title: Paaske-Lilien
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Paaske-LilienPaaske-Lilieu.
Siig mig, Blomst! hvadvilstdu her!Bonde-Blomst fra Landsbye-Have,Uden Duft og Pragt og Skiær!Hvemestdudnvelkommen Gave!Hvem mon, tænker du, har LystDig at trykke ømt til Bryst!Mener du, en Fugl tør voveSang om dig iDanmarksSkove!Mener du, om HarpestrængEnd jeg slog med dig for Øie,Nogen vil, fra Blomster-Eng,Øret til de Toner bøie!Veedstdu ei, at her iHavnEstdu kun etØgenavn!Mener du, at jeg har ViljeTil atnævnesPaaske Lilje!Ja, duveedsttil hvem du kom,Vær velkommen, Paaske-Minde!Du mit Hjertes HelligdomAldrig skal tillukket finde;Tone skal, med Høitidsklang,Over dig min bedste Sang,Tone skal den i min Hytte,Døve sighvem ei vil lytte!Leverop i Sind og Hu!Standerop af eders Grave!Barne-Dage!følgernuMed mig ud i Faders Have!Lad mig under Paaske-Sang,Kirke-Klokkens Høitids-Klang,Blomsten til mit Hjerte trykke,Bryst og Hoved med den smykke!Vinter-Blomst! du melder Vaar,Fold dig ud i stille Kammer!Ved Guds Værk og egne Kaar,Sig kun Verdens Daare skammer.Spotterkun min ringe Dragt,Uden Glands og Farve-Pragt!Selv jeg paa den sorteTiljeNævnermig en Paaske-Lilje.Ei i liflig Sommer-LuftSpired jeg paaBlomster-Stade,Ei saa fik jeg Rosens Duft,Ikke Liljens Sølver-Blade;Under Vinter-Storm og Regn,Sprang jeg frem i golde Egn,Ved mit Syn kun den sig fryder,Som har kiær hvad jegbetyder.Bondeblomst! men er det sandt!Har vi Noget at betyde!Er vor Prædiken eiTant!Kan de Døde Graven bryde!StodHanop, somOrdet gaaer!Mon hans Ord igien opstaaer!Springer klart, af guleLagen,Livet frem med Paaske-Dagen!Kan de Døde ei opstaae,Intet har vi at betyde,Visne maae vi brat i Vraa,Ingen Have skal vi pryde.Glemmes skal vi under Muld,Vil eiVoxetunderfuldSmelte, støbes i det Dunkle,Og som Lys paa Graven funkle.Paaske-Blomst! en Draabe stærkDrak jeg af dit gule Bæger,Og som ved et Underværk,Den mig hæver, vederkvæger,Svane-Vinge, Svane-SangSynes mig af den udsprang,Vaagnende jeg seer de DødeI en Paaske-Morgen-Røde.Sværmerjeg! ja,sværmerdu,Saga! over Tidens Bølger!Dig det var jeg kom ihu,Flyver kun, naar dig jeg følger.Dronning over Gravens Folk!Estei du de Dødes Tolk!Jo, og hvis de ei opvækkes,Skal medSpeeditSpiirogbrækkes.Har du ei din Borg saabold,Under sorteMarmel-Tilje!Fører selv ei i dit SkjoldDu den gule Paaske-Lilje!Ligger ei din Glands, dit Guld,Og din Fjederham i Muld!Kan ei brat de Graven bryde,Intet har du at betyde.Hvis sig over denne NatEi en Paaske-Morgen hæver,Som et Gienfærd, tomt og mat,Over Gravene du svæver.Snart da skalAfgrundensTroldKløvekiækditArelds-Skjold,Mane dig, med al din Længsel,Nedi evigt MørkesFængsel.Svæv da over Tidens Hav,Did hvor Stenen Lyset dølger!Svæv til Herrens lukte Grav!Jeg med Tro og Haab dig følger.Lad os der ved Klippens Fod,See om Herren ei opstod!See vi ham i Glands opstige,O! da kommervistHans Rige.Tiberinus. Hu! Hu! det var en Post jeg havde der!Om jeg saa kunde blive rig somCrassus,Saa stod jeg der dog ingen Time til.Hvad i al Verden skalogdet betyde,At sætte Folk paa Vagt for ingen Ting,For døde Legemer og Galge-Bakker!I leer, ja, ja, I skulde bare seet,Hvordan det blussed, gnistrede i Luften,I skulde prøve, hvad det er at staae,Saa mutters ene,som man stod paa Gløder,Og saa at høre, hu! derhenne fra,Hvor Korset staaer, hvordan det hyler.Der kommer Tacitus, spørg ham kun ad!Han veed I dog er ikke let at skræmme,Men jeg tør vædde, han har ogsaa havtSit Mod behov, for ei atsmøre Hæle.Alle. Hei! hør dog, Tacitus! kom lidt herhen!Tacitus. Hvad Nyt! hvad Galskab er der nu paa Færde?Rufus. Ih! Splinternyt, reent nybagt Spøgerie,Den arme Tiberinus vil besvime,En ildrød Drage, som en