source-data/1811_171_txt.md

metadata

title: Saga. Nytaarsgave for 1812
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2015-11-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Til Saga.

Kære Datter, gak i Verden ud!Far saa vidt, du maa, paa Land og Bølge,Tal kun frit af Hjertet om din Gud!Overalt hans Aand dig da skal følge.Gak Paladserne med Suk forbi!Naar Man ei vil høre dig, saa tie!Spotter Man, da fæld en Vemodstaare!Gunst og Medgang lover jeg dig ei,Du er ingen væverModedukke,Knap Man dig tør hilse paa en Vei,Tit for Dig Man Dør og Port vil lukke;Gammeldags du er iMaalog Sind,Mangt et Sted Man dig kun lukker ind,For med dig som gammelt Nyt at skemte.Naar dusjungerdine Varselskvad,For enNattens FuglMan dig vil skælde,Naar fra Jord du flagrer barneglad,Man din Dom somSværmerskevil fælde;Arme Glut! du ei kan gøre vedAt før du blev født gik Solen ned,Du jo ei kan Nat til Dag forvandle.Arme Glut! digKubener for kvalm,Ei dit Veir du trække kan derinde,Gennem Taget af den raadne HalmKan du ei de klare Stjerner finde,Intet Under, at du sværmer ud,Sukker dybt og barnligt til din Gud,Stunderdid, hvor ene du har hjemme.Naar du under Korset knæler ned,Naar de salte Angerstaarer rinde,Mangt et Navn Man til dig har og veed,Kalder dig en overtroisk Kvinde;Øiet gnistrer da som Flint og Staal,Man til Stol dig ønskede et Baal,Og til Seng de gamle Fædres Grave.Bliv ei bange! gaa med Bøn og Sang!Da kan ingen Djævel dig forskrække.En og Anden paa din tunge GangVil dogvisten venlig Haand dig række;Venner har din Fader ikkun faa,Men de faa ham elske og forstaa,Siig: Guds Fred! naar En af dem du møder.Allerførst du dog maagangeindNytaarsmorgen til min kære Pige;Hun dig favner med et barnligt SindMangt et venligt Ord vil hun dig sige;Du jo taler kun om Gud og mig,Hun vil elske,hunhnntekstkritik er afhandlet i ACCESSvil kysse dig,Bede Gud dig paa din Vei ledsage.Gaa nu blot ei vild i store By!Lad en Ven dig følge til den Kære!Nei saa smukt og vær slet ikke bly,Siig kun rask hvis Datter du mon være!Hils fra mig! her er et lille Brev.Vil du vide, hvad i det jeg skrev,Sæt dig ned! saa skal du faa at høre.Kære Pige! i det nye AarVenter du med Ret en Nytaarsgave;Tidligogjeg for dit Aasyn staar,Skænkenalttil dig erlagt i lave;Dobbelt er den, som min Geld til dig!Skænkfor Hjertet, som du skænked mig,Skænktil Gammen paa en Nytaarsmorgen.Ikke Ringe af det røde Guld,Ei Juveler, intet PerlesmykkeByder jeg min Fæstemø saa huld:Intet Guld opveie kan min Lykke,Og med Tak jeg siger, hvad du veed,IkkunTro og Haab og KærlighedEr mit Guld og mine Ædelstene.Fæstensgaven, som i Dag du faar,Er da den, som du dig selv harkaaret,Hjertet som igennem mange AarHar dit Billed i sin Løndom baaret;Ikke mig, men Gud det hører til,Men jeg veed,dudntekstkritik er afhandlet i ACCESSdet kun eie vil,For med dit til Gud det at forære.Nytaarsgaven er dig ogsaa kær:Urtekostenaf deVinterblommer,Alle groed de mit Hjerte nær,Næsten alle i min bedste Sommer;Medens Solen lavt paa Himlen staar,Lad dem kvæge dig! I lune VaarMere liflige dig Gudbeskære!FørsteBlomme, som dit Øie seer,Kun omplantet er fraIslandsHave,Men om ei der var iKostenfleer,Sømmelig var dog min Nytaarsgave;Stirre maa jeg paa dens Blade stivt,Thi mig tykkes, en forblommet SkriftStander der om dig og mig at læse.Ogsaa jeg minHelgatidlig fandt,Alt somGunlaug, udiVennesaleSom for Skemt jeg hende til mig bandt,Udi Tanke, om end ei i Tale;Ogsaa jeg var dengang stiv og raa,Ogsaa jeg hel gerne vilde naaHædersnavnet af enOrmetunge.Ogsaa jeg i trende Somre drogUdenlands, for fremmedSædat skue,Ogsaa mig en sælsom Lyst betogTil at bo iHøielofters Stue,Sikkerlig det faldt minHelgaind,At maaskehun var mig rent af Sind,Da med Vintreendde Somre skrede.Lov og Tak, du Himlens Gud! at dogEi du lod migGunlaugsVanheld friste!IngenRavnmin kære Svane tog,Som af Alt jeg nødigst vilde miste;Lov og Tak, fordi paa vilde FærdEi som han, jeg kom min Grav saa nær,For sig lod optø det frosne Hjerte.Gud det veed, om paa minSkænkengangDu somHelgapaa sinGunlaugsGave,Stirre skal en Vinteraften lang,Og dig ladesaamed den begrave;Gud det veed, om vi skal sankes her,Om den Svane, som jeg har saa kær,Med en Falk skal sees at hjemflyve.Guds Vilje ske! vi veed det jo saa vist,At Himlens Gud han er vor Fader kære,Vi veed det jo, at vi skal samles hist,Og evig da hos Gud tilsammen være;At Kongesønnen, hvem vi troed paa,Skal over os sin gyldne Telt udslaa,Og gladelig vi skal derunderbygge.De fagre Støtter, som den hviler paa,Er Tro og Haab, som støtted os hernede,Fra Jorden kunde de til Himlen naa,Fordi fra Himlen de til osnedglede;Men Telten selv, saa straalende og fin,Af Kærlighed: af HerrensJordelin,Den var ei her, thi her er ikkun Længsel.# Fortale. Et Aar er nu forleden, siden jeg udstyrede Idunna min ældste Datter. Der jeg stod og stirrede paa hendes Smykker, tykdes det, som for Guld skulde gælde, mig Messing at være, og Perlerne tykdes mig Glas. Ei var det underligt, nys havde jeg fundet Ageren, hvor den kosteligste af alle Perler straalede gennem Muldet, og jeg vilde sælge Alt hvad jeg havde, for at købe den Ager. Medens jeg end skaadede Perlen og ligesom veiede om den var det Meget værdt, fik jeg dens underlige Vilkaar at vide. Hvad de gamle Skjalde løi om Drupnir, at fagre Ringe dryppede fra den om Nattetide, det var om Perlen sandt at sige. Perler dryppede mig i Haand, som tykdes mig saa fagre, at jeg beskikkede min Datter dem til Brudeskænk; men medens de end vare paa Vei, der jeg stirrede stivt paa hin kostelige Perle, fandt jeg det med Sorgen, at dens Døttre smaa vare den ulige i mange Maader, ei vare de nær saa klare, og den kolde Glimmer var intet mod den varme straalende Glands. Tungt faldt det mig paa Hierte; jeg turde ei holde det dyrebare Klenodie i ureen Haand, jeg lagde det i Ageren igen og stirrede paa det med Suk og med Angest. Langt vilde det være at omtale og dog umuligt at udsige, hvorlunde under Kamp og Taarer Modet voxde, saa Haanden dristede sig til igen at annamme det fagre Mon og lade det fælde sine klare Taarer. Nok er det, at aldrig havde jeg tænkt at udstyre nogen Søster til Idunna, og dog skeer det nu ved Herrens Naade, enddog Sagas Smykker vel maa agtes mere ægte, alt eftersom de Søstres Navne betegne. Vist seer jeg end, at de stivnede Perledraaber ei ere at ligne med Perlen selv, men det seer jeg og, Haandens Urenhed er saa dybt indgroet, at den ei aftvættes her ilive; vel med Suk, men dog med Ro skuer jeg de Smaaperlers Smitte og kun derefter tragter jeg, at lade dem trille saa saare, og røres kun sagtelig af Kød og Blod. Hvad her er sagt i en Lignelse, som Herren selv skænkede mig, vil jeg i faa Ord sige aabenbar. Det var nødvendigt, at da jeg fik Øiet opladt, maatte jeg agte alle Ting at være til Skade for Jesu Kristi min Herres Kundskabs Ypperlighed, jeg maatte agte dem alle Skarn for at jeg kunde vinde Kristum, kende ham og hans Lidelsers Samfund og hans Opstandelses Kraft. For Saadant agter jeg dem endnu, men jeg har lært af den hellige Povel, at Man med frelst Samvittighed kan vinde Maalet paa mange Maader, naar kun Sindet bliver uforvandlet. Harpen, som jeg hængde over Herrens Alter, rakde han mig selv igen, da han havde indviet den til sin, og med frit Mod griber jeg i de nystemmede Strænge. Ikke at jeg haver allerede grebet det, eller er fuldkommen, men jeg jager derefter, at jeg kan gribe det, ligesom jeg er grebet af Kristo. Endnu maa jeg bekende, at mangengang lytter jeg med Lyst til Toner, om hvilke det ei er mig bevidst, at de forkynde Guds Ære og jeg føler det daglig, at det vel herneden er umuligt, fuldelig at komme til den Modenhed, da Man bruger denne Verden uden at vanbruge den; men naar jeg bekymres allermest over denne Arvesynd, da sænke eller løfte Tonerne sig saa, at jeg hører min Guds Røst og kan falde paa mit Ansigt i hans Herligheds Tilbedelse. Deraf kommer det, at ligesom jeg mangensteds i disse Digte savner min Guds Pris, vil Mange finde den for jevnlig. Saadan min Harpes og min Leilighed, vil udentvivl kun være Faa til Maade; de der søge verdslig Lystighed, tykkes at høre idel Ligpsalmer, og de der fra kristne Læber kun vil høre een uforanderlig Tone, maa tykkes at jeg med mit Kvad vil tække tvende Herrer: Gud og Menneskene. De Sidste vil jeg svare først, baade fordi der mellem dem ere fromme Sjæle, hvis Skrøbelighed jeg nødig vilde forarge, og for at sige dem, at de desværre, efter hvad jeg selv bekender, have Ret i Noget, i Henseende til mig, enddog de have Uret i Tingen for sig selv. De skulle da først og fremmerst agte, at det kun er Gud hos hvem der er ingen Forandring eller Omskiftelses Skygge, alt hvad som heri vil ligne ham bliver sin egen døde Genlyd, og deraf kommer det, at de fleste saakaldte Pietister knap opbygge sig selv, end sige Andre ved deres bestandige Et og det Samme i Ord og i Klædning. Ligesom det er den samme Gud, i hvem vi Alle leve og røres og ere, men lade os dog saa adskillig tilsyne baade i Aasyn og Lader, og ligesom det er den samme Aand der uddeler Alt til Alle, men fordeler dog sine Naadegaver saa, at intet menneskeligt Øie formaar at efterspore Eenheden i den store Mangfoldighed; saaledes skal ogsaa al vor Tale udgaa fra Gud og vende hjem til ham, men paa adskillige Veie. Dersom Nogen taler, siger Apostelen, han tale som Guds Ord! og det er sandt udi flere Maader, det er sandt i den Mening, at vor Tale kun duer lidet, dersom den ei føier sig efter Guds sandfærdige Ord, men ogsaa i den Mening er det sandt, at vi af Guds Ord, af de Guds Mænd som talede, i det de dreves af Helligaand, skulle lære, hvordan det bør os at tale. Det er Sværmeres Sæd og Kendemærke, siger den salige Luther, at de agte haant om det skrevne Ord og tillyve sig høiere Aabenbarelser, og sandt er det, at naar Man ret beskuer de hellige Skrifter, kan Man aldrig forledes til at dreie og røre sig i een og den samme snevre Kreds af Syner og Ord. Hvor vidt flyve ei Job og David og Profeterne, uden at Gud dog nogensinde bliver borte for dem? Jeg er bange for, at de Fleste, som saa ængstelig gentage de hellige Navne staa som de, der vil holde Gud tilbage i Ord, efter at han har forladt Hjertet; thi er han der, da sees han overalt, saasom Jorden er hans med dens Fylde, naar Øiet er eenfoldigt, bliver det ganske Legeme lyst. Ja, hvad have vi mere Vidnesbyrd behov end Jesu eget, skulde Nogen altid med Ret bruge de samme Ord, da maatte det vel være ham, som var Ordet selv, men ved hvor mange Ting ligner han ikke Guds Rige! forfølger han ikke Ligheden gennem det Døde og det Levende, fra Perlen og Sennepskornet indtil Mennesket; og gennem Menneskets Idrætter fra Hyrdens og Bondemandens Syssel, indtil Kongens Bedrift i Høieloftssale? Han er da heri, som i Alt, vort uopnaaelige Mønster: i ham boede al Guddomsfylde legemlig, og af ham kan vi da lære, under hvilken Skikkelse Gud aabenbarer sig i Kød. Trolig fulgde hans Apostle og mest synlig den hellige Povel, drevet af den Helligaand, efter sin Naadegaves Maal og Tidens Leilighed, Mesterens Fodspor og søgte at være Alt for Alle, paa det han kunde vinde Nogle. Den samme Vei agter jeg ved Guds Naade at vandre, imedens jeg er her tilhuse, og det er Guds Villie at jeg skal røre Tungen; jeg er baade Vise og Uvise en Skyldner; paa anden Viis, men aldrig med Vidende og Villie anderledes, taler jeg enfoldelig om Gud og Kristo, om Tro og Haab og Kærlighed fra det hellige Sted og i Børnekredsen, paa anden Vis i Bog og Skrift, og det igen hel adskillig, som det monne falde. Intet, hverken Krønike eller Grublen eller Kvad er ureent uden for den som mener det, thi Gud haver helliget alle Ting i Kristo, og de ere alle rene, naar de bruges med Taksigelse, saa at Gud æres i dem. Til den anden Part af Læsere som støde sig, har jeg kun dette kortelig at sige, at ved en aaben Grav sømmer Brudepsalmen sig hel slet, og den Glæde som der skal te sig midt i Bedrøvelsen, maa baade komme ovenfra, og hige derop tilbage. Skulde endelig Nogen støde sig over det, min Bog, saasnart den oplader sin Mund, siger om sig selv, da vil jeg først ønske, at enhver Læser kunde give sig selv det Vidnesbyrd, at det ei var til ham, den talde, og dernæst melde et Par Ord om Talen selv. Vil Man kalde den ubeskeden, da mener jeg Man gør mig Uret; thi man seer jo let, hvad jeg vil sige, og Hvem der kender sin Bibel, veed, at jeg har udeladt, Alt hvad som Meningen uskadt, kunde lades ude. Desuden vil jeg bemærke, baade, at jeg vist ingensinde har været mindre hovmodig af mit Pund end netop nu, og at jeg til min Guds Ære indseer, at aldrig har jeg kvædet saa liflig, som siden jeg holdt op at være min egen og traadte i min rette Herres Tieneste. Jeg betænker mig end ikke paa her at tilføie det følgende Vers; men naar det skeer, og se, det skeer, da skal de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem. Neppe vil Nogen, som og kun kender mig af denne Fortale, derfor mene, at jeg som en Sværmer, mener at have Aabenbaringer, som Oldtidens Profeter, nei fra en Saadan Grille, har den Helligaand, hvis Indskydelse, Sværmerne tillyve sig, friet mig i Naade, men jeg troer med Luther, at den Helligaand boer i sit Ord, og at naar vi hengive os til det i al Enfoldighed, da taler han til os igennem det. Derfor troer jeg Kristus, naar han lærer os at spaa af Figentræet, og naar jeg seer Søndenvær blæse, veed jeg vist, det bliver heedt. Vel veed jeg, at Mange aabenbar, og Adskillige i Hjertet, le ad mine Spaadomme; men jeg maa svare dem med Kristi Ord: naar I se paa Himmelen, sige I: Aften rød gør Morgen sødMorgen rød gør Aften blød.I Øienskalke! Himlens Skikkelse vide I at dømme, kan I da ikke agte paa Tidernes Tegn! Om de enkelte Digte har jeg kun lidet at sige. Gunlaugs Saga er forhen oversat i danske Bibliotek af Hr. Kaptain Abrahamsen, og det afholdt mig for nogle Aar siden fra at røre den; om den har vundet eller tabt ved at blive en Mellemting af Oversættelse og Bearbeidelse, veed jeg ikke selv, men jeg mener den staar passelig paa sin Plads, og det er mig nok. De fleste Smaadigte ere fra Klædningens Side ny, og paa to nær, forhen utrykte. Alle henhøre de til mit indvortes Livs sande Historie, og knytte sig hist og her til mine udvortes Forholde, men jeg troer dog nogenlunde at have undgaaet den Klippe, at lade det Udvortes spille nogen egen Rolle, og mit Indvortes er det jo netop de Læsere, for hvilke jeg skriver, ønske at kende. Om Mindesangen over Morten Borup har jeg kun dette at erindre, at naar de Vantro, som saa sikkert mene, den ret maa være hvad de kalde et Fantasispil, gøre sig den Uleilighed at slaa op i Pontoppidans Marmora Danica, om Borup og selv om Altertavlen i Sankt Klemmens Kirke, vil de med Forundring finde det Samme fortalt ganske tørt, som Factum. Naar de nu tillige vil udregne, at det virkelig var Luthers Fødselsaar 1483 Borup kom i Skolen, vædder jeg, de tænke maa om ikke sige: det var løierligt nok, men det var da kun et Tilfælde: Nu, i Guds Navn, Farvel og læs vel med et enfoldigt Øie, kære Læser! GudGndtekstkritik er afhandlet i ACCESS veed, om vi skal mødes meer saaledes ved Nytaarstid, men naar og hvor vi mødes, da gid det ske i Aabenhjertighed og Kærlighed! Kærligt er mit Hjerte i min Ensomhed udbredt mod Alle, gid det maatte mærkes paa min Tale, selv da, naar den tykkes haard! Udby Præstegaard den 24de Novbr. 1811. N. F. S. Grundtvig.

Indhold.

Side.GunlaugsogRafnsSaga1EgeløkkeStrandbred53Maribo59GunslevHave66Vordingborg67Lolland70København74Til min Fader80Nytaarsvers84Julefesten87TilHersleb89Klagesang92Til en Veninde94TilSibbern99UdbyHave108Brudevers136Havet142Morten Borup148Sværmeriet157## Gunlaugs og Rafns Saga.

Indgang.

Sandt er det at sige, at af Alt hvad som rører sig i Mandebryst, er den Hjemve som bygger derinde, underligst at nævne. Det mærke Alle, enddog Somme mer, og Somme mindre, at Sjælen ei er nu i sit rette Fædreneland; men det er mange Mænds Sæd at nedsænke sig i Bekymring for det Mangfoldige, og glemme det Ene. Det har den naadige Gud vel sørget for, at en sær og stærk Attraa, som nævnes Kierlighed, igen kan samle Sindet; men naar det sker, da stander Mennesket paa hint store Veiskel, og fra den Sti han kaarer sig af Hiertets Fylde, monne han sent eller aldrig komme tilbage. Den Man elsker, stander som et Speil, hvori Billedet af det Ypperste, som bæres Sjælen for, lader sig tilsyne. Er det nu saa, at Sjælen længes efter sit Ophav og Fædreneland, da tykkes det Himmelske at speile sig i den Elskede, og alt som Kiærligheden voxer, voxer og Længselen efter at skue Det Ansigt til Ansigt, som alt i Speilet indtager og kvæger os saa. Hvo som derimod ikke gerne sysler med Tanken om noget ypperligere end sig selv, han seer ei heller med Kiærlighedens Øie andet end sin egen Skygge, og jo stærkere han elsker, destomer fordybes og forhærdes han i den afgudiske Dyrkelse af sig selv, desto længere kommer Sind og Hjerte bort fra det Himmelske og Evige. Hvo som ikke saaledes med enfoldigt Øie vil giennemskue den jordiske Kærligheds Vilkaar, maa enten forgude eller forbande den, uden dog at kunne finde Rede i den Ligheds Adskillighed, der gennem dens Kendemærker i det Forbigangne og Nærværende lader sig tilsyne. Det er endnu at mærke, at den Hjemve, hvorom før er talt, hos Somme er saa stærk, at de mangengang glemme Alt hvad som paa Jorden omringer dem; ikke det Udvortes allene, men endog det Indvortes lige indtil Tanker og Begæringer, og høre underlige Tidender fra Fædrenelandet, som de tit ei selv forstaa, men altid ere saa overvættes glade ved, at de med høi Røst maa kundgøre dem for Alle, som vil høre. Med denne Kundgørelse har det sig anderledes end med daglig Tale, thi de aandelige Ting vil udsiges med aandelige Ord, og den skaber sig et Tungemaal, som underlig griber og rører alle dem der ei ere aandelig døde. Gætte kan Hver, at jeg her monne tale om Skjalden og hans ubegribelige Henrykkelser; men det vilde jeg sige, at Han tykkes bedst forvaret mod den Hovmod, og det Afguderi som fører bort fra det Usynlige der er evigt. Han kan klarlig forestille sig, hvad det er, at de hellige Apostle ei skulde betænke sig paa deres Ord, men at det skulde gives dem i den samme Stund, fordi det ei var dem som talde, men Faderens Aand, som talde igiennem dem. Man skulde mene, at, i det han ærbødig bøiede sig for de hellige Guds Mænd, der vare langt mere udkaarede og hengivne Redskaber for Gud, maatte han dog falde paa sit Ansigt, høit forkynde Guddommens Pris og udbryde: ikke os Herre, ikke os, men dit Navn Ære! Det skulde Man end mene, at naar Skjalden med Kærlighed bandt sig til Noget paa Jord, maatte det være saa, at den Elskedes Beskuelse stedse mindede ham om Henrykkelsens Salighed og tabte sig derudi. Anderledes er det alligevel gaaet baade fordum og nu; hver Skjald har selv forstyrret sin Henrykkelse, ved selv at ville betænke Noget, og netop det, hvorved han maatte blues, har giort ham stolt og hovmodig. I det han saae det Store, Underfulde der taldes gennem ham, glemde han, at det var annammet, og brystede sig deraf, som om han af sig selv var dygtig til Saadant. Nogle have der været, som enddog de heri syndede, angrede deres Brøde, og kom saalunde igen Naadegaven til at brænde; men Andre forhærdede sig og udslukkede Aanden. Naar Saadannes Kærlighed nu faldt paa Noget, være sig Kvinde eller andre Ting, blev Kærligheden endnu et høiere Skillerum mellem dem og Gud; thi de forgudede sig ei allene selv, men vilde og forgudes af Andre. En saadan vantro Skjald er det mest ugudelige Menneske, og det vil mærkes paa al hans Idræt, at grændseløs Hovmod, som det sømmer sig en selvgjort Gud, er blevet hans Livsrod. Jo mere han selv vil henrykke sig, desto mere svag og forstyrret vorder hans Henrykkelse, og tilsidst bliver den ei andet, end en stærkere Erindring af de himmelske Toner, han fordum hørde. Tungemaalet som han engang vænnedes til, kan han ikke glemme, men nye Tidender har han ikke at føre; og ynkeligt er det da, at høre ham i de fagre Ord og de søde Toner med Bram at forkynde hvad det udvortes Øie kan see, og den lave Sands føle. Af saadanne fostrede Hedenold mange i Norden, og den hele Skjaldeflok fra Harald Haarfagers til Hakon hin gamles Dage er at ligne ved en saadan Skjald som fordum har været henrykt. Tvende af Flokken røre sig i denne Saga til Advarsel for Mænd og Aldre ei at tage Guds Naade forgæves.

Første Kapitel.

Om Gunlaugs og Rafns Æt. Saa er sagt, at i den Time, da Hakon hin rige Hladejarl styrede Norrig, byggede paa Gilsbakke, Illug hin sorte, Søn af Halkell, Sønnesøn af Hroskell. Illugs Moder var Thorrid Dylle, Gunlaug OrmetungesOrsestungestekstkritik er afhandlet i ACCESS Daatter. Illug var hin ypperste Høvding i Borgefiord næst efter Thorstein Eigilssøn, han var en mægtig, stivsindet Mand og god Ven med Thorstein. Han aatte til Kvinde Ingeborg, Asbiørns Daatter fra Ørnolfsdal og mange vare deres Børn, men kun Faa af dem komme denne Saga ved. En Søn hed Hermund og en anden Gunlaug, begge vare de evnelige Drenge. Asmund hed en Mand, som boede syd paa Mosfell, han var rig paa Gods og Sysselmand efter sin Fader. Asmund var gift med Geirny, Daatter af Gnup paa Grindvig og Søster til Ranveig, men Ranveig var Thorad hin Spakes Kvinde og blev Moder til Skapte, hin navnkundige Lagmand. Asmunds og Geirnys Børn vare: Rafn og Thorarin og Eivind, alle evnelige Drenge, men dog gik Rafn fremmerst i Alt: han var høi og stærk og fager og en stor Skjald.

