title: Efterklang
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Efterklang.
Saa klare, saa mildeSom Bølgerne trilleI Belt og i Sund,OgømmeligfavneMed Bugter og Havne,Vor Mark og vor Lund,Naar Solen neddalerIHavfrue-Skiød,Og Himmelen malerSaa gylden og rød;SaaTonerne trilleI Tiden paa Søe,Og slynge sig mildeOmDannemændsØe,Og strømme saa saareI Hjerterne ind,Som kvægende TaareMonstrømme paa Kind.Ja, Piger og Svende!Jeg maae det bekiende,I Kampenvelhaard,Naar blinkende SværdeMig klappe omHærde,Jeg stander og slaaer,Men hører jeg sjungePaa Bølgen den blaaMedDannemarksTungeDe Havfruer smaa,Da rører mig AandenSaa dybt udi Sind,Da synker mig HaandenDa vædes mig Kind,Da maa jeg begynde,Som Havfruer smaa,At svømme og nynnePaa Bølgen hin blaa,Ja, kan jeg ei sjunge,Saa nynner jeg dogMed Tidernes TungePaaDannemændsSprog.LadKæmperkun smileOg kalde mig blød!Jeg nynner dog: Hvile!Hvor du dog er sød!Saa sød, at al SeierVed dig kun opveierDen mødige Kamp,Saa hvem dig ei finder,I Kampen sig vinderKun Skygger ogDamp;Saa hvem du eiqvægerMed Kiærligheds Bæger,Er levende død.Kun du giver HelteDet himmelske BelteSom frelser i Nød,Hvis kraftige VarmeIndgyder os ModNaarFjenderne larmeOg fordre vort Blod.O, tonende BølgeIDannemarksBelt!Lad tit mig dig følge!Saa vorder jeg Helt.Lad barnlig mig svømmePaa tonende StrømmeTil Fædrenes Land!NaarHornet da gjalder,Naar Krigs-Luren kalder,Jeg staaer som en Mand,Men staaer midt i LarmenMed Barnet iBarmen,Med Bølgen i Bryst,Naar Sværdet jeg svinger,Derinde det klinger:Kun Hvile er Lyst.O Brødrene-Svende!Vi maae det bekiendeMed Sorgenfor sand:For sjelden vi følgeDen tonende BølgeTil Fædrenes Land.O lad os hensmelteI Bølgerne blaa!SomDannebodsHelteDa skal vi opstaae;SomBentskal vi bløde,Beseire vor Død,OgBentskal vi mødeHvor Hvilen er sød.Ja, hør hvor det klingerPaaDannemarksBelt,Om Dødens BetvingerDen kiærlige Helt,Der saaeDanne-VirkeI Chor og i Kirke,Og hørdes i AandenMed Munden og HaandenOmDannebodtaleDerhun**laae i Dvale !O lad os dog priseDen Herre foroven,SomDannebods Vise,For Volden ogVoven!O lad os dog sande:Han signed vor VangMed Bølgen i StrandeOg bølgende Sang,IndhegnedeMarkenMed Fjendernes Grav,Lod Øen somArkenSig løfte paa Hav,Lod voxe i Vangen,Og dufte i SangenSom Blomster i Enge,De kiærligeDrenge;Og førde paa Tale,Og vakde i Sang,Den Gamle af DvaleSaamangen en Gang!Hør! det toner over VangenGiennem Tiden som i Sangen:Lukt med Bølgen blaa!Hjerte! luk dog op dit Øre!Hør! og siig, kan du det høreUden høit at slaae!Nei, o nei, du høit maa banke,Thi som Bølger, blaa og blanke,Ved det Ord af sanddru Skjald,Ruller Blodet i dinHal.Tiden taler,vilstdu høre,Hvi de Ord saa dybt dig røre,Strømme ind i dine Sale,Røre dig endog i Dvale!Bryst kan ei for Bølger dæmme,Som i Hjertet selv har hjemme,Og det Bølge-Ord med KlangAf dit dybe Væld udsprang,Ja, du selv er fra din VuggeLuktmed Bølgen blaa,Og sit Værn at udelukke,Det er at forgaae.Bølged blaa og blanke SøLængerei omDanmarksØe,Den ei svømmed meer paa Havet,Men var udi Svælg begravet;Kunde, Hjerte, du dig dølgeFor den blaaKærminde-Bølge,Ei dusvampaa Tidens Hav,Afgrund-Svælget var din Grav.Alt som Strandens dybeVoveVærnede omDanmarksSkove,Værned Tidens Bølge-HærOm det danske Folkefærd,VærnedeKærminde-VovenOm det danske Hjerte-Kammer,Om den lille Fugl i SkovenOg de gamle Bøge-Stammer.Skade kun for vakkre HaveLedet tit gik slemt af Lave;Hvor, etsteds ved Landets Ender,Som i Verden,saai Aanden,Daner grændse nær til Vender,Dervar Fare stor forHaanden,Holster,Vagrer,LyneborgerVoldte Daner mangeSorger,Farlig var den tydske Flod,Kosted megetDane-Blod,Blod ei blot som maatte flydeFor den tro, den kære Jyde,Men som tabde meer end FarvenILind-OrmensEdderflod,MistedeKærminde-Arven:Sjælen i det danske Blod.GamleThyrasDanne-VirkeHist vedSlieog her i KirkeMangenTørningfast og boldtHar i Tidens Løb udholdt,Herlig stod det sig i Striden,Men ak! detforfaldt med Tiden!Hjertet sigi SyndervendteBort fra Bølgen blaa,Prøvede, skiøndt knap det nænteBølgen at forsmaae,Paa det Tørre sit at haveAk! i Muld sig at begrave.Venner, der er Nød paa Færde,Lad os reise faldne Giærde!Takke Gud forBølge-MureOm de danskeFruer-Bure,Hegne der, hvor Faren truerHøit med Vold og kiækkeBuer,Hegne modLind-Ormens Rige,Mod det onde Blod tillige,Mod os selv, saavidt os lysterDaareflugtfra danske Kyster,Daareflugtfra sikkreTønderUd tilVovespili Synder,Vovespilsom ødelæggerHvad vi vandt paa danske Snekker,Medens Bølgen meer ei værgerHvad der frækt dens Gunst forsmaaer,Men med BrusenMarkenhærger,Sammen om vort Hoved slaaer!Løserop de lette Gaader!Giemmerogde dunkle vel!Hegnersaa i alle MaaderSom sig bør, tilMarkensHeld!Ja det har jeg høit at melde:Hvo forDannemandvil giældeGiøre flux og flink sit bedsteMarkenat befæste!Tunge er de Minde-Stene,Som opreises maapaa Kant,Lidt kun aarker hver alleneSeer ei heller Alt saa grandt,Mange Snore, stærke Strænge,Mange Hænder, storeTag;Danmark, deiligst Vang og VængeVel fortjener lidt Umag.Faaer vi Ledet ret i Lave,Lader Fjenden det vel staae,Da erDans Kiærminde-HaveLuktmed Bølgen blaa;Thi kun Bølgen avler HelteSom kan slige Stene vælte,Vælte og paaKantdem reise,Saa de kan som Taarne kneise,Kneise over Muld i Skye,Skiænke MarkenLuunog Lye.Dannemarkvi da kan ligneVed enhegnet Kirkevang,**Naadig vil den Gud velsigne,Mindes mild dens Trang;Voxe skal som Græs i EngeVevre, vakkre danskeDrenge,Som omDannebodendtale,Naar hun er i Dvale,Som med Sang af Dødens DvaleVække hende op paa Ny,Til hun kan i Konge-SaleHvile evig over Skye.