title: >-
Rimelige Strøe-Tanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyrikus
Jens Baggesens Grav
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2016-09-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Rimelige Strøe-Tanker
ved
Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyrikus
Jens Baggesens
Grav.
*At Alvor ei I lide,Det veed jeg nu bestemt;Thi er det paa de TideMan bøier sig til Skiemt.Om I vil Tiden vide,Da er det paa de Tide****Man leer sig reent ihiel.*Hør nu, godt Folk! nu skal I høreEnTidende, som Steen maae røre;Nuligger dødigien.Jens Baggesen.Men, hvad er det? gid I faae SkamSom leer ad mig og ham,Nu, da I skulde, saamed TugtAt sige, græde smukt!Ja, Skam faae I! den skal I faae,Saasandt som der er Forskiel paaAt*ligge død,og død at være.Ja,Posito, lad nu saa være,Han uden Veir og Vandringsstav,Laae nu med Æren i sin Grav,Saa kan I troe:Jens BaggesenVar ingen Nar,Han døde for at gaae igien,Den Sag er klar.Og mener I, som han lod smageSin søde Kniv i gamle Dage,Det bliver Spøg at nappes medDenSpøge-Doctor, naari StædMed DødensDyrendalved LændHan gaaer igien?At stikke ham, I veed dog vel,Imens han leved, var omsonst,Har I nu lært den sorte KonstAt slaaetilgavnsen Død ihiel?Nu vel, det blæser han kun afSom i sit Liv,saai sin Grav,Thi maae en Død i Græsset bide,Er Vindingen paaKnegtensSide.Det sa'e han selv, mens han var friskI Kallundborgs Krønike; men da der kun er eet Pagina i mit Exemplar, som dog er et Hoved-Aftryk, kan jeg ikke tjene med nærmere Underretning. Imidlertid mener jeg der er et Huusraad, Mangen Een kunde være tjent med at følge, og Raadet er naturligviis: læs Rub og Stub. Var han nu ikke død, den Sjæl, vilde jeg især have hans Modstandere denne Læsning høilig anbefalet som Surrogat for en Reise til Anticyen. ,Og smidskede saa fiinpolisk,Som omaltda hans Tanke varAt holde godt Folk lidt for NarMedDødningdandsog Spøgerie,Som han daogblev Mester i.Men, han erPokkerikke død;Det kalder jeg en Nar, som troerDen Skielmsmester paa hans Ord,At han er lagt i sorten Jord.Om saa han svor ved alleMuser,Som han og hele Verden huser,Ja ved de Ni og ved de Atten,VedBaggehundog Muse-Katten,At troe ham jeg dog nok lod være,En Død sig sagtens kanforsvære;Thi naar Man først erdød ihiel,Er Fingrene en Bagatel:I Grav Man ei saa nøie seerPaa et Par mindre eller meer.Jeg seer jo nok han ligger der,Hvad Tydsken kaldermusedød,Og lader som han tog saa nærSig Verden med dens Puf og Stød,At han derover tog sin Død;Men troe hamPokker, ikke jeg,Det var hans Lyst, den Hurlumhei,Og jeg mod een tør vedde tusend,Han lurer som en Kat paaMusen.Han er enSællandsfarafVælten,Med hvem jeg iStyrvoltSaa halv om halv gad holdtTilHælvten.Nu ligger han og lurer paaKlør-Fire,Og sæt kun bare i!Saa faaer Ismurt jer LireMed Hjerter-To og Hjerter-Ni,(Naa, naa, godt Folk! hvortil den Maaben!)MedSællandsog medMusersVaaben;Og tænk da ei fra Jense-MandI slipper med ensimpel Jan!Nei, naarBesyven brænder inde,ManStik*paaStikkan sagtens vinde,OgFrikort,veed I, giælder ikke,Undtagen naar Man selv kan stikke;Men hvad har I at stikke med,Som skulde giøre Nogen ræd?EnPavst!enDuus!Jo, det erTøii Mellem-HaandenAt stikke med iVaanden!Dem knækker som en LuusKarneflenflux.Det andet Jux:EnFiirhakog enTrist,Det skal nok holde ham tilsidst!NaarStikkerneer ude,Skal Stumperne nok staae!Ja som iBraaden-Rude,Til de maae slænges paa.Naar han tilsidst jer drillerDen Pigernes Smaa-Jens,Og lader ganskelens,Og spiller,Først efter meget Hovedbrud,SitFrikortud;Saa er I, ja jeg glemde Ordet,Saa kan I spille under Bordet.Men er der da slet ingen MaadeTil paa denVaandeBod at raade?Kan Man ei spillesaasit Kort,At Man dog slap medsimpel Jan,Og fik sig praktiseret bortFra samme, slemme Jensemand?Ja, veed I hvad, godt Folk!At ved “godt Folk” jeg dem forstaaer Som fik i Fior hvad de fortiente, Og har tilgode for i Aar Endnu en Smule Renters Rente: Det seer Man nok. Og husker Man at Fiorets Ex Kan ogsaa sige: sex? Saa leer Man nok. Løb Mester Erik stundum feil, Og løb forbi sit eget Speil: Det saae Man nok, Og er der Mangen end som klø´r, Og fik ei hvad til Dagen hør, Saa faaer han nok. Man ved godt Folk skal hver forstaae Som fik, som faaer, og som skal faaesaaetekstkritik er afhandlet i ACCESS, Ja, I forstaaer mig nok. Naar I nu bare nogenlundeHoldt Stik for Stød, og rene Munde,Saa stak kanskee vi nok den Dolk.Jeg har just havt en gammel Amme,Hun var enSællandsmorden samme,Og ligesom med al sin KonstEnSællandsfarblir aldrig Jyde,Saalunde er detogomsonstEnSællandsfarpaa Jydsk at skyde;Nu vel, medLod og Krudjust ikke,Men hvad Man kalder skyde, stikkeI enStyrvolt.Paa Jydsk Man stikker nok saa stolt,Hvad dog gaaer lidt vel vidt,Selv Hierter-To medSkit,ThiSkitogMygMan ved er Konst-UdtrykIKortenspil,ForUdenvælts, om Man saa vil,Men ogsaa for de bitte smaaeI Vælten, som kan aldrig staae,Mengaaer i Løbet,Ja gaaer for Intet med i Kiøbet,Da Man har aldrig ret udfundetHvor mangen Snees der gaaer paa Pundet,Og til detSkitjo hørerogSpa'r-Firelil, der giælder dog,Saavidt som jeg har kunnet samle,Paa Jydsk for Perlen af de Gamle.Men naar med den paa Jydsk Man nikker,Og tænker:Astak vist,Saa smilerSællandsfarenkun og stikkerDenFiirhakmed enTrist,Og siger derhos ganske tørt:Det kalder jeg et Stik,Nu fik jegto Besyver førtSom for en Slik,Og har denSællandsfaren MakkerSom er da ikke reent enPrakker,Men kan staae biMed en Klø'r-Fire, Hierter-Ni,Saa bli'r saamænd, saavidt,Som jeg forstaaerStyrvolt,Min JydeJan, og det fordi saa stoltHan stak medSkit.Seer I, godt Folk! saa gaaer det tilI Kortenspil,Og bedre gaaer det ikkeNaar Man medSkitvil stikkeHvor det saa er, enSællandsfar,Den Sag er klar;Og klartaltsomden klare Dag,Er end en anden Sag,Og det er den, godt Folk!I stak paa Jydsk den Dolk,Og Jyder er I, men, desværre!Før alle,uden forvor Herre;Thi var I Jyderkunfor Ham,Saa bar I godt den Smule Skam,Saavelsom og de MyggestikI fik.Men det er Tingen,I er saagodt som Ingen,Tilfælleds har ILydenMedSællandsfarog Jyden,Thi I medSkitgiør Stik,Og kan ei taale Klikken,Saaslaaer jer Bøsse Klik,Og I staaer slemt iStikken,Ja ligger underStikket,Som Pokker ei gad ligget,Og hvor, jo meer Istikle,I jer kun meer indvikleI Lakken og i Lyden,Som Istaki med Fryden.Men, seer I nu