title: Afbrudte Strøtanker ved Brevet til Vali-Magni
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-09-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Afbrudte Strøtanker
ved Brevet til Vali-Magni.
Hvem kalder? hvem kalder?Hvem kalder i Kveld?Hvem græder forBalder,ForBalderiHel?Hvem kalder paaVale?Hvem søger iNordDevestligeSaleHvor Heltenopgroer,Hvem aner velRindeILundens Kiærminde?Hvordan? har KiærmindenNu røbet for VindenHvad i hende giærer,Hvad lønlig hun bærerI Barmen indsvøbt,Den levende Kierte,Deraltunder HjerteAf Aanden er døbt,Der voxen udvinderAf Svøbet sig bratSom Maanen oprinderI bælmørke Nat,Den Spædesom gløderI Fødselens Stund,Og lederomHøderPaa Mark og i Lund,Og læser i StjernenDen Blindebuks FærdOg kløver ham HjernenMed blinkende Sværd;Ja driver og nøderSelvSkyggenafHøderTil op af sin GravAt vandre i BlindeHvorSønnen af RindeHam leder ved Stav,TilBalderat giæste,Og Synet stadfæsteSom blind hanbeloe,Og kalde det LykkeHosBalderatbyggeOg blindt hamatottroe;Troe blindt paa den SammeHan blind harforskudt,Og blind det annammeHan blind har forbrudt,Troe stadig i blindeHosBalderat findeDet Syn som paa SvigHamLokeforjættedNaar Tuen han pletted,OgBalderlaae Liig,Troe, Lyset først seirerOg kommer tilsyne,Naar Søvnen sig leirerPaaArvakursBryne,TroeAlsvidmaae kiølesOm Gløden skal følesOg skues i Støv.Hvem er det som kalderPaaMagnesaafast!Mon Hornetaltgjalder,Mon Broenaltbrast!ErOrmenaltrevnetOgAuka-Thorkvalt,ErValfaderhevnetOgDagrækken talt?FandtVidaraltModeOgBalderhin Gode!SkalAuka-ThorsSønnerAlthamre det SlagSom eviggiendønnerIgnidslendeBrag!Skal Porten af HængselNu springe saa bratOgGinnunggabsFængselUdfolde sin Nat,Den Nat hvor kun glødeDe Gnister saa dødeAf Hammer og Staal;Hvor Lyset dervinderSig for sine FienderForvandler til Baal!Hvem kalder? hvem voverAt vække i KveldDenVætteder soverI Lund og paa Fjeld!Hvem vover at stjæleDen Slumrendes Mæle!Hvem vover at legeMed Løvet af Ege!Hvem vover at spøgeMedMaienaf Bøge!Hvem vover at giøgleMedDannevirksNøgle?Hvem vover at spilleMed Nattergals-Trille!Hvem vover at stødeI Hornet saa hvast!Hvem vover athødeOg hamre saa fast!Hvem synger i BlindeOm Lyset saa lyst,Som om detsKiærmindeHambyggedi Bryst!Hvemnemmedden Tone,Hvem lærte den SangSom Bøgenes KroneI Kveld giennemklang!Ak, stundum enJette,EnHrimthurse-TroldSkiøndt aldrig med RetteFik Kiedleni Vold;Ak!daaresGunlødeAf Smiger og Guld,Saa hun med det SødeHam skjænker saa huld,Daløses hans TungeTil liflig at sjungeDe Toner somKvaserIHøisangensTidHosVanerogAserIndsamled med Flid;I Honninge-Vove,IBlodetde sove,Og hver hvemGunlødeMeddelerdet Søde,HanmindesdenKierte,Som lyste engang,Som blødende HjerteAttraaer i Sang;Han Visen kantoneSom Bøgenes KroneBevæger saa sødt,SaaAtAtPS retter og bemærker "Smaad; Dvke.: Saa"; supplering med PS' læsemåde.Hjertet maae smelteI Piger og Helte,Og Staal vorde blødt,Saa Klippen maae høre,Og Toner sig røreI Malm og i Steen.Ak!estdu,Gunløde!IHrimthursevold!Ak har med det SødeDuskiænketen Trold!Ak! da gav tilJetterDuAsernesArv,DaNidhøgdu mætterMedYgdrasillsMarv.Nei,retviseNorneDet aldrigtilstæder,At Honningdug væderUfrugtbare Torne,AtJettersig lædskeMedYgdrasilsVædske,AtHrimthursersjungeMed Nattergal-Tunge,At sødeKiærminderOprinde i BrystHos Gudernes Fiender,Og dufte til Lyst.Nei,HammerenstjæleKanThrymerog fjæleDen dybt under Jord,Men er dog for ringeTilMjølnerat svinge,Det mægter kunThor.Hvad ei han kan eie,Det ruger