File size: 3,537 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 |
Psalmer
ved
Jubel-Festen
1817.
Kjøbenhavn.
Trykt hos Andreas Seidelin,
store Kannikestræde No. 46.
Som den gyldne Soel udbryder
Vældig af den sorte Skye,
Og sin Straale-Glands udskyder,
Indtil Mulm og Mørke flye;
Saa i helligt Morgengrye,
Gjennem Pavedømmets Skye,
Ordets Lys udbrød med Ære,
Herrens Navn velsignet være!
Lover Gud, I Christne fromme!
Gjæster ved Hans Naadebord!
Lad med Fryd os ihukomme
Herrens Gjerninger paa Jord!
Himmel-Ordets klare Guld
Var som siunket under Muld,
Men, trods Keiser, Band og Pave,
Herren lod sit Guld opgrave.
Sandheds Ord var lagt paa Hylden,
Løgn og Tant i Kirken lød,
For en Krone, for en Gylden,
Himmerig tilfals man bød;
Lovens Bud og Korsets Ord
Var som gravet ned i Jord,
At de skulde ei fordømme
Pave-Løgn og Munke-Drømme.
Støv ei svækker Herrens Domme,
Liv og Kraft er Sandheds Ord,
Lover Gud, I Christne fromme!
Lover Gud, I Engle-Chor!
Lyset kom, og Mørket veeg,
Paven sank, og Ordet steeg;
Læs af Løgn, som Bjerg at skue,
Vælted Biblens Myre-Tue.
Herrens Raad ei Støv udgrunder,
Verden aldrig dem forstaaer;
I Hans Haand gjør Smaating Under,
Fattig Munk gjør Jubel-Aar;
Morten Luther med Guds Ord
Tændte Lys igjen paa Jord,
Og hans Navn skal gaae med Solen,
Thi han reiste Naade-Stolen.
Lover Gud, I Folk! og sjunger:
Guds Apostler vidt paa Jord
Nu igjen med vore Tunger
Tale klart Guds dybe Ord!
Lover, takker, priser Gud,
Som os drog af Mørket ud!
Beder: Gud os vel bevare,
Ved sin Aand, for Mørkets Snare!
Tak, vor Fader i det Høie!
Tak, i Jesu Christi Navn!
Naade for Dit Guddoms-Øie
Fandt vor ringe Fødestavn;
Til os over Bølgen blaa
Kraftig bødst Du Ordet gaae,
Reent og klart Du i vor Kirke
Bød det lyde, bød det virke!
Aldrig, Gud! Du det forandre!
Lad i fromme Fædres Fjed
Os i Lyset troelig vandre,
Lyses hjem til Dig i Fred!
Syndet har vi, Fader kjær!
Var kun Straf, ei Naade, værd,
Men, for Jesu Skyld, tilgiv!
Dagen hælder, hos os bliv!
Hjertet brænde, Kinden gløde
I en hellig Aftenrøde!
Guds Kirke er saa fast en Borg,
Den staaer paa Zions Bjerge;
Kast kun, min Sjæl, paa Gud al Sorg!
Han vil med Kraft den værge;
Som fordum, saa og nu,
Han kommer grandt ihu,
Den trænger til Hans Vagt,
Omringet og belagt
Af Mørkets Helved-Skare.
Vor egen Kraft, vort Heltemod
Det er ei værd at nævne,
Men derfor Han en Kæmpe god
Os gav med Almagts-Evne;
Med Verden ei forgaaer
Hans Priis, Hans Jubel-Aar,
Det i al Evighed
Skal tone: Jesus streed,
Og Seier har han vundet.
Ja, mylred Djævle end paa Jord,
Og stormed Kirkens Volde,
Vi stole dog paa Jesu Ord,
Han Marken skal beholde;
Lad fnyse Verdens Aand!
Al Magt er i Guds Haand.
Lad rase Mørkets Hær!
Lad blinke Blus og Sværd!
Guds Ord skal aldrig svigte.
Nei, Ordet skal de lade staae,
Og Utak dertil have,
Det skal til Verdens Ende gaae
Paa sine Fjenders Grave,
Med List, med Vold og Mord,
Vort Gods, vort Liv paa Jord,
Os Verden røve kan,
I Christnes Fædreland
Vi Kronen dog beholde.
Guds Ord det er vort Arvegods,
Det skal vor Afkoms være,
Det være skal i Grav vor Roes,
Vi holdt det høit i Ære;
Det er vor Hjelp i Nød,
Vor Trøst i Liv og Død,
O Gud! ihvor det gaaer,
Lad dog, mens Verden staaer,
Det i vor Æt nedarves!
|