source-data/1809_169A_txt.md

metadata

title: Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2014-05-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University

Til

Adam Oehlenschläger.

Mit Hjerte banker, højt min Aand sig hæver,JegnævnedDig ognævneddig medSands,Og hver Gestalt, du trylled frem, hensvæverFor Aandens Øie, klædt i Straaleglands;Med Korset jeg dinOlafser fremtræde,MigAsalivet vorder lig en Drøm,Og Smertens Graad blir Andagts Taarestrøm,Jeg klage vil, og maa en Lovsang kvæde.INidarosjeg for Høialtret knæler,Og skuerValborgved sinAxelsLig,Min hele Sjel i vaade Øie dvæler,Og løfter sig modKristi Himmerig;Men aldrig kan jegValhalsGuder glemme,Den Rune, som i SkjoldetUrdaskar,Fra spæde Alder miginddrevetharI gamleNord, og der jeg kun har hjemme.Jeg sad, og stirred i de gamle Skrifter,Mig fængslede den storeKæmpeaand,Sombyggedei Hedenolds Bedrifter,Og bandt dem fast med Jernets stærke BaandTilValhalsGuder, til det Evighøie;En Trang hel dyb jeg i mit Indre fandtTil at udfolde Tiderne, som svandt,For Samtids og den fjerne Fremtids Øie.Jeg vovede et Greb i stærke Strænge;Men Aanden flygted fra den dumpe Klang,Med Sorg forgæves greb jeg tit og længe,Men aldrig stilledes den indre Trang;Ustadig mellem Tiderne jeg svæved,Og ingensteds jeg havde noget Hjem,For Oldtid kun mig Nutid bragte frem,Og halvt sit Slør kun Oldtid for mig hæved.En mægtig Lue tændtes i mit Hjerte,Og voldsom jeg fra Oldtid mig løsrev,Men da omspændtes jeg af idel Smerte,OgNornenmig paa nøgne Fjeld omdrev;Da tyede jeg angerfuld tilbage,Og bange stædtes jeg for Oldtid frem,Men løftet var det dunkle Slør, et HjemJeg havde nu for alle Livets Dage.At tolke det, som nu miglyster vorden,Mig bød en Røst som Røsten fra en Gud,Enddog Du kvad, o store Skjald! omNorden,Ei maa jeg tie, glemme strænge Bud.Ei vil jeg mig forvoven med Dig maale,Det blege Lys i Natten har sit Hjem,Men aldrig dog i Strid det traadte fremOm Varme og om Glands med Solens Straale.SomTrygvasonDuestiNordenbaaren,Men vendte aarle Dig, som han, modSyd,Og hvor Du gik, der smiled liflig Vaaren,Og hvert dit Kvad var ligt en Guddoms Lyd;SomOlaf, Du igen modNordDig vendte,Og skued Kraften med din dybeSands,Du vakte den, men klædt iSydensGlands,Og stundum ei sig selv i sig den kendte.Thi griber jeg, o Skjald! de stærke Strænge,Og Mange ræddes for den hule Lyd,Men Lyde, som fraNordensGravhøi trænge,Ei smelte kan, som Tonerne fraSyd,Og vovede jeg Strængen at nedstemme,Og dæmpede jeg Røstens hule Klang,Betydningsløs da blev mit Liv, min Sang,Thiikkundybt iNordenjeg har hjemme.Der stod en Gran paaNorrigshøie Fjelde,Den eied tusindaarigt Hjem iNordEi huggedes den om vedSydensVælde,Men undergravet var dens Rod i Jord.SomYgdrasillsde andre prude Grene,Den raadned under fule Ormes Tand.Hvorfor? – Ei nogen Dødeligs ForstandUdgrunder, hvad kunNornerveed allene.Hentørret, løs, og hartad hel udhulet,Stod Granen der, da kom en Vind fraSyd,Den faldt, men dog den ei var helforfulet,Det gjaldedtrindt, som mange Tordners Lyd;Thi stort var Faldet, Jorden maatte revne,Da tunge Rod sig op fra Dybet tvang,Den friske Gren, før den isønder sprang,Mod haarde Fjeld og stred med fulde Evne.Det stærke Bulder vil jeg her genføde,Som det paaDanmarksSletter lød engang,Til det i fjerne, sagte Drøn hendøde,Og dæmpedes afSydensTakkesang.Ei veed jeg, om migNornendette under,Og Faa iNordeneieDommerkald;Thi vender jeg mig til dets største Skjald,Til Dig som kvad omHakonogVaulunder.Grundtvig.

Fortale.

Historien beskuer jeg som eet sig udviklende Drama, der altsaa kun ved Skabergnisten i Menneskets Indre lader sig udfylde, og fremtræder da som den helligste Digtning, i hvilken Guder og Kloder henvandre med Kæmpeskridt, forkynder Tidens Stræben og dens Maal. Et saadant Dramas Mulighed og Herlighed kunne vi beskue i Asalæren. Fæste vi derimod Øiet paa den Del af Tiden, som alt er svundet, da se vi den ligesom opløse sig i Tidsaldere, af hvilke hver enkelt, skønt den kun er et Optrin af det store Drama, dog selv danner et saadant, der, mere eller mindre fuldendt, lader sig tilsyne. Et af de herligste er udentvivl gamle Nordens; thi, mere sluttet i sig selv, er det en speiltro Afbildning af Asadramet, og vi kunne sige, at Nordens Træ, uden fremmede Kvistes Indpodning, opvokset af egen kraftige Rod, stander som Ygdrasills hellige Symbol. Længe kæmpe de tvende Kræfter, Aser og Jetter, i deres jordiske Frænder, med hinanden og med sig selv, og at fremtrylle et Skin af denne lange betydningsfulde Kamp, saavelsom af dens Urbillede, er mit Livs Haab. Paa det Sidste kommer lig i Ragnaroke, en tredie Kraft fra Sønden; men uden at forbinde sig med nogen af de Stridende, træder den op mod begge; Bifrost Bro, som Guderne byggede mellem sig og Jorden, søndertrædes af en mægtig Fod, Valhal styrter, og endt er Asers Herredom. Dette, Omstyrtelsen af Asers Templer i Dannemark og Kristendommens seirende Indtog med det vaiende, blodige Korsbanner, er, hvad jeg her stræber at fremstille. Nærværende Optrin maa da beskues som Dele af Dramaets sidste Akt, skønt de igen maa, saavel tilsammen som enkelte, udgøre dramatiske Helheder. Hvo der altsaa ei fik Øie for et Kæmpelegeme, hvis Lemmer igen selv ere Legemer, uden derfor desmindre at være og vise sig som Dele, han forstaar mig ikke. Kun Saameget vilde jeg her sige, for om muligt derved at hindre nogle af de skæve Domme, som Smagens Præster, der, selv Sædvanens Produkter, ei kunne taale Noget som strider mod samme, udentvivl ville fælde over mit Arbeide. Nøiere at udvikle mine Ideer om detdet,tekstkritik er afhandlet i ACCESS magiske Baand der knytter Poesi og Historie til hinanden, samt om de vekslende Skikkelser, hvorunder de i Forening kunne fremtræde, forbeholder jeg mig til Værkets Slutning, da en saadan Udvikling her, foran det sidste eller dog næstsidste Hefte, neppe vilde have sin rette Plads. Spørger Nogen, hvi jeg da ei begynder med Begyndelsen, da kan jeg vel ei nægte, at Dette vilde for Læseren været mere bekvemt; men derhos vide alle Kyndige at Man ei kan udtale uden Det, hvoraf Man er opfyldt, og tækkes Værket dem iøvrigt, ville de lettelig tilgive, at jeg ei følger anden Orden, end den min Stemning byder. For dem vil desuden hvert Optrin selv angive sin Plads, og for de mindre Kyndige skal jeg gøre, hvad der kan gøres: foran hvert Hefte hentyde paa dets Sted, og ved Værkets Slutning lade ny Titelblade fastsætte Ordenen. Om hele Værket, saaledes som jeg med Aandens Øie saae og ser det, nogensinde kan fremtræde for det ydre, vide kun de høiere Magter, som forstaa at veie de Dødeliges Kraft, og for hvis klare Syn Fremtiden udfolder sig. Maaske var allerede Haabet selv forvovent, og Almenhedens Stemning, parret med en Stilling, hvori ustadig Helbred ofte røver de faa, dyrekøbte Øieblikke, jeg bestemte til Sjelens Fest, nærer visselig ei det dristige Haab. Dog, Hvad Manden vil, kan Mænd og Guder Forhindre, standse, det er sandt; Men Manden ei kan holde op at ville. Et Hefte, indbefattende tvende Sagaer: om Odins Komme til Norden og om Sværdet Tirfing, mangler kun det sidste Haandlæg; men hvor snart det kan følge, maa for en stor Del bero paa dettes Skebne. Valkendorfs Kollegium den 14 November 1809.

Indhold.

SideGorm hin Gamle1-42Palnatoke43-188Vagn Aagesen189-244## Gorm hin Gamle.

De Talende.

Gorm hin Gamle**,**Leirekonge.Thyra Danabod,hans DronningKnud Danaast,}deres Sønner.**Harald Blatan,****Klakharald,**ThyrasFader, Jarl iHolsetuland.**Unni,**ErkebispErkehisptekstkritik er afhandlet i ACCESS.**Gardur,**enSjælandsfar,IslandsOpdager.**Eiulf,**GormsFostbroder.Askield,}Hofgoder.**Thormod,Hirdmænd.## Første Samtale. Leire. Gorm. Gardur. Gorm. Hel lysteligt det er i Alderdommen,Naar man i Ungdom selv har faret vidtPaa Tidender om Yngres Færd atlyde.Men sig migGardur! er det sandt,Hvad Man omGangerolffortæller?Gardur. At han iVallandfik etHertugdom?Gorm. Det veed jeg, men at han blev Kristen?Gardur. Erogdesværre sandt, jeg selv har setHam døbes, hørt hvordan han skiftedSit gamle Navn, og fik et nyt igen.Gorm. Det er et Galenskab, som nuomtideEr kommet overNordensdjærve Mænd.Det danske Tungemaal harRolfvel ogsaaOmskiftet med detvælskeMunkepludder?Gardur. Ja nu erRolfda død, hans SønEr kommet efter ham, han snakkerSom du og jeg imellem danske Folk;Men for det meste taler han dogVallandskSom alle de, der bo iRotemag,Og til en anden By sin Søn han maatte skikkeFor at han kunde lære DanskesMaal.Gorm. Saaledes gaaer det nu. I gamle DageHvor Danske kom, blev ogsaaMaaletdansk.Men naar denSædfraRomaborgnu vinderBlir vel iDanmarkselv det Danske glemt.Gardur. Det vil jeg ikke tro, men om det skedteSaa er der nu et Land, hvor dogNok baade FædresSædogMaalkan gemmes.Gorm. Hvor mener du?Gardur. PaaIslandmener jeg.Gorm. Er det hint Land i Vest, som Man fortællerAt du har fundet.Gardur. Netop det.JegnævnedLandetGardursholmenAt det dog kunde faae et Navn,Men siden har Man kaldt detIsland.Det er det samme, hvad det hedder, menDet er et herligt Land med store Klipper,Og mange Fjorde, alskøns FiskOg brede Enge. Der er koldt deroppe.Men det kan ikke skade, det er retForAserog for Nordmænd, og jeg tænkerAt om en Klerk end vover sig derop,Saa skal han fryse rent ihjel.Gorm. Men er detbygget?Gardur. Dygtigalt.Jeg var der kun en Vinter, sidenJeg vilde seilet did engang igen,Men kunde ikke mere Holmen finde.Da viedFlokeOdintrende RavneOg fulgte siden efter, hvor de fløi,Saa fandt han Landet, og jeg menerDet er etMærke paa, atOdinendHar ikke tabt sin Kløgt, at høieAserKanske vil fløtte op tilIslandnu,Ifald dem hvidenKristfordriver,OgNorgesKonge med; thi hvad er detVel andetHaraldgør, den Niding,Som dræberNorgesFylkekonger, ellerUddriver dem fra deres Odel,dogHel mange af dem ereOdinsÆtmænd?De flygtenuuutekstkritik er afhandlet i ACCESStilIsland,altForThorogFreier mangent Hus opbygget.Gorm. Hvad kalder du da det, at jeg uddrevOg dræbte alleDanmarksFylkekonger?Gardur. NaarOdinsÆtbær Vaaben paa sig selvJeg ei kan sige, at den gør det ikke;Men du dog hærgede medmere SkelPaa dem, der sveg dig for dit Odelsrige.Desuden er detsaaen egen Sag med dig,Du og de andre stammede fraAslaug,FraSigurdog fraBrynhild, med den ÆtDet er saa underligt, den maa vel kæmpeImod sig selv, som den har altid gjort.Ind traadte nu Eiulf hin Gamle Eiulf. HilsælKong Gorm! hvad du befol,Er Alt udrettet.Gorm. Du fraJotlandkommer!Eiulf. FraRibeog fraHedeby,Fra Kirkebrand og Klerkemord jeg kommer,Gorm. I fik dastillet Tungenpaa de Klerke,Der nu saalænge har bespottetThorOg alleAser.Eiulf. Ja, vi fik denstillet;Men hvad den mælte først, var fælt.Gorm. Hvordan? mig tykkes Røsten skælverEiulf!Jeg troer du er ræd.Eiulf. Med dig jeg foer,Saa vide om paa Hærtog ogvistaldrigDu saae mig ræddes, ja endnu jeg tørSelv med hin argste Bærserk Holmgang prøve;Men brænde Kirker, dræbe Klerke, nei,Det gør jeg aldrig mer, om end du byder.Gorm. De har forhekset dig med SeidDe argeTrolde, du vel ikke merNu troer paaAserne?Eiulf. Jeg troer atAserHar Magt, men den har ogsaa flere GuderOgKrister stærk.Gorm. Hvad sagde vel de Klerke?Eiulf. De sagde, naar de kom til HimmerigTil deresValhal,Kristde vilde bedeAt straffe os med Plager og med Død,Men dig med Hjertesorg og alskøns Jammer.Gorm. Og derforestdu bange?ThorbjørnvistDog ei blev ræd.Eiulf. Han siger det vel ikkeTil dig, thi han har glemt at mæle.Paa vores Hjemfærdbrødes Skibet, migDe Kristnes Gud har ene ladet frelses;Men han mig straffede dog mere haardtEnd dem, der sank tilbunds i Havet.MinGunnar! – I halvtredsindstyve AarKun Blod har rundet ned paa mine Kinder;Men nu maa Taarer rinde – ja demaa.**Gorm. DinGunnarGunaartekstkritik er afhandlet i ACCESSvar en vakker Svend, og saareJeg ynded ham – Han drukned altsaa med.Eiulf. Og troer du da, ifald han kun var druknetJeg vilde staa og græde som en Dreng?Nei gruelig han endte. – Over AltretI Kirken hang et Stykke Træ,Du kender det, det er somHammerstegnetOgnævnesKors, derpaa var hvidenKristUdskaaret, og somrøde Guldhan lyste.Det rev minGunnarned og holdt det fremFor Klerken,derhan skulde dø, og spotted.Og bød ham bede til sin hvideKrist.Da løfted Klerken Øinene mod HimlenSom om han kunde gennemstirre den,Og da hans Blik paaGunnarsig nedsænked.Det var saa stærkt og hvast at alle gøs;Dertil han mælte Ord, som klang saa huleOg som ei Nogen iblandt os forstod.Da blev min Søn som galen, snart han tudedLig Ulve, snart han brøled, Haanden knebHan fast om Korset, og da Kirken brændte,Da løb han ind i Ilden, kasted sigPaa Jord, og brøled gennem Luen.Gorm. Ja det var grueligt, ei undres migDu græder. Jeg har glemt at græde,MenhvisminKnud– o sig mig dog!Har du eispurgt tilhans ogHaraldsFærd?Eiulf. OmKnudjeg Intet hørte, men Man sagdeKlakharaldaltvar draget hid.Gorm. Saagakda Gamle! lad trehundred MændSig væbne, stille sig ved Salen!Eiulf. Det er det sidste Bud, som jeg udretter,Før med min Kval jegskjuler mig i Høi.FarvelKong Gorm! jeg tjente dig hel troligOg maaske alt for trolig.Gorm. IValhallaVi atter mødes skal tilGammensliv.Fostbrødre vare vi, og jeg er pligtigAt hevne dig. PaaKristog paa hans FlokDu hevnes skal.Støttende sig paa Spydet, gik den gamle Eiulf nedbøiet ud af Hallen. Gorm. Hvad siger du velGardur! om alt Dette?Gardur. Jeg siger nu som før, at det er godt,AtIslander, og at jeg menerDet ikke er for Intet, at just nuDen Ø er fundet.Gorm. Saa du menerAt det er her forbi medAsersMagt?Gardur. Det mener jeg just ikke; men mig tykkes,Du frygter for det selv.Gorm. Jeg frygter ei,Det aldrig var minSæd, og ei jeg grubler,Jeg holder fast ved mine Fædres Tro,Thi det erKæmpetroen. Intet JærtegnOm det var nok saaunderligtog stort,Kan rokke mig; thi hine store SlægterSom stige ned fraOdiner et JærtegnLangt større end om Ild blev VandOg Vand blev Ild. Dog ei jeg dølger, stundumHel sære Tanker avles i mit SindNaar jeg maa se, atAsersFlok forringes,Og naar jeg tænker paa den tunge DrømSom jeg har havt engang.Gardur. Ja DrømmeDesværre tit erikkunalt for sande.PaaNorgesHaraldser Man det saa grant,Hans Moder drømte, som du veed, om TræetDer skygged overNorrig, ei engangHun drømte, at saamange gæve MændI Træets Grene skulde blive hængte,Og nu er det dog med det Andet sket.Hvad drømte du KongGorm?Gorm. Den StundJeg beilede tilThyra, ei hun vildeMig ægte, før jeg trende Nætter sovI nybygt Hus, og sagde mine Drømme.I trende Nætter kom den samme Drøm igen:Mig tyktes at jeg stod vedØstresaltetOg Vandet skyndte sig fra Landet bort,Saa der blev tørt imellem alle Øer,Da trende hvideNødgik op paa Land,Saa trende røde, derpaa trende sorte,Og allebedeGræs, menderde sorteFra Landet gik, da hørtes sligt et GnyAt heleDanmarkmaatte skælve.Det lagdeThyraud om haarde Uaar,De kom, men Gnyet vilde hun udtydeOm megen Død og Ufred i min Æt.Kun liden er min Æt, den snart kan ødes.Ogmener jeg, at ødesSkjoldungætten,Da ødesogiDanmarkOdins Sæd.Gardur. Din Drøm hel mærkelig maanævnes,Og dog jeg ei somThyraeier KløgtMig tykkes det var ogsaa vel at mærke,AtNødenevar afadskilligLød.Gorm. Endmeradskilligede vare,De sorte havde mægtig store HornDe røde mindre, men de hvide ingen.Gardur. Ja stor erAsakæmpensstille Kraft,Den mindskes da, naar den i Strid sig deler;Men Klerken stander værgeløs og svagFor Altret i den hvideMessesærk.Klakharald kom indgangende i Salen med Knud og tredive Hirdmænd. Klakharald. HilsælKong GormminMaag!Gorm. Saa kom du dogEngangKlakharald! skønt det sent maanævnes.Kom hid minKnud, at jeg kan maale digMed gamle Øie! Duestvorden storOg stærk, du ligner dine Fædrefrænder.DuGardur!gakmedKnud, fortælHam Noget om de mange LandeHvor du har færdedes! ogHaraldsigTil dine Mænd degangeud af Salen!Harald bød, og ud ginge Mændene. Gorm. DuGardur! kom igen! din Kløgt er storOg veldudntekstkritik er afhandlet i ACCESShøre maa, hvad vi samtale.Da vendte Kongen sig hel bister modKlakharald.Jeg trende Gange dig tilJulegildeIndbød, og duvanhædredemit Bud,Og loved, mig til Spot, du vilde kommeMen kom dog ei. Jeg derfor var tilsindsDit Land at hærge og dig selv at dræbe;MenThyrasaare gik i Bøn for digOg mente at duvarstforhindretVed sære Hændelser. Nuestdu her;Trehundred Mænd staa væbnedeforSalenOg hvis du eiaarsagerdig, da skalDu aldrigkomme heden med dit Liv.Klakharald. Mit LivKong Gorm! erikkunlidt at agte,Du selvestgammel, jeg er ældre dog,Og vilde glædes ved at dø, forindenDe Ting fremkomme, somtilstundenu:Derfor jegkaarerogsaa helst at tieEnddog hel vel jeg mægtede at tale.Du ei skal raabe dineHirdmændhid,Du har jo selv et Sværd, og jeg tør meneMig værdig til at falde for din Haand.Gorm. Uhørt jeg dræber Ingen som fremtræderHer for min Stol.Aarsag dig, om du kan!Klakharald. Du vil da vide, hvi jeg ei er kommet?Gorm. Ja derfor stevned jeg dig hid.Klakharald. Men naar du hører, hvad dig lidethuger?Gorm. Saa er det ikke førstegang.Klakharald. Saa hør!VedJuletidjeg kom tilLimafjordenDer stod et Træ hel grønt ved Fjordens Bred,Og det var underligt, om VinterstideAt se det ene Træ saa sommerligt.I Træet hængte Æbler smaa men fagre,Ved Roden Andre mægtig store laa,Men ormestukne og med vissen StilkDealtbegyndte atforfules.Jeg gruede ved Synet, og hvorfor?Behøver jeg vist ikke dig at sige.Gorm. Ei sandt? det skal betydeSædomskiftning?Det var et grummekonstigtSyn,Saakonstigt, at Man hartad skulde mene,Det Træ kun i dit eget Hoved stod;Men det er allerede slemt, det StoreEr raadnet der. – Nu, dengang blev du rædFor Skyggen af dig selv. Hvad Mere?Klakharald. Den andenJulpaa Skibetaltjeg stod,Ufødte Hvalpe høit iTispengøede,Men selv hun tav. – Det vel betyder, atDet som end ei er født, men dog undfangetSkal vorde lydt, det Gamletie kvær.Gorm. Var alt det Gamlesaasom du,Klakharald!Da var det vist nok ogsaa bedst, det tav;Mensaaer ikke Alt, thi Man kan vordeHel gammel og dog ikkekærlingvægkærlingvegtekstkritik er afhandlet i ACCESSSom du. – Hvad er dit tredie Eventyr?Klakharald. Ei Eventyr, menSandsagn. Tvende BølgerHel store, løfted sig iLimafjord,Ogsjunkei hinandens Favn, da tyktesFor Øine Vandet være idel Blod.Da tænkte jeg paa dine tvende Sønner,Ulige som de begge er i Sind.Dengang jeg dog vel maatte blive bange,Da ei jeg er saa stærk, som du KongGorm!Gorm. Det er minKnud, om hvem du spaar saa ilde!Først haaner du, nu vil du pine mig.Har duendMer at sige?Klakharald. Nei.Kongen slog paa Skjoldet og en Flok Hirdmænd styrtede ind med dragne Sværde. Da reiste sig Gardur og traadte for Kongen. Gardur. Som det sig burde, tav jeg Herre KongeImens du talte, men da nu du vilDinMaagden gamleHaralddræbe,Fordi du ei kan se, hvad han har setDa maa jeg tale, bede dig at mindesDin egen Drøm og store Troldomskløgt,Som Kristne eie! Mindes du ei længerHvadEiulfmælte? hvorfor er det LøgnHvad Jarlen siger? mon fordi det tykkesDigunderligt? og mener du da han,Hvis store kløgt er vide kendt iNorden,Ei vel saa let et mere rimeligt,Sandsynligt Paaskud havde kunnet finde,Ifald han vilde lyve? mener du,Han vilde sagt dig hvad hel vel han vidste,Du ei gad hørt, ifald det ei var sandt?Saa underligt en Konge sielden dømte.Gorm. Der han havde betænkt sig enstund. Ja du har Ret, og det varOdinselvSom fik mig til at kalde dig tilbage.I trende Aar jegharmedmig, fordiJeg mente migvanhædret, derfor tyktesMig Alting usandt, og da om minKnudHan spaade ilde, spaaede hans Død,Hans Død, som naar jeg vorder lagt i HøienAllene er igen afSkjoldungætten,(ThiHaraldhører ei til den i Sind,)Da blev jeg ret som galen,endjeg rysterAf Harme, men det er eiHaraldsSkyld,Det ser jeg grant og derfor skal han leve.Dog dette mæler jeg for ederKæmper!Og det skal mæles høit paa alle ThingFraSkaneiog tilJotland: hvo som bærerMig Tidende omKnud, at han er død,Ja som ham nævner død for mine Øren,Han skal ei leve, indtil Solen sættes,Om det er Dag, og er det Nat,Ei til den reiser sig, det sværgerJeg høit vedOdin,ThorogFreiOgNornerne, som Alles Skebneraade.Hirdmændenes Høvding. Svingeri LuftenLysende Staal,Støderdet haardeSværd imod Skjold!Hørte I KongenSvor ved de helligeAserogNorner?Aldrig kan brydesEden han svor.## Anden Samtale. Leire. Gorm sad i Høisædet med Thyra. Ned fra ham sad Klakharald og Knud og mange andre Mænd trindt om Drikkebordet. Lystelig ginge Hornene omkring og glad var Kongen; men Klakharald sad tiende paa Bænken, og det tyktes alle Mænd skønne af hans Aasyn, at en Flok af hine mørkeste Tanker væltede sig i ham og knugede hans Sind. Gorm. Nu drik, minMaag! det er ret GammenAt drikkesaasit egetArveøl.Klakharald. Nei det var bedre jeg var ei tilstæde,Og I med Føie drak mitArveøl.Thyra. Da nu du er saa glad i Sind, min Konge!Vil du da unde mig en Bøn?Gorm. Kun sjelden nægted jeg dig nogen;Kun naar du bad for dem, som vilNedbrydeAsersMagt.Thyra. Vist før du maatteMig mangen anden nægtet. Nu jeg dogKun beder for en Mand, som hid er dragenAd lange Veie for med dig at tale,At han maa stædes for dig indOg drage hen i Fred, om end dig tykkesHel ilde hvad han siger!Gorm. Som jeg erTilsinds i denne Stund, han skulde mæleRet meget Ondt, før jeg blev vred;Men da jeg dog nu ei kan videHvad der kan komme ham i Sind,Er det vel bedst, formeget ei at love.Thyra. KanDanmarksDrot, som gør alt hvad ham lyster,Ei eengang taale at en MandOgsiger hvad ham lyster? frygter hanAt Ord hans Arm skal binde, hvis han eiMed Sværdet fluks kan kløve ham som mælte?Gorm. Jeg frygte for af Ord at bindes? Nei!Led ham kun ind! og hvad han saa end mæler,Han dog skalgangefrit igen.Ud gik Thyra at lede den Fremmede i Sal. Gorm. Jeg gad dog vidst, hvad han vel har at sige.Klakharald. Tidsnok du vist det faar at høre.Gorm. Alt hvad han siger, tager jeg for Skemt.Klakharald. Dertil maaske det bliver for alvorligt.Gorm. Veed du kanske hvad han vil mæle?Klakharald. Ei hvad han vil, men hvad han kan.Ind kom Dronningen med Erkebisp Unni. Gorm. Hvem er du? hvad har du atføre?Unni. Jeg er en kristen Biskop, fører Aandens Sværd,Som ind til Marv og Ben kan trænge.Gorm. Hvad vil du her?Unni. Du spørger, hvad jeg vil?Hvad Hyrden vil, naar djærv han søgerDe Ulve som harslidthans Hjord.Her sidde I ved Skenkebord i Gammen,Og drikke ijerMjød uskyldigt Blod.Hvad havdedede,tekstkritik er afhandlet i ACCESSvel gjort dig, grumme Konge!De Fredens Sendebud, hvis BlodDu nys udgød, som Himlens HerreVed mig nu kræver af din Haand?Gorm. Hvi vil du staa og spilde dine Ord?Du Lungerne bør i det mindste skaane;Thi mener du, dinBrumlenrører mig,Du tagersvarligfeil. Den Ormeflok,Som i mit Land udspyede sin EdderMed Ret jeg ofrede til mine Guder.Unni. Til Satan ofred' du Guds Børn.Gorm. Hvem er vel Satan? mine GuderEinævnessaa, og hvilken ussel GudVar Fader til den Ormeyngel?Unni. Hvem Satan er? Han er den gamle Orm,Som søger at fordærve Jorderige.Han tit sit Navn omskifter; her hos jerHannævnesThorogFreiogOdin,Og alle som ham tjene skalVed Døden komme i hans Bolig,Og pines der i Svovelluen evig.Gorm. Du raser Klerk! du taler jo,SomAservareMidgardsormen,OgValhalSurtursonde Ild.Hold op! jeg vil ei mere Saadant høre.Jeg lovet har at skaane dig, men hvisDu bliver ved at haane mine Guder,Da maa jeg Løftetbrydehrydetekstkritik er afhandlet i ACCESS.Unni. Satan varDen første Løgner, hvo ham tjener,Kun holder Ord, naar han harlovetløiettekstkritik er afhandlet i ACCESSOndt.Men dræb mig kun! min Hals jeg rækkerFrimodig for dit Mordersværd.Jeg gaaer tilKristus, Verdens store Frelser,Som over Sol og Maane har sit Hjem,Og naar mit Blod i denne Borg udøses,Da fries den fra SatansOvervold,Thi uaftvættet skal det blusse frem,Som Vidnesbyrd om Satans sidste Seier;Din Æt skal se det, og ved Synet grue,Og angerfuld omvende sig tilKrist.Men gamle Hedning som duest, jeg ynkesRet over dig, og vil dig eiopirreTil ved mit Mord at lægge Synd til Synd;Jeghellervil dig bede og besværge,At du ved Troen tager, bygger op af nyDe Kirker du har ødt, og kristner FolketTil Sone for de Kristne, som du myrded!O hør mig Konge! det er sidstegangDig Herren kalder gennem mig sin Tjener.Gorm. Gakbort, du Lede! med dinJettekløgt!Jeg med dit Blod ei vil min Sal besmitte.Jeg veed du stoler paa den ondeTrold,Paa hvidenKrist; men alt hans KogleriSkal ei forskrække, ei forføre mig.Unni. Vil du da ikke angre dine Synder,Men blive ved at stride imod Gud,Saa ryster jeg af mine Fødder Støvet,SomKristde hellige Disiple bød;Og mæler: til dig kom Guds Rige,Men duforskøddet, derfor ve!Ja ve dig selv! og ve din hele Afkom!Den skal undgælde hvad du har forbrudt,Indtil den kristnerDanmarkog forsonerGud Faders Vrede – MenKlakharald!Du som den helligeAnsgarhar set,Som hørte Herrens Ord af frommeRimbert,Som i dit Hjerte troer paaKrist!Kan du dog ei, selv nu paaGrafsens BreddeDig rive løs fra Verden? vil du daForsagt din Tro indtil din Død fordølge?Saa vid! den Herre Herre han har sagt:Hvo som for Mennesker mig nægter,Ham vil jeg ogsaa nægte for min Fader.Gorm. Hvis du om trendeSolemærkerfindesEndi mit Rige, skalhinværste DødDig lønne for din Spaadom. Skynd dig!Unni. Ja, jeg vil skynde mig herfra;Thi det er tungt at drage Aande,Hvor Herrens Vrede, lig en Tordensky,Til Alles Rædsel ruger over Landet.Jeg havde tvende Skaaler i min Haand,Da hid jeg gik; Velsignelsens jeg tagerMed mig igen, Forbandelsens udøserJeg over dig og al din Æt.Endtrodser du,Kong Gorm! men snarligDig rammer Vreden og du skal forsage.Der Unni var udgangen sadde alle tause enstund, thi de vare betagne, Somme af Skræk, men Somme af Harme, de ei turde udøse. Gorm. Forsage sagde han, forsage skulde jeg!Knud. EiAserneforsaged, da i SalSin onde visse SpaadomGulveigmælte;Og hvo som troer paa dem,forsager ei!Gorm. Duestmin egen Søn, det kan jeg høre!Nei, jeg vil ei forsage, men,Klakharald!Hvad var vel det han mælede til dig?Klakharald. Han mæled Ord, som vel maa eftertænkes,Og for at kunne tænke ret i Mag,Saa giver jeg dinKnudmit Jarlerige.Jeg brat maa fare hen ifremmetLand,At før min Død et andet jeg kan vinde.Gorm. Det bliver vist et dygtigt Rige, detDu vinder nu i Alderdommen.Klakharald. I Alderdom! ja medens Man er ung,Man glemmer meget, som Man burde gøre.Og naar Man vorder gammel, letMan tykkes at det er forsilde.Men det er ikke godt. – Hel tungMin Byrde tyktes mig i Alderdommen;Men Bispens haarde Ord med Stenens VægtNedtynge mig og knuge gamle Hjerte,Saa jeg kan ikke aande mere her;Jeg maa afsted tilKristussom mig kaldte.Farvel min Konge! hvis du mægter,Thyra!Da bøi det stive Hjerte! Dig, minKnud!Min kære Fostersøn, med Sorg jeg skuer;Thi onde Varsler saae jeg for dit Liv,Og jeg til Offer selv dig har opfostret.Gorm. Nei bi! i mørke Taarn du nedSkal kastes dybt, saa Ingen mere hørerDin onde Spaadom, saa du eiSkal lokke Fler med dig til hvidenKrist.Klakharald. O dæmp din Vrede, Konge! lad mig fare!I Morges bad jeg ikke for mit Liv,Da længtes jeg saa saare efter Høien,Men nu jeg veed, at der er ingen Ro,Nu skælver jeg for Dødens Komme.DinKnudhar jeg opfostret til en Hedning,Enddog jeg gjorde det med lønlig Gru,Ogsanked hede Gløder paa mit Hoved;Men ei jeg vilde svige dig, og eiJeg turde driveAsernefraNorden.Nu har du ham, og han mit Rige har;Lad nu mig arme gamle Mand henfare,At gøre Bod for alle mine SynderI kristent Land, forlige mig med GudFør jeg skal dø! Men, vil du ikke,Saa lad dog først den hellige Guds MandVed Daaben vie mig til Tro paaKristumOg tvætte af min store Syndeskyld!Da maa du kaste mig iOrmegaard,Og jeg skal sjunge der med Gammen,Til Sangen endes med det sidste Suk.Thyra. Ei er jeg fager mer, som da du beiled,Og tyktes der var ingen Mø som jeg.Du mindes vel de Tider ikke længer?Men mindes maa du dog, at det var mig,Som friede dit Land fra Hungersnøden,SomstilledFolkets Vrede tit paa Thing,SomskuffedSakslandsKeiser og som reisteIDaneværkeSkrankenfor hans Magt.Skal nu til Løn min gamle Fader kastesI Fangetaarn og dø enpinligDød?Er det fordi han troer paaKrist, dakasterOgmig derned, thi jeg har samme Tro!Knud. Naar Gamle tale, skal de Unge tie,Saa lærte migKlakharald; men de OrdSom trængte sig, fra Sindet frem, ei længerPaa Læben jeg kan binde, thi som IldDe brænde. Ei mig Bispens Tale undred,Hans Djærvhed glæded, men, betog mig ei.Men ved min gamle Fosterfaders OrdJeg blev hel sær og sørgelig tilmode.Det rørte mig i Sind, at han som lærteMig store Sagn omOdin,ThorogBalder,Forlod den gamle stolteKæmpesæd.Det rører mig, atDvalins DøttremægtedAt drive ham fraValhalsDør, daaltDen aabner sig for ham tilKæmpegammen;Men pine ham, fordi hansaaer pint,Det var en Skændsel som maa ikke nævnes.Hel Mange tro joikkunpaa sig selv,Dem straffer du dog ei min Fader,Enddog langt mer de haaneAsersMagt.Taus sad den Gamle. Hirdmændene. Hører du, Konge!Thyraden Elskede,DannemarksTrøst!Hører du Sønnen,Knudden Elskværdige,DannemarksHaab!End tav Kongen. Knud. Du tier, Konge! du vil ikke høre.Saa hør daRegnar LodbrogsÆtmandher:Jeg sværger ved derigeValhalsGuder,At selv jeg før mod dig skal løfte Sværd,Og før skalOdinssultne Fugl migslide,Før jeg skal seKlakharaldlagt iBaand.Hirdmændene. Hører du, Konge!Skjoldungensværger,Ti nu ei længer!GormGorɯtekstkritik er afhandlet i ACCESS. For gammel er nuLeirekongen vorden,Da han maa tie i sin egen Hal,Og tale kun, for Budet at genkaldeSom han har givet; men jeg mærker det,Min Stol nu hælder som de gamle Guders.Min egen Søn, minKnud, som troerPaa sine Fædres Guder, ved dem sværgerAtbære Vaaben paasin Fader.Klakharald! gaa! jeg ei min egen ÆtVil øde, ikkeTroldensSpaadom sande.Harald Blatan. Du sagde, Fader! du var blevet svag,Og til en rørig Medhjelp kan du trænge;Saa del daDanmarksRige nu med mig!At jeg kan vorde mægtig som min Broder.Gorm. Hvad? vover ogsaa du at haane mig?Du usleKvindedrengforuden Kræfter!Nei dig jeg før skal dele, end med digJeg delerDanmarksRige. Trende SkibeDem skal du faae,gaksaa med Hast herfra,Og stædes aldrig mere for mit Øie!Hirdmændene. Vel har du svaret.VenfattigHarald,KivsygeBlatanAldrig skal styreDanaastsOdel.## Tredie Samtale. Ved Midnatstide sad hin ypperste Hofgode Askield i sin Bo. Svagt brændte Ilden paa Gulv og ved Skinnet læste den Gamle forne Runer og ristede ny, vist skulde de nyttes ved det nære Jolablot. Sagtelig indtren hin anden Hofgode Thormod. Thormod. Askield! Askield!Ven afAser!Estdu vaagen?Drotten ængstes,Drotten byder:Der skal blotes,Store GuderSkal adspørges.Askield. JetterogTroldeSpøge ved Midnat,Og kun til MørketBlotes i Mørket,Ei vil jeg blote.Hvad monne ængsteDrotten i Hallen,Mens han ei sover?Thormod. Ei maa han sove, thi han ængstessvarligAf onde Drømme om sin elskteKnud.Askield. Runer jeg rister,Runer jeg læser,Løser de bundneStavemed Kløgt.Gaknu i Hallen!Sig du til Drotten:DanaastliggerBlodig og livløsHisset vedLimfjord.Vel maa han ængstes,Vel maa han eieSøvnløse Nætter.Thormod. Og bærer jeg til ham det onde Budskab,Da svarer han mig kun med Sværdeod.Askield. Ei maa han dræbeAsernesTjener.Sig ham! hans ElskteEr hos sin Broder.Spørger han længer,Svar, at den andenMorgen skal bæreTidender visseFrem for hans Stol.Kongehallen. Trindt i Hallen stode Kongens Hirdmænd, tause og med lønlig Gru stirrede de paa de sorte Tjeldinger og det graa Væv. Fremmerst stod Askield med det mørke grublende Aasyn, og bag ham de andre Hofgoder. Da indkom Thyra med den meget alderstegne Konge ved Haand, og han satte sig i Høisædet efter Vane. Askield. Solen er oppe,Drot! vil du følgeMed os i Lunden?Hellig maa holdesMidvinters Blot.Gorm. Ender minKnudda ikke kommen hid!Om Nat jeg ser ham, men kun bleg og blodig.Du sagde, Askield! at ved dette MorgengryMig skulde visse Tidender frembæres,Hvem siger nu mig Tidende omKnud?Askield. Levende tie.Ræddes for Døden,Ikkundet DødeVover at mæle.Gorm. Hvordan? mig tykkes, at det sortner for mit Øje,Hvad hellertjeldedes min Hal med Sort?Thyra. Dentjeldedes med Sortmin Konge!Gorm. Nu veed jeg det. Det er dit snilde Værk,Det er den Tidende, som Guderne mig loved,Ja den er vis, som Hanegal iHel,Nu er han død, min Eneste, minKnud!Thyra. Du selv har sagt det, ikke jeg, min Konge!Hirdmændene. Mindes du Eden,Konge! den strænge,Som du har svoret;Som vi stadfæsted?Aldrig kan brydesEden du svor.Gorm. O! mene I, jeg trænger til at mindesOm Eden, som jeg svor? var denog ei,Hvor kunde jeg dogenden Time leve!Min Kraft er borte, og den Eneste,I hvem jeg saae min svundne Kraft gjenfødes,Han er nu død. ODanmark! græd med mig!Udlevet er din gamleKæmpestammeDit Slægtskabs Baand med Guder er opløst.Du Askield! sig! hvem var minKnudtil Bane?Askield. JetterogTroldeSpøge om Midnat,Æggede BroderOp imod Broder,Hisset vedLimfjord.Kan du forstaa mig?Gorm. Saa var det dog,Klakharald! sandt du mælte!Saa maatte dog de store Bølger mødesILimafjordog farve den med Blod!Saa falde da velogde storeÆblerAf Egen ned, og raadne ved dens Rod!Men hør migOdin!høreralleAser!I høie, strængeNorner!hørermig!Oghøremig hver Gud, som Nogetraader!Lad min Forbandelse paaHaraldog hans ÆtI tredie og fjerde Led nedarves!Lad ham af egen Søn uddrives, myrdes!SaahævnesKnudpaa Fader og paa Søn.Og,Odindu! ifald du Noget mægter,Da knus min Æt! naar den forlader dig.Nurækkermig mit gode gamle Sværd!Som jeg har arvet efter mine Fædre,SomOdintil sinÆtmandSigmundgav,SomSigurd Fofnisbanestolt har baaret.Det dræbte ham, det skalogdræbe mig,Og da skal, Askield! du det sønderhuggeOg grave ned dets Stumper i min Høi,Til Tegn, atOdinsÆt er lagt i Høien.Ei vil det saare. Er dets Od saa sløv?Hvad hellerer min Haand saastørkeløs?Ak! Haanden falder, Hjertet brister,Og jeg maa udenKæmpemærketdø.Askield. Odin!Odin!Stort du bloterTil dig selv!Søn og Fader,KnudogGorm.Høit det gjalder,Danmarkskælver,Ser med GruenJolablot.## Harald Blatan

