title: Om en Oversættelse af den poetiske Edda
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-04-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Om en Oversættelse af den poetiske Edda.
Vi som bygge i Nord ere det eneste af Europas nu bestaaende Folkefærd, som eier en fremløbende Række af skrevne Mindesmærker, der begynder med Mytologi, forkynder i sit Løb et Ungdomsliv, knyttet til hin, udvikler sig til Historie, viser Livets Hendaaning i en alt mere dæmpet Efterklang, og taber sig endelig i Tal og Navne. Vist have hine gamle Græker efterladt gyldige Vidnesbyrd om en saadan Alder, end mere skinnende, end den vi have bag os; thi ved dyb Grundekløgt lærte den at forstaa sig selv og fængslede med Konstens Tryllebaand, sit herligste Øieblik, saa det ei kunde svinde. Ret maa det nævnes at vi og vore Ætmænd stirre med Ærefrygt op paa de hedengangne Store gennem deres kostelige Minder, men Ret var det ei om vi vilde vanhædre vore egne gamle Frænder, fordi Aanden ei torde vove sig ud i Sten under kolde Himmel, aldenstund den dog rørte sig kraftelig i sit Hjem, og yttrede sig baade stærk og liflig i løse og i bundne Stave. Saa er det ei heller; thi den, hvis Øie blev opladt for det himmelske Lys, han maa og forlystes ved Straalen, hvor den saa findes, og det forarger ham ei, at den bryder sig nu i færre, nu i flere Farver; thi han veed, at Straalen er den samme. Men, hvi er det dog saa, at vi, som Stavkarle, nævne fremmed Nødtørftighed Rigdom, enddog vi selv ere de rigeste? Mene vilde jeg, at hin uhæderlige Blindhed for det Hjemmebaarnes Værd, som vi ei arvede efter Fædre men avlede i os selv, dog ikke ene bærer Skylden, og at hvis alt det Forborgne kom for Dagens Lys, vi ei længere misundte Andre deres Smuler, men glædtes ved eget rige Arvegods. Hidtil vare vi for lade til at afstøve og oprulle hine gamle Pergamenter, som i Dynger fylde vore Skabe, medens vore Udfrænder stillede selv det til Skue, der ei var Synet værd. Tid var det vel dog nu, at afryste uværdig Dovenskab og endelig engang faae at vide hvad vi eie! Mellem Alt hvad de lange Tider have baaret til os fra Hedenold, maa vel Intet lignes ved hin gamle Edda; thi, uden derom at tale, at den giver os bedst Besked om Fædres Tro og udlægger deres Daad i det den bringer Roden tilsyne, af hvilken den udsprang, saa gemmer den og en Flok af Sagakvad om Volsunger og Gjukunger, Odins prude Ætmænd, som mest ere ældre Sødskende af Lied der Niebelungen og Rosengarden zu Vormbs. Af denne Bog, som indbefatter, hvad der gennem mange Aldre var Nordboers Helligdom, tilbyder jeg deres Ætmænd en Oversættelse, tro og lys, som jeg kan mægte, skrevet vorder den, hvis Liv og Helbred undes mig; thi det er min Lyst at dvæle ved den store, særegne Aand, som taler der, og at sysle med de ukonstlede og dog saa klangfulde Vers; men om de ville se den, derfor raade de selv.Da et saadant Værk i Tiden som den er, ei vel kan se Lyset, naar det ei forlanges, udgiver jeg i disse Dage en Liste, paa hvilken de som ville, kunne tegne sig. Naar jeg siger, at Man vil finde, ikke blot, hvad Man efter det som kendes, kan med Føie vente, men endog nogle Kvad, som selv de sidste Tiders store Skjalde kunde glædes ved at have digtet, da tro mig vel Faa eller Ingen, fordi de mene, enten at jeg er hel ukendt med hvad som skreves i andre Tunger, eller at Man ei kan være varm for Noget, uden at være blindt indtaget for det. Ei veed jeg da bedre Raad, end at fremlægge Noget, hvorom jeg har en saadan Tro, og da overlade Kyndige Dommen. Helge, med Tilnavn HundingsbaneHundingsbarntekstkritik er afhandlet i ACCESS, af hvis andet Kvæde Nedenstaaende er Slutning, var Søn af Sigmund og hørte til Volsungætten. Hognes Datter, den fagre Sigrun, var fæstet til en Mand, hun ikke vilde eie, og søgte Beskyttelse og Kærlighed hos Helge. Villig undte han hende begge Dele; men i Striden, som derover opkom, dræbte han hendes Fader og fleste Brødre. — Ylfinger er eet med Volsunger, Døgling, Budlung, Lofdung og Hilding almene Drotnavne. Helge fik Sigrun, og Sønner avlede de; men