title: Roskilde-Riim
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-12-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Til
Dannerkongen
til
Kong Frederik den Sjette.
Sig
helliger min Sang
og
vil Ham Held forjætte.
Vandret har jeg mellem Kongegrave,Giennemvandret den forgangneOld;Sammenbundet har jeg der deStave,Som jeg fandt paaSagasbrede Skjold.Paa desærthøitidelige StæderSkjalden gik i sine Præsteklæder,Med Guds Ord han føiedStavtilStav;Læsde Messeover Kongegrav.Ingen Drot, og ingen Mand paa JordenJeg tilegne tør den Kirkesang,UdenDig, KongFrederikiNorden!Odelsmandentil denKildevang;Thi, KongFredrik! det er Dine Frænder,Fra hvis Grave sig nuStavenvender;Hvad denristedei Smil og Graad.Deres Kaar det var, og Deres Daad.Konge! see! jegstædesfor din Throne,Fløtter fremmitKvæde, som jeg maa,Ei det gaaer paaDrapershøie Tone,Dog, o Drot ! DuFlokkenei forsmaa!Thi somEivindsog somThjodolfsViseSagaskal engang dogFlokkenprise,Thi sandfærdig den, paa gammelSæd,Viser Vei til KongersLeiested.Konge mild! lad det dig eifortryde!Skjalden har paa DineFædresGravDeres Dyd men ogsaa Deres Lyde,Dristig tegnet med sinPræstestav;Og naarSkyggervilde ham forfærde,Tænkt paa Gud ogChristian den Fjerde,Tænkt om Kongen overDaneland:Han er Søn afFjerde Christian.Jaforvist,Kong Frederik den Sjette!Sattes du iFjerde ChristjansSted,Give Gud! jeg turde Dig forjætte,Hvad Han lovede KongChristjansSæd;Fredegodog under BlomsterkroneFast ved Hamat sidde paa Din Throne,Og opreise for Hans Navn et Hus,Høit paa Bjerg, paa Afgudstemplets Grus.Ak! dertil det synes ei at tegne,Spiretsynker jo iMandeblod,Fjendesværd jo blinke allevegne,Dovre! det jo giælde skal din Rod,Herrarnevil lokke eller røveHellebarden fra den norske Løve,Unde Digforvist, KongFredegod!Kun en StolforudenRyg og Fod.Dog, forStolenvær kun aldrig bange!Stoel paa Ham som reiste den iNord!Stoel paa Ham, som hjalp saamange GangeDineFædreved sit Almagts Ord!Fastved Ham, og ei ved Dine HæreSkal den staa, og vidne, Gud til Ære:“Stærk er Herren, og Hans MiskundhedSig forherliger i tolvte Led”.Ja, o Konge! kom ihu Din Navne:Frederik, denFjerde ChristjansSøn!Kom hans Skib dog ei tilGodehavne,Trods hver Læk og Stormens hule Drøn?“Herren sørger” var hans Svar tilDragen,Herren sørged for atTrøndelagen,Meer i Slægt medDovreend medKiøl,Blev hos FredrikmedHaleiogDøl.Ja, o Konge! lad kun Herrensørge!Slaatil Ham kun trøstig al Din Liid!Tidender Mandafra Dig skalspørge,Store, som fra gamleFredriksTid,Dajeg tør i Herrens Navn Dig borgeFor DinDannemarkog for DitNorge;Ja forSkaane,Halland,Bahuslehn,Brudte Stykker af Din Mark og Steen.Ja, o Konge! Meer end Magt og VældeHimlens Gud Dig gav tilArvelehn:Du opreise skal paaChristjansfjeldeHerrens Huusalt somenFredrikssteen;Kongen, som til Himmeltemplets Ære,Kirken høit paa Hændermonnebære,Det er Dig, ja Dig, Kong Fredegod!Rosenskud afFjerde ChristjansRod.Ja, DitSpiirskalgrønnesgrønnessom en Palme,Skyde Blomster som en Aaronstav;Hamres skal til Dig af ædle MalmeHæderskronen, som den Rige gavTil den Drot, der vilde trøstig bydeRosenbækken som enLaugat flyde,Luttrende, og kvægende derhos,Over Stub og Lyng og Klippemos.Saa,Hilsæl! KongFrederik den Sjette!Sat af Gud iFjerde ChristjansStæd!Gud skee Lov! at jeg tør Dig forjætte,Hvad Han lovede KongChristjansSæd;Fredegod, og under Blomsterkrone,Fast ved Ham,atklædeNordensThrone,Og opreise for Hans Navn et HuusHøit paa Bjerg, paa AfgudstempletsGrus!Kast da kun, o Drot! paa Gud al Sorgen!Han har sagt, Han sørge vil for Dig.Kom ihu, at det er Jul i Morgen!Sødt da toner det fra Himmerig,Ja til Hyrderne etEnglekvædeToner sødt om Frelse, Fred og Glæde.Gakmed Hyrderne tilBethlehem!Glad da hjem Duvistskal gaae med dem.Lad da kunden Løve og de ØrneHave Mod paaDanmarksHjerteblod!Vinden snart skal fra et andet HjørneViftesaa, at defaae Bod for Mod,Naar forLøven paa sin Ørnevinge,Elveløvenmaasig selv forspringe;Og naarØrnen med sin LøvetandFlækker Ørnene, som Kiølen Vand.Dog, o Konge! til Dig taler Præsten,Ikke sine men sin Herres Ord:Frelsen ei fra Østen eller VestenVente Du, og ei fra Syd og Nord!Støt alene Dig vedBibelstaven!Hold den trøstig overTrøndelaven!Giv ei Hunde Helligdommen fiin!Kast ei Perlerne for Skovens Sviin!Dagenhældernu, ogTimen skrider,Fra DinHaldjeg gaaer til Juleleeg,Det skal skues i de sidste Tider,Om med Løgn jegDannerkongensveeg.Jeg har sjunget hvad jeg aldrig vidste,Men jeg saae ogStavenmaatteriste,Bævende frembærer jeg min Sang,Men detlegeri mig ved dens Klang.O! foragt ei denne sære Stemme!Det erunderligtat være Skjald,Røsterne fra Oven vi fornemmeI det hemmelige Tonefald,Hvad vi sige, selv vi ikke vide,Men o vee den Skjald som vilde stride!Herren selv maa sine Ord forstaa,Han har skabt, hvad Skjaldeøiet saae.Gak, o Drot! til dineFædresGrave!Følg min Sang tilRosens Kildevang!Sødt det aander i den Kirkehave;Du i Aanden skal forstaa min Sang;Salvet skal Du under Chorets BueHerrensLignelseog Syner skue;Til Kong Christian den Fjerdes Aand****Din skal knyttes med et evigt Baand.allerunderdanigst N. F. S. Grundtvig, Capellan. Juleaften 1813. Hil digRoskild! jahilsælHellig Korses Kongekilde!Tidlig sprang du af dit Væld,Gid duoghentørres silde!Ind tilLeirebugted sigFra det gamle Hav en Vig,Den var kun etKæmpevad,Der kun Snekken smal og fladUnder Aaren kunde glide,Eeg og Bøg kun ved dens SideVoxtemellem vildeBlommer.Ind tilRoskild FjordenbredBølgede i gamle Dage,Og ad den saa prud indskredUnder Seilet gyldneDrage.Sjelden nu, du gamle Fjord,Man beseiler dine Vande,Vi har megenLastombord,Kunde let paa Stenen strande.Hellerpaa det vilde HavVil vidristeligomfare,Ovenpaadendeuaabne GravSvømme Ting saa dyrebare,Som kan Tunge, Næse, Øie,Øre, Krop og Sjæl fornøie.Alt vi kan os for vor LastKøbe, som vi maa, i Hast,Og forlise vi tilsidst,Al vor Last vi har opskrevet,Og der staar iRegnebrevet,Den skal os betalesvist,ThiProcentenhar vi givet,Hvis vi da kan bjerge Livet,Har vi vundet, hvad vi fikHaverert før viforgik;Kan vi ikke, nu velan?Sligt fortryder ingen Mand.Roskild! mig dog ikke lysterPaa det Brevtil fjerne Kyster,Vovelig at vende Stavn,Svælget er en daarlig Havn.Ei for grund er mig din Fjord,Vil min Snekke ikke glide,Af min Last jeg overbordKaster hvad jeg kan itide,Jeg har meer end Nok igen,Og at gaa tilbunds med denOm det end var nok saa sildeDet betaler sig kun ilde.Ej jeg frygter gamle Trold,Ingen Tiende jeg ham loved,Jeg har intetHelgenhoved,Men jeg har etSlangeskjold,Naar han speiler sig, jeg veedHylende han farer nedHvor jeg ei har Lyst at komme,Naar min Seiletid er omme.For den Steen, Man raaber paa,Er jeg ei det mindste bange;Strande vil jeg ei, men staa,Bedre kan Man ei forlange;Ararater Stenens Navn,Der Man sidde kan i StavnRolig, til igen, som førJorden vorder reen og tør,Til vi se ifavreVaar,At den Steen, hvorpaa vi staar,Meer endheleheieKloder veier,Ja, at Alt om den sig dreier,At den er de Vises Steen,Som forgæves Mangen EenSøgte mellem begge Pole,Søgte iden sorte Skole.Ja,alther vikomme efterStenens underfulde Kræfter,Pral er Daarskab, men ifaldEndelig det være skal,Kan medBøhme,Theofrast,Dippelog hver nyBombastVi omkap som Karle praleOg endda kun Sandhed tale.Kun om Ondt at sige Godt,Kalde Synden gjort i Gud;Med hans Ord at drive Spot,Og det Fjendskab slette ud,Som er mellem Lys og Mørke,Kan vi ei med al vorStørke,Slige Ting vi vil og maaLade Satanprøve paa.Men at have Gud for ØieI det Dybe og det Høie,Kalde Blomster op af Muld,Gøre Steen og Bly til Guld,Og med BlomstensHonningsaftHonniugsaftBlande Vandets skjulte Kraft,Lokke, hvad vi kalde paaSaa det til os komme maa,Det er Ting, som vi forstaa.Saa ieg ogsaa, om jeg vilde,Kunde,Roskild, af din KildeMane op den skjulte Kraft,Blande den med Honningsaft;Lade den i Bægret bruse,Og med mig en Skok beruse.Hvis jeg vilde, men o nei,Maner, Troldmand er jeg ei;Sagtelig, som det sig sømmer,Jeg paa Stenen til dig svømmer,Barnlig jeg til Gud vil sukke:At Han vil dit Væld oplukke,At Han vil i Bægret skænkeBaade mig og Mænd paa Bænke,Naadelig en Lædskedrik;At paa deres gamleStade,Blomsterne medfavreBladeKneise maa og dufte sødt,Som en Krands sig flette sammenTil Hans Pris og Ære! Amen!“Galilæas Bækskalgaa”gaa”(Saalod Gud Profeten spaa)Over Sletten ud i Strand,Da skal læges Havets Vand;Rundtomkring de lægte VandeSkullefavreTræer stande,Visne skal ei noget Blad,Frugten være skal til Mad,Bladene til Lægedom,Thi den klare Bæk udkomFra min høie Helligdom;Ogsaa hid til høieNordInd fra Havet kom en Fjord,Og omkring de lægte VandeSaaesfavreTræer stande;Roes Kilde! LægedomOgi dig fra Havet kom.Det var spaaet:den Tid skal komme,Da, somfavreRosenblomme,Ørkenskal i Blomster staa;Ogsaa her det Syn Man saae,Rosen blomstrede iNordPurpurskøn vedIsefjord,Duften blev til Aandens Føde,Bladene til Lægedom,Thi det Vand som gav den Grøde,Udaf Guddomsvældet kom.Roes Kilde! du er døbt,Kristpaa Korset dig harkøbt,Hedningnavnet klæder ilde;Du er døbt tilRosenkilde.Hil digRoskild! jahilsæl!Hellig Korses Rosenkilde!Herlig sprang du af dit Væld,Gid du maa udtørres silde,Gid din Bølge sig maa velteKvægsomover ganskeNord,Til, naar Elementer smelte,Som en Damp du med din FjordStiger did, hvorfra du kom,Synker i Guds Helligdom!Dog, din Tid den er vel omme,Kildens Kræfter eisig te,Intet Øie io kan seNu iNorddinRosenblomme.Bispegaard og KongeborgHar dinDatterdig jo røvet,Som en Enke du i SorgGrædende kun kysser Støvet.Støvet af dit Rosenblad,Og af lange Kongerad:Bladene, somfuldeafI din store Rosengrav.Skal da nu dit Navn du miste,Maa du nu som Lig i KisteSkifteRosenom med Ro?Nei, de Træer, som opgroPaa det helliggjorteStadeMiste aldrig deres Blade;Naar de kolde Vande isne,Kan detlade,somde visne;Man i GravensOrmekuleKan dem sænke, kan dem skjule;Men somHelgenbeende sove,Ingen Orme sig tør voveTil de friske,favreLøv,Som ei smuldre kan til Støv,Som i GravenendbeholdeLægedommens skjulte Kraft.Ikke altid skal du græde,Lad kun Støvet være Støv;Stundomrisledu med GlædeOver dine Rosenløv,SyngeHam en AftensangAf hvis Helligdom du sprang!Roskild! kom engang ihuSære Sagn tilFrydFeydog Gru,Som en gammelSagastavRistedpaa dinVillumsGrav!Derde vantro PræstemændGroveLiget op igjen,Duftede hans Kaabe finAlt somRosen og Jasmin;Men for vantro PræstemændKun af Svovel lugted den,De den kasted med Foragt,Gnede Duften af med Magt,Mente at med Lud og VandSlukkes kunde Helveds Brand.Dog det Haab, som Boblen brast,Og de arme vantroKlerkeAndet fik med Sorg at mærke;Hermansad i PræstemødeBiskop Absalonsaa nær,Onde Ild tog til at glødePinligi hver Næsebor,Mæle kunde han ei OrdOg opbrændt af Helvedflammer,Sank han ned i Grav med Jammer;Arnfastpaa SottesengYnkelig sig maatte klage,At han i de sunde DageDrev med Himmelduften Spot.Isaksaae de Andres PlageGjorde Bod forNaadens Stol,Dog hans Legem maatte bøde,Det hensvandt som Dug for Soel.Roskild, kom du kun ihuGamle Sagn tilFrydFeydog Gru!Om din Rose er det sagt,Den erogi Graven lagt;Men sin Duft den himmelsødeSender den osendimøde;Duften kan de Mattekvæge,Kan de syge Hjerter læge;Selv de Vantro maa fornemmeHvor den søde Duft har hjemme;Ak, men dufter denomsonstomsoust,Lugte de kun Svoveldunst,De i Lud og Vand sig tvætte,Intet Bad og ingen KonstDog imod den SvoveldunstMægte Noget at udrette,Og tilsidst de maa med JammerBade sig i Svovelflammer.Vi, o Kristne, ville gladeHjertet for den Duftoplade,Men hvor er den bedst at mærke?Mellem Konger? mellemKlerke?Hvor mon ligger, hvor mon staarKildens retteRosengaard?Kongeborg! du sank i Støvet,Al din Glands og Pragt berøvet;HvisendDuft fraGrusetkommer,Er den ei afRosenblommer.Tit afHorne og af LurRøstetblev din stærke Mur,Meer dog af letfærdig SangOverHofmændsDrikkebord,Og af Ederne som klangMellem løs og raadden Tale;Allermest ihuleSaleDønned onde Kongeord,Skøndt de hviskedes saa stille,Røstedde dog Mur og Pille,Og en myrdet Konges RallenStyrtede omsiderHallen.Ja, dusjunkneKongeborg!Sagatalerendmed SorgOm de fire Gæstebud,Som de fire HjørnesteneSkøde under Borgen ud,Og det femte som alleneDømme maatte besteHald,Spaa den Undergang og Fald.Tveskæg! i det første GildeDu en Fader myrde vilde.Palnatoke! Gud kun veedOm for dig KongHaraldsegnedOm for venlig jeg dig tegned,Hvad du var, for Hvad du streed;Men afSvend, dinFostersøn,Du fortjente bedre Løn,End det Malm han dig lodveie;Ingen turde dig detfaae,Men paa Spydes skarpe LeieDog en myrdet Gæst man saae.Ogsaa du hin rigeKnudGjorde her etJulebud.Siig mig, var ei Vinen god,Siden du dig vilde lædskeMed saa dyrekøbt en Vædske:Med din Svogers Hjerteblod?Søn afUlf! da du blev vred,Nok en Hjørnesteenudskreedndskreed.Magnus! i de fire DageDerdu lurede paaKnud,Da skød du den fjerde ud,Somendene var tilbage;Her den Djævel blev undfangenSom blev født vedHaraldstad,Rosen da iKildevangenSammenrullede sit Blad,Bratnedfaldtdin Søn iHallen,Og dens Mure ved hans Rallen.Ja, vedFrændesvig, oKnud!Faldt du i de samme SaleHvor din FaderHellig KnudSkuffedevedSlangetale,Hvor han listig BrynjenskødFra det Bryst han vilde saare.Dog,Svend Grathe! tifold DødFor din Daad jeg vildekaare,Thingmed Bondemænd at holde.Holdt din Ære du for nær,Men at myrde Frænder bolde,Det var dig enHerrefærd.Opad Bakken tog du FlugtenFor atslippeBondelugten,Lugter Frændeblod da bedreEnd lidt Dunst af Køer ogVædre?Høit du krøb i Velmagts Tider,Lavere du krøb omsider,Derdu krøb paa Haand og FodOver HængedyndetsGynge,Drot, dafikstduBodVodforMod,Da blev Kronen dig tilTynge,Ydmyg som din egen Svend,Med de ringe BondemændGierne da du tale vilde,Men da var detaltforsilde,Bondeøxen svared dig,Og dit røde KongeligFik, hvad Kongemord er værd,Fik etAsensJordefærd.Borg, for Intet ei i StøvetSank du, al din Pragt berøvet,Uglen tuder paadit Grus,Sorte Gienfærd holde HusI de faldne Kongesale,Rosen dufter ei fra DigKun en Dunst af Blod og LigStiger op vedMidnatsvale.Bispegaard! har du i EieDen begravne Roses Leie?Mangengang den yndig rødBlomstred i din Haves Skød,Villum,Eskild,AbsalonPleied den med venlig Haand;Søn afJakob, Søn afStygge!I saae Brodersværdets SkyggeSvæve overLunde-Kor,Derdet rasede i Nord,Gru jer drev fraStolog By,Hyrder, som for Ulven flyeTør og vil jeg ei berømme,Men en Anden maa jer dømme.Mindes maa jeg dig,Niels Skave!Hvad du planted i din HaveVar vel neppe Talen værd,SidenSagatier kvær;Men du har enBautasteenSom ei mangeKongebeen,Du en Kirke bød den væreTil en helligSofrensÆre;(Kære! hvorfor ei til Guds?)Som en Skygge afSt. LudsEnd iHolmistorpden staar,Som den stod trehundred Aar,Gudelig var vel din Hu,SidenStenenSeenenstaar endnu.Lave Urne! Rigens HandelVar dig meer endBispevandel,Blomsterne jeg saae dig rysteFor enfaverDronnings Fod,Ei med Duft mig kan forlyste,Ei de randt afRosenrodRosenrød.Nei du verdenskloge Mand,Du kun havde lidt Forstand,Ellerogdu fik den silde,Paa GudsBlommerBlammerBlammer = lyskær, mørk sky giver dårlig mening her. Desuden er der netop tale om blomster i stykket her., thi du vildeSom etUkrudluge opHvad just var en Rosenknop.Plukked du de sidste BladeAf det gamle Rosentræ,Var de som dinKaabberpladeEi til Duft men kun til Læ,Eller hvis en Duft heel svagEndde gemme til din Ære,Maa den søges, maa den væreUnder KirkensKaabbertag,Det du lagde, og derindeSkrev du ham et lille Minde,Hvem et stort, med gæveKristen,Du lodprænteiParis;Tør jeg tro dit Ord paa Kisten,Døde du paa luthersk Viis:Som en Synder du Guds NaadeBad dinSalighedatraade.Ja, du Kirke, høi og prud!Gemmervistde RosenskudSom vedHellig Korses KildeBlomstred aarle eller silde,Du, ja du er Rosengraven,SkræpperødteBispehaven.Jochum Rønnov!fy dig an!Egner deten Riddersmand?Haven leied du for Guld,Plantede i viet MuldUrter kun som kildred Ganen;Hørte du da ei hvad SvanenSang om Rosen purpurrød?Jo, du hørte det forhærdetTaalte den selv ei ved Gærdet,Derdu saae den livlig skød;Ønskedfør, jeg veed ei hvilkeTorneskud end Rosenstilke.Du foragted Rosens Blad,Men saa høit dogvoxteStilkenAt den naaed dig paaBjelkenHvor du feig storagtig sad.Bispegaard! ei dine VæggeSmuldrede i røde Bække,Derfor ingen Ugler tudeOver dig, som hisset ude;Hvad i Grunden du attraade,Hvad engang dinReisningspaade,Blev du;endi denne StundKneiser paa din gamle GrundHøit et kongeligt Palads.Rosen dufter ei fra dig,Men til sandru MindetegnAt dugavstden Ly og Hegn,Mens den blomstrede i Haven,Hængerendi Luft en BroFra din Sal tilKlippegraven,Ikkunhalvt I ere to.Kirke! ja kun du bestaar,Gennem syvgang hundred Aar.Dine Buer maatte gløde,Derdin Urtegaard blev øde.Gud dog saae i storMiskundTil dinDresselog din Grund,Dølgedede vilde Luer,Løftede de stolte Buer,Lagde Aar til dine Dage;OgderSolen kom tilbage,Og da KildensRosengaardAtter blomstrede i Vaar,Sendte Han fraAxelstad,Og fra Daners vide Vange,Mangt et løsnet Rosenblad,Som i dine AltergangeDufterendfraMarmelskrin,Ja, hvis Duft fra kolde Senge,Steen og Bly kan gennemtrænge.Ak! den svandt, dinfavreVaar,Og iHøstenskolde DageRoser faa der er tilbageIforgroedeUrtegaard.Vorder den nu atter øde,Maa vel dine Buer gløde,Da vi ei tør vente Naade,Fyldt er vore Synders Maal,Herren byder Luenraade,Tænde sig et helligt Baal,Og fra brændteHelgenbeenSvæver da i Flamme reenSidste sødeOfferrøgOverSjølundsvisne Bøg.Aldrig meer medfavreBladeSkal da Rosen haveStadePaa din Bred, duIsefjord!Aldrig meer skal Duftenkvæge,Syge Sind og Hjerter læge,Kirke, om dit Alterbord!Ile vil jeg dapaa Stand,Før de værste Dage komme,Mens endnu paa Fjordens RandVifterDuft afRosensblomme.Naar da sidsteOfferrøgSvæver overSjølundsBøg,Da mit Suk, min AfskedssangOgskal over Bøgen svæve;Og fra goldeKildevangSig derop med Støtten hæve,Hvor ei Rosen fælder Blade,Hvor fra helligtAlterstadeOfferskaalen, aldrig tom,Dufter i Guds Helligdom.Rosengrav! det vil jeg haabeJeg dem gemmer i dit Skød,BittreKalk! den HonningdraabeÆndrer dig til Vinen sød.Duftenaltjeg kan fornemme,Den begravne Rose boerHvor sig under Buen stemmePillerne i høie Kor.Skolehus! hvad vil du mig?Ingen Tid jeg har at spilde,Jeg det veed, atogi digSprudlede en hellig Kilde;Mangen Rose spiredvistVed dens Kraft paa dine Bænke,Men ei har jeg Sind eiFristTil dem nu at eftertænke.Litler, I,MathisogPeder,Hemming,Syvog hvad I heder!I somovergamleLaaleSkøde Knoppe ellerNaale;Slippermig i Hast! thi nuKun til Kirken staar min Hu;Bleve I til Roser røde,Fandt I vel en Rosengrav,Naar jegfløtter rundt min Stav,Eders Duft migogskal møde.Dog, det nytter lidt at stride,Kold jeg mig dog ei kan slideFra mit eget Kjød og Blod;Stærke Baand mit Hjerte lænkeTil de gamle Skolebænke,Somdet havde der sin Rod.GamleOtto!høit i HavenSkinned ei dit Rosenblad,Dog det dufter sødt fra Graven,Sødt fra Bænken, hvor du sad.Seierø!du Rosen favnedI din snævre Urtegaard,Og din Oldingendved NavnetBlotter sine hvide Haar:Rosens Duft i unge DageLod ham Herrens Godhed smage,Den ham Mod ogStørkegav.Naar saa tit paa vilden HavBølgerne om Byttet sloges,Naar med Veir og Død handroges.Den ham aanded Fred i SindDerhan saae med Graad paa Kind,Røveren med KirkeranStævne trodsigover Strand;Thi den hvisked: græd kun ikke!Sølv og Guld det er joMuld,Brat du skal i Riget drikkeNye Vin af bedre Guld.GamleOtto! tung og trangVar digvistdin Skolegang,Moderløs og uden FaderVandred du paa disse Gader;Arven i din PræsteslægtTynged ei paa Verdens Vægt.Mægtede da SkolebogenEndatfødeSkolepogen?Arme Pebling! med din SpandAarle seer jeg dig og sildeKlart afHellig Korses KildeKummerlig at øse Vand;Korsets Kilde maa dig næreVand du maa for Brødet bære.Underligt, at under AagEi du glemte brat din Bog,Stundomvelfra Bog og KildeVandred du til lystigt Gilde,Mens dit Rum var tomt i Skolen,Sørgede for dig Fiolen,Men medStrængelegdu drogAltid hjem til Spand og Bog.Arven i din PræsteslægtTynged ei paa Verdens Vægt,Men paa Hans, som rig til AlleHjelper dem, der Ham paakalde.Han dig hjalp, Hans NavnskeÆre!Tornet maatte Veien være,Kun paa Torne Roser gro.Himmelroseni sin GlandsBlomstred underTornekrands.Kun naar Jordens Torne saare,Kan densTantos ei bedaare;Da det ømme Hjerte maaHige did med stor Attraa,Hvor ei længer Torne stikke,Hvor det veed, der blødes ikke.Denne Higen hellig klang,Otto, i dinOrgelsang.Hørlig var den at fornemme,Naar du med din TordenstemmeDundrede mod Folkets Synd,Naar med Salvelse du tolkedEvangelium for Folket;Ja, naar Tungen hørtes higeEfter Tonen at udsigeSom din Aandundryktfra JordLytted til i Englekor.I dit Blik den var tilskue,Derdu vendte nøgneBarmKæk mod den forvovne ArmSom medStaaldig turde true;Derduhigedsidstegang,Paa din Længsels Vinge svangLøsteAand sig op til Tronen,Og istemte Engletonen.Nu, Udsprungne! hvid du staarI Gud FadersRosengaard,Som paa Jord du længtes efter;Men af Rosen purpurrødGiken Duft med store Kræfter,Giken Kraft saa liflig sød.SeierøogVallekildeVisselig I detfornam,Ja, om I det glemme vildeEr der dog en Æt af ham,Ve den, om den kunde glemme,Hvad den haverendi Gemme!BjergmandafLutheriLag!Flinkdugrovi rige Aarer,Førte frem til Lys og DagGuld som blinker men eidaarer,Gemte det saavisti Skrin,Gemte det i Rosenblade,Og en Duft saa liflig finStiger fra den blanke Plade.Mens min Fader, nu han staarHos dig i GudsRosengaard,Mens han stod i Rosenskolen,Naar i Aanden hanfornamHvad saa tit fra PrækestolenAanded Fryd og Fred i ham,Oldingen med hvide HaarStod ærbødig op fra SædeAtter som i Ungdoms AarØiet tindrede af GlædeMere sanddru blev hans Blik,Og høitidelig hans Tale,Hvem det ei til Hjertet gikHam kan intet Syn husvale;Talen faldt saa jævn og vægtig,Ja iSkrifternevar hanTro mig, enApollosmægtig,Ja han var en stor Guds Mand.Det skal vidnes paa hans Grav,Ak, jeg selv det føler bedst,Hvad er jeg mod ham som Præst.Sukkende den Gamle tavSatte Haanden under KindIndtil Ordet faldt ham indSom kan hverJohannestrøste:Grib ei efter det forvovenSom ei givet blev fra Oven!JaApollos! naar jeg saaeUdi Skrinet hvor det laaeNyt og Gammelt som du drogAf din Forraad frem saa klog,Som en Skriftklog Man kan sigeVaroptugtettil Guds Rige,O! da følte jeg beskæmmetGud mig gav et Nemme godtMen hvor er det Lidt og Smaat,Imod Dit, hvad jeg har nemmet,Dog, vil Herren med mig staa,Skal jeg se jeg dig kan naa.Gud i mig din Ætvelsigne!GiveGud, jeg dig maa ligne!Saa jegAandens Sværd, Guds Ord,Bære maa i Sandheds Gjord,Saa Retfærdighedens PandserMod al Verdens skarpe LandserDække maa mit nøgne Bryst,Saa min Gud er al min Trøst.Gid jeg under Kirkens BueI din Aand maa Alt beskue,Gid jeg tale maa, som den,Om den var her, talteend!KommerKristne, store, smaa!Nu vil vi til Kirke gaaNu da Mørke Jorden blinder,Medens Dagen tager afMærkeligos Tiden minderAltom Død og mørke Grav;Selv vi til det mørke StedGangehen med hvert et Fjed.Laderda os mellem Grave,Til vor Jordefærd oslave,Se om vi af gammelt DødtLære kan at sove sødt.Gamle Veie er de bedstePrøvet Mand er god at gæste.Ei for Skygger lad os flygte,Thi med Gud maa Ingen frygte,Mørke skjuler Jorderige,Lysets sidste Straaler vige,Nattely vi ei kan findeBedre end det er herindeHvor detglimrer, hvor detdamperUnder Loft fraskøreLamper,MenMondetværebedre der?Er det Loft en Himmelbue?Er det Lys enStjernelue?Er det Blink etRosenskær?Nei, det er kun Lys, som støbes,Det er Gibs og Glas, som købesDet er kolde Farveskær,Støvdet var ogStøvdet erOg naarStøvets Øiebrister,Lys og Skær og Glands det mister.O saa er dog her langt bedreMellem de hensovneFædre,Er det ogsaa dunkelt her,Dog et lifligt RosenskærGlimter mod os fra det Fjerne.Hvidlig mild en MorgenstjerneSkinner over hver en GravHvor en Kristen sig til HvileLagde med sin Vandringsstav,Ad os sødt denmonnesmile,Hvisker med en Englestemme,Som kun Aanden kan fornemme:Jeg har fulgt din Broder hjem.Her, ja her er godt at være,Alt sig løfted til Guds Ære,Alt opløfter os fra Jord.Se engang det høie Kor!Det er Helligdommens BilledFrommeFædreher opstilled.Glæd dig, Kristen, at ei længerSkjulfor Helligdommen hænger,Briste maatte det saa bratI den store Dagens Nat,Held osat en Præst vi fikSom da Han med Blod indgikBødfra OvenTeppet revneGav os Lov og bød os EvneTil i sine Fjed at stævneDid hvor udi høie KorOver Herrens AlterbordGyldneKerubimersvæve.Kun som gjennemRifterblinkerMod os Helligdommens GlandsMen hvert Blink os til sig vinkerSom en hellig Straalekrands,Gennem Gangene saa dunkleSkride vi med Gud i Sind,Klarere