vel!DydenVedSællandsfarog Jyden,I har af alle KræfterEi stræbt menskrevet efter,Ogvævetartigom,Saae I nu,hvorden kom!Nei,Pokkerheller! bilder I jer ind,Den er enPeltsaf LammeskindTil Skiul og SkrudFor Bræk og Brud,Og alt det andet SnavserieDer inden i?Nei, jeg vil tjene jer, godt Folk!See, det er Dyden ved en Dolk,At den er hvas,Og det er Dyden ved en Hammer,At den er haard, og rammerSaa ret til Pas;Og det er Dyden ved en Tang,At den giør godt iTrang,At den kan naae en Næse,Som ellers sad for høit,Og klemme den saa drøitAt den la'r vær' atblæse,Ja klemme,Om det saa var en Pave,Saa han maa glemmeSaavel at giøe somgabe.Detender Dyden ved en Tang,Naar den er dygtig lang:Man kan med den fremføre,Hvad ei er værdt at røre;See, det er godt for Hænder,Og tit for Næser med,Og Tingen lugter, brænderDog paa sit rette Stæd.Hvad er nu Dyden ved en Pidsk?Det er, at den kan smække frisk,Og snærte, saa der bliver Striber,Og saa den Hund, Man rammer, piber,Og saa Kameler, nok saa dovne,For smaa og store Vognmands-Vogne,Faa'r Liv og trampesaafor Børen,At Skittet, staa'r omderesØren.Og det er Pidskens Hoveddyd,Hvis Priis Man synge maae med Fryd,At naar de unge, kaadeKlodde,Som har ei Skoe, end sigeBrodde,Men den Unode: midt i FlugtenI fuldtGal-OpAt slaae lidt op med FodenOg blæse kun af Tugten;Jeg siger: det er Hoved-Dyden,HvadPlaggensagtens kalder LydenVed Snerten, naar til Tid og StædDen førerLykkenmed,Og kansaaved det sammeSpjatJust ret faae fat,Og holde dygtig fast,SaaPlaggelillfaaer Skam og Last,Og styrter paa sin Hals,Og dandser sig en ValsMed Benene i Luften.Seer I, godt Folk!Saaledes maae Fornuften,Og jeg, dens ringe Tolk,Betragte TingenFra alle Sider; thi I veed,Af alleLyderer jo ingenSaa slem, som justEensidighed.Den maae Man aldrig lide,Sæt og, Man Nogen saae,Som altid vilde staaePaa Dydens og Fornuftens Side;Man er jo dog lidt meer end Aand,OgDyd og Tanke,Vort Kiød har ganske artig HaandMed os i Hanke,OgPligter vi mod Kiødet har,Den Sag er klar.Og vilde vi os fra dem stjæle,Os fulgde Straffen flux i Hæle;See, derfor giælder det, min Troe!Sig mellem Pligterne at snoe,Saa hver faaer Sit,Og alleLidt;Saa Ingen af dem skalsig smørre,Saa de kan alleligge tørre.Ja, elsker selv en BjørnJo sinekiødeligeBørn;Hvad skal Man kalde den, der svigterSelv sinekiødeligePligter!(Fortsættes.)**
Rimelige Strøe-Tanker.
(Fortsættelse; se forr. No.) See, det var nu en Episode,Som for det Første har det Gode,At den slaaer ind i Tidens Aand,Og slaaer paa det forkeerteSind,At vi af Kiødet skalslageHaandOg snærpe vore Pligter ind,Saa vi, hvem kan fordøie Sligt?Tilsidst kun fik den ene Pligt,At være som en Steen imodVort eget Kiød og Blod,Og staae, til vi i Græsset bide,Ensidigpaa vor Herres Side.Seer I, det slog jo ganske netInd i jert Hovedfag: Moralen,Men, hvis jeg ikke regner slet,Saa slog det ogsaa ind i Talen;Thi Talen, som I vel kan huske,Var om denBaggehundatkuske,Og da Man aldrigkudskerretDen Hund, Man kiender ikkun slet,Saa maatte jeg jer ogsaa huskePaahvemdet var, vi skuldekudske,Og kiæmpe mod Eensidigheden,Som kun bekom jer slet forleden;Thi det er slemt, som I maae vide,At ha'eProfitenpaa sin Side.See, nu er vi jo midt i Talen;Thi Talen var jo om, hvorvidtI maalde med jer egen Alen,Og det var Skit.Nu staa'r jeg just og maaler Ka'len,Jeg mener med hans egen Alen,Før kan vi ei, selv under Muld,Hammaale Skieppen fuld.Og, veed I hvad, godt Folk!Der ligger nu denDolk,Ja ligger, som just ikkeJeg selv gad ligge;Men, sandt at sige,Jeg veed just ei saa lige,Om ei, naar Man seer dybt i Tingen,Man ser kun Faa, om ikke Ingen,Paa denne Kirkegaard, hvis PladsEn ærlig Mand var meer tilpas.Ja, ja,giør I kun MuleSaameget som I vil!Men Hjertet aldrig jeg giør tilEn Røverkule.Ja, veed I hvad?Naar jeg betænker Alt med Alt,Og naar det skulde være galt,Jeg heller ligge gadHos ham, endskiøndt jeg negter ikke,Der maattePokkerligge;Men, ligemeget,faaeden Skam,Der ikke heller laae med ham,End gik med jer paa Krykker,Ja, løb med jeri Taaget,I Tanker og i Sproget,Ja gik med jer i StykkerSom Potteskaar ogGlar,Ja, faldt med jer i StaverSom Borgermester-Maver,Som gamle Bryggerkar.Hvad? mukker I? Aa Fias!Forstaaer I ingen Spas?Saa var detingen Under,At han, jeg maaler paa,Som aldrig gav sig StunderTilAndetat forstaae,Og var Professor i'en,I Spas, i Poesien,Saa nemt jer kundeviske,Ja, tog jer som enSvidske.Saa var detingen Under,At i det hele SpilHan slap for Stik ogVunder,Og blev kun svinet til.Hvad sa'e I? Pølsesnak!Ja, ja, men hør kun bare!Saa skal jeg ret forklareJer, hvori Feilen stak.I skiældte ham paa Dansk og Tydsk,I skiældte ind, I skiældte ud,I vildelægge ham i LudOg banke ham paa Jydsk,Som om han var enTræskoe-Visk,En Bergefisk.I vilde dyppe ham i Skarn,Og ikke i hans eget Fedt,Skiøndt aldrig nogetMoersbarnGav bedre Leilighed til det.I vilde taabelig ham salteSom eders Sø'r og Galte,Og kunde ei opdage,Kun i sin egen LageKan saltes overaltHvad af Natur er salt.I gik ham ei paa Klingen,Som det erKiæmpe-Sæd,Ja, ei engang til Bringen,Men til et andet Stæd.De Fleste kun paa lang DistantsFra Posten hansSlog Kneps i Lommen, raabde: Bæ!Imens den hele spæ, spæ, spæ,Ja, spæde Flok,endlænger fraKun hviskede saa smaat: da-da;Og de som,bag ud,kom ham nær,De kom dog kun medKyst-Gevæhr:MedSpidse-BladPaa langen Raft,MedLeenfladPaaØxeskaft:Kort sagt, alt som enTærsker-Loe,Som hvad der maae til Kvæg paa StaldTil Knald og FaldPaa Mark opgroe,De giæsted ham,Og høsted Skam.Med andre Ord:De paa ham foer,Som han varden Jens LangeknivLangekuivtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Om hvem mig Jyder har fortalt,Hvad der vel ei er Sandhed Alt,Men som dog vel har havt et LivEngangforleden,Og slemt huseret paaAlheden.Men, Bitterdød! kanskeeI havde Ret, godt Folk!Kom, lad os seeRet paa den Kniv og Dolk!Kanskee forandrer jeg min Mening,Som jeg vel ogsaa maae,Hvis vi i inderlig ForeningSkal Fienden slaae.Nu, jeg skal heller aldrig nægte,Hinanden ligne de to KnægteI TidensSpandJo som to Draaber Vand;Thi, seer I! nuEr Krop og HuJo Hip som Hap,OgSkurvsomSkab,Og Ræv som røde Hunde.See!Jensde heed jo begge To,Og paaAlheden,kan jeg troe,De begge gik tilGruog Grunde.Da Somme ei er hiemme i Vort Fædrelands Geographie, Jeg faa'r vel melle om Alheden: Det er den store jydske