og

Palnatoke.

De Talende.

*Harald Blatan,**Dannekonge.Svend Tveskæg,hans Søn.Popo,hans Klerk.Palnatoke,JomsborgsHøvding.Fjølner,hans Farbroder,HaraldsHirdmand.Vagn Aagesøn,hans Sønnesøn.Bue Digre,}VesetsSønner fraBorgundarholm.Sigurd Kappe,*Sigvald,}StrutharaldsSønner fraSkaane.ThorkilTeorkiltekstkritik er afhandlet i ACCESS Havi,*Odinkar.*Gunnarfra Hlidarende,en Islænder.HaraldsSendebud.SvendsSendebud.En ukendt Olding.Hofgoder## Første Samtale. Jomsborg. Sankede vare de ypperste Jomsvikinge, og mellem dem Vesets og Strutharalds Sønner, for at lyde paa Palnatokes Tale, der han gav Jomsborg Love. Palnatoke. Hvad var velJomsborg? Kun etVikingsbøl,EtSmuthulfor en vild ogfremmetSkare,Som røved fra den stille Bondemand,Fra Ven og Fjende, sloges fræk om Rovet,Og krænked Kvinder, dræbte Vaabenløse.Vor Arm har knuset denne Røverflok,Men skulle vi forny dens ondeIdræt!Kun slet det sømmed sig for os, som alleFraOdinstamme ned. En anden TrangOssankedher, det høit skal nævnesINord, hviDanmarksKæmpeskare drogTilVindlandhen. – I veed, paaBretlandsKystJeg har et Rige, som jeg kunderaade.Hvi kom jeg hid? hvi stillede jeg migI eders Spidse, nu da Haaret graaner,Da jeg med Hæder kunde i min HalHensidde rolig, trodseHaraldsVrede?Opladereders Øine,Kæmper!serHvorNordensAand iNordenselv forsvinder,Hvormangen Drot nu kaster gamleSæd,For hvidenKristat tjene!sermed HarmeEn Klerk fraSakslandknæle, sukke derHvor fordumKæmpensad og Skjalden kvad!Jeg saae det, og jeg svor vedUrdas Brønd,At standse Edderelven, som fraSydenVil strømme hid og overskylleNord,Og disse Mure skal som Dæmning standeMod striden Elv og gemmeNordensKraft,Til den sit gamle Hjem kan atter vinde.Men sker det ei, og driverJettersFlokDen gamle, stolte Gudehær fraNorden,Da skal dogJomsborgstaa i hellig Kraft,SomUndersyn, som varigtKæmpemindeOm Tiderne, som rulled hen,Som dræbtes af en Trælleskare.Bue. Ja, og af hver en Nidings Ben,Som Sværdet naaer, skal Muren vokse,Og Blod skal farve den, da staarVor Borg som røden AlterstenTil Skræk og Gru for heleNorden.Sigvald. Du har ossanket,Toke! her til Stevne,For mellem os atskikkeLov og Ret,At Borgen, som saa stærk vi bygged,Som har i os saa fast et Værn,Ei skal ved Splid ogTvedragtødes;At Vildhed og at Grumhed eiSkal Høvdinge imod os reise.Thi, sig! hvad med din stille KløgtDu har udfundet!Bue. Trænge vi til Love?Skal de vel binde voresKæmpehaand!At kaste Hjelm og Skjold, og modigMed løftet Sværd ibaadeHænderAtgangefrem og aldrig fly,Er Mandens Lov; men kønt at holde Fred,Det er en Lov for gamle Kvinder.Sigvald. DuBue! pukker altid paa dit Sværd,Hvad har du vel, naar det engang du mister?Din Hjerne den er tom og farlig hul,Derforognu saa høit din Pralen skralder.Du mener, at af DødningbenEn Mur kan bygges, veed da ikkeAt snart de rulle, naar kun LivHel sagtelig det ene rører,Du vil bestryge den med Blod,En herligKalk, som stadig rinderOg river Muren med sig hen.Palnatoke. O kives nu eisaa! kun lidet sømmerSig Sligt for Mænd. Vist,Bue! eiMin Lov dinKæmpehaandskal binde,Kunraade medden, saa den eiSig alt for vildt omkring skal tumle.DuSigvald! kløgtig fandt, atBueForuden Sværd var vaabenløs;Men hvor erKæmpenvel, somnænnerAt vriste Sværdet af hans Haand!Nu Lovene jeg eder vilfremtælle,Og hvad ham tykkes, maa Enhver i DagOmdennemtale, men naar næste MorgenFremgryer, skal for hver, som Loven eiVil taus adlyde, Porten fluks oplades,Og har han hørt den slingre bag sin HælMod Stolpen ind med Gny, han aldrigAfJomsborgsMænd skal høre anden Tale,End den som lyder høit i Sværdets Døn,Naar det hans Skjold og Brynje kløver.Alle. Ja han skal høre Sværdets Døn,Naar det hans Skjold og Brynje kløver.Palnatoke. I Livets Morgenrøde Livet spillerLetsindig vaklende, som Rør i Luft;Mod Livets AftenStørkenatter svinderOg varig Kraft erikkunAsersLod;Vor Borg behøver Mænd, og derfor Ingen,Som ei harbaaretatten VintresKuld,Og Ingen som har femti Aar paa Bagen,SkalstædesAdgang til vortKæmpelaug.Bue. Ja, ingen Dreng og ingen Gubbe,Som blegner ved at skue Blod,Som nøler med at drage Sværdet,Maa taales i vortKæmpelaug.Palnatoke. Den Mand, som bange veg i StridFor En, der kaldes maa hans Jævning,Om han ved List end sneg sig ind,Skal fluks uddrives som en Niding.Bue. Ja, Hver som bange veg i StridFor En, for ti, for hundred Fjender,Bør drives ud.Palnatoke. Nei, ikke saa!Duestaf Staal, og Staalet vigerEi før det hel er sønderbrudt;GidJomsborgaldrig dine*LigeMaamanglefattestekstkritik er afhandlet i ACCESS! men den ødtes fluks,Hvis Alle vare*dineLige.IVestresaltettit jeg foer,Og naar jeg veg for Stormens Vælde,Jeg stundom saae en Snekke stoltForsageLand og Kyst og Havn,Og trodse kæk de store Bølger.Jeg stod og saae med herlig LystPaaAsathorsdet høie Billed;Men Roret knak, og Snekken sank,Og kneiste aldrig mer paa Havet,Og aldrig mer den bar en FlokAfKæmperhen til mandigIdræt.Du veed det,Bue! ei af FrygtJeg talersaa,endofte SkjoldetI Striden tykkes mig for tungt;Men dette Laug ei, som et UnderPaa Himlen, skal en føie TidFremglindseog igen forsvinde;Af haarde Stene Muren blev,I JernetsStørkePorten klædtes,Thi vil jegog, at flere Led,End jeg kan tælle op tilOdin,Skal tælles ned fra mig, ogendSkal i sin Vælde Borgen stande.Sigvald. Ja, det vanærer ingen MandAt vige for en mægtig Fjende,Thi ellers maatte stolte EgSig skamme, naar dens Top sig bøierFor Vindens Kraft.Bue. Saatænker du,Din Fader tænkte ligedan,StrutharaldHar set sinStrutaf fem Marks GuldPaaBuesHjelm og han har tiet.Palnatoke. Alt Nag og Nid skal her forsvundet være,Thi Brødre er det, som iJomsborgbo;Om Nogen ogsaa fandt sin næste Frændes,Sin Broders, Faders Bane her,Ei maa han blotte Sværd, men eneJeg dømmer hvad mig tykkes Ret.Med Vandet som vor Borg omskyller,Sig Blodetblande! men den selvEi smittes maa af rødeVædske;Vædske.tekstkritik er afhandlet i ACCESSMonAservel har glemt, atFenrisbedMed onde Tand afTyrhansHøire;Og veed de kanske ei, han skal engangDen høieSeierfadersluge?De Intet glemme, Alt de veed,Men helligt Thing de ei vil smitteMedUlvensBlod – Som Guders ThingSaa skal vor Borg os hellig være.Bue. Den Lov er haard, var anden HøvdingEndToke, snart jeg skulde atter seBorgundarholmsde høie Bakker,Hvor frit jeg turde løfte SværdModVesetsog mod egne Fjender.Sigvald. Den Lov er viis; thi ingen HøvdingDe vildeKæmpersOvermodVar mægtig uden den at styre;Snart skulde Ravnen hakke udDen sidste faldne Vikings Øine,Og Ulven vade dybt i Blod,OgslideLig i Borgens Sale,Om Frændehævn og Tvekamp herTillodesindendisse Mure.Palnatoke. Hvor Tappre er, Bagtale,Digtog LøgnKan ikke være, hvis det Nogen glemmer,Med Spot og Haan fra os han drives ud.At sige Tidende ei heller Nogen vove!Thi selv jeg først og ene vilForkynde, hvad der skal forkyndes.Alt Bytte skal til reiste StangHenbæres, der det skal uddeles;Og er en Niding, som for sigBeholder Noget, aldrig SolenHam skal beskinne mere her,Om hanogvar minnæsteFrænde,Næst mig den vældigste i Kamp.Eisankedesvi her til Lyst og Gammen,Men til at virke, bære kækt som MændHvad Mænd kan bære, derfor IngenSin Trængsel eller Kvide maaFor Anden klage.Bue. Kvinder sømmerDet sig at klage, ser jeg EnAt vride sig i Kamp ved Saaret,Han skal vist ei fortælle, hvadHan vred sig for.Thorkil. Men naar en ByrdeEr mig for tung, hvi maa jeg daEi byde Vennen hjelpe mig at bære?Palnatoke. Fordi saalænge du den bærer selv,Da er den din, men naar du den fortæller,Da er du dens, og den igiennem digEndsøger at nedbryde Vennens Kraft.Kun een er Loven, somendmaa tilføies:Imellem os skal ingen Kvinde bo,Thi Manddom døer i Kvindens kælne Favn.Bue. Selvandenjeg hver Nat i Sengen ligger,Jeg med mit gode Sværd, og viVistei hinanden skal forkæle.Sigvald. Som Mandevid er lidt modNornersVisdom,Saa,Toke! agter jeg min Kløgt mod din.Men dog mig tykkes, om mig Noget tyktes,At denne Lov erunderligundcrligtekstkritik er afhandlet i ACCESSog sær.Naar Vinterfrosten binder Havets Strømme,Og Snekken hviler trygt i Borgens Havn,NaarKæmperneom breden Bord forsamlesTil Gammens Tale, sjunge gamle Kvad,Hvi maa da fagre Møer eifremgangeAltunder hviden Lin, og brune MjødI Hornet øse, det tilKæmpenrække?Valkyriernejo iOdinsSalFremgangesaa, og aldrigendMan hørteEinherierat glemme daglig Strid.Sigurd. Ei er jeg snild iMaalsomSigvald,Og tier gerne, naar som Kloge tale;Men her mig tykkes dog et OrdJegogmaa lægge til: jeg fæstedMig lidenTove, hun ervænsom Faa,Dog hid jeg drog for Manddoms Daad at øve.Palnatoke. Ja, Brødre!Kæmper! I har Ret,Hel underlig kan denne Lovogsynes,Jeg grubled længe, nødig vilde jegDen fagre Lænke sønderbryde,Ei har jeg sønderbrudt den, sagteJeg løftedikkunLed fra Led.I Borgen her maa ingen Kvinde være,Kun tvende Nætter maa i RadSig Nogen selv fra Borgen fjerne,Men Høvdingen, som skarp i Syn,Maa dybt i sineKæmperskue,Vil stundum dog om VinterstidTilstæde den, hvis Mod er øvet,Hvis Hug er fast, som er en Mand,At dvæle hos sin Mø, sin Kvinde.DigSigurd!Nordensægte Søn,OgSigvald! snild i Raad og Tale!Jer vil jeg lære, hvi vor BorgMaa lukkes tæt for hver en Kvinde.ValkyrieriOdinshøie SalFrembære Mjød, ja endnu mere:Folkvangers Møi kærlig FavnIndslutterKæmpen, som har elsket.Jeg fordum sad iStefnersBorgesal,Med hviden HaandOlufarakteMig Hornet, gav mig Haanden med,Og mangengang jeg djærv er sprungetFra hendes Favn iHildurs Leg;Med Lyst jeg hørte hende kvæde,Menogmed Gammen Pilesang.Alt under Høien hviler hun, men histPaaDisabænkjeg skal denVænefavne.Ei er det Tingens men kun Tidens Skyld,Som ved sin Vanart nøder os at kasteDet Halve bort af FædresKæmpeliv,For anden Halvdel at bevare;Naar Møen erValkyrie, da eiHun Manden kalder bort fraOdins Lege,Saalænge hver enNordensMøForFreiaknæled øm og modig,Oplued hun sin Beilers SindTil mandig Daad; thi vel hun vidste,Sesrumneraabnes kun for Mænd.Altlænge nu er Tro paa høie GuderHos Mange slukket, siden vi i LundOpreiste deres Støtter, synesAserSom døde i den døde Sten,Og Kvinden, hun som søger Varme,Og lever kun i den, har føltPaa kolde Sten, og gyst, og flygtet;Ei mer hunstunderefterFreiasSal;Men tæt hun vil sin Elsker knugeTil sig paa Jord. – Og nu den nye Lære!For Kvinder skabt, den heder Kvindens Hjerte,Og Mandemods det før saa haarde MalmI Heden smelter.Thorkil. Du da mener altsaa,AtKristuslærenNordensgamle KraftFordrive vil?Palnatoke. Jeg Intet*menerJeg ser og tror, og hver som ser,Maa tro med mig. Jeg fuldt har nemmetIBretlandLæren, kundeogHel klarlig vise, at detsaamaa være;Men dennegang jeg dig kun vil adspørge:Hvorfor mon Angler undertvangDe gamle Britter? Hvorfor monDe samme Anglers ÆtbetvungesAfRegnarsSønner? Hvorfor kuedRolfDet stolteValland?Thorkil. Ja, det synes vise,At største Kraft hosAsafolketboer;Men Eet er underligt, hvi kuedVelSakslandsOttoHaraldsaa?Palnatoke. MonAserneda med ham strede,Og mon forAserHaraldstred?Veed du det ei, atLeirekongenEr haltende og sygelig,Vil være baadeGormogThyra,Vil være baade Ild og Vand,Men blir en Damp, det Slette af dem begge.HansHirdmænder som han, hans FolkForvirret veed ei hvad det vil og søger,Og var det da den kristneOttovel,Som ødteDanneværke, ellerVar det eiTrygvesdjærve Søn,Den ungeOlafhist fraNorrigsFjelde,Af gamleHaraldsÆt, medHaraldsTro,Ham, som jeg før min DødendtænkerAt se paaHaraldsStol og derAt gøreJomsborghartad unødvendig!Thorkil. Hvor kan du ønske det? Har NogenVel dyrket Guderne med mere FlidEndHakon?Palnatoke. Hakon? jaHakon!Jeg kender ham,Guldharaldslumske Morder.HansankerBen af gamleHaraldsÆtOg reiser paa demHladejarlensSæde,At det kan vorde høit, en Kongestol.Han tro'r paaJetter, paa sin egenStørkePaaValhalsGuder tror han ei.Thorkil. Men hvorfor har han da vel byggetVedHladeog iGuledalDe fagre, prude Gudehuse,Hvis Mage Man ei saae iNord?Hvi mon hanAsersaaudsmykkerAt Guldet hartad skjuler dem?Palnatoke. Hvorfor? Det var vel ikke tungt at sige;Men naar han skjulerAsernemed GuldDa gør han ret; thi det var GuldetSom skjulteAsernefor ham.Han har opbygget Gudehuse!Hvor priseligt!SaabyggeogDe Kristne Gudehuse. – Fordum,Ved Tidens Fødsel, kvæderVola, blevDerigeGuders Borg fra Jordens VangeTil Himlen fløttet –HakonvilDen maaske ned til Jorden atter hente,Fordi den er lidt høiere end hans.Dog, herom kan vi siden taleOm saaDu vil.Nu har I hørtHvad Lov, hvad Ulov er i Borgen,Og hver, som ei vil lyde, fluksUdgange, om han ei vil drives!Thi denne Lov somVolas Kvad,SomOdinsBud skal hellig være.Alle. Ja, den skal staa somVolas Kvad,SomOdinsBud, somValhalselv.En Jomsviking. En Snekkehid har ladet stande,Og liggerhardtved Havnens Port,En Ungersvend staar i densLøfting,Og raaber høit paaPalnatoke.Nu ginge alle Høvdinge op paa Muren. Palnatoke. Hvemestdu,menssaa høit du raaber,Og ter digstorligved vor Borg?Vagn. Ei dølger jeg min Æt, og du vel burdeMig kende; thi mig avlede din SønMedVesetsDatter. Spørg kunBue!Han kenderVagn.Palnatoke. Hvi kom du hid?Vagn. Fordi jeg kedtes mellem mine FrænderVed Bænkesæde og ved Studebrøl,Og mine stille Frænder tyktes ildeOm mig, fordi jeg stundum slogEt Ben i Panden paa enVrævler,Maaske lidt haardt, saa Blodet sprang,Og Kroppen faldt og glemte sig at reise.Thi søgte jeg nu hid, da jeg har hørtAt her er Mænd og ingen Kvinder,Jeg vidsteog, atBuevar heralt,Og hvor han er, der gad jeg ogsaa være.Palnatoke. Og mener du da, Frænde! at du herKan frit medMandehovderlege?AtJomborgsKæmpertaale mer,End dine egnenæsteFrænder?Vagn. Kun lidet nyder jeg vortFrændskab,Den første Gang vi sees, og altid jegHar tænkt, du var en anderledes Mand.Jeg sad som Dreng paa Skødet afThorgunna,Og hørteAagetale om din DaadOmVinteraftner, naar han sad ved IldenOg gjorde Pleiler, hvordan duIBretlandfoer og paa de irske Kyster,Da kaagte al den Smule Blod,Som i mig var, med begge HænderJeg løftede paa Pleilen, slog i Ild,SaaAagesHaar blev fuldt af Gnister.Engang fortalte han, hvordan du skødMed sikkre Pil det lille ÆbleNed af hans Hoved; fluks jeg fikMig gjort en Bue, lagde saa et ÆblePaa Hovedet af vores ene Træl,For dog at se, om ei jeg kunde rammeSaa godt som du. Jeg rigtig nokSkød feil, og ramte Trællens Øie,Men siden den Tid har jeg øvet migOg søger nu til dig som til min Jævning.Palnatoke. Er du saa brav i Haand, som stærk i Mund,Da har jeg ingen Skam af voresFrændskab.Sig,Bue! tør du borge forAt han ei bryder vore Love?Bue. Jeg knap tør borge for mig selv, end sigeFor slig en vild ustyrlig Dreng.Han blir en vældigKæmpe; men at holdeDe Love her, han sikkert mægter ei.Vagn. Kun lidet hædrer du din Fostersøn.Hvad kan det være vel for LoveSom du, men ikke jeg kan holde?EndI,Strutharaldsfagre Sønner!Iraade dog vel godtfor mig?Sigvald. Eet Raad vi begge har, vi ville:Du aldrig kommer her i FlokVagn. Ei heller, naar jeg bærer jer en HilsenFra jeres Fader? Jeg i sidste VaarVar hos ham, for jeg vilde skønne,Om bedre nu sin rødeStrutHan gemte, sidenBue Digre,Af Medynk gav ham den igen.Jeg fandt kun nogle Faar og Stude,Og saa en Smule Andet. – Ser du,Hvor dybt sig Rusten har indgnavetI disse Skjolde, disse Sværd?De har vist ogsaa ligget grumme længe,Hver Dag vi dygtig slide paa dem, menEndnu de ikke ret vil blive blanke.Strutharalder vist ikke blevet vred,Fordi jeg tog, hvad han dog selv ei brugte,Og hvad jeg høilig kunde trænge til;Thi Skib og Folk jeg fik afAage,Men ingen Vaaben, – til sin PlovHan bruger Jernet, – og jeg maatteDa selv se til at faae lidt Staal.Nu,Sigvald! kommer jeg i Flokken?Det kunde jo dog glæde digHver Dag atskaadedisse Vaaben,Og mindes om din Faders Gaard.Palnatoke. Men sig! hvor gammelestdu Frænde?Vagn. Jeg lyver ei, tolv Vintre er jeg gammel.Palnatoke. Ei bryde vi da vores Lov, som vil,At Hver hos os skal tælle atten Vintre.Men vel mig tykkes om dig,Vagn!IBretlandhar jeg Jarlerige,Og Hælvten nu skal være dit.Vagn. Vel er det budet; men jegskøtterEj omdit Rige. – Eders LovJo brydes ei, naarikkunHuggetEr atten Vintre; jeg mit SværdVil løfte da medbaadeHænder,Saa tænker jeg nok at mit HugBlir firogtyve Vintre gammelt.Halvhundred Mand og dette ene SkibJegikkunhar; men dog jeg byderStrutharaldsSøn, den tappreSigvaldudAt møde mig med tvende SkibeOg hundred Mand tilVaabenting,Og taber jeg, da skal jeg vige;Men viger han, mig og min FlokI skal i eders Flok optage.Nu,Sigvald! er du ingen Niding,Er Mandehug dig mere kærtEnd Sengelyst og Bænkesæde,Saa kom herud og prøv en Dyst!Palnatoke. Da han saa mandelig dig æsker,Og byder saa forvovent Bud,Saafaaer du lægge mod ham,Sigvald!Du kuer vel hans Overmod;Men dræb ham ei! lad Skjolde bæreOmkring ham! thi han skalKun lære, han er Dreng i mer end Alder.DerSkibene varelagde ud, raabtePalnatoketilVagn:Nu Frænde! Porten eropvundet,Og fluks du frit kan seile indHer underBuen, naar kun først du jagerDe Fiske ind, som nys løb ud.Snare fløi Pilene i Flok og ei sparedes Hugvaaben. Enstund saae Alle tause derpaa, men da Striden begyndte at mindskes paa Sigvalds og øges paa Vagns Haand, stod Bue brummende, indtil han endelig udbrød: Jeg troerSigvaldnænner eiAt hugge i sin Faders Skjolde.Palnatoke. Jeg troer han har Ret, de HugEr mer end atten Vintre gamle;Jeg frygter snart atSigvaldsSkjoldeBlir alt for smaa, naar de skal tilAt indeklemme ham. – Mig tykkesAtSigvaldstyrer ind mod Land.En Jomsviking. Ham fattes Sten, dem vil hansanke.Vagn. HørSigvald! det behøves ikke.Jeg ser, at du vilsankeStenFor at afgnide Vaabenrusten,Det ei behøves,altmit SværdHar slidt sig blankt i dine Skjolde,Og Blodet troer jeg ogsaa hjelper.Ogsaa Vagn gik paa Land og Sigvald trængtes alt haardere og haardere, men der Palnatoke saae det store Mandfald, da raabte han: Nu er det nok. Vi har forSædAt prøve Mænd, som vil i Lauget,Men slig en Prøve, som i Dag,Maa være sjelden. Sig! hvormangeGik der tilValhal?En Jomsviking. SigvaldsFlokHar Tredve tabt ogVagnskun tyve,Men Somme haveUlivs Saar.Vagn. Nu,Palnatoke! mener jeg dog eiDunævnermig en Dreng.Palnatoke. Saa stille, Frænde!Du veed dog vel, at jeg er Høvding her.Hvad praler du vel af? ei var det sjeldentBlandt vore Fædre, at en tolvaars DrengVar mægtig til i Strid at bære Vaaben,Ja stundum eied hanogsindig Kløgt.Den savner du, derfor du nu skal drageMedBueud paaTog, ei komme hidFør hansig trøster til for dig at borge,At du vil skikke dig i vores Lov.Vagn. Vil du da bryde…Palnatoke. Tie, og lyd din Høvding!Du,Bue, tæm ham! før ham siden hid!## Anden Samtale. Jomsborg. Palnatoke sad med de ypperste Høvdinge i Salen. En Jomsviking. Et Bud fraLeirekongen standerVed Borgens Port.Palnatoke. FraHarald?GakBue! før os Budet hid!