source-data/1810_148A_txt.md

metadata

title: Idunna. En Nytaarsgave for 1811
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Nytaarsaften.

Dækkettykt og mørkt nedhænger,Intet Blik det gennemtrænger;Dog I stirre mod det hen:I vil ahne, I vil gætte,Hvad I eder tør forjætte,Naar det ruller op igjen.Ahnelser sig let forvirre,Glemmerikke, mens I stirre,At Iselvseivtekstkritik er afhandlet i ACCESSskal spille med!Kan I sømmelig jer røre?Veed I, hvad I har at gøre?Kan I agte Tid og Sted?Hvordan har I hidtil spillet?Har I tænkt, og har I villet,Handlet med etstadigtSind?Eller stod I dumme, dovne,Sagde, gjorde I forvovne,Hvad der netop faldt jer ind?Hvis Jer Alt er nyt, som kommer,Er I eders egen Dommer,I jo selv skal spille med,Selv I det daogmaa vide,Hvad I, mens de Timer skride,Gøre vil paa Tid og Sted.Veed I, hvad I skuldeværeværrtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Veed I, hvad I var og ere,Veed I ogsaa, hvad I vil,Da kan I det ahne, gætte,Hvad I Eder tør forjætteAf det nye Skuespil## Fortale. Skønt jeg tør tro, at hvad jeg her fremlægger, paa en vis Maade udgør et Heelt, er det dog egenlig Syner fra forskelligt Fodfæste: Idunnas Æbler og Fortællingen om Tirfing, ere fra et ældre Tidsrum i mit indvortes udvortestekstkritik er afhandlet i ACCESS Liv, det Øvrige betegner en Overgang. Jeg er ingen Fjende af Fortaler og med den Læser, der ei heller er det, vil jeg derfor tale et Par Ord om Bogens Indhold. Om Skemteversene har jeg ei stort Mere at sige, end jeg vilde ønske, de vare de eneste fra min Haand. Ogsaa jeg har nogle Gange ladet mig forlede til at prøve mit Vid eller Uvid paa bestemte Folk, men angrer det virkelig. Jeg kan ikke kalde det Uret, naar Nogen af reen Harme over, hvad Han anseer for stympermæssigt og anmassende, bruger Braadden, der sikkert ogsaa har sin Nytte; ei heller kan jeg beskylde mig for egenlig Uretfærdighed, men jeg maa bekende, at en vis letsindig og forfængelig Kløe ogsaa har havt Del i min Adfærd, og uden den vilde jeg have fornærmet mindre, om jeg end havde gjort det Samme i Grunden. Dog gjort Gerning staar ikke til Ændring; at bekende, fortryde, og forbedre sig, er Alt, hvad som er tilovers; hint har jeg gjort, og efter dette stræber jeg. Nu vilde jeg ikke engang skrevet Fortællingen om Idunnas Æbler, hvorfor den ogsaa er og bliver et Brudstykke, men misbillige den kan jeg ikke med Hensyn paa min forrige Standpunkt, og det dog ogsaa ret harmelige baade komiske og mythologiske Uvæsen. Udgivelsen turde heller ikke endnu være ganske overflødig, og i Sitationerne troer jeg nogenlunde at have vist den tilbørlige Skaansel mod de Levende, som jo dog ei kunne gøre ved, at de have taget Feil. Jeg siger: nogenlunde, thi det falder mig nu ind, at der dog baade i Fortællingen og Indledningen ere nogle Steder, jeg ønskede anderledes, og jeg troer derfor, jeg aldrig mere udsætter mig for de mangehaande Fristelser, der møde paa ethvert Feldttog mod litterære Synder. Kobberne hørte slet ikke til min Plan, men til Forlæggerens. Udtydningerne kunne vel synes Mange ei just at være de nærmeste eller morsomste, men de laa mig saa nær, at jeg umulig kunde give Andre, og om de end alle vare mislykkede, skulde det dog aldrig fortryde mig at have skrevet dem, thi min Hensigt var den bedste, og er udentvivl umiskendelig. Fortællingen om Tirfing er borget af den herlige Skjaldesaga om Hervor og Heidrek, som egenlig er en prosaisk Opløsning af en Række Digte, hvoraf nu ei flere ere tilovers, end dem, Sagaen selv har opbevaret. Af dette Slags Sagaer, der med Hensyn paa Oldpoesien ere de mærkeligste, kender jeg kun een til, nemlig Volsungasaga Volfungasagatekstkritik er afhandlet i ACCESS, og da vi i den eddiske Samling har næsten alle de Digte, hvoraf den er en Opløsning, giver dette Leilighed til en Sammenligning, der saare meget tjener til at skærpe Synet for det Særegne i Nordens Oldskrifter, og saaledes især fastsætter Synspunkten for den prosaiske Edda. Jeg har kaldt min Bearbeidelse en Skemtesaga, efter den ældre Betydning af Ordet: Skemt, thi saalænge Andet end det Latterlige kunde fornøie i Almindelighed, bemærkede Skemt al Fornøielse. Jeg vilde ei kalde den ligefrem: Saga, fordi dette Navn ei bør bruges om Andet, end hvad der i sin hele Bredde kan gælde for Fremstilling af virkelige Begivenheder, og jeg troer, at det valgte Navn vilde være passende for alle nordiske Fortællinger, som uden at have Livsaand tilfælleds med Sydens Romaner, dog udgjøre det i Norden tilsvarende Led. Hvad nu Bearbeidelsen selv angaar, da har jeg vel ofte oversat næsten ordret, men ogsaa ofte omsat, lagt til og taget fra, som mig syntes bedst, dog haaber jeg at have bevaret det Særegne uforvansket, og især at have givet en temmelig tro Afbildning af de, i mine Øine saare skønne, Digte, hvoraf tvende: Hjalmars Dødssang og Samtalen mellem Hervor og Angantyr vel findes oversatte mellem Sandvigs Sange fra det ældste Tidsrum Tidsrnmtekstkritik er afhandlet i ACCESS, men ikke godt trufne. Om Stilen veed jeg næsten ikke, hvad jeg skal sige: at fortælle et gammelt nordisk Sagn i et nymodens Sprog, er at dræbe det, og dog indseer jeg meget vel, at enhver Efterligning af en forgaaet Stil, selv naar den er mest fri, dog maa have noget Mørkt og Tvungent. Det bedste Raad er her upaatvivlelig upavtvivleligtekstkritik er afhandlet i ACCESS, at læse Sagnene i deres oprindelige Skikkelse, men da kun Faa kunne følge det, haaber jeg Man vil tage til Takke, med hvad jeg kan byde. Fortællingen var egenlig bestemt til i Samfund med tvende lignende: om Heidrek og Odins Komme til Norden at udgøre et Hefte af mine Optrin af Nordens Kæmpeliv; men af Disse udkommer neppe flere fra min Haand end det om Volsunger og Niflunger, som tilfældige Omstændigheder have forsinket, men som hele Sommeren har ligget næsten ganske færdigt til Trykken, og ventelig udkommer i næste Aar. Vil Nogen spørge, hvi jeg saa hurtig forlader det gamle Norden, hvor jeg dog gjorde Anstalter til et saare varigt Ophold, da tilstaar jeg frit, at det hverken er, fordi jeg troer, at Billeder fra Hedenold ere ulystelige, eller fordi jeg erkjender mig, under andre Omstændigheder, udygtig til at give saadanne; men fordi en Kristen i nærværende Tid maa have vigtigere Sysler, end at tolke Syner, som i en saa upoetisk Tid de Fleste maa gabe over, og som ei kunne bidrage synderlig til Sjælens Frelse, der trods al Latter af den nedsjunkne og forvildede Flok, dog stedse maa være det, en kristelig enkristeligtekstkritik er afhandlet i ACCESS Skribent nærmest har for Øje; thi hvad nytter det et Menneske, om han endog vandt og kunde tilegne sig den ganske Verden, naar han tog Skade paa Sjælen? Valkendorfs Kollegium d. 5te Decbr. 1810.

De tolv

Maaneder.

Januar. Det er saa koldt nu i vort Land,Os varmer ingen Straale,Vi løbe maa, alt hvad vi kan,Om Kulden vi skal taale;Vi har ei Tid at tænke paa,Hvor snarlig Dagen mon forgaa,Vi ellers fryse stive;Da kommer Natten fæl og sort,Og vi fra Alting rives bort,Hvad os er kært i Live.Saa dybt et Svælg er under os,Det maa vi sagtens vide,Men synke vi, saa synkerhos,Vor Pigelil ved Side.Hurtig med den Tanke bort!Rosen blomstrer kun saa kort,Rosen maa vi plukke;Intet Grønt kan Øiet see,Vi maa løbe, vi maa lee,Har ei Tid at sukke.Denne Maaned hederGlug,Leve hver en Pige smuk!Februar. At være, og ikke at være,Det siger joHamlet, er Tingen.Den Frase giør Digteren Ære,Men her mellem os er der Ingen,Hvis Liv jo beviser det Samme,Og giør saa den Digter til Skamme;Thi kun ved Forvandling af Ord,Til Handling man ret bliver stor.Nu,tumlerjer,tumlerjer brav!Thi naar vi da tumle i Grav,Saa har vi dog levet heroppe,Ja levet, som levende Kroppe.Marts. Hvem tænkte dog paa,Detsaavilde gaae?Den Iis var saa fast og saa stærk,Nei det er ei Menneskeværk.Saa svigte jo Digterens Ord,At Lynild kun kommer fraThor;Thi nu han os drukner i Vand,Trods al vor Forstand,Ved Siden af Træer og Heste.Den Klippe? nei den er for steil,At blive ved Jord er det bedste.En Baad uden Roer eller Seil?Ja den vil vi sætte os i,Saa kan vi med Strømmen jo drive,Og naar saa den Flod er forbi,Kanske vi dog blive i Live.April. Solen skinner, som den maa,Hvorfor mon den skinnersaa?Den, som det ei seer og veed,Er,hvad denne Maaned heed.Gæslinger skal ud i Parken,Kornet skal jo groe paa Marken,Kaal og Gulerod i Haven,Ellers fik viSkam i Maven;Græs maa groe til Smør og Ost,Gule Blomster dog tillige,Honning er i nogle slige,Men de andre? de er til,De er jo, ifald man vilTil en lille Urtekost.Det Naturen eller Gud,Regned ganske kløgtig ud,Derfor bør vi sige Tak;Men hvad hielper al den Snak!See til de fordømte Bier!Aa, den arme Dreng! det svier.Hvad skal Bien med den Braad?Mai. Ohellige Natur! din BogKan giøre lykkelig og klog.O salige Uskyldighed!At lægge sig som Oxen ned,Saa mæt og træt af Dagens Møie,I bløde Græs paa Bækkens Rand,Og speile sig i klare VandMed alle Blomster for sit Øie!Dog hvad er selv en saaden FrydMod den ved Fløitens Tryllelyd,At sidde med sin Elskerinde,Og lade hende Krandse binde,Og tage hende paa sit Skiød,O, det er jo dog Liv i Død.Har altid jeg en saadan Pige,Maa Gud beholde Himmerige.Man bliver ordenlig andægtig,Naar man kan leve her saa prægtig.Juni. En Have ertil Overdaad,Dertil har Jorden ikke Raad,Saasige strænge Moralister.I Theorien er det sandt,Men som jeg i saameget fandt,Det mig til Praxis aldrig frister,Det falder kun en Muldvarp ind,Som har et lumpent jordisk Sind,Hvem ei for Skiønhed Sands blev givet,Som ei forstaaer at nyde Livet.I Haven voxe Roser røde,Dem plukker man til Piger smaa,Og siger at mansaavil bløde,Om ei man deres Gunst kan naae.Saaskinner Solen paa det Røde,SaaKinden faaer et rødligt Skiær,Saa lader Pigen,somdet RødeEr Blyhed, for man kom for nær.Saanarrer man hinanden sødtMed Blod og Rødme rødt for rødt,Og det er store skiønne Løier.Juli. Her i Lundens svale SkyggeEr saaunderligtat bygge:Klare Straale, grønne Lind,Blanke Sø og lune Vind,Tale under Buen blaa,Men jeg kan dem ei forstaae,Hoveder hist pippe frem,Underligtat see paa dem,SeeScetekstkritik er afhandlet i ACCESShvor under falske BølgeDe saa spøgende sig dølge,Hvad om nu dem Bølgen sveg.Fisken sig i munter LegBaltrerpaa den blanke Flade.Orm! du kryber mig saa tæt,Du er af min egen Æt,Med dig vil jeg Fisken made.Arme Fisk, du er saa glad,Bider rask den Ormemad,Veed det ei, du Krogen sluger,Saagiør vi ogsaagiør du,Livet i sig Døden suger.Lystig, lystig, bid kun du!August. Kornet har vi, som I see,Meiet af med skarpe Lee,Nu er det til vores Nytte,Nu er det vort eget Bytte;Thi saalænge det end stod,Hørte det jo til sin Rod.Roden har vi ei behov,Den skal raadne, og vor PlovSkal den dristig sønderskiære.Halmen raadner sagtens med,Kornet raadner paa sit Sted.Underligt, atsaamaa være.Rod igien vi har behov,Den ei kommer fra vor Plov.Dog nu er jo fuld vor Lade,Nu maa viogvære glade,Æd og drik min Siæl til Vaar,Forraad nok du har i Aar.See den Tøs, hvor stolt hun render,Prunkermed en vissen Krands.Kom kun hid, du skal i Hænder,Kom nu til en lystig Dands.Spillerop I Spillemænd,Lystig Møe og lystig Svend!Kornet vi fra Roden skar,Kornet vi i Laden har.September. Paa de Træer lave, høie,Frugter groe os til Behag,Lystelige for vort Øie,Liflige i Lugt og Smag.Børn og Svage sanke op.Alle lave Træers TopFor den Stærke maa sig bøie;Hvo som dristig er i Sind,Opad Stigens svage TrinStræber til de høie Grene,Medens Frugten liflig sødStundom falder ham i Skiød,Som sig ei mod den bevæger.Den, som hentes høit i Top,Den de Svage sanke op,Den, som Styrken falde bød,Den, som falder selv i Skiød,Alle sprang af samme Rod.Hver en Frugt er lige god.Somme snakke om et Træ,Som gav alle Træer Læ,Og hvis Frugter er saarare,Her i Haven er det ei,Ingen kan en sikker VeiTil det Træ os aabenbare.Venner! lad os nyde disse,De allene er os visse.October. Guder troe vi ikke paa,Vi kun tro, hvad vi forstaae,Men da Guder paa vor KlodeNu engang er blevet Mode,Kan vi sagtens ogsaa tro,Notabene kun paa to,Kun paa ham, som DruesaftHar til Jordens Glæde skabtOg paa hende, som til LystFører Pigen til vort Bryst.Hold, Zelot nu smuk din MundMed atvi skal ligne Gud,Agte nøie paa hans Bud;Seer du Glassets rene Bund,Seer du Pigen i vor Favn,Veed du vore Guders Navn?Dem vi lyde, dem vi ligne,Dem med Jubel vi velsigne.Skiænkeri med bredfuldt Maal,Det er vore Guders Skaal!November. Kommerhid, I bistre Svende,Som os skose for vort Mod,Seer I, hvor den Hjort kan rende,Vil I tro, det koster Blod;Vi for Blod er ikke bange,Kun for Mennesker som vi.Hjorten kunde os jo stange,Naar vort Skud ham gik forbi.Sagen er kun, at i Feldten,Jo med Frænder strider HeltenOg udøser Frændeblod,Det er et barbarisk Mod.Somme er der vel, som sige,Viogher med Frænder krige.Dog sligt Ordspil, maa I videIngen ærlig Mand kan lide.December. Her er Stads og her er Glæde,Guldgaloner, engelsk Klæde,Ørenringe, Diamanter,Schavler, Naale, Silkevanter,Stads fra alle Verdens Riger,Lommetyve, Glædespiger,Smukke Folk paa alle Kanter.Fy den Kirke staaer saa sær,Den er ogsaa alt for nær.Hvorfor flytter man den ei,Udenfor med andre Døde;Luften den forgifter ei,Men den kan os slaae til Døde,Hvis, jeg gyser! hvis den faldt,Ak hvordan! mig tykkesalt,Spiret synker, Taarnetraver,Hvis den falder, da begraverDen os her i evig Nat.## Sværdet Tirfing.