Elephant,Har taget ham med Snabelen ved Næsen,Kom, vil du see, hvor den er rødendnuenduu,Og tænk kun ikke det er afFalerner!Ja, hør nu meer, han vilde løbet bort,Men drattede saa lige ned iOrcus,Og hørde der livagtigTantalus,Hvordan han brøled med den tørre Tunge,Til Gru og Gysen for en tørstig Sjæl.Tacitus. Ja saa! saa det var hvad I vilde,Jeg trænger ellers ikke til at lee.Tiberinus. Ja Rufus, veed du nok, er stærk i Munden,Han er saa stor en Helt i Eventyr,SomBachusneppe var det i Bedrifter.Men dog, alvorlig talt, har ingen TingMødt dig i Nat, som du maa undres over!Tacitus. Dertil kan svares baade nei og ja,Men her om slige Ting jeg helst vil tie.Tiberinus. Saae du da ei de særeHimmelblus,Og hørde du ei Hylet under Korset!Tacitus. Paa ingen Maade, tvertimod . .Høvedsmanden. Ret saa!Det kan jeg lide, Tacitus, jeg hører,At Tiberinus har havt Nattesyn,Hans Lykke da, at eiikoldekaldekoldeOgså US III har "kolde". Ligeledes 2. udg, i Nordisk Kirketidende, 1834, s. 197. NB. "kald" er if. ODS gangbart i æda. (sproget i de ældste danske håndskrifter (c. 1275-1350)), men her er vi så langt tilbage, at jeg plæderer for en rettelse. Det er en banal sætterfejlDrømmeHan vaagned op, som sagtens vilde skeet,Hvis under Synet jeg ham havde truffet.En Pharisæer. Siig ikke det! det var just ei saa sært,Om nogetUnderligtham harbegegnet.Er det saa sært, om, endnu denne Nat,De onde Aander tykt om Graven sværme!Har han ei sagt, han atter vil opstaae,Og er det Under, de vil os forfærde!Nei, mereunderligtdet synes mig,Hvis ei endnu,forMorgenenfrembryderfrembyderfrembryderKladden har også "frembryder". Også 2. udg. i Nordisk Kirketidende 1834, sp. 198 har "frembryder. Det giver ikke mening, at solen tilbyder; i så fald skulle et refleksivt "sig" være med, eller et objekt, som noget solen kunne tilbyde. Vi kan rette efter kladden, hvis nødvendigt,DekoglekaglekogleDet er de "onde Aander" i vers 2, som henvises til, derfor rettelsen. Sætterfejl. 2. udg. i Nordisk Kirketidende, 1834, sp. 198 har også "kogle". Ms. tjekkes. I næste replik nævnes også koglespilsaa, at var ei Gud med os,Det ei var sært, om vi fra Gravenflydde.Høvedsmanden. Ja, du kanskee, men Romere dog ei,Thi, seer du vel, vi romerske Soldater,Vi er ei bange for vor egen Skygge,Og andet er jo intetKoglespil.Det veed da sagtens ogsaa Nattens Aander,Thi ellers var de dummere end vi,Og du skal see, de ta'r sig nok i Vare,For at besøge Romere paa Post.Hvis ikke, seer du, har jeg her en Klinge,Som er indviet paa enIsisfest,Den beed paa Tydskere som Smør og Kage,Og haardere er sikkert ingen Aand,Kan sligeVaabenBaabenei paa Aanderfæste,Saa er det Sagen, de er Veir og Vind,Og Veir ogVindViudkan man vel ikke kløve,Men ganske rolig lee og blæse ad,Det kalde vi at sætte Blæst mod Blæst,Oglige Børn de lege altid bedst.Pharisæeren. Du er en Spotter, kiender ei vor Lov,Og har ei seet denKogler, mens han leved,Jeg vilde ønske, du kun eengang saae,Hvad jeg har seet for tit i mine Dage!SeetKrøblingerKrøblingee, ja seet dem mange Aar,Før denneKoglerendvar født til Verden,Seet Blinde, Døve, som jeg leged med,Mens de var Børn, og som jeg tog ved Næsen,For ret at vide, om de ikke løi,Dem har jeg seet helbredes af denKogler,Dem har jeg seetham spytte,blæsepaa,SaaStærenfaldt,som Skiæl, fra deres Øine,Saa Ordene fløi indadatSåledes også 2. udg. i Nordisk Kirketidende, 1834, sp. 199lukde Dørre.Ja, jeg har seet, hvad jeg maa grue for;Saa Haarene sig reise paa mit Hoved,Hvergang jeg tænker paa hvad jeg har seet.Der var en Mand, det var min egen Frænde,En riig og fornem og gudfrygtig Mand,Men som afKoglerensig lod forblinde.Han bliver syg og døer, jeg saae ham døe,To Søstre havde han, to