(tilVagn.)DuvakkreKnøs! har du setLeirekongen?Vagn. Om jeg har set ham? veed du ei,Han kommer tit paa Gæsteri hosAke,Og lider godt din Søn, den spage Mand,Der passer kønt sin Bondesyssel.I Høst, da jeg fraBretlandkomOg gæstedAke, varogBlatander;Vi sad og snakked overbordeOm Allehaande; Talen faldtDaogpaa dig og paa din Manddom.Jeg saae atHaraldskifted Lød,Hvergang vi nævned dig ogJomsborg,Og vilde gerne dreiet Talen om,Men jeg holdt fast og sagde lydt min Mening,At, sidenRolf, iDanmarkeiVar født din Jævning. Det var Gammen,At se paaHaraldsØine; thiDet Hvide vendte ud, og LæbenEr neppe bleven hel igen,Saasled i den de sorte Tænder,Tilsidst han Hornet tog og drakHel vældig, for sin Harm at slukke.Palnatoke. Det var mitArveølhan drak;Nu veed jeg, hvi han Bud mig sender.Bue. (med Budet.)Der har du ham, men om han lever,Til han har røgtet Ærendet, det veedJeg ikke; thi da Porten bag hans HæleLidt tungt blev smækket i, da skjalvHan ret som Løv i Blæst, og se!Endryste alle Trællens Lemmer.Palnatoke. Sig frem du Træl! hvi kom du hid?Budet. Ei er jeg Træl, en Søn afFjølnir.Mig sendte Kongen til dig hen,Fordi af samme Æt jeg stammer,Fordi…Palnatoke. Af samme Æt? ja,FjølnirHan er maaske min Farfars Søn,Men dog af Trælleæt. HansFrændskab,Den onde Nidings, vil jeg ei,Og endnu mindre dit, du Usling!Taus og forfærdet stod Sendemanden. Palnatoke. Nu! har du ædt dit Budskab op paa Veien?Budet. Fordi at Kongen tænkte, naar du saaeDin Fræn… naar en Søn afFjølnirIndbød dig, var det dig et Tegn,At Kongen har forglemt sin Vrede.Palnatoke. Ja, naar en Søn afFjølnirkom,Saa maatte jeg da sagtens mærke,AtHaraldvar mig grumme god;Det var just ei saa dumt. Nu Mer!Budet. KongHaraldTidende harspurgtfraBretland,AtSvender død, og til hans GravølIRoskildefter trende Nætters FristHan byder dig, og mener at du ikkeViloversiddeBudet, da du selvHarSvendopfostret.Palnatoke. Træl! du lyver.Hvem har vel sagt, atSvender død?DuVagn! har du hørt Sligt iBretland?Vagn. Ja hørt det har jeg, men om det er sandtDet veed jeg ikke.Enstund stod Palnatoke grundende og mælte saa: Far kun Træl!Og hvis du kommer førend jeg tilHarald,Da sig ham:Palnatokekommervist.Endmælte han,derBuevar udgangen med Budet:IKæmper!redertrende Snekker fluks,Som bære kan tregange hundred Mænd!Een styrer jeg, de andreVagnogBue.Alle ginge skyndelig ud. Palnatoke. Hvad er dog Mandekløgt! jeg menteISvendat fostreDannemarken Drot,Som vildeSkjoldungnavnet atter hædre,Og holde stadig ved den gamleSæd;Nu er han død, og al minIdforgæves,Forgæves har jeg døvet stærke Røst,Som kaldte mig til Hævn, – nu atterStaarHaraldene i sin Æt,ForGormsde tunge Drømme, Klerkens SpaadomJeg altid grued, og jeg gruerend.Skal jeg udryddeOdinsSlægt iDanmark?Og dog – erHaraldOdinværd? og jeg!Er jeg da ikkeogafOdinsStamme!Du selv mig kalderHarald! Vel! jeg kommer,Og drikkerArveølletefterSvend.Roskilde. Harald. Saa kom daPalnatokeei! han trodserMig og det heleDanmarki sin Borg.Popo. En Røverkule er det, Herre Konge!Et Helved, onde Aanders Hjem.Fjølnir. Han kommervist, dumdristig var han stedse,Han kommer med en Vikingsflok,Og mener da at kunne trodseSin Konge, men jeg tænker detSkal blive sidste Gang. Al HærenErsanket, naar han gaar tilsengs,Vi, for at spare Blod, vil tændeLidt Baal og ryge Ræven ud,Hvis han ei kvæles kan derinde.Herr Biskop! kan det kaldes Synd?Popo. Nei det var Synd at kristne MændFor slig en Hedning skulde falde;Vistnok, desstørre blev hans Straf,Men vi er Kristne, vi vil ikkeHans Kval forøge, heller seFor nye Synder ham at spare.Ind traadte Gunnar fra Hlidarende i Hjelm og Brynie. Harald. Hvi,Gunnar!estdu vaabenklædt?Gunnar. Jeg kommer til dig Herre Konge!I denne aarle Morgenstund,At bede Orlov, thi til HjemmetNu staar minHug.Harald. Hvad fattes dig?Gunnar. Mig fattesikkunhvad som IngenKan give mig, end ikke du,MitIsland, Konge! mine Frænder,MitHlidarendeog min vante Dont.Harald. Hvi kom du, da saa hardt dig længesNu efter Fostrelandetalt?Gunnar. Jeg vilde se med egne ØineDe Steder, hvor i fordum TidDe gamleKæmperLivetfristed,Hvor de bedrev saamangen Daad,Der kvædes om af vore Skjalde,I alskønsIdrætvilde jegForsøge mig, thi det mig tyktesUhæderligt, hvergang jeg kvadOm Fædres djærveId, saalængeJegikkunskifted Hug til Skemt.Nu har jeg set de rappe PileI Luften flyve, og mit SkjoldEr mærket af de hvasse Egge;JegSigarstedhar set, ogLeire,OgJellingeogOdinsei,Og hvad jeg kunde se iDanmark.Nu drives jeg til Gudefolkets Hjem,TilUpsalsHelligdom ogSigtun:Endeengang vil jeg da iNorrigOmvankei det prude Land,Der avled Mænd, som heller vildeOmgærde sig med Sne og Is,End taale at KongHaraldreistePaa deres Nakker høie Stol.Naar det er sket, da farer jegMed Gammen til mit kæreIsland.Popo. KongHarald! elskte Søn iKristo! hør!Den blinde Hedning vil tilUpsalsTempelOg dyrke Djævlene. Har du ham kær,Da byd ham tage Kristendommen,Hvis ei, da deler du hans Synd.Gunnar. Hvi er den Klerkogaltid her tilstedeNaar Mænd samtale? Konge! du kan troHvad dig behager; men du vil dog ikkeForlange: jeg skal skifte Guder med?Harald. Vist ikke. Du beholde maa din Tro,Men bliv saa her! hvad vil du hjemme?Mig tykkes, vi har lange Nætter,Og gruelige nok, men I!I har jo Nat den hele Vinter!Det maa dog være grumme fælt.Gunnar. Ei er det saa. Om ArnestedetVisankesda i venligKrinds.HvemSkjaldskabSkjoldskabtekstkritik er afhandlet i ACCESSfik afOdin, kvæderOmAsersogHrimthursersStrid,OmOdinsÆt iSvithjodog iFrakland.En Anden, som er snild iMaal,De mange fagre SagnfremtællerOmYngves,SkjoldsogAngulsSlægt,Og vore egne gamle Frænder,Sombyggedførst det øde Land;Men de somlydepaa, de sysleImens med deres egen Gerning;En skæfter Spyd, en Anden skærI Skjoldet Runer, og den TredjeSig snoer stærke Buestræng;Enhvætterkanskeogsit SværdSaa sagte, eller TolleknivenHan rører med sinnemmeHaand.Nu Kvinderne! de spinde HørrenPaa bløden Hynde, ellersømmeLin,Men Somme kan dogogbaldyre,Og Andre slaa den lette Væv;De sjunge stundomogen Vise,Og mest om Elskov. Du kan tro,Der fattes ikke Lyst og Gammen.Harald. Det maasaavære, men det erDog ikke altid, at I kvædeOm Guder og den gamle Tid,I glemme ikke dem som leve,Men spilde ei paa demjerLov;Mit Blodendsyder, naar jeg tænkerPaa den Nidvise, som en TrælOm mig, en Konge! turde digte.Da svor jeg heleIslandHad,Men du ei dine Landsmænd ligner,Thi vilde jeg, du skulde herStadfæstes, tage dig en Kvinde,Og bedsteHersefylkeaf min Haand.Gunnar. Den Tak som byder! men jeg tykkesMig mer endHersepaa min egen Gaard.Harald. Storagtig er du som de Andre.Tilladerveldit store Sind,Islænding!Skænkaf mig at tage;Hvad heller er ogdette KlædebonMed disse guldudsyede Vanter,Samt denne Hat fraGarderigDig mindre værd, end hvad du selv har hjemme?Gunnar. Ei maa du vredes, Konge! og dinSkænkMed Tak jeg tager, naar du derimodAf mig vil tage gode LangskibMed Gods og Alt til Mindetegn.Harald. Vel sømmer det sig lidt en KongeAt tageSkænkaffremmetBondemand;Men dog vil jeg det gøre dig til Hæder,AtIslandsstolte Folk kan se,Om Dannerkonge ei fortjenteEt bedreDrapa.Ene kom Palnatoke gangende ind hel skyndelig. Palnatoke. HilsælKongHarald!Jeg havde hartad aldrig fundet dig.Fjølnir. Det havde været ilde, Brodersøn!Thi du vist ledte grumme længeFør du har fundet hid, og dersom eiJeg kendte dig desbedre, skuldeJeg hartad tro, at du dig dennegangForvildede.Med det samme sneg sig Fjølnir ud af Salen. Palnatoke. Det Samme tænkte jegI Aftes. Just som Maanen stegJeg naaede det gamle, prudeLeire,Kongsgaarden laa saa taus og øde,Som om den sidsteSkjoldungvar begravet.Jeg stødte med mit Sværd mod Porten,Men hule Døn varaltAlttekstkritik er afhandlet i ACCESSdet Svar jeg fik;Jeg kom tilHyldehøien, saae at Stenen,Hvor Dannerkongen fordum sad,HvorHaraldsad, da han blev hyldet,Var væltet ned, da gøs jeg ret,Og mente det var argeTrolde,Som kogled frem de slemme Syn.Sørgmodig gik jegtrindti VangenOg frygted hartad ei at findeDe gamle Kongehøie mer.Men da jeg saaeRolf Krakesstande,Som selv han fordum stod og faldt,I Ring af sine djærveKæmper,Da glædtes jeg. Jeg gik deropVed Midnats Tid, og stirred længeForundret paa den gamle BorgOg lytted, om jeg ikke kunde høreEt Sværd at klirre paa et Skjold,En Hund at bjeffe, om ei andet,Saa dog en Snorken, Alt forgæves;Mig tyktes kun at se en vældig Skygge,Som om det kunde væretGorm,Henskride sorgfuld over Vangen,Og stirre hen paaOdinsLund,Det faldt mig aldrig ind, atHaraldhavdeSin Stol fraLeirefløttet, thi det varFor mig, som om han havde fløttetSig fra sin Stol. – HvordanKanLeirekongen villebyggePaa andet Sted, endSkjoldogRolf,OgFrode,Regnar,Gorm hin Gamle?I Morges først da Solen komOg skinned paa det Kors, som standerForOfferlunden, da jeg saae,At Stenen, som i tusend lange VintreHar baaret Guders Offer, denSomSkjoldopreiste, var omstyrtet,Da først jeg skønned, hvorfor nuEiHaraldbyggermer iLeire.Da troløs han har Guderne forladt,Det faldt ham tungt at se den Lund,Hvor Konger fordum bad til høieAserOm Kraft i Aand og Held i Kamp,Og hvor de bad til mildeVanerOm Grøde for den grønne Eng,For Agren og for Dannekvinden.Det var ham underligt om NatI Kongehallen, hvor hans Fader dødeOg mæled sine sidste stærke OrdImellem hine mangeKæmpehøie,HvorDraugerride for at speide ud,Om deres Ætender dem værdig.Nu først jeg mindtes, at den TrælI sendte, bød mig hid tilRoskild.Jeg kom, og da jeg spurgte udOm Kongen, peged Man paa Kirken,Som bygtes til enfremmetGud.Der vil du vel begravesHaraldOg skjule dig bag tykke MurFor dine gamle Frænders Vrede?Et herligtValhal!Bleg og forvirret stod Kongen. Popo. Fule Hedning!En Djævel taler gennem dig.O Herre Konge! lad dig ei forvilde!Slaa Kors for Brystet! læs andægtigConfiteor! og du skal vorde styrket.Palnatoke. Du gør joHammerstegnet, Konge!Og vier dig tilAsathor.Popo. *Selv Korsets Tegn kan Djævelen forvende!Nu indkom Fjølnir med en Flok væbnede Hirdmænd, og tog Kongen afsides, men det veed Ingen, hvad de talede tilsammen, dog Mange mene at kunne skønne det af hvad som siden fremkom. Harald. Oprørsk og trodsig var du altid,Toke!Af kristen Kærlighed tilgavJeg dig, men da du nu iJomsborgDigter, som du var Konge selv;Og, hvad end værre er, forfølger Kristne,Og holder ved den gamle Overtro,Lod jeg dig hente for at høre,Om du mig vilde agte som din Drot,Og vorde Kristen, men istedenDu taler til mig som min Overherre,Med Helligdommen driver du din Spot,Og minder mig om hine Guder,De ledeTrolde, som engangDesværre ogsaa jeg har dyrket.Jegvil ei dømme dig, der staarEn hellig Biskop og din egen Frænde,Jeg giver Sagen frit i deres Vold.Palnatoke. Du vilde heller ikke dømmeDin BrodersønGuldharaldogDinFostre,NorgesHarald Grafell!Din Fostresøn du lokked ned fraNorrig,Som om du vilde bøde paa hans Trang,Og gjorde det da rigtig nok saadan,At han kom aldrig mere til at trænge.Mig har du ogsaa faaet lokket hidTil Gravøl efterSvend, og jeg kan mærkeDen Drik, du blanded, ervistikke slap.Det maa jeg sande, at den nye LæreHar Ære af dig. Det var klogt,Du tog ved den, thiOdinEi havde noget Sæde paa sin Bænk,Som var dig værdigt, og hosHelDu havde vel ei Lyst at være.Fjølnir. Det er hel tungt, min Konge! at du vil,Jeg skal min egen Frænde dømme,Thi Brøden er saa stor, at eiJeg tør vortFrændskablade raade.I,Popo! er en hellig Mand,Hvad mener I omPalnatoke?Popo. En giftig Urt maa rykkes op med Rod,Det nytter ei, at Blade Man afriver,Og bøier Toppen, thi igenDen reiser sig og vidt sit Frø udspreder,De spæde Blomster visne henAf Dunsten, ellerogde kvæles.Palnatoke. Det gør du godt, men mon du ikkeTog Feil? En saadan Karl, som du,IBretlandsagde mig som DydenVed eders Tro, atI lod staaDet slemme Ukrudt iblandt Kornet,Og nænte ei at luge det.Popo. Ja, var du Ukrudt blot! det la'r vi staaTil Høsten, var du kun en Afgudsdyrker,Fordi du ikke vidste bedre, daFortjente du at spares; thi Man kundeDa haabe, du omvendte dig engang;Men ret som Djævlene du kenderKristOg frister ham. –Du er en giftig,En farlig Urt, og du med RodMaa rykkes, op. –Til GæstebudetDu kommer uden Hædersdragt,Men derfor maa du ogsaa kastesI Mørket ud til evig GraadOg Tænders Gnidsel.– Korset selvDu Lede spotter, og din KongeDu straffer fræk, fordi han eiVil bo imellem de Fordømte,Hans arme Fædre, som om NatMaa gaa og spøge mellem Høie,Fordi de ikke kendte Gud,Men bad og ofrede til Satan.At Han Kapellet op af StenHar bygget, at ei længer SteneForvendestil vanhellig BrugPaa Høie og i Offerlunde,At Troldoms Runer mere eiIndgravesi dem, at de hvælveSig helligt i et helligt Kors;Og at han under dem vil hvileI viet Jord, til herligt PantPaa Salighed; det tør du laste!Palnatoke. Hvis du ei var saa ondskabsfuld,Jeg maatte le ad slig naragtig Tale.Men, hvorfor vil jeg staa og spilde TidenPaa Sligt at høre? Skynd jer lidt!At jeg kan vide, hvordan I vil dømme.Fjølnir. Du er saa utaalmodig, Brodersøn!Men deri har du ogsaa Ret,At Vi har ingen Tid at spilde,Dog, siden kan vi skynde os desmer.I nævned meget Grueligt, Herr Biskop!Men det, desværre! erendikke Alt.Hans Vikinger paaDanmarksKyster røve,Og han oppustet har den onde IldISvendsdet unge Hjerte, Sværdet,Som mod sin Fader han har løftet, detHarPalnatokehvættet. – NødigJeg siger det, men slig enId,Saa vide kendt, kan ei fordølges.Palnatoke. Ei vil jeg spilde mange OrdPaa slige Nidinger at svare.NaarDanmarkhar en Konge, somEi mægter Lov og Ret at skikke,Ei er det Under, om hans MændDa selv med Sværdetskille Trætte.Jeg fostredSvendsom Kongesøn,NaarHaraldvil sin Søn fornægte,Er det vel Under, om han daMed*Jernetvil sin Æt bevise?NaarHaralder saa ræd, at eiEngang Han vover mig at sige:Fordi jeg hader dig, da skalDu nyde, at jeg har dig ene;Da maa en ussel Træl og KlerkOptænke Raad til mig at fælde.Fjølnir. Du taler hvast men fyndigt, Brodersøn!Jeg hartad selv dig nu maatrotro,tekstkritik er afhandlet i ACCESSuskyldig.En Part for det, en Part for voresFrændskab,Du ei skal have anden Straf,End hvad du agte maa for Gammen.Du selv har sagt, at intet FjeldSaa bradt sig løfted, at du kundeJosom enSkridfinSkeidfintekstkritik er afhandlet i ACCESSfra dets TopNedglide paa de glatte Skier;Vi har nu ikke noget rigtigt Fjeld,Hvor ret du kunde vise dine Konster,Men kun en lille Bakke,Kullen, derDu skal for Løier løbe ned,Og fare da, hvorhen dig lyster.Jeg tænker, for de mange AarJeg tjente dig, KongHarald! underDu mig det Syn og vil stadfæsteMin milde Dom!Harald. Saa være det!Han gøre skal, hvad han har pralet af.Palnatoke. Engang du var paa GæsteriHos mig, KongHarald! dig til HæderJeg tømte Hornet alt for dybt,Og praled da af mine Konster.Den ene har jeg maattet vise jer,Nu vil I ogsaa se den andenOg aldrig jeg mit Ord vil rykke;Men først I dog en tredje KonstSkal se: hvordan jeg Sværdet løfter,Og Isser kløver. Faa af jerSkal se mig løbe ned afKullen.Støttende sig mod Væggen løftede han det dragne Sværd.Nukommeden som eier ModTil mig at tage! kommer Ingen,Da kommer jeg, og tag dig daI Agt, KongHarald!Frem traadte Gunnar med draget Sværd og mælte: BoldeKæmpe!Med Undren har jeg hørt og setDin djærve Tale og din hele Adfærd.Din Jævning har du ei iNorden, thiDigOdingav, hvad han en Mand kan give,Men har du undsagt lydt paa Thing din Drot,Dai hans Sal du mod ham Sværdet blotter?Palnatoke. Ei har jeg det, men hvem er du,Som tør mig saa til Regnskab kalde?Gunnar. Jeg er som du en Mand fraNord,Vistei saa vældig, gudeyndet,Men dog en Mand, som ræddes ei.Skal Blodet her i Salen strømme,Da skal det første være mit,Om ikke dit.Palnatoke. Men hvorfor blanderDu dig i denne Handel ind?Med dig jeg Intet har at skifte.Gunnar. EiFjølnireller Klerken jegUndskylde vil, de usle Tvende,Som dig vilraade Bane, ogSom nu ved Sværdesyn staa blege;Jeg byder Kamp forHaraldsSkyld,Hvem jeg har meget Godt at lønne.Jeg ei forsvare vil hansIdOg ei hans Svig mod dig, du Gæve!MenestduAsadyrker ret,Det vel maa falde dig paa Sinde,AtAserskaaneFenris Ulv,Doghan vilSeierfadersluge,At ei det rene GudethingMed Blod skal smittes, her paa JordenEr Kongehallen lig et Gudething,Og ve den Haand, som det med Blod besmitter!De høieAserstyre vil dit Løb,HvisHyndetei for dig er bredt iValhal,Men er dit Navn paa strængeNornersSkjoldUdslettet, du med Hæder gaar tilValhal;Hvis derimod du kæmper her i Sal,Du falder dog tilsidstoghæderløs.Fostbroderskab er saare helligt,OdinBødVidarreise sig forUlvensFaderMen hellig mer end en Fostbroder erEn Konge, som Man ei har undsagt.Palnatoke. Du talerkæmpelig,saavildeJeg tænkt og talt, hvis ei jeg varAf Nidinge til Vrede tirret.Vil Kongen tro mig paa mit Ord,At jeg ham skal paaKullenmødeI Morgen Dag, og maa jeg fritIgennem Salen nuudgange,Da skal mit Sværd ei røre Nogen her.Gunnar. Hvi nøler du med Svar? KongHarald!HvadTokekræver, det er Ret,Og maa den Ret ham ikke undes,Da stiller jeg min Ryg mod hans,Og vaabenstærk den Mand maa sikkertnævnes,Som mægter os at skille ad igen.MaaTokegaa?Harald. Jeg det tillader.Gunnar. Jeg mente nys at have setAlt hvad jeg kunde se iDanmark,Ei var detsaa, men nu jeg troer vistAt have set hvad der kan sees iNorden.Skyndelig udginge Palnatoke og Gunnar. Kullen. Palnatoke stod færdig til det lange Løb med paabundne Skier. Kongen og hans Hirdmænd, Fjølnir og Popo vare der, men ogsaa havde meget Folk sanket sig at se den underlige Færd. Popo. Du grove Synder! nu da du skal misteDit Liv, tilbyder HimlenendVed mig sin Naade. Lad dig døbe!Naar Legemet mod haarde FjeldDa knuses, skal din Sjel dog frelses.Palnatoke. JegsværvedThorogOdin, Klerk!Hvis ei du gaar, jeg fluks skal kløveDig lige til dit Beltested,OgOdinsFugl skal flygte fra dit Aadsel,Kun fule Madiker dit dovne FedtSkal æde, og dit sorteJetteblodSkal ligge boblende paa Klippen,Ei suges op af noget Dyr,Men svides hen af Solens Straale,Og milevidt din raadne StankSkal brede Skræk og fæle Syger.Nu! gaar du ei, vedThor, jeg hugger.Saa!gakog trøst KongHarald! SeHvor bleg han staar i Skjoldekredsen!Mit Sværd kan ikke flyve, værKun rolig,HaraldDannerkonge!Men hør mig nu! oghørermigI Mænd! – Jeg staar paa RandenAf dybe Svælg, og,Harald! duMig byder der at finde Døden.Død er jeg som din Mand, og varDet muligt,endjeg kunde leveDa blev din DødogTegnet paa mit Liv.Hist er en Dal paaSjællandsKyster;Der gror kun nu det brune Lyng;Thi den med Blod, uhevnet Blod er gødet;Der fordum var en urteprydet Eng,HvorAage, Broder til min Fader,Opslog sin Telt i Sommernatten,Og sov saa trygt paaDanmarksJord;Han vaagned op ved høie Vaabenbulder,En Nidingsflok sig havde sneget did,Og myrded ham før han var vel opvaagnet;Man sagde: Vikinger bedrev denId,Menhørerdet, I brave danske Mænd!Det varjerKonge, endnu skinnerDen store Guldring paa hans ArmSomAagebarforJarlemødet.Den første Drøm, min Moder drømte,Var den: hun havde sig en VævOg som hun Væven slog, enSkøtelPaa Jorden faldt, hun tog den op,Det var et Mandehoved.Harald!Hun tyktes Hovedet var dit.Hel sælsomt har det sidenNornenføiet,Jeg blev din Mand og ei din Banemand;Nu har du løst mig fra min Tro, og mødesVi mer i dette Liv, da vistPaa en af os skalAagevorde hevnet.Nu veed jeg,Harald!du er bleven undsagt.Nu hørtes Murren og Ulyd i Flokken. Fjølnir. I danske Mænd! vil I vel troDe Løgne, som han jer fortæller?Har I nualtsaa hurtig glemt,At det var ham, somSvendopfostred,Som lærte ham i eders Bo at røve?Gør Kongen Uret ved at fri sig selvOg eder fra en fælles Fjende?Vel kunde Sjælandsfar og Skaaning mindes hvorlunde det var saa i Sandhed, at Svend havde hærget deres Odel; thi stilledes Bulderet fluks. Palnatoke. NuHarald! glæd dig ved min Død!Men stir ei alt for længe ned mod SøenMed Gammen paa min knuste Krop!Det kunde ske, atVagnogBueKom seilende og saae dig staa,Og fik i Sinde at du skulde liggeSaa blødt som jeg. Tag derfor dig i Agt!NuOdin! nu jeg kommer snartIValhalsSal dig selv at skue,Da ei mig undes mer paa JordAt fremme din og alleAsersVælde.Som dubefol, med SværdeodJegmærker migibaadeHænderTil Tegn, at det min Attraa varAt falde midt i Sværdelegen.En værdig Altersten er høien Klint,Som skygger over Havets Bølger,Her vil jeg offre mig til dig,O maatte Offret dig behage!Jeg beder til dig i min sidste StundAt du vil giveJomsborgsKæmperStørke,Og deres Høvding mandig Kløgt!Endhar jeg til dig, høieAs! en Bøn:At vred du ei fraDanmarkvender ØietSkøntDanmarkblind bortvender sit fra dig!Ei var Palnatoke mere tilsyne. Harald og hans Hirdmænd ginge skyndelig bort, saa gjorde og Mange af Flokken, men Nogle stode endda og samtalede om det som sket var. En af Flokken. Hvad var det Sidste,Palnatokemælte?TilAsaodinoffred han sig jo!En Anden. Saa faar dogOdinnoget Offer.Nu staar det sig kun slet med ham.En Tredie. Med os, var det du vilde sige.Jeg gyste ret, daPalnatokebad:AtOdindog ei vilde os forladeSkønt blinde vi forlode ham!Det gaar vist aldrig godt iDanmark.Danmarktekstkritik er afhandlet i ACCESSEn Fjerde.* Vi saae hvordan det gikKong ErikIJotland,derhan bygged HusTil hvidenKrist, og hængte der en Klokke,Den klang saa underlig engang ved Nat,Om Morgenen laaErikdød i Sengen,Og Man vil sige,Odinkvalte ham.Den Tredie. Men hvordan er det med de Klokker?Hvad du fortæller, har jeg ogsaa hørt,Men har da disse Klokker Mæle?Den Fjerde. Du veed jo vel, atDværgebyggeHos Malmen i det dybe Fjeld,De kristne Mænd forstaa at bindeDenDværgi Malmen, og den Lyd,Som Klokken har, erDværgensMæle.En Femte. Men voresHaraldhar jo ogsaa bygtEt Hus tilKrist, og lever dog endnu.Den Fjerde. Ja, ja, hans Time vil nok ogsaa komme,Thi vore Guder straffe haardt og vist.I veed jo nok hvordan det gik iNorgeMedHakon Adelsten, han gikogfriEn Stund, men blev tilsidst dog rammet;Vel hængte Pilen længe høit i Luft,Som om den vilde først sig ret betænke,Men traf hamogdesvissere. Mon eiDen kom fra gamleOdinmener I?En Sjette. I snakke altid kun omedersGuder,I har jo dog vel ogsaa hørt:Hvordan det nylig gik iSvithjodDa Bønderne en hellig MandFraSakslandvovede at myrde,Hvordan med ondeLandfarsot,DemKristusslog trods alle Guder,Som vilde hjelpe dem! Jo, I kan tro,Hanraadermere end de Alle.Den Anden. Jeg troerikkunpaa min egenStørke,Og det er nok den bedste Gud.Den Tredie. Jeg tænker paa, omPalnatokeNu ikke døde! Det var dogEt Jærtegn, som os kunde lære:Hvad for en Gud derraadermest.Den Anden. Ja, staa kun du her til i Morgen,Og grund paa det! saa skal du seAtPalnatokevist vil kommeLyslevende herop igen.Jeg gider ikke set ham mere,Han havde jo to Øine, somHan vilde sluge Folk, jeg derforVil sige dig Farvel og gaa.*Lidt efter lidt skiltes Flokken, og kun den Tredieden Andentekstkritik er afhandlet i ACCESS blev i dybe Tanker staaende paa den øde Klint.*

