source-data/1815_269_txt.md

metadata

title: Heimdall. Dansk Nyaars-Gave for 1816
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Fortale.

Meget kunde der i Anledning af disse Smaadigte være at sige, men da Erfaring har lært mig, at Man bedømmer en Bog lige skiævt, hvad saa end Fortalen siger, vil jeg heller tie. Vel har jeg besluttet, vil Gud! at vænne godt Folk af med den Vane, offenlig at fatte sig saa kort og godt som hidindtil om mine Bøger, men det skal være paa en anden Maade, end ved at præke for døve Øren, det skal skee ved at lee dem op i deres aabne Øine, en Ting ieg forresten gierne vilde undgaae og har her ikke mindste Lyst til. Jeg vil derfor ikkun bemærke, at Norne-Giæsts Eventyr er oversat af Olav Trygvesens Saga, i den Skalholtske Udgave, at Kvadene om Jylland og Norge ere fra i Fior, men har, som Man let seer, i Aar faaet adskillige Tillæg, og at jeg med Villie ikke har henviist til de mange Stæder hos Saxo og Snorro som maae kiendes, før mine Riim forstaaes, thi uden fortroligt Bekiendtskab med Krøniken i Almindelighed og med Fædrenelandets i Særdeleshed forstaaer Man mig dog i Grunden slet. Endelig vil jeg bede de Faa der bekymre sig om min Skrift, tilligemed denne lille Bog at læse den om Europa, Frankrig og Napoleon, thi de kan oplyse hinanden; og ere, ret forstaaede, et ganske fornøieligt Nyaarsvers til Thyra Dannebod. Kjøbenhavn, den 16 Decbr. 1815.

Til Dana.

Moder! Guld og grønne SkoveVar fra Hedenold din Lyst,Efter dem paa dybe VoveStævned du tilfiernesiernerettes.fiernefierneKyst,Guld ogGrønninghar du fundet,Dog er hardtad nu forsvundet,Hvad Du fandt paa Verdens Hav.Guldet gik saa brat til Grunde,Ligger nu paa Havsens Bund,Alt somAarene henrunde,Tyndedesdin Bøge-Lund;Hvem tør dig vel dristig loveAtter Guld og grønne Skove,I den staalgraaVinter-Old!Søgde du paa Havets StrømmeIkkun VerdensFlitter-Guld,Elsked du i Barne-DrømmeKun den Bøg med Rod i Muld,Lad da Verden dig kun loveAtter Guld og grønne Skove,Du dem venter dog omsonst.Var dig MuldetsGylden-Stykke,Samfunds-TegnforKlangog Glands,Elsked du kun som enSkyggeBøge-Lundens lyse Krands,Da tør, Moder! dig jeg loveRøden Guldog grønne Skove,I den staalgraaVinter-Old.Moder! Moder! ei besmykkeTør og vil jeg dineBrøst,Længe efter tomme SkyggeGreeb og jaged du med Lyst,Søgde Guld og grønne SkoveVed at bryde Troe og Love:Dane-Lovog Christen-Dom.Men, lod du digendbesnæreTil at bryde Troskabs Eed,Aldrig kan dogRustfortæreDanasgamle Kiærlighed;Den er nær meddetbeslægtet,Somforgiortdu har fornægtet:Med det klare Himmel-Guld!Ja, dig vinkedEdensSmykkeI saa mangen hellig Stund,Da dig glæded kun som Skygge,BlankeMuld og grønne Lund,VildedadigVerdenloveRøden Guldog grønne Skove,Ei til Løftetslogst du Lid.Kun naarunderliggienfødeKunde sig for Aandens SandsTidens svundne Morgenrøde,Jorden i sin Morgenglands,Da kun turde du dig loveRøden Guldog grønne Skove,Som du dunkelt kom ihu.Derfor fra din godeVætteTonergiennemVolasSangSagnet sødt omIdas Slette,Sødt men dog med Vemodsklang,Der ei saaes Helte-Gierning,Men kunLegen med Guld-TerningI den grønneGudevang.Derforbyderhøit dinVoleMed sit dybe Tonefald,Asernepaa Gude-StoleTavshed midt iOdinsHald,Det tørHeimdalsFrænkevoveThi hun mindes grønne Skove,Som er siunkne underMuld.Muld,de øvrige strofer afsluttes med punktum. Komma rettes til punktum.Muld.Muld.Muld.Flux fraBaldersBane-TueSvingerVolasig med Sorg,Skimter kun bagSurtursLueRøden GuldpaaGimle-Borg;Kun naarValhalgaaer til Grunde,Seer hun eviggrønne LundeLøfte sig af Havets SkiødAt slige dybe, gaadefulde Toner virkelig klinge giennem Volas Sang veed enhver, hvem den giennemklang. .Da er ved en Helte-GierningIgienfødt den første Jord,Atter triller da Guld-TerningPaa det grønneTavlebord,Da i GlandsensblankeVoveSvømmer Guld og grønne Skove,Da er Hiertets Drøm opfyldt.Dana! det var dette HierteSom blev skabt af Himlens Gud,Til i Skin afOrdetsKierteAtforklarestil Hans Brud,Derfor maatte sig derindeMorgenrødens dunkle MindeFæstesom enGlemmigei.Dana! det var denneTungeSom blev skabt tilSvanesang,Til i Chor de Kvad at siungeSom fraDavidsHarpe klang,Derfor søde Vemods-TonerBøge-Lundens grønne KronerGiennemklangfraOldtilOld.Derfor da iDane-VangenHørelse ieg fiksom Skiald,Rørdesaamig Gaade-SangenMed det dybe Tonefald,Kiært mig var hvert Kvad afBrage,Men ieg fandt dog aldrig Mage,Til den dunkleVølu-Spa.Derfor, som du nu kan høre,Derieg Gud minTungegav,Fødtes Toner i mit Øre,Som ei synke i min Grav,Men skallegefor mit Øre,Naar jeg mat ei meer kan røreTungeni din Bøgelund.Derfor, som duskalstfornemme,Derieg Gud mit Hierte gav,Lignelser afdet derhiemmeSænked sig i gyldne Rav,Speilede sig i mit Hierte,Saai Skin afOrdetsKierteDer din Søn fik Syn for Sagn.Derfor, maatte iegendkvædeFor dig, Moder! som for Steen,Maatte uden Sønne-GlædeEndieg lægge mine Been,Rolig gik jeg dog til Hvile,Sukkende ieg vilde smile,Thi ieg veed din Time slaaer.Ja ieg veed, engang dit HierteSmelte skal for Herrens Lyn,At i Skin af OrdetsKierteSkal for Sagnogdu faae Syn,At som jegogdu skalloveGud for Guld og grønne Skove,Midt i verdslig Fattigdom.Ja, naar du med Suk maae siunge:Fugl har Rede, Ræv har Grav,Jeg har kun minFugle-Tunge,Og min tørreRanke-Stav;Trøstigskalstdueftersige:Fattig Fugl giør mange rige;Siunge sødt: Halleluja!## Indhold. Fædrene-AaretSide1.Norne-GiæstsSaga–22.Efterklang–60.Freden–72.AfJyllandsRiimkrønike–94.Høstgildet–188.TilNorgesHeltedigt–196.# Rettelser. S. 97 L. 5. end for med.– 184 – 10. Vendilfkag for Vendilflag.– 222 – 8.Fjølsvinsfor Fjølseins.## Fædrene-Aaret.

Velkomst i Vaar

til

Danner-Kongen.

Velkommen tilbageDu Konge saa prud!Velkommen tilbage!Velsigne Dig Gud!Velkommen tilbageFra fremmede Land!Velkommen tilbageTil Dannemarks Strand,Til Østersalts Vove,Til Dannemarks Skove,Til Skjoldungens Konningebye!Med flygtende SommerDu foer over Sund,Nu hilser SkiærsommerDig atter i Lund,Nu grønnes de Vange,Du gule forlod,Og Bygblade prangeHvor Stubbene stod,Nu leger SkiærsommerMed duftende Blommer,Og Fuglene fløite i Lund.Som Fader til Vaaren,Sin Skaber til Spot,Besynger kun DaarenEn æresyg Drot,Vi veed, over SolenHan bygger i Løn,Som klæder FiolenOg Lilien skiøn,Som Skovene kroner,Og liflige TonerIndaander i Fuglenes Bryst.Den Herre vi loveFor Vaaren saa mild,Den Herre vi loveFor Kongen saa gild,Den Herre vi loveFor Stammen saa prudI Dannemarks SkoveMed herlige Skud:For Fredrik hin Milde,Og Fædrene gilde,For Ætten af Dan og af Skjold.Den Herre vi prise,Som vilde i LundEt Varsel os viseFor store Miskund,Thi blomstrende DageDet lover og spaaer,AtAlAl rettes til At.AtAtAtKongen tilbageNu kommer i Aar,Mens**Egene skyde,Og Lundene lydeAf Sang fra den blommede Bøg.Ja, blomstrende DageDetloverløverløver rettes til lover.loverloverog spaaer,At end kom tilbageEnFædrene-Vaar,Med Kongen den kommerTilbage i Aar,En liflig SkiærsommerDen lover og spaaer,Ja Fædrenes DageDe komme tilbage,Og Konge! de komme med Dig.Lad Verden kun haaneVort Fædreneland!Kiærminderne blaaneFor Skjold og for Dan,Og Skjoldungen finderSit Dannemark troe,Saalænge KiærminderI Skovene groe,Ja, glade vi fletteKong Fredrik den SjetteEn Krands af Kiærminderne blaa.Ja milde SkiærsommerFra Fædrenes OldUdklækker og BlommerTil Kongen saa bold,Thi de høre sammenI Æt og i Kaar,Dem Begge med GammenVi hilse i Aar,Vi maatte undværeDem lidt for at læreAt længes derefter igien.Det lød over VangeFra Keiserens Stad,Om Kongerne mange,Som ginge paa Rad;Da svared den Frue,Den Mark under Liin:Lad glimre og lue!Lad hver tage sin!Jeg ingen misunder,Jeg længes og stunderKun efter mit Skioldungeskud.Det, Konge! tilligeJeg føler paa Stav,For Keiserens RigeEi Marken Du gav;Ja, for mig det klinger,Du mangen en GangPaa Længselens Vinger,Til Marken Dig svang,Og lysted at skueDens Høieloftsbue,At skue det troeste Folk.Som Lykke og Seier,Som blæsende Vind,Saa vender og dreierSig Daarernes Sind,I Dag de ophøieEn Herre til Skye,I Morgen med MøieDe unde ham Lye;Men trofast i Nøden,Ja, troe indtil DødenEr Danmark denstund det erdansk.Lad Ørne sig flokkeTil blodige Dyst,Hvor Ligene lokkePaa Field og paa Kyst!Dog Løven ei bæverFor Ørnenes Kloe,Hvor Dannebrog svæver,Er Seier og Roe;Hvor Bøgen sig maier,Der Dannebrog vaierKong Frederik! over Din Stoel.Ja, flyttes end Bierge,Og sortner end Soel,Skal Dannebrog værgeDin Mark og Din Stoel,Naar Herren os finderDerunder med Troe,Saalænge KiærminderI Skovene groe,Og Sønner skal bindeSaamangen KiærmindeI Krands for det Banner fra Gud.Dog, Konge! mig tyngerEn eneste Sorg,Og sukkende syngerJeg end for Din Borg:Gud give Dig Naade,Du Konge saa god!Med Viisdom at raadePaa Jammeren Bod!Ak! det er vor Jammer,At troende flammerEi Hiertet af Kiærlighed meer.O! hør hvor de raabePaa Sølv og paa Guld,Og stole og haabePaa Støv og paa Muld!O! see det med Smerte,At Fædrenes TroeOg Fædrenes HierteI Gravene boe!O see det med Smerte,At Dannemarks HierteDet banker saa døende svagt!Ak, derfor vor ModerFik Sorrig og Harm,Ak, derfor vor BroderBlev slidt fra vor Barm,Ak, derfor vi savneDen Kvist af Din Rod,Kong Christians NavneAf Christians Blod,Som skulde indtageI kommende DageVort Hierte, Din Mark og Din Stoel.O! vel maae vi sande,Hvad Fædrene sang,At tætte ei standeDe Stene i Vang,Hvis Sønnen ei standerVed Faderens Grav,Hvis Kongen til GranderMaa række sin Stav;Ja dødt er et Rige,Naar Spiret maae vigeTil Side fra Konningerad.Din Stamme er lignet,O Konge saa prud!VedDavids,*og signetAf Fædrenes Gud,Saa Søn efter FaderPaa Kongestoel sad,Og hvis nu afladerDen Konningerad,For Synderne mangeFra Dannemarks VangeEr veget Guds store Miskund.O gid dog at SorgenDerover blev storI Hytten og Borgen,I Fædrenenord,Saa Unge og Gamle,Saa Store og SmaaSig vilde forsamleTil Kirke at gaae,Med Anger og SmerteMed blødende Hierte,Og bede om Fædrenes Troe!O kommer, ja kommerEi Fædrenes Troe,Da monne vor DommerI Fædrene boe,Da Fædrene svingeSig fra deres Børn,Da spreder sin VingeDen graadige Ørn,Da brister i SmerteDet døende Hierte,Og aldrig det banker igien.Ja, skulde hensoveDen hellige Troe,Da aldrig i SkoveKiærminderne groe,Da flygter den FaneVi finge fra Gud,Da saares til BaneVor Løve saa prud,Og SkjoldungestammenNedsynker i FlammenAf Dannemarks Dødningebaal.Dog, Gud det kan bedre,Skiøndt Faren er stor,Kun som Dine FædreDu elske Hans Ord!Da Ordet skal vækkeDen slumrende Troe,Og trindt skal ved BækkeKiærminderne groe,Dem Sønner skal fletteFor Fredrik den SjetteOg for Hans Maria i Krands.Ja, fromme Marie,Du Konningebrud!Ja, milde Sophie,Du Dronningeskud!O, vær Du vor Tunge!O, vær Du vor Tolk!Og giennem Dig sjungeDet troeste Folk:“Med Fædrenes SommerOg Hierte Du kommer,Velkommen Du Konge saa kiær!”Med Dig vi foreneDa ogsaa vor Bøn,At Gud vil forleneVor Konge en Søn,De Døttre en BroderAt tage i Favn!Saa Konninge-ModerMaa vorde Dit Navn;*Saa end paa det SidsteMed hellige KvisteMaa skinne det Skjoldungetræ!Ja, giver iNordenKun Troen et Skud,Som dristig fra JordenSig hæver til Gud;O! da tør jeg sige,Om Hiertet saa let:Ei Spiret skal vige*Fra Frederiks Æt,Saalænge i NordenSig løfter fra Jorden**En Throne paa Mark og paa Fjeld.**Ja, hvis Du omvinder,O Konge saa bold!Dit Spir med KiærminderFraChristiansChristiansrettes.ChristiansChristiansOld;Da tør jeg forjætte,Om Hiertet saa let,Kong Fredrik den SjetteEn Kongelig Æt,Og Spiret, forynget,Med Palmer omslynget,Skal blomstrende gange i Arv.Vel synes forvoven,O Konge, min Sang,Men Toner fra OvenI Hierte mig klang,Jeg saae i det DunkleDit Spir med sin Krands,Saae Kronerne funklePaa Ætten i Glands,Og glad maae min TungeDe Syner udsiunge,*Som ei jeg begriber men troer.*O høibaarne KonningAf Skjoldungerod!O frugtbare DronningAf Skjoldungeblod!Sig Tonerne svingeTil Hallen fra Vang,O, lader indklingeI Hiertet min Sang!Hvis troelig den giemmes,Den aldrig beskiæmmes,Thi den er undfanget i Troe.Det klarer, det klarerSaa høit under Pol,Og brat aabenbarerSig Dannemarks Soel,*O! Konge hin Giæve!*Da vorde kun froe!Lad Dannebrog svævePaa Hallen og troe!Da Sorgen forsvinder,Da voxe KiærminderI Rosenborg-Have paa nye.Paa Christians KisteDen dalende SoelDig kaldte den SidstePaa Konningestoel;Men over Dit Rige,Som over Din GravSkal Solen opstigeSaa gylden fra Hav,Og aldrig neddale,Før hellige SvaleForkynder den evige Soel.Fra Oldtidens Dage,O Konge saa bold!Der klinger en SageOm Ætten af Skjold,At gierne den hørdePaa kvædende Skjald,Naar Tungen han rørdeI Høielofts Hald,At Skjaldene gingeMed Sværde og RingeMen aldrig tomhændet af Hald.Ei Ring jeg behøver,Thi Ringen saa bold,Som Dannemarks LøverOmringer i Skjold,Mig idelig minderOm Skjoldungekuld,Mig fastere binderEnd Ringe af Guld,Ja, Fædrenes MindeOg Kiærlighed bindeMig fast til min Fædrenedrot.Ei Sværd med GuldfæsteJeg ønsker til Lod,Et Sværd som det bedsteMed Eg og med Od,Det haver jeg fundetI Kiærligheds Ord,Det har jeg ombundetMed Sandhedens Gjord,Til Sværdet ei BrageSelv eiede Mage,I Brageløn vindes det ei.Nei, Guldstøv og ÆreEi kan eller maaeDen Brageløn være,Mig lysted at faae;Kun Rum til at tale*Guds hellige Ord*I Kirkelofts Sale**Til Frelse for Nord,Saa Fædrenes DageMaae vende tilbage,Saa vi maae forsamles til dem!Man tænker at OrdetSom vandred saa vidt,Nu gammelt er vordet,Og sygt og forslidt,Men salige FædrePaa SkjoldungestoelDe kiendte heel bedreDen Aandernes Soel,Hvis glødende TungeKan evig indsjungeGuds Kraft og Guds Fred udi Sind.Med Fædrenes HierteDu sidder paa Stoel,Og skuer med SmerteDen dalende Soel,O føl!vi behøveEt Fædrene-Aar!O lad mig dog prøveHvad Ordet formaaer!Dog nei, ikkun prøveOm Dannemarks LøveHarLøven af Iuda**forglemt!Jeg raaber, jeg raaberTil Kongen saa prud,Jeg haaber, jeg haaberPaa Himmelens Gud,O, lad ikke lydeForgiæves min Sang!Engang skal den frydeDin Siæl med sin Klang,Naar Skyerne vige,Ogover Dit Rige*Du seer den opstigende Soel.## Norne-Giæst

(et Skiemtesagn).

Det var engang, som Man fortæller, at Kong Olav Tryggesøn holdt Huus i Trøndelagen, og som han sad en Dag da det lakkede ad Aften, kom der en fremmed Mand ind i Stuen og hilsede med høviske Ord og Gebærder. Kongen tog blidelig imod ham og spurgde hvem han var? Jeg heder Giæst, svarde han. Ja, sagde Kongen, her er du rigtig nok en Giæst, ihvad du saa hedder. Nei, Herre, svarde Giæst, det var saamænd' mit ordenlige Navn jeg nævnede, men Eders Giæst vilde jeg ogsaa gierne være, om det var tilladt. Det skal ikke komme derpaa an, sagde Kongen og dermed var Samtalen ude for den Gang, thi det var paa de Tide Man gik i Aftensang, og da Kongen kom derfra og havde spiist Nadvere gik han til Sengs og Hvile uden at tale videre med Giæst. Om Natten, da alle Mand sov i Herberget, vaagnede Kongen, og som han laae og læsde sine Bønner, syndes han der kom En ind i Stuen ad lukde Dørre, ligesom en Alf eller en Nisse, og gik omkring fra Seng til Seng, men tilsidst blev han staaende udenfor een Mands Seng og sagde: hillemænd, hvilken Laas var ikke det for et tomt Huus! Folk siger nok at den Konge er saa klog han kan høre Græsset groe, men det kan jeg ikke melde noget om, aldenstund han sover nu saa hardt. Dermed gik Alfen ud som han kom ind, ad lukde Dørre, men om Morgenen tidlig sendte Kongen sin Smaadreng hen at see efter hvem der havde ligget om Natten i den Seng hvor Alfen stod stille, og det viisde sig da, at det var Giæst der laae. Derpaa lod Kongen ham kalde og spurgde: hvis Søn han var? Min Fader heed Thord, svarde han, men de kaldte ham ellers Thingbider, han var en Dansk Mand og boede nede i Dannemark i en Bye som heder Grønningen. Du er mig en dygtig Karl, sagde Kongen, thi Giæst var anderledes rask i sin Mund end Folk er fleest, og en stor, bredskuldret Karl, for Resten noget til Aar. Han bad om Forlov til at opholde sig enstund i Kongens Gaard, men saa spurgde Kongen om han ogsaa var en christen Mand? Dertil svarde Giæst at han var korset men ikke døbt, og der havde det Ord hiemme som Alfen lod falde om Laasen, thi Giæst korsede sig om Aftenen ligesom andre christne Folk, men var dog i Grunden en Hedning. Kongen vilde nok give ham Lov til at blive, men, lagde han til, længe kan du ikke være i Gaarde hos mig uden Daab; men har du ellers lært Noget? Ja, svarde han, at lege paa Harpe og fortælle Sagn saa det er en Lyst at høre. Skam skulde dog ellers Kong Svend faae, sagde Kongen, at han lader udøbte Folk reise ud af Riget og fare Lande om! Nei, svarde Giæst, det er saamænd ikke Dannekongens Skyld, thi jeg reisde fra Dannemark længe førend Keiser Otto lod Dannevirke brænde, og nødte Harald Gormsøn og Haagen Blot-Jarl Christendommen paa. Saaledes giorde Kongen Giæst mange Spørgsmaal og de fleste redte han sig godt og snildelig fra, og det skal have været i Kong Olavs tredie Regieringsaar at denne Handel gik for sig. Det var altsaa det samme Aar som de saakaldte Grimer kom til Kongen med de to Grimshorn som Godmund i Glæsvol sendte ham til Foræring, tilligemed anden Beskeed som de havde til Kongen og som vi siden skal høre, men for nu at komme til Giæst igien, saa blev han da i Kongens Gaard og fik Sæde yderst paa Giæstebænken. Han var en Mand som havde Levemaade og tækkelige Lader, var godt lidt og høit anseet af de Fleste. Kort efter, henimod Jul, kom Ulf hin Røde med sit Mandskab til Kongens Gaard, thi om Sommeren var han ude i Kongens Ærende og var sat til at holde Kystvagt i Vigen mod de Danske, som vilde hærge der om Høsten, men i den strængeste Vintertid pleiede han at være hos Kongen. Ulf havde mange rare Klenodier med sig som han havde sanket om Sommeren, og iblandt Andet havde han en Guldring som heed Netting, den var nettet sammen paa syv Steder og hvert Stykke havde fin Farve. Den samme Ring var af meget bedre Guld end andre Ringe, og Ulf havde faaet den af Lodmund Bonde, men ellers havde den tilhørt Kong Half som var Mesteren for de navnkundige Halfs-Kiæmper, og de havde faaet den tilligemed andre Klenodier, da de kuede Kong Haldan Ylfing, og nu havde Lodmund givet Ulf den, paa det Vilkaar at han skulde gaae i Bøn for ham hos Kong Olav. Da nu Kongen helligholdt Julen med stor Pragt i Trøndelagen, skedte det paa den ottende Høitidsdag at Ulf hin Røde gav ham Ringen Netting, og Kongen takkede ham saavel for denne Skiænk, som for al hans troe Tieneste i den forbigangne Tid. Folk sad tykt og drak der i Træhuset, thi Steenhaller vidste Man dengang ikke af at sige i Norge, Ringen gik rundt fra Haand til Haand og blev skaadet og rost, og Mage til Guld som den Ring var af kunde Ingen mindes at have seet nogentid. Endelig gik den ogsaa rundt paa Giæstebænken og kom til den fremmede Giæst, men han saae knap til den, satte ei engang Stoben han havde i Haanden, men flyede Ringen skiødesløs tilbage over Handleden, lukkede ikke sin Mund op om det Klenodie, men blev ved at snakke og gantes med sine Naboer. Nu spurgde Skiænkeren som gik for Borde nede hos Giæstekarlene, om de syndes godt om den Ring? ja, overmaade godt, sagde de, undtagen den nykomne Giæst han huer den ikke, men han har sagtens Skade paa Øinene siden han ikke ændser saadant et Stykke. Skiænkeren gik op til Kongen og sagde lige med de samme Ord hvad han havde hørt, og hvorlidt den nykomne Giæst brød sig om det Klenodie da det blev ham viist. Ja, svarede Kongen, den nykomne Giæst har mere inde end I veed af, og han skal komme til mig i Morgen og fortælle mig nogen Sagn. Imidlertid sad Giæsterne dernede paa Bænken og snakkede op, og spurgde den nykomne Giæst om han da havde seet Mage til den Ring eller kanskee en der var bedre endda? Ja, svarede Giæst, siden I forundrer Jer saameget over at jeg giør saa lidt af den Ring, saa skal jeg aldrig nægte, at jeg har seet Guld der ikke var et Gran slettere, men snarere Tak til. Nu slog da Kongens FolkFoikaflæggerfejl? Foik er meningsløst, og skal rettes til Folk.FolkFolk en Skoggerlatter op, og sagde at det varvarrettes.varvar kostelige Løier, og spurgde om han turde slaae til Væds med dem om at han havde seet Mage til Guld saa godt, og kunde give Syn for Sagn. Tør du nu vove din Kniv og dit Belte, sagde de, saa sætte vi fire Mark Sølvmynt lige imod, og saa skal Kongen dømme os imellem. Ja, sagde Giæst, har jeg engang givet mig i Lav med Jer, faaer jeg vel at holde Trop, og det er et Ord, jeg indgaaer det Væddemaal som I har sagt, hvem Kongen holder med, skal have vundet. Dermed var den Tale ude. Giæst tog sin Harpe og slog den med Snilde til langt ud paa Aftenen, saa alle Mand fandt at det var en Lyst at lyde derpaa, fremforalt der han saa mesterlig spilde Gunnars Vise og endte med Gudruns Kvide hin gamle som ikke før var hørt i Kongens Gaard. Derpaa gik Man til Sengs, men om Morgenen da Kongen havde været i Fromesse og var kommet hiem og havde sat sig ved Davrebordet med sit Hof, da gik Skiænkeren tilligemed Giæst for ham at staae, hvor han sad paa sit Høisæde, og fortalde Sagen og sagde hvad Væddemaal de havde giort. Hvad mener I jeg bryder mig om jert Væddemaal, svarde Kongen, I har sagtens havt en Taar paa Skallen da I fik Lyst til at sætte jeres Penge paa Rente, og jeg troer det er bedst at lade det Hele gaae overstyr, allerhelst ifald Giæst er dermed tilfreds. Nei, svarede Giæst, jeg paastaaer at det skal gaae efter vor Aftale i alle Maader. Ja, sagde Kongen, kiender jeg dig ret, god Karl, saa er det nok ogsaa snarere vores Folk end dig der er løbet i Fælden, men det vil da snart give sig. Nu blev der da spiist og drukket som sædvanlig, men saasnart der var taget af Bordet, lod Kongen Giæst kalde for sig og sagde til ham: nu er det da din Pligt at komme frem med noget Guld om du har det, for at jeg kan afgiøre jert Væddemaal. I har at befale, Herre! svarde Giæst, greb saa i en Pung han havde hos sig, og trak et Vindsel frem, løfte det op og flyede Kongen et Stykke Guld der saae ud til at være brukket af en Sadelgjord. Kongen saae strax at det var noget prægtigt Guld og bad dem tage sig Ringen Netting, holdt saa Ring og Guld sammen, og sagde derpaa: ja, i mine Øine er det Guld Giæst kom med rigtig nok det bedste, og det er der vist Flere end jeg der synes, naar de seer ret til. Der var strax Mange som sandede det med Kongen, og han afgiorde da at Giæst skulde have vundet, saa nu blev det Giæstekarlene der stod til Skamme, Skaden derimod var ikke stor, thi Giæst sagde: beholderbrholderrettes.beholderbeholder I kun jeres Penge selv, dem har jeg ingen Trang til at tage, men barer jer nu en anden Gang for at vædde med hvem I ikke kiender, thi det kan saa let hænde sig I finder en Mand for jer, som har baade hørt og seet lidt Meer end I! Eder, Herre! takker jeg for naadig Dom. Men, sagde Kongen, nu maae du sige os, hvor du har faaet det Guld du farer med: Ja, svarde Giæst, det er jeg ikke synderlig for, thi der er vel kun Faa der vil troe mig paa mit Ord. Det er det Samme, sagde Kongen, vi maae dog høre det, aldenstund du før har lovet at fortælle os dit Levnetsløb. Men, sagde Giæst, fortæller jeg først hvordan det hænger sammen med det Guldstykke, da spaaer jeg at I forlange at høre flere Sagn. Det kan gierne være, sagde Kongen, at du spaaede ret dengang. Saa maae jeg da fortælle, sagde Giæst, at jeg drog sønderud til Frakland, af Nyfigenhed efter at see den Sigurd Sigmundsøn, af hvis Kongelighed, Skiønhed og Dyd der gik saa stort et Rye om Lande. Reisen er ikke værd at tale om, men da jeg kom til Frakland til Kong Hialpreks Gaard, der saae jeg Mængde med Hofmænd og tillige Sigurd som var en Søn af Sigmund Volsung og Hjordise Eilimsdotter. Sigmund var faldet i Kamp med Hundings Sønner, og Hjordise havde giftet sig igien med Kong Hjalpreks Søn Half, og hos ham blev Sigurd født op. Alle Kong Sigmunds Sønner, baade Sinfjotle og Helge, som slog Kong Hunding og fik derfor Navn af Hundingsbane, og Hamund var baade større og stærkere end Folk er fleest, men Sigurd var dog Mesteren for alle de Brødre, og den ypperste af Hedenolds Kiæmper. Paa samme Tid var der kommet en Mand til Kong Hjalpreks Gaard ved Navn Regin Hreidmarsøn, i Vext var han en Dværg, men grum i Sind, snild og behændig over al Maade, og en stor Troldmand. Denne Regin holdt meget af Sigurd, lærde ham mange Ting og fortalde om sine Forældre og de sære Hændelser som havde begivet sig i hans Slægt. Det varede ikke længe førend jeg gav mig i Tieneste hos Sigurd, og det giorde da Saamange, thi han var godt lidt af alle Folk, fordi han var blid og nedladen og gavmild imod sine Tienere, og saa var det en Dag at vi fulgdes med Sigurd hen til Regin, han tog overmaade godt imod ham og kvad som saa: I Salen til SædeJeg leder med GlædeDet Volsunge-Blod,Mit Øie sig fæsterPaa Oldingens MesterI Kraft og i Mod;Thi det er en Lyst at begyndeSin Jagt med saa herlig enMynde.Og han kvad end ydermere: Her jeg elsker op med GammenDette vakkreKiæmpeskudTil en Green paaYnglingstammen,Til enGramsaa djærv og prud;Mageløsaltunder Solen,Skal han høit fra KongestolenSee sinPriispaa Rygtets VingeTrindtom Land medGnysig svinge.Saaledes kom Sigurd jævnlig til Regin, og han fortalde ham da meget om Fafner og hans Jettehøide, og hans Leie paa Gnytahede, hvor han laae i Ormeham. Regin smedede ogsaa Sigurd et Sværd som heed Gram, og var saa hvast at han kunde lægge en Uldtot i Rhinaae og skiære den over ved at holde Sværdet for, naar den drev ned med Strømmen, og det som Mere var, han kløvede Regins Ambolt med Sværdet, og nu æggede Regin Sigurd idelig til at dræbe hans Broder Fafner, men han svarede med dette Riim: Nei, vilde jeg stævneTil Heden for Guld,Og glemme at hævneMin Fader saa huld,Da skingred paa BænkeDeHundingersLatter,Som giorde til EnkeKongEilimesDatter.Derpaa rustede Sigurd sig til Kamp mod Hundings Sønner og fik Snekker og Folk i Mængde af Kong Hjalprek. Der var da i Følge med Sigurd baade hans Broder Hamund, og Regin Dværg og jeg, de kaldte mig ogsaa Norne-Giæst, thi Kong Hjalprek havde hørt mit Leign, da han var i Danmark med Sigmund Volsung. Dengang var Sigmund gift med Borghild, men det blev Enden med dem, at Borghild dræbde hans Søn Sinfjotle med Forgift, og saa fik Sigmund sig en anden Kone sønderude i Frakland, og det var Hjordise Eilimsdotter. Den samme Eilime var ogsaa faldet for Hundings Sønner, saa at Sigurd havde baade sin egen Faders og sin Morfaders Død at hævne. Helge Hundingsbane som var Broder til Sigurd havde fældet Kong Hunding tilligemed tre af hans Sønner: Eiulf, Herrød og Hjorvard, men de andre tre, Linge og hans to Brødre Alf og Hemming, havde reddet sig med Flugten, og de var saa berømde som Nogen kunde være i alle Maader, men dog var Linge den allerfornemste. Store Troldmænd vare de, kuede Konger og fældte Kiæmper i Hobetal, og øvede grueligt Hærgværk baade i Frakland og Spanieland, og det var da førend der blev nogen Keiser nordenfor Alpefjeld. Det Rige i Frakland som hørde Sigurd til, var nu i Hundings Sønners Vold og de havde Krigsfolk hos sig i Mængde. Nu skal vi da høre om Sigurds Feide med disse Hundings Sønner, han havde Folk nok i fuldeste Rustning, og Regin var hans ypperste Raadgiver, og han laande Sigurd Sværdet Ridel, som var hans eget Arbeide, men kun paa det Vilkaar, at han skulde dræbe Fafner saasnart han kom hiem igien fra dette Tog. Som vi nu seilede sønder med Landet, fik vi en flyvende Storm, og den var der Mange som tænkde Hundings Sønner til, men imidlertid som vi seilede forbi en Landtunge, fik vi Syn paa en Mand som stod oppe paa Klinten og var klædt i en grøn Kofte, blaa Buxer og Knappestøvler. Han gik ned ad Klinten med et Spyd i sin Haand, raabde efter os og kvad: Hvem rider nu overDe rullende VoverPaaVikingehest!Hvor Bølgerne brumme,Hvor Gangerne skummeSom Bølgen i Blæst,De Hopper saaboldeMed skummende Bove,Knap Kampen udholdeMed Vind og med Vove.# Regin tog Svaret og kvad: Her vi os tumle medSigurdpaa Hav,Medbør vifinge, ja Medbør til Grav,Bølgerne bryde saa stærke og steile,Lege omTopmens med Sorgen vi seile,Hvem er nu du som adspørger ossaa?# Koftemanden kvad: Hnikarjeg heed,naarjeg aarle og sildeKiæmpernevogog gav Ravnene Gilde,FeingellerFjølnernuogdu kan nævneBiergmanden som vil medVolsungenstævneDer er da vist giættet ganske rigtig i Glossaret til Edda S. 573, hvor Odins Tilnavn Hnikar er sammenlignet med det græske Nikator Seiervinderen. Fjølner synes efter dette Sted helst at maatte betyde, hvad det kan betyde: den Formummede (Fjælede) men Feings Betydning kiender jeg ikke. .Nu dreiede vi da ind imod Land og flux faldt Stormen af, Sigurd bad Manden gaae om bord, det giorde han, og lige paa Timen lagde Veiret sig, og vi fik den bedste Leilighed af Verden. Manden satte sig ganske magelig ned ved Sigurds Fødder og spurgde om han ikke vilde tage ham paa Raad med sig? og dertil svarde Sigurd, han vidste nok at han kunde give Raad som duede, naar han vilde Nogen vel, og kvad saa fremdeles: Siig mig,Hnikar! som jeg beder,Hvad det bedste Varselheder,Som foriætter Held og GlædeHvor de klingre Sværde kvæde!Lær mig Varslerne at tydeSom kan Folk og Guder fryde!# Hnikar. Mange paa Val ere Varslerne gode,Naar ikkun Folk dem forstode,Flyver den Sorte kunKiæmpenimod,Mener jeg han har enFylgiegod.Hørendet Varsel som ei er at vrage!Naar duestfærdigi Strid at uddrage,Da er detHeld, naar to modige KarleStande paa Vei med hinanden i Tale.Endjeg et tredieMærkevil nævne:Har dualtFienderne seet hvor de stævne,Og hører Ulv under Asken at tude,DetmonneSeir over Helte bebude.Ingen maae kæmpe, naarMaanelils FrænkeSysler med klar sig i Hav at nedsænke,Hun skal den Seirende muntre og fryde,Hun med sin Straale skalFylkingenbryde.Slemt er paaValstiemed Foden atskrænte,Vogt dig og viid, da er Uheld i Vente,Svig-Disertrindtdig omringe og følge,Ønske dig Fald i den blodige Bølge.Tvættet og redt skal sigKiæmpeniklæde,Stunder sig give sinDavreat æde,Ikke han veed hvem hamNadverenbyder,Hastværk er Lastværk, det Uheld betyder.Imidlertid seilede vi da frem søndenfor Holsteen og østenfor Frisland og giorde Landgang der. Hundings Sønner fik Nys om vor Færd, sankede Folk i en Hast og mødte os med en talrig Hær. Der stod da et skarpt Slag og Linge var altid i Spidsen for de Brødre, enddog de gik alle mandelig frem, men Ingen foer dog saa drabelig afsted som Sigurd, for ham maatte Alle vige, thi Sverdet Gram beed Hul hvor det fik Hold, og Sigurd var Mand for at holde det varmt. Omsider mødtes Sigurd og Linge og skiftede Hug som Sand, og sloges som Karle, og det varede længe før Nogen af dem fik Saar, saa drevne vare de begge i Sværdeleeg, og der blev ordenlig et Ophold i Slaget, fordi Alles Øine vogtede paa den Tvekamp. Endelig brød Linges Brødre frem igien og dræbde mange Folk, indtil Sigurds Broder Hamund og jeg vendte os imod dem og standsede dem dog saa nogenlunde, men imidlertid var det blevet Enden paa Legen med Sigurd og Linge, at Linge maatte give sig til Fange og blev sat i Jern, og da Sigurd saa kom os til Hielp, var Sagen snart afgiort, Hundings Sønner faldt og alt Folket med dem. Det var allerede den sorte Nat førend Slaget blev endt og da Man om Morgenen skulde til at see sig om, var Hnikar borte og Ingen saae ham siden, hvoraf da Folk sluttede at det havde været Odin selv. Nu blev det da forhandlet hvad Død Linge skulde have, og det var Regin som raadte at Man skulde riste ham Blodørn paa Ryg, jeg gav da Regin sit Sværd igien, med det ristede han Linge, skar Ribbeen fra Ryg og trak Lungen ud, og deraf døde Linge med stor Manddom.

