| Psalmer | |
| ved | |
| Jubel-Festen | |
| 1817. | |
| Kjøbenhavn. | |
| Trykt hos Andreas Seidelin, | |
| store Kannikestræde No. 46. | |
| Som den gyldne Soel udbryder | |
| Vældig af den sorte Skye, | |
| Og sin Straale-Glands udskyder, | |
| Indtil Mulm og Mørke flye; | |
| Saa i helligt Morgengrye, | |
| Gjennem Pavedømmets Skye, | |
| Ordets Lys udbrød med Ære, | |
| Herrens Navn velsignet være! | |
| Lover Gud, I Christne fromme! | |
| Gjæster ved Hans Naadebord! | |
| Lad med Fryd os ihukomme | |
| Herrens Gjerninger paa Jord! | |
| Himmel-Ordets klare Guld | |
| Var som siunket under Muld, | |
| Men, trods Keiser, Band og Pave, | |
| Herren lod sit Guld opgrave. | |
| Sandheds Ord var lagt paa Hylden, | |
| Løgn og Tant i Kirken lød, | |
| For en Krone, for en Gylden, | |
| Himmerig tilfals man bød; | |
| Lovens Bud og Korsets Ord | |
| Var som gravet ned i Jord, | |
| At de skulde ei fordømme | |
| Pave-Løgn og Munke-Drømme. | |
| Støv ei svækker Herrens Domme, | |
| Liv og Kraft er Sandheds Ord, | |
| Lover Gud, I Christne fromme! | |
| Lover Gud, I Engle-Chor! | |
| Lyset kom, og Mørket veeg, | |
| Paven sank, og Ordet steeg; | |
| Læs af Løgn, som Bjerg at skue, | |
| Vælted Biblens Myre-Tue. | |
| Herrens Raad ei Støv udgrunder, | |
| Verden aldrig dem forstaaer; | |
| I Hans Haand gjør Smaating Under, | |
| Fattig Munk gjør Jubel-Aar; | |
| Morten Luther med Guds Ord | |
| Tændte Lys igjen paa Jord, | |
| Og hans Navn skal gaae med Solen, | |
| Thi han reiste Naade-Stolen. | |
| Lover Gud, I Folk! og sjunger: | |
| Guds Apostler vidt paa Jord | |
| Nu igjen med vore Tunger | |
| Tale klart Guds dybe Ord! | |
| Lover, takker, priser Gud, | |
| Som os drog af Mørket ud! | |
| Beder: Gud os vel bevare, | |
| Ved sin Aand, for Mørkets Snare! | |
| Tak, vor Fader i det Høie! | |
| Tak, i Jesu Christi Navn! | |
| Naade for Dit Guddoms-Øie | |
| Fandt vor ringe Fødestavn; | |
| Til os over Bølgen blaa | |
| Kraftig bødst Du Ordet gaae, | |
| Reent og klart Du i vor Kirke | |
| Bød det lyde, bød det virke! | |
| Aldrig, Gud! Du det forandre! | |
| Lad i fromme Fædres Fjed | |
| Os i Lyset troelig vandre, | |
| Lyses hjem til Dig i Fred! | |
| Syndet har vi, Fader kjær! | |
| Var kun Straf, ei Naade, værd, | |
| Men, for Jesu Skyld, tilgiv! | |
| Dagen hælder, hos os bliv! | |
| Hjertet brænde, Kinden gløde | |
| I en hellig Aftenrøde! | |
| Guds Kirke er saa fast en Borg, | |
| Den staaer paa Zions Bjerge; | |
| Kast kun, min Sjæl, paa Gud al Sorg! | |
| Han vil med Kraft den værge; | |
| Som fordum, saa og nu, | |
| Han kommer grandt ihu, | |
| Den trænger til Hans Vagt, | |
| Omringet og belagt | |
| Af Mørkets Helved-Skare. | |
| Vor egen Kraft, vort Heltemod | |
| Det er ei værd at nævne, | |
| Men derfor Han en Kæmpe god | |
| Os gav med Almagts-Evne; | |
| Med Verden ei forgaaer | |
| Hans Priis, Hans Jubel-Aar, | |
| Det i al Evighed | |
| Skal tone: Jesus streed, | |
| Og Seier har han vundet. | |
| Ja, mylred Djævle end paa Jord, | |
| Og stormed Kirkens Volde, | |
| Vi stole dog paa Jesu Ord, | |
| Han Marken skal beholde; | |
| Lad fnyse Verdens Aand! | |
| Al Magt er i Guds Haand. | |
| Lad rase Mørkets Hær! | |
| Lad blinke Blus og Sværd! | |
| Guds Ord skal aldrig svigte. | |
| Nei, Ordet skal de lade staae, | |
| Og Utak dertil have, | |
| Det skal til Verdens Ende gaae | |
| Paa sine Fjenders Grave, | |
| Med List, med Vold og Mord, | |
| Vort Gods, vort Liv paa Jord, | |
| Os Verden røve kan, | |
| I Christnes Fædreland | |
| Vi Kronen dog beholde. | |
| Guds Ord det er vort Arvegods, | |
| Det skal vor Afkoms være, | |
| Det være skal i Grav vor Roes, | |
| Vi holdt det høit i Ære; | |
| Det er vor Hjelp i Nød, | |
| Vor Trøst i Liv og Død, | |
| O Gud! ihvor det gaaer, | |
| Lad dog, mens Verden staaer, | |
| Det i vor Æt nedarves! | |