title: Farvel. (Til C. Molbech.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Farvel.
(Til C. Molbech.)
Saa er det vist, saa har Du digudvundetAfVennelykken, som os sammenbandt!SaaestDu flygtet fra mig overSundet,Hvor Danmarks Søn saa ofte Døden fandt!Hvor danske Møforloredesin Svend,Der ogsaa jegforloredeen Ven;Ei meer atskiftevil med mig Du have;Ei heller da den sidsteSjælegave,Ei heller da det venlige Farvel?O! visselig det gik mig nær til Hjerte,O! visselig jeg følte bitter Smerte;O! visselig er det heel tung en Lod,Naar Fjenderfnyse, og naar Farer true,I Fjenders Ledtog da sin Ven at skue,At saares dybt i Hjerte af hansBraad!Dog, Molbech! ei for dig igjen at saareJegHarpen grebi stille Aftenstund,Nei, jegden greb, for med en Vemodstaare,At byde dig:Far vel!af Hjertensgrund.Som da jeg i vor første VennesommerDig bad indgaae tilSorøesAltergrav,Og skue der de favre, hvideBlommer,Derhuldtsig slynge omden brudte Stav;Dig bad, atagtehvad Dit Hjerte ahner,Og fængsles ei af Tidens Tulipaner:Saa rolig og saa venlig staaer jegend,Bagsjette Vaar i voresVintersommer,Og svarer dig paa bittre Ord: min Ven!Gakind og sku de favre, hvideBlommer!Betænk i Fred vedSorøesAltergrav,At brydes skalogvores Vandringsstav!Naar da vi ligge under Muldet stille,Naar Graven synker, og naar Orme pille,Da skal vi der, hvor klare Lys erinde,See, hvem der saae, og hvem der gik i Blinde;Men tro vi Ham, hvem alle Christne dyrke,Vi veed, athvo sig støder, gaaer i Mørke,Hvo Lyset skuer, han sig støder ei.Og nu, Far vel! far, som jeg selv vil fare!Ak! glat er Stien, somsaa vis Du troer,Gid Himlens Lys maa Dine Trin bevare!Gid ei Dufængsleside vilde Spor!Gidonde Urterei din Aand forgifte!Og naar engang Du ikke meer saa stoltMit Venskab vrager, og bortkaster koldt,EtHjertehaver jeg med Dig**at skifte.**N. F. S. Grundtvig.