Regin kvad:

Ørnen med sin røde VingeRistednu den skarpe KlingePaa KongSigmundsBanemand.Rosen han dog ei maae savneMellem dem som glæde RavneSielden var en Helt som han,Mellem dem som Konger arve,Mellem dem som Valen farve,Lingevar en Høvedsmand.Der faldt ellers ogsaa en svar Hoben Bytte, kostelige Klæder og dyrebare Vaaben, og det deelde Sigurds Folk imellem sig alt som de kunde bedst, thi selv vilde han ei have Traad eller Gran deraf. Siden slog Sigurd Fafner og Regin med, som vilde forraadt ham, og reed saa bort med Fafners Guld, og fik Navn af Fafnesbane, han reed op paa Hindurfield, der fandt han Brynhild og saa videre, som Sigurd Fafnebanes Saga formelder. Siden blev Sigurd gift med Gudrun Gjukesdotter og var enstund hos sine Svogre, Gjukungerne, og enstund nordpaa i Dannemark og jeg fulgdes med ham. Jeg var ogsaa hos ham, dengang Kong Sigurd Hring skikkede Bud til Gjukungerne, Gunnar og Hogne, med sine Svogre, Gand-Alfs Sønner, at enten skulde de give ham Skat eller ogsaa prøve Styrke med ham og værge deres Land med Eg og med Od. Gand-Alfs Sønner satte Gjukungerne Stævne ved Grændserne og Gjukungerne bad Sigurd Fafnesbane giøre sig Følgeskab, som han da ogsaa giorde og havde mig med. Saa seilede vi nordop til Holsteen og landede paa et Stæd som heder Jarnmod og der, tæt ved Havnen var Valpladsen sat af med Hæsselstænger. Nu saae vi da en svar Hob Skibe komme seilende nordenfra med Gand-Alfs Sønner i Spidsen, og de vare Høvedsmænd for Hæren, thi Sigurd Hring var ikke selv med, men maatte blive hiemme og forsvare Sverrig imod Kurer og Kvæner som feidede paa Landet. Det var paa Sigurds gamle Dage dette skedte, Slaget var blodigt, Gand-Alfs Sønner gik rask frem, thi de vare baade større og stærkere end Folk er fleest, men dog var der een Mand i deres Hær som vi lagde meest Mærke til, en hellende før Karl, ligere en Jette end et Menneske, som slog ned for Fode, baade Folk og Fæ, saa Ingen kunde bierge sig for ham. Derfor sagde ogsaa Gunnar: nei det gaaer aldrig godt, og bad Sigurd gaae imod den Bussemand, som han da ogsaa giorde, og Enkelte fulgdes ogsaa med ham, men ret Mange var der ikke som havde Mod paa det Gilde. Jeg var da med og da vi nu fandt den Langemand, spurgde Sigurd strax hvad han heed og hvor han havde hiemme. Jeg heder Stærkodder, Storværks Søn, sagde han, og jeg har hiemme i Norge der Nord paa Fenring. Ja saa, sagde Sigurd, saa kiender jeg Karlen, dit Rygte er just ikke med det bedste, du er af det Slags Folk som leer naar det gaaer ilde til. Hvad er det for en Karl, sagde Stærkodder, der giver mig saadant et Skudsmaal? Sigurd sagde hvem han var. Er det dig de kalde Fafnesbane? spurgde Stærkodder. Jo netop, svarde Sigurd, og da Stærkodder hørde det, vilde han sneget sig bort, men Sigurd foer efter ham, svang Gram i Luften og smak ham paa Kindbakken med Hjaltet saa to af hans Kindtænder fløi ud. Saaledes skamskiændte Sigurd ham og sagde: løb nu, din Hundsvot! med den Beskeed! men den ene af Tænderne tog jeg til mig, den vog syv Ører og hænger nu i en Klokkestræng i Dannemark, hvor Folk har deres Fornøielse af at see paa det Vidunder. Da Gand-Alfs Sønner saae, at Stærkodder løb, tog de ogsaa Flugten, vi fik Bytte i svære Mængde, og reisde hiem, hver til Sit, og kort efter hørde vi det Niddingsværk Stærkodder havde begaaet, da han dræbde Kong Armod i Badet. Imidlertid, mens vi enstund sad hiemme i vor gode Roe, var det en Dag, at Sigurd skulde ride til Herrestævne, og paa Veien reed han i et Morads og i det Grane hans Hest vilde springe op, sprang han saa stærk til, at Buggiorden sprang og Ringen faldt af, men da jeg saae hvor den laae og glimrede i Snavset, tog jeg den op og gik hen med den til Sigurd, men saa gav han mig den, og det var netop det Guld I saae for et Øieblik siden. Saa sprang Sigurd af, og jeg striglede og pudsede hans Hest, og saa tog jeg en Lok af Halen til Maal af hans Høide, og her skal I see, den Lok er syv Alen lang. Du kan rigtig nok fortælle Løier, sagde Kong Olav, saa det er en Lyst at høre. De Andre kunde ikke heller noksom rose hans Manddom og Frasagn, og Kongen vilde endelig, at han skulde fortælle Meer om sine Frænders Begivenheder. Giæst fortalde dem da ogsaa mange morsomme Ting ligetil om Aftenen Folk gik til Sengs, men strax om Morgenen lod Kongen ham kalde igien og vilde tale videre med ham. Hør nu, sagde Kongen, jeg kan ikke ret forstaae mig paa din Alder, hvordan det kan være Noget ligt, at du er saa gammel som du maatte være naar du skulde have seet hvad du fortæller, du kommer derfor til at fortælle os noget mere, saa vi kan faae den rene Sammenhæng at vide med de Begivenheder. Ja, svarde Giæst, sagde jeg det ikke nok, at naar jeg først fik fortalt om Guldet hvor det hørte hen, saa vilde I høre flere af mine Sagn. Ja, fortæl nu kun du! sagde Kongen. Saa vil jeg da nu fortælle jer, sagde Giæst, at jeg reisde hiem til Dannemark og boede paa min Faders Gaard, thi han døde tidlig, og kort efter spurgde jeg baade Gjukes og Sigurds Afgang som gik mig grumme nær til Hierte. Men hvad Død fik egenlig Sigurd? sagde Kongen. Derom er Man ikke ganske enig, svarde Giæst, det almindelige Sagn er at Guttorm Gjukesøn slog ham med Sværd i Gudruns Seng, Tydskerne derimod vil sige at han blev dræbt ude i en Skov, Man har ogsaa hørt en lille Fugl synge om, at Gjukungerne dræbde ham paa en Thingvei, men det sige Alle med een Mund at han blev skammelig forraadt og myrdet som han laae og tænkde der var Fred og ingen Fare. Men, sagde en Hirdmand, hvordan gik det saa med Brynhild? Brynhild, svarde Giæst, hun dræbde syv af sine Trælle og fem Slavinder, derpaa jog hun et Sværd i sig selv, og bad at man vilde age alle de Liig ud og brænde dem paa Baal. Det skedte da ogsaa, der blev giort to Baal, et til Sigurd, han blev først brændt, og et til Brynhild og hun blev kiørt ud i en Vogn tjældet med Purpur og Gyldenstykke, og forgyldt fra Øverst til Nederst, og paa den blev hun brændt. Men er det ogsaa sandt, spurgde Man nu, at Brynhild skal have kvædet efter sin Død? Ja, det er ganske rigtig, svarde Giæst. Nu bad man ham kvæde den Vise ifald han kunde den, og han tog da saa til Orde: dengang Brynhild oog til Baals ad Helvei, sagde han, og de kom forbi et Bierg med hende, hvor der boede en Gyge, da stod hun udenfor sin Dør kulsort i Ansigtet, med en Skindkofte paa og en Green i Haanden, og sagde: den Green vil jeg give dig, Brynhild! til Hielp til dit Baal, og jeg vilde ønske du var blevet levende brændt for den Ugierning du bedrev, da du lod myrde saa dyrebar en Mand som Sigurd Fafnesbane var. Jeg var ham en tro Veninde, og derfor vil jeg nu give dig saadant et Skudsmaal, at du skal blive dobbelt forhadt af alle hvem det hører. Derpaa begyndte de da at tale hinanden til, Gygen og Brynhild, og først sagde Gygen: Hvad vil du herDeSulersaa nærAf Stenen saa haard,Som bære min Gaard?Langt heller end ageTilGudrunsMage,Du skulde opspretteBaldyringenfiin,Som du dig lod fletteTil Kiæreste Din.Hvad vil du herMit Huus saa nær?Du Landeplage,Du Frem og Tilbage!Du blanded paa BænkeEn Skaal saa god,Lod Giæsterne skiænkeMed Mandeblod.# Brynhild. Migkaster i NæsenDu SteenvætteBrudMit Vikinge-VæsenMed Hug og med Skud;Dog vidne defage,Som kiende vorHu,At jeg alle DageEr bedre end du.# Gygen. Her underSuleSiger jeg frit:UlykkesfugleAvledes tit;Dog ingenlundeI Syd eller Nord,TilBrynhildden ondeVar Mage paa Jord.Over dig sukkeBørn afGjuke,Budlunge-BrødeBratlagdeGjukungerøde,Bratderes HuusSynker i Gruus.# Brynhild. Talt har du med Daaretunge,Sande Sagn vil jeg udsiunge,Hør nu tilOm du vil:Er om Hiertet kold jeg blevet,Har jeg Troløshed bedrevet,Gjukungerdet Alt har voldt,Giort mit Hierte haardt og koldt.Søstrene otte, vi vare tilsammenOg under Egen vibyggedmed Gammen,Aarene fyldte jeg ti og saa to,Da gav jeg Helten hin unge minTroe.Ikkesaaelsked jegBuretog Salen,Altunder Brynie gik jeg paa Valen,Gammen jeg havde af Kamp og af Krig,Hildurmed Hielmensaakaldte man mig.HjalmgunogAgnarlod Sværdene siunge,Seier da skiænked jegAgnarhin unge,ViisdetilHelgammelJettesaaleed,Derfor blevOdiniHuensaa vreed.Han mig iSkatelundbandt under SkjoldeRøde og hvide, bød Søvnen mig holde,Løse mig kunde af Søvn og afBandKun hvem der skyed ei Ild eller Vand.Trindt ommin Sal, om mit sydlige Kammer,Lyste og leged de gloende Flammer,Ikkun medFafnersGulddynesaagildMægted enKiæmpeat dølge den Ild.Helten saa herlig med Guld og medGraneReed i mit Land over gloende Bane,Ingen for migsyndesherlig som han,Helten hin unge fraDannemarksLand.Kiærlig han sov ved min Side med Ære,Som han min Broder afByrdkunde være,Nætterne otte jeg laae som en Brud,Aldrig dog rørde mig Helten saaprud.Siden lodGudrunmig høre i HarmeAt hendesSigurdjeg lod migomarme,Da jeg med Sorgen det mærkedforsand,De havde lumskelig stiaalet min Mand.Dog stille! sig strækkerVor Trætte for lang,De LevendeskrækkerMinDødninge-Sang.Nedsynk da saafage,Du Steenvætte-Brud!MensfortsortfortfortjegmonageTil Helten saa prud.Bestandig vi sammenDabyggemed GammenIDødninge-Lund.Da gav Gygen et forfærdeligt Skrig af sig og løb ind i Bierget.Biergetmanglende afsluttende punktum; fejlen giver ikke anledning til misforståelser, og den kan blive ståendeBierget.Bierget. Det var da Løier, sagde Kongens Folk, har du meer af det Slags, saa lad os høre! Nei, sagde Kongen, det behøves ikke at fortælle meer af det Slags, men, sagde Kongen saa, har du ikke været med Lodbroks Sønner? Jo, sagde Giæst, for en kort Tid var jeg rigtig nok med dem, og jeg kom til dem sønderude, da de hærgede paa Munde-Field og brød ind i Vifilsborg. Dentid spillede de Brødre Mester over Alt, thi Seieren fulgte dem hvor de saa foer, og dengang agtede de sig til Romaborg, men saa var det en Dag, at der kom en Mand til Bjørn Jernside og bød meget venlig Goddag. Tak, sagde Kongen, men hvor kommer du fra? Sønden fra kommer jeg, fra Romaborg, svarde han. Hvorlangt har vi dertil sagde Kongen. Ja, sagde han, det kan Kongen bedst see paa mine Skoe, og dermed trak han et Par Jernsko af, dygtig tykke foroven men tyndslidte under Saalen, og sagde, nu kan I selv regne jer til paa de Sko hvor langt der er til Rom, thi de har faaet det at føle saa det svier til dem nu. Ja hillemænd, sagde Bjørn, det blev en lang Reise den, nei, saa er det nok bedst at lade den Fugl flyve og vende Næsen hiem. Han fik da ogsaa Lov at raade, Lodbroks Sønner hærgede ikke længer sønderpaa, men gav sig paa Hiemveien, og det har alle Folk siden forundret sig over, at een Mands Ord kunde saaledes forandre deres Tanker, at de lod den Ting fare som de dog saa vist og fast havde sat sig for. Men det er da godt at see, sagde Kongen, at det var Roms Helgene som vilde ikke tilstæde deres Indfald, og derfor lod Gud den Aand komme over dem, saa de forandrede deres Tanker og kom ikke til at ødelægge Romaborg, som er den allerhelligste By i Christenheden. Siig os nu, Giæst, sagde Kongen saa, hvor huede du det nu allerbedst af alle de Stæder du har været? Ja, sagde Giæst, det morsomste Stæd var hos Sigurd og Gjukungerne, hos Lodbroks Sønner derimod havde Man meest Frihed og kunde giøre Alt hvad Man vilde, hos Erik i Upsal levede Man flot, men af alle de gamle Konger var der Ingen der havde saa fiint og fornemt et Væsen som Harald Haarfager. Jeg har ellers ogsaa tient Keiser Hlødver i Saxland, der maatte jeg lade mig korse om jeg ellers vilde blive, thi der blev Christendommen holdt stærk i Hævd, og der befandt jeg mig i Grunden allerbedst. Du har seet Noget i dine Dage, sagde Kongen, og er Mand for at svare ligesaa fort som vi kan spørge. Derpaa giorde Kongen mange ny Spørgsmaale, og Giæst gav ham grangivelig Beskeed paa dem alle, og sagde saa tilsidst: nu maae jeg da ogsaa fortælle Jer hvorfor jeg heder Norna-Giæst. Jeg lader Øret til, sagde Kongen. Nu velan! sagde Giæst, jeg er da født i Grønningen i Dannemark og voxde op hos min Fader, som var en meget riig Mand og holdt et fornemt Huus. Der reisde just dengang nogen Spaakoner om i Landet, som de kaldte Voler, og spaaede Folk deres Skiebne, og der blev giort meget af dem. Mandem, Manrettes ikke. at alle man skrives med stort M; PS og US har andre forslag; PSs er mere vidtgående end strengt nødvendig, og US' med semikolon og stort begyndelsesbogstav ses kun fire gang i værket i øvrigt; komma forstyrrer ikke meget og det er ikke strengt nødvendigt at rette.dem: mandem; Man bød dem til sig, giorde Gilde for dem, og gav dem Foræringer til Afskeed. Det Samme giorde da min Fader ogsaa, og de kom der med deres hele Tienerskab og skulde spaae mig min Skiebne. Jeg laae dengang i Vuggen endnu, da min Lykke skulde paa Bane, og der brændte to Lys over mig. Nu tog de da til Orde om mig, og sagde, at jeg skulde blive en synderlig lykkesom Mand, og det fremfor baade alle mine Forfædre og andre Høvdingbørn i Landet, og det skulde blive baade vist og sandt. Nu var de Voler tre i Tal, men den yngste Norne syndes at de andre to regnede hende for ingen Ting, aldenstund de spaaede saadanne særdeles vigtige Ting, uden at spørge hende til Raads, desuden var der en Flok kaade Knegte som reve hende ned af sin Stol, saa hun blev gruelig vred og raabde bister saa høit som hun kunde, at de andre skulde kun biet lidt med deres gode Ønsker, imens hun fik spaaet mig at jeg skulde ikke leve et Øieblik længer end til det Lys var brændt ud som nu stod tændt ved min Vugge. Da tog den ældste Vole og slukde Lyset og bad min Moder giemme det vel, saa det ikke blev tændt før min Dødsdag kom af sig selv. Derpaa gav min Fader Spaakvinderne deres Foræringer og dermed reisde de og førde den yngste Norne bundet med sig. Da jeg nu blev voxen gav min Moder mig Lyset i min egen Forvaring, og jeg har det hos mig endnu. Hvad vilde du nu her hos os? sagde Kongen. Jo, svarede Giæst, det faldt mig nu saa ind, og saa, tænkde jeg, at eftersom jeg havde hørt Jer meget rose af flinke Folk, kunde I maaskee dog ogsaa giøre mig noget Godt. Vilst du annamme den hellige Daab, sagde Kongen. Ja, svarede Giæst, paa Jeres Ord. Saa blev han da døbt og Kongen holdt meget af ham og giorde ham til HirdmandHiodmandrettes; Hiodmand er ikke belagtHirdmandHirdmand, og Giæst blev en meget ivrig Christen, han artede sig efter Kongen i alle Maader, og var meget godt lidt iblandt Folk. Tilsidst var det engang at Kongen sagde til Giæst: hvorlænge vilde du nu leve, om du maatte raade? Jeg mener, jeg er gammel nok, var det Guds Villie, svarde Giæst. Hvad om du nu tændte dit Lys! sagde Kongen. Derpaa tog Giæst Lyset ud af sin Harpe, Kongen lod det tænde og det brændte hurtig ned. Hvor gammel er du nu egenlig, Giæst! spurgde Kongen. Nu er jeg lige trehundrede Aar, svarde han. Det var en høi Alder, sagde Kongen. Nu lagde Giæst sig til Sengs og bad om den sidste Olie, som han ogsaa fik, og da han var salvet var Lyset hardtad udbrændt. Man kunde ogsaa godt see at Giæst sang paa det sidste Vers, og i samme Øieblik som Lyset slukdes døde ogsaa han. Alle Folk fandt at det var en mærkelig Ende han tog, og Kongen syndes at hans Død beseiglede hans Frasagn, og stadfæstede hvad han om sin Alder havde fortalt.

Efterklang.

