Datasets:

chcaa
/

grundtvigs-works

	<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
	<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
	<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
	<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
	<teiHeader>
	<fileDesc>
	<titleStmt>
	<title rend="part">Et Par Ord om vore Oldtids Minder</title>
	<title rend="shortForm">Et Par Ord om vore Oldtids Minder</title>
	<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
	<editor role="philologist">Maria Jørgensen</editor>
	<editor role="student3">Maria Wiggers Pedersen</editor>
	<editor role="student1">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
	<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
	</titleStmt>
	<editionStmt>
	<edition>
	<idno type="firstUpload">1.3</idno>
	<idno type="content">1.3</idno>
	<idno type="technic">1.5.1</idno>
	</edition>
	</editionStmt>
	<extent>00 KB</extent>

	<publicationStmt>
	<availability status="restricted">
	<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
	</availability>
	<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
	<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>

	<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
	</publicationStmt>
	<seriesStmt>
	<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
	<respStmt>
	<name>J. Werfel</name>
	<resp />
	</respStmt>
	<idno>1809-01-01</idno>
	</seriesStmt>
	<notesStmt>
	<note type="txt" target="1809_121_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
	<note type="com" target="1809_121_com.xml">Punktkommentar</note>
	<note type="intro" target="1809_121_intro.xml">Indledning</note>
	<note type="txr" target="1809_121_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
	<note type="unknownVar">Variant</note>

	</notesStmt>

	<sourceDesc>
	<bibl>
	<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
	<title type="part">Et par Ord om vore Oldtids Minder</title>
	<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
	</author>
	<pubPlace>Kjöbenhavn.</pubPlace>
	<publisher>
	<note>Udgivet og forlagt af J. Werfel</note>
	<note>trykt i Kjøbenhavn, hos P. H. Höeckes Enke</note>
	</publisher>
	<date>Løverdagen den 7 October, 1809</date>
	</bibl>
	<listWit xml:id="emendation">
	<witness xml:id="A" n="121"><desc>Førstetrykket</desc><num>1809</num></witness>
	</listWit>

	</sourceDesc>
	</fileDesc>

	<profileDesc>
	<textClass>
	<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
	<term>prosa</term>
	<term>artikler</term>
	</classCode>
	<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
	<term>historie</term>
	<term>Danmark</term>
	<term>polemik</term>
	</keywords>
	</textClass>
	</profileDesc>


	<encodingDesc>
	<projectDesc>
	<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
	<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
	<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
	<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
	<p>2.a. Teologi og kirke</p>
	<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
	<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
	<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
	</projectDesc>
	<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
	<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
	</editorialDecl>
	</encodingDesc>
	<revisionDesc>
	<change xml:id="MJ" who="MJ" when="2013-01-23">FDS' rundkollation indført</change>
	<change who="MJ" when="2013-01-28">MWP's grundkollation indført</change>
	<change who="MJ" when="2013-02-06">AP's og egen kollation indført</change>
	<change who="MJ" when="2013-05-13">holgers rettelser indført</change>
	<change who="MJ" when="2013-05-29">FLNs rettelser indført</change>
	<change who="MJ" when="2013-06-04">klaus rettelser indført</change>
	<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-09-10">Rettet faximilehenvisning</change>
	<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
	<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
	<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
	<change who="JT" xml:id="JT" when="2014-04-02">Indsat rend="reference" i bibel-opmærkningen linje 164 (Luk 23,34)</change>
	<change who="JT" when="2014-09-03">1.5: tilrettet witness-liste efter nye retningslinjer</change>
	<change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
	<change who="JT" when="2015-10-07">indsat profileDesc</change>
	<change who="SKP" when="2017-04-20">tilføjet firstUpload</change>
	</revisionDesc>
	</teiHeader>
	<text type="txt">