ei blev Helge gammel. Dag, Hognes Søn, blotede til Odin for Faderhevn; Odin laante ham sit Spyd, og der han fandt sin Maag i Fjederlunden, lagde han Spydet igennem ham. Der faldt Helge, og Dag red til Sevafjeld at føre Sigrun Tidende. Dag. Sener jeg, Søster,Sorgbud at bære,Nødig jeg haverFrænkebedrøvet;Budlunghin bedste,Som var i Verden,Som kunde trædeHildingersNakke,Hist udiFjerlundFaldt denne Morgen.Sigrun. DigskullealleEderbide,Dem DuHelgeSvoret haverHisset ved klare,Skinnende Floder,Hisset ved BølgensUrsvaleSten.Under DigskridendeSkib ikkeskride,Om endog MedbørBlæser i Seilet!Under Dig rendendeHest ikke rende,Om Dig end FjenderFølge i Hælen!Sværd, som Du blotter,Bideei Nogen,Uden det syngerSelv Dig om Hoved!Paa Dig skalHelgesDrab være hevnet.Naar Dui UlvshamGangeri Skove,Guldet og Gammen,Alting berøvet,Og efter FødeSpringer paa Aadsel.Dag. Gal er Du, Søster,Og vanvittig,At Du nedbederOndt over Broder.OdinalleneVolder det Onde,Som mellem FrænderSplidrunerkasted.Broder Dig byderBod for Harmen,Røde Ringe,Vandils Bygder,Stridens Dale.RingprudKone!Styr med SønnerRigetsHælvte!Sigrun. Aarle og sildeUsælpaaSevasFjelde jeg sidder,Ynder ei Livet,Straaler iLøfdungsHøiikke Lyset,Styrer ei KongenKampdyrmed gyldneBidsel tilHøien;Undes mig ikkeDrotten at favne.SaahavdeHelgeFjenderne sine,Og deres FrænderAlle forskrækket,Som fra FjeldetGederne springeGalnefor Ulven,Slagne med Rædsel.Helgesig løftedSaaover Konger,Som over TornenAsken hin ranke,Eller som Hjorten,Dugomslynget,Naar han i DyrflokGangersom Høvding,Løfter deglimrendeHorn mod Himlen.Høi blev gjort efter Helge; men der han kom til Valhal, bød Odin ham raade Alt med sig. Helge kvad: Fodbad skal du,Hunding! alleMænd beredeIld oppuste,Hunde bindeHeste vogteSvinog give,Førend du sover.Sigruns Terne gik om Aften ved Helges Høi og saae, at han red did med mange Mænd. Ternen kvad: Er det BlændværkHvad mig tykkesSe, eller rideDødmændalleRagnaroksFærd,Siden I sporeHeste med Spyde?Eller erHjemlovKæmpernegivet?Helge. Ei er BlændværkHvad du skuer,Heel er Tiden,Dog du ser os,Dog med SpydeHest vi spore,Ei erHjemlovKæmpergivet.Hjem gik Ternen og sagde til Sigrun: GakfraSevasFjelde,Sigrun,Om dig lysterDrot at finde!Aaben erHøien,Kommet erHelge,Fjendespordryppe,Døglingenvilde,Du skuldedysseSaarenes Draaber.Sigrun gik i Høien til Helge og kvad: Glad jeg er nuVed vort Møde,Som naarOdinsGraadige HøgeBrad hin varmeVidepaaValen,Som naarde DuggedeDagglødenskue.Først vil jeg kysseLivløse Konge,Førend du kasterBlodige Brynje.Helge! dit Haar erFiltret afDødsved,Ganske er KongenSprængt medValdug,Haanden paaHognesMaager nu iskold,Hvor kan jeg,Budlung!Bod digraade!Helge. SevafjeldsSigrun!Ene du volderAt medHarmdugHelgesprænges.Guldprud Guldyrudtekstkritik er afhandlet i ACCESSdu græder,SolklareSøster!Førend du sover,Bittre Taarer,Hver falder blodigKongen i Hjerte,Iskolde IndreTrænges af Sorgen.Glade vi drikkeDyre Vædske,Dog vi mistedLyst og Lande,Ingen Mand skalSorgkvadsjunge,Dog han Saar migSer i Brystet.Nu ereBrudeForborgne iHøienKongediserHos os Døde.Sigrun redte Seng udi Høien og kvad: Her har jeg,Helge,YlfingersÆtmandÆtmændtekstkritik er afhandlet i ACCESS!Uden al HarmeRedet dig Sengen,Konge! i FavnenVil jeg dig sove,Saa som jeg sov hosLevendeLofdung.Helge. Intet jeg nævnerAarle og sildeUnderligt mer paaSevasFjelde,HognesDatter,Hvid iHøien,Sove vil iDødmandsArme,Leverdudntekstkritik er afhandlet i ACCESSogsaaKonningedatter!Tid er atrideRøde Veie,Blege Hest skalLuftsti træde.Vest forVindhjelmsBrojeg skal væreFørend af HanenSeirfolketvækkes.Helge og hans Mænd rede deres Kaas; men Kvinderne ginge hjem til Huse. Anden Dags Aften lod Sigrun Ternen holde Vagt hos Høien, men ved Midnat, der Sigrun kom did, kvad hun: Kommet varSigmundsSøn, hvis han agtedHid fraOdinsSale at kommeHaabet om DrottensKomme kun grønnes,Naar sig paa KvisteFuglene sætteOg naar tilDrømtingDrotternedrive.Ternen. Vær ei saagalen,SkjoldungersDise!Ene at søgeDraugers Huse!Stærkere vordeFjendtlige DødeAlle om NattenEnd ved Daglys.Snarlig døde Sigrun af Sorrig og Længsel. N. F. S. Grundtvig.