case_id
stringlengths 1
4
| Overskrift
stringlengths 12
246
| Afgørelsesstatus
stringclasses 17
values | Faggruppe
stringclasses 5
values | Ret
stringclasses 32
values | Rettens sagsnummer
stringlengths 11
21
| Sagstype
stringclasses 38
values | Instans
stringclasses 3
values | Domsdatabasens sagsnummer
stringlengths 4
8
| Sagsemner
stringclasses 765
values | Særlige retsskridt
stringclasses 38
values | Sagsdeltagere
stringlengths 0
332
| Dørlukning
stringclasses 3
values | Løftet ud af småsagsprocessen
stringclasses 3
values | Anerkendelsespåstand
stringclasses 3
values | Politiets journalnummer
stringlengths 0
40
| Påstandsbeløb
stringclasses 302
values | Sagskomplekser
stringclasses 4
values | text
stringlengths 192
2.1M
| text_anonymized
stringlengths 0
2.19M
| text_len
int64 192
2.1M
| text_anon_len
int64 0
2.19M
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
103 | Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237, samt våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192a, alt jf. § 81 b - begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben. | Appelleret | Straffesag | Retten på Frederiksberg | SS-4512/2019-FRB | Nævningesag | 1. instans | 261/21 | Forurettede og vidner;
Liv og legeme; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 0100-73111-00007-18 | /
Fængsel på livstid for drab på radiovært
25-02-2020
To mænd på 25 og 26 år idømt fængsel på livstid for drab på radiovært på Hejrevej i København
Et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg har den 25. februar 2020 afsagt dom i en sag, hvor to mænd på 25 og 26 år blandt
andet var tiltalt for at have dræbt en radiovært på Hejrevej i København.
Retten fandt de to mænd skyldige i drab efter straffelovens § 237 begået i forening, idet retten fandt det bevist, at de to mænd om aftenen
den 19. november 2018 sammen ankom i bil til området omkring Hejrevej, at den 25-årige herefter forlod bilen for på kort afstand at
affyre flere skud mod radioværte n, mens den 26-årige ventede i bilen, og at de sammen forlod stedet. Skudlæsionerne førte til, at radio-
værten dagen efter døde af sine kvæstelser.
De tiltalte blev ved dommen desuden fundet skyldige i blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a ved på offentligt tilgængeligt sted
at have besiddet den pistol eller revolver, som blev brugt til drabet.
Retten fandt både drabet og besiddelsen af skydevåbnet for omfattet af den særlige bestemmelse i straffelovens § 81 b, hvorefter straffen
for en lovove rtrædelse begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben kan forhøjes med indtil det halve.
Straffen blev på den baggrund fastsat til fængsel på livstid for begge de tiltalte.
De tiltalte havde begge nægtet sig skyldige i tiltalen om drab og overtrædelse af straffelovens § 192 a og ankede dommen til frifindelse.
Sagen har journalnummer SS 4512/2019. | 1,555 | 0 |
||||||
104 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og under særdeles skærpende... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-3511/2021-HER | Nævningesag | 1. instans | 253/21 | Liv og legeme;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Jakob Fastrup; | Nej | 4100-73251-00034-21 | /
Ung mand fundet skyldig i knivvold
En nu 18-årig ung mand er ved et nævningeting fundet skyldig i grov vold begået mod
en 23-årig og forsøg på grov vold mod en 19-årig i nattelivet i maj 2021
Sagsnr. 3511/2021
Den nu 18-årige unge mand, der var 17 år på gerningstidspunktet, var tiltalt for at have begået vold af sær-lig
rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder ved i maj 2021 i nattelivet at have
stukket den 23-årige i ansigtet med en kniv, hvorved der skete overskæring af pulsårer og nervegrene i den
23-åriges ansigt og komplet overskæring af højre øremusling, hvorved den 23-årige blev bragt i livs-fare. Den
18-årige var desuden tiltalt for umiddelbart efter at have forsøgt at begå grov knivvold mod en anden mand,
der var 19 år, og for besiddelse af kniv.
Retten fandt den tiltalte skyldig i at have begået vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men frifandt for
at volden var begået under særdeles skærpende omstændigheder. Retten mente ikke, at den 23-årige havde
været i livsfare, men at han kunne have været i livsfare. Retten mente ikke, at volden havde været af en så
grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader, at det i sig selv kunne føre til, at der forelå særdeles
skærpende omstændigheder, og retten mente, at det heller ikke var tilfældet efter en samlet vurdering. Den
tiltalte blev desuden dømt for at have forsøgt at begå grov knivvold mod den 19-årige mand og for be-
siddelse af kniven. Den tiltalte var tidligere straffet to gange for vold.
Straffen blev udmålt til fængsel i 2 år og 3 måneder.
Dommen er afsagt den 25. november 2021.
/ | 1,621 | 0 |
||||||
105 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1, ved på Skole at have overfaldet tjenestegørende skolelærer. | Afgørelse | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-252/2021-BOR | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 28/21 | Forbrydelser mod offentlig myndighed; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Myndighed - Ungdomskriminalitetsnævnet; | Nej | 2200-70308-00001-21 | /
7. juni 2021
Skoleelev idømt bøder for en trussel mod skolelærer
En 15-årig skoleelev blev idømt 6 dagbøder for en verbal trussel mod en skolelærer
i undervisningen. Eleven blev frifundet for vold mod samme skolelærer.
Rettens sagsnummer: SS 252/2021
Sagen kort fortalt
En 15-årig skoleelev ville ikke efterkomme skolelærerens gentagne opfordringer om
at lukke sin pc og følge undervisningen. Da læreren i overensstemmelse med
skolens retningslinjer ville tage pc’en fra eleven, trak eleven pc’en til sig, hvorved
læreren fik overbalance og skubbede bordet mod eleven. Eleven skubbede straks
bordet fra sig. Bordet ramte læreren på låret. Eleven udtalte samtidig ”flyt dig, eller
du får en flad” . Efter episoden fik eleven nogle dages karantæne fra skolen.
Tiltalen angik overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, der omhandler vold og
trusler mod personer i offentlig tjeneste.
Anklagemyndigheden påstod eleven idømt frihedsstraf, at elevens sag også skulle
behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og at eleven skulle have en advarsel om
udvisning efter udlændingeloven.
Tiltalte nægtede sig skyldig, men erkendte at have udtalt sig som beskrevet.
Dommens resultat
Efter tiltaltes forklaring og to vidneforklaringer, herunder en vidneforklaring fra
skolelæreren, frafaldt anklagemyndigheden den del af tiltalen, der angik vold,
ligesom retten fandt det usikkert, om tiltalte havde haft forsæt til at begå vold mod
læreren, da han skubbede bordet tilbage mod læreren. Retten fandt det derimod
bevist, at tiltaltes udtalelse mod læreren var en trussel, der var strafbar efter
straffelovens § 119, stk. 1.
Retten fastsatte straffen til 6 dagbøder á 250 kr. Retten lagde vægt på, at
/
2
lovovertrædelsen havde et ringe omfang.
Da eleven ikke blev idømt frihedsstraf, kom det ikke på tale at tildele tiltalte en
advarsel om udvisning eller bestemme, at sagen også skulle behandles i
Ungdomskriminalitetsnævnet.
Sagen blev behandlet med domsmænd, og dommer og domsmænd var enige om
dommens resultat.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten på Bornholm den 4. juni 2021. | 2,092 | 0 |
||||||
106 | Tiltale for tyveri efter straffelovens § 276. | Afgørelse | Straffesag | Retten i Glostrup | SS-1588/2021-GLO | Tilståelsessag | 1. instans | 30/21 | Formueforbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Myndighed - Kriminalforsorgen; | Nej | 0700-75615-00040-20 | /
Retten i Glostrup
D O M
afsagt den 20. maj 2021
Rettens nr. D12-1588/2021
Politiets nr. 0700-75615-00040-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 9. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
tyveri efter straffelovens § 276,
ved den 2. juli 2020 ca. kl. 18.00 i Q8, Adresse i By som ansat medarbejder, at
have stjålet 500 kr. i kontanter fra kassen, 3 pakker Marlboro Fuse Beyond,
LYFT ice cold, kanelsnegle, skrabelodder, burgere, en pose nødder, et smurt
rundstykke og is, til en samlet værdi af ca. 1.298 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10-14 dages fængsel, evt. be-
tinget med eller uden vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, har forklaret, at han stjal de ting, der er nævnt i an-klageskriftet, da
han var ansat hos Q8. Han manglede penge, fordi han havde mistet timer i sit
primære job som vikar, og han blev derfor fristet og gjorde noget dumt. Han er
ryger og stjal blandt andet cigaretter. LYFT er snus. Ka-nelsneglene og
burgerne skulle smides ud, men han vidste godt, at han ikke måtte spise det.
Tyveriet af skrabelodderne var et dumt forsøg på at skaffe en smule penge.
Værdien er tingene udgjorde 1.298 kr. Han har efter aftale med Q8 betalt
beløbet tilbage via løntræk.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Std 75325
/
side 2
Kriminalforsorgen har i § 808-undersøgelse af 6. april 2021 oplyst, at det er
Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller
delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at
der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder
retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-
tjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes prøvetid.
Tiltalte har vedstået oplysningerne i § 808-undersøgelsen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes efter anklagemyndighedens påstand til fængsel i 14 dage,
jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276.
Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter. Da tiltalte ikke tidligere er
straffet og har gode personlige forhold, og da der er tale om et forholdsvis
beskedent beløb, som er tilbagebetalt til arbejdsgiveren, finder retten det for-
svarligt at gøre straffen betinget.
Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser,
som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 14 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | Retten Glostrup
DO M
afsagt den 20. maj 2021
Rettens nr. D12-1588/2021
Politiets nr. 0700-75615-00040-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 9. februar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
tyveri efter straffelovens $ 276,
ved den 2 juli 2020 ca. kl. 18.00 i Q8, <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> som ansat medarbejder; at
have stjålet 500 kr: i kontanter fra kassen; 3 pakker Marlboro Fuse Beyond;
LYFT ice cold, kanelsnegle; skrabelodder; burgere, en pose nødder; et smurt
rundstykke og is, til en samlet værdi af ca. 1.298 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10-14 dages fængsel, evt. be -
tinget med eller uden vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han stjal de ting; der er nævnt i an-klageskriftet; da
han var ansat hos Q8. Han manglede penge, fordi han havde mistet timer i sit
primære job som vikar; og han blev derfor fristet og gjorde noget dumt. Han er
ryger 0g stjal blandt andet cigaretter; LYFT er snus . Ka-nelsneglene og
burgerne skulle smides ud, men han vidste godt, at han ikke måtte spise det.
Tyveriet af skrabelodderne var et dumt forsøg på at skaffe en smule penge.
Værdien er tingene udgjorde 1.298 kr. Han har efter aftale med Q8 betalt
beløbet tilbage via løntræk.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har i $ 808-undersøgelse af 6. april 2021 oplyst; at det er
Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller
delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste hvortil det anbefales, at
der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder
retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds -
tjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes prøvetid.
Tiltalte har vedstået oplysningerne i $ 808-undersøgelsen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes efter anklagemyndighedens påstand til fængsel i 14 dage,
jf. straffelovens $ 285, stk. I,jf. 8 276.
Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter:. Da tiltalte ikke tidligere er
straffet og har gode personlige forhold, og da der er tale om et forholdsvis
beskedent beløb, som er tilbagebetalt til arbejdsgiveren; finder retten det for-
svarligt at gøre straffen betinget.
Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser;
som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk 1.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 14 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym> | 2,945 | 3,054 |
|||||
107 | Tiltale for voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1. | Appelleret | Straffesag | Retten i Esbjerg | SS-1415/2021-ESB | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 277/21 | Narkotika;
Seksual forbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Nicolai Kryger; | Ja | 3300-72305-00007-21 | /
RETTEN I ESBJERG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. maj 2021
Rettens nr. 31-1415/2021
Politiets nr. 3300-72305-00007-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 216, stk. 1 – voldtægt,
ved på ukendt tidspunkt i tidsrummet fra den 15. januar 2021 kl. ca.
23.00 til den 16. januar 2021 kl. ca. 03.00 på Adresse i Esbjerg to
gange at have haft samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket
heri, idet tiltalte gennem-førte samleje med Forurettede, som på grund
af stærk beruselse og/el-ler påvirkning af euforiserende stoffer befandt
sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig
handlingen og give samtyk-ke, ligesom Forurettede græd undervejs og
flere gange sagde, at hun ik-ke havde lyst, ”stop” , ”nej” eller lignende.
2.
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø-
relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1,
liste A, nr. 1,
ved den 16. januar 2021 ca. kl. 05.10 på Adresse i Esbjerg at have
været i besiddelse af 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk til eget brug.
Påstande
Std 75284
/
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 1 år og 6 måneders
fængsel.
Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af 1,7 gram
hash og 0,5 gram skunk hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i
forhold 2.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i
tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1,
Vidne 2 og Vidne 3.
Forurettedes forklaring er afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens §
29a, stk. 1.
Tiltalte har om forhold 1 forklaret , at han kender Forurettede en
smule. De havde kendt hinanden i en måned, inden de mødtes via
Snapchat. Det var ham, der tilføjede Forurettede på Snapchat, da hun
”poppede op” som et venneforslag. Det var lidt tilfældigt. De skrev lidt
sammen, og Forurettede sendte nogle billeder af sig selv til ham. De
lærte hinanden lidt at kende ved at skrive lidt sammen. Der var ikke
noget seksuelt i starten af korrespondancen, men det var der senere.
Han spurgte, om Forurettede var frisk på at have sex, og det svarede
hun ja til. Det var omkring 2 uger før, de mødtes. På det tidspunkt
kunne Forurettede ikke mødes, da hun var gravid og skulle have en
abort. De billeder, som Forurettede sendte til ham, havde ikke en
seksu-el karakter. Op til besøget den pågældende dag i januar 2021
havde de også skrevet om seksuelle ting. Han havde således spurgt
hende, om hun var frisk på at være en bandit. Han tænkte, at hun godt
for-stod, hvad han mente med det. Han kan ikke huske, hvad hun
svare-de, men hun dukkede i hvert fald op. Han opholdt sig i
lejligheden,
/
side 3
der tilhører en anden, fordi tiltalte var efterlyst på daværende tids-
punkt.
Han var alene i lejligheden og lavede ikke noget specielt. Forurettede
spurgte ikke, om der var andre sammen med ham, inden hun ankom.
Han mener, at Forurettede var til en fest eller lignende et sted meget tæt
på tiltaltes lejlighed. Forurettede ankom omkring 21-tiden. Forurettede
havde et par tasker med. Hun var ikke beruset, da hun ankom. Hun
virkede ikke beruset. De satte sig i sofaen. Han gik i gang med at ry-ge
en joint. Han tilbød hende en Redbull. De snakkede og flirtede lidt.
Han kan ikke huske, hvordan de flirtede, men de flirtede i hvert fald.
Det var verbalt flirteri.
De begyndte derefter at pille lidt ved hinanden. Det tog de begge ini-
tiativ til. De pillede på hinanden uden på tøjet.
Han spurgte hende derefter, om hun var frisk på at fortsætte inde ved
siden af i soveværelset. Forurettede svarede ja og gik med derind.
Forurettede havde inden da også røget af jointen. Det var ikke en stærk
joint, og han lagde ikke mærke til, at Forurettede fik det dårligt. Han
ved heller ikke, om Forurettede gik ud og kastede op.
I soveværelset tog Forurettede selv sit tøj af, og han tog sit tøj af. De
snakkede ikke sammen men lagde sig på sengen. Forurettede lå på ryg-
gen, og de gennemførte et samleje. Forurettede stønnede højlydt. De
havde sex i omkring 5 minutter. På et tidspunkt, mens de havde sex,
vendte Forurettede sig om og lagde sig på maven med spredte ben. De
snakkede ikke sammen på noget tidspunkt, mens de havde sex.
Forurettede vidste godt, hvad der skulle ske, da de havde skrevet
sammen i en måneds tid, inden de mødtes, og fordi Forurettede sagde
ja til at fortsætte inde i soveværelset, efter at de havde pillet ved
hinanden i sofaen. Han fik udløsning på siden af Forurettedes lænd.
Derefter tog de begge deres tøj på igen og gik ind i stuen, hvor de røg
jointen færdig. De sad i stuen i omkring ½ times tid. Forurettede opfør-
te sig helt normalt og virkede ikke påvirket af hashen eller andet. Ef-ter
½ times tid havde de sex igen. Det var inde i stuen, og det foregik ved,
at Forurettede lænede sig op ad en stol. Hun sagde, at hun godt kunne
lide den position. Hun bukkede sig halvt ind over en stol, og han
trængte op i hende bagfra. De havde sex i omkring 10 minutter. Han
ved ikke, om han fik udløsning denne gang.
/
side 4
Derefter satte de sig igen ned i sofaen. Forurettede sagde, at hun fik det
dårligt, og at hun ville gå. Han tilbød hende at ringe efter en taxa, men
Forurettede takkede nej og gik ud af lejligheden.
De skrev sammen via Snapchat, om de skulle mødes igen den følgen-
de dag.
Politiet anholdt ham om morgenen.
Han mener ikke, at han blev afhørt om forhold 1 inden grundlovsfor-
høret. Foreholdt afhøringsrapport af 16. januar 2021 (den digitale fil,
side 90) fastholdt tiltalte, at han ikke blev afhørt om episoden.
I grundlovsforhøret forklarede han, at han ikke havde haft sex med
Forurettede. Det var noget hans forsvarer havde rådet ham til. Han
tænkte, at advokaten havde styr på det, og tiltalte fulgte derfor rådet.
Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge sin forklaring fra grundlovsforhø-
ret forklarede, at parterne ikke - inden mødet - havde skrevet om no-get
seksuelt, at der ikke - inden mødet - var lagt op til noget seksuelt, at
Forurettede allerede var beruset, da hun ankom, og at Forurettede
brækkede sig på badeværelset. Dertil forklarede tiltalte, at han ikke har
forklaret sådan, og at det må være en misforståelse.
Forurettede har ikke grædt eller sagt fra de to gange, de havde samleje.
Han tænker, at Forurettede har beskyldt tiltalte for at have voldtaget
hende, fordi en person ved navn Person 1 har fået hende til det. Tiltalte
og Person 1 er uvenner. Han ønsker ikke at uddybe hvorfor.
Retten skal tro på det, tiltalte har forklaret i dag. Hans ændrede for-
klaring i forhold til grundlovsforhøret skyldes ikke, at der er fundet
dna-spor, der kan stamme fra tiltalte.
Inden han mødtes med Forurettede, havde Forurettede via Snapchat
skre-vet om personlige ting. Hun sendte 8 selfies til ham, og han sendte
1 selfie til hende. Person 1 kender tiltalte under navnet Navn.
En af grundene til, at han under grundlovsforhøret ikke fortalte om
samlejerne med Forurettede, skyldes, at han har en kæreste. De har væ-
ret kærester i 1 års tid.
/
side 5
Foreholdt forklaring ifølge grundlovsforhøret omkring navnet Navn
forklarede tiltalte, at dommeren må have misforstået forklaringen.
Tiltalte kaldes for Navn.
Tiltalte forklarede om f orhold 2, at han var i besiddelse af hashen og
skunken. Det var til eget forbrug.
Forurettede[ Dørlukning ]
/
side 6
[ Dørlukning ]
/
side 7
[ Dørlukning ]
Vidne 2 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun arbejder på
Sydvestjysk Sygehus som sygeplejerske. Hun er ansvarlig for be-
handlergangen på FAM (fælles akut modtagelse). Den pågældende dag
blev hun kontaktet af en sekretær, der fortalte, at en pige havde sagt, at
hun var blevet voldtaget. Vidnet kontaktede den koordine-rende
sekretær med henblik på, at politiet blev kontaktet, hvilket de
sædvanligvis gør i sådanne situationer. Vidnet talte med pigen i 5-10
minutter. Pigen virkede påvirket af situationen og græd. Pigen fortal-te
meget lidt om selve voldtægten. Vidnet spurgte heller ikke ind til det.
Pigen virkede ikke påvirket af stoffer eller alkohol.
Kriminalassistent Vidne 3 har som vidne om forhold 1 for-
klaret, at han har talt med Forurettede den 16. januar 2020. Det foregik
på politigården. Han havde efterforskningsvagt den pågældende dag.
Afhøringen tog ½ times tid. Forurettede var påvirket af situatio-nen,
rystede og græd flere gange.
Foreholdt bilag 1.27 forklarede vidnet, at man ikke nødvendigvis får
alle samtaler med fra den korrespondance, der er foregået via apps.
Han arbejder ikke som IT-efterforsker.
Politiassistent Vidne 4 har som vidne om forhold 1 forklaret , at det er
ham, der har udarbejdet rapporten (bilag 1.27).
De data, der udlæses fra telefonen, indeholder ikke nødvendigvis
korrespondance via Snapchat. Det sker kun, hvis korrespondancen
aktivt er blevet gemt i telefonen. Korrespondancen slettes ellers lø-
bende. Han vil mene, det samme gælder for opkald.
Det samme gælder Messenger, især hvis det er slettet. Hvis man har
telefonen fysisk til stede, vil man kunne se sådanne data, medmindre
opkaldet eller korrespondancen er slettet.
Vidne 1 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han
kender Forurettede. De var til fest sammen den 15. januar 2020 om
aftenen. Forurettede var hos ham i 1 times tid. Forurettede var
ankommet hos ham mellem kl. 22.00 og 24.00. Forurettede var lidt på-
virket af alkohol, inden hun kom hjem til vidnet. Hun drak ikke alko-
hol, mens hun var hos vidnet. Han tror ikke, at Forurettede havde taget
stoffer. Hun snakkede i telefon med en person, som hun var bange
/
side 8
for. Det var noget med, at hun skyldte ham penge. Manden ville ger-ne
have, at Forurettede kom hjem til ham. Manden sagde, at der også var
en dame hos ham. Derefter tog Forurettede af sted. 1 – 1½ time se-nere
ringede Forurettede til ham via Messenger. Hun sagde, at hun troe-de,
at hun var blevet voldtaget. Hun lød helt ødelagt. Han spurgte, hvor
hun var henne. Hun sagde, at hun var på vej hjem til ham. Han sagde,
at han ville komme hende i møde, men det blev ikke til noget. Da
Forurettede kom hjem til ham, var hun helt ødelagt. Hun græd me-get
og havde det skidt. Forurettede fortalte, at hun var kommet hjem til
manden, at hun havde røget noget og havde fået det skidt. Derefter
havde manden taget hendes tøj af. Hun kunne ikke bevæge sig. Hun
følte sig næsten lam. Forurettede sagde, at hun derefter var blevet vold-
taget. Hun fortalte ikke om det i detaljer. De snakkede om det, og ef-ter
nogle timer gik Forurettede med til at tage ind på skadestuen. Vid-net
tog med hende. På sygehuset kom en betjent. Han tog derefter hjem.
- - -
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved
Dom af 13. august 2015 med betinget fængsel i 40 dage for over-
trædelse af straffelovens 244.
Dom af 2. juni 2016 med betinget fængsel i 60 dage for overtræ-
delse af straffelovens § 119, stk. 1. Fællesstraf der omfatter den be-
tingede dom af 13. august 2015.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. januar
2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Tiltalte har under hovedforhandlingen på flere afgørende punkter
ændret forklaring i forhold til den forklaringen han afgav under
grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring findes blandt andet på den
baggrund utroværdig. Det er ubestridt, at Forurettede besøgte tiltalte i
lejligheden på det anførte tidspunkt, og at parterne havde samleje to
gange. Forurettede har afgivet en detaljeret og særdeles troværdig
forklaring om episo-den, der findes understøttet af de øvrige vidners
forklaringer om hen-
/
side 9
des reaktion efter besøget hos tiltalte. Ifølge Forurettedes forklaring
blev hun udsat for to voldtægter som beskrevet i tiltalen, efter at hun
havde røget en joint. Hun har forklaret, at hun muligvis på grund af den
stærke joint var ude af stand til at modsæt-te sig handlingen og uden, at
hun havde givet sit samtykke til samle-jerne. Det findes på den anførte
baggrund for bevist, at tiltalte er skyldig.
Forhold 2
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de
oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er
skyldig.
Straffastsættelsen
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens §
216, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.
bilag 1, liste A, nr. 1.
Retten har lagt vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til den i
forhold 1 omhandlede efter forarbejderne til loven som udgangs-punkt
skal fastsættes til fængsel i omkring 1 år og 2 måneder. Da sa-gen
omhandler to voldtægter begået inden for en meget kort tids-mæssig
periode, findes straffen passende at kunne fastsættes til 1 år og 4
måneder.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75,
stk. 2, nr. 1.
Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor be-
stemt. Der er lagt vægt på, at niveauet for fastsættelsen af
tortgodtgørelse for én voldtægt svarende til den i sagen omhandlede
efter praksis fastsættes til 35.000 kr. Da sagen omhandler to voldtæg-
ter, findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 40.000 kr., jf.
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk.
/
side 10
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/ad-vokat Nicolai Kryger
betale 40.000 kr. med tillæg af renter i henhold til
erstatningsansvarslovens § 16 fra den 18. juni 2021.
Dommer
/ | RETTEN ESBJERG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 18.maj 2021
Rettens nr. 31-1415/2021
Politiets nr. 3300-72305-00007-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17.marts 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1 .
straffelovens $ 216, stk. 1 _ voldtægt;
ved på ukendt tidspunkt i tidsrummet fra den 15.januar 2021 kl. ca.
23.00 til den 16.januar 2021 kl. ca. 03.00 på <anonym>Adresse</anonym> 1 Esbjerg to
gange at have haft samleje med <anonym>Forurettede</anonym> der ikke havde samtykket
heri, idet tiltalte gennem-førte samleje med <anonym>Forurettede</anonym> som på grund
af stærk beruselse oglel-ler påvirkning af euforiserende stoffer befandt
sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig
handlingen og give samtyk-ke, ligesom <anonym>Forurettede</anonym> græd undervejs 0g
flere gange sagde; at hun ik-ke havde lyst; "stop' "nej?? eller lignende.
2.
lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk 3, jf. bekendtgø -
relse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1,
liste A, nr: 1,
ved den 16.januar 2021 ca. kl. 05.10 på <anonym>Adresse</anonym> i Esbjerg at have
været i besiddelse af 1,7 gram hash 0g 0,5 gram skunk til eget brug;
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 1 år og 6 måneders
fængsel.
Anklagemyndigheden har desuden påstået konfiskation af 1,7 gram
hash og 0,5 gram skunk hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk 2, nr: 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i
forhold 2
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
<anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr; i
tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten 0g kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Forurettedes</anonym> forklaring er afgivet for lukkede døre;, jf. retsplejelovens $
29a, stk. 1_
Tiltalte har om forhold 1 forklaret at han kender <anonym>Forurettede</anonym> en
smule. De havde kendt hinanden i en måned, inden de mødtes via
Snapchat. Det var ham; der tilføjede <anonym>Forurettede</anonym> på Snapchat;, da hun
99 "poppede op' som et venneforslag. Det var lidt tilfældigt. De skrev lidt
sammen, og <anonym>Forurettede</anonym> sendte nogle billeder af sig selv til ham De
lærte hinanden lidt at kende ved at skrive lidt sammen. Der var ikke
noget seksuelt i starten af korrespondancen; men det var der senere.
Han spurgte, om <anonym>Forurettede</anonym> var frisk på at have sex, og det svarede
hun ja til. Det var omkring 2 uger før, de mødtes. På det tidspunkt
kunne <anonym>Forurettede</anonym> ikke mødes, da hun var gravid og skulle have en
abort. De billeder; som <anonym>Forurettede</anonym> sendte til ham; havde ikke en
seksu-el karakter. Op til besøget den pågældende dag i januar 2021
havde de også skrevet om seksuelle ting Han havde således spurgt
hende, om hun var frisk på at være en bandit. Han tænkte, at hun godt
for-stod, hvad han mente med det. Han kan ikke huske, hvad hun
svare-de, men hun dukkede i hvert fald op. Han opholdt sig i
lejligheden;
der tilhører en anden, fordi tiltalte var efterlyst på daværende tids -
punkt.
Han var alene i lejligheden 0g lavede ikke noget specielt. <anonym>Forurettede</anonym>
spurgte ikke; om der var andre sammen med ham; inden hun ankom.
Han mener; at <anonym>Forurettede</anonym> var til en fest eller lignende et sted meget tæt
på tiltaltes lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> ankom omkring 21-tiden. <anonym>Forurettede</anonym>
havde et par tasker med. Hun var ikke beruset; da hun ankom. Hun
virkede ikke beruset. De satte sig i sofaen Han gik i gang med at ry-ge
en joint. Han tilbød hende en Redbull . De snakkede og flirtede lidt.
Han kan ikke huske; hvordan de flirtede, men de flirtede i hvert fald.
Det var verbalt flirteri.
De begyndte derefter at pille lidt ved hinanden. Det tog de begge ini-
tiativ til. De pillede på hinanden uden på tøjet.
Han spurgte hende derefter; om hun var frisk på at fortsætte inde ved
siden af i soveværelset. <anonym>Forurettede</anonym> svarede ja og gik med derind.
<anonym>Forurettede</anonym> havde inden da også røget af jointen. Det var ikke en stærk
joint; og han lagde ikke mærke til, at <anonym>Forurettede</anonym> fik det dårligt. Han
ved heller ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> gik ud og kastede op.
I soveværelset tog <anonym>Forurettede</anonym> selv sit tøj af, og han tog sit tøj af. De
snakkede ikke sammen men lagde sig på sengen. <anonym>Forurettede</anonym> lå på ryg-
gen, og de gennemførte et samleje. <anonym>Forurettede</anonym> stønnede højlydt. De
havde sex i omkring 5 minutter; På et tidspunkt; mens de havde sex;
vendte <anonym>Forurettede</anonym> sig om og lagde sig på maven med spredte ben. De
snakkede ikke sammen på noget tidspunkt; mens de havde sex.
<anonym>Forurettede</anonym> vidste godt, hvad der skulle ske; da de havde skrevet
sammen i en måneds tid, inden de mødtes, og fordi <anonym>Forurettede</anonym> sagde
ja til at fortsætte inde i soveværelset; efter at de havde pillet ved
hinanden i sofaen. Han fik udløsning på siden af <anonym>Forurettedes</anonym> lænd.
Derefter tog de begge deres tøj på igen og gik ind i stuen; hvor de røg
jointen færdig. De sad i stuen i omkring ' times tid. <anonym>Forurettede</anonym> opfør-
te sig helt normalt og virkede ikke påvirket af hashen eller andet. Ef-ter
'2 times tid havde de sex igen. Det var inde i stuen, og det foregik ved,
at <anonym>Forurettede</anonym> lænede sig op ad en stol. Hun sagde, at hun godt kunne
lide den position Hun bukkede sig halvt ind over en stol, 0g han
trængte op i hende bagfra. De havde sex i omkring 10 minutter, Han
ved ikke; om han fik udløsning denne gang.
Derefter satte de sig igen ned i sofaen <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at hun fik det
dårligt; og at hun ville gå. Han tilbød hende at ringe efter en taxa; men
<anonym>Forurettede</anonym> takkede nej og gik ud af lejligheden.
De skrev sammen via Snapchat, om de skulle mødes igen den følgen-
de dag;
Politiet anholdt ham om morgenen.
Han mener ikke, at han blev afhørt om forhold 1 inden grundlovsfor -
høret. Foreholdt afhøringsrapport af 16.januar 2021 (den digitale fil,
side 90) fastholdt tiltalte, at han ikke blev afhørt om episoden.
I grundlovsforhøret forklarede han; at han ikke havde haft sex med
<anonym>Forurettede</anonym> Det var noget hans forsvarer havde rådet ham til. Han
tænkte, at advokaten havde styr på det, og tiltalte fulgte derfor rådet.
Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge sin forklaring fra grundlovsforhø -
ret forklarede; at parterne ikke inden mødet havde skrevet om no-get
seksuelt, at der ikke inden mødet var lagt op til noget seksuelt, at
<anonym>Forurettede</anonym> allerede var beruset; da hun ankom; og at <anonym>Forurettede</anonym>
brækkede sig på badeværelset. Dertil forklarede tiltalte; at han ikke har
forklaret sådan; og at det må være en misforståelse.
<anonym>Forurettede</anonym> har ikke grædt eller sagt fra de t0 gange, de havde samleje.
Han tænker; at <anonym>Forurettede</anonym> har beskyldt tiltalte for at have voldtaget
hende, fordi en person ved navn <anonym>Person 1</anonym> har fået hende til det. Tiltalte
0g <anonym>Person 1</anonym> er uvenner. Han ønsker ikke at uddybe hvorfor.
Retten skal tro på det, tiltalte har forklaret i dag. Hans ændrede for-
klaring i forhold til grundlovsforhøret skyldes ikke; at der er fundet
dna-spor; der kan stamme fra tiltalte.
Inden han mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> havde <anonym>Forurettede</anonym> via Snapchat
skre-vet om personlige ting; Hun sendte 8 selfies til ham; og han sendte
1 selfie til hende. <anonym>Person 1</anonym> kender tiltalte under navnet <anonym>Navn</anonym>
En af grundene til, at han under grundlovsforhøret ikke fortalte om
samlejerne med <anonym>Forurettede</anonym> skyldes, at han har en kæreste. De har væ-
ret kærester i 1 års tid
Foreholdt forklaring ifølge grundlovsforhøret omkring navnet <anonym>Navn</anonym>
forklarede tiltalte, at dommeren må have misforstået forklaringen.
Tiltalte kaldes for <anonym>Navn</anonym>
Tiltalte forklarede om f orhold 2, at han var i besiddelse af hashen 0g
skunken. Det var til eget forbrug.
<anonym>Forurettede</anonym> Dørlukning ]
/side 6
[ Dørlukning ]
[ Dørlukning ]
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun arbejder på
Sydvestjysk Sygehus som sygeplejerske. Hun er ansvarlig for be -
handlergangen på FAM (fælles akut modtagelse) . Den pågældende dag
blev hun kontaktet af en sekretær; der fortalte, at en pige havde sagt, at
hun var blevet voldtaget. Vidnet kontaktede den koordine-rende
sekretær med henblik på, at politiet blev kontaktet, hvilket de
sædvanligvis gør i sådanne situationer. Vidnet talte med pigen i 5-10
minutter:. Pigen virkede påvirket af situationen 0g græd. Pigen fortal-te
meget lidt om selve voldtægten: Vidnet spurgte heller ikke ind til det.
Pigen virkede ikke påvirket af stoffer eller alkohol.
Kriminalassistent <anonym>Vidne 3</anonym>
klaret, at han har talt med <anonym>Forurettede</anonym> den 16.januar 2020. Det foregik
på politigården. Han havde efterforskningsvagt den pågældende dag;
Afhøringen tog '2 times tid: <anonym>Forurettede</anonym> var påvirket af situatio-nen;
rystede og græd flere gange.
Foreholdt bilag 1.27 forklarede vidnet;, at man ikke nødvendigvis får
alle samtaler med fra den korrespondance; der er foregået via apps.
Han arbejder ikke som IT-efterforsker.
Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne om forhold 1 forklaret , at det er
ham; der har udarbejdet rapporten (bilag 1.27).
De data, der udlæses fra telefonen; indeholder ikke nødvendigvis
korrespondance via Snapchat. Det sker kun; hvis korrespondancen
aktivt er blevet gemt i telefonen. Korrespondancen slettes ellers lø-
bende. Han vil mene, det samme gælder for opkald.
Det samme gælder Messenger; især hvis det er slettet. Hvis man har
telefonen fysisk til stede, vil man kunne se sådanne data, medmindre
opkaldet eller korrespondancen er slettet.
<anonym>Vidne 1</anonym>
kender <anonym>Forurettede</anonym> De var til fest sammen den 15.januar 2020 om
aftenen. <anonym>Forurettede</anonym> var hos ham i 1 times tid. <anonym>Forurettede</anonym> var
ankommet hos ham mellem kl. 22.00 og 24.00. <anonym>Forurettede</anonym> var lidt på -
virket af alkohol, inden hun kom hjem til vidnet. Hun drak ikke alko-
hol, mens hun var hos vidnet. Han tror ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> havde taget
stoffer. Hun snakkede i telefon med en person; som hun var bange
for. Det var noget med, at hun skyldte ham penge. Manden ville ger-ne
have, at <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem til ham. Manden sagde;, at der også var
en dame hos ham. Derefter tog <anonym>Forurettede</anonym> af sted. 1 ~ 19/ time se-nere
ringede <anonym>Forurettede</anonym> til ham via Messenger. Hun sagde, at hun troe-de,
at hun var blevet voldtaget. Hun lød helt ødelagt. Han spurgte, hvor
hun var henne. Hun sagde, at hun var på vej hjem til ham. Han sagde,
at han ville komme hende i møde, men det blev ikke til noget. Da
<anonym>Forurettede</anonym> kom hjem til ham, var hun helt ødelagt. Hun græd me-get
og havde det skidt. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at hun var kommet hjem til
manden; at hun havde røget noget og havde fået det skidt. Derefter
havde manden taget hendes tøj af. Hun kunne ikke bevæge sig. Hun
følte sig næsten lam. <anonym>Forurettede</anonym> sagde at hun derefter var blevet vold-
taget. Hun fortalte ikke om det i detaljer De snakkede om det;, 0g ef-ter
nogle timer gik <anonym>Forurettede</anonym> med til at tage ind på skadestuen. Vid-net
tog med hende. På sygehuset kom en betjent. Han tog derefter hjem
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved
Dom af 13. august 2015 med betinget fængsel i 40 dage for over-
trædelse af straffelovens 244.
Dom af 2. juni 2016 med betinget fængsel i 60 dage for overtræ -
delse af straffelovens $ 119, stk. 1. Fællesstraf der omfatter den be-
tingede dom af 13. august 2015.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16.januar
2021 .
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Tiltalte har under hovedforhandlingen på flere afgørende punkter
ændret forklaring i forhold til den forklaringen han afgav under
grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring findes blandt andet på den
baggrund utroværdig. Det er ubestridt, at <anonym>Forurettede</anonym> besøgte tiltalte i
lejligheden på det anførte tidspunkt, 0g at parterne havde samleje to
gange_ <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en detaljeret og særdeles troværdig
forklaring om episo-den;, der findes understøttet af de øvrige vidners
forklaringer om hen-
des reaktion efter besøget hos tiltalte. Ifølge <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring
blev hun udsat for to voldtægter som beskrevet i tiltalen; efter at hun
havde røget en joint. Hun har forklaret, at hun muligvis på grund af den
stærke joint var ude af stand til at modsæt-te sig handlingen 0g uden; at
hun havde givet sit samtykke til samle-jerne. Det findes på den anførte
baggrund for bevist; at tiltalte er skyldig
Forhold 2
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de
oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er
skyldig.
Straffastsættelsen
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder; jf. straffelovens $
216, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf 8 2, stk 4, jf.
bilag 1, liste A, nr. 1
Retten har lagt vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til den i
forhold 1 omhandlede efter forarbejderne til loven som udgangs-punkt
skal fastsættes til fængsel i omkring 1 år 0g 2 måneder. Da sa-gen
omhandler to voldtægter begået inden for en meget kort tids-mæssig
periode, findes straffen passende at kunne fastsættes til 1 år 0g 4
måneder.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75,
stk. 2, nr 1.
Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor be -
stemt. Der er lagt vægt på, at niveauet for fastsættelsen af
tortgodtgørelse for én voldtægt svarende til den i sagen omhandlede
efter praksis fastsættes til 35.000 kr. Da sagen omhandler to voldtæg -
ter; findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til 40.000 kI., ~ jf.
erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder;
Hos tiltalte konfiskeres 1,7 gram hash og 0,5 gram skunk.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vlad-vokat Nicolai Kryger
betale 40.000 kr. med tillæg af renter i henhold til
erstatningsansvarslovens 8 16 fra den 18.juni 2021.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 14,001 | 15,098 |
|||||
108 | Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237 samt for overtrædelse af færdselsloven | Afgørelse | Straffesag | Retten i Nykøbing Falster | SS-412/2021-NYK | Nævningesag | 1. instans | 85/21 | Færdsel;
Liv og legeme; | Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Forsvarer - Janus Malcolm Pedersen;
Forsvarer - Martin Cumberland; | Nej | 1900-73112-00007-20 | /
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 23. juni 2021
Rettens nr. 1-412/2021
Politiets nr. 1900-73112-00007-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. 1 og
Tiltalte 2
CPR nr. 2
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26. januar 2021.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
Tiltalte 2
overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1,
ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad
Sydmotorvejen, km-mrk. 102,9, i Vordingborg med mindst 129 km/t, selv om
det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 90 km/ t,
hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte
hastighed.
2.
Tiltalte 2
overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1,
ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad
Sydmotorvejen, km mrk. 102,9, i Vordingborg, selv om han var frakendt
førerretten.
3.
Tiltalte 2
Std 75274
/
side 2
overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1,
ved den 16. juni 2020 kl. 12.50 at have ført personbil Reg. nr. 2 ud for afkørsel
40A, Vestmotorvejen i Slagelse, selv om han var frakendt førerretten.
4.
Tiltalte 2
overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1
ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil - personbil Reg. nr. 2
ad Sydmotorvejen mod nord i Vordingborg, selv om han var frakendt
førerretten.
5.
Tiltalte 2
overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1,
ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil - personbil Reg. nr. 2
ad Sydmotorvejen mod nord iVordingborg, efter at have indtaget
bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et
sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter
kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.
6.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21,
ved i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse, den 30. august 2020
ca. kl. 02.30 i krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing Falster, først at have lokket
Forurettede til stedet, idet Tiltalte 2 kontaktede Forurettede under påskud af at
ville tale med ham, og herefter, umiddelbart efter Forurettede ankom til stedet,
at have overfaldet ham, idet Tiltalte 1 slog og sparkede ham flere gange i
ansigtet og på kroppen, slog ham i hovedet med en flaske ligesom han med
kniv eller knivlignende redskab flere gange stak Forurettede i højre side af
ryggen i nyre og lunge regionen, med stort blodtab og skade på højre lunge til
følge, hvorved Forurettede var i livsfare, hvilket dog mislykkedes da andre
personer blandede sig og politiet kom til stedet.
7.
Tiltalte 2
/
side 3
overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.,
ved den 31. august 2020 kl. 17.00 at have ført personbil Reg. nr. 3 i nordgående
retning ud for km.mrk. 86/4, Sydmotorvejen i Vordingborg uden at have
erhvervet kørekort.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 skal
frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 2.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af et
knojern hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 77 a.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 6 og erkendt sig skyldig i de øvrige
forhold
Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 45.650 kr. i er-statning.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog har der ik-ke
været bemærkninger til opgørelsen af andre udgifter på 1.240 kr.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politiassistent Vidne 1,
Forurettede, Vidne 2, vi-cestatsobducent Vidne 3 og Vidne 4.
Tiltalte 2 har vedrørende forhold 1 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte den
pågældende dag som beskrevet i tiltalen. Han kan ikke huske, hvis bil det var.
Han kan ikke huske, om han blev standset, eller at der blev taget foto af politiet.
Vedrørende forhold 2 forklarede han, at han var frakendt førerretten, og det var
han også i 2018.
Vedrørende forhold 3, forklarede han, at han stadig var frakendt førerretten i
juni 2020. Han kan ikke huske, hvis bil det var. Han mener, at han blev standset
af politiet.
Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede han, at han stadig var frakendt
/
side 4
førerretten. Han kan ikke huske, hvilket stof han havde i blodet. Han fik noget
medicin for nyresten, som han havde recept på fra lægen. Da han var løbet tør
for medicin, fik han noget andet medicin af en kammerat, som sagde, at det
ville tage nyrestensanfaldet. Han ved ikke, hvad det nærmere var for noget
medicin.
Vedrørende forhold 7 forklarede han, at det var rigtigt, som der er beskrevet i
anklageskriftet, og at det var hans egen bil, som han kørte i.
Frakendelsestiden var på dette tidspunkt netop udløbet.
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han kender Tiltalte 1 godt. De
kender hinanden fra Nykøbing F. De har kendt hinanden i 3-4 år. De har fælles
omgangskreds. Han kender Tiltalte 1's kæreste, Person 1, gennem Tiltalte 1.
Han ved, hvem Forurettede er. Han kendte kun Forurettede af navn og ikke på
udseende. Det kan godt være, det var gennem Tiltalte 1, at han havde hørt om
Forurettede. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Forurettede havde noget
udestående. Han kender ikke Forurettedes søster eller Forurettedes
omgangskreds. Han er oprindeligt fra Nykøbing Falster. Han boede i HA-
klubben, da han blev anholdt.
Den pågældende aften var han sammen med Tiltalte 1. De var på Restaurant 1
på By. De havde ikke været sammen i løbet af dagen. Han var i Nykøbing F. i
løbet af dagen. Han kan ikke huske, hvor han mødtes med Tiltalte 1 den aften.
Han havde drukket alkohol og var fuld. Han havde ikke taget stoffer. De
mødtes nok i Nykøbing F. inden og kørte derefter sammen til Restaurant 1.
Person 1 var også med. Der var ikke andre med. Han kan ikke huske, hvad tid
de tog til By. Det var nok ved 20.00-21.00 tiden. De var der, til restauranten
lukkede ved 23.00 tiden. De fik noget at drikke på Restaurant 1. Tiltalte 1 fik
nok et par drinks. Person 1 kørte bilen, så hun fik ikke noget at drikke. De
mødte nogen, de kendte. De mødte også Forurettede, men han vidste ikke,
hvordan Forurettede så ud. Forurettede sad sammen med nogle andre. De sad et
stykke væk fra Forurettedes bord. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 fortalte, at
det var Forurettede. Der var ikke en dårlig stemning. Han tror, at der havde
været noget ”internt fnidder” mellem dem.
Han forlod stedet sammen med Tiltalte 1 og Person 1. Forurettede var stadig på
Restaurant 1 på det tidspunkt. De gik om til bilen og kørte derfra. Han ved ikke,
hvis bil de kørte i. De holdt på en parkeringsplads bag Restaurant 1. Der skete
noget på parkeringspladsen. Der blev sparket til en bil, fordi de snakkede om, at
det var Forurettedes bil. Han ved ikke, hvem der sparkede til bilen. Det var ikke
ham. Det var heller ikke Tiltalte 1 eller Person 1. Han kendte ikke de andre, der
også stod der, men det var dem, de havde siddet sammen med på Restaurant 1.
De kørte sammen fra Restaurant 1. De kørte hjem til Person 1. Det var for at
feste videre. Der kom ikke andre med. De festede og drak videre. Der var en,
der ringede til Person 1. Han hedder Person 2. Det må være ham, der havde den
bil, der var lavet hærværk på. Person 2 brokkede sig over noget hærværk på
bilen. De fortalte det, som det var, og at de skulle finde en løsning på det. Han
kan ikke huske, om han også talte med Person 2.
/
side 5
Han kender ikke Person 2. Han forstod det sådan, at det var Forurettedes bil,
der var sket noget med. Han ringede derfor til Forurettede, der ikke tog
telefonen. Så skrev han til Forurettede. Han havde ikke nummeret til
Forurettede. Han søgte efter nummeret på nettet, men kunne ikke finde det. Han
fik nummeret af en af de andre. Det kan godt være, at det var fra Person 1, men
det kan han ikke huske. Han skrev ”Ring, Navn” . ”Navn” er noget, han bliver
kaldt. Forurettede ringede tilbage til ham, og de aftalte at mødes ude foran
Person 1's bopæl. De gav Forurettede adressen, hvor de skulle mødes. Det var
20 meter fra krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing F. De mødtes ude foran på fortovet.
Der gik måske en halv time, før Forurettede kom. Tiltalte og Tiltalte 1 gik
sammen ud. Person 1 blev i lejligheden sammen med de andre. Forurettede og
Vidne 4 havde lidt problemer med at finde stedet, så tiltalte og Tiltalte 1 var
nok gået lidt rundt og op ad vejen. Forurettede ringede til tiltalte, fordi de ikke
kunne finde stedet. Forurettede kom kørende i bil sammen med Vidne 4. Han
kender Vidne 4 fra området. Da de ankom, steg Vidne 4 ud af bilen. Vidne 4
kørte bilen. Tiltalte gik hen og snakkede med Vidne 4. Tiltalte sagde, ”det er
længe siden” . Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var på dette tidspunkt. Han så ikke
Forurettede stige ud af bilen. Han hørte, at der opstod noget tumult. Klokken
var 02.30 om natten, og der var ikke noget gadelys. Han prøvede at stoppe
tumulten. Han kunne se, at Forurettede og Tiltalte 1 havde fat i hinanden.
Tiltalte stod en halv meter fra dem. Han prøvede at gå imellem dem, og han
mener, at han tog fat i en af dem. Han tror, at det var Tiltalte 1, han tog fat i.
Det lykkedes ikke at få Tiltalte 1 væk, så tiltalte gik fra stedet. Han ville ikke
være en del af det. Han så ikke nogen våben, blod eller om nogen var kommet
til skade. Det var meget mørkt. Han mente ikke, han fik blod på sig, men der
blev senere fundet blod på hans tøj, da politiet undersøgte det. Han gik tilbage
til Person 1. Han kan ikke huske, om han fortalte Person 1 om det passerede.
Han var i chok over det, som var sket. Han overvejede ikke at ringe til politiet.
Han tænkte, at der nok var andre, som ringede. Den pågældende aften var han
iført almindelige cowboybukser, sort striktrøje og en HA-vest. Der var ikke
nogen speciel grund til, at han havde vesten på. Vesten havde han på hele
aftenen, herunder også på Restaurant 1. Han sad ude foran Restaurant 1 med
HA-vesten. Han er medlem af HA. Tiltalte 1 er ikke medlem af HA eller nogen
anden gruppe. Vidne 4 og Forurettede er ikke medlem af nogen gruppering.
Han skrev med nogen fra klubben om, hvad der var sket. Han kan ikke huske,
hvad de skrev om. Han så en kniv i løbet af aftenen. Det var nogle timer før
episoden – efter de kom tilbage til Person 1's lejlighed fra Restaurant 1.
Forevist video fra den 30. august 2020 kl. 01.32 fundet på tiltaltes telefon
forklarede tiltalte, at videoen var optaget hos Person 1. Det var nok ham, der
havde optaget videoen. Det var ham, der var på videoen. Det var Tiltalte 1 med
kniven. Han ved ikke, hvem der ejede kniven. Han så, at kniven blev lagt væk
igen.
Foreholdt ekstrakten side 416, sms-beskeder af 30. august 2020 kl. 00.05.03,
hvor han havde skrevet ”Ring Navn HA” , forklarede han, at det var den første
besked, han skrev til Forurettede. Han skrev sådan, for at Forurettede vidste,
/
side 6
hvem det var, der skrev. Forurettede havde lige set ham på Restaurant 1 med
HA-vesten, så når tiltalte skrev sådan, vidste Forurettede, hvem det var. Om
beskeden samme dag kl. 00.05.40 ”Der er ikke noget ring lige” forklarede han,
at det var for at vise, at der ikke var nogen ”bad feelings” .
Foreholdt ekstrakten side 365, chat korrespondance på Messenger mellem
tiltalte og Person 1, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han var, da
han skrev ”kom op” . Han var nok i lejligheden. Det var en lejlighed i flere
etager. Næste morgen skrev han også til Person 1. Han tror, at han var taget i
klubben. HA klubben ligger i Nyborg.
Han antog, at Tiltalte 1 var blevet anholdt, fordi han så politi og ambulance
komme til stedet. Han var i lejligheden, da han så det. Om beskeden den 30.
august 2020 kl. 07.03.11 ”Jeg tager det op på et møde her i morgen” forklarede
han, at han ikke kan huske, hvad han mente med dette. Det var ikke et HA
møde. Han mener, at han så noget i avisen tidligt om morgenen om episoden.
Han ved ikke, hvorfor han lavede knytnæve emoji og kniv emoji eller skrev
”han skulle bare være skredet med mig” . De havde måske ligget ved siden af
hinanden på telefonen. Det kan også være fordi, han havde læst om episoden i
avisen.
Han kan ikke huske, hvornår han så Person 1 igen efter episoden. Han mener
ikke, at han så hende, inden han blev anholdt. Han blev anholdt på vej til
Nyborg.
Foreholdt ekstrakten side 460, udlæsning af WhatsApp, forklarede han, at han
brugte den til at skrive. Man kan skrive fra WhatsApp på samme måde som fra
Messenger. Der var ikke nogen forskel. Navnet ”Profilnavn” er hans
brugernavn. Han vil ikke udtale sig om, hvem ”Person 3” er.
Vedrørende beskeden den 30. august 2020 kl. 08.15.57 ”var der også bro,
klaskede en fra de gule i går fordi han spillede dum. Men der styr på det”
forklarede tiltalte, at det var en misforståelse. Han vil ikke uddybe det nærmere.
Samtalen var kørt lidt op. Det havde ikke noget med den pågældende episode at
gøre. Han vil ikke udtale sig om, hvad ”de gule” betyder.
Han talte ikke med nogle af de andre, inden han blev anholdt. Han har ikke talt
med andre, mens han har været varetægtsfængslet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er HA rocker. Denne sag har
intet med HA at gøre. Ham og Tiltalte 1 er gode venner. Han mener, at de har
mødt hinanden i bybilledet. Han ved ikke alt om, hvad der foregår i Tiltalte 1's
liv. Han kender Vidne 4. Han har kendt Vidne 4 i længere tid. Det er ikke en,
han hænger ud sammen med. Det var ikke usædvanligt, at han snakkede med
Vidne 4. Det var længe siden, han havde set Vidne 4. Han fik et sted mellem
10-15 genstande den pågældende aften. Da de kom hjem til
/
side 7
Person 1, fortsatte de med at drikke. Han mener, at de drak whisky. Han optog
flere videoer den pågældende aften. Der var en god stemning.
Han synes, at det på parkeringspladsen med hærværket var latterligt. Han trådte
i karakter som den voksne, og han ville få det omkring hærværket løst. Der var
ikke snak om, at der skulle ske noget mere eller noget vildere. Han kommer
selv i Nykøbing F. og omegn.
Videoen med kniven blev optaget minimum en time før episoden. Det var
normalt for dem, at der var en, der stod med en kniv. Han tænkte ikke over
kniven efterfølgende. Vej 1/Vej 2 er veje/et kryds ude foran Person 1's lejlighed,
som ligger i et beboelseskvarter. Da han gik ud på vejen, tænkte han, at han
skulle ud og snakke med Forurettede. Det var ikke fordi, at Forurettede skulle
have ”nogen på munden” . Han lagde ikke mærke til, hvor Tiltalte 1 var. Tiltalte
gik og snakkede i telefon med Vidne 4, fordi de ikke kunne finde vej. Tiltalte 1
var ikke oppe at køre, inden de gik ud. Han havde ikke forestillet sig, at der
skulle ske det, som skete. Han valgte at gå derfra. Han ville gerne have vidst
det på forhånd, hvis der skulle ske noget mere. En HA rocker ringer ikke til
politiet og anmelder en forbrydelse. Der var meget larm derude, så han tænkte,
at andre ville ringe til politiet. Der var naboer hele vejen rundt. Han tror, at
Tiltalte 1 boede hos Person 1. Politiet og ambulancen kom til stedet rimelig
hurtigt.
Fra de mødtes med Vidne 4 og Forurettede, og til han var tilbage i lejligheden,
gik der cirka et minut. Han prøvede at hive en væk under den opståede tumult,
og det var som anført formentlig Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvad han
gjorde. Han prøvede vel at tage fat i ham. Der blev strittet imod. Han gjorde det
kun kort. De 10 sekunder, som han forklarede om under grundlovsforhøret, var
nok lidt højt sat. Han gik fra stedet, fordi han stod med en HA-vest, og at han
derfor kunne risikere at få skylden.
Han var efter episoden på nettet og søge oplysninger om hændelsen. Han
kender hjemmesiden www.faa.dk, som er Fyns Amts Avis. Han bor i Nyborg.
Han fandt noget om hændelsen derinde. Han fandt det tidligt om morgenen.
Foreholdt ekstrakten side 385, rapport, hvoraf det fremgår, at der var søgt på
Forurettede på de gule sider, forklarede han, at han prøvede at finde nummeret
på Forurettede. Om søgningsresultatet ”mand sigtes for at stikke bekendt i
ryggen med kniv” forklarede han, at det var en artikel, han fandt på nettet kl.
04.16. Han havde nok læst artiklen.
Foreholdt ekstrakten side 461, om beskeden ”… klaskede en fra de gule …” ,
forklarede han, at det kunne godt været noget, der havde relation til HA, eller
som i øvrigt var klubmæssigt. Det har ikke nogen relation til sagen.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at da Vidne 4 og
/
side 8
Forurettede ikke kunne finde vej, talte han i telefon med Vidne 4 og
Forurettede. Han fandt først ud af det lige inden, at de var to personer på vej.
De virkede stille og rolige, da de snakkede i telefon. Der var heller ikke noget
med Tiltalte 1, da de gik ud til dem. Han lagde ikke mærke til Tiltalte 1. Det var
ikke hans opfattelse, at Tiltalte 1 gemte sig. Det hele var stille og roligt, da
Vidne 4 og Forurettede ankom til stedet. Han har ikke noget indtryk af, hvad
der gik galt. Han kunne høre, at der skete noget tumult. Det foregik over på den
anden side af bilen. Hvis det handlede om HA, så havde han ikke udtalt sig
under sagen.
Adspurgt af anklageren forklarede han, at da de aftalte at mødes, havde han
ikke tænkt, at det kunne ende ud i en sådan episode.
Foreholdt ekstrakten side 31, retsbog med tiltaltes forklaring fra
grundlovsforhøret den 1. september 2020, hvor det fremgår, at ”sigtede ringede
til Forurettede og sagde, at de blev nødt til at mødes, da der var noget mellem
Forurettede og Tiltalte 1, de skulle tale om” , forklarede han, at det godt kan
være, at han har forklaret sådan. Det må være om hærværket. Foreholdt fra
samme retsbog om, at det var Tiltalte 1's ide at mødes med Forurettede, og at
han ikke vidste, hvorfor Tiltalte 1 skulle tale med Forurettede, forklarede
tiltalte, at det var forkert formuleret, for det var om hærværket, de skulle
mødes. Der må være nogen, der har misforstået det. Foreholdt fra samme
retsbog om, at ”sigtede tog med for at holde styr på Tiltalte 1” , forklarede
tiltalte, at det også var forkert formuleret. Han mener ikke, at han har forklaret,
at han tog med for at holde styr på Tiltalte 1. Foreholdt fra samme retsbog om,
at ”Tiltalte 1 havde drukket, men han var ikke ophidset. Tiltalte 1 kan blive
ophidset, hvis han er fuld. Sigtede tog med som en god kammerat, hvis der
skulle ske noget, og det udviklede sig, så sigtede kunne stoppe det” , forklarede
tiltalte, at han nok har forklaret sådan. Han synes ikke, at han havde en tanke
om, at der kunne være noget, der skulle stoppes.
Tiltalte 1 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han kender Tiltalte 2 fra fælles
kammerater. De mødte hinanden for nogle år siden. De er gode venner. Han
flyttede til Nykøbing F. i 2016. Han har ikke nogen adresse nu. Han boede på
Adresse 1 sammen med sin kone, Person 1. Adresse 2 var hans gamle adresse.
Han har kendte Person 1 i lang tid. De blev kærester i marts 2019, men de
havde kendt hinanden i 1,5 til 2 år inden. I maj måned fik de lejligheden
sammen. I august måned boede Person 1 i Adresse 3. Han var tit hos Person 1,
men han boede der ikke. De har ikke børn sammen, men de prøver at få barn.
Han har en datter på 8 år. Datteren bor hos sin mor. Han ser sin datter. Person 1
og Forurettede var gået fra hinanden, da han begyndte at se Person 1. Han har
set Forurettede i træningscentret, men på det tidspunkt vidste han ikke, hvem
Forurettede var. Da han fik at vide, at Person 1 og Forurettede havde været
kærester, så han et billede af Forurettede på Facebook, og han kunne huske, at
han havde set ham før. Forurettede og Person 1 har en søn på 7 år. Sønnen bor
hos Person 1. Forurettede ser ikke sønnen. Forurettede har været voldelig
overfor Person 1 og sønnen. Forholdet mellem Forurettede og Person 1 var
anspændt. Forurettede er kommet med mange trusler.
/
side 9
Tiltalte nåede kun at være ude af fængslet i 2 måneder, inden han blev
varetægtsfængslet. Han har afsonet sammen med Forurettede i Søbysøgård
Fængsel. Forurettede sad på en anden afdeling. Han hilste på Forurettede den
første dag. Forurettede gloede underligt på ham. De havde ikke haft anden
kontakt. Forurettede havde forsøgt at få nogen til at overfalde ham i fængslet.
Der var nogle udlændinge, der skulle over på hans afdeling og sidde, som
havde en besked med til ham. Han kender ikke deres navne. De sagde, at
Forurettede havde spurgt, om de ville smadre tiltalte. De sagde, at de ikke ville
blande sig i det, og Forurettede måtte klare sig selv. Han anmeldte det ikke, og
han sagde det heller ikke til personalet. Han gik på et tidspunkt ud og fik noget
luft. Forurettede var også udenfor. De var adskilte med bånd imellem. Han
konfronterede Forurettede med den henvendelse, han havde fået. Forurettede
svarede bare, at han ikke havde noget problem, men han havde haft en dårlig
dag. Forurettede forlod stedet og gik tilbage til afdelingen. Det var i april
måned. Han så ikke Forurettede efterfølgende, mens han afsonede. Forurettede
plejede at være ude hver dag, men efter den samtale kom han ikke ud. Han fik
heller ikke flere beskeder. Forurettede viste, at han var en kujon. Han tabte sin
ære i fængslet. Tiltalte er ligeglad med ham.
Deres besøg i fængslet var lukket ned, så de havde ”besøg” via Facetime i en
isolationscelle. To dage efter deres samtale gik Forurettede amok, og han truede
Person 1 og råbte og hånede sønnen. Det var noget, Person 1 havde fortalt ham.
Person 1 skrev til Forurettede, at der ikke skulle være mere kontakt mellem
dem. Kontakten skulle gå via statsamtet. Der havde ikke været nogen kontakt
mellem dem efterfølgende og indtil episoden.
Den pågældende aften havde han været ude og få drinks sammen med Tiltalte 2
og Person 1. Han havde nok fået 10 drinks. Han havde ikke taget stoffer. De var
på Restaurant 1. Han så Forurettede på Restaurant 1. Han var ligeglad med
ham. Han havde kigget rundt og set Forurettede sidde ved et bord. Han lagde
ikke mærke til, om Forurettede kiggede over på deres bord. Forurettede og
Person 1 snakkede ikke sammen. De overvejede ikke at gå, fordi Forurettede
var der. Stemningen var god ved deres bord. De var på Restaurant 1 i nogle
timer. De var forinden kørt fra Nykøbing F. sammen. Det var Person 1, der
kørte. Han mener, at en kammerat ved navn Person 4 hentede dem på By. De
var på en parkeringsplads ved Restaurant 1. Der skete ikke noget. Der kom en
patruljebil og skrev deres navne ned. De blev ikke sigtet for noget. Han er ikke
rockerrelateret.
Han så ikke, at hærværket skete. Forurettedes bil var ikke på parkeringspladsen.
Han kender hans bil. Han så ikke nogen lave noget på en bil. Der var også
andre personer på parkeringspladsen.
De tog efterfølgende hjem til ham og Person 1. Han kan ikke huske, hvor
mange de var. De var måske Tiltalte 2, Person 1, tiltalte og nogle andre. De
hyggede sig og fik nogle drinks. Han ved, at Forurettede tog kontakt til dem og
ville mødes om bilen. Der var en bil, der var blevet smadret. Han fik ikke fat
/
side 10
i, hvilken bil det var. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde skrevet til Forurettede.
Inden Forurettede ringede, havde de ikke snakket om Forurettede. Forurettede
ringede til Person 1's telefon, og han ville gerne mødes. Han ved ikke, hvordan
Tiltalte 2 havde fået Forurettedes telefonnummer. Han har ikke
telefonnummeret til Forurettede. Han hørte ikke samtalen mellem Tiltalte 2 og
Forurettede. Han hørte, at Forurettede ville mødes. Han var ikke utryg ved det.
Det var tiltalte, der stod med kniven på videoen, som blev afspillet under
afhøringen af Tiltalte 2. Han kan ikke huske episoden. Han tror, at det var hans
kniv. Han har haft en lignende. Han havde ikke haft den med i byen. Den lå
hjemme i lejligheden. De fjollede rundt og var fulde. Det var for sjov. Han kan
ikke huske, om det var før eller efter Forurettede havde ringet.
Tiltalte og Tiltalte 2 gik sammen ned for at møde Forurettede. Tiltalte tog ikke
noget våben med. De stod udenfor og ventede, men der kom ikke nogen.
Tiltalte gik derfor ind igen. Efter 15-20 minutter hørte han hjulspind, og han
tænkte, om Tiltalte 2 var blevet kørt ned, fordi Forurettede afsonede en dom,
hvor han havde kørt en ned. Person 1 havde fortalt ham om denne sag, hvor
Forurettede var mødtes med nogen og havde taget et våben med. Der var en,
der i den forbindelse var blevet kørt ned. Han tænkte derfor, at de måske havde
kørt Tiltalte 2 ned. Han tog et knojern med. Han havde knojernet på, men
hånden var i lommen. Han havde købt det på det gule marked i Tyrkiet.
Da han kom ud på vejen, kunne han se, at der holdt en bil. Der stod nogle
personer bag ved bilen og snakkede. Det var mørkt. Da han gik op på siden af
bilen, åbnede Forurettede døren. Forurettede havde en kniv med, som han
prøvede at stikke tiltalte med, mens han sagde, ”jeg slår dig ihjel” . Tiltalte
prøvede at parere stikket. Han skubbede Forurettede i brystet. Forurettede faldt
ikke, men han gik baglæns. Forurettede fægtede med kniven. Tiltalte slog
Forurettede 2-3 gange i hovedet med knojernet. Forurettede stod og lænede sig
op ad bilen. Forurettede havde stadig kniven i hånden. Tiltalte fik fat i hans
ærme. Der var ikke nogen, der blandede sig på dette tidspunkt. Forurettede stod
op ad bilen, og tiltalte holdt fast i den arm, som Forurettede havde kniven i.
Tiltalte gav Forurettede nogle knæspark, så han sank sammen. Tiltalte prøvede
at få kniven fra Forurettede. Han fik revet kniven ud af hånden på Forurettede.
Forurettede begyndte at slå og forsøgte at tage kniven igen. Tiltalte stak ud efter
Forurettedes højre arm med kniven. Han troede ikke, at han ramte ham. Han
gav Forurettede et stik til, og her kunne han mærke, at han ramte Forurettede.
Han troede, at han ramte ham i armen. Han kan ikke huske, hvilken kniv det
var. Mens han prøvede at få kniven ud af hånden på Forurettede, kunne han
mærke, at der var en, der prøvede at hive ham væk. Forurettede blev mere vild
og forsøgte at sparke efter det første stik. Han troede ikke, at han havde ramt
ham ved første stik. Efter det andet stik stoppede Forurettede med at bevæge
sig. Forurettede prøvede at komme ud af bilen. Han lod Forurettede gå væk.
Forurettede sad ned på passagersædet, da han blev stukket. Han troede, at andet
stik ramte Forurettede i højre arm. Han har senere fået at vide, hvor han ramte
Forurettede. Forurettede gik over til et plankeværk og faldt ned. Tiltalte smed
kniven på jorden foran bilen eller på gulvet i bilen. Forurettede blev ikke slået
med andet end
/
side 11
et knojern. Der var ikke nogen, der havde en flaske i hånden. Forurettede blev
ikke slået med en flaske. Det var kun de to, der var i ”kamp” . Han var selv
blevet ramt af kniven. Han så ikke andre knive, end den han tog fra Forurettede.
Kniven fra hans lejlighed var ikke ude på noget tidspunkt. Politiet kom kort tid
efter. Efter episoden kom Vidne 4 hen til ham. Han ved godt, hvem Vidne 4 er.
Han gik i chok efter episoden. Vidne 4 var også i chok. Forurettede tumlede
rundt. Forurettede og Vidne 4 snakkede sammen. Vidne 4 blev ved med at
spørge, hvad der var sket.
Da han forinden episoden var gået ud på vejen igen, så han ikke Tiltalte 2. Han
så 2-3 personer stå bag bilen. Bagefter var Vidne 4 den eneste person, der stod
derude. Da Forurettede stak ud efter ham og sagde, at han ville slå ham ihjel,
glemte tiltalte alt andet og koncentrerede sig om at forsvare sig selv. Han
ringede ikke til politiet. Vidne 4 og Forurettede ringede heller ikke til politiet.
Han troede som sagt, at han havde ramt Forurettede i armen. Han vidste ikke,
hvor alvorligt han havde stukket Forurettede. Han blev anholdt på stedet. Han
tror, at politiet spurgte, hvad der var sket, men han kan ikke huske, hvad han
svarede. Han fortalte ikke i grundlovsforhøret, hvad der var sket, fordi hans
egen forsvarer ikke var til stede, og den beskikkede forsvarer i
grundlovsforhøret rådede ham til at vente med at udtale sig. Han er ikke blevet
afhørt af politiet efterfølgende. Han ville gerne afhøres. Han har været udsat for
chikane af politiet. Der har ikke været det bedste samarbejde med politiet, og
derfor ville han ikke afgive forklaring.
Foreholdt ekstrakten side 22, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 30.
august 2020, hvor det fremgår, ”sigtede forklarede, at han er helt i chok over
sigtelsen. Han er bange for at udtale sig i en alvorlig sag som denne, uden at
han forinden har talt sagen igennem med advokat Janus Malcolm Pedersen.
Han har ikke noget med sagen at gøre” , forklarede han, at han har forklaret
sådan, men han har ikke sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre.
Foreholdt ekstrakten side 112, 1. afsnit, afhøringsrapport, der ikke er
gennemlæst og underskrevet, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har
forklaret sådan. Foreholdt samme afhøringsrapport 2. afsnit, forklarede han, at
det er rigtigt, at han ikke nævnte noget om Forurettede. Han kan i øvrigt ikke
huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme afhøringsrapport 3. og 4.
afsnit, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han har
ikke nævnt noget om en kniv til den afhøring.
Han var ikke klar over, at han selv blev stukket med kniven. Han mærkede det
ikke. Han opdagede det først senere. Han så ikke andre knive ude på stedet.
Han sagde ikke til Tiltalte 2, hvorfor han gik ind igen. Tiltalte 2 stod og
snakkede i telefon. Han ved ikke, om Tiltalte 2 registrerede, at han sagde, at
han gik ind igen.
/
side 12
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at motivet for overfaldet på tiltalte
var jalousi fra Forurettede’ side og ikke på grund af hærværket. Lige siden han
var begyndt at være sammen med Person 1, har Forurettede været jaloux.
Forurettede har gået til psykolog og læge på grund af, at han er jaloux. Han
tænkte, at Forurettede ville komme og opsøge tiltalte. Episoden skete under den
første orlov, Forurettede havde fra fængslet. Han kendte til Forurettede og
Person 1's fortid forud for episoden. Han har hørt Forurettede i telefonsamtaler
med Person 1.
Den pågældende dag tænkte han ikke over tingene. Det var først, da han hørte
hjulspind, at han tænkte, det kunne være alvorligt. Han ville se, hvad der skete.
Han ved, at Forurettede ikke ville møde op alene, og derfor tog han sit knojern
med. Da han kom ud, gik han hen mod bilen, og bildøren blev åbnet. Det var
først der, han kunne se, at det var Forurettede, som var i bilen. Der var ikke
nogen dialog. Forurettede kom løbende mod ham og stak ud efter ham ved
halsen og ansigtet. Tiltalte tog armen op for ansigtet. Han forsvarede derved sig
selv. Det handlede om liv eller død. Da han fik kniven fra Forurettede, stak han
ud efter Forurettede, men ramte ikke. Så stak han ud efter ham igen og ramte.
Forinden havde han registreret, at nogen prøvede at hive ham væk, men han
kom fri. Hans fokus var kun på kniven.
Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han, at han så 2-3 personer
stå på den anden side af bilen bagved. Han stod på højre side af bilen, og de
stod på venstre side. Han kunne ikke se, hvem det var. Det var helt mørkt. Det
var få meter fra hans hjem. Han nåede kun lige ud, og så kom Forurettede
farende mod ham. Det kunne godt have været Vidne 4 og Tiltalte 2, der har stod
ved bilen. Der blev hevet i ham, men han trak sig tilbage. Han så ikke, hvem
der prøvede at hive ham væk. Tiltalte 2 havde på ingen måde nogen rolle i
episoden. Vidne 4 havde heller ikke vidst, at det var det, der skulle ske.
Adspurgt af anklageren forklarede han, at han havde joggingtøj på, da han kom
ud på gaden. Han kan godt have haft en rød T-shirt på. Han lagde ikke mærke
til, hvor meget det blødte fra den skade, han havde fået. Han opdagede det først
i detentionen. Han blev ikke syet. Der gik nogle måneder, før det groede
sammen. Der blev ikke gjort noget ved hans skade.
Han kan ikke huske, hvad han havde forklaret om skaden, da han blev
undersøgt. Han kan heller ikke huske, at han har forklaret, at skaderne var fra
arbejdet på et kolonihavehus.
Det var hans opfattelse, at Forurettede tog den første kontakt.
Vidnet politiassistent Vidne 1 har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun var
på arbejde den pågældende aften. Hun kan ikke huske, om hun var den første
patrulje på stedet. De kom tre patruljer samtidig. Hun så en bil, hvor der stod en
mand bagved, der var ved at skifte noget tøj. Der stod en mand på fortovet, der
råbte og skreg. Der stod en tredje mand lidt
/
side 13
væk, som var rolig og kiggede på – det var Tiltalte 1. Hun havde set Tiltalte 1
før. De andre to havde hun ikke set før. Ham der råbte sagde ”min ven, min
ven, hvad har de gjort” . Hos den ene mand havde ”tarmene tømt sig” som
følge af en chokreaktion. Han blødte også fra panden, og der var blod på
fortovet. Den tilskadekomne var svimmel og desorienteret. Hun mener ikke
umiddelbart, at han var påvirket af alkohol. Ham der råbte var ophidset og
forvirret over situationen. Hun talte med forurettede. Hun talte kort med Tiltalte
1. Hun anholdt Tiltalte 1. Tiltalte 1 virkede rolig. Han virkede ikke stærkt
påvirket. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 virkede chokeret. Det er forskelligt fra
person til person, hvordan man er, når man er chokeret. Tiltalte 1 stod 3-4 meter
fra de andre. Der var ikke slagsmål, da de kom til stedet. De afspærrede
området. De to patruljer fik styr på Tiltalte 1 og vennen. Hun hjalp med
førstehjælp på forurettede. Der var ikke andre udover deres kollegaer til stede,
da de ankom. Ambulancen var ikke ankommet på det tidspunkt. De så, at der
var blod på fortovet og glasskår. Glasskårene var klare. De kunne ikke vurdere,
hvilken væske der lå på fortovet ved glasskårene. Hun var ikke med til at finde
knojern og kniven. Hun var ikke med til at foretage afhøring af Tiltalte 1 ude på
stedet. Da hun snakkede med Tiltalte 1, sagde han, at han ikke kendte de to
andre, men da hendes kolleger spurgte ham herom, kendte Tiltalte 1 dem. Hun
kan ikke huske, om der var lys på bilen, der stod på stedet. Dørene på bilen stod
ikke åbne. Forurettede var ikke inde og sidde i bilen, efter de var ankommet.
Hun var kort med til at besigtige Tiltalte 1. Hun har ikke lavet andre
undersøgelser eller været sagsbehandler på sagen.
Adspurgt af forsvareren, advokat Janus Malcolm Pedersen, forklarede hun, at
hun vidste, hvem Tiltalte 1 var. Hun havde mødt Tiltalte 1 nede på By tidligere
på aftenen. Hun kendte navnet. Hun talte kort med Tiltalte 1 om, hvad der var
sket. Det var den anden patrulje, der overtog afhøringen. Der blev fundet klare
glasskår. De lå på fortovet. Der lå glasskår og væske. Forevist ekstrakten side
191, fotorapport, foto nr. 14, forklarede hun, at det var den væske og de
glasskår, de havde fundet.
Adspurgt af advokat Martin Cumberland, forklarede hun, at det godt kan passe,
at de kom 4 minutter efter anmeldelsen. Hun kan ikke vurdere, om forurettede
var påvirket. Nummer er hendes WRX kode.
Foreholdt ekstrakten side 85, 3. sidste og sidste afsnit, anmeldelsesrapport,
hvorefter politiet besigtigede Vidne 4 og Forurettede, og at de begge blev
skønnet påvirket af euforiserende stoffer og alkohol, forklarede hun, at
forurettede var besvimet. Når hun har skrevet sådan, var det nok det, hun
dengang havde vurderet. Ham der råbte kunne godt stå på benene. Hun ringede
til anmelderen. Anmelderen sagde noget om en masse tumult. Anmelderen
havde ikke set så meget, men havde hørt slagsmålet. Foreholdt, at hun har
skrevet, at en bil kom kørende, hvor den blinkede og dyttede, forklarede hun, at
den oplysning må hun have fået fra anmelder.
Adspurgt af anklageren forklarede hun, at hun ikke kunne huske nogle
/
side 14
skader på Tiltalte 1, eller om han klagede over skader, da han blev anholdt.
Tiltalte 1 blødte ikke. Han havde lidt blod på tøjet. Hun kan ikke huske, hvor
der var blod. Tiltalte 1 havde blod på hænderne.
De talte tidligere på aftenen med dem på Restaurant 1 på By på grus
parkeringspladsen. De stod 5 stykker ved en bil. De tiltalte var der. Tiltalte 2
havde vest med rygmærke på fra HA. Det var derfor, de lagde mærke til dem.
Der var ikke andre med veste. Stemningen var hyggelig. De hyggede sig og
drak drinks.
Forurettede har vedrørende forhold 6 forklaret, at Person 1 er hans ekskæreste.
De gik fra hinanden i april 2019. De havde været kærester i 9 år. De har en søn
på 7 år, der hedder Person 5. Han ved ikke, hvorfor de gik fra hinanden. Det
skete, mens han afsonede. De har fælles forældremyndighed. Han har overvåget
samvær. De er ikke enige om samværet. Person 1 vil gerne have, at han slet
ikke ser Person 5. Han gik hjemme det første stykke tid af sønnens barndom, så
de har et tæt bånd. Han kender ikke Person 1's kæreste, Tiltalte 1. Vidnet vidste,
hvem Tiltalte 1 var, før han blev kæreste med Person 1. Vidnet havde set
Tiltalte 1 i træningscentret et par gange. De har ikke talt sammen i
træningscentret. De har afsonet sammen i Søbysøgård Fængsel. Tiltalte 1 var
der ikke så længe; måske et par måneder. De talte ikke sammen eller havde
noget med hinanden at gøre. Han kender ikke Tiltalte 2. Han har hørt navnet,
men kender ham ikke. Han har ikke nogen banderelation. Han har nogle
kammerater, der er medlem af Satudarah.
Den 29. august 2020 var han ude at spise. Han havde orlov fra fængslet.
Humøret var godt. Han var glad, og han havde savnet sin familie. Han havde
orlov i 4 dage. Han kan ikke huske, hvad han lavede tidligere på aftenen. Han
havde nok været sammen med sin lillesøster, Vidne 2. Han spiste sammen med
Vidne 2, dennes kæreste Person 2, en veninde ved navn Person 6 og et
vennepar ved navn Person 7 og Person 8. De var kørende i to biler til By. Det
var Person 2 og Person 7, der kørte. Person 2 havde en koksgrå Audi A4. Det
var samme bil som vidnets, der bare var sort. Person 7 kørte i en sort BMW. De
spiste på Restaurant 2 på By. Han fik en enkelt øl på restauranten. De gik på
Restaurant 1 kl. 19.30-20.00. Der var ikke så mange mennesker på Restaurant
1. De sad ved det bagerste bord udenfor. De fik lidt at drikke. Hans telefon var
løbet tør for strøm, så den skulle lades op inde i baren. Han så Tiltalte 1 og
Person 1, da han kom ind i baren. Han stod ved siden af Person 1. Der var ikke
nogen, der sagde noget til hinanden. Han skyndte sig at give telefonen til sin
søster, og så gik han ud til bordet igen. Tiltalte 1 og Person 1 bemærkede
vidnet. Han ville ikke have, at der skulle ske noget. Han havde ikke tidligere
mødt Person 1, efter de var gået fra hinanden, hvor der var ballade. Vidnet og
Person 1 har haft kontakt til hinanden efter bruddet på grund af sønnen. Han
ville ikke have, at der skulle blive en situation ud af det, fordi han var på orlov
fra fængslet. Person 1 og Tiltalte 1 sad ved et bord lige ved indgangen til
Restaurant 1. Det var 4-5 borde fra deres
/
side 15
bord. Man kunne ikke høre, hvad der blev sagt ved deres bord. De sad der, til
Restaurant 1 lukkede. Han var ikke beruset. Han fik to genstande på Restaurant
1. Han var ikke påvirket af euforiserende stoffer. Det bliver man også tjekket
for i fængslet, når man kommer retur fra orlov. Han mener, at Restaurant 1
lukkede ved 22.30-23-tiden. Der var ikke nogen kontakt med Person 1's og
Tiltalte 1's selskab. De havde kigget mærkeligt på vidnet i baren, og også da
han sad ved bordet. Hvis der sad nogle personer ved de andre borde mellem de
to selskaber, flyttede Person 1 og Tiltalte 1's selskab plads. Han overvejede ikke
at gå derfra. Der var ikke snak om, at de skulle gå derfra. Vidne 2 kender
Person 1, men de snakker ikke sammen længere. Vidne 2 og Person 1 havde et
godt forhold til hinanden, da han var kæreste med Person 1. Person 1, Tiltalte 1
og Tiltalte 2 var gået, da vidnet og de andre gik. De var gået 30 minutter
forinden. Vidnet gik med de andre op til bilerne, der holdt på parkeringspladsen
bagved Restaurant 1. Der holdt kun tre biler på parkeringspladsen. Tiltalte 1,
Person 1 og Tiltalte 2 var ikke på parkeringspladsen. Person 2's bil var blevet
ødelagt. Bagsmækken og kofangeren bagved var blevet sparket til og ødelagt.
De kunne se skoaftryk. Der var flere forskellige størrelser af skoaftryk. Han
mente, at det var en pigestørrelse og herrestørrelse. Person 2 blev ked af det.
Tiltalte 1 og Person 1 må have tænkt, at det var vidnets bil. Det måtte være
Tiltalte 1, Person 1 og Tiltalte 2, der havde gjort det. Han ved ikke, hvorfor de
ville gøre noget på vidnets bil. Der var ikke sket noget med BMW´en. De
snakkede om, hvem der havde gjort det, inden de kørte. Vidne 2 ringede til
Person 1 og spurgte, om det var dem, der havde gjort det. Vidne 2 talte med
Person 1. Han hørte det ikke, men Vidne 2 fortalte, at hun havde talt med
Person 1. Vidne 2 havde også talt med Tiltalte 2, der havde sagt, ”det måtte de
undskylde” , og de troede, at det var Forurettedes bil. Han mener, at Person 2
og Vidne 2 talte i telefon med Tiltalte 2. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 2 ville
sørge for at erstatte skaderne på bilen. Det var planen, at de skulle hjem efter
Restaurant 1. Tiltalte 2 havde sagt, at han gerne ville snakke med vidnet om
episoden med bilen. Han valgte at mødes med dem. Aftalen blev lavet over
sms-beskeder. De skulle mødes og snakke om det, og der var ikke noget i det.
Da han fik beskeden ”Ring Navn” , vidste han godt, at det var Tiltalte 2, der
sendte beskeden. Han har efterfølgende fået at vide, at Tiltalte 2 bliver kaldt
”Navn” . De aftalte at mødes et sted i Nykøbing F. Han talte ikke i telefon med
Tiltalte 2 eller Tiltalte 1. Han aftalte at tage sin kammerat, Vidne 4, med. Han
ved, at Tiltalte 2 og Vidne 4 kender hinanden. Det var derfor, han tog Vidne 4
med. Han ved godt, at Tiltalte 2 er HA´er. Vidne 4 havde været et sted ude ved
svømmehallen i Nykøbing F. Vidnet blev kørt ud til Vidne 4. Han fortalte Vidne
4, at han skulle mødes med Tiltalte 2, men ikke hvorfor de skulle mødes. Han
sagde ikke til Vidne 4, at han forventede, der blev ballade. Det forventede han
heller ikke, for ellers havde han ikke taget derud. Vidne 4 havde fået lidt at
drikke, og det kunne vidnet godt mærke. De kørte i Vidne 4's bil. Vidne 4 kørte
bilen. De kørte ud til Vej 1. Han vidste, at Person 1 var flyttet fra den lejlighed,
de tidligere havde boet i sammen. Hans telefonnummer var et nyt nummer.
Tiltalte 2 har ikke fået hans nummer af vidnet. Person 1 har vidnets
telefonnummer. Han og Vidne 4 tog ikke våben med. De havde ingenting med;
/
side 16
hverken kniv, slagvåben eller andet. Han følte ikke, at han havde behov for at
skulle beskytte sig selv, da de tog derud. Der er ikke så langt fra Vidne 4 til Vej
1 – måske et par kilometer. Vidne 4 havde savnet vidnet, og Vidne 4 var glad
for at se ham. De er gode venner.
Da de kom til Vej 1, var der ikke nogen personer på gaden. De så heller ikke
Tiltalte 2 og Tiltalte 1. De kørte ned for enden af vejen og vendte om, hvorefter
de kørte tilbage samme vej, som de var kommet. På vej tilbage så de Tiltalte 2
stå på fortovet. De standsede bilen. Han mente, at Vidne 4 ringede til Tiltalte 2,
da de var for enden af Vej 1, inden bilen blev vendt. Vidne 4 steg ud af bilen og
snakkede med Tiltalte 2. Tiltalte 2 og Vidne 4 stod ved førersiden af bilen. Han
kunne ikke se andre. Han tænkte, der var god ro på, så han åbnede døren og
steg ud af passagersiden. Da han steg ud, kom der en person bagfra. Han så
ikke, hvem det var. Han nåede lige at komme helt op at stå ved siden af bilen,
inden den pågældende kom bagfra. Vidnet havde stadig fat i bildøren, da han
blev overfaldet. Han kunne mærke, at han fik noget i hovedet, og det begyndte
at bløde. Det skete hurtigt. Han røg i jorden efter slaget. Han prøvede flere
gange at rejse sig op, men han kunne ikke mærke sine ben. Han fik kæmpet sig
op på benene. Han kunne høre Vidne 4, og der var noget tumult. Han kunne
mærke, at han blev våd, og han mærkede rundt på kroppen, hvor det dryppede
med blod ned af ham. Det var først der, han mærkede, at han blødte. Han tror,
at han blev ramt i hovedet af en flaske eller et knojern. Det var ikke en
knytnæve. Det var på grund af den skade, han havde fået i hovedet, at han
tænkte, det var en flaske eller knojern. Han kan ikke huske, om han fik et eller
flere slag. Han husker et slag. Vidnet var omtumlet efter slaget. Han kom ned at
ligge på jorden mellem den åbne bildør og bilen. Han ved ikke, om der skete
noget, mens han lå nede på jorden. Han vil mene, at han blev stukket med det
samme, da han blev overfaldet og slået i hovedet. Han gik ud fra, at det kun var
en person, der gjorde det. Han tænkte ikke, at det var Tiltalte 2 eller Vidne 4,
der stak ham, da de stod over på den anden side af bilen og snakkede. Han
lagde ikke mærke til Tiltalte 2 og Vidne 4 efterfølgende. Han kunne høre nogen
råbe. Han kravlede om bagved bilen, og han fik trukket sig op af bagsmækken.
Herefter faldt han sammen og kunne ikke mærke sin krop. Han kan ikke huske,
om han kom ind i bilen igen. Han mener, at Vidne 4 har fortalt, at han prøvede
at få vidnet ind i bilen. Han hørte Vidne 4 råbe. Vidne 4 prøvede at beskytte
ham. Han så ikke Tiltalte 2, efter han blev slået i hovedet. Politiet og
ambulancen kom forholdsvis hurtigt. Det næste han huskede – efter han var
”skvattet” sammen bag bilen – var de blå blink. Han hørte ambulancefolkene
sige, at det var knivstik. Inden ambulancen kom, vidste han ikke, at han var
blevet stukket ned.
Det passer ikke, når Tiltalte 1 siger, at vidnet havde en kniv med og prøvede at
stikke Tiltalte 1.
Som følge af overfaldet fik han punkteret den ene lunge. Han blev stukket to
gange i ryggen. Det ene stik ramte ham direkte i lungen. Han blev fløjet til
/
side 17
Rigshospitalet, hvor han blev opereret og fik fjernet noget af lungen. Han
mener, der blev fjernet 20-25 % af lungen. Han blev syet 2-3 steder i hovedet.
Han var indlagt i omkring 8 dage. Han kom tilbage på Søbysøgård, hvor han fik
en sygebehandling. Han har job nu, men det kniber med vejrtrækningen.
Det passer ikke, når Tiltalte 1 siger, at Tiltalte 1 skulle have fået en besked i
fængslet fra nogen, der har sagt, at vidnet ville have dem til at tæve Tiltalte 1.
Foreholdt ekstrakten side 155, tekstbeskeder mellem Tiltalte 2 og vidnet,
forklarede han, at han ikke kan huske, at han har snakket med Tiltalte 2. Han
mener ikke, at det var vidnet, der ringede til Tiltalte 2.
Foreholdt fra afhøringsrapport, jf. ekstrakten side 125, 3. afsnit, hvor det
fremgår, ”Afhørte forsøgte at dække sit ansigt. Han har kunstige tænder og
ønskede ikke at de skulle blive ødelagt” , forklarede han, at det er rigtigt, at han
har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, ”Da
personen stoppede med at slå og sparke ham, kollapsede han” , forklarede han,
at han har forklaret sådan. Han havde fået blå mærker på kroppen. Han kan ikke
huske, at han blev sparket. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, ”Han
kunne se, at Tiltalte 1 gik rundt om bilen, og stillede sig derefter over for at tale
med Vidne 4. Tiltalte 2 forsvandt fra stedet” , forklarede han, at det er korrekt,
at han har forklaret som anført. Han så Tiltalte 1 stå ved bilen, efter han var
blevet stukket. Han så ikke, at Tiltalte 2 forsvandt fra stedet.
Foreholdt ekstrakten side 125, 6. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår
”Afhørte forstillede sig, at Tiltalte 1 måtte have gemt sig, og derefter have
angrebet ham, så snart han steg ud af bilen. Han havde tænkt, at det nok var
meningen, at de skulle vende bilen, sådan så både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde
befundet sig på de rigtige positioner” forklarede han, at han har forklaret sådan.
Afstanden fra bilens placering til beboelsesejendommen var 3-4 meter. Tiltalte
1 kunne godt være kommet fra ejendommen eller have gemt sig i nærheden
heraf.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han og
Tiltalte 1 begge afsonede i Søbysøgård Fængsel i nogle måneder. De sad
sammen en måneds tid forinden episoden. Tiltalte 1 blev løsladt før vidnet.
Vidnet sad på afdeling C, og Tiltalte 1 sad på afdeling A. Der var ikke
problemer mellem dem. Tiltalte 1 gik en dag rundt på afdelingens græsareal.
Vidnet stod udenfor og røg. Tiltalte 1 spurgte vidnet, om han havde et problem.
Vidnet prøvede bare at passe sin afsoning bedst muligt. Han sad for det meste
med ryggen til Tiltalte 1, når de var i samme rum. Der var ikke problemer
mellem dem, men han vidste, at det var Person 1's nye kæreste. Han kunne
mærke på Person 1 i telefonen, når Tiltalte 1 ikke var der, for så ville Person 1
gerne snakke, men når Tiltalte 1 var der, ville Person 1 ikke snakke. Vidnets
forhold til Person 1 i den periode var således, at de slet ikke snakkede
/
side 18
sammen. Person 1 tog mere afstand til vidnet – det begyndte i juni måned.
Vidnet og Person 1 snakkede som sagt ikke sammen. Han mener, at årsagen
var, hun havde fået en ny kæreste, som måske var jaloux. Han kunne godt
fornemme det på den måde, Person 1 talte til ham på. Person 1 prøvede at
afskære ham fra kontakt med sønnen. Han havde det ikke godt hermed, men
han var ikke sur over det. Han har ikke taget kontakt til Person 1, hvor Person 1
har sagt, at han ikke skulle tage kontakt til hende. Det kan han i hvert fald ikke
huske. Han tog kun kontakt til Person 1 for at snakke med sin søn og ikke for at
snakke med Person 1. Han stoppede med at ringe, når Person 1 sagde, at de
ikke skulle tale sammen. Han har maksimalt ringet 1-2 gange til Person 1 fra
juni til august. Han har skrevet nogle beskeder til Person 1 i den periode. Han
har ikke talt med Tiltalte 1. Tiltalte 1 har heller ikke skrevet til vidnet.
Person 1 vidste ikke, at han var på orlov den 29. august 2020. Der havde ikke
op til været skænderi mellem dem. På Restaurant 1 ville han gerne holde sig i
baggrunden, fordi de andre kiggede mærkeligt på ham. Tiltalte 2 og Tiltalte 1
stirrede på ham oppe i baren. De gav ham ”dræberblik” . Person 1 kiggede også
underligt på ham. Han trak sig og gik ned til bordet, efter han havde givet
Vidne 2 telefonen. Der gik nogle timer fra de stirrede på ham, til de forlod
stedet. Han overvejede ikke at forlade stedet. Han havde tænkt, at de ville følge
efter ham, hvis han forlod stedet. De tiltalte skiftede plads 3 gange, når der var
nogen, der satte sig ved bordene mellem dem. Han følte, at de flyttede plads,
når de ikke kunne se ham. Det synes han var underligt.
Da de skulle køre hjem, så de hærværket på Person 2's bil. Person 2 var skuffet
og ked af det. Han kender ikke Tiltalte 2 og har heller ikke snakket med ham.
Han så, at Tiltalte 2 havde en HA-vest på nede på Restaurant 1. Han snakkede
ikke i telefon med Tiltalte 2. De skulle mødes, fordi de havde smadret bilen.
Det var Tiltalte 2, der sagde, at Tiltalte 2 ville mødes og snakke med vidnet.
Han synes ikke, det var en god idé at mødes. Han kan ikke svare på, hvorfor
han ikke bare talte med Tiltalte 2 i telefonen. Tiltalte 2 virkede ikke til at være
fjendtlig, da han skrev. Vidnet havde ikke nogen forventning om, at der skulle
ske sådan noget, som skete, for så var han ikke taget derhen. Vidne 4 gik først
ud af bilen og snakkede med Tiltalte 2, fordi vidnet skulle se, om der var nogen
dårlig stemning. Han tog Vidne 4 med som en sikkerhed, så Vidne 4 kunne
mærke stemningen.
Da Vidne 4 stod og snakkede med Tiltalte 2, og vidnet steg ud af bilen, fik han
et hårdt slag i hovedet. Fra han mærkede det første slag, og til der ikke blev
slået mere, gik der 20-30 sekunder. Han oplevede et slag og blev omtumlet, og
så kunne han mærke lidt flere slag. Han forsøgte at beskytte sit ansigt. Han så
ikke, hvem der gjorde det, men han fik øje på Tiltalte 1 efterfølgende.
Skaderne på Tiltalte 1 må han have lavet selv. Han ved ikke, hvordan det var
sket. Han havde ikke gjort noget mod Tiltalte 1.
/
side 19
Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han, at han ikke var en del
af telefonsamtalen med Tiltalte 2. Person 2 snakkede med Tiltalte 2, og han gik
om mod Restaurant 1 igen. Han hørte ikke samtalen. Han fornemmede som
sagt ikke noget fjendtligt. Han mente, at Vidne 4 talte med Tiltalte 2 eller
Tiltalte 1 på vej ud til Vej 1. Det var mørkt, men han mener, at der var lidt
gadelys på Vej 1. Tiltalte 2 og Vidne 4 snakkede udenfor i et halvt til et helt
minut, inden vidnet steg ud af bilen. De snakkede stille og roligt. Han kunne
ikke høre, hvad de snakkede om. Kropssproget var som venner. Han steg ud af
bilen, mens Tiltalte 2 stadig stod omme på den anden side af bilen. Efter det
første slag var han omtumlet, og han var svimmel og kunne ikke fokusere. Han
var lidt ”groggy” . Han så ikke, hvornår Tiltalte 2 gik. Han så ikke nogen kniv
eller flaske på stedet. Han har fået at vide, at der var glasskår på stedet.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at den sag han
sad i fængsel for, ikke havde noget med Person 1 at gøre. Han har tidligere fået
ødelagt sin bil. Det var i 2018, hvor han hjalp en, der hedder Person 9 med at
tømme en kiosk.
Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han var indlagt i 8 dage
efter episoden. Han blev opereret. Sygeplejersken tjekkede ham i fængslet, og
han skulle puste i en ballon hver dag på grund af lungerne. Han har
efterfølgende været til tjek på sygehuset. Han har fået meget smertestillende
medicin. Han kan mærke hver dag, at han mangler et stykke af lungen. Han har
en tung vejrtrækning, får hurtigt varmen og bliver hurtig forpustet. Han er også
psykisk påvirket af overfaldet. Han er aldrig alene hjemme, og han sover hos
sin kæreste eller en kammerat. Han går aldrig ud alene i mørket, fordi han er
bange for, at nogen skal komme bagfra. Han fik i forbindelse med overfaldet
ødelagt et par Cargo bukser, en T-shirt og en Peak Performance trøje. Han
kræver erstatning for skaderne.
Vidne 2 har vedrørende forhold 6 forklaret, at Forurettede er hendes bror. Hun
kender Forurettedes ekskæreste, Person 1. Hun kender hende gennem
Forurettede. Person 1 var en god svigerinde. Hun kender ikke Tiltalte 1. Hun
har mødt Tiltalte 1 gennem en veninde. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 før.
Hun kender Tiltalte 2 på navn og udseende, men hun har ikke talt med ham.
Forurettede var på orlov den 29. august 2020. De spiste på Restaurant 2 på By.
Hun var der sammen med Forurettede, hendes kæreste, Person 2, og nogle
andre. Person 2 var kørende i en koksgrå Audi A4. Forurettede har en bil
magen til, men i sort. Da de havde spist, gik de på Restaurant 1. Der var happy
hour. Klokken var 21.00. De sad ved bordet et stykke tid. Hun gik ind sammen
med en veninde for at købe drikkelse. Foran dem stod Tiltalte 1, Tiltalte 2 og
Person 1. Person 1 kiggede på hende. Forurettede sad ude ved bordet på det
tidspunkt. Forurettede kom ind lidt efter og spurgte efter en oplader. Hun sagde,
at han skulle dæmpe sig lidt, fordi der stod nogen foran dem. Hun ved
/
side 20
ikke, om der havde været noget ballade mellem Tiltalte 1 og Forurettede.
Forurettede gik ud og satte sig ved bordet igen. De sad ved et bord udenfor
nede bagved. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 sad ved et bord udenfor ved
indgangen. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De havde ikke en
samtale med hinanden. Ved deres bord talte de kort om, at Tiltalte 1, Tiltalte 2
og Person 1 var der. Der var ikke nogen, der synes, at de skulle gå. Hun lagde
ikke mærke til, om nogen kiggede på hinanden. På et tidspunkt rykkede Tiltalte
1, Tiltalte 2 og Person 1 bord. De rykkede ind til varmelamperne. Der var ikke
nogen dårlig stemning. De forlod stedet, da Restaurant 1 lukkede. Tiltalte 1,
Tiltalte 2 og Person 1 var gået på det tidspunkt. Hun bemærkede ikke, hvornår
de gik. Det var måske 20-30 minutter inden. De skulle køre hjem. De holdt
parkeret bag Restaurant 1. Der holdt også andre biler. Det var mørkt. Person 2
opdagede skaden på bilen. Humøret var lidt højt, da de havde fået noget at
drikke. Hun tænkte, at det kun kunne være én person. Det var Person 1, hun
tænkte på. Der var blevet sparket på bilen. Man kunne se fodaftryk. Det lignede
vidnets størrelse fod. Det var også derfor, at hun tænkte, det var Person 1, som
havde gjort det. Person 2 og Forurettede sagde, at det var lige meget. Hun
tænkte over, at Person 2 og Forurettede kørte i den samme bil, men i forskellig
farve, og at det måske havde været meningen at sparke til Forurettedes bil. Hun
skrev en sms til Person 1. Hun skrev og antog, at det var dem, der havde gjort
det. Person 1 svarede ikke. Hun ringede derfor til Person 1 efterfølgende. De
stod stadig på parkeringspladsen. Person 1 tog telefonen, men lagde på med det
samme. Person 1 blokerede efterfølgende vidnets nummer. De ringede op fra
hendes venindes nummer, og Person 1 tog telefonen. Person 2 og venindens
kæreste gik væk og snakkede med dem. Person 2 fortalte, at han havde snakket
stille og roligt med Tiltalte 2. De havde lagt ”låg” på det, og der var ikke mere i
det. Hun hørte ikke samtalen. Hun havde fået at vide, at Forurettede var blevet
kontaktet, mens de stod på parkeringspladsen, om, at han skulle mødes med
nogen i Nykøbing F. Hun sagde til Forurettede, at det var en dum idé, men det
var samtidig også en god idé at få det løst. Forurettede havde det fint nok med
det. Forurettedes humør var fint, da de havde lavet aftalen. Forurettede havde
også fået noget at drikke. Forurettede var beruset. De havde ikke taget stoffer.
Hun ved ikke, om Forurettede ville tage derhen alene eller med andre.
Forurettede kørte sammen med hende og Person 2. Hun var blevet dårlig.
Forurettede blev sat af på vejen hjem. Hun ved som sagt ikke, om Forurettede
skulle have nogen med ud til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun tænkte, at det var en
dårlig idé at mødes, for hvis det skulle have været Forurettedes bil, der blev
ødelagt, ville de måske gøre noget ved Forurettede. Forurettede ønskede at have
et godt samarbejde med Person 1 om deres søn. Forurettede sagde ikke noget
om, at Person 1 var blevet kæreste med Tiltalte 1. Det rørte ham ikke.
Hun og Person 2 ventede på parkeringspladsen Cementen i Nykøbing F., efter
de havde sat Forurettede af. De skulle vente på, at Forurettede ringede, for så
skulle de hente ham. Forurettede skulle sove hos dem. De nåede kun at parkere
bilen, da de så politi og ambulancer. Person 2 sagde, ”nu er det gået galt” . De
kørte efter ambulancen og politibilerne. De holdt ved Vej 1. Hendes første
tanke var, at der var sket hendes bror noget. Hun fik at vide af politiet,
/
side 21
at Forurettede havde fået en flaske i hovedet. Hun kunne se, at det var
Forurettede, der var inde i ambulancen. De kørte efter ambulancen til
sygehuset. På sygehuset fortalte de, at Forurettede ikke var der. De hørte
helikopteren flyve fra sygehuset, og de kunne regne ud, at det var Forurettede,
og at det var alvorligt.
Foreholdt ekstrakten side 138, sms kl. 01.27 til Person 1, hvor det fremgår,
”Prøv at hør her, jeg har lige set overvågningen at i fucking sparket på Person 2
bil, helt seriøst, hvor gamle er ? Jeg er så skuffet over jer, og specielt dig … Det
er fandme langt ude Person 1” , bekræftede hun, at hun skrev sådan til Person
1. Det med overvågningen var bare noget, hun fandt på. Foreholdt samme side,
sms kl. 01.28 til Person 1, hvor det fremgår, ”Jeg kender Person 10 herfra, og i
kommer til at bøde for det. Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det. Jeg
kontakter politiet på mandag” , forklarede hun, at Person 10 var ham, der
styrede Restaurant 1. Med ”bøde for det” mente hun, at de skulle erstatte
skaderne. Der blev ikke svaret på beskederne.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at Person 1 havde
været ”øv” over, at Forurettede var kommet i fængsel, og at det var derfor, de
gik fra hinanden. Forurettede var ked af, at de ikke kunne få det til at fungere
med sønnen. Det var vidnet, der kørte ind til fængslet med Forurettedes søn, når
Forurettede skulle have samvær. Forurettede og Person 1 havde et anstrengt
forhold til hinanden.
De drak alle sammen den pågældende aften bortset fra Person 2, fordi han
skulle køre. Hun kan ikke huske, hvor meget de fik at drikke. Hun følte sig
påvirket. Forurettede drak ikke ligeså meget som hende. Hun drikker sjældent,
så når hun drikker, giver hun den gas. Forurettede havde det fint nok med at
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 var der. Der var ikke anledning til problemer.
Foreholdt ekstrakten side 136, sidste afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår,
”Kort efter kom Forurettede ind. Han var i godt humør, og sagde ”Hey piger,
kan i ikke lige finde en oplader til mig?” Afhørte vendte sig straks mod ham og
sagde: ”Tiltalte 1 og dem står lige der over, så kan du ikke lige dysse lidt ned.
Afhørte var bange for at skabe unødig opmærksomhed omkring ham.
”Forurettede blev overrasket og sagde ”Fuck!” Derefter skyndte han sig ud
igen, og væk fra dem” , forklarede hun, at Forurettede sagde ”fuck” , fordi han
blev overrasket, og ikke fordi der skulle ske noget. De havde ikke regnet med at
se dem dernede. De kunne se Tiltalte 1, Person 1 og Tiltalte 2 begge steder, de
sad.
Foreholdt ekstrakten side 137, 4. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”På
et tidspunkt skiftede Person 1, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 igen plads, så de kom til at
sidde så de ikke kunne ses fra afhørtes bord” , forklarede hun, at de godt kunne
se dem, men de kunne ikke se dem ligeså meget som ved det første bord. De
kunne godt smutte fra stedet, uden at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 1 kunne se
det. Der var ikke dårlig stemning. Hun reagerede voldsomt ved at skrive og
ringe til Person 1, da hun så hærværket. Hun blev irriteret, men hun stod ikke
og råbte. Beskeden ”Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det”
/
side 22
skrev hun, fordi hun blev sur. Der var ikke noget budskab i teksten. Hun kunne
ikke drømme om at gøre Person 1 noget.
Foreholdt ekstrakten side 138, 2. sidste afsnit, afhøringsrapport, hvor det
fremgår, ”Person 2 bad derefter om Person 1's nummer, for at ringe hende op,
fra sin telefon. Han ringede op, og fik fat i Tiltalte 2. Afhørte var meget oprevet
så hun stod og råbte op ved siden af. Person 2 gik derfor lidt væk for at få
ørenlyd” , forklarede hun, at hun blev sur over, at Person 1 tog telefonen, da
Person 2 ringede til hende, men at Person 1 havde blokeret hendes nummer.
Person 2 valgte derfor at gå væk.
Hun synes, at det var en dårlig idé, at Forurettede skulle mødes med dem. Hun
sagde, at Forurettede skulle lade det være, men hun kunne også godt se det
nødvendige i at mødes, hvis Forurettede ville have det løst. Hun hørte ikke
nogen snakke om, at Vidne 4 skulle med. Hun så ikke Vidne 4. Der blev
snakket om, at Forurettede gerne ville have en med. Det var på vej hjem i bilen.
De stoppede bilen tre gange, fordi hun skulle kaste op. Hun snakkede ikke med
Forurettede om, at der skulle en med. Hun ved ikke, hvor de kørte hen. De satte
Forurettede af et sted og kørte derefter ned på parkeringspladsen Cementen. En
del af det, som hun har forklaret, er noget, som hun efterfølgende har fået at
vide, men ikke selv kan huske.
Foreholdt ekstrakten side 139, 3. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår,
”Forurettede tog derefter kontakt til sin venVidne 4. Afhørte kender ikke Vidne
4, men det var en af Forurettede gode venner. Hun havde talt med ham en gang.
Forurettede vidste, at Vidne 4 kender Tiltalte 2 og har talt meget med ham.
Afhørte spurgte, om det var en god ide, men Forurettede svarede hende, at der
skulle ikke ske noget, han ville gerne have det ud af verden. Han understregede,
at han ikke havde noget udestående med Tiltalte 2” , bekræftede hun, at hun
havde forklaret sådan, men det var noget, hun havde fået at vide af andre. Hun
har talt med politiet efterfølgende, fordi hun ville ændre sin forklaring, så dette
fremgik. Hun talte med den afhørende politiassistent.
Foreholdt ekstrakten side 139, 4. afsnit, afhøringsrapport, hvor det fremgår, ”De
kørte derefter Forurettede ud til Vidne 4. Afhørte mente, at Vidne 4 telefonisk
lavede en aftale med Tiltalte 2 via Forurettede telefon, men der var hun ikke
selv tilstede” , forklarede hun, at hun må have forklaret sådan til politiet. Det
kan så godt være, de kørte ud til Vidne 4.
Foreholdt af anklageren ekstrakten side 138, sidste afsnit, hvor det fremgår,
”Person 2 kom derefter tilbage. Han forklarede, at han havde talt med Tiltalte 2,
som havde erkendt, at han havde sparket på bilen. Tiltalte 2 havde taget fejl af
bilerne, og ville derfor gerne erstatte skaderne” , bekræftede hun, at hun havde
forklaret sådan, men hun har også vedrørende dette afsnit været hos politiet for
at få det ændret til, at det var noget, hun havde fået at vide.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hun talte
/
side 23
med politiassistenten personligt på Nykøbing Politistationen begge gange.
Anden gang var nogle dage efter første afhøring. Det var der, hun havde nogle
ændringer til sin forklaring. Den afhørende betjent hedder Person 11. Det er
kun Person 11, som hun har haft kontakt med.
Vidnet vicestatsobducent Vidne 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun
er ansat ved Retsmedicinsk Institut Københavns Universitet. Hun har været
ansat siden 2003. Hun var først ansat som yngre læge, derefter speciallæge og
overlæge, før hun blev vicestatsobducent. Hendes arbejde består i supervision
på personundersøgelser, klinisk retsmedicin og obduktioner.
Hun har været med til at supervisere personundersøgelserne i denne sag. Hun
har sammen med den yngre læge gennemgået fotos og diskuteret de forskellige
fund. Spørgetemaet lavede de sammen. Hun var ikke til stede ved selve
undersøgelsen af Forurettede.
Vedrørende stiksåret ved højre skulderblad forklarede hun, at stikket var gået
ind lige under højre skulderblad med retning ind i brystkassen. På vej ind blev
der skåret gennem musklen og ribben, hvorefter stikket endte i den nedre
lungelap. Højre lunge består af tre lapper; en øvre, en midterste og en nedre. De
sidder inde i lungehulen, hvor der er en smule undertryk.
Undertrykket er der for at understøtte vejrtrækningen og sørge for, at lungerne
hele tiden er foldet ud. Når der kommer en læsion af brystkassen, forvinder
undertrykket, og lungen klapper sammen. Knivstikket har ramt lungehulen og
den nedre lungelap, og det gav en blødning fra vævet i lungelappen, så man var
nødt til at fjerne en del af lungelappen. Lungen kan godt fungere med de to
andre lungelapper. Bruddet på 7. og 8. ribben var på grund af knivstikket. Det
var selve ribbenet, der var overskåret. Bruddene kan sige noget om
kraftigheden af knivstikket, og hun vurderer, at kniven er ført med en vis kraft.
Det, der er sejest at stikke igennem, er huden og beklædningen, og det hårdeste
i kroppen er knoglerne. Det har også betydning, hvor skarp og spids kniven er.
Dette knivstik bragte Forurettede i livsfare på grund af blødningen, der opstod
som følge af lungeskaden.
Det andet stik var i højre side og gik fra ryggen og helt ud i siden på kroppen
og frem mod forsiden af hoften, men har kun været i fedtvævet. Det var 10 cm
langt. Der er ikke oplysninger om, at dette stik var tæt på at ramme alvorlige
steder. Denne læsion var i sig selv mindre farlig.
De har vurderet, at Forurettede var i livsfare. De anvender tre inddelinger; har
ikke været i livsfare, kan have været i livsfare og har været i livsfare. ”Har ikke
været i livsfare” er typisk læsioner, som f.eks. kan behandles med en simpel
sammensyning af huden, og som ikke kræver behandling med antibiotika. ”Kan
have været i livsfare” er læsioner, der kræver lægelig behandling, men som
typisk vil hele uden komplikationer, og hvor man ikke forventer, der opstår
komplikationer. ”Har været i livsfare” er læsioner, som
/
side 24
hurtigt efter de er påført, kræver kompetent og akut lægelig behandling, idet
læsionen uden denne behandling medfører døden. Det kan være en blødning,
der ikke stopper af sig selv. De vurderede, at Forurettede var i livsfare, fordi
han havde en hurtig puls og lavt blodtryk, hvilket var tegn på et større blodtab.
Han blødte inde i lungehulen fra lungelappen. Det kunne ikke standses udefra.
Der blev givet blodprodukter og medicin i traumecentret, hvilket dog ikke
hjalp. Til sidst måtte de operere for at fjerne en del af lungelappen, fordi de ikke
kunne stoppe blødningen. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid der ville gå,
før han ville afgå ved døden, hvis han ikke blev behandlet, men der ville
formentlig gå en halv til en hel time. Hun kan ikke sige, hvilket stik der blev
påført først. Begge stiksår er karakteriseret ved, at der var et element af såret,
som typisk ses ved indstik, og et element af såret, hvor kniven har været i
bevægelse. Ved begge stiksår er kniven gået ind i en retning og ud i en anden
retning. Det kan både skyldes, at forurettede bevægede kroppen, eller at
gerningsmanden har bevæget sig.
Skaden på højre side af panden kunne være opstået ved slag med en flaske.
Skaden er en kombination af hudafskrabning og underhudsblødning uden
skarprandet læsion af huden, men der sås også overfladiske skarprandede
læsioner. En sådan læsion kan opstå ved, at noget går i stykker i forbindelse
med, at personen bliver ramt. Et spidst knojern kunne påføre læsionen. Hvis der
ikke var nogen, der havde nævnt en flaske, så havde hun tænkt, at læsionen var
påført ved en kombination af skarp og stump vold og med en genstand af en art.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hun ikke kan
udelukke, at skaden i hovedet kunne være fra et knojern. På stedet blev der
givet forurettede saltvand og medicin, som skulle størkne blødningen. Der blev
også givet en portion blod. Tidspunkterne anført i journalerne kan være
tidspunktet for lægens diktat. Der var noteret kl. 04.08. Operationen blev
foretaget kl. 06.00, men det kan også være det tidspunkt, hvor journalen blev
dikteret. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der plejer at gå, fra en operation
finder sted, til det bliver dikteret. Hun kan ikke komme tættere på tidspunktet
for operationen ud fra oplysningerne i sagen.
Kl. 06.15 var det tidspunkt, hvor deres læge deltog i operationen. Lægen var
med fra begyndelsen. Den nederste tredjedel af højre lungelap blev fjernet.
Lungelapperne har forskellige størrelser. Øvre og nedre lungelap fylder mest,
og den midterste lungelap er lille. Man kan ikke sige noget om, hvor stor en del
af lungen, der er blevet fjernet. Der var stadig noget af den nedre lungelap
tilbage. Man giver nogenlunde den samme mængde væske som vedkommende
har mistet. Væsken er sammensat af blod, blodplader og andre væsker.
Foreholdt ekstrakten side 210, hvorefter Forurettede fik 1800 ml
blodtransfusion, forklarede hun, at det var 1800 ml blodprodukter, herunder
blodplader og blod.
/
side 25
Adspurgt af anklageren forklarede hun, at der var et blodtab på 2500 ml, og at
det var alvorligt, idet der var et svært tab af blodtryk og begyndende
forblødning.
De blev anmodet om at besvare spørgetemaet og fik herunder urtekniven sendt
ind. Den anden kniv, så de kun på videosekvensen. En enægget kniv er f.eks. en
almindelig køkkenkniv, hvor den ene side er skarp og har en ryg, der ikke er
skarp. En tveægget kniv er skarp på begge sider. Urtekniven var enægget. De
skønnede, at kniven på videoen var tveægget.
Der er flere usikkerhedsmomenter ved de foretagne vurderinger. De kan
eksempelvis ved de undersøgelser, som foregår på operationsstuen, ikke
komme særlig tæt på personen, der skal undersøges, idet vedkommende
samtidig opereres. Der blev således taget fotos af såret lidt væk fra patienten,
og vinklerne var usynliggjort af blod. Når de vurderede, at læsion 9 muligt
kunne være påført med en enægget kniv, var det ud fra det billede, der var taget.
Det kan ikke udelukkes, at der kunne være anvendt en tveægget kniv, men det
er mest sandsynligt, at det var en enægget kniv. Ved læsion 10 kan det ikke-
således som sagen er oplyst - vurderes, hvilken type kniv, der blev anvendt. De
mindre hak, der er beskrevet, kan være der, hvor knivsbladet er gået ind.
Knivsbladets bredde vedrørende læsion 9 var enten 1 cm eller 4 cm, som var
afstanden fra sårvinkel til hakket. Sårets udformning er 5 cm i alt. Fra den ene
vinkel er der 1 cm ned til hakket, og fra den anden er der 4 cm op til hakket.
Stikkanalen er den kanal, som kniven laver, når den bliver stukket ind i
kroppen. Stikkanalen kan være længere end knivsbladets længde, fordi
organerne kan flytte sig eller trække sig sammen. Stikkanalens længde siger
derfor ikke noget om, hvor lang kniven er. Kniven kan være kortere eller
længere end stikkanalen med nogle cm. Skæftet er der, hvor man holder på
kniven. Hvis kniven bliver ført med en vis kraft mod kroppen, kan der være et
skæftemærke på huden. Der var ikke et skæftemærke at se på forurettede. Det
kan bl.a. skyldes, at kniven ikke blev ført helt ind, eller at det ikke var et særlig
kraftigt stik. Det er svært at sige, hvorfor der ikke var skæftemærker.
Urtekniven havde en knivsbladlængde på 8 cm, og det vil kunne stemme
overens med stikkanalen på læsion 9 og 10, hvis fedtvævet blev
sammenpresset. Ved læsion 10 ville det være mere sandsynligt, at der havde
været et skæftemærke, fordi kniven havde været inde i sin fulde længde.
Urtekniven har en afrundet spids og er ikke særlig skarp. Det taler imod, at
urtekniven skulle kunne overskære to ribben. Stiksårene ville også være mere
flossede, hvis urtekniven var anvendt. Det er mere sandsynligt, at det var
kniven på videoen, der blev anvendt, fordi der er et indstik og en bevægelse i
såret, som kræver en hvis skarphed af kniven samt overskæring af ribben.
Længen af knivsbladet passer også bedre med stiksårene. Hvis hun
sammenligner de to knive, er det mest sandsynligt, at det er kniven fra
/
side 26
videoen, der er gerningsvåbnet, men det kan også være en tredje kniv.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun, at hvis man
skulle vælge mellem de to knive, er det kniven fra videoen, der er mere
sandsynlig som gerningsvåben end den anden kniv. Kniven fra videoen er en
tveægget kniv. Begge stik har den samme udformning i sårranden og
sårvinklerne. Det er deres vurdering, at det er den samme kniv, der blev anvendt
ved begge stik. De skønner, at det er mest sandsynligt, at det er en tveægget
kniv, der blev brugt. Der var dog en usikkerhed i denne antagelse, fordi det var
en vanskelig undersøgelse, når de ikke kunne komme så tæt på såret.
Foreholdt ekstrakten side 211, ”undersøgelsen viste” , forklarede hun, at det er
skrevet på baggrund af, at man har undersøgt personen. Ad punkt 9 forklarede
hun, at det var på baggrund af undersøgelsen og fotomateriale, at de havde
beskrevet skaden som anført. Undersøgelsen foregik på operationsstuen. Hun
var ikke til stede, da undersøgelsen blev foretaget. Det var Læge, der
undersøgte personen og tog fotos. Hvis den øvre sårvinkel sås tilnærmelsesvis
stump, og den nedre sårvinkel sås tilnærmelsesvis spids, ville dette pege mere
på en enægget kniv end en tveægget kniv.
Vidne 4 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ved, hvem Tiltalte 2 er. De er
venner. Han har kendt ham gennem længere tid. Han ved, hvem Tiltalte 1 er. De
har ikke noget udestående. Han ved også, hvem Forurettede er. Han har ikke
noget udestående med Forurettede.
Han kan ikke huske, hvad han lavede den 30. august 2020. Han tror ikke, at han
blev hentet af Forurettede. Han kan godt huske, at han var på Vej 1 i Nykøbing
F., og at han blev anholdt. Han gik til Vej 1 sammen med nogle kammerater.
Forurettede var også med. Han kan ikke huske, hvor mange de var. De skulle
bare ud at gå en tur. Der var ikke noget formål med gåturen. Han bor et godt
stykke fra Vej 1. Han havde ikke været sammen med Forurettede tidligere på
aftenen. Han mødte Forurettede tilfældigt. Han havde drukket den aften. Han
kan ikke huske, hvor meget han havde drukket, eller om han havde taget stoffer.
Han mødte ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 1 derude. Han kan huske, at politiet
kastede ham rundt. Han kan ikke huske noget, inden politiet kom, eller om
nogen kom til skade.
Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 30. august 2020, som
gengivet i ekstrakten side 26, bekræftede han, at han og Forurettede lærte
hinanden at kende i fængslet.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Forurettede spurgte, om han ville tage
med ham hen for at mødes med en kammerat et sted i Nykøbing Falster” ,
oplyste han, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Det siger ham
ikke
/
side 27
noget, at Forurettede har spurgt, om han ville med.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Han og Forurettede ankom i bil og blev
sat af af Forurettedes kammerat, som han ikke kender navnet på. Kammeraten
er høj og mørkhåret og havde sin kæreste med” , forklarede han, at det kan han
ikke huske. Det kan godt være, at han var blevet sat af, men han kan ikke huske
det. Der var ingen høj og mørkhåret person med.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Der var en del mennesker i nærheden
og en del biler på stedet” , bekræftede han, at han har forklaret sådan.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Han gik rundt om hjørnet for at pisse.
Han hørte ikke noget, mens han pissede” , bekræftede han, at han har forklaret
sådan.
Foreholdt samme side hvoraf blandt andet fremgår, ”Da han kom tilbage, stod
Forurettede uden bukser på” , oplyste han, at det kan han godt huske. Der var
ikke sket noget med Forurettede på det tidspunkt. Han husker ikke, at
Forurettede kom til skade. Han så ikke, at Forurettede blødte. Han har ikke
forklaret, at han var bange for, at Forurettede ville kradse af. Han har ikke sagt,
at Forurettede blødte fra hovedet. Han har ikke sagt, ”har du stukket ham” ,
eller ”hvad har du gjort ved min bror” . Forurettede er ikke hans bror. Hans bror
var ikke til stede den aften. Han fandt ud af, at Forurettede var kommet til
skade, da politiet havde fat i ham. Forurettede kunne ikke trække vejret. Politiet
sad ovenpå Forurettede.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, ”Tiltalte 1 var også til stede, da han kom
tilbage efter at have pisset. Han så ikke Tiltalte 2. Han og Tiltalte 1 stod
sammen. Tiltalte 1 var også i chok” , bekræftede han, at han stod sammen med
Tiltalte 1.
Han har ikke set, at Tiltalte 1 har stukket Forurettede. Det var ikke noget, de
snakkede om. Han fik skader på sin næse af politiet, da han blev anholdt. Han
var ikke oppe at slås.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han, at han ikke kan
huske, om han gik eller kørte til Vej 1. Han havde fået noget at drikke. Han kan
ikke huske, hvor fuld han var. Han ved ikke, hvilket humør Forurettede var i.
De var nogle stykker, der tog til Vej 1. Han tror ikke, at han har forklaret i
grundlovsforhøret, at Tiltalte 1 var i chok. Han kan ikke huske, hvordan Tiltalte
1 var. Alle var stille og rolige. Der var ikke nogen, der skilte sig ud. Han har
ikke set, hvordan Forurettede havde fået skaderne. Politiet havde været
voldsomme ved Forurettede.
Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke så nogen kniv den
pågældende aften.
Øvrige oplysninger:
/
side 28
Af personundersøgelse af Forurettede af 30. august 2020 fremgår blandt andet
følgende:
" ...
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 06:50 og kl. 12:15 af Forurettede,
CPR nr. 3 fandtes en efter det oplyste 31-årig mand med alderssvarende
udseende. Undersøgte var i fuld narkose ved undersøgelsen kl. 06:50. Ved
undersøgelsen kl. 12:15 fremstod undersøgte rolig og medvirkede villigt
til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol eller
euforiserende stoffer. Undersøgte forekom let påvirket af medicin, idet
han var let døsig. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk
sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder
eller andetsteds.
Når det i sagen oplyste sammenholdes med undersøgelsesfundene
påvistes af tegn på vold et stiksår under højre skulderblad (9), med en
stikkanal igennem den brede rygmuskel, med CT-skannings påvist brud af
7. og 8. ribben og ind i højre lunges underlap. Stikkanalens længde var
mindst 7 cm. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af ryggen (10),
med en stikkanalen som gik igennem og endte i bløddelsvæv. Stikkanalens
retning var skråt fremad mod højre. Stikkanalens længde var ca. 10 cm.
Læsionerne var friske, opstået ved skarp vold. Læsionerne kan være
opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, og kan meget vel, som
af undersøgte oplyst være opstået ved stik med en kniv.
Undersøgte var vågen med hurtig puls og lavt blodtryk ved ankomst til
Traumecentret. Der blev givet blodprodukter og blodstørknende medicin,
og foretaget akut åben operation, hvor en tredjedel af højre lunges
underlap blev fjernet og der blev anlagt dræn i lungehulen. Der var et
skønnet blodtab i alt på 2500ml.
På det foreliggende må det antages, at undersøgte har være i livsfare, idet
undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet.
Endvidere påvistes af tegn på vold to sammensyede, mulige snitsår og
underhudsblødninger omkring venstre øje (5), to sammensyede sår og
underhudsblødninger i venstre side af panden (2) og to mulige snitsår og
underhudsblødninger i højre side af panden (3). Læsionerne var friske,
opstået dels ved skarp vold, dels ved let stump vold.
Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt,
og kan meget vel, som oplyst i hospitalsjournalen, være opstået ved slag
med flaske omend anden opståelsesmåde ikke
/
side 29
kan udelukkes. Undersøgte kunne ikke oplyse, hvorvidt han var blevet
slået med en flaske.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og
underhudsblødninger i venstre tindingeregion (1), højre kind (4),
underhudsblødning på næseryggen med ved CT-skanning påvist
underliggende brud (6), hudafskrabninger og underhudsblødninger i
baghovedet (8), venstre 1. finger (11) og højre hofte (12) samt
blodudtrædninger i mundslimhinden (7). Læsionerne var friske, opstået
ved let stump vold og kan, som af politiet oplyst, være opstået som følge
afslag og spark.
Af øvrige tegn på vold påvistes en hudafskrabning på venstre fod (13).
Læsionen var af ældre dato, opstået ved let stump vold og forud for den i
sagen oplyste hændelse.
..."
Af personundersøgelse af Tiltalte 1 af 30. august 2020 fremgår blandt andet
følgende:
" ...
Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:
1. Midt på indersiden af højre overarm, en uregelmæssig, rødlig
underhudsblødning, der målte 1 x 1 cm.
2. Nedadtil på indersiden af højre overarm, en uregelmæssig, blåviolet
underhudsblødning, der målte 1,5 x 1 cm.
3. På højre albue, en skråt forløbende, rødlig, ikke skorpedækket,
skarprandet læsion, der målte 1,5 cm og gabte 0,l cm.
4. På højre håndryg, på 3., 4. og 5. fingers grundled, mindst fire
uregelmæssige, rødlige, delvist ophelede hudafskrabninger, der alle målte
0,7 x 0,3 til 0,4 x 0,1 cm.
5. På lillefingersiden af højre 3. fingers grundstykke, en tværgående,
rødbrunlig, stregformet hudafskrabning, der målte 0,5 x 0,1 cm.
6. På håndrygsiden af højre 3. fingers mellemled, en i en haicirkel
forløbende, stregformet, rødlig, blødende, skarprandet læsion, der målte
0,4 x 0,1 cm.
7. På venstre håndryg, ud for 4. fingers grundled, en rødbrunlig,
skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,4 x 0,2 cm.
/
side 30
8. På håndrygssiden af venstre 3. fingers grundstykke, en lodret
forløbende, blålig underhudsblødning, der målte 1 x 0,3 cm.
9. På venstre side af kønsbjerget, en uregelmæssig, rødlig, ikke
skorpedækket hudafskrabning, der målte 1,5 x 1,5 cm.
10. På forsiden af venstre underben, en lodret forløbende,
stregformet, rødbrunlig, skorpedækket hudafskrabning, der
målte 1 x 0,3 cm.
Undersøgte angav, at læsionerne på armene stammede fra, at have bygget
kolonihavehus i løbet af ugen og at læsionen på kønsbjerget, var opstået
efter barbering.
Der fandtes blodtilsmudsning af undersøgtes højre hånd imellem 4. og 5.
fingers grundled, ved venstre 4. fingers negl og på venstre håndflade samt
på undersøgtes sko.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Der var ingen tegn på behandling.
Af særlige kendetegn fandtes et modermærke på venstre hofte og
tatoveringer på hals, bryst og ryg.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 10:15 af Tiltalte 1,CPR nr. 1
Fandtes en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende.
Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte
forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer.
Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder
eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes snitsår på højre albue (3) og højre 3. finger (6).
Læsionerne var friske, opstået ved skarp vold. Læsionerne kan muligt
være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og
hudafskrabninger på indersiden af højre underarm (1, 2), venstre 3.
finger (8) og kønsbjerget (9). Læsionerne var friske, opstået ved let stump
vold og kan muligt være opstået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt. Læsionen på kønsbjerget (9) kan være opstået ved
barbering, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Om
opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.
/
side 31
Af øvrige tegn på vold påvistes hudafskrabninger på begge hænder (4, 5,
7) og venstre underben (10). Læsionerne var af ældre dato, opstået ved let
stump vold forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
..."
Der er blevet forevist videosekvens fundet på Tiltalte 2's telefon optaget den 30.
august 2020, kl. 01.32.
Tiltalte 1 er tidligere straffet
ved Nykøbing Falster Rets dom af 4. november 2011 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens § 244, med fængsel i 60 dage,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. marts 2012 for overtrædelse af blandt
andet straffelovens § 244, jf. § 247, med fængsel i 4 måneder, mod en
prøvetid på 1 år. Reststraf 32 dage,
ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2013 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, med fængsel i 1 år og 3 måne-der,
fællesstraf med reststraffen på 32 dage. Prøveløsladt den 4. sep-tember
2014 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 3. oktober
2016. Reststraf 153 dage,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 21. februar 2020 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens § 244, stk. 1, med fængsel i 7 måneder. Prø-
veløsladt den 19. juni 2020 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den
19. juni 2022. Reststraf 75 dage.
Tiltalte 2 er tidligere straffet
ved Nykøbing Falster Rets dom af 15. marts 2013 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, med 10 dagbøder á
700 kr.,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. juni 2013 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 117 d, stk. 2, jf. § 56,
stk. 1, med fængsel i 3 måneder, samt førerretsfrakendelse i 4 år fra den
28. juni 2013 indtil den 27. juni 2017,
ved Odense Rets dom af 24. marts 2014 for overtrædelse af blandt andet
straffelovens § 245, stk. 1, med fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder
skal afsones, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Fælles-
straf med den betingede dom af 28. juni 2013,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 10. februar 2016 for overtrædelse af
/
side 32
blandt andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, med fængsel i 10 da-ge,
betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom med vilkår om
samfundstjeneste,
ved Odense Rets dom af 13. juni 2016 for overtrædelse af blandt andet
færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 30 dage,
betinget mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom med vilkår om sam-
fundstjeneste,
ved Østre Landsrets ankedom af 25. januar 2018 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 5
måneder samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25. januar 2018 indtil
den 24. januar 2019,
ved Svendborg Rets dom af 21. januar 2019 for overtrædelse af blandt an-det
straffelovens § 266 og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk.
1, med fængsel i 40 dage samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25.
januar 2019 indtil den 24. januar 2020,
ved Svendborg Rets dom af 28. maj 2019 for overtrædelse af blandt andet
færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 3 måneder
samt førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 25. januar 2020 indtil den
24. juli 2020,
ved Svendborg Rets dom af 11. maj 2020 for overtrædelse af blandt andet
færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, med en bøde på 3.000 kr.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er blevet
gift med Person 1, mens han har siddet varetægtsfængslet. De har været
kærester siden marts 2019. Han har ikke haft det så godt siden, hans far blev
skudt og dræbt, og han selv blev forsøgt skudt. Han har fået konstateret PTSD.
Han har snakket med psykolog og psykiater og har fået medicin efter episoden.
Det går bedre med ham nu. Han vil gerne starte på en uddannelse indenfor IT.
Han bor sammen med Person 1.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. august 2020.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. august 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Af rettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
"...
/
side 33
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Ad forhold 1-5 og 7:
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de
øvrige oplysninger i sagen. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
disse forhold.
Ad forhold 6:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte den 29. august 2020
sammen med Tiltalte 1's kæreste, Person 1, var på Restaurant 1 i By, og at
de forlod stedet omkring kl. 23.00 i en bil, der var parkeret på en
parkeringsplads bag Restaurant 1. De kørte herefter til Person 1's bopæl,
der er beliggende tæt på gerningsstedet i krydset Vej 1/Vej 2 i Nykøbing
Fals-ter.
Det lægges videre til grund, at Forurettede gennem ca. 9 år frem til april
2019 var kæreste med Person 1, med hvem han har et barn på 7 år, og at
deres samarbejde omkring fællesbarnet efter sam-livsophævelsen har
været præget af uenigheder.
Forurettede var ligeledes på Restaurant 1 den 29. august 2020.
Forurettede var sammen med blandt andre sin søster, Vidne 2, og dennes
kæreste Person 2, der var kørende i sin bil til By. De for-lod Restaurant 1
ca. 30 minutter efter de tiltalte og Person 1, og da de kom frem til
parkeringspladsen bag Restaurant 1, var der øvet hærværk på Person 2's
bil. Forurettede ejer en bil af samme mær-ke og model, som denne bil,
men med en anden farve.
På grund af hærværket rettede Vidne 2 og Person 2 telefonisk
henvendelse til Person 1, der dog ikke ønskede at tale med dem. Vidne 2
har forklaret, at hun mente, at hærværket var be-stemt til at skulle være
forøvet på Forurettede bil. Det lægges efter Vidne 2's forklaring videre til
grund, at Person 2 herefter havde en dialog med Tiltalte 2 om det
forøvede hærværk, hvor der blev ”lagt låg på” , og at Tiltalte 2, som ikke i
forvejen havde et personligt forhold til Forurettede, den 30. august 2020
umiddel-bart efter midnat skrev ”Ring Navn HA” til Forurettede, ligesom
han efterfølgende telefonisk aftalte med Forurettede, at de skulle mø-des
ude foran Person 1's bopæl.
Det lægges efter Forurettedes forklaring til grund, at han – efter at være
blevet sat af i Nykøbing F. – blev kørt til gerningsstedet af Vidne 4, og at
der ikke var nogen personer til stede, da de ankom
/
side 34
til Vej 1, hvorfor Vidne 4 kontaktede Tiltalte 2. De vendte bilen på Vej 1
og kunne herefter se Tiltalte 2 stå alene på fortovet. Vidne 4 steg ud af
bilen og talte med Tiltalte 2.
Det lægges videre til grund, at Forurettede, da han kunne se, der var ”ro
på” , kort tid herefter steg ud af bilen, hvor han straks blev slået i hovedet
af en person, der var bag ham, hvorved han begyndte at bløde.
Forurettede faldt til jorden og prøvede at rejse sig, men han kunne ik-ke
mærke sine ben.
Efter forklaringen afgivet af vicestatsobducent Vidne 3 sam-menholdt
med indholdet af personundersøgelsen af Forurettede fore-taget den 30.
august 2020, hvorefter han havde et stiksår under højre skulderblad og et
stiksår nedadtil på højre side af ryggen, ligesom han havde læsioner i
ansigtet opstået ved dels skarp vold, dels ved let stump vold sammenholdt
med Forurettedes forklaring og Tiltalte 1's forklaring, lægges det til
grund, at det var Tiltalte 1, der udsatte Forurettede for vold, idet han flere
gange slog Forurettede i ansigtet og stak Forurettede to gange i ryggen
med en kniv. Det findes ikke bevist, at Tiltalte 1 sparkede og slog
Forurettede på kroppen, eller at han slog ham med en flaske i hovedet,
hvorfor Tiltalte 1 frifindes for denne del af tiltalen.
Tiltalte 1's forklaring om, at skaderne på Forurettede blev på-ført i
forbindelse med nødværge under anvendelse af en kniv, som Forurettede
havde medbragt, og som Forurettede først angreb Tiltalte 1 med,
tilsidesættes under henvisning til Forurettedes for-klaring, og da tiltaltes
forklaring herom først er fremkommet under ho-vedforhandlingen. Retten
har herved tillige lagt vægt på, at Tiltalte 1 har forklaret divergerende om
de skader, som han havde på sin arm, og at hans forklaring ikke støttes af
andre oplysninger i sagen. Der er herefter ikke grundlag for at henføre
Tiltalte 1's handlin-ger under straffelovens § 13, stk. 1, eller § 13, stk. 2,
som påstået af forsvareren.
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Kniven må efter vicestatsobducent Vidne 3's forklaring være ført med en
vis kraft, og Forurettede var i livsfare på grund af knivs-tikket under højre
skulderblad. Der kan efter bevisførelsen intet sikkert siges om
udformningen af den kniv, som Tiltalte 1 stak Forurettede med to gange i
ryggen. Herefter og efter en samlet bedømmelse af de øvrige oplysninger
i sagen, herunder stikkenes placering, finder vi, at der er en rimelig
begrundet tvivl om, at Tiltalte 1 havde forsæt til at dræbe Forurettede, da
han stak ham med kniven.
/
side 35
Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 for tiltalen om for-søg på
manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og herefter finde Tiltalte 1
skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, i det ovenfor
beskrevne omfang, hvortil forholdet findes at burde henfø-res, jf.
retsplejelovens § 883, stk. 4
1 nævning udtaler:
Jeg finder, at Tiltalte 1 er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens
§ 237, jf. § 21, idet Tiltalte 1, da han stak Forurettede, må have indset det
som en mulighed, at Forurettede kunne afgå ved døden, ligesom han
henset til placeringen af stikkene, disses antal samt farligheden af det
anvendte våben og den kraft, der blev stukket med, må have accepteret, at
dette mulige udfald kunne blive en realitet. Jeg har herved også lagt vægt
på indholdet af personundersø-gelsen af Forurettede foretaget den 30.
august 2020, hvoraf det frem-går, at han var i livsfare, og på forklaringen
afgivet af vidnet Vidne 3. Jeg finder derfor, at Tiltalte 1 havde forsæt til
drab.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Tiltalte 1 frifin-des
herefter for drabsforsøg, mens han findes skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere udtaler herefter:
Det lægges til grund, at det var Tiltalte 2, der indgik aftalen med
Forurettede om at komme til gerningsstedet, at han en time for-ud for
overfaldet optrådte på en video sammen med Tiltalte 1, hvor Tiltalte 1
fægtede med en kniv, at Tiltalte 2 var til stede under voldsudøvelsen,
at han umiddelbart forinden volden var den, som først tog kontakt til
Vidne 4, at volden blev forøvet af Tiltalte 1 i samme øjeblik, som
Forurettede var kommet ud af bilen, og at Tiltalte 2 efterfølgende til
Person 1 skrev ”han fik (2 x knytnæve emoji) og (kniv emoji)” , ligesom
han til en anden person skrev ”klaskede en fra de gule i går fordi han
spille-de dum. Men der styr på det (emoji)” . På denne baggrund findes
det bevist, at forholdet blev begået af de tiltalte i forening og efter fælles
aftale eller fælles forståelse. Den vold, som Tiltalte 1 forøvede, findes
ikke at gå ud over, hvad Tiltalte 2 i situationen måtte kunne påregne.
Efter bevisresultatet vedrørende Tiltalte 1 findes Tiltalte 2 herefter i
samme omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1,
hvortil forholdet også for denne tiltalte henføres, jf. rets-plejelovens §
883, stk. 4, idet der også for så vidt angår Tiltalte 2, er rimelig begrundet
tvivl om, at han havde forsæt til, at de til-talte ved volden skulle dræbe
Forurettede.
/
side 36
Tiltalte 1 er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 245, stk. 1.
Tiltalte 2 er herefter skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1,
og i overtrædelse af færdselslovens 4, stk. 1, § 54, stk. 1, nr. 1, § 56, stk.
1, 1. pkt., og § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1.
..."
Sanktionsspørgsmålet
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til en fæl-
lesstraf af fængsel i 2 og 9 måneder.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden, at
tiltalte flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminaltet, at for-holdet
blev begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 19. juni 2020 samt det
meget hurtige recidiv i forhold hertil, at forurettede som følge af volden var i
livsfare, og at forholdet blev begået af flere i forening.
Straffen omfatter også reststraffen på 75 dage ved prøveløsladelsen den 19. juni
2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,
og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf.
stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. til dels
straffelovens § 89.
Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i
2 og 3 måneder.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i
sagens forhold 6, at tiltalte er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, at
forholdet er begået af flere i forening, og at forurettede var i livsfare som føl-ge
af volden. Der er endelig lagt vægt på, at fædselsforholdene alene vil med-føre
en kortere fængselssstraf udmålt i måneder.
Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 23. juni 2021, jf. færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, jf. U 2001.2042 H.
Retten tager påstanden om konfiskation af et knojern til følge, jf. straffelo-
/
side 37
vens § 77 a.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning delvist til følge som nedenfor be-
stemt.
Det bemærkes, at kravet om svie og smerte ikke er dokumenteret ved læge-
erklæring eller på anden måde, og på det foreliggende grundlag derfor ikke kan
tages til følge. Kravet henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgs-mål.
Opgørelsen af andet tab på 1.240 kr. er ubestridt og tages til følge.
Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 7. juni 2021.
For så vidt angår kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26,
stk. 3, bemærkes, at voldens karakter og omfang samt de omstændigheder,
hvorunder volden blev udøvet, medfører, at overfaldet har været egnet til at
skabe en betydelig angst hos forurettede. Når dette sammenholdes med, at
forurettede er blevet påført en alvorlig, livsfarlig skade på lungen ved knivs-tik,
der har medført, at en del af lungen blev fjernet ved et operativt indgreb, findes
betingelserne i bestemmelsen opfyldt, og efter en samlet vurdering fastsættes
godtgørelsen til 20.000 kr. Kravet forrentes efter erstatningsan-svarslovens § 16
en måned efter den 7. juni 2021 med procesrente.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 9 måne-der.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.
Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år regnet fra den 23. juni 2021.
Hos Tiltalte 1 konfiskeres et knojern.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale de dem vedrørende sags-omkostninger.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage betale 21.240 kr. til Forurettede.
Beløbet forrentes med procesrente af 1.240 kr fra den 7. juni 2021 og af 20.000
kr. fra den 7. juli 2021.
/
side 38
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3
/ | RETTEN NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 23.juni 2021
Rettens nr. 1-412/2021
Politiets nr. 1900-73112-00007-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>CPR nr. 2</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26.januar 2021.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for
1
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens $ 118, jf. $ 4, stk. 1,
ved den 1. februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad
Sydmotorvejen; km-mrk. 102,9,i Vordingborg med mindst 129 kmlt; selv om
det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 90 kml t
hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte
hastighed.
2
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1 og nr 2, jf. stk. 1,
ved den 1.februar 2018 kl. 15.12 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad
Sydmotorvejen; km mrk. 102,9,i Vordingborg, selv om han var frakendt
førerretten.
3
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 1,
ved den 16.juni 2020 kl. 12.50 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ud for afkørsel
4OA, Vestmotorvejen i Slagelse; selv om han var frakendt førerretten.
4
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens 8 117a, stk. 2, nr 1 0g nr. 2, jf. stk. 1
ved den 22. juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym>
ad Sydmotorvejen mod nord i Vordingborg, selv om han var frakendt
førerretten.
5 .
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, nr. 1,
ved den 22.juni 2020 kl. 16.28 at have ført almindelig bil personbil <anonym>Reg nr. 2</anonym>
ad Sydmotorvejen mod nord iVordingborg, efter at have indtaget
bevidsthedspåvirkende stoffer; som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept; i et
sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter
kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.
6
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
forsøg på manddrab efter straffelovens 8 237, jf. 8 21,
ved i forening 0g efter fælles aftale eller fælles forståelse; den 30. august 2020
ca. kl. 02.30 i krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> 1 Nykøbing Falster, først at have lokket
<anonym>Forurettede</anonym> til stedet, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> kontaktede <anonym>Forurettede</anonym> under påskud af at
ville tale med ham og herefter; umiddelbart efter <anonym>Forurettede</anonym> ankom til stedet,
at have overfaldet ham; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog 0g sparkede ham flere gange i
ansigtet og på kroppen; slog ham i hovedet med en flaske ligesom han med
kniv eller knivlignende redskab flere gange stak <anonym>Forurettede</anonym> 1 højre side af
ryggen i nyre og lunge regionen, med stort blodtab og skade på højre lunge til
følge, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare hvilket dog mislykkedes da andre
personer blandede sig og politiet kom til stedet.
7
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
overtrædelse af færdselslovens $ 117 d, stk. 2, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt.,
ved den 31. august 2020 kl. 17.00 at have ført personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> 1 nordgående
retning ud for km.mrk. 86/4, Sydmotorvejen i Vordingborg uden at have
erhvervet kørekort.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:
Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal
frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
bortset fra lille knallert; og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens
8 126, stk. 1, nr. 2
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af et
knojern hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf. straffelovens $ 77 a.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 6 og erkendt sig skyldig i de øvrige
forhold
<anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at de tiltalte skal betale 45.650 kr: i er-statning.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog har der ik-ke
været bemærkninger til opgørelsen af andre udgifter på 1.240 kr.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> vi-cestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har vedrørende forhold 1 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte den
pågældende dag som beskrevet i tiltalen. Han kan ikke huske; hvis bil det var:
Han kan ikke huske, om han blev standset, eller at der blev taget foto af 'politiet.
Vedrørende forhold 2 forklarede han; at han var frakendt førerretten; og det var
han også i 2018.
Vedrørende forhold 3, forklarede han; at han stadig var frakendt førerretten i
juni 2020. Han kan ikke huske; hvis bil det var. Han mener; at han blev standset
af politiet.
Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede han; at han stadig var frakendt
førerretten. Han kan ikke huske; hvilket stof han havde i blodet. Han fik noget
medicin for nyresten; som han havde recept på fra lægen. Da han var løbet tør
for medicin; fik han noget andet medicin af en kammerat, som sagde; at det
ville tage nyrestensanfaldet. Han ved ikke, hvad det nærmere var for noget
medicin.
Vedrørende forhold 7 forklarede han, at det var rigtigt, som der er beskrevet i
anklageskriftet, 0g at det var hans egen bil, som han kørte i.
Frakendelsestiden var på dette tidspunkt netop udløbet.
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt. De
kender hinanden fra Nykøbing F. De har kendt hinanden i 3-4 år. De har fælles
omgangskreds . Han kender <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste; <anonym>Person 1</anonym> gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Han ved, hvem <anonym>Forurettede</anonym> er. Han kendte kun <anonym>Forurettede</anonym> af navn og ikke på
udseende. Det kan godt være, det var gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde hørt om
<anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> havde noget
udestående. Han kender ikke <anonym>Forurettedes</anonym> søster eller <anonym>Forurettedes</anonym>
omgangskreds . Han er oprindeligt fra Nykøbing Falster. Han boede i HA-
klubben; da han blev anholdt.
Den pågældende aften var han sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> De var på <anonym>Restaurant 1</anonym>
på <anonym>By</anonym> De havde ikke været sammen i løbet af dagen. Han var i Nykøbing F.i
løbet af dagen: Han kan ikke huske; hvor han mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> den aften.
Han havde drukket alkohol og var fuld. Han havde ikke taget stoffer. De
mødtes nok i Nykøbing F. inden og kørte derefter sammen til <anonym>Restaurant 1</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> var også med. Der var ikke andre med. Han kan ikke huske, hvad tid
de tog til <anonym>By</anonym> Det var nok ved 20.00-21.00 tiden. De var der, til restauranten
lukkede ved 23.00 tiden. De fik noget at drikke på <anonym>Restaurant 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik
nok et par drinks. <anonym>Person 1</anonym> kørte bilen; så hun fik ikke noget at drikke. De
mødte nogen; de kendte. De mødte også <anonym>Forurettede</anonym> men han vidste ikke,
hvordan <anonym>Forurettede</anonym> så ud. <anonym>Forurettede</anonym> sad sammen med nogle andre. De sad et
stykke væk fra <anonym>Forurettedes</anonym> bord. Han kan ikke huske; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte, at
det var <anonym>Forurettede</anonym> Der var ikke en dårlig stemning. Han tror, at der havde
været noget "internt fnidder? mellem dem.
Han forlod stedet sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var stadig på
<anonym>Restaurant 1</anonym> på det tidspunkt. De gik om til bilen og kørte derfra. Han ved ikke,
hvis bil de kørte i. De holdt på en parkeringsplads bag <anonym>Restaurant 1</anonym> Der skete
noget på parkeringspladsen. Der blev sparket til en bil, fordi de snakkede om, at
det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Han ved ikke; hvem der sparkede til bilen. Det var ikke
ham. Det var heller ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Person 1</anonym> Han kendte ikke de andre, der
også stod der; men det var dem, de havde siddet sammen med på <anonym>Restaurant 1</anonym>
De kørte sammen fra <anonym>Restaurant 1</anonym> De kørte hjem til <anonym>Person 1</anonym> Det var for at
feste videre. Der kom ikke andre med. De festede og drak videre. Der var en,
der ringede til <anonym>Person 1</anonym> Han hedder <anonym>Person 2</anonym> Det må være ham, der havde den
bil, der var lavet hærværk på. <anonym>Person 2</anonym> brokkede sig over noget hærværk på
bilen. De fortalte det, som det var; og at de skulle finde en løsning på det, Han
kan ikke huske; om han også talte med <anonym>Person 2</anonym>
Han kender ikke <anonym>Person 2</anonym> Han forstod det sådan; at det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil,
der var sket noget med. Han ringede derfor til <anonym>Forurettede</anonym> der ikke tog
telefonen. Så skrev han til <anonym>Forurettede</anonym> Han havde ikke nummeret til
<anonym>Forurettede</anonym> Han søgte efter nummeret på nettet, men kunne ikke finde det. Han
fik nummeret af en af de andre. Det kan godt være, at det var fra <anonym>Person 1</anonym> men
det kan han ikke huske. Han skrev "Ring <anonym>Navn</anonym> 99 <anonym>Navn</anonym> er noget; han bliver
kaldt. <anonym>Forurettede</anonym> ringede tilbage til ham; og de aftalte at mødes ude foran
<anonym>Person 1's</anonym> bopæl. De gav <anonym>Forurettede</anonym> adressen, hvor de skulle mødes. Det var
20 meter fra krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> 1 Nykøbing F. De mødtes ude foran på fortovet.
Der gik måske en halv time, før <anonym>Forurettede</anonym> kom. Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik
sammen ud. <anonym>Person 1</anonym> blev i lejligheden sammen med de andre. <anonym>Forurettede</anonym> 0g
<anonym>Vidne 4</anonym> havde lidt problemer med at finde stedet, så tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> var
nok gået lidt rundt og op ad vejen. <anonym>Forurettede</anonym> ringede til tiltalte, fordi de ikke
kunne finde stedet. <anonym>Forurettede</anonym> kom kørende i bil sammen med <anonym>Vidne 4</anonym> Han
kender <anonym>Vidne 4</anonym> fra området. Da de ankom; steg <anonym>Vidne 4</anonym> ud af bilen. <anonym>Vidne 4</anonym>
kørte bilen. Tiltalte gik hen og snakkede med <anonym>Vidne 4</anonym> Tiltalte sagde "det er
længe siden" Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var på dette tidspunkt. Han så ikke
<anonym>Forurettede</anonym> stige ud af bilen. Han hørte; at der opstod noget tumult. Klokken
var 02.30 om natten; 0g der var ikke noget gadelys. Han prøvede at stoppe
tumulten: Han kunne se, at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fat i hinanden
Tiltalte stod en halv meter fra dem: Han prøvede at gå imellem dem; og han
mener; at han tog fat i en af dem Han tror; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> han tog fat i
Det lykkedes ikke at få <anonym>Tiltalte 1</anonym> væk;, så tiltalte gik fra stedet. Han ville ikke
være en del af det. Han så ikke nogen våben;, blod eller om nogen var kommet
til skade. Det var meget mørkt. Han mente ikke; han fik blod på sig, men der
blev senere fundet blod på hans tøj, da politiet undersøgte det. Han gik tilbage
til <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; om han fortalte <anonym>Person 1</anonym> om det passerede.
Han var i chok over det; som var sket. Han overvejede ikke at ringe til politiet.
Han tænkte, at der nok var andre, som ringede . Den pågældende aften var han
iført almindelige cowboybukser; sort striktrøje og en HA-vest;. Der var ikke
nogen speciel grund til, at han havde vesten på. Vesten havde han på hele
aftenen; herunder også på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han sad ude foran <anonym>Restaurant 1</anonym> med
HA-vesten. Han er medlem af HA. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ikke medlem af HA eller nogen
anden gruppe. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> er ikke medlem af nogen gruppering.
Han skrev med nogen fra klubben om, hvad der var sket. Han kan ikke huske,
hvad de skrev om. Han så en kniv i løbet af aftenen. Det var nogle timer før
episoden efter de kom tilbage til <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed fra <anonym>Restaurant 1</anonym>
Forevist video fra den 30. august 2020 kl. 01.32 fundet på tiltaltes telefon
forklarede tiltalte, at videoen var optaget hos <anonym>Person 1</anonym> Det var nok ham; der
havde optaget videoen. Det var ham; der var på videoen. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> med
kniven: Han ved ikke; hvem der ejede kniven. Han så, at kniven blev lagt væk
igen.
Foreholdt ekstrakten side 416, sms-beskeder af 30. august 2020 kl. 00.05.03,
hvor han havde skrevet "Ring <anonym>Navn</anonym> HA= forklarede han, at det var den første
besked, han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> Han skrev sådan; for at <anonym>Forurettede</anonym> vidste,
hvem det var; der skrev. <anonym>Forurettede</anonym> havde lige set ham på <anonym>Restaurant 1</anonym> med
HA-vesten; så når tiltalte skrev sådan; vidste <anonym>Forurettede</anonym> hvem det var. Om
beskeden samme dag kl. 00.05.40 "Der er ikke noget ring lige? forklarede han,
at det var for at vise, at der ikke var nogen "bad feelings' 99
Foreholdt ekstrakten side 365, chat korrespondance på Messenger mellem
tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han var, da
han skrev "kom op' Han var nok i lejligheden. Det var en lejlighed i flere
etager. Næste morgen skrev han også til <anonym>Person 1</anonym> Han tror, at han var taget i
klubben. HA klubben ligger i Nyborg.
Han antog, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet anholdt; fordi han så politi og ambulance
komme til stedet. Han var i lejligheden, da han så det. Om beskeden den 30.
august 2020 kl. 07.03.11 "Jeg tager det op på et møde her i morgen forklarede
han, at han ikke kan huske, hvad han mente med dette. Det var ikke et HA
møde. Han mener; at han så noget i avisen tidligt om morgenen om episoden.
Han ved ikke; hvorfor han lavede knytnæve emoji og kniv emoji eller skrev
"han skulle bare være skredet med mig? De havde måske ligget ved siden af
hinanden på telefonen. Det kan også være fordi, han havde læst om episoden i
avisen.
Han kan ikke huske; hvornår han så <anonym>Person 1</anonym> igen efter episoden. Han mener
ikke; at han så hende; inden han blev anholdt. Han blev anholdt på vej til
Nyborg.
Foreholdt ekstrakten side 460, udlæsning af WhatsApp, forklarede han; at han
brugte den til at skrive. Man kan skrive fra WhatsApp på samme måde som fra
Messenger. Der var ikke nogen forskel. Navnet 9 <anonym>Profilnavn</anonym> er hans
brugernavn. Han vil ikke udtale sig om, hvem 99 <anonym>Person 3</anonym> er.
Vedrørende beskeden den 30. august 2020 kl. 08.15.57 99 'var der også bro,
klaskede en fra de gule igår fordi han spillede dum. Men der styr på det?
forklarede tiltalte, at det var en misforståelse. Han vil ikke uddybe det nærmere.
Samtalen var kørt lidt op. Det havde ikke noget med den pågældende episode at
gøre. Han vil ikke udtale sig om hvad "de gule? betyder.
Han talte ikke med nogle af de andre, inden han blev anholdt. Han har ikke talt
med andre, mens han har været varetægtsfængslet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han er HA rocker. Denne sag har
intet med HA at gøre. Ham og <anonym>Tiltalte 1</anonym> er gode venner. Han mener; at de har
mødt hinanden i bybilledet. Han ved ikke alt om, hvad der foregår i <anonym>Tiltalte 1's</anonym>
liv. Han kender <anonym>Vidne 4</anonym> Han har kendt <anonym>Vidne 4</anonym> 1 længere tid. Det er ikke en,
han hænger ud sammen med. Det var ikke usædvanligt; at han snakkede med
<anonym>Vidne 4</anonym> Det var længe siden, han havde set <anonym>Vidne 4</anonym> Han fik et sted mellem
10-15 genstande den pågældende aften Da de kom hjem til
<anonym>Person 1</anonym> fortsatte de med at drikke. Han mener; at de drak whisky. Han optog
flere videoer den pågældende aften. Der var en god stemning.
Han synes; at det på parkeringspladsen med hærværket var latterligt. Han trådte
i karakter som den voksne; og han ville få det omkring hærværket løst;. Der var
ikke snak om, at der skulle ske noget mere eller noget vildere. Han kommer
selv i Nykøbing F. 0g omegn.
Videoen med kniven blev optaget minimum en time før episoden. Det var
normalt for dem; at der var en, der stod med en kniv. Han tænkte ikke over
kniven efterfølgende. <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> er vejelet kryds ude foran <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed,
som ligger i et beboelseskvarter. Da han gik ud på vejen, tænkte han; at han
skulle ud og snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke fordi, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle
have "nogen på munden? Han lagde ikke mærke til, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. Tiltalte
gik og snakkede i telefon med <anonym>Vidne 4</anonym> fordi de ikke kunne finde vej. <anonym>Tiltalte 1</anonym>
var ikke oppe at køre, inden de gik ud. Han havde ikke forestillet sig at der
skulle ske det, som skete. Han valgte at gå derfra. Han ville gerne have vidst
det på forhånd, hvis der skulle ske noget mere. En HA rocker ringer ikke til
politiet 0g anmelder en forbrydelse . Der var meget larm derude;, så han tænkte,
at andre ville ringe til politiet, Der var naboer hele vejen rundt, Han tror; at
<anonym>Tiltalte 1</anonym> boede hos <anonym>Person 1</anonym> Politiet og ambulancen kom til stedet rimelig
hurtigt.
Fra de mødtes med <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> og til han var 'tilbage i lejligheden,
gik der cirka et minut. Han prøvede at hive en væk under den opståede tumult,
og det var som anført formentlig <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kan ikke huske; hvad han
gjorde. Han prøvede vel at tage fat i ham. Der blev strittet imod. Han gjorde det
kun kort. De 10 sekunder; som han forklarede om under grundlovsforhøret, var
nok lidt højt sat. Han gik fra stedet, fordi han stod med en HA-vest, og at han
derfor kunne risikere at få skylden.
Han var efter episoden på nettet og søge oplysninger om hændelsen. Han
kender hjemmesiden www faa.dl , som er Fyns Amts Avis. Han bor i Nyborg.
Han fandt noget om hændelsen derinde. Han fandt det tidligt om morgenen.
Foreholdt ekstrakten side 385, rapport, hvoraf det fremgår; at der var søgt på
<anonym>Forurettede</anonym> på de gule sider, forklarede han; at han prøvede at finde nummeret
på <anonym>Forurettede</anonym> Om søgningsresultatet "mand sigtes for at stikke bekendt i
ryggen med kniv" forklarede han, at det var en artikel, han fandt på nettet kl.
04.16. Han havde nok læst artiklen.
Foreholdt ekstrakten side 461, om beskeden klaskede en fra de gule
forklarede han; at det kunne godt været noget; der havde relation til HA, eller
som i øvrigt var klubmæssigt. Det har ikke nogen relation til sagen.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at da <anonym>Vidne 4</anonym> 0g
<anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne finde vej, talte han i telefon med <anonym>Vidne 4</anonym> 0g
<anonym>Forurettede</anonym> Han fandt først ud af det lige inden; at de var t0 personer på vej .
De virkede stille og rolige; da de snakkede i telefon. Der var heller ikke noget
med <anonym>Tiltalte 1</anonym> da de gik ud til dem Han lagde ikke mærke til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var
ikke hans opfattelse, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gemte sig. Det hele var stille og roligt; da
<anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ankom til stedet. Han har ikke noget indtryk af, hvad
der gik galt. Han kunne høre, at der skete noget tumult. Det foregik over på den
anden side af bilen. Hvis det handlede om HA, så havde han ikke udtalt sig
under sagen.
Adspurgt af anklageren forklarede han, at da de aftalte at mødes, havde han
ikke tænkt, at det kunne ende ud i en sådan episode.
Foreholdt ekstrakten side 31, retsbog med tiltaltes forklaring fra
grundlovsforhøret den 1. september 2020, hvor det fremgår; at "sigtede ringede
til <anonym>Forurettede</anonym> og sagde; at de blev nødt til at mødes, da der var noget mellem
<anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> de skulle tale om= forklarede han, at det godt kan
være, at han har forklaret sådan. Det må være om hærværket. Foreholdt fra
samme retsbog om, at det var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> ide at mødes med <anonym>Forurettede</anonym> 0g at
han ikke vidste, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle tale med <anonym>Forurettede</anonym> forklarede
tiltalte, at det var forkert formuleret, for det var om hærværket, de skulle
mødes. Der må være nogen; der har misforstået det. Foreholdt fra samme
retsbog om, at "sigtede tog med for at holde styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede
tiltalte; at det også var forkert formuleret. Han mener ikke, at han har forklaret,
at han tog med for at holde styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt fra samme retsbog om,
at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde drukket, men han var ikke ophidset. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kan blive
ophidset;, hvis han er fuld. Sigtede tog med som en god kammerat, hvis der
skulle ske noget, 0g det udviklede sig, så sigtede kunne stoppe det? forklarede
tiltalte, at han nok har forklaret sådan Han synes ikke, at han havde en tanke
om, at der kunne være noget, der skulle stoppes.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra fælles
kammerater. De mødte hinanden for nogle år siden. De er gode venner. Han
flyttede til Nykøbing F.i 2016. Han har ikke nogen adresse nu. Han boede på
<anonym>Adresse 1</anonym> sammen med sin kone, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> var hans gamle adresse.
Han har kendte <anonym>Person 1</anonym> 1 lang tid. De blev kærester i marts 2019, men de
havde kendt hinanden i 1,5 til 2 år inden. I maj måned fik de lejligheden
sammen: I august måned boede <anonym>Person 1</anonym> 1 <anonym>Adresse 3</anonym> Han var tit hos <anonym>Person 1</anonym>
men han boede der ikke De har ikke børn sammen; men de prøver at få barn
Han har en datter på 8 år. Datteren bor hos sin mor. Han ser sin datter. <anonym>Person 1</anonym>
0g <anonym>Forurettede</anonym> var gået fra hinanden; da han begyndte at se <anonym>Person 1</anonym> Han har
set <anonym>Forurettede</anonym> 1 træningscentret, men på det tidspunkt vidste han ikke; hvem
<anonym>Forurettede</anonym> var. Da han fik at vide; at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde været
kærester, så han et billede af <anonym>Forurettede</anonym> på Facebook; og han kunne huske, at
han havde set ham før. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> har en søn på 7 år. Sønnen bor
hos <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ser ikke sønnen. <anonym>Forurettede</anonym> har været voldelig
overfor <anonym>Person 1</anonym> og sønnen. Forholdet mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var
anspændt. <anonym>Forurettede</anonym> er kommet med mange trusler.
Tiltalte nåede kun at være ude af fængslet i 2 måneder; inden han blev
varetægtsfængslet. Han har afsonet sammen med <anonym>Forurettede</anonym> 1 Søbysøgård
Fængsel. <anonym>Forurettede</anonym> sad på en anden afdeling: Han hilste på <anonym>Forurettede</anonym> den
første dag <anonym>Forurettede</anonym> gloede underligt på ham. De havde ikke haft anden
kontakt. <anonym>Forurettede</anonym> havde forsøgt at få nogen til at overfalde ham i fængslet.
Der var nogle udlændinge, der skulle over på hans afdeling 0g sidde; som
havde en besked med til ham. Han kender ikke deres navne. De sagde; at
<anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt, om de ville smadre tiltalte. De sagde, at de ikke ville
blande sig i det, 0g <anonym>Forurettede</anonym> måtte klare sig selv. Han anmeldte det ikke; og
han sagde det heller ikke til personalet. Han gik på et tidspunkt ud og fik noget
luft. <anonym>Forurettede</anonym> var også udenfor. De var adskilte med bånd imellem. Han
konfronterede <anonym>Forurettede</anonym> med den henvendelse; han havde fået. <anonym>Forurettede</anonym>
svarede bare; at han ikke havde noget problem; men han havde haft en dårlig
dag; <anonym>Forurettede</anonym> forlod stedet 0g gik tilbage til afdelingen. Det var i april
måned. Han så ikke <anonym>Forurettede</anonym> efterfølgende; mens han afsonede. <anonym>Forurettede</anonym>
plejede at være ude hver dag, men efter den samtale kom han ikke ud. Han fik
heller ikke flere beskeder: <anonym>Forurettede</anonym> viste; at han var en kujon. Han tabte sin
ære i fængslet. Tiltalte er ligeglad med ham.
Deres besøg i fængslet var lukket ned, så de havde "besøg' via Facetime i en
isolationscelle. To dage efter deres samtale gik <anonym>Forurettede</anonym> amok; og han truede
<anonym>Person 1</anonym> og råbte og hånede sønnen. Det var noget, <anonym>Person 1</anonym> havde fortalt ham.
<anonym>Person 1</anonym> skrev til <anonym>Forurettede</anonym> at der ikke skulle være mere kontakt mellem
dem. Kontakten skulle gå via statsamtet. Der havde ikke været nogen kontakt
mellem dem efterfølgende og indtil episoden.
Den pågældende aften havde han været ude og få drinks sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym>
0g <anonym>Person 1</anonym> Han havde nok fået 10 drinks. Han havde ikke taget stoffer. De var
på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han så <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han var ligeglad med
ham. Han havde kigget rundt og set <anonym>Forurettede</anonym> sidde ved et bord. Han lagde
ikke mærke til, om <anonym>Forurettede</anonym> kiggede over på deres bord. <anonym>Forurettede</anonym> 0g
<anonym>Person 1</anonym> snakkede ikke sammen. De overvejede ikke at gå, fordi <anonym>Forurettede</anonym>
var der. Stemningen var god ved deres bord. De var på <anonym>Restaurant 1</anonym> inogle
timer. De var forinden kørt fra Nykøbing F. sammen. Det var <anonym>Person 1</anonym> der
kørte. Han mener; at en kammerat ved navn <anonym>Person 4</anonym> hentede dem på <anonym>By</anonym> De
var på en parkeringsplads ved <anonym>Restaurant 1</anonym> Der skete ikke noget. Der kom en
patruljebil og skrev deres navne ned. De blev ikke sigtet for noget. Han er ikke
rockerrelateret.
Han så ikke, at hærværket skete. <anonym>Forurettedes</anonym> bil var ikke på parkeringspladsen.
Han kender hans bil. Han så ikke nogen lave noget på en bil. Der var også
andre personer på parkeringspladsen.
De tog efterfølgende hjem til ham og <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; hvor
mange de var. De var måske <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Person 1</anonym> tiltalte og nogle andre. De
hyggede sig og fik nogle drinks. Han ved, at <anonym>Forurettede</anonym> tog kontakt til dem og
ville mødes om bilen. Der var en bil, der var blevet smadret. Han fik ikke fat
i, hvilken bil det var: Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet til <anonym>Forurettede</anonym>
Inden <anonym>Forurettede</anonym> ringede, havde de ikke snakket om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym>
ringede til <anonym>Person 1's</anonym> telefon; 0g han ville gerne mødes. Han ved ikke, hvordan
<anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fået <anonym>Forurettedes</anonym> telefonnummer. Han har ikke
telefonnummeret til <anonym>Forurettede</anonym> Han hørte ikke samtalen mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g
<anonym>Forurettede</anonym> Han hørte, at <anonym>Forurettede</anonym> ville mødes. Han var ikke utryg ved det.
Det var tiltalte, der stod med kniven på videoen; som blev afspillet under
afhøringen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kan ikke huske episoden. Han tror; at det var hans
kniv. Han har haft en lignende. Han havde ikke haft den med i byen. Den lå
hjemme i lejligheden. De fjollede rundt og var fulde. Det var for sjov. Han kan
ikke huske, om det var før eller efter <anonym>Forurettede</anonym> havde ringet.
Tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik sammen ned for at møde <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte tog ikke
noget våben med. De stod udenfor og ventede; men der kom ikke nogen:
Tiltalte gik derfor ind igen. Efter 15-20 minutter hørte han hjulspind, og han
tænkte, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet kørt ned, fordi <anonym>Forurettede</anonym> afsonede en dom,
hvor han havde kørt en ned. <anonym>Person 1</anonym> havde fortalt ham om denne sag, hvor
<anonym>Forurettede</anonym> var mødtes med nogen og havde taget et våben med. Der var en,
der i den forbindelse var blevet kørt ned. Han tænkte derfor; at de måske havde
kørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> ned. Han tog et knojern med. Han havde knojernet på, men
hånden var i lommen. Han havde købt det på det gule marked i Tyrkiet.
Da han kom ud på vejen, kunne han se, at der holdt en bil. Der stod nogle
personer bag ved bilen og snakkede. Det var mørkt. Da han gik op på siden af
bilen, åbnede <anonym>Forurettede</anonym> døren. <anonym>Forurettede</anonym> havde en kniv med, som han
prøvede at stikke tiltalte med, mens han sagde; "jeg slår dig ihjel? Tiltalte
prøvede at parere stikket. Han skubbede <anonym>Forurettede</anonym> 1 brystet. <anonym>Forurettede</anonym> faldt
ikke; men han gik baglæns . <anonym>Forurettede</anonym> fægtede med kniven. Tiltalte slog
<anonym>Forurettede</anonym> 2-3 gange i hovedet med knojernet. <anonym>Forurettede</anonym> stod og lænede sig
op ad bilen. <anonym>Forurettede</anonym> havde stadig kniven i hånden. Tiltalte fik fat i hans
ærme. Der var ikke nogen, der blandede sig på dette tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> stod
op ad bilen, 0g tiltalte holdt fast i den arm, som <anonym>Forurettede</anonym> havde kniven i
Tiltalte gav <anonym>Forurettede</anonym> nogle knæspark; så han sank sammen. Tiltalte prøvede
at få kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> Han fík revet kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> begyndte at slå og forsøgte at tage kniven igen. Tiltalte stak ud efter
<anonym>Forurettedes</anonym> højre arm med kniven: Han troede ikke; at han ramte ham: Han
gav <anonym>Forurettede</anonym> et stik til, og her kunne han mærke, at han ramte <anonym>Forurettede</anonym>
Han troede, at han ramte ham i armen. Han kan ikke huske, hvilken kniv det
var. Mens han prøvede at få kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym> kunne han
mærke, at der var en, der prøvede at hive ham væk. <anonym>Forurettede</anonym> blev mere vild
og forsøgte at sparke efter det første stik. Han troede ikke; at han havde ramt
ham ved første stik Efter det andet stik stoppede <anonym>Forurettede</anonym> med at bevæge
sig. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at komme ud af bilen. Han lod <anonym>Forurettede</anonym> gå væk.
<anonym>Forurettede</anonym> sad ned på passagersædet, da han blev stukket. Han troede, at andet
stik ramte <anonym>Forurettede</anonym> 1 højre arm: Han har senere fået at vide, hvor han ramte
<anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> gik over til et plankeværk og faldt ned Tiltalte smed
kniven på jorden foran bilen eller på gulvet i bilen. <anonym>Forurettede</anonym> blev ikke slået
med andet end
et knojern. Der var ikke nogen; der havde en flaske i hånden. <anonym>Forurettede</anonym> blev
ikke slået med en flaske. Det var kun de to, der var i "kamp" Han var selv
blevet ramt af kniven Han så ikke andre knive, end den han tog fra <anonym>Forurettede</anonym>
Kniven fra hans lejlighed var ikke ude på noget tidspunkt. Politiet kom kort tid
efter. Efter episoden kom <anonym>Vidne 4</anonym> hen til ham. Han ved godt, hvem <anonym>Vidne 4</anonym> er.
Han gik i chok efter episoden. <anonym>Vidne 4</anonym> var også i chok <anonym>Forurettede</anonym> tumlede
rundt. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> snakkede sammen. <anonym>Vidne 4</anonym> blev ved med at
spørge, hvad der var sket.
Da han forinden episoden var gået ud på vejen igen; så han ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han
så 2-3 personer stå bag bilen. Bagefter var <anonym>Vidne 4</anonym> den eneste person; der stod
derude. Da <anonym>Forurettede</anonym> stak ud efter ham og sagde; at han ville slå ham ihjel,
glemte tiltalte alt andet og koncentrerede sig om at forsvare sig selv. Han
ringede ikke til politiet. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ringede heller ikke til politiet.
Han troede som sagt; at han havde ramt <anonym>Forurettede</anonym> i armen. Han vidste ikke;
hvor alvorligt han havde stukket <anonym>Forurettede</anonym> Han blev anholdt på stedet. Han
tror; at politiet spurgte, hvad der var sket; men han kan ikke huske, hvad han
svarede. Han fortalte ikke i grundlovsforhøret; hvad der var sket, fordi hans
egen forsvarer ikke var til stede; og den beskikkede forsvarer i
grundlovsforhøret rådede ham til at vente med at udtale sig. Han er ikke blevet
afhørt af politiet efterfølgende. Han ville gerne afhøres. Han har været udsat for
chikane af 'politiet. Der har ikke været det bedste samarbejde med politiet; 0g
derfor ville han ikke afgive forklaring.
Foreholdt ekstrakten side 22, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret den 30.
august 2020, hvor det fremgår, "sigtede forklarede, at han er helt i chok over
sigtelsen. Han er bange for at udtale sig i en alvorlig sag som denne, uden at
han forinden har talt sagen igennem med advokat Janus Malcolm Pedersen.
Han har ikke noget med sagen at gøre" forklarede han, at han har forklaret
sådan; men han har ikke sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre.
Foreholdt ekstrakten side 112, 1. afsnit; afhøringsrapport, der ikke er
gennemlæst og underskrevet, forklarede han; at han ikke kan huske, at han har
forklaret sådan. Foreholdt samme afhøringsrapport 2. afsnit; forklarede han; at
det er rigtigt; at han ikke nævnte noget om <anonym>Forurettede</anonym> Han kan i øvrigt ikke
huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme afhøringsrapport 3. og 4
afsnit, forklarede han; at han ikke kan huske; at han har forklaret sådan. Han har
ikke nævnt noget om en kniv til den afhøring.
Han var ikke klar over; at han selv blev stukket med kniven. Han mærkede det
ikke. Han opdagede det først senere. Han så ikke andre knive ude på stedet.
Han sagde ikke til <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvorfor han gik ind igen <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod og
snakkede i telefon. Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> registrerede, at han sagde; at
han gik ind igen.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at motivet for overfaldet på tiltalte
var jalousi fra <anonym>Forurettede</anonym> side og ikke på grund af hærværket. Lige siden han
var begyndt at være sammen med <anonym>Person 1</anonym> har <anonym>Forurettede</anonym> været jaloux.
<anonym>Forurettede</anonym> har gået til psykolog og læge på grund af, at han er jaloux. Han
tænkte, at <anonym>Forurettede</anonym> ville komme og opsøge tiltalte. Episoden skete under den
første orlov; <anonym>Forurettede</anonym> havde fra fængslet. Han kendte til <anonym>Forurettede</anonym> 0g
<anonym>Person 1's</anonym> fortid forud for episoden. Han har hørt <anonym>Forurettede</anonym> i telefonsamtaler
med <anonym>Person 1</anonym>
Den pågældende dag tænkte han ikke over tingene Det var først; da han hørte
hjulspind, at han tænkte, det kunne være alvorligt. Han ville se, hvad der skete.
Han ved, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke ville møde op alene, og derfor tog han sit knojern
med. Da han kom ud, gik han hen mod bilen; 0g bildøren blev åbnet. Det var
først der, han kunne se, at det var <anonym>Forurettede</anonym> som var i bilen. Der var ikke
nogen dialog. <anonym>Forurettede</anonym> kom løbende mod ham og stak ud efter ham ved
halsen 0g ansigtet. Tiltalte tog armen op for ansigtet. Han forsvarede derved sig
selv. Det handlede om liv eller død. Da han fik kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> stak han
ud efter <anonym>Forurettede</anonym> men ramte ikke. Så stak han ud efter ham igen og ramte.
Forinden havde han registreret; at nogen prøvede at hive ham væk; men han
kom fri. Hans fokus var kun på kniven.
Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han; at han så 2-3 personer
stå på den anden side af bilen bagved. Han stod på højre side af bilen; 0g de
stod på venstre side. Han kunne ikke se, hvem det var. Det var helt mørkt. Det
var få meter fra hans hjem. Han nåede kun lige ud, og så kom <anonym>Forurettede</anonym>
farende mod ham. Det kunne godt have været <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> der har stod
ved bilen. Der blev hevet i ham; men han trak sig tilbage. Han så ikke; hvem
der prøvede at hive ham væk. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde på ingen måde nogen rolle i
episoden. <anonym>Vidne 4</anonym> havde heller ikke vidst; at det var det; der skulle ske
Adspurgt af anklageren forklarede han, at han havde joggingtøj på, da han kom
ud på gaden. Han kan godt have haft en rød T-shirt på. Han lagde ikke mærke
til, hvor meget det blødte fra den skade, han havde fået. Han opdagede det først
i detentionen: Han blev ikke syet. Der gik nogle måneder; før det groede
sammen. Der blev ikke gjort noget ved hans skade.
Han kan ikke huske, hvad han havde forklaret om skaden; da han blev
undersøgt. Han kan heller ikke huske; at han har forklaret; at skaderne var fra
arbejdet på et kolonihavehus.
Det var hans opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> tog den første kontakt.
Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun var
på arbejde den pågældende aften. Hun kan ikke huske; om hun var den første
patrulje på stedet. De kom tre patruljer samtidig. Hun så en bil, hvor der stod en
mand bagved, der var ved at skifte noget tøj. Der stod en mand på fortovet; der
råbte og skreg. Der stod en tredje mand lidt
væk, som var rolig og kiggede på - det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun havde set <anonym>Tiltalte 1</anonym>
før. De andre to havde hun ikke set før. Ham der råbte sagde "min ven; min
ven; hvad har de gjort? Hos den ene mand havde "tarmene tømt sig" som
følge af en chokreaktion. Han blødte også fra panden; og der var blod på
fortovet. Den tilskadekomne var svimmel og desorienteret. Hun mener ikke
umiddelbart, at han var påvirket af alkohol. Ham der råbte var ophidset 0g
forvirret over situationen. Hun talte med forurettede. Hun talte kort med <anonym>Tiltalte</anonym>
1. Hun anholdt <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> virkede rolig. Han virkede ikke stærkt
påvirket. Hun ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> virkede chokeret. Det er forskelligt fra
person til person; hvordan man er, når man er chokeret. <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod 3-4 meter
fra de andre. Der var ikke slagsmål, da de kom til stedet. De afspærrede
området. De t0 patruljer fik styr på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og vennen. Hun hjalp med
førstehjælp på forurettede. Der var ikke andre udover deres kollegaer til stede,
da de ankom. Ambulancen var ikke ankommet på det tidspunkt. De så, at der
var blod på fortovet og glasskår. Glasskårene var klare. De kunne ikke vurdere,
hvilken væske der lå på fortovet ved glasskårene. Hun var ikke med til at finde
knojern og kniven. Hun var ikke med til at foretage afhøring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> ude på
stedet. Da hun snakkede med <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde han, at han ikke kendte de to
andre, men da hendes kolleger spurgte ham herom; kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> dem. Hun
kan ikke huske; om der var lys på bilen; der stod på stedet. Dørene på bilen stod
ikke åbne. Forurettede var ikke inde 0g sidde i bilen; efter de var ankommet.
Hun var kort med til at besigtige <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har ikke lavet andre
undersøgelser eller været sagsbehandler på sagen:
Adspurgt af forsvareren; advokat Janus Malcolm Pedersen; forklarede hun, at
hun vidste; hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. Hun havde mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> nede på <anonym>By</anonym> tidligere
på aftenen. Hun kendte navnet. Hun talte kort med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, hvad der var
sket. Det var den anden patrulje, der overtog afhøringen. Der blev fundet klare
glasskår; De lå på fortovet. Der lå glasskår og væske. Forevist ekstrakten side
191,fotorapport, foto nr. 14, forklarede hun; at det var den væske og de
glasskår; de havde fundet.
Adspurgt af advokat Martin Cumberland, forklarede hun; at det godt kan passe;
at de kom 4 minutter efter anmeldelsen. Hun kan ikke vurdere, om forurettede
var påvirket. <anonym>Nummer</anonym> er hendes WRX kode.
Foreholdt ekstrakten side 85, 3. sidste og sidste afsnit; anmeldelsesrapport,
hvorefter politiet besigtigede <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> og at de begge blev
skønnet påvirket af euforiserende stoffer og alkohol, forklarede hun; at
forurettede var besvimet. Når hun har skrevet sådan; var det nok det, hun
dengang havde vurderet. Ham der råbte kunne godt stå på benene. Hun ringede
til anmelderen. Anmelderen sagde noget om en masse tumult. Anmelderen
havde ikke set så meget, men havde hørt slagsmålet. Foreholdt, at hun har
skrevet, at en bil kom kørende, hvor den blinkede og dyttede, forklarede hun, at
den oplysning må hun have fået fra anmelder
Adspurgt af anklageren forklarede hun; at hun ikke kunne huske nogle
skader på <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller om han klagede over skader; da han blev anholdt.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> blødte ikke. Han havde lidt blod på tøjet. Hun kan ikke huske, hvor
der var blod. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde blod på hænderne.
De talte tidligere på aftenen med dem på <anonym>Restaurant 1</anonym> på <anonym>By</anonym> på grus
parkeringspladsen. De stod 5 stykker ved en bil. De tiltalte var der <anonym>Tiltalte 2</anonym>
havde vest med rygmærke på fra HA. Det var derfor; de lagde mærke til dem.
Der var ikke andre med veste. Stemningen var hyggelig. De hyggede sig 0g
drak drinks.
<anonym>Forurettede</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at <anonym>Person 1</anonym> er hans ekskæreste.
De gik fra hinanden i april 2019. De havde været kærester i 9 år. De har en søn
på 7 år, der hedder <anonym>Person 5</anonym> Han ved ikke, hvorfor de gik fra hinanden. Det
skete; mens han afsonede. De har fælles forældremyndighed. Han har overvåget
samvær. De er ikke enige om samværet. <anonym>Person 1</anonym> vil gerne have, at han slet
ikke ser <anonym>Person 5</anonym> Han gik hjemme det første stykke tid af sønnens barndom; så
de har et tæt bånd. Han kender ikke <anonym>Person 1's</anonym> kæreste, <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet vidste,
hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> var; før han blev kæreste med <anonym>Person 1</anonym> Vidnet havde set
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 træningscentret et par gange. De har ikke talt sammen i
træningscentret. De har afsonet sammen i Søbysøgård Fængsel. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var
der ikke så længe; måske et par måneder; De talte ikke sammen eller havde
noget med hinanden at gøre. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han har hørt navnet;
men kender ham ikke. Han har ikke nogen banderelation. Han har nogle
kammerater; der er medlem af Satudarah.
Den 29. august 2020 var han ude at spise. Han havde orlov fra fængslet.
