title: Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Til min Fader paa Hans Jubelfest den 5te Decbr. 1810. GamleFader! paa Din HøitidsdagMaa jeg Dig en Sønnehilsenbære;Alderen har gjort Dig mat og svag,Men ei stum tilJesu KristiÆre:Lavere er vel Din Tunges Røst,Høiere dog Stemmen i Dit Bryst;Thi, o Kristen! naar Din Røstmon dale,Synker den i Hjertets Stemme ned,Vorder Maalet, som Guds Engle tale,Sphærers Lovsang i al Evighed.Issen krandses af de hvide Haar,Ei som Sne de Vinteren forkynde,Men som Sneens hvide Blomst i Vaar:At for Dig skal Vaaren snart begynde.Sneblomst! ja, du ene skal bestaa,Naar hver Blomst paa Jorden maa forgaa:Farven er kun Skin af brudte Straale,Farveløs er Straalens rene Glands,Og naar Øiet lærer den at taale,Vorder Blomsten til enStraalekrands.Hil Dig,Fader, Præst iLuthersAand,Med Din Krands, og hil Dig med Din Krone,Naar, udløst afStøvetstunge Baand,Kæk Du svinger Dig mod Herrens Trone!Hil Dig,Fader, paa DinJubelfest!Thi Du var en sanddruJesuPræst:Fræk Du ei med Herren gik i Rette,Vilde eifortjeneHimmerig,Derfor Gud vil al Din Skyld udslette,Salighed af Naade skænke Dig.Jubellærer! paa DinJubelfestSe, hvor ManLutheriLig omfører!Han var Herrens ypperlige Præst,Men hans Aand i Liget ei sig rører:Navnethar han, som fra Herren lød,At han lever, skøndt han dog er død.Se, hvor de paa Mindestenen hugge!Den skal reises paa hansJubelfest,Med den vil de Graven da tillukke,Frit bekende: død er Herrens Præst.GamleFader! Du har tjent saa troI halvtredsindstyve Aar til Ende,Vel Din Sjæl maa længes efter Ro,For mod Himlen ene sig at vende;Men før end Du vender Dig fra Jord,Medens Du kan taleHerrensOrd,Og fra Altret i Hans Navn velsigne,Lys Velsignelsen da over mig!At min Tro de Helliges maa ligne,Løfte mig tilKristi Himmerig!Himlens Herre det allene veed,Hvad sig i min Sjæl saa stærkt bevæger;Det dog veed Du,Fader, Herrens FredEr det Eneste, paa Jord, som kvæger;Lys den over mig iJesuNavn!Rolig da mod Himlens sikkre HavnSkal jeg stævne over Livets Bølger,Lad dem løfte sig med Skum og Brag!Tryg jeg er, naar mig minJesusfølger,Lys og Kraft Han er endnu i Dag.Laurbærkrandsenhar jeg beilet til,Men ei mer jeg tragter den at vinde,Hvad er vel etborgetFarvespil,Hvad en Krands, som Mennesker kan binde,Hvad er Kløgt, og hvad er Alt paa JordMod det rene, klare Guddomsord!Derfor skal min Sang nu ene toneTil hans Pris, som steg fra Himlen ned,Som os vilde med vor Gud forsone,Skænke os en salig Evighed.## Fortale. Adam syndede, og alle Jordens Slægter i ham, tabt var det rene Gudsbillede, tabt var den klare Beskuelse af Guddommen, forsvundet var Naturens Glands og Harmoni, forsvundet Freden og Enheden i og omkring Mennesket. Først nu bleve Sjæl og Legeme to, først nu opstod den moralske Strid i Menneskets Indvortes, og den naturlige i Legemet som maatte avle Døden. Det arme Menneske stod i Strid med sig selv og Alt, og skjalv paa det Uendeliges Rand, hvis Dyb hans Forstand i daarlig Hovmod havde ment at kunne udmaale. Dog en Levning af Gudebilledet lod Skaberens evige Kærlighed overleve Faldet, paa det at den arme Slægt ei aldeles skulde nedsynke i det Endelige og glemme sit Slægtskab med Guddommen. Denne Levning var ingen anden, end hin forborgne, uden Skriftens Oplysning uforklarlige, Higen ud over det Synlige, som, hvor den var stærkest, blev Poesi. Alle de gamle Religioner, disse matte Stjerner i Natten, avledes af den, og at det var af Religionerne alt det høiere Liv, som skinner og glimrer i Oldtiden, udviklede sig, derom vidner Historien, ja tav den og, kunde vi dog indse at det saa maatte være; thi uden Tro, uden fast Forvisning om det Usynlige, dets Høihed og vort Slægtskab dermed, lader sig ingen Stræben imod det tænke. Ogsaa Videnskaberne fødtes da af Religionen, men disse selvkloge Sønner foragtede snart deres Moder, og selv Poesien, den evig unge Oldemoder, forlod sin aldrende Datter, nedsteg fra sin høie Trone, hvorfra hun havde stirret mod Himmelen og