title: Ved Abraham Kalls Jubilæum
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Ved Abraham Kalls Jubilæum.
Er det sandt, at gammeldags i Sindet,Blandt Jævnaldrende jeg fremmed staaer,Lever jeg som Oldingen i Mindet,Knyttet til de forbigangne Aar;Da var Tavshedogi Dag en Brøde,Thi den Olding, for hvis Blik jeg staaer,Hilsed jo med denne Morgenrøde,Fødselsdagen i sitJubel-Aar,Og vi veed, ei Aarstal blot ham binderTil den Alder som medFædresvandt,Jævnhed, Lærdom, Munterhed og Minder,Patriarchen os betegner grandt.Er daendtil Sang for grov min Stemme,Er for plump min Haand til Harpeslag,Fik til Bogen jeg dog Lyst og Nemme,Røst tilRiimpaa slig en Fødselsdag,Og jeg veed, at entrohjertigTale,Sat paa Riim alt efter gammel Skik,Troerekan Patriarchen male,End hvert Mesterværk af ny Metrik.Er det sandt, hvad Oldtid os tilraaber,Ved enCicerosom vedHomer,At de Viseste kunfingeDraaberAf et Hav, kunSagaoverseer;Er det sandt, atSagasBølge-SaleEr den retteMimers-BrøndiNord,LærerOdenmeer af hendes Tale,End af den i Luft bereisteThor,Sagtensmaae da Oldingen vi ære,Som os synes maa for ung endnu,Efter Tiden, der vil til at lære,Hvad afSagasOrd han kom ihu!TimesDanmark, hvad jegendtør haabe,Hvad jeg stirrer paa som Folkeheld:At inddrikke, Draabe efter Draabe,Vid afSagne-Bækkensdybe Væld;Kan engang paaLeires Konge-Høie,Ranksigfigløfte Oldtids Mindesteen,Medens hist iSaga-Kirkens Fløie,Lampen skinner over Helgen-Been,Da skal aldrig her i Bøgens Egne,Glemsel vorde Minderne saa gram,AtjoDanmarksSagamændskal regneDeres Herkomst ud fraAbraham.Ikke Smiger vil jeg her frembære,Paa Maroners og Nasoners Viis,Snorrosiger, det er Spot, ei Ære,Som udgydes i enløiet Priis.Hvis det sømmede sig for den Unge,Klage vilde han iSagasNavn,At ei Gjenlyd hun fraDanmarksTunge,Hørde af de MillionerSavn,Som hun hvisked i vor Mesters Øre,Som hun prænted i hans Lommebog;Klagen vilde jeg forvoven føre,Skiælde selv mig for en næsviis Pog,Hvis kun Gubben vilde ret i Vrede,Vise klarlig, mig til Spot og Skam,Ved hinKalmar-Filtringatoprede,Hvilken Skolepog jeg er mod ham.Men, ved Pogen jeg omBogenmindes,Som han nemmede i Børneskoe,Skolebogen, hvorendsilde findesSanddrueSagni Pagt medFædresTroe,Bogensom, det maa en Skielm dog glemme,Sanked først paaDanmarksTungemaal,FortidsSagn, saa de var værd at nemme,Veied dem i Sandheds egenSkaal;Krandsedeei nogenAlexander,Knælede ei feig forRomas Ørn,Kæmped stedse under DydensStander,Til etEftersynfor christne Børn.Sank engang den under Skole-Bordet,LigemegetTro ogSagavandt,Hvad som fældte den, det eraltjordet,Til Opstandelse den Kræfter fandt;Derdet lakked imodJubel-Dagen,Halv opreist, den over Bordetkeeg,Og medfyrgetiveAar paa Bagen,Den sig blander i vor Juleleeg.Kyndingerden fattes ei herinde.Mangen Mand den kiendte grandt som Pog,Ja, de Fleste hvert historisk MindeKnytteendvel til denSkolebog.Trives da iDanmarknogensinde,SagasBlomst til Duft og ei tilBram,Da paa Bladet af den bly Kiærminde,Staveskal man:SædafAbraham.Ei Kiærminden, som man vel kan vide,Vil om nogenÆdlingvære stum,Nævne vil denvistpaa samme Side,Holberg,Rothe,OverneogSuhm,Alle saaede de en Sæd paa Jorden,Som, trods Tidens Uveir,Kuldog Brøst,Sikkerligdog modnes skal iNorden,Skiænke Sønner en velsignet Høst.Men alligevel, naarDansKiærmindeReder opsit storeArvetal,Som skalmeer endFolk iNordforbinde,Nævnemaa som Patriarch hunKall,Hun tilNævnelsenhar mange Grunde,Som udstrømme af hansSkolebog,Glemme kan hun joogingenlunde,Hvad som vides i hverAske-Krog,At den Samme, der os først fortaldeSagnpaa Dansk om hele Tidens Løb,Ogsaa først tilDannemarkindkaldteSaga-Børnene, somalti Svøb,Liflig har paa Modersmaalet stammet,Skjøndtfor Tænder de har fristet Soet,Børnene, somHellasharopammet:MnemosynesBørn medHerodot.Ja, hvem har vel i de sidste Dage,Saa omtrent Halvtredsindstive Aar,Bogenfulgt, mens Tiden gik tilbage,Og dog forbigaaetSøgna-Gaard!Hvem har dyrket Jord iSagasEgne,Og eipløiet med den Riges Kalv!Bør eiBogenvi ham heeltilegne,Som han venlig forudsagde halv!Sad han ikke som paaSagasSæde,Lærerig for hver enOdansSøn!Skiftedhan ei aabenlyst med Glæde,Hvad han sankede med Flid iLøn!Hil, vi sige da paaKliosVegne,Saga-Folkets giæve Patriarch!Hendes Moder kiær fra fierne Egne,Ærligægted ham iDannemark;Thi det kan med Sandhed ingen nægte,At hamMnemosynetog til Ægte,Og atKliokun er ægte fød,Naar hun sprang afMnemosynesSkiød!Hil dig Olding lærd ogvennehuld!Gangen aabned du tilNordensGuld,Og mens Guld iNordensGrube vindes,Denne Dags Guldbryllupogskal mindesIndholden viser noksom, at dette Riim var stilet til at fremsiges den 2 Juli, og jeg indseer endnu ikke det mindste Upassende deri, men da jeg hørde, at man dog udentvivl vilde syndes det, tænkde jeg: voluisse sat est, og ønskede kun, at den Tid snart maatte komme, da dog ikke slige Dage skal gaae efter noget andet Schema end deres eget! .