Humøret var godt. Han var glad, og han havde savnet sin familie. Han havde
orlov i 4 dage. Han kan ikke huske; hvad han lavede tidligere på aftenen. Han
havde nok været sammen med sin lillesøster; <anonym>Vidne 2</anonym> Han spiste sammen med
<anonym>Vidne 2</anonym> dennes kæreste <anonym>Person 2</anonym> en veninde ved navn <anonym>Person 6</anonym> 0g et
vennepar ved navn <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> De var kørende i to biler til <anonym>By</anonym> Det
var <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> der kørte. <anonym>Person 2</anonym> havde en koksgrå Audi A4. Det
var samme bil som vidnets, der bare var sort. <anonym>Person 7</anonym> kørte i en sort BMW. De
spiste på <anonym>Restaurant 2</anonym> på <anonym>By</anonym> Han fik en enkelt øl på restauranten. De gik på
<anonym>Restaurant 1</anonym> kl. 19.30-20.00. Der var ikke så mange mennesker på <anonym>Restaurant</anonym>
1 De sad ved det bagerste bord udenfor. De fik lidt at drikke. Hans telefon var
løbet tør for strøm; så den skulle lades op inde i baren. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g
<anonym>Person 1</anonym> da han kom ind i baren. Han stod ved siden af <anonym>Person 1</anonym> Der var ikke
nogen; der sagde noget til hinanden. Han skyndte sig at give telefonen til sin
søster; og så gik han ud til bordet igen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bemærkede
vidnet. Han ville ikke have; at der skulle ske noget. Han havde ikke tidligere
mødt <anonym>Person 1</anonym> efter de var gået fra hinanden; hvor der var ballade. Vidnet 0g
<anonym>Person 1</anonym> har haft kontakt til hinanden efter bruddet på grund af sønnen. Han
ville ikke have, at der skulle blive en situation ud af det, fordi han var på orlov
fra fængslet. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad ved et bord lige ved indgangen til
<anonym>Restaurant 1</anonym> Det var 4-5 borde fra deres
bord. Man kunne ikke høre, hvad der blev sagt ved deres bord. De sad der, til
<anonym>Restaurant 1</anonym> lukkede. Han var ikke beruset. Han fik to genstande på <anonym>Restaurant</anonym>
1. Han var ikke påvirket af euforiserende stoffer Det bliver man også tjekket
for i fængslet, når man kommer retur fra orlov. Han mener, at <anonym>Restaurant 1</anonym>
lukkede ved 22.30-23-tiden. Der var ikke nogen kontakt med <anonym>Person 1's</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 1's</anonym> selskab. De havde kigget mærkeligt på vidnet i baren, 0g også da
han sad ved bordet. Hvis der sad nogle personer ved de andre borde mellem de
to selskaber; flyttede <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> selskab plads. Han overvejede ikke
at gå derfra. Der var ikke snak om, at de skulle gå derfra. <anonym>Vidne 2</anonym> kender
<anonym>Person 1</anonym> men de snakker ikke sammen længere. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> havde et
godt forhold til hinanden; da han var kæreste med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym>
0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gået, da vidnet og de andre gik. De var gået 30 minutter
forinden. Vidnet gik med de andre op til bilerne; der holdt på parkeringspladsen
bagved <anonym>Restaurant 1</anonym> Der holdt kun tre biler på parkeringspladsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ikke på parkeringspladsen. <anonym>Person 2's</anonym> bil var blevet
ødelagt. Bagsmækken og kofangeren bagved var blevet sparket til 0g ødelagt.
De kunne se skoaftryk. Der var flere forskellige størrelser af skoaftryk. Han
mente, at det var en pigestørrelse og herrestørrelse. <anonym>Person 2</anonym> blev ked af det.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> må have tænkt; at det var vidnets bil. Det måtte være
<anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> der havde gjort det. Han ved ikke, hvorfor de
ville gøre noget på vidnets bil. Der var ikke sket noget med BMW'en. De
snakkede om, hvem der havde gjort det; inden de kørte. <anonym>Vidne 2</anonym> ringede til
<anonym>Person 1</anonym> 0g spurgte; om det var dem; der havde gjort det. <anonym>Vidne 2</anonym> talte med
<anonym>Person 1</anonym> Han hørte det ikke, men <anonym>Vidne 2</anonym> fortalte; at hun havde talt med
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> havde også talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> der havde sagt; "det måtte de
undskylde" og de troede, at det var <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Han mener; at <anonym>Person 2</anonym>
0g <anonym>Vidne 2</anonym> talte i telefon med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han ved ikke, hvordan <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville
sørge for at erstatte skaderne på bilen. Det var planen; at de skulle hjem efter
<anonym>Restaurant 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt, at han gerne ville snakke med vidnet om
episoden med bilen Han valgte at mødes med dem. Aftalen blev lavet over
sms-beskeder De skulle mødes og snakke om det; og der var ikke noget i det
Da han fik beskeden "Ring <anonym>Navn</anonym> vidste han godt; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der
sendte beskeden. Han har efterfølgende fået at vide; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> bliver kaldt
99 <anonym>Navn'</anonym> De aftalte at mødes et sted i Nykøbing F. Han talte ikke i telefon med
<anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han aftalte at tage sin kammerat; <anonym>Vidne 4</anonym> med. Han
ved, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> kender hinanden. Det var derfor;, han tog <anonym>Vidne 4</anonym>
med. Han ved godt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er HA'er. <anonym>Vidne 4</anonym> havde været et sted ude ved
svømmehallen i Nykøbing F. Vidnet blev kørt ud til <anonym>Vidne 4</anonym> Han fortalte <anonym>Vidne</anonym>
4 at han skulle mødes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> men ikke hvorfor de skulle mødes. Han
sagde ikke til <anonym>Vidne 4</anonym> at han forventede, der blev ballade. Det forventede han
heller ikke for ellers havde han ikke taget derud. <anonym>Vidne 4</anonym> havde fået lidt at
drikke og det kunne vidnet godt mærke. De kørte i <anonym>Vidne 4s</anonym> bil. <anonym>Vidne 4</anonym> kørte
bilen. De kørte ud til <anonym>Vej 1</anonym> Han vidste, at <anonym>Person 1</anonym> var flyttet fra den lejlighed,
de tidligere havde boet i sammen. Hans telefonnummer var et nyt nummer:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke fået hans nummer af vidnet. <anonym>Person 1</anonym> har vidnets
telefonnummer. Han og <anonym>Vidne 4</anonym> tog ikke våben med. De havde ingenting med;
hverken kniv, slagvåben eller andet. Han følte ikke; at han havde behov for at
skulle beskytte sig selv; da de tog derud. Der er ikke så langt fra <anonym>Vidne 4</anonym> til <anonym>Vej</anonym>
1 - måske et par kilometer. <anonym>Vidne 4</anonym> havde savnet vidnet, 0g <anonym>Vidne 4</anonym> var glad
for at se ham. De er gode venner:
Da de kom til <anonym>Vej 1</anonym> var der ikke nogen personer på gaden. De så heller ikke
<anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> De kørte ned for enden af vejen og vendte om, hvorefter
de kørte tilbage samme vej, som de var kommet. På vej tilbage så de <anonym>Tiltalte 2</anonym>
stå på fortovet. De standsede bilen. Han mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym>
da de var for enden af <anonym>Vej 1</anonym> inden bilen blev vendt. <anonym>Vidne 4</anonym> steg ud af bilen og
snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> stod ved førersiden af bilen. Han
kunne ikke se andre. Han tænkte, der var god ro på, så han åbnede døren og
steg ud af passagersiden. Da han steg ud, kom der en person bagfra. Han så
ikke; hvem det var. Han nåede lige at komme helt op at stå ved siden af bilen;
inden den pågældende kom bagfra. Vidnet havde stadig fat i bildøren; da han
blev overfaldet. Han kunne mærke, at han fik noget i hovedet; og det begyndte
at bløde. Det skete hurtigt. Han røg ijorden efter slaget. Han prøvede flere
gange at rejse sig op, men han kunne ikke mærke sine ben. Han fik kæmpet sig
op på benene. Han kunne høre <anonym>Vidne 4</anonym> og der var noget tumult. Han kunne
mærke; at han blev våd; og han mærkede rundt på kroppen; hvor det dryppede
med blod ned af ham. Det var først der, han mærkede, at han blødte. Han tror;
at han blev ramt i hovedet af en flaske eller et knojern Det var ikke en
knytnæve. Det var på grund af den skade; han havde fået i hovedet; at han
tænkte, det var en flaske eller knojern: Han kan ikke huske; om han fik et eller
flere slag. Han husker et slag; Vidnet var omtumlet efter slaget. Han kom ned at
ligge på jorden mellem den åbne bildør og bilen. Han ved ikke, om der skete
noget; mens han lå nede på jorden: Han vil mene at han blev stukket med det
samme, da han blev overfaldet og slået i hovedet. Han gik ud fra, at det kun var
en person; der gjorde det. Han tænkte ikke; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Vidne 4</anonym>
der stak ham; da de stod over på den anden side af bilen og snakkede. Han
lagde ikke mærke til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> efterfølgende. Han kunne høre nogen
råbe. Han kravlede om bagved bilen; og han fik trukket sig op af bagsmækken.
Herefter faldt han sammen og kunne ikke mærke sin krop. Han kan ikke huske,
om han kom ind i bilen igen. Han mener, at <anonym>Vidne 4</anonym> har fortalt, at han prøvede
at få vidnet ind i bilen. Han hørte <anonym>Vidne 4</anonym> råbe. <anonym>Vidne 4</anonym> prøvede at beskytte
ham. Han så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter han blev slået i hovedet. Politiet og
ambulancen kom forholdsvis hurtigt. Det næste han huskede efter han var
"skvattet"' sammen bag bilen ~ var de blå blink. Han hørte ambulancefolkene
sige, at det var knivstik Inden ambulancen kom; vidste han ikke; at han var
blevet stukket ned.
Det passer ikke, når <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger; at vidnet havde en kniv med og prøvede at
stikke <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Som følge af overfaldet fik han punkteret den ene lunge. Han blev stukket to
gange i ryggen. Det ene stik ramte ham direkte i lungen. Han blev fløjet til
Rigshospitalet; hvor han blev opereret og fik fjernet noget af lungen: Han
mener; der blev fjernet 20-25 % af lungen. Han blev syet 2-3 steder i hovedet
Han var indlagt i omkring 8 dage. Han kom tilbage på Søbysøgård, hvor han fik
en sygebehandling. Han har job nu, men det kniber med vejrtrækningen.
Det passer ikke, når <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have fået en besked i
fængslet fra nogen, der har sagt, at vidnet ville have dem til at tæve <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Foreholdt ekstrakten side 155, tekstbeskeder mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og vidnet;
forklarede han; at han ikke kan huske, at han har snakket med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han
mener ikke; at det var vidnet, der ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym>
Foreholdt fra afhøringsrapport, jf. ekstrakten side 125, 3. afsnit, hvor det
fremgår; Afhørte forsøgte at dække sit ansigt. Han har kunstige tænder og
ønskede ikke at de skulle blive ødelagt" forklarede han; at det er rigtigt, at han
har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, "Da
personen stoppede med at slå og sparke ham; kollapsede han? forklarede han,
at han har forklaret sådan. Han havde fået blå mærker på kroppen Han kan ikke
huske, at han blev sparket. Foreholdt samme afsnit hvor det fremgår, "Han
kunne se, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik rundt om bilen; og stillede sig derefter over for at tale
med <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> forsvandt fra stedet? forklarede han, at det er korrekt,
at han har forklaret som anført. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> stå ved bilen, efter han var
blevet stukket. Han så ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> forsvandt fra stedet.
Foreholdt ekstrakten side 125, 6. afsnit; afhøringsrapport, hvor det fremgår
"Afhørte forstillede sig, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> måtte have gemt sig, og derefter have
angrebet ham; så snart han steg ud afbilen. Han havde tænkt, at det nok var
meningen; at de skulle vende bilen; sådan så både <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde
befundet sig på de rigtige positioner' forklarede han; at han har forklaret sådan.
Afstanden fra bilens placering til beboelsesejendommen var 3-4 meter <anonym>Tiltalte</anonym>
1 kunne godt være kommet fra ejendommen eller have gemt sig i nærheden
heraf.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet; at han og
<anonym>Tiltalte 1</anonym> begge afsonede i Søbysøgård Fængsel i nogle måneder De sad
sammen en måneds tid forinden episoden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev løsladt før vidnet.
Vidnet sad på afdeling C, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad på afdeling A Der var ikke
problemer mellem dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik en dag rundt på afdelingens græsareal.
Vidnet stod udenfor 0g røg. <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte vidnet;, om han havde et problem.
Vidnet prøvede bare at passe sin afsoning bedst muligt. Han sad for det meste
med ryggen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> når de var i samme rum. Der var ikke problemer
mellem dem; men han vidste, at det var <anonym>Person 1's</anonym> nye kæreste. Han kunne
mærke på <anonym>Person 1</anonym> i telefonen; når <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke var der, for så ville <anonym>Person 1</anonym>
gerne snakke; men når <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der; ville <anonym>Person 1</anonym> ikke snakke. Vidnets
forhold til <anonym>Person 1</anonym> i den 'periode var således; at de slet ikke snakkede
sammen. <anonym>Person 1</anonym> tog mere afstand til vidnet - det begyndte i juni måned.
Vidnet og <anonym>Person 1</anonym> snakkede som sagt ikke sammen. Han mener; at årsagen
var, hun havde fået en ny kæreste, som måske var jaloux . Han kunne godt
fornemme det på den måde, <anonym>Person 1</anonym> talte til ham på. <anonym>Person 1</anonym> prøvede at
afskære ham fra kontakt med sønnen. Han havde det ikke godt hermed, men
han var ikke sur over det. Han har ikke taget kontakt til <anonym>Person 1</anonym> hvor <anonym>Person 1</anonym>
har sagt, at han ikke skulle tage kontakt til hende. Det kan han i hvert fald ikke
huske. Han tog kun kontakt til <anonym>Person 1</anonym> for at snakke med sin søn og ikke for at
snakke med <anonym>Person 1</anonym> Han stoppede med at ringe, når <anonym>Person 1</anonym> sagde, at de
ikke skulle tale sammen. Han har maksimalt ringet 1-2 gange til <anonym>Person 1</anonym> fra
juni til august. Han har skrevet nogle beskeder til <anonym>Person 1</anonym> iden periode. Han
har ikke talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har heller ikke skrevet til vidnet.
<anonym>Person 1</anonym> vidste ikke; at han var på orlov den 29. august 2020. Der havde ikke
op til været skænderi mellem dem. På <anonym>Restaurant 1</anonym> ville han gerne holde sig i
baggrunden; fordi de andre kiggede mærkeligt på ham: <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym>
stirrede på ham oppe i baren. De gav ham "dræberblik? <anonym>Person 1</anonym> kiggede også
underligt på ham. Han trak sig 0g gik ned til bordet; efter han havde givet
<anonym>Vidne 2</anonym> telefonen. Der gik nogle timer fra de stirrede på ham, til de forlod
stedet. Han overvejede ikke at forlade stedet. Han havde tænkt, at de ville følge
efter ham hvis han forlod stedet. De tiltalte skiftede plads 3 gange, når der var
nogen; der satte sig ved bordene mellem dem. Han følte, at de flyttede plads,
når de ikke kunne se ham. Det synes han var underligt.
Da de skulle køre hjem; så de hærværket på <anonym>Person 2's</anonym> bil. <anonym>Person 2</anonym> var skuffet
og ked af det. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har heller ikke snakket med ham.
Han så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en HA-vest på nede på <anonym>Restaurant 1</anonym> Han snakkede
ikke i telefon med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De skulle mødes, fordi de havde smadret bilen.
Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der sagde, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville mødes og snakke med vidnet.
Han synes ikke, det var en god idé at mødes. Han kan ikke svare på, hvorfor
han ikke bare talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> i telefonen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede ikke til at være
fjendtlig, da han skrev. Vidnet havde ikke nogen forventning om, at der skulle
ske sådan noget, som skete, for så var han ikke taget derhen. <anonym>Vidne 4</anonym> gik først
ud af bilen og snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi vidnet skulle se, om der var nogen
dårlig stemning. Han tog <anonym>Vidne 4</anonym> med som en sikkerhed, så <anonym>Vidne 4</anonym> kunne
mærke stemningen.
Da <anonym>Vidne 4</anonym> stod og snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g vidnet steg ud af bilen; fik han
et hårdt slag i hovedet. Fra han mærkede det første slag, 0g til der ikke blev
slået mere, gik der 20-30 sekunder. Han oplevede et slag 0g blev omtumlet;, 0g
så kunne han mærke lidt flere slag; Han forsøgte at beskytte sit ansigt. Han så
ikke; hvem der gjorde det, men han fik øje på <anonym>Tiltalte 1</anonym> efterfølgende.
Skaderne på <anonym>Tiltalte 1</anonym> må han have lavet selv. Han ved ikke; hvordan det var
sket. Han havde ikke gjort noget mod <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Adspurgt af advokat Martin Cumberland forklarede han; at han ikke var en del
af telefonsamtalen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> snakkede med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han gik
om mod <anonym>Restaurant 1</anonym> igen. Han hørte ikke samtalen. Han fornemmede som
sagt ikke noget fjendtligt. Han mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller
<anonym>Tiltalte 1</anonym> på vej ud til <anonym>Vej 1</anonym> Det var mørkt, men han mener; at der var lidt
gadelys på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> g <anonym>Vidne 4</anonym> snakkede udenfor i et halvt til et helt
minut, inden vidnet steg ud af bilen. De snakkede stille og roligt. Han kunne
ikke høre; hvad de snakkede om. Kropssproget var som venner: Han steg ud af
bilen; mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadig stod omme på den anden side af bilen. Efter det
første slag var han omtumlet, og han var svimmel og kunne ikke fokusere. Han
var lidt 'groggy Han så ikke, hvornår <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik. Han så ikke nogen kniv
eller flaske på stedet. Han har fået at vide, at der var glasskår på stedet.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at den sag han
sad i fængsel for, ikke havde noget med <anonym>Person 1</anonym> at gøre. Han har tidligere fået
ødelagt sin bil. Det var i 2018, hvor han hjalp en, der hedder <anonym>Person 9</anonym> med at
tømme en kiosk.
Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet; at han var indlagt i 8 dage
efter episoden. Han blev opereret. Sygeplejersken tjekkede ham i fængslet, 0g
han skulle puste i en ballon hver dag på grund af lungerne. Han har
efterfølgende været til tjek på sygehuset. Han har fået meget smertestillende
medicin. Han kan mærke hver dag at han mangler et stykke af lungen. Han har
en tung vejrtrækning, får hurtigt varmen og bliver hurtig forpustet. Han er også
psykisk påvirket af overfaldet. Han er aldrig alene hjemme; 0g han sover hos
sin kæreste eller en kammerat. Han går aldrig ud alene i mørket, fordi han er
bange for, at nogen skal komme bagfra. Han fik i forbindelse med overfaldet
ødelagt et par Cargo bukser; en T-shirt og en Peak Performance trøje. Han
kræver erstatning for skaderne.
<anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> er hendes bror. Hun
kender <anonym>Forurettedes</anonym> ekskæreste, <anonym>Person 1</anonym> Hun kender hende gennem
<anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var en god svigerinde. Hun kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun
har mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennem en veninde. Hun har ikke talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> før.
Hun kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> på navn og udseende, men hun har ikke talt med ham.
<anonym>Forurettede</anonym> var på orlov den 29. august 2020. De spiste på <anonym>Restaurant 2</anonym> på <anonym>By</anonym>
Hun var der sammen med <anonym>Forurettede</anonym> hendes kæreste, <anonym>Person 2</anonym> og nogle
andre. <anonym>Person 2</anonym> var kørende i en koksgrå Audi A4. <anonym>Forurettede</anonym> har en bil
magen til, men i sort. Da de havde spist, gik de på <anonym>Restaurant 1</anonym> Der var happy
hour. Klokken var 21.00. De sad ved bordet et stykke tid. Hun gik ind sammen
med en veninde for at købe drikkelse. Foran dem stod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> kiggede på hende. <anonym>Forurettede</anonym> sad ude ved bordet på det
tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> kom ind lidt efter og spurgte efter en oplader. Hun sagde;
at han skulle dæmpe sig lidt; fordi der stod nogen foran dem. Hun ved
ikke; om der havde været noget ballade mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> gik ud og satte sig ved bordet igen. De sad ved et bord udenfor
nede bagved. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> sad ved et bord udenfor ved
indgangen. De kunne ikke høre, hvad de snakkede om. De havde ikke en
samtale med hinanden. Ved deres bord talte de kort om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym>
0g <anonym>Person 1</anonym> var der Der var ikke nogen der synes, at de skulle gå. Hun lagde
ikke mærke til, om nogen kiggede på hinanden. På et tidspunkt rykkede <anonym>Tiltalte</anonym>
1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> bord. De rykkede ind til varmelamperne. Der var ikke
nogen dårlig stemning. De forlod stedet; da <anonym>Restaurant 1</anonym> lukkede. <anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var gået på det tidspunkt. Hun bemærkede ikke, hvornår
de gik. Det var måske 20-30 minutter inden. De skulle køre hjem. De holdt
parkeret bag <anonym>Restaurant 1</anonym> Der holdt også andre biler. Det var mørkt. <anonym>Person 2</anonym>
opdagede skaden på bilen. Humøret var lidt højt, da de havde fået noget at
drikke. Hun tænkte, at det kun kunne være én person. Det var <anonym>Person 1</anonym> hun
tænkte på. Der var blevet sparket på bilen: Man kunne se fodaftryk. Det lignede
vidnets størrelse fod. Det var også derfor; at hun tænkte, det var <anonym>Person 1</anonym> som
havde gjort det. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at det var lige meget. Hun
tænkte over; at <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> kørte i den samme bil, men i forskellig
farve, 0g at det måske havde været meningen at sparke til <anonym>Forurettedes</anonym> bil. Hun
skrev en sms til <anonym>Person 1</anonym> Hun skrev og antog at det var dem; der havde gjort
det. <anonym>Person 1</anonym> svarede ikke. Hun ringede derfor til <anonym>Person 1</anonym> efterfølgende. De
stod stadig på parkeringspladsen. <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen; men lagde på med det
samme. <anonym>Person 1</anonym> blokerede efterfølgende vidnets nummer. De ringede op fra
hendes venindes nummer;, og <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen. <anonym>Person 2</anonym> og venindens
kæreste gik væk og snakkede med dem. <anonym>Person 2</anonym> fortalte; at han havde snakket
stille og roligt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De havde lagt "låg" på det, og der var ikke mere i
det. Hun hørte ikke samtalen. Hun havde fået at vide, at <anonym>Forurettede</anonym> var blevet
kontaktet; mens de stod på parkeringspladsen; om, at han skulle mødes med
nogen i Nykøbing F. Hun sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at det var en dum idé, men det
var samtidig også en god idé at få det løst. <anonym>Forurettede</anonym> havde det fint nok med
det. <anonym>Forurettedes</anonym> humør var fint, da de havde lavet aftalen. <anonym>Forurettede</anonym> havde
også fået noget at drikke. <anonym>Forurettede</anonym> var beruset. De havde ikke taget stoffer.
Hun ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> ville tage derhen alene eller med andre.
<anonym>Forurettede</anonym> kørte sammen med hende og <anonym>Person 2</anonym> Hun var blevet dårlig.
<anonym>Forurettede</anonym> blev sat af på vejen hjem. Hun ved som sagt ikke; om <anonym>Forurettede</anonym>
skulle have nogen med ud til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun tænkte, at det var en
dårlig idé at mødes, for hvis det skulle have været <anonym>Forurettedes</anonym> bil, der blev
ødelagt;, ville de måske gøre noget ved <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ønskede at have
et godt samarbejde med <anonym>Person 1</anonym> om deres søn. <anonym>Forurettede</anonym> sagde ikke noget
om, at <anonym>Person 1</anonym> var blevet kæreste med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det rørte ham ikke.
Hun og <anonym>Person 2</anonym> ventede på parkeringspladsen Cementen i Nykøbing F. efter
de havde sat <anonym>Forurettede</anonym> af. De skulle vente på, at <anonym>Forurettede</anonym> ringede, for så
skulle de hente ham_ <anonym>Forurettede</anonym> skulle sove hos dem. De nåede kun at parkere
bilen; da de så politi og ambulancer: <anonym>Person 2</anonym> sagde, "nu er det gået galt De
kørte efter ambulancen og politibilerne. De holdt ved <anonym>Vej 1</anonym> Hendes første
tanke var; at der var sket hendes bror noget. Hun fik at vide af politiet,
at <anonym>Forurettede</anonym> havde fået en flaske i hovedet. Hun kunne se, at det var
<anonym>Forurettede</anonym> der var inde i ambulancen. De kørte efter ambulancen til
sygehuset. På sygehuset fortalte de, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke var der. De hørte
helikopteren flyve fra sygehuset; 0g de kunne regne ud, at det var <anonym>Forurettede</anonym>
og at det var alvorligt.
Foreholdt ekstrakten side 138, sms kl. 01.27 til <anonym>Person 1</anonym> hvor det fremgår;
"Prøv at hør her; jeg har lige set overvågningen at i fucking sparket på <anonym>Person 2</anonym>
bil, helt seriøst, hvor gamle er ? Jeg er så skuffet over jer; 0g specielt dig Det
er fandme langt ude <anonym>Person 1</anonym> 99 bekræftede hun; at hun skrev sådan til <anonym>Person</anonym>
1 Det med overvågningen var bare noget, hun fandt på. Foreholdt samme side
sms kl. 01.28 til <anonym>Person 1</anonym> hvor det fremgår; "Jeg kender <anonym>Person 10</anonym> herfra, og i
kommer til at bøde for det. Jeg ved hvor i bor, hvis ikke du vidste det. Jeg
kontakter 'politiet på mandag' forklarede hun; at <anonym>Person 10</anonym> var ham, der
styrede <anonym>Restaurant 1</anonym> Med "bøde for det"' mente hun; at de skulle erstatte
skaderne. Der blev ikke svaret på beskederne.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at <anonym>Person 1</anonym> havde
været 'øv" Over, at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet i fængsel, og at det var derfor; de
gik fra hinanden. <anonym>Forurettede</anonym> var ked af, at de ikke kunne få det til at fungere
med sønnen. Det var vidnet, der kørte ind til fængslet med <anonym>Forurettedes</anonym> søn, når
<anonym>Forurettede</anonym> skulle have samvær. <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> havde et anstrengt
forhold til hinanden.
De drak alle sammen den pågældende aften bortset fra <anonym>Person 2</anonym> fordi han
skulle køre. Hun kan ikke huske; hvor meget de fik at drikke. Hun følte sig
påvirket. <anonym>Forurettede</anonym> drak ikke ligeså meget som hende. Hun drikker sjældent;
så når hun drikker; giver hun den gas. <anonym>Forurettede</anonym> havde det fint nok med at
<anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var der. Der var ikke anledning til problemer
Foreholdt ekstrakten side 136, sidste afsnit, afhøringsrapport; hvor det fremgår,
"Kort efter kom <anonym>Forurettede</anonym> ind. Han var i godt humør; 0g sagde "Hey piger;
kan i ikke lige finde en oplader til mig?? Afhørte vendte sig straks mod ham og
sagde: 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> og dem står lige der over; så kan du ikke lige dysse lidt ned.
Afhørte var bange for at skabe unødig opmærksomhed omkring ham.
99 <anonym>Forurettede</anonym> blev overrasket og sagde "Fuck!" Derefter skyndte han sig ud
igen; og væk fra dem? forklarede hun, at <anonym>Forurettede</anonym> sagde "fuck? fordi han
blev overrasket, og ikke fordi der skulle ske noget. De havde ikke regnet med at
se dem dernede. De kunne se <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> begge steder; de
sad.
Foreholdt ekstrakten side 137, 4. afsnit, afhøringsrapport; hvor det fremgår; "På
et tidspunkt skiftede <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen plads, så de kom til at
sidde så de ikke kunne ses fra afhørtes bord? forklarede hun; at de godt kunne
se dem; men de kunne ikke se dem ligeså meget som ved det første bord. De
kunne godt smutte fra stedet, uden at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> kunne se
det. Der var ikke dårlig stemning. Hun reagerede voldsomt ved at skrive 0g
ringe til <anonym>Person 1</anonym> da hun så hærværket. Hun blev irriteret, men hun stod ikke
og råbte. Beskeden 'Jeg ved hvor i bOr, hvis ikke du vidste det?'
skrev hun; fordi hun blev sur Der var ikke noget budskab i teksten. Hun kunne
ikke drømme om at gøre <anonym>Person 1</anonym> noget.
Foreholdt ekstrakten side 138,2. sidste afsnit; afhøringsrapport; hvor det
fremgår, 99 <anonym>Person 2</anonym> bad derefter om <anonym>Person 1's</anonym> nummer; for at ringe hende op,
fra sin telefon. Han ringede op, og fik fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Afhørte var meget oprevet
så hun stod og råbte op ved siden af. <anonym>Person 2</anonym> gik derfor lidt væk for at få
ørenlyd? forklarede hun; at hun blev sur over; at <anonym>Person 1</anonym> tog telefonen; da
<anonym>Person 2</anonym> ringede til hende, men at <anonym>Person 1</anonym> havde blokeret hendes nummer.
<anonym>Person 2</anonym> valgte derfor at gå væk.
Hun synes, at det var en dårlig idé, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle mødes med dem. Hun
sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle lade det være, men hun kunne også godt se det
nødvendige i at mødes, hvis <anonym>Forurettede</anonym> ville have det løst. Hun hørte ikke
nogen snakke om, at <anonym>Vidne 4</anonym> skulle med. Hun så ikke <anonym>Vidne 4</anonym> Der blev
snakket om, at <anonym>Forurettede</anonym> gerne ville have en med. Det var på vej hjem i bilen.
De stoppede bilen tre gange; fordi hun skulle kaste op. Hun snakkede ikke med
<anonym>Forurettede</anonym> om, at der skulle en med. Hun ved ikke; hvor de kørte hen. De satte
<anonym>Forurettede</anonym> af et sted og kørte derefter ned på parkeringspladsen Cementen. En
del af det; som hun har forklaret, er noget;, som hun efterfølgende har fået at
vide, men ikke selv kan huske.
Foreholdt ekstrakten side 139,3. afsnit; afhøringsrapport, hvor det fremgår;
99 <anonym>Forurettede</anonym> tog derefter kontakt til sin ven <anonym>Vidne 4</anonym> Afhørte kender ikke <anonym>Vidne</anonym>
4, men det var en af <anonym>Forurettede</anonym> gode venner. Hun havde talt med ham en gang.
<anonym>Forurettede</anonym> vidste; at <anonym>Vidne 4</anonym> kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har talt meget med ham.
Afhørte spurgte, om det var en god ide; men <anonym>Forurettede</anonym> svarede hende, at der
skulle ikke ske noget; han ville gerne have det ud af verden: Han understregede,
at han ikke havde noget udestående med <anonym>Tiltalte 2</anonym> bekræftede hun; at hun
havde forklaret sådan; men det var noget, hun havde fået at vide af andre. Hun
har talt med politiet efterfølgende, fordi hun ville ændre sin forklaring, så dette
fremgik. Hun talte med den afhørende politiassistent.
Foreholdt ekstrakten side 139, 4. afsnit; afhøringsrapport; hvor det fremgår; "De
kørte derefter <anonym>Forurettede</anonym> ud til <anonym>Vidne 4</anonym> Afhørte mente, at <anonym>Vidne 4</anonym> telefonisk
lavede en aftale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> via <anonym>Forurettede</anonym> telefon; men der var hun ikke
selv tilstede? forklarede hun; at hun må have forklaret sådan til politiet. Det
kan så godt være, de kørte ud til <anonym>Vidne 4</anonym>
Foreholdt af anklageren ekstrakten side 138, sidste afsnit, hvor det fremgår;
99 <anonym>Person 2</anonym> kom derefter tilbage. Han forklarede; at han havde talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym>
som havde erkendt, at han havde sparket på bilen: <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde taget fejl af
bilerne, 0g ville derfor gerne erstatte skaderne? bekræftede hun, at hun havde
forklaret sådan; men hun har også vedrørende dette afsnit været hos politiet for
at få det ændret til, at det var noget, hun havde fået at vide
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hun talte
med politiassistenten personligt på Nykøbing Politistationen begge gange
Anden gang var nogle dage efter første afhøring. Det var der, hun havde nogle
ændringer til sin forklaring. Den afhørende betjent hedder <anonym>Person 1 1</anonym> Det er
kun <anonym>Person 1 1</anonym> som hun har haft kontakt med.
Vidnet vicestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at hun
er ansat ved Retsmedicinsk Institut Københavns Universitet. Hun har været
ansat siden 2003. Hun var først ansat som yngre læge, derefter speciallæge og
overlæge, før hun blev vicestatsobducent. Hendes arbejde består i supervision
på personundersøgelser; klinisk retsmedicin og obduktioner
Hun har været med til at supervisere personundersøgelserne i denne sag. Hun
har sammen med den yngre læge gennemgået fotos og diskuteret de forskellige
fund. Spørgetemaet lavede de sammen: Hun var ikke til stede ved selve
undersøgelsen af <anonym>Forurettede</anonym>
Vedrørende stiksåret ved højre skulderblad forklarede hun; at stikket var gået
ind lige under højre skulderblad med retning ind i brystkassen. På vej ind blev
der skåret gennem musklen og ribben, hvorefter stikket endte i den nedre
lungelap. Højre lunge består af tre lapper; en øvre, en midterste og en nedre. De
sidder inde i lungehulen, hvor der er en smule undertryk
Undertrykket er der for at understøtte vejrtrækningen og sørge for; at lungerne
hele tiden er foldet ud. Når der kommer en læsion af brystkassen; forvinder
undertrykket; og lungen klapper sammen Knivstikket har ramt lungehulen og
den nedre lungelap; og det gav en blødning fra vævet i lungelappen; så man var
nødt til at fjerne en del af lungelappen. Lungen kan godt fungere med de to
andre lungelapper. Bruddet på 7. og 8. ribben var på grund afknivstikket. Det
var selve ribbenet, der var overskåret. Bruddene kan sige noget om
kraftigheden af knivstikket, og hun vurderer; at kniven er ført med en vis kraft.
Det; der er sejest at stikke igennem; er huden og beklædningen; 0g det hårdeste
1 kroppen er knoglerne. Det har også betydning, hvor skarp og spids kniven er.
Dette knivstik bragte <anonym>Forurettede</anonym> ilivsfare på grund af blødningen; der opstod
som følge af lungeskaden
Det andet stik var i højre side og gik fra ryggen og helt ud i siden på kroppen
og frem mod forsiden af hoften, men har kun været i fedtvævet. Det var 10 cm
langt. Der er ikke oplysninger om, at dette stik var tæt på at ramme alvorlige
steder. Denne læsion var i sig selv mindre farlig.
De har vurderet, at <anonym>Forurettede</anonym> Var 1 livsfare. De anvender tre inddelinger; har
ikke været i livsfare, kan have været i livsfare og har været i livsfare. "Har ikke
været i livsfare? er typisk læsioner; som feks. kan behandles med en simpel
sammensyning af huden; og som ikke kræver behandling med antibiotika. "Kan
have været i livsfare? er læsioner; der kræver lægelig behandling; men som
typisk vil hele uden komplikationer; og hvor man ikke forventer; der opstår
komplikationer: "Har været i livsfare?' er læsioner; som
hurtigt efter de er påført, kræver kompetent og akut lægelig behandling idet
læsionen uden denne behandling medfører døden: Det kan være en blødning
der ikke stopper af sig selv. De vurderede; at <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare, fordi
han havde en hurtig puls og lavt blodtryk; hvilket var tegn på et større blodtab.
Han blødte inde i lungehulen fra lungelappen. Det kunne ikke standses udefra.
Der blev givet blodprodukter og medicin i traumecentret, hvilket dog ikke
hjalp. Til sidst måtte de operere for at fjerne en del af lungelappen; fordi de ikke
kunne stoppe blødningen. Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid der ville gå,
før han ville afgå ved døden hvis han ikke blev behandlet, men der ville
formentlig gå en halv til en hel time. Hun kan ikke sige, hvilket stik der blev
påført først. Begge stiksår er karakteriseret ved, at der var et element af såret,
som typisk ses ved indstik, 0g et element af såret, hvor kniven har været i
bevægelse. Ved begge stiksår er kniven gået ind i en retning og ud i en anden
retning. Det kan både skyldes; at forurettede bevægede kroppen; eller at
gerningsmanden har bevæget sig.
Skaden på højre side af panden kunne være opstået ved slag med en flaske.
Skaden er en kombination af 'hudafskrabning og underhudsblødning uden
skarprandet læsion af huden, men der sås også overfladiske skarprandede
læsioner. En sådan læsion kan opstå ved, at noget går i stykker i forbindelse
med, at personen bliver ramt. Et spidst knojern kunne påføre læsionen. Hvis der
ikke var nogen; der havde nævnt en flaske, så havde hun tænkt;, at læsionen var
påført ved en kombination af skarp og stump vold og med en genstand af en art.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hun ikke kan
udelukke, at skaden i hovedet kunne være fra et knojern: På stedet blev der
givet forurettede saltvand 0g medicin; som skulle størkne blødningen . Der blev
også givet en portion blod: Tidspunkterne anført i journalerne kan være
tidspunktet for lægens diktat. Der var noteret kl. 04.08. Operationen blev
foretaget kl. 06.00, men det kan også være det tidspunkt; hvor journalen blev
dikteret. Hun kan ikke sige, hvor lang tid der plejer at gå, fra en operation
finder sted, til det bliver dikteret. Hun kan ikke komme tættere på tidspunktet
for operationen ud fra oplysningerne i sagen.
KI 06.15 var det tidspunkt, hvor deres læge deltog i operationen. Lægen var
med fra begyndelsen. Den nederste tredjedel af højre lungelap blev fjernet.
Lungelappemne har forskellige størrelser: Øvre og nedre lungelap fylder mest,
og den midterste lungelap er lille. Man kan ikke sige noget om, hvor stor en del
af lungen; der er blevet fjernet. Der var stadig noget af den nedre lungelap
tilbage . Man giver nogenlunde den samme mængde væske som vedkommende
har mistet. Væsken er sammensat af blod, blodplader og andre væsker.
Foreholdt ekstrakten side 210, hvorefter <anonym>Forurettede</anonym> fik 1800ml
blodtransfusion; forklarede hun, at det var 1800ml blodprodukter, herunder
blodplader og blod.
/side 25
Adspur gt af anklageren forklarede hun, at der var et blodtab på 2500 ml, og at
det var alvorligt, idet der var et svært tab af blodtryk og begyndende
forblødning.
De blev anmodet om at besvare spør getemaet og fik herunder urtekniven sendt
ind. Den anden kniv , så de kun på videosekvensen. En enægget kniv er f.eks. en
almindelig køkkenkniv , hvor den ene side er skarp og har en ryg, der ikke er
skarp. En tveægget kniv er skarp på begge sider . Urtekniven var enægget. De
skønnede, at kniven på videoen var tveægget.
Der er flere usikkerhedsmomenter ved de foretagne vurderinger . De kan
eksempelvis ved de undersøgelser , som foregår på operationsstuen, ikke
komme særlig tæt på personen, der skal undersøges, idet vedkommende
samtidig opereres. Der blev således taget fotos af såret lidt væk fra patienten,
og vinklerne var usynliggjort af blod. Når de vurderede, at læsion 9 muligt
kunne være påført med en enægget kniv , var det ud fra det billede, der var taget.
Det kan ikke udelukkes, at der kunne være anvendt en tveægget kniv , men det
er mest sandsynligt, at det var en enægget kniv . Ved læsion 10 kan det ikke-
således som sagen er oplyst - vurderes, hvilken type kniv , der blev anvendt. De
mindre hak, der er beskrevet, kan være der , hvor knivsbladet er gået ind.
Knivsbladets bredde vedrørende læsion 9 var enten 1 cm eller 4 cm, som var
afstanden fra sårvinkel til hakket. Sårets udformning er 5 cm i alt. Fra den ene
vinkel er der 1 cm ned til hakket, og fra den anden er der 4 cm op til hakket.
Stikkanalen er den kanal, som kniven laver , når den bliver stukket ind i
kroppen. Stikkanalen kan være længere end knivsbladets længde, fordi
organerne kan flytte sig eller trække sig sammen. Stikkanalens længde siger
derfor ikke noget om, hvor lang kniven er . Kniven kan være kortere eller
længere end stikkanalen med nogle cm. Skæftet er der , hvor man holder på
kniven. Hvis kniven bliver ført med en vis kraft mod kroppen, kan der være et
skæftemærke på huden. Der var ikke et skæftemærke at se på forurettede. Det
kan bl.a. skyldes, at kniven ikke blev ført helt ind, eller at det ikke var et særlig
kraftigt stik. Det er svært at sige, hvorfor der ikke var skæftemærker .
Urtekniven havde en knivsbladlængde på 8 cm, og det vil kunne stemme
overens med stikkanalen på læsion 9 og 10, hvis fedtvævet blev
sammenpresset. V ed læsion 10 ville det være mere sandsynligt, at der havde
været et skæftemærke, fordi kniven havde været inde i sin fulde længde.
Urtekniven har en afrundet spids og er ikke særlig skarp. Det taler imod, at
urtekniven skulle kunne overskære to ribben. Stiksårene ville også være mere
flossede, hvis urtekniven var anvendt. Det er mere sandsynligt, at det var
kniven på videoen, der blev anvendt, fordi der er et indstik og en bevægelse i
såret, som kræver en hvis skarphed af kniven samt overskæring af ribben.
Længen af knivsbladet passer også bedre med stiksårene. Hvis hun
sammenligner de to knive, er det mest sandsynligt, at det er kniven fra
videoen; der er gerningsvåbnet, men det kan også være en tredje kniv.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede hun; at hvis man
skulle vælge mellem de to knive; er det kniven fra videoen, der er mere
sandsynlig som gerningsvåben end den anden kniv. Kniven fra videoen er en
tveægget kniv. Begge stik har den samme udformning i sårranden 0g
sårvinklerne. Det er deres vurdering at det er den samme kniv; der blev anvendt
ved begge stik. De skønner; at det er mest sandsynligt; at det er en tveægget
kniv, der blev brugt. Der var dog en usikkerhed i denne antagelse fordi det var
en vanskelig undersøgelse; når de ikke kunne komme så tæt på såret.
Foreholdt ekstrakten side 211, "undersøgelsen viste" forklarede hun; at det er
skrevet på baggrund af, at man har undersøgt personen. Ad punkt 9 forklarede
hun; at det var på baggrund af undersøgelsen og fotomateriale; at de havde
beskrevet skaden som anført. Undersøgelsen foregik på operationsstuen. Hun
var ikke til stede, da undersøgelsen blev foretaget. Det var <anonym>Læge</anonym> der
undersøgte personen 0g tog fotos. Hvis den øvre sårvinkel sås tilnærmelsesvis
stump; og den nedre sårvinkel sås tilnærmelsesvis spids; ville dette pege mere
på en enægget kniv end en tveægget kniv.
<anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ved, hvem <anonym>Tiltalte 2</anonym> er. De er
venner. Han har kendt ham gennem længere tid. Han ved, hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> er. De
har ikke noget udestående. Han ved også, hvem <anonym>Forurettede</anonym> er. Han har ikke
noget udestående med <anonym>Forurettede</anonym>
Han kan ikke huske, hvad han lavede den 30. august 2020. Han tror ikke, at han
blev hentet af <anonym>Forurettede</anonym> Han kan godt huske; at han var på <anonym>Vej 1</anonym> i Nykøbing
Fsog at han blev anholdt. Han gik til <anonym>Vej 1</anonym> sammen med nogle kammerater.
<anonym>Forurettede</anonym> var også med. Han kan ikke huske, hvor mange de var. De skulle
bare ud at gå en tur. Der var ikke noget formål med gåturen. Han bor et godt
stykke fra <anonym>Vej 1</anonym> Han havde ikke været sammen med <anonym>Forurettede</anonym> tidligere på
aftenen. Han mødte <anonym>Forurettede</anonym> tilfældigt. Han havde drukket den aften. Han
kan ikke huske, hvor meget han havde drukket, eller om han havde taget stoffer;
Han mødte ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> derude. Han kan huske; at politiet
kastede ham rundt, Han kan ikke huske noget, inden politiet kom; eller om
nogen kom til skade.
Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 30. august 2020, som
gengivet i ekstrakten side 26, bekræftede han, at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> lærte
hinanden at kende i fængslet.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår; 99 <anonym>Forurettede</anonym> spurgte, om han ville tage
med ham hen for at mødes med en kammerat et sted i Nykøbing Falster?
oplyste han; at han ikke kan huske; om han har forklaret sådan. Det siger ham
ikke
noget; at <anonym>Forurettede</anonym> har spurgt;, om han ville med.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår; "Han og <anonym>Forurettede</anonym> ankom i bil og blev
sat af af <anonym>Forurettedes</anonym> kammerat, som han ikke kender navnet på. Kammeraten
er høj og mørkhåret og havde sin kæreste med? forklarede han; at det kan han
ikke huske. Det kan godt være, at han var blevet sat af, men han kan ikke huske
det. Der var ingen høj og mørkhåret person med
Foreholdt samme side hvoraf fremgår; "Der var en del mennesker i nærheden
og en del biler på stedet? bekræftede han; at han har forklaret sådan.
Foreholdt samme side hvoraf fremgår, "Han gik rundt om hjørnet for at pisse.
Han hørte ikke noget, mens han pissede? bekræftede han, at han har forklaret
sådan.
Foreholdt samme side hvoraf blandt andet fremgår; "Da han kom tilbage, stod
<anonym>Forurettede</anonym> uden bukser på" oplyste han, at det kan han godt huske. Der var
ikke sket noget med <anonym>Forurettede</anonym> på det tidspunkt. Han husker ikke, at
<anonym>Forurettede</anonym> kom til skade. Han så ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> blødte. Han har ikke
forklaret; at han var bange for; at <anonym>Forurettede</anonym> ville kradse af. Han har ikke sagt,
at <anonym>Forurettede</anonym> blødte fra hovedet. Han har ikke sagt; "har du stukket ham?"
eller "hvad har du gjort ved min bror? <anonym>Forurettede</anonym> er ikke hans bror. Hans bror
var ikke til stede den aften. Han fandt ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet til
skade; da politiet havde fat i ham. <anonym>Forurettede</anonym> kunne ikke trække vejret. Politiet
sad ovenpå <anonym>Forurettede</anonym>
Foreholdt samme side hvoraf fremgår; 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også til stede, da han kom
tilbage efter at have pisset. Han så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod
sammen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også ichok? bekræftede han, at han stod sammen med
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
Han har ikke set, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har stukket <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke noget; de
snakkede om. Han fik skader på sin næse af politiet; da han blev anholdt. Han
var ikke oppe at slås.
Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede han; at han ikke kan
huske, om han gik eller kørte til <anonym>Vej 1</anonym> Han havde fået noget at drikke. Han kan
ikke huske, hvor fuld han var. Han ved ikke, hvilket humør <anonym>Forurettede</anonym> var i
De var nogle stykker; der tog til <anonym>Vej 1</anonym> Han tror ikke; at han har forklaret i
grundlovsforhøret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i chok. Han kan ikke huske; hvordan <anonym>Tiltalte</anonym>
1 var. Alle var stille og rolige. Der var ikke nogen, der skilte sig ud. Han har
ikke set, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> havde fået skaderne. Politiet havde været
voldsomme ved <anonym>Forurettede</anonym>
Adspurgt af anklageren forklarede han; at han ikke så nogen kniv den
pågældende aften.
Øvrige oplysninger:
Af personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym> af 30. august 2020 fremgår blandt andet
følgende:
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 06.50 og kl. 12:15 af <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>CPR nr 3</anonym> fandtes en efter det oplyste 31-årig mand med alderssvarende
udseende: Undersøgte var i fuld narkose ved undersøgelsen kl. 06.50. Ved
undersøgelsen kl. 12:15 fremstod undersøgte rolig og medvirkede villigt
til undersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol eller
euforiserende stoffer: Undersøgte forekom let påvirket af medicin; idet
han var let døsig. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk
sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder
eller andetsteds.
Når det i sagen oplyste sammenholdes med undersøgelsesfundene
påvistes af tegn på vold et stiksår under højre skulderblad (9), med en
stikkanal igennem den brede rygmuskel, med CT-skannings påvist brud af
7.0g 8. ribben og ind i højre lunges underlap. Stikkanalens længde var
mindst 7 cm. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af ryggen (10),
med en stikkanalen som gik igennem 0g endte i bløddelsvæv: Stikkanalens
retning var skråt fremad mod højre. Stikkanalens længde var ca. 10 cm.
Læsionerne var friske; opstået ved skarp vold. Læsionerne kan være
opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, og kan meget vel, som
af undersøgte oplyst være opstået ved stik med en kniv.
Undersøgte var vågen med hurtig puls og lavt blodtryk ved ankomst til
Traumecentret. Der blev givet blodprodukter og blodstørknende medicin;
og foretaget akut åben operation; hvor en tredjedel af højre lunges
underlap blev fjernet 0g der blev anlagt dræn i lungehulen. Der var et
skønnet blodtab i alt på 25O0ml
På det foreliggende må det antages, at undersøgte har være i livsfare; idet
undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet.
Endvidere påvistes af tegn på vold to sammensyede; mulige snitsår 0g
underhudsblødninger omkring venstre øje (5), t0 sammensyede sår 0g
underhudsblødninger i venstre side af panden (2) 0g to mulige snitsår 0g
underhudsblødninger i højre side af panden (3). Læsionerne var friske,
opstået dels ved skarp vold, dels ved let stump vold.
Læsionerne kan være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt;
0g kan meget vel, som oplyst i hospitalsjournalen; være opstået ved slag
med flaske omend anden opståelsesmåde ikke
kan udelukkes. Undersøgte kunne ikke oplyse; hvorvidt han var blevet
slået med en flaske.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger og
underhudsblødninger i venstre tindingeregion (1), højre kind (4),
underhudsblødning på næseryggen med ved CT-skanning påvist
underliggende brud (6), hudafskrabninger og underhudsblødninger i
baghovedet (8), venstre 1.finger (1l) 0g højre hofte (12) samt
blodudtrædninger i mundslimhinden (7). Læsionerne var friske; opstået
ved let stump vold 0g kan; som af politiet oplyst; være opstået som følge
afslag 0g spark
Af øvrige tegn_ på vold påvistes en hudafskrabning_ på venstre fod (13).
Læsionen var af ældre dato, opstået ved let stump vold og forud for den i
sagen oplyste hændelse
Af personundersøgelse af <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 30. august 2020 fremgår blandt andet
følgende:
Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:
1 Midt på indersiden af højre overarm; en uregelmæssig, rødlig
underhudsblødning, der målte 1x 1 Cm.
2. Nedadtil på indersiden af højre overarm; en uregelmæssig, blåviolet
underhudsblødning, der målte 1,5 x 1 cm.
3. På højre albue; en skråt forløbende; rødlig, ikke skorpedækket,
skarprandet læsion; der målte 1,5 cm og gabte 0,1 cm.
4.På højre håndrygs på 3. 4. og 5.fingers grundled, mindst fire
uregelmæssige; rødlige; delvist ophelede hudafskrabninger; der alle målte
0,7 x 0,3 til 0,4 x 0,1 cm.
5. På lillefingersiden af højre 3. fingers grundstykke; en tværgående;
rødbrunlig, stregformet hudafskrabning, der målte 0,5 x 0,1 cm:
6. På håndrygsiden af højre 3.fingers mellemled, en i en haicirkel
forløbende; stregformet; rødlig, blødende; skarprandet læsion; der målte
0,4x 0,1 cm.
7.På venstre håndryg, ud for 4. fingers grundled, en rødbrunlig,
skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,4x 0,2 cm.
8. På håndrygssiden af venstre 3. fingers grundstykke; en lodret
forløbende; blålig underhudsblødning, der målte 1x 0,3 cm.
9.På venstre side af kønsbjerget; en uregelmæssig; rødlig, ikke
skorpedækket hudafskrabning, der målte 1,5 x 1,5 cm.
10. På forsiden af venstre underben; en lodret forløbende;
stregformet;
målte 1x 0,3 cm.
Undersøgte angav; at læsionerne på armene stammede fra; at have bygget
kolonihavehus i løbet af ugen og at læsionen på kønsbjerget; var opstået
efter barbering:
Der fandtes blodtilsmudsning af undersøgtes højre hånd imellem 4. og 5.
fingers grundled, ved venstre 4. fingers negl og på venstre håndflade samt
på undersøgtes sko.
Der fandtes ingen tegn på_ sygdom.
Der var ingen tegn på behandling
Af særlige kendetegn fandtes et modermærke på venstre hofte 0g
tatoveringer på hals, bryst 0g ryg:
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 30-08-2020, kl. 10:15 af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym>
Fandtes en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende udseende:
Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte
forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer:
Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk _ sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder
eller andetsteds .
Af tegn på vold påvistes snitsår på højre albue (3) og højre 3.finger (6) .
Læsionerne var friske; opstået ved skarp vold. Læsionerne kan muligt
være opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og
hudafskrabninger på indersiden af højre underarm (1, 2), venstre 3.
finger (8) og kønsbjerget (9). Læsionerne var friske; opstået ved let stump
vold 0g kan muligt være opstået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt. Læsionen på kønsbjerget (9) kan være opstået ved
barbering, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Om
opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.
Af øvrige tegn på vold påvistes hudafskrabninger på begge hænder (4, 5,
7 0g venstre underben (10). Læsionerne var af ældre dato; opstået ved let
stump vold forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Der er blevet forevist videosekvens fundet på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon optaget den 30.
august 2020, kl. 01.32
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet
ved Nykøbing Falster Rets dom af 4.november 2011 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens 8 244, med fængsel i 60 dage;
ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. marts 2012 for overtrædelse af blandt
andet straffelovens 8 244,jf. 8 247, med fængsel i 4 måneder; mod en
prøvetid på 1 år Reststraf 32 dage,
ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2013 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens $ 245, stk. 1, med fængsel i 1 år og 3 måne-der;
fællesstraf med reststraffen på 32 dage. Prøveløsladt den 4. sep-tember
2014 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den 3. oktober
2016. Reststraf 153 dage,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 21. februar 2020 for overtrædelse af
blandt andet straffelovens 8 244, stk. 1, med fængsel i 7 måneder. Prø -
veløsladt den 19.juni 2020 mod en prøvetid på 2 år. Prøvetid indtil den
19.juni 2022. Reststraf 75 dage.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere straffet
ved Nykøbing Falster Rets dom af 15. marts 2013 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, med 10 dagbøder á
700 kr '9
ved Nykøbing Falster Rets dom af 28. juni 2013 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens $ 117,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt. 9 8 117 d, stk 2,jf. 8 56,
stk. 1, med fængsel i 3 måneder; samt førerretsfrakendelse i 4 år fra den
28. juni 2013 indtil den 27.juni 2017,
ved Odense Rets dom af 24. marts 2014 for overtrædelse af blandt andet
straffelovens 8 245, stk. 1, med fængsel i 8 måneder, hvoraf 4 måneder
skal afsones, betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom Fælles -
straf med den betingede dom af 28.juni 2013,
ved Nykøbing Falster Rets dom af 10. februar 2016 for overtrædelse af
blandt andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 2, med fængsel i 10 da-ge,
betinget mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom med vilkår om
samfundstjeneste,
ved Odense Rets dom af 13.juni 2016 for overtrædelse af blandt andet
færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,med fængsel i 30 dage,
betinget mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom med vilkår om sam-
fundstjeneste,
ved Østre Landsrets ankedom af 25.januar 2018 for overtrædelse af blandt
andet færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 5
måneder samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25.januar 2018 indtil
den 24. januar 2019,
ved Svendborg Rets dom af 21.januar 2019 for overtrædelse af blandt an-det
straffelovens 8 266 og færdselslovens 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr 2,jf. stk.
1, med fængsel i 40 dage samt førerretsfrakendelse i 1 år fra den 25.
januar 2019 indtil den 24. januar 2020,
ved Svendborg Rets dom af 28.maj 2019 for overtrædelse afblandt andet
færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,med fængsel i 3 måneder
samt førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 25. januar 2020 indtil den
24. juli 2020,
ved Svendborg Rets dom af 11.maj 2020 for overtrædelse af blandt andet
færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, med en bøde på 3.000 kr.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er blevet
gift med <anonym>Person 1</anonym> mens han har siddet varetægtsfængslet. De har været
kærester siden marts 2019. Han har ikke haft det så godt siden; hans far blev
skudt og dræbt, 0g han selv blev forsøgt skudt. Han har fået konstateret PTSD.
Han har snakket med psykolog 0g psykiater 0g har fået medicin efter episoden:
Det går bedre med ham nu. Han vil gerne starte på en uddannelse indenfor IT
Han bor sammen med <anonym>Person 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. august 2020.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. august 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Af rettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Ad forhold 1-5 0g 7:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i disse forhold Tilståelsen støttes af de
øvrige oplysninger i sagen Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i
disse forhold.
Ad forhold 6:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte den 29. august 2020
sammen med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste, <anonym>Person 1</anonym> var på <anonym>Restaurant 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> 0g at
de forlod stedet omkring kl. 23.00 i en bil, der var parkeret på en
parkeringsplads bag <anonym>Restaurant 1</anonym> De kørte herefter til <anonym>Person 1's</anonym> bopæl,
der er beliggende tæt på gerningsstedet i krydset <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 2</anonym> i Nykøbing
Fals-ter.
Det lægges videre til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> gennem ca. 9 år frem til april
2019 var kæreste med <anonym>Person 1</anonym> med hvem han har et barn på 7 år, og at
deres samarbejde omkring fællesbarnet efter sam-livsophævelsen har
været præget af uenigheder;
<anonym>Forurettede</anonym> var ligeledes på <anonym>Restaurant 1</anonym> den 29. august 2020.
<anonym>Forurettede</anonym> var sammen med blandt andre sin søster; <anonym>Vidne 2</anonym> og dennes
kæreste <anonym>Person 2</anonym> der var kørende i sin bil til <anonym>By</anonym> De for-lod <anonym>Restaurant 1</anonym>
ca. 30 minutter efter de tiltalte og <anonym>Person 1</anonym> og da de kom frem til
parkeringspladsen bag <anonym>Restaurant 1</anonym> var der øvet hærværk på <anonym>Person 2's</anonym>
bil. <anonym>Forurettede</anonym> ejer en bil af samme mær-ke og model, som denne bil,
men med en anden farve.
På grund af hærværket rettede <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> telefonisk
henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> der dog ikke ønskede at tale med dem. <anonym>Vidne 2</anonym>
har forklaret, at hun mente, at hærværket var be-stemt til at skulle være
forøvet på <anonym>Forurettede</anonym> bil. Det lægges efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring videre til
grund, at <anonym>Person 2</anonym> herefter havde en dialog med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det
forøvede hærværk; hvor der blev "lagt låg på" 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> som ikke i
forvejen havde et personligt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> den 30. august 2020
umiddel-bart efter midnat skrev "Ring <anonym>Navn</anonym> HA" til <anonym>Forurettede</anonym> ligesom
han efterfølgende telefonisk aftalte med <anonym>Forurettede</anonym> at de skulle mø-des
ude foran <anonym>Person 1's</anonym> bopæl.
Det lægges efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring til grund, at han ~ efter at være
blevet sat af i Nykøbing F.~blev kørt til gerningsstedet af <anonym>Vidne 4</anonym> 0g at
der ikke var nogen personer til stede, da de ankom
til <anonym>Vej 1</anonym> hvorfor <anonym>Vidne 4</anonym> kontaktede <anonym>Tiltalte 2</anonym> De vendte bilen på <anonym>Vej 1</anonym>
og kunne herefter se <anonym>Tiltalte 2</anonym> stå alene på fortovet. <anonym>Vidne 4</anonym> steg ud af
bilen og talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym>
Det lægges videre til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> da han kunne se, der var 99 ro
på? kort tid herefter steg ud af bilen; hvor han straks blev slået i hovedet
af en person; der var bag ham; hvorved han begyndte at bløde.
<anonym>Forurettede</anonym> faldt til jorden og prøvede at rejse sig, men han kunne ik-ke
mærke sine ben.
Efter forklaringen afgivet af vicestatsobducent <anonym>Vidne 3</anonym> sam-menholdt
med indholdet af personundersøgelsen af <anonym>Forurettede</anonym> fore-taget den 30.
august 2020, hvorefter han havde et stiksår under højre skulderblad og et
stiksår nedadtil på højre side af ryggen; ligesom han havde læsioner i
ansigtet opstået ved dels skarp vold, dels ved let stump vold sammenholdt
med <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forkle laring lægges det til
grund, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der udsatte <anonym>Forurettede</anonym> for vold, idet han flere
gange slog <anonym>Forurettede</anonym> 1 ansigtet og stak <anonym>Forurettede</anonym> to gange i ryggen
med en kniv. Det findes ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sparkede og slog
<anonym>Forurettede</anonym> på kroppen; eller at han slog ham med en flaske i hovedet;
hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes for denne del af tiltalen.
<anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> blev på-ført i
forbindelse med nødværge under anvendelse af en kniv; som <anonym>Forurettede</anonym>
havde medbragt; og som <anonym>Forurettede</anonym> først angreb <anonym>Tiltalte 1</anonym> med,
tilsidesættes under henvisning til <anonym>Forurettedes</anonym> for-klaring, 0g da tiltaltes
forklaring herom først er fremkommet under ho-vedforhandlingen. Retten
har herved tillige lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret divergerende om
de skader; som han havde på sin arm; og at hans forklaring ikke støttes af
andre oplysninger i sagen. Der er herefter ikke grundlag for at henføre
<anonym>Tiltalte 1's</anonym> handlin-ger under straffelovens $ 13, stk. 1, eller $ 13, stk. 2,
som påstået af forsvareren.
5 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Kniven må efter vicestatsobducent <anonym>Vidne 3's</anonym> forklaring være ført med en
vis kraft; og <anonym>Forurettede</anonym> var i livsfare på grund af knivs-tikket under højre
skulderblad. Der kan efter bevisførelsen intet sikkert siges om
udformningen af den kniv; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> stak <anonym>Forurettede</anonym> med to gange i
ryggen: Herefter og efter en samlet bedømmelse af de øvrige oplysninger
i sagen, herunder stikkenes placering finder vi, at der er en rimelig
begrundet tvivl om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> da
han stak ham med kniven.
Vi stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> for tiltalen om for-søg på
manddrab efter straffelovens $ 237,jf. $ 21, og herefter finde <anonym>Tiltalte 1</anonym>
skyldig i grov vold efter straffelovens 8 245, stk. 1,i det ovenfor
beskrevne omfang hvortil forholdet findes at burde henfø-res, jf.
retsplejelovens $ 883, stk. 4
1 nævning udtaler:
Jeg finder; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens
8 237,jf. $ 21, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> da han stak <anonym>Forurettede</anonym> må have indset det
som en mulighed, at <anonym>Forurettede</anonym> kunne afgå ved døden, ligesom han
henset til placeringen af stikkene, disses antal samt farligheden af det
anvendte våben og den kraft, der blev stukket med, må have accepteret; at
dette mulige udfald kunne blive en realitet. Jeg har herved også lagt vægt
på indholdet af personundersø-gelsen af <anonym>Forurettede</anonym> foretaget den 30.
august 2020, hvoraf det frem-går, at han var i livsfare; 0g på forklaringen
afgivet af vidnet <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg finder derfor; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsæt til
drab.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet; og <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifin-des
herefter for drabsforsøg, mens han findes skyldig i overtrædelse af
straffelovens 8 245, stk. 1.
Samtlige nævninger 0g dommere udtaler herefter:
Det lægges til grund, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der indgik aftalen med
<anonym>Forurettede</anonym> om at komme til gerningsstedet, at han en time for-ud for
overfaldet optrådte på en video sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym>
fægtede med en kniv; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede under voldsudøvelsen;
at han umiddelbart forinden volden var den, som først tog kontakt til
<anonym>Vidne 4</anonym> at volden blev forøvet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 samme øjeblik; som
<anonym>Forurettede</anonym> var kommet ud af bilen; og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efterfølgende til
<anonym>Person 1</anonym> skrev "han fik (2 x knytnæve emoji) 0g (kniv emoji)" ligesom
han til en anden person skrev "klaskede en fra de gule i går fordi han
spille-de dum. Men der styr på det (emoji)" På denne baggrund findes
det bevist, at forholdet blev begået af de tiltalte i forening 0g efter fælles
aftale eller fælles forståelse. Den vold, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> forøvede, findes
ikke at gå ud over; hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> i situationen måtte kunne påregne.
Efter bevisresultatet vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> herefter i
samme omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,
hvortil forholdet også for denne tiltalte henføres, jf. rets-plejelovens 8
883, stk. 4, idet der også for så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> er rimelig begrundet
tvivl om, at han havde forsæt til, at de til-talte ved volden skulle dræbe
<anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffelo-vens $ 245, stk. 1_
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter skyldig i overtrædelse af straffe-lovens $ 245, stk. 1,
og i overtrædelse af færdselslovens 4, stk. 1, $ 54, stk. 1, nr. 1, 8 56, stk.
1, 1. pkt., 0g 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,jf. stk. 1_
Sanktionsspørgsmålet
Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. 1, jf. 8 247, stk. 1-
Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til en fæl-
lesstraf af fængsel i 2 og 9 måneder.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden; at
tiltalte flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminaltet; at for-holdet
blev begået i prøvetiden efter prøveløsladelsen den 19.juni 2020 samt det
meget hurtige recidiv i forhold hertil, at forurettede som følge af volden var i
livsfare; og at forholdet blev begået af flere i forening.
Straffen omfatter også reststraffen på 75 dage ved prøveløsladelsen den 19.juni
2020, jf. straffelovens $ 40, stk. 1,jf. $ 61, stk. 2
Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1,
og færdselslovens $ 117,jf. $ 54, stk 1, nr. 1, 8 117 a, stk. 2, nr. 1 og nr 2, jf.
stk. 1, 8 117d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. og 8 118,jf. 8 4, stk. 1,jf. til dels
straffelovens $ 89.
Samtlige nævninger og dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i
2 og 3 måneder.
Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i
sagens forhold 6, at tiltalte er 'tidligere straffet for personfarlig kriminalitet; at
forholdet er begået af flere i forening; 0g at forurettede var i livsfare som føl-ge
af volden. Der er endelig lagt vægt på, at fædselsforholdene alene vil med-føre
en kortere fængselssstraf udmålt i måneder
<anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert; i 5 år fra den 23.juni 2021, jf. færdselslovens
8 126, stk. 1, nr 2,jf. $ 128,jf. U 2001.2042 H.
Retten tager påstanden om konfiskation af et knojern til følge, jf. straffelo-
vens $ 77 a
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning delvist til følge som nedenfor be -
stemt.
Det bemærkes, at kravet om svie og smerte ikke er dokumenteret ved læge-
erklæring eller på anden måde, 0g på det foreliggende grundlag derfor ikke kan
tages til følge. Kravet henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgs-mål.
Opgørelsen af andet tab på 1.240 kr. er ubestridt og tages til følge.
Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 7.juni 2021.
For så vidt angår kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26,
stk. 3, bemærkes; at voldens karakter og omfang samt de omstændigheder;
hvorunder volden blev udøvet; medfører; at overfaldet har været egnet til at
skabe en betydelig angst hos forurettede. Når dette sammenholdes med, at
forurettede er blevet påført en alvorlig, livsfarlig skade på lungen ved knivs-tik;
der har medført, at en del af lungen blev fjernet ved et operativt indgreb, findes
betingelserne i bestemmelsen opfyldt, 0g efter en samlet vurdering fastsættes
godtgørelsen til 20.000 kr. Kravet forrentes efter erstatningsan-svarslovens $ 16
en måned efter den 7.juni 2021 med procesrente.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 9 måne-der.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år regnet fra den 23.juni 2021.
Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres et knojern.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale de dem vedrørende sags-omkostninger;
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal inden 14 dage betale 21.240 kr. til <anonym>Forurettede</anonym>
Beløbet forrentes med procesrente af 1.240 kr fra den 7.juni 2021 og af 20.000
kr. fra den 7.juli 2021-
<anonym>Dommer 1</anonym>
/ | 100,669 | 114,992 |
||||
109 | Sag om indbringelse af dom om anbringelse uden længstetid, jf. straffelovens § 72. Anklagemyndigheden påstår at foranstaltningen opretholdes. | Afgørelse | Straffesag | Retten i Næstved | SS-3999/2021-NAE | Vilkårs- og foranstaltningsændring | 1. instans | 90/21 | Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 0100-10171-00051-21 | /
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
K E N D E L S E
afsagt den 5.juli 2021
Rettens nr. 3999/2021
Politiets nr. 0100-10171-00051-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Ved dom af 17. september 2009 blev Tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1, § 124, stk. 1, jf. stk. 5, § 181, stk. 1, og § 276, samt
lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendt-gørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1,liste A, nr. 1. Tiltalte
blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en
længstetid.
Anklagemyndigheden har den 9. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf. straf-
felovens § 72.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen opretholdes.
Tiltalte har påstået, at foranstaltningen ophæves, subsidiært ændres til
behandlingsdom.
Sagens oplysninger
Overlæge Person 1 har i en udtalelse af 31. marts 2021 blandt andet op-lyst:
"... Konklusion
Der er tale om en 45-årig mand med Paranoid Skizofreni og hjer-
neskade på baggrund af Epilepsi, hvis tilstand under den mangeå-
rige anbringelse på Sikringen har været svingende som følge af u-
tallige perioder med medicinsvigt. Der har ikke været fysiske ud-
fald mod personalet eller medpatienter på noget tidspunkt, men han
har flere gange været voldsomt vred, udskældende og har fremsat
homicidale trusler mod personalet, hvorfor det har været
nødvendigt at fastholde og døraflåse ham. Når tilstanden forvær-
Std 75269
/
side 2
res ses også svære psykotiske symptomer.
Siden påbegyndt tvangsbehandling med Clozapin i februar 2020 er
hans tilstand gradvist bedret markant, og han har opnået en del
frihedsgrader. Der stiles mod genoptagelse af ledsagede udgange
inden for nær fremtid og yderligere tildeling af frihedsgrader.
Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning
end den adspurgte, skal det anbefales, at nuværende foranstalt-ning
opretholdes..."
Tiltalte har forklaret, at han havde været indlagt på Amager Psykiatriske
hospital, hvor han uretmæssigt var blevet beskyldt og senere dømt for at have
sat ild inde på en anden patients stue. I virkeligheden havde patienten være
selvmordstruet, og han havde, som den eneste været vågen, og havde siddet
vagt uden for værelset for at sikre, at patienten ikke tog sit eget liv. Samme sted
havde han under bæltefikseret oplevet, at personalet havde givet ham pisk, slået
ham med et liggeunderlag til vådlæggere og avi-ser. Han er under samme
forhold blevet udnyttet seksuelt, idet en plejer har onaneret ham flere gange.
Han er ud af en familie, hvor moderen er jehovas vidne. Hans ene bror blev
udskudt og begik selvmord. Han har en storebror, der har fire jobs, og en
lillebror, der er hjerneskadet. Han vil gerne bo i en lej-lighed i Volmose ved
siden af sin lillebror. Han vil gerne ud fra Sikringen, så at han kan få sig et liv
og en kæreste. Han bruger meget af sin tid på Sikrin-gen på at skrive bøger, og
han vil gerne være en udgivende forfatter. Han har tidligere ikke kunne få
printet sine manuskripter ud, men det kan han nu, ef-ter at overlægen har
overflyttet ham til SL 15. Han har det kanon på SL 15. Tidligere har han boet
på SL 13 og SL 14. Navnlig SL 14 har ikke været et rart sted. Personalet har
været truende over for ham, og han har været udsat for vold. Han har, mens han
boede i Nykøbing Sjælland og på SL 14, været udsat for fejlmedicinering,
hvilket har gjort, at han har hørt stemmer og haft det dårligt. Det har også haft
betydning for hans sexliv med kæresten Person 2, som han ikke længere har.
Han ved ikke helt hvorfor, at hun ikke længere be-søger ham, men det er
ophørt, efter at han er kommet til Slagelse. Han har lavet en masse sjov med
personalet på SL 14 som følge af, at de ikke var sø-de ved ham. Han kan godt
høre, at nogle af de ting, som han har gjort, ikke var så sjove igen, og at det
skulle han ikke have gjort. Han er meget glad for overlægen, som han har et
godt samarbejde med, og som han også siger morsomheder til. Han vil
egentligt helst ud fra Sikringen, og så vil han have hjælp til at tage sin medicin
m.v., men han kan godt forstå, hvis det ikke bli-ver sådan. Men så vil han i
stedet gerne på by/land-tur og ud og møde men-nesker, måske også finde en ny
kæreste.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af sagens oplysninger, herunder overlæge Person 1's udta-lelse af
31. marts 2021, finder retten, at der må antages at foreligge en sådan
/
side 3
betydelig risiko for ny almenfarlig kriminalitet, at proportionalitetshensyn ik-ke
kan føre til en ændring af den idømte foranstaltning. Der er således ikke
grundlag for ophævelse af samme eller, at denne ændres til en dom til be-
handling.
Derfor bestemmes:
Den foranstaltning, som Tiltalte blev idømt ved dom af 17. september 2009
opretholdes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN NÆSTVED
Udskrift af dombogen
KENDELS E
afsagt den 5.juli 2021
Rettens nr. 3999/2021
Politiets nr. 0100-10171-00051-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Ved dom af 17. september 2009 blev <anonym>Tiltalte</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af
straffelovens 8 119, stk. 1, 8 124, stk. I,jf. stk. 5, $ 181, stk. 1, og $ 276, samt
lov om euforiserende stoffer $ 3,jf: $ 1, stk. 2,jf. bekendt-gørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf. $ 2, stk. 2,jf. bilag I,liste A, nr. 1. <anonym>Tiltalte</anonym>
blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en
længstetid.
Anklagemyndigheden har den 9. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf. straf-
felovens 8 72.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået; at foranstaltningen opretholdes.
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået, at foranstaltningen ophæves, subsidiært ændres til
behandlingsdom.
Sagens oplysninger
Overlæge <anonym>Person 1</anonym> har i en udtalelse af 31. marts 2021 blandt andet op-lyst:
Konklusion
Der er tale om en 45-årig mand med Paranoid Skizofreni og hjer -
neskade på baggrund af Epilepsi, hvis tilstand under den mangeå -
rige anbringelse på Sikringen har været svingende som følge af u-
tallige perioder med medicinsvigt. Der har ikke været fysiske ud-
fald mod personalet eller medpatienter på noget tidspunkt; men han
har flere gange været voldsomt vred, udskældende og har fremsat
homicidale trusler mod personalet, hvorfor det har været
nødvendigt at fastholde og døraflåse ham. Når tilstanden forvær-
res ses også svære psykotiske symptomer:
Siden påbegyndt tvangsbehandling med Clozapin i februar 2020 er
hans tilstand gradvist bedret markant; og han har opnået en del
frihedsgrader: Der stiles mod genoptagelse af ledsagede udgange
inden for nær fremtid og yderligere tildeling af frihedsgrader
Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning
end den adspurgte; skal det anbefales, at nuværende foranstalt-ning
opretholdes . 7
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret;, at han havde været indlagt på Amager Psykiatriske
hospital, hvor han uretmæssigt var blevet beskyldt og senere dømt for at have
sat ild inde på en anden patients stue. I virkeligheden havde patienten være
selvmordstruet, 0g han havde, som den eneste været vågen; og havde siddet
vagt uden for værelset for at sikre; at patienten ikke tog sit eget liv. Samme sted
havde han under bæltefikseret oplevet; at personalet havde givet ham pisk, slået
ham med et liggeunderlag til vådlæggere 0g avi-ser: Han er under samme
forhold blevet udnyttet seksuelt; idet en plejer har onaneret ham flere gange.
Han er ud af en familie; hvor moderen er jehovas vidne. Hans ene bror blev
udskudt og begik selvmord. Han har en storebror; der har fire jobs, 0g en
lillebror; der er hjerneskadet. Han vil gerne bo i en lej-lighed i Volmose ved
siden af sin lillebror; Han vil gerne ud fra Sikringen; så at han kan få sig et liv
0g en kæreste. Han bruger meget af sin tid på Sikrin-gen på at skrive bøger; 0g
han vil gerne være en udgivende forfatter. Han har tidligere ikke kunne få
printet sine manuskripter ud, men det kan han nu, ef-ter at overlægen har
overflyttet ham til SL 15. Han har det kanon på SL 15. Tidligere har han boet
på SL 13 og SL 14. Navnlig SL 14 har ikke været et rart sted. Personalet har
været truende over for ham, og han har været udsat for vold. Han har, mens han
boede i Nykøbing Sjælland og på SL 14, været udsat for fejlmedicinering
hvilket har gjort, at han har hørt stemmer og haft det dårligt. Det har også haft
betydning for hans sexliv med kæresten <anonym>Person 2</anonym> som han ikke længere har
Han ved ikke helt hvorfor, at hun ikke længere be-søger ham; men det er
ophørt; efter at han er kommet til Slagelse. Han har lavet en masse sjov med
personalet på SL 14 som følge af, at de ikke var sø-de ved ham. Han kan godt
høre, at nogle af de ting, som han har gjort; ikke var så sjove igen, og at det
skulle han ikke have gjort. Han er meget glad for overlægen; som han har et
godt samarbejde med, og som han også siger morsomheder til. Han vil
egentligt helst ud fra Sikringen; og så vil han have hjælp til at tage sin medicin
m.v., men han kan godt forstå, hvis det ikke bli-ver sådan. Men så vil han i
stedet gerne på bylland-tur 0g ud og møde men-nesker; måske også finde en ny
kæreste.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af sagens oplysninger, herunder overlæge <anonym>Person 1's</anonym> udta-lelse af
31.marts 2021, finder retten, at der må antages at foreligge en sådan
betydelig risiko for ny almenfarlig kriminalitet; at proportionalitetshensyn ik-ke
kan føre til en ændring af den idømte foranstaltning. Der er således ikke
grundlag for ophævelse af samme eller; at denne ændres til en dom til be -
handling.
Derfor bestemmes:
Den foranstaltning; som <anonym>Tiltalte</anonym> blev idømt ved dom af 17. september 2009
opretholdes .
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 4,887 | 5,020 |
|||||
110 | Tiltale for overvågning af andens færden via GPS, jf. straffelovens § 264b samt for overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, til dels jf. straffelovens § 89 | Afgørelse | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-34/2021-BOR | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 73/21 | Forurettede og vidner;
Personlig frihed, fred og ære;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-84451-00005-20 | RETTEN PÅ BORNHOLM
D O M
afsagt den 23. marts 2021
Rettens nr. 1-34/2021
Politiets nr. 2200-84451-00005-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 18. januar 2021.
Tiltalte er tiltalt for
l a).
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane i perioden fra 12. marts 2020 til 21. marts
2020 via en falsk facebookprofil, "Profilnavn", at have formået Vidne 1 til, på
tiltaltes vegne, at rekognoscere for Forurettedes tilste-deværelse omkring
Adresse i By, selvom Bornholms Politi
ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt
tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede.
1 b).
overtrædelse af straffelovens § 264 b, jf. til dels straffelovens § 89,
ved på et ukendt tidspunkt frem til den 7. juli 2020 uberettiget at have regist-
reret Forurettedes færden ved hjælp af en GPS-tracker af mærket
”Copenhagen Trackers” , der var monteret bag baglygten på hendes bil.
2.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane den 8. maj 2020 efter kl. 10.30, at have
kontaktet Forurettede via sine forældre, Vidne 2 og Person, der rettede
personlig henvendelse ved Forurettedes adresse på Bornholm medbringende
gaver fra tiltalte, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020
(forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte Forurettede.
Std 75284
side 2
3.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, den 16. maj 2020 at have fremsendt en bu-
ket blomster via Interflora - med vedhæftet kort med teksten: "Vi elsker dig
mor, knus Barn 1 og Barn 2" samt "Ja jeg er anonym " og afsendernavn
"Navn" - til Forurettede på hendes privatadresse i Rønne, selvom Born-holms
Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har
meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede.
4.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1, jf. straffelovens § 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, den 22. maj 2020 kl. 18:05 og kl. 18:06
samt den 25. maj 2020 kl. 01:14 fra sit eget Tlf nr., at have ringet via Face-
time til Forurettede, ligesom han den 22. maj 2020 kl. 18:05 og kl. 19:24
sendte I-message beskeder til hende, selvom Bornholms Politi ved tilhold af
27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold
mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede.
5.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, den 9. juni 2020 kl. 07:34 at have frem-
sendt en e-mail fra adressen E-mailadresse 1 til Forurettedes e-mailkonto med
overskriften: "Stol på når jeg siger jeg får hjælp. Savner Jer", selvom
Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts
2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
Forurettede.
6.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, i perioden mellem den 10. juni 2020 kl.
19.52 til 19. juni 2020 kl. 18.34 – via dating-appen "Single.dk" - at have
skrevet mindst 114 beskeder til Forurettede, selvom Bornholms Po-liti ved
tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har med-delt tiltalte
et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede.
7.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf.
side 3
stk. 1 og stk. 2, jf. § 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, mellem den 18. juni 2020 kl. 21.55 til 19.
juni 2020 kl. 10.42 via webmailtjenesten "netmail.dk", at have skrevet 3 e-
mails fra sin private iPhone til Forurettedes e-mailadresse, selvom Bornholms
Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har
meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede.
8.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21 jf. stk.
1 og stk. 2, jf. § 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, mellem den 19. og 21. juni 2020 at have
sendt 4 beskeder til Forurettede – via dating-appen "Single.dk", selv-om
Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts
2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
Forurettede.
9.
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning§ 21 jf. stk. 1
og stk. 2, jf. § 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, ved i perioden 10. juli 2020 kl. 19:47 til den
16. september 2020 kl. 16:47 i mindst 60 tilfælde at have sendt mails til
Forurettedes mail "E-mailadresse 2" fra mailadressen "E-mailadresse 3,
selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12.
marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direk-te eller indirekte at
kontakte Forurettede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende genstande jf.
straffelovens § 75, stk. 2:
- I-phone XS mobiltelefon
- Samsung mobiltelefon
- I-phone 7 mobiltelefon
- Emballage til GPS ”Copenhagen Trackers” med ID nummer
- Nokia mobiltelefon
- Emballage til GPS ”Copenhagen Trackers” med ID nummer
- GPS ”Copenhagen Trackers”
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1a, 1b, 2, 6 og 9 og erkendt sig skyl-
dig i forhold 3, 4, 5, 7 og 8.
side 4
Tiltalte har protesteret imod konfiskation af en iPhone XS, en Samsung mo-
biltelefon og en iPhone 7, men ikke mod konfiskationspåstanden i øvrigt.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i tortgodtgø-relse og
har taget forbehold for yderligere erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Forurettede, Vidne
1, Vidne 3 og Vidne 4.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag bl.a.
ved Østre Landsrets ankedom af 18. januar 2012 efter straffelovens § 245,
stk. 1 og § 265, med fængsel i 8 måneder
ved Østre Landsrets ankedom af 21. august 2012 efter straffelovens § 252, §
266, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, fængsel i
30 dage og efter færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 15,
stk. 1, jf. straffelovens § 89 med en bøde på 3.000 kr. Løs-ladt den 27.
marts 2013 med en reststraf 92 dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 5. maj 2015 efter straffelovens § 244 og §
266, med fængsel i 5 måneder. Løsladt den 18. november 2015 med en
reststraf 51 dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 2. februar 2016 efter straffelovens § 244, jf.
§ 247, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1 og § 293, stk. 2, jf. § 89, med fængsel i
2 måneder. Løsladt den 16. juni 2016
ved Retten på Bornholms dom af 12. maj 2020 efter lov om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, med en bøde på
1.000 kr.
ved Østre Landsrets ankedom af 26. maj 2020 efter straffelovens § 244, jf. §
247, stk. 1, med fængsel i 5 måneder.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at i forhold til person-
undersøgelsen er der sket den ændring, at han er flyttet sammen med sin kæ-
reste. Hun har to børn på 3 og 5, der er flyttet med. Han har fået et flexjob 12
timer om ugen. Det er blevet bedre i forhold til at være selvhjulpet. Han har
stadig hjemmevejleder. Han går selv i noget træning for sit tempera-
side 5
ment, og han skal begynde til Anger Management i næste uge. Han blev
spurgt, om han ville deltage, hvilket han gjorde. Han er fortsat medicineret.
Han har været indlagt en gang mere i september 2020 af samme årsag, der
skyldes de anmeldelser, der kommer fra Forurettede og hendes familie. Da de
var retten i sidste uge, blev han på Facebook hængt ud af Forurettede.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 3, 4, 5, 7 og 8
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3, 4, 5, 7 og 8. Til-
ståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist,
at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Ad forhold 2
Retten finder det ikke bevist, at tiltalte har skrevet brevet, der var vedlagt le-
getøjet, der var tilsigtet tiltaltes datter. Tiltalte har erkendt at have været på
Bornholm den 8. maj 2020, men ikke at have nærmet forurettedes bopæl,
udover at have sat sin mor af i nærheden deraf.
Retten finder, at tiltalte ikke derved i dette enkeltstående tilfælde har over-
trådt det meddelte tilhold, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.
Ad forhold 1a, 1b, 6 og 9 - generelt
Tiltalte er ved tilhold forkyndt den 12. marts 2020 meddelt forbud mod at
kontakte forurettede "personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-
mails, sms'er, beskeder via sociale netværk eller lignende", ligesom han hel-
ler "på anden måde kontakte eller følge efter hende" eller "kontakte hende
indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet."
Ved den blotte læsning af de beskeder, der er sendt i forhold 1 på messen-ger,
i forhold 6 på single.dk og i forhold 9 på mail fra adressen E-mailadresse 4
fremstår det klart ud fra indholdet og stavemåder, at disse er sendt af samme
person, hvortil bemærkes, at samme sætningskonstruktio-ner og stavemåder
går igen i de af tiltalte erkendte forhold 5, 7 og 8.
Ad forhold 1a
Facebook profilen "Profilnavn" relaterer sig til en mailadresse, der er op-rettet
fra tiltaltes IP adresse, og som i øvrigt går igen i det af til-talte erkendte
forhold 3.
Retten finder det herefter og med henvisning til det oven for anførte om be-
skedernes indhold bevist, at tiltalte har oprettet profilen og derigennem for-
mået Vidne 1 til at rekognosere for sig omkring forurettedes fær-den og
ophold, og derved overtrådt det meddelte tilhold.
Tiltaltes findes derfor skyldig i dette forhold.
side 6
Ad forhold 1b
Under ransagningen hos tiltalte fandt politiet to æsker til GPS trackere af
mærket Copenhagen Trackers. Koster 5 relaterer sig til en GPS lokaliseret på
Langeland, der var tilknyttet en konto oprettet med mailadressen E-
mailadresse 4. Den anden æske relaterede sig ikke til en specifik GPS tracker.
Til den oprettede konto var tilknyttet en anden GPS, som efter det forelagte
må antages at være den, som forurettede indlevede til Bornholms Politi den 7.
juli 2020. Hertil kommer, at der på tiltaltes telefoner var ind-stalleret app,
registreret bogmærke og loginoplysninger til Copenhagen Trackers.
Retten finder det under disse omstændigheder bevist, at det er tiltaltes GPS
tracker, og at det er tiltalte, der har monteret GPS trackeren på forurettedes bil,
hvilket understøttes af, at tiltalte i forhold 1a på et tidligere tidspunkt har
anmodet Vidne 1 om at søge efter en GPS tracker lignende gen-stand.
Tiltaltes findes herefter skyldig i dette forhold.
Ad forhold 6 og 9
Retten finder det som oven for anført bevist, at det er samme person - tiltalte
- der har skrevet beskederne i forhold 1a, 6 og 9 og i de erkendte forhold 5, 7
og 8, ligesom profilen på single.dk er oprettet med tiltaltes mailadresse. Ret-
ten lægger derfor - uanset at der ikke er sammenfald mellem den anvendte IP
adresse ved oprettelsen af profilen og tiltaltes fast IP adresse - til grund, at det
er tiltalte, der har oprettet profilen og sendt beskederne.
Det må hertil lægges grund, at det er tiltalte, der har sendt beskederne fra E-
mailadresse 5, hvilket også understøttes af, at denne mail har været anvendt til
den konto, der er oprettet hos Copenhagen Trackers, den tracker, man har
fundet æsken til hos tiltalte, og den GPS, der beror hos Bornholms politi, har
været tilknyttet.
Tiltalte findes herfter også skyldig i disse to forhold.
Tiltalte frifindes således i forhold 2 og findes skyldig i overensstemmelse med
den rejste tiltale i de øvrige forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning § 21, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, og straffelovens § 264 b, jf. til
dels straffelovens § 89.
Retten har lagt vægt på antallet af forhold, at tiltalte tidligere flere gange er
straffet for overtrædelse af tilhold, og at tiltalte også i en længere periode har
fulgt forurettedes færden med en GPS tracker.
Retten finder, uanset at tiltalte på opfordring er begyndt i behandling, herun-
side 7
der Anger Management, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist
betinget.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Ad godtgørelse
Retsformandens finder, at de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke har
en sådan grovhed og en sådan systematisk karakter, at det udgør en så-dan
retsstridig krænkelse af forurettedes frihed, fred, ære eller person, at det kan
føre til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, hvor-for
påstanden om tortgodtgørelse ikke tages til følge. Retten har herved også lagt
vægt på den begrænsede skade og de begrænsede følger, forholdene har haft
for forurettede.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres 1 iPhone XS, 1 Samsung mobiltelefon, 1 iPhone 7, 2
emballager til GPS-tracker af mærket ”Copenhagen Trackers” , 1 Nokia mo-
biltelefon og 1 GPS-tracker af mærket Copenhagen Trackers”
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte frifindes for påstanden om tortgodtgørelse.
Dommer | RETTEN PÅ BORNHOLM
DO M
afsagt den 23. marts 2021
Rettens nr. 1-34/2021
Politiets nr. 2200-84451-00005-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 18.januar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
la)
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk
1 og stk. 2, jf. $ 1, jf. straffelovens $ 89,
ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk 0g ved-
varende forfølgelse eller chikane i perioden fra 12. marts 2020 til 21 marts
2020 via en falsk facebookprofil, <anonym>Profilnavn</anonym> at have formået <anonym>Vidne 1</anonym> til, på
tiltaltes vegne, at rekognoscere for <anonym>Forurettedes</anonym> tilste-deværelse omkring
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> selvom Bornholms Politi
ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt
tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
1 b).
overtrædelse af straffelovens $ 264 b, jf. til dels straffelovens $ 89,
ved på et ukendt tidspunkt frem til den 7.juli 2020 uberettiget at have regist-
reret <anonym>Forurettedes</anonym> færden ved hjælp af en GPS-tracker af mærket
"Copenhagen Trackers' 99 der var monteret bag baglygten på hendes bil.
2
overtrædelse af Jov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk
1 0g stk. 2, jf. $ 1, jf. straffelovens $ 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane den 8. maj 2020 efter kl. 10.30, at have
kontaktet <anonym>Forurettede</anonym> via sine forældre; <anonym>Vidne 2</anonym> og <anonym>Person</anonym> der rettede
personlig henvendelse ved <anonym>Forurettedes</anonym> adresse på Bornholm medbringende
gaver fra tiltalte, selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27.februar 2020
(forkyndt den 12 marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
3
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk
1 og stk. 2, jf. 8 1, jf. straffelovens $ 89,
ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk 0g ved-
varende forfølgelse eller chikane; den 16.maj 2020 at have fremsendt en bu-
ket blomster via Interflora med vedhæftet kort med teksten: "Vi elsker dig
mor; knus <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> 1 samt "Ja jeg er anonym og afsendernavn
<anonym>Navn</anonym> 11 til <anonym>Forurettede</anonym> på hendes privatadresse i Rønne, selvom Born-holms
Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har
meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
4
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk
1og stk. 2, jf. $ 1, jf:. straffelovens $ 89,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, den 22. maj 2020 kl. 18.05 og kl. 18.06
samt den 25.maj 2020 kl. 01:14 fra sit eget <anonym>Tlf nr.</anonym> at have ringet via Face -
time til <anonym>Forurettede</anonym> ligesom han den 22.maj 2020 kl. 18.05 og kl. 19.24
sendte I-message beskeder til hende, selvom Bornholms Politi ved tilhold af
27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold
mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
5
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21 jf. stk
1og stk. 2, jf. 8 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved-
varende forfølgelse eller chikane, den 9 juni 2020 kl. 07.34 at have frem-
sendt en e-mail fra adressen <anonym>E-mailadresse 1</anonym> til <anonym>Forurettedes</anonym> e-mailkonto med
overskriften: "Stol på når jeg siger jeg får hjælp. Savner Jer" , selvom
Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12. marts
2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
<anonym>Forurettede</anonym>
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk
1og stk. 2, jf. $ 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved-
varende forfølgelse eller chikane, i perioden mellem den 10.juni 2020 kl.
19.52 til 19.juni 2020 kl. 18.34 _ via dating-appen "Single.dk" at have
skrevet mindst 114 beskeder til <anonym>Forurettede</anonym> selvom Bornholms Po-liti ved
tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12.marts 2020) har med-delt tiltalte
et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
7
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf.
stk. 1 og stk. 2, jf. 8 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, mellem den 18.juni 2020 kl. 21.55 til 19.
juni 2020 kl. 10.42 via webmailtjenesten "netmail.dk", at have skrevet 3 e-
mails fra sin private iPhone til <anonym>Forurettedes</anonym> e-mailadresse, selvom Bornholms
Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12 marts 2020) har
meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21 jf. stk
1og stk. 2, jf. $ 1,
ved under skærpende omstændigheder 0g som led i en systematisk og ved-
varende forfølgelse eller chikane, mellem den 19. og 21.juni 2020 at have
sendt 4 beskeder til <anonym>Forurettede</anonym> via dating-appen "Single.dk" , selv-om
Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12.marts
2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
<anonym>Forurettede</anonym>
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning8 21 jf. stk 1
og stk. 2, jf. 8 1,
ved under skærpende omstændigheder og som led i en systematisk 0g ved-
varende forfølgelse eller chikane, ved i perioden 10.juli 2020 kl. 19.47 til den
16. september 2020 kl. 16.47 i mindst 60 tilfælde at have sendt mails til
<anonym>Forurettedes</anonym> mail 7 <anonym>E-mailadresse 2</anonym> 71 fra mailadressen 7 <anonym>E-mailadresse 3</anonym>
selvom Bornholms Politi ved tilhold af 27. februar 2020 (forkyndt den 12
marts 2020) har meddelt tiltalte et tilhold mod direk-te eller indirekte at
kontakte <anonym>Forurettede</anonym>
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende genstande jf.
straffelovens $ 75, stk. 2:
Iphone XS mobiltelefon
Samsung mobiltelefon
I-phone 7 mobiltelefon
Emballage til GPS "Copenhagen Trackers' med ID nummer
Nokia mobiltelefon
Emballage til GPS "Copenhagen Trackers' med ID nummer
GPS "Copenhagen Trackers"
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1a, Ib, 2, 6 og 9 og erkendt sig skyl-
dig i forhold 3,4, 5,7 og 8.
Tiltalte har protesteret imod konfiskation af en iPhone XS, en Samsung mo-
biltelefon og en iPhone 7, men ikke mod konfiskationspåstanden i øvrigt.
<anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 20.000 kr; i tortgodtgø-relse 0g
har taget forbehold for yderligere erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og <anonym>Vidne 4</anonym>
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag bl.a.
ved Østre Landsrets ankedom af 18.januar 2012 efter straffelovens $ 245,
stk. 1 og $ 265, med fængsel i 8 måneder
ved Østre Landsrets ankedom af 21. august 2012 efter straffelovens $ 252, $
266,lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk 1, fængsel i
30 dage 0g efter færdselslovens 8 118,jf. 8 3, stk. 1, 8 4, stk. 1 og 8 15,
stk. 1,jf. straffelovens $ 89 med en bøde på 3.000 kr. Løs-ladt den 27.
marts 2013 med en reststraf 92 dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 5.maj 2015 efter straffelovens $ 244 og $
266, med fængsel i 5 måneder; Løsladt den 18.november 2015 med en
reststraf 51 dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 2. februar 2016 efter straffelovens 8 244,jf.
8 247, stk. 1, 8 264, stk. 1, nr. 1 og 8 293, stk. 2,jf. 8 89, med fængsel i
2 måneder Løsladt den 16.juni 2016
ved Retten på Bornholms dom af 12. maj 2020 efter lov om tilhold, op
holdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1 og stk. 2, jf. 8 1, med en bøde på
1.000 kr.
ved Østre Landsrets ankedom af 26.maj 2020 efter straffelovens 8 244,jf. 8
247, stk. 1, med fængsel i 5 måneder
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at i forhold til person-
undersøgelsen er der sket den ændring, at han er flyttet sammen med sin kæ -
reste. Hun har to børn på 3 og 5, der er flyttet med. Han har fået et flexjob 12
timer om ugen. Det er blevet bedre i forhold til at være selvhjulpet. Han har
stadig hjemmevejleder: Han går selv i noget træning for sit tempera -
ment; og han skal begynde til Anger Management i næste uge. Han blev
spurgt; om han ville deltage, hvilket han gjorde. Han er fortsat medicineret.
Han har været indlagt en gang mere i september 2020 af samme årsag, der
skyldes de anmeldelser; der kommer fra <anonym>Forurettede</anonym> og hendes familie. Da de
var retten i sidste uge, blev han på Facebook hængt ud af <anonym>Forurettede</anonym>
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 3, 4, 5, 7 0g 8
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3,4,5, 7 og 8. Til-
ståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor be-vist;
at tiltalte er skyldig i disse forhold.
Ad forhold 2
Retten finder det ikke bevist, at tiltalte har skrevet brevet, der var vedlagt le-
getøjet, der var tilsigtet tiltaltes datter. Tiltalte har erkendt at have været på
Bornholm den 8. maj 2020, men ikke at have nærmet forurettedes bopæl,
udover at have sat sin mor af i nærheden deraf.
Retten finder; at tiltalte ikke derved i dette enkeltstående tilfælde har over -
trådt det meddelte tilhold, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.
Ad forhold la, Ib, 6 0g 9 - generelt
Tiltalte er ved tilhold forkyndt den 12. marts 2020 meddelt forbud mod at
kontakte forurettede "personligt; mundtligt eller skriftligt; heller ikke ved e-
mails, sms' 'er, beskeder via sociale netværk eller lignende" , ligesom han hel-
ler "på anden måde kontakte eller følge efter hende" eller "kontakte hende
indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet. 71
Ved den blotte læsning af de beskeder; der er sendt i forhold 1 på messen-ger;
i forhold 6 på single.dk og i forhold 9 på mail fra adressen <anonym>E-mailadresse 4</anonym>
fremstår det klart ud fra indholdet og stavemåder; at disse er sendt af samme
person; hvortil bemærkes, at samme sætningskonstruktio-ner 0g stavemåder
går igen i de af tiltalte erkendte forhold 5, 7 og 8.
Ad forhold Ia
Facebook profilen 7 <anonym>Profilnavn</anonym> relaterer sig til en mailadresse, der er op-rettet
fra tiltaltes <anonym>IP adresse</anonym> og som i øvrigt går igen i det af til-talte erkendte
forhold 3
Retten finder det herefter og med henvisning til det oven for anførte om be-
skedernes indhold bevist, at tiltalte har oprettet profilen og derigennem for-
mået <anonym>Vidne 1</anonym> til at rekognosere for sig omkring forurettedes fær-den 0g
ophold, og derved overtrådt det meddelte tilhold.
Tiltaltes findes derfor skyldig i dette forhold.
Ad forhold 1b
Under ransagningen hos tiltalte fandt politiet to æsker til GPS trackere af
mærket Copenhagen Trackers. Koster 5 relaterer sig til en GPS lokaliseret på
Langeland, der var tilknyttet en konto oprettet med mailadressen <anonym>E-</anonym>
<anonym>mailadresse 4</anonym> Den anden æske relaterede sig ikke til en specifik GPS tracker:
Til den oprettede konto var tilknyttet en anden GPS, som efter det forelagte
må antages at være den; som forurettede indlevede til Bornholms Politi den 7
juli 2020. Hertil kommer; at der på tiltaltes telefoner var ind-stalleret apps
registreret bogmærke og loginoplysninger til Copenhagen Trackers.
Retten finder det under disse omstændigheder bevist; at det er tiltaltes GPS
tracker; 0g at det er tiltalte, der har monteret GPS trackeren på forurettedes bil,
hvilket understøttes af, at tiltalte i forhold la på et tidligere tidspunkt har
anmodet <anonym>Vidne 1</anonym> om at søge efter en GPS tracker lignende gen-stand
Tiltaltes findes herefter skyldig i dette forhold.
Ad forhold 6 og 9
Retten finder det som oven for anført bevist, at det er samme person tiltalte
der har skrevet beskederne i forhold la, 6 og 9 og i de erkendte forhold 5, 7
og 8, ligesom profilen på single.dk er oprettet med tiltaltes mailadresse. Ret-
ten lægger derfor uanset at der ikke er sammenfald mellem den anvendte IP
adresse ved oprettelsen af profilen og tiltaltes fast IP adresse til grund, at det
er tiltalte; der har oprettet profilen og sendt beskederne.
Det må hertil lægges grund, at det er tiltalte; der har sendt beskederne fra <anonym>E-</anonym>
<anonym>mailadresse 5</anonym> hvilket også understøttes af, at denne mail har været anvendt til
den konto; der er oprettet hos Copenhagen Trackers, den tracker; man har
fundet æsken til hos tiltalte, og den GPS, der beror hos Bornholms politi, har
været tilknyttet.
Tiltalte findes herfter også skyldig i disse to forhold
Tiltalte frifindes således i forhold 2 og findes skyldig i overensstemmelse med
den rejste tiltale i de øvrige forhold
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning 8 21,jf. stk. 1 og stk. 2,jf. $ 1, og straffelovens $ 264 b,jf. til
dels straffelovens $ 89.
Retten har lagt vægt på antallet af forhold, at tiltalte tidligere flere gange er
straffet for overtrædelse af tilhold, og at tiltalte også ien længere periode har
fulgt forurettedes færden med en GPS tracker.
Retten finder; uanset at tiltalte på opfordring er begyndt i behandling, herun -
der Anger Management, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist
betinget.
Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2
Ad godtgørelse
Retsformandens finder; at de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke har
en sådan grovhed og en sådan systematisk karakter; at det udgør en så-dan
retsstridig krænkelse af forurettedes frihed, fred, ære eller person; at det kan
føre til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, hvor-for
påstanden om tortgodtgørelse ikke tages til følge. Retten har herved også lagt
vægt på den begrænsede skade og de begrænsede følger; forholdene har haft
for forurettede.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder
Hos tiltalte konfiskeres 1 iPhone XS, 1 Samsung mobiltelefon; 1 iPhone 7,2
emballager til GPS-tracker af mærket "Copenhagen Trackers" 1 Nokia mo-
biltelefon og 1 GPS-tracker af mærket Copenhagen Trackers 9
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte frifindes for påstanden om tortgodtgørelse.
<anonym>Dommer</anonym> | 14,308 | 15,097 |
||||
111 | Sag om, i hvilket omfang sagsøgte har pligt til at udbetale erstatning til sagsøger, i anledning af et trafikuheld mellem sagsøger og en lastbil, som var forsikret hos sagsøgte | Appelleret | Civilsag | Retten i Roskilde | BS-159/2014-ROS | Almindelig civil sag | 1. instans | 213/21 | Erstatning uden for kontrakt; | [Sagsoegte] - Allianz Seguro; | Nej | Nej | Nej | /
RETTEN I ROSKILDE
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 11. april 2018 i sag nr. BS 10A-159/2014:
Sagsøger
Adresse
4600 Køge
mod
Allianz Seguros
Calle Tarragona 109
08014 Barcelona
Spanien
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 24. januar 2014, vedrører spørgsmålet om, i hvilket
omfang sagsøgte, Allianz Seguros, har pligt til at udbetale erstatning til
Sagsøger, i anledning af et trafikuheld den 7. februar 201l mellem Sagsøger og
en lastbil, som var forsikret hos Alli-anz Seguros.
Sagsøgers påstand er følgende:
Allianz Seguros tilpligtes at betale Sagsøger 701.988,99 kr. med tillæg af
procesrente af nedennævnte beløb i nedennævnte perioder:
kr. 158.100,00 (20 pct. mén á kr. 7.905 iht. 2012 takst) kr.-100.000,00
(06.09.2013 Van Ameyde betalt a conto erstatning)
kr. 58.100,00 (resterende mén-godtgørelse) og med renter af: kr. 158.100
fra den 30.06.2012 til den 06.09.2013 og kr. 58.100 fra den
07.09.2013 og til betaling sker
kr. 69.000,00 (svie- og smertegodtgørelse) fra 21.07.2012 til betaling sker
kr. 282.507,44 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.07.2012 og til betaling kr.
162.681,27 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.04.2013 og til betaling
sker
kr. 48.200,28 (tabt arbejdsfortjeneste) fra sagens anlæg og til betaling sket
kr. 52.000,00 (totalskadet bil) fra den 07.03.2011 og til betaling sker
kr. 6.500,00 (udgift til Toyota-forhandler) fra den 07.03.2011 og til
betaling sker
kr. 23.000,00 (godtgørelse for hustrus pasning) fra sagens anlæg og til
betaling sker.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 2/15
Allianz Seguros' påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et
efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens
§ 218 a, stk. 2.
Sagen har tre gange været forelagt for Retslægerådet.
Retslægerådet har den 27. maj 2015 besvaret blandt andet følgende spørgsmål
på følgende måde:
"Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, om der med udgangspunkt i de primære
lægelige akter i relevant tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet
den 7. februar 2011 er holdepunkter for at antage, at sagsøgeren pådrog
sig et traume mod hovedet ved uheldet.
Ifølge sagens bilag 4, side 7-9 er der ingen oplysninger om hovedtraume eller
bevidstløshed i til slutning til ulykkestilfældet 07.02.11.
Spørgsmål 2:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 bedes Retslægerådet oplyse, om
der er holdepunkter for at antage, at sagsøgeren pådrog sig en hjernerystelse
eller en tilsvarende/lignende skade mod hovedet ved færdselsuheldet den 7.
februar 2011.
Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Retslægerådet bedes oplyse, om og i give/fald i hvilken udstrækning de
psykiske/kognitive vanskeligheder og den smerteproblematik, der er beskrevet hos
sagsøgeren i bilag 4, under datoen den 10. november 2011, og som ifølge notatet
debuterede efter, at sagsøgeren efter 2 måneder begyndte at bevæge sig ud, må
antages at skyldes følger af færdselsuheldet den 7. februar 2011, således som det
foreligger beskrevet i de primære lægelige akter i relevant tidsmæssig
sammenhæng med uheldet.
Ifølge sagens bilag 4, side 11, er der i tidsrummet efter ulykkestilfældet og
også persisterede i no vember 2011, gener med smerter i venstre arm, der er
periodisk tab af ting ud af hånden og kogni tivt er der klager over
desorientering, koncentrations- og fokuseringsvanskelighed. Der er påvirket
temperament med lav tolerance og reduceret impulskontrol. Dertil kommer
jævnlig hovedpine og svimmelhed samt almen træthed. Objektivt påvises
smertebetinget kraftnedsættelse i venstre arm.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 3/15
Ifølge sagens bilag 4, side 24, har der, hos egen læge 17.02.11, været klager
over hovedpine, stiv hed i nakken og hukommelsessvigt. Sagsøger er på dette
tidspunkt i behandling med medicin, her under morfica. To måneder efter
ulykkestilfældet 07.04.11 er der lignende klager og det samme gør sig
gældende i september 2011, 7 måneder efter ulykkestilfældet.
Det er Retslægerådets opfattelse, at der foreligger en længerevarende
smertetilstand hos sagsøger med såvel regionale smerter som kognitive
symptomer. For så vidt angår sidstnævnte må disse be tragtes som
sekundære og ikke direkte relateret til traumet. De sekundære kognitive
symptomer, som led i smertetilstande og efter et traume, kan optræde med
en vis latenstid, men er som sagt at betragte som værende sekundære.
...
Spørgsmål 6:
Retslægerådet bedes oplyse, om der i de primære lægelige akter i relevant
tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011 er
beskrevet eller omtalt skader mod eller på sagsøgerens ryg, lænderyg eller
nakkeregion som følge af færdselsuheldet.
Nej. Første omtale af gener (stivhed) fra nakke og ryg, er egen læge 17.02.11.
Spørgsmål 7:
I forlængelses af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes Retslægerådet oplyse, om
det er sædvanligt, at der hos skadelidte med det sygdoms- og
symptomkompleks, der er beskrevet hos sagsøgeren i de primære lægelige
akter, og med den skademekanisme, der var tale om ved færdselsuheldet den
7. februar 2011, indtræder en forværring af helbredstilstanden, således at der
over tid tilkommer gener fra eller i nakkeregionen samt ryg-/lænderyggener
med symptomer til alle 4 ekstremiteter.
Det kan ikke betegnes som sædvanligt, at der er en gradvis udvikling af
symptomer, men når det drejer sig om at fastslå årsagen til disse, kan det
være vanskeligt, idet symptombilledet med smerter og kognitive
vanskeligheder er et hyppigt fænomen i befolkningen med kompleks genese,
hvorunder biologiske og psykosociale forhold spiller en rolle.
Spørgsmål 8:
Retslægerådet bedes oplyse, om der overensstemmelse mellem de subjektive
gener, som sagsøgeren har fremført i februar 2014 overfor Overlæge, jf. bilag
C, og de objektive fund i relevant tidsmæssig sammenhæng med
færdselsuheldet den 7. februar 2011.
Ifølge sagens bilag C er der ved neurokirurgisk speciallægeerklæring af
24.02.14, klager over daglige nakkesmerter, hovedpine og svimmelhed,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 4/15
hukommelses-, koncentrationsvanskelighed, synsfeltspåvirkning, sovende
fornemmelser i begge arme og fingre samt smerter i højre arm. Objektivt
påvises indskrænket bevægelighed i halshvirvelsøjlen, ømhed i regionale
muskler samt i lændemuskulaturen. Ved ulykkestilfældet 07.02.11, jævnfør
sagens bilag 4, side 8, er der ingen klager fra nakken eller abnorme objektive
fund her fra. Der foreligger således en diskrepans imellem fundene
umiddelbart efter ulykkestilfældet, og hvad der påvises efterfølgende.
...
Spørgsmål 10:
Retslægerådet bedes oplyse. hvilke gener af såvel midlertidig som varig
karakter sagsøgeren efter Retslægerådets opfattelse pådrog sig ved
færdselsuheldet den 7. februar 2011.
Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøger efter ulykkestilfældet pådrog sig
fraktur af brystbenet og en længerevarende smertetilstand omkring
brystbenet. Retslægerådet finder ikke holdepunkt for, at de øvrige symptomer
som sagsøger aktuelt frembyder, jævnfør sagens bilag C, umiddelbart kan
relateres til ulykkestilfældet, da der ikke er nogen klar tidsmæssig
sammenhæng imellem disse symptomer og selve ulykkestraumet 07.02.11."
Retslægerådet har den 29. april 2016 besvaret blandt andet følgende spørgsmål
på følgende måde:
"Spørgsmål B:
I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 11, bedes rådet
oplyse, hvilke daglige funktioner RLR mener, at sagsøgeren er begrænset i
forhold til.
Retslægerådet kan besvare helt konkrete lægefaglige spørgsmål, men ser
det ikke som sin opgave at definere sagens genstand. I det aktuelle
tilfælde har Retslægerådet, jf.
besvarelsen af spørgsmål 10 anført, at u-
lykkestilfældet hos sagsøger har givet
anledning til en længerevarende
smertetilstand omkring brystbenet, men at de
øvrige symptomer, blandt andet omtalt i
sagens bilag C, ikke umiddelbart kan relateres
til ulykkestil-fældet. Dette er begrundet med
en uklar tidsmæssig relation imellem de
pågældende symptomer og ulykkestilfældet
den 07.02.11.
Retslægerådet kan ikke nærmere præcisere den funktionelle betydning af
brystbenssmerter. Det er dog almindeligt lægeligt anerkendt, at smerter
har en generel indvirkning på almindelige dagligdags funktio-ner.
...
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 5/15
Spørgsmål E:
Retslægerådets bedes oplyse, om det er muligt rent lægevidenskabeligt at
kunne udskille eller udpege enkelte gener og/eller symptomer i et samlet
symptomkompleks som det foreliggende og med nogen større grad af
sikkerhed angive, at netop de udskilte eller udpegede gener og/eller
symptomer udgør en længerevarende eller varig begrænsning i forhold til
sagsøgerens udførelse af daglige funktioner.
Begrebet “udførelse af daglige funktioner" er ukonkret, og det er ikke muligt
for Retslægerådet nærmere at uddybe, i hvilken udstrækning enkelte eller
flere symptomer hos sagsøger giver anledning til en specifik påvirkning af
dagligdags funktioner. Som det fremgår af Retslægerådets tidligere
besvarelse, er det kun brystsmerterne, der anses for umiddelbart relateret til
ulykkestilfældet den 07.02.2011."
Sagen har været forelagt for analysevirksomheden DanCrash, der i skønserk-
læring af 26. april 2016 har udtalt blandt andet, at under forudsætning af, at
Sagsøger ikke benyttede sikkerhedssele, eller at denne var uden virkning, ville
hans hoved kunne "gå til anlæg mod forruden". Under antagel-se af, at der har
været anvendt (en virksom) sikkerhedssele, har analysevirk-somheden udtalt, at
det ikke er muligt, at der har opstået kontakt med forru-den.
Retslægerådet har den 11. januar 2017 udtalt blandt andet, at det ligger uden for
rådets sagkundskab at vurdere erklæringen fra DanCrash, hvorfor den ik-ke
giver anledning til en ændring af besvarelserne af de tidligere stillede
spørgsmål.
Forklaring
Sagsøger har forklaret blandt andet, at han forud for ulykken frem til 2009 var
leder, koordinator og de-icer i en virksomhed i Københavns Lufthavn. Da
virksomheden på et tidspunkt i 2009 gik konkurs, blev han op-sagt. Han havde
inden da en høj løn. Han mener, at den var ca. 35-40.000 kr. om måneden.
Han har ikke efter opsigelsen haft arbejde, men han påbegyndte uddannelser-ne
som rørlægger og kloakmester. Han var oprindeligt uddannet rørsmed og VVS-
mand og kunne derfor komme hurtigt igennem kloakmesteruddannel-sen. Han
husker ikke, hvornår han startede sin uddannelse, men inden man påbegyndte
kurserne, skulle man være tilknyttet en senere arbejdsgiver. Den aftale, som
fremgår af brev af 23. marts 2012 fra Seierskilde Entrepriser ApS, var indgået,
før han startede på uddannelserne. Det var hans opfattelse, at det var en stor
virksomhed. Mesteren talte om, at der var 2-3 ansatte og nogle tilknyttede
selvstændige personer. Han var enig med mesteren om løn-nen på 29.000 kr.
om måneden plus fri telefon, fri pc og pension.
Han havde forud for ulykken skrevet under på en ansættelseskontrakt med
Seierskilde Entrepriser ApS. Den har han dog smidt væk. Han fik kontakt til
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 6/15
virksomheden, da han skulle leje en af deres maskiner. Han skulle have påbe-
gyndt arbejdet den 18. marts 2011 efter at have færdiggjort rørlæggeruddan-
nelsen. Kloakmesteruddannelsen kunne så tages bagefter. Teoridelen til klo-
akmesteruddannelsen, der skulle have fundet sted fra den 21. februar til den 29.
april 2011, kunne tages sideløbende med arbejdet. Det havde han aftalt med
virksomheden. Han kunne således godt have indledt ansættelsesforhol-det
inden færdiggørelsen af uddannelsen. I det tilfælde havde han dog ikke haft
mulighed for at godkende arbejder med kloakrør. Det var tanken, at han skulle
lægge kloakrør og udføre gravearbejde, men der kunne også være ar-bejde
forbundet med virksomhedens udlejning af maskiner. Han kunne ikke tiltræde
som aftalt, da han ikke kunne færdiggøre sin uddannelse. Det skyld-tes, at han
efter ulykken ikke havde kræfter i fingrene. Han skulle ellers have haft bestået
uddannelsens eksamener 2-3 dage efter ulykken, og han skulle være begyndt i
virksomheden kort tid efter færdiggørelsen af rørlæggerud-dannelsen.
Ulykken den 7. februar 2011 skete, da han var på vej til sit uddannelsessted. En
lastbil, der skulle foretage et venstresving, så ham ikke. Han havde ikke en
ærlig chance for at undgå kollisionen. Han var bevidstløs i forbindelse med
ulykken, men fra tid til anden er der erindringer, der dukker op hos ham. Han
husker efterfølgende et moment, hvor han ramte hovedet imod forruden og
tænkte: "Nu dør jeg". Der lød et brag, da han ramte forruden. Derefter var han
bevidstløs og var først ved bevidsthed igen, da han så lastbilchauffø-ren stå
uden for bilen og trække på skuldrene af ham. Han kunne ikke selv komme ud
af bilen efter ulykken. Det var ambulancefolkene, som hjalp ham ud. På vej til
sygehuset sad han på en båre. Han kunne ikke ligge ned for smerter. Han var
meget optaget af, at han skulle tale med politiet, inden han fik stærke
smertestillende medikamenter, så han kunne få forklaret, hvordan, han mente,
at ansvaret skulle placeres. Han fik derfor først morfin på sygehu-set. Han
havde fået presset brystkassen mod hjertet, og der var derfor blandt
ambulancepersonalet og på sygehuset fokus på risikoen for komplikationer med
hjertet.
Det var hans opfattelse, at den læge, der efter ca. 4 timer tilså ham ganske
kortvarigt, var mere fokuseret på de studerende, der fulgte med ham, end han
var på ham som skadelidte. Lægen spurgte, om han havde ramt forruden med
hovedet, hvilket han bekræftede. Lægen bemærkede hertil, at det var u-
sandsynligt, da han ikke kunne konstatere mærker på hans hoved. Som følge af
den store fokus på brystskaden og de deraf følgende mulige hjerteproble-mer
var der ikke fokus på andet af det, han sagde til sygehuspersonalet.
Han var indlagt til dagen efter ulykken, hvor han på egen foranledning blev
udskrevet. Hans egen tilgang til sine problemer var, at det nok skulle gå. Han
ringede til sin egen læge, allerede mens han var på hospitalet, idet han var
frustreret over, at der ikke blev taget hånd om ham. Foruden måling af blod-
tryk og udtagelse af blodprøver, fik han blot medicin, og der blev foretaget
røntgenundersøgelser. Mens han var på sygehuset, havde han kun kontakt
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 7/15
med en læge 1-2 gange i ca. 2 minutter. Han husker ikke, at der blev foreta-get
en egentlig objektiv undersøgelse af ham. Han husker heller ikke, hvornår han
første gang mødte op hos sin egen læge. På sygehuset nævnte han også de
smerteproblemer han havde fra hovedet, nakken og ryggen og de proble-mer,
han havde med sine arme. Indledningsvis tænkte han dog mest over smerterne
fra brystkassen. Senere, da smerterne aftog, tænkte han også over de andre
symptomer, han havde. Han mener selv, at han nævnte, at han hav-de ramt
hovedet mod forruden lang tid før konsultationen hos egen læge den 17. februar
2011.
Efter ulykken var han ikke uden for en dør i 2-2½ måned. Han sad op i sen-gen,
da han ikke kunne ligge ned. Han var så dårlig, at hans kone skulle hjæl-pe ham
på toilettet, selv om det var i umiddelbar nærhed af hans seng. Han har været
sygemeldt siden ulykken.
Han vil gerne arbejde, og der blev også på et tidspunkt talt om, at han skulle
tage uddannelsen som elektriker, men det blev ikke til noget.
I sommeren 2017 fik han tilkendt førtidspension.
Han har i dag de symptomer, som er anført i sagens akter. Flere symptomer er
han først blevet opmærksom på undervejs i forløbet. Det står eksempelvis nu
klart for ham, at han ikke kan huske sin barndom.
Den bil, han kørte i ved ulykken, var ansvarsforsikret hos Alka Forsikring. Der
var ingen kaskoforsikring. Han ved ikke, hvorfor opgørelsen over repa-
rationsudgifter vedrørende bilen blev sendt til Alka. Han ved heller ikke, hvem
der tog initiativ til at få opgørelsen udarbejdet. Han husker ikke den nærmere
kontakt til forsikringsselskabet omkring skaden på bilen. Det kunne ikke betale
sig at reparere bilen. Hans egen vurdering er, at bilen før ulykken var 50-60.000
kr. værd. Han var glad for bilen, og den kørte godt. Toyota-værkstedet
opbevarede bilen for ham i en periode på ca. 1 år. Efter dette års opbevaring
blev bilen skrottet. Af miljøhensyn måtte den ikke stå der længe-re. Værkstedet
var venlige ved ham. Det kan være årsagen til, at der kun blev faktureret for 12
dages opbevaring, selv om den stod der i omkring et år. Han kan ikke udelukke,
at han kun har betalt 4.375 kr. for at have bilen stå-ende på værkstedet. Han har
ikke haft kontakt til en taksator fra Allianz Se-guros til at se på bilen, inden den
blev skrottet. Han husker ikke, om han i øvrigt har bedt et forsikringsselskab
om at se på bilen. Baggrunden for, at Allianz Seguros ikke så på bilen, før den
blev skrottet, var måske, at politiet og dermed forsikringsselskaberne forud for
Roskilde rets dom af 25. juni 2012, mente, at han var ansvarlig for ulykken.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i påstandsdokument af 17. maj 2017 anført blandt andet følgende
og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 8/15
overensstemmelse hermed:
"[At sagsøgte er erstatningsansvarlig for trafikulykken den 07.02.2011, både
for så vidt angår sagsøgers personskade (objektivt ansvar) og i relation til
den tingskade, der blev påført sagsøger, primært i form af totalskadet
automobil;
at sagsøger således er berettiget til at modtage erstatning og godtgørelse iht.
Erstatningsansvarsloven for den personskade, der er tilstødt sagsøger i
forbindelse med trafikulykken den 07.02.2011;
at sagsøger er berettiget til at få dækket sin tingskade i form af erstatning
for totalskadet automobil m.v.;
at sagsøger i forbindelse med trafikulykken er blevet påført en person-
skade, der foreløbig kan opgøres til 20% (mén). Der tages imidlertid
forbehold for at gøre krav på yderligere méngodtgørelse;
at sagsøger fortsat klager over
- konstante smerter i nakken og hoved
- postcommotionelle problemer
- smerter i brystkasse og brystben og brystryg
- svimmelhed
- træthed
- symptomer som konfus
- følelsesproblemer i fingrende på højre hånd
- smerter i nederste del af lænderyggen med udstråling Endelig klager
sagsøger over
- Kompromitteret lugte- og smagssans;
at sagsøger på ulykkestidspunktet havde indgået ansættelsesaftale med
Seierskilde Entrepriser ApS;
at sagsøger skulle tiltræde ansættelse i virksomheden pr. 18.03.2011,
at sagsøger således er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra
18.03.2011, - foreløbigt frem til 17.06.2013
at sagsøger i perioden har modtaget sygedagpenge og fortsat er sygemeldt;
at afklaring af sagsøgers erhvervsevne i forhold til arbejdsmarkedet endnu
ikke er afsluttet;
at sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie- og smertegodtgørelse
beregnet til max-taksten (2012 takst) iht. Erstatningsansvarslovens § 3;
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 9/15
at sagsøger er berettiget til méngodtgørelse, foreløbigt fastsat til 20% (2012
takst)
at sagsøger berettiget er berettiget til godtgørelse for hustrus pasning af
sagsøger i en måned efter ulykken, hvor sagsøger var svært dårlig og ude
af stand til at klare sig selv. Der henvises til Erstatnings-ansvarslovens §
1;
at sagsøger har betalt for pladsleje hos Toyota, Køge, med kr. 6.500. Det
skyldes alene sagsøgtes forhold, at automobilen ikke på noget tidspunkt
er takseret, håndteret og skrottet."
Allianz Seguros har i påstandsdokument af 15. maj 2017 anført blandt andet
følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i over-
ensstemmelse hermed:
"Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren udover den af sagsøgte
allerede udbetalte personskadeerstatning har krav på person-og
tingskadeerstatning i de af sagsøgeren påståede henseender og i de af
sagsøgeren påståede størrelsesordener.
Sagsøgeren ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler sagsøgeren, i disse
henseender.
Det er således ikke godtgjort af sagsøgeren, at der er årsagssammen-hæng
mellem færdselsuheldet den 7. februar 2011 og sagsøgerens gener udover, hvad
sagsøgeren allerede har modtaget godtgørelse for, herunder at sagsøgeren har
krav på godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén som påstået af
sagsøgeren.
Det bemærkes navnlig, at de gener, som sagsøgeren fremfører i tiden efter
færdselsuheldet – i hvert for en del af genernes vedkommende – ikke kan
forklares med eller begrundes i uheldet. Af skadestue-journalen fremlagt som
bilag 4, fremgår det under datoen den 7.
februar 2011, dvs. på selve dagen for og meget kort tid efter færdsels-uheldet,
at sagsøgeren ” … slog ikke hovedet ind i ruden og ruden er intakt” . Videre
fremgår det af samme journal, at sagsøgeren ” … har ikke slået hovedet eller
været bevidstløs og har ingen rygsmerter” .
Senere på året fremgår det så under datoen den 10. november 2011 i bilag 4, at
sagsøgeren efter at have været sengeliggende i et par måneder begyndte ” … at
bevæge sig ud, og her debuterer de aktuelle problemer. Dels psykiske/kognitive
vanskeligheder, dels smertepro-blematik” . Der er således hverken medicinsk
eller tidsmæssig sammenhæng mellem færdselsuheldet og generne, herunder
genernes debut.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 10/15
Opmærksomheden henledes endvidere på bilag 5, under datoen den 16. januar
2012, hvor det af ambulant notat fremgår, at der for sagsøgeren er stillet
aktionsdiagnosen ” sygdom i centralnervesystemet” , hvilket ikke er en følge af
færdselsuheldet. Under datoen den 18. januar 2012 i bilag 5 er der anført
aktionsdiagnosen ” hjernerystelse” , hvilket ikke i øvrigt ikke hænger sammen
med, at sagsøgeren ifølge de primære oplysninger i sagen ikke slog hovedet ind
i ruden og ikke var bevidstløs ved færdselsuheldet.
Af bilag C fremgår det endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem de
gener, som sagsøgeren har fremført ved speciallægeunder-søgelsen, og de
primære lægelige akter, som ikke beskriver straks-symptomer fra sagsøgeren
nakke eller lænd, og som heller ikke nævner noget om et hovedtraume eller
bevidstløshed hos sagsøgeren i forbindelse med færdselsuheldet.
Der henvises derudover til Retslægerådets besvarelser, hvoraf sammen-fattende
følger, at det alene er sagsøgerens gener eller smertetilstand relateret til
brystbenet, der kan henføres til færdselsuheldet den 7.
februar 2011, jf. rådets besvarelse af navnlig spørgsmål 10 sammenholdt med
spørgsmål 6-8.
I relation til spørgsmålet om fastsættelse af en erstatningsberettigende méngrad
som følge af færdselsuheldet den 7. februar 2011, gøres det gældende, at
bevisbyrden for, at uheldet har medført en méngrad på mindst 5 procent og 20
procent som hævdet af sagsøgeren, påhviler sagsøgeren. I lyset af navnlig
Retslægerådets besvarelser og da sagsøgeren har undladt at forelægge sagen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for,
at sagsøgeren skulle have krav på méngodtgørelse som følge af uheldet.
Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det skyldes følgerne af
færdselsuheldet, at sagsøgeren bortset fra nogle (få) måneder derefter har været
sygemeldt og som følge deraf uarbejdsdygtig.
Det bestrides, at senere anførsler i det lægelige materiale og/eller de
kommunale oplysninger angående sagsøgerens gener og deres angivelige årsag
kan føre til, at sagsøgeren kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at der
med mere end overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem
sagsøgerens helbredsmæssige gener – udover generne relateret til brystbenet –
og færdselsuheldet den 7.
februar 2011. Heller ikke den sagkyndige erklæring fra Dancrash ApS, jf. bilag
30, gør nogen forskel herpå.
Det er derudover ikke godtgjort af sagsøgeren, at han ville være kommet i
arbejde til det af sagsøgeren påståede tidspunkt og til den af sagsøgeren
påståede løn, såfremt færdselsuheldet ikke var sket.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 11/15
På tidspunktet for uheldet havde sagsøgeren været arbejdsløs igennem nogle år
og ikke haft held til på ny at blive knyttet til arbejdsmarkedet. Ved gennemgang
af bilag D er det i øvrigt såvel påfaldende som tankevækkende, at det ikke
nogetsteds er nævnt, at sagsøgeren fra den 18. marts 2011 havde et job på
hånden hos selskabet Seierskilde Entrepriser ApS.
Det er også såvel påfaldende som tankevækkende, at der ikke fore-ligger en
ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS, men alene en ensidigt
indhentet erklæring fra selskabet, jf. bilag 10, som er dateret mere end 1 år
senere end den ifølge erklæringen påtænkte ansættelse af sagsøgeren.
Ved gennemgang af årsregnskabet for 2010/2011 for selskabet Seierskilde
Entrepriser ApS, jf. bilag E, der kan sammenholdes med oplysningerne i bilag
F, ser det i øvrigt ikke ud til, at det rent økonomisk skulle have givet mening
(eller have været muligt) at ansætte en ekstra mand med en årlig lønudgift på
den anden side af 375.000 kr. til følge.
...
Det bestrides også, at tingskaderne kan opgøres til samlet 58.500 kr. som
påstået af sagsøgeren, idet det bemærkes, at tingskadekravene er
udokumenterede.
Hvad angår sagsøgerens krav om godtgørelse for sagsøgerens hustrus pasning
af sagsøgeren, er også det krav udokumenteret, hvortil kommer, at det er
uhjemlet."
Allianz Seguros har under hovedforhandlingen ikke bestridt at være ansvarlig
for tingskaderne i anledning af færdselsuheldet den 7. februar 2011, men har
fortsat gjort gældende blandt andet, at tabet ikke er dokumenteret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er enighed mellem parterne om, at de skader, der er opstået på Sagsøgers
brystben, skyldtes ulykken den 7. februar 2011, som Alli-anz Seguros er
ansvarlig for, og blandt andet derfor har Allianz Seguros ad-
ministrationsselskab udbetalt en a conto-erstatning til Sagsøger på 100.000 kr.
Årsagsforbindelse
Retten finder efter bevisførelsen, at Sagsøger ikke med den for-nødne grad af
sikkerhed har godtgjort, at de øvrige symptomer, han har ople-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 12/15
vet, er knyttet til ulykken.
Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af skade-
stuejournalen, at Sagsøger ikke ved ulykken slog hovedet mod forruden, og at
der ikke var synlige mærker på hans hoved. Retten har endvi-dere lagt vægt på
Retslægerådets besvarelser, hvoraf blandt andet fremgår, at der ud over skaden
på brystbenet og de smerter, der knytter sig dertil, ikke er holdepunkter for, at
Sagsøgers øvrige symptomer umiddelbart kan knyttes til ulykkestilfældet, jf.
besvarelsen af spørgsmål 10 og E.
Den omstændighed, at der i senere lægelige akter, blandt andet på baggrund af
Sagsøgers egne udtalelser, er anført, at der ved ulykken har været tale om
traumer mod andre kropsdele end brystbenet, herunder hove-det, kan efter en
samlet vurdering af bevisførelsen ikke føre til en anden vur-dering.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at Retslægerådet i besvarel-sen
af spørgsmål 3 har anført blandt andet, at sekundære kognitive sympto-mer kan
optræde med en vis latenstid.
Varigt mén
I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at Sagsøger ikke har
bevist, at de skader og smerter, der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har
forårsaget en méngrad på over 5 pct., jf. herved erstat-ningsansvarslovens § 4,
stk. 1, sidste pkt.
Det bemærkes endvidere, at der ikke er indhentet en udtalelse fra Arbejds-
markedets Erhvervssikring, jf. erstatningsansvarslovens § 10.
Den omstændighed, at Alka Forsikring, hvor Sagsøger var u-lykkesforsikret,
den 7. juni 2012 har udbetalt godtgørelse for varigt mén un-der henvisning til
blandt andet, at der foreligger brystsmerter, kan ikke føre til en anden
vurdering.
Svie og smerte
I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at Sagsøger ikke har
bevist, at de skader og smerter, der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har
ført til en sygemelding af en længde, der berettiger til maksimumgodtgørelsen
for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3.
Det bemærkes herved, at den præcise varighed af den sygemelding, der er
knyttet til ulykkestilfældet, ikke kan fastlægges. Det må dog på baggrund af det
oplyste om Sagsøgers kontakt til sundhedsvæsenet antages, at sygemeldingen
muligt har haft en varighed af nogle måneder.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 13/15
Da det, jf. tillige det anførte nedenfor, ikke kan lægges til grund, at Sagsøger i
anledning af ulykken er berettiget til et samlet beløb fra Alli-anz Seguros, der
overstiger det allerede modtagne, finder retten det ikke for-nødent eller
hensigtsmæssigt skønsmæssigt at fastslå varigheden af den syge-melding, der
kan henføres til ulykken.
Tabt arbejdsfortjeneste
På ulykkestidspunktet havde Sagsøger ikke været i arbejde si-den 2009.
Uanset det oplyste om Sagsøgers uddannelsesforløb og aftale med Seierskilde
Entrepriser ApS om ansættelse finder retten, at det ikke med den fornødne
sikkerhed er bevist, at Sagsøger havde haft an-sættelse hos virksomheden, hvis
ulykken ikke var indtruffet.
Retten har herved lagt vægt på, at erklæringen af 23. marts 2012 fra Seiers-
kilde Entrepriser ApS, i fraværet af en opfølgende vidneforklaring og i lyset af
de foreliggende økonomiske oplysninger om selskabet, ikke er tilstrække-ligt til
at dokumentere, at der forelå et ansættelsesforhold, der berettiger til erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste.
Godtgørelse for pasning
Retten finder, at udgiften til hustruens pasning af Sagsøger ikke kan anses for
en helbredelsesudgift eller for et andet tab for Sagsøger.
Sagsøgers hustru er ikke part i sagen, og det er ikke nærmere oplyst, hvorledes
et eventuelt tab for hende i givet fald er opgjort. Der er så-ledes ikke anledning
til at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at fravige udgangspunktet
om, at alene den direkte skadelidtes tab kan kræves erstattet.
Denne del af Sagsøgers påstand tages herefter ikke til følge.
Tingsskade
Retten lægger til grund, at årsagen til, at medarbejdere fra Allianz Seguros ikke
besigtigede Sagsøgers bil, mens det fortsat kunne lade sig gøre, var, at der
oprindelig var en opfattelse af, at Sagsøger selv var ansvarlig for ulykken.
Sagsøger blev ved Roskilde rets dom af 25. juni 2012 frifundet i straffesagen
vedrørende ulykken, og Allianz Seguros har under hovedfor-handlingen ikke
bestridt, at man er ansvarlig for den tingsskade, der er sket ved ulykken den 7.
februar 2011.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 14/15
Sagsøger har selv vurderet, at bilen var 52.000 kr. værd, men har ikke opfyldt
den processuelle opfordring, der blev fremsat allerede ved svarskriftet om
blandt andet at fremlægge registreringsattest, synsattest og dokumentation for
kilometerstanden for bilen, der var en Toyota Carina år-gang 1993.
Henset hertil, til Allianz Seguros' bemærkning under hovedforhandlingen om,
at bilen ikke kunne være mere værd end 10.000 kr., og til, at størrelsen af ta-bet
ikke i øvrigt er godtgjort, lægger retten skønsmæssigt til grund, at bilen havde
en værdi af 10.000. Retten har herved endvidere lagt vægt på, at bilen, der på
ulykkestidspunktet kunne køre, ikke kan have været uden værdi, og at Allianz
Seguros havde haft mulighed for at besigtige bilen, hvis man umiddel-bart efter
ulykken havde anerkendt ansvaret også for tingsskaderne.
Retten finder endvidere, at det med faktura af 9. februar 2016 er tilstrækkelig
godtgjort, at Sagsøger har afholdt en udgift på 4.375 kr. for opbevaring af bilen,
indtil den skulle skrottes.
Konklusion
Retten finder sammenfattende, at Sagsøger har været berettiget til fra Allianz
Seguros at modtage 14.375 kr. for tingsskade i relation til ulyk-ken den 7.
februar 2011.
Sagsøger har endvidere været berettiget til at modtage et bety-deligt beløb i
godtgørelse for svie og smerte. Det er imidlertid som anført ovenfor ikke
bevist, at der har været tale om en sygemelding, der berettiger til
maksimumgodtgørelsen for svie og smerte.
Da de øvrige led i Sagsøgers påstand ikke tages til følge, finder retten, at
Sagsøger ikke er berettiget til erstatning eller godtgø-relse, der rækker ud over
det beløb på 100.000 kr., der allerede er ydet.
På den baggrund frifindes Allianz Seguros.
Sagsøger skal i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr. Beløbet
er til dækning af Allianz Seguros udgift til advokatbistand og er fastsat under
hensyn til sagens genstand, udfald og forløb. Det bemær-kes herved, at
hovedforhandling i sagen to gange er aflyst med kort varsel, u-den at det
skyldes Allianz Seguros forhold, at der har været syn og skøn, og at sagen tre
gange har været forelagt for Retslægerådet. Det er oplyst, at Al-lianz Seguros
ikke er momsregistreret.
De udgifter, som Sagsøger foreløbig har afholdt i forbindelse
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111
/
Side 15/15
med skønserklæringen fra DanCrash afholdes endelig af Sagsøger.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Allianz Seguros, frifindes.
Sagsøger, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale
90.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D111 | RETTEN ROSKILDE
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 11. april 2018 i sag nr: BS 10A-159/2014:
<anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Adresse</anonym>
4600 Køge
mod
Allianz Seguros
Calle Tarragona 109
08014 Barcelona
Spanien
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen; der er anlagt den 24. januar 2014, vedrører spørgsmålet om, i hvilket
omfang sagsøgte, Allianz Seguros, har pligt til at udbetale erstatning til
<anonym>Sagsøger</anonym> 1 anledning af et trafikuheld den 7. februar 201l mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g
en lastbil, som var forsikret hos Alli-anz Seguros .
<anonym>Sagsøgers</anonym> påstand er følgende:
Allianz Seguros tilpligtes at betale <anonym>Sagsøger</anonym> 701.988,99 kr. med tillæg af
procesrente af nedennævnte beløb i nedennævnte perioder:
kr. 158.100,00 (20 pct. mén á kr: 7.905 iht. 2012 takst) kr.-100.000,00
(06.09.2013 Van Ameyde betalt a conto erstatning)
kr. 58.100,00 (resterende mén-godtgørelse) og med renter af: kr: 158.100
fra den 30.06.2012 til den 06.09.2013 og kr. 58.100 fra den
07.09.2013 og til betaling sker
kr. 69.000,00 (svie- og smertegodtgørelse) fra 21.07.2012 til betaling sker
kr. 282.507,44 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.07.2012 0g til betaling kr.
162.681,27 (tabt arbejdsfortjeneste) fra den 21.04.2013 og til betaling
sker
kr. 48.200,28 (tabt arbejdsfortjeneste) fra sagens anlæg og til betaling sket
kr. 52.000,00 (totalskadet bil) fra den 07.03.2011 og til betaling sker
kr. 6.500,00 (udgift til Toyota-forhandler) fra den 07.03.2011 og til
betaling sker
kr. 23.000,00 (godtgørelse for hustrus pasning) fra sagens anlæg og til
betaling sker;
/Side 2/15
Allianz Seguros' påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et
efter rettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens
§ 218 a, stk. 2.
Sagen har tre gange været forelagt for Retslægerådet .
Retslægerådet har den 27. maj 2015 besvaret blandt andet følgende spør gsmål
på følgende måde:
"Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, om der med udgangspunkt i de primær e
lægelige akter i r elevant tidsmæssig sammenhæng med fær dselsuheldet
den 7. februar 201 1 er holdepunkter for at antage, at sagsøger en pådr og
sig et traume mod hovedet ved uheldet.
Ifølge sagens bilag 4, side 7-9 er der ingen oplysninger om hovedtraume eller
bevidstløshed i til slutning til ulykkestilfældet 07.02.1 1.
Spørgsmål 2:
I forlængelse af besvar elsen af spør gsmål 2 bedes Retslægerådet oplyse, om
der er holdepunkter for at antage, at sagsøger en pådr og sig en hjernerystelse
eller en tilsvar ende/lignende skade mod hovedet ved fær dselsuheldet den 7.
februar 201 1.
Nej, jf. besvarelsen af spør gsmål 1.
Spørgsmål 3:
Retslægerådet bedes oplyse, om og i give/fald i hvilken udstrækning de
psykiske/kognitive vanskeligheder og den smertepr oblematik, der er beskr evet hos
sagsøger en i bilag 4, under datoen den 10. november 201 1, og som ifølge notatet
debuter ede efter , at sagsøger en efter 2 måneder begyndte at bevæge sig ud, må
antages at skyldes følger af fær dselsuheldet den 7. februar 201 1, således som det
foreligger beskr evet i de primær e lægelige akter i r elevant tidsmæssig
sammenhæng med uheldet.
Ifølge sagens bilag 4, side 1 1, er der i tidsrummet efter ulykkestilfældet og
også persisterede i no vember 201 1, gener med smerter i venstre arm, der er
periodisk tab af ting ud af hånden og kogni tivt er der klager over
desorientering, koncentrations- og fokuseringsvanskelighed. Der er påvirket
temperament med lav tolerance og reduceret impulskontrol. Dertil kommer
jævnlig hovedpine og svimmelhed samt almen træthed. Objektivt påvises
smertebetinget kraftnedsættelse i venstre arm.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
Ifølge sagens bilag 4, side 24, har der, hos egen læge 17.02.11, været klager
over hovedpine; stiv hed i nakken og hukommelsessvigt. Sagsøger er på dette
tidspunkt i behandling med medicin; her under morfica. To måneder efter
ulykkestilfældet 07.04.11 er der lignende klager og det samme gør sig
gældende i september 2011, 7 måneder efter ulykkestilfældet:.
Det er Retslægerådets opfattelse; at der foreligger en længerevarende
smertetilstand hos sagsøger med såvel regionale smerter som kognitive
symptomer For så vidt angår sidstnævnte må disse be tragtes som
sekundære og ikke direkte relateret til traumet. De sekundære kognitive
symptomer, som led i smertetilstande og efter et traume, kan optræde med
en vis latenstid, men er som sagt at betragte som værende sekundære.
Spørgsmål 6:
Retslægerådet bedes oplyse; om der i de primære lægelige akter i relevant
tidsmæssig sammenhæng med færdselsuheldet den 7. februar 2011 er
beskrevet eller omtalt skader mod eller på sagsøgerens ryg, lænderyg eller
nakkeregion som følge af færdselsuheldet.
Nej. Første omtale af gener (stivhed) fra nakke og ryg, er egen læge 17.02.11.
Spørgsmål 7:
Iforlængelses af besvarelsen af spørgsmål 6 bedes Retslægerådet oplyse; om
det er sædvanligt; at der hos skadelidte med det sygdoms - 0g
symptomkompleks, der er beskrevet hos sagsøgeren i de primære lægelige
akter; og med den skademekanisme; der var tale om ved færdselsuheldet den
7.februar 2011, indtræder en forværring af helbredstilstanden; således at der
over tid tilkommer gener fra eller i nakkeregionen samt ryg-llænderyggener
med symptomer til alle 4 ekstremiteter
Det kan ikke betegnes som sædvanligt; at der er en gradvis udvikling af
symptomer; men når det drejer sig om at fastslå årsagen til disse, kan det
være vanskeligt; idet symptombilledet med smerter og kognitive
vanskeligheder er et hyppigt fænomen i befolkningen med kompleks genese,
hvorunder biologiske 0g psykosociale forhold spiller en rolle.
Spørgsmål 8:
Retslægerådet bedes oplyse; om der overensstemmelse mellem de subjektive
gener; som sagsøgeren har fremført i februar 2014 overfor <anonym>Overlæge</anonym> jf. bilag
C, og de objektive fund i relevant tidsmæssig sammenhæng med
færdselsuheldet den 7.februar 2011.
Ifølge sagens bilag C er der ved neurokirurgisk speciallægeerklæring af
24.02.14, klager over daglige nakkesmerter; hovedpine og svimmelhed,
/Side 4/15
hukommelses-, koncentrationsvanskelighed, synsfeltspåvirkning, sovende
fornemmelser i begge arme og fingre samt smerter i højre arm. Objektivt
påvises indskrænket bevægelighed i halshvirvelsøjlen, ømhed i regionale
muskler samt i lændemuskulaturen. V ed ulykkestilfældet 07.02.1 1, jævnfør
sagens bilag 4, side 8, er der ingen klager fra nakken eller abnorme objektive
fund her fra. Der foreligger således en diskrepans imellem fundene
umiddelbart efter ulykkestilfældet, og hvad der påvises efterfølgende.
...
Spørgsmål 10:
Retslægerådet bedes oplyse. hvilke gener af såvel midlertidig som varig
karakter sagsøger en efter Retslægerådets opfattelse pådr og sig ved
færdselsuheldet den 7. februar 201 1.
Det er Retslægerådets opfattelse, at sagsøger efter ulykkestilfældet pådrog sig
fraktur af brystbenet og en længerevarende smertetilstand omkring
brystbenet. Retslægerådet finder ikke holdepunkt for , at de øvrige symptomer
som sagsøger aktuelt frembyder , jævnfør sagens bilag C, umiddelbart kan
relateres til ulykkestilfældet, da der ikke er nogen klar tidsmæssig
sammenhæng imellem disse symptomer og selve ulykkestraumet 07.02.1 1."
Retslægerådet har den 29. april 2016 besvaret blandt andet følgende spør gsmål
på følgende måde:
"Spørgsmål B:
I forlængelse af Retslægerådets besvar else af spør gsmål 1 1, bedes rådet
oplyse, hvilke daglige funktioner RLR mener , at sagsøger en er begrænset i
forhold til.
Retslægerådet kan besvare helt konkrete lægefaglige spør gsmål, men ser
det ikke som sin opgave at definere sagens genstand. I det aktuelle
tilfælde har Retslægerådet , jf.
besvarelsen af spør gsmål 10 anført, at u-
lykkestilfældet hos sagsøger har givet
anledning til en længerevarende
smertetilstand omkring brystbenet, men at de
øvrige symptomer , blandt andet omtalt i
sagens bilag C, ikke umiddelbart kan relateres
til ulykkestil-fældet. Dette er begrundet med
en uklar tidsmæssig relation imellem de
pågældende symptomer og ulykkestilfældet
den 07.02.1 1.
Retslægerådet kan ikke nærmere præcisere den funktionelle betydning af
brystbenssmerter . Det er dog almindeligt lægeligt anerkendt, at smerter
har en generel indvirkning på almindelige dagligdags funktio-ner .
...
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
Spørgsmål E:
Retslægerådets bedes oplyse; om det er muligt rent lægevidenskabeligt at
kunne udskille eller udpege enkelte gener ogleller symptomer i et samlet
symptomkompleks som det foreliggende og med nogen større grad af
sikkerhed angive; at netop de udskilte eller udpegede gener ogleller
symptomer udgør en længerevarende eller varig begrænsning i forhold til
sagsøgerens udførelse af daglige funktioner:
Begrebet 'udførelse af daglige funktioner" er ukonkret; og det er ikke muligt
for Retslægerådet nærmere at uddybe; i hvilken udstrækning enkelte eller
flere symptomer hos sagsøger giver anledning til en specifik påvirkning af
dagligdags funktioner. Som det fremgår af Retslægerådets tidligere
besvarelse; er det kun brystsmerterne; der anses for umiddelbart relateret til
ulykkestilfældet den 07.02.2011. 1
Sagen har været forelagt for analysevirksomheden DanCrash; der i skønserk-
læring af 26. april 2016 har udtalt blandt andet, at under forudsætning af, at
<anonym>Sagsøger</anonym> ikke benyttede sikkerhedssele; eller at denne var uden virkning, ville
hans hoved kunne "gå til anlæg mod forruden" . Under antagel-se af, at der har
været anvendt (en virksom) sikkerhedssele, har analysevirk-somheden udtalt; at
det ikke er muligt, at der har opstået kontakt med forru-den.
Retslægerådet har den 11.januar 2017 udtalt blandt andet, at det ligger uden for
rådets sagkundskab at vurdere erklæringen fra DanCrash, hvorfor den ik-ke
giver anledning til en ændring af besvarelserne af de tidligere stillede
spørgsmål
Forklaring
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han forud for ulykken frem til 2009 var
leder; koordinator og de-icer i en virksomhed i Københavns Lufthavn. Da
virksomheden på et tidspunkt i 2009 gik konkurs; blev han op-sagt. Han havde
inden da en høj løn: Han mener, at den var ca. 35-40.000 kr. om måneden.
Han har ikke efter opsigelsen haft arbejde, men han påbegyndte uddannelser-ne
som rørlægger og kloakmester: Han var oprindeligt uddannet rørsmed og VVS -
mand og kunne derfor komme hurtigt igennem kloakmesteruddannel-sen. Han
husker ikke; hvornår han startede sin uddannelse, men inden man påbegyndte
kurserne, skulle man være tilknyttet en senere arbejdsgiver. Den aftale, som
fremgår af brev af 23. marts 2012 fra Seierskilde Entrepriser ApS, var indgået;
før han startede på uddannelserne. Det var hans opfattelse; at det var en stor
virksomhed. Mesteren talte om, at der var 2-3 ansatte og nogle tilknyttede
selvstændige personer. Han var enig med mesteren om løn-nen på 29.000 kr:
om måneden plus fri telefon, fri pc og pension
Han havde forud for ulykken skrevet under på en ansættelseskontrakt med
Seierskilde Entrepriser ApS. Den har han dog smidt væk. Han fik kontakt til
/Side 6/15
virksomheden, da han skulle leje en af deres maskiner . Han skulle have påbe-
gyndt arbejdet den 18. marts 201 1 efter at have færdiggjort rørlæggeruddan-
nelsen. Kloakmesteruddannelsen kunne så tages bagefter . Teoridelen til klo-
akmesteruddannelsen, der skulle have fundet sted fra den 21. februar til den 29.
april 201 1, kunne tages sideløbende med arbejdet. Det havde han aftalt med
virksomheden. Han kunne således godt have indledt ansættelsesforhol-det
inden færdiggørelsen af uddannelsen. I det tilfælde havde han dog ikke haft
mulighed for at godkende arbejder med kloakrør . Det var tanken, at han skulle
lægge kloakrør og udføre gravearbejde, men der kunne også være ar -bejde
forbundet med virksomhedens udlejning af maskiner . Han kunne ikke tiltræde
som aftalt, da han ikke kunne færdiggøre sin uddannelse. Det skyld-tes, at han
efter ulykken ikke havde kræfter i fingrene. Han skulle ellers have haft bestået
uddannelsens eksamener 2-3 dage efter ulykken, og han skulle være begyndt i
virksomheden kort tid efter færdiggørelsen af rørlæggerud-dannelsen.
Ulykken den 7. februar 201 1 skete, da han var på vej til sit uddannelsessted. En
lastbil, der skulle foretage et venstresving, så ham ikke. Han havde ikke en
ærlig chance for at undgå kollisionen. Han var bevidstløs i forbindelse med
ulykken, men fra tid til anden er der erindringer , der dukker op hos ham. Han
husker efterfølgende et moment, hvor han ramte hovedet imod forruden og
tænkte: "Nu dør jeg". Der lød et brag, da han ramte forruden. Derefter var han
bevidstløs og var først ved bevidsthed igen, da han så lastbilchauf fø-ren stå
uden for bilen og trække på skuldrene af ham. Han kunne ikke selv komme ud
af bilen efter ulykken. Det var ambulancefolkene, som hjalp ham ud. På vej til
sygehuset sad han på en båre. Han kunne ikke ligge ned for smerter . Han var
meget optaget af, at han skulle tale med politiet, inden han fik stærke
smertestillende medikamenter , så han kunne få forklaret, hvordan, han mente,
at ansvaret skulle placeres. Han fik derfor først morfin på sygehu-set. Han
havde fået presset brystkassen mod hjertet, og der var derfor blandt
ambulancepersonalet og på sygehuset fokus på risikoen for komplikationer med
hjertet.
Det var hans opfattelse, at den læge, der efter ca. 4 timer tilså ham ganske
kortvarigt, var mere fokuseret på de studerende, der fulgte med ham, end han
var på ham som skadelidte. Lægen spur gte, om han havde ramt forruden med
hovedet, hvilket han bekræftede. Lægen bemærkede hertil, at det var u-
sandsynligt, da han ikke kunne konstatere mærker på hans hoved. Som følge af
den store fokus på brystskaden og de deraf følgende mulige hjerteproble-mer
var der ikke fokus på andet af det, han sagde til sygehuspersonalet.
Han var indlagt til dagen efter ulykken, hvor han på egen foranledning blev
udskrevet. Hans egen tilgang til sine problemer var , at det nok skulle gå. Han
ringede til sin egen læge, allerede mens han var på hospitalet, idet han var
frustreret over , at der ikke blev taget hånd om ham. Foruden måling af blod-
tryk og udtagelse af blodprøver , fik han blot medicin, og der blev foretaget
røntgenundersøgelser . Mens han var på sygehuset, havde han kun kontakt
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
med en læge 1-2 gange i ca. 2 minutter: Han husker ikke; at der blev foreta-get
en egentlig objektiv undersøgelse af ham. Han husker heller ikke; hvornår han
første gang mødte op hos sin egen læge. På sygehuset nævnte han også de
smerteproblemer han havde fra hovedet; nakken og ryggen og de proble-mer;
han havde med sine arme. Indledningsvis tænkte han dog mest over smerterne
fra brystkassen. Senere, da smerterne aftog, tænkte han også over de andre
symptomer, han havde. Han mener selv, at han nævnte, at han hav-de ramt
hovedet mod forruden lang tid før konsultationen hos egen læge den 17. februar
2011
Efter ulykken var han ikke uden for en dør i 2-2' måned. Han sad op i sen-gen,
da han ikke kunne ligge ned. Han var så dårlig, at hans kone skulle hjæl-pe ham
på toilettet; selv om det var i umiddelbar nærhed af hans seng. Han har været
sygemeldt siden ulykken.
Han vil gerne arbejde, og der blev også på et tidspunkt talt om, at han skulle
tage uddannelsen som elektriker; men det blev ikke til noget.
Isommeren 2017 fik han tilkendt førtidspension.
Han har i dag de symptomer; som er anført i sagens akter. Flere symptomer er
han først blevet opmærksom på undervejs i forløbet. Det står eksempelvis nu
klart for ham; at han ikke kan huske sin barndom.
Den bil, han kørte i ved ulykken; var ansvarsforsikret hos Alka Forsikring. Der
var ingen kaskoforsikring . Han ved ikke, hvorfor opgørelsen over repa -
rationsudgifter vedrørende bilen blev sendt til Alka. Han ved heller ikke; hvem
der tog initiativ til at få opgørelsen udarbejdet:. Han husker ikke den nærmere
kontakt til forsikringsselskabet omkring skaden på bilen. Det kunne ikke betale
sig at reparere bilen. Hans egen vurdering er; at bilen før ulykken var 50-60.000
kr. værd. Han var glad for bilen; og den kørte godt. Toyota-værkstedet
opbevarede bilen for ham i en periode på ca. 1 år. Efter dette års opbevaring
blev bilen skrottet. Af miljøhensyn måtte den ikke stå der længe-re. Værkstedet
var venlige ved ham. Det kan være årsagen til, at der kun blev faktureret for 12
dages opbevaring, selv om den stod der i omkring et år. Han kan ikke udelukke,
at han kun har betalt 4.375 kr. for at have bilen stå-ende på værkstedet. Han har
ikke haft kontakt til en taksator fra Allianz Se-guros til at se på bilen; inden den
blev skrottet. Han husker ikke, om han i øvrigt har bedt et forsikringsselskab
om at se på bilen. Baggrunden for, at Allianz Seguros ikke så på bilen; før den
blev skrottet;, var måske, at politiet 0g dermed forsikringsselskaberne forud for
Roskilde rets dom af 25.juni 2012, mente; at han var ansvarlig for ulykken:
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i påstandsdokument af 17.maj 2017 anført blandt andet følgende
og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i
/Side 8/15
overensstemmelse hermed:
"[At sagsøgte er erstatningsansvarlig for trafikulykken den 07.02.201 1, både
for så vidt angår sagsøgers personskade (objektivt ansvar) og i relation til
den tingskade, der blev påført sagsøger , primært i form af totalskadet
automobil;
at sagsøger således er berettiget til at modtage erstatning og godtgørelse iht.
Erstatningsansvarsloven for den personskade, der er tilstødt sagsøger i
forbindelse med trafikulykken den 07.02.201 1;
at sagsøger er berettiget til at få dækket sin tingskade i form af erstatning
for totalskadet automobil m.v .;
at sagsøger i forbindelse med trafikulykken er blevet påført en person-
skade, der foreløbig kan opgøres til 20% (mén). Der tages imidlertid
forbehold for at gøre krav på yderligere méngodtgørelse;
at sagsøger fortsat klager over
- konstante smerter i nakken og hoved
- postcommotionelle problemer
- smerter i brystkasse og brystben og brystryg
- svimmelhed
- træthed
- symptomer som konfus
- følelsesproblemer i fingrende på højre hånd
- smerter i nederste del af lænderyggen med udstråling Endelig klager
sagsøger over
- Kompromitteret lugte- og smagssans;
at sagsøger på ulykkestidspunktet havde indgået ansættelsesaftale med
Seierskilde Entrepriser ApS ;
at sagsøger skulle tiltræde ansættelse i virksomheden pr . 18.03.201 1,
at sagsøger således er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra
18.03.201 1, - foreløbigt frem til 17.06.2013
at sagsøger i perioden har modtaget sygedagpenge og fortsat er sygemeldt;
at afklaring af sagsøgers erhvervsevne i forhold til arbejdsmarkedet endnu
ikke er afsluttet;
at sagsøger er berettiget til godtgørelse for svie- og smertegodtgørelse
beregnet til max-taksten (2012 takst) iht. Erstatningsansvarslovens § 3;
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
/Side 9/15
at sagsøger er berettiget til méngodtgørelse, foreløbigt fastsat til 20% (2012
takst)
at sagsøger berettiget er berettiget til godtgørelse for hustrus pasning af
sagsøger i en måned efter ulykken, hvor sagsøger var svært dårlig og ude
af stand til at klare sig selv . Der henvises til Erstatnings-ansvarslovens §
1;
at sagsøger har betalt for pladsleje hos T oyota, Køge , med kr . 6.500. Det
skyldes alene sagsøgtes forhold, at automobilen ikke på noget tidspunkt
er takseret, håndteret og skrottet."
Allianz Seguros har i påstandsdokument af 15. maj 2017 anført blandt andet
følgende og har under hovedforhandlingen procederet i det væsentlige i over -
ensstemmelse hermed:
"Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at sagsøgeren udover den af sagsøgte
allerede udbetalte personskadeerstatning har krav på person-og
tingskadeerstatning i de af sagsøgeren påståede henseender og i de af
sagsøgeren påståede størrelsesordener .
Sagsøgeren ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler sagsøgeren, i disse
henseender .
Det er således ikke godtgjort af sagsøgeren, at der er årsagssammen-hæng
mellem færdselsuheldet den 7. februar 201 1 og sagsøgerens gener udover , hvad
sagsøgeren allerede har modtaget godtgørelse for , herunder at sagsøgeren har
krav på godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén som påstået af
sagsøgeren.
Det bemærkes navnlig, at de gener , som sagsøgeren fremfører i tiden efter
færdselsuheldet – i hvert for en del af genernes vedkommende – ikke kan
forklares med eller begrundes i uheldet. Af skadestue-journalen fremlagt som
bilag 4 , fremgår det under datoen den 7.
februar 201 1, dvs. på selve dagen for og meget kort tid efter færdsels-uheldet,
at sagsøgeren ” … slog ikke hovedet ind i ruden og ruden er intakt” . Videre
fremgår det af samme journal, at sagsøgeren ” … har ikke slået hovedet eller
været bevidstløs og har ingen rygsmerter” .
Senere på året fremgår det så under datoen den 10. november 201 1 i bilag 4, at
sagsøgeren efter at have været sengeliggende i et par måneder begyndte ” … at
bevæge sig ud, og her debuter er de aktuelle pr oblemer . Dels psykiske/kognitive
vanskeligheder , dels smertepr o-blematik” . Der er således hverken medicinsk
eller tidsmæssig sammenhæng mellem færdselsuheldet og generne, herunder
genernes debut.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
/Side 10/15
Opmærksomheden henledes endvidere på bilag 5 , under datoen den 16. januar
2012, hvor det af ambulant notat fremgår , at der for sagsøgeren er stillet
aktionsdiagnosen ” sygdom i centralnervesystemet” , hvilket ikke er en følge af
færdselsuheldet. Under datoen den 18. januar 2012 i bilag 5 er der anført
aktionsdiagnosen ” hjernerystelse” , hvilket ikke i øvrigt ikke hænger sammen
med, at sagsøgeren ifølge de primære oplysninger i sagen ikke slog hovedet ind
i ruden og ikke var bevidstløs ved færdselsuheldet.
Af bilag C fremgår det endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem de
gener , som sagsøgeren har fremført ved speciallægeunder -søgelsen, og de
primære lægelige akter , som ikke beskriver straks-symptomer fra sagsøgeren
nakke eller lænd, og som heller ikke nævner noget om et hovedtraume eller
bevidstløshed hos sagsøgeren i forbindelse med færdselsuheldet.
Der henvises derudover til Retslægerådets besvarelser , hvoraf sammen-fattende
følger , at det alene er sagsøgerens gener eller smertetilstand relateret til
brystbenet, der kan henføres til færdselsuheldet den 7.
februar 201 1, jf. rådets besvarelse af navnlig spørgsmål 10 sammenholdt med
spørgsmål 6-8 .
I relation til spør gsmålet om fastsættelse af en erstatningsberettigende méngrad
som følge af færdselsuheldet den 7. februar 201 1, gøres det gældende, at
bevisbyrden for , at uheldet har medført en méngrad på mindst 5 procent og 20
procent som hævdet af sagsøgeren, påhviler sagsøgeren. I lyset af navnlig
Retslægerådets besvarelser og da sagsøgeren har undladt at forelægge sagen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for ,
at sagsøgeren skulle have krav på méngodtgørelse som følge af uheldet.
Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det skyldes følgerne af
færdselsuheldet, at sagsøgeren bortset fra nogle (få) måneder derefter har været
sygemeldt og som følge deraf uarbejdsdygtig.
Det bestrides, at senere anførsler i det lægelige materiale og/eller de
kommunale oplysninger angående sagsøgerens gener og deres angivelige årsag
kan føre til, at sagsøgeren kan anses for at have løftet bevisbyrden for , at der
med mere end overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem
sagsøgerens helbredsmæssige gener – udover generne relateret til brystbenet –
og færdselsuheldet den 7.
februar 201 1. Heller ikke den sagkyndige erklæring fra Dancrash ApS, jf. bilag
30, gør nogen forskel herpå.
Det er derudover ikke godtgjort af sagsøgeren, at han ville være kommet i
arbejde til det af sagsøgeren påståede tidspunkt og til den af sagsøgeren
påståede løn, såfremt færdselsuheldet ikke var sket.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D1 11
På tidspunktet for uheldet havde sagsøgeren været arbejdsløs igennem nogle år
og ikke haft held til på ny at blive knyttet til arbejdsmarkedet:. Ved gennemgang
afbilag D er det i øvrigt såvel påfaldende som tankevækkende; at det ikke
nogetsteds er nævnt; at sagsøgeren fra den 18. marts 2011 havde et job på
hånden hos selskabet Seierskilde Entrepriser ApS.
Det er også såvel påfaldende som tankevækkende; at der ikke fore-ligger en
ansættelsesaftale med Seierskilde Entrepriser ApS, men alene en ensidigt
indhentet erklæring fra selskabet, jf. bilag 10, som er dateret mere end 1 år
senere end den ifølge erklæringen påtænkte ansættelse af sagsøgeren.
Ved gennemgang af årsregnskabet for 2010/2011 for selskabet Seierskilde
Entrepriser ApS, jf. bilag E, der kan sammenholdes med oplysningerne i bilag
F, ser det i øvrigt ikke ud til, at det rent økonomisk skulle have givet mening
(eller have været muligt) at ansætte en ekstra mand med en årlig lønudgift på
den anden side af 375.000 kr: til følge.
Det bestrides også, at tingskaderne kan opgøres til samlet 58.500 kr. som
påstået af sagsøgeren; idet det bemærkes, at tingskadekravene er
udokumenterede.
Hvad angår sagsøgerens krav om godtgørelse for sagsøgerens hustrus pasning
af sagsøgeren; er også det krav udokumenteret, hvortil kommer; at det er
uhjemlet. 1
Allianz Seguros har under hovedforhandlingen ikke bestridt at være ansvarlig
for tingskaderne i anledning af færdselsuheldet den 7. februar 2011 9 men har
fortsat gjort gældende blandt andet; at tabet ikke er dokumenteret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er enighed mellem parterne om, at de skader; der er opstået på <anonym>Sagsøgers</anonym>
brystben; skyldtes ulykken den 7. februar 2011, som Alli-anz Seguros er
ansvarlig for, og blandt andet derfor har Allianz Seguros ad-
ministrationsselskab udbetalt en a conto-erstatning til <anonym>Sagsøger</anonym> på 100.000 kr.
Årsagsforbindelse
Retten finder efter bevisførelsen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke med den for-nødne grad af
sikkerhed har godtgjort, at de øvrige symptomer; han har ople -
vet, er knyttet til ulykken.
Retten har herved navnlig lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af skade-
stuejournalen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke ved ulykken slog hovedet mod forruden; og at
der ikke var synlige mærker på hans hoved. Retten har endvi-dere lagt vægt på
Retslægerådets besvarelser; hvoraf blandt andet fremgår, at der ud over skaden
på brystbenet og de smerter; der knytter sig dertil, ikke er holdepunkter for; at
<anonym>Sagsøgers</anonym> øvrige symptomer umiddelbart kan knyttes til ulykkestilfældet; jf.
besvarelsen af spørgsmål 10 og E.
Den omstændighed, at der i senere lægelige akter; blandt andet på baggrund af
<anonym>Sagsøgers</anonym> egne udtalelser; er anført, at der ved ulykken har været tale om
traumer mod andre kropsdele end brystbenet, herunder hove-det, kan efter en
samlet vurdering af bevisførelsen ikke føre til en anden vur-dering.
Det kan heller ikke føre til en anden vurdering; at Retslægerådet i besvarel-sen
af spørgsmål 3 har anført blandt andet; at sekundære kognitive sympto-mer kan
optræde med en vis latenstid.
Varigt mén
I lyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har
bevist; at de skader 0g smerter; der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har
forårsaget en méngrad på over 5 pct., jf. herved erstat-ningsansvarslovens $ 4,
stk. 1, sidste pkt.
Det bemærkes endvidere, at der ikke er indhentet en udtalelse fra Arbejds -
markedets Erhvervssikring, jf. erstatningsansvarslovens $ 10.
Den omstændighed, at Alka Forsikring; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> var u-lykkesforsikret;
den 7.juni 2012 har udbetalt godtgørelse for varigt mén un-der henvisning til
blandt andet; at der foreligger brystsmerter; kan ikke føre til en anden
vurdering.
Svie og smerte
Ilyset af det anførte om årsagsforbindelse finder retten; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har
bevist; at de skader 0g smerter; der hidrører fra ulykken den 7. februar 2011, har
ført til en sygemelding af en længde, der berettiger til maksimumgodtgørelsen
for svie 0g smerte, jf. erstatningsansvarslovens $ 3.
Det bemærkes herved, at den præcise varighed af den sygemelding, der er
knyttet til ulykkestilfældet; ikke kan fastlægges . Det må dog på baggrund af det
oplyste om <anonym>Sagsøgers</anonym> kontakt til sundhedsvæsenet antages, at sygemeldingen
muligt har haft en varighed af nogle måneder
Da det, jf. tillige det anførte nedenfor; ikke kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym>
anledning af ulykken er berettiget til et samlet beløb fa Alli-anz Seguros, der
overstiger det allerede modtagne, finder retten det ikke for-nødent eller
hensigtsmæssigt skønsmæssigt at fastslå varigheden af den syge-melding der
kan henføres til ulykken.
Tabt arbejdsfortjeneste
På ulykkestidspunktet havde <anonym>Sagsøger</anonym> ikke været i arbejde si-den 2009.
Uanset det oplyste om <anonym>Sagsøgers</anonym> uddannelsesforløb og aftale med Seierskilde
Entrepriser ApS om ansættelse finder retten; at det ikke med den fornødne
sikkerhed er bevist; at <anonym>Sagsøger</anonym> havde haft an-sættelse hos virksomheden; hvis
ulykken ikke var indtruffet.
Retten har herved lagt vægt på, at erklæringen af 23.marts 2012 fra Seiers -
kilde Entrepriser ApS, i fraværet af en opfølgende vidneforklaring og i lyset af
de foreliggende økonomiske oplysninger om selskabet, ikke er tilstrække-ligt til
at dokumentere; at der forelå et ansættelsesforhold, der berettiger til erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste
Godtgørelse for pasning
Retten finder; at udgiften til hustruens pasning af <anonym>Sagsøger</anonym> ikke kan anses for
en helbredelsesudgift eller for et andet tab for <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Sagsøgers</anonym> hustru er ikke part i sagen; og det er ikke nærmere oplyst; hvorledes
et eventuelt tab for hende i givet fald er opgjort:. Der er så-ledes ikke anledning
til at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at fravige udgangspunktet
om, at alene den direkte skadelidtes tab kan kræves erstattet.
Denne del af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand tages herefter ikke til følge
Tingsskade
Retten lægger til grund, at årsagen til, at medarbejdere fra Allianz Seguros ikke
besigtigede <anonym>Sagsøgers</anonym> bil, mens det fortsat kunne lade sig gøre, var; at der
oprindelig var en opfattelse af, at <anonym>Sagsøger</anonym> selv var ansvarlig for ulykken.
<anonym>Sagsøger</anonym> blev ved Roskilde rets dom af 25.juni 2012 frifundet i straffesagen
vedrørende ulykken; og Allianz Seguros har under hovedfor-handlingen ikke
bestridt; at man er ansvarlig for den tingsskade; der er sket ved ulykken den 7.
februar 2011.
<anonym>Sagsøger</anonym> har selv vurderet; at bilen var 52.000 kr: værd, men har ikke opfyldt
den processuelle opfordring der blev fremsat allerede ved svarskriftet om
blandt andet at fremlægge registreringsattest; synsattest og dokumentation for
kilometerstanden for bilen; der var en Toyota Carina år-gang 1993.
Henset hertil, til Allianz Seguros' bemærkning under hovedforhandlingen om,
at bilen ikke kunne være mere værd end 10.000 kr., og til, at størrelsen af ta-bet
ikke i øvrigt er godtgjort, lægger retten skønsmæssigt til grund, at bilen havde
en værdi af 10.000. Retten har herved endvidere lagt vægt på, at bilen; der på
ulykkestidspunktet kunne køre; ikke kan have været uden værdi, og at Allianz
Seguros havde haft mulighed for at besigtige bilen; hvis man umiddel-bart efter
ulykken havde anerkendt ansvaret også for tingsskaderne.
Retten finder endvidere; at det med faktura af 9. februar 2016 er tilstrækkelig
godtgjort; at <anonym>Sagsøger</anonym> har afholdt en udgift på 4.375 kr: for opbevaring af bilen;
indtil den skulle skrottes .
Konklusion
Retten finder sammenfattende, at <anonym>Sagsøger</anonym> har været berettiget til fra Allianz
Seguros at modtage 14.375 kr:. for tingsskade i relation til ulyk-ken den 7.
februar 2011.
<anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere været berettiget til at modtage et bety-deligt beløb i
godtgørelse for svie 0g smerte. Det er imidlertid som anført ovenfor ikke
bevist; at der har været tale om en sygemelding, der berettiger til
maksimumgodtgørelsen for svie og smerte.
Da de øvrige led i <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand ikke tages til følge, finder retten; at
<anonym>Sagsøger</anonym> ikke er berettiget til erstatning eller godtgø-relse; der rækker ud over
det beløb på 100.000 kr., der allerede er ydet.
På den baggrund frifindes Allianz Seguros.
<anonym>Sagsøger</anonym> skal i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale 90.000 kr. Beløbet
er til dækning af Allianz Seguros udgift til advokatbistand og er fastsat under
hensyn til sagens genstand, udfald og forløb. Det bemær-kes herved, at
hovedforhandling i sagen to gange er aflyst med kort varsel, u-den at det
skyldes Allianz Seguros forhold, at der har været syn 0g skøn; 0g at sagen tre
gange har været forelagt for Retslægerådet. Det er oplyst; at Al-lianz Seguros
ikke er momsregistreret:.
De udgifter; som <anonym>Sagsøger</anonym> foreløbig har afholdt i forbindelse
med skønserklæringen fra DanCrash afholdes endelig af <anonym>Sagsøger</anonym>
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Allianz Seguros, frifindes .
<anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Allianz Seguros betale
90.000 kr:
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
<anonym>Dommer</anonym> | 33,287 | 33,524 |
||||
112 | RIGSRETSSAG: Om ulovlig behandling af ansøgninger om familiesammenføring i perioden september 1987 til januar 1989 fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigsramte Sri Lanka, idet b... Vis mere | Endelig | Straffesag | Rigsretten | SS-0/1995-HJR | Øvrige straffesager | 1. instans | 1/22 | Forbrydelser i offentlig tjeneste; | Nej | Rigsretssag; |
Advokat Axel Kierkegaard: 4 , 600 .000 kr . 4 momg 1
salær 0g 78 ,187, 52 kr 1 udlæg .
Advokat Oluf Engell 2 572 .500 kr . 4 moms 1 salær
I beløbene fragar de tidligere udbetalte á conto
beløb
In <
Rzsoshllad
Niels |
Advokat Axel Kierkegaard: 4 , 600 .000 kr . 4 momg 1
salær 0g 78 ,187, 52 kr 1 udlæg .
Advokat Oluf Engell 2 572 .500 kr . 4 moms 1 salær
I beløbene fragar de tidligere udbetalte á conto
beløb
In <
Rzsoshllad
Niels | 286 | 286 |
||||||
116 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse), § 277 (ulovlig omgang med hittegods), § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 (legemsangreb af særligt rå, brutal eller far... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Holstebro | SS-991/2021-HOL | Nævningesag | 1. instans | 64/21 | Formueforbrydelser;
Liv og legeme;
Seksual forbrydelser; | Udvisning; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-73251-00096-2 | /
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 29. juni 2021
Rettens nr. 1-991/2021
Politiets nr. 4100-73251-00096-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:
1.
straffelovens § 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, ved den 22. septem-ber
2020, i tiden mellem ca. kl. 13.30 og kl. 14.00 i baggården ved Nørrega-de 6 i
By, at have blottet sit erigerede lem over for Forurettede 1, hvilket var egnet til
at krænke Forurettede 1's blufærdighed,
2.
straffelovens § 277, ulovlig omgang med hittegods, ved den 15. september
2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i By, for at skaffe sig eller andre u-berettiget
vinding at have tilegnet sig en mountainbike med Stel nr. til en pt. ukendt
værdi, som ikke var i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller
på lignende tilfældig måde var kommet i tiltaltes varetægt,
3.
jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 4, jf. § 46, jf. § 41, ved den 15. september
2020, ca. kl. 23.30, på Stationsvej i By, at have krydset banelinjen uden
jernbanevirksomhedens tilladelse,
4.
bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr
Std 75274
/
side 2
m.v. § 38, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på
Nørregade i By, at have ført den i forhold 2 nævnte cykel i lygte-tændingstiden,
selvom cyklen ikke var forsynet med mindst én forlygte og én baglygte,
5.
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt § 266, legemsangreb af
særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde samt trusler,
ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.10, på
Adresse, i By, at have overfaldet Forurettede 2, delvist mens hun lå henover en
seng, idet tiltalte
- slog Forurettede 2 adskillige gange i hovedet og på kroppen med
knyttede hænder,
- sparkede Forurettede 2 adskillige gange på kroppen og på benene,
- jog knæene ind i siden af kroppen på Forurettede 2,
- pressede sit knæ ind i ryggen på Forurettede 2,
- greb fat i Forurettede 2's hår og trak hendes hoved bagover,
- ligesom tiltalte bagfra lagde begge sine arme omkring Forurettede 2's
hals og pressede hårdt til, hvorved Forurettede 2 fik åndedrætsbesvær
og blev påført et 3,0 x 0,1 cm. rødligt blodunderløbet mærke på halsen,
alt imens tiltalte flere gange til Forurettede 2 på sproget alur udtalte ”jeg slår
dig ihjel ” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for
Forurettede 2's eget liv, helbred eller velfærd,
6. og 7.
straffelovens § 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang og i gentagel-
sestilfælde, ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl.
17.30, fra Adresse, i By, som tidligere straffet for hærværk, at have kastet
forskellige genstande mod indersiden af flere vindu-er, hvorved ruderne knustes
og genstandene ramte personbilerne med Reg. nr. 1 og Reg. nr. 2, der holdt
parkeret umiddelbart ud for vindu-
erne, hvilket forårsagede buler og lakskader på personbil med
Reg. nr. 1 for et samlet beløb på 44.847,60 kr., samt lakskader på personbil med
Reg. nr. 2 til et endnu ikke opgjort beløb,
8.
straffelovens § 266, trusler, ved den 8. oktober 2020, ca. kl. 17.30, ud for
Adresse, i By, til Forurettede 3 at have udtalt: ”du er en død mand, Forurettede
3, dig og din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand ” eller lignende,
hvilket hos Forurettede 3 var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for
Forurettede 3's eget eller andres liv, helbred eller velfærd.
Påstande
/
side 3
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at Tiltalte dømmes til anbringelse
på psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt.
Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for
foranstaltningen i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte udvises i
medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et ind-rejseforbud
gældende i 6 år, jf. § 32, stk. 4, nr. 4, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 4 og erkendt sig delvist skyldig i
forhold 6 og 7. Han har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 5 og 8.
Tiltalte har nedlagt påstand om, at han dømmes til ambulant psykiat-risk
behandling samt frifindelse for påstanden om udvisning.
GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280
H), har vedrørende forhold 6 og 7 nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale
44.847,50 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af vidnerne Forurettede 1, politibetjent Vidne 1,
Forurettede 2, Vidne 2, Forurettede 3, Vidne 3 og politibetjent Vidne 4.
Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring.
Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 blandt andet forklaret, at hun i
september 2020 var ansat som postbud, og hun havde en rute i By.
Den 22. september 202 stod hun i baggården ved Nørregade 4 og 6, fordi hun
skulle pakke fra postcyklen til postbilen. Hun stod i den baggård, der er vist på
foto 3 (fil 1 side 82). Bilen holdt ved den røde cirkel. Hun stod lidt foran bilen,
da der kom en person gående bagfra, som hun hilste på.
Personen gik lidt frem, og drejede så rundt. Først kiggede hun mest på hans
ansigt, men hun kunne se, at der skete noget længere nede. Hun slog blikket
væk for at undgå at se på det, men da hun kiggede op igen, gjorde han det
samme en gang til. Personen var mørk, og han var iført grå bukser og en sort
jakke. Hun vidste godt, hvem han var, og at han hedder Tiltalte. Hun vidste,
hvem han var, da hun har leveret breve og pakker på hans adresse.
Det, hun så, var, at han trak sin penis frem. Han havde fronten mod hende, da
han gjorde det. Han stod først ca. midt imellem den røde cirkel og det
/
side 4
røde kryds på foto 3 (fil 1 side 82). Hun prøvede at undgå at kigge, men hun
kunne se, at der stak noget frem. Hun er sikker på, at det var hans penis, hun så.
Han vendte rundt og gik ca. 2 meter længere frem, inden han gjorde det igen.
De sagde ikke noget til hinanden. Det så ud som om hans penis var erigeret.
Hun så ikke, om han havde sædafgang. Hun slog blikket væk, da hun kunne se,
at han tog sin penis frem igen. Hun så måske på ham i 3 sekunder. Hun så ikke,
om han gjorde noget ved sin penis. Hun kan ikke have set forkert. Hun skyndte
sig at pakke færdig og satte sig så ind i bilen og kørte derfra. Hun fortalte om
episoden til en kollega. Det var ikke noget, hun havde oplevet før.
Dagen efter stod han der igen. Han stod ved en stensætning rundt om et hjørne.
Hun fik igen øjenkontakt med ham, og da hun så, at han tog hænderne ned til
skridtet og begyndte at pille ved sine bukser, råbte hun ”stop det der” , hvorefter
hun gik over i en butik på den anden side af gaden for at komme væk fra ham.
Det var hendes leder, der opfordrede hende til at anmelde det. Hun havde måske
anmeldt det alligevel. Hun anmeldte det først et par dage efter episoderne, da
det lige skulle have lov til at bundfælde sig.
Hun har stadig den samme postrute. I starten var det nogle andre, der tog
hendes rute, så hun ikke skulle komme der. Hun har ikke mødt Tiltalte siden
episoderne
Politibetjent Vidne 1 har vedrørende forhold 2 - 4 blandt andet for-klaret, at han
var på nattevagt den 15. september 2020, og de var på patrulje i By. De anholdt
tiltalte den aften. Første gang de så ham, kom han cyklende uden lys på. Han så
mistænkelig ud, så de besluttede sig for at ven-de rundt og køre efter ham. Da
de fik vendt rundt, stak han af på cyklen.
Foreholdt oversigtskortet, fil 1, side 101, forklarede han, at han satte sin kollega
og kollegaens hund, af, for at de kunne forsøge at følge efter tiltalte. Han
fortsatte selv i bilen. På et tidspunkt meldte kollegaen, at han havde tabt sporet.
Vidnet fortsatte i bilen og fandt på et tidspunkt cyklen, der var efterladt på
vejen. Han fandt cyklen, der hvor det er markeret på kortet. Han fik tilkalde sin
kollega, som søgte spor derfra. Han fik fortalt, at kollegaen fik spor derfra og
over banelegemet. Vidnet selv kørte udenom banelegemet. På et tidspunkt
mistede kollegaen igen sporet, og da var kollegaen i det område, der er
markeret med blåt på kortet. Vidnet tog også sin hund ud af bilen for at lede
efter tiltalte. Han hørte på et tidspunkt råben fra en gård, og det var hans
kollega, der råbte tiltalte an. Da han nåede frem, havde kollegaen netop givet
tiltalte håndjern på. Da tiltalte begyndte at mase sig frem mod kollegaen, lagde
de tiltalte ned.
Han ved ikke, om det er muligt at krydse jernbanesporet via en bro eller en
tunnel. Han ved heller ikke, hvad der efterfølgende blev af cyklen. Han
/
side 5
mener, de tog den i forvaring som hittegods og fremlyste den.
Forurettede 2 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at tiltalte den
8. oktober 2020 boede hos hende på Adresse. Han boede hos hende, fordi han
ikke kan forstå noget som helst. Han har nogle problemer med hovedet. Nogle
gange gik det godt og andre gange dårligt. Han lukkede sig indimellem ind i sig
selv og ville ikke tale med nogen.
Den 8. oktober 2020 var hun lige kommet hjem og var i gang med at rydde op i
huset, da tiltalte kom ud for at få nogle cigaretter. Hun sagde, at hun ikke havde
nogen, og at hun først skulle købe dem. Hun gik over for at tale med naboen,
men glemte så at købe cigaretter, og de begyndte derfor at skændes. Det var
tiltalte, der skændtes med hende.
Tiltalte var sur over det med cigaretterne. Han var også sur, fordi hun ikke
havde været hjemme i 4 dage, og han mente ikke, at hun havde sørget for penge
og cigaretter. Hun forsøgte at trække sig ind i soveværelset for at undgå ballade,
men han fulgte efter hende derind.
Forevist foto 15 (fil 1 side 222) har hun forklaret, at det er hendes soveværelse.
Hun gik derind for at undgå skænderiet med tiltalte. Da han kom ind i
soveværelse gik han løs på hende. Han gik tilbage i stuen og begyndte at
smadre tingene. Han smadrede blandt andet vinduet og fjernsynet. Han vendte
igen tilbage til soveværelset og fortsatte med at slå.
Han slog hende i ryggen og ved ribbenene. Hun forsøgte at beskytte sit ansigt,
imens han sparkede hende i ryggen. Han slog med knytnæveslag, og satte
knæene i siden på hende.
Da han kom ind i soveværelset første gang, sad hun på sengekanten. Han kom
ind i soveværelset ca. 4 gange for at slå hende. Hun husker ikke, hvor lang tid
det varede. Han blev mere og mere voldelig, og da han begyndte at hente
genstande og låse døren, løb hun over til naboen. Hun vil tro, det varede i alt en
time.
Hun husker ikke, at hvordan hendes ansigt blev så hævet, men det kan godt
passe, at hævelserne kom fra slag. Tiltalte slog med knyttet hånd. Hun husker
ikke, hvor mange gange han slog, for hun var meget chokeret og forvirret. Det
føltes som om, hendes ansigt ville eksplodere.
Tiltalte slog hende også på siden af kroppen, i ryggen og i hovedet. Hun
prøvede at beskytte sit ansigt og sin ryg. Hun kom på et tidspunkt ned på
gulvet, hvor hun lå på knæene ved sengekanten med ansigtet mod madrassen
for at beskytte det. Han fortsatte med at slå, imens hun lå sådan. Da hun løftede
hovedet, blev han endnu mere vred og fortsatte.
Da hun lå knæene, holdt tiltalte også hendes arm fast på ryggen, imens hans
/
side 6
sparkede og slog hende. Sparkene ramte hende på venstre side og på højre
hånd. Han ramte ikke hendes ben, fordi hun sad på knæ. Han blev ved med at
sparke, imens han slog. Til sidst tog han sit højre knæ og lagde det på ryggen af
hende og pressede til.
Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober
2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår, at hun skulle have
forklaret, at "[d]a hun sad sådan, sparkede han ved at jage sin knæ ind i siden på
hende,..." har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er er
rigtigt, at han også jog sine knæ ind i siden på hende.
Hun havde efterfølgende meget ondt i hovedbunden. Det var nok fordi, han
havde slået hende meget i hovedet. Hun tror, hun gjorde ham vred, fordi hun i
starten grinede af ham. Han havde også hårdt fat i hendes hår, og han trak i det.