Heed, I hvilket Amt jeg ikke veed, Men Silkeborg det heed forleden. Derover i min Barndom Til Vogns jeg alt imellem kom, Og saae, at der paa Heden gro'de Kartofler meest, for Resten Rug, Men kun til høist nødtørftig Brug, Og hørde at der Ingen bo'de, Nu paa den egenlige Heed, Undtagen halv forløbne Tydske, Saa halv catholske, grumme brydske, Som ikke Skat og Ti'nde leed. De kom her i den Syv-Aars Krig, Og fik særdeles gode Kaar, Men trak dog siden Aar for Aar Med Pik og Pak ad Tydsker-Riig, Og vi beholdt kun Skrab tilbage, Som gjorde sig knap den Umage Med Tag og Fag at bøde lidt Paa Husene, de finge frit, End sige, som var deres Pligt, At giøre Husene til Gaarde; Jeg hørde meget andet Sligt, Som og maaskee kan rimet vorde; Af danske Træ'r, for Rimets Skyld, Jeg høist kun saae lidt Piil og Hyld; Men Naaletræer, bitte smaae, Bag Tørvedigerne jeg saae, Og Kirken stod saa kort og lav Som et Kapel paa Mortens Grav. NuLangekniven, kan jeg troe,Sad hist i Haand og her i Munde,Men var dog hos dem begge ToSaa det kan rimenogenlunde.Vel møder Folk Man paa sin Vei,Som sige vil, det rimer ei;At Lighed mellem Mund og HaandEr dog kunFattigdomi Grunden,Kun som af Haanden og i Munden,Men den er dog i Tidens Aand,Og passer godt sig paaAlheden,Som I kan see herunderneden,Og hvad der er i Tidens Aand,Det altid har en vigtig Grund;Thi snakker Man paa egenHaand,Saa siger Tiden: hold DinMund!Og naar Man faaer en Dask paaMundenMedNæver,ret i Tidens Aand,Saa ta'r, hvem derkunseer til Grunden,Jo Skeen i en andenHaand,Og stikker En Man lidt iHaanden,Saa holder han jo kiønt sinMund,Og naar Man altsaa seer paaAanden,Forstaae mig ret!til Tid og Stund,Saa er dog Haand og Mund i GrundenI visse Maader nær forbunden,Al Lighed har jo dog enLammen,Og hvad der saadan hænger sammen,I visse Maader paa det Halve,Kan hænge sammen saa i alle.Nu veed jeg nok, jeg er en Tosse,Særdeles i Metaphysik,Og kan ei i mit HovedrosseDen kolossale ny Logik;Jeg veedognok, at det*a posseAd esse*skal ei holde Stik,Men see, om derfor jeg gi'rtabt!taft!tekstkritik er afhandlet i ACCESSHvem har vel nu den Haand paa Skaft,Saa haard, og dertil uforskammet,At den tør stikke mig, naar jegBetræder slagne Landevei,Og Tidens Aand har rigtig rammet,Og at jeg ramde den, det veedJeg med en god Samvittighed,For den Ting kan jeg saamænd viseEt heelt Læs Sort paa Hvidt,Af smaa og storeVerdsligvise,Som viisde med Exempler tit,At naar man skynder sig og læsser,KanPossergierne gaae forEsser.Jeg veed jo sagtens nok en Haand,Som ei var bange for i Grunden,AtnæseknepseTidens Aand,Men det var just enHaand i Munden,Og sæt, den varendi sin Kraft,Og ikke fløiet reent af Skaft,Saa, om den migogstikke kunde,Denderfor**stak mig ingenlunde,At Kniv i Mund og Kniv i HaandJeg kalder Eet i Tidens Aand,Før stak vi vore Hov'der sammen,Og kappedes i AandensRammen.(Fortsættes.)
Rimelige Strøe-Tanker.
(Fortsættelse; see forr. No.) De tvende knivelange JenserPaa Heden til hinanden grændserFremdeles op,Som Aand og Krop,Hvis sandt er altDet hartad TydskeSom Jyder om den jydskeHar mig fortalt.Nu siger jeg vel:Pokkerheller!Naar Jyderne mig Sligt fortæller,Men da det passer i vort Kram,Og duer til at stikke ham,Jeg mener nu,Saa var det baadeSpotog SkamOm jeg kom ei det Sagn ihu:“Han otte Barnehierter aad,Men klagede med Suk og GraadAt færdigt ei, til sin Ulykke,Han rigtig fik sit Mesterstykke;Thi havdenihan kun fordøiet,Saa kunde han i Luften fløiet,Ja, fløietPokkereni VoldI god Behold.”Forstaar sig selv, det er etÆmter,Men, som Man veed, i EventyrEr Jyden just enPokkersFyr,Det er hans Alvor, naar han skiemterOg saavidt er jeg selv lidt jydsk,Og hverken vesselsk eller tydsk,Ja, skiøndt enSællandsfari Munden,Jeg er oprigtig jydsk i Grunden,Og derfor jeg isællandskMaalVil række nu en Jyde-SkaalTil ham, der vel er død i Munden,Men lever dog nok lidt i Grunden.Jeg mener da, poetisk talt,DenmusedødeSællandsfa'rOm ikke synes nu, saa harDog syntes, det var ei saa galt,At æde op i PoesieEnHjerter-Ni,Og flyve saa dermed i LuftenFra Fornuften;Ja regner ei jeg grumme slet,Saa har han alt de otte ædtAf Muse-Barne-Hjerter ni,Som der var Vinge-Spirer i;Og havde Tallet fuldt han faaet,Han fra Forstanden vist var gaaet,Om ikke fløiet høit i LuftenFra Fornuften,Ja, fløietPokkereni VoldI god Behold.Jeg vil da troe, han til sin LykkeEi færdigt fik det Mesterstykke,Og var han nu ei netop død,Saa vilde jeg, som Ven, ham raadeAt æde heller Salt og Brød,Og ta'e det niende til Naade;Og vædde tør jeg Ti mod Een,At der i det erenden Vinge,Hvormed han over Stok og SteenSig kunde magelig opsvinge,Og smile paa den høie Tind,Og smile underhvalvte Bue,Naar Verden fra sin Myre-TueSkiød efter ham i Veir og VindSin hvide Pind.Nu kommer Raadet lidt for silde,Hvis han er død, og det var ilde;Men det er jo dog klart og reent,Naar Man seer dybt i Tingen;EnProsit,som kom lidt vel seent,Er bedre end aldeles ingen:Og er Personen, som jegmeen,Kunvildød, saa er han ei Steen,Oghartad Steenjo ynkes maaeDog over Barne-Hjerter smaae,Og spare eet dog af de ni,Som der var Vinge-Spirer i.See nu, godt Folk!Det var oprigtig Jydsk,Skiøndt det for jer var Tydsk,Og trængde høit til Tolk;Og deraf kan I mærke,At I, saavel i Tydsken,Som selv endog i JydskenEr ikke meget stærke,Undtagen, for saavidt,Som Jydsk og Tydsk er Skit,Ja er, som sagt, desværre!Ei Jyder for vor Herre.Kom nu! saa gaaer vi henPaasællandskGrund igien,Og kys mig saa paa Haanden,Fordi jeg har beviist saa klart,Og aabenbart,At naar som Krop Man tager Aanden,Hvad netop er i Tidens Smag,Saa er detogen afgiort Sag,At Jenserne saa nogenlundeI Alt hinanden ligne kunde,Et coeterahvad deraf flyderOm Vaaben og om Helte-Dyder;Og kan i Tidens Aand nuPosserFor godeEssergaae, saa trodserJeg hver, der siger, at som HelteJens BaggesenI ikke fældte.Det kosted, min Troe, Hovedbrud,At regne sligt et Stykke udOg ikke slaae enSvinke;Kom nu igien og kald Peer DegnEn Sinke!Det er nu Moden i vor EgnAt lade haant om Degne,Og det skal hede, kan jeg troe,At vi kan ikke regne,Saadan, saaalamodisk,Som dem, der er methodiskTrakt op, jo, jo,Jo, jo, IDegne-Stikler!Det er nokfede Mikkler,Nei, vi er fra i Fior,Da drypped det paa Degnen,Naar Præsterne fik Regnen,Men, (ikke mine Ord!Thi Silke spinder Man ei vedAt klamres