ved hvert et TrinStraalerne imod os funkle,Naar ved Korets Dør vi staaSukke vi til Gud omVinge,Støvetsynker, som det maa,Aanderne til Gud sig svinge.Tavle, som i gyldenSkriftTegner Frelserens Bedrift,Stivt paa dig maa Øiet stirre;Maa det sigendtit forvirreMedens Stjernelyset matGlimter i den mørke Nat,Synlig er dog overaltHan iMenneskegestalt;Om Hans HovedStraalekrandsen,I Hans Aasyn Guddomsglandsen;Naar da med sitfavreSkinMorgenrøden straaler indOg til os iOrdets Bolig,Med din Skrift det er fortrolig.Ak! men hvad er det jeg seer?Tavle!estdu her ei meer?Jo, du er her, dog maa SukketBryde frem thi du er lukket,Eller skal jeg kvæle SukketTænke, Gud harTavlen lukket,For at ei en vantro FlokSkal nyfigen denbetitteOg dens gyldneSkriftbesmitte?Sukke vil jeg, som jeg maa,Dog min Gud jegogvillove,SkuldeTavlenaaben staa,Naar de spotte, naar de sove,Nej, naar Præsten træder henFrom i SindforAlterbord,Bratopladersig igjenTavlenbred i Kirkekor.Tavlesom i gyldenSkriftTegner Frelserens Bedrift,Du os skal for Øie staaMens vi vandre om herinde,Alt da skal, som Alt jo maa,Os om Hans Bedrifter minde.Sødt bevæget stod jeg stille,Hvor min Fader stod og sad,Stundom sorgfuld, stundom glad,Medens han var ung og lille;Ogsaa her han mangengangFordum gik og stod og sang,Gik her i sin Faders SporSang som han i høieKor,Ei saa liflig, ei saa dygtig,Dog andægtig og gudfrygtig.Kirken med de prude Gavle,Kirken med den gyldneTavleEndforlysted den Guds MandDerhan sad paa Gravens Rand.Sødt bevæges Mand og KvindeMed et kærligt Barnesind,Naar Forældres Hus de finde,Naar de sætte Fod derind;Kristne Søster, kristne Broder!Siig mig, hvem er vores Moder?Hederhun ei Kristendom!Fødte hun os ei med Smerte,Var det ei ved hendes HjerteAt vor Aand tillive kom?Ty vi ei til hendes BrystNaar vi savne Raad og Trøst?Glemme vi ei Sorg og NødOverhendes Stemme sød,Naar hun taler, naar hun kvæderOm defavre, hvide Klæder,Som os skal til Guds Behag,Smykke paa den Høitidsdag,Naar Guldbrylluppet den BoldeMed sin Brud vil festligholde!Jo, o Søster, jo, o Broder!Hun erEva, hun er ModerTil os alle, som tør sige:Vi gienfødtes til Guds Rige.Hvor nu denne KirkebueHvælver høi sig over Kor,Der var hendesAmmestue,Derfra Syd hun drog til Nord.Den var lav og den var liden,Tømret op i Hast af Træ,Gav dog Rosen bedre LæEnd de høie Mure siden.I en Stald til Verden kom,Han som hele Verdenkøbte;Vuggen var et KrybberumOg i Klude de ham svøbte;Dog vi Konger see at neieFor ham paa hans ringe Leie.Ud i Verden Ordet gik,Og hvorhen paa Jord det kom,Altid det en Hytte fikTil sin første Helligdom;Hver en Hytte skulde sige:Verdsligt er ei Ordets Rige.Dog vi Konger se nedknæleYdmygt mellem ringeFiæle,Over Hyttens Tag de saaeHerrens Stjerne klar at staa.Harald Blatan!ikkunEenTrætten om dig kanadskille;Tørvi tro dinBautasteen,Det er denne hvide Pille,Selv en Pille, hvid og storVar du i Guds Kirkekor,Rødmede kun i en FlodAf dit eget Martyrblod,Derdin Søn med skarpe VaabenSkrevpaa dig sin Tak for Daaben.Skalvi tro de sorteMærkerTrykte fast afSagamændOm dit Navn med skarpe Pen,Kun en Rad afNidingsværker:FrændesvigogondeRaadVar dit Levnet og din Daad.Han som ene veed det, tier,Han kun raaber til os:bier!Dømmerei før Tiden NogenJeg vil selvopladeBogen,Da er Mørkets Timer omme,Da skal Alt for Dagen komme,Lyset aabenbarer Alt.Da skal vi det ogsaa lære,Harald! hvad du vilde være;Hvad i Mørket du bedrev.Hvad i Herrens Haand du blevDet harSagaos fortalt:Derdit Sværd af Haand dig faldtOm ditSpirsig Rosen vandtLy og Læ iØrkden fandtUnder Kronen og i SkyggeAf det Hus, du her lod bygge.Havde du ei Rosen kærSom dog blomstred dig saa nær,Fik du ei ved Duft og Saft,Ro og Gammen, Liv og Kraft,Din var Skammen, din var Skaden.Vi dig hilse som den førsteKristne Mand iKongeraden,Gud ditStøvhar skænket Ære,Os Ærværdigt maa det være.Ingen veed hvorTveskægsLigSank i Jorden eller Havet;Knud, saa vældig og saa rig,Blev i fremmed Land begravet,Skammelig hansKongemuldStrøet blev som Sand paa Gulv,MedensHaraldsBeen saa stilleSmuldred i den hvide Pille;Var det eihansFromheds LønNu, saa var hanThyrasSøn.Er slet Ingen da herinde,Harald! af din Æt at finde?Hist jo paa den høire PilleStaar en Kongeskygge stille,Hvis er det? hvad hviler der?Støvet afSvend Danekær.I, som efter Troner hige,I, hvem Guld og Glands forblindeLæggerStøvetsOrd paa Sinde:“Tragterefter Himlens Rige,Jordens Vælde varer kort,Driver brat som Røgen bort.Søn afEstrid, kloge Drot,Visselig dit Raad er godt,DødesLærdomer den bedste,Prøvet Mand er god at gæste.Længe før du sank i Grav,Gud det samme Raad dig gav:Du det fik paa Land og SøI saamangen blodigLeeg,Derdin Konge, som du sveeg,Drev dig om fra Ø til Ø;DogDervedNisaaHaarderaadeRyddededin ganske Flaade,Da i Baaden under HættenDu badNaaden gaa for Retten,Da du Konge ræd og haltBlev afKærlingtungekaldt.Samme Raad ifaste StaveSendte dig hin store Pave,Han som raabte: kom ihuStøver jeg ogStøver du!Søn afEstrid! tør jeg sige,Hvad paa Tungen længe laa:Efter Himlens KongerigeDu tilsidst fik mest Attraa?SagasVidnesbyrd maa gælde,Maa dig reise eller fælde.Konge, bliv kun ikke vreed!Du er død og vel du veedAt i døde Kongers Sale,Tør Man frit til Smaafolk tale.I, som leve, gid I vildeHuske, før det er forsilde:Smaafolk maa Man spørge adHvordan I paa Tronen sad.Se god Aften, gamle Ven!Her vi mødes da igien,Som vi mødes allevegneI det gamleDanmarksEgne.Ak! her mødes vi saa silde,Sukkende medSagastav,Ved den danske Rosengrav!Gid vi dog ved Rosens KildeOghinanden glad engangMøde maa med Jubelsang!Her jeg i dit Hjem dig gæster,Sig nu frem du vise Mester!Hvad har gamleSkjalm hin hvide,Som var med vedHallandsSide,Sagt tilAsser RygomSvend,Absalontil dig igien?Grumme knap er du paa Ord,Peger paa en Grav i Kor,Hvis er det? hvad siger den?Kan den vidne bedst omSvend?Saxo! hvad? din gamle TungeLaver sigjo til at siunge!Det var ret, det maa jeglide,Sang af dig ved NattetideOm en Grav i KirkekorSiger meer end mange Ord.At nær ved Kirke stander SlotDet sagtens kansig føie,Men Haand i Haand Man Bisp og DrotKun sjelden seer for Øie;DogDanmarksaae som Ven hos VenVilhelmusBisp ogKonningSvend.De Venner ene lignes kanVedDavidog hansJonatan.Altmed de Venner Verden saaeSaaunderligenHandel,Hvad Verden aldrig kan forstaa,Det er de Frommes Vandel:De tugte mest hvem de har kær,Det kalder VerdenDaarefærd;De følges ad i Død og Grav,Det kalder Verden Galenskab.Det var en hellig Julefest,Og Kongen gjorde Gilde,Velbaarenvar hver JulegæstMen Mangen døde ilde,Hver Gæst blevheedaf Mjød og Vin,Detbødedmangen Ridder fin.For Vin og Vrede vogte sigHver kristen Drot paa Jorderig!Det ringed efter hellig Skik,Det var en Nytaarsmorgen,Og Bispen ind i Kirken gik,Han gik derind med Sorgen;O vee! en Tidende saa ondHambarden aarle Morgenstund.OgVillumelskede KongSvend,SomJonatansin Hjertensven.Der var en Plet paa Korets Gulv,Den var saa rød at skue,Den kom, daKnudlod myrdeUlvAlti den Kirkestue;Nu lavet var der rundtomkringAf Ulvens Søn saa rød en Ring,Vel sørge maatte Kongens Ven,Thi Ulvens Søn det var KongSvend.KongSvendhanaxlede sit SkindHan lod sig Sværd omspænde,Han agted sig i Kirken indMed Riddere og Svende;Derinde lød en Nytaarssang,Men huult og mat fra Kor det klang.Om mørken Bisp og røden FlodDe sorteKlerkeblege stod.Sigføie StunderKongen gav,Han vilde bratindgange,Men der stod Bispen med sin StavI Messeklæder lange,Han løfted Stav og stødtePigMod Kongens Bryst saadristelig.De Frommes Kærlighed er sær,De tugte mest hvem de har kær.Hvad vil duUlvi Faareflok?SaamæledKristiHyrde,Fikstdu endnu af Blod ei nok,Harenddu Lyst at myrde?Neigakherfra, duIldværksmand,Og viid, duest i Kirkens Band!MenVillumelsked dog KongSvendSomJonatansin Hjertensven.DeHirdmændgik paa Bispen indAltmed de dragne Sværde,Men Herrens Præst ei veeg et TrinHan var ei at forfærde,Guds Engle stod ham bi og nærOgdøvedede hvasse Sværd,Han tænkte kun paa Gud ogSvendSin kære, faldne Hjertensven.Alt somen Støtte stiv og kold,Og bleg som Lig i Jorde,Saastod enstund denKonningbold,Dernæst han tog til Orde:O rør ham ei, han staari Gud,Han staar paa Vagt forKristiBrud.Saamaatte mod den Herre boldFra Kirke gaa førMessehold.BispVillumstaarforAlterbordSit Kyrie han kvæder,KongSvendhan kysser sorten JordIPønitenseklæder,Der ligger han med nøgen Fod,Hans Pude er en Taareflod,Men hvo den meste Pine leedDet Gud i Himmerig kun veed.SitKyrie eleisonkvadDen Bisp med Graad og Smerte:Miskund digHerre ogforlad,Bevæg din Tjeners Hjerte!Med Amen lød i Kirkekor:KongSvendhan kysser sorten Jord!Fra Altret brat den Biskop gikMed Graad paa Kind og Fryd i Blik.ForKirkedør BispVillumstodIMesseklæderlange,Og Kongen laa i TaareflodSaa angerfuld og bange;Han skjalv forGud som hevner Blod,Han skrifted for den Herre god,Og naar der skriftessaapaa JordDa vorder Fryd i Englekor.Du Angerstaarer har udøst,SaamonneBispen tale,Af KirkensBander duudløstOg Gud dit Sind husvale!Saa tog han Kongen i sin Favn,Velsigned ham iJesuNavn,OgVillumelskedes afSvendSomDavidaf sin Hjertensven.KongSvendhan stod i Guld og StaalMed sørgelig Gebærde,Saa gjorde han sit SkriftemaalFor læge Mænd og LærdeHan Kirken gav saa rig en BodOg Taarer i hvert Øie stod,Men ved det Skriftemaal iNordGuds Engle sang etGammenskor.Nu frygtedSvendafHjertensgrundSin Gud ogtog sig vare,Ogdernu kom hans Tid og StundFra Verden at bortfare,Et Tegn Man paa de Venner saaeSom Verden aldrig kan forstaa:At følges ad i Død og GravDet kalder Verden Galenskab.BispVillumstod i Kirkekor!NugraverflinkI Svende!Oggraverbredt, thi brat i JordSkal sænkes Kister tvende,Og være vil jeg hos KongSvendI Gravenend, som Ven hos Ven.De Venner ene lignes kanVedDavidog hansJonatan.Det klang saahulti Koret henAltfra det dybe Stade:Vi bygge Hus til døde MændMed Hakke og med Spade!Er du deroppe død, saa tie!Menestdu levende, da bie!De vidste ei, Man elske kanSomVillumog somJonatan.Vilhelmussvang sin Bispestav,Da bævede de Svende;I grave skal i Hast en GravDer rummer Kister tvende!Har Ormene kanske Jer lært,At Alt er Tant, som tykkes sært;Min Kiste skal i Jorden staa,Naar de medSvendtil Graven gaa.Og det var Rigens gode MændDegingemed den Døde,Den Bisp uddrog medKlerkog SvendDet Kongeliig at møde;Det blev saaunderligen Færd,Han mødtes med den Herre kær,Alt somhos Gud Man tænke kanAtDavidmødteJonatan.Den Bisp uddrog til JordefærdMed lærde Mænd ogKlerke,At Kongens Lig var brat heel nærHan paa sig kunde mærke:Hold stille nu, du Køresvend!Tilfods jeg møde vil min Ven.De mødtes, som Man vide kanAtDavidmødteJonatan.Han bredte ud sit KlædebonOg knælede med Smerte,Mod Himlen løfted han sin HaandTil Himlens Gud sit Hjerte;Han bad saa inderlig og tyst,At Engle hørte det med Lyst,De Sjælen bar saa sagte hen;Hos Gud den fandt sin Hjertensven!Han hviler blødt og sover sødt,Saahviskede deKlerke,At Legemet var koldt og dødt,Tilsidst de fik at mærke,Og med sin Kaabe med sin StavHans Lig, før Kongens, kom i Grav.De Venner ene lignes kanVedDavidog hansJonatan.At nær ved Kirke stander SlotDet sagtens kansig føie,Men Haand i Haand Man Bisp og DrotKun sjelden seer for Øie.DogDanmarksaae som Ven hos VenVilhelmusBisp ogKonningSvend;Detendhar seet et andet ParIAbsalonogValdemar!Hvil da sødelig, KongSvend!Hvil dig hos din Hjertens Ven!Søge Lige altid Lige,Hviler du i Himmerige.Priset var du vidt om Land,Som dinOldsden vise Mand,Adamdrog fraBremenindDig at hilse, dig at høre,Du forlystede hans Sind,Du fortryllede hans Øre;Du paa verdslig Dont var klog,Kyndig som enSagabog.Skal ensaadanDrot sig vrideAngerfuld for Ordets Tolk,Skal en saadan Konge lideAt udskammes for sit Folk;Skal han, naar han staar omgærdetTrindtaf vaabenklædte Mænd,Dog forStavenbøie Sværdet,Skal han, som sin Hjertensven,Saasin Tugtemester favne,At i Træk Man deres NavneSkrive maa paaSagasOrd,At den Synd maanævnesstorNaar Man river selv i GravenKongesværd fra Bispestaven?Da ervisthos Drotten indeFrygt for Meer endKirkens Band,Ivrig Lyst tilSpirog LandOver Stjernerne at vinde.Villum, gæve, kristneKlerk!Denne Kirke er dit Værk;Du har ladet Grunden fure,Du hargrundetdisse Mure;Andre bygged ovenpaa,Malm og Træ og Steen og Straa.Ilden eders Gierning prøvetHædren den fra Somme røvet,Men din Grundvold lod den staa,Om dit Værk har Gud forkyndtAt i Ham det blev begyndt.Tidens Bølger saae du brydePaa det møre KirkeskurDu dem tænkte Trods at bydeMed den stærke Kirkemur.Koret plettedSvendmed BlodOg medStevns, hansKirkebod,Vilde Koret du indhegneSaa hver Bærsærk maatte blegne,DæmmeDæmnefor den onde FlodFør den kom til Alterfod.Ja, du vildeStevens KlintFløttemed sit Kridt og FlindtHen mod Bølgen rød at staaSom den stod mod Bølgen blaa,At dens Bryst det immerhvideSkulde kækt mod Staalet stride,Som mod Storm og Hav det stredMens Aartusinderforleed.Enddu tænkte, ved at skueDennefavre,hvalvteBue,Maatte iopladteSindFromme Tankergangeind,Om den Bue, der saa dybHvælver overJordens Kryb,OmforborgneLys, som luerOver Stjerners Himmelbuer,Om den Drot paa høien StolSom har Jordens Kreds til Skammel,Skifter Tider ved sin Soel,Evig Ung og evig Gammel,Hvem ei Himles Himle rumme,Som dog kærlig ei forsmaarHjertehytten fra i Gaar,Han som gør Serafer stumme,Naar de vil Hans Navnudsjunge,Og som dog af BarnetungeVenlig sig berederPris.Ak! naar Hjertets Dør er lukt,Nøglen fast i Laasen ruster,Ak naar Ilden først er slukt,Hjelper det kun lidt Man puster.Villum, gæve kristneKlerkVented du et Underværk?Saae du ei, da Guds PaulunMan til Tempel maatte giøre,Da, trods Harpe og Basun,Døvere blev Folkets Øre,Øiet selv fra TempeltopRakte ei til Himlen op.Tabernaklet Gud lod bygge,Til sit Himmeltempels SkyggeVandrende det skulde være,Skulde Jordens Slægter læreAt paa Jord de kun er Gæster,At hvad Rod i Verden fæster,Planted ei Gud Faders Haand,At den gudhengivne AandI sitStøv, som i en HytteGennem Ørken vanker om,Altid villig til at flytteHjem i Herrens Helligdom.Ei det skrevet staar omsonstAtBazalaelsin KonstHavde lært af samme MesterSomoptugterHerrens PræsterTemplet byggedSalamonVed vanhellig Konstnerhaand.Dog hvad sagde Herrens Helt?Et Palads harjegtil Bolig,Kan vel der jeg sove rolig,Naar Guds Ark kun har en Telt!Ja, ProfetenendGudsVeeRaaber over hver enAlder,Som fraHøjeloftkan seeSmilende at Kirken falder.Hør du det, oplysteAlder!Hører du din HerrensVee?Nært det er, thi høit det gjalder,Længe ei du har at le,Som i dineHøielofteEnddu leer og loe saa ofte.Sale tømrer du til Heste,Stalde til Guds Ord og Præste;Vogt dig!nær ved KrybberumFødtes Han som fældte DomOver depaneelte Sale,Over Skaren, der saa klogVar paa Verden og paa Bog,Ja nedslog dem med sin Tale.Hvad om nu med kristen DomUdaf Stald han atter kom?Mener du da SæbeboblenSom saa stolt du stirrer paa,Kunde for HansAandestaa,Naar Han kom medKasteskovlen?Vil du tro at dit PaladsMed sin Kløgt og al sin StadsKom til Veirs, men viid, hvorledes -Som naar Avnerneadspredes.Dog, du veed der skrevet staar:Herrens Dag og Verdens DommerSom en Tyv om Natten kommer;Derfor du paa Altret slukkerGnisten, somendulmer mat,Dine Døre klog du lukker,Lukker som for Tyv om Nat;Herrens Lys, det vil du slukke,Du din Gud vil udelukke.“Alting staar og Alting gaarNu i mange tusend AarEfter samme Lov og SkikSom i Skabelsen de fik;Se om Han i Skyen kom,Som der staar, at holde Dom?”Saai dine høie SaleKlinger din forvovne TaleAlt somGuds Apostel skrevTil dig i sitVarselsbrev.Trods kun du, og luk kun iHjertets Dør og Herrens TavleLad ei Overtro dem avle;Tro paa Det som er foroven,Over dig og over PlovenTæt du lukke! klog du lammeSidste Tunger, somendstammeHøitidssang omdin Forsoner,Som hos Kraftens Høire tronerSaa han, kommende, hernedeMaa omsonstomTroen lede!Men, naar Himlen briste maa,Naar det gungrer under Jorden,Mener du da Laas og Slaa,Trodse kan Basunens Torden?Naar hvert Øie skal Ham se,Det som har sigfra ham svoret,Det som Ham har giennemboret,Mon da ei Hans Vredes LynSplitte vil den TroldomstaageSom forkortede dit Syn,Som din Fyrste, Verdens AandOver dine ØielaageKaagledfrem med kløgtig Haand?Eller, naar da Taagenglipper,Mener du debrustneKlipper,Mener du at Kløft og HuleVil dig værge, kan dig skjule,For den Glands som mørkner Solen,For din Gud paa Dommerstolen?Dog, hvibruserdu, min Aand?Bølgerne kan bryde Mure,Elvene kan Klipper fure;Ja, naar Tidens Skjaldelege,Faae dens Stene Liv og Sands,De somTroldesig bevægeI en rædsomDødningdands;Men naarJesuNavnmonklinge,Fluxi Flint de atter springe.Brusda ei, min Aand, vær stille!Stene kan du ikke røre!Øie! lad en Taare trille,Thi de veed ei hvad de gøre;JesuBlod iHjerteteiVil de eie sig tilFromme,Rasende de raabe: nei,Lad detpaa vort Hovedkomme!Brusda ei min Aand, vær stilleØie lad din Taare trille!Læs saa om forgangneOldRunerne paaSagasSkjoldDvæl ved hver, hvis fromme TankeVar at puste og at banke!Sku ærbødigHerrens Finger!Se hvor Tiderne den tvinger,Saa, at naar de vildest gære,De forkynde maa Hans Ære.Se, og tro det Ord saa stort:Intet, som i Gud er gjort,Kan omsonst sig aabenbare!Moses!derdin Lov var glemt,Hvor blev da densRoldegemt,Mon ei under Templets Buer?Salamon! de sank i Luer,Men blev ei det andet HusBygget paa det FørstesGrus?Stod ei Herrens HerlighedSom en Mand paa samme Sted,Hvor den som en Sky neddalet?Mon ei Kirkens BrædeskurFaldet var for Staal ogLur,Da selv i de stærke MureSværdet skar saamangenSkure!Jesus!derdit Ord var glemt,Hvor blev da dit Minde giemt?Mon ei under Kirkens Bue,Hvor i Guld og FarveglandsHjerterne med Aandens SandsAf din Rose purpurrødKundeendet Blad beskue;Hvor du levende og død,Og paa Tronen i det HøieStodafskildretfor hvert Øie;Hvor blev Herrens Ord bevaret,Hvorfra blev det aabenbaret?Maa eiSagaos fortælleAt det laa i Klosterselle,At fra dunkleMunkevraaMaatte Lyset klart udgaa?Støtted sig eiMunkeburTil den stærke Kirkemur?Kirkegrund og Klostergrus!Var det ei paa jer Man saaeReist og fasti TiderstaaPræstegaard og Skolehus?Villum, gæve, kristneKlerk!Vær velsignet for dit Værk!Vistdin Kirke var en KlintImod Verdens Bølgegang,Under Staalet af dens FlintMangen herlig Gnist udsprang;Luften underhvalvteBueLivnededen matte Lue,OgetatBlus ManendenstundSaae iRoskildog iLund.Dog ved dem sig ei lod tændeHellig, stadig Alterild,Ak! i Blæst de maatte brænde,Luen blev saa rød og vild.Eiegodoghellig KnudVar kunfavreStjerneskud,Det kun lod som om igienKomVilhelmusog KongSvendI det stolte Vennepar:AbsalonogValdemar.Nu var Enden kommet nær,Bispestav var blevet Sværd;Ved en Stav og af Guds OrdEi fra Kirke, ei til BodKonger meer sig drive lod,Hyrden spændte Sværd i Gjord,Tog den haarde Brynje paa;Han ei længer turde slaaUlven med sinskøreStav;Ræd han underKaabendirred,Naar de hvasse Sværde klirred,Kuni Spydet sad hans Mod,Thi ei meeri Gudhan stod.Brat han glemte Gud og Hjorde;Først for Landet, saa paa VagtFor sit Rov og for sin MagtBlottede den Biskop Kaarden.Ak! naar Kirken drager SværdStaar i Tvivl denSvælgetnær.Klippe! du etSpeiler vorden,Peder! du i UrtegaardenDrog forGuddit Sværd saa bratNægtedHam den sammeNat.EiegodiGriklandshavetUnder Korset er begravet;Hist iRingstedover FrænderHellig Knudmaa folde Hænder.ValdemarogAbsalon!Eders Lig er ei herinde,Skørtvar eders Vennebaand,Brast, da ret det skulde binde;En iRingsted, en iSoerEnlig sænkedes i Jord,Gud kun veed om hist i GammenEders Sjæle bleve sammen.Sært dog var det, om herindeEi et Vidne var at finde,Om detSkin, som her fra KorUdgik over ganskeNord.Jo, et Vidne maa her findes,Ei om enkelt Mand ogId,Men et Vidne, som kan mindesDanmarksheleKildetid.Dog, kanske har Tiden glemtHvor sin Tunge den har gemt?Rigtig, Ingen veed at findeGamleSaxosStøvherinde,Det er ret, som det var blandetMed hverÆdlingsStøvi Landet,Om hansStøvog hans Bedrift,Sees kun Mindet her i Skrift.Som det gik i dette StykkeDig, vortDanmarksKongesmykke!Gik det dig i alle Dele,Du tilhører kun det Hele!Ingen Mand kan tale retOm din Alder By og Æt,Og for os dinSagaskriftEr din eneste Bedrift.Stor er den, det man vel sandeLeiregaardogRoskildstadHælvdenaf denKongeradSom harsidtiNørrelande,Ja, det sande maa enhverSom har ModerDanmarkkiær.Uden dig vi maatte skueDanmarksom en MyretueUnderNorrigsKæmpefjeld,Uden dig Man skulde mene,At iNordkun mellem SteneSprudled Aandens Kildevæld,Uden dig Man skulde tro,At iSjællandsfavreLundeIngen Blomster trives kunde,Men kun Eeg hos Bøgen gro,Ja at aldrig NattergaleSlogiSølundsSommersvale.SødeSlagfra BøgelundI den svale Aftenstund!Sødt ogvaandeligi klingeSom naar Fugl med sænket VingeSynger sorgfuld paa sin KvistOm sin ødelagde Rede,Om hvordan med Vold og ListFienderne den sønderslede,Om hvert Kuld som høit fra BøgSvang sig over Mark og EngeBlev et Rov for Falk og HøgOg for spændte Buestrænge.Aldrig dig, du gamle FuglFandt vi i dit Bøgeskjul,At den gamle Fugl paa KvisteVar vor Moder vi ei vidste,Hvis vi ei paaSagasTavleHende saae de Kuld at avleOm hvis Flugt og UndergangVaandefuldpaa Kvist hun sang.Saxo! i dinSagabogHar du Fuglen tegnet af,Som ved sine Ungers GravSøde Sørgetriller slog,Ved dinKæmpegravvistklangDannemark, dinKæmpesang.Hav da Tak, du gamleKlerkFor dit gæve Billedværk!Dog, hvor Sang fra HedenoldKlang omHading,GroogSkjoldFrodemed hansGyldenringeFridleiftmed sinSnekkevinge,I de Lunde, paa de MarkeHvorStærkodder,Hjalte,Bjarke,Stod og faldt som Egeblokke,Men som Bjørne slog og foer,Brummedei storeFlokkeOm hvad de bedrev paa Jord.Der, hvorNordensJordensPrimas sad,Der hvorKnuderog hvorSvender,Hviderne, de mange Frænder,Færdedes og stred og bad,Hvor Man efter tusind AarUnderPlovenendom VaarPlov i EfteraarBjelken fandt som kunde ligneDen som bar hin lilleSigne: -Der det sig vel maatte føieAt en Mand fik Haand og Øie,Til sligFærdmedSagastavBredereatridse af,Til paaTavlenat forsamleMandelignelseri RadSomalthver for sig de GamleTegned paa det løse Blad.Men, oSaxo! hvorfor vildeTid og Flid og Kløgt du spildePaa at graveDanmarksGuldNed i stenetRomermuld?Lad dets Gravskrift paa LatinKlinge kostelig og fin,Den kunDaarerkan erstatteDe i GravforlorneSkatte.Kunde du da ei fornemmeDet var Synd at indeklemme,Rimene som gik i Flok,I den snevreRomerstok?Kunde ei den danske TungeTale, da den kundesjunge?HavdeSagavel behovVed sin Tunge sig at skamme,Hvis hun havdeendden sammeSom hinkvemmeligeLov?Skænde maa jeg, gamleKlerkPaa dig selv og paa dit Værk,Som paaValdemarers AlderGylden er den Tid jeg kalder,Da sig lagde selv i GravDannemarkmed Sværd og Stav,Da forKlerke, ei for FolketLandsensKrønike Man skrev,Da til Stads Man fintudtolkedPaa Latin hvad Danskedrevskrevdrevdrev:Meen ei,Saxo, det er Had;Venlig vi jo allevegneMødtes rundt iDanmarksEgne,Venlig vil vi skilles ad.I dit Hjem, og over StøvetSom tilhyller Rosenløvet,Dansk og trofast BroderhaandRækker jeg med VennetaarerDig og boldeAbsalon!Tidens Aand os alledaarer,Og dinAldersAand iRomHavde jo sitFyrstendom.Hvis, naar jeg er sovet hen,Sagadrages vil til Minde,Meget hun hos mig kan finde,Som et Sværd ved Bispelænd,Som paa gamleDanmarksGravBlomsterjagt ogRomerstav.Gudtilgiveos, du Gamle,Det og Alt iJesuNavnOg i Lyset osforsamleNaar sig vendte did vor Stavn!Gud din kløgtige LatinGjorde til en Salve finSom bevaredDanmarksLig,Derfor ÆreværeHam,Som veed Alt til Godt at vende!Gierne ville vi bekiendeOs tilhørerikkunSkam.Sov nu vel, du gamleKlerk!Jeg maafløtteSagastaven,Men naar jeg har endt mit Værk,Kommer jeg til dig i Graven;SomVilhelmusskriftedSvend,Skriftedjeg nu dig igien;Ak, maaske skal vore NavneOgengang hinanden favne.Da i Hast medSagastavDanmarksDagværk, du aftegned,Solen stod i Vest saa lav,Og i Hav den brat nedsegned.Paa den svundne Dag tilbageStirred du med Suk og Klage,Thi du saae det klart i Aanden,Mørke Nat var nær forhaanden.Dybt paa HeldstodKirkeklintenOvermalet, sløv varFlinten,Kridt du kun i Kirken fandtTil at male hvad der svandt.Da i Støv det med Guds OrdSank hos Brødrene iSoer.Ak, naar Ordets Lys er slukt,Løses Dragen af sit Fængsel,Ak, naar Himlens Dør er luktDa fordobles Jordens Trængsel;Ak! naar Hjertets Dør er luktFor den søde HimmellængselAk, da raadner Træ og FrugtI det kvalme, lumre Fængsel,Hoer og Mord og Svig og VoldDet er Daad i vantroOld.Her staar jeg medSagastav,Sukkende jeg med dentegner;Solen staar igien saa lav,Ak i Hav den brat vel segner.Kirken som var sidsthernedeVar ei Klint, menSvanerede.Dentilsynevar