title: Sørgekvad ved Prinds Kristians Død
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Augustenborgs ædle HertugVidenskabs ophøiede TalsmandDen faldneKæmpesBroderhelliget****Kun sjælden lød min Sang om Nutids Færd,Kun eengang den til Nutids Drot sig voved,DaNordensFredrikmed Sit KongesværdTilNordensKæmpetidSig fast troloved.Hvad er det vel, som atter mægtig driverFra HedenoldfremfarneTiders Skjald?Hvad er det vel, som atter Mod ham giverEn herlig Drot at gæste i SinHald?I gamleNorden Kæmpering han fandtOg derfor er hans Hjem i gamleNorden,Men vel han veed, at ei med Oldtid svandtDe høie Guders prude Æt af Jorden;Han saae en Helt, og selv sig rørte Tungen,Thi Helten var en Søn af gamleNord,PaaDanmarksKongetræ han var udsprungen,Og det har Rod i OldtidsKæmpejord.Til Dig, o Drot, tør Skjaldengangenær,Thi stærke Baand med Helten Dig forene:Den haarde Malm vedKonstmaa vorde Sværd,OgOdinvar ei Krigens Gud allene;Adskillig yttre sig de spredte Gnister,Men alle sprang af samme Guddomsild,Den samme Krands, som Djærvhed sig tilvrister,Om Lærdoms Tinding vinder selv sig mild.Saagangertryg da Skjalden til Din Borg,Men tør han dristigogdens Stilhed bryde?De lange Sale seer han klædt i SorgOg Taarebække sig fra Hjertet gyde.Tør han vel sjunge om den faldne Kæmpe?Tør han fremkomme med sin svage Trøst?Kan Sangens Toner mildne vel og dæmpeDen stærke Storm i vaandefulde Bryst?Nei ikkun taus, o Drot, han nærmer sig,Utrøstet selv, han veed det vel, at DigEi Ord kan trøste i Din dybe Smerte;Men lagdesværdelighans MindesangOmNordensSorg og HeltensKæmpegang,Da skal den tækkes dog Dit Broderhjerte.underdanigst af Forfatteren. Mit Øie vandred mellemNorrigsFjeldeOg søgte de forgangne Tiders Spor.Jeg saae, og see! der stod i herlig VældeEn Broder til de Ypperste iNord.Med løftet Sværd jeg saae den Djærve staae,Og Glædens Taarer randt paa mine Kinder;Udfoldede de gamle Tider laae,Og levende sig rørte alle Minder.Paa Kampens Dag han havde Staal i Bryst,Men aldrig køled det hans varme Hjerte,Hans Mænd ham fulgte som til Leg og Lyst,Og han dem ei forlod i deres Smerte;Thi han som stod i Vaabengny saa haard,Medlidende vedJammerleietstædtes,Med Taarer svaled han de hede SaarOg tappre Nordmand i sin Smerte glædtes.Dog, hvi vil jeg med svage Røst gentageHvadNorrigsFjelde skal til sidste DageForkynde høit igennem Slægters Rad?Lad dem fortælle det til alle Lande,Hvordan de saae den bolde Kæmpe standeNaar Fjenden hantillavedrøde Bad!Lad dem fortælle, hvor den Gæve laa,Naar Bolstret han ombyttede med Straa!Lad dem gentage hvad hans Mænd dem bød,Naar glad med dem han delte Brød og Nød!Lad dem det sige,atdet høit kan runge!Jeg veed detvist, dem fattes aldrig Tunge,Saalænge de i Favnen eie Mænd.De tale, hør! sig hæver stærke LydOg overDanmarksSletter høit det gjalder;Men ak den Røst forkynder ikke Fryd,Thihulden er som Skriget overBalder.Hvad er det, ak! har atterLokesHaandDa Øst forValhalfundet lumskeVaand,Og dermed atter viet ind til BaaletDet stærke Bryst, som kunde trodse Staalet.Ak nei, det er ei om de døde GuderDer mæles sørgelig i stærke Døn,ForNordendet en større Sorg bebuder,Det taler om en faldenAskursSøn,Men, ak! om En der var i unge AlderSaa