skuet dybt i Livets Hemmeligheder, for i Dalen, med sin velklingende Stemme, at forlyste Jordens sjunkne Børn. Dog her omtaagedes snarlig hendes Øie af Jordens Dunster, dets Lys udslukkedes alt mer og mer, og Blindheden var hendes Død. Hendes selvkloge Ætmænd fældte en tvetydig Taare ved hendes Lig, men maatte snart selv følge hende i Graven. Dette er tilsammen Religions, Daads og Videnskabs Historie i de gamle Tider. Kristus kom, og beviste ved mange kraftige Gerninger, men fremfor Alt ved sin Opstandelse, for den dybt nedsjunkne, tvivlende Slægt, at der er et høiere Liv og en høiere Kraft end Jordens; men han gjorde Mere, han fremstillede sig selv som det tabte Guds Billede, som den ny Adam, hvori Menneskene kunne vorde delagtige, ved i Troen at tilegne sig ham, hans Død og Fortjeneste. Da Han opstod af Graven, opstod Poesien med ham, stirrede længselsfuld op mod den Himmelfarne, forkyndte hans Pris, og stræbte overalt i Tiden og Rummet at opdage hans Spor og Glimt af hans Herlighed. Dog Videnskaberne, som Kristendommen ei allene, lig andre Religioner, avlede, men endog havde helliget til sin Tjeneste, bortkastede alligevel Ærbødigheden for deres guddommelige Moder, og skammede sig ved hendes Ledebaand, som de mente at kunne undvære. Med formastelig Haand stræbte de at nedrive Verdens himmelske Dronning fra sin Trone, ja erklærede hende, bespottende, for deres egen umyndige Datter. O I Lærde og Selvkloge! vider at Herren har gjort eders Visdom til Daarlighed, lad dog den daglige Erfaring lære eder, at Urten, som skæres fra sin Rod, vel enstund kan føre et sygeligt Liv, men visner dog sikkerlig, lad Historien lære eder, at saa gik det altid med Videnskaberne i de forbigangne Tider! Eller, have I virkelig Lyst til at forære Verden en Mumie som den alexandrinske? Det var at forudse, at Poesien vilde sidst forlade Kristendommen, thi den maa dog føle, at dens Hjem er ikke herneden, og at den maa dø, naar den ei længere kan tale et himmelsk Tungemaal. Fuld er Skilsmissen end ei i denne Time, men ogsaa Poesien er tilvisse besmittet af Tidsalderens jordiske Sind og dens Hovmod, den føler ei det fornedrende i at male og forgylde Graven med det dct stinkende Aadsel, den vover formastelig at sætte sig selv paa Kristendommens Trone, og lade som om den mægtede at give sin foragtede Dronning Ly og laane hende Glands. Med Smerte og Skam maa jeg bekende, at jeg selv, saa fuldt som Nogen, har været delagtig i denne Forstandens Hovmod, ja at min Brøde vel endog var større end mange Andres. Jeg vil ikke tale om den Tid, da jeg som Tidens Genlyd, besmittede Herrens Hus med unyttig og bespottelig Tale om Pligt og Saligheds Fortjeneste, om den dydige Mand, den redelige Sandhedens Lærer, Jesus, som dog ikke tog i Betænkning at udgive sig for andet end han var, og at bekræfte Usandheden ved tilsyneladende Underværker; thi ved den Tid har min Hovmod skammet sig for længe siden. Men i flere Aar har jeg agtet Kristendommen for Guds umiddelbare Aabenbaring ved sin Enbaarne, og dog har jeg vovet, ret som for at redde dens Sandhed, at spænde den i menneskelig Menings AagFremforalt i min Afhandling om Religion og Liturgi, hvor imidlertid Digteren var adskillige Aar forud for Mennesket.. Det faldt mig endnu stedse for tungt, at tage Fornuften fangen under Troens Lydighed, jeg vilde selv udgrunde hvorfor Kristendommen var sand, og selv da jeg erkendte Umuligheden heraf, kostede det mig dog Overvindelse, offenlig at bekende, jeg ei om det Usynlige havde nogen Vished som var min egen. Skønt Menneskets Fald længe havde været mig klart, og skønt jeg ikke vidste noget andet Middel til Opreisning end Kristus, forargede hans Forsoning mig dog paa en Maade, fordi jeg ikke kunde finde Noget i min Grublen, som lignede den. Gid dette maa tjene til Advarsel for dem, som tro, at de ere Kristne, naar de dele den falske Ærbødighed for Kristendommens Hemmeligheder, som nogle af de nyeste Filosofer stille til Skue! Ved