title: Til H. G. Bechman
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Til H. G. Bechman.
(I Anledning af hans Drøm i Sandsigeren No. 40.)
Som Dreng modtoges jeg af Dig engangHelvenlig i de længst henrundne Dage,Da nynnede jeg paa en TakkesangHvoraf kun Mindet jeg har nu tilbage.Jeg glemte den paa UngdomsDaarefærd,Ak da Saameget mig gik reent af Minde,Men herogtit denIder Manden kærSom Drengen svag, men kæk har havt isinde.Saa tag min Tak, Du gæve Præstemand!Ei just fordi Du venlig tog mod Drengen,Det rører Hjertet, men ei Harpestrængen,Nei, Tak, fordi Du ærlig har holdt StandI Kristendommens tunge Prøvedage,Til Tiden ved Guds Forsyn kom tilbage,DaPallasdog ei længer ruger udAf hvert et Æg en usel, selvklog Daare,Men ogsaa Mænd, som knæle vil for Gud,Og under Korset fælde Angerstaare!Modtag den Hilsen jeg af Hjertens GrundDig venlig sender over Belt og Sund!Du varaltMand, da jeg var Dreng i Alder,Men dog iKristojeg dig Broder kalder.O, lystelig det klinger mig i Øre,Naar stundum, ak kun sjelden, jeg kan høreEnRøst i Ørkenmellem Farisæ'rOm Riget, som igen er kommet nær,En Røst, som sanddru,uden SkyforkynderDetOfferlam, som bar al Verdens Synder.Jeg fulgte Dig, oBechman,nys med GlædeI Kirken ind paa vaagne Drømmegang,Og gennem Dig jeg hørdeKingoqvædeSaamangen glemt, men sanddruFastesang,De samme Toner, som til Fryd og SmerteMig klinge tit i Harpe som i Hjerte,Ja, det er sandt, atJesuskendes eiFordi den usle Stolthed siger Nei,Og medens Daarer høit paa Lyset skrige,Alt mereMørket skjuler Jorderige.Detoger sandt, at selvde Bedstehinke,At de fra Altret os tilHøienvinke,At Røgelsen i deres OfferskaalDe tænde vil for Jehovah ogBaal;Detender sandt, at Satan haver spundet,De Reb, der sig om Lysestagen sno,Men styrte den har han endnu ei kundet,Du paa hans Ord ei maa den Løgner tro,Han lo saa fælt af dybe Helvedstrube,Somalthan havde Lyset i sin Grube,Saalo han fordum, da med KlageskrigDe Fromme stirrede paaJesuLig;Menret somda hans Latter flux blev endt,Ja blev til Skrig og Hylenheelomvendt,Saaskal engang endnu det atter gaa,Og Lyset skal den Fule lade staa,Det lyse skal for alle dem som vaage,Naar Stormen haradsplittetadsplillettettekstkritik er afhandlet i ACCESSNattens Taage.Korsfæstet har manFrelserenpaa ny,Og ei somJosef, men med Støi og RyPaa Skrømt hans Lig bevist den sidste Hæder,Indsvøbt det vel i fineJordeklæder,Og med Moral det balsameretsaa,At som en Mumie det kan bestaa,TilHimlen røres og Basunen skralder,Indtil Han selv det af sin Grav opkalder.En Grav, hvori slet Ingen hviled førMan til det Samme haver pænt udhugget;Man smeddet har af Staal og Jern en Dør,Med hundred Laase denret fasttillukket,Ei tilPilatusserde dennegangOg ei til Vægtere har nogenTrang,Til Saadant trængde ikkun Jødepræster,Da for Disiplene de havde Frygt,Nu for Disiplene kanJesushvile trygt,Thi de har selv korsfæstet deres Mester,Dog, Himlens Magter er kanske saa stærke,At ei Disiplene de har behov,Og er detsaa, da skal de snarlig mærke,Han ei blev stjaalen medens Vagten sov.Nu er detDimmelugens sidste NatOg Morgenrøden vil fremskinne brat,Mig tykkesalti Aanden jeg fornemmerEn Jubellyd fra Millioner Stemmer:O salig Paaskedag!Nu har vi vundet Sag,Langfredags bittre Minde,Maa nu saa sødt hensvinde;ThiJesusvandt med Ære,Hans Navn velsignet være.Jeg seer det grant, du mener ikkesaa,Du seer Heroldenaltmed Septret staa,Du Skyen seer sig over Tronen hvælve,Som Spotterne skal se, og tro og skælve;Vi lige let kan Begge skue feil,Viskue begge i et dunkelt Speil,Men visselig kanendpaa mangen MaadeTilKristiPrissigslgtekstkritik er afhandlet i ACCESSløse Tidens Gaade.O hør engang, hvordan iNorrigsFjeldeHelsære Røster røre sig med Vælde,Hvo veed om ei iNordendennegangUdbryde skal hin store Paaskesang!Se hvor de sysle hist bag Hav i Vest!Hvad om derenses til en Paaskefest!I Morgen skal vi paa det høie StadeOs føle og os te saa hierteglade,NaarKristiFjende vi se død nedfalde,Og høre Gud sin Sønhelbrat hjemkaldeDa han, som Barnet efter Livet stodEr druknet rædsomt i uskyldigt Blod.O storeSandsagn, naar vi dig forstaaAf dig vi kan omKristiKirke spaaNaar enHerodessig mod Gud opreiser,Som Spotter, Grubler ellerTyrkekeiser,Og sværger i sin blinde Helvedharme,At dræbeJesusi hans Moders Arme,Da haver Gud