title: Tilbagesyn paa København
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Tilbagesyn paa København.
(Ved min Færd til Middelsyssel.) Sørgelig stander du der,Axelstad! syg og lemlæstet.Hvor er nu Spiret, som høitStræbte fra Jorden mod Himlen?Uslingens Øie saa stivtStirred og hængte paa Guldet,Gerrig han rev det til Jord,Men det sig tabte i Støvet,Lærte ham: hvad der er GuldHist i det Høie, det vorderAtter til Støv paa vor Jord.Sørgelig stander du der,Axelstad! syg og lemlæstet,Røvet din herligste Pryd,Nutidens udtrykte Billed,Der som en sjunken RuinVidner om henfarne Tider.Tiderne havde etSpir,Kækt det sig reiste mod Himlen,Straaled af luende Guld,Fæstet i Menneskets Indre;Uslinge reve det ned,Jorden de vilde forgylde,Guldet sig tabte i Støv,Støvet sig hvirvled i Luft,Blev til en Sky, og vorAlderStirrer paa Skyen saa glad,Peger paa den som sin Himmel.Atter kan reises dit Spir,Axelstad! men om den Bue,Som bliverhvalvtunder Spir,Kan overKristnesig hvælve;Eller om Tidernes SpirAtter kan reises, det skjulerFremtidens natlige Slør.Axelstad! hurtig du viger,Taagen jeg skuer kun end,Taagen, som stadigen rugerOver dig, giftig og tung,Skjuler den renere HimmelFor dinegøglendeBørn.Taageindhyllede By!Hvader veldet,som mig dragerTil dig saa stærk og saa fast,Som, naar for Øiet du svinder,Avler i Hjertet et Suk,Som, naar dig Øiet opdager,Byder det tindre saa mildt,Vækker en inderlig Længsel?Det erdet Dødei dig,Som mellem levende DødeLever saakraftigtet Liv,Vækker det Døde til Live.Minder fra hensvundneOldFængsle min Sjel og mit Øie,Billedetstirrer jeg paa,Blind for de luftigeSkygger.Axelstad!maattejeg daLeve i dig til min Død,Knyttet til Oldtidens Liv,Fremmetfor Nutidens Død!!!Nik. Fred. Sev. Grundtvig.