Guds Naade har jeg nu bøiet min Forstands Hovmod, og nu forekommer det mig ubegribeligt, hvorledes Man kan tro, at Kristus var mer end et Menneske, og dog ikke tro hans Lære, blot fordi det er hans, da vi ved at fordre andet Bevis af os selv som Troens Betingelse, forudsætte, at vi anse os i det ringeste for lige saa kloge som han. Dette udelukker ingenlunde Grublen, men bestemmer den blot som en Stræben efter klarere Indsigt i Kristendommen, om hvis Sandhed ingen Tvivl kan være. Saaledes er det ikke allene tilladt, men endog ueftergivelig Pligt for de Kristne, at drive Kundskaben i de døde Sprog, om Naturens og Historiens Hemmeligheder, til det høiest mulige Trin, kun at alle disse Videnskaber træde villig i Kristendommens Tjeneste, thi naar de ville staa ved sig selv og dyrkes for deres egen Skyld, da er det jo klart at de ere Afguder, den menneskelige Hovmods besmittede Børn, der lede deres Dyrkere og alle Ubekræftede bort fra den Korsfæstede, og, efter hans eget Udsagn, fra Salighed. At min Synspunkt for Poesien i sine adskillige Skikkelser, er ligedan som den for Videnskaberne, er følgeligt, og naar den forstod sig selv, vilde den ei vægre sig ved at hvile i Kristendommens Skygge; thi ene derved vinder den det høie, guddommelige Præg, selv de Vanhellige og Vantro maa beundre, skønt de maa blive sært tilmode ved at spørge sig, hvorfor? Med denne Vished vil vel Ingen mene, at jeg i nærværende Tidsalder kan vanke rolig om mellem det gamle Nordens Kæmpeskygger. Nedkaste mig i den brusende Strøm, det maa jeg, henrive mig mægter den ei, men om den skal lukke sig over mig, derfor raader den Evige. Paa Randen af det bundløse Svælg, mod hvilket Tidsalderen blind fremhaster, der vil jeg stande, jeg vil udspænde for den sit eget Billede og ved Siden vil jeg stille to luende Blus: Herrens Ord og de forbigangne Tiders Vidnesbyrd. Kalde og varsle i Herrens Navn, det vil jeg saalænge Han forlener mig Kraft og tillader mig at opløfte Røsten; thi Hans er Magten og Æren i al Evighed. Dette var egenlig ingen Fortale til efterfølgende Smaadigte, men udgør meget mere i Forening med dem Fortalen til mit følgende Liv. Nu til Slutning et Par Ord om Digtene. De vare bestemte til en af mig besørget Nytaarsgave, men da der baade fattedes Tid og Rum, fandt jeg det ogsaa ret passende, at udgive dem for sig selv. Deres Hensigt er umiskiendelig, og jeg skulde vel ikke tro, det kunde falde Nogen ind, at beskylde mig for at have vanhædret nogen Skjoldung, ved at sige, som Sandt er, at Alt eftersom Kristendommens Lue slukkedes i Hjerterne, sank Riget dybere til Vanmagt. Digtet selv maa vise, hvor langt jeg er fra at tilregne Kongerne Folkenes Brøde, og Ingen kan fuldere end jeg være overbevist om, at en Konge maa bruge sit Folk, som det er, efter Øieblikkets Trang, omskabe eller genføde det mægter han ei, det kan Religionen allene. O! gid jeg kunde dybt indpræge denne Overbevisning hos hver Dansk, thi da vare vi frelste, da skulde ethvert ligesaa daarligt, som landsforrædersk, Knur mod Konge og Regjering, bortvige, vige bort til hine Vilde, som bande deres Husguder, naar Uheld ramme, til hine Blinde, som med Glæde lade Sjælen forgifte, og dens inderste Marv udsuge, men slaa deres Konger ihjel, naar de udskrive Skat! O gid dog Enhver, som fristes til saadant Knur, vilde gribe i sin egen Barm, og spørge sig selv oprigtig om han er villig til at opoffre Liv og Gods for Fædrenelandet; thi paa Svaret skal han mærke, hvad der er Skyld i Nøden, mærke, at dersom vi ei selv fatte et andet Sind, da kan ingen Konge, da vil Gud ikke hjelpe os. Valkendorfs Kollegium, den 31te Decbr. 1810.
Livets Æbler.
