title: Kiækheds Erindring, Willemoes
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Kiækheds Erindring,
Willemoes.
Kommerhid, I Piger smaae!Strængen vil jeg røre,Taarer skal i Øiet staae,Naar min Sang I høre;Om saa bold en Ungersvend,Alle fagre Pigers Ven,Sørgelig jeg siunger.Vaaren er nu kommet nær,Dagene sig længe,Vaaren har I Piger kiær,Blomster groe i Enge;Dog I skal i sene AarMindes, at I saaeen VaarMed bedrøvet Øie.Ak! thi før sig op af JordBlomsten kunde trænge,Falmede en Blomst iNord,Som skal mindes længe;Willemoesvar Blomstens Navn,Og ei glemmes tunge SavnMidt i Blomsterflokken.Han var Dreng, men stod som Mand,Medens I var spæde,Staae og slaae for FædrelandVar den Unges Glæde.Strømmen gaaer modKiøbenhavn,Kongedyber Strømmens Navn,Der blev Helten viet.Drengen voxte op til Mand,Barnlig dog i SindeMaatte han paa Sø og LandAlle Hierter vinde:Sømændbareham paa Haand,Og denfagre LiljevaandGav ham sin at kysse.Gierne han paa Haand og MundHende kysse vilde,Lod sigogen liden StundVeli Snarer hilde;Men han var og blev en Mand,Kiæk handrog til fremmed LandManddoms Værk at øve.Sælsomt i hans Aand det lød:Hører du, detdønner!Dannemarker stædt i Nød,Kalder sine Sønner.Og som gamleDanmarksSønFløi han mod det hule DønFædreland at værge.Ak! den Giæve kom, og saaeFædrelandet bløde,Hvor de stolte Snekker laae,Var saa tomt og øde;Disse Snekker var hans Hjem,Hanopvoxed mellem dem,Stred i deres Skygge.Dertil var fra HedenoldHid til sidste DageDisse SnekkerDanmarks Vold,Vold foruden Mage;Sorg og Harm i Heltens SindMaatte da velgangeind,Følge Ham til Graven.Vinter leedog Isen brast,Over brede Vande,Kristjan med sin høie MastLod fraNorrigstande,Helten stod saa rørt i Sind,Store Taarer faldt paa Kind,Der han Snekken skued.Kiære Snekke, hilset vær!Saa tog han til Orde,Sømmelig er vist din FærdMed dehøie Borde;Ak! men det er Hiertesorg,At kun af den stolte BorgStaaer et enligt Kammer.Høie Magter, I som slogDannemarkmed Jammer,Lad mig til minAfgangdogBoe i dette Kammer!Men skal ogsaa det forgaae,Lad mig først daBanefaaePaa detsrøde Tilje!Snekken seiledunder Ø,Kiæmpervar omborde,Vikinger laae trindt paa Sø,Dog den seiletorde.Vikinger sig flokked brat,Leired sig i dunkle NatOm den prude Snekke.Hist i Nord gaaerOddenudMellem høie Bølger,Der blev Døn af stærke Skud,Kristjanei sig dølger;Men somgamleKristianStaaer han fast paa danske Strand,Skiøndt hans Blod udrinder.Bretlands Viking, har du ModTil med mig at sande,At du maatte give BodTil de danske Vande,Bod tilgamle Dannebrog,Som du nys uheiset togMed saa ringe Møie?Snart ei saaes meer dit Flag,Om for dine Skibe,Hvad du gav forKristjans Vrag,Prisen skulde blive;Ringe blev paa Hav din Roes,Om du fandt enWillemoes,Paa hvert Skib du borded.Willemoes! du maatte gaaeAndet Hiem at finde,Taarer i vort Øie staae,Men de tør ei rinde;Ak! thivildevi, at duSkuldevanke her endnu,Kristjanoverleve?Herren var det, som til sigKaldte Livets Flammer,Ved hans Tempel til dit LiigLave vi et Kammer,Over dineKiæmpebeenReise vi en Bautasteen,Give Stenen Mæle.Hørerdet, I Pigersmaa!smaa?tekstkritik er afhandlet i ACCESSI maae ikke græde,Men naar over Eng I gaaeMellem Vaarens Spæde;Binderda af dem en KrandsParrerBlomsternemed SandsTil den Faldnes Ære!Hvis det rørte Hiertes SangHiertet røre kunde,Siungerden da mangengangI de stille Lunde;Siungerden vedbreden StrandNaar hen over hvide SandVoven sagte triller!N.F.S. Grundtvig.