title: >-
Til Dannerkongen Frederik hin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28de Januarii
1812
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Vil paa din Dag, oFredrik, du tilstædeEn Landsbyskjald i Kongesal at træde?Ei er hans Kvad et Væv af glatte Ord,Og Smigervisen kan han ikke sjunge,Opvoxet er han i det gamleNord,Og Sandhed han indviet har sin Tunge.Ja visselig, iFredriksKongehaldHver sanddru Mand, daoghver sanddru Skjald,Som ei sin Konges Majestæt vil glemme,Indgangetør ogrørefrit sin Stemme.Med dobbelt Mod jeg vandre maa min GangPaaHøitidsdagentil de gyldne Sale,Atikkun det forkynde skal min Sang,At Sandhed tør til Dannerkongentale.tale,tekstkritik er afhandlet i ACCESSJeg takker først, o Drot, Dig som en Søn,Og dobbelt er den Tak, jeg her Dig yder.Du hørte engraahærdetOldings Bøn,Og gennem mig hans Takkestemme lyder.Han gik, o Konge,for Dig selv at staa,Ogvistjeg veed, at allerhelst Du hørteDen simple Tak, udtrykt i Ordheel faa,Fra gamle Tunge, der sig kraftig rørteI Herrens Tjeneste til hellig Id,Fra Tungen, som iFemte FredriksDageBegyndte tro frahøie Stolat lære:Man Gud skal frygte og sin Konge ære.Alligevel min Tak jeg Dig maa bringe,Og lade høit den fra min Harpe klinge;Thi kun da Sandhedfor Din Trone vandt,Jeg Naade for Dit Kongeøie fandt;Da Hoben raabte over mig: korsfæst!Du mig lod vie til en Herrens Præst.Selv om kun Faa min Tale vilde høre,Saalænge Herrens Aand mig stander bi,Jegkrafteligskal Pen og TungerøreOm hvad saa tit blevnævnetSværmeri:Om Tro paa Ham, som for os stred og leed,DenKongers Konge i al Evighed,Om kristen Tro, som skænker Lyst og ModTil for sin Konge og sit Fædreland,Paafaste Valog paa den grønne Strand,At offre villig baade Liv og Blod.Min anden Tak jeg eimig tør tilegne,Men bærer den paa Videnskabens Vegne,Dog, hvis mit Haabi Tidenkan bestaa,Jegogsom Præst Dig takke kan og maa.Jeg skuer tre Aarhundreder tilbagePaaLuthersog hinvise FredriksDage;Da gik detalt, som nu det monne gaa,AtKristusselv manover Skuldre saae,Og mentevist, det var hin største Ære,At kunne Ham i Liv og Død undvære;Men Gud vedFredrikudiVittenbergSig skabte pludselig etSionsBierg.IUrtegaardenHan hvert MuldvarpskudSinLutherlod med Spaden jevne ud,Og planted i det spredte Muld et Træ,Som, mens iSydenunder hede VindeHver Tulipan Man hurtig saae forsvinde,Bar Blomst og Frugt og skænkedNordenLæ.Kun under denne Stammes brede SkyggeOpvoxte Kraft igen paa Eng og Fjeld,Kun under den sigFredrikkunde byggeEn Kongeborg tilTvillingrigetsHeld.Ja, Konge, det kanSagadristig mæle,Og svæve om Dig dine Fædres Sjæle,De sande maa: at det varJesuTro,Som dem og Folket skænked Kraft og Ro.Det aftnesbrat og Dagenmonnehelde,Hist synker Solen mellemNorrigsFjelde;PaaDanmarksEng det sære FarveskærForkynder høit at Aftenen er nær,OgNorrigsFjelde, somendtykkes gløde,Beskinnes kun af sidste Aftenrøde;Et Hus Du reiser paa det høie Bjerg,O, gid det vorde maa etVittenberg!Dog, Konge, kun de Tider, som forgik,Oplade nu sig for etSeerblik,Og naar det vil i Fremtids Løndom stirre,Da monne Synerne sig brat forvirre.Kun Han, dernævnerdeuvordne Ting,Somaltde saaes udi Tidens Ring,Kun Han det veed, om fra det Hus Du