En Viv haverBragursaa deilig og fin,Som Skjaldeneom monne synge:Idunnahun vogter de Æbler i Skrin,SomAsernekunne forynge;De ere at ligne vedSkjaldskabetsId,Det Svundne, somstodi den nyfødte Tid,ISkjaldskabendtykkesat leve.DeAserdog bleve saa gamle og graa,Desjunkei Graven hin mørke,De Æbler de kunde ei længerforstaaAt give dem Ungdom ogStørke;Men Skyggerne kan deendtrylle os frem,Saa vi kunne skue og agte paa dem,HvadStørkei Livet dem fulgte.Altsaa, som detmonnemedAsernegaa,Saamondet med Fædrenegange,Af Graven de kunne ei mere opstaa,Ei vækkes vedgaldrendeSange;Menalt somdegingeog stode paa Jord,MaaSkyggernekomme paa Digterens Ord,Omvandre i Verden saa vide.DeJotunerhavde en Klogskab saa ond,Som Skjaldeneendmonnesjunge,Det skar dem i Sindet saamangelund,AtAsernebleve saa unge;De Æbler dem vilde de stjæle med List,Da maatte de Guder dog ældesforvist,MenJotunerleve og vinde.NuLokehengangerforIdunat staa,O, hør du mig, Kvinde hin fine!Et Træ har jeg fundet og Æbler derpaa,De erefuldbedre end dine,Og vil du mig følge i Morgenens Stund,Da skal du dem skue saafagrefagermeningsforstyrrende kongruensfejli Lund,Da kan du med dine dem ligne.Idunnahungangermed Fristeren ud,Hanmonnemed hende bortflyve,Og nu skal du vorde enHrimthussebrud,Ei længer mig lyster at lyve,Nu ere de Æbler iJotunersVold,Saa ung og saa deilig hverThusseogTroldOmspringer paa Fjeld og i Dale.De Æbler maa lignes vedSkjaldskabensId,Den sidder iGudernes Sale,Derframonden lokkes af Kløgt og afVidTil Jordens de taagede Dale,Selv Urten, som stander af Edder saa tung,Da tykkes for Øiet saa fager og ung,Oplivet afSkjaldskabensAande.Nu fnyste deAseraf Vrede og Sorg,Som Skjaldeneendmonnesjunge,Dem glæder ei Livet i herlige Borg,De gøres saa gamle og tunge,Omlynet af Sværdene Fristeren staar,Han tvinges at flyve tilJotuners Gaard,IdunnatilAsgaardat føre.I dette allene eiSkjaldskabensIdTil Æblerne fagre er Mage,Nedlokke den kunne vel Klogskab ogVid,Men aldrig den føre tilbage,Den Giften i Helvedes Urter gør sød,Denborgerdem Liv, men betaler med Død,SaalønneralHelvedes Yngel.Et Æble afLivsens det hellige Træ,HarKristustil Jorden nedbaaret;Naar Kærnerne vokse, da modnes i LæOgÆblet, som Kløgten hardaaret.O herlige Æble, somKristusnedbar!Det evige Liv i sit Inderste harEnhver, som det undes at smage.Det Æble i kosteligt Skrin er nedlagt,DetJotunerkunne ei bruge,Dog Skrinet de stjal fra den sovende Vagt,Ogmonnederover nu ruge;Et andet de satte udsmykket saa rigt,Det tykdes saa fagert, det tykdes saa ligt,Men Æblet er ikke derinde.O Brødre! ovaagner, ovaagnerdog brat!Mens Glimt er af Dagen at skue,Thi ellers der kommer en sørgelig Nat,Da kan vi kun sukke og grue,Da spøge de Genfærd ved Midnattens Stund,Og hvor vi opvaagne af rædsomme Blund,Der var detvistbedre at sove.Oladeros kæmpe for Frugten saa sød,Og Korset til Banner fremholde!Et Korstog allene kan frelse fra Død,Et Korstog modJetterogTrolde.De hyle, de flygte, naar Korset de se,Og ikkun i Hulen som Djævle de le,Men Seier de aldrig kan vinde.Ei er det omKristiden hellige GravVi skulle med Hedninge stride,Ei kalder os Korset saa vidt over Hav,Vi maa det vel alle nu vide:AtHerren er nær, hvor vigangepaa Jord,Og haver sit Tempel i Syd og i Nord,Hvor efter ham Hjerterne længes.De Vantro de bygge os selv udi Bryst,To Høvdinge føre den Skare,Dem tjener hver Sands og dem tiener hver Lyst,Selv Aanden er i deres Snare,Den ene har visselig Hovmod til Navn,Den anden som Løgner sig kalder vort Gavn,De Høvdinge ere saa onde.O Brødre, oladeros agte det vel,Hvad gavner det os om vi vindeAl Verden, men tabedet evige Held,Som ei er i Verden at finde?Kan Hovmod os frelse fra Synd og fra Død?Kan Hovmod udslukke den evige Glød?Kan den os med Herren forsone?Oladeros vandre til Gravene ind,Hvor Fædrenes Aander omsvæve,Der bøies maaskee det hovmodige Sind,Saa Troen sig mægter at hæve,Ogfangevi Tro paa den Helliges Navn,Dasnarligvi mærke hvad os er til Gavn,Og Æblet tilbage er vundet.