source-data/1811_169A_txt.md

metadata

title: Optrin af Norners og Asers Kamp
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2020-11-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Til

Povel Dons.

Ei vemodsfuldt paaNordensKæmpegravHenstirrerlængerdetopladteØie;Thiderde vilde Nordenvinde tav,Den gyldne Sol fremstraaled i det Høie;DerforogHam, som styrede minSangOmKæmpelivetsstærke UndergangTilJesuPris, uskrømtet Tak jegyder.Hvad er velStørke, naar til Mord og Vold,Til blodig Hevn den Manden fræk misbruger?En giftig Spire til enKæmpeold,Hvori et Kuld sigBelialudruger,Ligt hint, der rased i den unge Tid,LigtJetteflokken, der vedDjævleidNedkaldte Syndflods Vande over Jorden.Men naar jeg seer den rædde NidingætUdmarvet sig omslæbe nu paa Jorden,Da gerne vil jeg den forfærde retMed Tordenrøsten fra det gamleNorden:Til Kristnes Skam, om Hedningfolkets ModTil kæk i Kamp at vove Liv og BlodSkal dønnehultminSangiDøgnetsØre.De stolteKæmper, som med Blod og Lig,Og Hine,som iBabelsfjerne Dale,Med Kalk og Stene, vilde mure sigFra Jorden op til Himlens høie Sale,Paa Daarebrevet trykte Daaresegl;Men godt det var, om i detDaarespeilVort Aasyn vi alvorligen beskued.AthenogRomaf jordisk Kløgt og VidEnStige vilde sig til Himlen lave,VorAldersKloge sanke op med FlidDens brudte Stumper i de sjunkne Grave;De møre Trin, som under Hine brast,Skal ved et Jertegn lavessaai Hast,At i al Evighed de kunne holde.De Daarer Ham ei tro vil paa sit Ord,Som ene kan og vil dem Sandhed sige:At ikkun Den, der selv nedsteg til Jord,Kanselvigen til Himlene opstige;Forgæves vidner denfremfarneTid,De raske tømre sig af Kløgt og VidEn Stige ned til Afgrunds mørke Huler.Naar Obelisken fraÆgypti LandIRomde se med Korset paa sin Tinde,Da mene de, at kristen UforstandVanhældethar det prude Oldtidsminde;De ei forstaa, at Korsets ene TrinOpløfter høiere fra Jord vort Sind,End alleKonsternesudhugne Trapper.FraIslandjeg en Bautasten har bragt,Som reistes over store Helteslægter,Og Runerne med Flid jeg har udlagt,Men Korset løfter jeg saa høit jeg mægter;Det kneise skal iNordensvilde Egn,SomJesu Krististore Seierstegn!Han vandt iNord, og Han hos mig har vundet.Nu staar den reist, den Sten med Korset paa;Men hvilket Navn skal jeg paa Fodentegne?Tilegne kan jeg den kun saare Faa,Thi ikkun Faa denheelsig vil tilegne;Dog, mens jeg grunder, kommer jeg ihu,At blandt de Faa unægteligst er du,Og Navnet selv i Stenen sigindrister.Du ei dig skammer vedforHerrenKrist,Ogforhans Kors med ydmygt Suk at knæle;Du elskerNord, det veed jeg ogsaavist,Og hører gerne OldtidsKæmpemæle;Du fra den første Time, du mig saae,Min Ven har været, som kun saare Faa,Og du har delt minSorrigsom min Glæde.Saa hav da Tak, min Ven, for trende Aar,I hvilke du mig kærlig gik ved Side!ForOlien, du gød i mine Saar,For Taarerne, du fældte ved min Kvide,For hvert et Suk, og hver andægtig BønTil Faderen og hans enbaarne Søn,Som steg for mig fra klemte Vennehjerte!O, ogsaa du harbedetHjelpen nedFra den Treenige udi det Høie,Saa Aanden nu sig røre kan i Fred,Saa Taaren mig kan stande klar i Øie;Den er der, dybt bevæget er min Aand,Jeg taus dig rækker trofast Broderhaand,Og bedende til Gud sig Øiet løfter.Grundtvig.

Fortale.

Omsider udkommer da den Bearbeidelse af de Kæmpedigte om Volsunger og Niflunger eller Gjukunger, hvis Bekendtgørelse er blevet forsinket ved mangehaande Omstændigheder. Engang var jeg hardtad tilsinds at brænde det hele Eventyr, da den afgudiske Snak, selv i Hedningmund, tyktes mig forargelig, og al verdsligt Skjaldskab en Sjæls Overdaad, der ligesom dens legemlige Frænde svækker og sløver, i det den kildrer og gotter. I Hovedsagen er jeg endnu ei langt fra samme Tanke; thi ogsaa i denne Henseende er Kristus det sande Vintræ, og hver Drue, som ei voxer derpaa, kan kun beruse, men aldrig størke og opløfte nogen ædru Sjæl. At jeg alligevel afveg fra mit ovenmeldte Forsæt, dertil sammenvirkede mange Grunde tillige. Saasandt som Poesien er, hvad Evald, og hver kristelig Digter, har fornummet, den sande Levning af det forlorne Gudsbillede, maa vi have Ærbødighed for alle de Oldtidskvad, der løfte sig mod det Himmelske foroven, og prise det Guddommeliges Spor herneden; alle disse Ting virkede kraftelig den ene og samme Aand, hvorom vi selv have den hellige Povels Vidnesbyrd, der han i Athenen anfører de græske Skjaldes Udsagn om Menneskets Liv i Gud og Slægtskab med ham. Den samme Aand, som talte nærværende gennem Jødernes Profeter, har da ogsaa ladet Nordens Skjalde høre sin Røst; vel lød denne kun svagt for dem, som fra det Fjerne, og onde Aander forvirrede Tonerne i Luften; men for et Øre, der har lyttet til Guds klare Stemme i de hellige Skrifter, er den himmelbaarne Klang mærkeligere, end den var for hine gamle Skjalde selv, ligesom den hellige Povel forstod langt bedre, hvorledes vi ere, leve og røres i Gud, end de græske Digtere og Nutidens afgudiske Pantheister. Derfor er det nu min Mening, at alle Oldtidskvad vel maa drages frem for Dagens Lys; thi for de Rene er Alting reent, og et klart, enfoldigt Øie vil mangensteds spore den Aand, der paa underlige Maader under Tidernes sære Omskiftelser bevarede dem fra Ødelæggelse. Ved nu at fæste Øie paa de Kvad især, hvoraf disse Optrin ere laante, blev jeg var, hvad hidtil havde dulgt sig for mig, at disse Optrin ere den troeste Afbildning af Livsforhærdelsen i Norden; det er Iskæmper, som vandre, og, naar de smelte, er det som Skybrud. Dersom da Nogen skulde være saa forblindet, at sætte Hedningfolkets vilde Størke over den kristne Kærlighed, da veed jeg ikke noget bedre Lægemiddel for ham, end en alvorlig Betragtning af den Rad Misgerninger, som udgøre dette gamle Sørgespil. Hvorledes Tørst efter Guld, Blod og Pris vare de Stykker, som udgjorde det nordiske Mod, og hvis ulige Blanding ene gjorde Skilsmisse mellem Kæmpe og Jette, Helt og Niding; hvor ukvindelige Kvinderne vare og i hvilket blodrødt Klædebon selv deres Kærlighed var svøbt, lader sig i Sigurd og Fafner, Gunnar og Hogne, Gudrun og Brynhild klarligen tilsyne. Alt er her saa vildt og grueligt, at ingen Digter, der ei selv er ligesaa forhærdet, kan eftermale Billedet, uden hist og her at omblande Farverne og lade et andensteds borget Lys gennemglimte den natlige Sky, under hvilken Skikkelserne røre sig som Trolde. For hvem som kender de gamle Kvad, vil en saadan Formildelse være synlig næsten overalt; men især i Sigurd, Hjordise, Odrun og Thora, hvilken sidste desuden kun nævnes hos de Gamle. Det er saameget mere min Skyldighed at gøre opmærksom herpaa, som jeg, omendskøndt min Hjemgang til Kristendommen og Indgang i det gamle Norden skedte omtrent jævnsidesDet var i de samme Dage, jeg skrev det Første om Eddas Sange og Afhandlingen om Religion og Liturgi., dog tit udtrykte mig saa daarlig og letsindig om de gamle Afguder og Kæmper, at det kun anstod et kristent Menneske hel ilde. Takket være den Aand, som baade nødte mig til at lovsynge Kæmpelivets Undergang, og da jeg vilde kvæde om et Optrin af Kæmpelivet, styrede mit Øie hen paa det blodige, forfærdende Billede af Volsungers Liv og Daad! Dobbelt takket være Han, fordi han læmpede det saa, at Kvadet kunde tabe sig i en Jesu Kristi Lovsang! Gid nu denne kun maatte gribe Nogle om Hjertet, at de maatte indse, hvorledes Dværgelivet nuomtide, ligesom Kæmpelivet fordum, mest ikkun er en tro Afbildning af Legemets Vilkaar, og at dette nu, som da, raader over Sjælen! Med denne Indsigt fulgte da vel en anden, at vort eneste sande Fortrin er Kundskaben om et Liv i Kristo, hvor Kraften er Kærlighedens Arm, og hvor Kærligheden er aandelig og reen, da Intet elskes uden fordi det er født af Gud. Se vi nu bort fra nærværende Bearbeidelse og betragte den gamle Kvadring, da var herom Meget at sige, Mere end her er Sted til, og maaske end det nogensteds var Umagen værd at omhandle. Klart tykkes det mig imidlertid, at disse Kvad ere ligesaa mærkelige som de homeriske, med hvilke de ogsaa virkelig ere saa nær i Slægt, som Syden og Norden før det ny Svogerskab kunde være. Endvidere mener jeg, at deres historiske Vigtighed ei bestaar ene i det Vidnesbyrd, de afgive om Aandslivet i Norden, men ogsaa i den følgerige Sammenligning mellem vort Norden og Tydskland, som de gøre mulig; og herom vil jeg kortelig tale. Uvist er det vel, om Tydskerne have havt en saadan Kvadflok om Volsunger og Niflunger som vi; men rimeligt er det, ei allene med Hensyn paa Niebelungen Lied, og Eventyret i Heldenbuch vom Rosengarden zu Worms; men vel især ved at betragte Niflungasaga; thi den er selv heel og holden et uforkasteligt Vidne om, at Forfatteren ikke lyver, naar han siger, at Sagaen er sammensat efter tydske Sange. Beretningernes Forskellighed, hvilken han, ligesom Afskriveren af de eddiske Sange, stundom selv bemærkerIslænderen bemærker stundom: men saa sige tydske Mænd; Forfatteren eller Oversætteren af Niflungasaga afbryder derimod med: saaledes fortæller Væringerne. Dette Ord kan ikke andet end jage Tanken til Konstantinopel og de Volsungernes Bedrifter, som Sigurd Jorsalafar efter Snorro's Beretning, der skal have set fremstillede., er ingenlunde det eneste Bevis; thi et andet, og, efter mine Tanker, det stærkeste, er den hele Grundtone, der er saa aldeles tydsk og unordisk, at det kun kan falde den hel Ukyndige eller Stymperen ind, enten at de nordiske Skjalde skulde have borget deres Kvad hos Tydskerne eller disse deres hos hine. Jeg vil her Intet tale om Fortællingernes historiske Sandhed, eller om den Tid og det Sted, hvor Personerne og Bedrifterne rimeligst kunde have hjemme, fordi Man her ei kan mere end gætteSkulde den frankiske Dronning Brunehilds Hændelser og Idrætter virkelig være den historiske Grund, hvorpaa der er bygget, kunde Man formode at de Sange, Karl den Store lod samle, netop havde været den til vor eddiske svarende Sangflok; men mod hin Formodning synes, foruden meget Andet, Det at stride, at Brynhild i de tydske Sagn ingenlunde spiller en saadan Hovedrolle, som i de nordiske.; men saare mærkelig tykkes mig Forskellen paa den indbildte Tid. I de nordiske Digte er Tiden den ældgamle Odinsalder, Slægterne ere Odins Ætmænd og Bedrifterne begynde medens Guderne endnu vandre paa Jorden. Tydskernes Tid er derimod den Taagealder, da det Hedenske og Kristelige baade i Tro og Sæder kæmpe om Seieren; men det Hedenske er en underlig Skygge uden egentlig Skabning. Allerede Dette henviser paa den Forskellighed i Tone og Farveblanding, der er saa synlig ligefra den ældste til den nyeste Tid mellem de egentlig nordiske og tydske Aandsfostre: Tydskerne have ligesiden de først fik Mæle ei kunnet mindes nogen Hedenold eller Kæmpetid; men naar de gaa længst tilbage, fremstille de Riddertidens Fødsel. Saaledes vil Man i Niebelungen Lied, der dog baade er det ældste og mest tragiske af alle gamle tydske Digte, uden Møie opdage alle Grundtrækkene til det Livsbillede, hvorom der synges og dandses i Minnesangene og Heldenbuch. Disse Digtes Kendemærke er glad Nydelse af det Nærværende og et lystigt Tilbagesyn paa det Forbigangne, saavel det Sørgelige som det Glædelige. Et ogsaa i denne Henseende mærkeligt Sted findes i den urimede Efterskrift til Heldenbuch. Den kære Gud, (heder det, om jeg mindes ret) skabte først Riser og Dværge; men Riserne joge de arme Puslinge ind i Bjergene, og for at udløse dem maatte Gud skabe Heltene. Rimeligvis er dette Levning af en gammel Mythe, hvis Spor ogsaa findes i Vøluspa; men her vilde jeg kun sige, at Man mærker det godt ei allene paa Keiser Otnit, men selv paa Sigfried og Folkvard Spillemand, at de have Samkvem med disse Bjergpuslinge, som med deres Spillopper tit forjage Helteminen og nøde de strænge Riddere til at trække paa Smilebaandet. Saare mærkeligt er det, at i den Fremstilling af Volsungernes Hændelser, som de la Motte Foque har givet efter nordiske Sagn, hersker alligevel den samme grundtyske Tone, som vel er den, Man i daglig Tale kalder den naiveTo Ting har jeg herved at anmærke: kun Fouques første Digt, Sigurd der Schlangentödter, har jeg læst, og min Mening derom er forresten, at dette livfulde, poetiske Maleri er det første tydske, som røber en Mester, der har Begreb om det gamle Norden.. Ganske anderledes er de nordiske Digtes indvortes Vilkaar. Alt er her Alvor, Alt er gaadefuldt, kæmpemæssigt og jernfast, Skjaldene fortælle ikke et gammelt Eventyr til Skemt; men stirre selv med Gru og Rørelse hen paa det store Sørgespil de afbilde. Det er ikke her som hos Tydskerne blot en Kvindestrid og en Søsters unaturlige Had til sine Brødre, som frembringer den sørgelige Udgang; det Hele styres af de usynlige Magters synlige Finger, som bærer Andvars Ring til et usvigeligt Mærke. De nordiske Digtes Kendemærke er da det stadige Hensyn til det Usynlige: det Religiøse. Derfor antager ogsaa Alt et høiere Sving, Skikkelserne, de onde saavelsom de Gode røre sig med overmenneskelig Aasyn og Størke, Brynhild er ikke en blot hevngerrig Kvinde, men et ulyksaligt Væsen, som vakler paa Grændsen af tvende Verdner; Gudrun (Tydskernes Criemhild) er et Furiebytte, hvis Mage selv det græske Sørgespil neppe kan opvise. Dette vorder først ret synligt i de sidste Sange, som ei her ere bearbeidede, men omspaaede i Brynhilds Afskedstale. Da Gudrun, efterat have indebrændt Atle, selv springer i Floden, optages hun, og maa trediegang giftes med Gothekongen Jonakur, og avler med ham trende Sønner. Men Niflungeætten, som bærer Gudernes Forbandelse, formerer sig blot for destiere at undergaa: Jormunrekur (maaske Ostgothen Ermanrekur, men hos Saxo den danske Jarmerik) beiler til Sigurds og Gudruns Datter Svanhild; men da hun beføres for usømmelig Omgang med sin Stifsøn Randvar (Broder hos Saxo) hænges denne, og Svanhild trædes af Heste, de hvide med de sorte. Gudrun erfarer det, og ægger sine Sønner til Hevn, de lade den trefold ulykkelige Moder høre hendes Venskab med Sigurds Banemænd, (hendes egne Brødre) hendes Giftermaal med Brynhilds Broder og Udaad mod sine forrige Sønner. Dette forstener hende, vi høre ei mere en Lyd af hende, medens Sønnerne drage hen, dræbe den ene Broder paa Veien, lemlæste Jormunrekur, men stenes selv til Døde, da Jern ei kan bide paa demMærkeligt, at det kun er Saxo som siger, at Odin selv gav Jarmeriks Folk det Raad, at stene Gudruns Sønner, ligesom han ene fortæller Aarsagen, hvi den forræderske Bikko beløi Dronningen, og det Rørende, at Hestene ei nænte at træde paa den favre Kvinde, før hendes Aasyn var tildækket. Dette og Mere vidner uimodsigelig om, at Saxo endda har havt et andet Kvad at gaa efter.. Alle de Skikkelser, som ere skredne os forbi, ere da forsvundne blodige, undtagen Gudrun, der stum bærer, og Odrun, der rørt græder over den grændseløse Jammer. Selv af disse Vink troer jeg det er klart, at den ny Digter, der ei, som de Gamle, sukker under en blind Skebnes tunge Haand, men vandrer rolig selv over Stædernes Grus og den blodige Val under et viist og kærligt Forsyn; derfor aldrig kan udrive et Optrin af den efter Kristi Komme synlige Bane, hvorpaa Historien fremskrider. Netop ved at digte i det gamle Nordens religiøse Aand maatte en sagakyndig Digter fremkalde Kristendommen som den Middelpunkt i Tidernes Fylde, hvortil Oldtidens Liv, sig selv ubevidst, henstræbte. Dette troer jeg nu at indse og siger det ene fordi jeg troer det; thi ligesom jeg var saare langt fra at tænke herpaa, da jeg tilsatte de kristelige Slutninger, saa vil jeg ingenlunde forsvare, mindre undskylde dem som Noget, Stoffet fordrede. Nei, de ere tilsatte og staa der i Guds Navn, fordi jeg ikke kan udholde noget Arbeide, hvor jeg skulde glemme min Frelsers Pris og hans Ophøielse. Gid imidlertid disse Tidernes og Historiens Vilkaar maatte drive de af vore Skjalde, der ei ere kristelige i Tro, til dog at være det i Sang! Ligesom den religiøse Grundtone, der gaar gennem Hedenolds Kvad, under alle Troens og Tidens Omskiftelser, sikkrer dem Yndest hos alle høiere stemte Sjæle, saaledes vilde i Sandhed Nutidens Digtere sørge bedst for deres Eftermæle ved overalt at knytte deres Kvad til den Gud, der staar fast, selv naar Himlene sammenrulles. Vist nok er det tungt, naar saadanne Grunde skal nøde Digteren til at være, hvad han saa naadefuld kaaredes til: Guds Mund og Profet; men i en Tidsalder, da Hovmod og Egennytte herske, maa Man være glad, naar Vandet øses af det rette Kildevæld, om dette end ikke er i Hjertet, og sige med den hellige Povel: det er dog Kristus, som forkyndes, i hvor det gaar, enten det saa er paa Skrømt eller for Alvor. Udby Præstegaard den 8de Sept. 1811.

Volsunger og Niflunger.

Indgang.

Asken Ygdrasill. Nornerne. Alfaderraader,Asken vi stænke,Stænke med hvideHellige Vande;Gennem de lange,Løbende TiderGrøn den sig hvælverHøit overUrdursHelligeBrønd.ThurserogAserTvistemedVælde,Saa ogpaa JordenJetterogKæmper;Deres BedrifterBlomstre og falme,Alt sompaa GrenenGrønnes og visnerHellige Løv.Yppig vi stænke,Safterne gære,Snart skal udvokseVældige Grene,StoreIdrætterJorden opfylde,Stor er vor Magt.AsernesSlægterSvarligforøges,Høit nu opvokserValfadersRigdom,Vi skulle styre,Veie og jevne:AserogThurserTvistemedVælde,Seire dog ei.Vædede Grene!Vokserog grønnes!Hungrige Hjorte!Hurtig I bideVoksende Løvværk!Vidt det skal kendes:Aserneaarke,Over demraadeNorneri Løn.Vi vare, da LivetBlev taget, blev givet,Udvældedaf Død.Det Tagne skal stivne,Det misbrugte GivneSkal renses i Død.# Valhal. Odin. Velkommen,Hugin,Hurtige Flyver!Tidender visseVillig dubære!Vidt har du faret,Hvad monfornummet?Hvad har du set?Hugin. Tidenlider,Thurservente,Asken ældes,Orme gnave;Mægtig vokserMidgardsormen;Det var første,Det var sidsteSyn jeg saae.Odin. Aldrig om Asken,Aldrig omOrmen,NysgerrigOdinAgted at spørge,Altid dog sammeSvar maa jeg høre,Mindre behøves,Muniner vaagen;Veed du det ei?Hugin. Svar har jeg givet,Som mig de høieNornerbefaled,Nu maa du spørge.Odin. Siig mig da,Hugin,Hvad jeg vilspørge!Siig, om du veed det:Vokse paa JordenAsernesSlægter?Sanke sig KongerRede til Kamp?Hugin. Komme tilValhalKæmperei mere?KeiseValkyrierValen ei længer?At du mig spørgerOm dine Slægter,Og om til KampenKonger forsamles.Vistmig af HovmodHærfaderspørger,Dog maa jeg svare,Saasom du byder:Skjoldunger,Ynglinger,Skilfinger,Niflunger,ÆtmændafOdinBlomstrende vokse,Mere dog vokserVolsungersSlægt.Odin. Tro mig, du bærerTidender gode,Volsungaf AlleVeed jeg mig kærest.Siig mig nu,Hugin,Hvad jeg vilspørge!Tal om du veed det!True ei SlægtenLønlige Raad?Hugin. Faret harOdinsFugl overMidgard,Aabent var Øiet,Øret ei lukket,Aldrig dog saae han,Aldrig oghørteDet som de vise,VældigeNornerVirkei Løn.Dog mellem Fjelde,Faa det kun vide,Sidder iGautlandGrimsynetKvinde,Veverer Tungen,Taler med Snilde,Det er omSigne,Datter afVolsung:Væneste Mø.Der sidderSiggeir,Sen til at mæle,Snar til at lytte,Lyster at beile.Knap er det gamleKærlingsom mæler,HellereLokeLaufeiasøn.Odin. Far tilAlfer!Flyv tilIvaldsKloge Sønner!Knap er Tiden:Bed dem smeddeSværd sombiderSten som Klæde!Knap er Tiden,Kan du ile?### Sigmund.

De Talende.

