title: Johan Nordahl Bruuns Amindelse
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Johan Nordahl Bruuns Amindelse.
Seer du ei hist vedHakonsHellenærDen matteKiæmpemed det sjunkne Sværd!Derfødtes han, der sukker han i Vaande,Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?Heimdal. Hvad rungersaai Fjelde,Hvad dønner over Søe?Hvad gjaldersaamed VældeFra Bjerg til Mark og Øe?Hvad varslervelden Torden?Hvad vækkervelden Gru?Hvad brast derveliNorden?BrastEinars Buenu?Hvi higer du tilbageMin Aand,modmedsamtlige senere udgaver retter i enslydende kontekster, heraf to samtidige fra 1816 og 1817, B: [3]l. 15, C (1838): s. 100 l. 16Østenhen,TilDavidshøie KlageForJonathansin Ven?Ak, Døn! akvilstdu sigeTil gamleOlavsAand,At nu brastNorgesRigeUdaf hans Kongehaand!Ak, skal nuOlavspringeFra Bordi Kjortel rød!Skal over Grav det klinge,Ak!Jonathaner død!Skal Hedninger sig glædeOgfange Overhaand?Philistres Døttre kvædeIGathogAskalan!Nei, Aand,lad afat grue!Det toner overStrand:EiraaderEinarsBue,Men GudforNorgesLand.Kun milde TaarerrindeVedOlavsHedenfart!Livsaligt er hans Minde,HansStøvopstanderklart.Lad Harpen liflig toneOmNordahl Jonathan!Nu fandt hanNorgesKroneI Christnes Fædreland!Lad Vantro glad istemme:Nu død erChristiVen!Den snart dog skal fornemmeAtChristusleverend.Ja, snart den skal fornemme,At,Nordahl Bruun! din AandErendiNordenhjemmeSom i sin Frelsers Haand.I Fred skalStøvetsove,Din Sjæl i Herrens Favn,OgTrods, om Tidens VoveOpsluge kan dit Navn!Nei som en venlig StjerneDet blinker over Bjerg,Forlyster Venner fjerne,ForfærderTroldogDværg.Naar Vikingen kuldseiler,Den smiler giennem Sky,Og klar i Sø sig speilerVed næste Morgengry.Jaendi Tider fjerneFrahøie KirkestavnSkalNorgesMorgen-StjerneMan speide i dit Navn.Naar Kirken høit sig hæverIKæmpers Fødeland,Din Aand med Sang nedsvæverTil Fjeldets høie Gran.Da skalforklaretrungeI Fjeld dinKæmperøst,Din Aand det Kvad udsjungeSom kvaldes i dit Bryst.Da skalsig og forklareDet Qvad omJonathan,Og Klipperne skal svareTil Klang fra Bøg og Gran.Dog, min Aand, flye hid tilbage!Breed ei Vinge, løft ei BrynStir eisaapaa fjerne Dage!Døgnet spotter kun dit Syn.Skjul din Vinge, luk dit ØieSuk din Sang som Herrens Ord!Ingen Toner fra det HøieHøre vil nu Mænd af Jord.Over Svælget stir bedrøvetHen paaKirke-KæmpensGrav,See nu sank med ham i StøvetNorgesgamle Bispestav,Saae den ny du under Stjerne,Ak, det var dog i det Fjerne!Nær, og rede til at myrdeUlven staaer ved Hyrdens Grav,Hjorden drømmer sig til Hyrde,Tager Skyggen for en Stav,Ulven inderlig sig glæder,Skiærer flux sig Faare-Klæder.Nei Aand, ikkesaa!Lad Ulvene gaae!Grib eitilUtideDen henlagde Stav!Endnu maa vel skrideEtSkrudover Grav,Før atter du svingeSkal Staven iNord,Mod Ulvenes BringeI blodige Spor.Lad hvile da Staven!Tag Harpen i Haand,Og hils over GravenDen salige Aand!Ja, hil dig som svingerDe lyslette VingerSaa høit over Muld!DuKaasenhar fundet,DuKrandsenhar vundet,Ja Kronen af Guld.Ja, hil dig, du Gamle!Gud Fader os samleI HimmerigsHald!Jeg veed at med GlædeDu hørde mig kvædeSom christelig Skjald,Jeg veed, hvor dubygger,Der svandt alleSkygger,Der faldt alleSkiæl,Der skuer du funkleHvad her i det DunkleDu miskiendte vel.Hvadenddu ei ynder,Det er mine Synder,Dem tilgive GudINavnetdet mildeSom aarle og sildeDu stammede ud,I Navnet der kunde,SomGrund over Grunde“In principio principiorum (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham) ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige VelsignelseBelsignelse paa Hans 70de Fødselsdag beføier og forpligter mig til at tale saa ved Hans Grav.,Forene os her,Trods Bølger og BankerI Aar og i TankerTrods Grunde og Skiær;Det Navn du kan sjungeMed aandelig TungeNu gladelig hist,Som Gud os vil undeAt sjunge saalundeEenstemmigforvist!