## Sorø Kirke. Høie, lyse Guddomsbolig!Under din den stolte BueAndagt maa i Hjertet lue;Mangen slumrer her saa rolig,Som i den forgangne TidRørte sig her i vortNord,Vældig i den skarpe Strid,Kløgtig i det stærke OrdHellig for dit Alterbord.Men hvad er det, som Øiet hist mon skue?EnVaabenkrandsaltunderhvalvteBueOmringer Muren med sit Farvespil;O, hvilken Slægt er fundet værdig tilAt glimresaapaa HelligdommensTinde,Og leve der i evigt Helgenminde?ForudenSkjoldsaf Slægter jeg kun eenIDanmarkveed, som værdig var den ÆreAt eie slig udhuletBautasten,O, mon det ikkePalnatokesvære?Jo, den det er, og den det er med Ret;Thi hvor er Slægten, som i Seklers RækkeKan ved sit Navn saa stolte Minder vække,Som blev saa seent afHædersgangentræt?O,JomsborgsHøvding,Kæmpeuden Mage!Ei dine Ben er' gemt i viet Jord,Dit Livindfaldt ihine tunge Dage,DaKristogOdinkæmpede iNord,Den svundne Tid, den vilde du genfødeOg Liv igen indtrylle i det Døde,Men kun forgæves var din blinde Daad.Her stander jeg i andre tunge Dage,I Hjertevist, men ei i Kraft din Mage,Og grunder dybt paa Herrens skjulteRaad.Det Hellige, som dig ogOdinovervandt,Det ligger nu saa sygt og døende iNorden,Ak, evige Forbarmer! er det sandt,At ei det Døde kan igen opstaa paa Jorden,Saa brist kun Hjerte i et Krampeslag;Thi svundet er da Jordens sidste Dag.Kan Herrenvelen Søn paa ny til Jorden sende,Som kan nedslagne Blik mod Himlen atter vende:Ak nei, det er forbi, det haaber ikkun Daaren,At stige skal til Jord en ny Enbaaren.Dog, Hjerte! stands med dine Rædselsskrig!VeedVecddu det ei,atKristusseierrig,Som de Opstandnes første Grøde,Opstanden er med Ære fra de Døde?Mon eengang kun af Graven han opstod;Opstod han ei i Kristnes Martyrblod,Som randt for Korsets og for Gravens Ære?Opstod han ei, daLutherkæktoplodDet blinde Øie for hans sande Lære?LadTidenda sin Kundskabstunge StenKun fræk henvelte overJesuBen,Og fast den binde med ForstandensSeigl!Lad den kungangemed sig selv i Pagt,Og Mand ved Mand om Graven holde Vagt!Det hjelper ei,naar Englene nedsvæve;DaVægterneskal fly, thi de maa bæve,Da Stenen skal sig høit mod Himlen hæve,Og straalende denJordedeopstaaer,Da Slægter skal igen paa Jord fremtræde,Som den, hvisStøvog Fald vi her begræde;SomSkjalm, og som de Tvillinger i Aand,SomEsbern Snareog somAbsalon.Saahvile sig da under denne StenNuAbsalonsde trætte Helgenben,Det er da ham, hvis Billed her manpræged,Det er da dig, hvis Daad migsaabevæged.Saastaar jeg nu dafordenÆdlingsGrav,Som tidlig mig den Følelse indgav,At det er stolt, at være født iNorden,Ja, klart jeg digi Lignelsenkan skue,Som om din Aand til Kroppens Hvilested,EnføieStund i Dæmring, svæved ned.I Øiet seer jeg Kraft og Fromhed lue;Thi Søn du er afKristog gamleNord,EnGjorder spændt om dine stærke Lænder,Ogtunge Sværdnedhænger fra denGjord;Med det du slog til Jord de grumme Vender;For dette Sværd fra Tempelbænk nedfaldtHver Stok og Sten som var en Guddom kaldt;Det samme høit du op i Luften barDengang du slog til KongeValdemar.Din Stav – o se, den er jo søndersprungen,Da Bisper stred mod Fædreland ogKongen,DaDanmarksHæder sank i mørke Grav,Da knuged du saa haardt din Bispestav,At Stenen selv isønder maatte springe.Med Kraft den Stav du som et Septer førte,Da Lov du gav mod Synd ogOvervold,Med den det var, duSaxosØie rørte,Med den opmaned du den svundneOld.Ja,Ædling, naar ved Valdemarers Minder,Og naar ved dit opblusse mine Kinder,Naar Øiet funkler ved en stor Bedrift,Som du lod præge i den faste Skrift;Og naar i Gru jeg gyse maa og blegneVed Tanken om, at var dinSaxoei,Da maatte jeg, forvildet, uden Vei,Omvandre her i Fædrelandets Egne,Da knæler jeg med Tak, for ham som gav,I Haanden dig en hellig Bispestav.Ja laa din Stenforhøien Altarend,For Gud jeg nu nedknælede paa den,Saaer da Alt i haarde Sten indpræget,Hvorved dit Liv mig har saa dybt bevæget!Nei Kaaben ei, hvorpaa iRoskildhviled,Den svegne faldneKnud, da i dit VenneskødHan rørt sin Aand opgav, ogendi Døden smiled,At præges udi Sten, dertil var den for blød,Men derfor dog dens Mindevistskal vare,Saalænge gævt og stolt det er iNordI Vennenød at glemme egen Fare.Saa sov da sødt i hellig Kirkejord!DuStøvaf ham, som pryded Land og Kirke:Det under dig vel dogforkeerteOld,Der stormer mod de Døde blind og kold,Somdet var dem, derLandfarsotenvirke.Hil