**Godmund,**Hofgode.**Thorkild,**hansFostersøn, siden ogsaaGode.**Sigmund,**HunsigovsKonge.**Borghild,**hans første Dronning.**Hjordise,**hans anden.**Sinfjotle,**hans Søn.**Eivind,**En Gote.Tvende Hirdmænd.En Terne.## Første Samtale. Godmunds Bo. Thorkild. Hvad svaredHunding? vil han gøre BlotFor Seier og for Jordens Grøde?Godmund. Den Gudsforagter! han mig svared fræk,At vildeOdinsmedde ham hans Vaaben,OgThorforære ham sit BukkespandAt pløie med, saa vilde han betænkeDem med en gammelHellemusTilJulekost.Thorkild. Men siig mig, vise Gubbe!Hvi taale dog de høie Guder Sligt?Godmund. Skal de vel tage Sol og Regn fra Landet,Fordi vankundig slig en usel DrotI Hallen bryster sig?Thorkild. Eisaajeg mente,Men hvi det undes ham paa Jord at leve?Godmund. UgranskeligeereNornersRaad,Det maa jeg selv bekende,Volsungslægten,Saadrabeligog Guderne saa kær,Denundergaaerog denne feige SpotterHan sidder uanfægtet i sin Hal,Mensikkerligvil Timen engang komme.Thorkild. Du nævnedVolsungslægten, jeg det veed,Den hersked ved min Fødsel her i Landet,Har heel den maattetfristeUndergang?Godmund. Ei veed jeg det, men fulde femten VintreHenrunde, siden gamleVolsungdrogTilGøtaland, for der sinMaagat gæste,Ved Svig han faldt, og det er Folkesagn,Hans Sønner blev i Skoven alle bundne,En Trold iElgelignelsedemsled.Thorkild. Men agter du for sandt det Folkesagn?Godmund. Det tykkes mig at vide, at eiHundingSaalænge deres Odel havderaadti Fred,Om En af demendfandtes over Mulde.Thorkild. SaaVolsungslagen blev af egenMaag,Det var jo grueligt.Godmund. Menunderligtdog ei,Saahar det altid været med den Æt,Af hver en Slægt den bandt sig til paa JordDen svegen blev og hevned Svigen blodig.Kun det varunderligt,hvishviIf. regulativerne indfører vi ikke rettelseslistens forslag, hvis teksten fungerer. Her giver 'hvi=hvorfor' dog ikke mening, da Godmund taler om en hypotetisk situation, hvorfor rettelsen indføres og noteresden forgikOg blodig Hevn ei Banemanden rammed.Thorkild. Ei grant forstaar jeg alle dine Ord,Men vil du ei mighellerSagn fortælleOm onde Tvist somødtehøie Slægt,Det kan jegnemmeog det kan jeg mindes.Godmund. Helunderligoprandt den onde TvistOg høie Magtersikkerligden voldte,Fra fjerne Land en alderstegen DrotKom hid at beile til den fagreSigne,Fremsynet var hun, og hun tyktes seAt Ondt beredtes ved det Bryllupsgilde,MenVolsungdreves af en lønlig MagtOg grædende hun gik til Brudekammer.SigVolsunghavde bygt en Sal saa stolt,Du ei den mindes, thi denHundingbrændte.Den Sal var bygget under EgetopOg over Tag sig tætte Grene hvælved;I Salens Midte reiste sig med PrunkDen tykke Stamme som en vældigSule,Og blanke Skjolde hængtetrindtomkring.Det var hin anden Bryllupsaften, IldenHenstrakte blussende sig langs ad Gulv,Men alle Mænd sad trindt om Drikkebordet.Da hændtes Ting, som Under vel maanævnes,Den store Dør med Raslen sprang mod VægOg ind i Salen tren en mægtigKæmpeEnøiet, klædt i Lin som hviden Sne,Ei hilsed han, menderhan kom tilBullen,Han drog et Sværd af Balgen, langt og prudt,Og stak det ind i Eg til gyldneHjalte,Det tyktes os, som om den stærkeBul,Der gennem hundred Aar sig ei bevæged,Dog maattebugneved det haarde Stød.Saahultdet dønned udi Salens Hvælving,Det dønnedhuleredaKæmpenkvad:Griber,Kæmper,GramomHjaltet!Hvo det rokker,RaaderSværdet.Til sinÆtmandOdinsenderStolte Vaaben,StræberDrotter!Størkenvinder.Forsvunden var han med den sidste Lyd,Forstummede vi sad enstund paa Bænken,Men da opsprang den gamleVolsungførst,Og mente snart atraadeOdinsGave,Dog fast sadGramforVolsungog hansMaag,Forgæves efter Alder Kongens SønnerMed pristeStørkevilde købe Sværd,Det lodsomførde kunde Egen løftetMed dybe Rod, end rokket detaf Sted.Nu Raden kom tilVolsungsyngste Søn,TilSigmund, rolig han omHjaltetgreb,Os tyktes ei han strammed nogen Sene,Hel magelig uddrog af tykkeBulHan Sværdet dog, og hver da kunde mærke,At det af Alle kun varagtetham.Saameget Guld som Sværdet kunde veieHamSiggeirfluks for stolte Vaaben bød;Men kun med Spot ham Ungersvenden spurgte:Hvi ikke selv han det gad draget ud,Da tidlig han det havde udi Hænde?Da skiftedSiggeirLød og næste DagHan Gildetspildte, for,saafaldt hans Ord,Ei sent paa Aar atoversiddeBør.Forhaanelsen han dybt i Sindet gemteMenVolsungskuffedhan med fagre Ord,Og Kongen lovede med sine SønnerAd Aare ham at gæste, saa paa nyDetspildteGilde kunde ærlig holdes.Thorkild. Helunderligter Sagnet; mest af Alt,HviOdingav tilSigmundsaadant Vaaben,Naar ei han skuldevirkenogen Daad.Godmund. Saatykkes Fler, detoger sagtAt han blev frelst paaunderligeMaader,DerElgensledhans Brødre udi Skov.Thorkild. Det blev hanvist, thi alt for tungt det var,Om slig en Æt, saa herlig og saa stolt,Saa tidlig skuldeundergaamed alle.Godmund. Ja, tungt det var, men ei uventet dog,Thi mange Led den ikke kunde leve.Thorkild. Den ikke kunde? det forstaar jeg ei.Godmund. Jeg veed det, Thorkild, men jeg halv det glemte,Som naar til Barnet, der ei fatter Ord,Man stundom taler, glemmer, det maa vokseIgennem Aar ved Spise og ved Søvn,Og lære selv at rørekonstigTungen,Før Ordets Løndom det begribe kan.Eivind. Er her ei Godmund,rigeGuders Ven?Godmund. Hvad vil du Godmund?Eivind. Jeg fraGøtlandkommer,Mit Skib var hartad brudtpaa vilden Hav,Da Blot jegVanerlovede for Frelse,Og her er Guld, thiBlotnødhar jeg ei.Godmund. Opfyldt er Løftet, naar med ydmygt SindDu takker Guderne, og da dit GuldTil værdigt Blot sig snarlig skal forvandle.Thorkild. FraGøtlandkommer du? var der ei NogetTil Tidende?Eivind. Dengang jegløste Skib,Derhørtes Tidende, somveler Sagnet værd:Den sidsteVolsunglevende i HøiBlev gravet ned.Thorkild. Den sidsteVolsung?Var det daSigmund?Eivind. Netop ham.Vi tænkte, han var død for længe siden,Dog Somme sagde: han var seet i Skov,Men nu ManSandingenfik ret at vide:I Mørkningen forleden Aften sadVor Konge i sin Hal, hans Sønner leged,Og trillede en Guldring henad Gulvet;Den kom iFremmersetog Drengen løbAt hente den, da saae han tvendeKæmperMed side Hjelme stande der i Krog,De fluks ham dræbte, men dog hørtes Skriget,OgSiggeirkom med sine Hirdmænd til.Da var detSigmundselv, og nok en Anden,Som siges være Kongens egen Søn,Men der var ogsaa dem, som hvisked om,AtSigne, vores Dronning, med en SeidheksHar skiftet Ham, og avlet ham medSigmund.Dog, ligemeget hvem den Anden var,Saa blev der gjort en Høi med tvende RumOg sat en vældig Sten imellem begge,I et af dem blevSigmundputtet ned,Og i det andet Svenden, som ham fulgte.Nu er det dog nok ret forbi med ham.Thorkild. Var det ei muligt,endhan kunde frelses?Eivind. Ja, som Man siger, har han gode Tænder,Hansledmed dem jo Elgens Tunge ud,Som vildeslidtham, men de store SteneDem tænker jeg dog han la'r staa.Thorkild. Saa blev han frelst, kun for atsveltesSaa jammerlig tildøde, nei, umuligt.En Kæmpe. Estdu ei Godmund, ypperste blandtGoder?Godmund. Jeg Godmund er.Kæmpen. Mig skikkedSigmundhid,At byde dig til Hallen, han vil bloteTil høie Guder, takke dem som gavHam Held til Faderhevn, og tabte Odelsrige.Godmund. Er det omSigmund,VolsungsSøn, du taler?Kæmpen. Om hvem vel ellers? til den tætte LundEi Vaabengnyet rækker, kan jeg mærke.Veed du da ei, atThyrholdt Thing i Nat,Og dømteHundingtil at landsforvises?Godmund. Ei var det underligt omValhalsGuderSaaskiftedSeier, men er detogvist,ErSigmundogsaa virkelig ilive?Kæmpen. Hvor du kan snakke? havde du i NatHans Hugfornummet,derhan løftedGram,Ei vilde du da ment det var hansDrauge.Eivind. Men hvordan er han sluppet ud af Høien?Thorkild. O ja, fortæl os det! hvordan?Kæmpen. Hvordan? ja hvordan slap han løs fra Elgen?Jeg tænker,Odinhar vel Magt endnu,At frelse sineÆtmænd, naar det kniber.I veed kanske, men om I veed det ei,Saa veed den Gamle det, atOdinHam gav engang et Sværd, det kastedSigneNu ned i Høien til sin Søn,Med det de saved Jord og Sten som Klæde,Og gæstedSiggeirudenHjembudfluks.Eivind. Saa er velSiggeirdræbt!Kæmpen. Ja, han er Aske.Godmund. MenSigne?Kæmpen. Aske med som han.Godmund. Hvordan? harSigmundbrændt sin egen Søster?Kæmpen. Nei, Ilden brændte hende, og hun selvDet voldte. Hun kom uskadt ud af Huset,Men da hun havde kyssetSigmundog sin Søn,Hun sagde: nu erVolsungblevet hevnet,Hans Æt er frelst, nu har jeg endt mit Værk,Og gerne vil jeg med den Niding dø,Med hvem jeg ei en Stund gad levet.Det var et Syn forKæmper, kan du tro:Med Smil paa Kind hun vandred ind i Luen,Det foer saa underligt igennem os,Men Alleskønned, hun varVolsungsDatter.Godmund. Detskønnerogsaa jeg, forunderligDen Slægt paa Jorden færdes.Thorkild. Men dog herlig.O takket være Guderne, som frelsteDen boldeSigmund! Fosterfader! ilAt takke dem med værdigt Blot i Lunden!## Anden Samtale. Godmunds Bo. ThorkildEivindSåledes også B og PS. Ved godt, der ikke er tale om en fejlsat type. Muligvis er der fejl i navnet på den, der taler, fordi Thorkild formentlig fik en væsentlig større betydning efter Grundtvig færdiggjorde teksten efter sammenbrudet 1810. Eivind kan have været med i den oprindelige scene og muligvis ikke slettet fra ms. Godmund taler her med Thorkild, som det også fremgår af de følgende replikker. Hilsæl, min gamle Fosterfader!Godmund. DiglønneGuderne din Gang og Hilsen!Menhvedenkommer du? er Noget hændt,Da siig mig Tidende! thi nu mit ØreMaa træde i detdummeØies Sted.Thorkild. Fra Kongehallen kommer jeg.Godmund. Er GammenEndnu i Sal?mig bæres altidforfraforforJf. ODS, II. bære, pkt. 9.2, så er det udtrykket 'det bæres mig for', der betyder: 'det aner mig', eller 'det forekommer mig' - ikke 'bære fra') pkt. 9.3,At der vil blive onde Tidender atspørge.Thorkild. I mange Vintre var dit Ord det samme,Og tit mig tyktes det var grumme sært;Hvert Aar som gik jeg hørte ny BedrifterAfSigmundsSønner, saae hvordan hans ÆtForøgedes, og mentevistat SlægtenVar nu udfriet fra den haarde Dom,Som hidtil syntes over den at hvile,Men atter maa jeg grue.Godmund. Hvad er hændtes?Thorkild. Sinfjotleer hjemkommen seierrig,Men han i Tvekamp dræbteBorghildsBroder,Hun tog afSigmundBod, men grant jeg saaeAt Hjertet pønsed kun paa grusom Hevn;SelvSigmundfrygted, bød mig at udspørgeDe høieAser, halv tvetydigt varMig Guders Varsel, dog jeg tyktes skønne:SinfjotlesLiv laa i hans Faders Haand.Ved dette Svar blev Kongen vel tilmode,Men alt for sikkert tyktes det mig ei.Godmund. Jo alt for sikkert mig det tykkes være:Af alt for nære Frænder er han født,Thimaa de nærmeste ham Bane volde.Thorkild. Javistdet er, jeg ahner intet Godt,I Dag skal drikkes Gravøl efterGunnar,Men sælsom Angest mig af Salen drev,Jeg grued for de dybe, tomme KedlerI hver jeg saae det underlige Kar,Som efter Blod afVolsungættenlænges,Og vorder aldrig fuldt.Godmund. Engang, engangDet fyldesvist, men veden Søn afAskur,Som i detgydersidste fulde Skaal!Med Brag det vælter sig da fluks, og skyllerHam ned med al sin Slægt tilHel,Thi haardt vilOdinsineÆtmændhevne.Thorkild. Dit lukte Øie stirrer længer fremEnd vort det aabne. Men du vise Gubbe!Ved Sagn, og Grunden i den stille Nat,Jeg vokset er som Barnet monne vokseVed kraftig Spise og den søde Søvn;Nu mener jeg at kunne Kløgten løseAf Ordets Fængsel, vil du derfor nuMig aabenbare, hvi paaNornensSkjoldSaa blodige de Runer staa for Slægten?Godmund. Og er jegNorneda, mens du mig byderAt sigeNornershemmelige Raad?Om vore Guder tør jeg dristig tale,Thi de er' fødte og forgaa som vi;Men forAlfader, som er aldrig blevet,Og for hans Raad somNornerføre ud,I Ydmyghed jeg knæler taus, ærbødig.Som Barnet vil I Yngre altid spørge:Hvorfor? hovmodige I af os æske Svar,Som om det var en dyb,forborgenKonstI havde fundet,saaos at udspørge.Men, tro mig! i halvfemsindstyve AarJeg vandred her og Meget har jeg nemmet,Menalt somsig forøgede min Kløgt,Jeg flere Spørgsmaal fandt, og gjorde færre.Vi mægte kun at sige hvad vi veed,Og hvad os tykkes, stundom, men kun sjelden,Hvoraf, og endnu sjeldnere hvorfor.Thorkild. Ei maa du vredes! heller siig du mig,Ifald du mægter det med Ord at sige,Hvoraf du kender Slægtens haarde Dom!Godmund. I Lunden hisset stod en gammel Eg,Det længe var den stolteste i Skoven,Men trende Somre udi Rad jeg saaeAt Lynet søgte den, alt mer den sprængtes,Da gætted jeg, dens Liv var snart forbi,Enddog hvorfor jeg ikke kunde vide.Saaer detogmed Slægters Liv paa Jord:Vi se, vi gætte, høieNornerraade.Thorkild. Ei siger jeg imod, men sikkert harDuendetMærke, som digsaaforvisser.Godmund. EtMærkehar jeg paa den samme Eg,Jeg elsked den og slukked engang Ilden,Som vilde den fortære, næste VaarDenendvar grøn, men atter rammed Lynet,Og ikkun Aske laa hvor Egen stod.Thorkild. Du menerSigmundsunderligeFrelseMaa lignes ved den slukte Brand.Men mig ei tykkessaa, thi du forvovenDig satte imod Guders klare Raad.Godmund. Nu mærker jegtilvisse, duestvoksenOg veed af Ord at løse Kløgten ud,Men tungt det er for mig paa gamle DageAtsaabeskiæmmes af minFostersøn;Du veed saa fluks og grantalthvad jeg mener,Og hvad jeg i saamange Aar ei saaeDet ligger lige for dit skarpe Øie;Nu mærker jeg at altid jeg var blind.Men siig mig dogaltmed din store Kløgt,Omogmin Tanke faldt paaSigmundsFrelse,Da jeg, mens han iGotlandvar, dig sagde,At Slægten vist ei leved mange Led?Forkynd migog, ifald du det kan mindes:Hvordan blevVolsungfødt?Thorkild. Du driver SpotMed mig, min Daarskab og min Ungdom,Det er forskyldt, men undervis mig nu,At ei vankundig jeg skal tro mig kløgtig!Godmund. Den alderstegneRereksad paaHøien,Han havde selv sin egen BautastenOpreist, thi Søn ham ikkeNornerundte.Han saae paa Stenen med bedrøvetHu,Ogvaandefuldtil Guderne han bad,Da rørtesOdinaf sinÆtmandsKvide,Sin Mø nedsendte han med sælsom Frugt,OgRerekkendteOdinsstore Naade.Da groedVolsungudi Moderliv,I Vintre fem han groedsaa, men aldrigDet undtes ham, lig andre Mænd at fødes,Udskaaret blev han af sin Moders Liv,OgVolsungættenblev; men som dens Ophav,Saaer dens Færdogunderligpaa Jord.Thorkild. Ak, nu forstaar jeg dig. Til KongehallenJeg iler fluks at skueNornersDom,Thisikkerligi Dag den aabenbares.## Kongehallen. Borghild. Sinfjotle! Du ved Brud og Liv har skiltMin Broder, jeg din Undergang har svoret,MenSigmundbød mig tage Bod for Hevn,Og Kvinden maa sig efter Manden føie;Thirækker jeg dig dette fulde Horn,Udtøm det! og jeg er med dig forsonet.Sinfjotle. Men drøit det er at tømme, som jeg ser,Hel grumset er den Drik, som du mig byder.Sigmund. Ræk hid, min Søn! jeg tømmer den for dig.Borghild. KanSigmundsSøn ei tømme selv et Horn?Skal detteogdin Fader for dig drikke?Sinfjotle. Stifmoder! Ondt du har i Hornet blandet,Jeg taaler ei den stærkeSonedrik.Sigmund. Du tager Feil, min Søn, den Drik er kraftig,Men ikke ond, dog ræk mig ogsaa den!Borghild. Sinfjotle!endjeg rækker dig et HornOg sværger høit ved alleValhalsGuder,At værre Vædske ei blev øst deri,End den KongSigmunduden Men har drukket.Estdu hans Søn, du drikkerogsom han,Hvis ei, daestdu med en Trælvistavlet.Sigmund. Saa viis da, Søn, duestafVolsungsBlod!Sinfjotle. Har jeg i Live ei det vist, da skalJeg vise det i Døden, jeg fornemmerMin Tid er omme, da min Fader selvMig ægger til at tømme Edderdrikken,Enddog forinden ei som han jeg er.Borghild. Nu,Sigmund, har jegfanget Bod forBroder.Men staa,Sinfjotle, fast paa dine Ben;Hvi raver du?estdu saa tidlig drukken?Thorkild. Af alt for nære Frænder var han født,De nærmeste ham maatteBanenBaneIngen grund til at gennemføre rettelsen. Verset fungerer. VAP er enig. Gøres til en addNote i stedet for corrNotevolde.## Tredie Samtale. Kongehallen. Sigmund. Graahærdede! jeg dig lod kalde hidFor dig min Nød at klage, dig at spørge,Om grummeNornerei vil holde opMin Slægt atøde?Godmund. Strænge, dog ei grummeEr viseNorner. Hvad er hændtes nu?Sigmund. Sinfjotledøde, jeg det maatte volde,Og mere gruelig end selv hans DødHans Jordefærd imellem Folk skal nævnes.Jeg, som iUvid, over Mark ham barOg kom til Aaen, hvor denstridigrinder,Der laa en Baad og i den stod en Mand,Med venligt Ord han sig tilbød atfløtteMig og min Byrde overstridenAa,Jeg Liget rakte, det og han forsvandt,Og til enJotungav jeg vist min Søn.Godmund. Var han ved Seid afAserdig vel given?Sigmund. Ja, du har Ret, det maattesaavel ske,Thi utilbørlig maa hans Fødselnævnes.Men nu minHelge, han som andre MændJo avledes, dog ogsaa ham jeg misted.Godmund. Men alle Mænd som fødes maa jo døOg dertil veed du selv, at sære VarslerVedHelgesFødsel og en sælsom LodI Liv og Død ham tyktes at forkynde.Sigmund. Du mener hineVolersunderligeSyssel,Derde hans Skæbne knytted, jeg forstodDem ei; men nys mig Tidende erbaaret,At han af egenMaager dræbt i Lund,SelvOdinmaatte Spyd til Værket laane.Godmund. Hans fagreSigrunvar joogValkyrie.Sigmund. Det var hun, hun har selv sig dræbtOgHelgesSønner med. Som fordumRerekRerokAltså, han hed jo Rerek på s. 27. B har også rettet til Rerek, men på den anden side er vi large med navne, og læseren får det korrekte i popUp'en. VAP synes vi skal rette. Se også diskussionen nedenfor, hvor rettelseslisten forslår navnet Ergur rettet til ErpurJeg stander sønneløs i Alderdom.Godmund. Og har du glemt, at duestRereksReroksse diskussion i note ovenforÆtmand?Sigmund. AfVolsungsÆt kun lever jeg allene,MenHjordisHjardisSe diskussionen med Reroker med Barn og nu jeg vil,At du om det migNornersDom forkynder.Godmund. Hvi vil du spørgeendomNornersRaad?Har du ei set det nok at aabenbares?Sigmund. Du spaaer ilde, jeg dog spørgerend:Hvad Skæbne bier den Ufødte?ødesSlægtenI ham,hvad hellerskal han den forplante?Godmund. Naar Solensættes, du iNornersLundMaa spørge; der dig sanddru Svar skal undes.En Hirdmand. Nys ereHundingsSønner komne hid,PaaHelgesFader agte de at hevneHvadHelgebrød, da deres Fader faldt.Sigmund. Lad Hornet gjalde over Sletten fluks!Mig lyster gerne Sværdelarm at høre,Igennem Brynjen ei kan Sorgen trænge ind,Og SjælensStørkeunder Jernet vokser.MenHjordisHjardisSe diskussionen med Rerokfløttes skal i Hast til Lund;OmOdinos i Dag vil nægte Seier,EiVikingermaa finde hende her.Godmund. Farvel, KongSigmund! længe har jeg levet,Det kan jeg mærke paa hvad jeg har set.Hvisendfør jeg, tilOdinsSal du kommer,Da hils din Fader fra hans gamle Ven!## Valen. Hjordis. Altgryer Dagen, ikkun RavneskrigNu høres lyde over øde Val,Dog, sagte Gispen hører jeg med Gysen,Og maa doggangegennem Blodet frem,De kære Lig og Sværdet at oplede.Ternen. Hist runder sig en Ring af faldneKæmper,I deres Midte findes Kongenvist.Hjordise. Ja visselig, det er ham selv, han baderTilValhalsFest sig i den røde Flod,Og Liget der, det er joogmin Faders.Eilime!Sigmund! gamle, faldneKæmper!Er Tungen stivnet, Aandedragetstemt,Saa ei I mægteendet Ord at mæle?Sigmund. Hvem kalder mig?Hjordis. DinHjordis.Enddu lever!Kan dine Saar ei læges?Sigmund. Store SaarKan sammengro, men se det brudte Vaaben!Det fik et Saar, som ei kan læges mer,Og uden det jeg vil ei længer leve.Hjordis. Forunderligt! hvo mægtedGramat bryde?Sigmund. Kun han som gav det. Midt i haarden StridMigOdinmødte, holdt sit Skjold mod Sværdet,Og Sværdet brast, nu ogsaa han forlodSin Slægt, og vil at den skal ødelægges.Hjordis. Han vil det ei, o, glæd dig, gamleKæmpe!Den Søn jeg bærer under Hjertetend,Ham frelsteOdin, da han Sværdet brød,Thi var det heelt, det maatte ham fordærve.O! vil du høre høieNornersDom?Sigmund. Jeg har ei Tid, jeg maa tilValhalileAt takkeOdin. Vogt duGram!Hjordisenævnedes du ei omsonst.Godmund. Er endnu ei vi komne nær til Valen?Alt som vi gaa, jeg vissere det mærker,At snart udrundet er mit Timeglas;Men dogmig bæres forat Livets LysEi før vedSigmundsLig skal rent udslukkes.Thorkild. Nu stander du forSigmundsrøde Lig,Og hos dig staarHjordisevel tilmode.Godmund. Hvorledes? vel tilmode her paa Val?Hjordise. Ja, Gamle! kan jeg give Rum for SorgenI denne Glædesstund, daOdinselvHar frelst sin Slægt vedGramat sønderbryde.Godmund. O stol dog ei paa disse sære Tegn,Der love Held og dobbelt Vanheld avle!O kan da ei selvVolsungættenlære,AtOdinkun er denne Verdens Gud,Og at saa tit han vove vil at trodseDenunderlige, hemmelige Magt,Som kun forblommet gennemNornertaler,Uvidende han styres i sin TrodsTil selv de høieNornersRaad at fremme?Stol derfor ei paa dette Sværdets Brud,Thi viid, den Haand, som det kan sammenføie,Sig rører kraftig over Muldeend.Hjordise. O hvilken Angst du mig i Blodet jager,Ei tør jegstædesher, jeg vil bortflyOg skjule mig imellemNordensIis.Godmund. Ak, arme Dronning, hvor vil du henflygte?Veed du det ei, at under Askens RodVi allebygge, og at over RodenErNornernesusynlige Pallads!O, siig mig Thorkild! er ei Solen oppe?Thorkild. Just nu opstiger den iØsterlide.Godmund. O, vend mig mod den, at dens første StraaleKan skinne paa det lukte Øielaag,Og jeg nedknælende i Ydmyghed kan bede,Til ham, som ved sin Almagt skabte den!O, tro mig, Thorkild, kæreFostersøn!Ei blind jeg blev, da Øiet sig tillukked,Nei, blind jeg var fra Livets første Morgen,Kun seent jeg mærked det, og mere seent,Da alt det Synlige forsvandt for Øiet,Et Glimt af Lys sig tændte i min Sjæl.Men ak, det er kun som en liden Stjerne,Vor Gudehær forsvinder ved dens Skin,Og overValhalseer jeg Mørket ruge;Jeg lokkes venlig mod det Ubekendte:ModGimle, mod de lyseAlfersBo;Men Veien kan den Stjerne mig ei vise,Og tør jeg tro, den gennemValhalgaaer?Det kolde Hjerte kan ei Stjernen varme,Og ængstelig detklapper migi Bryst;Altlænge har det sukket efter Ro,Og nu, da endelig den store Time kommer,Nu ængstes det, nu vælter sig med IlDet tunge Blod mod kolde Hjertekammer,Og skælver for, at finde Dørren lukt.Thorkild. O, gamle Fader! ængstes dog eisaa!Hvorledes end det er med det Forborgne,Somraaderover Guderne og os,Har du jo dog i Ydmyghed henvandret,Med villigt Øie speidet efter Lys,Og fulgt den Sti, du mente did at føre.Om du foer vild, din Brøde var det ei,Og Lyset veed, at du det vilde fulgt,Hvis det at se du ikkun havde mægtet,Saa vær da rolig i din sidste Stund,Som du det var igennem hele Livet,Du kan det uden Frygt, og det for migVar grueligt, ifald jeg maatte skælveFor, Fader, dig at ligne i din Død;Da ingen Mand jeg veed paa Jorden til,Somhellerjeg i Livet vilde ligne.Godmund. O, ti, min Søn, og roes mit Levnet ei!TilNidingsidjeg aldrig lokket blev,Mit bløde Hjerte skjalv forMordidrætter,Og til at lyve var jeg alt for stolt;Men dog velsignede jeg dem, som myrdedForkyndte, skøndt det mig i Hjertet skar,At Mennesker Man skulde Guder offre;Ved mangen Gerning og ved mangt et OrdOg fremfor Alt, ved Lyster og ved Tanker,Var Noget i mig, som med TordenrøstMig bød for det Usynlige at skælve.Vel stred jeg mod hvad denne Røst forbød,Men ak, saa tit jeg dog blev overvundet,Og Mindet avlede et bittert Nag,Som piner mig i denne store Time.Med dette Minde, dette Nag jeg skalNu stædes frem for det Usynlige,Hvorledes tør jeg vente Ro og Glæde?O, var det sandt, at bag ved DødenendOs Kræfter følge, og en Kamp os bier,Hvorved forsones kan vor store Skyld,O var det sandt, at vi iSurtursLue,Naar Jord og Himmel blir en Askehob,Kan renses, luttres fra al jordisk SmitteOg svinge os tilGimleslyse Borg;O, var detsaa, da døde jeg saa rolig,Men ak, hvorpaa er bygt den hele Tro?Kun dunkle Sagn, hvis Udspring ei vi kende,Og Gætteværk den løse Grundvold er,Der gyngende i Luften sig bevæger,Skal bæreValhal,Gimle, Guder, os —Og svinder selv for lette Aandepust.At noget Ondt er til, vi kan fornemme,Om end hvert Sagn omThurserThursurSkal der rettes? Ingen eksempler på Thursur i de tekster, som vi har udgivet. VAP synes, vi retter. Ordet eksisterer ikkekun er Løgn,Det Ondes Magt vi maa velogbekende,Da det saatit i Liv os overvandt,Ak, hvad om nu hvert Sagn, hvorpaa vi stole,Udrugedes kun af det Ondes List!Thorkild. Forfærdes maa jeg ved din sidste Tale,Men kan dog ei fortvivle, eller troAt det Forborgne, somfor Alting raader,Tillod det Onde os atdaaresaa,Tillod at den som efter Lyset higerI Mørket altid skulde fare vild,At den som dybt med Suk sin Svaghed følerEi skuldestørkesog dog lide Straf.Godmund. O tie, min Søn, du ængster mig kun meer,I det du mener Trøst mig at indgyde,Thi viid! det Folk, som boer i Vest bagRhinOg de som syd forAlpefjeldetbygge,Med mange Andre, som Man har fortalt,De har en Tro, som skal stadfæstet væreVed mangeunderligeTegn,Og er det sandt, da kan den Hjertet trøste;Thi den forkynder en almægtig Gud,Som over Mennesker sig har forbarmet,Sin Søn nedsendt, som ved et Almagts LynHar sønderknust den fule Troldevrimmel;En kærlig Gud, som vil for Sønnens SkyldTilgive Hver, som sine Feil fortryder,Og skænke ham af NaadeSalighed.Det har jeg vidst igennem mange Aar,Og dog jeg ei har til det Folk henvandret,At høre fuldt og sanddru Vidnesbyrd,Det piner mig nu i den sidste Time.O Thorkild, Thorkild! du er ung endnu,O skynd dig bort, lad mig kun dø allene!Du kan ei hjelpe mig, og om nu bratDin sidste Time kom, du laa som jegAf Angst omspændt i Dødens bittre Kvaler.O skynd dig hen til kristent Land og Folk,Og undes dig den trøstefulde Lære,At tro, da bed for mig tilKristiFader,At hanforladermig min store Skyld!Ak, Hjertet brister,Kristus! Frelser! Ak!Ak, tør jeg mig ved din Forsoning trøste?Thorkild. Du tør. Forunderlig opgik mig Lys i Sjælen,Og straalende en Skikkelse jeg saae,Som strakte kærlig ud mod dig sin Haand,O grib den kun! den skal dig føreIgennem Gravens Nat til lyse Himle.Godmund. Jeg griber den med Tro, og døer.## Sigurd og Brynhild.

De Talende.