kun ringe,Laa saa lavt ved Hav og Bæk,Svanen dog med stærke VingeVærgede sin Rede kæk,Dristig den paa Bølgensvam,Men paa Landet var den tam,Sanked nøisom op paa JordSmuler af de Riges Bord;I sin Rede, paa sin VeiSølv og Guld den brugte ei,Staal og Baal den agted ringeImodStørkeni sin Vinge;Høit den sig mod Himlen svang,Lokked med sin søde SangFolket op og Engle ned.Ak, det er saa tungt at sige,Hvor denblev, slet ingen veed,Sagtenshjem til HimmerigeFavreHimmelfugl sig svang;Da ei længer Sind og ØreFolket havde til at høre,Da forgæves blev dens Sang.Anden Fugl kom nu i Rede,Svane denogskuldehede,Til paa Svaneviis atsjungeSavned den dog Ild og Tunge,Savned Kraften i sin VingeTil sig høit fra Jord at svinge,Til i Strid mod stærken FjendeKæk at staa og Seier vinde.Slangen flux sin Hjelp tilbød,Fuglen fandt dens Tale sød,Tog mod Hjelpen,gav sig fangen,Ogfor Reden raadteSlangen.Snart det vidt om Land blev VaneSlangen selv at kalde Svane;GiftigBug ogBraadfik Vingerang,Hvislen kaldtes yndig Sang;Kogledunstpaa Slangens Ord,Kaldtes Himmerig paa Jord.Ensom gik en liden HobLøftede det vaade Øie,Lytted i det glade HaabSang at høre fra det Høie.Til den lille HobogjegBlev afJesu KristiFaderFørt paa underfulde Vei,Sangen hørte jeg saa grant,Saae i Reden lede Slange,Blev dog mere vred end bange;Slangen med Guds Ord jeg bandtOg en Svanefjer jeg vandt,Fjeren er minSagastavOg med den i Hast jegtegner.Solen staar i Vest saa lav,Den vel brat i Havet segner.Ak naar Ordets Lys er sluktLøses Dragen af sit Fængsel,Ak, naar Himlens Dør er lukt,Stor da vorder Jordens Trængsel.Skal omsonst daSagatale,Skal omsonst hun Nattenmale?Kommer hun omsonst ihuAl dens Skændsel, al dens Gru?Skal igien paaPurpurkaabenHjerterne iDanmarksVaabenRødme fult af Broderblod?Skal igien enAbelstigeOp at styreDanmarksRige?Skal igien da Ret og LovTrædes under Hestehov,Skal da Vindebro og VoldeAtter være Voldsmænds Værn,Skal igien kunBolt og JernHænderne fra Udaad holde?Skal da komme nu tilbageGlippingsog hans Sønners Dage?Skal igien, med Haand og Fod,Man for Sjælen giøre Bod,Købe sig paa SottesengeHimmerig for rede Penge?Eller, skal paa KirkensGrusBedre Lys kanske sig tænde,Skal kanske i SkolehusKlart Fornuftens Lampe brænde?Daarer, Daarer! hvorfor vilØietsaaIknuge til?Falder Kirken, maa den knuseAlle eders Skolehuse,Og af sine egne DampeSlukkes brat Fornuftens Lampe.Mellem Spøgelser igjenSkal I sukke Natten hen,Thi naar Sandhed agtes ikke,Løgnene vil Gududskikke,Giøre Daarerne tilskamme,Som tørJesu KristiTroKalde Overtroens Amme.Hvad er det, som midt i NatSkinner hist saa hvidt og mat?Det erNordensRordensAmazoneMed sin bredeTrillingkrone,Det er hendesGienfærdsdragt,Thi i saadan DødningspragtHun iNordved Midnatstide,Syntes i sin Borg atskride.Hvad vil du iRoskildKor?Hvorfor blev duei iSoereiSoer?Vil i Skumringen duskrideOs forbi med Varselsord,Melde os, hvordan iNordDet seer ud ved Midnatstide?Ja, gidenddu kunde røreFrit dinAlabastertunge,Gid din Røst iDøgnetsØreKunde som en Torden runge,MaleTimenda Guds OrdOg Han selv var glemt iNord!Hvilken Gru og hvilken VeeMaatte da hver Aand fornemme!Hærgende vi skulde seeBækkensom du vildestemme.Se denAbildsom du rysted,Hvor den sig medBlommerbrystet,Som den stjal fra Landets Marv;Bægret, som du vildebryde,Høit at skumme, vildt at sydeMed en Drik saa heed og fiin,Bondesveed og Kirkeviin.Se iNordensStyrishavneIkkunSteen og Røverstavne.Se dig rødmendegjengjældeHvad din Fader tog med Vold,Se dig i din drømte Vælde,BrugeRævebælgtil Skjold.Se hvor Rigens Mænd tør driveAabenbarmed Loven Spot,Se dem paa dinBønat skrive,At de finde nuforgodtNu herefter at adlydeHvad dem Landets Love byde.Se vi skuldeRidderfærd,Som er Djævlelovsang værd,Høre Nonnerne sig jamreHøit iDalumsKlosterkamre.Se hvor sig i KlosterkrogBøgerne tilBiblenklynge,Hvor selvDanmarksSagabogSynker ned i Støvets Dynge.Se den jydskeIvar LykkeEnlig gaae adKæmpevei,Og den rustne Hjelm udsmykkeMed en lidenGlemmigei!Dog,Margrete, tie kun du!Avles ei den samme Gru,Naar vi sanddruSagahøreOm det Samme Tungen røre;Naar hun vidner, at din TidSkammer ud din EfterkommersAt dinAldersynes hvidMellemAtterdagsogPommers;At du mellemPaddehatteSom en Perle er at skatte:Da kan Intet os forfærde,Ak, da vil vi os forhærde.Hvo som ei vil laane ØreTil Profeterne at høre,Vil ei tro, omoghan saaeDødninger af Grav opstaa.Sov da sødt bag Alterbord,Til forStolendu skal træde!Gud dig i sit høie KorSkænkebedre Æresæde,End du underTrillingkroneHavde her paaNordensTrone!Gid du maa opstaa til DomMed hin Sydens Dronning from,Vidne mod den Slægt iNord,SomforagterHerrens Ord!Hvad du skal iRoskildKor,Hvorfor ei du blev iSoer,Derom jeg en Røst har hørtSom mig aldrig har forført:Lignelsen, saafavrog fin,Som endnu paa Kisten smiler,Dronning! den er meer end din,Danmarkder afsjælet hviler.Rosen blomstred purpurrødHer vedHellig Korses KildeHer denog, for Verden død,Maatte bleg sig selv afbilde.Kun omsonst iNidarosenNordensBække sammenflød,Luften var for kold for Rosen,Som iOlafsig opskjød,Den sig krymped i sin Vugge,Den sig turde ei oplukkeForFørden barske Nordenvind.Herren saae den Spædes Jammer,FløttedVuggen sagte indI det lune Sovekammer;UnderSorøsKirkebueDufter den, og hos vor Gud,Hvor den sprang saafaverudSkal engang vi den beskue.Ak, men det er tunge DageNaar fra Verden Herren maaRoserne i Svøbet tage,Pommer, Bayer! ja vi saaeVinteren var haard og kold,NordensVang var blevet gold,Roser maatte gaa tilgrundeHvor kun Tidsler trives kunde.Hvad er nu at bie efter?Hellig Korses KildevældKiloevæld!Har du mistet dine Kræfter?Stille! fra et Gravkapel,GiennemSprinkelværketsRifterRosenduft igien jo vifter.Rose, duft kun sødt i Fred!Siig os kun hvad Kilden heedSom igien har Sneen smeltet,Som det giennemfrosneNordMed enfaverRosengjordHar saa underfuld ombeltet!Tør du Drot fraKiøbenhavnPege paa dit eget Navn?Ja, det tør du,Christian!Saaheed du ogsaaheed den.Syng med Fryd, duChristiVen!Her er meer at bie efter.Syng med dette Gravkapel:Galilæas KildevældMisted aldrig sine Kræfter!Gud igien har aabenbaret,At det under EnglesangAf Hans Helligdom udsprang,Atter er Guds Sønforklaret.KommerI, som sværge paaHan paa Havet ei kan gaae!Seerengang! paa Tidens Hav,Her, paa Slægtensaabne Grav,Her kanJesus Kristusvandre,Han kan HavetsSkikforandre.Hvilken Tro nedsank i HavetOg stod op som Morgenrøde,UdenHans, der selv begravetSeierrig stod op af Døde?Levende af Hvalens StrubeHerrenJonaslod udgaa,Levende af JordensGrubeFrelseren Han lod opstaa.Andet Tegn vil Herren ikke,For den vantro Slægt beskikke.Kristusvel ei Døden leedUdeneengang for os Alle;Dog Man død Ham maatte kaldeI hans egen Menighed,Da Han død paa KorsethængteRundt i Kirkens Helligdom,Da det lod, som om Han trængteTilStatholderen iRom;Da Man udi VerdentrindtLedte, tiggede og stredOm en Nagle, om en SplintAf det Kors, hvorpaa Han leed.Giemte udi gylden SkrinTraade af HansJordelin.SaaMan kun med VemodstankerVisnedeKiærmindersanker,Om en elsket,jordetVen,Ei om Ham, som over SolenStraaler klar paa Guddomsstolen.Som en Martyr, laa HanendUnder Mulde uopstandenHans udfarne HelgensjælVar i Himlen som en anden,Derfor Man med Sværd og StavSøgteHami tomme GravSom dog er hos sine egneAlle Dage, allevegne;Derfor skulde alle DageHan sin Offerdød gjentage,Herrens Blod ei syntes Nok,Men den hele HelgenflokSkulde hjelpe Ham at sone;Herrens Bøn ei syntes Nok,Men den hele HelgenflokSkulde bede for Guds Trone;Derfor Altendei forslog,Men til Hjelp de Arme togEget Værk ogLegemsbod,Munkebøn og eget Blod;Alt dog kunde ei oplukke,Himlens Dør, og Skærsild slukkeOg til Satan Paven skrev -VenligtAnbefalingsbrev.Ak, da maatte vel, som før,Jordens fromme Kvinder sørge,Sukke dybt til Gud og spørge:Hvo skalvelteStenen af,Som tillukkerJesuGrav?Maa hver Kristen ei med demStirre, studse, undres, bæve,Taarefulde Øie hæveTakkende til Lysets Gud,Naar han hen til Graven træderFinder der kunJordeklæder:Kors af Farve, Træ og Steen,Billeder ogHelgenbeenMed det fule Kistelaag:Afladsbrev ogMessebog;Naar han for sig skue maaFrelserenforklaretstaa!Hvem har væltet Stenen afSom tillukteJesuGrav?Luther- hvem? o, kig dog indI det dunkle Klosterkammer,Se den Mand, saa syg i Sind,Hvor han vrider sig med Jammer.Verden med sin Kløgt og PragtHan et tungt Farvel har sagt,Kun til Graven staar hans Hu,Men ham Døden er en Gru,Dag og Nat han vrider Hænder,Taareløst hans Øie brænder,Dag og Nat han klage maa:Ak, naarRegnskabsdagenkommer,HvilketStøvkan da bestaaFor den strænge Jordens Dommer?Det erLuther, var det ham,Denne Krøbling, ræd og lamDer som Helten over Helte,Kunde Kæmpestenen velte?Han, som mægted ei at rokkeStenen i sin egen Barm,Skulde mellem VogterflokkeLøfte hin med vældig Arm;Han som skjalv for Lovens Torden,Skulde han bevæge Jorden?Nei, kun Han, som over SolenStraaler klar paa Kongestolen,Han som skabte Jordens HelteMægtede den Steen at velte.Kun den Rose der opskødAf Hans Blod saa purpurrød,Ikkunden i Grav var lagt,Kristendommen kun varjordet;Kristussad med Kraft omgjordetPaa sin Stol i Guddomspragt,Med sit Spir han rørte JordenBød den i sin Grundvold bæve,Stenen maatte selv sig hæve;Kilder af forborgent VældSprungeud paa Eng og Fjeld,Rosen op af Gravens SkødLøfted sig saa purpurrød,Duften som etSkaberblivGav igjen det Døde Liv.Danmark! det var dig vi saaeHvor du hist bag Altret laa,Som en bleg og livløs SkyggeMed et falmet Dronningsmykke.Hvem har siden givet EnkenHendes vakkre Børneflok?Kristjan, mon fraHertugbænkenDu opkrøb paaSteen og Stok?Hvad har fæstet Kongestolen,Saa den staar som Eeg i Skov?Hvad har drevet hen til Skolen,Pogene fra Læst og Plov?Hvad har i saa stakket TidAvlet Sang og Kløgt og Vid?Adelsmænd! hvadNøgelfiinLukked op jert Sind og Skrin,Svælgeter jo blevet Væld,I betaleDanmarksGield.Hvad har hvæsset eders Landser,Hvad har hærdet eders Pandser?Haren er jo vorden Hund,BederDyr paa fremmed Grund.Drotter bolde! kan I svare,Og deSærsynosforklare?Kristjan! du med høien RøstSvarer: Gud var al min Trøst;Og din Søn gientager: viidKun til Gud jegslogmin Lid;DerforKristjankunde duDøende istemme: Nu -Laderos hans Lig begrave!Gladelig du heden foer,Thi du vandede paa JordHimmelrosen i din Have,Gud gav Vext og herlig skødDen fraDanmarksEng sig opOverNorrigsFjeldetop;Ja den blomstred purpurrødI dit eget Hjertebeed,EdderurterneEiderurterneden kvalte,Over SvaghedsUkrudhvalteDen sin Krone kiærlig breed,Og din Aand sig gjennem LuftenSvang til Gud paa Rosenduften.Er her ellers Ingen indeDer os lægge kan paa Sinde,Hvad iNordensLandemærkerVirkedede Underværker,DanmarksfavreRosenskud:Tavsen,Heglund,Litler,PladerFrisogTrolle,SkramogRud!Oxe,Rantzau, Søn og Fader!Ikke her I sank i Grav;Hvis jegfløtterrundt min Stav,Jeg dogvistskal eder finde,Paa mit Ja I sikkert eiSvare skal fra Graven: Nei.FlinkeMesterAnders Veile,Du somgrovvor Moders GuldOp igien afRomermuldSaa hun der sig kunde speile;Du som paa det hvide Blad,Hvad hun paa det brune kvadEftersang, saa vi kan videHendes Nød og hendes Kvide;VeileJylland, hvem din Roes du gav,Dig sin bedste KirkegravTil ditStøvigien forærte.MenNiels Hemming, du er her!Hvad der fulgte dig herind,Hvad der bøiede dit SindTil dinVittenbergerfærd,Hvad der fostred Mænd paaStoleI denhøie tomme Skole,Hvad der drev fra Mark og GadeSvende til dens Bænkerade,Hvad derstørkeddanske HelteTil paa Val atspænde Belte,Til atlægge under ØVakkreKuld paaØstersø;Paa hvis Regning Man skal skrive,At det Døde kom tillive,Det kan du vel sige bedst.Du kom ind, daHansuddrog,Før dinretteJubelfestFjerde KristjanSpirettog,Over tredve Aar i RadDu paa Lærestolen sad,Selv duSkolens FørstegrødeBar paa Herrens Alter frem,Selv du i dit gamle HjemBlev tilovers, før du døde.Du detvidneduden SvigOverRudsogTrollesLig,Du detsikkerligei dulgte,Derdu Ungersvende fulgteRundt iBiblensUrtegaard;Smuldret er ditLæsestade,Dog endnu paabundneBladeGlemt, men fast det præntet staar:Det var Rosen purpurrød,Med sin Duft saa himmelsød,Som deJertegnkundevirke,Blomstrende iDanmarksKirke.Hvis her kun en Ridder laa,Som var med vedSvarteraa,Som beskued ManddomsværketDrevetunderDrengemærket,Han davisttil Rosens ÆreSkulde samme Vidne bære.Daniel! hvis det er sandtAt ved Rosens Kraft du vandt,Kunde du derom da ikkeBud til Rosengraven skikke?Du ei kunde det, men Gud,Valkendorfer Sendebud.GamleAxel! med dit BlodHemmingsBrev du har beseigletSelv du saae iBølgespeiletAt det var af Rosenrod;Laurbærgrenengrøn og boldGroed paa den Hede gold,Nei, at det varRosenkrandse,Der sig vandt omDanmarksLandse.Norby,Urne,SkeelogLunge!Skinkel,KaasogMunkogFalk,Rosensparre,Rosengaard,Med de dybe Ulivssaard,Ja du ganskeRidderbalkSkulde, hvis du havde TungeVel medValkendorfistemme,Hvad først vi har lært at glemme,Da ei meer vi det forstod:Tro og Bøn og HeltemodEre Sødskende saa kære,Sammen vil de altid være,Døer den ældste, snart de andre,Efter den i Graven vandre.Ak! men Rosens HimmelrodKrymper sig i Mandeblod,Kiærlighed er Rodens Navn,Røde Krands af Rosenblade!Ak! erstatter du dens Savn?Nei, o nei, I Riddersmænd!I afrevne Rosenblade!Aldrig blomstrede igienSligt et Beed iAdelhave.Danmarkstod ved eders GraveEnken lig i Sørgedragt,For sinfavreAdelsblommeKiøbte hun i dyre DommeBladekrandsensgolde Pragt.Danmark! kandindenmalteKrone,Som dit Kongevaaben vandt,Giælde som enbillig SoneFor det Broderblod der randt?Fredrik, vil minSagastavDa de Runer overskæreSom saalænge paa din GravHoldt dit Kongenavn i Ære?Nei, o Drot! dinBautasteenSkal sit Ærevers beholde.Tygeristeddet paaHveen,Og det staar paaSagasRolde,Fattig Fugl ved KlosterbordSang det liflig tit i Kor,Tungt det er, omKlerkeglemmeEnddet Samme at istemme.Fredrik, ja du higedvistEfter bedre Kongesmykke,End den tomme Kroneskygge:EfterPalmekronenhist.Hvad en Præst medSagastavUnder Versetristemaa,Er hvadAnderslod forstaa,Derhan præked ved din Grav,Er hvadSalomonsaa klogSatte mellemKongesprog:Drot! om du min Søn vilhedeVogt dig vel for Vin og Vrede!Saa du Gæve!Gud i Giem!Herrens Sandhed maatte frem.Sønnerne af gamleGøsteOver dig sig ei skal bryste,Fik de Skam, saa fik de joHvad dem egned begge to.Danmarkvil dig ei anklage,MangenBlommesank i BlodIngen dog til den var MageSom opskødes fra din Rod;Slige Fædre, slige Sønner,Drot du laa i stille BønnerDerSophiesendte BudAt en Søn var født med Smerte,Og med Tak til Kongers GudTrykte du ham ømt til Hjerte.Kæmpeblomst! i mange AarSyntesDanmarksRosengaardBlomstrende, fordi du bredPrangedi dets Kongebeed.Fjerde Kristjan! tør jegristeSagarunerpaa din Kiste?Raaber ei ditKæmpesværd:Vogt dig! kom mig ei for nær!Nu, saa faaer jeg vel at prøveOm jeg mindes kan den Sang,Sagalærte mig engang,Til ditKæmpesværdatdøve:Hvor Mure stande nu iGrusIAxelstadsaa lave,Der stod engangVor Frues HuusAltover Bispegrave,Der klang saamangt et helligt Ord,Der viedes i høie KorSaamange Guds Udvalgte.Og det varMesterOle VindAltmed den skarpe Tunge,MedAandens Sværdhan trængte indPaa Gamle og paa Unge;Det trængte ind til Marv og Been,Og ramte det enHjertesteen,Da maatteØren klinge.DeHofmændgingespodske indAltpaade høie Stole,Og dobbelt ivrig udi SindDa prækede Hr.Ole,Han præked om de bløde SkindHvori sig Daarer svøbe ind,Om Mænd iKongers Gaarde.Jo der,saafaldt hans hvasse Ord,Der skal ManChristnefindeJa, christen Folk om DrikkebordMed Kande, Krus og Kvinde,Og saa Guds Ordi Hyldekrog,Hvor, bundethardtiSpændebogDet ligger som en Fange.ForFelixvelSanct PovelkomAt stande mange Gange,Men heed det: Kydskhed, Lov og DomSaa blev vorFelixbange,Saa heed det: gaa du kundit Skud,Jeg har saa travlt, du skal faaeBudNaar jeg faaer bedreStunder.Ja vist, Guds Ord skal nok faaeBud,Naarhøfligdet vil være,Og strege inddet sjette Bud,Det er saa tungt at lære:Ja, derfor blevHerodesvredPaaDøberen, denHøflighedGuds Ord kan aldrig lære.Og der kom Bud fraKongens Gaard.(Nu giælder det Hr.Ole!EtdygtigtdygtigeTak for Sidst I faaerNok frade høie Stole)Ogderhan kom for Kongen ind,Da heed det:MesterOle Vind!Hvorom er det I præker?“Om hvad der i minBibelstaar,Om hvad der skeer paa Jorden.Hvad præked I da om i Gaar?I slog jo ned som Torden.“Om hvad der i min Bibel staarOm Synderne iKongens Gaard.Den Præken gadvihøre”.Hr.Oleholdt sin Prækenom,Saa brændende i Aanden,Ogderhanhardtved Amen kom,Hanslog til Lyd med Haanden:“Det var, Guds Død! de samme OrdOm Løgn og Leflen, Drik og Hoer,Som iVor Frue Kirke”.Og der kom Bud fraKongens Gaard.(Nu giælder det Hr.Ole!Et dygtigt Tak for Sidst I faaerNok frade høie Stole).Ogderhan kom for Kongen ind:God DagVorPræst! nuMesterVind!Nu skal Guds Ord tilHove.“Nei, ellers Tak, høibaarne Drot!Detgiør slet ingen gode,Jeg siger Sandt, og harKalot,Men ingenHofmandsnode;Man har for Ordsprog hertillands:Hvad vilde Spurv i Tranedands,OgUgle mellem Krager?Men det varfjerde Kristian,Og nu tog han til Orde:I er en dygtig Præstemand,Og præked som I burde,DeHofmændsnoderleViad,Tag treKalotter, om I gad,Og Sandhed vilVihøre.Kristjan! nu jeg frit tørristeSagarunerpaa din Kiste,Jeg er Dværg mod dig i VextenJeg er Dreng mod dig i Aar,Men jeg læser dig kun Texten,Som den for os skrevet staar.Skal jeg dig vedHaborligne,Som ei ændsed Reeb og Bast,Men lod sig dog holde fastI et Haar af lilleSigne?Trækkene vel er de sammeHos alNordensHeltestamme,Men da Stammen skifted Aand,Skiftede den ogsaa Baand;Og saalidt som Reeb og BastHoldt FruKirstensHaar dig fast.Nei en anden kristen FrændeTykkes mig i dig atkiende,Kæmpen, der, som du, en KrysterVar i Kamp med Kiødets Lyster;Der paa verdslig Dont var klog,Kyndig, som enSagabog,Kiendt og nævnet vidt om LandSom sinOldsden kloge Mand,Men dog bøied sig til Jord,Naar han sloges med Guds Ord,Og som han, med HelterygteDu fra Valen maatte flygte,Men i høie OrlogsstavnVærged du dit Flag og Navn,Ei, som han, du under HættenNaade bad at gaae for RettenDog, ei hellerHaarderaadeStred mod dig medNorrigsFlaade,Stavnen havdeTvillings Mærke,Derfor var densBordsaa stærke.Ja, hvad Hedningskjalde sangDigtende omLedasSønner,Sandt iNordmed liflig KlangFra desjunkneGrave dønner.Tvillingrige! ihukom:Det er dig dersjungesom,Holdt dog op dig selv at daareFøl, at i dinVinteroldKærlighedens Saft blev koldI saamangen Hjerteaare!Vil du dig din Sotfordølge,Brat da i den aabne BølgeSynker knustSynderknustden høie StavnHvor Man saae dit Tvillingnavn.Kom ihu, atHaarderaadeKundeødeDanmarksFlaade,Frit Man saae den stolteHanseFange Sild iØresund,Saae Man ham ei samme StundStolt paaBergensBryggesvandse.Norge! sig hvor tit du saaeKristjanunder Fjeld at staa?Tæl hansJubelaarkun frit!Tallet siger dig hvor tit,Søg i Krøniken med FlidOmden Drot af dine egneSom fra gamleHokonsTidTøri Lagmed ham sig regne.Kun forgæves gav han LæTil dit syge Adelstræ;Poded i de sidste Skud,Det afAarekræftgik ud;Men engang du skal det læreAt saamangen vakker Gran,Som nu Loft og Tag kan bære,Saaedes vedKristian.Gamle, gæve Klippedrenge!Norske Elve! jegaltlængeHavde Lyst med jer at tale,I har ei for Skik at prale!Sprang I ud paa Klippetind,I dog med et ydmygt SindHasted til de lave Dale;Elven er jo ikke FjeldFloden er jo ikke Væld,Det er eders Visdomstale.Muntre I fra Nord til SydStrømme ned, som Gud det vildeKunjerLovsangs høie LydDriver Tanken tiljerKildeGierne vil I hjemme buldreGamle Mø'r til Lyst og Gavn;Bære i den vaade Favn,Bære paa de brede Skuldre,Hvad I kan paa Veien sanke,Hvad den Gamle har behov;Saa fraBrugetskaarne Planke,Saa lidtVedfra Nordenskov,Ja den storeKøbingsslædePakket fuld af tunge Malm,Gamle Mo'r til Gavn og Glæde,Bære I som det var Halm.I som flinke Gutter rækkeHaand alt efterjerFormueTil at tømre Hus og SnekkeOg den lange Kirkestue.Gierne vil tilsidstjerBølgeI den stille Sø sig dølge;Ellerog, som hist vedDrammen,Strømme ud i Fjord med Gammen,Saa den svulmende kan bæreKølen høit fra Grund med Ære.Dog, hvor Gud detsaahar lavet,Bære IogVand til Havet,BæreBordi vaade Favn,Spørge ikke hvem til Gavn,Vil den Gamle jer formene,Hendes Magt I byde Trods,Eders Bølger I forene,Styrte frem somSarpefos.Du som i Naturens FavnFalder smægtende i Staver,Stjæler Gud sit høie NavnOg forguder Værk og Gaver:Lær at se og lær at sanke,From, enfoldig Syn og Tanke,Lær Naturen at forstaa,Se dens Vei og følg den saa!Kast ei Kys til blege Maane!Bøi dig ei for Solens Glød!Lad ei som du skulde daaneNaar den synker liflig rød;Se ei paa GudsBlomsteregnBlomsterengBlomsterengBlomsterengBlomsterengBlomsteregn kan godt fungere, men rimet kræver -eng.Somdet var en Skøgeseng;Se! der gaar en OxeflokÆderfavreBlomster nok,Soler sig paa dem i Mag,Tykker Drøv med stor Behag;Er vor Skændsel da vor Ære?Skal af Oxerne vi lære?Stir ei paa de KlippeblokkeSom om det var Djævleflokke,Rede til i Strid at gaaModMedModModman forstår nok teksten som den står i 'A'.den Gud, som bød dem staa!Stir ei med hovmodig TrodsPaa det stærkeElvefos!Hvad er der at stirre efter?Vil du finde vilde Kræfter,Leed da i dit eget Indre!Kræfterne som dig forhindreFra med lys og ydmyg AandOveralt at se Guds Haand.Kræfterne, som du vil spildePaa usalig Flugt fra Gud,De er onde, de er vilde,Thi de føre vild fra Gud.Norske Elve!give Gud!At vi eder følge vilde,Gaae i Herrens Navn vort Skud!Ei Ifrygte, atjerKildeNogentidskal tørres ud.Bæreijervaade FavnFyr og Gran til fremmedStavn,Og hvor Gud detsaahar lavet;Bære IjertVand til Havet,Frygte ei, at Moders SpandSkulde derfor fattes Vand,Frygte ei at der skal gaaFrost i hendes store Taa;Mene ei, at derfor SkuretKnuser Krukken iStaburet,I kanske ved GudsStaburLønlig stod engang paa LurKigedI fra høieHamreInd i Sneens Forraadskamre,I vor HerresRegnebog,Saa I veed hvordan Han klogVeed det altidsaaat mageAt Hans Børn har Nok tilbage,Dogde sprede dristig ud!Neijerhele Kløgt ogKonstEr kun den atlydeGudOg IlødHam ei omsonst:Millioner, meresnilde,Men som Tro ei fæste vildeTil detOrd, atHerrens FrygtEr Begyndelsen til Kløgt,Lære maa i Helveds SkoleHvad det er paaKiødat stole;Medens I fra rige VældRulle over Dal og FjeldSom I rulled førendGothenElvehjemmet tog fraJothen.Elve, I som Herren lødJeg vil spørge, I migsvare!Lidt af hvad forbi I flød,Venlig I migaabenbare!Glommen!NorrigsElvekæmpe!Siig mignaardu førstfornamRøraasBuldre, som ditBuldre som detGlamGamle Klippe vilde dæmpe;Meente du kanske enDværgAtter i det hule BjergHavde vundet sig etStade—Havde travlt med Spyd at hvæsse,Svedte ved den hede EsseOver Sværd ogPandserpladePandser gladeTil den danskeKæmpedrot?Laugen! siig mig!naardu saaeLuen først i Veiret slaae,Hvor sigKongebjergetsKløfte,Mens du falder, høit opløfte,Tænkte du medVedi FavnAt den Lue var en Bavn,Som enAdelsteenpaa NyBlusse bød i høien Sky;Eller mærked du i Hast,Hvor det hamrede saa fast,Hvor saa rolig Luen brændte,Var et andet Værk i Vente?At Man BjergetsAdelsteenLuttrede saa blank og reen,Hamred med saa klar en ToneStenen til en SølverkroneFor den Drot med bredenHærde,For KongKristian den Fjerde?Siig migGlommen! hvi forstodMan ei før iRøraasGrubeGlammetfra din Kobberstrube?Siig migLaugen! hvi saafageMan, i samme Konges DageFandt at ei dit Navn du stjal,At naarknaptMan vilde regneDig det bedre kunde egneEndhamhanselv iGuldbrandsdal,At, hvad han nok være gadVar kun du etSølverbad.Var det Lykkens blinde Spil?Nei det var et godt Tilfælde,Denne Lod faldtKristjantil:Nøglerne tilNorrigsFjeldeHan som raader, falde bødPludselig iKristjansSkød.Norske Elv, som fra sit VældHerren over Dal og FjeldBød igjennemFredriksHænderRulle did, hvor Han dig sender,Hvor imellemNorrigsFjeldeBød din Herre digfremkvælde?Der blev talt omRøraasGrube,Der blev talt omGlommensRand,Sandt er det afKaabberstrubeSkal du raabe over Land;Hvor Gud vil, der skal du flyde,Og omNorrigbød dig TrodsHendes Klipper giennembryde,Styrte ned somSarpefos,Tage Veien ud i Havet,Hvor din Gud har Stier lavet,Han som før fra BjergelandSendte HavetLægevand:Did hvor Sølvermalmen klingerPegede selvFredriksFinger;Sandt er det, du springe maaUdaf Fjeld, hvor ædle Malme,Trindt og tæt i Aarer gaa,Klinge som en hellig Psalme,At der hamres skal en KroneMed saa klar en SølvertoneTil den Drot som dig vil bydeSom enLaugiNordat flyde.Dog du Elv kan jo eikvældeOp af Muld, afNorrigsFjelde,Springvandestdu, har paa JordKun etBækkenhvor du boer;Staar detBækkenhøit paaHaldEr det dybt i Dal at skue,Lige høit gaaer Vandets Bue,Lige herligt