Tredie Samtale.

Jomsborg. Sigurd. Er du tilsinds at lastePalnatoke?Sigvald. Ved alleAser! det var ei min Agt.Jeg mente: just fordi han er saa kløgtig,Detogmaa kaldes dobbelt underligt,At fra vor Borg han Kvinder vil forbande,Men han er daogalderstegennu.Bue og Vagn komme farende ind i Salen. Bue. ErPalnatokeikke her?Sigvald. Hvordan kan du saaledes spørge?Er I da løbet bort fra ham?Thi han fra jer vist ei er løbet.Bue. Fodrappe, somStrutharaldsSønner,Er ikkeVagnog jeg, men selvDu vist ei grumme langt var løbet,Thi dyb og tung varvaade Vei.Sigvald. Hvor er daPalnatokeblevet af?Vagn. Mig tykkes,Sigvald! at din VaandeForTokeer just ikke stor.Sigvald. Jeg er en Mand og kan ei grædeSom Drengen forsinfintekstkritik er afhandlet i ACCESSBestefar.Vagn. Jeg var engang en Dreng, da klappedJeg sagtelig dig under Kind;Hvi græd du da saa røde Taarer?Dog, nu er ikke Tid at prøve, hvemAf os der nemmest græder, hurtigMaa alleJomsborgsSnekker udI Hav at søgePalnatokeOg finde ham, hvis ikkealtTil Havets Bund han er nedsjunken.Sigvald. Jeg priser det, at du er djærv,Og vil forTokeAltingfriste,Men Stormen farer over Hav,Og blæser haardt mod disse Strande;HvorTokeer, det veed vi ei,Skønt nys et Vrag er her inddrevetSom ligner paa et Haar hans Skib;Men er til Havets Bund han sjunken,Det nytter ham kun lidt, om viVilstundedid, for ham at søge.Hvert Skib skal gøres rede fluks,Og da, saasnart sig Stormen lægger, ileVi rundt paa Hav at søge opVor tabte Høvding.Vagn. Snildt du taler.Ei sandt? det var en herlig Ting,At væreJomsborgsHøvding,Sigvald!Bue. KomVagn! vi er ei bange forAt dyppes af en Bølge. BedreDet altid er paa Havsens BundHosToke, end som her hosSigvald.Sigvald. Selv har joPalnatokesagt:Den Snekke, som engang er sjunken,Fordi den trodsed Stormens Magt,Den kneiser aldrig mer paa Havet,Og bærer aldrigKæmpermerIHerrefærd. – Her er jeg HøvdingTilTokekommer selv, og IMaa lyde mig, ei løse eders Snekker,Før jeg tillader.Vagn. Sigvald! hør!Nugangerjeg og stærkenBue,Hvis du har Lyst, da stil dig kunHer paa vor Vei, men vredes ikkeIfald vi tro du er en Knold,Og sparke dig lidt haardt tilside!En Jomsviking. Vor Høvding,Palnatoke.Sigvald. Hvad?Hvorledes kan det være muligt?Hvad? løb hanaltigen?Vagn. Ja, staa kun du! jeg ogsaa løber.Nu er dit Høvdingskab forbi.Sigvald. Endvar da Timen ikke kommen!Men komme skal og maa den dog engang.Palnatoke. Vagn. Vagn. Men siig mig,Toke! er dit SkibPaa Havet brudt, og har du væretIRoskildhos KongHarald? AltMig tykkes underligt, forvirret.Palnatoke. Ja Alt er underligt, min Søn!For os, som ei paaNornersSkjoldeDe Runer se, hvorefter Livet sigMaa sno i dunkle, krumme Gange.Men siden høie Guder selv paa JordOmvandred, ei et større UnderEr sket, end nu paa denne Færd,Et Jærtegn har mig Livet skænket.Da Stormen mig i mørken NatFra eder skilte, blev jeg drevetPaa Havet om, indtil ved MorgengryJeg øinedSjællandssydre Odde.Vort Skib var læk, vi roed saa,At Blodet sprang af Fingerender;FraJotunheimen HvirvelvindDa blæste haardt, og vælted Skibet.Med stærken Arm jeg kæmped modDe høie Bølger, naaed Landet,Men fandt ei Een af al min Flok.Jeg kom tilRoskild, der Man dømte,Til Skemt forHaraldog hans Klerk,Jeg skulde løbe ned adKullen.Vagn. Og der er du da løbet ned?Palnatoke. Jeg løbet? Spørger du mig ei,Om jeg er løbet op adKullen?Imens mit gule Haar blev graat,Jeg var en Mand, og tror at videHvad Manden kan udrette, menEi det er Mandeværk. KunAserKan løbe ned fra Klippetind,Kun den som Guderne beskytteEi knuses ved at glide ned.Jeg havde offret mig tilOdin,Og kun iValhalBalhaltekstkritik er afhandlet i ACCESStænkte jegPaa høien Bænk at tømme Hornet;Alt svimled jeg, men Skien brastOg sagte gled jeg ned mod Havet.Der kom et Skib med vundne SeilMod Vinden, mod de høie Bølger.Det standsede, Man tog mig ind,Og hurtig vendtes atter Stavnen.Ei spurgte Nogen mig om NavnOg jeg ei vovede at mæle,Du kender mig, ei var jeg ræd,Men dyb Forundring bandt min Tunge.Ved Roret stod en Ungersvend,Saa mildt henskuede hans Øie,Og mødte det en Bølge, fluksMig tyktes at den sank i Havet;En Olding ved hans Side stod,Ham var det, som mig Haanden rakte,Da jeg i Skibet sprang, hans BlikForkyndte mild og hellig Alvor,SomGodernevedOdinsHof,Saavar han klædt, og Offerkniven hængteMed gyldenHjalteved hans Lænd.Ret som vi vare nær ved Landet,Han greb min Haand og længe stirredHan taus paaMærket, som jeg skar,Men da tilsidst han løfted Røsten,Den klang saa underlig og dyb,At jeg den aldrig mer kan glemme:“Du offred dig tilOdindjærvOg Offeret har ham behaget,SigJettersanke trindthans StolOg det er Tid for ham atkæmpe.”kæmpe.tekstkritik er afhandlet i ACCESSVagn. Men hvem kan det vel have været?Palnatoke. Hvem uden ham, den høie Drot,Der styrer Offringer og Altre,Og ham, som løser hver en Mand,Der tro'r paa Guderne, af Trængsel!Kun ringe, Frænde! er din Kløgt,Da ei du kenderValhalsGuder.Vagn. MenValhalsGuder! er de til?PalnatokePalnaltoketekstkritik er afhandlet i ACCESS. DigBue Digrehar opfostret,Det kan Man høre. Har du daEi hørt om dem, som byggedMidgard?Vagn. Jo, Meget jeg omAsernehar hørt,Men tænkte, at det var kun gamleBesynderlige Sagn, som eiMan skulde tro, ogBue DigreSaatidt har sagt, at paa sig selvHan troed kun.Palnatoke. Har han da aldrigDig sagt, han troede paaThor?Vagn. Han sagde, at naar al denStørke,Som spredtes om paa viden Jord,Varsanketi een tapperKæmpe,Da var han stærk, somStørkensThor.Jeg troer ogsaa, der er Noget,Hvorfra vorStørkerinder ud,Som Bækkene fra Kildevældet;Men for sig selv jo maa hver BækHenløbe, aldrig mer den kommerTil Vældet, selv den maa se til,At blive selv et Væld; saaledesMaa ogsaa Manden stræbe frem,Og jeg har ment, atStørkenvoksteHvergang han dræbte En med Sværd,Ret som med hans den Dræbtes kundeSig sammenblande. DerforogJeg altid efter Striden længes,For dog atligneStørkensThor,Om ei jeg vorde kan hansLige.*Palnatoke. Med Kløgt du veed at føie dine Ord,Men troer du, at Bækken kunde løbe,Hvis den fra Vældet ingen Næring fik?Vagn. Derfor denogtilsidst maa stilles,Og krybe sagte ned i Jord,Ret som naar vi blir lagt i Høien.Palnatoke. Men ender sig dog i en Mose,Og denne vaade BautastenMaa vidne: den ei heel er svundet.Hvem har fortalt dig, at fordiDen ikke mere løber over Jorden,Den heller ikke under JordHenløber mod sit gamle Hjem?VistMimers BrøndfraUrdurs KildeEr kommet langt og længereEnd Bækkene fra*deresVæld,Og dog de vist vil atter mødesEndnu engang, om ikke før,Saa dog naarRagnarokekommer.Vagn. Ja, ældre er din Kløgt end min,Og ei jeg veed, hvad sig kan sømmeAt svare dig. Jeg maa vel tro,AtStørken, som fraThorudrandt,Med hans engang skal atter blandes;Men Guder, som sig mænge indI Livet, som for Spyd og SværdeKun bruge Smilet, lig en Qvinde,Dem tro'r jeg ikke paa.Palnatoke. Du mener da,At Mennesker blev til alleneFordi deskuldevære til,Og ei for deres Skyld som lod dem blive;Thi ellers maa de høie Guder velOgstyre Livet, saa det Maalet rækker.Du vil atikkunidel MandighedSkal sig i Guder aabenbare,Er Kvinden da ei til, ei blevet til?Er hendes Hjerte og de fine LemmerVel dannet af det samme Malm,Som Sværd og Skjold?Vagn. Paa Kvinden aldrigJeg just har tænkt; men troer du,At hun blev til paa anden MaadeEnd Manden?Palnatoke. Jeg just ikke tro'r,At hun blev til paa anden Maade,Men vel, at anderledes blevHos hende Alting sammenblandet.Jeg til det Dobbelte i LivetDigikkunvilde vise hen,Saa at du skønned, i dets UdspringOgmaatte være Dobbelthed,Og har du hørt de gamle SagnOm Gudedaad og Tidens dunkle Fødsel,Du der velogden samme fandt.Vagn. Man sagde mig: atOdin,VeogVileHar Menneskene skabt.Palnatoke. Ja, vel jeg veedDen blinde Tid har Guders Tal forøget,Og ængstlig ledt om ny, som omDe Gamle nu var alt for gamle,Og som i Fler Man Mere kunde se.Fastintet Sagn og intet KvadFremtælleslænger i sin Renhed;Men ser du dette gamle Skjold?Det gik i Arv hos mine Fædre,Og faste paa dets Hvælving staaUsvigelige Runestave.Du kender Navnet; det erVøluspa,Og naar deunderligeTegn du nemmer,Da skal du læse, og som jegFor høie Guder dybt dig bøie.SaakvæderVolaom vort Ophav:Asernetvende,KraftigogKærlig,Gingetil Hjemmet,Fundepaa LandetMægtende lidetAskurogEmbla;Aand de ei havde,Skønhed og Mæle,Farve de mangled.Alt hvad de mangled, gav dem disse Guder,Og du vel nu begriber lettelig,At Alt maa være Dobbelthed i Livet.Vagn. Jeg halv forstaar dig, men mig tykkes,At ret som Guderne var to,Saa bleve Mand og Kvinde tvende,Den ene svag, den anden stærk,Og Manden ene efterStørkeMaastunde, men du sagde jo,De havde et og samme Udspring!Palnatoke. Det sagde jeg, og sigerend;Men sig mig! mener du, at TræetEr ypperst, naar om VinterstidDet staar i mørke, koldeStørke,Hvad heller, naar det klædt og grøntI al sin Kraft med Blomsten pranger?ErBlommenvænest, naar dens TopNedluder, eller naar den løfterSit lille fagre Hoved kæk?Vagn. Kun liden maa min Kløgt dig tykkes,Hvis du kan tvivle om mit Svar.Palnatoke. Kan du da tvivle om, at MandenEr ypperst, naar sig Kraften blanderMed Mildhed, og at Kvinden daEr fagerst, naar hun stundum glemmerSin Svaghed, klæder sig i Staal,Og holder Skjoldet for sin Beiler?Kan du nu se atFrei, somThor,AtVanermaa, somAserdyrkes?Dog, ei om Guder og omAskursÆtJeg nu dig mægter Alt at sige;Men har du Lyst, da skal vi titNaar Skjoldet hænger under Loft,Samtale om detUnderligeI Livet og dets Fødsel.Vagn. Aldrig harJeg saadan Tale hørt, og ofteOm Vinterstid begærlig skalJeglydepaa de gamleFrasagn,Og paa den Kløgt hvormed du dem udlægger;Thi Noget rører sig i mig,Det er som Øiet sig oplukked;Forhen jeg styrted vild i Kamp,Men snart jeg venter nu at skueHvorfor jeg kæmper.Palnatoke. Ja, det skalDu klarlig skue. – Derfor,Odin!Det var, du frelste mig fra Død,AtAsersMagt jeg skuldestørke!SigJettersanke trindtdin Stol,Og det er Tid for dig at kæmpe.Ja det erTid.Med Sværd og Tunge,Til Sværdet brister i min Haand,Og Tungen lammes, skal jeg kæmpe.Vagn. OgHarald Blatanvære skalDen første Niding som du fælder.Palnatoke. Jeg svor ham Døden, svor ved denAt hævne mig og mine Frænder;Men jeg er nu ei længere min egen,Jeg er kun Gudernes, og ene demJeg hævne vil paaLeirekongen.Jeg drog tilDanmarkmed denHug,At ville vordeDanmarksHøvding,Ei tækkedes det høieAser, thiJeg ellers ei skibbrudden, eneVar kastet op paaSjællandsKyst;EnSkjoldungkun maa Kongestolen klæde,OgSvendkan ikke være død;Jeg derfor brat vil givemigi migtekstkritik er afhandlet i ACCESSi HavAt søge ham, ogda,KongHarald!En Jomsviking. En Vikingssnekke stævner hid.Palnatoke. Veed du da ei, hvem Snekkenraader?Jomsvikingen. HannævnersigSvendÆsusøn.Palnatoke. Saa lad ham løbe ind i Havnen,Og før ham til mig fluks!(tilVagn.)GakFrænde! jeg vil være eneMedSvend.Saa er din Time nuDa kommet,Harald! saare længeDu beiled til din Undergang,Og du er blevet graa som Niding.I Guder! vildeSvendkun nuMed Stadighed og Renhed eder dyrke!Da skuldeDanmarktil sin gamle PrisSig atter løfte, Folket atter knæleI Lund med klar og helligSands.Men ak! jeg frygter,HaraldsVaklenGenfødtes i hans Søn, ogSvendErÆsasSøn, det var kun sjelden,En ædel Konge sprang af Trælleæt.Svend. Her, Fosterfader! ser du mig,Landflygtig, ringe og elendig;Een Snekke er mit Alt, med den jeg hidEr kommet for hos dig at raadne.Palnatoke. Saa talerLeirekongens Søn!Svend. Saa taler Trællekvindens Søn,Forskudtaf Fader og af Lykke.Palnatoke. Hvad Manden vil, kan Mænd og GuderForhindre, standse, det er sandt;Men Manden ei kan holde op atville.*Svend. Naar først du har min Trængsels Saga hørt,Da maa du dømme.Hist vedHelgenæsJeg løftede modHaraldSværdet;Men Sværdet sloges af min Haand.Jeg maatte fly. Jeg kom tilOlafIVenden, han var mørk og kold,Og bød mig bukke for min Fader,Isteden for at trodse ham.Jeg kom tilEngland, som enSpeiderJeg grebes der, og med ForagtMannetopLivet til mig slængte.Forvildet vankede jeg om,Som Trællen, der løb fra sin Herre,ImellemSkotlandsBjerge førstJeg standsed, og der fandt jeg Medynk.Palnatoke. O! det er haardt, atDanmarksKongesønHosOdinsog hosDanmarksFjenderSkal søge Hjelp, og finde Medynk!Det skulde undre mig, om ei,Man krævede som Løn for Ynken,Du skulde blive Kristen,Svend!Svend. Jeg hørte hvordan Barder kvadOmFingalsSeier overOdin,Jeg tænkte paa min Faders SeierOg Troen sank paaAsersMagt;Jeg hørte KlerkeloveKrist,Og sjunge om, hvordan han hjelperEnhver af Nød, som tjener ham,Og Skottekongen bød mig SkibeOg Mænd til Strid modDanmarksDrot,Naar kun jeg vilde Kristen vorde,Primsigne lod jeg mig, og med en FlokAf Snekker jeg fraSkotlandstyred.Palnatoke. Du troed mer den*blindeOssian,End vore Skjalde med det klare Øie,Du mente Skottekongens MændOg Skibe kundeOdintrodseSomFingal! hvor er Flokken nu?Svend. I trende Dage rased Nordenvinden,Og kun det ene Skib jeg har igen.Palnatoke. I Nordenvinden mæledNordensGuder,Og dine Kristne søgte Havets Bund,Fordi de ikke kunde taaleAt høre paa det stærkeMaal,Det var jo, hvad du maatte vente.Svend. Saa troer du, det var en StrafFraAserne? ei kan jeg nægteAt Stormen tyktes mig saa haardOg hul, som vrede Guders Mæle.Palnatoke. Og dog endnu du trodserAsersMagt?Svend. Ja, kan det hjelpe atter dem at dyrke?Palnatoke. Mon det kan hjelpe, at du tro'r.Den Sol er til, som pryder Himlen?Svend. Hvad der er til, maa jeg jo tro ertil.tiltekstkritik er afhandlet i ACCESSPalnatoke. ErAserneda ikke til?Men om du nægted nu at SolenVar til, og sagde at det varEn anden Ting, som lyste og som varmed,Var det ei Ret, om Solen skjulte sigFor dig, saa at du kunde faae at vide,Hvordan det var, ifald den ikke var,Hvordan det Andet kunde lyse,Og turde du da vente Dag,Før du dig bøiede i NattenMed Anger og bekendte lydt,At ingen Straale er som Solens?Svend. Vel tykkes mig, at du har Ret,Men naar igen jegAserdyrker,Da vredes vist de Kristnes Gud,Og han er haard, naar han vil straffe.Palnatoke. O skam dig,Svend! jeg fostred dig,Og tænkte ei, din Moders HjerteVar krøbet ind i dig. AtHaraldsBlodVarmængettykt medJetteedder,Det vidste jeg, men tænkte dog,AtSkjoldungblodet kunde renses.Du ræddes for de Kristnes Gud,Fordi du tror at han harStørke,Men har daAseringen? mener duAtYmersPande ei var haard at bryde?O reis digSvend! og bliv en Mand,Og tro paa Guderne! da mine SnekkerSkal bære dig tilDanmarksKyst,Og dette Skjold skal værge dig i KampenOg denne gamle, dog ei svage HaandSkal løfte dig paa Kongestolen.Svend. Ja,Toke! ja, jeg skammer mig,Af Mod og Anger Kinden blusser.MedHugog Mund jeg hylderAsersMagt,Og i ditFjedjeg djærvt for dem skal kæmpe,For dem, for dig og for mig selv,Og vordeSkjoldungnavnet værdig.Palnatoke. Nu kender jeg min Fostersøn igen.Naar det kun ei er Spaanens falske Lue,Som blusser vel i Luft en føie Stund,Men uden Næring brat igen udslukkes!## Fjerde Samtale. Haralds Skibe laa udi Limfjord, selv var han stegen paa Land med Fjølnir, og som de ginge langs Bredden, samtalede de. Fjølnir. Ei maa du vredes, Herre Konge!Fordi jeg spørger dig saa frit:Hvad vil du med de mange Snekker?Harald. Hvadjegvil? nei, du skulde spørge:Hvad Stormen vil at jeg skal gøreHer, hvor jeg aldrig gider kommetRet fra den Stund, du husker nok,DenJuleaften.Fjølnir. Ikke saa jeg mente;Men hvi du nu i AlderdomVil give dig paa Vikingstoge;Hvi ei du tøver hjemme nuI Ro, derom jeg vilde spørge.Harald. Og du jo svaret har dig selv!Du vil, at jeg skal tøve hjemmeI Ro, ja, naar jeg havde Ro.Fjølnir. Nu er joPalnatoketæmmet,OgSvender sikkert ogsaa død.Harald. Maaske. Det var velogdet Bedste,Men har du glemt det gamle SagnOmRandver,derhan skulde hænges,Hvordan han plukkede en Høg,Og sendte Høgen til sin Fader,OgJormunrekpaa Høgen saae saalængeTil han forstod med tung og bitter Sorg,At han var sønneløs. Mig ogsaa tykkesDet er hel underligt at dø,Og ingen Søn at efterlade.Fødtes end SønnenSildig, dog bedreEr det, end ingenArving at eie.Sjelden standeBautastene tætte,Reise ei SønnerDem efter Fædre.Er saa ei sagt iHavamal?Fjølnir. Hvorledes er det med dig? Herre Konge!Saaledes talte du jo aldrig før.Jeg troer du har Sot.Harald. JaHelsot.Jegoghar levet mange, mange Aar.Hvorlænge er det nu vel sidenDenJuleaften?Fjølnir. Ogsaa jegEr siden den Tid vorden gammel.Men, gaa vi ikke alt for langtFra Skibene? Du kunde trættes.Harald. Ja, jeg er allerede trætAf denne Gang, som af den anden.Hist er en Sten, en mægtig Sten,Der kan vi sætte os og hvile,Og tale om den forbigangne Tid.Fjølnir. Nei, Konge! Sædet er for haardtTil dine gamle,mødeLemmer;Vi snart kan naa igen dit Skib,Der kan du dig langt bedre hvile.Harald. Vist ikke,Fjølnir! Hvilken Sten!Hvad om vi kunde faae en saadanPaa vore Høie! Vil du tro,Den kunde skygge over begge,Og naar de lange TiderledMan skulde dog iDanmarkmindes,Hvemder fik slig en Bautasten.Fjølnir. Din Tale er hel underlig, min Konge!Hist er en anden Sten, og denEr ei saa høi, saa ubekvem til Sæde.Harald. Jeg tro'r du ræddes for den Sten,Kan du nu ikke klavre længer?Endkan jeg mindes, da du sprangMed mig fra Skib til Skib i Fjorden,Og saa fra Skib paa Land. Kom nu!Saa vil vi se, hvem af os beggeDer først kan klavre op.Fjølnir. Nei, nei,Jeg kan ei klavre, duogneppe.Kom med til denne lille Sten!Der kan vi sidde ret i Mag.Harald. Du glemmer nok, at jeg er Konge,Og hvad jeg vil, det vil jeg; kom!Og du skal se, at jeg kan klavre;Kan du eivinde op, saa tøvKun nedenfor! duestjo ogsaaAf Trælleæt.Længe varede det, og stor var Møien før Harald mægtede at komme paa Stenen. Der sad han tiende enstund og skuede trindt sig. Harald. Besynderligt!Var det ei hist ved hine TræerAtKnudsprang op? og denne Sten!Hvad? Hu! hvor blev duFjølnir! kom dog,Og se! Er Mosset ikke rødtPaa denne Side?Fjølnir. Nei, mig tykkes,At det er gult, en smule brunt.Harald. En smule! ja han havde ogsaaAltdengang mistet meget Blod,Det var jo kun de sidste Draaber,Som dryppede paa denne Sten!Og det var allerede meget,At Mosset blev en smule brunt;Men det var ogsaa Broderblodet.Brødre skulleSlægtskab skille,Hinanden dræbe.Frænder ødeNæsteFrænder.Sværdtid, Skjoldtid,Vindtid, Ulvtid,FørRagnaroke.Kan du ei mindesFjølnir! disse Ord?SaamælteKnudi Dødens Vaande,Det var mig tit, som Nogen raabteDem i mit Øre, aldrig dogSaa høit, saa frygtelig de løde,Som nu i denne fæle Stund.Er det vel Stormen, som