En Skemtesaga.

Der Odin var hjemgangen fra Nord, da mente Jetter vist, at have forvundet al deres Nød, og tænkte, med Størke og Svig, Seid og al anden Troldom, at kue og øde hans Æt; men enddog det stundom tyktes, at de høie Norner styrede efter deres Sind, saa maatte de dog og fornemme, at ei var Odin død aldeles, og Norners Raad vare altid usporlige. Om saadant er og denne Saga lagt, og tungt er det at sige om de sære Hændelser, som her fortælles, vare Aser eller Jetter mest til Men.

Første Kapitel.

Tirfings Ophav.

Svafurlam var af Odins Æt og raadte for det Land i Øst som nævnes Garderige, han var en mægtig Høvding og seiersæl, det maatte vel Fienden mærke udi Strid, og Dyrene i Skov. Det hændte sig en Dag som han var udreden at jage Dyr efter Vane, da forvildedes han fra sin Hird, og kom ved Aftenstid der, som tvende Dværge vare stædte udenfor den Klippe, de byggede udi. Det er en underlig Art, liden af Skabning, men vel forfaren i alskens konstelig Idræt, og det er sagt for Sandhed, at de have gjort til Aserne hine beste Mon: baade Mjølner, som Guderne have mest Trøst af, og Skidbladner, hint evnelige Skib, og dertil Andet mer. Mangengang hjulpe de og Jetter, hvilket ei er underligt, saasom de ere af delt Natur og finge Liv, der Ymers Legem førstegang blev hedt af Solen. Svafurlam var snar og uforfærd, saa han kom mellem Dværgene og Stenen og spurgte dem om Navn. Dvalin. Ypperst afDværge,Dvalinjeg nævnes,Tidlig jeg ristedRuner hosAlfer.Der standerDurin,Dygtig tilIdræt.Spild ei vor Gammen!Gak nu fra Dør!Svafurlam. Velkommen,Dvalin,DværgenesFyrste!Velkommen,Durin,Dygtig tilIdræt!Til mig I smedeSværd, som mighuger!GjordenogHjaltet,Balgen af Guld.Sværdet skal bideStenen og Jernet,Ei maa det ruste,Eggenei sløves;Mæles end Galder,Maa det ei døves,Seier skal følgeHver som det fører.Seierens RunerRiste du,Dvalin,Du som har ristetAlfernesRuner!Dvalin. Durinvel mægterMalmet at tæmme,Vel kan jeg risteRuner, som due.Aseros bedeArbeid at virke,Daare blandt Drotter!Du vil befale!Konsten og KløgtenKan du ei tvinge.Stærk er vor Vrede,Vov ei at trodseStenenes Æt!Svafurlam. Midnat er omme,Maanen alt blegner,Solen opstiger,Sten skal I vorde,Om I ei sværgeSværdet at give.Saa stod han med draget Sværd for Dværgene, til Himlen rødnede i Øst ved Morgengry, da betoges de af Rædsel, og Dvalin kvad: Brændende StraaleStorligjeg frygter,Durinskal smedeSværd, som kan due,Selv skal jeg risteRuner iHjaltet,Vist skal det bideStaalet som Kød.Thorsdagens Midnat,Mærker du Timen?Kom da til Klippen,Klap da paa Stenen!Sværd dig skal givesFagert at skue.Dagen og NattenMødes i Dæmring,Høremin Ed.Glad i Hu og stolt af sin Id færdedes Svafurlam hjem til sin Borg, og efter trende Nætters Frist, ved den Stund, da Solen er dybest i Hav, stævnede han til Dværgebo. Lydelig var i den stille Skov Hamrenes Slag paa det haarde Malm at høre, og skyndelig gik Kongen frem at slaa paa Stenen, men før han kom did, stod Dvalin hos ham med Sværdet. Svafurlam stod forundret i Sind og veiede i Haand det dyre Mon, klare Straaler ginge trindt fra Hjaltet til Øienslyst og han havde sin Skemt deraf at se, hvor sælsomt de lyste i Midnattens Mulm; men stakket blev hans fulde Gammen, thi der Dvalin var kommen i Klippedør, tog han paa at kvæde: Blodige RunerSkar jeg i Balgen,Hvergang det blottes,Blod det maa have.ÆtmandafOdin!Ond er vor Gave,Snart den skal vordeSelv dig til Bane.Tirfingskal virkeTre hine værsteNidingidrætter,NornerneraadeHvem det skal ramme.Ve dig! du røvedDværgenesRuner,DværgenesKonst.Vældelig huggede Svafurlam i Klippen, ogsaa vel bed Tirfing, at baade Egge skjuldes i Sten, men dybere sad Dvalin, thi ganger nu Konningen hjem og raader Sværdet, seiersæl i Valkamp og i Holmgang.

Andet Kapitel.

Svafurlams Endeligt.

En Jotun, som Andgrim heed, er til Sagaen nævnet, og boede paa Bolmø, nord ved Halogaland, men om Sommeren var det hans Sæd at fare vidt om Land, avle sig Gods og Penninge og øde Mænd, dog mest af Odins Slægt, som rimeligt var. Saa hændtes det og, at han kom i Gardarige og æskede Svafurlam til Holmgang, og som de Begge vare stærke og vaabendjærve, skiftede de Hug baade mange og store. Andgrim havde sig et mægtigt Skjold, med Jernnalger rundt omsat, det kløvede Svafurlam paa det Sidste, men som Tirfing ei maatte stædes, før det naaede Jord, da kom det saa, at Andgrim vristede ham det af Haand, og nu tyktes Konningen vide, at det vilde vorde ham til Bane, alt efter Dvalins Ord. Det er sagt at han kvad: Tirfingskal virkeTre hine størsteNidingidrætter.Jetterskal bødeBlodig min Død.Ei maatte han Mere mæle, thi Andgrim kløvede ham endelangs, og hjemførte med sig til Bolm Svafurlams Datter, den fagre Eivora med Tirfing og andet Hærfang, som ham lystede at eie.

Tredie Kapitel.

Andgrims Æt og Hjorvards Beilen.

Nu sidder Andgrim paa Bolm og tager Eivora i Favn, hvor nødig endog hun det vilde, og avler med hende Sønner, tolv udi Tal, store og stærke, alle Bærsærker og onde i Sind, saasom med Sanding er sagt udi Hyndlas Sang: Trængsel og BulderBaares medAndgrimsOg medEivorasSønner dearge.Bærsærkers UdaadBragende omfoerLandet og Havet,Saafarer Luen.Angantyr var hin ældste, Hoved høiere end de Andre, og virkede som Tvende, Hervard gik ham næst udi Alder og Værk, da kom Seming og hin fierde var Hiorvard, men det er om dem alle at sige, at saavidt de med Hærskjold foer tillands og i Viking, funde de ei deres Jævning i Dristighed og Størke, thi bleve de og til en Rædsel, hvorsomhelst Tidender spurgtes om dennem. Det havde de og for Skik, at naar som de vare ene med deres Mænd og Bærsærkegangen kom paa dem, ginge de skyndelig tilside eller og paa Land, og brødes med Ege i Skov eller Stene paa Mark, thi saa var dem hændtes engang, at de havde myrdet deres egne Mænd og ødt deres Skibe. Det var en Juleaften paa Bolm, at Jetterne sad overborde, og Galten blev indledt Freia til Spot, thi der de uddrukke Bragebægeret til Fædres Minde, da giorde de og Løfter, som Skik er hos Gudefolket, men det lovede de, som de mente mest kunde mishage Aser og vorde dem til Skade. Nu falder det Hjorvard paa Sind, hvor megen Harm de Brødre have giort Asers Venner og hvem de eie til Mødrenefolk, og da lover han, og sværger ved Udgardeloke, at før Aaret er omme, vil han eie den Mø, som Ingeborg heder, Datter af Yngve Upsalakonge, eller og han vil lade Livet derover; saa love og alle de Brødre, at stande ham bi med Størke og Liv, og aldrig er giort udi Nord et Løfte mere navnkundigt. Kong Yngve sidder i Upsal med al sin Hird, og tvende Nordmænd, Hjalmar og Orvarod ere hans ypperste Mænd; længe have de faret i Viking og mødtes omsider og skiftet store Hug, men ere nu gangne i Fostbroderlag og værge om Upsalariget. Det er nu en Dag udi Vaar, at de Bærsærker komme med megen Larm og stædes for Kongens Bord, og Hiorvard røgter sit Ærende kort med onde Ord, men Brødrene sande det med ham og Konningen byde de brat at svare. Yngve grunder hel meget, thi nødig kun giver han Datteren hen til Jotuners Slægt, og ræddes dog saare for de Brødres Trudsel og Størke, den han ei trøster sig til at stande imod. Nu stiger frem for Borde hin hugprude Hjalmar og mæler i Hast: mindes dig, Konge, at jeg haver værget dit Land og øget dit Rige og hjembaaret til dig dyrebar Skat, men ei taget Løn eller Skænk; thi er nu min Bøn, at du gør mig Hæder og giver din Datter til mig heller end til hine Bærsærker, som virke kun Udaad, hvor de henfare og ville dig kue med Overvold. Da grunder Kongen end mer og i megen Vaande tykkes han stædt, men det Raad tager han paa det Sidste at sætte Kaaret til Ingeborg selv. Ei var dog om Kaar at tale, aldenstund Ingeborgs Hu stod til Hjalmar ei mindre end Kæmpens til hende, og hun svarer da fluks: er det din Villie, Fader, at jeg skal giftes, maa jeg vel keise den Mand som er mig kendt til det Gode, heller end hin, fra hvem jeg kun hørte eet Sagn og ikke det bedste. Der Hjarvard nu hører Ingeborgs Ord, da byder han Hjalmar Holmgang sønder paa Samsø og kalder ham hver Mands Niding, om han ganger at eie Møen, før Tvekamp er prøvet, men Hjalmar tager mod Budet og Stævnedag sættes dem imellem. Nu fare Andgrims Sønner hjem og sige deres Fader Tidende, men han lader ilde derved, thi det er ham kyndigt om Hjalmar og Od, at Faa kun gange dem nær i Djærvhed og Størke.

Fjerde Kapitel.

Holmgang paa Samsø.

Nu ruste sig de Kæmper paa Bolm og i Upsal til Færd og til Strid. Hjalmar sidder saa tit i Bur, sin Ingeborg nær, og seer hvor hun syer med Silke og Konst den Brynjekiortel, han skal bære i Strid, og det mener han vist, at ei trænger Sværd derigennem. Orvarod grunder hel meget og dybt, og det mener han at skønne, at aldrig fange de Seier over Jotunflokken, om ei Guderne stande dem bi, men det er at mærke, at selv er han noget af Jetteslægt, og derpaa er det han grunder, hvordan han kan vinde sig Gudernes Gunst: thi hugger han Freias Lignelse ud i Sten, og med slig en Konst er den Lignelse gjort, at Freia tykkes det er, som hun seer sig i Speil. Meget har hun nu ham at lønne og Andgrims Sønner ei mindre for Julegildet, men nu er Vaaren alt kommen, da sætte de Fostbrødre Skibe i Hav, og sorrigfuld ganger med Hjalmar Konningens Datter, slippe ham maa hun, men stander paa Udnæs Udnærtekstkritik er afhandlet i ACCESS og stirrer, saalænge hun Masten kan øine. God Bør sende de milde Vaner og de Fostbrødre komme i Unarvaag paa Samsø. De Bærsærker alle gange for Andgrim frem mod Stævnedag, og bede om Vaaben. Han oplader en Kiste med kosteligt Hærfang og giver dem alle godt Værge: Seming faaer Hrotta og Hjorvard Mistiltein, men mest er derom at tale, at der Angantyr ene staaer vaabenløs, da rækker den gamle Jotun ham Tirfing, siger ham Sagn Sangtekstkritik er afhandlet i ACCESS om dets Ophav og om hvad Svafurlam mælde. Sandt er det, siger han, hint bedste Vaaben er dette og dog dennesinde nødtørftigt, men vogte dig vel at drage det til Skemt! thi lædskes vil det med Mandeblod før det farer i Balgen, og om saa hændes, at du faaer Bane, da skal det lægges i Høi med dig og ei komme meer i Daglys, thi Ondt er mælet derover af døende Mand. Der Hjalmar og Orvarod vare komne i Unarvaag, ginge de paa Land at spørge til Bærsærkernes Færd, men de vare komne i samme Stund i en anden Vaag som Munar heder og skyndelig ginge de op paa Øen, thi paa dem kom Bærsærkegangen. Alt efter Vane reve de Træer omkuld og kastede Sten imod Sten, saa de sprunge isønder, men som de nu finge Syn paa tvende Skibe og gættede, hvis de kunde være, da lode de Sværdene hvine i Luft og bede i Skjoldene og fore med Hylen did. Hver Mand greb sine Vaaben og værgede sig, som han maatte, og enddog de alle bleve slagne saa mælte mæltdetekstkritik er afhandlet i ACCESS dog Ingen et Rædselsord og hver Mand laa i sit eget Rum. Da sagde Hjorvard: vist Hjorvard; visttekstkritik er afhandlet i ACCESS ganger Andgrim i Barndom nu, mens han kunde sige, at Hjalmar og Od vare Kæmper saa hvasse, thi Ingen saae jeg stande fremmerst for Anden. Dertil svarer Angantyr: ei har vel Andgrim løiet, enddog vi ei finde vor Jævning, kan vel og være, at Hjalmar og Orvarod leve endnu, ret som mig tykdes i Drømme at se de vældige Ørne, der Fugleflokken var myrdet, og mens de end talede saa, da finge de Øie paa tvende Kæmper, som udginge af Skoven, og brystede sig nu ei længer, thi stilt var Bærsærkegangen, og ringere var deres Størke. Dog fore de frem med blodige Sværde, med Tuden og Hyl. Ondt Varsel tykdes dette Hjalmar og han kvad udi den Mening at de tolv Brynjeløse vilde seire, og han med Od komme til at gæste Odin i Valhal, men anderledes mente Od, og dem Begge tykdes det bedre at stride end at fly enddog de saae Overmagt for Øie. Da spurgte Hjalmar Od, hvad enten han helst vilde eie Vaabenskifte med Angantyr eller de elleve Brødre, og Od keisede Angantyr fluks, fordi, saa vare hans Ord, Tirfings Hug ere store, og bedre troer jeg Freias end Ingeborgs Gave. Men der Hjalmar saae at hans Staldbroder vilde stride med Angantyr, fordi han mente det tungest Idræt, da vilde han det ingenlunde tilstæde og sagde: Hovedmand er jeg i denne Holmgang vist, og dertil konningebaaren, saa var det og Andet, jeg lovede Sverrigs Konningedatter, end at lade dig eller Nogen i denne Strid gange mig for. Sværdet drog han og gik mod Angantyr. Det er min Villie, siger Bærsærken, at kommer Nogen med Livet herfra, skal han ei rane de Slagnes Vaaben, Tirfing vil jeg have i Høi med mig, og saa skulle Alle nyde sit eget; men, over de Døde skal de gøre Høi, som efterleve. Saa blev stadfæstet med Løfte og Ed. Nu gange de sammen, Hjalmar og Angantyr, ei er om Angreb og Forsvar at tale, naar Staalene mødes, da er det ligest som luende Baal, og Ingen pønser paa Andet end det at hugge som tiest og haardest. Landet skælver, som om det legede paa Traad, og der de have stredet saalænge, at Skjoldene værge ei meer, da give de hinanden Saar baade mange og store. Det haver Od fortalt, som og er vandret saa vidt i Kvad og i Sagn, at fagrere Vaaben og djærvere Strid var aldrig tilsyne. Der Od og de elleve Brødre længe med Gammen, med Frygt og med Haab havde seet paa den Strid, ginge de afsides hen at prøve Størke og Sværd. Det siger Od: Een imod Een, om ei Modet jer svigter og Ingen skal hjelpe den Anden. Saa blev stadfæstet, og modig gik Hjarvard frem, men snarlig faldt han til Jord og koldere Mund end Ingeborgs maatte han kysse. De Bærsærker gnove i Skjolderand og Fraaden stod dem af Mund, men der Hervard kom og det gik som før, han faldt død til Jord, da rakte de Tungen af Hals og skare med Tænder, som Blotnød brølede de, og det skingrede høit i Bakkerne efter. Seming opfoer som en Galen, og søgte saa fast paa Od, at han havde Nok med at værge sig for ham, og længe sloges de saa, at ei kunde siges, hvem der skulde vinde. Paa det Sidste kom det dog saa, at Seming fik Saar over Saar, men gav sig dog ei, før hardtad alt Kødet var hugget fra Ben og Orvarod ei kunde finde paa ham en ublodig Plet, da var alt Blodet udrundet, og død faldt han ned. Siden opstod En efter Anden, og Udgangen blev at Orvarod fældte dem alle; svar var hans Møde, men ingen hans Saar, saa vel havde duet hans Silkebrynie. Nu vender Orvarod did tilbage, hvor Hjalmar og Angantyr havde kæmpet, falden er Angantyr, men paa en Tue sidder Hjalmar, bleg som et Lig. Da Lig, Datekstkritik er afhandlet i ACCESS ganger Orvarod til ham og siger: Hjalmar, hvad er det?Lød hardudntekstkritik er afhandlet i ACCESSskiftet,Vunderne mangeMødedig volde,Brynjen og HjelmenHuggedes sønder,Livet jeg sigerSnarlig er ude.Hjalmar. Saar har jegsekstenseksteutekstkritik er afhandlet i ACCESS,Slidt er min Brynje.Her maa jeg siddeSort er for Øiet,Tirfingmig trykkedTæt under Hjerte,Hvast har detrifflet,Hærdet i Edder.Konningebaaren,Bygder jeg eied,Dog ei paa LandetLysted at stilles;Nu maa jeg liggeLivløs paaSamsø,Søndret af Sværdet.Nu hos min Fader,Fagert iklædte,Drikke i HallenHuskarle Mjød;Mundgottets ElveMatteSaamange,Mig her paa ØenEggenesSpor.Mig maatte misteMøen hin skære,Fagert vedSotaSjunge de Møer,Vantro fra GlædenGangejeg maatte,Steg udi SkibetSkyndte paa Reisen,Det blev den sidsteFra mine Venner.Sorgfuld jeg maatteMøen forlade,Møen hin skære,Smykket med Ringe,Sandt hun mig spaaed,Derhun mig sagde:Aldrig jeg skuldeSe hende meer.Drag du nu rødenRing mig af Haanden,Bær den til ungeIngeborg!Evig bedrøvetMærker den Fagre:Aldrig tilUpsalMere jeg kommer.Hid flyverRavnenHøit over Skov,Hurtig i FlugtenFølger hamØrnen,Selv ieg mig giverSidsthamhaɯtekstkritik er afhandlet i ACCESStil Bytte,Snart han af SaaretSuger mit Blod.Nu døer Hjalmar, og der Bærsærkerne ere lagde med Vaaben i Høi, farer Od til Sverrig med hans Lig. Ingeborg stander paa Kysten og der hun seer Orvarod gange imod sig allene, da brister hun fluks udi Graad, men der hun kender Ringen og spørger Hjalmars Afgang, da mægter hun ei længer at leve. Ved Upsal er gjort en mægtig Høi, der ligge de nu ved hinandens Side, som aldrig undtes dem medens de vare ilive. Nu ligger Tirfing dybt under Muld og vogtes af Høiboer aarle og silde, dets Værk tykkes endt og ei er det draget til Nidingidræt.