Underligi Skialdens ØreKlang den Lyd fra Hedenold,Har det Sagn ei meer atføreEnd etNulpaaSagasSkiold?Er den Time spildt vi lytte,Eller dølger her i MytheSagavel et sanddru Syn?Danske Frænder!laaner ØreTil den ungeDaneSkiald!Hvad der Sindetsaakan røreMed saa sødt et Tonefald,Det har Sandhedvisti Giemme,Ja, det er enAandestemme,Kunde vi den kun forstaae!Frænder! jeg har havt en GlædeI den svale Aftenstund,Liden Fugl jeg hørde kvædeOm det Sagn i Bøgelund,Vil I Efterklangen høre,Gid den edersaamaa røreSom mig rørde Fuglens Sang!Liden Fugl sad lavt paa KvisteI den tynde Bøgelund,Sang vemodig, sang medListeI den svale Aftenstund,Sang om mangen OldtidsHandel,Heltefærd og Riddervandel,Høit iSydog dybt iNord.Underligden FuglmonkvædeOm hver gammel Færd og Daad,Som om den var selv tilstæde,Med i Flok og med paa Raad,Kalder grønne Lund og Enge,Danmark, deiligst Vang og Vænge,Grønningensin Fødebye.Mon den lille FugletungeKviddrer Løgn i Bøgelund,Eller kan med Sandhed siungeFuglensaai Aftenstund?Frænder! hvo kan velforgiætteGamleDanmarksgodeVætte:Nattergal ogNorna-Giæst!Vætte, ja med Smiil og SukkeSagaristedepaa Skiold:Der blev siunget for din VuggeUnderfuldt i Hedenold,Sagaogom dig maae sande:AltdaNornerdrogom Lande,Under Lys i Svøb du laae.Det var ingenLyvetungeSom digaarleturde spaaMellem Frænder gamle, unge,Lykke som kun times Faa;Hvem har dig i Lykke lignet,Hvem har Himlensaavelsignet,Fæstet i sit Fædreland!Det var Ord til Fryd og SmerteHvad hin yngsteNornesang:Brænder ud den tændteKerteVorder ei din Alder lang,Føl og giem det vel i Hierte:Kiærligheden var denKerte,Som ved Hovedgiærdet stod.Vætte! du har vidtomvanket,Og du har somNorna-GiæstPaa din Vei den Viisdom sanket,Du dog havde allerbedstDerdin Helteglands sigdulgde,DerduSaxens HlødverfulgdeHlødver er den nordiske Udtale af Lothar eller Luther. ,Tog mod Korset i hans Gaard.Kun som Tegn paa gammel AdelGiemmer du iHarpestokRingen prud afSigurdsSadel,Og den langeGrane-Lok,Kun for Kaadheds Spot at tæmme,Kun for Hovmod at beskiæmme,Stundumdrager dem du frem.EimonBøgehytten praleUdstaffeert medHærgefang,Skiøndt dinPriisi Konge SaleSander, dugik Kiæmpegang,Men somSkjoldogFafnesbane,Andre lod du Valen raneBar til Lund kunPrisenhiem.Kun etMonfra Val og FareHiem du bar til Bøgelund,KunStærkoddersTand hinsvare,Hun somvogsaamange Pund,Hendefæsteddu i EngenUnder Malm i Klokkestrængen,Og der hænger hun endnu.Derendhar dinKiæmpefingerFæste i hverDværge-Old,Og naarKnebelendu svinger,Da opvaagnerDanogSkiold,Da maaeDanmarksFiender mærke,Reeb at dragemed den StærkeKoster Sveed og Blod og Fald.Er da nu udbrændt dinKerte?Estdu lagt i sorten Muld?Er udbrændt iDanmarksHierteLuen klar ogløndomsfuld?Endtesalti Oldtids DageDanmarksHarpeslagogSageUnder Field vedNidaros?Nei oVætte! store RunerRaabe høit paaSagasSkjold;OverGrønningensPaulunerKlokken sang iChristiansOld,DanogSkjoldsaa kiæmpestærkeVaagned under Korsets Mærke,Kroned hvideDannebraag.Siden sad paaNorgesThroneIngenOlav Tryggvesøn,Ei iDanmarksHarpetoneSænkedendsigNorgesAand,End eiNorna-Giæst! dinSage,HarforklaretOldtids DageUnder Field vedNidaros.Olav Trygvesønei døde,Han forsvandt iSvolder-Sund,Tiderne skal ham gienfødeI en hellig Aftenstund,Døbt i Danmarkskal han stigeOp at styreNorgesRige,FæsteSkjoldpaaSmalserhorn.Da fraDanersBøge-HytteDrager du saa vemodsfuld,Over Bølgen maae du flytteMed dinKerteog dit Guld,Harpen al din Rigdom giemmer,Vemodsfuld du Strængen stemmer,Til den storeSvanesang.Naar du da med Fryd og SmerteHarudtalt din Færdpaa Jord,Selv du tænder from dinKerte,Sætter den paa Alterbord,Salves under Bøn og Psalmer,Stirrer paa de høie Palmer,Sover hen iJesuNavn.Frændefolk paaDane Slette!Reis dig ved din Rune Stav!Endei er vor godeVætteVeget, flygtet over Hav,Men som Vind sig brat kan vende,Snart og let det sig kan hænde,Han herfra at vandre faaer.Jeg ham saae i Aftenstunden,Ved det klare Maaneskin,Sødt han sang i Bøgelunden,Og bevæged dybt mit Sind,Ak, men ei med spinkle VingeKlokken mægter han at ringeI det danske Kirke-Taarn.Frænder! ja, som Fugl med VingeJeg ham saae i Bøgelund,HørdeSvanesangenklingeI den svale Aftenstund,Frygter,vaager! Kvad og VingeSpaaer at snart han sig vil svingeOver Hav med Harpen hen.Vaager!bederat hans VingeVorde maae enKiæmpearm!Saa hanendformaaer at ringe,AltmedKerteni sin Barm;Saa hanendformaaer at vækkeDanmarksgamle Helterække,Under hvideDannebraag!Klokken i den danske KirkeDet erSagasklingreSkjold,Til at byggeDannevirkeVækker den hverKiæmpebold,Men den klinger høit i VangenKun i Chor med KirkesangenUnderThyraDannebod.Danmark!siungdabratdin PsalmeSom enThyraDannebod!Flux da skal deklingreMalmeTone, vækkeMagnogMod,De skal eie Faders Hammer,Svinge den som Torden Flammer,Mod hverThurse, med hverTroldMagn og Mode (Kraft og Mod) vare efter en nordisk Mythe Thors Sønner, som efter Ragnaroke skulde eie hans Hammer. .Vel, naarMidgards-OrmenvinderListig sig om Bøgelund,DanmarksTimeglas udrinderI en bange Aftenstund,Men vor Aand og Æt da følgerVættenover brede BølgerUnder lifligtHarpeslag.Taarestrøm skal Kinder væde,Alt somNorna-Giæsti KveldSiungerGudrunsgamle Kvæde,Som ei før er hørt paa Field,Fieldet skal ærbødig svareNaar hans Sagn og Sang forklareRunerne paaSagasSkiold.Naar da lettet er dit Hierte,Danmark! og fuldendt din Gang,From du tænder selv dinKertePaa Guds Bord medSvanesang,Alabasten taus sig fryder,Mens denSalvensin udgyderOver dig iJesuNavn.Fromt du folder dine Hænder,Takker Gud forGubbe-Aar,Ogalt somdinKertebrænder,Sagtere dit Hierte slaaer,Og naar sig de Luer slukkeDualt som erBarn i VuggeSover ind i Herrens Fred.Sove skal ditStøvi Kiste,Dog ikkun saa kort et Blund,Bratskal Klippegraven bristeI en hellig Morgenstund,Glad du under JubelsangeSkal iHelgenradindgangeIdet ny Jerusalem.Frændefolk paaDaneslette!Løft dit Hoved høit fra Muld!Kom ihu din godeVætteMed hansKerte, med hans Guld!Vættelyseneved StrandeFlugten spaae og Sagnet sande,AltsomKerteskyggersmaa.Elsk igien de gamle SkrifterI det danske Tungemaal,Som om Fædrenes BedrifterRistedesmedSagasNaal!Da skal Sagaklokken ringe,Da omskabesVættensVingeTil en hellig Heltearm.Lyd kun høit i Mark og Skove,GamleDanmarksGilde Sang!Endei over salten VoveFuglen sig fra Bøgensvang;Først skal Bøge-Kronen hvælveMildt sig over stride Elve,Skiule Fieldets Naaleskov.Lad os aldrig dogforgiætte,Granderrundt paa Mark og Øe!Erendei vor godeVætteFlyttet, flygtet over Søe,Ak! som Vind sigbratkan vende,Snartog let det sig kan hænde,Han herfra at vandre faaer!## Freden.

(Et Brudstykke 1813).

