title: Anholtstoget
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-05-02T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Anholtstoget.
Hvorledes? er det ikkeDanmarksBaade,Som væbnede henstævne hist paa SøModAnholtsKyst? o, hvilken sælsom Gaade!Vil Danske stride mod den danske Ø?Forundres ei, men vend dit Øie did,Hvor før sig løftede fra Taarnets TindeDet klare Skin ved skumle MidnatstidFor venlig om de blinde Skær at minde!Der vaier nu hint Søuhyres Flag,Og snarlig vilKartoversTordenbragForkyndeTroldene, som feige lureMed tændte Lunter bag de høie Mure,For Ild og Død af Svælget atudlyneNaar Dannebrogsig laderkæk tilsyneOg høit sig løfter paa sin egen Grund.Ja, seer du hist, hvor op fra Havets BundSig Skummet vælter bag debretskeSnekker,Hvor Stridsmænd vrimle paade høie Dækker!En Kamp hel varm her gives at bestaaFor danske Mænd og deres Baade smaa.Men siig mig dog, er Taarnet hist paa SandOg Kysterne i fjerneEngellandEtHlidskjalfvel, hvorfra det klare ØieKan overskue Hav og Jord saa nøie?Hvad hellerer de danske AareslagEn Lyd som den af Herrens egen Tunge;Thi ikkun den, trods Bølgens hule Brag,Kan over Hav i fjerne Bjerge runge.O, spørg eisaa! ak, veed du det da ei,AtStorbrittannienerAngurbodeAugurbodetekstkritik er afhandlet i ACCESS,AtMidgardsormen, hendes fule SønOmvinder lumskelig den hele Klode,At han,den sledske, lede Helveddrage,Som ruger over stjaalne Dynger Guld,Har ført Afguderiets Tid tilbage,Og reist et Alter af det røde Muld,Hvor Jordens Folkefærd med Andagt knæle,Opoffre blinde deres arme Sjæle,Og som en Tilgift Tro og Fædreland!Uhyret hvisler overbrede StrandSlrandtekstkritik er afhandlet i ACCESSHvad Afgudsflokken ham i Løn forraader,Den gamle Hex forstaaer at skelne Røsten,Der suser hjem fraSydenog fraØsten,Og fra det høieNorden.Ak! fraNord!Saa druknede dualtden stærkeThorIOrmensGift og kunde den ei fælde!Hvad Fædrene afBretlandsusle TrælleSig købte mandelig forskarpe Staal,Det tigge Sønnerne paa Trælleviis af Naade,Ved dereseget BlodtilOrmenat forraade.O, visselig har Gudsin Vredes SkaalUdøst, hvor førVelsignelsernes VædskeFra Himlen drypped over koldeNord,Da nu med Guld kun Sjælene sig lædske,Og slige Tidsler voxe op af Jord!Ja, hvad var det, som før bevared BlodetSaa klart og sundt i Aarerne det flød?Hvad var det vel, dersaaoplived Modet,Athæderligdet leved gennem Død?Hvad andet vel end reneHimmelluft,Som splittede hver giftig, jordisk Taage,Hvad andet vel endHimmelurtensDuftDer flux forjog fra tunge ØielaageDen dorske Søvn med sine onde Drømme!Da Øiet klart den falske Slange saae,Som hyllet under Blomsterteppet laa;Da løfted det sig over Støvets VrimmelOg stirred dristig ind i Herrens høie Himmel.Hint stolte Himmelsyn, som dorske vi beskueOg kummerlig benævne Regnens Bue,Fordi ei mer det os erHerrens Tegn,Men kun et Farvespil af Sol og Regn,Det høre vi vortNordensgamle SkjaldeMedMrdtekstkritik er afhandlet i ACCESSsindrig Kløgten Bro til Himlenkalde;Thi