title: Havfruen og Dane-Dronningen. (En Kæmpevise)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Havfruen og Dane-Dronningen.
(En Kæmpevise).
Dan Konninggriber en Havfru fiin,Den Havfru dandser paaTilje,Og den sætter han iTaarnetind,For hun ikkefremmed hans Villje.Dronningen kalder paa Svende smaa:Den Havfru dandser paaTilje,Iladeden Havfru nu for mig indgaae,Thi her skal hunfremme min Villje!Ind kom den Havfru ogstæddes for Bord,Den Havfru dandser paaTilje,Hvadvilstdu mig, Dronning! du sendte mig Ord,Jeg kan ikkefremme din Villje.Dronningen klapper paa Hynde blaa,Den Havfru dandser paaTilje.Dusidde, skiøn Havfru, og hvile herpaa!Thifremme saa skalst du min Villje.Vilstduforraademit unge Liv?Den Havfru dandser paaTilje,Hist under jo ligger den hvasse KnivHvorskulde jegfremme din Villje?Veedstdu saa meget, daveedstduogmeer,Den Havfru dandser paaTilje,Dusigemig hvad af min Skæbne du seer!Saa haver dufremmet min Villje.Veed jeg din Skæbne, jegvederdin Bøn,Den Havfru dandser paaTilje,Og Baalet jeg venter atfangetil Løn,Ei bedre jegfremmer din Villje.Sønner saaboldedu føder vel tre,Den Havfru dandser paaTilje,Dekostedig Livet i Fødsels-Vee,Saaledes jegfremmer din Villje.Skal detfor dennemei bedre mig gaae,DenHavfruHavfrndandser paaTilje,Saa siig mig hvad Skæbne skal Sønnerne faae,Da haver dufremmet min Villje.Een tilDan-Konningdu vugger i Skiød,Den Havfru dandser paaTilje,Den Anden skal bære Guldkronen saa rød,Saaledes jegfremmer din Villje.Sidst kommer Sønnen vidunderlig viis,Den Havfru dandser paaTilje,Hammonneduvinde med Livets Forliis,Nu haver jegfremmet din Villje.Dronningen svøber sit Hoved i Skind,Den Havfru dandser paaTilje,Hungangerfor Kongen iHøieloftind,Thifremmet saa var hendes Villje.Hør mig, kiær Herre og Husbonde min!Den Havfru dandser paaTilje,Dugivemiggunstigden Havfrue fiin,Thi hun haverfremmet min Villje!Ikke saa skiænker den Havfru jeg Liv,Den Havfru dandser paaTilje,Thi syv mine Snekkerforraadteden Viv,Dafremmed hun ikke min Villje.Dronningen blegner og blaaner som Jord,Den Havfru dandser paaTilje,Hun segner og daaner forKonningensBord,For hanfremmer ei hendes Villje.Kæreste! ei maae du daane og døe,Den Havfru dandser paaTilje,Følg heller den Havfru med æren til Søe!Menshun haverfremmet din Villje.Klædt blev den Havfru i Skarlagen rød,Den Havfru dandser paaTilje,Den Dronning af hende var spaaet sin Død,Menfremmet var dog hendes Villje.KommerI Møer nu allepaa Stand!Den Havfru dandser paaTilje,Ogfølgerskiøn Havfru med æren til Strand!Thi hun haverfremmet min Villje.Havfruen sættes paa Bølgen hin blaa,Den Havfru dandser paaTilje,Og Dronningeneftermongrædende staae,Saahaver hunfanget sin Villje.Græd ikke, Dronning, o græd ikkesaa!Den Havfru dandser paaTilje,Viid aabne dig Himmerigs Dørremonstaae,Nu haver jegfremmet din Villje.Derskal i Himlen du bygge og boe,Den Havfru dandser paaTilje,Derfangerdu først baade Hvile og Roe,Nu haver jegfremmet din VilljeDenne Vise som er den 24de i anden Part af KæmpeviserneKæm peviserne, synes mig saa inderlig, vemodsfuldvemodsfntd deilig, at den vel fortjende, at faae de Smaaknuder i Versefaldet som støde øret, udjævnede ved en ærbødig Vennehaand. Man dømme nu hvorvidt der med denne er lykkedes mig, hvad jeg agter at giøre ved flere, hjelpe dem paa Beenene, uden at giøre enten Hjerte eller Tunge noget Meen! I Overskriften staaer, at det var Dronning Dagmar Havfruen spaaede, men derom tier Visen, og da hin Voldemar Seiers Dronning Margrethe, som for sin Vænhed og Livsalighed blev kaldet Dagmar, det eret Morgenstjerne, eller Soeløie, ikke fødte fornævnde Sønner, er Visen ei heller gjort til hendes særdeles Ihukommelse, men heller paa fri Haand af en Danne-Rimer, som stirrede paa Markens Danne-Kvinde med Kiærligheds øie, udsang hvad der tonede i Hiertet, og spurgde ei om hvad det skulde betyde. Fred med hans Støv, ære med hans Vise! Hil være den som giemmer den inderlig og vel, Hver nyde som han nemmer, da ingen skeer Uskiel! jeg tyder som mig tykkes, Gud give det maae lykkes! da times Danmark vel! .Rørde sig noget, o Svend, i dit BrystAhned digsælsomt det Høie,Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,Perled dig Taaren i øie,Skimted du, Gubbe, bag Gaader ogFlorGlimt af det Lys som er Sandhedens Straale;Føldedu, Kvinde, ved Havfruens Ord:Død man i Fromhed for Sønner kan taale;Kommer, okommerda Sødskende bolde!Hviler, I Gamle, paa Hynderne blaa!Venlige Taler saavillevi holde,Grundeog giætte som bedst vi forstaae!Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde!Stort er det ofte som Dværge forsmaae,Fuglen formindskes for støvede Øie,Alt somhan hæver sig meer i det Høie.Hvem er den Dronning iHøielofts-Sal?Hvem er den Havfru som dandser paaTilje,Dandser og kvæder paa Bølgen saa sval,Varsler, ogfremmer dog Dronningens Villje?Hvem er den Moder som føder de Bolde,Føder en Viis som maaHelsotenvolde?Kan vi, o Kiære! vor Moder miskiende,Kan vi miskiende vort Fædreneland!Spaaer ikke Havfruen klarlig om hende,Toner det ei fra den bølgende Strand:DagmarerDanaslivsaligeNavn,Solen hun elsker og tager i Favn,AvlerogSønner saa giæve oggilde,Bolde og prude,omsider ogsnilde,Smuldrer til Støvnaar den Vise er fød,Elsker dog Havfruen selv i sin Død,Blegner, men smiler saa mildt, thi hun saaeHimmerigs Dørre sig aabne at staae,Veed at hun der skal evindelig boe,Fangeførst der baade Hvile og Roe.Tidenmonvære, hvad Havet betyder,Bølgende trindt sig omMidgardden snoer,Op af dens Bølger sig Havfruen skyder,Sagasaakalder man hende iNord,Ikkemed Tant farerSkjaldenes Tale:Sagamonbyggei bølgende Sale.Snekkerne syvmonvelHavfruen sænke,Ned i det dybe, det brusende Hav,Velmaae hun lære iKonningensLænkeIkkun det Døde at bære til Grav,Ikke for vilter at dandse paaTilje,Stol-Kongenære ogfremme Hans Villje.Dog naar han stækker den Flygtiges Vinge,Griber den Viltre med vældige Arm,Damonnefor Dronningens øren det ringe,Høit banker Hjertet den Milde i Barm,Da hende lyster atfare med Liste,Havfruens Kløgt og sinLykkeatfriste.Hører I ei, hvor det toner i Sale!Dronningen kalder paa Svendene smaa,Hastig saa vil hun med Havfruen tale,Breder for hende det Hynde saa blaa,LæggerogKniv under Hynde medListe,Agter den HavfruesSpaavidatfriste.Skjalden maae tie, lad Havfruen tale,Alt somhun taler i Bølgernes Døn!Spaaed om Møe i KongVoldemarsSale,Spaaed omFrederiksherlige SønSee Frederik den Andens Krønike, eller i Roskilde-Saga om Varselet for Fjerde Christian! ,Selv maae hun sige hvoraf hun det vidste,At nu den tredie vorder den sidste.Moder, ofristkun den Havfru med Snilde!Livet hunladehvis ei hun kan spaa!Men naar hun røber hvad dølge du vilde:Blinkende Staal under Silken saa blaa,Prøv da ei med hende Konsterne flere!Veed hun saameget, da veed hun vel mere.Sønnen med Brynie-Skjorte du fødte,Hørde ham hilsemed Dankonge-Navn,Saae hvor han kæmped og seired og blødte,Videpaa Land og i kneisende Stavn,Ham har dubaarettil Verden med Smerte,Og seet ham døe med et Sværd i dit Hjerte.Sønnen hin anden du ogsaa har skuet,Alt somden herligsteKonninge-Brud,Ham over Tindinger Guldet har luet,Alt somen Krone saaherlighrrligog prud,Ham har du skuet udmattet, bedrøvet,Gulne og falde i Høsten med Løvet.Hvis nu den Havfru iHøielofts-SaleRøber din Skæbne, og sørgelig spaaer:Du skal med Livet den sidste betale,Som skal forklare dig Brødrenes Kaar,Vilstdu da bede hos Kongen om NaadeAltfor denHavfruHavfrnsom Døden dig spaade?Vilstdu den Havfru i Skarlagen klædeFølge til Bølge som Bruden til Dands,Vilstdu forglemme, din Død at begræde,Naar hun dig minder omHøieloftsGlands;Vilstdu, mens Havfruen dandser paaTiljeSjunge: min Konge! jegfremmer din Villje!O! da skal Sønnen til Verden du fødeSom skalfordunkleal Glimmer med Glands,Som skali Aandenopvække de Døde,Som skalforklareden Havfrues Dands,Som skalforklareden bølgendeTiljeHvorpaa hun dandser, ogfremmer Guds Villje.