Hun husker ikke præcist, hvor han stod, da han trak. Hun var efterfølgende nødt
til at klippe det af. Hun husker ikke, om han trak hende bagover.
Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober
2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår, at hun skulle havde
forklaret, at "[p]å et tidspunkt tog han fat i hendes hår bagfra og rykkede hendes
hoved bagover...", har hun forklaret, at hun ikke rigtigt husker det. Hun sagde
flere gange ”stop det der, jeg er din mor” , men han kunne ikke stoppe.
Hun husker ikke, om han havde fat om hendes hals. Hun fik bare pludseligt
blackout. Hun ved godt, at lægerne har skrevet noget om, at han har haft fat om
hendes hals, men det husker hun ikke. Han har måske holdt fast i hendes nakke
bagfra. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20.
oktober 2020, side 4, 2. afsnit (fil 1 side 141), hvoraf fremgår, at hun skulle
have forklaret, ”[e]fter dette tog han armgreb om hendes hals bagfra imens hun
sad foroverbøjet over sengen. Han brugte begge sine arme og klemte hårdt til
mod hendes hals, og til sidst skulle hun kæmpe for at få luft.” , har hun
forklaret, at hun godt kan huske den episode, for det var der, han sagde, at han
ville slå hende ihjel, hvortil hun svarede "det kan du ikke, for jeg er din mor".
Han holdt fast om hendes hals med en armkrog, så hun havde svært ved at få
luft. Det var først, da han gik, at hun igen kunne få luft.
Han sagde 5 – 6 gange, at han ville slå hende ihjel. Hun troede først, det var for
sjov, men da han blev ved med at vende tilbage til soveværelset, og da hun så,
hvordan han begyndte at reagere og opføre sig, blev hun bange. Han truede
hende på sproget alur.
Hun frygtede for sit liv. Hun var så bange, at hun skreg, og naboen hørte, at hun
skreg. Naboerne stod udenfor, da hun kom ud af huset. De var også bange, da
de kunne se, at alle vinduerne var smadret. Hun frygtede, at han også ville
smadre naboens bil, som holdt parkeret tæt på huset. Tiltalte
/
side 7
kastede med brænde og potteplanter. Han bruge også sine hænder til at smadre
ting. Hun tror, han kom til at bløde på hænderne, fordi han smadrede tingene.
Hendes tøj var fyldt med blod. Blodet kom fra hendes næse, øjne og mund.
Naboerne kunne ikke komme ind og hjælpe hende, da hun stadig var i huset, for
de var også bange for tiltalte, og de havde to små børn i huset.
Det var, da tiltalte på et tidspunkt gik rundt ude i køkkenet, at hun blev bange
for, at han skulle komme tilbage med en kniv og slå hende ihjel. Hun kunne
høre, at han rodede med nogle ting ude i køkkenet, og da han havde sagt, at han
ville slå hende ihjel, frygtede hun, at han var gået ud i køkkenet for at hente en
kniv. Det var der, det lykkedes hende at flygte ud af huset og over til naboen.
Naboerne hun flygtede over til, var Vidne 2 og Forurettede 3.
Da hun var ved naboen, kom tiltalte og hamrede på døren. Forurettede 3 råbte
”go away” og ”fuck you” . Hun råbte også, at tiltalte ikke skulle forstyrre
hendes naboer. De havde låst døren, så han ikke kunne komme ind.
Politiet kom, men tiltalte var meget stærkere end dem, så politiet var nødt til at
tilkalde endnu en politibil. De var vist 5 eller 6 betjente. Da politiet havde
anholdt tiltalte, blev hun kørt til Herning Sygehus. Hun husker ikke, om tiltalte
råbte noget efter Forurettede 3, da hun havde stærke smerter.
Tiltalte har også tidligere været voldelig over for hende. I 2004/2005 slog han
hende i ansigtet. Hun var dengang hos en læge i By, som syede hende. Han har
også slået hendes tænder ud. Når hun griner af ham, bliver han meget
provokeret og vred. Når han har været voldelig, kan han ikke huske det dagen
efter.
Han tror ikke, at han havde drukket alkohol, da episoden skete. Han drikker
normalt ikke. Han ryger kun cigaretter. Hun havde ikke været hjemme i 4 dage,
så hun ved ikke, om han havde købt alkohol eller drukket noget. Hun havde
givet ham penge til mad, men hun ved ikke, hvad han havde købt for pengene.
Da hun kom hjem, lå han i sin seng og sov. Han stod op, da han hørte, at hun
kom hjem, og kom ud i køkkenet for at spørge efter cigaretterne. Til dagligt er
tiltalte meget stille. Han sover nærmest hele dagen. Nogle gange bliver han
meget vred, f.eks. på grund af sådan noget som cigaretterne.
Der var ikke musik eller anden larm, da hun kom hjem, men tiltalte så fjernsyn.
Han var i gang med at se en meget mørk film, hvor Jesus bl.a. ryger cigaretter.
Hun ved ikke, hvorfor han ser sådan noget. Fjernsynet kørte, men tiltalte sov.
Hun prøvede at skrue ned, men det sagde tiltalte nej til. Hun forsøgte flere
gange at skrue ned. Fjernsynet står i stuen.
Hun var i gang med opvasken, da episoden startede. Det var der, han spurgte
/
side 8
om cigaretterne. Han startede med at give hende lussinger i køkkenet, og resten
foregik i soveværelset. Tiltalte slog hende ikke inde i stuen. Stuen og køkkenet
er et åbent lokale. Hun mistede balancen på vej ind i soveværelset, fordi tiltalte
sparkede efter hende. Hun faldt over en taske og ned på nogle poser.
Hun ved ikke, hvordan hun har fået mærket på halsen, men hun tror, det var på
grund af slag. Det var først dagen efter, at hun rigtigt kunne mærke alle
skaderne.
Episoden kan godt have varet mindre end en time. Måske varede det 45
minutter. Hun ved det ikke, for tiltalte havde taget hendes telefon.
Vidne 2 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at hun den 8.
oktober 2020 ringede til politiet, fordi der var tumult ved nabo-en.
Det var om eftermiddagen, og hun havde netop fået fri fra arbejde og havde
hentet sin datter i børnehaven. Vinduet stod åbent. Hun hørte, at der blev grinet
og larmet, men der blev talt et andet sprog, som hun ikke forstod. Hun hørte
også, at der blev smadret nogle ting, og hun gik derfor ud for at se, hvad der
skete. Da hun kom ud, så hun naboen Forurettede 2. Forurettede 2's øje var helt
hævet, og hun sagde flere gange ”You saved my life” . Hun sagde også, at hun
ville have været død, hvis ikke vidnet havde været der. De gik sammen tilbage
til vidnet hus, låste døren og ringede til politiet.
Hun kunne ikke se alt, hvad der foregik inde ved naboen, men der var høj
musik, og tiltalte så ikke ud som om, han var helt normal. Hun så tiltalte
gennem vinduerne. Hun tror, han var enten fuld eller i krise. Da han begyndte at
kaste ting mod vinduet, råbte hun, at han skulle stoppe, men han stoppede ikke.
Tiltalte så hende, men han reagerede ikke. Der gik ca. 5 minutter fra han
begyndte at kaste med tingene, inden Forurettede 2 kom ud.
Forurettede 2 var meget bange. Hun var hævet i ansigtet, og hun blev vist nok
efterfølgende tilset af en læge i Herning. Vidnets mand, Forurettede 3, gav
Forurettede 2 is på.
Hun var også selv bange, for tiltalte blev ved med at komme hen til deres dør
for at tale med sin mor. Tiltalte bankede på døren. Hun bad ham gå væk, og det
gjorde han. Der gik ca. 15 minutter, inden politiet kom. Der var to betjente. De
virkede også bange, og de havde peberspray med. Der gik ca. 20 minutter fra
politiet ankom, til de kunne komme ind i huset, fordi tiltalte blev ved med at
kaste ting ud af vinduerne. Til sidst fik de ham dog ud og lagde ham på græsset.
Tiltalte faldt efter noget tid til ro, og så kom der yderligere en politibil med 2
betjente.
Tiltalte var meget vred, og truede med at slå alle ihjel inklusive vidnets mand,
/
side 9
Forurettede 3. Tiltalte sagde blandt andet ”Forurettede 3, I will kill you. I will
kill you all.” Han talte kun engelsk og sit eget sprog.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. oktober 2020, side 3 (fil 1 side 148), hvoraf
fremgår, at hun skulle have forklaret, at tiltalte havde sagt "Du er en død mand
Forurettede 3, dig og din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand", har hun
forklaret, at det var det, han sagde, men han sagde det på engelsk. De talte altid
på engelsk med naboerne. Han sagde ”You are a dead man, Forurettede 3. I will
find you and kill you, you and your family” .
Der er også tidligere foregået voldsomme ting hos Forurettede 2. Han har f.eks.
slået en tand ud på hende, og det er ikke første gang, politiet har været der. Hun
har ikke selv været vidne til episoderne hos Forurettede 2, så hun ved kun, hvad
Forurettede 2 har fortalt. Tiltalte bor hos Forurettede 2, men han betaler ikke
noget for det. Han laver i det hele taget ikke noget. Tiltalte og Forurettede 2
skændtes nogle gange, men hun havde ikke hørt dem skændes den dag.
Vidne 3 bor på 1. salen. Hun tror, Vidne 3 var på arbejde den dag, så hun var
vist ikke hjemme.
Forurettede 3 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at han den 8.
oktober 2020 sad ved sin computer og hans kone, Vidne 2, var i køk-kenet, da
de hørte noget larm. Deres opmærksomhed var ikke rettet mod lar-men, så de
var ikke klar over, hvad der skete. Hans kone sagde, at hun troe-de, det kom
inde fra naboen, og at det var derinde, de skændtes. Hans kone gik udenfor og
sagde til tiltalte, at han skulle stoppe med det, han havde gang i. Derefter kom
tiltalte mor, Forurettede 2, ud og over mod dem. De sagde til Forurettede 2, at
hun skulle komme indenfor, og så ringede hans kone til politiet. Han kun-ne se,
at Forurettede 2 var bange og ked af det. Hun havde et blåt øje, så han lagde is
på hendes ansigt.
Da politiet ankom, gik han ud for at tale med dem, og hans kone gik ind til
Forurettede 2. Forurettede 2 havde sagt, at de var kommet op at skændes, og at
tiltalte var kommet efter hende. Imens Forurettede 2 var hos dem, kom tiltalte
hen og bankede på døren, men de afviste ham
Da politiet kom, anholdt de tiltalte. Tiltalte var fuld, så han sagde en masse
dumme ting til politiet og bandede en masse. Tiltalte sagde også noget til
vidnet, men han tog det ikke så alvorligt. Tiltalte sagde blandt andet ”I will fuck
you up.” Tiltalte sagde også på engelsk noget i retning af ”du er en død mand,
Forurettede 3, dig og din familie” og ”jeg vil finde dig” . Det var ikke i orden,
men han tog det ikke så alvorligt, da tiltalte var fuld.
Vidne 3 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt andet forklaret, at hun den 8.
oktober 2020 boede på Adresse. Hun var hjemme, og hun hør-te nogle lyde
nede fra underboen. Forurettede 2 var næsten aldrig hjemme, så hun vil-le ikke
blande sig i, hvad der foregik dernede. Aftenen før, havde hun også
/
side 10
hørt, hvad der lød som 5 slag ind i en dør. Hun gik ikke derned, da hun var
bange for tiltalte.
Hun hørte, at der var høj musik og noget spektakel. Hun mener, at naboen,
Forurettede 3, sad udenfor. Hun hørte noget, der lød som tummel, men hun
tænkte ikke videre over det. Hun hørte først råben, da politiet ankom. Hun
kiggede ud, fordi hun kunne høre, at der blev smadret en masse glas, og der så
hun, at de to betjente var ankommet.
Foreholdt afhøringsrapport af 14. oktober 2020, side 2, 1. – 4. linje (fil 1 side
154), hvoraf fremgår, at hun har forklaret, at ”[d]et bragede også i lejligheden –
det var som om, at der blev slået noget imod noget – det lød muligvis som en
knytnæve der blev slået ind i væggen” , har hun forklaret, at det mest var den 7.
oktober 2020, hun hørte bankelyde.
Politibetjent Vidne 4 har vedrørende forhold 5 - 8 blandt an-det forklaret, at han
var på arbejde den 8. oktober 2020, og de blev kaldt til husspektakler på Vej.
Da de kom derud, observerede de, at der var larm fra et af lejemålene. Det lød
som om, der blev væltet nogle ting. Da de gik frem mod døren, fløj der en
urtepotte ud igennem en rude. Ruden blev knust af urtepotten. De trak sig
derfor lidt tilbage. Da tiltalte kom ud, var han vold-somt ophidset. De
kommanderede tiltalte ned på jorden og gav ham håndjern på.
Vidnet fastholdt tiltalte, imens hans kollega tog kontakt til naboerne og
forurettede. Han så først forurettede, Forurettede 2, da der var faldet lidt ro på.
Hun var meget forslået i ansigtet. Lejligheden var raseret, og der var knuste
ruder. Ruderne mod vest var også knust, og der var væltet en del inventar. Der
var sket skader på bilerne udenfor vinduerne mod vest. De fik kontakt til ejerne,
og skaderne blev noteret som hærværk. Det var hans kollega, der kiggede på
bilerne, men han mener, kollegaen sagde, at det var brændestykker, der var
kastet ud på bilerne. Vidnet vurderede, at tiltalte var psykisk uligevægtigt. Han
sagde, at han var konge af Uganda, og han talte også om en, der hedder
Forurettede 3. Der fløj forskellige trusler gennem luften, og tiltalte var lidt svær
at holde fast.
Der boede et ægtepar til venstre for, hvor tiltalte boede, og en ung kvinde
ovenpå. Han mener, at manden, der boede ved siden af, var udenfor, da de
ankom.
Sagens øvrige oplysninger
Tiltalte og Forurettede 2 er hver især den 8. oktober 2020 undersøgt på
Retsmedicinsk Institut.
Tiltalte er tidligere straffet senest ved domme af
/
side 11
27. juli 2012 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens §
245 stk. 1 jf. § 247 stk. 1.
15. januar 2013 med fængsel i 60 dage og betinget udvist bl.a. for over-
trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121,
15. februar 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for
overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og 2, § 119, stk. 1, og §
291, stk. 2,
26. februar 2016 uden tillægsstraf bl.a. for overtrædelse af straffelovens §
291, stk. 1, jf. § 89,
11. april 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for over-
trædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 266, jf. i det hele
straffelovens § 89, og
28. juli 2020 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for overtræ-
delse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266. Straffen er ikke
afsonet.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 6. januar
2021, at overlæge, speciallæge i psykiatri Person blandt andet har oplyst:
"...
Konklusion
Observanden er herefter sindssyg på undersøgelsestidspunktet såvel som
på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Observanden vurderes at være
begavet svarende til inferioritas intellectualis. Obser-vanden var muligvis
akut alkoholintoksikeret på tidspunktet for en af de påsigtede hændelser,
men der er ikke mistanke om patologisk rus. Observanden er født i
Uganda, hvor han var udsat for omsorgssvigt og sandsynligvis også
seksuelt misbrug. Han kom til Danmark som 9-årig. Som 10-11-årig bad
han om komme på institution grundet morens voldelige adfærd og
alkoholoverforbrug. Som 16-årig blev han anbragt på Institution efter at
have modtaget dom for voldtægt af mindreårig dreng. Som teenager
fungerede han bedst i strukturerede og klare rammer, idet han vedvarende
udviste en uhensigtsmæssig grænsesøgende adfærd. Observanden har
muligvis gennemført 9. klas-ses afgangseksamen. Han har aldrig været
tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har været uforsørget de sidste 2 år, idet
han ikke har formået at fastholde kontakten til kommunen. I samme
periode har han boet hjemme hos moren, hvor han har udvist en aparte og
vedva-rende voldelig adfærd. De sidste par år han han sandsynligvis ikke
haft et større forbrug af rusmidler og alkohol grundet den manglende ind-
tægt. Han har tidligere modtaget flere domme for vold mod blandt an-det
offentlige personer og moren.
Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden lider af paranoid
/
side 12
skizofreni i svær og invaliderende grad. Han er begavet svarende til in-
ferioritas intellectualis og har et skadeligt brug af alkohol.
Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens § 16,
stk. 1. I fald han kendes skyldig skal anbefales, i henhold til sam-me lovs
§ 68, 2 . punktum, en dom til anbringelse på psykiatrisk afde-ling.
..."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21. januar 2021
har udtalt,
"...
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af til-sendte
akter med retspsykiatrisk erklæring af 6. januar 2021 ved over-læge
Person, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Uni-versitetshospital, om
Tiltalte udtale, at han er sindssyg, hvilket også var tilfældet på tidspunktet
for det påsigtede, hvor han kan have været påvirket af alkohol, men der er
ikke mistanke om en abnorm ru-stilstand. Han er begavet svarende til
sinkeområdet og lider ikke af epi-lepsi eller anden organisk hjernelidelse.
Tiltalte er ugandisk statsborger, der kom til Danmark som 9-årig. Da han
var cirka 10 år gammel, var han udsat for omsorgssvigt. Han kom i børne-
og ungdomspension, hvor det blev vurderet, at han var
behandlingskrævende med store vanskeligheder, ikke mindst på det
følelsesmæssige og sociale område. Som 14-årig måtte han flyttes, da han
ud viste seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor en jævnald-rende
dreng. Efter en episode med truende og voldelig adfærd overfor
personalet, blev han i 2007 anbragt på en sikret institution.
Hans skolegang er beskrevet som meget fragmenteret og mangelfuld. I
dansk var han på 7. klasses niveau og i matematik på 7./8. klasses nive-
au. Da han var 13 år gammel, udtalte opholdsstedet at Tiltalte udviste
mangel på empati. En VISO-undersøgelse da Tiltalte var 16, fandt at han
havde en IQ på 72. Han havde en umoden person-lighedsstruktur med
udviklingsforsinkelse.
Tiltalte har modtaget uddannelseshjælp flere gange. Han har haft
mentorstøtte, men han har generelt været ustabil, der har været mange
økonomiske sanktioner, og sagen har flere gange været stoppet. Tiltalte er
far til en 9-årig dreng, men har kun haft sparsom kontakt med sønnen.
Han har kun haft kortvarige ansættelsesforhold og har været uden
forsørgelse og boet hos moderen de sidste par år.
Han har tidligere modtaget adskillige domme for vold mod offentlige
personer og moren. Tiltalte har ikke tidligere været i psykiat-risk
behandling og har ikke noget stofbrug af betydning. På dagen for det
påsigtede forhold, havde han ind taget 2-3 glas rødvin. Screening af hans
urin for rusmidler på indlæggelsesdagen var negativ.
Ved mentalundersøgelse den 6. januar 2021 findes Tiltalte svært sindssyg,
lidende af paranoid skizofreni. Han er hørehallucineret, føler sig styret af
stråler og af en chip og har bizarre megalomane para-noide forestillinger.
Han har siden primo oktober - december 2020
/
side 13
modtaget 2 præparater mod sindssygdom, begge i sufficiente doser. Primo
januar 2021 er han fortsat uden sygdomsindsigt og med svære symptomer
på sindssyge.
Det vurderedes, at Tiltalte har behov for langvarig, psykiatrisk
behandling. Kombinationen af hans impulsivitet, hans nedsatte evne til
empati, den nuværende svære psykiske lidelse, hans manglende evne til at
søge hjælp og hans tidligere domme for vold medfører, at der er en
væsentlig risiko for ny ligeartet, personfarlig kriminalitet.
Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte lider af paranoid ski-zofreni og er
omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det nu
påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til
imødegåelse af en af hans psykiske helbredstilstand af-hængig risiko for
fremtidig ligeartet kriminalitet, jævnfør samme lovs § 68, 2 pkt. , anbefale
dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
..."
Udlændingestyrelsen har den 4. januar 2021 udtalt,
"...
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-
gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens
karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-8
måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens§ 26, stk. 2
nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage-
myndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal
knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde
fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles
indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for
udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end
de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan
meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der
er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
/
side 14
"Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
Efter den troværdige og sammenhængende forklaring fra Forurettede 1 er
det bevist, at Tiltalte flere gange blottede sit erigerede lem for hende, da
hun var i færd med at bringe post ud. Handlingen var egnet til at krænke
hendes blufærdighed, og Tiltalte er skyldig efter tiltalen i dette forhold.
Forhold 2
Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har ikke afgivet forklaring i retten,
men har til politiet forklaret, at han havde fået cyklen fra en ven, som ikke
havde købt den. Vidne 1 har endvidere forklaret, at politiet tog cyklen i
forvaring og fremlyste den som hittegods. Tiltalte er herefter skyldig efter
tiltalen i dette forhold.
Forhold 3
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er ikke i øvrigt ført tilstrækkeligt bevis
for domfældelse. Han er herefter ikke skyldig i dette forhold.
Forhold 4
Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsens rigtighed bestyrkes af de i
øvrigt foreliggende oplysninger. Han er herefter skyldig efter tiltalen i
dette forhold.
Forhold 5
Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra Forurettede 2, de
lægelige oplysninger om hende og Tiltalte samt de tekniske oplysninger
om, at dna, som med størst mulige sandsynlighed stammer fra Forurettede
2, er fundet på Tiltaltes trøje, er det bevist, at Tiltalte i lejligheden, hvor
de begge bor, ad flere omgange udøvede vold mod hende, mens han
truede hende og ødelagde ting i lejligheden.
Tiltalte var sur på sin mor, Forurettede 2, fordi hun ikke havde cigaretter
til ham. Han overfaldt hende derfor, idet han i ca. 1 time flere gange slog
hende med knytnæve i ryggen og ved ribbenene, sparkede hende i ryggen
og jog sine knæ i siden på hende. Mens hun lå på knæene ved
/
sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det, fortsatte han
med at slå, og da hun løftede hovedet, blev han endnu mere vred og
fortsatte, idet han flere gange slog hende med knytnæve og sparkede
hende på kroppen, hvorefter han tog sit højre knæ og lagde det på ryggen
af hende og pressede til.
Herefter trak han Forurettede 2 kraftigt i håret, ligesom han bagfra klemte
hårdt om hendes hals, dog kun med den ene arm, da hun sad foroverbøjet
over sengen, alt hvorved hun havde svært ved at trække vejret, mens han i
hvert fald 5 gange udtalte, at han ville slå hende ihjel. Forurettede 2
mistede under voldsudøvelsen kortvarigt bevidstheden
/
side 15
(blackoutede) og pådrog sig hævelse i ansigtet, blodunderløbent mærke
på halsen samt ømhed i hårbunden og flere steder på højre side af
kroppen.
Det er ikke bevist, at Tiltalte sparkede Forurettede 2 på benene, eller at
han, da han greb fat i hendes hår, trak hendes hoved bagover.
Efter varigheden, karakteren og det samlede omfang af volden, som blev
afsluttet med et halsgreb, er den udøvede vold af særlig rå, brutal og farlig
karakter efter straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte, der tidligere er straffet for vold, er herefter i det beskrevne
omfang skyldig efter tiltalen i dette forhold.
Forhold 6-7
Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig. Efter forklaringerne fra
Forurettede 2 og Vidne 2 lægges det til grund, at Tiltalte var meget
ophidset og flere gange kastede brændestykker og potteplanter mod nogle
vinduer, hvorved tingene knuste ruderne og ramte to personbiler, og der
skete skade for i hvert fald 44.847,60 kr. Tiltalte har herefter forholdt sig
accepterende til muligheden for, at de kastede ting ville gennemtrænge
ruderne og forårsage yderligere ødelæggelser. Under disse
omstændigheder og som tidligere straffet for hærværk er Tiltalte skyldig
efter tiltalen i dette forhold.
Forhold 8
Efter forklaringerne fra Vidne 2 og Forurettede 3 er det bevist, at Tiltalte
udtalte til Forurettede 3: ”You are a dead man, Forurettede 3. I will find
you and kill you, you and your family” , hvilket hos Forurettede 3 var
egnet til at fremkalde alvorlig frygt for hans og hans families liv, helbred
og velfærd. Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 4, 5 - dog ikke i at have sparket
Forurettede 2 på benene, trukket hendes hoved bagover eller at have brugt
begge arme ved halsgrebet - og 6-8, og han er ikke skyldig i forhold 3."
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte har overtrådt straffelovens § 232, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, §
266, § 287, stk. 1, jf. § 277, § 291, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni
2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. § 38, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.
Samtlige dommere og nævninger er under henvisning til den retspsykiatriske
erklæring af 6. januar 2021 samt til Retslægerådets udtalelse af 21. januar 2021
enige om, at Tiltalte på gerningstidspunktet har været utilreg-
/
side 16
nelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sinds-
sygdom.
Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
Under hensyn til volds- og trusselsforholdenes karakter, herunder at volden er
udøvet mod tiltaltes mor gennem længere tid, til oplysningerne om tiltaltes
psykiske lidelse og adfærd, tiltaltes tidligere forstraffe for personfarlig krimi-
nalitet, den retspsykiatriske erklæring af 6. januar 2021 samt til Rets-lægerådets
udtalelse af 21. januar 2021 er samtlige dommere og nævninger enige om, at
Tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. straf-felovens § 68, 2. pkt., for
at forebygge yderligere lovovertrædelser af per-sonfarlig karakter, og da mindre
indgribende foranstaltninger ikke findes til-strækkelige.
Der er endvidere enighed om ikke at fastsætte nogen længstetid for for-
anstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, da tiltalte er fundet skyldig i en
alvorlig voldsforbrydelse samt trusler efter straffelovens § 266, og der ikke er
ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter der i en sådan situa-tion
ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen.
Under henvisning til den idømte foranstaltning bortfalder den ved dom af 28.
juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder, der endnu ikke er fuldbyrdet, jf.
straffelovens § 89 a.
Udvisning
Betingelserne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6,
er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser af udvise
ham, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 2.
Tiltalte fik som 9-årig opholdstilladelse i Danmark den 27. april 2000, og har
efter fradrag af perioder med afsoning og varetægtsfængsling haft lovligt op-
hold i Danmark i ca. 19 år og 7 måneder. Tiltalte har ikke ønsket at forklare om
sine personlige forhold, herunder om sit forhold til sin 10-årige søn, der er
dansk statsborger.
Da tiltalte er statsborger i Uganda, må det overvejes, om han er i den særlige
situation, hvor han som en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en
opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet, jf. også
EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez.
Spørgsmålet er, om en udvisning må antages at fratage sønnen den effektive
nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet. Det er oplyst, at
tiltalte og sønnens mor har fælles forældremyndighed over sønnen, der dog
/
side 17
hverken har bopæl hos tiltalte eller hos sin mor. En udvisning vil ikke i sig selv
udelukke, at tiltalte vil kunne have del i forældremyndigheden. Der er ik-ke
oplysninger, der understøtter, at tiltalte og sønnen har en sådan nær til-knytning,
at en adskillelse fra tiltalte indebærer en risiko for sønnens lige-vægt. Det må
således anses for usandsynligt, at en udvisning af tiltalte vil fø-re til, at sønnen
må forlade landet og dermed Unionen som følge af en udvis-ning af tiltalte. En
udvisning af tiltalte til Uganda kan dermed ikke antages at fratage sønnen sin
effektive nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet, og en
udvisning af tiltalte vil således ikke være i strid med Danmarks forpligtelser i
relation til TEUF artikel 20.
Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udvisning med indrejseforbud vil
indebære et indgreb i tiltaltes privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og et
sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved vur-deringen
heraf skal foretages en proportionalitetsafvejning af en række krite-rier, hvor
der blandt andet indgår varigheden af tiltaltes ophold i Danmark, hans
tilknytning til Danmark og til hjemlandet sammenholdt med den pådøm-te
kriminalitet og tiltaltes forstraffe.
Tiltalte er blandt andet fundet skyldig i alvorlig voldskriminalitet i gentagel-
sestilfælde og strafbare trusler, der er begået overfor hans mor. Tiltalte er ik-ke
gift, og har som anført en 10-årig søn, som han har en for retten ubekendt
tilknytning til. Han taler dansk, men har ikke en uddannelse eller tilknytning til
arbejdsmarkedet. Tiltalte er født i Uganda, og taler ifølge sin mors forkla-ring
sproget der.
Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, og da tiltalte siden 2008 er
dømt for personfarlig kriminalitet gentagne gange, og er blevet betinget udvist
4 gange, hvoraf den seneste dom herom skal anses som en advarsel om
udvisning efter udlændingelovens § 24 b, finder samtlige dommere og
nævninger, at en udvisning må anses for særlig påkrævet og for en proportio-
nal foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Oplys-
ningerne om tiltaltes sindssygdom kan ikke føre til andet resultat, selvom der
ikke er oplysninger om hans behandlingsmuligheder i hjemlandet. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der ved en eventuel udskrivning af tiltalte fra den
psykiatriske afdeling skal foretages en obligatorisk prøvelse af spørgsmå-let om
ophævelse af udvisning på grund af tiltaltes helbredsmæssige tilstand, jf. lovens
§ 50 a, stk. 2.
Da udvisning dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, er betingelserne for udvisning opfyldt. Tiltalte skal derfor
udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6.
Da tiltalte er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for lovovertrædels-er,
der ville have medført en straf af ubetinget fængsel af mere end 3 måneder og
indtil 1 års varighed, fastsættes indrejseforbuddet for en periode på 6 år,
/
side 18
jf. lovens § 32, stk. 4, nr. 4, jf. stk. 1, nr. 1.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningskravet forrentes med procesrente fra rettens modtagelse af ankla-
geskrift den 10. marts 2021.
Dommerne har lagt vægt på udfaldet af skyldsspørgsmålet og opgørelsen af
kravet, som er dokumenteret ved taksatorrapport.
Thi kendes for ret:
Tiltalte anbringes på psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Den ved dom af 28. juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder bortfalder.
Tiltalte udvises af Danmark. Han pålægges indrejseforbud i 6 år.
Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV
(rapport nr. 64 01004 20 1280 H) betale 44.847,60 kr. med pro-cesrente fra den
10. marts 2021.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3
/ | RETTEN HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 29.juni 2021
Rettens nr: 1-991/2021
Politiets nr. 4100-73251-00096-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. marts 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af:
1
straffelovens $ 232, stk. 1, blufærdighedskrænkelse, ved den 22. septem-ber
2020, i tiden mellem ca. kl. 13.30 og kl. 14.00 i baggården ved Nørrega-de 6 i
<anonym>By</anonym> at have blottet sit erigerede lem over for <anonym>Forurettede 1</anonym> hvilket var egnet til
at krænke <anonym>Forurettede 1's</anonym> blufærdighed,
2
straffelovens $ 277, ulovlig omgang med hittegods, ved den 15. september
2020, ca. kl. 23.30, på Nørregade i <anonym>By</anonym> for at skaffe sig eller andre u-berettiget
vinding at have tilegnet sig en mountainbike med <anonym>Stel nr.</anonym> til en pt. ukendt
værdi, som ikke var i nogens varetægt; eller som ved ejerens forglemmelse eller
på lignende tilfældig måde var kommet i tiltaltes varetægt;
3
jernbanelovens $ 116, stk. 1, nr. 4, jf. $ 46,jf. $ 41, ved den 15. september
2020, ca. kl. 23.30, på Stationsvej i <anonym>By</anonym> at have krydset banelinjen uden
jernbanevirksomhedens tilladelse,
4
bekendtgørelse nr. 976 af 28.juni 2016 om cyklers indretning og udstyr
m.v. $ 38, stk. 1, jf. $ 8, stk. 1, ved den 15. september 2020, ca. kl. 23.30, på
Nørregade i <anonym>By</anonym> at have ført den i forhold 2 nævnte cykel i lygte-tændingstiden;
selvom cyklen ikke var forsynet med mindst én forlygte 0g én baglygte;
5 .
straffelovens $ 245, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1, samt $ 266, legemsangreb af
særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde samt trusler;
ved den 8. oktober 2020, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl. 17.10, på
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have overfaldet <anonym>Forurettede 2</anonym> delvist mens hun lå henover en
seng idet tiltalte
slog <anonym>Forurettede 2</anonym> adskillige gange i hovedet og på kroppen med
knyttede hænder;
sparkede <anonym>Forurettede 2</anonym> adskillige gange på kroppen og på benene
jog knæene ind i siden af kroppen på <anonym>Forurettede 2</anonym>
pressede sit knæ ind i ryggen på <anonym>Forurettede 2</anonym>
greb fat i <anonym>Forurettede 2's</anonym> hår og trak hendes hoved bagover;
ligesom tiltalte bagfra lagde begge sine arme omkring <anonym>Forurettede 2's</anonym>
hals og pressede hårdt til, hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> fik åndedrætsbesvær
og blev påført et 3,0x 0,1 cm. rødligt blodunderløbet mærke på halsen;
alt imens tiltalte flere gange til <anonym>Forurettede 2</anonym> på sproget alur udtalte "jeg slår
dig ihjel eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for
<anonym>Forurettede 2's</anonym> eget liv; helbred eller velfærd,
6. 0g 7.
straffelovens $ 291, stk. 2, hærværk af betydeligt omfang og i gentagel-
sestilfælde; ved den 8. oktober 2020,i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og kl.
17.30, fra <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> som tidligere straffet for hærværk; at have kastet
forskellige genstande mod indersiden af flere vindu-er, hvorved ruderne knustes
og genstandene ramte personbilerne med <anonym>Reg nr 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr. 2</anonym> der holdt
parkeret umiddelbart ud for vindu-
erne, hvilket forårsagede buler og lakskader på personbil med
<anonym>Reg nr 1</anonym> for et samlet beløb på 44.847,60 kI., samt lakskader på personbil med
<anonym>Reg nr 2</anonym> til et endnu ikke opgjort beløb,
8
straffelovens $ 266, trusler; ved den 8. oktober 2020, ca. kl. 17.30,ud for
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> til <anonym>Forurettede 3</anonym> at have udtalt: 'du er en død mand, <anonym>Forurettede</anonym>
3, dig og din familie; jeg vil finde dig du er en død mand eller lignende,
hvilket hos <anonym>Forurettede 3</anonym> var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for
<anonym>Forurettede 3 's</anonym> eget eller andres liv helbred eller velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at <anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til anbringelse
på psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens $ 16, stk 1,jf. $ 68,2. pkt.
Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for
foranstaltningen i medfør af straffelovens $ 68 a, stk. 2
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> udvises i
medfør af udlændingelovens $ 49, stk:. 1,jf: $ 22, nr. 6, med et ind-rejseforbud
gældende i6 år,jf. 8 32, stk 4, nr. 4,jf. 8 32, stk. 1, nr 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 4 og erkendt sig delvist skyldig i
forhold 6 0g 7.Han har nægtet sig skyldig i forhold 1,3,5 og 8.
<anonym>Tiltalte</anonym> har 'nedlagt påstand om; at han dømmes til ambulant psykiat-risk
behandling samt frifindelse for påstanden om udvisning.
GF Forsikring A/S, Jernbanevej 65, Odense NV (rapport nr. 64 01004 20 1280
H), har vedrørende forhold 6 og 7 nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale
44.847,50 kr. i erstatning.
<anonym>Tiltalte</anonym> har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har vedrørende forhold 1 blandt andet forklaret, at hun i
september 2020 var ansat som postbud, og hun havde en rute i <anonym>By</anonym>
Den 22. september 202 stod hun i baggården ved Nørregade 4 og 6, fordi hun
skulle pakke fra postcyklen til postbilen. Hun stod i den baggård, der er vist på
foto 3 (fil 1 side 82). Bilen holdt ved den røde cirkel. Hun stod lidt foran bilen;
da der kom en person gående bagfra, som hun hilste på.
Personen gik lidt frem; og drejede så rundt. Først kiggede hun mest på hans
ansigt; men hun kunne se, at der skete noget længere nede. Hun slog blikket
væk for at undgå at se på det, men da hun kiggede op igen; gjorde han det
samme en gang til. Personen var mørk; 0g han var iført grå bukser 0g en sort
jakke. Hun vidste godt, hvem han var; 0g at han hedder <anonym>Tiltalte</anonym> Hun vidste,
hvem han var; da hun har leveret breve og pakker på hans adresse.
Det, hun så, var; at han trak sin penis frem. Han havde fronten mod hende, da
han gjorde det. Han stod først ca. midt imellem den røde cirkel og det
røde kryds på foto 3 (fil 1 side 82). Hun prøvede at undgå at kigge, men hun
kunne se, at der stak noget frem. Hun er sikker på, at det var hans penis, hun så.
Han vendte rundt og gik ca. 2 meter længere frem; inden han gjorde det igen.
De sagde ikke noget til hinanden. Det så ud som om hans penis var erigeret.
Hun så ikke, om han havde sædafgang. Hun slog blikket væk, da hun kunne se,
at han tog sin penis frem igen. Hun så måske på ham i 3 sekunder. Hun så ikke,
om han gjorde noget ved sin penis . Hun kan ikke have set forkert. Hun skyndte
sig at pakke færdig og satte sig så ind i bilen og kørte derfra. Hun fortalte om
episoden til en kollega. Det var ikke noget, hun havde oplevet før.
Dagen efter stod han der igen. Han stod ved en stensætning rundt om et hjørne.
Hun fik igen øjenkontakt med ham, og da hun så, at han tog hænderne ned til
skridtet og begyndte at pille ved sine bukser; råbte hun "stop det der?s hvorefter
hun gik over i en butik på den anden side af gaden for at komme væk fra ham.
Det var hendes leder; der opfordrede hende til at anmelde det, Hun havde måske
anmeldt det alligevel. Hun anmeldte det først et par dage efter episoderne; da
det lige skulle have lov til at bundfælde sig.
Hun har stadig den samme postrute. I starten var det nogle andre, der tog
hendes rute, så hun ikke skulle komme der. Hun har ikke mødt <anonym>Tiltalte</anonym> siden
episoderne
Politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende forhold 2 4 blandt andet for-klaret, at han
var på nattevagt den 15. september 2020, og de var på patrulje i <anonym>By</anonym> De anholdt
tiltalte den aften. Første gang de så ham; kom han cyklende uden lys på. Han så
mistænkelig ud, så de besluttede sig for at ven-de rundt og køre efter ham. Da
de fik vendt rundt; stak han af på cyklen.
Foreholdt oversigtskortet, fil 1, side 101 9 forklarede han, at han satte sin kollega
0g kollegaens hund, af, for at de kunne forsøge at følge efter tiltalte. Han
fortsatte selv i bilen. På et tidspunkt meldte kollegaen; at han havde tabt sporet.
Vidnet fortsatte i bilen 0g fandt på et tidspunkt cyklen; der var efterladt på
vejen. Han fandt cyklen; der hvor det er markeret på kortet. Han fik tilkalde sin
kollega, som søgte spor derfra. Han fik fortalt, at kollegaen fik spor derfra og
over banelegemet. Vidnet selv kørte udenom banelegemet. På et tidspunkt
mistede kollegaen igen sporet; og da var kollegaen i det område; der er
markeret med blåt på kortet. Vidnet tog også sin hund ud af bilen for at lede
efter tiltalte. Han hørte på et tidspunkt råben fra en gård, og det var hans
kollega, der råbte tiltalte an. Da han nåede frem havde kollegaen netop givet
tiltalte håndjern på. Da tiltalte begyndte at mase sig frem mod kollegaen; lagde
de tiltalte ned.
Han ved ikke; om det er muligt at krydse jernbanesporet via en bro eller en
tunnel. Han ved heller ikke, hvad der efterfølgende blev af cyklen: Han
mener; de tog den i forvaring som hittegods og fremlyste den.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at tiltalte den
8. oktober 2020 boede hos hende på <anonym>Adresse</anonym> Han boede hos hende, fordi han
ikke kan forstå noget som helst. Han har nogle problemer med hovedet. Nogle
gange gik det godt og andre gange dårligt. Han lukkede sig indimellem ind i sig
selv og ville ikke tale med nogen.
Den 8. oktober 2020 var hun lige kommet hjem og var i gang med at rydde op i
huset, da tiltalte kom ud for at få nogle cigaretter. Hun sagde, at hun ikke havde
nogen, 0g at hun først skulle købe dem. Hun gik over for at tale med naboen;
men glemte så at købe cigaretter; og de begyndte derfor at skændes. Det var
tiltalte, der skændtes med hende.
Tiltalte var sur over det med cigaretterne. Han var også sur; fordi hun ikke
havde været hjemme i 4 dage; og han mente ikke; at hun havde sørget for penge
og cigaretter; Hun forsøgte at trække sig ind i soveværelset for at undgå ballade,
men han fulgte efter hende derind.
Forevist foto 15 (fil 1 side 222) har hun forklaret; at det er hendes soveværelse.
Hun gik derind for at undgå skænderiet med tiltalte. Da han kom ind i
soveværelse gik han løs på hende. Han gik tilbage i stuen 0g begyndte at
smadre tingene. Han smadrede blandt andet vinduet og fjernsynet. Han vendte
igen tilbage til soveværelset og fortsatte med at slå.
Han slog hende i ryggen og ved ribbenene. Hun forsøgte at beskytte sit ansigt,
imens han sparkede hende i ryggen Han slog med knytnæveslag, 0g satte
knæene i siden på hende.
Da han kom ind i soveværelset første gang, sad hun på sengekanten. Han kom
ind i soveværelset ca. 4 gange for at slå hende. Hun husker ikke, hvor lang tid
det varede. Han blev mere og mere voldelig, og da han begyndte at hente
genstande og låse døren; løb hun over til naboen. Hun vil tro, det varede i alt en
time.
Hun husker ikke, at hvordan hendes ansigt blev så hævet, men det kan godt
passe, at hævelserne kom fra slag. Tiltalte slog med knyttet hånd. Hun husker
ikke, hvor mange gange han slog for hun var meget chokeret og forvirret. Det
føltes som om, hendes ansigt ville eksplodere.
Tiltalte slog hende også på siden af kroppen; i ryggen og i hovedet. Hun
prøvede at beskytte sit ansigt 0g sin ryg: Hun kom på et tidspunkt ned på
gulvet, hvor hun lå på knæene ved sengekanten med ansigtet mod madrassen
for at beskytte det. Han fortsatte med at slå, imens hun lå sådan. Da hun løftede
hovedet, blev han endnu mere vred og fortsatte.
Da hun lå knæene, holdt tiltalte også hendes arm fast på ryggen; imens hans
/side 6
sparkede og slog hende. Sparkene ramte hende på venstre side og på højre
hånd. Han ramte ikke hendes ben, fordi hun sad på knæ. Han blev ved med at
sparke, imens han slog. T il sidst tog han sit højre knæ og lagde det på ryggen af
hende og pressede til.
Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober
2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår , at hun skulle have
forklaret, at "[d]a hun sad sådan, sparkede han ved at jage sin knæ ind i siden på
hende,..." har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er er
rigtigt, at han også jog sine knæ ind i siden på hende.
Hun havde efterfølgende meget ondt i hovedbunden. Det var nok fordi, han
havde slået hende meget i hovedet. Hun tror , hun gjorde ham vred, fordi hun i
starten grinede af ham. Han havde også hårdt fat i hendes hår , og han trak i det.
Hun husker ikke præcist, hvor han stod, da han trak. Hun var efterfølgende nødt
til at klippe det af. Hun husker ikke, om han trak hende bagover .
Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20. oktober
2020, side 3, sidste afsnit (fil 1 side 140), hvoraf fremgår , at hun skulle havde
forklaret, at "[p]å et tidspunkt tog han fat i hendes hår bagfra og rykkede hendes
hoved bagover ...", har hun forklaret, at hun ikke rigtigt husker det. Hun sagde
flere gange ”stop det der , jeg er din mor” , men han kunne ikke stoppe.
Hun husker ikke, om han havde fat om hendes hals. Hun fik bare pludseligt
blackout. Hun ved godt, at lægerne har skrevet noget om, at han har haft fat om
hendes hals, men det husker hun ikke. Han har måske holdt fast i hendes nakke
bagfra. Foreholdt afhøringsrapport af 21. oktober 2020 om afhøring den 20.
oktober 2020, side 4, 2. afsnit (fil 1 side 141), hvoraf fremgår , at hun skulle
have forklaret, ”[e]fter dette tog han armgreb om hendes hals bagfra imens hun
sad foroverbøjet over sengen. Han brugte begge sine arme og klemte hårdt til
mod hendes hals, og til sidst skulle hun kæmpe for at få luft.” , har hun
forklaret, at hun godt kan huske den episode, for det var der , han sagde, at han
ville slå hende ihjel, hvortil hun svarede "det kan du ikke, for jeg er din mor".
Han holdt fast om hendes hals med en armkrog, så hun havde svært ved at få
luft. Det var først, da han gik, at hun igen kunne få luft.
Han sagde 5 – 6 gange, at han ville slå hende ihjel. Hun troede først, det var for
sjov, men da han blev ved med at vende tilbage til soveværelset, og da hun så,
hvordan han begyndte at reagere og opføre sig, blev hun bange. Han truede
hende på sproget alur .
Hun frygtede for sit liv . Hun var så bange, at hun skreg, og naboen hørte, at hun
skreg. Naboerne stod udenfor , da hun kom ud af huset. De var også bange, da
de kunne se, at alle vinduerne var smadret. Hun frygtede, at han også ville
smadre naboens bil, som holdt parkeret tæt på huset. T iltalte
kastede med brænde og potteplanter. Han bruge også sine hænder til at smadre
ting; Hun tror, han kom til at bløde på hænderne, fordi han smadrede tingene
Hendes tøj var fyldt med blod. Blodet kom fra hendes næse, øjne og mund.
Naboerne kunne ikke komme ind og hjælpe hende, da hun stadig var i huset, for
de var også bange for tiltalte; og de havde to små børn i huset.
Det var; da tiltalte på et tidspunkt gik rundt ude i køkkenet; at hun blev bange
for, at han skulle komme tilbage med en kniv 0g slå hende ihjel. Hun kunne
høre, at han rodede med nogle ting ude i køkkenet; og da han havde sagt; at han
ville slå hende ihjel, frygtede hun; at han var gået ud i køkkenet for at hente en
kniv. Det var der, det lykkedes hende at flygte ud af huset og over til naboen.
Naboerne hun flygtede over til, var <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym>
Da hun var ved naboen, kom tiltalte og hamrede på døren. <anonym>Forurettede 3</anonym> råbte
99 g0 away" og "fuck you? Hun råbte også, at tiltalte ikke skulle forstyrre
hendes naboer: De havde låst døren; så han ikke kunne komme ind.
Politiet kom; men tiltalte var meget stærkere end dem; så politiet var nødt til at
tilkalde endnu en politibil. De var vist 5 eller 6 betjente. Da politiet havde
anholdt tiltalte, blev hun kørt til Herning Sygehus . Hun husker ikke; om tiltalte
råbte noget efter <anonym>Forurettede 3</anonym> da hun havde stærke smerter.
Tiltalte har også tidligere været voldelig over for hende. I 2004/2005 slog han
hende i ansigtet. Hun var dengang hos en læge i <anonym>By</anonym> som syede hende. Han har
også slået hendes tænder ud Når hun griner af ham; bliver han meget
provokeret og vred. Når han har været voldelig, kan han ikke huske det dagen
efter.
Han tror ikke; at han havde drukket alkohol, da episoden skete. Han drikker
normalt ikke. Han ryger kun cigaretter. Hun havde ikke været hjemme i 4 dage,
så hun ved ikke, om han havde købt alkohol eller drukket noget. Hun havde
givet ham penge til mad, men hun ved ikke, hvad han havde købt for pengene.
Da hun kom hjem; lå han i sin seng og sov. Han stod op; da han hørte, at hun
kom hjem; og kom ud i køkkenet for at spørge efter cigaretterne. Til dagligt er
tiltalte meget stille. Han sover nærmest hele dagen Nogle gange bliver han
meget vred, feks. på grund af sådan noget som cigaretterne.
Der var ikke musik eller anden larm; da hun kom hjem; men tiltalte så fjernsyn.
Han var i gang med at se en meget mørk film, hvor Jesus bl.a. ryger cigaretter:
Hun ved ikke, hvorfor han ser sådan noget. Fjernsynet kørte; men tiltalte sov.
Hun prøvede at skrue ned, men det sagde tiltalte nej til. Hun forsøgte flere
gange at skrue ned. Fjernsynet står i stuen.
Hun var i gang med opvasken; da episoden startede. Det var der, han spurgte
om cigaretterne. Han startede med at give hende lussinger i køkkenet, 0g resten
foregik i soveværelset. Tiltalte slog hende ikke inde i stuen. Stuen og køkkenet
er et åbent lokale. Hun mistede balancen på vej ind i soveværelset; fordi tiltalte
sparkede efter hende. Hun faldt over en taske og ned på nogle poser:
Hun ved ikke, hvordan hun har fået mærket på halsen; men hun tror, det var på
grund af slag. Det var først dagen efter; at hun rigtigt kunne mærke alle
skaderne.
Episoden kan godt have varet mindre end en time. Måske varede det 45
minutter. Hun ved det ikke, for tiltalte havde taget hendes telefon.
<anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at hun den 8
oktober 2020 ringede til politiet, fordi der var tumult ved nabo-en.
Det var om eftermiddagen; og hun havde netop fået fri fra arbejde og havde
hentet sin datter i børnehaven. Vinduet stod åbent. Hun hørte, at der blev grinet
og larmet; men der blev talt et andet sprog som hun ikke forstod. Hun hørte
også, at der blev smadret nogle ting, og hun gik derfor ud for at se, hvad der
skete. Da hun kom ud, så hun naboen <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> øje var helt
hævet, og hun sagde flere gange "You saved my life" Hun sagde også, at hun
ville have været død, hvis ikke vidnet havde været der, De gik sammen tilbage
til vidnet hus, låste døren 0g ringede til politiet.
Hun kunne ikke se alt, hvad der foregik inde ved naboen; men der var høj
musik; 0g tiltalte så ikke ud som om, han var helt normal. Hun så tiltalte
gennem vinduerne. Hun troI, han var enten fuld eller i krise. Da han begyndte at
kaste ting mod vinduet; råbte hun; at han skulle stoppe; men han stoppede ikke.
Tiltalte så hende, men han reagerede ikke. Der gik ca. 5 minutter fra han
begyndte at kaste med tingene; inden <anonym>Forurettede 2</anonym> kom ud.
<anonym>Forurettede 2</anonym> var meget bange. Hun var hævet i ansigtet; og hun blev vist nok
efterfølgende tilset af en læge i Herning. Vidnets mand, <anonym>Forurettede 3</anonym> gav
<anonym>Forurettede 2</anonym> is på.
Hun var også selv bange; for tiltalte blev ved med at komme hen til deres dør
for at tale med sin mor. Tiltalte bankede på døren. Hun bad ham gå væk; og det
gjorde han. Der gik ca. 15 minutter; inden politiet kom. Der var to betjente. De
virkede også bange; 0g de havde peberspray med Der gik ca. 20 minutter fra
politiet ankom; til de kunne komme ind i huset, fordi tiltalte blev ved med at
kaste ting ud af vinduerne. Til sidst fik de ham dog ud og lagde ham på græsset.
Tiltalte faldt efter noget tid til ro, 0g så kom der yderligere en politibil med 2
betjente.
Tiltalte var meget vred, og truede med at slå alle ihjel inklusive vidnets mand,
<anonym>Forurettede 3</anonym> Tiltalte sagde blandt andet <anonym>Forurettede 3</anonym> Iwill kill you. I will
kill you all. Han talte kun engelsk og sit eget sprog.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. oktober 2020, side 3 (fil 1 side 148), hvoraf
fremgår; at hun skulle have forklaret; at tiltalte havde sagt "Du er en død mand
<anonym>Forurettede 3</anonym> dig 0g din familie, jeg vil finde dig, du er en død mand" har hun
forklaret; at det var det; han sagde, men han sagde det på engelsk De talte altid
på engelsk med naboerne. Han sagde "You are a dead man; <anonym>Forurettede 3</anonym> Iwill
find you and kill you; you and your family"
Der er også tidligere foregået voldsomme ting hos <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har feks.
slået en tand ud på hende, 0g det er ikke første gang, politiet har været der:. Hun
har ikke selv været vidne til episoderne hos <anonym>Forurettede 2</anonym> så hun ved kun, hvad
<anonym>Forurettede 2</anonym> har fortalt. Tiltalte bor hos <anonym>Forurettede 2</anonym> men han betaler ikke
noget for det. Han laver i det hele taget ikke noget. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym>
skændtes nogle gange, men hun havde ikke hørt dem skændes den dag
<anonym>Vidne 3</anonym> bor på 1. salen. Hun tror; <anonym>Vidne 3</anonym> var på arbejde den dag, så hun var
vist ikke hjemme.
<anonym>Forurettede 3</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at han den 8
oktober 2020 sad ved sin computer 0g hans kone, <anonym>Vidne 2</anonym> var i køk-kenet; da
de hørte noget larm. Deres opmærksomhed var ikke rettet mod lar-men; så de
var ikke klar over, hvad der skete. Hans kone sagde, at hun troe-de, det kom
inde fra naboen; 0g at det var derinde, de skændtes. Hans kone gik udenfor 0g
sagde til tiltalte, at han skulle stoppe med det, han havde gang i. Derefter kom
tiltalte mor; <anonym>Forurettede 2</anonym> ud og over mod dem. De sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at
hun skulle komme indenfor; 0g så ringede hans kone til politiet. Han kun-ne se,
at <anonym>Forurettede 2</anonym> var bange og ked af det. Hun havde et blåt øje, så han lagde is
på hendes ansigt.
Da politiet ankom; gik han ud for at tale med dem; og hans kone gik ind til
<anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at de var kommet op at skændes, og at
tiltalte var kommet efter hende. Imens <anonym>Forurettede 2</anonym> var hos dem; kom tiltalte
hen og bankede på døren; men de afviste ham
Da politiet kom; anholdt de tiltalte. Tiltalte var fuld, så han sagde en masse
dumme ting til politiet 0g bandede en masse. Tiltalte sagde også noget til
vidnet, men han tog det ikke så alvorligt. Tiltalte sagde blandt andet "I will fuck
you up. 39 Tiltalte sagde også på engelsk noget i retning af "du er en død mand;
<anonym>Forurettede 3</anonym> dig og din familie" og "jeg vil finde dig? Det var ikke i orden;
men han tog det ikke så alvorligt, da tiltalte var fuld
<anonym>Vidne 3</anonym> har vedrørende forhold 5 8 blandt andet forklaret; at hun den 8
oktober 2020 boede på <anonym>Adresse</anonym> Hun var hjemme, og hun hør-te nogle lyde
nede fra underboen. <anonym>Forurettede 2</anonym> var næsten aldrig hjemme; så hun vil-le ikke
blande sig i, hvad der foregik dernede. Aftenen før, havde hun også
hørt, hvad der lød som 5 slag ind i en dør Hun gik ikke derned, da hun var
bange for tiltalte.
Hun hørte; at der var høj musik og noget spektakel. Hun mener; at naboen;
<anonym>Forurettede 3</anonym> sad udenfor. Hun hørte noget, der lød som tummel, men hun
tænkte ikke videre over det. Hun hørte først råben; da politiet ankom. Hun
kiggede ud, fordi hun kunne høre, at der blev smadret en masse glas, 0g der så
hun; at de to betjente var ankommet.
Foreholdt afhøringsrapport af 14. oktober 2020, side 2, 1_ 4. linje (fil 1 side
154), hvoraf fremgår, at hun har forklaret, at "[dJet bragede også i lejligheden
det var som om, at der blev slået noget imod noget ~ det lød muligvis som en
knytnæve der blev slået ind i væggen" har hun forklaret, at det mest var den 7.
oktober 2020, hun hørte bankelyde.
Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 5 - 8 blandt an-det forklaret; at han
var på arbejde den 8. oktober 2020, 0g de blev kaldt til husspektakler på <anonym>Vej</anonym>
Da de kom derud, observerede de, at der var larm fra et af lejemålene. Det lød
som om, der blev væltet nogle ting Da de gik frem mod døren; fløj der en
urtepotte ud igennem en rude. Ruden blev knust af urtepotten. De trak sig
derfor lidt tilbage. Da tiltalte kom ud, var han vold-somt ophidset. De
kommanderede tiltalte ned på jorden og gav ham håndjern på.
Vidnet fastholdt tiltalte; imens hans kollega tog kontakt til naboerne og
forurettede. Han så først forurettede <anonym>Forurettede 2</anonym> da der var faldet lidt ro på.
Hun var meget forslået i ansigtet. Lejligheden var raseret;, 0g der var knuste
ruder: Ruderne mod vest var også knust; og der var væltet en del inventar. Der
var sket skader på bilerne udenfor vinduerne mod vest. De fik kontakt til ejerne,
og skaderne blev noteret som hærværk. Det var hans kollega, der kiggede på
bilerne, men han mener, kollegaen sagde; at det var brændestykker; der var
kastet ud på bilerne. Vidnet vurderede; at tiltalte var psykisk uligevægtigt. Han
sagde; at han var konge af Uganda, og han talte også om en, der hedder
<anonym>Forurettede 3</anonym> Der fløj forskellige trusler gennem luften; og tiltalte var lidt svær
at holde fast.
Der boede et ægtepar til venstre for, hvor tiltalte boede, og en ung kvinde
ovenpå. Han mener; at manden; der boede ved siden af, var udenfor; da de
ankom.
Sagens øvrige oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> er hver især den 8. oktober 2020 undersøgt på
Retsmedicinsk Institut.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet senest ved domme af
27. juli 2012 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens $
245 stk. 1 jf. 8 247 stk. 1.
15. januar 2013 med fængsel i 60 dage og betinget udvist bl.a. for over-
trædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, og $ 121,
15. februar 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for
overtrædelse af straffelovens $ 244, jf. $ 247, stk. 1 og 2, 8 119, stk. 1, 0g $
291, stk. 2,
26. februar 2016 uden tillægsstraf bl.a. for overtrædelse af straffelovens $
291, stk. 1,jf. 8 89,
11. april 2016 med fængsel i 3 måneder og betinget udvist bl.a. for over-
trædelse af straffelovens 8 244, jf. 8 247, stk 1, 0g 8 266, jf. i det hele
straffelovens $ 89,og
28.juli 2020 med fængsel i 3 måneder 0g betinget udvist bl.a. for overtræ-
delse af straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1, og $ 266. Straffen er ikke
afsonet.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 6. januar
2021, at overlæge; speciallæge i psykiatri <anonym>Person</anonym> blandt andet har oplyst:
Konklusion
Observanden er herefter sindssyg på undersøgelsestidspunktet såvel som
på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Observanden vurderes at være
begavet svarende til inferioritas intellectualis. Obser-vanden var muligvis
akut alkoholintoksikeret på tidspunktet for en af de påsigtede hændelser;
men der er ikke mistanke om patologisk rus. Observanden er født i
Uganda, hvor han var udsat for omsorgssvigt og sandsynligvis også
seksuelt misbrug. Han kom til Danmark som 9-årig Som IO-1l-årig bad
han om komme på institution grundet morens voldelige adfærd og
alkoholoverforbrug. Som 16-årig blev han anbragt på <anonym>Institution</anonym> efter at
have modtaget dom for voldtægt af mindreårig dreng: Som teenager
fungerede han bedst i strukturerede og klare rammer; idet han vedvarende
udviste en uhensigtsmæssig grænsesøgende adfærd; Observanden har
muligvis gennemført 9. klas-ses afgangseksamen. Han har aldrig været
tilknyttet arbejdsmarkedet. Han har været uforsørget de sidste 2 år, idet
han ikke har formået at fastholde kontakten til kommunen. I samme
periode har han boet hjemme hos moren; hvor han har udvist en aparte 0g
vedva-rende voldelig adfærd. De sidste par år han han sandsynligvis ikke
haft et større forbrug af rusmidler 0g alkohol grundet den manglende ind-
tægt. Han har tidligere modtaget flere domme for vold mod blandt an-det
offentlige personer og moren.
Ved undersøgelsen her er fundet, at observanden lider af paranoid
skizofreni i svær og invaliderende grad. Han er begavet svarende til in-
ferioritas intellectualis og har et skådeligt brug af alkohol
Observanden tilhører den personkreds, som omtales i straffelovens $ 16,
stk. 1. I fald han kendes skyldig skal anbefales; i henhold til sam-me lovs
8 68,2 punktum; en dom til anbringelse på psykiatrisk afde-ling.
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21.januar 2021
har udtalt;
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet; på baggrund af til-sendte
akter med retspsykiatrisk erklæring af 6. januar 2021 ved over-læge
Person, Retspsykiatrisk Afdeling Åarhus Uni-versitetshospital, om
<anonym>Tiltalte</anonym> udtale; at han er sindssyg hvilket også var tilfældet på tidspunktet
tor det påsigtede, hvor han kan have været påvirket af alkohol; men der er
ikke mistanke om en abnorm ru-stilstand: Han er begavet svarende til
sinkeområdet og lider ikke af epi-lepsi eller anden organisk hjernelidelse.
<anonym>Tiltalte</anonym> er ugandisk statsborger; der kom til Danmark som 9-årig. Da han
var cırka 10 år gammel, var han udsat for omsorgssvigt. Han kom i børne-
og ungdomspension; hvor det blev vurderet; at han var
behandlingskrævende med store vanskeligheder; ikke mindst på det
følelsesmæssige 0g sociale område. Som !4-årig måtte han flyttes, da han
ud viste seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor en jævnald-rende
dreng; Efter en Ppasod2 med truende %g voldelig adfærd overfor
personalet; blev i 2007 anbragt på en sikret institution.
Hans skolegang er beskrevet som meget fragmenteret og mangelfuld I
dansk var han på 7. klasses niveau 0g i matematik på 7.78.klasses nive -
au. Da han var 13 år gammel, udtalte opholdsstedet at Tiltalte udviste
mangel på empati. En VISO-undersøgelse da <anonym>Tiltalte</anonym> vär T6, Fandt at han
havde en IQ på 72. Han havde en umoden person-lıghedsstruktur med
udviklingsforsinkelse.
<anonym>Tiltalte</anonym> har modtaget uddannelseshjælp flere gange. Han har haft
mentorstøtte; men han har generelt været ustabil, der har været mange
økonomiske sanktioner; 0g sagen har flere gange været stoppet. <anonym>Tiltalte</anonym> er
far til en 9-årig dreng, men har kun haft sparsom kontakt med sønnen.
Han har kun haft kortvarige ansættelsesforhold og har været uden
forsørgelse og boet hos moderen de sidste par år
Han har tidligere modtaget adskillige domme for vold mod offentlige
Bensonaengg og moren: og har ikke noget stofbrug af betydning: På dagen for det <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke tidligere været i psykiat-risk
påsigtede forhold, havde han ind taget 2-3 glas rødvin Screening af hans
urin for rusmidler på indlæggelsesdagen var negativ
Ved mentalundersøgelse den 6. januar 2021 findes <anonym>Tiltalte</anonym> svært sindssyg
lidende af paranoid skizofreni. Ian er hørehallucineret; tøler sig styret ar
stråler og af en chip og har bizarre megalomane para-noide forestillinger.
Han har siden primo oktober december 2020
modtaget 2 præparater mod sindssygdom begge i sufficiente doser; Primo
januar 2021 er han fortsat uden sygdomsindsigt og med svære symptomer
på sindssyge;
Det vurderedes, at <anonym>Tiltalte</anonym> har behov for langvarig psykiatrisk
behandling. Kombınatıonen af hans impulsivitet; hans nedsatte evne til
empati; den nuværende svære psykiske lidelse; hans manglende evne til at
søge hjælp og hans tidligere domme for vold medfører; at der er en
væsentlig riskko for ny ligeartet; personfarlig kriminalitet.
Retslægerådet finder herefter; at Tiltalte lider af paranoid ski-zofreni 0g er
omfattet af straffelovens $ 16, stk T.S fremt han findes skyldig i det nu
påsigtede; skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til
imødegåelse af en afhans psykiske helbredstilstand a.hængig risiko for
fremtidig ligeartet kriminalitet; jævnfør samme lovs $ 68,2 pkt. anbefale
dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling
Udlændingestyrelsen har den 4.januar 2021 udtalt,
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændin-
gelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter $8 22 24,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens
karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-8
måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens$ 26, stk 2
nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage -
myndigheden nedlægger påstand om udvisning:
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens 8 32, stk. 1, at der til en udvisning skal
knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde
fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr 2og nr 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk:. 4, nr: 5 meddeles
indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22,nr. 4-8 eller for
udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her landet i længere tid end
de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere; at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr: 1, kan
meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed; der
er nævnt i stk 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
Efter den troværdige 0g sammenhængende forklaring fra <anonym>Forurettede 1</anonym> er
det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> flere gange blottede sit erigerede lem for hende, da
hun var i færd med at bringe post ud. Handlingen var egnet til at krænke
hendes blufærdighed, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig efter tiltalen i dette forhold.
Forhold 2
<anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Han har ikke afgivet forklaring i retten;
men har til politiet forklaret; at han havde fået cyklen fra en ven; som ikke
havde købt den. <anonym>Vidne 1</anonym> har endvidere forklaret; at politiet~ tog cyklen i
forvaring 0g fremlyste den som hittegods . <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter skyldig efter
tiltalen i dette forhold.
Forhold 3
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Der er ikke i øvrigt ført tilstrækkeligt bevis
for domfældelse. Han er herefter ikke skyldig i dette forhold.
Forhold 4
<anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig, og tilståelsens rigtighed bestyrkes af de i
øvrigt foreliggende oplysninger. Han er herefter skyldig efter tiltalen i
dette forhold.
Forhold 5
Efter bevisførelsen;, herunder navnlig forklaringen fra <anonym>Forurettede 2</anonym> de
lægelige oplysninger om hende og <anonym>Tiltalte</anonym> samt de tekniske oplysninger
om, at dna, som med størst mulige sandsynlighed stammer fra <anonym>Forurettede</anonym>
2 er fundet på <anonym>Tiltaltes</anonym> trøje, er det bevist, at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 lejligheden; hvor
de begge bor, ad flere omgange udøvede vold mod hende; mens han
truede hende og ødelagde ting i lejligheden.
<anonym>Tiltalte</anonym> var sur på sin mor, <anonym>Forurettede 2</anonym> fordi hun ikke havde cigaretter
til ham. Han overfaldt hende derfor; idet han i ca. 1 time flere gange slog
hende med knytnæve i ryggen 0g ved ribbenene; sparkede hende i ryggen
og jog sine knæ i siden på hende. Mens hun lå på knæene ved
sengekanten med ansigtet mod madrassen for at beskytte det; fortsatte han
med at slå, 0g da hun løftede hovedet; blev han endnu mere vred og
fortsatte, idet han flere gange slog hende med knytnæve 0g sparkede
hende på kroppen; hvorefter han tog sit højre knæ og lagde det på ryggen
af hende og pressede til.
Herefter trak han <anonym>Forurettede 2</anonym> kraftigt i håret, ligesom han bagfra klemte
hårdt om hendes hals, dog kun med den ene arm; da hun sad foroverbøjet
over sengen, alt hvorved hun havde svært ved at trække vejret, mens han i
hvert fald 5 gange udtalte; at han ville slå hende ihjel. <anonym>Forurettede 2</anonym>
mistede under voldsudøvelsen kortvarigt bevidstheden
(blackoutede) og pådrog sig hævelse i ansigtet, blodunderløbent mærke
på halsen samt ømhed i hårbunden og flere steder på højre side af
kroppen.
Det er ikke bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> sparkede <anonym>Forurettede 2</anonym> benene, eller at
han, da han greb fat i hendes hår, trak hendes hoved Bågoenen
Efter varigheden; karakteren og det samlede omfang af volden; som blev
afsluttet med et halsgreb, er den udøvede vold af særlig rå, brutal og farlig
karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1_
<anonym>Tiltalte</anonym> der tidligere er straffet for vold, er herefter i det beskrevne
potanå syldig 6- efter tiltalen i dette forhold.
<anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig delvist skyldig: Efter forklaringerne fra
Forurettede 2 og <anonym>Vidne 2</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> var meget
ophidset 0g Ilere gange kastede brændestykker og potteplanter mod nogle
vinduer; hvorved tingene knuste ruderne 0g ramte to personbiler; og der
skete skade for i hvert fald 44.847,60 kr: <anonym>Tiltalte</anonym> har herefter forholdt sig
accepterende til muligheden for, at de kastede tıng ville gennemtrænge
ruderne og forårsage yderligere ødelæggelser; Under disse
omstændigheder 0g som tidligere straffet for hærværk er <anonym>Tiltalte</anonym> skyldig
efter tiltalen i dette forhold.
Forhold 8
Efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> er det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym>
udtalte til Forurettede 3: You are a dead man, <anonym>Forurettede 3</anonym> will tınd
you and kilTyou; you and your family"_ hvilket hos <anonym>Forurettede 3</anonym> var
egnet til at fremkalde alvorlig frygt for hans %g hans tamılıes Iıv; helbred
0g velfærd. <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter skyldig efter tiltalen i dette forhold.
Derfor bestemmes:
<anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i forhold 1,2,4,5 - dog ikke i at have sparket
<anonym>Forurettede 2</anonym> på benene, trukket hendes hoved bagover eller at have brugt
begge arme ved halsgrebet og 6-8, 0g han er ikke skyldig i forhold 3_
Sanktionsspørgsmålet
<anonym>Tiltalte</anonym> har overtrådt straffelovens 8 232, stk. 1, 8 245, stk. 1,jf. 8 247, stk. 1, 8
266, 8 287, stk. 1,jf. 8 277, 8 291, stk. 2, 0g bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni
2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. 8 38, stk I,jf. $ 8, stk. 1.
Samtlige dommere 0g nævninger er under henvisning til den retspsykiatriske
erklæring af 6. januar 2021 samt til Retslægerådets udtalelse af 21.januar 2021
enige om, at <anonym>Tiltalte</anonym> på gerningstidspunktet har været utilreg -
nelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sinds -
sygdom.
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes derfor ikke; jf. straffelovens 8 16, stk. 1.
Under hensyn til volds- og trusselsforholdenes karakter; herunder at volden er
udøvet mod tiltaltes mor gennem længere tid, til oplysningerne om tiltaltes
psykiske lidelse og adfærd, tiltaltes tidligere forstraffe for personfarlig krimi -
nalitet; den retspsykiatriske erklæring af 6.januar 2021 samt til Rets-lægerådets
udtalelse af 21.januar 2021 er samtlige dommere og nævninger enige om, at
<anonym>Tiltalte</anonym> skal anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. straf-felovens $ 68, 2. pkt., for
at forebygge yderligere lovovertrædelser af per-sonfarlig karakter, 0g da mindre
indgribende foranstaltninger ikke findes til-strækkelige.
Der er endvidere enighed om ikke at fastsætte nogen længstetid for for-
anstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2,da tiltalte er fundet skyldig i en
alvorlig voldsforbrydelse samt trusler efter straffelovens $ 266, og der ikke er
ikke grundlag for at fravige udgangspunktet; hvorefter der i en sådan situa-tion
ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen.
Under henvisning til den idømte foranstaltning bortfalder den ved dom af 28.
juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder; der endnu ikke er fuldbyrdet; jf.
straffelovens $ 89 a.
Udvisning
Betingelserne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændingelovens 8 22, nr. 6,
er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark medmindre det med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser af udvise
ham, jf. herved udlændingelovens $ 26, stk. 2
Tiltalte fik som 9-årig opholdstilladelse i Danmark den 27. april 2000, og har
efter fradrag af perioder med afsoning 0g varetægtsfængsling haft lovligt op-
hold i Danmark i ca. 19 år og 7 måneder; Tiltalte har ikke ønsket at forklare om
sine personlige forhold, herunder om sit forhold til sin 10-årige søn, der er
dansk statsborger:
Da tiltalte er statsborger i Uganda, må det overvejes; om han er i den særlige
situation, hvor han som en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en
opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet, jf. også
EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez.
Spørgsmålet er, om en udvisning må antages at fratage sønnen den effektive
nydelse af sin ret som unionsborger til ophold her i landet. Det er oplyst; at
tiltalte og sønnens mor har fælles forældremyndighed over sønnen, der dog
/side 17
hverken har bopæl hos tiltalte eller hos sin mor . En udvisning vil ikke i sig selv
udelukke, at tiltalte vil kunne have del i forældremyndigheden. Der er ik-ke
oplysninger , der understøtter , at tiltalte og sønnen har en sådan nær til-knytning,
at en adskillelse fra tiltalte indebærer en risiko for sønnens lige-vægt. Det må
således anses for usandsynligt, at en udvisning af tiltalte vil fø-re til, at sønnen
må forlade landet og dermed Unionen som følge af en udvis-ning af tiltalte. En
udvisning af tiltalte til Uganda kan dermed ikke antages at fratage sønnen sin
effektive nydelse af sin ret som unionsbor ger til ophold her i landet, og en
udvisning af tiltalte vil således ikke være i strid med Danmarks forpligtelser i
relation til TEUF artikel 20.
Spørgsmålet er herefter , om udvisning vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udvisning med indrejseforbud vil
indebære et indgreb i tiltaltes privatliv , jf. konventionens artikel 8, stk. 1, og et
sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved vur -deringen
heraf skal foretages en proportionalitetsafvejning af en række krite-rier , hvor
der blandt andet indgår varigheden af tiltaltes ophold i Danmark , hans
tilknytning til Danmark og til hjemlandet sammenholdt med den pådøm-te
kriminalitet og tiltaltes forstraf fe.
Tiltalte er blandt andet fundet skyldig i alvorlig voldskriminalitet i gentagel-
sestilfælde og strafbare trusler , der er begået overfor hans mor . Tiltalte er ik-ke
gift, og har som anført en 10-årig søn, som han har en for retten ubekendt
tilknytning til. Han taler dansk, men har ikke en uddannelse eller tilknytning til
arbejdsmarkedet. T iltalte er født i Uganda , og taler ifølge sin mors forkla-ring
sproget der .
Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, og da tiltalte siden 2008 er
dømt for personfarlig kriminalitet gentagne gange, og er blevet betinget udvist
4 gange, hvoraf den seneste dom herom skal anses som en advarsel om
udvisning efter udlændingelovens § 24 b, finder samtlige dommere og
nævninger , at en udvisning må anses for særlig påkrævet og for en proportio-
nal foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Oplys-
ningerne om tiltaltes sindssygdom kan ikke føre til andet resultat, selvom der
ikke er oplysninger om hans behandlingsmuligheder i hjemlandet. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der ved en eventuel udskrivning af tiltalte fra den
psykiatriske afdeling skal foretages en obligatorisk prøvelse af spør gsmå-let om
ophævelse af udvisning på grund af tiltaltes helbredsmæssige tilstand, jf. lovens
§ 50 a, stk. 2.
Da udvisning dermed ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser , er betingelserne for udvisning opfyldt. T iltalte skal derfor
udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr . 6.
Da tiltalte er dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for lovovertrædels-er ,
der ville have medført en straf af ubetinget fængsel af mere end 3 måneder og
indtil 1 års varighed, fastsættes indrejseforbuddet for en periode på 6 år ,
jf. lovens 8 32, stk. 4, nr. 4,jf. stk. 1, nr. 1
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningskravet forrentes med procesrente fra rettens modtagelse af ankla-
geskrift den 10. marts 2021.
Dommerne har lagt vægt på udfaldet af skyldsspørgsmålet og opgørelsen af
kravet; som er dokumenteret ved taksatorrapport.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> anbringes på psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Den ved dom af 28.juli 2020 idømte straf på fængsel i 3 måneder bortfalder:
<anonym>Tiltalte</anonym> udvises af Danmark . Han pålægges indrejseforbud i 6 år
Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til GF Forsikring AlS, Jernbanevej 65, Odense NV
(rapport nr. 64 01004 20 1280 H) betale 44.847,60 kr. med pro-cesrente fra den
10. marts 2021.
<anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym>
/ | 44,361 | 46,494 |
||||
118 | Byrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstet med den ændring, at det beløb, tiltalte skal betale til forurettede, nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december 2020. | Afgørelse | Straffesag | Østre Landsret | SS-3371/2020-OLR | Nævningesag | 2. instans | 222/21 | Liv og legeme;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Dommer - Henrik Bitsch;
Dommer - Joachim Kromann;
Dommer - Knud-Erik Kofoed;
Advokat - Lone Damgaard; | Nej | UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. oktober 2021 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Henrik Bitsch, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst.) med næv-
ninger).
9. afd. N nr. S-3371-20:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr.)
(advokat Lone Damgaard, besk.)
Retten i Roskildes dom af 23. november 2020 (9-4928/2020) er anket af tiltalte med på-stand
om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte i godtgørelse
og erstatning skal betale 69.096,16 kr. Forurettede har for landsretten yderligere nedlagt
påstand om, at tiltalte i godtgørelse for varigt mén skal betale 140.925 kr. (15 x 9.395 kr.).
Det samlede krav er herefter opgjort til 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter
erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har for landsretten bestridt erstatningspligten. Tiltalte har endvidere bestridt erstat-
ningsopgørelsen for så vidt angår kravet på svie- og smertegodtgørelse, erstatning for
transportudgifter, godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, samt godtgørelse
for varigt mén.
- 2 -
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne
1 og overlæge Vidne 2.
Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han den 28. februar 2020 kommunikerede med sin
kæreste, Vidne 1, via Messenger. Vidne 1 opholdt sig hos sin mormor. Han skrev til hende, at
han overvejede at flytte, og det kommunikerede de så om. Han havde booket en flybillet til
Amsterdam til den 8. marts 2020, men Vidne 1 ønskede, at han tog tidligere af sted, og han
ombookede så flybilletten til den 3. marts 2020. Han var ked af at skulle forla-de Vidne 1, da
han elskede hende, men hans jobmuligheder var bedre i Amsterdam end i Danmark.
Som 10-årig oplevede han, at hans daværende 17-årige kæreste skød sig selv med et hagl-
gevær, mens de kommunikerede over Skype. Han gik til psykolog for at bearbejde hændel-
sen, men kun i begrænset omfang. Han havde i februar 2020 en fødselsdepression. Han
skammede sig over det og prøvede at skjule det. Vidne 1 vidste, at han ikke havde det godt,
herunder havde han talt om at begå selvmord, men han tror ikke, at Vidne 1 vidste, hvor galt
det stod til med ham.
Vidne 1 og Forurettede ankom den 28. februar 2020 nogle timer efter, at han senest havde
kommunikeret med Vidne 1 via Messenger. Dørkæden havde han sat på, da der var personer
i Sverige, der ledte efter ham. Han blev vækket af Forurettede, der berørte hans fod og bad
ham om at forlade lejligheden. Han blev irriteret over, at han ikke kunne få lov at bo 3-4
dage yderligere i lejligheden, men han blev mere ked af det end sur. Da han vår gået ind i
soveværelset for at pakke, sagde Forurettede, at politiet var på vej. Han blev bange, da
svensk politi ikke har behandlet ham ordentligt.
Hans blackout begyndte, da han kom ud fra soveværelset, og Vidne 1 stod uden for sovevæ-
relset ”oppe i ansigtet på ham” . Han husker ikke det, som skete, mens han havde sit black-
out. Han vågnede fra sit blackout, da han skar sig i hånden og kunne mærke smerten. Han
befandt sig da ½-1 meter fra terrassedøren. Forurettede sad ved terrassedøren. Han bøjede
han sig ind over hende for at se efter, om hun var stukket i halsen. Forurettede blødte ikke,
og han overvejede ikke at fortsætte med at stikke hende. Han sagde på engelsk til
Forurettede, at hun skulle komme ud. Han sagde ikke undskyld til hende, men det gjorde han
senere på dagen pr. sms.
- 3 -
Han havde fortsat kniven i hånden, da Forurettedes mand, Person 1, kom ind i lejligheden.
Forurettede var i mellemtiden løbet ud af lejligheden. Han så hende sidde i vejsiden, da han
løb derfra i modsat retning. Han håbede, da han løb derfra, at Forurettede ville overleve. Han
ville ud af lej-ligheden, da han ikke ville begå selvmord i det rum, hvor hans søn sover.
Da han senere på dagen skrev til sin svenske veninde, Person 4, antog han, at han havde
knivstukket Forurettede. Det antog han, da Forurettede så bange ud, og han havde selv
stukket sig på kniven.
Han får typisk blackouts, når han gerne vil væk, men ikke kan finde en udvej. Dette er før-
ste gang, at der er sket noget alvorligt i forbindelse med et blackout.
Han havde forud for knivepisoden et godt forhold til Forurettede. Han kunne dog blive
småirri-teret på hende, når hun ikke gav ham de svar, han ønskede at høre.
Han var kæreste med Vidne 1 indtil ca. 9 måneder efter knivepisoden. De skrev sammen, og
hun besøgte ham i fængslet 4-5 gange. Deres forhold var godt. Først under sagens behand-
ling i byretten fandt han ud af, at hun havde fundet sammen med en anden.
Forurettede har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 1 bad hende tage med ud til
lejligheden, da vidnet har en bil. Hun tror ikke, at det var, fordi Vidne 1 var utryg.
Hun og Vidne 1 bankede på døren til lejligheden, men der blev ikke lukket op. De låste
heref-ter døren op. Da de åbnede døren til lejligheden, faldt sikkerhedskæden af.
Vidne 1 havde bedt hende sige til tiltalte, at han skulle forlade lejligheden. Da hun stod ved
døren til soveværelset, spurgte hun ham, om han snart var færdig. Han truede hende kun en
enkelt gang med at slå hende ihjel. Hun husker ikke i dag, hvor hun befandt sig, da kniv-
stikkene blev tildelt, herunder om hun blev tildelt knivstik, da hun sad ved terrassedøren.
Hun er fortsat sygemeldt. Hun har det meget dårligt og ser sig ude af stand til at fortsætte sin
ejendomsmægleruddannelse. Hun skal nu begynde i psykolog- og gruppeterapibehand-ling.
Hun har fortsat ikke følelse i den skadede hånd. Hun er ikke længere i behandling herfor, da
man ikke kan gøre mere.
- 4 -
Hun havde nogle måneder forud for knivepisoden været sygemeldt, men var på gernings-
tidspunktet raskmeldt og i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler.
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at hun havde aftalt med tiltalte, at hun skule skrive
til ham pr. sms, hvis Forurettede kom med ud til lejligheden. Det havde de aftalt, da tiltalte
ikke kunne lide Forurettede. Hun skrev ikke til tiltalte, at Forurettede kom med ud til
lejligheden den pågældende dag. Hun havde ikke aftalt med Forurettede, hvem af dem der
skulle føre ordet i lejligheden. Inden vidnet flyttede sammen med tiltalte i Sve-rige, havde
han fortalt hende, at han havde ødelagt en taxarude. Hun var derfor i tvivl om, hvordan han
ville reagere, når han blev bedt om at forlade lejligheden.
Hun husker i dag kun de to første stik, som Forurettede blev tildelt.
Hun har i dag ingen kontakt til tiltalte. Hun er tillagt eneforældremyndighed over deres
fælles barn. Hun tror umiddelbart ikke, at hun i fremtiden vil tage til Sverige med sønnen
med henblik på, at sønnen kan have samvær med tiltalte.
Overlæge Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at man i relation til livsfare-vurderingen
opererer med, om den undersøgte har været i livsfare, om den undersøgte kan have været i
livsfare, eller om den undersøgte ikke har været i livsfare. Ved denne vurde-ring indgår de
oplysninger, der forelå på indlæggelsestidspunktet, og de fund, som er gjort under den
efterfølgende operation.
Ved stiksår mod brystkassen er de vigtigste organer hjertet og lungerne.
Det er vanskeligt at udtale sig om den kraft, et knivstik er tildelt med. Når først huden, der er
den største barriere, er passeret, kan en kniv uden vanskelighed gå gennem bløddele, indtil
den rammer knoglen. Det dybeste stik, Forurettede blev til-delt, var stikket på højre
underarm, hvor nervegrene og muskler blev overskåret.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold til forældrene i dag er godt.
Hans far har været psykisk syg, så længe han kan huske tilbage, og det har påvirket ham
meget.
- 5 -
Han mødte Vidne 1 over internettet. De boede først i Sverige og senere i Danmark. Han øn-
sker at blive i Danmark, da han har en søn her. Han har sidst set sin søn, da sønnen var 10
måneder gammel. Han havde alene planer om et korterevarende arbejdsophold i Amster-
dam, hvor en bekendt kunne være ham behjælpelig med et job.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” Forhold 1 og 2
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi efter vidneforklaringerne til grund, at
tiltalte fra soveværelset truede med at slå Forurettede ihjel, og at han umiddelbart
herefter bevægede sig ind i stuen, hvor han – med kniven ført oppefra og ned og rettet
mod Forurettedes overkrop – tildelte hende fire knivstik.
Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder vi det bevist, at til-talte er
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i forhold 1 og straffelo-vens § 237, jf. §
21, i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat.
3 nævninger udtaler:
Vi tiltræder af de grunde, flertallet har anført, at tiltalte i forhold 1 har gjort sig skyldig
i overtrædelse af straffelovens § 266 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Vi finder det endvidere bevist, at tiltalte har tildelt Forurettede fire knivstik, hvorimod
vi ikke finder det bevist, at tiltalte herved har haft forsæt til drab. Herefter stemmer vi
for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, således
at tiltalte – i overensstemmelse med sin erkendelse – i forhold 2 i stedet findes skyldig
i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte skyldig i
forhold 1 og 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte findes i forhold 1 og 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og
§ 266 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat.”
Strafudmåling
Samtlige voterende lægger efter mentalerklæring af 18. august 2020 og Retslægerådets
udtalelse af 7. april 2021, der understøttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at tiltal-te
på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der
må ligestilles hermed, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
- 6 -
Alle voterende finder straffen passende.
Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder, som byret-ten
har anført.
Udvisning
Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. Tiltalte er svensk
statsborger, og efter udtalelsen af 21. august 2020 fra Udlændingestyrelsen lægges det til
grund, at tiltalte forud for den begåede kriminalitet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11
måneder.
Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, og § 24, nr.
2, til at udvise tiltalte. Som svensk statsborger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk.
1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i
overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten
til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvis-ning vil
være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i ved-
kommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27,
stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før
den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikker-
hed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens
område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation,
samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder
og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde efter sin egen forklaring frem til
sin anholdelse haft et dagligt større forbrug af hash. Ifølge den afgivne mentalerklræing
er der en vis risiko for, at han vil begå ny, ligeartet kriminalitet. Henset hertil og til om-
stændighederne ved de forhold, tiltalte er dømt for, er det efter landsrettens opfattelse
sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til på ny at begå grov personfarlig kriminalitet.
- 7 -
Landsretten finder herefter, at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al-
vorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti-
kel 27, stk. 2, 2. led.
Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirekti-
vets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder
også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv.
Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig op-
stillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i hvert
enkelt tilfælde. Ved proportionalitetsbedømmelsen skal således bl.a. indgå de samfunds-
mæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu
begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har
opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til
opholdslandet og statsborgerskabslandet.
Tiltalte kom fra Sverige til Danmark i begyndelsen af 2019, da han var 19 år. Han har si-
den boet i Danmark. Han har gået på produktionsskole i 3 måneder, men ophørte hermed,
da hans kæreste blev gravid. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og på gernings-
tidspunktet havde han til hensigt at rejse alene til Amsterdam for at søge arbejde der. Han
forstår dansk, men taler og skriver det ikke. Tiltalte er ikke gift. Han har en søn med sin
tidligere kæreste. Han har ikke samvær med sønnen, der bor her i landet hos sin mor, som
også er tillagt eneforældremyndigheden over sønnen. Hans familie bor i Sverige. Tiltalte
taler svensk. Yderligere havde han som nævnt frem til sin anholdelse et større, dagligt
forbrug af hash.
Landsretten finder, at tiltalte på grund af sin herboende søn har en stærk tilknytning til
Danmark, men at han som følge af sin fortsatte stærke tilknytning til Sverige, hvor han er
vokset op, og hvor hans øvrige familie bor, har forudsætninger for at skabe sig en tilværel-
se i Sverige, hvis han udvises.
Efter arten og grovheden af den kriminalitet, han er dømt for, finder landsretten efter en
samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for, at
han igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større
vægt end de hensyn, som taler imod udvisning.
- 8 -
Landsretten tiltræder herefter, at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettigheds-
konventionens artikel 8.Landsretten finder endvidere, at det ikke er i strid med de nævnte
bestemmelser, at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Landsretten bemær-
ker, at hans søn, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med
ham ved samvær i Sverige og ved at kommunikere med ham via telefon og internet.
Herefter tiltræder landsretten, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig, jf.
udlændin gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Godtgørelse og erstatning
De juridiske dommer e tiltræder, at Forurettede er berettiget til godtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Henset til omstændighederne ved drabsforsøget
sammenholdt med de Forurettede påførte varige skader tiltrædes det, at godtgørelsen må
fastsættes til 30.000 kr.
For så vidt angår de af Forurettede i øvrigt fremsatte krav om godtgørelse og erstatning,
henvises disse til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at det beløb, Tiltalte skal
betale til Forurettede, nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december
2020.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
- 9 - | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 14. oktober 2021 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Henrik Bitsch, Joachim Kromann og Knud-Erik Kofoed (kst;) med næv-
ninger).
9. afd. Nnr. $-3371-20:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
(advokat Lone Damgaard, besk;)
Retten i Roskildes dom af 23.november 2020 (9-4928/2020) er anket af tiltalte med på-stand
om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
<anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte i godtgørelse
og erstatning skal betale 69.096,16 kr. <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten yderligere nedlagt
påstand om, at tiltalte i godtgørelse for varigt mén skal betale 140.925 kr. (15 x 9.395 kr:).
Det samlede krav er herefter opgjort til 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter
erstatningsansvarslovens $ 16.
Tiltalte har for landsretten bestridt erstatningspligten. Tiltalte har endvidere bestridt erstat-
ningsopgørelsen for så vidt angår kravet på svie- og smertegodtgørelse; erstatning for
transportudgifter; godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk:. 3, samt godtgørelse
for varigt mén.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1</anonym> 0g overlæge <anonym>Vidne 2</anonym>
Tiltalte har supplerende forklaret bL.a , at han den 28. februar 2020 kommunikerede med sin
kæreste, <anonym>Vidne 1</anonym> via Messenger <anonym>Vidne 1</anonym> opholdt sig hos sin mormor. Han skrev til hende; at
han overvejede at flytte, og det kommunikerede de så om. Han havde booket en flybillet til
Amsterdam til den 8. marts 2020, men <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede; at han tog tidligere af sted; og han
ombookede så flybilletten til den 3_ marts 2020. Han var ked af at skulle forla-de <anonym>Vidne 1</anonym> da
han elskede hende, men hans jobmuligheder var bedre i Amsterdam end i Danmark.
Som 10-årig oplevede han; at hans daværende 17-årige kæreste skød sig selv med et hagl-
gevær, mens de kommunikerede over Skype. Han gik til psykolog for at bearbejde hændel-
sen; men kun i begrænset omfang. Han havde i februar 2020 en fødselsdepression. Han
skammede sig over det og prøvede at skjule det. <anonym>Vidne 1</anonym> vidste; at han ikke havde det godt,
herunder havde han talt om at begå selvmord, men han tror ikke; at <anonym>Vidne 1</anonym> vidste, hvor galt
det stod til med ham.
<anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ankom den 28. februar 2020 nogle timer efter; at han senest havde
kommunikeret med <anonym>Vidne 1</anonym> via Messenger. Dørkæden havde han sat på, da der var personer
1 Sverige; der ledte efter ham. Han blev vækket af <anonym>Forurettede</anonym> der berørte hans fod og bad
ham om at forlade lejligheden. Han blev irriteret over; at han ikke kunne få lov at bo 3-4
dage yderligere i lejligheden; men han blev mere ked af det end sur. Da han vår gået ind i
soveværelset for at pakke, sagde <anonym>Forurettede</anonym> at politiet var på vej. Han blev bange, da
svensk politi ikke har behandlet ham ordentligt.
Hans blackout begyndte, da han kom ud fra soveværelset; og <anonym>Vidne 1</anonym> stod uden for sovevæ -
relset "oppe i ansigtet på ham" Han husker ikke det, som skete, mens han havde sit black-
out. Han vågnede fra sit blackout, da han skar sig i hånden og kunne mærke smerten. Han
befandt sig da '/2-1 meter fra terrassedøren. <anonym>Forurettede</anonym> sad ved terrassedøren. Han bøjede
han sig ind over hende for at se efter; om hun var stukket i halsen. <anonym>Forurettede</anonym> blødte ikke,
og han overvejede ikke at fortsætte med at stikke hende. Han sagde på engelsk til
<anonym>Forurettede</anonym> at hun skulle komme ud. Han sagde ikke undskyld til hende, men det gjorde han
senere på dagen pr. sms.
Han havde fortsat kniven i hånden; da <anonym>Forurettedes</anonym> mand, <anonym>Person 1</anonym> kom ind i lejligheden.
<anonym>Forurettede</anonym> var i mellemtiden løbet ud af lejligheden. Han så hende sidde i vejsiden; da han
løb derfra i modsat retning: Han håbede, da han løb derfra, at <anonym>Forurettede</anonym> ville overleve. Han
ville ud af lej-ligheden; da han ikke ville begå selvmord i det rum; hvor hans søn sover.
Da han senere på dagen skrev til sin svenske veninde, <anonym>Person 4</anonym> antog han, at han havde
knivstukket <anonym>Forurettede</anonym> Det antog han; da <anonym>Forurettede</anonym> så bange ud, og han havde selv
stukket sig på kniven
Han får typisk blackouts, når han gerne vil væk; men ikke kan finde en udvej. Dette er før-
ste gang, at der er sket noget alvorligt i forbindelse med et blackout.
Han havde forud for knivepisoden et godt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> Han kunne dog blive
småirri-teret på hende, når hun ikke gav ham de svar, han ønskede at høre.
Han var kæreste med <anonym>Vidne 1</anonym> indtil ca. 9 måneder efter knivepisoden. De skrev sammen; 0g
hun besøgte ham i fængslet 4-5 gange. Deres forhold var godt. Først under sagens behand-
ling i byretten fandt han ud af, at hun havde fundet sammen med en anden:
<anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret bl.a;, at <anonym>Vidne 1</anonym> bad hende tage med ud til
lejligheden; da vidnet har en bil. Hun tror ikke; at det var; fordi <anonym>Vidne 1</anonym> var utryg;
Hun og <anonym>Vidne 1</anonym> bankede på døren til lejligheden; men der blev ikke lukket op. De låste
heref-ter døren op. Da de åbnede døren til lejligheden, faldt sikkerhedskæden af.
<anonym>Vidne 1</anonym> havde bedt hende sige til tiltalte; at han skulle forlade lejligheden: Da hun stod ved
døren til soveværelset, spurgte hun ham; om han snart var færdig. Han truede hende kun en
enkelt gang med at slå hende ihjel. Hun husker ikke i dag, hvor hun befandt sig da kniv-
stikkene blev tildelt, herunder om hun blev tildelt knivstik; da hun sad ved terrassedøren.
Hun er fortsat sygemeldt. Hun har det meget dårligt 0g ser sig ude af stand til at fortsætte sin
ejendomsmægleruddannelse. Hun skal nu begynde i psykolog- og gruppeterapibehand-ling.
Hun har fortsat ikke følelse i den skadede hånd Hun er ikke længere i behandling herfor; da
man ikke kan gøre mere.
Hun havde nogle måneder forud for knivepisoden været sygemeldt; men var på gernings -
tidspunktet raskmeldt og i gang med at uddanne sig til ejendomsmægler.
<anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret bLa., at hun havde aftalt med tiltalte; at hun skule skrive
til ham pr. sms, hvis <anonym>Forurettede</anonym> kom med ud til lejligheden. Det havde de aftalt, da tiltalte
ikke kunne lide <anonym>Forurettede</anonym> Hun skrev ikke til tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> kom med ud til
lejligheden den pågældende dag; Hun havde ikke aftalt med <anonym>Forurettede</anonym> hvem af dem der
skulle føre ordet i lejligheden. Inden vidnet flyttede sammen med tiltalte i Sve-rige havde
han fortalt hende, at han havde ødelagt en taxarude. Hun var derfor i tvivl om, hvordan han
ville reagere, når han blev bedt om at forlade lejligheden.
Hun husker i dag kun de to første stik; som <anonym>Forurettede</anonym> blev tildelt.
Hun har i dag ingen kontakt til tiltalte. Hun er tillagt eneforældremyndighed over deres
fælles barn. Hun tror umiddelbart ikke; at hun i fremtiden vil tage til Sverige med sønnen
med henblik på, at sønnen kan have samvær med tiltalte.
Overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at man i relation til livsfare-vurderingen
opererer med, om den undersøgte har været i livsfare; om den undersøgte kan have været i
livsfare; eller om den undersøgte ikke har været i livsfare. Ved denne vurde-ring indgår de
oplysninger; der forelå på indlæggelsestidspunktet; og de fund, som er gjort under den
efterfølgende operation:
Ved stiksår mod brystkassen er de vigtigste organer hjertet og lungerne.
Det er vanskeligt at udtale sig om den kraft; et knivstik er tildelt med. Når først huden; der er
den største barriere; er passeret, kan en kniv uden vanskelighed gå gennem bløddele; indtil
den rammer knoglen Det dybeste stik; <anonym>Forurettede</anonym> blev til-delt; var stikket på højre
underarm; hvor nervegrene og muskler blev overskåret.
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at hans forhold til forældrene i dag er godt.
Hans far har været psykisk syg, så længe han kan huske tilbage, og det har påvirket ham
meget.
Han mødte <anonym>Vidne 1</anonym> over internettet. De boede først i Sverige og senere i Danmark. Han øn-
sker at blive i Danmark, da han har en søn her. Han har sidst set sin søn, da sønnen var 10
måneder gammel. Han havde alene planer om et korterevarende arbejdsophold i Amster-
dam, hvor en bekendt kunne være ham behjælpelig med et job.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
49 Forhold 1 og 2
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Også efter bevisførelsen for landsretten lægger vi efter vidneforklaringerne til grund, at
tiltalte fra soveværelset truede med at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, 0g at han umiddelbart
herefter bevægede sig ind i stuen; hvor han med kniven ført oppefra og ned og rettet
mod <anonym>Forurettedes</anonym> overkrop tildelte hende fire knivstik.
Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, finder vi det bevist, at til-talte er
skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 266 i forhold 1 og straffelo-vens 8 237,jf. $
21, i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat.
3 nævninger udtaler:
Vi tiltræder af de grunde, flertallet har anført; at tiltalte i forhold 1 har gjort sig skyldig
i overtrædelse af straffelovens $ 266 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Vi finder det endvidere bevist; at tiltalte har tildelt <anonym>Forurettede</anonym> fire knivstik; hvorimod
vi ikke finder det bevist, at tiltalte herved har haft forsæt til drab. Herefter stemmer vi
for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237,jf. $ 21, således
at tiltalte ~ i overensstemmelse med sin erkendelse - i forhold 2 i stedet findes skyldig
i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter; jf. straffelovens $ 245, stk. 1.
Efter udfaldet af afstemningen; jf. retsplejelovens $ 931, stk 2, findes tiltalte skyldig i
forhold 1 og 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Thibe stemmes:
<anonym>Tiltalte</anonym> findes i forhold 1 og 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. 8 21,0g
8 266 i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat. 99
Strafudmåling
Samtlige voterende lægger efter mentalerklæring af 18. august 2020 og Retslægerådets
udtalelse af 7. april 2021. 9 der understøttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at tiltal-te
på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der
må ligestilles hermed, jf. straffelovens $ 16, stk. 1.
- 6 -
Alle voterende finder straf fen passende.
Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder , som byret-ten
har anført.
Udvisning
Tiltalte, der ikke er tidligere straf fet, er i denne sag idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, og § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. T iltalte er svensk
statsbor ger, og efter udtalelsen af 21. august 2020 fra Udlændingestyrelsen lægges det til
grund, at tiltalte forud for den begåede kriminalitet har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 1
måneder .
Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr . 1, jf. § 22, nr . 1, 2, 6 og 8, og § 24, nr .
2, til at udvise tiltalte. Som svensk statsbor ger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk.
1, i EU-opholdsbekendtgørelsen. T iltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i
overensstemmelse med de principper , der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten
til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spør gsmålet er derfor , om udvis-ning vil
være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsbor ger være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i ved-
kommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27,
stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før
den træf fer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den of fentlige orden eller sikker -
hed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens
område, den pågældendes alder , helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation,
samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Tiltalte er ikke tidligere straf fet. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 1 måneder
og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde efter sin egen forklaring frem til
sin anholdelse haft et dagligt større forbrug af hash. Ifølge den afgivne mentalerklræing
er der en vis risiko for , at han vil begå ny , ligeartet kriminalitet. Henset hertil og til om-
stændighederne ved de forhold, tiltalte er dømt for , er det efter landsrettens opfattelse
sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til på ny at begå grov personfarlig kriminalitet.
- 7 -
Landsretten finder herefter , at hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al-
vorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti-
kel 27, stk. 2, 2. led.
Der skal herefter tages stilling til, om de øvrige betingelser for udvisning i opholdsdirekti-
vets artikel 27 og 28, herunder proportionalitetsprincippet, er opfyldt. Det skal herunder
også vurderes, om udvisning af tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv .
Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig op-
stillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i hvert
enkelt tilfælde. V ed proportionalitetsbedømmelsen skal således bl.a. indgå de samfunds-
mæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu
begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har
opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til
opholdslandet og statsbor gerskabslandet.
Tiltalte kom fra Sverige til Danmark i begyndelsen af 2019, da han var 19 år . Han har si-
den boet i Danmark. Han har gået på produktionsskole i 3 måneder , men ophørte hermed,
da hans kæreste blev gravid. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og på gernings-
tidspunktet havde han til hensigt at rejse alene til Amsterdam for at søge arbejde der . Han
forstår dansk, men taler og skriver det ikke. T iltalte er ikke gift. Han har en søn med sin
tidligere kæreste. Han har ikke samvær med sønnen, der bor her i landet hos sin mor , som
også er tillagt eneforældremyndigheden over sønnen. Hans familie bor i Sverige. T iltalte
taler svensk. Yderligere havde han som nævnt frem til sin anholdelse et større, dagligt
forbrug af hash.
Landsretten finder , at tiltalte på grund af sin herboende søn har en stærk tilknytning til
Danmark, men at han som følge af sin fortsatte stærke tilknytning til Sverige, hvor han er
vokset op, og hvor hans øvrige familie bor , har forudsætninger for at skabe sig en tilværel-
se i Sverige, hvis han udvises.
Efter arten og grovheden af den kriminalitet, han er dømt for , finder landsretten efter en
samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for , at
han igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større
vægt end de hensyn, som taler imod udvisning.
Landsretten tiltræder herefter; at udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettigheds -
konventionens artikel 8.Landsretten finder endvidere; at det ikke er i strid med de nævnte
bestemmelser; at udvisningen sker med indrejseforbud for bestandig. Landsretten bemær -
ker; at hans søn, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med
ham ved samvær i Sverige 0g ved at kommunikere med ham via telefon og internet.
Herefter tiltræder landsretten; at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig; jf.
udlændin gelovens $ 24, nr. 1,jf. 8 22, nr: 1,2,6 og 8, samt 8 24, nr. 2,jf. 8 32, stk. 4, nr: 7
Godtgørelse og erstatning
De juridiske dommer e tiltræder; at <anonym>Forurettede</anonym> er berettiget til godtgørelse efter
erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Henset til omstændighederne ved drabsforsøget
sammenholdt med de <anonym>Forurettede</anonym> påførte varige skader tiltrædes det, at godtgørelsen må
fastsættes til 30.000 kr.
For så vidt angår de af <anonym>Forurettede</anonym> 1 øvrigt fremsatte krav om godtgørelse og erstatning
henvises disse til eventuel behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.
Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring at det beløb, <anonym>Tiltalte</anonym> skal
betale til <anonym>Forurettede</anonym> nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december
2020.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
- 9 -
| 16,998 | 17,682 |
||||||
119 | Sag om hvorvidt sagsøgte skulle forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de ledninger, der går gennem sagsøgtes ejendom. | Appelleret | Civilsag | Københavns Byret | BS-88/2020-KBH | Forbud og påbud | 1. instans | 205/21 | Forsyning; | Advokat - Christian Nørgaard Kjeldsen;
Advokat - Dan Terkildsen; | Nej | Nej | Nej | KØBENHAVNS BYRET
KENDELSE
afsagt den 30. januar 2020
Sag BS-88/2020-KBH
Sagsøger
(advokat Dan Terkildsen)
mod
Sagsøgte
(advokat Christian Nørgaard Kjeldsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 2. januar 2020.
Sagsøger (i det følgende Grundejerforeingen) har ned-lagt følgende påstand:
Sagsøgte forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de af
bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til Adresse 1, der går gennem Sagsøgtes
ejendom.
Sagsøger har desuden nedlagt påstand om, at Sagsøgtes afvisningspåstand ikke
tages til følge.
Sagsøgte har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær på-stand om
frifindelse.
2
Sagsøgte har anmodet om, at et forbud i givet fald bliver gjort betinget af, at
Grundejerforeningen stiller sikkerhed på 100.000 kr.
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 b.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte købte den 19. november 1997 ejendommen Adresse 2, Matrikel nr., med
overtagelsesdag 1. december 1997.
Ifølge oversigtsplan i bilag 1 forsynes en række af ejendommene iVej med el samt
tv-signal og internetsignal fra ledninger og installationer på Sagsøgtes ejendom.
Det samme gælder for ejendommen Adresse 1.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af grundejerforeningens formand, Vidne 1, Sagsøgte samt
grundejerforeningens kasserer, Vidne 2.
Vidne 1 har blandt andet forklaret, at hun er formand for Sagsøger. Hun bor
Adresse 3 for enden af rækken. Hun har boet der siden 1990. Hun har været
formand for grundejerforeningen siden marts 2019.
Husene er meget forskelligt indrettet og har ændret karakter hen ad vejen. De
moderne bekvemmeligheder er blevet lagt ind, som tiderne har ændret sig. Det
giver udfordringer, når husene skal istandsættes.
Foreningens rolle er at varetage fælles anliggender for bebyggelsen. Foreningen
har til opgave at sørge for, at forsyningen med blandt andet el og vand er til ste-de
for alle ejendomme. Den store udfordring har været vandforsyningen. Fore-ningen
har løbende afholdt udgifter til vandforsyning, for eksempel når en led-ning har
skullet repareres efter frostsprængning.
Der opstod en diskussion i efteråret 2019, hvor Sagsøgte kontaktede fore-ningen
om kablerne i hans ejendom. Så vidt hun ved, har ingen andre grundeje-re
tidligere meddelt at ville afbryde forsyningen med el mv.
Kabel-tv og internetforbindelsen blev afbrudt første gang midt i november 2019.
De måtte løse det hver især. Hendes nabo havde fået en hjælpepakke hos YouSee,
og det fik hun også. I løbet af en uges tid fik hun både sit internet og sit
3
tv-signal igen. Kabel-tv og internetforbindelsen blev retableret i begyndelsen af
december 2019, men de fik ikke besked om det. Forbindelsen blev afbrudt igen
omkring 18. december 2019, men de havde heldigvis stadig deres hjælpepakker.
Forbindelsen blev retableret på ny i begyndelsen af januar 2020.
Der har ikke været afholdt generalforsamling i grundejerforeningen, inden for-
budssagen blev anlagt. Bestyrelsen har vurderet, at anlæggelse af forbudssagen
ligger inden for bestyrelsens kompetence, og bestyrelsen har enstemmigt vedta-get
at anlægge forbudssagen.
Bestyrelsen har opkrævet et ekstraordinært kontingent på grund af forbudssa-gen.
Sagsøgte har ligesom de øvrige medlemmer betalt det ekstraordinæ-re kontingent.
Medlemmerne er blevet informeret om forbudssagen i forbindel-se med
opkrævningen af det ekstraordinære kontingent.
Hun og Sagsøgte kender ikke hinanden, og hun har ikke mødt Sagsøgte før i dag.
Der er vist nok 46 medlemmer i foreningen. Sagsøgtes korrespondance om sagen
har ikke været forelagt foreningens medlemmer. Sagsøgte har ikke kunnet tale sin
sag i forhold til foreningens medlemmer.
El-kablet i hendes hus ligger oppe under tagryggen, og kablerne løber på loftet.
Hendes el-ledning kommer fra nummer 23.
Da Sagsøgte afbrød tv-forbindelsen og internetforbindelsen, havde hun udgifter
for i hvert fald 1000 kr. til køb af forskellige ting, så hun kunne få tv og internet
igen. Hun brugte flere dage på at få signalet igen.
Hendes nabo, som er fotograf og arbejder hjemme, har været meget generet af
afbrydelsen af internetforbindelsen.
Hun kender ikke noget til regningen i bilag N. Alle beboerne orienterede sik-kert
YouSee, da forbindelsen blev afbrudt. Foreningen har, så vidt hun ved, ik-ke været
involveret i regningens udstedelse.
Sagsøgte har blandt andet forklaret, at han udførte et stort forarbejde med at finde
ud af, hvordan det hang sammen med installationerne på hans ejendom. Han
bankede på hos næsten alle beboere i begyndelsen, og alle var forvirrede. Han
talte også med kassereren i foreningen, Vidne 2. Alle beboerne sagde, at det ikke
var deres men hans problem. Han mente, at det var
4
hans og de øvrige beboeres fælles problem. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Der kom ingen reaktion på hans henvendelser, så han måtte forsøge at få en re-
aktion fra beboerne. Han gav de øvrige beboere et varsel på 2 måneder, men han
hørte reelt ingenting. I midten af november 2019 skulle han renovere op-gangen.
Han kappede internetforbindelsen på det tidspunkt for at få en reak-tion fra
beboerne. Han fik herefter en henvendelse fra advokat Dan Terkildsen. Det var
han glad for, så de kunne få en dialog. Han genetablerede straks inter-
netforbindelsen og kabel-tv forbindelsen.
Så skete der igen ikke noget i 3 uger. Han kappede igen forbindelsen til internet og
kabel-tv for at få en reaktion. Han ville bare gerne have en løsning. Han fik
juridisk rådgivning om, at det ikke var hans problem, så han undrede sig meget
over, at han ikke fik en reaktion. Det var hans indtryk, at grundejerforeningen ikke
havde lyst til at tale med ham. Internetforbindelsen og kabel-tv signalet er nu
retableret.
Han mener, problemet kan løses ved, at kablerne skydes ned i jorden, så der
etableres en forbindelse direkte til hvert hus. Det er sådan, man sædvanligvis gør i
dag, og det er sådan, det er gjort, på den anden side af Vej. Denne ændring vil
koste mellem 20.000 og 40.000 kr. og vil tage et par dage at udføre. Problemet
med hensyn tilAdresse 1 er meget lille, og det vil kun koste ca. 1000 kr. at lave en
tilsvarende løsning for nr. 49.
Han ønsker den løsning, fordi trappen er meget smal. Det vil være et problem at
have et el-skab på trappen til alle ledningerne, som vil fylde for meget. Han skal
udvide el-skabet, hvis ledningerne skal forblive i hans ejendom. Han må ikke
fræse ledningerne ind i muren for kommunen. Han synes, det er mærke-ligt, at
ledningerne skal løbe igennem hans hus, og han får ikke selv strøm fra
ledningerne.
Han blev opkrævet 700 kr. i ekstraordinært kontingent på grund af denne sag. Han
sagde til at begynde med til foreningen, at en forbudssag ville kræve en ge-
neralforsamlingsbeslutning, men han fik at vide, at bestyrelsen mente, at besty-
relsen kunne anlægge forbudssagen uden generalforsamlingsbeslutning.
Efter hans opfattelse er det reelle problem, at ingen af de berørte grundejere vil
have ledningerne placeret i deres egne huse. Det sagde alle de beboere, han har
haft kontakt med i anledning af sagen. I Adresse 4 bor Vidne 2, som har tinglyst
en deklaration på sin ejendom.
5
Han modtog bilag N i går. Han ringede til YouSee, som sagde, at selskabet hav-de
genskabt kablet for Vej nr. 5-23.
Han undrer sig over, at grundejerforeningen har valgt at føre forbudssagen, som er
dyrere end en ændring af installationerne.
Sælger døde samme dag, som han overtog ejendommen. Hans kone har boet i
huset, og han har selv boet i huset. Han er flyttet tilbage igen for ca. 2 år siden.
Han har betalt det ekstraordinære kontingent. Han gjorde indsigelse både mod
forbudssagen og mod opkrævningen af det ekstraordinære kontingent i sin mail af
10. december 2019 til grundejerforeningen. Han mente ikke, det var lov-ligt at
opkræve kontingentet og at anlægge forbudssagen, uden at der havde været
afholdt en ekstraordinær generalforsamling om spørgsmålet. Han havde i sin egen
naivitet opfordret til, at der kom en afklaring og en dialog, fordi pro-blemet har
relativt store konsekvenser for ham.
Han har sine oplysninger om, hvad det vil koste at ændre installationerne, fra
telefoniske drøftelser med en elektriker. Han har blandt andet nævnt den skitse-
rede mulighed for ændringen og omkostningen hertil for Vidne 2. Han har
opfordret foreningen til selv at søge oplysning om, hvad en omlægning af
installationerne vil koste.
Han har ikke fået arbejdet udført af en elektriker, fordi han har fået at vide af
elektrikeren, at elektrikeren ikke turde kappe strømmen og foretage omlægnin-gen
på grund af denne tvist med grundejerforeningen.
Vidne 2 har blandt andet forklaret, at han er kasserer i grundejerfore-ningen. Han
bor i Adresse 4 i den fløj af bebyggelsen, hvor kablerne ligger. Han har boet i
huset siden 1982. Han har været kasserer i ca. 30 år og blev vist valgt i 1991.
Vandledningen har altid været det største problem for foreningen. El-kablerne og
de andre kabler har ikke kostet foreningen noget, mens han har været kasse-rer.
Systemet for ledningsinstallationerne er identisk for hele bebyggelsen og magen til
den, der er vist i bilag 1. Hver række af huse forsynes fra hjørnehuset. Han er ikke
bekendt med, hvordan kablet til Adresse 1 er etable-ret. Det kom som en
overraskelse for ham, at Adresse 1 ikke har sin egen forsyning. Nr. 49 er
udgangspunktet for det fælles antennekabel og er YouSees afleveringspunkt.
6
Modellen for installationer til strøm mv. er den samme i de andre byggefore-
ningsbebyggelser i København, så vidt han ved.
Han kender ikke omstændighederne ved etableringen af el-installationerne i 1967.
Han ser bebyggelsen som en rækkehusbebyggelse, hvor de udnytter de fordele,
der er ved det. Hvis hvert enkelt hus skulle have sine egne installationer, ville det
efter hans opfattelse være meget omfattende og blive meget bekosteligt.
Der har ikke været afholdt generalforsamling, inden forbudssagen blev anlagt,
men bestyrelsen har besluttet at anlægge sagen og har opkrævet et ekstraordi-nært
kontingent til at føre sagen. Medlemmerne fik i forbindelse med opkræv-ningen af
det ekstraordinære kontingent en orientering om sagen. Der har væ-ret reaktioner
på kontingentforhøjelsen, men der har kun været positive mel-dinger. Ingen har
anfægtet sagsanlægget.
Alle de nyrenoverede huse er stødt på kabler og installationer, som har måttet
ændres under ombygningen. Det har indtil nu kunnet løses. Der har aldrig tidli-
gere været nogen, som ville fjerne kablerne.
Så vidt han ved, får Sagsøgte også selv strøm fra fællesinstallationen. Sagsøgte har
meldt sig ud af antenneforeningen, men han fik også tidligere tv-signal fra
fællesinstallationen.
Han kender ikke noget til bilag N, og han har ikke bestilt de iværksatte arbej-der,
som slet ikke vedrører hans ejendom.
Han kender ikke Sagsøgtes skitserede løsning på en ændring af installa-tionerne.
Hvis grundejerne skal have hver sin installation, vil det være dyrt for
grundejerforeningen. Den nuværende ledning løber igennem hans hus.
Det var grundejerforeningen, der tog kontakt til advokat, da kablet til internet og
tv blev kappet første gang. Foreningen fulgte Sagsøgtes eget forslag om at
anlægge en forbudssag. Så vidt han ved, syntes advokaten, det var en god idé.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med følgende
anbringender i påstandsdokument af 22. januar 2020:
”….
7
3.1 Bemærkninger til spørgsmålet om gæsteprincippets anvendelighed
3.1.1 Sagsøgte gør gældende, at sagsøgte ifølge det såkaldte gæsteprincip er be-
rettiget til at fjerne de etablerede installationer til forsyning af el og tv. Gæste-
princippet kan imidlertid ikke overføres til nærværende situation.
3.1.2 Indledningsvist bemærkes det, at gæsteprincippet vedrører spørgsmålet om,
hvem der er forpligtiget til at afholde omkostninger i forbindelse med stør-re
offentlige anlægsarbejder. Gæsteprincippet vedrører således ikke sagsøgtes
eventuelle råden over de etablerede installationer, jf. bilag L/6, side 5. Dette
spørgsmål er således ikke relevant for vurderingen af, hvorvidt der skal med-deles
forbud i nærværende sag.
3.1.3 Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af gæsteprincippet, at der er
tale om nødvendige anlægsarbejder. Som det fremgår af sagens bilag 4, er
sagsøgtes ønske begrundet i æstetik, hvorfor det i sagens natur ikke kan være
nødvendigt. Det gøres således gældende, at gæsteprincippet ikke kan finde an-
vendelse på nærværende. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgte ikke kan
udvide sin el-tavle uden at kablerne helt fjernes.
3.1.4 Slutteligt skal det bemærkes, at en betingelse for anvendelsen af gæste-
princippet er, at ledningsejeren har fået lov til at placere sin ledning på grunde-
jerens ejendom, jf. bilag L/6, side 3.
3.1.5 Sagsøgte bestrider selv, at sagsøger har fået lov til at placere sine ledninger
på sagsøgtes ejendom, jf. bilag 6, hvor sagsøgte skriver at:
” 1. Jeg er blevet rådgivet om at hævd aldrig kan skabes på baggrund af brug, der
er ba-seret på en aftale. Det er ikke i denne sag ikke relevant, at
forsyningsledningerne har været etableret uden daværende ejeres accept.”
3.2 Betingelser for meddelelse af forbud eller påbud
3.2.1 I henhold til retsplejelovens § 413 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den
part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør el-ler blot
sandsynliggør,
1. at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet,
2. at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og
3. at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at
afvente tvistens retlige afgørelse
8
3.3 Sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet/påbuddet af ne-
denstående grunde
3.3.1 Sagsøgte anerkender, at der ikke foreligger en aftale om ledningsførelse på
Ejendommen, jf. bilag 6. Det gøres det gældende, at sagsøger har vundet hævd på
placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og
tv-/internetsignal.
3.3.2 Det fremgår af bilag 7, at sagsøger er etableret med henblik på at varetage
fælles formål. Siden stiftelsen af sagsøger i 1918, har sådanne fælles formål in-
kluderet at etablere, drive og vedligeholde fælles forsyninger som vand, el og
antennesignal (nu kabel-tv- og internetsignal).
3.3.3 Det skal bemærkes, at sagsøgtes synspunkt vedrørende gæsteprincippet ikke
kan finde anvendelse vedrørende rettigheder som er etableret ved hævd, idet
betingelsen om at der foreligger en aftale om i sagens natur ikke er opfyldt ved
hævdsbaserede rettigheder. Dette er således et yderligere argument udover de
generelle synspunkter om den manglende anvendelse af gæsteprincippet jf.
ovenfor.
3.3.4 Sagsøgers kontinuerlige råden kan anses for påbegyndt i 1967, subsidiært i
1992. Sagsøger har således benyttet ledningsføringen i langt over 20 år.
3.3.5 Ledningsføringen er en synbar indretning og er dermed nem individuali-
serbar, som det også fremgår af bilag 4. Det gøres således gældende, at sagsøgte
ikke har været i god tro om rettighedens eksistens, da sagsøgte har været be-kendt
med installationernes eksistens og udtryk forud for købet af ejendomme, jf.
U2001.2552V, hvor køberen af en ejendom bebyrdet med en utinglyst færds-elsret,
ikke kunne ekstingvere rettigheden, uagtet at sælger af ejendommen hav-de
bekræftet at der ikke sælger bekendt påhvilede ejendommen utinglyste ret-
tigheder eller forpligtigelser, da færdselsretten var synlig for køber, og at køber i
forbindelse med købet af ejendommen ikke stillede nærmere spørgsmål om brugen
af indkørslen.
3.3.6 Det bemærkes at sagsøger ikke, forud for sagsøgtes sin e-mail af 27. august
2019, er blevet forhindret i at udøve den – efter forholdene - retsstridige og kon-
tinuerlige faktiske råden.
3.3.7 Betingelserne for hævd er således opfyldt, idet 1) sagsøger kontinuerligt har
udøvet en faktisk råden i hævdstiden; 2) den faktiske råden var retsstridig; 3) den
faktiske råden nemt har kunnet individualiseres; og 4) den faktiske råden aldrig er
blevet afbrudt af sagsøgte.
9
3.3.8 Såfremt Retten ikke finder, at sagsøger har godtgjort eller sandsynliggjort at
have vundet hævd, skal det bemærkes, som anført i punkt. 3.3.4, at installa-tionen
har befundet sig på Ejendommen siden 1967, hvor den som bilag F/3 fremlagte
deklaration blev tinglyst.
3.3.9 Det gøres således subsidiært det gældende, at den som bilag F/3 fremlagte
deklaration kan udstrækkes til at omfatte Ejendommen, jf. U1909.954, hvor Hø-
jesteret fandt at en deklaration, som var tinglyst på 4 matrikler, tillige kunne
udstrækkes til at omfatte nabo-parcellen, da det var en kendelig forudsætning ved
købers erhvervelse af ejendommen, at servituttens indhold tillige skulle gælde på
købers ejendom.
3.3.10 Den deklaration, som er fremlagt som bilag F/3 er i øvrigt formuleret på en
sådan måde, at den fraviger gæsteprincippet, hvis det måtte finde anvendel-se, idet
det af deklarationsteksten fremgår:
” Samtidig forpligter vi os selv og alle efterfølgende ejere af alle eller enkelte af
de nævnte huse til ikke at lade afbryde, overskære eller fjerne omlægge eller flytte
den omhandlede ledning uden indhentet samtykke fra Københavns
Belysningsvæsen”
3.4 Modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud/påbud af føl-
gende grunde
3.4.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte selv, jf. bilag 6, har ønsket at
få gennemført en forbudssag. På den baggrund virker det mindre logisk, at
sagsøgte nu i sit påstandsdokument anfører, at forbudsinstituttet ikke bør an-
vendes.
3.4.2 Ved sin e-mail af 29. november 2019, jf. bilag 6, har sagsøgte fastholdt, at
han agter at afbryde strømmen til de to rækker af ejendomme, som får deres strøm
igennem ledningsføringen.
3.4.3 Sagsøgte bemærkede dog på det forberedende retsmøde, at truslen om at
afbryde forsyningerne, jf. bilag 6, var ment som et pressionsmiddel til at få
sagsøger til at indgå i en mundtlig dialog. Sagsøger har søgt at indgå i en dia-log,
dog på skriftligt grundlag. Det må således forventes, at sagsøgte vil afbryde
strømmen, og/eller blive ved med at afbryde tv-og internetsignalet, til de ejen-
domme, som bliver forsynet hermed, i strid med sagsøgers ret til at blive forsy-net
med el og tv-/internetsignal igennem ledningsføringen på Ejendommen.
3.4.4 Sagsøgtes varsling om afbrydelse af forsyningen af el og gentagende afbry-
delser af tv- og internetsignalet nødvendiggør således, at der meddeles forbud, jf.
retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 2.
10
3.5 Sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvi-
ses til at afvente tvistens retlige afgørelse
3.5.1 Som følge af sagsøgtes afbrydelse af tv- og internetsignalet, samt sagsøgtes
skriftlige varsling om at strømmen afbrydes, vil sagsøgers mulighed for at opnå
sin ret forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse,
idet sagsøger ikke på anden vis kan blive forsynet med el og tv- og internetsig-nal,
jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3.
3.5.2 Det bemærkes i den forbindelse, at afbrydelsen af el vil medføre et betyde-
ligt tab for de som rammes af det, herunder et ikke ubetydeligt ressourcespild i
form af fx fordærvelse af køle- og frostvarer.
3.6 Betingelserne for at meddele forbud/påbud er opfyldt
3.6.1 Samtlige tre betingelser i retsplejelovens § 413 er dermed opfyldt, subsi-
diært er det under alle omstændigheder som minimum sandsynliggjort, at de er
opfyldt.
3.6.2 Et forbud er alene udelukket efter retsplejelovens § 414, hvis det må anta-
ges, at sagsøger som følge af regler om erstatning m.v. er tilstrækkeligt værnet.
Det er åbenlyst, at sagsøger hvis forsyningen bliver afbrudt netop ikke er vær-net
imod de betydelige ulemper, som opstår herved gennem de erstatningsretli-ge
regler.
3.6.3 Forbuddet er ikke disproportionalt, idet det fremhæves, at sagsøgers kon-
tinuerlige råden blev påbegyndt i 1967, subsidiært senest i 1992. Dermed vil for-
buddet blot opretholde en tilstand, som har varet i over 52 år, subsidiært i over 27
år.
3.6.4 Der er ingen konkrete og væsentlige hensyn at tage over for sagsøgte.
3.6.5 Betingelserne for at meddele forbud er således opfyldt, jf. retsplejelovens §
413 og § 414.
3.7 Sikkerhedsstillelse
3.7.1 Såfremt Retten finder, at sagsøger kun har sandsynliggjort sin ret, skal det
bemærkes, at der i nærværende forbudssag er tale om opretholdelse af en til-stand,
som har været gældende i langt over 20 år, hvorfor en meddelelse af for-bud ikke
vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte.
3.7.2 I sit svarskrift og påstandsdokument gør sagsøgte gældende, at der skal
stilles sikkerhed idet sagsøgte ikke kan færdiggøre sin renovering. Sagsøgte op-
lyser at renoveringen er lukket ned og at sagsøgte dermed ingen løbende udgif-
11
ter har eller kan have, hvorfor sagsøgte ikke lider skade ved meddelelse af for-bud
og påbud. Endvidere opstiller sagsøgte nogle hypotetiske scenarier om-kring; 1) at
den midlertidige el-tavle kan slå ud, 2) at sagsøgte måske får lyst til at sælge
Ejendommen, eller 3) at sagsøgte muligvis få lyst til at leje Ejendom-men ud.
Ingen af disse scenarier er tilnærmelsesvist aktualiseret, hvorfor sagsøgte
endvidere ikke lider ulempe ved meddelelse af forbud og påbud.
3.7.3 Endvidere har sagsøgte fortsat ikke, trods opfordring herom, forsøgt at
estimere omfanget af den skade eller ulempe (herunder ikke nogen form for be-
løbsmæssige opgørelse), som sagsøgte vil lide ved meddelelse af forbud og på-
bud. Tillige af denne grund, skal meddelelsen af forbuddet og påbuddet ikke
betinges af i
3.7.4 Ligeledes fremgår det af sagens bilag 6, at der mellem parterne er enig om
behovet for en forbudssag.
3.7.5 På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at stille krav om sik-
kerhed.
….”
Vedrørende Sagsøgtes afvisningspåstand har Grundejerforeningen i før-ste række
gjort gældende, at påstanden er nedlagt for sent og derfor bør afskæ-res i medfør
af almindelige retsplejeprincipper svarende til retsplejelovens § 351, stk. 4.
For det tilfælde at retten ikke afskærer påstanden, har Grundejerforeningen an-
ført, at Grundejerforeningen har en retlig interesse i at anlægge forbudssagen, og
at Grundejerforeningens bestyrelse har været berettiget til uden forudgåen-de
vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling at anlægge sagen. Sagen drejer
sig om forhold, der er helt centrale formål for foreningen ifølge vedtæg-terne.
Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine
anbringender i påstandsdokument af 21. januar 2020 og supplerende påstands-
dokument af 22. januar 2020.
Sagsøgte har i påstandsdokument af 21. januar 2020 gjort følgende anbrin-gender
gældende:
”…
3.1 Ad gæsteprincippet
En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret-
tigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om
12
overdrageren er privat eller offentlig, og om overdragelsen sker i fri handel eller
ved ekspropriation. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at areal-
ejerens (sagsøgte) ret til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren
(sagsøger) også gælder for senere erhververe af ejendommen.
Sagsøger henviser i sin forbudsstævning til det kodificerede gæsteprincip i hen-
holdsvis vejlovens § 77, stk. 1 og privatvejslovens § 70, hvilke alene finder an-
vendelse på vejarealer.
Det er det ulovbestemte gæsteprincip, som regulerer nærværende sag, hvilket
finder anvendelse på en ledningsejers anbringelse af en ledning på en anden
grundejers ejendom uden betaling af vederlag herfor.
Det må have formodningen imod sig, at ledningerne i sin tid er trukket uden
forudgående aftale med daværende ejer af Ejendommen, idet ledningerne er
synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendommen, som kun har kunnet
foretages med daværende ejers kendskab og accept.
Gæsteprincippet kan alene fraviges, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale
herom, hvilket ikke foreligger i denne sag. Ligeledes foreligger der ikke bevis for
at daværende ejer modtog vederlag for anbringelse af ledninger på Ejen-dommen.
Det gøres ligeledes gældende, at der i henhold til det ulovbestemte gæsteprin-cip
ikke kan stilles krav til at grundejerens ønske om omlægning af installatio-nen
skal være begrundet i bestemte formål. Sagsøger henviser i sin forbuds-stævning
også her til det kodificerede gæsteprincip. Sagsøgtes ønske, som dels er begrundet
i æstetiske forhold og dels i at installationen forhindrer sagsøgte i en renovation af
sin Ejendom, er således tilstrækkeligt begrundet, hvilket med-fører, at sagsøger må
udføre omlægningen og kan kræve, at sagsøger skal bære omkostningerne herfor.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, om det ulovbestemte gæsteprincip ikke
finder anvendelse i nærværende sag, påhviler sagsøger, og denne bevisbyrde ses
ikke løftet af sagsøger.
Derudover gøres det gældende, at idet gæsteprincippet gælder i nærværende sag,
kan hævd ikke gøres gældende, da dette i sagens natur udelukkes ved gæ-
steprincippets anvendelse.
3.2 Såfremt retten mod forventning må finde at gæsteprincippet ikke finder
anvendelse, gøres følgende gældende
13
Det gøres gældende, at der ikke kan meddeles et forbud i henhold til retspleje-
lovens § 413, idet sagsøger ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at der fore-
ligger en væsentligt underbygget formodning for, at betingelserne i retspleje-
lovens § 413 er opfyldt. Sagsøger har ikke sandsynliggjort, at sagsøger har vun-det
hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til for-syning
af el og tv, hvilket medfører, at en omlægning uden sagsøgers accept vil være
retsstridig, at sagsøgtes adfærd nødvendiggør et påbud, samt at sagsøgers
mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente
tvistens retlige afgørelse.
3.2.1 Ad sagsøgers påståede hævd
Det gøres gældende, at sagsøger ikke har vundet hævd på placeringen af de på
Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv, idet der ikke fo-
religger en retsstridig råden.
Sagsøgte har ikke haft anledning til at modsætte sagsøgers rådighedsudøvelse,
hvorfor rådighedsudøvelsen har været berettiget. Det er således irrelevant, om der
foreligger en aftale mellem sagsøger eller sagsøgte, idet mangel af en aftale
mellem parterne ikke gør sagsøgers råden retsstridig.
Det gøres ligeledes gældende, at det må have formodningen imod sig, at led-
ningerne er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendom-men,
idet ledninger er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendom-men, som
kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept.
Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde, idet sagsøger ikke har bevist at sagsø-gers
råden er/var retsstridig.
3.2.2 Ad sagsøgtes adfærd
Det gøres gældende, at sagsøgtes påtænkte adfærd ikke kan anses for at være
retsstridig, idet sagsøger ikke har godtgjort at denne har vundet hævd til led-
ningernes placering på Ejendommen.
3.2.3 Ad sagsøgers eventuelle muligheder
Det gøres gældende, at sagsøgers muligheder for at opnå sin ret ikke vil forspil-
des, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.
Sagsøger risikerer ikke at få sin retsposition væsentligt forringet, hvis sagsøger
henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved en civil retssag, idet hvis der
ikke nedlægges et forbud, er sagsøger tvunget til at anlægge en civil retssag
14
med påstand om at sagsøgte skal anerkende, at omlægning af ledningen er rets-
stridig.
3.2.4 Ad betingelserne for at meddele forbud
Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 413 ikke er opfyldt, idet
sagsøger ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en væsentligt underbygget
formodning for, at betingelserne er opfyldt.
3.3 Ad sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 415
Såfremt retten mod forventning nedlægger et forbud, gør sagsøgte gældende, at
sagsøger skal stille sikkerhed. Det bestrides, at et forbud ikke vil medføre en skade
eller ulempe for sagsøgte.
Som det er gjort gældende i sagsøgtes svarskrift, er sagsøgte netop ved at udfø-re
en renovering af sin Ejendom, hvilken ikke kan færdiggøres som følge af
nærværende sag. Det har allerede på nuværende tidspunkt medført og vil fort-sat
medføre en ulempe for sagsøgte, at håndværkerne måtte indstille arbejdet indtil
nærværende sag er afgjort, hvilket ligeledes har medført ekstraomkost-ninger for
sagsøgte.
Derudover har sagsøgte måtte få opført en midlertidig el tavle, hvilken medfø-rer
risiko for udslag i Ejendommens el, som kan medføre yderligere problemer for
sagsøgte.
…..”
Sagsøgte har i supplerende påstandsdokument af 22. januar 2020 gjort føl-gende
anbringender gældende:
”…
Formalitetsindsigelse
Det juridiske udgangspunkt er, at en (grund)ejerforenings pligter og beføjelser
bliver bestemt af vedtægten. Grundejerforeningen har desuden beføjelse til at
iværksætte dispositioner der indebærer vedligeholdelse, fornyelse og forbedrin-
ger, da dette anses for at være sædvanlige dispositioner.
Sagsøger er derimod ikke berettiget til at foretage dispositioner, der rækker ud-
over det sædvanlige, medmindre disse har været forelagt og blevet vedtaget på en
generalforsamling. Det fremgår ikke af sagsøgers vedtægt (bilag O), at rets-sager
uden vedtagelse på en generalforsamling kan iværksættes. Der foreligger ikke i
nærværende sag dokumentation for, at sagsøger har vedtaget at anlægge
nærværende forbudssag mod sagsøgte.
15
Endvidere kan det konstateres, at der ikke er nogen servitutter som regulerer de
pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom, hvorfor sagsøger ikke har en påta-
leret for de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom.
En iværksættelse af nærværende forbudsretssag kræver derfor utvivlsomt en
generalforsamlingsbeslutning herom for sagsøger.
Sagsøgte gør på baggrund af ovenstående gældende, at sagen skal afvises fra
Retten, idet sagsøger ikke har dokumenteret at denne har retlig interesse eller
nødvendig søgsmålskompetence til anlæg af nærværende forbudsretssag.
….”
Parterne har nærmere redegjort for deres synspunkter under hovedforhandlin-gen.
Rettens begrundelse og resultat
Selv om Sagsøgtes afvisningspåstand først er fremsat i supplerende på-
standsdokument af 22. januar 2020 dagen før hovedforhandlingen, er der efter
rettens opfattelse ikke grundlag for at afskære påstanden som for sent fremsat i
medfør af almindelige retsplejeprincipper. Retten har herved navnlig lagt vægt på,
at Grundejerforeningen på trods af det sene tidspunkt for påstandens frem-sættelse
har haft den fornødne mulighed for at varetage sine interesser i relation til
påstanden.
Retten lægger til grund, at Grundejerforeningen har retlig interesse i anlæggelse af
forbudssagen og søgsmålskompetence. Retten bemærker i den forbindelse, at
Grundejerforeningens bestyrelse, som enstemmigt har besluttet at anlægge for-
budssagen, efter rettens opfattelse har været berettiget til at anlægge sagen, selv
om spørgsmålet ikke har været behandlet på en generalforsamling.
Retten lægger i den forbindelse vægt på, at forhold vedrørende medlemmernes
modtagelse af el m.v. fra fælles forsyningsledninger ifølge Grundejerforenin-gens
vedtægter er omfattet af foreningens formål. Retten lægger desuden vægt på, at
Grundejerforeningens medlemmer er blevet orienteret om anlæg af for-budssagen
i forbindelse med opkrævningen af ekstraordinært kontingent til fø-relse af sagen.
Som følge af det anførte og da det, Sagsøgte har anført, ikke kan føre til et andet
resultat, tager retten ikke afvisningspåstanden til følge.
Efter bevisførelsen er det ikke sandsynliggjort endsige godtgjort, at Grundejer-
foreningen eller ejerne af de berørte ejendomme ifølge sagens bilag 1 og
16
Adresse 1 har vundet hævd på placeringen af ledningsføringen eller in-
stallationerne til henholdsvis el og tv- samt internetsignal på Sagsøgtes ejendom.
Det er efter bevisførelsen ikke sandsynliggjort, at der ved ledningsfø-ringen på
Sagsøgtes ejendom har været udøvet en retsstridig råden over ejendommen.
Ledningsføringen til strøm samt tv-signal og internetforbindelse på Sagsøgtes
ejendom må efter de foreliggende oplysninger anses for at være foretaget efter
aftale med eller i fælles forståelse med de daværende ejere af Sagsøgtes ejendom,
og det er ikke sandsynliggjort, at ledningsføringen siden etableringen har udgjort
en retsstridig råden over ejendommen.
Den i bilag F fremlagte deklaration, som er tinglyst på ejendommene Vej 7-23,
kan ikke udstrækkes til at gælde for Sagsøgtes ejendom. Retten bemærker i den
forbindelse, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at Sagsøgte
før i forbindelse med renoveringen i efteråret 2019 blev opmærksom på, at de
ifølge bilag 1 berørte ejendomme samt ejen-dommen Adresse 1 blev forsynet med
el samt tv-signal og internet-signal fra installationer på hans ejendom.
Som følge af det anførte har Grundejerforeningen ikke sandsynliggjort endsige
godtgjort, at Grundejerforeningen og de berørte grundejere, som foreningen re-
præsenterer, har den ret, der søges beskyttet ved det forbud, der er nedlagt på-
stand om, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1.
Allerede som følge heraf tager retten ikke Grundejerforeningens påstand til føl-ge.
I sagsomkostninger skal Grundejerforeningen senest 14 dage fra dato betale
15.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte. Beløbet udgør passende udgift til
advokatbistand, henset til sagens karakter, omfang og udfald.
T H I B E S T E M M E S :
Påstanden om, at Sagsøgte skal forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og
internetsignal fra de af bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til Adresse 1, der
går gennem Sagsøgtes ejendom, tages ikke til følge.
I sagsomkostninger skal Sagsøger senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. til
Sagsøgte.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a. | KØBENHAVNS BYRET
KENDELSE
afsagt den 30. januar 2020
Sag BS-88/2020-KBH
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Dan Terkildsen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Christian Nørgaard Kjeldsen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 2 januar 2020.
<anonym>Sagsøger</anonym> (i det følgende Grundejerforeingen) har ned-lagt følgende påstand:
<anonym>Sagsøgte</anonym> forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- og internetsignal fra de af
bilag 1 anførte ledninger samt ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> der går gennem <anonym>Sagsøgtes</anonym>
ejendom
<anonym>Sagsøger</anonym> har desuden nedlagt påstand om; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand ikke
tages til følge
<anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær på-stand om
frifindelse.
2
<anonym>Sagsøgte</anonym> har anmodet om, at et forbud i givet fald bliver gjort betinget af, at
Grundejerforeningen stiller sikkerhed på 100.000 kr:
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf.retsplejelovens $
218 b
Oplysningerne i sagen
<anonym>Sagsøgte</anonym> købte den 19. november 1997 ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Matrikel nr.</anonym> med
overtagelsesdag 1. december 1997.
Ifølge oversigtsplan i bilag 1 forsynes en række af ejendommene i <anonym>Vej</anonym> med el samt
tv-signal og internetsignal fra ledninger og installationer på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom
Det samme gælder for ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym>
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af grundejerforeningens formand, <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> samt
grundejerforeningens kasserer; <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret, at hun er formand for <anonym>Sagsøger</anonym> Hun bor
<anonym>Adresse 3</anonym> for enden af rækken. Hun har boet der siden 1990. Hun har været
formand for grundejerforeningen siden marts 2019.
Husene er meget forskelligt indrettet og har ændret karakter hen ad vejen. De
moderne bekvemmeligheder er blevet lagt ind, som tiderne har ændret sig. Det
giver udfordringer; når husene skal istandsættes.
Foreningens rolle er at varetage fælles anliggender for bebyggelsen: Foreningen
har til opgave at sørge for; at forsyningen med blandt andet el og vand er til ste-de
for alle ejendomme. Den store udfordring har været vandforsyningen. Fore-ningen
har løbende afholdt udgifter til vandforsyning for eksempel når en led-ning har
skullet repareres efter frostsprængning.
Der opstod en diskussion i efteråret 2019, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> kontaktede fore-ningen
om kablerne i hans ejendom: Så vidt hun ved, har ingen andre grundeje-re
tidligere meddelt at ville afbryde forsyningen med el mv.
Kabel-tv og internetforbindelsen blev afbrudt første gang midt i november 2019.
De måtte løse det hver især. Hendes nabo havde fået en hjælpepakke hos YouSee;
og det fik hun også. I øbet af en uges tid fik hun både sit internet og sit
3
tv-signal igen Kabel-tv og internetforbindelsen blev retableret i begyndelsen af
december 2019, men de fík ikke besked om det. Forbindelsen blev afbrudt igen
omkring 18. december 2019, men de havde heldigvis stadig deres hjælpepakker.
Forbindelsen blev retableret på ny i begyndelsen af januar 2020.
Der har ikke været afholdt generalforsamling i grundejerforeningen; inden for-
budssagen blev anlagt. Bestyrelsen har vurderet; at anlæggelse af forbudssagen
ligger inden for bestyrelsens kompetence; og bestyrelsen har enstemmigt vedta-get
at anlægge forbudssagen.
Bestyrelsen har opkrævet et ekstraordinært kontingent på grund af forbudssa-gen.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har ligesom de øvrige medlemmer betalt det ekstraordinæ-re kontingent.
Medlemmerne er blevet informeret om forbudssagen i forbindel-se med
opkrævningen af det ekstraordinære kontingent.
Hun 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> kender ikke hinanden; 0g hun har ikke mødt <anonym>Sagsøgte</anonym> før i dag
Der er vist nok 46 medlemmer i foreningen: <anonym>Sagsøgtes</anonym> korrespondance om sagen
har ikke været forelagt foreningens medlemmer: <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke kunnet tale sin
sag i forhold til foreningens medlemmer
El-kablet i hendes hus ligger oppe under tagryggen; og kablerne løber på loftet.
Hendes el-ledning kommer fra nummer 23._
Da <anonym>Sagsøgte</anonym> afbrød tv-forbindelsen og internetforbindelsen; havde hun udgifter
for i hvert fald 1000 kr. til køb af forskellige ting så hun kunne få tv og internet
igen Hun brugte flere dage på at få signalet igen.
Hendes nabo, som er fotograf og arbejder hjemme, har været meget generet af
afbrydelsen af internetforbindelsen.
Hun kender ikke noget til regningen i bilag N. Alle beboerne orienterede sik-kert
YouSee, da forbindelsen blev afbrudt. Foreningen har, så vidt hun ved, ik-ke været
involveret i regningens udstedelse.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har blandt andet forklaret, at han udførte et stort forarbejde med at finde
ud af, hvordan det hang sammen med installationerne på hans ejendom. Han
bankede på hos næsten alle beboere i begyndelsen; og alle var forvirrede. Han
talte også med kassereren i foreningen, <anonym>Vidne 2</anonym> Alle beboerne sagde at det ikke
var deres men hans problem. Han mente, at det var
hans og de øvrige beboeres fælles problem. Han vidste ikke; hvad han skulle gøre.
Der kom ingen reaktion på hans henvendelser; så han måtte forsøge at få en re-
aktion fra beboerne. Han gav de øvrige beboere et varsel på 2 måneder; men han
hørte reelt ingenting. I midten af november 2019 skulle han renovere op-gangen.
Han kappede internetforbindelsen på det tidspunkt for at få en reak-tion fra
beboerne. Han fik herefter en henvendelse fra advokat Dan Terkildsen. Det var
han glad for; så de kunne få en dialog. Han genetablerede straks inter -
netforbindelsen og kabel-tv forbindelsen.
Så skete der igen ikke noget i 3 uger Han kappede igen forbindelsen til internet og
kabel-tv for at få en reaktion. Han ville bare gerne have en løsning. Han fik
juridisk rådgivning om, at det ikke var hans problem; så han undrede sig meget
over; at han ikke fik en reaktion. Det var hans indtryk, at grundejerforeningen ikke
havde lyst til at tale med ham. Internetforbindelsen og kabel-tv signalet er nu
retableret.
Han mener, problemet kan løses ved, at kablerne skydes ned i jorden; så der
etableres en forbindelse direkte til hvert hus. Det er sådan; man sædvanligvis gør i
dag og det er sådan, det er gjort, på den anden side af <anonym>Vej</anonym> Denne ændring vil
koste mellem 20.000 og 40.000 kr. og vil tage et par dage at udføre. Problemet
med hensyn til <anonym>Adresse 1</anonym> er meget lille, og det vil kun koste ca. 1000 kr. at lave en
tilsvarende løsning for nr: 49.
Han ønsker den løsning, fordi trappen er meget smal. Det vil være et problem at
have et el-skab på trappen til alle ledningerne, som vil fylde for meget. Han skal
udvide el-skabet; hvis ledningerne skal forblive i hans ejendom. Han må ikke
fræse ledningerne ind i muren for kommunen. Han synes; det er mærke-ligt; at
ledningerne skal løbe igennem hans hus; og han får ikke selv strøm fra
ledningerne.
Han blev opkrævet 700 kr. i ekstraordinært kontingent på grund af denne sag. Han
sagde til at begynde med til foreningen; at en forbudssag ville kræve en ge -
neralforsamlingsbeslutning, men han fik at vide; at bestyrelsen mente, at besty -
relsen kunne anlægge forbudssagen uden generalforsamlingsbeslutning.
Efter hans opfattelse er det reelle problem; at ingen af de berørte grundejere vil
have ledningerne placeret i deres egne huse. Det sagde alle de beboere, han har
haft kontakt med i anledning af sagen. I <anonym>Adresse 4</anonym> bor <anonym>Vidne 2</anonym> som har tinglyst
en deklaration på sin ejendom.
5
Han modtog bilag Ni går Han ringede til YouSee, som sagde; at selskabet hav-de
genskabt kablet for <anonym>Vej</anonym> nr. 5-23
Han undrer sig over; at grundejerforeningen har valgt at føre forbudssagen; som er
dyrere end en ændring af installationerne.
Sælger døde samme dag som han overtog ejendommen. Hans kone har boet i
huset, og han har selv boet i huset. Han er flyttet tilbage igen for ca. 2 år siden.
Han har betalt det ekstraordinære kontingent. Han gjorde indsigelse både mod
forbudssagen 0g mod opkrævningen af det ekstraordinære kontingent i sin mail af
10. december 2019 til grundejerforeningen. Han mente ikke; det var lov-ligt at
opkræve kontingentet og at anlægge forbudssagen; uden at der havde været
afholdt en ekstraordinær generalforsamling om spørgsmålet. Han havde i sin egen
naivitet opfordret til, at der kom en afklaring 0g en dialog fordi pro-blemet har
relativt store konsekvenser for ham.
Han har sine oplysninger om, hvad det vil koste at ændre installationerne; fra
telefoniske drøftelser med en elektriker. Han har blandt andet nævnt den skitse -
rede mulighed for ændringen 0g omkostningen hertil for <anonym>Vidne 2</anonym> Han har
opfordret foreningen til selv at søge oplysning om, hvad en omlægning af
installationerne vil koste.
Han har ikke fået arbejdet udført af en elektriker; fordi han har fået at vide af
elektrikeren; at elektrikeren ikke turde kappe strømmen og foretage omlægnin-gen
på grund af denne tvist med grundejerforeningen.
<anonym>Vidne 2</anonym> har blandt andet forklaret, at han er kasserer i grundejerfore-ningen. Han
bor i <anonym>Adresse 4</anonym> i den fløj af bebyggelsen; hvor kablerne ligger; Han har boet i
huset siden 1982. Han har været kasserer i ca. 30 år og blev vist valgt i 1991.
Vandledningen har altid været det største problem for foreningen. El-kablerne 0g
de andre kabler har ikke kostet foreningen noget;, mens han har været kasse-rer.
Systemet for ledningsinstallationemne er identisk for hele bebyggelsen og magen til
den, der er vist i bilag 1. Hver række af huse forsynes fra hjørnehuset. Han er ikke
bekendt med, hvordan kablet til <anonym>Adresse 1</anonym> er etable-ret. Det kom som en
overraskelse for ham; at <anonym>Adresse 1</anonym> ikke har sin egen forsyning. Nr: 49 er
udgangspunktet for det fælles antennekabel og er YouSees afleveringspunkt.
Modellen for installationer til strøm mv. er den samme i de andre byggefore-
ningsbebyggelser i København; så vidt han ved.
Han kender ikke omstændighederne ved etableringen af el-installationerne i 1967.
Han ser bebyggelsen som en rækkehusbebyggelse; hvor de udnytter de fordele;
der er ved det. Hvis hvert enkelt hus skulle have sine egne installationer; ville det
efter hans opfattelse være meget omfattende 0g blive meget bekosteligt.
Der har ikke været afholdt generalforsamling; inden forbudssagen blev anlagt;
men bestyrelsen har besluttet at anlægge sagen og har opkrævet et ekstraordi-nært
kontingent til at føre sagen. Medlemmerne fik i forbindelse med opkræv-ningen af
det ekstraordinære kontingent en orientering om sagen. Der har væ-ret reaktioner
på kontingentforhøjelsen; men der har kun været positive mel-dinger Ingen har
anfægtet sagsanlægget.
Alle de nyrenoverede huse er stødt på kabler og installationer; som har måttet
ændres under ombygningen. Det har indtil nu kunnet løses. Der har aldrig tidli-
gere været nogen; som ville fjerne kablerne.
Så vidt han ved, får <anonym>Sagsøgte</anonym> også selv strøm fra fællesinstallationen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har
meldt sig ud af antenneforeningen; men han fik også tidligere tv-signal fra
fællesinstallationen
Han kender ikke noget til bilag N; 0g han har ikke bestilt de iværksatte arbej-der;
som slet ikke vedrører hans ejendom.
Han kender ikke <anonym>Sagsøgtes</anonym> skitserede løsning på en ændring af installa-tionerne.
Hvis grundejerne skal have hver sin installation; vil det være dyrt for
grundejerforeningen. Den nuværende ledning løber igennem hans hus.
Det var grundejerforeningen; der tog kontakt til advokat; da kablet til internet 0g
tv blev kappet første gang. Foreningen fulgte <anonym>Sagsøgtes</anonym> eget forslag om at
anlægge en forbudssag. Så vidt han ved, syntes advokaten; det var en god idé.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med følgende
anbringender i påstandsdokument af 22. januar 2020:
7
3.1 Bemærkninger til spørgsmålet om gæsteprincippets anvendelighed
3.1.1 Sagsøgte gør gældende, at sagsøgte ifølge det såkaldte gæsteprincip er be-
rettiget til at fjerne de etablerede installationer til forsyning af el og tv . Gæste-
princippet kan imidlertid ikke overføres til nærværende situation.
3.1.2 Indledningsvist bemærkes det, at gæsteprincippet vedrører spør gsmålet om,
hvem der er forpligtiget til at afholde omkostninger i forbindelse med stør -re
offentlige anlægsarbejder . Gæsteprincippet vedrører således ikke sagsøgtes
eventuelle råden over de etablerede installationer , jf. bilag L/6, side 5. Dette
spørgsmål er således ikke relevant for vurderingen af, hvorvidt der skal med-deles
forbud i nærværende sag.
3.1.3 Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af gæsteprincippet, at der er
tale om nødvendige anlægsarbejder . Som det fremgår af sagens bilag 4, er
sagsøgtes ønske begrundet i æstetik, hvorfor det i sagens natur ikke kan være
nødvendigt. Det gøres således gældende, at gæsteprincippet ikke kan finde an-
vendelse på nærværende. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgte ikke kan
udvide sin el-tavle uden at kablerne helt fjernes.
3.1.4 Slutteligt skal det bemærkes, at en betingelse for anvendelsen af gæste-
princippet er , at ledningsejeren har fået lov til at placere sin ledning på grunde-
jerens ejendom, jf. bilag L/6, side 3.
3.1.5 Sagsøgte bestrider selv , at sagsøger har fået lov til at placere sine ledninger
på sagsøgtes ejendom, jf. bilag 6, hvor sagsøgte skriver at:
” 1. Jeg er blevet rådgivet om at hævd aldrig kan skabes på baggrund af brug, der
er ba-ser et på en aftale. Det er ikke i denne sag ikke r elevant, at
forsyningsledningerne har vær et etabler et uden davær ende ejer es accept.”
3.2 Betingelser for meddelelse af forbud eller påbud
3.2.1 I henhold til retsplejelovens § 413 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den
part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør el-ler blot
sandsynliggør ,
1. at parten har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet,
2. at modpartens adfærd nødvendiggør , at der meddeles forbud eller påbud, og
3. at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at
afvente tvistens retlige afgørelse
8
3.3 Sagsøger har den r et, der søges beskyttet ved forbuddet/påbuddet af ne-
denstående grunde
3.3.1 Sagsøgte anerkender , at der ikke foreligger en aftale om ledningsførelse på
Ejendommen, jf. bilag 6. Det gøres det gældende, at sagsøger har vundet hævd på
placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og
tv-/internetsignal.
3.3.2 Det fremgår af bilag 7, at sagsøger er etableret med henblik på at varetage
fælles formål. Siden stiftelsen af sagsøger i 1918, har sådanne fælles formål in-
kluderet at etablere, drive og vedligeholde fælles forsyninger som vand, el og
antennesignal (nu kabel-tv- og internetsignal).
3.3.3 Det skal bemærkes, at sagsøgtes synspunkt vedrørende gæsteprincippet ikke
kan finde anvendelse vedrørende rettigheder som er etableret ved hævd, idet
betingelsen om at der foreligger en aftale om i sagens natur ikke er opfyldt ved
hævdsbaserede rettigheder . Dette er således et yderligere ar gument udover de
generelle synspunkter om den manglende anvendelse af gæsteprincippet jf.
ovenfor .
3.3.4 Sagsøgers kontinuerlige råden kan anses for påbegyndt i 1967, subsidiært i
1992. Sagsøger har således benyttet ledningsføringen i langt over 20 år .
3.3.5 Ledningsføringen er en synbar indretning og er dermed nem individuali-
serbar , som det også fremgår af bilag 4. Det gøres således gældende, at sagsøgte
ikke har været i god tro om rettighedens eksistens, da sagsøgte har været be-kendt
med installationernes eksistens og udtryk forud for købet af ejendomme, jf.
U2001.2552V , hvor køberen af en ejendom bebyrdet med en utinglyst færds-elsret,
ikke kunne ekstingvere rettigheden, uagtet at sælger af ejendommen hav-de
bekræftet at der ikke sælger bekendt påhvilede ejendommen utinglyste ret-
tigheder eller forpligtigelser , da færdselsretten var synlig for køber , og at køber i
forbindelse med købet af ejendommen ikke stillede nærmere spør gsmål om brugen
af indkørslen.
3.3.6 Det bemærkes at sagsøger ikke, forud for sagsøgtes sin e-mail af 27. august
2019, er blevet forhindret i at udøve den – efter forholdene - retsstridige og kon-
tinuerlige faktiske råden.
3.3.7 Betingelserne for hævd er således opfyldt, idet 1) sagsøger kontinuerligt har
udøvet en faktisk råden i hævdstiden; 2) den faktiske råden var retsstridig; 3) den
faktiske råden nemt har kunnet individualiseres; og 4) den faktiske råden aldrig er
blevet afbrudt af sagsøgte.
9
3.3.8 Såfremt Retten ikke finder , at sagsøger har godtgjort eller sandsynliggjort at
have vundet hævd, skal det bemærkes, som anført i punkt. 3.3.4, at installa-tionen
har befundet sig på Ejendommen siden 1967, hvor den som bilag F/3 fremlagte
deklaration blev tinglyst.
3.3.9 Det gøres således subsidiært det gældende, at den som bilag F/3 fremlagte
deklaration kan udstrækkes til at omfatte Ejendommen, jf. U1909.954, hvor Hø-
jesteret fandt at en deklaration, som var tinglyst på 4 matrikler , tillige kunne
udstrækkes til at omfatte nabo-parcellen, da det var en kendelig forudsætning ved
købers erhvervelse af ejendommen, at servituttens indhold tillige skulle gælde på
købers ejendom.
3.3.10 Den deklaration, som er fremlagt som bilag F/3 er i øvrigt formuleret på en
sådan måde, at den fraviger gæsteprincippet, hvis det måtte finde anvendel-se, idet
det af deklarationsteksten fremgår:
” Samtidig forpligter vi os selv og alle efterfølgende ejer e af alle eller enkelte af
de nævnte huse til ikke at lade afbryde, overskær e eller fjerne omlægge eller flytte
den omhandlede ledning uden indhentet samtykke fra Københavns
Belysningsvæsen”
3.4 Modpartens adfærd nødvendiggør , at der meddeles forbud/påbud af føl-
gende grunde
3.4.1 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte selv , jf. bilag 6, har ønsket at
få gennemført en forbudssag. På den baggrund virker det mindre logisk, at
sagsøgte nu i sit påstandsdokument anfører , at forbudsinstituttet ikke bør an-
vendes.
3.4.2 V ed sin e-mail af 29. november 2019, jf. bilag 6, har sagsøgte fastholdt, at
han agter at afbryde strømmen til de to rækker af ejendomme, som får deres strøm
igennem ledningsføringen.
3.4.3 Sagsøgte bemærkede dog på det forberedende retsmøde, at truslen om at
afbryde forsyningerne, jf. bilag 6, var ment som et pressionsmiddel til at få
sagsøger til at indgå i en mundtlig dialog. Sagsøger har søgt at indgå i en dia-log,
dog på skriftligt grundlag. Det må således forventes, at sagsøgte vil afbryde
strømmen, og/eller blive ved med at afbryde tv-og internetsignalet, til de ejen-
domme, som bliver forsynet hermed, i strid med sagsøgers ret til at blive forsy-net
med el og tv-/internetsignal igennem ledningsføringen på Ejendommen.
3.4.4 Sagsøgtes varsling om afbrydelse af forsyningen af el og gentagende afbry-
delser af tv- og internetsignalet nødvendiggør således, at der meddeles forbud, jf.
retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 2.
10
3.5 Sagsøgers mulighed for at opnå sin r et vil forspildes, hvis sagsøger henvi-
ses til at afvente tvistens r etlige afgør else
3.5.1 Som følge af sagsøgtes afbrydelse af tv- og internetsignalet, samt sagsøgtes
skriftlige varsling om at strømmen afbrydes, vil sagsøgers mulighed for at opnå
sin ret forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse,
idet sagsøger ikke på anden vis kan blive forsynet med el og tv- og internetsig-nal,
jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 3.
3.5.2 Det bemærkes i den forbindelse, at afbrydelsen af el vil medføre et betyde-
ligt tab for de som rammes af det, herunder et ikke ubetydeligt ressourcespild i
form af fx fordærvelse af køle- og frostvarer .
3.6 Betingelserne for at meddele forbud/påbud er opfyldt
3.6.1 Samtlige tre betingelser i retsplejelovens § 413 er dermed opfyldt, subsi-
diært er det under alle omstændigheder som minimum sandsynliggjort, at de er
opfyldt.
3.6.2 Et forbud er alene udelukket efter retsplejelovens § 414, hvis det må anta-
ges, at sagsøger som følge af regler om erstatning m.v . er tilstrækkeligt værnet.
Det er åbenlyst, at sagsøger hvis forsyningen bliver afbrudt netop ikke er vær -net
imod de betydelige ulemper , som opstår herved gennem de erstatningsretli-ge
regler .
3.6.3 Forbuddet er ikke disproportionalt, idet det fremhæves, at sagsøgers kon-
tinuerlige råden blev påbegyndt i 1967, subsidiært senest i 1992. Dermed vil for -
buddet blot opretholde en tilstand, som har varet i over 52 år , subsidiært i over 27
år.
3.6.4 Der er ingen konkrete og væsentlige hensyn at tage over for sagsøgte.
3.6.5 Betingelserne for at meddele forbud er således opfyldt, jf. retsplejelovens §
413 og § 414.
3.7 Sikkerhedsstillelse
3.7.1 Såfremt Retten finder , at sagsøger kun har sandsynliggjort sin ret, skal det
bemærkes, at der i nærværende forbudssag er tale om opretholdelse af en til-stand,
som har været gældende i langt over 20 år , hvorfor en meddelelse af for -bud ikke
vil medføre en skade eller ulempe for sagsøgte.
3.7.2 I sit svarskrift og påstandsdokument gør sagsøgte gældende, at der skal
stilles sikkerhed idet sagsøgte ikke kan færdiggøre sin renovering. Sagsøgte op-
lyser at renoveringen er lukket ned og at sagsøgte dermed ingen løbende udgif-
11
ter har eller kan have, hvorfor sagsøgte ikke lider skade ved meddelelse af for-bud
og påbud. Endvidere opstiller sagsøgte nogle hypotetiske scenarier om-kring; 1) at
den midlertidige el-tavle kan slå ud, 2) at sagsøgte måske får lyst til at sælge
Ejendommen; eller 3) at sagsøgte muligvis få lyst til at leje Ejendom-men ud
Ingen af disse scenarier er tilnærmelsesvist aktualiseret; hvorfor sagsøgte
endvidere ikke lider ulempe ved meddelelse af forbud og påbud.
3.7.3 Endvidere har sagsøgte fortsat ikke, trods opfordring herom; forsøgt at
estimere omfanget af den skade eller ulempe (herunder ikke nogen form for be -
løbsmæssige opgørelse) som sagsøgte vil lide ved meddelelse af forbud og på -
bud Tillige af denne grund, skal meddelelsen af forbuddet og påbuddet ikke
betinges afi
3.7.4 Ligeledes fremgår det af sagens bilag 6, at der mellem parterne er enig om
behovet for en forbudssag.
3.7.5 På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at stille krav om sik-
kerhed.
Vedrørende <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand har Grundejerforeningen i før-ste række
gjort gældende; at påstanden er nedlagt for sent 0g derfor bør afskæ-res i medfør
af almindelige retsplejeprincipper svarende til retsplejelovens $ 351, stk. 4.
For det tilfælde at retten ikke afskærer påstanden; har Grundejerforeningen an-
ført, at Grundejerforeningen har en retlig interesse i at anlægge forbudssagen; og
at Grundejerforeningens bestyrelse har været berettiget til uden forudgåen-de
vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling at anlægge sagen. Sagen drejer
sig om forhold; der er helt centrale formål for foreningen ifølge vedtæg-terne.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine
anbringender i påstandsdokument af 21.januar 2020 og supplerende påstands -
dokument af 22. januar 2020.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i påstandsdokument af 21.januar 2020 gjort følgende anbrin-gender
gældende:
3.1 Ad gæsteprincippet
En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret-
tigheder 0g forpligtelser vedrørende ejendommen. Dette gælder uanset om
12
overdrageren er privat eller of fentlig, og om overdragelsen sker i fri handel eller
ved ekspropriation. I overensstemmelse hermed er udgangspunktet, at areal-
ejerens (sagsøgte) ret til at kræve ledningsarbejder betalt af ledningsejeren
(sagsøger) også gælder for senere erhververe af ejendommen.
Sagsøger henviser i sin forbudsstævning til det kodificerede gæsteprincip i hen-
holdsvis vejlovens § 77, stk. 1 og privatvejslovens § 70, hvilke alene finder an-
vendelse på vejarealer .
Det er det ulovbestemte gæsteprincip, som regulerer nærværende sag, hvilket
finder anvendelse på en ledningsejers anbringelse af en ledning på en anden
grundejers ejendom uden betaling af vederlag herfor .
Det må have formodningen imod sig, at ledningerne i sin tid er trukket uden
forudgående aftale med daværende ejer af Ejendommen, idet ledningerne er
synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendommen, som kun har kunnet
foretages med daværende ejers kendskab og accept.
Gæsteprincippet kan alene fraviges, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale
herom, hvilket ikke foreligger i denne sag. Ligeledes foreligger der ikke bevis for
at daværende ejer modtog vederlag for anbringelse af ledninger på Ejen-dommen.
Det gøres ligeledes gældende, at der i henhold til det ulovbestemte gæsteprin-cip
ikke kan stilles krav til at grundejerens ønske om omlægning af installatio-nen
skal være begrundet i bestemte formål. Sagsøger henviser i sin forbuds-stævning
også her til det kodificerede gæsteprincip. Sagsøgtes ønske, som dels er begrundet
i æstetiske forhold og dels i at installationen forhindrer sagsøgte i en renovation af
sin Ejendom, er således tilstrækkeligt begrundet, hvilket med-fører , at sagsøger må
udføre omlægningen og kan kræve, at sagsøger skal bære omkostningerne herfor .
Det gøres gældende, at bevisbyrden for , om det ulovbestemte gæsteprincip ikke
finder anvendelse i nærværende sag, påhviler sagsøger , og denne bevisbyrde ses
ikke løftet af sagsøger .
Derudover gøres det gældende, at idet gæsteprincippet gælder i nærværende sag,
kan hævd ikke gøres gældende, da dette i sagens natur udelukkes ved gæ-
steprincippets anvendelse.
3.2 Såfr emt r etten mod forventning må finde at gæsteprincippet ikke finder
anvendelse, gør es følgende gældende
13
Det gøres gældende, at der ikke kan meddeles et forbud i henhold til retspleje-
lovens § 413, idet sagsøger ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at der fore-
ligger en væsentligt underbygget formodning for , at betingelserne i retspleje-
lovens § 413 er opfyldt. Sagsøger har ikke sandsynliggjort, at sagsøger har vun-det
hævd på placeringen af de på Ejendommen etablerede installationer til for -syning
af el og tv , hvilket medfører , at en omlægning uden sagsøgers accept vil være
retsstridig, at sagsøgtes adfærd nødvendiggør et påbud, samt at sagsøgers
mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis sagsøger henvises til at afvente
tvistens retlige afgørelse.
3.2.1 Ad sagsøgers påståede hævd
Det gøres gældende, at sagsøger ikke har vundet hævd på placeringen af de på
Ejendommen etablerede installationer til forsyning af el og tv , idet der ikke fo-
religger en retsstridig råden.
Sagsøgte har ikke haft anledning til at modsætte sagsøgers rådighedsudøvelse,
hvorfor rådighedsudøvelsen har været berettiget. Det er således irrelevant, om der
foreligger en aftale mellem sagsøger eller sagsøgte, idet mangel af en aftale
mellem parterne ikke gør sagsøgers råden retsstridig.
Det gøres ligeledes gældende, at det må have formodningen imod sig, at led-
ningerne er trukket uden forudgående aftale med daværende ejer af Ejendom-men,
idet ledninger er synbare og har krævet destruktive indgreb i Ejendom-men, som
kun har kunnet foretages med daværende ejers kendskab og accept.
Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde, idet sagsøger ikke har bevist at sagsø-gers
råden er/var retsstridig.
3.2.2 Ad sagsøgtes adfærd
Det gøres gældende, at sagsøgtes påtænkte adfærd ikke kan anses for at være
retsstridig, idet sagsøger ikke har godtgjort at denne har vundet hævd til led-
ningernes placering på Ejendommen.
3.2.3 Ad sagsøgers eventuelle muligheder
Det gøres gældende, at sagsøgers muligheder for at opnå sin ret ikke vil forspil-
des, hvis sagsøger henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.
Sagsøger risikerer ikke at få sin retsposition væsentligt forringet, hvis sagsøger
henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved en civil retssag, idet hvis der
ikke nedlægges et forbud, er sagsøger tvunget til at anlægge en civil retssag
14
med påstand om at sagsøgte skal anerkende; at omlægning af ledningen er rets-
stridig.
3.2.4 Ad betingelserne for at meddele forbud
Det gøres gældende; at betingelserne i retsplejelovens $ 413 ikke er opfyldt; idet
sagsøger ikke har sandsynliggjort, at der foreligger en væsentligt underbygget
formodning for, at betingelserne er opfyldt.
3.3 Ad sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens $ 415
Såfremt retten mod forventning nedlægger et forbud; gør sagsøgte gældende; at
sagsøger skal stille sikkerhed. Det bestrides; at et forbud ikke vil medføre en skade
eller ulempe for sagsøgte.
Som det er gjort gældende i sagsøgtes svarskrift; er sagsøgte netop ved at udfø-re
en renovering af sin Ejendom; hvilken ikke kan færdiggøres som følge af
nærværende sag. Det har allerede på nuværende tidspunkt medført og vil fort-sat
medføre en ulempe for sagsøgte; at håndværkerne måtte indstille arbejdet indtil
nærværende sag er afgjort, hvilket ligeledes har medført ekstraomkost-ninger for
sagsøgte.
Derudover har sagsøgte måtte få opført en midlertidig el tavle; hvilken medfø-rer
risiko for udslag i Ejendommens el, som kan medføre yderligere problemer for
sagsøgte.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i supplerende påstandsdokument af 22. januar 2020 gjort føl-gende
anbringender gældende:
Formalitetsindsigelse
Det juridiske udgangspunkt er, at en (grund)ejerforenings pligter og beføjelser
bliver bestemt af vedtægten. Grundejerforeningen har desuden beføjelse til at
iværksætte dispositioner der indebærer vedligeholdelse; fornyelse og forbedrin-
ger, da dette anses for at være sædvanlige dispositioner.
Sagsøger er derimod ikke berettiget til at foretage dispositioner; der rækker ud-
over det sædvanlige; medmindre disse har været forelagt og blevet vedtaget på en
generalforsamling. Det fremgår ikke af sagsøgers vedtægt (bilag 0), at rets-sager
uden vedtagelse på en generalforsamling kan iværksættes. Der foreligger ikke i
nærværende sag dokumentation for, at sagsøger har vedtaget at anlægge
nærværende forbudssag mod sagsøgte.
15
Endvidere kan det konstateres, at der ikke er nogen servitutter som regulerer de
pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom; hvorfor sagsøger ikke har en påta-
leret for de pågældende ledninger i sagsøgtes Ejendom:
En iværksættelse af nærværende forbudsretssag kræver derfor utvivlsomt en
generalforsamlingsbeslutning herom for sagsøger.
Sagsøgte gør på baggrund af ovenstående gældende; at sagen skal afvises fra
Retten, idet sagsøger ikke har dokumenteret at denne har retlig interesse eller
nødvendig søgsmålskompetence til anlæg af nærværende forbudsretssag.
Parterne har nærmere redegjort for deres synspunkter under hovedforhandlin-gen.
Rettens begrundelse og resultat
Selv om <anonym>Sagsøgtes</anonym> afvisningspåstand først er fremsat i supplerende på -
standsdokument af 22. januar 2020 dagen før hovedforhandlingen; er der efter
rettens opfattelse ikke grundlag for at afskære påstanden som for sent fremsat i
medfør af almindelige retsplejeprincipper. Retten har herved navnlig lagt vægt på,
at Grundejerforeningen på trods af det sene tidspunkt for påstandens frem-sættelse
har haft den fornødne mulighed for at varetage sine interesser i relation til
påstanden.
Retten lægger til grund, at Grundejerforeningen har retlig interesse i anlæggelse af
forbudssagen og søgsmålskompetence. Retten bemærker i den forbindelse; at
Grundejerforeningens bestyrelse; som enstemmigt har besluttet at anlægge for-
budssagen; efter rettens opfattelse har været berettiget til at anlægge sagen; selv
om spørgsmålet ikke har været behandlet på en generalforsamling.
Retten lægger i den forbindelse vægt på, at forhold vedrørende medlemmernes
modtagelse af el m.v. fra fælles forsyningsledninger ifølge Grundejerforenin-gens
vedtægter er omfattet af foreningens formål. Retten lægger desuden vægt på, at
Grundejerforeningens medlemmer er blevet orienteret om anlæg af for-budssagen
i forbindelse med opkrævningen af ekstraordinært kontingent til fø-relse af sagen.
Som følge af det anførte og da det, <anonym>Sagsøgte</anonym> har anført, ikke kan føre til et andet
resultat; tager retten ikke afvisningspåstanden til følge.
Efter bevisførelsen er det ikke sandsynliggjort endsige godtgjort; at Grundejer-
foreningen eller ejerne af de berørte ejendomme ifølge sagens bilag 1 0g
16
<anonym>Adresse 1</anonym> har vundet hævd på placeringen af ledningsføringen eller in-
stallationerne til henholdsvis el og tv- samt internetsignal på <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom.
Det er efter bevisførelsen ikke sandsynliggjort; at der ved ledningsfø-ringen på
<anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom har været udøvet en retsstridig råden over ejendommen.
Ledningsføringen til strøm samt tv-signal og internetforbindelse på <anonym>Sagsøgtes</anonym>
ejendom må efter de foreliggende oplysninger anses for at være foretaget efter
aftale med eller i fælles forståelse med de daværende ejere af <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom;
0g det er ikke sandsynliggjort; at ledningsføringen siden etableringen har udgjort
en retsstridig råden over ejendommen.
Den i bilag F fremlagte deklaration; som er tinglyst på ejendommene <anonym>Vej</anonym> 7-23,
kan ikke udstrækkes til at gælde for <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom Retten bemærker i den
forbindelse; at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at <anonym>Sagsøgte</anonym>
før i forbindelse med renoveringen i efteråret 2019 blev opmærksom på, at de
ifølge bilag 1 berørte ejendomme samt ejen-dommen <anonym>Adresse 1</anonym> blev forsynet med
el samt tv-signal og internet-signal fra installationer på hans ejendom:
Som følge af det anførte har Grundejerforeningen ikke sandsynliggjort endsige
godtgjort; at Grundejerforeningen og de berørte grundejere, som foreningen re-
præsenterer; har den ret, der søges beskyttet ved det forbud, der er nedlagt på-
stand om, jf. retsplejelovens $ 413, nr 1.
Allerede som følge heraf tager retten ikke Grundejerforeningens påstand til føl-ge.
I sagsomkostninger skal Grundejerforeningen senest 14 dage fra dato betale
15.000 kr. i sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> Beløbet udgør passende udgift til
advokatbistand, henset til sagens karakter; omfang og udfald.
THI BES TEMME S :
Påstanden om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- 0g
internetsignal fra de afbilag 1 anførte ledninger samt ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> der
går gennem <anonym>Sagsøgtes</anonym> ejendom; tages ikke til følge.
I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> senest 14 dage fra dato betale 15.000 kr. til
<anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8a.
| 33,897 | 34,984 |
||||
120 | Kendelse om afvisning af sag om ulovlig download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer-to-peer-, P2P-, BitTorrent-netværk. | Appelleret | Civilsag | Retten på Frederiksberg | BS-32703/2019-FRB | Almindelig civil sag | 1. instans | 264/21 | Ophavsret og eneret; | Sagsøger - Copyright Management Services Ltd.;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;
Advokat - Nikolaj Wickenberg Linneballe; | Nej | Ja | Nej | /
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 20. april 2020 kl. 09.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i
retsbygningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-32703/2019-FRB
Copyright Management Services Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Sagsøgte
(advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe)
Ingen var tilsagt eller mødt.
Retten bestemte i medfør af retsplejelovens § 402, stk. 1, at sagens videre behand-
ling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Retten bemærkede, at Østre Landsret ved dom af 8. april 2020 i sag BS-
41559/2019-OLR har fastslået, at Copyright Management Services Ltd. ikke har
godtgjort, at selskabet har søgsmålskompetencen til at føre sag om filmen ”Me-
chanic: Resurrection” i eget navn. Ved dommen afviste landsretten derfor sagen fra
domstolene.
Landsretten har ved dommen taget stilling til samme film og samme påståede af-
talegrundlag, som det, denne sag drejer sig om.
Nærværende sag skal dermed også – alene af den grund – afvises fra domstole-ne.
/
2
Retten finder imidlertid anledning til også at bemærke følgende:
Indledning
Nærværende sag er én af over 150 sager, som selskaberne Copyright Manage-ment
Services Ltd. (CMS) og M.I.C.M. - MIRCOM International Content Man-agement
& Consulting Ltd. (MIRCOM) tilsammen har anlagt alene ved Retten på
Frederiksberg med påstand om, at sagsøgte skal betale 7.500 kr. for ulovlig
download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer-
to-peer-, P2P-, BitTorrent-netværk.
Efter de udtalelser, som CMS og MIRCOM’s advokat har givet til forskellige me-
dier og efter antallet af borgere, der er berørt af de kendelser, som Retten på Fre-
deriksberg tidligere har afsagt om, at borgernes identitets- og adresseoplysnin-ger
skulle udleveres af borgernes teleselskaber til CMS og MIRCOM, kan det
endvidere lægges til grund, at nærværende sag er én ud af flere tusinde, måske
50.000 eller flere, alene i Danmark, hvor CMS og MIRCOM har sendt breve ud til
borgerne med krav om betaling for ulovlig download og deling af film via Bit-
Torrent-netværk.
Efter i øvrigt offentlige tilgængelige oplysninger, herunder på Maverickeye UG’s
hjemmeside, der dog ikke ses opdateret siden januar 2018, og fra diverse svenske
og norske medier, samt oplysningerne fra andre retssager, herunder EU-Dom-
stolens sag C-597/19, kan det endvidere lægges til grund, at CMS og MIRCOM
tilsammen har opnået, eller har ønsket at opnå, identitets- og adresseoplysninger på
i hundredtusindvis af europæiske borgere.
Der er herunder tale om borgere i Finland, Sverige og Norge, hvor CMS er, eller
har været, repræsenteret af samme advokat eller advokatfirma, som i Danmark, og
der er ligeledes tale om, at man også i disse lande på baggrund af de indhen-tede
oplysninger har skrevet til et meget stort antal borgere med krav om beta-ling for
ulovlig download og deling af film på tilsvarende vis, som det er sket forud for
sagsanlægget i denne sag og de øvrige sager i sagskomplekset ved Ret-ten på
Frederiksberg.
Det har i offentligheden, herunder bl.a. også i Norge og Sverige, været debatte-ret
og kritiseret – herunder fra advokatside – at Njord Law Firms udsendelse af disse
breve, og fremgangsmåde i øvrigt, i vidt omfang har været egnet til at pres-se
borgere, der meget muligt har været uskyldige, til at indgå forlig.
En sådan kritik er bl.a. også kommet til udtryk i et brev af 24. januar 2017, som
Forbrukerrådet i Norge og IKT-Norge ifølge oplysninger på Forbrukerrådets
hjemmeside har sendt til advokat Jeppe Brogaard Clausen med opfordring til at
/
3
stoppe med at udsende de pågældende breve, herunder under henvisning til, at man
fremkom med urigtige og vildledende oplysninger og ikke ville kunne be-vise, at
man havde et krav mod de pågældende borgere.
Forbrukerrådet i Norge har endvidere på deres hjemmeside i et opslag den 5. juni
2018 under overskriften ”Ikke betal svindelkrav fra Advokatfirma” sam-menstillet
breve fra Advokatfirma med de breve, der er ud-sendt af Njord Law Firm. Det
fremgår bl.a., at Advokatfirma i de pågæl-dende breve henviser til, at deres bevis er
tilvejebragt ved anvendelse af Maveri-ckeye UG, og dermed er der tale om samme
fremgangsmåde i forhold til den tek-niske fremskaffelse af beviser, som CMS og
MIRCOM også har baseret samtlige sager i Danmark på.
Advokat Jeppe Brogaard Clausen er i en artikel, bragt i K-News den 13. januar
2020, citeret for, at der er indgået forlig i 60 procent af sagerne i Danmark, og at
dette ikke omfatter retssager.
Da de breve, der indgår i sagskomplekset ved Retten på Frederiksberg, og som må
betegnes som standardbreve, alle lægger op til et forlig mod betaling af nog-le
tusinde kroner, og da retten også har kunnet konstatere, at der i en række sa-ger er
indgået forlig på et større beløb end de 7.500 kr., der var stævnet for, og i hvert fald
i et enkelt tilfælde forlig på 39.000 kr., kan der, selv efter et forsigtigt skøn, være
tale om, at sagerne samlet set – over hele Europa – har indbragt, eller har potentiale
til samlet at indbringe, CMS og MIRCOM et trecifret millionbeløb.
CMS og MIRCOM er imidlertid ikke indehavere af ophavsretten til de film, de har
anlagt sag om – og efter landsrettens ovennævnte dom af 8. april 2020 og
landsrettens tilsvarende domme af samme dato i sagerne BS-39423/2019-OLR og
BS-41550/2019-OLR – har de altså heller ikke på det i disse sager fremlagte grund-
lag søgsmålskompetence til i eget navn at forfølge eventuelle krænkelser af op-
havsretten. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, i hvilket omfang de
beløb, som sagerne – indenretligt såvel som udenretligt – har indbragt, er kom-met
indehaverne af ophavsretten til gode.
Østre Landsrets domme af 8. april 2020 kan siges at ligge i forlængelse af de i alt
13 sager, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist med den begrundelse, at
CMS og MIRCOM ikke var rette sagsøger. Disse sager med tilhørende retsbø-ger
er omtalt på Retten på Frederiksbergs hjemmeside ved opslag den 26. marts 2020.
Retten på Frederiksberg kan imidlertid konstatere, at det forhold, at såvel Retten på
Frederiksberg som Østre Landsret har fastslået, at CMS og MIRCOM har age-ret på
et påstået aftalegrundlag, der ikke gør selskaberne til rette sagsøger i sa-
/
4
gerne, ikke for nærværende har fået CMS og MIRCOM til af egen drift at hæve
samtlige de resterende verserende sager ved Retten på Frederiksberg.
Retten har endvidere bl.a. noteret sig, at Ritzau har citeret advokat Jeppe Brogaard
Clausen for at have udtalt, at man overvejer at søge Procesbevil-lingsnævnet om
tilladelse til at anke landsrettens domme til Højesteret, og at ræk-kevidden af
landsrettens domme i forhold til de øvrige sager afhænger af aftale-grundlaget i
disse sager, og at ”man skal drøfte med filmproducenten, om man ønsker at
indtræde direkte i de her sager.”
Sagernes bevismæssige stilling
Generelle bemærkninger
Det kan konstateres, at alle sagerne i sagskomplekset er identiske i forhold til de
overordnede bevismæssige spørgsmål, de rejser.
Der er således for det første tale om, at det er det samme grundlæggende tekni-ske
bevis, som CMS og MIRCOM har fremlagt i samtlige sager, i form af logop-
lysninger om den ip-adresse, der angiveligt var knyttet til den sagsøgte borgers
internetabonnement på tidspunktet for den påståede krænkelse af ophavsretten.
Disse logoplysninger er angiveligt i samtlige tilfælde tilvejebragt af programmet
MaverikMonitor, som selskabet Maverickeye UG angiveligt står bag. I nærvæ-
rende sag har CMS imidlertid ikke indleveret nogen logoplysninger, og CMS har
dermed ikke fremlagt noget bevis i sagen overhovedet.
Der er for det andet tale om, at beviset i form af logoplysninger (i det omfang det
overhovedet eksisterer i nærværende sag) i bedste fald siger noget om, hvilke da-ta
der er blevet overført fra én ip-adresse til en anden, men ikke i sig selv noget om,
hvem der måtte stå bag de pågældende dataoverførsler eller hvilken compu-ter,
tablet eller smartphone, der måtte være anvendt hertil.
Det kan lægges til grund, at flere tusinde af de borgere, der har modtaget breve fra
Njord Law Firm, og flere hundrede af de borgere, der siden er blevet stævnet, alle
har afvist at kende noget til ulovlig download og fildeling overhovedet.
Mens der i sagens natur ikke uden videre kan ses bort fra muligheden af, at vis-se af
disse borgere ikke fortæller sandheden – eller den fulde sandhed – i den for-
bindelse, kan der i hvert fald ses bort fra muligheden af, at samtlige af disse helt
almindelige borgere, hvoraf formentlig størstedelen aldrig har været i kontakt med
retssystemet, allesammen lyver.
Der kan herunder ses bort fra muligheden af, at en 84-årig dement kvinde, som
omtalt i en artikel i Berlingske Tidende den 22. juli 2019, skulle have gjort sig
/
5
skyldig i ulovlig download og deling af film ved hjælp af BitTorrent-teknologi,
mens hun i øvrigt var indlagt som følge af sin demenssygdom.
Der kan også ses bort fra muligheden af, at alle de borgere, der har kunnet doku-
mentere eller sandsynliggøre, at de ikke var hjemme, og herunder f.eks. var bort-
rejst, på tidspunktet for de påståede ophavsretskrænkelser, også lyver, men blot har
sat deres BitTorrent-klienter til automatisk at downloade film, mens de f.eks. var
ude af landet i uge- eller månedsvis.
Der kan ligeledes ses bort fra muligheden af, at borgere, der (angiveligt) har kun-
net dokumentere, at de har betalt for legale tjenester som Netflix, HBO, Spotify
m.fl., ved siden af dette skulle have en interesse i at downloade og fildele pri-mært
amerikanske b-film og pornofilm via BitTorrent-netværk.