i Skoven hviner,Hvad hellermæler denne Sten?Fjølnir. Du sagde nys, jeg var af Trælleæt,Og ser dog ei, at mine Lemmer ryste;Men vel det undrer mig, at du,En Kristen, gruer ved at tænkePaa hedensk Kvad, paa Noget, somEn Hedning kvad, for dig at skrække.Hvad har du gjort? Det Samme jo,Som dine gamle, priste Frænder,SomRegner Lodbrokselv, en MøDu saae, som du fik Lyst at eie,OgOrmen, som sigtrindtom Buretvandt,Ham stak du, og gik ind, og favned Møen,Fordi den Mø eiThorahed, menDanmark,Fordi den Orm hedKnud, hvad skader det?Harald. MenRegner, han somOrmenstak,Han blevogstungendød afOrme,Det har du glemt.Fjølnir. Ja, det er vist,At jeg har Meget glemt, som duendmindes,Og aldrig har jeg hørt endog en HedningAttyde saapaa sig de gamle Eventyr.Hvad vilde vel din fromme Moder sige,Hvis hun dig hørte kvæde gammelt DigtMed samme Fynd, som Klerke syngeTider?Harald. Min Moder! ja, jeg skylder hendeMeget.Kongen hensank i dyb Grublen; men ikke eiede Sjelen Størke til at overvinde de forstyrrede Tanker, og maatte derfor tjene dem. Harald. Nu lystig,Fjølnir! spring til Skibs!Og hent mig alle mine MændMedTougeog med Løftestænger,Og jag saa Nogle ud i Landettrindt,Og lad dem drive mine Bønder hid,Med Stænger og med Reb og Øksne,Thi her er Arbeid for dem Alle!Nu er jeg engang blevet glad igien.Fjølnir. Min Konge!Harald. Ja, din Konge er jeg,Men derfor skal du ogsaa løbe,Alt hvad du kan, thi du kan troAt her er ingen Tid at spilde.De Døde er just ei at spøge med,Og hvad man lover dem, det maa Man holde.Nu! hvorfor nøler du? kun, rask!Fjølnir. Jeg ræddes for dig, Herre Konge!Du ser saa vildt.Harald. Nei hør til ham,Fordi Man stundum er lidt lystig!Hvad havde jeg for alt, hvad jeg har gjort,Hvad var der ved at være Konge,Naar jeg, som du, var aldrig glad?Nu ingen Snak! men løb!Fjølnir. Jeg maaVelgange, naar dusaabefaler,Men saa er du jo ene her!Harald. Jeg ene? du kan aldrig huske,At jeg er Konge. Alle Ting,Det Døde som det Levende maa snakkeMed mig, saasnart jegikkunvil.Nu skal du bare høre:Hvorfor er du saa brun, du Mos!Har du vel Lyst at blive fløttet,Du store Sten! tilJellingHøi?Haraldlagde Øret til Stenen, menFjølnirgik.Ja rigtig! ja det vidste jegDa nok, hvorfor du Lød har skiftet,Men vil du fløttes? nu saa svar!Jeg troer, ogsaa du har Nykker,Og stoler paa jeg ei er ung;Men jeg skal vise dig, at KongerBlir aldrig gamle, aldrig svageSaalænge der er Noget ungt,Og om jeg saa dig overaltSkal male med den samme LødSom dette Mos, saa skal du fløttes.En mægtig Flok slæbede paa tunge Sten, og til den nære Lund var den nu henvæltet. Harald og Fjølnir stode bag ved Flokken. Harald. Det gaar jo herligt, hopsa, hopsasa!Der kan du se, at det gaar an;Men den er tung, det kan jeg mærke.Min Moder kommer til at vænneSig til et stakket Aandedræt,Men hun gad ogsaa gerne sukkeImens hun leved, og hunaltVel nu er vant til lidt at knuges.Frem gik Odinkar. Med Undren saae han Folkets Færd, og med Skræk hørte han Kongens Tale. Odinkar. Dig hjelpeKristaf Nød, min Konge!Harald. O! jeg har ingen Nød, se der!Jeg har den Hjelp, som jeg behøver.Hvem er du ellers? jeg erHarald,De Danskes Konge som du ser.Odinkar. Jeg er kunKristiringe Tjener,Men bytted ei med dig, jeg harHvad du maa savne, Ro i Sind.Fjølnir. Hold Mund, du dumme Klerk!Harald. O lad ham snakke! det er LøierAt se, hvordan han skaber sig.Din Stakkel! er det længe sidenSaa rent du tabte din Forstand?Du har det allerværste GalskabDu tænker, du kan finde Ro.Se paa den store Sten derhenne!Den menteog, den vilde staa i Ro,Men ser du nu, hvordan jeg trillerDen som et Hjul!Odinkar. Jeg ser det, menDet Hjul har Mandeben til Aksel,Og bliver smurt med Mandesved,Og Mandeblod, det maa vel trille.Harald. Ja deri har du Ret, det hjelperAt den blev smurt med Mandeblod,Men, derfor skal den ogsaa trille;Thi Alt, hvad der er smurt med Blod,Maa aldrigstilles, aldrigstædes.Det kan du ogsaa se paa mig,Jeg er nu gammel, grumme gammel,Men jeg kan aldrig have Ro.Odinkar. (sagte.)O Gud!saamærkede duKain,Saadreves om den første Brodermorder.(høit.)Men siig mig Konge! hvor skal Stenen hen?Harald. Det skal jeg saamæn sige dig.Du veed, min Moder hun hedThyra,Min Broder hedKnud Danaast,Thi Danske godt ham kunde lide.Min Moder holdt dog mest af mig,Thi naar hun sang, saa sad jeg stille,Og lærte Noget udenadAf det hun sang, og naar hun spurgte:Om jeg ei ogsaa vilde sjungesaa,Og være Kristen, dersom jeg blev Konge,Saasvartejeg bestandig: jo,Fordi mig tyktes, det var herligt,At være Konge, som det ogsaa er.Jeg hørte tit, hvordan min Moder sukked,Naar Nogen nævnedKnud, og titHun sagde til mig: hvis han lever,Saa blir du aldrig Konge, han,Den Hedning bliver det. Da tænkteJeg mangegange paa, omogDet just var sagt, han skulde leve,En Klerk fortalte mig, det varEn helligIdrætham at dræbe;Jeg dræbte ham, min FaderGorm,Han døde fluks af Sorg og Harme,Saablev jeg Konge.Odinkar. Dyrt var Købet.Harald. Hvordan? var det saa dyrt? du erJo ogsaa Kristen, og minPopoHar sagt, at Kristendommens UrtDesbedre gror, jo mere HedningblodDen gødes med, ogKnudvar HedningOg kom til Helved, men til HimmerigSkal jeg, fordi jeg fik ham myrdet.Men veed du hvad? det er dog titJeg tror at baade du ogPopoOgThyraløi, og narrede mig kun.Mig tykkes ret, at jeg erHøder,Som myrdede sin BroderBalder,Den Elskede, ogFjølnir! du,Du er daLoke, du mig raadteAt overfaldeKnudom NattenMed mange flere Folk. Naar migMan smider i det sorteHelheim,Saa skal du bindes der paa Stenen,MedPalnatokesTarme – Stenen? jaDen triller herlig, hopsa! hopsasa!Odinkar. (sagte.)O ve det arme MandebrystHvori med Himlen Helved strider!Men dobbelt ve det Helvedbryst,Hvor Satan uden Strid regerer!Harald. Men ser du nu, den Sten skal staaPaaThyrasGrav; thi jeg vil glædeMin Moder med en værdig Bautasten;Den har kun een, en lille Rune,Men den er ristet med mit Sværd,Som dyppedes i Hedningblodet.NaarGormkun ikke bliver vred!Men det er sandt, o det var herligt!DaKnudhan skulde til at dø,Da sagde han, jeg skulde myrdesPaa ligedan en Sten, ifaldJeg nu blev myrdet af en Hedning,Saa kundeGormjo faae en Sten,Som ogsaa var ham kær. Ei sandt?Det kunde jo gaa lige op.Nei vil du se, der sprang jo Rebet,Og hele Flokken drat omkuld,Den vil nok ikke trille længer.Dybt bevæget gikOdinkarbort, og mælte som han gik:O ve de Arme, som opsluges maaAf dybe Kløft imellemKristogOdin!En gammel Mand kom hastelig gangende og søgte lige paa Kongen. Harald. Du gamle Graaskæg! har du setEt større Hjul end det at trille?Den Gamle. Hvad kan ei trille, naar der kunEr nok om Værket! Vil du sigeMig, Konge! hvad dig tykkes størst:Den store Sten,hvad hellerLandetDen væltes paa? thi jeg har set,At heleDannemarkkan trille.Harald. Du er da ogsaa gal, i DagHar Alle, tror jeg, tabt Forstanden.Den Gamle. Hvis du harogForstanden tabt,Da har i Dag du Meget mistet;Thi aarle, ret som Sol gikopøptekstkritik er afhandlet i ACCESS,PaaViborgThing duDanmarkmisted.Din Søn er kommen her i FjordMedPalnatoke.Harald. Hvad? medPalnatoke?HarSvendda rigtigsanketopDe døde Ben og sat dem sammen?Dog det er Sandt, din Stakkel! du er gal.Fjølnir. Det er dog vel kun Løgn, du Gamle!AtPalnatokeskulde leveend?Den Gamle. Du kan jo faae det selv at se, thi længeDet varer ei før, han er her,Og der var mange Mænd paa Thinget,Som vilde med herhen at se,Om I nuogvar blevet færdigMed jeres Sten. De mente, atDa nu Saameget skulde fløttes,Saa var det bedst at fløtte Alt.Harald vendte sig, i Tanke at Odinkar stod der end, og mælte: Den Sten kan vist ei heller trille,Undtagen den blir smurt med Blod.Hurtig sankedes Flokken og slog en Kreds om Kongen og Fjølnir, men den Gamle gik hastelig ind i Skoven. Fjølnir. I tappreJotlandsMænd! jer Konge…Harald. Hold Mund! jeg kan jo snakke selv.I veed jeg har en Søn, jeg avledHam just engang, da jeg var gal,Og derfor er han vred, og kommerHer, for at slaa mig selv ihjel.Nu er jeg klog, og har i Sinde,Den Ting skal gøres om igen.Han er kun vred, fordi han lever,Derfor vil jeg ham slaa ihjel,Saa tænker jeg, han blir fornøiet.Jeg ser, den Sten vil ikke bortFra Fjorden, en tre, fire StykkerAf Jer kan nu gaa hen igen,Og bære den paa jeres SkuldreTil Fjorden, ogsaasnartfaasnarttekstkritik er afhandlet i ACCESSsomSvendDa kommer, skal I straks den smideI Panden paa ham. I kan troAt han vil føle hvor den rammer,Saa dumper han med den til Bunds,Og I skal se, hvor det vil boble.Nu! skynd jer! hvorfor nøle I?I mene det er Synd for Stenen?Den kan vi trække op igen!Nu! vil I ikke? ja, saa kan jeg selv.Fjølnir. DergangerHarald, eders gamle Konge,Hans Fødder vakle; skaldet er hans Isse.Da I opvokste, graanede hans Haar;Men Guder gav ham dette lange Liv,Paa det ateders Sønner skulde skueI ham hans Moder:Thyra Danebod;Hun som bespiste eders Oldefædre,Og redded dem fra Sultens tunge Død,Som Heder rydded, og som Landet bygged,Som reisteDaneværkeop med KraftTilJotlandsVærn, som ikke end i DødenFra eder og fraJotlandvilde skilles.KongHaraldkaldte jer.Endfør sin DødPaaThyrasHøi en Sten han vilde reise,Som gennem Aldre kunde vidne omHvor elsketThyravar, hvadJotlandmægted.I knurred over store tunge Værk,Og ei det undred mig; I aldrigThyraHar set, I saae ei hvad hun ledFor eders gamle Oldefædres Skyld;Men medensHaraldægger jer til Vrede,Fordi han er en alt for kærlig Søn,Da kommerSvend, hans egen Søn med Vaaben,Og med en Vikingsflok, at dræbe hamOg hærge Landet, som hansSædmon være.DerHaraldspurgtedenne onde Færd,Af Sorg, I hørte det, sit Vid han tabte.Jeg fulgte ham i trende Snese Aar,Min gamle Fod mig knap vil bære længerOg Haanden ryster, men endnu engangTil Hevn forHaraldskal jeg Sværdet løfte.Vil I gaa med til Strid forThyrasSøn?Hvad hellervil I Oldingenforsage,Og hyldeÆsas, Trællekvindens Søn?Flokken. (Med Bulder og Gny.)Til Strid, til Hevn forThyrasSøn!Mørk var Natten. Harald og Fjølnir ginge frem med en Flok Hirdmænd og vare komne i Lunden, nær som hin store Sten laa omveltet. Harald. Hvor er vi? er her ingen Stub,Og ingen Sten, hvor jeg kan hvile?Fjølnir. Men, Herre Konge! hvorfor vilde duEi blive paa dit Skib og hvile?Harald. Jeg kunde ei, det stærke VaabengnyBlev ved at dundre for mit Øre.Jeg veed ei selv, hvordan det er,Mig tykkes jeg var glad i Morges,Nu er jeg saa bedrøvet og beklemt.Fjølnir. Det maa du ikke være, Herre Konge!Alt kan jo blive godt endnu.Vi seirede, ogSvendkan ikke flygte,I Morgen er han i din Vold.Harald. Og er det derfor godt? ham kan jeg dræbe,Men ikke Angsten i mig selv.Nogle af Flokken. Her er en Sten.Harald. O lad mig kommeDerhen! – Saa! det var godt, men, hu!Hvor det er mørkt og sort og skummelt!Kan I ei tænde os et Baal,Som dog kan lyse lidt i Natten?Ild blev gjort og hurtig blussede de tørre Grene. Hirdmændene leirede sig trindt Baalet, men Fjølnir stod mørk, grublende ved Kongens Side og lænede sig mod Stenen. Harald. Hvad skal jeg gøre,Fjølnir! skal jeg eiI Morgen mig medSvendforlige?Jeg dør dog snart, og kan ei længer selvRegere.Fjølnir. Skal daPalnatokeleve?Harald. JaPalnatoke! hvem kan dræbe ham,Som kunde løbe ned adKullenOg leve dog? Endnu harOdinMagt,Da sine Venner han formaar at frelse.O vidste du hvor mat og syg jeg er!Paa Strid og Had jeg ikke mer kan tænke,I Hjertet faar jeg aldrig mere Ro,Men uden for mig vilde jeg saa gerneDog have Fred, maaske jeg kunde daLidt mere rolig lægge mig i Høi;Thi du kan tro, min Tid er snarlig omme.Fjølnir. Du skulde sove, det vil styrke dig,Det Andet skal nok jeg besørge.Harald. Ak nei, jeg har jo sovet længe nok,Jeg vaagned først ved Sværdelarmen,Men Søvnen har ei kvæget mig,Jeg laa og drømte om saa Meget,OmKnudogGormogThyra, neiJeg vil ei sove mer. O! kundeJeg have tænkt mig denne Stund,Jeg vilde aldrig været Konge.Et andet Sted i Skoven. Palnatoke stod ene, lænende sig mod en gammel Eg. Saa skal daJetteraltid seire!Saa er daAsersMagt forbi paa Jord!Dog nei, det kan, det maa ei være,Og dog – hvad bringer vel den Dag,Som ruges ud i dette fæle Mørke?Ja, bragte den mig Heltedød!Men Sværde vil mig ikke saare.DaHildursveg os, trængte jegMig ind i største Mandevrimmel,Men kunde hverken vinde eller dø,Og fanges jeg! nei før mit eget SværdSkal sende mig tilValhalsGuder.Og hvorfor ikke nu i denne Stund,Som er min egen? Hvi fremdrivesJegsaa? Hvad kan vel findes her?*Uvilkaarlig fremgik Kæmpen og standsede pludselig.*Hvad blusser hist? et det et Baal?Hvad ahner mig!Nærmere gik han.Ja det er natlig Lynglimt.Hvem er vel det, som sidder derPaa Stenen? er det ikkeHarald!Det er, det er den feige Niding, somI Dag jeg søgte, men ei kunde findeFordi han fjæled sig. – Nu vel!Saa dø da Nidingsdød, du Niding!Ud drog han Pilen og lagde den paa Buen; vel vilde han sigte i Halvmørket, thi det tyktes ham som denne Pil skulde skille Krists og Odins Trætte. Ved Stenen. Harald. Hvad er det Gule vel, som skinner hist?Fjølnir. Jeg Intet ser, det er vel Luen,Som kaster Skinnet paa et Træ.Harald. Men Luen skulde ikke skinnesaa,Der kunde komme En og se os her.Jeg er saa bange,slukkerIlden!Pilen fløi og ramte hardt under Hjertet. Harald. Jeg dør, oKristus!KristusellerOdin!O hvilken Gud tør jeg vel dristignævne?Ak Ingen, Ingen, jeg maa dø allene.## Femte Samtale. Viborg Thing. Palnatoke. Imange hundred Aar sig ei harsanketEn saadan Mandeflok i Ring,FraEirarsundsden fjerne, østre Bredde,TilJotlandsGrændseskel er eiEn Ø saa liden, ei etSyssel,Hvorfra jo sees Mænd i Kreds;Men heller aldrig er iDanmarkholdetEt saadant Thing, og aldrig drevSaa stor en Nød de gamle FædreTil Stevne. Nys er død en Drot,Hvis Hylding Faa af os kan mindes,Dog før er Konger døde, og med RetVi for den Døde os en nyudkaare;Men Mer vi tabte i de sidste Tider,Thi vore Fædres Guder tabte vi,Først nu erDanmarkhøvdingløs atnævne.Vi kom her, for atkaareos en Konge,Og for atkaareGuder.Sigernu!Hvorom skal der velhandlesførst:Om Kongen, eller om de høie Guder?Flokken.Flokkentekstkritik er afhandlet i ACCESS (med Gny.)Om Guderne, om Guderne!Palnatoke. Velan!Saavælgerda imellemKristogOdin,Imellem ham, som blev fra Arilds TidIDanmarkdyrket, som gav SeierTil Fædrene, og efter stolte LivPaa Jord, dem favnede iValhal;Og ham, hvis Dyrkere vi selvOg vore Fædre have kækt betvungetVedOdinsHjelp, som bruge Kors for Sværd,Og fare ned tilHelasskumle Bolig,Hvor giftig Taage hvert et AandedrætForpester, og hvor evigt Mørke ruger!Ei Begge kan I tjene, og kun Børn,Ei Mænd detegnersaaat vakle;Thivælgernu med velberaadetHugImellem Kraft og Svaghed,KristogOdin!Nogle tav, men Flere vare de som raabte: Ei vil vi dyrke hvidenKrist,MenOdin,ThorogFreiogOdin.Palnatoke. Naar det er eders faste Villje, naarI har besluttet, at de høieAserSkal ene være eders Guder…Odinkar. StandsDu Hedning! og forfør ei Folket,Og bind ei Munden paa de Mange her,Som døbtes, og som mærkedes med Korset!Frem kristne Mænd!bekendereders Tro,Ogsigerhvem det er, som I vil dyrke.Frem traadte en Flok og sagde efter, saa som Odinkar mælte: PaaKristum, paa hans Fader, ogDen Helligaand vi tro, men ikkePaaOdin, eller nogenSkurdgud.Palnatoke. I Mænd, som holde ved den gamleSæd!Somsankesvil med eders djærve FædrePaaOdinsBænk i skjoldbelagte Sal,Som vil hosFreiafavne eders Møer,Som tør iRagnarokeshaarde StridForAserkæmpe, staa mod ondeJetter,Oskyndereder hen i Guders Lund!Odvælerei hos denne vantro Skare!Hofgoder, I somOdinynder! frem!Og følge Hver, som vil iValhalglædes!Tause vandrede Goderne fort, hardtad al Skaren fulgte, og kun en liden Flok blev hos Odinkar. Offerlunden. Høit løftede sig Altret i den aflange stensatte Krinds, og Folket udbredte sig paa Sletten. Goderne. Smitted en vanhellig FodHellige Kreds,Hasteligvisneden Fod!Kredsen er ren.Stenene stande i Kreds,Tregange Tregange Ni,Tregange drage vi rundt,Rundt om den hellige Kreds.HammerensTegnVier og værger.JetteogTrold!Viger forHammerensTegn!Kraftens hellige Sten!Længe du stodØde i Gudernes Lund,Taus og forladt;Atter vi knæle paa StenTrindtom din Fod,Odinhar vundet iNord,Stor er dinPris.Derpaa reiste Goderne sig og omginge Altret med Kvad. AustriogVestri,SudriogNordri,DværgenebæreHimlen paa Skuldre,Saabære fireStene, mod fireHjørner, den høie,Hellige Sten.Mægtige Guder!Skuertil Jord!Svæv over LundenVenligeNjord!NoatunsKonge,AlternesDrot!Sku voresIdræt,Lyt til vort Kvad!En Hest droges frem. Goderne. Solen og MaanenSkinned paa Himlen,StraalendeFreiaSkinned i Sal,ListigeJetterVilde dem røve,Hesten demrædded,Derfor er HestenAsernekær.Solen og MaanenSkinne paa Himlen,StraalendeFreiaSkinner i Sal;Jorden oplyses,Hjertet opglødes,Hesten det voldte,Derfor vi offreHesten tilAserHer udi Lund.En Gode. Kniven jeg sliber,Hvislende piberTørstige Sten.En Anden. Piblende VædskeSnarlig skal lædskeTørstige Sten.Torden rullede i Skyen. Goderne. (til Folket.)AukathorsVogn!Hører du hellige Døn?Valhalsforsonede GuderNærme sig. Knæl!Bed dem med luende AndagtBlive os nær!Folket knælede, stærkere rullende nærmede sig Tordenen, og et mægtigt Lyn rammede Hesten. Goderne. (til Folket.)Skued du Straalen,Hvor den sig hvirvledNed over Kredsen,Sagtelig rørteAlterets Kanter,Hvor den med RaslenNedsank i HestensViede Tinding?Hellige Guder!Selv har IkaaretOfferet nu.Kniven erhvættet,Brat vorder tvættetAlterets Sten.Det flyder, det flyder,IBollensiggyderDet rygende Blod,Mod Himlen det ryger,Mod Gudernes Borg,OgTeignenbestrygerDen mossede Sten;Graa var dens Lød,Nu er den rød.Saastaar i KampenGraa Væv af Stridsmænd,Faste somKamp,Graa stander Væven,Rødner i Kampen,Skifter sin Lød.(til Folket.)Skuer duOdinsHungrige Fugle?Hører du RavnenSkrige i Luft?Vel har behagetMægtigeAserSelvkaarneOffer.Pris da de vældigeGuder iValhal!Drik deresMinne!Kæmp deres Strid!Kongsgaarden i Viborg. Det var silde, og halvdrukken sad Svend med sine Mænd om Bordet. Svend. Fjølnir. Svend. Hvor er min FosterfaderToke?Han tidlig gik fra fulde Horn,Han bliver gammel kan jeg mærke,Og elsker høit sin Nattero.MenFjølnir! gamle Skælm! hvorledesKan det vel være, du er her?Din Krop er dog endnu lidt ældre.Fjølnir. Ja Konge! jeg har aldrig havtFor Skik, paa egen Mag at tænke.En Tjener skal jo tjene, og kun sletDet sømmer sig for ham sig selv at raade.Mit Øie mente at det fik sit LysFor vel at agte paa min Konges Øie,Og prøved aldrig paa at lukke sig,Saalænge det saae Kongens aabent.Saatjente jeg i trende Snese AarKong Harald,saajegSvendvil tjene.Svend. Det kan jeg lide, Gamle!saajeg vil,At alle mine Mænd skal tænke.Fjølnir. At Alle skulle tjene dig saadan,Som de din FaderHaraldtjente?OmPalnatokedig nu tjentesaa,SomHarald, var du dermed tjent?Svend. Hvordan? jeg er jo ikkeHarald.Sig mineHirdmænd: de kan gaa!Kom saa igen!