	<pb type="periText" facs="1809_121_fax001.jpg" />
	<body>
	<div type="[Titel og motto]">
	<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax002.jpg" n="1662" />
	<head rend="2">Et Par Ord om vore Oldtids Minder.</head>
	<lg>
	<l rend="firstIndent">
	<hi rend="size-1">De Gravhøie skulde dog Fanden
	flytte,</hi>
	</l>
	<l rend="firstIndent">
	<hi rend="size-1">De staa her og gøre slet ingen
	Nytte.</hi>
	</l>
	<l rend="right">
	<hi rend="size-1">
	<persName key="pe351">Harlekin</persName> hos <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>.</hi>
	</l>
	</lg>
	</div>
	<div type="[Tekst]">
	<p rend="noIndent">
	<hi rend="initial">D</hi>a den vantrevne Forstand udjog alle
	Guder af deres Templer, indsatte den Nytten til deres Arving, og denne usle,
	krogede Uting bryster sig nu i Høisædet. Kun hvad der er nyttigt, det er:
	hvad der lader sig forvandle til Penge og Føde, har noget Værd i
	Tidsalderens Øine; thi kun det er hvad <hi rend="spaced">den</hi> kalder
	Reelt. Det maa da slet ikke undre os, at Fædrenes ærværdige Gravhøie, der
	stode ukrænkede gennem Aarhundreder, nu dagligen opofres for de Kloges
	<seg type="com" n="com30">smaavurne</seg> <seg n="com31" type="com">Vindesyge</seg>
	<note type="footnote">
	<p rend="noIndent">Man <seg n="com32" type="com">indvende ei</seg>,
	at selv Hedninge stundom <seg type="com" n="com1">brøde</seg> Høie; thi Ryggesløshed er et gammelt
	Træ, der ingensinde aldeles manglede Frugt, og det var <hi rend="spaced">nødvendigt,</hi> at der i det 9de Aarhundrede
	maatte være Hedninge, som svarede til de Kristne i det 19de der hos
	os plyndrede Grave.</p>
	</note>. Dog, Man kalde mig længe nok
	Sværmer, ja give mig hvilke saadanne Navne Man lyster! aldrig skal jeg
	derfor dølge, at Sorg nedbøier og Harme opfylder mig, naar jeg ser de
	Henfarnes Bautastene splittede bortslæbes, og de Dødes hellige Aske ryge bag
	Ploven; aldrig dølge, at jeg gruer for den Slægt, der ei alene ser det
	ligegyldig, men endog vover at juble, og prise den Tidsalder, i hvilken
	Vindskibelighed ganger saaledes søsterlig i Haand med Oplysning. Naar menig
	Mand taler og handler, som de Kloge ville, da beklager jeg dem kun, thi, de
	Arme! <rs rend="reference" type="bible" key="Luk 23,34">de vide ikke, hvad de sige eller gøre.</rs> Egennytten, vor aandige Naturs
	Skræppe og Nelde, opgroer uplantet, og ei er det da Under at den vokser
	frodig og kvæler de spæde Blomster, naar selv <seg n="com33" type="com">Urtegaardsmændene</seg> gøde og
	røgte den. Dobbelt harmeligt er det derimod, naar Man hører Mænd, hvis Sjele
	dog ei ellers synes begravne i Jord og Møding, smittede af Tidens
	<seg type="com" n="com2">Landfarsot</seg>, at istemme denne Gravstormersang.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax003.jpg" n="1663" />Saaledes fremtraadte for nogle Aar
	siden en Mand, hvis Aand tyktes mig høit stemt for det Overjordiske, og dog
	var han i denne Henseende saa jordgridsk, at, maatte han raade, skulde der
	ei lades Sten paa Sten <seg type="com" n="com4">uden</seg> i Gærder og ei sees Høi over Muld, som ei
	furedes af Ploven<note type="footnote">
	<p rend="noIndent">Hr. Pastor <persName key="pe1106">Krogh</persName> i
	<rs type="title" key="title126">theologisk Maanedsskrift</rs>, Septbr. 1807.</p>
	</note>.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<seg type="com" n="com5">Nyligere</seg> fremstod en anden Mand, hvis Varme for Oldtidens
	Levninger maa agtes bevist ved det fleraarige Studium, han helligede dem, og
	dog sagde han, at det vel kan være ligegyldigt hvad der bliver af Høie og
	Stensætninger, naar de kun først ere <hi rend="spaced">udgravede</hi> og
	nøiagtig <hi rend="spaced">aftegnede</hi>
	<note type="footnote">
