|
--- |
|
title: Til No. 1. samt No. 2 |
|
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig |
|
date: 2013-01-04 |
|
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University |
|
--- |
|
**S**elv det vittigste Epigram beviser Intet, uden Forfatterens Vittighed, men har Han Ærefølelse, da er Han stedse rede til at bevise *dets* Sandhed. Om Dumhed har Lov til at være feig, fordi Naturen nægtede den Kraft, ved jeg just ikke, men at ingen anden Undskyldning kan gives for de anonyme Rimere i Skilderiet, det veed jeg. |
|
Imidlertid haaber jeg De ei ville fortryde paa, at jeg, saalænge til De selv nævne sig, giver dem Navn efter deres Id, og kalder dem skumlende Uslinge. |
|
Dette var det eneste Svar de fortjente, men kan det fornøie dem, kan jeg jo sagtens svare. |
|
# Til No. 1. |
|
Ikke*jeg*nægter det var en Skygge jeg kæmpede mod;Men kun en slet Kompliment gør DuDin Vensom Forfatter.Dog, Du er værre endnu mod ham, mod mig er Du god:*Briksen*Du gav mig,*hvormed*skal Stakkelen nu vække Latter?# No. 2. |
|
Denne Herre søger meget naivt at befæste Troen paa det Komiske hos Harlekins Slægt, ved at — sammenlappe Ord og Trykfeil af mit Maskeradebal. |
|
Engellands Nidinglod grave i JordDe Qvinder fra Nord,Og Hundene sled deres Hjerte.Harmer det Dig, saa lyd mit Raad:Afsky hver Nidingedaad!Ikke Du lider en BautastenAf NidingebenPaaDannemarksGrav, naarDannemarkfaldt.Gyser Du vedAt ei Dine Ben skulde hvile i Fred?Hør da mit Raad:Vogt Dig for Nidingedaad!Du snakker om Syner*om*NordOg ved at det rimer paa: stor.Hvis*i Det*var trængt Dine Blikke,Du*om det*vist snakkede ikke.Kunde Du seDannemarks Gravhøi, og le,Mærk da mit Ord:Var Du hin argeste Niding paa Jord.Om jegArlichinosForfatterMisundte den Latter,Han vakte, det viste jeg jo,Da selv jeg lo.*Nik. Fred. Sev. Grundtvig.* |
|
|