Andet Kapitel.

Om Thorstein Eigilssøn og hans Drøm. Meget er at høre i gamle Frasagn om Kveldulf Herse i Norrig og om hans Handler med Harald hin Haarfagre; og ei Mindre om hans Søn Thorolf der blev saa vidt navnkundig ved sin Manddom, Stormodighed og sørgelige Endeligt. Da drog Kveldulf til Island med sin anden Søn Skallagrim. Skallagrim fæstede Bo paa Borg i Borgefiord. Og hel vankundig om de gamle Hændelser maa den vel nævnes, som ei veed at tale om hans Søn Eigil, om hans store Skjaldekløgt og Manddom, om hans vilde Sind og underlige Færd. Og saa han lagdes i Høi paa det Sidste, og enddog det paa hans Søn Thorstein var godt at mærke, af hvad Rod han var runden, tykdes det alligevel, som om Slægtens store Kræfter havde fortæret sig; det vilde Oprør, han var det sidste Træ i denne Kæmpejord og efter ham opgroede der kun en fin og fager Blomme for at smykke Slægtens Grav. Thorstein var rig paa Gods og en stor Høvding, kløgtig og hændig og en Mand i alle Maader; men ei var han en saadan Kæmpe i Vext eller Størke, som Eigil hans Fader og enddog han mægtede mer end de Fleste, var han dog vensæl og afholdt hos Menigmand. Thorstein var væn tilsyne, hvid af Haar og deilig af Øine, og hans Kvinde Jofrid var Daatter af Islands ypperste Bondemand: Gunnar Hlifasøn. Det hændtes en Sommer at et Skib lagde ind i GufaasmindeGufaasvindetekstkritik er afhandlet i ACCESS. Styrmanden hed Bard, norsk af Æt, rig paa Gods, alderstegen og dertil kløgtig. Thorstein Bonde red til Havnen og havde end som altid mest ved Købstevnet at sige. Der nu ØstermændeneØsterɯændenetekstkritik er afhandlet i ACCESS toge Vinterleie hist og her, laante Thorstein Styrmanden Hus efter hans Villie og holdt ham godt. Bard var knap paa Ord den hele Vinter, men paa Drømme gav han Agt. Om Vaaren bad Thorstein ham ride med op under Valfell, der havde Borgefjords Mænd deres Thingsted, og det var Thorstein sagt, at hans Bodvægge vare faldne. De rede hjemmefra om Dagen tre sammen, kom op og flyede Væggene. Veiret var hedt af Solen, saa baade Thorstein og Østmanden bleve matte af Værket, og der det var endt, sattes de ned paa Toften. Thorstein faldt i Slum og lod ilde i Søvne, Bard sadfadtekstkritik er afhandlet i ACCESS hos og lod ham nyde sin Drøm; men da han vaagnede, var han underlig beklemt. Bard spurgde ham, hvad han havde drømt, men Thorstein svarer, at paa Drømme ligger ingen Magt. Der de nu ride hjem i Kveld, spørger Østmanden igen om den Drøm, og da svarer Thorstein, skal jeg sige dig min Drøm, siger han, maa du ogsaa udlægge ham som han er til. Det lover Bard, og nu mæler Thorstein: Det tykkes mig, at jeg var hjemme paa Borg og stod udenfor Studørren;Studørrentekstkritik er afhandlet i ACCESS jeg saae op ad Huset, og paa Mønningen sad en Svane, fager og væn, mig tykkes, og det med Gammen, hun var min. Da saae jeg flyve oppe fra Fjeld en stor Ørn, han fløi hid, satte sig hos Svanen, og kvidrede blidelig for hende, og det tykdes mig hun kunde lide; det saae jeg og, at Ørnen var sortøiet og Jernkløer sad ham paa Fod, baade stærk og bidsk var han tilsyne. Dernæst saae jeg en anden Fugl flyve fra Sønderlide, han fløi hid til Borg og satte sig hos Svanen og vilde tækkes hende, det var og en stor Ørn. Da tykkes mig hin første Ørn at vredes saare, de sloges skarp og længe, begge blødte de og det blev Enden paa Legen, at de faldt hver sin Vei ned af Tag, og vare begge døde, men Svanen sad sorrigfuld efter. Da saae jeg hin tredie Fugl flyve hid af Vesterlide, det var en Falk, han satte sig hos Svanen og kælede for hende; saa fløi de bort ad samme Led og ieg vaagnede. Umærkelig er Drømmen vist og betyder Veir som vil mødes i Luften fra de Hjørner, mig tykdes at se Fuglene flyve. Ei mener jeg, siger Bard, at saa monne være, de Fugle ere store Mænds Fylgier, din Husfrue er ikke ene hvor hun gaar, og hun skal føde et Møbarn fint og fagert og yndeligt for dine Øine; til din Daatter skal gæve Mænd beile fra de Kanter, Ørnene tykdes at flyve; de vil elske hende over Maade og drages om hende siden, til de begge lade Livet. Tilsidst beiler hin tredie Mand fra den Kant, som Falken fløi og ham vorder hun given. Nu haver jeg tydet din Drøm, saa som jeg mener efter monne gange. Da svarer Thorstein: ilde og uvenlig er Drømmen udlagt og lad det være dig sagt, ei monne du forstaa at raade Drømme. Det vil Tiden lære mælde Bard, Thorstein fik Nag til Østmanden, han seilede bort om Sommeren og er ude af Sagaen.

Tredie Kapitel.

Om Helgas Fødsel og Barndom. Om Sommeren lavede Thorstein sig til Thingfærd, men gik først til Jofrid sin Kvinde, og sagde: jeg veed, siger han, at du er med Barn, bliver det en Dreng, skal han fødes op, men er det et Møbarn, da skal det sættes ud. Det var Sæd omkring paa Island, denstund det var hedensk overalt, at fattige Folk som sloges mange Børn til, bar dem ud, men dog tykdes det ildegiort. Det svarer derfor Jofrid: usømmelig er denne Tale af en saadan Mand, som du er, og ej kan det være dit Alvor at lade gøre Sligt, saa rig og saa venlig en Mand, som jeg veed dig at være. Thorstein svarer: du kender mit Sind, hvad jeg vil, det vil jeg. Siden red han til Things og Jøfrid fødte et Pigebarn saare deiligt. Konerne vilde give hende det i Favn, men hun vilde ei vænne sig til den Gammen, og bad dem kalde ind den gamle Faarehyrde, som hed Thorvard. Til ham mælde hun, min Hest skal du tage og lægge Sadel paa, og føre dette Barn vester til Hjardarholt til Thorgerd, Eigils Daatter; hende beder jeg at opfostre det i Løn, thi saa kærligt Øie har jeg til det Barn, at jeg ei nænner det skal udbæres; trende Mark Sølv giver jeg dig i Løn; men Ophold faaer du hos Thorgerd. Thorvard gjorde som hun sagde, og red til Hjardarholt med Barnet, og gav Thorgerd det i Haand, men selv drog han af Landet om Sommeren efter, og er ude af Sagaen. Der Thorstein kom hjem fra Thinge, sagde Jøfrid ham, at Barnet var sat ud og Hyrden løbet bort med hendes Hest, og han lod det blive derved. Nu lide saa sex Vintre, at denne Handel ei kommer op, og da red Thorstein vester tilvesten itekstkritik er afhandlet i ACCESS Hjardarholt at gæste sin Maag Olaf Paa, som da tykkes at eie mest Hæder af alle Høvdinge trindt omkring. Thorstein blev taget vel imod, som rimeligt kunde være; men det var en af Gildesdagene, at Thorgerd sad i Tale med sin Broder Thorstein Bonde i Høisædet, mens Oluf var i Snak med andre Mænd, og tvende Smaapiger sad ligeoverfor. Hvad synes dig Broder, siger Thorgerd, om de Møer derovre? Meget godt, siger han, men dog er een fagerst i alle Maader: rødmosset er hun efter Olaf, men hvid efter Myremænd og Trækkene er vores. Det har du Ret i, siger Thorgerd, ei skal hun lyve sig bort fra Myremænds Slægt, men Olafs Farve har hun Intet af, thi hans Daatter er hun ei. Hvordan? mæler Thorstein, og dog er hun din? Veed du hvad, min Broder, svarer hun, sandt at sige er Møen din Daatter, ikke min, og nu fortalde hun ham fra Først til Sidst, hvordan det var gaaet til, og det var hendes sidste Ord, at nu maatte han ikke være vred paa sin Husfrue eller paa hende for det Skelmstykkes Skyld, de havde bedrevet. Samvittigheden slog ham, der han saae hvilken Mø det var, han vilde taget saa ynkelig af Dage, og han bluedes over sig selv under den venlige Tale og Bøn. Derfor tog han saa til Orde: ei eder kan jeg laste i dette Stykke her; som altid, have Norner styret som de vilde, men godt have I slettet min Udaad over. Saa tykkes mig om Møen, at det er hint bedste Kaar at eie saa fagert Barn; hvad heder hun vel? Helga hin fagre heder hun, siger Thorgerd. Nu maatte Helga lave sig til at drage med Thorstein, og nu torde Jøfrid tage hende i Favn. Hun fødtes og paa Borg med stor Omhug og Kærlighed, og Yndest havde hun af Alle.

Fjerde Kapitel.

Om Gunlaug Ormetunge. Saa er sagt om Gunlaug, at tidlig blev han voxen i alle Maader, han blev stor og stærk, lysebrun, men dog smuk af Haar, sortøiet og næseleed, men dog i det Hele tækkelig af Aasyn, smal om Liv og hærdebred, velskabt og mandelig i sine Lader; i Sind var han vild og dristig fra Barnsben, stædig og haard, en dygtig Skjald, men bidsk, og derfor blev han kaldet Ormetunge. Der han var femten Vintre gammel, bad han sin Fader om Bistand til at fare udenlands og se andre Mænds Sæd; men Illug Bonde tog det ilde op, og sagde dertil, at ei vilde han tykkes gæv i fremmed Land, denstund han knap var at styre der hjemme. Lidt efter var det en Morgen, at Illug gik tidlig ud og saae, at Staburet var opladt, sex Varesække laa udenfor og Heste stode sadlede: da gjordes han saare vred; men Gunlaug gik dristig frem og mælede: Sækkene har jeg lagt ud, og de skal være mig til Veitæring paa min Færd. Det svarer Illug: ei skal du være Husbond, ei heller færdes langt før jeg vil. Nu red Gunlaug bort, og kom til Borg i Kveld; Thorstein bød ham være der, mens han vilde og han tog ved Budet. Der var han da et heelt Aar og lærde Lovkløgt af Thorstein, og fik Yndest af alle Mænd. Gunlaug og Helga vare jevnaldrende, og havde megen Skemt af at omgaaes, og snart fik de et godt Øie til hinanden, som og siden blev aabenbart af deres Færd og Idræt. Helga var saa fager, at det er kyndige Mænds Sagn, at hun haver været den fagreste Kvinde paa Island; hendes Haar var saa stort, at hun godt kunde hylles deraf, og saa fagert som drevet Guld. En Dag sadde Mænd i Stuen paa Borg, da mælede Gunlaug til Thorstein: een Ting er i Loven, som du ikke har lært mig, det er at fæste en Mø til Brud. Thorstein svarer: det er ingen Ting, og lærde ham Adfærden flux. Nu gad jeg vidst, siger GunlaugGunnartekstkritik er afhandlet i ACCESS, hvormeget jeg har nemmet af din Tale, thi vil jeg tage dig i Haand, og lade som jeg fæster mig Helga din Daatter. Vel mente Thorstein, at Sligt gjordes ei behov, men Gunlaug greb ham i Haand, og bad ham unde sig Skemten. Gør som du vil, sagde Thorstein, men det skulle de vide, som her ere, at Alt skal være som ugjort og ingen Svig ligge under. Siden nævnede Gunlaug sig Vidner og fæstede Helga, og spurgde Thorstein, om det kunde agtes gyldigt at være? Thorstein sagde ja, og alle Mænd, som her vare stædte, havde stor Gammen deraf.

Femte Kapitel.

Om Gunlaugs Beilen og Udfærd. Det er sagt af sanddru Mænd, at Thorvald Kodransen og Frederik Biskop vare hine Første, som i Hakon Hladejarls Dage kundgjorde kristenkristnetekstkritik er afhandlet i ACCESS Sæd og Tro paa Island. Ei havde Ordet stor Fremgang hos de stive Høvdinge, dog lod Thorvard SpakbodvarsonSpakbodvarsertekstkritik er afhandlet i ACCESS Kirke bygge paa sin Gaard, og enddog Hedningmænd fore did at brænde den, frelstes den alligevel paa underlige Maader. Siden, der Oluf Trygvason kom paa Norrigs Kongestol, var det ham stadig i Sind at kristne Island og Islændingen Stefnir ThorgilssenStefeirtekstkritik er afhandlet i ACCESS var hin Første, han kaarede til at røgte Guds Ærinde der. Megen Trængsel maatte StefnirStefeirtekstkritik er afhandlet i ACCESS lide, og tilsidst drage hjem til Olaf. Da sendte Kongen Thangbrand ud. Han og Islands Høvdinge vare at agte som to haarde Stene, der ei male godt tilsammen, men dog kom Mange til, hvor han læste Messe og tykdes det Gammen at lugte Røgelsen, og at lyde paa Sang og Klokkeklang. Mange udspurgde grandgivelig om Kristus og toge Korsets Mærke, men Somme døbtes, og den Magt og Indgang kristen Tro havde vundet lod sig tilsyne, der Hjalte Skeggeson paa Althing kvad Nidvise om Freia. Thangbrand dreves af Landet for Overmod og Voldsfærd, Hjalte maatte og vige bort en liden Stund, men der han kom igen fra Olaf med sin Maag Gissur hvide og Thormod Præst, da blev den Tidende at spørge, som hin bedste er at nævne, at al Island tog ved sand Tro og ret Sæd. Det var i det tusinde Aar efter Frelserens Byrd, at Thorgeir hin Vise satte kristen Lov paa Thinge, og var det hint samme Aar, som Olaf blev svegen ved Svolder. Visselig vilde den kostelige Drot været gladere i Hug, der han sprang fra Ormen lange, om han kunde seet, hvorlunde alle Islændinge neiede sig paa Lavbjerg for Himlens høie Drot. Da var Gunlaug tolv Vintre gammel, og døbtes han med andre Mænd fra hin vestre Fjerding i Reikabek. Tvende Vintre var han end paa Island efter den Stund, da han fæstede Helga i Skemt, og havde hende dog fast i Tanke og Sind. Han var stundom paa Borg og stundom paa Gilsbakke, og artede sig vel, men der han var fyldt sine atten Aar, kom det ham andengang i Tanker at fare udenlands, og ei havde Illug dennesinde Noget derimod at tale, men købde til ham Hælvden af et Skib, som stod i Gufaasminde. En af Gunlaugs Frænder, Thorkild Sorte, skulde fare med ham, og han fløttede Ladningen til Skibs, thi Gunlaug var paa Borg imedens, og det tykkes ham langt mere Skemt at tale med Helga, end at være i Købmands Lag og Syssel. En Dag spurgde Thorstein Gunlaug, om han vilde ride med ham til hans Hestefold i Langvandsdal? Gunlaug sagde ja, og de rede bort tilsammen. Der vare baade Hopper og Heste fagre af Skabning og Lød, og Thorstein bød sin Gæst nu En, nu en Anden af de bedste; men Gunlaug vilde Ingen tage, og spurgde omsider, hvi byder dunutekstkritik er afhandlet i ACCESS mig ikke det, som mig lyster at eie? Hvad er det? siger Thorstein. Helga, din Daatter, svarer Gunlaug. Det vil jeg sove paa, sagde Thorstein, og begyndte paa en anden Tale, men der de red hjemad langs med Aaen, sagde Gunlaug: vide vil jeg, hvad du svarer paa min Beilen til Helga. Ei giver jeg Agt paa dit Fjas, siger Thorstein. Nei, mit fulde Alvor, og ei Fjas mon det være, siger Gunlaug, men du maa vide, hvordan du vil svare. Da svarer Thorstein: vide skulde du først, hvad du vilde; er du ikke tilsindsti!sindstekstkritik er afhandlet i ACCESS at fare udenlands, og lader dog som du vilde giftes, ei er ret Ligelighed mellem dig og Helga denstund du est saa ubestemt, og agter jeg derfor ei paa din Beilen. Gunlaug mælde: hvem tænker du at give din Daatter, mens du siger Nei til Illug Sortes Søn, eller hvem er da i Borgefjord, som er høiere paa Straa end han? Det svarer Thorstein: ei befatter jeg mig med Mandeligning, men var du slig Mand, som din Fader er, blev du ei viist af. Gunlaug mælde: hvem i Borgefjord vilde du da heller give din Daatter end mig? Thorstein svarer: Mænd er her nok af at vælge imellem, Thorfind paa Raudamel har syv Sønner, alle vel opdragne og ganger du fremmerst, da er det ei stort. Gunlaug mælde: ei er Thorfind min Faders Jevning, thi det er end ikke du, eller hvad har du at sætte imod det, at han prøvede Størke med Thorgrim Kjallaksson og hans Sønner paa Thornes Thing, og fik Bugt med dem alle? Thorstein svarer: har dudntekstkritik er afhandlet i ACCESS glemt, hvem det var som drev Steinar frem for sig, det tykkes dog engang at være Daad. Gunlaug svarer: ei har jeg glemt, at din Fader Eigil stod dig nær, og det mener jeg forresten, at det vil gaa faa Mænd godt, at forsmaa mit Svogerskab. Thorstein svarer: bær du din Trudsel frem til Fjeldmændene deroppe, her paa Myrerne har den ikke hjemme. De kom hjem i Kveld, og om Morgenen red Gunlaug til Gilsbakke, at bede Illug ride med sig paa Frieri til Borg. Illug mælede som Thorstein om Gunlaugs underlige Sind, men red dog med, og der han var kommen i Enrum med Thorstein, sagde han: min Søn Gunlaug siger, at han har beilet til Helga din Daatter, og nu vil jeg vide, hvordan det skal være. Kundbar er dig hans Æt og hans Arv, og ei vil jeg spare Bo eller Fæ om det er i Veien. Thorstein talde end som før, men der Illug sagde, at det vilde være Venskabsbrud dem imellem, om han forstyrrede det Giftermaal, da betænkde han sig og mælde: for dine Ords og vort Venskabs Skyld skal Helga være Gunlaugs Fæstemø, men ikke Brud. Gunlaug skal fare udenlands at arte sig efter andre Mænds Sæd, og hun skal bie paa ham i tre Vintre, men kommer han ikke da, eller hans Adfærd huger mig ei, da vil jeg være løs fra mit Løfte. Dermed skildes de, Illug red hjem, men Gunlaug drog til Skibs, og da de fikflktekstkritik er afhandlet i ACCESS Bør, seilede de i Hav og kom til Norrig, der lagde de ind til Nidaros og lossede Skibet.

Sjette Kapitel.