med sin Øvrighed)Nu drypper det, min Troe, paa Præsten,Hvad er der saa til hele Resten?I tænker nok, godt Folk! jeg hus'deEi hvor jeg skulde hen?Jo, jo, men Man har Lov at puste,Og nu til Tjeneste jeg er igien.Men sæt nuog, at som det lød,DenSællandsfa'rerMuse-død,Og ligger ikke med det Bedste,Og at I slog til Stadens VelDenDolkihiel,Saa var han dog vor Næste;Og alle vi den Sætning hylde,At Man bør Næstens Feil undskylde.Forstaaer sig selv, den samme TankeHar, som enhver, en dobbelt Hanke,Og da Man, som vi veed,I Pligternes Mangfoldighed,Som trættes tit om Rangen,Dog kun kan holde een ad Gangen:Saa giør Man, siger Bogen, bedstI, den at gribe som ernæst.Nu er Man, som al Verden veed,I Grunden altid selv sin Næste,Og Man giør følgelig det Bedste,Naar Man giør ei sig selv Fortred.Naar altsaa vi den Sætning hylde,At Man bør Næstens Feil undskylde,Saa mener vinaturligviisFor Altingvore egne,Hvem vilde være slig en Griis,Saa nøie med sig selv at regne!See! heraf følger: gyldne Ord!Først vi, saavore andreNæster,Som egenlig er Snylte-GiæsterVedTolerancensKammerbord;Naar ei de kommeosfor nær,Og har et kiønt beskedent Væsen,Og lidt Respect, ogtie kvær,Omogvi ta'r dem lidt ved Næsen,Saa vee den Skurk, som ei dem gavHvad ved hans Bord der falder af!Men giør de osvort Hoved kruset,Som de var Herrerne i Huset,Og kan de ikke taale Løier,Ja gloer os ind i vore Øier,Som de for deres NæsterVar sat til Skolemester;Saa, der maae sidde Bjelker ellerSkiæver,Saa er detvore egne,Og det er Pligt paaNæstensVegneAt bruge sine Næver.Men nu er det en stor Ulykke,At vore Næster har den Nykke,At tænke akkurat som vi,Og Feilen, ja, den ligger i,(Hvad var det nu? – fraSlagelse,Jeg troer ogsaa fraKorsø'r)I en forkeert Opdragelse,Og derfor, vil vi haabe, døerDen ud med denne Slægt,Som har indsugetBjelkenMed Moders-Melken.Den bør Man derfor kiæktSee til at rydde bort,Da de er kun til HinderFor sand Oplysning, kort:HumanitetensFi'nder.Det er til deres eget Bedste;Thi først, naar dehar strøget Seil,Og mukke ei om Andres Feil,Da først kanogen ærlig NæsteSin Pligt mod dem opfylde,Og deres Feil undskylde,Tildække deresLyder,Afmale deres DyderTillovligt EftersynISællandog iFy'nFor Efterslægten.Der hialp jeg jer igien,Godt Folk! thi Knegten,Som nu er sovet hen,Han var, som sagt, vor NæsteOg noget nær det BedsteVor Tid har lært at sandse,Er det om Tolerance.Nu, vi forstaa'r jo nok det Sprog,Men for de Smaa, som voxe,Den Sætning smager dogLidt af det Paradoxe:At man kan være tolerant,Og dog slaae Folk ihiel galant;At det er Tolerance,Dem aldrig at tilgiveSom efter vores PibeEi ordenlig vil dandse,Ei springe, naar vi fløiter,Men mukke, naar vi føiter.Men nu har jeg, som sagt,Det Sprog udlagt,Saa populært,Saa ganske i det Jævne,At det kan ikke falde sværtSelv for de Smaae,Som har kun fattig Fatte-EvneOs at forstaae.Nu kan de godt begribe:Jens Baggesenei vilde sandse,At efter eders PibeDet var hans Pligt at dandse.Nu, Feilen laae jo velI en forkeert OpdragelseDer iKorsø'rogSlagelse,Men slaae ham halv ihielMan maatte allermindst,Og naar Manregner ret,For ham, det seer Man let,Det var en reen Gevinst;Thi nu, da hanstrøg Seil,Vi høit den Sætning hylde:Man bør hans Feil undskylde,Og som et Dydens SpeilI lovligt EftermæleHam male af paa Fiæle,Til lovligt EftersynISællandog iFy'n;Ja, hører det med FrydenEndog for Tørre-Jyden.Saa vil, paa eders Vegne,Godt Folk! jeg nu opregne,Hvad der undskylde kanDen stakkels døde Mand,Jadække tilhansLyder,Og bakke op med Dyder,Saa hvem, der ikke velSig ta'r i Agt,Det være eder sagt!Kan æde sig ihiel.Men, ertilgavnshan ogsaa død?Aa! det har ingen Nød;ThiForord, seer I vel,Det bryder ingen Trætte,Og derfor vil jeg forudsætte,At han er slaaetretihiel;Hvis ei, da skal hver Dyd han misteSom males paa hans Kiste,Og paa hansLyders HielmDet skrives skal med Kul:Han døde som en Skielm,Og selv i sorten MuldOmvendte han sig ikke,Men var saa splittergal,Som hiin, der hang i Strikke,Og efter Døden stjal;Ja stial fra den, der skar ham nedAf heltelig Medlidenhed,Og pleied ham alt paa det Bedste,Og tænkde: Tyv erogmin Næste.Undskyldningen jegligner vedDen Kniv, som skar den Hængte ned,Og Rosene kan nok opveieHansNad'reog hans Natteleie,Samt Støvlerne,der Tyven hangFor godt i Ring,Men hængde ham den anden GangSom ingen Ting.See, det var ham, og I! ja ISkal være for hans Søgsmaal fri,Beholde Alt, hvad I har faa'tAf Dyderne, og dermed godt.Saa hør da nu! den største BrødeJeg kiender hos denMuse-døde,Det var, som sagt, hans FraadserieIMuse-Madskepie.En Fraadser i et Fad,Og En i Aandemad,De fraadse begge To,Med Forskiel, kan jeg troeMen det er ligemeget;Thi her er Tingen denAt denne gode VenHar ædt sit Eget,Og var det af det Bedste,Saa kun desmere SkamFor ham;Thi Man er selv sin Næste,Og det er dobbelt slemt,Naar Man saa reent har glemtDen ypperste af sine Pligter:At feie for sin egen Dør,*Et coetera,*som vi sa'e før.Men, seer I vel, han var en Digter,Og det Slags Folk just ei, som Degne,Har deres Styrke i at regne;De stundum bli'r forknyt i Aanden,Og ta'r saa, hvad der er for Haanden,Og ta'r saa letteligen feil,Og spiser, hvad de ikke maatte,Og mener, de sig lidt vil gotte,Og ser sig i et malet Speil,Og sætter saa for U etEx,Som vel kan sige Sex,Men er og bliver dog et bagvendtEx.Forsvare slig en Muse-Leeg,Ja, det giørPokker, ikke jeg;Og gaaer det Digteren somPuus,OgMusensom den lille Muus,At reent tilsidst han æder den,Da er den Stakkel ilde faren;Thi la'r han denoggaae igien,Den paa et Haar dog lignerSkaren,OgSkarenelsker kun sit Eget,Hvad det er, veed I saare vel;Thi just med det I slog ihielDen Digter, som kun alt for megetSig læmped' efter jeres Smag,Og fik derfor en stakket Dag,Og slig er fattig hellig Aften,Som, er han død, han nu har haft'en.See! vender vi nu Bladet om,Og syner jeres haarde Dom,Saa har I vel for saavidt Ret:I aldrig har medMuserleget,Og heller aldrig nogen ædt,Men det kun sige vil saa meget,Som, hvorfor æder Muus ei Kat?Fordi den ingen kan faae fat.I har dog Alle ædt jert Eget,Og var det Snavs, saa ligemeget!Vel tabte Verden ikke Stort,Men I har dog det Samme giortSom han, paa jeres Viis og Maade,Og ta'r I da ei ham til Naade,Saa ta'r I jer jo selv ved Næsen,Og det er Narre-Væsen.(Fortsættes.)
Rimelige Strøe-Tanker.