bygger,I Tidens Løb et Lys skal straale ud,Som kan betvinge Nattens fæleSkygger,Og vidneaabenbaromLysets Gud.Men det er vist, at naar paa høie FjeldEr ved din Haand opreistden høie Skole,Du har betalt medDanmarksgamle GeldDen stærkeste af dineKongestole.I gammel Tid varNorrigNordensTunge,OgDanmarkvar dets stærke høire Haand.Helliflig kundeNorrigsSkjalde sjunge,MensDanmarksKæmperspændte stærkeBaandPaa brede Hav og snoed dem om Lande.DaHaraldsKnebel kom iNorrigsMund,Da flygted Tungen over brede Vande,Og rørte sigi Norrigs Maalen Stund,Kun slet til Kvad, men kostelig iSageOm Daad i Fortids og i Samtids Dage.Velpaa sin Geld forIslandsPergamentBetaltestundumDannemarkmedPrent,Ja skylder eien Hvidaf Hovedstolen;Men som detNordensFrænder vel anstaaer,Sit gamle Laan tilbageNorrigfaaerMed Renters Rente nu iHovedskolen;AtFredrikbygger den er Ret og Stort,MenDanmarkogsaa har den mulig gjort.Nedknæl, oNorrig, kun paa dine Fjelde!Se ei saastoltpaa Daners jevne Mark!Thi det kanSagadog med Sandhed melde,At du er reddet i den danske Ark.DaSydensSyndflod vildeNordenhærge,Kun lidt da hjalp dig dine høie Bjerge,Og du da kun betaler gammel Geld,OmArken nu skal strande paa dit Fjeld.Hvad var du vel, daDanmarksKristianOpsendteBiblentil dit Klippeland?Hvor var da dine gamle Heltedage,Hvoraf du tit digendgør alt for stor?Mon selv du Skyggen havde da tilbage?Hvor var etBergenuden dit iNord?Hvor mange Sønner havde du at sendeTilVittenbergforNordensLys at tænde?Hvor var din Adel med sin Kraft ogBram?Hvor var dinNorbyog hvor var dinSkram?Hvor var dinTrolleog hvor var dinBrade?Hvor havde dine Skjalde deres Stade,MensTavsenerog medensArbosang,Ja selv daKingosDavidsharpeklang?I Graven laa de og iIslandsSage,Dog NogleogiTidens sidste Dage.Saa tak da Gud, at ved saamangt et Savn,Han mildoploddigDanmarksSøsterfavn!Hun som en Skjoldmø for din Odel stred,Hun delte med dig al sin Daad og Ære,Hun saaed Kraft og skaffed Spiren Fred,Daigenfødti dig blevKristiLære;Hun i din Kirke sang til hellig Lyst,Hun dine Sønner ammed ved sit Bryst,Og at saa vel de trivedes derefter,Jo vidne kan, at Dien havde Kræfter.Omstærkere nu er din voxne ÆtEnd Ammen blevet, har den derfor RetTil bitter Spot og til saa høit at prale.Som om langt bedre udi dine DaleDen kunde voxet ved sit Mos og Bark,End her vedsaftigtBrød iDannemark?Du veed det,Norrig, eller kan det vide:Med Fryd jeg sjunger om dinHelteold,Jeg har det Haab, at medens Sekler skride,Din Klippevæg skal vordeTroens Skjold:At, somdin Løve med sin Hellebaar,Dukæmpeligskal staa i mange Aar,Og vogte Kvisten som af Livets RodSkal høit opvoxe ved din Klippefod,At vise Ord og Kvad af egne SkjaldeSkal lystelig i dine Klipper gjalde.Vistei af Nid, ei for at yppe Kiv,Jeg minder dig om dit ogDanmarksLiv;Men skal dit Bryst og skal din Skole vordeDet Herrens Tempel som er min Attraa,Din Hovmod du maa jage først af Gaarde,Og midt i Kraften maa du kærlig staa.I Ydmyghed du maa afSagalæreHvad Gud har gjort og give Ham sin Ære.Du lære skal afSagasMindebogAtDanmarksSpirvar intet Trældomsaag,At smuldret var blandt Fjeldene din Trone,Før danske Løve fik den norskes Krone;AtDanmarksHjerterei var koldeTegn,Men at detsSkjoldmændvar