File size: 4,953 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 |
Gisselfeld.
(Sølvbryllups-Dagen den 30te November.)
Hil dig, Borg fra bedre Dage!
Givet blevst du Gud i Vold!
Derfor dine høie Tage,
Under Daners gamle Skjold,
Medens, offrede til Døden,
Slotte styrted trindt om Øe,
Skinner end i Aften-Røden
Over Bøg og blanken Søe!
End det gamle Brude-Belte
Yndig blaaner om dit Liv,
Siger: det var Søn af Helte
Som dig fæstede til Viv!
Tusindfarvet, skiønt omslynger
Blomster-Krandsen dine Haar,
Klarlig dig dens Duft forynger,
I et blidt Sølvbryllups-Aar!
Taarnet blevst du over Voven,
Fast, med Svar i Skjoldmø-Bryst
Paa hvad høit der lød i Skoven,
Som for Alvor, saa for Lyst;
Blev nu hæs din klare Stemme?
Blev du døv for Gammens Lyd?
Vil i Dag dig selv du glemme:
Nægte Svar til Høitids-Fryd?
Dem, som dit Sølvbryllup gjorde,
Som foryngede din Glands,
Saa igien du kom til Orde,
Gienfødt under Blomster-Krands,
Vil paa Deres du ei svare
Renter af din høie Giæld:
Ei med Blomst og Klang bevare
Deres Gunst for Gissel-Feld!
Jo, du venlige Kiærminde,
Kyst, i fem og tyve Aar,
Af en ædel Mand og Kvinde,
Ømt i Sommer, som i Vaar,
Selv naar Deres Lokker graane,
Naar, gid seent! De see dig ei,
Dem til Ære vilst du blaane
Sødt ved Daners Adel-Vei!
Ak! de Kiære er ei hjemme!
Du forstummer kun af Sorg,
Tænker: De kan ei din Stemme
Høre til Augusten-Borg!
Over Bølger som alt isne
Blomster sende tørst du ei:
Frygter for, de skal henvisne
Paa den lange Vinter-Vei!
Arme Borg! din Sorg mig tvinger
Taaren halvt i Øiet frem;
Jeg dig laaner Røst og Vinger,
Far i Herrens Navn med dem!
Bedre Røst der er i Skoven,
Vingerne er og kun smaa;
Flagre dog du over Voven
Kan med Nyn, og Maalet naae!
Giør dig klar! det er alt silde.
Far kun, som du for mig staaer,
Skabt til deilig at afbilde
Blomstrende Sølvbryllups-Aar:
Med Peer Oxes gamle Have
Og med Danneskiolds den ny,
Svane-Søe og Borge-Grave,
Bakke, Bøg og Kirke-Bye!
Glem ei dem du skiænked Glæde,
Og hvis Skiønsomhed du vandt!
Naar de alle er tilstæde,
Staaer og jeg der midt iblandt.
Slaae en Bugt! tag Hjalmars-Bøgen,
Fuglen med, som sang deri!
Snap en Fjer af Kæmpe-Høgen,
Mens du iler ham forbi!
Minder vaagne skal til Glæde,
Naar du for de Ædle staaer,
De igien med Stammer spæde
Spøge i din Urte-Gaard!
Ja, Dem Mindet skal forynge,
Saa de føle, Haand i Haand,
Rosen-Kiæderne indslynge
Sødt sig i Kiærminde-Baand!
Gløde skal de Ædles Kinder,
Høit det rørte Hjerte slaae,
Medens Perle-Dugg nedrinder
Over Blomsten himmelblaa,
Medens Christjan og Lovise
Speile sig i Perlen fiin;
Medens Alle Herren prise:
Hver for Hjelm og Perle sin!
Ahne Sagas Mester-Værker
Skal De, hvor, i nyfødt Glands,
Om de gamle Skjolde-Mærker
Slynger sig en Rosen-Krands;
Lydt velsigne den Kiær-Minde,
Som skal knytte Old til Old,
Fastere hvert Aar forbinde
Olden-Borg og Danne-Skiold!!
N. F. S. Grundtvig.
|