visselig vort Liv er slig enBro,Kun fra dens Top kan Øiet klartindskueIParadisetbag den stolte Bue;Men steile Hvælving kan kun de bestige,Som vide med en stærk og stadig Tro,At det er Veien til Guds Himmerige;De Andre kun forlyste Øiets SandsMed Skygger og den tomme Farveglands.De krybe om ved Buens lave FodOg bade,baltresig i lunkne Flod,Til Ebbens korte Vexelstund er ommeOg skummende de høie Bølger komme;Da hvirvles de iAfgrundssvælgetnedOg lære skælvende: der er en Evighed.Hvorskulde de modParadisetstunde,Tillukke Øiet for det falske SkinOg vandre frem med faste raske Trin,Som nægte ham, denEnesteCnestetekstkritik er afhandlet i ACCESS, der kundeOpladePorten, som iførste OldTillukkedes af Almagts stærke Finger,Den Eneste, som mægter med sit SkjoldAt værge os, naarKerubimensvingerDet hvasse Sværdog alle Hjerter grueFor Vredens Staal og Staalets blanke Lue?Hvorledes kan en hellig Aand opfyldeVantrevne Slægt, som længer ei vil hyldeHam, Aanders Ypperste, Gud Faders Helligaand,Som ene mægter ved sin stærke HaandAt reise os afFaldetsdybe GravOg skænke os en trofast Vandringsstav,Saa ei vi glide paa den glatte Bue!Nei,ret somStormene, da med vanhellig HaandMan Herrens Plantning ødte,AnholtsLandForvandled til ufrugtbar Flyvesand,Saa haveogde onde Lysters StormeEuropaog selvDanmarkødelagt,DaTro og Haab, som Kærlighedens VagtNedhuggedes; nu Rigernesom HusePaa Sand, ei længer staa, men rave kun;Naar Havet voxer, og naar Storme suse,Sig til en GravopladerfalskeGrund.Grund,tekstkritik er afhandlet i ACCESSMen gamleJylland, kære Fosterfader!Som Dreng du holdt mig i din stærke Haand,Da tyktes det mig klart paa dine LaderAtendi dig var Guds ogNordensAand:Fra Øiet lynedenddet gamle ModNaar lange Tirren hedede dit Blod,Og rede var du til paa Jydeviis,Som han din gamle Søn fraNørreriis,Og mangen Gæv, somSagai sin BogAfmalet har med favre,røde Stave,At løfte Nakken over Trælleaag,Og holde Voldsmænd under Tugt og Ave.De gamle Sæder var endnu tilhuseI Dont og Drik, i Klæder, Tungemaal:Med Sølverlaaget pranged fulde Kruse,VedBarselgildetspiste du af SkaalDit gode Øl, som i KongSniosDage;Dagetekstkritik er afhandlet i ACCESSDu varmed dig ved aabne Skorsteens IldOgLyseklynenskinned klar og mildPaa dine hardtad aldrig tomme Hænder,Hvor Ladheds Søn eikundeknndetekstkritik er afhandlet i ACCESSmættet sig,Der blev ved Flid og Nøisomhed du rig,Men aldrig saae jeg dudit Hjerte lukkedFor den som under Armods Byrdesukked,OgPauliBuddu fulgte veltilmode,MedOrdets Tjenerdeelte du det Gode.Det gjorde Du, fordi det GuddomsordHan dig forkyndte fra denhøie Stol,Endnu for dig var Livets rette Sol;Fordi uhyklet HerrensNaadebordNaadeboedtekstkritik er afhandlet i ACCESSDu agtede for Livets bedste Gilde.Ak, er hos dig nu ogsaa Aanden død?Er Hæderskrandsen som de lange TiderHar giennemblomstret, liflig grøn og rød,Nu falmet dog og visnet hen omsider?Umuligt vist, den kunde ikkeprale,Som om den bundet var iSydensDaleAf Laurbærløv