det trygge Hegn,Til selv du vaagned iden sidste Old,Og fik enVildmandi dinTordenskjold;Indtil du fik, om ingen Kæmpeskjald,EtKæmpedigtdog i ditFredrikshald.Du skal forstaa at førendHerslebsadSaa hæderlig iSjællandsBisperad,FørSkønningprøvede SanktOlafsHusAt reiseaandeligop af sit Grus,Du havde Marmor til at reise Vægge,Du havde Graner nok tilSpærreværk,Ja Hallen du medKaabberkunde tække,Af Jernoglave den en Porthelstærk;Du havde Fyr til Borde og til Stole,Men havde duogLærdetil din Skole?Ei norsk den var og norsk var ei dens Hæder,Naar ikke Nordmænd prydede dens Sæder,Og siig mig, har i trende Seklers RadDu Mage havt kun til det Kløverblad,Der blomstrer nu, som det, iDanmarksHave,Og kan dig skænkes til en Faddergave?Saa bøi da,Norrig, kun din stive Nakke,Det Hæder er og ingen Skam at takke.Ei eneHamdu takke bør og skal,Som bygger Gud og Videnskab en HalPaa dine Fjelde, nu, daførstmed ÆreDe selv den mægte med Guds Hjelp at bære;Menogmed Ham hans milde KongefædreDu takke skal og udi Støvet hædre;Thi viid at aldrig selv duSkolehavde faaet,Hvis ei iKøbenhavntil Skoledu var gaaet.Du takke skal, men ei derved dig skamme,AtDannemarkvar dine Sønners Amme:At de af hende lærte Herrens Frygt,At Hun dem venlig lærde al sin Kløgt.Det hende gik, som det mon Ammer gaaDe glemme tit at disse Gutter smaaAfHerreæt, som Die de mon give,Engang,vil Gud, skal store Herrer blive;Men var det godt, ifald de vilde bukkeFor Pattebarnet, mens det laa i Vugge?Har nogen Prinds endnu det kunnet taale,UndtagenHan, somalti Vuggen barEn Kongekrone med en Guddomsstraale?En anden Vane Ammen ogsaa har,Hun til den Voxne talerstundumsaa,Som om endnu han udi Vuggen laa.OmDanmarkstundumsaahar talt til dig,Du voxne Nordmand, veed jegei saa lige;Men det kan jeg og det maa Ammen sige,Atstoltduest,omsligt forarger dig.End Eet jeg har at sige dig fra hende,At vil du Ryggen til din Amme vende,Vil du med hendes Sygdom drive Spot,Da vidner Gud, det gaaer dig aldrig godt.Ei, milde Konge, du fortørnes vil,Fordi, imedens du var selv tilstæde,Jeg glemte, som det lod, til Dig at kvæde,Ogtalte længe ikkun Norrig til!Du vil det ei, thi Du det mærked godt,Jeg slog denOrm, som vilde sig indlisteI Dine høie Fædres Marmorkiste.Hvad ogsaa før jeg prøvede engang,PaaHøitidsdagen, jeg i SagasangEt Sandheds Ord frimodig vilde sigeTil mine Brødre i ditTvillingrige;Paaminde dem, at ikke List og VoldHar sanket Løverne iDanmarksSkjold;Men at den Gud, som haver Alt at raade,Dem sanket har til fælleds Hjelp ogBaade;Dem varsle, at ei med vanhellig HaandDeløsneKnuden paa det skønne Baand,Paaminde dem, at ei i Tvist og KivDeødeKraften, som de fik til Liv;Meneftersomdem Gud vil Naade give,Hinandenholdevexelvisved Live.Paaminde dem jeg vil, som Frændeskjald,At broderlig deknælei dinHald,Med Guld og Staal denstøtteog denværge.PaaDanmarksSletter, som paaNorrigsBjerge,For Gud ogNordenjeg det vidne kan,AtTvillingrigeter mit Fædreland.Dog, milde Konge, tør jeg dristig tale?Ei Guldet kanopholdeKongesaleOg der vil Meer til Landets sikkre Værn,EndKrudog Kugler, Folketal og Jern;Dertil maa Livets rene friske Saft,Dertil maa Tro, dertil maa Dyd og Kraft.Ak,Ormen, der omMidgardtrindt sig snoerEi