Om Gunlaugs Hændelser i fremmede Lande. Da raadte for Norrig Erik Jarl, Hakons Søn, og Svend hans Broder. Erik holdt Hus paa Hlade, sin Odelsgaard, og var en mægtig Høvding. Skule Thorsteinsøn var da paa Hlade, han var Thorsteins Søn paa Borg og Jarlens Hirdmand, velopdragen. Det er sagt, at Gunlaug gik selv trettende ind paa Hlade, han var saa klædt, at han havde graa Kiortel og hvide Buxer; men paa Vristen havde han en Byld og alt som han gik, flød derudaf baade Blod og Voer. Saaledes gik han for Jarlen at staa, og svarde som sandt var, der han blev tilspurgt om Navn og om Æt. Da mælde Jarlen: Skule Thorsteinsøn! hvad Mands Søn er han? Herre! siger han, undfanger ham vel, thi han er hin bedste Mands Søn paa Island, Illug SortesSoretstekstkritik er afhandlet i ACCESS Søn paa Gilsbakke og dertil min Fostbroder. Hvad har du paa Foden din, Islænding! sagde Jarlen. Byld er derpaa, Herre, siger han. Og dog ganger du ikke halt, siger Jarlen. Gunlaug svarer: ikke skal ieg gange halt, aldenstund beggebeggettekstkritik er afhandlet i ACCESS Fødder ere lige lange. Da mælde en Hirdmand ved Navn Thorarin: han har store Ord, den Islænding, og passeligt var det at vi forsøgte ham lidt. Gunlaug saae hen og kvad: Jeg seer paa en MandOg Nidding er han;Jeg siger det kort,Han er ond, han er sort.Da vilde Thorarin gribe til Øxen, men Jarlen mælde: lad være stille, ei skulle Mænd bryde sig om Sligt, men hvor gammel er du Islænding? Jeg er nu atten Vintre, siger han. Det spaar jeg siger Jarlen, at du vorder ei atten til. Gunlaug mumlede halvlydt og der Jarlen spurgde hvad han sagde, svarde han: Det siger jeg, at det var bedre du bad Godt over dig selv end Ondt over mig. Hvad skulde jeg da bede om; siger Jarlen. Gunlaug mælde: om en bedre Dødsdag end Hakon Jarl, Fader din. Jarlen blev blodrød og mælde: lægger Haand paa Drotniddingen! Da gik Skule for Jarlen og mælde: Gører det for min Skyld, Herre! at I give Manden Fred saa han drager bort! Jarlen mælde: saa bort med ham som snarest, og aldrig sætte han tiere Fod i mit Rige, om han Fred vil nyde. Da gik Skule ud med Gunlaug og ned paa Bryggen, der laae en Englandsfarer klar til Udgang, med den kom Gunlaug, de seilede i Englands Hav og landede om Høsten ved Lundons Brygge. Dengang raadte for England Konning Adalrad, Jatgeirs Søn, en god Høvding, han sad denne Vinter i Lundon. Paa den Tid var endnu samme Tunge i England som i Norrig og Danmark, men siden, der Vilhelm Bastard vandt Landet, da omskiftedes Tungemaalet og det Vælske fik Magten. Gunlaug stædtes bradt for Kongen, hilsde ham sømmelig, sagde fra sit Fædreneland, og mælde: Derfor Herre, har jeg stævnet hid ad lange Veie, fordi jeg haver lagt et Kvad om eder, og det vilde jeg nu, at I lydde derpaa. Konningen siger at saa skal være, og nu fremsiger Gunlaug sit Kvad tydeligt og tækkeligt, men saa var dets Omkvæd: Hirdmænd og Jarle og BønderTjene den gavmilde Drot,Adalradsom en Guds EngelLydesafEngellandsFolk.Konningen takkede for Kvadet og gav ham i Bragarløn en Skarlagens Kappe, foret med dyrebare Skind og deilig stafferet; han kaarede ham og til Hirdmand og havde ham hos sig om Vintren. En Morgen tidlig mødte han tre Mænd i et Stræde og Thorgrim hed den, som gik fremmerst; han var stor og stærk og grum tilsyne. Thorgrim mælde: Nordmand! giv mig noget Sølv tillaans! GunlaugGnnlaugtekstkritik er afhandlet i ACCESS svarer: ei tykkes det mig forsynligt at laane ukiendt Mand. Thorgrim siger: sæt os vis Dag imellem, paa den vil jeg betale. Lad gaa, siger Gunlaug, og flyede ham Sølvet. Siden fortalde han om sit Laan til Kongen og fik til Svar: kun slet har du seet dig for; thi Thorgrim er hin værste Mand, en stor Viking og Ransmand, ei maa du prøve Størke med ham, men jeg vil godtgiøre dig Sølvet. Gunlaug svarer: ilde staar det sig da med os eders Hirdmænd, om vi antaste sagløs Mand, men lade en Saadan sidde os paa Nakke, og skal det aldrig ske. Lidt efter mødte Gunlaug Thorgrim og krævede Gelden; men omsonstomsomsttekstkritik er afhandlet i ACCESS; da advarede han Vikingen i et Vers, at han ei maatte tænke at beholde med Magt, hvad han med Svig havde laant, det maa du vide, sagde han, at jeg ei omsonst fra Barnsben har baaret Navn af Ormetunge, og nu vil jeg prøve, om jeg er blevet blødere vesten for Hav; enten skal du betale eller gange paa Holm med mig efter tre Nætters Frist. Vikingen lo og mælde: det har Ingen vovet førend du, at æske mig til Holmgang, saa stort Skaar jeg end har gjort i Mangens Gods, men gerne tager jeg det Bud. Der Gunlaug sagde Kongen Tidende, lod han ilde derved; thi, sagde han, den Mand døver alt Jern, men nu skal du lyde mit Raad, her er mit Sværd, med det skal du hugge, men vise ham det, som hænger dig ved Lænd. Saa skedte og Thorgrim fik Banehug, men Gunlaug megen Pris baade i England og andensteds vidtomkring. Om Vaaren derefter, da Skibe begyndte at fare mellem Lande, bad Gunlaug Adalrad om Orlov til at seile, Kongen spørger hvorhen, og Gunlaug svarer: det vilde jeg udføre, som jeg har lovet og tænkt, at gæste Drotten i Høieloftssale: en Konning og to Jarle, og da komme igen hvor Guldet lyser paa Adalrads Hirdmand. Dette sagde han i bundne Stave og dertil mælde Kongen: saa skal være Skjald! her giver jeg dig en Guldring til syv Ører, men det skal du love, at komme igen til Høst ad Aare; thi ei vil jeg skilles ved dig for dine Idrætters og din Djærvheds Skyld. Nu seiler Gunlaug fra England med Købmænd nord til Dyflin, der raadte dengang Sigtryg Silkeskæg, Olaf Kvarans og Dronning Kormlads Søn og havde han nys taget ved Riget. Gunlaug gik brat for Kongen at staa, hilsde ham vel og værdelig og blev sømmelig takket. Dernæst mælde Han: Kvad har jeg at føre, Herre! og vilde jeg bede om Lydd. Kongen mælde: ei have Mænd hertildags frembaaret mig Kvad, og paa det vil jeg visselig lyde. Gunlaug kvad da en Drape og dette var Omkvæd: Synger, I Rovfugle, paa eders ViisKonning SeiertrygsPris!Og dette var Endeverset: Mine Ord med ListKan jeg førevistNaar med Ros jeg vilTale Drotten til.Knap vilKvaransSønNægte Skjalden Løn,Ring af Guld det bareVil han ikke spare.Siig migSikling, nuHørte tit vel duMere yndig Klang?Det erDrapesang.Konningen takkede ham for Kvadet og kaldte sin Skatmester frem og sagde: hvordan skal jeg lønne dette Kvad, eller hvordan er det lønnet, naar jeg giver Skjalden tvende Skibe? Formeget er det, Herre, siger Skatmesteren, andre Høvdinge give i Bragarløn gode Løsøre, gode Sværd eller Guldringe. Da gav Kongen ham sin nyskaarneuyskaarnetekstkritik er afhandlet i ACCESS Klædning af Skarlagen; en udstafferetudskafferettekstkritik er afhandlet i ACCESS Kjortel og en Kappe med dyrebar Skind, dertil en Guldring som veiede en Mark. Gunlaug takkede for Skænken, dvælede der en liden Stund og drog derfra til Ørkenøerne. Da raadte for Øerne Sigurd Jarl Hlødvers Søn, ham hilsde Gunlaug og bar ham et Kvad, det var en Flok, vel digtet, og Jarlen gav ham derfor en stor forsølvet Øxe. Jarlen bad ham blive hos sig, men han takkede for Budet og sagde, at hans Hu stod til Svithjod. Siden gik han ombord med Købmænd, der seilede til Norrig og kom om Høsten østen i Vigen til Konghelle. Derfra fik han sig en Ledsager op i Vestergøtland og kom frem til den Købstæd som heder Skara. Der styrede en Jarl som hed Sigurd; for ham stædtes Gunlaug og kvad en Flok om ham. Den tækkedes Jarlen og Gunlaug tog mod hans Bud at tøve der om Vintren. Sigurd Jarl havde stort Julebud og paa første Juledag kom tolv Mænd ned af Norrig med store Vennegaver fra Erik Jarl. Sigurd undfik dem vel og skikkede dem til Sæde hos Gunlaug. Der var stor Ølglæde ved Gildet, Goterne talde om, at der var ingen Jarl større og priseligere, end Sigurd, men norske Mænd mente at Erik gik fremmerst i alle Maader. Herom trættedes de længe, og toge omsider Gunlaug til Voldgiftsmand. Da kvad Gunlaug: Kæmpernetrætte om JarleHøit udiHøieloftssal;Lige paaHavbredde standeLydepaa Bølgernes Brag;Men udiØstenharErikRedet i brusende StormOver de blaagrønne Bølger,Seilet med Seieren hjem.Begge Parter yndede Dommen, men Nordmænd meest og kundgjorde den for Erik. Norrigs Jarl tykdes det være et Vennestykke af Gunlaug, og lod de Ord falde, at nu skulde Islændingen have Fredland i hans Rige, det spurgde Gunlaug siden. Sigurd Jarl lod Gunlaug ledsage til Tiendeland i Svithjod, som han vilde. Dengang raadte for Sverrig Olaf hin svenske, Erik Seiersæls og Sigrid Storraades Søn, han var en mægtig Konge, gæv og høvisk i Sæder. Gunlaug kom til Upsal og der han stædtes for Kongen, hilsde han sømmelig og sagde saa sit Navn og Fædreneland. Hos Olaf var Rafn AsmundsAumundstekstkritik er afhandlet i ACCESS Søn og ham spurgde Kongen af hvad Folkefærd Gunlaug var paa Island? Da steg en Mand, stor og skarp af Aasyn over Bænk, gik frem for Kongen og mælde: Herre, siger han, Gunlaug er runden af hin ypperste Æt, og selv er han en dygtig Karl. Saa gange han til Sæde hos dig, siger Kongen. Gunlaug mælde: Kvad har jeg lagt om eder, Herre! og det vilde jeg at I lydde derpaa. Ei er her paa Thinge, siger Kongen, Tid at lydde paa Kvad, ganger til Sæde! De giorde saa. Nu kom Gunlaug og Rafn i Tale sammen og fortalde hinanden om deres Færd og der blev snart godt Venskab imellem dem. En Dag, da Thinget var forbi stode begge Skjaldene for Olaf, og vilde frembære ham hver sit Kvad. Kongen tog det vel op, men der Gunlaug vilde kvæde først, da siger Rafn, nei, Herre! mig bør det at være den Første, aldenstund jeg har været her længst. Hvor, siger Gunlaug, kom vore Fædre sammen, saa at min Fader gik bag efter din? hvor, uden ingensteds? Saa skal og være med os. Saa høviske maa vi være, svarer Rafn, ei at trættes om Sligt, men lade Kongen raade. Da siger Kongen: Gunlaug skal kvæde først, thi han bliver vredest, om han ei faaer sin Villie. Nu kvad GunlaugGuulaugtekstkritik er afhandlet i ACCESS en Drape og der den var ude, spurgde Kongen Rafn hvordan den var digtet? Det var et stort Kvad siger Rafn, men ufagert og haardt som Gunlaug er selv i Sind. Nu foresagde Rafn sit Kvad og da det var endt, spurgde Kongen Gunlaug: hvordan var det? Det var et fagert Kvad, Herre, siger Gunlaug, som Rafn er selv, men det betød ikke stort ligesom han selv; hvi digtede du en Flok om Kongen, siger han til Rafn, tykdes dig ei, han var en Drape værd? Rafn svarer: herom tale vi ei længer nu, vi mindes det vel en andengang, om det end vorder seent. Kort derpaa tog Rafn Orlov til Hjemfærd og der han var færdig sagde han til Gunlaug: med vort Venskab er det ude, siden du vilde beskæmme mig i min Høvdings Øine, nu skal jeg engang gøre dig ei mindre Skam end du agtede mig her. Ei ræddesreddestekstkritik er afhandlet i ACCESS ieg, fordi du høderhøiertekstkritik er afhandlet i ACCESS, siger GunlaugGunlangtekstkritik er afhandlet i ACCESS, og aldrig skal vi mødes paa den Sted, hvor jeg skal hædres mindre end du. Kong Olaf gav Rafn gode Gaver ved Skilsmissen og Rafn drog om Vaaren til Trondhjem men om Sommeren til Island. Han lagde ind i Leirevaag og hans Frænder bleve glade ved hans Komme. Den Vinter var han hjemme hos sin Fader, men om Sommeren efter drog han til Althinget og mødtes der med sin Frænde Skapte Lagmand. Rafn mælde: din Bistand vilde jeg have hos Thorstein Eigilssøn for at beile til Helga, hans Daatter. Skapte svarer: er hun ikke Gunlaug Ormetunges Fæstemø? Rafn mælde: er nu ikke den Stævnedag forleden, som sattes dem imellem? dertil er og hans Hovmod nu for stor, til at han skulde mindes Sligt. Skapte svarer: gør da som du vil! Siden ginge de mangfoldige til Thorsteins Boder og Skapte bar Rafns Ærende frem. Thorstein svarer: hun er GunlaugsGnnlaugstekstkritik er afhandlet i ACCESS Fæstemø og mod ham vil jeg holde mit Ord i alle Maader. Skapte mælde: ere nu ikke de tre Vintre ledne? Jo siger Thorstein, Vintrene vel, men Somrene ikke og end kan han komme før Sommeren endes. Hvad Haab kan vi da gøre os, hvis han ei kommer til Vintren? Thorstein svarer: her mødes vi til Sommeren igen og da kan vi see til hvad os tykkes rimeligt, men ei sømmer det sig nu herom at tale. Ei blev det dulgt at Rafn beilede til Gunlaugs Fæstemø, men ei kom Gunlaug hjem den Sommer. Næste Sommer kom Skapte igen og nu sagde alle, at Thorstein var sit Løfte kvit. Da svarer Thorstein: faa Døttre har jeg at sørge for, og nødig vilde jeg at de skulde bagtales af nogen Mand; først vil jeg tale med Illug. Der de mødtes siger Thorstein: tykkes dig ei at jeg er løst fra det Løfte jeg gav Gunlaug din Søn? Vist er du det, svarer Illug, naar du vil det være og selv veed jeg ei Stort at sige, thi ei kender jeg Gunlaugs Agt. Thorstein gik tilbage til Skapte og de enedes om, at Brylluppet skulde stande hin næste Vinternat, hvis Gunlaug ei kom hjem forinden; men Alt skulde være som umælt hvis Gunlaug kom før den Dag og krævede sin Fæstemø. Nu rede Mænd hjem fra Thinge, og der kom ingen Gunlaug men saare ilde hugede det Giftermaal Helga. Nu om Gunlaug at tale, da drog han til England den Sommer, at Rafn drog til Island, og Adalrad undfik ham venligen. Der var han om Vintren i stor Ære, men om Sommeren bad Gunlaug om Orlov til Hjemfærd. Paa den Tid styrede Knud hin Rige Danmark og truede at gæste England, fordi hans Fader Svend der havde vundet sig stort Rige. Derfor siger Adalrad til Gunlaug: ei sømmer det sig for dig at fare heden, aldenstund du er min Hirdmand og saadan Ufred er ventendes i Landet. Gunlaug mælde: I skal raade, Herre, men kommer Daner ikke, da maa I give mig Orlov til Sommeren igen. Derom kan vi tale, naar den Tid kommer svarer Kongen. Nu gik den Sommer med sin Vinter og der kom ingen Knud. Efter Midsommer fik Gunlaug omsider Hjemlov, og drog øster til Norrig og saa nord til Erik Jarl paa Hlade. Jarlen bad ham blive der, men han takkede og sagde som sandt var, at han havde modent Ærende paa Island, at besøge sin Fæstemø. Jarlen svarer: men nu ere alle Skibe borte, som agtede sig did. Da mælde en Hirdmand: her laa Halfred Vandrædaskald under Agdesiden i Gaar. Kan vel være, siger Jarlen, thi heden seilede han for tre Nætter siden. Saa lod Erik Gunlaug sætte ombord hos Halfred, og der blev han med Glæde annammet.

Syvende Kapitel.

Om Gunlaugs Hjemfærd og Helgas Bryllup. Det var seent paa Sommeren, dog finge Skjaldene flux Bør fra Landet og vare lystige. Da mælde Halfred til Gunlaug: har du hørt om Rafns Frieri til Helga hin fagre? Hørt har jeg det, siger Gunlaug, men som løst Rygte. Da sagde Halfred Sligt som han vidste om Tingen, og dertilmed, at det sagde Mange om Rafn, at vel var han Gunlaugs Jevning. Da kvad han: Heller jeg hørerHylende Storme,Brusende BølgerBryde mod KlippenEnd jeg det sagte,Susende Rygte,Hvad mig ei huger,Hører at hviske.Ja, se nu til, sagde Halfred, at dudntekstkritik er afhandlet i ACCESS kan komme bedre ud af det med Rafn end jeg. Jeg kom forleden med mit Skib i Leirevaag og skyldte Rafns Huskarl en halv Mark Sølv, som jeg vilde forholde ham, men saa kom Rafn med fyrgetyve Mænd og kappede Touget, saa Skibet drev op paa Grundene og var nær bleven brudt, jeg maatte da give Rafn selv Sagen i Vold og betale en heel Mark. Siden faldt Talen paa Helga og Halfred lovede hendes Skønhed storligen. Da kvad Gunlaug: Ulykke timesOdinsforvovneYndling som menerMøen atvinde,vinde!tekstkritik er afhandlet i ACCESSSvøbt udi Lin,Lysende herligRet som i HavetRav monne skinne:Saa monneHelgaSynes som Engen,LifligeBlommerBange sig dølge;Om dem sig vinderOrmenog værger.Saavi medGuldtavlTit udi UngdomsAar have leget.Det er godt digtet, sagde Halfred. En halv Maaned før Vinter kom de i Land nord paa MelrakasletteMalrakaslettetekstkritik er afhandlet i ACCESS og lossede der. Thord hed en Mand, en Bondesøn der paa Sletten; han pleiede at brydes med Købmændene og Ingen kunde staae sig for ham. Nu kom Raden til Gunlaug, at han skulde brydes med ham, og Natten i Forveien bad Thord til Thor om Seier. Om Morgenen da de brødes, slog Gunlaug Benene fra Thord saa han faldt, men den af Gunlaugs Fødder som han stod paa, sprang af Led saa han faldt med. Kanske, mælde Thord, det ei gaaer dig bedre i din anden Væddeleg. I hvad for en? siger Gunlaug. I din Handel med Rafn, sagde Thord, om han ellers faaer Helga hin væne til Vinter, som jeg hørde stadfæstes i Sommer paa Thinge. Gunlaug svarde ikke et Ord, hans Fod blev trukket i Led, men hovnede stærk. Halfred og Gunlaug rede fra Sletten, selv tolvte, i Ugen før Vinternatten og kom sønder til Gilsbakke samme Løverdags Kveld, som Gildet stod paa Borg. Illug blev glad over sin Søn, men Gunlaug sagde at han flux vilde ride ned til Borg. Illug sagde det var ikke værdt og saa tykdes Alle, undtagen Gunlaug; men han var vanfør for Fodens Skyld, enddog han ei lod det mærke paa sig, og derfor blev Intet af Reisen. Halfred red om Morgenen hjem til Nordaadal, til sin Broder Galt. Saa er sagt om Rafn, at han sad ved Gildet paa Borg og det er de fleste Mænds Sagn, at Bruden var sorrigfuld, og sandt er hvad man siger, at gammel Kærlighed ruster ikke, saa gik det nu med hende. Rafn drog hjem til Mosfell med Helga sin Kone, og da de havde været der en føie Tid, var det en Morgen, før de stode op, at Helga laa vaagen, men Rafn sov og lod ilde i Søvne. Da han vaagnede sagde han Helga hvad han havde drømt, og kvad: Alt som jeg laa i din ArmOrmebidpaa mig nedregned;Floden, o Brud, af mit BlodBredte sig rød over Sengen.Blommenmed LilliehaandBandt ei de gabende Vunder.Det maa jeg gætte om Drøm:Døden den monne mig love.Helga mælde: derover skal jeg aldrig græde og ilde have I sveget mig, thi vist er Gunlaug hjemkommen; da græd hun saare. Lidt efter spurgdes Gunlaugs Hjemkomst og fra den Stund gjordes Helga saa stiv, at Rafn ei kunde holde hende hjemme og maatte drage med hende til Borg; men og der havde han af hendes Omgang liden Gammen.

Ottende Kapitel.

Om Gunlaugs Handler paa Island med Helga og Rafn. Efter Jul skulde stande et Bryllup paa Skanø og dertil bødes Illug med sine Sønner. Illug lavede sig til, men Gunlaug sad i Stuen ørkesløs og sagde, at han vilde blive hjemme. Da mælde Illug: vist skal du drage med, gør dig ikke selv den Skam at du sørger dig fordærvet over en Pige; lad som du har glemt det, det er mandeligt og af Koner kan du faae ti for een. Gunlaug gjorde som hans Fader vilde og nu sankedes Mænd ved Gildet. Illug og hans Sønner skikkedes i det ene Høisæde og Thorstein Eigilssøn med Rafn i det andet ligefor; Konerne havde deres egen Bænk og Helga hin fagre sad hos Bruden. Da mødtes tit Helgas og Gunlaugs Øine og det gik, som Man siger: ei dølger Kvindens Øie hvem hendes Hu staar til. Gunlaug var klædt i det prude Mon som Kong Sigtryg gav ham, og tykdes meget ypperligere end andre Mænd i mange Maader, baade i Størke og Vext og Smukhed, men Gildesglæden var kun ringe. Den Dag da Mændene lavede sig til Hjemfærd, skildes ogsaa Konerne ad, da gik Gunlaug til Helga og de talde længe sammen. Da kvad Gunlaug: Under Fjeldes HvælvingFager ingen DagOverOrmetungeOpOgtekstkritik er afhandlet i ACCESSaf Havet randt,Siden fagreHelgaHørdes førstegangKaldes giftet Kone,Kaldes efterRafn.Møens egen FaderFor det røde GuldSolgteungeuugetekstkritik er afhandlet i ACCESSPige.Saae kun stakket frem,Saae eiOrmetungeSidde mig i Mund.Og end kvad han: Liden Tak nu SkjaldenSkylder dem som avledDig, du væne Mø!Din den fagre SkabningSkjaldens Sind forvirred,Hyl med denne KaabeHvide Lemmer nu!Det er Kongegave,Gunlaugfør den bar.Dermed gav Gunlaug hende Kaaben, Adalrads Skænk: et kosteligt Mon, og hun tog den med Tak. Siden gik Gunlaug ud og da vare mange Heste komne paa Toften, han sprang paa Ryggen af en og red akavet rundt, did hvor Rafn stod, saa han maatte springe tilside. Hvi hopper, du Rafn, denstund ingen Nød er paa Færde? Samvittigheden slaar dig. Da kvad Rafn: Hør mig du Pilenes Styrer!Sømmer det sig at vi gaaGalne af Elskov i Kredsen?¨Kæmpe!som ikkunpaa JordFandtes af Kvinder den ene?Kæmpeieg haver en HestSadlet til Bølger at træde,Tag den og rid som du mægterVisselig sønden for Hav;Søstre tilHelgadu finder,Mange de gange i Flok.Gunlaug svarer: kan vel være, det er sandt at mange slige ere til paa Jord, men ei tykkes mig saa. Da løb Illug og Thorstein til, for at de ei skulde komme sammen. Gunlaug kvad: Lødfagre, guldklare PigeKøbdes og solgdes for Guld,Købdes af ham som de KlogeKalde minJevning.Drotter ogHøieloftssaleDengang mig holdt udi Baand,Derfor sidder nuOrmenStille med Tungen i Baand.Nu rede hver til sit og Vinteren var tidendeløs, men ei havde Rafn megen Gammen af Helga, siden hun mødtes med Gunlaug. Om Sommeren rede Høvdingene mandstærke til Thinge. Illug hin Sorte med Gunlaug og Hermund, Thorstein Eigilssøn med sin Søn Kolsvein, Asmund med alle sine Sønner. Skapte var Lagmand endda. En Dag da Thinget var holdt, bad GunlaugGuulaugtekstkritik er afhandlet i ACCESS om Lydd og mælde saa: er Rafn Asmundssøn her? Rafn svarde til sit Navn. Da sagde Gunlaug: Det veed du, at du haver ægtet min Fæstemø og dermed teet dig som min Fjende, for det byder jeg dig nu Holmgang her paa Thinge, efter trende Nætters Frist paa Øxaaholm. Rafn svarer: Det er vel budet, som venteligt var af dig, og rede er jeg, naar som du vil. Kun slet behagede dette begges Frænder, men i den Time var det Lov paa Island at byde Holmgang, naar En tykdes sig gaaet for nær af en Anden. Der de trende Nætter vare ledne, lavede de sig til Holmgang. Illug fulgte sin Søn mandstærk til Holmen, men Skapte Lagmand og AsmundAsmnndtekstkritik er afhandlet i ACCESS og andre Frænder fulgde Rafn. Gunlaug kvad: Glad med det luende SværdGangernu Skjalden paa Holm.Døm nu du Dommer deroppe,Domstolen stande vi nær!Dette mit blinkende SværdSnarlig skal Tændernes BoligKløve paa ham, der saa graadigGrædendeHelgahar favnet!Rafn svarer saalunde: Skjalden ei veed det,Hvilken af SkjaldeGammen skal undes,Grebet er Sværdet,Benenes BryderBlottet i Haand.Kone jeg kender,Kvinde og Mø,Enke hun vorder,Hvem der end falder.Hermund holdt Skjold for sin Broder og Sverting for Rafn; med trende Mark Sølv skulde den løse sig som blev saaret. Rafn havde Forhug, som den der var æsket; han huggede i Gunlaugs Skjold men alt som han huggede med Størke, sprang Sværdet isønder under Hjaltet, Odden kom til Gunlaugs Kind men ridsede kunkuutekstkritik er afhandlet i ACCESS løselig. Da løb deres Frænder og mange andre Mænd flux imellem. Det mælde Gunlaug: overvunden est du, Rafn, mens du er vaabenløs. Nei, dig kalder jeg overvunden for Vunden du fik, siger Rafn. Da var Gunlaug vred tilbunds og sagde, at end var Størke og Held ei noksom prøvede. Dog skal ei prøves mer dennesinde, siger Illug. Det vil jeg ønske svarer Gunlaug, at Rafn og jeg maa mødes en andengang, naar du, Fader min, ei kan naa at skille os ad. Hermed var det forbi, Mænd ginge til deres Boder og hin næste Dag blev det sat i Loven, at al Holmgang skulde aflægges paa Island. Det skedte efter hine bedste Mænds Raad, som da var tilstæde. Siden var det en Dag, at de Brødre, Hermund og Gunlaug ginge til Øxaa at bade sig, da ginge paa den andenandeutekstkritik er afhandlet i ACCESS Aabred mange Koner og Helga hin fagre var med udi Flokken. Da siger Hermund: seer du de Kvinder paa hin Side Aaen og Helga, din Venkone derimellem. Gunlaug svarer: vist seer jeg hende, og kvad dernæst: Kvinde! for Menneskens BørnBaarentiltᴉltekstkritik er afhandlet i ACCESSSplid du mon være!Alt som et Ris udi SkovenSno mig jeg vilde om Træ,Træet med liflige Frugter.Hvorfor mon Øinene sorteStirre saa gerne endnuEfter hin Svanes de hvide,SkinnendeFjedreomsonst?Siden ginge de over Aaen, og Helga og Gunlaug talede sammen enstund, men der de ginge tilbage, stod Helga og stirrede længe efter Gunlaug. Gunlaug saae sig tilbage og kvad: Brynets Maane skinnerUnder lyse HimmelFra sin Lillieborg,Klart paa mig den straalerSeer mig ind i SjælenMed sit Falkesyn,Men de Straaler hedeBrænde mig i Sind,Brænde mig og hendeSom de komme fra.Derefter rede Mænd fra Thinge og Gunlaug var hjemme paa Gilsbakke. En Morgen, da han vaagnede, vare alle Mand opstandne. Da ginge tolv fuldvæbnede Mænd ind i Stuen og nu var Rafn kommen i Gaard. Gunlaug sprang op og vilde gribe Værge, men Rafn mælde: i ingen Fare er du stædt, men det er mit Ærinde her, som du nu skal høre. Du bød mig Holmgang paa Althing i Sommer, og tykdes ei at være nøiet, nu vil jeg give det Raad, at vi drage begge af Landet til Sommer og gange paa Holm i Norrig, der som ingen Frænder ere os i Veien. Gunlaug svarer: Der har du mælt som en vakker Svend, dette Kaar vil jeg gerne keise, og nu stander her Alt opladt for dig og dine Mænd. Rafn svarer: det er vel budet, men ride skal vi flux, og dermed skiltes de ad. Begges Frænder vare ilde tilfreds, men ei kunde de styre Kæmpernes Hidsighed og desuden maatte vel ske hvad ske skulde.

Niende Kapitel.