fromme Kvinder,Godtroende som Kvindfolkpleier van,OgKoglerenmed Liv og Sjæl hengivne,De sendte Bud, da Broderen blev syg,Men der kom Ingen, og, med Sorg i Sinde,DetDerAndenudgaven har også "Det" - Nordiske Kirketidende, spalte 199glæded mig for Guds og Sandheds Skyld,See denne Sygdom, den er dog hansMester,Og altsaa er det andet Koglerie,Thi for Guds Søn er ingen Ting umulig,Saatænkde jeg, og saae ham døe, som sagt,Og da jeg havde først paa alle Maader,Derom forvisset mig at han var død,Saa tænkde jeg, det kan dog aldrig skade,For Visheds Skyld, nu med enKnappenaalKnappemaalAt prikke lidt i Nakke og i Hjerte;Thi man har seet saa mange sære Ting,At selv det Særeste man knap forsværger.Som sagt, saa gjort, jeg turde svoret paa,At dødere kom ingen Mand i Graven.Ei dermed nok, hver Morgen tidlig gikJeg ud til Hulen, lettede ved Stenen,Og fjerde Morgen lugtede jeg Liig.LadKoglereni Herrens Navn nu komme,Jo før, jo heller! her er Leilighed,Til at bevise, han var ingen Praler,Dengang hanroste af, at han, som Gud,Kan giøre levende og vække Døde.Men see! hvad skeer! den samme Formiddag,Med eet man hører: Mestren,Jesuskommer!Jeg var den Første, kan I sagtens troe,Som skyndte mig at komme ham i Møde,Vi vare mange, alle gad vi seet,Hvordan han Søstrene nu vilde trøste,Og snoe sig fra det svære Underværk.Han gik til Graven med den hele Skare,Ja,alt sombedst han gik,han brast i Graad,Og da der mumledes:en Blindføds Læge,Man skulde tænkt, dog kunde alle Ting,Da hulked han, ogaltjeg loe i Hjertet,Og takked Gud, som blotted hansBedragBidragSåledes også 2. udg. 1834, sp. 200..Men see! med Eethan bad os aabne Graven,Jeg selv var med at vælte Stenen fra,DanævnedKoglerenmed Kraft den Døde,Og raabte derpaa tordnende: kom ud!Og see! han kom, ja ikke det alene,Men han gik hjem, og lever nu som før,Jeg selv harædtog drukket med den Døde.Nu maae I dømme, om det er saa sært,At jeg kan frygteendforAllehaande.Nei, sad paa Stenen ikke dette Seigl,Den Stores Seigl som haver alt at raade,Det Seigl som binder hver en Luftens Aand,SomSalomon, den Viseste, opdaged,Da ei jeg stolede paa Kors og Sværd,Thi meer end døe man kan jo ei paa Korset,Og jeg har seet en steendød Mand opstaae.Høvedsmanden. Det passer godt til slig en bælmørk Nat,Det Eventyr du havde at fortælle,Thi neppe tro'r jeg du ved Dagens Lys,Naar dig en Romer stirred stivt i Øiet,End skulde vove at gientage Sligt,Hvortil kun Svaret er: det troer en Jøde.Om Natten, det er sandt, naar man er sløv,Og sat paa Narrevagt for raadne Jøder,Da kan man ikke lee ad slig en Løgn,Men ærgre sig, det kan og maa en Romer,Som veed hvad der kan skee og ikke skee,Som traadte Børne-Skoene i Viisdoms Skole,HosCicero,Horats,Ovid,Virgil,Og lærde Overtroen at foragte,Men lærde ogsaa, hvad i fordum Tid,Hvad den endnu paa Pøbelen kan virke.Var, gamle Graaskiæg! det kanskee din Agt,At prøve om en Romer kunde bæve,Da skulde du kun hvisket det til mig,Ei raabt det ud for hele Vagtens Øren,Thi mellem mange kan vel findes een,Ja, mellem alle tør velfindessindesmange,Som, selv i Feldten, har end ei udsvedtHvad de indsugede med Moder-Melken.Det gaaer med Overtro som anden Sot,Den flyver paa, som Ørnen paa sit Bytte,Men kryberseentsom Sneglen af sit Huus,EndmaaeAarhundrederAarhunderdervel gaae og komme,Før Lampen som de vise Mænd har tændt,Udskinnende fra deres snevre Kammer,Bestraale kan den hele Jordens Kreds,Ja, hvem tør sige, at selv nogensinde,Dens Skin oplyse kan en Jødepræst!Et Folk, hos hvem mod Lyset sig forene,Haardnakket Dumhed og forvorpen List!Det var ei godt om alle Dyr blev kloge,EetRomer nok til Viisdoms Fædreland,Det sammeRomskal Verden evig styre,Det er velsaa, med IngenRomkan