Fædreneland!Da i Barndoms Aar,Fædreneland!Da i Ungdommens VaarPaa dine Heder og i dine Lunde,Ved dine Bække og ved dine SundeI dine Vange jeg vandredeom,Ikke da hørte jeg Lyd afKartoverHvirvle sig hen over Vange og Vover;Kun da den Jomfru saafavrog saa fin,Kun da FyrstindenMariablev din,Studsende førstegang fik jeg at høreNed over Bugten det festligeDøn,Og med min Faders velsignende BønSamled det sig i mit lyttende Øre.Ellers jeg hørte kun Fuglenes Sang,Ellers jeg hørte kun Klokkernes Klang,Hørte kun Brølen ogBøgenaf Kvæg,Hestenes Vrinsken og Faarenes Bræg,Glammet af Hunde og Lyden af Horn,Leernes Sang over segnende Korn,Bøssernes Bulder til Jagt og til Lyst,Bølgernes Slag mod den venlige Kyst.Broder ogSysterpaa Field og i Vang!Følg mig, ja reis paa den tonende SangMed mig tilbageInd i deflygtedeDage,Did, hvor i Fredens PaulunAldrig Trompet og BasunKaldte til Kamp,Hvor det ei tænkdes, atDampKunde iNordenforkyndeBlodbad og svovledeBrynde.O! det var Dage, da glade i SindKarle kun hvæssed de klingendeSegle,Laded kun Bøsse til Ræv og til Hind,BladebygsHare og pippende Hjeile!O! det var Aftner, naar sødt over VangKlokkerne sendte den venlige Klang,Kaldte ad Folket paa Mark og i Enge,Kaldte til Andagt ogkaldte til Senge!Fædreland, ja paa din smilende KystFordum jeg stod og det sang mig i Bryst,Naar dine Fugle i kiølige LundKvidrende sank i et sommerligt Blund,Naar, som med Lyst, under venligeKiøleTrillende Vove migtykdesat nøle,Naar detsaahen over Vangen fra ByKlinged fra Taarnet saa liflig i Sky,TonedeFred og hiemkaldte til Hvile,Lokkede ømt til at sukke og smile.Da var velTimeni Lund og paa EngeLivligat røre destemmedeStrænge?Timenkanskee, men eiTimenfor mig,Maalløs jeg var, naar det sang mig i Barm,Greb jeg i Strængendatonedkun Harm,Hult som en Storm over Grave det lød,Brusede vildt: jeg er død.Først da fraAxelstadLuerne svangHøit sig i Sky,Kom under Vaabnenes GnyLiv i min Sang.Ja, da forDannemarksSmerteSaaretoplodsig mit Hierte,Derjeg saaeDannebraagsvømmeHusvild paa elskede Strømme,Derjeg saae Fiendernes SnekkerSkride ibrammendeRækker,Fædres vanærede NavneBag paa de røvede Stavne;Hørte debretskeKartoverBuldre paa Bæltenes Vover,Daslogjeg Skialdenes Harpe,Den haver Strænge af Staal,Tonerne ere saa skarpe,Brage! ja Brag er ditMaal:Fædreland! ja jeg harlegetog siungetAlt somnaar Sværdmonneklirre paa Skiold,Og giennem Buldret en Røst haver runget,Alt somen Røst fra dinHedningeold.Altid jeg sang hvad jeg havde i Sinde,Kamp var min Sang, thi det kiæmped derinde,Kiæmpe vi maai den løbende TidLivet herneden er Strid!Stride maa Aanden saa saare hernede,Førend sin Vinge den mægter at brede,Stride maa Aanden med Vind og med VingeFør den til Himlen sig mægter at svinge,Kun om den Seirendes saaredeTindePalmer og EvighedsBlommersigvinde,Længe i Kamp sig maa røre vorTungeFør den om Freden kanværdeligsiunge;Aldrig et Hierte i Kiærlighed smeltedFørend sig Blodet først brusendevelted;Hvo kiender Freden og har ikke stridt?Hvor er den Frelste, som Intet har lidt?Fædreneland!Naar jegvankeri Vang,Vankeri Lund og ved bølgende Strand,Naar efter Klokkernes KlangIkkun forgiæves jeg lytter,Naar jeg densnehvideGubbe maa seeFamlendestrygeden vaklende Lee,Naar jeg fra Kvinden, som holder paa Ploven,Hører et Suk til vor Fader foroven;Naar jeg maa høreKartovernesBragDundre saa vredt under Fiendernes Flag,Naar over Vange ogBelteGienlyd jeg hører afLureog Trommer,Hvor dine Svende med Russer ogPommerSpende paa Valen det blodige Belte;Naar over Sund, over Field, over Vange,Røsten jeg hører af hvislende Slange,Ikke jeg sørger,fordidu maa stride,Sørger kun over, at ikke itideRet dufornam, hvad der hører til Fred,At du itide ei streed.Hvad var din Fred, da Kanonerne tav,Da dine tunge dog ilsomme SnekkerSeilede trygt i debrammendeRækkerRundt paa det bølgende Hav:Da dine Svende, naar Klokkerne klangStævnede hiem fra den kiølige Vang,Da dine Piger hos Kornet Man saae,Kun naar de vævre medSolhættepaaBundedeNegeog reve de Stubbe,Da Man kun skued densnehvideGubbeNaar han saae til, omogKnøsen var driftig,Og naar han giætted omSædenvargiftig,Talte i Skyggen vedTravernesHobVenlige Ord med det Gamle iStob,Da naar det mørkned, paa Hav og paa KystAlting var tyst?Hvad var din Fred i de rolige Dage,Som du saasaarenu ønsker tilbage?HavdeGuds Freddu i Hiertet da inde,Stred du i Aanden for Krandsen at vinde,Takked du Herren i Vang og paaBænk,Munter og rørt for Hans herligeSkiænk?Bad du om Vagt af Hans hellige Leire,Bad du om Kraft til at kiæmpe og seire?Var dig den udvortes Fred kun en SkyggeAf hvad der er, hvor de Saligebygge?Længdes du sukkende efter at flytteOver i Fredens den hellige Hytte,I det Paulun, der har Nagler saa fasteAt ingen Storme det mægter at kaste,Ja, i den Englenes BoligSom har det Navn, den er rolig,Hvor uden Graad vi kan smile,Hvile, som Gudmonnehvile,Hvile som Straaler i Soel,Hvile i Sang for den Eviges Stol?Fædreneland!Hvad tør med Sandhed jeg svare?Naar paa den bølgende StrandSnekker med kostbare VareStævnede hid fra den fremmede Kyst,Stævnedehedenog ud i det Fierne,Hvad var din Tanke, og hvad var din Lyst?Naar du beskued de Snekker saa gierne,Var da din Tanke og var da dit ØieVendt imod Ham i det høieste Høie,Som haver Alting saa underfuldt lavet,Som giorde Stier for Snekken i Havet,Som satte Stierner til Tegn i det Høie,Som lod dem findes af forskende Øie,Som, medens Steenmonnesynke i Havet,Haver af Steen dog en Ledsager lavet,Stenen, der som en urokkelig TankeKan undervise den svømmende Planke?Spurgde du brat din Ostindiefarer:Hvad er iZionZion er den danske Kirke i Trankebar, og Jerusalem Missionskirken. tilTidendenu?Udskinner Lyset iblandtMalebarer,Vorde de Christne af Navn og iHu?Sendte du Steen tilJerusalemsMure,Sendte til Huset duPsalterogLure?Naar underGrødenaf Jord og afVandBandVandVandVandTyngedeByrdingerByrdinger, det er Byrdeskibe. styred fra Land?Priste du Ham som alleneopførteKornet af Jorden og Fisken i Hav?Mon det i Hierte digblideligrørteAtHami Haand ogi Volddu det gav?Fædreneland! jeg er træt af at spørge,Skamme dig maa du, og dybt maa du sørge;Ak, thi naar Snekkernekommeogginge,Ønskede du dem kun Lykke ogVinge,For at du kunde med Guldet i SkrinKlædes i dyrebart Lin,Kunde i smykkede SalePrangeog prale,Kunde dig lystig ei lædske,Nei kunberusederuseaflæggerfejl? har resulteret i et meningsløst ord, der skal rettes.beruseberusei brusende Vædske.Tænkte du andet, naar Snekkernesvam,Kløved med Kiøle de mægtige Vande?Ja naar detakledefoeremedBramMellem din Kyst og de fremmede Lande,Fyldte hovmodige Tanker dit Hoved,SøguttensDiærvhed og Snilde duloved,Løfted som Menneske stolt dig paa Taa,Tænkte: hvad Kløgten og Kunsten formaae!De have tømret det mægtige Roer,DefundeNaalen, som peger mod Nord,De kunne trodse medKnæerogBoldteBølgerne stolte:De holdte Skib fra atgangetil Grunde,Derde til Grunden med Anker detbunde.Saaledes sang du tilMandevidsPriis,Glemte den Herre, som ene er viis,Ham som bød Egene voxe i Skoven,Ham som bød Træet atsvømmepaa Voven,Som lærteStøvetat tømre og tænke,Roret at dreie og Skibet atlænke;Ham, som kanbydeden brusende VoveBryde de stærke,forhudedeBove,HenveireStavne ogStængerogRær,Knuse de Kiøle paa Bølger og Skiær;Ja naar det randt dig i HuHan var i Stand til at knuseBratdine svømmende Huse,Gøs du med Gru.Naar dine Karle med blinkendeSegle,Naar dine Piger med Rive ogLeile,Vandrede hiem fra de meiede Vange,Hvad var paa Tale, og hvad var i Sange?GiækkeligtOrd ogletfærdigeSkiemt,Eder ogBander, men Herren var glemt.Naar med sin Stav dengraahærdedeGubbeStod mellemNegei visnende Stubbe,Hørte da rolig han Røsten:Graaskiæg! duhvidnertil Høsten.Løfted hantrøsteligdummedeØieOp mod det Høie,Lagde andægtig han Hænderne sammen,Sagde hanblidelig: Amen!Saaet jeg haver med Graaden hernede,Negene staa mig deroppetilrede,Staven jeg kaster, og reiser mig gladBærer min Neg til Jerusalems Stad.Ak! det var sieldent, o Fædreneland!Gubberne sørged paa Gravenes RandØnskededaarligtilbageUngdommens flygtige DageVidste mod Døden ei levende RaadAk, thi de saaede ikke med Graad,Saaed med Latter som DaarerOg skulde høste med Taarer.Fædreneland! naar om Helligdags MorgenKlokkerne klang,Mon du diglavedi Hytten og BorgenAarle til Gang?Og naar det ringede sammenFlokkedes da dine Børn med Gammen,Vrimled fra Stier og GaderGamle og Unge i Kirkerne ind?Fyldte med Andagt i SindSkarerne Stole ogStader?Svungesig høit udi hellige PsalmerHjerterne glade fra Jord?Stirrede Aanden paa Evigheds PalmerSænkede Siælen sig dybt i Guds Ord?Oppe og nedeKirkerne stande paa Field og paa Hede,Høit imod Sky,Taarne sig løfte paa Mark og i By;Fædreneland!Varede Kirkeraltøde og tomme,Raabte du jublende: jeg er iBand,Da var din Tid i et Øieblik omme,O, da var jeg mellem SkjaldeArmeste Mand,Harpen af Haand maatte falde,Strængene bristepaa Stand.Gud være lovet!endoppe og nedeStige fra Field og fra Vang og fra HedeSukke og PsalmerDid, hvor de evige PalmerVoxe paa Helligdoms FieldGrønnes vedParadisvæld,Og over Fuglene gladeBrede de venlige Blade,Kiøle hverEdensIndbyggerI deres liflige Skygger.Ja, mellem dem, som i Tummel og VrimmelHar over VerdenforgiættetGuds Himmel,Gangeren Skare endnu,Skare af Mænd og af Kvinder,Som kommerstundumihuHellige Minder;Ønsker med Sukke tilbageBarndoms Dage,Tænker paa Fædrenes Tro,Mindes de Mødre saa fromme,Ønsker, naar Timen er omme,Til dem at samles i salige Ro.Derfor til Toner saa skarpeSlaaer jegmin Harpe,Derfor det Milde og StrængeMaae sig i Tonernemænge.Troende vilde jeg trøste,Rørligevilde jeg ryste,Sovende vilde jeg vaagneVække, somHedinogHogneOm deresHildurtil Strid.Klokke, naar med dineKlukkeSødt du til Hvile indbød,Hørde du ei giennemGluggeHvordan det lød:For mine Agre og for mine KunderFor mineØxenog for mine FaarOg for den Kvinde jeg tog mig i GaarFattes til Hvile mig Stunder?Hørde du ei at med liderlig Sang,Flokken forhaaned ditKlukog din Klang,Hørde du ei at deginge paa RaadHvordan det bedst kundefalde i Traad,Saa dine faldende HuseKunde dig dæmpe og knuse?Fugl! du som haver i Kirken din Rede,Du som saa vidtmonneVingerne bredeFor paa de Døbte i Aand at neddaleFor dem iLignelseklart at afmaleHvordan sig Hjertet maaskabe og teeNaar det sin Frelser vilkiendeog see!Hellige DueUnder den hvælvede Bue!Saae du paaStaderogSæderIkke saamangent et Sind,Som uden HelligdagsklæderSneg sig derind?Var ikke ofte det syngende ChorKlingende Bieldre og lydende Malme?Klang under Hvælving ei mangen en PsalmeSom du ei kiendte paa Tone og Ord?Mærked du ei paa saamangen en Tale,Præsten forglemte, at over hans StolSvævede du med den hellige Sol,Bad dig ei længer paa sig at neddaleVilde kun det, som du ei kunde virkeUddrive Dig af dit Ord og Din Kirke.Fædreneland!Hvad var din Fred i de rolige DageSom nu saasaaredu ønsker tilbage?Hvad er vor Fred, naar vi glemmeHuset, hvor Freden har hiemme?Hvad er vor Fred, naar vi grue,Gyse forKirkegaards Stue?Havde du Fred,derde verdslige LysterTumlede dig mellem Synder og Kyster,Ja, medens Lyst imod LystStred i dit Bryst?Frænder iNord! baade unge og gamle,Vilde engang I dog Tankerne samleFred har vi havt, thi saa dybt i vort BrystLigger en Længsel oglueren LystEfter den søde, velsignede Fred.Aldrig for Guld dog mon grædeHvo som af Guld ikke veed,Dog græder nyfødte SpædeAltefter Fred;Dog er det Freden vi søgeAarleved Moderens Bryst,Søge i Leg og i Lyst,Mellem detonendeBøge.Og paa denblommedeEng,Søge paa Land og paa VoveSøge denognaar vi sove,Sove i Sind eller Seng.Fred har vi havt, thi vihave dens Minde,Freden er tabt, ak, hvor er den at finde?Blinkende Malme fra Gang og fra LeieRaabe saa høit: vi har Freden i Eie,Graver og banker med Hakke og HammerLøser os ud af det bælmørke Kammer!Naar I os giemme, og naar I os eie,Da har I Fred, som vi her i vort Leie.Fædreneland!Var ikke Mandtallet stort,Som blevforgiort,Ja blev fortabt ved de BiergtroldesGand?VarBarfejlsat type; rettes.VarVardet demnokuokomvendt eller fejlsat type; rettes.noknok,At de i FlokStævnede rundt paa det bølgende Hav,Pløied i bundløse Grav,For i dens Furer at sankeMalmene blanke?Saae du dem ikke som DiævlebegrineFattigmands Taarer og Negerens Pine,Naar kun for Øre dem Biergtrolden sang,Guldstøvet glimred, ogKronerneklang?Ja udiNordSkarer for Guldet fra Gud sig forsvor,Stolte Paladser opstod,Murede op i de Fattiges Blod;Sale sig smykked med røvede Bytte,Enkerne hyled i plyndrede Hytte;Barmen de sloge og Hænder de vreed,Det var den gyldnehøilovedeFred.Kiødelighed, som en blussende KvindeStaaer i de yndige DaleStaaer i deglimrendeSale,Vinker os som en Veninde,Rosen er malet paa blussende Kinder,Roser i Krands sig om Tindingenvinder,Roser hun byder til Belte og KrandsTryller hver Sands.Smilende synger den fristende Kvinde:Kommertil mig, jeg er Fredens Gudinde,Springer og spøger, og nyder og higer!Favner I Svende de blussende Piger!HvilerIipræpositionen i rettes til pronomet I; præpostionen giver ikke mening herIIPiger i Svendenes Arm!Løser kun op for den bankende Barm!Plukker de Roser som vinke i VaarNyder de flygtige Aar!Kommertil mig baade Unge og Gamle!Jeg vil til Fryd eder samleJorderigsFedme, som fryder og styrker,See, den tilhører min Dyrker,Saften af Druer, o see hvor den blinker!Skummende Bæger, o see hvor det vinker!Tømmer og klinker!Klinker og synger!Saften forynger,Glæder som Perler iRunddelensvømme,Gaktil dens Bund!Fred er dit Fund;Fred under salige Drømme.Fædreneland! mon uændset hun sangSaa for dit Øre, den fristende Kvinde?Tumled du ei under Glassenes Klang,Vandtdu ei Ranker og Roser omTinde?Stinkede ei dine svovlede Krandse?Dundrede ikke naar Dagen blev svalGulv under Fod i din Hytte og Sal?Svungesig ei i løsagtige DandsePige og Svend,Kvinder og Mænd?Dreves eiSynder i Hytter og SaleSom ikkunHelvedes Tungerudtale?Jo, det var saa, dineravendeHelteLøste af Kvinden Blufærdigheds Belte,Sielden nu saae Man afBlyhedi SindRødme paa Jomfruens Kind;Nei kun i hvirvlende Valsen og LystBlussed med Kinden det blottede Bryst:Evne og Lyst til at syndeDet kaldtes kvindeligt Ynde,BolendeSmiilDet kaldtes Kiærligheds Piil.O! hvilke Syn i deglimrendeSale!O! hvilke Syn i den ensomme Vraa!Hogarthforgiæves dem stræbte at maleTiden ei vilde sin Jammer forstaae,VildeBildeaflæggerfejl?; rettes.VildeVildeei see den udskammed sin Skam.Rystende Yngling iOldingeham,Skaldet paa Issen med graanende Haar,Visnende Piger i Ungdommens Vaar.See, hvor deArmesig vride i VaandeOpfylde Luften med giftige Aande,See hvor de banke den hudløse PandeHør hvor de hyle og bande!See hvor de Fædre og Mødre med KvideHænderne folde og Hænderne vride!Ak, deres Søn, deres Haab, deres Glæde,Ham denforlorne, ham maa de begræde,Ak, deres Datter, den Alderdoms Trøst,Aarlehun visned, som Blomsten i Høst.See hvor den Kvindemonsørge i Løn,Stirre fortvivlet paa Datter og Søn!Manden han søger sin Fred og sin GlædeDer hvor sig blander med Pigernes SangRusendesBulder og Glassenes Klang,Derfor den Arme maa hungre og græde.See hvor de Frækkedet hellige BaandSom dem i Børnene stander for Øie,Slideog skiære med spøgende HaandSpotteden Hævner, som boer i det Høie!!See, hvor de ligge paa Silke og Straa!Hiulene skurre oggangei Staa;Kold rinder Sveden paa dødblege Kind,Dog ikkunVerdenVredenVreden går ikke her, hvor teksten handler om ugudelig materialisme, der ikke kan eller tør se forbi grave/døden; ms: X, håndeksemplar: Y.Verdende have i Sind;Aldrig de ud over Graven tør skueThi de for Gud som et Helvede grue,HellermedKonstde vil Hiernerne sløve,HellermedKonstde vil Hierterne døve,Saauden Haab eller Trøst de henfare,Did, hvor Enhver skal for Dommeren svareFædreneland! mon du ikke det veedDet var den søde, livsalige Fred?Fædreneland!Troldenvar Brudgom og Hexen var Brud,Ak, hvilken Yngel der rugedes ud!O! at jeg kunde med LuerMale den Æt jeg beskuer!O! at jeg kunde med FlammerMale din Skiændsel og Jammer.O! gid jeg kunde med Kraft fra det HøieGiøre et Kors for dit Øie,Saa det med løftedeLaageSaae overKoglerensTaage,Saae i den hellige KildeTro sig dit Aasyn afbilde!# Et Blad af Jyllands Rimkrønike. Der er et Land saa kosteligtAltunderNørre-Lide,Kun eet jeg veed er Landet sligtPaa VerdensVesterside,Det sært iNordertunget ud,Og til enTungefiin af GudDet ervist ogbeskaaret.Det er slet ingenAbildgaard,Og ingenBlommehave,Det lysnermestkun lidt i Vaar,Og Buskene er lave,Og Lyngen løber langs ad LandMedOrmeflokog Flyvesand,Og Bøgen staaer i Stampe.Men langs med Heden Bække smaaSig klare, vævrevinde,De mødes tit til mægtig AaeOg tit i Søe de rinde,Der legeflinkdeFiskesmaa,Og Møllehiul i Dammen gaaeOg varme haarde Stene.Og Rugen groer paa Heden reenForKlinteog forHeire,Og vorder Meel paa Møllesteen,Hvordan det endmonveire,Og vorder hvidt ogdagligt Brød,OgRaadder er modVinter-Nød,Mens Lyngen groer paa Heden.Naar Hveden fiin iBlommelandForKlintengaaer tilgrunde,Og naar for Vind ogSavetandNedsynke Markens Lunde,EndRugen groer og Møllen gaaer,Og Heden varmer Aar paa Aar,OgLyse-Klynenblinker.Det er slet intet FuglelandTil høit i Chor atsiunge,Den Nattergal paa nøgne SandSlaaer Trillerne saa tunge,Og Lundene er kun saa faaeOg Buskene er kun saa smaa,Og Bøgen staaer i Stampe.Dog pippeheelveemodeligDe Hjeiler smaa ogspage,Og klukkende opløfte sigDe Agerhøns saafage,Ja,stundumogenUrkokgoelI Dagningen mod Gylden-SoelAltpaa den brune Hede.Og aldrig har jeg hørt det før,Og heller aldrig siden,Hvormindeligfor LadedørKan kviddre Finke liden,Naar Jydesvenden, som jeg saae,Et lille Korn til Fugle smaa,Om Vinterdagudskifter.Og aldrigsligen Tone sødJeg hørde over Vange,Som den der over Heden lødI Lærkens Morgensange,Denslogsaa sødt og fløi saa let,Som om med Rugen den kunretPaa Heden havde hiemme.Og naar da Lundens Fugle-ChorHar Sommerenudsiunget,Naar Stormen over kolde JordHar Stemmen undertvunget,Datonermedendfra rettelseslisten; ingen rettelseen liflig Klang,Da klinger høit en SvanesangAltover brune Hede.Den har slet intetÆrenavn,At sige,nuomtide,Men fordum gik iStaal og StavnDens Folk ogRyesaa vide,De gik tilRhin, de gik tilRom,OgendgaaerRyeal Verden omAf Cimbrer, Longobarder.Der er slet intet Kongeslot,At sige, som kan prale,Dog har saa mangen ærlig DrotSidtder iKiæmpesale,Ja hvor, ak, nu er Sod og Gruus,Stod fordumHallenKoldinghuusMed Taarn ogHøielofte.O,Danmark! see med Suk og SorgAltpaa den siunkneBue!Det var dit gamleChristians-BorgSom der gik op i Lue,Og Gruset raaber: ihukom!NaarDanmarkglemmer Christendom,DaødesDannevirke!EiKongebeeni KirkeboldSig nogensteds forene,KunHøiestaae fra HedenoldMed store Bautastene,Men ingensteds iNordMan saaePaa Stene blaa og Stene graaSaamærkeligeRuner.Det er slet intet Klippeland,Enddog det ei erkuldet,Og i dets Bakker: Muld og Sand,Er Staaletrartsom Guldet;En trofast Ring, etKiæmpesværd,Vel Ære meer end Penge værd,Kun i dets Grubervindes.Den Bakkerad ved Lyng og Fiord,VedJellingog vedHovre,Det er en Perlerad iNord,Og det erJyllandsDovre,Ei som det Norske haardt og koldt,Og ei saa rigt og ei saa stolt,Men dybere i Grunden.Den liden Aa maae tiekvær,NaarGlommensElvmonglamme,Og har denHøiet Kobbersværd,Saa har den kundet samme,Og Stenene er Dværge smaaeModDovrekiæmpenstolt og graa,SomVældmodSøe hin brede.Dog bedreTidendeog TrøstBar liden Aa til Fiorde,EndGlommenmed sinKaabberrøstBarendtil Hav omborde,Og ei paaDovresAase staae,Som paa de Stene graa og blaa,SaamærkeligeRuner.DenSøe saa breedoglovemaaeDen lilleJelling-Kilde,Thi Kræfter drak, om ret jeg saae,Af den to Møer milde,Ogelskede saa opiNordVedSarpefosogIsefiordToprudeKongestammer.Det er en Miil fraVeile-FiordDer liggerJelling-Hede,Der mægted fordum KongeordDet røde Guld at frede,Det voldteFrode FredegodDetHierteskudafDanerodAltmed den brede Krone.Dog, blottet ei paa Heden laaeDefavre, gyldne Ringe,En lille Fugl Man altid saaeDem skiule under Vinge,Det var en Fugl saa underfuld,Den eneste somoverGuldEi vorder til en Drage.Der var en Hex saa rænkefuldHun jog den Fugl af Rede,Og hendes Søn det gamle GuldBortstial fraJelling-Hede,Og som et Dyr fra Havsens BundHun i en ulyksalig StundTogFredegodaf Dage.Saa bitterlig i EnkestandBegræd denMarksinstnrettes.sinsinFrode,I trende Aar blev førtom LandDet Liig afFredegode,Og liden Fugl som laae paa GuldMed Liget fløi saa vemodsfuldAltover Lund og Bølge.DerMarkenvar af Taarer mætSin Mand hun lod begrave,Og tog sigFrode-Sorgen letMed Riim ogRunestave,Men Fuglen siddermod i HuSaa taus paaVærebroendnuOg ruger overFrode.Saa mistedMarkenMand og Guld,Og trøsted sig medHjarne,MenFrodesSøn saa harmefuldHiemdrog til Moders Arne,Han streed for Krone og for GuldOgHjarnesank i sorten Muld,OgFridlevsad paa Trone.OgNorgevar hans Faders Land,Det faldt ham tungt paa Hierte,Han stævned overvildenStrand,Og beiled tilFrogerthe,Slog underSvanesangsaagramDen svenskeJettekrum og lam,Og ægtedeFrogerthe.Det erheelunderligtet SprogHun har,den Dane-Sage,Hun taler kun saa jævnt, og dogSaasnildtom gamle Dage,Hun har en Røstalt somden FuglSom over Guld til Vagt og SkiulMan saae paaJelling Hede.Ja, det er baade vist og sandt,Og det i alle Maader,At Mage Man kun sielden fandtTil hendes vakkre Gaader;Med Limestangen ei hun løb,Men med en Søn, somaltiSvøbGiør kloge Folk tilGiække.Derborte var det klare GuldAltfra den brune Hede,DerFredegodlaae under MuldKom anden Fugl paa Rede,PaaHaneægnu Hexen laae,Og snarlig Man paa Heden saaeEt Kuld afØgleunger.Ei vedStærkoddersKiæmpearmDenØgleslægtkan fældes,HanØglegiftOglegiftODS kender ikke Øgle med O; Oglegift rettes til Øglegift.ØglegiftØglegifthar selv i Barm,Ogarges som han ældes,Imod den Hexpaa Fald kun staaer,SelvBjarke,RolfogLeiregaard,Nu hun erMarkensNorne.Dog af detvakkreSønne-KuldSom blev iFrodesDageUdruget overrøden Guld,Var Afkomendtilbage,Og blandet er den RuneskriftAf Sagn om Nid og stor BedriftAltpaa den brune Hede.Horvendelvar en Høvdingprud,Hans Broder heed Hr.Fenge,Horvendelhavde sig en Brud,Høibyrdig, væn i Senge,Hun var af Leirekongers Blod,Og han var sig en Høvding godAf JydersHerrestamme.HorvendelsPriissaa vide foerSom Snekken hans paa Bølge,Og hvor somKiæmpersad iNord,Der lod den sig ei dølge,OgKiæmpersad iNorgesLand,OglovedHeltens Færd paa StrandMed sine Jydske Svende.Hr.Kollerheed en Nordmand stolt,Kanskee det varKold Krappe,Han kunde det ei hørekoldtMan rosdesaadenKappeKappe er Kiæmpe af: at kappes. ,Han svor saa dyrt i Hierte sit:Det Heltenavn skal vorde mit,OmJyden jeg kan finde.Saa stævnedKoldmed Mast i SkyeAltpaa de blanke Bølger,HvorKiæmperstaae, du Nordmandkrye!Sig Jydenvistei dølger,I mødes nok, om end lidt seent,OgLovenervistærlig meent,MenHoldener besværlig.Hr.Koldhan seiled rundt paa Søe,Hvorlænge, Faa kun vide,Tilsidst han saae en deilig ØeSig løfte underLide,Saa yndig laae den Øe i Sund,Saa deilig var dens Grønne Lund,Saa smilende dens Kyster.Den Nordmand blir saa hiertevarm,Alt somi Sund han seiler,Og strækker ud sinKiæmpearmSom efter Brud en Beiler,SomvingeslagenFugl Man saae,Det røde Seil fra høien Raae,FraGranetopneddale.Ja nylig fløi medSuusogBramDen Fugl for Vind og Vove,Nusagteligog bly densvamI Læ af grønne Skove,DenSnekke-Fuglmed storAttraaeIndsvampaa Bølgen himmelblaaTil Land, til Lund, til Enge.Slet ingen Øe iNørrestrandMisunder jeg den Ære,Men giætte tør jeg dogforsandDetSællandturde være,Thi ingen Øe i Verden velFortoner sig saafavrogsæl,Som,Dannemark! dinBlomme.Det erheelunderligtet SprogHun har, denDane-Sage,Hun taler kun saa jævnt og dogSaasnildtom gamle Dage,EtSpeilhunføreri sit Skiold,HvorNyaarsig med Heden OldILignelseforene.Den Nordmand gik til grønne Lund,Paa Fuglesang atlyde,Og i den samme MorgenstundGik did saa giæv en Jyde,Horvendelvar den Jydes Navn,Han saae den Øe frahøienStavn,Alt sommed Nordmands-Øie.DeBaadegik, som Huen stod,Hvorhen de ikke vidste,Saa mødtes de ved Bøge-RodHvor Fuglen sang paa Kviste,Den sang saa sødt i Bøg og Lind,OgBlommenstod med Dug paa KindSom rørt af Morgensangen.Og mener I det eiforvist,At mellem Fugl ogBlommeDeKiæmperglemme Kiv og Tvist,Kan Nideielrettes.ejeieiihukomme?Ja, sank de i hinandens Favn,Mon da hinandens HeltenavnDevundeei med Ære?Ak!Kiæmpernedetmeendeei,Og mange dele Brøden,De kiendte kun denKiæmpeveiSom fører hen til Døden,De mødtesaltsom Staal og Steen,Og Fuglen tav paa Bøge-Green,Og Blod maaeBlommensvede.Dog føldeKiæmpernei SindHvad overBlommenvifted,Og før de gik iKredsenind,EtVenneorddeskifted,De lovede med Haand og MundHinanden Ynk i Dødens Stund,Og Grav og Bautastene.De lovedogmed Ord saafastHinandenBrækatbøde,Opveie hver enLemme-LastMed Pund afGuldet røde,DeKiæmperda i Sindfornam,At Mildhed er slet ingen Skam,Og Grumhed ingen Ære.At Æren er en luftig Damp,Og Steen saa dødt et Minde,AtKiæmpenskal i Livets KampSig selv kun overvinde,Det Ord var glemt i Heden-Old,Nu staaer det klart paaSagasSkiold,Men hvor paa Bautastene?Horvendeldrog fraKollersGravMed Seier og med Ære,Og sanked Guldsom Smuldpaa Hav,Hvad Snekken kunde bære,Saa seiled han tilLeiregaardOg beiled til det væneMaardMed Guld, med Land, med Ære.Horvendelsad med HeltenavnAlti sit Odelsrige,MedGerthelilhan sad i Favn,Med Søn paa Knæ tillige,DetFengesigfortryde lod,Og farvede med BroderblodSaa surt den brune Hede.OgFengesad medHøvdingnavn,Med Broderblod paa Hoved,Hans Broders Viv ham tog i Favn,DetSkiøgeværkhun voved,DaLøvenfik sit Banesaar,Somendi Skiold afmalet staaer,Dets Hierter er saa rødeMan ihukomme at Jyllands Vaaben er en Løve og ni røde Hierter. .HorvendelsSøn iFengesGaardOpvoxde med stor Kvide,Og Knøsen havdebange Kaar,Det kan Mansagtensvide;At Tigrens Hu og Hierte stodAlttil den Løveunges Blod,Det kan Man nok begribe.I Tidetog da Svøftet indDen liden Løveunge,Ogaxledeet Abeskind,Og laandeSkadens Tunge,Og spillede det høie Spil,At være som en Slangesnild,Eenfoldig som en Due.Ja,Amlethsad iAskekrog,ForEmmerneat rage,Menbagedmed det Samme dogLidt Dei tilSkolle-Kage;Hanbagedder deHagersmaa,Der hægte skulde, som Man saae,OmFengePurpur-Kaaben.Det erheelunderligtet SprogHun har denDane-Sage,Hun taler kun saa jævnt, men dogSaasnildtom gamle Dage,EtSpeilhunføreri sit Skiold,HvorNyaarsig med HedenoldILignelseforene.JaAmlethsFærd iFengesGaardErJyllandsSkiemte-Sage,Den siger:skue ei Hund paa Haar!Den altid har enHage,Og Skam faae den derstander hos,Naar Jydenskifter ArvegodsAlti de rødeEmmerDet er en Spas som Jyden holder af, naar han vil fixere godt Folk, at rage hede Emmer sammen og slaae deri, saa Gnisterne flyve om godt Folks Øren, og det kalder han at skifte Arvegods. .Dog,tænkerei, I veed nu AltOmJyllandsSkiemtesageSkiemtesage(m sat med afvigende skriftsnit)fejlen svarer til fraktur iblandet antikva; afhandles i tekstredegørelsen.SkiemtesageSkiemtesage!Nei ret Man faa'r den ei fortaltI disse korte Dage,Den er, som Jyden, dyb oghuul,Den kommer først tilnæste JuulVel ud somNyaars-Gave.For Verdslighed ogLapperieI Aar det blev for silde,ThiMortens-Dageraltforbi,Og Man fik intet Gilde,En Smule her jeg peger paaKun for Umyndige og Smaa,Som ikke er for Kloge.OmAmlethsSpilpaaKamog Aas,OmSpeiderender vildeHam slagtet som en Mortens-Gaas,Men kom tilSvine-Gilde,Ja, blevogselv til Svinemad,Derom jeg gierne rime gad,Men nu er det for silde.Hvordan denvakkreJydeknøs,Trak Rusomkap medFenge,Og skar sig selv fra Galgen løs,Og lod hans Knegte hænge,Derpaa varRimetlet tilfals,Thi Fals slaa'r altid selv paa HalsSin egen vakkre Herre.Jeg nævne maaeogmed et OrdDenAmlethssnildeTale:Om Maden som blev sat paa Bord,I Britte-Kongens Sale,Al Øllet smagte slemt af Jern,Og Brødet af en blodig Kværn,Og KiødetefterAadsel.Men fiint det Alt at lægge ud,Det taaler Tiden ikke,At tale om hans skotske Brud,VilBilBil rettes til Vil.VilVilsig ei hellerskikke,Og endnu mindre om hans FærdI Hallen medfornagletSværd,Og om hans gamleHager.Dogkort og godter Sagn fortalt,Naar Man dets Indhold giætter,OgAmlethvandt, ogFengefaldtFor eget Sværd somJetter,OgAmlethsad paa Fader-Stoel,Og mindes klart, saalænge SoelPaaSaga-Skioldet straaler.O! var nu Sagnet heel fortalt,Det var enSkiemte-Sage,Men ak! som under Soel i Alt,Det Brede er tilbage;Skiøndtkiæki Sind ogmygi Aand,DogAmlethfaldt for Frændehaand,Og troløs blev hans Enke.Det er, naar Løven vorder snild,Vistpaa de høie Navler,Naar Løven driverAbespil,Den ingen Løver avler,Da LøvensStammetræuddøer,Og i dens Ham med skiulte Klø'rKun stikker Ulve-Ræven.HvorAmlethfaldt i Hedenold,Der er nuAmleths-Hede,Der findes vel hans blanke SkioldMed sineBuklerbrede,MedBilledværkog Runer paa,Og fandt Man det, Man der jo saae,Det gamle Jydske Vaaben.Vel hørde jeg hvad Fugl i SkovOm Skotten sang paa Kviste:Han,mens paa Heden Amleth sov,Tog Skioldet bort medListe.Det til sin Dronnings Gaard hiembar,Hvor Runerne hanoverskarAftegnedBilledværket.Men Fuglen sang dogogi Skov,At Skioldet kom tilbage,OgAmlethlod kun som han sov,Og Tingen fik en Hage,ThiAmlethreisde sigpaa Stand,Og Skotten blev en fangen Mand,Og maatte for ham skrifte.Det erheelunderligtet Sprog,Hun har, denDane-Sage,OgPokkerkan eibliveklogPaa hendesgamle Dage,Thi som hun er iØsterbedst,Hun som et Lyn er flux i Vest,Det kalder hun atflagre.Ja, gamle, stolteVilliam!Jeg beder,tag dig vare!Thi faaer med Skiold hun paa dig Ram,Daestdulidti Fare.Maae skrifte hvad duknebethar,Maae skrifte hvad duoverskar,Og lære ret atstave.SaaliggerAmlethunder Muld,Saaer den Slægthenfaret,Som blev udruget over Guld,Og staaer kun opforklaret,Og svinger klar sig op fra Muld,Og lader Verden med sit GuldKun lege og hensmelte.Saasank det jydske KongetræI Frændehadets Flamme,En Green dog spirede i Læ,AfLeiresKongestamme,Indgroet blev densHierteskudINordensTvilling-Eeg saa prud,Og riig paaAdelsKviste.Dog, ikkun ved etUnder-Bliv,Det Syn blev seet paa Jorden,At visne Green fik atter LivOg Rod og Top iNorden,Hvad Skiønt Man saae førBlivetlød,Var Sorg kun over Træets Død,Og Livets dunkle Minde.KongVermundsad paaJelling GaardSaa blindpaa gamle Dage,Og Tydsken bød hambange Kaar,OgUffeheedden Spage,Dog Tungebaand for Kindhest sprang,OgUffefik sin Mund paa GangGav rene Ord for Penge.Ei saae KongVermundØiets Lyn,Men hørde Læbens Torden,OgSagnet altid gaaer for SynIKongehaldiNorden,Naarhuultdet brager under Skye,Det lynervistogover Bye,Det vidsteVermund Vittre.Saagrovi Hast han op igienSitKiæmpesværdaf Jorde,Og gav det til den Ungersvend,Dogneppe han det turde,Det godt nok er at raabe: Hov!Men dermed gaaer dog ingen Plov,Det vidsteVermund Vittre.KongVermundsad paaEiderbro,Han sad medLiv i Hænde,Og faldt den Ene for de To,Da havde Livet Ende;ThiUffestod paa Holmen derAltmed det rustne Jydesværd,Mod tydskeKiæmpertvende.Ei var detOverdaadighed,Men tvungen Sag at kalde,AtUffemod de tvende streed,Omoghan maatte falde,Thi plettet var iUlve-OldDet gode, gamle Danne-Skiold,Det gik ham nær til Hierte.IUpsalaKongAdilssad,I Klæder blaa og blanke,Mig Roes og Guld, og Ravne Brad!Det var hans Ord, hans Tanke,Ja, hvor han gik, og hvor han stod,Han hver en Dag fra Top til FodVar svøbt iOdinsKiortel.Han hærgede saaseiersælPaaDanmarkog paaNorgeRorgerettes.NorgeNorge,Han slog saamangen Mand ihiel,Ogvandtsaa stærke Borge,Han kom tilSlieog slogFrovin,KongVermundsJarl ogKiæmpefiinAltpaa hans gamle Dage.KongAdilssad ved breden BordAlti dehøiehøierettes til nøie.højehøieSale,Tog Munden fuld af Viin og Ord,Det var hansViisat prale:Nu har jeg fældetHerFrovin,OgDaners Markskal vorde min,Detsværjeg ved min Klinge.Saa gik han ud afUpland-Sal,Ham fulgdeKiæmperstærke,Saa stod han paa densletteVal,Og høit saa fløi hansMærke,KongVermundunder hvide HaarSad tankefuld paaJelling-Gaard,Sad sønneløs i Kvide.Det havde Ætten afFrovinDen Ære dog at melde:Han slog ihiel vor Fader fiin,Og det skal han undgiælde,Og heed eiMærketDannebraag,Saa, hvor det fløi, det fulgdes dogAf ægte Danske Svende.KongVermundsad ved breden BordMed Venner og med Helte,Og der kom Bud medsnare OrdOm flux atspænde Belte,DerFølkestod for Kongens Bord,Og mæled rene, danske OrdOm Feide og Bedrifter.KongAdilsstander ivort Land,(Saabrat den Høvding taler)Og han har Folksom Smuld og Sand,Hanpukkerog han praler;Men Ordet gaaer saa vidtom Land:Nu har viFrovinsBanemand,Op, op, I Ungersvende!Og fra hver ægte UngersvendDet klinger høit paa Hede:Ja,velvar det, han kom igien,Nu skal vi Ulvenbede;Sid I kunsæl, oKonninggod!Thi drikke vi ei Ulvens Blod,Han Eders dog skal miste.KongVermundskued Øiets LynOg hørde Læbens Torden,For Sagnet denne Gang gik SynIKongehaldiNorden,Og som detbragedunder Skye,Saalyned lyst det over Bye,Og det var Fryd at skue.Hil! sæt dig,Kiæmpe, ned paa Bænk!(Saaklangnu Kongetalen)Og kvæg dig lidt med Brød ogSkiænk,Til Vandringen paa Valen,TilKiæmpenlyderHnikarsOrd:Duveedstdet ei vedDavrebord,HvorNadverendig bydes.Nei, Tak for Bud! oKonningbold!Ei Mod jeg har paa Sæde,NuKiæmpegangmed Sværd og SkioldEr al min Lyst og Glæde;Dog ei jeg vragerKiæmpeskik,Thirækkermig en LædskedrikAlt somjegstaaer paa Gløde!Denskalstdu faae, duKiæmpehuld!