| Gisselfeld. | |
| (Sølvbryllups-Dagen den 30te November.) | |
| Hil dig, Borg fra bedre Dage! | |
| Givet blevst du Gud i Vold! | |
| Derfor dine høie Tage, | |
| Under Daners gamle Skjold, | |
| Medens, offrede til Døden, | |
| Slotte styrted trindt om Øe, | |
| Skinner end i Aften-Røden | |
| Over Bøg og blanken Søe! | |
| End det gamle Brude-Belte | |
| Yndig blaaner om dit Liv, | |
| Siger: det var Søn af Helte | |
| Som dig fæstede til Viv! | |
| Tusindfarvet, skiønt omslynger | |
| Blomster-Krandsen dine Haar, | |
| Klarlig dig dens Duft forynger, | |
| I et blidt Sølvbryllups-Aar! | |
| Taarnet blevst du over Voven, | |
| Fast, med Svar i Skjoldmø-Bryst | |
| Paa hvad høit der lød i Skoven, | |
| Som for Alvor, saa for Lyst; | |
| Blev nu hæs din klare Stemme? | |
| Blev du døv for Gammens Lyd? | |
| Vil i Dag dig selv du glemme: | |
| Nægte Svar til Høitids-Fryd? | |
| Dem, som dit Sølvbryllup gjorde, | |
| Som foryngede din Glands, | |
| Saa igien du kom til Orde, | |
| Gienfødt under Blomster-Krands, | |
| Vil paa Deres du ei svare | |
| Renter af din høie Giæld: | |
| Ei med Blomst og Klang bevare | |
| Deres Gunst for Gissel-Feld! | |
| Jo, du venlige Kiærminde, | |
| Kyst, i fem og tyve Aar, | |
| Af en ædel Mand og Kvinde, | |
| Ømt i Sommer, som i Vaar, | |
| Selv naar Deres Lokker graane, | |
| Naar, gid seent! De see dig ei, | |
| Dem til Ære vilst du blaane | |
| Sødt ved Daners Adel-Vei! | |
| Ak! de Kiære er ei hjemme! | |
| Du forstummer kun af Sorg, | |
| Tænker: De kan ei din Stemme | |
| Høre til Augusten-Borg! | |
| Over Bølger som alt isne | |
| Blomster sende tørst du ei: | |
| Frygter for, de skal henvisne | |
| Paa den lange Vinter-Vei! | |
| Arme Borg! din Sorg mig tvinger | |
| Taaren halvt i Øiet frem; | |
| Jeg dig laaner Røst og Vinger, | |
| Far i Herrens Navn med dem! | |
| Bedre Røst der er i Skoven, | |
| Vingerne er og kun smaa; | |
| Flagre dog du over Voven | |
| Kan med Nyn, og Maalet naae! | |
| Giør dig klar! det er alt silde. | |
| Far kun, som du for mig staaer, | |
| Skabt til deilig at afbilde | |
| Blomstrende Sølvbryllups-Aar: | |
| Med Peer Oxes gamle Have | |
| Og med Danneskiolds den ny, | |
| Svane-Søe og Borge-Grave, | |
| Bakke, Bøg og Kirke-Bye! | |
| Glem ei dem du skiænked Glæde, | |
| Og hvis Skiønsomhed du vandt! | |
| Naar de alle er tilstæde, | |
| Staaer og jeg der midt iblandt. | |
| Slaae en Bugt! tag Hjalmars-Bøgen, | |
| Fuglen med, som sang deri! | |
| Snap en Fjer af Kæmpe-Høgen, | |
| Mens du iler ham forbi! | |
| Minder vaagne skal til Glæde, | |
| Naar du for de Ædle staaer, | |
| De igien med Stammer spæde | |
| Spøge i din Urte-Gaard! | |
| Ja, Dem Mindet skal forynge, | |
| Saa de føle, Haand i Haand, | |
| Rosen-Kiæderne indslynge | |
| Sødt sig i Kiærminde-Baand! | |
| Gløde skal de Ædles Kinder, | |
| Høit det rørte Hjerte slaae, | |
| Medens Perle-Dugg nedrinder | |
| Over Blomsten himmelblaa, | |
| Medens Christjan og Lovise | |
| Speile sig i Perlen fiin; | |
| Medens Alle Herren prise: | |
| Hver for Hjelm og Perle sin! | |
| Ahne Sagas Mester-Værker | |
| Skal De, hvor, i nyfødt Glands, | |
| Om de gamle Skjolde-Mærker | |
| Slynger sig en Rosen-Krands; | |
| Lydt velsigne den Kiær-Minde, | |
| Som skal knytte Old til Old, | |
| Fastere hvert Aar forbinde | |
| Olden-Borg og Danne-Skiold!! | |
| N. F. S. Grundtvig. | |