**Sigurd,**Søn afSigmund.**Hjordese,**hans Moder.**Thora,**HakonsDatter, en dansk Prindsesse.**Brynhild,**Datter afBudleHunekonge.**Odrun,**hendes Søster.**Gjuke,**Konge iFrakland.**Grimhild,**hans Dronning.**Gudrun,**deres Datter.Gunnar,}deres Sønner.**Hogne,***Guttorm,*Fafner,}Sønner af enJotunHreidmar.**Regin,***Yrpa,**Thorgerd HørgabrudsSøster.Herman.## Første Samtale. Leire Skov. Sigurd. Hvad vil du mig? du brede Egetop!Hvad hellerdu, som bryder stærke Grene,Du brusende! jeg kender eijertMaal,Ogunderligttil Sjælen dog det mæler.Hvi tuder du, graabenet Ulv, saa høit?Hvi skrigesaade sultneOdinsFugle?De sultne — ja, nu veed jeg det tilfulde,I kræveBradhinhinthinhinthinbør vi rette genusfejlen? US har undladt, men giver samtidig B's måde i en note. JT: det er et meget lille indgreb, så vi følger B og PS, men uden notevarme af min Haand,Og jeg er skyldig eder det at unde;Ja skyldigvist, thi mange VintreledFra Stunden, da min Faders røde AadselMed Tand og Klo I søndersled, og endEi Blodet af hans Banemand I suged.Hvi har jeg nølet? er vel Armen svag,OgklapperHjertet mig i Liv af Rædsel?Du veed det,Drauge! høie Guder! IEr Vidner, at før denne Morgen gryed,Min Faders Navn var mig en fremmed Lyd,OgLeirekongen kaldte jeg min Fader.Men nu, med Sol og Maane vil jeg vandre,Og naar det mørknes, skal mit Øies IldMig lyse gennem Skov og over HedeTil jeg ham finder,Sakslandsfule Drot,Og han skal sande, naar ham Sværdet deler,At der er Liv iVolsungættenend.Men Sværdet! — ak,endaldrig har det hamretI tunge Balg min Lænd, som usel TrælJeg kun en Bue veed mod Hjort at spænde,Og ramme Ulven med det lette Spyd.Ak, jeg har sovet, Barn jeg kun har væretTil denne Dag, jeg gik iLedebaand,Naar Sværd jeg kræved, rakte Man mig Keppen,Ogtaaligred jeg paa den, red tilHel,Men nu er ogsaa Barndomstiden omme,Paa anden Hest jegValhalvistskal naa.Regin. Hvi raaber du saa høit i Skoven her,Som om du vilde Stormen overbyde?Sigurd. Det vil jeg ogsaa, jeg er mer end den,Den bryder Eg og løfter høie Bølger,Men farer kun, naar fuleThurseørnMed Vinger slaar ogstillesnaar han hviler.JegStørkehar til Eg og Jord at ryste,Den er min egen, virker, naar jeg vil,Thi fri jeg er afAsarod oprunden.Regin. Hin gamle Ørn du ei maa skældesaa,Og ikkesaamed egenStørkeprale,Var det dig selv, som med din Vinge slog,Og Vinden reiste, som nu i dig suser?Dog, ung duest, ogendukiendt med Livet,Ja det mig tykkes fast, som om i DagDu mærked først, at der er Liv i Kroppen.Ei underligt, at Kilden sprudlersaa,Da nys den brød med Magt igennem Jorden,Men siig mig dog, du vakkre Ungersvend!Hvad Forsæt har dualti Dag undfanget,Og avlet og opfostret, thi ret velJeg mærker, det har faaet tidligManddom,Denstunddet mæleraltsaa høit og djærvt.Sigurd. Hvor kan du spørge? er du ei den Samme,Som mig i Morges lærte store SagnOm mineFædresManddom, og omSigmundsMin Faders Drab, og mener du, at SolI Morgen mig skal finde her iLeire?Regin. Hvor da?Sigurd. Veed jegveldet? ei lange VeiTilSakslandkender jeg, men dog jeg dristigVil følge efter sultne Ravnes Skrig,Ei vise de mig vild, de tørsteAltefterLingessorteHjerteblodHjorteblodBåde PS, US og B har rettet. Simpel sætterfejl. Længere nede står også Hjerteblod.Regin. Du er ei raadvild, men du maa betænke,At der er langt tilSaksland, dine RavneMed tørre Munde ei kan flyve did,Og hvis du underveis skal giveDem alt det Blod, de tørste efter,Du kommer neppe did, mens du kan gaa.Dog, kom du der nu end, du ei maa glemme,At der er langt tilLingesHjerteblod,At baade Staal og Ben og Kød maa skæres,Før du betale kan dit Følgeskab,Hvormed vil du vel det udrette?Sigurd. Hvormed? hvormed vel,udenmed et Sværd,Med Den, som bryder Ben og kløver Brynjer?Regin. Hvor har du det? mig tykkes ei ved LændDet hænger,saasomKæmpesædmon være.Sigurd. Vil du mig spotte, Dværg!hvadMøieAt faae et Sværd, naar Man har Kraft og Mod?Du har jo et.Regin. Ja, jeg, men ikke du.Sigurd. Saa ræk mig det! jeg har ei Tid at nøle.Regin. Ja række! mener du kanske, at detEr fløiet migsaai den aabne Haand?Nei, mange Dage, mange halve NætterJeg svedet har ved Ambolt og ved Ild,Før jeg det fik medKonstog Kløgt udhamret,OgHjalteter af drevent Guld, enSkænkSaa herlig ei til ukendt Drot Man rækker,Ei før Man veed hvordan han Gaven lønner.Hvad giver du mig vel for dette Sværd?Sigurd. Hvad give? gro'r her Guld i Skoven?NaarHundingsArv jegskifter, kom da kun!Og hundredfold jeg skal dig Sværdet lønne.Regin. Ja naar! MenHundingsSønner ereKæmper,Det veed ei ene jeg, det veed alNord,Og selv din Fader det paa Valen sanded;Hvad ikke jeg og hvad slet Ingen veed,Er derimod, hvad du engang kan vorde;Men æde dine Ravne nu dig selv,Hvad faar saa jeg for Guld og Møie?Sigurd. Du nævned mig min Faders Banemand,Du tændte i mig Hevnens stærke Lue,Du erogskyldig da at give migHvad der kan køle den: det kolde Staal.Regin. Nyfigen var du, jeg dig Sagn fortalte,Som Man for Løiers Skyld fortæller sligt;Jeg sagde dig, du var en Søn afSigmund,Fordi mig tyktes det var sært at duEi skulde vide hvem din Fader var.At ægge dig til Hevn, det var et Indfald,Som jegvistaldrig fik, det er jo Noget,Som kommer ikke mig det mindste ved,Hvis du har Lyst, saa reis, og nu Godnat!Mit Sværd er ei tilfals for Løfter.Sigurd. Men dog forStørkemener jeg, og fluksMed Magt jeg tager det, hvis ei du giverDet hidpaa Stand.Regin. At røve fremmed MandI Skov, ei hædrerstorligKongesønner,Men vil du være Røver, nu velan!Saa er det her, vorStørkeer ei lige.Sigurd. Retsaa! giv mig hvad Navn du vil,Naar kun du giver Sværdet! Selv fraOdinsDen høie Lænd jeg rev det, om mig eiEt andet undtes. Ser du, som jeg huggerI denne Eg,saaskal jeg hugge tilPaaLingesIsse,trods omden kan holde.Regin. For dette Sværd den holder nok, thi se!Detsprang jo søndermod den haardeBul.Sigurd. Detsprang! det var et Sværd som du er Mand,Det burde jeg betænkt.Regin. Ei maa du lasteMit Sværd, om end du laster mig;Thi sandt er det at sige, intet findesINordurlande, gjort af Mandehaand,Som lignes kan ved det i Haardhed,Størke,Og er din Arm til saadant Sværd for stærk,Du ikkun sent vil finde et, som holder.Sigurd. Usalig er jeg med minStørkeda,Hvi skænke Guder ei med denogVaaben,Som taale kan at bæres høit i LuftOg falde tungt?Regin. Ja, skæld du kunPaa Guderne, de har fortjent det ærlig,Om ei just denne, saa en anden Gang,Men ellers var det mig som burde skælde,Hvormed betaler du mig nu mit Sværd?Sigurd. O tal ei mer om Sligt, menestdu kløgtig,Da raad nu paa min Vaande Bod!Regin. Ja, her det gælder udi flere Maader,Atdyre ere gode Raadog titDe kun betales ilde. Dog, dinManddomHar rørt mit Sind og slig enKæmpesHjelpSom du, erogmig selv nødtørftig.Kom! lad os sidde ned paa denne Sten,Og medens Solensættes, jeg enSagaDig vil fortælle, kan vi enes da,Jeg stræbe vil dig gode Raad atkende.Sigurd. Hvortil den Nølen? siig mig hvad du veed!Begær for Raadet Alt hvad jeg kan evne,Og det skal vorde dit. Kun snart, kun snart!Regin. Med Sværdet var jeg snar, fordi jeg vidsteDu kunde taget det, jeg er lidt senMed Raadet, thi det har jeg sikkert,Og kom du end til Leiet, hvor det er,Du fandt det derfor ei. Du haster!Hvorfor? Du er jo ung endnu, og førstNaar du har Vaaben, er det Tid at haste,Men Vaaben faa'r du ei af mig,Hvis ei med Ro du vil minSagahøre.Sigurd. Velan! jeg maa vel høre, saa fortæl!Regin. Min Slægt og din er ei saa lidtadskillig,Og Venskab var kun sjelden dem imellem;Du stammer ned fraAsamandenOdin,Om ham, den onde Fjende af min Slægt,Er Sagnet, jeg hansÆtmandvil fortælle.Sigurd. OmOdinvil du tale Ondt, duJotun!Kan jeg da høre dig?Regin. Det veed jeg ei,Men høre maa du, om du Raad vil have.Det var daOdinog hansargeSvende,Degingelangs med Elv, og som de gik,De saae en Odder ligge der paa Bredden,Det var min Broder, han iFiskehamSig skemted tit i disse Vande.Vor utro Frænde,LokeLaufeisSøn,VarogmedOdin, og det er hans GammenAt virke Ondt; han tog en mægtig StenOg knusede med den min Broders Hoved;Det var en Lyst for gerrigAsaflok,At stjæleBælgenfra den dødeJotun,MenLokestundom husker hvem han er,Han lokkedOdintil min Faders Gaard,Indbildte ham, han var hos sine Venner.Da pralede hanstorligover BordAfKæmpeværket, som han havdedrevet,Men vi med Hænder bandt denAsaflok,De maatte loveOdderbælgat fyldeMed røden Guld, og med den samme MalmHvert Haar bedække. Guld harAserei,De altid maa det stjæle eller røve,OgLokegik afsted, og kom igenMed DværgenAndvarsSkat. Vi reisteNuOdderbælgpaa Fod og fyldt den blevOg dækket med; men som nuHreidmarsØiePaaAsamændogBælgenvandred om,Det fandt en fager Ring paaOdinsFinger,PaaBælgenoget utildækket Haar,Det maatte Ringen skjule,OdinnødigDen vilde mistet, og den fule TroldMed sære Runer den forheksedsaa,AtHreidmarden til Bane skulde vorde.Vi kunde dræbt de Nidinge, men dogVi lod dem gaa, for ei vor Ed at bryde.Fra denne Stund min BroderFafnergikOmkring med sære Tanker,OdinvoldteAt Fadermord kom ham i Hu.Jeg raadte ham, som det en Broder sømmed,Men han det agted ei; thiderhan nuVor Fader havde dræbt og Guldet ranet,Han undte mig dog ei det mindste Gran,Men flygted ud paaGnytas vilde Hede:IOrmelignelsehan ruger derAltover Guldet, kun forgævesJeg efter Faderhevn og FædrearvHar hidtil tragtet. Vil du nu mig loveAt dræbeFafner, med mig Guldet dele,Saa vil jegkendedig et Raad.Sigurd. Ei løi du,Regin, dyrt var Raadet.Om høieOdinhar jeg Nid og LøgnNu maattet høre, det var værst Betaling;Thi gerne vil jeg dræbe ledeOrmOg hver enJotun, og af GuldetDu tage maa alt efter Lyst.Men siig nu snarlig, hvor er Sværdet,Som i min Haand kan virke slig enId?Regin. Kun eet jeg veed, det skænkedOdinTilSigmundfordum, og dets Navn erGram,Men ei det findes mere over Mulde:Din Modergrovdet dybt i Jord ogbrustetDet er itu, kun Een har Magt ogKunstTil det igen at sammensmede,Og det er mig. — Saa gak nu fluksHen til din Moder, søg det prude Vaaben!Men nævn ei mig, og siig ei, at du veedHvo der har Kløgt til Sværdet at helbrede!Sigurd. Jeg iler hvad jeg kan, bliv her imedens!Regin. Saa stander jeg da nu ved Maalet snart,Som gennem mange Aar jeg higed efter.KunGramkanFafnerdræbe og kun Een,KunSigmundsSøn det mægter kæk at løfte,Dergangerhan. Paa haarde Ambolt snartAf Jernet jeg skal røde Guld udhamre.Min Broder fældes, — ei for Broder hanMigkender, og hansDraugejeg forsonerMed Blod afOdinsÆt.## Fruerburet. Hjordise. Har endnu Ingen set minSigurd?Det mørknesalt, og fra den aarle MorgenHan ei har været udi Kongens Gaard,Det er imod hansSæd, han ei alleneSaalænge pleier løs at vanke om,Og hele Dagen klemtes jeg om Hjerte,Men allermest, da Solenskredi Hav.Mig bæres for, at noget Ondt har rammetMin Elskede, min Eneste, i Skov.Thora. Ei maa du, Dronning,saamed Frygt dig ængste;DinSigurdgangener atbedeDyr;Jeg selv ham saae i MorgesrysteSpydet,At kaste det i Luft, som er hansSæd,Og gribe det med Snilde. Efter HjortenOg Ulven er han drevet dybt i Skov,Ei før vedSolesæthanmindesmindtesdatidsformen er uheldig, da Thora kommentere på en igangværende sitation. hvor Sigurd ikke er kommet. B har ændret til nutidsformen. B ændrer dog mange steder i tekstenTiden,Og med den tunge Byrde gaar han meresent.Hjordise. Du vil mig trøste, mægter det dog ikke,Jeg veed, hvad som forborgent er for dig,Den tunge Lov, der over Slægten hviler.For Intet ei jeg stævned hid tilNord,Ei kunde jeg i hine Egne dvæleHvor migUvættertyktes overaltTil Undergang den stolte Slægt at lokke,Og dog det rinder mig saa tit i Hu,AtNornerbyggeover alle Lande,Og at forgæves kun jeg skjuler mig.Thora. Der er dinSigurd, glæd dig nu! Men se!Han har ei Vildt, hanhaardeligfremfarer,Ogbæri Haanden Hælvten af et Sværd,Hvor Øiet tindrer over røden Kind!Jeg frygter selv at noget Sært er hændtes.Hjordise. Ja visselig.Sigurd. O, siig mig snarlig, Moder!Hvor dulgte du min Faders gode Sværd?For længe har det hvilet under Mulde.Hjordise. For længe? nei, desværre alt for kort,Hvis nu igen det skal i Daglys vandre.Men hvem har i en ulyksalig StundFortalt dig Sagn omGramdetjordede?Hvad agter du med Sværdet at udrette?Sigurd. Min Fader vil jeg hevne, og ved DaadBevise, at jeg er afVolsungætten.Hvi dulgte du mig, Moder,saamin Æt?Hvi dulgte du min Faders Sværd i Jorden?Hjordise. Just for at dineÆtmændkunde sige:De stammede fraVolsung. Stand eisaa,Som om du bied kun paa Sværdet,For dig at skynde fra min FavnTil Undergang! o, kom og sidPaaHyndet! nu du Alt skal vide.Betænk dig ei, men kom! maaskeFor sidste Gang du sidder hos din Moder.Sigurd. Min Tid er knap, mit Ærende er stort,Men nægtemaajeg ikke hvad du beder.Hjordise. Eimenedu, detKvindeblødheder,At jeg for dig din Æt og Sværdet dulgte;Ei var din Faderblødog dog i DødenHan somHjordesebød mig vogteGram.Sig onde Magter have sammensvoretMod Slægten, true den med Undergang:Sinfjotlesprang af Edderdrik isønder,OgHelgesank forOdinseget Spyd.Jeg svanger gik med dig og gamleSigmundNu tyktes vide, du blev sidste Søn,Paa dig han byggede et tvivlsomt Haab,Og jeg i Lund de høieNornerspurgte,Med Sorg og Gammen fyldte Svaret mig;Thi stor Bedrift og prisomgærdet MindeForkyndtes dig, men Slægten Undergang,HvisGramdu fik i Hænder nogensinde.Den høieAstil Frelse for sin ÆtHar Sværdet brudt, evindelig forbandetDen Haand, som heelt det række vil i din!O, grib et andet! bær det høit med Kraft!Og jeg skal glædes.Sigurd****Signrd. Du din Søn vil spotte,Thisikkerligdu veed, at intet Sværd,ForudenGram, kan taale, jeg det svinger.Hjordise. Jeg ahned det, men vidste det dog ei,Og mangen søvnløs Nat det mig har voldet.Det pinte mig at se dig uden DaadHendøse Livet, og dog ei jeg turdeDig række Sværd, ei sige dig din Æt.DinStørkesaae jeg og jeg frygted saareAt vække Attraa i din unge Sjæl,Som ei jeg kunde, ei jeg maattestille.Nu er den vakt og dobbelt er min Kval.Sigurd. Og kan du dig et Øieblik betænke?Og vil du at naar Fremtids Skjalde kvædeOmVolsungersIdrætter, da de skalDin Søn, som eier baade Mod ogStørke,BenævneFætten i den prude Æt!Er det ei bedre, den forgaar med mig,Og hæderfuld igennem mangeAldreMed den jeg lever udi Skjaldes Kvad,End at i mig, mensendjeg Livetfrister,Den skal med Skam og Skændsel undergaa?O, jeg besværger dig vedValhalsrigeGuder:LadGramopstande af det sorte Muld!Det skænkedes til Kamp mod sorteJetter,Og til at straale vidt i Dagens Lys.O lad mig snarlig det i Haanden veie,Og virke med det, som jeg kan og maa!For Skæbnenraadeda de høieNorner!Hjordise. Din Tale rører mig til Sjælen, Søn!Og vidste jeg — Dog nei, det hjelper ikke.Desuden, Sværdet er jo brudt.Sigurd. Kan det eisankes, er mig Lodden kastet,Og til at bide mig ved HjerterodBehøver det vel ei at sammenføies.Hjordise. I høieAser! og minSigmund, du!Tilgivermig! jeg er joSigurdsModer,Og kan ei stride mod mit eget Blod.DufangerSværdet,Sigurd! kun en EdEnddog jeg veed, at Eder lidet mægteModNornersLov, en Ed du sværge maa,At ei dugangevil paaGnytas Hede,Ei drage Sværdet der.Sigurd. Det kan jeg ei.Hjordise. Det kan du ei! saa er da Haabet ude,Saa er du vietalttil Undergang!Ei kan jeg standse Strømmen, som dig river,Det ser jeg grant, men kaste dig deri,Det kan jeg endnu mindre. VredeNorner,Som i det Mulm jegkonstigom dig vævedDog skænked dig et ulyksaligt Lys,Og mægtevistat gennembryde Mulmet:Det lette Muld, som hviler overGram;Men jeg i Værketværeoærevil uskyldig.Eibededu mig længer, elskte Søn!Jeg kan, jeg vil, jeg maa ei række Sværdet.Sigurd. Du vil det ei! maaske du kan det ikke.Nu vel! jeggangerog om end jeg skuldeMed Negle grave Jorden milevidt,Saa vil jeg findeGram, hvis ikke,Da har du set mig, Moder, sidstegang.Hjordise. Og finder du det, gak da aldrig merFor mig at staa! din rædselsfulde GammenDen vilde mer end dræbe mig.Saa kom da nu, min Eneste! min Søn!Og kys mig sidste Gang! og naar iValhalDu møderSigmund, naar han vaander sigVed Synet af den langeVolsungbænk,Som nu maa evig stande tom og øde,Hvor nederst du tilRagnarokmaa sidde;Da siig ham, om han ikkealtdet veed,Jeg er uskyldig.Sigurd. Kære Moder! ti!Hvis jeg varKonningover Verdens Hælvte,Og du mig bad atgangebort fra Land,Hvis alt det Guld, som er i Drotters Sale,Var mit, og du mig bad det sænke nedIIsefjord, jeg gjorde det med Gammen;Men her det gælder, om jeg ned tilHelSkal stødes mellem Nidinge ogJetter,Hvad hellerjeg ved Faderhevn og DaadSkal købe mig en Plads paaOdinsBænke:Langthellervil jeg mangle Søn ved Side,End at min Fader skulde savne sin,Hvis høieNornerhar detsaabeskikket.Da ei du vil mig se medGramved Lænd,Saa sees vi aldrig mer, Farvel!Hjordise. Farvel, min Søn! saa gerne Hjertet vilde,At vel du foer, men ak, du farer ilde.OThora! du har kunnet sidde taus,Hvad vilde jeg ei givet for din Lykke!Thora. Din Vinding var ei stor, omogVi Hjerteskifted. Mener du detkvæger,At have Øre kun og ingen Mund?Og piner Sorgen mindre, naar den lukkesI Hjertet ind, end naar i stadig StrømDen gennemfarer og i Ord udrinder?Vel maa det tykkes dig en ringe Trøst,AtSigurdlaa dig engang under HjerteI lange Maaneder, og dog var DenVeltil paa Jord, som gerne Livet vildeHengive, for at være ham saa nærI korte Timer. Men, du Prude! siig!Hvad er paaGnytas Hede? hvorfor skiftedDit Aasyn tvende Gange Lød,DaSigurdei dig Eden vilde sværge?Hjordise. Hvad nytter det, at onde,svareSagnJeg tynger paa dit arme Hjerte,Thora!Hvi vil du at jeg briste skal af Kval,I det fra egen Læbe jeg maa høreDe Navne, som jeg gyser, gruer for,Naar jeg dem ser i Tankens dunkle Hvælving?Dog, snart min Tid er omme, det er godt,Jeg dør, før Tidende migbæresOm blodig Strid imellemhøiehineJeg vil gerne rette her, da 'hine' ikke refererer til noget førnævnt. VAP enig. Også STFrænder,OmAsaslægtens Undergang paa Jord.Vilenddu høre, skal jeg Sagn fortælle.Thora. Ei veed jeg selv min Villie, jeg gruerVed Tanken om, at dine sanddru OrdKan brænde Saften ud af HaabetsDen tynde Kvist, som bærer Ønskets Fugl,Og dog, omSigurdmaa jeg Alting vide.Hjordise. Saa hør da! men jeg føler mig for svag,Det hele Sagn at mindes og fortælle;Eet mindes jeg, detganger ei af Sind.PaaGnytas HedeliggerOrmenFafner,Og ruger over høie Dynger Guld,I Dyngen er en Ring, til den er knyttetForbandelse, og hver dens EiermandMaa sørgelig af Slægt og Ven forraades.Ja otte Konger, mangenKæmpeboldMaa falde, før denonde Lover ude.SelvOdinhar Forbandelsen stadfæstet,Som første Eier,Andvargav den med.Ei vidste han, at sine egneÆtmændHan skabte Undergang.Thora. Hel grueligt!Men hvorfor, Kære, sagde du eiSigurdDenonde Lov? og hvis han maatte did,Hvivareddu ham ei for Uheldsringen?Hjordise. Det nytter ei, thi den jo Ringen har,Som Eiermanden dræber; og desudenHvor kunde jeg vel dengang Saadant mindes?Maaske, jeg veed det ei, maaske det kundeDog hjelpe, gid han var herend!Thora. Jeg løber gennem Skov og over GærdeOg Midnatstimen skal mig ei forfærde.## Skoven. Sigurd. Her stander jeg i Skovens tause Nat,Og vender mig mod Verdens fire Hjørner;Hvor findes Sværdet? hvilken Vei og StiKan lede mig til Høien, hvor det hviler?Saa tit jeg hørte, at en blaalig LueOm Nattetide blusser op fra Jord,HvorMalmetvogtes af de DødesDrauger.O, kunde Øiet finde sligt et Skin,Da var jeg glad, og uden Frygt jeg vildeMedDraugenbrydes,gangegennem Ild;Men Intet ser jeg, Intet uden Mørke.O, vilde dog en Fugl sin Stemme røre!O, vilde dog en Ulv med hæse GlamMig kalde til en Side! Her jeg stander,Som om min Fod var groet fast til Jord;Ei tør jeg fløtte den, thi onde MagterKan lede mig fra Skatten, som jeg søger.Ak,Odin! Dog, det hjelper ei min BønTil dig at vende, du kun ser paa Slægten,Og ei paa mig; jegogi DagDigvistfortørned. Høie, strængeNorner!Min Moder sagde, det var eders Værk,At store Sagn omGramjeg fik at høre.O, er detsaa, dahjelpermig af Nød!Jeg villig under eders Dom mig bøier.Hvad rasler hist? det er den første LydJeg hører, det er Tegn fraNorner,Og følge vil jeg.Yrpa. Hvad er det,Som skygger over mig ogTornen?Af Alder er mit Øiedumt, jeg eiKan se.Estdu et Levende, da svar!Sigurd. Jeg er en Mand, men hvem er du?Yrpa. Jeg er en gammel Kvinde, og hvis ikkeMit Øre slaar mig feil, duvistErSigurd,SigmundsSøn, afVolsungætten.Sigurd. Det er jeg, Kvinde! du har Kløgt,Du kanvistBod min Vaande raade.Yrpa. Du lederomet gammeltbraaddentSværd,Ei saae jeg det, thidumtvaraltmit Øie;Menlydhør er jeg; da det faldt i Jord,Jeg Klangen hørte og jegendden hører,Thi det i Jord har ingen rolig Søvn.Vil du mig følge, Ungersvend, til Høien?Sigurd. TilMidgardsEnde og tilJotunheimJeg følge vil, naar mig kun Sværdet lønner.Yrpa. Saa kom da fluks!Ei Tjørnebusk,Ei gamle Stub,Digstillemaa.Der gaaer min Vei,For jeg er blind,Men følg kun med!Saa! hurtig frem!Lad sove de DrotterI gyldne Sal,Du springer hel kækPaa Stub og paa Sten;DinIdrætlønnes,Det bedste SværdDu snarlig veierIKæmpehaand,Og stor BedriftDuvirkeskal,Og vorde berømtSomFenris Ulv.Sigurd. Hel trang er Veien over Stub og Sten,Men siig mig, Kvinde, du som eier Kløgt,Eronde Lovda ei til Sværdet bundet?Yrpa. Saavar det vel, og mangenJetteisseDet kløvedalt, men det er snart forbi,Naar du harFafnerdræbt paaGnytas Hede,Da følges Sværdet af hinbedste Lov.Sigurd. Skal ei jeg frygteGnytas nøgne Hede?Yrpa. Ei skal du det!En Bunke af GuldDufangerder,Og siden KysAf væneMør,De vænesteSom findes maaIMidgardsStad.Men agt det vel!EnkonstigRingDen glimrer saa saarePaaFafnersHaand,Forgætden ei,Thi til den RingEr bundet dit Liv.Hvor blev du,Sigurd, ei jeg hørerDitTraad, hvorestdu?Sigurd, kom!Sigurd. Vivankejo paaGyngeri en Mose,Jeg sank, og først, da du mig kaldte lydt,Jeg atter fik mit Ben af Dyndet.Yrpa. Det volder Mørket, jeg vil tænde Lys.Som Lygtemand hopperFra Knold til Knold,Saaspring du efter!Og synker du ned,Saa nævn mit Navn,DetYrpaer,Yrpa,Yrpa,Husk det vel!Sigurd. Det er hel underligt at faresaaVedMidjenat. Duskuffermig vel ikke?Jeg sank, jeg synker dybere, o hjelp,O, hjelp mig,Yrpa!Yrpa. Saa! nu det var velDu huskede mit Navn og bad saa kønt,Det vil IAsabørn kun saa nødig.Se hist paa Høi!Se Luen der!Hvor blaa den blusserMod sorte Sky,Det eneste Lys,Mit Øie kan se,Er Luen saa blaa;Nulider detbrat,Nu Veien er endt.Nukommerherud,IDrauger, af HøiOgbærermigGram!IYrpasNavn,IThorgerdsNavnJeg rækker digGram,Nu brug det flink,Og sov saa henDu vakkreKæmpe!## Et andet Sted i Skoven. Regin. Han kommer ei. Mon saa det skulde svigte,Det sidste Haab? MonHjordiseiHam giver Sværdet? Vel jeg tvivled,Thi Sagnet veed hun; men jeg tænkteHuntrøsted paa, atGramvar brudt,Og kunde ei sinSigurdsstærke BønnerModstaa. Dog underligt det er,At ei han kommer, nye Raad at søge.Hvem raaber hist paaSigurdsNavn?Det maa jeg vide.Thora. Sigurd!Sigurd!Saa hør mig dog! jeg bærer BudFraHjordis, hør mig! svar mig dog! jeg ængstesI Nattensaa. Jeg raaber, for at dogJeg noget Levende kan høre.Regin. Hvemestdu, ædle Kvinde, som ved NatDig vover ud imellem Ulv ogDrauge?Hvi raaber du saa høit paaSigurdsNavn?Thora. Hvemestdu, Dværg?Regin. Kun Dværg i Skabning,I Sind ogStørkeKæmpe,SigurdsVen.VilHjordisnu ham Sværdet give?Thora. Du veed detalt, hvor gik han hen?Regin. Han gik at søge Sværdet som enGalen,Du finder ham vist ikke, men du kanJo sige mig dit Budskab; jeg vil mene,Vi mødesendengang, om ikke før,Saa dog iSaksland, jeg skal bæreHam Budetvist.Thora. O, vil du det?Menskufmig ikke!HjordistørEi giveSigurdSværdet, men som ModerHunvarerham, at hvis han finderGram,OgFafnerdræber, at da ei han rørerDen fagre Ring, som skinner paa hans Haand,Thi stor Forbandelse er til den knyttet.Regin. Det er et vigtigt Budskab og nødtørftigt,Og Ærendet jegvistskal røgte, somDet gjaldt mig selv, gak kun til Huse,Og sov i Ro!Thora. Jagangevil jeg,Thi jeg dog selv ei mægter ham at finde,Men glem ei Budet!Regin. Glemme det? nei førMit Navn og Alt paa Jorden jeg skal glemme.Imidlertid, hvad nytter det nu Alt, naar eiHan finderGram, og hvor skal han det finde?Naar man kun vidste hvem detgrovi Jord,HvemHjordistroer godt. Fordømt! nu kundeJeg truet hende til at sige det.Ei, hør! hvor blev du?Sigurder her!Nei, borte er hun. Vidste jeg enddaHvorSigurdvar, maaske Man fandt paa Raad,Jeg maa dog se, jeg finder ham.## Anden Samtale. Gnytahede. Sigurd. Erendvi ikke nær vedOrmehulen?Ei meget veed jeg være mere fælt,Endsaaat vandre paa den nøgne Hede,Som er sin egenGrændse, hvorforGræsOg fagre Urter, ikkun tørre StilkeAf Jorden rage frem med hæslig Lød,Af Sort og Rødt en fæl og sælsom Blanding,Som om et Hav afeddretOrmeblodVar rullet over, havde Saften tæret,Og bredt sin Farve ud tilAldresGru;Vil Øiet løfte sig, en skaldet Høi,Ei mindste Træ, er hvad det møder.Regin. Hvor du er blevetmod i Hu!Ei tænkte jeg, en saadan dygtigKæmpeSaakunde længes efter Hvidt og Grønt.Det Røde er jo dog hans egen Farve;Det Sorte, som ermængetlidt iblandt,Kan lede ham til smukke AlvorstankerOg minde ham om Enden paa hans Daad,Om sorte Jord, som skal hans Hænder tørre,Naar han har tvættet dem i røde Bad.Ei sandt? naar Tingensaamed Kløgt udlægges,DakvægerSynet af den brune Lyng.SigurdSignrd*. Du ondeJotun! du er bange forAt jeg skal glemme, hvor det er jeg vanker,At her jeggangermellem Blod og Død,For dig at tjene, trods min Moders Kvide.Regin. Saalød din Tale ei, da førstegangDu løftedGramog haarde Ambolt kløved,Ei heller, da din Faders BanemandDu skar som Klæde, da dig tyktes,Du købte Sværdet ei for dyrt.Dog, dig vel tykkes end det Samme,Undtagen just, naar gamleKærlingsagnI Hu dig rinde, og det mig fortryderAt jeg saa halv om halv var Skyld deri,Fordi jeg mente med enartigSkemtDig lidt at muntre op. Du klager over,At her er intet Træ, men ser du histDet Graa, som løfter sig i vide Fjerne?Det er et Træ, hvis Mage ei du fandtI alleSjællandstykke, mørke Skove.Ei har det Top, ei Grene og ei Rod,MenBullener det ogsaa alt tilsammen;Vel er den hul, men derfor ikke tom,Thi inden for sin Bark, hin graa og haarde,Den gemmer Frugter, Man maa lystes ved;Naar en af dem Man plante vil i Jorden,Da vokse Blomster nok og stolte Borge,Og væne Møer, Alt hvad lifligt er.Sigurd. Det er daFafnersBorg vi skue?Regin. Saaer det. Hælvten er forbiAf store Værk, den anden HælvteEr let: du svinger ikkunGram,Og alle hine skønne FrugterTilhøre os.Sigurd. Hvis det dig tykkesSaa let enId, jeg dig vil laaneGram,Og lystes ved at se dinManddom.Regin. Du skemter, men jeg veed for godt,Du ikke miste vil den Gammen,At ligneAsathor, at sende nedTil sorteHelen giftigJotun.Sigurd. Det kunde jeg endda, hvordan det gik,Og I da fulgtes ad, som vakkre Brødre.Regin. Din Skemt er hvas, dog det vil Intet sige,Jeg selv er stundomoglidt spøgefuld,Som du velogharmærket. Men blandt Andet!Du loved mig, før jeg digkendteRaad,At jeg afFafnersArv alt hvad mig lystedOgmaatte tage frit; han har etMon,Som mellem Alle mest jeg higer efter,Og da kanske du selv til det fik Lyst,Jeg forud dig vil sige, hvad det er:Det er en Ring, just ei saa meget vægtig,Men fager dogtilsyne, den jeg førstOg fremmerst mig af Byttetkaarer.Sigurd. Saa? giør du det, mig tykkes dog at den,SomFafnerdræber,ogmaa være nærmestTil Ring og Andet, som han hos sig bær.Regin. Men derom meldtes fordum ved vor PagtJo ei et Ord. Den Ring erkonstig,Du veed, paa Sligt jeg sætter megen Pris,Var ikke det, jeg lod dig mer end gerneDen Ring beholde, thi det er just den,Som voldteHreidmarBane, vel ei hellerDen bringer anden Eier meget Held.Sigurd. Hel listig mener du for mig at dølgeDet sært Forborgne i den fagre Ring.Kun eengang hørte jeg den hidtil nævneAf kløgtig Læbe i en hellig Stund;DensVilkaarei jeg hørte, men mig tykkesDa du, somsikkerligmed dem er kendt,Dog efter Ringen higer, det er vissestJeg tager den.Regin. Ei er det Ret,Men som Man det afAsamændkan vente.Dog Eet du mindes! dersom denne RingDig Bane volder, var det ikkeRegin,Som voldte den.Sigurd. Hvor det dig klæder godt,At drage saadan Omhu for min Velfærd;Men jeg dig siger, trods dinJettekløgt,At Ringen vil jeg eie, vil jegraade.## Fafners Borg. Fafner. Med Vaaben sanke Drotter røden GuldI Holmgang og paaVikingstogsaa vide;Da sidde de i Hallen, drikke MjødAf dybe Horn ogskifteatter GuldetImellemKæmpernepaa lange Bænk,Saa atter det maa vidt paa Jordomvanke,Før det igen kan samles udi Hal.DeGalne!vistdem stærke Mjød beruser;De ei forstaa at skatte dyre Malm,Og ei at nyde det; de menedaarligDet ei er Noget i sig selv, men kunAt tragte efter som enMedekrog,Hvormed Man fange kan alt hvad Man lyster.Den dorske Æt, som ei begribe kan,Det være maa det Høieste paa Jorden,For hvilket Alt paa Jorden er tilfals;At Alskens Lyst er ringere end det,Hvorforden købes! Jeg begriberHvad Guldet er, og da i FaderbrystJeg Sværdet skjulte, ogsaa ret jeg lærteAt skønne paa dets høie Værd.Kun Vand jeg drikker, mager er min Kost,Og ingen Kvinde mig i Armen sover,JegføderingenSands,paa det atAltBeruses kan i Samling, af det Ene.Hvor er den Kvinde vel paa Jord, hvis KindEr fin og glat som disse jevne Plader,Hvis Øine skinner som det blanke Malm,Og af hvis Yndighed Man aldrig mættes?Kun Eet jeg ei begriber, hvorfor MadOg Drikke jeg behøver for at leve.Saa tit jeg prøved at undvære det; men dogEndnu, til Trods for al min Stræben, nødesJeg til at bryde af minSalighed,Med slig en uselIdræt; ja end ikkeJeg hindre kan, at Guldet med sin PragtJo glemmes, naar den tørre, hede LæbeTil Kruset haster; selv i denne Stund,Skønt dybt i Guldets Herlighed nedsunket,Uvilligt drives Øiet hen mod Skaal.Saa skynd dig da, du fule, dumme Tunge!Og dyp dig hastig i det lede Vand,At Guldets Pris igen du kan istemme.Det er det Høieste du kan, og dogKun slet du siger, hvad jeg i mig føler.O, kunde det, som i mig tænker, føler,Min Krop forlade, selv forene sigMed Guldet, da jeg først var ret lyksalig.Vel hundred Gange kan om gyldne DyngeJeg vinde mig, og slimetOrmehamSig fast kan klæbe, men i hver en FureJeg ei kan trykke mig, ei røre Alt.O, vidste jeg kun, at jeg kunde være,Og være her, skønt Kroppen raadned hen,Da skulde jeg med smeltet Guld mig lædske,Og givesaamin Sjæl et bedre Hus,Der kunde staaforudenMad og Drikke.Dog, det er uvist, om jeg kunde være,End mere uvist, om jeg ei tilHelNedstødtes, hvor Man siger vi skal komme;Og om jeg blev herend, hvo veed,Om ei en Dødelig da kunde mægteAt rane bort min Skat, minSalighed,Og lade migomvankepaa den tomme Hede.Nei, leve vil jeg, altid vil jeg leve,Som nu jeg er; thi nu tør Ingen voveAt nærme sig; jeg eierÆgishjelm,Som fylder hvert et Bryst med Rædsel,Naar Øiet ser den; jeg kan skabe migIOrmelignelseog Edder hvæse.Hvor er vel den, som eier Mod og KraftTil mig at møde og som ikke falder?Jeg veed, han er, men der er ikkun een,Kun eet er Sværdet mig kan Bane volde,Og det er brudt. Hvem gør det heelt?Min Broder kan det, — men han er enJotun,OgSigurder afAsaæt;naarsaaeMan slige To atvirke Idrætsammen? —Ja,Loke, det er sandt hanOdinhjalp,Og dræbteOtur, han erogenJotun, —Menskuffedogden ledeAsamand.Det vilogRegin, men — hvad kan det nytte,Naar først jeg myrdet er? Dog, hvem har sagt,At al den Snak er sand? naar Man nyfigenVilØdetvide, tit Man faa'r en LøgnAt løbe med,saaer vel ogsaa dette.Nu, Tunge, stærk du raaber om din Drik,Og har den slet fortjent: Saa drik da!Men fy! det stinker, otte Dage harDet ogsaa standet her; jeg maa da vel,Saa nødig end jeg vil, min Skat forlade.Saa præg da, Øie, fast det gyldne Billed,Saa ei det svinder paa den korte, lange Vei!Du, fagre Ring, skal mig til Bækken følge,Og naar du speiler dig i klare Vand,Da skal jeg mene, jeg min Skat forøger.Hvi rystersaamin Finger, som om denVar bange for den fagre, røde Lænke?Det er den Ring, som jeg afHreidmarsHaandMed Møie drog, dengang den vildevisneisneJeg er tilbøjelig til ikke at indføre rettelsen. visne/isne kan begge dele opfattes som konsekvens af døden (Fafner slår sin far ihjel for at få skatten). VAP: behold disc. ST: addNote. addNote det bliver;Det er den Ring, om hvilkenOdinspaaed:Den skulde voldeHreidmarBanesaar.Hvi mindes jeg alt Dette nu? hvi tykkesDet mig herinde,somjeg halv fortrødDen Gerning, der mig skaffed Guldet?Det er, fordi jeg tørster, aldrig SligtJeg ellers mindes. Men — om RingenNu ogsaa mig til Bane blev som ham!Ei den, det veed jeg bedst, bær Skylden ene,Og skal for den jeg ræddes, maa jeg ræddes joFor denne hele Dynge. Nei, det vil jeg ikke,Nu lædsker jeg min Tørst, og drukner saaDe fæle Griller, som mig vil forstyrre.Jeg først dog maa til alle Kanter se,Om Noget sig paa nøgne Hede løfter.Nei, der er Intet, der ei heller, der,Ja der jeg ser en Hest, sombiderLynget.Hvor kom den fra? hvem eier den?Det gyser i mig, hvad om nu min TimeEr kommetalt, om jeg for sidstegangMit Øie mætter paa de gyldne Dynger!Om evig det skal lukkes nu, ja lukkesOg aabne sig kanske, hvor der er intet Guld,Hvor sorteHel, min Fader med sin Vunde,Og tunge Edderstrøm jeg kun skal se!Jeg gaar ei ud, jeg bliver her; men Tungen,Den brænder som en Glød. O, havde jegDog ei det raadne Vand udkastet!O, havde jeg dog over Bækken histMit Hus opbygget, o! da var jeg sikker.Mengangemaa jeg nu, om jeg vil leve.Det ervistogkun Angsten, som forfærderMigsaa, naar jeg iOrmehamMig skyder sagte gennem Lyngen,Hvem ser mig da? Farvel mit Guld!Dog nei, kun jeg vil fare vel;Men du skal blive her, og naar jeg kommerIgen, da skal jeg anderledes svare,Og selv den allersidste, seie DraabeSkal lædske mig.## Aabakken. Fafner. Hvemestdu, Lede!mensdet undtes digAt fæste Vaaben paa min glatte Hud,Og ryste af dig skarpe Edderstrømme?Sigurd. MithæderligeNavn erFafnersbane,Og med min Fader døde Slægten ud,Hvorfra jeg stammer. Kender du mig nu?Fafner. Gid du var raadnet i din Moders Liv,DuSildefødning! saa var jeg nu friFor her mig i mit eget Blod at vælte.Hvad vilde duogher, duAsahund!Sigurd. MigNornendrev, som efter Ulv paa HedenDen snare Hund af sælsom Drift hendrives.Fafner. Men veed du vel, at megetusambaarneErNorner, ogadskilligderes Æt;Af dem er SommeDvalinsonde Døttre,De skabe Mænd ei heller bedre Kaar;Og dem det var, som drev dig ud paa Heden,De fagre Ringe og det røde GuldSkal vorde dig til Bane. Vil du frelses,Da skynd dighasteligherfra, og ladMinDraugerolig ruge over Guldet!Foragt ei Raadet! bedre er mit Raad,End du af mig fortjente.Sigurd. Spar din Møie!Jeg raaded dig at fare ned tilHel,Mit Raad du lyde maa, dog lidt dethugerDig,saaat skilles fra dinOrmelyst;Men raad ei mig!for Guldet jeg vil raade,For SkæbnenraadeNornersom de vil!Fafner. Ja, dø jeg maa, deri du sagde sandt,Jeg vrider migalti de sidsteBugter;Men fagre Ringe og det røde GuldSkal vorde dig til Bane, det mig glæder,Mig glæder, som jeg glædes kan; thi, se!Der stander sorteHel, med giftig AandeHun kvæler mig, og der min Fader staarMed nøgneKnokler. Der, ja der jeg stak,Men jeg er ogsaastungen, gamleJotun!Lad voreKnoklerrangle mod hinanden,Og lad os maale vore Saar!Mit er saa dybt — saa dybt — jeg døer.SigurdSignrd*. Nu er denIdrætvirketda, han døde.Vel bed du, hvasseGram! men BlodAf fuleOrmskal ikke paa dig ruste;I høie Lyng jeg dig skal stryge ren,At blank igen du straale kan i Solen.Regin. Til Lykke,Sigurd! med dit store Værk!Nu først du ret kan smageAsagammen.Sigurd. Hvad smagte du i Lyngen, hvor du laaImens jeg stred? er Hjertet ikke hoppetDig ud af Livetend? mig tyktes ret,Jeg kunde høre, hvor det banked Jorden.Regin. Og er det Rædsel, at Man dølger ØietFor Broderblod, at Hjertet banker,Naar Broderens maa holde op at slaa?IAsamænd, det veed jeg vel, er stærke,Og røres ei ved Sligt; vi derimodEr nærmere i Slægt med vore Frænder.Derfor jeg ogsaa kræver nu til BodFor dræbte Broder efterJettesæd,At du hans Hjerte steger mig til Spise;Thi skiltes end i Livet Brødres Hjerter,I Døden dog de sankes maa igen.Sigurd. Fra denne Stund jegsikkerligmaa sande,At inderlig erJettekærlighed,Og Arvelysten bliver ei tilbage;Aldeles sømmelig er slig en BodFor den, der selv sin Broder Døden voldte;Men veed duogtilvisseom et HjerteDer findes i den døde Krop?Regin. Ja, spot kun du! men gør hvad jeg dig beder,Og kald det længe nok min Arvepart!Da jeg har med en saadan Helt at skaffe,Den øvrige maaske kun vorder tynd.Sigurd. Maaske! Den Ahnelse var ikke af de værste,Og idetmindste skal du ei umageDig stort med Ringen, som jeg nok kan seDu skotter efter; thi den snart skal sidde,Hvor du den lader siddevisti Fred.Den sidder fast, forbandet fast, den Ring!Vær stille,Regin! træk mig ei tilbage!Thi skal jeg vende mig, saa skælv!Regin. Ja, vend dig kun, og hug kun dygtig tilPaa ham der trækker! han kan taale det.Sigurd. Du spotter? nu, saa mærk! nu falderGram.Hvordan? her er jo Ingen? ArgeJotun,Har under Jorden ei du fjælet dig?Regin. Hvis du vil se mig, faa'r du vende digTil Siden, hvor jeg er.Sigurd. Hvorledes?Du stod da lige for mig, trak mig ei?Dukaagler,Jotun! men ved alle GuderOgNornermed, den Ring skal være min,Omogenhver af disse dyre SteneMig bragte Død og Undergang, om endJeg Fingrene skal kløve tusindfold.Dog, bi! nu kommer den, nu er den løs,Nu har jeg den. Nu, vil duskaadeDen fagre Ring, som du skal aldrig faa?Regin. Jeg faa'r ei Tid til selv at være glad,Blot for at se din overvættes Gammen;Thi ellers kan du tro, jeghellerserDen fagre Ring paa dig, end paa mig selv.