dele,Det har forenet allesOvertroeOverttroe,ForFørSåledes også 2. udg. 1834, sp. 201med sin Viisdom Alles Tro at fælde;Hvi skulde nu vel, paa sinDronningstoel,Det noget Folk sit Feieskarn misunde!Giør I kun Guder frit som dumme Børn,Naar Børn og Guder hyldeRomas Ørn!Men tænk kun ei, du binde kan en RomerPaa Ærmet slig en tossetJødeløgn,Hvis Mage knap selv Vanvid haropspundet!Var du kanskee i Ledtog med ham selv,Den Gud, som kunde blæse Liv i Døde,Men ikke holde Livet i sig selv,Da han blevnagelfasti Romer-Hænder!Saa skuldeSagnetos vel kyse bort,Saa du fik Raaderum, og os i Lommen,Som Vidner om et saadant Underværk,Som det du giorde med din sygeFrænde:At putte levende ham i sin Grav,For at opvække ham igien af Døde.Det er da godt, at han, som ligger der,Er død paa romersk, og at i hans SideEr prikket med en romersk Knappenaal,Han skalvistikke gaae igien der hjemme,OgædePaaske-Lammet frade Smaa,Men Enden bliver nok, at vi maa hielpeJer allesammen til at døetilgavns,Thi Landet harDagtyvenok at føde,Og vil de Døde da nu ogsaa æde med,Da faae en Hungersnød vi som er ægte.Det gaaet har i Verden før saa galt,At for at leve man har ædt de Døde,Men her fik Piben da en anden Lyd,Her levende de Døde aad os op.Pharisæeren. Ja, spot kun du! det kan jeg sagtenstaaletaate,Du er saaunguugendnu i denne Egn,At kiæk du blæse tør ad Underværker.Bie, til engang du først faaer et at see!Da skal du mærke, her til Lands er LuftenImellemnoget tung at blæse bort;Jeg i det Mindste veed jeg har en Lunge,Saa knap en bedre findes skal iRom,Og jeg har blæst af alle Livsens Kræfter,Menendei lært at blæse Aander bort.Det lykkes sikkert heller ikke ofte,Thi skal det lykkes, maa man blæse til,Og bliver derved sagtens saa forpustet,At man har ingen Lyst at blæse meer,Kort sagt: man taber udentvivl ved Legen,Og blæser bort af Aander kun sin egen.Dog, det er sandt, han, som nu ligger der,Han kunde blæse, saa det kundefrugte;Men hanforblæstesig dogogtilsidst,Ogdudnkan troe, jeg heller laae i Hullet,End saae ham komme atter ud deraf,Thi, staaer han op, som han saavisthar lovet,Da med minMesterjeg en Dyst har vovet,Kan han faae Aande, da er jeg blæst ud,Da er jeg Djævel og da er han Gud.Rufus. Hvad Pokker, Kamerad! du leer jo ikke,Du staaer og maaber, som enIsis-Præst,Naar borte er den helligeOsiris,Græd du kun ikke, han er vel forvart,Han er iConvolutog godt forseiglet.VedJupiter, man skulde hardtad troe,Den Jøde har en Blæsebælg af Lunge,Som selvVulcanusei har Mage til;Thi, see engang! har ei hans Kælling-SladderBlæst Marven ud af Tacitus: en Karl,Som, hvor vi andre stønnede af Hede,Har blæst sig kold og Tydskere omkuld!Hvad?kvalmer Patten dig endnu om Hjertet!Og mener du, omJupiterfik LystIgien at gaae paa Eventyr hernede,At da han kom til dette Jødepak,Og ei tilRom, hvor vore VestalinderHar ventet paa ham snart i tusend Aar!Tacitus. Hold Mund, Ordgyder! har du seet mig kold,Hvor du og Fleer fikKlemmelseraf Hede,Saa viid, at bli'r jeg heed hvor du er kold,Har Heden vel sin gode Grund som Kulden!Naar jeg skal varmes, vil der Noget til,Som selv er varmt, og det er ikke Staalet,Og det var heller ikke Jødens Ord,Men see! i Fredags da vi kom til Byen,Da var det mørkt, omtrent som det er nu,Og Jorden rystede, som I vel huske,Det var kanskee enretnaturlig Ting,Men da det dog kun skeer engang imellem,Er det dog ikke just som Nat og Dag,Og naar man først har spyttet Patten ud,Og vil eigiøre sig gemeen medFæetFærtFæetOgså 2. udg. (1834, sp. 203) har: Fæet. Fært/Fjært prøvede jeg længe at få til at give mening, men det blev noget konstrueret: at indlade sig med 'prut'??. Fæet kan jo både betyde 'dyret' - dvs. når man vil hæve sig over dyret (være et tænkende menneske); eller fjolset, som i givet fald kunne henvise til jøden.,Saa bliver man ved Sligt alvorlig stemt,Og mindes om en Magt man ei kan trodse,Om ogman Gud og Keiser var iRom.I slig en Stemning mødte jeg paa Gaden,Just som det stille blev og lyst igien,En Høvedsmand somendfraRommig kiendte,Jeg hilsde ham, det er en gammel Dreng,Som saae hvad vore Fædre os fortalde,En Romer, som man nu kun finder faa,Saa ærlig, sanddru, Guderne hengiven,Som OldtidsFabierFobierDen romerske patricierslægt hed Fabius - således også 2. udg. 1834, sp. 203ogCatoselv.Han kom fra Korset, hvor den Fromme døde,Hvis Liig vi vogte her ved Nattetid;Han sagde: Tacitus! en Strøm af TaarerNedrandt i Skrammerne paa Heltens Kind,Han sagde: Tacitus! nu er jeg gammel,Og meget hørde jeg fra fordum Tid,Men jeg har seet et Syn i disse Timer,Som sikkert Ingen har seet Magetil,til.til,det ligner et punktum som afslutning på verset. Det er uheldigt, da efterfølgende vers afslutter sætningen. Er rettet i andenudgaven (1834 , sp. 203), hvad jeg også synes, vi skal gøreOg som i Døden selv jeg neppe glemmer.Jeg saae paa Korset en Uskyldig døe,Uskyldig,ei som du og jeg kan være,Uskyldige i Vold og Rov og Mord,Nei nei, uskyldig var han som den Spæde,Og kiæk som Helten, kiærlig som en Kvinde,Og viis som Ingen, kaldte sig Guds Søn,Og hvis han løi, da maaogSandhed lyve;Ja, jeg har seet en Halvgud lide, døe,Jeg saae en Røver hænge ved hans Side,Hvis Hjerte smelted i Hans Guddoms-Glands,Som angergiven løftede sit Øie,Og tigged Naade af en halvdød Mand:Bad ham der hængde som en grov Misdæder,I Riget Hans at komme sig ihu.O, Tacitus! mit Haar blev graat med Ære,Med hvad iRomman kaldersaaog Dyd,Men nu misundte jeg den arme RøverHans Skam, hans Straf, Halvgudens Naades Ord;Thi kan du tænke dig en Guddom smile,Da see ham smilende paa Korsets Træ!Og hør ham trøste en bodfærdig Røver!Ja hør ham sige med en Guddoms Røst,Saa fast bestemt, saa smeltende, saamyndigmyudig:Ja sandelig, jeg siger dig, i Dag,Du være skal med mig i Paradiis!HvadParadiseter, det veed jeg ikke,Men det jeg veed, at var det sagt til mig,Da turde jeg i Fred mit Hoved bøie,Som han det bøiede i Dødens Stund,Min Aandbefalei Hans Guddoms-Hænder,Som i sin Faders høit han sinbefoel,Og hvad man omElysiumhar sjunget,Er Skygge kun imod hansParadiis,Det følde jeg, da Tonen giennembævedMit Inderste med sød og navnløs Fryd.Nu er han død, men gid min Sjæl maa leve,Saa vist som han er nu iParadiis!Da vil jeg døe i Morgen for at leve.Han kaldtesJesus, glem det ei! Farvel!Det var en Romers Ord, netop de samme,Thi slige Ord man hører ei saa tit,At man deraf en Stavelse vil glemme,Ei heller let man lægger noget til,Naar mageløst erSagnetsom man hører.At der engang skal lægges noget til,Det maa enhver, som hører det, vel føle,Men der maae andre Tunger til end min,Om Sagnet her skal løbe foran Synet.Hiin skumle Jøde, med det røde Skiæg,Fortalde noget, som han selv ei digted,Fortalde Sagn, der, ei som Eventyr,Er hørt engang fra nogen Digters Harpe,Ja skildredsaa, med falsk og fjendtlig Hu,Den nu Hensovne, at manvelmaa lytte,Og ønske sig et tusind Øren til,Og tusind Tunger som kan Sligt fortælle.Han vilde skildret os saa ful en Trold,Somendi Verden vel har aldrig vandret,Men han tog Feil, og skildred os en Gud,Hvis Lige ingen Digter harbesjungetbesjnnget,Og her er Lysten til at ville lyve,JustBorgenfor, at hvert et Ord var sandt.Har da nu han, som gav de Blinde Synet,De Døve Hørelsen, og Liget Liv,Har Han forkyndt, at han vil end opstaae,Da tør mit Liv jeg vove frit derpaa.Enhver som kan, og tør og vil, hanlee!Men jeg vil græde, grunde, haabe, see.Høvedsmanden. Din fromme Nar! en ellers