	<p rend="noIndent">Se Hr. Sekretær og Magister <persName key="pe547">Verlaufs</persName> Bemærkninger
	over Antikvitetskommissjonens Omgangsbrev.</p>
	</note>. Enten maa det
	være en underlig Frygt for at mishage Tidsalderen, der driver <hi rend="spaced">ham</hi> til denne Erklæring, men da burde han have
	betænkt, hvilken Skade en saadan Yttring kan stifte, da især de af vore
	Præster, som ellers vilde skamme sig ved at storme Høie, nu tro sig
	bemyndigede dertil; eller <seg type="com" n="com6">og</seg> den maa reise sig af en saare ensidig
	Beskuelse, i det han beregner Høienes Værd, ene efter det Udbytte, de kunne
	yde Historie og Oldgrandskning. Er det Sidste Tilfældet, da vorder
	Spørgsmaalet: er denne Synspunkt den rette? og besvares det med et Ja, da
	mener jeg, Man kunde gerne spare baade Udgravning og Aftegning; thi hvad
	denne angaaer, da er det hel <seg type="com" n="com8">synderligt</seg> at Skyggen skal agtes mere end
	Legemet<note type="footnote">
	<p rend="noIndent"> Heri er Recensenten i
	<rs type="title" key="title646">Lærde Efterretninger</rs>, i hvem jeg troer at kende en af vore gamle,
	ærværdige Oldgrandskere, af samme Mening.</p>
	</note>, og Udbyttet
	ved hin bør vel ikke anslaaes høit. Jeg turde imidlertid mene, at denne
	Synspunkt, især som udelukkende, er aabenbar urigtig, og at hine
	Mindesmærkers eiendommelige Værd for os, bestaar deri, at de som balsamerede
	<seg type="com" n="com34">Kæmper</seg> skænke os et Blik tilbage i de svundne Tider og tale kraftelig om
	vore gamle Fædres Liv og vældige <seg type="com" n="com41">Idrætter</seg>, men er det saa, da vorder det <seg type="com" n="com6">og</seg>
	klart, at det maa være os om dem, ei om deres Skygger at gøre.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax003.jpg" n="1664" />
	<placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Drot gjorde Sit, ved at
	kaare Mænd, der skulde vaage over Fortidens Minder, og af dem tør vi, paa
	Fortids og Nutids og Fremtids Vegne, fordre det skarpe Blik og det modne
	Overlæg, der sømmer sig for Mænd, som handle <seg n="com40" type="com">for Tidernes Øine</seg>, og paa hvis
	Hoveder Brøden vil ligge tungt, dersom Efterslægten stander fremmed i
	<placeName key="fak24">Norden</placeName>, kun ved Bogstavens skøre Baand knyttet til sine gamle Frænder. Vel
	indser jeg, at det ei nytter at tale om almindelig Fredlysning; men hine
	Mænds Pligt er det, at sørge for, at Ødelæggelsen vorder saa uskadelig, som
	muligt. Først og fremmerst maa det overholdes, at ingen Høi, til hvilken
	gamle Sagn ere knyttede, eller som ved sit Udvortes forkynder sin Indbyggers
	Høihed; og ingen Stensætning, der ved Leie og Udstrækning vidner om, at <hi rend="spaced">Sysselets</hi> Mænd der <seg type="com" n="com10">havde Thinghold</seg> eller Blot, vorder
	forstyrret. Det Samme gælder, naar flere Høie danne en <hi rend="spaced">
	<seg type="com" n="com11">mærkelig</seg>
	</hi> Ring, og intet <hi rend="spaced">Sogn</hi>, som eier
	Høie, bør aldeles blottes<note type="footnote">
	<p rend="noIndent">Hin
	Recensent siger, at der <hi rend="spaced">i det mindste</hi> bør
	altid være een Høi i hver Provinds, men saalidet jeg kan nægte, at
	det var det <hi rend="spaced">Mindste</hi> der kunde være, synes det
	mig dog virkelig at være saare Lidet, og beklageligt vil det være
	dersom Kommissjonen lader sig nøie dermed.</p>
	</note>. Dette Sidste
	kan eller bør dog slet ingen Vanskelighed have, thi, foruden at den Jordplet
	som derved siges at blive spildt, kun vorder det under den Forudsætning, at
	alle de kommende Tidsaldre nedsynke i Dorskhed, findes dog endnu ofte en
	saadan Høi paa Præstens Agre, og en Usling maa han være, hvis han finder det
	Bud haardt, at lade den stande urørt. Alle de Høie, der saaledes fredlystes,
