title: Gunderslev Skov
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Gunderslev Skov.
(Se Københavns Skilderi No. 100.) Sig mig o Skov! hvad Du slutter saa tæt,Hvad Du knuger saa fast i Din Favn!Sig mig det Vind! Du som svæver saa let,Du som svæver saa tæt,Over Egene hist;Som kan stirre dernedGennem Grene og Løv!O! DusikkerligvedHvad den slutter i Favn.I Egenes ToppeDet rusker ogbryder,Og Vinden deroppeSaa susende lyder,Som Stemmer fraNord.Og vel kan jeg tydeDe susende Lyde,Der strømme fraNord.Saa er det da Eder, I knudrede Ege!Som hegne om Kredsen, hvor Luernestege,OgOfferet blødte paa hellige Sten!O Sol! Du som blusser saa høit udi Luft!Du har set, og Du ved,At ei Blomsternes DuftMine hurtige FjedKunde standse paa Jord;At eiSøensaa mildKunde svale min IldFor det flygtedeNord;At saa saare jeg gikOver Dal, over Høi,At mit brændende BlikOver Markene fløi,For at søge den Plet,Hvor sig Egene tætHavdesanketomkringDen hellige Ring.Sagtelig Ven!Flyt Dig i Lunden!LetDu berøreViede Jord!Her mellem Egene boNordensdehensovneGuder,Sødelig Slumrendes RoTrinenes Lydei forstyrre!Ser Du de Vanddraaber trilleSaa stille,Hisset i Dal?Fordum, daAsermed VældeHøit over kneisende Fjelde,Troned' i Sal;Sang de med buldrende LydAsernesPris og Lundenes Fryd.Nu de i Dalen hentrilleSaa stille,Stenen de kysse,Paa den de tysse,Hvidskende dysseGuderne end i en dybere Søvn.Hisset Bakken høit sig løfter,Bredere er Egens Kløfter,Dunklere er Skoven her,Nu erGuders Alternær.Bort fra denne slidte Vei!Den tilAltretfører ei;Thi hvor Hoben farer frem,Har ei Guder deres Hjem.Her jeg ser en Sti sig dølgeUnder Græsset, matte SporSprede sig af sjeldne Fod;Dristig Ven! Vi den vil følge.Til det Hellige fraNordLedekun de dunkle Spor.Fast og nøie maa Vi stirre,Synet kan sig let forvirrePaa en Vei til gamleNord.Stands kun ikke, følg mig Ven!Sporene jeg skimter end.Underligpaa Straaets RyggeLet de have præget sig,Heren gammel KæmpeskyggeVist i Natten skrider hen.Ak! nu svandt det lette SporSom ved Lyden af mit Ord,Somhenveiretaf min Aande.Hvilken Vaande!Stands o Fod!Her paa denneEgerod!Høit o Øie! hvælv din Bue!Fik du Evne til at skue,O saa skuDristig gennem Lunden nu!Med faldende TaareJeg stirrer saa saare.Hvad løfter sig hist!O! er det eiAlteretsmossede Stene,Som Egenes GreneSaa tætteomhvælver?**Det er.**O! jeg skælver,Jeg dirrer af Lyst,Og hellige Andagt opfylder mit Bryst.Jeg iler, jeg iler med vingede Fjed,ForAsernesAlter at kaste mig ned,Og prise dehensovneGuder.Nik. Fred. Sev. Grundtvig.