Om Gunlaugs og Rafns sidste Hændelser. Nu er om Rafn at melde at han udredte Skib i Leirevaag. To Mænd ere nævnede som droge med ham og vare hans Frænder, den ene hed Grim, den anden Olaf og begge vare de gilde Mænd. Det tykdes alle Rafns Frænder stor Skade at han drog bort, men han sagde, at derfor bød han Gunlaug Holmgang, fordi han ingen Gammen havde af Helga, og derfor maatte en af dem bide i Græsset. Siden seilede Rafn i Hav der han fik Bør og kom til Trondhjem. Der var han om Vintren og hørde Intet til Gunlaug, han ventede ham den ganske Sommer og den anden Vinter var han der i Trondelagen som kaldes KøbangerKøbængetekstkritik er afhandlet i ACCESS. Gunlaug Ormetunge redte Skib med Halfred Vandrædaskald paa Sletten, de bleve sent færdige og kom til Ørkenøerne lidt før Vinter. Sigurd Jarl raadte end for Øerne og hos ham var Gunlaug om Vintren. Om Vaaren drog Jarlen i Leding og Gunlaug med ham, og de hærgede om Sommeren vidt omkring paa Syderøerne og i Skotlandsfjord, de holdt mange Slag og hvor de kom frem, var Gunlaug altid hin djærveste og mandeligste Kæmpe. Jarlen drog tidlig hjem, da skildes Gunlaug fra ham i meget Venskab og seilede med Købmænd til Norrig. Han stævnede nordpaa til Hlade til Erik Jarl, der blev han venlig annammet og Jarlen bad ham tøve hos sig. Erik havde alt før spurgt hvad Rafn og Gunlaug havde med hinanden at skifte, og forbød Gunlaug strængelig at gange paa Holm i hans Rige. Gunlaug sagde at Han skulde raade, og blev der om Vinteren, men altid sorrigfuld. En Dag gik han ud med Thorkell sin Frænde, og der de kom ud fra Gaarden, saae de paa Marken en Mandering og i Kredsen to Mænd med Vaaben, som for Løier fægtede derinde. Den Ene kaldte sig Rafn og den Anden Gunlaug og de som stode hos mælde, at de Islændinge gjorde smaa Hug og vare sene til at mindes deres store Ord. Gunlaug mærkede at han var til Spot og Latter og gik tiende bort. Derpaa sagde han til Jarlen, at han ei længer kunde taale hans Hirdmænds Spot over Handlen med Rafn og bad om Ledsager til Lifanger. Jarlen havde hørt at Rafn var borte fra Lifanger og faren til Svithjod, derfor gav han Gunlaug Orlov og to Ledsagere med paa Veien. Nu drog Gunlaug fra Hlade, selv syvende, ind i Lifanger; og hvor Gunlaug kom i Kveld, der var Rafn med sine Mænd dragen fra om Morgenen. Saa gik det end i Værdalen, men da blev GunlaugGunlangtekstkritik er afhandlet i ACCESS ved at fare om Natten, og om Morgenen ved Sols Opgang saae Kæmperne hinanden. Rafn var da paa en Slette mellem to Vande som kaldes Grimisval, og i det ene Vand gik et lidet Næs ud som heder Dyngnæs, der blev Rafn staaende med sine Staalbrødre, fem udi Tal. Vel var det, vi dog mødtes engang, sagde Gunlaug. Jeg er heller ikke vred for det, og nu maa du raade for, enten vi skal slaaes Allesammen, eller vi to allene. Gunlaug svarde: det var ham det Samme; men da mælde Rafns Frænder Grim og Olaf at de vilde ikke staa og se til mens Andre sloges, det Samme sagde Thorkill hin Sorte, Gunlaugs Frænde. Da sagde Gunlaug til Jarlens Mænd, I skulle sidde stille og ingen hjelpe, men sige Frasagn om vort Møde. Siden ginge de sammen og sloges mandelig, Grim og Olaf gik begge mod Gunlaug ene, men lode Livet, uden han fik Saar; det sander Thord Kolbeinsøn i det Kvad han lagde om Gunlaug Ormetunge. Thorkell faldt imedens for Rafns Haand og tilsidst vare alle Skjaldenes Staalbrødre faldne og de stode ene tilovers. De gik hinanden skarp paa Klingen og gjorde store Hug, men Gunlaug havde Sværdet Adalradsskænk, som var hint bedste Vaaben, og med det huggede han omsider en Fod fra Rafn. Endda faldt han ikke, men støttede sig paa en Træbul. Da mælde Gunlaug, nuuutekstkritik er afhandlet i ACCESS duer du ikke mer, og jeg vil ikke slaas med en Krøbling. Sandt er det, siger Rafn, at det er gaaet ud over mig, men endnu var jeg Karl, naar jeg kun havde Lidt at drikke. Gunlaug svarer: men svig mig ikke naar jeg bærer dig Vand i min Hjelm! Det lovede Rafn og nu hentede Gunlaug Vand i sin Hjelm, men i det Rafn rakde den venstre Haand ud mod Gunlaug, løftede han Sværdet med den høire og huggede ham i Hovedet, det var et stort Saar. Ilde sveg du mig nu, siger Gunlaug, og det var Nidingsid af dig, aldenstund jeg troede dig saa vel. Du har Ret, siger Rafn, men det kom deraf, at jeg misundte dig Helgas Favnetag. Nu sloges de igen hel ivrig, men det blev Enden paa Legen at Gunlaug gav Rafn sit Banesaar, og der lod han sit Liv. Da ginge Jarlens Mænd til og forbandt Gunlaugs Hovedsaar, han sad imens og kvad et Vers om sit Dagværk. Siden grove de Ligene i Jord og førde Gunlaug paa en Hest til Lifanger. Der laae han tre Nætter og blev betjent af Præsten og døde siden og jordedes paa Kirkegaard. Det tykdes alle stor Skade for dem Begge, baade Gunlaug og Rafn.

Tiende Kapitel.

Udgang. Om Sommeren, før disse Tidender spurgdes til Island, drømde Illug at han saae Gunlaug komme til sig, blodig overalt, og hørde ham kvæde et Vers om sin Helsot; det Samme drømde Asmund om Rafn, og Versene kunde de Fædre mindes. Sommeren efter paa Althinget krævede Illug Bod for sin svegne Søn, men Asmund tykdes at have forloret Nok og vilde ingen give. Da red Illug om Høsten med tredive Mand til Mosfell; Asmund og hans Sønner kom afveien, men Illug fik fat paa to af hans Frænder, den Ene slog han ihjel og lemlæstede den Anden. End tykdes Hermund ei at have faaet Bod for Gunlaug, og derfor dræbte han AsmundsAumundstekstkritik er afhandlet i ACCESS Brodersøn Rafn. Dermed blev det stille om den Handel. Thorstein Eigilson giftede sin Daatter Helga med Thorkell Hallkelsson, som boede i Ravnedal. Helga drog hjem med ham; men elskede ham kun lidt, thi enddog Gunlaug var død, gik han hende aldrig af Minde. Thorkell var imidlertid en heel Mand, rig paa Gods og en god Skjald, og han havde ei saa faa Børn med Helga; Thorarin hed en af deres Sønner, og en anden Thorstein. Det var Helgas største Gammen, at hun bredte Kappen ud, som var Gunlaugs Skænk, og stirrede paa den længe. Engang kom der megen Sot i Thorkells Gaard og Mange pindes længe. Helga skrantede ogsaa, men laa dog ikke. En Løverdagaften sad hun for Arnen og hvilde sit Hoved paa sin Husbonds Knæ, da lod hun sig hente Gunlaugs Kappe, og der hun fik den, reiste hun sig op, og bredte den ud for sig, og stirrede paa den længe, til hun faldt tilbage i sin Husbonds Favn og opgav sin Aand. Thorkell kvad: Helga! jeg dig monne holdeDød udi Armen,Men dog dinGunlaugi FavnenFalde du tykdes.Gud haver Aandenannammet;OmOɯtekstkritik er afhandlet i ACCESSjeg end offrende bederKommer den ikke igen.Vist maa jeg sørge og hylleHoved med Aske og Lin!Helga blev til Kirke baaren, men Thorkell sad efter, og Alle sørgede over Helgas Afgang, som venteligt var. Dette er Udgangen paa Gunlaug Ormetunges Saga.

Minder og Sagakvad.

Attenhundrede og Syv.

Strandbakken ved Egeløkke.

Herlig, mangfoldige Syn,Ud over speilklare Flade!Thurø og Taasing ogFynSkuer jeg her fra mit Stade;Bag mig den venlige Gaard,Med sine Mure saa hvide,Krandset af Skovene staar,Lun under Bakkernes SideLys mod det bølgende Hav.Mellem de Lande saa skiønneFlyder det rolige Vand,Deilig sig Øerne grønne,Løfte i blaalige Strand.Træerne stande saa stille,Fuglene tie saakvær;Dog monne Smaabølger trille,Afbilde Tidernes Færd.O, her er deiligt at være!Det jeg saa mangen en StundFandt hos de Bølger saa kære,Her, somoghisset i Lund,Rundt i de Enge og Skove,Rundtom paa Høi ogi DalDaltekstkritik er afhandlet i ACCESS,Her over trillende Vove,Hist udiHøieloftssal.Stille ogrørligeBlommerVoxe saa trindt og saa tæt,Voxe i Vinter og SommerRundt paa den liflige Plet.Ak! men de Vise jo sige:Giftig erBlommernesDuft,Døden sig monne indsnige,Svøbt i den krydrede Luft.Ak! ei de Vise allene,Dette mon sige og mene;Jeg er en Daare, og maaDog med de Vise tilstaa:Giftig erBlommernesDuft,Død er i krydrede Luft.Alt udi tredie SommerVandrer jeg sorgfuld paa Ø,Mellem de lifligeBlommerLærde mit Hjerte at dø;Sært, at endnu mig for ØieSolen nedglider i Hav,At den ei hist fra det HøieStraalende seer paa min Grav!Dog, du, sombyggerderoppeHøit over Stjernernes Toppe,Dig være Ære og Pris!Tak for du saared mit Hjerte!Tak for du sendte mig Smerte!Tak! thi du gjorde mig viis.Tykt udi Slør var indhylletFor mig din hellige Bog,Og afSirenerfortrylletDrømde jeg Daare mig klog.Dumt og forblindet mit Øie,Saae ikke Glimt fra detHøieHøie.Rettelsesbladet ophæver strofeskel i Atekstkritik er afhandlet i ACCESSLyse i Skjaldenes Kvad,Vittighed, Klogskab og KuldeTykdes mig Venner saa hulde,Med dem jeg vandred saa glad.Klogskaben kaldte jeg Dyder,Kulden jeg nævnede Ro,Spotted med Savn som med Lyder,Sorg jeg, som Svaghedbelo.Tungen jeg voved atrøreKæk i det hellige Hus,Kildred det kløende Øre,Saaede Avner i Grus.Naadig lod Gud sig forbarmeOver mig usle og arme,Han mig det lærde ved Smerte,At jeg dog havde et Hjerte,At jeg til Klogskab og VidSatte som Daare min Lid.Aanden oplukked sit Øie,Saae sig paa Afgrundens Kant,Stirred saa fast og saa nøieRundtomen Frelsen, og fandt,Fandt, hvor det faldt:Gud overalt;Fandt ham i Digterens Sang,Fandt ham i Vismandens Ord,Fandt ham i Myther fraNord,Fandt ham i Tidernes Gang;Synligst og vissest den dogFandt ham i Bøgernes Bog.Stedse den sukker og trænges,Og med al Skabningen længesEfter den herlige Stund,Da sine Døttre og SønnerHerren med Frihed belønner,Da vi med Hjerte og MundSjunge: o Fader! du Kære!Evig hos dig vil vi være!Saamonne sukke i Baand,Saamonne længes min Aand,Nu den dog mægter at kæmpe,Sorgen i Sind at neddæmpe,Bære de jordiske Savn.Mægter – ak ja,naarjeg kundeSlide de Baand, som migbunde,Stande, som her udi KveldEne med Gud og mig selv!Ak, men jegstædesi Vaande,Naar ei den susende VindKøler denkaaglendeAande,Før den omvifter min Kind.Da er der Fare paa Færde,Men jeg vil BarmenomgærdeDybt udiNordenmed Iis,Kæk vil jegrøre min TungeOg mellem FjeldeudsjungeAsersogKæmpernesPriis!Solen ergangentil Hvile,Stjernerne lyse paa Ø,Nu vil jeg gaa, jeg vil ileRask over Land, over Sø.Hisset fraØstenHører jeg Røsten:Faderen kalder sin Søn.Hviskende StemmeKan jeg fornemme:Moderen kalder i Løn.Du Have! du nyfødte Spæde!Du strækker medbarnligebarnligtekstkritik er afhandlet i ACCESSGlæde,Som Arme de Blomster mod mig,Saa tit ved dit Kys jeg har smilet,Saa tit i din Favn jeg har hvilet,Og dog – dog forlader jeg dig!Men græd ikke, Barn, thi jeg lover,At kommeigenigcntekstkritik er afhandlet i ACCESS, før du sover,Og sige dig kærlig Godnat!# Maribo. Hist med brede AftenskyggeFruens kære Boligstaar,Der i Fred de DødebyggePaa den stille Kirkegaard.Mangen En, som nu sig dølger,Indelukt i snevre Rum,Blev, som jeg, paa Verdens BølgerUnderligen tumlet om.Tit jeg intet Bedre vidsteHimlens Gud at bede om,End for Legemet en Kiste,Og for Sjælen naadig Dom;Lettere jeg blev om HjerteUnder Dagens raske Færd;Dog forfulgde mig min SmerteOg igen den staar mig nær.Hen til Kirken vil jeg ile,Gaarden er en hellig Plet,O, hvor sødt det er at hvileOp til Herrens Huus saa tæt!Mellem sjunkne Grave hæverTaarnet sig med høien Top,Og med Taarnet Tanken stræberMod Guds høie Himmel op.Daarer! I, som bygge GraveTrindt i Mark, i Lund og HaveTil de trætte, døde Been,Har I da slet ingen LængselEfter slig en Bautasteen?Eders nøgne Støtter taleKun omStøveti sin Dvale,Kirketaarne kraftig mæleOm udødelige Sjæle.Støtten mæler bange Ord:Han sig hviler nu herunder.Taarnet siger: han opfoer,Kun hansStøvi Jorden blunder.Ak, jeg veed det, naar medkunstig HaandLyse, smukke, pyntelige GraveI opreise rundt i Mark og HaveHuusHertekstkritik er afhandlet i ACCESSI bygge da til edersAand:Eders Sjæle i de døde KroppeByggevil i Graven, som paa Jord,De har intet Fædreland deroppe,Ingen Tro paa Herren, som opfoerSine Brødre Huset at berede,Som i Haab destunde tilhernede.Derfor stræbe I med saadan Flid,Som Ægypterne i gammel Tid,At forgylde edersOrmehytte.Noget vidner i jert arme Sind,At hvis Sjælen nødes til at flytte,Gangerhist den ei til Gammen ind.Men, hvorledes? hvor er det jeg staaer?Er ved Kirken ingen Kirkegaard?Gaaseflok! imens du er i Live,DineFjedreTiderne beskriveStærkere og mere sanddru, endNaar enhver af dem er blevet Pen:Kirkegaarden først maa ligge øde,Førend du kansjungeover Døde,Kirken selv maa med sit Alterrave,Førend Gaarden med de Kristnes GraveVorder Fælled for en Gaaseflok.Rave? ja, du Stiftets Hovedkirke,Ret og fuldt afbilder Tidens Færd;Thiditdettekstkritik er afhandlet i ACCESSFalddudntekstkritik er afhandlet i ACCESStykkes vis og nær.Hisset staar af Husetenden Skygge,HvorMarievilde bo og bygge.Hør du mig, du gamle Klostermur,Fromme Værk i jammerfulde Dage!Bag dig Kirken var et Fangebur,Derfor ei jeg kalder dig tilbage,Dog ei heller er jegdaarlignok,Til mit Raab med deres Skrig at blande,Som i Søvn og Blindhed dig forbande.Det begriber ei den dorske Flok,At mod Øxer og mod hvasse SværdeDu om Kirken var et dygtigt Gærde,Saa den stod, tilHerrens Timekom,Til den Time, da hans HelligdomVedhans Tieneresaa nogenlundeAtterfeies og udrenseskunde.Sandt det er, den stander nu hel reenUden Billeder og Dødningbeen,Men for Levende saavelsom DødeDaglig staar den mere tom og øde.Seer I Vandet paa de grønne Vægge!Seer I, hvor de gamle Mure sprække!Daglig Kirken hælder til sit Fald,Renses ei, menreisesnu den skal,Mene I, at bag det høie GærdeMereNødNød,tekstkritik er afhandlet i ACCESSder var for den paa Færde?Hvad er dette vel forSprinkelværker?Hvad vil disse Blomsterbede her?Ak, nu først jeg eders Attraa mærker,Gamle Kirke tykdes jer for nær,Derfor mende I, det var det bedste,Jer mod den med Jernet at befæste.For at dæmpe Frygten i jert SindLod I Stakler jer det bilde ind,HvadiItekstkritik er afhandlet i ACCESSAngesten I ønsked meer end gerne,At ei Sjælen ud af raaden HjerneFare skulde; men I vidste nok,At dernede kun maa lugte ilde,Derfor Stanken med en RosenstokOg med Tusindfryd I vil formilde.HvadHvvdtekstkritik er afhandlet i ACCESSer det? der ligger jo en Steen,Flad ogristetpaa sin Gammeldags!Han, som eier disse trætte Been,Har nok været af et andet Slags;Længe har den ikke ligget der.Mon jeg kan i Skumringen mig stave,Til den Gæves Navn, som lod sig herPaa den gamle kristen Viis begrave?Diderik– min Gud! saa er det dig!GamleBlicher! saa er her dit Lig?Nu jeg mindes det: paa KlerkemødeMed din gamle Kristendom du døde.Ak! saamangt bortsovet MindeMonne nu i Hu mig rinde,Gamle Ven! du er hos Gud,Hvem du tjende tro herneden;Men hvordan mon det seer ud,Hvor dubyggedeforleden?Snart skalGunslevKirke staaFor mig, som i gamle Dage.Sært i Verden det mon gaa!Naar jeg tænker mig tilbage,Kun lidt mer end tvende Aar,Hvergang jeg den Kirke skued,Kirken med sin Præstegaard,Hjertet banked, Øiet lued.Nu jeg skal for Øie faaeSamme Syn fra samme Have,Og nu skal den Kirke staa,Som en anden mellem Grave,Ingen Længsel er i Sind,Ingen Rødme er paa Kind,Ingen Lyst til did at flyve.Stærkt det mig paa Sinde falderTykkes ubevidst og sært,Hvorfor i den unge AlderDette Sted var mig saa kært.Var det dig, hensovne Ven,Ene, som mig drog derhen?Svar mig, Hjerte, du maa dømme;Ak, men du i tunge DrømmeHar vel dine Længsler glemt,Ellerog saavel dem gemtAt du end dem ei kan finde.Kære halvforglemte Minde!Vil du vaagne nu igen?Hvorfor mon saa sødt jeg bæver?Dunkle Skikkelse! hvi svæverSaadu frem? hvi flygter du?Hvor i Verden mon du færdes nu?Mon jeg mer dig skal livagtig skueMens vi færdes under Himlens Bue?Da mig Verdens Strøm henrevHjertet til enStaadderblev,Meget Gud mig gav tilbage,Derhan gav migJesuTro,Kan maaskeogFremtids DageGive Hjertet Fryd og Ro?Dog, jeg sværmer som en Daare,Hjertet gøres mig saa blødt,Her ei hjelper Suk og Taare,Lad det Døde være dødt.MellemKæmper, som enKæmpeJeg med Gud vil vandre frem,Hovedbrud skal Længslen dæmpe,Til engang jeg kommer hjem.# Gunslev Have. UnderligtUuderligttekstkritik er afhandlet i ACCESSdet sig mon føie,Heel uventet staar jeg her,Rundtomkring mig staa for ØieKendte Skikkelser saa nær;Alt vil gamle Minder vække,Samme Lund og samme Hække,Samme Torne for mig staa,Samme Roser hos mig gaa.Har de Aar jeg lagt tilbage?Var jeg udi Verdens Strøm?Eller gikkunknntekstkritik er afhandlet i ACCESSnogle Dage?Var det Hele kun en Drøm?Der er Stuen, mon derindeOgsaa Provsten jeg kan finde?Jeg jo veed det, han er død.Vaagen var jeg, nu jeg drømmer,Og at vaagne bedst sig sømmer,Skøndt min Drøm er saare sød.Dog, til Drøm kan Ingen regne,At de Roser hos mig gaa.Ingen tør jeg mig tilegne;Venlig dog jeg stirre maaPaa dem alle som Veninder.Var i denne Kreds jeg blevet,Gladere jeg havde levet,Derfor dog jeg klager ei;Mindre tabde jeg end vandt,Thi min Gud igen jeg fandtPaa den tornefulde Vei.Bort fra Roser mellem TjørneEndjeg styre maa min Gang,Mellem Valens sultne ØrneGlemme Nattergalesang.# Vordingborg. Bag Gravene hist og de nedbrudte MureDer klingede fordum Basuner og Lure,Der kneisede Borgen saa høit under SkyOg sendte saa vidt over Lande sit Ry,Naar Vikingerfingedens Taarne at skueBegyndte de saare iHugenat grue,Og Snekken sigbøiedfraValdemarsBorg.Nu stander kun Taarnet saa ene, saa øde,En frygtelig Bautasten over de Døde;Berøvet din Slægt og dinHøieloftssalHoieloftssaltekstkritik er afhandlet i ACCESS:Med Undergang truer duDværgen i Dal,Men spar ham, thi Hovedet ikke du rammer,Som voved medNødde, med Øxe og HammerAtødeden gamleKong ValdemarsBorg.Rettelsesbladet indfører en blank linje nedenfortekstkritik er afhandlet i ACCESSHist Græsset opvoxer i snorlige Rade,Der voxde og rørde sigKæmperiPlade,HvorValdemarlystede evig at boDer Nelder iHøieloftssalenegro,Hvor Fyrster forDannemarksKonningindstædtes,HvorDannemarkskjalv og hvorDannemarkglædtes –Dertykkesnu Drøv af umælendeKo.Rettelsesbladet indfører en blank linje nedenfortekstkritik er afhandlet i ACCESSVanartede Afkom! fordærvede Æt!Naar vil du standse ugudelig VoldPaa den herligeOld?Mener du vel, du kan Hæderen stjæle,Naar du omstyrter de Vidner som mæleHøit om den hengangne, daadfulde Tid?Tie da vel hine mægtige BlokkeSom i din Kraft du ei mægter at rokke?Tier vel Borgens den kneisende BakkeOm du end Stenene kunde ophakke?Naar du beplanterKong ValdemarsHaldRundt med Kartofler og Kaal!Har da eiSagaenTunge og Maal?Tunge tilvisse den har, og den skalMæle om dem som har Daaden bedrevet,Mæle om dem, som har Værket nedrevet,Den skal beskæmme, og den skal berømme,Alt skal den prøve og veie og dømme,Gruer du ikke forSagaensDom?Vanartede Slægt!Fædrenes Borge fræk du nedbryder,Fræk duogspotter med Fædrenes Dyder,Med deres Dyder og med deres Tro;Derfor du mener, har Slægterne levet,Derfor, du mener, er Daaden bedrevet–For at du Bugen kanmæskei Ro.Tag dig i Agt!Det er med Ro som med Livet,Ei den til Nogen blev givet,Som den opsøgde paa Jord.Tro mine Ord!Vil du dig ikke forandre,Lærer du ikke at vandreYdmyg i Fædrenes Spor,Ei selv i Grav skal du findeRoen, din kære Veninde.Sagaskal mane dig op,Stille dit Aadsel til Skue!Aadsel afmæskedeKrop,Slægter skal se det og grue.Beenraden din skal forfærde,Unge og gamle paa Jord,Af den skal bygges et Gærde!Gærdet om Kirken iNord.## Attenhundrede og Otte.

Lolland.