(KongVermundglad det meldte)Og Bægeret afrøden GuldDetgiemmedu i Belte!Og brug detforden hule HaandNaar somforsmægtevil din AandAlti den stærkeBrynde!Det var den Jydske Høvedsmand,Hanstod alt som paa Gløde,Saa tog han Bægeretpaa Stand,Det Kar afGuldet røde,Men før han drak, etKiæmpeordHan falde lod for Kongens Bord,Som ei er atforgiætte.Det lover jeg iKiæmpelagAltmed min Danske Tunge,At før jeg flygte skal i DagHvor hvasse Sværdesiunge,Jeg tømme skal af eget BlodEn Skaal saa fiin, oKonninggod!Som I mig her iskiænker!Hr.Følkereed,alt somtil BrudEn Beilerhardtmonstunde,KongVermundmed sin Hird saa prud,Kom efter som de kunde,Og før sig Svensken saae omkring,Han saae saaboldenKiæmperingOmDannerkongensMærke.De Sværdegoelog Pile sang,Og Hielmen faldt afSæde,Og Staalet brast og Blodet sprang,Og Heden den fik Væde,Og Jyden stod, og Jyden laae,Som før og siden tit Man saae,Omringet, men af Døde.Det gik saafortog dog saaseent,Altunder Od ogEgge,At mange Svensker glemde reentDen Vei fra Val til Snekke,OgFølkesad paa den saamod,Og drak af Hielm sit eget Blod,Som Viin af Kongens Bæger.JaFølkesad paaKongeveiAlt somen Helt til Skue,For Kongeblik det dulgdes ei,HviFølkesad paaTue,Gid ingensinde lukkes maae,Før sligt et Underværk det saae,EnDannerkongesØie!KongVermundkom og stod og saaeOg tog saalydttil Orde:Alvorlig meent, kan jeg forstaae,Var Løftet som du giorde.Det svaredFølkebrat igien:Er det saa Nyt hosDannemændAt holde Troe og Love!Det erheelunderligtet SprogHun har denDane-Sage,Hun taler kun saa jævnt og dogSaa sødt om gamle Dage,Det lader som etEfterkuldHun vil udruge over GuldAltpaa den brune Hede.KongAdilssad ved breden BordAlti de høie Sale,Tog Munden fuld af Viin og Ord,Det var hansViisat prale,MedFølkeog med Flugt han tav,Men raabde:jegjaghar lagt i GravFrovin, den stolteKiæmpe.Det Kongeord ved breden BordAltfra dehøie LofteUdfløi saafortog vidt iNordSom før og siden ofte,Det fløialtover Field og Hav,Det ringed overFrovinsGravOg i hans Sønners Øren.Det klang saa høit, det klang saa titOg altid klang det værre,Det Broderpar, jeg siger frit,Var hver saabolden Herre,Nu lukkes om en liden StundDe Øren ellerogden Mund,Det kan Mansagtensvide.De Brødre stod iSvealund,OgAdilsvar tilstæde,OgKetteslogstegsteg giver ikke mening på dette sted i teksten; PS4, s. 27 retter efter Grundtvigs håndeksemplar; findes håndeks. ikke rettes efter PS' læsemådeslogaf Hiertens Grund,Saa Hielmen sprang, fraSæde,Og Blodet sprang afHielmestoel,Men Kongen fnøs og Sværdetgoel,OgKettemaatte knæle.Hr.Viggestodi Lunde-Læ,Med Sværd ved Lændtilrede,Ogderhans Broder sank i Knæ,Da foer det selv af Skede,Det fløi i Haand, til Hielp det foer,OgAdilssank saa bleeg til JordOgKettesprang i Veiret.Saa droge de tilFrovinsGravMed Hovedet i Belte,Og aldrig meer det praled afAtAdilsFrovinfældte,Menderdet faldt iSveaskov,De brød den danskeKiæmpelov,Thi To om Een devare.Det saae den liden Fugl i Lund,Og sang alt hvad denvidste,Og flux det lød fra Mund til MundHvad Fuglen sang paa Kviste,To Daner brød iSveaskovDen runde KredsogKiæmpelov,Det var saa tungt at høre.Ja, tungt for hver enDannemandDet er, naar Daner skuffe,Og let sig hver da tænke kan,Hvor tungt det var forUffe,Thi han var Dansk af Hiertens Grund,Og Bruddet i den svenske LundDet var hans Svogers Brøde.Thi stander nu den Herrebold,Med rustne Sværd i Hænde,For Glands til gamle Dane-SkioldAt vinde fra de Tvende,Ja, Plet af Skiold og Rust af SværdHan skure vil iHerrefærd,Om det ham maaegelinge.KongVermundsad paaEiderbro,Saa tæt ved aabne Bølge,Og faldt den Ene for de To,Han vilde brat ham følge,Han vilde paa den Vove koldHensvømme til sin Fader,Skiold,MedDanmarkstomme Krone.O!Dannemark! o Fædreland!O! da var Nød paa Færde,DinVættesad paa Gravens RandOg under hvasse Sværde,Din Vei tilPriis, sortladne Hav,Sig aabned som enKiæmpegravAltfor denhvideGubbe.KongVermundsad paaEiderbro,Og hørde Sværdesiunge,Han hørde det var Stemmer toOg af den TydskeTunge,De sang for Liig, det hørde han,Og gamle, blinde KongemandSighældedover Bølge.Han tænkde paa denAskekrog,HvorUffesad der hiemme,Han frygted at detKiæmpesprogVar dog kun Dværge-StemmeEkko. ;Han vidste ei at HeltenboldKun Pletten lod af Dane-SkioldMed tydske Klinger skure.KongVermundpaa sinKvide-StoelNu hørde Noget runge,Ogkiendtedet varSkrepsomgoelAltmed sin DanskeTunge,Hvorramdenu iHerrefærdMit gode, danske Kongesværd?Saaspurgde brat den Gamle.Ham meldteSvendmed lystig Hu:Det veed jeg ei saa lige,At Tydskeren gik reent itu,Er Alt hvad jeg kan sige,OgVermundflytted sigpaa StandTil Sæde ind fra Bølgerand,HanSagn for Syn lod gange.Saa stoddeKonge-Sønner toIKredsennualene,Og Sværdetgoel, og Daner loe,ThiUffehan stod ene,Ja Dansken stod, den Saxer laae,Han maatte bag af Dandsen,Thi han faldt ud afTuren.EndVermundSagn for Syn lod gaae,Og reisde sig fra Sæde,Og hvad kun timesKiæmperfaa,Den Gubbe græd af Glæde,Ja,KiæmpesorgogTaarefrydDet altid var enSkioldungdyd,OgDannishedensMærke.Det erheelunderligtet SprogHun har denDane-Sage,Hun taler kun saa jævnt og dogSaasnildtom gamle Dage,EtSpeilhunføreri sit SkioldHvorNyaarsig med HedenoldILignelseforene.Ja, ei i Dag og ei i GaarODannemark, du Kiære!Dufikstdeunderfulde Kaar,Duskalsttil Graven bære,De stande fast paaNornersSkiold,De klinge giennem hver enOldI søde Vemods-Toner.SomDiderik, dinKiæmpegod,Dusænkerunder Fielde,Lindormentænker, med sit BlodDit Hierte skal undgiælde,Men Løven er dig huld og troe,Den huler Fieldet med sin Klo,Og bærer dig til Hallen.Derfor duføreri dit SkioldDe Hierter og de Løver,Kun de kanfrieafVold,DitAdelringhandøver,Kun til at spalte KlippevægDet faaer igien sin hvasseEgNaar Hiertet er hos Løven.PaaGyldenbundsaahimmelblaa,Staae dine Løver trende,Og om paa Skioldet ret jeg saaeDig hiulpealtdetvende,Dentredie,det give Gud!Dig grave nu af Fieldet ud,Saasandt du det behøver!Og naar da paaKiærminde-Vang,Dig Løven høitmonbære,O, stem da i dinSvanesangTilJuda-LøvensÆre!Thi i de Løver himmelblaaMedTaarefryddu sande maaeAtHansig aabenbared.Ak! synker da igien i FieldDu ved dit Hiertes Brøde,Da er der intetgyldentFeld,Der er kunNorges røde,Du kommer aldrig ud af Field,Hvis ikke dasin gamle GieldBetalerHellebarden.Da smuldret er ditAdelringOg ligger under Mulde,Det gamle BlodgierHiertet Sting,Men ikkeBod forKulde,O!Gylden-Løve! husk da paa,Det var de Løver himmelblaaSom rakde dig din Krone!Der er en Sang saa gaadefuldOmFafnir,Ormenlede,Som ruged overBølgeguldAltpaa den vilde Hede,Og om den Helt afAsablod,SomOrmenslog men beed tilBodDog selv iOrmensHierte.Opfostret var denKæmpefiinIDannemarkmed Ære,Men Nidinge ham slog vedRhin,Som Visen osmonlære,Hr.Sigurdvar hans Navn paa Jord,HansRyegik vidt i Syd og Nord,Det gik tilGriklands-Havet.Han havde sig enDotterlil,Det var saa fiin enBlomme,Og hendesFosterfadersnild,Han lod den eiforkomme,Han giemde den iHarpebundOg førde den saa over SundI Lye tilNorgesFielde.Der voxde op den Møe saa prud,OgBrødhun maattebage,Men dog hun blev KongRegnarsBrud,Den gaadefuldeKrage,IDannemark, i KongefavnHun tog igien sitAdelsnavn,HunAslaugheed med Æren.MenAslaughørde det med SorgAltaf den liden Svale,AtRegnarfæstedIngeborgISveakongensSale,I Troløshed hans Troe forsvandt,AtKrakenhan iNorgeNorgerettes.NorgeNorgefandt,VarAslaug Sigurds-Dotter.NuOrmehiertetop sig skiød,Hun gav sig til at mane,Og for at vidne, hun varfødAfSigurd Fafnis-Bane,Hun maned frem toOrmesmaaI Øiesteen paa ham der laaeAltunder Moderhierte.Saa fødte hun saa harmefuldDenSigurd Orm i Øie,Saa fødte hun etOrmekuld,Og dog medNakker høie.O vee! thiOrmenraadernuSaa høit i Hoved, dybt i HuPaa Øe, paa Hav, paa Hede.Medlaaden BraagvelRegnarstaaerForOrmenunderLide,Men i KongEllasOrmegaardDer klingerRegnars Kvide.Ak! nu harOrmenvundet Spil,Ak! hvordan vil det nu gaae tilPaaDanmarkssorte Hede!Den bruserhuultnu over Søe,Den Lyd afRegnars Kvide,Og derom taler Øe med ØeHvadBretlandsOrmebide,OgEllafaaer afRegnarsBørnVelOrmendyrt betalt medØrn,MenOrmenhar sit Bytte.Da saae det ud iDannemark,Som det saae ud iNorge.Enhver var stor som han varstarkOg som hanaatteBorge,Paa Hav og Land og Stol og StavnAf Vikinger med KongenavnDet mylrede somOrme.O! havde Løven himmelblaa,MitDanmark! da ei været,Da havdeOrmensUnger smaaDit Hiertebratfortæret,Du havde til dinSvanesangKun havt detBragemaalder klangSaahuultiRegnars KvideMan komme ihu at ligesom Versene ved Stærkodders Fald ere de sidste Saxo anfører, saaledes er Regnars Kvide det sidste Kvad fra Hedenold han nævner, og af Omkvædet at dømme, har som Man kan tænke den danske Vise været langt vemodigere end den islandske, Tiden ene har lævnet os. .Der er saa bredt et Land bagRhinAltunderVesterlide,Der sad en Drot saafavrog fiinAltpaa de sammeTide,Ja, Keiser var han, som jeg veed,OgKarlhan var, alt som han heed,For Hat, forSpirog Krone.Han gik saafrank, han gik saa frieAltoverAlpefieldeAlpesieldeaflæggerfejl?; rettes.AlpefjældeAlpefielde,Og tvang dit siunkneLombardieAltunder Frankevælde;Han gik iOstog Vest og NordOg vilden Saxer, stoltenMohrSig maatte for ham bøie.Men det er Skiemt af gamle Skjald,Om end ei Tant saa ganske,At med ham stod iRoncevalDen kiækkeHolger Danske.De sammen gik iArvetal,Men dogsin Kamp i RoncevalHarHolgerendtilgode.Nei Andet saae den Keiser fiinPaa Borg fra høienSvale,Saae under sorte Seil paaRhinDe gyldne Stavne prale,Og under Seil iLyftingstodSomGodefredeiFredegodDendiærveHolger Danske.Den Keiser sukked i sin Aand,Han saaeuvordneDage,Han saae sitSpiriHolgersHaandOg maatte sigvelklage;Hvad hialp det, om hanDanmarkvandt,Naar Visen gik, og det var sandt,“De Danske boe paa HavetSomme kan det dog maaskee fornøie her at mindes om det saa historisk mærkelige latinske Vers om den Jydske Kong Haralds Daab i Ingelheim, af den samtidige Etmold Nigellius (Scriptor Rer. Danic. T. 1.) og her især disse Linier: Gens erat – antiqvum cui perfidus angvis Liqverat errorem sustuleratq. Deum – – – – – – – – Hi populi veteri cognomine Deni Ante vocabantur, et vocitantur adhuc – – – – – – – – Ipse quidem populus – – – – Lintre dapes qværit incolitatq. mare Pulcher adest facie vultuq. statuq. decorus, Unde genus Francis adfore fama refert. .Kun Skygge er al Verdens Glands,Dens Roes kun Lyd af Bielde,Og fra den bittreDødningdandsEifrierByrd og Vælde,Den Keiserogsaa stolt og storHensmuldrede i sorten Jord,Thi Mand er Muldets Frænde.Han efterlod en Søn saa spag,Som Keiser skulde være,Men Skulderen var alt for svagTil Kronen høit at bære,SitSpirog Sværd han holdt kun slet,Og holdt han Psalmebogen ret,Saa holdt han dog ei Tonen.I Keisergaard det gik saa skiævt,Der Karlen var begravet,OgHolgersom Norman eigiævt,Men vildt omfoer paa Havet,Han foer paa Hav, hangoelpaa KystOggiorde hvad Man kalder lyst,Ja Kirken stod i Lue.Dengang det over Lande lødAltunder Suk og Klage:Carolus Magnushan er død,Den Keiser uden Mage,Da lød det som et TordenskraldAltfor en Munk iKlosterhald,Men hvad vil det vel sige?Ja, det var ingen Munk engang,Men kun en Smaadreng liden,Dog i hans Ørenhardtdet klangOghuultog hele Tiden:“Kun Skygge er al Verdens GlandsOg Enden er enDødningdands.”Veed I, hvad det vil sige?Mon det kan skaffeFrankenFred,Mon det kan hielpeFrisen,Hvad kommer det Normannen vedOg hvad skal det i Visen,At hist iKorbei-KlostretgiøsOg græd en liden Munkeknøs,Knap tretten Vintre gammel?Lad sidde ham, den Knøs, i Fred,Til han er retudtunget!Gud glæd hans Siæl i EvighedFor Messen han harsiunget!Ja,Frankenskal medFrisenvist,Men dog Normannen først og sidstHos Gud ham ihukomme.Hr.Ebbesad med BispestavTilRheimsiVesterleden,Ham græmmede det HedenskabSaa nær ved Christenheden,Han saae de danske HedningbudI Keisergaard gaae ind og ud,Det gik ham nær til Hierte.Saa tung da blev den Stav i Haand,Og Kaaben var til Byrde,Han hørde Røsten i sin Aand:Du kalder dig en Hyrde,Men Hyrden god i Ørken gaaerAt lede op det tabte FaarOg sanke det til Hiorden.Da blev saa let den Hyrdestav,OgEbbeflux med GlædeDen tunge Kaabe kasted af,Og gik med Stav fra Sæde,En bedre Byrde haabed hanAt hente i det HedninglandOg til Guds Alter bære.Saa vandred ud den Biskop fromAtgrundeNordensKirke,Han gik saa vidt, han gik tilRom,Han gik tilDannevirke,MedPavebrevogKeiserbudHan gik iNord, han gik med Gud,Med Hedninger i FølgeDet er mig aldeles ikke ubekiendt hvad Mange dømme om Ebbe, men jeg vil sige med Adam af Bremen: hvo tør dømme Ansgars fortrolige Ven! jeg vil tilføie at to Helgenes Vidnesbyrd som Ansgars og Rimberts dog vel kunne opveie Hundredes Klaffer i en vanartig Tid, og jeg vil endelig tilstaae at jeg ei begriber hvad der drev Erkebispen af Rheims ind iblandt vilde Hedninge, og hvad der lagde den Salvelse i hans Ord, den høie prophetiske Tale paa hans Læbe som var paa Jorden Ansgarii ypperste Trøst, og skal være mærkelig, saalænge Kirken staaer, jeg veed ikke hvad det kunde være, naar det ei var hellig Troe og brændende Nidkiærhed, som og den sanddru Rimbert siger, og derfor maae jeg, trods Alt hvad der er sagt om ham, ære og elske hans Ihukommelse, som den danske Kirkes aandelige Fader i Christo.Christo,det afsluttende komma, rettes til punktum.Kristo.Christo.Christo. .IJyllandhavdeHarald KlakEt lille Kongerige,Men hvor han havde sitGemakDet veed man ei saa lige,Dog, sad han ei paaHaraldskiær,Saa sad han den dog sikkert nærAltpaa den brune Hede.Javisthan sad paaJellinggaard,Det kan omtrent Man vide,Om ikke just det hele Aar,Dog sikkert somme Tide,Man mærker det paaThyragodtAt hun har kiendt det gamle SlotI sine unge Dage.ILanderupvedKolding-Aa,Der er saa klar en Kilde,Der stod en Steen saa stor og graa,Den Meget sige vilde,Som, naar engang Man kan forstaaeAt stave ret de Runerraa,Man faaer kanskee at videDet kommer derpaa an hvor godt den Steen er tegnet af; thi den er, saavidt jeg veed i Mandsminde, kløvet til en Trappe. Det kalder Man ikke at træde Fædres Ihukommelse under Fødder, men er det andet, da har jeg ei Forstand paa Danmarks Hiertelag og Tungemaal. Jeg sørger ei over Skaden som skeer, men over Hiertet som nænner at de Stene sønderhugges, hvorom det ikke veed hvor mærkelige Tidender de sattes til at bringe, men som det veed er af Fædrene satte med Flid til at bære os Sagn om hvad de funde værd at betænke. O! maatte Sligt dog lægges paa Hierte! .Ved Kilden stod en KongegaardEnd ei saa langt tilbage,OgOrdet gik, som skrevet staaer,At i de gamle DageDa havde der KongHarald KlakEt kiært ogsynderligtGemakOgristelod de Runer.Der gik endnu et andet Ord,At det gik Konger ilde,Naar ei,ihvorde drog og foerDe drak af samme Kilde,Og derfor Man med sammeSkielSomRoskildsgamleKongevæld,Den nævnerKonge-Kilde.Og er det sandt som skrevet staaer,Detsandesvel tillige,AtEbbekom tilLanddrupgaard,At christneHaraldsRige,Og naar det Konger godt skal gaae,Tilvisseogde drikke maaeAf KorsetsKonge-Kilde.Der stod en Borg vedRinaabred,Der maatteMarmelsteneFraRomog fraRavennamedSig til enHaldforene,Ja, til saa stolt et Keiser-Slot,At favne der enFranke-DrotAltunder Keiser-Krone.Der randt engang et Timeglas,Det synes nu udrundet,Da hvert et kongeligt PaladsMed Kirken var forbundet,Og ved den Keiser-Borg saa prudDer stod et Huus for Himlens Gud,Ja, til Hans Ord og Ære.Carolusmed sin store Magt,Og med sinbrede Krone,Holdt Engle for den bedste VagtOm Borg og Land og Throne,Thi havde han den Kirkehvalvt,OgEngelheimblev Borgen kaldt,Der dvæled han saa gierne.Og det var KeiserLudvigspag,Han Borgen skulde giæste,At sidde der paaHerredagMed Riddere og Præste,Og det varEbbemed sin Stav,Han kom fraDanmarksHedenskabMedTidendersaa gode.Hanbød: Guds Fred! hanbød: God Dag!Og det med Hiertens Glæde,Han talde til den Keiser spag:O!statnu op af Sæde!Et Barn er født i Bethlehem,Thi glæde sig Jerusalem,Halleluja istemme!Halleluja! ja, Gud skee Lov,Som med mig vilde være,Saa fra den dunkleDaneskovKiærminderjeg kan bære!Han plantet har en Eeg saa prudI Skoven der, hvisHierteskudTil Skyen skal opvoxe.Han plantet har saa fiin en Bøg,Den faaer saa fast et Stade,At ei, før Hav opgaaer i Røg,Den fælder sine Blade,Og i dens Grene Himlens Fugl,Skal Rede bygge, finde Skiul,Sin Røst i Sang opløfteAt Ebbe virkelig har spaaet Sligt om Nordens Kirke, kan Man selv see i Ansgars Levnet, og finder Man andre Ord, anden Mening skal Man vist ikke finde. .Altmangen SiælafSatansVoldEr vundet til Guds Rige,Med Viv og Søn KongHerioldNu vindesvisttillige,Et Barn er født i BethlehemOgfortsinKaastilEnglehiemKongHerioldmonstile.Det hørde Alt den Keiser spag,Det Ord han maattelide,Og det var efterValdborgdag,Og nær vedPindsetideVil Man ikke troe, at selv dette har sin gode Hiemmel, da see Man efter!efter!udråbstegn gengivet på hovedet (det er ikke et omvendt i); rettes.efter!efter!efter; saa har jeg giort. ,Den Keiser foer fra Bye til Bye,Og Ranken stod saa grøn ogblye,Og Fuglen sang paa Kviste.Den Keiser stod i Borgen sin,Han saae fra høienSvaleAltunder hvide Seil paaRhinDe gyldne StavnepraleEcce volant centum per Rheni flumina puppes Velaq. candidolis consociata modis. Saaledes synger i det Mindste Ermold, og lod det sig end ikke, som jeg dog mener, forene med Rimberts Beskrivelse, vil Man vel maatte finde, at jeg endda havde Ret til her at tale om hvide Seil og gyldne Stavne. ,Og under Seil iLyftingstodSomHaraldnusaaFredegod,Den gamleHolger Danske.Og der blev talt saamangt et OrdMedBlideog med Læmpe,Til Kongen og hans Mænd fraNord,Saamangen ærligKæmpe,Og Talen gik saa længe om,AtHaraldtog ved Christendom,OgKæmpernetillige.Det varforvisten Høitidsgang,DerMænd fraDannevirkeGik under Sang og KlokkeklangIEngelheimtil Kirke,De kastedOdinsKiortel graa,OgKorseliindetogepaa,JaChristentøiethvide.OgLudvigholdt KongHerioldAltunder Daabens Naade,OgLutherholdt hans Søn saabold,Det er en venlig Gaade,OgJudithholdt den Dronning fiinAltunder Guld og klare Liin,Vor Gudsaavil vilove!Den Kirke stod saa underfuldOm ei for Hierter kolde,Saa dog for Skialden, klar som Guld,Og fuld afSaga-Skiolde,Som Herrens Værk i Tidens GangBedrifterne paa Skiold udsang,Hvad Himle skal fortælleTempla Dei summo constant operata metallo ÆratiArati'Arati' betyder 'pløjet'; Ærati betyder 'beklædt med bronze'; der kan rettes efter kilden postes aurea ostiola, Inclita gesta Dei, series memoranda virorum Pictura insigni, qvo relegenda patent. Saa synger Ermold og opregner derpaa de Stykker saavel af den hellige som verdslige Historie, han i det Mindste saae i Kirken hvor Danmarks Konge døbdes. .Ja, ei i Dag og ei i Gaar,O!Dannemark! du Kiære!Dufikstde sødeVemods-Kaar,Duskalsttil Graven bære,De stande fast paaNorne-Skiold,Og klinge giennem hver enOldFra Lund og Harpe-Strænge.Saatonerhøit det over HavFra Syd, fraØsterleden:Det klare, underfulde RavDet er kunTaaresvedenAfSysternei Ocean,Som sidde lavt vedEri-DanOg Broderenbegræde.begræde.(fodnoten er ikke indvist i A)fodnoten mangler indvisningstegn (asterisk); US3 indviser noten her.indviser fodnoten her; et godt bud.At de danske Øer virkelig ere de glesseriske (Gler-Øerne) skal vel en dybere Undersøgelse lære. Dettoner,Tyrus! fra din Kyst,OgHellas! fra din LyreOm Gude-Sønnens DaarelystTil SolensKarmat styre,OmPhaeton, som fandt sin GravAlti det dybe Verdenshav,HvorSystreham begræde.O! det erDanaidersmaaDer sig for Ørnen dølge,Med Krandsen afKiærminderblaaI Oceanets Bølge,Ogsiungeder et Havfru-Chor,Som smelter Klipperne iNordMed sine Vemods-Toner.Ja,Danmark, saakiærmindeligDit Hoved dumonbøie,Og himmelblaa Kiærminden sigMonspeile i dit Øie,OgParadisetsGlemmigeiHar farvet blaa din HavfruveiIgiennem Tidens Bølger.Kun i det dybe HimmelblaaSig klarer Stiernens Lue,Og Minderne Man vil forstaaeMankiærligmaae beskue,Hvem bedermindeligsom du?Hvemenersaai Sprog og HuAt elske og at mindes?Dettonerunderfuldt iNordOmFreiasgyldne Taarer,I Taaren Ædelstenen groerOg ei i Fieldets Aarer;Den groer imens hun gaaerom LandOg spørgeromsin ÆgtemandOgomhansStammetavle.HunOtharsÆt ogArvetalUdspørge maae i Tide,FørOtharmedAngantyrskalI Kredsom Odlen stride,Da skal det blankeSagaskiold,HvorOldforener sig medOld,HamDanefeethiemle.Ja,Danmark! duestFreiavistAltmed sin Gylden-Taare,Din Ægtemand er hvidenChrist,I Verdens Mund en Daare,Ham søgde du i Hedenold,Afmale skal du paa hans SkioldHans Æt og hans Bedrifter.Da skal Steen-Templet han dig gavMed Væggene saa steile,Forvandle sig tilklarenRavTilfavreGaade-Speile,HvorLignelsenaf hver BedriftMed Skyggen af hver Runeskrift,SigunderligforbinderSee Hyndlu-Liod og Dæmes. 22.30. og Freias Kenningar. Hendes Skib heed Sesrumner, og Veemodskvad (Mannsáungúr) var hendes Lyst. .Ja,Danmark! det er dineKaar,Vor Gudsaavil vi prise!HvadBøge-Fuglensang i VaarAlti din Kiæmpe-Vise,Forklares skal vedSagasRøst,Naar Roserne iEfter-HøstSig om din Tindingvinde.Ja,Holger Danske!vistdu skalDe Konger undertvinge,Halvfierds og tvendeudi Tal,Som det i Skiemtmonklinge,Dem tvinge underChristiAagOg lære dem detdanske SprogAt kiende og at ære.Ja, visselig fraBethlehemDu skal i Strid uddrage,Og Landet fraJerusalemTilGangesBred indtage,Og somJohn PræstmedDannebraagEn Hvile underChristiAagIIndienforkyndePetri Olai Chronicon Reg. Dan. Script. Rer. Danic. T. 1. .Ja, slaae kun HedensOrmihiel,SomSigurd Fofnesbane!Og riid saa op paaHindu-FieldMedAsaguld ogGrane!Da vaagnerBrynd-Hildogforsand,Og giver kiærlig dig ForstandPaa gamle Gude-Runer.JaBrynd-Hildskal et Rune-ChorFor dine Ørensiunge,Og lære dig det første OrdSom klang fraMimersTunge,Og lære dig hvordan duvistDig kan mod alskensArgelistMedRune-StavenskiærmeSigurdrifu-Mal i den historiske Edda. Meget var her at tale og udlægge, men deels er Tiden nu dertil for kort, deels have Eddas nærværende Udgivere ei villet vise mig den Villighed der fordum viisdes Sandvig, at laane mig de trykte Ark, hvorfor, maae de selv vide. Herved have de imidlertid hindret mig fra at give Brudstykkerne i Norne-Giæsts Saga saa godt, som det ellers kunde skeet, hindret mig fra at smykke denne Nyaarsgave med nogle af de deilige Sange, forhalet og maaskee forspildt den poetiske Oversættelse, jeg agtede, om muligt at have fuldført til samme Tid som Texten udkommer, for dog nogenlunde at aftvætte dendeuomvendt eller fejlsat type; rettes.denden Skamplet der hviler paa os, fordi ei alene Hagen udgav Texten, men Brødrene Grim endog en ret god tydsk Oversættelse af disse vore herlige Oldkvad, førend vi udgav hvad der i mange Aar har ligget færdig. Dette siger jeg, for at de som have Skylden, skal bære den, og kan det trøste dem, at de derved have hiemlet sig Deel i den Ringeagt hvormed Dannemarks Boglærde behandle mig, da misunder jeg dem ikke Trøsten, men ei heller Dommen en upartisk Efterslægt vil fælde. Dixi. .JaDannemark! det er din Lod,Det er din Nyaarsgave,PaaGranesBryst ogGungnersOdAt løseRunestave,Og sanke dem iSagasSpeilMed Runerne paaNornersNeglOg dem paaBragesTunge.Du blander dem iKirkeviin,Det vorder Viisdoms-Vædske,Dermed da skal din Broder fiinSig muntre op oglædske,Og stave Runerne saa smaaPaa Sole-Skiold og Biørne-Taa,Paa Ørne-Neb og Vinge.De blandes i den samme Viin,Og da denDanske TungeSkal med en Røst saa liflig fiinUdtaleogudsiungeDet somForklaretog somHeelt,Hvad før kun dunkelt var og deeltHosAlfer,Aser,Vaner.Det er saaunderligtet Sprog,Hun har denDane-Sage,Hun i Eenfoldighed er klogPaa ny og gamle Dage,Selv naar hun drager udenlands,Hunbeiler kun til Hiemmets KrandsAf blaaligeKiærminder.Saa tak da for de gamle AarO Land! den evig Høie!Ja tak forsæreVemodskaar,For Taaren i dit Øie,For Sorgen han i Hierte giødDen Munkeknøs ved KeiserdødICorbeisfierne Celle.Ja mærk, o kiære Fædreland,Den Taleuforblummet!Altlænge havde vilden StrandDin Gravhøi overskummet,Begravet i sit Svælg hosSkjoldAltDanefefra Hedenold,Varstdu eikorsetvorden.O længe da hosSpartasBiørnOg hosAthenensUgle,ÆgyptensApis,RomasØrn,Al Verdens Dyr og Fugle,Din Løve nu iHælheimlaae,Og skulde aldrig meer opstaaeAtfredeDane-Skoven.Og aldrig da den FuglerøstVar hørt fra Bøgens Grene,SomaanderLiv i gamle Bryst,Bevæger haarde Stene,Den Fløitelyd saa veemodssødOmSignesog omHaborsDød,Om tusindeKiærminder.Da aldrig, hvad ei Verden troer,Men skal forbauset skue,Ved Midnat blussed op iNordEndSigneburets Lue,Forklarende det væneMaardSom vidt udslaaer sit gyldne HaarOgsiungerSvanesangenOgsaa dette Sagn om Signes Aabenbarelse er fra Middelalderen. .Saa lyt da under hvideLiin,O Moder! til min TaleOm den Apostelfavrog fiinSom vilde dig husvale,SomkorsedeiJesuNavnDinknakte, hartad siunkne StavnSaaendpaa Hav den gynger!Igien erknaktSesrumnersStavn,Den sank for Verdens Øie,Men løfter sig iJesuNavnSortladne Hav at pløie,Og aldrig synker den som Vrag,Saalænge i det røde FlagEndKorset er at skue.Hos Fyrsterne sad tæt i Ring,De Bisper rundt om Borde,Hr.Ludvigholdt etKeiser-Thing,Ogsaatog han til Orde:Hvor finder jeg den Klerk vel nu,Som vandre vil medtrøstigHuTil Hedninger iNorden?Udsaaet er den gode SædNu paa den brune Hede,Men Spiren er endnu saa spædOg Fienden ertilrede,Og sove vi, sinKlintehanUdstrøer da tykt og tætpaa Stand,Og spæden Spire kvæles.Thinævnermig en hellig Mand,Som, Gud tilPriisog Ære,VilfløtteStavtilDaneland,At døbe og at lære,Som mellem Hedninger vil boe,At styrke Kongen i hans TroeOg vinde Herren Siæle!Der sad den Skare stolt og prudAf Herrer og af Klerke,De elsked Verden, fremfor Gud,Det var saagodtat mærke;TilRingogStav, til Borg ogLehnVar Beilere vel ti for een,Til Martyr-Kronen ingen.Deleged lidtmed Stav og Sværd,Og hvisked saa til Siden:Slet ingen, der har Gud saa kiærVi kiende nu for Tiden;Hvor var det værste Hedenskab,IDanmarkellerKlerkelav?Det maatte Man vel spørge.Da reisde sig en Abbed fiin,Man kaldte ham Hr.Vale,Han mælde brat: o Herre min!Nu mig Forlov at tale!Jeg veed en Munk saa fiin og from,Han kan saa godt sin Christendom,Og har saasnildenTunge.Han haverDriftog stærkAttraaTil Ordet at frembære,Og Meget vilde han udstaaeTilChristiPriisog Ære,Han har sin Gud og Frelser kiær,Og vover han ei denne Færd,Da vover denvistIngen.Det var den liden Munkeknøs,Som sad iKorbeisCelle,Og lyttede og græd og giøs,Lod sig saa tit fortælle:Nu blegnet er den Keiser storJa død og lagt i sorten JordMed al sin Glands og Vælde.Nu var han sig en Munk saa stor,Og kunde Messersiunge,Ja klart forkynde Herrens OrdMed enomskaaren Tunge,Som Torden det for Verden lød,Men Honning fra hans Læbe flødForFattige i Aanden.Det var den Munk, somPrisen barForBisper ogforKlerke,Det var den helligeAnsgar,Den Hedens Morgen-Lærke,Han gik tilRhinforLudvigfrem,Ja, først og sidst tilEnglehiem,Der klinger nu hans Harpe.Det skulde flux han svare paa,Om han tilDanmarksSkoveSom Ordets Tiener vilde gaaeFor Troen Livet vove?“Ja,hielpeGud mig arme Mand!Jeggangevil saa godt jeg kan,SaavidtI mig vil sende.”Og det kom ud blandtLægog Lærd:Her er en Munk i Gaarde,Som vove vil den Daarefærd,Ja Martyr vil han vorde,Det er slet ingen christen Mand,Dersaafra christne FædrelandVil gaae til Hedenskabet.ForChristat vove Liv og BlodKan Verden aldrigkaare,Og hvem dertil har Lyst og Mod,De skiælde for en Daare,De hade ham af Hiertens Grund,Det Ord dem pinerallenstund:“Kun han er min Discipel.”Og Diævelen, Man tænke kan,Ei gav sig Tid at hvile,Menrasdemod den fromme MandMed sine Lue-Pile,Sin Kirke havde han iNord,IUpsalasithøie Chor,Det var ei Tid at sove.Det varAnsgar, den fromme Mand,Han blev i Sind saa bange,Og ingen Hvile havde hanAltfor den gamle Slange;Med Verdens Latter, Spot og HadSig blanded Verdens Lokkemad,Og Venners Fristetaler.Han gik sig i den Urtegaard,Altmellem grønne Ranker,Og kiæmpede den Kamp saa haardMed Tvivl og onde Tanker,Der læsde han og bad i Løn,Ja bad til Guds eenbaarne Søn,Og græd saa bittre Taarer.Der Fuglen sang saa sommergladAltunder Rankens Buer,Der skrevet stod paa hvert et BladOm klare, modne Druer,Om Ranken paa den danske Iis,Om Druen i GudsParadiis,Men ak! ei for den Fromme.Han stod og laae med HierteveeAlt somenChristiFange,Han skulde iGethsemaneMedChristi Dødengange,Ak! da er Middags-Solen mørk,OgBlomme-Havensom enØrk,Og Sang som Ulve-Tuden.Men staae og stride vi medChrist,Og vil ei fra Ham vige,Da kommerogen EngelvistMed Trøst fra Himmerige,Han kommervist, som han kom her,ThiEnglehiemer altid nær,Hvor fromme Christne bede.Alt somAnsgarda sad i Vraa,Saa bitterlig at græde,En Ungersvendmonfor ham staaeIGyldenstykkesKlæde;O, siig du mig,saalød hans Ord,Harenddu Lyst at gaae tilNordOg Liv for Troe at vove?Hvadvilstdu her?gak! frist mig ei!Gakbort til dine Glæder!Hvadvilstdu paa min øde Vei,Du Mand i bløde Klæder!Saalød den Frommes haarde Ord,Han vented Svig ei Trøst paa Jord,Han var saasyg i Sinde.Det svared da den Ungersvend:Fra Svig mig Gudbevare!Men vandrer du tilDanmarkhen,Jeg deler Færd og Fare,Mit Hierte brast, om jeg dig saaeSaaeenligvenlig'venlig' giver ikke mening i sammenhæng med 'bedrøvet'; bør rettesvenligeenligeenligog bedrøvet gaaeTil vilde Hedninglande.O, sligt et Ord maaetoneind,Som naar Seraphersiunge:Klar op, mit Hierte, Siæl og Sind!Lovsyng din Gud min Tunge!Saatonedogdet forAnsgar,Og Morgensolen straaled klar,Og Fuglen sang til Glæde.Saa gav de i den UrtegaardHinanden Troe og Love:Og Begge om debange Kaar,De Alting turde vove,Af Gaarden ud degingenu,Med Haand i Haand og Fryd i HuAltsom hinandens Engle.Hr.Ødbertheed den Ungersvend,Hans Byrd var som den bedste,Han kaldtes mangen Høvdings VenVar født til Borg ogFæste,Det varaltsom et Underværk,Og at i Under Gud er stærkVil Verden aldrig lære.Saa drog de ud iJesuNavnAt byggeDanmarksKirke,De foer paaRhintilDorstad-HavnDe gik tilDannevirke,De bygged paa en bedre VoldMed Prædiken ogSkoleholdI Marsken og paa Heden.Saa reisde sig i MorgengryeSaa nær vedDannevirke,VedSliensBred iHedebyeDen førsteDanne-Kirke,OgErikheed den Herre godAfJyllandsgamle KongeblodSom tømre lod den Kirke.Jeg veed et lille Runespeil,Det er af Rav det samme,Vel, som det lader, ved en FeilDet fik enromerskRamme,Men nem at ændre er den Feil,Thi Rammen til det danske SpeilErromerskkunanstrøget.DenVellinghar jeg visket afMed Pennefier ogVæde,Og saae at Rammen selv var Rav,Det var en dobbelt Glæde,Thi afAnsgarsApostel-AandEnLignelsevedRimbertsNimbertsRimbertsRimbertsRimberts!HaandEr dansk i Ravindbildet.Hvad Skilderie ogRunestavKun tegner som en Skygge,Kan selv det mindste Speil af RavMed Liv i sigindtrykke,Kun underDunkelheds GestaltKan Speil af Støv afbilde Alt,HvadOrdetskaludtrykke.Ja,Dannemark!Dannemark!udråbstegn gengivet på hovedet (det er ikke et omvendt i).DanemarkDannemark!Dannemark!vær glad og froe!Oglovdin Gud for Lykke!Thi hvad de Stolte ei vil troeDu kan i digindtrykke,O! priis den Herre, som dig gavDet Hiertespeil af dunkle Rav,Som kanHans Billedfavne!Ja Rav! du er det sandeGlar,Du er den sande Farve,Af digogGaadespeilet varSom, til vi Herren arve,Og til Hans Ansigt vi kan see,Skal os HansLignelsebetee,Som Hans Apostel melder.O!lederei iRomasGravOmFarver som kun prale!Kun naar I male vil med RavI kan enChristusmale,ThiStøvetsGlimmer er ei Glands,Glands fattes kun af AandensSandsOggiennemgløderStøvet.O! Glas! som Speile-Navnet stialOg vildeStøvforgude,Du Klippesøn! stiig ned i Dal!Du est jo skabt til *Rude,*Til Rude for et Speil af Rav,*Som Speil er du kun Sølvets Grav,*Giv Rav dit Sølv til Ramme!Kun da du giennemDane-GlarFaaer Billedet i Eie,Af Ordets SendebudAnsgar,Som ei kom til dit Leie,Og ingen Ordets Billed har,Som ei tilegner sigAnsgarAltmed hansDrømme-Syner.Han saae i Drømme, den Guds Mand,HvadNyaarskal forklare,Han stodforHimlens Straale-RandI Fortids Helgen-Skare,Han leed i Drømme hvad engangSkal sees lidt iDanevang:Han deelde Christi Pine.At Martyrdødeneihan leedDet var hans største Kvide,ODanmark! du i KiærlighedMed din Apostel stride!Naar dapaa Straae du sover hen,Du dog skal dele meddin VenHans Martyr-Død og Krone.Ja, det var skiult for den Guds Mand,Hvad sig skal aabenbarePaa Fieldet hist iNorgesLandOg Herrens Raad forklare,At*Petrusder engang endnuSkal komme sine Ord ihu:Men Herre! hvad skal denne?JaPederskal tilKorsetgaaePaa sine gamle Dage,Johannesskal Guds Raad forstaaeHvorfor han blev tilbage,Thi paa sit*Pathmosskal sin BogHan lægge ud paaDane-Sprog,Og da skal Herren komme.Ja,Dannemark! o lov din Gud!O! rens dig vel,Marie!At du kan som en smykket BrudDin Frelseroppebie,Saa du i Aanden sukker: kom!Og, naar Han kommer, jubler from:Kom HerreJesu! Amen!SaalaaeAnsgarpaaSottesengUdtæret under Smerter,Og drog i Herrens KlokkestrængOg tændte sineKierter,To forSt. PederogSt. Hans,En forMaria, Kirkens Glands,Det var enKyndelmisse.AltpaaMarias Luttre-DagHan vented Bod for Smerte,Da brændteogmed Lue svagSaa blaaligalthansKerte,En Nat dog var tilbageend,Med Suk han*giennemvaaged den,Med Bøn og Vemods-Sange.Menderdet lysnede i ØstDa løsdesoghans Tunge,OgPræsterne*med høien RøstLovsangen bød hansiunge:O! store Gud! viloveDig,Da klang i Chor høitidelig,Og“Troen”blevudsiunget.DerMorgensolen lysde indAltgiennem Kirke-Rude,Da hvisked Straalen til hans Sind:Jeg Herren skal bebude,Sit Hoved han opløfte lodOgaadHansKiød og drakHansBlod,HvisLemhan vilde være.Saa løfted han sin Haand saa from,Og tog i Bøn til Orde:O! fromme Gud!gak ei i DomMed dem, som Ondt mig giorde!Derpaahan bad sinfemteBøn,Paakaldte Guds Eenbaarne Søn,Gav Ham sin Siæl iGiemmeAt alt dette forholder sig aldeles saa efter Bogen om Ansgars Levnet, som Adam af Bremen giver det herlige og mærkelige Vidnesbyrd, at Rimbert skrev den med sandfærdige Ord alt som en Johannes, thi han var den Discipel som Ansgarus elskede; det kan, hvo som vil, læse sig til, om ei før, saa naar min danske Oversættelse, vil Gud! snart, udkommer. .O!Dannemark! o priis dog Gud,Ogleegfor Ham med Ynde,Som ved etsaadantSendebudDig Ordet lod forkynde!O! see Forbilledet i ham,Af hvad du, trods al Verdens Skam,I Verden skaludtrykke.Min Læbe er i Kirken stum,Ubundet dog min Tunge,OgDagens EvangeliumJeg vil for digudsiunge,OmPeder,Jacobog omHans,Som Herren saae i HimmelglandsPaa Kirke-Biergets Tinde.JaDanmark! jeg gientager frit:DuestJohannesFylde,Og hvad der males med ditKridtSkalØstens Soelforgylde,Og hvad sig speiler i dit Rav,Gienskinneskalskasaflæggerfejl? skal er blevet til skas, som ikke giver nogen mening og skal rettes.skalskalskalfra Soel og HavOg dybt fra Fieldets Aarer.OgNorge!Norge iudråbstegnet er blevet forvekslet med et i, og indsat med mellemrum efter Norge; hyppig brug af udråbstegn efter Danmark og Norge taler for at i'et skal rettes til udråbstegn og mellemrummet slettes.Norge!Norge!Norge!jeg tør sigevist,At du erPetriFylde,Du skalforklaretskueChrist,Og Hami Støvethylde,Men drøm ei stolt at du erstærk!Thi Troen kun sit UnderværkISvaghedkan fuldkomme.Jeg frygter, ak, jeg frygte maae,Du mener selv at mægteI Døden for din Gud at gaae,Og maae Ham dafornægte****;Dog, naar din Frelser til dig seer,Da føler du:din Steen er Leer,Da smelter du i Taarer.O! kan det hielpe, Broder fiin!Jeg vil dig rørt advare,Naarhøiest klingerKlokken din,Daestdu meest i Fare,O! hør mig Broder!lydmit Raad,O!ringeagt ei Svagheds Graad!*Det koster Angers Taarer!Og,Israel! du HerrensPræst,Skal dig medDantrolove,Det er den store PindsefestIDanmarksBøgeskove,Og atterfor enMose-StavSig dele skal det*rødeHav,Og Pharao omkomme.Ja, som enLøveungeprudSkalRachelDanopamme,Og være skal han for sin GudEnisralitiskStamme,Hanædeskal af Landets Marv,HansStæderer afJudasArv,Ham avledJuda-Løven.Ja,Dannemark, olovdin GudFor Vuggeogøgverset mangler konjunktionen for at fungere som det skal; fejlen rettes.ogforBaare!Og for det stærkeHierteskudSom skues skal ad Aare!Ja for detblankeDanne-SkioldHvorNyaarsig medFædre-OldSaaunderligforene.Og,Jyllandmed desære Kaar,Med Hierterne saa rødeMed Lyngen som tvetydig staaerPaa Grændserne afGrøde!Da skal denUrkokvistsomgoelI Dagningen modØstensSoelSit Morgen-Galforklare.Da skal Man see paaAmlethsSkioldDet store Sagnforklaret,At Gud fra TydskensOvervoldDig har vedDanbevaret,Ja elsket op i Bøge-LæSaa underfuld et Ceder-TræMed Bøge-Marv og Blade.O Helddig,Sælland!dig. Sælland!af 581 steder med lignende optakt til brug af udråbstegn, er det kun her, Grundtvig bruger et punktum, der får udråbet til at dele sig i to. Punktum rettes til komma.dig, Sælland!omenddaDu rørt kan ihukomme,At dualtfordum fik derfraDin bedsteRosen-Blomme,At det varJyllandsHierteblodSom flød iThyraDannebod,Din christne Kongemoder!OgNorge! husk paa samme DagTil dig med VestenvindeEn Snekke bar fraVendilskagVendilfkagDen første christne Kvinde,Din Kongemoder,SystergodTil DronningThyraDannebod,JaThyrne,RagnildsModer.Der stod engang paaJelling-HeedSaa prud enSaga-Kirke,Men den forlængst er siunket nedSaavel somDannevirke,NuRurettes.Nustaaer den taarneløs og lavAlt somen muret HelgengravImellemKiæmpehøie.Fra Hedenold deHøiestaaeSaa mægtige og brede,Og grønnes til at undres paaMidt i den sorte Hede,I Aand os det indbilde maaeAt grøn engang skalJyllandstaaePaa Verdens sorte Hede.DeHøiestaae som dealtstodIHarald BlaatansDage,Der hvilerGormogDannebod,DetvidnerDanmarksSage,Og Stenen graa og Stenen blaa,Somendpaa Kirkegaarden staae,Devidneogdet Samme.Jeg ei forstaaer denRuneradAt sætteret i Lave,Men derfor seer jeg lige gladPaa gamleRunestave,Ja, det erjustiustaflæggerfejl? ODS har ikke just stavet iust; ses heller ikke i corpus.xml; just forekommer fem gange stavet just; iust bør rettes, ordbilledet virker forstyrrende, skønt det næppe kan misforstås.justen herlig TingAt slig en lidenRuneringKan trodse VerdensKiæmper.ForKirkedør de Stene staaeAlt somderind de vilde,Detogengang sig føie maaeOm ikke før endsilde,Javistengang de vil og maaeFor Alteret tilSkriftegaaeAflægge deres Byrde.JaSaga, som dem baaret harTil Kirkedør med Smerte,Skalgangeind saa aabenbarOg vælte dem fra Hierte,Og over dem somAlterfodSkal gamleThyraDannebodSinHelgenkalkudtømme.Den Jydepræst for AlterbordMed Kors paaMessekaaben,Ham skal de skrifte Sandheds OrdOm Gud ogDane-Daaben,Det Skriftemaal saa rørt i SindI Alterbog han skriver indOg “Gloria!”udtoner.De staaealt somdenGildesfærdDe ventede og vidste,Det nytter ei atLægog LærdDem fritte vil og friste,De agte ham kun Svaret værd,Hvem Gud har lært paaKryds og KværDemkonstigat udspørge.De tie, som den Herre god,De nævne paa det Sidste,DerHan for de Skriftkloge stod,Som fritted for at friste,Jeg tier, sagde Han, for Jer,Thi sagde jeghvad Sandhed er,I troed mig dog ikke.Ja, sagde hver enSteneknøsHvad Sandhedmonnevære,Saalodes de dog ikke løs,ManTantdem vilde lære,Ja, stod de fast paa Sandheds JaPaa Kryds ogKværpaaGolgathaMan lammed deres Tunge.Saa ladom Landde Stene staaeMed tavseRunetunge!Jeg veed dog hvad de tænke paa,Og skal engangudsjunge,I Kloge!sparereders Vid!Thi ei før Jyde-Præstens TidDe Stene gaae til Skrifte.HerDannemark, o Moder kiær,Medbundne Runestave,EtSagabladdin Søn frembærDig til en Nyaars-Gave.Lad tie hvad ei tale vil!Og tænk ei Alt erGiøglespil,Hvad ei du kan begribe!O, giem det lille Speil af RavAltsom etSøndags-Øie!Speil dig deri paaFædresGrav!Da skal det dig fornøie,Og du skal see at ret tilpasTil Ramme og til RudeglasErNorna-Gesturs Saga.O!trætei med mig om mit Syn!Jeg vil dig jo eidaare,Og skimted jeg vedSagalynHvad først skal sees ad Aare,Jeg beiler jo til ingen Roes,Jeg siger det er ArvegodsFra vore frommeFædre.Jeg siger jo, o Moder kiær!O!troetrvev i stedet for o går ikke; rettes.troekunfastden Ene!Ene!omvent udråbstegn; rettes.Ene!**Og lad kun stande ved sit VærdMit Syn paa Runestene!Kan Hiertet ved minGaadesangBevæges fromt til Altergang,Tør du daTungendømme?Ja,tonmin Sang fra Først til SidstTilPriisfor Gud alene!Ja,Tanter uden Troe paaChristAlt Syn paa Runestene,OgTanter hvert etSkialdesyn,Der ikke slaaer som HimmellynDet fromme Christen-Hierte.Men naar vort Hierte banker ømtVed frommeFædresMinde,Som have HerrensKalkudtømtOg er i Himlen inde,Da svæver deres Aand os nærOg Hiertet rørt maae have kiærDe gaadefulde Toner.# Høstgildet