er dets Fald.Lad da Elv! ditBækkenstaa,Hvor det skal og hvor det maa;Naar kun Fjeldet følger med,Fra hvis Aarer paa hvert StedLige stærke Vande springe;Fra hvis Malme, naar derpaaIkkunTroens Hamre slaa,Lige søde Toner klinge!Dog, heel sært det tykkes maa,Om detBækkenskulde findeNoget Sted hvor det vil staaHellerend vedKristjansMinde.Bækken! stiler du dinKaasBort fraKristjansKaaberaas,Bliv dog her paa Sølverbjerget,Kongsbergjo hans Kongenavn,Har med sine Kroner værget.Dog, omsonst, du vil derfra,Vil til —Kristiania.Vredes ei, du Rosengrav!Tykkes dig at alt for længeJegomfløttede min StavMellemNorrigsElvesenge;Det som drev til høienHaldKristjan, mens han var ilive,Maa tilfjelds endnu hver Skjald,Fra hansKaabberkistedrive.Var min Gang en Smuleseen,Nu, saa gik jeg for at findeHvad jo ikke er herinde:FjerdeKristjansBautasteen.Om jeg fandt den, skal engangNorrigsFjelde aabenbare,Thi da maa med hellig SangStenene hinanden svare.Danmark! skæld ei paa din Søn!Rette ere Herrens Domme,Hvad han har betænkti Løn,Tak og Amen! lad det komme!Paa din Mark og paa din VoveEfter Stenen vil jeg ledeKan jeg finde den hernede,Barnegladjeg Gud skallove!Er det dig, du Borg saa prud,Hvor først Verdens Lys han saae,Som han løftede med Gud,Som i Søen kunde staa,Mens de mange stolte BuerSank iGrusog Dynd og Luer?Staar du som en Stad paa Land?Staar du paa den vilde Strand,Hvor med Øiet paa sin Kind,Sværd i Haand og Gud i Sind,Oldingen somKæmpestod,Skrev sit Ligvers med sit Blod?Staar du paa den stille Sø,Hvor paa Baadens lille Ø,Han undfangede en Flaade,Til paa vilden Hav at raade?Danmark! mangenOrlogsstavnTil din Skam forgik i Havn,Under mangen vakker SvendKristjansBaad dog gyngerend.Men et værdigtKristjansminde,Jeg i dem dog ei kan finde.Som et Træ det maatte staaVed et helligt Kildevæld;Og til Rigets GrændseskielSine Rødder trindt udslaa,Thi hvis han ei havde væretHavde Orm og Ulv fortæret:Rødt paa Val ogblaat i GravDanmarksLig for længe siden,Frist, og gid vi se med TidenFrelse, Gud vedKristiangav.SjunknevareDanmarksVolde,Hullede detsHerreskjolde,GamleArildmaatte slængeDem tilhobe i en Hast;Mægtede dem ei at hænge,Sømmelig paa Knage fast;Holgerbrugte al sinKonstTil enRosenkrandsat binde,Konstenhartad var omsonst,Roser faa der var at finde;Til at dufte slet kun trivesBlomster som i Huse drives;Vel i Grav enRosenkrandsFik han med, men det var hans.Ja, dufjerde Kristian!Store kristne Kongemand!Havde du ei Grændsen værgetMed dit bredeKæmpesværd,Havde du ei Skibet bjerget,Derdet stod paablindeSkær,Havde du ei midt i DaadKunnet være Rigens Raad:Visselig denrøde Løve,Somaltda paa Springet stod,Havde, uden saa at tøve,DrukketDanmarksHjerteblod.Havde du med Tordenrøst,Ei det vilde Bulderdøvet,Som forkyndte Kirkens Brøst,Laa den nu vel under Støvet.Hvor iNordenskal jeg findeFor den Drot et værdigt Minde?Er det dig, duRosenborg?Du som i hver Sal og KammerTaler om fra hvem du stammer,Om din Faders Fryd og Sorg,Hvor han blanded Daad og Brøde,Hvor han sov og hvor han døde.Som han var, du ham fremstiller!Spiret med denspidsteTopLøfter sig mod Himlen op,Men ved Gulvet staa hans Friller.Ja hvor er tilKristjansMindeVel et bedre Navn at finde?Navn vel ei, men Steen dog vistSom ei om hans Brøde minder,Hvor vi kun GudsKæmpefinderSom gavTvillingrigetFrist.Er det dig Studenterbolig,Som blev ved at staa saa roligDerdet brændte trindt og tæt;Selvdenda gamle StudigaardSyntes halv at være træt,Mest vel af de sidste Aar,Eller Grundvold at begære,Som den bedre kunde bære?Ei du staaet har omsonst,Herrens Ord ogboglig KonstDølgede de vilde FlammerVogted dig, du LæsekammerI KongKristjansRosenborg.Mangen Drot, saa stolt og riigMaatte sine Laurbærkrandse,Bundne underDødningdandse,Bytte for en Steen som dig;Men tilKristjanshele MindeMaa jeg dig for snæver finde.Er det dig, duRundetaarn!Med dinsæreNattevagt,Kirkeloft med Bøgertakt!Du bagFrue SpirtilfornMaatte underkuet sukke,Ranke Spir med Knap og GuldMaatte sig i sorte MuldDog omsider for dig bukke,Trods om det igien sin TopOver dig tør løfte op.Spørg engang dinStjernekigerHvad han om dinStiernesiger!Skal herefter du med ÆreDanmarksHovedkirke være?Skal engangBasunenvækkeOp i dig en Bisperække?Skal en Skarefavrog storVies i dit høie KorTil Guds rene Ord at læreOg til hist ved Tronens FodHvide Klædebon at bære,Tvættede i Lammets Blod?Skal omNordmed Rette siges:Der fra Kirken Stjernerkiges?Herligvistdet tynde SpirPeged op modHimles Himle,Let dog der Man kunde svimle,Det tilsidst kun stod tilSir;Men naar Fødderne staa vissePaa din faste brede Isse,Da kan Øie, da kan TankeFrit i Himmelrummetvanke;Synerne sig ei forvirre,Rolig kan til Jord Man stirre,Se, dens Kæmper er kun Dverge,Naar de sees fra Guds Bjerge.Ei omsonst den Hvælving barBøgerne i tætte Hylder,Ei omsonst Man speidet harHer de Lys som Luften fylder,Ja dubilligLeie maaSelv af Steen og Urner faa.KristiVidner, der sig skjuleDybt endnu i Verdens Kugle,Halvt endnu i Tidens Hav,Skal som Helgene af GravStande op oggangefrem,Vidne iJerusalem.Hellige Treenighed!For dig reistes Kirkens Bue,ForSanct Ludog forvor FrueSank dit Navn i Glemsel ned,Men det Navn igien med ÆreSkalvistHovedkirken bære.Dog, hvorhen? forvovne Aand!Vil du trodseStøvets Baand?Stildin Flugt og vend tilbageFrauvordne, dunkle Dage!Tag igien dinSagastav!Ristmed den paaKristjansGrav,Om hans rette ÆremindeEr iAxelstadat finde?Sorrigfuld paaKaabberkisteMaa jeg da medStavenriste:Enddet retteKristjansmindeEr iNordenei at finde;IkkunTegningen jeg saaeHvor den overstøvet laaeMellem gamle Pergamenter,OverTrinitatis Hus.Tegningfavrog Tegning kiær!Skal af Møl du ædes der,Eller skal iNordMan skueUnder Himlens aabne Bue,Virkeligt i Glands at staa,Hvad som Tegn i dig kun laa?DetUvordneveed kun Een,Men naar det ei vorde kan,Aldrigfjerde KristianFaaer iNordsinBautasteen.Vorder det, som Herrenunde!Hvo kan da med Kløgt udgrunde,HvilketStadeGud til ÆreSkal det Mindesmærke bære?Heranspændersig omsonstMandevidog Trolddomskonst.Kun naarSagasidder fromMed de sammenlagde Hænder,Stirrer paa Guds Helligdom.Hvor den klare Lampe brænder,UnderligiNorddet glimterDunkleLignelserhun skimter,Hvor med Mørket kæmper matGlimtet som i Nytaarsnat,Ei forvoven tør hun spaaMen ærbødig tør hun gætteHvad deLignelserhun saaeSynes dunkelt atforsætte.Fromme Hænder Steen udhuleTil det Hellige at skjuleMen at byde Klipper revneDertil fik eiStøvetEvne,Og kundaden tunge SteenLøfter sig fraHelgenbeen,OgHan Selvmaa først opstaaFør de kan af Grav udgaa.Som et Stjerneskud i HavenFørst Han sees tæt ved Graven;Men de Fleste vil dog meneDet er Drøm afMagdalene.Ørenlytte, Hjerter brænde,NaarHanSkrifterne udtyder,Og Han giver sig tilkiendeNaar Han venlig Brødet bryder.Mærkerdet, Disiple to!Brødrene kun halvt jer tro,Tro kun halvt i AftenstundFreden af hans egen Mund.Naar af Graven jeg opstaar,Jeg tilGalilæagaaerDet var Herrens egen Tale;Engelen medsammesammeOrd,Peger altid op mod Nord,Fromme Kvinder at husvale:MellemGalilæasBjerge,Vil Han for den ganske SkareSig om Dagen aabenbare.Endt er Synet, kom tilbage,Saga, fra de dunkle Dage,Tag i Herrens Navn dinStav!Ristmed den paaKristjansGrav:Udi Stenen rund og huulOverhvalvteKirkebueLigger Tegningen i Skjul,Som dit Støv iKielderstue.Under Taarnet dybt i JordEn udkaaretGiemmerboer,Stærk og sød ved Midnat klang,Til din Pris hans Mindesang,Om hvordan ved høien MastDu paaGothenmed ditVærgeHamrede saahardtog fast,At hansPandserringebrastSaa han knap i Hui og HastKunde Liv og Lemmer bjerge.Nok saa høi en anden SangFra denGiemmersHarpe klang;Som et Stjerneskud i HavenSaae han Frelseren ved Graven,Om det Syn ved Midnat klangMærkelighans høie Sang;Men de Fleste vilde mene,Det var Drøm afMagdalene.Og Disiplene jeg hørte,Derde sanddru Budskab førte,Om hvorledes Hjertet brændteDerHan Skriften demudtød,Om hvordan de Herren kiendteDerHan Brødet for dem brød;Men jeg hørteogde ToSukke: Herre! hvo vil troTidenden vi sanddru førte,Hvad vi saae og hvad vi hørte!VantroVanrroThomasendjeg seerHvor han ad det Budskab leer.Gid hanogmed Tro i HændeMaa engang sin Herre kiende!Du Discipel under Muld!Naar dit Navn jeg hører klinge,Vil tilfjelds min Aand sig svinge,Se i Morgenrødens GuldBjergene til Dalen smile?Ja tilfjelds maa Øiet ileNaar Discipel, som endnuVidner om dit Syn, naar DuSynger som din Aand engangRørt i Herrens Forgaard sang;Mine Øine høit jeg løfterVenter Hjelp fra Bjergets Kløfter,Hjelpen dog maa springe udFra det høie Væld, fra Gud.Ja tilfjelds mit Øie drivesSælsomt der min Aand oplives,Og som vakt ved Harpeklang,Den istemmerDavidsSang:Herren opstaar, og HansFjenderFrenderadspredes,Ei for Hans Ansigt de mægte atstædes,Alt somen drivende Røg under SkyDu demhenveirerogfagede fly;Ja for dit Aasynhenflydede Helte,Alt somnaar Voxet for Ildmonnesmelte.Men de Retfærdige, de skulle glædes,Og for Hans Ansigt med GammenindstædesSyngerfor Herren:lovsyngerHans Navn,Baner! thi Han paa det Jævne skal trædeGaarfor Hans Ansigt at stande med GlædeFor Ham,Jehovah, thi det er Hans Navn!Gud! da for Folket som Høvding du gik,Derdu det frem gjennem Ørkener førteJorderig bæved, o Gud! for dit Blik,Himlene med for dit Ansigt sig rørte,Sinaiselv sig bevæged for Gud:IsraelsGud.Rundelig Regn over Landet du skænked,TrætvarPaulunet, men fast du det lænked,Du dineLevendegav det til Arv;Laveddet mild efter Fattiges Tarv.Herren udsender sit Ord,Budenes Vælde er stor:Flygte skal Hærenes Drotter, ja flygteByttet er HendeshvemHuset Hanbygde,Ommellem Stene Imuredelaa,Her er en Vinge med Sølvdække paaVinge som Duens, ja ægte forgyldt;Naar den Almægtige Vingen udbrederSkinner som Sneen paaSalmondensFjeder.FavertGuds Bierg i HansOdelmon staaDeiligt er Bjerget med Høiene paa,Bjerge med Høie! hvispringe I saa?Gud sit Paulun vil paa detteudslaa,Saaes et Frø udiBiergetViergetpaa Top,Planten somLibanonskyder sig op,Spiren opvoxer til Jorderigs Blomst.O, vilKristussom af DødeStaae iNordforklaretop,Skal en hellig MorgenrødeStærk forgylde Bjergets Top?Skal den Mørket overraskeKristjan, fra denKongeby,Som du bygde op af nyDa den gamle sank i Aske.Skal iNordRorddet Jertegn skee,Som vi der afbildet se,Kan til Fjendens Harm det lykkesAt Guds nye Stad opbygges,Mens den Gamles Levning staar;Saa det kan for Alvor giælde,Hvad omOpsloeer at melde:Forstad er den gamle ByEndmed Ære for den ny!Da, naar det iNordendages,Da skalogditStøvoptagesFra den mørkeKielderstueDufte under Korets Bue.Ladsaalængekun med FredStøvetunder Kirken hvile!Styrte da dens Buer ned,Kan det der vemodig smile,Gjennem Aske, gjennemGrus,Vistdet finder Herrens Hus,Om ei før, saa i den Stund,Da udsovet er hvertBlund,Da selv dybt i Gravens GiemmeStøvetskalHansRøst fornemme,Som, imens det havde ØreDetundslog sigfor at høre.Gudsfrygt styrker Land og Rige,Det varKristjansKongeord,Støvetstørkerden tillige,Fører det til høie Kor;Ja den er et Arvegods,Som ei Tyve kan bortliste,Som ei Fjender kan udvriste,Som tilStørkelseog RoesKan i mange Snese Led,Giennem Slægten vandre ned.Fredrik!det kan du beseigle,Til din Faders Krone var,Der jo Nok som vilde beile;Korfits,KarlogValdemarBeilede med Guld og Skjolde,Og med Kløgt til væne Brud,Men din Faders Haab til GudLod de gierne dig beholde.Se! hvad hjalp dem Guld og Kløgt?Se! hvad hjalp deHerreskjolde?Kronen fulgteHerrens Frygt,Begge Gud dig lod beholde.Ære være Ham og Pris!Ved sin Tjener,SjællandsHyrde,Han dig paa saamangen ViisSkænked, letted gyldne Byrde.KristjanmærkedeheelsildeAt der nok var dem som vildeMedGuldæbletspille Bold,Dog betids han det i Skrin,Rakte til sin Biskop fin,Gav det dermedGud i Vold.KorfitsKorsits! derfor var omsonstAl din Rævekløgt ogKonst;Brochmandfik du listet udKlogelig afKaarestue,Men at udelukke Gud,Det var over dinFormue,Ihvorfint du trak dit StraaMaatte du det kortefaaesaae.Saaestdu det, du kloge Daare!Kom eiJespermed at kaare,Kronen satte dog hans HaandHvor denKristiandet loved,Og med Salvelse i Aand,Salvede hanFredriksHoved.Herren nok for mig vil sørge,Fredrik,saaditValgsprogValdsproglød,Sagaknap sig lader spørgeOm Du siden det fortrød.Du til Biskop varoptugtet,Tugtenhavde synlig frugtet;Helst du var iKlerkesKlerkesLav,Gud ved dem dig Ære gav.Staar det underDanmarksKrone?Griffenvogter Guld iNord,Fuglen du paa Fjer og Tone;Kiendte jo ved Bispebord.Gud medSvanefjerenskrevDig et bedre KongebrevEnd de klogeRigensRaade,Raade.Kun til liden Lyst ogBaadeFor de arme Rigens Faar,Ridsede medUlvehaar.Hedningskjalde digtet har:Gefionmed TroldeplovPløjede, og Jernet skarSølundbort fraSveaskov;Gøstenu med TroldeplovPløiede iØresund,Og fragamlegamltDaneskovSkar han bort enfaverLund.Dog han ei med al sin MøieKundeSølundtil sig pløie,Thi paa Kanten stod et Træ,Dybt laa Rødderne og brede,Kongefugleni dets LæHavde bygget sig en Rede;Gøstebrugte Ild ogStaal,Huggede saa hvast forneden.Vilde med sit SvovelbaalRyge Fuglen ud af Reden;Kongefuglenfrygted Gud,Vilde ei af Reden ud,Tænkte:det som fløtter Bjerge,Kundeoghans Rede værge.Gøstesvor, at om den RedeUnder høie HimmelblaaHængte i en Stjernekiæde,Var han Karl for den at naa.Grævlingerkrøb ud af RodenOg med hvasse Tand de beedSvenske Drot saahardti Foden,At han glemte brat sin Eed;Fattig Fugl fra KlosterbordSang saaskingrendeet Kor,Slog saa kiækt med Klo og Vinge,Athans Øren maatte klinge.Gøstefoer fraAxelstad,Fredriki sin Rede sad,GøstesÆt er lagt i Jorden,FredrikstronerendiNorden.Hovmod slutter af sin SvimlenAt den staar saa høit som Himlen,Englekloge Dumrian!Faa engang dog den Forstand,Det er Svælget som giør svimmel,Var det Høiden, mener duDa vor Herre sadendnurndnuRolig i sin høie Himmel?Se dog hist, hvor Lag paa LagLigge Jordens stolte DaarerKnuste ved et Tordenslag,Badede i salte Taarer!Hvor de underOrmetandTygge Tungerne i Pine.Hør dem i det mørke Land,Hvor degnidsle, hvor de hvine,Hvor evindelig fortabteDe med Hyl og DjævleglamTrodsende bespotte Ham,Som dem i sit Billed skabte!Se, og hør, ogtag dig vare!Trodsende forvovne Skare!Kald det Heltemod og Daad,Kald det Dyd og vise Raad,Hvormed sig til Gud din AandSvinge vil paaegenegrnHaand,Helved er den visse Havn,Hvor tilsidst din høie StavnAnkre maa i Evigheden.Han som steeg fra Himlen nedYdmyg til de lave Dale,Svang sig kun ved YdmyghedAtter op til høie Sale:DøgnetsGubbe!StøvetsKæmpe!Kan ei det din Hovmod dæmpe,Se dog hvor det staar med PrentRundt paaSagasPergament:Han som Alting har atraade,StaarHoffærdighedimod,Giver Ydmyghed sin Naade.Kristjantræt og mat sig sleedPaa den Lænke tyk og tung,Som ham bandt vedBorgeled;Mens hanendvar stærk og ung,SyntesKrampensvartatskride,Løsnes ved den ene Side,LænkebundenLænkedundendog han blev,Krampenblev i Stolpen inde,Derhan sank, Man den inddrev,Fastere end nogensinde.Fredrik, du var ingenKæmpeKømpeMen paa Gud duleedsaa fast,Han forstod detsaaat læmpe,Lænken for dit Øie brast;Herrens Vaaben synes ringe,Intet kan dog for dem staa,Lænken som detskøreStraaKnustes ved en Svanevinge.Fredrik! du var ingenKæmpe,Du var kun enKlerkedrot,Kun medKæmpestavogSeneKan man i de haarde SteneRiste Runer dybt og godt;Derfor dineKongebeenHar ei slig enRunesteenSom din Faders, der jo godtBruges kan til Hus og SlotOg til Kirke med det Samme,Derfor ei du staar tilskamme,Kom enfjerde KristianTit i Daners snævre Land.Det afStæderog af SlotteOg Grevinderødesmaatte.Fredrik, det maa aldrig glemmes,I det Gravsted hvorendgiemmesTegningentilKristjansPris,Har du Deel paa dobbelt Viis.Kirken med deStjerneglugge,Der sig skulde vidt oplukkeFor Gud Fader, Søn og Aand,Blev fuldkommet ved din Haand.Det var ret som atter GudSendte til sin Tjener Bud:GrandtditHjertelavJeg kienderTanken selv Jeg komme lod,Men jeg seer afMandeblodRøde ere dine Hænder.Men enKvistKristskal af din RodBlomstre underDanmarksKrone,Han skal siddeFredegod,FastvedMigpaaFædresTrone,Han skal for Mit Navn opbyggeHuset, som du tænker paa,Som Mit Himmeltempels SkyggeSkal i Nord det herligst staae,Thi Min Glands skal det opfyldeOg detsCherubimforgylde.Fredrik! ved din RosengravFaldtFuldtminSagastavaf Haanden,Rørt jeg blev med anden Stav,Og et Syn jeg saae i Aanden;Kirken som du skulde bygge,Blev kun Tempelskyggens Skygge.Men naar Gud med vældigArmSplitter Mørkets tætte Skygger;Og Sit Hus til Fjendens Harm,Høit paaZions Bjergopbygger;Da skal Mænd det vel forstaa,At din Aand varogderinde,AtsomKristiansdet maaOgsaa kaldesFredriksminde.Kirkeloft med Bøgertakt!Siig engang, hvem du det skylder,At du fik de tunge Hylder?Sidefløi vedKristjansborg!Vidtberømte Læsekammer!Æret selv af Borgens Flammer,Var det ikkeFredriksSorg,Her at reise, her at fyldeIvrig Hylde efterHyldeHytde?Var det ei hans Hjertens GlædeMellem dem at tage Sæde,Bøgerne at tage frem,Tabesig i Gud og dem?Fredrik, duvar holdt til BogenDen holdt sig til dig igien,Dog du sad ei fast i Krogen,Nei, til dineTømmermændFlink, som Farfordig, du saae;Han paaHolmenhavde sine,Du paaStudigaardendine,Japaa Fingre du dem saae,Og du stak i deres TankerSom din Fa'r i sine Planker.Naar din Fa'r kom mellemKlerke;Var han Konge for at mærkeNaar de snakked uden om,Kæmpefor atslaa en Bom.Saa de stod, somOle Kok,Da det heed: I primer nok,Snak I med jerSøvren TolderOm hvad Humle Øllet holder!Tro mig, det erfede Karle,Til om Bog og Bisp at tale.Til atslaa en saadan BomKnap hansMageMagajeg har funden,Hvem der havde Ret i Grunden.Det lod han de Andre om.Fredrik, du var ingenKæmpe,Du var kun enKlerkedrotAlt duredte opmed Læmpe,Bogen selv du kiendte godt,IngenBomme selv du slogSom den gamleKongepave,Grændseskiellet du kun drog,Hvor du saaede rette Stave.Kun medKæmpestavogSeneKan Man i de haarde SteneRiste Runer dybt og godt,Fredrik, du var ingenKæmpe,Du var kun enKlerkedrot,Dine Runer du med LæmpeRidsede som Skrift og PrentPaa Papir og Pergament.Man kan se, at eiomsonstDu engang blevholdt til Bogen,Thi saagodt som ellers Nogen,Du forstod dinRidsekonst:Med en Runeharhurdu lænketHam, somhederuindskrænket.Fredrik, du varholdt til Bogen,DerforDanmarksløse DrotBandt din Rune fast ved LaagenTil det gyldneRuneslotRuneskot.Ak, en Kristen maa vel klage,Maa vel vente tunge Dage,Naar sig Drotter skal forskriveTil ved Herrens Ord at blive,Som maa deres Trone bære,Naar den stande skal med Ære;Som, naar i den aabne GravPurpurkaabenfalder af,Ene kan de nøgne SkuldreDækkeDækkemed en evig Glands,Og naarderesderesKroner smuldre,Række dem en Rosenkrands.Mon den Rune dabehovGjordesudiKongelov!Ak! se hist, se ham iPolen!SachsensDrot, der sigforsvorFra sin Guds ogLuthersOrd,For at vindeKongestolen!Han erFredriksDattersøn:Seengangenganhde Engellænder,Som vil sadle Kirkens Hest,Til den gamleRomerpræst!De er ogsaaFredriksFrænder;HunniusHuunius! daFaareskindDu af Ulve drog saa dygtig,Du i Aanden saae gudfrygtig,De i Stien sneg sig ind;Du af Struben skreg: paa Vagt!HertugErnst,derdet var silde,Paa dit Varselsord gav Agt,Vogte han alvorlig vilde,Med ham sank din Røst i Jord;Pietister, Hernhutter,Philosopher drev, medLuther,Udaf Kirken Herrens Ord.Fredrik! ak, dinKongelovGjordes alt for haardt behov;Vær for Runensignetdu!Takket Han, som Altmon raade!Den det vidned at endnuHerren saae paaNordmed Naade,Den har voldt atendGuds OrdEi medLutherdrog fraNord.Med et andetRunebaandBandt du den forvovne Haand,Som fra Præster vilde stjæleBrød og Hæder, Fred og Mæle.Ak, en Kristen maa vel klage,Maa vel vente tunge Dage,Naar en saadanSkærmelovGiøres i et Land behov,Naar ManBrødetBrøsetdem misunderSom paa Ordets Løndom grunder,Naar Man vover Fred og MæleFra Guds Tjenere at stjæle.Gjordesogen saadan LovDa iDannemarkbehov?Og det varfjerde KristianHan sad paaDanmarksTrone,Og det varHolgerHerremandHan bygged udiSkone,Det var Hr.Madsi samme StundPaa Bispestol sad han iLund,Og tænk kun ei atFredrikskrevFor ingenting sitSkærmebrev!Og det varHolger RosenkrandsHan gik i BispestueMed Spillemænd og bød til DandsDen alderstegne Frue,Det mærkes maa, hvorMarkedMærkedstaarAt der er Spil i Bispegaard,Og mene I atFredrikskrevFor ingenting sitSkiærmebrev?Den Jomfru under hvide LinSaa høvisk sad derinde,Men svinget blev den Jomfru fiin,Alt somenSkøgekvindeSkøgekøinde;Hun blussed under hvide Lin,Hun hulkede, den Jomfru fiin,ForSkærmebrevetGud ske Lov!Detgjordes alt forfør haardt behov.Hr.Madshan talte skarpe Ord,Han var en OrdetsKæmpe,MenHolgerHerremandHereemandtil JordHam kasted ei med Læmpe,Med knytte Næver, som han laa,Han slog ham blodig, slog ham blaa,Og mener I, atFredrikskrevFor ingenting sitSkiærmebrev!“Den Præst som jeg gav Kald ifjor,Hanlovedemin Terne,Men han, den Hund, gik fra sit Ord,Og det saae du saa gierne;Jeg lære skal din gamle SkielmAt narre Mænd med Skjold ogHjelm”Hjelm”;Og Gud skee Lov! du Konge bold!AtPræstemændPræstemændfikoget Skjold!Og det varfjerde Kristian,Han sad paaDanmarksTrone,Og det varHolgerHerremand,Sin Id han skulde sone;ForRigens Raadmed Grin han stodOg talte op sinPengebod,Og Gud skee LovdetAdelsblodFik underFredrikBod for Mod!Og det varHolger RosenkrandsOg han tog til at prale!“Saameget jeg for nok en DandsMed Bispen gad betale”.Og det varfjerde Kristian,Og det var skaanske Herremand,ForSkiærmebrevetGud skee Lov!Detgjordes kun for haardt behov.KongKristjanei, men kun hansBraad,Sin Sag da kunde vinde!