Underligt er det at flytteSært at jeg flytter saa glad:Blomstrende Ø skaljegjcgtekstkritik er afhandlet i ACCESSbytteNu med den taagede Stad,Bort fra deblommedeEnge,Hvor jeg har hvilet for længe,Sneg jeg i Mørket mig nu,Hen til de Mure saa kolde,Inden for kneisende Volde,Stander mit Sind og min Hu.Pyt nu, I engelske Snekker,Med jeres pralendeDækker!Stolte I ligge paa Sø,Dog kan fra Ø og til ØListig vi sætte vorKaas.Gabene ere for store,Portene ere for smaa,Smække I Porten i Laas,Har vi ved Siden en Laage.Eder at narre forstaaMesterligUlkenevore,Ulkemed begedeBraage.Engelland, vide maa du,Lodbraaghar Sønnerendnuenduutekstkritik er afhandlet i ACCESS.KommeriSønner afElle!Lystig jeg nu vil fortælleEder en Saga til Skemt,Som I nok længe har glemt.Vidste de GriseHvad Ormene spise,Fik de at videHvad Ornen maa lide,Vist de begyndteDygtig at grynte,Beed ikke smaat.Det var den ViseRegnarengangOm sine GriseDøende sang.Visen fikEllaat høreRimene passelig godtKlang i det engelske Øre,Grov varogVisen i Ord,Grov som en Vise fraNord.Guld og de grønneste SkoveMaatte en Stymper han love,Som skulde fare og speide,Snakke om Fred midt i Feide;Bod i de fagreste OrdSendte han Drotter iNord.SigurdogHvidserktilsammenLegede Skaktavlmed Gammen.Biørnmed Spyd udi HaandSaae paa den Leg overborde,Ivar hin beenløsesad,Ei er det sagt hvad han gjorde.Svenden sit Ærende røgtedStammende kun, thi han frygted.Bjørnom Spydet saa fastKnuged sin Haand, at det brast;HvidserkhanlegedeSkak,Saa Blodet af Neglene sprak;Sigurdmed Ormen i ØieMærked det ikke saa nøieAt hanfor Negle skar Kød;Ivarudspurgde hel stilleAlt hvad som vide han vilde,Skifted dog mangengang Lød.Brødrene vilde sig svaleBrat i den Sendemands Blod,Ivarkun hørdes at taleSagte om Fred og om Bod.Brødrenestilledhan knapMed sin veltalende Tunge,Master Oldjaksondog slap,Slap uforskyldt som den unge.SigurdogHvidserkogBjørnIled og strede og tabde.Ivarhanlæntedog skabteKonningenom til enØrn,Ribbeen han vidste at tvingeTil sig at brede som Vinge.Engelland,mærk paamin Tale!Regnarsden beenløse Søn,Som ei kan haste og prale,Saadan en kostelig LønEengang endnu dig kan giveEengang endnu kan du bliveHvad du har ærlig fortjent;Af hamtil Ørn udspændt!Lungen,somsømtekstkritik er afhandlet i ACCESSlænge harhivetHan dig uddrager af Livet,Og i din ØrnegestaltStrøer han sit nordiske Salt;Spot ham ei,forhan er seen!Spot ei hans Krøblingebeen!Ivari Slag sig lodbære,Vandt sig dog Seier og Ære.# København. Atter kom jeg da tilbage,Axelstadigen jeg seer,Trende Aar har mange Dage,Og halvfjerde endnu fleerNogle ere i det Tal,Som kun silde glemmes skal.Alle Dage have Nætter,Disse Dage havde tre,Som Man ei saa snartforgætter,Hist er deres Spor at se.Ranke Gran med gyldne TopGroed fordum herlig opAf et muret Klippestykke;Nu den ligger dulgt i GrusRundt omHerrens brændte Hus,Aske blev dens Gyldensmykke.Til at gro i Granens StedStrøet er en anden Sæd,I dens Aske og i GrusAfdet brændte Herrens Hus;Sæden var den klare Ild,Træet bliver vist det sammeOg dets Top skal vorde Flamme,Den skal blusse rød og vild,Til den naaer de høie Taarne,Som tilSoneer udkaarne,Bag det bredeVesterhav.Dog endnu i Kirkens LæEi opgroet er det Træ;Mørk og nøgen staaervor Frue,Hendes Pragt og hendes HusØdtesaf den vilde Lue,Sørgende hun staar i Grus.Saa mon ogved Siden standeHendes gamle, vakkreGrande,Nicolai, som før i SkyLøftede saa kæk sin Isse.Absalonsdu kære By!Dit Forlis er storttilvisse!Dine Helgene ei meerLevende du hos dig seer:Nicolausei beskytterLænger nu din Sømandsflok;Kvinden i de lave HytterVed sin Naal og ved sin Rok,Dine Mø'r og UngersvendeHar ei længer Trøst af HendeDeres Moder, deres Frue.Du maa sørge du maa grue,Men du spotter og du leer,Ei du hører ei du seer:Nikolaus, vred i SindVilde dig ei mer beskytte,Han din Flaade vied indTil at vorde Fjendebytte!Lader du din Frue staaLænge nøgen udi GrusetSikkerlig vilogforgaaHvad du haver kært i Huset.Dog, hvordan? forgaa? forgik?Er jeg vorden Katholik,Eller har jeg Lyst at primeRettelsesbladet dikterer denne og den følgende linje slettettekstkritik er afhandlet i ACCESSFor lidt stadselig at rime?Staar eiTrinitatisend?Maa ei hvert et HelgenhusGerne synke i sit GrusNaar kun det vi har igen?Visselig det er min Tro:Ogsaa jeg det maattefriste,Mine Helgene at miste,Og dog finder Hjertet RoNaar det sig kun trygt forladerPaa denhelligeherligetekstkritik er afhandlet i ACCESSGud FaderPaa hans Søn og HelligaandI Treenighedens Baand.Helgene har ingen Styrke,Derfor ei man dem skal dyrke,Men hvis troende vi knæleFor vor Gud, de fromme SjæleMaa os vorde dyrebare,Og den store HelgenskareSom gaar ind, og som gaae udSalig evig hos vor Gud,Som sig neier for hans StolMaa vi mindes, maa vi ære;Er os kær den lyse Sol,MaaogStraalerne det være.Axelstaddet mærke du:Hvis til Himlen stod din HuHavde alt sig reist af GrusHerrens og din Helgens Huus;Havde du din stolte FlaadeEnd at skue og at raade.Knæl i Helliggeistes KirkeFor Høialtret ydmyg ned!Beed den Helligaand atvirkeI dig Tro og Kærlighed:Davor Frueskal af GrusetSnarlig se sit Hus opstaaLykken ei fra dig og HusetMed Velsignelsen skal gaa!Hellige Trefoldighed!I dit Hus der vil jeg bedeHeld til mig i Støvet ned,Over Husetvil jeg ledeEfter dine dunkle SporI det stolte, gamleNord:HarogJafnharTridieAsaodinAsardintekstkritik er afhandlet i ACCESS,Vile,VeUrdogSkuldogVerandeAlt hvad som er Eet i TreSkal mig om din Løndom mindeSkal mit Hjerte til dig binde.Adamjeg iOdinseerNaar han som en Gud sig teer.UdiFreiajeg vor Frue,Og iFreivilKristusskue;Thi om Begge er det sagtAt de eie Lyst og MagtTil at løse os af Trængsel,Til at stille al vor Længsel.Eet dog aldrig glemmer jeg:At somFreiharKristuseiGivet bort sit gode Sværd,Gruer ei forSurtursHær,Freimod ham sin Død har fundet,Kristusham har overvundet.Giv da Kløgt og giv da ModTil at mane op af JordenYgdrasillmed store RodGuderne fra gamleNorden!Rask det gaar mod Byen henAk jeg har mig nu derindeIngen kærlig Ungdomsven,Endnu mindre en Veninde.Kun i gamle PergamenterKun i Grublen og i SangJeg mig Trøst og Glæde venter;Sukke vil jeg mangen GangHjertet har saa dybe Længsler.Styrk, o Gud! den gamle SkriftSaa at fast den Aanden fængsler!Ak, men naar omNordsBedriftJeg ei mere har at taleHvad skal da mig vel husvale?Ak! naar jeg harsjunget ud,Frels mig da, o, hjelp mig, Gud!# Til min Fader. (Med min nordiske Mythologi). Sorg, Bekymring, mange DageBlegede din hvide Lok,Men du gik med elskde MageSkilt fra Verdens vilde Flok:Midt i den nedsjunkne TidPaa din Læbe, i dinId,LevedJesu KristiLære.Fire Sønner Gud dig gav,Alle offred du ham atter;Selv han drog henover GravHjem til sig din kære Datter,Ak, da hvidned dine Haar,Og ditHjerteHjettetekstkritik er afhandlet i ACCESSfik et Saar,Som kun Herrens Ord kan læge.Fire Sønner du hengavGud og Videnskab at dyrke,Tvende bag det brede HavSjunke ned i Gravens Mørke:Verdens Edder, Solens BrandDræbte dem i fjerne Land,Stridig randt din Fadertaare.Brækket, søndret er din Kæde,Sildig blir den heel igen,Kun med vemodblandet GlædeTvende Leddudntekstkritik er afhandlet i ACCESSskuerend:Skilt, ved lange Rad af Aar,Fra din svage Yngste staarFrugtbar kun din Førstefødte.Stor og tung var LivetsMødeGennem mer end syvti Aar,Du for os og for de DødeStred saa haardt med trange Kaar;Men taalmodig bar du Savn,Naar kun de, som bar dit Navn,Herrens Frygt og Visdom lærde.Dog, den ædleDannekvinde,Vores Moder og din Viv,Delde trolig, som Veninde,Hver en Kvide i dit Liv!Herren frygted hun, som du,Kærlig, klog, men reeni Hu,Letted hun din tunge Byrde.Kristen er du, men du saaeGlad hver Guddomsgnist paa Jorden;Jeg,ogKristen, stirrer paaGuderne i gamleNorden,Og blandt dem jeg har erkiendt,HvorforKristusblev nedsendt,At ved ham kun frelsdes Jorden.Fader! hæft da mild dit ØiePaa mit Billede afNord!Kun ved Grublen og med MøieHented jeg det op af Jord;Nutid vender Øiet bort,Siger: Livet er for kortTil at tænke paa det Høie.Saadu ikke lærde mig,Men fra Verdens tomme VrimmelBød du Øiet løfte sigOp mod Herrens lyse Himmel:Der, du sagde, er vort Hjem,Mod det skal vistundefrem.Fader! tak for Liv og Lære!## Attenhundrede og Ni.

Nytaarsvers.