## Tredie Samtale. Sigurd. Hvorhen mon denne dunkle Sti mig leder?Dengangersælsom over Bjerg og Dal.Ei har jegkaaretden, men Fugle flyve,OgGranefølger dem, hanfaaer at raade;Thi hvor erBrynhild? hvor erGjukesBorg,Som Fuglene i Sangen for mig nævned?Jeg veed det ei, og dog saa dybtJeg længes efter dem at se og finde;Thi Noget maa der være, noget Stort,Som skal ved mig udrettes; før min FødselI dunkle Spaadom det jo er bebudet,Ogaltjeg i mit nys begyndte LivHar mereUnderligti Verdenfristet,End mangenKæmpe, naar hans Liv er endt.I mig maaske skalVolsungættenødes,Det mig bedrøver, harmer mig desmer,Da det min Modersaamaa volde Kvide;Men er det mig, som volder det og den?Har jeg det ei i Sandhedaltbefundet,Jeg drives af en saare mægtig Haand,OgReginhavde Ret, ei var det mig,Som slog med Vingen, da sig Stormen reisteI dette Bryst, men heller ikke ham.Ei nytter det at prale med sinStørke;Thi Stunden kommer, da den tæres hen,Om ei med Blodetaltden er udrundet;Vi stande alle underNornersLov,OgKæmpenei det sømmer sig at grublePaa det som dog kan aldrig grundes ud;Han frygter ei for Tiderne som komme,Men virker djærvt i hver en Livets Stund.Helbradter Fjeldet, tung er Byrden,Grane!Og gerne gik jeg paa min egen Fod,Men uden mig du vil jo eifremgange.Et sælsomtFrændskaber imellem os,Og som i Lunde Hesten offresAser,Saa offrer selv du villig dig til mig.Hvad stander hist? EnSkjoldborgsig jo løfterOg straaler vidt af røden Lueild,Somtrindtden blusser. Did henløber Stien,Og dristig,Grane! stiler du derhen.Kan Ild du træde, jeg den gennemride?Sig Luen deler. IkkefylgjeløsJeg kommer, dog mig selv en Gaade.Hvem ligger der? EnKæmpe, klædt i StaalSaa fast, saa stille, som fra Tidens FødselHan havde ligget der; denTorn, som histVed Hoved stander, tykkes saare gammel,Den skygger bredt ogtjælderover ham,Og dog er Alt omkring saa frisk og nyt,Som om han nys sig lagde til at sove.Forunderligt! jeg vil dog Hjelmen løse,Og blotte Aasyn skal mig lære mer.Hvordan? den fagreste af Jordens Kvinder,Med Livets blanke Farve paa sin Kind.Forunderligt, men herligt!ValhalsGammenEr større ei, og ingenOdinsMøEr mere væn og prud. O, lad mig snarligDen hvide Krop fra Jernets trange BaandUdløse! Bort, du fuleTorn! du underMig ei den Glæde Møen hel at skue.Hun vaagner, o hun rører Øielaaget.Brynhild. O, længe, længe har jeg maattet sove,Og Øiet knap kan aabne sig igen.Hvem er du, lyse, bolde, kæreKæmpe!Som vækked mig igen til Lys og Liv?Sigurd. Mit Navn erSigurd, Søn afSigmund,AfVolsungættener jegrundet op,Og født jeg er i en lyksalig Time,For dig at se, og for at frelse digFra sælsom Tryllemagt, ei veed jeg hvilken;Men det jeg veed, at om med HjerteblodIgen jeg dig fra Trolde skulde frelse,Med Gammen jegden sidste Draabe lod.O, reis dig, Fagre! saa jeg ser dig stande,Og siig dit Navn! at jeg kan nævne dig.Brynhild. Mit Navn er haardt, men blødere min Læbe,Den trykker jeg nu, Ungersvend! paa din,Ogkaarerdig til min for evig.Sigurd. Til din for evig! siig mig, hulde Kvinde!Hvi gyser det i hvert mitLedemod,Imens saa fast i Favnen jeg dig knuger?Er det fordi min Tanke ei kan naaTil Randen af min store Gammen?Brynhild. Det er fordiValkyriendigkyste,ThiHildurvar det, hvem du tog i Favn.Men ræddes ei! jeg gyldne Kalk dig rækker,Og den er fuld afValhalsstærke Mjød;Naar den du tømmer,ogduStørkefangerTil somEinherieat favne mig.Sigurd. Hav Tak,Brynhildur, for din stærke Drik!Nu flyder Blodet let i mine Aarer,OgBarmenhøit af Mod og KærlighedOpsvulmer, jeg erAserskaarneYndling;ThialtAltJeg går ind for denne rettelse. Det giver ikke mening med substantivet 'Alt'. Meningen er, at Sigurd alt=allerede på jorden, i live, undes at favne valkyrien. VAP enigpaa Jorden undes mig i FavnValkyrienatkryste, drikkeValhalsMjød,Hvorefter alle JordensKæmperlænges.Brynhild. Dag! jeg dig hilserMed dine blanke,Straalende Sønner.Nat! jeg dig hilserMed dine blege,Venlige Døttre.Her sidde sammenSigurdogBrynhild.Skuer med mildeØine tilSædet!Binder om BeggeBaand som ei løses!Sigurd. Men siig mig,Brynhild, hvad jeg dig vil spørge:Hvi rider du ei mer tilOdinsThing?Hviganger du iValhalei for Borde?Brynhild. Det volderOdin. Jeg i Striden gav,Som ei jeg maatte, ungenAgnarSeier,Da dømteOdinmig til lange Søvn,Og til at giftes. Ei jeg mægtedAt staa imod, men jeg vedNornersvor,At anden Mand mig aldrig skulde eieEnd den, som med al Rædsel var ukendt,Som reed medFafnersGuld igennem Luen.Sigurd. Det er hel underligt, kanOdinsMøEnKæmpehjelpe, som eiOdinynder?Brynhild. Dig er det mørkt, og ikkun Faa det vide,Og lidet kun det sømmer sig for mig,At røbeAsersLøndom.Sigurd. Kan du dølgeDinSigurdNoget? er han ikke din?Den ene Tanke kender jo den anden,Og som min egen Tanke er du min.Brynhild. Velan! jeg vil da sige det, jeg følerAt først, naar Alt du veed som jeg,Jeg fuldt kan sno mig om dit Liv og holdeDig fast igennemRagnarokeselv;Saadrives Ordet migogfrem paa LæbenAf samme Magt, som Spydet i min Haand,DaOdinsVen paa Valen jeg nedfældte.De høieNorner, som fraYgdrasillI Tidens Fødselunderligudsprunge,Deraade overrigeGuder selv,Og styre Tiden frem tilRagnaroke.Paa Valen staar med runedækket SkjoldHin yngsteNorne, og denKæmpefalder,Ei siden Strid begyndte er det hændtes,At andet Navn paa Skjoldet stod, end detSomOdinhavdelydtiValhalnævnet;Kun dennegang et sælsomt Spil med migHun drev, ogløftedbegge Drotters Navne,Som om jeg skulde et udkaare selv;EiKaarjeg havde dog, thi hver en RuneIHjalmgunsNavn mig tyktes idel Blod.Sigurd. Saa er daOdinei den Ypperste af Alle!OgNornenikkun denne ene GangHam stred imod! Hvadmonne det betyde?Brynhild. Ei veed jeg det; men da du Alt vil kendeHvad mit kan nævnes,bæres det mig for,AtOdinsSlægter det som Varsel gælder.Sigurd. Og mellem alle min, og mig i min.Detoger spaaet, at i mig skalødesHin prudeVolsungæt— Dog IngentingMig piner, nu jeg dig harfundetfuudet,Og leve kan hos dig evindelig.Men — kan du ogsaa elske mig?Du nævned det, som Del afOdinsStraf,Du giftes skulde; seer du ei i migEt Straffens Redskab, som du gruer for?Brynhild. Ei Kærlighed jeg noget kender til;Man har fortalt mig, da som spæd min ModerJeg died, blev jeg tørstig ved at sugeTil Blodet kom, og naar min Moder daSig vaanded, lo jeg høit, men ellers aldrigEt Smil endog paa Barnekind Man saae.Jeg voksed op, og naar de andre MøerVedRammensad,udsyedDyr og FugleJegbededdem,alt somde løb og fløi.Naar Møer kvad om Kærlighedens Gammen,Da skar det mig i Øren, fluks jeg grebMit Sværd og hamred paa de haarde Skjolde.Kun naar min Søster sad for Væverstol,Et Kvad mig randt i Hu, jeg ei det lærte,Men kvæde maatte jeg, saa Huset skjalv,Og alle Møer dirrede af Rædsel.Endmaa jeg kvæde det engang:Væver, VæverSpydstagers Væv!Tagertil StrængeMenneske-Tarme!Mandehov'derLege imellem!Brugertil SkedeBlodige Spyde!StaalværeSpole!Slaarsaamed SværdeBlodige Væv!Jeg sov en Nataltover Kæmpehøi,Og vaagnede iValhalshøie Sale,Indviet blev jeg tilValkyrie,Og let igennem Luft og Hav jeg red til Valen.Jeg saae engang min Fader under Hjelm,Jeg saae hans Navn opsat paaNorneskjoldet,Ogvied ham med eget Spyd til Fald;Det var mig Gammen, af hans dybe VunderAt se udrinde Blodets varme Strøm.Monenddu spørger, om jeg dig kan elske?Sigurd. Ja,endjeg spørger, dog jegvistmaa grue,Thi jeg er din, og er du ikke min,MedFafnersGuld jeg vanker mere fattigEnd ussel Tigger med sin Stav i Haand.Thi siig mig snarlig, kan du elske mig?Det skader ei om efter HjerteblodetDu higer, naar du føler Hjertet slaa,Naar du saa inderlig derefter ikkun længes,Som ei du længtes efter Sværdesang,Naar somValkyriedu red til Valen.Brynhild. O duestbold, du vakkre Ungersvend!Ei haardeGøndulvraged slig en Beiler.Om jeg dig elsker, veed jeg ei,Men Eet jeg veed, at aldrig dvæled ØietMed slig en Gammen selv paaOdinsSal,Som nu paa dig det fast sig binder.EndEet jeg veed, at saae jeg nogen MøDig hvile udi Arm, da blev jeggalen,Og suged ud din sidste Draabe Blod,For dig at eie. Væn dig til min Tale!Den er helunderlig, thisaaer min Natur,Og Fingren leger mellem dine Lokker,Som blodig den har mellem Spyde leget;Men vær kun glad oglad os Livet friste,Og dristig nyde al dets høie Fryd.Det spaaet er: med dig din Slægt skalødes;Saaer det, thi tilRagnarokesNatDu skal paa Jorden vandre ved min Side;Thi ikkun jeg er dinValkyrie,Og ikkun jeg kan dig tilValhalvie.Sigurd. Forunderligt! saa er da Gaaden løst,Og strængeNorne, som min Slægt forfulgte,Sig har forvandlet til en fager Mø.OHjordis! kunde hid dit Øie naa,Saa gennem Taarer du mit Held beskued,DaNornernedu vilde høit velsigne,Fordi de lærte mig de dulgte Sagn,Og ledte mig til Sværdet under Mulde.OBrynhild! sad jegsaamed dig paa BænkIGjukesBorg, fuldkommen var min Lykke.Brynhild. IGjukesBorg? Hvordan? Hvad vil du der?Sigurd. Jo elskteBrynhild! Did endnujeg stunder;Men at du vide maa hvorfor, saa hørDet korte Sagn om min Bedrift paa Heden!EnJotun,FafnersBroder, lærte migMin FadersAfgang, bød mig søgeGram,Og jeg ham lovedFafnerat nedfælde.TilGrammigNornerledte,ReginmigTilGnytas Hede,Ormenmaattebriste,Men da til Bod hans Hjerte jeg ved IldLod krympes som hans onde Broder vilde,Jeg Fingren brændte, stak den fluks i Mund,For der at svales, og jeg rørte Tungen,De Svaler fløi saa tæt om mig i Kreds,Og halv forstod jeg deres sære Mæle:Devaredmig forRegin, og hans BlodUdstrømmed brat paa Heden, de mig visteTilHindarfjeldog saa tilGjukesBorg,Og denne Borg som Guld i Solen skinnerEndfor mit Øie, did jeg færdes maa,Da kommer jeg igen og sidder ved din Side,Og lystelig vifristelange Liv.Brynhild. Ja, kundeIdrætsaasig knugeTilIdrætfast, som Ordet sig til Ord,ForudenMellemrum og uden LænkeKan binde tæt, da troede jeg dig;Men nu jeg seer imellem os at liggeEt Rum langt bredere end det,SomGjukesBorg fraHindarfjeldadskiller.Det er som om vi laa i BrudesengMed draget Sværd imellem os, og villeVisankesmer, kun over Sværdets EgEn blodig Sti henløber.Sigurd,Sigurd!Jeg frygter,enderBrynhildei det Ord,Som løser dig dit Livs den mørke Tale,Mensaaskal vorde. Ei jeg veed,Om selv duraader, eller stærke MagterDig drive frem, men Eet jeg veed tilfulde,At enten skal jeg sidde dig paa Skød,Med glatte Haand dig Kinden stryge, ellerDen knytte fast om haardeSværdefang,Og styre Odden ind til Hjerterødder.PaaGjukesBorg en fin og fager Mø,I Silke svøbt, alt udaf Dørenkiger,Og naar du kommer, vil hun kalde digMed Røst, der klinger som en liflig SangAf Skovens Fugle, og hun har en ModerITroldevidogKonstermageløs;Er til at staa imod du ogsaamægtigOg er du villig?Ormekøddu aadOg saare frygter jeg, du mig vil svige.SigurdSignrd*. Du mig forfærder ved din Tale,Brynhild!Men se mig, om du kan, igennem ØietI Siælen ind, og tro min dyre Ed,VedOdin,Frejaog de høieNorner!At aldrig vil jeg ægte anden Mø,Var hun end hvid som Svanerne, der svømmeIUrdas Brøndog liflig sang som de.Hvi skulde jeg detog? ved dig alleneJo al min Attraa hænger fast og fuld.TilGjukesBorg jeg tvinges at henride,Den fagre Mø jeg frygter ei, desmerJeg frygte maa for onde TrolddomsKonster,Thistørkdu migaltmed din store Kraft,Og deel med mig den høie Kløgt du eier!Brynhild. Du maa da ride,Sigurd! kan eistilles?Ulykke kun af Færden kan jeg spaa,Dog gerne vil jeg dig iStørkeklæde,Og gerne dele med dig al min Kløgt.Øl jeg dig bærer,BoldeKæmpe!Størkeblandet,Fuldt af Hæder,Vietmed Sange,Og medStave,GodeGaldre,Glædes Runer.MimersHovedHøit sig løfted,Da det sandeStavelærte.Ristedvar deRundt paaSvalin,AlsvinsHov ogArvaksØre,Ristedrundt omHjul som rullerUnderThorsdenStærkeKerre;Bifrost BroogBragesTunge;FenrisBaand ogGranesBringe;Nogle stod paaNornersNegle.NornersRunerRører ingen,Mjød hin stærkeEr hosAser,Er hosVaner,Er hosAlfer,Somme DraaberEr hos Mænd;I dem rørtesAlle RunerSom maa røres.Drukket har jegDybt af Hornet,Blandet VædskeDig tilBaade;Runer kan du,Naar du drikker,Vel de dueDog eiNornersImodstande.Du ØlrunerRet maa kunne,At ei HexeDig skal svige:Ristdem paa HornetOg paa Haanden,Naudpaa Neglen!Vieskal duDrik som bydes,Kaste Løg iFulde Bæger,Da jeg veed, atAldrig vorderMjøden blandetDig til Meen.Kløgt har jeg talet,Nyd som dunæmmed!Kløgtig erGrimhild,Strænge erNorner,Afgrunden gaber,Du dig forvovenTumler paa Randen,Selv maa dukaare.## Gjukes Borg. Grimhild. Rød om MidnatIlden blusser,Kedlen syder,Drik beredes,Stærk og liflig,Glæd digOdin!Glædereder,AserAlle.Jeg, afJettersRod udsprungen,Vaager medensDrotter sove,Øl at bryggeTil dinÆtmand,Glæd dig,Odin!Se din Hæder!Ingen KværneKornet maled,Dog jeg mægterØl at brygge:Kedlen syderHøit, og skummer,Nu skal HumleBrat paasættes.Stærke Humle!Ei du groedLangs med Gærde,Bedske UrterStørkefuldeRundt i SkoveHar jeg sanket,Velde due.Øl er lavet,Det skal blandes,Det skalstørkes,Lyngfisklange!Røde IldtangDig skal knibe,Hvæs nu overFulde Kedel!Drotter blotedFromt tilAser,Denne IndvoldDog de glemte,Den skal offresOdinsÆtmand,Glæd dig,Odin!Se din Hæder!Øl er lavet,Øl er blandet,Og i HornetRuner skaarne,Kom nu,Sigurd,Mig at gæste!Lifligt GildeHer dig bier.Hornet skal jegVistdig række,Drik dufanger,Som kan døveAlle Minder,Brynhildvaager,AsersÆt paaJord skal ødes.Gudrun. O Moder! Moder! jeg maa dig oplede,Thi sære Drømme mig i denne NatHar ængstet, og mig drevet op af Søvne.Grimhild. Vær rolig, Datter, ofte drømmer ManHel ilde, men det volder ikkun Veiret.Gudrun. Ei voldte Veiret denne svare Drøm,Den voldteAsereller ondeJetter;Ei veed jeg hvilke, thi jeg var saa glad,Og blev saasorrigfuld. Detendmig klemmerSaahaardeligom Hjerte, og dog eiFor Alt paa Jord jeg Drømmen vilde glemme.Grimhild. Saa siig migskyndelig, hvad drømte du?Gudrun. Mig tyktes jeg saa ensom gik i Lunden,Og havde Skemt af lifligt Fuglekvad,Og af saa mangen fager Blomst i Enge,Da kom en Falk, og daled paa min Haand,Han var saa fager, o han var saa prud,HansFjedreskinned ret som Guld i Solen,Hans Aasyn var, ei som det er paa Fugl,Men som paa Mænd, dog ei paa Mænd jeg skuedEt saadant Øie med saa yndigt Lys,Og Nebbet var ei Fugleneb, men Læbe,Med det han rørte venlig ved min Mund;O, hvor jeg elskede min Fugl! jeg klappedDe gyldneFjedresagtelig med Haand,Jeg vidste ei, hvordan jeg skulde bæreHam hjem til Huse, saa han ikke fløi,Og dog om Hals, om Fod og fagre VingeEi vovede jeg Fingrene at sno,Jeg frygted, at den Kære skuldevredes.O, aldrig leved jeg en saadan Stund,Saa overfyldt af Gammen og af Angest;Jeg skjalv ved hvert et sagte Vindepust,Jeg frygted fluks, at Vingen skulde løftes,Og hvælved overFjedrenemin Haand;Men mere sød var dog min største Angest,End al den Glæde, jeg har havt paa Jord.Grimhild. En saadan Drøm er let at lægge ud:Du fagerest, og voksen udi Alder,En Kongesøn har hørt dit store Ry,Og kommer snarlig for til dig at beile.Men hvorforestdu vel saasorrigfuld?Gudrun. Hvorfor? ak Moder! om jeg brast af SorgEi var det underligt; thi Drømmen endtesSaa gruelig, saa sørgelig for mig.Du kender Sagnet om denunderligeMø,Som sover brynjeklædt paaHindarfjeldet,Mig tyktes, hun var vaagnet op af Dvale,Og mødte mig i Lunden, som jeg gik;Saasnart hun Falken saae, med ondeStørkeHun rev den af min Haand, og fluksMed Sværd hun Hovedet afskar, med LatterHun sugede hans varme Blod.Jeg stod som Træerne omkring mig, eiEn Lyd jeg mægted at fremføre;En Ulveunge sprang mig op i Favn,Enddogmit Hjerte var hos Falken, maatteJeg kysse, kæle for det lede Dyr,Og før jeg vidste det, stod mine BrødreVed Siden, Ulveungen sprang,Og rev dem Hjertet ud af Livet.O Moder! Moder! brat jeg da opvaagned,Forfærdet sprang jeg nøgen op af Seng,At finde dig. O, kunde du mig trøste!O, vilde du! jeg veed, du eier Kløgt,Menogjeg veed, du er mig ikke god;O, tænk dog paa, jeg er din egen Datter!Grimhild. Min Datterestdu ikke med min Villje,Saalidt som jeg med den erGjukesViv;Min Faders Gravøl var mit Bryllupsgilde,Hans Bane tog mig med den anden Arv;Ei du, ei heller dine store Brødre,KunGuttormer i Sind mig lig;I ogsaa vel har Noget af mig arvet,Og det skalkendesi den sene Tid;Men dog min Slægt I nævne ondeJetter,Jeg elsker eder ei.Gudrun. Saa er ei TrøstHos dig at finde! kan dusaafornægteDit eget Blod? o, det er grueligt!Kan ei min Bøn, min Graad dig ikke røre?Er Hjertet nu, hvorunder før jeg laa,Saa fremmed blevet, at det ei mig kender?Grimhild. Velan! jeg ynkes ved din store Vaande,Jeg dig vil give Raad, og lyder du,Da skal din Falk du fange udi Hænder.Gudrun. Og aldrig miste ham, ei se ham bløde?Grimhild. Evindeligt er Intet her paa Jord;Men nys du sagde jo, enddog at DrømmenSaa sørgelig en Ende tog tilsidst,Du vilde ei, den ikke skulde været.En Kongesøn, den ypperste af Æt,Den vældigste og prudeste blandtKæmper,Han kommer her i Dag, om ham din DrømJeg maa udlægge; har du Mod i Brystet,Da skal han vorde din.Gudrun. MenBrynhild? Moder!Grimhild. Ja vaagnet er hun,Sigurdvil huneie,(SaahederFalken, du i Drømme saae);Men vil dubæreham den stærke Drik,Som jeg har brygget og ved Midnat blandet,Da skal han vorde din.Gudrun. MenBrynhild!Grimhild. Estdu saa ræd, at ei din Haand du tørUdrække, byde kære Falk et Sæde,Fordi digBrynhildvil din Fangst misunde,Da er dig Falken ei saa kær i Sind,Som du har sagt, da kan du ikke hjelpes.Gudrun. Ak! det vil tagevisten grusom Ende;Men er denKæmpeudi Verden til,Hvis Aasyn jeg i Drømme saae, da vildeAlligevel jegeieham, omogIkkun saa kort min Gammen skulde vare,Som medens Bryn sig overØiestenOpløfter; thi naar jeg kun veedtilvisseAt Øiet, jeg i Drømme saae, er vaagent,Og vil beskue mig med Kærlighed,Da vil jeg gerne dø; ovildeBrynhildOg Ulvenslidemig, ei mine BrødreOg ikke ham, den Høie,Asaprude,Da var jeg glad.Grimhild. Slaa dig til Ro!Maaske eiBrynhildmægter dig at skade,Og megen Gammen skal du nyde først.Gak nu iBure, svøb dig hel i Silke,NaarSigurdkommer, gak da ind i Sal,Og hils ham fluks med høviske Gebærder,Og ræk ham Hornet, som jeg rækker dig,Og mens han drikker, se ham stivt i Øiet!Det agte du hel vel; thi ellers eiHan vorder din.Gudrun. Men Moder! Moder! er ei denne DrikTil Meen forKæmpen, farlig for den Bolde?Grimhild. Din Kærlighed til fuleAsaætMig harme maa, og jeg dig burde pine,Og sige dig, du bar enEdderdrik,Som knugede hans Hjerte hel isønder;Dog ei jeg vil, og du kan dristig tro,At ei den skader ham paa Liv og Lemmer,Den driver ham kunBrynhildud af SindOg dig derind; kan duendMer begære?Gudrun. Begære kunde jeg, at ingen MøHam var i Sind, at selv jeg kundeMig i hans Hjerte snige ind,Ei komme der ved ondeKonster.Hvadsaabegynder, kan ei ende vel,Det ser jeg grant; menKaarmig ikke undes,Ogeiemaa jeg ham, om end han varSelvFreiasBeiler, og Gudindens TaarerEi skulde røre mig, ja ved hans ArmJeg vilde le, naar hun gik over Hede.Grimhild. Duestmin Datter dog, fra denne StundJeg elsker dig langt mer end nogensinde.Herman. Ad Veien rider mod vor Borg en Drot,Hvad helleren af Guderne; thistorligOg sjelden nævnes maa denKæmpesFærd.Af Guld han skinner, mer end tvende AlenHan tykkeshøine sigfra Hesteryg,Og Hesten er den vildeste, Man skued,Den glimrer, som sin Rytter, hel af Guld,Og flytter Fod saaskyndelig, at IngenKan fæste Øie paa.Grimhild. Lyksalig Dag,Paa hvilkenNordshin bedsteKæmpestævnerHid til vor Borg; thiskuffermig ei Sindet,Da er detSigurd,Fafnerspriste Bane.Opspringer, Sønner!skyndeligfra Bænk,Oggangerud, at byde ham i Salen,Til Drik og Sæde og til venlig Skemt!Gudrune! gak, og bred iØndvegHyndet!Og hent saa frem det dybe, prude Horn,At du til Velkomst skænke kan forKæmpen.Du,Gjuke! reis dig fra dit høie SædeOg stand paa Gulv, at rækkeKæmpenHaand,Hanvelfortjener, vi hamstorlighædre;Thi han er vældig, og en saadanMaagMedFafnersGuld og egenStørkekundeDit Rige løfte og din Magt befæste,Saa ei du længer stoltenBudlungveeg.Jeg selv vil stande her ved Dør og skueDen Stærke, før jeg sees af ham; thi storEr Magten, som sig Øiet kan tilegne.Gjuke. Hvi skal jeg staa mig træt paa gamle Ben,For denne Ungersvend at hædre?Du kalder ham vorMaag, mig tykkesDet bedre sømmed sig, han beiled først;Vi skal dog ei vor Datterbyde fal?Grimhild. Vi skulde bie, til han dræbte digOg hende røved, for at Datter ikkeEn bedre Lod end Moder skulde nyde?Men hist erKæmpenalt, jeg har ham seet,Der kommer han, hvormandelighanganger!Hvor løfter han sig ikke høit fra Jord,Og skygger over dine Sønner,Gjuke!Hel hvast er Øiet, længe ei derpaaJeg stirre kan, det er som Ild gik udDerfra, hverJotunat fortære;Men det skal lukkes, lukkes haardt i Laas,Udslukkes skal den onde Ild i Høien.Og dette Øie erGudrunesLyst!Jeg sprak af Harmevist, om ei jeg mægtedAt hævne mig; men skjul dig, Harme, nuI Krogen, som er inderst i mit Hjerte!Og spiller paa min Læbe, søde Ord!At jeg ham dysse kan og daare.Velkommen fra det Fjerne, Ungersvend!Navnkundig mer end hundredaarigKæmpe!Man seer, at duestgroet op iNordIblandt de høie, klippestærke Ege,Og ingenvist, som er dig lig i Alder,Dig sprang forbi iStørkeog i Vækst;Du stander her imellem mine Sønner,Som mellem Buske staar den ranke Ask,Ogskyldigter det, at de dig bør tjene.Men vilde du afHøimodBrodernavnDem skænke, glæded du en Moders Sind,Da turde jegognævnemig din Moder,Og mens fra Hende, den Lyksalige, som digHar avlet, vidt adskilt du vanker,Du kundekvægesved den kære Lyd,Som kaldte frem de svundne Dages Minder.Sigurd. Fra Læben strømme liflig dine Ord,Og hvis den Bæk, som flyder, er udsprungenAf Hjerterod, jeg er velkommen Gæst;Men ei jeg svare kan, som du mig beder,Thi Modernavn er mig en hellig Lyd,Og ei med den jeg kan en Fremmed hilse.Ei har jeg Brødre, men jeg havde to,Enddogjeg aldrig saae dem her ilive,Jeg hørte deres Pris, og BrodernavnEi til Ukendte maa jeg derfor give.Dutroogei, at mens jeg vanker vidtOm Lande, Alt mig fattes, som kankvæge:En Mø jeg har mig, baade prud og væn,Brynhildeer som Moder mig og Broder,Og mer end det, hun er min Fæstemø.Grimhild. Jegloverdet, duesten kærlig Søn,En trofast Broder og en trofast Beiler.Jeg vilde prøve, om dit store RygteOghavde mælet sandt i alle Maader;Det har stadfæstet sig i første Øieblik,Og stolt jeg er af dig at kunne huse.Nedlad dignu paa Bænk, gak ind og ud,Som i din egen Borg! og hvad dig lyster,Detvirkedu!Gjuke. Velkommen, Ungersvend!Sigurd. Ak, stander der du gamle Drot saalængeAt hilse mig, hvi blev du ei paaHyndet?Jeg takker rørt, menogjeg skammer mig,At Oldingen har biet paa min Hilsen.Grimhild. Gudrune! gak og skænk den brune Mjød,Saa høit til Velkomst den i Hornet skummer.Gudrun. Jeg, boldeKæmpe! skuldeogdig hilse,Og byde dig velkommen i vor Sal;Men ung jeg er og ikke snild i Tunge,Jeg ei forstaar atstillemine Ord.I brune Mjød jeg hørte, Skjaldskab svømmer,Og Eet jeg veed: at Skjalden ei med KløgtKan føie sine Ord til mere liflig Klang,End jeg min Hilsen gav, om jeg det mægted.Thi rækker jeg det fulde Horn med Bøn:At det for mig maa tale. Hvis du tømmerHvad jeg iskænker dig af venlig Hu,Da mener jeg, dig tækkedes min Hilsen.Sigurd. Det tomme Horn jeg giver dig i Haand;Men ei de Ord, som dine Øine mælte,Jeg giver dig igen, dem gemmer jegI Hjertet dybt, thi de til Hjertet talte.Vil, fagre Mø! du sidde ned paa Bænk,Og tale Gammensord i Aftenstunden?Vil du mig sigeskyndeligdit Navn?Gudrun. Vist vil jeg gerne sidde dig ved SideI Aftenstund, og mens jegdrager Aande.Mit Navn erGudrun; kan det tækkes dig?Hvis ei, da siig, hvordan du mig vilnævne!Sigurd. Du hederGudrun? hvilket fagert Navn!Saa prudt og dog saa elskeligt det klinger!En Guderuneestdu, som har MagtTil Alt paa Jord at kunne undertvinge;Men mild er Magten, som dit Navn er mildnet,Og bradt det virker, som dit korte Navn.Gunnar. Vel tykkes det kun lidet sømmeligt,At byde Søster til en fremmedKæmpe;Men saa navnkundig, som duestpaa Jord,Ei bedreMaagos Guderne kan unde.Hel gerne maa duraadeGjukesArv,Vivilletælles mellem dine Jarler.Sigurd. Hav Tak, du Gæve! for dit store Bud!JegGudruntager, Riget skal Iraade,Og vi os sværge iFostbroderlag.KomHogne! fluks vi vores Blod vil blandeI dette Horn, da kan ved hver en DrikVi mindes, at vi ere svorne Brødre.DuGuttorm, halvopvoksne Svend!Du tegner til at vorde dygtigKæmpe,Vil du ei med?Grimhild. Nei,endhan er for ung;Men naar han vokser, skal han ogsaa blandeSit Blod med dit, ei sandt, minGuttorm!Guttorm. Vist skal jeg, Moder! naar jeg Sværd kan løfte,Og dølge Odden dybt iKæmpebryst.Sigurd. Saa sværge vi, ved høieNornerselv,At som vort Blod sig udi Hornet blander,Saavil vi blande vores Sind og Daad,Og staa hinanden bi til sidste Draabe;Men vorder en af os med Vaaben dræbt,Skal Blodet ei i Aaren finde RoHos den som lever, før hans Død er hevnet.Gunnar og Hogne. Det sværge vi ved høieNornerselv!Grimhild. Tænderde røde,Lysende Blus!Ledertil KamretSigurdogGudrun!Sigurder vordenGjukungersBroder,GjukungersMaag,Stor er vor Gammen.Udestdugangen,ÆtmandafOdin!Gudernes RunerHøiligdu priste,JotunersRunerMægteogNoget.Skælv, naar du vaagner,Vaagen erBrynhild.## Fjerde Samtale. Brynhilds Bur i Hlindalen. Brynhild. Hvad tykkes dig,Odrune!om mit Værk?Odrun. Mig tykkes, at durører pæne NaalSaa mageløs, som før du Spyderysted.Hvor livlig stander ikkeKæmpender,OgOrmenmaa jeg gyse for, somvinderSaa fast sig om hans Liv, og dogIgen Man seer, at han har ei at frygte,Thi saaret hængerOrmensHoved ned,Og Sværdet bæres af en kraftig Haand.Men siig mig, Søster! hvad harsaaforvandletDit Sind, at nu du sidder hjemme herMed Kvindesyssel, rider ei til Valen?Har i din lange Søvn du Striden glemt,Og hvad er det, hvorefter nu du længes?Thi længes maa en Mø, hvis eiHun uden Liv nedsynke maa til Jorden.Er det denKæmpe, som dig vakte op,Hvis Billede du her medKonstudsyed,Som er dit Hjerte nær?Brynhild. Saaer det, Søster!Men tro kun ei, jeg min Natur har glemt:MigSigurdfandt paaHindarfjeld, og viMed stærke Eder har os sammenbundet;Han drog tilGjukesBorg, og jeg drog hidAt vente ham. Jeg spændte dyre SilkeIRammenfast og svor en hellig Ed,At vente ham indtil jeg havdevirketMed Guld hans Billed og hans store Daad.Det er nu sket, og hvis før Solen dalerHan ikkegangerind for mig i Sal,Da klæder jeg i Morgen mig i Brynje,Og rider gennem Luft og Hav og Land,Ham at oplede,eie, eller dræbe.Odrun. Ak haard duest, som fordumendi SindJeg elskerGunnar, ham, den fagreGjukung,Han mig har svoret Kærlighed,Og længe har jeg ventet ham forgæves;Hvis jeg ham saae med anden Kvinde gift,Jeg maatte sørge, ja jeg maatte dø;Men nænte dog den Kære ei at skade,Thi tvendeSindedøde jeg i ham.Brynhild. DetBudlesMø, men ikkeOdinssømmer,At følesaa,Valkyrienkan eiDenKæmpeslippe, som hun eengangkaared;TilValhalskal han, ei tilFrejasSal,Om hunogdid paa Spydet ham skal bære.Sigurd. Hilsæl, I Møer paa de fagre Hynder!Du brynjeklædte er velBrynhildog?Odrun. Hans Aasyn er det, men dog ei hans Røst.Brynhild. Din Røst jeg kender, men dit Aasyn ikke,Hvad vil duBrynhild?Sigurd. Jeg hosAtlevarOg beiled til dig, han mig bød at rideIgennem Luen, som ertrindtdin Sal;Det har jeg gjort, og nu dig selv jeg spørger:Om du vileiemig?Brynhild. Din Tunge velOg ØietsHvasse, som sig vilfordølge,Men Mere ei.Odrun. Ja,Brynhild, tag det snart,Det Øvrige er mit til Arv og Eie.Sigurd. I vil mig dele, Møer! men jeg eiMigsaavil lade sønderrive.Er jeg vildfaret? er jeg kommet indTilJettekvinder? sært I sidde, Møer!Brynhild. Og sært du stander,underligeKæmpe!TilBrynhildog tilOdrunkom du ind;Men siig os: hvoestdu?Sigurd. Mit Navn erGunnar.Odrun. Dit Navn erGunnar,GjukesSøn?Sigurd. Saaer det.Odrun. Nu, og kender du eiOdrun?Sigurd. Jeg kenderGudrunkun, men ingenOdrun.Odrun. Forunderligt! jeg drages mod dig hen,Men stødes bort igen af Mund og Øie.Brynhild. Estdu eiSigurd,SigmundsSøn?Hvorkom du da igennem Luen?Sigurd. PaaGranesRyg, ei nogen Hest jeg veed,Foruden ham, som mægter Ild at træde.Brynhild. Og dogestdu eiSigurd? er han død?Og arved du hans Hest, hans Blik, hans Tunge?Sigurd. Du nævned Mit; jeg ingenKæmpeveed,Som eied det før mig.Brynhild. Er det dit eget?Og kender du da denne stærkeKæmpe,Som jeg harvirketmed det røde Guld?Sigurd. Mig selv jeg maa vel kende, som jeg stander,Og dragessvarligmed den ledeOrm.Brynhild. Og dogestdu eiSigurd! hvilkenKaaglen!ErFafnerei afSigurdblevet dræbt?Jo, har du dræbt ham, maa du væreSigurd,Og dog jeg seer, du er ham ikke heel;Men siig mig, kender du eiBrynhild?Sigurd. Naar jeg dig seer, og til din Tale lytter,Da tykkes det mig dunkelt, som engangJeg før har seet dig, hørt din haarde Stemme;Men det er for mig, som den glemte Drøm,Der svæver uden Skikkelse for Øiet,Og stundom hændes det, at naar i LivVi Noget møde, der os sælsomt griber,Dabæres det os for, som om vialtDet havde drømt engang for længe siden.Vil du daeieGunnar,GjukesSøn?Brynhild. Jeg vil ei haveGunnar, aldrig, aldrig.Sigurd. Men har du ikke svoret selv den Ed,At den som red paaGranegennem LuenMedFafnersGuld, ham vilde du til MandDig tage; vil du ud af Dørrenkige,Da kan duGranese; du maavelholdeDen Ed, du svor.Brynhild. Jeg vil det ei —Men du har Ret, jeg maa, jeg i mig følerEn Magt, som jeg kan ikke staa imod.I strængeNorner! somfor Alting raade,Hvormed har jeg fortjent en saadan Straf?Jeg eder lød, og lød, fordi jeg maatte;Og nu jeg gifter mig, fordi jeg maa.Dog nei, det er kun ondeJettemagter,Som mig forblinde, som en anden HamPaaSigurdkaagledeog bandt hans Tunge,Saa ei han nævne kan sit eget Navn;ThiSigurder han,Sigurder du,Kæmpe!Det Sværd, hvorpaa du støtter dig, erGram;Til dig, men ei tilGunnarjeg mig fæster.Sigurd. Med disse Ord du dig tilGunnarfæster.Brynhild. Nei kun til dig, og denne fagre RingSkal være Tegn paa ham, som jeg migkaared.Sigurd. Din Ring jeg kender, den var fordum min;Hvor fik du den?Brynhild. Af dig, afSigurd,Kan du ei mindes det?Sigurd. Kun eet jeg mindes,At denne Ring var fordum min, men ei jeg veedHvordu den fik; dog det ei eneErunderligt, jeg Meget ei begriber.Odrun. For Enden paa det sære Spil jeg gruer.## Gjukes Borg. Grimhild. Øl jeg brygged,Bedst af alle;Tunge DrikkeDøved Minder,Alle sove,Som jeg vilde,SigurdtilBrynhildBeiler forGunnar.Nu ved MidnatModne DruerHar jeg presset.Det som sover,Skal nu vaagne,AndengangBrynhildBrat skal opvækkes.Mos paa StenenSad indgroet,Det kan mindesMidgardsUngdom.HundehjerneHusker trolig,Hvad kan bedreVække Minder?Det kanSagasSære Runer;De som gemmeGammelIdræt,Nid omJetterI har mælet;Min er nu Magten,Mig skal I tjene.Gærer, gærer,Friske Safter!Alt som døver,Dampehurtig!Alt som vækker,Vordebundet!Da skal i MorgenMinderne vaagne.Odin,Odin!Ene drikkerDu iValhalVin den klare;Glæd dig! glæd dig!GrimhildskænkerVinen i Bæger,Bærer forSigurd.## Skoven ved Borgen. Brynhild. Stormen hviner,Sneen fyger,Kolde BrynjeKøler Brystet;DogforindenIlden brænder,Og i HjertetHøit det luer.Ingen KuldeKan mig svale,Førend StaaletSøndrer Hjertet;Ei kan VandetIlden slukke,Blod kan eneBaalet dysse.Hvas og skummelSkriderNatten;Jeg maa trædeIs og Driver,Mens i GammenGudrunfavnerNordensKæmpe,Kongers Høvding.Han skal bløde,Blegne skal han,Øiet saae, hanSov hosGudrun,Det skal se hamDødblund sove,Før ei HarmenHvile finder.Men hvorfor løb jeg ei med draget SværdTil Sengen ind og rødned hvide Lagen?Er jeg en Kvinde, som de Andre dog,Og gruer jeg for hvasse Staal at løfte?Detender Tid; i dybe MidnatssøvnHan ligger tung, afsted, afsted! —Nei, ikke sovende, men vaagen skal han dø.O Sol! hvi nøler du? fra Tidens FødselTil denne Stund du ei har havt et Syn,Som det dig undes, naar du nu opstiger.Hans dyre Eder skal jeg hamoptælle,Fra hver han sig skalløsemed et Saar,Og jeg skal le ad al hans store Pinsel,Og naar han blegner, naar hans Krop er Lig,Som Iglen jeg vil suge kolde BlodAf Hjertet ud til selv mig Dødens KuldeOpfylder heel; med hidtil ukendt GruSkal Mennesker mit Endeligt beskue.Her vil jeg sidde paa den frosne Jord,Af Sne indfyget og af Kulde knuget,Og vente paa det aarle Morgengry;Thi aldrig vil iGunnarsArm jeg hvile.Sigurd. Hvor vil jeg hen? hvor drive onde MagterMig hen i Vinternattens fæle Mulm?Hvad skal jeg i det vide Rum herude,Det i mig altid dog er lige trangt.O kom du Ulv, som høit i Skoven tuder,Og riv mig hurtig Hjertet ud af Liv!At Blodet, som nu gloende sig vælterI mine Aarer, svales kan og størkne.Du flygter, Ulv! min Stemme dig forfærder,Du mener jeg erFenris Ulv, af BaandUdsluppet; ja somFenris Ulvaf GuderOg Mennesker jeg er forhadt.Det bedre er, min Æt med mig forgaar,Og hæderfuld igennem mangeAldreMed den jeg lever udi Skjaldens Kvad,End at i mig, mensendjeg Livetfrister,Den skuldeundergaa. — Ja,saajeg mæled,Jeg tænkte kun, at som det friske StraaMig Staalet skulde løs fra Jorden skære;Ei tænkte jeg, at som det hule TræMed visne Grene og dog fast i JordenJeg skulde staa engang, som nu jeg staar.Min Slægt forgik i mig, mensendjeg leved,SomVolsungKæmpeblev i Moders Liv.Hvad har jegvirket, som er værdt at mindes,Som kan forherlige min svundne Slægt?Min Fader har jeg paa sin Bane hævnet,Men hvilken Bondesøn gør ikke det?JegFafnerdræbte, men hans EdderstrømmeEi kunde skade mig; det ei er Daad,Som Slægten hædrer.Reginhar jeg myrdet,Og sagde Fugle sandt, da var det Ret;Men hvilkenIdræt, slig en Dværg at myrde?Jeg red igennem Luen, ikkun FaaDet vove, men hvorfor da ikke?Fordi ei nogenGranebærer dem.JegfæstedBrynhildog jegfæstedGudrun,Mens begge levede;vanhædreterVed mig min stolte Slægt, ei hædret.Hvad vil jeg?Gudrun! skal jeg dig forlade,Som med alStørkehænger dig ved mig?Og kan jeg? blødte ei mit Hjerte,Da Armene du efter mig udstrakte,Da Angestskriget over vilde FærdPaa Læben døde? jo, jeg elsker dig.MenBrynhild! du, hvemogmit Hjertekaared,Hvis Billed fylder Sjælen og uddriverHvertandet Billed, ja minGudrunsselv!Skal dig jeg miste? kan mit Syn udholdeDin frygtelige Skikkelse, dit Blik?Og maa jeg ei af dig mig vente Døden?Vil du med Grumhed ikke hevne,At mine dyre Edersaajeg brød?Brynhild. Ja brudt dem har du, angrer det forsilde.Sigurd. Hvem taler? det erBrynhildshaarde Røst,Det er den Røst, som jeg maa altid høre,Jeg skælver for den, som den lede TroldFor høie Tordenskrald, og Øiets IldDer følger den, som Lynet følger Torden,Som det, og rammer alleLedemod.O gid hun var her selv! maaske hun daSig over mig forbarmed, stødte SværdetMig ind til Hjerterod.Brynhild. Hun er her.Sigurd. Du er her,Brynhild! kom da snart og endMin Kval!Brynhild. Det havde jeg betænkt;Men da jeg seer at Sorg dig nager,Ei vil jeg haste, længe vil jeg nøle,Du leve skal og tæres hen i Kval,Til Huden skrumpes over nøgneKnokler,Og Benet ryster som et Espeløv;Thi al min Gammen har du spildt, min GlædeJeg nu maa søge kun i Harm og Hevn.Sigurd. Saa ful en Gammen skal dig ikke undes,Saa sandt jegendkan løfte hvasse Sværd.Brynhild. Har du forglemt, at aldrigValhalsDørFor denoplades, som ei blev indvietAfOdinsMø, og mindes du ei mer,At jeg er dinValkyrie?hvad hellerVil du tilHelas mørke Vaaningfare?Sigurd. O vær ei grusom! ikkeangerløsJeg er, men dog undskyldelig at nævne.Du sagde selv, da du mig Runer lærte,At ei de kundeNornersstaa imod;Saavar detog, jeg stod iGjukesBorg,Mig rakteGudrunTrolddomsdrik i Hornet;Jeg vilde Runer riste, kunde ei,Jeg drak, jeg maatte drikke, og forsvundetHvert Minde var om dig og om dit Navn.Først denne Aften, da jeg Bægret tømte,Opvaagned glemte Minder i min Sjæl;Da først forstod jeg, hvad det var som rystedMig, da jeg stædtes ind for dig i Sal,Og beilede til dig iGunnarsHam.Saa klart, saa grueligt stod Alt for Øiet,Min Moders Varsel, dine Spaadomsord,OgGrimhildsTrolddom og min egen Brøde,Din grumme Hevn og Slægtens Undergang.Brynhild. Du kendte mig da ei, dengang du beiled.Sigurd. Ei var det løiet, hvad jeg sagde dig,Du var mig som en Drøm, hvorom Man drømmer.Alt hvad jeg husked, var at hine FuglePaaGnytahedenævned mig en Mø,Som ei varGudrun, men naar paa det længsteJeg havde ledt, dog ikkunGudrunsNavnJeg kom ihu.Brynhild. Saa skal af NaadeDig Døden undes; men jeg vil ei selvDig dræbe; thi min Hevn skal med din Død begynde.Sigurd. MenBrynhild! jeg medGudrunhar en Søn,Uskyldig, spæd, han ved sin Moders BrystEnddiende og lallende sig skjuler,I ham jo dog forplantes maa min Æt.Brynhild. Den Ulveunge! Edder er hans Blod,Af Trolddom og af Meneed er han avlet.Du mig tilhører, men ei er du heel,Saalænge Sønnen, du med mig ei avled,Er til, og han maa dø.Sigurd. Saa skal min SlægtDaundergaa!Brynhild. O bort med Klagemaal!Langt mer berømt skalVolsungslægtenvordeJust ved dens Undergang, end om den friskI mangeAldreblomstrede paa Jorden;AfGjukeshele Slægt en BautastenMed Runer, risted af det skarpe Sværd,Skal paa dens Gravhøi sig grundfæstet løfte;Og naar en Skjald opfylde vil med GruEn Kongehald ogKæmpersstærkeBarm,Da skal om os ogGjukesSlægt han kvæde.Nu lystig,Sigurd! vi iValhalmødes.Men gak nu bort, thi hist jegGunnarskuer,Med Blus han søger mig i mørke Nat,Det ei behøves, jeg skal sikkert komme.Thorkild. Brus kunhult, du Storm fra Nord!Brus kun over frosne Jord,Jeg vil ikke grue;Thi min Frelsers milde RøstDæmped Stormen i mit Bryst,Og hans Naades LueHar optøet Hjertets Iis;Derfor Tungen til hans PrisSkal jeg stadig røre.Vinternatten er saa mørk,Vildsom er den ødeØrk,Dog jeg eimon grue;Thi et Lys opgik saa bratI min Sjæls den mørke Nat,Varig er dets Lue.Gjennem VerdensØrksaa trangVandrer jeg med Bøn og Sang,Intet mig forfærder.Ulven tuder høit i Skov,Tuder hungrig efter Rov;Men jeg haren Hyrde,Som forlader ei sin Hjord,Trofast han mod Ulven staar,Som vil Sjælen myrde.Derforgangerjeg saa trygt,Sjunger trøstig uden Frygt,Medens Ulven tuder.Hvad glimter hist? er det et natligt Blus,Hvormed mig Satan tænker at forvilde?Jeg trodser dig, du fule Aand, og gaarMod Blusset hen; saa dyb er ingen Mose,At nogen Sjæl, som har sin Frelser kær,Ei skulderækkesaf hans Almagts Haand;Og Legemetvelmægter sig at reise,Naar paa den store Dag Basunens KlangForkynder Timen, da hver Gravs IndbyggerSkal høre Røsten af Guds egen Søn.Dog nei, det er vist Mennesker, som vandre,Ender min Vandrings Dage ei forbi,Og Herren sender mig et Lys til Frelse.Hvorledes? staaer ei hist en Mand,Af Vækst enKæmpe, ubevægelig,Som om han var afNattekuldforstenet?Hvem er du,Kæmpe, kan du vise migEn Vei, som fører fra den mørke SkovTil aaben Mark, hvor Menneskenebygge?Sigurd. Vil du til Gengæld vise mig en Vei,Som fører langt fra Mennesker og Guder?Thorkild. Fortvivlet spørger du, og rolig svarer jeg:En saadan Vei jegsikkerligkan vise;Men hvis du vil, da siig mig hvo duest?Sigurd. EiSindjeg har til lang unyttig Tale,Og hvem jeg er vedkommer ikke dig.Vil du til Mennesker, da skal jeg ledeDig ud af Skoven paa den jævne Mark;Der kan du se en Kongeborg sig løfte,Og der du ei vil savne Nattely.Thorkild. Jeg uforskammet ei mig vilindtrængeI Hjertets Løndom og den dulgte Sorg;Men jeg haralten Række Aar paa Bagen,Og i minBarmet roligt Alvorssind;Maaske, ifald du sagde mig din Kummer,Det undtes mig at lindre Sjælens Nød.Sigurd. Hvor har du hjemme? og hvad er dit Navn?Thorkild. Jeg ikke mer har noget Hjem paa Jord,Ei hellermon jeg efter saadant hige;Thi jeg stadfæstet er udi en Tro,Som lærer mig, vort Hjem er ei paa Jorden.IHunsigovhengik min Ungdoms Aar,Og Thorkild er mit Navn.Sigurd. IHunsigov?Det er mit Fædreland og Arverige.Saa kender du min vidtberømte Slægt?Thorkild. Hvordan? er du enVolsung? er du daEn Søn afSigmundogHjordise?Sigurd. Det er jegvist, ogSigurder mit Navn.Thorkild. Forunderlige ere Herrens Veie!Saa foer jeg da i Nattens Mørke vild,For ham at finde, som min Sjæl begærteI mange Aar at samles venlig med.De tunge Sagn om dine gamle FrænderMig ængsted mangengang i Ungdoms Aar;Ved dine Brødres Skæbne har jeg gruet,Ogderdin Moder svanger gik med dig,Jeg stod med hende ved din Faders Lig.Der skiltes vi med tunge Ahnelser;Hun drog mod Nord, og jeg neddrog i Syd,Hun vilde fra de