“Jo havde Vi iRigens Raad,Saa mange SvogreindeSomHolgerhavt, da skuldeMadsVel faa't en Dom lidt meertilpas”tilpas”Mon Gud for ingenting da skrevHans Søn et andet Kongebrev!Tak!Fredrik! for deRunebaand!Et tredie med kløgtig HaandDu agted trindt i Land at snoOm Ulvemund og Ravneklo,OmRævebælgogSlangebraad;Men fra den priselige DaadDin Gud dig til en bedre kaldte:Til med de hellige UdvalgteAtsjungeder i Englechor,Hvor Ingen glemmer Herrens Ord,Hvor Ingen hader Herrens Præste,Hvor Ingen stjæler fra sin Næste,Hvor Ulv ogOrmmed Tand ogBraadStaa udelukt i evig Graad,Hvor Ravn og Ræv med Klo ogBælgEivindeop fra dybe Svælg.Nu soversødtfødt, IKongebeen!Og har I ingenRunesteen,Saa har I dog paa PergamentEt fint oglovligtEftermæle,Som, mens iNordMan læserPrent,Slet ingen Tyv formaaer at stjæle.Du,Fredrik, var enKlerkedrot,Du ridsed dine Runer godt,OmGriffen eller SvanenbarDe Fjer, hvoraf din Pen du skar;De Fugle sig vel ei omsonst,Til Ro paaKongespiretsatte,Er det ei DrottersSkrivekonst,At kunne slige Fjere skatte?Frederik! du var enEiegodAdzerhos dig, som enSvanestod,Ikke tomt var Erkebispenavnet,Skiærmebrevetvar hansPallium,EndMan savnede ei Staven krum,Biblenei varendlagt under Bænken,Den paa Tronen laa i Runelænken.Bibel! ja du laa ei der omsonst,Ei omsonst duraadtei Guds Kirke,Hvad ei Lov ogHerredagkanvirke,Det er din den allermindsteKonst,Du harvirket, at ei kom igjen,NielsogMagnus,Emund,LamogSvend,Du harvirketat hosEiegodFlux enValdemartilredestod.Femte Kristjan, mon du ogsaa varNær iFrændskabmed KongValdemar?Uopløselig din HæderskrandsKnyttet er i Lovens Bog til hans,Solen rødmede i Vest saa lav,Speilede sigglimrendei Hav,Og forgyldte eders KongenavnPaa den seierrige Orlogsstavn.Ja, KongKristjan!begge ValdemareI din Kongedaad sig aabenbare,NorrigogsinLagabætersaaeMed sinAdelsteeni den opstaa.Du med Loven vilde Landetbygge,Som ei meeropholdtesaf sin Aand,DuDntil Hjertet vilde Korsets SkyggeSe at fæste med et Ridderbaand.Ak! kun Tro, ei Lov kan Landebygge,Magtesløs er Korsets tomme Skygge;Dog, naar Lov er Troens ægte Søn,Kan enstund sin Moder han beskytte,Hun ham laaner af sin Kraft til Løn,Og enstund han staar som Husets Støtte.Ak! men Stunden varer kun saa kort,Voxne Søn sig til enKæmpedrømmerModerværgetkaster han da bort,Daarlighan sin egen Kraftberømmer,Støtte vil han ei det gamle Hus,Men et nyt opbygge paa detsGrus;GamleMo'rMø'rnedsørger sig i Graven,Stolte Søn det seerforudenGraad,Til han mærker paa sin HyttesRaven,At Forfængelighed var hans Daad.Da han mærker, til et dygtigt HusSkal der meer end Træ og Leer og Grus,Der skal Grundvold, som kan ligge fast,Der skal Kalk, som Stenene kan binde,Ellers falder ved det første KastHytten ned med alle sine Pinde.Dog, naar Huset vi paa Hældmon skue,NaarNaprdet vidt gaar over vorFormueDet med Kløgt ogStørkeop at retteMaa vi under det jo Støtter sætte,Om vi end med Sorg det forud veed,De tilsidst vil rive Huset ned,Derforsignetvære,Kristjandu!Du hjalp til, at ei det faldt endnu,Du hjalp til, atenddog Korsets SkyggeGjælde kan iNordfor Riddersmykke;Under Skyggen staar du som du var,Som en Broder til KongValdemar,Og enAbsalonstod ved din Side,Gav sinKirkeskraasaagodt som han,Og med Hedninger han maatte stride,Tyktde flokkedes modDaneland;Dennegang heedAbsalonHans BagerMasiusvar Heltens Vaabendrager.Dog igien, jeg,Bibel,dig maa loveEi paa Valen eller salte Vove,Blinkede det blanke Bispesværd,Hvor duraader, kan Man ei behøveKirkensKiæmperudiLedingsfærd,Dertil bruger Man enGyldenløve,Naar enAdelaerogsover hen,Tvende Julerhar Man flux igien.Ja, oBibel! naar kun du maaraade,Trænger Kirken ei til haardeStaal,Du den frelse kan af al sinVaade,Hvast er Intet som dit Tungemaal.Dette Sværd kun blottedeHansBagerBæger,Det kun svang hans djærve Vaabendrager,Deren vantro Flok af Lin og SilkeMed forgyldte BlomsterstilkeVævede etTryllebind,Vilde det omKongetindeKongelindeKongetindeKongetindeSnoe saa fast, at Syn og SindDet varmægtigtat forblindeSiig osPreusen, hvad du vandtDerdu snild dig selv ombandtMed det Bind, som vore PræsterSønderhug medAandens Sværd!Var de fine, franske GjæsterOgsaa al den Høitid værd?Sandt er det i Kalken finSkiænked de en herlig Vin,Man det mærked paa dens Brusen,Du var Dronning under Rusen,Men din Dronningrus var kort,Slige Vine dampebortkart,Og hvad syntes dig om Bærmen!Bibel, nei du er et SværdMeer end Guld og Ære værd,Selv dustørkekan de ArmeSom dig løfte vil i Tro,Du kan Hjertets Jord opvarme,Saa derinde maa opgro,Mens duhugger Saar i Saar,KiærlighedensfavreBlomme;Trods al Vind af Verdens Domme,Duftende den evig staar.Gud kun veed, om du,HansBagerVager,Om din djærve Vaabendrager,DerI løfted stærken Arm,Havde Rosen udi Barm;Masius, for sygeligVar denudentvivludeutvivlhos dig,Det var din, ei Sværdets Brøde,Og den kom sig, før du døde.Bibel, ja du er et Sværd,Meer endPrisog Ære værd,Lyftesdu med ærlig Arm,Skiøndt sig knytte Hjertets Aarer,Du din egenKiæmpesBarm,Tit og dybt men kiærlig saarer,Saa at Rosens tørre RodVandes med det varme Blod,Saa den dog tilsidst maa skyde,KnoppenSvøbetgiennembryde.Bibel, ja du er et Sværd,Som er Pris og Ære værd;Med dig huggedAbsalon,Men, o se! iKingosHaandTil et Træ du dig forvandler,Alt somgamleAaronsStav,Blomster du og modne MandlerBærer nær vedLuthersGrav.Thomas Kingo! o du Giæve!Lærte dig din FarfarsaaTepperne medKonstat væveSom vel seent skal Mage faae,Tepperne, som nu Man vrager,Men dog skinne skal i Kor,Naar hver Modens TeppemagerSmuldrer med sit Væv i Jord.Nei, kun Han, som uden HænderHimmelteppet bredt udspenderSort og hvidt og rødt og blaat,Sprængtedet medBlommerklare,Som HansKonstos aabenbare,Som os minde om Hans Slot;Han var selv din Læremester,Lærte dig medKonstatvirkeTepperne, som i Hans KirkeSkinned paade høie Fester,Rundt at strø deBlommerklare,Som Hans Finger aabenbare.Villum,Thomas! I er Brødre,Thi kun een er eders Mødre;Eder maatteBretlandavle,Til at reise her iNordKirken med de høie Gavle,Til at smykkesaadens Kor,AtAffra det hver KristenøieGlad opsvang sig mod det Høie.Saahvert Frø som under FodHjemme blev i Støv begravet,Fører Herren over Havet,Did hvor det kan fæste Rod,Blomstre yndig til Hans Ære,Frugt for Evigheden bære.Villum,Thomas! eders NavneBroderlig hinanden favne,Begge under KirkebueLivnedI densjunkneLue.Ak! naar Hjertets Dør er lukt,Nøglen fast i Laasen ruster,Ak! naar Luen først er slukt,Hjelper det saa lidt Man puster;Da Man fordum Guds PaulunMaatte til et Tempel giøre,Da, trods Harpe og BasunDøvere blev FolketsØreØrrMens i Hjertet Luen brænder,Blusser længselsfuld fra Jord,Mensopladtsig Øret venderOp mod Himlens Englekor,O, da kan til BarnestammenHjertet synge høit sit Amen,O da toner BarnelallenSom en Englesang iHallen.Tabte Aanden sine Vingefjer,Stort det ikke nytter mer,Om endDavidsharperklinge;Tonerne til Gud sig svinge,Lokke sødt: kom med du kiære!Kun hos Gud er godt at være;Men denvingeslagneAand,Vikler sig iStøvets Baand,Vil ei op fra Jord sig hæve,Spotter Tonerne, som svæveLette op til Englekor,Raaber efter dem: Isværme,Naar de sig Guds Throne nærme,Stopper Fingrene i ØreFor ei Klangen meer at høre.Moder!Danmark! ihukom!Det er dig der tales om!Dine gamle, halte PsalmerNeppe kunde gaa paa Jord,Dog paa dem du lystig foerOp at plukkeEdensPalmer;KingosKvad med store KræfterOver Jord sig høit opsvang,Ei forsagt, fløi dygtig efter,Søren Jonøsen, din Sang;Ak! hvad hjalp det: hør engang!DanmarkvragerKingosSang,Søren! hist ditStøver gjemt,Selv dit Navn iNorder glemt.Dannemark! hvor er nu Vingen?I dit Hjerte er der ingen,Du forlanger glatte Been,Skaarne ud af Træ og Steen,Psalmerne skal, som din Tanke,Rundt med dig iStøvetvanke.Kingo! da din Harpe klang,Var detSvanensAfskedssang?Ak, dens Sang er jo kun sød,Naar den syngerforsin Død;Ja, densStøvdet faldt til Jord,Aanden til sin Gud opfoer.Dog, hvibruserdu min Aand?Hør hvorsødtsodtdogKingoleger!Naar hansHarpeslagdig kvæger,Naar sig løsneStøvets Baand,Naar du reiser høit af ByPaa den klare Tonesky,Tænk da paa, hvormange Sjæle,Som nuforsorGuds Throne knæle,Kvægedes saamangengang,Ved den samme Harpeklang;Vænned sig med BarnestammenTil engang at synge Amen!Pris Enhver, hvis fromme Tanke,Var at puste og at banke!Dunkle ere Herrens Raad,Men omsonst er ingen Daad,Som iJesuNavn begyndes.Kingo! ak! men mon din SangTil dig selv forgiæves klang?Sagavidner det medSmerteSmerte,At ved Jordens Støv og Muld,At ved Vrede, Sølv og GuldHængte længe fast dit Hjerte.Ak! hvor det er tungt at tænke,Slig en Aand i Verdens Lænke!Ak! hvad Under! at saamangeHørte kolde dine Sange,Naar o Skjald! ei du engangVilde tro din egen Sang!Dog, fra Aanden, vil jeg tænke,Faldt omsider Verdens Lænke,Herren med sin stærke HammerMægted den at sønderslaa,Han indslog dig stærk AttraaEfter stille Sovekammer;DerMan sænkedStøvetned,Klang det: græd o Menighed!HerrensOverpræsti Livet,Aaronhar sin Aand opgivet.Konge udihøien Hald!Ligned du din Kongeskjald?Ja, oKristjan, tit du ØreVendte til hans Harpeklang,Men dig lystedogat høreFristende Sirenesang.Naar du med din brede SkulderStod saa fast i Slagets Bulder,Naar de stærkePandserringeMaatte for digsønderspringe,Da manaabenbarligsaae,Du din Farfar slægted paa:Naar Man saae, hvor let en KvindeKæmpenkunde overvinde,Kjendte Slægten Man igien,Men naar Man saae Frillerraade,OgCharlottesØine vaade,Naar Man saae dig blandt deVilde,Naar Man saae dig blandt de Snilde,Saa dig stampe udi JordDerdu sloges med Guds Ord,DaHans Baggersstærke ArmSaarede din Kongebarm;Naar Man hørerGriffensukkeI det snevre Indelukke;Man bedrøvet spørge maa:Lærte dig din Farfarsaa?Du medGriffensFjederskrevLovens Bog for Menigmand,Sendebrevevidt om Land.Brev tilKingoogHans BaggerTilPeer Jespersen, ja tilMangen Mand saa giæv oggild,Skal Man sligeFjederbytteMed denHanefjer, som skrevVisttil meer end til UnytteUnødvendigtFeidebrev?Skal Man slige Fugle mureInd i mørkeMunkebure?Var i tyve Aar du vred,Kunde du da ei fornemmeEget Valgsprogs stærke Stemme:Gudsfrygt og Retfærdighed.Konge! jeg dig ei vil dømme,Men Guds Ord din Id har dømt,Hvad du harforseet, forsømt,Maa en Smigermund berømme.Veldu trodsede med Sværdet,Vilde knustHans BaggersArm,Men dog var dinKiæmpebarmKun lidt haard og ei forhærdet,Fik du Tid dig at besinde,Lod du Ordet Seiren vinde.Derfor sovHans BaggerhenPaa sin Stol, som Kongens Ven,Derfor du til dine Præste,Tiestkaaredede bedste,Skøndt du stundommaattematteskifteNaarGrevindenskulde skrifte.Peder JespersenHaleiSværdet bar i Skeden ei,Tit du vistogharfornummet,At det hugged dybe SaarAldrig af hans Hovedhaar,Har dog et din Finger krummet.Hvosomsømslige Præster ynderHan fordømmer sine Synder;Udentvivl og før din DødDine Synder du fortrød.Herren med sin stærke HammerMaatte Hjertet sønderslaa,Daundfikdet vel AttraaEfter stille Sovekammer,Da fornam DuLottesTaarerSomSømen Ild i dine Aarer,GriffensSuk og store SmerteKlemtehaardt dit Kongehjerte,Da din Søn du Raadet gav,Som Hr.Pederved din GravGav hver kristen Drot paa Jord,GiennemDavidssidsteOrdDrd:Giv paa Herrens Veie Agt,Ær Hans Skikke, hold Hans Pagt,Mærk paa Ordet i Hans Bog,Lær af den at vorde klog!Da skal HerrenogstadfæsteSine Løfter dig til Bedste,Af din Æt daaldrigaldrjgskalFattes Mand i Kongetal.Fjerde Fredrik! tog til HjerteDu, hvadKristianmed SmerteTil dig mæled i sin Død?Med ditKongeorddu svarer:Herren var min Hjelp i Nød.SanddruSagaaabenbarer,Det var meer end Læbers Ord,Thi det gandskeTvillingnordMaa det samme Vidne bære:Herren hjalp, og HamskeeÆre!Frederik! med dig begyndteEt usaligt Hundredaar,Alt til Undergang sig skyndte,Sært, atenden Levning staar.Frederik! du er berømtFor en dygtigRegnemesterLidt vel hurtig har Man dømt,Sagadet kun halvt stadfæster,Tidt du regnede for smaat,Gud allene regner godt.Tænk eiFredrik! jeg vil stjælePrisenfra dit Eftermæle,Nei, o Drot, din KongefærdPen og Griffel, Skjold og SværdSkal for mig detKrydsbeholde,Som jeg saae paaSagasRolde.Kunde du, hvor nu du boer,Skue vores Færd paa Jord,Vistdu mine Ord gav Magt:Give Gud! at Ingen vildeDanmarksDrotter mere ilde!Men med Gud jeg gjorde PagtAt eiVildog Glands og GuldSkulde mine Øine blinde,At ei noget Baand af MuldMaatte mine Læber binde,Derdig myndig dinGeorgStandsed i din KongeborgRaabte til dig: Konge, staa!Bud fra Gud jeg har at bære;Vredt du ei til Præsten saae,Kaldte ham endnu din kiære,Thi du vidste det saa godt,Ja du troed det, o Drot,Præstelæber, trods al Fare,Altid Sandhed skal bevare.Præst er jeg, din Skygge maaJeg i Natten byde: staa!Bære maa jeg Herrens Ord:(Gid det klang fra Syd til Nord!)At eihundredtusindhundredtufindDalerSelv en Draabe Blod betaler,At Enhver, som uden NødFarver Landsen blodig rød,Var detogen Helgen from,Glemmer da sin Kristendom;At hver uretfærdig Feide,Som hvert Brud paa givetLeideHevner sig saa mangefold,Og at Svig er Svigens Sold.Sige maajegjegda, o Drot!At du regnede for smaat,Regningen ei holder Stik,Aldrig kan den PengeleieDu for dine JyderfiksikSelv kunRanzausBlod opveie.Vilde Man detefterspeide,Hvad dig kostede den FeideSom du selv dig havde voldt,Mon da Summen sig til denDu for Jyder fik igjen,Ei somMark til Hvidforholdt?Dog, paa Sligt maa Andre regneTaler Man paa Herrens Vegne,Blæser Man ad Sølv og Guld;MenMenmon ikke taarefuldDanmarkstod vedStralsundsVolde,Og begræd i Blod de Bolde?Sank ei rundt paa Land og SøBlomsterne med deres Frø?Hør du mig, du svenske Kugle!Hvem traf du iPronevig?Kiste! du kan ikke skjuleKæmpensNavn, somKæmpensLig;Staver jeg i Mørket ret:Billedet afJulersÆt?Saa har den vel endt sin Færd,Absalon! det var dit Sværd,Det din Vimpel var tilligeSom iJulersHaand og StavnAttersanki RygensHavn.Banneret fraEstlandstogVimpelløseDanebraagKun den Herre kiækogggboldPeder Vessel TordenskjoldFra sin laveVikingsstavnVeieVaielod iMarstrandsHavn.Dog, hvorledes? hvil dig, Aand,Hvil dig, Hoved, lidt paa Haand,Synerne sig let forvirre,ØietOietblændes ved at stirre;Stir kun ei saa stivt paaRygenSe dog vist paaKiøge Bugt;Under Dækket seer du Sygen,Og i Luften FanensFlugt.Sygen, ja da den sig sneegGraadig fra Palads til Hytte,Medens udiHildursHildnrsLeegFredriksøgte Roes og Bytte,Hvisked den ei:Danedrot!Kornetvoxtenok for godt,Det skal ikkegaae i Leie,Jeg vil hjelpe dig at meie!Derden røde HanesadVingebred iAxelstad,Mon da ikke høit dengoelOverFredriksKongestol:Spar kun Krudt og Steen ogStaal!Jeg omsonst skal tænde Baal?Danebraag! med høie StavnEi du sank iRygensHavnHøiog herlig var dinFlugt,Du fløi op fraKiøge Bugt,Hvor din Stavn sig modig brysted,HvorNiels Juldig blodig krystedHvor du vaied stolt og vild,Derdu af din egen IldTændtes an, og udi LuenSvang du dig mod Himmelbuen,Ovenneddu faldt tilNord,Did igien du heden foer,Hjem dig fulgteSkjoldmændskiønne,Det varIvarog hansTønne,DeresMærkevar som dit;Bunden rød og Baandet hvidt.Mester Svenske laa paa VagtGav saa nøie paa dig Agt,Tænkte nu tilsidst at fangeHvad ham jog saamange Gange,Hvad han vandt, var kun at LuenBraged i hans Mast og Dæk,Da i den mod HimmelbuenBlussende du svang dig kæk.Vel fraDragøhan opsendteTvende Blus dig at nedhente,Men tofolkeløseSkraagFlygtende fraGyldenløve,FandtvistaldrigDanebraag,Blevvistfri for den at røve.DanefolkogDanedrot!HerrensRaader altid godt,EndI med KongDavidbad:Lad os, naar du Tugten sender,Falde, Gud! i dine Hænder!Derfor brændteAxelstad,Men ei tændt af Svovelflammen,Skarerne I maatte seSynke ned som Ax for Le,Men dog ei til Fiendens Gammen.Fjenden vandt eiDanebraagHerren selv den til sig drog,Den opfløi fraKiøge Bugt,ÆredDanmarki sin Flugt.Hvitfeld! ja,derdu fra JordMed det hvide Kors opfoer,Med et eenligtLuetræk,Bedre end med Pen og BlækGamleArild, du enSageSkrev om fromme Heltedage;Dannemark! o tak dog Gud,Som dig skænked slige Sønner,Somendskaaner vilde SkudFor den gamle Stammes Bønner!Derdu synded, bort Han togKorsets Banner, men med Læmpe,Atter faaer duDanebraag,Naar duunderden vil kiæmpe.Fredrik! du udregned eiDanebraagsogHvitfeldsVei,Havde de, forsæreFlugt,Alfarveien villet prøve,Knap en Hule da i BugtLevnet var dinGyldenløve.Havde Nogen vel udregnetJer, I ubekiendte Tal:KarlsFald ogFredrikshald?Og dog uden jer det tegnedKun til saare liden LykkeMed det tunge Regnestykke:Dog, medFredrikingen FøieSagahar at regne nøie,IkkunSagasSnyltegæster,Som kun Øie har forStøv,Krandsed ham medZifferløvZlfferløvSom den storeRegnemester;Selv han troed, at omsonstVar al VerdensRegnekonst,Thi hansKongesprogjo lød:Herrenvar min Hjelp iNødRød.Herren hjalp og HamskeeÆre!Han med Hæder lod dig bæreKronen i de onde Dage,Da den ledeHelveddrageFløtted op modNørrepolLumskeligsinfinHerrestol,Ja, oFredrik, dine FeilHar jeg seet iSagasSpeil,Tantetsom er intet værd,Magt og Guld du havde kiær,Men deraf kanDanmarkbramme,At det har enKongestamme,Som kan ubeskæmmet taaleAt den falskeFlitterglandsSvinder bort for Sandheds Straale,Thi den har en Hæderskrands,Som udfolder sineBlommer,Just naar Sandheds Straale kommer,Synlig kun, naar den er nær,Selv kun Straalens Rosenskiær.Syndere vi ertilhobeUnder Pjalt ogPurpurkaabe,Ingen Roes, menikkunSkamAlle have vi for Ham,Som i Lyset Hellig thronerOg som eianseer Personer.Ak, menunder HøielofteI den kvalme Smigerluft,I den sødeViraksduft,Der det glemtes jo saa ofte,Der saamangen Drot i DrømmeGlemte, Gud skal Drotter dømme,Glemte at vi ertilhobeUnder Pjalt ogPurpurkaabe,Brødre af det samme Blod,Rundne op af samme Rod,Glemte, at naarDækket falder,Glemte, at naar Herren kalder,Disse Tre kun blive ved:Tro og Haab og Kiærlighed.Hvilken Kongeslægt paa JordGik det sjeldnereaf Minde,Laa det stærkere paa SindeEnd GrevDideriksiNord?Dannemark! o knæl i Støvet!Tak din Gud saa mangefold,Og fornem det, dybt bedrøvetHvad der var dinSyndesold!Tvillingnord! du Moder kiær,Du var kommet Svælget nær,Og paa Svælgets Rand medPaarsSkoggrendedu drog tilAars,Skoggredvildt i Giøglehus,Medens Helligdommens BuerBraged under stærke Luer,Styrted smuldrende i Grus.Havde du det ei fortjentAt dig Herren skulde sendtDrotter i sinNidkiærhedRidkiærhed!Men vor Gud er seen til Vrede,Giør mod dem, som Ham tilbede,Miskundhed i tusind Led,Derfor lod Han ved sit Ord,Og ved Folkene paa JordTil Advarsel dig forkyndeSodomsStraf,GomorrasBrynde;Derfor i deondeondrDageLevned Han digSædtilbage.Femte Kristjan, du jo var,Som hinanden Valdemar,I din Søn dog ei opstodSlig en Drot som tynged Ploven,Slig en Drot somPurpurkaabenSmittede medBroderblodBloderblod;Nei en Drot, som letted Ploven,Som fra sineHøielofte,Over groveVadmelskofte,Bredte venligPurpurkaaben.Fjerde Frederik! du varDanmarkstredje Valdemar,Før han sank i Gravens FavnMed det tomme Kongenavn;Dennegang lod Gud af NaadeTvillingsepterethamraade.Frederik! med Sværd i FeldtStred du ei somChristiHelt,Men et Korstog maa i FredVel dinIdrætlignes ved.Estland! du er alt for nær,Nei, se hist en anden Færd!Seer du hist, hvor Iis i LagLøfter sig som Kiæmpefjelde,Som om den til DommedagVilde trodse Solens Vælde!Seer du hist iHaabets StavnPalmerenmed Sandheds Belte?Hvad vil han? IJesuNavnVil han byde Isen smelte,Hør det Haab at Korsets SoelMægter underNørrepolMed sin Straale at fremlokkeOver Isen Blomsterflokke.Dannemark! ja tak dog Gud,At et saadant RosenskudHan dig levnedendtilbageI de kolde Vinterdage!At hver Blomst fraGrønlandsEgne,Naar i HerrensRosengaardDuftende den evig staar,Skal sin Æt fra dig udregne!O,Johannes!KæmpeKæmyebold!Du som stred med Sværd og SkjoldFørst mod Tvivl og bange Tanker,Saa mod Verdens Spot og Haan,Og modBergensKræmmeraand;Saa mod Iis og møre Planker,Frost derude og derinde,Bølgegang og Kastevinde;Saa mod SatansAngekutter,Saa mod falskeHernhutter;OJohannes! dinIdrætKan ei her jeg tegne ret,Røre Gudmit Sind engangTil en værdig Mindesang!Men, KongFredrik, at dit ØreEi du vendte fra at høreTalen om denGrønlandsfærd,Skiøndt du Guldet havde kiær,At du ved hvertSendebrevOm hvordan Guds stærke OrdRødder slog i frosne Jord,Dybere i Pungen greb,Derom maa minSaga-StavSaga StavRiste Runen paa din Grav.Men, se hist paaGangesRand!Der jo atter en Guds MandDragerAandens Sværdaf Balg,Se engang, hvor haardt det pinerJesuiter og Braminer!Siig mig det, oZiegenbalg!Hvem gav Flugt til fromme Tanke:Til Guds Hjord i mange FarerDer at sankeMalebarer?FrederikogHerman FranckeEr dit Svar, og jeg med StavTegnerdet paaFredriksGrav.Glæd dig,Danmark, det engangLovesskal i HøitidssangAt fra dine ringe HavneStyrede i lave Stavne,Over Hav enkorsetHærUnder Hjelm med Skjold og Sværd!Hær, du som i gamle DageStævned over brede Hav,For med Sværd og Spyd at jageMusselmændMnsselmændfra Herrens Grav:Naar jeg stirrer paa din Færd,Er det, som du vilde eieGraven for at finde derTil Hans Ord et helligt Leie;Men, du Hær! som kiæk uddrogUnder hvide Danebrog,Det var ei dit Sørgekvad!Vilden Hedning Graven smitter,Nei, du jublede saa glad?Malebarer! Innuitter!Knæler dybt for Ham til Jord!I det Høie Han opfoer.Fængslet fanged Han saa bold,Skiænked Gaver mangefold,Seer Iherheede Ædelstene?Der er mange i den EneVi opbygge vil paa demHos jer etJerusalem!Dog den Stad saafavrog finKun en Skygge er af hin,Herren selv vil aabenbare;Skyggen er kun mat forgyldt,Staden er af Guldet klare;Straalende i helligTyltDyrebare ÆdelsteneTil dens Grundvold sig forene,Speileklare, glatte GadeEr endrevetGyldenplade,Muren Jaspis, og dens PortePerler tolv saa herlig gjorte.Dampet bort er LuftensBlaaneSlukket ud er Soel og Maane,Lammet, som for Hjorden leed,Skinner i sin HerlighedKommerdog, I blinde Skarer!Innuiter,Malebarer!Hinduer, og Morer sorte!Kommerdog til Herren hjem!Gangergiennem SkyggeporteTildet ny Jerusalem!Dog, hvorhen? detHeltetogUnder hvide Danebrog,Naargik det fraNordensRordensHavne?Ak kun Eremiter faaVar det som i lave StavneStyred over Bølgen blaa,Ordet i den vilde EgnAt opreise brat en Hytte,Derdet efter Tidens TegnVilde snarligheden flytte.Grønland! skal du da engang,Grønnes som enKildevang?Skal af dine lave BirkeTømres høi en Hovedkirke?Skal de frosne Fjelde revne,Skal fraNordi helligtTog,Under hvide Danebrog,Heltene tilVinlandstævne?Hindostan! skal danske PsalmerKlinge under dine Palmer?Skal med KirkensSyllesteneOgsaa din sig glad forene,Skal i Hjørnet din SanskritSkinne som enChrysolith?Ja, skal dine PalmebladeHen ad Veien strøe sig glade,Mens fradinedineMillionerHosianna herlig toner,NaarmodmvdsitJerusalemÆrensKonningdrager frem?Herrenraader,Sagagiætter,Gothaab! du jo Godt forjætter,ZionogJerusalemSøsterlig hinanden favne,Dansborg! du beskytted dem,Det erfavreGaadenavne.Ja, mig byderSaga: skriv:Endt er nu de Lærdes Kiv,Om tilGangesKristendomVedBartholomæuskom.Eremiter!BertelVertel,Hans!I, hvis vakkrePostelnavneBroderlig hinanden favneUnder helligStraalekrands,Slet det synes sig at tegneHer, som hist i øde Egne;Sjunken er denlave Hytte,Sank med ederfasti Jord,Knap Man veed hvor Ordet boer,Mindre hvor det hen skal flytte;Dog, Guds Ord kan aldrigglippe,OverKirken paa sin KlippeHelveds Porte, Verdens AandAldrig kan faae Overhaand,Øine kan han vel forblinde,Kogle Damp om Klippetinde,Men naar den sig tættest leirer,Nordenvind den brathenveirer,Giennem den kulsorte SkyBryder gyldne Soel paa ny,Straaler vidt om KirketindeKlarere end nogensinde.Herrenraader,Sagagiætter,Gjættende hun halv forjætter:Kirken skal iNordengangSjungehøit sin Svanesang,Naar da Stormen der undfanges,TaagenTangenflyer fra Kirkevang,Naar fraStatenhuktilGangesKlinger Kirkens Svanesang;Fredrik! da tør jeg forjætte:Vistmed Duft, om ei med GlandsSkal din Navneblomst sig fletteI din Stammes Hæderskrands.Ei du stod med Sværd ved BelteMellem Korsets djærve Helte,Men med Skjoldet, som i Fred,Under Korset dog du stred.Over Bonderyg og PlovPrøved du dit Skjold at strække,Ak!det gjordes hardt behov,Hvis ei brat de skulde knække:Kiærlighed varmoxenkold,ÆdleFædressjunkneÆtVendte mest mod Lov og RetTrodsende sitHerreskjold,Søgte Hjelmen atforhverveSølverglands afBondeskiærve,Flettede i Riddersale,Fløitende afGangerhale,Svøbe lang og Svøbe tykTil atvarme Bondens Ryg;Krum den Ridefoged stod,Følte snu sig for som Sneglen,Lovededet ædle Blod,Prøved gamle Sværd paa Neglen,Smidsked under Skind saa smaat:Ja til Svensken var det godt,Men dog ikke slige syvTog jeg for minTellekniv.Frederik, det saae dugrandt,Ogden Regning reen du fandt:Ploven maa dog Jorden skiæreFør der voxer Ax paa Straa,Bonderyg maa Tronen bære,Hvis den sømmelig skal staa.Dogen anden Regning endFandt du reen, og det var den;Brødre ere vitilhobeUnder Pjalt ogPurpurkaabe;FaderAdammed sin Hakke,Evamed sin Spinderok,Med detStammetrætil TakkeTage maa vor Adelflok,Ja, eet Legem, Gud til Ære,Skal iCristvi alle være.Galt det var, naar Haanden vovedSig at tee, som den var Hoved,Eller Fod sig at ophøieSom om den var selv et Øie;Men naar Øiet stolt sig teerImod hvad detoverseer,Naar det blindt sig vil indbilde,Haanden klæder Kroppen ilde,Eller naar i OvermodHoved siger til sin Fod:Gak! jeg kan dig godt undvære;Siig mig da, du stolte Øie!Kan du tømre, kan du pløie?Hoved! kan du selv dig bære?Siig du mig,Oplysningslav!Om dig Lykken vilde føie,Saa den hele Krop blev Øie,Hvor blev Hørelsen da af?Hvor blev Lugt og hvor blev Gangen?Hvor blev Værk i Hus og Vangen?Klarere saae du i Aanden,Frederik! din Hu kun stodTil at løse op for Haanden,Spænde Bøilerne af Fod,Saa at Haanden kunde virkeFlinksit Værk, og atter dogFange Hvile under Bog,Fod sig frit om SøgnedagFløtterask, menogi Mag,Naar det ringed, gaa til Kirke.Ja du holdt, o Konge bold!Over Kirkenflinkdit Skjold;Ak,det gjordes haardt behov,Tungt det var for dig at skiærme,Mangen Vogter doven sov,Mens sig flokked vilde Sværme.Dog, du havde i din BorgVægtere som ikkeslummed,Vægtere som ei forstummed,FrandsogPederogGeorg;Lurenklang; ogderdit SkjoldSkinned mod de vilde Sværme;Ingen Finger da med VoldSig til Kirken turde nærme.Men enOrm, saatrædskog leedVilde Kirken undergrave,Grunden sankaltsynlig ned,Denbegyndtebegyndtrfastatrave,Høit at løfte sjunkne Bue,Død at knuseOrmenfuleI forborgne Hjertekule,Det gik over dinFormue;Men en Støtte reiste duUnder Kirkens sjunkne Bue,Den har voldt, at vi endnuKirken over Muld kan skue.Ei den var som mangen een,Mør ogskiør,forudenBeen,Saa til den maa giøres Hul,I den Mur den skulde holde,Slig en Adfærd maa jo volde,At med Støtterne omkuldFalder det som støttes skulde.FredriksStøtte havde Been,Løfted Hoved overMulde,Thi det var en hulet SteenReist ved Kirkens høire SideNetop der, hvorOrmenlaa;Der paa Vagt den skulde staa,Thi Man meentedaomtideAt naarOrmenblev besvoren,Var dens Magtogbratforloren.Hule Steen! javelbesvorOrmendu med Herrens Ord,Thi ei død du stod paa Muld,Du afLevendevar fuld;Herlig steeg fra BørnevrimlenHosiannehøit mod Himlen,Ja at Kirken staar endnu,Visselig, det voldte du.Slig en Støtte maa Man mene,Kunde aldrigsigfigforeneMed denOrmsaatrædskog leed,Til at rive Kirken ned.Ak, desværre, som desbedre,Mange Ting sig kan forene,Som de gamleOldefædreDog umulig kunde mene.Ja, o Steen! kun sjelden nuOrmenhøres du besværge,Tiere besværger duKirken, som du skulde værge,Som om den varOrmenleed,Somden varVankundighed.Ak, du Steen saa kostelig!Som blev reist, for at i digBørnene med Bøn og StaveSig til Kirke skuldelave;Steen! opreist til Kirkestøtte,Skal paa Kirkevei du staaNu til Stød for arme Smaa,Somendknap paa Fod kandøtte,Saa de tvivle saa de gruble,Saa de vakle, saa de snuble,Saa tilsidst etØxenhusMan skal se paa KirkensGrus?Nei, o Steen! men hvis