vakker Gut,Som gierne maatte have tusind Brødre,I hvilken Hær jeg end var Høvding for.Hvor kan dog du, som ellers er forstandig,Slaae Lid til Pølsesnak og Overtroe!Den gamle Tullius! hvem vil ham laste!Han er en tapper, ærlig og sandfærdig Mand,Men altid, som man veed, lidt overtroisk,Og gaaer kanskee endog i Barndom nu.Seer du! det kan jo meget gierne være,AtJesusvar en viis, gudfrygtig Mand,Saadan som derkankunkanogså 2. udg., 1834, sp. 205 har "kan". Giver det mening, at høvedsmanden, der er en tro romer, ville mene, at vise, gudfrygtige mænd kun findes blandt jøder; mere rimeligt, at det er undtagelsesvis. Evt. addNote? Vi retter med belæg i Bfindes mellem Jøder,Naturligviis med megen Overtroe,Pilatusselv har sagt, han var uskyldig,Men havde lagt sig ud med somme Folk,Der allevegne er en Pestilentse:Med Præsteskabet, som giør Folket galt,Og lider ei, mankigerdem i Kortet;Og, for at undgaae Oprør, blev han dømt,Den Enkelte opofret for det Hele.Han var veltalende, og overdreven strængI Liv og Lære, som en Stoiker,Men Nykker har jo gierne slige Folk,Det havde jo selvSocratesogPlato,Han havde bildt sig ind, han var Guds Søn,Og meende derved at faae Magt med Folket,Sin Lærdom anseet for et Guddoms-Ord;Han havde god Forstand paa Medicinen,Og giorde mangen sælsom Under-Cur,Imellem giorde han vel ogsaaFinter,For ret at give sig et Guddoms-Skin,Og Jøder, veed man, er just iPhysiken,Physiken.PhysikenHeller ikke anden udgaven (1834) har interpunktion overhovedet; men if. fejlens ratio, at sætteren har sat en forkert type, vil jeg rette punktum til komma. Alle verslinjer afsluttes med interpunktionstegnEi slet saa stærke som i Religion.Man seer da let, han var en from Bedrager,Al Ære værd imellem sligt et Folk,Og at saa kiækt han holdt sig til det Sidste,Det vilde gjort ham Ære selv iRom.Velan! han var en jødiskSocrates,Som vilde ei i Dødens Stund forsage,Vanære sig, sin Lærdoms Virkning svække,Et daadfuldt Liv forspilde i sin Død.Endveed jeg ei, om han har skrevet Bøger,Men, hvissaaer, jeg lære vil Ebraisk,For dog at see, om det er værd at læse,Og finder jeg, at der er noget Nyt,Saa oversætter jeg kanskee hans Skrifter,Om ikke ganske, saa dog udtogsviis,Saa man iRom, hvad man vist ikke venter,Kan støde paa en jødisk Philosoph:EnAnacharsisaf en anden Skuffe,Som er kanskee halvanden Gang saa klog.See, det er hvad jeg veed, og hvad jeg tænkerOm ham vi her skal staae og passe paa,Endskiøndt det har vel sagtens ingen Fare,Thi uden Liv man løber ikke langt.Det er enMisforstand, som man kan tænke,Han har, i sit poetisk stærke Sprog,Vel sagt, at om de end ham flaadde,Saa skulde han dog nok staae op igien,Ogringe for de gamle Slynglers Øren.Han meende nu naturligviis sin Aand,Sit Ord, kort sagt, den djærve Sandhed,Som vinder nok, om end det vorder seent;Nu har Samvittigheden slaaet Pakket,Dengang tilsidst de fik ham piint ihjel,Indbildnings-Kraften var da strax tilrede,Og viste ham lyslevende igien.See, det er Tingen, thi jeg vil ei tænke,At han, saa klog, tillige var saa dum,At troe paa Gienfærd, saa det var hans Mening,At gaae igien, ognakkePræsteskabet.See, kan han det, saa lad hamlænge nok!For Gienfærd staaer jo ingen Vagt i Veien.Men, Pharisæer! tag du dig i Agt!Thi enten du er en gemeen DiscipelAf ham, der jo var lutter Ærlighed,Hvad hellerdu er en af dem, han stødte,Saa knækker Halsen han dog først paa dig.Dog, Alvor talt! jeg finder det utroeligt,At hans Disciple vil ham stjæle bort,Thi enten Liget er her eller ikke,Saa hører der jo ligemeget til,At bilde nogen ind, den Døde lever,Og en særdeles Lyst til selv at døe,De maatte have, for hans Død at nægte,Som snart man vilde dem bevisedrøit.Ja, kunde