(Fortsættelse; see forr. No.) Nu har jeg hans Undskyldning gjort,Den faldt lidt i det Tø're,Nu kan I paa hans Dydjer smø're,Thi det skal gaae som det var smurt.Hans Dyder jeg ham ei misunder,Men dog, som Folk er nuomstunder,Han ikke var saa slemEn Dydens Helt*in Folio,Som gjerne kunde gaae for To,Ja Ti af dem.Thi først, saa veed I selv, godt Folk!Han skar saa sød en Kniv, denDolk,Som hans,derbertekstkritik er afhandlet i ACCESSmellem FjeldeneFik Skjønheds Lov gjort gjeldende.Vil I for Resten vide, hvis? Et Coetera, Saa tag kun fra I Musens ab epistolis En To, Ni, Fire, To, Ni, Fem! Trods Tonen i en fire, fem Saa fiint jeg maae citere dem; Thi Bogen heel, end sige Aanden, Jeg i mit Hoved kan og maae Dog aldrig faae, Og har derfor den kun ved Haanden. O, hvilket Taarevæld!Hvis alle HelteSom have haft det HeldAt spændes i hans Belte,Hvem Syn for Sagn der gikISkrammen,Af Rigtighed i BlikOg Sikkerhed iRammen,Hvis de en værdig TaareNu fældte ved hans Baare!Ja, veed I hvad, godt Folk!Hans Hammer, Pidsk og DolkDe var saa dydefuldeSom Nogens under Mulde.Hvem hørde atAthenesFuglVar selv i Leiren,Hvem hørde den fra Hjelmen guulAt varsle høit for Seiren,Hvem satte sig i Heltens StædOg blev ei ræd?MenMeutekstkritik er afhandlet i ACCESSfløi ei selvAthenesFuglTilsidst i Skjul,Og stemmed iSin gode Danske Elegie!Vel prøved den med Tud i Top,Hans Mikkelsenat mane op,Vel kom daogenBergefisk,Som slog med Halen frisk og bidsk,Men ei enhver BergenserKan bideSjællandsJenser,Har Man endog lidt Skind beholdt,Saa er Man som en Fisk og solgt,Og kommer hovedkulds afstedNaar Man har intet Hoved med,Og maae da sagtens blivebeet,NaarKallundborrigs*Stads-Poet,Som den beskrev i al sin Glands,Man stikke vil forgamle Hans,Som netop altid loe ad demDer eimed Hovedetgik frem,Og vilde sagt: gid du faae Skam!Hvad gjør din Fisk iMikkels Ham?Nu faldt, hvad ei Man nægte kan,VelKnudtilsidst ved Gammelstrand;Men hvis han faldt for Fiendens Slag,Det Bagsmæk var og Nakkedrag,Og bryste sig skal ei de HelteSom Bagen af en Kjæmpe fældte.Det var for ham da al Ulykken,For meget havde han paa Nakken,Og alt for lidt i Ryggen,Og det var, sandt at sige, TakkenHan fik, fordi med Møie suurHan pilled Kalk af Kirkemuur;Saavidt jeg veed, ei med det Gode,Men deels af Skam og deels for SpasDa engang nu det DrengefjasVar blevet Mode.Hvis nu for al sin Muse-Vrimmel,Sit Ur- og Ager-Hønse-Bur,Med samt sinportative HimmelHan kunde kjøbt en Kirkemuur,Saa havde han havt Ryggen fri,Med Posen som Manstak hami,Saa havde han vist aldrigpebet,Saa havde han sig ei forgrebetPaa Bruunt og Guult, og fældet blevHan ei, hvis ei ved dette Greb,Da den umaadelige BøiningUdsatte ham forOverfløining.At han nu gav sig saa til PriisVar Skam for Helten fraPariis,Var Skam forJens Napoleon,Hvis ikke i de samme DageDenVognborgknuseruden MageDen kolossalskeKjæmpeaandJa, læs engang den høie Ode, Som jeg fik aldrig i mit Ho'de, Og ta'r nok aldrig meer i Haand, Og det Forsæt, om Intet elle's, Har sagtens Jens og jeg tilfælles, Det jeg af Søndagsbladets Aand Mig slutter til, Og deraf end jeg slutte vil, At om det Uheld end ei hændte Vor Jens at han sig ret omvendte, Saa vendte han dog Kaaben om, Og hedder Somme Venderom, Sin egen Høihed, vil jeg haabe Han kalder Povel Vendekaabe. ,DenAresselv, just havde gjortEt Buk der end var nok saa stort,Hvorved han, efter Jenses Mening,Kom med hans Støvler i Forening.Nu derimod Man let indseer:“Den Skræder som er Helt, er ikke Skræder meer”.Og, hvilket Helteblod!EiAresblot ved SidenHan havde, men med TidenHan fik ham under Fod.Og, hører mig, I Kykle-Haner!Som lade Gal udgaaeTil Skjalde, store, smaa,At de skal bryde nye Baner,Og skaffe Fabler, Epigrammer,Satirer til jerBogstavtur,Saa der kan blive fulde RammerI Æsthetikens Fadebur!Hvi gale I, som I var galeEi nu fra FadeburetsSvaleOg prise Helten under Mulde,Som gav jer alle Næver fulde,Ja ham, den mageløseKjæmpe,Som, hvad ei kunde skee med LæmpeUdvirkede medEgogOd,Med Piil ogBrod,Saa I fik selv, forunderlige Gaade!Dog Rum i Rammen paa en Maade.Ja fik engang dog paaParnasJer længe velfortjente Plads;JertHandværkGøthe, hvilken Skam!Kun gjorde til en Øl-Parabel,OgAsmustil et Kagle-Epigram,Jens Baggesendet gjorde til enFabel,Det sang dog vist for jeres VuggerSelv knap en Kukker.O! havde han lidt længer levet,Og sinPartheneismedSandsPaaDanskomskrevet,Da visnet aldrig eders Laurbærkrands,Da havdeMulenhan omsadlet,Og jer til Alpe-Helten adlet,Da eders Navn, som eders ByrdOg Daad var stort,Naar af Bedriften der var gjortEt Epos som et Eventyr.Og I Bærsærker ret af HelteForDanmarksTungemaal,Som viisde klart, at det kan smelteForuden Ovn og BaalSom Salt og Sukker i det bare,Det klare Vand,Og at det med en Smule KonstKan løses op i Dunst!Hvi love I dog ei den HeltSom vel var af en andenVæltEnd I,Men som, for alle dog at smage,For jer og Tydsken at behageStod eder som enSkjoldborgbi?Vel smelted han af gyldne MaalSaamangen Klump i klare Luer,Der, som en gylden Offerskaal,Skal prange under Templets Buer.Menbrugerkjønt dog jer Forstand!Begriberdog,At Guld af Fjeld og Guld af SprogSig smelte lader ei i Vand,Og kan ei, trods al Konst og Kamp,Gaae op i Damp!I kan ham sagtens dog tilgive,At han har gjort, hvad Ilod blive,Derved slet Intet I jo tabe,Men maae dog føle det er stort,Athanjer har saa nemt det gjortEn Genius at efterabe.Og nu Ensidigheden! hvemBekjæmped den med saadantKlem,Saa practisk, ved et stort Exempel?Hvem satte paa saamangen Side,Som selv ei Dyden godt kan lide,Geniets Stempel?Hvor er den Ridder vel af Sproget,Som, skjøndt han vidste Veien godt,Reed stundum dog saa reenti Taaget,Som nogen andenDon Qvixote;Ja, reed i Staae og reed i Ring,Kun for at prøve alle Ting?Vil I engang dog ret betænke,Hvorledes han har ridt omkring,Nu siden han afVessels EnkeFik Snak og Kurr som ingen Ting!Hvor er en Vei, jeg vil ei sigeIDannemarkmen Tydsker-Rige,Hvor han har ikke gjort et Hop,Om ikke redet i Galop?Hvor er der vel en GjæstestueImellemHamborgogParis,Hvor ei den Ridder sig lod skue,Og tog sig dog en lillePriis,Saa der erjofast ingen ByeHan jo var i, endog iThye!Hvor er der vel,FraStrasborgtilKorsør,Et Taarn, et FjeldHvor ei han prøvede, trods Kløft og Gavle,Om han endog blev nok saa ør,Om ei at klavre op saa dog at kravle!Hvor tit har han ei rendtMed Panden imod Døren,Paa Nelderne sig brændt,Og revet sig paa Tjørn,Ja, vadet ud i MoserTil Belte og til Bryst,Og det af bare Lyst,TilMuserog til Roser,Af Lyst til det Almene,Af Afskye fordet Ene!