strængeNornerflygte,Jeg fulgte deresunderligeKald,Og blev ei skuffet; men din bittre SmerteKundgør mig Skuffelsen af hendes Haab.Dog hvilket Uheld er det, som har mægtetAt bøiesaadet stærkeKæmpesind?Sigurd. Forgæves ei de sære Hændelser,Som mødte mig og dem som forestaa,Jeg mindes vil;det Gjorte ei kan ændres,Og det Tilkommende undgaaes ei;Men da du er en Ven afVolsungslægten,Og som bedaget Mand ved lange Grublen klog,Jeg dig vil sige, hvad det er som pinerOg bøier mig i denne bittre Stund:Min Død er nær, derved jeg eimon grue,Men at med mig forgaar min gamle Slægt,Og at i Liv saaunderligjeg dreves,Af stærke, underfulde Magter frem,Saa tit jeg gjorde, hvad jeg nødigst vilde,Saa at ei Daad det undtes mig atvirke,Der stillede minunderligeTrang,Og sikkred mig et saadant Eftermæle,Som jeg i Følelsen af Ungdoms Kraft,Og stirrende paa dehenfarneKæmper,Mig drømte som enKæmpesvisse Løn —Det piner mig nu indtil Marv og Been.Thorkild. Vildfarende! du staar paa Gravens Rand,Og tænker kun paa daarligt Eftermæle,Som dog ei kan dit døve Øre naa,OgMenDet er ikke nødvendigt at indføre rettelsen. VAP enig. addNote i stedetei paa hvad dig selv saa nær vedkommer,Paa hvor du efter Døden kommer hen.Om dig og om den hele blinde Flok,Hvis Higen er at vinde jordisk Ære,Og leve salig i et Skjaldekvad,Har talet sandt en hellig Oldtids Sanger:I saae kunVeirog høste Hvirvelvind;Thi som et ondt og blodigt HagelveirFordærvende I fare gennem Lande,Og dermed vil I vinde evig Pris,Og dermed vil I købeValhalsGammen;Menhvad I høste, er en Hvirvelvind,Som i et Afgrunds Dyb jer selvnedmaler,Og naar som Rygte den fraOldtilOldHensuser, klædt i SkjaldesKæmpesange,Den griber end saamangen Ungersvend,For i det samme Svælg ham at nedhvirvle.Vær derfor glad, hvis Herrens MiskundhedDig hindred fra dit Navn med Blod at skrivePaa Skjaldes Tunge, dig tildaarligPris!Sigurd. Forunderlig maa nævnesvistdin Tale,Thi dorsk og lumpen er dog hver en Sjæl,Der lever kun for denne Haandfuld Dage,Som er af viseNorneros tilmaalt.En slingrer bort fra Øl og Mjød til Sengen,Og sover Rusen ud i Kvindefavn;En Anden gaar i Studesporbag Ploveni PlovenRettelse nødvendig; man går ikke i ploven. VAP enig,Og venter gabende paa Sol og Regn,Og naar sin Sæd han har i Laden bjerget,Han tyer til den varmeAskekrog,Og tygger Drøv, som Studene, hans Brødre.En Tredie omflakkertrindtpaa Hav,Opdynger Guld og Sølv ved onde Rænker,Og ruger gerrig over vundne Skat.Er Saadant bedre, end med ManddomshjerteAt trodse Alt, hvad Hoben gruer for?At drage rundt medHerreskjoldi Lande,At straffe Nidinge og hevneOvervold!Ja, skulde vi, som ned fraAserstamme,Vel skue ørkesløse til, imedensMed Vold og List den fuleJotunflokFra Guder og fra os al Jorden rev?Og hvad skal vi i Livet hige efter,Om ikke Pris af Efterslægtens Mund,Og efter DødenValhalsstolte Gammen?Thorkild. Du siger sandt, at kun den dorske SjælHendøser Livet med sin Bug at fylde,Og agte kun paa Sandsernes Behag;Detoger sandt, at ikkun den har levet,Hvis Maal er hist bag Graven i det Fjerne,Som kæk fremstræber gennem vildsomØrkOg hvasse Torne, over bratte Fjelde,Henstirrende kun paa den fjerne Glands.Saavidt er din ogNordensKæmpetroUlastelig, jahæderligog sand;Men tænker du at den som SædekornetI Jorden lægger med gudfrygtigt Haab,At det ved Regn og Solskin fra det HøieOpvokse skal og modnes til hans Gavn,Er mindre værd end I som stoltetrodsePaaegen Kraft og paa de hvasse Sværde?Nei, salig skal ydmyge BondemandFra sure Arbeid efter Døden hvile,Naar de somtrodsede paaKraft og KløgtMed pint og sønderknuset Aand maa hyle.Du mener at fortjeneValhalsFrydVed Kamp modJotuner; men du maa vide,At alle Folk, som bo paaJordens Kreds,Nedstamme alle fra den samme Fader,Og ere ligenær med Gud i Slægt.Det er kun Løgn hvad Man har sammendigtetOm Gudeslægter og om Gudestrid,OmOdin,Valhalog omRagnaroke.Sigurd. PaaOdinsMagt jeg hartad selv maa tvivle,Da ei sin Slægt han kan fra UndergangUdfri; men at han ei er til, det tykkesMig sært at sige; thi hvoraf kan duVel vide hvad der rører sig i Himlen?Thorkild. Du har vel hørt, der boer et FolkbagRhin,Som har en anden Tro end tydske Mænd?Til dette Folk jeg med uroligt HjerteHendrog, da Tvivl om voresAsatroMig ængsted saare, og en sanddru LæreJeg der harnemmet, ikke dunkle Sagn,Som dem, hvorpaa sigAsalæren hviler,Det er, men sand Forkyndelse af Alt,Hvad der er værd for Mennesker at vide.Det findes klart optegnet i en Bog,Som er paa gamle Tungemaal opskrevet,Og har nu gennem mange hundred AarFraØstensom en Ledestjerne vandret.Sigurd. Men hvem forstaar de gamle Tungemaal?Thorkild. De gudhengivne Mænd, som sig fra VerdenAfsondre og i hellig Andagts RoPaaSkriftengrunde i de lange Nætter,Tilegne sig de gamle Tungemaal;Men paa de ny de ogsaa den udlægge,Og jeg dem har iRomersprogetlæst.Sigurd. Hvis som du siger Sandheds rette LysFor vores Syn var hidindtilforborgent,Og at saa klart det skinner i den Bog,Hel gerne da jeg af dig vilde høreEnHovedsumaf hvad vi bør at tro.I kolde Nat en Mand, som har omvanketPaa vildsom Sti, at standse her i Skov,Og bede ham i Ord sig at udbrede,Er gæstmildt ei; men denne kolde NatMaaske er min den sidste, og paa BorgenJeg ikke er min egen mer som her.Thorkild. O, tal eisaa, langthellerjeg vil taleEnd du vilhøre til, og Himlens Gud,Som har mig paa min lange Vandringstørket,Han vilogstørkemig i denne Nat,Saa jeg hans Ord kanværdeligforkynde.Det sneer ei længer, Stormenfalder af,Og seer du hist den lille klare Stjerne,Der seierrig ogglimrendefremstriderSig gennem hin den tykke, sorte Sky,Den Herrens Ord opmuntrende afbilder.Saa hør da nu, hvad i den gamle BogTil Undervisning og til Trøst er skrevet:Der er en Gud, og han har altid været,Men,derhan vilde, ved sit Guddoms OrdAlmægtig Alt af Intet han fremkaldte;Han lærte Sol og Maane deres Veie,Grundfæsted Jorden i det øde Rum,Og af dens Skød han ved sit VinkopkaldteDe stærke Ege og den spæde Blomst;Og skænked dem den hemmelige Evne,Sig at forplante i utalte Led.Han bød igen:med Levende opfyldtesDa Luft og Hav og heleJordens Kreds;Thi samme Gud med samme VelbehagHar Ormen dybt i JordensIndvolddannet,Som Havets Hval i al sin stolte Kraft,Og Ørnen, som mod Skyerne sig løfter,Og Nattergalen med sin fagre SangEi mer end Myggen som for Øret surrer,Og Uglen med sit hæse NatteskrigEr dyrebar for Altings milde Fader.Tilsidst afStøvet Menneske blev skabt,En Mand afStøvogKvinden af hans Side,Et dobbelt Billed af den ene Gud,Men begge Eet i aandig Kærlighed.Den Evige de skabte Ting beskued,Og se! det store Alt var saare godt!De himmelske Hærskarer sang tillige,Alt Levende istemte Fryderaab,Og Jordens Bjerge laante sig en TungeTil Lovsang i den høie Efterklang;Da var ei Storm, men paa sin lette FlugtI Buegang fremlokked Vindens AandeEn liflig Klang af slagne BølgestrængOg Fløitelyd, da over Skov den sused.Da Alt var rent og klart og vennemildt,Da legede det spæde Lam med Ulven,Og Barnets Haand var tryg iØglensHule.Udødelig, uskyldig, sammenknyttetMed Jord og Himmel ved et helligt Baand,I venlig Kreds af Dyrene omringet,Omviftet trindt af søde BlomsterduftIParadis, i Herrens egen Have,Stod Mennesket som Jordens fødte Herre,Gav sindrig hvert et Dyr sit eget Navn,Og skued undrende den Almagts Finger,Som i de Skikkelser, saa tusendfoldOmskiftende med Visdom sig afpræged,Saa det Mangfoldige dog atter selvSig til saa klart et Guddomsspeil forened.Men ak! iblandt de himmelske HærskarerEnMorgenstjerne, klædt i Herlighed,Og paa dens Vink en Hær af mindre StjernerFra Skaberen hovmodigeaffaldt,Forsaged Livet i hans Kærlighed,Og vilde selv paa Troner sig opsvinge.Nedhvirvlet blev ved Almagts stærke HaandDen Engel Satan med sin fule Skare;Men nu paa Jorden han sin KongestolOpreise vilde, og i SlangehamHan med sin Hvislen MennesketbedaaredTil sig at blotte for hans ondeBraad.Et Træ var plantet udiEdens Have,Dets Frugt for Øiet skinned hvid og rød,Og Slangen lovede denssæreEvne,Til Visdom lig Guds egen at forlene;MenVelIkke en nødvendig rettelse. VAP enigGud, den sanddru, havde taletsaa:Hvo Frugten smager, vorder Dødens Fange.Dog Mennesket den første Løgners TaleLangt mere troede end Sandheds Ord,De vilde deres Gud til Løgner gøre,Og stjæle fra ham hansforborgneKløgt;De brød, de aad, og Syndens onde GiftIndstrømmede i aabne Hjertekammer,Ombrusede i reneAaregang,Besmitted Alt, og Livets klare Safter,Forvandled sig til dunkelt, levret Blod.Forsvunden var nu Jordens gyldne Dage,Dens Herre var i onde Magters Vold,Og skælvedsvarligfor den vrede Dommer;Ei undtes det ham nu i milde SkyggeAf Livets Træ at slumre og atbygge,Han sukkende udgik afParadis,Og hørte Dødens Benrad bag sig rangle,Dens skumle Aasyn og dens HelvedsmilForkyndte ham, naar Livets Lys udsluktes,I Mørkheds Dyb unævnelige Kval.Forbandelsen, som paa hans Hoved faldt,Forstyrrendeogal hans Odel rammed,Og Jordens Have blev en vildsomØrk;Thi hvislende hin gamle SlangeskødHen over Kloden sine Edderstrømme:Hvor tunge Ax sig fordum selv opskød,Der golde Tidsel nu sit Hoved løfted,Og Blomsten selv, derendtilbage stod,Og standerendsom fagert SørgemindeOmParadisetog den svundne Glands,I søde Duft indslutted giftig Aande,DaUlven fik sin grumme Myrdelyst,Og Ræven sine ondskabsfulde Rænker;Men ret som Gud i Mennesket forened,Hvad Herligt Han omspredte vidt paa Jord,Saaledesogi Mandens aabne HjerteNu Satan gød sin hele Edderstrøm,Og spraglet den i Aarerne henskummed,Som Utugt, Had og Grumhed, List og Løgn.Sigurd. Forfærdeligt er dette store Sagn,Men hvorfor lod dog Gud den onde EngelForstyrresaasit fagre Værk paa Jord?Thorkild. O, ti! formast dig ei mod Himlens vise Konge,Thi ei kanStøvudgrunde Hans**HvorforO.**Hvi spørger du eihellerAdamad,Hvi Han saadaarligvilde selv sig gøreTil Den, hvoraf han kun et Billed var,Til Trods for Gud og for sit egetØieØreJeg mener, vi bør rette. Meningen er jo, at Adam burde have set, at han ikke kunne gøre sig til Guds lige, ikke hørt. VAP enig,Og glemmer du, at dybe Kildevæld,Hvorfra al jordisk Kærlighed udrinder,Dog vel ei selv kan fattes Kærlighed,Saalidt som Han,al Visdoms gamle Fader,Uviis kan være udi Raad og Daad.Sin Kærlighedogfluks Han aabenbared.Selv Tordenrøsten, som forkyndte Straf,Formilded sig til blide Faderstemme!Engang,saatonede Hans Løftes Ord,Skal Kvindens Sæd dog Slangens Hoved knuse.Husvalede, med Anger og med LængselOpstirredAdamog hans Viv til Gud,Og taareblandet maatte nu nedrindeFra Alterstenen Offerdyrets Blod,For Mennesket at varsle og at mindeOm Trangen tildet store Offerlam,Der sig hengavfør Verdens Grundvold lagdes,Men dog engangogsynlig skulde slagtes.Dog, sligt et Liv ei Sandserne behaged,Og Satan vidste ved sit GøglespilSig Tjenere paa Jorden snart at vinde:Vor Stammefader saae sin ældste SønMed Broderblod den unge Jord at smitte,Og saadant OphavKæmpelivethar;Thi fra den Stund fik Jorden sælsom TørstOg vilde lædskes ei med Kildens VandeOg Himlens Regn, men medden røde Dug,Hvis ei densBlommerskulde brat henvisne.Den af sin Favn udrakte haarde Staal,Og Satan lærte Manden det at hvæsse,Selv blev den saaret af det skarpe Jern,Men blev med Lig i Overflodogmæsket,Den af sit Skød udkasted røde Guld,Men krævedogdet røde Blod for Gaven;Ei karrig var den ublu Mandehaand,I Broderblod den rygende sig tvætted,Og offrede til Jordens onde Drot.Se, da oprandt saa stolt enKæmpeold,Langt stoltere end eders her iNorden:Mod hineKæmperer I Dværge kun,Og eders Aar er ikkun BarnealderMod deres, thi hartad i tusind AarDe rørte sig paa Jord iKæmpevælde.Ei manglede de heller SkjaldesangTil Pris og Strængeleg, til lystig GammenTil Pris, og Strængeleg, til lystig GammenTil Pris, og Strængeleg til lystig GammenJeg synes ikke, vi bør efterkomme rettelseslisten, når det handler om tegnsætning. Man kan sagtens få mening ud af teksten. VAP enig;Men sørgelig denSammessammede Stoltes UdgangMå vi læse sammen. Grundtvig skriver om en kæmper (før syndfloden), men han omtaler dem i pluralis. At rettelseslisten vil ændre til substantivet 'Sammes', dvs. kæmpeslægten i singularis kan forvirre lidt. Se B. VAP enig med disc. ST får den før udgivelse - han noterer, at der skal rettes, således gør vi det.Udgangblev,Da Gud fortørnet aabned Himlens SluserOg Afgrunds hemmelige Kildevæld,Da drukned Alt, som kundedrage Aande,UndtagenNoemed sin liden Æt,Hvem Herren lærtekonsteligat tømreDet første Skib, der svømmet har paa Sø,Og som i Tillid til Guds VaretægtMed Markens Dyr og allehaande FugleOmseiled trøstig paa den vaade Kugle.Sigurd. Det tykkes mig, som i det gamle SagnOmJettersDrukning udiYmersBlod,Og omBergelmersunderligeRedning,Den samme Hændelse sig halvfordølger.Thorkild. Ja visselig, og er det vel et Under,AtNoesÆtmændi et dunkelt SagnBevare Mindet om hin Bjergets Olding,Der strandedunderligpaa Bjergetop,Da mellem Skyerne han havde seilet?Et andet Sagn omBifraustsfagre Bro,Som kun, naar Verden brænder, skal nedtrædes,Os minderogom Flodens gamle Tider;Thi Buen blev af Gud i Skyen spændtTil Trygheds Tegn for Mennesket, naar HavetOpbruser vildt og Skyermonne briste,Thi BuenDen BueSætteren er vist kommet til at lave en dittografi, jf. 3 verslinjer oppe. Men både 'Den' og 'Thi' fungerer, så jeg foreslår ikke at rette. VAP enigskal gentage Herrens Ord,Ei Vand skal tiere vor Jord fordærve.Saafindestrindti Verden dunkle SporAfFædressande Sagn, og her iNordenDe herligste; thi selv den sande GudMed værdigt NavnAlfaderImon kalde;Men overalt har Satan ved sin ListBortlokket Folkene fra Himlens Herre,Dem lokket til at tjeneHimlensH —HimlensHimlensEt lidt spøjst rettelsesforslag. If. FLN, bd. 2, s. 487 samt s. 901, note 23, har der været tre korrekturlæsere, som har haft svært ved Grundtvigs håndskrift. Stregen i A, anser FLN for at være en from afbrydelse, og bemærker i øvrigt, at det eneste, der giver mening her, er 'Helveds Hær', som Satan vil at msk.ene skal tjene. B har dog genneført rettelsen og har 'Himlens Hær'. VAP synes, vi skal følge FLN. ST giver sit besyv med før udgivelsen: Vi afhandler problemstillingen i en verbalkommentar. Bliver for kompliceret i den tekstkritiske note. Dvs. vi beholder A's "fromme afbrydelse"Hær,Og hvad han ei dem kunde heelt frastjæleTildækked han med tykkeFabelslør,Selv Skjaldene, som tykkes os at væreMed Himlens Aander nærmere i Slægt,Handaaredemed falsk, løgnagtig Glimmer,Saa Øiet vendtes fra det sande Lys.Dog medens Kundskab om den sande GudFormørkedes alt mer og mer paa Kloden,Udkaared Gud en Mand, hvis LydighedOg rene Hjerte ham den store ÆreForhvervethar at kaldesHerrens Ven,TilStammefaderfor et talrigt Folk,Der skulde Himlens Gud allene dyrke,TilStammefaderforden Kvindens Sæd,Som skulde Slangens Hoved sønderknuse.Den Mand hedAbrahamog FolketIsrael;Aarhundreder forgik, det lod for Verdens ØineSomHerren havde Folket rent forglemt;Thi hist iSerklandunderBlaamændsAagHensukkede de mangt et Trælleaar;Men Herrens Time kom, med kraftig TrøstHan iÆgypti Landsit Folk besøgte.Med vældig Arm hanbøiedKongens Trods,Forgæves Satan sine TrolddomskonsterMedHerrens Fingertræde lod i Kamp,Og villig lod sigIsraeluddrive.Dog, snart det standsed for den bredeStrøm,Og tyktesvisttil Undergang indviet;Thi bag dem stodÆgyptensKongehær.Med Havets Brusen og det høie BulderAf Vognenes de staalbelagte HjulOg Hestens Vrinsken, Fjendens stolte Raab:Vor Harm skal køles og vort Sværd sig varmeI Israliters Blod, sig blanded til saahultEt Rædselskvad:Den bange, vantro SkareSomJehovahsden storeUnderkraftMangfoldeligmedStudsenhavde skuet,Nu bævede for jordisk Kongemagt,Og knurrede mod Himlens Sendebud;Men ei forgæves bar den Guds UdkaarneSinUnderstav, dertil sitMosesnavn,Et Minde var det om hans egen Frelse,Da spæd han svømmede iNilensFlod,Men Folkets Redning af de store VandeForkyndte det, som herligt Varselstegn.Sin Stav han løfted og de høie BølgerDen Konges Septer kendte fluks igen,Som med sit Ordafmaaltederes Grændser,Ærbødigen de veg, og taarned sigSom stille Mure, og med tørre FodIgennem JordensunderligeKilderHenvandred Folket, som var Herren kært.ForundredeÆgyptensDrotter skuedDe dybe Spor afHerrens Almagts Finger,Men Hjerterne de dog forhærdedsaa,Atendde menteIsraelat riveAf denne Herres Haand, betraadte frækDen Vei, Han kun for Sine havde banet.Dog, dyr dem blev formasteligeId,Som Vandets Gud de Krokodilen dyrked,Og som en saadan slugte Vandet dem;Mens Israeliterne paa Bredden histIstemmede saa fro en TakkesangTil ham, hvis Magt sig ei i Dybet taber,Som Rytteren og Hesten lod til Bunds,Lig Blyet og den tunge Sten, nedsynke.En vildsomØrkfor Øiet sig nu bredte,Men Han som ei i Ørken farer vild,Og mægter Brød af Stenene at skabe;Sit Banner løfted i en dalet Sky,Og lod til Spise Mannaduggen dryppe.FraSinai, det høie Herrens Bjerg,LodJehovahsin høie Lov forkynde,Og selv stadfæsted han med Tordenrøst,Hvad selv hanMoseshavde lagt paa Tunge.Saa vandred FolketfyrgetiveAarTil Straf for trodsigt ogafgudiskSind;Men nu den gamle Slægt holdt op at knurre,Thi Munden lukket var af Ørkens Sand,OgJehovahmed Kraftens høire HaandEn raadden Stamme udi HedninglandetOmhuggede, og planted der igenSin unge Ranke mellemBasansHøie,PaaLibanonsit smekkre Sedertræ.Han gav sit Folkdet Land med Melk og Honning,Som fordumalthan lovedAbraham.For kort blev Natten og hin længste Dag,Om jeg den lange Rad af Underværker,Som har forherligetJehovahsNavn,Optælle skulde udi Sammenhæng;Men til det ypperste jeg nu vil haste,HvisForbudkun de andre Jertegn var:Gud valgteIsrael, ei for det eneBeskinnes skulde af hans Naadesol;Men for at den fraTempletshøie TindeBestraale kunde heleJordens Kreds.SelvMosesklarlig udi Aanden skuedSin Overmand i fjerne Alder staa,Ogalt somnærmere komTidens Fylde,OpstodeMænd, hvis Øie Herrenrørte,Saa dybt det stirrede i Fremtid ind:I høie Kvad de spaaende afbilded,Hvad bag Aarhundrederforborgentlaa;Den Helliges de haarde Straffedomme,Som maatte tugte etafgudiskFolk,Men efter Trængsler og en Frelsens Fyrste,HvisHerrespirsig over JorderigUdstrække skulde, oghvisKongestolPaa Evighedens Piller skulde hvile;Som til Forsoning for al Verdens SyndSig skulde selv frivilligen opoffre,Ogmed sit Blod aftvætte Jordens Skyld,Som Dyreblodet havde kunbeskrevet.Den kom, den Jordens store Høitidsdag,SomFædrenesaa længselsfulde vented,OgGuds enbaarne Sønnedsteg til Jord,Alt somet Barn, i Silkesvøb ei bundet,Og ei opfødt i gyldne Kongehal;Men svøbt i Klude udi Armods Hytte;Dog havde Han,trodsnogen Kongesøn,Herolder som hans Fødselsstund forkyndte,Ei for de Vældige, men for en Hyrdeflok,Som dyrked Gud i from Enfoldighed:Af Himlens Aander var det en Hærskare,Som jublende istemte TakkesangTil Ærens Gud, derbyggeri det Høie,Og lyste over Jorderig hans Fred.Lykønsket blevogJordens liden KongeAf fjerne Drotter, som paa Himlen saaeHans Fødselsstjerne gennem Skyen straale;Som deres egne Sendebud de kom,I Kongehytten saae Man Konger knæle,Og Røgelsen, som hidtil ikkun brændtePaa Alteret og udi Kongeborg,Som detvelsømmed sig, nu duftedFor Kongers Konge og for Altrets med.Han vokste op, og fra hanshøieLæberUligneligog hellig Visdom flød,Og gennem Armods Klædning i hans DaadAl Guddoms Fylde legemlig udstraaled;Thimed et Ord han gav de Blinde SynOg Stumme Mæle, jade onde AanderHankrafteligudjog, ogkaldte DødeFra Gravens Mørke op til Lys og Liv.Dermed han gav et sanddru Vidnesbyrd,At han var Eet med Altings høie Fader,Og visseligudgangenaf hans Skød;Menogderved hel klarlig hanbetegned,Hvorfor han steg til Jordens Dale ned;Den blinde Slægt han atter vilde lære,At stirre gennem Mørkets tykke SkyTil Lyset op, hvorfra den var udsprungen,At aabne Øret for de glemte Toner,Og Læben tilAlfadershøie Pris.Han Døden vildeogsinBraadfratage,Og hellige os til et evigt Liv;Men Djævelen han maatte først betvinge,Thi han var blevet denne Verdens Gud,OgAdamsSynd han maatte først udsone,Thi Satans Trone hvilede paa den.Han,Jesus Kristuser vor Frelsers Navn,Af Kærlighed til Faderen og os,ForAdamsog for hele Verdens Synder,Med Legems Lidelse og SjælekvalHar fyldestgjort, og dasom en MisdæderUskyldig han til Korset naglet blev,Med blodig Haand den Lov, som os fordømte,Han nagled fast med sig til Korsets Træ.Han døde, og i Sorgens KlædebonDen klare Sol sitStraalelegemsvøbte,Og Klipper revned, Jordens Grundvold skjalv,Men styrtet var den onde Djævels Trone;Han gæstet blev udi sin mørke BorgAf Livs og Døds den seierrige Herre,Som vristedSpiretaf den Ondes Haand,Og gav ham Lænker for sin Kongekrone.Sigurd. Men hvem har seet denunderligeKamp,Hvem bragte Tidende fra mørke Vaaning?Thorkild. Den stærkeKæmpeblev sit eget Bud,Thi Død og Grav ei kunde ham indspærre.I Guddomsglands af Graven han opstod,Og vidned sanddru om den vundne Seier.Dernæstforklaretved Gud Faders KraftHan sig opsvang paa Himlens Kongetrone;Og deler nu sin Faders HerlighedOgMedSætningen fungerer. Ingen rettelse nødvendigal hans Magt paa Jorden og i Himlen.Da vandred de, som her ham havde fulgt,I Landene omkring medstore KræfterTil Visdoms Tale og tilUndertegn,Som Gud dem ved sin Hellig Aand forlened;De trodsed Alt hvad Mennesker kan lide,Oggingevillig til enpinligDød;Men Tusender ved Daabens Vand de viedI Navn Gud Faders, Søns og Hellig Aands,Til Tro paa Gud og evigSalighed.Sigurd. Er det da nok tilSalighedat tro,AtKristushar vor Syndeskyld udslettet,Og at af Naade kun vi frelses kan?Thorkild. Ja,denne Tro er Hovedhjørnestenen,Hvo den foragter, knuses af denvist;Men Bygningen, som er paa den grundfæstet,Er Kærlighed;den Gud, som elsked osSaa inderlig, vi over Alt maa elske,Og Næsten skal vi elske som os selv.Sigurd. Ja, visselig er det etUndersagn;Og er detSanding, som det tykkes være,Hel skammelig er al vorKæmpeid,Og angestfuldt maa HjertetvisthentyTil ham, som kan os med vor Gud forsone.Troværdig tykkes mig dethøieSagn,Thi hvad hos os i Taage er indhyllet,I det fremstaaler i saa klart et Lys,Og hvad forgæves tit jeg grubled over,Det Dobbelte i mig og overalt,Jeg seer til Eenhed sig at sammensmelte;Dog, hvis du kunde sige mig et TegnPaa Bogens Sandhed, som detAltberetter,Dastørkedesmin endnu svage Tro,Og tillidsfuld forKristusjeg nedknæled.Thorkild. Velmangt et Tegn, som i de svundne TiderKundgjorde klarlig Bogens Sanddruhed,Jeg kunde sige og digendpaaminde,At Bogen er sit eget Vidnesbyrd,Da hver en Spaadom fra de gamle TiderI hvert sit Ord paaKristusblev opfyldt;Jeg kunde om det store Jertegn melde,At Kristendommen somet ringe FrøUmærketblev i dunkle Krog udsaaet,Og stander nu opvokset til et Træ,Hvis Grene skygge over brede Strømme,Og i hvis Læ saamangt et FolkefærdMed Lov og Tak til Himlens Gud sig hviler;Og det er skeet, skønt aldrig noget SværdBeskærmed Planten i den unge Alder,Skønt Øxen, svunget udi Keiserhaand,Hel mangen Gang sig i den unge StammeSaa dybtindbeed, at det forMandeblikVelsyntes klart, den maatte brat henvisne;Men fra dens Rod hel underfulde SkudI korte Fristendhøiere sig løfted;OgRomaborgsden stolte Drot tilsidstIndflygte maatte under høie Hvælving,Og reise denomfaldne Keiserstol.Hvem gav vel Ordet, ikkun Ord allene,En saadan Kraft til Kamp mod Verdens Magt,En saadan Kraft, at Tusender forlodDe gyldne Sale og de bløde Klæder,Henvandred glade paa den trange Sti,Hvis hede Damp og stærke PurpurfarveKun minded omudrundetKristenblod;Kristenblod!unødvendigt at følge rettelseslistenDoghellervil jeg om en Spaadom melde,Som tit gentages iden gamle Bog,Og som den Dag i Dag endnu opfyldes:Det spaaet var, at efterKristiTidDet Folk, som Gud beskærmede saalænge,Men som haardnakket vendte sig fra ham,Foragted hans Enbaarne og vanvittigtUdæsked Himlens høie Gud til Strid,VedKristiBlod at ønske paa sit Hoved,At dette Folk adsplittes skulde vidtBlandt Jordens mange Folkefærd;Men dog sig ei meddennemsammenblande.Det er nu sket, i fire hundred AarOmflakkerIsrael, ustadig og landflygtig,Men vogterend, som før, paaMoseLov,PaaFædresprogog alle gamle Skikke,Ja, Skikkelse og hele Aasyn selvEr uforandret saa endnu de samme,At her vedRhinog hist bag Verdens HavBlandt Tusende Man Israeliten kender.Det er et Vidnesbyrd, som Trods kun kan modsige,Det er, hvad selv jeg paa min Vandring saae,Og som skal sees afendufødte Slægter,Til Vidnesbyrd for Alle, som vil tro,Til Dom for dem, som Hjerterne forhærde,Indtil engang den store Dagfrembryder,Som ogsaa er i Bogenvistforkyndt,DaIsrael, forløst, skal vende hjem,OgKristiPris med Jubellyd istemme.Sigurd. Nu troer jeg, og længes efter Daab,At ren og let jeg med aftvættet BrødeKan dø, omsaadet er af Gud bestemt.Thorkild. Ja visselig din Længsel skal opfyldes,Og inderlig jeg takker Himlens Gud,At han dig valgte som den første GrødeAf Ordets Sæd i stærkeKæmpejord.Det Glædesvarsel skal mit Mod opliveTil ufortrøden Sæden at udstrø,Skiøndt vel jeg veed, at i saamangt et HjerteDen tørres hen paa haarde Klippegrund,At tit den vil af Torn og Tidsel kvæles,Og tit bortstjæles af den fule Aand,Som over hvert et vantro Bryst regerer.Nuladeros til Borgen haste hjem,Og, om du vil, jeg der dig fluks skal døbe.Sigurd. Nei, ikkesaa! du her migdøbefluks!Thorkild. Men Isen nu har bundet alle Vande.Sigurd. Nei, hisset er saa klart et Kildevæld,Som aldrig stivner i den haarde Vinter.Thorkild. Velan, det skal os tvende Ting afbilde:Den sande Tro, som aldrig isne kan,End ei i Dødens lange Vinternat,Og Kristendommens klare, varme Kilde,Som skal fremsprudle midt i koldeNord.Der klarere end mellemSydensBlomster,Som skæmme den med fremmed Farveglands,Den rinde skal imellemNordensFjelde,Og svulme høit af Bjergets rene Sne,Naar smeltet den i Kildens Skød sig gyder.## Borgen. Gunnar. O,Brynhild!Brynhild! lad dig dog bevæge!Jeg elsker dig saa fuldt og inderlig,Alt hvad dig lyster, du af migbegære!Med Gammen vil jeg lyde hvert dit Ord.Brynhild. Jeg kun den Vældigste paa Jord vileie,Og ingen Anden tage udi Favn;Ei er du vældig, medensSigurdlever,Og med hans Blod du købe maa min Gunst.Gunnar. Hans Blod er mit, jeg svor ham Broderskab.Brynhild. Det svor han ogsaa dig, men ei desmindreI Brudeseng han glemte Ed og dig.Gunnar. Hvad? har han sveget mig? troløse Niding!Hans Død er vis. Men siger duogsandt?Brynhild. Jeg siger at han favned mig hel kærlig,Enddogtil dig han ikkunfæstedmig.Gunnar. Hvor er mit Sværd?Hogne. Hvad fattesGunnar?Du som i Vanvid farer jo omkring.Gunnar. Mig fattes ikkunSigurdsHjerteblod.Hogne. Du raser. Vil duvirkeNidingsid?Gunnar. Nei,Sigurder en Niding, han i FavnHarBrynhildtaget mod sit dyre Løfte.Hogne. Det lyverBrynhild, grum hun er i Sind,Og vil vor Slægt fordærve; jeg har svoret,At den som dræberSigurd, skal af migOgvorde dræbt, om jeg det ellers mægter,Og Eden vil jeg holde som en Mand,Om ogsaaGunnarblev sin Svogers Morder.Grimhild. Hvi trættessaaI, mine vakkre Sønner!Du,Gunnar, vil atSigurddræbes skal,Og det er vel forskyldt; imens han lever,Er hanjerHøvding, men naar han er død,IraadeLandet og hans Guld tillige.Det er en Fordom, at den Draabe Blod,Hvormed Man blander sit, skal gøreDet andet Blod, som er i Kroppen, helligt;Det Blod, som I har blandet jeres med,Det maa I ei udgyde; men det andetI frit kan lade sprudle ud.Hogne. Fostbrodernavn af Alle agtes helligt,Vort eget Folk os myrded eller drevDog ud af Land, om vi denIdrætvirked.Grimhild. Nu vel! en Fordom maa Man ogsaa stundomEi overse; men jeg har nok en Søn,Som ikke Blod medSigurdendhar blandet,Og dog det lovet har; nu Timen er!I dette Horn jeg kraftig Drik vil blande,Og naar I rækkeGuttormden, hans ArmSkalStørkefaa, og Sindet DristighedTil sig i Lag med edersMaagat give.Gunnar. Det er det samme Horn, min Moder!Hvori vi blandede medSigurdBlod.Grimhild. Hvad siger det, om ogsaa Hornet lugterEn lille Smule efterVolsungblod,Det som en Forsmag Tørsten kan forøge.Hogne. Hvad jeg har svoret, skal jeg ærlig holde.## Borgsalen. (I Dagningen). Gunnar. O, hvilket fælt og rædsomt Angestskrig!DetGudruner, min Søster, som sig vaander.Saa er daSigurddræbt, du,Brynhild, leer;Men ikkun vild og rædsom er din Latter,I Hjertet ei du leer, dit Aasyn blegner;Hvad har jeg købt medSigurdsBlod?Brynhild. Min Hevn og min Forbandelse, du Niding!Grimhild. Til Lykke, Søn, med fagre Liv og Guld!Thi hørte jeg ei feil, den stolteKæmpeTil Guld og Gammen al sin Lyst har tabt.Hogne. Det er forbi. Med grusom MyrdelystStakGuttormSværdet i den spædeSigmund,OgviededetsaatilSigurdsDrab;Fra Sengen dog han eengang vendte om,HamSigurdshvasse Øine slog med Rædsel.Han kom igen, og da var Øiet lukket,Han stødte Sværdet gennem nøgne Bryst;MenSigurdvaagned, eller, som det tyktes,Han blunded kun for ei at undgaa Død;Thi nu, saasnart han følte Staal ved Hjerte,MedGramhanGuttormdelte fluks i to,OgGudrunligger bleg paa trende Lig.Brynhild. Velkommen nu, du Hevnens søde Time!Du mig erstatte skal min lange Kval.Edbrydere IGjukungerskalnævnes,Saalænge Man paa Jorden mindes jer,Og ikkun seentjertNavn skal gaaaf Minde.Du,Hogne, blændedes af Guldets Glands,Og vilde snedigsaadin Ed udlægge,Somdet var nok, naar du kunSigurdhævned,Enddogdu saae uvirksom paa hans Mord;Men tænk kun ei, at GudernedudigDer er jo en substantiel forskel her, om det Hogne eller Guderne, der skuffer. Fungere sammenhængen med 'dig'? - dvs. det er Guderne, der skuffer Hogne? VAP synes 'du'. Rettelsen gennemføres. ST enigskuffer;Fordi ved Guldetsaadit Hjerte hængte,I Hjertekamret Man detogengangSkal smaalig søge, og naar ei det findes,Dog tage Hjertet med i sikkert Haab,At det vedKonsttil Guld sig kan forvandle.Du,Gunnar, mentedaarligmig at købeMedSigurdsBlod; jegskuffeddig, som duOgskuffedmig, da jeg dinHamtroloved.Du tænker nok, atSigurddig bedrog;Men viid, han drog sit Sværd i trende Nætter,Og deltesaavor kydske Brudeseng.Han dig var tro, men ham har du nu sveget,OgFafnersBane er iValhalendEnOrmehøvding, han skal en udsende,Hvis hvasseBraadskal naa din Hjerterod.Uddød erVolsungætten; men nuRadenTilGjukungerskal komme brat!Hist liggerGudrunover røde Lig,Hun skalopstaa, ei Døden hende undes,Hun lære skal igennem blodigt Liv,Hvad det betyder, fræk som hun at strideMedOdinsMø, omKæmpenhun sigkaared;Endbærhun under Hjertet fagre Mø,Som hun medSigurdavled; men ei GammenSkal hende fødes med den Datter fin,Naar Mand og Sønner hun har Bane voldet,Naar Hestene, de hvidemedde sorte,Har søndertraadt iJormunrekursGaardDen fagreSvanhild, og naar KampesteneEr farvede i hendes Sønners Blod,Da hylende, fortvivlet skal hun stande.For hende er ei Død iSværdeod,Ei Undergang i Flodens dybe Vande.Nu,kommerTerner! som mig fulgte hid,Jeg mellem jer mit Arvegods vil dele.O,knugerei det arme Øielaag,Lad det i Veiret sig kun frit opløfte,Saa Øiet efter Lyst kan spille henPaa Lin ogMaarog paa de røde Ringe!O,strammerstemmerstrammerimperativ pluralis. Meningen med at stramme senerne må være, at ternerne skal lægge ansigtet i de rette triste folder. Kan det fungere med verbet 'stemme', hvis man henholder sig til ODS 4, hvor stemme udlægges i betydningen 'afpasse/tilpasse? Jeg synes næsten den går. Se også ODS-opslaget 'sene' under punkt 2.2, hvor udtrykket at 'række, spænde eller strække sene' alle er udtryk for at anstrenge sig (men altså hverken 'stemme' eller 'stramme' sene). For VAP giver A ikke mening. ST er enig med VAP; vi gennemfører rettelsenei omsonst de arme Sener,Forgæves vil I tvinge Taarer frem,Jeg veed det jo, I har mig aldrig elsket,Men jeg har heller aldrig elsket jer;Ogtænkerei det er af kærlig Hu,At disse prudeMonjegsaaudskifter;NeiTvedragtsSæd jeg ikkun vil udstrø,OgGjukungerskal Arven jer misunde.Nu, kives I kun omden røde Malm!Jeg, klogere,den blaamig har udkaaret;Jeg rammed godt, og vel jeg er tilmode.Nu,hører,Gjukunger, min sidste Bøn!I skal opfylde den, jeg veed Imaa!Naar jeg er død, daladerbrat paa SlettenAf mine og afSigurdsrøde LagenEnTjeldinghøit sig løfte over Jord;Opstablertil et Baal det skaarne Ved,Oglæggerder jevnsides vore Lig,MedGramimellem, at detendkan deleTilGunnarsSkændsel vores Brudeseng,Og hærdes atter i de hedeEmmerTil blodigIdrætgennem mangeAldre!EiValhalsDør skalslaa modSigurdsHæl,Jeg følger ham, og evig skal vi glædes!Thorkild. Forundres maa jeg her i Kongesal,Forundres og forfærdesvisttillige:Paa Gulvet ligger spredt det røde Guld,Paa Sengen svømmer i det røde BlodEn smykket Kvinde — skal jeg tro mit Øie,Formastelig hun har med egen HaandDet skarpe Sværd indboret i sit Hjerte.De blege Drotter, og den bange Skare,Den Gamle med det lede Helvedsmil,Ja, Alt forkynder mig en sælsom RadAf Hændelser; et Efterspil, som knytterSig selv til hvad jeg i min Ungdom saaeISigmundsHal og Sagnets Tryllespeil.O,sigermig, I Drotter, hvad det var,Og hvad det er, som denne Jammer voldte?Gunnar. Ei grant som du jeg kendersvareDomme,Somere gangne overVolsungsÆtI fordum Tid; men dog jegveltør mene,At Forspil kun de var for hvad som nuI korte Timerhaver sig tildraget.Der liggerBrynhild,Budlesstolte Datter,Min Viv hun var, men havdeSigurdkær,OgSigurd,Fafnersvidtberømte Bane,I næste Kammer svømmer i sit Blod,OgJaJaIkke nødsvendigt at indføre rettelseslistens forslag. VAP enigi sin Søns og i vor Broders med.OsBrynhildlokkede til ham at svige,Vor svorne Broder ved vor Broders Haand,OgSigurdselv har taget blodig Hevn.Behøves mere for i Gru at stivne?Ogenddog ei vor Jammerskaal er fuld:Vor egen Søster,Gudrun,SigurdsEnke,Os taus forbander ved sin Herres Lig;Og leende osBrynhildnys forkyndteEnpinligDød, og Slægten Undergang.Thorkild. Saa var min Ahnelse da alt for sand,Saa var detSigurd, Angestskriget gjaldt!Saa er da Karret fuldt afVolsungblodet,Og jer det var, somdaarliggød deriDe sidste tunge, store Draaber! ja,Nusikkerligdet brat sigmonne vælteOg knap I stande mod den stride Strøm;Dogvistder er en Gud, som jer kan frelse,OgendkanBrynhildsSpaadom vorde Løgn.Brynhild. Hvorledes? hvad? min Spaadom vorde Løgn?FraValhalsDør jeg vende maa tilbage,For den at se, som voversaaat mæle;Hvem er vel du, du med detsideSkæg,Og med det sære Hammerstegn paa Issen?Veed du det ei, om hvem det var du talte?Ei om en Kvinde, men omOdinsMøDet var, du talte de forvovne Ord;Mon du tør mene, hendes Spaadom svigter?Thorkild. Ei om en Kvinde, deri har du Ret;Jeg bedre, end du selv, kanske dig kender.Du stirrer vildt paa detforborgneTegn,Som smykker Issen, du maaske det kender,Thi du er Deres, som med SkælventrotruetroeJeg hælder til at følge rettelseslisten. Det giver ikke rigtig mening med 'true'. VAP enig.Omkring din Vugge sadUvættersFlok,Ogvieddig til deres Tjenerinde;O, tænk kun ikke, at et Kvindebryst,Som aander Had og efter Hevn kun længes,Kan være med det Himmelske i Slægt!Din Spaadomletteligkan vorde sand,Men bryst dig ikke af din Spaadomsgave,Thi hvis den er, du snarlig mærke skal,Og mine Ord i evig Pine sande.Du erforloren, far til dine Frænder!Digbrændeevig der den onde Ild,Som her har blusset vild i dine Aarer!Og jeg til Himlens Herre har det Haab,AtSigurdei du skal i Pinen møde.Brynhild. Forbandede, forhadte Plageaand!Hvem gav dig Magt til mig i Sind at ængste,At ængste mig, som aldrig kendte Frygt?Hvad? skal til Kval jeg virkelig henvandre,Til Kval og ei tilOdinsstolte Borg,Og ei til ham, som jeg til Mand migkaared?Saa gid det dog maa undes mig at seJer Alle vaandes i den samme Pine,Og undes migjerPine at forøge!Afsted jeg maa, hvorhen? — til evig Kval!Thorkild. O, saae I, Drotter, hvor hun som enOrmSig vred i Dødens Stund? O, hørte IFortvivlelsens den rædselsfulde Tale?Og kan I mindes hendes Spaadomsord?O,mærkerdet dog Alt, oghørermig!En Vei til Frelse jeg jer vil forkynde:De Guder, som I dyrke, er ei til,Og ei det nytter jer paa dem at stole;Men Han, hvis Navn i eders gamle SagnSaa trøstefuldt og sanddrumonne klinge:Alfader, Han er til, Han har udspendtMed Almagts Haand denhvalvteHimmeltelt,Og Jordens RingforudenHjelp afrundet.Af Ham fik MennesketogLiv og Aand;Men onde Magter er der ogsaa til,I eders SagnHrimthurserdemon kaldes,Men Djævle er dog deres rette Navn.De har bortlokket Mennesket fra Gud,Og herske nu som denne Verdens DrotterMed Grumhed over hver en Mand paa Jord,Der ei nedknæler for sin rette Fader,Og vender hjem som enforlorenSønMed Bøn om Syndsforladelse og Naade.Gunnar. Du taler snildt, og sandt det er at sige,At vi paaAserei kan stole trygt,Og bedst for os paa Jord det maatte nævnes,Om disse Guder havde ingen Magt;Thi ikkun Straf og Hevn vi os kan vente.Men siig os nu, hvad skal vi tro og gøre,For at erhverve osAlfadersGunst?Thorkild. Først tro paa ham, som er allene Gud,Paa Faderen, og paa hans Søn tillige:PaaJesus Kristus; thi med Kval og DødHar han udfriet os af Djævles Rige;Dertilogpaa Gud Faders Hellig Aand.Dernæst Iogskal Vold og Mord forsage,Kun til Betrængtes Forsvar løfte Sværd;Hvad Møl kan æde eller Rust fortære,Hvad falde kan i Tyvs og Røvers Haand,Paa saadan Skat I aldrig her maa sanke;Men hellere med eders Sølv og GuldNeddæmpe Suk og Armods Graad aftørre;Da sanke udi Himlen I en Skat,Hvorved I skal evindeligen glædes,Naar, døende, fra Jord I fløtte did.Grimhild. O,nølerikkesaa, I vakkreKæmper!Til Ambolt og til Blæsebælg I fluksJer skynde maa,for eders Sværd og SkjoldeOg Brynjerne at hamre ud ved Ild,TilPløiejernog til Brændeøkser;Naar dem I dele da til Bønder ud,Stavkarletrindtfra Land I maa hidstævne,AtSigurdsArv, at alt det Sølv og Guld,Som I har købt for eders Svogers Blod,I mellem dem kan rundeligudskifte.Hvad skader det, omogen fremmed DrotJer nøgne da af Kongeborg uddriver,I kan jo gaa til Himlen, hvor en Skat,Der aldrig tømmes, I har sammensanket.Den Vei, kanske I synes, er lidt lang,Men naar I tigge smukt, det ei kan feile,At Stodderne, som I gav eders Guld,Til Gengæld Keppen og den tomme PoseDa skænke jer, og i al Stilhed kanI magelig til Grav og Himmel vandre.Thorkild. O ti, du onde Aanders Tjenerinde!Dig rammer ogsaa HerrensArmengang;Da skal duvistmed Graad og Tænders GnidselFornemme hvad det er, at stande ham imod.I stande tause,Gjukunger!JertSindEr bundet til det gyldne Jordens Støv,Og ei I vil med Himlens Ædelstene,Med Hjertets Ro ogSaligheddet bytte.Jeg kan ei tvinge jer; til Tro og Kærlighed,Ei Tvang kan føre, men min VarselsstemmeI Hallen høit skal runge før jeg gaar:Hvis ei I vil til Herren jer omvende,Da skal opfyldesBrynhildsSpaadomvist,Og medens Orme edersKnoklergnave,Skal Sjælen gnaves af en værre Orm,Som aldrig døer og aldrig den fortærer.## Atle og Gjukungerne.

