| Paa | |
| Adam Oehlenschlægers | |
| Fødselsdag | |
| den 14de November 1809. | |
| Hisset, hvor Druerne gro | |
| Og modnes i varige Sommer, | |
| Hist, hvor sig speile saa fro | |
| I Floden de deilige Blommer; | |
| Der over Høie og Enge | |
| Sittarens klingende Strænge | |
| Toned om Elskov og Lyst. | |
| Hvor Granen saa sørgelig grøn | |
| Sig løfter i Vinter og Sommer, | |
| Hvor sig for Elvenes Drøn | |
| Skjule de frygtsomme Blommer, | |
| Lød mellem svarende Fjelde | |
| Harpen om Kraft og om Vælde, | |
| Sjelden om Kærligheds Lyst. | |
| Midt mellem Syden og Nord | |
| Hersker ei Vinter, ei Sommer, | |
| Nærende Urter paa Jord | |
| Trænge de yndige Blommer. | |
| Her blev til Høi, hvad i Norden var Fjeld, | |
| Sø blev af Sydens det rislende Væld. | |
| Vaklende saa mellem Norden og Syd | |
| Sjelden i Ekko hensvæved en Lyd | |
| Mat over tause, ombølgede Slette. | |
| Tiderne runde, og Tonen i Syd | |
| Slumred som Braget i Norden, | |
| Atter opvaagnende, Braget mod Syd | |
| Stævned, og Tonen mod Norden, | |
| Folkene lytted og hørte med Fryd | |
| Sittar og Harpe i nordlige Syd | |
| Smeltende, rungende, lyde. | |
| Midt mellem Syden og Nord | |
| Breder sig Dannemarks Slette, | |
| Stundum de Blommer paa Jord | |
| Saaes i Krands sig at flette, | |
| Stundum og hørtes fra Norden | |
| Lyd, som af fjernere Torden. | |
| Tiden er kommen. O ser | |
| Og lytter, I Dannemarks Skarer! | |
| Sletterne tie ei mer, | |
| Guddommen sig aabenbarer. | |
| Hører, hvor Bjergelven lyder! | |
| Ser, hvor den skummende flyder | |
| Midt gennem blommede Eng! | |
| Dannemark! Fædreland! knæl | |
| Rørt paa de fædrene Høie! | |
| Guderne løste din Sjæl, | |
| Tak dem med taarefuldt Øie! | |
| Nu tør du blande dig, sydlige Nord! | |
| Stolt mellem Landenes syngende Kor. | |
| Dannemark! Fædreneland! | |
| Iklæd dig dit herligste Smykke! | |
| Gak til den bølgende Strand | |
| Paa Dagen som fødte din Lykke! | |
| Send over Havet din Elskedes Navn, | |
| Kald ham tilbage i moderlig Favn! | |
| Grundtvig. | |