og farverigeBlommer,Thi den som du, var magre Hedes SønKun brune Lyng og Porsen mørkegrøn,Men blomstred derforogei blot en enkelt Sommer:Den mørknedesaltunder Vintersky,Naar Vaaren kom den lysnede paa ny.Du stolt den bar vedOdersom vedRin,DaSjællandsunge Olding tabte sin;Ja til den Gud, jeg saae dig trolig dyrke,Jeg har det Haab, han dig vil unde Styrke,SaaTroldevidog Jettemagt til TrodsDuenden Stund dit stolte ArvegodsKan gemme trofast i din Egekiste.Ei nogen let skal Nøglen dig fravriste,Men vogt dig nøie forden gamle Snog,Der som enLysets Engelgaaer omkringOg vil fordærve hele Jordens Ring,At han dig ei den skal af Haand udliste.Mit Haab mig skuffer ei: i røde SandEt sanddru Vidnesbyrd jeg seer opskrevet,Og om end større ei din Krands er blevet,Du med dit Blod den dog har lædsketsaa,At den kan frisk en Tørke gennemgaa.Men hvem er det, sig løfter hist i Baad?Udkaaret er han i Guds vise Raad,Til os i Minde at tilbagekaldeHvad liflig kvædes om afNordensSkjalde;Thi stander han ei der foruden SkjoldOg uden Brynje,ret somOdinsBalder,Omsuset ei af Pile eller Spyd,Men hel omhvinet af en værre Lyd!De hede Kugler stævne mod hans BrystMen deres Hvislen hører han med Lyst,Det lyner trindt, men Helten dog ei falder,De røde Blus sig ikkunsammenvindeFor hædrende at straale om hans Tinde.Nei,bretskeLoke! dine fule RaadForgæves kun du Skytterne indblæser,EtMistelteindig fattes til din DaadOg ingenHødurgangerdig tilhaande.Endei den frygtelige Time lød,Som skal forkyndeNordenBaldersNordentekstkritik er afhandlet i ACCESSDød,DaDanmarksAserskal i haabløs VaandePaaBanetuenstande, og tilbageFraHelmed Klippens og med Engens KlageForgæves kalde ham, hvis høie AandSig billedlig i Helten aabenbarer:Den retteBaldur, som ei mer nedfarer,Men farer høit op over alle Himle,Naar vi forglemme Faderen iGimle.Den Uheldstime kommeralt for vist,Da vi forlades af forladteKrist,Men sikkerlig dogHimlens høie TordenFør Herren og hans Kraftforladerforledertekstkritik er afhandlet i ACCESSNorden,Norden.tekstkritik er afhandlet i ACCESSMed stærkeLynslagrammer og udsletterDin Slægt og dig, IBabelsondeJetter.Dog, hvad er det? eenarmet Helten staaer!Saa løste Kuglerne dog under Stridens Bulder,Umærkelig en Arm fra kække Skulder!O nei, vidunderlig den raske Sømand staaerEenarmet kun, fordi os Herren vilde:HinOdinsanden Søn i ham afbilde.DaUlvensBroder,Midgardsfule OrmVedAxelstadSkidbladnirvilde sluge,Det vakkre Skib, som trodsed mangen Storm,Og mangt et Lyn fra aabne Fiendeluge,Saa drabelig hin Ungersvend sin ArmIOrmensGab indstak, somTyrsin HaandNedsænkede iFenrisulvensStrube.Ei vartilredesnildeAlfersBaand,OgOrmensig bortsneg med stolte Rov:Den bedste Eg i Dannerkongens Skov,Men Heltens Id ei som hans Arm en GravSkal finde i den fule Slanges Gab:En af de Mindestene skal den være,Som stande tæt og fast paaNordensHav,For Vidnesbyrd til sene Slægt at bæreOm Kraften som i Naade Herren gav;For dorske Børnebørn endnu at lære,Hvad der