(28de Octbr 1815).

Kling, min Harpe, over VangenI den svale Aftenstund!Favn og giem og svar til KlangenGamle Danmarks Bøgelund!Siunger, siunger Dannekvinder!Kvæder, mens I Krandsen binderLydt i Løvfald som i Mai!Kommer, kommer Danne-Kvinder!I som græd for bange Kaar,I som saae med Fryd KiærminderBlaane sødt i tidlig Vaar!Følger mig paa Skialde-GangenUnder Harpeslag i Vangen,I den Danske Urtegaard!Græder ei fordi vi skueLøvet guult i Efteraar!Danmark og, den gamle Frue,Graaner selv jo Aar for Aar,Prange, visne maae jo Løvet,Skinne, falme maae jo Støvet,Selv ei Soel har evig Glands.Men, o seer, o seer med GlædeGrønningen i Efteraar!Seer, o seer de Roser spædeEnd i Danmarks Urtegaard!Lover Gud, I Danne-Kvinder!For de tidlige Kiærminder,For de sene Rosenskud!Danmark!gamle Konge-Frue,Med det sølverhvide Haar!Pynt kun op din Ammestue!Times skal dig sieldne Kaar,Rul kun op din Stamme-Tavle!Thi som Sara skalst du avleSønnen fiin i Efter-Aar.Føde skalst Du AdelsfrueSønnen Dansk og fiin og bold,Glad du skal i Ham beskueFredegod og Dan og Skiold,Dig skal alle Kvinder love,Alle Fugle skal i SkoveSiunge om det Underværk.Danmark!deiligst Vang og Vænge,Indelukt med Bølgenblaa!blaa!udråbstegn gengivet på hovedet; rettes.blaa!Smykke skal sig dine EngeHøitidsfuld med Blommer smaa,Og ved Hellig-Korses KildeBlomstre skal i Krinds saa mildeRoserne fra Golgatha.Kvinder! I som nys med SmerteKrused Fruens Jordeliin,Syer flink nu under KierteChristentøitil Sønnen fiin!Virker fiint med Guld og SilkeKnopper smaa paa RosenstilkeUnder hvide Dannebraag!Lægger, Dannemænd, i LaveEders gamle Kroner faa!Dannishedens FaddergaveVil den Spæde ei forsmaa;I sin Manddom vil han smelteFor de gamle, giæve HelteSkuepengen fiin deraf.Binder, slynger, Dannekvinder!Høstens Roser flux i Krands!Danmarks Billed vel vi finderUnder Slør i liflig Glands,Og kan vi det Billed finde,Skal og Krandsen om dets TindeSlynge sig iDanmarks Navn.Skal til Marmelsteen og FarveVi nu tye med Danmarks Krands,Skal de kolde Stene arveDanmarks Kiærlighed og Glands?Er dog ei en DannekvindeKiærlig, from i Lund at finde,Som kan bære Danmarks Krands?Kommer! under Danmarks KroneSidder from en Sølver-Brud,Hilset vær i JubeltoneOg velsignet, Dronning prud!O, tillad, at DannekvinderKrandsen om Din Krone vinderUnder Skialdens Harpeslag!Kiærlig, fiin og from i SindeEst Du som vor Moder blaa,Varst den bedste DannekvindeSelv i Hyttens dunkle Vraa,Tør ei Dig vi Krandsen række,Vi den maae med Suk nedlæggePaa den kolde Marmelsteen.Held, o Held! som jeg kan skueGrye i Dagning, Glimt af Glands,Ei forsmaaer den Konge-FrueGamle Danmarks Rosen-Krands,Ei den glimrer, ei den praler,Men den dufter og husvalerLiflig, sødt i Aftenstund.Kun med lukte ØielaageSkialden seer det favre Syn,Mændene, de er saa kloge,Daarer dog for Aande-Lyn,Skialden kun med Barne-TungeSagte vil i Lunden siungeFor de fromme Kvinder faa.Kvinder! nynner I kun SangenEfter Skialdens Harpeslag!Hvisker det kun rundt i VangenHvad der klang paa Høitids-Dag!Det er koldt i Vinterugen,Under Snee dog grønnes Rugen,Skyder Blomst i Sommer-Skiær.Efterglands af Thabors KerteGlimter over Bøgelund,Og et Gran af Danmarks HierteSkialden fik til Harpe-Bund,I den Bund det sælsomt klinger,Naar med sine Under-VingerDuen rører Harpens Stræng.Tvivler kun, I Mænd saa kloge!Selv jeg tvivlersom en Mand,Naar sigoverDannebraageDaunebraagerettes.DannebraagØiet løfter med Forstand;Men jeg troer, den Lyd som klingerUnder Duens LuevingerSpotter mit og eders Vid.Staae da nu de Roser silde,Som vi see, i Urtegaard,Har Maria Fødsels-GildeI sit andet Brude-Aar,Nu, saa maae de Roser seneSig dog vel i Krands forenePaaMarias Fødselsdag.Lad da Kvinderne i VangenSanke kun de Roser smaa,Efternynne Gaadesangen,Giætte som de bedst forstaae!Dannemænd! imedens binderVi en Krands af blaa KiærminderTil vor Dronning fiin og from.Troer I ei, de er at finde,End i Høst en Lund jeg veed,Hvor saamangen blaa KiærmindeBlomstrer end i Luun og Fred,Saxoden Kiærminde-HaveLukkede med Romer-Stave,Nøglen dog har Danmark giemt.Følger mig da, Frænder bolde!Ind iDanmarksRosenlund,Der Høstgildet vi vil holdeI den svale Aftenstund,Takke Gud forMarkensGrøde,Bede, Han den vil gienføde,Atter i det næste Aar!Krandsen vi i Lunden binde,Bære vi til Kongens Gaard,Fredegodes GemalindeSikkerlig den ei forsmaaer,Ogomsatmed Danske StaveSkal da vor Kiærminde-HaveKalde sigMarien-Lund.## Forslag

til

Norges Heltedigt.