din HuleVorder SatansOrmekule,Vil i dig paa BarnelæbeHosiannefræk Man dræbe,Da fuldkommes Herrens Ord:“Vil I Ordet dem formene,Raabe skal de tauseStene”Stene”,Da, o Steen! du høit iNordSkal dit Ak og Ve udraabeOver hver en selvklog Taabe,Hver Fortabt, som pønser paaAtforargeKristne smaa,At forvilde spæde Lam,Fra Guds Hjord og fra dens Hyrde,At forvilde dem fra Ham,Lade Helveds Ulv dem myrde.Du skal raabe Herrens OrdSaa det dundrer overNord:“Hvo‘:Hvosomforargerog var det kun eenAf mine troende, hellige SmaaBedre for ham, at nedsænket med Stav,Dybt under brydende Bølge hanlaa”laa”Frederik! du, som i Fred,UnderKorset herlig streed,Under det paa dobbelt Viis;Med dets Byrde, til detsPris.Visselig ei uden Smerte,Nei med saaret Faderhjerte,Segnende du maatte seBørnene som Ax for Le,Stønnende du maatte høreBundne Bonde Ploven kiøre,Se saamange Taarer strideFra de hule Øine rinde,Se saamangen usel KvindeUtaalmodig Hænder vrideOver askeblandetGrus:Levningen af hendes Hus,Se hvor Hovedkirkens BueStyrted i den røde Lue.Ja, du følte Korsets Byrde,Men den lærte dig at gaaUnderJesuKors at staa;Trøsteligden gode HyrdeTalte ved sin Tjeners MundLivsens Ord i Dødens Stund.Ja, o Drot, jeg seer i AandenDine Taarer og dit Smiil,Derdin Time var forhaanden,Derdu følte Dødens Piil.Paaden samme Dag i AaretSom til Verden du var baaret,Banked Døden ogsaa paa,Bød fra Verden dig at gaa:Men din Gud dig ei forlod,Fordin Seng Hans Tjener stod,Rørt af Aanden, rørt i SindStædtesHerslebfor dig ind,VerdensTantog Verdens MøieStilled han saa klart for Øie,Tolked Kristnes Haab og TrøstMed saa hemmelig en Røst,At du tænktevistmed SmertePaa hvergang, da VerdensTantVærdiIdine Øine vandt,At du sagde i dit HjerteEfter ham og efter hiinVise Drot ogNavnedin:Meer end Fødslens Dag atloveEr den Dag, da vi hensove.Fredrik, ja det erfuldbedreAt hensove, naar i Fred,Vi gaae hjem til voreFædre,Finde dem iSalighed.Gierne,Fredrik! paa din GravLagde jeg minSagastav,Tung og nødig den fremskriderOverDanmarksVintertider;Verdens Aand staarogpaa LurSvigefuld ved Kirkemur,Haaber at min Stav skal bristePaa enDannerkonningsKiste.Dog, den Aand som er i osHam i Verden byder Trods,Og hvad Gud har sammenføietSkal ei Mennesken adskille,Hvad mig stilledes for Øiet,Maaogjeg for Øine stille.Tidens Strøm har mægtig bruset,Hvor ertrindt om Landvel HusetSom ei reves fra sit Sted,Omdet drev ei villig med?Jeg det veed, der er enHald,Huset som paa den opbygges,Trodser Stormens Overfald,Kan af ingen Strøm forrykkes;Stod det danske KongehusDa opbygt paa Sand og Grus?Nei, saavist som noget stodDet paa Klippen godt i Fod,Men denTindpaa høienHald,Ak, den er saa saare smal,Væggen er eibratmen skraa,Trindt heelfavreBlommerstaa,Søde Duft og FarveglandsLokke til sigKiødets Sands.Naar et Hus skal længe staa,Detogtit opreises maa,Og naar det skal reises tit,Gierne vil det skride lidt;Klippesiden er saa glat,Først kun skraa, men sidenbrat,Og før ret det mærkes kan,Huset staar paaSvælgetsRand.Ak! hvormangt et Hus saaboldtStod iMorten LuthersDageHøit paaHald, i Herren stolt,Og nedrulled dog saafage,Mangent et sig bildte indDet stodendpaaKlippetind,MenderStrømmen kom, det fandtAt det stod paaSvælgetsKant.Ak, de fleste rulled ned,Nogle kun med Strømmen stred,Men kun faa til Klippens TopAtter modig svang sig op.Høie Huse snarestrave,Lettest de sig bilde ind,De ei derfor vorde laveOm de skride lidt fraTind.Ak! det var da intet Under,Om iSvælgvi nuomstunder,Eller dog paaSvælgetsKant,Alle høie Huse fandt;Det kun Under var at findeEet endnu paa Klippetinde;Ja med Glæde vi betragteDet som skred kun lidt og sagte,Som med Sorgfornamdet skred,Og mod Strømmen ærlig streed.Hvilket Hus erendiliveSom det Skudsmaal vi tør give?Jeg det vidner gladelig,DanmarksKongehus! om dig,Nu, iJesuNavn, minStav!Ristkun frit paa Kongekister!Blødt du falder, om du brister,Jordesi KongDavidsGrav.Støv, som Alabastret giemmer!Sjette Kristjan! du hvis FodBrændtes af de hedeEmmer,Hvor Guds Kirke fordum stod;Du den faldne DavidshytteVilde reise op i Hast,Det var kun til liden Nytte,Den ei stod paa Klippen fast,Hvad der bygdes i dinOldBygdes som paa Grus og Sand,Kiærlighed varmoxenkold,Mesteren var Misforstand.Derforog, da Vandløb kom,Derforog, da Strømmen brødHurtig styrted Huset om,Og iNorddethuultgienlød:Rørelsen varKrampetræk.Rostgaard,GramogLangebek,Brobye,DassogHjelmstjerne,Høier,AnchersønogThot,Tømrede med Haand og HjerneHeftig paa etSjæleslot,Der sigKristjansborgdet andetLøfted prægtig over Vandet,Der sigbrammendetilZiirLøftedFrueKirkespir;Mens det lod, som om paa NyDannebrogfaldtfaldned fra Sky,MensOrloggerudi HavnAtter prøved sig atflokke,Pranged med saa stolt et Navn:DanneskjoldiDanedokke.Ak! det meente da den Bolde,At han smeddedDanneskjolde,Tænkte mindst, at disse StavneSkulde smykkeBretlandsHavne,Tænkte mindst vi skulde skueSkyggen af vorDannebraag,Tændt af Fjendens Svovellue,Fare bort med sygeSkraag.DetogmenteMagdalene,Atforvisti Dage seneSkuldeglimrehendes Borg,Tænkte mindst, at vi med SorgSkulde skue Spurv og SvaleByggei de brændte Sale.De som reisteFruespir,Mentevistdet skulde standeByen til en evigZiir,Men dog ei sin HjertesorgOver KongenssjunkneBorg,Over gamle, kiæreGrande,Det forvandt, før selv iGrusDet nedsank med Herrens Hus.Ak! fraFredriksbergudsendteTroldehaand, de Blus som tændteStad og Spir, somoverbrændteTougene, der holdt i HavnDanmarkslette Orlogsstavn.Lærde, som i hver en KrogRydded op og støved ned,Rundt i Tid og Rum og Sprog,Sanked sigtiltilMenighed,Mentevistmed Pen og BogDannemarkat trylle klog,Holbergsad og rynked NæsenAd det hele Værk og Væsen,Dog, det mærkedeHans GramVel ad Meerendenddet og ham.Lærde Samfund!endI staa,Men I staa ved eders Grave,EdersJordetøiI maaLæggeskyndeligilave.Det seer ud,somdu det vidste,Du som paa dinBautasteenBogstavrækken vilderiste,Men den Skrift er nok for seen.Lærde Menighed! du staarPaa enaandigKirkegaard,Kirken er det store LiigSom man vil til Jorden stæde,Mange lee, og Faa kun græde,Ei den falden er i Krig,Under sine Lægers Haand,Denpaa Straaopgav sin Aand.Lærde Mænd! I utro Poder,Vil ei kiendes vedjerModerStaae ved Graven stive, kolde,Græde ei ved hendes Lig,Skal Ligprækenen I holde,Maa i Grav hun røre sig;Men kan I fordrive FrygtenFor, at om en liden Stund,Kløgt med jer og I med KløgtenSynke dybere end hun?Kristian, en Søn du varAf en tredjeValdemarBaldemar,Derfor eiKristoffersÆtKom paa Tronendette Sæt,DerforGlippings,MenvedsDageKom ei dennegang tilbage,Ingens Fæstemø du skiændteMedens han i Leding foer,Ei du KirkensDresselbrændteSkoggrendei høie Kor,Ja,enddogdu ingen VenVar af dine Præstemænd,Ei du som hin onde DrotKlædte dem med Skam og Spot,Praled ei medKirkeran,Lod ei Bisp og Provst indmureLænkede i Fangebure.Dog ei heller nuJens GranTrodsende iAxelstad,Som iLundpaaStolensad;NordensKirke ikke hellerHavde udi Kor og KielderSkat som Hænder kan udvristeSkat som Drotter kunde friste;Havde ikke Brød ogBrad,Som var Hofmænd lækker Mad;Havde ikke Gaard og Grunde,Som de vildeefterstunde,Nei, du Kirke bold og prud?Hvorudi af Himlens Gud,Luthervar til Præst indsat,Sølv og Guld var ei din Skat.Nei, du havde i din Vælde,Som din Herre riig og mild,Ei i Verden det, hvortilDu dit Hoved kundehelde.Vel dig! paa den vilde Mark,Som hin gamle Patriark,Gud i Aftenstund duloved,Og med Stenen under HovedHavde du en Syn saa klar,Saae Guds EngleaabenbarVandre paa den høie StigeOp og ned fra Himmerige,Raabte ud, forfærdet, glad:Se, her er jo Herrens Stad,O! forfærdeligt og stort!Herrens Hus og Himlens Port.Reiste under MorgensangStenen høit i vilde Vang,Salved den med Olje reenTil en hellig Altersteen.Dog, hvadristerdu min Haand?Det er ikkeSagarunerHar du Syner, kiære Aand,Mens du selv paa Stenenbluner?Seer duJakobogsaa nuFlygte bort forEsau?Seer paa hvilken Leed han vankerOp modNordi dybe TankerHar i Haanden kun sin StavMen Velsignelsen i HjerteSom i Herrens Navn med SmerteIsakham prophetisk gav.Seer du ham iAftenstundAftenstnndStenenunder Hoved lægge?Seer han i et helligt BlundStigen op til Himlen række,Engle vandre paa dens Trin,Herren stande paa densTind?Lufter det iNattesvale?Hører han sin Herres Tale,Tone Himlene det ud:Jeg er dineFædresGud;AbrahamsogIsaksmed,Landet, hvor du har dit Leie,Jeg nu dig, i dig dinSædGive vil til Arv og Eie;Ja dinSæd, som Støv i Blæst,Skal sig sprede over Jorden,Flyve vidt i Øst og Vest,Vidt mod Sønden og mod Norden;Slægterne paa Havets BredSkal velsignes i dinSæd?Seer i Nord du Stenen graa,Reist mod Himlen salvet staa?Hører du detGammenskvad:Bethel, Herrens Hus og Stad,O, forfærdeligt og stort,Herrens Hus og Himlens Port!Naar fra Oven lyst det lynerSynes Himlen halvopladtDunkelt skimtes høie Syner,Svæve os forbi saa brat,Læben røres, Øiet stirrerHjertet smelter, Taaren dirrer,Stavenrister, som den maa,Ve den Skjald som vilde stride!Seende vi ikke vide,Om vi Synerne forstaa.Glæd dig Aand, i dine Syner!Bøi dig dybt, naarsaadet lyner!Lad iLignelsedet staa,Hvad iLignelsedu saae!Trøstet blidt ved Kirkegrav,Tag igjen dinSagastav,RisttilPrisetEftermæleEftermælePaa den Dødesfire Fjæle!Ja, du Kirke bold og prud,Hvorudi af Himlens Gud;Luthervar til Præstindsadt,Sølv og Guld var ei din Skat,Nei, din Skat var Herrens Ord;Ætmændaf GrevTheodorDen at mindske aldrig nænte;Den at øge mangenfold,Det var Lyst for Ætten bold,OgGudrunenlod denprænte.Kristjan! idendrnKongeiidOvergik du dineFædre,Ingen med saa travl en FlidPrænted, skiøndt de læste bedre.Duvisttænkte; Herrens OrdRigeligskal boe iNord,Og for TankenPrisog Ære!Du i den velsignetvære!Ak,Ak.Ak!Ak,Ak!men just i dine DageBlev det Skik Guds Ord at vrage,Fra den Stund forsvandt Guds Ord,Dag for Dag af Mund og Bord,Blev paa Seng ogHyldebret,Brat af Mus og Møl opædt.Kaade Drenge paa det Sidste,Førend Moder ret det vidstePlukkede de møre Blade,Strødte dem paa Gulv og Gade;Ja, tilsidst en Djævlesang,Stemtes opoghuultdet klang,Som naar Hvirvelvinde bruse:Du har længe nok fyldt Huse,Du har pint os, gjort os magre,Bibel, Bubel, Babel, trods?Du tilsidst skal tjene os,Du skal giøde vore Agre.Kristjan, ak, det var at vente,Sort paa Hvidt kan Haandenprænte,Men Guds Ord i Sjæl og Sind,Gud kun selv kan prente ind.Dog, at Løgn vi lettest nemmeOg at Sandt vi snarest glemme,Det er tungt og tykkes sært,Er dog Sandt omLægog Lærd.Philip Spener!Herman Francke!I, hvis Ord var somjerTanke:Strø GudfrygtighedensSæd!I, som AandensPrisistemte,I den store Sandhed glemte.At denSædsom Herren saaer,Er Hans Ord som skrevet staar;At med Ordet Aanden følger,Alt somVind medrørteBølger;Glemte, ei af oshernede,Klinteluges kan fra Hvede.Saae I ei de klareSprog,Hvor de stod i Herrens Bog?Vel I saae hvorSprogetstod,Men ei ret, hvorKlintengrode,Præntelod I Herrens Ord,Menjerteget bedst I troede.HerrensVærk I vilde virkeKaldte eder selv Hans Kirke,Derfor, da I lagdeStavenKirken sank med jer i Graven.Kiødetmed sin HerlighedGræs ogBlommerlignes ved,Visnet falder Blomsten af,IsnetsynkerKiødi Grav;Herrens Ord i Evighed,Blomstrende kun bliver ved.Ak! forblindede Itrodetrøde,Det varSædensSkyld, at eiDen paa Steen og Alfarvei,Og imellem Torne grode,Meente Hjertets Jord blev gold,Fordi Kirken var saa kold,Meente nok Kaminen skulde,Raade Bod paa Hjertets Kulde;Saa at ijertDrivehus,Blommerskiød af Sand og Grus.HerrensVærk I vilde virke,Drive Præsterne af Kirke;Meente, at naar hyrdefriFaarene sig kunde sprede,Uden Stav og uden Stie,Skulde ret de vorde fede,Meente, naar de aad kun tæt,Græs ogNelder, Godt og Slet,Skulde fra de fulde VommeMelkennok med Ulden komme.Philip Spener!Herman Franke!From var eders Hjertes Tanke,Men selv her I saae det jo;Efter Avner Tidsler gro;Hvor Isjungenu i Chor,Sande IvistHerrens Ord.Sande vist atHerrens FrygtSomSaapaa Ordet hviler trygt,Bedre er, end nok saabreedSelvudvalgt Gudfrygtighed;Sandevist, at Gud vil virkeGiennem Ord og Præst og Kirke,At naar Ordet ei kan nytte,Da er Hjertet Satans Bytte.Alt, hvad da Man griber til,Alt hvortil Man da sig piner,Vorder kun etGiøglespil:Kolde Suk og sure Miner,Taarer, som skal perses frem,Har vel Hjertet Deel i dem?LystneSjæl vil Gud bedrageMed sit Legems Fastedage,Stolte Hjerte sig ophøier,Alt somHovedet sig bøier,Syndens Lyster Hjertet slideMedens Hænderne sig vride,Under Læbens BønomvankerSjælen vild i Verdens Tanker.Vil du vide,Støvets Søn!Om dinGudGnddumonne frygte,Da betragt med Ordets LygteHjertets Rørelser i Løn!Hvis detklemmes, hvis det gruer,Naar i Ordet Herren truer,Hvis vedChristiGammensbudGlad det løftersigfigtil Gud;Hvis det kiærligt sig udvider,Naar endog din Fjende lider,Hvis paa Herrens Lov detgrunder,Hvis det længes, hvis detstunderEfter hjem til Gud atvinde,Da erHerrens Frygtderinde.Klag din Nød og al din JammerFor din Gud i stille Kammer,Da skal til dig dale nedTro og Haab og Kiærlighed;Naar du da gaar ud i Vrimlen,Gaaer, hvor Ordets Lys digvinker,Tør du se dig frit til HimlenHvor dinMorgenstjerneblinker,Sig til Skam og Gud til Ære,Da af dig skal Verden lære,At selv her i Vaabengny;I sin Gud Man glad kan være;Hvad mon da, naar over SkySeierspalmernevi bære!Det var gamleMortensOrd,Saavaroghans Færd paa JordOrdetvar den Kirkes Skat,Til hvis Præst han var indsat;Himmelglæde, Ordets Glands,Var den KirkesRosenkrands.Verdenog, naar den har Sommer,Binder sig af vildeBlommerRet en vakkerRosenkrands,Skinnethar den, men ei Duften,Visner brat i Vinterluften,Kiendes let afAandens Sands.Ak, men Sjelden var den Sands,Som den retteRosenkrands.Kristjan! i de onde Dage,Dog iNordvarendtilbageAf den Krands, skiøndt mest i Løn,Mangen Fletning klar og skiøn,Det var ikkeAandens SandsSom tog den for Verdens Krands.Sjette Kristjan! paa din KisteVaklende maaStavenriste,Thi du vaklede paa JordMellem Verden og Guds Ord.Nidverspaa din KongegravRistedfør enSagastav,Men en saadanKlafferskriftÆdes afsinfinegen Gift.Give Gudjeg kunde skiæreHer paa Kisten, hvor dubluner,Over hine vrange Runer,Ramme, rette til din Ære,Thi hver Blomst med RosenduftDer sig, trods den kvalme Luft,Løfte, holde kantil Hove,Er mig ret en Hjertensfryd,Som er høit med Sang atlove,Men kun Duft erBlommedyd.GlimrekanogMalm og Muld,Og, KongKristian den Sjette,Ristemaa jegsorrigfuld,At din Duft var ei den rette.Dog; o Drot, dig haardt at dømmeDet kan aldrigSagasømme;Thi naar Saltet Kraften mister;Altid Ormen sig indlister,Naar selv fromme PræsterskeieSnublende paavilde Veie,Sært det var, om Drotter foerIkkevild i deres Spor,Sagavidne maa med Sorg,Præsteblommeni din Borg,Havde ingen RosenduftTil at rense kvalme Luft,Til at aande kraftig indRo og Fryd iBølgesind.Dog, jeg kan dig eiaarsage,Der varendi dineDageDage.MangenPræsteblommefiin,Hvorfor blev den ikke din?Kun fordi du fulgte ikke,DineFædresKongeskikke;DineFædrevidstegrandt,At de bedsteBlommerstaaMangengang i Løn og Vraa,Ledte der, og naar de fandt,Blommensom en Rose rød,Med en Duft saa stærk og sød,Ei de helmed, før de saaeDen i Kongehaven staa.Ja, ei Pengeskrinet blotFrederikforsyned godt.Guld du arvede i Skrin,Og i Have Blomsten fiin,Guldet brat af Skrin forsvandt,Skrinet selv blev sat i Pant,Blommen, som med Duften sødKvægedFredriki hans Død,Flux du lod af HavenfløtteSom om den dit Øie stødte.Fandt dinUrtemandkanske,At for den Man i din Have,Ham med sin ei kunde se?Sandt, den var ei af de lave,Hvad der kryber hen ad Jord;Haver ei sit Hjem iNord.Derfor var i gamle DageHaven her enAbildgaard,Gaarden med de Stammerstrage,Stod som Skoven grøn i Vaar;FineBlommerei det voveAt opgro hos Bøg og Eeg,Og kunTornerosenbleegHar sit Hjem iNordensSkove.Nu er Alting lavt og net,Træerne erBladepinde,Haven er enStilkepletSilkeplet.Kun til Leeg for Børn og Vinde,Grønnegaardved Sygehuus,Hvor imellem Sand og Grus,Alskens Krøblinge sigsolersølerPralende iSommerkjoler,Men ved Stormens første HvinenFlygte dødsens til Kaminen.Kristjan, did det ei var kommetDengang du paa Tronen kom,Ei i Sommeren saablommet,Ei om Vinteren saa tomHaven var, denAbildgaardStod som Skov i Efteraar,Mangen Stamme brun Man saaeVisnet paa det gamleStade,Hist og her dog ei saa faaHoldt endnu paa deres Blade;Træer, som med høien TopPegede mod Himlen op,Gjaldt endnu dog vidt iNorden,For en Haves bedste Pryd,HvadHvagder stod saa løst i Jorden,At det kunde gro i Potte,Alt det fine Krøblingtøi,Som, saasnartde Hvidefløi,Til Kaminen flygte maatte,Ændsede Manendkun lidt,Skiøndt detaltdog kom i Moden;Træerne var Havens Pryd,Ambra,Balsom, HjertensfrydSpirede som op af Roden,Hist og her nuogMan saaeMørk, men immer grøn at staaRanke Gran iAbildgaard.Ja, hin Blomst i Kongehave,Fierde FredriksSjælegave,Visselig den saae ei udSomProvencesProven-esRosenskud,Nei den stod hosKristianSom et Træ, ja som en Gran.Granen havde ogsaa Naal,Men ei somJohannes GransNaalen var af hamret Staal,Nei afChristiTornekrands,Var den Naal en Levning fin,Giemt iHellig OlafsSkrin.Derforogaf Naalen flødRosensaften liflig sød,DerforogenUnderkraftHavde Naalen med dens Saft;Naar kun Hjertet vilde lide,Hvasse dybe Naalestik,Hoppende mod Gud det fikSyn paaEdensRoser hvide,Ja med Duft saa reen og sød,Selv det blev en Rose rød.Ak! jeg sukkende maariste,Sjette Kristjan, paa din Kiste:Du afFredriksKongeæt,Var den første Drot hvis ØieEi iAbildgaardenretLeedde Graner, ranke, høie,Som ved Korsets KildevældGroede paaHelgafjeld;Første Drot, somderesNaale,Vilde ei i Hjertet taale.Dog, oKristjan! Gud ske Lov!At jeg sanddru vidne kan,Du ei fældede din Gran,Nei, du hadede den ikke,Meente nok at Naalen hvas,I sit Hjem sig kunde skikke,Var blandt Fjeldene tilpas,Fjerde KristjansAbildgaardKaldte du dens retteStade,Fløtteddid den uden SkadeLempelig i Efteraar,Ja enSølverlænke bandt,Venlig du den under Hage,Saa, hvis du for godt det fandt,Du den til dig kunde drage.Gud ske Lov! duDanedrot,Ogsaa det du fandt for godt,Høie Gran du til dig drog,Ei just i din Kongehave,Tæt derved iSølunddogPlanted du den som en Pave.Trak du Lod, da var den heldig,Lodden den ervisttilfældig;Men paa hvem den falde skalVeed dog Han ihøien Hald.EiforKirkedørren HanPlantede omsonst den Gran,Høit paaHelgafjeldden stodDybt i Fjeldet laa dens Rod,Haardt det holdt, før Nogen komInd i Kirken udenom.Gran, du var en Dør heel fastNaalespeilet var saa hvast,Stod sig drabelig i Dysten,Pander løb der Nok imod,Men de mærked, der kom Blod,Snarlig daforgikfoegikdem Lysten;Og forvaret blev iNord,Kirkeskatten: Herrens Ord.Kirke! du som af Guds AandBlev ved DoctorMortensHaandHøit opreist mod Himlens Bue,I din Grav jeg dig maalove,Thi du ei til Skat og SkueHavde Guld og grønne Skove;Ei din Skat med Sværd og Mur,Du behøved at forsvare,Nei dens himmelske NaturTeede sig aabenbare,Teede sigmangefold,Thi den varsitfiteget Skjold,Thi den var sit eget Sværd.Ja den Skat saa underfuldIkke som det gyldne Muld,Ruges overaf sin Eier,Glad og gavmild hanudveierGuldet af den dybe Kiste,Som om det var hans AttraaHastelig sin Skat at miste.Hedenold! din Skjaldesang,UnderligomDrupnerklang,Om den Ring saa underfuld,Om den Gamle fra hvis GuldDryppede saamange unge,Gyldne Ringe, lige tunge;Her du, hvad du neppe vilde,MaatteMaattei det gyldne MuldDunkelt spaaende afbildeHerrens klare Kirkeguld,Kirkens gyldne Altertavle,Som fik Evne til at avleGyldne Døttre Kuld paa Kuld.Vel dig, Kirke, du hvis GuldVar den Ring saa underfuld,Ei til staalbeslagne Kiste,Trængtedu, den Ring saa fiin,Liderei det mørke Skrin,Og kan aldrig Drotter friste;Den vil hænge frit tilskue,Frugtbar under Kirkens Bue,Alle som denefterhige,Vorde uden Møie rige,Og hvergang den Een beriger,Kirkenogi Rigdom stiger.Vel dig, Kirke, da saalængeSkarerne i dig indtrænge,Atberiges af dit Guld.Naar de vil, du skal det giemme,Naar dets Glands og Værd de glemmeOver Jordens gyldne Muld,Da kun Vee, men ikke dig,Verden ei dig gjorde riig,Verden kan dig ei fratageHvad ei den men Gud dig gav,Helst densaadet vilde mage,Du fik Skatten med i Grav.Kirke! du som ei til GuldHavde Jordens gyldne Muld,Du ei havde Brød ogBrad,Som var Hofmænd lækker Mad;Du ei havde Gaard ogGrunde,Som de vildeefterstunde.Nei dit Guld varogdin Mad,Manna var dit Brød ogBrad;Ja, naar du til Høitid satteBrød og Vin paa Alterbord,Var det dog de samme Skatte,Og din Mad vardet Guds Ord.Naar de trængte sig til Bordet,For at mætte sig med Ordet,For evindelig at lædskeSjælen med den dyre Vædske,Da istemmed du saa gladJublende ditGammenskvad:“OJesu, sødeJesu, DigSkeeHjertens Tak evindelig,Som med dit eget Kiød og BlodSaa kiærlig mig bespise lod.Bryd ud, min Sjæl, med Tak og siig:O hvor er jeg nu bleven riig,MinJesusi mit Hjerte boer,Tak, tak!hvader min Glæde stor”.Kirke! det var netop Sorgen,At i Hytten og i Borgen,Man forsmaaede dit Brød,Og din Vin saa liflig sød,Ved hvis Kraft dog kun iliveSjælen kan, trods Døden blive.Ikke Guld som kan behageVerdens Øie,Verdens Drage,Ikke Mad for Lækkermunde,Havde du, ei Gaard ogGrunde,Som de vildeefterstunde.Nei din Kirkegaard var lav,Huset i den var en Grav,Og i Verdens Øine magerVar din snevre Kirkeager;Vaaben gjordes ei behov,Til ditBorgeledat sprænge,Hver indgik med frit ForlovI din Gaard og dine Senge,Pløie kunde hver som vilde,Og engang om end lidt sildeSkal det sees, at intet KornI din Ager gikforloren.Ja det var din JubelfestNaar du hørte Hjertet sukke,Svarti Verdens Indelukke:Jeg er her en fremmed Giæst,Sukke efter tyst atbyggeI din Gaard og i din Skygge.Ja, o Kirke, liflig klangI din Gaard mod Sky engang:Naar jeg betænker den Tid og StundSomjeg af Verden skal fare,Mit Hjerte sig frydersaa mangelund,Som Fuglen ved Dagen den klare,Det er den Dag,Da al minKlag,MinSorrigog Jammer faaer Ende,Til Glæden sødIAbrahamsSkiødKommer jeg fra dette Elende.Eiamin Sjæl! værfrisksriskog boldGlæd dig iChristdin Herre!Den Død som før varSyndsens Sold,Skal dig nu Kronen bære;Straf var den før,Er nu en Dør,En Gang til Himmerigs Rige,Nu er din DødEn Søvn saa sød,AlSorrigdamonnebortvige.Dutørstrørstei sørge, hvor du kommer hen,Naar du af Verden skal vige,Dig favner en tryg ogfuldtroVenSom dig vil aldrig svige,For dig Guds SønGik selv i Bøn,At du skulde hoshannembliveI GlædeogvgRoHvor HanmonneboDerVærelsedig Han vil give.Et Sovekammer det er min Grav,Mit Legem jeg der skal udhvile,Paa Dommedag stander jeg op deraf,Derpaa tør jeg dø men eitvile.Gakind min Sjel!Og hvil dig vel,Det Onde ladoverfare!Luk Dørren til,Naar Gud det vil,Handig skal aabenbare.Kirke, ja det var din GammenDu istemte glad dit Amen!Ja naarsorrigfulddu saae,Sorte Flok om Graven staaeVenliggavstduTugtog Trøst,Sang med Klokkens høieRøst:Røst,Røst:Røst:Med Sorgen og Klagen hold Maade!Lad Guds Ord dig styre ograade,Ei af Utaalmodighed syndeMed Døden vi Livet begynde;Hvi giemte du Liget i Kiste,Hviristeddu Navnet i Steen,Naar ikke du tænkte og visteAt vaagne skalsovende Been.Ja, snart skal fortærede BytteUdkrævesaf Ormenes Haand,Opreises skal nedfaldneHytte,Besøges igjen af sin Aand.Den Viv, som sin Husbond berøvetLaa fangen saa dybt under Muld,Skal let sig opsvinge afStøvet,Og følge ham klar somet Guld.Kirke ja naarsaadu ringedSorrigfuldeSjæl bevinget,Op fra Jord med Klokkeklang,Kiæk til Himlene sig svang.Ja selv hun som maatte staaHulkende blandt kiære Smaa,Græd saa mildt naar det i SangenTonede til Klokkeklangen;Du arme, bedrøvede EnkeMistrøstedig dog ikkesaa!Skulde han ei dinSorrigbetænkesomføderde Ravne saa smaae?De Faderløses Fader,Og fromme Enkers Trøst,Som sig paa Ham forlader,Det er Hans Navnforvist,Kirke ja din Klokkelyd,Vidnede det var din Fryd,At din Gaard og dineGrundeFolket vildeefterstunde.Derdin Gaard, dit SovekammerFyldte Skarerne med Gru,Derdin Sang dem tyktes JammerDablevstdu saamod i Hu,Bange Ahnelser digklemteOg dinLiigsangdu istemte,Høit i hver enKlagepsalme,Klang den fra deslagne Malme,Over Bispegrave klangSørgelig din Afskedssang.Ak! see hist, hvor MarmorblokkeSig iAxelstadmon flokke!Ak,saaskal da norske Stene!Under franske Mesterhaand!Sig i danske Kalk forene,Til et Værk i Grækers Aand!Ak saa er nu Timen kommen!Ak, saa skal da HelligdommenHellastil dinGøgleglands,Og til Marmorstøtter trænge!AphroditesRosenkrandsSkal nu over Altret hænge.Ak! skal Kirkens GravkapelHugges ud afNordensFjeld?Skal med dette MesterstykkeHuggejernetda udtrykkeKonsteligpaa Kirkens Grav,At den sank i Hedenskab.Hvem er Han, hvis bløde HaandLægger Steen paa Kroner fine?Fredsæl,vensæler