**Nu gik det sagtenssaa,Som Man kan sagtens vide,Det vilde rigtig gaaeKun til den ene Side;Tit steiled med ham Skimlen,Saa han gik agter ud,Tit fik han det med SvimlenOg tit med Værk og Brud:AfVatersootengangHan havde nær kreperet,Sig nær paa StyltegangIhjel parodieret;Han somUlyssin GravVar nær paa Verdens Hav,Nær ved paaCirienborg,Hvor fiint han end begyndte,TilMusersHjertesorg,Det sidste Vers at grynte.Dog derfor ei han er at skose,Nei, meget meer at rose,Thi han var som en Skipper,Der seer han strande maae,Paa een af tvende Klipper,Og grunder ikkun paa,Hvor, da det galt maae være,Han strande kan med Ære;OgSællandsfarenherI skulde høilig prise,Som vilde før forliseMed Top og Tavlsaa nær,End bjerge Liv og Ladning,Ved Stranding og ved VadningI Lavvand lidt for nærEensidighedens Skjær!Hvad siger I, godt Folk!Jeg glemmer hvor jeg er,Og stikker eiden DolkMen allenfals kun jer?Nei, I ta'r Feil, godt Folk!Kun som en Jyde-TolkJer vise, jeg har villetDet Fine just i Spillet,Og maae hos jer, saavidtSom jeg kan skjønne,Dog have lidtGjort mine Hoser grønne.Jeg, efter fattig LeilighedForsøgde i min sure SveedEn Smuleog“Det søde, bløde Danske SprogI dette vanskelige Fag”Som er endnu den Dag i DagKun slet bebygt,Og drevet sygt;Og drev jeg det just ikke vidt,Saa trøsted I jer selv jo titVed:ultra posse . . .Dog, Snak! jeg Tosse!Som husked ikke paa,I hængt Mands Huus ei maaeOm hængde Folk Man tale,At her, hvor jeg mig vender,Jeg er blandtNemosFrænder,At her i disse SaleHan fik sin haarde Dom,At her hans Navn hos AlleEr syltet ned i ValleSom Slægtens Helligdom.Saa kan Man falde over Sviin,Og glemme sit Latin.Saa lad os Modersmaalet hædre!Der driver jeg det vel lidt bedre,Og drev jeg det just ikke vidt,Saa trøsted det jer selv jo tit.Hvo som gjør Mere end sit Bedste,Han er en Skielm imodsinsittekstkritik er afhandlet i ACCESSNæste.Dog, lidt vel tørt for jerDet Ordsprog er,Det ikke Mellemgulvet rysterMenfalder let for svage Bryster,Og voldte tit, naar Man det roesde,Lidt Hoste.Hver har sin egen Stjerne,Jeg, for Exempel, vilde gjerneSee til at ha'e mit paa det Tø're,I helst viljeres Lire smøre,Og som Fornuftens ringe Tolk,I Dag jeg tjener**jer,**godt Folk!Og drev jeg det just ikke vidt,Saa trøsted det jer selv jo tit,Samvittigheden tør ei mukkeNaar man,somBarnetBaruettekstkritik er afhandlet i ACCESSi sin VuggeGjør hvad Man kan.Ja efter min ForstandHvis ei Hukommelsen mig svigter,Er netopdennedenuetekstkritik er afhandlet i ACCESSTrøst det HeleSom Læserne med deres DigterHar maattet for det meste deleI dette vanskelige Fag,Som jeg har fusket paa i Dag,Det rene, skjære practiskeDidactiske,Og drev jeg det just ikke vidt,Jeg drev det sagtens dog til Skit,Og er da den Opmuntring værdigHvormed I lige til i FjorVar altidfærdig,Naar Man gik smukt i jeres Spor.Jeg vendte mig til alle Sider,Og viisde jer at ei jeg liderEensidigheden for min Død,Jeg viisde jer, hvoraf det kom,At det gik altid udenom,Naar I paaSællandsfarenskjød;Jeg gav et Vink som skulde vækkeJer til paa rette Kant at knækkeDen haarde Nød,Og til maneerlig atbegegne,Jens Baggesen, hvis opHan stod med Sjæl og Krop,Og vilde ederdegne.Jeg vil slet ikke roseMig derfor af Forstand,Thi Konsten erforsandSaa let som Fod i Hose,Naar Foden kun er reen,Saa paa det ene BeenMan allenfalds kan staaeOg drage Hosen paa,Og Man er frie for SkosenAt, der er Hul paa Hosen.MenSommeer i Gang, somOg i Begreb lidt langsom,Og da jeg dog ei nænnerAt narre gode Venner,Saa vil jegaabenbareJer Kunsten nu forklare.(Sluttes i næste No.)
Rimelige Strøe-Tanker.
(Fortsættelse; see forr. No.) Som sagt, min gamle Amme,Hun var enSællandsmo'r,Hun lærde mig, den samme,De retteSællandsOrd.Hunskeei Graven Tak,Fordi hun til mig stak,Mensendjeg sad paa Skamle,EnTul Treaf de Gamle;Men mere Tak endnuJeg skylder gamle Mo'rFor hendes vakkre Ord:“Min Søn! kom vel ihu,Hvad Folk du spiller med,Og spil til Tid og Sted!Spil ei med Jyden Bas,Thi han forstaaer ei Spas;Spil helst med Jyden ei,Han ta'r dig let ved Næsen,Og han er stiv og sei,Og spiller mest kun om det rene Væsen,Og spiller han for Narrerie,Saa vanker der lidtKlumsaki;Men er du først i Spil,Saa lad staae til!Lad Ingen see dit Kort!Menskakmed dine Brikker!Pas høie Trumfer bort!Gaae med paa Svovelstikker!Saa vinder du dit Spil,Men Jyden bliver vreed,Lav for en SikkerhedDerfor kun Ryggen tilMed hvad der er lidt fast,Og haardt og hvast,Men vil han slaa's med Skit,Saa dyp ham i hans egetFidt,Naar han sig bukker paa det Halve,Saabuk du ham med alle;Men gaae saa strax din Vei,Og rør ham ei!Men spil, som sagt, naar ei det er fornøden,Saalidt med Jyden som med Jøden!Hvad Jøde og Jyde Har her at betyde Maae siges i Hast. Med Jøden og Jyden Jeg mener vel Lyden, Dem lægges til Last. Hvad Jøder og Jyder For Resten angaaer, De har deres Lyder Og Hager og Haar, Men Jøde og Jyde, Hvordan det end gaaer, Har Meer at betyde, End Tiden forstaa'r. Spil helst medSællandsFolk!Dem kiender du, dinDolk!Spil ei for tit og længe!Spil ei om Prygl og Penge,Nei, spil om ingen Verdsens Ting,Og ingenlunde omNureddinsRing,Ei omAladdinsLampe!Hazardspil volder Krampe.Nei, spil til Tid og Sted,Alt efterSællandsSæd,Paa Langs og Kryds,Om Kiærester og Kys!Men træffer du blandtNæster,Som let kan skee, din MesterILanterogStyrvolt,Saa vær kun aldrig stolt!Men hold for alting ligeDin Tunge i din Mund,Og list dig til at kigeHam først i Kort en Stund.Staae som en Muus bag Stolen!Og lær hans Kneb!Og løb ei ud af SkolenMed halvt Begreb!Spil saa kun medTil Tid og Sted!Stiæl med Forstand,Saa godt du kan,Hvor det er Skik,Af Andres Stik!Giem godt og velHvad selv du har til Bedste;Lad kun din NæsteSig stikke selv ihjel!”Saavidtminmiutekstkritik er afhandlet i ACCESSsalig Amme,Og det var ikke galt, det Samme,Men har den lilleLyde,Det giør ei Sagen klar;Thi var jeg ei lidt Jyde,Saa blev jeg dog en Nar.ThiSællandsfarenveedJo Reglen ganske rigtig:Min Søn! vær kiønt forsigtig!Og bliv saa ikke heed!Men derimod medSandsenDet gaaer, som vi har seet,Han let gaaer bag ad Dandsen,Og bli'rCodilje-beet.En Sællandsfa'r kan stikkeSaa Man bli'r bleg og rød,Men taale kan han ikke,Saa godt som Jyden, Stød,Og faaer han enTryk-Sexten,Saa gaaer han let fra Texten,Og dumped han først om,Han sielden ihukomHvad der sig ganske godt la'r sige,Men ikke følge just saa lige,At han, trods Faldets virkelige Gru,Fortryllet af det Træffende, det Fyndige,Det rette, nette, lette, næsten Yndige,Gad dumpet nok engang endnuSom skrevet staa'r I Bogen han lod prænte Forleden Aar; Men naar Vi Syn for Sagn kan vente, Det ikke skrevet staa'r, Og naar Vi fik det ei Det var i Bogens Aar. .See nu, godt Folk! nu harJeg hartad reentomsonstJer lært den simple Konst,Dermed er Sagen klar:VærSællandsfa'rafAdelsbyrd!Og for vor Herre ægte Jyde!Saa kan den Pokkers FyrDu Spidsen trøstig byde.Laan mig kun nu lidt Kridt,Saa vil paa Sort med HvidtJeg her paa disseFiæleGi'eKnudhans Eftermæle,Saa skal vi snart fornemme,Omendhan selv er hiemme,Om han tør komme udOg giøre sig tilKnud;Jeg kan jo dristig stolePaa jer, ifald det kniber,I har jo vær't i Skole,Og veed, hvordan Man piber,Naar Man med SkolemesterHar leget Kamerat,Og faa'r som Snylte-GiæsterEn SmuleKropsalat,Og naar saadan jeg piber,Saa veed I, at det kniber,Kom saa! saa skal, min Troe,ViPungparykkensnoe,Og spille ham en MarschKohlrabenschwartz.Men løber I jer Vei,Hvad giør saa jeg?Hvad jeg saa giør?Hvad der giør Kaalen feedVedkommer ikke Smør;Og hvis jer Nogen spør,Siig kun: I det ei veed!(Sluttes i næste No.)
