title: Danne-Virke
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-04-29T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Danne-Virke.
Fra de gamle, glemte DageFra den dunkle Hedenold,HviskerendiDanmarksSageHjertet om den høie Vold,Som opbygt ved danske HænderSkuldeboldved Landets EnderTrodse FjendensAvindskjold.Ja det staaer med gyldneStaveRistet dybt iSagasSkjoldAt forDansKiærminde-HaveAltid var enGaade-Vold,Slægtens hellige KiærmindeFjenden aldrig maatte finde;En Cherub for Haven stod.Ak!veltit i onde DageSank den gamleDannevold,Engelen sig svang med KlageOver Skoven med sit Skjold,Men han sang dog over Lunden:Græd! din Engel er forsvunden,Sjunken er din gamle Vold.Naar det tonedsaafra OvenOg gjenlød i Fuglebryst,Da veemodig blegned SkovenVed Kiærmindens Klagerøst:“Tømt, udtørret er mit Bæger,Ingen Dug mig vederkvæger,Visne maae jeg nupaa Stand.”Naar det Fuglenefornumme,Ynkelig de skreg i Vang:Ak! saa maaeogvi forstumme,Din, Kiærminde! er vor Sang,Vi kun leve i dinAande,Sjunge ud din Fryd og Vaande,Og maae blegne, døe med dig.LundensvaandefuldeTonerGjennem Skyen sig opstreed,Til denHaldhvor herlig thronerIdel, evig Miskundhed,Kongenhørde Lundens Klage,Og Cheruben kom tilbage,Vinked op den sjunkne Vold.Aldriggaae du os af Minde,Før vi sees ved Thronens Fod,Ægte, frommeDanne-Kvinde,GamleThyre Dannebod!I dit Navn som i dit MindeVi vor søde Moder findeIkiærmindeligGestalt.Engelen sig havde svungetOver Lunden høit i Skye,Somforgjæves havdeklungetVarselen i Vaabengnye,Skjoldung-Ætten, vild, bedøvet,Havde selv nedtraadt i StøvetGiærdet for sin grønne Lund.Dog, et bedreDanne-VirkeStod i Aanden under Skye,Det var dig, du lille Kirke!AlterskuriHedebye!Der, o der iAnsger-SognetVar Kiærminden brat opvaagnet,Der Cheruben sig opsvang.Ingen Fugl der var i Lunden,Som gientog Cherubens Røst,Dog den fandt i Midnats-StundenSvar i Nattergale-Bryst;Det var dig,Ansgarhin milde!Som for Lunden være vildeØrelydtog Tunge sød.Det var dig som tolked RøstenMed det klare Guddoms-Ord,Med den Englerøst fraØstenSom forkyndte Fred paa Jord,I de Aandens klare TonerOm den himmelske Forsoner,Om det aabne Paradiis.Før skal derforogudrindeKorsevældiIsefjord,FørendDannemarksKiærmindeGlemmer dig og dine Ord;I dit Navn som i dit MindeSkal hun rørt sin Engel finde,Som han var i Mands-Gestalt.Da Kiærminden gik til Kirke,Knælede paaAlterfod,Høit sig hævedDanne-Virke,Som et Værk afDanne-Bod;Trodsede med Port ogStængerTrøstigHenrikFugle-Fænger,Bøgen blev ham alt for høi.Ak! da, frommeDanne-Kvinde,Du bedaget sank i Jord,FulgdeDannemarksKiærmindeLivets ei men Ligets Spor,Da forfaldt den lille Kirke,Da forfaldtogDanne-Virke,Faldt forOlav Trygvasøn.Bort med Klage, bort medSukke!Faldet var en Høitids-Fest,Volden vilde udelukkeLundens søde Julegiæst,Og Kiærminden rørt ham møder,Derhun seerden Giæstpaa GløderMod sig gaaeaf Kiærlighed.ØdekundeFyrre-FlammerThyrasFugle-Fænger-Vold,Dane-Skovens gamle StammerSvigted nu somDanne-Skjold,Men Kiærmindens Hjerte-LueBlussed op iKors og BueTil et helligt Flamme-Hegn.Derfor,Dannemark! til LykkeMed dit christne Lundehegn!Planke-Værket kun i SkyggeVarslede forKorsets Tegn,Syng, Kiærminde!ChristiKirkeEr det sandeDanne-Virke,Min ForløsersDannes-Værk.O! velsignede Kiærminder,Blomstrende iDanne-Muld!O! I frommeDanne-KvinderMed det klareFinger-Guld!Sjungerom detDanne-VirkeSom iJesu ChristiKirkeBlev opbygget underfuld!Gud med ægte Guld kun bygger,Toner det fra eders Grav,Han med voreGylden-SmykkerGjorde Vold paa Hedenskab,Kiøbde sig KongSvendafVenden,Vi fik Arvmed Unger-Svenden,Evig er Guds Miskundhed!Ja,tilvisse,Danne-Kvinder!Har I vundetArvegang,Lunden, til jer Æt forsvinder,Kaldes skal Kiærminde-Vang;Arve skalogsom KiærmindeMarkensfrommeDanne-KvindeVistmed Zions Unger-Svend.Denne Arv ei vilde kiøbeJacobsKvinde-Menighed,Guldet skuldeAaronstøbeTil en Afguds-Kalv saa leed,Dafra Arven den sig kiøbde,Og til den,Ansgar, du døbdeDronningThyra Dannebod.Men, ak sjunket nu i GrusetLigger pruden Kirkevold,Og vi see i VaabenhusetIkkun Baaren til KongSkjold,Gubber