Femte Kapitel.

Hervors Fødsel og Færd.

Sagaen vender sig nu imod Øst til Ladogaborg. Der sad en Jarl, som Bjarmar hed, med Andgrim holdt han hint kæreste Venskab, og for ei ret længe siden havde han givet Angantyr sin Datter, den deilige Svafa. Hun var svanger den Stund, da Holmgangen stod, og fødte siden et Møbarn fagert og stort. Det tyktes Mange skønne, at Kvindehjerte var ikke i Barnet og raadte de Bjarmar at tage det af Dage. Ingenlunde vilde han samtykke og der han havde seet vist paa Møen, sagde han frit, at naar hun kom til Aar, da vilde det kendes, at Andgrims Æt ei end var udgangen, det meente han og, at mange gilde Mænd og gæve skulde stamme fra hende. Siden kaldtes hun Hervor og groede stærk som et Karlfolk, og syslede heller med Bue og Sværd end med Søm og Baldyring. Tiere gjorde hun Ondt end Godt, og der Jarlen revsede hende, løb hun til Skovs, og gjorde sig der en Hytte, ranede og dræbte veifarende Mænd. Jarlen drog da ud med sin Hird, og enddog hun først var mangen Mands Bane, blev hun dog fangen og dvælede hjemme enstund. Det var en Dag at hun stod ude, hvor nogle Trælle og Værkmænd vare, og gjorde Ondt efter Vane, da sagde en Træl: ond est du Hervor i al din Adfærd, og mener det vist at høi er din Byrd, men det veed Enhver, at Svinehyrden laa hos din Moder og hans Barn er du i Sind og i Skind. Med vredelig Hu gik Hervor for Jarlen at stædes og klagede sin Nød, da sagde Bjarmar Sagn om Angantyr og kvad: Løgn og ei SandhedSagdes om Fader,Vist mellem ÆdleVar han at tælle.Nu stander SalenSønder paaSamsø,Der borAngantyr,Dækket af Muld.Hervor. Fader! mig lysterFluks at besøgeMine de høieHensovne Frænder,Skat de vel eie,Den mig tilegneVil jeg, om LivetVarer saalænge.Snart skal om HovedSvøbes mig Linet,Fagert og staalblaatFør jeg uddrager.Vel er at mærke,At mig i MorgenSkæres tilsammenKaabe og Brynje.Siden gik Hervor for sin Moder at staa med disse Ord: Du migudstyre,Storsindet Kone!Alt som du vildeSønnen udruste!Høienes DrotterDrømmende saae jeg,Ei maa din DatterDvæle her længer.Derpaa drog Hervor bort og tog sig Mands Klædning og Vaaben, og søgte did, hvor nogle Vikinger vare, med dem gav hun sig i Lag, og kaldtes Hervard, ei længe derefter døde de Vikingers Høvding, og hun fik over Flokken at raade. Da holdt hun til Samsø og tog Havn i Munarvaag og oatekstkritik er afhandlet i ACCESS bad Vikinger gange med sig paa Land; thi, siger hun, sikkerlig ere Skatte i Høiene dulgte; men alle Mænd tale imod og sige at saa stærke Menvætter gange der altid, at der er værre om Dag end andre Steder om Natten. Alligevel blev det saa omsider, at Anker kastedes i Grund, og Hervor roede ene til Lands ved Solesæt. En Hyrde drev med sin Hjord forbi, og der han saae Hervor, kvad han: Hvedenkom duHer saa silde?Nøl ei længe,Gak til Huse!Hervor. Ikke jegganger,Ingen jeg kender.Før du bortdrager,Bratdudntekstkritik er afhandlet i ACCESSmig sige:Hvor ereHjorvardsHøie at finde?Hyrden. Spørg ei om Saadant!Klogestdu ikke,VanfarenestduVikingers Ven!Mægter det Foden,Far da som rappest!Sol er nedgangen,Spøgelser vandre.Hervor. Langt er at ledeHer efter Kæmper,Siig hvor debygge!Løn jeg dig byder,Jeg dig vil giveGuldring for Tale.Hyrden. Hør, hvor det buldrer!Ingen mig byderRinge saa fagre,At jegjorender.Hervor. Ei mig forskrækkerSaadant et Bulder,Ei maa for dødeKæmper vi ræddes,Kom, lad os taleTil dem i Høien!Hyrden. Vanvittigestdu,Vanker du eneHer udi Mørke,Høiene aabnesVidt leger Ilden,Vange og MoserBrænde i Lue.Løb, om du mægter!Da lagde Fæhyrden Stav paa Skulder, og tog til at løbe som han kunde bedst, og turde end ikke se sig tilbage. Nu seer Hervor hen over Øen, hvor Høiene brænde og Høiboer stande, og stævner uden al Rædsel nu did, enddog Ilden brænder i Fodsporet efter, alt som hun gaaer. Ret som en Taage skrider hun frem gennem Luen, til hun kommer ved Bærsærkernes Høie, da vender hun sig mod den største og kvæder: kvæder;tekstkritik er afhandlet i ACCESS Vaagn nu,Angantyr!Hervordig vækker,Din og dinSvafasEneste Datter.Ræk mig det hvasseSværd nu af Høien,Sværdet somDværgeSloge ved Midnat!Hervard,Hjorvard,Hrane,Angantyr!Alle jeg vækker,Vaagnerogmæler!IdragerBrynjer!Binderop Hjelme!Skydermed Skjolde!Huggermed Sværde!Stingermed rødeBlodige Spyde!Vorden erAndgrimsÆt under MuldeKraftløs og doven,Da ikke mægteMereEivorasSønner at mæle;Eller af OndskabOgde mon tie.Hjorvard,Hervard!Hrane,Angantyr!Inden for RibbeenRives I skulle,Som I af OrmeAades og pintes;Om mig ei givesGuldprudeTirfing,Vaaben saadyreDraugerei sømme.Angantyr. Hervor! Datter!Raab eisaa!Fule TroldomFarer ilde.Galestdu vorden,Og vanvittigVækker Døde,Vild i Sindet.Fader eigrovmig,Frænder ei heller,Thi togeTirfingTo som leved.Hervor. Gamle!dudntekstkritik er afhandlet i ACCESSlyver,Lade dig OdinRolig i Høien,Hvis ei du haverHos digTirfing!TrevenestduArv at undeEneste Barn.Nu aabner sig Høien, og synes at stande i lysende Lue, men Angantyr kvæder: Løftet erHeldør,Høienoplades,Luerne bølgeBredt om Øen,Draugerer ude,Dødøiet stirrer,Mø! om du mægter,Til dine SkibeSkynd dig at løbe!Hervor. Baal kan I aldrigBrænde i Natten,Saa at for edersIld jeg kan ræddes.Sindjordhar Møen,Som ikke skælver,Ser hun i DørrenDraugerogstande.Angantyr. Lyt nuHervor,TroldklogeDatter!Hvad som skal vorde,Vil jeg nu mæle:DetteTirfing,Tro du mig, Datter,Agter atødeAl din Æt.Hervor. Saajeg vierDøde Kæmper,At IskulleAlle liggeDøde medDrauger,Raadne i Dyssen,Om mig ei rækkesUd nu af HøienHjalmarsBane,Bryniers Fjende.Angantyr. Mennesker ikke,Mø, du ligner,Pusler om HøieHjelmeti Natten,Graveri SpydeGuderuner,Stander forDødhaldsDør udi Brynje.Hervor. Menneske syntesMænd jeg at være,Indtil jeg vildeEder besøge.Ræk nu af HøienBryniers Hader,Ei kan du dølgeDværgenesSmedværk.Angantyr. Lagt er vedHærdenHjalmarsBane,Trindt er omhvirvletHjaltetaf Luer,Ei over MuldeMøen jeg veed,Som tør i HaandenSværdetannamme.Hervor. Tage i HænderTør jeg og holdeSværdet hint hvasse,Hvis det mig undes,Ikke jeg mener,Ilden, som overDøde Mænd leger,Mægter at brænde.Angantyr. Gal er duHervor,Og dumdristig,Farer i IldenFor mine Øine,Sværdet af HøienHeller jeg rækker,Ei jeg det mereMægter at dølge.Da vorder Sværdet udkastet i Hervors Haand. Hervor. Velgjort er det,Vikingesøn!At du mig sendteSværdet af Høien.Bedre mig tykkes,Budlung! din Gave,End om jegNorrigEied med alle.Angantyr. Daarligdu taler,TroldklogeKone!Veed ei hvoroverSaadu dig glæder.DetteTirfing,Tro du mig, Datter,Agter atødeAl din Æt.Hervor. Jeg nu tilHavetsHestevilgange,KonningemøenMild er i Hu.Lidt mig kun rager,Lofdungesøn!Om mine SønnerSiden viltrættes.Angantyr. Eie og yndeSkal du det længe.Hold udi BalgenHjalmarsBane!Rør ei hansEgge,Edder er i dem,Selv dog langt værreEr han end Edder.Datter! farvel!Fluks jeg dig giver,Om du kan tro mig,Tolv Mænds Alder,Kraft ogStørke,Alt det Gode,AndgrimsSønnerEfterlode.Hervor. Liggernu alleRolig i Høien!Bratmig nu lysterBort at fare.Saadet mig tykkes,Som mellem tvendeVerdner jeg rendte,Rundt brænder Ilden.Nu ganger Hervor skyndelig til Stranden, men der det dages, seer hun at Skibet er borte, thi rædde vare Vikingerne blevne ved Dønnet og Ilden. Enstund maatte da Hervor dvæle paa Samsø, og drog siden bort, og kom igen til en Vikingsflok og hærgede vidt, og det maatte mangen Mand sande, at Tirfing kunde hun løfte enddog hun var Kvinde. Paa det Sidste lededes hun dog ved det vilde Liv, og drog hjem til sin Morfader og var som andre Møer, og vænnede sig til Baldyring og anden Kvindesyssel. Ei gik Hende dette værre fra Haand, hun var dannis og deilig, blev gavmild og vensæl, og deraf gik saa stort et Ord i alle Norderlande.

Sjette Kapitel.

Hervors Giftermaal og Afkom.

I Jotunheim var en gammel og mægtig Konge, som Godmund hed, til ham var og Hervor kommen, der hun foer om Lande i Mandslignelse. Mænd tyktes det stort Under, at Godmund en Dag legede Skaktavl, og det gik ham paa, saa han nær var mat, enddog alle agtede ham kløgtigst at være, men end større Under tyktes det, der Konningen Konniugentekstkritik er afhandlet i ACCESS spurgte om Nogen kunde løse ham af Vaanden, og Hervor gik til, og legede saa en liden Stund, at Kongen var frelst og Fordel paa Godmunds Haand. Det gjorde og Hervor samme Gang, at der en Hirdmand havde draget Tirfing, medens hun sad ved Tavlebord, greb hun ham Sværdet af Haand og voldte ham Bane. Alt dette gjorde hun i Mandslignelse, men det meente Godmund af sin Kløgt, at hun ei var Kvinde desmindre, det vidste han og, hvilket Sværd hun førte fortetekstkritik er afhandlet i ACCESS, og derfor kom hun uskadt af hans Rige. I den Time, da Hervor sad i Ladogaborg med Kvindesyssel, kom det saa, at Godmund døde, der han havde levet mange Mænds Alder, og Jetter blotede til ham som Gud. Nu kom hans Søn Høfund til Riget og blev vidt navnkundig for sin retvise Kløgt, thi det er sagt, at vrange Domme dømte han aldrig. Alligevel var han ei mere Ven af Odins Æt end hans Frænder, og det mente Mange, at han vilde tykkes saa retvis, paa det at Mænd skulde tiene hans Fader og ham, og slet forsage Valhals rige Guder. Der Høfund hørte det Ord som Hervor havde i Lande, da kom det ham i Sind, at eie hende til Kone, og saa skete med Frænders Raad. God Kærlighed var mellem de Ægtefolk og de avlede tvende Sønner, hin ældste Angantyr, og Heidrek den Anden. Begge bleve de store Mænd og stærke, vittige og væne, men den Skilsmisse var dem imellem, at Angantyr blev sin Fader lig udi Sind, og fik Yndest af alle, men Heidrek virkede tvertimod det Onde han mægtede, og slægtede saa paa Mødrenefrænder, og var elsket af Hervor allene. Der Heidrek voksede til, blev han udsendt at opfostres hos Gissur, en kløgtig og vaabendjærv Jette, der fødtes han op til sit attende Aar og forfremmedes saa i Størke og alskens Idrætter, at Ingen kunde knndetekstkritik er afhandlet i ACCESS kaldes hans Jævning, men i Sindelag blev han den Samme. Det var engang, at Høfund gjorde et kosteligt Gilde og bød til sig alle Stormænd i Riget, uden Gissur og hans Fostre. Det fortrød Heidrek storlig paa, og lovede at spilde Gammen i Sal, og om Aftenstid, der Mænd sad over Drikkebord, kom han gangende ind til Manges Harm. Høfund Konge gik tidlig at sove, men Gæsterne sadde efter, da fløttede Heidrek sig ned fra Høisædet midt paa Bænken, og som ham ei skortede Kløgt, vidste han saa at tale Mænd imellem, at der blev Trætte og Bulder, og enddog Angantyr stillede Mange tilfreds, æggede dog Heidrek saa en Gæst, at han slog sin Nabo ihjel. Da lo han første Gang og mælte, at ei var Gildet priseligt, naar rød Væde ei randt paa Dug, thi, siger han, ligeligt er det, at de som drikke saamegen god Vædske give Husbonden nogen igen. Ei tyktes dog Høfund saa, thi han dømte Heidrek at være fredløs af Riget; ei nyttede det, hvad Hervor talede imod. Heidrek maatte da gange af Land og hans Moder fulgte ham paa Vei, men der de skiltes, gav hun ham Tirfing og bød ham vel at fare. Angantyr var og gangen med og fulgte ham længere, men som de nu ginge og taledes ved, da kom og Talen paa den Adskillighed som var mellem Høfund og Hervor, og det mælde Heidrek: fredløs gjorde min Fader mig, men vist skal jeg gøre Noget derimod, som ham værst skal synes og han sent skal glemme. Med det Samme uddrog han Tirfing af Balgen, men der det lyste som Gnister af Eggen, da gjordes Alting vildt for hans Øine, og paa ham kom Bærsærkegang. Som de Brødre nu der vare ene To, men Tirfing maatte vorde Mand til Bane, hvergang det uddroges, da fik Angantyr Banehug, og det var hin første Nidingsid som virkedes med Sværdet. Heidrek lod ilde over Værket, og gik til Ubygder og var længe i Skov, og skød sig Dyr og Fugle til Mad, men der han besindede sig, at ei var det godt Frasagn, at Intet skulde vorde til Tidende om ham, uden det, som han mindst vilde høre, da kom han ihu, af hvilken berømmelig Æt han var oprundet og hvor store Idrætter hans gamle Frænder havde virket, og nu foer han frem, til han fandt Vikinger og gjordes brat deres Høvding.