en PleiefaderaltI Viisdom til sin Hellige udvalgt;Med Moderen og hendes spæde SønTil vilden Ørk han flygter udi Løn,HerodesfarverSværdeoddenrødMed Blod af Spæde udi Moderskød,Men Guddomsbarnet han dog aldrig rammer,Mariatryg i Ørken detopammer.Helsørgelig og mørk en Tid henskrider,Ja eengang maa veloghenskrideTider,Da maaHerodespaa sin Trone grueOg alt det Blod, han rasende udgød,Ham piner, brænder som en Helvedglød,Ja vælter sig i Aarerne som LueTil den nedhvirvler ham i dybe Sø,Hvor Ild ei slukkes, Ormen ei kan dø.Da EngelenforJosefstaarsaa fageOg raaber jublende: kom kun tilbage!Thi han som Barnet efter Livet stod,Er brændt og druknet i uskyldigt Blod.Og fraEuropaflygterJesusvistOgfløttermed sig bort sin Lysestage,Men ei med Vold og ei med al sin ListKan Satan Lysene fra Altret tage;Endstaaer det der, det vakkre Lysepar,Og brænder herligt med sin klare Lue,Med Sværd og Støv og Vand i fulde KarAfmægtige dem MørketsDværgetrue,Kan dem ei slukke og ei overvinde;Thi naar den sidste Flok i KirkekorForlader feig det høie Alterbord; —Med Stagerne de Lys da brat forsvinde,Og det som Hoben træder paa med Haan,Er kun et Blændværk af den fule Aand.Ei Lysene, men vi er stædt i Fare,O ve os! om ei kækt vi dem forsvare,O ve da os! vi ereJordens Salt,Og raadne vi, ved os da raadner Alt.Og spørgerJesus:hvor kan I dog sove,Nu Tiden er en mandig Dyst at vove?Op Brødre! op af Søvn til Bøn og KampMod SværdogIld og Vand og Støv og Damp;Vi kæmpe skal, naar ogsaa hult vi sukke,For Aandens Sværd maa alle Fjender bukke,Hvi staa, som Kvinder, vi iledigSorg,Og lader Fjenden HerrensOdelhærge?Er længer ei vor Gud saa fast en Borg?Er Han ei vort, somLuthers, Skjold og Værge!Kan vi ei gaa enLuthersKæmpegang:Og sjunge trøstelig hansKæmpesang!“Var Verden end af Djævle fuldKun lidt det vilde sige,Saalænge Gud er tro og huld,Vi ei etStraabredvige;Vi veed det saa godt,Den Mørkhedens Drot,HvorHoortekstkritik er afhandlet i ACCESStrodsig han staar,Kun lidt han formaaer,Et Ord — og han maa falde.Det Ord de nok skal lade staa,Og ingen Tak dog have,Gid altid vi kun sjunge maaVed Aandens Naadegave:Vor Ære og Viv,Vort Gods og vort Liv,Lad tage dem frit!Det nytterdemdentekstkritik er afhandlet i ACCESSkun lidt,Og Riget vi beholde.”Se, det erTingen, Alt i Gud vimægte,Naar vi os selv kan lære at fornægte,Vi veed, at i dengamle Kristenold,Apostler og Martyrerne det kunde,Deføldedybt, atDød er Syndens Sold,Og døde kækt, for ei at gaae tilgrunde;Men Ørnen faldt fraKapitoletsTop,Og Korset fløi medKonstantinderop,JaJuliani Sandhed detbefandt,AtNaziræerenham overvandt.Hvad, er da vel den Konst saa ny og stor,At myrdeJesusmed hans egne Ord,Har Skolastikerne den samme Konst eidrevet?Lidt finere den sagtens nu er blevet,MenLuthersSværd kan ogsaa slibes op,Da skal vi se en Blegnen og en Blinken,Enlønlig Fnysenog ensynligHinken.AfMuseslægtener den hele Trop,Som Mus de gnave baade Stort og Smaat,Selv Kongesmykket er dem ei for godt,Hvor er det Baand og hvor de Buestrænge,Som ei maa briste, naar de gnaves længe?Mens Katten sover, gaaer det grumme rart,Men naar han vaagner — og han vaagner snart,Da gælder det om Musene kan spændeDen Bue som saa flink de kunde skænde;Da gælder det om der er Huller nokOg om de rumme kan den hele Flok,Mon kækkere den Museflok er vorden,Fordi ei længerVatikanetsTordenDem kalder sine elskelige Børn,Fordi den gamle barskeRomerørnEi længer nu som fordum er tilrede,For sine Vinger over dem at brede,For skarpe Klo i hver en Kat at slaa?Dog, tys, hvo veed hvad der i Tiden gærer,Hvad allerede den ved Brystet nærer,Maaskee erDyrets Time kommen nær,Da tier Spot, da stige hule Sukke,Derkommer Hede med detSøndevær,Naar Jorden damon under Foden brænde,NaarTungen klæber sig ved Ganen fast,Da kom o Herre! kom med Kraft og Hast!Bevar os tro indtil vor sidste Ende!Her ender sig vor korteVennetvist,Som sært maa klinge i vanhelligt Øre,OBechman!Begge vi det tro saa vist,At først naar Himlens Kræfter sigmon røre,Frembryde skal den sande Morgenrøde,OgKristusheelopstander fra de Døde.Naarhan indgange vil iBrudesal,Ved dybe Midnat eller Hanegal,Det veed vi ei, det bør os ei at vide,Men det vi veed, at vi med ham skal lide,Om vi med ham vil dele Tronens Glands,Om vi af ham vil tage Ærens Krands.N. F. S. Grundtvig.