| Odin og Saga. | |
| Under dette Navn agte Undertegnede at | |
| udgive et Tidsskrift for Filosofi, Poesi og Historie, et | |
| Foretagende, som, hvis vi mægte at udføre det sit Navn nogenlunde værdigt, | |
| sikkerlig ei vil være ubehageligt for dem af vore Landsmænd, som tage nogen Del | |
| i Saadant. Hvad Indholdet angaaer, da finde vi det passende at forudskikke nogle | |
| almindelige Bemærkninger. | |
| Ei er Skriftet bestemt for saadanne historiske Undersøgelser, | |
| hvis Udbytte kun er Granskeren vigtigt og ligesaalidet | |
| til blot Fortælling, eller historiske Erindringer og | |
| Anekdoter. Kun hvad Udgiverne anse for at røbe et dybere Blik enten i Historien | |
| som Videnskab, eller i en enkelt Tidsalder, dens Mænd og Begivenheder, skal her | |
| indlemmes. At Fædrelandets Historie, især den ældre, vorder Gruben, den Første | |
| af Undertegnede som oftest vil stræbe at rense, hvælve og bruge, kan man vel | |
| forud vente. Om den Del, som vorder Poesi helliget, er at sige, dels, at vi af | |
| al Magt ville søge at skelne mellem Vers og Poesi, og dels, at den foruden | |
| egenlige Digte ogsaa skal indeholde Bemærkninger over Skjaldskab i det Hele og | |
| det Enkelte, samt dele Mytologien med den historiske. | |
| Hvad endelig den filosofiske Del angaaer, have vi herom forud | |
| at sige følgende: Det er Filosofiens Stræben, at bringe den hele Masse af vor Viden til Eenhed, eller at finde og fremstille Eenheden i Alt. — Al mulig Viden maa altsaa blive Stof for Filosofien, og der kan ikke gives nogen Viden, der jo kan og | |
| skal vorde filosofisk. Ligesom vi derfor paa den ene Side ville vaage over, at | |
| Intet optages i vort Tidsskrift, som filosofisk, uden at det virkelig er saa, | |
| d. e. Produkt af en Stræben efter at bringe høiere Eenhed i en vis Mangfoldighed | |
| af Forestillinger eller et vist Indbegreb af Anskuelser, saa ville, paa den | |
| anden Side, dog de filosofiske Undersøgelser, saaledes som man venter det af et | |
| Tidsskrift, komme til at angaa de mest forskellige Genstande, saa at der ogsaa i | |
| denne Henseende ikke skal savnes Afveksling. Vi ville ei heller tabe en Fordring | |
| af Sigte, som endnu kan gøres til en saadan Samling af Undersøgelser, skønt vi | |
| ikke tør love ganske, eller endog kun i fortrinlig Grad, at tilfredsstille den. | |
| Denne er, at en saadan Samling ogsaa i sit Hele, som | |
| Samling, bør bære Filosofiens Præg og udtrykke dens Aand, saa at de enkelte | |
| Afhandlinger, i hvor ueensartet end deres Indhold er, dog saaledes vorde | |
| sammenknyttede, at de for den nøiere Betragtning forene sig til et Heelt, i det | |
| hvert Stykke, skiønt udgiørende for sig et mindre Heelt, i et andet finder et | |
| Led, ved hvilket det knytter sig til dette, og viser sig med en Indflydelse paa | |
| Videnskabens Hele, hvormed det ikke straks kunde fremstille sig. — Dels | |
| for at oplyse det her Anførte, og dels for at sætte dem, der ville subskribere, | |
| i Stand til bedre at kunne danne sig et Begreb om, hvad de kunne vente af den | |
| filosofiske Deel af vort Tidsskrift, ville vi angive nogle af de Afhandlinger, | |
| der efterhaanden og med Afveksling af andre blive optagne deri. Begyndelsen vil | |
| ske med den Afhandling om Filosofiens Princip og Væsen, for hvilken den Anden af | |
| Undertegnede i dette Aar har vundet Universitetets Priismedaille. Der synes ikke | |
| at være nogen Genstand, et Tidsskrift, som det her anmeldte, mere passende | |
| kunde begynde med at afhandle, og naturligviis vil denne Afhandling staa i det | |
| bestemteste Forhold til en Del af de følgende. Dette vil især være Tilfældet med | |
| en senere af samme Forfatter, der vil gaa ud paa at opsøge et Princip for en | |
| filosofisk Lyksalighedslære, og derpaa give et Omrids af denne. Selv et tredie | |
| Stykke, der skal levere en historisk Karakteristik af Schiller som Digter, vil i | |
| enkelte Punkter komme i Berøring med foranførte, men som Heelt vil den afgive et | |
| velkomment Eksempel for en Undersøgelse om den menneskelige Sjels Frihed, der | |
| tilligemed en anden om Moralprincipet vil staa som Modstykke til hin Afhandling | |
| om Lyksalighed, og med den omfatte Filosofien for Menneskelivet. Herved er | |
| tillige den ene særdeles Hensigt med disse fornyede | |
| Undersøgelser over ofte afhandlede Genstande angivet; deres anden Bestemmelse | |
| er, at staa som Forberedelser til sildigere Undersøgelser over Historiens | |
| Filosofi. | |
| Naar vi nu end tilføie, at vi stundom ville henlede | |
| Opmærksomheden paa udmærkede Værker i de Fag, hvortil Tidsskriftet er bestemt, da | |
| tro vi at have angivet dets Indhold saa nøiagtig, som det forud lader sig | |
| gøre. | |
| Ordenligviis skulle fire Hefter, hvert paa omtrent 12 Ark, | |
| udkomme aarlig, og leveres for 5 Mark Heftet. Subskriptionen gælder for en | |
| Aargang. Subskribentsamlere tilstaaes de sædvanlige Fordele. Planerne erholdes i | |
| den Gyldendalske Boghandling og hos dens Commissionairer i Provindserne. | |
| Valkendorfs Kollegium i Februar 1810. | |
| N.F.S. Grundtvig. F.C. Sibbern. | |
| Subskribenternes Navne og Boepæl. | |
| Trkp. | |
| Trkp. Skrp. | |
| Trykt hos Christopher Græbe. | |