(Til den øverste Klasses Lærlinge i Schouboes Institut). Aaret sank, i Vesten standerHøi dets røde Bautasteen,Og medEbroend sig blanderBlodet. – Enden vorder seen.Hvad har vel udmarvet Jorden,Saa den er ufrugtbar vorden,Saa den gødes maa med Liig?Han, som har saa længe levet,Han, som, født med Jorden, saaeAlt, hvad Slægten har bedrevet,Han, den vise Olding, maaOgforklare os vorAlder:Tidensig den Olding kalder,Sagaer hans Tungemaal.Eder hen til ham at føre,Lære eder at forstaa,Hvad I af den Gamle høre,Hvad han paa sin Vandring saae,Er det Maal, jeg har for Øie;Unge Venner! vil I bøieSjæl og Øre til mit Ord?Naar begeistret Gubben malerOs sin fagre Ungdoms Liv,Da omGrækenlandhan taler,Peger for os paaHomer;Hvad den kolde Klogskab mægter,Os og alle Jordens SlægterViser han i stolteRom.Hist paaNordensKlippetinderByder han os stirre hen,Naar sin Manddoms stolte MinderHan vil trylle for os frem:Der vi høre Skjalde syngeOm de Baand, som fast omslyngeKraft og Kærlighed iNord.Sørgelig hanog monklageOver mangen farligSot,Lærer os, hvi træt af DageNu han maa ved Staven gaa,Hvi han vaklersaapaa Foden,Hvi det dundrersaapaa Kloden,Naar han tung sig skyder frem.Medens over Gubbens ÆldeOg hans ynkelige FærdVi maa Vemodstaarer fælde,Skænker han os dog en Trøst:Gud og Videnskab at dyrke,Tænder Lys i Nattens Mørke,Jager bort hver farligSot.Unge Venner! mangen TaabeSig fra Gud og VidenskabDaarligvender, tør jeg haabeI vil vende eders BlikFromt mod Himlen, aldrig klæbeDet paa Jord, men mandig stræbeOp derfra med Ord og Daad!!# Julefesten. Høit udi Gudernes hvælvede SalStjernerne tindre saa vilde,Snekongen raader i Eng og i Dal,Dræber de Smaablomster milde,Bølgernerullernlletekstkritik er afhandlet i ACCESSsaa tungt under Iis,Stjernen dem ikke kan finde;Klipperne gjalde afKæmpernesPris,Blodige Bækkene rinde.Stjernerne blinke paa lysere GrundHisset i Sommerens Rige,Blomsten sig aabner i Midnattens Stund,Himlen sig aabner tillige;Kærlig fra Skyen nedsuser en Røst,Ei er det rullende Torden,Salige Aander forkynde med Lyst:Freden skalbyggepaa Jorden!Tiderne gik, paa den hellige DagToned i dybesteNorden:Gud har i Mennesket fundet Behag,Freden skalbyggepaa Jorden!Hjertet ei vidste, hvad Læberne kvadHøit om den store Forsoner,Brødre sig tvætted i blodige BadMidt under Lovsangens Toner.FredsælleDrotter har Vaabnenes BragBlideligstilletiNorden,Glade visjungepaa hellige Dag:Freden skalbyggepaa Jorden;Maaendde Lande i Syd og i VestBæve i Mennesketorden,Kærlig skal Sangen paa hellige FestTone hos Brødre iNorden.Ender ei kommen den liflige Vaar,Sagahar spaaet: den kommer;Aldrig hun sveg ogde løbende AarHenteden herlige Sommer;NoregogGauturogDana, de treEie een Moder tilsammen:Hende skal Fremtiden jublende seeFavne de Trende med Gammen.Da skalogGoterneskraftigeMaalAtter iNordengenfødes,Blomsten skal vinde sig kærlig om Staal,Klippen af Solen opglødes;Ikke da mægter vel Syd eller VestGøtalandsKæmpeat fælde,Mindes han Julens den hellige Fest,Staar han somNordurlandsFjelde.Mærkerden Tale, I Mænd udiNord!Følerdens Dybde, I Kvinder!Priserpaa Festen i jublende KorHam,om hvis Fødsel den minder!Tolker, I Præster, hans Lære med VægtReenpaa de hellige Steder!Da skal iNordenopvokse en Slægt,Dygtig tilHeldog til Hæder !# Til Hersleb. (Ved Skilsmissen paa Valkendorfs Kollegium 1810). Vi vandre frem i Livets BuegangeOg Dunkelhed indhyller vore Fjed,O, vel vi maa i Sindet vorde bange,Og grue for den sære Ensomhed;Thi alt som vi ad krumme Sti hengange,Vi møde der, vi hilse der saa Mange,Men de gaa os og vi gaa dem forbi.Da stirrer rundt saa ængsteligt vort Øie,Det søger et, som søger det igen:Kun naar med os sig Een vil sammenføie,Med mere Ro vi spørge kan: hvorhen?VedDelningkun sig mildner Gangens Smerte,Og HjertetsSamfundmed et FrændehjerteHar Ahnelsen om Saligheden født.Maaske kun elsket af en elsket KvindeDen Salighed kan vorde os til Deel,Maaske vi aldrig her paa Jorden findeEn Skikkelse, der ligner Ønskets heel;Men det jeg veed og det jeg veed med Glæde,At flere Træk var ei for mig tilstædeI nogen Mand, end, elskde Ven, i dig.Paa Vennesti vi har saa tæt henvandret,Og med os Tiden sagtelig henskred,Men nu den Gamle har sit Sind forandret,Han skiller os – o, mon han ikke veed,Hvor tungt os begge det paa Hjerte falder?Hvad hellerer han blevet haard af Alder,Og af de gruelige Syn han saae?Ak, naar man sammen har, som Venner levet,Hvert Rum er bredt, naar kun det skiller ad,Saamangt et Baand maa vorde sønderrevet,Om end manbyggeri den samme Stad,Naar man ei meer i samme Huus har hjemme,Saameget man da gemme maa og glemme,Og Øieblikket kan ei deles meer.Saaer adskilte vore Fædres Lande,Enddogde ligge i det sammeNord,Ei deres Hænder over brede VandeKan sanke sig, ei høres deres Ord,Men Hjertet dog de Fjerne kan forene.O vilde dem og os det Gud forlene!Da vindes Seier over Tidens Nød.Saa hav du Tak, o Ven, for hver en Glæde,Hver Frygt, hver Tvivl, hvert Haabets lyse Skin,For Alt, hvad vi, mens du var her tilstædeHar sammen deelt med ærligt Vennesind!Saalænge Gud os under nær atbygge,Vi fængsle vil de svundne Dages Skygge,Og dele Alt, hvad deles kan endnu!Men er detsaa, Gud vil os vidt adskille,Da veed jeg dog, at Mindet ei forgaarSaa tit vi da os skal for Øie stilleEt Billed af de svundneSamfundsaar,Og Sukket selv, der trænger sig fra Hjerte,Og Taaren selv, som tolker Savnets Smerte,Skal gyde Trøst i det beklemte Sind.# Klagesang. (Efter Davids 42de Psalme). 1811. Som tørstige Hjort monne skrige,Alt efter det rindende Væld,Saamonneogefter dig hige,O Herre, min tørstige Sjæl;Thi du er den levende Kilde,Og drikke saa gerne jeg vildeFor aldrig at tørste igen.De Dage og Nætter henskride,Og Sjælen kun lædskes med Graad,Med Sorrig jeg Hænder maa vride,Jeg veed ikke Frelse, ei Raad.Ak!naarvil dog Gud sig forbarme!Ak,naarmaa jeg Usle og ArmeIndgangefor Herren at staa?Jeg er udi Hjertet saa bange,De Afgrunde ligge saa nær,Og paa deres Rand maa jeggange,Det er kun en jammerlig Færd;Jeg svimler, mig Rædsel nedknuger,Mig Afgrunden visselig sluger,O Herre! o, hør mine Skrig!Du er jo min Saligheds Klippe,Paa dig har jeg bygget mit Hus,Ak, vil du mig glemme ogglippe,Da synker det flux udi Grus;Alt bryde de Bølger og Vover,Og medens du tøver og soverDe lukke sig over min Sjæl.Naar Andre til Kirkemon gange,Da sidder jeg her udi Vraa,De kvæde saa liflige Sange,Men jeg maa ei høre derpaa;Min Sang er at sukke og klage,Saaskride de hellige DageFor mig, som de søgne, i Kval.Dog, hvi vil, min Sjæl, du forsage?Hvi bøies, hvi bruser dusaa?Lad skride de Nætter og Dage,Og bi paa din Gud, som du maa!Engang skal den Morgen oprinde,Da frelstdudntekstkritik er afhandlet i ACCESSsaa glad udi SindeSkal takke oglovedin Gud.Hans Lys og hans Sandhed skal føreMig op til hans Tempel i Fred,Der Ordet mit Hjerte skal røreOg glemme jeg skal, hvad jeg leed;Ja, selv skal jeg røre min TungeTil Psalmer for Herren at sjungeTilLovog tilPrisfor minGudGndtekstkritik er afhandlet i ACCESS.# Til en Veninde. (11te April 1811). Det er den syvende, maaske den sidste Gang,Da paa din Fødselsdag du lytter til min Sang;Ak, naar mit Øie vender sig tilbageTil Aarenes saa snart henrundne Dage,Da sukker jeg saa dybt, og mangen Gang,Ja, kun et Suk er denne Høitidssang.Jegseerscertekstkritik er afhandlet i ACCESSmig som utæmmet Yngling stande,Hovmodig af, hvad dog jeg maatte sande,At uforskyldt mig Himlens Herre gav;Hovmodigogaf Dydens tomme Klæder,Mens Hjertet laa i kolde MarmorkæderHel prægtig jordet ien kalket Grav.Det speiled sig i klare Marmorstene,Og Hovmods Djævel lod migdaarligmene,At kolde Billed var et Hjerte selv.Paa samme Dæmons Vink jeg vildeI Fantasiens klare VinterelvOpdage Følelsens den varme Kilde;Dog, Hjertet ei kan, Hjerterne bedrageSaa let, somskuffendesig selv behage.Min Aand vel Aander til sig drog,Men intet Hjerte for mig slog.Forhærdetmitaf Hovmods Trolddom lodSig heelt forstene udi Saft og Rod.Det rullede paa Fantasiens ElvTilNordensFjelde og omlagt med IsDet høit forkyndte sine FrændersPris.Paa Fjeldets Top, dog høiere end Vrimlen,Som dorsk sig vælted udi Dalens Skiød,Jeg skuede den gyldne Sol paa Himlen,Hvis Guddomsstraaler Mørket gennembrød;Jeg saae den Blomst, som i de svundne TiderDe varme Straaler kaldte op fra Jord,Hvis Krone kæk til Himlen sig opstrider,SomnævnesKærlighed fra Syd til Nord,Da først jeg mærkede mit store Savn,Jeg vildeJesu KristiLære følge,I Liv og Død mig trøste ved hans Navn.Men ret, som Skibet paa den vilde BølgeEi uden Roer kan styres ind i Havn,Saavar detogmed Sindets arme Snekke,Kompasset pegede mod Himlens Havn –Men uden Roer ei did den kunde række;Det Roer kan hugges kun af Kærlighed,Og hvo som dens Forlis sig selv har voldt,Enhver som lod sit Hjerte vorde koldt,Af intet Raad og ingen Redning veed.Ak, det har jeg. Nedbøiet nu jeg standerOg med mit Suk sig kolde Taare blanderSaa kold, som Elvene, der sig nedvælteNaar Fjeldets Is for Solen maa hensmelte.Dog, naar saavidt med Isen først det kommer,Man haabe tør, den lunknes udi VaarOg suger Varme i den blide Sommer;Derfor ei mer jeg mørk, fortvivlet staar,Men sukker dybt til ham, om hvem jeg veed,At Han er intetudenKærlighed.Jeg stander for dig paa Skærtorsdags Morgen,Saastod jegogden første FødselsdagDa samlet med dig under Vennetag,Jeg hilsed dig i Sangens kolde Toner;Menførst iførstetekstkritik er afhandlet i ACCESSDag jeg stander som din Ven.Jeg hilser dig, men Øiet stirrer henSaa tillidsfuldt paa din og min Forsoner.Det er i Dag den store MindefestOm Nadveren: det helligste af Gilder,Som Angst og Sorg hos Synderen formilder,Naar han det nyder som en værdig Gæst,I Morgen skal vi under Korset stande,Og vore bittre Taarer sig skal blandeMed Moderens, hvis ømme, bløde HjerteDe Nagler følde i en dobbelt Smerte,Som, farvede medJesuPurpurblod,Sig trængde grumt igennem Haand og Fod.Ei over ham, som fra sit høie SædeBehersker Verdner med sitKongespirMen over os, vor Syndeskyld vi græde;Og knæle vi med Tro ved Korsets FodSkal Taaren blande sig medJesuBlod,Al Syndelyst, alt Hovmod og alt Had,Aftvættes skal da i det røde Bad,Og sænkes ned medJesuLig i Jorden.Da trøstes vi, da tier Himlens Torden,De mørke Skyer lysne mer og merAlt sommed Il sig nærmer Paaskemorgen,Opklaret da vort Øie Himlen seer,Opklaret erogi vort Øie Sorgen;Naar daforklaretFrelseren opstaarDa med hans Vunder vore HjertesaarHelbredede til Ar sigmonforvandle;De Ar os skal i Støvet bøie nedOg minde os om Herrens Kærlighed,Som uforskyldt os skænkede sin Naade,Og løfte mildt os Livets tunge Gaade.Forgæves frister Hovmod da vor Tro,Forgæves hvisker den i Smigertone,At selv vi kan os med vor Gud forsone,Forgæves vil osDaarekløgtforføreOg Tidens Spot kan Hjertet aldrig røre,Det kender Angest og det kender Ro.O, gid den Tro og høie Ro, VenindeDu ogsaa maa beholde eller finde!Den sidste, store Alvorstime kommer,Da falmer Alt, som glimrede paa Jord,Ognaaruaartekstkritik er afhandlet i ACCESSvi stædes for den høie Dommer,Da hjelpe ei de kloge Modeord,Da gælder det om hvad som bliver ved,OmJesuTro, om Haab og Kærlighed.Og nu tilsidst: gid hellig ModerglædeOpvoxe for dig med din kære Spæde,Lad ingen giftig Urt med onde DuftForpeste om din Blomst den rene Luft,Thi agt det vel, at af den BlomsterstengelUdspringe kan en Djævel og en Engel!Dig styrke Gud! du ømme fagre Kvinde!Og vær til Døden mig en tro Veninde!Som du i mig har nu en trofast Ven.# Til Sibbern. (Udby i Juni 1811.) Her sidder ieg i aabne, lyseSkur,Fra Jord og Træ mig Blomsterduft omringer,Og nødig kun til Stadens Fangebur,Til kvalme Dunkelhed sig Aanden svinger,Men hisset i den kvalmeAxelstad,En Ven jeg har, som jeg Farvel maa sige,Og det jeg har atmældeham tilligeAt jeg er rolig og i Herren glad.Os Pindse samled i den store StadOg Pindsedagen nu os skilte ad!Da Vaaren kom med sine lune Vinde,Det for beklumret tykdes os derindeBagValkendorfsden skumle Askemur,For snævert blev detindenfire VæggeOg flagrende, som Fuglen i sit Bur,Ud i detbredeFri vi higed Begge.Dog til Farvel vi titte venlig indI Kamrene foroven og forneden,En Taare perler paa den varme KindVed Tanken om hvad der er nuforleden.Ei mindes jeg de svundneSamfundsdageFordaarlignu at ønske dem tilbage,Nei, kun for rørt dig Vennehaand at byde,Og mest for ham mit Hjertes Tak at ydeSom hjem til sig mig lokkede og tvang.Han stilled mig for ØieLuesværdet,Hvormed vort Faldharhantekstkritik er afhandlet i ACCESSParadisomgærdet,Og endtesaaforvoven StyltegangPaa Randen af de brede Fjeldekløfter;Han splitted vældig med sit stærke LynDet Mørke der formaaede at skjuleSaa trædsk og tæt Afgrundens dybe HuleAt over denhengøgledfagre Syn,Somskuffendei Drømme mig forlysted.Han hjem til sig mig lokkede og tvang!Hans Guddomsrøst jeg hørde naar jeg sang,Jeg hørde den igennem Vennemunde,Han gav mig Kløgt og Lyst tilsaaat grunde,PaaSagas RunerRnuertekstkritik er afhandlet i ACCESS, at af dem jeg saaeEn Solekrands forunderlig sig vinde,OmJesuJesntekstkritik er afhandlet i ACCESSChristihøie Guddomstinde;Han lærde mig at varsle og at spaa;Ja, da jeg tog forfængelig hans Naade,Han tugted mig, men tugtede med Maade.MedvældigArm han bøied stolte Sind,Han smelted Isen i det kolde Hjerte,Og jeg fornam det under bitter SmerteAt til sit Tempel han det vied ind.Da lærde Hjertet under Tvivl og StridAtføleSorrig og atføleGlæde,At føle sukkende i lange TidHvor tungt det er at ikkekunnegræde.JegHegtekstkritik er afhandlet i ACCESStakker Gud, og takker ham i dig,For alt dit Venskab i de tunge Dage;Du færdedes, du leed, du bad med mig,Du kedtes ikke ved min Jammerklage.O store Gud! hvor var jeg døv og blind!Hvor kunde dog mit skrøbelige SindSig tro af dig forladt, forskudt og glemt.Da med en saadan Ven, ja Venner der ham ligned,Du naadefuld i Nøden mig velsigned!O kære Ven! jeg har ei Sølv og GuldOg lavt du skatter kun det blanke Muld,Men hvad jeg har og hvad du helst vil haveJeg giver dig iJesuNavn til Løn.Mit Hjertes Tak det er min første Gave,Den anden er mit Hjertes varme BønTil Ham, som er fra Evighed den Samme:At Gnisten som i dig han lagde nedMaa luttret vorde til en hellig FlammeOg skinne hos ham i al Evighed!Vi grubled begge over Livets GaadeMen om dens Løsning vi forligdes ei,Derforognu vi paaadskilligVeiUdhigedefra kvalmeAxelstad:Duhigedefter Færd og Folkevrimmel,Jeg efterFaderhusetsstille KrogOg rolig Syslen under Hjemmets Himmel;Thi jeg har fundet i den ene BogHvad i dig selv, i ny og gamle Bøger,Hos fjerne Folk og vise Mænd du søger.Min Vei var kort, og din er saare lang,DerforogjegAlthar fuldendt min Gang,Mensendtil din du monne digomgjorde.Ei mene du, jeg dømmer dine Skridt!EidaarligHovmod nu mit Øie blænder,For dig og Alle jeg det frit bekjender,Hvad jeg erkender og har følt saa tit:At skarpere ervistdet Sjæleøie,Som laandes dig i Naade fra det Høie;Men derfor ei jeg dølger faste Tro,At om du stirrer nok saa vist og længe,Du Skyen ei formaar at gennemtrængeBag hvilken Gud i skjulte Lys mon bo.Ja, end jeg vover detfor vistat mene,At om al Jordens Vise sig forene,Opsvinge sig mod Himlens lyse Bue,Nedgrave sig i Jordensdunklednnkletekstkritik er afhandlet i ACCESSStue:De aldrig dog i KlippensAgerreenOppløie nogentid de Vises Steen,De komme dog ei til Magnetens LeieSom styrer Jorden paa sin lange Færd,Ei til den Sol, om hvilken sig mon dreieDe lyse og de mørke Kloders Hær.Tilsidst jeg tro'r, at om hver kløgtig AandGik villig frem i HerrensLedebaand,Blev sikkerlig langt høiere hans Gang,End nu hans Flugt,thi Herrens Arm er lang,Og naar vi staa paa Tankens Grændseskel,Sig for os løfter Troens høie Fjeld,Hvorfra vi det i klare Speil kan skue,Som skimtes ei fra Kløgtens Myretue.Dog, blandt de Urter, som saa yppig groIParadisetsnyoplukte Have,Ei Indsigt, men den høie SjæleroVurderes maa som Troens bedste Gave:Det er en Blomst som evig kan bestaa,Den stykkevise Indsigt skal forgaa.Du saae min Ven, hvorsmaaligsig min AandUdviklelod af kolde Vinterbaand,Du saae det, at med Vaarens lune VindeBlev lunere og lysere derinde,Men at dog hid og did de Skyer drogeOg Solens varme Straaler let forjoge.Apostlene paa hellig PindsefestIførdeblev med Kraften fra det Høie;I Pindseugen det sig maatte føie,At jeg indviedes til Herrens Præst.Adskillige de Naadegaver ere,Men skænkes alle af den samme Aand:DaBrødrenemed paalagt høire HaandAf Herren skulde det med Suk begære,At Kærligheds og Krafts og Sandheds AandMiskundelig paa mig neddale vilde,Da aabnede sig Hjertets Taarekilde,Da sprængde Sjælen sine Fængselsbaand;Ogderjeg hørdeBrødrenetilsammenIJesu ChristiNavn at sige: Amen!Da blev det Samme i mit BrystudtonetOg jeg mig følde med min Gud forsonet;Da hastede jeg ud fraAxelstadJeg takkede, jeghigede, jeg bad,Jeg vandred frem i blide Morgenstund,Menderjeg nærmed mig den kære Grund,Hvor Barnedagene henflød saa trygge,Hvor gamle Faderendmonroligbygge,Og med sin kære, alderstegne VivHenstirre trøstig paadetdertekstkritik er afhandlet i ACCESSsande Liv,Da gjordes det mig trangere om HjerteVed Mindet om den glade Barnetid,Ved Mindet om de sidste Dages Smerte,Ved Tanken om den store, tungeId,Som end er tungere i vore DageEnd hele tre Aarhundreder tilbage,Atfødeog at vogte Herrens Hjord!I Skovens Udgang paa en gammel SteenJeg satte mig, optog af lidet GemmeDetTestament;hvori jeg læsde hjemme,Da jeg som Barn fra dunkle DagligstueOplærdes til mod Himlene at skue.Den gamle Bog mig trolig havde fulgtPaaJyllandsHeder,LavindsBlomsterengeMen dog engang, desværre, alt for længeDens Aand var for mit blinde Øie dulgt.Jeg denoplod, og hvor mit Øie faldt,Der fandt det ogsaa uden Leden Alt.“Hvor er, o Død, din Braad? hvor Helvede din Seier?Vor Synd var Dødens Braad og Loven BraaddensStørke,Men lovet være Gud, som os vedJesum, HerrenHar givet Seier nu!OstanderBrødre da som Klippeblokke!Ogladerjer ei ryste, ja ei rokke!Udretterflittigen det Herrens Værk!Vel vidende at eiforfængeligkan væreDen Gerning, som er gjort i Gud og til hans Ære1 Cor. 15. 55. .”.tekstkritik er afhandlet i ACCESSNu Kirketaarnet løfted sig deroppeVedGrinnebakkenmellem AsketoppeOg hurtig svandt de dunkle BarneminderFor lyse Ahnelser af Manddomsfærd.Saamangt et Baand mig til den Kirke binder:Detskøresteer at jeg døbdes der,Det stærkeste at der ieg Gud skal tjene.Hvor gamle Fader i de mange DageGudfrygtig talde Herrens rene Ord,Nu jeg skal tale til det aabne Hjerte,Med Ordets Balsam lindre hver dets Smerte,Velsigne Folket fra det høie Kor;Og hvad jeg taler underhvalvdeBueOg hvad jeg taler i den lave Stue,Mig selv kan røre og med Kraft husvale;Thi hvad jeg der skal ved Guds Naade taleEr ikke mit, men Herrens eget Ord.O, det er kvægende, min Ven, at videEt Ord, hvorpaaman selvkan sikkert lide,Og ingen Tanke er saa trøsterigSom den, at ei uvis,forfængelig,Vor Gerning er, thi den er Herrens egen.Naar mellem Torne og paa Sten og VeiDet tykkes os, vi Sædekornet spilde,Naar anden Høst af Øiet skues ei,End Had og Spot, da staar det sig kun ildeMed den der ei sin Tales Sandhed tro'r,Og hvem kan tro paa sine egne Ord?Men vi som tro,vieitekstkritik er afhandlet i ACCESSaldrig kanforsage,Vi sukke kan, men aldrigdaarligklage,Thi udi Troen vi saa vist det veedAtChristussørger for sin Menighed.O gid det Mod, den Fred som strømmed indMed denne Vished udi Siæl og SindOgved din Vandrings Maal maa dig opfylde!Farvel, min Ven, og tro min stille TankeDig følge vil, hvor end du monne vanke!Men tit jegogvil knæle for den Høie,Med Bøn, at hanopladevil dit ØieSaa gennemKristiringe KlædedragtDu klarlig seer hans høie Guddomspragt!O, da blev du enJesu KristiKæmpe,Som kunde med din Tordenrøst neddæmpeDet hæse Skrig af tusind usleDværge,Som mene, deres Muldvarpskud er Bjerge,Og løftede paa Tæerne,beleAlt hvad de ei fraDværgebakkense.# Udby Have. Have! du som vidt dig brederRundt om gamle Præstegaard,Venligen du mig hjemlederI de skønne Barneaar.Dette Vildnis, disse GangeBleve tidlig mig for trangeDa jeg var en lille Dreng,Daendmaatte for mit ØieDine Gærder tykkes høie,Laa jeg i din grønne EngSaae til Himlen, grunded paaHvordan Gud dog kunde gaaOppe paa de tynde Skyer.Det mig var en Lyst at seHvor de Skyer kunde drive,Og saa underlig sig te,Ret som om de var ilive.Naar jeg saadan ensom laa,Meget jeg afbildet saaePaa den Himmel rød og blaa,Somenddunkelt jeg kan mindes.Siden da jeg voxde lidt,Laa jeg ogsaa her saa tit;Men jeg laa med Bog ihænde,Krøniken mig var saa kærLystig var i den min FærdHen til Tids og Verdens Ende.Jeg medBadenog medKallLøb igennem hele TidenMen om sligt etKongetalVar mig slig en Bog for liden,Det mig var saa haardt imod,Naar saa tørt hosBadenstod:Hvad der om de gamle DageEr af Krønike tilbageEr opfyldt med Digt og Fabel,Saasom omDeukalionArgonauter,HerkulesOg omBachiEventyrEentyrtekstkritik er afhandlet i ACCESS.Ved mig selv jeg sagde tit:Herre Gud! Han kunde dogSagtens la' os høre lidtOm den Flod og om detTog,Om de vakkre Eventyr,Det dog morsomt var at høre.Kalljeg grumme morsom fandt:I hans Bog var mangen TingSagt med saadant artigt Sving,At jeg kunde ret fornemme,Noget Sjælen gennemfoer;Jeg var bange for at glemmeAf den Tale mindste Ord;Tit jeg inde iminɯintekstkritik er afhandlet i ACCESSSjælHøit dem læsde for mig selv.Saadan mangengang jeg læsdeHvordan Østenvinden blæsdeHeftig paadet røde Hav,Laved Herrens Folk en VeiOg Ægypterne en Grav.Ligesaa mig tit fornøiedAt KongDavidlagde tilTjenesten sit Kvad og Spil,Som dens Majestæt forhøied.Det var ogsaa gyldne OrdOm hvordanSesostrisfoer,Og at hver en PyramideI sin Pragt os minded omHvad vel Folket maatte lideFør til saadan Vext den kom.Det endnu mit Sind forlysterHvordan mod de fjerne KysterTyrierneSyriernetekstkritik er afhandlet i ACCESSspændte Seil,Og af Stjernerne veiledteSig paa Verdens Hav udbredte,Uden der at seile feil.Ogsaa jeg medJasondrog,Og fra det trojanskeTogBlev jeg heller ikke hjemme.CyriRige klart jeg saaeVidt sig brede for mit ØieSkøndt jeg vidste ei saa nøieHvor det udi Verden laa.At vedMarathonde Faa,Hundredtusind kunde slaa,Maatte, Have, du undgældeMed din Skreppe og din Nælde;Naar mit Skib i Parken drev,EnThemistoklesjeg blev.Naar jeg efter BorgerkrigeLæsde omAugustiRige,Om hvordan det som en SlaveLod i Stilhed sig begrave,Tykdes det mig rent omsonstMed den Videnskab og Konst;Thi det heed: Men Religionen!Sælsomt ændrede sig Tonen,Taaren mig i Øiet stod.Hav da Tak, du kære Bog!Megen Fryd du mig har givet,Og igennem hele Livet,Vil det kendes, at dit SprogHar min første Stil mig givet.Naar jeg hørde dig hudfletteHalv med Uret, halv med Rette,Halv ieg Strømmen maatte følgeKunde det dog aldrig dølgeAt for mig du ei var svær,Men mit Hjerte saare kær.Man omsonst din Mage søgerMellem nyeBillingbøger,Der maa baade Sjæl og Sind,Blive dorsk og sove ind;Ingen Varme, ingen Fynd,Kun det bare Vand og Dynd.Hist og her man i det VandVisne Blomster finde kan,Aldrig dog et kraftigt Ord,Som kan grave dybe SporI det aabne Barnehjerte.Det er vort OplysningstræSom bær sligerareFrugter!Næsenfaar og sin Bekomst,Hver en Frugt er selv en Blomst,Thi denaltpaa Træet lugter.Nu farvel, du lille Bog!Lille jeg dig dengang fandtOg det var vel ogsaa sandt;Til en Bog om hele TidenVar du sagtens lidt for liden.Suhms den vakkre Bog om NordHavde mangt et herligt OrdSom mig glæded, som mig greb;Intet dog, som det han skrevDa han Pennen vilde lægge,Endnu hører jeg hans Røst:“Unge! det er jer jeg vilSom en Fader tale til,I er Landets Haab og Trøst.Naar I edersOldbetragte,Rives da ei af den hen,Til Guds Ord at ringeagte,Til at svige Drot og Ven!Vogterjer, at ei I taber,Mens I dyrke Videnskaber,Eders Tro og eders Dyd!Elskeraltid Fædrelandet!Mellem eder skillerVandet;Sproget haradskilligLyd;Eder Alle lige godtKan dog samme Gud forstaa;Til jer Alle samme DrotLader samme Ord udgaa:ÆrerKongen!frygterGud!Det er Herrens eget Bud.”Gyldne Ord i tunge Dage!O, vist mangen UngersvendHar I holdt og kaldt tilbage,Saa ei Tiden rev ham hen!Kierulf, Kierulf!o, hvor kundeDu udslette disse Ord?Gaaruvarsletnu til GrundeMangen Ungersvend iNord;Du har følt det, da du døde,Det er din – og Tidens Brøde.Vakkre Bog om Mænd iNord!Lyst du gav mig til at drikke,Men min Tørst du slukked ikke,Du varogfor knap paa Ord.Med de tykkeFoliander,Med sinRamusogLyskanderMaatte Fader rykke frem,Knap jegkundeknndetekstkritik er afhandlet i ACCESSbære dem;Men der var en Hjertens GlædeNaar jeg først kom ret til Sæde,Saae det danske KongeblodSpringe af sin dybe RodMidt iAdamsParadis,Saae det rinde, saae det bruseRundt i alle Kongehuse,Delde paa min egen ViisNød og Seier, Had og PrisÆrlig med hver Herrestamme,Som vor fælleds gamle AmmeHavde fostret kæk og stor.