File size: 6,782 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 |
Odin og Saga.
Under dette Navn agte Undertegnede at
udgive et Tidsskrift for Filosofi, Poesi og Historie, et
Foretagende, som, hvis vi mægte at udføre det sit Navn nogenlunde værdigt,
sikkerlig ei vil være ubehageligt for dem af vore Landsmænd, som tage nogen Del
i Saadant. Hvad Indholdet angaaer, da finde vi det passende at forudskikke nogle
almindelige Bemærkninger.
Ei er Skriftet bestemt for saadanne historiske Undersøgelser,
hvis Udbytte kun er Granskeren vigtigt og ligesaalidet
til blot Fortælling, eller historiske Erindringer og
Anekdoter. Kun hvad Udgiverne anse for at røbe et dybere Blik enten i Historien
som Videnskab, eller i en enkelt Tidsalder, dens Mænd og Begivenheder, skal her
indlemmes. At Fædrelandets Historie, især den ældre, vorder Gruben, den Første
af Undertegnede som oftest vil stræbe at rense, hvælve og bruge, kan man vel
forud vente. Om den Del, som vorder Poesi helliget, er at sige, dels, at vi af
al Magt ville søge at skelne mellem Vers og Poesi, og dels, at den foruden
egenlige Digte ogsaa skal indeholde Bemærkninger over Skjaldskab i det Hele og
det Enkelte, samt dele Mytologien med den historiske.
Hvad endelig den filosofiske Del angaaer, have vi herom forud
at sige følgende: Det er Filosofiens Stræben, at bringe den hele Masse af vor Viden til Eenhed, eller at finde og fremstille Eenheden i Alt. — Al mulig Viden maa altsaa blive Stof for Filosofien, og der kan ikke gives nogen Viden, der jo kan og
skal vorde filosofisk. Ligesom vi derfor paa den ene Side ville vaage over, at
Intet optages i vort Tidsskrift, som filosofisk, uden at det virkelig er saa,
d. e. Produkt af en Stræben efter at bringe høiere Eenhed i en vis Mangfoldighed
af Forestillinger eller et vist Indbegreb af Anskuelser, saa ville, paa den
anden Side, dog de filosofiske Undersøgelser, saaledes som man venter det af et
Tidsskrift, komme til at angaa de mest forskellige Genstande, saa at der ogsaa i
denne Henseende ikke skal savnes Afveksling. Vi ville ei heller tabe en Fordring
af Sigte, som endnu kan gøres til en saadan Samling af Undersøgelser, skønt vi
ikke tør love ganske, eller endog kun i fortrinlig Grad, at tilfredsstille den.
Denne er, at en saadan Samling ogsaa i sit Hele, som
Samling, bør bære Filosofiens Præg og udtrykke dens Aand, saa at de enkelte
Afhandlinger, i hvor ueensartet end deres Indhold er, dog saaledes vorde
sammenknyttede, at de for den nøiere Betragtning forene sig til et Heelt, i det
hvert Stykke, skiønt udgiørende for sig et mindre Heelt, i et andet finder et
Led, ved hvilket det knytter sig til dette, og viser sig med en Indflydelse paa
Videnskabens Hele, hvormed det ikke straks kunde fremstille sig. — Dels
for at oplyse det her Anførte, og dels for at sætte dem, der ville subskribere,
i Stand til bedre at kunne danne sig et Begreb om, hvad de kunne vente af den
filosofiske Deel af vort Tidsskrift, ville vi angive nogle af de Afhandlinger,
der efterhaanden og med Afveksling af andre blive optagne deri. Begyndelsen vil
ske med den Afhandling om Filosofiens Princip og Væsen, for hvilken den Anden af
Undertegnede i dette Aar har vundet Universitetets Priismedaille. Der synes ikke
at være nogen Genstand, et Tidsskrift, som det her anmeldte, mere passende
kunde begynde med at afhandle, og naturligviis vil denne Afhandling staa i det
bestemteste Forhold til en Del af de følgende. Dette vil især være Tilfældet med
en senere af samme Forfatter, der vil gaa ud paa at opsøge et Princip for en
filosofisk Lyksalighedslære, og derpaa give et Omrids af denne. Selv et tredie
Stykke, der skal levere en historisk Karakteristik af Schiller som Digter, vil i
enkelte Punkter komme i Berøring med foranførte, men som Heelt vil den afgive et
velkomment Eksempel for en Undersøgelse om den menneskelige Sjels Frihed, der
tilligemed en anden om Moralprincipet vil staa som Modstykke til hin Afhandling
om Lyksalighed, og med den omfatte Filosofien for Menneskelivet. Herved er
tillige den ene særdeles Hensigt med disse fornyede
Undersøgelser over ofte afhandlede Genstande angivet; deres anden Bestemmelse
er, at staa som Forberedelser til sildigere Undersøgelser over Historiens
Filosofi.
Naar vi nu end tilføie, at vi stundom ville henlede
Opmærksomheden paa udmærkede Værker i de Fag, hvortil Tidsskriftet er bestemt, da
tro vi at have angivet dets Indhold saa nøiagtig, som det forud lader sig
gøre.
Ordenligviis skulle fire Hefter, hvert paa omtrent 12 Ark,
udkomme aarlig, og leveres for 5 Mark Heftet. Subskriptionen gælder for en
Aargang. Subskribentsamlere tilstaaes de sædvanlige Fordele. Planerne erholdes i
den Gyldendalske Boghandling og hos dens Commissionairer i Provindserne.
Valkendorfs Kollegium i Februar 1810.
N.F.S. Grundtvig. F.C. Sibbern.
Subskribenternes Navne og Boepæl.
Trkp.
Trkp. Skrp.
Trykt hos Christopher Græbe.
|