være dig, udhugneDannerkonning!Uroligt var dit Liv, nu har du Fred,Ei driverGertdig mer fra Land og Dronning,Thi ogsaa han i Graven lagdes ned.For storeKæmpeværkhanJyllandtog i Pandt,Der søgte han sin Løn, der ogsaa den han fandt.Kristoffer! ja, et Offer var duvist,For den iNordvanhelligedeKrist,DinStolhardtad du fløtted fra dit RigeO, tungt for dig ogDannemarktillige!NaarHerrens sande Frygtfra Tronen maa nedstige,Og naar fra Altret selv den nødes til at vige,Da kommer saadan Tid, da maa en Konge bøde,Ei for sin egen blot, for hele Rigets Brøde.Saa rind da Taare for det arme Rige,Men rind kun for den svage Drot tillige,Og rind for Sønnen, som de stærke BenNu hviler hisset under tunge Sten!ThiSagadet med Smerte vidnet har,Ei atter Dag det blev medValdemar;Saavakler ei ved Dag en Konges Trone,Saaraaderei vantrevne Kræmmerflok,Ved lyse Dag for Dannerkongens Krone,Ja, kan vel List og onde Rænker taale,At skinnes paa af Jordens klare Straale?Her fordum hun,den kloge Danneqvinde,Som det sig burde, mellem Frænder laa.O! var du her endnui Radat finde,Og kunde fra de Døde du opstaa,Et sanddru Vidnesbyrd du skulde da frembære,Om det varDannemarksogNorgesKraft til Ære,Atsaadubødedmed enkonstigHaandDen nye Klud paa gamle Klædebon,Om Kvindekløgt ogBanghedudi Sind,Hvad hellerKraft det var, da i dit RigeMed stor Besværdu murede dig ind,At Tyve ei sig skulde der indsnigeVed Nattetid;thi kun naar Folket soverDen rædde Tyv sig ind i Huset vover.Nu,sovervel, I gamle Kongeben!Jeg skride maa forbi den sidste Sten,SomSagataus og grundende tillige,Tredobbelt,Olaf, var din Slægt, dit Arverige,Tredobbelt Slægt med dig i Graven maatte stige.Men hvem er du, som stander der allene?Mig tykkes ret saa spottende du leerAdKæmperneog deres Mindestene.Det er fordi du kun paa Skraa dem seer;Hvi blev du ei imellem dem herinde?Om sjeldne Daad jo vidner dog dit Minde,Og Altret kan du i din Krog ej se!Ak, er det dig, duPaarsesstore Digter,Som nødte os tilKæmperatbele?Ei for din Daad ukyndig jeg dig sigterJeg veed den Punkt, hvorpaa dinAlderstod.Den Lærde grandsked i de gamle Skrifter,Ei glødende ved Hedenolds Bedrifter,Men drevet af en uforstaaet Trang.Paa saadan Færd kun findes hvad Man søger,Og ikkun Ord han fandt i gamle Bøger;Han pløjedeHomerersHeltesangOg sanked Fraser i den aabne Fure;EnCicero,Ovid,Horats,VirgilHan læste for at gøre klassisk Stil.Om hver en Pind i Oldtids FuglebureMan trættedes paa god og slet Latin;Men Fuglen selv, som sad og sang derinde,Og Æggene, som laa i gyldne Skrin,Dem fandt man ei, dem kunde man ei finde,Saalænge manendfraOlympeneiTil Herrens Himmel havde fundet Vei.SaaOldtids Glands er skjult den Dag i DagFor hver som seer i Guder kun Bedrag;Thiret somintet Folk var mer end sine Guder,Saaer detogforos eios; vise overvejelser i Accessmindre ellermeermeer,se overvejelser i AccessEnd sløve,lyseBlik udi dets Guder seer.Dit Øie,Holberg, for hverHedningoldFik, som dinTid,ogdu fra dine Fædre,Dem friedLutherfra Afguders Vold,Og Hedningguder kunde de ei hædre.MenBlikket, som dinTiddig gav for Heltedaad,Fra eders Fædre det I arved ingenlunde,Det hvasse Sværd hos Jer var blevet til enBraad,Med den I stak, da ei med det I hugge kunde.SaalængeKristiAand var over Stat og Kirke,SaalængeDanmarksFolk saamangen stor BedriftVedJesu KristiKraftendmægtede at virke,Var Øietogopladtfor Daad i gammel Skrift,Var detogderes Lyst at digte og at skriveOm Heltefærd og Daad paa gammel nordisk Viis,At til Eksempel det for Sønner kunde blive,At ingen Helt saa gævforloredesin Pris.Dengang vedSvarteraade førsteLutherdrenge,Med Gudsfrygt udi Sind, med frit og freidigt Mod,Afskurede den Rust i Svenskens Hjerteblod,Som havde sig indædt iDanmarksSværd saalænge;Da aabnedes igen de gamle Kæmpehøie,Dakom det saa, da maatte det sig føieAtSnorro! du, ogSaxo! afJerGravIgen opstod og togJerVandringsstav,Og gik i Land omkring, saagodt I Gamle kunde;I snakkede nu Dansk paa Jeres Sønners ViisMed hver en