File size: 23,486 Bytes
f1e5b38 |
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 |
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/xslt/txtEditXSLT.xsl"?>
<?xml-model type="application/relax-ng-compact-syntax" href="https://prometheus.statsbiblioteket.dk/gvData/rnc/txtRNC.rnc"?>
<TEI xmlns:TEI="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0">
<teiHeader>
<fileDesc>
<titleStmt>
<title rend="part">Et Par Ord om vore Oldtids Minder</title>
<title rend="shortForm">Et Par Ord om vore Oldtids Minder</title>
<author>Nicolai Frederik Severin Grundtvig</author>
<editor role="philologist">Maria Jørgensen</editor>
<editor role="student3">Maria Wiggers Pedersen</editor>
<editor role="student1">Frederik Dreiøe Seidelin</editor>
<editor role="student2">Kirsten Vad</editor>
</titleStmt>
<editionStmt>
<edition>
<idno type="firstUpload">1.3</idno>
<idno type="content">1.3</idno>
<idno type="technic">1.5.1</idno>
</edition>
</editionStmt>
<extent>00 KB</extent>
<publicationStmt>
<availability status="restricted">
<p>© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet</p>
</availability>
<publisher>Faculty of Arts, Aarhus University</publisher>
<distributor>Grundtvig Centeret, Vartov, København</distributor>
<date when="2013-10-01">www.grundtvigsværker.dk, version 1.3, 1. oktober 2013</date>
</publicationStmt>
<seriesStmt>
<title>Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<respStmt>
<name>J. Werfel</name>
<resp />
</respStmt>
<idno>1809-01-01</idno>
</seriesStmt>
<notesStmt>
<note type="txt" target="1809_121_txt.xml" xml:id="thisFile">Læsetekst</note>
<note type="com" target="1809_121_com.xml">Punktkommentar</note>
<note type="intro" target="1809_121_intro.xml">Indledning</note>
<note type="txr" target="1809_121_txr.xml">Tekstredegørelse</note>
<note type="unknownVar">Variant</note>
</notesStmt>
<sourceDesc>
<bibl>
<title type="main">Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn</title>
<title type="part">Et par Ord om vore Oldtids Minder</title>
<author>Nik. Fred. Sev. Grundtvig
</author>
<pubPlace>Kjöbenhavn.</pubPlace>
<publisher>
<note>Udgivet og forlagt af J. Werfel</note>
<note>trykt i Kjøbenhavn, hos P. H. Höeckes Enke</note>
</publisher>
<date>Løverdagen den 7 October, 1809</date>
</bibl>
<listWit xml:id="emendation">
<witness xml:id="A" n="121"><desc>Førstetrykket</desc><num>1809</num></witness>
</listWit>
</sourceDesc>
</fileDesc>
<profileDesc>
<textClass>
<classCode scheme="http://grundtvigsværker.dk/genre.xml">
<term>prosa</term>
<term>artikler</term>
</classCode>
<keywords scheme="http://grundtvigsværker.dk/emneord.xml">
<term>historie</term>
<term>Danmark</term>
<term>polemik</term>
</keywords>
</textClass>
</profileDesc>
<encodingDesc>
<projectDesc>
<p>Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.</p>
<p>Grundtvig Centeret arbejder med:</p>
<p>1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker</p>
<p>2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig</p>
<p>2.a. Teologi og kirke</p>
<p>2.b. Demokrati og folkelighed</p>
<p>2.c. Pædagogik og folkeoplysning</p>
<p>3. Videnudveksling, undervisning og formidling</p>
</projectDesc>
<editorialDecl xml:id="comGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="introGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="msGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="refGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="typoGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txrGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="txtGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
<editorialDecl xml:id="xmlGuideLines.xml" n="1.0">
<p>Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker</p>
</editorialDecl>
</encodingDesc>
<revisionDesc>
<change xml:id="MJ" who="MJ" when="2013-01-23">FDS' rundkollation indført</change>
<change who="MJ" when="2013-01-28">MWP's grundkollation indført</change>
<change who="MJ" when="2013-02-06">AP's og egen kollation indført</change>
<change who="MJ" when="2013-05-13">holgers rettelser indført</change>
