title: Svar til min Ven Molbech
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Svar til min Ven Molbech.
(Se Københavns Skilderi No. 102.) Dustandermidt iGuders LundMed Varme, som hos hver Kærminde;Thi Du i gamleNordenkunEnmærkelig Ruinvil finde.Du knæler ei, thiAsersMagtErDigkun Fantasiens Pragt.Dit Syn forvilder sig min Ven!ImellemGudenavnes Vrimmel,Og stedse stivt Du stirrer henPaaValhal,som paaNordensHimmel.IgennemRagnarokeeiDit Øie end har fundet Vei.Kan Nogenskuehøie Strid,Som føres mellemLysogMørke,Og Lyset fra den svundne Tid,OgNordensAserikke dyrke?O! saa Du Lysets Herlighed,Du ved min Side knæled ned.Jeg skuer sidste hede DampSom stiger op fraTidensLue.Jeg glædes,endter store Kamp,MenAserfaldt, og jeg maa grue;I Skælven klæder sig den Lyst,Somdaindstrømmer i mit Bryst.Aartusinder kan over JordHenrulle, glemmes kanIdrætter,Men har detEvigesit SporAftrykt, ei Tidendetudsletter.EtBilledejeg ser iNord,OgTrækjeg skuer end paa Jord.Du peger paa Naturens Sprog,Som om Din VenDetikke kendte;Som til etBladi store Bog,Jeg til Naturen Øiet vendte,Og Nattens Mulm med Solens GlandsSig blanded for minindreSands.Jeg stirrede modHarmoni,Da jeg modAlterethenstirred,Og ilende jeg gik forbiDet Enkelte, som kun forvirred;Men ved Duderafat jeg fikEi for det Enkelte et Blik?Nik. Fred. Sev. Grundtvig.