“HelledmedEbbeogAagesaa fro,Da deforHunger afSkaanedro”Satte saa stolt mig hosTheodorik,Hersked med ham over Franker, Burgunder,Sukkede dybt, da hans Rige gik under,HadedeNarses, blev glad, da han fikOrdre at komme til Hoffet og spinde,Gladereend, da han loved at tvindeTraad, somSofiei hele sit LivEi skulde skære med Sax eller Kniv;Hørren, hvoraf han den Traad vilde sno,Saae jeg paa nordiske Hager at gro:Nordiske Hør paa den nordiske Ager,Paa Longobardernes skæggede Hager.Skaaret og spundet og tvundet den blev;Traaden var lang og var tyk som et Reeb,Snoed sig tæt omItaliensLænder,Spottede Saxe og Knive og Sværd,Maatte dog siden, opraadnetsaa nær,Briste og smuldre i Frankernes Hænder.Dog, jeg mærker, Havens GangeBlev mig nu igen for trange,Trange, som min Barnesko;Men heel gerne vil jeg gemmeAl min Kløgt igen og klemmeFoden i den lille Sko.Hvorfor monde nye FrankerJeg iHugenvar saa gram,Ønsked dem al Last og Skam?Det gik om i mine Tanker,HvordanKlodovigfremfoerModVestgothernefra Nord.DaLyskandervar forbiSyn jeg fikPaa to underlige Bjerge,Mig det gik,Som det gaar saamangeDværge;Det, der gemde i sit SkødGyldne Malm saa reen og rødTykdes mig saa graat og bart;Det der var saa grønt paa Tinden,Men saa tomt og hult forindenTykdes mig saa grummerart.Guldberg! jeg fra dig bortgikDa jeg Syn paaHolbergfik.Underligt! vedHolbergsSideJeg Martyrerne saae lide;I hansGlasjeg maatte seKættere og Kirkefædre,Maatte tit med hambele,Hvad jeg sent har lært at hædre.Hjertelig jeg dengang lo,Hvergang Paven fik en Næse,HvordanHenrikknebPaskal–Det var Noget jeg gad læse.HvordanFrederik den AndenTurde trodse Kirkebanden,HvordanNogaretNegarettekstkritik er afhandlet i ACCESSi StadsTrak den gamleBonifasPaa en Esel ud og ind,Klappede ham under KindMed det haarde, kolde Staal,Det var Noget, jeg gad seet.Harmefuld jeg saae paa BaalJohan Hussom Martyr segne,Glad forZisskasNavn og StaalSaae jeg Kardinaler blegne;Men da sidenSvanenkom,Tænkde jeg, nu ret vor GammenSkal vi se paa ham iRom;Men nuHolberggik sin Vei,Ene og forladt stod jeg.Fader smiled ad min Jammer,Hented ovre fra sit KammerNok en Bog, hvori der stodLutherbaade først og sidst.Det jeg aldrig havde vidst,At Man gjorde hele BøgerOm en saadanenstigMand.Aldrig det jeg glemme kanHvor jeg Pusling blev henrevet,Som jeg neppe før var blevetVed den gæve Mands Bedrift.Inde i vor DagligstuePaa det brune Bord jeg sad,Stirred i den Bog saa stivt,Glemde baade Øl og Mad,Hen til Maden Man mig drev,Men min Sjæl hosLutherblev.Hvad saa end jeg fik at høre,Altid klang det i mit Øre:“TilVormjeg vil, om i den Stad,Endpaa hver Sten en Djævel sad!”Det var mig engrummeMandDog mig tykdes nok jeg gadFulgt medhamtil slig en Stad.Gamle DoctorMorten Luther!Dengang var jeg otte Aar,Tyve til jeg nu har levet,Og først nylig er det blevet,At igen jeg for dig staarMed det Hjerte, Syn og ModHvormed da, som Pog jeg stod.Gamle Ordsprog sviger ei:Frem og hjem er dobbelt Vei.Kloge Mænd! som det tør mene,Det dog vel ei var saa stortHvad den Mand har sagt og gjort,Vilde bare I det prøveBlot en Tusinddel at øve,Skulde I det sikkert mærke,Hvad den Bolde, hvad den StærkeLeed og stred og dogbestod,Og hvorfra han fik sit Mod!Kære Have, vredes eiFor saa tit jeg gaar min Vei!Gammel Vane bider bedst,Tidlig jeg den maatte følgeOver Land og over Bølge.Slig en Have, slig en GangSom imellem dine Bøge,Jeg forgæves vilde søgePaa den lange, paa den brede,Vilde Hede.Der forgævesogjeg saaeEfter Sjælens vakkreBlommer,Bare Vinter, ingen Sommer,Kun det tørre Lyng og Straa!IKornelog iJustinSiger Man er slet Latin;Selv jeg siger om det Andet,Det er baade tørt og vandet,Hvad da ei kan undre NogenDer har lært at SagaskriftEr den seneste Bedrift,Men kan dog ei længe skrivesNaar ei længer Daad bedrives.Af enHvitfeldsHalm og HøSagasandsen let kan dø.Ja, detender større HeldNaar den ei sig leer ihjelAf enHolbergsKilleurter.Du vist mener,Thyregod!Du kan sige mig imod,At det Navn er alleredeRet et vakkert Sagaord,At du midt paa vilden HedeEr et Træ fra gamle Nord,Som har underJellingsSteenEndsin mindefriske Rod,Det erThyre Dannebod.Navnet staar saa bart, saa eneSom din gamle Egeskov,Der nu fures af din PlovSomde ædle Skrammers VaabenIditdettekstkritik er afhandlet i ACCESSKirkekor ved Daaben.Dog, ei længer jeg er blind,Klarlig staar det mig for Øie:EftersomMan er i Sind,MaaogTingene sig føie.Tit det Barnlige forgaarMens Manender Barn i Aar,Da en Stund maaSagatie,Hun maa tie, hun maa bieTil vi vorde Børn igen;De som efter Nyt kun hige,Maa fra Hendes Aasyn vigeGaa til HendesTernerhen.Da jeg var i Sindet lidenSad hun med mig paa sit Skød,Med en Røst saa blid og sødSagde hun mig Sagn om Tiden.Stille lytted jeg derpaa,Foldede de Hænder smaa,Praled ei med hvad jeg hørde.Sidenmærkedjeg kun Ord,For mig selv at gøre stor,Hvad jeg hørde, hvad jeg vidste,Fra det Første til det Sidste,Jeg med Hovmod og medBramSagde Hver som høre vilde;DerforSagablev mig gram,Derfor gik det mig saa ilde.Ordene tilBramog SkemtBleve stedse mig i Minde:Men jeg havde Tonen glemt,Kunde den ei mere finde;Samme Bøger frem jeg tog,Samme Blade jeg opslog,SammeStaveder jeg saae,Men som blege Lig de laa,Intet rørde, Intet vildeFor mit Øie sig afbilde!Ak, først nylig, ja først nu,Tonen jeg igen kan høre,Nylig først jeg kom ihu,Hvad saa dybt mig kunde røre.Saadet migogsiden gikMed de Psalmer fagre, kæreSom jeg, efter gammel Skik,I min Barndom maatte lære:Hver og een mig tykdes glemt,Men de havde dybt sig gemtI det lukde Hjertekammer;Og da Herrens Lyn slog nedMed et Brag jeg ei kannævne,Gennem Dørrens brede RevneFangerne udgik med Fryd.Brat fornam jeg kendte Lyd,Ordene mig laa paa Tunge,I mig tykdes det at sjunge:Fra Himlen højt komme vi nu her!Tonen var saa kendt og kær,Det ei Andet kunde være,Svare maatte jeg til Løn:Lov og Tak og evig ÆreSke dig, o Guds hjerte Søn!Som min Frænde,Thyregod!Du paa nøgne Hede stod,Du, som jeg, og jeg, som du,Havde ikkun lidt tilbage:Barndomstiden var forglemt,I et Ord sig havde gemtMindet om de gamle Dage.Tidigei, men graadig kunVar den Sjæl som kræved Føde,Ellers eidindentekstkritik er afhandlet i ACCESSHedebundHavde været gold og øde.Er der ei et helligt Træ,Som ei har sin Rod hernede,Og som derfor uden LæVoxe kan paa vilden Hede?Mon det ikke Frugter bær,Som hos hele FolkefærdEne, uden Hjelp, det mægterAt undfange, avle, amme,Nære gennem mange SlægterDyb og hellig Sagasands?Kunde ei hos mig de sammeHavenæretværettekstkritik er afhandlet i ACCESS, samme Sands?GamleMoses!hvor mon lødSagasStemme honningsødSom igennem dine Skrifter?Hvo fik Evne til, som du,Saaat komme ret ihuGuds de tidlige Bedrifter?Store Seer,Samuel!Ja du hele prude Skare!Som det undtes atforklareJehovah forIsrael!Hvem blevsaadet aabenbaret?Hvem har vel, som duforklaret,Lyst den Løndomudi Skrift:Sagaen er Guds Bedrift?Dengangendsaa fast jeg troedPaa det hemmelige Baand,Mellem dig og Sandheds Aand,Aanders Aand foruden Mage,Som kan Dybheds Dyb randsage.Jeg endnu med Tro og Lyst,Hørde paa din GuddomsrøstGennemMølmans hæse Strube;Men at ei den søde KlangLokked mig til Herrens Kube,Hvor du selv saa liflig sang,At jeg heller vilde grundePaa det Ord, saagodt jeg kunde,End med barnlig Tro og FrydMærke paa dets Kraft og Lyd:Vidned om, jegaltvar hildetI min egen Klogskabs Garn,Halv fra Gud og Tro forvildet,At ei længer jeg var Barn.Have! jeg det mærker seentAt jeg dig jo glemmer reent,Dog, ei reent, men ikkun nær,Underligt det sig mon føie:Sangen selv sig veed at bøieTil et Billed paa min Færd.Ret som fordum jeg hver Sommer,Ogsaa den kun til dig kommerStundom i et kort Besøg.Naar jeg saadan til dig kom,Løb omkring og saae mig om,Rundt herude som derinde;Faldt det dig da ei paa Sinde,At jeg paa den vilde HedeHavdevandtmig til detBrede?Det paa Alt sig mærke lod,Allerbedst dengang jeg stodGraadig for et Pulterskrin:Fordet danske Magasin.Alt jeg slugde, som der laa:Præst JohanogTyge Brahe,Gamle Skøder ovenpaa,Dronning Dorthe, Tage Thott,Messedøden, Stort og Smaat!Tærskersult og TærskermaveMan til slig en Kost maa have,Den endda fordøies seent.Nu igen enstund, Farvel,Have, med de ranke Bøge!Tvende Somre skride hen,Da jeg ei dig maa besøge.Med det SammeogFarvelThyregodogLaurids Feld!Elskde Lærer, takket værFor de mange svundne Dage!Som en Søn jeg var dig kær.Hvis jeg Noget har at klage,Er det, at mit lette NemmeOg dit faderlige SindGjorde alt for tit dig blind,Lod dig alt for ofte glemme:At hos Drengen OvermodEr en ond og bitter Rod.Aarhus! med dit gyldne Spir!Du som har tilDanmarksSirI dit Skød og i din SkoleFostret mangen Hædersmand:GamleMorten,gamle Ole,Ole Rømer,Ole Vorm,Tavsen,Fris,Pontoppidan,Jørgen SamsingogHans Skonning,Jydekubensvakkre Dronning!Ogsaa mig du ruged ud.Vel jeg kun dinStifsønvar,Venlig dog din Honning klarVilde du i mig indtvinge.DineVisereomsonstMed al Ømhed, med al KonstBredte ud min lille Vinge,Fløi, og lokkede saa blidt,Dalede igen saa tit,For at jeg mig skulde svingeMed dem over Land og Hav,Over Dorskheds fæle GravTil Hymett ogLibanon.Altid blev jeg ved at flagreOm paa golde Tidselagre,Satte mig hel stolt og gladPaa et døsigt Valmublad.Aarhus! ja, du vidne skalAt ei Heden, men jeg selv,Dorske Hovmod i min Sjæl,Førde mig fraSagasHaldHeldtekstkritik er afhandlet i ACCESS.Aarhus! ja du veed det bedst,Tvende Aar jeg var din Gæst,I den Tid jeg aldrig saaeHvor dinMorten BoruplaaMed sit stolte Adelsbrev;Med sit Ris og med sin Greb.Borup! hvad maa du dog tænke!Dine Been du lod nedsænkeMellem Helligdomme to,Hvor du lystede at bo;I dem begge dog dit MindeLænge ei var mer at finde:Clericali et RegaliHørdes ei i mange Aar,Spiret har saamangen VaarUdi Lund og Enge vist,Siden der blev sjunget sidst:*In vernalis temporis**Ortu lætabundo.*Skolestøvet dig forfulgdeSelv da du i Graven laa,Ris og Greb der længe dulgde,At dem intet Øie saae;MesterMortenvar din Ven,Splittede det Støv saa vidt,Løftede din Sten igen,Men det hjalp kun grumme lidt,Støvet immer dig forfulgdeOg igen din Ligsten dulgde.Erik BrobyogomsonstPrøvede en anden Konst,Hugged paa sin egen ViisBlandt saamangen**Marmorsteen,Ogsaa dig en lille een,Fløtted did din Greb dit Ris;Støvet, som digendforfulgde,Ogsaa her dit Vaaben dulgde;Men hvad du ved Byttet vandt,Var, at her du under StøvetMere vakkert Selskab fandt.Nu kom frem en andenJyde,Som har feiet pæn og reenMangen støvet Mindesteen,Og det kan dig ei fortryde,At han fløtted Greb og RiisInd iNordensKirkehave,Hvor de staa med værdig PrisMellem Sværd og Bispestave,Hvor med Seigl og Bog og Pen,Du har selv saamangen Ven.Støvet vil dog vist forfølgeOgsaa her dit Vaaben dølge;Men hvad du ved Byttet vandt,Er, at med dit HædersmindeDu det bedste Selskab fandtSom iNordener at finde.Hvil da under Støvet sødtMed det stolte SkolerisSom optugtedJohan Fris,Og saamangen Biskop fin:Tavsen, Skonning,Sadolin.Til et Ris, som dit, igenFostrerDanmarkslige Mænd,Naar da over Støv paa nyAanden løfter sig mod Sky,Over dig skal ogsaa StøvetVorde al sin Magt berøvet.Fløtte dig jeg ikke maaInd iUdbyPræstehave,For i slig en ensom VraaMed mig selv dig at begrave;Kun en Indskrift vil jeg vovePaa den Sten, hvor til din PriisSømmelig din Greb, dit RisBlev udskaaret afHr.Ove.Da maaske dog Skrift ogMærkeKan hinanden hjelpe lidtTil dit Minde at forstærke;Ærlig hver skal gøre Sit;EfterMaalog efter MaadeSom min Gud mig giver Naade,Ærlig jeg skal gøre Mit:Aarhus! mangt et OfferresterJeg til Fleer end dine Præster,Fra min slemme Skolegang,Morten Borups MindesangSkal for Afdrag paa dem gælde,Hav den Godhed det at meldeDineJuler, Friser, Scheler,(Hvis det gamle Husdudntekstkritik er afhandlet i ACCESSdelerGammeldags med dem endnu)Dine Lykker, dine Lunger,Alle dine Kirketunger,HvormedSagamig i HuVilde kaldt de gamle Dage,Som mig kalde nu tilbageTilSankt Klemmens Helligdom!Da forgæves hun mig kaldte,Kun omsonst endog hun valgteHam blandt store Hedningfolk,Gennem hvem den søde StemmeAllerbedst Man kan fornemme:Herodotostil sin Tolk.Aabent hun kun fandt mit Øre,Da hun vilde Sagn migføreOm Afguderne i Nord:Freia,Loke,FreiogThor,Eventyr omHolger Danske,Fortunatus,Ridder Rød,Keiser Karl, den storeFranske,Rolandog detKæmpetalSom forgik vedRonseval;Der ogBarneskyggen svandtIntet Morsomt mer jeg fandt,Lagde Bogen under StolenOg udsov mig gennem Skolen.GæveStougaard!til mig henTit du saae med ædel Smerte,Bød som Fader, bad som Ven;Men selvraadigt var mit Hjerte,Lukkede sig flux igen.Dog, hvordan end jeg mig skabde,Haabet du dog aldrig tabde;Dine Ønsker og den Taare,Hvormed du mig unge DaareSagde faderlig: Farvel,De mig rørde, dem jeg gemde,Og, hvormeget end jeg glemde,Dem har jeg dog aldrig glemt;Taaren klar mig staar i Øie,Tak, vor Fader i det Høie!Stougaard! brave Lærer, Tak!Kære Have! nu igenSaae du mig som Ungersvend,Hurtig dog jeg iled bort,Mit Besøg var koldt og kort.Førend jeg med stille VarmeSank i dine aabne Arme,Maatte mangen Sommer skride,Maatte vidt jeg fare vild,Maatte i din Favn jeg lide,Brændes af enpinligIld.Dog, nu erogHvilen sødI dit moderlige Skød.Ei mig selv jeg vil forfølgeLænger nu paa Verdens Bølge,Rørt jeg takker Himlens GudSom af Hvirvlen rev mig ud,Stramt og træt er nu mit ØieOg udsjunget er min Sang:Fra den stolte BøgegangVil jeg stirre hen paa Skoven,Paa det grønne Bjerg med Lyst;Vil jeg stirre ud paa Voven,Som beskyllerSjællandsKyst;Vil jeg over blanke SøStirre paa den fjerne Ø.Her det Grønne, der det Blaa,Er jo sundt at stirre paa;Øen har saamangt et Minde,Som til den kan Øiet binde,Som det stille, glade SindTil en ivrig Bøn kan røre,Og fra Jord til Himlen føre.# Brudevers. (Til P. Blicher og D. Kornbek, 16de Oktober 1811.) Hver en Gang mig standesaafor ØieMand og Kvinde udi Bryllupsdragt,Hver en Gang sig Hænder sammenføieTil et Tegn paa hellig Ægtepagt:Blinker Taaren mig saa klar i Øie,Løfter Hjertet sig imod det Høie,Smeltende i heed, andægtig Bøn.Herrens Ord i Hu mig altid rinde:Disse Tvende er ei længer To,Ikkun Een er Manden med sin KvindeSkøndt for Øietendde synes to;Klarlig monne det for os afbildeAandens Eenhed med sin Hovedkilde,KristiSamfundmed sin Menighed.Hvilket Billed! Kristne, hvilken Naade,At sit Ord Gud sendte til os ned!Nu forstaa vi Livets tunge Gaade;Thi den løser sig i Kærlighed.Maa da Andagt ei i Hjertet lueHver en Gang vi for Guds Alter skue,Knælendeeneutekstkritik er afhandlet i ACCESSBrudgom med sin Brud?Ak! men naar sig Sjælens Øie venderFra det store Billed i Guds Ord,Seer, at med de sammenlagde HænderHjerter sjelden knytte sig paa Jord,Ak! da seer det klarlig sig afbilde,AandensAffaldfra sin Hovedkilde,Menigheden som en troløs Brud.Naar det seer, hvordan med HelvedkuldeLøses uopløselige Baand,Seer førMandenKvindenlagdes underMuldeMulmtekstkritik er afhandlet i ACCESS,KvindenMandentil en Anden række Haand;Ak! da fyldes det af salte Taarer,Thi det veed, trods Jordens kloge Daarer,Sligt erHoer, og ingen Ægtestand.Dog, ei længer skal mit Øie hvileSorrigfuldt paa Slægtens dybe Fald,Dennesindetør jeg rolig smile,Og med Gammen være Brudeskjald;Thi jeg veed, at Hjertet sagde Amen,DerI for Guds Aasyn lagde sammenHænderne til Tegn paa hellig Pagt.Heller end i denne DagligstueVilde jeg, at smykkede I stodHos hinanden under Kirkebue,Knælede paa hellig Alterfod;Dog, ei det forstyrre skal min Glæde,Thi jeg veed, at Herren er tilstæde,Hvor vi samles udiJesuNavn.Brudgom! os ei bar den samme Moder,Fædrenavn ei deler jeg med dig,Men du er alligevel min Broder:Hendes Broder, som er Eet med mig;Dig jeg vil et Broderhaandtryk give,Føl det al den Stund du er i Live!Thi det gives dig iJesuNavn.Manden skal fra Moder og fra FaderSkille sig ogbyggehos sin Brud,Moder Du og Sødskende forlader,Faderenalthjemme er hos Gud;Gak til Gud og ham i Bøn og Minde!Der duogskal Slægt og Venner finde:Alle Troende forsamles der.Jorden skal du, som enAdamdyrke,Æde Brødet i dit Ansigts Sved,Pleie Kornet og med sindrig StyrkeKnugeTorn og Tidsel atter ned:Du kan saae, og Negen kan du binde,Men lad Eet dig aldrig gaa af Minde,At kun Gud det er, som giver Vext!Naar Dugangerunder aaben Himmel,Grav da ei dit Øie ned i Jord!Se paa Engens fagre Urtevrimmel!Hør paa Luftens glade Fuglekor!Mætte Fugl kan ikke saae og pløie,Deilig klædt staar Blomsten dig for ØieUden Rok, foruden Væv og Naal.Hjertet da skal aldrig huse SorgenFor det timelige Dagligbrød,Ei sig plage forden anden MorgenSom engang dig finder bleg og død;Sindet da skal have Tid at higeEfter Brødet i Guds Himmerige,Som ei muldner i al Evighed.Fromme Brud! hvad skal til dig jeg tale,Som eialtjeg har din Husbond sagt?Jeg det veed, du gerne vil husvaleHam, hvis Septer duestunderlagt;Følg dit Hjerte! det til Gud dig bringe!Løft din Mand paa Kærlighedens Vinge,Hvis han vil paa Jorden fæste Rod!Endet Ord jeg haver til at lægge,Glemmerdog i Live aldrig det!Sagt af Gud det er til eder Begge,Ogmonindeholde Alt i Eet:Hvordan end sig Ting og Tider vende,LaderKærligheden heftig brænde!Skjule kan den Synds Mangfoldighed.Kommernu, IhjertefuldeMødre!Kom, du anden Fader for vor Brud!Kommerhid, I Søstre, og I Brødre!Bederfor det unge Par til Gud!Eders Hjerter I for hamudøsendøsetekstkritik er afhandlet i ACCESS,Som er Fader for de Faderløse,Som er sorrigfulde Enkers Ven!Du somhist forklaret, monnesjungeLov og Tak til Ham paa Kongestol,Hvem du her forkyndte frit med TungeDa som Præst du vandred under Sol!Lad dit Blik fra Himlens høie SalePaa din Enke og paa os neddale!Sku med Gammen paa din Børneflok!Præsten, som din ældste Sønmonvie,Er din ældste Datters Ægtemand,Tvende Døttre paa Guds Time bie,Kærlig kaarede til Ægtestand.Her din yngste Søn du seer tillige,Ved hans Side staar saa glad en Pige,Glad fordi hun er hans Fæstemø.Se paa dem, ogsjungdin Gud til Ære!Vend til migogFaderøiet hen!Altherneden bød du mig at væreAf dit Hus en kær og trofast Ven;Vild jeg foer fra Gud i mange Dage,Kærlig dog han ledte mig tilbageTil Sig Selv, og tilElisesBarm.# Havet. Hav, naar du syder og bruser;Og naar dig rifler og kruserSagtelig viftende Vind,Skjalden dig elsker saa saare.Vove og rullendeBaareTale saa kløgtig til Sind,Afbilde Tidernes Færd,Derfor har Skjalden dig kær.Sol sig bag Sky monne dølge,Stormene mødes med Brag,Og paa den brusende BølgeSkibene splintres til Vrag;Egene knage og knækkesAlle Smaafugle forskrækkes,Skjule sig dybt udi Skov.Sørgelig skride de Dage,Dage som Nætter i Gru,Saa kommer Solen tilbage,Bølgerne bruse endnu;Men over Søen saa dødOg over kulledeStød,Lystelig Fuglenesjunge.Bølgernelydepaa Sang,Hemme den ilende Gang,Lytte og hviske og spille.NugangerSolen i Bad,Sagtelig Voverne trilleOver denBoldei Rad;Ei dog de mægte at taaleBlussende, brændende Straale,Midt i den lystige Dands,Under den fagreste GlandsBlaalige Lød monne blegne,Dorske og matte de segne,Blegne og stinke som Lig.Sol af usynlige HaandLukkes i Kammeret inde,Og ved den samme af BaandLøses de susende Vinde.Atter det stormer paa Sø,Bølger som Taarne sig løfte,Mens det paa blomstrende ØKnager i EgenesKløfte,Fuglene tie saakvær,Men deres Time er nær.Han som de susende VindeMægter at løse og binde,Svøber sin Engel i Blæst,Lader paa Stormenes HestHam i det Dybe nedride,Han med sin hellige StavRører det stinkende Hav,Giver det Lægedomskræfter.Saahar det gaaet,saamaa det gaa;Gaaet saalænge, som Verden har staaet,Gaa end saalænge, som Verden skal staa.Altid, Man siger jo, Verden har staaet,Altid, Man siger jo, Verden skal staa?Altid – men førend al Tid,Svar mig Fornuft! og derefter?Taus du dig piner. GivBibelenhid!Røres skal Himmelens Kræfter,Røres endnu, som de rørdes engang,Silde, som aarle, da Stjernerne sang,Da af de Ting, som ei vare tilsyne,Synlige Verden af Ordet udsprang.Som det fra Øst og til Vest monne lyne,Saaskal fremskinne den Aandernes Sol:Menneskens Søn paa sin Herligheds Stol.Da have Bølgerne været saa stilleRet som paaNoesog Syndflodens Dag,Havt deres Lyst af at hviske, at trille,Favnes og raadne Alt efter Behag.Derfor Vandbølgerneogskulle bruse,Som de ei brused i løbende Tid,Falde maa Solens og Stjernernes Huse,Striden er stor:ElementernesStrid.Guld! du maa bukke, nu heder det: smelt!Rul dig nu sammen, du Himmelens Telt!Tiden sig selv haver underlig jordetLevende synlig er nu ikkun Ordet,Hvad ei er Hans, maa evindelig dø,Pines og dø i den svovlede Sø.Hør det, elendigeOldMed dine stinkende Vande!Alt du maa nødes at sande:Døden er Syndernes Sold,Ørnene altid sig flokke,Der hvor dem Aadslerne lokke,Det haver Sandheden sagt.Gud det allene maa vide,Om Han, langmodig i Hu,Lader sin Engel endnuEengang i Dybet nedride,Og med den hellige StavRøre det stinkende Hav,Give det Lægedoms Kræfter,Eller om Dagenes MaalFyldes med dig og din Skaal.Ingen detundtesat kendeTimen, naar Dagene ende;Stjernerne med deres Himle,Alle med Bulder forgaa,Tidernes Skarer henvrimleFor deres Dommer at staa;Det os dog Træet kan lære,Naar sig dets gærende Saft,Skyder i Blade med Kraft,Nær monne Sommeren være.Old, under Tidernes LøbMage i Salg og i Køb,Ei sidenNoahdu finder;Vidt udi Hytte ogHald,Køber ogbyder du falFædreland, Dyder og Kvinder.Alt som den værste paa JordOgsaa du tager til Ægte,Lader dig tage til ÆgteBaade i Blodskam og Hoer.Daglig du drikker dig fuldBaade af Gift og af Guld,Ret som du følde og vidsteDagene vare de sidste;Viid det, at medens du sover,Mener du sover i Fred,Pinenmon falde dig over,Førend af Fare du veed!SaaMan paa Syndflodens DagLeved i Lyst og i Mag,Saaledes skal, som os Ordet mon lære,Menneskens SønsTilkommelsevære.Mærk disse Ord! de er ei mine egne,Jeg dig advarer paa Himmelens Vegne.Vove! du triller endnuKalder migkraftigkragtigtekstkritik er afhandlet i ACCESSi Hu,Hver som sig rører i LiveOgsaa maaKredsen beskriveTetmellem Vugge og Grav.Naar vi til Verdenmonkomme,I os en Verden fremstaar;Naar vore Timer er omme,I os en Verden forgaar.Smerter os rense og ryste,Kærlighedsjungersaa sødt;Naar vi vedMuldos forlyste,Da er det Aandige dødt.Gid vi da maatte os røreSaai den løbende Tid,At naar vi Varselet høreFra Elementernes Strid,Ei vi som Voverne trille,Stinke som raadnende Lig,Men fra det Dybe og StilleSjungeos, Fader! til Dig!