De Talende.

**Atle,**Konge iHunaland.**Gunnar.****Hogne.****Grimhild.****Gudrun.****Odrun.****Vinge,**AtlesSendebud.## Første Samtale. Jomfruburet i Hlindalen. Odrun. Detganger nær tilMidnat,ladernu,I Terner! Naalen hvile til i Morgen,Ogsjungerheller, før tilsengs I gaa,Min kære, sørgelige Aftensang.Sang. UngSigrunsad paaSevafjeldOg leged med gyldne Ringe;Dog leged hun helst med Sønner smaa,Alt sompaa Gulv deginge.O, græd forSigrun, du væne Mø!Saa sørgelig maatte hun ende.Hun sad udi Sal vedMidiedag,Og saae over Marke og Enge:Hil ride du, Broder! til Frændesal!Jeg haver dig ventet saalænge.Og haver du ventet saalænge paa mig,Jegbærikke Tidender kære;Thi jeg haverslagetdinHelgeihjel,Det maatte saaledes nu være.UngSigrunsidder vedMidienat,De Taarer saastridignedrinde,Det mæler den TerneforSalens Dør:UngSigrun! ogestdu herinde?DinHelgeer kommet fraValhalnu,Hans Vunder dryppe saa saare,Og vil dugangetil ham i Høi,At dysse den blodige Taare?UngSigrunsover i Dødmands Arm,De Hjerterum gøres saa kolde,Derefter hun længes hver Aftenstund,Stor Jammersaamonne det volde.Og vil du ei ride til mig udi Kveld,IValhaljeg snart dig skal finde;Smaadrenge! Iskullemiggangeved Haand,Og hilsejerFader derinde.Nu ligger ungSigrunsaa dybt under Muld,Og Sønnerne ved hendes Side;Hun leger ei mere med røden Guld,Men Sagnet ombæres saa vide.O græd forSigrunSigrum, du væne Mø!Saa sørgelig maatte hun ende.Odrun. Hav Tak, I Piger! for den kære Sang,For hver en Taare, som I bløde fældte!Nugangerkun til roligt Natteblund!Jeg ene vil en Time gennemvaage.*Efter lang Taushed.*Hvor Sandet løber i det klare Horn,Og dog udfolde sig de korte TimerTil lange Dage og til lange Aar;Ja, langevist, naarSorriger tilhuse,Thi ellers rask sig dreier Aarets Hjul,Og studsende vi Aftenrøden skue.Hvideledog saaunderligpaa JordDe høieNornervores Sorg og Gammen?Hvi sammenblande de dem ikkesaa,At Sødme gydes i den bedste Drik,Og bittre Draaber i den alt for søde? —Dog, alt for søde? jeg er jo en Daare,Og Vanvid kun indgav mig disse Ord;Hvem vilde vel af Glæden Noget miste,Og gemme det til usel Trøst i Nød?Var Glæden heel, hvissaaden kunde deles,Og var en Draabe kun af Sorgens EdderEi mægtig at forgifte Glædens Drik?O, vredes ei, I høie, viseNorner!De Glæders Minde jeg har nydt paa Jord,Jeg solgte ei for alle Jordens Skatte;Men sørge maa jeg, flyde maa min Taare,I mørke Nat, som ved den klare Dag,Og Taarer lindre, thi det er som HjertetI dem hensvømmed mod den ElsktesBarm.OBrynhild! du, som favnede uvilligDen Eneste, der mig var kær i Sind,Du kendte ei de stille Sorgens Taarer,Som perle mildt i Øie og paa Kind,De røde kun, som sprudle vildt fra Hjertet,Naar Staalet aabner dem den korte Vei,Kun dem du kendte, og kun dem du fældte,Og Hjertet blev af stærke, vilde StrømHenskyllet med dinSigurdsaabne Vunde.For gruelig er mig en saadan Færd;Og naaede det end til minGunnarsHierte,Tilbage dog imod den stride Strøm,Det drevet blev: han elsker mig ei længer.O,Sigrun,Sigrun! naar jeg rystet gruerFor dig, og for din grumme Natteid,Jeg dine Kaar dog maa dig halv misunde!IValhalselv af dine Taarer brændt,DinHelgered til dig i Midnatsstunden,Og var end Haanden nok saa stiv og kold,Den under Kind dog klapped dig saa kærlig.Her sidder jeg saamangen Midnatsstund,MinGunnarkarskendgangerover Mulde,Dog aldrig rider han til mig om Nat,Ham brænde ei de Taarer, jegmon fælde.Hvad klingersaaher i den stille Nat?Hvemskifter Hug, saanær vedFruerburet?Ak, skal endnu jegfristeværre Kaar,Skal jeg bortføres som et Krigens Bytte,Og sove i en fremmedKæmpesArm?Nei, aldrig dog, thi modløs er jeg ikke;Før Hjertet skal mod anden Mand sig bøie,Det maa udsvømme i det vide Rum,Skønt ei jeg veed, hvor det et Hjem kan finde;Saa kom da hid, duBrynhildstunge Rustning!Ei mer, som før, jeg skuer dig med Gru;Jegogengang mig vil i Staalet klæde!Hvor den er tung og kold den gyldne Hjelm,Og tungere er end den side Kjortel;Men tys! det rasler jo ved Dørenalt,Gid Jorden dog sig venlig for mig aabne!Gunnar. Hvorledes? erogVaabenklædteher?Og undes mig eiOdrunendat skue?Nu vel!ender mit Sværd ei blevet sløvt.Odrun. Hvad hører jeg? er det eiGunnarsRøst?Har ogsaa du iValhalsSalfornummetMin bittre Sorg, og kommer blodig hidVedMidjenat? o, vær mig da velkommen!Men tag mig med dig paa din blege Hest,Lad mig ei længer ensom herforsmægte!Gunnar. MinOdrun! er det dig? som minValkyrieDu stander for mig i den haarde Brynje,Og kalder mig tilOdinshøie Sal.O Elskede! hvad har du maattet lideFør varme Hjerte i det kolde Staal,FørOdruniBrynhildesRustning klædtes?Men siig mig, Elskede! var det din Agt,SomBrynhildvild at fare frem iVaaben,Og gennembore dette utro Bryst?Thiendjeg lever, kun fordi min VeiTil dig gik over Lig, jeg stander blodig.Odrun. OGunnar,Gunnar! er detogdig selv?Forvildes ei igen mit Syn, som fordum,DakaaglendedinHamtilBrynhildbeiled?Dog nei, din Røst, dit Øie, Alt er dit.Saa kommer du da efter lange VintreEngang igen? Hvorfor? det veed jeg ei;Men glædeligt det er mig dog at skueDen Eneste min Hu staar til paa Jord.Du mener, jeg somBrynhildsSøster vildeDit utro Hjerte vinde mig med Staal;Ak nei, hos mig er Haand og Hjerte svage,Kun for at beile til denKæmpesSværd,Hvis Favnetag jeg mer end Døden frygted,Kun derfor staar jeg væbnet her paa Gulv.Gunnar. Saa kast da fluks, minOdrun, onde Kjortel,Som tung og trang nedtynger, klemmer dig!O lad mig løse Hjertet af sit Fængsel,Hvisenddet kan tilgive, elske mig.Saaledes! — Arme Pige! hvor du skælver!Hvor har dit Blod sig skjult for Jernets Frost!Nu Hjelmen bort! lad gule Lokker spilleIgen paa Svanehals! Lad stærkeKnagNu atter bære denne tunge Klædning,Der syedes kun for et Bryst af Staal,ForBrynhildskun!Odrun. Du bløder,Gunnar!Kom, lad mig dig forbinde! hvilken Lyst!O, havde du den kendt, min elskteKæmpe!Da havde ei saalænge mine SaarForgæves biet paa den kære Læge.Gunnar. O, straf mig ei, du hulde, elskte Kvinde!Ei mine Dage flød i Gammen hen,Mens dine Nætter her saa sorgfuldtrunde.Jeg har en Moder, hun er ikke god,Men klog hun er, og hendes ondeKonsterEiSigurdene styrted i Fordærv.Fra ham til mig hunBrynhildsMindedrev.Saa ængstelighenrundemine Dage;Et Billed saae jeg, hvor jeg stod og gik,Det var ei dit, men dit dogsaadet ligned,At begge i det ene sammenrandt.Uskyldigt ei jeg vil mit Hjerte kalde,Men dog dets Brøde er undskyldelig.JegBrynhildfik, ogtrindti alle LandeDesværre sjunges om den onde Færd,Og om dens Udgang, som gaar sentaf Minde;Men fra den Stund, da under røde TeltVedSigurdsSide blussedBrynhildsLig,Omkring jeg vandred som min egen Skygge.NaarBrynhildsBillede for Sjælen steg,Og mine Arme sig mod det udstrakte,Da stilledSigurdsig medGrami HaandImellem det og mig. I Sværdelarmen,Naar kæk jeg brød igennem Fjendeflok,Da stod han blodig, peged paa sin Vunde,Og leende stodBrynhildbag hans Ryg,Hun lo saa frygtelig, som da hun fordumGudrunesSorg vedSigurdsLig fornam.Saaledes randt de lange Aar i Kummer,Indtil igen min Moders særeKonstDet glemte Minde vakte i mit Hjerte.Odrun. O, skal jeg glædes, eller skal jeg bæve?Jeg hviler ved dinBarm, og kærlig slaarDen mig imøde, størreHeldkan ikkeMig times her paa Jord; men ak!Hvorlænge vil det vare? tro ei,Gunnar,AtGrimhild, som med Fryd har seetSin Datters Vaande, som sin kæreGuttormEi spared, skulde ynkes over os!Ak, bedre ervistei deJettekonster,Som gav, end de, som røvede mig dig;Og mener du ei haarde Domme bieDen Slægt, somSigurdsveg? o, se!O rører sig eiBrynhildsSværd paa Væggen?Det klinger, hør! o der er Ondt i Vente!Gunnar. Hvad skal jeg svare dig? til kraftig TrøstDet Hjerte ei, som selv maaUheldahne,Kan skikket være; men min Elskede!Lad glade os de korte Timer nydeI kærlig Tale om den svundne Tid,Dens Glæder mindes og dens Sorg begrave!LadNornerraade forden næste Dag!## Atles Borg. Atle. Hav Tak, du gamle Skjald, for dineFrasagn!Hel lysteligt det er, den svundne TidOg dens Bedrift i dem at gennemleve.Mig vorder kærere min Kongehal,Naar OldtidsKæmpersaaden gennemvandre,Og meredaadfuldttykkes mig mit Liv,Naar jeg i Aanden deler deres Kampe.Ved dine Sagn er Tiden løbet hen,Og forbigangen eraltMidnatsstunden,Til Hvile skal vi, men til Harpen førstDusjungeos et Kvad! I StrængelegenSig Dønnet mildner til en liflig Klang,Og dysser Sjælen i en venlig Slummer.Skjalden. Hvad dig behager, Konge, er min Lyst;Men skal saa sent paa Nat sig Strængen røre,Da vordervistogsørgelig dens Klang.Atle. Selv Sorgens Lyd i Sang er sød vemodig.Skjalden. EnKæmpevar paa Jorden,HansprangafAsarod,Og vide kendt iNordenErKæmpensNavn og Daad.HanSigurdmonne hede,Han dræbteOrmenlede,Ogtraadte klare Ild.Naar Solenmonne lide,OprinderJettedag,Det var ved MidnatstideHan sovaltunder Tag,Da mægtedJettevældeDen prude Helt at fældeVed lumskeNidingsid.Det var hans fagre Kvinde,Hun vaagned udi Blod,Af trende Lig derindeUdsprang saa rød en Flod,Som Stenen var hun stille,Ei kunde Taaren trille,Og Hænder ei hun vred.Hun bredte hvide LagenAltoverKæmpensLig,Af Jammer var hun slagenOg knuget bitterlig,Saa dybt hundrog sin AandeAlti den store Vaande,Som brat hun maatte dø.De ædle Kvinder vildeDen Jammer raade Bod,Opregnede med SnildeHvad selv dem gik imod;Men dog sadGudrunstille,Ei kunde Taaren trille,Og Hænder ei hun vred.Kun lidenGulrandvidsteEt Raad for Søster sin,Hun drogaltbort medListeAfSigurdtætte Lin,Hun klapped ham paa Kinden,Og løste frit for VindenDet lange, gule Haar.Her er din elskte Døde,Er han dig nuaf Sind?Se hvor de Taarer rødeNedrulle ham paa Kind!Vil du dem ikke dysse,Og til Farvel ei kysseDen kære, blege Mund?DastædtesGudrunsØieAltpaa det gule Haar,Hun maatte sig nedbøieAt kysseKæmpensSaar;Nu kunde Taaren flyde,Nu kunde Klagen lyde,Nu Hænderne hun vred.Saahaardelighun rørteSin Stemme udi Borg,OgderdetBrynhildhørte,Hun lo ad bittre Sorg,Da blev der Ynk i Salen,Thi begge brændte Kvalen,MenGudrunbrat opsprang.Alti de øde VangeDer kan jeg klage fri!Dermonne hun nu gangeSaamangen vildsom Sti;Om Nætter og om DageMan hører hendes KlageAltover Bjerg og Dal.Atle. Hav Tak, o Skjald, for Strængeleg og Kvad!Hel sørgeligt det klang i Midnatsstunden,Og tunge Minder vaktes i min Sjæl;Men gerne dvæled dog min stille TankeVed Mindet om den Vældigste paa Jord;Jeg glædes ved, at mine Øine skuedDen boldeKæmpe, om hvis Daad og FærdSkal høres Sagn og Kvad i alle LandeSaalængeMidgardstaaer, hvis høie PrisSkalgangerigeGuders Lovsang næst.Hel gerne og medblødnetHjerte saaeJeg armeGudrunpaa sit Jammersæde,Den dybe, stille, Sorg, de høie Klager,Den tunge Vandring i det øde Rum,Det rørteAltmig lige indtil Sjælen.Men siig mig, Skjald, hvis rigtig du det veed,Hvad Ende tog det med den Armes Kvide?Skjalden. Hun skulde føde, og iNordhunstædtes;IDanmark, der hvorSigurdvokste op,Dergangernu hans Datter, fagreSvanhild.Hun leger der, hvor hendes Fader leged,OgGudrungræder, hvorHjordisegræd.I stilleBurhunfristernu sit Liv,OgvirkerSigurdsmandige BedrifterI Guld og Silke, sig til ringe Trøst;Men spaaet er, at hun igen skalfæstesTilanden Mand.Atle. Lyksalig var hanvistDen Mand, som fik en saadan Vivi Eie.Skjalden. Saa viid da, Konge, det er Folkesagn,At dig til Deel skal saadan Lykke vorde.Gæsten. Forbandet, Skjald, duværemed dit Kvad,Og saa med al din onde Lokketale!Giv Harpen hid! jeg skal en anden SangI Hallen qvæde, ei som din, saa kælen,Men sømmelig og sanddru,kæmpelig.BlodigBrynhildBolstret klædte,Rød i Brystet,Bleg paa Læben,Laa den Fagre,Fuld af Harme,Faa nu mindesMøens Kvide.Ord hun mæledAldrig bedre:Ve dig,Grimhild,Guders Fjende!Øl du brygged,Besk og giftigt,Minder døvedDu hosSigurd.GjukesSønnerSvore Eder,Dem dog brødeBørn afGrimhild;Broder har jeg,BudlesArving,Kæmperhar han,Hevnen iler.Baalet blussed,BrynhildsAskeKold i HøienHviled længe;GjukesSønnerStyre Lande,RaadeSigurds,Røde Ringe.Asersørge,Sigurdlider,Brynhildlytter,Luren tier,Klædt iVaabenVal atkaare,Stod hun længe,Stod forgæves.AtlesidderSeen i Hallen,GudrunsKummerKongen rører,Han forBrynhildBod vil tage,Gifte sig medGrimhildsDatter.HunersKonge!Kan du skueGennem Mure,Gennem Natten?Bod forBrynhildByderGunnar,Kysser kærligKongens Søster.Atle. Du vækker, Gamle, mangt et bittert Minde,Du vækker mig til Strid og blodig Hevn.Igennem Natten dønnerBrynhildsStemme,OgValhalsGuder tale gennem dig.TilOdrunsBurjeg farer gennem Mørket,Og er han der, den Niding ...En Kæmpe. Kæmper, op!TilOdrunsBurhenred i Nat en Niding,Har Kongens Vogtre dræbt og sidder nu,Som ei han maatte, hos hans Søster ene.Gæsten. Farvel, KongAtle!Atle. Bi du her i Nat,Med Guld ditSandsagnog dit Kvad skal lønnes.Gæsten. Jeg ei til Guld og ei til NattelyHar nogen Trang, jeggangersom jeg kommer;Men vil du lønne kongelig mit Kvad,Det lønnes kun med Blod afAsersFjender.Atle. AfGjukunger?Gæsten. Det er din egen Hevn,Og dine næste Frænders der du øver;Men hist iSydener en vældig Borg,I mangeAldresad enJotunørnHovmodig der og slog med sine Vinger:En Storm udgik og alle Lande skjalv,Det rusked selv iTydsklandstætte Skove.Nu tykkes Mænd, at Ørnen er ei meer,Fordi ei Stormen farer over Lande;Og glade lytte de til søde SangFra liden Fugl, som nu dermonne bygge,Og siger sig med Guderne i Slægt;Men det er Løgn, saasandt somOdinerDen sande Gud. Du nys ophøiedDin faldneMaaghardtad til Guderang;Men kunde du med hvasse Pil nedfældeDen liden Fugl, da større Pris du vandt,End nogenKæmpesom varendpaa Jorden.Atle. Hvis jeg forstaar dig, kløgtige blandt Skjalde!Da taler du om stolteRomaborg?Gæsten. Du har forstaaet mig, og vil du vindeDig allerigeGuders høie Gunst,Da hold ei op, før du med Stadens GrusHar Dalen fyldt imellem alle Høie!Atle. TilKæmpedaadog glimrende BedrifterDu kalder mig og Øret er ei døvt,Jeg sværger høit ved alleValhalsGuder,At før saamange Vintreskride hen,SomRomaborghar Høie, skal den falde,Hvis jeg det mægter, ellerogpaa migOg al min Hær den høiere skal kneise.Gæsten. En saadan Ed sig for os Begge sømmer,Og saadan Skjald fortjener saadan Løn;Men glem ei Eden, mindes at dit Liv,Om den du svigter, skal mit Kvad mig lønne!Atle. Hvem er du vel, forunderlige Gæst?Gæsten. Det nytter ei, jeg dig mit Navn fortæller,Thi Navn som Ærende jeg skifter tit,Og den jeg gæster,raaderselv allene,For hvilket Navn jeg bære skal hos ham.Farvel, KongAtle!Atle. Var detenAskursSøn,Hvad hellervar detAsershøie Fyrste?Kæmpen. Du nøler, Konge! Nidingen kan fly.Atle. Ja,gangerfluks,idragerhaarde Brynje,Thi ei er endt vedOdrunsBurvor Færd.JegGjukungeri egne Borg vil gæste.Skjalden. Om end du vredes, maa jeg ikke tie:Du stander rede til en Uheldsfærd;PaaGjukungerdu blodig Hevn vil øve,Hvad har de gjort? var det eiBrynhildselv,Som ægged dem til deresMaagat svige,Og faldt hun ikke for sin egen Haand?Er det ei klart, atNornersaadet vilde,Og hvem kan mægte dem at staa imod?Atle. Saahar du tit min Vredes Lue dæmpet,Og i mit Inderste jeg vel maa skamme mig,At jeg saa tit mitKæmpesindlod bøie,Og gik som Barnet i ditLedebaand;Jeg har et Hjerte, som det haarde Fjeld,Men naar i det genlyde dine Toner,Det smelter som et Bjerg af løse Sne;Dog jeg engang nu vil min egen vorde,Og væbne mig med heleNordensFrost,Saa hver en blød og kælen Lokketone,Som matte Pil skal kraftesløs nedglide.MigBrynhildkaldte ved sit visse Bud,Og længer ei jeg vil min Hevn opsætte;Min anden Søster vil nu ligervisSomBrynhildGunnarrøve Liv og Gammen,Skal jeg da stande tam og ørkesløs,Imedenssaamin hele Slægt fordærves?Skjalden. Her spørges ei, om du din Slægt skal frelse,Men om du vil forgaa med al din Slægt;AfNornerGudruner digvistbeskikket,Og ægter Brødres Bane hun i dig,Da volder det dig Sorg og Undergang,Det veed jegvist,saaerogderom spaaet.Atle. MenOdinsBud! thi var det ei ham selv,Hans visse Bud detsikkerligmaa nævnes,Som løfted nys i Hallen høie Røst.Skjalden. Ei mægter jeg med min den ringe KløgtDetunderligeForhold at udgrunde,Hvori tilNornerrigeGuder staa;I det forborgne, lysomstraalteGimleAlfaderselv med viis, usynlig HaandDe Magter, som saa frit sig tykkes røre,Dogholder i et vældigt Ledebaand.Ei vil jeg, at duOdinsMagt skal trodse,Udfør hans Villie medRomaborg,MedGjukungerdin egen Sag duskifter,Det sagde selv denunderligeGæst.## Gjukes Borg. Grimhild. (Med et Kar for sig). I klare Vand jegGunnarsFærd udspeider;Han reed saa trøstig som til Brudeseng;Menskuffemig ei mine gamleKonster,Han uden Brud skal snarlig ligge kold.Der sidder han joaltvedOdrunsSide,Og kærlig flyder Ordets varme Strøm;Men Ternen hist for Intet vel ei stod,Hun løberalt, at hente Bryllupsgæster.Nu,Gunnar! snart du skal migGuttormbøde,Saa kommerHognefor at tage Hevn,Saa kommer jeg, og beggeOdinsSlægterHar jeg udryddet med min egenKonst.MenGudrun! hvor mon hunomvanker?Se der, hun sidder jo i Kongesal,Og svøbt i Silke ligger Ulveungen.Nu vel! engang endnu jeg rammer dig.Hvordan monAtlevil det Budskab lide,Jeg maa dog se, hvad han har for i Nat.Se der! hvem sidder hisset med den side HætteI mørke Krog? er detBaulværkselv?Han griber Harpen vred i Hu, og slaarDe arme Strænge, saa de springe brat.Det maa jeg høre.Jettesal iNorden!Du fanger kløgtig hver en Lyd paa Jord;TilYmersLegem bøier jeg mit Øre,Lad Kvadet lyde gennem det til mig!Til Strid medGjukungerdu Kongen ægger,Og tællerdaarligmig imellem dem.Nu vel, du Gamle! altid ond og listig,Nu skal jeg med dig prøve nok en Dyst.Er det din Lyst, atGjukungerskalødes,Saa bliver det nu min at frelse dem.Hogne. Forunderligt er Meget her i Livet,Menunderligstaf Alt er Kærlighed,FraJotunheimdensikkerligudrinder;Thi altid avles den iMandebrystVed Nattetid; naar Morgenen fremgryerOg Lyset skinner, er den voksenalt,Og styrerKæmpenefter eget Tykke.Ret som en Gnist afSurtursstærke IldDen tvinge vil de høie Guders Sol,Det se vi grant; thiFrejaselv omdrivesJo af densBryndei det vide Rum,Og søgerOthar, søger ondeJette;Ved denogFreisitdyreSværdfraliste,Der savnes maa iRagnarokesStrid;Paa Jorden ei den har sinSædomskiftet,Og naar sit Baand omKæmperneden snoeromsnoerden rettelse bør vi følge, ellers mangler der et indirekte subjekt (for kærligheden). VAP synes 'disc'. ST er for at gennemføre rettelsen. Det gør vi,Da brister Baandet, som med høie GuderOg næste Frænder før dem sammenbandt;Da væbnesOdinsSlægter mod hinanden,Og ødelægge selv den stolte Kraft,Som evig skuldeJetterundertvinge.Hvad var det vel, som førteBrynhildhid?Hvad var det vel, somGudrunsKummer avled?Hvad var det nu, somGunnaratter drevFra Borgen ud atfristenye Farer?Hvad vorder Enden?ødterSigurdsSlægt,Og fangesGunnar, maa jeg Sværdet løfte,Og falde ventelig med ham;Hvem skal daraadeSigurdsrøde Ringe,Og hans det tit saa dyrekøbte Guld?Skal da igen enJotunorm maaskePaa vilden Hede over Skatten ruge?Ja selv den Kærlighed, som grusom migVil byde Livets Glæder at bortkasteForGunnarsSkyld, kan jeg vel elske den?Grimhild. Min Søn! tag hurtig denne Runestav!Lad sadle Ganger, som kan rappest løbe,Og lad en Svend tilHunekongensBorgMedStavenride, saa han ikke nøler,Thi dyrt erGjukungerhvert Øieblik.Hogne. Hvorledes, Moder, hvad skal det betyde?Har nu igen du ondeKonsterfor?Grimhild. Forvorpne Søn! du Frelse ei fortjente,Dog vil jeg frelse dig og al din Slægt;Din Broder fanges denne Nat iBure,OgHunekongener sin Svoger gram;Men denne Stav ham skal med os forsone;ForBrynhildbyder jeg ham største Bod,Til Bod og Viv jegGudrunselv ham byder.Hogne. Hvordan? skalGudrunværeAtlesViv?Skal hun i Favnen tageBrynhildsBroder?Den Arme! nei, det skal, det maa hun ei.Grimhild. Lad mig kunraade! jeg kan Smerterdøve,Som jeg dem vækker, og et KvindesindOmskifteskan ved mine mindsteKonster.Hogne. Igen du kun vil hende Sorg berede,Det vil jeg ei, nu skal hun nyde Ro.Grimhild. Saa skalogdu ogGunnarnyde RoI Høien inden trendeSolemærker;Thi viid! du falder i den første Kamp,Som du medAtlevover, og han tagerDa alt det Guld,hvorforduSigurdsveg.## Leire.

