title: Fædrene-Aaret. Dannekvad til Hans Majestæt Kong Frederik den Siette
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Velkommen tilbageDu Konge saa prud!Velkommen tilbage!Velsigne Dig Gud!Velkommen tilbageFra fremmede Land!Velkommen tilbageTilDannemarksStrand,TilØstersaltsVove,TilDannemarksSkove,TilSkjoldungensKonningebye!Medflygtende SommerDu foer over Sund,Nu hilser SkiærsommerDig atter i Lund,Nu grønnes de Vange,Du gule forlod,OgBygbladeprangeHvor Stubbene stod,Nu leger SkiærsommerMed duftendeBlommer,Og Fuglene fløite i Lund.Som Fader til Vaaren,Sin Skaber til Spot,Besynger kun DaarenEnæresygDrot,Vi veed, over SolenHanbyggeri Løn,Som klæderFiolenOg Lilien skiøn,Som Skovene kroner,Og liflige TonerIndaander i Fuglenes Bryst.Den Herre viloveFor Vaaren saa mild,Den Herre viloveFor Kongen saagild,Den Herre viloveFor Stammen saa prudIDannemarksSkoveMed herligeSkud:ForFredrikhin Milde,OgFædrenegilde,For Ætten afDanog afSkjold.Den Herre vi prise,Som vilde i LundEt Varsel os viseFor storeMiskund,Thi blomstrende DageDet lover og spaaer,AtAlAtAtAtKongen tilbageNu kommer i Aar,Mens**Egene skyde,Og Lundene lydeAf Sang fra denblommedeBøg.Ja, blomstrende DageDet lover og spaaer,Atendkom tilbageEnFædrene-Vaar,Med Kongen den kommerTilbage i Aar,En liflig SkiærsommerDen lover og spaaer,JaFædrenesDageDe komme tilbage,Og Konge! de komme med Dig.Lad Verden kun haaneVort Fædreneland!KiærminderneblaaneForSkioldog forDan,OgSkioldungenfinderSitDannemarktroe,Saalænge KiærminderI Skovene groe,Ja, glade vi fletteKongFredrik den SjetteEn Krands af Kiærminderne blaa.Ja milde SkiærsommerFraFædrenesOldUdklækkerogBlommerTil Kongen saa bold,Thi de høre sammenI Æt og i Kaar,Dem Begge med GammenVi hilse i Aar,Vi maatte undværeDem lidt for at læreAt længes derefter igien.Det lødover VangeFra Keiserens Stad,Om Kongerne mange,Somgingepaa Rad;Da svared den Frue,Den MarkunderLiin:Lad glimre oglue!Lad hver tage sin!Jeg Ingen misunder,Jeg længes ogstunderKun efter mitSkioldungeskud.Det, Konge! tilligeJeg følerpaa Stav,For Keiserens RigeEiMarkenDu gav;Ja, for mig det klinger,Du mangen en GangPaa Længselens Vinger,TilMarkenDig svang,Og lysted at skueDensHøieloftsbue,At skue dettroesteFolk.Som Lykke og Seier,Som blæsende Vind,Saavender og dreierSig Daarernes Sind,I Dag de ophøieEn Herre til Skye,I Morgenmed MøieDe unde ham Lye;Men trofast i Nøden,Ja, troe indtil DødenErDanmarkdenstunddet erdansk.LadØrnesig flokkeTil blodige Dyst,Hvor Ligene lokkePaa Fjeld og paa Kyst!DogLøvenei bæverForØrnenesØruenesØrnenesØrnenesØrnenesKloe,Hvor Dannebrog svæver,Er Seier og Roe;Hvor Bøgen sigmaier,Der Dannebrog vaierKongFrederik! over DinStoel.Ja, flyttes end Bjerge,Og sortner end Soel,Skal Dannebrog værgeDinMarkog DinStoel,Naar Herren os finderDerunder med Troe,Saalænge KiærminderI Skovene groe,Og Sønner skal bindeSaamangen KiærmindeI Krands for detBannerfra Gud.Dog, Konge! mig tyngerEn eneste Sorg,Og sukkende syngerJegendfor Din Borg:Gud give Dig Naade,Du Konge saa god!Med Viisdom at raadePaa Jammeren Bod!Ak! det er vor Jammer,At troende flammerEi Hjertet af Kiærlighed meer.O! hør hvor de raabePaa Sølv og paa Guld,Og stole og haabePaaStøvog paa Muld!O! see det med SmerteAtFædrenesTroeOgFædrenesHjerteI Gravene boe!O see det med SmerteAtDannemarksHjerteDet banker saa døende svagt!Ak, derforvor ModerFikSorrigog Harm,Ak, derforvor BroderBlev slidt fra vor Barm,Ak, derfor vi savneDen Kvist af Din Rod,Kong Christians NavneAfChristiansBlod,Som skulde indtageI kommende DageVort Hjerte, DinMarkog DinStoel.O! vel maae vi sande,HvadFædrenesang,At tætte ei standeDe Stene i Vang,Hvis Sønnen ei standerVed Faderens Grav,Hvis Kongen tilGranderMaa række sinStav;Ja dødt er et Rige,NaarSpiretmaae vigeTil Side fraKonningerad.DinStammeerlignet,O Konge saa prud!VedDavids,*og signetAfFædrenesGud,SaaSøn efter FaderPaaKongestoelsad,Og hvis nuafladerDenKonningerad,For Synderne mangeFraDannemarksVangeEr veget Guds storeMiskund.O gid dog at SorgenDerover blev storI Hytten