title: Bod og Bedring. (Til Hr. Gundelach.)
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Bod og Bedring.
(Til Hr. Gundelach.)
Som oftest valgte Man en Ugle Til Dommer over andre Fugle; Thi det var gammel, lovlig Skik, At den kun Dommerembed fik, Som Man var ganske sikker paa Ei kunde Fuglesang forstaa. Her se Man det første Eksempel paa Hr. Gundelachs og min Muses søsterlige Forening! Forbandet den Poet, hvis Pose gik itu,Og spildte alt det Kram, hvorfor jeg pines nu!Dog, nei, kun utro Pen! forbandet være du!Jeg har jo sagt dig det saa tit,At førend du med Sort paa HvidtDig gjorde lystig over NogetDu skulde tænke efter først,Og ikke løbe heni Taaget.TilBaggesenogOehlenschlägerDu havde Lov at giveStreger,Der vidste du, du kunde staa dig;Men var du ikke slet saa dum,Du maatte vidst, hvordan det vilde gaae dig,Naar du tog fat paaGundelach,Som rimer sig, betænk! med Snak.Hvor kunde du dog Andet vente,End at du der fik Snak med Rente?Dog, det ei hjelper stort at skende,Jeg altsaa vil mig kønt omvende.O store, høieGundelach!Du selv maa ynkes ved at se mig,Af Usselhed du sikkert sprak,Ifald som jeg du skulde te dig.Jeg stander her med sammenlagte Hænder,Af Ruelse og Anger fuld bekenderJeg at min Synd er skammelig,Jeg ved en Skade ligned dig,Men der er Forskel mellem Fugle,Du siger selv du er en Ugle,Og Man bør tro dig paa dit Ord.Er nogen Synd vel mere storEnd den en Ugle at bortskræmme,Som røre vil sin søde Stemme?Dog, det er Arvesynden, Kære!Som os Historien kan lære,Thi altid var det Skik hos FugleAt drille, nappe stakkels Ugle,Du kender vist den**Elegi,Hvor den sin Vaande klager i:“Katten er mit Sødskendebarn,Han har gode Dage,Fremfor mig, det slemme Skarn,Jeg maa staa tilbage.Gaar jeg ud og gaar jeg ind,Alle plukke mig mit Skind,Maa jeg ikke hyle?Jo jeg maavisthyle.”hyle.tekstkritik er afhandlet i ACCESSMin Synd forsvarer jeg slet ikke,Thi det kun slet sig vilde skikke,Da jeg for slig en Dommer staar,Jeg mig kun lidt undskylde vil,For om jeg kunde faa dig tilMig mine Synder at tilgive,Saa jeg ilive kunde blive,For Livet giver jeg min Ære,Thi i den lærde Verden maa,Som dit Eksempel selv kan lære,Jo Livet dogforÆren gaa.Du siger Avind drev mig tilAt jage dig ogFürstpaa Flugten,Men det af dig er ikke smukt,Da selv du siger: efter Frugten,Som Gundelacher og som FürsterKan finde sød, jeg ikke tørster.Nei, byt den Mening med en anden,Og tro: jeg blev forført af Fanden!I Morges reent jeg lod mit Hagehaar afrage,Af Gru sig skjuler nu hver Stump der er tilbage,Og du skal grue med, naar du faar hørt,Hvor skammelig jeg blev forført.Just at du er en Recensent,Hvis Mage jeg har aldrig kendt,Just det, som burde bragt mig tilAt tie stille,Det brugte Satan, som er snild,Just til min arme Sjel at hilde.Med ægte Humor sagde du:At ingen Digter maatte sige,At Noget var som Himmerige,Da han den Ting dog ikke vidste,Og til at snakke op og nedOm Ting, Man ei forstaar og veedSkal dit Eksempel ikkefriste;Men Satan var ei sen at førePetrarkasSludder til mit Øre,Der, hvor han om sinLaurasnakker,Som om hun var fra Himmerig.Nu vidste jeg dog at denPrakkerEi havde did en Reise gjort,Jeg mente, han var Digter, ogJeg troede du var et Fjog.Foroven og forneden serDu let jeg ikke tror det mer.Du lastedogmed Ret den SnakOm Natten, der omhyller Kloden,At det er lyst hos Antipoden,Naar det er mørkt hosGundelach,Hvem tør vel nægte det, og dog,Fordi den Frase var i Moden,Mig Satanletteligbedrog,Han raabte til mig:OehlenschlägerHan var vel heller ikke DigterDengang han sagde, at Dagendør,**Naar Natten udruller sit sorte Slør.Jeg glemte, han var af den nyere Skole,Jeg glemte vor Sol med de øvrige Sole,Jeg lo ad din Visdom og fandtDu var en Pedant.Foroven og forneden let du ser,Om end jeggræder eller ler.Dog, holdt! min Mave taaler ikkeDinHumordraabevis at drikke,Desuden alskens MedisinOg fremforalt da ogsaa dinMit Smagorgan gør rent tilskamme,Naar ei den synkes med det samme.Jeg da bekender kort men sandt:Jeg næsten i hvert andet OrdVel snart en lille, snart en stor,Men altid dog en Dumhed fandt,Og mere dumt end alle DeleJeg fandt naturligvis det Hele.Jeg tænkte, det mig Gud forlade!At du var kun en lille Skade,Som vidste at det nu er Sommer,Og derfor burde skræmmes vækFør Kirsbærtiden kommer.Nu veed jeg, at du er en Ugle,Som ikke spiser Kirsebær,Men flygter hylende af SkrækSelv for de allermindste Fugle,Og Angerstaaren, jeg udgyder,Maa vise, jeg min Synd fortryder.Nu sikkert, høieGundelach!Hvis ei du alt af Medynk sprak,Du finder min Undskyldning gyldig,Og mærker at jeg er uskyldig.Til Slutning kun en lille Bøn!Du erApollosegen Søn,Ja veed endog hans græske Navn.Jeg fusker lidt paa Rimeri,Men føler nu et hæsligt Savn,Det kunde du mig let erstatte,Hvis du i et Par Ord lod dratteEn splinterny DifinitionPaa hvad Man kalder Poesi.Jeg skønner af din RecensjonAt du har grublet dybt i Sagen,Og du alt der har lagt for Dagen,At Poesien er en Gave,Som Man kan have og dog ikke have;Det er for høit for mig endnu,Men ei jeg tvivler paa at du,Med al din Tydeligheds GaveDet kunde mage saa og lave,At jeg begreb din Mening.Da vil vi digte i Forening(Thi inhumant det var, ifaldDu nægted rent mit Digterkald),Og alt det gamle Skramleri,Som jeg har hidtil rodet i,MedDraperog med SagaflokkeSkal migvistikke mere lokke,Thi nu jeg finder det er sandtHvad du med megen Kløgt udfandt,At disse halvopædte GreneOg disse sorte RunesteneEr ikkun ideltLapperiOgFandenikke Poesi.Nei, vi foruden Maal og TalMelydrierudgyde skal,Og dersom Nogen da tør sige,Den Humor er ei Poesi,Ham drukne vi deri.Nik. Fred. Sev. Grundtvig. P. Sk. Skal vi os ei med Fürst forsone? Han traf jo dog Romansens Tone Og har dog nogen Poesi, Skønt der er ingen Digtning i. Naar vi da alle tre holdt Stand, Han som Uhyre, du som Ugle, Og jeg som Bussemand, Da tænker jeg dog alle Fugle Sig skulde bare for at le.