med sin Edder har forskaanetNord,Den overskyller Engen som en Flod,Og trænger ind iUrtensbløde Rod.Mod stærke Fjeld denendforgæves bryder,Men strid den sig i Dalene udgyder:DenhederVantroog denhederSynd,I frosne Kær er under Isen Dynd.O, denne Strøm, eiBretlandsRøvertropSom snarlig sluges af densammeop,DetFjendener, som Dig og osmontrue,Den eneste, for hvilkenNordbør grue.DinOldefadervedet KongebudDen vilde drive af sit Rige ud;Det ei gik an, fordi det ikke kunde:I stride Elv gaa Dæmninger tilgrunde;Alt somen Stærk, der vogter sit Palads,Kun viger for en Stærkere sin Plads,Saa ogsaa her, skal ikke alt henrives,Maa Strømmen af en anden Strøm fordrives.O, hvilken Strøm kan dette vel formaaDa Angerstaarer selv ei kan forslaa,Af dem en Bæk isjette KristjansDageVi svulme saaealtunder Suk og Klage,Den onde Strøm snart Bækken overvandt,Og mangen Hyklertaare i den randt,Hin Taaretidsdet krampetrukneBilledIEvaldvi med Taarer se fremstillet.Saa er der da paa Jord slet intet Væld,Hvorfra en Elv saa mægtig kan udspringe,At den kanEdderstrømmenundertvinge,Fordrive den fra Eng og Dal og Fjeld?Jo visselig, den Elv er Kærlighed,Men Kærlighed tilhvad sombliver ved;ThiKærlighed eroghinEdderelvTil Verden og vort dødelige Selv;De Tvende kun hinanden kan betvinge,Thi begge de fra Hjerterod udspringe.Hvor er den Nøgel og hvor er denRing,Som aabner Dørren for detKildespring?Den faste Tro paa Gud og Evigheden?Vi dunkelt mindes at vi den har havt,Menalti Faders Lændvi den har tabt.Vel raabte tit vorJordsJordtekstkritik er afhandlet i ACCESSde vise Mænd:Vi i os selv har fundet den igen,De talte smukt om Gud og Tro og Dyd,Og mange lytted til den vakkre Lyd;Men havde de den rette Nøgel fundet,Hvorfor mon da de ei med den har kundetOplade Hjertekamrets rette Dør,Som de dog veed har været aaben før?Hvi oversvømmes, mens de høiest prale,AfEdderstrømmenbaade Bjerg og Dale?Hvi druknedPreusseni den priste Flod,Hvis Dør den klogeFriderichoplod?Hvi druknedEnglandsAand i Klogskabs Hav?Hvi synker Legemetogsnart i Grav?Fordi et Ord med sært forborgne KræfterKun Nøglen giver som man leder efter,Fordi de Vise paa den kloge JordVil trylle Kraft i deres egne Ord;Fordi det Guddomsord destoltforagte,Som Nøgelen til vore Fædre bragteOg frelste dem fraEdderstrømmensVold.En Konge ei omskabe kan sinOldOg det er Stort, naar den ham ei henriver,Naar ei fortryllet af dens Lokkesang,Naar ei forblindet Han dens Banner griber,Og vier selv sit Folk til Undergang;Naar selv han ærerJesuhøie Tro,OgDgtekstkritik er afhandlet i ACCESSvil atOrdetskal i Kirken bo;Naar Han, som Du den vantro Mand og Kvinde,Dog søger dem, som Troens skønne BaandAfrystet har, med Lovenes at binde.Saa hav da Tak, oFrederikhin milde,For Det, Du gjorde og for Det Du vilde!Til Kongens Alderlægge HerrenAar,OgstørkeHamihvorHan gaar og staar,Til Godt at ville og til Godt at virke,Til kraftig at beskærmeKristi Kirke,Saa Ingen, der for Tidens Afgud knæle,Sig skal indsnige til at myrde Sjæle,Men at iNordden maa urokket stande,Naar den nedbrydes rundt om Lande!Gud tagenaadig i sin VaretægtDin fromme Dronning og Din ganske Slægt!Han Dig stadfæsteudi Kærlighed,I Liv og DødHan skænkeDig sin Fred!!!