Adelsmand, hverRosenkrandsogFriis,I gæsted, hvor I kom, hver Borger og hver Bonde,Og satte Jer paa Bænk for Enden af hans BordOg glæded ham i Sind med Jeres snilde Ord.Da var detogat du, vor storeKristiansModer!DaTygedu engang besøgte paa hansHveen,Med MesterAndersom degamle SyngenoderSaa ivrigskifted Ord, som om en ÆdelstenMed Straaleglands der sad i hver en gammel Tone,Og du dig ønsked den til Smykke i din Krone.Du fik dem, delte ud til Frøkener og Fruer,Paa gammel Dronningvis, og du endnu dem har;Thi Stads saa gammeldags er ei for vore Fruer.Kun for at smile af hvad Oldemødre bar,Vi gemme dem endnu, de gamleKæmpeviser,Som ikkun Kærlighed og Mod og Troskab priser,Saadan som de saae ud i gamle Arilds Tid;Thi gamleArildsad just i de samme DageOg sanked paaDragsholmmed sindrig Kløgt og Flid,Hvad der af Sagn og Skrift omDanmarkvar tilbage.Dafjerde KristianvedKalmarstred og vandt,DerDannebrog igen sig løftedunder Ø,Da KæmpenFredriksborgopvokste udi Sø,DaGrønlandLindenovogEddaBrynjulffandt;Da fandtesogen Mand som kunde sjungeOm slig Bedrift og medensArbosangMed hellig Aand omSkaberværkets Gang,Da rørte du,Lyskander, kæk din TungeOm Verdens Herrers Værk; det bedre du forstod,End dem at elske op afDanmarksKongerod.Nu nærmer Svensken sig saa tæt tilKøbenhavn,Den stod som Adelsmand og vandt sig Adelsnavn;Men skønt detendvar Dag, var det dog blevet silde.En større FrændeflokalthavdeAnders Bilde,End, danske Præstemand! du storeHenrik Gerner;Men derforogdin Daad var større end din Sang.O, braveSyv! hvad hjelper det du værnerSaa trofast om det gamleDannersprog,Som du fraStevnssaae dineJulerværneIKøgebugtom gamle Dannebrog?Seer duTorfæushist? Han bryder nu sin Hjerne,For somStephanius, ogVorm, ogBartholin,At grave ned igen, hvad der er nys opgravet,BegraveNordensSagn ogSagai Latin.En Røg saa gloende jo stiger hist af Havet,Og i den klarlig seer jegDanmarksrøde Flag,Det vaier stolt paa store Høitidsdag.HerrSehstedhar en Søn sig avletunder Ø,Som har detstore Kaar, at han skal aldrig dø;Det svor du,Sorterup, til Gud og Fædreland;Jeg har den faste Tro, at Eden vorder sand.Den Sønoghar paa danske Bølger vandret,Skønt han sit Navn, som Tiden, har forandret;Han først hedTordenskjold, han sidst hedVillemoes.OSorterup! dinAlderssidste danske Mand,Som digted høit og kækt omDanmarks Helteros,Saasorrigfulddu stod i sjunkne Fædreland,Begreb det ei hvorfor kun Viserom Krysillis,Somblødnemer end skærpe Mandemod,Om PaarsogSynderen, som maa for Bøddel stilles,IDanmarksEgelundsig mærke, høre lod;O hørte du da ei fraSkaanehøie RygteOmDannerhæren, som forStenbukmaatte flygte;O, følte du det ei, alt Gammelt var forbi,Den gamle Kristendom, og Kraft og Poesi?Ja,Kristusselv ei mer i StraaleglandsSaa herlig stod for Sjælens Skuesands,I tvende Sekler dæmpet var den Lue,SomLuthertændte under Himlens Bue.Ei til Bedrift var Tiden længer dygtig,Og,Holberg, du var til dens Færd for stor.Hvad var tilovers da? kun det at spotte kløgtig,Med Sorgen dybt i Sind at mæle Latters Ord.Saa tro da ei, du Martyr, jeg er blind,For hvad du var, og hvad du maatte være!Nei ikkun da jeg harmes udi Sind,Naar sløve Flok vil skoggre dig til Ære,Som mindste Glimt ei af din Aand kan se,Som mener fræk, dit Maal kun var i Livet,Hvad deres er, at nyde og at le!Et andet Syn af Herren mig blev givet;Jeg veed detvist, at hver en kraftig AandI sig forener Alt, hvad i hans Tid og FolkDer findes vidt adspredt, i Enkelthedens Baand;SaavarogdudinTids,ditNordenssanddru Tolk;Men det, som med sig selv Forening kun kan avle,Det ubekendte Tal paa AandensRegnetavle,Det genialske Blik var Herrens og dit eget.Saa skal jeg da forlade dig saa rolig,Du underfulde, lyse Guddomsbolig?Ja, rolig vel; thi nufor vistjeg veed,AtKristuslever i al Evighed;Men dog med Taarer i det vaade Øie;Thi hvilken Dansk kan stande her urørt?Paa hvilken Dansk kan Øiet blive tørtVedValdemarsog vedKristoffersLeie?Vel Dannekongers Ben sig hvile andensteds,Ja ligge hist og herendtættere i