	burde ei udgraves, med mindre <seg type="com" n="com12">mærkelige</seg> Sagn lode formode, at noget
	<seg type="com" n="com13">Synderligt</seg> laa skjult deri, thi et sandt Raseri maa det <seg type="com" n="com14">nævnes</seg>, at omstyrte
	de fagreste Høie, der kun urørte have deres fulde Betydning, for at
	sammenskrabe smuldrende Lerpotter og afslebne Stene, hvis <hi rend="spaced">Mængde</hi> Intet lærer os. Ville vi vedblive hermed saaledes som
	hidtil, da vorder Følgen, at vi, for at sanke Oldtids Minder, forstyrre og
	<seg type="com" n="com15">vanhælde</seg> de herligste, og <seg type="com" n="com16">bandes</seg> med Ret af vore <seg type="com" n="com43">Ætmænd</seg>.</p>
	<p rend="firstIndent">
	<seg type="com" n="com17">End</seg> maa jeg omtale den Uskik at bortføre Runestene fra det
	Sted, hvor de findes, naar ei <pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax004.jpg" n="1665" />paa dem er en Efterretning Man
	kunde frygte for at se udslettet ved Luft og Regn; thi de Stene, hvorpaa
	Intet staar, undtagen at Bue reiste dem over Asbjørn, have kun Betydning som
	mælende Oldtidsminder paa den Høi, hvor de sattes.</p>
	<p rend="firstIndent">Til Slutning vil jeg spørge de Herrer, som stemme for, at
	alle Høie skulle jævnes og alle Stene sprænges, om de ville <seg type="com" n="com18">nævne</seg> det Ret,
	dersom vore Ætmænd, indviede i en anden Religion, ei blot nedbrøde vore
	Kirker og jævnede deres <seg n="com44" type="com">Gaarde</seg>, men ogsaa forstyrrede vore berømte Mænds
	Grave og sprængte deres Ligstene? Svare de: nei, da have de dømt sig selv,
	svare de: ja, da have de her ingen Stemme, som de der forkynde aldeles
	Mangel paa Sands for Alt hvad som maa nævnes Menneskets Helligste. Saa vil
	jeg <seg type="com" n="com6">og</seg> bede og besværge de Mænd Kongen kaarede til Oldtids Talsmænd, at de
	dog ei føie sig efter de Krav, lav <seg type="com" n="com31">Vindesyge</seg> og Sjeledorskhed ei skamme sig ved at
	gøre og gentage<note type="footnote">
	<p rend="noIndent">Hertil
	foranlediges jeg især ved den Yttring i <rs key="title646" type="title">Lærde Efterretninger</rs> af en
	Kommissjonens Medlem, at den ei vil fordre flere Stene bevarede end
	Eieren kan <hi rend="spaced">undvære</hi>. Vorder denne Grundsætning
	fulgt, da ville <seg type="com" n="com20">hel</seg> faa sees af vore Børn; thi de fleste Grundeieres
	Gridskhed kender ingen Grændser, og saalænge ei al deres Mark er
	hegnet med Sten, kunne de jo med <seg n="com19" type="com">Skin</seg> nægte Undværligheden af en
	eneste. Jeg mener at alle hidtil udyrkede Høie med Stensætninger ere
	Kongens og Landets Eiendomme; thi af dem <seg type="com" n="com21">skatter</seg> og skylder Ingen,
	og deres Leie giver ingen Ret.</p>
	</note>; thi aldrig glemme De, at
	manglede end alle Nutids Mænd Øre til at høre, hvad de <seg type="com" n="com22">fremfarne</seg> Tider mæle
	gennem deres Minder, maa det dog ventes, som det visselig maa ønskes, at
	Slægtens Øie og Øre atter engang <seg n="com42" type="com">oplades</seg>, og ve da os! om vi dæmpede Lyden
	og omtaagede Skikkelserne fra Hedenold, om det med Ret <seg type="com" n="com27">nævnedes</seg> vor Brøde,
	at Fædrenes Gravsteder ei bleve i <placeName key="fak24">Nord</placeName>, hvad de fordum vare hos os, som hos
	Græker og gamle Romere, Folkets Helligdomme, <seg type="com" n="com23">trindt</seg> hvilke de i Fredens Dage
	<seg type="com" n="com24">leirede sig</seg> og <seg type="com" n="com25">drukke</seg> med Andagt de Hensovnes <seg type="com" n="com26">Minni</seg>, <seg type="com" n="com23">trindt</seg> hvilke de i
	Feide kæmpede som Løver, og vilde ei leve, at se dem vanhelligede af
	Fiendens Banner!</p>
	<p rend="right">
	<hi rend="spaced">Grundtvig</hi>.</p>

	<fw type="longLine" />
	</div>

	</body>

	</text>
	</TEI>