hans Mine,Kongeligt Hans Klædebon;Vil du Mandi KongesmykkeDa paa Kirkegraven bygge?Sank i Hav daNordensSoel?Sank i Grav GrevDidriksStamme?Eller giør paaKongestolDu ditStammenavntilskamme?Nei, da Kronerne du giemteUnderMarmelsteeni Grund,Lød det jo fra Landets Mund;LeveFrederik den Femte!LeveNordensSalomon,Som fraNordensLibanonKaldteMarmelsteenogGrane.Rede Han til Herrens SvaneBygge vil iNordensVange,Bygge vil iAxelstad,Sødt skal tone der dens Kvad,I de brede Buegange;GillebekkensfavreBrudRaabemed en Røst saa klinger:Til dinPrisdu Guders Gud,Aaren min i Chor fremspringer,Jeg vil dine HøitidspsalmerSynge underFredriksPalmer.Femte Fredrik, du hvis KisteEr blandt Kongernes den sidste,Som vedHellig Korses KildeStadefik,derdet var silde,Hvilket Mærke, hvilkenStavRisterSagapaa din Grav?Tankefuld hun stander stille,Læner sig tilKirkepille,Sukker, grunder, mæler seent:Hvidt er ikke altid reent,Dømmer ei for tidlig Nogen,Gud vilselvselvopladeBogen,SalomonerFredrikkaldt,Lyset aabenbarer Alt.Ei medChristjankom tilbageGlippingsellerMenvedsDage,Mellem Frænder saae Man velBiblengjorde Rum og Skiel,Fjerde Frederikjo varDanmarkstreddeValdemar,Derfor eiChristoffersÆtKom paa Thronendette Sæt,Rigetkom ei fuldt i Band,Blevforsatmen eiadspredt;OgChristofferuden Land,Blev iDannemarkuseet.Riget blev dog Gud skee Lov!IkkeGreveranog Rov,IngenGeertjeg mindes kan,Kun maaske en halvJohan.Underligsig Tiden vender,Underligeer dens Spor,KlarligenMan dem erkiender,Ogi KongersKroneord.Gud er al vor Trøst, vort HaabSaavedDanmarksandenDaab,Daab.TalteKristjanog Hans Søn,Det var Kongesuk og Bøn.Gudsfrygt størker Land og Rige,HørtesFjerde Christjansige,Er det ei med andre Ord:Vær dog klog, og lad dig driveTil vedHerrens Frygtat blive,Gudsfrygt er enVindingstor.Paa Guds Forsyn maa jeg stole,SagdeFjerde ChristjansSøn,Dannemarki Modgangs Skole,Læste paa sin Morgenbøn.Gudsfrygt og RetfærdighedSagdeChristian den Femte;Er det ei som om Man glemteGudsfrygt er Retfærdighed,Og at hvo som ei giør RetFrygter Gud kun saareslet.Fjerde Fredrikstemte i:Herren staaer mig kraftig bi.Dannemarki Modgangs SkoleDreves til paa Gud at stole,Men som paa en Hjelper stærk,Der dem hjalp ideres Værk.Her det halvforborgentlaa,Hvad ManøiensynligsaaOverSjette ChristjansKrone;Jeg,saaer hans Ordudtolket,Virke vil for Gud og FolketDet var glemt at i Guds KirkeVi kunHerrensVærkVærket vi i Gudskal virke,Det var glemt at Kraft og ÆreSkal som RigetHerrensvære,Glemt, en Drot ei tale maa,Ord der klinge som hans egne,Skal for Gud i Aanden staa,Tale paa sit Legems Vegne,Saa hvert Lem, det ganske RigeKongens Ord kan eftersige;Halv forglemt var at fra GudFolketsHeldkun springer ud.Meer og meer Man Herren glemteOg KongFrederik den FemteEr den første Drot, hvis OrdHoldtes fængslede paa Jord,Klogskab og StandhaftighedKomme de eiovenned?Hvad kanMandekløgtformaa?Kan velKiødfor Gudbestaa?Fredrik! det erSagasTale,Tavshed Drotter kan befale;Men en Drot, som frygter Gud,Aldrig vil medHerrebud,Som med Knebel Tungen bindePaa den gamle fromme Kvinde,Der kun siger hvad hun saae,Der kun haver den Attraa;Herrens Raad og Verdens FareKlarligenat aabenbare.DidriksÆtoghar det RygteAt den Herren vilde frygte,At endog den stundom foerVild fra Herrens Vei, iNord;Blev af den dog aldrig MundenPaa Guds Ord ogSagabunden.Frederik! det EftermæleAt du var afDidriksÆt,Skal dig ingen Tyv frastjæle,MedensSagataler ret;Vennesæl og øm og mildVar du selv naar du foer vildJohan Cramervar din Præst,Gottlieb Klopstokvar din GiæstFra hvis Harpe første SangOver disse Grave klang;Ja hvis Harpe du gav Strænge,Saa den mægted i sin KlangVidt at bære Skjaldens Sang;Sangen som skal mindes længe,Sangen i de høie TonerOm Guds Søn, om vor Forsoner,Sangen som dit KongenavnSlynget i en Blomsterkrands,Bære skal i kiærlig Favn,Hædre, til Man glemmer HansTil hvisPrisden sig har føietI hvis Navnogdu har bøietVidner Skjalden, dine Knæ.Fredrik! ak! iMessiadensFavnSjelden skuer Man det Kongenavn,Ræd Man flygter fra den HimmelglandsSom udgaaer fraJesuStraalekrands:Messiadener et SidestykkeTil den Kirke, som du vilde bygge,Ja densMarmelstenelod duslinge,Til enHaldhvori den Sang saa fiinKunde lystelig for Øren klinge;Messiadener enLigsangfiinsiinTil et Gravkapel som Kirken din.Ja den er et Gravkapel i OrdBygtfor Kirken,derdens Aand udfoerStenen er saa fager og saa klinger,Øiet frydes ved densAaregang,Øret kildres ved den søde Klang,Som afUnderstenenglad udspringer;Men den Steen i Korsets Tegn sig hvælverTrolden seer detHimmeltegnog skiælver;Men den Steen til Alter sigmon bøieOg dens Klang sig svinger mod det Høie;Og selv paa den mest forvovne Bue,Er dogJesu ChristiNavn at skue.Roses kan den af en Troldehær,Trolde vorder den dog aldrig kiær.Og saasnart en utro MesterhaandByggede af OrdetsMarmelstene,Buer der forvovne sig foreneTil et Offerhus for Verdens Aand;Flux de flygted fra dengræske Kirke,Raabte kolde, naar de saae sig om:Hvad dogKunstenei formaaer atvirke!Et Palladsendog af Christendom!Ja, oFrederik! din Skjalds PalladsStaar som Kirken vilde stande nu,Hvis den stod, som dig den stod i HuTomt, uændset i en Krogpaa Stads,Skal det roses, Rosen kun annammer,Den oplyste, liberale Tid,Som opbyggede medKonstog Flid,Christendom et saadant SovekammerSom saa fiintbegrovden usle Kvinde,Der, endskiøndt hun Verden slemt bedrogHindrede den i at vorde klog,Dog engang varFædrenesVeninde.Ak! skal vi dem tro paa Ordet?Er hun død,Maria!estdujordetAk! hviler dødt dig i den blege Arm,Ak, hviler dødt dig ved den kolde BarmDit Guddomsbarn, ja Billedet af Ham,Som er Guds Ære og som bar vor Skam?Nei nei,endingenJordesangFra danske Tunger overDanmarkklang,Og det jeg veed, at uden Sang til JordenEi med din Søn dustædeskan iNorden.Vistskrøbelig du staar paa Gravens Rand,Men skal du synke i dens mørkeGiemme,I Herrens Navn, saa hør mig Fædreland!Saa løfter jeg med Graad minKlagestemme.Sank dig om mig ringe Christenskare!Ubegrædt Hun skal eihedenfare.Siig mig! hvis er disse Kister smaaSom saa tæt i Rad paa Gulvet staa?Christian! ak dit christne KongenavnSiger mig, at nu iKjøbenhavnAlt somfordum udiNidarosen,NordensBække sammenflød,Knoppe sig fra Roden skiød,Men det var for koldt for RosenOg de krymped sig i Vugge,Voved ei sig at oplukkeFor den barske Nordenvind;Herren saae de Spædes Jammer,Flytted Vuggen sagte indI det lune Sovekammer,Her de under KirkebueDufte sødt, og hos vor Gud,Hvor de sprang saafavertud,Skal engang vi dem beskue.Ak! men det er tunge Dage,Naar fra Verden Herren maaRosenalti Svøbet tage!Skal enLignelsesaa fiinNu igien paa Kisten smile,Hviske:Danmark! jeg er din,Her maa jeg afsjælet hvile;Rose var jeg purpurrød,Stod vedHellig Korses Kilde,Her jeg nu, for Verden dødMaatte bleg mig selv afbilde.Danmark:Norrig!mærk derpaa!Kan I Tidens Tegn forstaa?Lyster eder vel enPommerTiljerHakonsEfterkommer?Lyster eder vel en AlderSom den fraMagrethesTidHen til Grevens Feide falder?Kienderdog den gamle Egn,Mærkerdog paaTidens Tegn.Ak; saa er da Haabet ude,Hundredaar maa skride hen,Før igiennem dunkle RudeLyset falder ind igien,Sigismundigien maa ladeSomhan af sin høie Gunst,Vil betænke Josephs Skade,Læge den med Kløgt ogKonst,Men for Lys kun tændeBlusAfHjeronymusogHuss,Spotte med sit Ord ogLeide,Og omsonstpaaBøhmenfeide.Dog, jeg frygter, hundred Aar,Dennegang kun lidt forslaar,Lyset skinned alt for klart,Skuedes foraabenbart,Til atendi mange LedSlægten, som af Lys blev keed,Som, af Verdens Aandbedaaret,Mørket harforLysetkaaret,Som ei puste vil, men slukkeGnisten derendulmer mat;Som for Gud vil Dørren lukke,Lukke som for Tyv om Nat,Sønner avle kan i Mørke,Som vil sukke efter Lys,Efter Tro og efterStørke,EfterJesu ChristiFred,EfterHimlensHimlensSalighed.Nei, I blinde Folkefærd!Nu er Enden kommet nær,Hvis ei brat I vende om,Vende om med Graad og Smerte,Vende om af ganske Hjerte,Nu, saahører eders Dom!Svindsot, Krampe, Pest og Hunger,Sværd og Ildens røde TungerSkal fortære eders Æt;Ordetskal fra eder flytte,ReiseDavidsfaldne HytteJublende paa øde Plet,Der Man skal paa bundne RankeModne Druer atter sanke.DaEuropa! hyl og skiælv!Kvinde paa de store Vande?Viid, at du er Babel selv!Da skal du den Gift forbandeSom du rakte udi Skaal,Til hvert Folk og Tungemaal.Jorderigs Konger skal grædende staa,Hyle i Gru naar de stirre derpaa.Naar over Ø, over bølgende StrandRøgen sig hvirvler fra luende Brand,Ja, naar dinBryndeogPinede see,Da skal de gruende hyle; o vee!Vee, thi du store du herlige StadFaldt, som i Skoven nedfalder et Blad,Ja paa en Timeer DommenDig overkommen.Jorderigs Kiøbmænd skal sørgende staa,Græde og hyle og stirre derpaa,Raabe og hyle med Skibenes Skare:Hvor skal vi handle og hvem skal os hyre?Hvem skal nu kiøbe de herlige Vare,Sølvet og Guldet og Stenene dyre?Perler og Purpur og kosteligt Liin,Skarlagen, Silke ogVirakog Viin.Monudaf kostelig Træ og af Been,Kaabberog Jern ogMarmelsteen,Røgelse, Olie, Salve, Kaneel,Simlerog Meel,Heste og Vogne med Faar og medNød,Menneskesjæle og Menneskekiød,Vee, ja o vee! paa en Time den faldt,Stadendendenstore, forsvundet er Alt;Skarlagen, Purpur og dyrebart Lin,Var for den Rige en Klædning saa fiinSmykket med Stene og Perler og Guld,Nu er den Kul.Saaskal de hyle ogsaaskal de klage,Babel! men aldrig dig kalde tilbage,Synke du skal som en Steen udi Hav,Aldrig opreises af gloende Grav.Aldrig skal Brudens og Brudgommens Røst,Tone til Lyst,Sangens og Harpens og Fløiternes LydTone til Fryd;Ei skal Basunen til Lyst eller KrigHøres i dig.Nei, Man lytter kun omsonst,Ei skal male nogen Kværn,Ei skal Hammer gaa paa Jern,Ei skal drives nogenKonst;Djævle kun og onde FugleHyle i dinSvovelkule;Thi du sad i Gyldenlænke,Som en Dronning paa din Borg,Raabte: jeg er ingen Enke,Aldrig skal jeg skue Sorg;Ja, med Trolddom og med HoerØdte du den ganske Jord.Himlene røre den jublende Tunge,Og med Propheter Apostlenesjunge:HallelujaSaliggiørelse, Ære,Herlighed, Høihed evindeligværeHerren vor Gud!Sande, retfærdige ere de DommeHan over Jorderigs Hore lod komme,Han sine Helgenes Blod haver fundet,I hendes Haand, han har kiæmpet og vundet,HallelujaHallelnja! i al Evigheds AarRøgen opgaar.Ja,Europa! det er Dommen,Snart, ak snart er Timen kommen,Ak! du trodser, ak, du leer,Saa er ingen Redning meer.Brødre! medensTimen skrider,Mens dethartad Midnatlider,Skal vi stille mellem GraveHer vortReisetøitillave,Vente paa, om vi skal flytteAndensteds paa Jorderig,Eller om vorOrmehytte,Jordesskal med Kirkens Lig?Nei, o nei! I christne Frænder,Gamle, Unge! Store, Smaa!Synke maa ei vore Hænder,Før deNegle vorde blaa.Derfor ei fra Grav til GravGingevi medSagastav,Derfor ei vi Taarer fældteOverStøvafChristiHelte,Derfor ei vi kom ihuSagnene til Lyst og Gru,Derfor ei fra helligt StadeSkued vi deSkyggerade,Billedet af svundne Tid,LignelsenafFædres Id;Ei for Leie os atlave,Ei for Haabet at begrave;Nei iLunhos christne HelteSkulde Hjertets Is hensmelte;Ja for Hjertet at udløse,Ja, for Hjertet at udøseI en hellig Offerskaal;Ja, for Kraft og Mod at samleFor at laane Skjold og Sværd,Af den Aand, som svæver her;Aanden som var med de Gamle;For at see paaBautastene:Der er Een, som raader ene,For ved Syn paa Mark og Fjeld,Trøstede atkomme efter:Galilæas KildevældMisted aldrig sine Kræfter;For at løfte høit mod SkyHoved under Hjelm paa ny;Derfor vi medSagastavVandrede fra Grav til Grav.Thi skal nu ei Tanken dvæleHer vedStøvog sorte Fjæle,Løfter,svingereder didHvor dekvæges, hvor de hvile,De, som stred den gode Strid!Stridende vi did maa stile.TørrerØiet!kasterKaaben!Gangerfremi Lysets Vaaben!Drives vi fra Mark og Fjeld,Nu, iJesuNavn, Farvel!Jordesvi med Kirkens Liig,Vel, der er et Himmerig,Lad dem stormeZionsVolde!Riget skal dog vi beholde.Vidt sig brede Fiendens Leire,Men vi veed at Gud skal seire.Men see hist! et Lys jeg skimter,Over Kirken mat det glimter.Er detSkyggelys, som blaaOverFædresGrave staa?Er detLygtemænd, som opLokke os til Kirketop,At os der vor Tro skal briste,Eller vi vor Gud skalfriste?Er detSkyggelys, som blaaOverFædresGrave staa;Vel! saa er det Minder kiæreOm hvad selv vi skulle være.Er detLøgtemænd, som voveSig herind, hvor Christne sove,Vel! saa er det TroensVinding,At staa fast paaTemplensTinding,Vel! saa er det Fjendens Helte,Sværdet hænger os ved Belte,Under Kamp maaTimen rinde,Om viPalmerneskal vinde,UnderbedrebredeVarselstegn!Aldrig vi kan Træfning holde,Aldrig i en bedre EgnVi vorFylkingkan udfolde;Kirkemuren staar os bi,Den os Ryggen holder fri,Fædrenemed Steen paa SkulderReise sig i Stridens Bulder;StanderKielderkiæmpenop,Slaar hanvistden ganske Trop.Kom da kun, du liden SkareSom gik med i Kirken ind!Snart det sig maa aabenbareHvad det var for sære SkinSom fra Hvælvingen nedglimted.Mærkerdet! den ganske LuftSvanger er af Rosenduft,Den kankvæge, den kanstørke,Mens vi vandre her i Mørke.Opad kun! — det maa jeglide,Kirke! du endnu som førTil Paladset har en Dør;Visselig det spaaer ei ilde,ForFørden gamleRosenkilde.Dog, det var fra denne SideSkinnet kom langsKirkesvalen,Nok en Dør! til — Riddersalen!Har daNordensRidderaandHer beholdt sin blanke Lue,Som defavreBlomsterbaandFarven under Kirkebue!Nu, velan! det vides maa,Om i Kirkens RidderkammerEndmed Lysets Vaaben paaDanskeKiæmpermodig staa,Haabet selv til Kamp opflammer.Er detsaa, o da, ja da,Tone høit: Halleluja!Luk da op iJesuNavn!I Hans Navn maa Alt begyndes,Som os vorde skal til Gavn,I Hans Navn kan aldrig syndes.Her er Lyset, see!god Kveld!Døde, Levende!hilsæl!Sidder vel, ISjællandsKlerke;Elskelige,kiæmpestærke!Saae Man vel for nylig Magen:Morten Luther,Bugenhagen,Tavsen,SiællandsBisper alleFraPalladiustilBalle;Bøgerne bag Sprinkelværket,Og paaBrysteRiddermærket!Dannemark! det spaaer ei ilde;At paaBrystendnu saa silde,Mellem Vinger, over BogBlinker gamleDannebraag,At de gamle KirkensFædreEndi Kirken hos dig boe,At endnu du har den Tro,De kan Riddersalen hædre.Bøger! Billeder saa kiære?Dannekorspaa Præstekioler!Ei paa jer, paa Gud jeg stoler,Dog I tykkes mig at væreVarsler gode for at GudEndvilNordenløse ud,DennegangafasKirkeband,Frelse det iBabelsBrand.Ja, mit Haab, oFædrenord!Her i Riddersalen groer,Groer og grønnes som en Palme,Morten LuthersJulepsalme,Mellem Slag af EnglevingerLiflig mig for Øre klinger:“Fra Himmelen høit kommer jeg nu her,Med Tidende god og med Tidende kiær,De Tidender gode jeg haver paa Rad,Om dem vil jeg tale ogsjungesaa glad”.Hvor er trindt om Lande Stolen,Hvor en saadanBisperadUdafVittenberger SkolenGiennem trende Sekler sad?Hvor er under KirkebueVel en saadan Ridderstue,Hvor en Biskop pegerendPaa de gamleBispemænd,Som paasinefinesexten Ahner,Frisker op den matte Farve,Agter Lod med dem at arve;Hvor omBibelboghin gamleBøgerne sigsaaforsamle,Hvor medLutherBisper alleFraPalladiustilBalle,Endkanhørehøiechristen TaleTone høit fraKirkesvale,Hvor endnu en Skjald kan trædeFrit i Præstemøde frem,Hvor hanendkanfriligfeiligfriligfriligkvædeOm vor Frelser og vort Hjem,Hvor endnu i helligtStille,Lyttes til hans Harpes Klang,HvorendTaarermonnetrilleVed den christne Klagesang!Ingensteds, saavidt jeg veedI den ganske Christenhed,I det brede HedenskabSomomleirerChristiGrav.Rosen visned trindt om LandI det tørre, hede Sand,Kun en Knop i EfteraarSygelig iNordenstaaer,Kan den springe ud saa silde,Her vedNordensRosenkilde?Ak! jeg veed, jeg veed kunvistStore Fare, korte Frist,Springer ei den ud i Norden,Er dens Tid forbi paa Jorden.GamleBispemænd! ieg maaMed et Ord dog eder love,Ei hvorLignelsernestaa,Lagde I jer ned at sove,Ak, men til vor store JammerBrændt er eders Sovekammer.Faldetsjunketer iGrusEders Chor ogProvstehus,Til et Tegn at MortensdagNu er blevet afde Søgne,At fra koldeVinterlagEre Svanerne bortfløine.Endt er eders Kirketid,Lignelserneflygted hid,Flygted ind i Riddersalen,Flygted ud paaKirkesvalenBære os etSørgebud,Tidende om Fald og Fare,Byde os i Leding udKirkegrundenat forsvare;Nødesbrat, hvis ei vi ile,Af de hedeSvovelpile,Synkebrati Svovelflammer,Her med Kongers Sovekammer,Her medLignelsensaa fiinDannemark! af Kirken din,Hvis vi ei iLedingsfærdStævne ud med dragne Sværd,Raabe høit til Gud om Seir,Giæste Fienden i hans Leir,HuggeHnggesaa paabaadeHænder,Til mod ham sig Bliden vender,Til den Trold med Hyl og GlamFlygte maa iOrmehamOrme ham,Flygte, og som Trold i Torden,Dybt sig fjæle under Jorden.GamleBispemænd! jeg maaMed et Ord dog eder loveEi for Intet her I staa,Hvor medVillumKonger sove;Ege, Bøge, Grane, Birke,Plader, Svaner i Guds Kirke;Stor og Liden, hver især!Hædret staa og takket vær!Alle Lemmer eens ei haveEntenGierning eller Gave,Men eet Legem var I AlleFraPalladiustilBalle;Alle havde IjertStadePaa den samme blanke Plade.SomHans Povelsendybsindig,SomHans PovelsenspidsfindigVar kun een, om ellers Nogen,Dog hans Tale lød somsaa:Glemme sig min Høire maa,Før jeg glemmerBørnebogen,Før i Sind sig Tanken fæster,At eiLutherer min Mester.Jesper Brochmand! faa som duVar saa frommeudi Hu,Luttredei Liv og Lære.Salvedemed Herrens Aand;Og du stod til Kirkens ÆreVed denFjerde ChristjansHaand.Bøgerne laaBogennær,Boglig Konstdu havde kiær,Dig det var, som skulde fyldeOver Kirken første Hylde,Du et Spaadomsvarsel gavOm at Tro og VidenskabSkulde sig engang forene,Til af klareMarmelsteneHerrens Navn et Hus at byggeUnderCherubimersSkygge,Ja i Skygge, Ly og LæAf KongFredriksPalmetræ.DerforvarstduFredriksVen,Holgerssom iRuner rammeRunerrammeFraHellenienogRomLedte efter Lægedom,For den halvudgangneStamme,Ja, hvadHolgerkun omsonst,Prøvede med Kløgt ogKonst,Frem at lokke, frem at liste;Roser paa de syge Kviste,Til en Krands i Efteraar;Det med Kors og VievandMægtede duVingaardsmand.Ja, enfaverRosenkrandsFletted du med hellig Sands,Sønneløs du sank i Grav,Som detlod, for Verdens Øie,Men den Rige i det HøieDig en Æt paa Jorden gav,Favrog stor, som faa Afdøde,Avled her, og hisset møde.Ingen her kan ret udregneÆtten dudig tør tilegne,Tallet paa de Mænd iNord,Som ved dit og dines OrdVaktes, dreves til atvirkeHerrens Gierning i Hans Kirke;Ja det Tal, somforGuds TroneSynger Tak med EngletoneFor de stærke, sødeSprog,Bag iLuthersBørnebog,For denfavrePerlerad.Som du til enRosenkrandsBundet har medAandens Sands,Bundetsaa, at hver som badDen med fromt, eenfoldigt Sind,Bad sigogi Himlen ind.GamleJesper! ja saa længeOver brede SkolebordEnddenRosenkrandsmon hænge,Lever, taler du iNord.Ak, jeg veed det, nu den vrages,Selv førLuthersOrd forjages,Sprogenede stærke, fine,Ordene, som ei er dine;Herrens Ord, som paa det BedsteSkulde Parterne stadfæste.Tungt for os, men ei for dig,Helgen i Guds Himmerig!Hellere sig og dit NavnDølge vil i Fortids Favn,Hvile sig iFrændelavMed din Krands og med dinStav,End medLuthersarme NavnFængsles udi Fiendefavn,Lade sig af TungerloveSom forhærdede tør voveChristiKiæmpeat opmaneTil at bære Satans Fane.Hvis iNorddet atter dages,Da skalogdit Navnoptages;BispedrotfraKiøbenhavn!Høit velsignes skal dit MindeOg enRosenkrandsskalvindeFrisk sig om dit Helgennavn,Om dit Navn, som høit engangSelv vedThemsogDonauklang,Navnet, som iskumleKrogKastet er med gamle Bog,Med din Bog, hvisBibeltaleHellig, selv i høie SaleLød paa mangen Hviledag;Lød til Trøst og Guds BehagUdi Bondestuen længe,Over Bord, for Sottesenge,Lød i meer end hundred Aar,Vidt og bredt hver hellig Dag,Lød velendden Dag i Gaar,Lyder dog velendi DagHist og her, hvor Jydske Hede,Norske Fjeld om Troenfrede,Under Hyttens lave Tag;Laved under Eg og Birke,Mens de UngeforthengingeHvor de hørte Klokken ringe,Gamle Folk en lille Kirke,Hvor saa venlig fra det Høie,Solen hjalp detdummeØieØreTil at skuegrandtdit Billed,Som i store Stiil fremstillet,Var af Faders Hus deroppe,Kirken overStiernetoppe;Hjalp dem, trods det døve Øre,Prædiken og Sang at høre:Prædiken fraJesuTunge;Psalmer, som Seraphersjunge.Mens de Smaa saa stille sad,Lyttende paa Trin og Skammel,Efter Ordet som en GammelGiøre kan saa barneglad,Lærdesaa med Lyst at stave:Hør du mig, du slemme Pave!Som Guds Ord vil lukke til,Bussemand jeg være vilFor dig, medens jeg er til,Naar jeg døer, skal du forgaaeSigerLuther,vaer derpaa!Ak! skal hine fromme DageKomme aldrig meer tilbage!Skal de Smaa da aldrig lytteMeer iHøieloftog HytteTil Guds Ord paa Gamles Tunge,Naar de læse, bede,sjunge?Saa de sig til Kirkelave,Hjemmefra med Bøn ogStave!Stenen som maa Huset bære,Skal vi nægte den sin Ære,Til, naarDomsbasunen gjalder,Huset os paa Hoved falder?Eller skal vi hine DageKalde sukkende tilbage,Holde Ordet høit i Ære,Læse, bede, høre, læreOrdet, som i Liv og DødOvervinder Sorg og Nød,Som opskyder sine PalmerNaar hver jordiskBlommefalmer?Kristen Vorm! duGyldenmund!Saae du slig en Glædestund,Da paa storeJubelfestOver HerrensOverpræst,Du omDavidsfaldne HytteTaldeetProphetiskOrd?Tør vi til dit Løfte lytte.At den reises skal iNord,At det Brudte Gud vilfærde,At Han Rankerne vilgiærdeTil den Væg, hvor Solenluer,Som kan modne søde Druer?Ja, vi lytte og i HaabLøfte vi til Gud vort Raab:Herre! lad din høie TordenRense men ei knuseNorden!Vorm!saalød paa sorteGrusAf det faldneFrue-HusMærkelighin høie Røst:Søn! hold ud! det er din Trøst,Herren revse maa EnhverHvem Han faderlig har kiær;Som Man luttrer Sølv og Guld,Renser det fra Steen og Muld;SaaJegogdinTredingvilRense, luttre i min Ild;Da Jeg bøier mild Mit Øre,Du skal raabe, Jeg vil høre,Jeg vil raabe: du er min;Du skal svare: jeg er din.Peder Hersleb! danskeTrønd!GamleJyllandsnorske Søn!I din Æt og i din FærdNorogDanalige nær,LignelseiKiæmpestilling,Af densammenvoxne Tvilling!Alti Aften eengang førVenlig vi hinanden mødteVed undsagte Kirkedør,Og vedFredriksKirkestøtte,Under Kors, paa Kirkegaard,Ved KongFredriksSeng ogBaar.Siig mig, kiære, gamle Ven!Hvor vi mødes nu igien?See! vi mødeshvor du staar,Midt i den nyfigne Flok,Forden norske Marmorblok,Som i barske EfteraarVed en andenFredriksHaand,Lagdes ned til Altergrund;Hvor en sand prophetisk AandTalertrøstigaf din Mund:“Denne Sten,dendenklippehaarde,EtGuds Husengangskal vordeJakobsOrd, og ikke mine,Føier dubetænksomtil;Herrens Ord og ikke dine,Høit gientage her jeg vil.Gamle, norskeFredrikssteen!Lad kun Timen tykkes seen,Dog den kommer; dog det lykkes,Vistpaa dig skal høit opbyggesAlteret for Himlens Gud,Kiende skalditdetganskeNordHvad vedHersleblagdes ud:Der er Kraft i Kongens Ord.Lad kun lave Mure standeUden Tag ogBueloft!Lad kun Regnens, Himlens VandeStyrte ned paaKirketoft!Lad kun Stene skride, smuldre,Gulvet grønnes som en Have!Lad kunrundtde Hamre buldreOver Steen tilKirkegrave!Lad kun Fjenderne sig bryste!Lad dem Hovedet kun ryste,Lad dem leende med StavStikke i den brede FureI de nye,skiøreMure,Kalde dem en Kirkelevning,Kalde dem enKirkegrav!Denne Steen den klippehaarde,Dog et Herrens Hus skal vorde.Staar den som enKirkestimmelTagløs under aaben Himmel;Det betegner: Himlens BueSkal Man som dens Loft beskue,Frit skal Solens Straaler spillePaa den hvideMarmorpilleHimlens Stjerner vorde skalLamper i dens Lysekrone,Kvad af hver en VingeskjaldUnder høie Hvælving tone;Regnen giennem vide GlugGiøre Stenene til Smuld,KaldeBlommerop af Muld,Og den milde MorgendugSkal dem lædske, skal demstørke,Saa de midt i SommertørkeFriske,favre, hjertegladeSig i Morgenrøden bade.Lad kun Hamrene saa travleBuldre i den Kirkevang,Hugge ud med Skrift og SangBautasteenog Mindetavle!Mener I at det betød,Kirkegravog Kirkedød?NordensKirke! nei,hilsæl!Aabent er dit Gravkapel;Og du skal,naar Hornet klingerLøfte dig paa Ørnevinger,Bygge paa den høieHald.Det er Gravkapellets Kald,Ei som Lig dig at forvare,Men dit Liv at aabenbare;Ja, detsPillerog dets Gavle,Ja, dets Væg og Altertavle,Til dinPrisogdgHerrens ÆreTidender skalhøitfrembære;Som en helligKirkesageOm dit Liv i svundne Dage,Marmelsteenmed gyldneStaveStande skal paa Helgengrave.