han paa,Men Liveti LeieBetale han maae,NaarThorsig forsonerMedFreiapaa nye,NaarHammerentonerMed Brag under Skye.Ja,VelVelPS retter og bemærker "Smaad; Dvke.: Ja"; supplering med PS' læsemåde.IdunforvovenKan vandre i KveldTilVildbane-SkovenOg synke i Fjeld;Men sidder hun Dage,Og sidder hun Aar,De Æbler at smageDogThjasseei faaer,Og naar kun tilFreieDeAserhentye,Da aabne sig VeieSaa høit under Skye,DaLokesig svingerPaa Kiærligheds VingerTilJettelandbrat,Og fører tilbageIdunnetilBrageMedAsernesSkat,DemThjasseforfølgerTilAsernes Gaard,Men luende BølgerHans Vingeromslaaer.Og hvad han ei venterDet times saa brat,Med LivetforrenterHunAsernesSkat.SaakanvelogDværgeMedKvaserfaae Magt,Naar ei han paa BjergeSig tager i Agt,Men drømmer at kundeDet dybe udgrunde,Og frister sinStjerne,Og bryder sin HjerneLangt meer end omsonstMedDvergenesKonst.DeDvergemed ListeHam fritte og fristeOmAuka-ThorsHammer,Hvi Dønnetsaaflammer?OmBrysinge-SmykketHvi det er mislykket?OmSkibetsom evnerAt gaae hvor det stævner,OgKaasenforfølgeMod Vind og mod Bølge.Da sortner det saareOmHalvgudensStjerne,Da springer en AareI svulmende Hjerne;Hans Blod maae nedrindeIDvergenesHaande,Og listig de bindeDen himmelske Aande,Og Mjøden de blandeI hellige Vande,I Duggen hin reneFraYgdrasillsGrene,SomBifluenskjulerIvexedeHuler.NaarKagernesegne,Og Biernedaane,SigDværgetilegneForSvovletde laane,Det Søde iLeie;Kan blande og laveMen aldrig dog eieDen herlige GaveSaa kraftig og sød.DemSuttungafnødeKanMødeni Krig,Og kaldeGunlødeSinDottermed Svig;Han kan sig beruseI Bobler som bruseIvindaabneMon,IBodnog iSonSon (Forligelsemaal eller Ligkiøb) og Bodn (Tilbud eller Selvbud) var to aabne Træboller hvori naturligviis kun var Efterdrikke. :Kandrømmeom Dage,Daoghan skal smageDet Søde som giærerI Løn under Laag,EnKalkafOdhrærerOdhrærer (Sindsrørende) heed KiedelenKiedeleuKjedelenomvendt 'n' eller aflæggerfejl. med den ægte Mød. I Gudernes Sprog;Men ikkun i DrømmeHan blot til sin PineEn Draabe kan tømmeAfMødenhin fine.AfNornerudkaaretTilMødenat arve,Men blind og bedaaretMed blegnende Farve,BlaaøietGunlødeNu sidder i Fjeld,Og vogter det sødeDet hellige Væld.Hun mindesendSprogetFra ældgammel Tid,Og løfter ei LaagetAf Kiedelen viid,Før hun kan fornemmePaa Tone og Stemme,Paa mindelig Bøn,Paa Gang og paa SædeAt der er tilstædeEn ægtefødt Søn;Hun tør ham kun bydeDen perlendeKalkFor Løftet: at brydeDen mørknendeBalk;Paa Troe og paa LoveAt kæk han vil voveModSuttungen Dyst,Ja stride til DødenFor Blomsten og GlødenHam gives i Bryst,For Tone og Minde,Som vaagne derinde,For Synerne klareDer sig aabenbare,ForNornernemilde,ForYgdrasillsKilde,ForGuldtavlensAlder,ForGimleogBalder,ForAlfaderSelv.Hvem kalder? hvem kalder?Hvem raaber i Kveld!Hvem græder forBalder,ForBalderiHel!Hvem kalder paaVale,Paa Dug over DaleMedunderligRøst;PaaMagneogMjølnerTil Kamp imodJølner,Gunlødetil Trøst!Saa Ingen kan stødeI Hornet med Magt,Som ei medGunlødeMon trædei Pagt;Saa Ingen kan sjungeHvem ikke sin TungeDet undtes at lædskeMed hellige Vædske;Saa Ingenopstemmer,Som ei i sit HjerteEt Minde fornemmerOm hellige Kierte.HarBølværknu atterDastrøgetmed LatterDe JettefolksSegle,Og seetved en SideHvor Steen dog kan bidePaa Marken de Snegle,Og høstet forJettenSom ni eller tretten?HarBaugenu boretMedNavrensaa smal?ErBølværknedforetSom Slange iHald?Har der han med SprogetGunlødebedraget,Bedaaret, saa LaagetHun flux har aftaget?Har Kiærligheds-EdenHan svoret paa Skrømt,Og vil flyvehedenNaar Karret er tømt?ErStødetsom kalderKunMundsværogGand?Er Graaden forBalderKunTænder i Vand?VilOdineetsitsitPS retter og bemærker "Nord. Smaad.; Dvke.: ét"; grundteksten har 'eet' (spatieret); grundtekstens læsemåde er meningsfuld, og bør ikke rettes.