Rimelige Strøe-Tanker,
sammengroede i
Gaade-Giætningen,
til
Jens Baggesen.
(Slutning.) Du saae det mangengang, o Skiald!At stort som Kaar erogDit Kald,Langt andet end med Spas at moreDe Smaae, de Store,Du følde Tomheds DødningvindOmsuse kold Din blege Kind,Og sank af Digterlegen kied,I Afmagt ned;Men stærkt er Livet i Din dybe Rod,Som i vortDanmarksgamle Eeg,Med friske Kræfter Du igien opstod,Adspredte, spildte dem i Leeg.Saa nys opstod Du i den sære Gaade,Og lod i den forfængelig Digskaade.Ei er jeg blind for ubenævnde Sum,DustaaerDig længere end Mange flyve,Og aldrig saae jeg før paa Havets SkumSaa ægte Perlerader fra det Dybe.Dustikkerdybere end mangetroe,Du saae hvad sielden Nogen saae og loe;Men hvis Du da, til Grinebiders Held,Med Fingren i Dit Saar og Næven paa Din Byld,Endnu vil lee og gaade Dig ihiel,Det er kun Din og ikkeGaadensSkyld;Thi hvi giør Du Din Bielkepommerskbreed,Og sætter Dig som en Steen-Egenhed,Da dog din danske Selvheds BøgestammeEr blød, og brydes naar den bedst vilbramme?Indviklesig i Livets store Gaade,Det kan jo ogsaa hver Matros,Og selv denoverordentligeMaadeFortiener her lidt Andet nok end Roes;Hvorfor udvikler, løser Du ei heller Gaaden,Som Ingen dogtilgavnskan løse Dig;End som for Spas at demonstrere Maaden,Hvorpaa den tækkeligstindvikler sig.Med Fryd jegsaae,hvorvel Du mener Ingen,Og Du har meer endhalvkunhørtom Tingen,At det Utrolige Man selv kan findeINavnetpaa Din GaademandsMandinde,Naar Man flankerer lidt med For og Bag,Som Fandens er og Fleres Hovedsag,Fordi naar Man iIntetførst erAlt,Saa har omtrent ManPapegøienskudt,Og skiønt Man er i Grundenlæs-caput,MedTidenMan dog sagtens lidt Gestalt,Da Man har Tiden for sig,smaaligsanker,Og er da Kongealti sine egne Tanker,Og hvilken Dreng i denantikeTone,Som griber denmodernmed Sympathie,Seer ikke grandt den dybe Mening iAt giøreAlt til Intetfor en Krone?Som sagt, jeg saae, og hvad jeg alt har sagtDig siges sagtens, at skiønthiemmebagtMinKringleer og blevettørpaa Hylde,Dog ei for Intet denpaa Kneber solgt,Men har,især i Hullerne,beholdtEn god Portion af Intets tydske Fylde,Saa selv i danske Huller Man med IntetsPindJust ikke synderlig skal giøre Vind.Som sagt, jeg saae da med mit Gaaseøie,Hvad kanskee mangen Kukker i det HøieHar ikke seet, og med det SpilDet gaaer i Grunden ret naturlig til,Hvis det er sandt, hvad Man har bildt mig ind,At Giøgen kukker kun,mens han er blind.Jeg saae, ei blot hvad før i DagJeg saae saa tit, Dit nysseligeHandelag,Som kun for gierne selv Du skuer,Til i en Sum at smække Fluer,En Ting, derogtil Tid og StædKan godt gaae med,Men som til alle Aarets Tider,Gik detogkeiserligt, jeg ikke lider.Nei, jeg saae meer,Saae paa Din Gaade, hvad jeg ser,Som paa mig selv, saa paahver Anden,Stadfæstelsen paa gamle Sprog,At Lykken dogEr bedre end Forstanden;At mens Du længe grunded paaRet skiævt at vikle Gaaden ind,Den lidt ubændig, som Man kan forstaae,Kun giorde Nar ad IntetsPind,Og, trods Dit Hovedbrud,Fik sprættet mere ud,End Du fik knebet ind,Og atkanskee,som et ulydigt Barn,Men derfor just ei noget Skarn,Den gi'r Dig lidt at løbe efterSaa ret af alle Kræfter,Og løser selv imidlertid sig opFra Taa til Top.Som i en Lignelse Du vil behageAt see just her,Saa før Du kommer vel tilbage,Du har i Æsken – Tøiet,Og Fuglen, hun er fløiet.Kanskee,thi hvad kan ikke skee,Især af hvad vi ikke see,I slig enspidsbu'agtigGaade,Der fiint forstaaer sig selv atraade,Saa næsviis, at, ei blot, somIndivid,Den sætterhele VerdenX for U,Men selv kun som etangliseretVidTør end til hele Verden sige:Du,Saa næsviis, og tillige saa forslagen,Som ikkun daglig kommer meer for Dagen,Ja, saa forslagen, at den med sit NulKan smutte ind og ud i hvert et HulSom ingen Ting,At den sig selv partere kan,Og være dog hartad en holden Mand,Ja, komme ved et lille Spring(Som ellers hedder justmortale)Af Hovedet ned til sin Hale,Saavidt iOrme-Livlighed,At, skiøndt parteret Led for Led,Kan, saa at sige,Intet i det HeleOpsluge som et Bæst de andre Dele,Og da, som sagt, som et forhexet NulUdsmutte af det allermindste Hul,Ogfølgelig,(at regne efter Sproget,Som her dog synes mig lidtkroget),Udsmutte, hvad, som sagt, jeg dog betvivler meget,Endogsaa afsit****eget.See! hvad kan ikke skeeMed slig en Pokkers Gaade!Hvad kunde ikke ske,Ifald dens egenlige GaadeEngang fik Lov at raade!Du ser nu godt, jeg Gaaden eimiskiender,Saa lidet som dens Tolk;Den har fuldtop i begge HænderHvad ellers hovedløse FolkHar netopIntetaf,Du veed nok, hvad jeg mener:Vid,Og har igien, hvad fremfor alt i GravDe Hovedløse faae ved Andres Flid;Thi naar Din GaaderetMan endevender,DenIntethar i begge Ender.Du mener nok den Vending er lidtkrum,Og var nu det bevidste krummeLægJust ei Dit eget Æg,Var denIndvendingei saa dum,Men giør Du Dig tilKnud,Saavender jeg det Laadne ud,Og skal bevise ganske net,At netop ved at vende Gaaden ret,Man faaerdit Intetud.Det Første erDit eget Individ,Og det er, som Du sander selv:et Nul,Det andet Led er Din Dualitet,Men egenlig etdivideretNul;Thi hvad Du kalder her Dualitet,Er jo kun Individets Qvalitet,Og det kun Skielmerie jeg kalderNaardividendus og divisorfalderSaaledes sammen i Dit eget Du,Det kalder Man at sætte X for U.Nu, Qvantiteten af et Nul,Det veed vi errotundumHulMen Nullets QvalitetDet er jo dog, trods alle Sving,Og trods dets hele Individualitet,Saa godt som ingen Ting.Dog, Skiald! jeg med saa dristig SkiemtFrimodig Alvor maae forbinde,Thi vel er Alvorogi Skiemten inde,Ogfalskden Alvor, som ei taaler Skiemt,Men naar vi tale om den store Livets Gaade,Da skal dog over Skiemten Alvor raade.Du derfor nu Din Leilighed maae føie,Til Ordet ret alvorlig atfordøie:Trods dybe Glimt og kolossalske Dele,Er Du og Gaaden Intet i detHele,Som alt detVid,der er hos Mand og Kvinde,Som paa en Maade er i Gaaden inde,Men egentlig dog kun i Munden,Dog Intet er i Grunden.Kort sagt, naar Man har ret beseet'en,Man seer jo nok, at Du