Syvende Kapitel.

Om Heidrek.

I den Time raadte for Reidgotaland, som nu kaldes Jylland, en Konge som Harald hed, og han havde meget Rige at styre, men nu var han gammel og dertil sønneløs, thi kuede ham tvende hans Jarler saa, at han maatte yde dem Skat. Harald havde sin Hovedborg udi Aarhus, og did kom Heidrek engang med sin Flaade. Kongen undfik ham med dyrebart Gilde og bød ham have Fredland hos sig, og Heidrek tog gladelig mod Budet, og gik til Borgen med sit Folk og var der enstund. Det var en Dag, at Kongen talte meget Sølv paa Bord, da spurgte Heidrek: hvem skal have det meget Sølv, eller vil du sælge det for Nødtørfts Skyld, selv vil jeg lægge Penge for mig og mine Mænd, mens vi dvæle her; men Kongen sagde ham da, hvordan det var anderledes fat, og at det var Skat til hans Jarler. Stor Skam tykkes mig det, siger Heidrek, at saa vældig en Konge maa skatte til Mænd af ringere Æt, og er det mit Raad at lade Vaaben skifte, men Kongen svarede, at det havde han prøvet, men faaet Useier tit, og som de nu talede længere sammen, da blev Udgangen den, at Heidrek skulde stride mod Jarlene, og, om han vandt, have Helga, Kong Haralds den eneste, deilige Datter til Viv. Nu uddrager Heidrek til Jarlemøde, men aldrig saae Jyder før noget Sværd at bide som Tirfing, thi for dets Egge falde Mænd som Kviste, og Rædsel betager alle dem, som nær ere stædte. Jarlene falde nu begge, og deres Rige lægges under Kongen, men Heidrek faaer Helga til Brud med Konningenavn og Hælvten af Jylland at styre. Helga fødte en Søn som blev kaldet Angantyr, men Harald avlede og en Søn i Alderdom, som Haldan hed, og de voksde op til dygtige Mænd, medens Vinterne gik. I den Time der disse Ungersvende vare blevne fuldvoksne, da kom saadant Uaar, at det var venteligt, Landet maatte ødes. Da gjordes stort Blot og kløgtige Mænd udforskede Gudernes Villie, men den var saa, at aldrig skulde der komme godt Aar i Landet, før den Ungersvend, som ædlest var, blev givet til Odin. Det ville Mange mene, at Harald havde fortørnet Aser, der han gav en Jotun Land at raade og sin Datter til Viv. Nu sagde Heidrek at Kongens Søn var ædlest af Alle, men Harald talde imod og nævnede Angantyr, da toge Mænd det Raad, at give Høfund den Sag ivold, og samtykte Harald deri, saasom han vel maatte vide, at hin gamle Jotun ei dømte Odins Ætmand ædlest at være. Høfund dømte, som venteligt var, og Harald blev glad, der han fik det at høre, men stakket var kun hans Gammen, og ei maatte han have Trøst af hine rige Guder, som Hver kan tænke. Nu stævner Heidrek Thing og frembærer Høfunds Dom, men dernæst gør han efter det Raad, som ham er givet af hans Fader, den listige Jotun, dermed at øde Odins Slægt: det falder mig tungt paa Sinde, siger han, at naar som jeg nu er vorden sønneløs, da ville Alle forsage mig og gange ham til Haand, som de kunne vente mest Trøst af, baade af ham, mens han lever, og af hans Søn, naar han falder fra; thi vil jeg nu byde tvende Kaar, det ene, at jeg vorder blotet med min Søn tillige, men det andet, at de yngste og gæveste Mænd indtil Hælvden af alt det Folk, som her er sanket paa Thinge, skal sværge ei at skilles fra mig, al den Stund jeg lever. Da blev Gny udi Flokken, og det sagde Alle, at det var tækkeligt Bud, og de gjorde efter hans Villie, og lovede at følge ham i Land og uden Land, mod hvem han saa og vilde fare. Der saa var gjort, og det var bundet med hine dyreste Eder, da sagde han: det tykkes mig, at vel betales Odin for den ene Svend, naar ham gives Harald og Søn med al deres Hær. Dernæst lod han sit Banner reise, og søgte ind paa Harald, og enddog han var uberedt, blev dog Striden skarp, fordi Kongens Mænd æggedes saare ved Heidreks Svig; men der han saae Fylkingen tyndes, gik han selv frem med Tirfing i Haand, og blev baade Haralds og Haldans Bane. Ei døde Harald uforskyldt og Odin fik sit ædle Blot, men dog maa dette nævnes hint andet Nidingsværk, som virkedes med Tirfing efter Dvalins Spaadom. Heidrek lod Guders Offerstene bestryge med Haralds og Haldans Blod, og viede al Valen til Odin for god Grøde i Angantyrs Sted, men der Helga Dronning spurgte sin Faders og Broders Fald, da tyktes den Tidende hende saa ond, at hun hængte sig selv i Disasalen Disadalentekstkritik er afhandlet i ACCESS. Nu lever Heidrek længe med megen Hæder og styrer Jylland, og hærger baade paa Saksland og Hunaland og andensteds baade vidt og bredt, som sagt er i hans Saga, men her er kun derom at tale, at omsider vorder han led af Krig og Feide og sidder fredsom i sit Rige. Det tænkte og menig Mand, at nu vilde han gøres Ven med Aser, aldenstund han hvert Aar fedte en mægtig Galt, og gjorde den saa hellig, at ved dens Børster skulle Alle røre som gjorde stærke Løfter og dømte i store Sager, og den Galt offredes til Freia for Aarets Grøde. Det mene dog visere Mænd, at Odin raader mest for al Grøde, og dertil at det var Nid og ingen Hæder, at vie Freia saadant Dyr, og det maa vel den sande, som veed, hvad hin onde Loke talde ved Ægirs Gilde. Den Galt kaldte Heidrek Sonegalten, ligervis som han ved den vilde sig forsone med de rige Guder, og ved dens Børster gjorde han den Eed som meget pristes, at Ingen skulde fortørne fortrørnetekstkritik er afhandlet i ACCESS ham saa, at han jo maatte fare med Fred, om han kunde sige en Gaade, den han selv ei kunde gætte, men det er at mærke, at aldrig var nogen funden, som saa kunde frelse Liv eller Helsen Hilsentekstkritik er afhandlet i ACCESS. En Herse Heesetekstkritik er afhandlet i ACCESS var i Heidreks Rige og kaldtes Gestur blinde, mellem ham og Kongen var stort Fiendskab, og Heidrek sendte Mænd til ham, at han skulde komme at lide Dom eller og stride med ham i Marken. Ei havde Gestur Størke til at stande Kongen imod, og tungt var det at lide Uvens Dom, men vanfør vidste han sig til at prøve Kløgt med Heidrek, og det var hint eneste tredie Kaar. Da tog han det Raad at blote til Odin sig til Trøst, men syg var han i Sinde og sygere blev han, alt som Dagen kom nær, da han skulde møde i Kongens Gaard. Det var om Aftenen før Stævnedag at Gestur sad vaandefuld i sin Bo, da klappedes haardt paa Dør, og Gestur gik at vide, hvem der vilde gæste ham saa sent i Kveld. Der stod Odin ude og bød ham skifte Klæder og Aasyn med sig. Saa skedte, og Gestur gik at fjæle sig, men Odin ind i Stuen, og Alle tyktes at se Gestur selv. Der det dagedes, drog Odin til Aarhus, og det var til Under for Alle, men for Heidrek mest, at han vilde skifte Ord med Kongen; thi landkyndigt var det, at ei var Gestur kløgtig som han. Nu sættes tvende Stole frem, og Mænd lave sig til at lyde paa vittige Ord. Sent maatte det vorde at optælle alle de Gaader og mørke Taler, som Odin frembar, men Kongen gættede og udlagde, og vel maa det tykkes os som høre dem alle, at hin kløgtige As vilde føre Heidrek langt omkring paa kendte Veie, at han omsider kunde tæmme hans Glæde og gøre ham desmere Harm og Spot. Dette er Udgangen paa lystelige Tale. Odin spørger: Hvad er det Under,UdenforDellingsDørre jeg saae?Ti var dets TungerTyve dets Øine,Dobbelt saa mangeFødder det havde,Dog kundegangeGrimme Uhyre.Heidrek. Mer end jeg ventedVittigdu er,Hvis du mon være,Hvad du dig kalder.Soen i GaardenGaader duom.Nu slagte de Soen, som Kongen vil, og ni Grise ere i hende. Odin. Hvem er de To, somFare til Thinge,Trende ØineTilsammen have,Hale een, ogFødder to,Fare saaledesRundt om Lande?Heidrek. Let er Gaaden,Gestur blinde!Gættet er den:Det erOdinOg hansSleipner.Odin. Siig migendDette,Du som blandt KongerVittigstmaa nævnes!Hvad sagdeOdinBalduri Øret,Førend paa BaaletBaaret han blev?Heidrek. Galder og Ondskab,Og al Skændsel,Troldomstale;Ordene IngenVeed uden Du,Menvætte, Orm!Nu brændte Hjertet Jetten i Liv og han drog Tirfing, og mente at hugge Odin, men vel mægtede han at frelse Livet, og foer i Falkeham og satte sig i Lyren. Da huggede Kongen til, og ramte Halen, og kortede Fjedrene og derfor bærer Falken stumpet Stjert; men Odin mælde gennem Lyren: fordi du huggede saa, og brød din egen Fred, da skulle hine værste Trælle dig myrde. Saa skedte og, at Trælle toge Tirfing, der han sov hos dem i Telt allene, og huggede ham Banehug, og enddog Faa maatte harmes derover, var det dog Tirfings det tredie Nidingsværk. Nu tyktes Mænd det vide, at den Lov var omme, som Dvalin havde lagt paa Sværdet, men end var ei fremkommet Alt, hvad Norner vilde.

Ottende Kapitel.

Om Heidreks Børn.