<change who="MJ" when="2013-05-29">FLNs rettelser indført</change>
<change who="MJ" when="2013-06-04">klaus rettelser indført</change>
<change xml:id="MWP" who="MWP" when="2013-09-10">Rettet faximilehenvisning</change>
<change who="auto" when="2013-12-12">Omorganiseret teiHeader</change>
<change who="auto" when="2013-12-19">Omorganiseret teiHeader, 2</change>
<change who="auto" when="2014-01-02">Omorganiseret teiHeader, 3, fronten genoprettet</change>
<change who="JT" xml:id="JT" when="2014-04-02">Indsat rend="reference" i bibel-opmærkningen linje 164 (Luk 23,34)</change>
<change who="JT" when="2014-09-03">1.5: tilrettet witness-liste efter nye retningslinjer</change>
<change who="KSR" when="2014-09-26">validering</change>
<change who="JT" when="2015-10-07">indsat profileDesc</change>
<change who="SKP" when="2017-04-20">tilføjet firstUpload</change>
</revisionDesc>
</teiHeader>
<text type="txt">
<pb type="periText" facs="1809_121_fax001.jpg" />
<body>
<div type="[Titel og motto]">
<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax002.jpg" n="1662" />
<head rend="2">Et Par Ord om vore Oldtids Minder.</head>
<lg>
<l rend="firstIndent">
<hi rend="size-1">De Gravhøie skulde dog Fanden
flytte,</hi>
</l>
<l rend="firstIndent">
<hi rend="size-1">De staa her og gøre slet ingen
Nytte.</hi>
</l>
<l rend="right">
<hi rend="size-1">
<persName key="pe351">Harlekin</persName> hos <persName key="pe3">Oehlenschläger</persName>.</hi>
</l>
</lg>
</div>
<div type="[Tekst]">
<p rend="noIndent">
<hi rend="initial">D</hi>a den vantrevne Forstand udjog alle
Guder af deres Templer, indsatte den Nytten til deres Arving, og denne usle,
krogede Uting bryster sig nu i Høisædet. Kun hvad der er nyttigt, det er:
hvad der lader sig forvandle til Penge og Føde, har noget Værd i
Tidsalderens Øine; thi kun det er hvad <hi rend="spaced">den</hi> kalder
Reelt. Det maa da slet ikke undre os, at Fædrenes ærværdige Gravhøie, der
stode ukrænkede gennem Aarhundreder, nu dagligen opofres for de Kloges
<seg type="com" n="com30">smaavurne</seg> <seg n="com31" type="com">Vindesyge</seg>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Man <seg n="com32" type="com">indvende ei</seg>,
at selv Hedninge stundom <seg type="com" n="com1">brøde</seg> Høie; thi Ryggesløshed er et gammelt
Træ, der ingensinde aldeles manglede Frugt, og det var <hi rend="spaced">nødvendigt,</hi> at der i det 9de Aarhundrede
maatte være Hedninge, som svarede til de Kristne i det 19de der hos
os plyndrede Grave.</p>
</note>. Dog, Man kalde mig længe nok
Sværmer, ja give mig hvilke saadanne Navne Man lyster! aldrig skal jeg
derfor dølge, at Sorg nedbøier og Harme opfylder mig, naar jeg ser de
Henfarnes Bautastene splittede bortslæbes, og de Dødes hellige Aske ryge bag
Ploven; aldrig dølge, at jeg gruer for den Slægt, der ei alene ser det
ligegyldig, men endog vover at juble, og prise den Tidsalder, i hvilken
Vindskibelighed ganger saaledes søsterlig i Haand med Oplysning. Naar menig
Mand taler og handler, som de Kloge ville, da beklager jeg dem kun, thi, de
Arme! <rs rend="reference" type="bible" key="Luk 23,34">de vide ikke, hvad de sige eller gøre.</rs> Egennytten, vor aandige Naturs
Skræppe og Nelde, opgroer uplantet, og ei er det da Under at den vokser
frodig og kvæler de spæde Blomster, naar selv <seg n="com33" type="com">Urtegaardsmændene</seg> gøde og
røgte den. Dobbelt harmeligt er det derimod, naar Man hører Mænd, hvis Sjele
dog ei ellers synes begravne i Jord og Møding, smittede af Tidens
<seg type="com" n="com2">Landfarsot</seg>, at istemme denne Gravstormersang.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax003.jpg" n="1663" />Saaledes fremtraadte for nogle Aar
siden en Mand, hvis Aand tyktes mig høit stemt for det Overjordiske, og dog
var han i denne Henseende saa jordgridsk, at, maatte han raade, skulde der
ei lades Sten paa Sten <seg type="com" n="com4">uden</seg> i Gærder og ei sees Høi over Muld, som ei
furedes af Ploven<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Hr. Pastor <persName key="pe1106">Krogh</persName> i