Fruerburet.

Gudrun. Du gyser,Thora, er det Midnatskulden,Som gennemfarer dig,hvad hellerfløiEn rædsom Tanke dig igennem Sjælen?Thora. Ei veed jeg selv, hvi just i denne NatDen samme Gru mig atter gennemryster,Som daHjordisesømme Hjerte brast;Med hende som med dig i MidnatsstundenJeg sad, da gjalded det saa høit, atBuretSom rystet i sin dybe Grundvold skjalv,Da mærkedeHjordise,Gramvar fundet,Og løftedes afSigurdsKæmpearm;Det sidste Glimt af Haab forsvandt fra Øiet,Og tungt hun drog sit sidste Aandedræt.Min Gru og Smerte kan jeg ei udsige;Men nu jeg atter maatte føle den;Jeg frygtersvarlig, at for Dørren standerIgen et Uheld stort og tungt som det,Min stærke Gysen da saa vist forkyndte.Gudrun. Saa stort kan intet Vanheldnævnesmer,Thi der er ingenSigurdmer paa Jorden;Men som en Draabe i det fulde BægerDet ringeste af Vanheld er for os.Det ei behøver til os atindgange,Thi hos osaltdet sidder her i Sal:SaalængeendmedSigurdsLiv vi sysled,Han levendeogfor vort Øie stod;Naar tit os harmed Guldets dorske Glimmer,Da saae vi klarlig hans Bedrifters Glands,Og naar vi vragede de matte FarverGrandgivelig vi klare Aasyn saae.Imedenssaamed alle sine KræfterVor hele Sjæl indviklet var i Kamp,For Billedet at stille livlig frem,Uhørt, uset i Hjertets stille KammerVor Smerte laa og slumred ind med Suk.Det er forbi, vort Arbeid er til Ende,Og atter vaagner Smerten i et Skrig,AltliggerSigurdpaa det hede Leie;Behængt er Væggen, kun et lidet RumEndstander aabent til de rødeLuerLeierJeg er i tvivl; kan A give mening uden rettelsen? Sigurd ligger på det hede leje = ligbålet (singularis). Det forekommer mærkeligt med flere. Jeg retter. VAP mener, at verset giver mening, men vil gerne 'disc'. ST får den. ST går ind for rettelsen. Den gennemføres;Hvad skal vi nu begynde, hvilkenIdSkal korte os de lange Vinternætter,Og vugge Smerten til den sover ind?Ei nytter det, at Øiet løber rundtPaa Salens Væg, thi altid doghendragesDet til den sidste, sørgelige Krog;Enhver Bedrift den er joaltbedrevet,Og Hjertet spørger: hvor erKæmpennu?Da længselsfuldt til Baalet Øiet farer,Som om det kunde stirre gennem Ild;Men Luen flagrer, Røgens Skyer drive,Og Øiet skuer kun det røde Lig;Det lukker sig og Sjælens Øie stirrerDa uafbrudt i Hjertets Edderstrøm.Thora. OGudrun! ti! du Hjertet sønderknuser,Mig ængstede det tomme Rum saa tit;Menvistjeg mente, naar kun det var dækket,Da skulde Øietkvægetvandre om,Og Smerten lindres ved de kære Minder.Ak, nu forstaar jeg det, mit Øie saaeKun Tomhed der; men Sjælens Øie skuedUsynlig svævende den blege Drot.Hvad skal vi nu, ja hvad skal jeg begynde?Thi dig afNornerundtes bedre Kaar;Du seer dig levende medSigurdsammenvokseI fagreSvanhild, og du har enId,Som er af alle ypperligst at nævne:At stirre daglig i den væne Mø,Og se dinSigurdandengang opvokse.Gudrun. Og andengang at svømme i sit Blod.Thora. Du raser,Gudrun, spaaer selv dig ilde.Gudrun. Nei,Brynhildspaaed det i Dødens Stund,Og alt for vist er hvad den Onde mæled.O,Thora,Thora! ja i denne StundJeg føler det, stor Jammer mig beredes.Jeg drømte fordum, ak, min prude Fugl!Han er nu myrdet. Ulven! mine Brødre!Vort Værk er endt, o, gid iHøijeg laa!Det kommer,kommerkommersnart, ak, arme Hjerte?Hvi brast du ei vedSigurdsLig?## Anden Samtale.

Atles Borg.