og Borgen,IFædrenenord,Saa Unge og Gamle,Saa Store og SmaaSig vilde forsamleTil Kirke at gaae,Med Anger og Smerte,Med blødende Hjerte,Og bede omFædrenesTroe!O kommer, ja kommerEiFædrenesTroe,Damonnevor DommerIFædreneboe,DaFædrenesvingeSig fra deres Børn,Da spreder sin VingeDen graadige Ørn,Da brister i SmerteDet døende Hjerte,Og aldrig det banker igien.Ja, skulde hensoveDen hellige Troe,Da aldrig i SkoveKiærminderne groe,Da flygter den FaneVifingefra Gud,Da saarestil BaneVorLøvesaa prud,OgSkjoldungestammenNedsynker i FlammenAfDannemarksDødningebaal.Dog, Gud det kan bedre,Skiøndt Faren er stor,Kun som DineFædreDu elske Hans Ord!Da Ordet skal vækkeDen slumrende Troe,Ogtrindtskal ved BækkeKiærminderne groe,Dem Sønner skal fletteForFredrik den SjetteOg for HansMariai Krands.Ja, frommeMarie,DuKonningebrud!Ja, mildeSophie,DuDronningeskud!O, vær Du vorTunge!O, vær Du vor Tolk!Og giennem Dig sjungeDettroesteFolk:“MedFædrenesSommerOg Hjerte Du kommer,Velkommen Du Konge saa kiær!”Med Dig vi foreneDa ogsaa vor Bøn,At Gud vil forleneVor Konge en Søn,De Døttre en BroderAt tage i Favn!Saa KonningemoderMaa vorde Dit Navn;*Saaendpaa det SidsteMed hellige KvisteMaae skinne detSkjoldungetræ!Ja,giveriNordenKun Troen et Skud,Som dristig fra JordenSig hæver til Gud;O! da tør jeg sige,Om Hjertet saa let:Ei Spiret skal vige*Fra Frederiks Æt,Saalænge i NordenSig løfter fra Jorden**En Throne paa Mark og paa Fjeld.**Ja, hvis Duomvinder,O Konge saa bold!DitSpirmedKiærminderFraChristiansOld;Da tør jeg forjætte,Om Hjertet saa let,KongFredrik den SjetteEn Kongelig Æt,OgSpiret, forynget,MedPalmeromslynget,Skal blomstrendegangei Arv.Vel synes forvoven,O Konge, min Sang,Men Toner fra OvenI Hjerte mig klang,Jeg saae i det DunkleDitSpirmed sinKrands,Saae Kronerne funklePaa Ætten i Glands,Og glad maae minTungeDe Syner udsiunge,*Som ei jeg begriber men troer.*O høibaarneKonningAfSkjoldungerod!O frugtbare DronningAfSkjoldungeblod!Sig Tonerne svingeTilHallenfra Vang,O, lader indklingeI Hjertet min Sang!Hvis troelig den giemmes,Den aldrig beskiæmmes,Thi den er undfanget i Troe.Detklarer, detklarerSaa høit underPol,Og brat aabenbarerSigDannemarksSoel,*O! Konge hin Giæve!*Du vorde kun froe!Lad Dannebrog svævePaaHallenog troe!Da Sorgen forsvinder,Da voxe KiærminderIRosenborg-Havepaa nye.PaaChristiansKisteDen dalende SoelDig kaldte den SidstePaaKonningestoel;Men over Dit Rige,Som over Din GravSkal Solen opstigeSaa gylden fra Hav,Og aldrig neddale,Før hellige SvaleForkynderden evige Soel.Fra Oldtidens Dage,O Konge saa bold!Der klinger enSageOm Ætten afSkjold,At gierne den hørdePaa kvædende Skjald,NaarTungen han rørdeIHøielofts Hald,At SkjaldenegingeMed Sværde ogRingeMen aldrig tomhændet afHald.EiRingjeg behøver,Thi Ringen saa bold,SomDannemarksLøverOmringer iSkjold,Mig idelig minderOmSkjoldungekuld,Mig fastere binderEndRingeaf Guld,Ja,FædrenesMindeOg Kiærlighed bindeMig fast til minFædrenedrot.Ei Sværd med GuldfæsteJeg ønskertil Lod,Et Sværd som det bedsteMedEgog med Od,Det haver jeg fundetI Kiærligheds Ord,Det har jeg ombundetMedSandhedens Gjord,Til Sværdet eiBrageSelv eiede Mage,IBragelønvindes det ei.Nei, Guldstøv og ÆreEi kan eller maaeDenBragelønvære,Mig lysted at faae;Kun Rum til at tale*Guds hellige Ord*I Kirkelofts Sale**Til Frelse forNord,SaaFædrenesDageMaae vende tilbage,Saa vi maae forsamles til dem!Man tænker atOrdetSom vandred saa vidt,Nu gammelt er vordet,Og sygt og forslidt,Men saligeFædrePaaSkjoldungestoelDe kiendteheelbedreDen Aandernes Soel,Hvis glødendeTungeKan evigindsjungeGuds Kraft og Guds Fred udi Sind.MedFædrenesHjerteDu sidder paaStoel,Og skuer med SmerteDen dalende Soel,O føl!vi behøveEt Fædrene-Aar!O lad mig dog prøveHvadOrdetformaaer!Dog nei, ikkun prøveOmDannemarksLøveHarLøven af Juda**forglemt!Jeg raaber, jeg raaberTil Kongen saa prud,Jeg haaber, jeg haaberPaa Himmelens Gud,O, lad ikke lydeForgiæves min Sang!Engang skal den frydeDin Sjæl med sin Klang,Naar Skyerne vige,Ogover Dit Rige*Du seer den opstigende Soel.