<rs type="title" key="title126">theologisk Maanedsskrift</rs>, Septbr. 1807.</p>
</note>.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com5">Nyligere</seg> fremstod en anden Mand, hvis Varme for Oldtidens
Levninger maa agtes bevist ved det fleraarige Studium, han helligede dem, og
dog sagde han, at det vel kan være ligegyldigt hvad der bliver af Høie og
Stensætninger, naar de kun først ere <hi rend="spaced">udgravede</hi> og
nøiagtig <hi rend="spaced">aftegnede</hi>
<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Se Hr. Sekretær og Magister <persName key="pe547">Verlaufs</persName> Bemærkninger
over Antikvitetskommissjonens Omgangsbrev.</p>
</note>. Enten maa det
være en underlig Frygt for at mishage Tidsalderen, der driver <hi rend="spaced">ham</hi> til denne Erklæring, men da burde han have
betænkt, hvilken Skade en saadan Yttring kan stifte, da især de af vore
Præster, som ellers vilde skamme sig ved at storme Høie, nu tro sig
bemyndigede dertil; eller <seg type="com" n="com6">og</seg> den maa reise sig af en saare ensidig
Beskuelse, i det han beregner Høienes Værd, ene efter det Udbytte, de kunne
yde Historie og Oldgrandskning. Er det Sidste Tilfældet, da vorder
Spørgsmaalet: er denne Synspunkt den rette? og besvares det med et Ja, da
mener jeg, Man kunde gerne spare baade Udgravning og Aftegning; thi hvad
denne angaaer, da er det hel <seg type="com" n="com8">synderligt</seg> at Skyggen skal agtes mere end
Legemet<note type="footnote">
<p rend="noIndent"> Heri er Recensenten i
<rs type="title" key="title646">Lærde Efterretninger</rs>, i hvem jeg troer at kende en af vore gamle,
ærværdige Oldgrandskere, af samme Mening.</p>
</note>, og Udbyttet
ved hin bør vel ikke anslaaes høit. Jeg turde imidlertid mene, at denne
Synspunkt, især som udelukkende, er aabenbar urigtig, og at hine
Mindesmærkers eiendommelige Værd for os, bestaar deri, at de som balsamerede
<seg type="com" n="com34">Kæmper</seg> skænke os et Blik tilbage i de svundne Tider og tale kraftelig om
vore gamle Fædres Liv og vældige <seg type="com" n="com41">Idrætter</seg>, men er det saa, da vorder det <seg type="com" n="com6">og</seg>
klart, at det maa være os om dem, ei om deres Skygger at gøre.</p>
<p rend="firstIndent">
<pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax003.jpg" n="1664" />
<placeName key="poet219">Dannemarks</placeName> Drot gjorde Sit, ved at
kaare Mænd, der skulde vaage over Fortidens Minder, og af dem tør vi, paa
Fortids og Nutids og Fremtids Vegne, fordre det skarpe Blik og det modne
Overlæg, der sømmer sig for Mænd, som handle <seg n="com40" type="com">for Tidernes Øine</seg>, og paa hvis
Hoveder Brøden vil ligge tungt, dersom Efterslægten stander fremmed i
<placeName key="fak24">Norden</placeName>, kun ved Bogstavens skøre Baand knyttet til sine gamle Frænder. Vel
indser jeg, at det ei nytter at tale om almindelig Fredlysning; men hine
Mænds Pligt er det, at sørge for, at Ødelæggelsen vorder saa uskadelig, som
muligt. Først og fremmerst maa det overholdes, at ingen Høi, til hvilken
gamle Sagn ere knyttede, eller som ved sit Udvortes forkynder sin Indbyggers
Høihed; og ingen Stensætning, der ved Leie og Udstrækning vidner om, at <hi rend="spaced">Sysselets</hi> Mænd der <seg type="com" n="com10">havde Thinghold</seg> eller Blot, vorder
forstyrret. Det Samme gælder, naar flere Høie danne en <hi rend="spaced">
<seg type="com" n="com11">mærkelig</seg>
</hi> Ring, og intet <hi rend="spaced">Sogn</hi>, som eier
Høie, bør aldeles blottes<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Hin
Recensent siger, at der <hi rend="spaced">i det mindste</hi> bør
altid være een Høi i hver Provinds, men saalidet jeg kan nægte, at
det var det <hi rend="spaced">Mindste</hi> der kunde være, synes det
mig dog virkelig at være saare Lidet, og beklageligt vil det være
dersom Kommissjonen lader sig nøie dermed.</p>
</note>. Dette Sidste
kan eller bør dog slet ingen Vanskelighed have, thi, foruden at den Jordplet