*Enstund sad Kongen og grublede frem og tilbage, som Sæd er hos vaklende Naturer, og paa det Sidste vilde han høre sig selv, for at vide, hvad han tænkte.*Hvor det dog løberMig rundt i Hovedet! jeg veedEi om det Mjøden er, som avlerDe sære Tanker i mit Sind.MenTokehar mig jo opfostret,Og gjort til Konge. Skam digSvend!Fjølnir. Du sagde mig jo, Herre Konge!Jeg skulde komme hid igen?Svend. Jeg siger, at jeg veed ei hvad jeg sagde,Men hvaddusagde, var vist vel betænkt.Fjølnir. Og skulde jeg da tale til min Konge,Og ikke tænke først?hvad hellervarDet Ret at tale, som jeg ikke tænkte?Det har jeg aldrig gjort, og gør det daEndmindre nu paa mine gamle Dage.Kan du ei Sandhed lide i din Gaard,Saa jag mig bort! og jeg vil bedeToke,At give mig en Jordplet for min Arv,Hvor jeg kan dø i Ro.Svend. Aa Sludder, Gamle!Jeg mente kun, at hvad du sagde førOmPalnatoke, var, fordi du vilde,Jeg skulde hade ham, som du.Fjølnir. Jeg hader ham, og hader ham med Rette,Men hvad jeg sagde, sagde jeg, fordiJeg ikke under dig din FadersAfgang.Svend. Han har jo ikkeHaralddræbt.Fjølnir. Just ikke han, men denne Pil det gjorde,OgHaandenHaandeutekstkritik er afhandlet i ACCESSsom i Buestrængen trak,Da Pilen fløi og rammede din Fader,Den har dogoglidtDel deri.Jeg kender Pilen paa sin gyldne Spidse,Det er den samme, som min BrodersønTog af sit Kogger tilKong Harald,Da Æblet han afAagesHoved skød.Svend. Men denne Pil dog ogsaa kunde haveLidt Ærende hosHarald.Fjølnir. Derom vilVi ikke stride, jeg varHaraldsVenOg ældste Tjener. Jeg kun vilde,Du skulde se, det var den sammeToke,Som Pilen skød, og som i DagGav sine Guder Skyld for Skuddet.Jeg veed nu ei, om du kan være tjentMed Undersaatter – dog, det Ord ei duer –MedKæmper, som tør dømme Kongen selv,Og straffe ham paa deres Guders Vegne.Tag dig i Agt! Mer siger jeg dig ei.Svend. Du faaer mig aldrig til at tænke,AtToke, som har fostret mig,Hvem Folket vilde havt til Konge,Men sommigskaffed Kongenavn,Har Ondt isinde. Veed du Noget,Saa lad mig høre! – Hvorfor tier du?Fjølnir. Fordi det dog jo nytter ei at tale.Forglem at jeg har Noget sagt,Og tro kunToke! han forladerDig sikkert ei, undtagen hvis en PilFra Guderne dig traf, da kundeHan som enAsadyrker eiBeklagedig, men maatte takkeOdin.Svend. Hvordan? Hvad mener du med det?Fjølnir. HvadTokemente, da han svor: en KristenEi mere skulde klæde Kongestol.OmSaxlandsKeiser nu dig nødteTil Kristendom, om selv du fandt,Naar sære Jærtegn du beskued,At det var godt at tro paaKrist,Og alt for tungt at staa imodSaa stærk en Herre; mon daOdinEi kunde faae det Indfald, ved en PilFraTokesHaand at nøde dig tilValhal!Svend. Men jeg vil ikke tro paaKrist.Fjølnir. Jegkunkuutekstkritik er afhandlet i ACCESSforstaar mig lidt paa Troen,Og veed ei hvilken der er bedst;Men snart er halveDanmarkkristnet,Hvad vil saa du?Svend. Saa faaer vel jegAt følge Strømmen.Fjølnir. Og naar den du følger,Hvad gør saaToke, mener du?Svend. Hvor veed vel jeg, hvad han vil gøre!Din Tale gør mig hartad gal.Fjølnir. Gid den dig gjorde klog, forsigtig!Du kenderJomsborgsVikingsflok,Du hørte, at i Dag paa ThingeMer end det halve Folksig laved tilAt hyldeToke; naar han vredesPaa dig engang, hvad saa?Svend. Jeg ser, at han kan vorde farlig.Men skulde jeg vel derfor dræbe ham!Fjølnir. Du skulde ligne ham; hel listigI Dag han Kongenavnet eiModtog, men vildehellerbieTil Alt blev modent. Dræbe ham,Sig just for dig ei sømmer, men jeg menerDu gjorde vel, om du ham bødTilArveølletefterHarald;Naar Pilen da gik rundt omkring,Naar trodsig han ved Pilen kendtes,NaarikkunHaraldsVenner sad paa Bænk,Da blev velHarald Blatanhevnet.Duhavde ingen Skyld, men duSad fastere paa Kongestolen.Svend. Men var det ei enNidingsidAf mig, at lokke ham i Snaren?Fjølnir. Saa lad ham være løs saalænge,Til Pilen dig har naglet fast!Svend. Nu vil jeg sove. Mjøden og din TaleHar rent fortumlet mig, jeg veedEi mere nu, hvad jeg skal tænke.Fjølnir. Jeg ønsker dig en rolig Søvn,Dog ei saa rolig, som KongHaralds.Thinghøien udenfor Viborg. Det var ved Midienat, der Palnatoke sad gladelig paa Høien og skuede ud over Landet. Palnatoke. O hvilken Lyst at dvæle her,Imellem disse gamle Stene,Som bare Fædrene hvergangEnSkjoldungkaaredestil Konge!O dobbelt Lyst at dvæle herIdenneNats det lyse Mørke!Se hvor de Stjerner tindre mildt,Som hver af dem varFreiasØie!En Skikkelse fremskrider hist,Naarfærdes Mænd vel her saa silde?Hvem er vel du, som vanker omI Natten, og min Ro forstyrrer?Odinkar. Jeg kommer for at søge dig,Dugangerher omkring med GammenI Mørket, fordi Mørket vandt,Og om din Gammen end jeg spildte,Da var det Ret, thi du i DagHar spildt min Sjels den største Glæde.OToke!Toke! du har kæmpetMod Lyset, mod den klare Sol.Palnatoke. Du er den Klerk, som vilde her paa ThingeForføre Folket til at tro paaKrist.Ei er du en afSaxlandsfule Munke,Men dansk, og, som mig tykkes, djærv;Hvor kunde du saa skammeligaffaldeFra Fædreguder og fraFædresæd?Odinkar. Jeg er din FrændeOdinkar,Som du jegAsernehar dyrket,Men tjener nu en bedre Gud.OToke! hvorfor vil du ikkeOplade Øiet?Palnatoke. Kom og sætDig her paa Stenen! vi vil taleOm Gudernes den hellige Natur;Thi, som mig tykkes, er du ingen Daare,Og farer ei med usselt Gøgleri,SomPopoog de andre Klerke.Jeg tror paaAserne, fordiJeg troer, det er Ret, men kundeDu vise mig, det ei varsaa,Daogmin Tro jeg vilde skifte.Odinkar. Jeg veed det,Toke! du er ikke Hedning,Som Andre ere det, og eiDu Lyset trodser blind i Mørke,Men kun i Mørket ser du Lys;Du elsker kun de kolde Stjerner,Og hader Solens varme Glands.Palnatoke. Man vorder lad og dorsk i Heden,Naar ei den blander sig med Kuld.Odinkar. Naar Solen blusser hver en MorgenI Østen frem, og Stjerner fly,Hvad mener du vel det betyder?Palnatoke. Med Natten kæmper Stjerners Lys,SomAsernemedJetterkæmpe.IRagnarokeAserskalMedJetterfalde, endt er Nattestriden,Og Solen straaler frem i Glands,Det ahner jeg ved Morgengryet.Odinkar. Men, naar nuJetterkunde fældesFørRagnaroke, maatte daEiAserogmed dem forsvinde?Palnatoke. De maatte; men det kan ei ske,Saalidt som Døgn kan vorde idel Dag.Odinkar. KanAsernesogNornersFaderEi avle En, som mere troEndOdin,Jetternevilfælde?*Palnatoke. Er Guddomskraften to? kanYmersKropEndstaa, naarYmersÆt udslettes?Odinkar. Det er et Jærtegn, som vi eiBegribe, men som selv forkyndesI vore gamle, dunkle Sagn:Naar Jord og Alt paa Jorden græder,Da stigerBaldurop fraHel;Men stiger han, daYmersLegemFra Smitten renses, thi det*græd.*Palnatoke. Din Kløgt er større end jeg tænkte.Odinkar. Alfadersendte ned sin Søn,Og Sønnen steg tilHelas Bolig,Der bandt hanJettersfæle Flok;MenBaldurop han med sig førte,Og denne Søn var hvidenKrist.Palnatoke. Hel Underligt er hvad du siger,MenAserne! hvor bleve de?Odinkar. Hvorblive de iRagnaroke?Palnatoke. IHødurstige de tilGimle.Odinkar. MedBaldurHødursteg fraHel.Kan duendspørge længer,Toke?Palnatoke. Endspørger jeg: er Kraften to?Kan blindeHødurnaa tilGimle,Før did ham lyserSurtursIld?KanAseruden Kamp nedfældes,Og hvem kan bundneJetteflokMedFenrisulvogMidgardsormenUdslette, naar ei stærkeThorOg tauseVidarmere aander?Odinkar. Hvad mener du vel mægter bedst at lyse,AlfadersSol,hvad hellerSurtursIld?NaarAserleve, kan eiFenrisulvenOgMidgardsormendræbes, som du veed,Men om nuAserneei faldt,Om disse Verdens stolte GuderBlandtJetterlagdes fast iBaand;Om evig demAlfaderstraffedMed evigt Liv iSurtursLue;Var det da ikke Ret?Palnatoke. Hvordan?Kan eders Gud sig selv da pine,Og skal det Onde aldrig dø?SkalBaldurei medHødurbyggePaaSeierstøttenSeierstøttenSejersslettentekstkritik er afhandlet i ACCESS? skal fra FjelderodEiNidhøgdrives med sin Ormeyngel,Og synke ned iGinnunggab?Skal Alt da engang Eet ei vorde,Skal Mer endGimlevære til?Det er en ond, en farlig Lære,Og trods dens fine Troldekløgt,Jeg klarlig ser, hvorfra den stammer:AltlængeJetternemed MagtModAserkæmped, men forgæves,Nu stræbe de med sælsom ListAt vindeendiRagnaroke;De vil indbilde os, ataltDe ligge i et evigt Fængsel,Naar vi da glemme mandig Kamp,Og stille vores Liv hensover,Da ødesValhal, sorteHelOs griber, ondeJetterseire.O ve os! at saa skammeligViVolas dybe Kvadforglemte,ForglemteAserneog kunI Templet deres Støtter æred!Thi derfor misted vi vor Kraft,OgJetterAskursBørn kan daare.O Frænde! hjelp mig at fornyDe herlige, de svundne Tider!Odinkar. Nei, Frænde! nei, hel vel jeg veed,Paa*hvemjeg tror, han sviger ikke.Forsonet er jeg med min GudOg trænger ei tilValhalsKampe,Ei mer behøver jeg min LidTilRagnarokesStrid at sætte,Thi endt erJettersonde MagtOg knust erMidgardsormensHoved.Palnatoke. Det mener du? har du da glemtDet gamle Sagn omThorogYme,Som ender med demærkeligeOrd:Vel sige Mænd, daThorsin HammerUdkastede, blevOrmensHoved knust;Men det er sandere at sige,AtOrmenliggerendi Hav,Ogvindersig om alle Lande!O! tro ei disse onde Løgne,Lad dig ei daare af en GlandsDer blænder, men vor Kraft fortærer!Odinkar. Ei dræbes Kraften, skønt ei merDen mæler høit i Vaabengnyet;Den virker stille, inderlig,Og dræber daglig ondeJetter.Dog – klart jeg ser, det nytter eiAt ville dig tilKristumføre,Du er stadfæstet i en vildsom TroOg ingenStørkemægter dig at rokke:Ei vil jeg dømme, thi jeg vil ei dømmes,Og vel jeg veed dinHuger ikke ond,Men syndig er dinIdog dertildaarlig,Thi medensKristirene Lære duVil standse, prøver du at stilleSelv Tiden i sit Løb; den visne UrtSkal paa dit Vink med friske Blade prange.O Daare! mener du, fordiI Dag de gamle Guder seired,At længe deres møre, raadne StolKan staa, før helt den sønderbrydes?Se dig omkring! fraRomaborgTilEiderenharKristusvundet.Palnatoke. Men her iNorden,AsersHjem,Her, hvor den høie, prude LæreEr groet mellem Klipper frem,Kan den velogsom Klippen stande.Odinkar. Jeg ærer Fædrene iNord,Og jeg beundrer dem, som kundeI Mørket saadant herligt GlimtOpdage, men det er jo svundet.INorrigog iSvithjodselvDe Fleste tro paa egenStørke;Men Mange ogsaa tro paaKristDer, som iDanmark.Palnatoke. Er vel Glimtet,Som du det kalder, svundet her iNord,Fordi hel Faa det skue nu omtide?Er Solenogforsvunden, naar i SkyDen hyller sig, ja selv naar den nedsynkerVed Aftenstid? Dog – var det endogsaa,AtKristuskunde vinde her iNorden,Da standerJomsborgdog, og kan densKæmperEnd ei, som er min faste Tro,IndsætteOdini sit Odelsrige,I deres Æt dogvistet Skin afNordSkal leve evig.Odinkar. Evig, Daare!Det vorder lagti Høimed dig.Palnatoke. Saaledes stode disse gamle SteneIgennem mange hundred Aar,Naar Storme sused gennem SkovenOg rev fra Jord den stærke Eg,Dastodede, kun Mossets TrævlerFor Vinden svaied hid og did.Saakan vel ogsaaJomsborgstande,Den store Sten, som jeg har reist;Thi den har ingen Rod i Jorden,Den staar kun paa den, og først da,Naar Jorden revner, kan den synke.Odinkar. Ja du harsagtdet, Spaadom er din Trods,Thi som jeg stod og stirrede mod Himlen,Da saae jegunderligeStjerneskudOg sære Syner, som mig Aanden sigerStadfæste dit forvovne Spaadomsord.Ja, Jorden skal sit Svælg oplade,Og der skalJomsborgsynke ned,Og voreÆtmændskal ei vide,Hvor fordum stod den stolte Borg.Naar da en Saga dem fortællerOm denne Nat og dine frække Ord,Da skal de korse sig med Gysen,Og knæle dybt i Støv forKrist.## Sjette Samtale. Jomsborg. Ene, fordybet i sig selv, sad Palnatoke i Salen med et runedækket Skjold for sig paa Bord, og ei mærkede han, at Vagn var indkommen. Et Aar var henrunden, siden Vagn drog til Bretland, og nu stod han længe, stirrede taus og forundret paa den Gamle, indtil han paa det Sidste maatte udbryde: I Guder! hvem er denne Olding,Som sidder hist, nedbøiet over Skjold?ErPalnatokedød? er det hansDrauge,Som sidder her vedMidjedag?Nærmere gik han.Er du dig selv, den stærkePalnatoke?Palnatoke. Hvem tør forstyrre her min Ro?Jeg er jo død og lagt i Høien,Og sover paa det gamle Skjold,Som før jeg bar i Sværdelegen,Og drømmer om mit Liv paa Jord,OmAserneog deres Kampe.De Spyd, som fordum bareOdinsSal,Har grummeJetternu omstyrtet,Og Tagets blanke Skjolde rulled ned,EiAserog eiValhalkan jeg finde,Og derfor maa jeg Arme ligge her.Vagn. O løft dog Hovedet, og se mig,Toke!Palnatoke. Hvi stander der du unge Mand, med SværdVed Lænden, klædt udi den haarde Brynje?O skynd dig! lad dem hurtig smedde omTil Hakke og til Spade! grav i Jorden!At du kan blive kendt med den,Og faae den til at favne venligDe trætte Ben, naar du blir lagt i Høi,Thi der er intet, intetValhalmere.Vagn. Hvad?Toke! har enSeidmandkogletUdaf dit Sind den høie Kløgt,Som gennem hver dinIdrætskinnedOg lagdeKæmpekrafti hvert dit Ord?O! har du glemt, at du erPalnatoke,At jeg erVagn, hvem du har lærtDe høieAserat tilbede,Og at forstaa de gamle Kvad?O vaagn dog op af denne onde DvaleDer tifold værrenævnesmaa end Død!O! kan du ikke længer Noget mindes?Nu løftede sig Palnatoke, som vækket af hin dybeste Søvn. Palnatoke. Jo, raskeVagn! nu mindes jegFuldvelmig selv og dig, men ofteDet med mig er saa underligt,Jeg ikke veed, hvad selv jeg mæler.Henveireter minfordumsforduɯstekstkritik er afhandlet i ACCESSKraft,Og jeg er vorden svag og gammel.Vagn. Er jeg maaske ei heller mere ung?Har mange Aar maaske iBretlandJeg sovet hen? Jeg kunde selv mitVidForlise ved et saadant Jærtegn.Palnatoke. Ja, Frænde! det er vist et Jærtegn,Som varsler om de store Guders Fald.Kom! sæt dig hos mig ned paa Bænken!Da skal du lære, hvi saa bratMinStørkeog mit Mod jeg tabte.Du saae, hvor stærk og fro jeg var,Da sidst vi skiltes her iJomsborg.Jeg stirred efter Snekkens Mast,Indtil dens Top var hel forsvundet,Da saae jeg ned paa Bølgen hist,Som vælter sig mod Borgemuren,Men rokker ei den mindste Sten;Jeg talte mine Aar, mig tyktes,At som en Mur jeg trodsed Tidens Strøm;Jeg skued hen modDanmarksKyster,Min Fostersøn kom mig iHug,Og gladelig jeg der ham skued siddePaa Kongestolen, høieAsertro;Og denneSvend, hvem nys jeg gjorde mægtig,Han har til Løn nu gjort mig svag.Vagn. Den Svage! hvad kan han vel gøre?Palnatoke. Det Svage mægter Intet ved sig selv,Men naar det Stærke Man behøver,Det virker meget ved Uvirksomhed.Hvis Nogen griber fast om Sivet,Og tror, han har en Vidje i sin Haand,Hvad da?Vagn. Da skuffes han, som du,Ifald du mente,Svendvar kraftig,Men selv han ikke vorder svag.Palnatoke. Naar han i Vidjen kun saae Livets Redning,Han blev det dog maaske.Dog her er ei om eget Liv at tale,Hel ofte har jeg ingen Redning set,Og aldrig dog jeg svag har gruet,Men denne Gru, som jeg saa kæk forjog,Nu hævner sig paa mig i Alderdommen.Jeg saae iSvendden sidste friske GrenPaaSkjoldungættens tørre, møre Stamme,Jeg mente, at af den et RorTilDanmarksSkibendkunde skæres,Til Skibet, som de gamle Guders HærTilAsgardatter skulde bære,Men som blev tumlet om i HavAf Sønden og af Nordenvinde.Det gamle Ror jeg smed i Hav,Og stræbte glad det ny atraade,Det bøied sig for Vindepust,Jeg nær var faldet selv i Havet;Jeg maatte slippe det af Haand,Og nu omtumles atter Skibet,Jeg gruer for hvert ØieblikAt se det synke ned i SvælgetMedValhalsGuder og medNordensKraft.Krafttekstkritik er afhandlet i ACCESSSe! det har Svaghed gjort, og jegEr hurtig vorden svag og gammel.O, hør detVagn! min Fostersøn,Hvem jeg har sat paa Kongestolen,Har villet myrde mig med Svig.TilHaraldsGravøl bød han mig,Og vilde gjort det til mit eget.Vagn. Ogenddu nøler!enddu eiHar knust den usle, feige Niding!O! har daJomsborgingen Mand,Som hævne vil sin svegne Høvding?VedMjølnerog vedAsathor…Palnatoke. O ti, min Søn! o sværg eisaa!HvadNornerskar, kan Ingen slette,Og vist er det ei Mandeværk,AtOdinsÆt ersaahentæret,AtKnudog atGuldharaldfaldt,AtSvendnu ene er tilbage.Skal jeg da med min sidste KraftVelSkjoldsden sidsteÆtmandknuse?Maaske han vorder dog endnuHvadikkunenehankan vorde.Og sker det ei, da maa det sandes:AtAsersVælde er forbi,At hvidenKristdem har betvunget.Vagn. Har du dit egetJomsborgglemt?Palnatoke. Saalænge jeg var stærk, da menteJeg, Intet bøierJomsborgsStørke;Men da selv jeg er blevet svag,Hvad kan da ikkeJomsborgvorde!Hvad er vel stærkt, somYgdrasill!OgOrmedog den undergrave.O! kunde du i Borgen vorde Høvding,Da sank med mig i Graven ei mit Haab;Men,Sigvald– nu jeg kender ham tilfulde,Hans Kløgt erJettekløgt, og dogBlev han ei Høvding, ødtes Borgen,Thi han har vundet Flokkens Gunst.Vagn. Jeg kan ei lydeSigvald.Palnatoke. Vil du slukkeDet sidste Glimt af Haab, jeg har i Døden:At du engang, naarSigvaldvorder kendtAf Alle, som af os, kan vorde Høvding?O lov mig,Vagn! du stævner ei herfra,SaalængeJomsborgeiergæveKæmper!Vagn. Jeg lover Meget, men jeg lover det.Palnatoke. Du lover det! jeg veed du holder Løftet,Og dogdet end mig bæres for,At du ei bliver her ret længe,Naar jeg er død; men derfor vilJeg ikke heller lægges her i Høien,TilFyndu føre skal mit Lig,Og jorde det hosOlufa, mig tykkesJeg der vil være nærmere ved dig.Vagn. DitJomsborgvil du selv forlade,Toke!Maa daogikke alle dineKæmperfly?Nu indtraadte Sigvald med et Sendebud fra Svend. Sigvald. Her er en Dansk, som søger dig,For onde Tidender at bære.Palnatoke. Hvad Tidende kan længernævnesond?Sendebudet. Til dig jeg flygted, for i Ro at dyrkeDe høieAser, thi din FostersønHar taget ved den kristneSæd,Og byder den i alt sit Rige;MenAsersAlter styrter han omkuld.Palnatoke. MinFostersønomstyrterAsersAltre!Nu,Krist! nu vinder du iNord.Enstund henfaldt han i dyb og mørk Taushed, men løftede sig omsider pludselig, og kvad: Høit blæserHeimdal,Horn er i Luft,Odinrider tilMimers Brønd.HøitHoittekstkritik er afhandlet i ACCESSgalerguldkammetHane, og vækkerHærfadersKæmper;Sodbrune HaneGaler iHelasSaleforneden.Vist maa jeg ile,Ile at strideHisset paaVigridsLuende Slette,Herer det ude.(til Vagn) Endkan du skueI mine HænderHelligeMærke,Ristnu med SværdsodDybt gennem Huden!Da skal med BlodetAanden udfare.Førstegang var det, men og sidste, at Vagns Haand skjalv om Sværdehjaltet, han ristede, og Palnatoke nedsank livløs.