ØieNu sætte i Pandt,ForGunlødat bøieTil Troe paa hansTant?Vil nu som en DrankerHanfare med Svig,Og isine TankerMed eet vorde riig?Vilalle treHaande,Mens han er i Aande,Han tømme med List,Og ladeGunlødeSig sørge til DødeMens han flyver hist?Vil Kampen han svigte,Og prøve at digteSig selv til en Gud?Vil Ravne han vindeI Hu og i Minde****Til troldkloge Bud?VilFjølnersig svingeFraHvidebjergopPaaNidinge-VingeTilHekkenfeldsTop?O, vee da den DaareMed rænkefuldt Sind!O, rind da min TaarePaa blegnende Kind!VelNornernespotteMedDaaren som tænker,At hellige GrotteKan plyndres ved RænkerOg mener omsonstAt kunne med SnildeDet Hellige spilde,Udtømme med Konst;Vel vender tilbageI Kiedlen saafageDen Kraft og den LystSom aldrig kanbyggeI svigefuldt Bryst,HvisglimrendeSkyggeKun Daarerne blænder,Hvis Minde med SmerteEt svigefuldt HjerteKun piner og brænder.Mens Daarer istemme:Nu let er atnemmeDen herlige Kunst;MensOdinsig byggerEn Verden af Skygger,EtValhalaf Dunst,Da sidderGunlødeVeemodig i Fjeld,Og angrer sin Brøde,Og sukker i KveldOm Hevn over SønnenSom Moderen sveeg,Og Helteværks-LønnenMed Falsksig tilsneg;Det høre deNornerSaa høit over Jord,Det lyner og tordnerSaa høit over Nord,Og Fjeldene revneSom Straalerne stævne;Da springer tilsideDen ældgamle Dør,Som Faa ikkun videErfalsetiNør;Da aabner sig GrottenSom giemmer det Døde,Da nærmer sig DrottenSom frelserGunløde.PaaKæmperid-SletteVigrid. Sig løfter saaboldDaOdanhin retteMed Krone i Skjold,Med Løver og Hjerter,Med Kiedelen skiøn,MedSøvætte-Kierter,Og Linden saa grøn,Med favre GuldbrikkerPaa Bunden saa blaa,Med Tavl og med PrikkerSom Faa kun forstaaeSee Kæmpevisen: De vare siv og sivsindstive. .Han hører det lydeI Bjerge saa sødt,Detmon ham betydeAt Liv ereiiiPS bemærker "Saal. Dvke.; Nord. Smaad.: ej", men gengiver grundtekstens læsemåde; rettelseslisten i Nordiske Smaadigte retter i til ei; grundtekstens læsemåde fastholdes.dødt,Han hører det klinge,Og rider, som VingeHan havde forRos,De straaleskyDværgeSom pusle i BjergeHan byder kun Trods.Naar Solen i FjeldeIndstraaler med Vælde,Da haverGunlødeForvundet sin Harm,Hun føler det glødeI kølnede Barm,Hun væder sin TungeMedMødenhin klare,Og Læberne sjunge,Og Stenene svare;Fra Sølvet iStrimeGaaer Klang imod Skye,Som Sølvklokker kimeVed Juledags Gry;OgOdanhin retteHan følger det KaldPaaKæmperid-SletteTil sandeVal-Hald,For Kalken atsmage,Og hente tilbage,SomBølværki DrømmeKunmeendeat tømme,Som aldrig en RøverKan tage med Vold,Som giærer, og tøverTil Helten saaboldAdDørrenindstævner,Indsniger sig ei,Ad Ridser og RevnerPaa Tyvenes Vei.SaaOdanmon rideTil Gilde forgyldt,MensBølværkiKvideFaaer Løn som forskyldt,Heel liflig for BrudenEr Skyernes Brag,MenMeddet for AfgudenErDommedag-Slag,Da springe somTvinde,Da briste som Bast,De Lænker der bindeUlv-Fenrissaa fast,Og Lynet adsplitterDetValhalaf Dunst,Som praled med Flitter,Og prisedeKonst;Ei hielper nuGugnerDen Afgud etGran,Og BrynienbugnerFor Mordulvens Tand,Ja Ulvenes FøderMed Livet da bøderI sitRagnarokeFor Pagten medLoke,Med Mordulvens FaderOg Himmelens Hader,Med Fyrsten for TyveOg Alle som lyve,Med ham sombehændeDet prøved igienSom Tyv at tilvendeSigBrysinge-Men.