som derved siges at blive spildt, kun vorder det under den Forudsætning, at
alle de kommende Tidsaldre nedsynke i Dorskhed, findes dog endnu ofte en
saadan Høi paa Præstens Agre, og en Usling maa han være, hvis han finder det
Bud haardt, at lade den stande urørt. Alle de Høie, der saaledes fredlystes,
burde ei udgraves, med mindre <seg type="com" n="com12">mærkelige</seg> Sagn lode formode, at noget
<seg type="com" n="com13">Synderligt</seg> laa skjult deri, thi et sandt Raseri maa det <seg type="com" n="com14">nævnes</seg>, at omstyrte
de fagreste Høie, der kun urørte have deres fulde Betydning, for at
sammenskrabe smuldrende Lerpotter og afslebne Stene, hvis <hi rend="spaced">Mængde</hi> Intet lærer os. Ville vi vedblive hermed saaledes som
hidtil, da vorder Følgen, at vi, for at sanke Oldtids Minder, forstyrre og
<seg type="com" n="com15">vanhælde</seg> de herligste, og <seg type="com" n="com16">bandes</seg> med Ret af vore <seg type="com" n="com43">Ætmænd</seg>.</p>
<p rend="firstIndent">
<seg type="com" n="com17">End</seg> maa jeg omtale den Uskik at bortføre Runestene fra det
Sted, hvor de findes, naar ei <pb ed="A" type="text" subtype="column" facs="1809_121_fax004.jpg" n="1665" />paa dem er en Efterretning Man
kunde frygte for at se udslettet ved Luft og Regn; thi de Stene, hvorpaa
Intet staar, undtagen at Bue reiste dem over Asbjørn, have kun Betydning som
mælende Oldtidsminder paa den Høi, hvor de sattes.</p>
<p rend="firstIndent">Til Slutning vil jeg spørge de Herrer, som stemme for, at
alle Høie skulle jævnes og alle Stene sprænges, om de ville <seg type="com" n="com18">nævne</seg> det Ret,
dersom vore Ætmænd, indviede i en anden Religion, ei blot nedbrøde vore
Kirker og jævnede deres <seg n="com44" type="com">Gaarde</seg>, men ogsaa forstyrrede vore berømte Mænds
Grave og sprængte deres Ligstene? Svare de: nei, da have de dømt sig selv,
svare de: ja, da have de her ingen Stemme, som de der forkynde aldeles
Mangel paa Sands for Alt hvad som maa nævnes Menneskets Helligste. Saa vil
jeg <seg type="com" n="com6">og</seg> bede og besværge de Mænd Kongen kaarede til Oldtids Talsmænd, at de
dog ei føie sig efter de Krav, lav <seg type="com" n="com31">Vindesyge</seg> og Sjeledorskhed ei skamme sig ved at
gøre og gentage<note type="footnote">
<p rend="noIndent">Hertil
foranlediges jeg især ved den Yttring i <rs key="title646" type="title">Lærde Efterretninger</rs> af en
Kommissjonens Medlem, at den ei vil fordre flere Stene bevarede end
Eieren kan <hi rend="spaced">undvære</hi>. Vorder denne Grundsætning
fulgt, da ville <seg type="com" n="com20">hel</seg> faa sees af vore Børn; thi de fleste Grundeieres
Gridskhed kender ingen Grændser, og saalænge ei al deres Mark er
hegnet med Sten, kunne de jo med <seg n="com19" type="com">Skin</seg> nægte Undværligheden af en
eneste. Jeg mener at alle hidtil udyrkede Høie med Stensætninger ere
Kongens og Landets Eiendomme; thi af dem <seg type="com" n="com21">skatter</seg> og skylder Ingen,
og deres Leie giver ingen Ret.</p>
</note>; thi aldrig glemme De, at
manglede end alle Nutids Mænd Øre til at høre, hvad de <seg type="com" n="com22">fremfarne</seg> Tider mæle
gennem deres Minder, maa det dog ventes, som det visselig maa ønskes, at
Slægtens Øie og Øre atter engang <seg n="com42" type="com">oplades</seg>, og ve da os! om vi dæmpede Lyden
og omtaagede Skikkelserne fra Hedenold, om det med Ret <seg type="com" n="com27">nævnedes</seg> vor Brøde,
at Fædrenes Gravsteder ei bleve i <placeName key="fak24">Nord</placeName>, hvad de fordum vare hos os, som hos
Græker og gamle Romere, Folkets Helligdomme, <seg type="com" n="com23">trindt</seg> hvilke de i Fredens Dage
<seg type="com" n="com24">leirede sig</seg> og <seg type="com" n="com25">drukke</seg> med Andagt de Hensovnes <seg type="com" n="com26">Minni</seg>, <seg type="com" n="com23">trindt</seg> hvilke de i
Feide kæmpede som Løver, og vilde ei leve, at se dem vanhelligede af
Fiendens Banner!</p>
<p rend="right">
<hi rend="spaced">Grundtvig</hi>.</p>
<fw type="longLine" />
</div>
</body>
</text>
</TEI>
|