Der Heidrek var lagt udi Høi, blev Thing stævnet, og Angantyr toges til Konge, men det svor han, ei at sidde i sin Faders Høisæde, før hans Død var hævnet, og drog ensom ud at lede efter Kongens Banemænd. Det var en Aftenstund, der han gik ved Grenaa, at han saae tvende Mænd i Baad, som sadde at fiske, dernæst saae han, at den Ene drog en Fisk, og hørte ham bede den Anden tage sig Sværdet, og der han fik det, skar han Hovedet af Fisken og kvad: Det maa vedGrenaaGedde undgælde,At underHavbjergHeidreker myrdet.Da mærkede Angantyr, at det var Tirfing, og gik hen i Skoven; men om Midnat, der Trællene sov under Telt, gik han did, og dræbte dem, og tog Tirfing. Dernæst drog han hjem og gjorde et stort Gilde i Aarhus og drak Arveøl efter sin Fader. Heidrek havde feidet paa Hunaland og vundet Seier, og taget med sig Kong Humles Datter den væne Sifka, og havde hende hos sig til Frille enstund. Dernæst sendte han hende hjem udi Hunaland, og der fødte hun en Søn som blev kaldet Hlødur og han vokste op hos sin Morfader. Nu spørger Hlødur sin Faders Afgang, og at hans Broder er tagen til Konge, da gør han sig rede til Færd at kræve Arv efter Fader, som mælt er: Hlødurfra Sønden,HeidreksArving,Kom til GotersKongeborg,Kom tilAarhusArv at kræve,DerAngantyrDrak i Salen.Uden for SalenStod en Hirdmand,Sydfarne HøvdingHørtes at mæle:Gak under høieLoft udi Sal!Bed saaAngantyrBroder at svare!Hirdmanden gik for Kongens Bord og hilsede Angantyr og mælde siden: Kommen erHlødur,HeidreksArving,Høit over HestensRyg han sig løfter,Lyster med BroderBratnu at tale.Men der Kongen det hørte, smed han Kniven paa Bord, og slog over sig Brynjen, og tog et hvidt Skiold i den ene Haand, men Sværdet Tirfing i den anden; da blev stort Bulder i Salen og Alle reiste sig, thi det vilde de høre, hvad Hlødur mælde og hvad Angantyr vilde svare. Det kvad Angantyr: Velkommenestdu,Vil duindgangeMed os i Salen,Mjød efter FaderDrikke, som SønnerSømmer og hædrer?Hlødur. Hid vi eifore,Bugen at fylde,HælvdenafHeidreksArv vil jeg have.Pilen og Strængen,Sølvet og Guldet,Koen og Kalven,Kværnen og TrællenMed mig du skifte!Med mig du skifteMørkvedhin rene,Hellige GudersHøie og Lunde,Stenen med RunerRistetog fager,Skjolde og SværdeSkinnende Ringe!HælvdenafHeidreksArv vil jeg have,Hælvdenaf Borge,Bønder ogSysler,HælvdenafTirfing.Angantyr. Briste skal hvide,Blinkende Skjolde,Spydene koldeSpilles i Luften,Mange til JordenMødig sig neie,Førend jegTirfingDeler i to.Dig vil jeg bydeDyreste Drikke,Kosteligt, lysteligtLiggendefæ,Tusinde Heste,Tusinde Svende,Svende som bæreBrynjer og Skjolde.Manden jeg giverMø, ham at følge,Møen jeg spænderSmykke om Halsen.Dig jeg med SølvetSiddende hyller,Og dig med GuldetGangendeskjuler,Rundt dig skal funkleFagreste Ringe,TredingafGotlandGak du at styre!Gissur, Heidreks Fostbroder, var hos Angantyr, og dengang saare alderstegen, og der han hørte Angantyrs Bud, tyktes det ham for stort, hvorover han mælde: Trælkvindebarnet,Tyendebarnet,Vel maa han tageTreding, som bydes,SlegfredbarnetSad mellem Kvæget,Medens i SalenSkiftedes Arv.Hlødur vrededes saare, der han hørte sig nævne Trælkvindebarn, og drog skyndelig hjem i Hunaland, og ei blev Humle mildere, der han spurgte Tidende; det kvad han: Stille i VinterSidde vi ville,Salige leve,Dobble, og drikkeDyreste Vædske,LæreogHunerLegen med Vaaben.Hær vi sankeHær vi øve;Os til skarpeStrid skal følgeTolvaars Drenge,ToaarsKlodde,Saa afHunerHær vi sanke.Der Vaaren kom, sankedes Hær af Landet, alle de som vare vaabenføre, fra dem der vare tolv Aar gamle, indtil dem der havde levet tredsindstyve Vintre, og Hæren var saa stor, at den maatte maattestekstkritik er afhandlet i ACCESS tælles i Tusindeviis. En Høvding var sat over hvert Tusind, og en Banner var med hver Fylking, men af Fylkinger vare tre og tredive, og Femtusind i hver af dem, og Tolvhundred i hvert Tusind, og seks Snese i hvert Hundrede. Nu rede de gennem Skoven som Mørkved heder, den skiller mellem Gotland og Hunaland, og der de kom af Skoven, vare for dem jævne Marke og store Bygder. Paa Sletten stod en fager Borg, og for den raadte Hervor hin unge, Heidreks Datter, med sin Fosterfader Orm, thi de vare satte til Landværn der med meget Folk. Det var en Morgen, at Hervor stod over Borgeport, der Sol gik op, da blev hun vaer, syd imod Skoven, en Støvrøg saa mægtig, at stundom hylledes Solen. Alt som hun stirrede længer, da skimtedes Guld under Støvet, og snarlig kunde hun adskille guldlagde Skjolde og gyldne Hjelme, og hvide Brynjer. Da mærkede hun at det var Hunehæren med stor Mandeflok, og gik skyndelig ned, og kaldte ad Lursvenden, og bød ham at blæse Folket tilsammen. Dernæst tog hun til Orde: tager nu Alle Vaaben og Værge, og laver til Strid! men du, Orm, skal ride mod Hunehæren Hnnehærentekstkritik er afhandlet i ACCESS og byde Kamp syd fra Borgen. Det svarer Orm: saamegen Hær have Huner, at vi kunne ei staa imod, og er det mit Raad, at vi fly som snarest til Angantyr, din Broder; men da mæler Hervor: ræd er du vist, og gør som jeg siger! Saa skedte, og Striden begyndte paa Sletten, men snarlig blev hint meste Mandfald paa Hervors Side, og der hun saae det, blev hun som vredest, og foer frem ligere Løve end Mand, og huggede med begge Hænder, og seks mand i hvert Hug, og Ingen mødte hende saa djærv, at han jo maatte tage Død for Liv. Det mægtede hun dog ei omsider at stande mod saadan Overmagt, og der Titusind af hendes Mænd vare faldne, da kaldte hun høit paa Hlødur og mælde: kom du til Tvekamp med mig, om modigt Karlmands Hjerte er i dig! men han svarede: ei tørster jeg efter dit Blod, Søster! og bød sine Mænd klemme hende inde mellem Skioldene, saa hun maatte blive ilive. Der hun dette hørte, blev hun som galen, og ændsede Intet, men slog ned for Fode, baade Mænd og Heste, og enddog Hæren trængte haardt ind, fulde dog altid de, som vare hende næst, indtil hun sank død ned af Hesten. Store Blodstrømme randt hende ud af Mund og det mente Alle, at hun var sprungen af Møde, men det tyktes Ingen at have spurgt, at nogen Kvinde havde stridt saa mandelig, og i Høi blev hun sat med megen Ære. Der Orm saae Hervors Fald, havde han stridt som skarpest og hans Hænder vare blodige til Akslene. Faa vare end vaabenføre og med dem red han Dag og Nat, til han fandt Angantyr i Aarhus. Kongen undfik ham paa det bedste, og spurgte om Tidende, da kvad Orm: Sydfra jeg kommer,Sorgbud at bære.MørkvidursHedeHærges af Luer,Goterne slagneSvømme i Blod.Møen jeg saaeSynke til Jorden,Systeren dinDatter afHeidrek.RødereHervorGjordes paa Valen,End naar med BeilerMøen maa tale,Eller til SengeBruden maagange.Men der Angantyr hørte dette, skiftede han Lød, og tog sent til Orde, og mælde omsider: ubroderlig est du svegen, gæve Syster! Dernæst saae han ud over Hirden, ei vare mange tilstæde, og det maatte falde ham tungest paa Sind; thi kvad han og: Mange vi vareMjøden at drikke,Nu er vi færre,Fler dog behøves.Ham udi SkarenSkuer jeg ikke,Som vil for RingeRide tilHuner,Og dem forBønnerByde tilStridSridtekstkritik er afhandlet i ACCESS.Gissur hin Gamle. Hvid jeg ei kræver,Tager ei heller,Skinnende Skjolde,Spyde forgyldteIkke jegæsker,Æskedog vil jegHunertilStridSridtekstkritik er afhandlet i ACCESS.Den Lov var lagt i Heidreks Dage, naar Fjendehær kom i Landet, at Landkongen mærkede Valstæd, og ei maatte Fjenderne røve, før Striden var prøvet. Det spurgte da Gissur, der han sad paa Hesteryg, hvor han skulde byde Huner til Strid? Angantyr. Dysserfyldefuldetekstkritik er afhandlet i ACCESSDuneheden,Der er KongersKæmpehøie,Der er GotersGamleValsted,Der med HæderDe saamangenSeier vandt.Nu red Gissur bort, og kom til Huner, dog nærmere ei, end han kunde tale med dem, og da kaldte han med høi Røst og kvad: Kaaret til RavnensBytte er Kongen,Banneret bøies,Odiner vred.Dysser fyldeDuneheden,Der er KongersKæmpehøie,Der skal legesSkarptmed Vaaben,OdinladePilen fare,Saa som OrdetFarer nu!Hlødur vilde at man skulde tage Gissur, men Humle vilde det ei, og Gissur raabte, alt som han sporede Hesten: vi ræddes ei for eder, I Huner; og ei for eders Hornbuer. Gissur red hjem og sagde Tidende om Hunehærens Mangfoldighed, og da sendte Angantyr Budstikken alle Veie fra sig, og stævnede hver Mand til sig, som mægtede Vaaben at bære, men der Folket var sanket af de næste Fylker, da uddrog han til Dunheden med saamangen god Kæmpe, dog havde Hunen Tvende mod Een. De reiste nu Telte og sov om Natten, men om Morgenen dernæst begyndte hin største Kamp, som været haver i Nordenlande, thi det er sagt, at den stod i otte samfelde Dage, mange Tusinde faldt, dog mest af Angantyrs Mænd, enddog det savnedes lidet, thi hver Dag dreve til ham store Flokke af Landsfolket. Den niende Dag hvilde sig Hæren og skæftede Spyd og hvæssede Sværd, men ei var derpaa at tænke, at jorde de Faldne, thi den ganske Dal var fuld af Døde, og Blodet gik til Hestebringe. End vare alle Høvdinge ilive, og paa den tiende Dag blæstes i Lur, saa det gjaldede milevidt og hver Høvding æggede Sine, som han kunde bedst. Det bød Hlødur Huner at betænke, at de vare stædte i fremmed Land Laudtekstkritik er afhandlet i ACCESS, og ondt var om Frelse at bede, hvis de ei vunde Seier; men ei gjordes mere behov til Jyder at sige, end det som de Alle forstode, at her var at stride for Guder og Fædreneland. Hvassest blev Striden i Dag, thi nu ginge Høvdinge ud af Skjoldborgen og prøvede Størke og Sværde, Gissur maatte falde for Hlødur, og Humle for Orm, men da det lakkede ad Aften, da begyndte Huners Fylking at svigte, og Angantyr gik derigennem med Tirfing, og skiftede Hug med sin Broder og Hlødur faldt. Hunehæren var nu høvdingsløs enddog Høvding gjordes nu lidet behov, thi ei vare mer end Trehundred ilive, dem bød Angantyr Fred, og de toge den gerne. Denanden Morgen lod Angantyr Valstedet rydde rydbetekstkritik er afhandlet i ACCESS, og ei blev fundet en levende Mand, thi de som ei selv kunde bære sig derfra, vare druknede i Blod. Hlødurs Lig blev fundet paa en Holt, og der Angantyr kom til, stod han der tiende længe og stirrede paa det bevæget i Sind, men der han maatte komme til Orde, mælde han saa: Broder! Broder!Jeg dig bødGuld og Møer,Mænd og Lande;Nu ei har duGuld, ei Glæde,Lidet Land atBygge paa.Du vilde haveHalveTirfing,Nær ved HjerteHeelt du fik det,Heel erTirfing,Du i TvendeHalve kløvet.Onde LovLaa paa Slægten.Broders Bane,Er jeg vorden,Mindes skal hvadMindst jeg vilde.Ond maa nævnesNornersDom.Kiøbenhavn 1810. Trykt hos P. D. Kiøpping.

Skemtevers.

Expectoratio.