Der er derfor en formodning for, at som minimum en vis - ukendt - procentdel af de
borgere, der er blevet kontaktet af Njord Law Firm, og herunder de borgere, der
siden er blevet sagsøgt, rent faktisk ikke har haft noget med ulovlig downlo-ad og
fildeling at gøre.
Der kan allerede på den baggrund siges at være en risiko for, at – i hvert fald en del
af – forklaringen herpå er, at der er en fejlkilde i CMS/MIRCOM’s bevisind-
samling og håndtering af beviserne, eller eventuelt hos de teleselskaber, der har
udleveret oplysningerne om de pågældende ip-adresser og borgere.
Det forhold, at der således er en forhåndsformodning for, at i hvert fald en vis -
ukendt - procentdel af de sagsøgte borgere ikke selv har foretaget ulovlig down-
load eller fildeling, indebærer, at det bliver et potentielt betydeligt retssikker-
hedsmæssigt problem i den enkelte sag, hvis retstilstanden skulle være den, som
hævdet af CMS og MIRCOM, at domstolene – blot som følge af nogle tekniske
beviser, som er tilvejebragt af CMS/MIRCOM selv – ved en eventuel realitetsprø-
velse af det rejste krav i den enkelte sag skulle tage udgangspunkt i en formod-ning
om, at sagsøgte er ansvarlig for de påståede krænkelser, hvis ikke sagsøgte selv kan
bevise det modsatte, herunder manglende ansvar for andres, f.eks. en bofælles,
handlinger.
Dette retssikkerhedsmæssige problem bliver så meget desto større som følge af den
passivitet, som CMS/MIRCOM har udvist i forbindelse med deres håndte-ring af
samtlige sager, og som har bevirket, at de påståede krænkelser alle ligger meget
lang tid forud for tidspunktet for stævningens indlevering. I nærværende sag er der
tale om, at den påståede krænkelse skal have fundet sted den 26. november 2016,
og stævningen er indleveret den 19. juli 2019.
Dette bevirker for det første, at det må antages at være umuligt på nuværende
tidspunkt for den enkelte sagsøgte borger selv at indhente oplysninger fra den
/
6
pågældendes teleselskab om, hvilken ip-adresse borgeren var tildelt på et givent
tidspunkt, så langt tilbage i tiden.
Borgeren kan således ikke få efterprøvet det centrale bevis, og om der eventuelt kan
være sket fejl i forbindelse med CMS/MIRCOM’s indsamling og håndtering af
data, netop på det for den konkrete sag relevante tidspunkt, eller om der even-tuelt
kan være sket fejl i teleselskabets håndtering af data i forbindelse med sel-skabets
tilvejebringelse og udlevering af oplysningerne om ip-adressen og abon-nenten bag,
ligesom der heller ikke er adgang til at kontrollere CMS/MIRCOM’s håndtering af
de udleverede oplysninger.
Borgeren vil i mange tilfælde, f.eks. hvor den pågældende router og/eller com-puter
ikke længere eksisterer, heller ikke kunne foranstalte tekniske undersøgel-ser heraf
på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til om eventuelle hacke-rangreb (eller
lignende) eller tekniske problemer af betydning for sagen kan ha-ve gjort sig
gældende på daværende tidspunkt.
Da alle sagerne endvidere vedrører ét - og kun ét - konkret tidspunkt flere år til-
bage i tiden vil det i sagens natur også i mange tilfælde kunne være vanskeligt for
borgeren præcist at redegøre for, hvem der ellers måtte have kunnet benytte
borgerens netværk på det pågældende tidspunkt.
Den af CMS/MIRCOM udviste passivitet kan således i sig selv udgøre et betyde-
ligt retssikkerhedsmæssigt problem i sagerne.
Hvis en realitetsprøvelse af sagerne skulle komme på tale, ville de ovennævnte
forhold gøre det nødvendigt at vurdere alle sagerne og de spørgsmål, som de
overordnet rejser, i et samlet perspektiv i forhold til de fremlagte beviser og til-
vejebringelsen af disse, samt i forhold til selskaberne CMS, MIRCOM og Mave-
rickeye UG’s forhold og den måde, som sagerne hidtil er ført på.
En konkret vurdering af beviserne i hver enkelt sag, der alene forholdt sig til den
konkrete sagsøgte borgers eventuelle fremlagte oplysninger til støtte for dennes
uskyld, men som ikke forholdt sig generelt til pålideligheden og troværdigheden af
– og usikkerhedsmomenterne i – de af CMS og MIRCOM fremlagte oplysnin-ger,
og hvad – om noget – man med sikkerhed måtte kunne udlede heraf, ville således
allerede af de ovenfor anførte grunde indebære en stor risiko for, at der blev truffet
materielt urigtige afgørelser, hvor hensynet til generelt at kunne be-kæmpe ulovlig
fildeling og stille enkeltindivider til ansvar for deres eventuelle krænkelser af
ophavsretten ville komme til at indebære en tilsidesættelse af hen-synet til den
enkelte borgers retssikkerhed.
Denne risiko er selvsagt stor, når borgerens muligheder for at bevise, at borgeren
ikke har været ansvarlig for en eventuel krænkelse, reelt ikke er til stede. De an-
/
7
førte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder gælder endvidere så meget desto
mere i de – indtil videre mange – tilfælde i dette sagskompleks, hvor borgerne
tillige er selvmødere i småsagsprocessen. Som følge af sagernes karakter, er det er
således ikke uden videre muligt for retten at give borgeren den vejledning, der er
forudsat i forarbejderne til retsplejelovens regler om småsagsprocessen, med
henblik på at sikre borgeren mod materielt urigtige resultater og sikre, at borge-ren
opnår den retsstilling, som borgeren efter lovgivningen har krav på.
Hvad kan der udledes af de tekniske beviser, som CMS og MIRCOM har frem-lagt,
med hensyn til spørgsmålet om sagsøgtes ”delinger” af et værk og omfan-get heraf?
CMS og MIRCOM har fremlagt en række sagkyndige rapporter med henblik på at
dokumentere pålideligheden og ufejlbarligheden af det program, MaverikMo-nitor,
som angiveligt har indhentet de dataoplysninger, der i samtlige sager i
sagskomplekset udgør det eneste bevis, når sagsøgte i øvrigt ikke har oplyst no-get
kendskab til forholdet.
Af disse sagkyndige rapporter, som CMS og MIRCOM har fremlagt til støtte for, at
retten kan forlade sig på de angiveligt indsamlede data – og kan udlede præ-cis dét
af disse data, som CMS og MIRCOM hævder – er der imidlertid kun én, der udtaler
sig om forhold af betydning for vurderingen af det for samtlige sager centrale
spørgsmål om, hvorvidt der er sket ”deling” af den i den konkrete sag omhandlede
fil – og i givet fald i hvilket omfang – og om det uden videre kan lægges til grund,
at der i så fald er tale om en ”deling” , som en bruger af det på-gældende netværk
har foretaget bevidst eller tilstrækkeligt uagtsomt til at ifalde ansvar.
Den pågældende rapport af 18. oktober 2018 er udarbejdet af Norges teknisk-na-
turvitenskapelige universitet (NTNU) og bærer titlen ”En drøfting rundt bevise-ne
som er lagt frem i CMS-saken” (i det følgende betegnet som NTNU-rapport 2).
Rapporten har også en første del, ligeledes af 18. oktober 2018, der bærer titlen
”Generell rapport om fildeling-teknologier med et spesielt fokus på BitTorrent” (i
det følgende betegnet som NTNU-rapport 1).
Rapporterne er udarbejdet til brug for en ankesag i Norge mellem Telenor og CMS,
efter at Telenor m.fl. i første instans blev dømt til at udlevere personoplys-ninger
om ca. 23.000 kunder til CMS.
Rapporterne beskriver BitTorrent-teknologiens virkemåde og formål, nemlig at
muliggøre, at der via et netværk hurtigt og effektivt kan deles meget store filer, som
f.eks. film, mellem flere computere på samme tid.
/
8
BitTorrent-teknologien går således grundlæggende ud på, at en stor fil, altså f.eks.
en film, i forbindelse med, at den gøres tilgængelig i det pågældende Bit-Torrent-
netværk deles op i meget mindre dele, og at disse dele siden (i vilkårlig rækkefølge)
kan hentes af en computer i netværket fra andre computere i netvær-ket, der måtte
være i besiddelse af den ene eller anden del. Computerne i netvær-ket er hver især
kommet gradvist i besiddelse af flere og flere dele af den samle-de fil efter at have
efterspurgt de pågældende dele i netværket, og derved at alle de computere i
netværket, der har hentet en del, samtidig automatisk via BitTor-rent-teknologien
stiller denne del til rådighed for de andre computere i netvær-ket. Til sidst vil alle
delene så automatisk kunne samles til den oprindelige fil – film – på samtlige af de
computere i netværket, der har ønsket at hente filen.
Pointen er, at fildelingen på denne måde bliver hurtigere og mere effektiv, end hvis
én server stillede hele filen til rådighed alene og samtlige andre computere, der
efterspurgte filen, hver især skulle hente hele filen på denne server.
Rapporterne fra NTNU (der i øvrigt bruger forkortelsen ”MM” for MaverikMo-
nitor) indeholder bl.a. følgende definitioner af betydning for forståelsen af termi-
nologien på området:
”capture En capture refererer i denne rapporten til én enkel dataover-føring
fra en peer i ett P2P nettverk til MM.
klient En klient er i denne rapporten brukt om en gitt bit programva-re som
kommuniserer med andre. Om man starter et program for å delta i ett
BitTorrent nettverk har man startet en BitTorrent klient.
…
leech er en peer i et BitTorrent nettverk som laster ned data. Dette be-tyr at
peeren ikke enda sitter med 100% av datasettet.
peer er en klient som deltar i ett BitTorrent nettverk.
…
seed En seed er en peer i et BitTorrent nettverk som laster opp data. Dette
betyr at peeren sitter på minst en liten bit av datasettet.
sverm Alle peers i et BitTorrent nettverk som deltar i delingen av et gitt
datasett på et gitt tidspunkt.”
/
9
Rapporterne påkalder sig særlig opmærksomhed i forhold til den omstændig-hed, at
CMS og MIRCOM i samtlige sager har støttet det rejste krav på, at der kan sættes
lighedstegn mellem antallet af delinger af det i sagen omhandlede værk og den
såkaldte ”swarmsize” , som programmet MaverikMonitor angive-ligt har indhentet
oplysninger om.
Oplysningerne om ”swarmsize” indgår imidlertid ikke i de af CMS og MIRCOM
sædvanligvis fremlagte logoplysninger i sagerne, men er først blevet indleveret af
CMS/MIRCOM på rettens eller sagsøgtes advokaters forespørgsel.
I replik indleveret i rettens sag BS-3148/2019-FRB har CMS endvidere i stedet blot
anført følgende:
”CMS bemærker i samme forbindelse, at hver fildeling af et filmværk i
gennemsnit sker til et publikum på 500 (såkaldt swarm-size). Hvis dette
gennemsnit lægges til grund for fildelingen af filmværket ”Sur-vivor ”, vil det
rimelige vederlag udgøre kr. 35.000 (500 spredninger x 70 kr. pr. spredning).
CMS udregner ikke på nuværende stadie swarm size for de enkelte
fildelinger, men fastsætter kravet skønsmæssigt til kr. 7.500.”
Ud over, at denne ”gennemsnitsbetragtning” er udokumenteret, er den i mod-strid
med de oplysninger og anbringender, som CMS og MIRCOM i øvrigt er
fremkommet med i forhold til spørgsmålet om, hvorledes det kan godtgøres, at den
sagsøgte borger på det tidspunkt, som der er sagsøgt for, har foretaget et be-stemt
antal ”delinger” af den pågældende film, filmsekvens eller episode af en serie.
Af NTNU-rapport 2, s. 23, fremgår følgende om spørgsmålet om muligheden for at
indkredse omfanget af deling af information via et BitTorrent-netværk:
”For å kunne si noe om i hvilket omfanget en gitt peer driver å deler
informasjon i et BitTorrent-nettverk må man dessverre drive med esti-mering.
Å nøyaktig påvise hvor mye en kunde deler i et BitTorrent-nettverk er
krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden.
Det finnes ikke en sentral oversikt over dataover-føringene da utvekslingen av
data skjer direkte mellom peers. Det man derimot kan er å konstatere at en
peer deltar i en sverm, og man vet at en peer som deltar i en sverm normalt
sett alltid er der for å la-ste ned datasettet og som en konsekvens av det vil
den også samtidig laste opp datasettet til andre peers. Etter å ha konstatert at
en peer del-tar i en sverm kan man konstatere omfang ved å se på
tilstedeværelse over tid. Man kan ikke si hvor mye en peer har delt med
andre, men
/
10
det er veldig sannsynlig at en peer som er i en sverm over lang tid har delt
mer enn en som er i en sverm i kort tid.
Omfang kan også konstateres utifra antall verk som er delt. At en gitt
abonnent har delt små deler av 5 verk vil bety at den sannsynligvis har lastet
ned disse 5 verkene, da deltakelse i en sverm i all hovedsak handler om at en
ønsker at få tak i verket. En usikkerhet her er at en IP-adresse som er
overvåket over tid kan ha hørt til mer enn en abon-nent …
Nesten alle verdiene som er lagt frem i denne saken er uegnet for a si noe
sikkert om omfanget verkene CMS håndterer blir delt. Dette in-kluderer
feltene ”swarm-size” , … , enten fordi de ikke sier noe om om-fang i det hele,
eller fordi de inkluderer verk som ikke CMS håndterer rettighetene til. Det
eneste feltet som egner seg til a si noe om omfang for delingen av CMS sine
verk er feltet ”Captures/title” da denne ver-dien beskriver antall ganger MM
har observert denne IP-adressen dele informasjon som CMS har rettighetene
til. Dette tallet alene er dog dessverre ikke en god indikasjon på omfang. Man
må ha en tidsangi-velse for hver capture i tillegg, og selv da vil det være en
usikkerhet knyttet til koblingen mellom en IP-adresse og den faktiske bruker.”
Det bemærkes, at dét som rapporten her beskriver, er problemerne i forhold til at
kunne skønne over et samlet omfang af den enkelte bruger af netværkets ”de-
linger” , herunder over længere tid og af flere værker.
De beskrevne problemer bliver imidlertid så meget desto større, når dét, som CMS
og MIRCOM hævder at kunne godtgøre i den enkelte sag, er hvor mange
”delinger” , sagsøgte har foretaget på det i stævningen anførte klokkeslæt.
I forhold til spørgsmålet om betydningen af størrelsen af en ”swarm-size” frem-går
af NTNU-rapport 1, s. 9 og s. 16, bl.a.:
”Alle peers som deltar i distribusjonen av et gitt datasett regnes som dette
datasettets sverm. Hvert datasett har sin egen sverm med peers. En
BitTorrent-klient vil normalt sett kun aktivt kommunisere med ca 50 andre
peers selv om det er mange flere peers i svermen. …
Om man justerer opp eller ned størrelsen på svermen … vil prinsippe-ne
forbli de samme. Hver enkelt peer vil i gjennomsnitt dele like mye.
Hovedforskjellen når en sverm blir større er at hver enkelt peer deler med
flere andre peers, samtidig som at de deler en mindre andel av datasettet med
hver enkelt peer. Totalen blir den samme. Det er dette som gjør at BitTorrent
skalerer så godt. Når en sverm blir veldig stor
/
11
er det mange som vil laste ned data, men det er samtidig like mange som
laster opp data. Dermed vil ikke lasten øke, sett fra en peers syns-punkt selv
om den totale datatrafikken i svermen er mye høyere.”
Det anførte uddybes i afsnit 4.1.1 på side 12 ff i NTNU-rapport 2:
”Størrelsen på en gitt sverm, altså hvor mange som aktivt tar del i de-lingen
av et gitt datasett, er ikke en indikasjon på hvor aktiv en gitt pe-er er i
nettverket. Det påstås at en stor sverm betyr at det er mange an-dre man
kan dele data med, men man må samtidig huske at en stor sverm også betyr at
det er mange andre en gitt peer kan spørre for å hente en del. Man har altså
flere peers å dele data med, men med hver enkelt peer deler man mindre deler
av datasettet. Når alt kommer til alt vil forholdet mellom nedlasting og
opplasting innenfor en sverm alltid være én, og om da noen peers deler mye
mer enn andre ender man opp med at de fleste som deltar i en sverm deler
mindre enn om-fanget av ett datasett.
De allerfleste BitTorrent klienter har som en del av sine innstillinger en
begrensning på hvor mange andre peers den tar kontakt med … [fodnote 14:
Både Transmission v2.92 på Ubuntu og uTorrent v.3.5.4 på Windows opererer
med maks 50 peers per sverm og maks 200 pe-ers totalt sett]. Dermed er det
enda et moment som bidrar til at det i praksis ikke er noen forskjell for en gitt
peer om svermen har 1 000 el-ler 10 000 peers når det kommer til hvor mye
en gitt peer kommer til å dele.
CMS har påpekt i et av sine prosessskriv at mange peers i en sverm minker
sannsynligheten for at MM logger en gitt peer, fordi det er så mange andre
peers man kan koble seg til i tillegg til MM. CMS skri-ver:
Ettersom utvelgesen skjer automatisk vil det således være min-dre og
mindre sannsynlig at brukeren kun kobler seg opp mot rettighetshaver jo
større Swarm-size det er snakk om.
Denne argumentasjonen er å snu opp ned på hvordan BitTorrent fun-gerer.
Det er ikke den som ønsker å dele datasettet som tar kontakt med andre peers,
men det er den som ønsker å få tak i datasettet som gjør det. Når MM jobber
mot BitTorrent nettverkene tar den rollen til en peer som ønsker å laste ned en
del av datasettet, og det er med an-dre ord MM som tar initiativet til
oppkoblingen. …
/
12
CMS legger stor vekt på at en stor sverm betyr at deltakerne av denne
svermen er mer aktive, og med det driver fildeling i et større omfang enn
deltakere i en sverm som er mindre. De uttaler blant annet at det å
dokumentere størrelsen på en sverm dokumenterer at en deltaker har deltatt i
svermen over tid selv om de bare har en eneste capture. I sitt anketilsvar
skriver CMS på side 39 hvordan størrelsen på svermen betyr et bedre
dokumentert omfang enn hva som ble lagt frem i scan-box saken, hvor det
bare var lagt frem 1 capture uten informasjon om svermen:
Herunder er det ført bevis for at ”swarmsize” på dagen krenkel-sen tok
sted. Som tidligere beskrevet sannsynliggjør dette at krenkeren har vært i
svermen over tid. Videre viser verdien us-annsynligheten for at man kun
kobler seg opp til MaverickMo-nitor. Verdien sannsynliggjør også deling
med andre brukere, og dermed en krenkelse av et visst omfang, jft punkt
3.3
At det er mange som deltar i en sverm betyr ikke at alle i svermen har deltatt i
lengre tid. Så lenge svermen er fungerende er det ikke mer sannsynlig at en er
tilstede lenge selv om det er en større sverm. CMS sikter muligens til at det er
lite sannsynlig at en peer kobler seg opp mot MM når det er mange andre i
svermen fordi det er så mange an-dre den kan koble seg opp til istedet, men
dette setter virkemåten i svermen på hodet all den tid at det er MM som tar
initiativ til oppkob-lingen fordi det er MM som opererer som nedlaster. Da
MM faktisk ikke er på jakt etter å laste ned datasettet vil det ikke være noen
grunn til at MM ikke skal be om å få den samme delen av datasettet fra alle
peers i en sverm.
Når det kommer til sannsynligheten for å dele data er den ikke større i en stor
sverm. Dersom det i svermen er mange peers som sitter på hele datasettet,
samtidig som at det er få leechere, vil faktisk sannsyn-ligheten bli lavere for
at en gitt peer deler data enn om en er i en sverm hvor de este er leechere,
fordi det er så få som har behov for å laste ned datasettet. I motsatt fall, hvor
en peer besitter hele datasettet for en sverm hvor det bare er leechere som
ikke har noe særlig av dataset-tet, vil det faktum at peers deler de deler av
datasettet de allerede har gjøre at det ikke er noen peers som kommer til a
dele mye mer enn an-dre.”
Den eneste sagkyndige rapport, der udtaler sig om spørgsmålet om MaverikMo-
nitors mulighed for at påvise antallet af ”delinger” , afviser altså, hævet over en-
hver tvivl, at der kan sættes nogen form for lighedstegn mellem antallet af ”de-
linger” og swarmsize.
/
13
Det kan således konkluderes, at det allerede af den grund er faktuelt forkert, når
CMS og MIRCOM sætter lighedstegn mellem størrelsen af en ”swarm” og antal-let
af delinger på et bestemt klokkeslæt og hævder, at en ”swarmsize” på mere end 110
viser, at der er sket ”delinger” i tilsvarende antal. Der er således ingen
dækning for, at CMS/MIRCOM kræver betaling for den påståede ophavs-
retskrænkelse, som om det var bevist, at sagsøgte på det pågældende tidspunkt
havde foretaget 110 selvstændige ophavsretskrænkelser, ”delinger” , svarende til
fuld ” eksemplarfremstilling” og videredistribution af disse eksemplarer til
(mindst) 110 andre, og der er dermed ingen dækning for at kræve et vederlag på 70
kr. gange 110, der netop hviler på en beregning svarende til, at der var sket en sådan
eksemplarfremtilling og videredistribution.
Det kan endvidere konkluderes, at CMS og MIRCOM og deres advokat har væ-ret
klar over, at der ikke har været tilstrækkeligt belæg for at argumentere såle-des med
hensyn til bevisets stilling, som man har gjort i samtlige sager.
Tilbage står, at CMS/MIRCOM i samtlige sager i bedste fald alene kan bevise, at
sagsøgte i ét enkelt tilfælde (dét tilfælde på dét tidspunkt, der er sagsøgt for) har
foretaget helt eller delvist download af det i sagen omhandlede værk, og at Ma-
verikMonitor har kunnet hente den tilsvarende del af værket via sagsøgtes ip-
adresse.
Dette flugter for så vidt udmærket med det forlig om betaling af 56 kr., som CMS
indgik i rettens sag BS-25462/2018-FRB, og hvor CMS gjorde gældende, at man
skulle anses for at have vundet sagen – uagtet, at sagsøger ifølge forligsteksten ikke
havde anerkendt nogen form for krænkelse. CMS anførte i den forbindelse ikke
desto mindre, at CMS med forliget havde opnået det, som CMS ønskede med
sagsanlægget, nemlig at få sagsøgtes ophavsretskrænkelser bragt til ophør samt at
have opnået ”et rimeligt vederlag.”
CMS/MIRCOM har derimod ikke ført – og vil ikke kunne tilvejebringe – bevis i
den enkelte sag for, at der er sket flere ”delinger” (fuldt ud) af det i sagen om-
handlede værk fra den i sagen omhandlede ip-adresse.
Når det således i NTNU-rapport 2 anføres ”Å nøyaktig påvise hvor mye en kun-de
deler i et BitTorrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all
trafikken fra denne kunden” , er der tale om en konstatering af, at en sådan adgang
til overvågning er MaverikMonitor ikke i besiddelse af.
Når det videre i rapporten anføres, at der ikke findes ”en sentral oversikt over
dataoverføringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers” , er der li-
geledes tale om en konstatering af, at MaverikMonitor ikke kan overvåge, hvil-ken
dataudveksling – og dermed eventuel ”deling” – der måtte foregå mellem de
/
14
enkelte ”peers” . MaverikMonitor kan alene foretage registreringer af, hvilken da-
taudveksling der foregår mellem MaverikMonitor og de ”peers” , som Maverik-
Monitor selv er i forbindelse med.
CMS og MIRCOM har navnlig heller ikke noget bevis for, hvem af deltagerne i en
”swarm” i et BitTorrent-netværk, der måtte have gjort det ophavsretligt be-skyttede
værk tilgængeligt i netværket til at starte med (altså har ageret som den oprindelige
”seeder”). Det bemærkes, at sagerne herved adskiller sig fra omstæn-dighederne i
dommen gengivet i U 2011.1736 H, hvor den sagsøgte – efter en konkret vurdering
af det anvendte peer-to-peer-netværks virkemåde – blev dømt for at have stillet sit
eget digitale musikbibliotek til rådighed for andre brugere af netværket, og altså for
at have ageret som oprindelig ”seeder” , mens han i øv-rigt blev frifundet for den
del af sagen, der vedrørte, at han skulle have skaffet sig musiktitler via det
pågældende netværk.
Det er imidlertid den oprindelige ”seeders” tilgængeliggørelse af en fil, der ud-gør
overførslen til almenheden af det eventuelt ophavsretligt beskyttede værk via
netværket. Det pågældende netværk og den pågældende ”swarmsize” vil til enhver
tid have en given størrelse, som ikke i sig selv øges derved, at én eller flere brugere
af netværket giver sig til at downloade det pågældende værk via netværket. Den
enkelte brugers anvendelse af BitTorrent-teknologien indebærer således ikke, at der
sker en overførsel til almenheden (deling) udover den, der al-lerede er gjort mulig,
fordi nogen har placeret filen i netværket til at starte med.
Således som teknologiens virkemåde er beskrevet, er den enkelte brugers ”see-
ding” (deling) af brudstykkerne af filen ikke nogen nødvendig forudsætning for, at
de andre brugere af netværket kan hente den allerede tilgængeliggjorte fil (så længe
bare én anden ”seeder” filen), og den enkelte brugers adfærd bidrager så-ledes ikke
til en spredning til andre brugere af netværket, der ikke ville være sket alligevel
(blot eventuelt langsommere), når disse brugere selv har besluttet sig for at gå i
gang med at hente (downloade) filen. Er der f.eks. kun én anden bru-ger end den
oprindelige ”seeder” , vil download af filen således antageligt blot gå langsommere,
og der sker ingen yderligere spredning af filen.
Brugernes samlede adfærd har altså i realiteten primært betydning for, hvor hur-tigt
brugerne, der hver især via netværket har foretaget (ulovlig) download af (dele af)
filen, kommer i besiddelse af den fulde fil, og som beskrevet i NTNU-rapport 2 vil
der i praksis være tale om, at den enkelte bruger kobler sig op til maksimalt 50
andre computere i netværket for at opnå den bedst mulige udnyt-telse af
teknologien og dermed det hurtigste og mest effektive download af filen.
Der er således også af den grund ikke tale om, at der i en ”swarm” i et givent net-
værk sker ”delinger” af det ophavsretligt beskyttede værk svarende til antallet af
deltagere i denne ”swarm” .
/
15
Den retvisende beskrivelse er derimod, at hvis der er 110 deltagere i en ”swarm” ,
så vil disse deltagere – hvis de alle har downloadet den pågældende fil fuldt ud ved
hjælp af BitTorrent-teknologien – alle have udnyttet denne teknologi til at hente
forskellige dele af filen hos hinanden (men altså kun i et samspil med i alt
maksimalt 50 computere) med henblik på hurtigst muligt at kunne downloade og
åbne den pågældende fil på deres egen computer uden at betale herfor.
Som ovenfor anført betyder dette imidlertid netop ikke, at hver af de 110 delta-gere
har foretaget 109 ”delinger” til de øvrige deltagere i netværket af det pågæl-dende
værk, men blot at ophavsretsindehaveren i 110 tilfælde er gået glip af den betaling
for download af filmen, som ophavsretsindehaveren havde krav på.
Det må derfor også antages, at EU-Domstolen i sag C-597/19 som svar på det
præjudicielle spørgsmål 1 a, der er rejst i den sag, vil fastslå, at ”seeding ” af i sig
selv uanvendelige ”pieces ” af et ophavsretligt beskyttet værk ikke som sådan ud-
gør en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv
2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe-
der i informationssamfundet.
Hvorledes kan et eventuelt krav herefter gøres op?
CMS/MIRCOM, der ved anvendelsen af MaverikMonitor i sagens natur må ha-ve
overvåget og indsamlet oplysninger om ip-adresserne på samtlige deltagere i den
pågældende ”swarm” , kan herefter alene med rette sagsøge samtlige 110 del-tagere
for 70 kr. hver (hvis den af CMS/MIRCOM under henvisning til U 2005.60 V
anførte beregning af filmens pris i øvrigt lægges til grund).
Alternativt skulle der være tale om et synspunkt om, at alle brugere af et BitTor-
rent-netværk må hæfte hver især og solidarisk for hinandens handlinger og der-med
det totale antal gange det pågældende værk måtte være downloadet fuldt ud via
netværket. Et sådant synspunkt har hverken CMS eller MIRCOM imidler-tid gjort
gældende, og synspunktet støder desuden bl.a. på det problem, at det – som omtalt
straks nedenfor – ikke uden videre kan konkluderes, at den enkelte deltager i et
netværk er klar over, at dennes download af en fil også bevirker, at andre brugere
potentielt får nemmere og hurtigere adgang til samme fil. Hertil kommer som
ovenfor anført, at den enkelte brugers download er uden selvstæn-dig betydning for
det samlede antal downloads, og at der, som følge af teknolo-giens virkemåde, for
den enkelte bruger i det enkelte tilfælde – alt andet lige – vil være tale om, at alene
en begrænset del af filen ”deles” med en begrænset del af sværmen.
CMS og MIRCOM har i samtlige sager rejst krav opgjort under henvisning til
dommen refereret i U 2005.60 V – og dermed til en vederlagsberegning ud fra en
/
16
anslået, reduceret salgspris af en dvd i fuld spillefilmslængde med fradrag i øv-rigt
af udgifter til fremstilling og distribution samt andre driftsudgifter.
CMS og MIRCOM har imidlertid i en række sager undladt at oplyse om, at sagen
ikke drejede sig om et værk i fuld spillefilmslængde, men derimod f.eks. en sce-ne
fra en pornofilm, der kunne erhverves til en langt mindre pris.
Det kan herefter samlet set konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede
indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset potentielt (ud over, at de i
øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor over-
kompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser, og at det i hvert fald
ikke har været med rette, at den enkelte bruger er blevet afkrævet et beløb, der i
givet fald også har dækket fuldt ud for andre brugeres selvstændige og
egenhændige ophavsretskrænkelser.
Andre bevisproblemer
NTNU-rapport 2 udtaler sig også om en række andre forhold, der viser, at der er
yderligere grunde til, at CMS og MIRCOM ikke har godtgjort, at det rejste krav i
de enkelte sager er berettiget.
Bevisproblemer i forhold til dynamiske ip-adresser og logoplysninger over længere
tid
På s. 4 og s. 5 i NTNU-rapport 2 berøres spørgsmålet om dynamiske ip-adresser:
”Da det er mulig at en IP-adresse bytter eier er det viktig at internett-
leverandør (Internet Service Provider, ISP) kan verifisere at en gitt abonnent
har hatt en gitt IP-adresse i alle de tidspunktene CMS har gjort captures for
denne adressen. …
I detaljerte eksempel som CMS har lagt frem, …, ser man tydelig at fil-
delingen har skjedd over lang tid. Skal man konstatere at det er sam-me
abonnent som har deltatt i alle disse svermene må man sjekke at det er denne
abonnenten som har hatt denne adressen fra 28. mai 2016 til 25. januar 2017.
I prosessskriv av 15. august på side 16 skriver CMS følgende:
Retten opplyses om at CMS ikke har kjennskap til systemene til de ulike
internettleverandørene, og når en IP har blitt overvåket over lang tid, vil
det derfor være umulig for CMS å vite hvorvidt IP-Adressen har gått over
til en annen abonnent. Dette bør like-vel ikke være avgjørende. For det
første vil det i de overveiende fleste tilfellene dreie seg om samme bruker
som deler filmen for-
/
17
di et annet scenario forutsetter at IP-adressen går over til en an-nen bruker
som deler akkurat samme hash som den forrige brukeren. For det andre vil
Telenor mfl. kunne se om abonnen-ten er den samme nå som på
tidspunktet for de midlertidige for-føyingene.
Her er det flere momenter som er veldig viktige fra et teknisk perspek-tiv,
dersom man ønsker å knytte aktiviteten til en gitt abonnent. CMS har rett i at
det for CMS vil være umulig å vite hvorvidt en IP-adresse går over til en
annen abonnent. Det er det bare ISP som kan sjekke. … Det er … veldig
viktig at alle tidspunktene det er gjort captures i over-våkingen av en gitt
adresse blir oppgitt, fordi det er bare slik ISP kan kontrolleres at det er samme
abonnent.
…
Det er til slutt et punkt til fra det CMS skriver på side 43 av ankesva-ret sitt
som må kommenteres når man drøfter innvirkningen av dyna-miske IP-
adresser:
Det er først etter en eventuell utlevering at CMS har mulighet til å
undersøe det reelle omfanget bak krenkelsen og abonnenten vil først da
kunne gi informasjon som indikerer at IP-adressen er re-allokert.
Her vil CMS at det skal være opp til abonnenten å bevise at IP-adres-sen er
reallokert, men slik kan det ikke fungere. De aller fleste abon-nenter av en
ISP har ikke kontroll på hvilken adresse de benytter når, fordi det er noe man
ikke trenger å forholde seg til. Da er det selvføl-gelig umulig at det er
abonnenten som skal bevise dette. Det er helt klart at man må sjekke at de
aktuelle captures hører til en gitt abon-nent før personopplysninger utleveres.”
Det ligger fast, at noget sådant ikke er blevet tjekket i sagerne i dette sagskom-
pleks, inden de sagsøgtes personoplysninger blev udleveret. Det ligger også fast, at
det ikke siden er blevet tjekket, om den i den enkelte sag omhandlede ip-adres-se
vitterlig også har været tildelt den sagsøgtes internetabonnement på samtlige de
tidspunkter, som den af CMS/MIRCOM fremlagte log indeholder.
Det er (bl.a.) derfor et problem, når CMS og MIRCOM standardmæssigt i alle sa-
ger fremhæver og gør gældende, at der er konstateret (en lang række) yderligere
krænkelser via sagsøgtes ip-adresse, end den krænkelse, der er stævnet for, og
anfører, at ”det fulde omfang af krænkelserne bør indgå som et element i den
samlede culpabedømmelse.”
/
18
CMS og MIRCOM kan ikke med føje anmode retten om lægge vægt på yderli-gere
eventuelle krænkelser, når CMS og MIRCOM ikke har stævnet for disse krænkelser
og ikke har ført– og ikke på nuværende tidspunkt kan føre – bevis for, at ip-
adressen på samtlige i loggen anførte tidspunkter har været knyttet til sagsøgtes
internetabonnement.
Hertil kommer, at CMS og MIRCOM heller ikke har ført noget bevis for, at even-
tuelle øvrige værker, som er nævnt i logoplysningerne, er værker, for hvilke der er
sket en ophavsretskrænkelse og i den forbindelse, hvem der måtte have været
indehaver af ophavsretten.
Udover at CMS og MIRCOM efter landsrettens domme af 8. april 2020 ikke kan
anses som rette sagsøger i de anlagte sager, foreligger der således heller ingen
oplysninger i den enkelte sag om CMS eller MIRCOM’s eventuelle beføjelser i
forhold til eventuelt øvrige nævnte værker i logoplysningerne.
Bevisproblemer i forhold til spørgsmålet om uagtsomhed
NTNU-rapport 2 behandler også spørgsmålet om, hvorvidt det uden videre kan
lægges til grund, at en bruger af et BitTorrent-netværk ved, at et download af en fil
via netværket også indebærer et (delvist) upload. På side 5 f anføres således:
” 2.2 Med hvilket overlegg skjer deling/opplasting?
Et moment som er diskutert en del er i hvor stor grad en vanlig bruker er kjent
med at man laster opp data samtidig som at man laster ned data ved hjelp av
BitTorrent. Om det har en relevans for saken at op-plasting skjer med
overlegg bør man tenke igjennom hvilke indikato-rer man har for at
opplastingen faktisk skjer med overlegg. Deretter kan man vurdere om det er
sannsynlig at overlegg finner sted for de fleste eller ikke.
Det er en rekke faktorer som er lagt frem i saken. CMS argumenterer med at
det er sannsynlig at de fleste kjenner til at det lastes opp fordi:
Diskusjonfora: Det finnes diskusjonsfora på nett hvor brukere av
BitTorrent-klienter diskuterer hvor lenge de skal laste opp etter de selv har
lastet ned et datasett, slik at svermen fortsatt kan leve.
Lisenstekst (End User License Agreement, EULA): Bilag 2 i anke-
tilsvar fra CMS viser bilder fra installasjonen av uTorrent, hvor det et
stykke ned i EULA er opplyst at programmet automatisk vil de-le med
andre.
/
19
Advarsler: En del BitTorrent-klienter gir advarsler når det lastes
ned som varsler brukerne om at de kommer til å dele data med an-dre om
de benytter programmet. Det er gitt eksempler fra Popcor-nTime og
BitTorrent-klienten qBitTorrent i bilag 2 av anketilsvaret fra CMS
Brukergrensesnitt: De fleste BitTorrent-klienter viser opplastings-
hastighet i brukergrensesnittet.
At det er flere kilder til advarsler taler i første omgang i retning av at de fleste
brukerne vet at de deler samtidig med at de laster ned. Om man derimot går
igjennom samme liste punkt for punkt for å lage hy-poteser som
sannsynliggjør at brukeren ikke får med seg advarselen, så er det ikke så
åpenbart at de fleste deler med overlegg:
Diskusjonsfora: Det er usannsynlig at de fleste diskuterer fildeling
i en så detaljert grad at man inkluderer opplasting. De aller fleste som
benytter en BitTorrent klient er etter all sannsynlighet ute etter å laste ned
en fil. De som er interessert nok i å bidra inn til BitTor-rent-nettverket til at
de faktisk oppsøker ulike fora må regnes å væ-re i mindretall.
EULA: Det er studier som viser at brukere i gjennomsnitt bruker så
lite som 7 sekunder på å tolke en lisenstekst. Om man tenker på an-tallet
slike tekster en gjennomsnittlig bruker blir utsatt for er det ik-ke
overraskende at mange bare klikker seg forbi uten å lese. Advar-selen
uTorrent presenterer i sin lisenstekst kan man derfor ikke anta at de fleste
har lest.
Advarsler ved nedlasting: Brukere har en tendens til å klikke seg
gjennom alle advarsler som dukker opp for å få gjort det de ønsker, uten å
lese eller bry seg om hva advarslene faktisk sier. For eksem-pel er det
observert at det er betydelig antall brukere som åpner net-tsted som
nettleseren aktivt advarer om at inneholder virus eller lignende. Det er
dermed rimelig å anta at mange brukere ikke leser advarsler og istedet bare
klikker seg videre.
Brukergrensesnitt: Selv om en BitTorrent-klient tydelig viser at du
laster opp i f.eks 4MB/s må en bruker som leser dette faktisk forstå hva
dette innebærer for å ta stilling til hva det betyr.
Gitt de fire punktene over er det urimelig å påstå at de fleste brukerne kjenner
til at de laster opp data. Samtidig er det også urimelig å påstå
/
20
at de fleste ikke kjenner til at det lastes opp data. Sannheten er nok et sted
midt i mellom. Det er verdt å merke seg at det er universitet som har laget en
tjeneste for å varsle sine brukere når de laster opp i P2P-nettverk fordi de
erkjenner at det er mange brukere som ikke vet at de gjør dette.
2.3 Identifisering av ulike klienter
Som en del av diskusjonen rundt overlegg, altså hvor bevisst er en bruker på
at det han gjør er ulovlig, har det i prosessskriv, anke og an-kesvar blitt
diskutert rundt klienten ”popcorn time” . Grunnen til at akkurat denne
klienten bliver diskutert flere ganger er at dette er en klient som i veldig stor
grad skjuler at det skjer fildeling, samtidig som at den har et grensesnitt som
til forveksling kan ligne på lovlige tjene-ster som ”Netflix” og ”YouTube” .
…”
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt brugeren også nødvendigvis vil være be-vidst
om, at der kan ske en fortsat og længerevarende automatisk deling af en fil, anføres
i rapporten s. 19 f:
”Om videre deling skal skje med overlegg må to kriterier være på plass. Først
må brukeren faktisk være klar over at nedlasting også medfører opplasting, og
dette aspektet drøftes kort i kapittel 2.2. For det andre må brukeren faktisk la
klienten kjøre med overlegg over lang tid. Da mange av klientene er
konstruert slik at de legger seg i bakgrunnen istedet for å avslutte når man
klikker på lukkeknappen er det absolutt en mulighet at man bare glemmer at
den kjører i bakgrun-nen.”
Dette kan sammenholdes med en af de andre sagkyndige rapporter, som CMS og
MIRCOM har fremlagt, “Evaluation of the System MaverikMonitor ” af 2. april
2014, udarbejdet af Dr. Sagkyndig 1, hvor det i punkt 11.41 bl.a. anføres:
“A user who has acquired the Complete Data Set will continue to transmit
pieces of that file to other users unless the client is instructed to stop doing so.
…”
Hvis de fremlagte logoplysninger i denne sammenhæng (antallet af ”captures” af
samme fil over en længere periode) i øvrigt er pålidelige, må det umiddelbart anses
for plausibelt, at de i rapporterne således beskrevne tekniske forhold er for-
klaringen på det billede, der tegner sig i mange af sagerne i sagskomplekset, hvor
den samme (porno)filmtitel går igen og igen i logoplysningerne, time efter time og
dag efter dag over flere måneder (og alternativt må der være tale om en for
/
21
brugeren særdeles tilfredsstillende (porno)film, siden den skal downloades så
mange gange om og om igen).
Problemet med brugerens eventuelle ukendskab til, at brugeren foretager sig no-get
ulovligt og (efter omstændighederne) tillige ukendskabet til, at brugerens kli-ent
(eventuelt over længere tid) automatisk uploader fildele, som brugeren har
downloadet, bliver i øvrigt så meget desto større, hvis man – som CMS og
MIRCOM – vil hævde, at sagsøgte under alle omstændigheder hæfter for andres
handlinger, foretaget via sagsøgtes ip-adresse, f.eks. hvis sagsøgte har overladt
brugen af netværket til andre eller har ændret den forudindstillede kode til at til-gå
netværket.
Sagsøgte vil således ikke have mulighed for nærmere at påvise, at en anden per-son,
hvis handlinger sagsøgte så skulle hæfte for, faktisk ikke har handlet i ond tro eller
tilstrækkeligt uagtsomt i forhold til at have ”delt” den omhandlede fil (over længere
tid).
Hertil kommer, som retten har anført i den vejledning, som retten har offentli-gjort
på sin hjemmeside den 5. februar 2020, at det ikke nødvendigvis vil forhol-de sig
således, at CMS/MIRCOM har et grundlag for deres krav, selv om det måt-te
forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måt-te
hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et ansvarsgrundlag vil
tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også kan lægges til grund, mod
sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller en person, hvis handlin-ger
sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et sådant download handlede uagtsomt i
forhold til en eventuel ophavsretskrænkelse.
I de sager, der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den
forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i brudstykker,
igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende – gratis og lovligt til
rådighed for almenheden på forskellige internetsider. Retten har herefter be-mærket,
at det på den baggrund ikke uden videre er givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis
handlinger sagsøgte måtte hæfte for) har handlet uagtsomt ved et eventuelt
download af en given pornofilm(sekvens), uanset om dette måtte væ-re sket via et
fildelingsnetværk.
Retten har yderligere bemærket, at det i den forbindelse muligvis også kan være af
betydning, at visse af disse internetsider har så store besøgstal, at der tilsyne-
ladende skabes en forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser, frem-for
afkrævning af betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at så-danne
sider kan hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender, når
bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et folke-
tingsvalg.
/
22
Mens det kan hævdes, at enhver bør kunne sige sig selv, at man ikke kan gå ud fra,
at det er en lovlig handling at downloade ”Fasandræberne” fra internettet kort tid
efter premieren, uden at betale herfor, kan vurderingen altså formentlig stille sig
anderledes under andre omstændigheder, herunder når der er tale om mindre kendte
titler, herunder pornofilm eller scener fra pornofilm.
En eventuel uagtsomhedsvurdering i sagerne i dette sagskompleks må af de ovenfor
anførte grunde formentlig tage et andet og mere nuanceret udgangs-punkt, end hvad
der var påkrævet under omstændighederne i U 2011.1736 H, hvor tiden og
teknologien endvidere var en anden.
MaverikMonitors bevisværdi i øvrigt
I NTNU-rapport 2, s. 10, betegnes den af Dr. Sagkyndig 1 udarbejdede rapport af 2.
april 2014, “Evaluation of the System MaverikMonitor ”, som ”forholdsvis tynn” ,
og det anføres, at den ”utelater mange detaljer” .
På s. 22 f, anføres endvidere følgende konkluderende bemærkninger:
”Et annet spørsmål som har været viktig er hvor pålitelig MM faktisk er, og
hvorvidt verdiene som er dokumentert er riktige. Basert på den
dokumentasjonen som er fremlagt er det ingen grunn til å tvile på at
informasjonen er korrekt samlet inn. Der det er tvil er i den videre
håndteringen av bevisenen når oppsummeringene ble laget, og hvor-dan de
ulike verdiene tolkes. Det er i denne rapporten grundig rede-gjort for at ikke
alle verdiene bør tolkes slik de har blitt gjort i denne saken, fordi det gir et feil
bilde på hva som foregår.”
De øvrige af CMS/MIRCOM fremlagte rapporter, der skal dokumentere, at Ma-
verikMonitor er ufejlbarligt, er alle generelle og siger stort set intet om, hvilke
mulige fejlkilder, der kan have været netop på det eller de tidspunkter, hvor det
konkrete bevis i den konkrete sag angiveligt blev indhentet af MaverikMonitor.
I en række sager har de sagsøgtes advokater endvidere henvist til sagkyndige
rapporter, der har været fremlagt i amerikanske retssager, og som konkluderer, at
MaverikMonitor ikke er pålideligt.
Det drejer sig bl.a. om en rapport af 27. februar 2018, udarbejdet af Sagkyndig 2, til
brug for sagen Dallas Buyers Club, LLC, v. Person 1. Rappor-ten forholder sig bl.a.
til Dr. Sagkyndig 1's rapport af 2. april 2014 “Evaluation of the System
MaverikMonitor ”, hvis konklusioner afvises, bl.a. med følgende be-mærkninger, s.
6 og s. 8:
/
23
“Sagkyndig 3 conducted a simple confidence test asserting his tests confirm
that the “infringement detection system works” - not stating how con-sistently
or reliably. Sagkyndig 1 conducted similar rudimentary tests. Nei-ther
Sagkyndig 3 nor Sagkyndig 1 configured or ran tests simulating the actual op-
erating environment, namely, a swarm of Bit Torrent computers at many
unknown locations sharing a significant number media files among peer
computers in the swarm, a tracker, and the MaverickMon-itor system.
…
Sagkyndig 1 describes how she analyzed the code, line by line, to detect logic
and other errors – she found none.
Given the large code base of over 140,000 lines of code, I venture that it
would have been infeasible for her to review all the code. Further-more, the
lack of technical specifications would have made it impossi-ble for her to
determine if the code correctly implements the required functionality as
intended.”
I stedet konkluderer Sagkyndig 2 på s. 8:
“In the absence of verifiable evidence, an objective software profes-sional
cannot conclude that MaverickMonitor detects the IP adresses of infringing
bit torrent users correctly, consistently and reliably.”
Tilsvarende konkluderes om systemet Exipio, der angiveligt svarer til Maverik-
Monitor, i en rapport udarbejdet af Sagkyndig 4 og fremlagt den 2. fe-bruar 2017 i
sagen Malibu Media, LLC vs. Person 2. Om mulighederne for, at der registreres
forkerte ip-adresser, anfører Sagkyndig 4 bl.a.:
“The Excipio system attempts to identify a specific user, however, there are a
number of reasons why the IP address recorded could be incorrect.
6.1 IP addresses in the BitTorrent protocol can be easily spoofed
To achieve high bandwidth connections, the BitTorrent protocol uses UDP,
which allows spoofing of the source addresses of Internet traf-fic.
Protocols that communicate over the User Datagram Protocol (UDP), unlike
the Transmission Control Protocol (TCP), do not perform hand-shakes and
therefore do not perform source IP address validation.
/
24
This means someone can send a UDP packet with a forged header that
specifies someone else's IP address as the source.
6.2 The IP address could have been in use by other entities
The user's IP address could have been in use by another subscriber during
some of the period of time in question. Without having solidi-fied that this
was the one and only user of that IP address for the pe-riod in question, some
or all of the traffic shown in the Excipio sys-tem's report may not belong to
the individual identified in this suit.
…
6.3 Common BitTorrrent trackers inject random IP addresses into the
results returned in swarm lists
Starting in 2008, a number of the largest BitTorrent tracker sites started to
inject random IP address into their swarm list results. The result is that these
fake IP addresses are perpetuated in a swarm as having been a swarm
member, and introduced to the new swarm members as be-ing valid.
However, this IP address could have been a coincidental match with a real
individual's IP address.
…
6.4 The computer could be infected and acting as a member of a bot-net
There have been reports of cyber-criminals creating Virtual Private Networks
(VPNs) on top of bot-nets of compromised or exploited de-vices, then selling
the ability to send traffic out of those devices.
This possibility introduces further doubt of the association between IP address
and this individual.
6.5 VPN software could be providing inaccurate IP of swarm mem-bers
The use of Virtual Private Network (VPN) software, or the intentional
misconfiguration of it, could provide an inaccurate IP address of a swarm
member.
This possibility introduces further doubt of the association between IP address
and this individual.”
Om sin baggrund oplyser Sagkyndig 4 bl.a.:
/
25
“I worked from 2011 to 2015 as a Senior Director of Product Manage-ment
for BitTorrent Inc., the software company founded by the inven-tor of the of
the BitTorrent Protocol. While with BitTorrent I remained involved with
building systems for content distribution.”
Hvordan er filerne havnet i et BitTorrent-netværk?
CMS/MIRCOM kan endvidere som ovenfor nævnt ikke føre bevis for, hvem der
har placeret de pågældende filer i de pågældende netværk. Det kan imidlertid
konstateres, at i hvert fald dele af det fremlagte aftalegrundlag i visse af sagerne,
efter sin ordlyd udtrykkeligt giver MIRCOM ret til at placere de værker, som af-
talen angiveligt angår, i fildelingsnetværk. Der kan herved bl.a. henvises til rets-bog
af 26. november 2019 i rettens sag BS-30249/2019-FRB, hvoraf fremgår bl.a.:
”…A har opfordret MIRCOM til at dokumentere, at ”de er indehaver af
rettighederne til den i sagen omhandlende film” , og … hun har gjort
gældende, at filmen først udkom den 6. februar 2017, og således ikke var
udgivet på det påståede krænkelsestidspunkt den 26. januar 2017.
Da MIRCOM ikke i sin replik har bestridt sidstnævnte forhold, må ret-ten på
det foreliggende grundlag derfor umiddelbart antage, at der også i
nærværende sag vil opstå et spørgsmål om, hvordan de film for hvilke, der
hævdes at være sket ophavsretskrænkelser – i det konkre-te tilfælde
”Amazing Female Orgasms” – overhovedet havnede i de pågældende
fildelingsnetværk, hvorfor, og med hvilken retsvirkning, jf. herved også
Retten på Frederiksbergs dom af 22. maj 2018 (som re-fereret i retsbogen af
7. november 2019), og det af Telenor for lands-retten i U 2019.2019 Ø anførte
i anbringendernes punkt 5.3 om Mave-rikMonitors virkemåde og herunder
om, at ”CMS har alene bevist pro-vokerede krænkelser af meget begrænset
omfang” , hvilket anbringen-de, så vidt ses, ikke blev imødegået af CMS
under sagens behandling for landsretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det af den aftale, som MIRCOM har
fremlagt som sagens bilag 6, og hvor rettighedshaver er betegnet ”licensor”
og MIRCOM som ”licensee” bl.a. fremgår:
“LICENSOR grants LICENSEE the exclusive rights to make the Works
available to the public in remote computer networks, so-called peer-to-peer
and intemet file sharing networks (“P2Pnet-works”).
…
For each of the Works, LICENSOR will provide LICENSEE with: a.) 2
DVDs as they are supplied to the retailers; or, b.) a website
/
26
or server link, where such Works can be legally downloaded by
LICENSEE.”
I USA afsoner to advokater langvarige fængselsstraffe efter domfældelse i den
såkaldte ”Prenda Law” sag. De pågældende advokater blev fundet skyldige i
bedrageri, bl.a. idet de selv havde placeret pornofilm i fildelingsnetværk, hvor-efter
de overvågede disse netværk og fremsatte krav for erstatning for ophavs-
retskrænkelser over for de borgere, som angiveligt havde downloaded og delt de
pågældende film i de pågældende netværk.
Af referat af sagen på United States Department of Justices hjemmeside den 9. juli
2019 fremgår bl.a.:
“United States Attorney Person 3 today announced the sentencing of Person
4, 48, to 60 months in prison for his role in a multi-million dollar fraud
scheme to obtain payments from extortion victims to settle sham copyright
infringement lawsuits by lying to state and federal courts throughout the
country. Person 4, who pleaded guilty on March 6, 2017, was sentenced
earlier today before Judge Person 5 in U.S. District Court in Minneapolis,
Minnesota.
According to his guilty plea and documents filed in court, between 2011 and
2014, Person 4 and his co-defendant Person 6, both practicing lawyers,
executed a scheme to obtain millions of dollars by threatening copyright
lawsuits against individuals who
allegedly downloaded pornographic movies from file-sharing
websites. Person 4 admitted in court during his plea that he and
Person 6 created a series of sham entities, which they
surreptitiously controlled, to obtain copyrights to pornographic
movies – some of which they filmed themselves – and then uploaded those
movies to file-sharing websites like “The Pirate Bay” in order to lure people
to download the movies. Person 4 and Person 6 then filed bogus copyright
infringement lawsuits that concealed both their role in distributing the movies,
and their personal stake in the outcome of the litigation. After filing the
lawsuits, the defendants gained authority from the courts to subpoena internet
service providers
(“ISPs”) for identification information of the subscriber who
controlled the IP address used to download the movie. …
In total, Person 4 and Person 6 obtained approximately $3 million from the
fraudulent copyright lawsuits.”
/
27
”Prenda Law” er – så vidt vides – det eneste tilfælde, hvor det er påvist, at det i
realiteten var sagsøgerne selv, der havde placeret de pågældende film i BitTor-rent-
netværk, og derved formentlig opnåede større fortjeneste på forlig og rets-sager om
påståede ophavsretskrænkelser, begået via disse netværk, end der kun-ne have
været opnået ved at afsætte filmene på markedet.
Uanset at retten ikke har noget grundlag for at fastslå, at noget tilsvarende gør sig
gældende i nærværende sag, er det et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis
domstolene skulle konstatere, at der foreligger en krænkelse af ophavsretten, uden
viden om, eller klare indikationer på, hvordan det omhandlede værk er havnet i
fildelingsnetværket.
Det påhviler CMS/MIRCOM at sandsynliggøre, at der ligger en ophavsretskræn-
kelse bag, såfremt den omhandlede fil er delt i det omhandlede netværk, og her-
under at det ikke er nogen med tilknytning til ophavsretsindehaveren, der har
placeret værket i netværket og dermed delt det i netværket.
Retten har i den forbindelse noteret sig, at det i NTNU-rapport 2 to steder på s. 13,
som citeret ovenfor, bemærkes, at CMS vender tingene på hovedet, når CMS i deres
processkrifter fremkommer med synspunkter, der synes at være baseret på en
forudsætning om, at brugerne i netværket kobler sig op til MaverikMoni-tor.
Rapporten fastslår, at det forholder sig omvendt, da det er MaverikMonitor, der
tager initiativ til opkoblingen med henblik på at finde brugere, der tilbyder filen.
En anden mulig forklaring på det af CMS i de pågældende processkrifter anfør-te,
er imidlertid, at MaverikMonitors virkemåde i virkeligheden ikke blot er at
efterspørge filer i de pågældende netværk, men også at stille filer til rådighed med
henblik på at registrere, hvem der giver sig til at downloade disse filer.
Kontrol af data
I nærværende sagskompleks er det kun CMS/MIRCOM, der har haft mulighed for
– ved gennemsyn – at undersøge om f.eks. to filer, navngivet f.eks. ”London has
Fallen” og ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa” , som hentes i et BitTor-rent-
netværk, også reelt indeholder netop filmen ”London has Fallen” henholds-vis
scenen ” ”It Started With a Kiss for Riley and Elsa” fra pornofilmen ”Girls that
Like Girls” .
Det er også kun CMS/MIRCOM, der har kunnet sammenholde filernes såkaldte
hash-værdier med andre filers tilsvarende værdier.
Det er endvidere kun CMS/MIRCOM, der ved, hvor mange servere MaverikMo-
nitor måtte have anvendt til at efterspørge filer i de pågældende netværk, og der-
/
28
med i hvilket omfang MaverikMonitor selv kan have medvirket til at få en ”swarm”
til at fremstå større, end den i virkeligheden var.
På tilsvarende vis er det alene CMS/MIRCOM, eller måske snarere Maverickeye
UG, der kan indestå for, at samtlige de angiveligt af MaverikMonitor indsamle-de
ip-adresser vitterlig er de ip-adresser, via hvilke den pågældende datatrafik har
fundet sted. Det bemærkes herved, at det er uproblematisk at fremstille en talrække,
der vil dække over en vilkårlig ip-adresse.
Hverken retten eller de sagsøgte har nogen reel mulighed for at efterprøve bevi-
serne i disse henseender.
Spørgsmålet om hacking eller lignende
Det må i øvrigt konstateres, at CMS/MIRCOM’s tilgang til spørgsmålene om,
hvorvidt fejl i dataindsamlingen og datahåndteringen eller hacking eller beslæg-tet
kriminalitet kan spille en rolle i sagerne, fremstår forsimplet.
Spørgsmålet om hacking eller beslægtet kriminalitet kan således ikke reduceres til
alene at være et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt og sandsynligt, at en sagsøgts
routers accespoint kan være hacket.
Der findes andre former for hacking og it-kriminalitet, der vil kunne indebære, at
den ip-adresse, som en abonnent er tildelt, enten er – eller blot fremstår som at være
– den ip-adresse, hvorfra der begås kriminalitet, selvom det ikke er den på-
gældende abonnent, der står bag kriminaliteten, og uden, at den pågældende ved, at
ip-adressen på den ene eller ande måde misbruges.
I rettens sag BS-29767/20109-FRB har sagsøgte fremlagt en rapport af 29. august
2019, ”IP-adresser og brug i Danmark for Advokatgruppen.dk” , udarbejdet af
Person 7, Zencurity ApS. I rapporten, s. 16 ff, anføres bl.a.:
”Der er også andre måder at få tilgang til IP-adresse og et netværk på. Private
forbrugere har ofte ikke styr på IT-sikkerhed. Det er et kom-plekst emne som
selv virksomheder i Danmark stadig kæmper med. Emnet omtales ofte som
malware, virus og orme.
…
Udover at bryde ind i routeren er der mange enheder som tilbyder funktioner
til at åbne forbindelser. En af disse er UPnProxy som giver angribere
mulighed for at benytte andres internetforbindelser.
Når denne type funktion misbruges vil det se ud som om trafikken kommer
fra forbrugerens enhed, men reelt er det en proxy funktion der blot
videresender via denne forbindelse.
/
29
…
Det er meget sandsynligt at private computere som har været brugt til
almindelig hjemmebrug har skadelig software. Mange private benyt-ter enten
ingen eller gratis anti-malware software til beskyttelse, som er utilstrækkelig.
Når man køber adgang til internet leveres typisk til privatbrugere en router-
enhed. Denne enhed benytter udbyderens valgte teknologi, ADSL kobber,
Fiber eller coax-antennekabel.
Disse enheder forbindes til internet men er i mange tilfælde ikke sik-re.
Enhederne skal være billige på grund af stor konkurrence mellem udbydere,
og kunderne vil ikke betale en høj oprettelsespris.
Derfor er kvaliteten ikke god nok. Værre endnu kommer der ofte in-gen
opdateringer, og eventuelle opdateringer lægges ikke automatisk på
enhederne.
…
Det betyder at kriminelle har næsten uhindret adgang til 100.000-vis af router-
enheder over hele verden.
Eksempelvis kunne et botnet, Mirai botnet fra 2016 inficere omkring 900.000
enheder hos Deutsche Telekom.
…
Almindelige forbrugere har ikke selv mulighed for at beskytte sig, og må
forlade sig på den sikkerhed som udbyderen har valgt - ved valg af
enhederne.”
En rapport fra maj 2019 om et omfattende research-studie lavet af forskere fra bl.a.
Indiana University, ”Resident Evil: Understanding Residential IP Proxy as a Dark
Service” , beskriver, hvorledes ganske almindelige ip-adresser (i meget be-tydeligt
antal på verdensplan) er gjort til en vare, som kan købes, med henblik på at lade
adresserne blive udnyttet til at begå kriminelle handlinger, hvor det slø-res, hvem
der i virkeligheden står bag.
Flere hjemmesider udbyder angiveligt denne vare. Som et eksempel kan nævnes
www.smartproxy.com, hvor man under overskriften ”Why use a residential proxy
network” anfører bl.a.:
/
30
“You might want to hide your IP address for various reasons. Or you might
need to scrape data from several websites, run many accounts
from the same machine, upload or download torrents via P2P
connections or stream geo-blocked content.
Whatever the case is, a residential proxy network is a great for hiding your
true online identity. It allocates genuine, residential IPs to you and hides
your IP from servers for more online anonymity.”
Der kan antageligt ses bort fra, at sådanne løsninger og den beskrevne handel med
ip-adresser reelt anvendes af ”almindelige” brugere af BitTorrent-netværk, der blot
er interesserede i at downloade film uden at blive opdaget, bl.a. fordi det formentlig
vil være billigere at betale for lovlig download end for sådanne løs-ninger.
De ovenfor nævnte kilder giver heller ikke i øvrigt retten noget sikkert grundlag for
at konkludere noget med hensyn til, hvorvidt beviserne i nærværende sagskompleks
– i form af de fremlagte ip-adresse-oplysninger – kan være misvi-sende i de enkelte
sager, allerede som følge af, at der kan foreligge en kriminel udnyttelse af de
pågældende ip-adresser.
Det synes imidlertid at ligge fast, at der eksisterer flere muligheder for at få da-
tatrafik til at fremstå som om, den kommer fra en anden ip-adresse, end den i vir-
keligheden gør, eller for, at andre på anden vis kan udnytte en abonnents ip-adresse,
uden at abonnenten er klar over det.
Sådanne it-tekniske forhold vil være ukendte for de fleste borgere, og de sagsøgte i
sagskomplekset vil reelt heller ikke have mulighed for konkret at sandsynlig-gøre,
at et eller flere af sådanne forhold kan have været en forklaring på, hvorfor deres ip-
adresse kan være kommet i spil som en adresse, hvorfra der angiveligt er begået
ophavsretskrænkelser, og navnlig ikke, når den påståede krænkelse lig-ger flere år
tilbage i tiden.
Teledata som bevis – og håndteringen heraf – indenfor strafferetsplejen, er end-
videre i dag er af en sådan beskaffenhed og kompleksitet, at justitsministeren, som
en udløber af den såkaldte teledatasag, har fundet det påkrævet at tage ini-tiativ til
at etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling
af de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden anven-der i
straffesager.
Der ses ikke, blot fordi en i øvrigt strafbar handling gøres til et bevistema under en
civil sag, at være grundlag for en lempeligere behandling af spørgsmålet om
pålideligheden af data, når disse er tilvejebragt – ikke af en offentlig myndighed,
/
31
underlagt et objektivitetsprincip – men af et privat selskab, i hvert fald til dels med
henblik på videreoverdragelse til andre selskaber, alle med potentielt store
økonomiske interesser i at påberåbe sig validiteten af netop disse data.
Sammenfattende bemærkninger om ip-adressen som udgangspunkt for bevisfø-
relsen i sagerne
Af samtlige de ovenfor nævnte grunde kan en af CMS/MIRCOM angiveligt regi-
streret ip-adresse ikke stå alene som det eneste bevis i sagen og kan heller ikke
danne grundlag for præsumptionsansvar, omvendt bevisbyrde eller lignende for den
abonnent, der på det i stævningen konkret oplyste tidspunkt angiveligt var tildelt
den pågældende ip-adresse.
EU-Domstolens dom i sag C-149/17 indebærer heller ikke, at det efter gældende
dansk ret er udgangspunktet, at den person, der hos et teleselskab står anført som
betaleren for et internetabonnement, ifalder et ansvar for eventuel kriminalitet
begået ved hjælp af den pågældende internetforbindelse, med mindre den på-
gældende konkret kan pege på en bestemt anden gerningsmand end sig selv. Dette
gælder selvsagt så meget desto mere, når det, som i sagerne i nærværende
sagskompleks, end ikke som udgangspunkt kan anses for bevist, at en ophavs-
retskrænkelse har fundet sted, og at krænkelsen i givet fald er sket via den i den
enkelte sag konkret angivne ip-adresse.
Selskaberne CMS, MIRCOM og Maverickeye UG m.fl.
CMS og MIRCOM
Retten har konstateret, at der ikke findes mange offentligt tilgængelige oplysnin-ger
om MIRCOM og de personer, der står bag dette selskab, der er baseret på Cy-pern.
MIROM ses således bl.a. ikke at have nogen hjemmeside.
I processkrift af 20. januar 2020 i rettens sag BS-43373/2018-FRB har CMS om
MIRCOM anført:
”CMS har til brug for to verserende ankesager, der behandles ved Østre
Landsret, indhentet yderligere dokumentation fra MIRCOM, der bekræfter, at
de to virksomheder samarbejder, og at MIRCOM har overdraget påtaleretten
til CMS i blandt andet Danmark.”
CMS og Maverickeye UG
CMS’s hjemmeside er ikke særlig rig på indhold og information. Der er bl.a. in-gen
information om de personer, der står bag selskabet, og der er heller ikke no-gen
navne på ansatte. Siden ses ikke opdateret siden januar 2018.
/
32
Flere sagsøgte i sagskomplekset har påpeget, at CMS er stiftet af Person 8, der
ligeledes har stiftet Maverickeye UG, der står bag MaverikMonitor.
Af et opslag af 10. november 2015 på Maverickeye UG’s hjemmeside fremgår bl.a.:
“NJORD and Maverickeye to endorse awareness campaign in Fin-land
Maverickeye (ME) has just closed a new deal with NJORD, a Scandi-navian
law firm that specializes in data protection, intellectual prop-erty law, and
many other areas, and has been ME’s partner law firm in Denmark for quite
some time now. Together, the 2 companies aim to take over Finland and
spread better awareness on copyright in-fringement.
…
FINLAND TAKEOVER
Now, Finnish citizens can
expect getting settlement demands as NJORD takes over Finland by storm.
Unless an ISP account owner answers questions raised in a de-mand letter, he
or she runs the risk of being prosecuted as an infringer under the Finnish law.
NJORD will also make examples of those who have ignored the notices or
have not engaged with them.
…
THE PARTNERSHIP
Person 8 of Maverick Eye closed the deal with Njord because he trusts in the
expertise of the firm’s lawyers. He supports the claims made in Denmark
(especially for DBC [“Dallas Buyers Club” ]) and strongly considers illegal
downloading as stealing from rights hold-ers.
THE GOAL
The main goal of the partnership between Maverickeye and Njord is to
protect client’s data, particularly their movies, and the whole enter-
/
33
tainment industry not just in Finland and Denmark but around the world. …
At Maverickeye, we see a chance to protect our clients, their movies, and the
whole entertainment industry by working with other compa-nies that share the
same advocay. This bold move is just one of our ways to show to the public
that we constantly innovate to fight in-fringement. We want people to
understand that what we aim for goes beyond reducing piracy; we want to
prevent illegal downloading en-tirely.”
Af et opslag af 11. november 2016 på hjemmesiden fremgår endvidere bl.a.:
“Movie piracy battle strengthened in Scandinavia
Last year, MaverickEye and NJORD Law Firm announced a joint en-
forcement program in Finland . Since then, enforcement has started
related to more than 30 movies also but also in Denmark, Norway, and
Sweden. Now the effort is being further strengthened.
On October 12 2016, the Danish Producers Association confirmed a co-
operation with NJORD Law Firm using MaverickEye data to offer its
members a subscription to attack individual up-/downloaders.
…
This broad approach will strengthen NJORD Law Firm’s and Maver-ickEye’s
ongoing battle against movie piracy in Denmark, says XX at MaverickEye:
(Quote by person from MaverickEye)
Full service approach at a fixed rate
The first members have already signed up and MaverickEye is now
investigating the scope of the infringement for some of the biggest Danish
film producing companies.
Meanwhile NJORD is this Autum sending out several thousand let-ters a
week alone in Denmark.
“Based on previous experience, we expect that all subscribers will re-ceive
positive payoff, meaning the settlements paid by the receivers of the letters
will exceed the costs for our reports and administrative work” , says Partner
Jeppe Brogaard Clausen, who initiated the ap-proach at NJORD Law Firm.”
/
34
Dette opslag ses bl.a. at kunne sammenholdes med de sager i sagskomplekset
vedrørende Zentropa-film, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist, bl.a.
under henvisning til, at det fremlagte aftalegrundlag bl.a. bestod i en e-mailkor-
respondance af 1. og 2. november 2016 mellem advokat Jeppe Brogaard Clausen og
Zentropas managing director, hvor der i øvrigt ikke blev nævnt noget om CMS.
Retten bemærkede endvidere, at Zentropa ved advokat Jeppe Brogaard Clausen
herefter optrådte som rekvirent i sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition.
Det må således – også på baggrund af informationerne på Maverickeye UG’s
hjemmeside – konstateres, at det fremstår uklart, hvilken nødvendig rolle CMS
skulle have spillet, og hvilket behov CMS skulle have udfyldt i Maverickeye UG’s
og Njord Law Firms ”ongoing battle against movie piracy in Denmark.” CMS ses
heller ikke umiddelbart omtalt på øvrige dele af Maverickeye UG’s hjemmeside.
Af en artikel bragt i K-News den 17. januar 2020 og sammenholdt med oplysnin-
ger tilgængelige via Companies House, beta.companieshouse.gov.uk, fremgår, at
Person 8 den 19. november 2019 har overdraget kontrollen med CMS fra sig selv til
Person 9, der er skønhedsdronning på Filippinerne.
CMS, Maverickeye UG og Udenlandsk virksomhed
Den sagsøgte borger i rettens sag BS-6619/20 (hvor CMS’ påståede krav i øvrigt
var forældet) hæftede sig i sine processkrifter bl.a. ved CMS’ beskedne økonomi-
ske forhold, således som de fremgår af de tilgængelige oplysninger hos Compa-nies
House.
Af de af Person 8 den 8. juli 2019 underskrevne, ikke reviderede regn-
skabsoplysninger for CMS for 2018, som disse er indleveret hos Companies Hou-se
fremgår bl.a.:
” Cash at bank and in hand $ 92,802
Average number of employees, including directors during the year was as
follows: 1
Due within one year
Trade debtors $ 190,039
Prepayments and accrued income -
Other debtors $ 1,163
…
Creditors: Amounts Falling Due Within One Year
/
35
Trade creditors $ 260,763
Corporation tax $ 3,742
Other Creditors $ 990
Share Capital
Alloted, Called up and fully paid $ 1”
Sagsøgte hæftede sig endvidere ved, at der tilsyneladende er et meget stort antal
selskaber, der har samme adresse som CMS – Adresse i London – uag-tet at
bygningen på denne adresse ifølge Google Streetview skulle være af rela-tiv
beskeden størrelse.
Af selskabet Udenlandsk virksomheds hjemmeside fremgår, at dette selskab har
adres-se i London på Adresse. Det fremgår også, at Udenlandsk virksomhed blandt
mange andre ydelser tilbyder ”copyright protection” . En billedtekst herom på
hjemmesiden lyder:
“Pictured above here with Person 10 (Udenlandsk virksomhed) is Person 8,
the talented young tech entrepreneur who turned his hand to developing
software that tackles digital piracy for the film and TV industries.”
Herudover tilbyder Udenlandsk virksomhed oprettelser af såkaldt ”virtual offices” .
Der anføres følgende herom på hjemmesiden:
“At Udenlandsk virksomhed, we understand how important the reputation
of your business is. Your prestigiousAdresse will create the right impression
and will make your clients assured of the quality and service of your
business.”
Af et opslag af 24. september 2015 på Maverickeye UG’s hjemmeside fremgår
bl.a.:
“Udenlandsk virksomhed and Maverick Eye to support one of the biggest
anti-piracy efforts in the UK. Together with international sales and
distribution partners, the 2 notable companies will work together to tackle
issues of digital piracy.
On its official press release published on Hjemmeside, Udenlandsk
virksomhed said:
/
36
“Udenlandsk virksomhed stands alongside our colleagues in an interna-tional
operation that has so far yielded drastic reductions in stream-ing, torrenting,
and illegal downloads across Europe.”
…
Maverick Eye believes in the protection of creative works and trade-marks
against piracy in the digital world. The company provides court-tested reliable
data and support for rights holders. With its re-cent association with
Udenlandsk virksomhed, Maverick Eye will further ex-pand its notable efforts
to support enforcement and passionate advo-cacy in “the UK’s largest anti-
piracy campaign ever” .
…
Person 8, cofounder and consultant for Maverick Eye, said:
“We look forward to supporting Udenlandsk virksomhed in their program in
the UK. Udenlandsk virksomhed understands the needs of their clients. They
understand the big picture. Working with Person 10, we will be able to
provide them with the support they need for effi-ciently and effectively
dealing with the problems of piracy.”
Ifølge hjemmesiden opencorporates.com var selskabet Udenlandsk virksomhed, der
angiveligt ledes af Person 10, tidligere i partnerskab med bl.a. Udenlandsk
virksomhed og CMS, og selskabets angivelige” ultimate beneficial owners” er bl.a.
Person 8 og Person 9.
Britiske medier har også bragt flere artikler om Person 10 og Udenlandsk
virksomheds indsats for bekæmpelse af ulovlig download af film i England, herun-
der f.eks. artiklen af 5. marts 2016 på www.expressandstar.com “Family of 83-year-
old great grandmother who 'can just about turn the computer on' brand claims she
illegally downloaded film 'laughable'” og artikel af 23. september 2016 i The
Times.
Sammenfattende om selskabernes forhold
Retten bemærker, at ingen af de ovennævnte forhold i sig selv bevirker, at det kan
udelukkes, at CMS og MIRCOM er reelle foretagender, der har forsøgt at for-følge
reelle ophavsretskrænkelser.
Hvis CMS/MIRCOM havde været rette sagsøger i sagerne i sagskomplekset kun-ne
retten imidlertid efter en samlet vurdering af forholdene og bevisets stilling i øvrigt
– efter omstændighederne – have været nødsaget til at søge bl.a. de pågæl-
/
37
dende forhold nærmere belyst under anvendelse af retsplejelovens § 339, stk. 2,
henholdsvis § 406, stk. 3, med henblik på at sikre, at der var det fornødne grund-lag
for nærmere at kunne vurdere ikke blot den sagsøgte borgers pålidelighed og
troværdighed, men også sagsøgers pålidelighed og troværdighed.
På det foreliggende grundlag kan retten imidlertid blot konstatere, at selskaber-nes
ovenfor nævnte forhold umiddelbart yderligere understøtter rigtigheden af
konklusionen i Østre Landsrets domme af 8. april 2020.
Betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø) og
da-tabeskyttelsesforordningen
Retten på Frederiksberg har i sin endelige dom af 22. maj 2019 i sag indirekte be-
rørt spørgsmålet om betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, gen-
givet i U 2019.2019 Ø.
Af dommens præmisser fremgår bl.a.:
”Af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i 20. afdelings sag nr. B-2451-17
og sag nr. B-2458-17, der drejer sig om Copyright Manage-ment Services
Ltd.’s anmodning om editionspålæg til teleselskaber om udlevering af navne
og adresser på abonnenter, der er tildelt ip-adres-ser, på baggrund af
antagelser om ulovlig fil-deling fra de pågælden-de ip-adresser, fremgår bl.a.:
”Som anført er det ubestridt, at Telenor og Telia har rådighed over de
ønskede oplysninger om hvilke abonnenter, der var til-delt de anførte ip-
adresser på de anførte tidspunkter. Da oplys-ningerne er nødvendige for at
bidrage til afklaring af, hvem der kan anlægges sag mod, må de anses for
at være af betydning for sagen. Det ændrer ikke herved, at oplysningerne
muligvis ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til, at rettighedshaverne kan
få medhold i en civil sag om en rettighedskrænkelse.
Efter retsplejelovens § 299, stk. 1, kan der ikke meddeles editions-pålæg
om forhold, som teleudbyderne ville være udelukket fra eller fritaget for at
afgive forklaring om som vidne, jf. lovens §§ 169-172. Efter retsplejeloves
§ 170, stk. 3, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om
forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har
tavshedspligt, og hvis hem-meligholdelse har væsentlig betydning. Efter
bestemmelsens ordlyd er udgangspunktet dog, at der er vidnepligt.
/
38
Efter telelovens § 7, stk. 1, har Telenor og Telia pligt til at hem-meligholde
oplysninger om deres abonnenters brug af nettet og har således
tavshedspligt bl.a. i relation til de oplysninger, som ønskes udleveret. Efter
udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, har Telenor og Telia endvidere som
udgangspunkt pligt til at slette eller anonymisere trafikdata. Trafikdata kan
– og skal – imidler-tid efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1,
opbevares med henblik på udlevering til politiet efter retsplejelovens §
786, stk. 4, hvorefter der skal ske logning som fastsat i logningsbekendt-
gørelsen.
Disse bestemmelser skal navnlig ses i sammenhæng med e-data-
beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 6 om kommunikationshem-melighed og
sletning af trafikdata samt direktivets artikel 15 om adgangen til at foretage
indskrænkninger i rækkevidden af bl.a. disse bestemmelser. Endvidere skal
bestemmelserne ses i sam-menhæng med de hensyn, der skal varetages
efter EU’s charter artikel 7, 8 og 52, stk. 1, om respekt for privatliv og
familieliv, be-skyttelse af personoplysninger og proportionalitetshensyn og
EMRK’s artikel 8 ligeledes om respekt for privatliv og familieliv, jf.
herved EU-charter artikel 52, stk. 3, således som disse bestem-melser er
fortolket bl.a. af EU-Domstolen i dom af 8. april 2014 i sag C-293/12
(Digital Rights Ireland Ltd), i dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698-15 (Tele2 Sverige AB og Watson m.fl.) og af
Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i dom af 4. december 2008 i
sag 30562/04 og 30566/04 (S. og Marper mod Storbritannien).
Det følger endvidere af EU-Domstolens dom af 29. januar 2008 i sag C-
275/06 (Promusicae) og dom af 19. april 2012 i sag C-461/10 (Bonnier
Audio AB), at bl.a. e-databeskyttelsesdirektivet ikke er til hinder for
nationale regler om udlevering af oplysninger om en abonnents ip-adresse i
forbindelse med retsforfølgning af krænkelse af ophavsrettigheder, men at
der skal være mulighed for at foretage en afvejning af de modstridende
interesser i sagen i forbindelse med en sådan udlevering af oplysninger.
Under henvisning til telelovens § 7, stk. 1, og udbudsbekendtgø-relsens §
23, stk. 1, og henset til de ovennævnte forhold samt til, at de data, der
ønskes udleveret til en privat aktør i medfør af de civilprocessuelle regler i
retsplejelovens § 343, jf. § 299, alene fort-sat er i teleudbydernes
besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt
efter reglerne i strafferetsplej-en er forpligtet til at opbevare dem med det
formål, at de efter
/
39
retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i efterforsk-ning og
retsforfølgning af strafbare forhold, finder landsretten, at der er
tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teleda-ta, der ønskes
udleveret.
Disse tungtvejende grunde skal afvejes over for CMS’ interesse i at få
oplysningerne udleveret.
CMS har sandsynliggjort, at der kan have fundet ophavs-retskrænkelser
sted, som vil kunne retsforfølges af rettighedsha-verne, herunder efter
ophavsretslovens § 81. Omfanget af de an-givelige krænkelser, der er
omfattet af begæringerne under den-ne sag, må ved en samlet bedømmelse
også anses for betydeligt. Det nærmere omfang heraf i relation til den
enkelte abonnent er imidlertid ikke nærmere dokumenteret.
Selv om det må antages, at rettighedshaverne ikke uden udleve-ring af
oplysningerne kan forfølge et eventuelt krav direkte over for de
abonnenter, hvis internetforbindelse har været anvendt til disse
ophavsretskrænkelser, finder landsretten efter en samlet afvejning, at
CMS’s interesse i at få udleveret oplysningerne over for hensynet til de
enkelte abonnenters krav på hemmeligholdel-se ikke kan begrunde en
udlevering af de under sagen omhand-lede oplysninger i medfør af
retsplejelovens § 343, jf. § 299.”
Ved kendelsen har Østre Landsret således fastslået, at teleselskaber ik-ke via
edition kan pålægges at udlevere oplysninger om navn og adresse på en
abonnent, der er tildelt en angiven ip-adresse, og at sel-skaberne heller ikke
lovligt kan udlevere disse oplysninger, til brug for en civil sag.”
Retten har endvidere i forlængelse heraf i en retsbog af 7. november 2019 i ret-tens
sag BS-30249/2019 bl.a. anført:
”Det spørgsmål, som kendelsen af 7. maj 2018, gengivet i U 2019.2019 Ø,
rejser i forhold til de verserende sager, er […] ikke, om de forudgå-ende
kendelser om isoleret bevisoptagelse og edition er retskraftige i den forstand,
at de pågældende teleselskaber på daværende tidspunkt har udleveret
personoplysningerne om de sidenhen sagsøgte borgere i sagskomplekset med
rette.
Spørgsmålet er derimod, om domstolene er forpligtet til på nuværen-de
tidspunkt at rette op på, at de pågældende personers rettigheder, der bl.a.
afledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
/
40
artikel 8 og EU’s charter, ikke er blevet behørigt beskyttet ved de tid-ligere
byretsafgørelser, når dette i øvrigt stadig er muligt for domsto-lene, fordi de
verserende sager ikke er afgjort.
Spørgsmålet er i den forbindelse også, om det modsatte – at domsto-lene ikke
har en sådan forpligtelse – kan begrundes, herunder også ud fra et almindeligt
princip om ligebehandling af borgerne, og herved henset til, at 4.011 personer
ved landsrettens kendelse fik deres oplys-ninger beskyttet bl.a. under
henvisning til afvejningen af hensynet til deres menneskerettigheder over for
hensynet til CMS’ interesse i at kunne forfølge sagerne, og at disse 4.011
personer dermed ikke kunne retsforfølges af CMS, selv om de angiveligt, og
på samme grundlag, som de borgere, der nu er stævnet, havde begået
tilsvarende ophavs-retskrænkelser.
Disse spørgsmål må formentlig endvidere vurderes i lyset af, at de borgere,
hvis personoplysninger er blevet udleveret til CMS, ikke var part i de sager
om isoleret bevisoptagelse og edition, der ligger til grund for udleveringen af
oplysningerne, og at retsgrundlaget var det samme, da de oprindelige
editionsafgørelser blev truffet, som da landsretten siden afsagde sin kendelse
af 7. maj 2018.
Da de pågældende borgere ikke var part i sagerne, havde de ikke ad-gang til
at påberåbe sig f.eks. deres menneskerettigheder i denne pro-ces, og de havde
dermed heller ingen adgang til at kære de afgørelser, der blev truffet i
byretten, og som siden – ved landsrettens kendelse af 7. maj 2018 – har vist
sig at skulle have haft et andet udfald.
Da reglerne i retsplejelovens § 340, stk. 2, om advokatbeskikkelse hel-ler ikke
var benyttet, var der i øvrigt heller ingen andre til at repræ-sentere borgerne
og eventuelt på deres vegne påberåbe sig deres men-neskerettigheder m.v. i
denne del af processen.”
Hertil må imidlertid også bemærkes, at det fremgår af retsplejelovens § 393, stk. 1,
at kære kan iværksættes af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen
indeholder en afgørelse.
Under de ovenfor nævnte omstændigheder modtog de borgere, der viste sig at være
de reelle adressater for Retten på Frederiksbergs afgørelser om, at deres
personoplysninger skulle udleveres, imidlertid aldrig den for dem relevante af-
gørelse fra Retten på Frederiksberg.
/
41
Der var således heller ikke ingen, der på daværende tidspunkt vejledte de pågæl-
dende borgere om deres adgang til at kære den pågældende afgørelse. En sådan
kærevejledning er heller ikke givet siden.
Hvis borgerne havde fået meddelelse om afgørelsen og kærevejledning, ville bor-
gerne – og ikke blot teleselskaberne – have haft mulighed for at kære de pågæl-
dende kendelser med opsættende virkning med det resultat, at de pågældende
oplysninger ikke var blevet udleveret, idet Østre Landsret ville have omgjort Ret-
ten på Frederiksbergs kendelser.
Der er herudover heller ingen – herunder heller ikke CMS eller MIRCOM – der
efterfølgende har oplyst borgerne om landsrettens kendelse af 7. maj 2018.
Da borgerne endvidere i vidt omfang var uden advokatbistand var der heller ik-ke
nogen til at vejlede borgerne om kendelsens betydning for deres retsstilling, selv
hvis de pågældende borgere måtte have været bekendt med afgørelsen via
medieomtale af denne.
Under disse omstændigheder kan der rejses spørgsmål om, hvorvidt borgernes
kærefrist overhovedet er begyndt at løbe, og hvis den er begyndt at løbe, fra hvor-
når, dette i givet fald er sket, og om der eventuelt vil være anledning til at med-dele
borgerne oprejsningsbevilling.
Disse spørgsmål må i øvrigt besvares i lyset af artikel 13 i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
”Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet
krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en na-tional
myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds
medfør.”
Det følger i øvrigt af praksis vedrørende bestemmelsen, at et ”effektivt retsmid-del”
efter omstændighederne kan kræve, at der tillægges opsættende virkning.
Spørgsmålene må endvidere besvares i lyset af artikel 47, stk. 1 og 2, i Den Euro-
pæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, der har følgende ordlyd:
”Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet
krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol un-der
overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for
en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er opret-
/
42
tet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og
repræsenteret.”
Det følger af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-619/10, Trade Agency, at ret-
ten til en retfærdig rettergang efter art. 47 kræver, at enhver retsafgørelse er be-
grundet, således at det er muligt for sagsøgte dels at forstå, hvorfor han er blevet
dømt, dels på nyttig og effektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en sådan
afgørelse.
Det siger sig selv, at en borger ikke gives nogen mulighed for på effektiv vis at tage
retslige skridt til prøvelse af en afgørelse, hvis borgeren aldrig får afgørel-sen
meddelt.
Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-472/11, Banif Plus
Bank, at det vil være en krænkelse af den grundlæggende ret til effektiv dom-
stolsbeskyttelse, hvis en retsafgørelse er baseret på faktiske omstændigheder og
dokumenter, som parterne, eller en af disse, ikke har kunnet skaffe sig kendskab til,
og som de således ikke har kunnet tage stilling til i en kontradiktorisk proces.
Det siger sig selv, at en borger ikke gives nogen mulighed for at tage stilling til en
sag, som borgeren ikke får at vide, at borgeren reelt er part i.
Det har i øvrigt formodningen for sig, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil kom-me
frem til et resultat, der understøtter rigtigheden af Østre Landsrets kendelse af 7.
maj 2018, og at EU-Domstolen også vil fastslå, at MIRCOM’s (og dermed og-så
CMS’s) dataindsamling er sket i strid med databeskyttelsesforordningen.
At dataindsamlingen er sket i strid med databeskyttelsesforordningen vil så me-get
desto mere være tilfældet, når CMS og MIRCOM ikke på tidspunkterne for
indsamling af data har haft et (tilstrækkeligt) aftalegrundlag med de eventuelle
indehavere af ophavsrettten til de værker, hvis angivelige udbredelse i de pågæl-
dende netværk, man har indsamlet data om.
Hvis der herefter skal rådes bod på de skete krænkelser af borgernes rettigheder, og
hvis det skal sikres, at domstolene ikke opretholder krænkelserne ved at af-sige
domme, der hviler på krænkelserne, ses domstolene ikke at have anden mu-lighed
end at afskære CMS og MIRCOM fra at benytte de indsamlede data og udleverede
personoplysninger.
Når CMS/MIRCOM endvidere ikke er rette sagsøgere i sagerne i sagskomplek-set,
var de heller ikke rette sagsøgere i sagerne om edition og isoleret bevisopta-gelse.
/
43
De personoplysninger om de sagsøgte, som CMS og MIRCOM på denne bag-grund
med urette er kommet i besiddelse af, er de forpligtede til at slette, jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 17 og (bl.a.) den af Østre Landsret ved ken-
delsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning.
CMS og MIRCOM kan således heller ikke med rette videregive personoplysnin-
gerne til indehavere af ophavsretten af de i sagskomplekset omhandlede film, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, sammenholdt (bl.a.) med den
af Østre Landsret ved kendelsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning.
Konklusion
Af samtlige de ovenfor nævnte grunde ville fortsat behandling af denne sag, og de
øvrige for retten verserende sager i sagskomplekset – selv hvis Copyright Ma-
nagement Services Ltd. havde godtgjort retten til at føre sagen i eget navn – stri-de
mod væsentlige hensyn til retsordenen og borgernes retssikkerhed og adgang til en
retfærdig rettergang.
Retten afsagde herefter
KENDELSE
Som følge af Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR skal
denne sag afvises fra domstolene.
Sagsøgte skal anses for at have vundet sagen, og at det skal pålæg-ges CMS at
betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det passende beløb til
erstatning af udgifter til advokatbistand til Sagsøgte, skal der læg-ges vægt på
sagens værdi, omfang og karakter.
Det er CMS’ forhold, der har bevirket, at sagen – i forhold til sagens værdi – har
rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af
kompleksitet. Det er således også CMS’ forhold, der har nødvendiggjort, at ret-ten
har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand
herefter passende fastsættes til 12.500 kr., inklusiv moms.
Thi bestemmes:
Denne sag afvises fra retten.
/
44
Copyright Management Services Ltd. skal inden 14 dage betale 12.500 kr. i
sagsomkostninger til Sagsøgte.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
/ | RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 20. april 2020 kl. 09.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i
retsbygningen.
<anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen.
Sag BS-32703/2019-FRB
Copyright Management Services Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe)
Ingen var tilsagt eller mødt.
Retten bestemte i medfør af retsplejelovens $ 402, stk. 1, at sagens videre behand -
ling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39_
Retten bemærkede, at Østre Landsret ved dom af 8. april 2020 i sag BS -
41559/2019-OLR har fastslået, at Copyright Management Services Ltd. ikke har
godtgjort; at selskabet har søgsmålskompetencen til at føre sag om filmen "Me-
chanic: Resurrection i eget navn. Ved dommen afviste landsretten derfor sagen fra
domstolene.
Landsretten har ved dommen taget stilling til samme film og samme påståede af-
talegrundlag, som det, denne sag drejer sig om.
Nærværende sag skal dermed også ~ alene af den grund ~ afvises fra domstole-ne.
/2
Retten finder imidlertid anledning til også at bemærke følgende:
Indledning
Nærværende sag er én af over 150 sager , som selskaberne Copyright Manage-ment
Services Ltd. (CMS) og M.I.C.M. - MIRCOM International Content Man-agement
& Consulting Ltd. (MIRCOM) tilsammen har anlagt alene ved Retten på
Frederiksber g med påstand om, at sagsøgte skal betale 7.500 kr . for ulovlig
download og deling af et angiveligt ophavsretligt beskyttet værk via et såkaldt peer -
to-peer -, P2P-, BitT orrent-netværk.
Efter de udtalelser , som CMS og MIRCOM’ s advokat har givet til forskellige me-
dier og efter antallet af bor gere, der er berørt af de kendelser , som Retten på Fre-
deriksber g tidligere har afsagt om, at bor gernes identitets- og adresseoplysnin-ger
skulle udleveres af bor gernes teleselskaber til CMS og MIRCOM , kan det
endvidere lægges til grund, at nærværende sag er én ud af flere tusinde, måske
50.000 eller flere, alene i Danmark, hvor CMS og MIRCOM har sendt breve ud til
borgerne med krav om betaling for ulovlig download og deling af film via Bit-
Torrent-netværk.
Efter i øvrigt of fentlige tilgængelige oplysninger , herunder på Maverickeye UG ’s
hjemmeside, der dog ikke ses opdateret siden januar 2018, og fra diverse svenske
og norske medier , samt oplysningerne fra andre retssager , herunder EU-Dom-
stolens sag C-597/19, kan det endvidere lægges til grund, at CMS og MIRCOM
tilsammen har opnået, eller har ønsket at opnå, identitets- og adresseoplysninger på
i hundredtusindvis af europæiske bor gere.
Der er herunder tale om bor gere i Finland, Sverige og Nor ge, hvor CMS er, eller
har været, repræsenteret af samme advokat eller advokatfirma, som i Danmark, og
der er ligeledes tale om, at man også i disse lande på baggrund af de indhen-tede
oplysninger har skrevet til et meget stort antal bor gere med krav om beta-ling for
ulovlig download og deling af film på tilsvarende vis, som det er sket forud for
sagsanlægget i denne sag og de øvrige sager i sagskomplekset ved Ret-ten på
Frederiksber g.
Det har i of fentligheden, herunder bl.a. også i Nor ge og Sverige, været debatte-ret
og kritiseret – herunder fra advokatside – at Njord Law Firms udsendelse af disse
breve, og fremgangsmåde i øvrigt, i vidt omfang har været egnet til at pres-se
borgere, der meget muligt har været uskyldige, til at indgå forlig.
En sådan kritik er bl.a. også kommet til udtryk i et brev af 24. januar 2017, som
Forbrukerrådet i Nor ge og IKT -Norge ifølge oplysninger på Forbrukerrådets
hjemmeside har sendt til advokat Jeppe Brogaard Clausen med opfordring til at
3
stoppe med at udsende de pågældende breve, herunder under henvisning til, at man
fremkom med urigtige og vildledende oplysninger og ikke ville kunne be-vise; at
man havde et krav mod de pågældende borgere.
Forbrukerrådet i Norge har endvidere på deres hjemmeside i et opslag den 5.juni
2018 under overskriften "Ikke betal svindelkrav fra <anonym>Advokatfirma</anonym> sam-menstillet
breve fra <anonym>Advokatfirma</anonym> med de breve, der er ud-sendt af Njord Law Firm. Det
fremgår bl.a., at <anonym>Advokatfirma</anonym> i de pågæl-dende breve henviser til, at deres bevis er
tilvejebragt ved anvendelse af Maveri-ckeye UG, 0g dermed er der tale om samme
fremgangsmåde i forhold til den tek-niske fremskaffelse af beviser; som CMS og
MIRCOM også har baseret samtlige sager i Danmark på.
Advokat Jeppe Brogaard Clausen er i en artikel, bragt i K-News den 13.januar
2020, citeret for; at der er indgået forlig i 60 procent af sagerne i Danmark; og at
dette ikke omfatter retssager
Da de breve, der indgår i sagskomplekset ved Retten på Frederiksberg, 0g som må
betegnes som standardbreve, alle lægger op til et forlig mod betaling af nog-le
tusinde kroner; og da retten også har kunnet konstatere, at der i en række sa-ger er
indgået forlig på et større beløb end de 7.500 kr., der var stævnet for, og i hvert fald
i et enkelt tilfælde forlig på 39.000 kr., kan der, selv efter et forsigtigt skøn; være
tale om, at sagerne samlet set over hele Europa ~ har indbragt; eller har potentiale
til samlet at indbringe; CMS og MIRCOM et trecifret millionbeløb .
CMS og MIRCOM er imidlertid ikke indehavere af ophavsretten til de film; de har
anlagt sag om - og efter landsrettens ovennævnte dom af 8. april 2020 og
landsrettens tilsvarende domme af samme dato i sagerne BS-39423/2019-OLR 0g
BS-41550/2019-OLR - ~ har de altså heller ikke på det i disse sager fremlagte grund-
lag søgsmålskompetence til i eget navn at forfølge eventuelle krænkelser af op-
havsretten. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, i hvilket omfang de
beløb, som sagerne ~ indenretligt såvel som udenretligt ~ har indbragt; er kom-met
indehaverne af ophavsretten til gode.
Østre Landsrets domme af 8. april 2020 kan siges at ligge i forlængelse af de i alt
13 sager, som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist med den begrundelse; at
CMS og MIRCOM ikke var rette sagsøger. Disse sager med tilhørende retsbø-ger
er omtalt på Retten på Frederiksbergs hjemmeside ved opslag den 26. marts 2020.
Retten på Frederiksberg kan imidlertid konstatere; at det forhold;, at såvel Retten på
Frederiksberg som Østre Landsret har fastslået; at CMS og MIRCOM har age-ret på
et påstået aftalegrundlag, der ikke gør selskaberne til rette sagsøger i sa-
/4
gerne, ikke for nærværende har fået CMS og MIRCOM til af egen drift at hæve
samtlige de resterende verserende sager ved Retten på Frederiksber g.
Retten har endvidere bl.a. noteret sig, at Ritzau har citeret advokat Jeppe Brogaard
Clausen for at have udtalt, at man overvejer at søge Procesbevil-lingsnævnet om
tilladelse til at anke landsrettens domme til Højesteret, og at ræk-kevidden af
landsrettens domme i forhold til de øvrige sager afhænger af aftale-grundlaget i
disse sager , og at ”man skal drøfte med filmproducenten, om man ønsker at
indtræde direkte i de her sager .”
Sagernes bevismæssige stilling
Generelle bemærkninger
Det kan konstateres, at alle sagerne i sagskomplekset er identiske i forhold til de
overordnede bevismæssige spør gsmål, de rejser .
Der er således for det første tale om, at det er det samme grundlæggende tekni-ske
bevis, som CMS og MIRCOM har fremlagt i samtlige sager , i form af logop-
lysninger om den ip-adresse, der angiveligt var knyttet til den sagsøgte bor gers
internetabonnement på tidspunktet for den påståede krænkelse af ophavsretten.
Disse logoplysninger er angiveligt i samtlige tilfælde tilvejebragt af programmet
MaverikMonitor , som selskabet Maverickeye UG angiveligt står bag. I nærvæ-
rende sag har CMS imidlertid ikke indleveret nogen logoplysninger , og CMS har
dermed ikke fremlagt noget bevis i sagen overhovedet.
Der er for det andet tale om, at beviset i form af logoplysninger (i det omfang det
overhovedet eksisterer i nærværende sag) i bedste fald siger noget om, hvilke da-ta
der er blevet overført fra én ip-adresse til en anden, men ikke i sig selv noget om,
hvem der måtte stå bag de pågældende dataoverførsler eller hvilken compu-ter ,
tablet eller smartphone, der måtte være anvendt hertil.
Det kan lægges til grund, at flere tusinde af de bor gere, der har modtaget breve fra
Njord Law Firm , og flere hundrede af de bor gere, der siden er blevet stævnet, alle
har afvist at kende noget til ulovlig download og fildeling overhovedet.
Mens der i sagens natur ikke uden videre kan ses bort fra muligheden af, at vis-se af
disse bor gere ikke fortæller sandheden – eller den fulde sandhed – i den for -
bindelse, kan der i hvert fald ses bort fra muligheden af, at samtlige af disse helt
almindelige bor gere, hvoraf formentlig størstedelen aldrig har været i kontakt med
retssystemet, allesammen lyver .
Der kan herunder ses bort fra muligheden af, at en 84-årig dement kvinde, som
omtalt i en artikel i Berlingske T idende den 22. juli 2019, skulle have gjort sig
/5
skyldig i ulovlig download og deling af film ved hjælp af BitT orrent-teknologi,
mens hun i øvrigt var indlagt som følge af sin demenssygdom.
Der kan også ses bort fra muligheden af, at alle de bor gere, der har kunnet doku-
mentere eller sandsynliggøre, at de ikke var hjemme, og herunder f.eks. var bort-
rejst, på tidspunktet for de påståede ophavsretskrænkelser , også lyver , men blot har
sat deres BitT orrent-klienter til automatisk at downloade film, mens de f.eks. var
ude af landet i uge- eller månedsvis.
Der kan ligeledes ses bort fra muligheden af, at bor gere, der (angiveligt) har kun-
net dokumentere, at de har betalt for legale tjenester som Netflix , HBO , Spotify
m.fl., ved siden af dette skulle have en interesse i at downloade og fildele pri-mært
amerikanske b-film og pornofilm via BitT orrent-netværk.
Der er derfor en formodning for , at som minimum en vis - ukendt - procentdel af de
borgere, der er blevet kontaktet af Njord Law Firm , og herunder de bor gere, der
siden er blevet sagsøgt, rent faktisk ikke har haft noget med ulovlig downlo-ad og
fildeling at gøre.
Der kan allerede på den baggrund siges at være en risiko for , at – i hvert fald en del
af – forklaringen herpå er , at der er en fejlkilde i CMS /MIRCOM’ s bevisind-
samling og håndtering af beviserne, eller eventuelt hos de teleselskaber , der har
udleveret oplysningerne om de pågældende ip-adresser og bor gere.
Det forhold, at der således er en forhåndsformodning for , at i hvert fald en vis -
ukendt - procentdel af de sagsøgte bor gere ikke selv har foretaget ulovlig down-
load eller fildeling, indebærer , at det bliver et potentielt betydeligt retssikker -
hedsmæssigt problem i den enkelte sag, hvis retstilstanden skulle være den, som
hævdet af CMS og MIRCOM , at domstolene – blot som følge af nogle tekniske
beviser , som er tilvejebragt af CMS /MIRCOM selv – ved en eventuel realitetsprø-
velse af det rejste krav i den enkelte sag skulle tage udgangspunkt i en formod-ning
om, at sagsøgte er ansvarlig for de påståede krænkelser , hvis ikke sagsøgte selv kan
bevise det modsatte, herunder manglende ansvar for andres, f.eks. en bofælles,
handlinger .
Dette retssikkerhedsmæssige problem bliver så meget desto større som følge af den
passivitet, som CMS /MIRCOM har udvist i forbindelse med deres håndte-ring af
samtlige sager , og som har bevirket, at de påståede krænkelser alle ligger meget
lang tid forud for tidspunktet for stævningens indlevering. I nærværende sag er der
tale om, at den påståede krænkelse skal have fundet sted den 26. november 2016,
og stævningen er indleveret den 19. juli 2019.
Dette bevirker for det første, at det må antages at være umuligt på nuværende
tidspunkt for den enkelte sagsøgte bor ger selv at indhente oplysninger fra den
/6
pågældendes teleselskab om, hvilken ip-adresse bor geren var tildelt på et givent
tidspunkt, så langt tilbage i tiden.
Borgeren kan således ikke få efterprøvet det centrale bevis, og om der eventuelt kan
være sket fejl i forbindelse med CMS /MIRCOM’ s indsamling og håndtering af
data, netop på det for den konkrete sag relevante tidspunkt, eller om der even-tuelt
kan være sket fejl i teleselskabets håndtering af data i forbindelse med sel-skabets
tilvejebringelse og udlevering af oplysningerne om ip-adressen og abon-nenten bag,
ligesom der heller ikke er adgang til at kontrollere CMS /MIRCOM’ s håndtering af
de udleverede oplysninger .
Borgeren vil i mange tilfælde, f.eks. hvor den pågældende router og/eller com-puter
ikke længere eksisterer , heller ikke kunne foranstalte tekniske undersøgel-ser heraf
på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til om eventuelle hacke-rangreb (eller
lignende) eller tekniske problemer af betydning for sagen kan ha-ve gjort sig
gældende på daværende tidspunkt.
Da alle sagerne endvidere vedrører ét - og kun ét - konkret tidspunkt flere år til-
bage i tiden vil det i sagens natur også i mange tilfælde kunne være vanskeligt for
borgeren præcist at redegøre for , hvem der ellers måtte have kunnet benytte
borgerens netværk på det pågældende tidspunkt.
Den af CMS /MIRCOM udviste passivitet kan således i sig selv udgøre et betyde-
ligt retssikkerhedsmæssigt problem i sagerne.
Hvis en realitetsprøvelse af sagerne skulle komme på tale, ville de ovennævnte
forhold gøre det nødvendigt at vurdere alle sagerne og de spør gsmål, som de
overordnet rejser , i et samlet perspektiv i forhold til de fremlagte beviser og til-
vejebringelsen af disse, samt i forhold til selskaberne CMS , MIRCOM og Mave-
rickeye UG ’s forhold og den måde, som sagerne hidtil er ført på.
En konkret vurdering af beviserne i hver enkelt sag, der alene forholdt sig til den
konkrete sagsøgte bor gers eventuelle fremlagte oplysninger til støtte for dennes
uskyld, men som ikke forholdt sig generelt til pålideligheden og troværdigheden af
– og usikkerhedsmomenterne i – de af CMS og MIRCOM fremlagte oplysnin-ger ,
og hvad – om noget – man med sikkerhed måtte kunne udlede heraf, ville således
allerede af de ovenfor anførte grunde indebære en stor risiko for , at der blev truf fet
materielt urigtige afgørelser , hvor hensynet til generelt at kunne be-kæmpe ulovlig
fildeling og stille enkeltindivider til ansvar for deres eventuelle krænkelser af
ophavsretten ville komme til at indebære en tilsidesættelse af hen-synet til den
enkelte bor gers retssikkerhed.
Denne risiko er selvsagt stor , når bor gerens muligheder for at bevise, at bor geren
ikke har været ansvarlig for en eventuel krænkelse, reelt ikke er til stede. De an-
/7
førte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder gælder endvidere så meget desto
mere i de – indtil videre mange – tilfælde i dette sagskompleks, hvor bor gerne
tillige er selvmødere i småsagsprocessen. Som følge af sagernes karakter , er det er
således ikke uden videre muligt for retten at give bor geren den vejledning, der er
forudsat i forarbejderne til retsplejelovens regler om småsagsprocessen, med
henblik på at sikre bor geren mod materielt urigtige resultater og sikre, at bor ge-ren
opnår den retsstilling, som bor geren efter lovgivningen har krav på.
Hvad kan der udledes af de tekniske beviser , som CMS og MIRCOM har frem-lagt,
med hensyn til spør gsmålet om sagsøgtes ”delinger” af et værk og omfan-get heraf?
CMS og MIRCOM har fremlagt en række sagkyndige rapporter med henblik på at
dokumentere pålideligheden og ufejlbarligheden af det program, MaverikMo-nitor ,
som angiveligt har indhentet de dataoplysninger , der i samtlige sager i
sagskomplekset udgør det eneste bevis, når sagsøgte i øvrigt ikke har oplyst no-get
kendskab til forholdet.
Af disse sagkyndige rapporter , som CMS og MIRCOM har fremlagt til støtte for , at
retten kan forlade sig på de angiveligt indsamlede data – og kan udlede præ-cis dét
af disse data, som CMS og MIRCOM hævder – er der imidlertid kun én, der udtaler
sig om forhold af betydning for vurderingen af det for samtlige sager centrale
spørgsmål om, hvorvidt der er sket ”deling” af den i den konkrete sag omhandlede
fil – og i givet fald i hvilket omfang – og om det uden videre kan lægges til grund,
at der i så fald er tale om en ”deling” , som en bruger af det på-gældende netværk
har foretaget bevidst eller tilstrækkeligt uagtsomt til at ifalde ansvar .
Den pågældende rapport af 18. oktober 2018 er udarbejdet af Norges teknisk-na-
turvitenskapelige universitet (NTNU) og bærer titlen ”En drøfting rundt bevise-ne
som er lagt frem i CMS -saken” (i det følgende betegnet som NTNU -rapport 2).
Rapporten har også en første del, ligeledes af 18. oktober 2018, der bærer titlen
”Generell rapport om fildeling-teknologier med et spesielt fokus på BitT orrent” (i
det følgende betegnet som NTNU -rapport 1).
Rapporterne er udarbejdet til brug for en ankesag i Nor ge mellem Telenor og CMS ,
efter at Telenor m.fl. i første instans blev dømt til at udlevere personoplys-ninger
om ca. 23.000 kunder til CMS .
Rapporterne beskriver BitT orrent-teknologiens virkemåde og formål, nemlig at
muliggøre, at der via et netværk hurtigt og ef fektivt kan deles meget store filer , som
f.eks. film, mellem flere computere på samme tid.
/8
BitTorrent-teknologien går således grundlæggende ud på, at en stor fil, altså f.eks.
en film, i forbindelse med, at den gøres tilgængelig i det pågældende Bit-T orrent-
netværk deles op i meget mindre dele, og at disse dele siden (i vilkårlig rækkefølge)
kan hentes af en computer i netværket fra andre computere i netvær -ket, der måtte
være i besiddelse af den ene eller anden del. Computerne i netvær -ket er hver især
kommet gradvist i besiddelse af flere og flere dele af den samle-de fil efter at have
efterspur gt de pågældende dele i netværket, og derved at alle de computere i
netværket, der har hentet en del, samtidig automatisk via BitT or-rent-teknologien
stiller denne del til rådighed for de andre computere i netvær -ket. T il sidst vil alle
delene så automatisk kunne samles til den oprindelige fil – film – på samtlige af de
computere i netværket, der har ønsket at hente filen.
Pointen er , at fildelingen på denne måde bliver hurtigere og mere ef fektiv , end hvis
én server stillede hele filen til rådighed alene og samtlige andre computere, der
efterspur gte filen, hver især skulle hente hele filen på denne server .
Rapporterne fra NTNU (der i øvrigt bruger forkortelsen ” MM” for MaverikMo-
nitor ) indeholder bl.a. følgende definitioner af betydning for forståelsen af termi-
nologien på området:
”captur e En capture refererer i denne rapporten til én enkel dataover -føring
fra en peer i ett P2P nettverk til MM.
klient En klient er i denne rapporten brukt om en gitt bit programva-re som
kommuniserer med andre. Om man starter et program for å delta i ett
BitTorrent nettverk har man startet en BitT orrent klient.
…
leech er en peer i et BitT orrent nettverk som laster ned data. Dette be-tyr at
peeren ikke enda sitter med 100% av datasettet.
peer er en klient som deltar i ett BitT orrent nettverk.
…
seed En seed er en peer i et BitT orrent nettverk som laster opp data. Dette
betyr at peeren sitter på minst en liten bit av datasettet.
sverm Alle peers i et BitT orrent nettverk som deltar i delingen av et gitt
datasett på et gitt tidspunkt.”
/9
Rapporterne påkalder sig særlig opmærksomhed i forhold til den omstændig-hed, at
CMS og MIRCOM i samtlige sager har støttet det rejste krav på, at der kan sættes
lighedstegn mellem antallet af delinger af det i sagen omhandlede værk og den
såkaldte ”swarmsize” , som programmet MaverikMonitor angive-ligt har indhentet
oplysninger om.
Oplysningerne om ”swarmsize” indgår imidlertid ikke i de af CMS og MIRCOM
sædvanligvis fremlagte logoplysninger i sagerne, men er først blevet indleveret af
CMS /MIRCOM på rettens eller sagsøgtes advokaters forespør gsel.
I replik indleveret i rettens sag BS-3148/2019-FRB har CMS endvidere i stedet blot
anført følgende:
”CMS bemærker i samme forbindelse, at hver fildeling af et filmværk i
gennemsnit sker til et publikum på 500 (såkaldt swarm-size). Hvis dette
gennemsnit lægges til grund for fildelingen af filmværket ” Sur-vivor ”, vil det
rimelige vederlag udgøre kr . 35.000 (500 spredninger x 70 kr . pr. spredning).
CMS udregner ikke på nuværende stadie swarm size for de enkelte
fildelinger , men fastsætter kravet skønsmæssigt til kr . 7.500.”
Ud over , at denne ”gennemsnitsbetragtning” er udokumenteret, er den i mod-strid
med de oplysninger og anbringender , som CMS og MIRCOM i øvrigt er
fremkommet med i forhold til spør gsmålet om, hvorledes det kan godtgøres, at den
sagsøgte bor ger på det tidspunkt, som der er sagsøgt for , har foretaget et be-stemt
antal ”delinger” af den pågældende film, filmsekvens eller episode af en serie.
Af NTNU -rapport 2, s. 23, fremgår følgende om spør gsmålet om muligheden for at
indkredse omfanget af deling af information via et BitT orrent-netværk:
”For å kunne si noe om i hvilket omfanget en gitt peer driver å deler
informasjon i et BitT orrent-nettverk må man dessverre drive med esti-mering.
Å nøyaktig påvise hvor mye en kunde deler i et BitT orrent-nettverk er
krevende da det krever tilgang til å overvåke all trafikken fra denne kunden.
Det finnes ikke en sentral oversikt over dataover -føringene da utvekslingen av
data skjer direkte mellom peers. Det man derimot kan er å konstatere at en
peer deltar i en sverm, og man vet at en peer som deltar i en sverm normalt
sett alltid er der for å la-ste ned datasettet og som en konsekvens av det vil
den også samtidig laste opp datasettet til andre peers. Etter å ha konstatert at
en peer del-tar i en sverm kan man konstatere omfang ved å se på
tilstedeværelse over tid. Man kan ikke si hvor mye en peer har delt med
andre, men
/10
det er veldig sannsynlig at en peer som er i en sverm over lang tid har delt
mer enn en som er i en sverm i kort tid.
Omfang kan også konstateres utifra antall verk som er delt. At en gitt
abonnent har delt små deler av 5 verk vil bety at den sannsynligvis har lastet
ned disse 5 verkene, da deltakelse i en sverm i all hovedsak handler om at en
ønsker at få tak i verket. En usikkerhet her er at en IP-adresse som er
overvåket over tid kan ha hørt til mer enn en abon-nent …
Nesten alle verdiene som er lagt frem i denne saken er uegnet for a si noe
sikkert om omfanget verkene CMS håndterer blir delt. Dette in-kluderer
feltene ”swarm-size” , … , enten fordi de ikke sier noe om om-fang i det hele,
eller fordi de inkluderer verk som ikke CMS håndterer rettighetene til. Det
eneste feltet som egner seg til a si noe om omfang for delingen av CMS sine
verk er feltet ”Captures/title” da denne ver -dien beskriver antall ganger MM
har observert denne IP-adressen dele informasjon som CMS har rettighetene
til. Dette tallet alene er dog dessverre ikke en god indikasjon på omfang. Man
må ha en tidsangi-velse for hver capture i tillegg, og selv da vil det være en
usikkerhet knyttet til koblingen mellom en IP-adresse og den faktiske bruker .”
Det bemærkes, at dét som rapporten her beskriver , er problemerne i forhold til at
kunne skønne over et samlet omfang af den enkelte bruger af netværkets ”de-
linger” , herunder over længere tid og af flere værker .
De beskrevne problemer bliver imidlertid så meget desto større, når dét, som CMS
og MIRCOM hævder at kunne godtgøre i den enkelte sag, er hvor mange
”delinger” , sagsøgte har foretaget på det i stævningen anførte klokkeslæt.
I forhold til spør gsmålet om betydningen af størrelsen af en ”swarm-size” frem-går
af NTNU -rapport 1, s. 9 og s. 16, bl.a.:
”Alle peers som deltar i distribusjonen av et gitt datasett regnes som dette
datasettets sverm. Hvert datasett har sin egen sverm med peers. En
BitTorrent-klient vil normalt sett kun aktivt kommunisere med ca 50 andre
peers selv om det er mange flere peers i svermen. …
Om man justerer opp eller ned størrelsen på svermen … vil prinsippe-ne
forbli de samme. Hver enkelt peer vil i gjennomsnitt dele like mye.
Hovedforskjellen når en sverm blir større er at hver enkelt peer deler med
flere andre peers, samtidig som at de deler en mindre andel av datasettet med
hver enkelt peer . Totalen blir den samme. Det er dette som gjør at BitT orrent
skalerer så godt. Når en sverm blir veldig stor
/11
er det mange som vil laste ned data, men det er samtidig like mange som
laster opp data. Dermed vil ikke lasten øke, sett fra en peers syns-punkt selv
om den totale datatrafikken i svermen er mye høyere.”
Det anførte uddybes i afsnit 4.1.1 på side 12 f f i NTNU -rapport 2:
”Størrelsen på en gitt sverm, altså hvor mange som aktivt tar del i de-lingen
av et gitt datasett, er ikke en indikasjon på hvor aktiv en gitt pe-er er i
nettverket. Det påstås at en stor sverm betyr at det er mange an-dre man
kan dele data med, men man må samtidig huske at en stor sverm også betyr at
det er mange andre en gitt peer kan spørre for å hente en del. Man har altså
flere peers å dele data med, men med hver enkelt peer deler man mindre deler
av datasettet. Når alt kommer til alt vil forholdet mellom nedlasting og
opplasting innenfor en sverm alltid være én, og om da noen peers deler mye
mer enn andre ender man opp med at de fleste som deltar i en sverm deler
mindre enn om-fanget av ett datasett.
De allerfleste BitT orrent klienter har som en del av sine innstillinger en
begrensning på hvor mange andre peers den tar kontakt med … [fodnote 14:
Både T ransmission v2.92 på Ubuntu og uT orrent v .3.5.4 på W indows opererer
med maks 50 peers per sverm og maks 200 pe-ers totalt sett]. Dermed er det
enda et moment som bidrar til at det i praksis ikke er noen forskjell for en gitt
peer om svermen har 1 000 el-ler 10 000 peers når det kommer til hvor mye
en gitt peer kommer til å dele.
CMS har påpekt i et av sine prosessskriv at mange peers i en sverm minker
sannsynligheten for at MM logger en gitt peer , fordi det er så mange andre
peers man kan koble seg til i tillegg til MM. CMS skri-ver:
Ettersom utvelgesen skjer automatisk vil det således være min-dre og
mindre sannsynlig at brukeren kun kobler seg opp mot rettighetshaver jo
større Swarm-size det er snakk om.
Denne ar gumentasjonen er å snu opp ned på hvordan BitT orrent fun-gerer .
Det er ikke den som ønsker å dele datasettet som tar kontakt med andre peers,
men det er den som ønsker å få tak i datasettet som gjør det. Når MM jobber
mot BitT orrent nettverkene tar den rollen til en peer som ønsker å laste ned en
del av datasettet, og det er med an-dre ord MM som tar initiativet til
oppkoblingen. …
/12
CMS legger stor vekt på at en stor sverm betyr at deltakerne av denne
svermen er mer aktive, og med det driver fildeling i et større omfang enn
deltakere i en sverm som er mindre. De uttaler blant annet at det å
dokumentere størrelsen på en sverm dokumenterer at en deltaker har deltatt i
svermen over tid selv om de bare har en eneste capture. I sitt anketilsvar
skriver CMS på side 39 hvordan størrelsen på svermen betyr et bedre
dokumentert omfang enn hva som ble lagt frem i scan-box saken, hvor det
bare var lagt frem 1 capture uten informasjon om svermen:
Herunder er det ført bevis for at ”swarmsize” på dagen krenkel-sen tok
sted. Som tidligere beskrevet sannsynliggjør dette at krenkeren har vært i
svermen over tid. V idere viser verdien us-annsynligheten for at man kun
kobler seg opp til MaverickMo-nitor . Verdien sannsynliggjør også deling
med andre brukere, og dermed en krenkelse av et visst omfang, jft punkt
3.3
At det er mange som deltar i en sverm betyr ikke at alle i svermen har deltatt i
lengre tid. Så lenge svermen er fungerende er det ikke mer sannsynlig at en er
tilstede lenge selv om det er en større sverm. CMS sikter muligens til at det er
lite sannsynlig at en peer kobler seg opp mot MM når det er mange andre i
svermen fordi det er så mange an-dre den kan koble seg opp til istedet, men
dette setter virkemåten i svermen på hodet all den tid at det er MM som tar
initiativ til oppkob-lingen fordi det er MM som opererer som nedlaster . Da
MM faktisk ikke er på jakt etter å laste ned datasettet vil det ikke være noen
grunn til at MM ikke skal be om å få den samme delen av datasettet fra alle
peers i en sverm.
Når det kommer til sannsynligheten for å dele data er den ikke større i en stor
sverm. Dersom det i svermen er mange peers som sitter på hele datasettet,
samtidig som at det er få leechere, vil faktisk sannsyn-ligheten bli lavere for
at en gitt peer deler data enn om en er i en sverm hvor de este er leechere,
fordi det er så få som har behov for å laste ned datasettet. I motsatt fall, hvor
en peer besitter hele datasettet for en sverm hvor det bare er leechere som
ikke har noe særlig av dataset-tet, vil det faktum at peers deler de deler av
datasettet de allerede har gjøre at det ikke er noen peers som kommer til a
dele mye mer enn an-dre.”
Den eneste sagkyndige rapport, der udtaler sig om spør gsmålet om MaverikMo-
nitors mulighed for at påvise antallet af ”delinger” , afviser altså, hævet over en-
hver tvivl, at der kan sættes nogen form for lighedstegn mellem antallet af ”de-
linger” og swarmsize.
/13
Det kan således konkluderes, at det allerede af den grund er faktuelt forkert, når
CMS og MIRCOM sætter lighedstegn mellem størrelsen af en ”swarm” og antal-let
af delinger på et bestemt klokkeslæt og hævder , at en ”swarmsize” på mere end 1 10
viser , at der er sket ”delinger” i tilsvarende antal. Der er således ingen
dækning for, at CMS /MIRCOM kræver betaling for den påståede ophavs-
retskrænkelse, som om det var bevist, at sagsøgte på det pågældende tidspunkt
havde foretaget 1 10 selvstændige ophavsretskrænkelser , ”delinger” , svarende til
fuld ” eksemplarfremstilling” og videredistribution af disse eksemplarer til
(mindst) 1 10 andre, og der er dermed ingen dækning for at kræve et vederlag på 70
kr. gange 1 10, der netop hviler på en beregning svarende til, at der var sket en sådan
eksemplarfremtilling og videredistribution.
Det kan endvidere konkluderes, at CMS og MIRCOM og deres advokat har væ-ret
klar over , at der ikke har været tilstrækkeligt belæg for at ar gumentere såle-des med
hensyn til bevisets stilling, som man har gjort i samtlige sager .
Tilbage står , at CMS /MIRCOM i samtlige sager i bedste fald alene kan bevise, at
sagsøgte i ét enkelt tilfælde (dét tilfælde på dét tidspunkt, der er sagsøgt for) har
foretaget helt eller delvist download af det i sagen omhandlede værk, og at Ma-
verikMonitor har kunnet hente den tilsvarende del af værket via sagsøgtes ip-
adresse.
Dette flugter for så vidt udmærket med det forlig om betaling af 56 kr ., som CMS
indgik i rettens sag BS-25462/2018-FRB, og hvor CMS gjorde gældende, at man
skulle anses for at have vundet sagen – uagtet, at sagsøger ifølge forligsteksten ikke
havde anerkendt nogen form for krænkelse. CMS anførte i den forbindelse ikke
desto mindre, at CMS med forliget havde opnået det, som CMS ønskede med
sagsanlægget, nemlig at få sagsøgtes ophavsretskrænkelser bragt til ophør samt at
have opnået ”et rimeligt vederlag.”
CMS /MIRCOM har derimod ikke ført – og vil ikke kunne tilvejebringe – bevis i
den enkelte sag for , at der er sket flere ”delinger” (fuldt ud) af det i sagen om-
handlede værk fra den i sagen omhandlede ip-adresse.
Når det således i NTNU -rapport 2 anføres ”Å nøyaktig påvise hvor mye en kun-de
deler i et BitT orrent-nettverk er krevende da det krever tilgang til å overvåke all
trafikken fra denne kunden” , er der tale om en konstatering af, at en sådan adgang
til overvågning er MaverikMonitor ikke i besiddelse af.
Når det videre i rapporten anføres, at der ikke findes ”en sentral oversikt over
dataoverføringene da utvekslingen av data skjer direkte mellom peers” , er der li-
geledes tale om en konstatering af, at MaverikMonitor ikke kan overvåge, hvil-ken
dataudveksling – og dermed eventuel ”deling” – der måtte foregå mellem de
/14
enkelte ”peers” . MaverikMonitor kan alene foretage registreringer af, hvilken da-
taudveksling der foregår mellem MaverikMonitor og de ”peers” , som Maverik-
Monitor selv er i forbindelse med.
CMS og MIRCOM har navnlig heller ikke noget bevis for , hvem af deltagerne i en
”swarm” i et BitT orrent-netværk, der måtte have gjort det ophavsretligt be-skyttede
værk tilgængeligt i netværket til at starte med (altså har ageret som den oprindelige
”seeder”). Det bemærkes, at sagerne herved adskiller sig fra omstæn-dighederne i
dommen gengivet i U 201 1.1736 H, hvor den sagsøgte – efter en konkret vurdering
af det anvendte peer -to-peer -netværks virkemåde – blev dømt for at have stillet sit
eget digitale musikbibliotek til rådighed for andre brugere af netværket, og altså for
at have ageret som oprindelig ”seeder” , mens han i øv-rigt blev frifundet for den
del af sagen, der vedrørte, at han skulle have skaf fet sig musiktitler via det
pågældende netværk.
Det er imidlertid den oprindelige ”seeders” tilgængeliggørelse af en fil, der ud-gør
overførslen til almenheden af det eventuelt ophavsretligt beskyttede værk via
netværket. Det pågældende netværk og den pågældende ”swarmsize” vil til enhver
tid have en given størrelse, som ikke i sig selv øges derved, at én eller flere brugere
af netværket giver sig til at downloade det pågældende værk via netværket. Den
enkelte brugers anvendelse af BitT orrent-teknologien indebærer således ikke, at der
sker en overførsel til almenheden (deling) udover den, der al-lerede er gjort mulig,
fordi nogen har placeret filen i netværket til at starte med.
Således som teknologiens virkemåde er beskrevet, er den enkelte brugers ”see-
ding” (deling) af brudstykkerne af filen ikke nogen nødvendig forudsætning for , at
de andre brugere af netværket kan hente den allerede tilgængeliggjorte fil (så længe
bare én anden ”seeder” filen), og den enkelte brugers adfærd bidrager så-ledes ikke
til en spredning til andre brugere af netværket, der ikke ville være sket alligevel
(blot eventuelt langsommere), når disse brugere selv har besluttet sig for at gå i
gang med at hente (downloade) filen. Er der f.eks. kun én anden bru-ger end den
oprindelige ”seeder” , vil download af filen således antageligt blot gå langsommere,
og der sker ingen yderligere spredning af filen.
Brugernes samlede adfærd har altså i realiteten primært betydning for , hvor hur -tigt
brugerne, der hver især via netværket har foretaget (ulovlig) download af (dele af)
filen, kommer i besiddelse af den fulde fil, og som beskrevet i NTNU -rapport 2 vil
der i praksis være tale om, at den enkelte bruger kobler sig op til maksimalt 50
andre computere i netværket for at opnå den bedst mulige udnyt-telse af
teknologien og dermed det hurtigste og mest ef fektive download af filen.
Der er således også af den grund ikke tale om, at der i en ”swarm” i et givent net-
værk sker ”delinger” af det ophavsretligt beskyttede værk svarende til antallet af
deltagere i denne ”swarm” .
/15
Den retvisende beskrivelse er derimod, at hvis der er 1 10 deltagere i en ”swarm” ,
så vil disse deltagere – hvis de alle har downloadet den pågældende fil fuldt ud ved
hjælp af BitT orrent-teknologien – alle have udnyttet denne teknologi til at hente
forskellige dele af filen hos hinanden (men altså kun i et samspil med i alt
maksimalt 50 computere) med henblik på hurtigst muligt at kunne downloade og
åbne den pågældende fil på deres egen computer uden at betale herfor .
Som ovenfor anført betyder dette imidlertid netop ikke, at hver af de 1 10 delta-gere
har foretaget 109 ”delinger” til de øvrige deltagere i netværket af det pågæl-dende
værk, men blot at ophavsretsindehaveren i 1 10 tilfælde er gået glip af den betaling
for download af filmen, som ophavsretsindehaveren havde krav på.
Det må derfor også antages, at EU-Domstolen i sag C-597/19 som svar på det
præjudicielle spør gsmål 1 a, der er rejst i den sag, vil fastslå, at ”seeding ” af i sig
selv uanvendelige ”pieces ” af et ophavsretligt beskyttet værk ikke som sådan ud-
gør en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv
2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe-
der i informationssamfundet.
Hvorledes kan et eventuelt krav her efter gør es op?
CMS /MIRCOM , der ved anvendelsen af MaverikMonitor i sagens natur må ha-ve
overvåget og indsamlet oplysninger om ip-adresserne på samtlige deltagere i den
pågældende ”swarm” , kan herefter alene med rette sagsøge samtlige 1 10 del-tagere
for 70 kr . hver (hvis den af CMS /MIRCOM under henvisning til U 2005.60 V
anførte beregning af filmens pris i øvrigt lægges til grund).
Alternativt skulle der være tale om et synspunkt om, at alle brugere af et BitT or-
rent-netværk må hæfte hver især og solidarisk for hinandens handlinger og der -med
det totale antal gange det pågældende værk måtte være downloadet fuldt ud via
netværket. Et sådant synspunkt har hverken CMS eller MIRCOM imidler -tid gjort
gældende, og synspunktet støder desuden bl.a. på det problem, at det – som omtalt
straks nedenfor – ikke uden videre kan konkluderes, at den enkelte deltager i et
netværk er klar over , at dennes download af en fil også bevirker , at andre brugere
potentielt får nemmere og hurtigere adgang til samme fil. Hertil kommer som
ovenfor anført, at den enkelte brugers download er uden selvstæn-dig betydning for
det samlede antal downloads, og at der , som følge af teknolo-giens virkemåde, for
den enkelte bruger i det enkelte tilfælde – alt andet lige – vil være tale om, at alene
en begrænset del af filen ”deles” med en begrænset del af sværmen.
CMS og MIRCOM har i samtlige sager rejst krav opgjort under henvisning til
dommen refereret i U 2005.60 V – og dermed til en vederlagsberegning ud fra en
/16
anslået, reduceret salgspris af en dvd i fuld spillefilmslængde med fradrag i øv-rigt
af udgifter til fremstilling og distribution samt andre driftsudgifter .
CMS og MIRCOM har imidlertid i en række sager undladt at oplyse om, at sagen
ikke drejede sig om et værk i fuld spillefilmslængde, men derimod f.eks. en sce-ne
fra en pornofilm, der kunne erhverves til en langt mindre pris.
Det kan herefter samlet set konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede
indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset potentielt (ud over , at de i
øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor over -
kompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser , og at det i hvert fald
ikke har været med rette, at den enkelte bruger er blevet afkrævet et beløb, der i
givet fald også har dækket fuldt ud for andre brugeres selvstændige og
egenhændige ophavsretskrænkelser .
Andre bevisproblemer
NTNU -rapport 2 udtaler sig også om en række andre forhold, der viser , at der er
yderligere grunde til, at CMS og MIRCOM ikke har godtgjort, at det rejste krav i
de enkelte sager er berettiget.
Bevispr oblemer i for hold til dynamiske ip-adr esser og logoplysninger over længer e
tid
På s. 4 og s. 5 i NTNU -rapport 2 berøres spør gsmålet om dynamiske ip-adresser:
”Da det er mulig at en IP-adresse bytter eier er det viktig at internett-
leverandør (Internet Service Provider , ISP) kan verifisere at en gitt abonnent
har hatt en gitt IP-adresse i alle de tidspunktene CMS har gjort captures for
denne adressen. …
I detaljerte eksempel som CMS har lagt frem, …, ser man tydelig at fil-
delingen har skjedd over lang tid. Skal man konstatere at det er sam-me
abonnent som har deltatt i alle disse svermene må man sjekke at det er denne
abonnenten som har hatt denne adressen fra 28. mai 2016 til 25. januar 2017.
I prosessskriv av 15. august på side 16 skriver CMS følgende:
Retten opplyses om at CMS ikke har kjennskap til systemene til de ulike
internettleverandørene, og når en IP har blitt overvåket over lang tid, vil
det derfor være umulig for CMS å vite hvorvidt IP-Adressen har gått over
til en annen abonnent. Dette bør like-vel ikke være avgjørende. For det
første vil det i de overveiende fleste tilfellene dreie seg om samme bruker
som deler filmen for -
/17
di et annet scenario forutsetter at IP-adressen går over til en an-nen bruker
som deler akkurat samme hash som den forrige brukeren. For det andre vil
Telenor mfl. kunne se om abonnen-ten er den samme nå som på
tidspunktet for de midlertidige for -føyingene.
Her er det flere momenter som er veldig viktige fra et teknisk perspek-tiv ,
dersom man ønsker å knytte aktiviteten til en gitt abonnent. CMS har rett i at
det for CMS vil være umulig å vite hvorvidt en IP-adresse går over til en
annen abonnent. Det er det bare ISP som kan sjekke. … Det er … veldig
viktig at alle tidspunktene det er gjort captures i over -våkingen av en gitt
adresse blir oppgitt, fordi det er bare slik ISP kan kontrolleres at det er samme
abonnent.
…
Det er til slutt et punkt til fra det CMS skriver på side 43 av ankesva-ret sitt
som må kommenteres når man drøfter innvirkningen av dyna-miske IP-
adresser:
Det er først etter en eventuell utlevering at CMS har mulighet til å
undersøe det reelle omfanget bak krenkelsen og abonnenten vil først da
kunne gi informasjon som indikerer at IP-adressen er re-allokert.
Her vil CMS at det skal være opp til abonnenten å bevise at IP-adres-sen er
reallokert, men slik kan det ikke fungere. De aller fleste abon-nenter av en
ISP har ikke kontroll på hvilken adresse de benytter når , fordi det er noe man
ikke trenger å forholde seg til. Da er det selvføl-gelig umulig at det er
abonnenten som skal bevise dette. Det er helt klart at man må sjekke at de
aktuelle captures hører til en gitt abon-nent før personopplysninger utleveres.”
Det ligger fast, at noget sådant ikke er blevet tjekket i sagerne i dette sagskom-
pleks, inden de sagsøgtes personoplysninger blev udleveret. Det ligger også fast, at
det ikke siden er blevet tjekket, om den i den enkelte sag omhandlede ip-adres-se
vitterlig også har været tildelt den sagsøgtes internetabonnement på samtlige de
tidspunkter , som den af CMS /MIRCOM fremlagte log indeholder .
Det er (bl.a.) derfor et problem, når CMS og MIRCOM standardmæssigt i alle sa-
ger fremhæver og gør gældende, at der er konstateret (en lang række) yderligere
krænkelser via sagsøgtes ip-adresse, end den krænkelse, der er stævnet for , og
anfører , at ”det fulde omfang af krænkelserne bør indgå som et element i den
samlede culpabedømmelse.”
/18
CMS og MIRCOM kan ikke med føje anmode retten om lægge vægt på yderli-gere
eventuelle krænkelser , når CMS og MIRCOM ikke har stævnet for disse krænkelser
og ikke har ført– og ikke på nuværende tidspunkt kan føre – bevis for , at ip-
adressen på samtlige i loggen anførte tidspunkter har været knyttet til sagsøgtes
internetabonnement.
Hertil kommer , at CMS og MIRCOM heller ikke har ført noget bevis for , at even-
tuelle øvrige værker , som er nævnt i logoplysningerne, er værker , for hvilke der er
sket en ophavsretskrænkelse og i den forbindelse, hvem der måtte have været
indehaver af ophavsretten.
Udover at CMS og MIRCOM efter landsrettens domme af 8. april 2020 ikke kan
anses som rette sagsøger i de anlagte sager , foreligger der således heller ingen
oplysninger i den enkelte sag om CMS eller MIRCOM’ s eventuelle beføjelser i
forhold til eventuelt øvrige nævnte værker i logoplysningerne.
Bevispr oblemer i for hold til spør gsmålet om uagtsomhed
NTNU -rapport 2 behandler også spør gsmålet om, hvorvidt det uden videre kan
lægges til grund, at en bruger af et BitT orrent-netværk ved, at et download af en fil
via netværket også indebærer et (delvist) upload. På side 5 f anføres således:
” 2.2 Med hvilket overlegg skjer deling/opplasting?
Et moment som er diskutert en del er i hvor stor grad en vanlig bruker er kjent
med at man laster opp data samtidig som at man laster ned data ved hjelp av
BitTorrent. Om det har en relevans for saken at op-plasting skjer med
overlegg bør man tenke igjennom hvilke indikato-rer man har for at
opplastingen faktisk skjer med overlegg. Deretter kan man vurdere om det er
sannsynlig at overlegg finner sted for de fleste eller ikke.
Det er en rekke faktorer som er lagt frem i saken. CMS argumenterer med at
det er sannsynlig at de fleste kjenner til at det lastes opp fordi:
Diskusjonfora: Det finnes diskusjonsfora på nett hvor brukere av
BitTorrent-klienter diskuterer hvor lenge de skal laste opp etter de selv har
lastet ned et datasett, slik at svermen fortsatt kan leve.
Lisenstekst (End User License Agr eement, EULA): Bilag 2 i anke-
tilsvar fra CMS viser bilder fra installasjonen av uT orrent, hvor det et
stykke ned i EULA er opplyst at programmet automatisk vil de-le med
andre.
/19
Advarsler: En del BitT orrent-klienter gir advarsler når det lastes
ned som varsler brukerne om at de kommer til å dele data med an-dre om
de benytter programmet. Det er gitt eksempler fra Popcor -nTime og
BitTorrent-klienten qBitT orrent i bilag 2 av anketilsvaret fra CMS
Brukergr ensesnitt: De fleste BitT orrent-klienter viser opplastings-
hastighet i bruker grensesnittet.
At det er flere kilder til advarsler taler i første omgang i retning av at de fleste
brukerne vet at de deler samtidig med at de laster ned. Om man derimot går
igjennom samme liste punkt for punkt for å lage hy-poteser som
sannsynliggjør at brukeren ikke får med seg advarselen, så er det ikke så
åpenbart at de fleste deler med overlegg:
Diskusjonsfora: Det er usannsynlig at de fleste diskuterer fildeling
i en så detaljert grad at man inkluderer opplasting. De aller fleste som
benytter en BitT orrent klient er etter all sannsynlighet ute etter å laste ned
en fil. De som er interessert nok i å bidra inn til BitT or-rent-nettverket til at
de faktisk oppsøker ulike fora må regnes å væ-re i mindretall.
EULA: Det er studier som viser at brukere i gjennomsnitt bruker så
lite som 7 sekunder på å tolke en lisenstekst. Om man tenker på an-tallet
slike tekster en gjennomsnittlig bruker blir utsatt for er det ik-ke
overraskende at mange bare klikker seg forbi uten å lese. Advar -selen
uTorrent presenterer i sin lisenstekst kan man derfor ikke anta at de fleste
har lest.
Advarsler ved nedlasting: Brukere har en tendens til å klikke seg
gjennom alle advarsler som dukker opp for å få gjort det de ønsker , uten å
lese eller bry seg om hva advarslene faktisk sier . For eksem-pel er det
observert at det er betydelig antall brukere som åpner net-tsted som
nettleseren aktivt advarer om at inneholder virus eller lignende. Det er
dermed rimelig å anta at mange brukere ikke leser advarsler og istedet bare
klikker seg videre.
Brukergr ensesnitt: Selv om en BitT orrent-klient tydelig viser at du
laster opp i f.eks 4MB/s må en bruker som leser dette faktisk forstå hva
dette innebærer for å ta stilling til hva det betyr .
Gitt de fire punktene over er det urimelig å påstå at de fleste brukerne kjenner
til at de laster opp data. Samtidig er det også urimelig å påstå
20
at de fleste ikke kjenner til at det lastes opp data. Sannheten er nok et sted
midt i mellom. Det er verdt å merke seg at det er universitet som har laget en
tjeneste for å varsle sine brukere når de laster opp i P2P-nettverk fordi de
erkjenner at det er mange brukere som ikke vet at de gjør dette.
2.3 Identifisering av ulike klienter
Som en del av diskusjonen rundt overlegg, altså hvor bevisst er en bruker på
at det han gjør er ulovlig, har det i prosessskriv; anke og an-kesvar blitt
diskutert rundt klienten 'popcorn time" Grunnen til at akkurat denne
klienten bliver diskutert flere ganger er at dette er en klient som i veldig stor
grad skjuler at det skjer fildeling; samtidig som at den har et grensesnitt som
til forveksling kan ligne på lovlige tjene-ster som "Netflix" og "YouTube?
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt brugeren også nødvendigvis vil være be-vidst
om, at der kan ske en fortsat og længerevarende automatisk deling af en fil, anføres
irapporten s. 19 f:
"Om videre deling skal skje med overlegg må to kriterier være på plass. Først
må brukeren faktisk være klar over at nedlasting også medfører opplasting; og
dette aspektet drøftes kort i kapittel 2.2. For det andre må brukeren faktisk la
klienten kjøre med overlegg over lang tid. Da mange av klientene er
konstruert slik at de legger seg i bakgrunnen istedet for å avslutte når man
klikker på lukkeknappen er det absolutt en mulighet at man bare glemmer at
den kjører i bakgrun-nen. 99
Dette kan sammenholdes med en af de andre sagkyndige rapporter, som CMS og
MIRCOM har fremlagt;, 'Evaluation of the System MaverikMonitor 99 af2 april
2014, udarbejdet af Dr <anonym>Sagkyndig 1</anonym> hvor det i punkt 11.41 bl.a. anføres:
66 A user who has acquired the Complete Data Set will continue to transmit
pieces of that file t0 other users unless the client is instructed to stop doing so.
Hvis de fremlagte logoplysninger i denne sammenhæng (antallet af "captures" af
samme fil over en længere periode) i øvrigt er pålidelige, må det umiddelbart anses
for plausibelt;, at de i rapporterne således beskrevne tekniske forhold er for -
klaringen på det billede; der tegner sig i mange af sagerne i sagskomplekset; hvor
den samme (porno)filmtitel går igen og igen i logoplysningerne; time efter time og
dag efter dag over flere måneder (og alternativt må der være tale om en for
/21
brugeren særdeles tilfredsstillende (porno)film, siden den skal downloades så
mange gange om og om igen).
Problemet med brugerens eventuelle ukendskab til, at brugeren foretager sig no-get
ulovligt og (efter omstændighederne) tillige ukendskabet til, at brugerens kli-ent
(eventuelt over længere tid) automatisk uploader fildele, som brugeren har
downloadet, bliver i øvrigt så meget desto større, hvis man – som CMS og
MIRCOM – vil hævde, at sagsøgte under alle omstændigheder hæfter for andres
handlinger , foretaget via sagsøgtes ip-adresse, f.eks. hvis sagsøgte har overladt
brugen af netværket til andre eller har ændret den forudindstillede kode til at til-gå
netværket.
Sagsøgte vil således ikke have mulighed for nærmere at påvise, at en anden per -son,
hvis handlinger sagsøgte så skulle hæfte for , faktisk ikke har handlet i ond tro eller
tilstrækkeligt uagtsomt i forhold til at have ”delt” den omhandlede fil (over længere
tid).
Hertil kommer , som retten har anført i den vejledning, som retten har of fentli-gjort
på sin hjemmeside den 5. februar 2020, at det ikke nødvendigvis vil forhol-de sig
således, at CMS /MIRCOM har et grundlag for deres krav , selv om det måt-te
forholde sig således, at sagsøgte (eller en person, hvis handlinger sagsøgte måt-te
hæfte for) har downloadet den pågældende film(sekvens). Et ansvarsgrundlag vil
tillige forudsætte, at det efter bevisførelsen i sagen også kan lægges til grund, mod
sagsøgtes eventuelle benægtelse, at sagsøgte (eller en person, hvis handlin-ger
sagsøgte måtte hæfte for) i forbindelse med et sådant download handlede uagtsomt i
forhold til en eventuel ophavsretskrænkelse.
I de sager , der handler om download af pornofilm(sekvenser), har retten i den
forbindelse særligt påpeget, at pornofilm, i fuld længde såvel som i brudstykker ,
igennem flere år har været stillet – i hvert fald tilsyneladende – gratis og lovligt til
rådighed for almenheden på forskellige internetsider . Retten har herefter be-mærket,
at det på den baggrund ikke uden videre er givet, at en sagsøgt (eller en person, hvis
handlinger sagsøgte måtte hæfte for) har handlet uagtsomt ved et eventuelt
download af en given pornofilm(sekvens), uanset om dette måtte væ-re sket via et
fildelingsnetværk.
Retten har yderligere bemærket, at det i den forbindelse muligvis også kan være af
betydning, at visse af disse internetsider har så store besøgstal, at der tilsyne-
ladende skabes en forretning alene ved bannerreklamer og tillægsydelser , frem-for
afkrævning af betaling for at se de pågældende pornofilm, og herunder at så-danne
sider kan hævdes at blive bekræftet i at være legitime foretagender , når
bannerreklamer også indrykkes f.eks. af et medlem af Folketinget op til et folke-
tingsvalg.
22
Mens det kan hævdes, at enhver bør kunne sige sig selv; at man ikke kan gå ud fra,
at det er en lovlig handling at downloade "Fasandræberne fra internettet kort tid
efter premieren; uden at betale herfor, kan vurderingen altså formentlig stille sig
anderledes under andre omstændigheder; herunder når der er tale om mindre kendte
titler, herunder pornofilm eller scener fra pornofilm.
En eventuel uagtsomhedsvurdering i sagerne i dette sagskompleks må af de ovenfor
anførte grunde formentlig tage et andet og mere nuanceret udgangs-punkt; end hvad
der var påkrævet under omstændighederne i U 2011.1736 H, hvor tiden 0g
teknologien endvidere var en anden.
MaverikMonitors bevisværdi i øvrigt
INTNU-rapport 2, s. 10, betegnes den af Dr <anonym>Sagkyndig 1</anonym> udarbejdede rapport af 2_
april 2014, 'Evaluation of the System MaverikMonitor 99 som 'forholdsvis tynn"
og det anføres, at den "utelater mange detaljer?
På s. 22 f, anføres endvidere følgende konkluderende bemærkninger:
"Et annet spørsmål som har været viktig er hvor pålitelig MM faktisk er, 0g
hvorvidt verdiene som er dokumentert er riktige. Basert på den
dokumentasjonen som er fremlagt er det ingen grunn til å tvile på at
informasjonen er korrekt samlet inn Der det er tvil er i den videre
håndteringen av bevisenen når oppsummeringene ble laget; 0g hvor-dan de
ulike verdiene tolkes. Det er i denne rapporten grundig rede-gjort for at ikke
alle verdiene bør tolkes slik de har blitt gjort i denne saken; fordi det gir et feil
bilde på hva som foregår:' 99
De øvrige af CMSIMIRCOM fremlagte rapporter; der skal dokumentere; at Ma-
verikMonitor er ufejlbarligt, er alle generelle og siger stort set intet om, hvilke
mulige fejlkilder; der kan have været netop på det eller de tidspunkter, hvor det
konkrete bevis i den konkrete sag angiveligt blev indhentet af MaverikMonitor.
Ien række sager har de sagsøgtes advokater endvidere henvist til sagkyndige
rapporter; der har været fremlagt i amerikanske retssager; 0g som konkluderer; at
MaverikMonitor ikke er pålideligt.
Det drejer sig bl.a. om en rapport af 27. februar 2018, udarbejdet af <anonym>Sagkyndig 2</anonym> til
brug for sagen Dallas Buyers Club, LLC, v. <anonym>Person 1</anonym> Rappor-ten forholder sig bl.a.
til Dr <anonym>Sagkyndig 1's</anonym> rapport af 2. april 2014 -Evaluation of the System
MaverikMonitor hvis konklusioner afvises; bl.a. med følgende be-mærkninger; $
6 0g s. 8:
23
<anonym>Sagkyndig 3</anonym> conducted a simple confidence test asserting his tests confirm
that the 'infringement detection system works" not stating how con-sistently
or reliably. <anonym>Sagkyndig 1</anonym> conducted similar rudimentary tests. Nei-ther
<anonym>Sagkyndig 3</anonym> nor <anonym>Sagkyndig 1</anonym> configured or ran tests simulating the actual op-
erating environment; namely; a swarm of Bit Torrent computers at many
unknown locations sharing a significant number media files among peer
computers in the swarm; a tracker;, and the MaverickMon-itor system.
<anonym>Sagkyndig 1</anonym> describes how she analyzed the code; line by line; to detect logic
and other errors she found none
Given the large code base of over 140,000 lines of code, I venture that it
would have been infeasible for her t0 review all the code. Further-more, the
lack of technical specifications would have made it impossi-ble for her to
determine if the code correctly implements the required functionality as
intended. 99
Istedet konkluderer <anonym>Sagkyndig 2</anonym> på s. 8:
<In the absence of verifiable evidence; an objective software profes-sional
cannot conclude that MaverickMonitor detects the IP adresses of infringing
bit torrent users correctly consistently and reliably: 99
Tilsvarende konkluderes om systemet Exipio; der angiveligt svarer til Maverik -
Monitor; i en rapport udarbejdet af <anonym>Sagkyndig 4</anonym> og fremlagt den 2. fe-bruar 2017i
sagen Malibu Media, LLC vs. <anonym>Person 2</anonym> Om mulighederne for, at der registreres
forkerte ip-adresser; anfører <anonym>Sagkyndig 4</anonym> bl.a:
<The Excipio system attempts to identify a specific user, however; there are a
number of reasons why the IP address recorded could be incorrect.
6.1 IP addresses in the BitTorrent protocol can be easily spoofed
To achieve high bandwidth connections; the BitTorrent protocol uses UDP;
which allows spoofing of the source addresses of Internet traf-fic.
Protocols that communicate over the User Datagram Protocol (UDP) unlike
the Transmission Control Protocol (TCP), do not perform hand-shakes and
therefore do not perform source IP address validation.
24
This means someone can send a UDP packet with a forged header that
specifies someone else's IP address as the source.
6.2 The IP address could have been in use by other entities
The user's IP address could have been in use by another subscriber during
some of the 'period of time in question: Without having solidi-fied that this
was the one and only user of that IP address for the pe-riod in question; some
or all of the traffic shown in the Excipio sys-tem's report may not belong to
the individual identified in this suit.
6.3 Common BitTorrrent trackers inject random IP addresses into the
results returned in swarm lists
Starting in 2008, a number of the largest BitTorrent tracker sites started to
inject random IP address into their swarm list results. The result is that these
fake IP addresses are perpetuated in a swarm as having been a swarm
member; and introduced to the new swarm members as be-ing valid.
However; this IP address could have been a coincidental match with a real
individual's IP address.
6.4 The computer could be infected and acting as a member of a bot-net
There have been reports of cyber-criminals creating Virtual Private Networks
(VPNs) on top ofbot-nets of compromised or exploited de-vices; then selling
the ability to send traffic out of those devices.
This possibility introduces further doubt of the association between IP address
and this individual.
6.5 VPN software could be providing inaccurate IP of swarm mem-bers
The use of Virtual Private Network (VPN) software; or the intentional
misconfiguration ofit, could provide an inaccurate IP address of a swarm
member.
This possibility introduces further doubt of the association between IP address
and this individual- 99
Om sin baggrund oplyser <anonym>Sagkyndig 4</anonym> bl.a:
/25
“I worked from 201 1 to 2015 as a Senior Director of Product Manage-ment
for BitT orrent Inc. , the software company founded by the inven-tor of the of
the BitT orrent Protocol. While with BitT orrent I remained involved with
building systems for content distribution.”
Hvor dan er filerne havnet i et BitT orrent-netværk?
CMS /MIRCOM kan endvidere som ovenfor nævnt ikke føre bevis for , hvem der
har placeret de pågældende filer i de pågældende netværk. Det kan imidlertid
konstateres, at i hvert fald dele af det fremlagte aftalegrundlag i visse af sagerne,
efter sin ordlyd udtrykkeligt giver MIRCOM ret til at placere de værker , som af-
talen angiveligt angår , i fildelingsnetværk. Der kan herved bl.a. henvises til rets-bog
af 26. november 2019 i rettens sag BS-30249/2019-FRB, hvoraf fremgår bl.a.:
”…A har opfordret MIRCOM til at dokumentere, at ”de er indehaver af
rettighederne til den i sagen omhandlende film” , og … hun har gjort
gældende, at filmen først udkom den 6. februar 2017, og således ikke var
udgivet på det påståede krænkelsestidspunkt den 26. januar 2017.
Da MIRCOM ikke i sin replik har bestridt sidstnævnte forhold, må ret-ten på
det foreliggende grundlag derfor umiddelbart antage, at der også i
nærværende sag vil opstå et spør gsmål om, hvordan de film for hvilke, der
hævdes at være sket ophavsretskrænkelser – i det konkre-te tilfælde
”Amazing Female Or gasms” – overhovedet havnede i de pågældende
fildelingsnetværk, hvorfor , og med hvilken retsvirkning, jf. herved også
Retten på Frederiksber gs dom af 22. maj 2018 (som re-fereret i retsbogen af
7. november 2019), og det af Telenor for lands-retten i U 2019.2019 Ø anførte
i anbringendernes punkt 5.3 om Mave-rikMonitors virkemåde og herunder
om, at ” CMS har alene bevist pro-vokerede krænkelser af meget begrænset
omfang” , hvilket anbringen-de, så vidt ses, ikke blev imødegået af CMS
under sagens behandling for landsretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det af den aftale, som MIRCOM har
fremlagt som sagens bilag 6, og hvor rettighedshaver er betegnet ”licensor”
og MIRCOM som ”licensee” bl.a. fremgår:
“LICENSOR grants LICENSEE the exclusive rights to make the W orks
available to the public in remote computer networks, so-called peer -to-peer
and intemet file sharing networks (“P2Pnet-works”).
…
For each of the W orks, LICENSOR will provide LICENSEE with: a.) 2
DVDs as they are supplied to the retailers; or , b.) a website
26
or server link, where such Works can be legally downloaded by
LICENSEE_ 99
IUSA afsoner to advokater langvarige fængselsstraffe efter domfældelse i den
såkaldte "Prenda Law" sag. De 'pågældende advokater blev fundet skyldige i
bedrageri, bl.a. idet de selv havde placeret pornofilm i fildelingsnetværk hvor-efter
de overvågede disse netværk 0g fremsatte krav for erstatning for ophavs -
retskrænkelser over for de borgere, som angiveligt havde downloaded og delt de
pågældende film i de pågældende netværk.
Af referat af sagen på United States Department of Justices hjemmeside den 9.juli
2019 fremgår bl.a.
'United States Attorney <anonym>Person 3</anonym> today announced the sentencing of <anonym>Person</anonym>
<anonym>4</anonym> 48, to 60 months in prison for his role in a multi-million dollar fraud
scheme to obtain payments from extortion victims to settle sham copyright
infringement lawsuits by lying to state and federal courts throughout the
country. <anonym>Person 4</anonym> who pleaded guilty on March 6, 2017, was sentenced
earlier today before Judge <anonym>Person 5</anonym> in U.S. District Court in Minneapolis,
Minnesota.
According to his guilty plea and documents filed in court, between 2011 and
2014, <anonym>Person 4</anonym> and his co-defendant <anonym>Person 6</anonym> both practicing lawyers,
executed a scheme t0 obtain millions of dollars by threatening copyright
lawsuits against individuals who
allegedly downloaded pornographic movies from file-sharing
websites. <anonym>Person 4</anonym> admitted in court during his plea that he and
<anonym>Person 6</anonym> created
surreptitiously controlled, to obtain copyrights to pornographic
movies some of which they filmed themselves and then uploaded those
movies t0 file-sharing websites like <The Pirate Bay' in order to lure people
to download the movies. <anonym>Person 4</anonym> and <anonym>Person 6</anonym> then filed bogus copyright
infringement lawsuits that concealed both their role in distributing the movies;
and their personal stake in the outcome of the litigation: After filing the
lawsuits, the defendants gained authority from the courts to subpoena internet
service providers
('ISPs?) for identification
controlled the IP address used to download the movie.
In total, <anonym>Person 4</anonym> and <anonym>Person 6</anonym> obtained approximately $3 million from the
fraudulent copyright lawsuits . 99
/27
”Prenda Law” er – så vidt vides – det eneste tilfælde, hvor det er påvist, at det i
realiteten var sagsøgerne selv , der havde placeret de pågældende film i BitT or-rent-
netværk, og derved formentlig opnåede større fortjeneste på forlig og rets-sager om
påståede ophavsretskrænkelser , begået via disse netværk, end der kun-ne have
været opnået ved at afsætte filmene på markedet.
Uanset at retten ikke har noget grundlag for at fastslå, at noget tilsvarende gør sig
gældende i nærværende sag, er det et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis
domstolene skulle konstatere, at der foreligger en krænkelse af ophavsretten, uden
viden om, eller klare indikationer på, hvordan det omhandlede værk er havnet i
fildelingsnetværket.
Det påhviler CMS /MIRCOM at sandsynliggøre, at der ligger en ophavsretskræn-
kelse bag, såfremt den omhandlede fil er delt i det omhandlede netværk, og her -
under at det ikke er nogen med tilknytning til ophavsretsindehaveren, der har
placeret værket i netværket og dermed delt det i netværket.
Retten har i den forbindelse noteret sig, at det i NTNU -rapport 2 to steder på s. 13,
som citeret ovenfor , bemærkes, at CMS vender tingene på hovedet, når CMS i deres
processkrifter fremkommer med synspunkter , der synes at være baseret på en
forudsætning om, at brugerne i netværket kobler sig op til MaverikMoni-tor .
Rapporten fastslår , at det forholder sig omvendt, da det er MaverikMonitor , der
tager initiativ til opkoblingen med henblik på at finde brugere, der tilbyder filen.
En anden mulig forklaring på det af CMS i de pågældende processkrifter anfør -te,
er imidlertid, at MaverikMonitors virkemåde i virkeligheden ikke blot er at
efterspør ge filer i de pågældende netværk, men også at stille filer til rådighed med
henblik på at registrere, hvem der giver sig til at downloade disse filer .
Kontr ol af data
I nærværende sagskompleks er det kun CMS /MIRCOM , der har haft mulighed for
– ved gennemsyn – at undersøge om f.eks. to filer , navngivet f.eks. ”London has
Fallen” og ”It Started W ith a Kiss for Riley and Elsa” , som hentes i et BitT or-rent-
netværk, også reelt indeholder netop filmen ”London has Fallen” henholds-vis
scenen ” ”It Started W ith a Kiss for Riley and Elsa” fra pornofilmen ”Girls that
Like Girls” .
Det er også kun CMS /MIRCOM , der har kunnet sammenholde filernes såkaldte
hash-værdier med andre filers tilsvarende værdier .
Det er endvidere kun CMS /MIRCOM , der ved, hvor mange servere MaverikMo-
nitor måtte have anvendt til at efterspør ge filer i de pågældende netværk, og der -
28
med i hvilket omfang MaverikMonitor selv kan have medvirket til at få en 'swarm"
til at fremstå større, end den i virkeligheden var.
På tilsvarende vis er det alene CMSIMIRCOM, eller måske snarere Maverickeye
UG, der kan indestå for, at samtlige de angiveligt af MaverikMonitor indsamle-de
ip-adresser vitterlig er de ip-adresser; via hvilke den pågældende datatrafik har
fundet sted. Det bemærkes herved, at det er uproblematisk at fremstille en talrække;
der vil dække over en vilkårlig ip-adresse.
Hverken retten eller de sagsøgte har nogen reel mulighed for at efterprøve bevi-
serne i disse henseender:
Spørgsmålet om hacking eller lignende
Det må i øvrigt konstateres, at CMSIMIRCOMs tilgang til spørgsmålene om,
hvorvidt fejl i dataindsamlingen 0g datahåndteringen eller hacking eller beslæg-tet
kriminalitet kan spille en rolle i sagerne, fremstår forsimplet.
Spørgsmålet om hacking eller beslægtet kriminalitet kan således ikke reduceres til
alene at være et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt og sandsynligt; at en sagsøgts
routers accespoint kan være hacket.
Der findes andre former for hacking og it-kriminalitet; der vil kunne indebære; at
den ip-adresse, som en abonnent er tildelt; enten er eller blot fremstår som at være
den ip-adresse, hvorfra der begås kriminalitet, selvom det ikke er den på-
gældende abonnent, der står bag kriminaliteten; og uden; at den pågældende ved, at
ip-adressen på den ene eller ande måde misbruges.
I rettens sag BS-29767/20109-FRB har sagsøgte fremlagt en rapport af 29. august
2019, 'IP-adresser og brug i Danmark for Advokatgruppen dk? udarbejdet af
<anonym>Person 7</anonym> Zencurity ApS. I rapporten; s. 16 ff, anføres bla.=
"Der er også andre måder at få tilgang til IP-adresse og et netværk på. Private
forbrugere har ofte ikke styr på IT-sikkerhed. Det er et kom-plekst emne som
selv virksomheder i Danmark stadig kæmper med. Emnet omtales ofte som
malware, virus og orme.
Udover at bryde ind i routeren er der mange enheder som tilbyder funktioner
til at åbne forbindelser. En af disse er UPnProxy som giver angribere
mulighed for at benytte andres internetforbindelser.
Når denne type funktion misbruges vil det se ud som om trafikken kommer
fra forbrugerens enhed, men reelt er det en proxy funktion der blot
videresender via denne forbindelse.
/29
…
Det er meget sandsynligt at private computere som har været brugt til
almindelig hjemmebrug har skadelig software. Mange private benyt-ter enten
ingen eller gratis anti-malware software til beskyttelse, som er utilstrækkelig.
Når man køber adgang til internet leveres typisk til privatbrugere en router -
enhed. Denne enhed benytter udbyderens valgte teknologi, ADSL kobber ,
Fiber eller coax-antennekabel.
Disse enheder forbindes til internet men er i mange tilfælde ikke sik-re.
Enhederne skal være billige på grund af stor konkurrence mellem udbydere,
og kunderne vil ikke betale en høj oprettelsespris.
Derfor er kvaliteten ikke god nok. Værre endnu kommer der ofte in-gen
opdateringer , og eventuelle opdateringer lægges ikke automatisk på
enhederne.
…
Det betyder at kriminelle har næsten uhindret adgang til 100.000-vis af router -
enheder over hele verden.
Eksempelvis kunne et botnet, Mirai botnet fra 2016 inficere omkring 900.000
enheder hos Deutsche T elekom.
…
Almindelige forbrugere har ikke selv mulighed for at beskytte sig, og må
forlade sig på den sikkerhed som udbyderen har valgt - ved valg af
enhederne.”
En rapport fra maj 2019 om et omfattende research-studie lavet af forskere fra bl.a.
Indiana University , ”Resident Evil: Understanding Residential IP Proxy as a Dark
Service” , beskriver , hvorledes ganske almindelige ip-adresser (i meget be-tydeligt
antal på verdensplan) er gjort til en vare, som kan købes, med henblik på at lade
adresserne blive udnyttet til at begå kriminelle handlinger , hvor det slø-res, hvem
der i virkeligheden står bag.
Flere hjemmesider udbyder angiveligt denne vare. Som et eksempel kan nævnes
www .smartproxy .com, hvor man under overskriften ”Why use a residential proxy
network” anfører bl.a.:
/30
“You might want to hide your IP address for various reasons. Or you might
need to scrape data from several websites, run many accounts
from the same machine, upload or download torrents via P2P
connections or stream geo-blocked content.
Whatever the case is, a residential pr oxy network is a gr eat for hiding your
true online identity . It allocates genuine, residential IPs to you and hides
your IP from servers for more online anonymity .”
Der kan antageligt ses bort fra, at sådanne løsninger og den beskrevne handel med
ip-adresser reelt anvendes af ”almindelige” brugere af BitT orrent-netværk, der blot
er interesserede i at downloade film uden at blive opdaget, bl.a. fordi det formentlig
vil være billigere at betale for lovlig download end for sådanne løs-ninger .
De ovenfor nævnte kilder giver heller ikke i øvrigt retten noget sikkert grundlag for
at konkludere noget med hensyn til, hvorvidt beviserne i nærværende sagskompleks
– i form af de fremlagte ip-adresse-oplysninger – kan være misvi-sende i de enkelte
sager , allerede som følge af, at der kan foreligge en kriminel udnyttelse af de
pågældende ip-adresser .
Det synes imidlertid at ligge fast, at der eksisterer flere muligheder for at få da-
tatrafik til at fremstå som om, den kommer fra en anden ip-adresse, end den i vir -
keligheden gør , eller for , at andre på anden vis kan udnytte en abonnents ip-adresse,
uden at abonnenten er klar over det.
Sådanne it-tekniske forhold vil være ukendte for de fleste bor gere, og de sagsøgte i
sagskomplekset vil reelt heller ikke have mulighed for konkret at sandsynlig-gøre,
at et eller flere af sådanne forhold kan have været en forklaring på, hvorfor deres ip-
adresse kan være kommet i spil som en adresse, hvorfra der angiveligt er begået
ophavsretskrænkelser , og navnlig ikke, når den påståede krænkelse lig-ger flere år
tilbage i tiden.
Teledata som bevis – og håndteringen heraf – indenfor straf feretsplejen, er end-
videre i dag er af en sådan beskaf fenhed og kompleksitet, at justitsministeren, som
en udløber af den såkaldte teledatasag, har fundet det påkrævet at tage ini-tiativ til
at etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling
af de tekniske beviser , som politiet og anklagemyndigheden anven-der i
straffesager .
Der ses ikke, blot fordi en i øvrigt strafbar handling gøres til et bevistema under en
civil sag, at være grundlag for en lempeligere behandling af spør gsmålet om
pålideligheden af data, når disse er tilvejebragt – ikke af en of fentlig myndighed,
/31
underlagt et objektivitetsprincip – men af et privat selskab, i hvert fald til dels med
henblik på videreoverdragelse til andre selskaber , alle med potentielt store
økonomiske interesser i at påberåbe sig validiteten af netop disse data.
Sammenfattende bemærkninger om ip-adressen som udgangspunkt for bevisfø-
relsen i sagerne
Af samtlige de ovenfor nævnte grunde kan en af CMS /MIRCOM angiveligt regi-
streret ip-adresse ikke stå alene som det eneste bevis i sagen og kan heller ikke
danne grundlag for præsumptionsansvar , omvendt bevisbyrde eller lignende for den
abonnent, der på det i stævningen konkret oplyste tidspunkt angiveligt var tildelt
den pågældende ip-adresse.
EU-Domstolens dom i sag C-149/17 indebærer heller ikke, at det efter gældende
dansk ret er udgangspunktet, at den person, der hos et teleselskab står anført som
betaleren for et internetabonnement, ifalder et ansvar for eventuel kriminalitet
begået ved hjælp af den pågældende internetforbindelse, med mindre den på-
gældende konkret kan pege på en bestemt anden gerningsmand end sig selv . Dette
gælder selvsagt så meget desto mere, når det, som i sagerne i nærværende
sagskompleks, end ikke som udgangspunkt kan anses for bevist, at en ophavs-
retskrænkelse har fundet sted, og at krænkelsen i givet fald er sket via den i den
enkelte sag konkret angivne ip-adresse.
Selskaberne CMS , MIRCOM og Maverickeye UG m.fl.
CMS og MIRCOM
Retten har konstateret, at der ikke findes mange of fentligt tilgængelige oplysnin-ger
om MIRCOM og de personer , der står bag dette selskab, der er baseret på Cy-pern.
MIROM ses således bl.a. ikke at have nogen hjemmeside.
I processkrift af 20. januar 2020 i rettens sag BS-43373/2018-FRB har CMS om
MIRCOM anført:
”CMS har til brug for to verserende ankesager , der behandles ved Østre
Landsret, indhentet yderligere dokumentation fra MIRCOM , der bekræfter , at
de to virksomheder samarbejder , og at MIRCOM har overdraget påtaleretten
til CMS i blandt andet Danmark.”
CMS og Maverickeye UG
CMS’ s hjemmeside er ikke særlig rig på indhold og information. Der er bl.a. in-gen
information om de personer , der står bag selskabet, og der er heller ikke no-gen
navne på ansatte. Siden ses ikke opdateret siden januar 2018.
32
Flere sagsøgte i sagskomplekset har påpeget, at CMS er stiftet af <anonym>Person 8</anonym> der
ligeledes har stiftet Maverickeye UG, der står bag MaverikMonitor.
Af et opslag af 10. november 2015 på Maverickeye UGs hjemmeside fremgår bl.a:
NJORD and Maverickeye t0 endorse awareness campaign in Fin-land
Maverickeye (ME) has just closed a new deal with NJORD, a Scandi-navian
law firm that specializes in data protection; intellectual prop-erty law, and
many other areas, and has been MEs partner law firm in Denmark for quite
some time now. Together, the 2 companies aim to take over Finland and
spread better awareness on copyright in-fringement.
FINLAND TAKEOVER
NJORD
expect getting settlement demands as NJORD takes over Finland by storm:
Unless an ISP account owner answers questions raised in a de-mand letter, he
or she runs the risk of being prosecuted as an infringer under the Finnish law.
NJORD will also make examples of those who have ignored the notices or
have not engaged with them
THE PARTNERSHIP
<anonym>Person 8</anonym> of Maverick Eye closed the deal with Njord because he trusts in the
expertise of the firm's lawyers. He supports the claims made in Denmark
(especially for DBC ['Dallas Buyers Club" ]) and strongly considers illegal
downloading as stealing from rights hold-ers.
THE GOAL
The main goal of the partnership between Maverickeye and Njord is to
protect client's data, particularly their movies; and the whole enter-
/33
tainment industry not just in Finland and Denmark but around the world. …
At Maverickeye , we see a chance to protect our clients, their movies, and the
whole entertainment industry by working with other compa-nies that share the
same advocay . This bold move is just one of our ways to show to the public
that we constantly innovate to fight in-fringement. W e want people to
understand that what we aim for goes beyond reducing piracy; we want to
prevent illegal downloading en-tirely .”
Af et opslag af 1 1. november 2016 på hjemmesiden fremgår endvidere bl.a.:
“Movie piracy battle str engthened in Scandinavia
Last year , MaverickEye and NJORD Law Firm announced a joint en-
forcement pr ogram in Finland . Since then, enfor cement has started
related to mor e than 30 movies also but also in Denmark, Norway , and
Sweden. Now the effort is being further str engthened.
On October 12 2016, the Danish Producers Association confirmed a co-
operation with NJORD Law Firm using MaverickEye data to of fer its
members a subscription to attack individual up-/downloaders.
…
This broad approach will strengthen NJORD Law Firm’ s and Maver -ickEye’ s
ongoing battle against movie piracy in Denmark, says XX at MaverickEye :
(Quote by person fr om MaverickEye )
Full service appr oach at a fixed rate
The first members have already signed up and MaverickEye is now
investigating the scope of the infringement for some of the biggest Danish
film producing companies.
Meanwhile NJORD is this Autum sending out several thousand let-ters a
week alone in Denmark.
“Based on previous experience, we expect that all subscribers will re-ceive
positive payof f, meaning the settlements paid by the receivers of the letters
will exceed the costs for our reports and administrative work” , says Partner
Jeppe Brogaard Clausen , who initiated the ap-proach at NJORD Law Firm .”
34
Dette opslag ses bl.a. at kunne sammenholdes med de sager i sagskomplekset
vedrørende Zentropa-film; som Retten på Frederiksberg tidligere har afvist, bl.a
under henvisning til, at det fremlagte aftalegrundlag bl.a bestod i en e-mailkor -
respondance af 1.og 2.november 2016 mellem advokat Jeppe Brogaard Clausen 0g
Zentropas managing director; hvor der i øvrigt ikke blev nævnt noget om CMS.
Retten bemærkede endvidere; at Zentropa ved advokat Jeppe Brogaard Clausen
herefter optrådte som rekvirent i sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition:
Det må således ~ også på baggrund af informationerne på Maverickeye UGs
hjemmeside ~ 2 konstateres, at det fremstår uklart, hvilken nødvendig rolle CMS
skulle have spillet; og hvilket behov CMS skulle have udfyldt i Maverickeye UGs
og Njord Law Firms "ongoing battle against movie piracy in Denmark. 29 CMS ses
heller ikke umiddelbart omtalt på øvrige dele af Maverickeye UGs hjemmeside.
Af en artikel bragt i K-News den 17.januar 2020 og sammenholdt med oplysnin -
ger tilgængelige via Companies House, beta.companieshouse govuk, fremgår; at
<anonym>Person 8</anonym> den 19. november 2019 har overdraget kontrollen med CMS fra sig selv til
<anonym>Person 9</anonym> der er skønhedsdronning på Filippinerne.
CMS, Maverickeye UG 0g <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym>
Den sagsøgte borger i rettens sag BS-6619/20 (hvor CMS? påståede krav i øvrigt
var forældet) hæftede sig i sine processkrifter bl.a. ved CMS' beskedne økonomi-
ske forhold, således som de fremgår af de tilgængelige oplysninger hos Compa-nies
House.
Af de af <anonym>Person 8</anonym> den 8.juli 2019 underskrevne, ikke reviderede regn-
skabsoplysninger for CMS for 2018, som disse er indleveret hos Companies Hou-se
fremgår bla._
Cash at bank and in hand
Average number of employees; including directors during the year was as
follows: 1
Due within one year
Trade debtors
Prepayments and accrued income
Other debtors
Creditors: Amounts Falling Due Within One Year
35
Trade creditors
Corporation tax
Other Creditors
Share Capital
Alloted, Called up and fully paid
Sagsøgte hæftede sig endvidere ved, at der tilsyneladende er et meget stort antal
selskaber; der har samme adresse som CMS <anonym>Adresse</anonym> i London ~ uag-tet at
bygningen på denne adresse ifølge Google Streetview skulle være af rela-tiv
beskeden størrelse.
Af selskabet <anonym>Udenlandsk virksomheds</anonym> hjemmeside fremgår; at dette selskab har
adres-se i London på <anonym>Adresse</anonym> Det fremgår også, at <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> blandt
mange andre ydelser tilbyder "copyright protection? En billedtekst herom på
hjemmesiden lyder:
'Pictured above here with <anonym>Person 10</anonym> <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> is <anonym>Person 8</anonym>
the talented young tech entrepreneur who turned his hand to developing
software that tackles digital piracy for the film and TV industries. 99
Herudover tilbyder <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> oprettelser af såkaldt "virtual offices"
Der anføres følgende herom på hjemmesiden:
G6 At <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> we understand how important the reputation
of your business is. Your prestigious <anonym>Adresse</anonym> will create the right impression
and will make your clients assured of the quality and service of your
business. 99
Afet opslag af 24. september 2015 på Maverickeye UG's hjemmeside fremgår
bl.a:
<anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> and Maverick Eye to support one of the biggest
anti-piracy efforts in the UK. Together with international sales and
distribution partners, the 2 notable companies will work together to tackle
issues of digital piracy.
On its official press release published on <anonym>Udenlandsk</anonym>
<anonym>virksomhed</anonym> said:
36
<anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> stands alongside our colleagues in an interna-tional
operation that has so far yielded drastic reductions in stream-ing, torrenting,
and illegal downloads across Europe.: 99
Maverick Eye believes in the protection of creative works and trade-marks
against piracy in the digital world. The company provides court-tested reliable
data and support for rights holders. With its re-cent association with
<anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Maverick Eye will further ex-pand its notable efforts
to support enforcement and passionate advo-cacy in <the UK's largest anti-
piracy campaign ever'
<anonym>Person 8</anonym> cofounder and consultant for Maverick Eye, said:
<We look forward to supporting <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> in their program in
the UK <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> understands the needs of their clients. They
understand the big picture. Working with <anonym>Person 10</anonym> we will be able to
provide them with the support they need for effi-ciently and effectively
dealing with the problems of piracy. 99
Ifølge hjemmesiden opencorporates.com var selskabet <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> der
angiveligt ledes af <anonym>Person 10</anonym> tidligere i partnerskab med bla. <anonym>Udenlandsk</anonym>
<anonym>virksomhed</anonym> 0g CMS, og selskabets angivelige"' ultimate beneficial owners er bl.a_
<anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym>
Britiske medier har også bragt flere artikler om <anonym>Person 10</anonym> <anonym>Udenlandsk</anonym>
<anonym>virksomheds</anonym> indsats for bekæmpelse af ulovlig download af film i England, herun -
der feks. artiklen af 5.marts 2016 på www.expressandstar.com 'Family of 83-year-
old great grandmother who 'can just about turn the computer on' brand claims she
illegally downloaded film 'aughable" og artikel af 23. september 2016 i The
Times.
Sammenfattende om selskabernes forhold
Retten bemærker; at ingen af de ovennævnte forhold i sig selv bevirker; at det kan
udelukkes; at CMS og MIRCOM er reelle foretagender; der har forsøgt at for-følge
reelle ophavsretskrænkelser.
Hvis CMSIMIRCOM havde været rette sagsøger i sagerne i sagskomplekset kun-ne
retten imidlertid efter en samlet vurdering af forholdene og bevisets stilling i øvrigt
efter omstændighederne ~ have været nødsaget til at søge bl.a. de pågæl-
/37
dende forhold nærmere belyst under anvendelse af retsplejelovens § 339, stk. 2,
henholdsvis § 406, stk. 3, med henblik på at sikre, at der var det fornødne grund-lag
for nærmere at kunne vurdere ikke blot den sagsøgte bor gers pålidelighed og
troværdighed, men også sagsøgers pålidelighed og troværdighed.
På det foreliggende grundlag kan retten imidlertid blot konstatere, at selskaber -nes
ovenfor nævnte forhold umiddelbart yderligere understøtter rigtigheden af
konklusionen i Østre Landsrets domme af 8. april 2020.
Betydningen af Østr e Landsr ets kendelse af 7. maj 2018 (U 2019.2019 Ø) og
da-tabeskyttelsesfor ordningen
Retten på Frederiksber g har i sin endelige dom af 22. maj 2019 i sag indirekte be-
rørt spør gsmålet om betydningen af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, gen-
givet i U 2019.2019 Ø.
Af dommens præmisser fremgår bl.a.:
”Af Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018 i 20. afdelings sag nr . B-2451-17
og sag nr . B-2458-17, der drejer sig om Copyright Manage-ment Services
Ltd.’ s anmodning om editionspålæg til teleselskaber om udlevering af navne
og adresser på abonnenter , der er tildelt ip-adres-ser , på baggrund af
antagelser om ulovlig fil-deling fra de pågælden-de ip-adresser , fremgår bl.a.:
”Som anført er det ubestridt, at Telenor og Telia har rådighed over de
ønskede oplysninger om hvilke abonnenter , der var til-delt de anførte ip-
adresser på de anførte tidspunkter . Da oplys-ningerne er nødvendige for at
bidrage til afklaring af, hvem der kan anlægges sag mod, må de anses for
at være af betydning for sagen. Det ændrer ikke herved, at oplysningerne
muligvis ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til, at rettighedshaverne kan
få medhold i en civil sag om en rettighedskrænkelse.
Efter retsplejelovens § 299, stk. 1, kan der ikke meddeles editions-pålæg
om forhold, som teleudbyderne ville være udelukket fra eller fritaget for at
afgive forklaring om som vidne, jf. lovens §§ 169-172. Efter retsplejeloves
§ 170, stk. 3, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om
forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har
tavshedspligt, og hvis hem-meligholdelse har væsentlig betydning. Efter
bestemmelsens ordlyd er udgangspunktet dog, at der er vidnepligt.
/38
Efter telelovens § 7, stk. 1, har Telenor og Telia pligt til at hem-meligholde
oplysninger om deres abonnenters brug af nettet og har således
tavshedspligt bl.a. i relation til de oplysninger , som ønskes udleveret. Efter
udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, har Telenor og Telia endvidere som
udgangspunkt pligt til at slette eller anonymisere trafikdata. T rafikdata kan
– og skal – imidler -tid efter udbudsbekendtgørelsens § 23, stk. 1,
opbevares med henblik på udlevering til politiet efter retsplejelovens §
786, stk. 4, hvorefter der skal ske logning som fastsat i logningsbekendt-
gørelsen.
Disse bestemmelser skal navnlig ses i sammenhæng med e-data-
beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 6 om kommunikationshem-melighed og
sletning af trafikdata samt direktivets artikel 15 om adgangen til at foretage
indskrænkninger i rækkevidden af bl.a. disse bestemmelser . Endvidere skal
bestemmelserne ses i sam-menhæng med de hensyn, der skal varetages
efter EU’ s charter artikel 7, 8 og 52, stk. 1, om respekt for privatliv og
familieliv , be-skyttelse af personoplysninger og proportionalitetshensyn og
EMRK’ s artikel 8 ligeledes om respekt for privatliv og familieliv , jf.
herved EU-charter artikel 52, stk. 3, således som disse bestem-melser er
fortolket bl.a. af EU-Domstolen i dom af 8. april 2014 i sag C-293/12
(Digital Rights Ireland Ltd), i dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698-15 (T ele2 Sverige AB og W atson m.fl.) og af
Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i dom af 4. december 2008 i
sag 30562/04 og 30566/04 (S. og Marper mod Storbritannien).
Det følger endvidere af EU-Domstolens dom af 29. januar 2008 i sag C-
275/06 (Promusicae) og dom af 19. april 2012 i sag C-461/10 (Bonnier
Audio AB), at bl.a. e-databeskyttelsesdirektivet ikke er til hinder for
nationale regler om udlevering af oplysninger om en abonnents ip-adresse i
forbindelse med retsforfølgning af krænkelse af ophavsrettigheder , men at
der skal være mulighed for at foretage en afvejning af de modstridende
interesser i sagen i forbindelse med en sådan udlevering af oplysninger .
Under henvisning til telelovens § 7, stk. 1, og udbudsbekendtgø-relsens §
23, stk. 1, og henset til de ovennævnte forhold samt til, at de data, der
ønskes udleveret til en privat aktør i medfør af de civilprocessuelle regler i
retsplejelovens § 343, jf. § 299, alene fort-sat er i teleudbydernes
besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt
efter reglerne i straf feretsplej-en er forpligtet til at opbevare dem med det
formål, at de efter
/39
retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i efterforsk-ning og
retsforfølgning af strafbare forhold, finder landsretten, at der er
tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teleda-ta, der ønskes
udleveret.
Disse tungtvejende grunde skal afvejes over for CMS’ interesse i at få
oplysningerne udleveret.
CMS har sandsynliggjort, at der kan have fundet ophavs-retskrænkelser
sted, som vil kunne retsforfølges af rettighedsha-verne, herunder efter
ophavsretslovens § 81. Omfanget af de an-givelige krænkelser , der er
omfattet af begæringerne under den-ne sag, må ved en samlet bedømmelse
også anses for betydeligt. Det nærmere omfang heraf i relation til den
enkelte abonnent er imidlertid ikke nærmere dokumenteret.
Selv om det må antages, at rettighedshaverne ikke uden udleve-ring af
oplysningerne kan forfølge et eventuelt krav direkte over for de
abonnenter , hvis internetforbindelse har været anvendt til disse
ophavsretskrænkelser , finder landsretten efter en samlet afvejning, at
CMS’ s interesse i at få udleveret oplysningerne over for hensynet til de
enkelte abonnenters krav på hemmeligholdel-se ikke kan begrunde en
udlevering af de under sagen omhand-lede oplysninger i medfør af
retsplejelovens § 343, jf. § 299.”
Ved kendelsen har Østre Landsret således fastslået, at teleselskaber ik-ke via
edition kan pålægges at udlevere oplysninger om navn og adresse på en
abonnent, der er tildelt en angiven ip-adresse, og at sel-skaberne heller ikke
lovligt kan udlevere disse oplysninger , til brug for en civil sag.”
Retten har endvidere i forlængelse heraf i en retsbog af 7. november 2019 i ret-tens
sag BS-30249/2019 bl.a. anført:
”Det spør gsmål, som kendelsen af 7. maj 2018, gengivet i U 2019.2019 Ø,
rejser i forhold til de verserende sager , er […] ikke, om de forudgå-ende
kendelser om isoleret bevisoptagelse og edition er retskraftige i den forstand,
at de pågældende teleselskaber på daværende tidspunkt har udleveret
personoplysningerne om de sidenhen sagsøgte bor gere i sagskomplekset med
rette.
Spørgsmålet er derimod, om domstolene er forpligtet til på nuværen-de
tidspunkt at rette op på, at de pågældende personers rettigheder , der bl.a.
afledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
/40
artikel 8 og EU’ s charter , ikke er blevet behørigt beskyttet ved de tid-ligere
byretsafgørelser , når dette i øvrigt stadig er muligt for domsto-lene, fordi de
verserende sager ikke er afgjort.
Spørgsmålet er i den forbindelse også, om det modsatte – at domsto-lene ikke
har en sådan forpligtelse – kan begrundes, herunder også ud fra et almindeligt
princip om ligebehandling af bor gerne, og herved henset til, at 4.01 1 personer
ved landsrettens kendelse fik deres oplys-ninger beskyttet bl.a. under
henvisning til afvejningen af hensynet til deres menneskerettigheder over for
hensynet til CMS’ interesse i at kunne forfølge sagerne, og at disse 4.01 1
personer dermed ikke kunne retsforfølges af CMS , selv om de angiveligt, og
på samme grundlag, som de bor gere, der nu er stævnet, havde begået
tilsvarende ophavs-retskrænkelser .
Disse spør gsmål må formentlig endvidere vurderes i lyset af, at de bor gere,
hvis personoplysninger er blevet udleveret til CMS , ikke var part i de sager
om isoleret bevisoptagelse og edition, der ligger til grund for udleveringen af
oplysningerne, og at retsgrundlaget var det samme, da de oprindelige
editionsafgørelser blev truf fet, som da landsretten siden afsagde sin kendelse
af 7. maj 2018.
Da de pågældende bor gere ikke var part i sagerne, havde de ikke ad-gang til
at påberåbe sig f.eks. deres menneskerettigheder i denne pro-ces, og de havde
dermed heller ingen adgang til at kære de afgørelser , der blev truf fet i
byretten, og som siden – ved landsrettens kendelse af 7. maj 2018 – har vist
sig at skulle have haft et andet udfald.
Da reglerne i retsplejelovens § 340, stk. 2, om advokatbeskikkelse hel-ler ikke
var benyttet, var der i øvrigt heller ingen andre til at repræ-sentere bor gerne
og eventuelt på deres vegne påberåbe sig deres men-neskerettigheder m.v . i
denne del af processen.”