Øie! Øie! du saa gierneStirrer dristig i det Fjerne,Stirrer høit fraKirkesvalen,Søger Bjerget, glemmer Dalen,Søger Kirken, som du veed,Ei skal før fra Jorden fare,End fra Himlen falde nedLamperne, som Nattenklare;Glemmer i en Verden vid,Grændserne i Rum og Tid;Glemmer: Gud kun detUvordneNævne kan, som om det var;Over Vordende ogForneFørne,Hvad i Kreds du for dig har.Kom ihu, at nys du saaeBispelignelsernestaaeFlygtende paaSvalerand,Truende medKirkeband!See engang paa dette BilledSom vil synke ned i Jord!Kirkeskikkelsen iNordHerren her digforestilled.See engang denChristiHyrde!Hvor han under tunge ByrdeBøier sig saavaandefuld,Stirrer ned i sorte Muld;Pletten som han stirrer paa,Der, ak skulde Kirken staa,Ak, men Øiet seer kunGrus,Hvor det søger Herrens Hus.Ja, oBalle! pinte Vidne!Dine Haar blev tidligkridne,Ryggen vel sig maatte bøie,Synke maatte vel dit Øie;Thi det veed og føle Faa,Hvad du bar, og hvad du saae.Svovelpilesaae du lueTrindt om Kirkens Spir og Bue,Som enKiæmpegikstdu boldMellem Pile rundt paa Vold,Gjordetom med Sandheds Belte,Værgende med Troens Skjold,Men, ak,Nordensgamle HelteVarei den svundne Old,Det var glemt at Troens SkjoldKan den Ondes Pile slukke,Enlig fra den tomme VoldMaatte du nedgaa og sukke.Fra den gamle BispeboligHvor saahyrdelig, saa troligDu med Bog og Bøger sad,Hvor du stred og hvor du bad,Hvor dig FjendensSvovelflammerGjæsted i dit Læsekammer,Ak, derfra du maatte skueKirkespir og Kirkebue,Rammes, tændes, flamme, faldeUnder Kvad af Helvedskjalde,Mon,derKirken sank i Grus,Lysere fraStudigaardenLærdes Udsigt nu er vorden?Nei de gamle LæsestuerØdtesaf de samme LuerSom fortæred Herrens Hus,Øiet fra det sidste KammerSeer kun Tidens store Jammer,Mægter kun at eftersporeI Ruinerne det Store.Mærk det vel, duhøie Skole!Det var Klang af Kirkeklokke,Der om dinehøie StoleSamlede de store Flokke,Smeltet er nu Klokkemalmen,Og forstummet Indgangspsalmen;Mener du at alt ditBram,DinPedelog ditProgram,Og din gule Sengeklokke,Kan forsamle slige Flokke,Konger, Fyrster, RiddersmændHver en vakker Ungersvend!Nei, o nei, omærk det dog!DerafKirkeglugudslogLuen stærk og Luen vild,Da fortæred den i SkolenRidderbænk og Kongestolen;Ja om Kirkens Spir og ditMessehagel, Rectorkappe,Samme Luer lige rappe,Snoede sig lige frit;Fra dentreddeKristianKappen sigmedKirken skrev,Til en Askedynge blevBegge i den samme Brand.Det var dine tunge Kaar,Balle! Sligt at see og kiende,Legemlig i Dage tvende,Aandelig i tyve Aar;Og i disse hedeEmmer,OverOverfemten Bispers Grav,Hvad eiSagalet forglemmer,Lagde dui KorsdinStav,Stavensom i Hyrdegang,Dufor Hjordens Aasynførte,Staven, som du modig svang,Naar sig Ræv og Ulv kun rørte.Øiet sank og Taaren trilledBalle!fordit Taarebilled,Men, ak skal vi daforsageSukkende ved Kirkens Grav?Maa daOrdets LysestageFløttesover brede Hav?Har vi kun det Haab tilbageAt engang i Fremtidseen,VinlandNordenskal opdage,Hellige den norske Steen,Til et KirkensDovrefjeldMed den høje brede Tinde,Til etGlommensKildevæld,Til et værdigt Kristjansminde?Nei, du Bisp med Arv saa skiøn,Med destolte sexten Ahner;Frændekuldaf kiække Svaner,VakkreBalzar MüntersSøn!Bispekaaben blevudfrietAf den store Kirkebrand,Og til Bisp dublevstindvietVed Guds gamle Riddersmand;Vistdet gavner ei at dølge,Brusende er Verdens Bølge,Lukter Rosens Kildevæld;Mensee vistpaa Bispekaaben,See i Kors dit Bispevaaben:Nøgler til Guds Tvillingfjeld!De til dig med BispekaabenFra de gamle Tider kom,Daarer spotte Herrens Vaaben,Som en Rest afPavedom;Men du higed jo tilbageAltid mod de gamle Dage,Aldrig mellem OldtidsminderEt saa dyrebart du finder,Som det Kors, de NøglertvendetvendGud dig naadig gav ihænde.Tag daStaveni din Haand,Gak i Korsets LedebaandDristig hen tilHerrens Klippe!Tal kun, lad din Tro eiglippe;Luk med OrdetsNøgelfiinOp det gamle Klippeskrin,Saa det sig davistskal føie:At du juble maa:hilsæl!Gamle, stærke Rosenvæld!AtforfraMenighedens Øie,Ved sin Tjener, ved sit Bud,Æres Herlighedens Gud.Jublende du skal beskueKildespringets klare Bue,See en yndig RosenhavePaa de gamle Rosengrave,Finde paa den KlippevægSværdet med den hvasseEg,Som beskytte kanhernedenPlanteskolenfor GudsEden.Midnat ruger over Jorden,Rædsomt ruller Herrens Torden,Storme vildt i Luften suse,Og Vandbølgerne de bruse;Ak, men Torden, Vind og VoverMærkes ei, thi Folket sover,Troldeaandegiftig TaagePaa delukteØielaage,Trolde syngeTryllesange,Spøge i de mørke Vange;Folket sover, falske DrømmeRundt i Taagespeilet svømme,Listige de aabenbareLøietFryd ogløietFare.Vaager een endnu saa silde,Spøgelser iTryllehamVil medGøglelysog GlamHam forfærde ogforvilde.Dog Guds Mand! vær kun ei bange!Høit imellemTryllesangeTonerenddetsandruKvad:“Det var ved MidnatstideVor Frelser Han blev født,Til Trøst al Verden vide,Som ellers varforødt.Ja, hør det Bisp! vær barneglad!Hold over Hjorden Nattevagt,Vær trøstig! giv paa Himlen Agt!Du da skal see en Stjerne funkleOg alleGøglelysfordunkle,Da skal i Lysets KlædebonEn Engelsynesfor din Aand,Og brat forstummer Troldes Tunge,Naar Han siglavertil atsjunge,Og ingen Trold dig skalforvildeFraDavids StadogDavids Kilde.O Biskop! seer du hist den AandIndvikletsaaiMørkets Baand,At ei engang paa lyse BueSin Skabers Navn den kanudskue?Og kiender du det andet Billed?Du kiender det, en Taare trilled,Derdu den Gamle kom ihu,Som under Altret sover nu.O, see dogvistmed vaagen Aand!See Lyset i din Faders Haand!See, hvor dets Straaler dog formaaAtAisplittesaade Skyer sorte,Og det forDødens aabne Porte,At Fangen, som i Mørket laae,Kan seesinsinSkaber idetbetHøie,Kan see Ham i sin Frelsers Øie,Kan see sin Synd og sin Forsoner,Kan bryde ud iJubeltoner,Kan som en Seirende sig tee,Naar kastet ud af KongesaleHan vandre maa medSpot og Spee,I Blod tilDødens Skyggedale.O, naar paa Grændsen dumon skue'Med draget Sværd og spændte Bue,GudsMorderengelrædsom staa,O lad da Haabet ei forgaa!Nei, haab at udiFangens BilledBlev gamleDanmarkforestillet!Ja haab og tal! lad Ordets Lyn,Adspredefalske Drømmesyn!Ja haab, at vaagnende forfærdet,Hun Syn skal faaepaayaaMordersværdet!At angrende for Korsets TræHun bøie skal da stolte Knæ,At det for GudopladteØieMaa see atDødens Skyggedale,Ved Glimt af Solen fra det HøieEr lysere end Kongesale!Ja, haab og tal! og knæl i Løn!Og beed med Tro iJesuBøn:AtbrydeshendesHerreskjolde,Hun dog sit Hoved maa beholde!Sit Hoved, hvis hun uden BaandOgholde maa sin høire Haand!O Biskop! tungt det er at tænkeAtikkunTrængsel, Baand og Lænke,AtikkunDødens hvasse LeeMed Seierskrands afSpot og Spee,Vaagnekan den gamle Kvinde,Som engang dog sad saa vaagenPaa sin Bølge over Bogen,KundegrandtdeStavefinde,Som veilede giennemØrke,Støtteflinki Sot og Mørke,Som eibugneog ei briste,Paa den tunge Sti, den sidste,Som os mægte høit at bæreGiennem Dødens Land med Ære.Tungt, ja tungt det er at tænke,Herren selv dog lindrer Sorgen,Thi et Forhæng lod Han sænkeDybt sig for den Dag i Morgen;See vi Lyset bag det glimte,KanogLignelservi skimte,Øineskuffe, Straaler blænde,Lignelsersig brat kan vende,Tyde Sandt og dog fornægteHvad at giætte vi kun mægte,Altid er den Dag i MorgenDog for Øiet halv forborgen.Ja, o Bisp med Arv saa skiøn,Med destolte sexten Ahner;Frændekuldaf kiække Svaner,FrommeBalzar MüntersSøn!Provster, Præster! Kirkens Sønner!O,forenerfoeenereders Bønner!Beder, at Guds fjerne TordenMaa forfærde,vaagneNorden,At naar Lynet Lande knuse,Naar Vandbølgerne de bruse,Han iNordsinTredingvilLuttret fri af Vand og Ild!O, Han vil det jo saa gierne,Han har sat en LedestjerneKlar paa HimlenshvalvteBue,Let at finde, klar at skue,Hvo som trøstig den vil følgeFrelses giennem Ild og BølgeLandervisti Himlens Havn.Ordet er den Stjernes NavnAk, men fra saamangen LampeStiger Os ogEdderdampe,Ledestjernen i det HøieDen er dulgt forSlægtensØie.Dampen dølger, Blusset blænder,I er Verdens Lys, obrænder!Skinner!straaler!lyser!lyner!TrodserTaager, Blus og Brand!Kriger!Kiæmper!holderStand,Kvægedeved Herrens Syner!See dig tilden Himmel blaa!See dig tilde Stjerner smaa!Gud i dem osforestilledAf vor Skat etSkyggebilled.Stjerner smaa! ja I er dunkle,Mod de Stjerner som skal funkleI denfavreHelgenkrone,Som os venterforGuds Trone;Venter os? ja hvem? o viid!Dem som stred den gode Strid.See engang paaVerdens Side,Hvor de stræbe, hvor de stride!Kronen er dog kun afMuld,Sover I? hvor kan I sove!Skulde vienenKamp ei voveFor det fine Himmelguld!See dig tilden Himmel blaa!See dig tilde Stjerner smaa!Gud i dem osforestilledAf vort Kald etfavertBilled:Vil ved Skinnet ingen vandre,Skinnet de dog ei forandre;Vil slet Ingentil dem see,Lige blidt dog lyse de,Drages Daareflokken henTil de vildeLøgtemændLige stadig dog de blinke,Lige trofast dog devinke,Og naarLøgtemændsaa bratI det dybe Svælg sig dølge,Og naar raadvild deres FølgeStander i den stille Nat,Og naarGyngernevil bristeUnder Fod, da, paa det Sidste;Løfter sig dog mangt et Øie,Søger Lyset i det Høie.Brødrelys! saa modig kun!Lyser klart i Aftenstund!Helvedblus kan aldrig taaleHimmellysets stærke Straale,De skal blegne, de skal bukke,ViBiskal seire, vi skal slukke,Lyset skal iNordsig tænde,Som et Nordlys skal det brænde,Til med evig Vaar og SommerI sin Vælde Solen kommer,Lyse, lede Slægter tryggeGiennem Grav og Dødens Skygge.O, naar vortPaulunda falder,Naar os Gud til Sig hjemkalder,Da viforHans KongestolStraalende i Livets Soel,Skue skal de frelste FrommeNaar med Frydesang de komme;Da med dobbelt liflig KlangKlinge skal vor Takkesang;Kaste skal vi vore KronerNed for Ham, som evig troner,Bøiedevi bryde ud:Ikke os, men Dig, vor Gud!Dig allene evigværeLovogvgTak og Pris og Ære!Frem I Præster! frem i Striden!OmI ei vil hyle siden,Hver som har sin Frelse kiær,Gjorde sig medAandens Sværd!Ryg mod Rygsom danske FrænderAabne Hjelme,djærveSlag!Verden da skal snarlig mærke,Hvem der staar iVaabenbrag,Hvem der er den sande Stærke:Han som boer ihøien Hald:Christus, eller —Belial;Hylende skal Mørkets HærFlygte fra det skarpe Sværd,Gnidslei afmægtig Trods,Naar visjunge: Gud med os!Gudlaug! ja, see høit og vist!Over Kirkedørren histGud iMorten LuthersBilledOs sinKiæmpeforestilled.Luther! gid din HelgenskyggeKunde under Englesmykke,Vidne om din vundne Seier,Om hvad Kræfter Ordet eier!Gid du kunde os fortælleOm det Lys i mørkeSelle,Som oplived dig saa brat!Om hvad Kraft i Aand neddaler,Naar fra Himlen Herren taler:Søn! din Synd er digforladt!Hvilken dyb, vemodig Smerte,Hvilken helligNidkiærhed,Fylde maa et kiærligt Hjerte,Naar det, følende sin Fred,SkuerSvælgetfra hvis RandGud det reevalt somen BrandRives ud af Ildens Luer,Naar det sineSøstreskuerGiøglendepaaSvælgetsRand,Naar det skuer Fjendens Helte,Som med Løgnens TryllebelteBlinde, blændesaade Arme,At de see, Sig Gudforbarme!Blommerstaa paa Svovelblege,Lys, hvor Helvedblus kunlege;Høitidsdandse idetDybeHvor kunEdderormekrybe!Gid du med din sanddru TungeKunde for vort HjertesjungeOm, hvorkraftigChristusteerSigi skrøbeligeLeer,Saa en Synder, syg og bange,Som enKiæmpe, kiæk og bold.Modig kan i Marken gange,Trodse hver en Helvedtrold!Dog, detNavndig Herren gav,At du lever skiøndt du døde,Sagamed sin RunestavOs dit Billed bær imøde,Hun det tegned paa sit Skjold,Bærer det fraOldtilOld,Kiæmpersigfigpaa SkjoldmøviisGjennem Tiderne medPriis.Over Tiderne en FuglFlyver hen i Bølgebuer,Hvad som blinker udi Skjul,Fra det Høie hunudskuer.Seer hun da paaSagasSkjoldStavefra en svundenOld,Som har trodset Tidens Vælde,Somfordybedesved Ælde;Flux hun med sinNøgelfinLukker op det Gyldenskrin,Med de Livets Æbler trende,Som betroedes til hende,Holder overSagasSkjoldÆblet som den Kraft blev givet,Det at kalde op til Livet,Som har levet,OldfraOld;Billedet daaabenbartStander i det Speil saa klart,Levende med Sang det følgerYdunover Tidens Bølger.Luther! iIdunnasFølgeFlyver over Tidens Bølge,Du med Sang saa billedlig,Vaagne Aander skue dig,Høre dig med Fugletunge,Høit dit Syn og Livudsjunge;See dig under KorsetsMærkeHvor duskifter Kiæmpefjed,Gaar medJesu ChristiFredKiæk i Kamp mod Verdens Stærke!Tornetrædes, Fødder bløde,Men en Krands af Roser rødeSlynger sig i dine Haar,Ei du trættes ved at stride,Thi du seer de Roser hvideBlomstre i Guds Urtegaard,Til du naaer dem maa du ile,Ikkunder du har din Hvile;Luther! Hvilen har du fundet,Stridt den gode Strid og vundet,Det er skedt, som Aanden kvæder,Til denSardesengelfiinsiin,Den som vinder, Haanden min,Smykke skal med hvide Klæder;Ei hans Navn, det høit forjættes,Skal af Livsens Bog udslettes,For min Fader aabenbareOg for al Hans Engleskare,Jegbekiendebekiendevil hans Navn.Præstemænd! ohørerdogHvad den Aand afLivsens BogHøit til Menigheden taler!Eders Lod er evig GruOmI vende ei jer Hu,Til de himmelske Choraler.Gangerfrem som djærve Helte,Gjordedemed Sandheds Belte!Gangerfrem iLuthersFjed!Saa hans Krone I kan vinde,Saa ham med hans Trøst og FredHos Gud Fader I kan finde!Ja, iMorten LuthersSporVandres maa i disse Dage,Thi igien fra Syd til NordRaader Helveds lede Drage.Over Tiderne en FuglSvæver hen i Bølgebuer,Slangen under SkalkeskjulI det Høie hunudskuer,Æbler tre hun hari Vold:Speile til denTrillingold.Seer I hist de Skygger blegeMellem Levende heel faa?Løgtemændene, som legeMed de stjaalne Gnister smaa.Seer I Skarerne som vildeVende Ryg mod Livets Kilde,Trodse frækt modLivsens Bog,Bryste sig med Syndens Aag,I en rædsomDødningdands,Som det var en Rosenkrands!Ak, denOld, som hermon spores,Seerdet dog! ak, det er vores.Over Tiderne en FuglSvæver hen i Bølgebuer,IuvordneTiders Skjul.Fra det Høie hun indskuer,Æbler tre hun hari Vold:Speile til denTrillingold.Seeri Speilet, hvor de mangeTauseLignelserfremgange!Dødelige dem ei kiende,Men demærke til hvadKant,Ydunmonne Speilet vende,De forstaa detogsaagrandt,At deLignelser, som ligneBilleder paaSagasSkjold,Stande, efter Lysetfigne,Færdige i næsteOld.Speilet vender sig mod Fjeld,Viseroget Bjergcapel,Viseroget Kildevæld,Sprudlende fra haarde Fjeld,Viseroget RosentræVoxende i Klippelæ,Bjergmændi en Høitidsdands,UnderfavreRosenkrands.Det er Pandt paa lyse Dage,Det erStørkelsei Strid,Hvo det seer, kan ei forsage,Tryg han venter Naadens Tid.Men, o Præster! vil I sove?Ei en Dyst mod Dragen vove;Viderda, at til sit VærkHerren Zebaother stærk,Ei formastelig I mene,Han behøver Støv og Muld!VistHan Sig et BørnekuldVække kan af stumme Stene;Men da under eders PloveOrme kun skal mylre op,Visne skal de sidste Skove,Fuglen fly fra nøgne Top,Aldrigsjungeier til Glæde,Aldrig Ormene opæde,Ormene skal gnave Roden,Reiser sig et enligt Straa,Stormene skal det nedslaae,IngenSædskal vorde moden,Uden I, som, hvilken Trøst!Modnes til Guds Vredes Høst.Oslo!Aslaug! Asabad!Askeestmed Ret du vorden,Over AskenChristjansStadLøfter sig, o see Guds Orden!Ordnet til et Christenbad.See hvor kiækt de Vande springe!Agterkun det Tegn ei ringe!Kun med Vand en KongehaandDøbte, Stad, dig førstegang,Men naar under JubelsangHerren med sin Hellig AandDøber, først du ærer daNavnetChristiania.Springe skal da Livsens VandeHøit i Luft og vidt om Lande.Over askeblandetGrusAf det faldneFrue-HuusSvæverendet gammeltVaaben,Underligdet spaar om Daaben.Der er Himmelkirkens BilledMedMariasNavn fremstillet,Under det en Konge knælerMed en Kirke paa sin Haand,Og det Himmelske besjælerKirken med sin egen Aand;FireLignelsertillige,Knæle,somde vildesigefige:Herre, Præst og Borger, BondeHer sig bøiesammelunde,Somtil os de skulde sige:Her skal bøie sig tillige,Rensede i Ordets Bad,Sankede i Kirkering,Krønike ogKonstog Kvad,Klogskab paa alVerdsensTing.Bakke, du som hist dig løfterMed de gamle, dybe Kløfter,Atterskalslalet Ord fra GudAabne dineSølverbrud.Kirke! du som høit din NakkeLøfter hist paaAggers Bakke,Løfter høit dit Spir saa prudVed de gamleSølverbrud,Stander fast paa stærke Been,Bygget op af hugne Steen,Fyldes sødt af OrgellydNaar dusjungerdine Psalmer,Gav din Prækestol til PrydKonsteligudskaarnendskaarnePalmer,Lader Alteret tilskue,Under hellig Cirkelbue;Regner dine Aar tilbage,Alt tilHellig OlavsDage!Dubetegnerdet Capel,Som skal staa paaDovrefjeld.Det er Sagn i Folkemunde,Sandhed ogsaa nogenlunde:Søstre tre i gamle DageBygged dig ogAggershuus.Klostret med tiltreddeMage,Som nusjunketer iGrus,Ingen veed, om trende KvinderKostedede prude Minder,Sødskende er som vi veed,Sandhed, Kraft og Kiærlighed;Hver af dem især bekosterKirke, Vaabenhus og Kloster;Disse dog i Kirken maaSamles, om de skal bestaa.Mærk det vel, du gamleNorge!Kirker har duendog Borge,Dine Klostrefuldefuldened,Mærk dig vel, du gamleNorge!Tidens Gang paa Klosteruhret,Hartad som medMunkeburetGik det med din Kiærlighed.Dette Kloster maa opbygges,Før din Kirkebygning lykkes;Thi som Klosteret i SøenLøfted sig paa Hovedøen,Vistendnu den Dag i DagHjertet er en Hovedsag.Klarlig detogmalet staarSom en Priis for store Kaar,Malet af med Farver stærkeI din Storstads Vaabenmærke.See denfavreLillievaand,Holdende denPiletrilling,Og en Krands i fine Haand;Siddende i Dronningstilling,Mægtig over Løver tvende,Med enKiæmpeved sin Fod!Jomfruen er god at kiende,Hun udsprang af Kongeblod,Vist hun hederChristiane,Og de Bibelløver tvendeUnder Korsets hvide FaneRundt i Verden bære hende,Sandhed, Kraft og KiærlighedDet er hendes trende Pile,Dødens Konge for dem nedFaldt til Jord, men ei til Hvile,Krandsen, som hun har i HaandDen skal smykke deresTinde,Som vedJesu ChristiAandDødens Konge overvinde,Den skal være Hendes Pryd,Naar hun, som sin Herres Brud,Gangerfaver, klar og prudInd til evig Bryllupsfryd.Christiania! ifaldDu ditVaabenbære skal,Bære, som sig bør med FøieFæst da paa det fast dit Øie!Lær paatugtigJomfruviisDybt at føle, sødt at smile,Lad din Stolthed med sinPriisFalde for de trende Pile!Da engang ditLevnetsMindeSkal Man i ditVaabenfinde;UnderDannebraagmed ÆreNordensLøver dig skal bære,For din Piil et PandsergjaldeFor din Fod enKiæmpefalde;Rosenkrandsenskal sigvindeVakkert om dinSkjoldmøtinde.Ja, see hist iRoskildsVaaben!Ørnen breder josinfinVinge,Vil til høienHaldsig svinge,Tage med fra BispekaabenKorset og de Nøgler smaa,Som kan Fjeldeneoplade,Saa af dem udspringe maaRosenelve, Sølverbade.Skal da Rosens KildevældVige fra de danske Vange,Skal da nu fra Mark til FjeldFløttesBlomst og Fuglesange?FavreSiølund! skal du visne?Isefjord! skal du nu isne?Aggersager!Follafjord!Skal til Arv I Ærenfange?Skal Iloveshøit i Nord,Som de retteKildevange?Skal nuEgebjergmed FøieFor sin Udsigt vindePris,Skal fra den for vaagne ØieAabne sig etParadiis?Herrens Raad er altid rette,Skjalden dog erDanmarksSøn,Kan sin Moder eiforgiætte,Drager dybe Suk i Løn.Glad han stirrer paa de FjeldeThi hans Gud seer til dem ned,Og hos Gud er altid Fred;Men han maa dog Taarer fælde,Fløttetaarefuld sin StavFra denfavreRosengrav.Før denfløttes,endengang:Præster! Skjalde! alle Mand!Satte i det gamle Land,Til med Tale og med SangSyn for Aanden at fremføre,Hjertet i sin Grund at røre,OgopladeSjælensØre!Øre!Følereders egen Nød,Ogfortryderhvad Ibrød!Da vor Moders Nød og SmerteDybt skal eder gaa til Hjerte,I skal tale, hun skal høre,Begges Bøn skal Herren røre;O, maaskee da Ørnen skalStille staa med bredte Vinge,Endfremdeles, ei sig svingeMed de Nøgler høit paaHald,Bygge RedeendenstundHer iDanmarksBøgelund,Og kun Vingerne udbredeFor om Korsets Tegn at frede,For os Christenfolk tilligeBilledlig men sandt at sige!I skal staa, som jeghernedenFærdigeatflyve heden.Eller skal detendsaavære,Klippen maa Capellet bære,Er forDanmarkTimen ommeTil at avle Fugl ogBlomme;Maa de stærke Elve bruseNed i Dal fra høie Fjeld,Hvor fra gamle KildevældVandet høit mod Sky skal suse;Maa af Klippen Kirkenskiære,Pillernetil høit at bæreHvælvingen i Uveirsdage,Som nustunde til saa fage;Maa iSnorrosFædreland,Ja iSagasElvesale,FostresogdenSagamandSom skal Tiderne afmale,VerdensKrindsog runde BoldBilde afpaaSagasSkjold,Bilde af, med fiin og stærkFarve, som Guds Billedværk,Saa det Skjold kan Kirken skiærme,Naar dens Fjender frækt sig nærme;Maa, hvorVolasdybe SangHuultimellem Klipper klang,Springe ud de sidste Skjalde,Som skal tolke Herrens Syner,Førend det fra Østen lyner,Før BasunensRøstergialde;Skjaldene som skal forstaaHvad Propheter fordum saae,Ja Propheters Tal formere,Og om Enden prophetere,Støde høit iGjallarhorn,Naar de see den onde Torn,Som skalJernskoventænde,Naar de skueBifraustbrænde,SkueMuspelsSønner rideOp at falde hvor de stride;Legesødt paaDavidsHarpe,Om den Stund, da ingenSarpeFraade skal ved Klippefod,Buldrende med Støv og SkumBruse hen i Tid og Rum,Men kunLammetsRosenblod,Livsens Vandes rene FlodFlyde fra Guds Kongestol,Og fraLammet, Livets Soel,Klar som skinnende ChrystalRisle evig uden Fald,Vande Livsens Træ og vækkeEdensgamle Blomsterrække,Saaden paa det nye StadeTaber aldrig sine Blade,Dufter sødt den gandske Dag,Dufter sødt til Guds Behag,Lukker aldrig sig til BlundHvor der ei er Aftenstund;Ja, skalNorgesSkjaldesjungeHuultog sødt medSeertunge,Skal de kvæde, glade, bange,Slægtens, Jordens Svanesange,Skal duChristiania!KaldesPhiladelphia;Nu, velan! iJesuNavn!Danmark,Roskild,Kiøbenhavn!Søsteren I ingenlundeHendes Kaar og Krands misunde!Søstrene tilvisse kiærePhiladelphiamaa være.Hvert et Suk jeg flux maa dæmpe,Hør mig Præst og hør mig Skjald!Hør mig hver, som veed at læmpeTungemaal og Tonefald!Vil I bede, vil I tale,Gud i Vold vor Sag befale,Maa da Rosens KildevældVige fra de danske Vange,Maa da paa det høie FjeldFuglenemmederes Sange,Da skal ogsaaNorgesGranGrønnes i de danske Skove,Vandes skal det tørre LandVistaf Rosenbækkens Vove,Venlig skal den norske SangKlinge over Bøgegrene,Som den danske fordum klangMellem gamleNorgesStene;Ja det tør jegvistforjætteAldrigNorgeskalforgiætte,ØrnenØrnenpaa den høieHaldSaae dog først enDaneskjald,Knurred ei mod GudsBeram,Foer iYdunsFjederhamOver Fjeldene og saaeFrydfuld der Capellet staaeHerligt i en Rosenhave,Overklædt medSagastave,Hævende til OrgelklangHarpeslag og Fuglesang.Ja detNorgeskal forstaa,At hvadDaneskjaldensaae,FordumogfraDanmarkfløiSom et Frø tilNorgesHøi.Ja, hvad Hedningsskjalde sang,Digtende omLedasSønner,OverNordmed sanddru KlangFrauvordneDage dønner:Slag om Slag i FrydogoySmerteBankerNordensTvillinghjerte.Præster! Skjalde! o, saatagerVare dog paa eders Kald!Talersom det Gud behagerHøit med Røst og Tonefald!Vaagnerdog den gamle Kvinde,Før hun kvæles, brænder inde,Eller i de øde VangeUden Fryd og Fuglesange,Vanke, vakle maa i Mørke,Uden Haab og udenStørke,Rave som sin egen Skygge,Til sin Grav vedKjepog Krykke,Til sin Grav, ja til sin Dommer,Som det Glemte ihukommer,Til sin Dommer, til sit Fængsel,EvigAngest, Graad og Trængsel.SeerI hist det høie FjeldMed de rige Sølveraarer!Hellig Korses KildevældVæder det med sine Taarer,Lederdid den gamle Kvinde,Sømmelig med Ord og Stav!Der hunvistskal Hvile finde,Bedre end i mørke Grav.Vil hun fæste der sin Bolig,Bruge Badet tit og trolig,Da skalendpaa gamle DageDummeØine klares op,Store Syn i Sind ogSageSkal hun see fra Fjeldetop;Ungdomsrosen skal paa Kind,Trods den barskeNordenvind,Nordenvind.Mattere, dog liflig lue;Rosen paa den fulde Barm,Svalet, men dog frisk og varmDufte op mod Himlens Bue.Fjeld! du ligger Bogen liig,Dine Lag som skrevne Blade,Dine Aarer strække sigAlt somOrd i tætteRade,GamleDannemarkmed ÆreHøit fra Jord mod Sky du bære!Hellig Korses Rosenkilde!Spring medStørkeud af Fjeld!Ja, du springer, o,hilsæl!Gid du maa hentørres silde!Gid din Bølge sig maa velteKvægsomover gamleNord,Til, naar Elementer smelte,Som en Damp du høit fra JordStiger did, hvorfra du kom,Synker i Guds Helligdom!Hør os Du, som Altmon raade!Ja, bønhør Du os i Naade,Fader vor iJesuNavn!# Rettelser. Da Tiden ei tillader at give de Anmærkninger, som vel ville synes nødvendige, vil jeg blot sige, at dette Digt først læstes ved Dionysii Landemode paa Roskilde Domkirkes Riddersal 1812, men er siden udfyldt; og dernæst vil jeg rette de større Feil jeg har mærket. S. 14.Lin. 8.Vod læs Bod— 28.— 21.Mee l. Mon— 37.— 23.Dog l. Der— 58.— 9.at l. et— 63.— 9.Jordens l.Nordens— —— 14.Under Ploven end om Vaar l. Under Plov i Efteraar— 64.— 26.skrev l. drev— 69.— 3.Giftig Braad l. Bug og Braad— 83.— 9.Eiderurterne l. Edderurterne— 84.— 10.Veile l.Jylland— 87.— 20.din l. den— 95.— 16.Sønderknust l. Synker knust— 99.— 5.Med l. Mod— 101.— 11.Buldre som det l. buldre, som dit— —— 18.Pandserglade l. Pandserplade— 102.— 21.han l. ham— 109.— 20.den l. da— 117.— 16.Frender l. Fjender— 122.— 9.Valdsprog l. Valgsprog— 127.— 23.Kristl. KvistS. 128.Lin. 8.Fuldt l. Faldt— 134.— 1.Mærked l. Marked— 140.— 25.Kongelinde l. Kongetinde— 141.— 13.kart l. bort— 155.— 15.Veie l. Vaie— 170.— 1.Tangen l. Taagen— 193.— 14.Saa l. Som— 199.— 6.Silkeplet l. Stilkeplet— 216.— 6.Vi kun Herrens Værk skal virke l. Værket vi i Gud skal virke— 237.— 17.Runerramme l. Runer ramme— 245.— 1.dit l. det— 253.— 11.fra l. for