Seer du det Field med de takkede Kløfter!Seer du hver Aas som en Throne sig løfter!Seer du hver Aas som et Høisæde bærOp over Dalen medSpirog med SværdKiæmpensaa mørk og stærk!Seer du demalede Skioldepaa RadOver hans Throne medKonst-Børneværk!Seer du afbildet etBirtings-Bad,Vikinge-Snekken med stadselig Stavn,Kæmpenmed røvede Brud i sin Favn,Thormed sin Hammer ogBragurmed Harpen,Tonernes Tegn i det fraadendeSarpen!Seer du detgrandt, du da skuer tilligeSmaakonge-Tiden iNorrigesRige.Visselig var der en skiønnereOld,Som ei er tegnet afSagapaa Skiold,Bruna-Olddet er med Rette dens Navn,Thi den er smeltet i Luernes Favn,Dampet fra Jord imod Himmelens Bue;SøgerogØiet i Dybet dens Spor,Aske og Urne kun findes i Jord,Urnen hensmuldrer mens vi den beskue,Asken sig hvirvler mod Himmelens Bue.Men vil du føle hvad ei er at skue,Lyt da til Fieldet og Fieldhyttens Væg,Dybt udi Fieldet endnu er tilbageGienlyd af Tonen fra henfarne Dage,Gubben i Hytte med snehvide SkiægKienderendTonen og Visen han kan,Som havertonetsaavide om Land,Tonetfor Herre ogtonetfor Træl,Vinket tilGimleog varslet forHæl.Visen den Gubbe kan kvæde endnu,Sætningen halvveis han kommer ihu,Aanden og Livet han har dogforgiæt,Og naar de Svende afrørigeÆtHøre paa Gubben, da høre de kunSom paa et Sagn til atkorte en Stund,Som paa enunderligEventyr-Sage,Om de forsvundne, utrolige Dage:Høre paaKvadet om fældede Balder,Som paa en Vise omGandog om Galder,Høre paaSpaasangen om Ragnaroke,Som paa en Vise omUtgarde-Loke;Meneforvistat den ældgamleVoleBurde hos Karle somBrage hin GamleOg hos de nymodens Skialde i SkoleGangefor Vid og for Viisdom at samle,Lære at stille deStavemedSnilde,Lære at dølge hvad sige hun vilde,Saa Man med Hovedbrud kunde udvristeViisdom af Ordet, som Pogene vidste,Lære at nævne paa hundrede MaaderSnekken og Sværdet og Guldet i Gaader,Lære om Intet for Guld og for GunstStrængenogTungenat røre med Kunst,Lære atsiungeog leve omsonst.Hørermig, Nordmænd i Hytter og Sale!StirrerpaaStaveogmærkerpaa Tale!Navnene skifte, som Tider sigvende,Sandheden glemmes ved Tidernes Ende;Kiender duVolen, hinvittige, fine,Som haversiungetforFædrenedine,Nordmand! om det som ei skues paa Field,Det som i Gruben du ei kan opgrave,SiungetomBalderogGimleogHæl,Altefter Noder, som Engle maaestave!Veed du at Tonen kun er paa din TungeAf hvad ditHierteforgiættedatsiunge,Veed du, at over de bundløse KløfterHiertet sig stolt som et Fieldstykke løfter,Løfter som Steen sig saa stolt,Saa haardt og saa koldt;Har ikkeTungeog Taare og Sang,Laanerkun Lyd af den klingende Bielde,Ranglen som ringler om Frihed og Vælde,Guldet somskuffermedborgedeKlang;Veed du det Alt og er stoltafaf(a sat med antikva)a sat med antikva, omtales i tekstredegørelsen.din Viden,Da har duhiemmei Smaa-Diævle-Tiden.Hent da fraRomdig af Marmor enBrage,Kiøb dig iBretlanden Harpe af Guld,Lær at tilbede den mægtige Drage,Saa han besiæler din Steen og dit Guld!Da har du Skialden som for dig skal kvæde,Da kan til Helved du dandse med Glæde,Da kan igien med Afguder ogTroldeLystig du Gilde og Altergang holde,Da ei for dig paa deblommedeEnge,Griber jeg Harpens de bævende Strænge;Ikke for dig daudtonermin SangFædrenesMinde og Tidernes Gang.Men hvis dig selv du beskuer med Smerte,Gruer for Kulden i isnende Hierte,Kiedes ved Bielden og higer tilbageMod de forsvundne, utrolige Dage,Sænk da fra Fieldet dit Øie og Øre!Lyt til din Broder som kvæder i Lund!Da skal du Lignelser skue og høre,Som kan forlyste i Trængselens Stund,Da skal du flyve, som Tonerne klinge,Langt fra din Kvide paa Længselens Vinge,Finde hos Gud dehenrulledeDage,Føre med Sang og med Bøn dem tilbage,Da skal dinOlavsigvistaabenbare,Herren i ham sig paa Biergetforklare;Da er din Heltetid ikke forgangen,Alt hvad bevæget du elsker i SangenAvles i Haabet ved SkaberensBliv,Fødes i Kiærlighed atter til Liv,Da skal din kronede Løve saa prudSvinge sin Øxe oglovesin Gud;Da skalendfør naar det Brudte sig heler,Naar over Fieldet sigSkyflekkendeler,Tonefra Harpen forenet og heelt,Hvad ikkun afbrudt nu klinger og deelt.Der er en Egn iNorgesLand,Heelværd at ihukomme,Den breder sig vedBølge-Rand,AltunderAxogBlomme,Den er saafavrogyndelig,Der raadte overRingerigDen gamleDøgling-Stamme.Ei nemt det er i HedenoldDe Slægter ret at samle,Og dele ret paaSagasSkioldDen Æt afHalvdan Gamle,DenDøgling-GreenpaaRingerigDog aabenbar indpoder sigIDanmarksSkioldung-Stamme.Og var saa fiin en PodekvistEi groet paa den samme,Udgaaet var dog ganskevistDen gamleYngling-Stamme,Ja, kvalt i Fødslen varforvistDet Norske Helteliv iChristSom Naaletræets Blade.OmSigurd VolsungsDotterlilDet klang iRegnars Sage,Atderhan faldt den Helt saagild,Den Spæde blev tilbage,Og giemt iHeimersHarpebomHun over Hav tilNorgekomDen gaadefuldeKrake.Men først iDannerkongensFavnSig løsde hendes Gaade,Og Runen i det GaadenavnDen er saa nem atraade:SaaVolasSyn iVolas SangSig over Hav tilNorgesvang,Men skal iDanmarktydes.Der er en Øe saa underfuld,Saa hemmelig somThule,Der skuldeSagaOldtids GuldI sinIiskielderskiule,I Klokken der paa sælsom ViisAf Glas var støbt, belagt med Iis,Bestrøet medSphinx-Figurer.Ja,Island! underfulde Øe,Med sære Gaadesange,Du Oldtids Blomsteraadsom HøeOgspilledkaad i Vange,Men atter i dit KalveskindSom Runer prægede sig indDefavreOldtidsBlommer.Det Kalveskind dutygged paaI Nætter og i Dage,Thi Runenkanstdu ei forstaaeDu kan den ikkunsmage,Først underKnapafDanmarksRavSig vende kan dinRunestavMod Maalet den skal ramme.Kun her i Blomstens FædrelandSigklarekan dens Skygge,Og ikkunSagasDannemandKanVolasTempel bygge,Og Ingen fatter Klokkens Røst,Undtagen hvo som har i BrystHvad Klangen skal udtrykke.O! tænk dog ei dit Skialde-ChorEr fattet og forklaret,FørAandenaf de dunkle OrdSig klart har aabenbaret!Kun lidt det er at vorde klogPaa hvad i Skialdens HverdagssprogVed Ordet er betegnet.MenDanmark! roes dig ei afVid!Du lever kun af Naade,I Naadens Glands, ei ved din FlidSig løserNordensGaade,Dit Hiertespeil af finen RavJo Gud og ei du selv dig gav,Kundineer detsPletter.Ak! frygte maae jeg vemodsfuldAtAslaugatter avlerPaa Marken kun etOrmekuld,Om endmed høie Navler;Jeg frygter at paaSagasSkioldSigristersom i HedenoldIgien etSnoge-Øie.Dit Slægtskab med den Helt saa fiin,MedSigurd FofnersBane,Du slet beviser kun vedRhinVedFofneratopmane,Daubeklagetdu med SkamOgfældet bli'r iSnoge-HamSomSigurd Orm i Øie.DerSigurdfaldt paaRøvertogMedKæmperog med Frænder,Da frelsdesgamleDannebraagKun i en Nordmands Hænder,Han tog det Banner ømt i FavnOg flytted det paa høie StavnMed sig tilRingerige.Med BanneretogfulgdeBrud,Det maattesaasig føie,HanægtedeenDotterprudAfSigurd Orm i Øie,OgAslaugheed det væneMaardHan fandt iDanner-KongensGaard,Og han heedHelge HvasseSaaledes læses i islandske Annaler, og det er her et ubetydeligt Spørgsmaal, om Tidsregningen passer, thi her giælder det kun om Følge og Beskuelse. .Saa flyverDannebraagvel bortEngang tilRingerige,Og under det enSigurd HjortDa avlesvisttillige,Som løfter Takken høit i Skye,Og under aldrig Ulven LyeIVigensBøgelunde.Naar han sit tolvte Aar har fyldt,ModHildebrand BærsærkeIKredshan gaaer, ja mod enTyltAf ondeJetterstærke,Han arver deresRoesog Rov,OgDyreti denøde SkovMaae segne for hans Pile.KongSigurd Hjort, den HerreprudHan sad paaRingerige,Hanfæsted sigenchristenBrud,EnDannemøtillige,OgThyrneheed den FæstemøHan førde over salten Sø,Hun varKlak-HaraldsDotter.Det var denHade-Bærsærkleed,HanaxledMørkets Kaabe,Ogvogden Hjort tilDavrebeedAlti de øde Skove,Dogstangedesden Hjort saa hvast,AtHakeførst fikLemme-LastOg trende dyde Vunder.UngRagnildvar saa fiin en Daa,MedKorsved-Løvopammet,Mendernu Hiorten fældet laae,Da tog den Bærsærk Lammet,Og naar sig heled dybe Saar,Da skulde flux det væneMaardDen lede Bærsærk favne.Vel skal Man ei paaYnglingtalSom paa sin Bibel sværge,Dog agte vel dets TonefaldOmRøgnvaldover Bierge,Ogvisten Green afYngve-FreyYngre-FreySom Svenskenleedog ændsed eiRodfæsted sig iNorge.PaaVingulmarkden voxde op,Og bredte sig saavide,Og stræbde med sin ranke TopAt maaleDovresSide,Dens Bark var som ethamretStaalOg hver dens Blad saa spids en Naal,Det sveed til Drotter mange.EnYnglinghavde sig i FavnKongHarald GuldskiægsDotter,OgHalvdan Svartevar hans NavnDen Stierne mellem Drotter,OgRagnildheed det væneMaard,OgHaraldunder hvide HaarSad sønneløs i Kvide.Han satteRagnildsSøn paa Knæ,Gav ham sit Navn tillige,Saapoded han sitStammetræ,Og trøstede sit Rige,Hans Rige var i HedenoldSaavidekiendt, paaSagasSkioldDet kaldesFrithjofsOdel.KongHalvdanvar saa vennesæl,Ogvaabendiærvtillige,TilSognefiordogFilefieldFilesieldaflæggerfejl?, som må rettes.Sig strakdealthans Rige,MenFrithjofsOdelNornengavHam ikkun overRagnildsGrav,Og ved UngHaraldsBaare.Saa stod detYnglingtræpaa HældMidt i sin bedsteGrøde,DetVættenvar fraFilefieldSom vildeStammenøde,Den fælde, førsinfinrettes; fin giver ikke mening her.ranke TopDen løfted overDovreop,Sin Krone overNorge.VedJuletidsaahardtdet frøs,Da gleed entiældetSlædeTilHedemarkenoverMiøs,DetHalvdansaae med Glæde,I Slæden sad den væne Daa,Den Bærsærk død paa Isen laae,Hansegen Haandham fældte.Saafalde for sit eget SværdHverBærsærkder vilødeDen Spire som er Herren kiærOg giemmer helligGrøde,Den Spire til et CedertræSom voxe skal i Klippelæ,OgbiergeHimlens Fugle!Det Træe i DrømmeRagnildsaaeRodfæstet mellem Stene,Om Blod vel maatteBullenspaae,Men grønne var dets Grene,Og, hvid som Snee, dets høie TopSig løfted overDovreopOg skygged overNorge.Det Træ i DrømmeRagnildsaaeSom af sit Skiød oprinde,O, gamleNorge!mærkderpaa!Hun var enDanne-Kvinde!Hun fødteYngling-Stammens Haab,Hunkorsedei BarnedaabDin Kongeslægt ogDovreDa Harald Haarfager er det første Hedningbarn i Norge om hvem Snorro melder, at han ved Navngiften blev begydt med Vand, og hans Moder var Dotter af en christen Kvinde, seer Man let at Sperling og Flere i det mindste kunde sparet een Rubrik i deres hedenske Kirkebøger, om ikke her, som i flere Schemaer, alle Rubrikerne skulde være tagne over Tvert. Med det Samme løser sig den Gaade hvi Harald giorde sit Løfte om at indtage Norge ved den Gud som ham havde skabt og havde Alt at raade, saavelsom og, hvi han bar sligt et Had til Seidmænd, at han end ikke sparede sin egen Søn, uagtet Odin selv ansaaes for Seidens Ophavsmand. .Hun fødteHarald Lokkeprud,Den Søn afHalvdan Gamle,Som laande Kraft af Himlens GudTil Klipperne at samle,Som avledHakon Adelsteen,Og af hvisRod,saa klar og reen,Sig hævedOlavs-Toppen.*Seer du det Field med de takkede Kløfter!Seer du hver Aas sig nu lavere løfter!Seer du hver Aas som et Høisæde bærUd over Dalen med Pung og med Sværd,Jarlen saamørkog saa hadsk og saanidsk!Over hans Hovedmonhænge paa RadBismertil Sølv og til Smør og til Fisk,Zobel til Kappe og Kalve tilBrad.Seer du det Hoved sommonnefremrageHøit overDovre, ja seer du den Drage,Som med sin Hale iSvinesundleger,Med sine Vinger fraRandog til FodOmfavnerNorgesdet stolte SteenbægerFyldt med de Riges og Fattiges Blod!Over hans Hovedmonhænge et Skiold,Skioldet afbilder denHr. Enevold,Hvordan paaNorrigesAase han træder,Nedtrykker trediveKonninge-Sæder,Alle Mands Odel i Haanden han holder,Dermed sin Hird og sin Hær hanbesolder,Hirden og Hæren og Skialdene sine:AudunogThorbenogThjodolf fra Hvine.SnehvideGubbe! ja vel maae du sukke,Vel maae du bukke dig krum over Stav,Vel maae du Hovedet ryste og vugge,Ønske det laae under Mulde i Grav.Men, hvorfor sørged og sukked du ikkeDerMan forsaged de Fædrene Skikke?Saae du det ei, at medFædrenesTroeFædrenesFrihed og Held Manbeloe!Saae du det ei, at dendaarligeOld,DengangAlfaderogGimleMan glemde,Og forHlorridakunDrapenistemde,Hengav sin Odel iHrimthurse-Vold!Er det velUnder, de legemlig tageDet som vi aandelig haane og vrage?Seer du den Skare somgangerombord?Seer du de Holme med Field og med Fiord!Seer du de Høisæder mange i FlokLøfte sigprudeog glimrende nokRundt paa hver Aas og hverØrepaa Kyst!Kan du beskue deHersermed Lyst,Som fra den vældigeYnglinge-DrageFlyddemed Guld og medGrandersaafage?Visselig sidder hverHersesaa boldAltpaa sin Gaard og sin Snekke i Vælde,Modig og frie som iFædrenesOldKongerne throned paaNorrigesFielde;Vel maae detunderligtrøste og fryde,Naar under Vinterens Hierte gienlydeHøit udi Hald og i Hav og i FieldFædrenesSøgurogKvæderi Kveld.Ja det er herligt atFædrenesRoes,FædrenesFrihed ogFædrenesKvadAgtes for mere endFædrenesGods;At vi med demogfra dette saa gladSkue saamangen en Adelsmand stævneVidt over Hav til den fremmede Øe,Ja, til den Øe som hanIislandmaae nævne,Kun for atfriehan kan leve og døe,Saa under Dragens den gloende VingeModet ham ei skal bortsvides af Bringe,For at ei Aanden af giftige DrageSkuldeforknytte, fortære hans Lunge,Saa han ei meer kundeDrapernesiungeHøit om Bedrift frahenrulledeDage,Klart som de klang i KongFrithiofsBorg.Ja, det er en Glæde, men det er en SorgAt skue deHerserog Bønder saa snildeMedDannemarksBlommerogNorrigesMarv,MedKonstenog Kraften, med Fædrene-ArvAt færdes ogfare saa ilde.EddahungiemdesiHierneog Bog,Sandheden glemdes paaThingog paaTog,Hvo kan vel elske og hvo tør vel roseSkallagrim,Eigil,Skarp-HedinogFlose,Var saaendhver baadeKæmpeog Skiald?Mangesaavar deres Frænder i Tal,Faa varegiævesomGunnerogNjal,Derforvemodeligsee vi dem BeggeSegne forBlusog for blodigeEgge,Spired enBlomme, somHelgasaa fiin,Var den som Vildtet for Hund og for Jæger,Uden at ynkes Man knusde dens Bæger,Kun for med Stolthed at kalde den*sin.Satte en Svane saa væn sig paa Borg,Flux var tilstædeogØrnene to,Sledehinanden med Næb og med Klo,Svanensadefteref errettes; t mangler i alle tre kollationseksemplarer.med Kvide og Sorg,Maattesaaflyve med Falken paaHald,Trøste sig kun med denjordedeSkiald,Siungevemodig medtonendeSukkeSelv sig i Søvn i den iiskolde Vugge.Ja, ei i Dag og ei i Gaar,OSøgnabekhinsære!DufikstdeunderfuldeKaarDuskalsttil Enden bære,MedSagastedseOdinskalSaa lønlig tale i dinHald,Og gyldne Skaaler tømme.Ja,Island! underfulde Møe,Med Iis-Chrystal om Hierte!Du sidder over dyben SøeI Skin afHeklasKierte,Og tegner med din RunestavDe Lignelser som staae i RavOg skinne giennem Rude.Duesten Møe saa underfuld,Kun Gubber til dig beile,Med Snekken fuld afrøden GuldDe til din Gaardmonseile,Trolovet kun med Gubbens Aand,Du giver ham din høire Haand,Men kun hans Guld dit Hierte.Det er dit travleBrudeværkHansrøde Guldat smelte,Og blande til enKalksaa stærkTil Mindedrik for Helte,Og Gubben tømmerKalkenbratOgmærker sigi mørke NatMedOdinsBænke-Rune.Ja,snildi Sind og kold om BrystDu,DannemarksAthene,Din Elsker giver kun med LystGravøl og Bautastene,Først, naar han ligger under Muld,Du føder ham det Sønnekuld,Som skal hans Navnopholde.Dog, Møe! dugiækkerkun din Skiald,Forgiæves er hans Møie,Thi Skikkelser i HobetalDu giøgler for hans Øie,Som med en Beiler, med din SkialdDu spiller i din Gaadehald,DuKrønikensPræstinde.Ja, Møe! med Rette du dinSkialdSklaldaflæggerfejl?; rettes.Maae for en Beiler regne,Han stævner til din GaadehaldPaa gamleDanmarksVegne,Du være maae hammoderhuld,Han hører til det Sønnekuld,Du har med Gubber avlet.Saa luk da op dit Havfruslot!NuSvipdager hiemkommet,Og løft nu op dit Slør saa graat,Af Iiskrystal saablommet!Ja, vær din Søn dogmoderhuldOg deel med ham detrøde GuldHans Fader dig har skiænket!Jeg beiler ikke til din Aand,Den har saa kolde Drømme,Jeg beiler ikke til din Haand,Det Sønnen ei kan sømme,Jeg beiler til ditrøde GuldFor mig og for mit Sønnekuld,Jeg beiler til dit Hierte.Ja, gamle Møe i Gaadehald!Du skal og maae mig føie,Migskufferei din Iiskrystal,Thikorseter mit Øie,Det Hierte dig min Fader gav,Det Hiertespeil af gyldne Rav,Det kommer jeg atæske.Det var hans Guld, det giemmer du,Det lod sig ei forvanske,Du kommer ham vel dog ihu,Den gamleHolger Danske,Hans Hierte var hansrøde GuldOg Gud ogSagatro og huldHan gav det Alt iGiemme.Saagaknu ud af kolde Sal,Hvor stiv du endestvorden,Og stiil dinKaastilLavadalOg grav paa Kirkegaarden!Der finder du hosHelgasStøvEn Urne under visne LøvMed hede VemodstaarerHelga, hvis Kvide og Død Man efter Gunlaug Ormetunges Saga, kan finde beskrevet i Saga Nyaarsgave for 1812, ligger begravet i Hraunedal, paa Dansk Lavadal. .Naar den du bærer til dinHaldDa er dens Trolddom ude,Da Isen tøer paa din Chrystal,Den bli'r saa klar en Rude,Da seer Man klart det gyldne Rav,Da Guldet som dig Fader gav,Er i dit Glas tilsyne.Duveedstdet vel at HierteguldEr ei som MuldetsStuffer,Det med sin Glands saa gaadefuldEi frister ellerskuffer,Det Alles er som har det kiær,Formerer sig hos hver især,Jo meer han detudskifter.Ak! trodser du, da er nu bratDitTimeglasudrundet,Thi viid jeg har i mørke NatDitBanevaabenfundet,Med Luerne afSignesHaldSkal sprænges da din Iis-Chrystal,Damisterdu dit Hierte.Husk paa, du JomfruGloriant!Din Borg harHolgerbygget,Og Guldet som et Elskovs PantHan i din Haand har trykket,Og skiælve maae du for hans Arm,Hvis ei han seer det i din Barm,Naar atter han opvaagner.Ja, hør migHolger! Fader min!Til Hvilekanstdu trænge,Men, som jeg seer paaKiertedin,Nu sover du for længe,Og hvis du nu ei vaagner brat,Da røve Hedninger din Skat,Da slukker sig dinKierte.Men see! duestjo vaagnetalt,Jeg knap igien dig kiendte,Jeg saae dinKiertesblaaGestaltSom over Graven brændte,Men over Faders Grav den maaeKiærmindeligjolegesaa,NaarKiertener iHarpen.Harpen,strofen afsluttes med komma; det rettes til punktum.Harpen.Jegbaredmig vel ogsaa nok,Hvis du var ei tilstæde,For med din rødeManglestokAt banke paa, og kvæde:VilMengladvære Jomfru min,Saa lukker op hun Hallen sin,ThiSvipdager herudeSee Fjølsvins-MalFjølseins-Malfra rettelseslisten.Fjölsvinnsmál i Sæmunds Edda! .Seer du det Field med denHellesaa flad!Seer du den Kvinde som føder i Løn!Seer du denTrøndsom iHedningebadVier tilKæmpeden nyfødte Søn!Kiender duThoraogSigurdfraHlade?Kiender du Barnet som demonnebade?Kiender duHørden, undfanget paaMostre:HaarfagersSønHakon Adelsteens-Fostre?Seer du Smaakongernes Blod komme overHaarfagersAfkom som gloende Vover!Seer du den Gamle maae see sine Børn,Sønnerne stærke og mange i Tal,Segne i Luer, i Hav og paa Val!Seer du hvorSigurdogOlavogBjørn,Halvdantillige ved Broderens StavIkke ledsages men drives til Grav!ErikogGunnildmed Sværd og med SviigLøfte Høisædet paa Brødrenes Liig.Seer du den Snekke for strygende VindStævne fra Syden tilNidarosind!Veed du hvad Snekkenmonhave ombord?Det er en Ædelsteenfaverog stor,Gubbernesiungemed Børn i Dands:NorrigesOdel er kommen til Lands!Troldenehyle saa dybt udi Field:Vee os! thiBalderer kommet fraHæl!Seer du, paaFrosteder holdes nuThing,Seer du om Kongen deKæmperi Ring!Hører du Røsten saaklingerog reen!Ak! at den klinger som Sølvet paa Steen!Ja, det erHakon, du mærke hans Ord:Bønder! jeg gav eder Odel paa Jord,Men her i Verden vi har ikke hiemme,Flytte vi maae til det fremmede Land,DerDrrrettes.har en Anden vor Odel iGiemme,Gangertil Ham baade Kvinde og Mand!Venlig Han er, for vor Odel Han døde,Tog den fraThurser, forsoned vor Brøde,Byder iGimleos alle velkommen,Naar til hans Rige vi styre vor Stavn,Truer dem alle med Pinen og Dommen,Som ei vil troe paa Hans hellige Navn.Christer Hans Navn, og for Navnet at lære,For det tilNorrigesKlipper at bære,Derfor mig timedesunderligtKaar,Derfor jeg sendtes i tidlige AarDid, hvor det Navn haver vundet og lyderHøit under hvælvede Buer i Sang,Ja, hvor det frelser og trøster og fryderKongen paa Thronen og Trællen i Vang;Thi er mit Bud at I, Unge og Gamle,Rige og Fattige eder forsamle,Renses i Daabens det hellige Vand,Troe saa paaChristussom Gud og som Mand!Faster og hviler den Herre til Ære,Hver en Gang Ugeni Aaret gaaer om!Aldrig til Afguder Offer I bære!Frelser dog Siælen fra evige Dom!Hører du Bøndernes Bulder og Gnye?Hør hvor de hvine og huie i Skye!Hør det hvadTrøndernehave i Hu!Asabiørnenudbrummer det nu.NorrigesOdel annammed de glade,Himlens de vrage, ja haane og hade,Trodse paaBryndold, saa længe forglemt,Trodse paaHaugold, i Høiene giemt,Trodse paaFædreog vil ei forstaaeAldrig blandtFædreManEnevoldsaaeOdeludskiftesom Sølv og som Guld,Høisæder støde som Skamler omkuld,Reise paafribaarneNakker sin Bænk;Aldrig fikFædreneOdel somSkiænk.Ei vil de see, at daHerlaugsig nedVæltede feig af sin Fædrene Throne,Søgde paa Skamlen i Trældom sin Fred,Da tabdeHaugoldsitSpirog sin Krone,Vil ikke see, at medDødningedrikHaugoldmedHrollaugiHøienindgik;Mene, at naar de kunHiertet forhærde,Kommer derEgpaa de sløvede Sværde,Klappe paa Sværdet mod KongFredegod,Sige: det giælderTyrannernesBlod.EsbenogKaarElaarDer findes ingen Ladejarl med navnet 'Ellar'; 'Kaar' passer bedst med den islandsk form af navnet 'Kárr', og den form bør foretrækkes for 'Kaare'KaareogOrm,Thrandur EggeThorbergogBotolfogNarv,Thore Skiægge,Brunaolds,HaugaoldsKæmpersaa bolde!Vel kundeHaarfagersHaarlok jer holde,Dog kan IhøilæggeKlerkerne trende,Kirkerne tre kan I vælte og brænde,Dog, I kan Meer i en BondefloksSpidse,Mere, ja kun alt for megettilvisse,Adelsteen! bøiet, fornedret du blev,Dengang dugabed omHlautbollegrebFaldet du er,ihvorhøit du saa peger,Naar du ei længer tørkorsedit Bæger,Klap kun paa Sværdet og slaae kun paa Skiold!Dig overvandt dog denNidingeold.Stille! see hist hvor de Snekker iSkareSom underHyllehatlønligen fare!Hakon! hvad gavner nu Bavnen paa Field?Tit har den blusset i Dagning og Kveld,Ledet som Lygtemænd Flokkene vild,Fattes nu Vind eller Vagt eller Ild?Nu blusser ingen, din Time er kommen,Korset undgik du, men undflye nu Dommen!Seer du denKæmpeder vandrer paa Valen,Alt somhan vandred iHøielofts-Salen,Solen sig speiler i Hielmen saa klar,Borte er Brynjen og Bringen er bar,Helten der gaaer, som han raaber, kun fram!Kiender duHakon, da see, det er ham!Ak! men see, nu er Guldhielmen forsvundet,Mon daaltHevnerenHakonhar fundet?NeiReirettes.men akEivind, duAdelsteen-Skiald!Visselig aned digStolkongensFald,Og hvad du kvad omValkyrie-TalenRingedehuultdig for Øre paa Valen,Hvor kunde ellers paa Hielmen du sætteHyllendeHætte!Mon sig for Skialden detsømmerat læggeSaaover Glandsen et dølgende Dække?Skaldaspilderfor det alleredeBør du johede.Dog,derdig aned din Elskedes Fald,Glemde du helst du var Skiald.Hør hvor han brøler, denBærsærksaafuul:“Kryber nu Nordmanna-Kongen i Skiul?Tog han nu Flugten til Bytte fra Val?Hvor er Guldhielmen med Prunk og med Pral?”Eivindur Skreia, ja kiender du ham!See hvor han styrter iFylkingenfram!Seer du hans BroderAlf Askmandhin lange,See hvor i Blod de til Anklernegange,Hvor som destædes, slet Ingen kan staae,Hvem der ei viger ham vandre de paa.Hører duHakon? ja det er hans Røst,Rædselendei er hamforeti Bryst,Klarlig det mærkes paa klingende Stemme,Hielmen er borte, men Helten er hiemme.Stiilsom du stævner! er Svaret tilJetten,Nordmanna-Kongen er her under Hætten.See tilBærsærken! han faae enUfærd!Hviner eialtoverHakonhans Sværd!Hvad er paa Færde? skalJotuners VældeLøgnen stadfæste vedHakonat fælde?Nei, for Guldhielmen kun Tvivleren skialv,Her liggerEivindog der liggerAlv,Gud vil blandt Hedninger høit det forkynde:ChristusregiereromChristneogsynde,Jetternefalde og Fienderne flye,Solen udbryder af Pilenes Skye.Nu, saa var Timen jo dog ikke kommen,Hakonundgik da somKorset,saaDommen!Stille! see hist, hvor du hører den Susen!Stille! see her! seer du Pilen iMusen?Det skulle Hedninge lære i Dag:Christus, eiHakonhar vundet sin Sag.Seer du det Field med denHellesaa flad!Husker du, her fødteThorafraMostreHaarfagersSønHakon Adelsteens-Fostre,Her blev han viet iHedningebad!Seer du denKiæmpesaa bleeg og saa mat,Færdig at sige al Verden Godnat!Kiender igien du nu ham der i DagUnder Guldhielmen sig løfted saastrag?Kiender duHakonpaaHakonar-Helle?Hører du Fieldet hans Saga fortælle!Seer du deKæmper, saa haardei Hu!Bange og blødesaaere de nu.Hører duHakon! nu Røsten er lav,Alt somnaarDødningerhviske i Grav:“BærertilBlodøxesSønner mit Bud!Siger: af Verden jeg vandrede ud,Ei jeg misunder demNorrigesKrone,Gid det dem med mine Venner forsone!Maatte jeg leve, da drog jeg paaStandBort fra det hedenske Fædreneland,For mellem Christne medBodBødBød giver ingen mening; rettes til Bøn, som faktisk giver mening i sammenhængen; saml. s. 231, lin. 4; det samme gælder Bod, som det man udsoner sine synder med; ms: X, håndeksemplar: Y.Bodat udsoneHvad jeg forbrød imod Gud paa min Throne,Men hvis jeg her mellem Hedninger ender,Da er min Jordefærd i eders Hænder,Som I har Lyst, har I Lov.”Dermed den Herre hensov,Saadanne Ord maatte blive de sidste,Ved deres Lyd maatte Hiertet vel briste,Ak! thi en Bøn turdeHakonei voveOm mellem Christne at sove,Turde ei bede, sit Hierte tilLise,At de tilValhalei vilde ham vise,Ak! som en Hedning saaeHakonsig nu,Vel maatte Øiet da bristei Gru.Seer du den Høi som paa Hedninge-ViisGraves forHakontil Leie ogPriis!Seer du hvordan de tilJorde ham stæde,Liget i Brynje de klæde,ChristnedeHakonmed Skiold og med Sværd,Ruste de ud tilEinheriefærd.Hører du Røsten af Hedningers Skare:Hakon! Farvel! tilValhalladu fare!Hører duEivindshøirøstede KvædeToneomOdinsogAsernesGlæde,Om hvordanHermodogBrageHakonmodtage!# Adelsteens-Drape. Strid-Skøgulhin rigeOgGøndultillige,De Møer saa bolde,Om Hiertet saa koldeDem sendteHærfadersaa aarle til Val,EnYnglingat saare,EnYnglingat kaare,Som giæste ham skulde iValhallasSal.Vaagnet varHilde,Drotten hin milde,KæmpernesBaneBold under FaneFundedeSystrefraHærfadersSal,Sværdene knittred,Spydene sittred,Kæmperneraved og segned paa Val.Kongen paa KlingeKæmperneginge,Fram IHaleier!Fald eller Seier!Raabde den Herre til Svende paa Val,Nordmænd i RækkeFulgde saakiækkeHam somudskiftedeGuldet i Sal.Brynjen afkrængdeKongen og slængdeFra sig i Vangen,Herlig var Klangen,Blot under Hielmen stodØe-DanersGru,Spilled med GlædeOm sitHøisæde,Stod under Hielmen saalystig i Hu.Brynie-RingeKløved hans Klinge,Alt somnaar SnekkerBølgerne flækker,Stumper og Stykker om Ørerne fløi,Sværdenebraged,Skioldene knaged,Hovedet værked af Saar og af Støi.KværnbidrtraadteHardtsom den maatte,Isser og SkioldeEi kunde holde,Øelandet skialv underKæmpernesFod,Neppe iNorgeBlankeSkioldborgeFarvedes før i saa adeligt Blod.Øxer medEggeHilsed deKiække,Dybt maatte glødeVundernerøde,Ild blev da slaget af Staal uden Flint.Blodige BækkeLøfted hver Snekke,Sværdbølgen brusde mod Brynieklint.ValstormevredeMødtes og strede,Rysted med Vinge,Legde med RingeUnder Skioldhimlen og Skyen saa sort,Ned faldt somIileIisslag af Pile,Strømmen hin stride reevKæmpernefort.Mødige, matteKæmpersig satte,Skioldet var stækket,Pandseret knækket,Smaltog forslidt var det dryppende Sværd,Aldrig saalængeSværd havdeGænge,Stævned tilValhalsaa modig en Hær.Iiskold i Barmen,Gøndulmed FrydLænede ArmenLet paa sit Spyd,Mælede haard:Hov! Hov!Godt nu gaaerGuders Plov;Hakon, du,Kæmper NokMed i Flok,Rider nuBratfra ValTil vor Sal.LyttendeHakonpaa ValenHørdeValkyrie-Talen,Saae hvor de Møer saa koldeHyggeligsad under Skiolde,Kneised paa Gangernes RyggeRanke og trygge,Kneised i Skioldenes LyeUnder Guldhielmen i Skye.Hakon. Skøgul! hviskifterSeiren dusaa?Skal for BedrifterSkiændsel vi faaeHvem skulde hædreGuder som lønne ei bedre?Skøgul. Har da vi ikke voldtAt dubeholdtOg Fienderneflydde?Nu,Syster, tilbageVi ridesaaTil Gudernes Gaard,Til Engen saa grønI Vinter og Vaar,Til Hallen saa skiøn,As-Odinat meldeNu kommeri VældeKongHakonfra Val,Hans Ansigt at skueI Heltenes Stue,IValhallasSal.Hærfaderbød,Huultdet lød:HermodogBrage!Gangernu udMildt at modtageKongen saaprud!Helt er i HuDrotten som nuRider fra Val,Giæster vor Sal.Flux for SalenHakonstod,Kommen fra ValenTvættet i Blod,TurdeendmeldeDristig og vreed:Selv midt i sinVældeErOdinosleed.Kom, sagdeBrage,Nyd alle DageUdenFortredValhallasFred!Valskovensvældige Jæger!Drik nu afAsernesBæger!Glæd dig, thi Brødre herindeOtte paa Rad skal du finde!Dog ikkun ilde tilmodeSvaredeHakon den Gode:Sværde og SkioldeVil vi beholde,Tænke paa Fare,Flittig forvareBrynjer og Hielme dernæstStaalet erStalbroderbedst.Nu det for DagenKom at KongHagenEi i sit Liv en ForagterVar af de hellige Magter,Nu da de hellige HæreHilsde ham alle med Ære.Lyksalig den Fader,Der sig efterladerSaa herlig en Søn!Et straalende MindeMens Tiderne rindeSkal vorde hans Løn.Men ak! førend MagenTil fromme KongHagenOprinder iNord,MaaeFenris-Ulvløses,Og Blodet udøsesI Strømme paa Jord.Nu Folket medFæetOgYnglinge-TræetFordærves iNord,MensHakon den GodeEr bænket hosFrodeVedAsernesBord.Ja, høit lyde KlagenOm Land for KongHagen!Vor Trængsel er stor,Og Klippen gientageVor sorgfulde Klage,Den runge iNordDenne Oversættelse af Eivinds Hakonar-Mal er den tredie jeg har prøvet, jeg vil ønske at det her maae hede numerus tertius gaudet, men i al Fald tiltroer jeg;egrettes. mig ikke at kunne give et bedre Billede af den berømte Vise, der ordret oversat, efter min Følelse taber Alt for hvem der ikke har den forud i Øret, og Indholden er i det mindste trolig givet. !ChristnenskalAserneskænke og bænke!Rasede Folk, eller mon vi skal tænkeAt i hans Grav med denvensælleDrot,Vennerne, Frænderne drive kun Spot?Hvem kan sin Taare ogTungeda tæmme!Vee over dem der en Fader beskiæmme!Hvo vil tilHakonar-Maaletda lytte?HarmeligStaven fraHøivi maae flytte.Stille! neibie! lad os standse vor StavTøve etBluunved KongAdelsteensGrav!Kan ikke, Frænde! vi Taarerne hemme,Tungernedog skal vi lære at tæmme.End i sin Død havdeHakonei ModTilmellem Hedningerat giøre Bod,Vel under Korset han vilde sig bøie,Men det ei løfte med funklende Øie;Derfor ei Herren hans Liv vilde skaane,Derforutrøstethan maattehendaane;Hedninge-Sangen saa frygtelig susdeHakonforØreØieØje passer ikke med det forgående vers (“Hedninge-Sangen saa frygtelig susde”); sangen kan ikke suse for øjet men nok for øret: teksten rettes; ms: X, håndeksemplar: Y.