# Morten Borup. Alt som det ringed til AftensangSaa sødt i Sky,PaaGadestævneHovhornetklangI Borup By:JerHjølliflux Ihvættemaa,I Morgen I skulletil Hoveog slaa,Og tæt stander Græsset i Enge.De Bøndergangepaa Rad saa tæt,Alt som de maa,Ogsyntdet vorder paa hver en PletHvor de fremgaa;Den Foged gaar dem tæt i Spor,I Munden han haver kun Eder for Ord,Og Pidsken han haver ved Side.I Engegangeren Ungersvend,Ved Sø saa nær,SinHjøllifører han som en Pen,Han er saa sær;Ei paa sin Dont og knap paa EngSaa dybt monne grunde den liden smaa Dreng,Hvor monne hans Tanker da være?Hist kneiser Borgen med røde TagPaa Bakkens Top,Og Tanken flyver fra grønneMagTil Borgen op;I Dalen her, i Skovens Ly,I Sø sigmonspeile saa vakker en By,Der sysle de Tanker saa gerne.Sig hvælver over den Borg og ByEn Himmel blaa,Og Noget er derendover SkyAt tænke paa;De Bønder slaa den grønne Eng,I Himlen hos Gudereretekstkritik er afhandlet i ACCESSden liden smaa Dreng,Han er der med Sind og med Tanke.Den Foged mæler saa onde Ord,Han bandersaa,At rundt ham, hvor han saa gaar paa Jord,Det sortne maa!Vil du ei bedre slaa paa Eng,Saa slaar jeg paa dig nu, du Knold af en Dreng,Saa i dine Been det skal knage!Den Smaadreng vaagner og ikke seenErnunntekstkritik er afhandlet i ACCESShans Gang,Sin Le han hugger saa haardt i SteenAt Gnister sprang;Nu frem da maa denStrygespaan,DerLeen ham klinger saa liflig i HaandDen Smaadreng han glemmer sin Vaande.Han staar og stryger saa langt og tit,Han tænker paaDe Liljer, Gud udi Linet hvidtMonklæde saa,At Kongen ei en Klud saa fin,Og Dronningen ikke saa fagert et LinMonhave i Borgen deroppe.Han ynkes over de Liljer smaaI Dragt saa pæn:SaamangenBlommefra Rod vi slaaHel fin og væn;Gik alle Konger end paa Rad,De mægted dog ikke det ringeste BladAt skabe og sætte paa Nelde.Den Foged mæler forvovne Ord,Han bander paa,At under hannem den stærke JordVistsynke maa;DenHjølliklinger høit paa Eng,Hist løber saa saare den liden smaa Dreng,Han lyster ei længer at bie.Nei, se mig til den Knold af Dreng,Den dovne Hund!Her smider han jo sin Le i Eng,Men bi du kun!Jeg nok engang paa dig faar Hold,Du løber vel dog ikke Pokker i Vold,Da skal jeg dig lære at læse.Det svarerDværgenalt under Slot:Ja bi du kun!OgVættensnakker derom saa smaatPaa Søens Bund,Den Foged knap paa ham faar Hold.Han løber dog slet ikke Pokker i Vold,MenPokkerhan løber af Syne.Helhvasthan løber fraSkanderborgAd Kongevei,At komme fort, det eral hans Sorg,Hanstillesei,Før Borgen staar som Røg i Sky,Før Kirken han seer udi Stillinge By;Da maa han saa bitterlig græde.Den Fod blev stille, men vidt og vildtDe Tanker foer:Gud naade mig armeGangerpilt!Saafaldt hans Ord,Jeg vidt og bredt har ingen Ven,Og hvor i al Verden skal jeg nu gaa hen?Og hvor skal jeg finde min Føde?Den Sydvind suser saa sagte henFor arme Dreng,Og Sagn den bærer om Liljers VenTil hver en Eng;Den Smaadreng saae hvor frem han komSig neie hver Lilje saa venlig og from,I Takt eftersjungendeFugle.Paa Himlens Konge nu tænke maaDen fromme Dreng,Som klæder Fugle og Liljer smaaI Luft og Eng;Nustørkesbrat den svage Tro,De Tanker saa vilde sig lægge til Ro,De Fødder de vorde saa rappe.Sankt Klemmenløfter saa høi og guulSin Kirketop,Der klædes Drenge, som Blomst og Fugl,Og fødes opTil Liljer i Guds Urtegaard,Til Fugle, somsjungei Vinter og VaarAlt under den hellige Bue.Hver Pebling sidder med Pen og Bog,Alt som han maa;Forknyt i Vexten den gamle PogHos Poge smaa;For Vext og Skæg hanGloserfaar,Før end udi Bog han en Glose forstaar;Hans Aar ere fire og tyve.Men læs dog ei dine Øine ud,Du Bondesøn!Dog nei, du taler for tit med GudI ivrig Bøn:Det styrker baade Syn og Tro;Og naar du dig sulten maa lægge til RoDu fastede glad til Guds Ære.Det er den helligeMortensNat;I KirkekorDe Lamper brænde endnu saa matOm Alterbord;Det er saa seent ved Midnatstid,MenMortener drevet hel underlig did,Til Gud ogMartinushan beder.Alt som han stander i dunkle Nat,I Kirkekor,De Lamper klare sig op saa brat,Med Lue stor;Det vorderhartadlyst som Dag,Og Klokkens det ene, det festlige SlagForkynder den hellige Morgen.Hel underlig udi Sjæl og KropHan monne staa,Det kryber i ham fra Taa til Top,Han knæle maa,Paa Altertavlen seer han hen,Der hænger paa Korset den Synderes Ven;Hver Helgen bag ham sig mon skjule.Han seer og stirrer saa fast og vist,Han græde maa;Thi aldrig før han saa klart iKristSin Frelser saae.Han siger,hvad ham siges til:Jeg sværger, saalænge min Herre det vil,I Skolen jeg tro ham vil tjene!Det er den helligeMortensNat,I Syd og Nord,Ogderde Lamper sigklaredbrat,Om Alterbord,Da fødtes til SanktMortensFestISaxlandsaa vakker og munter en Gæst,OgMortensaamonne han hede.En Sten sig dølger her under Jord,Paa Kirkegaard,Ei Navn og Titel, slet intet OrdPaa Stenen staar;Men udi Kors er Greb og RisKun lagt paa den gamle enfoldige Vis;Hvem monne herunder sig hvile?Her hviler Manden, som Gud udsaaeTil med sit RisAt tugte op, af de Poge smaa,EnJohan Fris,Hans TavsenogendBisper to.AfBorupde lærde paaKristumat tro,AfLutherhans Død at forkynde.Det er den helligeMortensNat;I KirkekorDe Lamper brænde saa sygt og matOm Alterbord;O, mon de sig vilklarebrat?O, monne enLutherderfødes i Nat?O monne enBorupdet mærke?# Sværmeriet. Jeg haver mig lavet enKubeafGlar,For Bilivets Under at skue,Derindemonbyggesaamangent et Par,Og hver sig har lavet en Stue:Af Vox og af Honning den Stue er bygt,Der sidde de inde, saa lunt og saa trygt,Mens udede Hvidemon flyve.De fløi over Enge med Surren og HastAlt udi den liflige Sommer,De suged saa saare og bygged saa fast,Ogaltaf de sødesteBlommer;I Kammeret sidder saa enlig nu hverOg suger saa stille, og tier saakvær,Saalænge til atter detvaares.Se, nu er den kommen, den liflige Vaar,Som Bifuglen vented saalænge,Og ret som i Fjor, han nu flyver i Aar,Alt over deblommedeEnge,MedFøringhan kommeraltsom han kom før,Og trænger sig stundesløs ind gennem Dør,Og Honningsaamonne han virke.Dog efter den Honning jegkigeromsonst,Alt udi saamangen en Hytte,Maaske har den Mester bortsovet sin KonstI Vinter, og spilder sit Bytte:Han flyver og surrer og suger sig mat,Mon Honningen smelte i kølige Nat?Hvad hellermon Tyve den stjæle?Slet ikke den smelter i kølige Nat,Og ei monne Tyve den stjæle,Men det som udruges ved Dag og ved NatNu snarlig skal løfte sit Mæle,Og vidne som Bifugle mange og smaa,Hel lystelig om, hvad der byggedes paa,MensSellernestode saa tomme.Der sidder en Dronning iHøieloftssal,Hel underligt er det at sige:Hun haver derinde slet ingen Gemal,Og avled dog Alle tillige:De Alleudgingeaf Jomfruens Skød,Og Melk de mon die saa stærk og saa sød,Hvad monne det vorde for Drenge?De voxe, de flagre, de flyve nu brat,Men vil de kun flyve og surre?Nu er det Sankt Hanses mærkværdige Nat,Og hører du, hvor de mon knurre?For deres Fru Moder degingeat staa,Og vide de ville, og vide de maaHvor deres Herr Fader monbygge.Men monneogselv hun det vide saa ret,At sømmelig hun dem kan svare?I Morgen paa Thinge de stande saa tæt,Da maa der sig vel aabenbare;Nu Budstikken løber saa saare i Nat,I Stadsporten monne det Thing vorde sat,Altefter de gammeldags Skikke.Nu holdes det Thing under himmelblaa Sky,De Thingmænd hel vidt sig adsprede,Nu visselig ville de reise af ByDen Fader med Flid at oplede;FraKubeni Flokke de løfte sig op,De flyve saa høit over Tag, over Top,Det monne Man kaldeat sværme.De flyve saa høit og saa vidt under Sky,Men Faderen ikke de finde,Hanbyggersaa høit over Moderens By,At did de ei mægte atvinde,Ja, visselig veed jeg, at hvordan det gaar,Hel sære ogbangedog ere deKaar,Som de have mellem atkeise.Hist klinger den Bjelde, her lyder det Malm,Saa liflig for sværmende Flokke,Der stander nu flettet enKubeaf Halm,Derind Man de Bier vil lokke:DenKubeer strøgen saa yppig i BundMed sødeste Urter, som voxe paa Grund;Den Klang og den Duft monne friste.Hvad skal jeg dig raade, du sværmende Flok!Vil Klangen og Duften du følge,Da løftes i Veiret denKubepaa Stok,Ogmonunder Linet sig dølge;Du mener, dubyggersaa høit under Sky,Du drømmer dig hjemme i Faderens By,Hel gladelig monne dusjunge.Med Lempe da fløttes denKubesaa let,Du flyver paa Marken saa vide,Du sætter de Kager saa trindt og saa tæt,Mens Sommeren monne henskride;Saa kommer den Morder, saa trædsk og saa stærk,Med Svovel og Ild han betaler dit Værk,Det tager en sørgelig Ende.Men flyver du vidt over Mose og EngOg over de Søer saa brede,Da lettelig vorder tilBaareden Seng,Som Stjernerne dig monne rede;Ja vil du end høit udi Løvhytten bo,Der kommer en Dag, da kun Istappe gro,Med faldende Løv duneddaaner.Det Biliv iKubenog Luften saa sært,Hel underligt falder paa Sinde,Det er mig saa sørgeligt, er mig saa kært,Detvaagnersaamangent et Minde;Jeg lytter, jeg hører, jeg siger for sand,At visselig er mellem Bifugl og MandEtsynderligtFrændskabforborgent.EnKubejeg veed, kun for Seeren klar,Men mørk for de seende Blinde,Den pusted Gud Fader af finesteGlar,Og Menneskerbyggederinde:DenKubesig hvælver saa høi og saa stor,Den haver til Stade den udstrakde Jord,OgTidensaamonne den hede.Der sidder en Dronning iHøieloftssalOgSagaden Dronning sig kalder,Hun haver derinde slet ingen Gemal,Og vist er hun gammel i Alder;Ja gammel i Alder, men ung udi Kraft,Hun Sønner sig avler, med sødeste Saft,Hun monne dem amme og fostre.I Høsten hin rige Man aldrig et KuldAf Sønner saae Dronningen avle,Da sankes og bygges af Muld og til Muld,De Dage de ere saa travle;I fattige Vaartid Hun føder i LønOg fostrer saa mangen en drabelig Søn,Det Fadebur stander saa øde.Til deres Fru Moder dagangepaa StandDe Sønner med Hjemve i Sinde,De mærke, de have et Fædreneland,Men ikke iKubenderinde;Den Dronning hun sidder, hun mæler ei Ord,Men sukker og stirrer med Taarer fra JordSaa længselsfuld op mod det Høie.Nu sankes paa Thinge til Tale og RaadDe unge, de blussende Svende,For ringe dem synes al Færd og al Daad,For nær er dem Jorderigs Ende;De Vingerne sprede, de løfte sig opFraKubensaa høit, over Tag, over Top,Det monne Man kaldeat sværme.Som Bier mon sværme,saasværmeogMænd,Og ligedan Skik demonfølge,De tiest iKubennedlokkes igen,De drukne i skummende Bølge,Ja, vil de med Skjalden i Løvhytten bo,Der kommer en Dag da kun Istappe gro,Med visnede Løv de nedfalde.ISydenden Himmel saa dyb og saa blaa,Omhvælver deblommedeEnge,Og alle de Øine, som stirre derpaa,Maa stirre saa vist og saa længe;Da perle de Taarer, da sniger sig indEnunderlig, smeltende Længsel i Sind,Og Sjælen udbreder sin Vinge.Der løfted den Græker sig høit udi Luft,Men daled paa EngenesBlommer;Ved Strængenes Klang og iBlommernesDuft,Han leved en lystelig Sommer,Han bygged en Himmel saa dybt under Sky,Han drømde sig hjemme i Faderens By,Mens Honning iKubehan suged.Han skar og han hugged sig Billeder smaa,Af Hvad sig i Himlenmonrøre,Og havde stor Lyst af at stirre derpaaHelunderligtvar det at høreHvor lifligt han sang for de Billeder smaa,Som ei kunde høre,eivitekstkritik er afhandlet i ACCESSheller forstaa,Somdøde, kunsyndesat leve.Sig Druerne modned i solrige Vang,Dem pressed den Græker med Glæde,Hel kaad han sig teed i Dands og i SangOg drukken hanravedtil Sæde,Den frostklædte Jetteham sovende fandt,Og Blodet til Is han i Aarerne bandt;Den Ungersvend stædtes til Jorde.INordendet er kun om Vinterens TidDen Himmel sig dyb monne hvælve,Da vinker hver Stjerne saa blinkende blid,Da tie de brusende Elve;Ei blomstre de Enge for Øiet til Lyst,Men Ahnelser avles saa dybt udi Bryst,Mod Himlen de hige ogstunde.Her kraftig og mandelig Nordboen stod,Han mærked den Higen derinde,Og hastelig spændte han Skien paa FodTil Fjeldtop han agted atvinde,Han korted sig Natten med gjaldende Sang,Der kom ham i Hu paa den natlige GangSaamangt et forunderligt Minde.Fra Fjeldet han saae over Slette og Dal,Da tykdes i Luft han at stande,Men langt der endda var til Gudernes Sal,Det maatte med Sorrig han sande:Han flyvende vilde sig løfte fra Jord,Men Vingen varstakketog Vægten var stor,Han stamped i dundrende Fjelde.I Fjeld monnebyggesaa giftig enTrold,Han raaber: hvem banker saa silde?Det svarer den Nordbo, enKæmpesaa bold,Nu vist det skalgangedig ilde,Thi har jeg ei Vinge, saa har jeg dog Arm,Og dybt udi Fjeld skal du føle min Harm,DinKaaglenhar lammet min Vinge.O, kæreste Frænde, o, tal ikkesaa!Genmæler hin værste afTrolde,Mit Loft er for haardt til isønder at gaa,Og ei jeg din Nød monne volde;Et Raad jeg digkendersaa snildt og saa godt,Og vil du det følge, dig times ei Spot,MenFjedredig voxe i Vinge.MedFjedrehel underligt haver det sig,Ei gro de i Eng eller Vange,Men alle smaa Fugle det vidne med mig,At Blod udi Rod de forlange.I Blod skal du pløie og Blod skal du saae,Da voxe deFjedre, somBlommerog Straa,Da kan du til Stjernerne flyve.Men Blodet afTrolde, det mærke du vel,Det monne kun lidet digfromme,Som Stene det tynger til Fjeld og tilHel,Der lyster dig neppe at komme;Kun Blodet, som flyder i Gudernes Slægt,Kan øge din Vinge og mindske din Vægt,Det kan vedAlfaderjeg sværge.Hel sært det mon lufteom Midienat,AfTroldenesgiftige Aande,Og hvo da sin Lid til sig selv haver sat,Dem nødes at gange til Haande.Det bobled og buldred, hvor Nordboen gik,Men aldrig hanFjedrei Vingerne fik,OgBlodsoti Graven ham lagde.O visselig maa vi bekymres i Sind,Ved Vilkaar saa onde ogbange.Skal tæt da iKubenvi kline os ind,Hvad hellerskal brat vihengangeTil vores Frue Moder, og spørge med Bøn:Om aldrig hun da haver avlet en Søn,Som kunde til Faderenvinde?Se hvor sig nu tørre de Taarer paa Kind!Nu Moder vilrøre sin Tunge;O, hvor er hun brat blevet lystig i Sind,Mensalthun begynder atsjunge!Olytter! thi sikkerlig ei det er Tant,Hvad hun monne vide og sigefor Sandt,Hin vise, bedagede Kvinde.Jeg haver kun avlet en eneste Søn,Som kunde til Faderen stige,Men ham jeg fra Himlen undfanged i Løn,Helunderligter det at sige:Langt ældre end Moderen er han i Aar,Han mig haver født udi Tidernes Vaar,Jeg avled ham i deres Fylde.Hver Haand ham til Korset blev naglet saa fast,Men bredte sig alt som en Vinge,Ogderhan det vilde, han saaes i HastSig høit over Himle at svinge;Dog Korsetendstander tilbage paa Jord,Omsvævet af Aanden, som Han der opfoer,Nedsendte paa gloende Vinger.EnSelleer hvælvet som fagresteHaldFor Dørren er Korset at finde,Af Marmor er Væggen, af klare KrystalEr Loftet som skues derinde:DenSellemonkaldes og være Guds Ord;Af Ordetogbygdes hinKubesaa stor,Men aarle sin Glands denforlored.Saalænge Man udenfor Sal monne staa,Den synes hel lav og hel ringe,Men hver som derind detmonundes at gaa,Ham voxe deFjedrei Vinge,Mod Faderens Billed i klare KrystalHan løftes, han stiger, ham times ei Fald,Til Hjemmet han mægter atvinde.AfKubenudsværmed en Klynge saa stor,MedViserefromme og snilde;Apostle dem kaldte det himmelske Ord,De drak af den levende Kilde;Da voxde deFjedre, og Vinger de fik;Men dog under Kors de som Børn indgik,Dem fulgde saa faver en Skare.Jeg lytter, jeg hører, jeg sigerforsand,Jeg siger igen detmed Sorgen,At visselig er mellem Bifugl og MandEtsynderligtFrændskabforborgen;MedSandingmonvidne saa gammelt et Ord,At mattes den Viser og falder til Jord,Da flyve de Bier saa vilde.Saahave de fløiet og daled saa titIKube, i Mose, i Vove:I Ørken forvildet, en træt EremitSig lagde i Klostret at sove;Hel stoltelig fløi over Land, over HavEn sværmende Flok til den hellige Grav,Men sank i vanhellige Grave.ISydenden Himmel saa dyb og saa blaaOmhvælver deblommedeEnge,Og alle de Øine, som stirre derpaa,Maa stirre saa vist og saa længe,Da perle de Taarer, da sniger sig indEnunderligsmeltende Længsel i Sind,Og Sjælen udslaaer sine Vinger.Lombardenhel kæk sig mod Skyen opsvang,Men daled paa EngenesBlommer,Han mende at kunne med Bod og med SangForsone den evige Dommer;Denjamrende Moderbevæget han saaeMed Sværdet i Bryst under Korset at staae,Men Sønnen han ei kunde finde.Det faldt ham paa Sinde saamangen en GangAtViserevar, hvad han mangled;Menvildedem finde, hvor Bjelderne klang,Hvor Knogler af Dødninge rangled;De Knokler han svøbde i Silke og Lin,Med Guld han udsmykked de Dødningeskrin,Men Sjælen kom aldrig tilbage.Han maled saa livlige Billeder smaa,Af hvad sig i Himlenmonrøre,Fortryllet paa Væg og paa Lin han dem saae,Og underligt var det at høre,Hvor sødt han dem bad og hvor sært han dem bød,Hans Sjæl at hjembære iAbrahamsSkød,Skøndt her med den Rige han leved.Stor Ynkmondet være at se hvor han laa,For Skrin og for Skyggerne knæle,At ei i de levendeStavehan saaeDe hensovneViseresSjæle.Hvi kunde han Salen ei finde igen,HvorVisernevinked og visde ham hen,Hvor Korset for Dørren sig løfted?Den Dør udi Kors er saa lav og saa trang,Den Nakke saa dybt sigmonbøie,For Barnet mon være en magelig Gang,Eisaafor de Føre og Høie,Og faa er de Kvinder, men færre de Mænd,Dersaaville vorde til Børn igen,At de under Kors kan indkomme.Sig Druerne modned i solrige Vang,Den Sydbo dem pressed med Glæde;Hel kaad han sig teed i Dands og i Sang,Og drukken hanravedtil Sæde.Han mende, naar Sølvet i Bækkenet klang,Alligevel Sjælen af Skærsilden sprang,Indsprang i de lukkede Sale.Ak, hvem skulde tænke og hvem skulde tro,At Kristne saa vildt kunde flyve,At de vilde lægge af Guldet en Bro,Alt over det svælgende Dybe!Ja, at for en Penning af Sølv og af Guld,De mendeSankt Pederdem gjordes saa huld,At han dem indlukked saa silde!Ak dybt maa det røre os Alle i Sind,At Kristne saa vildt kunde flyve,At de udi Sal vilde stjæle sig ind,Som Røvere,Skelmerog Tyve;Men faa er de Kvinder og færre de Mænd,Dersaaville vorde til Børn igen,At ind gennem Dør de kangange.INordendet er kun om Vinterens Tid,At Himlen sig dybt monne hvælve,Da vinker hver Stjerne saa tindrende did,Da tie de brusende Elve;Ei blomstre de Enge for Øiet til Lyst,Men Ahnelser avles saa dybt udi Bryst,Mod Himlen de hige ogstunde.Der vandred enKæmpesaa seent udi Kveld,Han higed mod Himlen saa saare;Ja, did kan du springe fra Gerningers Fjeld,Saaraabde hver grublende Daare;Han klavred, men angest og sorgfuld i Hu,Det var som om han kunde mindes endnuDen Fjeldfærd afhøisatteFædre.Ved Midnat han hørde enunderligRøst,Fra Oven den tykdes at klinge:Hvi gaar mellem Fjeld du med Sorrig i Bryst,Hvi leder du her om en Vinge?Forgæves paa Tuerne klavrer du op,Thi Faderens Hus er fra Fjeldenes TopSaa langt, som fra Roden dernede.MedFjedrehel underligt haver det sig,Ei groe de i Eng eller Vange,Men alle smaa Fugle det vidne for dig,At Blod udi Rod de forlange;Kun Blodet af Faderens nærmeste SlægtKan øge din Vinge og mindske din Vægt,Kun Blodet af Frelserens Vunde.Hel sødt det mon dufteom Midienat,Af Frelserens hellige Aande,Og Hvo som sin Lid har til Faderen sat,Ham nødes atgangetil Haande;Om Korset nu mæled denKæmpei Nord,Han mæled saa høit, at det dundred i Jord,Som under de gamleKerusker.Mod Verden han stod som enKæmpesaa bold,Mod Verden og Djævle tillige;Thi Gud var hans Værge og Gud var hans Skjold,For hvem skuldeKæmpenda vige?For Gud han sig bøied saa ydmyg i Sind,Og liden som Barnet i Sal han gik ind,Der voxde hamFjedrei Vinge.AfKubenudsværmed en Klynge saa stor,SligViserdem lysted at følge;Ham fulgte de Mænd og de Kvinder i Nord,FraDonautil Ishavets Bølge;BagRhinog bagAlperog bagPyrenæ'r;Det gik med hans Ord som med Tydskernes Sværd,DaFolkene vandredom Lande.Naar Viseren mattes og falder til Jord,Da flyve de Bier saa vilde,Stadfæstet sig haver sandfærdige Ord,Stadfæstet saa vel og saa ilde:Hanlevedendefter sinDødi sit Ord;Men Ordet, da Aanden, sompindes, udfoer,Blev Støv og blev Ormenes Føde.Da grubled derover de kløgtige Mænd,Af Jorden erAdamjo vorden,Saa kan vi velogmed Guds Billed igen,Ham bygge og fostre af Jorden;Som Faderen flyver hver Falk og hver Ørn,SomAdammaaogkunne flyve hans Børn,Naar kun mod det Høie destunde.Ak maa det ei dybt os bedrøve i Sind,At Kristne detsaagik af Minde,At Aanden som blæstes i Jordklumpen ind,Ei selv sine Vinger kan finde,At, naar de end klavre paa Tuerne op,Er Faderens Hus dog fra Fjeldenes Top,Saalangt, som fra Roden dernede.Den Dør udi Kors er saa lav og saa trang,Og Nakken saa dybt sig maa bøie,For Barnetmonvære en magelig Gang,Eisaafor de Føre og Høie;Og faa ere de Kvinder, men færre de Mænd,Dersaaville vorde til Børn igen,At de under Kors kan indkomme.Thi hørdes saa vidt i den løbende TidDe Føre og Høie at sige:Den Dør skalnunntekstkritik er afhandlet i ACCESSvorde saa høi og saa vidFor Herrer og Damer tillige:Ei Denbørat krybe, som lærde at gaa,OgKorsetei længer i Veien skal staa,Det har der slet intet at gøre.Saa kom de med Stænger, medBlusog med Sværd,De brød og de hugged tillige,Med Blindhed da sloges den stormende Hær,Med Latter den hørdes at skrige!Det Kors var en Skygge, som Skygge forgikDet Foster af Nat for vortsollige Blik,Nu frit viindgangei Salen.Deginge, de speided, de studsed, de saaeEn gammeldags leervægget Stue,Med smaabitte,solbrændte Vinduerpaa,Og Træloft, for hvælvede Bue:Et Speil af Krystal hang paa Væggen hin graa,Men kun for at speiles, i Speilet de saae,Og saae af sig selv kun en Skygge.Det var dem stort Under, at saadant et RyVargangetaf saadan en Stue,Som knap udi Vinter til kummerligt Ly,End sige til Mer kunde due;De Ruderne gnede med Svamp og med Klud,Og Væggenes Revner demspækkedde ud,Og maled paa Loftet en Stjerne.De rosde sig storlig af alt deres SlidMedSpækkenog Hvidten og Malen,Og svor, at ei før i den løbende TidSaa lyst havde været i Salen;Og dog havde Stuen en Hvælving af Leer,Og løfted sig Øiet, det saae dog ei merEnd Loftets den malede Stjerne.Omærkerdet vel! at med Korset forsvandtDen herlige Sal med sin Bue;O,mærkerdet vel! at de Selvkloge fandtEn gammeldags, leervægget Stue!Ei var det for den, at de Hellige leedEi var det for den, at de Hellige streed,Ei den, som Guds Aand haver bygget.O, mærk det tillige, du søvnige Flok!Som vilover**Korset dig læne,Som mener du kommer til Faderen nok,Ved Frelseren halvveis at tjene,O mærk det, og vogt dig! det aldrig gaar an;Thi ikke du maa og ei heller du kanI Sal med din Mammon indkomme.O mærk det tillige, forvildede Flok!Som praler, og dømmer og sukker,Ei til under Korset at gaa, det er NokAt Hoved og Legem du bukker;Du spæger din Krop og du bleger din Hud,Men Kødet det hjelper slet ikke hos Gud,Du Aanden og Hjertet maa bøie.Du stoler forgæves paa salige Lyst,Som, naar du med brændende LæberI Bønnen dig løfter, opfylder dit Bryst,Og luer og blusser og bæver;Hvis Hovmod og Had duendgemmer i Bryst,Hvis Mammon du tjener, den salige Lyst,O ve dig! den vorder din Dommer!Hvo, som, naar han haver sin Frelser erkendt,Med Sorrig, med Graad og med Glæde,Som Hunden tilSpyetigen sig har vendt,Ham hjelper det ikke at græde;Som Aandens Forhaaner han hisset skal staa,GomorraogSodomdet bedre skal gaaEnd ham i de evige Tider.SaavandredeJudasusalige Sti,Da troløs sin Gud han forraadte;SaaMahomedvandred sin Frelser forbi,Og Korset med Fødder nedtraadte;SaavandredeMüntzerogBøhmevel med:De Allehenginge, Enhver til sit StedDem fulgde saa talrig en Skare.O,mærkerdet Alle I Kvinder og Mænd!At Kærlighed var det allene,Som førde til Korset vor hellige Ven,Og Kærlighed er det alleneSom mægter at skænke det barnlige Sind,Der bukker og bøier, og hjelper os ind,Altunder den hellige Bue.Jeg grubler, jeg mærker, jeg sigerforsand,Jeg siger tilsidst detmed Sorgen,At visselig er mellem Bifugl og MandEtsynderligtFrændskabforborgen;MedSandingmonvidne saa gammelt et Ord,At mattes den Viser og falder til Jord,Da flyve de Bier saa vilde.Gud give enKæmpeigen udi KveldINordenmaa vandre og hige,Maa lære, at ikke paa Gerningers FjeldMan mægter til Himlen at stige!Maarøreom Korset sin Tunge i Ord,Og mæle saa høit, at det dundrer i Jord,Som under deKæmperfraNorden!For Tydskeren bævedeRomaog sank;Men dybt sig i Gruset begraved,For Nordboen reisde sig atter saa rankEn Borg, hvor Palladserneraved;Kan endnu i Naade Gud til os nedse,Da kunde endnu det vel aandelig ske,Hvad legemlig først sig forkyndte.