Vagn Aagesen

eller

Jomsborgs Undergang.

De Talende.

*Sigvald,JomsborgsHøvding.Astrid,hans Kone, Datter afBursilaviVenden.Vagn.*Ingeborg,hans Kone.Bjørn hin Bretske,PalnatokesFostbroder.Svend Buesøn.*Aslak.*Endrid.*Hakon hin Rige,NorrigsJarl.Erik,hans Søn.Eivind Kelda,enSeidmand.TvendeHofgoder.Odinkar.## Første Samtale. Jomsborg. Borgegaarden. Rundt vare Jomsvikinger spredte, og de Fleste syslede med Vaaben. Sigvald og Thorkil stode afsides og samtalede. Svend, en Jomsviking. Svend. Hvad mener du? er dette Skjold nu blankt?Jomsvikingen. Du er saameget for det BlankeOg Smukke. Du vil faae en HjertesorgINorrig, naar vi møde Jarlen.Hvor vil du gemme da dit lange Haar,Som er saa gult og fagert,atei BlodetSkalsmudskedet?Svend. O! det har ingen Nød.Naar Striden bliver hvas, jeg skærerDet af og flyer det til dig,Saa tænker jeg, det er i god Forvaring.Jomsvikingen. Nu! det var netop svart som spurgt.Men, ser du hist, hvorSigvaldstaar og talerI Løn medThorkil? det mig tykkesfast,Som af det Tog han ei har megen Gammen.Svend. Han loved kanske mer, end han har LystOg Evne til at holde.Jomsvikingen. Men sig mig dog, hvordan det ret gik tilDer vedStrutharaldsArveøl?Svend. Ja, hvordan mener du? De drak tilbørlig,OgMundenMundeutekstkritik er afhandlet i ACCESSkom paa Gang,saafikKong SvendDem til at gøre store Løfter.Jomsvikingen. Hvad lovedSigvaldegenlig?Svend. En Færd tilNorrig, som ei skulde endes,FørHakoneller han var dræbt.Da kan du tro, at Kongen glædtes.Jomsvikingen. Hvad mener du er Kongens Agt?Svend. At sendeSigvaldmed en kærlig HilsenTilPalnatoke. Du kan tro, atSvendHam underJomsborgmindre selv endAstrid.Jomsvikingen. Ja, dengang narredSigvaldhamDa rigtig nok. – Men, ser du hist;Der gaa jo To med dragne SværdeInd paa hinanden, det er NytI Borgen, vi maa se de Løier.Borgsalen. Vagn. O hvilken Tomhed her i disseSale!Sale¡tekstkritik er afhandlet i ACCESSO hvilken Tomhed inden i mig selv!Hvad er velJomsborgudenPalnatoke?En mægtig Krop, hvis Sjel er faret ud,Hvad Sværdet er, som hænger hist paa Knagen,Hel frygteligt det var iTokesHaand,Nu hænger det saa tamt og stilleSom Knagen selv.Længe grublede han, før han igen kom til Orde.Det hænger stille,Men naar det grebes af en vældig Haand,Da maatte det, som forhen, bide Skjolde,Og foer en kraftig Aand i døde Krop,Fik den da ikke Liv igen? den fik.Odinkar. Det ei.Vagn. Hvorfor?Odinkar. Fordi den døde,Thi Intet dør, som mægterendat leve.Vagn. Men hvem er du, som lurer paa min Tale?Odinkar. DinFrændeFræudetekstkritik er afhandlet i ACCESSOdinkar, en kristen Klerk.Vagn. Hvorledes kom du ind i Borgen?Odinkar. Ad samme Port, somTokesLig kom ud.Vagn. Ja, du har Ret, det Lig har Veien jævnet,Men spurgte Ingen, hvaddudntekstkritik er afhandlet i ACCESSvilde her?Odinkar. De havde Andet at bestille,Thi Alle stod omkring to MændSom sloges om et Kvindfolk.SigvaldDem vilde skilt; men fik kun onde Ord.Hurtig grebVagnTokesSværd fra Knagen og vilde ile ud, menOdinkartraadte for ham.Det er forbi. DaBue DigrehørteHvoromde stred, han fluks dem begge dræbte,Og overtraadte Loven selvFor at ei Loven skulde overtrædes,Jeg ser, du havde samme Sindelag.Vagn. Maaske. Men sig! hvad vil du her?Odinkar. Mit høie Kald mig driver rundt iNorden,At bringe Folket Daab og Kristendom,Jegfremmerstsøger mine egne FrænderOgPalnatokesædle, djærve Æt.Derfor jeg kom, med dig jeg vilde tale,Og lære dig den Sandhed, jeg har lært.Vagn. Og mener du, jeg vil din Lærdom nemme?Odinkar. Det veed jeg ei, det veed allene Gud,Men jeg maa tale, selv for døve Øren.Dog,Palnatokehørte mig, og du,Det veed jeg, lyster ham at ligne.Vagn. Han hørte dig, men troed dig dog ei.Odinkar. Han troed dog atKristusvilde seireINord, paaJomsborgene stoled han,Det er forbi. Hvorpaa vil du nu stole?Vagn. PaaAserneog paa min egen Kraft,Om Alle tabe, jeg dogvistskal vinde,Og, om jeg stolede paaJomsborgJømsborgtekstkritik er afhandlet i ACCESSend,Var det saa daarligt? Du har luret,Og hørt af Sorg jeg varforsagt,MenNorrigsHakonsnart skal sande:Der er endnu etJomsborgtil.Odinkar. At der har været et engang.EnKæmperammes kan af Pilen,Skønt Buestrængen brast ituDa Pilen fløi, men troer du at StrængenBlir derfor hel igen?Vagn. Er Buen god,Man derfor ei behøver den at slænge,Man snoer sig en anden Stræng,Og er denendlidt merestakket,Saa Buen skyder ei saa langt og vist,Den skyder dog.Odinkar. Ifald den ikke brister,Naar den skal bøies til den korte Stræng,Og om den nu var ormestukkenSom den, hvorpaa du selv vil være Stræng!Nei, Frænde!Jomsborger ei mere,OgPalnatokeselv til UndergangDet vied, da han brød sin egen Lov.Vagn. Hvorledes?Odinkar. Mindes du ei længer,At han mod Loven tog dig isinfintekstkritik er afhandlet i ACCESSFlok?Da rystede han selv de stærke MureOgAsersTrone med; thi høit han svor,At Loven skulde fast somValhalstande.Det skal opfyldes, selv I maaMed Blindhed slagne,Valhalstyrte,I fare hen at ødeHakonsMagtOg eders Guder kæmpe mod sig selv.Vagn. Nei, nu som altid,AserimodJetter,ThiHakoner eiAsersVen, han skalForgaa, menAserbo paaNorrigsKlipper.Odinkar. Det mener du, fordi du ei begriber,Atunderligeere HerrensRaad,Naar Jordens Magter sig modKristumsanke,De dog allene tjene Himlens Gud.Vagn. Hvem er den Himlens Gud, og hvem erKrist?Odinkar. I disse Ord, hel faa, du spørger, Frænde!Om Alt, hvad der er noget Spørgsmaal værdt.Du stævner kæk tilMimers rene KildeSom sprang af Jord vedKristiGuddomsBliv;Med viet Haand jeg dyre Drik dig rækker,Og beder Gud, du føle maa dens Kraft,Saa klart du ser, hvad ei du kan begribe!Den Himlens store Gud, som jeg dig nævned,Han var, da Intet var, hans AandepustHensvæved over tommeGinnunggab,Det klare Lys da skinned i det HøieOg i det Dybe vælted Bølgen sig;Men Jorden blev imellem begge løftet,Med Træer, Dyr og spæde Urter fyldt.Da skabte Herren i sit eget BilledEn Mand af Jord og med sin Guddoms AandeHan gennemvarmed, styrked Jordens Gud;Af Mandens Kød og Ben en KvindeTil helligtSamfundblev af Herren skabtOg derfor lever Kvinden kun i Manden,Ogfølerkun, hvad Manden tænker kæk.De ligned Gud, men Slangen lokked dem,De vilde være deres Skabers Lige,Da raabte Gud, og straffed dem med Død,Hvert Menneske kan endnu høre Røsten,Og skælvende han vender sig mod Gud,Men Slangen lokker ham igen til Jorden,Hvis han sig vender, er det evig Død,Men Kamp, naar kæk mod Himlen han opstirrer.Vagn. Hel Meget tykkes mig at ligne detSom selv jeg tror, kun noget anderledes.Odinkar. Vist ligner det. Guds Billede eisaaEr svundet, atjonogle TrækendfindesI hver en Sjel og dybe Træk der varI hans, som kløgtigAsalæren bygged.Alfaderhan er Himlens store Gud,OgAserneblev skabte i hans Billed,Men vilde stolte være Guder selv,Og derfor skal de dø iRagnaroke.Vagn. Ret som om Mennesket du sagde nys.Odinkar. Saaer det. Men omKristdu ogsaa spurgte.Ham veed eiAsalæren Noget om,Thi han ei kom, før sent i Tidens Fylde.Alfadersaae, at stor blev Slangens Magt,At Mange lod sig af denTrædskelokke,Og de som kæmped, savned Lys og Kraft;Da rørtes han ved Slægtens store Jammer,Og kærlig han forlod den al sin Skyld,Han sendte ned sin egen Søn til Jorden,At knuse Slangens Hoved, saa den eiDe Svage mer saa vældig kunde lokke.Nu har vi Fred med Gud, og hver som trorPaaKrist, han har i ham Guds Billed.Vagn. Men hvem erKrist? hvor blev han af?Odinkar. Han er Guds Søn og han er Gud tillige,Han døde for os Alle, men igenHan lever hos sin Fader høit i HimlenVagn. Det er jo hartad som vorAsathor,Der gaaer i Strid modMidgards Udyr.Odinkar. En dunkel Spaadom kan det maaske være,Thi førendKristuskom, han lovet var.Vagn. Saa det vi tro, engang skal komme,Er kommet allerede nu!Nei, det er ikke sandt, thiJetterHar endnu megen Magt paa Jord,Saa er jo Slangens Hoved ikke knuset,Saa kan, saa maa vi ikke have Fred.Odinkar. Vist er det knuset, dog den ei er død.Vel maa viendimod denTrædskestride,Men vi har Fred med Gud vedKrist,Og kraftig Hjelp af ham til Striden.Vagn. Mennaarskal Slangen dræbes hel?Odinkar. Den dræbes ei, men bindes, pines evigMed alle dem, den lokked til sig hen.Vagn. Hvad? skal den aldrig dræbes? Nei, langthellerJeg vente vil paaRagnarokesStrid,Endsaaforliges medAlfadersFjende.SaaknusteAserYmersHoved, menDe bandt ham kun, og derfor skal de dø.Du frister mig, somLokefristedAser.Odinkar. Du ei forstaar mig; thi du mener atDen Slange, som jeg taler om, ligYmerEr blevet af sig selv, men ikkesaa,Den kommen er fra Gud og derfor kanDen ikke dø.Vagn. Fra Gud? du lyver.Er ondeJetterafAlfaderskabt,Saa er jo selv han ond, saa striderHan jo imod sig selv, og vi,Vi er hans Narre, nei, du lyver.Gakbort! jeg vil ei høre mer.Odinkar. Men Slangen er somAserfalden.Vagn. Endengang byder jeg:gakbort!Og tal ei meer om dine onde Guder!Odinkar. Dig Himlens Gudtilgive! thi du veedEi hvad du siger. Alt vil du begribe,Selv Gud, hvordan han røres i sig selv;Begriber du da bedreYmersFødselOgRagnaroke?Vagn. Hold din MundOggak!Odinkar. Jeg gaar, men med et sorgfuldt Hjerte.Dogendet Ord! naar Levende og DødtFornægterAserne, og naar dit ØieForgæves stirrer i det tomme Rum,Og søger det, hvorefter Sjælen længes,Da tænk paa mig! og tænk paaKrist!## Anden Samtale. Øen Prinsigd i Hjørungarvaag. Fra den aarle Morgen indtil Middag var stredet haardelig og Jarlerne trængtes saare. Da blev hvilet enstund, og med faa Mænd gik Hakon paa Øen at lede om Raad. Hakon. Se! hisset drive mine mandeløse SnekkerForbi de mange djærveKæmpersLig.Forbandet være denne Vikingskare!Hvi hærgede den ei i Syd og Vest?Hvi stævned den tilNorrigsnøgne KysterHvor intet Rov den lokker? kom den hidAf Overmod og Ondskab, mig at lære:Jeg ikke er den Mægtigste iNord?OgAser! I, til hvem saa tit jeg bloted,Som jeg har reist de stolte Offerhuse,Hvis Støtter jeg med Guld har smykket ud,Medrøde Guld, med Alt hvad mig er dyrestPaa denne Jord, I taale det, I ser,AtHakon,Hakon.tekstkritik er afhandlet i ACCESSeders mest nidkære Dyrker,Som smed de kristne Klerke ud i Hav,Som brændte op de Kristnes Gudehuse,At han skal haanes af en Vikingsflok!Vred vendte Jarlen sig til de tvendeHofgodersom fulgte ham.Hvi giver ei i Dag migOdinSeier?Har jeg da ei af ham den vel fortjent?Første Gode. GøndulogSkøgulHroptatyrsenderValen at keise,NornernesYngsteStander med Skjoldet,OdinogSkuldaRaade forSeiren.RetviserNornen,Kløgtig erOdin,Tør duendspørge?NorrigesJarl!Anden Gode. Saa aarle, da SolenSig skyndte fra Hav,Vi bloted tilOdin,Vi bloted tilThor,Vi bloted til alleDe mægtigeAser;Ei hørte vi RavnenAt skrige i Luft,Men hungrige UlveDe tuded i Skov.Ilde er blotet,Onde er Varsler,Vred er digOdin.Hakon. Saabloterda bedre,Ogskaffermig bedreVarsel fra Guder!Anden Gode. Vel kan vi blote,Neppe dog mægterHakonat tvingeMægtige Guder.Første Gode. OdinogSkuldaRaade forSeiren.RetviserNornen,Kløgtig erOdin.Spot ikke længerNorrigesJarl!Eivind. Jeg mente,Hakon! du var kløgtig.Kan du da ei begribe, atBærsærkenThormaa hjelpe sine Brødre,At han, som alle Kvinder haderMaa ynde kvindeløse Flok?OgOdin, har joLokesagt, forstaarKun slet blandt Mænd at skifte Seier,Thi vend dig bort fra denneAsaflokTil stærke Kvinder! du hos dem ervensæl.Paakald den storeThorgærd Hørgabrud!Goderne. HørgabrudeTempelbrude. RettelignævnesFriggaogFreia.ArgesteSeidmand!Vover duJettersKvinder atnævneHørgabrude?Hakon. Og sidder hun da ei paa gyldne Stol,Paa Gudebænk imellemThorogOdin?Goderne. Derfor digOdinSkænker ei Seier,Derfor erAserVrede i Hu.Eivind. Hun siddervistpaa fagre, gyldne StolPaa Gudebænk imellemThorogOdin;Men just fordi hun sidder mellem demHun sidder ikke øverst, ei allene.Naar disse først er borte, skulle viOm dette og om Mer samtale.Hakon. Jeg eder ei behøver.Gangerkun!Første Gode. Ve, ve, veOverNorrigesJarl,OverNorrigesLand!OverHakonve!Han harAserforskudtOg tilJettersig vendt,Ham harAserforskudt,Han medJetterskal dø.Anden Gode. HørgabrudFreiaHun skal fordriveThorgerdfra Bænken,Hunskal nedstødeHakontilHel.Begge. Hakon! vigange,Med os bortvandreValhalsde rige,Hellige Guder.Eivind. Naartog du Tro paaThorgerd Horgabrud?Hakon. Her kan jeg mæle, dog jeg ellers tier,Ei meget troer jeg paa nogen Gud,Men troer fastest paa min egenStørke.Eivind. Hvi bygger du da Offerhus og bloter?Hakon. En Part for Folkets Skyld, dogogen PartFordi jeg stundum var i KlemmeOg tyktes at en Bøn til Guder hjalp.Saavar det, da jeg sloges medGuldharald,Han hartad blev mig overmægtig, daEn raadte mig at bede fast tilThorgerd,Saagjorde jeg, og vandt, og derfor harJeg siden den Tid ogsaa hende dyrket.Eivind. Det Raad var godtihvemdet saa end gav;ThiThorgerder en saare mægtig Kvinde.At tro paa egenStørke, duer ei,Det Helekun kan tro paa egenStørke,Og paadet HelesStørkeskal vi tro.Du kender jo de gamle Sagn omYmer,Og Sønnerne afBør, ei er det Snak,Dog Faa forstaa det nuomtide,Alt hvad du ser, og hvad du ikke ser,Men som du kunde se, erYmersLegem,Det bundet er afAserneog nuDetstunderefter sig med Magt at løse,Og Det somstunder, Det som eier MagtTil Strid, er hvad vinævneThorgerd,Fordi hun er et Værn modThorOg alleAser, hun er som en Kvinde,Thi hun har født, men hun har født sig selv.Hakon. Ei fuldelig din Tale jeg begriber;Men har daAserogsaa rigtig Magt?Eivind. Der er en andenStørketil endThorgerds,Og den vi kaldeAser; men den skalGaa under, bukke sig for hendes.Og vil du nu fra hende nyde Hjelp,Da bed og blot til hende kun allene,Og sværg, du ei vil dyrkeAsermer!Da gennem mig skalThorgerdsStemme lyde,Og du skal seire overJomsborgsMagt.Hakon. ForsværgeAserne, dog tykkes migHel sært og fælt, jeg selv erOdinsÆtmand.Eivind. Og jeg, en Søn afRøgnvald Rettilbein,Nedstammer ikke jeg fraOdin,HinAsamand! men du kan tro,At havde han sig selv kun ret forstaaetTilThorgerdselv han havde vendt sinHug;ThiAser, naar de seire, brat forsvinde,Men vinderThorgerd, blir hun evig til.Nu, djærve Frænde! vov at prøveStørkeMedValhalsGuder! thi eiJomsborgsMænd,Kun dem det var, som ødte dine Skibe.Hakon. Jeg ræddes aldrig, men fra denne StundJeg veed, hvordan det er at ræddes,Og lønlig Gruen gennemryster mig.Eivind. Det Vikinger vil glædes ved, thi se!Nu lægge de jo atter hen omborde.Hakon. Men vil du da, at jeg fra GudebænkSkal kasteThorsogFreisogOdinsStøtter?Eivind. Ei skal du det; thi Navn er kun en Lyd,Og dog til Navnet menig Mand sig klynger,Men naar du beder, naar du bloter, daVedAsersNavn dutænkekun paaThorgerd!Se hvor de skarpe Pile flyve hist!Det gælder*dineKæmper,Hakon!Hakon. Velan! før Vikinger ogAsermig skal tvinge,AsynierogAserevig Haan og HadJeg sværger. Hvad forlangerThorgerd?Eivind. Vend dig modNordenhen, og knælImellem disse stærke, golde Stubbe,Og bed, og Offer byd tilHørgabrud!Naarsortefortetekstkritik er afhandlet i ACCESSSkyersankesig iNorden,Og skjule Solen, har hun hørt din Bøn.Ei var det Under at Jarlens Knæ skjalv under ham der han gik at bede til hin onde Kvinde, men dog knælede han i Nord og mælte: Ei mere,Thorgerd! vredes paa din Dyrker!Til dig allene har han vendt sinHug;For dig skal sorteNødog Heste blødePaa Granestub, naar Stormene fraNordOmkaste Skove, naar de sorte SkyerMed stærke Døn mod Fjeldespidser briste!O hjelp du mig! o hør min Bøn!Eivind. Endskinner Solen, Mere maa du byde;KunAsernøies med saa ringe Blot;MenThorgerdkun med Mandeblod kan lædskes.Hakon. De Vikinger, som udi Vold jeg fangerJeg vier til dig, offrer dig ved Nat.Eivind. Endskinner Solen, Mere maa du bydeOgHørgabrudvil drikke Nordmænds Blod.Hakon. Jeg paa en Høi af Fjenders HovedskallerMin bedste Træl, minKarkuroffre vil.Eivind. Endskinner Solen, Mere maa du byde,OgHørgabrudei drikker Trælleblod.Hvi byder du ei hende Blod afÆdling?Imens du nøler, ødes dine Skibe.Hakon. Saakaarda selv, du strængeHørgabrud!Kun ikke mig, eiSvendog ikkeErik!Eivind. NusankesSkyer, og Solen sortner,OgThorgerdkaarer din lidenErling.Med Barneblodet afOdinsÆtHun lædsker Tørsten og du faa'r Seier.Hakon. Min Søn! minErling! dig jeg kunde glemme!For dyrt oThorgerd! sælger du mig Seier.Eivind. Endkæmper Lys og Mørke, Sol og Sky,Behold dinErling, og ladJomsborgvinde!Althugge dine Mænd de spændte Reb,Og ile bort fra Strid med stærkeAser.Hakon. Hold Mund, du argeSeidmand! eller fluksMed dette Sværd jeg dig tilThorgerdoffrer,Saa faaer hun ogsaa Blod afAsaæt.Eivind. Forhast dig ikke,Norgesstærke Jarl!Thi vid! jeg offrede mig selv tilThorgerd,Og alt for kort erenddit lange Sværd,Naar spottende jeggangerunder Jorden.Medens han saa stod, kom en Mand hastelig løbende og mælte: Hel hvas er Striden, Man harOdinsetPaa Skib hosVagnogThorhosBue.Kom, skynd digHakon! til dit Skib!Thi Alle raabe høit paa Jarlen.Eivind. Har du betænkt dig,Hakon?Hakon. OndeLoke!Du frister mig.Eivind. Saa gør en Bøn,Til hineAser, som du nys forsvor!De hjelpe dig vel ud af Nøden.Hakon. Du spotter – Ha! men du har Ret.Evindelig for mig erAsgardlukket,Og jeg maa tytiltittekstkritik er afhandlet i ACCESSJotunheim.Jeg vil, hvad ei jeg mægter at udsige.Eivind. Nu, djærveHakon! har du Seier vundet.Gaknu til Skibs og send dinErlinghid!Hakon. MinErling? ak! neiThorgerdsErling.Stormen bragede og Uveiret øgedes, ene stod Eivind vendt imod Norden og mælte: Velkommen du sorte,Du mørknende Sky?Velkommen, velkommenDuRagnaroksBilled!I Storm og i Mørke,I Hagelens DriverIndsvøber sigThorgerd,Og Rædsel udbredes,Og Mennesker ødes,OgJettemagt vokser,OgAserforgaa.Utgardeloke!SurturogGeruth!YrpaogThorgerd!Glædes, o glædes!Hakoner eders,Hakoner vores;Gnister afMuspelsRædsomme LuerBo i hans Bryst.Blusser, oblusserMuspelheimsLuer!Snart I medSurturRase fra Sønden,Mødes medJetter,Spille ved Himlen,Tænde og tvingeValgudersSol!Glæd dig nu,YmersTørstige Legem!Snart skal du drikkeAsaæts Blod.Du som digvinderTrindtomkringMidgard!Bid dig i Halen,Knug dig tilMidgard!Snart skal du sugeAsaæts Blod.Hvislende StormenHviner i Luften,Stentunge HagelStyrter fraNorden,Styrter, og knuserKæmpernesIsser.Palnatoke!Pral om du mægter!Jomsborgskal falde,Styrte til Jorden,Med den skalAsersAltre nedstyrtes.