Øreog Hiertet den knusde,For at han skulde saa seent og saafageLære al Verden for Gud at forsage.Endover Graven den HedningesangSagde medunderlig, sørgelig Klang:Hvem der sit Liv vil af Hedninger tigge****Og i sin Grav som en Hedning maa ligge.Men da KongHakondog elsked i LønHimlenes Gud og hans Eenbaarne Søn,Ja, vilde offre i Døden tilligeFor dem sin Ære, sit Liv og sit Rige,Saa havde Herrenogdet ihukommet,ÆredeHakoni Gravenforblommet,Hedninge-Sangen den selv maatte væreHimlenes Gud og KongHakontil Ære.Seer du omHøibaade Unge og GamleVenner og Fiender med Graad sig forsamle,Altsom dettonerfra MythernesAlder:Hrimthursergræd over fældedeBalder!Hører DuKiæmperneshulkende Klage:Vel faae vi Konger, men aldrig hans Mage!Hører DuEivindmedAsernesTungeHøit om KongAdelsteensFromhed atsiunge,Siungeom ham som fra MythernesAlderTil os dettonerom fældedeBalder:Græder og hyler med Sorg og med KlageSildig fraHælkommerBaldurtilbage;Slægterne skifte i vexlende Dage,Sildig faaerNorgesinAdelsteensMage!Saamaatte HedningerHakonberømmeI deres Afguder selv sig fordømme,Græde for ham, som begræd at han eiDrev dem til Korset paa blodige Vei,Prise som ypperste Konge iNordHam der foragtedeOdinogThor,Lade selvBragemed Harpe og ViseUdgaae afValhalforHakonat prise,Lade en Christen iValhalsaaboldTrodse modOdinmed Sværd og med Skiold.Hedningeold! Du forkyndte din DødDerdu en Christen tilValhalindbød,Eivind!ogdu, du primsignedeBrage,Der du ham nødte iHakonar MalTil at udvandre afAsernesSalOg med sin Harpe en Christen modtage.Skaldaspildervel maatte dig kaldeHedninge-Skialde;Hedninge-HarpenHedninge Harpenmanglende eller udfaldet bindestreg i sammensætningen; rettes.Hedningeharpendu nødte til KlangMedens duLiigversfor Hedenold sang,Strængene sprang, og dens Bund maatte bristeHakonar-Malmaatte blive den sidsteHedninge-DrapeHedninge Drapemanglende eller udfaldet bindestreg i sammensætningen; rettes.Hedningedrapei livlige Toner,Klangen er dyb som en Døendes Rallen,Huulsom en Klang af de faldende Kroner,AsernesKroner som trille i Hallen;Huulsom en Bragen afSpydeog Skiolde,ValhallasStøtter og Lofter saabolde;Huulsom naarHeimdallursHrimdallursHrimdallurs er ikke en kendt variant af Heimdall; rettesHornmonnetordne,Huulsom et Vee fra den truendeNorne.Eivind! ja HedningersSkjaldskabforspildeMaatte du, om du end ikke det vilde,Men det er herligt, som vi kan forstaae,Liigversetmaatte saatrøsteligspaaeAltom en Dag, da den nordiskeBrageSkulde med Harpen KongHakonmodtage,Ikke om Dagen alene, da SkialdeSkulde iAsamaalChristuspaakalde,Og i vanhellige hedenske TonerLove den Hedningers Haab og Forsoner,Menogom Dagen som Tegn os foriætte,Naar sig de hedenske Myther skal fletteVillige ind i den Helliges Krands,Og finde Lye, finde Lys, finde Liv i hans Glands.Eivind!ogjeg har etHakonar-MalDigtet og siunget i Høielofts-SalAt jeg herved ligesaavel mener mine Optrin af Kiæmpelivet, som mit Liigvers over Christian August sees vel af hvem der ellers forstaaer mig. ,Kronen igien jeg afAserneskiød,Derjeg en Christen tilValhalindbød;Skalda-Spildermed Rette mig kaldeHedninge-Skjalde,Thi jegnedmanermed hellige OrdBragurogPhoibosogMusernesChor,Jeg demopmanerigien fra de DødeFor at lovsynge i christnede TonerHamdernedtordneduedtordnedrettes.dem af deres Throner,GiordeOlymposogValhallenøde.Ja, om en Christen somHakonogBalderElsket iNorrigesHedninge-Alder,Kvad jeg ved Graven engangLiigverssom Hedningesang;Saablevbievmeningsløst ord, som skal rettes.ved Graven dersiungetmed Rette,Ak! thi han vilde forsage,forgiætteChristians-Navnetfor herlig at throne,Alt somen Helt underAsernesKrone:Var hanogHelten saagiævog saa bold,Ham overvandt dog denHedninge-Old.UpsalasGuder med Rette da sigtedSkialdene begge forHakonersFald,Christian! end ikke Spaadommen svigtedSom ved din Grav blev forkyndt af din SkialdTiden skal vise om Synerne briste,Eller om Offeret bliver det sidste.Hvad svigte? hvad briste? flyt Staven i Hast,Ja bøi den! jabrydden! det svigted detbrast!brast!udråbstegn gengivet på hovedet; rettes.Saarunger hernede en Røst for mit Øre,Men Røsten fra Oven jeg ene vil høre.Stille! kun stille! fraAdelsteen-GravenSagtelig, rolig du flytte kun Staven!Ei vil en Taare vistrængeformeneHeedat nedfalde paaringsatteStene,Kald paa din Aand og flyt Staven tilbageTil deforældedeHedninge-Dage!Frit du paaAdelsteensBautasteenriste:Her hviler Offeret som blev det sidste,Nu kommerRaden tilJetterogTroldeTrods omde Marken og Fieldet beholde!Lad dem kun kogle medGandog med Galder!Lad dem kun nægte at græde forBalder!Han dogforklaretskal komme fraHæl,Før end de tænke, og før end de veedJetterogTroldeskal synke derned,Korset skal straalende kneise paa Field;Korset skal svømme saabratover Hav,Plante sig selv paa KongAdelsteensGrav.Hedninger selv skal i BlindhedindkaldeKorset for hvilket de blegne og falde.Seer du det Field med de takkede Kløfter!Aase i Ring sig til Høisæder løfter,Der sidderGraafeldogRagnfredogErlingGudrodogSigurd, og seer du denKærling,Som sidder midt i denKonninge-Ring,Holder med Drot-Flokken Tale ogThing!Konninge-Moderhun kaldesforsand,Kløgtig paa Galder, paa Seid og paaGand,BlodøxesGunhilddusagtensmaa kiende,Kongerne ereogSønner af hende:Sønner afGunhildi Sind og i Skind,Skytter med Strænge af Moderens Spind.Nu,Nummedøler!!aflæggerfejl; udråbstegnet er blevet til et i med et mellemrum foran; rettes i stil med den omgivne brug af udråbstegn.HaleierogTrønder!HørderogStrigler! jaHerserog Bønder!Fredegodsatte I Stolen for Dør,Nu har I Herrer som I havde før,Fredegodselv i sin Død overgavBlodøxesSønner sin Stoel og sinStav,Han overgav dem i Angest og Pine,Derhan blevkrystetaf Synderne sine,Ei tænkde han Eder Trods at betale,Det tænkde Herren i Høielofts-Sale.Hvor er nuSværdet I klappede paa?Hvor er nuTungensom pukkedesaa?Hvor er nu Ordene stærke og stolte?Nu har I Lænker og nu har IBolteHvorer nu Hammer, og hvor er nu File?Hvorer det Kogger med gloende Pile?SvorSvarSvar giver ikke mening; der er tale om spørgsmål, og der bør rettes til Svor, som PS har gjort det; ikke tale om spørgsmål, der skal besvares, men om den ed, nordmændene svorSvorikke hist I forHakonpaaFroste:Frie vil vi være, hvad end det skal koste,Modet i Bringe, og Sværdet i BelteHar vi somBrunaolds,HaugaoldsHelte,Nakkerne høit vi somFædrenebære,BlotmændogFrimændsom de vil vi være;Vil du os trodse og Lovene bryde,Da er det Dig som skalLegenfortrydeVi dig uddrive med Bisp og med Præst,Tage til Konge hvem os tykkes bedst.Det var til ham som jer Odelen gavGav jer den mistede Odel tilbage,Det var til ham, hvem I roesde i GravAlt somen Drot der ei havde sin Mage,Det var til ham I om Lænker ogBolteOg om Uddrivelse talde saa stolte.Ei vilde han eder plyndre og plage,Ikke enHvidellerHudjer fratage,Gierne han gav hvad I havde behov:Odel ogFroste-Things,Gule-ThingsLov,Kun hvad han selv ikke havde iEie,Bød han jer søge paa banede Veie,Naade hernede og Salighed histBad han jer søge hos FrelserenChrist.Derfor I skrege paa Trældom ogVold,Derfor Iklapped paa Sværd og paa Skiold,Derfor I vilde jerHakonudiage,Da var det Smaating at finde hans Mage,Saadanne Konger I meendeforsandGroed hos eder som Kogler paa Gran.Nu er han borte, men hvor er hans Mage!Nu er det Tid I til Rigdommen tage:Hist sidderGunhildmed Sønner i Ring,De holde Stævne og de holdeThing,Saa det til Høie og Lave maae svide,Hvor kan dogHaugaoldsKiæmperdet lide?AdelsteensLove: hvor ere nu de?Kan I for Rænker ogRævedem see!Lovene ligge med Sølv og med GuldHvor de af Kongernejordes: i Muld,Retten den sidder i Spydstagennu,Nu var det Tiden at hvæsse sin Hu,Hvæsse paa Klippen sin Hu og sit SværdHavde man Loven og Friheden kiærFor Rummets Skyld udelades Episoden om Sigurd paa Hlade, der skyggede over Trøndelagen til han brændte inde paa Ogle. .Seer du det Land med de kneisende Fielde,Billed paa Troskab og Vugge forVælde!See, hvor det hærges, nuVældenerVoldKlippen maa drøne og Dalen maa sukke,Nakkerne maae sig for Nidinger bukke,Vee dig, ja vee Dig duHedninge-Old!Haardt underHaarfagermaatte du bøde,Dog for din Vaande digtimedesBod,Herren dig sendte enHakonsaa god,Ak, men du piinde din Læge til Døde.Da komogHaraldtilbagepaa Stand,Kom med et Følge, langt værre end han,Glade de boe i den feiede Stue,Vil du dog ei for dit Endeligt grue?VigenogVestfold!jerRoe var en Skygge,Her liggerGudrod, og der liggerTrygge,Fordum forGunhildfaldtSigurdogBiørn,For hende falde nuogderes Børn.Ragnhild! saa skulde af Drømmen vel bristeHvad som var baade det Bedste og Sidste!Ak! skal de Kviste nu visne i KnopSom skulde dannet den deilige Top!Nei, o dog nei, lad kunTroldeforlysteSig med det Haab at deødteden Green,Saga doghuldkan medSandsagnettrøste!Vist kommer Toppen, om og den er seenDet er dog vel heel mærkværdigt, hvorledes baade Olav Tryggesens og Hellig Olavs Fædre forfulgdes af de Onde, ret som om disse ahnede Fremtiden. Baade Olav Tryggesens Fader og Farfader faldt for Gunhilds Svig tilligemed Hellig Olavs Farfader og Oldefader, og Harald Grænske, Hellig Olavs Fader, indebrændtes af sin Lege-Syster den svenske Dronning Sigrid Storraade. .O Nordmænd! okalderi Mindet tilbageKongAdelsteensDage!Ovorderdog kloge paa Tidernes GaadeOgfølerGuds Naade!Oskuerdog Herrens den hellige FingerSom vinker og tvinger!Ofristerdog ikke med Stolthed og LatterHans Miskundhed atter!Opralerdog ikke afFædrenesModSom Frelsen modstod!Neibluesderved!Ogknælermed Anger for Frelseren ned!Ogloverogpriserden Herre saa godSom tvinger til Bod,Som sendte deunderligvexlendeKaarOg kiedtes ei ved giennem hundrede AarMed Kiærtegn at lokke, og tugte med SvøbeDen trodsige BiørnJa vilde med Blodet af Helgene kiøbeTil Konger og Præster gienstridige Børn!DerHaraldknækked Fieldets høie Takker,DerAaget knugede destive Nakker,DerEriksØxe mærkede saa haardt,At mangehaarde Halsekom til Kort,Da maatteNorgeshaarde Klippe-HierteVel give tabt, og føle under Smerte,At sligt et Klippe-Hierte stoltSom Jernet haardt, som Isen koldt,Var i det mindste kun til Folkets Harm,En Ædelsteen i Kongebarm.Det maatte higeunderligtilbage,Mod hine dunkle, hardtad glemte Dage,Da som et Glimt afØstensNaade-SoelOmskinnedOmskinnedrettes.venligNorgesKongestoel,Da Blomster-Spiret over brede VoveUdstrakde sig fraSællandsBøge-SkoveIFrodesFaderhaand tilDovre-Field,Da underFredegodesHierte-VingeSaa trygge laae de røde, gyldne RingePaaFrodes Klippeog vedKongehell,Som under Bøg paaSællandsOreveed,Og over brune Lyng paaJelling HeedDet er Petrus Olai som melder, at to af Frodes Guldringe laae i Norge, paa Frodes Klippe (Frædebierg?) og i Vigen, samt at een laae i Sælland ved Vordingborg. Det være nu hermed som det vil, saa er det vist, at det sydlige og sydvestlige Norge fra ældgamle Tider af, ofte hyldede Leires Konger, og at det var Tilfældet med Frode Fredegod kan saameget mindre omtvivles, som Saxo udførlig beretter det. .Det maatte føles at defavreDage,Da Ordet mægtede at binde Sværd,Da Folket Kongen havde faderkiær,Kom aldrig meer blandt Klipperne tilbage,Hvis ei en Konge steeg paaHaraldsSæde,Som vragede den vildeKæmpe-GlædeOg eied dog det høieKæmpemod,Som kunde lyne og som kunde græde,EnBøge-KroneBøge Kronemanglende eller udfaldet bindestreg i sammensætningen; rettes.over Grane-Rod.Det maatte føles at paaKæmpe-StammerDer sig kun bøied forHlorridasHammer,Som stræbde kun i Blod medKæmpetroeTilSuleriValhallaat opgroe,Kun ved et Under kom en saadan Green,Og see! den kom iNorgesAdelsteen,Ogenddens Komme stander som en Gaade,Opløselig kun i Guds Naade.I Barndom nu vor gamle Fader gaaer,Saa raabdeHaraldsSønneflok med VredeDerSønnen fødtes ham iGubbeaarSom skulde Klipperne med Korset frede,Ja, først paaHaraldsbarnegamleDageSig Hjerte-DybetsLædikeoplod,Hvor lunkent men ublandet var tilbageEn DraabeendafRagnildsChristen-Blod,Det ikkun halvt iHakonsHjerte-AareSig blandede medNorgesHelteblod,Med Blodet af den gamleHaarde-KaareDer giennemThorai hans Aand opstod.JaHakon,vistdu følde det med Smerte:Du havde kun et christent Kvinde-Hjerte,DinHeltekraft,naar det til Striden kom,SomHedenskabforlod din Christendom,Du fik ei Rang iblandt de sieldne HelteSom avles kun af kraftig Christen-BlodHvis Kraft og Mod i Kiærligheden smelteHvis Kiærlighed har Heltekraft og Mod.Vel under Korset bøied sig din AandSom tidlig var medChristiKorsbetegnet,Men naar du løfted det iKiæmpehaandDu under det i Kvinde-Blødhed segned.MenNorge!Norge! det var dig som bødDin Frelser Trods i hedensk Hovmods Vælde,Som bød Hans Vidner Kors og Martyrdød,Naar venlige de giæsted dine Fielde.Hvi vil du dogditdetstrofen henvender sig til Norge, og derfor må spørgsmålet dreje som, hvorfor Norge vil forhærde sit eget hjerte; bør rettes til dit på linje med PS4s læsemådeditHierte saa forhærdeAt detopladesmaae med Helte-Sværde?O! føel det dog at det er sørgeligtNaarChristni-Sagenblir et Heltedigt,Naar Kraften du til Livet skulde spare,Maae i Omvendelsen sig aabenbare!Hvorforopladerdu dog ei dit ØreTil Julesang med Hyrderne at høre?Hvi vil duhelleren LangfredagkaareMedKuldogFristelseiPine-Sal,Hvor du for Sangenhører Hanegal,Og hilser Frelseren medBlusselsTaare!O!Norge,Norge! see med Gru tilbagePaa dine stolte, priste Heltedage!Begræd din Synd medHakon Adelsteen,Hvis du har kiær denhvide OlavsgreenHvis ei den vorde skal saa mørkerød,Som den du selv paaStiklestadafbrød!O kom ihu dinHakon Adelsteen!En eenlig Fugl han kom fraVesterledenOg sang for dig med Røsten klar og reenOm Gud og Frelseren ogEvighedenEoighedenmeningsløst ord; rettes..Han kom medLov og EvangeliumMen daarliggavstdu ikkun Loven Rum,Hvad dig fordømde lod du ikkun giælde,Og trodsed Naaden i din drømteVælde.Saavar det fordum ogsaavar det nu,Thimærkdet,Norge! kom det vel ihu!Den christne Snekkefugl nu tvende GangeDin Klippe giæstede med Julesange,Og tvende Gange du paaFroste-ThingeHar Fuglen truet med dinJette-Klinge.O læs med Hiertet i din Sagabog,Og lær tilbunds dogSagas Hiertesprog!Da skal i Sagnet om de sidste DageMed Sorg i Hu du læseHakons Sage.Spørg dineTrønderkun ogNummedøler,Om ei de mene at en Ordets TolkEr sidenHakonspurgt af deres FolkOm han har glemt at Staalet Blodet kjøler!Ja spørg dem om de ei kan mindes Helte,Der hvæssed Knivene paaBrudebord,For spøgende atspænde blodigt Belte,Og krone Gildet med et Brodermord!JaLuther-Aldrendu har lagt tilbage,Det er Forklaringen afHakonsDage.Seer du ei hist vedHakons HellenærDen matteKæmpemed det siunkne Sværd!Derfødtes han, der sukker han i Vaande,Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?ONorge! læs dog med Forstand dinSage!Og lad dig lære af de gamle Dage!Ak! af Naturen er dit Hierte stolt,SomDovre-Fieldethaardt og koldt,DetvidneMytherne fra Hedenold,Thi viid: kunGnyetafHlorridasHammerErGude-Røstenfra dit Hjerte-Kammer!DetvidneRunerne paaSagasSkiold,De raabe høit at efterHall-Dan GamleDet Gaadeglimt i Oldtids Dunkelhed,Slet ingen dine Dale kunde samle,FørHarald Ynglingsom enKaabbersmedPaaDovresAmbolt medHlorridasHammer,Sig danned Kiedlen til etGymers-GildeGymers Gildemanglende eller udfaldet bindestreg i sammensætningen; igen: kan måske anes i det ene eks., men ikke nok til at der ikke skal rettes.Og blanded af dit Hierteblod med SnildeEnSone-Miødtil dineGude-Stammer.Detvidnerhøiest, som jeg maae gientageDin Færd og Brøde i KongHakonsDage.At Kronens Ædelsteen ei groer i Fieldets AareMen avlesunderligiFreiasVemods-Taare,Det store Sagn dit Field i Gienlydendbevarer,OgSagadet i Herrens Lys forklarer,Men i dit Hiertes som dinBragesHaldDetblingerkoldt og tomt somYnglingtal,Og før det Sagn i Kiærlighed du troerIDovresLand ei Ædelstenen groer,Udhulde du tilGinnunggabdit Field,Du fandt dog aldrig Livets Kildevæld,Og svang du dig til Sol paa Ørne-VingeDu kunde mindste Gnist den aldrig dog aftvinge.Nei,Under-Hornetmed de store KræfterSom giennem Tiderne du længdes efter,DetGiallarhornhvis Tone underfuld,Bevæger Fugl og Træ og Blomst og Steen og GuldSom løse skal NaturensbundneTunge,Saalydtogden kan SandhedsPriisudsiunge;Som sprænge skal medOrdetsTone-HammerDenKaabberportforGeruthsGaade-Kammer,IndtoneLiv medOrdets,Livsens RøstI Gaademøens, iYdunnasBryst,DenVoleder neddaler som den sidsteFraYgdrasilsde gamle,skiøreKviste,At spørges ud afHeimdalog afBrageOmVerdens Ophavog denssidste DageSee Odins Ravne-Galder i Sæmunds Edda! ,Ja spørges ud omMidgards-OrmensByrd,Om Himlens Fugle og om Markens DyrOmApis-OxenogOrionsBelte,Om Elementerne, hvordan de smelte.Det Horn skal klingevistpaaHiminbiergNaar Himlens Kræfter til Opløsning giære,NaarBifraustgnistrer underMuspelsHære,Men skabes ei af nogen kløgtigDværg,Saalidt somHeimdalmed sin Gylden-TandUdsprang med Liv af Klippens dunkle Aarer,Hvis Malm kun er det sande Guld for Daarer,Saalidt somHeimdalvar enKlippe-GranSkiøndt han beskuede fra Klippe-TindeHvad der sig rørde under alle Vinde.Nei,Systreni, Havfruerfavre, mildeDe fødte ham i den forborgne Kilde,Og Kraft og Vid han drak af Gaade-Vandet,MedSone-BlodiGaade-KalkenblandetHyndlu-Liod i Sæmunds Edda. .OgUnder-BarnetGiallar-HornetfinderAltved sin Vugge under blaaKiærminder.Ved Grublen ei,menmanrettes.kun ved Barne-TroeI Engens Skiød Manhører Græsset groe,Men hvem det hører, hørervisttillige,Hvad Træer, Fugle og hvad Steenvil sigeDæmes. XXV i Snorros Edda. .O hør det, Bjørn iGothlandsmørkeSkoveSkøverettes.!O hør det Ørn paaNorgeshøieHald!Hør det, Delphin! som under dunkle VoveOmleirerBretlandsstore Musling-Skal!Jahørerdet, hvor TonernealtbæveVidunderlig fraUnder-BarnetsLæbe,TiltaleSystrenei eders Fængsel,UdtoneHjerte-Dybets dunkle Længsel,UdtoneNatter-Galens Vemods-KlukOg Blomstens Aandedræt og Bølgens Suk!Ohørerdet oglærerdog at lytteTilUnder-Barneti sinBøge-Hytte!Bøge Hytte!manglende eller udfaldet bindestreg i sammensætningen; igen: kan måske anes i det ene eks., men ikke nok til at der ikke skal rettes.O, naar igjen Forvandlings-Timen slaaer,HengiøglerDagen ei iDødning-Dandse,Ogsmykkerei somTroldensOffer-FaarJer Tinding med de Blændværks Blomster-KrandseMenklager,græderfor debange Kaar!Da aander Gud iUnder-BarnetsHjerte,Saa han forstaaer at lindre eders Smerte,Da Hornet, fyldt med Kiærlighedens AandeUdtonerLægedom for eders Vaande,Da trykkerUnder-Barnetseent i KveldTil varme Hjerte Haar og Fjer og Skiæl,Da kanogI Uhyrer overvinde,Og Nøglen som er skjult i Verdens ÆgDen skal Delphin, paa Havsens Bund du finde,Og Korset knuse skal dentrinde VægDertroldfasti sin Afgrunds dybe HuleVil med delsTegnog Verdens Nøgel skjule,Ja skjule Tegnet, for hvis sidste SkueI al sin Trods dog Verdens Aand maae grue,Det Tegn som hvælver under Himmel-BueDen hele Verden til en Kirke-Stue,Der staaer opfyldt af FuglesPsalme-Tone,Der staaer forgyldt,forklaretunder SoelDen Himmel-BuensprudeLyse-Krone,Med Bauta-Stene til sin Prækestoel,Med begge Polerne til sine Gavle,MedPalæstinatil sitHøie-Chor,MedZions-Bjergettil sit Alterbord,Med Bibel-Bladet til sin Alter-TavleHvorThaborsSynafmalt med Lysets FingerFor Oven skinner med en StraaleglandsSom overskygges af Cherubers Vinger,Og farves, dæmpes efterStøvetsSands.Ja, kiære, danske Broder-AandMedÆols-Harpeni det fromme Hjerte!Vil andre Skjalde end forsmaae den HaandJeg rækker dem i Skin afDanmarksKierte,Du vil det ei, om end dinMuseblyeSit Blikfordølgerunder Gaade-SløretFor Verdens Øine, og bortvender Øret,FraSaga-Valenshøie Vaabengnye.Gaktrøstigkun med Gud i Trylle-Skoven!Sænk med HansLeidedig kun dybt i Voven!Gakunder Slør af Himlens Fugle-Vinger!Udsiungkun from hvad sødt i Hiertet klinger!Udsend i Verden kun som EventyrDe dybe Kvad om Blomst og Fugl og Dyr!Men vogt dig vel for Verdens Tryllelyst!Og klyng dig fast tilSandhedsrene Bryst!TilHanssom blev i Fattigdom vor Lige,For os med HimlensDresselat berige!Til Guds Eenbaarne, til den Helt saa stærkDer Ene Faderens Forløsnings-VærkVed Kiærlighedens Gaadekraft fuldkommerSom Verdens Frelser og som Verdens Dommer!Klyng Dig til Ham i from og barnlig Troe!Da skal Hans Aand i Hierte-Templet boe,OgluendepaaÆols-Harpenaande,Saa denudtonerKreaturetsVaande,Saa denudtonerFangenskabets GaadeOg Haabet om Forløsning ved Guds Naade,Som er forjættet ial Sandheds Bog,Om Frihed fra Forfængeligheds Aag,Naar Herren løserStøvetsmørke Belte,NaarNoarrettes.Himle vige, Elementer smelte,Naar Verden,igienfødtfor AandensSandsForklaretdelerChristi LegemsGlands.Du lyver ei, naarSandheddu adlyderOm ogdu klæder den i mystisk Billed-Flor,Jeg lyver ei, naar jeg din SangudtyderMedSaga-Stavenefter Sandheds Ord;I samme Aand vi Herrens Komme haabe,Forenede vi vili Ørken raabe,Og jublende det Underbarn bebudeHvis Glands vi skimte giennemStøvetsRude,HvisRørelsealtunder Moder-HierteI dit forkynder sig saaunderlig,Hvis Lignelse afbilder sig for migPaaSagasSkiold iSkinaf OrdetsKierte.Ja,vistvor Moder føde skal den Helt,Der paaGuldmanken, som dinViduveltGuldmanke (Gullintop) er Navnet paa Heimdals Hest, Løvemanke paa Viduvelts. .I Pagt med hver hensovet HerrensKæmpeSkal Mørkets Overmod i Verden dæmpe.VisterChristelladet af alle Navne,Vor gamle Moder skulde nødigst savne,Vister det, at i dunkle Oldtids DageHun kaarede enBrunotil sin MageMan komme ihu at efter Saxo kaldte Odin sig Bruno, der han skuffede Danmarks Harald Hildetand, og han er mig Benno. ,AtGjallar-HornetsunderligeTonerGienlød i Field ogHovog Skovens Kroner,At Høvdinger medunderfulde KaarChristellagiæstede paaLeiregaard,Og beilede med brændendeAttraaTil hendesvennehuldeDøttre smaa,Og foer saa med dem ind i dunkle Skove,Til høienHaldog til den dybe Vove,Hvor Manvemodeligdem hørdesiungeI Nattens Tavshed med denDanske Tunge.Og til ostonermed en sælsom KlangUfattetendChristellasKlagesangHvo hørde Saxo uden at høre den? .Alvilde! du paa mørk ogvildsom StieMed Gammen reed til Biørne-Kæmpens Hie,Alt som paaSagasSkiold vi seeSvanhvideTilGothlandsTrylleskovmed Lyst henride,Ja, see vi ei din Frelse sig afbilde,HvorSignes Brodervinder sinAlvildeOm Hadings Dotter Svanhvides Færd til Trylle-Skoven læses i Saxos anden Bog, ligesom om Leiregaards Alf og Gothlands Alvilde i den syvende. !Hvem saae eiGothe-BiørnensGothe-Biørneusmeningsløst ord; rettes.røde SporNaar han paa Rov som rasende udfoer,Og kiøledBryndeni den røde VoveAf Dyreblod i VerdensTrylle-Skove!Ja, hører hist duEmmasGaadesangFraØentonemed en sælsom KlangOmGrændelsVæsen og omHrodgarsSorg,OmBjovulfsKamp iDanner-KongensBorg!Foragt kun ei det Eventyr! hør efter!SkuGothe-Bjørnens underfulde Kræfter!Forstaae atEmmaom den Time spaaer,Da Bjørne-Kæmpen skal bestaae sin Dyst,NaarUnderbarnettrykker ømt hans HaarMed Raab om Bistand til sit varme Bryst!JaEmma, du som maae i Dybet sukke,Hvis Sang ei dæmpe kan Delphinens Harm,Du saae dinGaade-Broderi hans Vugge,Og præged dybt hans Billed i din Barm,IBjovulfdu hansLignelseafmaler,IBjovulfs Drapedu dit Haab udtaler.Hvad Broderen med Svogrene i PagtUdrette skal paa Jord vedOrdetsMagt,Som dunkel Anelse dit Hjerte vildeIBjovulfsBilled legemlig afbilde:MedGrændelbrydes han i MidnatsstundOg Bjørne-Styrken staaer sin fulde Prøve,Men som Delphin han maae paa Havsens BundDog Sværdet søge som ei Seid kandøveDetJettesværd afuberegnetÆlde,Som ene kan Afgrundens Vogter fælde,HvisHjalte-Runerskal hans Kamp forklare,OgJette-Verdnens Løndom aabenbare.Og endelig, paa sine gamle Dage,Han kæmpe maae med BjergetsEdder-DrageSom vogter Guld i Fjeldets GaadehaldOg skjuler Verdens retteArvetal,Piromernei Verdens Pyramide,SaaIngen skal dens Slægt-Registervide.Det er den Kamp medMidgards OrmiNordSom er beskikketNorgesAuka-Thor,Ja Ørnen som uagtet brændte VingerForvoven stedse sig mod Solen svinger,For der at finde LynetsTorden-Hammer,Som sprænge kan Naturens Gaade-Kammer.Ja du SkiønAnna! hvem mon du vel lignePaaSagasSkjold? mon ikkeLiden Signe,Den Ørne-Brud som høit paa Luftens BølgeTrods Luerne sinHaborturde følge,OSignelil! o sidder du deroppePaaDovresTind i høie Grane-Toppe,Saa lyt dog stille giennem Verdens BulderTil Nattergalen paa din Broders Skulder!Ja til de søde Toner paa hansTunge,Som jeg kan høre, men kun hanudsiunge:“O boer du hist oppe, du Ørnebrud,Saa hør hvad dignynneruynnerrettes.en broderlig Stemme!For dig drog ungReinaldi Verden ud,For dig græder Moder der hiemme.”“See!Underbarneter voxet opNustaaer hanen Ridder ogGlavindetsvingerVed Ørnens Bolig, paa Bjergets Top,Omsuset af Fuglenes Vinger.”“Sin Handske han kaster i Verden ud,Vil knuse de Trolddoms-Lænker saa tunge.O boer du hist oppe, du Ørnebrud!Saa hør hvad din Brodermonsiunge!”“Ak Ingen migsvarer,min Røst er for svag,Den kan dig ei naae i dinskyekrandsteBolig,Saatonda, mit Guldhorn! dit TordenbragEr med høie Naturer fortrolig.”Underbarnet Tryllespil S. 114. ODovre! svar “med høi Natur fortrolig,”Saa Røsten naaer til Ørne-Brudens BoligJagiennemtonerhendeshvalvteBryst!Saa hun udbryde maae med sælsom Lyst:“Hvad er det? – o Fryd!Har Bierget Lyd?Hvilke dybe TonerGienlyde her over Skovenes Kroner!Hvor kommer du fra, du mægtige Røst,Som hæver, som trykker det sorgfulde Bryst?Hvad seer jeg! paaBierget!En Ridder der staaerMed Naadens det hellige Mærke paaVærget,Med Guldhielmen overdetdeder er ikke tale om enkeltstående hår, som er slået ud, men om hårpraget som helhed; de bør rettes til det.deudslagne Haar!See! paa hans Hielm sidde Fugle smaa!Paa Heltens Skuldre de venligtsiungeOg sælsomme Toner i Bierget runge,Og Skoven selvsiungerhvorhen han mon gaae!Hvo er du, somtrindtaf Naturen fremkalderDe grunddybe Toner ved Skovhorne-Klang?O, duUnderbarneterDig os Himlen sendte,Længe jeg dig vented her,Ørnen længst dig kiendte;Men hvad du mig spørger om,Kan jeg dig ei sige,Giennemsøg kundiærvog fromHver Naturens Helligdom,Hvert dens Tryllerige!Velsignet, o sælsomme Broder du være!Velsignet dinIdræt, velsignet dinGang!Forgiæves ei helligeVærgedu bære!Dig haabfuld Naturenomtonermed Sang.Men Himlen dig styrke thi Kampen er stor!”Underbarnet S. 115-20. Ja, hør det Ørn! hvor du i Luftmonsvæve!SeeFjeder-BuskenFjeder Buskenden manglende bindstreg indsættessig paa Hielmen hæve,Den Gave som i Vuggenaltden SpædeSelv meer end Engens Blomster kunde glæde!O lær det dog, at fromme Hierter svingeSig høiere end Ørnen paa sin Vinge,At mens han brydes med den stærke Skye,De stille frydes i Guds Tempellye!Beskue denBanedu har lagt tilbageIGubbeaar, iSecullangeDage!Naarsvang duhøieredigoverSkye,Endderdu sad i Fieldets MorgengryeMed stille Vinger paaDelphinensKnæe,I Slutningen af hans Forvandlings-StundOg lyttede til Kvad afEmmasMund,Og stirred paaChristellasRosentræe!Naarvar det? stir paaSagasSkiold!Paa Jule-Ugen i dinVinter-Old!Paa Ørne-Helten i sinHøitidsdragt,Som i enUgetrodsed Troldoms Magt,PaaOlav Trygvesenden Helt saa boldDer kunde sig paaSmalsarhornopsvinge,Som Ørnen let sig løfter paasinfinrettes.Vinge,Og plante der paa Fieldetind sit Skiold!Hvad var hans Skiold? mon ikkeKorsetsMærke!Hvad var det som oplivede den Stærke?Mon ei det varChristellasOrgel-TonerSomgiennemklungeDanmarksBøge-Kroner,SomgiennemklangiDannemarkhans Bryst,Saa ei sig meer i Luft han vilde svinge,Men synke lod den stolte Ørne-Vinge,Og lytted knælende tilNaadensRøst!Og see ham hist paaNorgesKonge-Sæde!Hvad hedder hun som er hansHiertensGlæde?Hvem er hun vel, den kjække Ørne-BrudDer over Havets Bølger svang sig prudFor ei en Hedning-Drot i Favn at tage?Hvem er denThyra,Ørne-Heltens Mage?Har Navnet kun hun laant afDannebod?Udsprang hun ei af gamleThyrasBlod?Mon ikke hunChristellasAnnaligne?Var ei gienfødt i hende lidenSigne?Tog hun en Beilernogentidi FavnDerOlavsprang fraOrmen LangesStavn?O,tonerdet ei over Tidens Bølge:SomHaborvilde hun sinOlavfølge!Veligienfødtden lille christneSigneSig selv i Hedenskab ei turde ligne,Men med et Æble kun til daglig FødeHun sulted og hun sørged sig til DødeSee Olav Trygvesens Saga. Edit. Skalholt. .ONorge! lad det for dit Øre kime,AtOlavsUge var din Heltetime!At ingenHeltedagfor dig oprinderHvis ei det Timeglas igien du finder!