harkegetindIVid-Dualiteten;Men med Dit Syn Du egenliggiør Vind,Som om Du meende, ret det varEn Heltegierning af en Skiald,Og Kongebrevet paa hans Gaadekald,Hvad vel ei giøres i etOstekar,Men sees dog og giøressom deri****Af Poesi,Af Skialden der i Individet sylter Valle,Som om han Stregen var til Altings Nuller,Og leger Tit igiennem Karrets HullerMed Gud og Fanden og med Alle.Hvad er det gaadefuldeste ved Gaaden,Ved Gierningen saavelsom Handlemaaden,At Du harkunnet,eller Du harvillet,Din Spillesyge eller Gaadespillet?Ja, visselig er Underværket stort,At Skialden i sig selv kan see Guds RigeEt Billede af alt detSkuelige,Men Underværket harei Skialdengiort;At Skialden, naar sit Inderste han maler,Til Verden om dens egen Løndom taler,Det er en Følge af hansUnder-Syn,Som Synet Følgen af etHimmel-Lyn.Men at han kanenstund,naar han det vil,Al Verden blænde med et Gaadespil,Forblinde Øinene medKierne-Melken,Saa Verden seer ei Skiæven eller Bielken,Ja,saamed dyrisk Magnetisme gnideHvertLempaaVerdens Side,At intet Andet den kan see og sandse,End atdens Aandkan Altetindbegribe,Atefter deni SkjaldensSække-PibeMaae Gud og hele Universet dandse;Begrib det, storeDane-Skjald!Det Underværk er ikke stort,Men stor Forsyndelse mod høie Kald,Og denne Synd, den har Du gjort,I Gaaden og i mange Skjalde-Aar;Skjønt, til Dit Held Du det kunhalvtforstaaer.Det gjorde Du, skjøndt ingenDane-SkjaldHar klarerebeskrevetSkjaldens Kald:“Fremstille klart for VerdenSandheds SpeilOgden i detmed sineBræk og Feil.”Skjøndt neppe Nogen større Evne fikTilklareSyner og til dybeBlik.Hvad er din Gaade? kun et Tidsfordriv!Du har dognu ei megen Tidat spilde.En Skygge af ditheleSkjaldeliv?Maaskee, men, sandelig, da var det ilde.Et Billede afLivet i det Hele!Bestaaer dadet i sinebrudte Dele!Bestaaer da nogen Enkelthedved sig!ErKjærlighedenumeddelelig!Er Sandhed anderledesi sig selv,End just som Kjærlighedens Livets Siæl!Hvad vil Du da med alt detHoved-Brud?DitLivsomEdderkoppespinde udI Aande-Hallen til saa fine Traade,At Verden leer ad Livet og dets GaadeOg Edderkoppen med, som imens Traaden fiinDen spinder til sit egetJordeliin,MensStøvekostenalt iNornensHaandHaaudtekstkritik er afhandlet i ACCESSDens Spindelvæv med Undergangen truer,Sommidlertid adspredevil sin Aand,Udspænde Vævenfor at fange Fluer,Og drømmer om at sidde tryg derinde,SaaNornenei den mærke skal og finde?Skiøndt Verden selv, hvis den dertil faaer Stunder,Med lidtUmagdenVittighedudgrunder:SkalNornennarres, maaesin SpindelvævMan feie ned med – Halen af en –Ræv?NeiSællandsfar! det vil du eiSaasandt vi begge diedDanmarksBryst,Saasandt vi har paameest adskilligVeiDog begge kjendt og elsketModers Røst.I Skjemt jeg løftede til dig min StemmeOg flux gjenkjendte du enBrodersRøst,Du følde dybt, at den har aldrig hjemmeUndtagen i et ærligt,sællandskBryst.Du føldevist, jeg skjemted ei for Lyst,Og endnu mindre for den Roes at vindeAt Dolk jeg stødte i min Broders Bryst,Og lod dog som jeg vilde Saar forbinde.Nei, Broder!nujeg føler i min Aand,At Du ei meer miskjende kan mit Hjerte,At ei Du stolt bortstøde kan den Haand,Jeg rækker Dig i Skin afDanmarks Kjerte.Dit Eftermæle vil jeg gjemme nuTil jeg et bedre kan medSorg i Hu,Maaskee,ifald jeg ved din Grav skal tale,MedDanmarksKridt paa Kirke-Tavlen male.ForDigjeg skjemted, ei for Dagens Daarer,Nei, Sandheds Smiil, saalidt som Sandheds TaarerEr skabt for dem.De sindrig fandt, at kun med Skit jeg foerFordi jeg med det ægte danske OrdTiltaldedem,Thi Skit paa Dansk, det burde de dog vide,Er Alt hvad Gud og Sandhed ei kan lide,Og jeg gad vist om ei en RendesteenEr mod et Daarehjerte reen.Jeg maatte, Broder!DineFeil opregne,Skjøndt vist ei blind jeg er for mine egne,Nei, visselig, det var et SpaadomsordSomunderligaf Gaademund Dig foer,At den som var ei blot paa NæstensSkjæve,Men fremfor alt paa egen Bjelke viis,Han sønderhugged DineSpindelvæve,Og vandt Din Priis.Jeg maatte vise Dig i Sandheds SpeilDin Skikkelse med sineBrækog Feil;Thi sprede vilde jeg denKogle-DunstKogle-Dnnsttekstkritik er afhandlet i ACCESSDer har omtaagetsaaDit klare Øie,Og Verden ei, om det sig nu kan føie,Skal sige høit, jeg beiled til DinGunst.Men tænker Du, at jeg bedømmer haardtDin viltre Færd i voresDaare-Old,Da viid, mit Syn er ikke ganske kortOg, Gud skee Lov! min Hjerterod ei kold.Du foer i Verden, som jeg faret vilde,Hvis eidertiljeg kommet varfor silde,Og flere Ord behøves ikke her,Thi Døgnet ei vort Skriftemaal er værd.Maaskee Du spørger, om jeg nu da tro'rAt Du er Eet med mig i Aand og Ord?Jeg tro'r ei let, skjøndt jeg det did har drevet,At til et Ordsprog alt min Troe er blevetImellem Folk, imod hvis OvertroeMin Troe dog visselig er saare liden,At de er visere endhele Tiden,Og kan til Himlen af sig selv opgroe.Jeg Intet troer for Vist i denne Sag,Undtagen det, at en velsignet DagDet var, da mig den Tanke foer i Bryst,At tale til Dig med vor Moders Røst,Samtogden Dag, da mig i Øret foerSom ned af Skyerne Dit Gaadeord;Thi visselig, jeg har det eiudgrundet,Og aldrig før jeg Gaader harudfundet.Jeg tro'r kun vist, at jeg har som en BroderBetalt min Gjeld til Dig og til vor Moder,At Du har hørt og kjendt det paa min Røst,At tomt er ei mit Hoved og mit Bryst,At det bevæger underlig mit Sind,At Gaaden sig i Skjemten fletted ind,Som for at jeg med Alvor kunde endeSom for at standse mig, saa ei jeg gavEt Eftermæle over tomme Grav,Hvori maaskee Du kunde mig miskjende,Hvori maaskeeogVerden vilde fundetHvad ei for Skit den hidtil har udgrundet,Og hvorfor jeg den narre skal galant,Da af Dig selv jeg hørde Du det fandt.Det er min Troe, som sagt, om denne Sag,Mit Haab skal dømmes af den næste Dag,Jeg maatte græde om det skulde glippe,Men Troen stod dog paa sin faste Klippe.Og nu, far vel! saa godt Du selv vil fare!Og lad Dit LivDin Gaade ret forklareforkaretekstkritik er afhandlet i ACCESS!SomGjæstervi iKongens Haveboe,Du Tre-Ni-Nul, jeg Fire, Nul og To!N. F. S. Grundtvig.