elsket som det gamleNordensBalder.I Kongeborgen rinder selv en Taare;ThiKristjanligger paa den sorte Baare:Hans Broder græder, og det heleNord,Hvor nordisk Aand i rene Tempel bo'r,Forstummende, kun taler gennem Taarer.Sørger, græder, Mænd iNord!Skammer eder ei ved Taaren!I har hørt de tunge Ord:Kristjanligger kold paa Baaren,Grønne Kvist i gamle TræPodet blev til Frugt og Læ,Ak, men, den er nu henvisnet.Naar en Drot afKæmpeætHarsig rørti al sin Vælde,Og i Høi nedsynker trætAf Bedrifter og af Ælde;Glædelig er Skjaldens Id;Thi som den fuldendte TidHan sin Heltforklaretskuer.Men ak! naar kun Skjalden saae,Mat belyst af Kraftens Stjerne,Hans Bedrifter hvor de laaDulgt i Fremtids mørke Fjerne;Da er sørgeligt hans Kald,Naar han ved sin Kæmpes FaldVemodsfuld maa Strængen røre.End det ei var HimlensRaadAt opvække det som sover,Derfor eiuvordneDaadHan til Lys at drage vover;Smerte er kun Harpens Klang,Og et Suk hans Mindesang,Hvem tør trættes med den Høie!Upsalsgrumme Gudehær!Over dig maa Skjalden klage,Dine Goders OffersværdStyred du i gamle DageAvindsygmodDomaldsBryst,Og paa Altret du med LystAltid skued Drotteblodet.Ingen Kongeslægt saa godSiddet har paaUpsalsTrone,Den jomaatte dig med BlodAf sin Ypperste forsone;Yngve, Folke, Bonde, Skjold,Eie hver enÆtmandboldSom du dig til Offer kaared.Atter lød dit onde Bud,Thi hos dig er ingen Naade,Du nedslaar hver Helt saa prud,Ene vil du Landet raade.Sørgende ved Lig vi staa,Menfor visttør Skjalden spaa:Dette Offer var det sidste.Norrig, du som Helten knugedI din Kæmpefavn med Lyst,Du hvis Jord hans Taarer suged,Da han sled sig fra dit Bryst,Hultdin Elveharpebruser,Over Fjeldet Stormen suser,Og forkynder høit din Sorg.Sømmelig er dybe SmerteI den Dødes eget Hjem,Og han bygged i dit Hjerte,Vel maa Taarer vælde frem;Men ifald du Skjaldens StemmeI din Vaande kan fornemme,Skal den lindre vist din Kval.NuValkyriendig gavHvad digNornenbød forsage,Da han sank i mørke Grav,Sank han i din Favn tilbage.Evig han tilhører dig,Sverrighar hans Blod og Lig,Du hans Daad og milde Taarer.MenKristjan! ak, er dette kolde Lig,Som ligger der saa farveløst og stille,Er det den bolde Kæmpe, er det Dig?Hvad kunde saa Dig selv fra Dig adskille?Ak det varHel, som medsin Aandes GiftBortpustede den lyse Livets Farve,I Dig hun kvalte mangen stor Bedrift,Og kvalte Kæmpe mener hun at arve.Dog nei, du Herlige, thi ikke DigDet var, som blev til dette kolde Lig;De onde Magter kunde Blodet svale,Og drage Dig fra Livets lyse TindTil Porten ned forHelas mørke Sale,Men aldrig gik Du gennem Porten ind.Du kasted fluks hvad ei Dig kunde følge,Og gik tilValhalgennem Broderfavn,Og naar Du skuer over Tidens Bølge,Da seer Du skinnendeDit høie Navn.For gamle Kristjans Brøde at forsoneForsaged Du en føie Stund dit Navn,Dit Frændenavn,omhvalvtafNordensKrone,Og dybt Du følte underlige Savn.Forundrede vi stod og Ingen kundeDen høie Nornesskjulte Raad udgrunde,Nu klart det blev,den vise Askens MøHun vilde ei atKristjanskulde dø,DaSverrigsKarlnedsank i mørke Grav,Dit Hædersnavn hun atter mild Dig gav,Og at Enhver maa tro mit Ord er sandt,Du sank for dem, som Kristjan overvandt.Man erindre Optrinet ved Blakier og hvor Helten udaandede.