title: Til min Ven
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2013-10-01T00:00:00.000Z
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
Til min Ven.
(I Anledning af Brevet fra Sorø Se Kiøbenhavns Skilderi No. 79 og 80. ). TilAbsalonsnedsjunkneGravDu gangehen i Kvælde!Et Baand omslyngerSværd og Stav,I Andagt luer Vælde.Jeg stander i den svundneOldOg skuer i dens Indre.Mod Verden vendes brede Skjold,Og lyse Sværde tindre;Men Øiet stiger længselsfuld,Didopmod Solens Lue,Og Helten sukker dybt fra MuldMod høien Himmelbue.Saa stræber Aanden mod sit Hjem,Men kæmpende den stræber;Da stiger Daad paa Jorden frem,Og Sang fra fromme Læber.Det Evige forsonet, nedEn herlig Straale sender,Og Straalens Navn er Kærlighed,Den lyser og den brænder,Paa Jord den brænder som en GlødOg brændte Fod sig hæver;Men blid igennem skumle DødDen lysende hensvæver.Ak! at den svandt den skønneOld,Kunfængslethalv iNorden!Da hæved sig forstandig, kold,En anden Tid paa Jorden.Man kæmped for at vinde JordOg agted Himlen ringe:Saa brat den Straale da opforAlt paa sin lyse Vinge.Ei mere tvinger heden GlødVor Fodtil sigtil, sigtekstkritik er afhandlet i ACCESSat hæve.O! skued vi vor store Nød:Da maatte vi vist bæve.Bag Straalen luktes Porten iSom staar for Evigheden,Thi drømme vi om Harmoni,Om Harmoni herneden.Du Ædle!mod denbrudneFormSaa længselsfuld henskuer.Du ser den svøbt i hellig Storm,Du vender Dig – og gruer!Din Længselstaare tørres hen,Og svag Dig selv Du kalder:DaAbsalonssaa hulde VenLovprisersjunkneAlder.Jeg stander i den svundneOld,Og rører Harpens Strænge.O, kan da gennem Tidens VoldEi Tonen mere trænge?TilAbsalonsnedsjunkneGravDu gangehen i Kvælde!Der vies Sværd af hellig Stav,I Andagt luer Vælde.Nedknæl! Bekend!Den høie GlandsDen svandt – og maatte svinde.Men ei vanhelligSeierskrandsSeierskrands.tekstkritik er afhandlet i ACCESSFor Nutids PrunkDu binde!Nik. Fred. Sev. Grundtvig.