Til Læseren. Hvis Dørren dig synes for storOg derimod Huset for lille,Da koster det dig kun et Ord;Thi Tingen er her kun at ville.DerDǝrtekstkritik er afhandlet i ACCESSer en Ting paa Jorden,SomendMan kalderNorden,Hvorfor? det veed jeg ikke,Thi det er Tidens Dyd,At baade Nord og SydEr nu omtrent det Samme,Men gamle Nord til SkammeVi det bekende maa,Det var ei altidsaa.IRomOplysningen var krøbetSaa høit, at knap den kunde sees,Hver Gud vargaaet rent iløbet,Og Dyderne stod smukt i Kreds;Man havde Vine i sin Kelder,Som knap er smagt iEngelland,Man kunde lave Frikadeller,Saa alle Tænder løb i Vand;Man smukt til smukke Piger gikFør end Man havde Dun paa Hagen,Og aldrig man en Kone fikSomhavde jo sin Dyd paa Bagen;Man aad paa Sølv, Man drak af GuldMan drak sig lystig, drak sig fuld,Man sang om Piger, sang om Vin,Og kaldte sigmed Tugtet SvinAfEpikurs... Dog det er Nok,For Suk og Graad jeg kan ej meer,Og Tungen brænder mig i Munden,Den klassiske, den gyldne Tid,Du veed det selv, den er forsvunden;Vel sandt, at nys med al vor FlidVi ærlig stræbte den at naa,Men ak, naar Man, som nu betalerEn Flaske Vin med to Rigsdaler,Da er det ei at tænke paa,Nu mister Digteren sin Stemme,Og drikker Brændevinet hjemme.Dog, Kære, lad os eiforsage!Kan vi end ei i Sang og DrikOpnaa de gamle, gyldne Dage,Saa lad os dog ved Gymnastik;Ved fattelige Børneskrifter;Ved at udvikle vore Drifter,Ved gode Raad til menig MandOm Gaaseplukning med Forstand;Ved gode danske SurrogaterFor Kaffe, The ogforVed spidse Hatte, runde Sko,Og Frihed for al Overtro,Ved stivMoralMaraltekstkritik er afhandlet i ACCESS, utvungne SæderForhverveos en evig Hæder,Og, vil os Skæbnen være mild,Den samme Lod og Lykke,somsoɯtekstkritik er afhandlet i ACCESSDet stolteRom.JaRom, o kære Læser, bliv ei vred,Det var min PatriotiskhedSom førte mig saa langt fra Teksten,Men derfor skal du faa at see,Jeg nu skal stække den i Veksten.MensRomvar høit oplyst, o Vee!Hvad var da vore gamle Fædre!Hr.Humesiger sandt og smukt,At det for dem og os var bedreOm Tiden rent dem havde slugt,Thi vel var de just ikke HarerSom vi, det veed vor Herre,Men saa var de Barbarer,Og det er dog nok værre!Vel aad de ei saaligeJust deres Fjender op,Men det vil Intet sige,De jog dog Sjæl fra Krop,Og jeg gad dog nok vide,Hvad detkankautekstkritik er afhandlet i ACCESSKroppen gavne,Den ædes kun af Ravne,Naar dog den ligge maaOg rolig see derpaa.Dog, Tid jeg ej vil spilde,Thi den er dyrebar,Med Snak omNordensVilde,Om hvad de ikke varOg hvad de Stakler vare,Een Dumhed jeg Dig bareFortælle vil, min Ven!Og Dumheden er den:De troede paa Guder.Betænk engang, min Kære,Hvordan det vilde gaa,Hvis Een vi troede paa,Saa kan Du deraf læreHvordan det vel saae ud,Da Guderne var mange.Med Anger jeg bekænder,At jeg engang var gal,INordensGudesalJeg gerne vilde spanke,Ja selv tilNordensMændJeg gerne vandred hen,Det var min visse Tanke,At der var meget Stort.Jeg stirrede saalængePaa hvad de gamle DrengeI Verden havde gjort,At hardtad jeg blev kedAf al den HerlighedSom jo en Blind kan seeFraVestenVesteutekstkritik er afhandlet i ACCESSindtil Østen.Nu er det Gudskelov forbi;Som al min høie Poesi,Nu har jeg min Forstand igen,Og Gudskelov at selv den kom,At ikke selv i AlderdomJeg skulde gaa til den;Thi Syndernes BekændelseNaar Man af Synd er ked,Og Sottesengs OmvendelseErmisligsom Man veed.Dog, omendskønt jeg herved loverEi meer at prise gamleNord,Jeg med Beskedenhed dog voverOm det at tale Skemtens Ord;Thi for det Første mener jegAtMan forMan . fortekstkritik er afhandlet i ACCESSMaden at fordøie,Maaogmed Latter sig fornøie;Men god og stiv Moral os eiTillade kan at le af Næsten,Og naar os selv vi tage fra,Til Næste hører hele Resten.Skal vi kanskeAf det Umælende da le?Det var jo baade Skam og Spot,Endaf os selv? nei, nei,Det veed vi da nu alt for godt,At vi har Pligter mod vort Jeg.Hvoraf kan da Moralen døieAt vi med Latter os fornøie?Hvoraf? undtagen af det Pak,Som Fantasien Guder kalder,Og al den Mængde PølsesnakSom Man i Overtroens AlderHar om de Karle sammenskrevet,Der dog har aldrig ædt og levet;De selv os maa i Graven takkeAt vi endnu om dem vil snakke.Men skal af Guderne vi le,Jeg ikke rettere kan se,End vi bør le af vore egne,Thi det jeg tør paa deres VegneForsikkre, at de alle DageTilGrækenlandskan være Mage.Vel ikke slet saa store HopDe gjorde, for de var lidt tungeOg heller ikke ganske unge,Men foretog dog mangt SpilopDer morer ret, naar man det læser,Isærnaarmantekstkritik er afhandlet i ACCESSKedsomheden trykte,Da var de ret som rent forrykteOg gjorde tusende Fadæser.Jeg tvivler ingenlunde paaMin Læser, du jo kan forstaa,Jeg snakker om de sammeAserSom fordum gjordeKvaser.Men sæt endog, hvad ei jeg troer,At Grækerne var vore egneI Latterlighed overlegne,Saa har vi Gudskelov et OrdSom nok kan slaa de Græske ned,Og det er Patriotiskhed.At ei jeg tale skal om AndetVar det ei evig Skam for os,Da vores Kurs er saa forbandet,At bruge saadant fremmed GodsNaar i vor egenDannerstatVi har saa godt et Surrogat!Af Dette og af andet Sligt,MinMentekstkritik er afhandlet i ACCESSkære Læser, Du kan seDu ikke blot har Lov at le,Men at det endog er din Pligt.Dog, det er sandt, i Æstetiken,Det huskede jeg ikke paa,Man Alt med Frihed gøre maa.Saastaar jeg da igenistikken,Og ihvor nødig end jeg vil,Saa maa jeg dog vel nødes tilAt røre ved den ømme Byld,Og med et Suk bekende:Jeg skriver for min egen Skyld.Det vistnok er et Vovespil,Men naar Man taler tilEt Publikum, hvis Hoveddyd,Jeg siger det med patriotisk Fryd,Er stor og brat Medlidenhed,Formeget voves ei derved,Da vover man at haabe,Da vover jeg Dig at tilraabe:Nu har jeg i saa lang en TidMedNordensPakhavthvvttekstkritik er afhandlet i ACCESSSlæb og Slid,Nu spørger jeg hver ærlig Mand,Som har paa Lærdoms Slid Forstand,Bør det ei komme mig tilgodeAt jeg har saadan maattet rode?Hvorfor monHerodotosskrevSitVrævlom Skyter ogSarmater,Og de ægyptiske Krabater?Mon ei fordi man skulde sige:Den stakkels Mand har reist omkringMed stor Besvær i mangt et Rige,Oghørthorttekstkritik er afhandlet i ACCESSen Mængde dumme Ting.Hvorfor, det maa jeg dog vel spørge,Skrev vores . . sine Skrifter,Som for en Hvid ei Nytte stifter,Og, det veed Gud, er dygtig tørre,Undtagen for, at Man kan videHan siddet har om Nattetideog læst igennem mangen Bog,Hvoraf han dog blev lige klog?Du seer da, Læser, jeg har RetTil dig medNordenat traktere,Og, tak Du Gud! Du slipper let,Jeg kunde giøre meget mere:SomRühsogSchløzerkunde jegPaatage mig min lærde Mine,Og paa den slagne LandeveiDig ret methodisk pine;Bevise Dig at heleNordenMed al sin hele Sagaflok,OgAsathormed al sin Torden,OgFreiamed sin Kat og RokEr kun et Ammestuevæsen;Jeg kunde gaa et Skridt endnu,Og vise Dig, at Jeg og DuOs maatte tage selv om Næsen;Ja, naar det netop skulde gælde,Saa kunde jeg Dig vel fortælle,At baade Levende og DødtI Ammestuen er opfødt.Det kunde jeg, men gør det ei,Fordi jeg har et følsomt Hjerte,Og selv saa tit har følt med Smerte,At er det Ret, saa er det dog,Som mangen Ret,ogret forbandet.Saa tak da Gud! Du slipper let,Men vær nuhellerhrllertekstkritik er afhandlet i ACCESSikke kræsen,Hold alle Rynkerne fra Næsen,Og skulde det end stundom ske,At Du fik Lyst at sove ind,Saa husk at det ergodtgddttekstkritik er afhandlet i ACCESSat le,Og træk Dig i den ene Kind,Og kild Dig under Hagen!Saa gaar det nok, og begge toVi da har Noget for Umagen.Saavidt jeg kom da med det ene Øre,Men nu maa Du dog ogsaa høre,Hvad egenlig jeg har at byde,Vidtløftighed er ellers ei min Lyde,Men det jo sinker ei at bede og at smøre.IEdda,Eddaer en Bog,En gammel Bog paa Pergament,Du har vel sagtens seet enSkrolle,Som bundet var i Pergament,Du ved da sagtensogat sligeHar nu kun grumme lidt at sige,Saa kan Du uden Møie gætteHvad slig en Tingest kan forjætte,Som ikke har et ærligt Blad,End sige meer, men kun en RadAf gule,gennemrøgteStrimler,Og som af Møl og Utøi vrimler.I dette smukke Selskab finderDuNordensGuder og Gudinder,OgEllefolkogJettekram,Det Eneste Man her kan sige,Er: Lige lege bedst med LigeOg gør hinanden ingen Skam.IEddaer en Viseflok,En Vise kender Du jo nok,Det er lidt rimet Pølsesnak,Men her i dette Visepak,(Det skal vel være det Sublime)Er ei et Ord, der sig kan rime,Men kun en Bogstav hist og her,Som vrænger adsinsiutekstkritik er afhandlet i ACCESSNabo der.I Ammestuen Du kanskeHar hørt en gammel Kælling tralleEnKæmpevise: Basseralle,Men tænk Dig nu for Spøgengangrngangtekstkritik er afhandlet i ACCESSAf samme Kælling, samme Sang,TipoldemoersTipoldemoer,Saa er Du paa det rette Spor,Og har en ganske deilig Gruppe.I samme gamle Visebog,Hvorpaa jeg nu har gjort Dig klog,Er iblandt andre en, Man kalder:HerrOdinsRavnegalder,Fordi det er etRavnemaal,Som ingen kristen Sjæl forstaar,Ja knap af vor Tids AntikvarerDer gives En, som det forklarer.Dog, det er saamændogdet Samme,Og derved skal sig Ingen skamme,Thi Vaas det er, det veed vi Alle,Og til en Spas, som den kan falde,Det allerbest Man bruge kan,Hvorpaa Man ikke har Forstand.For Ret da kendes: denne ViseBør agtes for en lovligPrise.Dog Lovene forKaperiJeg af Juristers Tale kender,Og har ei Lyst at falde iEnPrisretshaarde Hænder,Især da jeg hos GeistlighedenVel kan faae Nok af Ret herneden.Jeg derfor vil slet ikke dølge,DenPrisevar alt halv besat,Og heraf maa juridisk følgeAt deles bør den vundne Skat,Og Skatten er den LatterhøstHvis Vinding er min visse Trøst.Vel sandt, min KaperkammeratHan tier stille i sin Kiste,Men derfor bør Han Intet miste,Især daPrisener saa god,At der er meer end nok til To.DenKasusvi har for os her,Forholder sig saalunde:I Visen snakkes om enMær,Som hede skalIdunne.Hun skraaler ret som hun blev pidsket,Og alle Guder skraale med;Da nu af dette Navn en KvindeMan kan i andre Viser finde,Som paa derareÆbler passerDer Rynker fraValhallasValhallaestekstkritik er afhandlet i ACCESSMadserKan i al Evighed forjage,Saa er det klart Man maa antageAt Æblerne er Skyld i Skraalet,Endskønt dereiertekstkritik er afhandlet i ACCESSiRavnemaaletEn Tøddel staar om Pærevelling,Langt mindre om en Æblekælling.Saavidt min lærde Kommentator.Man seer, det genialske BlikVar ene det jeg af ham fik,Og En skal altid bryde Isen,Men hvordan Blikket hængte sammenMed alt det andet Vaas i Visen,Derom han vidste ei Besked,Jeg det paa mine Fingre veed,Og vil Du lukkeopogtekstkritik er afhandlet i ACCESSdit ØreSaa skal Du snart det faae at høre.Ja snart – men straks det skeer ei heller,Du bie maa, mens jeg fortæller:Jeg vil citere lidt.Du studser, det er Dig en Gaade,Da jeg har vist saa tit,Det ikke er min Maade.Det er Ulykken den,Thi havde jeg itideCitert, min Ven,Da maa Du vide,At baade Du og jeg og FlereVar fri for Dette og for Mere –Men deterrrtekstkritik er afhandlet i ACCESSSagen, jeg citerte ikke,Og derforingentngentekstkritik er afhandlet i ACCESSret MagisterAf Krus med mig vil drikke,Han siger ganske bister:Jeg er det ikke værd,For jeg er ikke lærd.Jeg ikke lærd, det maa jeg høre!Det maatte selv en Sten jo røre,Og Du, min Læser, er jo ingen StenMen Du var meerendentekstkritik er afhandlet i ACCESSdet: en Hedning,Hvis ej Du til min Æres RedningTillod mig at citere lidt.Nu Tak! nu er vi gode Venner,Og nu i al Fortrolighed,Som kan sig mellem Vennerskikke:(Men for Guds Skyld forraad mig ikke)Jeg er i Grunden ikke lærd.Men hvordan kan jeg da citere?Ja, seer Du vel, for Venskabs SkyldJeg Dig vil aabenbare Mere:Fra Verdens Skabelse til nuAar Attenhundrede og tiDer skrevet er en Hoben Skrifter,Som umanerlig Nytte stifter;Thi mange af dem staar der i:Det siger Povl, det siger Peer,Og ikke en Stavelse meer,Dem blade nu vi Lærde iOg Ingen blader uden vi,Og det er et uskyldigt Kneb,Som mange grumme lærde Mænd,Før Du og jeg var født, bedrev,Som dagligdags bedrivesend,At tage sig en NævefuldAf dette hersens RuskomsnuskOg strø detneder under Skriften,Enhver maa grue, som det seer,Og gruer meer, jo meer han seer,Og tænker: Kors! han som et BæstI al sin Tid maa have læst.Det smager os, og seer Du, Kære,Det er nu denne ÆreJeg her vil stræbe at opnaa.Men pas nu paa,Og luk nu op dit Øre!Saa skal Du faae at høreHvad knap Du kunde vente,OgEddaei fortjente.Som i de fleste Ting og ikke i de færste,Erogi disse Vers Begyndelsen det Værste,Det Første er lidt høit, men synker nok medTidenTideutekstkritik er afhandlet i ACCESS,Og Du skal faa at see, det bliver komisk siden.