engang iNordenkaldtes Ære.Hvor fødtes denne Helt? maaskeImellem gamleNorrigsKampefjelde;Maaske, hvorHeklaunder evig Sne,Til Trods for den og for sin høie Ælde,Ukølnet staar med Ungdomsild i Barmen?Der fødtes og opfostredes jo HanSom ligger hist udstrakt paaAnholtsSand:Den kækkeMelsted, trindt med Lig indhegnet,Som deten tapper Jydehøvding egned,Naar Solen kølnes og naar Havet fryser,Naar Nattens Mørkerugerrugentekstkritik er afhandlet i ACCESSover Jord,Da er det jo kun i det høieNord,De blanke Nordlys mægteendat lyse.O, sørgeligt, atNordenei er heelAt Lemmerne ei have fælleds SjælJa at, desvære, Nogle have ingen,At den er sjelden, som har Mod i Bringen;Men, stolteNorrig! her du dog skal læreAt Daners Mark kan anden Grøde bære,End skøre Ax, og Blomsten fin og spæd,Atenden Agern,Danmarksgamle Sæd,Kan spire og saa dybe Rødder slaa,At den i Stormen kan urokket staae.Vel sandt, atret saaSkovens Ege svinde,Alt sjeldnere en Helt med EgemarvSig løfter kæk, men til et herligt MindeOm svundneOldog Jyders gamle ArvVedAnholtsKyst du seer en EgebulSom dine Graner ei kan overskygge.Men, kække Jyde! vil du sige mig:Gik Fædres Gudsfrygtogi Arv til dig?Forlorededu uden Suk din Arm,Og blottede du djærv din ungeBarm,Fordi, som Kristen, Trods du turde bydeTil dem der kun kan vort Paulun nedbryde,Men ei os selv tilføie noget Meen;Fordi du heller gik til HimmerigeEnarmetEnarmeetekstkritik er afhandlet i ACCESS, ung, end at du vilde svigeDin Gud, din Ed, din Drot, dit Fædreland?O tør jeg tro, at ei din egen Styrke,EiLykkensUting, lig nedsjunkne Slægt,Du stoled paa, og voved fræk at dyrke;Men at du Herrens Kraft og Herrens VaretægtTilregner, hvad dig undtes at bestaa,Tilregner, hvad dig undtes at undgaa?Er det eisaa, da prise andre SkjaldeDinIdræthøit, naar du maa staa og falde!Jeg sukker dybt i Sind og tierkvær,Og hvad jeg sang om dig og om din FærdJeg da kun sang om dine gamle Fædre.Som Gud ved dig i Graven vilde hædre.Ja, danske Sømænd! som iSundogBeltSaa ivrig hige efter Navnet Helt,Jeg glædtes tit, naar ved en kæk BedriftI minded mig om Træk i gamle Skrift;Men ei min Frygt jegeder vil fordølge!Endgynge I paa samme danske Bølge,Og tumle eder der saa kækt og trygt,Som eders Fædre uden Tvivl og Frygt;Men mon Iogandægtige beskueFra Bølgetoppen Himlens gamle BueOg mon for ham I ydmyge nedknæle,Som holder den og Stormene i Haand?Hvad hellerer det kun et EftermæleOg Samtids Prishvadmed hovmodig AandI beile til og tykkes værd at vinde?Ak, er detsaada er I kun et Minde,Som med det Svundne hurtig vil forsvinde;Et KraftensEfterskin, som eders lave BaadeErEfterskinafDanmarksstolte Flaade,Som troende sig løftede mod SkyMed høien Mast den kække Orlogsmand,Naar Storme reistes, ei han søgte LyMen droges med dem paa den vildeStrand;Ei er detsaamed eders lave Baade,Paa glatte Flade af det stille VandI mægte kun med dem at ro og raade,Naar Stormen reises, maaIitekstkritik er afhandlet i ACCESSsøge Land.N. F. S. Grundtvig.