## Tredie Samtale. Jomsborg. Sigvald og Astrid sadde paa Bænk, og hans Arm var snoet om hendes Midie. Sigvald. O! mere glad varSvibdagei, da kærligHanMengladholdt i stærkeKæmpearm;HamNornenbød at vandre kolde Veie,Men Veien endtes hos hansVenneviv;Saamaatte jegogvandre kolde Veie,Men Veien endtes hos minVenneviv.Astrid. SomMengladsad jeg ogsaa her i BorgenOg vented paa mit Ønskes Fugl, som fløi;Han kom igen, og jeg var fuld af Gammen,Nu er jeg det ei længer.Sigvald. Og hvorfor?Astrid. Fordi min Fugl, som fløi til Strid mod Høgen,Ei kunde tvinge den, og kom dog hidIgen med alle sine skønneFjedre,Og uden Spor af Høgens Klo.O! da du gik af Badet op, minSigvald!Da ledte Øiet smaalig efter Saar,Og da jeg tørred dig, jeg stirredSaa fast paa Klædet, thi jeg mente dogJeg skulde se lidt Blod, jeg vidste,Du kom fra Striden, hvor Saamange faldt,Mig tyktes, at du*maattevære saaret,Før du forlod de djærveKæmpersLig.Sigvald. Hvi vil med Sligt du spilde nu vor Gammen?SigFreiaTak, fordi hun frelste mig!Du tro'r dog ei, jeg flygted, som en Niding!Astrid. En Niding! Hu! det er et rædsomt Ord.Ak! var du det og kunde du det være!Nei, det umuligt er, men sig!Forlod med digog*alleKæmperStriden?Sigvald. Vist gjorde de, det har jeg sagt saa tit,Undtagen de, som nødtes til at blive,Fordi der ei var Liv i dem; jeg tro'r,Du vilde helst, blandt dem jeg skulde været.Astrid. O! kan du vredes paa dinAstridsaa,Fordi af kærlig Angst hun spørger,Om end hun spurgte dig for tit!O! kunde du mig ind i Hjertet kige,Og se min Gru, ved blotte Tanke om,Mannævneddig ei mer en trofastKæmpe!Endnødes jeg at spørge længer: veedDu ei, hvordan detVagner gaaet?Sigvald. Er han ei død, saa lever han endnu.Astrid. Hvor kan du talesaa? Du sørgerDa ei forBueellerVagn,Ei overJomsborgsbedsteKæmper?Sigvald. De bedste? ja, maaske for dig,For mig de altid var de værste,Og jeg er glad, at jeg engang blev fri,For alle dem, som pukkede paaStørke,Og vilde styre, raade mer end jeg;Førstnujeg agter mig forJomsborgsHøvding.Astrid. MenhvaderJomsborguden sligeKæmper?Sigvald. HvadVindlandfor din Fader er: et Rige,OgKæmperere alle mine MændSaasnart jeg vil, men naar jeg vil det, spage.De kæmpe ikke mer for Kampens Skyld,Men kun for mig og for en Del af Byttet,Med slige Folk en Høvding bedst er tjent.Astrid. Jeg ei forstaar, hvad dermed du vil sige,Og gid jeg aldrig maa begribe det!Sigvalds Mænd: Aslak og Endrid traadte ind i Salen. Aslak. Vi snappet har et Skib, som kom fraEngland,Med deiligt Klæde og med Vinbeladt,Her bringe vi dig Noget af det bedste.Sigvald. Saa! det var herligt, lad mig se!Ja,Astrid! det er Klæde, fint og fagert,Det skal du svøbes i, og du kan tro,Det syne vil omkring din smekkre Midje.Men, det er sandt, det skulde deles først.Aslak. Men vi har hentet det, og du er Høvding,Saa mener jeg, at vi bør tage først,Der blir jo nok endda at dele siden.Sigvald. I har da ogsaa taget noget selv!Jeg maatte dog vel se: hvormeget.Aslak. Nei, Høvding! du vil dog vel ikkeMed Tommelfingren maale Klædet udOg draabevis os tælle Vinen til?Hvad vi har faaet, vil vi nok beholde.Sigvald. Nu vel! saa lad os smage Vinen da!Ind traadte Bjørn hin Bretske. Astrid. O! er du der, du gamle raskeKæmpe!O! kommer du fraNorrig? hvorHar du saalænge dvælet? hvorfor fulgteDu ei medSigvald?Bjørn. Mere spørger du,EndEudtekstkritik er afhandlet i ACCESSjeg paa engang kan besvare.FraNorrigkommer jeg, og eiJegSigvaldfulgte, thi jeg havdeEn*andenVei end han.Astrid. Du lever da,MenBuefaldt jo dog i Slaget,O! sig mig Noget om den Kækkes Død!Bjørn. De hugged Hagen af og Underlæben,Men det han ændsede kun lidt,Han raabte: nu skalDanmarksMøerEi lystes ved at kysse mig. TilsidstHan tabte Hænderne, med begge StumperHan greb to Kister medStrutharaldsGuld,Og sprang i Havet, raabende: fra Borde!Fra Borde alleBuesdjærve Mænd!Og alle sprang, og fulgte ham tilValhal,Ei mangled Nogen af demOdins Tegn.Astrid. De havdeAlleSaar! denstærkestæeketekstkritik er afhandlet i ACCESSBue!I Døden som i Livet var han Jern.Men, leverVagn?Bjørn. Han er iFyn.Astrid. Hvi kom han ei med dig tilJomsborg?Bjørn. Du længessvarligefter Enkestanden,Den ogsaa snart kan vorde dig til Del.Astrid. Hvorledes, Gamle! hvad er hændt?Bjørn. Saa veed du ei atSigvald…Sigvald.* Hold din Mund!Bjørn. Jeg holder paa mit Sværd og taler.Sigvald. Veed du da ei at jeg er Høvding her,Og kender du ei længerJomsborgsLove,Som byde, at ei her maa blottes Sværd,At Ingen her maa Tidender frembære?GakEndrid, du, ogAslak!riverSværdetAf Haanden paa ham,førerfluks ham ud!Bjørn. Ja, har I Lyst at faae at vide,Om dette er iNorrigblevet sløvt,Saakommerkun! DuSigvald! snakker,OmJomsborgsLove, du som brødDe helligste, og flygted som en NidingImedens vi mod Overmagten stred.Den Pil somVagndig sendte til Farvel,Den fik du ei, derfor han æskerDig nu ved mig til Holmgang ud,Oghver Mands Niding, den som ikke møder!Sigvald. Jeg flygted ei for Mennesker, men Trolde,Og aldrig jeg mod Slige laved Strid.Vor Lov forbyderJomsborgsMænd at gangeI Tvekamp med hinanden, derfor eiJeg møderVagn, og er dog ingen Niding.Bjørn. Den er du, og den skal du vorde kaldtI alleNordurlande.Sigvald. Aslak!Endrid!Hvi nøle I? hvi gribe I ham ei?Aslak. Fordi vi kendeBjørn. Kan du huske,Hvordan det gik vedHaraldsArveøl?Hvis ei, saagak, og grib ham selv.Med haanlige Lader udgik Bjørn af Salen, og ingen Mand rørte sig fra Bænk. Astrid. Saa er du da ei længereminSigvald!Du er kunLokei minSigvaldsHam.SomFreia, da hunOtharmer ei saae,Jeg nu maagangeover Skov og Hede,Med Graad paa Kind,minSigvaldat oplede.Fyen. Ene stod Vagn, sørgmodig og grublende for Palnatokes Høi ved Midienat. Vagn. Nei, der er intet, intetValhalmere,Saalød jo fordum,Toke! dine Ord!Og nu mig tykkes, at jeg altid hørerDig mælesaaigennem Høiens Muld.Nei, der er intetValhalmer, thiHakonVedJettersHjelp har vundet Seier,OgJomsborgsKæmperfaldt, ogJomsborgselvEr ikke mere til, en RøverhuleDen atter nu er vorden.Toke! ak!Hvi lærte du mig, at der var etValhal?Jeg gik saa trøstig, kæmpende, fordiMig tyktes Liv og Kamp var eet paa Jorden,Og uden Gru jeg tænkte paa den Stund,Da Liv og Kamp fik Ende, Døden seired.Men nu! jeg saae et Glimt af Guders Liv,Jeg saae et Skin igennemRagnaroke,Og naar jeg kæmper, stirrer Øiet did,Dog der ei mer for mig er Lys at finde.Hvi rammedes jeg ei afThorgerdsPileIHjørungvaag! hvi gav migErikFred?Hvi tog jeg den? Nu kunde jeg jo liggetI Høien rolig; uden Tvivl og Frygt,SomToke, ja, som han, oPalnatoke!O! lever du, og er etValhaltil,Da rid ved Nat fraOdinsSal til Høien,Og stil min Længsel med et venligt Ord!Du maa, du skal, thi du har Tørsten vækket,Du maaogslukke den, du skal, du maa!For Vagns Øine var det tilsyne, som Høien oplodes, og en Stemme tyktes han at høre. Vagn. Uvenlig,Drauge! er din hæse Røst,Du spørger: hvi jeg vel vil vække Døde?Jeg vide vil, omValhalog omAserEr til, om jeg paa dem tør stole trygt?Du tier,Drauge! atter lukkes Høien.Fornægter du daAserne? ak! ja,Nu er det kommet, hvad du spaaed, Frænde!Af Levende og Dødt fornægtesAser,Forgæves Øiet i det tomme RumHenstirrer efter, hvad min Sjel begærer!## Fjerde Samtale. Svolder. Vundet var Ormen hin lange og Oluf var sprungen fra Borde. Rede stod Erik at fare til Norrig; men end engang vilde han samtale med Vagn og takke ham for sin Hjelp i Striden. Erik. Langt anderledes er jeg nu tilmode,End da jeg saae dig førstegang, minVagn!Daogjeg havde seiret, men jeg varNedbøiet som den Overvundne.Jeg stod for dig og for din djærve Flok,Og hørte eder mæleStørkensOrd,Jeg saae i eder kun den sidste LevningAfKæmpeætten, af den prude Hird,SomTokesankedtil at værgeAser;Det skar mig dybt i Hjerte, at et Laug,Hvis Stifter var den største Mand iNorden,Altskulde ødes, og at strængeNornermigUdkaaredtil at øde, hvad jeg elsked.Dertilendkom, at ei jeg vidste ret,Om Seieren var min,hvad hellerDe onde Troldes; thi min Faders FærdVarunderligog gruelig tillige.Nu derimod vedAserog mig selv,Ved dig og mine andre djærveKæmperJeg vandt en Seier, som kan glæde mig,En Seier overAserssvorne Fjende,Og var hanend, som gamleHaraldsÆtmand,TilNorgesRigeodelsbaaren, varDogTrøndelagenei hansOdel,Og han varErlandsBanemand.Men,Vagn! duestjo ikke glad som jeg!Saalænge Kampen stod, dit Øie lysteAf Gammen, nu det mørkt og koldtPaa Jorden hænger. Er der NogetINorgesRige, paa den vide Jord,Saalangt min Arm og mineKæmpersrækker,Der fattes dig, da tal! og Livet skalJeg lade, ellerogfordriveDin Sorg, thi den er tung, og jegFra førstegang, mit Øie mødte dit,Fostbroderlig med dig er sammenbundet.Vagn. Hav Tak, du Gæve! men paa JorderigEr Intet længer, som jeg stunder efter.Jeg gik i Kamp, ei blot fordi det Liv,Du skænked mig, er dit, jeg haabed,At finde der en ærligKæmpedød;Thi ked jeg er af Livet,Tvivlmig ængste,Saalænge jeg er her, og Døden kunDemmægter atopløseellerdæmpe.Vi vandt en Seier, den er din,Du er den værd, menOlaffældtes!Han var enKæmpe,ikkunEen,KunTokenævnerjeg hans Mage,Og overmenneskelig var hans Færd.Ei skar det,Erik! dig saa dybt i HjerteIHjørungvaag, som mig iSvoldersund.Ak!naar? hvordan skal Enden vordePaa store Tvist imellemKristogOdin?SigKæmpeslægtendeler mellem dem,Og fældes, ødes under Begges Mærke,MenJetter, Djævle, –nævndem, hvad du vil! –De seire. – Eller, er der intet Saadant!Er Himmel,Valhal, Guder, kun en Lyd,Og vi, som Skovens Træ'r, en Slægt, der vokserAf Jorden op, kun for, at efter osEn anden skalopgro,opgro.tekstkritik er afhandlet i ACCESSog atter fældes!Ak! det er tungt at leve, naar Man eiForstaar hvad Livet er, og ikkeKan stille Sjelen ved en stadig Tro!Erik. Hvor du forfærder mig med denne Tale!Hvad i mig selv jeg som en sagte HviskenKun stundum hørte, og kun halv forstod,Det taler høit igennem dig, og pinerMig mer end tusend dybe Saar,Ei tør jeg glædes ved min Seier længer,Forbandet han, som kækkeOlufsveg,Den lumske Niding!VagnVagutekstkritik er afhandlet i ACCESS. Hvad? erOlufsvegen?Er Seiren vundet ved enNidingsid?Hvem er han? tal! hvem sveg den Bolde?Erik. Det gjordeSigvald.Vagn. Høie Guder!Hvi kløvedes han ei af dette Sværd,Som efter hans, den Nidings Blod saalængeHar tørstet! hvorfor undtes det mig eiAt vorde ham til Bane, før hin værsteAf sineJettehandler han bedrev!Hvor er han? tal! at før minAfgangJeg Guderne kan tækkes ved hans Drab,Thi han er alle Guders svorne Fjende.Erik. Jeg følger dig til Død og blodig Hevn,Thi ogsaa jeg nu efter Høien længes.Vagn. Nei, ikkesaamin Ven! digNornenHarkaarettil et mægtigt Riges Drot,Didfare du, før høvdingløse SkareOprøres mod sig selv til Tvist paa ny!KanSigvaldfældes, denne Haand vel mægterAt sende ham, før Sol gaaer ned, til Hel;Men er detNornersunderligeRaadAt længer hansitfittekstkritik er afhandlet i ACCESSNidingliv skal friste,Da nytter ingen Magt, og falder du,Da skuffesNorrigfor den Drot, du skylderDit Fædreland i faldneOlufsSted.Thi drag herfra! jeg digbesværgerVed alle Guder og vedNorrigsHeld!Erik. Din Aand er Herre over min, jeg drager,Men drager bort med sorgbetyngetHug.Du byder mig at vordeNorrigsDrotIOlafsSted, men Værket at fuldende,Som han begyndte, kristne Landet! nei,Det kan, det tør jeg ei, og ødeHans Værk! det tør jeg ikke heller.Hvad skal jeg gøre? raad mig, om du kan!Vagn. En mere raadløs Mand er ei paa Jorderig,End jeg, og jeg skal give Andre Raad!Dog, eisommit, dit Hjerte sønderslidesAf Angst og Tvivl; thi er mit Raad:At du skal lade høieNornerraade;Thi det dumdristigt er at blandeSig ind i stærke Guders Tvist.Farvel! paa Jord ei mer vi mødes,Men mødes vi engang, da er jeg glad,Thi da er Tvivlen løst og Mørket svundet.Erik. O! gid jeg var en Kvinde dennestund!Da turde Taarer mæle, nu da jegMaa tie.Vagn. Skam dig ei! lad Taaren rinde,Og blande sig med min! thi ei med Blod,Med Taarer kunnuKæmperneiNordMaa i Fostbroderlag sig sammensværge.Vagns Gaard i Fyen. Ene sad Ingeborg og kvad saa sørgelig med Graad paa Kind. Ingeborgstod paa høien Fjeld,Hun stirred saa vidt over Hav,Alt efterHjalmar, den prude Svend,Han var hendes Hjerte saa nær.MenNornerneraadevor Skebne.Hun syed den Brynje med Silke fin,Som han skulde bære i Strid,Ak! har kunAngantyrsdet skarpe SværdEi farvet den med hans Blod!MenNornerneraadevor Skebne.Hid seiler enDragesaa høi og prud,OgHovedetluer af Guld,Den førte ungHjalmari Ledingsfærd,O! monne den bære hamend?MenNornerneraadevor Skebne.Den Snekke stævned mod Landet ind.OgIngeborgstævned fra Fjeld,Den naaede Land og hun naaede Sø,UngOrvarodstod udi Stavn.MenNornerneraadevor Skebne.O! sig det mig snarlig, du unge Svend!Som stander saa høit udi Stavn:Mon Snekkenendbære minHjalmarhid,Som bar ham ud sønder i Hav?MenNornerneraadevor Skebne.Ja visselig bærer den Snekke endDinHjalmar, som bar ham i Hav;Doggangedu maa vel omborde til ham,Hangangerslet ikke til dig.MenNornerneraadevor Skebne.O! vist er han Dødsens, om ei han er død,Mensikke hangangertil mig.Hun løfted den Dug, som var bredt over Lig,Hel ynkeligt var det at se.MenNornerneraadevor Skebne.Hun løfted den Dug med de Fingre saa smaa,SomSaatekstkritik er afhandlet i ACCESSDugensaavar hendes Kind,Og Hjertet, det maatte isønder gaa,HalvmereYnkvar der nu,MenNornerneraadevor Skebne.OgUpsalakongen lod gøre en Høi,Der ligge de dybt under Muld.Den Sagafremtaltessaa vide om Land,De sørgede Alle, somlydedderpaa.MenNornerneraadevor SkebneOdinkar. Digtrøste han, sombyggeri det Høie!Men sig! hvi er saaharmefuldtdit KvadHvi rindersaapaa blege Kind din Taare?Ingeborg. Hvem er du?Odinkar. VagnsogTokesFrænde.Ingeborg. Du kender da minVagn, og veedAt han er dragen ud i Leding,Og spørger dog om Grunden til min Sorg!Odinkar. Har du da glemt, at Kamp erKæmpensLiv,Og veed du ei, du ægtede enKæmpe?For Saadant græd ei fordumNordensKvinder.Ingeborg. Jeg veed det, fra min Æt jeg ervanslægtet,Mit bløde Hjerte for det haarde StaalHar altid gruet, dog jegKæmpenelsked,Men havde du ham set, minVagn, da sidstHan mig forlod, du spotted ei min Vaande.En lønlig Sorg har gnavet ham iHug,Saalænge jeg kan mindes,naar ogstundumHan klapped mig saa kærlig under Kind,Var Glæden stakket, mørk han stirredPaa mig, ja paa sinliden Tokeselv.Men fra den Stund, hanHærbudfik fra Jarlen,Han var saa glad og dog saafrygtelig,Og da han sidst mig trykkede i Favn,Og kyssed mig, og sagde mig Farvel,Han tyktes glad, og dog nedrandt en Taare,Som brændte mig igennem Ben og Kød.Han stod som den, der kaldet er tilValhal,Hvis Øiealthar fundetOdinsSal,Og tilsinfintekstkritik er afhandlet i ACCESSElskte klæber sig medStørke,Ei for at binde sig til Jord, men forAt drage hende med til GudersSamfund.Du ser mig aldrig mer, det sagdeMig hvert hans Blik og hvert hans Favnetag.Jeg ser ham aldrig mer, det sigerMit Hjerte mig og mine tunge Drømme.Jeg saae i Nat, ak! hvor jeg græd og skjalv!EnOrm, saa fæl og stor somMidgardsormen,Atvindesig omkring hans Liv, han stredSaakæmpelig, saa længe, men tilsidstHan kvaltes dog af onde Udyrs Edder.O! vidste jeg, han hviledalti Høi,Da stilledes min Kval, da skuldeJeg snarlig naa ham, men endnuJeg holde maa paa Aanden, som vil flygte,Thi kom han hid med mange dybe Saar,Og jeg ei var her, kunde ei ham pleie,Ei aande Varme i de kolde Læber,Og Rødme i den blege Kind,Jeg selv iFreiasSal fortvivled.O! veed du ei om Stridenalthar standet,Om han er falden? veed du detDa dølg det ei! min Vaande kan ei øges.Odinkar. ISvoldersundharKæmperprøvetStørke,Men ei i Striden faldt dinVagn,Dog bedre Tidende jeg haver ei at bære,End at han snart skal lægges udi Høi.Ind traadte Svend Buesøn og trende Andre. En Kiste bare de paa Skuldre og satte den til Jord. Ingeborg. Ei kan jeggange,lederI mig henEndnu engang at se minVagn! ogsigerMig om hansAfganghvad I veed!Svend. Med draget Sværd han trængte ind paaSigvald,Fordi hanNorrigsOlafhavde svegetOgSigvaldsMænd ham dræbte, ei af osVar Nogen nær, og da vi kom til Stedet,VarSigvaldflygtet fra vor visse Hevn,MenVagnmed Døden droges som enKæmpe.Han bød os flytte hid sit Lig,Og bringe dig hans sidste Hilsen;Jeg røgtet har mit Ærende, det varMit Livs det tungeste; nu fluksJeg skynder mig et bedre at udrette:At riveSigvaldHjertet ud af Liv,Til ringe Bod for dræbte Frænde.Odinkar. Dit Hjerte krympes i de sidste Slag,Det ser jeg grant, vil du ei lettesI Dødens Strid ved Kors og hellig Daab?Ingeborg. Mig tyktes godt, det Lidet jeg har hørtOm hvidenKrist, og gerne vildeMit Hjerte vende sig mod ham;MenVagnvar ikke Kristen, jeg vil væreHos ham. – Min Søn, ak! han er faderløsOg moderløs nubradt, du er hans Frænde,Vil du ham træde i Forældres Sted?Odinkar. Jeg vil.Ingeborg. Saa dør jeg rolig.Liden Toke knælede grædende ved Faders og Moders Lig, for ham stod Odinkar. Odinkar. Almægtige, Barmhjertigheders Fader!Nedsku i Naade til din Tjener her,Og til den Spæde, som paa Jord nedknæler!Tilgiv forJesuSkyld den Slægt,Som voved sig mod dig at reise!Omhugget har du med din Kraftes ArmDet stærke Træ som stod igennem Sekler,Tilbage er kun dette svage Skud,O giv mig Kraft til i det at indpodeEn Kvist, som grønnes kan og bære Frugt,Til Velbehag for dig, og Held forNorden!Jeg føler det, o! du har hørt min Bøn.FraTokeskal en hellig Mand nedstammeOg djærv for dig han løfte skalsitfittekstkritik er afhandlet i ACCESSSværd,SomPalnatokesit forAserløfted,Og Dæmningen, somToke, fræk og blind,Opreiste mod din Søn og mod hans Lære,Skal han nedbryde, høit dit Navn forkynde.Saa vier jeg dig,liden Toke! herMed Korset, til et Tegn, at duOg al din Æt skal tro allenePaa den Korsfæstede og paa hans Ord.Med helligt Vand jeg over disse DødeDig døber i Treenighedens Navn,Og Draaberne som falde paa de Døde,Skal stille deres Sjeles tunge Tørst,Som slukkedes ei her paa Jorden.Den Evige dem skal tilgive, thiDe vidste ikke, hvad de gjorde.