Gulrand. O, Søster! sid dog ei saa tavs i Sal!Ikkun paa Fjeldets Top er evig Vinter;I Hjertets Dal maa Isen smelte henVed Solens Glød og Øiets milde Regn.Gudrun. O, kære Søster! und mig Stilhed dog,Da Ro ei mer jeg kan paa Jorden finde!Jeg føler det, at vaagner Hjertet op,Vil Haand og Tunge som denGalnesrase.Ei springer mer de milde Taarers Væld,Det er udtørret, ak, for længe siden;En Skylregn kun kan smelte Hjertets Is,Og ve da Alt, som Strømmens Hvirvel møder!Gulrand. Seer du de Smaa, som lege hist paa Gulv?Det er jo dine Børn,I,ErpurErgurI, ErpurSætteren har læst forkert, han hedder Erpur. Dette er eneste sted, som Rettelselisten nævner, men som konsekvens rettes de andre forekomster, hvor der står Ergur. Et yderligere argument for at følge rettelseslisten er, at fra s. 252 er han korrekt stavet Erpur. PopUpen giver selvfølgelig den rette sammenhæng, men vi har tidligere i teksten rettet Rerek. VAP enig i rettelsen; også ST,Eitil!Indklynger edertæt til Moders Bryst,OptøerHjertet med den varme Aande!ErpurErgurSe tidligere rettelse. Det tør vi ikke, Moder bliver vred.Gudrun. Nei, bort, bort med jerUlveunger!Gulrand. Saa hent da,ErpurErgurSe tidligere,Sigurdsfagre Datter!Hun er som Solen i den lune Vaar.Gudrun. Ak nei, min Søster! heller ikke hende;Hun har sin Faders skarpe Øiekast,Og hvert et Blik migstingerdybt i Sjælen;Det raaber til mig: du varSigurdsViv,Nu er duAtles. Ak, jeg maa fortvivle,BrynhildesBroder har jeg mig til Mand;Hans Børn, som jeg evindelig maa hade,De ere mine.Gulrand. Men hvi blev du eiIDanmarkda? hvi drog du hid til Jammer?Gudrun. O, vidste du, hvor rædselsfuldt det er,Naar hvad i Løndom Man kun sagte hvisker,For ikke selv at høre det, genlyderSaaledes udenfor os høit,Da spurgte du eisaa. Hvad kan jeg svare?Min Moders Taarer, mine Brødres Nød?Hvad ragede det mig, omJettekvindenNu angred, hvad hun selv med ondeKonstUdretted, og hvi skulde jeg mig offreFor disse Brødre, som minSigurdsvege?Og dog, jeg mægted ei at staa imod,Var det den Drik, mig ondeGrimhildrakte,Var det et Blik i dybe Fangetaarn,HvorGunnarsad, var det et dunkelt MindeOm Leiet, vi ufødte havde delt?Jeg veed ei hvad det var, som Hjertet rørte;Men i sit Dybeste det blev bevæget,Mit Liv medSigurdog den Boldes MordMig blev en Drøm, og hvad som blev tilstæde,Var mine Brødres Nød, med sorgfuldt Sind;Men som jeg følte, at det maatte være,Jeg drog tilHunekongen, blev hans Viv.Med Taarerviedjeg mit Brudeleie,Det var de sidste, som fra Øiet randt;Og skal engang endnu det atter vædes,Detsikkerligda vorder kun med Blod.Saa spørg mig da nu aldrig mer, min Søster!Men spørg dig heller selv, hvorforDu vakte mig af Sorgens dybe Dvale,Da jeg vedSigurdsLig var ham saa nær?O, havde du ei vækket mig til Klage,Da havde jegaltlænge smerteløsHosFrejabygget. Dog jeg vil ei spørge,Hvorfor du gjorde det? thiNornersDomEr over os og vi er under den.Vinge. Hil sidde I paaHyndet, ædle Fruer!Ved mig I hilses fra vor tappre Drot!Fra Romerfærden vender han tilbage,Og beder, som det sigvelsømme maa,At I hans Komme hædre med et Gilde!Gudrun. Det gøres dog vel ikke just BehovI dybe Kedler brune Mjød at blande;Thi atter, som i Fjor paaVallandsSletter,Din Herre vel har sørget for, at eiFor stor enKæmpeflokos skal hjemsøge.Vinge. Du er min Dronning,Atleer min Drot,Hvad Sjælen tænker, bør ei Tungen mæle;Hvad Øret hører finder Sjælendøv;MenAtlekommer medubrudte Fylking,Med Pris og Hæder hid fraRomaborg.## Gildesaftnen. (Kvinderne ere gangne tilsengs). Atle. Hel sømmeligt var Gildet, Mjøden harMed stærke Sødme atter helet Læben,Som sprække maatte, da den hede SolISydenden med sine Straaler brændte,Og Vinen rensed Støvet bort fra Lungen,Saa frit og livligt er vort Aandedræt.Udløste er af Baand nu Sjæl og Hjerte,Beredte til at vandre lystig omBlandt Kæmpehøie, mellem Bautastene,Blandt hvad som var og hvad som er endnu;Men hvor er Læben, som af Ord kan væveDet fagre Billed, som er Øiets Lyst,Og hvor er Haanden, som forstaar at røreDe spændte Strænge til en liflig Klang?Ak, stum er Læben, stiv er hver en FingerPaa Haanden, som forlysted os saa tit.FraRomaborgvi droge hjem med Hæder,AlligevelItalienos sveg;Thiavindsygden stjal vor Hæders Tunge,Forgæves venter Muren i vor Hal,At Kvadets Døn skal laane den sin Stemme,Forgæves haaber nu den stille Sten,At kunne sig i Strængeleg bevæge;Thi stille, tavs, og kold som Sten og Mur,Er nu den Skjald, som fordum Røsten løfted,Og stum er Harpen, kun et JammersordDen stramme Stræng kan mæle, naar den brister.Gæsten. Helsorrigfulddu sidder over Bord,Som lidt sig skikker ved et Hædersgilde;Naar seierrig fra Daad en vældig DrotHjemvender til sin Borgs de kendte Sale,Og tømmer Hornet til sin egen Pris.Dog lysteligt det er for mig at høreEnKonningmælevaandefuldeOrd,Fordi sin Skjald han misted. Selv jeg øvedI mange Vintre Skjaldskabs letteKonst,Og trøsteligt det er i Alderdommen,Naar yngre Mænd ophøiesaamed PrisDet Værk Man drev, da tykkes det, som eiFor Intet Man det lange Liv har levet.Atle. Er ogsaa du den klogeBaulværksFrænde,Og har ved Drik afSuttungsstærke MjødSaa let duKonsten, seen at lære, nemmet?Da vær velkommen her paa Salens Bænk,Og giv det Stumme atter kraftigt Mæle!Gæsten. Du siger sandt, at jeg erBaulværksFrænde,Og gerne vil jeg kvæde dig til Skemt;Men først du maa mig villig Sagn fortælleOm dit saa pristeTogtilRomaborg.Man siger,Odinselv dig har opægget;Nu, vandt du Borgen, eller hvilken DaadEr det, som hædres ved saa fagert Gilde?Atle. Du spørger sært, men endnu mere særtEr det, du spørger om. Adskillig TaleKan føres om minId; men jegAllene veed, hvi den fik saadan Udgang.TilRomaborgjeg komi Hu saa gram,Jeg vandred frem i Blodets røde Strømme,Som tørredes kun stundum, naar et BaalAf brændte Byer slog sin Røg mod Skyen;Mig drev til Strid detunderligeBud,Som klang i denne Sal en MidnatsstundFor længe siden, om jeg mindes ret,For seks, maaske for syv Aar siden,For syv? ja rigtig, just i denne Nat.Gæsten. Du dvæler længe ved det Tal, KongAtle!Er det dig saa paafaldende,mærkværdigt?For mig er seks og syv det Samme.Atle. Er Liv og Død dig ogsaa da det Samme?Thi naar det syvende nu ogsaa er det sidste,Er der vel Forskel dog imellem seks og syv.Gæsten. Ei Kløgt dig fattes, menaltNattenskrider,Vil du eigangelænger i dit Sagn?Atle. Nu vel! af Budet jeg hendreves,Og skyndedes end mer til blodig HevnVed Mindet om den Spot, jeg maatte lidePaaVallandsSletter, da min Hær nedsankSom skøre Aks for Seglens hvasse Eg.Forgæves bød Man Guld ogvide Egne,Forgæves bøiede sig Keiserstadens Knæ,Forgæves lød fra Muren Kvindeskrig,Og for min FodydmygeligeBønner;Naar Havets Bølger rulle voldsom frem,Ei Dæmning standser dem, destilles eiAf Olien, som ikkun Floden glatterEt Øieblik;kun Den, som eier KraftTil Stormens stærke Vinger selv at lamme,Kun han kan standse Bølgen i sin Iil.Saagik det mig, jeg stod en Morgen aarle,Og stirred mod de høie Taarne her,Som snarlig skulde deres Toppe fjæleI Askedyngen over StadensGrus.Omklinget var jegtrindtaf Vaabenbraget,Og stundum hørte jeg Basunens Drøn,Der øved sig til Stormen at forkynde.Men pludselig Basunen tav, en LydSig kæmped frem til Øret fra det Fjerne:Det var en Sang, ei som naar vore SkjaldeOpløfte Røsten, men ei heller spæd,Som Torden gennem Nattergalens StrubeHøitidelig og smeltende tilligeVar denne Sang. Nysgerrig fløi mit BlikAltover breden Vang, forundret saaeEn Skare jeg fraRomaborgudgange,Ei klædt i Brynje, men i hviden Lin,Og festlig smykket, som til Offergilde,Ei Vaaben havde nogen Mand i Haand;Men Somme Bøger med ukendteStave,Hvoraf de sang med helligt Alvorsblik,Og AndreSkaaleraf det pure Guld,Hvorfra en Duft langt sødere end Honning,Opsteg i Hvirvler som en dunkel Sky,Og dækked venligen de blotte Isser.Ei veed jeg paa de Strængelege Navn,Som her jeg hørte, men i deres LydeGentoges Sangen paa saamangen Vis,Og dog saa lig, at intet Ord udtrykkerDen Ligheds ogAdskillighedensEet.Herved jeg blev saa underlig tilmode,Jeg sælsom sank tilbage i mig selv,Og vaktes først, da for mig stod en Olding;Hans Skæg varsidt, og mange Vintres SneSig havde præget i de tynde Lokker,Der som en Krands omglimrede hans Tinding;Hans Aasyn var, som i de gamle KvadOsBaldurstegnes, mildt og dog saa kraftigt,At det mig vinkede saa venlig hid,Og Foden dog ærbødig veeg tilbage,Som om jeg frygted for, mit AandepustFor urent var, til sig med hans at blande.Han peged hen paa Solens lyse Kugle,Der luende sig rulled op af Hav,Han taled om en Gud som havde dannetDet store Lys og hint det hele Rum,Som gennemskinnes af dets klare Straaler;Han talede, som En der havde reistIgennem alle Verdner, alle Himle,Og havde over dem sit høie Hjem,Ei mellem Guder som med Mænd sig blande,Og prøveStørkemed en anden Magt;Men hos en Høieste, som ei kan nævnes,Og styrer Alting med sit lette Vink.Fra denne Høihed steg han villig ned,For alleAskursBørnat ophente,Som vilde renses ved hans PurpurblodFra Jordens Smitte og til HimmelflugtI Ydmyghed af ham sig Vinger laane.Ei om sig selv, om En som nævnesKrist,Han sagde det, menskuffed mig ei Sindet,Det var ham selv. For denneKristiSkyldHan bød mig skaane Staden med dens Taarne;Thi der,saamæled han, hvor høie SpirSig løfte op mod Sky, forsamles FolketAt prise ham, som skabte lyse Sol,OgKristhans Væsens Billede paa Jorden;Og seer du hist,saalød endnu hans Tale,Paa Taarnespidserne de gyldne Kors,Alt paa et saadant taalteKristusPineFor dig og mig og for hver Mand paa Jord;Formast dig ei mod disse Mindetegn,Thi visselig de mægte dig at knuse.Forundret stod jeg, sagte Læben hviskedOmOdinsBud og Frygt forOdinsStraf;Men vredelig og haanligValhalsGuderHannævneden afmægtig Djævleflok.Forbittret greb min Skjald i Harpens Strænge,OmOdinsMagt han agtede et KvadMod Gubbens Tale og hans Spot at sætte;Men Harpen sank med hule KlagelydOg med det første Ord udaanded SkjaldenSit sidste Suk, da vokste min Forundring,Og overvundet midt paa Seirens MarkJeg loved Oldingen at skaane Staden,Og han til Løn mig gav hver gylden Skaal,Og sin Velsignelse paa Reisen.Gæsten. Du sagde nys, du vidste grant hvorforDu skaanedRomaborg, men det du glemteAt sige, dog helmærkeligtdet er.Atle. Hvorfor? ja, har jeg det ei sagt?Fordi ....Gæsten. Fordi dig Gubben gjorde bange?Atle. Vistvar detunderligtat stævnes indFor Solens Skaber, thi jeg aldrig hørte,AtOdinden har skabt, men dogMig Frygten ei bevæged.Gæsten. Men de gyldneMed søde Duft opfyldteSkaalerda?Atle. Ei heller; dog de ere saare fagre,Og tykkes mig de bedsteEiemon.Gæsten. Du veed da ei hvorfor.Atle. Naar jeg besinderMig ret, jeg maa vel svare: nei;Jeg veed da kun, hvordan det skedte,Og dog ei heller det, jeg veed kun hvadJeg gjorde.Gæsten. Men hvi du drog tilRomaborgDet vidste du, og lod dig dog forføreTil døv modOdinsBud og døv mod RøstenFra dine djærveFædre,BudlesÆt,Og dineKæmper, som iVallandfældtes,At skaane denneJettersHovedborg:MedJotunheimdu har dig da forbundet,Og vente maa du stærke Guders Hevn.Giv Harpen hid! i Strængen vil jeg gribe,Og fylde Hallen med et Varselskvad.Rullende foer over HedenHjulenes skoede Ring,Tvungne af Malmen den haarde,Gnisternesprungefra Sten;Stolt og med kneisende NakkeSad paa den rullende VognGrimhildden værste af Kvinder,ØvetØretKun en rettelse giver mening. VAP enigiGandog i Seid.Hun havdeAserbedrøvet,Hun med sin syndige ÆtSigurdi Sengen fik Bane,Brynhildsig skyndte til Baal,Nu sidderGudrunpaa Vognen,Farer tilHunælandsBorg,Der skal hunAtleforsone,Frelse alNiflungersÆt.Stolt sidderGrimhildpaa Vognen,Vred er den vældigeThor,Dundrende farer hans KerreHen over luende Bro,Hvirvlende sænker sig LuenNed mod de gnistrende Hjul,AsathorHammeren svinger,Knust liggerGrimhildpaa Jord.Hylende foer over HedenGrimhildmed Vinger som Beg,Helasforpestede VaaningAabned sin knirkende Dør.Der medforknusedeLemmerSvømmer i Edder hun nu,Gispende saare hun længesEfter denSodbrunesGal.Hørerdet, knugede Stene!RørerjerTunge med min!Lad det i Borgen genlyde:Saadan erAsernesSæd,Thormed sin knusende Hammer,Odinmed snedige KløgtRammer, besnærer hver Niding,Var hanogHunelandsDrot.Syv Gange vandrede SolenSkinnendeMidgardomkring,AtleharAsernesveget,Aserbetale med Svig.Skælv i de hvælvede Sale,Hunelandstroløse Drot!Snart skulle Luerne legeLystig hvorKæmpernesad.Nu,Atle, sørg ei længer for din Skjald!I mig du en ei ringere har fundet,Og jeg skal ei saa let ved Harpen dø.Du er saa stille, udentvivl har KvadetDig kedet, dysset dig i Søvn;Jeg selv er ked af al den Skraalen,Og kan vi være ene to,Med dig en mer fornuftig TaleJeg føre skal.Atle. Du Arge! hvo duest,Du spotter mig, og sandt er det at sige,Mer sømmeligt det var, at fluksJeg skilte Hovedet fra dine Lemmer.Gæsten. Min Hals er tyk, og Benet er lidt haardt,Jeg tvivler om du har et Sværd, som duerTil saadant Arbeid; det var ogsaa Synd,Thi det mit Alvor er, dig godt at raade,Og, seer jeg ret, behøver du mit Raad.Lad derforKæmperneudgange!Du seer jo, jeg har intet Sværd,Og du mig gerne maa randsage.Atle. Og om du havde et, du mener dog vel eiAt jeg er bange for at være eneMed Een.Gaar,Kæmper, kun af Salen ud,Menstanderrede, hvis jegmonne kalde!GæstenAtleJa, det er jo ikke helt ft, men i hvert fald en forkert person. Vi kan også rette efter B, men det er næsten for åbenlys en fejl.. Nu, Konge! kan vi tale mere frit;Hvad tyktes dig om Kvadet, som du hørte?Atle. At bedre var det, Uglens hæse SkrigFra Morgengry til Aftenstund at høre.Gæsten. Du er den Første, som min SkjaldekonstVurderedsaa; thi mellem os at sige,Ei Mange smagteSuttungsstærke MjødFør jeg, og Faa saa dybt som jeg har drukket.Atle. Ei laster jeg dit Kvad, men det du kvad.Hvoestdu,Underlige, er duOdinselv?Gæsten. Jo, jo, nu tænker du nok,Odinkommer her,I saadan Dragt, nei du kan tro, han sidderOg gnider Panden ved den gamle Ask,Og grunder paa, hvordan han dig skal tugte,Fordi du skaanede den vakkre Borg,Og vilde ei en halvsnes tusind StykkerAf dineKæmpersende ham tilValhal.Det synlig gaar tilbage med ham nu,Og han har selv ei grumme langt tilbage;Du veed, atstrænge Herrer gerne eiRegere længe, men jo mer det lakkerAd Enden, desto galere debliverblirIkke nødvendig. VAP mener, den kan diskuteres, da der er rytmen at tage hensyn til. ST: addNote - og sådan bliver det.Atle. Hvordan? Hvad er dog dette for en TaleDu fører? Jeg har brudt min dyre Ed;Menhellervil jeg Guderne forsoneEnd trodse dem, hvo har vel dertil Magt?Gæsten. Det nytter ei at tale om Forsoning,Du husker jo dog nok, den gamleTræringFor syv Aar sidenkaarededig selv,Hvis ei forud hans Næse lugted RøgenAfRomaborg, og det er ei hansSæd,At svigte, naar han Mænd har Ondt forjættet.Ifald du da vil leveenden Stund,Og smage Gammen, maa du hurtig tænkePaa Raad.Atle. Paa Raad? ja, hvor er Raad?Hvem kan beskytte mig modOdinsVrede?Gæsten. Hvem skabte Solen? gjordeOdindet?Han byggedMidgard, det kan ikke nægtes;Men bygged den afYmersKød og Ben,Og hvad varMidgard, naar ei Solens StraaleOplyste og opvarmed den?Atle. Nu vel!Hvem mener du da skabte Solen?Gæsten. Hvem var vel til førOdin? veed du det?Atle. Hrimthursermener du maaske?Gæsten. Hvem ellers?Atle. VarAlfaderei?Gæsten. Hvem erAlfadervel, hvor mon hanbygger?Hvis han var til, og var den største Gud,Han stundom dog sin Magt vel aabenbared.Det er en Snak, somOdinhar opdigtet,For selv i ham at leve, naar hans TidEr omme, og hamFenrisulvensluger.Du kender jo dog nok det gamle Sagn,At førendMidgardskabtes, varAlfaderHosThurserne, det sagdeOdinselvTilGylfe, da hans Mund løb over,OgSandingensig fra hans Læbe stjal.Hrimthursernehar Solen skabt, ogAserselvErThursebørn, som du jo veed, menOdinBlev ond, og troløs mod sin egen Slægt,Og har ved Trolddom mægtet længe nokAt holdeThursernefra deres Odel,IRagnarokeer det, som du veed, forbi,Da kommerYmertil sin tabte Vælde,Og jeg tør mene, det er bedre dog,HosHelenstund at drage tungt sin Aande,End drikkeValhalsMjød en føie Tid,Og saa forgaa.Atle. Forunderligt er hvad du siger,Men, som mig tykkes, er detSandingdog;Siig hvo du er, og raad mig, som du mægter!Gæsten. Helblindeer mit Navn, jeg er afThurseæt,Og netop den, som lod sigdig tilsyneForRomaborg, thi meen kun ei, det varEn Præsteflok! Nu Raad jeg dig vil give:Der er en Hjelm, som kaldesÆgirs Hjelm,Og ham, som bærer den, kan Ingen skade,End ikkeOdinselv.Atle. Men hvor er den?Helblinde. Hvor Guldet er, somSigurdtog fraFafner,Thi ei fra det den mer kan skilles ad.Atle. Hos mine Svogre er den da at finde?Helblinde. Hos dine Svogre? ja, de fik den let,Blot ved at svige deres første Svoger;Men dig tilhører den somGudrunsMand.Atle. Du siger sandt, og Hjelmen vil jeg have.Helblinde. Saa byd da hurtig dine Svogre hid,Og lad demløse sigigen med Guldet!Thi ei det nytter dig at gæste dem med Krig,DigkaarerOdinsikkert først paa Val.Atle. Det vil jeg, Guldet er jo mit med Rette,Og fluks jeg dem vil sende Bud.Helblinde. Gørsaa! og kunde du blandt Guldet findeDet prudeMon, som kaldesAndvarsRing,Da var du endnu mere sikker.## Gjukes Borg. Gunnar. Paa Bænken rundt har gyldneSkaalervandret,Frembær nu,Vinge, Ærendet i Sal,Som ei vi fordred af ulædsket Tunge!Vinge. Det er vistSanding, eders Vin og MjødHar ingen Skyld, ifald ei Tungen mægterAt bære frem i sømmelige OrdDet Budskab, som min Konge med mig sendte.KongAtlekom med Pris fraRomaborg,Og i sin Hal han har beredt et Gilde,Der rygtes skal saa vide over Land,Som med sin Hær han seierrig er draget.En større Pryd han ei for Gildet veed,EndGjukesSønner, der saa nær hamgangeVed Svogerskab og nærmere i Pris;Thibeder jeg, at I med ringe MøieVil købe ham og dertil eder selvHin bedste Gammen! Mad og dyre DrikkeEi fattes skal, ei Kvad og Strængeleg;Ogendjeg fra min Herre har at sige,At naar fra Gildet I vil drage hjem,Ikeisemaa af Sølv og gyldne Ringe,Af Vaaben, Borge, og af alleMonHvad eders Hjerte lyster at begære.Gunnar. For Budet Tak! af Guld vi mere eie,End nogen Konning nord forAlpefjeld;Mit Sværd jeg veed hint hvassestemon være,Min Hest den rappeste, og tykkes osVortOdelslandfor trangt, da har viKæmperOgStørkenok, til os at vinde mer.VistGammen var det os vorMaagat gæste;Men lang er Veien,altvi har beredtOs til etTog, og Vaaren eraltkommen;Thi bede vi, omHognevil som jeg,At du med Tak hosAtleos undskylder!Hogne. Hvert Ord, min Broder talte, erogmit.Vinge. Ei tænkte jeg at svaressaapaa Budet,Og gemte derfor hidtil hos mig selvDen Hilsen jeg afGudrunfik til eder:Hun længtes saare i de lange Aar,Thi vel Forældre kan en Kvinde glemme,Naarsælhun sidder udi Kongesal;Men Brødrene, med hvem hun fordum leged,I hvem hun elsked Manden førstegang,Kan hendesaaeigange ud af Minde.Er Guld og Gilde, Svogrens milde OrdDa end for svage jer til Færd at bøie,Saahørerdog en Søsters ømme Røst,Ogtænkerpaa det længselsfulde Øie,Som stadig vender sig imodjerBorg,Som glad mig skimter, men fortørnet skuer,Hvis ene jeg herfra skal drage hjem!Ei kalde I vel mine Ord i Tvivl,Dog til desmere Sikkerhed harGudrunMig givet med en sanddru Runestav,Og denne Ring, den prudeste, hun eied.Hogne. Det er en fager Ring, det er den samme,Som fordum lyste paa vor Søsters Haand,Den hører med tilGnytahedesGuld,Først nu er Skatten heel, her er dens Krone,Det stolte Tegn paa Guldets Eiermand.Gunnar. Et kærligt Budindsluttedisse Runer,Og tungt det falder mig at sige nei;Derfor jeg vil til Raad mig Natten tage,Og agte nøie paa hvert Drømmesyn.Men,Hogne, du joalthar RingenPaa Finger sat, jeg maa dogogden se.Hogne. Ja se den maa du, men jeg har tilegnetMig den med Rette; thi i unge AarVar jeg ogGudrunaltid bedste Venner.Gunnar. Det er ei Sagen, thi tilFafnersGuldDen hører jo, og her maaLoddenskifte.Dog grant jeg seer, det er den samme Ring,Hvormed mig fordum stolteBrynhildfæsted,Den er da min, og uden VederlagJeg ogsaa vil besidde den allene.Hogne. Nei, ikkesaa! du selv veed bedst til hvemDenBrynhildgav, lad derforLoddenskifte!Vinge. Ifald jeg tør et Ord imellem tale,Mig tykkes, det var bedst, atGudrunselvDen Tvist adskilte, hun det bedst maa vide,Til hvem af eder hun den sendte mest.Gunnar. Du taler klogt, lad hende Trættenskifte!Men jeg saalænge kalder Ringen min,Og løsner den ei før fra denne Finger.Hogne. Men jeg med samme Ret den kalder min,Og det skal agtes, som paa denne FingerEndnu den sad, til vores Søster dømmer.Vinge. Saa er jo nu nødvendig eders Færd!Gunnar. Men hvad mon dette Ulvehaar betyder,Som lønlig knyttet er til fagre Ring?Vinge. Et Ulvehaar? maaske et sligt det ligner,Men er dog intet rigtigt Ulvehaar;Imidlertid jeg ikke vel kan nægte,At detvanhældersaadant fagertMon.Ei maa I vredes! jeg det selv har knyttetTil Ringen som et lidet Mærke kun;En saadan Ring kanletteligforvildesImellem andre, og naar Man er Bud,Sit Budskab maa Man heelt og vist frembære.Dog, alt for lang er Talen om et Haar,Atkløve Haarer ingen Manddomsgerning.En anden Tale gerne jeg i LønMed eder førte; det er ud paa Natten,Lad sidste Gang paa Bænken fulde HornOmvandre lystig mellem edersKæmper,At de kan vandre til en rolig Søvn!I Enrum da jeg ved det gyldne BægerSkal bære eder Tidende paa ny.Gunnar. Ladsaadet være! selv jeg efter SengenAlt Længsel har.Vinge. Paa rolig SøvnOg gode Drømme, glad Opvaagning!Kæmperne. Det først og fremmerst vore fødte Herrer,Saa Gæsten, og dernæst os selv vi ønske.Gunnar. Du Asmund, bring i Hast den RunestavTilOdrunsTerner, hun denogskal læse.(TilVinge):Nu er vi ene, bær da hurtig fremDen Tidende, som du saa varlig gemte!Vinge. Ja, Tyvekoster maa Man gemme vel,Og ei jeg nægter, Tidenden er stjaaletFraGudrunsØre og fraAtlesMund.Jeg i det inderste af alle Sjælens KamreDen gemte vel; men eders snilde MjødHar Nøglen fundet, og min Skat forraadt;Paa Tungen ligger den, men Tungen vilEndnu engang forsøge den at holde;Jeg veed den løses kun af klare Vin,Lad derfor den i gyldne Bæger skumme!Gunnar. Du taler snildt, og, som mig tykkes, vokserVeltalenheden ved hver Lædskedrik;Selv Talen om hvad Du os vilde sigeEr Vinen værd, og ei jeg tvivler paa,At jo tilsidst det Ypperste maa komme.Vinge. Saa! Du talte vel, og drakiligemaade;Men,Hogne, du ei har dit Bæger tømt.Hogne. Jeg mente, at din Tidende vel laaPaa Bunden ei af mit, men af dit eget.Vinge. Du skemter, Drot, og minder mig med KløgtOm hvad jeg nu er skyldig at frembære.Saahørerda, hvad jeg har hørt i Løn:KongAtlevorder snart til Liv for gammel,Og dog til Daad hans Sønner er for unge,Det mærker han, og det er nu hans Agt,At sætte jer til sine Sønners Værger;Jeg veed det vel, den Hæder lokker eiTo Drotter, som har mer end nok af Hæder;Men dog mig tykkes, det maa tykkes Ret,I værged Landet forGudrunesSønner;Thi mangen Beiler til en saadan BrudDer kommervist, naarAtleførst er borte;Endtykkes mig, I skyldeGudrunBod,Og bedre ei kan gives eller tages.Naar hertil kommer eders Søsters Bøn,OgAtlesBud og eders Tvist om Ringen,Da mener jeg, at I med Hæder eiKan sidde hjemme; thi da vil Man sige,At Rædsel kun forhindred eders Færd.Gunnar. Hvad? Rædsel! er du gal? vedOdinJeg svoret har, at jeg skal aldrig frygte.Velan! her er min høireKæmpehaand,OmAtlesBorg varGeirrodsGaard, jeg farer.Vinge. Hav Tak, o Drot, for disse gæve Ord!Du,Hogne, følger dog din djærve Broder?Hogne. Ja, Orm, jeg følger ham og ikke dig.Odrun. Hel sent det er for Kvinder at indtrædeI Drikkesal, men tvungen er min Gang.Du,Gunnar, denne Runestav mig sendte,Omhyggelig jeg speidede dens Tegn,Og, som jeg stirred, saae jeg mange Streger,Som ei til Ordet maatte staves med;Det undred mig, at en saa kløgtig Kone,SomGudrun, kunde riste Runervildt.Jeg stirred mer, og mærked paa det Sidste,At tvende Gange ristet er paa Stav,Og at de førsteoverskaarneRunerForbyde haardt de øverste at tro;Om Svig de tale, ei om Lyst og Gammen,Det seer jeg grant, og derfor er mit Raad,At ei I drage til det falske Gilde.Hogne. Sent kom du,Odrun, thi du kom forsilde.Gunnar. Du kommer kun et Øieblik forsilde;Thi nys vi givet har vortKæmpeord.Odrun. Et Øieblik! det lyder kun saa ringe;Men det er jo kunoget Øieblik,Som lukker i for evigKæmpensØie.O,Gunnar!Gunnar! nu er det forbiMed vort det glade Samliv her paa Jorden.Du tier, onde, lumske Sendebud!Tilstaa det kun! du Drotterne har sveget.Vinge. Du er min Konges Søster, jeg hans Sendebud,Din egen Broder du i mig udskælder;Thi hvis du til min Ed vil fæste Lid,DatageGalgen mig og alle ondeJetter,Om Ærendet jeg røgtede med Svig.Gunnar. Du gør ham Uret,Odrun, lad osgangeTilsengs; thi det er sent paa Natten.## Morgenen. Odrun. Endsover du, minGunnar, sødelig,Ei saae du mine onde Drømmesyner.Her skal du da nu aldrig sove mer,Og aldrig skal jeg mere se dig vaagne!Ak, hvad er det? er det eiBrynhildsRing?Jo visselig, saa har hun nu digfæstet.Tredobbelt Spaadom var i denne Ring;Men altid den betyder dog det Samme:Den viedBrynhildind til Undergang,DenviedSigurdog denviedGunnar,O, hvem kan staa modNornersstrænge Dom?Han rører sig, han smiler sødt i Drømme.Hvad er det han vil drage til sinBarm?Det svandt, thi Smilet svandt fra Læben.Han vaagner;Gunnar, elskteGunnar, siig:Hvad greb du efter, og hvorefter lederDit Øiesaa?Gunnar. OOdrun, er det dig?Det tyktes mig, jeg var til GæstebudMed mange stolte, før useteKæmper;Men dybt i Hjertet følte jeg et Savn,Da kom fremskridende en fager Kvinde,Mig tyktes halv jeg saae i hende dig,Hun kom mig nær, og jeg udstrakte Armen;Men borte var hun, derfor vaagned jeg;Mit Øie ledte og det har jo fundetHvad det begærte.Odrun. Men dog visselig ei det,Som skred dig varslende forbi i Drømme.Du var iValhal,Atlehar dig budtTil Gilde, men det var paaAsersVegne,OgBrynhildvar det, somfor Borde gik.Ak, tungere og dog i samme MeningVar mine Drømme: jegindgangesaaeI Hallen Koner, som medSorrigsLaderOgSorrigsDragt udkaarede sig Mænd;Jeg frygtersvarligdet var edersFylgjer.Derdeudginge, kom enKæmpeind,Og tudende en Ulveflok ham fulgte,Et blodigt Sværd han bar fra Valen hid,Ogtiendehan det paa Knagen hængte;Det Sværd var dit, menKæmpenvar ei dig.Gunnar. Din Drøm ermærkelig, og vel kan være,At vi vorAldernu udlevet har;Dog, fare maa jeg, thi jeg har det lovet,Og ville maa vi jo, hvadNornervil.Ei maa du græde,Odrun, tænk tilbagePaa Stunden, da jeg sad hos dig iBur!Da tyktes det jo paa vort Favnetag,Som om det var det første og det sidste;Hengangne ere dog de lange Aar,Og hvem kan vore Favnetag optælle?Saa lad os takke da de høie Guder,Men fremmerst dogFolkvangersmildeDis;Thi hende er det, som os har beskærmetModOdinsVrede og modJettersList;Paa Jorden nu hun mægter det ei længer,Og vinker os til sig ihøien Sal.Ak, mere stakket var joSigurdsGammen,Enddoghan var med Guder nær i Slægt,Og vi, det voldte, Bod vi vel maa give.Hogne. Hvorledes,Gunnar, du i Sengenend?I Brynjen stande vore Følgesvende,Og Alt er rede til den lange Færd.Odrun. Ja, lang den vorder visselig; min Svoger!Har du i Drømme ei dens Udgang seet?Hogne. Jeg drømmer ei, jeg sover kun om Natten;Men vaagen er jeg med min hele SjelTil jeg mig lægger; havdeGunnarikkeI Aftes sovet, kunde nu i RoHan Morgensøvnens hele Sødme smage,Da kunde du nu sparet Drøm og Graad,Og vi den maaske alt for lange Reise.Hvad nytter det nu os, hvad du har drømt,Hvi drømte du det ei forgangen Nat?Hos mig deroger drømt omAllehaande:Om røde Brynjer og om hvide Bjørne,Ja selv omAtlei en Ørneham;Men Sligt jeg agter kun for Kvindesladder.Hvad Reisen gælder, veed jeg saa omtrent,At liden Lyst jeg har til denne Reise,Det veed jegog; men endnu eet jeg veed:At ei for Mænd det sømmer sig at nøle,Naar de skal færdes, var det end tilHel.## Atles Borg. Gulrand. Hvad vil du,Gudrun, med den store Kniv?Du sliber den, saa det mig skær i Hjertet.Gudrun. Men hører du da ei, hvorAtlehvæsserDe brede Sværd til vore Brødres Bryst?Er det en Lyd kanske, som bedre klinger?De haarde Guder vil nu have Blot,Og jeg skal vise, at jeg er gudfrygtig,Saa godt somAtle: han kun sine SvogreDem ofre vil; men er han færdig først,Vil jeg et Offer slagte, som skal mindesMed Gru paa Jord, saalængeMidgardstaar.Gulrand. Forfærdes maa jeg, Søster, ved din Tale;Nuestdu vaagnet af den lange Søvn,Forbandet det, dersaadig har opvækket!Gudrun. Ja vel, forbandet! thi detAtlevar:I Nat han drømte, jeg ham voldte Bane,Han drømteend, jeg rykked op med RodTo fagre Rør ogkaagtedem i Blod,Og satte dem paa Bordet frem til Spise.Nu veed jegvist, at mine Brødre komme,Og da, og da – nu er min Kniv saa hvas.O, hører du det, Søster, Luren skralder,Nu laverAtletil det store GæstebudFor Ulv og Ørn, men jeg skal ogsaa laveEt Gæstebud.En Terne. O Dronning, dine Brødre,Omringede af Kongens ganske Hær,I Vaaben stande som til Slag beredte,OgVingedræbte de vedBorgeled,Da fræk han dem sin onde Svig forkyndte.Gudrun. O, det var godt, atGjukungerudgødDet første Blod, det er et Lykkevarsel,At de skal vinde i den store Kamp,Om ikke Seier, saa dog blodig Hæder,Og jeg skal hjelpe til.Gulrand. O, grueligt!Men,Gudrun, tænk dog heller paa Forsoning,End paa den onde, gyselige Hevn!Gudrun. Jeg tænke maa paa det jegraader for,Og mener du, at jeg min Røst kan mildneTil ydmyg Bøn?Gulrand. Tag dine Sønner med!Igennem spæde Rør din kendte Stemme,Formildet,vistformildende kan taleTilAtlesHjerte.Gudrun. Velan! saakommerdaI,Erpur,Eitil,bedereders Fader,At han vil spare mine Brødres Liv!Erpur. Du altid kaldte os joUlveunger,Og nys du sagde, at til Ulv og ØrnVor Fader laved prægtigt Gæstebud,Vi stjæle ei fra vore Frænder Gildet.Gudrun. Forbandede, forvorpneUlveunger!Hvi raadnede I ei i Moderliv,Saa laaogjeg saa dybt, at Livets BulderEi kunde række mig; menbierkun!Jeg skal jeroget Gilde tilberede!Gulrand. Ak, mens du raser, falde vore Brødre.Gudrun. Velan! jeg drager haarde Brynje paa,Og knuger Haanden fast omSværdehjaltet;Hvor Mænd staatykkest, vil jeggangefrem,Og værge mine Brødre, til jeg styrter;Men falde de og jeg ilive holdes,Da skal det være mig et Kendetegn,At dette Forsæt, som jeg ruger over,Er Guder ellerThursertil Behag.Gulrand. Ja,Thurservist, vil du de Fule tjene.Gudrun. Med dem jeggangevil i evig Pagt,Som eier Vilje og som eier MagtTil mig atstørkeog mit Sind at hærde,Saa ei min Tanke skal mig selv forfærde.Thorkild. (Opvaagner af Uvid). Hvor er jeg? hvilken Haand har medynksfuldMig fløttet fra det røde, kolde LeieTil dette varme? Hvem har mine SaarI fremmed Land med saadan Omhu røgtet?Det er vel dig, du Kvindefavrog fin?Ja visselig, dit Øie detmon sige;Saa ræk mig, Frue, da din hvide Haand,At jeg paa den med Taarer kan opskrive,Hvad Tungen ei at sige kan formaa!For Døden ei jeg skælver, og frimodigJeg nu udtømme vil dens bittre Kalk;Men Gud jeg takker, som mig unde vildeEt Øieblik til roligt Syn paa Livet,Til milde Taarer over angret Synd,Til verdsligt Tant et kort Farvel at sige.Hvi græder du saa saare bitterlig?Fik ogsaa du et Ulivssaar paa Valen,Et Hjertesaar, som svier mer end detOs legemlig det hvasse Staal kan give?Odrun. Ja visselig; thi jeg varGunnarsViv,OgAtlesSøster, dobbelt er min Jammer.Thorkild. Saa maatte de da begge lade Liv,Førstilleskunde hin den onde Kiv,Som blinde om det gyldne Støv de ypped!Odrun. Desværre, ja, saa gruelig en RadAf Hændelser, som i de sidste DageUdstrakte sig, mens sovende du laaPaa Gravens Rand, i intet OldtidssagnAfbildes, ja vel neppelig en TankeOm sligUfærdi noget Sind opstod.MedHjerteklemselsaae jegGunnarride,Jeg klemtes merealtsom Dagenled,Og næste Morgen jeg paa rappe GangerHenfare maatte, thi slet ingenstedsJegstilleskunde, hvor jeg gik og stodJeg saae minGunnarrød af eget Blod.Derjeg kom nær modSusaborg, da mødteMig Lyden af en slagen Harpestræng;Det dundrede saa sælsomt i mit Øre,Det rørte mig saaunderligti Sind;Selv Gangeren med spidset Øre lytted,Som om bekendt ham var det Harpeslag;Han traadte dybt i Jord med haarde Hove,Og strakte vidt de Sener udi Bove;Men ret som han tilBorgeledetsprang,I Harpestræng saa ynkelig det klang,At kun om Død Man det udtyde kunde.Jeg hørte brat det gruelige SagnOmAtlesSvig og haardeVaabenskifte:De tappreGjukungerfremgik og stredSom vrede Bjørne, og selvGudrunharMed SværdetvirketblodigeIdrætter;MenAtlesKæmperflokkedsig til StridSom Ulv og Ravn, naar Aadsellugten kalder.MedsledneBrynje og med kløvet HjelmStodGudrunene hos de svegne Brødre;De indeklemtes udi Skjoldering,Og Livet kun forSigurdsrøde RingeOg for hans Guld dem budet blev tilfals;Men lettere Man knuse kan end smelteDen røde Malm, og Hjertet, som til denSig binder fast, og vorde maa dens Frænde.AfHogneblev det haarde Hjerte skaaret,MenGunnarlo, fordi nuSigurdsGuldIRinentryg forAtlekunde hvile;Han selv da fluks blev kast i Ormegaard;Men kløgtig slog han Harpen,GudrunsGave,Og dyssedOrmenemed Strængeleg.Dog, en i Hulen var hel led og gammel,En Hex saa ful sig havde gjort tilOrm,Hun ei det glemte, hvad hun bar i Sind,Og gnaved sig til Hjerteroden ind.KongAtlevar hel underlig tilmode,MedNidingsidhan mente Guld at vinde;MenAndvarsRing, som han hosGunnarfandt,Var det fordærvelige Guld han vandt.Med den paa Finger han i sine TankerOpvandredlangsom udi Borgegaard,Udsmykket kom hamGudrunder imøde:Med Smil paa Kind og gyldne Kalk i Haand,Hun venlig bød ham ned i Sal atgange,Og efter Svogre drikke Arveøl.De mange Hændelser, som i en føie TidSaaunderligsig havde sammenlænket,Bedøved ham, dog maaskeogen GudDet var, som vred forblindede hans Øie:I Sal han gik og holdte lystig Gilde.Der Gæsterne paa Bænken drukne sad,Med Skoggerlatter og med grumme LaderSigGudrunstilled i den aabne Dør,KundgjordeAtle, han sig havde mættetUvidende med sine Sønners Kød,Og at hans Mjød med deres Blod var blandet.Ei bied hun paa Svar, og Baalets LuerOmspændte fluks den fasttillukte Sal,Ei udgang var forAtleog hansKæmper,De blev med Borgen til en Askehob.SigGudrunstyrted i den dybe Flod,Af trende Slægter jeg tilbage stod.Paa Borgens Grus jeg stod og eftertænkte.Hvorunderligtdet dog i Verden gaaer;De trende store, kongelige Slægter,AlVolsungs,Gjukesog KongBudlesÆtEr ødelagt, har ødelagt hinanden;SaastyreNorner, siger Man; men ak!ErNornerda om Hjerterne saa kolde,Og hvi har ei de milde Vaner MagtTilKæmpeslægtensvilde Harm at styre,Og smelte Hjerterne i Kærlighed?Thorkild. Du spørger som en kærlig, vakker Kvinde,Og Hjertet dig har ført paa bedre Spor,End Grublekløgten sine stolte Sønner;Du føler det, at ikkun KærlighedKan være Livets ægte Grund og Spire,Al Faderlighed have maa sit NavnAf Altings Drot og Ophavsmand:Alfader;Forvildede paaNornerneI tro,Som af sig selv og i sig selv de vare,Istedenfor at de kun er et NavnPaa Kærlighedens vise Raad og Vilje.Odrun. Hvorledes? er mit Hjertes kære DrømOm Kærlighed, som Verdens Herskerinde,Ei blot et Væv af mine Længslers Traade?Er Drømmesynerne i mørke NatDa sandere, end hvad om Dagen skues?Har Øiet Ret, naar gennem blodig SkyDet mener Kærlighedens Sol at skimte,Og er det den, som med sit blanke LysPaa Valen og paa Sværdene mon straale?Thorkild. Forunderligt det er, at sige: jaOg med en hellig Mand vi maa udbryde,At Herrens Visdom er et bundløst Dyb,Hans Vei usporlig og hans store DommeUdgrundelige ikkun for ham selv;Men dog jeg tør med Vished det stadfæste,At Kærlighed allene styrer Alt.Ei maa det undre dig, at dine DrømmeEr sandere end dine vaagne Syn;Thi viid, at i de lange, svundne TiderKun for det ydre Syn har været Døgn,Indvortes uafløst har Natten ruget;Og hvo som vilde sig bevæge selv,I Mørket vakled, snublede og famled.Kun den, som mærkede, at Øiets LysEi kunde Nattens MørkegennemstirregennemstriereVi kan rette efter B, eller er den så åbenlys, at det skal være en GV? Det synes jeg ikke helt. PS og US har også gennemstirre. VAP er for en GV-rettelse. ST foretrækker B; sådan gør vi,Med lukket Øie gav sig Gud i Vold,Ikkun for ham et Lys opgik i Drømme,Og klare Skygger af Guds HerlighedVed Stjerneglimt det undtes ham at skue.Dog, hvad jeg taler, er vel gaadefuldtFor dig, som ei i Navnet er indviet,IUndernavnet, der som Nøgel kanPalladsets den forborgne Døroplade,Hvor Visdoms Skat opdynget er og dulgt.Saa viid det da, at udi Tidens FødselDen første Kvinde Herrens KærlighedForsaged og fornægtede tillige;Fra samme Stund var Slægten Herrens Fjende,Og dulgte vare Kærlighedens Spor;Men Han, der mindre end en kærlig ModerForglemme kan det Foster som han bar,Besluttede,før Verdens Grundvold lagdes,I Tidens Fyldefor den faldne SlægtSaa trolig om sin Kærlighed at vidne,At hvert et Hjerte, som ei selv til StenAf onde Magter lod sig villig hærde,Hensmelte maatte til en Taareflod,Og i den Flod hans Billede erkende.Ja, naadigendfør Tidens FyldekomHusvalede han hvert et kærligt Hjerte,Som længtes efter mer end Jordens Tant;I Drømmesyn han tit sig aabenbaredI stille Nat for dem, hvis AftensukSig løftede til ham paa Troens Vinge;I Aanden saae de Lyset, som engangMed stærke Straaler skulde Mørket tvinge,Og vaagnende i Dagningen de sangOm Verdens anden, store Morgenrøde.Den kom,Alfaderfra sit GuddomsskødNedsendte ham,som, førend Tiden fødtes,I Guddomsklarhed havde hvilet der.Han kom til Jord, denFaderens Enbaarne;Med kærlig Tale og med kærlig DaadForkyndte han Guds vise, mildeRaad,Han villig gav sig selv i Fjendehænder,Af ondeThurserog af deres FrænderHan lod sig pine, og han lod sig myrdeFor svage Hjord; Han,som den rette Hyrde,Ei kæmped blot, men satte Livet til.Dogsnartsn rtGælder, så vidt jeg kan se, i alle tre eksemplarer. VAP enig i rettelsenden Stærke Dødens Lænker brød;Thi ei af dem han kunde holdes længe,Og Faderen opløftede ham høit,Et Navn Han gav ham over alle Navne,Saa at iJesu KristiNavn det høie,Hvert Hjertes Knæ sig ydmygt skal nedbøie,Og det skal alle Tungers Lovsang være,At Han er Herren til Gud Faders Ære.Enhver, som troer nu paaJesum Krist,Kan om Gud Faders Kærlighed ei tvivle,Om nok saa sært og gruelig endogPaa Jorderig sig Tiderne udfolde;Og hver, somtroerpaa Guds Kærlighed,Maa elske ham og elske sine Brødre.For saadan Tro og saadan KærlighedHar Faderen ved sin Enbaarne lovetOs midt i Sorg og Trængsel Sjelefred,Og efter Døden evig, navnløs Gammen.Det glade Budskab skal paa Jord henvandreSaavidt som Solens Straaler monne gaa;Men ret som Sneen og den haarde IsOptøes maa og Jordens Lænker sprængesAf stride Strøm,forindenBlomsten kanMed sine Spire Jorden gennembryde;Saaledes maaogHjertets frosne JordAf blodig Regnbeskyllesog optøes,Før Kærlighedens fine Blomst iNordKan spire frem og udi Veksten trives.Udryddes maa de stolteKæmpeslægter,Som glædes kun ved Blod og Vaabengny:Deundergaaved deres egen Brøde;Men Kærligheden styrer viseligTil høie Maal selv NidingersIdrætter;VedNidingidde trende Slægter faldt,Som du tilhørte og som du begræder;Men selv ved Hovmod og ukærligt SindFrivillig de til Undergang sigvied.En dunkel Spaadom har I selv deromI eders gamle Sagn omRagnaroke:Forkyndes skal joAsersUndergangVed Frændesvig og alskensSyndidrætter;Forkyndes skal joGimleslune VaarAfFimbulvintreFimbulveturFimbulvintreFimbulveturFimbulvintreVi kan følge B - men jeg undrer mig lidt over pluralisformen. Det er jo kun én fimbulvinter, der varer tre år. Dette leder mig frem til, at det nok er Grundtvigs intention at skrive, som der står. Fimbulvinter er på norrønt/islandsk: fimbulvetr/fimbulvetur - dvs. ordet skal verbalkommenteres. VAP enig: trende Vinteraar.Saa skal jo Mørke over Jorden ruge,TilAserundergaapaaVigrids Mark,Da først paa Himlen skal den gyldne SolHenvandrestolteligmed blanke Straale;Den Sol erKristus, og hans GuddomsordSom Straaler sigmon spredevidt paa Jord.Odrun. Hel lysteligt er dette store Sagn,Helt trøsteligt for et bedrøvet Hjerte;Jeg mente nys at Alt for mig var tabt,Men ved det Tab jegstorligenhar vundet.Varogdit Sagn kun som et Skjaldekvad,En Lovsang om et saadant Syn i Drømme,Som dem du sandt og kløgtig meldte om;Jeg vilde dog den Tidende ei misteFor al den Gammen og for alt det Guld,Som er paa Jordens runde Bold at finde.Jeg vilde daglig stride med mig selvFor det at tro i Sandhedsaaat være;Men nu jeg seer dig som en Due hvidPaa Gravsens Bred dig selv derved at trøste,Og hører dig, nedlagt paa Sotteseng,Saa trygt og frit om Liv og Død at tale;Nu veed jegvist, atSandinger dit Ord,Nu paa denJesus, som du mig har nævnet,Jeg fast vil tro, og al den Kærlighed,Som jeg til Mand og Frænder haver baaret,Og den, som ei med Noget her tilfreds,I Himmelrummet op modVanerhiged,Jeg fløtte vil til Faderen og ham,Der elskelig sigsaafor os lod pine.Med Hjertet elsker jeg, med Hjertet vil jeg tro;Thi Kvinden ei det sømmer sig at gruble,Og fluks forjage vil jeg hver en Tvivl;Men siig mig, hvis derpaa mig Svar kan gives,Hvi bliver ei forKæmpernekundgjortDen Hellige? maaske de MordersværdetHenkasted dog, og knælede for ham;Hel sørgeligt det er dog at henstirrePaa Dem, som udi hundredtusind TalSig skynde Død og Undergang imøde.Thorkild. Hvad jeg dig svare kan er ikke stort;Men Nok det for en Troende maa være:AtJesuNavnfordølgesvidt og tit,For ei de Vantroes Skyld og Dom at øge;Detvistjeg troer, og selv jeg prøvet harHosGjukungerog deres onde Moder,Hvor dybt forhærdet mangt et Hjerte er;ForgævesFvrgævesjeg vedBrynhildsLig kundgjordeDe arme BrødreSalighedensVei,Og da paa Valen jeg igjen dem mindedOm deres Sjæls og Legems Undergang,Da svarede migHognekun med Sværdet,Han saaredJesus, da han saared mig.Saavidt jeg skimter Lys; men naar jeg tænker,Hvormangt et Hjerte briste maa i Kval,Hvormangen Slægt gaa sørgelig tilgrunde,FørJesu KristiKors paaValhalsGrusSig til en helligNaadestolkan løfte,Naar i Aarhundreder det os maa tykkes,At Tusinder, som sukke efter Lys,Hensidde maa i Dødens mørke Skygge,Ja, naar det tykkes os,somMørket vandt;Naar Lyset slukkes, hvor det klart har skinnet;Da svimler Tanken paa sit Grændseskel;Da ei formastelig, vi Døgnets Planter,Maa grublelængerover HerrensRaad;Men ydmyge i Støvet knæle ned,Og tro det fast, at Gud er Kærlighed.Odrun. Ja, grandt jeg seer det, naar os Tvivl vil ængste,Da skal tilJesumskyndeligvi ty,I ham beskue Kærlighedens Under,Og drukne Tvivlen i hans dybe Vunder;Men kan vi altid os besinde ret,Og rokkes Troen ei af Tvivlen let?Thorkild. Jo visselig, og skulde selv vi stride,Da blev det snarlig med vor Tro forbi;Men derforogEnhver, som vil bekendeSit Hjertes Tro paa HerrenJesum Krist,Blir døbt med Vand til Tro paa En i Trende,Til Tro paa Fader, Søn og Helligaand.Og denne Aand, Gud Faders Helligaand,Som fordum svæved over tomme Vande,Og af hvis Aande Alt, som blev, er skabt,Som hvilede i de forsvundne TiderPaa Guds Udvalgte, ogigennemigennnemdemForkyndte Jordens Slægter Sandheds Tale;I hvert et Bryst, som trøster sig derved,Indaander Lys og Kraft og Kærlighed.Odrun. O, det er glædeligt langt over Maade!Med saadan Tro Man ei forsage kan;Men vil du da udi de høie NavneIndvie mig ved Daab til denne Tro?Thorkild. Det kan jeg ei; thi mine sidste KræfterUdtømtes ved min Tale og min Fryd;Men lad det ei dig udi Sindet nage,Thi Hver, som troer, har en usynlig DaabAf Herrens egen høie Haand annammet;Saadøbtes Helgene i gammel TidFørJesuskom;saadøbes rundt paa JordenEnhver, som gerne vandre vil med Gud.Odrun. Men kan du da slet intet Tegn mig giveTil selv mig at forvisse om min Daab?Thorkild. Henbøi dig over mig iJesuNavn!Annam det helligste af alleMærker,Annam paa Bryst og Ansigt Korsets Tegn!Nu er du døbt til Tro paa ham, som straktePaa Korset ud et helligt Armepar,For det at vidne med de aabne Arme:At over os Han vilde sig forbarme.