kun med Stav i Hænde,Blye ogblotteUngersvendeSørgende ved Baaren staae.Ak! skal det Bedriften væreHvormed Livet endes her,At til Grav med Suk de bæreMinderne omHerrefærd!Oldinger og Ungersvende!Ak! skal I Bedriften endeMed saa ynkelig en Færd!Under LandetSnekken svømmer,Stavnenstammer:Danne-Skjold,Tidens Tunge høit berømmerSnekken fiin fra Hedenold,Priser høit den Fugl i Skove,Der sig paa den danske VoveHar gienfødt saa mange Fold.Fugl, som over stærkeRibberSpreder Vinge under Skye!GubbekvadfraNorgesKlipper,Ungdomssang i Bøgelye,Mødtesunder Tvilling-Krone,Døbde dig iTvilling-ToneMed dit gamle Adelsnavn.Stod du da kun op af DødeFor at vinde Martyrnavn,Var det sidste Aften-RødeDeromglødededin Stavn,Fikstdu kun deRibberstærke,Fikstdu kun detTvilling-Mærke,For at varsle Undergang!Phoenix!estdu kun opstandenAf din Aske seierrig,For at bære over StrandenBort din gamle Faders Liig,Skal for sidste Gang vi skueVingensrøde Gylden-Bue,Buenshvide Tvilling-Tegn!SkalÆgyptensig til LykkeØnske nu med vundet Spil,SitOsiris-Tempel smykke,Katakomben lave til?Skal vor sidste Hvid nu springeFor at du dig kan bortsvingeMed det dyreMyerha-Æg!Skal vi, som fra gamle DageSaa veemodelig det klang,Staae med Graad paa Kind tilbageI den ødeDanevang,Stirre, til os Taaren blinderTil det sidste Glimt forsvinderAf vor Fader og vor Arv!Nei, du gamleSkipper-Barde!Dukanstei omDanmarkspaae,Ei somgule LeopardeFærdesLøven himmelblaa;Angulsank i Verdens Havet,Men paaNæserSkjoldbegravetTil Opstandelseforvist.Haand paa Værket! Brødre, Frænder!Unger-Svende rundt iNord!Folder, Gubber, fromme Hænder.HæverØiet høit fra Jord!LaderSuk og Bøn opstigeOver Skye til HimmerigeOm Velsignelse og Kraft!Tager, frommeDanne-Kvinder,Frem den gamle Visebog!Sjunger!vækkersøde Minder!Hardtde sove, aande dog,Ja, med sød veemodig SmerteFøler jeg: iDanmarksHjerteSove Minderne endnu.BederGubber! Kvinder,sjunger!Da skal rask fra Haanden gaae,Alt somBøn og Sang fra Tunger,Værket som vi pønse paa;Danne-Virkeskal saafageSom i gamleThyrasTbyrasDageStaaeforklaretop paa nye.Kommerhid med Sværd og SpadeHver en dygtig Ungersvend!Her paaVoldensgamleStadeGraves maae den op igjen,Træe og Straa er nemt at tænde,Guldet Ingen kan opbrænde,Det kun skjules kan af Støv.Venner!SagasOrd i Ære!Skjuler Støvet Sølv og Guld,Dannefeedet kaldet være,Naar det dages over Muld!Skal omsonst, I Ungersvende!SagaSkatten os tilkiende!Skal vi dorske den forsmaae!Nei, o nei, med rappe HænderDannefeevi søge her,Gjordede om vore LænderMed det gamle danske Sværd,For dets Glands skalJetterblegne,For detsEgskal Drager segneSom os standse vilpaa Halv.Kimermed den store Klokke!SeerILuenhimmelblaa!Det er storeGylden-BlokkePaa hvis Grav den legersaa,Ind i Kirken vil vi bæreHvad vi finde, til Guds Ære,Under Sang og Klokkeklang.Vogtereder,UngersvendeUngersvedne!Grueligt erKirkeran,Baal afBaarenvil vi tænde,Stænke det med Vievand,Alt det Guld vi kan opgraveI de Dødes Kirke-HaveKaste trøstig vi paa Baal.Psalmesang og Orgel-TonerFylde skal den Kirke-Sal,Han for Oven Værket kroner,Fryd dig, Lund og Mark og Dal!UnderDanmarkshvide Banner,Luttret Guldet sig omdannerTil en Mur saa favr og prud.AlleDanmarksfromme HelteStøbte staae iBilledværk,Altsom naar de spendte BelteMed og udenBrynjesærk;Præster som gav Bogen HæderStande hosiAlter-KlæderMedGuldstavenei Haand.Mangen deiligDanne-KvindeOgpaa Muren findes maae,Guld paa Gyldenrok de spinde,Bære Klæder himmelblaa,Intet Guld man paa dem skuer,Kun omkring dem Guldet luerSom en Aftenrøde-Krands.Med en Krands af Roser hvide,Med en Pande engleklar,Stande ved hinandens SideGamleThyraogAnsgar;Paa dem vogter Skarens Øie,Deres vogter paa det Høie,Og de staae som Englevagt.I den Mur er Liv og Aande,Den sig røre kan med Klang,Raader Bod paa Landets Vaande,Snoer sigtrindt omDanevang,Uden Brøst og udenVanskeVærner den om gamle DanskeAl den Stund dentroes dertil.Venner! o, saa lad os brugeSpadenflinkpaaSagasOrd!Længer ei skal Dragen rugeOverDannefeeiNord;Kan vi Dragen overvinde,Skal vor Spadeogtil MindeStaae paaDanne-VirkesVæg.