Kreds;Men,Sorøs Guddomshus! det var dog kun i digAt Fædrenebegrovdet heleDanmarksLig.FraLeirekun tilRoskildHaraldflytted,Og Kongehøi med Kirkejord ombytted;EndDanmarkstraaled i sin fulde Glands,Og trende Riger gik omKnudi Dands.FraEstrids Søntilstore ValdemarEn Kløft hel dyb der er at overspringe,IRoskildliggerSvend, iRingstedValdemar,For gamleDanmarksLiv begyndte det at ringe.Denanden Valdemarman Seiernavnet gav,Han planted røde Kors ved gamleDanmarksGrav.SomFrodes, Liget blevendført omkring enstund,Indtil det her nedsank iSorøs Kirkegrund.Dog, slig enKæmpeei saa snart kan rolig sove,Som Genfærd se vi ham endnu engang sig vove,Ved Midnat op af Grav og kaldesValdemar,Han gaaer som det var Dag, og som ei død han var;Dog Døden rædsom, mørk, i Øiet malet staaer.DerTimen er forbi, igen i Grav han gaaer,Og kun forgæves vil en trolddomskyndigVoleHam mane op igen paa trende Kongestole:Han kommer somet Barn, som helligOlafsSkygge,Kun for at i sin Grav trekronet han kanbygge.Nu længe vi i Kirken have dvælet,Det Døde til os Levende har mæletOm næreFrændskabi den svundne TidImellem Tro og Sang og kraftigId.Det samme vilogvoreÆtmændfinde;Oladerdet eigangejer af Minde!Dog stille!enddet Døde til os mæler,En hellig Aand det dødeMalmbesjæler.O hører I ei hvad det er som tonerFra Hvælvingen? det er om vor Forsoner.Ved Midnatstid, da blev vor Frelser født,Til Verdens Trøst, som ellers var forødt.O gid Idette Ord i Hjertet vilde gemme,Da maatte frithvert andetI forglemme,Thi kun i ham der gives Salighed,For alle dem der af hans Fødsel veed.## Julesang. Op, alle Kristne!stemmer i!OmKristusvil vi sjunge,Med Sjæl og Hjerte sjunge vi,Alt sommed Mund og Tunge,Og prise Herrens Kærlighed,Som sendte os fra Himlen nedSin elskede Enbaarne.Naar saae man før det Underværk,At Stjerner maa nedskride,OgSol opgaaesaa klar og stærkVed dybeMidnatstide!O Midnat! lysere du erEnd nogen Dag med StraaleskærFra Verdens første Morgen.O Foraarssol! din Magt er stor,Naar Sneen dumonsmelte.Duløser udden fangne JordAf Isens haarde Belte;Altpaa din Straales VennebudAf Kvisten springer Knoppen udOg Blomsten op af Jorden.Dog aldrig medden VintersolDuvovedig at maale,Som klar,da Midnatshanen gol,Opgik med gyldne Straale!Kun Billed er din stolte Pragt,Kun Skygge er din store Magt,Af den, afKongesolen.Alt somet LigforudenAandVar Jorden at beskue,I Satans Mørke, Syndens BaandDensvarligmaatte grue:Ei vokste nogen Blomst derpaa,Thi Dødens Is den knugedsaa,At Intet spire kunde.Da kom du,Sol, oJesusød!Dig fulgteGuddomsstørke,Med den du Syndens Lænker brød,Adsplitted Satans Mørke,Og Dødens Is saa stærk og kold,Den onde FjendesHerreskjold,Du med din Straale smelted.Slet ingen Vraa er nu saa mørk,Du denjokan oplyse,Saa vildsom er slet ingen Ørk,At Vei dujokan vise;Saa lys er ingen Kongehald,Saa lys er ingen Hjerneskal,At de dig kan undvære.Saa skin da, gyldne Sol, saa klarForudenAar og Alder!Din StraaleogdenStørkehar,At Blomster den fremkalder;ThiKærlighed og Haab, og Tro,Det er den Blomst, som numongroTrefoldig, høit mod Himlen.Den Blomst, som paa dit Bud opkom,Ei Mage her kan finde,For Hiertet er den Lægedom,Den visner ingensinde,Og hvo den først beskuer ret,Han af det Syn ei vorder træt,Før han i Graven synker.Naar Is optøes af Solens Glød,Den vorder frugtbar Væde,Saaledes maa nuogvor DødForvandle sig til Glæde;ThiTro og Haab, og KærlighedOpgro til Liv og SalighedAf DødensløsteVande.Saa hav da Tak, o Herre from,For Lys og Blomst tillige!Fordi du som en Frelser komTilfaldneJorderige!O lad os paa din FødselsfestDig takke, som du takkes bedst,Ved Tro i rene Hjerter!Og, Frelser, naar saamangengangI Midnatsmulm vi vanke,Forført af Lysters Trolddomssang,Forvildet af vor Tanke;O, fødes da hos os paa ny!Forsmaa ei Hjertets ringe Ly!Tilgiv hver daarlig Tanke!Ja, derfor du, o Frelsermand!Dig lod i Krybben lægge,Imellem Dyr med Uforstand,Altindenringe Vægge.Dit Tegn det var i svundne TidHvergang du dig genfødte blid;Du altidsaavil fødes.