de faae Solen til at sortne,Paa andre Tider end man veed iRom,Og kunde de faae Jorden til at ryste,Saasnart de stampede med Troens Fod,Det var en anden Sag, men det er Tingen,At kunde de først det, de kunde meer,Saa kunde de velogopvække Døde,Og vist er det, staaer Philosophen op,En Skielm, der hænger eller slaaer ham mere!Jeg kiønt mig bukker, naar han gaaer forbi,Og det befaler jeg nu hele Vagten.Tacitus. Ja, Høvedsmand! det er altsammen godt.I Ild og Vand jeg gaaer, naar du befaler,Men hvad jeg troer, det er min Eiendom,Som selv ei Keiseren mig kan fratage.Alt hvad du sagde om den Frommes Færd,Bestyrker mig i hvad du vilde rokke;Thi sæt nu, jeg var klog og dydig nok,Til Alt hvad der iRomer galt at rette,Og, sæt, jeg ansaaeforførogså 2. udg. har "for"en afgjort Sag,At det gik an, naar først det kunde lykkes,At bilde Folket ind jeg var Guds Søn,Det kom dog aldrig over mine Læber,Thi hvem der vil udrette noget Godt,Kan ei begynde med at være Løgner,Og den, der drømmer at han er Guds Søn,Er en hovmodig og en indbildsk Daare,Som seer i Alting ikkun paa sig selv,Giør ei hvad Gud, men hvad ham selv behager,Og vil forføre Folk til Overtroe.Var altsaaJesusikkun from og dydig,Da var han ogsaasikkerligGuds Søn.Du leer ad Tegnene han dødeundernnder,Men,om end Mørket, som jeg gierne troer,Kom fremforSolen paa sædvanlig Maade,Saa er det dog en høistmærkværdigTing,At det just traf, og traf tillige sammenMed sligt et Jordskiælv, netopved hans Død.Var han Guds Søn, da var det intet Under,At Jord og Himmel grued for hans Død,Mennaarhan varenmageløs Bedrager,Da synes mig, det vilde været sært.Men, seer du hist, hvor underligt det lysner!Høvedsmanden. Har du da aldrig før seet Morgengry!Tacitus. IØstertit, men aldrig stik i Norden.Høvedsmanden. Ja, du har Ret, det er et Phænomen,Som jeg optegne maa ved Dag og Time,Berette heel omstændelig tilRom,For at de Lærde kan os det forklare.Vel har jeg læst det i en gammel Bog,At der iNordeneren egen Lysning,Men deels har jeg det holdt for Eventyr,Og deels er vi nu alt for dybt iSynder,Saavidt jeg skiønner, til det her at see.Pharisæeren. Pas paa! nu kommer det jeg spaadde,Nu giælder det, om I kan holde Stand.Jeg gaaer min Vei, thi mine stakkels ØineKan ikke taale meer, end de har seet.Hvad ikke Øiet seer, ei Hjertet saarer,Og nægte kan man hvad man ei har seet.Jeg forud veed at det er Koglerie,Men ei hvorvidt mit Øie kan forblindes,Jeg min Samvittighed vil have frie,Saa jeg kan nægte hvad jeg ikke mindes.Jeg troer paa Gud, ei paa den Korsets Mand,Vi er Guds Sønner jo saavelsom han.Tacitus. Var han enØienskalkog Dumrian,Men ikkun da, du er en Søn som han.Men, seer du, Høvedsmand!nu sankes Lyset,Og vorder som en kiæmpehøi Gestalt,See, hvor han nærmer sig, denLynildsmand!Altbæver Jorden, ak! skal vi nu synke?Hvad? staaer jeg ene! alle sank,Miskund dig,Jesus! hvor du lever,Som over Røveren paa Korsets Træ!Jeg svimler, vakler, see nu vælterDenLynildsmandjo Stenen bort!O! Lys! o Glands! o nu opstaaer den Fromme!Det tordner, ak! o Gud! i Jesu Navn.Gabriel. Herren sig hæver,Hedninger!bæver!Gribertil Vaaben!Graven er aaben.Stridsvante Knegte!Staaer, hvis I mægte!Styrteri Støvet!Sværdet er døvet,Skjoldet erflakt.Engle-Chor. Dragen er bundet,Døden har mistet sin Brod,Løvenhar vundet,Liv er de Troendes Lod.Menneske-Tunger!TonerogsjungerMed os i Chor!Lyset og LivetLøvenhar givetMørkladne Jord.VaagnerI Fromme!Ugen er omme,Natten er endt,Lys varjerLængsel,Sprængerjert Fængsel!Lyset er tændt.DybtgiennemglødeLyset de Døde,Alt paa Guds Bud!Brat sig forsamleBeen af de Gamle!Christuser Gud.RevnerI Stene!Hvad tør formeneLivet sin Gang!Gud er i Haven,Ton nu fra Graven,Takkende Sang!Lover, I