title: Gaade-Giætningen
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2020-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Gaade-Kampen.
Medens jeg, som man af de tre foregaaende Digte (der blive nedlagte hos Skilderiets Udgiver) har seet, indtil videre besvarede den mig aldeles ugiættelige Fortsætter af Strøetankerne, indløb en Dag til mig, iblandt andre Skrivelser i Anledning af min Gaade, det evige Sindbillede, følgende mystisk truende, poetiske Brev – uden Navn – i en mig aldeles fremmet Haandskrivt:
“Gaade-Giætningen.
Duestdig selv en Gaade,Det har jeg længe vidst,Og til den ret atraade,Du har kun stakket Frist!Ifald du kiender NogetTilRagnarokur-Sproget,Da see hvem Gaaden giætted,Og hvad densSphinxforjætted!“Let er din Gaade,Gestur blinde!Nemt er, atraadeRunenderinde.Salen du fandt,Hvor Traadene fineEdderkop spandtAf Tarmene sine.”Gudspeki Heidreks. Kiender du BogenBedre end Nogen,See, atdenGaaden har giættet!Husk, hvad densSphinxhar forjættet!Hvi vil dit Hierte du dele?Givdendet*Hele!*”Det faldt mig ikke ind, at drømme om, at Forfatteren af dette Varselbrev kunde være den samme, som Strøetankernes, uagtet jeg snart fik næsten Vished om, at ovenstaaende var fra Grundtvig. Men hvad er næsten Vished? For det raa Menneske meer end Nok, for det modne mindre end Intet. Mig foresvævede imidlertid bestandig i alt dette en i Mørket optrædende besløret Genius – god? eller ond? Ven? eller Fiende? var mig aldeles skiult under den doppelte Maske. Kun enkelte Toner syntes at forraade min Muses Bagtaler og mit Hiertes Fordømmer i Litteraturtidenden og i Verdenskrøniken. Jeg havde nemlig didindtil ikke læst Grundtvigs egentlige Nordiske Digte, og kiendte ham blot af nogle mindre betydelige Sange, som af samtlige hans prosaiske Skrivter, hvis naturlige eller kunstige Virvar lod mig i en bestandig Tvivl om alt andet end hans, selv i Platheder, umiskiendelige Genie. I denne trefold tykke Taage om Strøetænkeren, Gaadegiætteren, og Grundtvig – forunderlig tiltrakt af dem alle tre, trods alle Maskernes Frastøden, nedskrev jeg, Natten efter Modtagelsen af ovenanførte Trudselbrev, d. 24 November 1815, følgende Svar, som jeg forseglet lod ligge paa mit Bord til Afhentning, efterat have givet min ubekiendte Tilskriver et Vink derom i Aviserne.