# Idunnas Æbler. (En komisk Fortælling.) Som en Orcan, der søndersliderÆgyptensstorePyramiderPyraramidertekstkritik er afhandlet i ACCESS,Som Bølgerne, der slaa mod Klippen,Og hardtad oversprøite Tippen,Ja som en Hund, der fraader vildMens Øiet hardtad ligner Ild,SaafnyserThor,Saaryste hist paa Himlens JordValhallasstærke Mure,GudindersFruerbure,SaabanderTyr,saaOdinmukker,SaagræderSif,saaFriggasukker.Hvad er der iValhalpaa Færde,Hvi tee sig deAsersaa stygt?Ja hvis jeg Dig vilde besvare,OmNornerNornerne ere de samme, som Romernes Parcer og kan spinde ligesaagodt som de (Præf. XXXII.); thi i Vaulundurs Kvad siges, vel ikke om dem, men dog om tre Kongedøttre, der ellers vare Valkyrier, at de spandt Hør. ogegtekstkritik er afhandlet i ACCESSAsernesFrygt,En Slump jeg Dig kunde indbilde,Som Du kunde tro om Du vilde;Men jeg har jo sagt Dig, jeg vilNu leve et skikkeligt Levnet,Thi vil jeg fortælle Dig Grunden,Saadan som jeg den har udfundenVed Grublen om Nat og om DagTil Sandhedens Bedste og tilMin Læsers Behag.AsthorThor Thoetekstkritik er afhandlet i ACCESS ligner i visse Dele Jupiter, men allermest Herkules (Præf. XXIX); thi ligesom (Præf. XXIX) thi; ligesomtekstkritik er afhandlet i ACCESS denne blev slugt og igen udspyet af en Hvalfisk, saa skulde og hin dræbe Midgardsormen og drukne i dens Gift, end videre: ligesom Thor havde Mjølner, Staalhandskerne og Størkebæltet, saa havde og Herkules en Kølle, en Løvehud og en Fægterrem. Turde jeg yttre en Formodning, da synes mig, Thor ligner allermest Vulkan, thi ligesom denne var en konstig Smed, saa lod og Thor en konstig Hammer gøre hos Dværgene, og desuden var de Hanreier begge to. faldt engang paa den GrilleLidt Elsker medFreiaat spille,Og pille,Hvor han havde ei at bestille.Nu pleiedeFreiajust ei,Som os er fortalt af saamange,Lokasenna XXX 162-63 samt Skirners Reise i Minerva Mai 1806, Pag. 213 Marts 1306, Pag. 113tekstkritik er afhandlet i ACCESS. For Mandfolk at være saa bange,Men dennegang løbhunhnutekstkritik er afhandlet i ACCESSsin Vei,Og skreg, som en Kniv var i Halsen.Ei Guden det kunde begribe,HvorFreiasaa knibsk kunde blive;Thi gik han for Speilet at se,Om Noget han mangled. O ve!Forbauset saae Bukkenes Herre,Han havde for meget, desværre!Han ligned' ei længer en Gud,Men snarere Fanden,I PandenEt Horn var vokset ham ud.Vel veed jeg, at Somme vil sige,Detei var et Horn saalige,Men ikkun en Stump af den Sten,SomHrungner, den saligeJetteFør brugte til Knive athvætte,Men siden, da Striden blev hed,I Panden paaAsathorsmed.Jeg nødig den Tro vilde ryste,Som tit kan en Ægtemand trøste,At Hornet er ikkun en Sten,Som Konedyd glatter oghvætter,Saa at den for Rust og for PletterRet bliver som Sølvet saa ren.Men Alting for Sandhed maa vige,Og derfor jeg nødes at sige,At Hornet var Horn desværre,I Panden paa Bukkenes HerreThors Bukke ere Bukketekstkritik er afhandlet i ACCESS egenlig de samme som Abrahams Væder (Dalins schwedische Geschichte 1ster Th. 101); thi ligesom Abraham offrede Væderen istedetfor sin Søn, saaledes spiste ogsaa Thor sine Bukke istedetfor anden Mad, naar han var sulten. .Tro mig! jeg harMinMythologiamudgrundet,Saa at jeg endog har udfundet,Hvad Aarsagen varTil atThorblevSpektakel,Ved sligt et Mirakel.SigAsathorhavde en Kvinde,Saa kydsk, som Man neppe skal findePaa vores fordærvede Jord;Thi eengang kun i sine DageI Favnen hun lysted at tageEn Herre, som ikke varThor.Lokasenna LV. BlandtBlandrtekstkritik er afhandlet i ACCESSAsernevar der enPokker,SomLokemed Rette blev kaldt,Ham er det, som lokked og lokkerHver Kvinde, som falder og faldt,Ham var det daog, somforførteførførtetekstkritik er afhandlet i ACCESSFruSifDa jeg ogsaa er Sproggrandsker, maa jeg anmærke, at det ventelig er efter Sif, Man kalder knipske Piger Sipper. medensAsathorkørte,IØsterlandom som en Nar,Lokasenna i Fortalen, dog er Narren af min egen Fabrik. Og samme Gang var det, han skarAf hende de deilige Lokker.Saaledes udsaaedes det Korn,Som vokste og blev til det Horn,Der voldte stor Angest og SorgPaaHroptatyrsBorg.Min Læser, Du nok kan begribe,AtThornu for Alvor blev vred,Thi kan Du saa let blive hed,Som ieg, uden dog mig at skamme,Saa var Du vist blevet det Samme.Utallige Steder i smukke komiske Fortællinger. Han fluks løb tilOdinog slogI Stykker hanshollandske Pibe.FarOdinblev vred, som han pleierPoesiens Oprindelse Oprindesetekstkritik er afhandlet i ACCESS 95-96, at sige i den ny Udgave. Og sagde hel bister i Hu:Din Tølper, Du ved at jeg eierKun een, og at Piber Man nuSaalidt som Tobak,Kan faae for det engelske Pak.Det erogfordømtfordømrtekstkritik er afhandlet i ACCESSmed den Krig,Naarden dog engang kan faae Ende!Jeg skal dogHermoderned sende,Og bede ham hilse fra mig,At siden saameget Man priserDe gamle homeriskeViser,Viser.tekstkritik er afhandlet i ACCESSSaa skulde Man smukt give AgtPaa hvad der om Krigen er sagt,Iliad 13-636 Edit. Volfi. Sært nok, at Odin kendte Homer, Græsk kunde han dog vist ikke, Vosses Oversættelse har han neppe læst, og kun de fire defiretekstkritik er afhandlet i ACCESS første Sange ere paa Dansk, men udentvivl har Stolberg sendt ham et Eksemplar af sin, da han blev Katolik. Saavedblev den Gamle enstundPaa Sønnen og Krigen at skændeMen tabte snart Næse og Mund,Saasnart han saae Sammes Elende,Den Pris, som ham skulde erstatteHans Pibe, den lod han da dratte.Dog Korthed Man altid bør søge,Og ei unødvendig forøgeSit Digt, og derfor vi nuvilleSee til, hvad de Andre bestille.DengangFimbulfamburFimbulfambur er Rygtets Gud eftersom sagt er i Havamal. Fimbulfambur kaldes den, som Meget tier og Lidet taler. blev friFor med Tungen af Halsen at rendeI Himlen fra Ende til Ende,Og synge det ny Litani,ThiFreiai FalkehamaltHar fløiet omkring og fortalt,Med Latter og Graad blandt hinanden,Om Synet og Hornet og Panden.Frigsukked et hundrede SukkeFrigga er egenlig Spaakvinden Sybille; thi der siges om hende (Lokasenna XXXI), at hun veed Alles Skebne, men siger det til Ingen. Og dreiede hurtig sin Rok,Tyrbandte en hæsselig Ed:Tyr var udentvivl Ægypternes Apis. Det tænkte jeg, gale mig, nokKom ud af det Selskab med Bukke.Hversvartealt efter sin Skik,Og Somme kunsvartemed Nik,Men alle de Svar vil jeg ikkeOpregne til Punkt og til Prikke,Skøndtfuldveldem alle jeg veed.Altsaae ManHermoderat komme,ForAsertil Thinge atstævne,Han slog paa den himmelske TrommeSaa Skindet varfærdigat revne,Og fluks sad Gudinder i RingTil Sladren, ogAsertil Thing.Tryms Kvæde. XIV. SifSif var Sibylle (Edda Resenii) og jeg troer at have fundet et uimodsigeligt Bevis herfor; thi at Loke er Apol er rimeligt (Præf. XXIX). At Apol var Sibylles Galan, sees tydelig af Virgils Beskrivelse (Aeneid. VI-77) og at Loke var Sifs, siger han selv [Lokasenna LV.] mangled allene, et Bud,Hun sendte at udi sit Hoved,Hun havde saa ondt, at hun vovedSlet ikke i Dag at gaa ud,Hvorfor, det veed Du, det veed jeg,Men det vidsteAserneei.Thorkom, blev betragtet, beseet,Beklaget, besukket, beleetAf gamle og unge Gudinder,Indtil han omsider blev kedAf Sligt og udtordnede vred:Hold Mund, I forbandede Kvinder!Nu ret man begyndte at grunde,At svede, og slaa sig for Panden,Men Intet udgrunde de kunde,Den Ene var dum som den Anden.Hvorledes det ret hængte sammenMed Markedsmadamen,Nehallennia, et ægte gammelt nordisk Navn som jeg aldrig har hørt i mine Dage enten før eller siden. Den parisiske Antikvar Hr. Pougens udleder det af Ordet: Hal, og Sønymfernes eddiske Navn. I vores Edda findes intet lignende Navn, men ventelig staaer det i den Svineskinds Kodex, som er sagt at være bragt til det store Bibliotek i Paris, og i saa Fald findes der vist ogsaa Noget om, hvorfor hun ikke gav et godt Raad. Som naar hun saa vide omvanked,Lidt Visdom dog ventelig sanked,Hvad enten nu ikke hun vildeSin Visdom paaAsernespilde,Med hvem kunbesvogrethun var,Hvad hellermaaske hun dengang,PaaViborgesnapstinghar staaet,Derom kan ei tale min Sang;Thi ikke Besked jeg har faaetDerom fraParis,Hvor ene paa Sligt Man er vis.Saameget er temmelig vist,At hvis de ei fat havde faaet,PaaLoke, de vist havde staaetDer lige til Dagen i Dag.Vel sandt, han varAsersBajas,Men ikke desmindre hverAsI Klogskab mod ham var en Pog,Jeg ogsaa har læst i en Bog,Det er egenlig ikke sandt, jeg har læst det over i en Snes ja om jeg sagde to, løi jeg endda ikke, men det er da licentia poetica for Rimets Skyld kan jeg tro. Atsaagik det til hos de Store.Med Il og med SmilSom en Heks og en Pil,NuLokefremtreen,Han lo og hangreen,Han var nær ved at sprække.Hvad? ler Du af mig,SagdeThor, da skal jegDig med Hammeren vække.Ak nei,svarteLoke, jeg lerMig næsten ihjel, som Du ser,Og dersom Du var i mit Sted,Du sikkert lo med.Hvad mener I vel? hun er drattetDen gamle, forbandedeMær,Og ligger derhenne i Krattet.Hvordan? hvad? hvem ligger der?Fra alleAsynierlød,Nyfigne de var og desuden,De alle holdt meget af Guden,Saa gal men dog ogsaa saa sød.Kom, fagreste Søn afLaufeia!Kom, sæt Dig hos mig, sagdeFreia,Fortæl mig, hvad var det, der drat,Og husk: efter Dag kommer Nat.Med Il og med Smil,Som en Heks og en Pil.NuLokehensprang,MenHærfadersvældige Stop,Ham stoppede i hans Gallop.GudOdintalte: (og ærbødigFluksLokevendte om igen)Gem Spas til siden, gode Ven!Og kom til os, vi har Dig nødig.Min Søn har havt en slem Malør,Som i hans Pande staar beskrevet,DenKasuser ej hændtes før,Saalænge jeg har levet.Hjelp os af den Fortred,Thi selv jeg ej har Stunder,Jeg tænker, naar Du grunder,Du kommer nok afstedDermed.Den kloge KanalliegudSaae ganske bedrøvelig ud,Han løfted og letted paa Benet,Som om han var bange for, atHan reent skulde blive forstenet,Af Jammer og Gru og af Smerte,Mendygtighan lo i sit Hjerte,Hvoraf, det veed Du, det veed jeg,Men det vidste Guderne ei.Hanshykkelskeskelmske Blik,FruFreiadog ikke undgik,Thi ved en Erfaring saa syndig,I Sligt hun var ret blevet kyndig.Aslokebetænkte sig lidt,Og sagde derpaa, jeg saa titHar vist Jer jeg havde for Øie,At nytte, menogat fornøie,Og naar jeg besinder mig ret,Saa finder jeg at det er let,At nytte i Dag og fornøie.Jeg vil mig hosFreiada sætte,Og eder det Hele berette.DenKærling, der sad paa en GrenAfYgdrasilsbandsatte Stamme,I kende jo nok, og I veedHvortit jeg har sanket mig Sten,For Heksen iRat ramme,Men altid vorFaer, blev vredOg undte mig ikke de Løier.I veed, attotvtekstkritik er afhandlet i ACCESSÆbler dergrode,Paa Kvist over KællingensHode,Saa kønne, at aldrig en TandDem saae og løb ikke i Vand.(Pause)Pausen er nødvendig, thi Loke kunde ikke bare sig for Latter af sin egen Vittighed og de Andre lo med. .Den Kælling saae Æblerne hænge,Og lysten hun var, men dog længeHun barede sig, til tilsidstHun ei havde Ro eller Rist.Hun kunde om Dagen ej vaage,Hun kunde ei sove om NatFør hun havde Æblerne fat.I skulle kun bare ha seetHvor hun rakte,Og strakteMed Lallen og mimred.Jeg saae det og grunded og fandt,Det Ordsprog om Katten og Melken er sandt.Jeg alle Guders Grin ei kan beskrive,Thi Du kan tro, de Herrer var massive,Ja selv iFreiasene KindSig trak en lille bitte Fold,Men hun den snart igen trak indOg tugtedLokemed sin Parasol.Men derimodFrigMod Himlen andægtige BlikOpsendte, ogGefionsnødSin Næse for Kinden at skjule,Som gjorde sig skarlagenrød.Hvad det var som faldt Gudedronningen og alle Pebermøers Gudinde saaledes paa Samvittigheden, har Loke godt oplyst i sin smukke Samtale i Lokasenna, men i hvad for Vers, det gider jeg ikke set efter. DogLoke, den trædske, den hule,Han lod, som han Intet forstod,Og saa han sin Tale vedblev:DenKærlinghun grebSaamangelund,Og narret hun blevSaamangen Stund,Men hvergang sig narret hun seer,DesmerogdesmerPaa Æblerne blev hun forhippet,Og da hun tilsidst staar paa NippetAt faae dem, hun reiser sig op,Hun har dem, men rystende Krop,Som rystedendmere af Glæde,Ei meer kunde finde sit Sæde,Og plump,Der dumpMadamen fra Gren og til Gren,Og ankred tilsidst paa en Sten,Desværre var Stenen lidt haard,Og haardere end hendes Laar,Og da nu dog et maatte briste,Saa bristed naturlig det Sidste.Men, kære Læser! fy for en Ulykke!Du sidder jo og snorker mig et Stykke,Og om jeg end vil springe over Torten,Saa er det jo dog tvertimodAkkorten,Ja, var det enddaKærlingsnakjeg førte,Men det er lutter kuriøse Ting,Som aldrig Du i dine Dage hørte,Før nu i denne gode Aftenstund.Dog, det er sandt, Du hørte dem jo ikke,Men kan det sig da nu for mig vel skikke,SomGertat snakke for et Stykke Træ,En Stol, et Bord, og for Dig selv dit Fæ?Jeg skulde maaske gabe, mens Du dovner,Og gemme paa min Tale, til Du vaagner?Nei, mange Tak, jeg er dog ingen Nar,Nu faaer Du da beholde, hvad Du har,Men saa: godnat Farlil! god rolig Nat!Nu kan Du bie, til Du faaer mig fat,Men naar Du vaagner med: hvad kommer saa?Saa kan Du selv fortælle Resten.Jo, det er Takken Man kan faae,Naar Man engang fornøier Næsten.# De gyldne Aldre. (Et lidet Bidrag til Tidens pragmatiske Historie.) Der var en Tid, da Tiden kun var lilleDens hele Krop var knap en Alen lang.Ved slig enTankeTnnketekstkritik er afhandlet i ACCESSmaa vel Taarer trille,Og mine trillede saamangen Gang;Thi,viderdet! saalænge TidenEndnu var Barn og ganske liden,Da havde Man den gyldne Alder:Beskrive den maaHeibergogOvid,De leved begge i den gyldne Tid,Og gyldne Tid og gyldne Alder,Det er vel sagtens hip som hap,Jeg er lidt kort og noget knap,Og kender lidt til Guld i Grunden.Jeg siger kun, hvad jeg har funden:Da kundehverhvektekstkritik er afhandlet i ACCESSen Hjort og Hare,Sin Doktordisputats forsvare,Saagotsom nogen ærlig Kristen,Ja selv som Orientalisten,Da hver en Klods var nok saa klogSom nu hos os en Skolepog,Der dog kan baade Græsk og Fransk,Og Tydsk og Dansk,Og en Latin,Som ret er fin,Med andet Meer, som Gud maa vide,Hvor det kan læres nuomtide.Imidlertid blev Tiden mere voksenOg var en ganskevittigDreng,Men som den stakkels BlomsterengMaa blive mager, førend OksenKan blive stor og tyk og feed,Saa maatte baade Dyr og SteenUndgælde DrengensVittighed,Da han fik Mæle, blev de stumme,Da han blev klog, saa blev de dumme.Saasnart den Kløgt var halv fordøjet,Som han fra Dyr og Stene stjal,Saa tog han fat paaMandevid,Og slugte ret som han var gal;Især han i den sidste TidHar været rent forbandet,Hvad ei i Grunden siger andet,End det, som vi har hørt saa tit,At nu Oplysningen fremskriderMed KæmpeskridtNu Somme vil at vi skal tro,At han vil slaae sig kønt til Ro,Og tykke Drøv, da i sin MaveHan ikke Rum til Mer kan have,Men det er kun en lumpen Skose,Fordi han nu har lagt signeerPaa alle Fire i en Mose,Oglarsig made, som Man seer.Han har en Hoben vakkre GutterSom slæbe til ham al Forstand,Igennem Snavset i en Spand,Og pænt ham den i Munden putter.Dog – det hvorfor de sigbemøie,Eroget Maal udaf de høie,Det er, hvad knap Man falder paa,Skønt af sig selv det falder:At naa igen den gyldne Alder.I veed jo selv, den fløiten gik,Fordi den gamleKronosfikKun Dyr ogStenStǝntekstkritik er afhandlet i ACCESSat æde,Men kan denEisenfresserretFaa alle sine Sønner ædt,Har baade han og vi den Glæde,At se ham paa hans Herresæde;Da erKronidensTid forbi,Da har vi atter Harmoni:Til Dyr og Sten vi da er Mage,Som de til os i gamle Dage,Og deri vi jo sætte maaFuldkommenheden paa vor Klode,At med Bevidsthed vi kan staa,Hvor først vi ubevidste stode!## Sagakvad.