Fromme,Miskundheds Domme!Vidnerpaa Jord!Troer! I Slægter!Trods ikkun nægterGrav-Folkets Ord.Store Forsoner!Faderen liig,Dybt alle Throner,Neie for dig!Maanen og SolenNeie for ham!Straal nu iStolen,GudvordneLam!Menneske-Sjæle!Dybt I nedknæleFor det Guds Lam!Han vilde bødeFor eders Brøde,Bar eders Skam.Ton nu fraSydentilNorden,Ton over Jorden,Frelserens hellige Navn!Gienlyd fraNordentilSyden!Hjerternesmeltei Lyden!Mennesketlevei Frelserens Navn!Jesus, den Rene,Jesus, som ofred paa Korset sit Blod,Jesus, som herlig af Graven opstod,Jesuser Navnet, som eneKan give Hjerterne Fred:Faderens Fred.Morgen-Røde!Lys for de Døde!Sjungendelovevi dig,Glade paa lyslette Vinge,Sjungende did vi os svinge,Hvor duestFaderen liig.Brudt er nu, Død, dine Vaaben,Graven er aaben,Sødt skal det klinge,Tone i Himlen, og troes paa Jord:Jesusharsandetsit Ord;Svang sig af Graven paa lyslette Vinge,Som vi os svingeDid hvor han boer,Høit over hellige Chor.Tid! paa din Bølge,Talløse Tusinder følge,Kiækt i Hans Spor,Svinge sig glade,Op til vort Stade,Høit i det hellige Chor.Derfor saa glade vi flyve herfra,Sjunge med Jubel vort Halleluja,Halleluja!Af Døde opstod den Herre Christ,HerreChrist,Trods Gravens Baand og Satans List,Halleluja!Ton, Jord og Himmel, ton med os!Halleluja!Byd Graven Spot og Døden Trods!Vær evig glad! og syng med osHalleluja!Gabriel (til Vagten). Flygter, I Helte!Giemmeri BelteNu kundet blinkende Sværd!Lysten IdæmpeTil at bekiæmpeAanden, I trodsede her!Gaaerogforkynder:Hvem der er Synder,Hvem der er Gud!(til Kvinderne). Blikket fra Jorden,Opitdet Blaa!Jer skal iNorden,Norden.Sætningen afsluttes med det efterfølgende vers. 1834-udgaven har ingen interpunktion efterfølgende. Vi indsætter komma som de øvrige vers i denne versionLyset opgaae.Jatørrer, I Kvinder,Kun Taare af Kinder!ThiHerren er nær,Ei hvor de ham lagde,Men der hvor han sagde,Kun Graven er her.Opstanden fra DødeEr FrelserenChrist,Paa Veien I mødeDen Herrefor vist.Saga! ja, jeg saae detgrandt,Herlig stod han op af Døde,Gav vort Haab et sikkert PandtPaa en Paaske-Morgen-Røde.Hvad er Seigl og Sværd og Skjold,Mod den Herrekiækogbold!Avner kun, naar Han vilaande,Hansom svor os Bod for Vaande.Saga! kom da, lad os sjunge!Trykke Liljen ømt til Bryst!Atogdu har Fugle-Tunge,HøreVerden i min Røst!Bort med Klage, bort med Sorg!Hæv dig høit, du Rosenborg,Som skal huseSagasDøde,I en Paaske-Morgen-Røde!O! hvorestdu mig dog kiær,Bondeblomst fra Landsby-Have!Meer end Rosenestdu værd,Paaske-Blomst paaFædresGrave!Du forkynder mig en Vaar,Ja et helligtJubel-Aar,Som hver ædel Blomst af DødeSkalforklaretigienføde.Naar det skeer, da skal man sande:Du dit Lilje-Navn ei stjal,Atter skal man plante, vande,Pleie digi høien Sal,Glad man skal i UrtegaardSee den Blomst som melder Vaar,Minder omden Morgen-Røde,Mennesket stod op af Døde.Hviil da, Blomst! ved dette Bryst,Som endnu dig barnlig mindes!Deel med mig den søde Trøst:Verdens Spot skal overvindes,Kan vi her ei Dagen naae,Da det Døde skal opstaae,Nu, saa gaae vi glade heden,Og staae herlig op iEden.Dog, hvad siger jeg! opnaae?Har ei jeg den Dag opnaaet!Er, som enKiærmindeblaa,Ikke Dødt i mig opstaaet!KalderDanmarkmig ei Skjald,Lytter til mit Tonefald!Har eiSagalaant mig Tunge,Saaogjeg som Fugl kan sjunge!Har eiSagarørt mit Øie,Saa jeg kan i hendes Speil,Fortids Syner sammenføie,Mærke dem med Sandheds Seigl!Føler ei jeg i mit Bryst,Hvordan, under salig Lyst,Fædrenestaae op derinde,Vaagne i livsaligt Minde!Vinter-Storm og Hagl og RegnSuser, bruser over Jorden,Men jeg stander som et TegnFor en Blomster-Tid iNorden,Nægte man mig med Foragt,Rosenduft og Sommerpragt!Ligegodt, naar den jeg fryder,Som har kiær hvad jeg betyder!