Odin og Saga.

Jeg veed saa underfuldt et Land,Der maa vi Allebygge,Enddogdet er, som Sol i Vand,Af Hjemmet kun en Skygge:Vibyggeder saatrindt og tæt,Men se dog kun den snevre Plet,Hvor vore Fødder stande.Tilbage vi ei skue kan,For Taagen, som os følger,Ogforos er en ligedan,Som Alt for Øiet dølger;Dog vandre vore Fædre hist,Og foran os, det veed vivist,Skal vore Sønnerbygge.O vist vi maatteplatforgaa,Her i det snevreFængsel,Fængsel.tekstkritik er afhandlet i ACCESSOm ingen Bod vi kunde faaeFor al vor dybe Længsel,Thi, skønt vi glemme det saa tit,Det siges os ved hvert et Skridt,Her har vi ikke hjemme.Jeg veed en Bæk, saa underfuld,Den rinder gennem Landet,Og det som lagdes under Muld,End speiler sig i Vandet:Den kommer fra vort Fædreland,Vort Billed skal i dybe VandOgvore Sønner skue.Naar Foden er af Vandring træt,Paa Bækkens Bred vi hvile,De gamle Skyggertrindt og tætForbi vort Øie ile,Hver Urt, som stod paa Bækkens Rand,Endlever grønlevergrøntekstkritik er afhandlet i ACCESSi friske Vand,Og dufter os imøde.Men Vandet kan ei stille staa,Det stadig maa henrinde,De kære Skygger ogsaa maaFra Øiet brat forsvinde,Da vorder Barmen tung og hed,Og Vemodstaarer trille ned,Alt somi Bæk vi stirre.Jeg veed en Borg saa høi og prud,De Støtter, som den bære,AfMarmelstenei skaares ud,De ikkun Straaler ere,Som sprang fra Bækkens dybe Bund,Og dog den har saa fast enGrundGeundtekstkritik er afhandlet i ACCESS,At den kan aldrigsynke.synke,tekstkritik er afhandlet i ACCESSI Borgen er en herlig Sal,Der sidde Guder inde,Og skue over Bjerg og Dal,Den eies af en Kvinde:Hun nævnesSagai vortNord,Men kendes vidtogøgtekstkritik er afhandlet i ACCESSbredt paa Jord,Og dyrkes, hvor hun kendes.I tvende Bægre øser hunAf Bækkens klare Bølger,Og Runer staa paa Rand og Bund,Dem megenStørkefølger:DemOdinskar medkonstigHaand,De brat kan løse Tungens BaandOg Synet kan destørke.VedSagasidderOdinnæst,Ogklygtigfalder Talen:DenAskursSøn, deunde bedst,Ham række de af SalenEt Bæger med den stærke Drik,Da standse Skygger for hans Blik,Han kan dem ret beskue.Da sjunges der saa lysteligOm Mænd og om Bedrifter,Og Tiderne udfolde sigSaa bredt i Sagaskrifter;Da løftes Taagen mer og mer,Saamangt et Glimt da Øiet ser,Fra Hjemmetvistde komme.# Pillegrimene. IØsten ligger en gammel By;Sit Navn den dristig siger,Thi af den gik saa stort et Ry,I alle Verdens Riger.En Sol opgik iBethlehem,Og gylden stodJerusalemAlti dens klare Straaler.I Byen er en hellig Grav,Thi der vor Frelser blunded,Og derfor did med Vandringsstav,Den fromme Kristenstunded.Alt hvad han synded, hvad han leed,Det lagde han i Graven ned,Som gemteJesuPine.Han havde med sin Sved, sit Blod,Den lange Vei beskrevet,Dog var, langt mer end Haand og Fod,Hans Hjerte sønderrevet;Af VeiensMødetræt hanvaroartekstkritik er afhandlet i ACCESS,Dog mer af Byrden, som han barAf sine svare Synder.Da knælede han nedpaa Stand,Med Suk og Taarer hede,Og Øietomsin FrelsermandI Graven vilde lede;At der var intet Guddomsspor,Fra kolde Sten kun Gysen foerAlti de bange Lemmer.Da tyktes ham, som EnglerøstI Gravens Hvælving toned:Han er opstanden til din Trøst,Som Dig med Gud forsoned;Thi løft Dig, Synder, ved din TroFra Graven, hvor de Døde bo,Til Herrens lyse Himmel!Med Tro og Haab da løfted sigDen Angergivnes Øie,Ved Trøst fra Gud i HimmerigHan glemte al sinMøie.Alt hvad han synded, hvad han led,Det lagde han i Graven ned,Som gemteJesuPine.Saa trøstig han sin VandringsstavNu fløtted gennem Lande,Det Underværk omKristiGrav,Det kunde han nu sande:Den tog hans Pine, gav ham FredOg Haab om salig Evighed,Naar Gud fra Jord ham kaldte.# Peter Eremit. Hvem monne det være dergangersaahvast,Med Stav over Bjerge og Dale?Hvem monne det være, der raaber saa fast?Det gungrer iHøielofts Sale:O, visselig er det en Vandringsmand,Som kommer nu hjem fra det hellige Land.Hvad Tidender monne han bære?Saaspørger i Gaarde den liden Smaadreng,Saaspørger den Ridder i Sale,Sig flokke de Skarer paa Mark og paa Eng,At høre denPillegrimsTale.Ham Aanden indgiver saa kraftige Ord,Ataltsom en Lue de vandre paa Jord,Af Luen maa Hjerterne brænde.O,hørerdet, Brødre, den hellige Grav,Den mægte I ikke at finde,Forgæves I fløttejerVandringsstavI Dal og paa BjergenesTindeTiudetekstkritik er afhandlet i ACCESS,De Hedninge gjorde med Helvede Pagt,At drive fra Graven og Naaden med MagtDen arme, bodfærdige Synder.O,seermine Arme, o,seermine Been!Dem have mig Lænkerne skaaret,Og Alle som knæled paa hellige Sten,De have de sammeogbaaret,De bære demendudiAsialand,O, kunde dog over den bølgende Strand,I Sukket og Skrigene høre!Guds Moder hun hører de Helliges Bøn,Hun har sig for mig aabenbaret.Paa Armen hun havde sin straalende Søn,Og straalede selv som forklaret,Hun bød mig at vandre fra Syd og til Nord,At kalde til Graven hver Kristen paa Jord,Til Kamp for de hellige Steder.Hvor Herren har talet sit Guddoms Ord,Ogkraftige Gerningerøvet,Hvor Han, som forløste den syndige Jord,Paa Korset nedhængte bedrøvet,Der træde nu Hedninge Korset med Fod,Med Spot de udgyde de Helliges Blod,SomAbelsdet raaber fraJorden.Jorden,tekstkritik er afhandlet i ACCESSDet raaber om Hevn over Hedninge vist,Om Straf over eder, som sove:Med Læben bekende I Troen paaKrist,Men have ei Noget at vove,Mod Himlen I gaa, som usmykkede Gæst,Men kastes I skulle fra salige Fest,Til Graad og til Tændernes Gnidsel.O, haverendNogen sin Frelser saa kær,At Døden han for ham vil lide,Dakommer, okommermed Spyd og med Sværd,For Korset og Graven at stride!O,frygterkun ikke for Helvedes Magt!Med Himmelens Herre vi gøre vor Pagt,Og han haver Alting at raade.O,skynderjer, Kristne, menholdermig ei!Om Sjælenes Frelse det gælder,Saa knap er min Tid og saa lang er min Vei,Og saare mod Aften det hælder;Saalænge jeg er fra den hellige Stad,Kun Vand er min Drik, og kun Urter min Mad,Migstørkerden Gud, som mig sendte.# Korstogene. Her er saa stille, her er saa tystI Borgegaard,Ei Vaabenleg, ei Spil og LystMan høre faaer;Der sidder den Junker med tankefuldt Sind,Der sidder den Frøken med Graad paa Kind,Her lyster mig ikke at dvæle.Nei,laderheller osgangeindI store Stad,Om Een bedrøves der i Sind,Er Mangen glad,Der røre sig Alle med Støi og med Sang,Der høres den liflige Klokkeklang,Og Tidender høres paa Torve.Mon Pestenhaverda rundt i StadSig sneget om,Saa at den lange HuseradEr bleven tom,Hvad hellermon om ved lysen DagI Søvnen finder Enhver Behag,Og rører sig kun udi Natten.Dog, tys! hvad lyder fra Kirken histSaa sagtelig?En Sjælemesse holdes vistFor Stadens Lig.Dergangeraf Kirke en Kvindeflok,Kun Oldinge følge med hviden Lok,Umyndige Drenge tillige.O, siig mig, Du Gamle med Issen hvid,Hvor Slaget stod!Thisikkerligflød iskarpenStridEn Strøm af Blod.Du græder, ogvistden Lod er tung,At grave i Jord hver kraftig Ung,Og stande saa gammel tilbage.HvorhaverDu hjemme, Du Vandringsmand!I Syd? i Nord?Hvor ligger det fjerne, det sære LandPaa denne Jord,Hvor hellige Tale om Kors og om Grav,Der farer som Luen paa Land og paa Hav,Ei hørtes, ei Hjerterne tændte?Slet ikke jeg græder for Nogens Død,Jeg er saa graa,Jeg er saa gammel, det er min NødJeg her maa gaa,Jeg kan ikke bære det tunge Sværd,Jeg kan ikke drage den hellige Færd,For Korset og Graven at stride.# Jørgen Sorterup. *Han haver sig baaret en Søn under Ø,**Som haver den Skebne, han aldrig skal dø,**Og aldrig sin Klædning opslide.****Sorterups Heltesange.***O, Du gamle, kække Skjald!Mindes skal Du af den unge;Dansk Du var i Tonefald,Dansk af Æt, af Kraft og Tunge.Naar omKæmpernei Nord,Du din Tordensang lod høre,Da sig maatte vist i JordNordensgamleKæmperrøre.Romsden visne GudeflokVilde Du i Sang ei dyrke,Agted den forSten og Stok,Uden Magt og udenStørke,ZebaothDu Offer bar,Hvergang Du i Sang Dig øved.I Dig selv en Guddom var,Guderne Du ei behøved.Dog det gamleBjarkemaalTyktes Dig en herlig Flamme,Gamle danske Mænd i StaalKaldte Du din egen Stamme,Deres Pris Du hørte helst,Og det glædte Dig i Sinde,At ved Skjaldens Kvad var frelstOdinsogKong FrodesMinde.Varslende stodAxelvold,Da Du blev til Verdenbaaret,Dig saa stolt enHelteoldTil sin Ligskjald havde kaaret:Julerpaa det danske HavSaae Du Manddomsværker øve,Og Du sang, Dig nedivedtekstkritik er afhandlet i ACCESSGrav,Om enSehsted,Gyldenløve.Du varBragursægte Søn,Dog dit Kvados gik af Minde,Derfor maa saa tit iLønMine bittre Taarer rinde:Graad og Latter, store Skjald!Kvalte tit din høie Stemme.Ak, men dybt varDanmarksFald,Da det kunde Dig forglemme.Døvet blev din Heltesang,Intet den dog fuldt neddæmper,JordesDuogmangengang,Staar Du op med dineKæmper;Du med Sang, og de med SværdSammeIdrætville øve:Vække Mænd, somgange nærRabe,Sehsted,Gyldenløve.LirespilomPaarsesFærd,Det blevDanmarksHeltekvæde,Daaden blevogSangen værd,DanmarksFlaade vi begræde;Hist, hvorJuliKjøgebugt,Seierrig med Fjendendroges,Der saae vi de Danskes Flugt:GamleAxelstadindtoges.Men naarDannemarkengang,Vaagner af sin lange Dvale,Atter tone skal din Sang,Kæmpeskjald! i høie Sale.Glæd Dig, Skjald! denStundSutndtekstkritik er afhandlet i ACCESSer nærBaalnedstyrtes, Herren vinder,Altsig hvæsserDanmarksSværd,Hjertet higer, Gud det finder.# Villemoes. 1801. Kommerhid, I Piger smaa:Strængen vil jeg røre,Hver et Kys, I give maa,For min Sang at høre:Om saa bold en Ungersvend,Alle vakre Pigers Ven,Gladelig jeg sjunger.Dreng han var, men som en MandHan atlegevidste,Da os i vor egen StrandBritten vildefriste;Strømmen gaar modKøbenhavn,Kongedyber Strømmens Navn;Der blevLegen øvet.Brittenklarligi denLegMaatte se og lære,At endnu den danske EgKæmperkunde bære,At eiendvarlevet udÆtten af denSvendogKnud,Som saa frit ham gæsted.Legen med den røde BoldPaa de vaade Enge,Altid var fra HedenoldLeg for danske Drenge,I den Leg og i denRoes,Bagerst gik eiVillemoes,Britten det har vidnet.Saadant Vidne af hans MundNoget har at sige,Og hans Færd fra samme StundVidned det tillige:Tit han skyedunder ØLegen paa den blanke SøMed de danske Drenge.Drengen blev en voksen Mand,Barnlig dog i Sinde,Maatte han paa Sø og LandAlle Hjerter vinde:Sømændbareham paa Haand,Og den favreLiljevaandGav ham sin at kysse.Gerne han paa Haand og MundKyssede denHuldeHuldǝtekstkritik er afhandlet i ACCESS,Var velogenen entekstkritik er afhandlet i ACCESSliden Stund,Som han ikke skulde,Men han var og blev en MandKæk han drog til fremmed Land,Manddoms Værk at øve.Han er i denKeisergaard,Mener I, han sviger,Hvor han staar og hvor han gaar,Danske Land og Piger?Landet sviger hanvistei,Derforstaar og borger jeg,Pige,tag Dig vare!# 1807. Hr.Villemoestjener iKeiserens Gaard,EiDanmarkham ganger af Minde,Saamangen skøn Jomfru hun kruser sit Haar,Hun mener denKæmpeat binde,Dog tænker han paa,Hvor det monne gaaIDannemark, aarle og silde.Der kommer et Brevudinditekstkritik er afhandlet i ACCESSKeiserens LandMed Tidender, ikke de bedste:De Britter de seilealtover den Strand,OgDannemarkville de gæste,Med Løgn og med Svig,UventendesKrig,De stolteOrloggerat vinde.Hr.VillemoesgangertilHovepaa Stand:Hr.Keiser! I maa migforlove,Jeg hørte et Døn fra mit Fædreneland,Altover den rullende Vove,Det stædtes i Nød,Ogindtiljndtiltekstkritik er afhandlet i ACCESSmin DødFor det maa jeg stande og stride.Det svarer denKeiseri Sindet saa mild,O, hør Du mig,Kæmpehin bolde!Jeg giver Dig Orlov, saa nødig jeg vil,Jeg tør Dig slet ikkeforholde;PaaDannemarksBudDu faremed Gud!Han hjelpedit Land udi Nøden!Hr.Hr,tekstkritik er afhandlet i ACCESSVillemoesfarer,somSolenmon gaa,Ogalt somde Stjernermon skride,ForDannemarksHøvding hangangerat staae:“For Landet mig lyster at stride;Thi kom jeg nu hid,O, send Du mig did,Hvor Æren og Livet detgælder!”gælder!tekstkritik er afhandlet i ACCESSDen Høvding han stander saa tankefuld,Og glad er han ikke i Sinde:“En Tjener, som Du, er jeg visselig huld,EiKongedybgik mig af Minde;Men Veien er lang,Saa ond og saa trang,TilSjællandsde hærgede Kyster.Her stander saamangen enKæmpegodOg Sværdet han bærer ved Siden,Jeg mener, han sparer ei Liv eller Blod,Om han det maa løfte i Striden;Men Veien er lang,Saa ond og saa trangAltmellemOrloggersaa mange.”Hr.Villemoesstander saa rørt udi Sind,Og Taaren ham stander i Øie;Saamangen en Tanke gaar ud og gaar ind,Hvordan det sig vel kunde føie,Paa lukkede SøFra Ø og til ØAt føre de Vaaben og Svende.Han tænker, han føler, han taler saa vel,Det hører den Høvding med Gammen:“PaaTranekærsidderGrev AhlefeldEn Frænde afSkjoldungestammen,Did føre Dig GudMed Brev og med Bud,Han er mig saa trofast en Tjener.”Hr.Villemoeskommer tilTranekær Slot,Der komme de Jyder tillige:DemFrederiksender, han veed det saa godt,De Jyder demonne ei svige;En Høvedsmand god,Af ligedant Blod,Hr.Guldberghanmonne dem føre.PaaLangelandvorder saa livligt og trygt,De Baade maa lære at age,Paa Flugten maagangeselv Kvindernes Frygt,Man færdes om Nætter og Dage;FraStrynog fraHovTilStengade-Skov,Helunderligage de Baade.Der ligge de Stakler, som Fiske paa Land,Det Leie demhoversaa ilde,De hige fra Skoven mod bølgende Strand,Og det baade aarle og silde;Men Britten har lagtForLollandpaa VagtOrlogger, Fregatter og Brigger.Det stormer i Skov og det stormer paa Sø,I Trætop saa høit detmon suse;Og Natten den ruger saa sort over Ø,De Vandbølger skumme og bruse;MenVillemoesspaar:Nu lystig det gaar,Det Veir er forDannemarksDrenge.Thi skydes nu Baadene tolv udi Strand,Kun hundrede Mand de kan bære,Saa ilde bekom dem hin Agen paa Land,Og tørstige Væden detære;En vovelig Færd,Det tykkes Enhver,Dog Jyder ogVillemoesikke.Der sidde de Svende, de øse, de ro,De ro mellem Britternes Snekker;O, er det at vente, o er det at tro,De Aareslag Fjenden ei vækker?Men var det end saa,Hvor kan de bestaaMod Storm og mod Læk og mod Bølge?Det dages,det times, det stormer endnu,DenGreveGreøetekstkritik er afhandlet i ACCESSsin Frygt ikke dølger,Han rider til Hav og han stirrer med GruAltover de brusende Bølger:O sikkerlig bratDenKæmpei NatForgik med de modige Svende.De Timer degangetil Middagen hen,De gaa, som de komme, med Sorgen.Da rider i Gaarde saa hurtig den Svend,Det høres, det rygtes i Borgen:Med Vaaben og MandNu komme til LandAf Baadene seks, men ei flere.Hr.Benzenhan rider tilTranekær Slot,For Greven hanganger at stande:Ei maa I, Hr. Greve, mig regne til SpotMit Komme; Det Jyder skal sande,At gerne vileed,leed.tekstkritik er afhandlet i ACCESSOg mandigen stredMod Storm og mod Læk og mod Bølge.Kun seks af de Baade jeg frelste til Land,Slet Intet jeg mægter at sigeFra dennem, som fulgte min Høvedsmand,OgVillemoesmed ham tillige.OsikkerligbratDe alle i NatForgik med de dristige Svende.Det varer i Dage, det varer i to,Det varer i trende tillige,Da høres de Baade mod Landet at ro,Hr.Villemoessees at udstige.Ei Vaaben og MandHan fører til Land,ILollanddermonne de stande.Stor Gammen nu vorder paa høien Borg,Ei mindre paa Øen at kende;Thi dethaverværet alLangelandsSorg,AtVillemoessaaskulde ende,At han skulde døPaa brusende SøOgØgtekstkritik er afhandlet i ACCESSmaatte slet ikke sig værge.Den Gammen erstakketpaa Ø og paa Borg,Det maatte saaledes nu være,Den drives paa Flugten afDannemarksSorg,AfDannemarksSkam og Vanære,Der kommer et Bud,O,hjelpeos Gud!De Danske, de flygted vedKøge.Nu kommer det andet saa hurtig paa Rad,Og det maa vel Hjerterne knuse:De Bomber de fløi imodAxelstad,Til Aske blev Kirker og Huse,Og,synkeri Jord,IKæmperfra Nord!OgDannemarksFlaade er tagen.Der sidder den Greve saa bleg som et Lig,Kan Ordet ei sige for Smerte,Det kender kun Gud udi Himmerig,Hvad hver maatte føle i Hjerte.Hvad hjelper det nuAtVillemoes, DuOg Jyder modStrømmenStormentekstkritik er afhandlet i ACCESShar kæmpet.HrVillemoesdrager fra Ø og til Ø,Han mægter slet ikke at græde.At føre de Vaaben og Mænd over Sø,Det kan ham slet ikke nu glæde.Thi hvad som forgikFor Britternes Blik,Det stander ei mer til at frelse.# Indhold. Tirfing, en Skemtesaga Expectoratio Idunnas Æbler De gyldne Aldre

Sagakvad.

Odin og Saga Pillegrimmene Pillegrimmenatekstkritik er afhandlet i ACCESS Peter Eremit Korstogene Sorterup Villemoes