Hertil må imidlertid også bemærkes, at det fremgår af retsplejelovens § 393, stk. 1,
at kære kan iværksættes af enhver , over for hvem kendelsen eller beslutningen
indeholder en afgørelse.
Under de ovenfor nævnte omstændigheder modtog de bor gere, der viste sig at være
de reelle adressater for Retten på Frederiksber gs afgørelser om, at deres
personoplysninger skulle udleveres, imidlertid aldrig den for dem relevante af-
gørelse fra Retten på Frederiksber g.
/41
Der var således heller ikke ingen, der på daværende tidspunkt vejledte de pågæl-
dende bor gere om deres adgang til at kære den pågældende afgørelse. En sådan
kærevejledning er heller ikke givet siden.
Hvis bor gerne havde fået meddelelse om afgørelsen og kærevejledning, ville bor -
gerne – og ikke blot teleselskaberne – have haft mulighed for at kære de pågæl-
dende kendelser med opsættende virkning med det resultat, at de pågældende
oplysninger ikke var blevet udleveret, idet Østre Landsret ville have omgjort Ret-
ten på Frederiksber gs kendelser .
Der er herudover heller ingen – herunder heller ikke CMS eller MIRCOM – der
efterfølgende har oplyst bor gerne om landsrettens kendelse af 7. maj 2018.
Da bor gerne endvidere i vidt omfang var uden advokatbistand var der heller ik-ke
nogen til at vejlede bor gerne om kendelsens betydning for deres retsstilling, selv
hvis de pågældende bor gere måtte have været bekendt med afgørelsen via
medieomtale af denne.
Under disse omstændigheder kan der rejses spør gsmål om, hvorvidt bor gernes
kærefrist overhovedet er begyndt at løbe, og hvis den er begyndt at løbe, fra hvor -
når, dette i givet fald er sket, og om der eventuelt vil være anledning til at med-dele
borgerne oprejsningsbevilling.
Disse spør gsmål må i øvrigt besvares i lyset af artikel 13 i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
”Enhver , hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet
krænket, skal have adgang til ef fektive retsmidler herimod for en na-tional
myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer , der handler i embeds
medfør .”
Det følger i øvrigt af praksis vedrørende bestemmelsen, at et ”ef fektivt retsmid-del”
efter omstændighederne kan kræve, at der tillægges opsættende virkning.
Spørgsmålene må endvidere besvares i lyset af artikel 47, stk. 1 og 2, i Den Euro-
pæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder , der har følgende ordlyd:
”Enhver , hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet
krænket, skal have adgang til ef fektive retsmidler for en domstol un-der
overholdelse af de betingelser , der er fastsat i denne artikel.
Enhver har ret til en retfærdig og of fentlig retter gang inden en rimelig frist for
en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er opret-
/42
tet ved lov . Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og
repræsenteret.”
Det følger af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-619/10, Trade Agency , at ret-
ten til en retfærdig retter gang efter art. 47 kræver , at enhver retsafgørelse er be-
grundet, således at det er muligt for sagsøgte dels at forstå, hvorfor han er blevet
dømt, dels på nyttig og ef fektiv vis at tage retslige skridt til prøvelse af en sådan
afgørelse.
Det siger sig selv , at en bor ger ikke gives nogen mulighed for på ef fektiv vis at tage
retslige skridt til prøvelse af en afgørelse, hvis bor geren aldrig får afgørel-sen
meddelt.
Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-472/1 1, Banif Plus
Bank , at det vil være en krænkelse af den grundlæggende ret til ef fektiv dom-
stolsbeskyttelse, hvis en retsafgørelse er baseret på faktiske omstændigheder og
dokumenter , som parterne, eller en af disse, ikke har kunnet skaf fe sig kendskab til,
og som de således ikke har kunnet tage stilling til i en kontradiktorisk proces.
Det siger sig selv , at en bor ger ikke gives nogen mulighed for at tage stilling til en
sag, som bor geren ikke får at vide, at bor geren reelt er part i.
Det har i øvrigt formodningen for sig, at EU-Domstolen i sag C-597/19 vil kom-me
frem til et resultat, der understøtter rigtigheden af Østre Landsrets kendelse af 7.
maj 2018, og at EU-Domstolen også vil fastslå, at MIRCOM’ s (og dermed og-så
CMS’ s) dataindsamling er sket i strid med databeskyttelsesforordningen.
At dataindsamlingen er sket i strid med databeskyttelsesforordningen vil så me-get
desto mere være tilfældet, når CMS og MIRCOM ikke på tidspunkterne for
indsamling af data har haft et (tilstrækkeligt) aftalegrundlag med de eventuelle
indehavere af ophavsrettten til de værker , hvis angivelige udbredelse i de pågæl-
dende netværk, man har indsamlet data om.
Hvis der herefter skal rådes bod på de skete krænkelser af bor gernes rettigheder , og
hvis det skal sikres, at domstolene ikke opretholder krænkelserne ved at af-sige
domme, der hviler på krænkelserne, ses domstolene ikke at have anden mu-lighed
end at afskære CMS og MIRCOM fra at benytte de indsamlede data og udleverede
personoplysninger .
Når CMS /MIRCOM endvidere ikke er rette sagsøgere i sagerne i sagskomplek-set,
var de heller ikke rette sagsøgere i sagerne om edition og isoleret bevisopta-gelse.
43
De personoplysninger om de sagsøgte, som CMS og MIRCOM på denne bag-grund
med urette er kommet i besiddelse af, er de forpligtede til at slette, jf. da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 17 og (bl.a.) den af Østre Landsret ved ken-
delsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning:
CMS og MIRCOM kan således heller ikke med rette videregive personoplysnin-
gerne til indehavere af ophavsretten af de i sagskomplekset omhandlede film, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, sammenholdt (bl.a:) med den
af Østre Landsret ved kendelsen af 7. maj 2018 foretagne interesseafvejning.
Konklusion
Af samtlige de ovenfor nævnte grunde ville fortsat behandling af denne sag, 0g de
øvrige for retten verserende sager i sagskomplekset selv hvis Copyright Ma-
nagement Services Ltd. havde godtgjort retten til at føre sagen i eget navn - stri-de
mod væsentlige hensyn til retsordenen og borgernes retssikkerhed og adgang til en
retfærdig rettergang.
Retten afsagde herefter
KENDELSE
Som følge af Østre Landsrets dom af 8. april 2020 i sag BS-41559/2019-OLR skal
denne sag afvises fra domstolene.
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal anses for at have vundet sagen; 0g at det skal pålæg-ges CMS at
betale fulde sagsomkostninger; jf. retsplejelovens $ 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, af det passende beløb til
erstatning af udgifter til advokatbistand til <anonym>Sagsøgte</anonym> skal der læg-ges vægt på
sagens værdi, omfang 0g karakter;
Det er CMS? forhold, der har bevirket; at sagen ~ i forhold til sagens værdi har
rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang 0g en betydelig grad af
kompleksitet. Det er således også CMS' forhold, der har nødvendiggjort; at ret-ten
har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til advokatbistand
herefter passende fastsættes til 12.500 kI., inklusiv moms.
Thi bestemmes:
Denne sag afvises fra retten.
44
Copyright Management Services Ltd. skal inden 14 dage betale 12.500 kr. i
sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens 8 8 a.
Sagen sluttet.
/ | 99,103 | 100,365 |
||||
121 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, vold, og straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig farlig, rå eller brutal karakter. | Appelleret | Straffesag | Retten i Randers | SS-1934/2021-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 281/21 | Liv og legeme; | Advokat - Henriette Lyhne; | Nej | 4200-73251-00042-21 | /
RETTEN I RANDERS
D O M
afsagt den 14. juni 2021
Rettens nr. 7-1934/2021
Politiets nr. 4200-73251-00042-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 244, stk. 1, vold, ved den 31. marts 2021 ca. kl. 06.00 ud for
Adresse 1 i Randers at være fulgt efter Forurettede 1, imens han flere gange
slog ud efter Forurettede 1 dog uden at ramme, idet Forurettede 1 undveg
slagene, hvorefter tiltalte væltede Forurettede 1 omkuld og tildelte ham flere
slag i ansigtet med knyttet hånd, mens Forurettede 1 lå på jorden,
2.
straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved
den 10. april 2021 ca. kl. 06.30 ud for Adresse 2 i Randers at have til-delt
Forurettede 2 flere knytnæveslag i ansigtet, hvorved Forurettede 2 faldt
omkuld på jorden, hvorefter tiltalte, mens Forurettede 2 fortsat lå på jorden,
til-delte Forurettede 2 flere spark i ansigtet og på kroppen, alt med skader på
Forurettede 2 til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyn-
digheden har efter sin endelige påstand i forhold 2 vedrørende knytnæveslag i
ansigtet påstået tiltalte dømt for at have tildelt forurettede et sådant slag.
Tiltalte har nægtes sig skyldig i forhold 1 under henvisning til, at der var tale
om et slagsmål. Tiltalte har i forhold 2 erkendt et knytnæveslag i ansigtet og
spark i ansigtet og på kroppen mens forurettede lå ned., men har påstået for-
holdet henført under straffelovens § 244, stk. 1.
Forurettede 1 v/advokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale 430
kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Std 75284
/
side 2
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.
Forurettede 2 v/advokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale
11.554 kr. i godtgørelse for svie og smerte (31 dage) og tingsskade.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt opgørelsen af kravet for svie og smerte. Tingsskadekra-vet
bestrides ikke.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne og
Forurettede 2.
Af personundersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut, Århus Universi-
tetshospital den 10. april 2021 fremgår:
"Resume og konklusion
Ved undersøgelsen af den sengeliggende 18-årige mand, der angiveligt har været
udsat for vold med spark og slag begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen,
fandtes:
Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i hovedbund og ansigt (1, 2, 4),
læsion 1 delvist stripsdækket, samt blodunderløbne mærker og slimhindebristning
på indersiden af overlæben (3).
Ryggen kunne ikke undersøges.
Ifølge journalnotat fra Aarhus Universitetshospital og CT-skanning fra
Skadestuen, Randers er der påvist dyb leverlæsion (grad 5) med mindre
omkringliggende blødning.
De påviste læsioner (1-4) og leverlæsionener følger efter stumpe traumer og kan
være efter slag og spark, som oplyst.
Læsionerne er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt.
Undersøgte vurderes på det foreliggende at kunne have været i livsfare, idet han
uden den indtil videre udførte behandling kunne have fået større blødning i
bugen."
Kriminalforsorgen har i erklæring af 23. april 2021 udtalt, at tiltalte er egnet til
hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at det
anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod misbrug af
/
side 3
alkohol, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han han for tiden bor hos
sin mor. han vil geren i gang med en uddannelse.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den
8. maj 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1:
Tiltalte har forklaret, at der var tale om et slagsmål. På grundlag af Forurettede
1 og Vidnes sikre og troværdige vidneforklaringer finder ret-ten det bevist, at
tiltalte fulgte efter Forurettede 1, der tilfældigt passerede tiltalte på gaden, og
at tiltalte slog ud efter ham, herunder efter at Forurettede 1 havde søgt hjælp
hos Vidne. Det findes endvidere bevist, at tiltalte ramte Forurettede 1 med et
knytnæveslag i ansigtet, og at tiltalte, efter at de var kommet til at ligge på
jorden, tildelte Forurettede 1 flere knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte er således
skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Forurettede 2 har ingen erindring om hændelsen. Tiltalte har erkendt, at han
har slået forurettede en gang i ansigtet med knyttet hånd og at han efter at
forurettede var faldet omkuld sparkede forurettede en gang i ansigtet og i
maveregionen og i siden. Forurettede pådrog sig ved den vold der var udøvet
mod hans ansigt i form af slag og spark hudafskrabninger og blodunderløbne
mærker i hovedbund og ansigt, samt blodunderløbne mær-ker og
slimhindebristning på indersiden af overlæben. Ved den vold der blev udøvet i
form af spark mod kroppen pådrog forurettede sig en dyb leverlæsi-on. Tiltalte
har således gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, og §
245, stk. 1.
3 måneder af straffen skal afsones nu.
Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser,
som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på grovheden af forhold 2 og på den an-
den side på tiltaltes unge alder og hans personlige forhold.
Nogle nedlagte godtgørelses- og erstatningskrav tages til følge som nedenfor
bestemt.
/
side 4
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 6 måneder.
3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones,
hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom udfø-re
ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, og skal,
hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere
bestemmelse underkaste sig behandling mod misbrug af alkohol.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/advokat Henriette Lyhne,
Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 430 kr. med tillæg af procesrente fra
den 14. juni 2021.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/advokat Henriette Lyhne,
Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 11.554 kr. med tillæg af procesren-te
fra den 14. juni 2021.
Dommer | RETTEN RANDERS
DO M
afsagt den 14.juni 2021
Rettens nr: 7-1934/2021
Politiets nr. 4200-73251-00042-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag:
Anklageskrift er modtaget den 6. maj 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens 8 244, stk. 1, vold, ved den 31_ marts 2021 ca. kl. 06.00 ud for
<anonym>Adresse 1</anonym> i Randers at være fulgt efter <anonym>Forurettede 1</anonym> imens han flere gange
slog ud efter <anonym>Forurettede 1</anonym> dog uden at ramme, idet <anonym>Forurettede 1</anonym> undveg
slagene, hvorefter tiltalte væltede <anonym>Forurettede 1</anonym> omkuld og tildelte ham flere
slag 1 ansigtet med knyttet hånd, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på jorden;
2
straffelovens $ 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter; ved
den 10. april 2021 ca. kl. 06.30 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> i Randers at have til-delt
<anonym>Forurettede 2</anonym> flere knytnæveslag i ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt
omkuld på jorden; hvorefter tiltalte, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> fortsat lå på jorden;
til-delte <anonym>Forurettede 2</anonym> flere spark i ansigtet og på kroppen; alt med skader på
<anonym>Forurettede 2</anonym> til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyn-
digheden har efter sin endelige påstand i forhold 2 vedrørende knytnæveslag i
ansigtet påstået tiltalte dømt for at have tildelt forurettede et sådant slag;
Tiltalte har nægtes sig skyldig i forhold 1 under henvisning til, at der var tale
om et slagsmål. Tiltalte har i forhold 2 erkendt et knytnæveslag i ansigtet 0g
spark i ansigtet og på kroppen mens forurettede lå ned , men har påstået for-
holdet henført under straffelovens 8 244, stk. 1.
<anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Henriette Lyhne har påstået; at tiltalte skal betale 430
kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.
<anonym>Forurettede 2</anonym> vladvokat Henriette Lyhne har påstået, at tiltalte skal betale
11.554 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte (31 dage) og tingsskade.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt opgørelsen af kravet for svie og smerte. Tingsskadekra-vet
bestrides ikke.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 2</anonym>
Af personundersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut; Århus Universi -
tetshospital den 10. april 2021 fremgår:
"Resume og konklusion
Ved undersøgelsen af den sengeliggende 18-årige mand, der angiveligt har været
udsat for vold med spark og slag begået ca. 7 timer forud for undersøgelsen;
fandtes:
Hudafskrabninger 0g blodunderløbne mærker i hovedbund 0g ansigt (1,2,4)
læsion 1 delvist stripsdækket; samt blodunderløbne mærker og slimhindebristning
på indersiden af overlæben (3).
Ryggen kunne ikke undersøges .
Ifølge journalnotat fra Aarhus Universitetshospital og CT-skanning fra
Skadestuen; Randers er der påvist dyb leverlæsion (grad 5) med mindre
omkringliggende blødning.
De påviste læsioner (1-4) og leverlæsionener følger efter stumpe traumer og kan
være efter slag og spark; som oplyst:.
Læsionerne er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt.
Undersøgte vurderes på det foreliggende at kunne have været i livsfare, idet han
uden den indtil videre udførte behandling kunne have fået større blødning i
bugen.'
Kriminalforsorgen har i erklæring af 23. april 2021 udtalt, at tiltalte er egnet til
hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at det
anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod misbrug af
alkohol, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret;, at han han for tiden bor hos
sin mor. han vil geren i gang med en uddannelse.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den
8. maj 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1:
Tiltalte har forklaret, at der var tale om et slagsmål. På grundlag af <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1</anonym> 0g <anonym>Vidnes</anonym> sikre 0g troværdige vidneforklaringer finder ret-ten det bevist; at
tiltalte fulgte efter <anonym>Forurettede 1</anonym> der tilfældigt passerede tiltalte på gaden; 0g
at tiltalte slog ud efter ham; herunder efter at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde søgt hjælp
hos <anonym>Vidne</anonym> Det findes endvidere bevist; at tiltalte ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> med et
knytnæveslag i ansigtet, 0g at tiltalte, efter at de var kommet til at ligge på
jorden; tildelte <anonym>Forurettede 1</anonym> flere knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte er således
skyldig i forhold 1.
Forhold 2
<anonym>Forurettede 2</anonym> har ingen erindring om hændelsen. Tiltalte har erkendt, at han
har slået forurettede en gang i ansigtet med knyttet hånd og at han efter at
forurettede var faldet omkuld sparkede forurettede en gang i ansigtet og i
maveregionen og i siden. Forurettede pådrog sig ved den vold der var udøvet
mod hans ansigt i form af slag og spark hudafskrabninger og blodunderløbne
mærker i hovedbund og ansigt, samt blodunderløbne mær-ker 0g
slimhindebristning på indersiden af overlæben. Ved den vold der blev udøvet i
form af spark mod kroppen pådrog forurettede sig en dyb leverlæsi-on. Tiltalte
har således gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 244, stk. 1, 0g $
245, stk. 1-
3 måneder af straffen skal afsones nu.
Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser;
som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på grovheden af forhold 2 og på den an-
den side på tiltaltes unge alder og hans personlige forhold.
Nogle nedlagte godtgørelses- 0g erstatningskrav tages til følge som nedenfor
bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder.
3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones,
hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom:
2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom udfø-re
ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden; 0g skal,
hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent; efter deres nærmere
bestemmelse underkaste sig behandling mod misbrug af alkohol.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Henriette Lyhne,
Østervold 20, 3,, 8900 Randers C, betale 430 kr. med tillæg af procesrente fra
den 14.juni 2021.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> vladvokat Henriette Lyhne,
Østervold 20, 3., 8900 Randers C, betale 11.554 kr: med tillæg af procesren-te
fra den 14.juni 2021.
<anonym>Dommer</anonym> | 6,665 | 7,164 |
|||||
122 | Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, vidn... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Nykøbing Falster | SS-1076/2021-NYK | Nævningesag | 1. instans | 59/21 | Forurettede og vidner;
Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Advokat - Mai Wandrup; | Nej | 1900-73112-00012-20 | /
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 25. maj 2021
Rettens nr. 1-1076/2021
Politiets nr. 1900-73112-00012-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. 1
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for
1.
forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245,
stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.00 igennem
vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have forsøgt
at stikke Forurettede 1 i halsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet
Forurettede 1 undveg ved at trække sig bagud og derved kun blev strejfet på
halsen med knivsbladet.
2.
trusler efter straffelovens § 266, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.00 igen-nem
vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have truet
Forurettede 1, idet tiltalte råbte: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig"
eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede
1's liv og helbred.
3.
forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens § 245,
stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, ved den 15. juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem
vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1 i By, at have forsøgt
at stikke Forurettede 1 i halsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet
Forurettede 1 undveg ved at trække sig bagud.
4.
vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1, ved den 15. juni 2020 ca. kl.
16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på Institution, Adresse 1
Std 75274
/
side 2
i By, at have truet Forurettede 1 med vold i anledning af dennes forventede
forklaring til politiet eller i retten angående det i forhold 1-3 be-skrevne, idet
tiltalte råbte: "Jeg ved der er ringet efter politiet - Jeg slår dig ihjel", eller
lignende.
5.
overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsene §
59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. oktober 2020 kl. 12.00 på Vej 1
ved Vej 2 i By, uden politiets tilladelse, at ha-ve besiddet en kasteøkse.
6.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 10. de-
cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for Adresse 2 i By med en kniv at have forsøgt at
slå Forurettede 2 ihjel, idet tiltalte stak Forurettede 2 to gange i maven med en
køkkenkniv, hvorved Forurettede 2 kom i livsfare, og hvil-ket drabsforsøg
mislykkedes, idet Forurettede 2 fik stukket eller skubbet tiltalte væk med et
sværd, og idet Forurettede 2 efterfølgende blev behandlet for sine ope-
rationskrævende og livsfarlige skader.
7.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, ved den 10. de-
cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for Adresse 2 i By, i forbin-delse med forhold 6,
som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, uden
anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en køk-kenkniv.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to springknive, en økse og en
køkkenkniv hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 6 og 7 og erkendt sig skyldig
i forhold 5. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af
to springknive og en økse, men har protesteret mod kon-fiskation af en
køkkenkniv.
Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 43.180 kr. i erstatning.
Kravet er opgjort som følger:
1. Helbredelsesudgifter og andet tab, jf. EAL § 1: 1.800 kr.
2. Svie og smerte, jf. EAL § 3: 16.380 kr.
3. Varigt mén, jf. EAL § 4:
4. Godtgørelse, jf. EAL § 26: 25.000 kr.
/
side 3
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han husker den
15. juni 2020. Han kender Forurettede 1. De er bekendte og har drukket lidt øl
sammen et par gange. Forurettede 1 boede også på Institution.
Forurettede 1 havde tidligere truet en af tiltaltes kammerater. Den pågældende
dag sagde han til Forurettede 1, at han ikke skulle rende rundt og true andre.
Han bankede på vinduet hos Forurettede 1. Forurettede 1 åbnede vinduet.
Tiltalte sagde stille og roligt til Forurettede 1, at Forurettede 1 ikke skulle true
hans kammerater. Forurettede 1 hørte ikke efter, så tiltalte sagde det lidt højere.
Forurettede 1 sagde noget i stil med, at han var ligeglad. Tiltalte sagde til
Forurettede 1, at han gjorde klogt i at høre efter, for ellers kunne Forurettede 1
"tage dansen med tiltalte". Tiltalte mente, at så kunne Forurettede 1 prøve at
true tiltalte og se, hvad han ville få ud af det.
Han havde ikke noget i hænderne, da han snakkede med Forurettede 1. Han
rakte ikke armene ind ad vinduet. Vinduet sidder to meter oppe. Han kan slet
ikke nå derop.
Han gik fra stedet, men gik tilbage til vinduet igen, da han fandt ud af, at der
var blevet ringet efter politiet. Han sagde til Forurettede 1, om han var dum, at
han havde ringet til politiet. Forurettede 1 svarede ikke, men lukkede bare
vinduet. Tiltalte gik fra stedet igen.
Da han kom hen til den anden bygning, hvor modtagelsen på Institution var,
stod Vidne 1 med to betjente. Han huskede ikke, om han sagde noget. Han blev
irriteret. Betjentene anholdt ham. Han havde to springknive i lommen. Han tog
den ene op, så han havde den i hånden, fordi han ville spørge betjenten, om han
måtte hænge knivene op som pynt.
Han vidste, at der var blevet ringet efter politiet, fordi han hørte andre på
Institution tale om det. Der var også en, der fortalte ham det.
Han har aldrig sagt til Forurettede 1: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på
dig"eller "Jeg ved, at der er ringet efter politiet - Jeg slår dig ihjel".
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han bankede på vinduet, fordi
Forurettede 1 bor sådan, at han ikke rigtig kan høre, hvis man banker på døren.
Tiltalte er 173 cm høj. Han skal strække sig helt op for at kunne nå op til
vinduet. Vinduet er delt i 2, så kun den ene halvdel kan åbnes. Vinduet sidder
ca. to meter over jorden.
Det er rigtigt, at han havde to springknive i lommen. Han viste ikke
Forurettede 1 knivene. Han havde kun den ene kniv oppe af lommen. Det var,
da
/
side 4
betjentene var ankommet. Han ville spørge betjentene, om han måtte hænge
knivene op i sin bolig.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var hans økse. Han samler på
blankvåben. Han ville hænge den op som pynt.
Foreholdt fil 1, side 82 (foto af økse), forklarede tiltalte, at det var hans økse.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6-7, at han og Forurettede 2 havde kendt
hinanden i mindst et år forud for den 10. december 2020. De havde somme
tider været lidt småuenige om forskellige ting. Det kunne være penge, som den
ene havde lånt af den anden, eller en aftale, der ikke blev overholdt.
Den 10. december 2020 kom Forurettede 2 ind til tiltalte sidst på formiddagen.
Tiltalte sagde, at han ikke gad at snakke med Forurettede 2 og lukkede døren.
Lidt senere gik tiltalte over til Vidne 2 for at drikke kaffe. Vidne 2 og Person 1
bor ved siden af hinanden. Forurettede 2 var på besøg hos Person 1. Person 1
og Forurettede 2 var blevet fulde og råbte og skreg, så tiltalte og Vidne 2 ikke
kunne tale sammen inde hos Vidne 2. Vidne 2 bankede på væggen ind til
Person 1's lejlighed og bad dem om at dæmpe sig. Forurettede 2 råbte, at Vidne
2 skulle holde sin kæft, og at hun var en møgluder. Det brød tiltalte sig ikke
om, så han råbte til Forurettede 2, at han ikke skulle tale sådan. Forurettede 2
sagde, at tiltalte bare kunne komme udenfor, hvis han havde et problem med
noget. Tiltalte gik udenfor. Da han kom ud, stod Forurettede 2 allerede udenfor.
Han havde et sværd i hånden. Han svingede sværdet ud efter tiltalte. Han
huggede efter tiltaltes hoved. Forurettede 2 ramte tiltalte på hånden, armen og
læderjakken.
Han tænkte, at han var nødt til at kunne forsvare sig. Han gik derfor hjem til
sig selv. Han tog den kniv, der lå på køkkenbordet, som han havde brugt til at
skære tomater med tidligere.
Han havde ingen mobil og kunne derfor ikke ringe til politiet.
Da han var hjemme, var han ikke klar over, hvor Forurettede 2 befandt sig, for
han kunne ikke længere se Forurettede 2. Han gik ud igen og faldt Forurettede
2, hvor han havde forladt ham. Han sagde til Forurettede 2, at hvis han kunne
bruge våben, så kunne tiltalte også. Forurettede 2 huggede ud efter tiltalte igen.
Tiltalte var nødt til at tage fat i sværdet for ikke at blive ramt mere af det. Han
tog fat i sværdet med den ene hånd, så han skar tommelfingeren op. Han stak
ud efter Forurettede 2 med kniven med den højre hånd. Han husker, at han stak
ud efter Forurettede 2 én gang. Han stak ud i en vinkel, så kniven havde retning
mod Forurettede 2's mave, lige over bæltet. Forurettede 2 stod to trin højere
oppe end tiltalte.
Forurettede 2 sagde nu "Jeg stopper, jeg stopper". Tiltalte sagde "Okay, jeg
stopper også" og bakkede væk. Han så ikke, om Forurettede 2 havde nogen
skader. Han
/
side 5
fokuserede kun på at passe på sig selv. Forurettede 2 havde stadig sværdet i
hånden. Forurettede 2 bukkede sig fremover, men han var ikke på noget
tidspunkt nede at ligge, imens tiltalte så det.
Tiltalte gik ind til sig selv for at forbinde sine sår. Han var ramt mange steder.
Vidne 2 kom ind til ham. Han ved ikke, om Vidne 2 var til stede, da han og
Forurettede 2 stod og stak ud efter hinanden. Han observerede ikke, hvad der
skete rundt om ham.
Det kan godt passe, at han sagde til betjentene i ambulancen, at han håbede, at
Forurettede 2 havde det ad helvede til. Han husker ikke, om han sagde, at han
håbede, at Forurettede 2 døde af sine skader. Han huskede heller ikke, om han
sagde til betjentene, at hvis Forurettede 2 ikke døde nu, så ville han selv
afslutte det senere.
Han havde drukket seks guldøl om morgenen inden episoden. Han er nødt til at
drikke guldøl hver dag for overhovedet at kunne fungere.
Før episoden fandt sted, havde han ikke gået rundt og fægtet i luften med nogle
knive.
Vidne 2 har lyst hår. Hun farver det dog ofte, så han ved ikke, hvilken farve
hendes hår er nu.
Person 1 har en hund. Hunden stak ofte af fra Person 1, som var dårligt gående.
Tiltalte var mange gange ude for at hente hunden på parkeringspladsen. Han
har aldrig sagt, at han ville slå hunden ihjel. Han kunne aldrig finde på at sige,
at han ville slå en hund ihjel. Det ville være en fornærmelse overfor hunden.
Foreholdt fil 1, side 113, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 5.
januar 2021) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han sagde, at der gik et
halvt minut, før han var tilbage hos Forurettede 2 igen, efter at han havde
hentet kniven. Måske gik der kun ti sekunder.
Da tiltalte kom tilbage til Forurettede 2, stod Forurettede 2 på øverste trin på
trappen. Han var dermed 20 - 25 cm højere oppe end tiltalte. Forurettede 2 er
ca. et hoved højere end tiltalte.
Tiltalte havde læderjakke på.
Foreholdt fil 2, side 29 (foto af jakke) forklarede tiltalte, at det ligner hans
jakke. Det er en tyk jakke. Der er ca. tre lag læder i den hele vejen rundt.
Da tiltalte gik væk fra Forurettede 2 for at hente en kniv, ved han ikke, om
Forurettede 2 råbte noget. Han havde for travlt med at passe på sig selv til at
kunne lægge
/
side 6
mærke til, om Forurettede 2 råbte noget.
Forurettede 2 har ikke tidligere truet tiltalte eller sagt noget, der kunne give
anledning til, at tiltalte kunne frygte, at Forurettede 2 pludselig ville angribe
ham med et sværd.
Da han gik ud af Vidne 2's lejlighed for at tale med Forurettede 2, så han ikke,
at Forurettede 2 havde et sværd i hånden, før han var helt henne ved ham.
Forurettede 2 må have haft sværdet omme på ryggen eller ned ad siden. Tiltalte
så først noget langt og blankt, som Forurettede 2 havde i hånden. Det kunne
lige så godt have været et jernrør. Det var først, da han stod lige foran
Forurettede 2, at han kunne se, at det var et sværd.
Han brugte ikke kræfter, da han stak ud efter Forurettede 2. Han husker, at han
stak ud efter Forurettede 2 én gang.
Da han kom hjem til sig selv, begyndte han at forbinde sine egne sår. Vidne 2
kom for at hjælpe ham.
Han husker ikke, at Vidne 2 ringede til alarmcentralen.
Han husker, at han var meget gal, da han blev kørt væk af politiet. Han var
chokeret. Han havde slet ikke forventet, at der skulle ske det, der skete.
Forurettede 1 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han kender
tiltalte. De kender hinanden fra Institution. De havde kendt hinanden i ca. et år,
da episoden fandt sted den 15. juni 2020. Indtil da havde de haft et fint forhold
til hinanden.
Der havde forud været noget ballade, som vidnet ikke havde været blandet ind
i. Tiltalte troede dog, at vidnet havde været involveret i det, for det var der
nogen, der havde sagt til tiltalte. Det passede dog ikke.
Den pågældende dag sad han inde på sit værelse. Det bankede på vinduet.
Vidnet rejste sig og åbnede vinduet. Tiltalte stod udenfor. Tiltalte flippede helt
ud og jog en kniv ind gennem vinduet. Vidnet blev ikke ramt.
Vinduet sidder i en højde, så man lige kan kigge ind af det. Måske holdt tiltalte
fast i sålbænken for at nå ind gennem vinduet med armen.
Foreholdt fil 1, side 51, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet.
Tiltalte trådte op på noget og stak ud efter vidnet med en springkniv ind
gennem vinduet. Vidnet så, at tiltalte havde fat i sålbænken under vinduet. Han
så ikke, hvad tiltalte trådte op på, men han steg ligesom op på noget, inden han
rakte hånden ind gennem vinduet.
/
side 7
Foreholdt fil 1, side 51, 5. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han kunne
mærke, at han blev ramt af kniven, men der var efterfølgende ingen skader.
Foreholdt fil 1, side 51, 6. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at tiltalte råbte "Jeg skærer kraftedeme
halsen over på dig, hvis det, du siger, ikke er rigtigt".
En halv time efter kom tiltalte tilbage. Han bankede på vidnets vindue igen.
Tiltalte var stadig ophidset. Tiltalte havde nu to knive hængende fra sin
hættetrøje. Der skete en masse den dag. Vidnet husker derfor ikke præcis, hvad
tiltalte nu sagde til ham.
Foreholdt fil 1, side 52, 1. og 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af
25. juni 2020) forklarede vidnet, at tiltalte ikke stak rigtigt ud efter ham. Vidnet
mente ikke, at tiltalte ville stikke rigtigt ud efter ham. Tiltalte stak ikke knivene
ind gennem vinduet. Han holdt dem bare op foran vinduet, så vidnet kunne se
dem.
Vidnet huskede ikke, om tiltalte sagde noget om, at der var ringet efter politiet.
Der var så meget tumult den dag.
Foreholdt fil 1, side 52, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet.
Han husker i dag, at tiltalte råbte, at han vidste, at der var ringet efter politiet,
og at han ville slå vidnet ihjel. Tiltalte sagde mange ting.
Han er ikke bange for tiltalte. Han har ikke noget at være bange for. Han er
ikke bange for at vidne i retten i dag.
Foreholdt fil 1, side 55 (foto af vidnets hals) forklarede vidnet, at han lige
nåede at springe til siden, så han kun kunne mærke det kolde fra kniven. Der
var efterfølgende en lille rift, men det var ikke meget.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vinduet er et helt almindeligt
vindue, der kan lukke op i to dele.
Vidnet er 168 cm høj og kan lige se ind gennem vinduet, når han står foran det
udenfor.
Han er sikker på, at det var kniven, der ramte ham på halsen.
Det er politiet, der har taget billedet af vidnets hals. De spurgte ham ikke, om
han ville på skadestuen.
Da tiltalte kom tilbage anden gang, havde han en kniv i hver hånd. Vinduet
/
side 8
var lukket. Tiltalte bankede igen på ruden. Vidnet åbnede det igen og trådte til
side, så han ikke kunne blive ramt. Han stod på den side af vinduet, hvor det
ikke kunne åbnes.
Han husker det som om, at da tiltalte gik fra stedet første gang, sagde han "Jeg
skærer kraftedeme halsen over på dig".
Vidnet opfattede situationen første gang tiltalte kom hen til hans vindue, som
om, at tiltalte prøvede at ramme ham med kniven.
Det var ikke vidnet, at ringede til politiet. Det var en ansat på Institution, der
ringede.
Vidne 1 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han i juni 2020
arbejdede på Institution som afdelingsleder.
Anklageren afspillede opkald til alarmcentralen.
Vidnet bekræftede, at det var ham, der ringede til alarmcentralen.
Den 15. juni 2020 havde tiltalte været verbalt aggressiv overfor en ansat på
Institution. Medarbejderen trak sig derfor, og vidnet og andre kollegaer overtog
konflikten. Vidnet har egentlig et godt forhold til tiltalte.
Vidnet mente, at det var kærestesorg, der havde gjort tiltalte vred og oprevet.
Vidnet så, at tiltalte stod udenfor Forurettede 1's vindue. Vidnet huskede ikke,
om han hørte, hvad tiltalte sagde til Forurettede 1.
Foreholdt fil 1, side 54, 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 9. juli
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet.
Vidnet stod, så han ikke kunne se tiltalte og Forurettede 1. Han kunne kun
høre, at der var en ordveksling.
Vidnet ved, at tiltalte havde en kniv. Det var derfor, at politiet passiviserede
tiltalte, da de ankom til stedet. Vidnet mente, at politiet fandt en kniv mere i
tiltaltes lomme.
Forurettede 2 har forklaret blandt andet, at han kan henholde sig til den
forklaring, som han afgav ved behandling af sin egen sag vedrørende det
samme forhold den 8. april 2021.
Forurettede 2 har under hovedforhandlingen den 8. april 2021 i sin sag, hvor
han var tiltalt, afgivet følgende forklaring:
"Tiltalte forklarede, at han var på Adresse 3 i By hos
/
side 9
Person 1 den 10. december 2020. Der er seks boliger på vejen, og tiltal-
te bor i en af de andre boliger. Han kender Person 1 godt. De sad og
snakkede helt almindeligt. De drak portvin. Tiltalte drak 4 glas på
størrelse med snapseglas. Han var ikke beruset. Han havde ikke druk-ket
andet alkohol den dag. Han havde fået sin medicin, metadon, som han fik
som nedtrapning af anden medicin. Det påvirker ham, så han ikke bliver
syg. Han har været ude for en ulykke, og han fik derfor en masse morfin.
Han får Metadon for at trappe ned på morfinen. Han kender Tiltalte
sporadisk fra Institution. De boede der på samme tid. I december måned
havde han kendt Tiltalte i fire måne-ders tid. Tiltalte var på Institution 2
gange. Han og Tiltalte havde et okay forhold. Når de handlede ind,
fulgtes de ad op til byen. I decem-ber 2020 var Tiltalte tiltaltes nabo. De
seks boliger på vejen er for-delt på tre huse med indgang i hver gavl.
Tiltalte havde ingen kontakt til Tiltalte før om eftermiddag den dag. Han
følte ikke, at han og Tiltalte var uvenner inden episoden om
eftermiddagen. Tiltalte var dog altid utilfreds over et eller andet. Tiltalte
sad inde hos Person 1, hvorfra Person 1's hund, Ross, stak af. Tiltalte løb
ud efter den. Tiltalte kom ud fra Vidne 2's bolig. Tiltalte løb også efter
hunden. Tiltalte sagde til Tiltalte, at han skulle blande sig udenom.
Tiltalte fik fat i hunden. Tiltalte fulgte efter tiltalte. Tiltalte var vred og
sagde, at han godt kunne tænkte sig at gøre noget ved hunden. Det havde
han også tidli-gere sagt. Der har ikke været problemer med hunden før,
men da Tiltalte fik at vide, at der skulle flytte en person ind, som havde en
stor hund, og at der muligvis skulle laves en løbegård til hunden, sag-de
Tiltalte, at han ville smadre løbegården og slå hunden ihjel, hvis den
rendte rundt på arealet. Det havde Tiltalte sagt op til flere gan-ge. Tiltalte
gik tilbage til Person 1 med hunden. Han hørte en dame, som nok var
Vidne 2, råbe: "Tag ham så Tiltalte, du kan godt. Tag ham". Han forstod
kommentaren fra Vidne 2 på den måde, at nu skulle tiltalte stikkes ned.
Sigtede så ikke Tiltalte med en kniv på det tidspunkt, men han ved, at
Tiltalte aldrig går udenfor en dør uden en kniv. Han troede, at Tiltalte
ville gøre skade på hunden, ikke tiltalte. Han ville ikke have, at Tiltalte
skulle ind til Person 1. Person 1 er inva-lid. Han ville ikke have, at der
skulle ske noget inde hos Person 1. Til-talte tog fat i noget, som han
troede var en kæp. Han kom lige rundt om hjørnet, hvor Tiltalte stod.
Han tog kæppen for at have noget at holde Tiltalte væk med. Det var en
sort ting med noget blankt. Han tog den bare. Han tænkte ikke over, hvad
det var. For ham var det en kæp. Tiltalte stod med en kniv. Tiltalte tog
kæppen lige ude foran dø-ren eller lige indenfor døren hos Person 1. Da
han hørte Vidne 2 råbe: "Tag ham så Tiltalte. Tag ham så. Du kan godt",
gik der panik i ham. Tiltalte havde tidligere fortalt så mange historier
om, hvad han hav-de gjort ved folk. Tiltalte er ikke nogen særlig
spændende fyr. Der var en skede på kæppen, og den gled af, mens han gik
hen for at få Tiltalte væk og få stoppet ham. Han kunne ikke nå at finde
noget an-det end kæppen. Tiltalte stod med en kniv i sin højre hånd.
Skeden
/
side 10
gled bare af, og så stod han med et sværd overfor Tiltalte. Han sagde til
Tiltalte, at han skulle stoppe det, han havde gang i. Han troede, at Tiltalte
ville stikke i ham eller i hunden. Det foregik hurtigt. Han holdt sværdet
lige ud for kroppen. Han satte sværdet på Tiltaltes skulder i strakt arm.
Han mener, at Tiltalte havde en arbejdsjakke på. Han holdt sværdet op på
Tiltaltes skulder for at holde Tiltalte væk. Tiltalte tog fat i klingen på
sværdet med venstre hånd og havde kniven i højre hånd. Måske havde
Tiltalte også fat i sværdet med begge hænder på et tidspunkt. Tiltalte blev
herefter stukket i kroppen med kniven. Tiltalte gik efter hjertet, men
tiltalte hoppede, hvilket re-sulterede i, at Tiltalte ramte ham længere
nede. Luften gik ud af til-talte. Tiltalte sank halvvejs ned efter det første
stik. Han fik et stik me-re længere nede i maven. Han tror, at han slap
sværdet, men han hus-ker ikke hvornår. Han havde travlt med at holde
sine tarme inde. Han stak ikke i Tiltalte med sværdet. Tiltalte tog fat i
sværdet og rykkede det ud af hænderne på tiltalte. Tiltalte smed nok
kniven for at tage fat i sværdet med begge hænder. Han mener, at han
selv holdt fast i svær-det. Efter det andet stik kom tiltalte på benene igen
og gik ind til Person 1 for at få hjælp. Han mener, at han bad Person 1
om hjælp, men Person 1 var helt væk. Da tiltalte ikke kunne sidde med
sin telefon og samti-dig holde tarmene inde, trykkede han på den
overfaldsalarm, som Person 1 havde om halsen, for at få fat i en
ambulance. Han ved ikke, hvor Tiltalte gik hen. Tiltalte tænkte på at få
noget hjælp, så han kun-ne få sårene syet sammen. Døren smækkede af
sig selv efter ham, da han gik ind til Person 1 igen. Man kan ikke åbne
døren udefra, når den er helt lukket. Man skal tage fat indefra for at
åbne. Døren var ikke lukket helt, da han gik ud til Tiltalte. Han havde
ikke kontakt med no-gen, da han trykkede på alarmknappen. Han sagde,
at han skulle bru-ge en ambulance. Han kom ud fra Person 1's bolig,
hvor der stod politi og pegede på ham med en pistoler. De sagde, at han
skulle række hænderne i vejret og lægge sig ned. Der gik mellem 2 og 10
minutter fra det tidspunkt, hvor han trykkede på knappen, til politiet kom.
Han blev ikke inde hos Person 1, da han havde hentet hunden, da Tiltalte
er kendt for at smadre døren og gå igennem. Det havde han gjort inde
hos Vidne 2, hvor han stod med en le og havde slået hul i døren. Tiltalte
bad Person 1 om at kontakte politiet, men Person 1 reagerede ikke på
det.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke på noget tids-
punkt lagde mærke til, at han stod med et sværd. Han så ikke skeden
falde af, men han tænkte bagefter, at han må have mærket, at vægten blev
anderledes. Han så ikke på sværdet. Han prøvede så vidt muligt at holde
øjenkontakt med Tiltalte. Det gik meget stærkt. Han husker det, som om
der gik sekunder fra det tidspunkt, hvor han løb rundt om hjørnet, til
Tiltalte stak ham. Han husker det nærmest som én bevæ-gelse. Det virker
lidt tåget det hele, da han fik kraftig smertestillende en time efter
episoden."
/
side 11
Politibetjent Vidne 3 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at hun
var på arbejde den 10. december 2020. Hun kørte sammen med kollegaen
Person 2 den pågældende dag.
Vidnet og politibetjent Vidne 4 sad begge med i ambulancen, da tiltalte blev
kørt til sygehuset.
Da de fik tiltalte ind i ambulancen, skulle han iføres sporsikringsdragt. Det var
noget besværligt, da tiltalte ikke var så samarbejdsvillig. Han ville gerne have
en øl. Vidnet aftalte med tiltalte, at han skulle samarbejde, og så ville de tage
det stille og roligt og i tiltaltes tempo.
De havde sagt til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Tiltalte sagde flere gange, at det var hans læderjakke fra genbrugsbutikken, der
havde reddet hans liv.
Tiltalte sagde i ambulancen, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø, at han
havde stukket Forurettede 2 i maven med en kniv, og at han ville have øl.
Da tiltalte kom ned at ligge i ambulancen, faldt han noget mere til ro. Han blev
ved med at sige, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø.
Da de kom til Nykøbing Sygehus, blev tiltalte undersøgt og behandlet.
Efterfølgende blev han kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling.
Tiltalte fortalte i ambulancen, at Forurettede 2 havde banket på hos ham, og at
Forurettede 2 havde et sværd, som han stak efter tiltalte med. Tiltalte sagde, at
han ville hævne sig, og at han havde taget en kniv, som han havde liggende
fremme på bordet. Han sagde også, at han havde stukket Forurettede 2 i
maven.
Da de kørte fra sygehuset igen for at køre tiltalte til retsmedicinsk institut sagde
tiltalte også, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø.
Tiltalte sagde også, at han "gerne ville tage 16 år for det her".
Da vidnet og Vidne 4 kørte tiltalte til Retsmedicinsk Institut, sagde tiltalte
også, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø. På det tidspunkt var han dog
faldet noget mere til ro.
Foreholdt fil 1, side 126, 2. afsnit (rapport - udtalelser fra tiltalte under
transport til sygehuset) forklarede vidnet, at tiltalte flere gange sagde, at han
ville hævne sig.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke var første patrulje på
gerningsstedet. Fra det tidspunkt, hvor tiltalte skulle ind i ambulancen, var hun
sammen med ham i ca. fire timer, før han ved Tappernøje blev overgivet
/
side 12
til en anden patrulje om aftenen, som kørte ham resten af vejen til
Retsmedicinsk Institut.
Tiltalte virkede påvirket af alkohol eller stoffer. Han var vred og frustreret over
situationen. Han udviste en tydelig vrede mod Forurettede 2. Han var ikke ked
af det.
Vidnet ydede ikke førstehjælp til tiltalte. Hun overværede, at ambulancefolkene
tilså tiltaltes skader. Hun mener ikke, at tiltalte havde skader, der indikerede, at
han var i livsfare.
Tiltalte sagde mange gange, at han håbede, at Forurettede 2 ville dø.
Vidnet talte ikke ret meget med tiltalte, da han kom ind i ambulancen. Hun gav
ham sporsikringsdragt på og tilså, at der ikke skete noget i ambulancen. Hun
tog ikke stilling til, om tiltalte var i chok.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at det var hende, der ringede til
alarmcentralen.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 6-7, at hun og tiltalte var venner. De var
naboer. De havde kendt hinanden i lang tid. De drak kaffe sammen hver
morgen. Hun kender Forurettede 2. Han bor på den samme vej som vidnet og
tiltalte. Forurettede 2 skabte altid problemer på vejen. Somme tider kom han
ind til vidnet og beskyldte hende for at have stjålet ting. Han rodede i hendes
skabe.
Den 10. december 2020 sad hun og tiltalte og drak kaffe sammen. Vidnet
havde fået en ny nabo, Person 1. Person 1 og Forurettede 2 var venner.
Forurettede 2 havde larmet i to dage inde hos Person 1. Vidnet bankede derfor
på væggen og bad Forurettede 2 om at skrue lidt ned. Forurettede 2 bankede
tilbage og sagde "Luk røven, din smatso". Tiltalte råbte til Forurettede 2, at
sådan skulle man ikke tale til en kvinde. Forurettede 2 sagde til tiltalte, at han
bare kunne komme an. Han sagde også: "Jeg slår dig kraftedeme ihjel".
Tiltalte løb udenfor. Vidnet gik med lige udenfor. Tiltalte sagde til hende, at
hun skulle blive, hvor hun var. Hun gik dog lidt med rundt om hjørnet. Hun så,
at Forurettede 2 stod med et sværd.
Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at Forurettede 2 stod
ved hjørnet af huset. Vidnet mener, at Forurettede 2 var kommet ud først og
efterfølgende løb ind til Person 1 igen, hvorefter han kom ud med et sværd i
hånden.
Tiltalte havde ikke en kniv i hånden, da han gik ud af vidnets lejlighed.
Da vidnet så Forurettede 2 med sværdet, løb hun ind til sig selv igen. Hun blev
/
side 13
bange. Hun hørte tiltalte råbe eller skrige udenfor.
Hun gik ind til tiltalte. Hans tommelfinger hang i en tynd tråd. Hun hjalp ham
med at forbinde sårene. Hun ringede til alarmcentralen.
Foreholdt fil 3, side 4, 8. sidste linje (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan i retten. Hun
så sværdet, og hun så tiltaltes finger, som var skåret halvt af. Hun er ikke sikker
på, om hun så, hvordan fingeren blev skåret halvt af. Det var nok noget hun
troede eller regnede med, fordi hun havde set sværdet og tiltaltes finger.
Forholdt fil 3, side 5, 2. sidste afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Tiltalte løb
foran vidnet. Lige da vidnet kom rundt om hjørnet, så hun Forurettede 2. Han
forsvandt pludselig ind i Person 1's lejlighed. Tre sekunder efter kom han ud
igen med et sværd.
Hun er bange for Forurettede 2. Han har truet med at ville slå vidnet eller
tiltalte ihjel.
Foreholdt fil 3, side 5, 3. og 4. afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) og fil 1, side 118 (afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede
vidnet, at hun forklarede til politiet, at Forurettede 2 sagde, "Jeg slår dig ihjel"
til tiltalte. Det var det, som tiltalte reagerede på. Hun ved ikke, hvorfor politiet
ikke har skrevet det ned i afhøringsrapporten.
Hun så ikke tiltalte løbe ind til sig selv.
Hun har altid lyst hår. Det havde hun også den dag.
Vidnet så ikke tiltalte med en kniv den dag. Hun har ikke set ham gå rundt med
en kniv udenfor tidligere på dagen. De var lige stået op, da episoden fandt sted.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke tidligere på dagen havde
hørt noget om, at tiltalte og Forurettede 2 skulle have været uenige om noget
med en hund.
Hun så ikke, hvad der skete mellem tiltalte og Forurettede 2 udenfor.
Hun var løbet ind til sig selv, fordi hun blev bange, da hun så Forurettede 2
med sværdet. Hun så først tiltalte igen, da hun gik ind til ham for at hjælpe
ham. Hun ville hjælpe ham med at få forbundet fingeren. Hun råbte til ham, at
han skulle sætte sig ned, men det ville han ikke. Han ville først have en øl. Hun
råbte til ham, at han skulle sætte sig ned, og at hun nok skulle komme med den
øl. Tiltalte var meget fokuseret på, at han ville have en øl, fordi han nok
/
side 14
godt var klar over, at han nu skulle på skadestuen, og at der så ville gå lang tid,
før han kunne få en øl igen.
Forsvareren afspillede en del af alarmopkald til alarmcentralen.
Vidnet forklarede, at det er tiltalte, man kan høre i baggrunden. De skader, som
hun beskrev til alarmcentralen, var de skader, som tiltalte havde fået. Hun
husker ikke, hvorfor hun sagde til alarmcentralen, at tiltalte var blevet stukket i
ryggen. Han havde blod over det hele. Tiltalte råbte, fordi han havde meget
ondt og var meget oppe at køre. Han besvimede ikke. Hun lagde ham ikke ned.
Hun satte ham bare på en stol og pakkede hans finger ind i et viskestykke.
Vidne 5 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10.
december 2020 boede på Adresse 4. Den adresse er ikke en del af Institution.
Den pågældende dag var han i sit udhus. Der er en vej mellem hans udhus og
de boliger, der hører til Institution.
Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at der var en masse
råben og skrigen. Han kiggede over vejen og så, at der var ballade mellem to
mænd. De skubbede til hinanden. De råbte højt hele tiden. Han husker ikke,
hvad de råbte. Han kunne ikke se, om der var nogen af dem, der havde et
våben. Vidnet så nu, at den ene mand løb ind i det midterste hus, nr. 32 F. Det
var Tiltalte. Vidnet ved, at han hedder Tiltalte, fordi politiet fortalte ham det, da
de kom for at afhøre ham. Den anden mand gik ned mod markerne. Manden,
der var løbet ind i huset, kom nu ud igen med fuld fart. Han løb ned af vejen
mod marken. Han løb efter den anden mand. Han havde noget, der lignede en
kniv i hånden. Han holdt den ud fra sig i ca. samme højde som sin mave.
Vidnet kunne nu ikke se noget for hækken. Der blev pludselig helt stille, og så
kom politiet.
Foreholdt fil 1, side 121, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af
17. december 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret
sådan til politiet. Manden havde kniven i brysthøjde.
Vidnet så også, at der var en lyshåret kvinde til stede. Det er hende, der også
bor i et af husene.
Foreholdt fil 1, side 122, 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17.
december 2020) forklarede vidnet, at han mener, at kvinden var der, og at
manden gik og fægtede med en kniv.
Han var nok ca. 15 meter fra mændene. Han bruger almindeligvis briller. Han
havde ikke briller på den dag. Han kan godt se langt, når han ikke har briller
på.
/
side 15
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at den person, der havde kniven i
hånden, havde sort hår. Han var højere end 180 cm. Han havde ikke briller eller
kasket på. Han var normal af bygning. Han kendte ikke manden.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at manden med kniven havde hår
ned til skuldrene.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at den anden mand var kraftig af
bygning.
Politibetjent Vidne 4 har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han
den 10. december 2020 var på arbejde som betjent.
Han var første patrulje på gerningsstedet. Tiltalte lå på gulvet. Vidnet vejledte
tiltalte om, at han skulle holde sin hånd højt. Tiltalte var oprevet. Tiltalte sagde,
at Forurettede 2 var kommet ind i hans lejlighed og havde stukket ham med et
sværd. Vidnet og kollegaen gik udenfor for at finde Forurettede 2. De fandt
ham hurtigt ved hushjørnet. Vidnet kunne se, at Forurettede 2 var stærkt
svækket, og at han tog sig til maven. Vidnet og kollegaen fik lagt Forurettede 2
ned og ydede førstehjælp.
Forurettede 2 blev kørt til hospitalet med det samme.
Vidnet kørte med i ambulancen med tiltalte lidt efter. Tiltalte sagde, at han nok
skulle gøre det af med Forurettede 2, og at Forurettede 2 ikke skulle gå og
spille smart.
Vidnet og kollegaen, Vidne 3, sagde til tiltalte, at han ikke havde pligt til at
udtale sig. Tiltalte blev dog ved med at snakke om, at han håbede, at
Forurettede 2 ville dø.
Vidnet var med inde på sygehuset med tiltalte. Vidnet mente ikke, at tiltalte
sagde noget om, at han håbede at Forurettede 2 ville dø, imens de var inde på
sygehuset.
Tiltalte fortalte vidnet, at Forurettede 2 havde stukket ud efter ham med et
sværd. Han fortalte også, at han selv var gået ind for at hente en kniv, og at han
havde stukket Forurettede 2 to gange med kniven, en gang i hver side af
maven.
Forholdt fil 1, side 123, 4. afsnit (rapport - indledende forklaring, tiltalte)
forklarede vidnet, at det, han har skrevet i rapporten, er det, som han hørte
tiltalte sige. Han har ikke konkluderet noget i rapporten.
Tiltalte sagde flere gange, at han ville slå Forurettede 2 ihjel, når han kom hjem
fra sygehuset.
/
side 16
Det fremgår af personundersøgelse af tiltalte fra Retspatologisk Afdeling af
den 22. december 2020 bl.a.:
"Ved undersøgelsen den 10-12-2020, kl. 20:00 af Tiltalte, CPR nr. 1
fandtes en efter det oplyste 40-årig mand med udseende ældre end
svarende til alderen. Undersøgte var til tider urolig og rystede, men
medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom påvirket af
alkohol samt lettere abstinent, men ikke påvirket af euforiserende stoffer.
Der var ingen tegn på akut psy-kisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-
der eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes stik-/snitlæsioner på begge underarme og på
begge hænder (5, 7, 12-13, 15) samt en overfladisk snitlæsion i vens-tre
håndflade (14). Disse læsioner var friske, opstået ved skarp vold, meget
muligt på tidspunktet for aktuelle hændelse og meget muligt som det af
undersgøte angivet, ved hhv. at have pareret og grebet om en lang, skarp,
tveægget genstand.
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger i ansigtet (1-3), på
brystkassen (1, 17) og på begge hænder (8-10, 14). Disse læsioner var
ligeledes friske, opstået ved stump, meget muligt på tidspunktet for den
aktuelle hændelse om end det ikke kan udelukkes at en del af hud-
afskrabningerne på hænderne kan være følge af helt overfladisk skarp
vold opstået ved at afværge af- eller greb om en skarp genstand. Læsi-
onerne 2 og 3 kan, som oplyst, være følge af barbering.
Endvidere påvistes af tegn på vold hudafskrabninger på begge arme,
begge ben og på ryggen (4, 6, 11, 18, 20-24) samt en underhudsblød-ning
på højre lår (19). Disse læsioner var af ældre dato, opstået ved let stump
vold forud for den aktuelle hændelse. Læsion 4, 6, 11, 20, 22-24 kan
meget vel stamme fra havearbejde, som af undersøgte angi-vet. Om de
øvrige læsioners opståelsesmåde i øvrigt, kan intet sikkert siges.
Endeligt påvistes blodtilsmudsning i ansigtet og på begge hænder (25-
27)."
Det fremgår af personundersøgelse af Forurettede 2, udfærdiget af Retspa-
tologisk Afdeling den 22. december 2020 blandt andet:
"Undersøgte var fuldt bedøvet, hvorfor information om undersøgel-sen,
at der ville blive optaget fotos samt indhentelse af samtykke ikke kunne
gives. Det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige un-dersøgte.
/
side 17
Af det af politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte var blevet
stukket i maven, muligvis med en kniv, muligvis med et "samurai sværd"
eller en sabellignende genstand. Hændelsen var sket på et for-sorgs-hjem
ved Vej 1 i By, angivelig som følge af stri-digheder mellem
gerningsmanden og undersøgte. En nabo havde rin-get 112, og
undersøgte var transporteret til Køge Sygehus med svære læsioner i
maven.
Ved operationen blev det af mave-tarm kirurgerne mundtligt oplyst, at
undersøgte havde pådraget sig to stiksår, et på venstre side af bugen og
et nedadtil på højre side af bugen. Stiksåret på venstre side af bu-gen var
gennemgående til bughulen med fire læsioner af tyndtarmen, hvoraf
mindst to var gennemgående. Endvidere fandtes en blodan-samling i
fedtvævet mellem tyndtarmen. Ved operationen blev 20 cm af tyndtarmen,
indeholdende de fire læsioner fjernet, og de to reste-rende tarmender
sammensyet. Det blev oplyst, at undersøgte forment-lig ville blive
behandlet med åbentstående operationssår, såkaldt VAC, hvor
operationssåret tildækkes med specialplaster til senere re-vurdering og
sammensyning. Undersøgte havde i alt mistet ca. 3 liter blod og havde
modtaget tre portioner blod og to portioner blodprodukter. Det blev
oplyst, at undersøgte havde været vågen, men smerteforpint ved an-komst
til Køge Sygehus.
I tilslutning til undersøgelsen og i mail til Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi, dateret den 17-12-2020 blev der anmodet om journal-
materiale fra Køge Sygehus, inklusivt operations-, CT- og Røntgen
beskrivelser. Instituttet har ikke modtaget det rekvirerede materiale.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 56-årig mand med alderssvarende udseende. Le-
gemsbygningen var normal og ernæringstilstanden middel. Højde og
vægt kunne, grundet undersøgelsesomstændighederne, ikke registre-res,
og det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige undersøgte.
Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersøgelsen.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i
dele af ansigtshuden eller på indersiden af mundslimhinden i under-
læben. Det var det ikke muligt at undersøge øjnenes bindehinder, hu-den
bag ørerne, den øvrige del af mundslimhinden og ansigtshuden grundet
behandlingsudstyr.
Af tegn på vold påvistes:
1. Nedadtil på højre side af bugen, ca. 12 cm fra midtlinjen, et ovalt,
tilnærmelsesvis lodret forløbende, gabende stiksår, der målte 5,3 cm x
/
side 18
1, 1 cm. Der var frembuling af underliggende fedtvæv, som umulig-gjorde
måling af stiksåret med lukkede sårrande. Begge sårvinkler sås
tilnærmelsesvis spidse.
2. På venstre side af bugen, ca. 4 cm fra midtlinjen og ca. 10 cm over
navlen, et tværgående, gabende stiksår, der målte 11 x 3,5 cm. Med
tilnærmelsesvis lukkede sårrande målte stiksåret 11 x 0,7 cm. Der sås let
frembuling af fedtvæv og indkig til bughulen. Begge sårvinkler sås
tilnærmelsesvis spidse.
3. På højre håndryg, ved 2. fingers kno, tre rødlige, ikke skorpedække-de
hudafskrabninger, der målte fra 0,2 cm i diameter til 0,7 x 0,3 cm, og en
stregformet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der mål-te 1 x 0,1
cm.
4. På håndrygsiden af højre 2. finger, i tæt relation til læsion 3, to
stregformede, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, der målte
henholdsvis 0,5 x 0,2 cm og 0,3 x 0,1 cm.
5. På håndrygsiden af 2. højre finger, ved mellemleddet, en rødlig, mulig
snitlæsion, mulig hudafskrabning, der målte 1 x 0,4 cm. Der sås
blodtilsmudsning omkring læsionen.
6. På håndfladesiden af højre 4. finger, ved yderleddet, en stregfor-met,
rødlig, ikke skorpedækket mulig hudafskrabning, mulig overfla-disk
snitlæsion, der målte 0,4 x 0, 1 cm.
7. På håndrygsiden af højre 3. finger, en rødlig skorpedækket hudaf-
skrabning, der målte 0,5 x 0,3 cm.
8. På ydersiden af højre overarm, en rødlig underhudsblødning, der
målte 1,5 x 1 cm. Der fandtes blodtilsmudsning i venstre håndflade og
ved venstre 2. fingers negleleje. Som tegn på behandling sås adgange til
blodbanen på begge arme, iltmætningsmåler på højre 3. finger, tu-be i
luftrøret og overvågningsudstyr på panden og opadtil på bryst-kassen.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af særlige kendetegn fandtes tatovering på begge arme.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 10-12-2020 kl. 17:15 af Forurettede 2. CPR nr. 2
fandtes en efter det oplyste 56-årig mand med udse-ende svarende til
alderen. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersø-gelsen. Det var,
grundet undersøgelsesomstændighederne, kun i be-grænset omfang
muligt at besigtige undersøgte.
/
side 19
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i
dele af ansigtshuden eller på indersiden af underlæben. Grundet un-
dersøgelsesomstændighederne var det ikke muligt at undersøge for
punktformede blodudtrædninger andetsteds.
Af tegn på vold påvistes i alt 2 stiksår, et stiksår midt på venstre side af
bugen (2), med en stikkanal igennem underhud, muskel og fedtvæv samt
bughinden med fire, hvoraf mindst to var gennemgående læsio-ner i
t)11dtannen. Stikkanalens retning og længde kan på det forelig-gende
ikke vurderes. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af bu-gen (1),
som ikke var gennemgående og endte i fedtvævet. Stikkana-lens længde
var mindre en bugvæggens tykkelse. Stikkanalens retning kunne ikke
vurderes.
Begge stiklæsioner var friske, opstået ved skarp vold og meget vel på det
i sagen oplyste hændelsestidspunkt og måde ved stik med en kniv, et
"samurai sværd" eller anden lignende, skarp genstand. Vurderet ud fra
sårvinklerne kan der være tale om et tveægget gerningsvåben. Endvidere
påvistes hudafskrabninger som følge af stump vold på høj-re hånds fingre
(3-7), det kan dog ikke udelukkes at læsion 5 og 6 kan være overfladiske
snitlæsioner efter skarp vold og med karakter af af-værgelæsioner.
Samtlige læsioner var friske. Yderligere påvistes en underhudsblødning
på højre arm (8), som var frisk, følge af uspecifik stump vold.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Det blev mundtligt oplyst, at undersøgte var vågen og smerteforpint ved
ankomst til Køge Sygehus. Der blev foretaget akut åben operati-on, hvor
20 cm af tyndtarmen blev fjernet. Undersøgte havde et blod-tab på ca. 3
liter og havde modtaget tre portioner blod og to portioner blodprodukter.
Ud fra de mundtligt overleverede oplysninger ved ope-rationen må det på
det foreliggende derfor antages, at undersøgte har været i livsfare, idet
undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet.
Det skal bemærkes at livsfarevurderingen beror på de mundtlige op-
lysninger fra sygehuspersonalet givet under undertegnedes undersø-gelse
af undersøgte, idet det anmodede journalmateriale ikke er frem-skaffet.
Såfremt en fornyet vurdering ønskes kan dette gøres men kun på
baggrund af de dokumenterede hospitalsoplysninger."
Det fremgår af supplerende personundersøgelse af Forurettede 2, udfærdi-get
af Retspatologisk Afdeling den 9. februar 2021 blandt andet:
"Ved udarbejdelse af erklæring 05.01.725.20 af Forurettede 2,
/
side 20
CPR nr. 2, som den 10-12-2020 blev undersøgt på Køge Syge-hus i
forbindelse med, at undersøgte var offer for skarp vold forelå in-gen
dokumenterede journaloplysninger og erklæringen blev derfor ud-
arbejdet med mundtlige oplysninger givet i tilslutning til personunder-
søgelsen.
Retsmedicinsk Institut har sidenhen modtaget journalmateriale i sagen,
hvoraf det fremgår, at undersøgte var en 56-årig mand, kendt med
alkoholoverforbrug og stofmisbrug, der den 10-12-2020 blev indlagt på
Køge Akutmodtagelse efter, at han havde været oppe at slås med en
beboer og var blevet stukket to steder i maven med et sværd.
Ved ankomst til Køge Akutmodtagelse den 10-12-2020 fandtes undersøgte
med to læsioner, en opadtil på venstre side af bugen og en nedadtil på
højre side af bugen. På venstre side af bugen sås læsionen gennemgående
med fremfald af fedtvæv fra tyndtarmen. Der fandtes ingen læsioner på
lemmerne. Undersøgte havde i lægeambulancen modtaget en portion
blod, to portioner blodprodukter og blodstørkningsfremmende
lægemidler. Ved ankomst til akutmodtagelsen fandtes undersøgte med
normal bevidsthedstilstand (GCS 15), lidt lavt blodtryk (99/79) og høj
puls (123). Der var fri bevægelse af arme og ben, men undersøgte var
smerteforpint. Der blev givet antibiotika og væskebehandling. Ved en
ultralydsskanning af maven fandtes fri luft i bughulen. Undersøgte blev
lagt i fuld bedøvelse og ryggen og kroppens bagflader blev undersøgt
uden fund af yderligere læsioner. Der blev foretaget røntgenundersøgelse
af brystkassen, som var uden tegn på sammenklapning af lungerne,
ribbensbrud eller væske i lungehulerne. Der fandtes behov for akut
åbning af bughulen med afklaring af læsioner på de indre organer.
Ved operationen fandtes blødning i muskelvævet på venstre side af bugen,
tre gennemgående læsioner på tyndtarmen, strækkende sig over ca. 25
cm. Der fandtes ikke afføring i bughulen. I fedtvævet imellem
tyndtarmene fandtes en blodansamling og en gennemgående læsion uden
blødning.
Lever, milt, tyktarm, mavesæk, tolvfingertarm, galdeblære og den bagre
bugvæg fandtes uden læsioner. I bughulen fandtes blodansamling, knapt
tre liter i alt.
Tyndtarmsstykket med de påviste læsioner blev bortopereret (i alt 25 cm)
og de øvrige tarmender sammensyede. Operationssåret blev lukket med
såkaldt VAC, hvor operationssåret ikke sammensyes, men tildækkes med
specialplaster grundet planlagt fornyet operation den efterfølgende dag.
Der blev under operationen skønnet et blodtab på 2050 ml og undersøgte
havde modtaget en portion blod (245 ml). En CT-skanning af bugen,
foretaget efter operationen den 10-12-2020, var uden tegn på yderligere
organskade eller aktiv blødning.
/
side 21
Der blev den 11-12-2020 foretaget fornyet operation med planlagt
sammensyning af tarmenderne. Der blev under operationen påvist
bristning af slimhinden i tolvfingertarmen. Bristningen, som blev vurderet
påført under operationen den 10-12-2020 blev sammensyet. Der påvistes
en defekt i fedtvævet beliggende imellem tarmene, som blev fjernet. Der
blev fjernet yderligere 3 cm af tyndtarmen grundet hævelse, hvorefter
tarmenderne blev sammensyet. Der fandtes ikke yderligere læsioner.
Undersøgte havde lav blodprocent (Hgb 4,2) og modtog yderligere en
portion blod den 12-12-2020. Han forblev indlagt til smertebehandling,
væskebehandling, abstinensbehandling og mobilisering og blev udskrevet
den 17-12-2020.
På baggrund af det foreliggende dokumenterende journalmateriale må
der således fortsat antages, at undersøgte har været i livsfare, idet
undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet."
Der har under sagen været forevist fotos og afspillet opkald til alarmcentra-len.
Der er udarbejdet undersøgelse af 13. januar 2021 i medfør af retsplejelovens §
808 vedrørende tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet:
"Sagen har været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske speciallæ-
gekonsulent, der har vurderet at der er intet, som tyder på, at Tiltalte
skulle være psykotisk/sindssyg i gerningsøjeblikket, men han vil med
sikkerhed være omfattet af straffelovens § 69. Det anses dog for u-
sandsynligt, at en mentalundersøgelse vil ende i en anden anbefaling end
almindelig straf, såfremt han findes skyldig. Derfor findes det ikke
nødvendigt at udarbejde en mentalundersøgelse."
Tiltalte er tidligere straffet bl.a.:
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2011, efter straffelo-vens
§ 244, § 276, jf. § 285, stk. 1 og § 290, stk. 1, fængsel i 4 måne-der, som
blev anket og afgjort
ved Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2012, efter straffelovens § 244,
§ 276, jf. § 285, stk. 1 og § 290, stk. 1, jf. § 89, fængsel i 4 måne-der.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 2. december 2014, efter straffelo-vens
§ 285, stk. 1, jf. § 276, § 124, stk. 1, ordensbekendtgørelsens §
/
side 22
18, stk. 1, jf. § 3, stk. 2 og færdselslovens § 118, jf. § 51, stk. 6, jf. til dels
straffelovens § 89, fængsel i 60 dage og bøde.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2017, efter straffelo-vens
§ 121, bøde.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Alle nævninger og dommere udtaler:
Ad forhold 1, 2 og 4
Tiltalte kontaktede efter sin egen forklaring vidnet Forurettede 1, idet han
havde et muligt udestående med denne. Efter den af Forurettede 1 afgivne
vidneforklaring, der til dels støttes af lydptagelsen af afdelingsle-der Vidne 1's
opkald til alarmcentralen, og af det forhold, at tiltalte hav-de to knive på sig
ved politiets tilstedekomst, finder retten det godtgjort, at tiltalte har forsøgt at
stikke Forurettede 1 med en kniv som beskrevet i anklageskriftet, og at han har
fremsat trusler og vidnetrusler over for Forurettede 1 som beskrevet i
anklageskriftet.
Ad forhold 3
Det må efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring lægges til grund, at tiltalte
stod foran Forurettede 1's vindue, og at tiltalte var i besid-delse af to knive.
Retten finder imidlertid ikke, at det er godtgjort, at tiltalte stak ud efter
Forurettede 1 med en af knivene, hvorfor der ikke er ført det til domfældelse
fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i tiltalen i dette forhold.
Ad forhold 5
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i tiltalen i dette forhold. Er-
kendelsen støttes af de i øvrigt forliggende oplysninger, hvorfor tiltalte findes
skyldig i tiltalen i dette forhold.
Ad forhold 6 og 7
Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at vidnet Forurettede 2 ud-
øvede vold mod tiltalte ved at ramme tiltalte flere gange med et sværd. I ste-det
for at forlade området eller søge tilflugt gik tiltalte til sin bopæl, hvor han
hentede en kniv, hvorefter han straks gik tilbage til Forurettede 2, der sta-dig
stod med sværdet. Selv om det ikke kan afvises, at Forurettede 2 forts-atte med
at udøve vold mod tiltalte med sværdet, efter at tiltalte kom tilbage, stak tiltalte
herefter Forurettede 2 i maven med kniven. Ved personunder-søgelsen af
Forurettede 2 fandtes bl.a. to stiksår i maven, hvoraf det ene gik igennem
bughinden og havde medført læsioner i tyndtarmen. Det må efter
personundersøgelsen antages, at Forurettede 2 havde været i livsfare, og at han
uden akut, kompetent lægehjælp næppe havde overlevet. Ved personun-
/
side 23
dersøgelsen af tiltalte fandtes en række mindre skader i form af
stik-/snitlæsioner på begge underarme og hænder samt hudafskrabninger.
Herefter, og efter oplysningerne om knivens størrelse og beskaffenhed sam-
menholdt med karakteren af de tildelte knivstik og oplysningerne om skader-ne
på Forurettede 2, der var i livsfare, finder retten, at tiltalte har haft det fornødne
forsæt til at dræbe Forurettede 2. Dette støttes af tiltaltes udtalel-ser til
politibetjentene Vidne 3 og Vidne 4 under transporten til Ny-købing Sygehus
og Retsmedicinsk Institut, hvor tiltalte flere gange gav ud-tryk for, at han
håbede bl.a., at Forurettede 2 ville afgå ved døden.
Under de anførte omstændigheder finder retten ikke, at tiltaltes to stik med
kniven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller over-
hængende uretmæssigt angreb, og som ikke åbenbart gik ud over, hvad der
under hensyn til angrebets farlighed og angriberens person var forsvarligt, jf.
straffelovens § 13, stk. 1. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at over-
skridelsen af grænsen for nødværge var rimeligt begrundet i den ved angrebet
fremkaldte skræk eller ophidselse, jf. § 13, stk. 2.
Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter
efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, i forhold 1, trusler
efter straffelovens § 266 i forhold 2, vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk.
1, i forhold 4, overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbe-
kendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, i forhold 5, forsøg på
manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, i forhold 6 og overtrædelse af
knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, i forhold 7, mens tiltalte ikke findes
skyldig i forhold 3, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Sanktionsspørgsmålet
Alle nævninger og dommere udtaler:
Straffen fastsættes efter straffelovens § § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, §
266, § 123, stk. 1, § 237, jf. § 21 og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf.
våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og knivlovens § 7, stk.
2, jf. stk. 1, jf. § 1, til fængsel i 5 år.
Straffen for drabsforsøg er efter sædvanlig praksis 6 år. Retten har imidlertid
fraveget dette udgangspunkt og har fastsat straffen til fængsel i 5 år under
hensyn til sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb
umiddelbart forud for drabsforsøget, jf. straffelovens § 82, nr. 5.
Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2020.
Erstatning
/
side 24
Dommerne tager påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor
bestemt. Øvrige erstatningskrav udskydes til behandling ved Erstatningsnæv-
net eller eventuelt civilt søgsmål.
Dommerne har ved udmåling af tort på den ene side lagt vægt på forholdets
grovhed og på den anden side sagens særlige omstændigheder herunder det
forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres to springknive, en økse og en køkkenkniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede 2 v/ advokat Mai
Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 12. juni 2021.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3
/ | RETTEN NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 25.maj 2021
Rettens nr: 1-1076/2021
Politiets nr. 1900-73112-00012-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1
forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245,
stk. 1, jf: $ 247, stk. 1, jf. $ 21, ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.00 igennem
vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have forsøgt
at stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> ihalsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet
<anonym>Forurettede 1</anonym> undveg ved at trække sig bagud og derved kun blev strejfet på
halsen med knivsbladet.
2
trusler efter straffelovens $ 266, ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.00 igen-nem
vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have truet
<anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte råbte: "Jeg skærer kraftedeme halsen over på dig"
eller lignende hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> liv og helbred.
3
forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffelovens $ 245,
stk. 1, jf. 8 247, stk 1, jf. 8 21,ved den 15.juni 2020 ca. kl. 16.20 igennem
vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have forsøgt
at stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> ihalsen med en kniv, hvilket mislykkedes, idet
<anonym>Forurettede 1</anonym> undveg ved at trække sig bagud.
4
vidnetrusler efter straffelovens $ 123, stk. 1, ved den 15.juni 2020 ca. kl.
16.20 igennem vinduet til beboelsen beliggende på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym>
1 <anonym>By</anonym> at have truet <anonym>Forurettede 1</anonym> med vold i anledning af dennes forventede
forklaring til politiet eller i retten angående det i forhold 1-3 be-skrevne; idet
tiltalte råbte: "Jeg ved der er ringet efter 'politiet ~ Jeg slår dig ihjel" , eller
lignende.
5
overtrædelse af våbenlovens $ 4, stk. 1, nr: 4, jf. våbenbekendtgørelsene $
59, stk. 4, jf. 8 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. oktober 2020 kl. 12.00 på <anonym>Vej 1</anonym>
ved <anonym>Vej 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> uden politiets tilladelse; at ha-ve besiddet en kasteøkse.
6
forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, ved den 10. de-
cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> med en kniv at have forsøgt at
slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, idet tiltalte stak <anonym>Forurettede 2</anonym> to gange i maven med en
køkkenkniv; hvorved <anonym>Forurettede 2</anonym> kom i livsfare, og hvil-ket drabsforsøg
mislykkedes, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> fik stukket eller skubbet tiltalte væk med et
sværd, og idet <anonym>Forurettede 2</anonym> efterfølgende blev behandlet for sine ope -
rationskrævende og livsfarlige skader.
7
overtrædelse af knivlovens 8 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 8 1, ved den 10.de-
cember 2020 ca. kl. 14.35 ud for <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> i forbin-delse med forhold 6,
som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens $ 244,uden
anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en køk-kenkniv.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to springknive; en økse 0g en
køkkenkniv hos tiltalte; jf. straffelovens $ 75, stk. 2
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 6 0g 7 0g erkendt sig skyldig
i forhold 5. Han har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af
to springknive og en økse, men har protesteret mod kon-fiskation af en
køkkenkniv.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 43.180 kr. i erstatning.
Kravet er opgjort som følger:
1. Helbredelsesudgifter og andet tab, jf. EAL $ 1:
2. Svie og smerte, jf. EAL $ 3:
3. Varigt mén, jf. EAL $ 4:
4. Godtgørelse; jf. EAL 8 26:
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han husker den
15.juni 2020. Han kender <anonym>Forurettede 1</anonym> De er bekendte og har drukket lidt øl
sammen et par gange. <anonym>Forurettede 1</anonym> boede også på <anonym>Institution</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> havde tidligere truet en af tiltaltes kammerater: Den pågældende
dag sagde han til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke skulle rende rundt og true andre.
Han bankede på vinduet hos <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> åbnede vinduet.
Tiltalte sagde stille og roligt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke skulle true
hans kammerater: <anonym>Forurettede 1</anonym> hørte ikke efter, så tiltalte sagde det lidt højere.
<anonym>Forurettede 1</anonym> sagde noget i stil med, at han var ligeglad. Tiltalte sagde til
<anonym>Forurettede 1</anonym> at han gjorde klogt i at høre efter, for ellers kunne <anonym>Forurettede 1</anonym>
"tage dansen med tiltalte" . Tiltalte mente, at så kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> prøve at
true tiltalte og se, hvad han ville få ud af det.
Han havde ikke noget i hænderne, da han snakkede med <anonym>Forurettede 1</anonym> Han
rakte ikke armene ind ad vinduet. Vinduet sidder to meter oppe. Han kan slet
ikke nå derop.
Han gik fra stedet, men gik tilbage til vinduet igen; da han fandt ud af, at der
var blevet ringet efter 'politiet. Han sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> om han var dum; at
han havde ringet til politiet. <anonym>Forurettede 1</anonym> svarede ikke; men lukkede bare
vinduet. Tiltalte gik fra stedet igen.
Da han kom hen til den anden bygning, hvor modtagelsen på <anonym>Institution</anonym> Var;
stod <anonym>Vidne 1</anonym> med to betjente. Han huskede ikke; om han sagde noget. Han blev
irriteret. Betjentene anholdt ham. Han havde to springknive i lommen. Han tog
den ene op; så han havde den i hånden, fordi han ville spørge betjenten; om han
måtte hænge knivene op som pynt.
Han vidste, at der var blevet ringet efter politiet; fordi han hørte andre på
<anonym>Institution</anonym> tale om det. Der var også en, der fortalte ham det.
Han har aldrig sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> "Jeg skærer kraftedeme halsen over på
dig"eller "Jeg ved, at der er ringet efter 'politiet ~ Jeg slår dig ihjel" .
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han bankede på vinduet, fordi
<anonym>Forurettede 1</anonym> bor sådan, at han ikke rigtig kan høre, hvis man banker på døren:
Tiltalte er 173 cm høj. Han skal strække sig helt op for at kunne nå op til
vinduet. Vinduet er delt i 2, så kun den ene halvdel kan åbnes. Vinduet sidder
ca. to meter over jorden.
Det er rigtigt, at han havde to springknive i lommen: Han viste ikke
<anonym>Forurettede 1</anonym> knivene. Han havde kun den ene kniv oppe af lommen. Det var;
da
betjentene var ankommet. Han ville spørge betjentene, om han måtte hænge
knivene op i sin bolig.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var hans økse. Han samler på
blankvåben. Han ville hænge den op som pynt.
Foreholdt fil 1, side 82 (foto af økse), forklarede tiltalte, at det var hans økse.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6-7, at han og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde kendt
hinanden i mindst et år forud for den 10. december 2020. De havde somme
tider været lidt småuenige om forskellige ting. Det kunne være penge; som den
ene havde lånt af den anden, eller en aftale; der ikke blev overholdt.
Den 10. december 2020 kom <anonym>Forurettede 2</anonym> ind til tiltalte sidst på formiddagen
Tiltalte sagde, at han ikke gad at snakke med <anonym>Forurettede 2</anonym> og lukkede døren.
Lidt senere gik tiltalte over til <anonym>Vidne 2</anonym> for at drikke kaffe. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym>
bor ved siden af hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> var på besøg hos <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym>
0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet fulde 0g råbte 0g skreg; så tiltalte 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ikke
kunne tale sammen inde hos <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> bankede på væggen ind til
<anonym>Person 1's</anonym> lejlighed og bad dem om at dæmpe sig. <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte, at <anonym>Vidne</anonym>
2 skulle holde sin kæft, og at hun var en møgluder. Det brød tiltalte sig ikke
om, så han råbte til <anonym>Forurettede 2</anonym> at han ikke skulle tale sådan. <anonym>Forurettede 2</anonym>
sagde; at tiltalte bare kunne komme udenfor, hvis han havde et problem med
noget. Tiltalte gik udenfor. Da han kom ud, stod <anonym>Forurettede 2</anonym> allerede udenfor.
Han havde et sværd i hånden. Han svingede sværdet ud efter tiltalte. Han
huggede efter tiltaltes hoved. <anonym>Forurettede 2</anonym> ramte tiltalte på hånden; armen 0g
læderjakken.
Han tænkte, at han var nødt til at kunne forsvare sig. Han gik derfor hjem til
sig selv. Han tog den kniv, der lå på køkkenbordet; som han havde brugt til at
skære tomater med ltidligere.
Han havde ingen mobil og kunne derfor ikke ringe til politiet.
Da han var hjemme, var han ikke klar over, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> befandt sig for
han kunne ikke længere se <anonym>Forurettede 2</anonym> Han gik ud igen og faldt <anonym>Forurettede</anonym>
2, hvor han havde forladt ham. Han sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hvis han kunne
bruge våben; så kunne tiltalte også. <anonym>Forurettede 2</anonym> huggede ud efter tiltalte igen
Tiltalte var nødt til at tage fat i sværdet for ikke at blive ramt mere af det. Han
tog fat i sværdet med den ene hånd, så han skar tommelfingeren op. Han stak
ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> med kniven med den højre hånd. Han husker; at han stak
ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> én gang. Han stak ud i en vinkel, så kniven havde retning
mod <anonym>Forurettede 2's</anonym> mave, lige over bæltet. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod to trin højere
oppe end tiltalte.
<anonym>Forurettede 2</anonym> sagde nu "Jeg stopper; jeg stopper" . Tiltalte sagde "Okay jeg
stopper også" og bakkede væk. Han så ikke, om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde nogen
skader. Han
fokuserede kun på at passe på sig selv. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stadig sværdet i
hånden. <anonym>Forurettede 2</anonym> bukkede sig fremover; men han var ikke på noget
tidspunkt nede at ligge, imens tiltalte så det.
Tiltalte gik ind til sig selv for at forbinde sine sår. Han var ramt mange steder:
<anonym>Vidne 2</anonym> kom ind til ham. Han ved ikke; om <anonym>Vidne 2</anonym> var til stede, da han og
<anonym>Forurettede 2</anonym> stod og stak ud efter hinanden. Han observerede ikke; hvad der
skete rundt om ham.
Det kan godt passe;, at han sagde til betjentene i ambulancen; at han håbede, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde det ad helvede til. Han husker ikke, om han sagde, at han
håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde af sine skader. Han huskede heller ikke; om han
sagde til betjentene; at hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke døde nu, så ville han selv
afslutte det senere.
Han havde drukket seks guldøl om morgenen inden episoden. Han er nødt til at
drikke guldøl hver dag for overhovedet at kunne fungere.
Før episoden fandt sted, havde han ikke gået rundt og fægtet i luften med nogle
knive.
<anonym>Vidne 2</anonym> har lyst hår. Hun farver det dog ofte; så han ved ikke, hvilken farve
hendes hår er nu.
<anonym>Person 1</anonym> har en hund. Hunden stak ofte af fra <anonym>Person 1</anonym> som var dårligt gående.
Tiltalte var mange gange ude for at hente hunden på parkeringspladsen. Han
har aldrig sagt, at han ville slå hunden ihjel. Han kunne aldrig finde på at sige,
at han ville slå en hund ihjel. Det ville være en fornærmelse overfor hunden.
Foreholdt fil 1, side 113, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 5.
januar 2021) forklarede tiltalte, at han ikke husker; om han sagde, at der gik et
halvt minut, før han var tilbage hos <anonym>Forurettede 2</anonym> igen, efter at han havde
hentet kniven. Måske gik der kun ti sekunder.
Da tiltalte kom tilbage til <anonym>Forurettede 2</anonym> stod <anonym>Forurettede 2</anonym> på øverste trin på
trappen. Han var dermed 20 ~ 25 cm højere oppe end tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> er
ca. et hoved højere end tiltalte.
Tiltalte havde læderjakke på.
Foreholdt fil 2, side 29 (foto af jakke) forklarede tiltalte at det ligner hans
jakke. Det er en tyk jakke. Der er ca. tre lag læder i den hele vejen rundt.
Da tiltalte gik væk fra <anonym>Forurettede 2</anonym> for at hente en kniv, ved han ikke; om
<anonym>Forurettede 2</anonym> råbte noget. Han havde for travlt med at passe på sig selv til at
kunne lægge
mærke til, om <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte noget.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har ikke tidligere truet tiltalte eller sagt noget;, der kunne give
anledning til, at tiltalte kunne frygte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig ville angribe
ham med et sværd.
Da han gik ud af <anonym>Vidne 2's</anonym> lejlighed for at tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> så han ikke;
at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et sværd i hånden, før han var helt henne ved ham.
<anonym>Forurettede 2</anonym> må have haft sværdet omme på ryggen eller ned ad siden. Tiltalte
så først noget langt og blankt; som <anonym>Forurettede 2</anonym> havde i hånden. Det kunne
lige så godt have været et jernrør. Det var først; da han stod lige foran
<anonym>Forurettede 2</anonym> at han kunne se, at det var et sværd.
Han brugte ikke kræfter; da han stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> Han husker; at han
stak ud efter <anonym>Forurettede 2</anonym> én gang.
Da han kom hjem til sig selv, begyndte han at forbinde sine egne sår. <anonym>Vidne 2</anonym>
kom for at hjælpe ham.
Han husker ikke, at <anonym>Vidne 2</anonym> ringede til alarmcentralen.
Han husker; at han var meget gal, da han blev kørt væk af politiet, Han var
chokeret. Han havde slet ikke forventet; at der skulle ske det, der skete.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han kender
tiltalte. De kender hinanden fra <anonym>Institution</anonym> De havde kendt hinanden i ca. et år,
da episoden fandt sted den 15.juni 2020. Indtil da havde de haft et fint forhold
til hinanden.
Der havde forud været noget ballade; som vidnet ikke havde været blandet ind
i. Tiltalte troede dog; at vidnet havde været involveret i det, for det var der
nogen, der havde sagt til tiltalte. Det passede dog ikke.
Den pågældende dag sad han inde på sit værelse. Det bankede på vinduet.
Vidnet rejste sig 0g åbnede vinduet. Tiltalte stod udenfor Tiltalte flippede helt
ud og jog en kniv ind gennem vinduet. Vidnet blev ikke ramt.
Vinduet sidder i en højde, så man lige kan kigge ind af det. Måske holdt tiltalte
fast i sålbænken for at nå ind gennem vinduet med armen.
Foreholdt fil 1, side 51,4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25.juni
2020) forklarede vidnet; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet.
Tiltalte trådte op på noget og stak ud efter vidnet med en springkniv ind
gennem vinduet. Vidnet så, at tiltalte havde fat i sålbænken under vinduet. Han
så ikke; hvad tiltalte trådte op på, men han steg ligesom op på noget; inden han
rakte hånden ind gennem vinduet.
/side 7
Foreholdt fil 1, side 51, 5. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han kunne
mærke, at han blev ramt af kniven, men der var efterfølgende ingen skader .
Foreholdt fil 1, side 51, 6. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at tiltalte råbte "Jeg skærer kraftedeme
halsen over på dig, hvis det, du siger , ikke er rigtigt".
En halv time efter kom tiltalte tilbage. Han bankede på vidnets vindue igen.
Tiltalte var stadig ophidset. T iltalte havde nu to knive hængende fra sin
hættetrøje. Der skete en masse den dag. V idnet husker derfor ikke præcis, hvad
tiltalte nu sagde til ham.
Foreholdt fil 1, side 52, 1. og 2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af
25. juni 2020) forklarede vidnet, at tiltalte ikke stak rigtigt ud efter ham. V idnet
mente ikke, at tiltalte ville stikke rigtigt ud efter ham. T iltalte stak ikke knivene
ind gennem vinduet. Han holdt dem bare op foran vinduet, så vidnet kunne se
dem.
Vidnet huskede ikke, om tiltalte sagde noget om, at der var ringet efter politiet.
Der var så meget tumult den dag.
Foreholdt fil 1, side 52, 4. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 25. juni
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet.
Han husker i dag, at tiltalte råbte, at han vidste, at der var ringet efter politiet,
og at han ville slå vidnet ihjel. T iltalte sagde mange ting.
Han er ikke bange for tiltalte. Han har ikke noget at være bange for . Han er
ikke bange for at vidne i retten i dag.
Foreholdt fil 1, side 55 (foto af vidnets hals) forklarede vidnet, at han lige
nåede at springe til siden, så han kun kunne mærke det kolde fra kniven. Der
var efterfølgende en lille rift, men det var ikke meget.
Adspur gt af forsvareren forklarede vidnet, at vinduet er et helt almindeligt
vindue, der kan lukke op i to dele.
Vidnet er 168 cm høj og kan lige se ind gennem vinduet, når han står foran det
udenfor .
Han er sikker på, at det var kniven, der ramte ham på halsen.
Det er politiet, der har taget billedet af vidnets hals. De spur gte ham ikke, om
han ville på skadestuen.
Da tiltalte kom tilbage anden gang, havde han en kniv i hver hånd. V induet
var lukket. Tiltalte bankede igen på ruden. Vidnet åbnede det igen og trådte til
side, så han ikke kunne blive ramt. Han stod på den side af vinduet, hvor det
ikke kunne åbnes
Han husker det som om, at da tiltalte gik fra stedet første gang, sagde han "Jeg
skærer kraftedeme halsen over på dig"_
Vidnet opfattede situationen første gang tiltalte kom hen til hans vindue, som
om, at tiltalte prøvede at ramme ham med kniven.
Det var ikke vidnet; at ringede til politiet. Det var en ansat på <anonym>Institution</anonym> der
ringede.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-4, at han i juni 2020
arbejdede på <anonym>Institution</anonym> som afdelingsleder:
Anklageren afspillede opkald til alarmcentralen.
Vidnet bekræftede, at det var ham; der ringede til alarmcentralen:.
Den 15.juni 2020 havde tiltalte været verbalt aggressiv overfor en ansat på
<anonym>Institution</anonym> Medarbejderen trak sig derfor; 0g vidnet 0g andre kollegaer overtog
konflikten. Vidnet har egentlig et godt forhold til tiltalte.
Vidnet mente, at det var kærestesorg, der havde gjort tiltalte vred og oprevet.
Vidnet så, at tiltalte stod udenfor <anonym>Forurettede 1's</anonym> vindue. Vidnet huskede ikke;
om han hørte, hvad tiltalte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym>
Foreholdt fil 1, side 54,2. afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 9. juli
2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt; at han har forklaret sådan til politiet.
Vidnet stod, så han ikke kunne se tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kunne kun
høre, at der var en ordveksling.
Vidnet ved, at tiltalte havde en kniv. Det var derfor; at politiet passiviserede
tiltalte, da de ankom til stedet. Vidnet mente, at politiet fandt en kniv mere i
tiltaltes lomme.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han kan henholde sig til den
forklaring; som han afgav ved behandling af sin egen sag vedrørende det
samme forhold den 8. april 2021 .
<anonym>Forurettede 2</anonym> har under hovedforhandlingen den 8. april 2021 i sin sag, hvor
han var tiltalt, afgivet følgende forklaring:
"Tiltalte forklarede; at han var på <anonym>Adresse 3</anonym> i <anonym>By</anonym> hos
<anonym>Person 1</anonym> den 10. december 2020. Der er seks boliger_ på vejen; 0g tiltal-
te bor i en af de andre boliger: Han kender <anonym>Person 1</anonym> godt. De sad og
snakkede helt almindeligt. De drak portvin. Tiltalte drak 4 glas på
størrelse med snapseglas. Han var ikke beruset. Han havde ikke druk-ket
andet alkohol den dag; Han havde fået sin medicin, metadon; som han fik
som nedtrapning af anden medicin. Det påvirker ham; så han ikke bliver
syg. Han har været ude for en ulykke; og han fik derfor en masse morfin.
Han får Metadon for at trappe ned på morfinen. Han kender <anonym>Tiltalte</anonym>
sporadisk fra <anonym>Institution</anonym> De boede der på samme tid Idecember måned
havde han kendt <anonym>Tiltalte</anonym> i fire måne-ders tid. Tiltalte var på <anonym>Institution</anonym> 2
gange. Han 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde et okay forhold. Når de handlede ind,
fulgtes de ad op til byen. Idecem-ber 2020 var <anonym>Tiltalte</anonym> tiltaltes nabo. De
seks boliger_ på vejen er for-delt på tre huse med indgang i hver gavl
Tiltalte havde ingen kontakt til <anonym>Tiltalte</anonym> før om eftermiddag den dag; Han
følte ikke; at han 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var uvenner inden episoden om
eftermiddagen. <anonym>Tiltalte</anonym> var dog altid utilfreds over et eller andet. Tiltalte
sad inde hos <anonym>Person 1</anonym> hvorfra <anonym>Person 1s</anonym> hund, Ross, stak af. Tiltalte løb
ud efter den. <anonym>Tiltalte</anonym> kom ud fra <anonym>Vidne 2's</anonym> bolig: <anonym>Tiltalte</anonym> løb også efter
hunden. Tiltalte sagde til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle blande sig udenom.
Tiltalte fik fat i hunden. <anonym>Tiltalte</anonym> fulgte efter tiltalte. <anonym>Tiltalte</anonym> var vred og
sagde; at han godt_ kunne tænkte sig at gøre noget ved hunden. Det havde
han også tidli-gere sagt. Der har ikke været problemer med hunden før;
men da <anonym>Tiltalte</anonym> fik at vide; at der skulle flytte en person ind, som havde en
stor hund, 0g at der muligvis skulle laves en løbegård til hunden; sag-de
<anonym>Tiltalte</anonym> at han ville smadre løbegården og slå hunden ihjel, hvis den
rendte rundt på arealet. Det havde <anonym>Tiltalte</anonym> sagt op til flere gan-ge. Tiltalte
gik tilbage til <anonym>Person 1</anonym> med hunden. Han hørte en dame; som nok var
<anonym>Vidne 2</anonym> råbe: "Tag ham så <anonym>Tiltalte</anonym> du kan godt. Tag ham 17 Han forstod
kommentaren fra <anonym>Vidne 2</anonym> på den måde; at nu skulle tiltalte stikkes ned
Sigtede så ikke <anonym>Tiltalte</anonym> med en kniv på det tidspunkt, men han ved, at
<anonym>Tiltalte</anonym> aldrig går udenfor en dør uden en kniv. Han troede; at <anonym>Tiltalte</anonym>
ville gøre skade på hunden; ikke tiltalte. Han ville ikke have; at <anonym>Tiltalte</anonym>
skulle ind til <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er inva-lid. Han ville ikke have; at der
skulle ske noget inde hos <anonym>Person 1</anonym> Til-talte tog fat i noget, som han
troede var en kæp. Han kom lige rundt om hjørnet; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> stod
Han tog kæppen for at have noget at holde <anonym>Tiltalte</anonym> væk med Det var en
sort ting med noget blankt. Han tog den bare. Han tænkte ikke over; hvad
det var: For ham var det en kæp. <anonym>Tiltalte</anonym> stod med en kniv. Tiltalte tog
kæppen lige ude foran dø-ren eller lige indenfor døren hos <anonym>Person 1</anonym> Da
han hørte <anonym>Vidne 2</anonym> råbe: "Tag ham så <anonym>Tiltalte.</anonym> Tag ham så. Du kan godt'
gik _ der panik i ham. <anonym>Tiltalte</anonym> havde tidligere fortalt så mange historier
om, hvad han hav-de gjort ved folk. <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke nogen særlig
spændende fyr Der var en skede på kæppen; og den gled af, mens han gik
hen for at få <anonym>Tiltalte</anonym> væk 0g få stoppet ham. Han kunne ikke nå at finde
noget an-det end kæppen. <anonym>Tiltalte</anonym> stod med en kniv i sin højre hånd.
Skeden
gled bare af, og så stod han med et sværd overfor <anonym>Tiltalte</anonym> Han sagde til
<anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle stoppe det, han havde gang i Han troede;, at <anonym>Tiltalte</anonym>
ville stikke i ham eller i hunden. Det foregik hurtigt. Han holdt sværdet
lige ud for kroppen. Han satte sværdet_ på <anonym>Tiltaltes</anonym> skulder i strakt arm.
Han mener; at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en arbejdsjakke på Han holdt sværdet op på
<anonym>Tiltaltes</anonym> skulder for at holde <anonym>Tiltalte</anonym> væk <anonym>Tiltalte</anonym> tog fat i klingen_ på
sværdet med venstre hånd og havde kniven i højre hånd. Måske havde
<anonym>Tiltalte</anonym> også fat i sværdet med begge hænder på et tidspunkt. Tiltalte blev
herefter stukket i kroppen med kniven <anonym>Tiltalte</anonym> gik efter hjertet, men
tiltalte hoppede, hvilket re-sulterede i, at <anonym>Tiltalte</anonym> ramte ham længere
nede. Luften gik ud af til-talte. Tiltalte sank halvvejs ned efter det første
stik Han fik et stik me-re længere nede i maven. Han tror; at han slap
sværdet, men han hus-ker ikke hvornår: Han havde travlt med at holde
sine tarme inde. Han stak ikke i <anonym>Tiltalte</anonym> med sværdet. <anonym>Tiltalte</anonym> tog_ fat i
sværdet og rykkede det ud af hænderne på tiltalte. <anonym>Tiltalte</anonym> smed nok
kniven for at tage fat i sværdet med begge hænder. Han mener; at han
selv holdt fast i svær-det. Efter det andet stik kom tiltalte på benene igen
og gik ind til <anonym>Person 1</anonym> for at få hjælp. Han mener; at han bad <anonym>Person 1</anonym>
om hjælp, men <anonym>Person 1</anonym> var helt væk. Da tiltalte ikke kunne sidde med
sin telefon og samti-dig holde tarmene inde; trykkede han på den
overfaldsalarm; som <anonym>Person 1</anonym> havde om halsen, for at få fat i en
ambulance. Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> gik_ hen. Tiltalte tænkte på at få
noget hjælp, så han kun-ne få sårene syet sammen. Døren smækkede af
sig selv efter ham; da han gik_ ind til <anonym>Person 1</anonym> igen. Man kan ikke åbne
døren udefra, når den er helt lukket. Man skal tage fat indefra for at
åbne. Døren var ikke lukket helt, da han gik ud til <anonym>Tiltalte</anonym> Han havde
ikke kontakt med no-gen; da han trykkede på alarmknappen: Han sagde;
at han skulle bru-ge en ambulance. Han kom ud fra <anonym>Person 1s</anonym> bolig
hvor der stod politi 0g pegede på ham med en pistoler: De sagde; at han
skulle række hænderne i vejret og lægge sig ned. Der gik_ mellem 2 0g 10
minutter fra det tidspunkt; hvor han trykkede på knappen; til politiet kom.
Han blev ikke inde hos <anonym>Person 1</anonym> da han havde hentet hunden; da <anonym>Tiltalte</anonym>
er kendt for at smadre døren 0g gå igennem. Det havde han gjort inde
hos <anonym>Vidne 2</anonym> hvor han stod med en le og havde slået hul i døren. Tiltalte
bad <anonym>Person 1</anonym> om at kontakte politiet; men <anonym>Person 1</anonym> reagerede ikke på
det.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han ikke på noget tids -
punkt lagde mærke til, at han stod med et sværd. Han så ikke skeden
falde af, men han tænkte bagefter; at han må have mærket; at vægten blev
anderledes. Han så ikke på sværdet. Han prøvede så vidt muligt at holde
øjenkontakt med <anonym>Tiltalte</anonym> Det_ gik _ meget stærkt. Han husker det, som om
der gik sekunder fra det tidspunkt, hvor han løb rundt om hjørnet; til
<anonym>Tiltalte</anonym> stak ham. Han husker det nærmest som én bevæ-gelse. Det virker
lidt tåget det hele; da han fik kraftig smertestillende en time efter
episoden. 7
Politibetjent <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at hun
var på arbejde den 10. december 2020. Hun kørte sammen med kollegaen
<anonym>Person 2</anonym> den pågældende dag;
Vidnet og politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> sad begge med i ambulancen; da tiltalte blev
kørt til sygehuset.
Da de fik tiltalte ind i ambulancen, skulle han iføres sporsikringsdragt. Det var
noget besværligt; da tiltalte ikke var så samarbejdsvillig . Han ville gerne have
en øl. Vidnet aftalte med tiltalte; at han skulle samarbejde, og så ville de tage
det stille og roligt og i tiltaltes tempo.
De havde sagt til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Tiltalte sagde flere gange, at det var hans læderjakke fra genbrugsbutikken; der
havde reddet hans liv.
Tiltalte sagde i ambulancen; at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø, at han
havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> imaven med en kniv, 0g at han ville have øL.
Da tiltalte kom ned at ligge i ambulancen; faldt han noget mere til ro. Han blev
ved med at sige, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø.
Da de kom til Nykøbing Sygehus, blev tiltalte undersøgt og behandlet.
Efterfølgende blev han kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling.
Tiltalte fortalte i ambulancen at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde banket på hos ham; og at
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde et sværd, som han stak efter tiltalte med. Tiltalte sagde, at
han ville hævne sig, 0g at han havde taget en kniv; som han havde liggende
fremme på bordet. Han sagde også, at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> 1
maven.
Da de kørte fra sygehuset igen for at køre tiltalte til retsmedicinsk institut sagde
tiltalte også, at han håbede; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø.
Tiltalte sagde også, at han 1 'gerne ville tage 16 år for det her"
Da vidnet og <anonym>Vidne 4</anonym> kørte tiltalte til Retsmedicinsk Institut, sagde tiltalte
også, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø. På det tidspunkt var han dog
faldet noget mere til ro.
Foreholdt fil 1, side 126, 2. afsnit (rapport udtalelser fra tiltalte under
transport til sygehuset) forklarede vidnet; at tiltalte flere gange sagde; at han
ville hævne sig.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun ikke var første patrulje på
gerningsstedet. Fra det tidspunkt, hvor tiltalte skulle ind i ambulancen; var hun
sammen med ham i ca. fire timer; før han ved Tappernøje blev overgivet
til en anden patrulje om aftenen; som kørte ham resten af vejen til
Retsmedicinsk Institut.
Tiltalte virkede påvirket af alkohol eller stoffer. Han var vred og frustreret over
situationen. Han udviste en tydelig vrede mod <anonym>Forurettede 2</anonym> Han var ikke ked
af det.
Vidnet ydede ikke førstehjælp til tiltalte. Hun overværede; at ambulancefolkene
tilså tiltaltes skader. Hun mener ikke; at tiltalte havde skader; der indikerede, at
han var i livsfare.
Tiltalte sagde mange gange, at han håbede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø.
Vidnet talte ikke ret meget med tiltalte; da han kom ind i ambulancen. Hun gav
ham sporsikringsdragt på og tilså, at der ikke skete noget i ambulancen. Hun
tog ikke stilling til, om tiltalte var i chok
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at det var hende; der ringede til
alarmcentralen.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 6-7, at hun og tiltalte var venner. De var
naboer. De havde kendt hinanden i lang tid. De drak kaffe sammen hver
morgen. Hun kender <anonym>Forurettede 2</anonym> Han bor på den samme vej som vidnet og
tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> skabte altid problemer på vejen. Somme tider kom han
ind til vidnet og beskyldte hende for at have stjålet ting Han rodede i hendes
skabe.
Den 10. december 2020 sad hun og tiltalte og drak kaffe sammen. Vidnet
havde fået en ny nabo, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var venner.
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde larmet i to dage inde hos <anonym>Person 1</anonym> Vidnet bankede derfor
på væggen og bad <anonym>Forurettede 2</anonym> om at skrue lidt ned. <anonym>Forurettede 2</anonym> bankede
tilbage og sagde "Luk røven; din smatso' Tiltalte råbte til <anonym>Forurettede 2</anonym> at
sådan skulle man ikke tale til en kvinde. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde til tiltalte, at han
bare kunne komme an. Han sagde også: "Jeg slår dig kraftedeme ihjel" .
Tiltalte løb udenfor. Vidnet gik med lige udenfor. Tiltalte sagde til hende, at
hun skulle blive, hvor hun var: Hun gik dog lidt med rundt om hjørnet. Hun så,
at <anonym>Forurettede 2</anonym> stod med et sværd.
Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> stod
ved hjørnet af huset. Vidnet mener; at <anonym>Forurettede 2</anonym> var kommet ud først og
efterfølgende løb ind til <anonym>Person 1</anonym> igen; hvorefter han kom ud med et sværd i
hånden
Tiltalte havde ikke en kniv i hånden, da han gik ud af vidnets lejlighed.
Da vidnet så <anonym>Forurettede 2</anonym> med sværdet, løb hun ind til sig selv igen Hun blev
bange. Hun hørte tiltalte råbe eller skrige udenfor
Hun gik ind til tiltalte. Hans tommelfinger hang i en tynd tråd Hun hjalp ham
med at forbinde sårene. Hun ringede til alarmcentralen.
Foreholdt fil 3, side 4, 8. sidste linje (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan i retten. Hun
så sværdet, og hun så tiltaltes finger; som var skåret halvt af. Hun er ikke sikker
på, om hun så, hvordan fingeren blev skåret halvt af. Det var nok noget hun
troede eller regnede med, fordi hun havde set sværdet og tiltaltes finger
Forholdt fil 3, side 5,2. sidste afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Tiltalte løb
foran vidnet. Lige da vidnet kom rundt om hjømnet, så hun <anonym>Forurettede 2</anonym> Han
forsvandt pludselig ind i <anonym>Person 1's</anonym> lejlighed. Tre sekunder efter kom han ud
igen med et sværd
Hun er bange for <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har truet med at ville slå vidnet eller
tiltalte ihjel.
Foreholdt fil 3, side 5, 3. og 4. afsnit (vidnets forklaring i retten den 8. april
2021) og fil 1, side 118 (afhøringsrapport af 17. december 2020) forklarede
vidnet, at hun forklarede til politiet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde 'Jeg slår dig ihjel"
til tiltalte. Det var det, som tiltalte reagerede på. Hun ved ikke, hvorfor politiet
ikke har skrevet det ned i afhøringsrapporten.
Hun så ikke tiltalte løbe ind til sig selv.
Hun har altid lyst hår Det havde hun også den dag.
Vidnet så ikke tiltalte med en kniv den dag. Hun har ikke set ham gå rundt med
en kniv udenfor tidligere på dagen: De var lige stået op; da episoden fandt sted:
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet;, at hun ikke tidligere på dagen havde
hørt noget om at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have været uenige om noget
med en hund.
Hun så ikke, hvad der skete mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> udenfor
Hun var løbet ind til sig selv; fordi hun blev bange; da hun så <anonym>Forurettede 2</anonym>
med sværdet. Hun så først tiltalte igen; da hun gik ind til ham for at hjælpe
ham: Hun ville hjælpe ham med at få forbundet fingeren. Hun råbte til ham; at
han skulle sætte sig ned, men det ville han ikke. Han ville først have en øl. Hun
råbte til ham, at han skulle sætte sig ned, 0g at hun nok skulle komme med den
øl. Tiltalte var meget fokuseret på, at han ville have en øl, fordi han nok
godt var klar over; at han nu skulle på skadestuen; og at der så ville gå lang tid,
før han kunne få en øl igen
Forsvareren afspillede en del af alarmopkald til alarmcentralen.
Vidnet forklarede; at det er tiltalte, man kan høre i baggrunden. De skader; som
hun beskrev til alarmcentralen; var de skader; som tiltalte havde fået. Hun
husker ikke; hvorfor hun sagde til alarmcentralen, at tiltalte var blevet stukket i
ryggen. Han havde blod over det hele. Tiltalte råbte, fordi han havde meget
ondt og var meget oppe at køre. Han besvimede ikke. Hun lagde ham ikke ned
Hun satte ham bare på en stol og pakkede hans finger ind i et viskestykke.
<anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han den 10.
december 2020 boede på <anonym>Adresse 4</anonym> Den adresse er ikke en del af <anonym>Institution</anonym>
Den pågældende dag var han i sit udhus. Der er en vej mellem hans udhus og
de boliger; der hører til <anonym>Institution</anonym>
Foreholdt fil 1, side 218 (foto af huse) forklarede vidnet, at der var en masse
råben og skrigen Han kiggede over vejen og så, at der var ballade mellem to
mænd. De skubbede til hinanden. De råbte højt hele tiden Han husker ikke,
hvad de råbte. Han kunne ikke se, om der var nogen af dem; der havde et
våben_ Vidnet så nu, at den ene mand løb ind i det midterste hus, nr: 32 F. Det
var <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet ved, at han hedder <anonym>Tiltalte</anonym> fordi politiet fortalte ham det; da
de kom for at afhøre ham: Den anden mand gik ned mod markerne. Manden;
der var løbet ind i huset, kom nu ud igen med fuld fart. Han løb ned af vejen
mod marken. Han løb efter den anden mand. Han havde noget, der lignede en
kniv i hånden. Han holdt den ud fra sig i ca. samme højde som sin mave.
Vidnet kunne nu ikke se noget for hækken. Der blev pludselig helt stille; og så
kom politiet.
Foreholdt fil 1, side 121, sidste afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af
17. december 2020) forklarede vidnet, at det er rigtigt;, at han har forklaret
sådan til politiet. Manden havde kniven i brysthøjde.
Vidnet så også, at der var en lyshåret kvinde til stede. Det er hende; der også
bor i et af husene.
Foreholdt fil 1, side 122, 2 afsnit (ikke underskrevet afhøringsrapport af 17 .
december 2020) forklarede vidnet; at han mener; at kvinden var der; 0g at
manden gik og fægtede med en kniv.
Han var nok ca. 15 meter fra mændene. Han bruger almindeligvis briller. Han
havde ikke briller på den dag. Han kan godt se langt, når han ikke har briller
på.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at den person; der havde kniven i
hånden; havde sort hår: Han var højere end 180 cm. Han havde ikke briller eller
kasket på. Han var normal af bygning. Han kendte ikke manden.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at manden med kniven havde hår
ned til skuldrene.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at den anden mand var kraftig af
bygning.
Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet vedrørende forhold 6-7, at han
den 10. december 2020 var på arbejde som betjent.
Han var første patrulje på gerningsstedet. Tiltalte lå på gulvet. Vidnet vejledte
tiltalte om, at han skulle holde sin hånd højt. Tiltalte var oprevet. Tiltalte sagde;
at <anonym>Forurettede 2</anonym> var kommet ind i hans lejlighed og havde stukket ham med et
sværd. Vidnet og kollegaen gik udenfor for at finde <anonym>Forurettede 2</anonym> De fandt
ham hurtigt ved hushjørnet. Vidnet kunne se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var stærkt
svækket; 0g at han tog sig til maven. Vidnet og kollegaen fik lagt <anonym>Forurettede 2</anonym>
ned og ydede førstehjælp.
<anonym>Forurettede 2</anonym> blev kørt til hospitalet med det samme.
Vidnet kørte med i ambulancen med tiltalte lidt efter: Tiltalte sagde, at han nok
skulle gøre det af med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke skulle gå og
spille smart.
Vidnet og kollegaen; <anonym>Vidne 3</anonym> sagde til tiltalte; at han ikke havde pligt til at
udtale sig. Tiltalte blev dog ved med at snakke om, at han håbede, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø.
Vidnet var med inde på sygehuset med tiltalte . Vidnet mente ikke; at tiltalte
sagde noget om, at han håbede at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville dø, imens de var inde på
sygehuset.
Tiltalte fortalte vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stukket ud efter ham med et
sværd. Han fortalte også, at han selv var gået ind for at hente en kniv; og at han
havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> to gange med kniven; en gang i hver side af
maven.
Forholdt fil 1, side 123, 4. afsnit (rapport indledende forklaring, tiltalte)
forklarede vidnet, at det, han har skrevet i rapporten; er det;, som han hørte
tiltalte sige. Han har ikke konkluderet noget i rapporten.
Tiltalte sagde flere gange, at han ville slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, når han kom hjem
fra sygehuset.
Det fremgår af personundersøgelse af tiltalte fra Retspatologisk Afdeling af
den 22. december 2020 bl.a.=
"Ved undersøgelsen den 10-12-2020, kl. 20.00 af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym>
fandtes en efter det oplyste 40-årig mand med udseende ældre end
svarende til alderen. Undersøgte var til tider urolig og rystede; men
medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom påvirket af
alkohol samt lettere abstinent, men ikke påvirket af euforiserende stoffer:
Der var ingen tegn på akut_ psy-kisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-
der eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes stik-Isnitlæsioner på begge underarme og på
begge hænder (5, 7,12-13,15) samt en overfladisk snitlæsion i vens-tre
håndflade (14). Disse læsioner var friske; opstået ved skarp vold, meget
muligt på tidspunktet for aktuelle hændelse og meget muligt som det af
undersgøte angivet; ved hhv: at have pareret 0g grebet om en lang skarp,
tveægget genstand
Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger i ansigtet (1-3), på
brystkassen (1, 17) 0g på begge hænder (8-10, 14). Disse læsioner var
ligeledes friske, opstået ved stump, meget muligt på tidspunktet for den
aktuelle hændelse om end det ikke kan udelukkes at en del af hud-
afskrabningerne på hænderne kan være følge af helt overfladisk skarp
vold opstået ved at afværge af- eller greb om en skarp genstand. Læsi-
onerne 2 og 3 kan, som oplyst; være følge af barbering.
Endvidere påvistes af tegn på vold hudafskrabninger på begge arme;
begge ben 0g på ryggen (4, 6, 1l, 18, 20-24) samt en underhudsblød-ning
på højre lår (19). Disse læsioner var af ældre dato; opstået ved let stump
vold forud for den aktuelle hændelse. Læsion 4, 6, 11, 20, 22-24 kan
meget vel stamme fra havearbejde; som af undersøgte angi-vet. Om de
øvrige læsioners opståelsesmåde i øvrigt, kan intet sikkert siges.
Endeligt påvistes blodtilsmudsning i ansigtet og på begge hænder (25 -
27). 7
Det fremgår af personundersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> udfærdiget af Retspa-
tologisk Afdeling den 22. december 2020 blandt andet:
"Undersøgte var fuldt bedøvet; hvorfor information om undersøgel-sen;
at der ville blive optaget fotos samt indhentelse af samtykke ikke kunne
gives. Det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige un-dersøgte.
Af det af politiet mundtligt oplyste fremgik; at undersøgte var blevet
stukket i maven; muligvis med en kniv; muligvis med et "samurai sværd"
eller en sabellignende genstand. Hændelsen var sket på et for-sorgs-hjem
ved <anonym>Vej 1</anonym> i <anonym>By</anonym> angivelig som følge af stri-digheder mellem
gerningsmanden og undersøgte. En nabo havde rin-get 112, og
undersøgte var transporteret til Køge Sygehus med svære læsioner i
maven.
Ved operationen blev det af mave-tarm kirurgerne mundtligt oplyst; at
undersøgte havde pådraget sig to stiksår; et på venstre side af bugen og
et nedadtil på højre side af bugen. Stiksåret på venstre side af bu-gen var
gennemgående til bughulen med fire læsioner af tyndtarmen; hvoraf
mindst to var gennemgående. Endvidere fandtes en blodan-samling i
fedtvævet mellem tyndtarmen. Ved operationen blev 20 cm af tyndtarmen;
indeholdende de fire læsioner fjernet; og de to reste-rende tarmender
sammensyet. Det blev oplyst; at undersøgte forment-lig ville blive
behandlet med åbentstående operationssår; såkaldt VAC, hvor
operationssåret tildækkes med specialplaster til senere re-vurdering 0g
sammensyning: Undersøgte havde i alt mistet ca. 3 liter blod 0g havde
modtaget tre portioner blod 0g to portioner blodprodukter: Det blev
oplyst; at undersøgte havde været vågen, men smerteforpint ved an-komst
til Køge Sygehus.
Itilslutning til undersøgelsen og i mail til Sydsjællands 0g Lolland -
Falsters Politi, dateret den 17-12-2020 blev der anmodet om journal-
materiale fra Køge Sygehus, inklusivt operations- CT- og Røntgen
beskrivelser: Instituttet har ikke modtaget det rekvirerede materiale.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 56-årig mand med alderssvarende udseende. Le-
gemsbygningen var normal 0g ernæringstilstanden middel. Højde 0g
vægt kunne; grundet undersøgelsesomstændighederne; ikke registre-res,
0g det var kun i begrænset omfang muligt at besigtige undersøgte.
Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersøgelsen:
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden; i
dele af ansigtshuden eller på indersiden af mundslimhinden i under-
læben. Det var det ikke muligt at undersøge øjnenes bindehinder; hu-den
bag ørerne; den øvrige del af mundslimhinden 0g ansigtshuden grundet
behandlingsudstyr:
Af tegn på vold påvistes:
1. Nedadtil på højre side af bugen; ca: 12 cm fra midtlinjen; et ovalt;
tilnærmelsesvis lodret forløbende, gabende stiksår, der målte 5,3 cmx
1, ] Cm. Der var frembuling af underliggende fedtvæv; som umulig-gjorde
måling af stiksåret med lukkede sårrande. Begge sårvinkler sås
tilnærmelsesvis spidse.
2. På venstre side af bugen, ca. 4 cm fra midtlinjen 0g ca. 10 cm over
navlen; et tværgående; gabende stiksår; der målte Ilx 3,5 cm. Med
tilnærmelsesvis lukkede sårrande målte stiksåret Il x 0,7 cm. Der sås let
frembuling af fedtvæv 0g indkig til bughulen. Begge sårvinkler sås
tilnærmelsesvis spidse.
3 På højre håndryg; ved 2. fingers kno; tre rødlige; ikke skorpedække-de
hudafskrabninger; der målte fra 0,2 cm i diameter til 0,7 x 0,3 cm; og en
stregformet; rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning; der mål-te I x 0,1
Cm.
4. På håndrygsiden af højre 2.finger; i tæt relation til læsion 3, to
stregformede; rødlige; ikke skorpedækkede hudafskrabninger; der målte
henholdsvis 0,5 x 0,2 cm og 0,3 x 0,1 cm:
5. På håndrygsiden af 2. højre finger; ved mellemleddet, en rødlig; mulig
snitlæsion; mulig hudafskrabning, der målte Ix 0,4 cm. Der sås
blodtilsmudsning omkring læsionen.
6. På håndfladesiden af højre 4. finger; ved yderleddet; en stregfor-met,
rødlig; ikke skorpedækket mulig hudafskrabning, mulig overfla-disk
snitlæsion, der målte 0,4x 0, 1 cm.
7.På håndrygsiden af højre 3. finger; en rødlig skorpedækket hudaf
skrabning, der målte 0,5 x 0,3 cm:
8. På ydersiden af højre overarm; en rødlig underhudsblødning; der
målte 1,5 x 1 cm. Der fandtes blodtilsmudsning i venstre håndflade og
ved venstre 2. fingers negleleje. Som tegn på behandling sås adgange til
blodbanen på begge arme; iltmætningsmåler på højre 3.finger; tu-be i
luftrøret og overvågningsudstyr_ på panden 0g opadtil på bryst-kassen.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af særlige kendetegn fandtes tatovering på begge arme.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 10-12-2020 kl. 17:15 af <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym>
fandtes en efter det oplyste 56-årig mand med udse-ende svarende til
alderen. Undersøgte var fuldt bedøvet ved undersø-gelsen. Det var;
grundet undersøgelsesomstændighederne, kun i be-grænset omfang
muligt at besigtige undersøgte.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden; i
dele af ansigtshuden eller på indersiden af underlæben. Grundet un-
dersøgelsesomstændighederne var det ikke muligt at undersøge for
punktformede blodudtrædninger andetsteds.
Af tegn på vold påvistes i alt 2 stiksår; et stiksår midt på venstre side af
bugen (2), med en stikkanal igennem underhud, muskel 0g fedtvæv samt
bughinden med fire; hvoraf mindst to var gennemgående læsio-ner i
t)Ildtannen. Stikkanalens retning og længde kan på det forelig-gende
ikke vurderes. Endvidere et stiksår nedadtil på højre side af bu-gen (1),
som ikke var gennemgående og endte i fedtvævet. Stikkana-lens længde
var mindre en bugvæggens tykkelse: Stikkanalens retning kunne ikke
vurderes.
Begge stiklæsioner var friske; opstået ved skarp vold og meget vel på det
i sagen oplyste hændelsestidspunkt og måde ved stik med en kniv; et
"samurai sværd" eller anden lignende; skarp genstand. Vurderet ud fra
sårvinklerne kan der være tale om et tveægget gerningsvåben: Endvidere
påvistes hudafskrabninger som følge af stump vold på høj-re hånds fingre
(3-7), det kan dog ikke udelukkes at læsion 5 og 6 kan være overfladiske
snitlæsioner efter skarp vold og med karakter af af-værgelæsioner
Samtlige læsioner var friske: Yderligere påvistes en underhudsblødning
på højre arm (8), som var frisk; følge af uspecifik stump vold
Der fandtes ingen tegn_ på_ sygdom:
Det blev mundtligt oplyst, at undersøgte var vågen og smerteforpint ved
ankomst til Køge Sygehus. Der blev foretaget akut åben operati-on; hvor
20 cm af tyndtarmen blev fjernet. Undersøgte havde et blod-tab_ på ca. 3
liter 0g havde modtaget tre portioner blod 0g to portioner blodprodukter
Ud fra de mundtligt overleverede oplysninger ved ope-rationen må det på
det foreliggende derfor antages, at undersøgte har været i livsfare; idet
undersøgte uden den akutte; kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet.
Det skal bemærkes at livsfarevurderingen beror på de mundtlige op-
lysninger fra sygehuspersonalet . givet under undertegnedes undersø-gelse
af undersøgte; idet det anmodede journalmateriale ikke er frem-skaffet.
Såfremt en fornyet vurdering ønskes kan dette gøres men kun på
baggrund af de dokumenterede hospitalsoplysninger 1
Det fremgår af supplerende personundersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> udfærdi-get
af Retspatologisk Afdeling den 9. februar 2021 blandt andet:
"Ved udarbejdelse af erklæring 05.01.725.20 af <anonym>Forurettede 2</anonym>
<anonym>CPR nr 2</anonym> som den 10-12-2020 blev undersøgt på Køge Syge-hus i
forbindelse med, at undersøgte var offer for skarp vold forelå in-gen
dokumenterede journaloplysninger og erklæringen blev derfor ud-
arbejdet med mundtlige oplysninger givet i tilslutning til personunder -
søgelsen.
Retsmedicinsk Institut har sidenhen modtaget journalmateriale i sagen;
hvoraf det fremgår; at undersøgte var en 56-årig mand, kendt med
alkoholoverforbrug 0g stofmisbrug, der den 10-12-2020 blev indlagt på
Køge Akutmodtagelse efter; at han havde været oppe at slås med en
beboer 0g var blevet stukket to steder i maven med et sværd
Ved ankomst til Køge Akutmodtagelse den 10-12-2020 fandtes undersøgte
med to læsioner; en opadtil på venstre side af bugen 0g en nedadtil på
højre side af bugen: På venstre side af 'bugen sås læsionen gennemgående
med fremfald af fedtvæv fra tyndtarmen: Der fandtes ingen læsioner på
lemmerne. Undersøgte havde i lægeambulancen modtaget en portion
blod, to portioner blodprodukter 0g blodstørkningsfremmende
lægemidler: Ved ankomst til akutmodtagelsen fandtes undersøgte med
normal bevidsthedstilstand (GCS 15), lidt lavt blodtryk (99/79) og høj
puls (123). Der var fri bevægelse af arme 0g ben; men undersøgte var
smerteforpint. Der blev givet antibiotika 0g væskebehandling: Ved en
ultralydsskanning af maven fandtes fri luft i bughulen: Undersøgte blev
lagt i fuld bedøvelse 0g ryggen og kroppens bagflader blev undersøgt
uden fund af yderligere læsioner Der blev foretaget røntgenundersøgelse
af brystkassen; som var uden tegn på sammenklapning af lungerne;
ribbensbrud eller væske i lungehulerne. Der fandtes behov for akut
åbning af bughulen med afklaring af læsioner på de indre organer:
Ved operationen fandtes blødning i muskelvævet på venstre side af bugen;
tre gennemgående læsioner på tyndtarmen, strækkende sig over ca. 25
cm. Der fandtes ikke afføring i bughulen. Ifedtvævet imellem
tyndtarmene fandtes en blodansamling 0g en gennemgående læsion uden
blødning:
Lever; milt; tyktarm; mavesæk; tolvfingertarm; galdeblære og den bagre
bugvæg fandtes uden læsioner I bughulen fandtes blodansamling; knapt
tre liter i alt.
Tyndtarmsstykket med de påviste læsioner blev bortopereret (i alt 25 cm)
0g de øvrige tarmender sammensyede. Operationssåret blev lukket med
såkaldt VAC, hvor operationssåret ikke sammensyes, men tildækkes med
specialplaster grundet planlagt fornyet operation den efterfølgende dag;
Der blev under operationen skønnet et blodtab på 2050 ml 0g undersøgte
havde modtaget en portion blod (245 ml). En CT-skanning af bugen
foretaget efter operationen den 10-12-2020, var uden tegn på yderligere
organskade eller aktiv blødning.
Der blev den 1l-12-2020 foretaget fornyet operation med planlagt
sammensyning af tarmenderne Der blev under operationen påvist
bristning af slimhinden i tolvfingertarmen: Bristningen; som blev vurderet
påført under operationen den 10-12-2020 blev sammensyet. Der påvistes
en defekt i fedtvævet beliggende imellem tarmene, som blev fjernet. Der
blev fjernet yderligere 3 cm af tyndtarmen grundet hævelse; hvorefter
tarmenderne blev sammensyet. Der fandtes ikke yderligere læsioner
Undersøgte havde lav blodprocent (Hgb 4,2) og modtog yderligere en
portion blod den 12-12-2020. Han forblev indlagt til smertebehandling
væskebehandling, abstinensbehandling og mobilisering og blev udskrevet
den 17-12-2020.
På baggrund af det foreliggende dokumenterende journalmateriale må
der således fortsat antages, at undersøgte har været i livsfare, idet
undersøgte uden den akutte; kompetente lægelige behandling næppe
havde overlevet. 77
Der har under sagen været forevist fotos og afspillet opkald til alarmcentra-len.
Der er udarbejdet undersøgelse af 13.januar 2021 i medfør af retsplejelovens $
808 vedrørende tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet:
"Sagen har været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske speciallæ-
gekonsulent; der har vurderet at der er intet; som tyder på, at <anonym>Tiltalte</anonym>
skulle være psykotisklsindssyg i gerningsøjeblikket, men han vil med
sikkerhed være omfattet af straffelovens $ 69. Det anses dog for u-
sandsynligt; at en mentalundersøgelse vil ende i en anden anbefaling end
almindelig straf, såfremt han findes skyldig. Derfor findes det ikke
nødvendigt at udarbejde en mentalundersøgelse. 17
Tiltalte er tidligere straffet bla:
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2011, efter straffelo-vens
8 244, 8 276,jf. $ 285, stk. 1 og 8 290, stk. 1, fængsel i 4 måne-der, som
blev anket og afgjort
ved Østre Landsrets ankedom af 23. oktober 2012, efter straffelovens $ 244,
8 276,jf. 8 285, stk. 1 og $ 290, stk. 1,jf. $ 89, fængsel i 4 måne-der.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 2. december 2014, efter straffelo-vens
8 285, stk. 1,jf. $ 276, $ 124, stk. 1, ordensbekendtgørelsens $
18, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2 og færdselslovens $ 1l8,jf. 8 51, stk 6, jf. til dels
straffelovens $ 89, fængsel i 60 dage og bøde.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 31. oktober 2017, efter straffelo-vens
8 121, bøde.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Alle nævninger 0g dommere udtaler:
Ad forhold 1, 2 0g 4
Tiltalte kontaktede efter sin egen forklaring vidnet <anonym>Forurettede 1</anonym> idet han
havde et muligt udestående med denne. Efter den af <anonym>Forurettede 1</anonym> afgivne
vidneforklaring; der til dels støttes af lydptagelsen af afdelingsle-der <anonym>Vidne 1's</anonym>
opkald til alarmcentralen; og af det forhold, at tiltalte hav-de to knive på sig
ved politiets tilstedekomst; finder retten det godtgjort; at tiltalte har forsøgt at
stikke <anonym>Forurettede 1</anonym> med en kniv som beskrevet i anklageskriftet; og at han har
fremsat trusler og vidnetrusler over for <anonym>Forurettede 1</anonym> som beskrevet i
anklageskriftet.
Ad forhold 3
Det må efter den af <anonym>Forurettede 1</anonym> afgivne forklaring lægges til grund, at tiltalte
stod foran <anonym>Forurettede 1's</anonym> vindue, og at tiltalte var i besid-delse af to knive.
Retten finder imidlertid ikke, at det er godtgjort; at tiltalte stak ud efter
<anonym>Forurettede 1</anonym> med en af knivene hvorfor der ikke er ført det til domfældelse
fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i tiltalen i dette forhold.
Ad forhold 5
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i tiltalen i dette forhold. Er-
kendelsen støttes af de i øvrigt forliggende oplysninger; hvorfor tiltalte findes
skyldig i tiltalen i dette forhold
Ad forhold 6 og 7
Retten lægger efter tiltaltes forklaring til grund; at vidnet <anonym>Forurettede 2</anonym> ud-
øvede vold mod tiltalte ved at ramme tiltalte flere gange med et sværd. I ste-det
for at forlade området eller søge tilflugt gik tiltalte til sin bopæl, hvor han
hentede en kniv; hvorefter han straks gik tilbage til <anonym>Forurettede 2</anonym> der sta-dig
stod med sværdet. Selv om det ikke kan afvises, at <anonym>Forurettede 2</anonym> forts-atte med
at udøve vold mod tiltalte med sværdet, efter at tiltalte kom tilbage, stak tiltalte
herefter <anonym>Forurettede 2</anonym> imaven med kniven. Ved personunder-søgelsen af
<anonym>Forurettede 2</anonym> fandtes bl.a. t0 stiksår i maven; hvoraf det ene gik igennem
bughinden og havde medført læsioner i tyndtarmen: Det må efter
personundersøgelsen antages; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været i livsfare, og at han
uden akut, kompetent lægehjælp næppe havde overlevet. Ved personun-
dersøgelsen af tiltalte fandtes en række mindre skader i form af
stik-Isnitlæsioner på begge underarme og hænder samt hudafskrabninger:
Herefter; og efter oplysningerne om knivens størrelse og beskaffenhed sam-
menholdt med karakteren af de tildelte knivstik og oplysningerne om skader-ne
på <anonym>Forurettede 2</anonym> der var i livsfare, finder retten, at tiltalte har haft det fornødne
forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede 2</anonym> Dette støttes af tiltaltes udtalel-ser til
politibetjentene <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> under transporten til Ny-købing Sygehus
og Retsmedicinsk Institut, hvor tiltalte flere gange gav ud-tryk for, at han
håbede bl.a. at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville afgå ved døden.
Under de anførte omstændigheder finder retten ikke; at tiltaltes to stik med
kniven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller over-
hængende uretmæssigt angreb, 0g som ikke åbenbart gik ud over, hvad der
under hensyn til angrebets farlighed og angriberens person var forsvarligt, jf.
straffelovens $ 13, stk. 1.Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at over-
skridelsen af grænsen for nødværge var rimeligt begrundet i den ved angrebet
fremkaldte skræk eller ophidselse; jf. $ 13, stk. 2.
Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på legemsangreb af særlig farlig karakter
efter straffelovens $ 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1,jf. 8 21,i forhold 1, trusler
efter straffelovens 8 266 i forhold 2, vidnetrusler efter straffelovens 8 123, stk.
1, i forhold 4, overtrædelse af våbenlovens 8 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbe-
kendtgørelsens $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr. 1,i forhold 5, forsøg på
manddrab efter straffelovens $ 237 9 jf. 8 21,i forhold 6 og overtrædelse af
knivlovens 8 7, stk. 2, jf. stk. 1,jf. 8 1, i forhold 7, mens tiltalte ikke findes
skyldig i forhold 3,jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4.
Sanktionsspørgsmålet
Alle nævninger og dommere udtaler:
Straffen fastsættes efter straffelovens 8 8 245, stk. 1,jf. 8 247, stk. 1,jf. 8 21, 8
266, $ 123, stk. 1, 8 237,jf. 8 21 0g våbenlovens $ 4, stk. 1, nr. 4, jf.
våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4, jf. 8 18, stk. 1, nr. 1 og knivlovens 8 7, stk
2, jf. stk. 1,jf. 8 1, til fængsel i 5 år.
Straffen for drabsforsøg er efter sædvanlig praksis 6 år Retten har imidlertid
fraveget dette udgangspunkt og har fastsat straffen til fængsel i 5 år under
hensyn til sagens særlige omstændigheder herunder det forudgående forløb
umiddelbart forud for drabsforsøget; jf. straffelovens $ 82, nr. 5.
Retten følger påstanden om konfiskation; jf. straffelovens 8 75, stk 2
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2020.
Erstatning
Dommerne tager påstanden om godtgørelse for tort til følge som nedenfor
bestemt. Øvrige erstatningskrav udskydes til behandling ved Erstatningsnæv -
net eller eventuelt civilt søgsmål.
Dommerne har ved udmåling af tort på den ene side lagt vægt på forholdets
grovhed og på den anden side sagens særlige omstændigheder herunder det
forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år
Hos tiltalte konfiskeres to springknive; en økse 0g en køkkenkniv.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> vl advokat Mai
Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 12.juni 2021.
<anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym>
/ | 56,012 | 60,595 |
|||||
123 | Sag om udsættelse af lejemål pga. huslejerestance. Påstand om, at sagen fremmes. | Afgørelse | Fogedsag | Retten i Horsens | FS-552/2021-HRS | Særlig fogedsag | 1. instans | 79/21 | Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre; | Advokat - Kirsten Tolstrups; | Nej | /
Retten i Horsens
Den 26. april 2021 kl. 9:00 blev fogedretten sat på rettens kontor af
Dommer.
Der blev foretaget FS 350-551/2021
Udlejer 1
Adresse 1
By 1
og
Udlejer 2
Adresse 2
By 2
og
Udlejer 3
Adresse 1
By 1
og
Udlejer 4
Adresse 3
By 2
mod
Lejer
Adresse 4
By 1
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev endvidere fremlagt:
- Rettens mail af 22. april 2021
- Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021
Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har fremsat påstand om, at
sagen fremmes, således Lejer udsættes af lejemålet Adresse 4 By 1.
Lejer har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme.
Lejer, har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han
havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle
betale husleje, da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i
juni 2019.
Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1. maj 2019.
Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer,
stakit og meget andet.
De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor
/
lejen steg til 5.000 kr., inkl. aconto varme.
Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som
følge af den forestående hushandel mellem Udlejer 1 og Udlejer 3 og
Udlejer 2 og Udlejer 4.
Han var på tidspunktet også i kontakt med de nye ejere om, at de var
indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen. Da de overtog,
flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at
haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart.
Det er korrekt at aftalen, om at han ikke skulle betale leje for juni 2020,
ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august
2019.
Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt
leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr. i
depositum, som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at
hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at
lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved
indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje.
Han har ikke råd til at betale restancen. Han er først den 7. juli 2020 blev
tilkendt fleksjob.
Han har aftalt med Udlejer 3, at han ikke skulle betale for juni 2020. De
har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den
nye udlejer. Det gik desværre galt, da han på et tidspunkt klagede over
manglende varme.
Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået
lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et
påkrav om betaling. Han betalte ikke, da han ikke har et sådant beløb til
rådighed.
Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har til støtte for deres påstand
gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er
modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020.
Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for
juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er
betalt, fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i
refusionsopgørelsen, hvorfor betalingspligten følger ejeren af
ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til Udlejer 2 og Udlejer
4, skal Lejer udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til Udlejer 1
og Udlejer 3.
Lejer har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke er noget
beløb skyldigt til Udlejer 2 og Udlejer 4, og at han havde indgået en
aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle
modregnes i forudbetalt leje.
Fogedretten afsagde
Kendelse
Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet,
/
at ejendommen den 30. juni 2020 blev overdraget fra Udlejer 1 og
Udlejer 3 til Udlejer 2 og Udlejer 4.
Udlejer 2 og Udlejer 4
Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter
for, at Lejer forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med Udlejer
1 og Udlejer 3 om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En
eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens §
7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge.
Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen, hvorfor
beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet Udlejer 1 og Udlejer 3
som ejere af ejendommen pr. 1. juni 2020.
En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken
købsaftale eller refusionsopgørelse, og Udlejer 3 har ved brev af 19.
oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra Lejer. Da
fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt
inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på
udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at Udlejer 2 og
Udlejer 4 kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for
juni 2020, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme,
jf. retsplejelovens § 596, stk. 1, jf. § 528.
Udlejer 1 og Udlejer 3
Udlejer 1 og Udlejer 3 er efter det oplyste ikke rettighedshavere over
ejendommen Adresse 4, By 1, hvorfor de ikke har en retlig interesse i
sagen. Sagen afvises herefter for disse rekvirenter.
Derfor bestemmes:
Udlejer 2 og Udlejer 4
Sagen nægtes fremme.
Udlejer 1 og Udlejer 3
Sagen afvises.
Hver part bærer egne omkostninger
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
Dommer | Retten i Horsens
Den 26. april 2021 kl. 9.00 blev fogedretten sat på rettens kontor af
<anonym>Dommer</anonym>
Der blev foretaget FS 350-551/2021
<anonym>Udlejer 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 2</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 4</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
mod
<anonym>Lejer</anonym>
<anonym>Adresse 4</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev endvidere fremlagt:
Rettens mail af 22 april 2021
Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021
<anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har fremsat påstand om, at
sagen fremmes, således <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym>
<anonym>Lejer</anonym> har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme.
<anonym>Lejer</anonym> har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han
havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle
betale husleje; da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i
juni 2019.
Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1.maj 2019.
Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer;
stakit og meget andet.
De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor
lejen steg til 5.000 kr.- 9 inkl. aconto varme.
Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som
følge af den forestående hushandel mellem <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Han var på tidspunktet også ikontakt med de nye ejere om, at de var
indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen Da de overtog
flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at
haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart.
Det er korrekt at aftalen; om at han ikke skulle betale leje for juni 2020,
ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august
2019.
Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt
leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr: i
depositum; som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at
hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at
lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved
indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje.
Han har ikke råd til at betale restancen: Han er først den 7.juli 2020 blev
tilkendt fleksjob.
Han har aftalt med <anonym>Udlejer 3</anonym> at han ikke skulle betale for juni 2020. De
har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den
nye udlejer. Det gik desværre galt; da han på et tidspunkt klagede over
manglende varme.
Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået
lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et
påkrav om betaling. Han betalte ikke; da han ikke har et sådant beløb til
rådighed.
<anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har til støtte for deres påstand
gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er
modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020.
Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for
juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er
betalt; fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i
refusionsopgørelsen hvorfor betalingspligten følger ejeren af
ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer</anonym>
<anonym>4</anonym> skal <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til <anonym>Udlejer 1</anonym>
0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Lejer</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at han ikke er noget
beløb skyldigt til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> og at han havde indgået en
aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle
modregnes i forudbetalt leje.
Fogedretten afsagde
Kendelse
Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet;
at ejendommen den 30.juni 2020 blev overdraget fra <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 3</anonym> til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter
for, at <anonym>Lejer</anonym> forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med <anonym>Udlejer</anonym>
<anonym>1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En
eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens $
7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge.
Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen; hvorfor
beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
som ejere af ejendommen pr. 1.juni 2020.
En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken
købsaftale eller refusionsopgørelse; 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> har ved brev af 19.
oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra <anonym>Lejer</anonym> Da
fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt
inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på
udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort; at <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 4</anonym> kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for
juni 2020, jf. lejelovens 8 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme,
jf. retsplejelovens 8 596, stk 1,jf. 8 528.
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> er efter det oplyste ikke rettighedshavere over
ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvorfor de ikke har en retlig interesse i
sagen: Sagen afvises herefter for disse rekvirenter:
Derfor bestemmes:
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Sagen nægtes fremme.
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
Sagen afvises .
Hver part bærer egne omkostninger
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
<anonym>Dommer</anonym> | 5,406 | 6,528 |
||||||
124 | Sag om, hvorvidt sagsøgers fald og tilskadekomst er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven, herunder hvem der måtte anses for sagsøgers arbejdsgiver i lovens f... Vis mere | Appelleret | Civilsag | Retten i Viborg | BS-43826/2019-VIB | Almindelig civil sag | 1. instans | 258/21 | Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
Forsikring; | Advokat - Christian Bo Kolding-Krøger;
Advokat - Inge Houe;
Advokat - Rikke Lenette Omme;
Ankestyrelsen - Ankestyrelsen; | Nej | Nej | Nej | RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 11. december 2020
Sag BS-43826/2019-VIB
Sagsøger
(beskikket advokat Rikke Lenette Omme)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)
(advokat Christian Bo Kolding-Krøger)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 3. oktober 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers fald
og tilskadekomst den 7. december 2014 er en arbejdsskade om-fattet af
arbejdsskadesikringsloven, herunder hvem der måtte anses for Sagsøgers
arbejdsgiver i lovens forstand, og om skaden indtraf under omstændigheder, der
må anses for en naturlig del af Sagsøgers ar-bejde som handicaphjælper.
Sagsøger, har fremsat følgende påstande:
Principal påstand
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers tilskadekomst den 7. december
2014 var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 5.
2
Subsidiær påstand
Sagen hjemvises til Ankestyrelsen.
Sagsøgte, Ankestyrelsen, har fremsat påstand om frifindelse.
Sagsøger har fri proces.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Sagsøger den 1. april 2013 blev ansat hos Vidne 1 som
handicaphjælper. Lønnen blev betalt af Silkeborg kom-mune.
Den 27. oktober 2014 indgik Sagsøger aftale med firmaet Focus on Care v/ Person
om ansættelse hos Vidne 1 til at udføre de sam-me opgaver indenfor personlig
pleje, som hun hidtil havde udført. Lønnen blev betalt af Person, der i
ansættelseskontrakten er betegnet ”arbejdsgiver” . Ansættelsen var omfattet af
reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance ( BPA).
Under et besøg på Dickens Pub i Silkeborg i forbindelse med en julefrokost
sammen med sine 4 kolleger og Vidne 1 faldt Sagsøger over et højt trin trin og
slog hovedet.
Den 22. november 2016 blev skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, som den 19. februar 2018 traf afgørelse om at anerkende faldulykken som en
arbejdsskade.
Denne afgørelse blev af Tryg, der er arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on
Care v/Person indbragt for Ankestyrelsen, der omgjorde Arbejdsmar-kedets
Erhvervssikrings afgørelse, idet flertallet i Ankestyrelsen ikke fandt, at skaden var
en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. ar-
bejdsskadesikringslovens § 5.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 1.
Sagsøger har forklaret, at hun rettede henvendelse til Vidne 1 efter, at hun så et
stillingsopslag på Facebook. Hun var til samtale med Vidne 1, og blev ansat som
personlig plejer til at hjælpe med at få Vidne 1 op om morgenen, få ham badet og
på toilettet, lave øvelser med hans ryg og ben, få
3
ham i tøjet og op i en stol. I løbet af dagen skulle hun hjælpe Vidne 1 med de ar-
rangementer, han havde. Hun var alene på vagten, der varede 24 timer fra kl. 09.00
om morgenen med 15 minutters overlapning med den forrige vagt. Ca. en gang om
måneden havde de personalemøde.
Det var Vidne 1, der præsenterede hende for ansættelsesaftalen med Focus on
Care. Hun skrev bare under, og alt fortsatte som før. Hun har ikke mødt Person.
Hun opfattede hele tiden Vidne 1 som sin arbejdsgiver.
Den 6. december 2014 mødtes hun og de 4 andre hjælpere hos Vidne 1, hvor de
holdt personalemøde og drak en øl. Ca. kl. 18.00 kørte de ind til bowlingcente-ret,
hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der betalte, mens de spiste. Herefter
skiftedes de til at give en omgang. Det kan godt passe, at hun drak 5 øl over hele
dagen og aftenen. Da hun faldt, var de kun 3 hjælpere tilbage. Vidne 1 havde på
forhånd bestemt, hvor julefrokosten skulle holdes og havde sendt en mail ud og
spurgt, om hjælperne ville have personalemøde først.
Vidne 2 har forklaret, at hun var ansat som handicaphjælper hos Vidne 1 fra
december 2013 til april 2019. Hun så et opslag på ”Jobindex” og kontaktede Vidne
1. Hun var til samtale med Vidne 1, hvorefter hun blev ansat. Hendes løn blev
betalt af Silkeborg kommune. Hjælperne og Vidne 1 holdt per-sonalemøder ca. en
gang om måneden. Efter at hun i efteråret 2014 blev ansat hos Focus on Care
indtraf der ingen forandringer i hendes arbejdsopgaver. Hun har ikke mødt nogen
fra Focus on Care. Hun opfattede Vidne 1 som sin arbejds-giver.
Julefrokosten forløb, som den plejer. De mødtes hos Vidne 1 og kørte sammen i
hans bus til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der
betalte bowling, mad og de første 3-4 øl. De tog så videre på Dickens Pub, hvil-ket
også var aftalt på forhånd. Sagsøger fik nogle øl, men var ikke beruset. Da ulykken
skete, var Vidne 1 taget hjem.
Vidne 1 har forklaret, at han har en mên grad på 120 % og skal have hjælp til alt. I
2014 blev han bevilget BPA ordning. Det var et vilkår for ordnin-gen, at han
varetog arbejdslederens rolle og ansatte og afskedigede de personli-ge hjælperne
og varetog den daglige arbejdstilrettelæggelse. Lønnen blev betalt af Silkeborg
kommune og fra efteråret 2014 af Focus on Care på grundlag af ti-mesedler, som
han havde lavet. Da han blev bevilget BPA ordning, valgte han Focus on Care, da
de havde noget erfaring og kunne assistere ham med den lø-bende kontakt med
Silkeborg kommune.
Der har nok ligget noget fra ham på skrift til hjælperne om julefrokosten. For-
målet er at sikre sammenhold og ansvar i gruppen af hjælpere, også til gavn for
ham. Han bestilte bord på bowlingcenteret. Det er ikke muligt at bestille bord
4
på Dickens Pub. De mødtes hos ham og tog til bowlingcenteret, hvor de spiste og
bowlede. Det var ham, der betalte bowling, mad og noget at drikke i
bowlingcenteret. Han mener ikke, at han gav drikkevarer på Dickens Pub. Han var
taget hjem, da Sagsøger faldt og slog hovedet.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Spørgsmålet for Retten i nærværende sag er, om Sagsøgers faldulykke den
7. december 2014 var en følge af hendes ar-bejde eller de forhold,
arbejdet foregik under, herunder hvem der på ulykkestidspunktet var at
betragte som hendes arbejdsgiver i arbejds-skadesikringslovens forstand.
Ad Sagsøgers principale påstand
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der
foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens
afgørelse af 30. august 2018, ved hvilken Ankestyrelsen vurdere-de, at
Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens på
ulykkestidspunktet.
Spørgsmålet om arbejdsgiver:
Det gøres gældende, at Vidne 1 på ulykkestidspunktet var at
betragte som Sagsøgers arbejdsgiver i arbejdsskadesikrings-
lovens forstand. Vidne 1 er bevilget borgerstyret personlig assi-stance
(BPA) og Sagsøger var på ulykkestidspunktet ansat som handicaphjælper
for Vidne 1 som led i denne ordning.
Det er en betingelse for at få bevilget borgerstyret personlig assistance, at
den handicappede er i stand til at fungere som arbejdsleder for sine
hjælpere, mens den handicappede frit kan vælge at overlade varetagel-sen
af administrative og ansættelsesretlige opgaver til en nærtstående, en
forening eller en privat virksomhed, som herefter betragtes som ar-
bejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. Vidne 1 havde med
virkning fra den 1. november 2014 overladt den administra-tive og
ansættelsesretlige opgavevaretagelse til virksomheden Focus on Care,
hvilket dog ikke havde praktisk betydning for Sagsøger, som også
efter den 1. november 2014 opfattede Vidne 1 som sin arbejdsgiver.
Vidne 1 stod selv for blandt andet udarbejdelse af jobopslag og
jobbeskrivelser, afholdelse af ansættelsessamtaler, udvælgelse af hjælpere,
oplæring, instruktion og afholdelse af personalemøder. Han bestemte arten
og omfanget af hjælpernes arbejde samt tid og sted for arbejdets
udførelse. Focus on Care varetog alene administrative funk-tioner,
herunder lønudbetaling, indberetning af skat, tegning af forsik-ringer mv.,
som Vidne 1 havde valgt at ”outsource” til virk-somheden. Focus on
Cares udgifter forbundet med administration,
5
lønudbetaling og betaling af blandt andet forsikringspræmier blev af-holdt
via overførte tilskud fra Vidne 1's BPA-ordning.
Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at formålet med, at der
som led i en BPA-ordning ydes tilskud til betaling af lovpligtige ar-
bejdsskadeforsikringer er, at den handicappedes hjælpere sikres mod
skader indtruffet som følge af arbejdet hos den handicappede eller de for-
hold, hvorunder arbejdet hos den handicappede foregår. Sikringen gælder
selvsagt både når hjælperen er ”på vagt” og når hjælperen deltager i ar-
rangementer med en naturlig forbindelse til arbejdet. Det er den
handicappede, der har ansvaret for, at forsikringspligten er opfyldt.
Endelig gøres det gældende, at der ikke i Ankestyrelsen har været enig-
hed om afgørelsen af 30. august 2018, idet en mødedeltager fandt, at
Vidne 1 var at betragte som Sagsøgers arbejdsgi-ver på
ulykkestidspunktet og at ulykken dermed var sket i forbindelse med
Sagsøgers arbejde.
Spørgsmålet om ulykkens forbindelse til arbejdet:
Det gøres gældende, at faldulykken den 7. december 2014 skete under
Sagsøgers deltagelse i en julefrokost arrangeret og delvist finansieret af
Vidne 1. Vidne 1 deltog selv i julefroko-sten og havde forud for dennes
afholdelse udsendt skriftlige indbydel-ser til sine ansatte.
Det gøres gældende, at Sagsøger var inviteret til - og delt-og i -
julefrokosten qua hendes ansættelse som handicaphjælper for Vidne 1. De
årligt tilbagevendende sociale arrangementer (ju-lefrokost og sommerfest)
var en væsentlig faktor i forhold til at fremme sammenholdet og
samarbejdet i mellem handicaphjælperne. At Sagsøger deltog i
julefrokosten sammen med Vidne 1's øvrige handicaphjælpere
understøtter julefrokostens formål.
Det er korrekt, som anført af Ankestyrelsen, at Sagsøger ikke var ”på
vagt” den pågældende aften, ligesom det er korrekt, at hun ikke blev
aflønnet under sin deltagelse i julefrokosten. Hertil bemærkes det, at det
må anses for gængst, at medarbejdere ikke aflønnes for deres deltagelse i
sociale arrangementer på arbejdspladsen, uanset at arrange-menterne er
arrangeret af arbejdsgiveren. At Sagsøger ik-ke var på vagt eller modtog
løn den pågældende aften, medfører ikke, at arbejdsskadesikringsloven
ikke finder anvendelse.
Endelig gøres det gældende, at Sagsøgers deltagelse i jule-frokosten
havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handi-caphjælper for
Vidne 1, ligesom det gøres gældende, at Sagsøgers tilskadekomst havde
en naturlig forbindelse til jule-frokosten.
Særligt ad Sagsøgers subsidiære påstand
Hvis Retten måtte finde, at der ikke kan gives Sagsøger medhold i den
principale påstand, fx fordi sagen for Retten ikke er til-strækkeligt oplyst,
gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til for-
6
nyet behandling i Ankestyrelsen. I den forbindelse bemærkes det, at
Ankestyrelsen i overensstemmelse med officialprincippet har pligt til at
sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i
sagen. Oplysningspligten strækker sig så langt, som det er nødvendigt, for
at sagen kan afgøres korrekt.
…”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers principale
påstand gøres det gældende, at der ikke foreligger det for-nødne sikre
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. august 2018
(bilag 13), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at Sagsøger ikke var
omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringsloven på
skadestidspunktet og dermed tilsidesatte Arbejdsmarke-dets
Erhvervssikrings afgørelse af 19. februar 2018 (bilag 11).
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, at personer, der an-
sættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettige-de
efter denne lov, jf. §§ 5-7.
Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt
andet en ulykke, jf. lovens § 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de
forhold, arbejdet er foregået under.
Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 30. august 2018 (bilag 13), at
Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da ulykken den
6./7. december 2014 ikke var sket som en følge af arbejdet eller de
forhold, arbejdet var foregået under.
Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at Sagsøger var ansat ved Focus
On Care som handicaphjælper, da hun den 6./7. de-cember 2014 deltog i
en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg arrange-ret af Vidne 1 for alle
hans handicaphjælpere (bilag B). Sagsøgers arbejdsgiver, Focus On Care,
hverken iværksatte, planlagde, inviterede til eller finansierede
arrangementet.
Sagsøger har gjort gældende, at Vidne 1 var hen-des arbejdsgiver på
tidspunktet for hændelsen.
Hertil bemærkes det, at det forhold, at det fremgår af ansættelseskon-
trakten mellem Vidne 1 og Sagsøger (bilag 14), at Sagsøger fra den 1.
april 2013 blev ansat som handicap-hjælper for Vidne 1, er uden
betydning for nærværende sag.
På tidspunktet for hændelsen den 6./7. december 2014 var Vidne 1 ikke
længere arbejdsgiver. Det var derimod den private virk-somhed Focus On
Care. Det fremgår af ansættelseskontrakten fremlagt som bilag 1, dateret
27. oktober 2014.
7
I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af vejledning nr. 9 af 15.
februar 2011 om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til
serviceloven), pkt. 46, at en borger kunne vælge mellem flere mulighe-der
i forhold til at tilrettelægge BPA-ordningen. Som den første mulig-hed
omtales, at borgeren selv er arbejdsgiver og selv varetager lønad-
ministrationen, jf. punkt 47. Som den sidste mulighed anføres det, at til-
skuddet kan overføres til en privat virksomhed, der varetager hele ar-
bejdsgiveropgaven, jf. punkt 50-52. Det var efter det oplyste denne mu-
lighed, Vidne 1 gjorde brug af på tidspunktet for hændelsen. Det
bemærkes, at vejledningen pr. 1. januar 2018 blev afløst af vejled-ning nr.
10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
og borgerstyret personlig assistance.
Henset til ansættelsesaftalen af 27. oktober 2014 (bilag 1) kan det lægges
til grund, at Vidne 1 på skadestidspunktet ikke længere var ar-bejdsgiver
for Sagsøger. Det understøttes i øvrigt af Sagsøgers advokats anmeldelse
af arbejdsskaden af 22. novem-ber 2016 (bilag 8), hvor Focus On Care er
angivet som Sagsøgers arbejdsgiver.
Det var således Focus On Care og ikke Vidne 1, der havde an-svaret og
sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 48, stk. 1, på
tidspunktet for hændelsen.
Uanset, om Vidne 1 havde instruktionsbeføjelser for Sagsøger, når hun
virkede som hans handicaphjælper, er det
ubestridt, at Sagsøger ikke virkede som Vidne 1's
handicaphjælper under julefrokosten den 6. december 2014.
Julefrokosten var et socialt arrangement for flere af Vidne
1's handicaphjælpere arrangeret af Vidne 1. Formålet med hendes
deltagelse var alene socialt, og ikke at hjælpe Vidne 1 (bilag 1), hvorfor
hun efter det oplyste heller ikke registrerede timer eller modtog løn fra sin
arbejdsgiver, Focus On Care, under arrangementet. At Sagsøger ikke var
på arbejde som handicaphjælper, da hun delt-og i arrangementet,
understøttes endvidere af, at Sagsøger indtog ca. 5 øl under arrangementet
(bilag 4), hvilket efter Ankestyrel-sens opfattelse på ingen måde er
foreneligt med et virke som handicap-hjælper.
Et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Vidne 1 kan ik-ke
sidestilles med et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Sagsøgers
arbejdsgiver, Focus On Care. Focus On Care havde in-gen interesse i
afholdelsen af julefrokosten og fastsatte heller ikke ram-merne for
arrangementet. Efter det oplyste var Focus On Care end ikke orienteret
om julefrokosten forud for dens afholdelse. Ankestyrelsens
principafgørelse 254-10 er derfor ikke relevant i nærværende sag.
Det er derfor også uden betydning, om Vidne 1 betalte for bowling og
spisning i Bowl’n’Fun i Silkeborg, selv om det er udoku-menteret. Hertil
kommer, at hændelsen den 6./7. december 2014 fandt sted på Dickens Pub
efter, at arrangementet i Bowl’n’Fun var afsluttet.
8
Ankestyrelsen skal således frifindes for Sagsøgers princi-pale påstand.
Over for Sagsøgers hjemvisningspåstand
Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers subsidiære
påstand om hjemvisning gøres det gældende, at det ikke er korrekt, at
sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen den 30. august 2018
(bilag 13) traf afgørelse.
Efter officialmaksimen må der ikke træffes afgørelse, før de nødvendige
oplysninger foreligger. En sag skal altså ikke oplyses og undersøges så
grundigt som muligt, men alene så langt, som det er nødvendigt, før der
kan træffes en forsvarlig afgørelse.
Allerede fordi der ikke under retssagen er blevet fremlagt nye relevante
oplysninger, og Sagsøger ikke har anført, hvilke oplysnin-ger hun mener
manglede, da Ankestyrelsen traf afgørelse, kan det afvi-ses, at sagen ikke
var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgø-relse.
Ankestyrelsen skal derfor også frifindes for Sagsøgers subsidiære påstand.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er enighed om, at Sagsøger ikke modtog løn eller udførte ar-bejde som
handicaphjælper, da skaden indtraf.
Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt selskabet, da ulykken fandt sted omkring
kl. 02.30 den 7. december 2014.
Det kan videre lægges til grund, at Vidne 1 som modtager af tilskud i henhold til
reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance havde valgt alene at fungere som
arbejdsleder for Sagsøger, således at hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet
og fungere som daglig leder af arbejdet, og at han havde overladt
arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske
opgaver til den private virksomhed Focus on Care.
Retten finder på denne baggrund ikke, at Sagsøger har tilvejebragt et sikkert
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Herefter og da det ikke er
godtgjort, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgørelse i
sagen, herunder at det ikke er anført, hvilke nødvendige oplys-ninger, der ikke
forelå for Ankestyrelsen, tager retten derfor Ankestyrelsens på-stand om
frifindelse til følge.
9
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 46.875 kr. og udgifter til vidneførsel med 264,24 kr., i alt
47.139,24 kr., som betales af statskassen. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Ankestyrelsen frifindes.
Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 47.139,24 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
2 | RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 11. december 2020
Sag BS-43826/2019-VIB
<anonym>Sagsøger</anonym>
(beskikket advokat Rikke Lenette Omme)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)
(advokat Christian Bo Kolding-Krøger)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 3. oktober 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøgers</anonym> fald
og tilskadekomst den 7. december 2014 er en arbejdsskade om-fattet af
arbejdsskadesikringsloven; herunder hvem der måtte anses for <anonym>Sagsøgers</anonym>
arbejdsgiver i lovens forstand, og om skaden indtraf under omstændigheder; der
må anses for en naturlig del af <anonym>Sagsøgers</anonym> ar-bejde som handicaphjælper:
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande:
Principal påstand
Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadekomst den 7. december
2014 var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under; jf.
arbejdsskadesikringslovens $ 5.
2
<anonym>Subsidiær påstand</anonym>
Sagen hjemvises til Ankestyrelsen:
Sagsøgte, Ankestyrelsen; har fremsat påstand om frifindelse
<anonym>Sagsøger</anonym> har fri proces .
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218
a
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen; at <anonym>Sagsøger</anonym> den 1. april 2013 blev ansat hos <anonym>Vidne 1</anonym> som
handicaphjælper; Lønnen blev betalt af Silkeborg kom-mune.
Den 27. oktober 2014 indgik <anonym>Sagsøger</anonym> aftale med firmaet Focus on Care vI <anonym>Person</anonym>
om ansættelse hos <anonym>Vidne 1</anonym> til at udføre de sam-me opgaver indenfor personlig
pleje, som hun hidtil havde udført. Lønnen blev betalt af <anonym>Person</anonym> der i
ansættelseskontrakten er betegnet "arbejdsgiver? Ansættelsen var omfattet af
reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance BPA)
Under et besøg på Dickens Pub i Silkeborg i forbindelse med en julefrokost
sammen med sine 4 kolleger og <anonym>Vidne 1</anonym> faldt <anonym>Sagsøger</anonym> over et højt trin trin og
slog hovedet.
Den 22. november 2016 blev skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring; som den 19. februar 2018 traf afgørelse om at anerkende faldulykken som en
arbejdsskade.
Denne afgørelse blev af Tryg der er arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on
Care vI <anonym>Person</anonym> indbragt for Ankestyrelsen; der omgjorde Arbejdsmar-kedets
Erhvervssikrings afgørelse; idet flertallet i Ankestyrelsen ikke fandt, at skaden var
en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under; jf. ar-
bejdsskadesikringslovens $ 5_
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at hun rettede henvendelse til <anonym>Vidne 1</anonym> efter; at hun så et
stillingsopslag på Facebook. Hun var til samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> og blev ansat som
personlig plejer til at hjælpe med at få <anonym>Vidne 1</anonym> op om morgenen; få ham badet 0g
på toilettet; lave øvelser med hans ryg og ben; få
3
ham itøjet og op i en stol. I løbet af dagen skulle hun hjælpe <anonym>Vidne 1</anonym> med de ar-
rangementer; han havde. Hun var alene på vagten; der varede 24 timer fra kl. 09.00
om morgenen med 15 minutters overlapning med den forrige vagt. Ca. en gang om
måneden havde de personalemøde.
Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der præsenterede hende for ansættelsesaftalen med Focus on
Care. Hun skrev bare under; og alt fortsatte som før. Hun har ikke mødt <anonym>Person</anonym>
Hun opfattede hele tiden <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejdsgiver
Den 6. december 2014 mødtes hun og de 4 andre hjælpere hos <anonym>Vidne 1</anonym> hvor de
holdt personalemøde og drak en øl. Ca. kl. 18.00 kørte de ind til bowlingcente-ret,
hvor de spiste og bowlede. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der betalte, mens de spiste. Herefter
skiftedes de til at give en omgang. Det kan godt passe, at hun drak 5 øl over hele
dagen og aftenen. Da hun faldt, var de kun 3 hjælpere tilbage. <anonym>Vidne 1</anonym> havde på
forhånd bestemt, hvor julefrokosten skulle holdes og havde sendt en mail ud og
spurgt; om hjælperne ville have personalemøde først.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun var ansat som handicaphjælper hos <anonym>Vidne 1</anonym> fra
december 2013 til april 2019. Hun så et opslag på 'Jobindex" og kontaktede <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1</anonym> Hun var til samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> hvorefter hun blev ansat. Hendes løn blev
betalt af Silkeborg kommune. Hjælperne 0g <anonym>Vidne 1</anonym> holdt per-sonalemøder ca. en
gang om måneden. Efter at hun i efteråret 2014 blev ansat hos Focus on Care
indtraf der ingen forandringer i hendes arbejdsopgaver Hun har ikke mødt nogen
fra Focus on Care. Hun opfattede <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejds-giver;
Julefrokosten forløb, som den plejer. De mødtes hos <anonym>Vidne 1</anonym> og kørte sammen i
hans bus til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der
betalte bowling mad og de første 3-4 øl. De tog så videre på Dickens Pub, hvil-ket
også var aftalt på forhånd. <anonym>Sagsøger</anonym> fik nogle øl, men var ikke beruset. Da ulykken
skete, var <anonym>Vidne 1</anonym> taget hjem.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har en môn grad på 120 % og skal have hjælp til alt. I
2014 blev han bevilget BPA ordning. Det var et vilkår for ordnin-gen; at han
varetog arbejdslederens rolle 0g ansatte 0g afskedigede de personli-ge hjælperne
0g varetog den daglige arbejdstilrettelæggelse . Lønnen blev betalt af Silkeborg
kommune og fra efteråret 2014 af Focus on Care på grundlag af ti-mesedler; som
han havde lavet. Da han blev bevilget BPA ordning, valgte han Focus on Care, da
de havde noget erfaring og kunne assistere ham med den lø-bende kontakt med
Silkeborg kommune.
Der har nok ligget noget fra ham på skrift til hjælperne om julefrokosten. For-
målet er at sikre sammenhold og ansvar i gruppen af hjælpere, også til gavn for
ham. Han bestilte bord på bowlingcenteret. Det er ikke muligt at bestille bord
på Dickens Pub. De mødtes hos ham og tog til bowlingcenteret, hvor de spiste og
bowlede. Det var ham; der betalte bowling, mad og noget at drikke i
bowlingcenteret. Han mener ikke, at han gav drikkevarer på Dickens Pub. Han var
taget hjem; da <anonym>Sagsøger</anonym> faldt og slog hovedet.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
Spørgsmålet for Retten i nærværende sag er, om <anonym>Sagsøgers</anonym> faldulykke den
7. december 2014 var en følge af hendes ar-bejde eller de forhold,
arbejdet foregik under, herunder hvem der på ulykkestidspunktet var at
betragte som hendes arbejdsgiver i arbejds-skadesikringslovens forstand
<anonym>Ad Saosøvers principale påstand</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym>
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende;, at der
foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens
afgørelse af 30. august 2018, ved hvilken Ankestyrelsen vurdere-de, at
<anonym>Sagsøger</anonym> ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens på
ulykkestidspunktet.
Spørgsmålet om arbejdsgiver:
Det gøres gældende; at <anonym>Vidne 1</anonym> på ulykkestidspunktet var at
betragte som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver~
lovens forstand. <anonym>Vidne 1</anonym> er bevilget borgerstyret personlig assi-stance
(BPA) 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var på ulykkestidspunktet ansat som handicaphjælper
for <anonym>Vidne 1</anonym> som led i denne ordning.
Det er en betingelse for at få bevilget borgerstyret personlig assistance, at
den handicappede er i stand til at fungere som arbejdsleder for sine
hjælpere, mens den handicappede frit kan vælge at overlade varetagel-sen
af administrative 0g ansættelsesretlige opgaver til en nærtstående, en
forening eller en privat virksomhed, som herefter betragtes som ar-
bejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand. <anonym>Vidne 1</anonym> havde med
virkning fra den 1.november 2014 overladt den administra-tive 0g
ansættelsesretlige opgavevaretagelse til virksomheden Focus on Care,
hvilket dog ikke havde praktisk betydning for <anonym>Sagsøger</anonym> som også
efter den 1. november 2014 opfattede <anonym>Vidne 1</anonym> som sin arbejdsgiver.
<anonym>Vidne 1</anonym> stod selv for blandt andet udarbejdelse af jobopslag 0g
jobbeskrivelser; afholdelse af ansættelsessamtaler; udvælgelse af hjælpere,
oplæring, instruktion og afholdelse af personalemøder. Han bestemte arten
0g omfanget af hjælpernes arbejde samt tid og sted for arbejdets
udførelse. Focus on Care varetog alene administrative funk-tioner;
herunder lønudbetaling, indberetning af skat, tegning af forsik-ringer mv ,
som <anonym>Vidne 1</anonym> havde valgt at "outsource? til virk-somheden. Focus on
Cares udgifter forbundet med administration;
5
lønudbetaling 0g betaling af blandt andet forsikringspræmier blev af-holdt
via overførte tilskud fra <anonym>Vidne 1's</anonym> BPA-ordning.
Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende; at formålet med, at der
som led i en BPA-ordning ydes tilskud til betaling af lovpligtige ar-
bejdsskadeforsikringer er, at den handicappedes hjælpere sikres mod
skader indtruffet som følge af arbejdet hos den handicappede eller de for-
hold, hvorunder arbejdet hos den handicappede foregår:. Sikringen gælder
selvsagt både når hjælperen er 99 'på vagt? og når hjælperen deltager í ar-
rangementer med en naturlig forbindelse til arbejdet. Det er den
handicappede; der har ansvaret for, at forsikringspligten er opfyldt.
Endelig gøres det gældende; at der ikke i Ankestyrelsen har været enig-
hed om afgørelsen af 30. august 2018, idet en mødedeltager fandt; at
<anonym>Vidne 1</anonym> var at betragte som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgi-ver på
ulykkestidspunktet 0g at ulykken dermed var sket i forbindelse med
<anonym>Sagsøgers</anonym> arbejde.
Spørgsmålet om ulykkens forbindelse til arbejdet:
Det gøres gældende; at faldulykken den 7. december 2014 skete under
<anonym>Sagsøgers</anonym> deltagelse i en julefrokost arrangeret og delvist finansieret af
<anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> deltog selv i julefroko-sten og havde forud for dennes
afholdelse udsendt skriftlige indbydel-ser til sine ansatte.
Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger</anonym> var inviteret til og delt-og i -
julefrokosten qua hendes ansættelse som handicaphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> De
årligt tilbagevendende sociale arrangementer (ju-lefrokost og sommerfest)
var en væsentlig faktor i forhold til at fremme sammenholdet og
samarbejdet i mellem handicaphjælperne. At <anonym>Sagsøger</anonym> deltog i
julefrokosten sammen med <anonym>Vidne 1's</anonym> øvrige handicaphjælpere
understøtter julefrokostens formål.
Det er korrekt; som anført af Ankestyrelsen; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var "på 99
vagt?' den pågældende aften; ligesom det er korrekt; at hun ikke blev
aflønnet under sin deltagelse i julefrokosten. Hertil bemærkes det; at det
må anses for gængst; at medarbejdere ikke aflønnes for deres deltagelse i
sociale arrangementer på arbejdspladsen; uanset at arrange-menterne er
arrangeret af arbejdsgiveren. At <anonym>Sagsøger</anonym> ik-ke var på vagt eller modtog
løn den pågældende aften; medfører ikke; at arbejdsskadesikringsloven
ikke finder anvendelse.
Endelig gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgers</anonym> deltagelse i jule-frokosten
havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handi-caphjælper for
<anonym>Vidne 1</anonym> ligesom det gøres gældende, at <anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadekomst havde
en naturlig forbindelse til jule-frokosten.
<anonym>Særliot ad Saosøvers subsidiære påstand</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym>
Hvis Retten måtte finde, at der ikke kan gives <anonym>Sagsøger</anonym> medhold i den
principale påstand, fx fordi sagen for Retten ikke er til-strækkeligt oplyst;
gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til for-
nyet behandling i Ankestyrelsen: I den forbindelse bemærkes det; at
Ankestyrelsen i overensstemmelse med officialprincippet har pligt til at
sørge for; at en sag er tilstrækkeligt oplyst; inden der træffes afgørelse i
sagen. Oplysningspligten strækker sig så langt; som det er nødvendigt; for
at sagen kan afgøres korrekt.
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for påstanden om frifindelse over for <anonym>Sagsøgers</anonym> principale
påstand gøres det gældende; at der ikke foreligger det for-nødne sikre
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. august 2018
(bilag 13) hvorved Ankestyrelsen vurderede, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var
omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringsloven på
skadestidspunktet 0g dermed tilsidesatte Arbejdsmarke-dets
Erhvervssikrings afgørelse af 19. februar 2018 (bilag 11).
Det følger af arbejdsskadesikringslovens $ 2, stk. 1, at personer; der an-
sættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver; er berettige-de
efter denne lov, jf. 88 5-7.
Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt
andet en ulykke, jf. lovens $ 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de
forhold, arbejdet er foregået under.
Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 30. august 2018 (bilag 13), at
<anonym>Sagsøger</anonym> ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven; da ulykken den
6./7 . december 2014 ikke var sket som en følge af arbejdet eller de
forhold, arbejdet var foregået under.
Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> var ansat ved Focus
On Care som handicaphjælper; da hun den 6./7. de-cember 2014 deltog i
en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg arrange-ret af <anonym>Vidne 1</anonym> for alle
hans handicaphjælpere (bilag B). <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver; Focus On Care,
hverken iværksatte, planlagde, inviterede til eller finansierede
arrangementet.
<anonym>Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at <anonym>Vidne 1</anonym> var hen-des arbejdsgiver på
tidspunktet for hændelsen.
Hertil bemærkes det, at det forhold, at det fremgår af ansættelseskon -
trakten mellem <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> (bilag 14), at <anonym>Sagsøger</anonym> fra den 1_
april 2013 blev ansat som handicap-hjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> er uden
betydning for nærværende sag.
På tidspunktet for hændelsen den 6./7. december 2014 var <anonym>Vidne 1</anonym> ikke
længere arbejdsgiver. Det var derimod den private virk-somhed Focus On
Care. Det fremgår af ansættelseskontrakten fremlagt som bilag 1, dateret
27. oktober 2014.
Iden forbindelse bemærkes det, at det fremgår af vejledning nr. 9 af 15.
februar 2011 om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til
serviceloven) pkt. 46, at en borger kunne vælge mellem flere mulighe-der
iforhold til at tilrettelægge BPA-ordningen: Som den første mulig-hed
omtales; at borgeren selv er arbejdsgiver og selv varetager lønad-
ministrationen, jf. punkt 47. Som den sidste mulighed anføres det, at til-
skuddet kan overføres til en privat virksomhed, der varetager hele ar-
bejdsgiveropgaven; jf punkt 50-52. Det var efter det oplyste denne mu-
lighed, <anonym>Vidne 1</anonym> gjorde brug af på tidspunktet for hændelsen. Det
bemærkes, at vejledningen pr. 1.januar 2018 blev afløst af vejled-ning nr.
10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
og borgerstyret personlig assistance.
Henset til ansættelsesaftalen af 27. oktober 2014 (bilag 1) kan det lægges
til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> på skadestidspunktet ikke længere var ar-bejdsgiver
for <anonym>Sagsøger</anonym> Det understøttes i øvrigt af <anonym>Sagsøgers</anonym> advokats anmeldelse
af arbejdsskaden af 22.novem-ber 2016 (bilag 8), hvor Focus On Care er
angivet som <anonym>Sagsøgers</anonym> arbejdsgiver
Det var således Focus On Care og ikke <anonym>Vidne 1</anonym> der havde an-svaret 0g
sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven; jf. lovens $ 48, stk. 1, på
tidspunktet for hændelsen.
Uanset; om <anonym>Vidne 1</anonym> havde instruktionsbeføjelser for <anonym>Sagsøger</anonym> når hun
virkede som hans handicaphjælper; er det
ubestridt; at <anonym>Sagsøger</anonym>
handicaphjælper under julefrokosten den 6. december 2014.
Julefrokosten var et socialt arrangement for flere af <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1's</anonym> handicaphjælpere arrangeret af <anonym>Vidne 1</anonym> Formålet med hendes
deltagelse var alene socialt, og ikke at hjælpe <anonym>Vidne 1</anonym> (bilag 1) hvorfor
hun efter det oplyste heller ikke registrerede timer eller modtog løn fra sin
arbejdsgiver; Focus On Care, under arrangementet. At <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var
på arbejde som handicaphjælper; da hun delt-og i arrangementet,
understøttes endvidere af, at <anonym>Sagsøger</anonym> indtog ca. 5 øl under arrangementet
(bilag 4), hvilket efter Ankestyrel-sens opfattelse på ingen måde er
foreneligt med et virke som handicap-hjælper.
Et socialt arrangement arrangeret og afholdt af <anonym>Vidne 1</anonym> kan ik-ke
sidestilles med et socialt arrangement arrangeret og afholdt af <anonym>Sagsøgers</anonym>
arbejdsgiver; Focus On Care. Focus On Care havde in-gen interesse i
afholdelsen af julefrokosten og fastsatte heller ikke ram-merne for
arrangementet. Efter det oplyste var Focus On Care end ikke orienteret
om julefrokosten forud for dens afholdelse Ankestyrelsens
principafgørelse 254-10 er derfor ikke relevant i nærværende sag.
Det er derfor også uden betydning, om <anonym>Vidne 1</anonym> betalte for bowling og
spisning i Bowln'Fun i Silkeborg, selv om det er udoku-menteret. Hertil
kommer; at hændelsen den 6./7. december 2014 fandt sted på Dickens Pub
efter , at arrangementet i Bowln'Fun var afsluttet.
8
Ankestyrelsen skal således frifindes for <anonym>Sagsøgers</anonym> princi-pale påstand.
Over for <anonym>Sagsøgers</anonym> hjemvisningspåstand
Til støtte for påstanden om frifindelse over for <anonym>Sagsøgers</anonym> subsidiære
påstand om hjemvisning gøres det gældende; at det ikke er korrekt; at
sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen den 30. august 2018
(bilag 13) traf afgørelse.
Efter officialmaksimen må der ikke træffes afgørelse, før de nødvendige
oplysninger foreligger: En sag skal altså ikke oplyses og undersøges så
grundigt som muligt; men alene så langt, som det er nødvendigt; før der
kan træffes en forsvarlig afgørelse.
Allerede fordi der ikke under retssagen er blevet fremlagt nye relevante
oplysninger; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har anført, hvilke oplysnin-ger hun mener
manglede, da Ankestyrelsen traf afgørelse, kan det afvi-ses, at sagen ikke
var tilstrækkeligt oplyst; da Ankestyrelsen traf afgø-relse.
Ankestyrelsen skal derfor også frifindes for <anonym>Sagsøgers</anonym> subsidiære påstand
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er enighed om, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke modtog løn eller udførte ar-bejde som
handicaphjælper; da skaden indtraf.
Det er ubestridt; at <anonym>Vidne 1</anonym> havde forladt selskabet, da ulykken fandt sted omkring
kl. 02.30 den 7.december 2014.
Det kan videre lægges til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> som modtager af tilskud i henhold til
reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance havde valgt alene at fungere som
arbejdsleder for <anonym>Sagsøger</anonym> således at hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet
og fungere som daglig leder af arbejdet; og at han havde overladt
arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske
opgaver til den private virksomhed Focus on Care.
Retten finder på denne baggrund ikke, at <anonym>Sagsøger</anonym> har tilvejebragt et sikkert
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Herefter og da det ikke er
godtgjort; at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst; da Ankestyrelsen traf afgørelse i
sagen; herunder at det ikke er anført; hvilke nødvendige oplys-ninger; der ikke
forelå for Ankestyrelsen; tager retten derfor Ankestyrelsens på-stand om
frifindelse til følge
9
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 46.875 kr . og udgifter til vidneførsel med 264,24 kr ., i alt
47.139,24 kr ., som betales af statskassen. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Ankestyrelsen frifindes.
Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 47.139,24 kr .
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
2
| 18,717 | 20,664 |
||||
125 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121 - trusler mod overlæge | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-315/2021-HER | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 334/21 | Forbrydelser mod offentlig myndighed;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-70308-00119-20 | Overfald på ansat på Herning Sygehus
39-årig mand fundet skyldig i overfald mod mandlig ansat på Her-ning Sygehus
den 7. november 2021
Sagsnummer: SS 99-315/2021
Den 39-årige mand var tiltalt for ved den 7. november 2021 på Herning Sygehus med
vold eller trussel om vold og med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have
overfaldet den mandlige ansatte under dennes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv,
idet tiltalte lagde en hånd på den ansattes skulder og blandt andet udtalte til denne: ”hvis
det var i gamle dage, havde jeg smadret dig” eller lignende , ”i gamle dage havde jeg
opsøgt dig” eller lignende , ”hvis jeg ikke havde krykkerne, så var jeg lø bet efter dig”
eller lignende , ”luk røven” eller lignende og ”jeg vil have dit navn” eller lig-nende.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Sagen var rejst som en domsmandssag. To af de voterende fandt efter vidneforklarin-
gerne tiltalte skyldig efter anklageskriftet, dog at det ikke havde været truende, at tiltalte
lagde sin hånd på den ansattes skulder, mens en af de voterende fandt tiltalte skyldig
efter anklageskriftet. Der blev givet dom efter stemmeflertallet.
Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage. To af de voterende stemte for, at straffen skulle
gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste, mens en af de voterende stemte for, at
straffen skulle være ubetinget. Der blev givet dom efter stemmeflertallet. Fæng-
selsstraffen blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en
prøvetid på 1 år fra endelig dom, at han inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig
dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 40 timer, at han er under tilsyn af Kri-
minalforsorgen i prøvetiden, og at han, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, ef-ter
Kriminalforsorgens nærmeste bestemmelse undergiver sig ambulant psykiatrisk be-
handling.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 21. juni 2021. | 1,923 | 0 |
||||||
126 | Sag om tilkendelse af sagsomkostninger i forbindelse med et større sagskompleks. | Appelleret | Civilsag | Retten på Frederiksberg | BS-30787/2019-FRB | Almindelig civil sag | 1. instans | 267/21 | Retspleje og civilproces; | Sagsøger - M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.;
Advokat - Henrik Hein;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;
Udenlandsk virksomhed Ltd. - Copyright Management Services Ltd.; | Nej | Ja | Nej | RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 18. maj 2020 holdt Retten på Frederiksberg møde i retsbygningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-30787/2019-FRB
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Sagsøgte
(advokat Henrik Hein)
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.
Ved processkrift af 29. april 2020 har Sagsøgte gjort gældende, at
MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til
dækning af udgifter til advokat.
Ved processkrift af 29. april 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM
højst skal betale Sagsøgte sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms.
MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret
to af dem til støtte for denne påstand.
Som følge heraf har Sagsøgte den 30. april 2020 indleveret en modsatret-tet
byretsafgørelse.
Denne sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20.
april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af
MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Copyright Management Services
2
Ltd. (CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager ud-sat
på (bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Så-vel
CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. un-der
henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var
sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål.
De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obi-ter
dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og
MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de
sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis.
MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det frem-går
af rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal
borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmpro-
ducentnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og
MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal
borgere på samme anførte baggrund.
Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været
klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den
Europæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på
Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de på-
gældende borgere til MIRCOM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj
2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø.
Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker-
hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a.
bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været
fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-
stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem,
også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil.
MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke
havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand –
centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film.
CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angi-
velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstæn-
dighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitTorrent-nettverk? En
drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, ud-
arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast-
3
slået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at
godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et
BitTorrentnetværk.
MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for
nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIRCOM eller i hvert
fald MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor
omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om
validiteten af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software.
Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har
Østre Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godtgjort, at CMS havde
søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.
MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og
opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne
hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og
CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har
derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og
juridiske forhold blev sløret.
Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor
der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til
advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sa-gen –
i forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt
omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’
forhold, der har nødvendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af
småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.
De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må således
konstateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes
advokater, herunder Sagsøgtes advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de
juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og belyst, og at
det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også
selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter
og disses længde.
MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost-
ningsmæssig henseende, at Sagsøgtes advokat har været advokat for an-dre
sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sagskomplekset og dermed i lighed med CMS
og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardiserede”
processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle
sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser.
4
Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til
bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det
forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig
selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med
rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har såle-des i det
sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I
nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved
landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har in-debåret en afklaring
af spørgsmålet om søgsmålskompetence.
I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-
14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte
repræsen-teret af samme advokat.
Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., inklusiv
moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var
advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager, hvor
landsretten afsagde dom den 8. april 2020.
Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var følgende:
”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at
det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens
§ 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende
beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der
lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter.
Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s
forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt omfang og en
betydelig grad af kompleksitet.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad-
vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.”
Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksbergs øvrige
(omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) ind-
bragt for landsretten.
Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræsenteret ved
samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i udeblivelsesdomme, hvor
der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-
5
kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved Retten på Fre-
deriksberg ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over
2.000 kr.
Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene
af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb
på 14.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS
allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til bistand
fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager.
Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at
være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til
dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et
meget stort antal tilsvarende sager.
I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM
(eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til-
strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til
advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-
sindvis af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for
MIRCOM og CMS. Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS)
af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de
samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erken-delse af,
at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en
forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passen-de”
beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.
Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at
MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de
skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den
forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har
således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene
ses at være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver en-
kelt sag herom).
CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions-
begæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-
25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og
edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000
kr.
MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom-
kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-
6
te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sagen således ikke blot
vedrørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om
isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til ad-
vokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt per-son.
Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt
omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet pro-cedure,
hvor teleselskaberne i hvert fald frem til 2018 ikke ses at have haft be-mærkninger
til MIRCOM og CMS’s anmodninger.
MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en
imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si-
denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i
forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger.
MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at for-
holde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvor-for
det var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift.
Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et
passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at
Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved
Retten på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000
kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter.
Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev behandlet
skriftligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten
sagsøgte 38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand
for begge retter.
Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dæk-ning
af Sagsøgtes udgifter til advokatbistand passende kan fastsættes til 15.000 kr.,
inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at
Sagsøgte også har skullet forholde sig til et fem sider langt proces-skrift fra
MIRCOM’s side om sagsomkostninger.
Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage-
ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til
Sagsøgte.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet. | RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 18. maj 2020 holdt Retten på Frederiksberg møde i retsbygningen.
<anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen.
Sag BS-30787/2019-FRB
MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Henrik Hein)
MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.
Ved processkrift af 29. april 2020 har <anonym>Sagsøgte</anonym> gjort gældende, at
MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til
dækning af udgifter til advokat.
Ved processkrift af 29. april 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM
højst skal betale <anonym>Sagsøgte</anonym> sagsomkostninger med 5.000 kr. inklusiv moms.
MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bla) en række byretsafgørelser og indleveret
to af dem til støtte for denne påstand
Som følge heraf har <anonym>Sagsøgte</anonym> den 30. april 2020 indleveret en modsatret-tet
byretsafgørelse.
Denne sag er hævet dagen efter; at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20.
april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af
MIRCOMs angivelige samarbejdspartner;
2
Ltd. (CMS ). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager ud-sat
på (bl.a.) de 3 sager , hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Så-vel
CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. un-der
henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var
sammenlignelige eller rejste ens spør gsmål.
De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obi-ter
dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og
MIRCOM’ s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de
sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis.
MIRCOM og CMS , der er repræsenteret af samme advokat, har , som det frem-går
af rettens retsbøger i de 39 afviste sager , skrevet til et meget betydeligt antal
borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmpro-
ducentnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og
MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal
borgere på samme anførte baggrund.
Dette er sket til trods for , at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været
klar over , at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler ,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den
Europæiske Unions Charter , artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på
Frederiksber g var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de på-
gældende bor gere til MIRCOM og CMS , jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj
2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø.
Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker -
hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a.
bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været
fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-
stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem,
også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spør gsmål i forhold hertil.
MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over , at de ikke
havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand –
centrale del af samtlige sager , nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film.
CMS og MIRCOM har således i relation til dette spør gsmål henvist til den angi-
velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstæn-
dighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitT orrent-nettverk? En
drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS -saken” af 18. oktober 2018, ud-
arbejdet af Nor ges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast-
3
slået; at oplysninger om en angivelig 99 'swarmsize" (heller) ikke kunne bruges til at
godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et
BitTorrentnetværk.
MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for
nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter; som MIRCOM eller i hvert
fald MIRCOMs advokat har været bekendt med, og som; jf. rettens ovenfor
omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om
validiteten af den af CMS og MIRCOM ~ også i denne sag - anvendte software.
Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har
Østre Landsret endvidere fastslået; at CMS ikke har godtgjort; at CMS havde
søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.
MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og
opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne
hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og
CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne; men har
derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske 0g
juridiske forhold blev sløret.
Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager; hvor
der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til
advokatbistand, har fastslået; at det "er CMS? forhold, der har bevirket; at sa-gen
i forhold til sagens værdi ~ har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt
omfang 0g en betydelig grad af kompleksitet? og at det således også er "CMS'
forhold, der har nødvendiggjort; at retten har måtte løfte sagen ud af
småsagsprocessen' jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.
De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, 0g det må således
konstateres; at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes
advokater, herunder <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat;, at sikre; at såvel de faktiske som de
juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og belyst; 0g at
det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også
selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter
og disses længde.
MIRCOM har imidlertid gjort gældende; at det skal have betydning i omkost-
ningsmæssig henseende, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har været advokat for an-dre
sagsøgte borgere i CMSIMIRCOM-sagskomplekset og dermed i lighed med CMS
og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af 99 'standardiserede?
processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle
sagerne har vedrørt "lignende? påstande, anbringender og beviser
4
Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til
bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det
forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig
selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med
rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har såle-des i det
sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I
nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved
landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har in-debåret en afklaring
af spør gsmålet om søgsmålskompetence.
I tre af de 39 sager , som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-
14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte
repræsen-teret af samme advokat.
Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr ., inklusiv
moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var
advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager , hvor
landsretten afsagde dom den 8. april 2020.
Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspør gsmålet var følgende:
”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at
det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger , jf. retsplejelovens
§ 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende
beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der
lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter .
Retten bemærker om sagens omfang og karakter , at den, som følge af CMS’ s
forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt omfang og en
betydelig grad af kompleksitet.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad-
vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr ., inklusiv moms.”
Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksber gs øvrige
(omkostnings)afgørelser i CMS /MIRCOM -sagskomplekset – ses (forsøgt) ind-
bragt for landsretten.
Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS ), der altså er repræsenteret ved
samme advokat, i et betydeligt antal sager , herunder i udeblivelsesdomme, hvor
der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-
5
kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. V ed Retten på Fre-
deriksber g ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over
2.000 kr .
Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene
af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb
på 14.000 kr . til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS
allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til bistand
fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager .
Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at
være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til
dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et
meget stort antal tilsvarende sager .
I ingen af de sager , hvor MIRCOM (eller CMS ) har opnået dom, har MIRCOM
(eller CMS ) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til-
strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til
advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-
sindvis af andre sager , som MIRCOM og CMS’ s advokat havde forfulgt for
MIRCOM og CMS . Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS )
af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de
samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erken-delse af,
at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en
forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passen-de”
beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.
Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at
MIRCOM (og CMS ) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de
skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den
forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS ) har
således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr . (uagtet, at der alene
ses at være opkrævet 400 kr . i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver en-
kelt sag herom).
CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions-
begæring” dækket med 3.000 kr ., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-
25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og
edition dækket med 1.000 kr . og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000
kr.
MIRCOM (og CMS ) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom-
kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør -
te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser; og at sagen således ikke blot
vedrørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om
isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til ad-
vokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr: pr. ip-adresselsidenhen sagsøgt per-son.
Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt
omfang blev behandlet på skriftligt grundlag 0g efter en helt ensartet pro-cedure,
hvor teleselskaberne i hvert fald frem til 2018 ikke ses at have haft be-mærkninger
til MIRCOM og CMS's anmodninger
MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en
imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si-
denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i
forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger:
MIRCOM har endvidere feks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at for-
holde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvor-for
det var CMS, 0g ikke MIRCOM; der blev opkrævet retsafgift.
Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et
passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, 2. pkt., at
Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved
Retten på Frederiksbergs dom af 6.maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000
kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter:
Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR der blev behandlet
skriftligt i landsretten; og hvor sagen også blev afvist; tilkendte landsretten
sagsøgte 38.000 kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand
for begge retter.
Efter en samlet vurdering finder retten herefter; at det rimelige beløb til dæk-ning
af <anonym>Sagsøgtes</anonym> udgifter til advokatbistand passende kan fastsættes til 15.000 kr:
inklusiv moms. Retten bemærker; at der herved tillige er taget højde for, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> også har skullet forholde sig til et fem sider langt proces-skrift fra
MIRCOMs side om sagsomkostninger.
Retten bestemmer derfor; at MICM MIRCOM International Content Manage -
ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til
<anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Sagen sluttet.
| 14,001 | 14,181 |
||||
127 | Tiltale for flere forsøg på manddrab, vidnetrusler og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, røveri af særlig grov beskaffenhed, ulovlig våbenbesiddelse, lov om euforiserende stoffe... Vis mere | Appelleret | Straffesag | Retten i Glostrup | SS-5299/2019-GLO | Nævningesag | 1. instans | 80/21 | Formueforbrydelser;
Liv og legeme;
Narkotika;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Beslaglæggelse/konfiskation;
Forbud;
Forvaring; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 0700-71289-00005-18 | Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 26. november 2019
Rettens nr. CL-5299/2019
Politiets nr. 0700-71289-00005-18
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrifter er modtaget henholdsvis den 10. april 2019 og den 25. sep-
tember 2019.
Tiltalte er tiltalt for
1.
ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a,
ved senest den 22. september 2018 ca. kl. 22.30 og frem til den 24. september
2018 ca. kl. 15.00, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende
omstændigheder, som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med
baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer, hvor der som
led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben, at have besiddet, båret
og anvendt en halvautomatisk Mauser kaliber 7,65 mm pistol med ammunition,
idet tiltalte den 22. september 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til
Adresse 1 i By 1, hvor den blev anvendt til det i forhold 2-4 beskrevne, og
herefter ad offentlig vej transporterede den til Vej 1 overfor Vej 2 i By 2, hvor
pistolen blev fundet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00.2.
røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288 stk. 2, jf. stk. 1
nr. 1,
ved den 22. september 2018 ca. kl. 22.30, for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold,
maskeret og i forening med flere uidentificerede maskerede
Std 75274
Std 75274
side 2
medgerningsmænd, at være trængt ind i et privat hjem på Adresse 1 i By 1, idet
tiltalte, da døren blev åbnet, rettede den i forhold l nævnte skarpladte pistol
mod Forurettede 1's ansigt og derved tiltvang
sig adgang sammen med en af de uidentificerede medgerningsmænd,
hvorefter de truede Forurettede 1 til at udlevere en taske med ca. 11.000 kroner
og en telefon, idet de råbte "giv os alt hvad du har" eller lignende, hvorunder og
efter den uidentificerede medgerningsmand gennemrodede huset. 3.
vidnetrusler efter straffelovens § 123 og legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,
ved efter det i forhold 2 passerede, i forening med en uidentificeret
medgerningsmand, at have truet Forurettede 1 i anledning af hans forventede
forklaring til politiet, idet tiltalte med den i forhold 1 nævnte pistol rettet mod
Forurettede 1 udtalte " lad os så se hvor sej en Udeladt du er -hvis jeg skyder
dig i knæet melder du det så til politiet" eller lignende, hvilket var egnet til af
fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd, og kort tid
efter, som tidligere straffet for vold, på under 2 meters afstand, at have skudt
Forurettede 1 i benet med pistolen, hvorefter tiltalte udtalte "der var du nok
heldig" eller lignende. 4.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved efter det i forhold
3 passerede, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte på ca. 1 meters
afstand rettede den i forhold 1 nævnte pistol mod Forurettede 1's bryst og
overkrop og trykkede på aftrækkeren gentagne gange uden af der afgik skud,
hvorefter tiltalte tog ladegreb på pistolen og igen gentagne gange trykkede på
aftrækkeren, hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet ammunitionen ikke
funktionerede korrekt. 5.
ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a,
ved senest den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 og frem til den 10. oktober 2018
ca. kl. 15.15, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende
omstændigheder, som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med
baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer, hvor der som
led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben, at have besiddet, båret
og anvendt en halvautomatisk Remington kaliber 45 pistol med ammunition,
idet tiltalte den 7. oktober 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til
området omkring Gersagerparken 135 i Greve hvor den blev anvendt til det i
forhold 6 beskrevne og herefter ad offentlig vej transporterede den til krydset
med Taastrup Valbyvej og Ishøj Stationsvej i Ishøj, hvor pistolen blev fundet i
tiltaltes bukselinning i Bus 400S den 10. oktober 2018 ca. kl. 15.15.
side 3
6.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b,
ved den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 ud for Gersagerparken 135 i Greve, i
forening med en uidentificeret medgerningsmand, ved brug af skydevåben på
offentligt tilgængeligt sted, at have forsøgt at dræbe Forurettede 2 og
Forurettede 3, med den i forhold 5 nævnte pistol, idet
de affyrede ikke under 11 skud mod Forurettede 2 og Forurettede 3, hvilket
drabsforsøg mislykkedes fordi Forurettede 2 og Forurettede 3 løb fra stedet.
7.
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2
stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3,
jf. liste A nr. 1,
ved den 22. september 2018 ca. kl. 20.55 ved Adresse 2 i By 2 og den 27.
september 2018 kl. 00.50 ved Adresse 3 i By 2, at have været i besiddelse af
1,46 gram hash og en joint til eget brug. 8.
overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 7,
ved den 20. juli 2018 ca. kl. 16.30 ved et grønt område nær Waves, Over
Bølgen 13 i Hundige, at have truet partileder Forurettede 4 i anledning af
dennes lovlige ytringer i den offentlige debat, idet tiltalte udtalte "bare fordi du
har politibetjente med dig så tror du du er sej hva" og imens tiltalte pegede på
Forurettede 4 udtalte "Du skal dø" og kort tid efter udtalte "wallah du skal
rammes , jeg sværger jeg sørger for at du bliver ramt mand, bare vent at fucking
se, den der skudsikre vest, den beskytter ikke dit hoved" eller lignende, hvilket
var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller
velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af
straffelovens § 70, stk. 1, dømmes til forvaring, subsidiært at han straffes med
en fællesstraf af fængsel i 20 år.
Anklagemyndigheden har desuden i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 1.
punktum, subsidiært 2. punktum, nedlagt påstand om, at Tiltalte idømmes
forbud mod i et af retten fastsat tidsrum at færdes og opholde sig i Ishøj og
Greve kommune, subsidiært et mindre område fastsat af retten.
Endelig har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, ned-lagt
påstand om konfiskation af en pistol af mærket Mauser med magasin og 5
patroner, en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner, 1,46 gram
hash og en joint.
side 4
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 4 og 6 og erkendt sig skyldig i
forhold 1, 5, 7 og 8, dog således at forhold 1 og 5 ikke henføres un-der
straffelovens § 81 a.
Tiltalte har accepteret konfiskationspåstandene.
Sagens oplysninger
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1,
politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 3, politibetjent
Vidne 4, politi-assistent Vidne 5 og politiassistent Vidne 6.
Tiltalte har vedrørende forhold 8 forklaret, at det var ham på den afspillede
YouTubevideo fra Forurettede 4 demonstrationen. Når han truede Forurettede 4,
var det på grund af dennes ekstreme ytringer. Truslerne frem-satte han efter at
have været på stedet i ca. 30 sekunder. Det var for at gøre Forurettede 4 bange.
Udtalelserne kom meget spontant, da han blev revet med af stemningen. Han
udtalte sig, som det er anført i anklageskriftet. Han blev efterfølgende trukket
væk af politiet, der sigtede ham, men kort efter frafaldt politiet sigtelsen og bad
ham om at gå.
Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at politiet stoppede ham den 22.
september 2018 og tog noget hash fra ham. Det kunne godt passe, at det var
omkring kl. 21. Han havde været i Ishøj med nogle kammerater. De stod i en
kæmpe flok, da politiet ankom. De løb alle fra stedet. Han løb til Adresse 3,
hvor politiet stoppede ham. Han havde boet på Vej 2 i omkring to uger på det
pågældende tidspunkt. Han kendte derfor området. Han boede der frem til den
26. september 2018, hvor personen, som han bo-ede hos, blev sigtet og anholdt
i en stor sag. Sagen starter i Københavns By-ret i næste måned. Han er også
selv sigtet i sagen.
Det kan godt passe, at politiet fandt en joint på ham den 27. september 2018.
Det var næsten hver dag, at han eller en af hans kammerater blev stoppet af
politiet.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at det var hans pistol, som politiet
fandt den 24. september 2018. Den var foldet ind i hans trøje. Han købte pi-
stolen den 23. september 2018. Han havde anskaffet den lige inden den 24.
september 2018. Det kunne også godt have været den 21. september 2018, at
han købte den. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han købte pistolen af.
På det pågældende tidspunkt var der skyderier i mange byer. Han købte pistolen
for at kunne forsvare sig. Hvis der stod en person med et våben, når han kom
hjem, havde han brug for at kunne beskytte sig. Han gad ikke ligge på gaden
med kugler i kroppen. Han ville bruge pistolen, hvis han blev truet.
side 5
Han var og er fortsat medlem af banden Brothas. Han kendte ikke nærmere til
de skyderier, som der var rundt omkring; men han havde hørt rygter. Det gjorde
man, når man var i den "branche", det vil sige i et kriminelt miljø eller
bandemiljø. Der havde været skyderier mod hans kammerater og i det områ-de,
hvor han boede. Det gav derfor mening for ham at købe et våben. Med sin
tatovering på halsen reklamerede han for sit tilhørsforhold, og han var en af
dem, som "man" gerne ville have sat ud af spil.
Da han modtog pistolen, virkede den ikke. Han gav den til en kammerat, som
havde forstand på våben. Kammeraten sagde, at pistolen var slidt op indven-
dig. Han ville derfor hente den anden pistol. Han havde købt to pistoler, men
der gik lidt tid, før han kunne få den anden pistol.
Den 24. september 2018 havde Person 1 og nogle andre kammerater fra Vej 2
fortalt, at de om morgenen havde været ude og gå. De hav-de set politiet ved
det sted, hvor han havde gemt våbenet. Senere på dagen gik han hen til stedet.
Alt lå, som han havde lagt det. Da han ikke umiddel-bart kunne se, at politiet
havde taget pistolen, tog han den frem. Han lagde ikke mærke til, at politiet
havde udskiftet pistolen. Den var fortsat pakket ind i hans hvide Armani T-shirt.
Tiltalte har adspurgt af forsvareren forklaret, at han var nødt til at have et vå-
ben. Det havde ikke noget med Brothas at gøre. Der var ingen fra Brothas, der
havde bedt ham om at anskaffe et våben. Han havde problemer med folk fra
forskellige bandegrupperinger, og det var derfor, at han havde meldt sig ind i
Brothas. De konflikter, som han havde, var hans egne. Konflikterne havde ikke
noget med Brothas at gøre.
Han interesserede sig for våben. Han så videoer på nettet, hvor der bliver skudt
til måls. Det var ikke, fordi han var radikaliseret. Han interesserede sig for
mange mærkelige ting. Han kunne også godt lide at se videoer, hvor folk
pudsede våben og skilte dem ad.
Vedrørende videoen af 28. september 2018 fra politiets overvågning af gem-
mestedet for pistolen bekræftede tiltalte, at det er ham, der ses sammen med
Person 1. Han kunne godt huske den taske, som han havde på. Han havde tre til
fire tasker af den slags, som han havde købt hos Kaufmann i Hundige Cen-
teret.
Tiltalte har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han kender Forurettede 1.
Forurettede 1 er Udeladt. Han havde set Forurettede 1 et par gange; men de
havde aldrig talt sammen. Han havde blandt andet set Forurettede 1 på
stationen og havde også handlet hash med ham. Han kender også Forurettede 1
fra Facebo-ok, hvor han fulgte ham. De var "venner" på Facebook, da han
havde hørt Forurettede 1's Udeladt i mange år.
side 6
Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 handlede med
hash. Det er ikke sikkert, at Forurettede 1 ville mene, at de kender hinanden.
Tiltalte blev af anklageren foreholdt "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side
344), hvoraf fremgår, at tiltalte den 23. september 2018 kl. 03.09 havde la-vet
en Googlesøgning på "skud hundige".
Hertil forklarede tiltalte, at han fik en video på Snapchat. På videoen kunne han
se Forurettede 1, som sad i en bil og skreg. Forurettede 1 råbte, at han var
blevet skudt. Det fremgik, at Forurettede 1 var på vej til Sverige. Videoen må
være sendt fra en person, der var til stede i bilen. Videoen var ikke fra
Forurettede 1, da de ik-ke er venner på Snapchat. Han ved ikke, hvem han fik
videoen på Snapchat fra. Han lagde ikke mærke til navnet på afsenderen. Det
var en kort video-besked. Videoer på Snapchat slettes automatisk, når man har
set dem. På vi-deoen så han Forurettede 1 med bukserne smøget op. Man kunne
se et lille skudhul på Forurettede 1's ben. Det var derefter, at han søgte på "skud
hundige". Klokkes-lættet husker han ikke præcist. Han lavede stort set det
samme hver dag, og det var derfor svært at huske dagene fra hinanden. Han fik
fortalt, at Forurettede 1 havde fået patronen ud af knæet i Sverige.
Foreholdt, at det af samme bilag fremgår, at han om morgenen den 23. sep-
tember 2018 kl. 10.28 havde lavet en Googlesøgning på "mand skudt i hun-
dige", forklarede han, at han søgte på alt muligt. Han havde også søgt på et
skyderi mod en kammerats lejlighed, selvom han vidste alt om skyderiet fra
kammeraten. Han søgte på alle skyderier, da han var nysgerrig. Det gjorde alle i
den kriminelle verden.
Tiltalte blev foreholdt, at det af "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 345),
fremgår, at han samme morgen kl. 10.36 havde lavet en Googlesøgning på
"sådan vasker du krudtslam".
Tiltalte forklarede, at han søgte på alt muligt forskelligt, der interesserede ham.
Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han ikke vidste, hvilken pistol han
ville få. De havde aftalt, at det skulle være en større kaliber end den Mauser
kaliber 7,65 mm, som han allerede havde fået. Han vidste ikke, hvor længe der
ville gå, før han fik pistolen. De havde fra starten aftalt, at han skulle have to
pistoler for 8.000 kr. Han betalte 5.000 kr., da han modtog den første pistol.
Han skulle betale det resterende, når han fik den anden pi-stol. Han fik tilbudt
to pistoler, og derfor købte han to. Hvis han var blevet tilbudt tre, havde han
købt alle tre.
Pistolen hentede han dagen før, at han blev anholdt med den i bussen. Forin-den
anholdelsen havde han været til samtale i Kriminalforsorgen i Roskilde. Han
havde pistolen med til samtalen, da der var en del personer, som han ik-ke
havde det så godt med, der også gik til samtale i Kriminalforsorgen. Han
side 7
følte sig ubeskyttet uden pistolen. Han ville også have taget pistolen med, hvis
han gik i Hundige Storcenter, da han kunne møde nogen, der ville ham ondt.
Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at han havde været i Gersagerpar-
ken i Greve, men det var ikke et sted, hvor han normalt kom. Han kender
Forurettede 2. Forurettede 3 havde han solgt hash til et par gange; men han
kender ham ikke som sådan. Han havde ikke noget udestående med dem.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han hørte, at der var blevet skudt
mod de to. Han fik det at vide ca. 10 minutter efter, at det var sket. Han befandt
sig i Bilka i Ishøj, hvor han var i gang med live Odds'et. Han modtog en
snapchat fra en kammerat, der havde filmet politiet og skudhuller i
Gersagerparken. Efterfølgende blev han ringet op af en anden kammerat, som
fortalte om skyderiet. Det var helt normalt, at man hørte om sådan no-get med
det samme. Han søgte herefter på skyderiet på nettet. Han var nys-gerrig. Det
ville han også gøre, hvis der var skyderi i Jylland. Han talte med en kammerat
om skyderiet på vejen hjem fra Bilka. Det var om aftenen. Han havde spillet på
nogle brasilianske kampe. De kampe bliver kun spillet om af-tenen mellem
klokken 22 og 24. Han blev irriteret over de henvendelser, der indløb, fordi
første halvleg næsten var ovre, så han havde travlt.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han havde tre mobiltelefoner i sin
mavetaske, da han blev anholdt. Det var to iPhones og en Samsung. Det var
tilfældigt, hvilken han brugte.
Tiltalte blev foreholdt udskrift fra sin telefon (ekstrakt 1, side 393), hvoraf
fremgår, at han den 7. oktober 2018 kl. 12.26 havde foretaget en Googlesøg-
ning på "sådan vasker man fingeraftryk af våben".
Tiltalte forklarede, at han bare samlede alle informationer om våben. Det var
for at samle viden. Det gjorde politiet sikkert også.
Tiltalte blev foreholdt "rapport mistankegrundlag" (ekstrakt 1, side 397), hvoraf
fremgår, at han den 7. oktober 2018 kl. 22.16 havde foretaget en
Googlesøgning på "skyderi ishøj".
Tiltalte forklarede, at han søgte, fordi han var nysgerrig.
Tiltalte forklarede, at han havde været medlem af banden Brothas i to et halvt
år. Han havde fået lavet en Brothas tatovering på halsen. Han meldte sig ind,
fordi han kort efter løsladelse blev overfaldet med hamre og køller. Alene
havde han ingen magt, og det var derfor bedre for ham at være med-lem af en
bande. Banden stod bag ham og passede på ham. Han brød sig ikke om at gå
alene.
side 8
Forurettede 1 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han er Udeladt, og han
har boet i By 3 hele sit liv. Han kender tiltalte lidt fra By 3, hvor alle kender
alle. Han og tiltalte har fælles venner og bekendte; men de er ikke venner. De er
blot bekendte og hilser på hinanden. De er "venner" på Face-book; men han har
flere profiler på Facebook og med tusindvis af "venner", fordi der er mange, der
følger hans Udeladt.
Han har nok også handlet hash med tiltalte. Han har i perioder solgt lidt hash
for at dække sig eget forbrug.
Han ligger ofte inde med store pengebeløb, og det er rigtigt, at han før episo-
den her havde haft 100.000 kr. liggende; men det beløb stammede ikke fra
hashhandel.
Den 22. september 2018 sad han i sit køkken og så fjernsyn og røg en joint, da
det ca. kl. 22.10 - 22.30 bankede på døren. Han kiggede ud gennem glas-set i
døren og kunne se, at der udenfor stod en person med kasket på og ho-vedet
bøjet forover. Han kunne ikke se ansigtet; men han troede, at det var hans
kammerat Person 2, fordi Person 2 ofte står på den måde og kigger ned på sin
telefon
Da han åbnede døren, kiggede manden op, og han kunne nu se, at manden var
maskeret. Endnu en maskeret mand kom rundt om hjørnet ved postkas-sen, og
den første mand tog en pistol frem og rettede den mod ham. Han fik en
fornemmelse af, at der stod flere udenfor, men kan ikke sige det med sik-
kerhed. Manden med pistolen sagde: ”Hvad så” , da han tog pistolen frem.
Vidnet tog sine hænder op og sagde: ”Slap af – jeg har penge” eller lignende.
De stod i gangen. Han følte, at det var et røveri. Manden med pistolen virke-de
både truende, oppe at køre og presset, og han forekom meget opsat på, at vidnet
skulle give ham et eller andet. Han husker dog ikke, om manden sag-de, hvad
han ville have. Han blev ved med at sige til manden, at han havde penge.
De gik alle tre ind i huset. Han følte sig meget truet. Manden med pistolen
havde hele tiden pistolen rettet mod ham. Vidnet og manden med pistolen gik
ud i køkkenet, hvor vidnet skulle finde pengene, mens den anden mand gik op
på 1. sal og kiggede. Vidnet havde 10.000-11.000 kr. liggende i kon-tanter i en
køkkenskuffe. Manden med pistolen sagde, at han gerne ville have pengene, og
han gav manden pengene, hvorefter denne lagde pengene i lom-men. Pengene
var ikke pakket ind i noget.
Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 235, 2.
sidste afsnit) ved afhøring den 21. januar 2019 skulle have forklaret: ” Afhørte
sagde til personen med pistolen, at han i sin skuldertaske i køkke-net, havde
nogle penge, som de kunne få, hvorefter afhørte fra sin skulder-taske fremtog
10-11000 kr. i kontanter og rakte dem frem mod ham. Afhørte tog pengene med
sin venstre hånd, mens han holdt tasken i sin højre hånd.
side 9
Personen der pegede på afhørte med pistolen sagde, "Nej"og at afhørte skulle
ligge dem ned i tasken igen og give ham hele tasken, hvilket afhørte gjorde.”
Vidnet forklarede, at det var rigtigt, at han havde forklaret sådan til politiet;
men det var noget, som han var blevet truet til at sige. Omkring 14 dage efter
skudepisoden blev han omringet af 4-5 maskerede personer, da han skulle i
kiosken for at hente cigaretter. Personerne, som han ikke ved, hvem er, true-de
ham til at sige, at det var tiltalte, der havde gjort det. De sagde til ham, at han
skulle sige til politiet, at det var ham fra videoen med Forurettede 4, der havde
lavet røveriet, og de sagde, at det ville gå ud over hans familie, hvis han ikke
sagde, at det var tiltalte, der havde gjort det. Men det var ikke tiltalte, og han
ved ikke, hvem de to mænd ved røveriet var.
De penge, han gav til manden med pistolen, var ikke i en taske. Der var ikke
noget med nogen taske. Han gav kun pengene til manden. Han havde haft en
skuldertaske af mærket Armani; men den havde han solgt til tiltalte for om-
kring halvandet år siden, hvor han havde nogle ting til salg, og tiltalte kom forbi
med en kammerat.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kunne sige noget om de
personer, der opsøgte ham på gaden og truede ham til at sige, at det var tiltalte,
der var gerningsmanden. De stoppede ham i en tunnel og puttede en pistol i
munden på ham.
På ny adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke husker, om politiet
havde kontaktet ham, inden han blev truet på gaden; men han talte først med
politiet efter, at han var blevet truet.
Vidnet blev på ny foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport"(ekstrakt 1, side
236-237) den 21. jauar 2019 skulle have forklaret: ” Afhørte kom nu i tanke om,
at han havde glemt at fortælle noget i forhold til gerningsmanden. Af-hørte
havde da han stod i køkkenet og kort talte med personen med pistolen, genkendt
hans stemme. Afhørte oplyste, at han ikke havde set ham før, men havde
bemærket hans stemme i en Forurettede 4 video, hvor personer fra Hundige
demonstrerede mod ham. Afhørte havde set optagelsen mange gan-ge – måske
5-6 gange – og seneste ca. en uge inden denne episode. Afhørte oplyste, at han
havde set den så mange gange, fordi han synes personerne opførte sig så
åndssvagt. Afhørte havde også vist den til flere af sine venner og talt med dem
om personernes opførsel.”
Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan til politiet; men det passede ikke.
Han valgte at tale med politiet, fordi han gerne ville have sin sag for retten, så
de kunne finde ud af, hvem der havde gjort det, og så han kunne få erstat-ning.
Han ville gerne have, at politiet fik fat i personerne. Han har set Forurettede 4
videoen, og han udpegede tiltalte på videoen. Han husker ikke, om han havde
bestemt, hvad han ville gøre, da han kontaktede politiet. Han
side 10
var bange for de trusler, som han havde fået. Han har i dag sagt sandheden for
ikke at få tiltalte uskyldigt dømt. Så ville tiltaltes "brødre" komme efter ham.
Da manden med pistolen havde fået pengene, bad han vidnet gå ind i stuen og
sætte sig i sofaen. Den anden mand var stadig ovenpå. Manden med pi-stolen
sagde; ”Lad os se, hvor sej en Udeladt du er – hvis jeg skyder dig i knæet,
melder du det så til politiet?” Samtidig pegede manden med pistolen mod hans
overkrop.
Vidnet gentog, at han ikke ved, hvem manden med pistolen var.
Han bad manden om at lade ham gå, og i mellemtiden kom den anden mand
ned. Pludselig var det, som om den anden mand signalerede eller sagde, at
manden med pistolen skulle skyde vidnet. Han kunne ikke høre, hvad de to
sagde til hinanden; men det var den opfattelse, han fik. Den anden mand sad og
kiggede ind i skabet under fjernsynet, som om han ledte efter noget. Man-den
med pistolen skød vidnet i benet lige over knæet. Han stod ca. halvanden meter
fra vidnet, da han skød. Han ved ikke, hvorfor manden pludselig skød ham. De
sagde på et tidspunkt, at han måtte have noget mere, så måske var det, fordi de
ikke var tilfredse med udbyttet. Lige inden manden skød, sagde han: ”Hvad
siger du mand?” eller lignende. Da vidnet var blevet skudt, sagde manden: ”Der
var du heldig” , og han pegede nu på vidnets overkrop med pi-stolen. Vidnet
rejste sig for at komme ud ad havedøren. Inden han fik fat i håndtaget, så han,
at personen, der nu stod ca. en meter fra ham, rettede pi-stolen mod hans
overkrop og trykkede på aftrækkeren flere gange. Han for-nemmede det
psykisk nærmest, som om han blev ramt i siden, og han tog ar-mene op for at
skærme sig. Pistolen jammede eller lignende, og manden blev ved med at
trykke på aftrækkeren; men han så ikke manden tage ladegreb. Manden kiggede
på pistolen, som om han ikke kunne forstå, hvad der skete. Denne del af
episoden tog ca. 10 sekunder, og det hele varede måske halvan-det minut.
Efterfølgende forlod manden huset via hoveddøren, mens vidnet selv løb ud ad
havedøren. Han tror, at den anden mand var smuttet, inden han blev skudt i
benet. Han kunne se, at mændene løb ud ad hoveddøren, da han var kom-met et
par skridt ud i haven. Han gik derfor tilbage til huset og låste hoved-døren.
Han så på sit knæ og ledte efter en telefon; men mændene måtte have taget hans
mobil, for han kunne ikke finde den. Han gik derfor hjem til sin mor, der bor
fire blokke fra ham, og bad hende om at køre ham på hospitalet. Hans mors
ven, der var på besøg, havde en bil. Han gik sammen med sin mor tilba-ge til
sin lejlighed, så han kunne ryge en joint, inden han skulle på hospitalet.
Blødningen stoppede ret hurtigt. Efter ca. 30 minutter kørte hans mor og hendes
ven ham på hospitalet.
side 11
Vidnet forklarede på forespørgsel, at der ikke var nogen, der filmede i bilen på
vej til hospitalet.
Lægen fandt en patron i knoglen i hans lår, og knoglen var brækket. Han var
indlagt i ca. halvandet døgn. På hospitalet sagde han, at han var blevet skudt på
gaden. Det gjorde han, fordi han på det tidspunkt nogle gange havde sin datter
derhjemme, og han var bange for at miste retten til samvær.
Han anmeldte det ikke med det samme, fordi han var bange. Han ved ikke,
hvem han var bange for. Da politiet kontaktede ham, anmeldte han det. Poli-tiet
kom hjem til ham, og han viste dem, hvordan det var sket. Han havde fundet
patronen på gulvet og lagt den i en pose uden at røre ved den. Da po-litiet kom,
lagde han den tilbage på gulvet, så de kunne se, hvor den havde ligget.
Patronhylsteret, der lå bag sofaen, fandt han først, da politiet kom.
Patronen sidder stadig i hans lårknogle, fordi lægerne har vurderet, at det er
bedst ikke at fjerne den. Den er nu nærmest indkapslet i knoglen. Han har of-te
ondt i benet, og han kan ikke rigtigt gå eller løbe uden at få ondt.
Retsformanden spurgte ind til eventuelt erstatningskrav og herunder også til,
hvorfor vidnet i starten af oktober angiveligt havde meddelt den bistandsad-
vokat, som han efter eget ønske havde fået beskikket, at han ikke længere
ønskede advokatens bistand.
Vidnet forklarede, at han blev utilfreds med, at advokaten sagde, at han ikke
selv kunne møde til hovedforhandlingen, men ville lade en anden advokat møde
for sig. Desuden havde han hørt, at man højst kunne få 9.000 kr. i er-statning,
og så kunne det være lige meget. Fordi han er "hashoman", fik han heller ikke
rigtig taget sig sammen til måske at finde en anden advokat.
Vidne 1 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at hun er mor til Forurettede 1.
De har et meget tæt forhold, og de bor også tæt ved hinanden. Hun kender ikke
tiltalte.
Hun sad hjemme sammen med en kammerat og så tv, da Forurettede 1 kom
hum-pende ind og sagde, at han var blevet skudt. Han sagde, at hun skulle kom-
me, og løb ud ad døren igen. Hun løb med ham hjem. Hun var helt forvirret.
Hun sagde, at de skulle køre på hospitalet; men Forurettede 1 ville først ryge en
jo-int. Den kammerat, som hun havde set tv sammen med, havde en bil, som de
derpå kørte Forurettede 1 på hospitalet i. Forurettede 1 fortalte lidt om, hvad
der var sket. Han sagde, at han var blevet sat ned i sofaen og skudt i benet.
Efterfølgende var der blevet skudt efter ham igen. Forurettede 1 sagde ikke så
meget mere på det-te tidspunkt, fordi han fik det psykisk dårligt og var meget
påvirket af situati-onen.
På forespørgsel bekræftede vidnet, at hun var på snapchat. Der var ingen,
der filmede eller sendte snapchat fra bilen på vej til hospitalet. Det er hun sik-
side 12
ker på. Det var hendes kammerat, der førte bilen. Hun sad selv på passager-
forsædet ved siden af. Hun kan måske have taget et billede af Forurettede 1,
som hun via snapchat sendte til hans søster; men det var senere, da han lå i
sengen på hospitalet.
Dagen efter var hun hjemme hos Forurettede 1 for at finde et par bukser til
ham. Hun fandt da på gulvet en hel patron, som hun lagde i en plasticpose.
Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 286)
den 23. januar 2019 skulle have forklaret: ”Afhørte så, at der midt på gulvet i
stuen, lå en patron, som hun hjalp Forurettede 1 med at ligge i en plasticpose.
Afhørte ringede herefter til Person 3 og sagde, at de skulle på hospita-let.
Afhørte kom dog i tvivl om hun ringede til ham, eller om hun bare gik tilbage
og sagde, at de skulle på hospitalet, men i hvert fald kørte han dem først til
Glostrup Hospital, og derefter videre til Hvidovre skadestue. ”
Vidnet forklarede, at det først var dagen efter, at hun fandt patronen på gul-vet.
Vidnet blev fra samme rapport videre foreholdt: ”Ca. 10 dage efter episo-den,
hjalp afhørte Forurettede 1 med at gøre rent. Her fandt hun mellem sofaen og
vinduespartiet et hylster, som hun ligeledes hjalp med at få puttet i en pla-
sticpose ”.
Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Hun har gjort rent hos
Forurettede 1, men kan ikke huske at have fundet noget patrionhylster.
Da Forurettede 1 kom hjem fra hospitalet, tog han ophold hos hende. Han
fortalte da lidt mere om, hvad der var sket. Han fortalte hende, at mændene, der
kom ind i lejligheden, råbte og skreg, og de havde masker på. De tog hans taske
med penge og hans telefon, og det var derfor, at han kom over til hende, for-di
han ikke kunne ringe. Den taske, som de tog, var en firkantet, sort Arma-
niskuldertaske. Forurettede 1 havde fået den af sin ekskæreste, som han stadig
har et godt forhold til. Han var meget glad for den, og den taske ville han ikke
sælge, selvom han manglede penge.
Politiassistent Vidne 2 har vedrørende forhold 2-4 forklaret, at han vist i
slutningen af september fik en opgave med, hvad de i første omgang re-
gistrerede som ”personfarlig undersøgelse” . Politiet havde fået oplysning om,
at der var en person, der var blevet skudt i knæet. Han fandt ud af, at det var
Forurettede 1, der var blevet skudt. Forholdet var ikke anmeldt, og han skulle
tale med forurettede, så han lagde en ringeseddel i Forurettede 1's postkasse.
Efter et stykke tid ringede Forurettede 1 til ham, og de aftalte et tidspunkt, hvor
de skulle komme ud til ham. Da de ankom, virkede Forurettede 1 lidt trykket.
Han gik på krykker, og de fik forevist et skudhul i hans ben. I forbindelse med
afhøringen fremviste Forurettede 1 i hjemmet et tomt patronhylster og en hel
patron. Forurettede 1 fortalte, at han havde flyttet den patron, der var hel,
side 13
fra gulvet; men at han havde lagt den tilbage, hvor han havde fundet den, da de
skulle komme. Hylsteret havde han ikke rørt ved.
Da de spurgte ham, om han kunne genkende gerningsmændene, fortalte
Forurettede 1, at han mente, at han kunne genkende den ene fra en YouTube
video med Forurettede 4.
Vidne 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han havde boet i Boligområde i
snart 11 år. Han var hjemme i lejligheden med sin familie om aftenen den 7.
oktober 2018. De så fjernsyn. Pludselig hørte de skud. Det var ikke første gang,
at han hørte skud i Boligområde, så han kunne godt høre forskel på, om det var
skud eller fyrværkeri. Han hørte, at skuddene kom fra gårdområdet mellem de
to boligblokke. Hans stue og altan vender ud til gårdområdet. Lejligheden er på
fjerde sal. Han gik ud på altanen. Sky-deriet var stoppet, men han så to mænd
flygte på en knallert. De kørte forbi hans opgang i modsat retning af
butikscenteret Waves. Han kunne ikke se, hvor der var blevet skudt.
Hans kone kontaktede politiet, og han gik ned på gaden for at se, om der var
nogen, der var blevet ramt. Han fandt ud af, at der var skudt mod en bænk, hvor
de havde grillet tidligere på aftenen. Der er bænke rundt omkring ved
opgangene, og om aftenen, når det er mørkt, er det typisk der, at de unge
samles. Der var forskellige grupperinger i området.
Politibetjent Vidne 4 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han sammen med en
kollega blev sendt til Gersagerparken vedrørende en anmeldelse om skyderi. De
var den første patrulje, der kom frem til gerningsstedet. Det blev oplyst, at de
forurettede befandt sig i en lejlighed. Han gik op i lejligheden for at afhøre
dem. De to forurettede fortalte, at de havde siddet på en bænk, og så var der
blevet skudt efter dem. De forurettede gav signalement af ger-ningsmændene,
der var ankommet på en knallert. Den ene gerningsmand var stået af knallerten
og havde skudt, og så var de kørt derfra.
Forurettede 2 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han bor i Boligområde. Den
7. oktober 2018 havde han været i centeret med en kam-merat, Forurettede 3.
De gik tilbage til Gersagerparken, hvor de satte sig på en bænk for at se fodbold
på en iPad. Bænken var place-ret ud for Gersagerparken nr. 135. Han husker
ikke, hvor længe de havde siddet der, da der kørte en knallert forbi. Efter et par
minutter kørte den forbi igen. Der sad to personer på knallerten, der kørte på
cykelstien ca. 15 meter fra bænken, hvor de sad.
Knallerten stoppede, og den ene mand hoppede af. Manden spurgte, hvem de
var. De svarede ikke. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle løbe fra stedet.
Manden, der var hoppet af knallerten, stillede sig op foran dem. Han var ca. 15
meter fra dem. Han var høj og lidt "halvpumpet". Den anden mand var lil-le og
gik den første mand til skuldrene. Den største af mændene var på højde
side 14
med vidnet. Mændenes ansigter var helt sorte, så enten var de maskeret, el-ler
også var de sorte i huden. Han kunne ikke genkende dem. Han vidste ik-ke, om
han skulle svare manden, da han spurgte, hvem de var. Forurettede 3 sagde sit
navn; men han ved ikke, om manden hørte det. Man-dens stemme var mørk.
Han lagde ikke mærke til, om stemmen lød sur.
Pistolen så han, da han rejste sig fra bænken. Han rejste sig ikke op med det
samme, da knallerten stoppede. Manden, der var stået af knallerten, blev stå-
ende på stien ved knallerten. Vidnet sagde til Forurettede 3, at de skulle løbe,
fordi han kunne se, at situationen ikke ville udvikle sig godt. Vidnet begyndte at
løbe. Han kan ikke huske, om de løb før eller efter, at manden begyndte at
skyde. Det var omtrent samtidig.
Herefter forklarede vidnet, at det først var, da han løb, at han hørte skud. Han
ved ikke, om der blev skudt mod dem eller op i luften. Han løb bare. Han havde
boet i Boligområde hele sit liv og havde ikke tidligere oplevet noget
tilsvarende. Han havde ikke efterfølgende været ned ved bænken og kigge.
Forevist fotos (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet, at det var den bænk,
som de sad på. Væggen bag bænken er lavet af beton.
Da der blev skudt med pistolen, var de begyndt at løbe. De var nået 5-10 me-ter
væk, da der lød skud. De løb mellem blokkene. Forurettede 3, der løb forrest,
løb op til en vens lejlighed. Efter ca. 15-20 minutter ringede han til Forurettede
3, og så mødtes de i lejligheden hos Forurettede 3's ven.
Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1,
side 271-272) den 28. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte huske-de,
at der blev afgivet 2 skud, mens han stadigvæk sad på bænken. Afhørte havde
efterfølgende været nede ved bænken og set nogle mulige skudhuller i væggen.
De var meget tæt på, hvor han havde siddet. Der blev afgivet mini-mum 5 skud,
da afhørte løb fra stedet. Afhørte havde bare travlt med at komme væk."
Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Der blev ikke afgivet skud,
mens han sad på bænken. Det var først, da han var løbet fra stedet. Det var
manden, som hoppede af knallerten, der skød. Den anden sad fortsat på knal-
lerten. Han husker ikke, hvor manden trak pistolen fra. Han lavede et sving med
armen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er 186 cm høj. Han kender
Tiltalte. Han kunne ikke huske, om skuddene kom før eller efter, at han var
løbet om hjørnet. Måske var han løbet rundt om hjørnet. Personen der skød, har
ikke kunnet se ham rundt om hjørnet.
Forurettede 3 har vedrørende forhold 6 forklaret, at han er
side 15
født og opvokset i Boligområde. Den 7. oktober 2018 sad han på en bænk og så
fodbold på en iPhone sammen med Forurettede 2. De havde siddet der i ca. 20
minutter.
Vidnet bemærkede, at det var mørkt, og han kunne ikke se så meget. Han så
nogle personer; men han kunne ikke se, hvem de var. Det var to, der kom
kørende på en knallert på cykelstien. Der var ca. 50-60 meter fra bænken til
knallerten. Personerne stoppede og spurgte, hvem vidnet og hans kammerat var.
De svarede dem ikke. Personerne råbte: "Hvem er I?". Han husker ikke, om det
var den ene eller begge, der råbte.
Forevist foto (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet, at det var den bænk, som
de sad på. Bænken står op af væggen.
Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) bekræftede vidnet, at det var den samme
bænk. Personerne stod på fortovet og cykelstien. Han ville mene, at der var 30-
40 meter fra bænken til dem.
De svarede ikke personerne, hvem de var. De rejste sig og var klar til at løbe, da
de kunne mærke, at der var noget usædvanligt ved det. Det var den måde, som
personerne råbte på. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle være klar til at løbe.
Han havde ingen fornemmelse af, hvor længe episoden varede. Han tal-te ikke
med personerne. Han hørte, at der blev skudt. Han så ikke nogen trække noget
frem. Han var løbet rundt om blokken, da han hørte, at der blev skudt. Han
hørte først skuddene, efter at han var kommet væk fra personer-ne. Personerne
var maskerede. Han ved ikke, hvem de var, eller hvordan de så ud.
Han løb op til en anden kammerats lejlighed for at være i sikkerhed. Kamme-
raten bor ca. 250 meter væk fra nr. 135. Han kendte mange i området.
Forurettede 2 kom først til senere.
Vidnet blev foreholdt, at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" ( ekstrakt 1
side 273-274) den 7. oktober 2018 skulle have forklaret: "Afhørte forklarede, at
han sad med sin kammerat på en bænk nær legepladsen ca. bag adressen
Gersagerparken 133, 2670 Greve. Han bemærkede en knallert, som kom fra
tunnelen, som har forbindelse til Tjurgården. Der sad to personer på knal-
lerten, og de var begge mørkklædte. De kørte en runde forbi, og da de kom
tilbage anden gang, da standsede de på fortovet ca. 10 m fra afhørte. Per-
sonen, som sad bagpå knallerten, råbte dem an "Hvem er i?" Afhørte valgte
ikke at svare, da han mente, at det ikke ragede dem. Personen råbte igen
"Svar!"Afhørte valgte igen ikke at svare, hvortil personen trak en pistol og skød
et skud imod dem."
Vidnet kunne ikke huske, om han forklarede sådan under afhøringen hos po-
litiet. Tjurgården er et boligområde, som ligger ved siden af Gersagerparken.
Han kunne ikke vurdere, hvor knallerten kom fra. Han var ikke sikker på, at
side 16
den kom fra Tjurgården. Der blev nok råbt til dem to gange. Han husker ik-ke,
om der blev råbt: "Svar". Personen kunne godt have råbt: "Hvem er I?"to
gange. Han kunne ikke huske at have forklaret, at der blev skudt mod dem,
mens de sad på bænken. Det var meget mørkt, og han kunne ikke se så meget.
Han var chokeret over episoden. Skuddene kom først efter, at han var begyndt
at løbe. Han ved ikke, om skuddene var tæt på ham.
Vidnet blev fra samme rapport foreholdt, at han videre skulle have forklaret:
"Afhørte kan ikke huske retningen han løb, men han kunne huske, at skudde-ne
kom tættere på, mens han løb væk."
Vidnet forklarede, at han ikke kunne huske at have forklaret sådan. Han kun-ne
ikke se personernes ansigt og havde ingen ide om, hvem det kunne være.
Vidnet blev foreholdt, at det af "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1, side
277-278) fremgår, at han den 1. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte
forklarede yderligere, at han genkendte B's stemme til muligvis at tilhøre
Person 4. Afhørte kunne ikke genkende hverken A eller B ud fra ansigtet, idet
det var mørkt og, at de var tildækket. Det var kun ud fra stemmen, at afhørte
mente, at det var Person 4, der talte til dem."
Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet un-der
afhøringen. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne se, hvem det var, der
skød.
Vidnet blev fra samme rapport foreholdt: "Afhørte kendte Person 4 og havde
mødte ham 3-4 gange i løbet af året, hvor de havde røget en cigaret sam-men
og talt lidt om, hvordan det gik. De var ikke venner eller lignende. Af-hørte
havde heller ikke noget udestående med Person 4. Afhørte vidste også godt, at
Person 4 gik meget sammen med Tiltalte. Afhørte havde på fornemmelsen, at
det godt kunne have været Tiltalte, der var A."
Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet. Han
kender ikke Tiltalte og ved ikke, hvem han er.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, hvordan politi-ets
afhøring foregik. Politiet stillede mange ledende spørgsmål. Det var ikke hans
opfattelse, at politiet ville have bestemte svar.
Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) forklarede vidnet, at han løb til venstre. Han
kom ikke ud på vejen, da de løb langs boligblokken. Han kunne ikke se, hvor
de to ved knallerten stod, da han løb.
Politiassistent Vidne 5 har forklaret, at hun er ansat i Efterretnings- og Analyse
Enheden ved Midt- og Vestsjællands Politi og har arbejdet med ban-de- og
rockerområdet i 7 år. Enheden følger blandt andet udviklingen i ban-demiljøet.
Hun bearbejder oplysninger, som hun modtager fra sine kolleger
side 17
og andre kilder. Oplysningerne kan være hændelser og observationer fra ga-den
eller sociale medier. Hun validerer oplysningerne i forhold til deres tro-
værdighed og det billede, som politiet har i forvejen.
For at vurdere, om en person er medlem af eller tilknyttet en gruppe/bande,
kigger politiet på den pågældendes adfærd, for eksempel hvem personen an-
træffes sammen med. De har også nogle kriterier til vurdering af, om en gruppe
personer kan betragtes som en egentlig bande.
Bandegrupperingen Brothas blev pludselig synlig i Hundige i sommeren 2018.
Politiet så personer i området, der tydeligt markerede sig med kasket-ter og
tatoveringer. Det var politiets vurdering, at Brothas gerne ville sætte sig på
Hundigeområdet. Der var imidlertid en lokal gruppe, der havde "styret"
Hundige, før Brothas kom til. Politiet valgte at kalde denne gruppe for Hundige
Gruppen. Boligområderne Askerød og Gersagerparken i Hundi-ge ligger tæt på
hinanden. Brothas havde relationer til Askerød. Hundige Gruppen var trukket
over til Gersagerparken. Der var i oktober 2018 kon-flikt mellem
grupperingerne vedrørende narkomarkedet i området med mar-keringer af
territorium og voldelige episoder, herunder også med skyderier. Det var ikke
politiets opfattelse, at Brothas i Hundige var i konflikt med an-dre end Hundige
Gruppen.
Som det ser ud i dag, er det Brothas, der sidder mest på Hundigeområdet, mens
Hundige Gruppen er gået i opløsning.
Det er vidnet, der har udarbejdet dokumentationsrapport af 21. februar 2019 om
konflikten mellem Brothas Hundige og Hundige Gruppen.
Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 629) foreholdt no-tat:
"16-09-2018 Drabsforsøg - Flere anmeldelser om skud i Gersagerparken ud for
nr. 139 i Greve. En knallert set køre hurtigt fra stedet kort efter. For-urettede
gemte sig i et buskads, han forklarede, at han havde siddet på en bænk u.f. nr.
139 sammen med en ven (som han ikke ville oplyse navnet på), da der kom en
knallert kørende og affyrede seks skud mod dem. Forurettede løb fra stedet og
vennen kørte fra stedet i en mørk bil. Flere patronhylstre fundet på stedet og
der blev konstateret skudhuller i en betonvæg. De foru-rettede har relationer til
Hundige Gruppen."
Vidnet forklarede, at de to forurettede i Gersagerparken ikke var medlem af
Hundige Gruppen, men havde venskabelige relationer til den gruppering. Hun
var ikke bekendt med, om der var mistænkte fra Brothas til dette for-hold.
Vidnet blev foreholdt notat: "19-09-2018 Skudsikkervest -Under tilsyn i
Gersagerparken bemærkede vi en gruppe på syv unge mænd, som stod på p-
pladsen ud for nr. 133. 2 af mændene forsvandt hastigt ind i Gersagerpar-ken,
da vi drejede ind på p-pladsen. Vi rettede kontakt til sagens personer,
side 18
som var forblevet på stedet. De oplyste, at de ikke var i konflikt med nogen.
Under samtalen kom det dog frem, at de var trætte af Brothas og at de for-
søger at få magten i Hundige og Mjølnerparken. En person iført skudsikker
vest, oplyste herunder, at han var tidligere medlem af såvel LTF som Brot-has,
og at han et par dage forinden var blevet forsøgt skudt i Kbh."
Vidnet forklarede hertil, at det kunne være en oplysning, som var kommet fra
en patrulje. Brothas havde været forankret i Mjølnerparken i København, og det
var det, der blev refereret til. Brothas i Hundige var ikke på daværende
tidspunkt samme gruppe som Brothas i København, men en slags allieret el-ler
underafdeling. Det var grupperingen i København, som kom først. Hun ved
ikke, hvordan gruppen i Hundige opstod. Der var relationer mellem per-soner
fra de to Brothas afdelinger. Når politiet antræffer folk med skudsikre veste, er
det for politiet en indikation på, at situationen i bandemiljøet er an-spændt, og
at der kan være noget under opsejling. I konfliktperioder ser de mange flere
med skudsikre veste.
Vidnet blev foreholdt notat: "20-09-2018 Vagter -Person oplyste, at ban-
degrupperinger havde vagter/patruljer, der gik kørte rundt på cykel i områ-det
for at spotte personer fra den anden gruppering. Såfremt der blev spot-tet en
person kunne vagterne tilkalde assistance via walkie talkie."
Vidnet forklarede, at denne oplysning kunne stamme fra en politibetjent eller en
borger. Når der omtales vagter/patruljer, betyder det, at gruppen holdt øje med,
hvem der kom til og fra området. Grupperne havde et internt meldesy-stem.
Vidnet blev foreholdt notat: "24-09-2018 Konfiskation af 2 skudsikre veste -
KONFISKATION, STRAFFELOVENS 77A: Mistænkte førte en sølvgrå Seat
Altea, ad Ishøj Strandvej mod sydvest. Køretøjet bragt til standsning i visi-
tationszonen. To personer sås i køretøjet med tilknytning til bandemiljøet.
Begge visiteret og køretøjet ransaget. To skudsikre veste og to hammer fun-det i
bilen. Mistænkte forklarede at vestene var hans, da han var blevet skudt for
nylig ifm. bandekonflikten. Mistænkte relateret til Brothas Hundi-ge."
Vidnet forklarede, at man ofte så, at flere personer kørte sammen og havde
veste med til hinanden.
Vidnet blev foreholdt notat: "25-09-2018 Skudhuller i vindue i Askerød -
Skudhuller/anslagsmærker i rude, Adresse 4, By 1. Til-gået oplysninger til P08
om, at der var anslagsmærker efter skud i rude i lejlighed beliggende: Adresse
4, By 1, hvilke skulle hid-røre fra skyderi tirsdag 240918 kl. 2019.
Undersøgelse på stedet viste, at der var afgivet 3 skud mod vinduet fra ca. 7 m
afstand. 2 skud var gået gen-nem ruden og 1 skud havde ramt vinduesrammen.
Udenfor fandtes 2 stk. 9 mm patronhylstre. 2 skudhuller i væggen i lejligheden.
Vidne oplyste, at ha-
side 19
ve set 2 personer på knallert ifm. skyderiet. Ved søgning i opgangen fandtes en
pose med revolverammunition i skjult VVS rum, ca. 5 m fra lejligheden.
Lejlighedens beboer er relateret til Brothas Hundige."
Vidnet forklarede, at grupperingerne en gang imellem skød mod hinandens
lejligheder.
Vidnet blev foreholdt notat: "Søndag den 7. oktober 2018 skyderi i Gersa-
gerparken uf. 135, 2670 Greve. To maskerede mænd på knallert afgav mel-lem
fire og ti skud mod to personer, der sad på en bænk. De to forurettede, som
vurderes at have relationer til Hundige-Gruppen, undløb fra stedet. Mistænkte i
sagen har stærke relationer til Brothas Hundige. "
Hertil forklarede vidnet, at der havde været to mistænkte. Hun vidste ikke,
hvem det var. De forurettede havde relationer til Hundige Gruppen, enten fa-
miliemæssige eller venskabelige.
Vidnet blev foreholdt notat: "Mandag den 8. oktober 2018 blev der affyret skudt
imod en person med stærke relationer til Brothas Hundige. Skyderiet fandt sted
i Adresse 5, By 4. To biler blev set forla-de stedet -senere fundet påsat og i
brand i Hvidovre. Forurettede i denne sag er identisk med mistænkte
gerningsmand fra skudepisoden dagen før i Gersagerparken i Greve."
Vidnet forklarede, at Tybjergparken ligger relativt tæt på Hundige. Dette kunne
være en gengældelsesaktion i forhold til episoden den 7. oktober 2018, det, som
politiet internt kalder en "bytter".
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at oplysningerne, som fremgår af
dokumentationsrapporten, er oplysninger, der som tidligere forklaret er vali-
deret ud fra, hvad politiet ellers er i besiddelse af og modtager af oplysninger.
Hvis man er interesseret i det materiale, der ligger til grund for notaterne, må
man søge om aktindsigt i det.
Dokumentationsrapporten er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som
forelå dengang. Selve efterforskningen af de enkelte episoder har man ikke i
Efterretnings- og Analyse Enheden noget at gøre med. Hun har ikke opdate-ret
dokumentationsrapporten i forhold til, hvad der siden måtte være sket i de
enkelte sager. Man går ikke løbende ind og retter notaterne i forhold til forløbet
af efterforskningen.
Når stemningen er anspændt i bandemiljøet, ifører bandemedlemmer sig ofte
skudsikre veste; men det sker da også, at de støder på folk i skudsikre veste, når
der ikke er konflikt.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der blev oprettet visitationszone i
Hundige omkring oktober 2018. Zonen er nu lukket. De oprettede zonen
side 20
som følge af de episoder, der havde været i området. Visitationszoner opret-tes
præventivt. Der var også et visitationsområde i Ishøj. Hun ved ikke, hvor stort
området i Ishøj var.
Forevist tabel (ekstrakt 1, side 640) forklarede vidnet, at det er en oversigt over
de hændelser, som der havde været op til indførelsen af visitationszo-nen.
Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at han er ansat i Efterretnings- og Analyse
Enheden ved Københavns Vestegns Politi. Han har udarbejdet en
dokumentationsrapport af 25. september 2018 om konflikt mellem bandeg-
rupperingen NNV og Brothas. NNV-gruppen holder til på Nørrebro i Kø-
benhavn.
Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 628) foreholdt no-tat:
"Lørdag den 15. september 2018 kl. 0052 ud for Heimdalsgade 2, 2200
København N. Anmeldelse om skyderi. Ingen personer ramt. Der er flere
sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlem-mer
af Brothas."
Vidnet blev videre foreholdt notat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 2209 ud
for Ishøj Parkvej 2, 2635 Ishøj. Anmeldelse om skyderi mod et køretøj. Tre
personer blev beskudt, hvoraf to blev ramt. Den ene af de to ramte er, ifølge
politiets vurdering, medlem af Brothas. "
Vidnet forklarede, at den sidste episode var en "bytter" for den første. Heim-
dalsgade er et sted, hvor gruppen NNV kan træffes. Det er politiets erfaring, at
der i bandemiljøet er en uskrevet regel om, at der i de voldsomme konflik-ter
skal ske gengældelse inden for 24 timer; men det er ikke altid, at der kommer
en gengældelse.
Vidnet blev foreholdt notat: " O nsdag den 19. september 2018 kl. 1949 på
Ragnhildsgade, 2100 København Ø. Anmeldelse om skyderi. Skud afgivet fra
køretøj mod en gruppe af personer, der befandt sig i Ragnhildsgade. En person
ramt. Der er flere sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge politiets
vurdering, medlemmer af Brothas. "
Vidnet forklarede, at Ragnhildsgade er en del af det område, hvor politiet
vurderer, at NNV holder til. I notaterne er der dels tale om faktuelle oplys-
ninger, for eksempel at der var afgivet skud, og at en person var ramt, dels
politiets vurderinger.
Vidnet blev foreholdt notat: "Lørdag den 22. september 2018 kl. 2027 ved
Hækmosen/Sortemosevej, 2730 Herlev. Efter en anmeldelse om mistænkeligt
forhold standsede en patrulje et køretøj. I køretøjet befandt sig fire perso-ner,
hvoraf en, ifølge politiets vurdering, er medlem af NNV-gruppen. To af
personerne i køretøjet var iført skudsikre veste."
side 21
Vidnet forklarede, at der ikke er tale om fast organiserede bander med fast
opholdssted eller klubhus som for eksempel de gamle kendte rockerbander,
men om såkaldte gadebander uden fast opholdssted. Det er hans opfattelse, at
NNV også har en tilknytning til Herlev. Når de kører med skudsikre veste, er
det erfaringsmæssigt, fordi situationen er, så de vil beskytte sig. Det er ik-ke
normalt at gå med skudsikker vest, når der ikke er konflikt; men der kan være
enkelte, der også uden for konfliktperioder ses med vest.
Vidnet blev foreholdt notat: "Tirsdag den 25. september 2018 kl. 2233 på
Rentemestervej, 2400 København NV. Anmeldelse om skyderi mod et køre-tøj.
En person ramt. Der er flere sigtede i sagen, og flere af de sigtede er, ifølge
politiets vurdering, medlemmer af Brothas."
Vidnet forklarede, at der var flere hændelser fra Københavns Vestegns Politi,
som ikke var medtaget i rapporten. Der er desværre mange episoder at vælge
imellem.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke havde opdateret rap-
porten i forhold til, hvad efterforskningen af de enkelte episoder måtte have ført
til. Han er ikke bekendt med, at nogle af de sager, der er nævnt i rappor-ten,
skulle være blevet afgjort ved retten. Han følger ikke op på alle hændels-er.
Selvom en hændelse måtte være blevet henlagt, kan den stadig indgå i po-litiets
materiale til brug for vurderingen af konfliktniveauet.
Vidnet forklarede, at et bandemedlem godt kan have en personlig konflikt med
et medlem af en anden bande, uden at det har noget med banderne at gøre.
Øvrige oplysninger
Vedrørende forhold 1-4:
Der er afspillet en video fra den overvågning, som politiet opsatte, efter man
den 24. september 2018 fandt pistolen og byttede den ud med en attrappistol.
Ifølge erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut er det
konstateret, at dna på pistolen og den T-shirt, den blev fundet pakket ind i, med
en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra tiltalte.
Pistolen, der blev fundet, jf. forhold 1, og et patronhylster og en uaffyret pa-
tron, der ifølge Forurettede 1 og hans mor Vidne 1 blev fundet i hans stue efter
episoden beskrevet i forholdene 2-4, er blev undersøgt på vå-benafsnittet i
Nationalt Kriminalteknisk Center.
Ifølge de erklæringer, der er afgivet om undersøgelsen, er pistolen fuldt funk-
tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation, som
side 22
der arbejdes med, at patronen, hvor hylsteret blev fundet, er affyret i den pi-stol.
De patroner, der var i pistolen, da den blev fundet, er af samme fabrikat som
den uaffyrede patron, der blev fundet i Forurettede 1's stue.
Prøveskydning med nogle af patronerne fra pistolen og med andre patroner af
samme fabrikat og type viste, at patronerne ikke blev anslået fyldestgøren-de og
dermed ikke antændt og affyret.
På den patron, der blev fundet i Forurettede 1's lejlighed, og den patron, der sad
i kammeret, da pistolen blev fundet, var der anslagsmærker, der viste, at de
havde været forsøgt affyret.
Vedrørende forhold 3 er fremlagt politiattest, hvoraf fremgår, at Forurettede 1
blev undersøgt på skadestuen på Hvidovre Hospital den 23. september 2018 kl.
00.56, hvor man på hans højre knæ konstaterede "rund indgangsport lige over
og lidt medialt for knæskallen." Røntgen viste et projektil midt i ne-derste del
af lårbensknoglen, og CT- scanning viste brud i umiddelbar sam-menhæng med
projektilet. Der skete indlæggelse fra den 23. til den 25. sep-tember 2018, og
det oplystes, at patienten ville kunne opleve smerter og be-
vægelsesindskrænkninger i højre knæ i op til 6 måneder.
Det er i politiattesten refereret, at Forurettede 1 på skadestuen oplyste, at
skaden var sket den 22. september 2018 om aftenen på gaden.
Vedrørende forhold 2-4 samt 6 er fremlagt teleoplysninger samt oplysninger fra
tiltaltes telefon vedrørende internetsøgninger.
Vedrørende forhold 1 og 5 er fremlagt dokumentationsrapporter fra Efterret-
nings- og Analyse Enhederne ved Midt- og Vestsjællands Politi og ved Kø-
benhavns Vestegns Politi.
Vedrørende forhold 5 og 6:
Der er fremlagt fotos fra gerningsstedet i forhold 6 udvisende anslagsmærker
og findesteder for patronhylstre.
Pistolen, som tiltalte blev fundet i besiddelse af den 10. oktober 2018, er blev
undersøgt på våbenafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center.
Ifølge de erklæringer, der er afgivet om undersøgelsen, er pistolen fuldt funk-
tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation, som der
arbejdes med, at patronhylstre, fundet på gerningsstedet i forhold 6, stammer
fra patroner, affyret i den pistol.
Vedrørende forhold 8 er afspillet video.
side 23
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte er tidligere straffet ved
- Østre Landsrets ankedom af 14. januar 2015 for vold efter straffelovens § 244 og
røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år 9 må-neder, heraf
1 år 3 måneder betinget med prøvetid 2 år fra endelig dom.
- Dom af 14. januar 2016 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 260,
stk. 1, nr. 1, dømt til ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a som fællesstraf
med den betingede del af dommen af 14. januar 2015. Ungdoms-sanktionen
bortfaldt i forbindelse med dommen nedenfor af 24. februar 2017.
- Dom af 24. februar 2017 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, og
§ 260, stk. 1, nr. 1, samt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med
fængsel i 2 år 6 måneder. Prøveløsladt den 15. december 2017 med prø-vetid 2 år
og reststraf 274 dage.
Der er til brug for sagen foretaget mentalundersøgelse.
I erklæring af 1. maj 2019 fra Retspsykiatrisk Klinik er konklusionen følgen-de:
"Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på
tidspunkterne for det påsigtede, som han overvejende nægter sig skyldig i. Der er
ikke oplyst om påvirkethed af alkohol eller euforiserende stoffer, men heller ikke
mistanke om, at han kan have befundet sig i en her af udløst abnorm rustilstand.
Observanden er begavet inden for normalområ-det og lider ikke af epilepsi.
Observanden er vokset op med sine søskende under almindelige forhold hos
samlevende forældre og har gennemført almindelig skolegang afsluttende med 9.
klasse afgangsprøve. Fra 14 års alderen kom han ud i misbrug og kri-minalitet og
har siden 2015 haft ophold og været domsanbragt på ungdoms-institutioner. Efter
løsladelse i 2017 har observanden boet hos sine forældre eller i By 2 sammen
med medlemmer af den bande, han blev tilknyttet i marts 2018. Han har frem til
påsigtede modtaget kontanthjælp og været i ak-tivering. Observandens netværk
består primært af familie samt medlemmer af den bande, han er tilknyttet.
Observanden påbegyndte brug af hash 11 år gammel og havde allerede 14 år
gammel et større misbrug. Han har været korterevarende i misbrugsbehand-ling,
men har genoptaget misbruget efterfølgende. Han har ved denne undersøgelse
anført, at han ikke mere er misbrugende af noget som helst, men hans oplysninger
har været ganske lidt konsistente.
Observanden har tidligere været udredt for ADHD i børne- og ungdomspsy-
kiatrien, hvor man fandt, at han ikke opfyldte kriterierne, hvorimod han
personlighedsmæssigt opfyldte kriterier for en antisocial personlighedsfor-
side 24
styrrelse. Der blev ikke fundet sværere psykopatologi, hvilket heller ikke har
været tilfældet ved aktuelle undersøgelse. Observanden har været meget talende
og på næsten ukritisk vis fremsat sine meninger, ligesom han helt overvejende har
haft tendens til at idyllisere sin kriminelle tilværelse. Med den psykologiske
undersøgelse er han ligeledes fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig
psykopatologi. Observanden er præget af præget af en adfærd som afviger i svær
grad fra de gældende sociale normer og har utvetydigt givet udtryk for manglende
vilje til at ændre adfærd. Han må beskrives som lidende af en dyssocial
personlighedsforstyrrelse samt psyko-pati vurderet ud fra et særligt rating
instrument (PCL-R).
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke,
såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens § 68,
2.pkt., til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet
end straf.
Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en
nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor an-vendelse
af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare."
Sagen har herefter været forelagt Retslægerådet, der den 29. juli 2019 har
udtalt:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter
med erklæring af 1.august 2017 ved Overlæge 1, Retspsykiatrisk Klinik,
Justitsministeriet og erklæring af 1. maj 2019 ved Overlæge 2, Retspsykiatrisk
Klinik, Justitsministeriet, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan
antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet.
Der er ikke oplysninger om påvirkning af misbrugsstoffer på tiden for det påsig-
tede, eller tegn på abnorm reaktion på rusmiddelindtagelse.
Tiltalte er opvokset under stabile forhold. Han har gennemført al-mindelig
skolegang og opnået 9. klasses afgangsprøve. Han har ikke påbe-gyndt nogen
uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Allerede 11 år gammel
påbegyndte Tiltalte misbrug af hash, og han har siden udviklet et omfattende og
blandet misbrug. På baggrund af urolig adfærd blev han udredt for ADHD i
børne- og ungdomspsykiatrien. Diag-nostiske kriterier for denne tilstand blev dog
ikke fundet at være opfyldt, men derimod fandtes han svært
personlighedsmæssigt forstyrret med frem-trædende dyssociale træk.
Tiltalte har fra 14-årsalderen vedholdende foretaget personfarlige kriminelle
handlinger, og han er nu aktivt deltagende i bandekriminalitet.
Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte uden tegn på sindssygdom,
men uændret svært personlighedsmæssigt afvigende. Ved psy-kologisk testning
findes kriterier for psykopati opfyldte, og det vurderes, at han er i betydelig risiko
for ny personfarlig kriminalitet.
På denne baggrund finder Retslægerådet Tiltalte omfattet af straf-
side 25
felovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet
imidlertid ikke pege på foranstaltninger, jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt. som
mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end straf.
På baggrund af Tiltaltes tidligere kriminalitet og hans personlig-hedsmæssige
egenart finder Retslægerådet, at det må antages at han frem-byder en nærliggende
risiko for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i
stedet for fængsel med stor sandsynlighed er på-krævet for at forebygge denne
fare."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. okto-ber 2018.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Under sagen er Tiltalte ved følgende enstemmige skyldkendelse fun-det skyldig
i overtrædelse af straffelovens § 123, § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, §
237, jf. § 21, tildels jf. § 81 b, § 245 stk. 1, jf. § 247, stk. 1 , § 266, § 288, stk.
2, jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforiserende stoffer § 1, jf. bekendt-gørelse om
euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1:
"Forhold 1 og 5
Tiltalte, har i begge forhold erkendt sig skyldig i våbenbe-siddelse på offentligt
sted under særligt skærpende omstændigheder.
Efter de kriminaltekniske erklæringer var våbnene, der begge var isat et
magasin med patroner, funktionsduelige.
Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han havde købt pistolen den 21. eller 23.
september 2018, og at han på et tidspunkt efterfølgende gemte pistolen ved Vej
1 i By 2. Hans forklaring støttes af de retsgenetiske erklæringer, hvoraf fremgår,
at DNA fundet på pistolen og den T-shirt, pistolen var svøbt i, med en
sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte.
Det fremgår desuden af sagen, at politiet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00
fandt pistolen og erstattede den med en attrap, hvorefter politiet satte
overvågning op på stedet. Tiltalte blev den 28. september 2018 observeret på
overvågningen.
Om forhold 5 har Tiltalte forklaret, at han havde købt pistolen dagen før den 10.
oktober 2018, hvor han blev antruffet af politiet i en bus
side 26
med pistolen i bukselinningen.
Vedrørende straffelovens § 81 a lægges det på baggrund af Tiltaltes egen
forklaring til grund, at han på gerningstidspunkterne var medlem af
grupperingen Brothas, og at han fortsat er medlem af Brothas. Han har foran på
halsen en stor tatovering med navnet Brothas.
Efter dokumentationsrapporter af 25. september 2018 og 21. februar 2019 samt
vidnerne politiassistent Vidne 6 og politiassistent Vidne 5's forklaringer lægger
retten desuden til grund, at der på gerningstids-punkterne verserede en konflikt
mellem Brothas og henholdsvis grupperin-gerne NNV-gruppen og Hundige
Gruppen, og at konflikten med NNV-grup-pen strakte sig over hele det
storkøbenhavnske område, mens konflikten med Hundige Gruppen var
koncentreret i området omkring Ishøj og Hundi-ge. Det fremgår således af
rapporterne og de afgivne forklaringer, at der i perioden omkring
gerningstidspunkterne var adskillige skudepisoder, der efter politiets vurdering
involverede personer fra Brothas og personer fra en af de to andre nævnte
grupperinger.
Tiltalte har selv forklaret blandt andet, at der i den periode var sky-derier i
mange byer, samt at der havde været skyderier mod hans kammera-ter og i det
område, han boede. Han har desuden forklaret, at han købte pi-stolerne for at
beskytte sig selv på grund af de mange skyderier, og at han med sin tatovering
reklamerede med sit tilhørsforhold og var ”en af dem, som man gerne ville have
sat ud af spil.”
Under disse omstændigheder finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund,
at grupperingen Brothas på de pågældende tidspunkter havde en ver-serende
konflikt med både NNV-gruppen og Hundige Gruppen, og at Tiltalte var i
besiddelse af de omhandlede skydevåben i hvert fald til dels på grund af de
verserende konflikter, hvor der blev anvendt skydevå-ben. Begge forhold er
derfor omfattet af straffelovens § 81 a.
Tiltalte er herefter i forhold 1 og 5 skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet.
Forhold 2-4
Forurettede 1 har såvel over for politiet som i retten afgivet en klar, detal-jeret
og sikker forklaring om forløbet den 22. september 2018.
Forklaringen støttes af den forklaring, som Forurettede 1's mor, Vidne 1, har
afgivet, og af de våbentekniske erklæringer.
side 27
Ifølge kriminalteknisk erklæring er den patron, hvorfra hylsteret blev fundet i
Forurettede 1's lejlighed, affyret fra pistolen omhandlet i forhold 1.
Da pistolen blev fundet, var der en patron i kammeret. Både den patron og den
uafskudte patron, der også blev fundet i lejligheden, bar ifølge erklærin-gen
spor efter at være forsøgt affyret, og patronen fundet på gulvet kan kun være
kommet ud af pistolen ved, at der blev taget ladegreb på pistolen.
Retten finder det ved Forurettede 1's forklaring, der er støttet af Vidne 1
forklaring, og de tekniske erklæringer vedrørende patronerne bevist, at forløbet
har været, som Forurettede 1 har forklaret.
Herunder finder retten det også bevist, at da Forurettede 1 efter at være blevet
skudt i benet forsøgte at flygte, blev pistolen på meget kort afstand rettet mod
hans overkrop og gentagne gange forsøgt affyret, blandt andet ved at tage
ladegreb og forsøge igen. Retten finder, at gerningsmanden har haft forsæt til at
dræbe Forurettede 1, og at det kun mislykkedes, fordi patronerne som beskrevet
i den våbentekniske erklæring var fejlbehæftede.
Forurettede 1 bekræftede under hovedforhandlingen, at han den 30. oktober
2018 til politiet havde forklaret, at han genkendte gerningsmanden med pistolen
som den person fra YouTube videoen med Forurettede 4-episoden omhandlet i
forhold 8, der er identisk med Tiltalte, og at han blev skudt i benet umiddelbart
efter, at han gjorde gerningsmanden opmærksom på, at han kunne genkende
ham.
Han har videre bekræftet, at han forklarede det samme under genafhøringen den
21. januar 2019.
Imidlertid forklarede han under hovedforhandlingen, at den del af forklarin-
gerne ikke passede, men var noget, som han omkring 14 dage efter episoden af
nogle ukendte personer var blevet truet til at sige. I realiteten kender han ikke
identiteten på nogen af gerningsmændene.
Det passede heller ikke, da han under de to politiforklaringer fortalte, at
gerningsmændene havde fået pengene i hans Armani skuldertaske. Det var også
noget, som de ukendte mænd havde truet ham til at sige. Den taske havde han i
virkeligheden solgt til Tiltalte for halvandet til to år siden.
På den video, som er optaget i forbindelse med politiets overvågning af fin-
destedet for pistolen i forhold 1, ses Tiltalte den 28. september 2018 med en
skuldertaske, der efter beskrivelsen er magen til den taske, som ifølge
Forurettede 1's forklaringer til politiet blev røvet den 22. september 2018.
side 28
Tiltalte har bekræftet, at det var en Armani skuldertaske, som han havde på sig.
Han har forklaret, at den var købt i forretningen Kaufmann i Hundige centeret.
Forurettede 1's mor, Vidne 1, har forklaret, at Forurettede 1 fortalte hen-de, at
tasken var blevet røvet, da han efter at være kommet hjem fra hospita-let
opholdt sig hos hende, og at det i øvrigt var en taske, der havde meget stor
affektionsværdi for Forurettede 1, og som han efter hendes mening aldrig ville
sælge.
Der blev ikke anmeldt noget til politiet om episoden, der i længere tid ikke var
kendt i offentligheden. Politiet blev bekendt med episoden den 4. okto-ber 2018
gennem en kildeoplysning, men egentlig anmeldelse skete først den 30. oktober
2018, da Forurettede 1 reagerede på politiets henven-delse.
Få timer efter episoden den 22. september 2018 og igen næste morgen foretog
Tiltalte søgning på internettet på ”mand skudt i Hundige” . Han søgte videre på,
hvordan man vasker krudtslam af fingrene.
Tiltaltes forklaring om, at han fik kendskab til skudepisoden gen-nem en
snapchat, der skulle være optaget og sendt fra bilen på vej til hospi-talet, er
modsagt af både Forurettede 1 og Vidne 1.
Politiet fandt pistolen den 24. september 2018 ca. kl. 15.
Det ligger således fast, at Tiltalte mindre end to døgn efter episo-den havde
rådighed over den pistol, som havde været anvendt.
Forurettede 1 forklarede under hovedforhandlingen, at da politiet opsøgte ham,
valgte han at foretage anmeldelse, fordi han gerne ville have erstat-ning.
Imidlertid meddelte han på forespørgsel, at han ikke ønskede erstat-ning.
Hans forklaring om, at motivet til anmeldelsen også var et ønske om at få
gerningsmændene fanget, synes heller ikke umiddelbart forenelig med, at hans
forklaring dengang om at have genkendt Tiltalte skulle være falsk.
Adskillige af rettens medlemmer bemærkede, at der under afhøringen af
Forurettede 1 var påfaldende jævnlig øjenkontakt med tiltalte, og alle rettens
medlemmer vurderede, at Forurettede 1 fremtrådte nervøs og presset.
Ud fra de anførte omstændigheder finder retten, at den forklaring, som
Forurettede 1 afgav i retten om at være blevet truet til tidligere at oplyse, at
side 29
det var tiltalte, og det med, at skuldertasken var blevet taget, er åbenbart
utroværdig, og retten lægger i stedet vægt på de tidligere forklaringer, som han
har bekræftet at have afgivet.
Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte er identisk med gerningsmanden
med pistolen.
Røveriet i forhold 2 er røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens §
288, stk. 2, allerede fordi det er begået af flere i forening og under trussel med
skarpladt skydevåben; men retten finder, at der tillige har været tale om et
såkaldt egentligt hjemmerøveri.
Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte og Forurettede 1 efter deres egne
forklaringer hverken var venner - udover på Facebook, hvor Forurettede 1 på
grund af sin Udeladt har tusindvis af følgere - eller nære be-kendte. De har
handlet hash et par gange; men de har aldrig talt med hinan-den udover at hilse,
når de mødtes på gaden.
Under disse omstændigheder kan der ikke siges at have været en sådan
forudgående personlig relation mellem Tiltalte og Forurettede 1, at røveriet ikke
skal betragtes som et egentligt hjemmerøveri.
Idet yderligere bemærkes, at Tiltalte tidligere er dømt for vold, fin-des han i
forholdene 2-4 i det hele skyldig i overensstemmelse med anklage-skriftet.
Forhold 6
Efter de afgivne forklaringer, gerningsstedsundersøgelsen og de kriminaltek-
niske undersøgelser lægger retten til grund, at der den 7. oktober 2018 ca. kl.
21.30 blev affyret mindst 11 skud ud for Gersagerparken 135 i Greve.
Forurettede 2 og Forurettede 3 har forklaret, at de sad på en bænk, da en
knallert med to mænd standsede på cykelstien ud for dem, hvorefter den ene
mand stod af knallerten og spurgte, hvem de var.
Forurettede 2 har i retten først forklaret, at de løb fra stedet, da gerningsmanden
trak en pistol frem, og at han ikke husker, om der blev skudt før eller efter, at de
begyndte at løbe. Senere forklarede han, at de var nået 5 eller 10 meter væk, da
der blev skudt, og senere endnu, at han måske var nået rundt om et hjørne,
inden der blev skudt. Der blev ikke skudt, mens de sad på bænken.
Denne forklaring står i bemærkelsesværdig kontrast til den forklaring, som
politiet har noteret ned i forbindelse med genafhøringen den 28. november
side 30
2018, hvoraf fremgår, at han da forklarede, at der blev afgivet to skud, mens de
sad på bænken, og at han efterfølgende havde set skudhullerne tæt på, hvor han
havde siddet.
Forurettede 2 forklarede under hovedforhandlingen, at han ikke kunne huske at
have forklaret sådan til politiet.
Ved afhøringen i retten af Forurettede 3 forekom det påfaldende, at han stort set
straks forklarede, at det var mørkt, og at han ikke husker så meget fra aftenen,
samt at han ikke kunne se, hvem personerne var, hvilket han fandt anledning til
at understrege adskillige gange under den videre forklaring. Han forklarede
herunder blandt andet, at han og Forurettede 2 rejste sig med det samme, da
knallerten kom, og de gjorde sig klar til at løbe, da der var noget usædvanligt
ved situationen. Han så ikke en pistol og var løbet ind mellem blokkene, da der
blev skudt.
Denne forklaring adskiller sig bemærkelsesværdigt fra det, som politiet har
noteret, at han samme aften fortalte. Ifølge rapporten herom forklarede han da,
at personen bag på knallerten trak en pistol og affyrede et skud imod dem, og at
skuddene kom tættere på, mens de løb væk.
Forurettede 3 forklarede under hovedforhandlingen, at han ikke kunne huske at
have forklaret sådan til politiet.
Det fremgår af billederne fra gerningsstedsundersøgelsen sammenholdt med de
kriminaltekniske erklæringer, at der blev fundet 11 patronhylstre ved fortovet
og cykelstien ud for det bord- og bænkesæt, som Forurettede 2 og Forurettede 3
sad ved. Henset til placeringen af de efterladte effekter på bordet må det lægges
til grund, at Forurettede 2 og Forurettede 3 sad på samme side af bænken ind
mod muren. Det fremgår endvidere af billederne, at der til venstre for bordet
(set fra kameraet) var blandt andet et cykelstativ med to cykler, en muret
cylinderformet grill og et træ, der stod ved en skraldespand. Der er et an-
slagsmærke lige over bænken, hvor Forurettede 2 og Forurettede 3 sad, to
anslagsmærker i muren til venstre for bænken, et anslagsmærke i grillen og et i
træet ved skraldespanden.
På denne baggrund lægger retten til grund, at gerningsmanden stod af knal-
lerten, inden han trak våbnet, hvorefter han skød mod Forurettede 2 og
Forurettede 3 i hvert fald 11 gange. Retten lægger desuden til grund, at
gerningsmanden affyrede et eller flere skud, mens Forurettede 2 og Forurettede
3 sad på bænken, hvoraf et ramte lige over bænken, ligesom han blev ved med
at skyde efter dem i den retning, som de løb fra stedet.
side 31
Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at gerningsmanden havde
forsæt til at dræbe.
Det fremgår af den kriminaltekniske erklæring, at de 11 patronhylstre, der blev
sikret på gerningsstedet, var affyret fra den pistol, som Tiltalte blot lidt mere
end to døgn senere blev fundet i besiddelse af i en bus.
Tiltalte søgte den 7. oktober 2018 kl. 12.26 oplysning på nettet om, hvordan
man fjerner fingeraftryk på en pistol, og kl. 22.16 søgte han på ”skyderi i Ishøj”
. Han har forklaret, at han på gerningstidspunktet, kl. ca. 21.30, var i Bilka,
hvor han var i gang med at live-oddse, da han modtog en snapchat og siden en
opringning fra en kammerat om noget med skyderi.
Imidlertid forklarede han også, at han spillede på nogle sydamerikanske kampe,
som startede kl. 22.00, og at han blev irriteret over henvendelserne, fordi han
havde travlt, da første halvleg næsten var slut.
Forklaringen ses således ikke umiddelbart at give ham noget alibi for ger-
ningstidspunktet, og hans søgning på nettet ligger efter hans egen forklaring
forud for det tidspunkt, hvor han angiveligt fik besked om skyderiet.
I rapporterne vedrørende afhøringerne af Forurettede 3 har politiet noteret, at
han ved afhøringen samme aften mente at kunne gen-kende den person, der
blev siddende på knallerten. Vedrørende genafhørin-gen er noteret, at han da
forklarede, at denne person gik sammen med Tiltalte, og at han havde på
fornemmelsen, at den anden person godt kunne være Tiltalte.
I retten kunne Forurettede 3 ikke huske at have forklaret sådan til politiet.
Af rapport af 8. oktober 2018 fremgår desuden, at politiet ca. halvanden time
efter gerningstidspunktet fik kildeoplysninger om, at den ene gernings-mand
var en ”dansker med Brothas tatoveret på halsen” , og at politiet mente, at det
måtte være Tiltalte. Det fremgår dog også, at der senere kom kildeoplysninger
om andre mulige gerningsmænd.
Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med, at skyderi-et
fandt sted i Gersagerparken, hvor Hundige Gruppen, der på dette tids-punkt var
i konflikt med Brothas, efter politiets vurdering holdt til, og hvor der også
tidligere havde været et skyderi, der ifølge politiets vurdering havde relation til
konflikten, finder retten det bevist, at det var Tiltalte, der skød, og at han
således er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif-tet.
Forhold 7 og 8
side 32
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Til-ståelsen
støttes af de øvrige oplysninger i sagen, og Tiltalte er der-for skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 266 og overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer § 1, stk. 3, og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer §
2, jf. liste A, nr. 1. "
Sanktionsspørgsmålet
Alle voterende er enige om følgende:
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, § 192 a, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf.
straffelovens § 81 a, § 237, jf. § 21, tildels jf. § 81 b, § 245 stk. 1, jf. § 247, stk.
1 , § 266, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforise-rende stoffer § 1, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Efter karakteren af de forhold, Tiltalte nu er fundet skyldig i, sammenholdt med
hans tidligere kriminalitet, herunder at han tidligere er straffet for flere tilfælde
af grov personfarlig kriminalitet, samt indholdet af mentalerklæringen og
Retslægerådets udtalelse, findes Tiltalte at frembyde en så nærliggende fare for
andres liv, legeme, helbred og frihed, at det er påkrævet for at forebygge denne
fare, at forvaring skal anvendes i stedet for fængsel.
Herefter dømmes Tiltalte til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1.
Opholdsforbud
Alle voterende er enige om følgende:
Tiltalte er i forhold 1 og 5 dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1,
nr. 1, jf. stk. 3, og det er lagt til grund, at besiddelsen af våbne-ne og
ammunitionen skete med baggrund i en konflikt mellem bandegruppe-ringen
Brothas og henholdsvis NNV-gruppen og Hundige Gruppen, jf. straffelovens §
81 a.
Der er enighed mellem de voterende om, at disse forhold isoleret betragtet ville
have medført en længere ubetinget fængselsstraf, og der vil efter lovens
forarbejder derfor i almindelighed skulle gives et opholdsforbud.
Under hensyn til formålet med et opholdsforbud sammenholdt med en
konkret proportionalitetsvurdering findes forbuddet passende at kunne
fastsættes til et område svarende til de visitationszoner, der blev fastsat i
forbindelse med konflikterne, dog således at færdsel gennem områderne ad
motorvej eller i tog ikke er omfattet af forbuddet.
side 33
I Greve kommune afgrænses området herefter i vestlig/sydlig retning af
Godsvej fra jernbanestrækning mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej,
Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til
nr. 38 frem til markskel før beboelsen, markskel frem til Godsvej ved indkørsel
til Godsvej nr. 105 og Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. I Nordlig
retning afgrænses området ved lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad
lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. I østlig/sydlig retning afgrænses
området ved sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til
jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige St. frem
til Godsvej.
I Ishøj Kommune afgrænses området sydvest ad Ishøj Strandvej, vest langs
kommunegrænsen mod Greve Kommune, således at Ishøj Strandvej er en del af
området, nordøst ad Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen, sydøst langs
kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune.
Efter længden af den straf, der ville være idømt for de to forhold, finder retten,
at længden af opholdsforbuddet skal fastsættes til 8 år, idet bemær-kes, at
forbuddet ved udståelse af forvaringen forlænges tilsvarende, jf. straf-felovens
§ 79 a, stk. 4.
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, dømmes til forvaring.
Det forbydes Tiltalte i en periode på 8 år at færdes og opholde sig i følgende
områder i Greve og Ishøj kommune:
Greve:
Mod sydvest afgrænset af Godsvej fra jernbanestrækningen mod syd frem til
krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til
Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen,
markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105 og Godsvej frem til
overskæring med lille Vejleå. Mod nord afgrænset af Lille Vejleå frem til Ishøj
Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. Mod øst og
sydøst afgrænset af sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til
jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige Station
frem til Godsvej.
Ishøj:
side 34
Mod sydvest afgrænset af Ishøj Strandvej, mod vest langs kommunegrænsen
mod Greve Kommune, mod nordøst af Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen og
mod sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune.
Forbuddet omfatter ikke gennemkørsel ad motorvejsnettet eller med tog.
En pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner, en pistol af mærket
Remington med magasin og 7 patroner, 1,46 gram hash og en joint konfiske-
res.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | Retten Glostrup
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 26. november 2019
Rettens nr: CL-5299/2019
Politiets nr. 0700-71289-00005-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrifter er modtaget henholdsvis den 10. april 2019 0g den 25. sep-
tember 2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1.
ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens $ 192 a stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.
våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens $ 81 a,
ved senest den 22. september 2018 ca kl. 22.30 og frem til den 24. september
2018 ca. kl. 15.00, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende
omstændigheder; som medlem af bandegrupperingen Brothas; og med
baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer; hvor der som
led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben; at have besiddet; båret
0g anvendt en halvautomatisk Mauser kaliber 7,65 mm pistol med ammunition;
idet tiltalte den 22. september 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til
<anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor den blev anvendt til det i forhold 2-4 beskrevne, og
herefter ad offentlig vej transporterede den til <anonym>Vej 1</anonym> overfor <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor
pistolen blev fundet den 24. september 2018 ca. kl: 15.00.2.
røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 288 stk. 2, jf. stk. 1
nr. 1,
ved den 22. september 2018 ca. kl. 22.30, for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold,
maskeret og i forening med flere uidentificerede maskerede
Std 75274
medgerningsmænd, at være trængt ind i et privat hjem på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> idet
tiltalte; da døren blev åbnet, rettede den i forhold ] nævnte skarpladte pistol
mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt og derved tiltvang
sig adgang sammen med en af de uidentificerede medgerningsmænd,
hvorefter de truede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at udlevere en taske med ca. 11.000 kroner
0g en telefon; idet de råbte "giv os alt hvad du har" eller lignende, hvorunder og
efter den uidentificerede medgerningsmand gennemrodede huset. 3.
vidnetrusler efter straffelovens $ 123 og legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1, jf. 8 247, stk 1,
ved efter det i forhold 2 passerede, i forening med en uidentificeret
medgerningsmand, at have truet <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 anledning af hans forventede
forklaring til politiet, idet tiltalte med den i forhold 1 nævnte pistol rettet mod
<anonym>Forurettede 1</anonym> udtalte lad os så se hvor sej en <anonym>Udeladt</anonym> du er -hvis jeg skyder
dig i knæet melder du det så til politiet" eller lignende, hvilket var egnet til af
fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 1's</anonym> liv; helbred eller velfærd, 0g kort tid
efter; som tidligere straffet for vold, på under 2 meters afstand, at have skudt
<anonym>Forurettede 1</anonym> i benet med pistolen; hvorefter tiltalte udtalte "der var du nok
heldig" eller lignende. 4.
forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21, ved efter det i forhold
3 passerede, at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte på ca. 1 meters
afstand rettede den i forhold 1 nævnte pistol mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> bryst og
overkrop 0g trykkede på aftrækkeren gentagne gange uden af der afgik skud,
hvorefter tiltalte tog ladegreb på pistolen og igen gentagne gange trykkede på
aftrækkeren, hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet ammunitionen ikke
funktionerede korrekt. 5.
ulovlig våbenbesiddelse efter straffelovens $ 192 a stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf.
våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens $ 81 %,
ved senest den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 og frem til den 10. oktober 2018
ca. kl. 15.15, på offentligt tilgængeligt sted, under særlig skærpende
omstændigheder; som medlem af bandegrupperingen Brothas, og med
baggrund i en eller flere konflikter mellem grupper af personer; hvor der som
led i konflikten anvendes eller er anvendt skydevåben; at have besiddet, båret
og anvendt en halvautomatisk Remington kaliber 45 pistol med ammunition;
idet tiltalte den 7. oktober 2018 ad offentlig vej transporterede pistolen til
området omkring Gersagerparken 135 i Greve hvor den blev anvendt til det i
forhold 6 beskrevne og herefter ad offentlig vej transporterede den til krydset
med Taastrup Valbyvej og Ishøj Stationsvej i Ishøj, hvor pistolen blev fundet i
tiltaltes bukselinning i Bus 40OS den 10. oktober 2018 ca kl. 15.15.
6.
forsøg på manddrab efter straffelovens $ 237, jf. $ 21,jf. $ 81 b,
ved den 7. oktober 2018 ca. kl. 21.30 ud for Gersagerparken 135 i Greve, i
forening med en uidentificeret medgerningsmand, ved brug af skydevåben på
offentligt tilgængeligt sted, at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 3</anonym> med den i forhold 5 nævnte pistol, idet
de affyrede ikke under 11 skud mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> hvilket
drabsforsøg mislykkedes fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> løb fra stedet.
7
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3,0g $ 2
stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1, jf. 8 2 0g 8 3,
jf. liste A nr. 1,
ved den 22. september 2018 ca. kl. 20.55 ved <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> og den 27.
september 2018 kl. 00.50 ved <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have været i besiddelse af
1,46 gram hash og en joint til eget brug; 8.
overtrædelse af straffelovens $ 266, jf. $ 81, nr. 7,
ved den 20.juli 2018 ca. kl. 16.30 ved et grønt område nær Waves; Over
Bølgen 13 i Hundige; at have truet partileder <anonym>Forurettede 4</anonym> 1 anledning af
dennes lovlige ytringer i den offentlige debat; idet tiltalte udtalte "bare fordi du
har politibetjente med dig så tror du du er sej hva" og imens tiltalte pegede på
<anonym>Forurettede 4</anonym> udtalte "Du skal dø" og kort tid efter udtalte "wallah du skal
rammes , jeg sværger jeg sørger for at du bliver ramt mand, bare vent at fucking
se, den der skudsikre vest, den beskytter ikke dit hoved" eller lignende; hvilket
var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 4's</anonym> liv, helbred eller
velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> imedfør af
straffelovens $ 70, stk. 1, dømmes til forvaring subsidiært at han straffes med
en fællesstraf af fængsel i 20 år
Anklagemyndigheden har desuden i medfør af straffelovens $ 79 a, stk. 1, 1.
punktum; subsidiært 2. punktum; nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> idømmes
forbud mod i et af retten fastsat tidsrum at færdes og opholde sig i Ishøj 0g
Greve kommune, subsidiært et mindre område fastsat af retten.
Endelig har anklagemyndigheden i medfør af straf felovens § 75, stk. 2, ned-lagt
påstand om konfiskation af en pistol af mærket Mauser med magasin og 5
patroner , en pistol af mærket Remington med magasin og 7 patroner , 1,46 gram
hash og en joint.
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 4 0g 6 0g erkendt sig skyldig i
forhold 1,5,7 og 8, dog således at forhold 1 og 5 ikke henføres un-der
straffelovens $ 81 a
<anonym>Tiltalte</anonym> har accepteret konfiskationspåstandene.
Sagens oplysninger
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym>
politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> politibetjent
<anonym>Vidne 4</anonym> politi-assistent <anonym>Vidne 5</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym>
Tiltalte har vedrørende forhold & forklaret, at det var ham på den afspillede
YouTubevideo fra <anonym>Forurettede 4</anonym> demonstrationen. Når han truede <anonym>Forurettede 4</anonym>
var det på grund af dennes ekstreme ytringer. Truslerne frem-satte han efter at
have været på stedet i ca. 30 sekunder. Det var for at gøre <anonym>Forurettede 4</anonym> bange.
Udtalelserne kom meget spontant; da han blev revet med af 'stemningen. Han
udtalte sig som det er anført i anklageskriftet. Han blev efterfølgende trukket
væk af politiet; der sigtede ham; men kort efter frafaldt politiet sigtelsen og bad
ham om at gå.
Tiltalte har vedrørende forhold Z forklaret; at politiet stoppede ham den 22.
september 2018 og tog noget hash fra ham: Det kunne godt passe, at det var
omkring kl. 21. Han havde været i Ishøj med nogle kammerater; De stod i en
kæmpe flok, da politiet ankom De løb alle fra stedet, Han løb til <anonym>Adresse 3</anonym>
hvor 'politiet stoppede ham: Han havde boet på <anonym>Vej 2</anonym> 1 omkring to uger på det
pågældende tidspunkt. Han kendte derfor området. Han boede der frem til den
26. september 2018, hvor personen; som han bo-ede hos; blev sigtet 0g anholdt
ien stor sag. Sagen starter i Københavns By-ret i næste måned. Han er også
selv sigtet i sagen.
Det kan godt passe, at politiet fandt en joint på ham den 27. september 2018.
Det var næsten hver dag; at han eller en af hans kammerater blev stoppet af
politiet.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret; at det var hans pistol; som politiet
fandt den 24. september 2018.Den var foldet ind i hans trøje. Han købte pi-
stolen den 23. september 2018. Han havde anskaffet den lige inden den 24.
september 2018.Det kunne også godt have været den 21. september 2018, at
han købte den. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han købte pistolen af.
På det pågældende tidspunkt var der skyderier i mange byer Han købte pistolen
for at kunne forsvare sig. Hvis der stod en person med et våben, når han kom
hjem; havde han brug for at kunne beskytte sig. Han gad ikke ligge på gaden
med kugler i kroppen. Han ville bruge pistolen; hvis han blev truet.
Han var og er fortsat medlem af banden Brothas. Han kendte ikke nærmere til
de skyderier; som der var rundt omkring; men han havde hørt rygter; Det gjorde
man, når man var i den "branche" , det vil sige i et kriminelt miljø eller
bandemiljø . Der havde været skyderier mod hans kammerater og i det områ-de,
hvor han boede. Det gav derfor mening for ham at købe et våben. Med sin
tatovering på halsen reklamerede han for sit tilhørsforhold, og han var en af
dem; som "man" gerne ville have sat ud af spil.
Da han modtog pistolen; virkede den ikke. Han gav den til en kammerat; som
havde forstand på våben: Kammeraten sagde; at pistolen var slidt op indven-
dig. Han ville derfor hente den anden pistol. Han havde købt t0 pistoler, men
der gik lidt tid, før han kunne få den anden pistol.
Den 24. september 2018 havde <anonym>Person 1</anonym> og nogle andre kammerater fra <anonym>Vej 2</anonym>
fortalt; at de om morgenen havde været ude og gå. De hav-de set politiet ved
det sted, hvor han havde gemt våbenet. Senere på dagen gik han hen til stedet.
Alt lå, som han havde lagt det. Da han ikke umiddel-bart kunne se, at politiet
havde taget pistolen; tog han den frem Han lagde ikke mærke til, at politiet
havde udskiftet pistolen Den var fortsat pakket ind i hans hvide Armani T-shirt.
Tiltalte har adspurgt af forsvareren forklaret; at han var nødt til at have et vå-
ben. Det havde ikke noget med Brothas at gøre Der var ingen fra Brothas, der
havde bedt ham om at anskaffe et våben. Han havde problemer med folk fra
forskellige bandegrupperinger; og det var derfor; at han havde meldt sig ind i
Brothas. De konflikter; som han havde; var hans egne. Konflikterne havde ikke
noget med Brothas at gøre.
Han interesserede sig for våben. Han så videoer på nettet, hvor der bliver skudt
til måls. Det var ikke, fordi han var radikaliseret. Han interesserede sig for
mange mærkelige ting; Han kunne også godt lide at se videoer; hvor folk
pudsede våben og skilte dem ad.
Vedrørende videoen af 28. september 2018 fra politiets overvågning af gem-
mestedet for pistolen bekræftede tiltalte, at det er ham; der ses sammen med
<anonym>Person 1</anonym> Han kunne godt huske den taske; som han havde på. Han havde tre til
fire tasker af den slags, som han havde købt hos Kaufmann i Hundige Cen-
teret.
Tiltalte har <anonym>vedrørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at han kender <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> er <anonym>Udeladt</anonym> Han havde set <anonym>Forurettede 1</anonym> et par gange; men de
havde aldrig talt sammen. Han havde blandt andet set <anonym>Forurettede 1</anonym> på
stationen 0g havde også handlet hash med ham. Han kender også <anonym>Forurettede 1</anonym>
fra Facebo-ok, hvor han fulgte ham. De var "venner" på Facebook, da han
havde hørt <anonym>Forurettede 1's</anonym> <anonym>Udeladt</anonym> imange år
Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> handlede med
hash. Det er ikke sikkert; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville mene, at de kender hinanden.
Tiltalte blev af anklageren foreholdt "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side
344), hvoraf fremgår; at tiltalte den 23. september 2018 kl. 03.09 havde la-vet
en Googlesøgning på "skud hundige" .
Hertil forklarede tiltalte; at han fik en video på Snapchat. På videoen kunne han
se <anonym>Forurettede 1</anonym> som sad i en bil og skreg. <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte, at han var
blevet skudt. Det fremgik; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var på vej til Sverige. Videoen må
være sendt fra en person; der var til stede i bilen. Videoen var ikke fra
<anonym>Forurettede 1</anonym> da de ik-ke er venner på Snapchat. Han ved ikke; hvem han fik
videoen på Snapchat fra. Han lagde ikke mærke til navnet på afsenderen. Det
var en kort video-besked. Videoer på Snapchat slettes automatisk, når man har
set dem. På vi-deoen så han <anonym>Forurettede 1</anonym> med bukserne smøget op. Man kunne
se et lille skudhul på <anonym>Forurettede 1's</anonym> ben. Det var derefter; at han søgte på "skud
hundige" . Klokkes-lættet husker han ikke præcist. Han lavede stort set det
samme hver dag, og det var derfor svært at huske dagene fra hinanden. Han fik
fortalt;, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået patronen ud af knæet i Sverige
Foreholdt, at det af samme bilag fremgår; at han om morgenen den 23. sep-
tember 2018 kl. 10.28 havde lavet en Googlesøgning på "mand skudt i hun-
dige 77 forklarede han; at han søgte på alt muligt. Han havde også søgt på et
skyderi mod en kammerats lejlighed, selvom han vidste alt om skyderiet fra
kammeraten:. Han søgte på alle skyderier; da han var nysgerrig. Det gjorde alle i
den kriminelle verden.
Tiltalte blev foreholdt; at det af "rapport drabsforsøg" (ekstrakt 1, side 345),
fremgår; at han samme morgen kl. 10.36 havde lavet en Googlesøgning på
"sådan vasker du krudtslam
Tiltalte forklarede; at han søgte på alt muligt forskelligt; der interesserede ham.
Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han ikke vidste hvilken pistol han
ville få. De havde aftalt, at det skulle være en større kaliber end den Mauser
kaliber 7,65 mm, som han allerede havde fået. Han vidste ikke, hvor længe der
ville gå, før han fik pistolen. De havde fra starten aftalt, at han skulle have to
pistoler for 8.000 kr. Han betalte 5.000 kr., da han modtog den første pistol.
Han skulle betale det resterende; når han fik den anden pi-stol. Han fik tilbudt
to pistoler; og derfor købte han to. Hvis han var blevet tilbudt tre, havde han
købt alle tre.
Pistolen hentede han dagen før, at han blev anholdt med den i bussen. Forin-den
anholdelsen havde han været til samtale i Kriminalforsorgen i Roskilde. Han
havde pistolen med til samtalen; da der var en del personer; som han ik-ke
havde det så godt med, der også gik til samtale i Kriminalforsorgen. Han
følte sig ubeskyttet uden pistolen. Han ville også have taget pistolen med, hvis
han gik i Hundige Storcenter; da han kunne møde nogen, der ville ham ondt.
Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret; at han havde været i Gersagerpar -
ken i Greve, men det var ikke et sted, hvor han normalt kom. Han kender
<anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> havde han solgt hash til et par gange; men han
kender ham ikke som sådan. Han havde ikke noget udestående med dem.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han hørte, at der var blevet skudt
mod de to. Han fik det at vide ca. 10 minutter efter; at det var sket. Han befandt
sig i Bilka i Ishøj, hvor han var i gang med live Odds'et. Han modtog en
snapchat fra en kammerat; der havde filmet politiet og skudhuller i
Gersagerparken. Efterfølgende blev han ringet op af en anden kammerat, som
fortalte om skyderiet. Det var helt normalt; at man hørte om sådan no-get med
det samme. Han søgte herefter på skyderiet på nettet. Han var nys-gerrig. Det
ville han også gøre, hvis der var skyderi i Jylland. Han talte med en kammerat
om skyderiet på vejen hjem fra Bilka. Det var om aftenen. Han havde spillet på
nogle brasilianske kampe. De kampe bliver kun spillet om af-tenen mellem
klokken 22 0g 24. Han blev irriteret over de henvendelser; der indløb, fordi
første halvleg næsten var ovre, så han havde travlt.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at han havde tre mobiltelefoner i sin
mavetaske, da han blev anholdt. Det var to iPhones 0g en Samsung. Det var
tilfældigt;, hvilken han brugte.
Tiltalte blev foreholdt udskrift fra sin telefon (ekstrakt 1, side 393), hvoraf
fremgår; at han den 7. oktober 2018 kl. 12.26 havde foretaget en Googlesøg-
ning på "sådan vasker man fingeraftryk af våben
Tiltalte forklarede; at han bare samlede alle informationer om våben. Det var
for at samle viden Det gjorde politiet sikkert også.
Tiltalte blev foreholdt "rapport mistankegrundlag" (ekstrakt 1, side 397), hvoraf
fremgår; at han den 7. oktober 2018 kl. 22.16 havde foretaget en
Googlesøgning på "skyderi ishøj'
Tiltalte forklarede; at han søgte, fordi han var nysgerrig.
Tiltalte forklarede, at han havde været medlem af banden Brothas i to et halvt
år. Han havde fået lavet en Brothas tatovering på halsen. Han meldte sig ind,
fordi han kort efter løsladelse blev overfaldet med hamre og køller; Alene
havde han ingen magt, og det var derfor bedre for ham at være med-lem af en
bande. Banden stod bag ham og passede på ham. Han brød sig ikke om at gå
alene.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har <anonym>drørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at han er <anonym>Udeladt</anonym> og han
har boet i <anonym>By 3</anonym> hele sit liv. Han kender tiltalte lidt fra <anonym>By 3</anonym> hvor alle kender
alle. Han og tiltalte har fælles venner og bekendte; men de er ikke venner. De er
blot bekendte og hilser på hinanden. De er "venner" på Face-book; men han har
flere profiler på Facebook og med tusindvis af "venner" fordi der er mange, der
følger hans <anonym>Udeladt</anonym>
Han har nok også handlet hash med tiltalte. Han har i perioder solgt lidt hash
for at dække sig eget forbrug.
Han ligger ofte inde med store pengebeløb, og det er rigtigt; at han før episo -
den her havde haft 100.000 kr. liggende; men det beløb stammede ikke fra
hashhandel.
Den 22. september 2018 sad han i sit køkken og så fjernsyn 0g røg en joint; da
det ca. kl. 22.10 22.30 bankede på døren. Han kiggede ud gennem glas-set i
døren og kunne se, at der udenfor stod en person med kasket på og ho-vedet
bøjet forover. Han kunne ikke se ansigtet; men han troede, at det var hans
kammerat <anonym>Person 2</anonym> fordi <anonym>Person 2</anonym> ofte står på den måde og kigger ned på sin
telefon
Da han åbnede døren, kiggede manden op, og han kunne nu se, at manden var
maskeret. Endnu en maskeret mand kom rundt om hjørnet ved postkas-sen; og
den første mand tog en pistol frem og rettede den mod ham. Han fik en
fornemmelse af, at der stod flere udenfor; men kan ikke sige det med sik-
kerhed. Manden med pistolen sagde: "Hvad så" da han tog pistolen frem.
Vidnet tog sine hænder op og sagde: "Slap af _ jeg har penge" eller lignende.
De stod i gangen. Han følte, at det var et røveri. Manden med lpistolen virke-de
både truende; oppe at køre og presset, og han forekom meget opsat på, at vidnet
skulle give ham et eller andet. Han husker dog ikke; om manden sag-de; hvad
han ville have. Han blev ved med at sige til manden; at han havde penge.
De gik alle tre ind i huset. Han følte sig meget truet. Manden med pistolen
havde hele tiden pistolen rettet mod ham. Vidnet og manden med pistolen gik
ud i køkkenet, hvor vidnet skulle finde pengene, mens den anden mand gik op
på 1. sal og kiggede. Vidnet havde 10.000-11.000 kr. liggende i kon-tanter i en
køkkenskuffe. Manden med pistolen sagde; at han gerne ville have pengene; og
han gav manden pengene, hvorefter denne lagde pengene i lom-men. Pengene
var ikke pakket ind i noget.
Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 235,2.
sidste afsnit) ved afhøring den 21.januar 2019 skulle have forklaret: Afhørte
sagde til personen med pistolen; at han i sin skuldertaske i køkke-net, havde
nogle penge; som de kunne få, hvorefter afhørte fra sin skulder-taske fremtog
10-11000 kr: i kontanter og rakte dem frem mod ham. Afhørte tog pengene med
sin venstre hånd, mens han holdt tasken i sin højre hånd
Personen der pegede på afhørte med pistolen sagde, "Nej"og at afhørte skulle
ligge dem ned i tasken igen 0g give ham hele tasken; hvilket afhørte gjorde.
Vidnet forklarede, at det var rigtigt;, at han havde forklaret sådan til politiet;
men det var noget, som han var blevet truet til at sige Omkring 14 dage efter
skudepisoden blev han omringet af 4-5 maskerede personer; da han skulle i
kiosken for at hente cigaretter. Personerne, som han ikke ved, hvem er, true-de
ham til at sige, at det var tiltalte, der havde gjort det. De sagde til ham at han
skulle sige til politiet; at det var ham fra videoen med <anonym>Forurettede 4</anonym> der havde
lavet røveriet; 0g de sagde, at det ville gå ud over hans familie, hvis han ikke
sagde; at det var tiltalte, der havde gjort det. Men det var ikke tiltalte; og han
ved ikke; hvem de t0 mænd ved røveriet var.
De penge, han gav til manden med pistolen; var ikke i en taske. Der var ikke
noget med nogen taske. Han gav kun pengene til manden. Han havde haft en
skuldertaske af mærket Armani; men den havde han solgt til tiltalte for om-
kring halvandet år siden; hvor han havde nogle ting til salg, 0g tiltalte kom forbi
med en kammerat.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke kunne sige noget om de
personer; der opsøgte ham på gaden og truede ham til at sige, at det var tiltalte;
der var gerningsmanden. De stoppede ham i en tunnel og puttede en pistol i
munden på ham.
På ny adspurgt af anklageren forklarede han; at han ikke husker; om politiet
havde kontaktet ham; inden han blev truet på gaden; men han talte først med
politiet efter; at han var blevet truet.
Vidnet blev på ny foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport'(ekstrakt 1, side
236-237) den 21.jauar 2019 skulle have forklaret: Afhørte kom nu i tanke om;
at han havde glemt at fortælle noget i forhold til gerningsmanden. Af-hørte
havde da han stod i køkkenet og kort talte med personen med pistolen; genkendt
hans stemme. Afhørte oplyste; at han ikke havde set ham før; men havde
bemærket hans stemme i en <anonym>Forurettede 4</anonym> video; hvor personer fra Hundige
demonstrerede mod ham. Afhørte havde set optagelsen mange gan-ge måske
5-6 gange og seneste ca: en uge inden denne episode. Afhørte oplyste; at han
havde set den så mange gange; fordi han synes personerne opførte sig så
åndssvagt. Afhørte havde også vist den til flere af sine venner og talt med dem
om personernes opførsel. 39
Vidnet bekræftede; at han forklarede sådan til politiet; men det passede ikke.
Han valgte at tale med politiet, fordi han gerne ville have sin sag for retten; så
de kunne finde ud af, hvem der havde gjort det;, 0g så han kunne få erstat-ning.
Han ville gerne have, at politiet fik fat i personerne. Han har set <anonym>Forurettede 4</anonym>
videoen; og han udpegede tiltalte på videoen Han husker ikke; om han havde
bestemt; hvad han ville gøre; da han kontaktede politiet. Han
var bange for de trusler; som han havde fået. Han har i dag sagt sandheden for
ikke at få tiltalte uskyldigt dømt. Så ville tiltaltes "brødre" komme efter ham.
Da manden med pistolen havde fået pengene, bad han vidnet gå ind i stuen 0g
sætte sig i sofaen. Den anden mand var stadig ovenpå Manden med pi-stolen
sagde; "Lad os se, hvor sej en <anonym>Udeladt</anonym> du er hvis jeg skyder dig i knæet;
melder du det så til politiet?" Samtidig pegede manden med pistolen mod hans
overkrop.
Vidnet gentog, at han ikke ved, hvem manden med pistolen var.
Han bad manden om at lade ham gå, og i mellemtiden kom den anden mand
ned. Pludselig var det, som om den anden mand signalerede eller sagde, at
manden med pistolen skulle skyde vidnet. Han kunne ikke høre, hvad de to
sagde til hinanden; men det var den opfattelse, han fik Den anden mand sad og
kiggede ind i skabet under fjernsynet; som om han ledte efter noget. Man-den
med pistolen skød vidnet i benet lige over knæet. Han stod ca. halvanden meter
fra vidnet; da han skød. Han ved ikke; hvorfor manden pludselig skød ham. De
sagde på et tidspunkt; at han måtte have noget mere, så måske var det, fordi de
ikke var tilfredse med udbyttet. Lige inden manden skød, sagde han: "Hvad
siger du mand?" eller lignende. Da vidnet var blevet skudt, sagde manden: "Der
var du heldig? og han pegede nu på vidnets overkrop med pi-stolen: Vidnet
rejste sig for at komme ud ad havedøren. Inden han fik fat i håndtaget; så han;
at personen; der nu stod ca. en meter fra ham; rettede pi-stolen mod hans
overkrop og trykkede på aftrækkeren flere gange. Han for-nemmede det
psykisk nærmest, som om han blev ramt i siden; og han tog ar-mene op for at
skærme sig. Pistolen jammede eller lignende, 0g manden blev ved med at
trykke på aftrækkeren; men han så ikke manden tage ladegreb . Manden kiggede
på pistolen; som om han ikke kunne forstå, hvad der skete. Denne del af
episoden tog ca. 10 sekunder; 0g det hele varede måske halvan-det minut.
Efterfølgende forlod manden huset via hoveddøren; mens vidnet selv løb ud ad
havedøren. Han tror; at den anden mand var smuttet, inden han blev skudt i
benet. Han kunne se, at mændene løb ud ad hoveddøren; da han var kom-met et
par skridt ud i haven. Han gik derfor tilbage til huset og låste hoved-døren.
Han så på sit knæ og ledte efter en telefon; men mændene måtte have taget hans
mobil, for han kunne ikke finde den. Han gik derfor hjem til sin mor, der bor
fire blokke fra ham; og bad hende om at køre ham på hospitalet. Hans mors
ven, der var på besøg, havde en bil. Han gik sammen med sin mor tilba-ge til
sin lejlighed, så han kunne ryge en joint, inden han skulle på hospitalet.
Blødningen stoppede ret hurtigt:. Efter ca: 30 minutter kørte hans mor og hendes
ven ham på hospitalet.
Vidnet forklarede på forespørgsel, at der ikke var nogen, der filmede i bilen på
vej til hospitalet.
Lægen fandt en patron i knoglen i hans lår; og knoglen var brækket. Han var
indlagt i ca. halvandet døgn. På hospitalet sagde han, at han var blevet skudt på
gaden. Det gjorde han; fordi han på det tidspunkt nogle gange havde sin datter
derhjemme, og han var bange for at miste retten til samvær.
Han anmeldte det ikke med det samme; fordi han var bange. Han ved ikke;
hvem han var bange for: Da politiet kontaktede ham; anmeldte han det. Poli-tiet
kom hjem til ham, og han viste dem, hvordan det var sket. Han havde fundet
patronen på gulvet og lagt den i en pose uden at røre ved den Da po-litiet kom;
lagde han den tilbage på gulvet; så de kunne se, hvor den havde ligget.
Patronhylsteret; der lå bag sofaen; fandt han først;, da politiet kom.
Patronen sidder stadig i hans lårknogle, fordi lægerne har vurderet, at det er
bedst ikke at fjerne den. Den er nu nærmest indkapslet i knoglen. Han har of-te
ondt i benet, og han kan ikke rigtigt gå eller løbe uden at få ondt.
Retsformanden spurgte ind til eventuelt erstatningskrav og herunder også til,
hvorfor vidnet i starten af oktober angiveligt havde meddelt den bistandsad -
vokat; som han efter eget ønske havde fået beskikket;, at han ikke længere
ønskede advokatens bistand.
Vidnet forklarede, at han blev utilfreds med, at advokaten sagde; at han ikke
selv kunne møde til hovedforhandlingen; men ville lade en anden advokat møde
for sig. Desuden havde han hørt, at man højst kunne få 9.000 kr: i er-statning
og så kunne det være lige meget. Fordi han er "hashoman"_ fik han heller ikke
rigtig taget sig sammen til måske at finde en anden advokat.
<anonym>Vidne 1</anonym> har <anonym>vedrørende forhold 2-4</anonym> forklaret, at hun er mor til <anonym>Forurettede 1</anonym>
De har et meget tæt forhold, og de bor også tæt ved hinanden. Hun kender ikke
tiltalte.
Hun sad hjemme sammen med en kammerat og så tv, da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom
hum-pende ind og sagde; at han var blevet skudt. Han sagde; at hun skulle kom-
me, og løb ud ad døren igen. Hun løb med ham hjem. Hun var helt forvirret.
Hun sagde, at de skulle køre på hospitalet; men <anonym>Forurettede 1</anonym> ville først ryge en
jo-int. Den kammerat, som hun havde set tv sammen med, havde en bil, som de
derpå kørte <anonym>Forurettede 1</anonym> på hospitalet i_ <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte lidt om, hvad
der var sket. Han sagde, at han var blevet sat ned i sofaen og skudt i benet.
Efterfølgende var der blevet skudt efter ham igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke så
meget mere på det-te tidspunkt, fordi han fik det psykisk dårligt og var meget
påvirket af situati-onen.
På forespørgsel bekræftede vidnet, at bun var på snapchat. Der var ingen;
der filmede eller sendte snapchat fra bilen på vej til hospitalet. Det er hun sik-
ker på. Det var hendes kammerat; der førte bilen Hun sad selv på passager -
forsædet ved siden af. Hun kan måske have taget et billede af <anonym>Forurettede 1</anonym>
som hun via snapchat sendte til hans søster; men det var senere; da han lå i
sengen på hospitalet.
Dagen efter var hun hjemme hos <anonym>Forurettede 1</anonym> for at finde et par bukser til
ham. Hun fandt da på gulvet en hel patron; som hun lagde i en plasticpose.
Vidnet blev foreholdt; at hun ifølge "afhøringsrapport" (ekstrakt 1, side 286)
den 23.januar 2019 skulle have forklaret: Afhørte så, at der midt på gulvet i
stuen; lå en patron; som hun hjalp <anonym>Forurettede 1</anonym> med at ligge i en plasticpose.
Afhørte ringede herefter til <anonym>Person 3</anonym> og sagde; at de skulle på hospita-let
Afhørte kom dog i tvivl om hun ringede til ham, eller om hun bare gik tilbage
0g sagde; at de skulle på hospitalet; men i hvert fald kørte han dem først til
Glostrup Hospital, og derefter videre til Hvidovre skadestue. 99
Vidnet forklarede; at det først var dagen efter; at hun fandt patronen på gul-vet.
Vidnet blev fra samme rapport videre foreholdt: "Ca. 10 dage efter episo-den;
hjalp afhørte <anonym>Forurettede 1</anonym> med at gøre rent. Her fandt hun mellem sofaen og
vinduespartiet et hylster; som hun ligeledes hjalp med at få puttet i en pla-
sticpose
Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Hun har gjort rent hos
<anonym>Forurettede 1</anonym> men kan ikke huske at have fundet noget patrionhylster:
Da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hjem fra hospitalet, tog han ophold hos hende. Han
fortalte da lidt mere om, hvad der var sket. Han fortalte hende, at mændene, der
kom ind i lejligheden; råbte og skreg, og de havde masker på. De tog hans taske
med penge og hans telefon; og det var derfor; at han kom over til hende, for-di
han ikke kunne ringe. Den taske, som de tog, var en firkantet, sort Arma-
niskuldertaske. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået den af sin ekskæreste, som han stadig
har et godt forhold til. Han var meget glad for den, 0g den taske ville han ikke
sælge; selvom han manglede penge.
Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forhold 2-4 forklaret; at han vist i
slutningen af september fik en opgave med, hvad de i første omgang re-
gistrerede som 'personfarlig undersøgelse" Politiet havde fået oplysning om,
at der var en person; der var blevet skudt i knæet. Han fandt ud af, at det var
<anonym>Forurettede 1</anonym> der var blevet skudt. Forholdet var ikke anmeldt, og han skulle
tale med forurettede, så han lagde en ringeseddel i <anonym>Forurettede 1's</anonym> postkasse.
Efter et stykke tid ringede <anonym>Forurettede 1</anonym> til ham; og de aftalte et tidspunkt, hvor
de skulle komme ud til ham. Da de ankom; virkede <anonym>Forurettede 1</anonym> lidt trykket.
Han gik på krykker; og de fik forevist et skudhul i hans ben. I forbindelse med
afhøringen fremviste <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjemmet et tomt patronhylster og en hel
patron. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at han havde flyttet den patron; der var hel,
fra gulvet; men at han havde lagt den tilbage; hvor han havde fundet den; da de
skulle komme. Hylsteret havde han ikke rørt ved.
Da de spurgte ham; om han kunne genkende gerningsmændene; fortalte
<anonym>Forurettede 1</anonym> at han mente, at han kunne genkende den ene fra en YouTube
video med <anonym>Forurettede 4</anonym>
<anonym>Vidne 3</anonym> har <anonym>drørende forhold 6</anonym> forklaret, at han havde boet i <anonym>Boligområde</anonym> 1
snart 1l år Han var hjemme i lejligheden med sin familie om aftenen den 7
oktober 2018.De så fjernsyn. Pludselig hørte de skud. Det var ikke første gang,
at han hørte skud i <anonym>Boligområde</anonym> så han kunne godt høre forskel på, om det var
skud eller fyrværkeri. Han hørte, at skuddene kom fra gårdområdet mellem de
to boligblokke. Hans stue og altan vender ud til gårdområdet. Lejligheden er på
fjerde sal. Han gik ud på altanen. Sky-deriet var stoppet; men han så to mænd
flygte på en knallert. De kørte forbi hans opgang i modsat retning af
butikscenteret Waves. Han kunne ikke se, hvor der var blevet skudt.
Hans kone kontaktede politiet; og han gik ned på gaden for at se, om der var
nogen, der var blevet ramt. Han fandt ud af, at der var skudt mod en bænk; hvor
de havde grillet tidligere på aftenen. Der er bænke rundt omkring ved
opgangene; og om aftenen; når det er mørkt, er det typisk der; at de unge
samles. Der var forskellige grupperinger i området.
Politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han sammen med en
kollega blev sendt til Gersagerparken vedrørende en anmeldelse om skyderi. De
var den første patrulje, der kom frem til gerningsstedet. Det blev oplyst; at de
forurettede befandt sig i en lejlighed. Han gik op i lejligheden for at afhøre
dem. De to forurettede fortalte, at de havde siddet på en bænk; 0g så var der
blevet skudt efter dem. De forurettede gav signalement af ger-ningsmændene,
der var ankommet på en knallert. Den ene gerningsmand var stået af knallerten
og havde skudt; og så var de kørt derfra.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret; at han bor i <anonym>Boligområde</anonym> Den
7. oktober 2018 havde han været i centeret med en kam-merat; <anonym>Forurettede 3</anonym>
De gik tilbage til Gersagerparken; hvor de satte sig på en bænk for at se fodbold
på en iPad. Bænken var place-ret ud for Gersagerparken nr. 135. Han husker
ikke; hvor længe de havde siddet der, da der kørte en knallert forbi. Efter et par
minutter kørte den forbi igen Der sad t0 personer på knallerten; der kørte på
cykelstien ca. 15 meter fra bænken; hvor de sad.
Knallerten stoppede; og den ene mand hoppede af: Manden spurgte, hvem de
var. De svarede ikke. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle løbe fra stedet.
Manden; der var hoppet af knallerten; stillede sig op foran dem Han var ca. 15
meter fra dem. Han var høj og lidt "halvpumpet" . Den anden mand var lil-le og
gik den første mand til skuldrene. Den største af mændene var på højde
med vidnet. Mændenes ansigter var helt sorte, så enten var de maskeret; el-ler
også var de sorte i huden; Han kunne ikke genkende dem: Han vidste ik-ke; om
han skulle svare manden; da han spurgte, hvem de var. <anonym>Forurettede 3</anonym> sagde sit
navn; men han ved ikke, om manden hørte det. Man-dens stemme var mørk.
Han lagde ikke mærke til, om stemmen lød sur
Pistolen så han; da han rejste sig fra bænken. Han rejste sig ikke op med det
samme; da knallerten stoppede. Manden; der var stået af knallerten; blev stå -
ende på stien ved knallerten. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 3</anonym> at de skulle løbe,
fordi han kunne se, at situationen ikke ville udvikle sig godt. Vidnet begyndte at
løbe. Han kan ikke huske, om de løb før eller efter; at manden begyndte at
skyde. Det var omtrent samtidig.
Herefter forklarede vidnet, at det først var; da han løb, at han hørte skud. Han
ved ikke; om der blev skudt mod dem eller op i luften Han løb bare. Han havde
boet i <anonym>Boligområde</anonym> hele sit liv og havde ikke tidligere oplevet noget
tilsvarende. Han havde ikke efterfølgende været ned ved bænken og kigge.
Forevist fotos (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet; at det var den bænk;
som de sad på. Væggen bag bænken er lavet af beton
Da der blev skudt med pistolen; var de begyndt at løbe. De var nået 5-10 me-ter
væk; da der lød skud. De løb mellem blokkene. <anonym>Forurettede 3</anonym> der løb forrest,
løb op til en vens lejlighed. Efter ca. 15-20 minutter ringede han til <anonym>Forurettede</anonym>
3, 0g så mødtes de i lejligheden hos <anonym>Forurettede 3 's</anonym> ven.
Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1
side 271-272) den 28. november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte huske-de,
at der blev afgivet 2 skud, mens han stadigvæk sad på bænken. Afhørte havde
efterfølgende været nede ved bænken og set nogle mulige skudhuller i væggen.
De var meget tæt på hvor han havde siddet. Der blev afgivet mini-mum 5 skud,
da afhørte løb fra stedet. Afhørte havde bare travlt med at komme væk. "
Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Der blev ikke afgivet skud,
mens han sad på bænken. Det var først; da han var løbet fra stedet. Det var
manden; som hoppede af knallerten; der skød. Den anden sad fortsat på knal-
lerten. Han husker ikke; hvor manden trak pistolen fra. Han lavede et sving med
armen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han er 186 cm høj . Han kender
<anonym>Tiltalte</anonym> Han kunne ikke huske; om skuddene kom før eller efter; at han var
løbet om hjørnet. Måske var han løbet rundt om hjørnet. Personen der skød, har
ikke kunnet se ham rundt om hjørnet.
<anonym>Forurettede 3</anonym> har vedrørende forhold 6 forklaret, at han er
født 0g opvokset i <anonym>Boligområde</anonym> Den 7. oktober 2018 sad han på en bænk 0g så
fodbold på en iPhone sammen med <anonym>Forurettede 2</anonym> De havde siddet der i ca. 20
minutter:
Vidnet bemærkede; at det var mørkt;, 0g han kunne ikke se så meget. Han så
nogle personer; men han kunne ikke se, hvem de var. Det var to, der kom
kørende på en knallert på cykelstien Der var ca. 50-60 meter fra bænken til
knallerten Personerne stoppede og spurgte, hvem vidnet og hans kammerat var
De svarede dem ikke. Personerne råbte: "Hvem er I?" Han husker ikke, om det
var den ene eller begge; der råbte.
Forevist foto (ekstrakt 1, side 586) bekræftede vidnet; at det var den bænk, som
de sad på. Bænken står op af væggen.
Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) bekræftede vidnet; at det var den samme
bænk. Personerne stod på fortovet og cykelstien: Han ville mene; at der var 30-
40 meter fra bænken til dem_
De svarede ikke personerne, hvem de var. De rejste sig 0g var klar til at løbe, da
de kunne mærke, at der var noget usædvanligt ved det. Det var den måde; som
personerne råbte på. Vidnet sagde til sin ven, at de skulle være klar til at løbe.
Han havde ingen fornemmelse af, hvor længe episoden varede. Han tal-te ikke
med personerne. Han hørte; at der blev skudt. Han så ikke nogen trække noget
frem: Han var løbet rundt om blokken; da han hørte, at der blev skudt. Han
hørte først skuddene, efter at han var kommet væk fra personer-ne. Personerne
var maskerede. Han ved ikke; hvem de var; eller hvordan de så ud.
Han løb op til en anden kammerats lejlighed for at være i sikkerhed. Kamme-
raten bor ca. 250 meter væk fra nr: 135. Han kendte mange i området.
<anonym>Forurettede 2</anonym> kom først til senere.
Vidnet blev foreholdt; at han ifølge "afhøringsrapport forurettet" ( ekstrakt 1
side 273-274) den 7. oktober 2018 skulle have forklaret: " 'Afhørte forklarede; at
han sad med sin kammerat på en bænk nær legepladsen ca. bag adressen
Gersagerparken 133,2670 Greve. Han bemærkede en knallert; som kom fra
tunnelen; som har forbindelse til Tjurgården. Der sad to personer på_ knal -
lerten, og de var begge mørkklædte. De kørte en runde forbi, og da de kom
tilbage anden gang, da standsede de på fortovet ca: 10 m fra afhørte. Per-
sonen; som sad bagpå knallerten; råbte dem an "Hvem er i?" Afhørte valgte
ikke at svare; da han mente; at det ikke ragede dem. Personen råbte igen
"Svar!"Afhørte valgte igen ikke at svare; hvortil personen trak en pistol og skød
et skud imod dem.
Vidnet kunne ikke huske; om han forklarede sådan under afhøringen hos po-
litiet. Tjurgården er et boligområde; som ligger ved siden af Gersagerparken.
Han kunne ikke vurdere, hvor knallerten kom fra. Han var ikke sikker på, at
den kom fra Tjurgården. Der blev nok råbt til dem t0 gange. Han husker ik-ke,
om der blev råbt: "Svar" Personen kunne godt have råbt: "Hvem er I?"to
gange. Han kunne ikke huske at have forklaret, at der blev skudt mod dem;
mens de sad på bænken: Det var meget mørkt; og han kunne ikke se så meget.
Han var chokeret over episoden. Skuddene kom først efter; at han var begyndt
at løbe. Han ved ikke; om skuddene var tæt på ham.
Vidnet blev fra samme rapport foreholdt; at han videre skulle have forklaret:
"Afhørte kan ikke huske retningen han løb, men han kunne huske; at skudde-ne
kom tættere på, mens han løb væk 77
Vidnet forklarede; at han ikke kunne huske at have forklaret sådan. Han kun-ne
ikke se personernes ansigt og havde ingen ide om, hvem det kunne være.
Vidnet blev foreholdt; at det af "afhøringsrapport forurettet" (ekstrakt 1, side
277-278) fremgår; at han den 1.november 2018 skulle have forklaret: "Afhørte
forklarede yderligere; at han genkendte B's stemme til muligvis at tilhøre
<anonym>Person 4</anonym> Afhørte kunne ikke genkende hverken A eller B ud fra ansigtet; idet
det var mørkt 0g, at de var tildækket. Det var kun ud fra stemmen; at afhørte
mente; at det var <anonym>Person 4</anonym> der talte til dem. 7
Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet un-der
afhøringen. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne se, hvem det var; der
skød.
Vidnet blev fra samme rapport foreholdt: Afhørte kendte <anonym>Person 4</anonym> og havde
mødte ham 3-4 gange i løbet af året, hvor de havde røget en cigaret sam-men
og talt lidt om, hvordan det gik. De var ikke venner eller lignende. Af-hørte
havde heller ikke noget udestående med <anonym>Person 4</anonym> Afhørte vidste også godt; at
<anonym>Person 4</anonym> gik_ meget sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Afhørte havde på fornemmelsen; at
det godt kunne have været <anonym>Tiltalte</anonym> der var A. 1
Vidnet forklarede, at han ikke huskede at have forklaret sådan til politiet. Han
kender ikke <anonym>Tiltalte</anonym> og ved ikke, hvem han er.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke husker, hvordan politi-ets
afhøring foregik Politiet stillede mange ledende spørgsmål. Det var ikke hans
opfattelse; at politiet ville have bestemte svar:
Forevist foto (ekstrakt 1, side 568) forklarede vidnet; at han løb til venstre. Han
kom ikke ud på vejen, da de løb langs boligblokken. Han kunne ikke se, hvor
de to ved knallerten stod, da han løb.
<anonym>Politiassistent Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at hun er ansat i Efterretnings - og Analyse
Enheden ved Midt- og Vestsjællands Politi og har arbejdet med ban-de- og
rockerområdet i 7 år Enheden følger blandt andet udviklingen i ban-demiljøet.
Hun bearbejder oplysninger; som hun modtager fra sine kolleger
side 17
og andre kilder . Oplysningerne kan være hændelser og observationer fra ga-den
eller sociale medier . Hun validerer oplysningerne i forhold til deres tro-
værdighed og det billede, som politiet har i forvejen.
For at vurdere, om en person er medlem af eller tilknyttet en gruppe/bande,
kigger politiet på den pågældendes adfærd, for eksempel hvem personen an-
træffes sammen med. De har også nogle kriterier til vurdering af, om en gruppe
personer kan betragtes som en egentlig bande.
Bandegrupperingen Brothas blev pludselig synlig i Hundige i sommeren 2018.
Politiet så personer i området, der tydeligt markerede sig med kasket-ter og
tatoveringer . Det var politiets vurdering, at Brothas gerne ville sætte sig på
Hundigeområdet. Der var imidlertid en lokal gruppe, der havde "styret"
Hundige , før Brothas kom til. Politiet valgte at kalde denne gruppe for Hundige
Gruppen . Boligområderne Askerød og Gersagerparken i Hundi-ge ligger tæt på
hinanden. Brothas havde relationer til Askerød. Hundige Gruppen var trukket
over til Gersagerparken. Der var i oktober 2018 kon-flikt mellem
grupperingerne vedrørende narkomarkedet i området med mar -keringer af
territorium og voldelige episoder , herunder også med skyderier . Det var ikke
politiets opfattelse, at Brothas i Hundige var i konflikt med an-dre end Hundige
Gruppen .
Som det ser ud i dag, er det Brothas , der sidder mest på Hundigeområdet, mens
Hundige Gruppen er gået i opløsning.
Det er vidnet, der har udarbejdet dokumentationsrapport af 21. februar 2019 om
konflikten mellem Brothas Hundige og Hundige Gruppen .
Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 629) foreholdt no-tat:
"16-09-2018 Drabsforsøg - Fler e anmeldelser om skud i Gersagerparken ud for
nr. 139 i Gr eve. En knallert set kør e hurtigt fra stedet kort efter . For -urettede
gemte sig i et buskads, han forklar ede, at han havde siddet på en bænk u.f. nr .
139 sammen med en ven (som han ikke ville oplyse navnet på), da der kom en
knallert kør ende og affyr ede seks skud mod dem. Forur ettede løb fra stedet og
vennen kørte fra stedet i en mørk bil. Fler e patr onhylstr e fundet på stedet og
der blev konstater et skudhuller i en betonvæg. De foru-r ettede har r elationer til
Hundige Gruppen ."
Vidnet forklarede, at de to forurettede i Gersagerparken ikke var medlem af
Hundige Gruppen , men havde venskabelige relationer til den gruppering. Hun
var ikke bekendt med, om der var mistænkte fra Brothas til dette for -hold.
Vidnet blev foreholdt notat: "19-09-2018 Skudsikkervest -Under tilsyn i
Gersagerparken bemærkede vi en gruppe på syv unge mænd, som stod på p-
pladsen ud for nr . 133. 2 af mændene forsvandt hastigt ind i Gersagerpar -ken,
da vi dr ejede ind på p-pladsen. V i rettede kontakt til sagens personer ,
som var forblevet på stedet. De oplyste; at de ikke var i konflikt med nogen.
Under samtalen kom det dog _ frem, at de var trætte af Brothas og at de for -
søger at få magten i Hundige og Mjølnerparken. En person iført skudsikker
vest; oplyste herunder; at han var tidligere medlem af såvel LTF som Brot-has,
og at han et par dage forinden var blevet forsøgt skudt i Kbh. 7
Vidnet forklarede hertil, at det kunne være en oplysning, som var kommet fra
en patrulje. Brothas havde været forankret i Mjølnerparken i København; og det
var det, der blev refereret til. Brothas i Hundige var ikke på daværende
tidspunkt samme gruppe som Brothas i København; men en slags allieret el-ler
underafdeling. Det var grupperingen i København; som kom først. Hun ved
ikke; hvordan gruppen i Hundige opstod. Der var relationer mellem per-soner
fra de to Brothas afdelinger: Når politiet antræffer folk med skudsikre veste; er
det for politiet en indikation på, at situationen i bandemiljøet er an-spændt, 0g
at der kan være noget under opsejling. I konfliktperioder ser de mange flere
med skudsikre veste.
Vidnet blev foreholdt notat: "20-09-2018 Vagter -Person oplyste; at ban-
degrupperinger havde vagterlpatruljer; der gik kørte rundt på cykel i områ-det
for at spotte personer fra den anden gruppering. Såfremt der blev spot-tet en
person kunne vagterne tilkalde assistance via walkie talkie. 77
Vidnet forklarede; at denne oplysning kunne stamme fra en politibetjent eller en
borger; Når der omtales vagterlpatruljer; betyder det, at gruppen holdt øje med,
hvem der kom til og fra området. Grupperne havde et internt meldesy-stem.
Vidnet blev foreholdt notat: "24-09-2018 Konfiskation af 2 skudsikre veste
KONFISKATION, STRAFFELOVENS 77A: Mistænkte førte en sølvgrå Seat
Altea; ad Ishøj Strandvej mod sydvest. Køretøjet bragt til standsning i visi -
tationszonen: To personer sås i køretøjet med tilknytning til bandemiljøet.
Begge visiteret og køretøjet ransaget. To skudsikre veste 0g to hammer fun-det i
bilen. Mistænkte forklarede at vestene var hans, da han var blevet skudt for
nylig ifm. bandekonflikten. Mistænkte relateret til Brothas Hundi-ge. 7
Vidnet forklarede, at man ofte så, at flere personer kørte sammen og havde
veste med til hinanden.
Vidnet blev foreholdt notat: "25-09-2018 Skudhuller i vindue i Askerød
Skudhullerlanslagsmærker i rude; <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> Til-gået oplysninger til P08
om, at der var anslagsmærker efter skud i rude i lejlighed beliggende: <anonym>Adresse</anonym>
4 <anonym>By 1</anonym> hvilke skulle hid-røre fra skyderi tirsdag 240918 kl. 2019.
Undersøgelse på stedet viste; at der var afgivet 3 skud mod vinduet fra ca. 7 m
afstand 2 skud var gået gen-nem ruden og 1 skud havde ramt vinduesrammen.
Udenfor fandtes 2 stk. 9 mm patronhylstre. 2 skudhuller i væggen i lejligheden.
Vidne oplyste; at ha-
ve set 2 personer på knallert ifm. skyderiet: Ved søgning i opgangen fandtes en
pose med revolverammunition i skjult VVS rum; ca. 5 m fra lejligheden.
Lejlighedens beboer er relateret til Brothas Hundige.
Vidnet forklarede at grupperingerne en gang imellem skød mod hinandens
lejligheder.
Vidnet blev foreholdt notat: "Søndag den 7. oktober 2018 skyderi i Gersa -
gerparken uf 135,2670 Greve. Io maskerede mænd på knallert afgav mel-lem
fire og ti skud mod to personer; der sad på en bænk. De to forurettede; som
vurderes at have relationer til Hundige-Gruppen; undløb fra stedet. Mistænkte i
sagen har stærke relationer til Brothas Hundige. 11
Hertil forklarede vidnet, at der havde været to mistænkte. Hun vidste ikke
hvem det var: De forurettede havde relationer til Hundige Gruppen; enten fa-
miliemæssige eller venskabelige.
Vidnet blev foreholdt notat: "Mandag den 8. oktober 2018 blev der affyret skudt
imod en person med stærke relationer til Brothas Hundige. Skyderiet fandt sted
1 <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 4</anonym> To biler blev set forla-de stedet -senere fundet , påsat og i
brand i Hvidovre. Forurettede i denne sag er identisk med mistænkte
gerningsmand fra skudepisoden dagen før i Gersagerparken i Greve. 71
Vidnet forklarede; at Tybjergparken ligger relativt tæt på Hundige Dette kunne
være en gengældelsesaktion í forhold til episoden den 7. oktober 2018, det;, som
politiet internt kalder en "bytter"
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at oplysningerne; som fremgår af
dokumentationsrapporten; er oplysninger; der som tidligere forklaret er vali-
deret ud fra, hvad politiet ellers er i besiddelse af og modtager af oplysninger:
Hvis man er interesseret i det materiale; der ligger til grund for notaterne; må
man søge om aktindsigt i det.
Dokumentationsrapporten er udarbejdet på grundlag af de oplysninger; som
forelå dengang. Selve efterforskningen af de enkelte episoder har man ikke i
Efterretnings- og Analyse Enheden noget at gøre med. Hun har ikke opdate-ret
dokumentationsrapporten i forhold til, hvad der siden måtte være sket i de
enkelte sager: Man går ikke løbende ind og retter notaterne i forhold til forløbet
af efterforskningen.
Når stemningen er anspændt i bandemiljøet, ifører bandemedlemmer sig ofte
skudsikre veste; men det sker da også, at de støder på folk i skudsikre veste, når
der ikke er konflikt.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at der blev oprettet visitationszone i
Hundige omkring oktober 2018. Zonen er nu lukket. De oprettede zonen
som følge af de episoder; der havde været i området. Visitationszoner opret-tes
præventivt. Der var også et visitationsområde i Ishøj. Hun ved ikke; hvor stort
området i Ishøj var:
Forevist tabel (ekstrakt 1, side 640) forklarede vidnet; at det er en oversigt over
de hændelser; som der havde været op til indførelsen af visitationszo-nen.
<anonym>Politiassistent Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at han er ansat i Efterretnings - og Analyse
Enheden ved Københavns Vestegns Politi. Han har udarbejdet en
dokumentationsrapport af 25. september 2018 om konflikt mellem bandeg -
rupperingen NNV og Brothas . NNV-gruppen holder til på Nørrebro i Kø-
benhavn.
Vidnet blev fra dokumentationsrapporten (ekstrakt 1, side 628) foreholdt no-tat:
"Lørdag den 15. september 2018 kl. 0052 ud for Heimdalsgade 2, 2200
København N. Anmeldelse om skyderi. Ingen personer ramt. Der er flere
sigtede i sagen, ogflere af de sigtede er, ifølge politiets vurdering, medlem-mer
af Brothas. 7
Vidnet blev videre foreholdt notat: "Lørdag den 15. september 2018 kl. 2209 ud
for Ishøj Parkvej 2, 2635 Ishøj. Anmeldelse om skyderi mod et køretøj. Tre
personer blev beskudt, hvoraf to blev ramt. Den ene af de to ramte er; ifølge
politiets vurdering, medlem af Brothas. "
Vidnet forklarede, at den sidste episode var en "bytter" for den første. Heim-
dalsgade er et sted, hvor gruppen NNV kan træffes . Det er politiets erfaring at
der i bandemiljøet er en uskrevet regel om, at der i de voldsomme konflik-ter
skal ske gengældelse inden for 24 timer; men det er ikke altid, at der kommer
en gengældelse.
Vidnet blev foreholdt notat: 0 nsdag den 19. september 2018 kl. 1949 på
Ragnhildsgade; 2100 København Ø. Anmeldelse om skyderi. Skud afgivet fra
køretøj mod en gruppe af personer; der befandt sig i Ragnhildsgade. En person
ramt. Der er flere sigtede i sagen; ogflere af de sigtede er, ifølge politiets
vurdering, medlemmer af Brothas . 1
Vidnet forklarede; at Ragnhildsgade er en del af det område, hvor politiet
vurderer;, at NNV holder til. I notaterne er der dels tale om faktuelle oplys-
ninger; for eksempel at der var afgivet skud, og at en person var ramt, dels
politiets vurderinger:
Vidnet blev foreholdt notat: "Lørdag den 22. september 2018 kl. 2027 ved
HækmosenlSortemosevej, 2730 Herlev. Efter en anmeldelse om mistænkeligt
forhold standsede en patrulje et køretøj . I køretøjet befandt sig fire perso-ner,
hvoraf en, ifølge politiets vurdering, er medlem af NNV-gruppen. To af
personerne i køretøjet var iført skudsikre veste.
Vidnet forklarede, at der ikke er tale om fast organiserede bander med fast
opholdssted eller klubhus som for eksempel de gamle kendte rockerbander;
men om såkaldte gadebander uden fast opholdssted Det er hans opfattelse; at
NNV også har en tilknytning til Herlev. Når de kører med skudsikre veste, er
det erfaringsmæssigt, fordi situationen er, så de vil beskytte sig. Det er ik-ke
normalt at gå med skudsikker vest, når der ikke er konflikt; men der kan være
enkelte; der også uden for konfliktperioder ses med vest.
Vidnet blev foreholdt notat: "Tirsdag den 25. september 2018 kl. 2233 på
Rentemestervej, 2400 København NV. Anmeldelse om skyderi mod et køre-tøj.
En person ramt. Der er flere sigtede i sagen; 0g flere af de sigtede er, ifølge
politiets vurdering, medlemmer af Brothas.
Vidnet forklarede, at der var flere hændelser fra Københavns Vestegns Politi,
som ikke var medtaget i rapporten:. Der er desværre mange episoder at vælge
imellem.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke havde opdateret rap -
porten i forhold til, hvad efterforskningen af de enkelte episoder måtte have ført
til. Han er ikke bekendt med, at nogle af de sager, der er nævnt i rappor-ten;
skulle være blevet afgjort ved retten. Han følger ikke op på alle hændels-er.
Selvom en hændelse måtte være blevet henlagt, kan den stadig indgå i po-litiets
materiale til brug for vurderingen af konfliktniveauet.
Vidnet forklarede, at et bandemedlem godt kan have en personlig konflikt med
et medlem af en anden bande; uden at det har noget med banderne at gøre.
Øvrige oplysninger
<anonym>Vedrørende forhold 1-4</anonym>
Der er afspillet en video fra den overvågning, som politiet opsatte; efter man
den 24. september 2018 fandt pistolen og byttede den ud med en attrappistol.
Ifølge erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut er det
konstateret; at dna på pistolen og den T-shirt, den blev fundet pakket ind i, med
en sandsynlighed på 1:1.000.000 stammer fra tiltalte.
Pistolen; der blev fundet; jf. forhold 1, og et patronhylster og en uaffyret pa-
tron; der ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> og hans mor <anonym>Vidne 1</anonym> blev fundet i hans stue efter
episoden beskrevet i forholdene 2-4, er blev undersøgt på vå-benafsnittet i
Nationalt Kriminalteknisk Center.
Ifølge de erklæringer; der er afgivet om undersøgelsen; er pistolen fuldt funk-
tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation; som
der arbejdes med, at patronen; hvor hylsteret blev fundet; er affyret i den pi-stol.
De patroner; der var i pistolen; da den blev fundet, er af samme fabrikat som
den uaffyrede patron; der blev fundet i <anonym>Forurettede 1's</anonym> stue.
Prøveskydning med nogle af patronemne fra pistolen og med andre patroner af
samme fabrikat og type viste; at patronerne ikke blev anslået fyldestgøren-de 0g
dermed ikke antændt og affyret.
På den patron; der blev fundet i <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed, og den patron; der sad
ikammeret; da pistolen blev fundet, var der anslagsmærker; der viste, at de
havde været forsøgt affyret.
Vedrørende forhold 3 er fremlagt politiattest, hvoraf fremgår; at <anonym>Forurettede 1</anonym>
blev undersøgt på skadestuen på Hvidovre Hospital den 23. september 2018 kl:
00.56, hvor man på hans højre knæ konstaterede "rund indgangsport lige over
og lidt medialt for knæskallen. 7 Røntgen viste et projektil midt i ne-derste del
af lårbensknoglen; 0g CT- scanning viste brud i umiddelbar sam-menhæng med
projektilet. Der skete indlæggelse fra den 23.til den 25. sep-tember 2018, 0g
det oplystes; at patienten ville kunne opleve smerter og be-
vægelsesindskrænkninger i højre knæ i op til 6 måneder.
Det er i politiattesten refereret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på skadestuen oplyste, at
skaden var sket den 22. september 2018 om aftenen på gaden.
<anonym>Vedrørende forhold 2-4 samt 6</anonym> er fremlagt teleoplysninger samt oplysninger fra
tiltaltes telefon vedrørende internetsøgninger.
<anonym>Vedrørende forhold 1 0o 5</anonym> er fremlagt dokumentationsrapporter fra Efterret-
nings- og Analyse Enhederne ved Midt- og Vestsjællands Politi og ved Kø-
benhavns Vestegns Politi.
Vedrørende forhold 5 og 6:
Der er fremlagt fotos fra gerningsstedet i forhold 6 udvisende anslagsmærker
og findesteder for patronhylstre.
Pistolen; som tiltalte blev fundet i besiddelse af den 10. oktober 2018, er blev
undersøgt på våbenafsnittet i Nationalt Kriminalteknisk Center.
Ifølge de erklæringer; der er afgivet om undersøgelsen; er pistolen fuldt funk-
tionsdygtig, og det er fastslået med den højeste grad af identifikation; som der
arbejdes med, at patronhylstre, fundet på gerningsstedet i forhold 6, stammer
fra patroner; affyret i den pistol.
Vedrørende forhold 8 er afspillet video.
Tiltaltes personlige forhold
<anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet ved
Østre_Landsrets ankedom af 14 januar 2015 for vold efter straffelovens $ 244 og
røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år 9 må-neder; heraf
1 år 3 måneder betinget med prøvetid 2 år fra endelig dom.
<anonym>Dom af 14 ianuar 2016</anonym> for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, 0g $ 260,
stk. 1, nr: 1, dømt til ungdomssanktion efter straffelovens $ 74 a som fællesstraf
med den betingede del af dommen af 14.januar 2015. Ungdoms-sanktionen
bortfaldt i forbindelse med dommen nedenfor af 24. februar 2017.
<anonym>Dom af 24. februar 2017</anonym> for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 123, og
8 260, stk. 1, nr: 1, samt for røveri efter straffelovens 8 288, stk. 1, nr: 1, med
fængsel i 2 år 6 måneder. Prøveløsladt den 15. december 2017 med prø-vetid 2 år
0g reststraf 274 dage.
Der er til brug for sagen foretaget mentalundersøgelse.
I erklæring af 1.maj 2019 fra Retspsykiatrisk Klinik er konklusionen følgen-de:
"Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på
tidspunkterne for det påsigtede, som han overvejende nægter sig skyldig i. Der er
ikke oplyst om påvirkethed af alkohol eller euforiserende stoffer; men heller ikke
mistanke om, at han kan have befundet sig i en her af udløst abnorm rustilstand.
Observanden er begavet inden for normalområ-det og lider ikke af epilepsi.
Observanden er vokset op med sine søskende under almindelige forhold hos
samlevende forældre og har gennemført almindelig skolegang afsluttende med 9_
klasse afgangsprøve. Fra 14 års alderen kom han ud i misbrug 0g kri-minalitet 0g
har siden 2015 haft ophold og været domsanbragt på ungdoms-institutioner. Efter
løsladelse i 2017 har observanden boet hos sine forældre eller i <anonym>By 2</anonym> sammen
med medlemmer af den bande; han blev tilknyttet i marts 2018. Han har frem til
påsigtede modtaget kontanthjælp og været i ak-tivering. Observandens netværk
består primært af familie samt medlemmer af den bande; han er tilknyttet:
Observanden påbegyndte brug af hash 11 år gammel og havde allerede 14 år
gammel et større misbrug. Han har været korterevarende i misbrugsbehand-ling
men har genoptaget misbruget efterfølgende. Han har ved denne undersøgelse
anført; at han ikke mere er misbrugende af noget som helst, men hans oplysninger
har været ganske lidt konsistente.
Observanden har tidligere været udredt for ADHD i børne- og ungdomspsy -
kiatrien; hvor man fandt, at han ikke opfyldte kriterierne; hvorimod han
personlighedsmæssigt opfyldte kriterier for en antisocial personlighedsfor-
styrrelse. Der blev ikke fundet sværere psykopatologi, hvilket heller ikke har
været tilfældet ved aktuelle undersøgelse. Observanden har været meget talende
0g på næsten ukritisk vis fremsat sine meninger; ligesom han helt overvejende har
haft tendens til at idyllisere sin kriminelle tilværelse. Med den psykologiske
undersøgelse er han ligeledes fundet uden tegn på psykose eller anden alvorlig
psykopatologi. Observanden er præget af præget af en adfærd som afviger i svær
grad fra de gældende sociale normer og har utvetydigt givet udtryk for manglende
vilje til at ændre adfærd. Han må beskrives som lidende af en dyssocial
personlighedsforstyrrelse samt psyko-pati vurderet ud fra et særligt rating
instrument (PCL-R).
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens $ 69, men man kan ikke;
såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens $ 68,
2pkt. , 9 til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet
end straf.
Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en
nærliggende fare for andres liv, legeme helbred eller frihed, hvorfor an-vendelse
af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare ' "
Sagen har herefter været forelagt Retslægerådet; der den 29.juli 2019 har
udtalt:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter
med erklæring af 1.august 2017 ved <anonym>Overlæge 1</anonym> Retspsykiatrisk Klinik;
Justitsministeriet og erklæring af 1. maj 2019 ved <anonym>Overlæge 2</anonym> Retspsykiatrisk
Klinik, Justitsministeriet, om <anonym>Tiltalte</anonym> udtale; at han ikke er sindssyg 0g ikke kan
antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt begavet.
Der er ikke oplysninger om påvirkning af misbrugsstoffer på tiden for det påsig-
tede; eller tegn på abnorm reaktion på rusmiddelindtagelse.
<anonym>Tiltalte</anonym> er opvokset under stabile forhold. Han har gennemført al-mindelig
skolegang 0g opnået 9. klasses afgangsprøve. Han har ikke påbe-gyndt nogen
uddannelse eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Allerede 11 år gammel
påbegyndte <anonym>Tiltalte</anonym> misbrug af hash, og han har siden udviklet et omfattende 0g
blandet misbrug. På baggrund af urolig adfærd blev han udredt for ADHD i
børne- og ungdomspsykiatrien. Diag-nostiske kriterier for denne tilstand blev dog
ikke fundet at være opfyldt; men derimod fandtes han svært
personlighedsmæssigt forstyrret med frem-trædende dyssociale træk.
<anonym>Tiltalte</anonym> har fra 14-årsalderen vedholdende foretaget personfarlige kriminelle
handlinger; og han er nu aktivt deltagende i bandekriminalitet.
Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes <anonym>Tiltalte</anonym> uden tegn på sindssygdom;
men uændret svært personlighedsmæssigt afvigende. Ved psy-kologisk testning
findes kriterier for psykopati opfyldte; og det vurderes, at han er i betydelig risiko
for ny personfarlig kriminalitet.
På denne baggrund finder Retslægerådet <anonym>Tiltalte</anonym> omfattet af straf-
felovens $ 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet
imidlertid ikke pege på foranstaltninger; jævnfør samme lovs 8 68,2. pkt. som
mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet end straf
På baggrund af <anonym>Tiltaltes</anonym> tidligere kriminalitet og hans personlig-hedsmæssige
egenart finder Retslægerådet; at det må antages at han frem-byder en nærliggende
risiko for andres liv, legeme; helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i
stedet for fængsel med stor sandsynlighed er på-krævet for at forebygge denne
fare.
<anonym>Tiltalte</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. okto-ber 2018.
<anonym>Rettens beorundelse 00 afvørelse</anonym>
Skyldsspørgsmålet
Under sagen er <anonym>Tiltalte</anonym> ved følgende enstemmige skyldkendelse fun-det skyldig
i overtrædelse af straffelovens $ 123,8 192 a, stk. 3,jf. stk. 1, nr I,jf.
våbenlovens 8 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. straffelovens 8 81 a, 8
237, jf. 8 21, tildels jf. 8 81 b, 8 245 stk. I,jf. 8 247, stk. 1 , 8 266, 8 288, stk
2,jf. stk. 1, nr1, samt lov om euforiserende stoffer $ 1,jf. bekendt-gørelse om
euforiserende stoffer $ 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1:
<anonym>Forhold 1 09 5</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> har i begge forhold erkendt sig skyldig i våbenbe-siddelse på offentligt
sted under særligt skærpende omstændigheder;
Efter de kriminaltekniske erklæringer var våbnene, der begge var isat et
magasin med patroner; funktionsduelige.
<anonym>Tiltalte</anonym> har om forhold 1 forklaret; at han havde købt pistolen den 21. eller 23.
september 2018, 0g at han på et tidspunkt efterfølgende gemte pistolen ved <anonym>Vej</anonym>
1i <anonym>By 2</anonym> Hans forklaring støttes af de retsgenetiske erklæringer, hvoraf fremgår,
at DNA fundet på pistolen 0g den T-shirt, pistolen var svøbt i, med en
sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym>
Det fremgår desuden af sagen; at politiet den 24. september 2018 ca. kl. 15.00
fandt pistolen 0g erstattede den med en attrap, hvorefter politiet satte
overvågning op på stedet. <anonym>Tiltalte</anonym> blev den 28. september 2018 observeret på
overvågningen.
Om forhold 5 har <anonym>Tiltalte</anonym> forklaret;, at han havde købt pistolen dagen før den 10.
oktober 2018, hvor han blev antruffet af politiet i en bus
med pistolen i bukselinningen.
Vedrørende straffelovens $ 81 a lægges det på baggrund af <anonym>Tiltaltes</anonym> egen
forklaring til grund, at han på gerningstidspunkterne var medlem af
grupperingen Brothas, og at han fortsat er medlem af Brothas . Han har foran på
halsen en stor tatovering med navnet Brothas.
Efter dokumentationsrapporter af 25. september 2018 0g 21. februar 2019 samt
vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> og politiassistent <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer lægger
retten desuden til grund, at der på gerningstids-punkterne verserede en konflikt
mellem Brothas og henholdsvis grupperin-gerne NNV-gruppen 0g Hundige
Gruppen; og at konflikten med NNV-grup-pen strakte sig over hele det
storkøbenhavnske område; mens konflikten med Hundige Gruppen var
koncentreret i området omkring Ishøj og Hundi-ge. Det fremgår således af
rapporterne 0g de afgivne forklaringer; at der i perioden omkring
gerningstidspunkterne var adskillige skudepisoder; der efter politiets vurdering
involverede personer fra Brothas og personer fra en af de to andre nævnte
grupperinger.
<anonym>Tiltalte</anonym> har selv forklaret blandt andet; at der i den 'periode var sky-derier i
mange byer; samt at der havde været skyderier mod hans kammera-ter og i det
område, han boede. Han har desuden forklaret; at han købte pi-stolerne for at
beskytte sig selv på grund af de mange skyderier; 0g at han med sin tatovering
reklamerede med sit tilhørsforhold og var "en af dem, som man gerne ville have
sat ud af spil.
Under disse omstændigheder finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund,
at grupperingen Brothas på de pågældende tidspunkter havde en ver-serende
konflikt med både NNV-gruppen og Hundige Gruppen; og at <anonym>Tiltalte</anonym> var i
besiddelse af de omhandlede skydevåben i hvert fald til dels på grund af de
verserende konflikter, hvor der blev anvendt skydevå-ben. Begge forhold er
derfor omfattet af straffelovens 8 81 a.
<anonym>Tiltalte</anonym> er herefter i forhold 1 og 5 skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet
Forhold 2-4
<anonym>Forurettede 1</anonym> har såvel over for 'politiet som i retten afgivet en klar; detal-jeret
og sikker forklaring om forløbet den 22. september 2018.
Forklaringen støttes af den forklaring, som <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor; <anonym>Vidne 1</anonym> har
afgivet; 0g af de våbentekniske erklæringer
Ifølge kriminalteknisk erklæring er den patron; hvorfra hylsteret blev fundet i
<anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed, affyret fra pistolen omhandlet i forhold 1.
Da pistolen blev fundet; var der en patron i kammeret. Både den patron 0g den
uafskudte patron; der også blev fundet i lejligheden; bar ifølge erklærin-gen
spor efter at være forsøgt affyret; 0g patronen fundet på gulvet kan kun være
kommet ud af pistolen ved, at der blev taget ladegreb på pistolen.
Retten finder det ved <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring; der er støttet af <anonym>Vidne 1</anonym>
forklaring 0g de tekniske erklæringer vedrørende patronerne bevist; at forløbet
har været;, som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret.
Herunder finder retten det også bevist; at da <anonym>Forurettede 1</anonym> efter at være blevet
skudt i benet forsøgte at flygte, blev pistolen på meget kort afstand rettet mod
hans overkrop 0g gentagne gange forsøgt affyret; blandt andet ved at tage
ladegreb og forsøge igen. Retten finder; at gerningsmanden har haft forsæt til at
dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> og at det kun mislykkedes, fordi patronerne som beskrevet
iden våbentekniske erklæring var fejlbehæftede.
<anonym>Forurettede 1</anonym> bekræftede under hovedforhandlingen; at han den 30. oktober
2018 til politiet havde forklaret, at han genkendte gerningsmanden med pistolen
som den person fra YouTube videoen med <anonym>Forurettede 4</anonym> ~episoden omhandlet i
forhold 8, der er identisk med <anonym>Tiltalte</anonym> og at han blev skudt i benet umiddelbart
efter; at han gjorde gerningsmanden opmærksom på, at han kunne genkende
ham.
Han har videre bekræftet;, at han forklarede det samme under genafhøringen den
21. januar 2019.
Imidlertid forklarede han under hovedforhandlingen, at den del af forklarin-
gerne ikke passede; men var noget, som han omkring 14 dage efter episoden af
nogle ukendte personer var blevet truet til at sige. I realiteten kender han ikke
identiteten på nogen af gerningsmændene.
Det passede heller ikke; da han under de to politiforklaringer fortalte, at
gerningsmændene havde fået pengene i hans Armani skuldertaske. Det var også
noget; som de ukendte mænd havde truet ham til at sige. Den taske havde han i
virkeligheden solgt til <anonym>Tiltalte</anonym> for halvandet til to år siden.
På den video, som er optaget i forbindelse med politiets overvågning af fin-
destedet for pistolen i forhold 1, ses <anonym>Tiltalte</anonym> den 28. september 2018 med en
skuldertaske, der efter beskrivelsen er magen til den taske, som ifølge
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaringer til politiet blev røvet den 22. september 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> har bekræftet; at det var en Armani skuldertaske; som han havde på sig.
Han har forklaret, at den var købt i forretningen Kaufmann i Hundige centeret.
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mor; <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hen-de, at
tasken var blevet røvet; da han efter at være kommet hjem fra hospita-let
opholdt sig hos hende; 0g at det i øvrigt var en taske, der havde meget stor
affektionsværdi for <anonym>Forurettede 1</anonym> og som han efter hendes mening aldrig ville
sælge.
Der blev ikke anmeldt noget til politiet om episoden; der i længere tid ikke var
kendt i offentligheden Politiet blev bekendt med episoden den 4. okto-ber 2018
gennem en kildeoplysning men egentlig anmeldelse skete først den 30. oktober
2018,da <anonym>Forurettede 1</anonym> reagerede på politiets henven-delse.
Få timer efter episoden den 22. september 2018 og igen næste morgen foretog
<anonym>Tiltalte</anonym> søgning på internettet på "mand skudt i Hundige? Han søgte videre på,
hvordan man vasker krudtslam af fingrene.
<anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring om, at han fik kendskab til skudepisoden gen-nem en
snapchat; der skulle være optaget og sendt fra bilen på vej til hospi-talet; er
modsagt af både <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
Politiet fandt pistolen den 24. september 2018 ca. kl. 15.
Det ligger således fast; at <anonym>Tiltalte</anonym> mindre end to døgn efter episo-den havde
rådighed over den pistol, som havde været anvendt.
<anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at da politiet opsøgte ham;
valgte han at foretage anmeldelse, fordi han gerne ville have erstat-ning.
Imidlertid meddelte han på forespørgsel, at han ikke ønskede erstat-ning.
Hans forklaring om, at motivet til anmeldelsen også var et ønske om at få
gerningsmændene fanget, synes heller ikke umiddelbart forenelig med, at hans
forklaring dengang om at have genkendt <anonym>Tiltalte</anonym> skulle være falsk.
Adskillige af rettens medlemmer bemærkede, at der under afhøringen af
<anonym>Forurettede 1</anonym> var påfaldende jævnlig øjenkontakt med tiltalte; 0g alle rettens
medlemmer vurderede, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fremtrådte nervøs 0g presset.
Ud fra de anførte omstændigheder finder retten, at den forklaring; som
<anonym>Forurettede 1</anonym> afgav i retten om at være blevet truet til tidligere at oplyse; at
det var tiltalte, og det med, at skuldertasken var blevet taget, er åbenbart
utroværdig, 0g retten lægger i stedet vægt på de tidligere forklaringer; som han
har bekræftet at have afgivet.
Retten finder det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> er identisk med gerningsmanden
med pistolen.
Røveriet i forhold 2 er røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 8
288, stk. 2, allerede fordi det er begået af flere i forening og under trussel med
skarpladt skydevåben; men retten finder; at der tillige har været tale om et
såkaldt egentligt hjemmerøveri.
Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> efter deres egne
forklaringer hverken var venner udover på Facebook, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> på
grund af sin <anonym>Udeladt</anonym> har tusindvis af følgere eller nære be-kendte. De har
handlet hash et par gange; men de har aldrig talt med hinan-den udover at hilse,
når de mødtes på gaden.
Under disse omstændigheder kan der ikke siges at have været en sådan
forudgående personlig relation mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> at røveriet ikke
skal betragtes som et egentligt hjemmerøveri.
Idet yderligere bemærkes, at <anonym>Tiltalte</anonym> tidligere er dømt for vold, fin-des han i
forholdene 2-4 i det hele skyldig i overensstemmelse med anklage-skriftet.
<anonym>Forhold 6</anonym>
Efter de afgivne forklaringer; gerningsstedsundersøgelsen og de kriminaltek -
niske undersøgelser lægger retten til grund, at der den 7. oktober 2018 ca. kL.
21.30 blev affyret mindst 11 skud ud for Gersagerparken 135 i Greve.
<anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har forklaret; at de sad på en bænk, da en
knallert med to mænd standsede på cykelstien ud for dem hvorefter den ene
mand stod af knallerten og spurgte, hvem de var.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har i retten først forklaret, at de løb fra stedet, da gerningsmanden
trak en pistol frem; og at han ikke husker; om der blev skudt før eller efter; at de
begyndte at løbe. Senere forklarede han, at de var nået 5 eller 10 meter væk; da
der blev skudt, og senere endnu; at han måske var nået rundt om et hjørne
inden der blev skudt. Der blev ikke skudt, mens de sad på bænken.
Denne forklaring står i bemærkelsesværdig kontrast til den forklaring; som
politiet har noteret ned i forbindelse med genafhøringen den 28.november
2018, hvoraf fremgår; at han da forklarede, at der blev afgivet to skud, mens de
sad på bænken;, 0g at han efterfølgende havde set skudhullerne tæt på, hvor han
havde siddet.
<anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at han ikke kunne huske at
have forklaret sådan til politiet.
Ved afhøringen i retten af <anonym>Forurettede 3</anonym> forekom det påfaldende, at han stort set
straks forklarede; at det var mørkt, 0g at han ikke husker så meget fra aftenen;
samt at han ikke kunne se, hvem personerne var, hvilket han fandt anledning til
at understrege adskillige gange under den videre forklaring. Han forklarede
herunder blandt andet, at han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> rejste sig med det samme, da
knallerten kom; og de gjorde sig klar til at løbe, da der var noget usædvanligt
ved situationen Han så ikke en pistol og var løbet ind mellem blokkene, da der
blev skudt.
Denne forklaring adskiller sig bemærkelsesværdigt fra det, som politiet har
noteret; at han samme aften fortalte. Ifølge rapporten herom forklarede han da,
at personen bag på knallerten trak en pistol og affyrede et skud imod dem; og at
skuddene kom tættere på, mens de løb væk.
<anonym>Forurettede 3</anonym> forklarede under hovedforhandlingen; at han ikke kunne huske at
have forklaret sådan til politiet.
Det fremgår afbillederne fra gerningsstedsundersøgelsen sammenholdt med de
kriminaltekniske erklæringer; at der blev fundet 1l patronhylstre ved fortovet
og cykelstien ud for det bord- og bænkesæt, som <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym>
sad ved. Henset til placeringen af de efterladte effekter på bordet må det lægges
til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> sad på samme side af bænken ind
mod muren. Det fremgår endvidere afbillederne, at der til venstre for bordet
(set fra kameraet) var blandt andet et cykelstativ med to cykler; en muret
cylinderformet grill og et træ, der stod ved en skraldespand. Der er et an-
slagsmærke lige over bænken; hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> sad, to
anslagsmærker i muren til venstre for bænken; et anslagsmærke i grillen 0g et i
træet ved skraldespanden.
På denne baggrund lægger retten til grund, at gerningsmanden stod af knal-
lerten; inden han trak våbnet, hvorefter han skød mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 3</anonym> ihvert fald 11 gange Retten lægger desuden til grund, at
gerningsmanden affyrede et eller flere skud, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym>
3 sad på bænken, hvoraf et ramte lige over bænken; ligesom han blev ved med
at skyde efter dem i den retning, som de løb fra stedet.
Under disse omstændigheder finder retten det bevist; at gerningsmanden havde
forsæt til at dræbe.
Det fremgår af den kriminaltekniske erklæring, at de 1l patronhylstre, der blev
sikret på gerningsstedet, var affyret fra den pistol, som <anonym>Tiltalte</anonym> blot lidt mere
end to døgn senere blev fundet i besiddelse afi en bus.
<anonym>Tiltalte</anonym> søgte den 7. oktober 2018 kl. 12.26 oplysning på nettet om, hvordan
man fjemner fingeraftryk på en pistol, og kl. 22.16 søgte han på "skyderi i Ishøj 99
Han har forklaret; at han på gerningstidspunktet, kl. ca. 21.30, var i Bilka,
hvor han var i gang med at live-oddse; da han modtog en snapchat og siden en
opringning fra en kammerat om noget med skyderi.
Imidlertid forklarede han også, at han spillede på nogle sydamerikanske kampe;
som startede kl. 22.00, og at han blev irriteret over henvendelserne, fordi han
havde travlt, da første halvleg næsten var slut.
Forkle laringen ses således ikke umiddelbart at give ham noget alibi for ger-
ningstidspunktet; 0g hans søgning på nettet ligger efter hans egen forklaring
forud for det tidspunkt, hvor han angiveligt fik besked om skyderiet.
I rapporterne vedrørende afhøringerne af <anonym>Forurettede 3</anonym> har politiet noteret; at
han ved afhøringen samme aften mente at kunne gen-kende den person; der
blev siddende på knallerten. Vedrørende genafhørin-gen er noteret; at han da
forklarede, at denne person gik sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> og at han havde på
fornemmelsen; at den anden person godt kunne være <anonym>Tiltalte</anonym>
Iretten kunne <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke huske at have forklaret sådan til politiet.
Afrapport af 8. oktober 2018 fremgår desuden; at politiet ca. halvanden time
efter gerningstidspunktet fik kildeoplysninger om, at den ene gernings-mand
var en "dansker med Brothas tatoveret på halsen? 0g at politiet mente; at det
måtte være <anonym>Tiltalte</anonym> Det fremgår dog også, at der senere kom kildeoplysninger
om andre mulige gerningsmænd.
Efter en samlet vurdering af disse oplysninger sammenholdt med, at skyderi-et
fandt sted i Gersagerparken; hvor Hundige Gruppen; der på dette tids-punkt var
ikonflikt med Brothas, efter politiets vurdering holdt til, og hvor der også
tidligere havde været et skyderi; der ifølge politiets vurdering havde relation til
konflikten; finder retten det bevist; at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der skød, 0g at han
således er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif-tet.
Forhold Zog 8
<anonym>Tiltalte</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Til-ståelsen
støttes af de øvrige oplysninger i sagen; og <anonym>Tiltalte</anonym> er der-for skyldig i
overtrædelse af straffelovens $ 266 og overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer $ 1, stk 3, 0g $ 2, stk. 4,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $
2, jf. liste A, nr. 1. 11
Sanktionsspørgsmålet
Alle voterende er enige om følgende:
<anonym>Tiltalte</anonym> er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 123, $ 192 a, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 1,jf. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf.
straffelovens $ 81 a, 8 237,jf. 8 21, tildels jf. 8 81 b, $ 245 stk. 1,jf. $ 247, stk.
1 , 8 266, 8 288, stk. 2,jf. stk. 1, nr.1, samt lov om euforise-rende stoffer $ 1,jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 2,jf. bilag 1, liste A, nr 1
Efter karakteren af de forhold, <anonym>Tiltalte</anonym> nu er fundet skyldig i, sammenholdt med
hans tidligere kriminalitet; herunder at han tidligere er straffet for flere tilfælde
af grov personfarlig kriminalitet; samt indholdet af mentalerklæringen og
Retslægerådets udtalelse; findes <anonym>Tiltalte</anonym> at frembyde en så nærliggende fare for
andres liv, legeme, helbred og frihed at det er påkrævet for at forebygge denne
fare, at forvaring skal anvendes i stedet for fængsel.
Herefter dømmes <anonym>Tiltalte</anonym> til forvaring jf. straffelovens $ 70, stk. 1.
Opholdsforbud
<anonym>Alle voterende er enive om følvende:</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> er i forhold 1 og 5 dømt for overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1,
nr. 1,jf. stk. 3,0g det er lagt til grund, at besiddelsen af våbne-ne 0g
ammunitionen skete med baggrund i en konflikt mellem bandegruppe-ringen
Brothas og henholdsvis NNV-gruppen og Hundige Gruppen; jf. straffelovens $
81 a.
Der er enighed mellem de voterende om, at disse forhold isoleret betragtet ville
have medført en længere ubetinget fængselsstraf, og der vil efter lovens
forarbejder derfor i almindelighed skulle gives et opholdsforbud
Under hensyn til formålet med et opholdsforbud sammenholdt med en
konkret proportionalitetsvurdering findes forbuddet passende at kunne
fastsættes til et område svarende til de visitationszoner; der blev fastsat i
forbindelse med konflikterne, dog således at færdsel gennem områderne ad
motorvej eller i tog ikke er omfattet af forbuddet.
I Greve kommune afgrænses området herefter i vestliglsydlig retning af
Godsvej fra jernbanestrækning mod syd frem til krydset Godsvej/Hundigevej,
Hundigevej indtil vej med indkørsel til Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til
nr. 38 frem til markskel før beboelsen; markskel frem til Godsvej ved indkørsel
til Godsvej nr: 105 og Godsvej frem til overskæring med lille Vejleå. I Nordlig
retning afgrænses området ved lille Vejleå frem til Ishøj Sø og igen videre ad
lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. I østliglsydlig retning afgrænses
området ved sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej, Hundigevej frem til
jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige St. frem
til Godsvej.
I Ishøj Kommune afgrænses området sydvest ad Ishøj Strandvej, vest langs
kommunegrænsen mod Greve Kommune; således at Ishøj Strandvej er en del af
området; nordøst ad Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen; sydøst langs
kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune.
Efter længden af den straf, der ville være idømt for de to forhold, finder retten;
at længden af opholdsforbuddet skal fastsættes til 8 år, idet bemær-kes, at
forbuddet ved udståelse af forvaringen forlænges tilsvarende, jf. straf-felovens
8 79 a, stk. 4
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages til følge i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2_
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til forvaring.
Det forbydes <anonym>Tiltalte</anonym> i en periode på 8 år at færdes og opholde sig i følgende
områder i Greve 0g Ishøj kommune:
Greve:
Mod sydvest afgrænset af Godsvej fra jernbanestrækningen mod syd frem til
krydset Godsvej/Hundigevej, Hundigevej indtil vej med indkørsel til
Hundigevej nr. 38, vej med indkørsel til nr. 38 frem til markskel før beboelsen;
markskel frem til Godsvej ved indkørsel til Godsvej nr. 105 0g Godsvej frem til
overskæring med lille Vejleå. Mod nord afgrænset af Lille Vejleå frem til Ishøj
Sø og igen videre ad lille Vejleå til første sti mod Hundigevej. Mod øst 0g
sydøst afgrænset af sti fra lille Vejleå frem til Hundigevej Hundigevej frem til
jernbanestrækning og jernbanestrækning fra Hundigevej via Hundige Station
frem til Godsvej.
Ishøj:
Mod sydvest afgrænset af Ishøj Strandvej, mod vest langs kommunegrænsen
mod Greve Kommune, mod nordøst af Motorring 4/Køge Bugt Motorvejen 0g
mod sydøst langs kommunegrænsen mod Vallensbæk Kommune.
Forbuddet omfatter ikke gennemkørsel ad motorvejsnettet eller med tog
En pistol af mærket Mauser med magasin og 5 patroner; en pistol af mærket
Remington med magasin og 7 patroner; 1,46 gram hash og en joint konfiske-
res.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
| 84,282 | 88,216 |
||||
128 | Sag om tilkendelse af sagsomkostninger i forbindelse med et større sagskompleks. | Appelleret | Civilsag | Retten på Frederiksberg | BS-20857/2019-FRB | Almindelig civil sag | 1. instans | 270/21 | Retspleje og civilproces; | Sagsøger - M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.;
Advokat - Henrik Hein;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen; | Nej | Ja | Nej | /
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 19. maj 2020 kl. 13.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i
retsbygningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-20857/2019-FRB
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Sagsøgte
(advokat Henrik Hein)
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.
Ved processkrift af 4. maj 2020 har Sagsøgte gjort gældende, at MIRCOM skal
betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dæk-ning af udgifter
til advokat.
Ved processkrift af 4. maj 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM højst
skal betale Sagsøgte sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms. MIRCOM
har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem
til støtte for denne påstand.
Sagsøgte har den 19. maj 2020 indleveret en modsatrettet afgø-relse fra Retten på
Frederiksberg af 18. maj 2020 (sag BS-3087/2019-FRB).
/
2
Nærværende sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendel-ser
af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af
MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Copyright Management Services Ltd.
(CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager udsat på
(bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Såvel CMS
som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. under henvisning
til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var
sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål.
De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obiter
dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og
MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de
sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis.
MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det fremgår af
rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal bor-gere
(dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmprodu-centnavn)
med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og
CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal bor-gere på samme
anførte baggrund.
Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været
klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Eu-
ropæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på
Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de pågæl-
dende borgere til MIRCOM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018,
som gengivet i U 2019.2019 Ø.
Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker-
hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a.
bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt
ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-stolene
om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når
de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil.
MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke
havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand –
centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film.
CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angi-
velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstændig-
hed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitTorrent-nettverk? En
/
3
drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, ud-
arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast-
slået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at
godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et
BitTorrentnetværk.
MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for
nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIRCOM eller i hvert fald
MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor om-talte
retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om vali-diteten
af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software.
Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre
Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godtgjort, at CMS havde
søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.
MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og
opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne
hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og
CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har
derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juri-
diske forhold blev sløret.
Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor
der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til
advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sa-gen – i
forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt
omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’
forhold, der har nødvendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af
småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.
De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må således kon-
stateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advo-
kater, herunder Sagsøgtes advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske
forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og be-lyst, og at det
betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv
om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og
disses længde.
MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost-
ningsmæssig henseende, at Sagsøgtes advokat har været advo-kat for andre
sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sagskomplekset og dermed i lig-hed med CMS
og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardi-
/
4
serede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at
alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser.
Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til
bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det
forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig
selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med
rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har således i det
sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I
nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved
landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har indebåret en afklaring af
spørgsmålet om søgsmålskompetence.
I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-
14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte
repræsente-ret af samme advokat.
Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., inklusiv
moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var
advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager, hvor
landsretten afsagde dom den 8. april 2020.
Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var følgende:
”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sagen, og at
det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. rets-plejelovens
§ 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende
beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der
lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter.
Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s
forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt om-fang og en
betydelig grad af kompleksitet.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad-
vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.”
Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksbergs øvrige
(omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) ind-
bragt for landsretten.
/
5
Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræsenteret ved
samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i udeblivelsesdomme, hvor der
ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-kendt
sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved Retten på Fre-deriksberg
ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr.
Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af
de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et be-løb på
14.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS
allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bi-stand fra
samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identi-ske sager.
Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være
blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til
dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et
meget stort antal tilsvarende sager.
I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM
(eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til-
strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til
advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-sindvis
af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for MIRCOM og
CMS. Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS) af egen drift har
tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet
tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erkendelse af, at der – som
følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en for-holdsmæssig
reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passende” beløb, jf.
retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.
Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at
MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de
skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den for-
udgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har så-
ledes bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene ses at
være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt sag
herom).
CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions-
begæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-
25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og
edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr.
/
6
MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom-
kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-te
mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sagen således ikke blot ved-
rørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om iso-
leret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til advo-
katbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt person.
Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt
omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet procedure,
hvor teleselskaberne i hvert fald frem til juli 2017 ikke ses at have haft bemærk-
ninger til MIRCOM og CMS’s anmodninger.
MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en
imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si-
denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i
forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger.
MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at forhol-
de sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvorfor det
var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift.
Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et
passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre
Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten
på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr. i
sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter.
Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev behandlet skrift-
ligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten sagsøgte
38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for beg-ge
retter.
Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dækning af
Sagsøgtes udgifter til advokatbistand passende kan fastsæt-tes til 12.500 kr.,
inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at
Sagsøgte også har skullet forholde sig til et fem si-der langt processkrift fra
MIRCOM’s side om sagsomkostninger, men også for, at han selv har indleveret
svarskrift i sagen.
Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage-
ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til
Sagsøgte.
/
7
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
/ | RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
RETSBOG
Den 19.maj 2020 kl. 13.00 holdt Retten på Frederiksberg offentligt retsmøde i
retsbygningen.
<anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen.
Sag BS-20857/2019-FRB
MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Henrik Hein)
MICM MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
(MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.
Ved processkrift af 4.maj 2020 har <anonym>Sagsøgte</anonym> gjort gældende; at MIRCOM skal
betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dæk-ning af udgifter
til advokat.
Ved processkrift af 4. maj 2020 har MIRCOM gjort gældende; at MIRCOM højst
skal betale <anonym>Sagsøgte</anonym> sagsomkostninger med 5.000 kI., inklusiv moms. MIRCOM
har samtidig påberåbt sig (bl.a) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem
til støtte for denne påstand.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har den 19.maj 2020 indleveret en modsatrettet afgø-relse fra Retten på
Frederiksberg af 18.maj 2020 (sag BS-3087/2019-FRB) .
/2
Nærværende sag er hævet dagen efter , at Retten på Frederiksber g ved 39 kendel-ser
af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af
MIRCOM’ s angivelige samarbejdspartner , Copyright Management Services Ltd.
(CMS ). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager udsat på
(bl.a.) de 3 sager , hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Såvel CMS
som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. under henvisning
til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var
sammenlignelige eller rejste ens spør gsmål.
De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obiter
dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og
MIRCOM’ s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de
sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis.
MIRCOM og CMS , der er repræsenteret af samme advokat, har , som det fremgår af
rettens retsbøger i de 39 afviste sager , skrevet til et meget betydeligt antal bor -gere
(dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmprodu-centnavn)
med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og
CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal bor -gere på samme
anførte baggrund.
Dette er sket til trods for , at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været
klar over , at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler ,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Eu-
ropæiske Unions Charter , artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på
Frederiksber g var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de pågæl-
dende bor gere til MIRCOM og CMS , jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018,
som gengivet i U 2019.2019 Ø.
Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker -
hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a.
bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt
ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-stolene
om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når
de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spør gsmål i forhold hertil.
MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over , at de ikke
havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand –
centrale del af samtlige sager , nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film.
CMS og MIRCOM har således i relation til dette spør gsmål henvist til den angi-
velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstændig-
hed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitT orrent-nettverk? En
3
drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken? af 18. oktober 2018, ud-
arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast-
slået, at oplysninger om en angivelig 99 'swarmsize?" (heller) ikke kunne bruges til at
godtgøre i hvilket omfang en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et
BitTorrentnetværk
MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for
nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter; som MIRCOM eller i hvert fald
MIRCOMs advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor om-talte
retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om vali-diteten
af den af CMS og MIRCOM også i denne sag anvendte software.
Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre
Landsret endvidere fastslået; at CMS ikke har godtgjort; at CMS havde
søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.
MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager 0g
opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for;, at sagerne
hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og
CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har
derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juri -
diske forhold blev sløret.
Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager; hvor
der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til
advokatbistand, har fastslået; at det "er CMS? forhold, der har bevirket; at sa-gen - i
forhold til sagens værdi ~ har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt
omfang 0g en betydelig grad af kompleksitet? og at det således også er "CMS'
forhold, der har nødvendiggjort; at retten har måtte løfte sagen ud af
småsagsprocessen' 99 jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.
De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, 0g det må således kon-
stateres; at det i vidt omfang har været overladt til retten 0g de sagsøgtes advo-
kater; herunder <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat; at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske
forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og be-lyst; og at det
betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt 0g anvendt med rette, også selv
om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og
disses længde.
MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost-
ningsmæssig henseende, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har været advo-kat for andre
sagsøgte borgere i CMSIMIRCOM-sagskomplekset og dermed i lig-hed med CMS
0g MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af 99 'standardi-
/4
serede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at
alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser .
Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til
bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det
forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig
selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med
rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag. Østre Landsret har således i det
sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I
nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved
landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har indebåret en afklaring af
spørgsmålet om søgsmålskompetence.
I tre af de 39 sager , som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-
14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte
repræsente-ret af samme advokat.
Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr ., inklusiv
moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var
advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager , hvor
landsretten afsagde dom den 8. april 2020.
Rettens begrundelse for afgørelsen af omkostningsspør gsmålet var følgende:
”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sagen, og at
det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger , jf. rets-plejelovens
§ 314.
Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende
beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der
lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter .
Retten bemærker om sagens omfang og karakter , at den, som følge af CMS’ s
forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt om-fang og en
betydelig grad af kompleksitet.
Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad-
vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr ., inklusiv moms.”
Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksber gs øvrige
(omkostnings)afgørelser i CMS /MIRCOM -sagskomplekset – ses (forsøgt) ind-
bragt for landsretten.
/5
Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS ), der altså er repræsenteret ved
samme advokat, i et betydeligt antal sager , herunder i udeblivelsesdomme, hvor der
ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-kendt
sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. V ed Retten på Fre-deriksber g
ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr .
Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af
de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et be-løb på
14.000 kr . til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS
allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bi-stand fra
samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identi-ske sager .
Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være
blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til
dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et
meget stort antal tilsvarende sager .
I ingen af de sager , hvor MIRCOM (eller CMS ) har opnået dom, har MIRCOM
(eller CMS ) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til-
strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til
advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-sindvis
af andre sager , som MIRCOM og CMS’ s advokat havde forfulgt for MIRCOM og
CMS . Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS ) af egen drift har
tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet
tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erkendelse af, at der – som
følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en for -holdsmæssig
reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passende” beløb, jf.
retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.
Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at
MIRCOM (og CMS ) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de
skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den for -
udgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS ) har så-
ledes bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr . (uagtet, at der alene ses at
være opkrævet 400 kr . i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt sag
herom).
CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions-
begæring” dækket med 3.000 kr ., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-
25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og
edition dækket med 1.000 kr . og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr .
MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom-
kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-te
mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser; og at sagen således ikke blot ved-
rørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om iso-
leret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til advo-
katbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr: pr. ip-adresselsidenhen sagsøgt person.
Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt
omfang blev behandlet på skriftligt grundlag 0g efter en helt ensartet procedure
hvor teleselskaberne i hvert fald frem til juli 2017 ikke ses at have haft bemærk-
ninger til MIRCOM og CMS's anmodninger;
MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en
imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si-
denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i
forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger:
MIRCOM har endvidere feks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at forhol-
de sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM; men CMS, hvorfor det
var CMS, og ikke MIRCOM; der blev opkrævet retsafgift.
Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et
passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens $ 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre
Landsret ved dommen af 8 april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR hvorved Retten
på Frederiksbergs dom af 6.maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr; i
sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter.
Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR der blev behandlet skrift-
ligt i landsretten; 0g hvor sagen også blev afvist; tilkendte landsretten sagsøgte
38.000 kr: i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for beg-ge
retter:
Efter en samlet vurdering finder retten herefter; at det rimelige beløb til dækning af
<anonym>Sagsøgtes</anonym> udgifter til advokatbistand passende kan fastsæt-tes til 12.500 kr:
inklusiv moms. Retten bemærker; at der herved tillige er taget højde for, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> også har skullet forholde sig til et fem si-der langt processkrift fra
MIRCOMs side om sagsomkostninger; men også for;, at han selv har indleveret
svarskrift i sagen.
Retten bestemmer derfor; at MICM MIRCOM International Content Manage -
ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til
<anonym>Sagsøgte</anonym>
/7
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
/ | 14,176 | 14,371 |
||||
129 | RIGSRETSSAG: Fhv. minister fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. ved at være ansvarlig for en indkvarteringsadministration, h... Vis mere | Endelig | Straffesag | Rigsretten | SS-0/2021-HJR | Øvrige straffesager | 1. instans | 6/22 | Forbrydelser i offentlig tjeneste; | Dommer - Anne Louise Bormann;
Dommer - Henrik Waaben;
Dommer - Jan Schans Christensen;
Dommer - Jens Kruse Mikkelsen;
Dommer - Jens Peter Christensen;
Vis flere... | Nej | Rigsretssag; | RIGSRETTENS DOM
afsagt mandag den 13. december 2021
Rigsretssagen
mod
fhv. minister Inger Støjberg
I pådømmelsen har deltaget Rigsrettens dommere, 13 højesteretsdommere og 13 dommere valgt
af Folketinget. De deltagende højesteretsdommere er: Thomas Rørdam (rettens for-mand), Poul
Dahl Jensen (næstformand), Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Michael Rekling, Lars
Hjortnæs, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Jens Kru-se Mikkelsen, Lars
Apostoli, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen. De af Folke-tinget valgte dommere
er: Erik Christensen, Jacob Mchangama, Pia Gjellerup, Karoly Németh, Klaus Bach Trads,
Christian Langballe, Kirsten Brosbøl, Gert Eg, Anne Grete Holmsgaard, Ingelise Bech Hansen,
Keld Holm, Karen J. Klint og Karen Rønde.
- 2 -
Indholdsfortegnelse
Påstande mv. ............................................................................................................................... 5
Sagsfremstilling .......................................................................................................................... 6
Inger Støjbergs facebookopslag den 25. januar 2016 ............................................................ 6
Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne ................................................. 7
Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 ................................................................. 12
Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf ............................................... 16
Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen ................................................. 21
Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og
orientering om status til ministeriet ................................................................................. 22
Inger Støjbergs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjbergs
facebookprofil den 11. februar 2016 .................................................................................... 23
Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 11.-17.
februar 2016 ............................................................................................................. 26
Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen ..................................................... 26
Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten ................................................................................ 30
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og
efterfølgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer ..... 32
Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt
forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016 .................................... 33
Besvarelse af spørgsmål S 630 ............................................................................................. 35
Udarbejdelse af bidrag til forespørgselsdebat med statsministeren ..................................... 36
Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser, herunder par med børn ....... 39
Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet ........................................................ 40
Henvendelse fra Røde Kors .................................................................................................. 43
Status vedrørende adskillelse af par pr. 3 marts 2016 .......................................................... 45
Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem
sager samt efterfølgende møde med ministeren ............................................................ 46
Besvarelse af spørgsmål nr. 302 ........................................................................................... 49
Status vedrørende adskillelse af par pr. 14. marts 2016 ....................................................... 49
Samråd Z .............................................................................................................................. 50
Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen ........................... 61
Status vedrørende adskillelse af par pr. 31. marts 2016 ....................................................... 62
- 3 -
Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder ............................................................... 62
Status vedrørende adskillelse af par pr. 18. april 2016 ........................................................ 63
Klage til Folketingets Ombudsmand .................................................................................... 64
Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse .............................................. 71
Samråd AJ ............................................................................................................................ 79
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om
retningslinjer ......................................................................................................................... 81
Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne ........................................................... 85
Besvarelse af spørgsmål nr. 771 ........................................................................................... 86
Besvarelse af spørgsmål nr. 1008 ......................................................................................... 87
Besvarelse af spørgsmål nr. 1006 ......................................................................................... 88
Besvarelse af spørgsmål nr. 1007 ......................................................................................... 89
Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle
oplysninger om de berørte asylpar ....................................................................................... 90
Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser
.......................................................................................................................... 91 Redegørelse fra
Folketingets Ombudsmand ........................................................................ 95 Inger Støjbergs
facebookopslag og TV-interview den 21. maj 2017 ................................... 96 Samråd AT og AU
................................................................................................................ 96 Besvarelse af
spørgsmål nr. 904 ......................................................................................... 103 Samråd AW-AZ
................................................................................................................. 104 Samråd Q, R og U
.............................................................................................................. 111 De berørte par
..................................................................................................................... 112
Anbringender .......................................................................................................................... 119
Rigsrettens begrundelse og resultat ........................................................................................ 129
I. Skyldspørgsmålet ............................................................................................................ 129 1.
Flertallets begrundelse (25 dommere) ............................................................................ 130 1.1.
Inger Støjbergs beslutning om en ny indkvarteringsordning ...................................... 130 1.2.
Inger Støjbergs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 137 1.3.
Gælder der en alvorlighedsbetingelse? ....................................................................... 139 1.4.
Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar ............................................. 140 1.5.
Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) ................................................................ 140 1.6.
Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 141
- 4 -
1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 ............................................................................... 142 2.
Mindretallets begrundelse (én dommer) ........................................................................ 143 3.
Samlet konklusion vedrørende skyldspørgsmålet .......................................................... 143 II.
Straffastsættelsen ........................................................................................................... 144
Domskonklusion .....................................................................................................................
149
- 5 -
Påstande mv.
Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget at rejse tiltale ved Rigsretten mod fhv. minister Inger
Støjberg med påstand om straf for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar-lighed.
Samtidig valgte Folketinget advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som
anklagere. Anklagerne har ved anklageskrift af 3. februar 2021 rejst tiltale mod Inger Støjberg til
straf for:
”… overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres an -
svarlighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvar-lig
for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil se-nest den
12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministra-tion,
hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par ind-kvarteret i
asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesæt-telse af
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt
skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæi-ske
Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring,
sagsoplysning og begrundede afgørelser.”
Af anklageskriftet fremgår endvidere:
”Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om
ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjberg i til-knytning til
dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketin-get under
samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 1. juni 2017 om
samrådsspørgsmål AT og AU, den 23. juni 2017 om samråds-spørgsmål AW-AZ,
den 11. oktober 2017 om samrådsspørgsmål A og B og den 1. marts 2019 om
samrådsspørgsmål Q, R og U.”
Om dette sidste led i anklageskriftet har Rigsretten ved kendelse af 29. juni 2021 bestemt:
”De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs
påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i
anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet
vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration.
Bevisførelse vedrørende fhv. minister Inger Støjbergs oplysninger til Folketin-
get kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skylds-
spørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administra-
tion, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov
uagtsomhed.”
Fhv. minister Inger Støjberg har påstået frifindelse.
- 6 -
Transskriptioner af forelæggelsen, de afgivne forklaringer og proceduren vil blive offentlig-gjort i
Rigsretstidende.
Sagsfremstilling
Af sagens skriftlige materiale fremgår bl.a.:
Inger Støjbergs facebookopslag den 25. januar 2016
Efter at der den 25. januar 2016 i flere medier havde været omtale af, at mindreårige asylansø-
gere, såkaldte ”barne bru de” , boede sammen med deres voksne ægtefæller på danske asyl cen-
tre, offentliggjorde udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg samme dag føl-
gende opslag på sin facebookprofil:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægte -
fæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående med-dele
Udlændingestyrelsen.
Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler, og det skal gøres
meget klart overfor asylansøgerne” .
Samme aften blev et citat af facebookopslaget sendt til Udlændingestyrelsen af presse- og
kommunikationschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud-
lændingeministeriet) Mia Tang, og senere på aftenen svarede pressemedarbejder i styrelsen Janus
Sejersen Laursen:
”Vi har følgende præcisering, som vi gerne vil sende til pressen:
Fg. vicedirektør Lene Vejrum, Udlændingestyrelsens Center for Administration og
Økonomi, udtaler:
- I forbindelse med historierne i pressen om såkaldte barnebrude blandt asylansøgere i
Danmark vil jeg gerne understrege, at Udlændingestyrelsen på ingen måde accepterer, at
børn indkvarteres sammen med en jævnaldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at
dette sker af egen fri vilje. Såfremt der opstår tvivl om tvang eller andet pres, ind-kvarteres
personerne hver for sig. Det drejer sig om ganske få tilfælde over tid, og
Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen.
Har ministeriet nogen bemærkninger hertil?”
- 7 -
Mia Tang videresendte kort tid efter svaret til særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen:
”Styrelsen vil gerne ud med denne. Jonas siger ok – men hvad siger du? Det går jo imod
det, I nger lige har skrevet.”
Til hvilket Mark Thorsen svarede:
”Kæmpe nej!
De skal rette 100 pct. ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punktum.”
Udtalelsen fra fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea Vejrum blev ikke
udsendt til pressen.
Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne
Den 26. januar 2016 iværksatte Udlændingestyrelsen en høring af indkvarteringsoperatørerne
vedrørende antallet af indkvarterede mindreårige asylansøgere med ægtefælle eller samlever.
Dagen efter sendte Lene Linnea Vejrum to notater til afdelingschef i Koncernstyring i Ud-
lændingeministeriet Line Skytte Mørk Hansen.
Af det første notat, ”Notat om Udlændingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af min-
dreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår:
”Baggrund for og indholdet af notatet
Der har de seneste dage været en del medieomtale af forholdene for børn – de såkaldte
barnebrude – der potentielt tvinges ind i ægteskab/ægteskabslignende forhold.
I dette notat beskrives i kort form Udlændingestyrelsens tilgang til denne problemstil-ling,
gældende praksis for indgriben i sådanne sager, status på aktuelle konkrete sager samt
oplæg til yderligere initiativer på området. Desuden beskrives praksis for adgang til fravær
fra asylcentre, idet det har været tilkendegivet i medieomtalen, at styrelsen skulle have givet
mindreårige tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer med hvem de
har et ægteskab/ægteskabslignende forhold.
…
Generelt om indkvartering af mindreårige
Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i relation til indkvarte-ring.
Det gælder, uanset om de kommer til Danmark som uledsagede mindreårige, som en del af
en familie eller f.eks. kommer sammen med en person, der er angivet som æg-
- 8 -
tefælle eller samlever. Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til fra sty-
relsens side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde.
I forhold til samliv/samlivsforhold tages der udgangspunkt i danske normer og regler,
herunder i forhold til mulighed for ægteskab, seksuelle lavalder, jf. straffelovens § 222 m.v.
Det betyder bl.a., at styrelsen aldrig vil kunne indkvartere et barn under 15 år sam-men med
en myndig person og dermed understøtte et ægteskabs- eller samlivsforhold.
Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sammen med deres foræl-dre
eller andre voksne, som reelt er trådt i forældrenes sted (ledsagere), indkvarteres på
asylcenter sammen med deres forældre eller ledsagere. Uledsagede mindreårige under 18 år
indkvarteres som altovervejende udgangspunkt på særlige børnecentre.
Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrel-sen, at
operatøren skal identificere beboere med særlige behov, og at der skal sikres en
helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal sikre, at der i overensstem-melse
med §§ 153 og 154 i lov om social service sker identifikation af særligt omsorgs-truede
børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den
lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen. Operatørerne har således en skærpet
underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentre-ne.
For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsforhold vedr.
mindreårige, er der aftalt en fast praksis mellem Forsørgelseskontoret og fjerde Asyl-kontor
(UMI-teamet), hvorefter der altid skal ske underretning af Forsørgelseskontoret, såfremt
asylsagsbehandlerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter det op-lyste har
indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende forhold med en person, som opholder sig i
Danmark sammen med den mindreårige.
Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering (Bookingen) Forsørgel-
seskontoret, såfremt der tilgår Bookingen oplysninger fra operatørerne, eller det ved op-slag
i indkvarteringssystemet (IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller
samlevende. Underretningen til Forsørgelseskontoret skal sikre, at der tages stilling til, om
den mindreårige er korrekt indkvarteret, jf. nedenfor.
Særligt om indkvartering af mindreårige under 15 år
Forsørgelseskontoret kontakter i alle sager, der vedrører mindreårige under 15 år, som efter
det oplyste er samlevende i ægteskabslignende forhold med en person over 15 år, den
relevante operatør med henblik på at indkvartere de pågældende hver for sig og si-kre, at
operatøren har underrettet den lokale kommune i overensstemmelse med bestem-melserne
§§ 153 og 154 i lov om social service. Er der tale om en uledsaget mindreårig vil denne
herefter som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på et børnecen-ter, med
mindre der træffes afgørelse om andre nødvendige sociale foranstaltninger, fx anbringelse
på institution. Såfremt der er tale om en mindreårig, som ikke er uledsaget, og som med sine
forældres eller ledsagers samtykke indgår i et samlivsforhold med en person over 15 år, vil
Udlændingestyrelsen i dialog med indkvarteringsoperatøren og den stedlige kommune
vurdere behovet for særlige sociale- eller indkvarteringsforan-staltninger.
- 9 -
Særligt om indkvartering af mindreårige over 15 år
For så vidt angår mindreårige over 15 år, som lever i ægteskab eller samlivsforhold med en
anden person over 15 år på eller i tilknytning til et asylcenter, vil styrelsen på bag-grund af
en konkret vurdering af sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages ini-tiativ til at
indkvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering vil indgå ind-
kvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt.
faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste.
…
Aktuelle sager
Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to konkrete sager vedrørende
mindreårige asylansøgere under 15 år, som har været samlevende i ægteskabslignende
forhold med asylansøgere over 15 år.
Den første sag vedrører en mindreårig kvindelig asylansøger fra Syrien, som ved indrej-sen
ultimo oktober 2015 er 14 år. Hun indrejser sammen med en 23-årig mand, som ef-ter det
oplyste er hendes ægtefælle. Pigen er gravid. Parret indkvarteres i første omgang sammen
på modtagecenter. Indkvarteringsoperatøren underretter den lokale kommune om parret. Det
fremgår bl.a. af underretningerne, at der er bekymring for pigens trivsel.
Indkvarteringsoperatøren ansøger desuden i november Udlændingestyrelsen om ind-
kvartering på omsorgsplads. Udlændingestyrelsen beslutter bl.a. henset til pigens alder, at
parret ikke skal være indkvarteret sammen og planlægger i den forbindelse flytning af parret
fra modtagecenter til hhv. børne- og voksencenter. Idet parret nægter at efterleve styrelsens
anvisning om indkvartering på to forskellige centre, træffer styrelsen afgørel-se om
flyttepåbud. Flytningen gennemføres medio november 2015. Parret er fortsat ind-kvarteret
hver for sig.
Den anden sag vedrører en kvindelig iransk asylansøger på 14 år, som er indrejst med sin
28-årige samlever. Ansøger blev ved indrejsen i september 2015 registreret som født i 1998
(17 år). Parret indkvarteres sammen på modtagecenter. I forbindelse med OM-samtale i
november 2015 oplyser ansøger dels at hun er 15 år og dels en fødedato i 2001. Ansøger
bliver efterfølgende registreret med fødedato i februar 2001, dvs. at hun på
indrejsetidspunktet var 14 år. Det er styrelsens foreløbige vurdering, at ansøger er 14 år.
Bookingen underrettes i den forbindelse af sagsbehandleren i Asyl om sagen. Medio
november underretter Bookingen Forsørgelseskontoret om sagen. Indkvarteringsopera-tøren
underretter samtidig den lokale kommune om parret. Kommunen vurderer efter samtale
med parret, at de har bedst af at blive boende sammen. Indkvarteringsoperatø-ren har på ny i
januar 2016 underrettet den lokale kommune, idet der nu er bekymring for ansøgers trivsel.
Styrelsen er i dialog med indkvarteringsoperatøren om relevant indkvartering. Det
bemærkes, at ansøger fylder 15 år i februar 2016.
Kommende initiativer i forhold til håndtering af mindreårige med ægtefælle/samlever
• Det er aftalt, at der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen,
Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindre-
årige asylansøgere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre
mindreårige eller voksne
- 10 -
• Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind-
kvartering, at en mindreårig under 15 år aldrig vil kunne indkvarteres sammen med en
ægtefælle eller samlever
• Det overvejes, om operatørernes forpligtelser i relation til mindreårige asylansøgere
med ægtefæller/samlevere fremover skal fremgå direkte af operatørkontrakterne”
Af det andet notat, ”Høring af indkvarteringsoperatører om indkvartering af mindre årige ud-
lændinge med ægtefæller eller samlevere ”, fremgår bl.a.:
”Høringen
Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte-
ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører. Indkvarte-
ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl-
ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter, og hvor indkvarte-
ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever. Hørin-gen
er vedlagt som bilag 1.
Hovedkonklusioner
Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af høringen af 26. ja-nuar
2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det fremgår, at i alt 25 mindreårige i al-deren 15
til 17 år har en ægtefælle eller samlever. Af disse er 20 mindreårige samle-vende med deres
partner på asylcenter, 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter, mens 4 har en herboende
ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige med herbo-ende ægtefæller tager
på besøg hos den herboende ægtefælle.
To sager vedrører børn under 15 år. I den ene af disse sager har Udlændingestyrelsen
besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter, mens den voksne ægtefælle er
indkvarteret på et voksencenter. I den anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for
tiden sammen med sin voksne ægtefælle på et asylcenter. I sagen er der truffet be-slutning
om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter. I forbindelse med
asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal laves en aldersundersøgelse af den 14-
årige, bl.a. fordi der har været tvivl om den pågældendes alder.
For hovedparten af de mindreårige, som efter det oplyste har en ægtefælle eller samle-ver
over 18 år, gælder, at der er tale om piger i alderen 16-17 år, som har en ægtefælle eller
samlever, og hvor de pågældende er indkvarteret sammen på asylcenter. Det er endvidere
styrelsens indtryk, at der ikke er tale om store aldersforskelle mellem de min-dreårige og
deres myndige partner.
Operatørerne blev bedt om at angive, såfremt der var indikatorer på tvang eller lignen-de.
Ingen operatører har oplyst om indikatorer på tvang eller lignende i de konkrete sa-ger.
Konkrete svar
Nedenfor fremgår operatørernes tilbagemeldinger i oversigtsform:
- 11 -
…”
Den 28. januar 2016 foretog Udlændingestyrelsen en opfølgende høring af indkvarteringsope-
ratørerne om navnlig aldersforskellen mellem de indkvarterede par, og senere samme dag sendte
Lene Linnea Vejrum et supplerende notat herom til Line Skytte Mørk Hansen.
Af det supplerende notat, ”Opfølgende høring af indkvarteringsope ratører om indkvartering af
mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår:
”Høringen
Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte-
ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører. Indkvarte-
ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl-
ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter, og hvor indkvarte-
ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever. I for-
længelse af førnævnte høring har Udlændingestyrelsen på ny hørt indkvarteringsopera-
tørerne den 28. januar 2016. Høringen vedrørte aldersforskellen på de mindreårige og deres
ægtefæller/samlevere.
Sammenfatning af de iværksatte høringer
Nedenfor fremgår operatørernes opdaterede tilbagemeldinger i oversigtsform:
Røde Kors har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- en mindreårig på 14 år, som er samlevende på centeret med en person på 28 år. Der
er taget initiativ til at indkvartere parret hver for sig på henholdsvis børne- og
voksencenter. Flytningen vil blive effektueret snarest.
- tre mindreårige på 15 år, som er samlevende på centeret med personer på hen-
holdsvis 20, 25 og 28 år.
- to mindreårige på 16 år, som er samlevende på centeret med personer på 20 år.
- to mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på hen-
holdsvis 18 og 20 år.
- Ingen af parrene har børn.
Tønder Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- en mindreårig på 17 år, som er samlevende på centeret med en person over 18 år.
Aldersforskellen er angivet til 6 år. Parret har ingen børn.
- en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle, som den mindreårige besøger
på ægtefællens bopæl. Ægtefællen er efter det oplyste 24 år. Parret har ingen børn.
- 12 -
Thisted Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en person på 22 år. Den
mindreårige er gravid.
- en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 33 år. Den mindreårige
besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl.
- En mindreårig på 17 år med herboende kæreste på 24 år. Den mindreårige besø-ger
efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl.
- en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 27 år. Den mindreårige
besøger ægtefællen på dennes bopæl.
Jammerbugt Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Ægtefællen er 24
år. Den mindreårige er gravid.
- to mindreårige på henholdsvis 15 og 16 år er kærester med to personer på 17 år. Den
16-årige er gravid. For begge par gælder, at de er indkvarteret på samme center, men
ikke på samme værelse.
- to mindreårige på henholdsvis 16 og 17 år er samlevende på asylcenter med
personer på henholdsvis 24 og 26 år. Det ene par har et nyfødt barn, mens det andet
par har et barn på 1,5 år.
- en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Ægtefællen er 20 år.
Den mindreårige er gravid.
Langeland Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- fire mindreårige kvindelige asylansøgere på 17 år med samlevere på henholdsvis 26,
27, 29 og 30 år. Et par har barn, mens to af parrene venter barn.
- en kvindelig asylansøger på 16 år samlevende med en person 27 år. Parret har et
barn på 2 år, og den kvindelige part er gravid.
Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret
- To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på
henholdsvis 20 og 29 år. Begge par har børn. Det ene par har et barn under 1 år,
mens det andet par har 2 børn på henholdsvis 3 og 4 år.
Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt indkvarterede og er
baseret på en manuel gennemgang af indkvarteringsoperatørernes besvarelse af hørin-gen.”
Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016
Den 27. januar 2016 blev der i Udlændingeministeriet påbegyndt et arbejde med at udarbejde et
notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer,
- 13 -
som angives at være ægtefælle eller samlever. Første udkast til notatet blev hovedsageligt ud-
arbejdet af Jesper Gori, der var kontorchef i ministeriets familiesammenføringskontor i Ud-
lændingeafdelingen.
Den 29. januar 2016 blev udkast til notatet sendt til kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse
Dankert, der senere samme dag kom med bemærkninger.
Efter yderligere arbejde med notatet blev det den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Ud-
lændingeministeriets elektroniske sagsbehandlings system ”F2” . Notatet blev den 5. februar 2016
godkendt i F2 af kontorchef i ministeriets koncernøkonomikontor Anette Görtz (trin 1), af Jesper
Gori (trin 2), af afdelingschef i udlændingeafdelingen i ministeriet Lykke Sørensen (trin 3), af
Line Skytte Mørk Hansen (trin 4), på vegne af kontorchef i ledelsessekretariatet Jonas From
Soelberg (trin 5) og af departementschef Uffe Toudal Pedersen (trin 6). Den 8. fe-b ruar 2016
skrev Inger Støjberg en kommentar til dokumentet i F2 (”Ven des på møde med Uffe og Mark”),
og den 9. februar 2 016 kl. 13.44 blev notatet godkendt på vegne af Inger Støjberg.
Af det godkendte notat, ”Notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser
sammen med personer, som angives at være ægtefælle eller samlever” , fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Med afsæt i en tilsvarende svensk debat har der de sidste par uger været medieomtale af, at
mindreårige asylansøgere – de såkaldte ”barnebrude” , der potentielt kan være tvunget ind i
et ægteskabslignende forhold – i visse tilfælde er indkvarteret med deres ægtefælle/samlever
under asylsagens behandling her i landet.
Ifølge medieomtalen skulle Udlændingestyrelsen tillige have givet mindreårige asylan-
søgere tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer, som angives at
være en ægtefælle eller samlever.
I forlængelse af medieomtalen har Udlændingestyrelsen indhentet oplysninger fra ind-
kvarteringsoperatørerne for at tilvejebringe aktuelle oplysninger om sager vedrørende
mindreårige asylansøgere, hvor der har været spørgsmål om indkvartering sammen med
personer, der angives at være ægtefælle eller samlever. Der henvises til bilag 1 for en
nærmere beskrivelse af sådanne aktuelle sager.
Der skal tages stilling til, om Udlændingestyrelsens nuværende praksis bør tilrettes.
…
- 14 -
3. Overvejelser
Udlændingestyrelsen har peget på følgende initiativer i forhold til spørgsmålet om ind-
kvartering af mindreårige med ægtefælle/samlever:
1. Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind-
kvartering, at en mindreårig under 15 år ikke kan indkvarteres sammen med en æg-
tefælle eller samlever.
2. For mindreårige over 15 år skal der foretages en konkret vurdering af sagens om-
stændigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte indkvarteres. I styrelsens vur-
dering vil indgå indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt
værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den
pågældendes bedste.
3. Der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen, Socialstyrelsen og
indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindreårige asylansø-gere,
som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller
voksne.
Ad 1.
Ministeriet er enig i, at mindreårige under 15 år aldrig skal kunne indkvarteres på et
asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever. Det vurderes således, at hensynet til barnets
tarv i alle sådanne tilfælde med styrke taler for, at der ikke foretages indkvarte-ring som par
i denne situation. Også ordre public-hensyn taler med styrke for, at sådan indkvartering ikke
finder sted ved myndighedernes mellemkomst.
Det vurderes endvidere, at Udlændingestyrelsen bør indkvartere parterne på forskellige
centre, således at myndighederne ikke (indirekte) bidrager til, at der faktisk etableres et
samliv mellem parterne.
Ad 2.
Ministeriet finder, at det klare udgangspunkt i alle tilfælde – og dermed også i tilfælde, hvor
der er tale om en mindreårig asylansøger over 15 år – skal være, at mindreårige ikke
indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever.
Udmøntningen af Udlændingestyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed i forhold til
indkvartering af asylansøgere i den periode, hvor den pågældende er omfattet af styrel-sens
forsørgelsespligt, er underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som
saglighed og lighed.
Det vurderes, at der er tale om et sagligt hensyn, hvis indkvartering af mindreårige uan-set
alder i asylsystemet generelt sigter mod at undgå situationer, hvor et barn som følge af
myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed risikerer at blive tvunget til et sam-liv i
strid med barnets egen frie vilje og barnets bedste. Det indgår i vurderingen, at der er tale
om en tidsmæssigt afgrænset periode, indtil barnet meddeles opholdstilladelse el-ler skal
udrejse.
- 15 -
Til gengæld stilles der ikke krav om, at det ved Udlændingestyrelsens vurdering af, hvor
asylindkvartering skal finde sted, f.eks. indgår, om der er tale om et ægteskab, der kan
anerkendes efter dansk ret.
Også i øvrigt vurderes det, at der er meget vide rammer for styrelsens indkvarterings-
virksomhed på asylområdet, så længe der varetages saglige hensyn.
I relation til indkvartering af mindreårige bemærkes, at også uledsagede mindreårige med
familie her i landet som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, medmindre barnets tarv
åbenbart taler herimod. Det betyder f.eks., at en mindreårig på 16 år, der har bedsteforældre
med ophold her i landet, og som er indkvarteret på et asylcenter og ikke mistrives på dette
center, ikke vil blive anbragt i familiepleje på kommunens for-anledning og altså vil skulle
opfylde 6-månederskravet for at få tilladelse til privat ind-kvartering.
Det vurderes dog, at barnets tarv i visse tilfælde med styrke vil tale for, at der sker ind-
kvartering af mindreårige over 15 år i tilknytning til en ægtefælle/samlever. Det gælder
f.eks. i tilfælde, hvor parterne har haft et forudgående samliv, hvor parret har fælles barn,
hvor aldersforskellen mellem parterne er begrænset, og hvor hensynet til den min-dreåriges
tarv også i øvrigt med styrke taler derfor. Som udgangspunkt vil alle disse hensyn skulle
foreligge, for at der skal ske indkvartering med ægtefællen/samleveren, og det er således
ikke tilstrækkeligt, at parret (alene) har haft et forudgående samliv og aldersmæssigt er tæt
på hinanden.
Det foreslås derfor, at udgangspunktet om, at mindreårige ikke indkvarteres på et asyl-
center i tilknytning til en ægtefælle/samlever, fraviges for mindreårige over 15 år i til-fælde,
hvor dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv.
Forslaget indebærer ikke, at parret i disse tilfælde indkvarteres sammen som ægtefæller/
samlevere, dvs. f.eks. på samme værelse; i stedet vil der skulle være tale om individuel-le
indkvarteringer på hvert sit værelse/i hvert sit rum, men på samme center, således at det står
parterne frit for f.eks. at udøve et samliv med deres fælles barn, uden at dette begrænses af
en geografisk afstand mellem indkvarteringsstederne.
I alle tilfælde skal Udlændingestyrelsen bestemme, hvem af forældrene et fællesbarn skal
indkvarteres sammen med.
4. Indstilling
På denne baggrund indstilles det, at Udlændingestyrelsens praksis ved indkvartering af
mindreårige fremover tilrettelægges således,
- at mindreårige under 15 år ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en
ægtefælle/samlever, og
- at mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen
med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den
mindreåriges tarv. Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skal
parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter.”
- 16 -
Af en aktivitetslog fra F2-systemet for den sag, hvor notatet blev behandlet, fremgår bl.a., at
Jesper Gori og Line Skytte Mørk Hansen den 9. februar 2016 kl. 14.08 var inde på sagen i F2 og
åbnede notatet og et ”aktdokument” . Ved gennemsyn af sagen i F2 har de bl.a. kunne se status for
godkendelsesforløbet. Kl. 14.10 var Line Skytte Mørk Hansen igen inde på sagen og åbnede
sagsfremstillingen og bilag 1 til notatet (Udlændingestyrelsens supplerende hø-ringsnotat af 28.
januar 2016). Kl. 15.20 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet. Kl. 18.20 var
Lykke Sørensen inde på sagen og åbnede et ”aktdokument” . Den 10. februar 2016 kl. 14.36 var
Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet og et ”akt-dokument” .
I den efterfølgende periode og indtil den 5. februar 2017 er notatet kun blevet åbnet af fuld-
mægtig i ministeriets koncernøkonomikontor Anne Nygaard Just den 14., 17., 18. og 22. fe-bruar
2016 og af Jonas From Soelberg den 18. februar 2016.
Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf
Den 10. februar 2016 om eftermiddagen offentliggjorde Udlændingeministeriet følgende pres-
semeddelelse:
”Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre
Fremadrettet må asylansøgere under 18 år ikke bo sammen med en ægtefælle eller sam-
lever. I aktuelle sager om barnebrude bliver parrene nu skilt ad.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg skrider nu ind over for bar-
nebrude på danske asylcentre og beder Udlændingestyrelsen om at ændre praksis. Frem-
adrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samle-ver.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg udtaler:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindreårige i det danske asyl-
system med en ægtefælle eller samlever, og jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at
sætte en stopper for det. Vi skal selvfølgelig sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve
i et forhold med en voksen på asylcentrene. ”
I januar iværksatte Inger Støjberg en hastehøring for at få et overblik over omfanget af
barnebrude på danske asylcentre. Hastehøringen viser, at der i øjeblikket er indkvarteret 27
mindreårige, hvor operatørerne på asylcentrene har kendskab til, at mindreårige har en
ægtefælle eller samlever på samme eller et andet asylcenter eller en herboende ægte-fælle
eller samlever.
- 17 -
Efter den nuværende praksis skal mindreårige asylansøgere under 15 år altid indkvarte-res
adskilt fra deres ægtefælle eller samlever. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte par
indledningsvist alligevel er blevet indkvarteret sammen, f.eks. fordi det ikke umiddel-bart
efter deres ankomst til asylcenteret har været klart, at der er tale om en mindreårig under 15
år.
I sager om mindreårige på 15 år eller derover har Udlændingestyrelsen vurderet i hver
enkelt sag, om den pågældende skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller
samlever. Det er sket på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv.
Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere
fælles børn.
Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager
om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefæller eller samlevere.”
Udlændingestyrelsens supplerende høringsnotat af 28. januar 2016 blev samtidig udsendt som et
bilag til pressemeddelelsen.
Arbejdet med pressemeddelelsen blev påbegyndt den 9. februar 2016. Kl. 13.58 sendte pres-se-
og kommunikationsrådgiver i Udlændingeministeriet Sarah Andersen et udkast, som havde været
forbi Line Skytte Mørk Hansen, til Lykke Sørensen og Jesper Gori. I udkastet var der en omtale af
undtagelser til ordningen om separat indkvartering af asylansøgere, hvor den ene var mindreårig.
Undtagelserne svarede i det væsentlige til beskrivelsen af undtagelser i notatet af 2. februar 2016.
Kl. 14.44 vendte Jesper Gori tilbage med et revideret udkast til pressemeddelelse. I fremsen-
delsesmailen anførte han bl.a.:
”Jeg kan forstå, at dette skal drøftes på et møde med ministeren kl. 15.30. Mine umid -
delbare forslag er indsat som markeret. Endvidere vedhæftes efter aftale med Line en model
for USs fremtidige praksis, som drøftelsen med ministeren eventuelt kan tage af sæt i.”
Af den vedhæftede model for Udlændingestyrelsens fremtidige praksis (omtalt som ”serviet-ten”)
fremgår:
”Udlændingestyrelsens ind kvartering af mindreårige asylansøgere skal fremover ske efter
følgende praksis:
- 18 -
- Mindreårige under 15 år kan ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en
ægtefælle/samlever. Denne praksis kan ikke fraviges.
- Mindreårige på 15 år eller derover kan ikke indkvarteres på et asylcenter sam-men
med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den
mindreåriges tarv.
Fravigelse af det klare udgangspunkt for mindreårige på 15 år eller derover kan herefter kun
ske, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
- Parterne har haft et forudgående samliv
- Parterne har et eller flere fælles børn
- Aldersforskellen mellem parterne er begrænset
- Parternes samliv indeholder ikke et element af tvang
- Hensynet til den mindreåriges tarv taler også i øvrigt med styrke herfor
Er der herefter grund til at fravige udgangspunktet for mindreårige på 15 år eller der-over,
skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter.”
Jesper Goris reviderede udkast til pressemeddelelse indeholdt en beskrivelse af undtagelser til
ordningen svarende til de beskrevne undtagelser i hans model for Udlændingestyrelsens frem-
tidige praksis.
Kl. 15.30 blev der afholdt et møde på Inger Støj bergs kontor om ”Indkvartering af barne bru-de”
med deltagelse bl.a. af Inge r Støjberg, Mark Thorsen, Uffe Toudal Pedersen, Line Skytte Mørk
Hansen, Jesper Gori og Anne Nygaard Just.
Kl. 15.52 sendte Sarah Andersen til Mark Thorsen og Mia Tang: ”To versio ner af pressemed-
delelsen – Jesper Goris forslag og en uden kattelem” . Fem minutter efter sendte Sarah Ander-sen
til Jesper Gori med kopi til bl.a. Mia Tang og Mark Thorsen en version uden undtagelser med
henblik på bemærkninger.
Kl. 17.23 sendte Jesper Gori til bl.a. Mia Tang en ny version af pressemeddelelsen, som var ”søgt
tilrettet efter aftale med Uffe” . I denne version var der på ny indsat en omtale af undta -gel ser
formuleret på den måde, at ”ordningen skal administreres ud fra nødvendige menne-skelige
hensyn, bl.a. hen synet til barnets tarv.” Senere samme aften v ideresendte Mia Tang udkastet til
Inger Støjberg.
- 19 -
Kl. 21.14 skrev Lykke Sørensen til Jesper Gori:
”Jeg forstår på Uffe, at Inger og Mark ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig
ønsket, at der ikke skal være en kattelem. Jeg har talt med Uffe om, at vi skal søge hur-tigt i
morgen tidlig at vende sagen med Nina på ny. Jeg håber, at vi kan fange hende ved 9-tiden i
morgen”
Af en ”tidsmæssig oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen” , som er udarbej det
den 24. maj 2017 af kommitteret Nina Holst-Christensen og kontorchef Thomas Klyver, beg-ge
fra Justitsministeriet, fremgår følgende om kontakt mellem Udlændingeministeriet og
Justitsministeriet den 9. februar 2016:
”9.2.2016: Lykke Sørensen, UIM, kontakter – uformelt – NHC på sit kontor mhp at få
bekræftet, at det efter EMRK art. 8 ikke er muligt at opstille en generel instruks til asyl-
centrene om, at de såkaldte barnebrude skal adskilles, hvorfor det er nødvendigt at fore-tage
en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. NHC bekræfter dette og spør ger i
den forbindelse om, ”jeg skal gå videre med sagen i Justitsministeriet, og om UIM har
behov for Justitsministeriets bistand” , hvilket Lykke Sørensen afviser med be -mærkningen
”Løbet er kørt” .”
Det er oplyst, at der tillige var et møde mellem Nina Holst-Christensen og Lykke Sørensen den
10. februar 2016 om morgenen.
Samme dag, den 10. februar 2016, blev der afholdt et koncerndirektionsmøde i Udlændinge-
ministeriet med følgende dagsorden:
”Dagsorden til koncerndirektionsmøde d. 10. februar kl. 10.30-11.30
[Ministeren deltager]
1. Aktuelle sager [alle]
2. To- og trepart [KYV]
- Bilag 1: Invitation til parterne
3. Brug af sociale medier ift. oplysninger om dansk asylpolitik [JSB]
- Bilag 2: Oplæg vedr. brug af sociale medier
[ Uden ministeren]
…”
- 20 -
En af mødedeltagerne var afdelingschef i ministeriets boligafdeling, Frank Bundgaard. Han
udarbejdede – efter det oplyste i oktober eller november 2016 – et håndskrevet notat om kon-
cerndirektionsmødet, hvoraf fremgår:
”Direktions møde 10/2. 2016.
Min, Uffe, Henrik K, Henrik G, Lykke, Line, FB ++
Bordrunde – ingen papirer
Alle flygtningepar, hvor den ene er mindreårig, skal adskilles fremover.
Lykke: generel regel vil være i strid med konventionerne. Sagerne skal behandles indi-
viduelt og med mulighed for undtagelser.
Tydeligt at spm’et har været drøftet før.
Ingen udtalt konklusion, men toget kører.
Uffe bad Line om at sikre besked til asylcentrene asap.”
Senere samme dag kl. 13.10 sendte pressekonsulent i Udlændingestyrelsen Nils Bak en intern
mail med emnefeltet ”Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle” , hvoraf fremgår:
”UIBM har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse
om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18
må bo sam men med deres ægtefælle.”
Kl. 13.45 svarede direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet med bl.a. Lene Linnea Vej-rum
og Ditte Kruse Dankert som kopimodtagere:
”Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen t vivl om hendes indstilling til sagen –
uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.”
I en mail kl. 14.57 sendte Jesper Gori til sin fuldmægtig i Familiesammenføringskontoret An-na-
Sophie Saugmann-Jensen et link til pressemeddelelsen med en bem ærkning om, at ”det blev den
hårde model” .
- 21 -
Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen
Den 10. februar 2016 kl. 14.11 sendte Anne Nygaard Just slutversionen af pressemeddelelsen til
Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen med kopi til Line Skytte
Mørk Hansen, Mia Tang og Anette Görtz fra ministeriet. Af mailen fremgår:
”T.O. bliver vedhæftede pressemeddelelse om barnebrude sendt ud nu her inkl. det bilag I
leverede om de konkrete tilfælde af barnebrude i indkvartering ssystemet.”
Kl. 14.25 sendte Line Skytte Mørk Hansen pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum.
I forlængelse heraf var der telefoniske kontakter mellem Line Skytte Mørk Hansen og Lene
Linnea Vejrum.
Af en ”notits” udarbejdet af Lene Linnea Vejrum den 31. marts 2016 fremgår bl.a.:
”Notits om UIBM’s orientering af styrelsen om ministerens pressemeddelelse af 10. fe -
bruar 2016 samt mundtlige instruks om adskillelse af asylansøgerpar omfattet af per-
sonkredsen nævnt i pressemeddelelsen.
I forbindelse med modtagelsen af mail fra Line Skytte Hansen den 10. februar 2016
(vedlagt) omkring adskillelse af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret sammen med
en myndig ægtefælle eller samlever på et dansk asylcenter, blev undertegnede rin-get op af
Line Skytte Hansen, der på vegne af UIBM anmodede Udlændingestyrelsen om straks at
foranstalte, at indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye ret-ningslinjer og
varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene.
Denne instruks blev senere samme dag fulgt op af en mail (vedlagt) fra undertegnede til
Line Skytte Hansen om, at operatørerne var orienteret, og at styrelsen havde påbegyndt
arbejdet i forhold til at danne sig et overblik over sagerne.”
I en mail sendt den 10. februar 2016 kl. 14.41 fra Line Skytte Mørk Hansen til Mark Thorsen,
Mia Tang, Jonas From Soelberg, Anne Nygaard Just, Anette Görtz, Lykke Sørensen og Jesper
Gori fremgår under emnet ”tilbagemelding” :
”Har talt med Lene Vejrum i styrelsen og de har et møde i eftermiddag hvor de går i gang
med at planlægge processen med at få skilt de mindreårige fra de voksne samle-vende/
ægtefæller.
De sætter det i værk så hurtigt de kan – de tror at det i nogle tilfælde kun kan lade sig gøre
med politiets hjælp.”
- 22 -
Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og
orientering om status til ministeriet
Den 10. februar 2016 kl. 16.09 videresendte Ditte Kruse Dankert pressemeddelelsen til ind-
kvarteringsoperatørerne med følgende orientering om den ændrede praksis:
”Til jeres orientering fremsendes hermed pressemeddelelse fra Udlændinge -, Integra-tions-
og Boligministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at ”ingen mindreårige under 18 år indkvarteres
på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn. Inger Støjberg har også bedt Udlændingestyrel-sen om at adskille
parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller
samlever. ”.
Beslutningen fra ministeren betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, dette uanset om der er fællesbørn. Den
betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig bor sam-men
med en ældre ægtefælle eller samlever. Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige
disse sager.
Vi vil også gerne bede om, at I fortsat holder os orienteret, hvis der opleves eksempler på
sager med mindreårige, der ønsker indkvartering sammen med ældre ægtefælle, som vi ikke
allerede er orienteret om.”
Kl. 16.40 sendte Lene Linnea Vejrum en mail til Line Skytte Mørk Hansen under emnet ”sta -tus”
, hvoraf fremgår:
”Vi har nu orienteret operatørerne om de nye retningslinjer og herunder varslet, at vi
igangsætter en adskillelse af parrene.
Vores vurdering er, at det vil tage minimum en uges tid at gennemføre, da der skal fin-des
pladser i UMI-systemet, og da vi navnlig skal sikre, at de mindreårige med børn bli-ver
placeret på centre, hvor der er gode rammer for de små børn.
Pt. opererer vi med 4 grupper:
• De mindreårige under 18. Skal på UMI-center
• De gravide mindreårige under 18. Skal på UMI-center
• De mindreårige mødre under 18. Bør på kvindecenter, hvor der er mere ro om-kring
de små børn.
• De voksne mænd. Skal på alm. opholdscenter.
Vi er gået i gang med at skabe os et overblik over hvilke centre, det er muligt at flytte de
forskellige grupper til.
- 23 -
Processen er, at vi pålægger de pågældende at flytte på helt almindelig vis. Såfremt de ikke
efterkommer vores flytteanmodning, får de et såkaldt flyttepåbud, hvorefter vi kan anmode
om politiets bistand til flytningen.”
Til mailen var vedhæftet Ditte Kruse Dankerts mail kl. 16.09 til indkvarteringsoperatørerne.
Kl. 17.42 videresendte Line Skytte Mørk Hansen mailen fra kl. 16.40 inkl. vedhæftninger til Uffe
Toudal Pedersen, Jonas From Soelberg, Mark Thorsen, Lykke Sørensen, Anette Görtz, Anne
Nygaard Just, Mia Tang og Jesper Gori til orientering.
Inger Støjbergs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjbergs fa-
cebookprofil den 11. februar 2016
Efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 gennemførte Inger Støjberg se-nere
samme dag et interview med bl.a. journalist Peter Lautrup, TV2 News. Af en transskrip-tion af
interviewet fremgår:
”Journalist: Så skal vi direkte ind til Christiansborg, hvor integrationsminister, Inger
Støjberg, har nye regler på vej, når det handler om unge under 18, der bliver gift. Peter
Lautrup, du står klar, kan jeg se.
Lautrup: Ja, jeg står klar med udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg. Og Inger
Støjberg, de har lige sagt, at du er på vej med nye regler og vi har set dem allerede omkring
det, vi kalder barnebrude på Christiansborg. Prøv og uddyb – hvad er det vig-tigste i dit
indgreb?
Inger Støjberg: Jamen jeg har meddelt Udlændingestyrelsen, at fremover kan man ikke
indkvartere unge under 18 sammen, og det betyder også, at de tilfælde hvor der er unge, der
er under 18, der bor sammen i dag, der vil de blive skilt ad.
Lautrup: Altså, det gælder også hvor ægtefællen, typisk en mand, er en ældre, altså over 18
år og så en ung, er gift med en ung under 18, de må ikke bo på samme asylcenter, er det
rigtigt? De bliver virkelig splittet fra hinanden?
Inger Støjberg: Ja, de skal splittes ad og det skal de, fordi jeg vil ikke acceptere, at der i mit
system kan være eksempler på tvang. Og så længe man er i selve asylsystemet, altså så
længe man ikke har fået afgjort sin sag, så kan man altså ikke komme til at bo sam-men, og
det kan f.eks. være, hvis vi tager en 14-årig pige og en 28-årig mand, som vi jo har set et
konkret eksempel på, men det kan også være, hvis du har en 16-årig pige og en 20-årig
mand, så kan de ikke komme til at bo sammen.
Lautrup: Men jeg forstår, der er jo også børn? Nogle af det, vi kalder barnebrude, altså
kvinderne under 18, de har børn med den ægtefælle, de efter deres opfattelse er gift med.
Dem skiller I også ad fra, i det her tilfælde jo nok mest deres far?
- 24 -
Inger Støjberg: Ja, de bliver også skilt ad. Og det er ganske enkelt fordi, jeg vil ikke
acceptere, at der kan være forhold, der på den ene eller på den anden måde, har været tvang
indblandet i. Og derfor så bliver de skilt ad.
Journalist: Hvorfor er det nødvendigt overhovedet og skille de her par ad, hvis ikke man er
sikker på, der er tvang og det er frivilligt, de har indgået de her ægteskaber?
Inger Støjberg: Vi har det jo sådan i Danmark, at man jo ikke bare umiddelbart kan flyt-te
sammen, så har man jo sine forældres accept af det, hvis man er under de 18 år, og så længe
man er i det her system, jamen så er det altså os, der bestemmer. Og jeg mener, det er meget,
meget afgørende, at vi sender et helt utvetydigt signal om, at man ikke i Danmark accepterer
nogen som helst former for tvang, og jo selvfølgelig heller ikke, når nu det gælder de her
barnebrude.
Journalist: I siger jo, at det er, fordi de skal lære de danske normer og regler, men her-
hjemme kan man jo godt bo sammen, hvis man f.eks. er 17 og 19 og er kærester, det kan
man så ikke på et asylcenter, hvorfor skal man ikke kunne det?
Inger Støjberg: Det kan man ikke, så længe man er i asylsystemet, og når det er sådan, så er
det jo fordi herhjemme, så vil du så få forældrenes accept af det, indtil du er 18 år og
myndig. Når man er her, så kan man jo ikke få forældrenes accept, hvis man nu er kommet
her alene, og derfor så er det os, der bestemmer reglerne, og jeg vil ikke se ek-sempler på, at
der kan være forhold, hvor tvang har været indblandet.
Lautrup: Men kan det ikke være hårdt for børnene altså at blive skilt fra, i det her tilfæl-de
deres far, altså det kan jo godt være, at de har vænnet sig til, at deres mor er 17 og deres far
er 28 – kan det ikke være hårdt?
Inger Støjberg: Det kan godt være, at de har vænnet sig til, at deres far er noget ældre end
deres mor, men for mig er det helt principielt afgørende, at vi ikke vil se barnebrude i
Danmark, og så må man vente, indtil man bliver 18 år med at bo sammen.
Lautrup: Et politisk flertal er der noget, der tyder på, der har signaleret – det er Dansk
Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative, som jeg lige husker det – at det skulle også
have konsekvenser for den ældre mands asylstatus, hvis det var en meget ung pige, han kom
med. Altså at vedkommende så måske endda ikke skulle have asyl i Danmark – hvad siger
du til den melding?
Inger Støjberg: Jamen det jo ikke så lige til, fordi hvis man er forfulgt, så vil man selv-
følgelig få afgjort sin asylsag efter det. Men det er jo så også sådan, at nogle af dem
kommer jo hertil, det må vi jo sige, med det der i deres hjemland jo er lovformeligt æg-
teskab, men det ændrer bare ikke på, at her i Danmark, der ser vi lidt anderledes på tin-gene.
Man kan jo godt blive gift, hvis man er 17 og 19 år, men så er det via et konge-brev, men
det er nu sådan, at i asylsystemet der kan man ikke bo sammen, hvis man er under 18 år, og
hvis bare den ene part er.
Lautrup: Bliver det i hver sin ende af landet? Altså, det er jo ikke et ægtepar i dansk for-
stand, så det ord vil jeg måske ikke bruge her, men et par så skal bo eller hvor lang af-stand
– skal de kunne se hinanden dagligt eller hvad forestiller du dig i retningslinjerne?
- 25 -
Inger Støjberg: Jamen det må vi se på hen ad vejen, hvis der er børn indblandet, så kan det
jo give god mening, at f.eks. faren også kan få lov at se barnet, men det, der er helt
afgørende for mig, det er, at vi sender et fuldstændigt utvetydigt signal om, at vi vil ikke se
tvang under nogen som helst former, og det betyder altså også, at hvis den ene er f.eks. 16
og den anden er 22, så kan man ikke bo sammen, men jeg vil ikke forhindre faren i at se
barnet.
Journalist: Ved I med sikkerhed, at de her barnebrude ikke har deres forældre med, der har
givet tilladelse til det her?
Inger Støjberg: Jamen det kan de jo godt have fået en tilladelse fra deres forældre, men jeg
vil bare sige, så længe man er i det danske asylsystem, så længe man bor på et asyl-center,
som vi jo driver, nogle gange har vi andre til at drive det for os, jamen så vil vi simpelthen
ikke se den her slags, og jeg synes, at det er helt klart og principielt for mig og få sendt det
her utvetydige signal.
Journalist: Nogle mener, at det er et meget voldsomt indgreb, de kommer selvfølgelig fra en
anden kultur, men ifølge deres regler er det jo lovformeligt, det de gør?
Inger Støjberg: Ja, det er et voldsomt indgreb, men jeg vil ikke se tvang i asylsystemet. Og
så længe man er på et asylcenter, så er det altså os, der bestemmer.
Journalist: Indtil videre har der været 27 tilfælde – er det virkelig nødvendigt og lave
overordnet lovgivning for 27 tilfælde? Kunne man ikke have lavet individuel sagsbe-
handling her?
Inger Støjberg: Men det her er jo individuel sagsbehandling, og det er jo sådan, at indtil nu
er det jo blevet vurderet, at de godt må bo sammen, nu vurderer vi bare anderledes. Jeg må
sige, den dag da det gik op for mig, at der rent faktisk er børn, der bor sammen med voksne,
jamen der blev jeg meget hurtigt enig med mig selv om, at det skal vi have rettet op på, og
det er så det, vi gør nu.
Journalist: De kan jo stadig godt sove sammen, f.eks. på det her asylcenter? De kan jo
stadig mødes vel og de kan stadig besøge deres ægtefæller uden for centrene, så al kon-takt
kan man vel ikke afskære?
Inger Støjberg: Næ, man må godt have kontakt, men man kan ikke sove sammen og man
bliver skilt ad på asylcentret.”
Den 11. februar 2016 offentliggjorde Inger Støjberg følgende opslag på sin facebookprofil med et
link til en artikel fra BT.dk (”Grimhøj -talsmand om gravide 14-årige brude på asylcen-trene: Vi
må acceptere, at det er en anden kultur”):
”Grimhøj -moskéens talsmand Oussama El-Saadi tager fejl!
Vi skal ikke acceptere, at f.eks. en 14-årig pige bor sammen med sin 28-årig mand på et
asylcenter fordi det er en del af deres hjemlands kultur. Derfor meddelte jeg i går, at
- 26 -
man ikke kan bo sammen på vore asylcentre før begge er 18 år, og de par der allerede bor på
vore asylcentre skal skilles ad.
Vi skal være uhyre præcise om hvilke værdier og regler Danmark bygger på, og det skal vi
allerede fra dag et man opholder sig i Danmark.”
Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 11.-17. fe-
bruar 2016
Af den tidligere omtalte ”tidsmæssige oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen” ,
udarbejdet den 24. maj 2017 af Nina Holst-Christensen og Thomas Klyver fra Justitsministe-riet,
fremgår om perioden mellem den 11. og den 17. februar 2016:
”Mellem den 11.2. og den 17.2.2016 kontakter Lykke Sørensen og Jesper Gori NHC på
NHC’s kontor mhp at drøfte omf anget af behovet for en undtagelsesmulighed ifm en
adskillelse af de såkaldte barnebrude. Thomas Klyver deltager også i dette møde. NHC
nævner, at undtagelsen i hvert fald skal dække traumatiserede ægtefæller, familier med
børn, der er afhængige af begge forældre samt de tilfælde – for at undgå forskelsbe-handling
– hvor en dansk mindreårig statsborger ville kunne opnå såkaldt kongebrev til at indgå
ægteskab (f.eks. ved en mindre aldersforskel, som 17-19 årigt par, graviditet o.lign.).”
Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen
Den 12. februar 2016 skrev Line Skytte Mørk Hansen til Jonas From Soelberg, Mark Thorsen,
Anette Görtz, Anne Nygaard Just og Mia Tang i ministeriet følgende under emnet ”ba r nebrude”
:
”Har lige talt med Lene i US – der er nu 31 par hvor der er en mindreårig – vi får en
opdateret liste ind.
De skiller dem ad. Men det var bare så vi vidste at tallene udvikler sig”
Det praktiske arbejde med adskillelse af asylpar blev i den indledende fase primært varetaget af
specialkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen. Senere samme dag, den 12.
februar 2016, skrev hun til bl.a. Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert:
”Jeg har planlagt adskillelse af 7 samlevende par, hvor de mindreårige piger kommer til
Børnecenter Annebergparken, og mændene til Avnstrup. Flytningerne er planlagt til tirsdag
den 16. februar. (Jeg har noteret relationen i stambemærkningerne, ændret til en
bookingrelation samt flyttespærret de pågældende ved ankomst til det nye center.)
Jeg har derudover planlagt 1 pige fra Børnecenter Gribskov til Børnecenter Anneberg-
parken, så hun kan være sammen med de andre piger i samme situation. Hun medbrin-
- 27 -
ger desuden sin lillebror født i 2005 fra Gribskov til Anneberg. Hendes ægtefælle/sam-lever
er indkvarteret i Sønderborg, hvor jeg har flyttespærret ham.
Jeg har desuden gennemgået de øvrige, allerede adskilte par og flyttespærret dem. Jeg har
desuden noteret relationen i stambemærkningerne – også som et OBS, hvis de ude-blevne
genopdukker. Jeg går videre med at planlægge flytninger på mandag – der er en del tilfælde,
hvor jeg bliver nødt til at forelægge, hvordan flytningen tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt.”
Vedhæftet mailen var en oversigt over unge asylpar. I oversigten er parrene inddelt i følgende k
ategorier: ”Samlevende par med børn” , ”Samlevende par hvor kvinden er førstegangsgr a-vid” ,
”Samlevende par uden børn/graviditet” og ”Adskilte par” . Oversigten indeholder fo r-skellige
oplysninger om parrene, herunder navn, fødselsdato, indkvarteringssted, børn/gravi-ditet samt
eventuelle bemærkninger. Af oversigten fremgår bl.a., at der var planlagt flytning af syv par i
kategorien ”Samlevende par uden børn/graviditet” .
Et uddrag af oversigten indeholdende bl.a. de syv planlagte flytninger blev efterfølgende sendt af
Margit Sander Rasmussen til Helle Jørgensen fra Røde Kors, der var en af indkvar-
teringsoperatørerne. Helle Jørgensen videresendte mailen til andre medarbejdere i Røde Kors med
bl.a. følgende bemærkninger:
”Som I kan se af nedenståe nde liste begynder US nu at adskille de mindreårige samle-
vende.
I første omgang adskiller de dem som ikke har børn.”
Margit Sander Rasmussen har i et notat udarbejdet den 27. juni 2017 anført bl.a. følgende om
forløbet den 12. februar 2016:
”Den 12. fe bruar 2016 planlagde jeg i IBS at adskille en række barnebrude-par. Flytnin-
gerne skulle finde sted den 16. og 17. februar 2016.
Jeg påtog mig opgaven, idet jeg ikke fandt det rimeligt, at medarbejderne i bookingen skulle
gennemføre adskillelserne, når der var tale om et så ukarakteristisk hændelsesfor-løb
forbundet med principielle, juridiske overvejelser.
I lyset af ministerens klare udmeldinger, under det betydelige pres på Udlændingestyrel-sen
for at få effektueret adskillelserne af barnebrudeparrene så hurtigt som muligt, i mangel af
reelle retningslinjer, med viden om, at styrelsen fortsat over for departemen-tet holdt fast i,
at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, samt på baggrund af min egen opfattelse
om, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, gjorde jeg føl-gende:
- 28 -
Jeg lagde væsentlig vægt på de oplysninger om parrene, som på daværende tidspunkt
fremgik af deres sager i Udlændingestyrelsen, samt på de oplysninger om parrene, som vi
havde indhentet via operatørerne.
Jeg inddelte herefter parrene i fire kategorier (som var forskellige fra de kategorier, der
fremgik af min mail af 10. februar 2016, der vedrørte både samlevende og ikke-samle-vende
par):
• samlevende par med børn,
• samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid,
• samlevende par uden børn/graviditet, men med andre særlige omstændigheder og
• samlevende par uden børn/graviditet og uden andre særlige omstændigheder.
Kategorierne er udtryk for min vurdering af risikoen for, om gennemførelsen af en ad-
skillelse efterfølgende ville blive betragtet som i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser.
Jeg planlagde ikke adskillelse af
• samlevende par med børn,
• samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid eller
• samlevende par uden børn/graviditet, men med andre særlige omstændigheder.
Disse tre kategorier omfattede pr. 12. februar 2016 ca. 17 par.
Jeg planlagde ikke adskillelse af disse par, idet jeg var af den opfattelse, at en adskillel-se
kunne være i strid med eller problematisk i forhold til Danmarks internationale for-
pligtelser.
Jeg mente, at det var mest hensigtsmæssigt – trods presset fra departementet – at afvente at
adskille disse par, indtil de pågående principielle drøftelser mellem styrelsen og de-
partementet, bl.a. om muligheden for at gøre undtagelse, evt. senere ville nå til et resul-tat.
Derudover var jeg af den opfattelse, at hvis parrene skulle adskilles på daværende tids-punkt
på det usikre grundlag, så skulle det ikke være mig, der skilte dem ad. En beslut-ning om at
skille disse par ad på daværende tidspunkt skulle efter min opfattelse træffes af
medarbejdere i Udlændingestyrelsen med højere charge end mig.
Jeg planlagde den 12. februar 2016 alene adskillelse af samlevende par uden børn, uden
førstegangsgraviditet og uden andre særlige omstændigheder. Det drejede sig om 9 par.
Derudover var en række par pr. 12. februar 2016 allerede adskilt, herunder de to par, hvor
kvinden var under 15 år. Endvidere var i hvert fald et par udeblevet fra det asyl-center, de
var indkvarteret p å.”
- 29 -
Af en intern mailkorrespondance i Udlændingestyrelsen fra den 15. februar 2016 fremgår, at
styrelsen planlagde at forelægge sager for ministeriet. Af en mail fra souschef Kristina Rosado til
Margit Sander Rasmussen, Ditte Kruse Dankert og Lene Linnea Vejrum fremgår herom bl.a.:
”… Henrik ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager, hvor parrene har fællesbørn for
dep., inden vi effektuerer flytningerne. Hellere for mange forelæggelser end for få var hans
melding i sidste uge. Vi må lige vende, hvordan vi griber det an. Så vidt jeg kan se af
skemaet, er de ikke planlagt endnu. Er det korrekt?”
Margit Sander Rasmussen svarede hertil:
”Ja, det er korrekt.
Jeg tog ”de lavthængende frugter” først, dvs. hvor ej børn og efter det oplyste ej gravid”
Efterfølgende skrev Margit Sander Rasmussen i en mail til samme modtagerkreds:
”Kan vi lægge snittet sådan, at I forelægger de relevante sager for departementet, og at
bookingen får besked og ordner det praktiske, hvis/når parrene skal skilles ad?
Ud over parrene med børn kunne jeg godt tænke mig at være sikker på, om de to UMI-par
kan blive ved med at bo på samme center, men på hver deres værelse, eller om vi skal flytte
dem til hver sit center.
Endelig vil jeg tillade mig at foreslå, at disse to par uden børn også bliver forelagt de-par
tementet: …”
Lene Linnea Vejrum svarede hertil:
”Det er et fint snit. Alle sager, hvor der er børn i forholdet skal forelægges. Det må være
Lykke/Jesper vi forelægger overfor, vi drøfter nærmere hvordan i morgen.”
Af en mail samme dag, den 15. februar 2016, fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen til
indkvarteringsoperatørerne fremgår bl.a.:
”Jeg har talt med Lene Vejrum, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, for at få nogle klare
retningslinjer for, hvordan vi indkvarterer par, hvor den ene part – som typisk er kvin-den –
er under eller over 15 år og den anden part er voksen.
US er på vej med retningslinjer. Indtil de foreligger, skal vi gøre følgende:
…
- 30 -
Der synes ikke at være en åbning for dispensationer, men vi sender en række eksempler på
meget uhensigtsmæssige konsekvenser, som US vil forelægge ministeriet. For ek-sempel
har vi en sag med en kvinde på 15½, som er gift med en på 19. Sammen har de et et-årigt
barn. Kvinden er flygtet fra et tidligere tvangsægteskab med en langt ældre ægtefælle og
føler sig nu tryg sammen med den 19 årige ægtefælle. Kvinden får psyko-loghjælp pga. det
tidligere forhold. De har et godt fællesskab om deres fælles barn. Den sag bringer vi videre,
så ministeriet i hvert fald bliver bekendt med konsekvenserne af de nye regler.”
Ved mail af 16. februar 2016 til Line Skytte Mørk Hansen og Lykke Sørensen sendte Lene Linnea
Vejrum en opdateret udgave af listen over unge asylpar, som tidligere havde været rundsendt
internt i Udlændingestyrelsen. I mailen skrev hun bl.a.:
”Vi er pt. i dialog med operatørerne omkring flytning af de par, hvor der er børn. Det rejser
en række spørgsmål, som vi gerne vil drøfte med departementet.
Lykke, er det Jesper Gori vi skal tale med?”
Udlændingeministeriet anmodede om og modtog i det efterfølgende forløb løbende meldinger fra
Udlændingestyrelsen om status vedrørende adskillelse af par. Styrelsen sendte i den for-bindelse
forskellige versioner af den nævnte liste, der løbende blev opdateret med nye oplys-ninger og
bemærkninger vedrørende parrene.
I forbindelse med en af disse anmodninger bad Anne Nygaard Just ved en mail af 17. februar
2016 om at få oplyst bl.a. ”status på, om alle parrene er adskilt eller hvornår de forventes at være
det” med frist f or besvarelse den 23. februar 2016. Oplysningerne skulle bruges til for-beredelse
af et samråd (samråd Z), der var indkaldt efter ønske fra Dan Jørgensen (S).
Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten
Den 18. februar 2016 modtog Udlændingeministeriet ved mail henvendelse fra Jyllands-Posten,
der ønskede en kommentar fra Inger Støjberg til en historie om den nye praksis for indkvartering
af mindreårige asylansøgere og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions
artikel 8. Af mailen fremgår bl.a.:
”Flere universitetsprofessorer med speciale i menneskeret siger, at regeringen kan være på
vej til at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – den om
retten til et familieliv – hvis man vil hindre, at par i asylcentrene, hvor den ene ægte-fælle er
under 18 år, kan bo sammen – i alle tilfælde for de pars vedkommende, hvor der er børn
involveret, eller hvor kvinden er gravid.
- 31 -
Af ministeriets høring kan man se, at ud af de 27 par, hvor kvinden er under 18 år, er der
seks par, som har børn, og seks par, hvor kvinden er gravid.
Hvad siger ministeren til advarslerne om, at regeringen kan være på vej til at bryde EMRK’s
artikel 8?”
Anna-Sophie Saugmann-Jensen fik til opgave at lave et udkast til ministersvar, der skulle sen-des
til Justitsministeriet med henblik på godkendelse. Udkastet blev efter godkendelse af Je-sper Gori
og Lykke Sørensen sendt til specialkonsulent Adam Abdel Khalik i Justitsministe-riet den 19.
februar 2016 med følgende bemærkninger:
”Som nævnt er vi blevet bedt om at udarbejde en kommentar til Jyllandsposten (et faktuelt,
kort svar fra ministeriet) i anledning af, at Jyllandsposten lørdag vil køre en historie om, at
ordningen med separat indkvartering af barnebrude kan være i strid med EMRK artikel 8 i
visse tilfælde.
Nedenfor udkast til ministersvar som godkendt af Lykke:
Udkast til ministersvar:
” Det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af mindreårige
ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8. Det kan dog være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde.”
…”
Ved mail samme dag svarede Adam Abdel Khalik, at Justitsministeriet ikke havde bemærk-ninger
til udkastet, idet det dog kun var blevet gennemgået uformelt på kontorniveau. Mailen blev
videresendt til Lykke Sørensen af chefkonsulent Merete Milo, der anførte bl.a.:
”JM er vendt tilbage vedr. vores svar i sagen om barnebrude, se nedenfor. Adam har oplyst,
at Nina også har set den. Kommunikationsenheden har rykket os – kan vi sende svaret til
dem (uanset at det ikke har været hele vejen op i JM).
+ kan vi ikke bede om at justere/berigtige pressemeddelelsen, der giver det klare ind-tryk, at
indkvartering sammen er helt udelukket:
…
Det fremgår bl.a., at:
”E fter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller fle re
fælles børn.” ”
- 32 -
Lykke Sørensen svarede hertil:
”Det kan vi ikke, fordi det er mi nisterens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være
undtagelser. Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen.
Vores besvarelse til avisen skal derfor også godkendes af både Uffe og ministeren samt
Mark. Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med en besvarelse som anført nedenfor, men det
skal vi selvfølgelig forsøge, og vi må skrive, at det har været forelagt JM.
Så det kan sendes til kommunikationsenheden med den klare forholdsordre, at det skal
godkendes af Uffe, Mark og minister en.”
Udkastet blev herefter forelagt Mark Thorsen, der i stedet foreslog følgende svar:
”Det er ministeriets vurdering, at den generelle ordning med separat indkvartering af
mindreårige ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-heds
konventions artikel 8.”
Det nye svarudkast blev forelagt udlændingeafdelingen af presse- og kommunikationsrådgi-ver
Pernille Rølle Hansen. Af en mail samme dag fra Merete Milo til Lykke Sørensen, Anna-Sophie
Saugmann-Jensen og Jesper Gori fremgår herom bl.a.:
”Jeg har talt med Pernille og sagt, at det er afdelingens vurdering, at det ikke er juridisk
holdbart at sige det så firkantet.
Jeg kan forstå på Pernille, at resultatet så nok bliver, at der slet ikke kommenteres her fra.”
Jyllands-Posten bragte historien om aftenen den 19. februar 2016. Af artiklen fremgår, at det på
grund af ferie ikke havde været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og efter-
følgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer
Den 22. februar 2016 blev der holdt et møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændinge-
styrelsen. Af mødeindkaldelsen frem går, at emnet for mødet var ”retningslinjer mv. om bar -
nebrud e” . Mød edeltagerne var bl.a. Lykke Sørensen, Line Skytte Mørk Hansen, Jesper Gori og
Anne Nygaard Just fra ministeriet og Lene Linnea Vejrum, Ditte Kruse Dankert og Kristina
Rosado fra styrelsen.
- 33 -
Om mødet fremgår bl.a. af en mail samme dag fra Ditte Kruse Dankert til Nils Bak, der havde
spurgt om status på sagen med henblik på at kunne besvare henvendelser fra pressen:
”… Vi får ikke retningslinjer fra departementet. De t er afklaret på møde i dag. Vi kan
måske bare oplyse, at vi har orienteret operatørerne om den nye praksis, jf. pressemed-
delelsen, at mange allerede er adskilt, og at vi er i gang med processen omkring adskil-lelse
af parrene, herunder par med børn. …”
Nils Bak skrev herefter i en mail til Jyllands-Posten bl.a.:
”Den status, vi kan gør e lige nu, handler om, at vi har orienteret operatørerne om den
fastlagte praksis, jf. ministeriets pressemeddelelse, samt at flere par allerede er adskilt, og at
vi fortsat er i gang med processen omkring adskillelse af parrene. Så det kører, sådan som
mi nisteren har meldt ud.”
Af en mail af 22. februar 2016 fra ministersekretær Andreas Højmark Andersen til udvalgsse-
kretær Laura Purup i Folketinget fremgår bl.a. vedrørende spørgsmålet om retningslinjer:
”Vi talte sammen i sidste uge om en officiel udv algsorientering vedr. nye retningslinjer for
indkvartering af barnebrude på asylcentre.
Jeg har talt med kloge og dygtige mennesker her, som siger, at vi pt. alene kan henvise til
pressemeddelelsen. De endelige nedskrevne retningslinjer er endnu ikke klar, men er pt.
under revidering i Udlændingestyrelsen. Vi vil naturligvis oversende de færdige ret
ningslinjer, lige så snart de er færdige.”
Mailen indeholdt efter denne tekst et link til pressemeddelelsen.
Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt
forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016
Den 23. februar 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarte-
ringsoperatørerne.
Udlændingestyrelsen havde til brug for mødet udarbejdet en PowerPoint-præsentation, hvor der
efterfølgende er påført kommentarer til intern brug i Røde Kors. Af præsentationen frem-går bl.a.
(med kommentarerne fra Røde Kors angivet i skarp parentes):
- 34 -
”Indkvartering af mindreårige med ægtefæller/samlever
• Ny praksis jf. pressemeddelelse
• Fremover må ingen mindreårig under 18 år indkvarteres sammen med en myndig
ægtefælle/samlever
• Par skal adskilles – på forskellige centre [centrene må gerne ligge i nærheden af
hinanden]
• Ingen undtagelser – heller ikke hvor der er fællesbørn [Par skal spørges hvem børn
skal bo med (næsten alle er små børn)]
• Ethvert kendskab til mindreårige asylansøgere med ægtefæller/samlevere skal
viderebringes til US (Forsørgelseskontoret)
• Kommunal underretning efter behov – som hidtil
• Er der tale om en mindreårig under 15 år, skal der ske kommunal underretning
• Retningslinjer fra US [US rejser pt. nogle sager som principielle for ministeriet. Det
er US ansvar at konventioner overholdes (også børnenes rettigheder). De forventer
at retningslinjer vil rumme at der kan dispenseres i nogle sager, så bekymringer om
at skille familier ad skal rejses overfor US (om de kan dispensere og i hvilket
omfang vides ikke endnu…)]
• Spørgsmål og diskussion [Minister skal i samråd d. 15. marts – inden da forven tes
nogle svar at være klar]”
Operatørmødet er omtalt i en mail af 23. februar 2016 fra Ditte Kruse Dankert til direktørfuld-
mægtig i Udlændingestyrelsen Catrine Primdahl, hvoraf fremgår bl.a.:
”Vi kan desuden oplyse om status, at der er sket adskill else i langt de fleste sager, at vi er i
dialog med operatørerne om håndteringen af de resterende sager, hovedsageligt hvor der er
tale om par med børn, ligesom vi skal lave en vejledning til operatørerne. Spørgs-målet om
adskillelse har desuden været drøftet på dagens operatørmøde.
Vi er også ved at indsamle oplysninger til brug for forelæggelse af i alt fem sager, hvor vi
ønsker, at dep. skal tage stilling til, om adskillelse vil være i strid med Børnekonven-tionen,
dvs. vi forelægger nogle af de sager, hvor der er tale om par med børn.”
Mailen blev sendt til brug for direktør Henrik Grunnets forberedelse af et koncerndirektions-møde
i Udlændingeministeriet den 24. februar 2016, hvor ”status mindreårige/ægtefæller” var et punkt
på dagsordenen med Henrik Grunnet og Line Skytte Mørk Hansen angivet som an-svarlige.
Af et talepapir udarbejdet af Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansens brug under mø-det
fremgår:
- 35 -
”Talepunkter om barnebrude til koncerndirektionsmøde d. 24. februar 2016
• Som I ved, har der den sidste måned været en del medieomtale om barnebrude i de
danske asylcentre.
• Ministeren bad på baggrund af medieomtalen Udlændingestyrelsen om at afdæk-ke
omfanget af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret med en ægtefælle eller
samlever.
• Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne viste i første om-gang,
at der var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som
havde en ægtefælle eller samlever, der enten var indkvarteret på samme el-ler et
andet asylcenter, eller var herboende. Listen er siden opdateret til at omfat-te i alt 31
par.
• På baggrund heraf anmodede ministeren som bekendt Udlændingestyrelsen om at
ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet er indkvarteret sam-men
med deres ægtefælle eller samlever.
• Status er nu, at Udlændingestyrelsen er ved at effektuere dette.
• De mindreårige, som ikke har børn, vil som udgangspunkt blive indkvarteret på
børnecentre, mens deres ægtefælle eller samlever indkvarteres på voksencentre.
• Vi havde i mandags en drøftelse med Udlændingestyrelsen om indkvartering af de
par, der har børn samt en række konkrete sager. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor parrenes fælles barn/børn fremadrettet skal indkvarteres.
• Udlændingestyrelsen er endvidere ved at udarbejde nye retningslinjer til ind-
kvarteringsoperatørerne om indkvartering af mindreårige med en ægtefælle eller
samlever. Jeg ved, at emnet også blev drøftet på et møde mellem Udlændinge-
styrelsen og indkvarteringsoperatørerne i går.
• Jeg kan afslutningsvis oplyse, at vi har modtaget en række udvalgsspørgsmål om
emnet, og at ministeren skal i samråd om sagen d. 15. marts. ”
Koncerndirektionsmødet den 24. februar 2016 blev formentlig ikke afholdt.
Besvarelse af spørgsmål S 630
Den 24. februar 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål S 630, som var stillet af Naser
Khader (KF) den 10. februar 2016:
”Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministeren, at man
gør nok for at opsøge og hjælpe dem? ”
- 36 -
Af svaret fremgår bl.a.:
”Da jeg blev bekendt med problemstillingen om barnebrude i de danske asylcentre i ja -
nuar, bad jeg med det samme Udlændingestyrelsen om at afdække omfanget af mindre-årige
asylansøgere, som er indkvarteret i danske asylcentre, og som har en ægtefælle eller
samlever.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af en høring af indkvarteringsoperatørerne oplyst mig
om, at der på tidspunktet for høringen var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de
danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever, der enten var indkvarte-ret på
samme eller et andet asylcenter, eller var herboende. Antallet af indkvarterede asylansøgere
ændrer sig hele tiden og afhænger bl.a. af antallet af nyindrejste asylansø-gere. Antallet af
mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller samlever vil derfor også løbende ændre
sig.
Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asyl-
centre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. Derfor har jeg i sidste uge
anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige
asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder
også, hvis parret har et eller flere fælles børn. På den måde kan vi sikre, at unge piger ikke
bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene. Umiddelbart efter
Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu
indkvarteret hver for sig på hhv. et børne- og voksencenter. De øvrige mindre-årige
asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever, vil lige-ledes
blive indkvar teret adskilt.”
Svaret er godkendt i F2 den 18. februar 2016 af Lykke Sørensen (trin 1), den 22. februar 2016 af
Jonas From Soelberg (trin 2), den 23. februar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 3) og
den 24. februar 2016 på vegne af Inger Støjberg (trin 4). Af en mail af 17. februar 2016 fra Anne
Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen fremgår desuden, at Mark Thorsen og Le-ne Linnea
Vejrum havd e ”nikket til” et vedhæftet udkast til besvarelse, som havde samme indhold.
Udarbejdelse af bidrag til forespørgselsdebat med statsministeren
Til brug for en forespørgselsdebat med statsministeren om værdier (F 12) sendte Udlændinge-
ministeriet den 26. februar 2016 et notat med beredskab om barnebrude til Statsministeriet. Af
notatet fremgår bl.a.:
”Baggrund vedr. mindreårige gifte på asylcentre og generelt
…
- 37 -
Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud-
lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem-
adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generel-le
instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager.
Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl-centre
med deres ægtefælle eller samlever.
Talepunkter:
…
• Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager, som for
nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om
at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres
sammen med deres ægtefælle eller samlever.
• Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-,
integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer, der skal an-
vendes i de konkrete sager.
• Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre-
årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever.
• Det siger sig selv, at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens
klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger,
som søger vores beskyttelse her i landet.”
Notatet er godkendt i F2 den 25. februar 2016 af Jonas From Soelberg (trin 1) og den 26. fe-bruar
2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 2) og Inger Støjberg (trin 3).
Den 3. marts 2016 sendte Udlændingeministeriet en revideret udgave af beredskabsnotatet til
Statsministeriet. Om baggrunden for udarbejdelse af det reviderede beredskabsnotat fremgår af en
sagsfremstilling til notatet bl.a.:
”Udkastet er udarbejdet efter drøftelse med Statsministeriet, der – i forlængelse af ar-tikler
herom i JP – har peget på behovet for i talepunkterne at adressere den situation, hvor en
adskillelse af parterne kan udgøre en overtrædelse af EMRK artikel 8 om retten til
familieliv eller kan være i strid med børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv.
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der i helt særlige tilfælde konkret kan være en retlig
pligt for myndighederne til ikke at adskille et par under hensyntagen til Danmarks
internationale forpligtelser. Der er i talepunkterne lagt op til, at ministerens generelle
instruks skal omsættes til retningslinjer til brug i de konkrete sager, og at retningslinjer-ne
selvfølgelig skal udarbejdes under indtryk af de konventionsmæssige forpligtelser.
Det bemærkes, at der også under samråd Z den 15. marts 2016 om barnebrude må for ventes
lignende spørgsmål, der vurderes at skulle håndteres på tilsvarende vis.”
- 38 -
Af det reviderede beredskabsnotat fremgår i øvrigt bl.a.:
”Baggrund om mindreårige gifte m.v. på asylcentre og generelt
…
Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud-
lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem-
adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn.
Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generelle instruks i retningslinjer, der
skal anvendes i de konkrete sager. Det kan ikke udelukkes, at adskillelse af et eksi-sterende
familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter
artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i strid med barnets tarv
efter FN’s børnekonvention. Danske forvaltningsmyndigheder skal overholde Danmarks
internationale forpligtelser, og retningslinjerne skal derfor tage højde for sådanne helt
særlige tilfælde.
Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl-
centrene med deres ægtefælle eller samlever.
Talepunkter:
…
• Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager, som for
nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om
at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres
sammen med deres ægtefælle eller samlever.
• Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-,
integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer, der skal an-
vendes i de konkrete sager.
• Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre-
årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever.
• Det siger sig selv, at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens
klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger,
som søger vores beskyttelse her i landet.
[Det har været fremført, at instruktionens absolutte karakter – ingen mindreårige må
indkvarteres med deres ægtefælle eller samlever – i konkrete sager kan betyde, at myn-
dighederne overtræder vores internationale forpligtelser? Er det regeringens linje?]
• Udlændinge-, integrations- og boligministerens generelle instruks skal, som jeg
nævnte, omsættes i retningslinjer, der skal anvendes i konkrete sager. Skulle der
opstå en sag, hvor det vurderes, at vore internationale forpligtelser fører til, at et par
fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores
forpligtelser.
• Det ændrer jo ikke ved den utvetydige politiske tilkendegivelse i udlændinge-,
integrations- og boligministerens instruks. Det er denne linje, der danner afsæt
- 39 -
for alle de retlige overvejelser, som myndighederne skal foretage også i disse sager.”
I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede beredskabsnotat var der uenighed mellem Inger
Støjberg og ministeriets embedsmænd om formuleringen af den næstsidste bullet. Af et tidligere
udkast fremgår således:
”[Husets vurdering]
• [Man kan sikkert godt konstruere en helt særlig situation, hvor omstændigheder-ne i
sagen konkret betyder, at et samliv alligevel skal anerkendes under hensyn-tagen til
vores internationale forpligtelser. Det skal myndighederne selvfølgelig rette sig efter,
og jeg forstår, at der også vil blive gjort rede for dette i retnings-linjerne.]
[Ministerens vurdering]
• Danmark skal naturligvis overholde sine internationale forpligtigelser. Skulle der
opstå en situation, hvor udlændinge-, integrations- og boligministerens in-struks
vurderes som i strid med vore internationale forpligtigelser, må vi natur-lig vis løse
problemet.”
Som det fremgår af det endelige beredskabsnotat, endte det med en sammenskrivning af de to
versioner. Det er i F2 registreret den 4. marts 2016, at sagen blev drøftet mundtligt med Inger
Støjberg.
Forespørgselsdebatten blev afholdt den 4. marts 2016, uden at beredskabet fra Udlændinge-
ministeriet kom i brug.
Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser, herunder par med børn
Af en mail af 25. februar 2016 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fra Asylcenter Holme-
gaard fremgår bl.a.:
”Som lovet her en liste over de par uden bør n, som vi har planlagt til flytning på onsdag
den 2. marts:
…
Endvidere planlægger vi flytninger af følgende par med børn i løbet af næste uge:
…
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med parrene om,
hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de har familierelationer på andre centre,
som vi skal tage højde for i forbindelse med planlægningerne. Her vil det
- 40 -
navnlig være relevant, hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af
parterne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.”
Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet
Ved mail af 2. marts 2016 sendte Ditte Kruse Dankert sagsresumeer med tilhørende bilag
vedrørende fem sager om mindreårige asylpar med børn til Jesper Gori. Af mailen fremgår bl.a.:
”I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med børn – en beskri-
velse af de enkelte sager, som vi gerne vil have jeres respons på.”
Af en mail senere samme dag fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert fremgår bl.a.:
”Helt kort imellem oplæg (vi misser hinanden på telefonen): vi vil gerne hjælpes lidt mere
på vej med dokumenterne i form af en sagsfremstilling (hvad er de væsentligste relevante
elementer i de konkrete sager af betydning for indkvarteringsovervejelserne) og en
indstilling alternativt en redegørelse for de relevante overvejelser i de enkelte sa-ger (hvad
taler for/imod, med hvilken styrke, e. lign.). Jeg har forståelse for, hvis I ikke i denne
situation kan komme med en egentlig indstilling.
Ring endelig; jeg er med på, at jeg kan overse vanskeligheder, selvom min bestilling vil
være ret styrende for vores ønsker.”
Udlændingestyrelsen udarbejdede herefter et notat om de fem sager. Notatet blev sendt til Jesper
Gori ved mail af 3. marts 2016 fra Ditte Kruse Dankert. Af mailen fremgår bl.a.:
”I forlængelse af vores telefonsamtale sender jeg et kort notat, hvor vi forelægger fem
konkrete sager om mindreårige ægtefæller/samlevere med fællesbørn.”
Af notatet fremgår:
”Notat om adskillelse af mindreårige ægtefæller med børn
Baggrund
Udlændingestyrelsen har i forlængelse af pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet både skriftligt og mundtligt orienteret asyl-
centeroperatørerne om, at ingen mindreårige under 18 år fremover må indkvarteres på
samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever, og at dette også gælder, hvis parret har
et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen har samtidig orienteret asylcenterope-
ratørerne om, at Udlændingestyrelsen ligeledes vil tage skridt til at adskille parrene i ak-
tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever.
- 41 -
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato effektueret adskil-lelse
af parrene i langt hovedparten af de sager, hvor der er tale om mindreårige, der hidtil har
boet sammen med ældre ægtefæller eller samlevere, herunder i de sager, hvor parrene har
fællesbørn.
Ved gennemgangen af de relevante sager, jf. ovenfor, er Udlændingestyrelsen imidlertid i
fem konkrete enkeltsager blevet opmærksom på særlige elementer og omstændigheder, der
kan rejse spørgsmål om balancen særligt i forhold til hensynet til parrenes fælles-børns tarv.
Spørgsmålet er, om de pågældende par – trods det helt overvejende udgangspunkt om
adskillelse, herunder uanset om der er fællesbarn – alligevel bør indkvarteres sammen eller
fx på samme center men på forskellige værelser.
De konkrete sager
Sag nr. 1.
Kvinde født 10.06.1998 – mand født 18.01.1987.
I sag nr. 1 har parret i alt to børn sammen på henholdsvis 3 og 4 år, ligesom parret ven-ter et
tredje fællesbarn til august 2016. Kvinden, der er den mindreårige i parret, fylder 18 år i
august 2016.
Asylcenter Frederikshavn er i sagen kommet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at
det vil være en psykisk belastning for moderen, hvis hun alene skal tage vare på bør-nene,
og at man fra centerets side er bekymret for, hvilken betydning det kan få for så-vel børn
som voksne i familien, hvis man vælger at adskille far fra resten af familien.
Sagen er hovedsageligt særegen i den forstand, at der er tale om et par, der gennem en
længere årrække har stiftet familie af en væsentlig størrelse. Styrelsen er af den opfattel-se,
at karakteren af den etablerede familie bør indgå som et væsentligt element bl.a. i
vurderingen af hensynet til de snart tre fællesbørns tarv.
Der henvises til bilag 1.
Sag nr. 2.
Kvinde født 23.10.1999 – mand født 06.08.1991.
I sag nr. 2 er der tale om et par, der har ét fælles, nyfødt spædbarn.
Kvinden er stærkt traumatiseret, bl.a. som følge af bortførsel og voldtægt begået af ISIS i
hjemlandet. Det fremgår af den medicinske journal på sagen, herunder af udtalelser fra den
relevante psykolog, at manden, trods egne psykiske problemer, er en ressource for kvinden,
og at kvinden støtter sig til ham, herunder i forhold til pasningen af barnet.
Vurderingen fra sundhedspersonalet er, at barnet og morderen bør institutionsanbringes,
hvis parret adskilles, da kvinden – på grund af sin psykisk meget skrøbelige tilstand – ikke
vil være i stand til at tage vare på barnet alene.
- 42 -
Sagen er særlig i den forstand, at der allerede nu forelægger en vurdering fra sundheds-
personalet om, at der vil skulle ske institutionsanbringelse af moderen og barnet, hvis
adskillelse gennemføres, da moderen ikke psykisk vil kunne klare en adskillelse. Styrel-sen
er af den opfattelse, at dette forhold må antages at spille ind med betydelig vægt, når
hensynet til barnets tarv skal vurderes.
Der henvises til bilag 2.
Sag nr. 3.
Kvinde født 15.11.1998 – mand født 15.11.1995.
I sag nr. 3 er der tale om et par med i alt to fællesbørn på henholdsvis 1 år og 0 år. Par-ret
har tidligere mistet et barn på 3 år forud for flugten til Danmark. Barnet blev dræbt af ISIS i
forbindelse med en bortførsel, hvor også faderen var tilfangetaget. Moderen har desuden
bl.a. været udsat for voldtægt i hjemlandet. Der er fra kommunal side iværksat støtte i
hjemmet (familiebehandling), og den kommunale vurdering er, at det meget kraftigt
frarådes at adskille parret, at moderen alene har mulighed for at tage vare på børnene med
støtte fra manden, at moderen er i risiko for en fødselsdepression i til-fælde af adskillelse,
og at adskillelse vil bevirke et yderligere tab og traume for mor og børn, hvilket vil svække
moderens mulighed for at drage den nødvendige omsorg for børnene.
Sagen er særlig på grund af omfanget af den traumatisering, der er hos såvel moderen som
faderen, i form af forhistorien med et barn, der er kidnappet og dræbt i hjemlandet. Desuden
er sagen særlig på grund af den allerede iværksatte kommunale støtte, der me-get klart
anbefaler, at parret ikke adskilles.
Styrelsen er af den opfattelse, at det forhold, at der er frygt for ”retraumatisering” , og at
denne – bl.a. i henhold til kommunal vurdering – vil indebære en risiko for fødselsde-
pressions og manglende mulighed for at drage den nødvendige omsorg for de to fælles-
børn, må indgå som et element af betydelig vægt, når der skal tages stilling til vægtnin-gen
af hensynet til netop fællesbørnenes tarv.
Der henvises til bilag 3.
Sag nr. 4.
Kvinde født den 02.06.1998 – mand født den 30.05.1991.
I sag nr. 4 er der tale om et par med et spædbarn. Parret bor i særlig bolig i tilknytning til
Center Jelling sammen med kvindens forældre.
Sagen er særlig på grund af, at parret tidligere er blevet viet på Rådhuset i Vejle, trods det
forhold, at kvinden på daværende tidspunkt var under 18 år. Vielsen er formentlig blevet
tilladt, fordi kvinden på daværende tidspunkt var højgravid.
Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en anden dansk myndighed har tilladt indgåel-sen
af ægteskabet, trods den mindreåriges alder. Sagen vil således kunne bevirke debat i
- 43 -
forhold til det paradoks, at myndighederne på den ene side har vurderet og tilladt, at parret
kan gifte sig, men at myndighederne omvendt ikke vil tillade, at parret bor sam-men,
herunder med parrets fællesbarn.
Sag nr. 5.
Kvinde født den 01.01.1999 – mand født den 15.03.1992.
I sag nr. 5 har parret ikke fællesbørn. Situationen i sagen er den, at parret bor sammen med
mandens niece på 3 år, der ikke har kontakt til sine biologiske forældre. Parret har påtaget
sig – og lever op til – forældrerollen for barnet, og vurderingen bl.a. i relation til
ledsagervurderingen er, at parret er i stand til i fællesskab at sørge for barnets behov og
fremme en positiv udvikling for barnet.
Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en adskillelse af parret i sagen vil gå hårdt ud over
barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt, at blive adskilt fra sine primære
omsorgspersoner. Styrelsen finder, at disse særegne forhold i sagen bør indgå med be-
tydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes i sagen.
Der henvises til bilag 4.”
Henvendelse fra Røde Kors
Ved mail af 4. marts 2016 modtog Lykke Sørensen en henvendelse fra asylchef i Røde Kors Anne
la Cour Vågen. Af mailen fremgår bl.a.:
”Den udmeldte indsats med adskillelse af par, hvor den ene ægtefælle er mindreårig er ved
at blive gennemført på Røde Kors’ centre. Indtil videre er der sket adskillelse af de par, der
ikke har børn, og vi er orienteret om, at de par der har børn skal adskilles i den-ne uge. Det
rejser nogle alvorlige spørgsmål af både humanitær og socialfaglig karakter som vi
beskriver i vedlagte brev, og jeg håber at vi kan gå i dialog om sagen. Jeg ved-lægger også
til orientering et notat vi i dag har sendt til Udlændingestyrelsen med et for-slag til ændring
af indkvartering af de kvinder, der er blevet flyttet på børnecenter.”
Af det vedhæftede brev fremgår bl.a.:
”Anmodning om dispensationsadgang for adskillelse af asylansøger-par, hvor den ene
ægtefælle er mindreårig og parret har børn.
Kære Lykke Sørensen
Røde Kors henvender sig hermed til Integrationsministeriet med anmodning om, at der
etableres adgang til dispensation for adskillelse af ægtepar, hvor den ene ægtefælle er
mindreårig og parret har børn. Baggrunden for vores henvendelse er følgende:
I forlængelse af integrationsministerens udmelding om, at asylansøger-par, hvor den ene
ægtefælle er mindreårig ikke må bo sammen på asylcentre i Danmark, har Udlændinge-
- 44 -
styrelsen i de sidste uger iværksat flytninger af den ene part i de par, der ikke har børn. Røde
Kors er orienteret om, at de i denne uge vil iværksætte adskillelse af de par, der har børn.
Røde Kors skal i forbindelse med spørgsmålet om ægteskaber mellem myndige og min-
dreårige understrege, at vi naturligvis tager afstand fra tvang og overgreb overfor min-
dreårige. I forhold til ægteskaber der allerede er etableret, er det dog vores opfattelse, at de
socialfaglige mekanismer der er iværksat på vores asylcentre i forhold til generelt at reagere
på bekymringer for trivsel hos mindreårige, i meget høj grad opfanger de tilfæl-de, hvor
samlivet mellem en myndig og en mindreårig over 15 strider mod den mindre-åriges tarv.
Kommunerne tager deres tilsynspligt på asylcentrene meget alvorligt, og når Røde Kors
underretter om bekymringer, reagerer de.
Adskillelsen af parrene uden børn er sket på den måde, at de mindreårige kvinder er blevet
flyttet til et børnecenter, mens deres mænd fortsat er indkvarteret på opholdscen-ter. Det har
for en del af de unge par været voldsomt at skulle flytte fra hinanden, og både flere af de
unge kvinder og deres mænd har været meget oprørte og påvirkede af det, og de er helt
uforstående over for baggrunden.
På Børnecenter Annebergparken, hvor de unge kvinder er indkvarteret, oplever medar-
bejderne daglige frustrationer blandt kvinderne, uro og et højnet konfliktniveau. Det er
gennemgående for de mindreårige, der er blevet adskilt, at de føler stor utryghed uden den
person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation.
Røde Kors’ medarbejdere har observeret faldende trivsel, hos nogle i alvorlig grad. Ad-
skillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede
depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og
selvskadende adfærd. Det er reaktioner, der giver anledning til alvorlig bekymring for deres
udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og
henvisning til psykologsamtaler.
Røde Kors’ socialkoordinatorer har i de sidste uger afholdt samtaler med de unge par, der
har børn med henblik på at forberede dem på, hvad der kommer til at ske. På bag-grund af
reaktionerne med adskillelse af parrene uden børn, er vi bekymrede for, hvor-dan parrene
med børn vil reagere på den planlagte adskillelse.
Der er indtil videre tale om 5 par på Røde Kors’ Centre:
…
Udlændingestyrelsen har orienteret os om, at Udlændinge-, integrations- og boligmini-
steriet er ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan Udlændingestyrelsen skal forvalte ad
skillelsen af de unge par. Fra Røde Kors’ side vil vi gerne opfordre til, at de retning s-linjer
kommer til at tage højde for de unge pars trivsel og ret til familieliv.
For de unge par der har børn, finder vi det dybt bekymrende, at børnene uden forudgå-ende
individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af deres for-ældre. Det
er voldsomt indgribende over for familierne, og den planlagte adskillelse bør tage
udgangspunkt i en vurdering af børnenes tarv.
- 45 -
Røde Kors håber på baggrund af ovenstående, at ministeriet vil overveje at dispensere for
udgangspunktet om adskillelse af par, hvor den ene part er mindreårig i de sager, hvor de
unge par har børn. Det er vores oplevelse af situationen, at der både er stærke humanitære
og socialfaglige argumenter for, at der etableres en procedure, hvor de unge par høres inden
eventuel adskillelse gennemføres.
Røde Kors står naturligvis til rådighed med uddybning og yderligere oplysninger, og du er
meget velkommen til at kontakte mig for en videre drøftelse.”
Af det vedhæftede notat fremgår bl.a.:
”Reaktionerne omkring adskillelse af de mindreårige i ægteskab har været voldsom. A l-le
har reageret med stor modstand, og frustration. Alle har følt behov for at klage over
afgørelsen, som af alle parter opleves som et voldsomt overgreb på deres personlig fri-hed.
Der har været megen gråd, besvimelser, selvmordstrusler og selvskadende adfærd. Der har
været et selvmordsforsøg med indtag af piller og 3 ud af de 8 unge kvinder har været med
ambulance til nærliggende hospital af psykosociale grunde. På Annebergpar-ken opleves
daglige frustrationer blandt de unge kvinder, generel uro og et højnet kon-fliktniveau.
Gennemgående for de mindreårige, som er blevet adskilt, er følelsen af stor utryghed uden
den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Flere
(måske alle) har gennemlevet krig og konflikt sammen og støttet hinanden igen-nem den
lange usikre flugt. Det skaber tætte bånd. Gennemgående er faldende trivsel, nogle af dem i
alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn,
manglende appetit, øgede depressionssymptomer, isolation, manglende lyst til skolegang,
øget behov for ro og selvskade. Reaktioner, der giver anledning til alvor-lig bekymring for
beboernes udvikling og trivsel, som har foranlediget underretninger til de sociale
myndigheder og henvisning til psykologsamtaler.”
Anne la Cour Vågen orienterede samtidig Lene Linnea Vejrum om henvendelsen til Udlæn-
dingeministeriet.
Status vedrørende adskillelse af par pr. 3 marts 2016
Af en intern oversigt af 3. marts 2016 fra Udlændingestyrelsen fremgår om status vedrørende
adskillelse af par bl.a.:
”Status på flytning af mindreårige med ægtefæller/samlevere
Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens meddelelse af 10. februar
2016 har Udlændingestyrelsen ændret praksis, således at mindreårige over 15 år ikke
længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller en samlever. Dette gælder også,
selvom parret har fællesbørn.
- 46 -
På den baggrund har Udlændingestyrelsen i perioden fra ultimo januar 2016 til og med
den 3. marts 2016 identificeret i alt 32 par, hvor en eller begge parter er mindreårige, og
hvor der som følge af den ændrede praksis skal tages initiativ til at adskille parrene.
Pr. 3. marts 2016 er status på indkvarteringsforholdene for de 32 par som følger:
- 16 par er adskilt, 15 af disse har ingen fællesbørn. 1 af de adskilte par har et fæl-les
barn på 5 måneder.
- 5 par er forelagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, idet sagerne
rummer en række særlige forhold af mere principiel karakter, som styrelsen øn-sker
ministeriets stillingtagen til for så vidt angår indkvarteringsmulighederne. Alle 5 par
har børn.
- 1 par er udeblevet. Parret havde ingen børn.
- For 3 pars vedkommende gælder, at begge parter er mindreårige. Efter drøftelser
med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er det besluttet, at de pågæl-
dende par kan forblive indkvarteret på samme center, men dog ikke på samme
værelse.
- 1 par blev ikke adskilt, idet de overgik til integration 1. marts 2016 og efter det
oplyste skulle indkvarteres sammen i familiebolig i kommunen. Parret har et
fællesbarn.
- 3 par er planlagt til adskillelse den 4. marts 2016. Alle 3 par har børn.
- 2 par skulle efter planen være adskilt den 2. marts 2016, men parrene har nægtet at
efterkomme styrelsens anvisning om indkvartering. Styrelsen forventer at træffe
afgørelse om iværksættelse af flyttepåbud for parrene i indeværende uge. Ingen af
parrene har børn. I det ene par er pigen gravid.
- 1 par er endnu ikke planlagt til flytning, idet parret har indsendt kopi af doku-
menter, som angiveligt dokumenterer, at den kvindelige part er over 18 år. Do-
kumenterne er sendt til oversættelse.
Det kan supplerende oplyses, at 4 par har klaget til Udlændingestyrelsen over adskillel-
sen. 3 par har oplyst, at registreringen af den mindreåriges parts alder er forkert. 2 af disse
oplyser nu en fødselsdato, hvorefter den yngre part ikke længere er mindreårig. Al le sager
vedr. aldersændring er sendt til 4. Asyl ad vurdering.”
Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager
samt efterfølgende møde med ministeren
Den 8. marts 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingemi-
nisteriet om de fem sager, som styrelsen havde forelagt for ministeriet den 3. marts 2016.
- 47 -
Af en mail samme dag fra Lene Linnea Vejrum til fungerende direktør i Udlændingestyrelsen
Anni Fode fremgår om mødet bl.a.:
”Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet blev kort
gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i dag. De umiddelba-re
vurdering er, at det vil være konventionsstridigt at skille parterne ad i to af sa-gerne
(sag 3 og 4 – navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK). De andre sager er
mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sagerne har været forelagt
Ministeren.
2. De retlige konsekvenser. Ministerens udmelding vedr. alene indkvarteringsom-rådet.
I forhold til dette område, skal vi forsøge at begrænse antallet af sager, der
forelægges departementet, da det gør departementet inhabil i forhold til en evt. klage
over et flyttepåbud. Ministerens udmelding har ingen indflydelse på vores øvrige
sagsbehandling. Det betyder at vi fx skal behandle asylsager på samme måde som
tidligere for denne gruppe. (Som konsekvens heraf, kan en asylretlig vurdering
principielt få betydning for at en adskillelse ikke længere bør være gældende).
Såfremt denne melding giver anledning til tvivlsspørgsmål, fx i forbindelse med
ledsagevurde-ringerne, må vi indbringe disse principielle spørgsmål for
departementet.
3. Vejledning til operatørerne. Vi har aftalt, at vi skriver på vejledningen, så vi kan
forelægge et udkast for departementet lige efter påske. Ministeren skal godkende
vejledningen. I forhold til spørgsmålet om politianmeldelse var dep. enige i, at der
ikke skal ske politianmeldelse af et forhold med en mindreårig under 15, så-fremt
parret adskilles straks i forbindelse med første indkvartering.
4. Brev fra Anne la Cour Vågen til Lykke. Lykke vil forelægge for Uffe, at hun ringer
til Anne og henviser Anne til at drøfte de konkrete sager samt vejlednin-gen med
US.”
De fem sager blev efterfølgende drøftet på et møde i ministeriet med Inger Støjberg den 9. marts
2016. Mødet med Inger Støjberg er omtalt i en mail samme dag fra Jesper Gori til Lyk-ke
Sørensen, hvor Jesper Gori bl.a. redegør for, at han – efter at have talt med Forvaltnings-
retskontoret i Justitsministeriet – ikke mener, at der er noget forvaltningsretligt til hinder for, at
ministeren kan involvere sig i de konkrete sager. I mailen skriver Jesper Gori herefter bl.a.:
”Til gengæld er der – set fra min stol – gode argumenter for alligevel at holde ministe-ren
ude af de konkrete sager: det giver mulighed for, at hun kan indtage den principielle
holdning, mens myndighederne konkret vurderer de enkelte sager. Og det minder om
tilgangen ved sager om opholdspligt irt tålt ophold. Men efter et lidt stormfuldt møde i
morges, hvor både jeg og Uffe måtte fastholde, at myndighederne ikke kan handle ulov-ligt
på instruktion, ved jeg ikke, om ministeren er enig heri. Spørgsmålet er hurtigt vendt, men
ikke afklaret med Uffe.”
- 48 -
Lykke Sørensen svarede hertil senere samme dag:
”Tak for det. Nu er det i hvert fald undersøgt. Og det må jo fortsat være sådan, at der ikke
kan træffes ulovlige afgørelser. Beklager at du skal efterlades med den sag. Set i
bagklogskabens klare lys skulle vi måske være gået i STM før udmeldinger.”
Ifølge et telefonnotat udarbejdet af Ditte Kruse Dankert meddelte Jesper Gori samme dag, at
Udlændingestyrelsen fortsat skulle afvente Udlændingeministeriets stillingtagen til de fem sager,
således at adskillelse ikke skulle ske på nuværende tidspunkt.
Dagen efter, den 10. marts 2016, skrev Jesper Gori til Uffe Toudal Pedersen:
”Efter at have drøftet spørgsmålet på ny med Line foreslår jeg, at vi – nu – meddeler
Udlændingestyrelsen, at styrelsen vil skulle tage stilling til de konkrete sager, herunder de
sager der har givet anledning til tvivl, og at styrelsen i den forbindelse kan inddrage Stats-
og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet, der efter behov kan bistå med gene-rel
vejledning om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i situationer, der måtte
svare til de verserende konkrete tvivlssager, men at sagerne ikke forinden fo-relægges
ministeren.
…
Der er således næppe forvaltningsretlige grunde til at undlade at efterkomme ministe-rens
eventuelle ønske om at resolvere i disse konkrete sager – til gengæld er der efter min
opfattelse andre, gode og saglige grunde til at fastholde, at afgørelsen i de konkrete sager
alene tilkommer Udlændingestyrelsen, eventuelt efter samråd med Justitsministe-riet.”
Om status for de sager, der var blevet forelagt for Udlændingeministeriet, hedder det bl.a. i
Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med ægtefæller/samle vere
endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter. En række
problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty-
relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af
problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager.”
Parret i sag nr. 2 i Udlændingestyrelsens notat af 3. marts 2016 (par nr. 24 i skemaet neden-for)
blev adskilt den 19. april 2016 og senere genindkvarteret sammen den 11. november 2016, begge
dele efter ønske fra kvinden. I de øvrige fire sager skete der ikke adskillelse.
- 49 -
Besvarelse af spørgsmål nr. 302
Den 9. marts 2016 besvarede Inger Støjberg Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalgs spørgsmål nr. 302, som var stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF) den 26. januar
2016:
”Kan ministeren oplyse, hvor længe myndighederne har kendt til barnebrude i danske
asylcentre, og vil ministeren udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk
kultur og dansk lovgivning?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplys e, at der ikke er foretaget registreringer af, hvor
mange asylansøgere under 18 år der er ankommet til Danmark sammen med en
myndig ægtefælle eller samlever. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt mindre-
årige asylansøgere under 18 år er blevet indkvarteret sammen med en myndig
ægtefælle eller samlever i danske asylcentre, har en mangeårig praksis været, at der
er blevet foretaget en socialfaglig vurdering af, hvad der var bedst af hensyn til
barnets tarv. De sociale myndigheder er i nødvendigt omfang blevet inddraget i
denne vurdering.
Udlændingestyrelsen og de nuværende centeroperatører har alene – forud for
november 2015 – erindring om én enkelt sag fra sommeren 2014, hvor en min-
dreårig på 14 år var indrejst sammen med en myndig ægtefælle. Dette par blev
adskilt på to forskellige asylcentre. I sagen fra november 2015 blev parret lige-ledes
adskilt, da styrelsen blev gjort bekendt med sagen.”
Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Ud-
lændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan
indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever. Jeg har forstået, at Udlændin-
gestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer, der skal an-
vendes i de konkrete sager.
Jeg kan endvidere oplyse, at min instruks også omfatter de sager om mindreårige, der
aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever.”
Status vedrørende adskillelse af par pr. 14. marts 2016
Af en mail af 14. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus
vedrørende adskillelse af par:
”For blot at opsummere kan jeg oplyse, at der siden den 26. januar 2016 er identificeret i alt
32 par i asylsystemet, hvor en eller begge parter er mindreårige. Af disse er
- 50 -
- 1 par er overgået til integration
- 1 par meldt udeblevet
- 5 par forelagt UIBM
- 3 par, hvor begge parter er mindreårige
- 20 par adskilt på hvert sit center
- 1 par fortsat ikke flyttet som planlagt (de forventes dog at flytte i dag), og
- 1 par ikke adskilt, idet de har indsendt dokumentation for, at den kvindelige part er
over 1 8 år. Der er endnu ikke taget stilling til aldersspørgsmålet.”
Samråd Z
Den 15. marts 2016 deltog Inger Støjberg i et samråd på baggrund af spørgsmål Z, der som nævnt
var stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S) den 11. februar 2016.
Samrådsspørgsmålet var sålydende:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af problemet med mindreårige, som indkvarteres
med deres voksne ægtefæller på de danske asylcentre, og for hvorfor ministeren ikke har
reageret før nu, selvom Udlændingestyrelsen har været opmærksom på forholdene? Hvilke
tiltag påtænker ministeren at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremti-den? ”
Under samrådet udtalte Inger Støjberg indledningsvist:
”Jeg blev bekendt med denne sag i slutningen af januar, efter at blandt andet Berlingske
Tidende bragte en artikel om, at der findes barnebrude i de danske asylcentre. Da det kom
frem, at der er børn, der bor sammen med deres voksne ægtefæller i danske asyl-centre, så
tog jeg straks initiativ til både at afdække men også at få rettet op på det. Når der skal rettes
op på det, så skyldes det, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere denne form for samliv på
vore asylcentre, og det fornemmer jeg, at spørgeren er fuldstændig enig med mig i. Jeg
iværksatte derfor en hastehøring for at få overblik over, hvor mange mindreårige der på det
tidspunkt var indkvarteret sammen med deres ægtefælle eller samlever i asylcentrene.
Resultatet heraf skal jeg nok komme tilbage til om et øjeblik. Men samtidig bad jeg nemlig
Udlændingestyrelsen om at redegøre for praksis på områ-det. Udlændingestyrelsens praksis
på området har været, at de mindreårige asylansøge-re, som er over den seksuelle lavalder,
det vil jo sige 15 år, er blevet indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever,
med mindre særlige forhold gjorde sig gæl-dende. Særlige forhold kunne for eksempel
være, at de sociale myndigheder eller perso-nale på asylcentre i forbindelse med den
skærpede opmærksomhed, der er i forhold til alle indkvarterede under 18 år, har vurderet, at
der var grund til bekymring for den min-dreåriges trivsel. I alle sager, der vedrører
mindreårige under 15 år med en ægtefælle el-ler samlever, har styrelsens faste praksis
været, at de pågældende er blevet indkvarteret hver for sig. Det er samtidig blevet sikret, at
operatøren har underrettet den lokale kom-mune i overensstemmelse med bestemmelserne i
serviceloven. Udlændingestyrelsen har altså været bekendt med, at mindreårige
asylansøgere mellem 15 og 18 år i nogle tilfæl-
- 51 -
de har været indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever i danske asylcentre. Dette har
fulgt den hidtidige praksis på området. Udlændingestyrelsens tidligere praksis inklu-derede
dog også blandt andet en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, inddragelse af
sociale myndigheder og underretning af den kommune, hvor asylcenteret ligger, hvis der var
den mindste tvivl om, at den mindreårige mistrives. Jeg har naturlig-vis undersøgt, om
barnebrude i de danske asylcentre er noget nyt, altså en ny tendens, for eksempel fordi der
altså er noget større tilstrømning nu, end der har været tidligere. Jeg kan se på de
oplysninger, vi har modtaget fra Udlændingestyrelsen, at nogle af de mindreårige, som det
er konstateret var indkvarteret med deres ægtefæller eller samle-ver, er indrejst i 2014. Det
har således været praksis under tidligere regeringer og også under den foregående, hvor
blandt andet Mette Frederiksen som daværende justitsmini-ster havde ansvaret for
asylområdet. Lad mig også gøre det klart, at jeg ikke er enig i den praksis. Det glæder mig
også, at jeg kan høre, at der er et meget bredt politisk fler-tal, der ikke er enig i den praksis.
Jeg vil nu gå videre til det, der så reelt er første del af samrådsspørgsmålet, hvor jeg er
blevet bedt om at redegøre for omfanget af mindreårige asylansøgere, som indkvarteres med
deres voksne ægtefælle eller samlever på de danske asylcentre. Som jeg tidligere nævnte, så
iværksatte jeg straks, efter at jeg hørte om problemstillingen, en hastehøring for at afdække
omfanget. Hastehøringen blandt indkvarteringsoperatørerne på asylcen-trene viste, at der
var 27 mindreårige asylansøgere, som havde en ægtefælle eller samle-ver på samme eller et
andet asylcenter, eller som havde en herboende ægtefælle. Det tal er så sidenhen blevet
opjusteret til 32 af indkvarteringsoperatørerne. Jeg kan suppleren-de oplyse, at blandt de 32
par er den ældste ægtefælle til en mindreårig asylansøger 32 år. I en hel del af tilfældene er
aldersforskellen mellem den mindreårige og ægtefællen meget mindre, selvom det ikke skal
være en undskyldning – for det synes jeg ikke, det skal være – for ikke at gøre noget. Men
der er altså flere tilfælde, hvor der er meget lille aldersforskel. Men der er dog ikke, som
man måske kunne frygte, tale om, at der er æl-dre mænd, der har en mindreårig ægtefælle.
Jeg kan afsluttende i forhold til det her punkt oplyse, at vi på nuværende tidspunkt har ca.
18.000 asylansøgere i de danske asylcentre. Det er således ganske få par blandt
asylansøgerne, hvor den ene part er min-dreårig. Derfor skal vi alligevel efter min opfattelse
tage problemstillingen meget alvor-ligt.
Sidste del af samrådsspørgsmålet går på, hvilke tiltag jeg påtænker at iværksætte for at
undgå lignende tilfælde i fremtiden. Og som det er udvalget bekendt, så bekendtgjorde jeg i
en pressemeddelelse den 10. februar, at jeg straks ville have sat en stopper for det her.
Grunden til, at jeg meldte så klart ud, er, at jeg ikke på et område, der hører under mit
ansvar, vil blåstemple samliv, hvor en mindreårig deler seng og bord med en voksen person.
Når man opholder sig i et asylcenter efter myndighedernes anvisning, så er det danske
normer og regler, der gælder. Det skal gøres meget klart, og det skal håndhæves over for
asylansøgerne. Det er min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være
indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever. Jeg vil selvføl-gelig sige,
at der kan i helt særlige tilfælde være omstændigheder, der betyder, at vi skal gøre en
undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var ble-vet gift i
Danmark med et kongebrev. Det sker jo i ganske sjældne tilfælde. Men det ændrer ikke ved,
at jeg har en meget klar og stærk holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en
ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgøren-de for mig, at vi sender
et helt utvetydigt signal til omverdenen om, at vi i Danmark ik-ke accepterer nogen former
for tvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbe-
- 52 -
stemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til barnebrude. Jeg har derfor instrue-ret
Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansø-gere
ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller en samlever i de danske asylcentre. Det gælder
også, hvis begge personer er mindreårige, eller hvis parret har børn. Udlæn-dingestyrelsen
er i færd med at omsætte min generelle instruktion i nye retningslinjer, der skal anvendes i
de konkrete sager. Udvalget vil få de nye retningslinjer sendt over, så snart de foreligger.
Det går jeg ud fra, at udvalget gerne vil have. Udlændingestyrel-sen har allerede nu iværksat
adskilt indkvartering af de mindreårige, der var indkvarteret med en ægtefælle eller
samlever. Det betyder i forhold til de 32 par, som jeg tidligere omtalte, at de fleste af dem
allerede er blevet indkvarteret adskilt. De resterende par vil blive adskilt inden for meget
kort tid, med mindre at helt særlige grunde, for eksempel det med kongebrevet, som jeg
tidligere nævnte, kunne være tilfældet. Det vil i realiteten være meget, meget få par, hvor
det her er gældende, altså hvis man for eksempel er ble-vet gift med et kongebrev.
Afslutningsvis så vil jeg gerne understrege, at hvis parrene ytrer ønske om det, så kan de
blive indkvarteret sammen, når begge parter er blevet myndige. Det forhindrer vi dem ikke
i, ligeledes hverken kan eller vil vi forhindre dem i at se hinanden. Også selvom den ene
part er under 18 år, og de er indkvarteret adskilt.
Så for at summere op, så er det sådan, at for det første så er vi ved at udarbejde nye ret-
ningslinjer, som generelt sikrer, at vi fremadrettet ikke har barnebrude i danske asylcen-tre.
Og for det andet så har jeg sørget for, at de par, der var indkvarteret sammen, enten nu er
indkvarteret adskilt eller som udgangspunkt vil blive det inden for meget kort tid.”
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (ALT) stillede under samrådet en række
spørgsmål til Inger Støjberg. Spørgsmålene vedrørte bl.a. brevet af 4. marts 2016 fra Røde Kors,
som var blevet sendt til ordførerne forud for samrådet. Af transskriptionen fra samrådet fremgår
herom bl.a.:
”Johanne Schmidt-Nielsen: … Det er selvfølgelig vanvittigt vigtigt, at man reagerer, hvis
der på nogen måde er tale om tvang. Man kan sådan set også godt have et ud-gangspunkt,
der hedder, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle. Det kan være rigtig
fornuftigt. Jeg synes imidlertid, at Røde Kors’ brev til ministeren er vældig fornuftigt. Røde
Kors peger på, at der er eksempler på – det kunne være en 17-årig og en 18-årig, der bor
sammen, har et barn sammen, der er ikke noget tvang, de er helt fri-villigt gift med
hinanden, de har et barn – hvor jeg tænker, så ville det jo sådan set være et overgreb, ikke
mindst på barnet, at skille dem ad. Så ganske fredeligt spørger jeg, om ministeren har tænkt
sig at tage højde for de indsigelser, som Røde Kors kommer med i deres brev, og som jo
også har været en del af den offentlige debat. Og jeg hørte jo godt, at ministeren sagde, at
der kunne være særlige tilfælde, det er jeg glad for. Jeg håber, der også kan være tale om
særlige tilfælde, når ikke der foreligger et kongebrev. Fordi hvis der for eksempel er tale om
et ægtepar, hvor en 17-årig pige har et barn med en 18-årig dreng, så er det jo ikke sikkert,
at denne 17-årige piges far og mor er kommet med til Danmark. Det kunne også være en
17-årig dreng for den sags skyld. Så i al fredsom-melighed, om ministeren har tænkt sig at
tage højde for de, synes jeg, yderst relevante indsigelser, som Røde Kors kommer med?
…
- 53 -
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: …
…
Så til Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål omkring Dansk Røde Kors’ brev. Jamen, jeg har
jo selvfølgelig læst det, og jeg har også fulgt med i debatten, men jeg må altså også sige, at
for mig er det så vigtigt at sende et signal omkring ligestilling og kvinders rettigheder, at det
for mig har været meget, meget afgørende netop at få adskilt de her par. Men der er, som jeg
jo også siger, der kan være ganske særlige tilfælde, altså for eksempel hvis nu danske
myndigheder, og det er jo det, der sker, hvis man bliver gift via et kongebrev, så har danske
myndigheder jo blåstemplet ægteskabet. Så kan vi jo ikke efterfølgende komme og sige:
”Nej hov, det har vi så ikke alligevel” . Så det kunne være et eksempel, men jeg må sige for
mig er det altså meget afgørende, at vi får sendt et meget klart signal om, at vi ikke vil
acceptere barnebrude i Danmark.”
…
Josephine Fock: … Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at s pørge ind til konkret, i
forhold til kongebrev, hvordan det fungerer i forhold til et ægtepar, der kommer til
Danmark, hvor hun er mindreårig, eller hvor hustruen er mindreårig. I givet fald, hvor-dan
man så helt praktisk kan få et kongebrev. Det var det ene spørgsmål. Og det andet spørgsmål
det er så også i den boldgade. I forhold til, som jeg kunne forstå på ministe-ren, så er det så
også en af de undtagelser, man kan tage i anvendelse, hvis parret er ble-vet gift med et
kongebrev. Men jeg må sige, at Røde Kors-brevet, som er sendt til mini-steren, gør utrolig
stort indtryk på mig, og jeg har lyst til at citere lidt her fra det. Der står: ”Røde Kors’
medarbejdere observerede faldne trivsel hos nogen i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere
af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øget depressionssymptomer,
isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er
reaktioner, der giver anledning til alvorlige bekymringer for deres udvikling og trivsel, og
som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisninger til
psykologsamtaler” . Det, som jeg faktisk bliver rimeligt berørt over, eller meget berørt over,
det er så de historier, som Røde Kors så sender med, som jo helt tydeligt signalerer, at der
ikke har været tale om tvangsægteskaber. Fordi der er jeg fuldstændig enig med ministeren,
at tvangsægteskaber er ikke noget, vi accepterer. Der skal være ligestilling, der skal være
fokus på kvinders rettigheder – det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Men når det så
tydeligt fremgår, at her er der ikke tale om tvangsægteskaber, kunne det så være nogen af de
undtagelser, der dukker op, når det er, hvis man tydeligt kan godtgøre, at der ikke er tale om
tvangsægteskaber?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: … Omkring kongebrevet, så
kan jeg sige, at hvis man er gift hjemmefra og kommer hertil, så kan man ikke få kongebrev.
Altså, så kan man ikke blive viet via kongebrev, når man så kommer til Danmark. Så man
kan altså ikke, om man så må sige, reparere på det, når man kommer hertil. Man kan alene
blive gift via kongebrev i Danmark, hvis det er et nyt ægteskab. Det mener jeg sådan set er
helt afgørende, fordi det er netop det, der så betyder, at man ikke kan, altså kan man sige,
prøve på en eller anden måde at lægge for eksempel kvin-den under pres, så det kan se ud,
som om det ikke er et tvangsægteskab, og pludselig så er det blevet til et lovformeligt
ægteskab her i Danmark. Så det er sådan set deri, at det afgørende element er. Og så vil jeg
sige omkring kongebrev, det er faktisk slet ikke mit ressort, men jeg svarer meget gerne på
det alligevel, men det er Social- og Indenrigsmi-
- 54 -
nisteriets eller -ministerens ressort. Men jeg svarer meget gerne på det alligevel. Men det er
altså deri, det hele hænger sammen.
Og så omkring Røde Kors. Jeg kan sådan set godt forstå, at du siger, som du gør, Jose-phine
Fock, men omvendt set så vil jeg sige, jeg synes bare, det er så afgørende, at vi får sendt et
meget, meget klart signal om, at vi simpelthen ikke vil se nogen former for
tvangsægteskaber. Så kan man jo prøve at analysere og gøre ved på alle mulige måder. Og
så kan man måske nå frem til, at så er det alligevel ikke et tvangsægteskab. Men jeg må
sige, jeg er meget mere til, at vi siger meget tydeligt, at de her par de skal adskilles som det
helt klare udgangspunkt. Og at man jo så for eksempel i tilfælde som de der kan tage højde
for, at man for eksempel godt kan se hinanden. Det kan man jo rent praktisk godt få
indrettet. Men for mig har det bare været meget afgørende netop at få parrene adskilt, også
for at sende det her meget klare signal om, at I Danmark respekterer vi og accepterer
simpelthen ikke de her ting. Så jeg kan sådan set godt forstå, at du stiller spørgsmålet, men
jeg bare sige, at jeg har vægtet det andet højere. Og så må man jo så rent praktisk prøve at
se, om man på en eller anden måde så kan lade de her par se hin-anden for eksempel i
dagtimerne, et eller andet i den stil. Og det vil vel i ren praksis væ-re det, der kommer til at
foregå.
…
Johanne Schmidt-Nielsen: … Hvis man bor i Danmark og er 15 år gammel, så må man
ifølge loven have sex, og så må man også godt få et barn. Selvom jeg ville nok synes, at det
var en god idé at vente lidt. Det må man jo faktisk gerne. Man må også gerne bo sammen
med sin kæreste. Jeg deler fuldstændig bekymringen for børnebrude, for tvangsægteskaber.
Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man holder fuldstændig skarpt øje med det. Jeg
synes til gengæld, at det er helt tosset at skille familier ad, hvis en 17-årig og en 18-årig
frivilligt har fået et barn med hinanden og er kærester og derfor gerne vil bo sammen. Altså,
det ville jeg ikke gøre med nogen andre i Danmark. Derfor kan jeg ikke få ind i mit hoved,
hvorfor vi taler om kongebrev i stedet for at vælge den helt simple løsning, nemlig at sige,
at man har en individuel vurdering. Hvis der er no-gen som helst vurdering af, at her er der
er tale om tvang, så skal det selvfølgelig have nogen konsekvenser. Men hvis man vurderer,
at her er en 17-årig pige, som har et barn med en 20-årig mand, og de er kærester, kan godt
lide hinanden – hvem er det dog, der så får noget ud af at tvinge dem til at bo hver for sig?
Så til ministeren: Er det ikke kor-rekt, at så længe man er over 15, så må man jo sådan set
have sex, og det kan der jo komme børn ud af? Og man må også gerne bo sammen med sin
kæreste i Danmark. Og for det andet: Hvad er dog problemet i at lave individuelle
vurderinger og på den måde sikre, at vi får grebet ind, hvis der er tale om tvang, men ikke
splitter familier ad, hvis der ikke er noget problem?
…
Josephine Fock: … meget i forlængelse af det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen netop har
sagt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der er sådan en angst mod at lave en indivi-duel
vurdering. Hvis de unge par, og man kan jo finde mange måder at interviewe dem på, så de
ikke sidder i samme rum, og vi har utrolig kompetente medarbejdere, der kan forestå
sådanne interviews, der kan finde ud af, om der vitterligt er tale om tvang. Så ministerens
svar til mig. Jeg vil gerne fastslå, at jeg taler som udgangspunkt om nogle par, som man kan
sige ikke er blevet gift af tvang. Det er dem, vi snakker om. Det er dem, jeg snakker om. Jeg
snakker ikke om de par, der er blevet gift af tvang. Jeg snak-ker om de par, der ikke er
blevet gift af tvang. Hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at
- 55 -
tage en individuel vurdering i forhold til at sikre, at de her mennesker får en god start på
deres flygtningetilværelse her i Danmark? Det andet spørgsmål, jeg så har, så vil jeg gerne
høre lidt om den adskillelse, der så kommer til at foregå. Vil man da sikre, at der er
mulighed for, at parrene ser hinanden? Vil det sige, at der er en garanti for, at de på-
gældende par kommer til at bo tæt ved hinanden, så de reelt set har en mulighed for at
besøge hinanden og se hinanden? Kan vi få en garanti for, at de pågældende par ikke bliver
placeret langt væk fra hinanden, så det ikke kan lade sig gøre at se hinanden?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: …
Så er der, kan man godt sige, samstemmende spørgsmål fra Johanne Schmidt-Nielsen og
Josephine Fock. Omkring dels om man kan se hinanden, og hvorfor kan man ikke i nogle
tilfælde lade folk bo sammen. Jeg synes sådan set, at til det, om man kan se hin-anden, der
tror jeg, at operatørerne vil gøre, hvad de kan for i de sager, hvor man har en fornemmelse
for, at de virkeligt gerne vil se hinanden. Så vil jeg tro, at man vil kunne forsøge at få det til
at fungere på den måde. Men for mig er det bare vigtigt eller helt af-gørende, at vi får sendt
det signal om, at man altså ikke bor sammen, før man er myn-dig. Det, det hele handler om,
det er jo sådan set, at vi har et klart værdisæt i Danmark på det her felt. Og man kan sige, at
det handler jo om, hvis man kan sige med andre ord, at minimere risikoen for, at et ungt
menneske, det vil jo i praksis med meget stor sand-synlighed være en meget ung pige, i den
første tid, hun har i Danmark, er sikker på, at hun ikke får frataget sin selvbestemmelse.
Fordi hun netop er kommet til et land, hvor der er fuldstændig ligestilling mellem kønnene.
Så man kunne også sige det på en anden måde, at man giver den her pige et pusterum til at
få tænkt tingene igennem også. Fordi det kan godt være også, at det måske ikke umiddelbart
ser ud som om, at der er tvang. Men for mig at se, der er det skisma, det spørgsmål, der hele
tiden vil rejse sig, det er, om det her er under fuldstændig selvbestemmelse eller ej. Derfor
synes jeg, at det helt på sin plads, at vi netop giver det her pusterum, og at vi derfor adskiller
de unge. Og dermed er det jo ikke at have sagt, at når de bliver 18, når de så bliver myndige,
så kan de jo flytte sammen. Ligesom alle andre kan. Så har man ligesom haft en tid til også
at tænke over det. Så for mig at se, så er det her – ud over at det er et meget klart og utve-
tydigt signal om ligestilling i Danmark, at kvinder og mænd, piger og drenge, er nøjag-tigt
lige meget værd og sende det utvetydige signal – så er det også et spørgsmål om, at man
tager det hensyn, og at man giver det rum for den kvinde, den pige, det her handler om.
…
Johanne Schmidt-Nielsen: … Lad os sige, at der er et kærestepar, som så får asyl og bli-ver
boligplaceret i en kommune. Må de så bo sammen ude i kommunen, altså hvis hun for
eksempel stadig er 17 år?
…
Josephine Fock: … i forhold til retningslinjerne, som ministeren vil lave: Vil ministeren da
pege på, at det er vigtigt, at de har mulighed for at se hinanden? Så det vil sige, at de bor tæt
sammen. Så det vil være mit ene spørgsmål. Og så hvis jeg forfølger den tanke-gang om, at
det er godt med et pusterum, at vi giver den unge kvinde et pusterum, når parret kommer til
Danmark. Fordi så, jeg tænker, at det er, fordi ministeren tænker: ”Jamen det er ikke sikkert,
at de er blevet gift helt frivilligt, og det giver hende så et pu-sterum til at overveje
situationen” . Hvis så man efter sådan et stykke tid, der så er gået
- 56 -
efter pusterummet, vil der så være mulighed for, at hvis kvinden så holder fast i, at hun er
sammen med den her mand af kærlighed, og de har eventuelt et barn sammen, at de så
senere hen i forløbet vil kunne, hvad skal man sige, få genoptaget deres sag i forhold til så
at kunne flytte sammen? Og så i forlængelse af det, fru Johanne Schmidt-Nielsen spørger
om, når de er kommet ud af kommunen, vil man sikre, at de kommer til samme kommune,
og det vil sige, at de netop fortsat så bor tæt ved hinanden? Eller vil man kunne se
situationer, hvor de to bliver placeret i hver sin kommune, og vil det i givet fald også gælde,
hvis de eventuelt har et barn sammen. Eller vil man da tage større hen-syn til, at parret
lander sammen i samme by, når eller hvis de har et barn sammen?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: …
Det der med, om man – for at tage Johanne først, så er spændingen udløst – når man
kommer ud til kommunen, om man så kan komme til at bo sammen. Altså jeg kan jo si-ge,
at det her ene og alene handler om asylprocessen. Det tidsrum, man er i det, man kunne
kalde for mit system, nemlig i asylcentrene. Det er der, de her retningslinjer gæl-der. Men
det er klart, at hvis en ung kommer ud i en kommune og er under 18, så er man jo under
skærpet tilsyn under alle omstændigheder. Og så hvis der er det mindste tvivl, så ville man
jo aldrig nogensinde komme til at boligplacere de her sammen. Men det her, det er alene
det, jeg har ansvaret for. Det vil sige, at det er selve asylprocessen. Det er også lidt et svar til
Josephine Fock. Fordi du spørger til, hvad så efter pusterum-met. For det første vil jeg sige,
at så skal pusterummet jo helst ikke være så langt, fordi det jo er selve asylprocessen. Men
det ændrer jo ikke på, at hvis man stadig er barn efter et pusterum, så er man jo stadigvæk et
barn. Så svaret er nej. Altså der er ikke lagt op til, at man så kan sidde og overveje det her i
nogle måneder, og så vil man så blive flyt-tet sammen, hvis man er under 18. Så længe man
er under 18, og man er i selve asylpro-cessen, altså hvor man søger asyl, så er man
underlagt de her retningslinjer.
…
Johanne Schmidt-Nielsen: … Jeg synes, det er meget interessant, det her med mulighed for
dispensation, kan man sige. Og jeg vil synes, at den absolut klogeste måde at gøre det her
på, som ministeren sagde i sin indledning, at det kunne være særlige tilfælde. Og jeg vil jo
synes, den klogeste måde at gøre det her på, det er at lave en individuel vurde-ring i hver
enkelt sag. Men ministeren nævner en mulighed for dispensation og fremhæ-ver i den
forbindelse kongebrev. Jeg vil spørge, om ministeren nogensinde har hørt om et eksempel
på en mindreårig asylansøger, der i asylfasen har fået et kongebrev og der-med tilladelse til
at gifte sig, og i så fald hvor ofte er det sket, hvornår er det sket sidst, er der tale om syriske
flygtninge eller er der tale om flygtninge, der har haft et længere ophold i asylsystemet? Det
kunne være irakiske flygtninge, for eksempel. Men altså er-faring med kongebrev og
asylansøgere.
…
Josephine Fock: … jeg tror, ministeren glemte at svare på det andet spørgsmål, jeg hav-de, i
forhold til om ministeren havde indarbejdet i retningslinjerne, om det var hensigts-mæssigt,
at de så kom til at bo sammen. Eller bo tæt på hinanden i asylfasen, sådan at de havde
mulighed for at se hinanden.
…
- 57 -
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg: Til Johanne Schmidt om-kring
kongebrevet. Ja, det er ikke et tænkt eksempel. Det er faktisk et helt rigtigt ek-sempel med
et armensk par, der var indrejst i 2014. Og bare lige for at repetere det med kongebrevet, så
er det jo sådan, at man jo kun får kongebrev i Danmark, hvis ikke man er gift hjemmefra. Så
man kan ikke reparere på et tvangsægteskab ved så at udløse et kongebrev efterfølgende.
Til Josephine Fock omkring om det skal indarbejdes i retningslinjerne. Altså, nu er det jo
rent faktisk ikke mig, der udarbejder retningslinjerne, men det er jo klart, at det også har en
betydning, hvad jeg siger og også siger her. Men lad mig sige det sådan, at det må være et
spørgsmål om sund fornuft også, det her spørgsmål. Men det, jeg for alt i verden vil undgå,
det er netop, at der er unge piger, fordi det er jo det, der er tilfældet, unge piger, der på
nogen som helst måde bliver udsat for tvang i et ægteskab som det her. Og at man jo netop
sender et meget, meget tydeligt signal om, at i Danmark har vi altså fuldstændig ligestilling,
og at man har selvbestemmelse. Og derfor synes jeg, det er så vigtigt at få parrene skilt ad.
Men hvis vi nu for eksempel har et par, der er 17 og 18, og man jo tydeligt godt kan se, at
de er meget glade for hinanden, så vil jeg heller ikke afskære dem fra at se hinanden for
eksempel i dagtimerne. Det, synes jeg, vil være udmærket, at man kunne det. Men jeg vil
som udgangspunkt simpelthen ikke acceptere, at man bor sammen, før man er over 18, så
længe man er i asylsystemet.”
Til brug for samrådet havde ministeriet udarbejdet et talepapir og beredskab. Indholdet af ta-
lepapiret svarer i det væsentligste til, hvad Inger Støjberg udtalte indledningsvist under samrå-det.
Af beredskabet fremgår bl.a.:
”Q&A nr. 19: Er ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser?
Muligt svar
• Ja, det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af ægte-
fæller eller samlevende i tilfælde, hvor en af parterne er mindreårig, er i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a.
familielivet og FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekon-ventionen).
• Myndighederne skal i alle tilfælde naturligvis overholde Danmarks internationa-le
forpligtelser. Det betyder også, at det kan være nødvendigt at gøre undtagelse i helt
særlige tilfælde, hvor dette følger af navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt
for bl.a. familielivet og Børnekonventionen.
• [Det kan dog aldrig komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er
under 15 år.]
• Men det klare udgangspunkt er, at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller
samlevende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er
- 58 -
under 18 år – og dét vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks inter-
nationale forpligtelser.
Q&A nr. 20: Vil der blive gjort undtagelser?
Muligt svar:
• Det klare udgangspunkt er, at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller sam-
levende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er under 18
år.
• Der vil kun være undtagelser i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af Dan-marks
internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Bør-
nekonventionen.
• Det kan ikke komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under
15 år.
Q&A nr. 21: Hvornår foreligger der sådanne ”helt særlige grunde” til at gøre undta-gelse?
Muligt svar:
• Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal gøres undtagelse.
• 1. Ét eksempel kunne som nævnt være sager, hvor et par er blevet lovformeligt
gift her i landet ved kongebrev, dvs. ved dispensation fra de almindelige ægte-
skabsregler. I disse tilfælde har de kompetente myndigheder taget stilling til, at der
ikke er tale om et tvangsægteskab eller anden form for utilbørligt pres.
• Jeg bemærker hertil, at det klare udgangspunkt efter ægteskabsloven er, at asyl-
ansøgere ikke kan indgå ægteskab her i landet.
• 2. Og jeg vil også gerne understrege, at min instruks alene angår spørgsmålet om
indkvartering i asylsystemet, og ikke fx om et ægteskab, hvor en af parterne er
mindreårig, kan eller skal anerkendes efter dansk ret. Det spørgsmål må afgøres på
sædvanlig vis af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde.
• Det betyder, at de par, der i dag kan få anerkendt et ægteskab indgået i udlandet,
fortsat vil kunne dette. Det berøres ikke af min instruks.
• Og derfor giver det heller ikke mening at sammenligne med, hvad der gælder for
danske unge – her handler det jo netop om, at myndighederne bestemmer, hvor-dan
du skal indkvarteres i asylsystemet.
• 3. Der er heller ikke taget stilling til, om parret, hvis parterne faktisk opnår asyl
og eventuelt visiteres til samme kommune, kan anvises den samme bolig. Det er
- 59 -
– som i alle andre lignende sager, hvor mindreårige er involveret – en sag for de
relevante myndigheder.
• Vi foregriber altså ikke de beslutninger, som de relevante myndigheder allerede i
dag skal træffe, herunder med iagttagelse af barnets tarv. Adskillelsen af par-terne i
asylsystemet skal alene minimere risikoen for, at unge piger under deres første tid
her i landet fratages deres selvbestemmelsesret.
[Du nævner kongebrevs-sagerne som ét eksempel. Findes der andre?]
• Et andet eksempel kan være sager, hvor der foreligger helt, helt specielle om-
stændigheder. Det kan fx være sager, hvor parret har børn, hvor forældrene – fx
moren til et nyfødt barn – er stærkt traumatiserede, og hvor den fortsatte foræl-
dreevne og omsorg over for børnene efter de sundhedsfaglige udtalelser er godt-gjort
at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene.
• Efter omstændighederne kan det således i en sådan – aldeles ulykkelig – sag fx
kræves, at omsorgen over for det nyfødte barn ikke rimeligvis kan håndteres på
anden vis ved professionel støtte, og at farens konstante tilstedeværelse derfor spiller
en afgørende rolle for at sikre, at det nyfødte barns tarv varetages.
• Men heller ikke i disse sager vil det være udgangspunktet, at parret skal dele seng og
bord. Jeg vil tværtimod søge at arbejde henimod en løsning, hvor myn-dighederne i
disse helt, helt særlige sager i videst mulig udstrækning indkvarte-rer parret på
samme asylcenter, men i hver sin bolig på centret.
[Men vil der ikke kunne være sager, hvor det kan kræves, at faren er til stede uaf-brudt?
Og hvor parret derfor skal bo på samme værelse?]
• Finder Udlændingestyrelsen, at det af vore internationale forpligtelser følger, at
faren skal være til stede, så må vi kigge på, hvordan det kan lade sig gøre i prak-sis.
Jeg udelukker ikke noget, heller ikke at en adskillelse måske skal udelades i
ekstreme tilfælde – i hvert fald ikke i princippet. Men udgangspunktet er altså, at
parret måske nok skal indkvarteres på samme center, men ikke på samme værel-se.
• Jeg vil endelig understrege, at der ikke vil blive gjort undtagelse, hvor den ene
ægtefælle er under 15 år og altså under den seksuelle lavalder.
[Baggrund
Hvis udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering finder at det
vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Børnekonventionen at indkvartere par-terne
hver for sig, skal myndighederne gøre undtagelse.
Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har, herunder hvor stor al-
dersforskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og
om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde af sygdom.
- 60 -
Efter ægteskabslovens § 11 a må ægteskab kun indgås, når hver af parterne har dansk
indfødsret eller lovligt ophold her i landet fx som flygtninge. Uanset dette kan der dog
gives tilladelse, hvis ganske særlige omstændigheder taler herfor.]
Q&A nr. 22: Har ministeren ændret holdning, når hun nu siger, at der i visse tilfælde skal
gøres undtagelse?
Muligt svar:
• Nej. Min holdning er fuldstændig klar, også for myndighederne.
• Nu skal min generelle instruks så omsættes i retningslinjer, der skal anvendes i de
konkrete sager. Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde disse.
• I overensstemmelse med min generelle instruks vil det helt klare udgangspunkt
blive, at mindreårige ægtefæller ikke kan indkvarteres sammen med deres ægte-
fæller.
• Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vores internationale forpligtelser fører
til, at et par fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde
vores forpligtelser, i disse som i alle andre sager. Der vil blive gjort rede for dette i
retningslinjerne, der udmønter min generelle instruks.
• Det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ægtefæller ikke bør
indkvarteres sammen, og det er denne linje, der danner afsæt for de retlige
overvejelser, som myndighederne skal foretage også i disse sager.
[Baggrund:
Bl.a. følgende fremgår af ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016:
” Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller
flere fælles børn.”
Det har været fremført, at en sådan retstilstand i konkrete sager kan betyde, at myn-
dighederne overtræder Danmarks internationale forpligtelser.]”
Talepapiret og beredskabet blev godkendt i F2 den 11. marts 2016 af Anette Görtz (trin 1), af
Jesper Gori (trin 2) og af Line Skytte Mørk Hansen (trin 3). Den 13. marts 2016 blev talepapi-ret
og beredskabet godkendt af Jonas From Soelberg (trin 4), og den 14. marts 2016 blev det
godkendt på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 5) og Inger Støjberg (trin 6).
Talepapiret (men ikke beredskabet) blev sendt til Folketinget i forbindelse med besvarelse af et
udvalgsspørgsmål den 4. april 2016.
- 61 -
Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen
Den 18. marts 2016 skrev Jesper Gori følgende i en mail til Ditte Kruse Dankert, hvor han
vedhæftede talepapiret og beredskabet udarbejdet til brug for samråd Z:
”Som opfølgning på vores drøftelser i går vedhæftes som aftalt talepapir tillige med b e-
redskabstalepapirer (Q&A’s) vedrørende samråd Z om barnebrude. Materialet er go d-kendt
af ministeren, og talepapiret anvendt stort set i sin fulde udstrækning på samrådet.
Materialet vil tillige med ministerens tilkendegivelser under samråd Z med fordel kunne
indgå ved udarbejdelsen af de generelle retningslinjer på området.
I forhold til håndteringen af de konkrete sager gælder herefter, at Udlændingestyrelsen
træffer bestemmelse om indkvarteringen af mindreårige asylansøgere med en voksen
ægtefælle eller samlever i overensstemmelse med ministerens generelle instruktion. Rejser
behandlingen af konkrete sager spørgsmål om forholdet til Danmarks internatio-nale
forpligtelser, skal disse spørgsmål afklares, og indkvarteringen ske på en sådan måde, at
dette ikke er i strid med disse forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.
I konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver an-
ledning til tvivl, kan sagen forelægges departementet med henblik på departementets
tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer. Departementet vil i den forbindelse
involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en generel afdækning heraf.
I disse tvivlssager træffer Udlændingestyrelsen herefter – som i alle andre sager – be-
stemmelse om indkvarteringen. Efterkommer udlændingen ikke Udlændingestyrelsens
anvisning af indkvartering, træffer Udlændingestyrelsen efter omstændighederne afgø-relse
om flyttepåbud. Det følger af udlændingeloven, at denne afgørelse ikke kan påkla-ges til
ministeren.
Finder Udlændingestyrelsen i en konkret sag, og efter afsøgning af alternative indkvar-
teringsmæssige løsninger, ikke at kunne adskille et par under henvisning til Danmarks
internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen orientere departementet herom. Dette
gælder også, hvis Udlændingestyrelsen finder at kunne indkvartere parterne i ad-skilte
værelser m.v., men dog på samme asylcenter. Orienteringen stiles til departe-mentschefen.
Er der spørgsmål hertil, er du naturligvis meget velkommen til at ringe.
I øvrigt vil jeg gentage og bekræfte, at et udkast til generelle retningslinjer forelægges
departementet. Det bør i den forbindelse indgå, at adskilt indkvartering på forskellige centre
så vidt muligt bør tilrettelægges således, at parterne også reelt har mulighed for at besøge
hinanden som udgangspunkt i dagtimerne. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold taler
herimod, herunder hvis den mindreårige er under 15 år, eller hvis der er mistanke om tvang
eller anden form for utilbørligt pres. Indkvarteringsoperatørerne bør tilsvarende
administrere adgangen til besøg mv. på en sådan måde, at parternes adgang til at opretholde
kontakt efter omstændighederne understøttes, medmindre særlige for-hold taler herimod.
Også dette bør fremgå af retningslinjerne.”
- 62 -
Status vedrørende adskillelse af par pr. 31. marts 2016
Af en mail af 31. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus
vedrørende adskillelse af par:
”Der er pr. d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016 er eller har væ-ret
indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller begge parter er mindreårige. Af dis-se er 21
par adskilt, 3 par, hvor begge parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter
men på forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor, 1 par er (endnu) ikke
adskilt, idet der udestår en stillingtagen til den kvindelige parts alder, 1 par afventer vi
tilbagemelding fra operatøren om, hvorvidt adskillelse er sket, 1 par er meldt udeblevet og 1
par er overgået til integration. Tallene er opgjort på baggrund af en ma-nuel optælling.”
Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder
Den 22. marts 2016 modtog Udlændingeministeriet en henvendelse fra Institut for Menneske-
rettigheder, der fremsendte et notat med forskellige overvejelser om den nye praksis for ad-skilt
indkvartering af unge par på asylcentre og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 8. Notatet blev tillige sendt til Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
udvalget, Udlændingestyrelsen og Røde Kors.
Inger Støjberg besvarede instituttets henvendelse ved et brev af 25. april 2016, hvoraf fremgår
bl.a.:
”Som jeg har tilkendegivet ved en række lejligheder, er det min klare holdning, at alle
mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller
samlever.
Det betyder ikke, at der ikke i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som be-tyder,
at der skal gøres undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er
blevet gift i Danmark med kongebrev. Men det ændrer ikke ved min principielle holdning
til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet.
Det er også meget afgørende for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverde-nen
om, at vi i Danmark ikke accepterer nogen former for samlivstvang, men tværtimod værner
om kvinders ret til selvbestemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til mindreårige,
som er indkvarteret på asylcentrene.
Herudover sikrer den separate indkvartering af de berørte mindreårige på asylcentrene også,
at man giver de mindreårige en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark, hvor de
kan få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om ægteskabet
- 63 -
eller samlivet har frivillighedens karakter, herunder under indtryk af de rettigheder og
normer, der gælder for borgere i Danmark ved separation eller skilsmisse.
Jeg har derfor instrueret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at
mindreårige asylansøgere som det helt klare udgangspunkt ikke kan bo sammen med en
ægtefælle eller samlever i de danske asylcentre.
Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i retningslinjer til
indkvarteringsoperatørerne, der skal anvendes i de konkrete sager.”
Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder havde givet anledning til følgende folke-
tingsspørgsmål – spørgsmål nr. 513 – stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 19. april 2016:
”Ministeren bedes kommentere notatet fra Institut for Menneskerettigheder om adski l-
lelsen af unge par på asylcentre … og særligt forholde sig til instituttets påpegning af, at det
ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv, hvis parrene adskilles, uden at der er
foretaget en proportionalitetsvurdering.”
Spørgsmålet blev besvaret af fhv. minister Inger Støjberg den 9. maj 2016. Af svaret fremgår:
”Jeg kan henvise til min besvarelse af henvendelsen fra Institut for Menneskerettigh e-der,
som er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering den 25. april
2016.
Jeg kan endvidere henvise til min redegørelse under samråd Z, der blev afholdt den 15.
marts 2016. Talepapiret fra samråd Z er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalget den 4. april 2016 som svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets
spørgsmål nr. 444 (Alm. del) af 18. marts 2016.
Der henvises herved særligt til, at det fremgår af såvel besvarelsen som min redegørelse
under samråd Z, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder, som betyder, at der
skal gøres undtagelse.
Dette gælder også for de helt særlige tilfælde, der måtte opstå, hvor en separat indkvar-
tering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”
Status vedrørende adskillelse af par pr. 18. april 2016
Af en mail af 18. april 2016 fra Ditte Kruse Dankert til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om status
vedrørende adskillelse af par:
”Der er i alt 33 par.
- 64 -
I forhold til de 33 er status som følger:
22 par er adskilt.
1 par er overgået til integration.
1 par – hvor der er truffet afgørelse om aldersændring – begge parter er over 18 år. 1 par er
forsvundet.
3 par – hvor begge er mindreårige – indkvarteret på samme børnecenter men på forskel-lige
værelser.
5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til adskillelse efter ønske fra
den mindreårige – vi følger op på status, Jammerbugt skal finde alternativ til den
mindreårige)”
Klage til Folketingets Ombudsmand
På baggrund af en klage af 14. marts 2016 (par nr. 16 i skemaet nedenfor) fra et asylpar over en
afgørelse om flytning af 3. marts 2016 truffet af Udlændingestyrelsen anmodede Folketin-gets
Ombudsmand ved breve af 21. marts 2016 om en udtalelse vedrørende klagen fra mini-steriet og
styrelsen.
Af en intern mail af 19. marts 2016 fra Folketingets Ombudsmand fremgår, at han forud her-for
havde drøftet sagen telefonisk med Uffe Toudal Pedersen:
”Jeg har igen i dag talt med Uffe Toudal om denne sag. Han ville oplyse, at ministeriet
og styrelsen – som ministeren også nævnte i samrådet – er ved at udarbejde nærmere
retningslinjer, og at man selvfølgelig vil genoptage de allerede iværksatte adskillelser,
hvis retningslinjerne fører til det.
Vi drøftede ikke sagen i detaljer, men jeg nævnte, at det kunne forekomme overrasken-
de, at man var begyndt at iværksætte adskillelserne, inden man havde færdige retnings-linjer
på plads. Det kommenterede han ikke.
Nu må vores konkrete sag jo foreløbig gå sin gang, men vi må nok lige have dette
spørgsmål – der jo efter omstændighederne kan være ganske problematisk – i baghove-det.”
Den 28. april 2016 afgav Udlændingestyrelsen udtalelse til ombudsmanden. Af styrelsens
udtalelse fremgår bl.a.:
”Instruks af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en pres-
semeddelelse om, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen, med en æl-dre
ægtefælle eller samlever. Det fremgik bl.a. af pressemeddelelsen, at ”Efter de nye
retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som
- 65 -
en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger
Støjberg har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sa-ger om
mindreårige, der bor samm en med en ældre ægtefælle eller samlevere” .
Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10.
februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om
administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelel-sen.
Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sam-men med
en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have
fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skulle ske adskillelse i de ak-tuelle sager,
hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sammen med en ældre ægte-fælle eller
samlever.
Det var ligeledes en del af instruksen, at styrelsen skulle påbegynde arbejdet med at ud-
arbejde retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået
ægteskab eller er i samlivsforhold med en person, der opholder sig i Danmark.
I forlængelse heraf orienterede styrelsen med udgangspunkt i pressemeddelelse af 10.
februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samme dag samtlige
indkvarteringsoperatører om de nye retningslinjer, og at styrelsen i forlængelse heraf snarest
muligt ville påbegynde varsling af flytninger i de sager, hvor mindreårige var indkvarteret
sammen med myndige ægtefæller eller samlevere.
Rækkevidden af instruksen i forhold til hvilke parter, der skulle adskilles, bl.a. under
hensyntagen til Danmarks internationale forpligtigelser, blev herefter løbende drøftet
mellem styrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Departementet tilkendegav overfor styrelsen i relation til betydningen af Danmarks in-
ternationale forpligtigelser, at det helt overordnede udgangspunkt for behandling af de
konkrete sager måtte være, at en adskillelse af parrene – herunder par med fællesbørn – som
udgangspunkt måtte anses for at være i overensstemmelse med Danmarks interna-tionale
forpligtigelser, herunder i henhold til EMRK art. 8 og Børnekonventionen.
Departementet tilkendegav herudover, at styrelsen kunne forelægge konkrete problem-
stillinger for departementet, hvis styrelsen ønskede departementets vurdering af forene-
ligheden med Danmarks internationale forpligtigelser.
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato med udgangspunkt
i en konkret vurdering adskilt i alt 23 par, herunder [M] og [K].
I sagen vedrørende [M] og [K] har styrelsen – med udgangspunkt i instruksen af 10. fe-
bruar 2016 – konkret vurderet, at der burde ske adskillelse. Styrelsen har i den forbin-delse
vurderet, at en adskillelse er indenfor rammerne af Danmarks Internationale for-pligtigelser.
Styrelsen har i den forbindelse bl.a. lagt på, at indgrebet må anses for proportionalt, for-
di indgrebets intensitet er proportionalt med de interesser, som staten varetager ved ad-
skillelsen. Styrelsen har desuden vurderet, at adskillelsen af parterne alene vedrører det
tidsrum, hvor de pågældende er indkvarterede på et dansk asylcenter, og at adskillelsen i
øvrigt ikke umuliggør besøg mellem parterne eller begge parters mulighed for at besøge
- 66 -
og have besøg af parrets fællesbørn. Styrelsen har således ikke vurderet, at der i denne sag
forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der ville gøre indgrebet uproportionalt.
Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreåriges ægtefæller med ægtefæller/samlevere
endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter. En række
problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty-
relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af
problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager.
Det retlige grundlag for styrelsens behandling af sagerne om indkvartering af mindre-
årige med ægtefæller/samlevere
Styrelsens beslutninger efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., om asylansøgeres
indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. bemærk-
ningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1.
maj 2013).
De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller og deres ægtefæl-
ler og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i overensstemmelse med alminde-lig
praksis for indkvartering og er således foretaget i henhold til § 42 a, stk. 7, 1. pkt.
Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., træffe afgørelse om
flyttepåbud i den situation, hvor styrelsens beslutning efter § 42 a, stk. 7, 1. pkt., ikke
efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager om mindreårige med myndige
ægtefæller eller samlevere, at styrelsen i de tilfælde, hvor en beslutning efter § 42 a, stk. 7,
1. pkt., ikke er blevet efterlevet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til § 42 a, stk.
7, 3. pkt.
Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver sit asylcenter
ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. § 42 a, stk. 7, 1.
pkt. Der sker ikke partshøring forinden, men operatøren indgår i dialog med parret om
indkvarteringen. Hvis parterne i forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for, at de ikke
er tilfredse med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge an-visningen, vil
Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvartering hver for sig ef-ter § 42 a, stk. 7,
3. pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørelsen træffes. Denne partshøring vil i
relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger i sagen.
Styrelsens praktiske behandling af sager om indkvartering af mindreårige med ægtefæl-
ler/samlevere
I forlængelse af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets instruks af 10. februar
2016 var styrelsen i dialog med operatørerne om den praktiske adskillelse af parrene. Til
brug for styrelsens stillingtagen til indkvarteringen i de konkrete sager, sendte sty-relsen
medio februar et skema til de relevante operatører med anmodning om, at skema-et blev
udfyldt sammen med de berørte par. Skemaet indeholdt bl.a. oplysninger om evt.
fællesbørn, graviditet, familiemedlemmer, som også opholdt sig i Danmark, operatørens
vurdering af evt. behov for foranstaltninger m.v. Par med fællesbørn blev endvidere bedt om
at tage stilling til hvem af forældrene, der skulle indkvarteres sammen med fæl-
lesbørnene.
- 67 -
På baggrund af operatørernes tilbagemeldinger gennemgik styrelsen de konkrete sager i
forhold til relevante indkvarteringsløsninger i de sager, hvor det på baggrund af drøftel-
serne med departementet var styrelsens vurdering, at der umiddelbart kunne ske adskil-lelse.
Det altovervejende udgangspunkt for styrelsens beslutning om indkvartering var, at parrene
skulle have mulighed for at opretholde regelmæssig kontakt, og at par med fællesbørn fik
muligheden for at selv at beslutte børnenes indkvartering.
Det indgik endvidere i styrelsens beslutning om indkvartering, om parrene havde voks-
ne familiemedlemmer på eller i nærheden af asylcenteret, som kunne yde støtte til den
forældre, som blev indkvarteret sammen med fællesbørnene.
Styrelsen orienterede de relevante operatører om de par, som skulle adskilles, hvortil de
pågældende skulle flytte og datoen for den planlagte flytning. Operatørerne blev bedt om at
orientere parrene. Der blev ikke truffet en egentlig afgørelse om flytningen, idet styrelsen
vurderede, at beslutningen om indkvartering havde karakter af faktisk forvalt-
ningsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. I de tilfælde, hvor de på-
gældende efter samtaler med operatøren nægtede at efterleve styrelsens anvisning om
indkvartering, traf styrelsen efterfølgende afgørelse om flyttepåbud i medfør af udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.
Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinjer til operatørerne om ind-
kvartering af mindreårige, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en per-son,
som også opholder sig i Danmark. Retningslinjerne vil beskrive reglerne for ind-kvartering
af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person,
som også opholder sig i Danmark. Retningslinjerne vil desuden beskrive procedurerne for
modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndig-heder i de tilfælde,
hvor operatøren bliver opmærksom på en mindreårig, som har ind-gået ægteskab eller
samlevende.
Det vil fremgå af retningslinjerne, at mindreårige asylansøgere, som indrejser sammen
med en ægtefælle eller samlever, skal indkvarteres adskilt fra denne allerede ved den første
indkvartering på modtagecenteret. Operatøren skal i den forbindelse straks under-rette
Udlændingestyrelsen om parret. Udlændingestyrelsen vil herefter tage stilling til den videre
indkvartering af parterne. Er den ene part under 15 år, skal operatøren tillige underrette de
sociale myndigheder om parret. Hvis ingen af parterne er under 15 år, skal operatøren i
nødvendigt omfang underrette de sociale myndigheder i overensstemmelse med den
skærpede underretningspligt, jf. servicelovens §§ 153 og 154.
Par, som er adskilt, vil som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på forskel-
lige asylcentre. Udlændingestyrelsen tager ved beslutningen om, hvor parterne skal ind-
kvarteres, hensyn til, at parterne skal have mulighed for at besøge hinanden regelmæs-sigt,
ligesom der skal være mulighed for regelmæssig og hyppig kontakt mellem evt. fællesbørn
og den forælder, som ikke er indkvarteret sammen med børnene. Det vil i praksis sige, at
parterne som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, som ligger i rela-tiv nærhed af
hinanden.
Par, som er adskilt, har mulighed for at besøge hinanden på deres respektive indkvarte-
ringssteder. Besøgene skal foregå inden for de normale rammer for besøg på indkvarte-
ringsstedet. Besøgene skal gennemføres på en måde, som er foreneligt med formålet
- 68 -
med adskillelsen af parret. Det vil i praksis normalt sige, at besøgene skal foregå i dag-
timerne.
Det er tanken, at der ydes økonomisk støtte til transport i forbindelse med besøg mellem
fællesbørn og den forælder, som ikke er indkvarteret sammen med børnene, op til tre gange
ugentligt. Der ydes ligeledes støtte til transport i forbindelse med besøg mellem par, som
ikke har fællesbørn, medmindre den ene part er under 15 år.
Afsluttende bemærkninger
Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træffe afgørelse efter udlændingelovens § 42 a,
stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse med indkvartering giver
udtryk for, at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering, men efterkommer an-
visningen. Styrelsen vil i den forbindelse foretage en partshøring efter forvaltningslo-vens §
19, der vil omfatte alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden
afgørelsen træffes.
I forhold til de sager, som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende [M] og [K], vil
styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende partshøring. Under sagsbe-
handlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sagerne, vil parterne forblive adskilt.
Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig afgørelse af sagerne.
Udlændingestyrelsen vedlægger kopi af akterne i sagen vedrørende [M] og [K].
Styrelsen vedlægger desuden telefonnotat af 10. februar 2016 om den mundtlige in-
struks i sagen, og mail af 10. februar 2016 fra styrelsen til samtlige indkvarteringsopera-
tører, hvor operatørerne orienteres om ny praksis på området.”
Udlændingestyrelsen havde den 21. april 2016 sendt en udtalelse til Udlændingeministeriet, som
ikke indeholdt en bemærkning om genoptagelse af allerede afgjorte sager. Om baggrun-den for, at
udtalelsen efterfølgende blev ændret, fremgår af en intern mail af 26. april 2016 fra Lene Linnea
Vejrum bl.a.:
”Departementet har forelagt spørgsmålet for Forvaltningsretskontoret i JM.
Departementet giver os valget mellem at fastholde vores udtalelse eller ændre således at vi
genoptager de sager, hvor der er sket adskillelse med henblik på partshøring. Hvis vi
fastholder, vil departementet i deres udtalelse kritisere os for ikke at have partshørt fyl-
destgørende.
Det kommer sig af, at man ikke tør risikere, at ombudsmanden erklærer afgørelserne for
ugyldige grundet manglende partshøring.
Det er selvfølgelig en smule mærkeligt – set i bakspejlet – idet departementet tidligere har
sagt til os, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed.
Jeg er mest stemt for, at vi selv ændrer vores udtalelse.
- 69 -
Jeg har på den baggrund ændret i de afsluttende bemærkninger, jf. vedlagte nye udkast.”
Udlændingeministeriet afgav sin udtalelse til ombudsmanden den 4. maj 2016. Af ministeriets
udtalelse fremgår bl.a.:
”2. Ministeriet kan i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse mere generelt oply-se
følgende om baggrunden for indkvarteringsordningen:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren instruerede den 10. februar 2016 Udlæn-
dingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Ministeren oplyste, at dette også gjaldt, hvis
parret havde et eller flere fælles børn. Samtidig instruerede ministeren Ud-
lændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der boede
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever og om at udarbejde retningslinjer, der
udmøntede den generelle instruks om indkvarteringen, til operatørerne.
Samme dag offentliggjorde ministeriet en pressemeddelelse om instruksen, som ved-
lægges.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren uddybede instruksen på samråd Z i Fol-
ketinget den 15. marts 2016, hvor ministeren bemærkede, at der i helt særlige tilfælde kan
være omstændigheder, som betyder, at der skal gøres undtagelse. Ministeren nævn-te som
eksempel det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med kongebrev.
Ministeriet uddybede endvidere sagsgangen i de konkrete sager i en e-mail af 18. marts
2016 til Udlændingestyrelsen. I e-mailen fremgår det bl.a., at indkvarteringen skal ske på en
sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret
i øvrigt, og at konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser
giver anledning til tvivl, kan forelægges departementet med henblik på de-partementets
tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer. Det bemærkes herved, at klageadgangen
er afskåret ved lov i disse sager.
3. Om den vurdering, som efter ordningen skal foretages i forbindelse med afgørelsen om
indkvartering, samt ministeriets vurdering af ordningens forenelighed med Dan-marks
internationale forpligtelser, skal ministeriet endvidere fremkomme med følgende generelle
bemærkninger:
Det klare udgangspunkt er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og
samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år.
Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at gøre undtagelse til ovennævnte
udgangspunkt. Finder udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurde-ring,
at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller
FN ’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal
myndighederne således indkvartere parret sammen.
- 70 -
Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har, herunder hvor stor alders-
forskellen er, om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i
øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom. Sa-ger, hvor
der vil skulle gøres undtagelse, kan f.eks. være sager, hvor parret har børn, forældrene er
traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene af relevante
sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at for-ældrene begge bor
sammen med børnene.
Der vil ikke blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år og altså under den
seksuelle lavalder.
I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne vurderer, at parrene skal indkvarteres se-
parat, vil parterne have mulighed for regelmæssige besøg eller anden form for kontakt. De
nærmere vilkår herfor vil blive fastlagt i retningslinjer, som er under udarbejdelse i
Udlændingestyrelsen.
Det bemærkes, at varigheden af en eventuel adskillelse af et par på udlændingemyndig-
hedernes foranledning må forventes at være relativt begrænset, idet denne alene angår
indkvarteringen i asylsystemet. Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af
længere varighed, vil Udlændingestyrelsen have pligt til løbende at revurdere afgørelsen om
den separate indkvartering.
Det bemærkes desuden, at parrene naturligvis vil have mulighed for at søge om genop-
tagelse af deres indkvarteringssag på et hvilket som helst tidspunkt, og at myndigheder-ne
efter omstændighederne (såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt) skal fo-retage
en fornyet vurdering under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at indkvarteringsordningen er i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Det kan endvidere oplyses, at ministeriet er ved at udarbejde en generel vejledning ved-
rørende rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af
mindreårige ægtefæller til brug for Udlændingestyrelsens fremtidige vurderinger i konkrete
indkvarteringssager. Vejledningen forventes at foreligge senest sommeren 2016.
4. Afslutningsvist skal ministeriet – i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse –
generelt bemærke følgende vedrørende sagsbehandlingen i indkvarteringssagerne:
Det fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., at beslut-
ningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentrene har karakter af faktisk forvalt-
ningsvirksomhed. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til bestemmelsen (nr.
15) i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013.
Det fremgår endvidere af disse lovbemærkninger, at et pålæg derimod vil udgøre en af-
gørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om
bl.a. partshøring skal iagttages.
Der vil således i de sager, hvor der træffes afgørelse om et påbud om flytning fra et
asylcenter til et andet asylcenter efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., bl.a. skulle partshøres, idet
- 71 -
det må lægges til grund, at parret – selv om de har oplyst styrelsen om deres alder og
ægteskab/samlivsforhold mv. – ikke kan antages at være bekendt med, at disse oplys-ninger
indgår i en sag om indkvartering. Partshøringen skal i relevant omfang omfatte de faktiske
oplysninger, der er indgået i sagen om anvisning af separat indkvartering, jf.
forvaltningslovens § 19.
Der vil ligeledes skulle træffes afgørelse om påbud efter 3. pkt. – og partshøres – i de sager,
hvor parterne ved første indkvartering efterkommer anvisningen om separat ind-kvartering,
men ikke ønsker denne separate indkvartering.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af Udlændingestyrelsens udta-lelse,
at styrelsen – i de sager, hvor der indtil nu er truffet afgørelse efter§ 42 a, stk. 7, 3. pkt. – har
indhentet oplysninger hos operatørerne vedrørende de faktiske forhold i sa-gerne.
Udlændingestyrelsen har endvidere partshørt, men alene over den manglende ef-
terkommelse af anvisningen om indkvartering.
Ministeriet henholder sig i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen i udtalelsen til
ombudsmanden oplyser, at styrelsen vil genoptage sagerne og foretage en fyldestgøren-de
partshøring. Dette vil sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for vur-
deringen af indkvarteringen, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtigel-ser.”
Udtalelsen blev den 29. april 2016 godkendt i F2 af Jesper Gori (trin 1), af Lykke Sørensen (trin
2), af Jonas From Soelberg (trin 3) og på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 4. maj 2016
blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjberg (trin 5).
Af en aktivitetslog fra F2 vedrørende sagen, hvor udtalelsen til ombudsmanden blev behand-let,
fremgår, at Inger Støjberg var inde på sagen den 29. april 2016 samt den 2. og 3. maj 2016, og at
hun åbnede sagens dokumenter flere gange. Line Skytte Mørk Hansen, der i sagen i F2 var
angivet som skjult kopimodtager på trin 2, var inde på sagen flere gange den 4. og 5. maj 2016,
hvor hun åbnede flere af sagens dokumenter, herunder ministeriets udtalelse.
Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse
Ved brev af 11. maj 2016 fra Folketingets Ombudsmand til Udlændingeministeriet besluttede
ombudsmanden at indstille behandlingen af klagesagen som følge af Udlændingestyrelsens
beslutning om genoptagelse, men anmodede samtidig om supplerende udtalelser fra udlæn-
dingemyndighederne med henvisning til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand om
iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ. Af brevet fremgår bl.a.:
- 72 -
”Adskillelse af 15-17-årige ægtefæller og samlevende i danske asylcentre
Som svar på mit brev af 21. marts 2016 har jeg modtaget Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets brev af 4. maj 2016 og Udlændingestyrelsens brev af 28. april 2016.
…
Myndighederne har oplyst, at Udlændingestyrelsen vil genoptage sagen, og som det fremgår
nedenfor i pkt. 1, foretager jeg mig derfor ikke mere i sagen på det foreliggende grundlag.
Udlændingemyndighederne er i deres udtalelser også fremkommet med mere generelle
bemærkninger mv. i spørgsmålet om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere på
danske asylcentre.
På den baggrund beder jeg i pkt. 3 nedenfor udlændingemyndighederne om supplerende
udtalelser om den nye praksis for indkvartering af 15-17-årige asylansøgere, der lever i
ægteskab eller samlivsforhold. Jeg henviser til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Om-
budsmand. Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden af egen drift optage en sag til
undersøgelse.
Det forhold, at myndighederne (fortsat) i alle situationer indkvarterer asylansøgere un-der
den seksuelle lavalder (15 år) adskilt fra en eventuel ægtefælle eller samlever, giver mig
ikke grundlag for at foretage noget.
…
3. Ombudsmandens spørgsmål mv.
3.1. Som anført i pkt. 2 foretager jeg ikke på det foreliggende grundlag videre i den
konkrete sag vedrørende [M] og [K].
Jeg har imidlertid som nævnt anmodet om underretning om Udlændingestyrelsens nye
afgørelse i denne sag.
3.2. Jeg anmoder om at få tilsendt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vej-
ledning som omtalt i pkt. 2.3, når den foreligger (efter det oplyste senest sommeren 2016).
Jeg anmoder også om samtidig at modtage de sagsakter, der knytter sig til udarbejdelsen af
denne vejledning.
I den forbindelse bemærker jeg mere generelt følgende:
- I ministeriets udtalelse omtales som relevant retsgrundlag art. 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) om ret til familieliv mv. samt FNs Børne-
konvention og dansk ret i øvrigt.
For så vidt angår dansk ret i øvrigt går jeg ud fra, at ministeriet i forbindelse med
udformningen af vejledningen er opmærksom på almindelige forvaltningsretlige
principper om saglige hensyn og proportionalitet mv.
- 73 -
Jeg henviser bl.a. til Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), kapitel 8 og 9,
s. 291 ff. med yderligere henvisninger, herunder til Jens Garde m.fl., Forvalt-ningsret,
Almindelige Emner (nu 5. udg., 2009), s. 149 ff.
- For så vidt angår betydningen af Danmarks internationale forpligtelser – herunder
EMRK art. 8 – anfører ministeriet, at det ”klare udgangspunkt ”er, at der ikke kan ske
fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene el-ler
begge parter er under 18 år.
Det fremgår også, at det i ”helt særlige ” tilfælde kan være nødvendigt at gøre undta-
gelse. Som eksempel nævnes sager, ”hvor parret har børn, forældrene er traumatis e-
rede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene af relevante
sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor
sammen med børnene.”
Som anført i pkt. 2.1 lå det allerede i Udlændingestyrelsens tidligere praksis, at sty-
relsen ikke indkvarterede mindreårige under 15 år sammen med ægtefæller eller
samlevere, og at der i øvrigt blev foretaget en konkret vurdering af sagens omstæn-
digheder i lyset af fagligt funderede hensyn til den mindreåriges tarv.
Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvad der nærmere ligger til grund for
vurderingen af, at bl.a. EMRK art. 8 som det klare udgangspunkt vil tillade adskil-lelse
af ægtepar eller samlevende også i tilfælde, hvor den mindreårige er over den seksuelle
lavalder (15-17 år), og hvor der ikke i øvrigt foreligger konkrete hensyn til den
mindreåriges tarv. Det fremgår i den forbindelse ikke mere præcist, hvad det er for
hensyn, den nye praksis bygger på, og hvorfor disse hensyn – i det omfang, der efter art.
8, stk. 1, antages at foreligge et beskyttet familieliv – kan begrunde et ind-greb i dette,
jf. art. 8, stk. 2.
Jeg går ud fra, at vejledningen og/eller de tilknyttede sagsakter mv. vil indeholde en
nærmere beskrivelse af ministeriets overvejelser.
Når jeg har modtaget og gennemgået vejledningen mv., vil jeg vurdere, om materialet giver
mig grundlag for at bede ministeriet om yderligere oplysninger.
3.3. Ministeriet har i udtalelsen af 4. maj 2016 oplyst, at Udlændingestyrelsen er ved at
udarbejde retningslinjer om de nærmere vilkår for separat indkvartering, jf. ovenfor pkt.
2.3.
Jeg har bedt Udlændingestyrelsen om at sende mig retningslinjerne, når de foreligger.
3.4. Med hensyn til instruksen af 10. februar 2016 bemærker jeg, at den – at dømme ef-ter
pressemeddelelsen af samme dato og Udlændingestyrelsens oplysninger, jf. pkt. 2.2 ovenfor
– fremstår undtagelsesfri. Den synes således at udelukke en konkret og indivi-duel
vurdering i den enkelte sag.
Bl.a. fremgår det af pressemeddelelsen, at ”ingen mindreårige under 18 år [må] indkvar-
teres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever ”, og at dette også gælder, ”hvis
parret har et eller flere fælles børn.” Det fremgår endvidere, at udlændinge-, inte-
- 74 -
grations- og boligministeren har ”bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i ak-
tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. ”
Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvilke retlige overvejelser der lå til grund for
dette, hverken i forhold til dansk lovgivning mv. eller internationale forpligtelser.
Jeg må imidlertid gå ud fra, at sådanne overvejelser har været foretaget, inden instruk-sen
blev givet. Jeg bemærker i den forbindelse, at ændringer af en myndigheds praksis – også
selv om der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed – skal være sagligt begrun-det og i
overensstemmelse med det relevante retsgrundlag, jf. bl.a. Jens Garde og Kar-sten Revsbech
m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (5. udg., 2009), s. 143.
Jeg bemærker også, at det er myndighedens ansvar at sikre sig, at de nødvendige retlige
overvejelser er foretaget, inden en disposition som den foreliggende iværksættes, jf. bl.a.
Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), s. 448 ff.
Jeg anmoder om at modtage de sagsakter i ministeriet og Udlændingestyrelsen, der – uanset
om de ligger før eller efter 10. februar 2016 – belyser myndighedernes retlige overvejelser i
tilknytning til den omhandlede instruks.
Når jeg har modtaget og gennemgået sagsakterne, vil jeg vurdere om de giver mig grundlag
for at bede styrelsen og ministeriet om yderligere oplysninger.”
Den 30. maj 2016 afgav Udlændingeministeriet en foreløbig udtalelse til ombudsmanden i
anledning af brevet af 11. maj 2016. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”1. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 11. maj 2016 bl.a. anmodet om senest den
27. maj 2016 at modtage de sagsakter fra Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet, der belyser myndighedernes retlige overvejelser i til-
knytning til instruksen af 10. februar 2016 om separat indkvartering af mindreårige æg-
tefæller og samlevende på asylcentrene. Der anmodes om akter fra såvel perioden før den
10. februar 2016 som fra den efterfølgende periode.
Ministeriet vedlægger i den anledning de relevante sagsakter fra Udlændingestyrelsen og fra
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det bemærkes, at udlændingemyndighederne har valgt at foretage en bred afgrænsning af de
relevante akter. Der er således – udover dokumenter, der indeholder særskilte for-
valtningsretlige og menneskeretlige overvejelser vedrørende indkvarteringsordningen – i
vidt omfang også medtaget akter, der har en mere indirekte forbindelse hermed. Det gælder
bl.a. oversigtsark vedrørende de berørte personer samt interne udkast til mini-stersvar og -
beredskaber, notitser og besvarelser til ombudsmanden mv.
…
2. Ministeriet vil vende tilbage med en uddybende redegørelse for de retlige overvejel-ser
og hensyn, der ligger til grund for ordningen, i forbindelse med oversendelsen af en
vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Ud-
- 75 -
lændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre-ne.
Denne oversendelse påregnes at finde sted senest sommeren 2016.”
Ved brev af 13. juni 2016 anmodede ombudsmanden om yderligere oplysninger og om en
supplerende udtalelse fra ministeriet. Af brevet fremgår bl.a.:
”1. Jeg forstår, at ministeriet har sendt mig samtlige akter, der er journaliseret på Ud-
lændingestyrelsens eller ministeriets sager.
Jeg beder ministeriet om at oplyse, hvorvidt der foreligger yderligere (eventuelt ujour-
naliseret) skriftligt materiale, der kan belyse de retlige overvejelser, som ministeriet fo-retog
forud for udstedelsen af ministerens instruks af 10. februar 2016.
Jeg beder i givet fald om at modtage materialet, uanset i hvilken form det måtte forelig-
ge, herunder f.eks. e-mails, ”mavebælter” , sms’er, håndskrevne no tater, forelæggelser for
ministeren eller andre og resolutioner i den forbindelse, eventuelt i digital form.
Jeg beder ministeriet om at sende mig både Udlændingestyrelsens og ministeriets eget
materiale af denne karakter.
Jeg har orienteret styrelsen om min anmodning.
2. Jeg har noteret mig, at det fremgår af de akter, som jeg har modtaget, at der i hver en-
kelt sag skal foretages en konkret vurdering og afvejning af en række hensyn og om-
stændigheder, bl.a. vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion
(EMRK).
Uanset dette indeholder hverken pressemeddelelsen eller den instruks, som Udlændin-
gestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, nærmere ret-
ningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af æg-
tefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret.
Af det materiale, som jeg allerede har modtaget, kan jeg ikke vurdere, i hvilket omfang
ministeriet har inddraget hensyn til menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og
grundsætninger i forbindelse med udstedelsen af instruksen den 10. februar 2016.
Jeg beder derfor ministeriet om – i det omfang, disse overvejelser ikke fremgår af det
yderligere materiale, som ministeriet måtte sende mig – at redegøre for de overvejelser, som
ministeriet forudgående gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med
menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
3. I forlængelse heraf beder jeg ministeriet om at redegøre for, om den instruks, der blev
meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, efter ministeriets opfattelse må an-ses
for lovlig.
Jeg beder ministeriet om nærmere at begrunde sin opfattelse.”
- 76 -
Brevet blev besvaret af Udlændingeministeriet ved en supplerende udtalelse af 14. juli 2016,
hvoraf fremgår bl.a.:
”I relation til ombudsmandens anmodning af 13. juni skal ministeriet bemærke, at der ikke i
Udlændingestyrelsen foreligger yderligere akter mv., der kan belyse de retlige overvejelser,
som ministeriet foretog forud for udstedelsen af udlændinge-, integrations- og
boligministerens instruks af 10. februar 2016. I ministeriet foreligger alene en ikke-
journaliseret intern e-mail af 9. februar 2016, som ved en fejl ikke blev medsendt mini-
steriets brev af 30. maj 2016. Denne vedlægges.
2. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 13. juni 2016 endvidere anmodet ministe-riet
om – i det omfang disse overvejelser ikke frem går af det yderligere materiale – at redegøre
for de overvejelser, som ministeriet forud for indkvarteringsinstruksen gjorde sig med
hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og for-valtningsretlige
regler og grundsætninger.
Ministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet forud for udlændinge-, integra-tions-
og boligministerens udsendelse af instruksen den 10. februar 2016 foretog en række
undersøgelser og havde en række drøftelser vedrørende rammerne for den fremti-dige
indkvarteringsordning, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser og dansk
ret i øvrigt. Disse undersøgelser og drøftelser har hovedsageligt fundet udtryk mundtligt og
er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter.
Undersøgelserne vedrørte bl.a. visse forvaltningsretlige spørgsmål, herunder betingel-serne
om hjemmel og saglighed i forbindelse med en generel praksisændring. Undersø-gelserne
vedrørte endvidere de rammer for indkvarteringsordningen, som følger af Dan-marks
internationale forpligtelser. Der henvises herom til pkt. 2.1-2.3.
2.1. Ministeriets overvejelser tog bl.a. afsæt i, at indkvarteringsordningen på den ene si-
de skulle varetage hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den min-
dreårige ægtefælle eller samlever) og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivs-
forhold, som gælder i Danmark, herunder reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig
samlivstvang, og på den anden side ikke gøre usaglige eller uforholdsmæssige indgreb i
familielivet (ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til
parrets eventuelle børn).
Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt
vide rammer ved administrationen af indkvarteringsordningen, jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 7. Der er således efter såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejder overladt
Udlændingestyrelsen et væsentligt skøn ved administrationen af indkvarteringsordnin-gen,
herunder i forhold til de hensyn, der kan indgå ved udstedelsen af et flyttepåbud.
…
2.2. Resultatet af undersøgelserne blev som bekendt, at det blev fastlagt som udgangs-
punkt for indkvarteringsordningen, at mindreårige ægtefæller og samlevere skal ind-
kvarteres separat på asylcentrene.
- 77 -
Som nævnt i ministeriets brev af 30. maj 2016 vil ministeriet redegøre uddybende for de
retlige hensyn, der ligger til grund for indkvarteringsordningen, i den vejledning om for-
tolkningen af Danmarks internationale forpligtelser, som vil være klar i løbet af somme-ren
2016, og som ministeriet vil oversende til ombudsmanden.
Om hensynene bag indkvarteringsordningens udgangspunkt – og dermed sagligheden af
indkvarteringsinstruksen – kan dog foreløbigt supplerende oplyses følgende:
Det primære hensyn bag indkvarteringsinstruksens udgangspunkt om separat indkvarte-ring
er hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige æg-tefælle
eller samlever). Instruksen tilsigter således navnlig at sikre, at indkvarteringen i
asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller
tvangssamliv, samt – ud fra hensynet til, at ægteskab o. lign. indgås af personer, som er
tilstrækkeligt modne og forstår betydningen af dispositionen – at give den mindreårige en
mulighed for en betænkningsperiode, hvor vedkommende kan overveje, om ægteska-bet
eller samlivet er frivilligt. Det bemæ rkes herved, at lignende betragtninger om ”mo -
denhed” ligger til grund for de danske regler om, at der som udgangspunkt gælder et
alderskrav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark.
Instruksen tilsigter endvidere at varetage hensynet til at forhindre overtrædelser af de retlige
normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark, herunder navnlig reglerne om den
seksuelle lavalder og om ulovlig tvang. Dette hensyn er overlappende med hensynet til
barnets tarv.
2.3. Det blev ved udstedelsen af indkvarteringsinstruksen lagt til grund som en klar for-
udsætning for indkvarteringsordningens lovlighed – og udtrykkeligt anført over for Ud-
lændingestyrelsen, jf. pkt. 2.4 – at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Dan-marks
internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til indkvarteringsinstruksens
udgangspunkt.
Det blev således forud for indkvarteringsinstruksens udstedelse drøftet og lagt til grund, at
udlændingemyndighederne skal indkvartere parterne sammen i alle tilfælde, hvor det vil
være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’s
Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Udlændingestyrelsen også forud for udstedelsen af
instruksen indkvarterede par, hvor den ene person er under 15 år, separat på asylcentre-ne,
ligesom der i forhold til indkvartering af personer mellem 15 og 18 år blev foretaget en
individuel vurdering. Der henvises til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016.
2.4. Ombudsmanden henviser i sit brev til, at hverken pressemeddelelsen eller den in-struks,
som Udlændingestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016,
indeholdt nærmere retningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om
adskillelse af ægtefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. På den
baggrund anmoder ombudsmanden ministeriet om at oplyse, om instruksen af 10. februar
2016 efter ministeriets opfattelse var lovlig.
Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at pressemeddelelsen og in-
struksen af 10. februar 2016 umiddelbart fremstod undtagelsesfri.
- 78 -
Ministeriet skal samtidig bemærke, at instruksen af 10. februar 2016 vedrørte den gene-
relle indkvarteringsordning, og at det i alle tilfælde – uanset om dette udtrykkeligt frem-går
af en ministers instruks – gælder, at danske myndigheder skal administrere i over-
ensstemmelse med gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser. Det
gælder naturligvis også for Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsord-
ningen på asylcentrene.
Videre skal ministeriet bemærke, at det mundtligt har været tilkendegivet over for Ud-
lændingestyrelsen ved flere lejligheder, at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til
Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om se-
parat indkvartering, og at Udlændingestyrelsen i disse tilfælde naturligvis skulle admini-
strere ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, dvs.
indkvartere parrene sammen.
Dette blev således bl.a. drøftet på et koncerndirektionsmøde afholdt den 10. februar 2016 –
samme dag som indkvarteringsinstruksens udstedelse – hvor bl.a. Udlændinge-styrelsens
direktør deltog. Der udarbejdes ikke referater af drøftelser på koncerndirek-tionsmøder.
Endvidere har der efter instruksens udstedelse løbende været en dialog mellem departe-
mentet og Udlændingestyrelsen om forståelsen af de generelle retlige rammer for ind-
kvarteringsordningen. Bl.a. har Udlændingestyrelsen som tidligere anført forelagt de-
partementet en række generelle spørgsmål om forståelsen af Danmarks internationale
forpligtelser, og visse af disse spørgsmål har været foreløbigt drøftet på møder mellem
departementet og styrelsen. Ministeriet er som bekendt ved at udfærdige en vejledning om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser, som forventes at foreligge senest
sommeren 2016.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er ministeriets klare opfattelse, at Udlændinge-
styrelsen ved administrationen af indkvarteringsordningen – lige fra instruksens udste-delse
den 10. februar 2016 – har lagt til grund, at denne skulle administreres i overens-stemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser.
Herved bemærkes, at Udlændingestyrelsen i umiddelbar forlængelse af ministerens in-
struks af 10. februar 2016 om straks at skille de mindreårige samboende par på asylcen-
trene ad besluttede at skille 23 par ad, men foreløbigt lod 5 par forblive indkvarteret
sammen. I relation til de sidstnævnte 5 par fandt Udlændingestyrelsen således, at disse sager
rejste væsentlige retlige spørgsmål, herunder om forholdet til Danmarks interna-tionale
forpligtelser, som krævede nærmere overvejelser. Det bemærkes, at Udlændin-gestyrelsen
fortsat ikke har skilt 4 af disse par ad. Kun 1 af de par, der ikke blev adskilt i umiddelbar
forlængelse af ministerens instruks, er herefter blevet adskilt, og dette er sket i
overensstemmelse med den ene parts eget ønske. 1 par er udeblevet, og 1 par er overgået til
integration i en kommune. For så vidt angår de resterende 2 par, der ikke blev adskilt i
umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, pågår der fortsat nærmere overvejelser om
afvejningen af forskellige hensyn, herunder i forhold til Danmarks in-ternationale
forpligtelser.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det forhold, at der i visse tilfælde skal gøres
undtagelse til indkvarteringsordningens udgangspunkt om separat indkvartering, ikke
- 79 -
alene har været tilkendegivet internt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har
således i en række tilfælde orienteret herom offentligt.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har bl.a. oplyst under samråd Z, der blev
afholdt den 15. marts 2016, at ministerens instruks om den separate indkvartering
omhandlede en generel praksisændring, og at der i helt særlige tilfælde skulle gøres
undtagelse fra udgangspunktet om den separate indkvartering. Ministeren oplyste endvidere
om undtagelsesmuligheden i sin besvarelse af 25. april 2016 af Institut for
Menneskerettigheders henvendelse vedrørende indkvarteringsordningen og ef-terfølgende i
besvarelsen af 9. maj 2016 af spørgsmål nr. 513 fra Folketingets Udlæn-dinge-,
Integrations- og Boligudvalg.”
Udlændingeministeriet havde til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingesty-
relsen, der havde foreslået, at ministeriet skrev følgende om kommunikationen af undtagelses-
muligheder til styrelsen:
”Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at instruksen af 10. februar
2016 fremstod undtagelsesfri, [og at det først var ved e-mail af 18. marts 2016, at Ud
lændingestyrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri.]”
Ved mail af 29. juni 2016 til Udlændingestyrelsen forespurgte Udlændingeministeriet, om den
kantede parentes kunne hæves. Tilføjelsen om, at det først var ved mail af 18. marts 2016, at
styrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri, indgik herefter ikke i ministe-riets
udtalelse til ombudsmanden.
Udtalelsen blev godkendt i F2 den 27. juni 2016 af Jesper Gori (trin 1) og af Lykke Sørensen (trin
2). Den 28. juni 2016 blev udtalelsen godkendt af Jonas From Soelberg (trin 3), og den 29. juni
2016 af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 14. juli 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af
Inger Støjberg (trin 5).
Samråd AJ
Den 23. juni 2016 deltog Inger Støjberg i et lukket samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AJ
fra Josephine Fock (ALT). Spørgsmålet var sålydende:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de sen este oplys-
ninger om omfanget af de fysiske og psykiske konsekvenser det har for asylsøgende par, at
ministeren i februar 2016 indførte nye retningslinier for indkvartering af asylsø-gende par?
Ligeledes bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at rette op på området,
således at par, der ikke er sammen af tvang og som åbenlyst ønsker at blive sammen, ikke
adskilles med tvang?”
- 80 -
Af Inger Støjbergs talepapir til brug for samrådet fremgår bl.a.:
”[Ordningens udgangspunkt]
Dette er altså baggrunden for, at udgangspunktet for indkvarteringsordningen er, at der ikke
kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller
begge parter er under 18 år.
Men som jeg også nævnte i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016,
og i øvrigt har nævnt i svar til Folketinget, vil der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse.
[Danmarks internationale forpligtelser]
Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen skal administrere indkvarteringsordningen i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingestyrelsen skal altså gøre undtagelse til udgangspunktet om separat indkvar-
tering i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være i strid med retten til re-spekt
for familielivet eller barnets tarv at indkvartere parret adskilt.
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for
familielivet ell er FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for
sig, skal styrelsen indkvartere parret sammen.
En række forhold vil indgå i den vurdering. Forhold, der enkeltvis eller efter en samlet
vurdering kan føre til det ene eller det andet resultat. De elementer, der bl.a. kan indgå i
vurderingen, er parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er, om parret har børn
sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige
omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde sygdom.
…
[Udlændingestyrelsens sagsbehandling]
Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i de konkrete indkvarteringssager, sker det på
baggrund af en konkret vurdering af de enkelte sager i forhold til navnlig indkvarte-
ringsinstruksen af 10. februar 2016 og Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingestyrelsen har for nylig genoptaget de sager, hvor der hidtil er sket adskillel-se i
forlængelse af den nye indkvarteringsinstruks, med henblik på at foretage en fyl-
destgørende partshøring og træffe afgørelse om indkvarteringen.
[For en god ordens skyld skal jeg bemærke, at Udlændingestyrelsen i første omgang
forinden adskillelsen havde indhentet oplysninger om parterne fra indkvarteringsopera-
tørerne.]
- 81 -
Den nye partshøring gennemføres for at sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til
brug for indkvarteringsafgørelsen, og at parterne er bekendt med de oplysninger, der ligger
til grund for afgørelsen.
Parterne vil således få lejlighed til at kommentere de faktiske oplysninger i sagen, og til
eventuelt nærmere at belyse særlige omstændigheder, der i konkrete sager taler for en fælles
indkvartering.
Udlændingestyrelsen har sendt høringsbreve til parrene, og venter nu på, at parrene ven-der
tilbage.
[Parrene har fået en frist på 14 dage til at svare. De har enten mulighed for at vende til-bage
med deres bemærkninger skriftligt eller at afgive deres bemærkninger i forbindelse med en
personlig samtale med styrelsen. Samtaler vil blive gennemført separat med hver enkelt
ægtefælle.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil træffe afgørelse i sagerne snarest muligt
efter, at styrelsen har modtaget svar på partshøringerne, eller partshøringsfristen udlø-ber.]
Brevene fra Røde Kors omtaler i alt fem sager. Jeg har fået oplyst, at der er iværksat
partshøring i tre af de fem sager, der er omtalt i brevene fra Røde Kors og i pressen.
I to af de tre sager er der sket adskillelse, mens et af parrene ikke er adskilt.
I de øvrige to sager, hvor der ikke er iværksat partshøring, er parret i den ene sag ude-blevet
fra deres respektive centre, mens det andet par er overgået til integration i kom-munerne.
Ingen af disse to par har været adskilt.”
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om retningslin-jer
Den 1. juli 2016 blev der afholdt møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrel-sen
om generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete ind-
kvarteringssager. Om mødet fremgår af en mailkorrespondance af 1. juli 2016 mellem Adam
Abdel Khalik, der pr. 1. juni 2016 var blevet ansat som specialkonsulent i Udlændingestyrel-sen,
og Lene Linnea Vejrum:
”Til stede var:
• Afdelingschef Lykke Sørensen (UIBM)
• Kontorchef Jesper Gori (UIBM)
• Fuldmægtig Anna-Sophie Saugmann (UIBM)
• Direktør Tanja Franck (US)
• Vicedirektør Lene Vejrum (US)
• Kontorchef Ditte Dankert (US)
- 82 -
• Chefkonsulent Jens Vikner (US)
• Specialkonsulent Adam Khalik (US)
Rammen for mødet var, hvorledes US skal forholde sig til de endelige afgørelser i
barnebrudssagerne. Samtalen drejede sig derimod ikke om den indledende adskillelse, som
ifølge UIBM skal fortsætte som hidtil.
UIBM indledte med følgende eksempel: Hvis man har en kvinde på 16 og en mand på 22
med et barn, vil de pågældende som udgangspunkt skulle adskilles.
Der kan gøres undtagelse til udgangspunktet i situationer, hvor familien er traumatiseret
eller vil ”falde fra hinanden ”, hvis der sker adskillelse.
Herefter blev det oplyst, at det af vejledning nr. 9246 af 18. marts 2016 fremgår, i hvilke
tilfælde, der kan meddeles et par kongebrev. I de tilfælde, hvor et dansk par ville blive
meddelt et kongebrev, vil et asylansøgerpar med tilsvarende forhold skulle indkvarteres
sammen.
Det indebærer, at en kvinde på 17 år, som venter sig eller har børn, ikke vil skulle adskilles,
medmindre der er tale om tvang, eller pigen er umoden. Man kan også skele til, om en
gennemsnitlig forældremyndighedsindehaver ville samtykke til ægteskabet
17-årige er generelt mere modne end 15 og 16 årige. Derfor er der en forskel på, om
kvinden er 17 år eller under 17 år.
Det vil sjældent skulle tillades, at en 15-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin
ægtefælle.
Det vil ofte skulle tillades, at en 17-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle,
navnlig hvis der er børn eller kvinden er gravid.
For 16-årige vil der være tale om et skøn, hvor der i videst muligt omfang skal tages hensyn
til ministerens ønsker om at give pigen en tænkepause men også særlige forhold i sagerne.
Det har ikke afgørende betydning, om man har boet sammen.
Har man flere børn sammen, taler det for, at der skal ske samlet indkvartering.
Varigheden af indgrebet har en betydning. Jo længere tid adskillelsen varer, des mere taler
for, at der skal ske fælles indkvartering, hvis de holder fast i, at de ønsker at være sammen.
Jo nærmere man kommer det tidspunkt, hvor de pågældende skal udsendes, jo mere taler det
for, at der skal ske samlet indkvartering.
Ovenstående skal i alle tilfælde administreres i.o.m. Danmarks internationale forplig-telser,
herunder børnekonventionen. Det er således vigtigt, at parrene har mulighed for at besøge
hinanden under adskillelsen, hvis de har et ønske herom.
- 83 -
UIBM beder om, at vi 1 gang ugentligt eller 1 gang hver 2. uge orienterer Lykke Sørensen
om udfaldet i sagerne.”
Mødet blev fulgt op af en mail af 4. juli 2016 fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert, hvoraf
fremgår bl.a.:
”Som opfølgning på vores drøftelser i fredags følger nedenfor som lovet en generalise-ret
sammenfatning af den vurdering, som skal foretages i sager om indkvartering af par i
asylsystemet i tilfælde, hvor den ene er mindreårig.
…
Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par, hvor den ene er
mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt
Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt.
Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige
ægtefæller og samlevere.
Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks in-
ternationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’s Børnekon-
vention og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal
indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser
skal indkvarteres sammen.
En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være
særligt tungtvejende:
- Parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er
- Om parret har børn sammen eller venter barn
- Om der foreligger et element af tvang
- Om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse til-
fælde sygdom”
Inger Støjberg blev orienteret om mødet i et notat af 1. juli 2016, der den 8. juli 2016 blev
godkendt på vegne af hende. Af notatet fremgår bl.a.:
”Orientering vedrørende status i sagen om indkvartering af mindreårige ægtefæller og
samlevere på asylcentren e (”barnebrude”)
I. Baggrund
Udlændingestyrelsen genoptog som bekendt for nylig alle de afgjorte sager vedrørende
mindreårige ægtefæller eller samlevere, hvor det fortsat er relevant at træffe afgørelse om
indkvarteringen i asylsystemet. Det skete med henblik på at foretage partshøring og på den
baggrund træffe fornyet afgørelse i sagerne.
- 84 -
Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse i sagerne i takt med, at sagerne bliver klar til
afgørelse, og Udlændingestyrelsen har nu meddelt, at styrelsen er klar til at træffe afgø-relse
i de første sager og afventer departementets tilbagemelding vedrørende nogle ge-nerelle
spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser.
Departementet er ved at udarbejde en vejledning (et notat) om fortolkningen af Dan-marks
internationale forpligtelser, hvor disse spørgsmål i videst muligt omfang vil blive besvaret.
Der er dog behov for allerede på nuværende tidspunkt at give en tilbagemel-ding til
Udlændingestyrelsen i forhold til nogle centrale spørgsmål om de generelle ret-lige rammer,
således at styrelsen hurtigst muligt kan træffe afgørelse i de sager, der er klar til afgørelse.
Udlændingeafdelingen vil på et møde den 1. juli 2016 med Udlændingestyrelsen videre-
give sådanne generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de
konkrete indkvarteringssager. Der er tale om i alt 16 tilbageværende sager/par. I de øvri-ge
sager er parterne enten visiteret til en kommune, eller sagerne er på en anden måde løst eller
bortfaldet.
Der er nedenfor redegjort overordnet for disse retningslinjer.
Dette vil blive fulgt op af departementets udstedelse af en vejledning (notat) om fortolk-
ningen af Danmarks internationale forpligtelser i sommeren 2016.
II. Generelle og overordnede retningslinjer for indkvarteringen
Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par, hvor den ene er
mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt
Danmarks internationale forpligtelser (og dansk ret i øvrigt).
Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige
ægtefæller og samlevere.
Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks inter-
nationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’s Børnekon ven-tion
og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal
indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser
skal indkvarteres sammen.
En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være
særligt tungtvejende:
- parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er,
- om parret har børn sammen eller venter barn,
- om der foreligger et element af tvang, og
- om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde
sygdom.
- 85 -
Det kan i forlængelse heraf som et eksempel oplyses, at der efter Udlændingeafdelin-gens
vurdering normalt vil skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om separat ind-kvartering i
de tilfælde, hvor den mindreårige er tæt på myndighedsalderen, aldersfor-skellen ikke er
væsentlig, og hvor parret har børn eller venter barn. Det gælder dog ikke, hvor der
foreligger særlige omstændigheder, f.eks. oplysninger om tvang.
Omvendt vil der normalt ikke skulle gøres undtagelse i de tilfælde, hvor den mindreåri-ge er
meget ung (f.eks. 15 eller 16 år), aldersforskellen er væsentlig (f.eks. 6 år), uanset at
kvinden er gravid eller parret har et mindreårigt barn (det indgår herved som en for-
udsætning, at indkvarteringen i asylsystemet er af relativt kort varighed, at parret har
mulighed for at besøge hinanden i den periode, som adskillelsen varer, og at parret ikke kan
få dispensation fra kommunen til at indgå ægteskab – såkaldt kongebrev). Der skal dog
gøres undtagelse, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at foræl-drene er
traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsorg for barnet vil være afhængig
af, at forældrene bor sammen med barnet.
Det er – på baggrund af de oplysninger, som Udlændingeafdelingen er bekendt med
vedrørende de aktuelle sager i Udlændingestyrelsen – den umiddelbare vurdering, at dette
vil føre til, at et mindre antal af de par, der pt. er adskilt, vil skulle indkvarteres sammen.”
Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne
Den 1. juli 2016 modtog indkvarteringsoperatørerne fra Udlændingestyrelsen ”Retningslinjer for
indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en
person, som opholder sig i Danmark” . Af retningslinjerne fremgår bl.a.:
”1. Indledning
En mindreårig asylansøger må ikke indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samle-ver,
mens den pågældende opholder sig som asylansøger i Danmark, med mindre helt særlige
forhold gør sig gældende.
Vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige forhold, foretages af Udlændin-
gestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede om-
stændigheder og behandles ikke nærmere i disse retningslinjer.
Disse retningslinjer er således alene rettet til indkvarteringsoperatørerne.
Retningslinjerne til indkvarteringsoperatørerne beskriver for det første proceduren for
indkvartering – i forbindelse med ankomsten til Danmark – af mindreårige asylansøge-re,
som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som også opholder sig i
Danmark (”den første indkvartering”).
Retningslinjerne beskriver for det andet procedurerne for modtagelse og indkvartering samt
underretning af relevante myndigheder i de tilfælde, hvor operatøren bliver op-mærksom på
en mindreårig asylansøger, som har indgået ægteskab eller er samlevende.
- 86 -
Retningslinjerne gælder også for andre mindreårige udlændinge, som er under Udlæn-dinge
styrelsens forsørgelse.”
Besvarelse af spørgsmål nr. 771
Den 26. september 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 771, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Josephine Fock (ALT) den 29. juni
2016:
”Ministeren bedes – i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligud-valget
den 23. juni 2016 om indkvartering af asylsøgende par, jf. samrådsspm. AJ – redegøre for,
om det asylsøgende par vil være adskilt i hele sagsbehandlingsperioden – også selvom dette
måtte være i strid med den mindreåriges udtrykkelige ønske – eller om parret, efter en
betænkningsperiode for den mindreårige og efter fælles ønske, har mulighed for at være
indkvarteret sam men under en del af sagsbehandlingsperioden?”
Af svaret fremgår:
”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer, at mindreårige som udgangs -
punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller
samlever.
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for
familielivet eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for
sig, skal parret dog indkvarteres sammen.
Udlændingestyrelsen udstedte den 1. juli 2016 retningslinjer til operatørerne for ind-
kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med
en person, som opholder sig i Danmark. Retningslinjerne redegør nærmere for bl.a.
proceduren i forbindelse med den første indkvartering på asylcentret.
Det fremgår af retningslinjerne bl.a., at mindreårige ægtefæller eller samlevere i forbin-
delse med den første indkvartering på modtagecenter skal indkvarteres hver for sig,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Det fremgår endvidere, at ind-
kvarteringsoperatøren hurtigst muligt, efter det er konstateret, at der på centeret ophol-der
sig en mindreårig ægtefælle eller samlever, skal orientere Udlændingestyrelsen, som i
forbindelse med orienteringen på baggrund af en konkret vurdering vil beslutte, om parterne
indledningsvist skal indkvarteres hver for sig. I de tilfælde, hvor parterne ind-kvarteres
adskilt imod deres ønske, vil Udlændingestyrelsen efterfølgende træffe en egentlig afgørelse
vedrørende indkvarteringen på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse hermed siden
den 2. juni 2016 af egen drift har genoptaget de sager, hvor parterne er adskilt mod deres
ønske.
- 87 -
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen har truffet fornyet
afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af
disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internatio-nale
forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået til-bud om
at blive indkvarteret sammen. Hertil kommer i øvrigt, at Udlændingestyrelsen i et mindre
antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvar-tering hver for
sig.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at bl.a. følgende momenter er indgået i den konkrete og
individuelle vurdering, som styrelsen har foretaget: parternes alder, herunder hvor stor
aldersforskellen er, den mindreåriges modenhed, om parret har børn sammen, om der
foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændighe-der,
f.eks. i visse tilfælde af sy gdom.”
Besvarelse af spørgsmål nr. 1008
Den 8. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1008, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af sv aret på UUI alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen ”i et min -dre
antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for
sig” . Vil ministeren oplyse, hvor mange sager det drejer sig om, og hvil ke fak-tuelle
forhold der konkret var udslagsgivende for, at styrelsen konkret valgte at undlade at
gennemtvinge en separat indkvartering?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-målet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 771 (Alm.
del), stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016,
indebærer indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, at mindreårige som
udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne
ægtefælle eller samlever.
Udlændingestyrelsen foretager allerede ved den første indkvartering en vurde-ring
af, om der foreligger helt særlige omstændigheder, der tilsiger, at parret al-lerede ved
ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parret har
børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vur-derer, at den
fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene er afhængig af, at begge forældre
bor sammen med børnene, også under den indledningsvise indkvartering.
- 88 -
Konkret har Udlændingestyrelsen for så vidt angår fem par pr. 28. oktober 2016
vurderet, at indledningsvis separat indkvartering ville være i strid med Dan-marks
internationale forpligtelser. Disse fem par har således aldrig været ind-kvarteret hver
for sig.
I de nævnte sager er der lagt vægt på bl.a. oplysninger om traumatisering hos fa-
milien. Har relevante fagpersoner vurderet, at den fortsatte forældreevne og om-sorg
over for et pars børn har været aldeles afhængig af, at begge forældre boede sammen
med børnene, er dette ligeledes indgået med betydelig vægt. Endvidere er et enkelt
par blevet indkvarteret sammen under henvisning til, at parret havde fået
dispensation til at indgå ægteskab i Danmark.” ”
Besvarelse af spørgsmål nr. 1006
Den 11. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1006, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af svaret på UUI alm. del – spørgsmål 770 fremgår, at Udlændingestyrelsen pr. 4. au-gust
2016 har identificeret 70 asylansøgere (35 par), som fra 10. februar 2016 har været omfattet
af retningslinjerne for indkvartering af mindreårige asylansøgende par. Af sva-ret på UUI
alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at
det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat
indkvartering. Vil ministeren oplyse, for hvor mange af de 35 par styrelsen har vurderet, at
det ikke var foreneligt med Danmarks internationale forplig-telser at opretholde separat
indkvartering?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-målet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af 23. august 2016 af spørgsmål nr. 770, stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, har Udlæn-
dingestyrelsen pr. 4. august 2016 identificeret 70 asylansøgere (dvs. 35 par), som fra
10. februar 2016 er eller har været omfattet af retningslinjerne for ind-kvartering af
mindreårige asylansøgende par.
Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Udlændingestyrelsen pr. 13. oktober 2016 har
vurderet, at det ikke ville være foreneligt med Danmarks internationale for-pligtelser
at opretholde separat indkvartering for så vidt angår seks af de 35 par.
Udlændingestyrelsen bemærker derudover, at sagerne for 27 af de 35 par er af-
sluttet, eksempelvis fordi den mindreårige er fyldt 18 år under sagens behand-ling,
fordi parrene under sagens behandling har fået opholdstilladelse og er over-
- 89 -
gået til integration i en kommune, eller fordi parrene er blevet registreret som
udeblevne.
Pr. 13. oktober 2016 er der således to af de 35 par, som er indkvarteret hver for sig
som følge af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar
2016.” ”
Besvarelse af spørgsmål nr. 1007
Den 16. november 2016 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 1007, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af svaret på UUI alm. del – spørgsmål 771 fremgår, at Udlændingestyrelsen i en række
sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser
at opretholde separat indkvartering. Hvad er baggrunden for, at ministeren i februar 2016
traf beslutning om separat indkvartering af en række par uden i hvert enkelt tilfælde at sikre
sig, at separationen var forenelig med Danmarks internationale forpligtel ser?”
Af svaret fremgår:
”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer, at mindreårige s om udgangs-
punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller
samlever.
Indkvarteringsinstruksen skal administreres i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser, hvilket betyder, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vur-
dering af, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’s Konvention om Barnets
Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det er Udlændingestyrelsen, som fore-tager
denne vurdering i hver enkelt sag.
Det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål 771 (Alm. del) fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligudvalget, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sa-ger
har besluttet, at der ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig. I disse sager
har Udlændingestyrelsen således vurderet, at det ville være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at indkvartere parterne separat indledningsvist.
Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen har truffet fornyet afgørelse i en række
sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det
vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at
opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået tilbud om at blive ind-
kvarteret sammen.
- 90 -
Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at varigheden af adskillelsen indgår som et
selvstændigt moment i vurderingen af, om en separat indkvartering (fortsat) er i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, idet intensiteten af indgrebet
forøges, og vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet
lige formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver længere. Det er som nævnt
Udlændingestyrelsen, der foretager vurderingen i de konkrete sager.”
Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle oplys-ninger
om de berørte asylpar
Den 16. november 2016 afgav Udlændingeministeriet udtalelse til Folketingets Ombudsmand i
anledning af, at ombudsmanden ved brev af 18. oktober 2016 havde anmodet om oplysnin-ger om
de berørte asylpar. Ministeriet medsendte i den forbindelse et skema udarbejdet af Ud-
lændingestyrelsen med forskellige oplysninger om parrene. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”2. Om sagsforløbet i genoptagelsessagerne skal ministeriet bemærke følgende:
Det fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens skema, at der er eksempler på, at par omfattet af
indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 har været indkvarteret adskilt i samlet op til ca.
4½ måned, før Udlændingestyrelsen har truffet en afgørelse i deres genopta-gelsessag (dvs.
fra iværksættelsen af den adskilte indkvartering til afgørelsestidspunktet i
genoptagelsessagen). I visse af disse sager var udfaldet af genoptagelsessagen, at par-terne
blev indkvarteret sammen, fordi det ville være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, mens udfaldet i andre sager var, at
den adskilte indkvartering kunne opretholdes. Der henvises herved også til udlændin-ge-,
integrations- og boligministerens besvarelse af 26. september 2016 af Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 771 og til udlændinge-, integrations- og
boligministerens besvarelse af 8. november 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalgets spørgsmål nr. 1008 (vedlagt).
Udlændingestyrelsen har som nævnt oplyst, at sagerne i perioden fra den 28. april 2016 til
den 2. juni 2016 beroede på principielle overvejelser om, hvilket tema og hvilke op-
lysninger de pågældende skulle partshøres over. Endvidere fremgår det af skemaet, at der i
alle sager er truffet afgørelse i genoptagelsessagen inden for ca. 2½ måned fra det tidspunkt,
hvor Udlændingestyrelsen besluttede at foretage en egentlig partshøring i sagerne, dvs. fra
beslutningen om at genoptage sagerne den 28. april 2016.
Hertil kommer, at det fremgår af skemaet, at der i ”nye” sager – dvs. sager, hvor parter-ne er
ankommet til Danmark, efter de nye partshøringsprocedurer blev fastlagt den 2. juni 2016 –
er truffet afgørelse i sagerne inden for ca. 1 måned. Dette skal også ses i ly-set af, at par skal
indkvarteres sammen, mens deres sag bliver vurderet af Udlændinge-styrelsen, hvis der
foreligger helt særlige omstændigheder, jf. pkt. 2.1.1 i Udlændinge-styrelsens retningslinjer
af 1. juli 2016.
Det fremgår desuden af Udlændingestyrelsens besvarelse til ombudsmanden af 29. juni
2016, at Udlændingestyrelsen tilstræber at træffe afgørelser hurtigt i sagerne, og at dette
bl.a. indebærer, at styrelsen prioriterer sagernes behandling højt, og at der i Kontoret for
- 91 -
Indkvarteringsvilkår (tidligere Forsørgelseskontoret) i styrelsen er etableret et særligt team
på 3 medarbejdere til behandlingen af sagerne.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen pr. 3. november 2016 ikke har nogen verse-
rende sager om adskilt indkvartering af visse asylansøgerpar.”
Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser
Den 12. december 2016 sendte Udlændingeministeriet et notat om fortolkningen af Danmarks
internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige æg-
tefæller og samlevere på asylcentrene til Folketingets Ombudsmand og til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligudvalget. Notatet havde været under udarbejdelse i Udlændingeministeriet
siden maj 2016 og indholdet var løbende blevet koordineret med Udlændingestyrelsen og Ju-
stitsministeriet.
Af ministerens oversendelsesbrev til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget fremgår bl.a.:
”Til udvalgets orientering oversendes hermed Udlændinge - og Integrationsministeriets
notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i
sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på
asylcentre. Notatet er samtidig sendt til Folketingets Ombudsmand.
Notatet er udarbejdet i anledning af min instruks af 10. februar 2016 om indkvartering af
mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene.
Som det fremgår af notatet, vil par, hvor den ene eller begge er mindreårige, som den
absolutte hovedregel blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, lige-som
par med en stor aldersforskel ikke normalt vil kunne indkvarteres sammen.
Det er som bekendt min holdning, at unge piger under 18 år ikke bør indkvarteres sam-men
med voksne mænd i asylsystemet.
Men som jeg tidligere har oplyst Folketinget om, skal der i et begrænset antal tilfælde under
særlige omstændigheder gøres undtagelse hertil som følge af vores internationale
forpligtelser. Som eksempel kan nævnes, at et par, hvor parterne er 17 og 18 år, og hvor der
ikke vurderes at være tvang, efter notatet vil skulle indkvarteres sammen.
Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, så jeg gerne var ander-
ledes, men det ændrer ikke ved, at udlændingemyndighederne i almindelighed vil kunne
sikre separat indkvartering i de fleste tilfælde. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om
en ung pige på 16 år, der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år.
- 92 -
Jeg skal i den forbindelse understrege, at indkvarteringsordningen fortsat vil blive admi-
nistreret så restriktivt som muligt for at udnytte det retlige råderum fuldt ud med henblik på
at sikre adskillelse mellem parrene i videst muligt omfang.”
Af notatet fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Dette notat omhandler en række generelle fortolkningsspørgsmål vedrørende rækkevid-den
af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige
asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der
sig i Danmark. Denne indkvartering forestås af Udlændingestyrelsen i samarbejde med
indkvarteringsoperatørerne på asylcentrene.
Notatet er udarbejdet i anledning af, at udlændinge- og integrationsministeren den 10.
februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover
ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever (herefter
”indkvarteringsinstruksen”).
Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer, som Udlændingestyrelsen har ud-
stedt til indkvarteringsoperatørerne den 1. juli 2016, for indkvartering af mindreårige
asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der
sig i Danmark. Disse retningslinjer redegør nærmere for den praktiske fremgangs-måde i
forbindelse med indkvarteringen og for indkvarteringsforholdene for eventuelt adskilte
ægtefæller og samlevere.
2. Generelt om indkvarteringsordningen
…
2.2 Indkvarteringsordningen i hovedtræk
Efter indkvarteringsinstruksen kan der ikke ske fælles indkvartering af ægtefæller og
samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 15 år. Det bemærkes
herved, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år.
Indkvarteringsinstruksen indebærer endvidere, at udgangspunktet for indkvarteringsord-
ningen er, at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asyl-
centrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år (jf. dog pkt. 2.2 i Udlændinge-
styrelsens retningslinjer vedrørende indkvartering på samme modtagecenter for uledsa-gede
mindreårige i tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevere er mindreårige).
Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige ægte-fæller
eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år, foretage en konkret vurde-ring af,
hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt og pro-portionalt –
bl.a. ud fra hensynet til den mindreårige ægtefælle/samlever og eventuelle børn, jf. pkt.
3.3.4 – at meddele påbud om separat indkvartering. Endvidere må et sådant påbud alene
opretholdes, så længe det er foreneligt med Danmarks internationale for-pligtelser.
- 93 -
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid
med FN’s konvention om barnets rettigheder eller Den Europæiske Menneskere t-
tighedskonventions artikel 8 at indkvartere parterne hver for sig – eller at opretholde en
sådan indkvartering – skal myndighederne således indkvartere parret sammen.
Under pkt. 3 redegøres generelt for fortolkningen af rækkevidden af Danmarks interna-
tionale forpligtelser i relation til sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som
har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Dan-mark. …”
I forbindelse med oversendelse af notatet udarbejdede Udlændingeministeriet i samarbejde med
Justitsministeriet en talelinje. Af et udkast hertil fremsendt til Inger Støjberg den 8. de-cember
2016 fremgår:
”Talelinje vedr. barnebrude
- Vi har nu færdiggjort arbejdet med retningslinjerne for indkvartering af par, hvor
den ene er mindreårig, på vores asylcentre.
- Med retningslinjerne slås det nu helt fast, at disse par, som det helt klare ud-
gangspunkt vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, li-
gesom par med en stor aldersforskel ikke vil kunne indkvarteres sammen.
- Vi mener, at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver
indkvarteret sammen med voksne mænd.
- Vi må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets-
tilstanden er sådan, at vi i visse tilfælde er nødsaget til at indkvartere personer under
18 år sammen med sin ældre ægtefælle.
- Det gælder fx, hvor parret er hhv. 17 og 18 år, og hvor samlivet vurderes at være
frivilligt.
- De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi
gerne så anderledes, men vi vil kunne sikre en adskillelse i langt de fleste til-fælde.
Det gælder altså fx i sager, hvor der er en meget stor aldersforskel.
- Der skal således ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil anvende det
retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker
adskillelse af parrene”
Ved mail samme dag fremkom Inger Støjberg med følgende bemærkninger til udkastet:
”1). Alle bliver da – kortere eller længere tid – skilt, når de ankommer ? 2). Jeg synes, at vi,
udover eksemplet med de 17/18 årige, skal give et klart eksempel på hvor parrene skal
adskilles.”
- 94 -
Der blev på den baggrund udarbejdet et revideret udkast, som den 9. december 2016 blev sendt til
Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg med bl.a. følgende bemærkninger:
”Der er nu indsat et eksempel, hvor et par med sikkerhed vil kunne adskilles (pige på 16 og
mand over 30).
Bemærk, at det er vurderingen, at man ikke kan skrive, at parrene altid vil kunne adskil-les i
den indledende fase. Derfor står der nu, at parrene ”som den absolutte hovedregel vil blive
adskilt i forbindelse med den indledende indkvarteri ng” . Jeg tror ikke, at det kan gøres
skarpere.
Er I begge ok med vedhæftede? For så sender jeg til JM, så snart I har givet grønt lys.”
Inger Støjberg bemærkede hertil:
”Det er efter min mening bedre at undlade at skrive noget om adskillelsen ved ankoms t,
end at dette står. Det her kan jeg i hvert fald ikke sige ja til.”
Uffe Toudal Pedersen svarede herefter:
”Det er Ingers beslutning så ud med det. Jeg synes selv at formuleringen ikke er så då r-lig
endda. Med lad det ligge.”
Den endelige udgave af talelinjen blev den 11. december 2016 sendt af Uffe Toudal Pedersen til
Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen, der ved mail samme dag op-
summerede sagen for statsminister Lars Løkke Rasmussen:
”Da sagen om barnebrude kom op udsendte UIBM’n en pressemeddelelse, der anlagde en
meget firkantet linie ift. adskillelse.
Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om at se en vejledning fra ministeriet til udlæn-
dingestyrelsen om, hvordan disse sager skulle administreres.
Ministeriet har nu sammen med Jum lavet en vejledning, som i morgen sendes til såvel
Ombudsmanden som retsudvalget.
Vejledningen indebærer, at der kan ske adskillelse i mange sager, men ikke alle, fx en 17
årig pige, der er gift med en 19 årig mand (som jeg forstår det).
- 95 -
UIBM’ n er noget utilfreds over, det ikke er alle tilfælde, men de to ministerier er angiveligt
meget klare på det, med udgangspunkt i børnekonventionen og EMRK. Og det er selve
konventionerne og ikke domspraksis, som der er udgangspunktet.
Jeg har sagt, at hvis der skulle være en væsentlig kritik af konventionerne, så kunne der
blive behov for drøftelse i regeringen, hvor der i den gamle regering er taget stilling til
linien på konventionerne. Den omfatter domspraksis og ikke de to konventioner her.
Det er der kommet nedenstående kommunikation ud af, som UIBM vil bruge i morgen.
Det må endvidere forventes, at ombudsmanden vil kritisere ministeriet for bl.a. presse-
meddelelsen. Minister og ministerium vil tage denne kritik til efterretning.
…
- Vi har nu færdiggjort arbejdet med en vejledning om indkvartering af par, hvor den
ene er mindreårig, på vores asylcentre.
- Vejledningen betyder, at disse par som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i
forbindelse med den indledende indkvartering. Og par med en stor aldersfor-skel vil
normalt ikke kunne indkvarteres sammen.
- Jeg mener, at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver
indkvarteret sammen med voksne mænd.
- Jeg må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets-
tilstanden er sådan, at vi i et begrænset antal tilfælde skal indkvartere personer under
18 år sammen med sin ældre ægtefælle.
- Det gælder fx, hvor parret er hhv. 17 og 18 år, og hvor der ikke vurderes at være
tvang.
- De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi
gerne så anderledes. Vi vil dog kunne sikre en adskillelse i langt de fleste …
tilfælde. Det gælder fx i sager, hvor der er en stor aldersforskel.
- Er der fx tale om en ung pige på 16 år, der lever i et ufrivilligt ægteskab med en
ældre mand over 30 år, vil vi altså kunne skille parret ad. …
- Der skal ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil skulle anvende det
retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker ad-skil
lelse af parrene.”
Redegørelse fra Folketingets Ombudsmand
Den 1. februar 2017 sendte Folketingets Ombudsmand et udkast til redegørelse i sagen til Ud-
lændingeministeriet. Ministeriet tog redegørelsen til efterretning ved brev af 3. februar 2017. Den
endelige redegørelse blev afgivet den 23. marts 2017.
- 96 -
Inger Støjbergs facebookopslag og TV-interview den 21. maj 2017
Den 21. maj 2017 offentliggjorde Inger Støjberg et opslag på sin facebookprofil med et link til en
artikel fra TV2.dk (”Støjberg brød loven: Nu får hun massiv kritik”), hvor hun udtalte:
”Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med
ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore
asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt.
Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre
praksis.
I dag får jeg så massiv kritik fra alle de røde partier i Folketinget for mit opgør med bar-
nebrude. Noget der f.eks. var tilladt da Mette Frederiksen som justitsminister havde an-
svaret for området. Det er måske derfor at Socialdemokraterne er så hårde i deres kritik af
mig i dag?
Venstrefløjen vil have mig i samråd og sågar for en rigsret for at have grebet ind, og det er
de selvfølgelig i deres gode ret til at mene.
Jeg er dog stadig af den opfattelse, at barnebrude IKKE hører sig til i Danmark. Jeg me-ner
ikke, at ældre mænd skal bo sammen med mindreårige piger.”
Samme dag blev Inger Støjberg interviewet til DR Nyhederne. Af en transskription af inter-viewet
fremgår bl.a. følgende spørgsmål og svar:
”Journalist: ”Hvordan kan det være at I vælger at sende en pressemeddelelse ud? Er det
ikke normal praksis at sende en vejledning til Udlændingestyrelsen om, hvordan de nu skal
gøre?”
Inger Støjberg: ”Jamen man kan i virkeligheden gøre det på flere måder. Og nu faldt valget
så her. Det er ikke et valg som jeg er gået meget op i om det skulle være på den ene eller
den anden måde det her skulle foregå. Det vigtige for mig, det var at få kom-munikeret helt
klart, hvad det er vi administrerer efter.” ”
Samråd AT og AU
Den 1. juni 2017 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AT og AU
fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Josephine Fock (ALT).
Spørgsmålene var sålydende:
”Samrådsspørgsmål AT
Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet op til beslutningen af 10. februar 2016 om
undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år, og
herunder orientere om, hvilke vurderinger fra embedsmænd der forelå for mini-
- 97 -
steren med hensyn til, om en sådan beslutning ville stemme overens med dansk lov og
Danmarks internationale forpligtelser? ”
”Samrådsspørgsmål AU
Vil ministeren redegøre for sin beslutning om at fjerne en formulering fra et udkast til en
pressemeddelelse om, at der ved beslutning om at adskille ægtepar, hvor den ene æg-tefælle
er under 18 år, skal ske en individuel vurdering, sådan som ministeren oplyser, at hun har
gjort det (der henvises til artiklen ”Ja, der gik vi for langt” , Politiken, 21. maj 2017)?”
Under samrådet udtalte Inger Støjberg indledningsvist bl.a.:
”Der har været sagt og skrevet meget om forløbet op til min instruks af 10. februar 2016 om
adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere.
Jeg vil i dag redegøre for det forløb, der førte frem til, at min instruks blev udsendt den 10.
februar.
Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål samlet.
Som man måske husker, var der i slutningen af januar 2016 i medierne oplysninger om, at
der også på de danske asylcentre – ligesom i Sverige – fandtes barnebrude, der var
indkvarteret med deres ældre ægtefælle.
Jeg må ærligt sige, at jeg blev oprigtigt trist og bestyrtet over oplysningerne. Det er imod
alt, hvad jeg står for: Unge kvinder skal have frihed til at leve deres liv, som de ønsker og
vælge den ægtefælle, de ønsker. Min første reaktion var, at i Danmark be-stemmer kvinder
og mænd over deres eget liv.
Dét ønskede jeg klart og tydeligt at markere. For den samme valgfrihed gælder jo ikke
nødvendigvis i det land, de kommer fra.
Jeg var derfor også meget optaget af at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet, som jeg i
sidste ende har ansvaret for, ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et ægteskab eller
samliv, som den unge ikke selv ønsker.
Jeg ville for alt i verden undgå, at myndigheder, som jeg er ansvarlig for, bidrager til at
fastholde unge kvinder i et ufrivilligt ægteskab i den tid, hvor parterne opholder sig i
asylsystemet.
Min holdning var, at jeg i sidste ende havde ansvaret for og så at sige trådte i forældre-nes
sted over for de her piger, lidt som skoleforstanderen, når unge er på efterskole.
Og derfor var jeg optaget af at sikre, at vi ikke risikerede at stå i en situation, hvor dan-ske
myndigheder uforvarende kan komme til at bidrage til at udhule kvinders selvbe-stemmelse.
- 98 -
Mit mål var at beskytte de her piger alt det, vi kunne, og at sikre de unge en form for
”pusterum” ved ankomsten til Danmark, hvor de kan få lejlig hed til at overveje deres si-
tuation og tage stilling til, om ægteskabet eller samlivet faktisk er frivilligt.
Og pusterummet skulle sikre, at valget blevet taget under indtryk af, at nu er de her i
Danmark, og her gælder vores normer og rettigheder ved separation eller skilsmisse.
Min klare holdning var derfor, at mindreårige asylansøgere skulle indkvarteres adskilt fra
deres eventuelle ægtefælle eller samlever.
Og det er stadig min holdning i dag.
Som jeg har tilkendegivet ved flere lejligheder, har sagen om indkvarteringen af barne-
brude været genstand for mange drøftelser i ministeriet.
Ministeriets overvejelser tog afsæt i flere hensyn:
- På den ene side skulle indkvarteringsordningen varetage hensynet til barnets tarv – i
denne sammenhæng hensynet til den mindreårige ægtefælle eller samlever – og til
beskyttelsen af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-mark.
- På den anden side skulle indkvarteringsordningen ikke gøre usaglige eller ufor-
holdsmæssige indgreb i familielivet, ligesom ordningen også skulle varetage
hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn.
Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt
vide rammer i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere.
Sagt på en anden måde var der hensyn til både familielivet og til barnets tarv, og det stod
over for det ønske, jeg havde om at beskytte pigerne, så de kunne få et pusterum og plads til
at vælge selv.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for, at jeg
ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad
og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser, og den
anden i Skagen.
Det affødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå.
Vurderingen i ministeriet var, at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle
gøres undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores inter-nationale
forpligtelser.
Og det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere ordnin-gen i
overensstemmelse med dansk ret, herunder vores internationale forpligtelser.
Dette fremgik af de udkast til pressemeddelelser, som jeg fik forelagt, og som indeholdt et
forbehold, og af de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted med
ministeriets jurister.
- 99 -
Et af udvalgsspørgsmålene stillet forud for dagens samråd går på, om jeg vil udlevere en
intern e-mail af 9. februar 2016, som er omtalt i Politiken.
Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne e-mails, der sendes den 9. februar
2016 i denne sag. Det skyldes hensynet til ministeriets interne beslutningsproces.
Det er fast praksis og en del af rammerne for den måde, en regering arbejder på – det gælder
for både tidligere regeringer, den nuværende og for fremtidige. Som regering har man brug
for at have et fortroligt rum for meningsdannelse og politikudvikling.
Og så vil jeg gerne sige, sådan helt principielt, at det kan jo ikke være sådan, at fordi en avis
skriver nogle forkerte ting, så skal man som ministerier og myndigheder forpligtes til at
lægge alle mulige ting frem. Politikens chefredaktør har i presselogen på TV2 News sidste
søndag jo indrømmet, at Politikens dækning af den her jo nu meget berøm-te mail alene
baserer sig på de rene gætterier, og at ingen på Politiken har set eller læst denne mail.
Jeg tror faktisk, det var Jakob Engel-Schmidt, der beskrev det sådan, at det var et me-
dieetisk trafikuheld i slowmotion. Jeg vil bare sige, at Politiken jo altså selv må stå på mål
for deres dækning af den her sag, og det må de jo så gøre i fremtiden. Men altså det kan
ikke være sådan, at et medie kan pålægge nogen selv at skulle fremlægge ting, der afgør ens
uskyld. Sådan kan det ikke være.
Men det er for mig at se også uinteressant, i og med at jeg i dag klart redegør for den
rådgivning, som jeg fik af ministeriet.
Jeg har i øvrigt flere gange i løbet af 2016 oplyst Folketinget om ordningen, og at der skal
gøres undtagelser. Det skete bl.a. på et samråd den 15. marts 2016. Som ét eksem-pel
nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden
kaldte et kongebrev.
Og jeg har også orienteret ombudsmanden om denne forudsætning. Det skete første gang
ved ministeriets brev af 4. maj 2016 til ombudsmanden. Det indgår også i ombuds-mandens
redegørelse.
Det vil jeg vende tilbage til.
Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne
set var anderledes.
På den baggrund var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i
februar sidste år, indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle,
fremtidige indkvarteringsordning.
Jeg har det nu engang bedst med at sige tingene lige ud.
Derfor valgte jeg at beskrive den generelle indkvarteringsordning i pressemeddelelsen, så
det politiske signal til omverdenen stod helt klart.
- 100 -
Da pressemeddelelsen blev udsendt, var den således en politisk tilkendegivelse. Som
tidligere oplyst var det mig selv, der ændrede pressemeddelelsen. Det er der i sig selv intet
odiøst i. Jeg ændrer en masse pressemeddelelser.
Og som jeg tidligere har oplyst, var det også mig selv, som tog forbeholdet ud af presse-
meddelelsen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at give et klart og tydeligt politisk bud-skab,
og fordi jeg ønskede at sende et klart budskab til de unge piger på asylcentrene og til de
kræfter, som fastholder de unge piger i en kultur uden selvbestemmelse.
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det konkret er, ombudsmanden vurderer som
ulovligt. Nemlig den kategoriske og undtagelsesfrie ordlyd af min pressemeddelelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en instruks, skyldes det, at der ikke i
umiddelbar forlængelse af pressemeddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig instruks til
Udlændingestyrelsen, som beskrev de undtagelser, der skulle gøres.
Det vil også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, har
dokumentet ikke haft karakter af en instruks.
Derfor blev der heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen ef-ter
sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for
Udlændingestyrelsen.
Sådan en vurdering lå der altså ikke på mit bord.
Og derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine
embedsmænd, om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min po-
litiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden.
Rådgivningen af mig fra mine embedsmænd gik alene på, at der i indkvarteringsordnin-gen
skulle være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde.
I forhold til Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen gælder, at
styrelsen hele tiden har administreret den i overensstemmelse med vores internationale
forpligtelser. Det har de hele tiden.
Som et resultat af den administration har Udlændingestyrelsen i 6 sager på intet tids-punkt
adskilt parret.
Også dette indgår i ombudsmandens vurdering af sagsforløbet.
Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart efter den 10. februar 2016 fulgt op af andre
skriftlige instrukser til Udlændingestyrelsen.
Derfor blev min pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på dette tidspunkt til
Udlændingestyrelsen.
I sin kategoriske og undtagelsesfri form var den ifølge ombudsmanden ulovlig, og det har
jeg taget til efterretning.
- 101 -
Det fremgår også af ministeriets svar af 3. februar 2017 på ombudsmandens foreløbige
redegørelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende vurderes ulovlig, skyldes det – som sagt –, at den ikke
på et tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingesty-relsen.
Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det også, at vi umid-
delbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en
egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Det skulle vi. Det vil jeg gerne tage på mig. Det burde vi have gjort anderledes.
Nu vender jeg mig så væk fra selve pressemeddelelsen – eller min generelle instruks, om
man vil – et øjeblik for at fokusere på sagsforløbet efter den 10. februar 2016.
Spørgsmålet er, om Folketinget først nu er blevet bekendt med, at der skal gøres undta-gelse
i særlige tilfælde.
Det kan man næsten få indtrykket af, når man læser Politikens artikler.
Men jeg vil erindre om, at jeg flere gange efter den 10. februar 2016 har orienteret Fol-
ketinget om, at der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om se-parat
indkvartering, uanset beskrivelsen af den generelle indkvarteringsordning i min in-struks.
At der ikke er tale om en undtagelsesfri ordning nævnte jeg blandt andet flere gange i mit
svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit
svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et
kongebrev.
Det følger af mit svar, at der er tale om ét eksempel, og at der således vil kunne være flere
eksempler. Mit talepapir fra samrådet er oversendt til Folketinget.
Jeg har også redegjort for sagen i besvarelsen af en række Folketingsspørgsmål.
I mit svar af 9. marts 2016 på spørgsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsud-valget
redegør jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af svaret, at
Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte min gene -rel le instruks
i retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager” . At der skulle ud -sendes
retningslinjer for anvendelse i de konkrete sager afspejler, at den generelle in-struks ikke var
udtømmende. Jeg skal være den første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere.
At der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde er også anført bl.a. i mit svar af 9. maj 2016
på spørgsmål 513 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Og at der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde fremgår også af ministeriets notat om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager, som er sendt til Fol-
ketinget den 12. december 2016.
- 102 -
Senest har jeg redegjort for dette under behandlingen af beslutningsforslag B 38 den 7.
februar i år.
Jeg har altså flere gange over for Folketinget tilkendegivet, at der skal gøres undtagelse fra
udgangspunktet om separat indkvartering i særlige tilfælde.
Desuden blev det over for Udlændingestyrelsen i en e-mail den 18. marts 2016 præcise-ret,
at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.
Læser man ombudsmandens endelige redegørelse af 23. marts 2017 om sagen, fremgår det
da også, at ombudsmanden er opmærksom på, at det samtidig med udsendelsen af min
instruks blev antaget, at der skulle gøres undtagelse i særlige tilfælde.
Ombudsmanden lægger således til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at
pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.
Lad mig runde af.
For at sige det klokkeklart: Jeg har ikke ændret mit syn på barnebrude, hvor ned til 15-årige
piger med eller mod deres vilje giftes med ældre mænd, selvom de måske ikke er meget
ældre end 18 år.
Og jeg siger også klart, at der er ting i dette forløb, som kunne være håndteret bedre. Og det
vil jeg gerne tage på mig, som jeg allerede har sagt.
Mit klare politiske mål var at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til
Danmark, hvor de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om de
fortsat ønsker at bo sammen med deres ægtefælle eller samlever.
Og derfor er det afslutningsvist også vigtigt for mig at fremhæve følgende pointer:
Der er tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen aldrig har skilt parrene ad.
Der er tilfælde, hvor styrelsen har skilt parrene ad.
Og nok så vigtigt, så har den unge kvinde i 4 af de sager, hvor styrelsen har skilt parrene ad,
bagefter selv valgt at forblive adskilt fra sin mand.
Her er vi så ved det, der er sagens absolutte kerne for mig, nemlig hensynet til pigerne,
deres liv og deres fremtid.
Og det faktum, at vi i statsfinansierede asylcentre var på vej til at fastholde dem i det, der
for mig er et middelalderligt familiemønster.
Men nu var det altså Danmark, de kom til. Og her er piger og drenge – kvinder og mænd –
lige meget værd.
- 103 -
Og derfor glæder jeg mig over, at kvinderne har fået muligheden for at få et pusterum, og at
vi nu kan se, at det pusterum, adskillelsen fra deres mænd, har medført, at 4 piger har bedt
om ikke at komme tilbage til den mand, som de var blevet gift med eller var samlevende
med. Så med andre ord, så var der efter min mening god grund til at foreta-ge beskyttelsen
af de her piger.
Og så vil jeg godt lige her til sidst tilføje, at det kan godt være, at nogle af de her piger var
17 år, da de kom til Danmark med deres ægtefælle, og at deres ægtefæller var i 20’e rne,
men vi ved også, at nogle af dem fik deres første barn som 14 årig. Det synes jeg I skulle
tage at overveje.”
På et spørgsmål fra Nicolai Wammen (S) udtalte Inger Støjberg bl.a.:
”… Altså sagt uden at være polemisk, så vil jeg sige, nu har jeg jo været til stede under det
her forløb, det har Jørgen Grønnegård Christensen jo ikke, så derfor så må noget af det jo
nødvendigvis også være på antagelser fra hans side. Og derfor, så kan jeg jo hel-ler ikke gå
ind og kommenterer på hans overvejelser, det, tror jeg, er rimelig selvsagt. Men altså jeg
kan sige, at jeg har jo ikke lagt skjul på, at der har været grundige drøftel-ser, så er det mildt
sagt. Der har været diskussioner i ministeriet om indkvarteringsord-ningen. Altså, hvordan
skulle det her foregå. Og jeg har også før givet det eksempel, at på et tidspunkt, der foreslår
jeg, at adskillelsen skal se, så den ene part skal bo i Gedser, og den anden på Skagen. Og det
får jeg så at vide, det er simpelthen for langt at gå, det kan man ikke. Men okay, så må man
jo rette ind. Og det er jo sådan, politiske diskussi-oner foregår. Det tror jeg i hvert fald også
godt du ved som minister ..., at man har den her type diskussioner i ministeriet, for ellers så
agerer man jo heller ikke som politiker. Og jeg har haft et meget stort ønske om at få adskilt
parrene. Så derfor, så har der været grundige drøftelser om indkvarteringsordningen, men jo
ikke om pressemeddelelsen, og om, om ordlyden var ulovlig. Der foreligger ikke en
advarsel. Og det er jo også præcis dét – altså jeg synes jo sådan set også, at det er lidt vigtigt
at holde sig for øje, at vi har en ombudsmand, som har haft adgang til alle dokumenter, også
dét, man kunne kalde for den famøse mail, den har ombudsmanden også haft i sin hånd, så
han ved jo, kan man sige, mere end i hvert fald andre, der står og kommenterer på det her på
sidelinjen – han ved langt, langt mere. Og han konkluderer jo, at det jo på intet tidspunkt har
været intentionen fra Udlændingestyrelsen at udføre ... iværksætte en ulovlig praksis. Så jeg
synes rent faktisk – og det er sådan sagt helt uden polemik på nogen som helst måde, jeg
synes sådan set, at det er fair nok at lægge ombudsmandens endelige redegørelse til grund.”
Besvarelse af spørgsmål nr. 904
Den 21. juni 2017 besvarede Inger Støjberg følgende spørgsmål nr. 904, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock (ALT)
den 15. juni 2017:
- 104 -
”Er det korrekt, når Udlændingestyrelsen i sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand den
28. april 2016 skriver: ”Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af
pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med ind-
holdet af pressemeddelelsen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte
indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, og at dette skulle gælde uanset
om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skul-le ske adskillelse
i de aktuelle sager, hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sam-men med en ældre
ægtefælle eller samlever.” (UUI alm. del – bilag 152, side 23)? ”
Af svaret fremgår:
”Ja, det er korrekt.
Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketin-gets
Ombudsmand, som var vedlagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ud-talelse
af 4. maj 2016 til ombudsmanden, jf. Folketingets Ombudsmands endelige rede-gørelse af
23. marts 2017 (UUI alm. del – bilag 152).
Jeg vil i øvrigt redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarterings-
instruks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspørgsmål AW og AY (UUI alm.
del) den 23. juni 2017.”
Samråd AW-AZ
Den 23. juni 2017 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål AW, AX,
AY og AZ fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock (ALT). Spørgsmålene var sålydende:
”Samrådsspørgsmål AW
Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet efter at ministeren fjernede formuleringen om
at foretage en konkret vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016, herunder orientere
om hvordan det gik til at pressemeddelelsen fik karakter af en instruks på mi-nisterens
ressortområde, hvornår i forløbet det går op for ministeren at pressemeddelel-sen har fået
karakter af en instruks, hvorvidt ministeren efterfølgende af sit embedsværk blev gjort
opmærksom på at instruksen i sit indhold var ulovlig, om ministeren blev vej-ledt om ikke
at lade pressemeddelelsen blive fulgt op med en instruks, og om ministeren efterfølgende
fulgte op og lod sig orientere om Udlændingestyrelsens håndtering af de konkrete sager?”
”Samrådsspørgsmål AY
Vil ministeren redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af den
undtagelsesfrie instruks, herunder hvorvidt der ved modtagelsen i Udlændingestyrelsen
opstår bekymring omkring lovligheden af instruksen, hvorvidt der iværksættes tiltag med
henblik på at foretage en undtagelsesfri adskillelse i sagerne, samt hvornår man i
Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at instruksen er ulovlig i sit indhold, og hvornår
man ophører med at administrere i overensstemmelse med instruksen? ”
- 105 -
”Samrådsspørgsmål AX
Vil ministeren redegøre for, om det var i overensstemmelse med ministerens sandheds-pligt
at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i pressemeddelelsen af 10.
februar 2016? ”
”Samrådsspørgsmål AZ
Vil ministeren i samtlige de tilfælde, hvor hun siden 10. februar 2016 har besvaret
spørgsmål fra Folketinget om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samleven-de
asylansøgere, redegøre for, hvordan hvert enkelt svar harmonerer med ministerens
forklaring under samrådet 1. juni 2017 om, at det gennem hele forløbet har været en for-
udsætning og en del af ministerens instruks, at alle par skulle vurderes konkret og indi-
viduelt, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale
forpligtelser? ”
Under samrådet udtalte Inger Støjberg bl.a.:
”Så lad mig lige her i første omgang samle op.
For det første: På det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, havde
dokumentet ikke karakter af en instruks, og derfor blev der ikke foretaget en juridisk
vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efter-
følgende skulle læses som en instruks. Derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af
pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd om selve det, at jeg udsendte pres-
semeddelelsen, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog
undtagelsen ud af ordlyden.
For det andet: Når Ombudsmanden efterfølgende vurderer, at pressemeddelelsen efter sit
indhold var ulovlig, skyldes det, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt op af en
egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen.
For det tredje: Når jeg har taget Ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det og-så, at
vi umiddelbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med
en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Disse tre pointer fremhævede jeg på samrådet den 1. juni, og det er selvfølgelig også mit
svar i dag. Men jeg medgiver jo også – det sagde jeg også den 1. juni – at kommu-
nikationen til Udlændingestyrelsen ikke har været stringent.
I forlængelse af dette så er det vigtigt for mig at gøre en ting meget klart, som jeg tror at
kritikerne i det her forløb har overset. Centralt i den her sag står Udlændingestyrelsens
administration af indkvarteringsordningen og spørgsmålet om, hvad jeg var bekendt med i
forhold til Udlændingestyrelsens administration efter udsendelsen af pressemed-delelsen.
Jeg kan helt klart sige, at Udlændingestyrelsen foretog en individuel vurde-ring. Med andre
ord så blev der foretaget en vurdering af den enkelte sags omstændig-heder. Det ved jeg,
fordi jeg jo fulgte opfølgningen i sagen.
- 106 -
Som jeg har sagt, så gav jeg internt i ministeriet meget klart udtryk for, at jeg ønskede en så
restriktiv linje som overhovedet muligt. Derfor bad jeg tidligt i forløbet om at bli-ve
orienteret om implementeringen af den nye ordning, og jeg var af naturlige grunde særlig
interesseret i de sager, hvor Udlændingestyrelsen ikke havde adskilt parrene. Det betyder, at
jeg blev bekendt med, at styrelsen foretog en vurdering af hver enkelt sags omstændigheder.
Og derfor ved jeg jo også, og det ved I jo så også fra Ombudsmandens rapport, at der var
seks par, der aldrig blev adskilt, hvilket jo som nævnt også fremgår af Ombudsmandens
rapport, og som jeg jo også allerede sagde på samrådet den 1. juni.
Så er der stillet spørgsmål til, om jeg vil redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen ef-ter
modtagelsen af instruksen. Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bi-drag til
besvarelsen af det spørgsmål, og mit svar bliver derfor også lidt specielt, fordi jeg gerne vil
læse styrelsens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det synes jeg er det rigtigste at gøre i den her
sag. Udlændingestyrelsen har om forløbet efter udsendelsen af presse-meddelelsen oplyst
følgende, og nu læser jeg så op:
Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemedde-
lelse om, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægte-
fælle eller samlever. Udlændingestyrelsen modtog umiddelbart efter udsendelsen af
pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet om administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af
pressemeddelelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede desuden Udlæn-
dingestyrelsen om straks at orientere indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslin-jer.
Indkvarteringsoperatørerne blev derfor den 10. februar 2016 orienteret om de nye
retningslinjer.
Udlændingestyrelsen orienterede om, at de nye retningslinjer betød, at ingen mindreåri-ge
fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, uanset om der
var fælles børn, og at der skulle ske adskillelse i samtlige sager, hvor en mindre-årig var
indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Udlændingestyrel-sen bad
samtidig om at blive orienteret, hvis operatørerne blev opmærksomme på par, der var
omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeriets instruks. Det var Udlændin-gestyrelsen,
der i hver enkelt sag efterfølgende skulle beslutte, om der skulle ske en se-parat
indkvartering. Det var altså ikke operatørerne, der skulle træffe denne beslutning.
Der blev ikke den 10. februar 2016 truffet beslutning om separat indkvartering. Udlæn-
dingestyrelsen orienterede den 10. februar 2016 alene indkvarteringsoperatørerne om nye
retningslinjer. Den 10. februar 2016 var det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ville
rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, hvis der skulle etableres
en ordning, hvorefter mindreårige over 15 år uden mulighed for, at der kunne gøres en
undtagelse, skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller samlever.
Disse spørgsmål blev rejst af Udlændingestyrelsen over for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, og spørgsmålene blev som følge heraf i de kommende dage og uger lø-bende
drøftet mellem Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet tilkendegav i forbindelse med disse drøftelser, at
styrelsen kunne forelægge konkrete problemstillinger for departementet, hvis styrel-sen i
relation til de konkrete sager ønskede departementets vurdering af foreneligheden med
Danmarks internationale forpligtelser. Efter anmodning fra Udlændinge- og Inte-
- 107 -
grationsministeriet orienterede Udlændingestyrelsen løbende ministeriet om status ved-
rørende adskillelse af parrene i de konkrete sager. Citat slut.
I forhold til spørgsmålet om, hvordan Udlændingestyrelsen rent faktisk har administre-ret
ordningen, har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op igen:
Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt administreret ordningen på en sådan måde, at
der ikke kunne gøres undtagelser fra instruksen. Udlændingestyrelsen har i alle sager
foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skulle ske en separat indkvarte-ring.
Udlændingestyrelsens har under hele forløbet siden den 10. februar 2016 admini-streret
ordningen vedrørende indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre
under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.
Beslutningerne om, hvorvidt der skulle ske adskillelse i de konkrete sager, blev truffet,
efterhånden som Udlændingestyrelsen foretog en gennemgang af sagerne. De første par
blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. 6 dage efter Udlændinge- og Integrationsministe-
riets pressemeddelelse af 10. februar 2016. Den 18. februar 2016 anmodede Udlændin-
gestyrelsen operatørerne om følgende oplysninger: Der blev bl.a. indhentet oplysninger om
eventuelle fælles børn, graviditet, familiemedlemmer, som også opholdt sig i Dan-mark,
operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger m.v. Par med fælles børn
blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken forælder der skulle ind-kvarteres sammen
med fællesbørnene. Udlændingestyrelsen anmodede endelig operatø-rerne om oplysninger
om, hvorvidt familier var velfungerende, herunder om der var be-kymring for parternes
eventuelle børns trivsel, og hvordan det vurderedes, at familien ville fungere efter en
adskillelse af parret, samt om oplysninger om, hvorvidt der var øv-rige forhold, som
styrelsen burde være opmærksom på. Oplysningerne indgik bl.a. i vurderingen af, om der
skulle ske adskillelse.
I forbindelse med gennemgangen af oplysningerne i sagerne identificerede Udlændinge-
styrelsen fem sager, hvor Udlændingestyrelsen ikke indkvarterede parrene separat, idet det
var styrelsens vurdering, at separat indkvartering ville være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Disse sager blev i starten af marts forelagt Udlændinge- og
Integrationsministeriet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de
retlige rammer, herunder rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser. Citat slut.
I forhold til spørgsmålet, om Udlændingestyrelsen har foretaget partshøringer i de om-talte
sager, så har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg altså igen op:
I forelæggelsen af instruksen drøftede Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk forvaltningsvirksom-hed,
når styrelsen beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale om en afgø-relse i
forvaltningslovens forstand. Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder, at
en beslutning om at flytte en asylsøger fra et asylcenter til et andet er såkaldt faktisk
forvaltningsvirksomhed. Det medfører bl.a., at der ikke efter forvaltningsloven skal ske
partshøring i sagerne, og at der ikke skal træffes afgørelse i sagerne. Sådan er det også, hver
gang en asylansøger flyttes, fordi f.eks. et asylcenter lukkes.
Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlændingesty-relsen
give asylsøgeren et såkaldt flyttepåbud. Flyttepåbuddet er en afgørelse i forvalt-
- 108 -
ningslovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring herefter gælder, og at der
skal træffes en afgørelse i sagen.
Indtil april 2016 blev sagerne behandlet som alle andre sager om indkvartering af asyl-
ansøgere, altså som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager, hvor Udlændingestyrel-sens
beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truffet en afgørelse herom i forvalt-
ningslovens forstand, og der blev derfor ikke foretaget partshøring, ligesom der ikke blev
givet en begrundelse. Det ændrer dog ikke på, at der blev administreret således, at der blev
foretaget en konkret og individuel vurdering af, om det var foreneligt med Dan-marks
internationale forpligtelser at adskille parrene.
Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete sager om
adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle træffes en egentlig
afgørelse i alle sager. Og baggrunden for genoptagelsen af sagerne var ikke en vurde-ring
af, om styrelsens beslutning om separat indkvartering var i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser, den var derimod at sikre, at sagerne bliver behandlet som af-
gørelsessager på grund af den indgribende karakter for de involverede par, og at parter-ne
derfor også fik lejlighed til at komme med deres bemærkninger til adskillelsen. Citat slut.
Det vil sige, at hele spørgsmålet om partshøringer er udtryk for juridiske overvejelser om,
hvorvidt beslutningen om at adskille parrene var af så indgribende karakter, at der var tale
om en afgørelse, hvor parterne skulle have lejlighed til at komme med deres be-mærkninger,
inden afgørelsen blev truffet. Jeg vil gerne sige meget klart, at det var juri-diske
overvejelser, som jo foregik imellem Udlændingestyrelsen og departementet, og det var
ikke juridiske overvejelser, som jeg var inde over. Jeg bliver først gjort bekendt med emnet,
efter at det er besluttet, at der skal træffes afgørelse i alle sager, hvorfor der jo så også skal
gennemføres partshøringer.
Jeg har også noteret mig, at der flere steder har bredt sig den opfattelse, at Udlændinge-
styrelsen skulle have omgjort de første sager om adskillelse, fordi de var forkerte. Ud-
lændingestyrelsen har hertil oplyst følgende, og jeg læser så op igen:
Ordningen indebærer, at parrene indkvarteres hver for sig, medmindre det er i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Den separate indkvartering opretholdes kun så længe,
det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser. At et par først bliver skilt ad og
senere får mulighed for at blive indkvarteret sammen, er derfor ikke et ud-tryk for, at det var
forkert at indkvartere parret hver for sig i første omgang. Det er der-imod udtryk for, at
varigheden indgår i vurderingen af, hvor længe en separat indkvarte-ring kan opretholdes og
samtidig være i overensstemmelse med Danmarks internationa-le forpligtelser. Citat slut.
Så vidt Udlændingestyrelsens eget bidrag om forløbet i Udlændingestyrelsen efter ud-
sendelsen af min generelle indkvarteringsordning. Som Udlændingestyrelsen selv har
redegjort for, har styrelsen under hele forløbet administreret ordningen under hensynta-gen
til Danmarks internationale forpligtelser. Jeg kan i øvrigt henvise til de skriftlige
udvalgsspørgsmål, som er besvaret, bl.a. med bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Som sagt anerkender jeg, at forløbet kan kritiseres, og jeg står ved, at den samlede kom-
munikation fra departementet til Udlændingestyrelsen om ordningens indhold har været
- 109 -
mangelfuld. Det sagde jeg også allerede den 1. juni på samrådet, og derfor har jeg også taget
Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning. Det gælder for det første kritik-ken af selve
indholdet af instruksen, og det gælder også Ombudsmandens kritik om, at
pressemeddelelsen med det kategoriske og undtagelsesfri indhold og kommunikationen i
øvrigt til Udlændingestyrelsen medførte en betydelig risiko for forkerte afgørelser.
Så spørges der i samråd AX, om det var i overensstemmelse med min sandhedspligt som
minister at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i presse-
meddelelsen af 10. februar 2016. Det er klart, at en ministers sandhedspligt også omfat-ter
udsendelsen af en pressemeddelelse. Samtidig tror jeg også, at alle er enige om, at ministres
pressemeddelelser også er et politisk redskab, og at der derfor ikke gælder de samme krav
om en udtømmelig retlig gennemgang af et givent anliggende, som tilfæl-det er i
eksempelvis svar på spørgsmål fra et af udvalgene i Folketinget. Men naturligvis skal
pressemeddelelsens indhold ligge inden for rammerne af sandhedspligten. Det vil være en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der stilles til en presse-meddelelse, for
at sandhedspligten kan siges at være opfyldt. Heri indgår bl.a. hensynet til at kommunikere
et klart og tydeligt signal. Det er den afvejning, der bliver foretaget.
Som jeg også tidligere har oplyst, var det mig selv, som tog forbeholdet ud af presse-
meddelelsen. Ingen betvivler vel min eller andre ministres ret til at anvende pressemed-
delelser med det sigte, uanset om man så deler min politiske holdning i den her sag eller ej.
Men uanset mit politiske sigte med pressemeddelelsen skulle vi, som jeg også har
tilkendegivet tidligere, under alle omstændigheder umiddelbart i forlængelse af udsen-
delsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks med de
nødvendige forbehold, og det sagde jeg som sagt også allerede på samrådet den 1. juni.
Endelig beder udvalget mig om at redegøre for, om mine svar siden instruksen af 10.
februar 2016 på Folketingets spørgsmål om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller
samlevende asylansøgere i alle tilfælde harmonerer med forudsætningen om en in-dividuel
vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og
Danmarks internationale forpligtelser. Til brug for svaret er der foretaget en gennemgang af
de spørgsmål, der er stillet om denne sag siden den 10. februar 2016, og mine svar. Efter
ministeriets opgørelse er der stillet i alt godt 40 spørgsmål med det her indhold, og jeg vil
ikke redegøre i detaljer for hvert enkelt svar til Folketinget, det er rammerne for et samråd
simpelt hen ikke til, men jeg vil naturligvis svare på det som skriftlige spørgsmål, hvis der
skulle være behov for det. Det må I så sende over efterføl-gende, hvis I mener det.
Generelt vil jeg sige, at der i alle svar, der er givet efter samråd Z den 15. marts 2016,
udtrykkeligt henvises til, at instruksen om adskilt indkvartering er et udgangspunkt, og at
det således kan komme på tale at gøre undtagelse i særlige tilfælde. Forud for samråd Z
svarer jeg på to spørgsmål til Folketinget om det her emne.
Mit første svar af 24. februar 2016 er et svar på et § 20-spørgsmål. Spørgsmålet lyder, om
jeg er tilfreds med hjælpen til de såkaldte barnebrude, og om man gør nok for at op-søge og
hjælpe dem. Som enhver vil være klar over, synes jeg ikke, at man havde gjort nok, og i
svaret redegør jeg derfor bl.a. for det, for det, jeg har sat i værk, og for min po-litiske
holdning. Det betyder også, at jeg gentager ordlyden af min pressemeddelelse af 10. februar
2016. I lyset af Ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at svaret på
- 110 -
det her punkt kunne have været mere præcist, da der jo ikke er svaret juridisk … eller
udtømmende.
Mit andet svar forud for samråd Z er i et svar af 9. marts 2016 på et udvalgsspørgsmål.
Spørgsmålet er bl.a., om jeg vil udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer
dansk kultur og dansk lovgivning. I mit svar redegør jeg først for min generelle indkvar-
teringsinstruks, hvorefter ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan indkvarteres
sammen med deres ægtefælle eller samlever, og derefter fremgår det – og nu citerer jeg – at
jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle in-struks i
retningslinjer, der skal anvendes i de konkrete sager. Citat slut.
At styrelsen skulle omsætte den generelle instruks i retningslinjer til anvendelse i kon-krete
sager, afspejler jo, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Som tidligere nævnt skal
jeg være den første til at sige, at det jo kunne have været formuleret klarere, men det er også
vigtigt at understrege, som jeg også gjorde på det sidste samråd, at in-gen af disse to
spørgsmål står alene, men netop bliver fulgt op af mit svar til Folketinget få dage senere
under samråd Z.
Til sidst – og lad det så være mine afsluttende bemærkninger – er det vigtigt for mig, at vi
ikke glemmer, hvad det her først og fremmest handler om ude i den virkelige verden. Som
jeg ser det, er det fremmed i Danmark, at piger skal giftes og få børn i en meget ung alder.
Mit klare politiske mål med adskillelsen var at give de unge piger en form for pusterum, når
de kom til Danmark, så de kunne få lejlighed til at overveje deres situati-on og tage stilling
til, om de fortsat ønskede at bo med deres ægtefælle eller samlever. Det var fra starten mit
klare politiske mål, og det har jeg ikke lagt skjul på og også nøje fulgt op på. For det er altså
et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde, og det tror jeg også alle ved.
Hvad oppositionen i virkeligheden vil, er mig derimod aldeles uklart. Jeg har sagt klart, at
der var ting i det her forløb, der kunne have været håndteret bedre. Pressemeddelelsen
skulle have været fulgt op af en egentlig instruks, det kunne være gjort bedre, og det er jo
også det, Ombudsmanden kritiserer. Den kritik har jeg taget til mig, ligesom jeg er-kender,
at jeg har haft det politiske ansvar for forløbet. Det kan der ikke være nogen tvivl om.
Men vi skal heller ikke glemme, at Udlændingestyrelsen ikke skilte nogen i dagene efter
pressemeddelelsen, at der blev foretaget en individuel sagsbehandling, og at der var til-
fælde, hvor styrelsen ikke skilte parrene ad. Og derfor ser jeg, efter mere end 5 timers
samråd den 1. juni og 73 spørgsmål stillet til mig, den her sag som en sag, der selvfølge-lig
handler om min embedsførelse, ingen tvivl om det, og det svarer jeg også gerne på. Men jeg
oplever altså også, selv om oppositionen sikkert siger det modsatte, at sagen i stigende grad
bruges til at skabe tvivl om den udlændingepolitik, der bliver ført her i Danmark. Og til det
vil jeg bare sige, at det lykkes I altså ikke med. Vi fører og vil fort-sat føre en stram
udlændingepolitik.
I den her sag har jeg ønsket at give pigerne et pusterum, så de får mulighed for selv at tage
stilling til, om de vil fortsætte deres ægteskab her i landet. Nogle gange kræver det et
pusterum at se, at der er andre måder at leve på end i det land, man kommer fra. Og det
pusterum vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at give dem inden for rammerne af lov-
givningen og selvfølgelig jo dermed også de internationale forpligtelser. Men der skal
- 111 -
ikke herske tvivl om, at mit mål hele tiden har været at beskytte de her piger, og jeg kunne
ærlig talt godt tænke mig, at det var et fælles mål for os i Folketinget. Men jeg kan konst
atere, at det har det ikke været.”
Samråd Q, R og U
Den 1. marts 2019 deltog Inger Støjberg i et samråd til besvarelse af samrådsspørgsmål Q, R og U
fra Mattias Tesfaye (S), Søren Søndergaard (EL), Caroline Magdalene Meier (ALT), So-fie
Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF). Spørgsmålene var sålydende:
”Samrådsspørgsmål Q
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for, hvad der blev sagt
på koncerndirektionsmødet i ministeriet den 10. februar 2016, som kan have givet den
daværende direktør i Udlændingestyrelsen anledning til i en e-mail samme dag at skrive:
”Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til s a-gen – uanset
Børnekonventionen, når parret har et fælles barn” (jf. artiklen ”Hemme lig-holdt mail
modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks” , Information, den 7. fe-bruar 2019)? ”
”Samrådsspørgsmål R
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for de overvejelser, der
foregik i ministeriet og Udlændingestyrelsen, og som lå til grund for ikke at over-sende den
e-mail til Ombudsmanden, der omtales i svar på spm. 1000 (UUI alm. del, folketingsåret
2016-17), og redegøre for om artiklen ”Hemmeligholdt mail modsiger Støjbergs forklaring
om ulovlig instruks” (I nformation, den 7. februar 2019) har givet ministeren og styrelsen
anledning til at revurdere beslutningen om ikke at stille e-mailen til rådighed for
Ombudsmanden? ”
”Samrådsspørgsmål U
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for, hvorfor mini-steren
hverken har oplyst Folketingets Ombudsmand eller Folketinget om indholdet af den
mailkorrespondance mellem ministeriet og direktøren for Udlændingestyrelsen af 10.
februar 2016 som beskrevet i Information den 7. februar 2019 ”Hemme ligholdt mail
modsiger Støjbergs forklaring om ulovlig instruks” ? Vil ministeren fastholde sin udt a-lelse
på samrådet den 11. oktober 2017 ”Dagens samråd følger jo så også op på statsmi-nisterens,
justitsministerens og mine egne omkring ca. 200 folketingssvar, som er be-svaret i
tilknytning til samrådet her i dag og de to foregående samråd af i alt ca. 7 timers varighed.
Der er altså med andre ord tale om en sag, som er meget, meget grundigt be-lyst, og hvor
jeg flere gange har redegjort detaljeret for forløbet. Derfor så vil de svar, jeg giver i dag, jo
også i meget vidt omfang være en gentagelse af både de skriftlige, men jo også de
mundtlige svar, som allerede er afgivet til Folketinget i den her sag ”. ”
Under samrådet udtalte Inger Støjberg bl.a.:
”Før min pressemeddelelse den 10. februar 2016 har der så vidt vi ved ikke været nogen
sager, hvor mindreårige piger over 15 år er blevet adskilt fra deres ældre ægtefælle mod
- 112 -
deres vilje. Altså ingen sager hvor piger på 15, 16 eller 17 år er blevet adskilt fra en æl-dre
mand, medmindre pigerne selv har givet udtryk for et sådant ønske, eller hvis der var tale
om mistrivsel. Med min pressemeddelelse, der er denne praksis så vendt på ho-vedet. Jeg
har hele vejen igennem sagt, at det var mit politiske ønske at vende praksis på hovedet. Min
holdning var og er klar. Vi må og kan ikke tillade, at ældre mænd bor sammen med unge
piger på vores asylcentre. Det er det politiske mål, jeg har haft for øje. Både før, under og
efter forløbet med pressemeddelelsen. Og derfor så tilkendegav jeg også tidligere, at mit
ønske var, så vidt muligt, at adskille parrene – og dermed ligge en så restriktiv linje, som
overhovedet mulig. Jeg har også oplyst udvalget om, at jeg på forhånd, dvs. inden
pressemeddelelsen blev sendt ud, vidste, at der skulle gøres undta-gelser i særlige tilfælde,
og det var den rådgivning, jeg fik fra ministeriet. Og jeg har også klart sagt, at det forhold,
at der i visse situationer skulle gøres en undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set
anderledes. Derfor ønskede jeg også, at min pressemeddelelse i 2016 i februar indeholdt en
klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle ind-kvarteringsordning. Jeg
forudsatte, at myndighederne hurtigt fulgte op på mit ønske om at vende udgangspunktet på
hovedet. Derimod så havde jeg ikke noget politisk øn-ske om at ændre på de
forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Heller ikke i forhold til spørgsmålet om
partshøring. Og derfor, så var jeg jo ikke inde over spørgsmålet om partshøring, men blev
først orienteret, da Udlændingestyrelsen havde besluttet at foreta-ge partshøring i alle sager.
Det ligger også helt fast, det siger Udlændingestyrelsen selv, at Udlændingestyrelsen under
hele forløbet, i alle sager, har foretaget en konkret og in-dividuel vurdering under
hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser. Og det ligger fast, at jeg vidste, at
Udlændingestyrelsen ikke administrerede ordningen undta-gelsesfrit, fordi jeg netop fulgte
sagerne tæt, hvor der aldrig var sket en adskillelse. Og derfor var jeg heller ikke på det
tidspunkt optaget af, om pressemeddelelsen var blevet fulgt op af en egentlig instruks, for
jeg vidste jo netop via de konkrete sager, at presse-meddelelsen faktisk ikke blev
administreret undtagelsesfrit af Udlændingestyrelsen. Det ændrer ikke ved, at jeg og
ministeriet, har taget Ombudsmandens alvorlige kritik fra marts 2017 til efterretning. Det
står nemlig også klart, at den samlede kommunikation til Udlændingestyrelsen om den nye
indkvarteringsordning ikke var stringent nok, og der-for har jeg også klart sagt, at der var
ting i den her sag, som vi burde have gjort anderle-des. Men på intet tidspunkt har jeg
forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myn-dighederne adskilte par i strid med vore
internationale forpligtelser. Og jeg gentager, at Udlændingestyrelsen selv har sagt helt klart,
at man selv har foretaget en vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Så efter
Ombudsmandens kritik så er der simpelt-hen ikke mere at komme efter i den her sag.
Realiteten er, at alle de konkrete sager hele vejen igennem har været genstand for en
individuel vurdering, og det har jeg vidst lige fra begyndelsen.”
De berørte par
Ændringen af praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere den 10. februar 2016 før-te til
adskillelse af 24 par. Skemaet nedenfor indeholder en oversigt over oplysninger vedrø-rende
parrene og de foretagne adskillelser. Der foreligger herudover oplysninger om bl.a. fag-lige
vurderinger fra indkvarteringsoperatørerne mv. og andre oplysninger, herunder om kon-
sekvenserne af adskillelserne.
- 113 -
Par Alder ved Børn/ Besluttet Faktisk Dage fra Adskillelse op- Antal
adskillelse gravid? adskilt adskilt indrejse til hørt dage
faktisk adskilt
adskillelse Par nr. 1 15 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 100 03-10-16 228
(Par X) 25 år (M) (overgået til
integration, be-
sluttet fortsat
adskilt i juli
2016)
Par nr. 2 16 år (K) Nej 12-02-16 16-02-16 56 30-06-16 135
(Par Y) 28 år (M) (overgået til
integration)
Par nr. 3 16 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 66 25-05-16 97
(Par Z) (senere æn- (genindkvarteret
dret til 18 år sammen efter
efter alders- afgørelse om
undersøgel- aldersændring)
se)
20 år (M)
Par nr. 4 16 år (K) Nej 12-02-16 17-02-16 103 27-04-16 70
(Par Æ) (senere æn- (genindkvarteret
dret til 19 år sammen efter
efter alders- afgørelse om
undersøgel- aldersændring)
se)
20 år (M)
Par nr. 5 17 år (K) Nej 12-02-16 18-02-16 164 K fremsatte -
(Par Ø) 23 år (M) ønske om at
forblive adskilt
fra M i juli 2016 Par nr. 6 17 år (K) Gravid 12-02-16 16-02-16 112 30-07-16 165
(Par Å) 18 år (M) (forment- (K overgået til
lig siden integration, M
marts ca. en måned
2016) tidligere) Par nr. 7 17 år (K) Nej 12-02-16 16-02-16 122 19-05-16 93
(Par AA) 23 år (M) (genindkvarteret
sammen, efter at
K fyldte 18 år) Par nr. 8 14 år (K) Nej 31-01-16 31-01-16 151 K fremsatte -
(Par K) 28 år (M) ønske om at
24-02-16 forblive adskilt
(fortsat ad- fra M i juni
skilt, efter at 2016
K fyldte 15
år)
- 114 -
Par nr. 9 15 år (K) Gravid 16-02-16 16-02-16 103 01-05-16 75
(Par T) 20 år (M) (termin (overgået til
ukendt) integration)
Par nr. 10 17 år (K) Nej 18-02-16 19-02-16 55 10-05-16 81
(Par AB) 21 år (M) (genindkvarteret
sammen, efter at
K fyldte 18 år) Par nr. 11 16 år (K) Ét barn 25-02-16 04-03-16 115 23-05-16 80
(Par F) (senere æn- (født (genindkvarteret
dret til 17 år 2015) sammen, efter at
efter alders- K fyldte 18 år)
undersøgel-
se)
26 år (M)
Par nr. 12 16 år (K) Ét barn 26-02-16 04-03-16 123 07-07-16 125
(Par J) 21 år (M) (født (overgået til
2015) og integration)
gravid
(termin
septem-
ber 2016)
Par nr. 13 16 år (K) Ét barn 25-02-16 02-03-16 56 13-10-16 225
(Par K) 32 år (M) (født (genindkvarteret
2015) sammen på bag-
grund af fornyet
partshøring ef-
ter, at US i juli
2016 havde truf-
fet afgørelse om
fortsat adskillel-
se)
Par nr. 14 17 år (K) Gravid 25-02-16 02-03-16 194 14-07-16 134
(Par M) 27 år (M) (termin (genindkvarteret
juli sammen efter
2016) partshøring) Par nr. 15 17 år (K) Ét barn 25-02-16 17-03-16 139 11-07-16 116
(Par C) 30 år (M) (født (genindkvarteret
2014) sammen efter
partshøring) Par nr. 16 17 år (K) Gravid 25-02-16 11-03-16 131 12-07-16 123
(Par L) 26 år (M) (termin (genindkvarteret
august sammen efter
2016) partshøring) Par nr. 17 17 år (K) Gravid 25-02-16 07-03-16 144 11-07-16 126
(Par O) 29 år (M) (termin (genindkvarteret
januar sammen efter
2017) partshøring)
- 115 -
Par nr. 18 15 år (K) Nej 16-03-16 01-04-16 168 23-08-16 144
(Par AD) 26 år (M) (parret udrejst af
landet, besluttet
fortsat adskilt i
juli 2016)
Par nr. 19 14 år (K) Gravid 06-11-15 17-11-15 26 01-05-16 -
(Par S) 24 år (M) (termin (K overgået til
april 02-04-16 integration, og
2016) (fortsat ad- det vides ikke,
skilt, efter at om parret efter-
K fyldte 15 følgende flytte-
år) de sammen
igen)
Par nr. 20 16 år (K) Nej 27-04-16 13-05-16 169 03-11-16 174
(Par P) 18 år (M) (genindkvarteret
sammen på bag-
grund af fornyet
partshøring ef-
ter, at US i juli
2016 havde truf-
fet afgørelse om
fortsat adskillel-
se)
Par nr. 21 17 år (K) Nej 24-06-16 29-06-16 226 02-11-16 126
(Par AG) (senere æn- (genindkvarteret
dret til 16 år sammen på bag-
efter alders- grund af fornyet
undersøgel- partshøring ef-
se) ter, at US i juli
2016 havde truf-
18 år (M) fet afgørelse om
(senere æn- fortsat adskillel-
dret til 17 år se)
efter alders-
undersøgel-
se)
Par nr. 22 17 år (K) Nej 19-07-16 20-07-16 4 16-08-16 27
(Par AH) 24 år (M) (genindkvarteret
sammen, efter at
K fyldte 18 år) Par nr. 23 17 år (K) Gravid 12-08-16 15-08-16 281 22-08-16 7
(Par N) (termin (genindkvarteret
17 år (M) septem- sammen efter
(senere æn- ber 2016) partshøring)
dret til 19 år
efter alders-
undersøgel-
se)
- 116 -
Par nr. 24 16 år (K) Ét barn 15-04-16
(Par D) 24 år (M) (født (efter ønske
2016) fra K, som
”ønsker at
lære at klare
sig selv, idet
de jo allige-
vel skal ad-
skilles, da
hun er min-
dreårig
19-04-16 158 11-11-16 206
(genindkvarteret
sammen efter
ønske fra K)
”)
Om par nr . 6kan supplerende o plyses bl.a., at de indr ejste og ansøgte o m asyl i Danmark i
slutningen af okto ber 2015, hvo refter de blev indkvart eret sammen.
Un der en o plysnings- og motiv samtale, som blev afho ldt den 10. novem ber 2015 som led i
asylsagen, oplyste K bl.a., at pa rret var blevet religiøst viet i Syrien den 14. juli 2015. De hav-de
forinden været naboer i 2 år. De blev forelsket og b esluttede sig for a t blive gift. Ægteska-bet var
frivilligt fra begge parters side. De blev gift, fordi de elskede hinanden. Efter at de var blevet gift,
flyttede K ind hos M og dennes familie, hvor de boede sammen indtil deres udrej-se af Syrien den
5. oktober 2015.
I en klage af 15. februar 2016 over Udlændingestyrelsens beslutning af 12. februar om at ad-skille
parret oplyste K bl.a., at hun ville sultestrejke, udeblive fra skole og muligvis gøre ska-de på sig
selv, hvis hun blev adskilt fra M. M elskede hende, og hun elskede M, og de ville ikke skilles fra
hinanden.
Den 16. februar 2016 blev parterne indkvarteret på hver sit asylcenter. Afstanden mellem de to
centre var ca. 60 km.
Den 22. marts 2016 oplyste M til en medarbejder i Udlændingestyrelsen bl.a., at han frygtede for
K’s helbred og psykiske tilstand. K var ved at blive dybt depressiv grundet de aktuelle
omstændigheder, som hun var underlagt, hvor hun blev holdt adskilt fra M.
Den 26. maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev
ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst
gift, efter at de var blevet forelsket og forlovet, og at de ventede barn sammen.
- 117 -
Den 27. juni 2016 overgik M til integration, og den 30. juli 2016 overgik K til integration.
Om par nr. 12 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark
sammen med deres søn (født 2015) i starten af november 2015. De blev indkvarteret sammen.
Af et oplysningsskema af 22. februar 2016 fremgår bl.a., at parret havde været sammen i ca. 2 år
og havde været gift i ca. 1½ år. De fandt hinanden på en arbejdsplads. K var gravid og hav-de
termin i september 2016. Parret virkede harmoniske og glade for hinanden. De fremtrådte
opmærksomme og omstillingsparate i forhold til sig selv og den situation, som de befandt sig i.
Drengen virkede tilpas og i god trivsel. På et spørgsmål om, hvordan det forventedes, at familien
ville fungere efter en adskillelse, var svaret: ”Krisereaktion med risiko for faldende trivsel og
retraumatisering” .
Den 26. februar 2016 blev parret besluttet adskilt. Af en klage fra parret, som samme dag blev
sendt til Udlændingestyrelsen via Røde Kors, fremgår bl.a., at K og M var i psykologbehand-ling,
og at presset ved, at de skulle adskilles, øgede det i forvejen hårde pres, som de var un-der. M var
bekymret for at lade K være alene uden hans nærvær, da hun ikke havde det godt og havde brug
for, at han var der, herunder for at hjælpe og støtte hende under hendes gravidi-tet samt hjælpe
med at tage sig af deres søn.
Den 4. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og sønnen. Afstanden mellem
de to centre var ca. 8 km.
Den 20. juni 2016 blev K og M partshørt i forbindelse med den fornyede behandling af deres sag
om indkvartering.
Den 21. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev
ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst
gift, at de havde det godt med hinanden, at de tidligere havde boet sammen, at de sammen havde
et barn, og at K var gravid.
Den 7. juli 2016 overgik parret til integration.
- 118 -
Om par nr. 15 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark
sammen med deres datter (født 2014) i slutningen af oktober 2015. De blev indkvarteret sammen.
Den 1. marts 2016 var parret til samtale med en socialkoordinator fra kommunen, hvor parret blev
orienteret om Udlændingestyrelsens beslutning af 25. februar om at adskille dem. Parret oplyste
bl.a., at de var meget glade for hinanden og på ingen måde ønskede at blive adskilt. I hverdagen
var de fælles om pasningen af deres barn og husholdningen generelt, og der ville ikke være nogen
fra deres omgangskreds, som kunne støtte dem eller deres barn. De ville ikke kunne fungere som
familie. Af socialkoordinatorens udtalelse vedrørende parret fremgår bl.a., at der ikke havde været
grund til at iværksætte foranstaltning til hjælp for familien, og at det ville være traumatiserende
for både forældre og barn at blive adskilt.
Den 17. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og barnet. Afstanden
mellem de to centre var ca. 37 km.
Under en samtale den 1. april 2016 hos Udlændingestyrelsen oplyste K bl.a., at hun og M havde
mødt hinanden til en bryllupsfest og var blevet forelskede. De kendte ikke hinanden, før de
mødtes til brylluppet. Efter noget tid havde M friet, og efter et par måneder blev de gift. Herefter
begyndte de at bo sammen.
Den 17. juni 2016 foretog Udlændingestyrelsen partshøring af K og M vedrørende spørgsmå-let
om adskilt indkvartering. Den 24. juni 2016 oplyste M under en telefonsamtale med styrel-sen
bl.a., at ægteskabet med K var frivilligt, og at han gerne ville være hos sin kone og barn. Den 30.
juni og 4. juli 2016 var M og K til samtale hos styrelsen som led i partshøringen om adskilt
indkvartering. K oplyste under sin samtale bl.a., at hun ikke oplevede noget pres fra sin familie
for at sige ja til ægteskabet med M. Hun ville giftes med M, fordi hun godt kunne lide ham. Hun
havde det fint med aldersforskellen mellem hende og M. Hun havde stadig lyst til at være gift
med M og havde det ikke godt med at være adskilt fra ham.
Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at genindkvartere parret sammen på
baggrund de fremkomne oplysninger, hvilket skete den 11. juli 2016. K fyldte 18 år den 28. juli
2016.
- 119 -
Anbringender
Anklagerne har anført, at anklageskriftet lever op til de krav, der kan stilles.
Endvidere har anklagerne anført navnlig, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at fhv.
minister Inger Støjberg den 10. februar 2016 – trods advarsler fra sine embedsmænd – udstedte en
instruks, hvorefter asylansøgere under 18 år fremover ikke måtte bo sammen med en ægtefælle
eller samlever. Den nye indkvarteringsordning indebar også, at par, hvor den ene var under 18 år,
og som aktuelt boede sammen, skulle skilles ad. Instruksen, der skulle træde i kraft straks,
rummede ikke plads for undtagelser. Beslutningen blev kommunikeret skriftligt og mundtligt til
Udlændingestyrelsen, som samme dag videregav meddelelsen til operatørerne af asylcentrene
med oplysning om, at styrelsen snarest muligt ville varsle flytning i samtlige sager. Samme
eftermiddag kommunikerede Inger Støjberg i sin egenskab af minister beslutningen i pressen og
dagen efter i et facebookopslag.
Instruksen medførte, at Udlændingestyrelsen iværksatte og frem til den 12. december 2016
fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager skete adskillelse af
ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, og hvor den ene part var under 18 år.
Instruksen var ulovlig, idet adskillelsen af parrene var i strid med Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 og skete under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsret-lige
grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvalt-
ningsrettens og menneskerettighedskonventionens krav til konkret og individuel vurdering,
partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser.
Inger Støjberg var som minister ansvarlig for den ulovlige indkvarteringsadministration. Hun
havde i hele perioden eller burde have haft kendskab til den ulovlige administration og gjorde
intet for at ændre den.
Det stod Inger Støjberg klart, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år indkvarteret sam-
men med sin ægtefælle, samlever og eventuelle børn kunne adskilles straks og uden, at der
forudgående i hvert enkelt tilfælde blev foretaget en konkret og individuel sagsbehandling for
- 120 -
at klarlægge, om der i den konkrete sag forelå tvang eller risiko for tvang eller kunne rejses tvivl
om, hvorvidt de pågældende havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskeret-
tighedskonventionens artikel 8. Ved at udsende den undtagelsesfrie instruks, som ikke blev fulgt
op af andet skriftligt materiale, gav Inger Støjberg Udlændingestyrelsen en ulovlig in-struks om at
handle i overensstemmelse med pressemeddelelsen. I et antal sager udførte Ud-lændingestyrelsen
adskillelse af parrene i overensstemmelse med instruksen og dermed uden tilstrækkelig
undersøgelse af, om betingelserne for adskillelse var opfyldt.
Ved sine udtalelser i pressen og over for offentligheden den 10. og 11. februar 2016 og senere
ved sin besvarelse den 24. februar 2016 af spørgsmål S 630 stillet af medlem af Folketinget Naser
Khader og den 9. marts 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgs-mål nr. 302
bekræftede Inger Støjberg, at der med instruksen var indført en undtagelsesfri ordning om
adskillelse af alle asylpar, hvor den ene part var mindreårig.
Inger Støjberg var bekendt med, at der den 9. marts 2016 var sket adskillelse af alle bortset fra
fem par. Den manglende adskillelse af disse fem par var ikke hendes beslutning, men skyldtes
alene, at Udlændingestyrelsen trods hendes instruks forsøgte at gennemføre undtagelser fra
indkvarteringsordningen. Hun var bekendt med, at de par, der var blevet adskilt, forblev ad-skilt
under den efterfølgende genoptagelsesproces, og at Udlændingestyrelsen først den 12. december
2016 modtog retningslinjer fra ministeriet til brug for en konkret og individuel vur-dering af, om
der i de enkelte sager kunne ske adskillelse.
Det må lægges til grund, at alle par, som var omfattet af praksisændringen den 10. februar 2016,
havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1,
og at adskillelsen af parrene udgjorde et indgreb i deres ret til familieliv. Betingel-serne i artikel 8,
stk. 2, for indgrebet var ikke opfyldt, navnlig fordi indgrebet efter sit indhold ikke varetog et
lovligt formål og ikke var proportionalt.
Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at artikel 8 indebærer en
række vidtgående processuelle garantier, der skal bidrage til at beskytte individer mod vil-kårlige
indgreb. De processuelle garantier indebærer bl.a. krav om sagsbehandling, der frem-mes med
fornøden hurtighed, konkret og individuel vurdering mv. Hvis de nationale myndig-heder ikke i
tilstrækkelig grad har foretaget en vurdering af en afgørelses forenelighed med
- 121 -
artikel 8, vil bestemmelsen allerede af den grund være krænket. De processuelle krav blev ikke
overholdt i forbindelse med beslutningerne om adskillelse.
Inger Støjbergs instruks om adskillelse af de berørte par uden undtagelse og den faktiske ad-
skillelse, som skete i konsekvens heraf, var også i strid med de forvaltningsretlige regler, her-
under reglerne om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsprincippet, officialprincippet,
partshøringsreglerne og begrundelsesreglerne.
Inger Støjbergs tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 og de forvalt-
ningsretlige regler udgør en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Det føl-ger af
denne bestemmelse, at enhver tilsidesættelse af ministerens embedspligt kan straffes, når blot
ministeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Enhver tilsidesættelse af em-bedspligt kan
straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, og der foreligger derfor en overtrædelse af
bestemmelsen allerede ved beslutningen om den undtagelsesfrie ordning, der var i strid med
menneskerettighedskonventionens artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Hendes beslutning om undtagelsesfrit at adskille parrene var ikke sagligt begrundet i hensynet til
at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber eller tvangssamliv, da beslutningen også
omfattede par, der ikke levede i et tvangsægteskab eller tvangssamliv, og som ønskede at bo
sammen som en familie med deres eventuelle børn. Beslutningen om undtagelsesfri adskillel-se
var begrundet i usaglige hensyn. Beslutningen havde endvidere alvorlige konsekvenser for
parrene og deres børn. Da Inger Støjberg gennemførte praksisændringen, påhvilede der hende
som minister en særlig pligt til at sikre, at den nye ordning var lovlig, og hun havde en initia-
tivpligt til at sikre dette. Dette har særlig betydning i denne sag, hvor der blev foretaget særde-les
indgribende foranstaltninger over for en meget svag og sårbar gruppe. Inger Støjberg har også i
denne henseende udvist pligtforsømmelse. Det er uden betydning, om Inger Støjberg mente at
have politisk opbakning til praksisændringen.
Inger Støjberg må anses for at have handlet forsætligt. Det var hende, der tog initiativet til den
ulovlige ordning. Hun var inden udsendelsen af pressemeddelelsen med den ulovlige instruks
gentagne gange blevet advaret af sine embedsmænd om, at der ikke lovligt kunne iværksættes en
ordning uden undtagelser. Hun traf selv beslutningen om at fjerne en sætning om undtagel-
- 122 -
sesmuligheder fra pressemeddelelsen for at sikre, at beslutningen blev klart og tydeligt opfat-tet af
modtagerne. Hun var på baggrund af notatet af 2. februar 2016 og møderne den 9. og 10. februar
2016 fuldt ud bekendt med, at der skulle ske en konkret og individuel vurdering, før der kunne
træffes beslutning om eventuel adskilt indkvartering, bl.a. som følge af hensy-net til barnets tarv
og retten til familieliv. Hun var tillige fuldt ud bekendt med, at der ikke i nogen af sagerne forelå
oplysninger om indikationer på tvang eller lignende. Hun var også klar over, at det, således som
pressemeddelelsen var formuleret, blev oplyst til offentligheden, operatørerne og
Udlændingestyrelsen, at der var givet en instruks om straks at adskille min-dreårige asylansøgere
fra deres ægtefælle eller samlevere, ligesom hun gennem bl.a. tilbage-meldingerne fra styrelsen
var klar over, at instruksen blev fulgt. Hun gav bl.a. interviews den 10. februar 2016 efter
udsendelsen af pressemeddelelsen om rækkevidden af den, og hun modtog bl.a. i forbindelse med
spørgsmål S 630, spørgsmål nr. 302 og samråd Z løbende ori-entering fra Udlændingestyrelsen
om, hvor langt man var kommet med adskillelserne. Hvis der havde været tale om en
misforståelse, havde hun rig lejlighed til efter den 10. februar 2016 at gribe ind og spørge sine
embedsmænd til lovligheden af ordningen, hvilket hun ikke gjorde.
Notatet af 2. februar 2016 har ingen relevans for Rigsrettens vurdering af sagen, bortset fra, at det
må anses for en klar advarsel til Inger Støjberg om, at der ikke lovligt kunne etableres en
indkvarteringsordning uden undtagelser. Det må således lægges til grund, at Inger Støjberg efter
godkendelsen kl. 13.44 den 9. februar 2016 forkastede indholdet af notatet under mødet samme
dag kl. 15.30. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at departementschef Uffe To-udal
Pedersen efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 over for Inger Støjberg har udtrykt
sig på en måde, der gør, at hun kunne blive bibragt den opfattelse, at der ville blive administreret
lovligt og i strid med pressemeddelelsens oplysning om en undtagelsesfri ind-kvarteringsordning.
Hvis Rigsretten alligevel måtte komme frem til, at Inger Støjberg ikke kan anses for at have
handlet forsætligt, har hun i hvert fald handlet groft uagtsomt ved ikke at opfylde sin tilsynspligt
som minister og øverste forvaltningschef og sikre, at Udlændingesty-relsen handlede lovligt ved
administrationen af indkvarteringsordningen.
Ved fastsættelsen af straffen skal der lægges vægt på, at den ulovlige instruks har haft alvorli-ge
konsekvenser for de berørte par og deres børn. Der skal i den forbindelse særligt lægges vægt på
indgrebets karakter og intensitet og den lange periode, hvor parrene var adskilt. Den
- 123 -
ulovlige ordning gik hårdt ud over en persongruppe, der i forvejen var meget sårbar. Der skal
samtidig lægges vægt på, hvilken alvor sagen har haft for det danske folkestyre og demokrati
samt for embedsværket, som ikke skal se sig i en kamp med en minister om lovlig forvaltning.
Det danske retssystem bygger på, at borgerne kan have tillid til, at embedsværket fungerer og ikke
”trynes” af en ministers egen politiske dagsorden, som det er sket i den ne sag.
Sagen har lighedspunkter med rigsretssagen mod fhv. minister Erik Ninn-Hansen, men de to sager
er ikke identiske, og sagen mod Inger Støjberg er alvorligere. Hvor Erik Ninn-Hansens ulovlige
forvaltning gik fra lovlig over tvivlsom til ulovlig, forholder det sig anderledes i den-ne sag. Inger
Støjberg gik den 10. februar 2016 direkte fra lovlig til ulovlig forvaltning, som først ophørte den
12. december 2016, da vejledningen til Udlændingestyrelsen blev udstedt. Det har ingen
betydning for straffastsættelsen, at Udlændingestyrelsen trodsede instruksen og undlod at træffe
beslutning om adskillelse i fem konkrete sager. En samlet vurdering af for-holdets karakter og
grovhed fører til, at Inger Støjberg bør idømmes en ubetinget fængsels-straf på ikke under 4
måneder.
Forsvarerne har anført, at anklageskriftet ikke opfylder de almindelige krav til en tiltales klar-hed
og præcision, fordi det ikke indeholder nogen nærmere beskrivelse af, hvilke handlinger eller
undladelser der har pådraget fhv. minister Inger Støjberg strafferetligt ansvar for Udlæn-
dingestyrelsens administration.
Endvidere har forsvarerne anført navnlig, at Inger Støjberg på intet tidspunkt iværksatte, end-sige
fastholdt, en undtagelsesfri eller i øvrigt ulovlig indkvarteringsordning. Inger Støjberg gav ikke en
tjenestebefaling til sin departementschef eller andre embedsmænd om at iværk-sætte og derefter
opretholde en ulovlig ordning. Ingen blandt deltagerne i mødet den 9. febru-ar 2016,
koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 eller eftermødet senere samme dag har forklaret, at
Inger Støjberg besluttede, at den nye indkvarteringsordning skulle være uden mu-lighed for
undtagelser.
Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016 embedsmændenes indstilling i ministernotatet om
en ny indkvarteringsordning. Ved godkendelsen af ministernotatet blev den heraf følgende
indkvarteringsordning med mulighed for undtagelser gældende, indtil Inger Støjberg måtte træffe
anden udtrykkelig beslutning herom. Inger Støjberg har ikke efter sin godkendelse truf-
- 124 -
fet nye beslutninger om en anden indkvarteringsordning. Hun tryktestede som minister blot
embedsmændenes indstilling og fastholdt sit politiske syn på, hvad der var den ideelle ind-
kvarteringsordning. Inger Støjberg, Uffe Toudal Pedersen, Lykke Sørensen, Line Skytte Mørk
Hansen og Mark Thorsen anså alle ifølge deres forklaringer ministernotatet og den deraf føl-
gende indkvarteringsordning for gældende den 10. februar 2016. Den 10. februar 2016 var det
opfattelsen hos alle i departementet, at undtagelserne efter de internationale forpligtelser var
snævre, således som det bl.a. fandt udtryk i ministernotatet. Alle kunne adskilles, og i undta-
gelsestilfældene kunne det ske på forskellige værelser på samme asylcenter.
Ifølge Lykke Sørensen ophørte ministernotatet hurtigt med at spille en rolle, og ifølge Jesper Gori
var det ”dødt og borte” allerede fra afslutningen af mødet den 9. februar 2016. Udlæn-
dingeafdelingens modvilje mod sit eget notat begyndte formentlig, da det på mødet den 12.
februar 2016 med Justitsministeriet blev klart, at notatets beskrivelse af rækkevidden af und-
tagelserne efter Justitsministeriets opfattelse var juridisk uholdbar, hvilket blev forstærket den 9.
marts 2016, hvor Justitsministeriet anfægtede adgangen til i undtagelsestilfælde at indkvar-tere
parrene på forskellige værelser på samme asylcenter. Dette kan også være en del af for-klaringen
på, at udlændingeafdelingen ikke sikrede, at Folketingets Ombudsmand blev gjort opmærksom på
notatet. Inger Støjberg blev ikke på noget tidspunkt orienteret om, at man i udlændingeafdelingen
angiveligt ikke længere tillagde notatets vurderinger betydning.
Inger Støjberg besluttede den 10. februar 2016, at pressemeddelelsen om den nye indkvarte-
ringsordning ikke skulle omtale de undtagelser, der fulgte af departementets indstilling, fordi det
ville fjerne fokus fra pressemeddelelsens primære budskab. Det var udelukkende af kom-
munikative grunde, at omtalen af muligheden for undtagelser blev fjernet fra pressemeddelel-sen.
Departementschef Uffe Toudal Pedersen understregede da også, at ændringen ikke påvir-kede
administrationen af den nye indkvarteringsordning som godkendt ved ministernotatet. Alle
involverede embedsmænd fra departementet var ligesom Inger Støjberg den 10. februar 2016 klar
over, at der skulle administreres med mulighed for undtagelser, selv om pressemed-delelsen ikke
omtalte undtagelser. Der er afgivet samstemmende forklaringer herom. Efter en
ordlydsfortolkning var pressemeddelelsen i øvrigt lovlig, selv om den ikke omtalte undtagel-ser.
- 125 -
Efter den 10. februar 2016 anerkendte Inger Støjberg i alle relevante sammenhænge, at den nye
indkvarteringsordning omfattede mulighed for undtagelser, herunder i beredskabet af 3. marts
2016 til statsministeren, mødet med Udlændingestyrelsen den 8. marts 2016, instruksen til
styrelsen ved mail af 18. marts 2016, samråd Z den 15. marts 2016 i Folketinget, svaret af 25.
april 2016 til Institut for Menneskerettigheder og udtalelsen af 4. maj 2016 til Folketingets
Ombudsmand.
Inger Støjberg var ikke involveret i eller orienteret om departementets kommunikation af den nye
indkvarteringsordning til Udlændingestyrelsen, herunder den besynderlige fremgangsmå-de med
en mundtlig instruks ledsaget af pressemeddelelsen. Line Skytte Mørk Hansens mundtlige
instruks den 10. februar 2016 til Lene Linnea Vejrum var ikke en ulovlig tjeneste-befaling,
allerede fordi det ikke var departementets hensigt, at instruksen omfattede en ny
indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, sådan som det i en kort afklaringsfase frem
til senest den 8. marts 2016 var antagelsen i Udlændingestyrelsen. Mellem den 10. fe-bruar og
den 8. marts 2016 blev 13 par adskilt, herunder tre par med børn. Alle 13 adskillelser var lovlige
efter Udlændingestyrelsens forståelse af de internationale forpligtelser. Ingen af embedsmændene
handlede i strid med pligterne i Kodex VII.
Efter modtagelsen af den mundtlige instruks burde Udlændingestyrelsen hurtigere end sket have
søgt afklaring af det retlige tvivlsspørgsmål om undtagelser hos enten Uffe Toudal Pe-dersen eller
Lykke Sørensen, der havde ansvaret for retlige tvivlsspørgsmål vedrørende den nye
indkvarteringsordning. Udlændingestyrelsen vidste, at tvivlen kunne afklares ved at rette
henvendelse til departementet. Henrik Grunnet har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen i randen af
koncerndirektionsmødet tilkendegav, at styrelsen måtte forelægge enkeltsager for departe-mentet,
når og hvis enkeltsagerne kom. Henrik Grunnet gav en tilsvarende besked til Kristina Rosado
senest den 12. februar 2016, og alle relevante sagsbehandlere i styrelsen kendte inden
effektueringen af den første adskillelse til Henrik Grunnets synspunkt om forelæggelse af
enkeltsager for departementet.
Det omfattes ikke af Inger Støjbergs retlige ansvar, hvis Rigsretten finder, at den nye indkvar-
teringsordning trådte i kraft for hurtigt, eller at der på ikrafttrædelsestidspunktet burde have
foreligget mere fyldestgørende retningslinjer. Embedsmændene udtrykte ikke over for Inger
Støjberg betænkeligheder vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet eller grundlaget for at sætte
- 126 -
ordningen i værk. Årsagen til, at de generelle retningslinjer om den nye indkvarteringsordning
først blev godkendt den 12. december 2016, skal hverken helt eller delvist findes hos Inger
Støjberg, der ikke på noget tidspunkt hindrede eller forsinkede udarbejdelsen af retningslinjer.
Inger Støjberg blev ikke inddraget i drøftelser om, hvorvidt der kunne indkvarteres adskilt uden
indikationer på tvang. Det fremgår af ministernotatet, at det var sagligt at adskille uden konkrete
indikationer på tvang som led i en generel ordning.
Inger Støjberg var heller ikke involveret i drøftelser om forvaltningsretlige spørgsmål, herun-der
om pligt til at gennemføre partshøring forud for en beslutning om adskillelse. Det fremgår af
ministernotatet, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket betyder at der ikke var
pligt til partshøring. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at man også i styrelsen
havde den retsopfattelse, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed uden pligt til
partshøring.
Udlændingestyrelsens sagsbehandling respekterede almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger om, at offentlige myndigheder skal foretage konkrete og individuelle skøn. Inger Støj-berg
blev ikke inddraget i overvejelser om grundigheden af styrelsens konkrete sagsbehand-ling og
individuelle vurderinger. Inger Støjberg deltog den 9. marts 2016 i en drøftelse af fem tvivlsomme
sager, men det blev ikke over for hende anført, at styrelsen ikke havde været til-strækkeligt
grundig i sagsbehandlingen.
Anklagerne har ikke peget på, hvilke par der menes indkvarteret separat i strid med forvalt-
ningsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Allerede derfor er Inger Støj-
berg heller ikke ansvarlig for en administration af indkvarteringsordningen, der ”i et antal sager”
førte til separat indkvartering i strid med de gældende regler. De r er under alle om-stændigheder
ikke grundlag for at anse de separate indkvarteringer for at være i strid med de gældende regler,
bortset fra spørgsmålet om partshøring i den tidlige periode. Lene Linnea Vejrums og Ditte Kruse
Dankerts forklaringer bekræfter, at der ikke er sket uretmæssig ad-skillelse blandt de 23 par ud af
32 par, hvor der i en kortere periode skete adskillelse. Efter forklaringerne administrerede
Udlændingestyrelsen den nye indkvarteringsordning med re-spekt af de internationale
forpligtelser og adskilte derfor ikke i de fem tvivlsomme sager, der af styrelsen var identificeret
som omfattet af undtagelsesadgangen. Hvis Rigsretten skal til-
- 127 -
sidesætte Udlændingestyrelsens skøn og finde, at afgørelserne i et antal sager var uforholds-
mæssige, skal Rigsretten finde retsgrundlaget i menneskerettighedskonventionen, men Rigs-retten
har ikke det fornødne sikre grundlag for at anse de enkelte indkvarteringspåbud for
uforholdsmæssige indgreb i familielivet. Uanset om Rigsretten måtte finde, at Udlændingesty-
relsen i ”et antal sager” traf afgørelse i strid med de gældende regler, blev Inger Støjberg ikke
inddraget i overvejelser om den konkrete behandling af de enkelte sager.
Selv om Rigsretten måtte finde Inger Støjbergs adfærd politisk kritisabel, foreligger der ingen
overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, fordi der ikke er tale om en alvorlig tilsidesættel-se
af hendes pligter som minister, jf. Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod Erik
Ninn-Hansen. Selv om Rigsrettens vurderinger i nogen grad er skønsmæssige, må Rigs-retten
være tilbageholdende med at fravige den retlige standard fra sag til sag. Dette gælder både af
hensyn til de enkelte ministres retssikkerhed og af hensyn til forudsigeligheden i den retlige
regulering af forholdet mellem de øverste statsorganer.
I dommen i sagen mod Erik Ninn-Hansen anførte Rigsretten, at det ved alvorlighedsvurderin-gen
må tillægges betydning, bl.a. om ministeren har forfulgt usaglige formål, ligesom forhol-dets
tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte vil være af betydning. Hvis den sag
sammenholdes med omstændighederne i den foreliggende sag, er det tydeligt, at Inger Støjberg
ikke kommer i nærheden af det strafbare område efter ministeransvarlighedsloven, selv hvis
Rigsretten måtte anlægge den for Inger Støjberg mest ugunstige bevisvurdering.
Inger Støjberg godkendte i hvert fald allerede den 3. marts 2016 i beredskabet til statsmini-steren,
at den nye indkvarteringsordning var med mulighed for undtagelser, og Udlændinge-styrelsen
modtog senest den 18. marts 2016 en skriftlig instruks fra departementet om ad-ministration med
mulighed for undtagelser. Hovedårsagen til en eventuel ulovlig administra-tion var ikke Inger
Støjbergs beslutning om at udelade omtale af muligheden for undtagelser i pressemeddelelsen,
men departementets og styrelsens kritisable kommunikation om den nye indkvarteringsordning.
Der blev som nævnt adskilt 23 ud af 32 par i en kortere periode. Syv blev aldrig adskilt. Fire af de
syv par var blandt de sager, der blev forelagt for departementet, fordi de var identificeret af
Udlændingestyrelsen som par, der efter styrelsens skøn omfattedes af de internationale for-
- 128 -
pligtelser. Det femte par, der blev forelagt departementet, blev adskilt efter den mindreåriges eget
ønske. Der er ingen dokumentation for, at styrelsens beslutninger om separat indkvarte-ring havde
alvorlige konsekvenser for de berørte par, bortset fra enkelte spontane reaktioner af kortere
varighed. De separate indkvarteringer var i overensstemmelse med menneskerettig-
hedskonventionens artikel 8, og der var ikke tale om så alvorlige konsekvenser, at alvorlig-
hedsbetingelsen i ministeransvarlighedsloven er opfyldt.
Efter ændringen i 2021 af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, er det i øvrigt fortsat udgangs-punktet,
at der skal ske adskillelse af par, hvor den ene er mindreårig. Dette gælder også, hvis parret venter
barn eller har barn. Der kræves ikke konkrete indikationer på tvang.
Inger Støjberg havde ikke forsæt til at tilsidesætte sine pligter, og hun udviste heller ikke grov
uagtsomhed.
Som tiltalen må forstås, er det en betingelse for domfældelse, at Inger Støjberg vidste eller klart
burde vide, at indkvarteringsadministrationen blev iværksat og opretholdt i strid med forskellige
regler, at der som følge deraf ”i et antal sager” skete adskillelse i strid med regler-ne, og at
administrationen alvorligt var i strid med de gældende regler.
Inger Støjberg fik ikke på noget tidspunkt indikation af, at Udlændingestyrelsen administrere-de
indkvarteringsordningen i strid med de gældende regler. Det gælder både med hensyn til de
processuelle og de materielle regler. Styrelsens medarbejdere har samstemmende forklaret, at de
efter deres egen forståelse overholdt de gældende regler, og departementets centrale medarbejdere
har givet udtryk for, at undtagelserne var snævre. Der var ikke en eneste med-arbejder, der
antydede over for Inger Støjberg, at styrelsen administrerede ulovligt. Tværti-mod blev det med
orienteringen om de fem tvivlsomme sager bekræftet, at der blev admini-streret med mulighed for
undtagelser. Inger Støjberg krævede ikke, at de fem par skulle ad-skilles, men overlod de konkrete
afgørelser til embedsmændene.
Pressemeddelelsen er i orden, når den bedømmes som en pressemeddelelse. Selv om Rigsret-ten
måtte mene, at pressemeddelelsens indhold er kritisabelt og måske endda i strid med sand-
hedspligten, blev Inger Støjberg ikke advaret om, at en pressemeddelelse uden omtale af mu-
ligheden for undtagelser var retsstridig. Anvendelsen af pressemeddelelsen godkendtes desu-
- 129 -
den af departementschefen. Ansvar for overtrædelse af sandhedspligten falder uden for tilta-len.
Når Udlændingestyrelsen i kort tid kan have haft den fejlagtige opfattelse, at den nye indkvar-
teringsordning var uden mulighed for undtagelser, skyldes det departementets kritisable
kommunikation af den nye indkvarteringsordning i form af en mundtlig tjenestebefaling base-ret
på pressemeddelelsen kombineret med styrelsens uforsvarlige antagelse om, at pressemed-
delelsen var det eneste grundlag for den fremtidige indkvarteringsadministration. Da depar-
tementschefen havde godkendt pressemeddelelsen uden omtale af undtagelser, og da han hav-de
sagt, at man ville administrere med mulighed for undtagelser, måtte Inger Støjberg forven-te, at
det blev sådan. Inger Støjberg kan ikke klandres for, at Udlændingestyrelsen troede, at man skulle
forvalte efter en pressemeddelelse, der var uegnet som forvaltningsgrundlag.
Rigsrettens begrundelse og resultat
I. Skyldspørgsmålet
Fhv. minister Inger Støjberg er tiltalt for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar-
lighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlæn-
dingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016
iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt
ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor mindst den ene part var under 18
år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og un-der tilsidesættelse
af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og
proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions
krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrunde-de afgørelser.
Rigsretten finder, at anklageskriftet lever op til kravene i rigsretslovens § 30 og retsplejelo-vens §
834.
Et strafansvar for Inger Støjberg efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at
Udlændingestyrelsen har administreret ulovligt som beskrevet i tiltalen, og at styrelsens ulov-lige
administration kan tilregnes Inger Støjberg i form af forsæt eller grov uagtsomhed.
- 130 -
1. 25 dommere udtaler herefter:
1.1. Inger Støjbergs beslutning om en ny indkvarteringsordning
Den 25. januar 2016 skrev pressen om indkvartering af ”barnebrude” på danske asylcentre. I
artiklerne blev det omtalt, at mindreårige asylansøgere kunne blive indkvarteret sammen med
deres voksne ægtefælle.
Samme dag skrev Inger Støjberg som en reaktion på presseomtalen et facebookopslag. Hun skrev
bl.a.: ”Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrel-sen” .
Den 27. januar modtog Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud-
lændingeministeriet) et notat fra Udlændingestyrelsen om indkvartering af mindreårige ud-
lændinge med ægtefælle eller samlever og et notat om resultatet af en høring af indkvarte-
ringsoperatørerne, som styrelsen dagen før havde iværksat. Af sidstnævnte notat fremgik bl.a., at
ingen indkvarteringsoperatør havde oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de konkrete
sager.
Samme dag, den 27. januar, begyndte Udlændingeministeriet at arbejde på et notat om en ny
indkvarteringspraksis. Første udkast til notatet blev hovedsageligt udarbejdet af Jesper Gori, der
var kontorchef i familiesammenføringskontoret i ministeriets udlændingeafdeling. Notatet
indeholdt en indstilling om, at Udlændingestyrelsens indkvarteringspraksis fremover skulle
tilrettelægges således, at mindreårige på mindst 15 år ikke kunne indkvarteres på et asylcenter
sammen med en voksen ægtefælle eller samlever, medmindre en separat indkvartering åben-bart
ville stride mod barnets tarv. Forelå der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skulle parterne
indkvarteres hver for sig, men på samme asylcenter.
Efter at have været i høring hos Udlændingestyrelsen og efter yderligere bearbejdelse i mini-
steriet blev notatet den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Udlændingeministeriets elektro-
niske sagsbehandlings system ”F2” , og det blev den 9. februar kl. 13.44 godkendt af en mini-
stersekretær på vegne af Inger Støjberg. Det skete, efter at bl.a. departementschef Uffe Toudal
- 131 -
Pedersen og afdelingscheferne Lykke Sørensen (udlændingeafdelingen) og Line Skytte Mørk
Hansen (koncernstyringsafdelingen) havde godkendt notatet.
Der blev den 9. februar 2016 kl. 13.55 indkaldt til et møde kl. 15.30 på Inger Støjbergs kon-tor.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der på mødet var drøftelser om både ind-
kvarteringsordningen og et udkast til en pressemeddelelse om den nye ordning.
Dette understøttes af en række udkast til pressemeddelelser, som blev udarbejdet den 9. og 10.
februar. De første udkast, som blev udarbejdet af Udlændingeministeriets presse- og kommu-
nikationsenhed og af Jesper Gori, og som forelå forud for 15.30-mødet, fulgte den model, som var
beskrevet i 2. februar-notatet. Jesper Gori havde samtidig med sit forslag til pressemedde-lelse på
baggrund af notatet skrevet en note med en model for Udlændingestyrelsens fremtidi-ge praksis
(omtalt som ”servietten”). Drøftelsen med ministeren tog afsæt heri.
Om drøftelserne på 15.30-mødet lægges det efter bevisførelsen til grund, at Jesper Gori gav
udtryk for, at der skulle være undtagelsesmuligheder, men at Inger Støjberg pressede på for en
ordning uden mulighed for undtagelser og således ikke kunne acceptere den ordning, som fremgik
af ”servietten” .
Efter 15.30-mødet udarbejdede ministeriets presse- og kommunikationsenhed, antageligt efter
ønske fra særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen, et udkast til pressemeddelelse, som ikke
indeholdt nogen undtagelsesmulighed. Efterfølgende udarbejdede Jesper Gori efter drøftelse med
Uffe Toudal Pedersen et udkast med en ændret beskrivelse af undtagelsesmuligheden. Lykke
Sørensen skrev i en mail til Jesper Gori om aftenen den 9. februar, at Inger Støjberg og Mark
Thorsen ikke kunne tilslutte sig forslaget, og at det vist stadig var ønsket, at der ikke skulle være
en ”kattelem” . Lykke Sørensen skrev også i mai len, at Uffe Toudal Pedersen øn-skede, at
Justitsministeriet (som også var blevet kontaktet den 9. februar) blev konsulteret fra
morgenstunden den 10. februar.
I overensstemmelse hermed kontaktede Lykke Sørensen om morgenen den 10. februar kom-
mitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen vedrørende spørgsmålet, om en ordning uden
mulighed for undtagelser, dvs. en ordning, hvor alle par skulle adskilles uden en konkret og
individuel vurdering, ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hun fik
- 132 -
det svar, at en sådan ordning ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK).
Det kan efter Lykke Sørensens forklaring, der støttes af bl.a. forklaringerne fra afdelingschef
Frank Bundgaard (ministeriets boligafdeling) og direktør Kasper Højvang Kyed (Styrelsen for
International Rekruttering og Integration), lægges til grund, at Lykke Sørensen på et koncern-
direktionsmøde, som begyndte kl. 10.30 den 10. februar, gav udtryk for, at en indkvarterings-
ordning uden mulighed for undtagelser ville være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser, idet sagerne skulle behandles individuelt. Det må lægges til grund, at Lykke Sørensens
udtalelse var en reaktion på – og advarsel mod – Inger Støjbergs klare ønske om en ordning uden
undtagelsesmuligheder. Som forklaret af mødedeltagerne blev der ikke draget nogen konklusion
på mødet, og det må således lægges til grund, at daværende direktør i Udlændin-gestyrelsen
Henrik Grunnet ikke på mødet modtog nogen besked om, hvilken indkvarterings-ordning der
skulle gælde fremover.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der efter koncerndirektionsmødet var en kort
drøftelse mellem Inger Støjberg, Mark Thorsen og Uffe Toudal Pedersen før udsendelsen af
pressemeddelelsen. Det endte med, at muligheden for undtagelser blev taget ud af pressemed-
delelsen. Inger Støjberg har forklaret, at det var hendes beslutning at tage undtagelsesmulig-heden
ud. Uffe Toudal Pedersen har forklaret, at han under drøftelsen sagde til Inger Støjberg, at hun
kunne tage undtagelsen ud af pressemeddelelsen, men at der ville blive administreret med
undtagelser. Dette er også forklaret af Inger Støjberg og Mark Thorsen.
Der skal herefter tages stilling til, om Inger Støjberg pressede sit ønske om en indkvarterings-
ordning uden undtagelsesmuligheder igennem og således endte med at beslutte, at Udlændin-
gestyrelsen fremover skulle administrere efter en sådan ordning, eller om hun accepterede, at der
kunne administreres med undtagelser.
Den pressemeddelelse, som Udlændingeministeriet offentliggjorde om eftermiddagen den 10.
februar, indeholdt bl.a. en udtalelse fra Inger Støjberg om, at hun som reaktion på, at der boe-de
mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever, ”har bedt
Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det” . Udtalelsen, som Inger Støjberg
havde godkendt, forudsatte, at en ordning uden mulighed for undtagelser, dvs. uden en kon-
- 133 -
kret og individuel vurdering og uden sagsoplysning, ville blive kommunikeret til Udlændin-
gestyrelsen. Det samme budskab fremgik af pressemeddelelsens tekst, der kun kan forstås sådan,
at alle par, også par med børn og de par, som allerede var indkvarteret sammen på tids-punktet for
udsendelsen af pressemeddelelsen, skulle adskilles og indkvarteres på hver sit asylcenter. Dette
stod i modsætning til den hidtidige indkvarteringspraksis, som også blev beskrevet i
pressemeddelelsen, og hvorefter Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag på bag-grund af faglige
vurderinger og hensynet til barnets tarv vurderede, om en mindreårig skulle indkvarteres sammen
med en ægtefælle eller samlever. Det stod ligeledes i modsætning til den ordning med
undtagelsesmulighed (i givet fald med indkvartering på hver sit værelse på samme center), der
fulgte af 2. februar-notatet.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Udlændingestyrelsen fik tilsendt pressemedde-
lelsen den 10. februar 2016 både fra fuldmægtig Anne Nygaard Just fra koncernøkonomikon-toret
i Udlændingeministeriet og fra Line Skytte Mørk Hansen. Udlændingestyrelsen modtog ikke
andet skriftligt materiale fra ministeriet. I tilknytning til fremsendelsen af pressemedde-lelsen var
der telefonsamtaler mellem fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea Vejrum
og Line Skytte Mørk Hansen.
Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen efter koncern-
direktionsmødet den 10. februar bad hende om at sende pressemeddelelsen til Lene Linnea
Vejrum og samtidig ringe og sige, at, uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive
trukket op, så ville der være undtagelser, hvor de mindreårige ikke skulle adskilles fra deres
partner. Hun tog derfor kontakt til Lene Linnea Vejrum og gav hende på grundlag af 2. februar-
notatet besked om den nye indkvarteringsordning, som Udlændingestyrelsen skulle administrere
efter.
Line Skytte Mørk Hansens forklaring støttes imidlertid ikke af forklaringerne fra Uffe Toudal
Pedersen eller andre embedsmænd i ministeriet.
Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at styrelsen under telefonsamtalerne den
10. februar fik en instruks om, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, dvs. at der
skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser. Det må efter for-
klaringerne fra Lene Linnea Vejrum og kontorchef i Udlændingestyrelsens forsørgelseskontor
- 134 -
Ditte Kruse Dankert lægges til grund, at Line Skytte Mørk Hansen ikke læste op fra eller på
anden måde refererede til 2. februar-notatet, og at hun instruerede Lene Linnea Vejrum om, at
styrelsen skulle gå i gang med at adskille parrene med det samme, og at operatørerne skulle
orienteres.
At der blev instrueret om straks at iværksætte en ordning uden mulighed for undtagelser, un-
derstøttes ikke alene af den administration, som herefter fandt sted i Udlændingestyrelsen, jf.
herom pkt. 1.2 nedenfor, men også af en række skriftlige beviser, herunder mails, som blev sendt
den 10. februar og i dagene derefter. Det gælder særligt den opfølgningsmail sendt af Lene Linnea
Vejrum den 10. februar kl. 16.40, som Line Skytte Mørk Hansen videresendte til en bred kreds i
Udlændingeministeriet, herunder til Uffe Toudal Pedersen. Mailen var ved-hæftet en mail, som
Ditte Kruse Dankert samme dag kl. 16.09 havde sendt til indkvarterings-operatørerne sa mmen
med ministeriets pressemeddelelse. Af mailen fremgik bl.a., at ”beslut-ningen fra ministeren
betyder, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller
samlever, dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de
aktuelle sager, hvor en mindreårig bor sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever. Vi vil
derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager” . Ingen i Udlændingeministeriet
reagerede herpå. At der blev instrueret om en ordning uden undtagel-sesmuligheder understøttes
endvidere bl.a. af Lene Linnea Vejrums notits af 31. marts 2016 om departementets orientering af
Udlændingestyrelsen, som blev udarbejdet i forbindelse med, at et af de adskilte par havde klaget
til Folketingets Ombudsmand.
Under det interview, som Inger Støjberg gav til TV2 News i umiddelbar forlængelse af ud-
sendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar, udtalte hun gentagne gange, at alle par, hvor den
ene var mindreårig, ville blive adskilt, også hvis de havde børn, og uanset hvor stor al-dersforskel
der var. Udtalelserne svarede til indholdet af pressemeddelelsen.
Det samme gør det svar, som Inger Støjberg den 24. februar 2016 afgav til Folketinget på
spørgsmål S 630 stillet af folketingsmedlem Naser Khader. Svaret blev godkendt af bl.a. Uffe
Toudal Pedersen og Lykke Sørensen, og Mark Thorsen og Lene Linnea Vejrum havde ifølge en
mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen ”nikket til” svaret.
Svaret omtalte ikke direkte pressemeddelelsen, men gengav essensen af pressemedde-lelsens
indhold, nemlig at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremover kunne ind-
- 135 -
kvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever, heller ikke selv om de havde fælles børn. I
tilknytning he rtil oplyste Inger Støjberg i svaret, at ”umiddelbart efter Udlændingesty-relsens
høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på
hhv. et børne- og voksencenter. De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med
deres ægtefælle eller samlever, vil ligeledes blive indkvarteret adskilt.”
Forløbet vedrørende udarbejdelse af beredskabsmateriale til Statsministeriet til brug for en
forespørgselsdebat i Folketinget den 4. marts 2016 tyder heller ikke på, at Inger Støjberg den 10.
februar 2016 havde besluttet, at den nye indkvarteringsordning skulle være med mulighed for
undtagelser.
Det var først under et samråd i Folketinget den 15. marts 2016 (samråd Z), at Inger Støjberg
oplyste, at der i tilfælde, hvor helt særlige grunde talte afgørende herimod, ikke ville ske ind-
kvartering af par på hver sit asylcenter. Hun oplyste under samrådet, at det ville være tilfæl-det,
hvis f.eks. et par var gift i Danmark ved kongebrev. Det må lægges til grund, at disse op-lysninger
blev givet efter et betydeligt pres fra embedsmændene i Udlændingeministeriet, som på dette
tidspunkt havde fået forelagt fem konkrete sager af Udlændingestyrelsen, hvoraf i hvert fald to
sager efter ministeriets opfattelse var tvivlsomme med hensyn til, om det ville være i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at adskille parrene.
Det må efter forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at
forelæggelsen af de fem sager var sket på styrelsens initiativ og efter styrelsens opfattelse i strid
med den instruks, styrelsen havde modtaget fra ministeriet. Udlændingestyrelsen mente, at
instruksen om at adskille alle par var uholdbar. Det må efter forklaringerne fra embeds-mændene i
Udlændingestyrelsen lægges til grund, at der i styrelsen var blevet lagt en strategi om at forelægge
sager om indkvartering af par med børn for Udlændingeministeriet med hen-blik på at få en
dialog, der kunne føre til, at der blev åbnet mulighed for undtagelser. Det må ses som et led i den
nævnte strategi for at få åbnet for undtagelsesmuligheder, at det i en mail af 15. februar 2016 fra
souschef Kristina Rosado (Udlændingestyrelsens forsørgelseskontor) til specialkonsulent Margit
Sander Rasmussen (Udlændingestyrelsens kontor for økonomi og indkvartering) blev anført bl.a.,
at ”Henrik [Grunnet] ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager, hvor parrene har fællesbørn for
dep., inden vi effektuerer flytningerne” .
- 136 -
Lykke Sørensen og Jesper Goris drøftelser med Justitsministeriet den 12. februar 2016 om
grænserne for EMRK artikel 8 må anses for at være et led i en tilsvarende strategi.
Som opfølgning på samråd Z sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændinge-
styrelsen. Mailen, hvorved Inger Støjbergs talep apir og beredskabstalepapir (Q&A’s) til sam-
rådet blev sendt til styrelsen, må forstås som en ændring af indkvarteringsordningen, sådan som
den var fastlagt ved den instruks om at administrere efter pressemeddelelsen, som Line Skytte
Mørk Hansen havde givet til Lene Linnea Vejrum den 10. februar 2016.
På den anførte baggrund finder vi – efter en samlet bevisbedømmelse, hvor vi har lagt stor vægt
på de begivenhedsnære dokumenter – at det er bevist, at Inger Støjberg endte med efter
koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 at beslutte, at der skulle gælde en indkvarte-
ringsordning uden mulighed for undtagelser, således at alle asylsøgende ægtefæller og samle-
vende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, skulle adskilles og indkvarteres sepa-rat
på hver sit asylcenter. Dette understøttes også af Lykke Sørensens mail af 19. februar 2016 til
chefkonsulent i ministeriets familiesammenføringskontor Merete Milo, hvor Lykke Søren-sen
som svar på et ønske fra Merete Milo om at få en justering af pressemeddelelsen skrev, at ”det
kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagel-ser.
Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen” .
Den praksisændring, som Inger Støjberg besluttede sig for, at der skulle administreres efter, endte
således med at være den, der fremgår af pressemeddelelsen, og ikke den, der er beskre-vet i 2.
februar-notatet. Den ordning, som var beskrevet i notatet, blev forladt i forbindelse med
drøftelserne den 9. og 10. februar 2016 mellem Inger Støjberg og embedsmændene i mi-nisteriet.
At ordningen i 2. februar-notatet var forladt støttes i øvrigt også af, at hverken Inger Støjberg eller
embedsmændene i ministeriet omtalte notatet over for Folketinget eller Folketingets
Ombudsmand, der flere gange spurgte til et skriftligt grundlag for den nye indkvarteringsord-
ning.
- 137 -
1.2. Inger Støjbergs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
EMRK artikel 8, stk. 1, foreskriver, at enhver har ret til respekt for sit familieliv. Indgreb heri skal
have lovhjemmel, tjene et sagligt formål og være proportionalt, jf. stk. 2. Hvis der fore-ligger et
beskyttet familieliv, skal det således vurderes konkret og individuelt, om det er sag-ligt og
proportionalt at foretage det pågældende indgreb. Af EMRK artikel 8 må også følge et krav om,
at der sker en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af det berørte par, da det-te er en
forudsætning for, at der kan foretages en konkret og individuel vurdering i den enkel-te sag.
Den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, som Inger Støjberg besluttede
straks at iværksætte, indebar, at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og indi-
viduel vurdering af, om det var sagligt og proportionalt at indkvartere asylsøgende ægtefæller
eller samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, på hver sit asylcenter, eller om
hensynet til familielivet vejede så tungt, at parret skulle indkvarteres eller forblive ind-kvarteret
sammen. Der skulle heller ikke ske sagsoplysning med henblik på en sådan vurde-ring. Den
etablerede nye ordning var derfor ulovlig.
Som nævnt sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændingestyrelsen, som inde-bar
en ændring af indkvarteringsordningen. Med mailen fremgik det nu, at indkvartering skul-le ske
på en sådan måde, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk
ret i øvrigt. I mailen er det nævnt, at styrelsen i konkrete sager, hvor rækkevidden af Danmarks
internationale forpligtelser gav anledning til tvivl, kunne forelægge sagen for departementet med
henblik på departementets tilkendegivelse af de retlige rammer, og at de-partementet i den
forbindelse ville involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en ge-nerel afdækning
heraf.
Fra den 18. marts 2016 må det således have stået klart for Udlændingestyrelsen, at styrelsen ikke
længere var undergivet en instruks om, at der skulle ske adskillelse i alle sager, men at der f.eks.
skulle gøres undtagelse, hvis det var nødvendigt for at overholde EMRK artikel 8.
På den baggrund finder vi, at den oprindelige instruks fra den 10. februar 2016 om at admini-
strere efter pressemeddelelsen ikke kan danne grundlag for at pålægge Inger Støjberg strafan-svar
som minister for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af
- 138 -
par truffet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. Heller ikke det forhold, at der den 18.
marts 2016 endnu ikke var udarbejdet nærmere retningslinjer om rækkevidden af de
internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, kan føre til et ministeransvar for så-danne
beslutninger truffet efter den 18. marts 2016.
Udlændingestyrelsen traf i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 beslutning om at
adskille 18 asylsøgende gifte eller samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år.
Styrelsen opdelte parrene i fire kategorier baseret på en vurdering af, hvor risikoen for at
overtræde Danmarks internationale forpligtelser var mindst.
Vi lægger til grund, at de 18 par, som blev besluttet adskilt i medfør af den instruks, der blev givet
den 10. februar 2016, havde et beskyttet familieliv i EMRK artikel 8, stk. 1’s forstand.
Efter de foreliggende oplysninger besluttede Udlændingestyrelsen i perioden at adskille 12 par
uden børn og uden kendt graviditet. Beslutningen om at adskille blev for langt de fleste pars
vedkommende truffet kort tid efter instruksen til Udlændingestyrelsen, særligt den 12. februar
2016. Langt de fleste par blev adskilt i perioden fra den 16. til den 19. februar 2016. Det må
lægges til grund, at der på tidspunktet for beslutningerne om adskillelse forelå meget få
oplysninger om parrene, og det kan efter Margit Sander Rasmussens forklaring og oplys-ningerne
i øvrigt lægges til grund, at der reelt blev truffet beslutning om en ”en bloc” -adskillelse af par
uden børn eller kendt graviditet.
Vi finder på den baggrund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse af de pågæl-
dende par er truffet i strid med EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, både med hensyn til kravet om en konkret og individuel vurdering af, om det var sag-ligt
og proportionalt at adskille parret, og med hensyn til kravet om en tilstrækkelig sagsop-lysning,
der som nævnt er en forudsætning herfor.
For så vidt angår par med børn og par, hvor der var en kendt graviditet, lægger vi til grund, at
Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse blev truffet den 25. og 26. februar 2016. I alt
seks par blev besluttet adskilt, og adskillelsen blev for de fleste pars vedkommende gen-nemført i
begyndelsen af marts 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for be-slutningerne om
adskillelse kun var begrænsede oplysninger om parrene.
- 139 -
Vi finder efter de foreliggende oplysninger, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskil-lelse
af de pågældende par må anses for truffet uden den fornødne konkrete og individuelle vurdering
af sagligheden og proportionaliteten af at indkvartere parret på hver sit asylcenter, og
sagsoplysningen kan heller ikke anses for at have været tilstrækkelig, navnlig fordi Ud-
lændingestyrelsen ikke inddrog parrene til belysning af deres situation. Herved er der sket brud på
EMRK artikel 8 og på almindelige forvaltningsretlige principper.
Den nævnte ulovlige sagsbehandling må anses for at være en følge af Inger Støjbergs beslut-ning
om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser.
Vi finder, at Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ordning uden undtagelsesmuligheder
også må anses for at have haft den betydning, at der blev adskilt par, som – selv hvis Udlæn-
dingestyrelsen havde overholdt sagsbehandlingsreglerne og oplyst sagerne tilstrækkeligt – ikke
lovligt kunne være adskilt. Efter hvad der foreligger oplyst for Rigsretten, har dette været tilfældet
for i hvert fald de tre par, der er omtalt som par nr. 6, 12 og 15 i skemaet i sagsfrem-stillingen. For
disse par indebar beslutningen om adskillelse således en materiel krænkelse af deres ret til
familieliv efter EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsæt-ninger om saglig
forvaltning og proportionalitet.
1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse?
Inger Støjberg har anført, at hun alene kan dømmes, hvis der er tale om en alvorlig overtræ-delse
af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
Af bestemmelsen fremgår, at en minister straffes, hvis vedkommende forsætligt eller af grov
uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivnin-gen i
øvrigt eller efter stillingens beskaffenhed.
Ministeransvarlighedsloven blev vedtaget som lov nr. 117 af 15. april 1964, og det fremgår af
bemærkningerne til det vedtagne lovforslag (Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 257 ff.), at
en minister – hvis vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – efter bestem-melsen
i § 5, stk. 1, kan straffes for enhver tilsidesættelse af sin embedspligt. Der stilles såle-des ikke
efter § 5, stk. 1, noget krav om, at en pligtforsømmelse skal være af særlig grov ka-
- 140 -
rakter for at være strafbar. Som anført i bemærkningerne adskiller § 5, stk. 1, sig herved fra
straffelovens § 157, der tidligere fandt anvendelse også på ministre, og hvorefter kun ”grov eller
oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed” var strafbar. I henseende til de subjek-tive
ansvarsbetingelser er § 5, stk. 1, derimod udtryk for en begrænsning i forhold til straffe-lovens §
157, idet der som nævnt efter § 5, stk. 1, alene kan straffes for forhold, der er begået med forsæt
eller af grov uagtsomhed.
Når Folketinget har besluttet at rejse tiltale mod en minister for dennes embedsførelse, jf.
grundlovens § 16, tilkommer det ikke Rigsretten at afgøre, om en politisk reaktion ville have
været tilstrækkelig. Afgørelsen heraf er alene Folketingets.
Det er således ikke en betingelse for at finde en minister skyldig, at der er tale om en alvorlig
lovovertrædelse.
1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar
Som anført ovenfor under pkt. 1.2 indebar Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ny
indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den
10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som
stred mod EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Herved har Inger
Støjberg i objektiv henseende handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
1.5. Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed)
Inger Støjberg blev som nævnt – især på mødet med embedsmænd i ministeriet den 9. februar
2016 kl. 15.30 og på koncerndirektionsmødet dagen efter – flere gange advaret om, at en ind-
kvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ikke ville være lovlig, idet der efter Dan-marks
internationale forpligtelser skulle foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte
par.
Da Inger Støjberg besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden undtagelses-
muligheder, og at ordningen skulle iværksættes straks, måtte hun indse, at hun ”kortsluttede” den
procedure, der skal følges efter EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grund-
sætninger, og at hendes beslutning ville have til følge, at der i Udlændingestyrelsen ikke ville
- 141 -
blive foretaget en konkret og individuel vurdering i de enkelte sager, og at der ikke ville ske en
tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af de berørte par.
Vi finder på denne baggrund, at Inger Støjberg forsætligt har overtrådt ministeransvarligheds-
lovens § 5, stk. 1, ved at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere i strid med de proces-
suelle krav, som følger af EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-ger
om saglighed, proportionalitet og sagsoplysning.
Vi finder, at der ikke er grundlag for at drage Inger Støjberg strafferetligt til ansvar for Ud-
lændingestyrelsens manglende overholdelse af forvaltningsrettens krav til partshøring og be-
grundede afgørelser, allerede fordi det på dette tidspunkt var opfattelsen i Udlændingeministe-riet,
at beslutninger om indkvartering var faktisk forvaltningsvirksomhed.
For så vidt angår de materielle krænkelser af EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige princip-per
om saglighed og proportionalitet lægger vi til grund, at Inger Støjberg på tidspunktet for
instruksen til Udlændingestyrelsen var blevet rådgivet af embedsmændene i ministeriet om, at der
var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres
undtagelse. Inger Støjberg må imidlertid have indset, at Udlændingestyrelsens mang-lende
sagsoplysning og undladelse af at foretage en konkret og individuel vurdering var en følge af
instruksen, som ville medføre, at hvis der var tilfælde, hvor det ville være i strid med EMRK
artikel 8 at adskille parret, ville de ikke blive opdaget af styrelsen. Hun må således have anset det
for muligt, at nogle par som følge af den nye indkvarteringsordning uden mu-lighed for
undtagelser ville blive adskilt i strid med EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige principper om
saglighed og proportionalitet, og hun forholdt sig accepterende til denne mu-lighed for det
tilfælde, at det faktisk skete. Hun har således også på dette punkt forsætligt overtrådt
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
1.6. Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
Vi finder på den anførte baggrund, at Inger Støjberg i det omfang, der er beskrevet i pkt. 1.1-1.5,
er skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være
ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
iværksatte og fastholdt en ulovlig administration af indkvartering af asylsøgende ægtefæller og
samlevende par, hvor den ene part var 15-17 år.
- 142 -
1.7. Perioden efter den 18. marts 2016
Som anført i pkt. 1.2 blev instruksen fra den 10. februar ændret den 18. marts 2016, og den
oprindelige instruks kan derfor ikke danne grundlag for at pålægge Inger Støjberg ministeran-svar
for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af par truffet af
Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016.
For så vidt angår den fortsatte faktiske adskillelse af par, der var besluttet adskilt forud for den 18.
marts 2016, bemærkes følgende:
Som nævnt ovenfor havde Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts
2016 truffet beslutning om at adskille 18 par, hvor den ene part var mindreårig (15-17 år), uden at
der blev foretaget den fornødne konkrete og individuelle vurdering og uden til-strækkelig
sagsoplysning i de enkelte sager. Disse adskillelser skete på grundlag af instruksen af 10. februar
2016, og som det fremgår ovenfor, finder vi, at Inger Støjberg er ansvarlig for, at der ikke blev
foretaget den nævnte konkrete og individuelle vurdering og sagsoplysning i sagerne. Da
instruksen blev korrigeret den 18. marts 2016, blev de nævnte adskillelser opret-holdt, uden at der
blev foretaget en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Sa-gerne blev først i
forbindelse med en ombudsmandssag genoptaget den 28. april 2016 med henblik på
gennemførelse af partshøring.
Dette forløb rejser spørgsmål om, hvorvidt Inger Støjberg er ansvarlig for, at adskillelserne blev
opretholdt efter den 18. marts 2016, uden at de blev undergivet en fornyet vurdering i lyset af den
korrigerede instruks.
Kompetencen til at træffe beslutning om adskillelse lå hos Udlændingestyrelsen, og Jesper Goris
mail af 18. marts 2016 til styrelsen indebar som nævnt en ændring af indkvarterings-ordningen,
således at styrelsen fremover skulle sørge for, at indkvarteringen skete på en måde, der ikke var i
strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Styrel-sen havde allerede i
begyndelsen af marts 2016 forelagt fem sager for Udlændingeministeriet, hvor styrelsen ikke
havde adskilt parrene, fordi styrelsen vurderede, at der kunne være tvivl, om en adskillelse ville
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Under disse omstændigheder finder vi
ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Inger Støjberg tilside-
- 143 -
satte en pligt, der påhvilede hende som minister, ved ikke selv at rejse spørgsmålet om genop-
tagelse af de sager, hvor parrene var blevet adskilt forud for den 18. marts 2016.
Sammenfattende er det vores opfattelse, at Inger Støjberg ikke kan pålægges strafansvar for
Udlændingestyrelsens eventuelt lov- og konventionsstridige indkvarteringsadministration i
perioden efter den 18. marts 2016.
Som nævnt i pkt. 1.2 indebar Inger Støjbergs beslutning om at indføre en ordning uden undta-
gelsesmuligheder, at Udlændingestyrelsen i nogle tilfælde besluttede at adskille par, hvorved der
skete en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af forvalt-
ningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. For disse par fortsatte denne
krænkelse også efter den 18. marts 2016. Dette forhold har betydning for konsekvenserne for de
berørte par, og vi finder, at det på denne måde kan indgå i strafudmålingen.
2. Én dommer udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det fornødne bevis for, at Inger Støjberg er skyldig i overtrædel-se af
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
Inger Støjbergs beslutning om at ændre den hidtidige indkvarteringspraksis var begrundet i et
ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber og tvangssamliv. Dette er et sagligt og
prisværdigt formål. Jeg finder endvidere, at Inger Støjberg har modtaget en meget mangel-fuld
rådgivning fra embedsmændene i Udlændingeministeriet. Hun har på denne baggrund hverken
forsætligt eller groft uagtsomt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
3. Samlet konklusion vedrørende skyldspørgsmålet
Efter det foran anførte stemmer 25 dommere for at finde Inger Støjberg skyldig i det anførte
omfang i pkt. 1.1-1.6, og en dommer stemmer for at frifinde.
Afgørelsen af skyldspørgsmålet træffes efter stemmeflertallet.
Inger Støjberg er herefter skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk.
1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den
- 144 -
18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal
sager blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor den ene part var 15-
17 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under til-
sidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, propor-
tionalitet og sagsoplysning.
II. Straffastsættelsen
Som foreskrevet i rigsretslovens § 67 sammenholdt med retsplejelovens § 216, stk. 1, sidste
punktum, har den dommer, som udgør mindretallet vedrørende skyldspørgsmålet, efterføl-gende
deltaget i afstemningen om straffastsættelsen.
15 dommere udtaler:
Efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, straffes forsætlig overtrædelse af lovens § 5 med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Som anført i Rigsrettens dom af 22. juni 1995 (UfR 1995.672/2 R) fremgår det af forarbej-derne
til § 6, at den forholdsvis vide strafferamme er anset for påkrævet under hensyn til de
forskelligartede lovovertrædelser, rammen omfatter. Før ministeransvarlighedsloven fandt
straffelovens bestemmelser om forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv også anvendelse på
ministre. Strafferammerne i disse bestemmelser er bøde eller fængsel, der kun kan stige til 2 år
ved misbrug af stillingen for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel. Som anført i dom-men må
strafferammen i ministeransvarlighedslovens § 6 ses som et udtryk for, at der kan være behov for
en strengere vurdering af en ministers embedsførelse.
Der må ved straffastsættelsen lægges vægt på, at Inger Støjberg besluttede, at ændringen af
Udlændingestyrelsens praksis skulle gennemføres og straks effektueres, selv om hun havde
modtaget klar rådgivning fra sine embedsmænd om, at det ville være i strid med det lovfæste-de
krav om respekt for retten til familieliv at indføre en indkvarteringsordning, hvor de berør-te par
blev adskilt uden mulighed for undtagelser og dermed uden en konkret og individuel vurdering af
parrene baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Inger Støjberg var også klar over, at den
praksisændring, hun besluttede at gennemføre, umiddelbart ville få praktisk be-tydning for par,
hvor der ikke var nogen indikationer på tvang. Hun var således bekendt med,
- 145 -
at Udlændingestyrelsen i sin hidtidige praksis på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til
barnets tarv havde indkvarteret mindreårige asylansøgere, der var gift eller samlevende, hver for
sig, hvis der opstod tvivl om tvang eller andet pres, og hun vidste, at Udlændingesty-relsen efter
hendes facebookopslag af 25. januar 2016 havde oplyst, at operatørerne ikke hav-de konstateret
indikationer på tvang i nogen af de aktuelle tilfælde, hvor piger i alderen 15-17 år var indkvarteret
sammen med voksne ægtefæller eller samlevere.
Det strafbare forhold omfatter perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016, men har for en
række par og deres børn også haft konsekvenser i nogen tid derefter, hvor parrene stadig var
adskilt. I alt 18 par blev besluttet adskilt som følge af den ulovlige instruks. De beslutnin-ger om
adskillelse, der blev truffet som følge af den ulovlige instruks, medførte i flere tilfælde
belastningsreaktioner og negative psykiske konsekvenser for de berørte par, som tilhørte en i
forvejen udsat gruppe af mennesker.
Det må indgå i vurderingen, at Inger Støjberg før sin beslutning havde modtaget rådgivning fra
sine embedsmænd om, at det kun i ganske få tilfælde kunne forventes at ville være upro-
portionalt at adskille de berørte par. Denne rådgivning var dog ikke retvisende og byggede ikke på
nærmere vurderinger af de enkelte par, hvilket må ses i lyset af det pres, Inger Støj-berg forinden
havde lagt på embedsmændene bl.a. ved på Facebook at meddele, at hun straks ville pålægge
Udlændingestyrelsen at sætte en stopper for, at piger under 18 år kunne være indkvarteret på
asylcentre sammen med voksne ægtefæller eller samlevere.
Der må tages hensyn til, at Inger Støjberg efter godt en måneds tid accepterede, at der blev åbnet
for undtagelser, om end det skete efter pres og fornyede advarsler om den etablerede ordning. Det
må også indgå i vurderingen, at de berørte par efter at være blevet adskilt fortsat havde mulighed
for at holde en vis besøgskontakt med hinanden.
Inger Støjberg har forklaret, at hun var motiveret af et ønske om, at piger under 18 år, der søg-te
asyl her i landet, skulle kunne frigøre sig fra ægteskaber eller samliv, som de var blevet tvunget
ind i. Et generelt ønske herom undskylder imidlertid ikke, at hun som minister og
forvaltningschef besluttede, at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den
enkeltes ret til familieliv med de heraf følgende krav om bl.a. inddragelse af de berørte par og
individuel vurdering af, om det i deres situation ville være proportionalt at adskille
- 146 -
dem. Hertil kommer, at der som nævnt ikke for nogen af de indkvarterede pars vedkommende var
indikationer på tvang, og at der ved den praksisændring, som Inger Støjberg pålagde Ud-
lændingestyrelsen at gennemføre, ikke blev fokuseret på tvang eller indikationer på tvang, idet det
afgørende alene var, om ægtefællerne eller de samlevende var over eller under 18 år.
Efter en samlet vurdering stemmer 10 dommere herefter for at fastsætte straffen efter mini-
steransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemmer for at
fastsætte straffen til fængsel i 60 dage.
Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af, at regeringens ministre respekterer gæl-
dende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler, finder vi, at det må
være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en mini-ster har
sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde ved med forsæt at tilsidesætte væsentlige
individuelle rettigheder med skadevirkning for enkeltpersoner til følge. Vi finder, at der ikke er
omstændigheder eller oplysninger om Inger Støjbergs forhold, som kan begrun-de, at
udgangspunktet fraviges i denne sag, og at der derfor ikke er grundlag for at gøre straf-fen
betinget.
Ni dommere udtaler:
Det fremgår af Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod fhv. justitsminister Erik
Ninn-Hansen, at der ved straffastsættelsen for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5,
stk. 1, bl.a. blev lagt vægt på, hvilket formål ministeren havde forfulgt, og hvilken rådgiv-ning
ministeren havde fået af embedsmændene, ligesom der blev lagt vægt på forholdets tidsmæssige
udstrækning og konsekvenserne for de berørte borgere. I sagen fastslog Rigsret-tens flertal, at
Erik Ninn-Hansen forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes ad-varsler fastholdt en
administration i strid med udlændingelovens regler om familiesammenfø-ring, fordi han fandt
disse for vidtgående. Herved tilsidesattes et stort antal menneskers lov-fæstede ret til at blive
forenet med deres ægtefæller, børn eller forældre, ligesom det måtte have stået ham klart, at
krænkelsen, der for nogle af ansøgerne i Sri Lanka kunne få alvorlige konsekvenser, var en
betydelig belastning for ansøgernes pårørende her i landet. Straffen blev fastsat til fængsel i 4
måneder, der under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder
og helbredstilstand, blev gjort betinget.
- 147 -
I den foreliggende sag finder vi, at straffen for den overtrædelse af ministeransvarlighedslo-vens §
5, stk. 1, som Inger Støjberg efter det, der er anført ovenfor i skyldvurderingen, er fun-det skyldig
i, bør fastsættes til fængsel i 60 dage. Vi finder endvidere, at det er upåkrævet, at fængselsstraffen
kommer til fuldbyrdelse, og at straffen derfor bør gøres betinget, jf. straffe-lovens § 56.
Vi lægger herved navnlig vægt på, at formålet med ændringen af indkvarteringsordningen ikke
var lovstridigt, at overtrædelsen i første række angår tilsidesættelse af sagsbehandlings-regler –
kravet om en konkret og individuel vurdering og kravet om sagsoplysning – og at Inger Støjberg
af embedsmændene var blevet rådgivet om, at par, hvor den ene part var min-dreårig, som
udgangspunkt kunne adskilles og indkvarteres separat på forskellige asylcentre, og det kun ville
være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde. Vi lægger endvide-re vægt på,
at instruksen blev lovliggjort den 18. marts 2016 efter at have været gældende i mindre end
halvanden måned, og at de berørte par efter adskillelsen og indkvartering på sepa-rate asylcentre
fortsat kunne besøge hinanden og således havde mulighed for at opretholde et vist samliv.
Særligt om formålet med ordningen og om embedsmændenes rådgivning bemærker vi føl-gende:
Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at Inger Støjberg med sin beslutning om at ændre ind-
kvarteringspraksis for asylansøgerpar, hvor den ene part (kvinden) var mindreårig (15-17 år),
ønskede at forhindre, at danske myndigheder kom til at medvirke til at fastholde piger og un-ge
kvinder i et samliv, som ikke byggede på deres egen frie vilje. Formålet med at ændre praksis var
således at beskytte piger og unge kvinder mod tvang og pres. Der er ikke tale om et lovstridigt
formål, men om et anerkendelsesværdigt og sagligt formål. Dette er anerkendt af flertallet i den
betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, som ligger til grund for
Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale mod Inger Støjberg, hvori det er anført:
”Flertallet bemærker endvidere, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra over-greb
i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig og at adskillelsen af de be-rørte par
politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig
- 148 -
indkvarteringsordning. Adskillelsen kan ikke ske gennem en undtagelsesfri ordning, idet det
strider mod de formelle og processuelle krav, der stilles både efter dansk for-valtningsret og
Menneskerettighedskonventionen. Tidligere udlændinge- og integrati-onsminister Inger
Støjberg burde have søgt den nødvendige ændring i samråd med Fol-ketinget.”
Embedsmændenes rådgivning af Inger Støjberg i forbindelse med ændringen den 10. februar 2016
af indkvarteringsordningen var præget af, at det i mangel af domspraksis fra Den Euro-pæiske
Menneskerettighedsdomstol på dette område er vanskeligt at sige noget præcist og sikkert om,
hvor grænsen for den beskyttelse af retten til familieliv, der følger af EMRK arti-kel 8, nærmere
går, når der er tale om indkvartering på asylcentre af par, hvor den ene part er mindreårig.
Efter bevisførelsen kan det imidlertid lægges til grund, at Inger Støjberg både forud for og efter
ændringen af ordningen den 10. februar 2016 af embedsmændene var blevet rådgivet om, at der
var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres
undtagelse.
Vi stemmer herefter for at fastsætte straffen efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til
fængsel i 60 dage, der gøres betinget, jf. straffelovens § 56.
En dommer stemmer for, at straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 1.000 kr. Der er herved lagt
vægt på de samme omstændigheder, som er anført af det mindretal, der vil idømme 60 dages
betinget fængsel.
En dommer stemmer for strafbortfald under hensyn til de foreliggende formildende
omstændigheder.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, jf. rigsretslovens § 67 sammenholdt med retspleje-
lovens § 216, stk. 2.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage.
Samtlige dommere finder, at sagens omkostninger skal betales af statskassen.
- 149 -
Thi kendes for ret:
Tiltalte, fhv. minister Inger Støjberg, straffes med fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Der tillægges anklagerne og forsvarerne for Inger Støjberg følgende beløb:
Advokat Jon Lauritzen: 4.750.000 kr. + moms i salær og 629.260,55 kr. i udlæg.
Advokat Anne Birgitte Gammeljord: 3.000.000 kr. + moms i salær og 20.828,65 kr. i udlæg.
Advokat Nicolai Mallet: 3.350.000 kr. + moms i salær.
Advokat René Offersen: 3.800.000 kr. + moms i salær.
I beløbene fragår de tidligere udbetalte acontosalærer og udlæg.
div>
div> | RIGSRETTENS DOM
afsagt mandag den 13. december 2021
Rigsretssagen
mod
fhv. minister Inger Støjber g
I pådømmelsen har deltaget Rigsrettens dommere, 13 højesteretsdommere og 13 dommere valgt
af Folketinget. De deltagende højesteretsdommere er: Thomas Rørdam (rettens for -mand), Poul
Dahl Jensen (næstformand), Jens Peter Christensen , Henrik W aaben , Michael Rekling , Lars
Hjortnæs , Oliver T alevski , Jan Schans Christensen , Kurt Rasmussen , Jens Kru-se Mikkelsen , Lars
Apostoli , Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen . De af Folke-tinget valgte dommere
er: Erik Christensen , Jacob Mchangama , Pia Gjellerup , Karoly Németh , Klaus Bach T rads,
Christian Langballe , Kirsten Brosbøl , Gert Eg , Anne Grete Holmsgaard , Ingelise Bech Hansen ,
Keld Holm , Karen J. Klint og Karen Rønde .
- 2 -
Indholdsfortegnelse
Påstande mv . ............................................................................................................................... 5
Sagsfremstilling .......................................................................................................................... 6
Inger Støjber gs facebookopslag den 25. januar 2016 ............................................................ 6
Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne ................................................. 7
Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016 ................................................................. 12
Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf ............................................... 16
Udsendelse af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen ................................................. 21
Udlændingestyrelsens orientering af indkvarteringsoperatørerne om den ændrede praksis og
orientering om status til ministeriet ................................................................................. 22
Inger Støjber gs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjber gs
facebookprofil den 1 1. februar 2016 .................................................................................... 23
Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 1 1.-17.
februar 2016 ............................................................................................................. 26
Udlændingestyrelsens udmøntning af praksisændringen ..................................................... 26
Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten ................................................................................ 30
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 22. februar 2016 og
efterfølgende udtalelser til pressen og Folketinget om status vedrørende retningslinjer ..... 32
Møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne den 23. februar 2016 samt
forberedelse af koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016 .................................... 33
Besvarelse af spør gsmål S 630 ............................................................................................. 35
Udarbejdelse af bidrag til forespør gselsdebat med statsministeren ..................................... 36
Udlændingestyrelsens planlægning af yderligere adskillelser , herunder par med børn ....... 39
Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet ........................................................ 40
Henvendelse fra Røde Kors .................................................................................................. 43
Status vedrørende adskillelse af par pr . 3 marts 2016 .......................................................... 45
Møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem
sager samt efterfølgende møde med ministeren ............................................................ 46
Besvarelse af spør gsmål nr . 302 ........................................................................................... 49
Status vedrørende adskillelse af par pr . 14. marts 2016 ....................................................... 49
Samråd Z .............................................................................................................................. 50
Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen ........................... 61
Status vedrørende adskillelse af par pr . 31. marts 2016 ....................................................... 62
- 3 -
Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder ............................................................... 62
Status vedrørende adskillelse af par pr . 18. april 2016 ........................................................ 63
Klage til Folketingets Ombudsmand .................................................................................... 64
Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse .............................................. 71
Samråd AJ ............................................................................................................................ 79
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2016 om
retningslinjer ......................................................................................................................... 81
Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne ........................................................... 85
Besvarelse af spør gsmål nr . 771 ........................................................................................... 86
Besvarelse af spør gsmål nr . 1008 ......................................................................................... 87
Besvarelse af spør gsmål nr . 1006 ......................................................................................... 88
Besvarelse af spør gsmål nr . 1007 ......................................................................................... 89
Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrørende faktuelle
oplysninger om de berørte asylpar ....................................................................................... 90
Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser
.......................................................................................................................... 91 Redegørelse fra
Folketingets Ombudsmand ........................................................................ 95 Inger Støjber gs
facebookopslag og TV -interview den 21. maj 2017 ................................... 96 Samråd A T og AU
................................................................................................................ 96 Besvarelse af
spørgsmål nr . 904 ......................................................................................... 103 Samråd A W-AZ
................................................................................................................. 104 Samråd Q, R og U
.............................................................................................................. 1 11 De berørte par
..................................................................................................................... 1 12
Anbringender .......................................................................................................................... 1 19
Rigsrettens begrundelse og resultat ........................................................................................ 129
I. Skyldspør gsmålet ............................................................................................................ 129 1.
Flertallets begrundelse (25 dommere) ............................................................................ 130 1.1.
Inger Støjber gs beslutning om en ny indkvarteringsordning ...................................... 130 1.2.
Inger Støjber gs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 137 1.3.
Gælder der en alvorlighedsbetingelse? ....................................................................... 139 1.4.
Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar ............................................. 140 1.5.
Tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed) ................................................................ 140 1.6.
Konklusion vedrørende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 ............. 141
- 4 -
1.7. Perioden efter den 18. marts 2016 ............................................................................... 142 2.
Mindretallets begrundelse (én dommer) ........................................................................ 143 3.
Samlet konklusion vedrørende skyldspør gsmålet .......................................................... 143 II.
Straf fastsættelsen ........................................................................................................... 144
Domskonklusion .....................................................................................................................
149
- 5 -
Påstande mv .
Den 2. februar 2021 besluttede Folketinget at rejse tiltale ved Rigsretten mod fhv . minister Inger
Støjber g med påstand om straf for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar -lighed.
Samtidig valgte Folketinget advokat Anne Bir gitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som
anklagere. Anklagerne har ved anklageskrift af 3. februar 2021 rejst tiltale mod Inger Støjber g til
straf for:
”… overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov nr . 117 af 15. april 1964 om ministres an -
svarlighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvar -lig
for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil se-nest den
12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministra-tion,
hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par ind-kvarteret i
asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år , i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesæt-telse af
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt
skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæi-ske
Menneskerettighedskonventions krav til konkret og individuel partshøring,
sagsoplysning og begrundede afgørelser .”
Af anklageskriftet fremgår endvidere:
”Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr . 117 af 15. april 1964 om
ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjber g i til-knytning til
dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketin-get under
samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 1. juni 2017 om
samrådsspør gsmål A T og AU, den 23. juni 2017 om samråds-spør gsmål A W-AZ,
den 1 1. oktober 2017 om samrådsspør gsmål A og B og den 1. marts 2019 om
samrådsspør gsmål Q, R og U.”
Om dette sidste led i anklageskriftet har Rigsretten ved kendelse af 29. juni 2021 bestemt:
”De i anklageskriftet anførte forhold vedrørende fhv . minister Inger Støjber gs
påstået urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget kan ikke bringes i
anvendelse som strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forholdet
vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration.
Bevisførelse vedrørende fhv . minister Inger Støjber gs oplysninger til Folketin-
get kan ske, i det omfang det kan have betydning for bedømmelsen af skylds-
spørgsmålet i forholdet vedrørende indkvarteringsordningen og dens administra-
tion, herunder for bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov
uagtsomhed.”
Fhv. minister Inger Støjber g har påstået frifindelse.
- 6 -
Transskriptioner af forelæggelsen, de afgivne forklaringer og proceduren vil blive of fentlig-gjort i
Rigsretstidende.
Sagsfr emstilling
Af sagens skriftlige materiale fremgår bl.a.:
Inger Støjber gs facebookopslag den 25. januar 2016
Efter at der den 25. januar 2016 i flere medier havde været omtale af, at mindreårige asylansø-
gere, såkaldte ”barne bru de” , boede sammen med deres voksne ægtefæller på danske asyl cen-
tre, of fentliggjorde udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g samme dag føl-
gende opslag på sin facebookprofil:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægte -
fæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående med-dele
Udlændingestyrelsen .
Når man opholder sig i Danmark , så gælder danske normer og regler , og det skal gøres
meget klart overfor asylansøgerne” .
Samme aften blev et citat af facebookopslaget sendt til Udlændingestyrelsen af presse- og
kommunikationschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud-
lændingeministeriet) Mia T ang, og senere på aftenen svarede pressemedarbejder i styrelsen Janus
Sejersen Laursen:
”Vi har følgende præcisering, som vi gerne vil sende til pressen:
Fg. vicedirektør Lene V ejrum , Udlændingestyrelsens Center for Administration og
Økonomi, udtaler:
- I forbindelse med historierne i pressen om såkaldte barnebrude blandt asylansøgere i
Danmark vil jeg gerne understrege, at Udlændingestyrelsen på ingen måde accepterer , at
børn indkvarteres sammen med en jævnaldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at
dette sker af egen fri vilje. Såfremt der opstår tvivl om tvang eller andet pres, ind-kvarteres
personerne hver for sig. Det drejer sig om ganske få tilfælde over tid, og
Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen.
Har ministeriet nogen bemærkninger hertil?”
- 7 -
Mia T ang videresendte kort tid efter svaret til særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen :
”Styrelsen vil gerne ud med denne. Jonas siger ok – men hvad siger du? Det går jo imod
det, I nger lige har skrevet.”
Til hvilket Mark Thorsen svarede:
”Kæmpe nej!
De skal rette 100 pct. ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punktum.”
Udtalelsen fra fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea V ejrum blev ikke
udsendt til pressen.
Udlændingestyr elsens høring af indkvarteringsoperatør erne
Den 26. januar 2016 iværksatte Udlændingestyrelsen en høring af indkvarteringsoperatørerne
vedrørende antallet af indkvarterede mindreårige asylansøgere med ægtefælle eller samlever .
Dagen efter sendte Lene Linnea V ejrum to notater til afdelingschef i Koncernstyring i Ud-
lændingeministeriet Line Skytte Mørk Hansen .
Af det første notat, ”Notat om Udlændingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af min-
dreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere” , fremgår:
”Baggrund for og indholdet af notatet
Der har de seneste dage været en del medieomtale af forholdene for børn – de såkaldte
barnebrude – der potentielt tvinges ind i ægteskab/ægteskabslignende forhold.
I dette notat beskrives i kort form Udlændingestyrelsens tilgang til denne problemstil-ling,
gældende praksis for indgriben i sådanne sager , status på aktuelle konkrete sager samt
oplæg til yderligere initiativer på området. Desuden beskrives praksis for adgang til fravær
fra asylcentre, idet det har været tilkendegivet i medieomtalen, at styrelsen skulle have givet
mindreårige tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer med hvem de
har et ægteskab/ægteskabslignende forhold.
…
Gener elt om indkvartering af mindr eårige
Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i relation til indkvarte-ring.
Det gælder , uanset om de kommer til Danmark som uledsagede mindreårige, som en del af
en familie eller f.eks. kommer sammen med en person, der er angivet som æg-
- 8 -
tefælle eller samlever . Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til fra sty-
relsens side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde.
I forhold til samliv/samlivsforhold tages der udgangspunkt i danske normer og regler ,
herunder i forhold til mulighed for ægteskab, seksuelle lavalder , jf. straf felovens § 222 m.v .
Det betyder bl.a., at styrelsen aldrig vil kunne indkvartere et barn under 15 år sam-men med
en myndig person og dermed understøtte et ægteskabs- eller samlivsforhold.
Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sammen med deres foræl-dre
eller andre voksne, som reelt er trådt i forældrenes sted (ledsagere), indkvarteres på
asylcenter sammen med deres forældre eller ledsagere. Uledsagede mindreårige under 18 år
indkvarteres som altovervejende udgangspunkt på særlige børnecentre.
Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændingestyrel-sen, at
operatøren skal identificere beboere med særlige behov , og at der skal sikres en
helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal sikre, at der i overensstem-melse
med §§ 153 og 154 i lov om social service sker identifikation af særligt omsor gs-truede
børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den
lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen . Operatørerne har således en skærpet
underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på asylcentre-ne.
For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsforhold vedr .
mindreårige, er der aftalt en fast praksis mellem Forsør gelseskontoret og fjerde Asyl-kontor
(UMI-teamet), hvorefter der altid skal ske underretning af Forsør gelseskontoret, såfremt
asylsagsbehandlerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter det op-lyste har
indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende forhold med en person, som opholder sig i
Danmark sammen med den mindreårige.
Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering (Bookingen) Forsør gel-
seskontoret, såfremt der tilgår Bookingen oplysninger fra operatørerne, eller det ved op-slag
i indkvarteringssystemet (IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller
samlevende. Underretningen til Forsør gelseskontoret skal sikre, at der tages stilling til, om
den mindreårige er korrekt indkvarteret, jf. nedenfor .
Særligt om indkvartering af mindr eårige under 15 år
Forsør gelseskontoret kontakter i alle sager , der vedrører mindreårige under 15 år , som efter
det oplyste er samlevende i ægteskabslignende forhold med en person over 15 år , den
relevante operatør med henblik på at indkvartere de pågældende hver for sig og si-kre, at
operatøren har underrettet den lokale kommune i overensstemmelse med bestem-melserne
§§ 153 og 154 i lov om social service. Er der tale om en uledsaget mindreårig vil denne
herefter som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på et børnecen-ter , med
mindre der træf fes afgørelse om andre nødvendige sociale foranstaltninger , fx anbringelse
på institution. Såfremt der er tale om en mindreårig, som ikke er uledsaget, og som med sine
forældres eller ledsagers samtykke indgår i et samlivsforhold med en person over 15 år , vil
Udlændingestyrelsen i dialog med indkvarteringsoperatøren og den stedlige kommune
vurdere behovet for særlige sociale- eller indkvarteringsforan-staltninger .
- 9 -
Særligt om indkvartering af mindr eårige over 15 år
For så vidt angår mindreårige over 15 år , som lever i ægteskab eller samlivsforhold med en
anden person over 15 år på eller i tilknytning til et asylcenter , vil styrelsen på bag-grund af
en konkret vurdering af sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages ini-tiativ til at
indkvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering vil indgå ind-
kvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt værtskommunens evt.
faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste.
…
Aktuelle sager
Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to konkrete sager vedrørende
mindreårige asylansøgere under 15 år , som har været samlevende i ægteskabslignende
forhold med asylansøgere over 15 år .
Den første sag vedrører en mindreårig kvindelig asylansøger fra Syrien , som ved indrej-sen
ultimo oktober 2015 er 14 år . Hun indrejser sammen med en 23-årig mand, som ef-ter det
oplyste er hendes ægtefælle. Pigen er gravid. Parret indkvarteres i første omgang sammen
på modtagecenter . Indkvarteringsoperatøren underretter den lokale kommune om parret. Det
fremgår bl.a. af underretningerne, at der er bekymring for pigens trivsel.
Indkvarteringsoperatøren ansøger desuden i november Udlændingestyrelsen om ind-
kvartering på omsor gsplads. Udlændingestyrelsen beslutter bl.a. henset til pigens alder , at
parret ikke skal være indkvarteret sammen og planlægger i den forbindelse flytning af parret
fra modtagecenter til hhv . børne- og voksencenter . Idet parret nægter at efterleve styrelsens
anvisning om indkvartering på to forskellige centre, træf fer styrelsen afgørel-se om
flyttepåbud. Flytningen gennemføres medio november 2015. Parret er fortsat ind-kvarteret
hver for sig.
Den anden sag vedrører en kvindelig iransk asylansøger på 14 år , som er indrejst med sin
28-årige samlever . Ansøger blev ved indrejsen i september 2015 registreret som født i 1998
(17 år). Parret indkvarteres sammen på modtagecenter . I forbindelse med OM-samtale i
november 2015 oplyser ansøger dels at hun er 15 år og dels en fødedato i 2001. Ansøger
bliver efterfølgende registreret med fødedato i februar 2001, dvs. at hun på
indrejsetidspunktet var 14 år . Det er styrelsens foreløbige vurdering, at ansøger er 14 år .
Bookingen underrettes i den forbindelse af sagsbehandleren i Asyl om sagen. Medio
november underretter Bookingen Forsør gelseskontoret om sagen. Indkvarteringsopera-tøren
underretter samtidig den lokale kommune om parret. Kommunen vurderer efter samtale
med parret, at de har bedst af at blive boende sammen. Indkvarteringsoperatø-ren har på ny i
januar 2016 underrettet den lokale kommune, idet der nu er bekymring for ansøgers trivsel.
Styrelsen er i dialog med indkvarteringsoperatøren om relevant indkvartering. Det
bemærkes, at ansøger fylder 15 år i februar 2016.
Kommende initiativer i for hold til håndtering af mindr eårige med ægtefælle/samlever
•Det er aftalt, at der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen ,
Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindre-
årige asylansøgere, som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre
mindreårige eller voksne
- 10 -
•Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind-
kvartering, at en mindreårig under 15 år aldrig vil kunne indkvarteres sammen med en
ægtefælle eller samlever
•Det overvejes, om operatørernes forpligtelser i relation til mindreårige asylansøgere
med ægtefæller/samlevere fremover skal fremgå direkte af operatørkontrakterne”
Af det andet notat, ”Høring af indkvarteringsoperatører om indkvartering af mindre årige ud-
lændinge med ægtefæller eller samlevere ”, fremgår bl.a.:
”Høringen
Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debatten om indkvarte-
ringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører . Indkvarte-
ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl-
ansøgere, som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter , og hvor indkvarte-
ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever . Hørin-gen
er vedlagt som bilag 1.
Hovedkonklusioner
Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af høringen af 26. ja-nuar
2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det fremgår , at i alt 25 mindreårige i al-deren 15
til 17 år har en ægtefælle eller samlever . Af disse er 20 mindreårige samle-vende med deres
partner på asylcenter , 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter , mens 4 har en herboende
ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige med herbo-ende ægtefæller tager
på besøg hos den herboende ægtefælle.
To sager vedrører børn under 15 år . I den ene af disse sager har Udlændingestyrelsen
besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter , mens den voksne ægtefælle er
indkvarteret på et voksencenter . I den anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for
tiden sammen med sin voksne ægtefælle på et asylcenter . I sagen er der truf fet be-slutning
om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter . I forbindelse med
asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal laves en aldersundersøgelse af den 14-
årige, bl.a. fordi der har været tvivl om den pågældendes alder .
For hovedparten af de mindreårige, som efter det oplyste har en ægtefælle eller samle-ver
over 18 år , gælder , at der er tale om piger i alderen 16-17 år , som har en ægtefælle eller
samlever , og hvor de pågældende er indkvarteret sammen på asylcenter . Det er endvidere
styrelsens indtryk, at der ikke er tale om store aldersforskelle mellem de min-dreårige og
deres myndige partner .
Operatørerne blev bedt om at angive, såfremt der var indikatorer på tvang eller lignen-de.
Ingen operatører har oplyst om indikatorer på tvang eller lignende i de konkrete sa-ger .
Konkr ete svar
Nedenfor fremgår operatørernes tilbagemeldinger i oversigtsform:
Den 28. januar 2016 foretog Udlændingestyrelsen en opfølgende høring af indkvarteringsope -
ratørerne om navnlig aldersforskellen mellem de indkvarterede par; og senere samme dag sendte
Lene Linnea Vejrum et supplerende notat herom til Line Skytte Mørk Hansen.
Af det supplerende notat; "Opfølgende høring af indkvarteringsope ratører om indkvartering af
mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere? fremgår:
"Høringen
Udlændingestyrelsen har den 26.januar 2016 -i forlængelse af debatten om indkvarte -
ringsforhold for børn sendt en høring til samtlige indkvarteringsoperatører: Indkvarte -
ringsoperatørerne blev i den forbindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asyl -
ansøgere; som er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter; og hvor indkvarte-
ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefællelsamlever I for -
længelse af førnævnte høring har Udlændingestyrelsen på ny hørt indkvarteringsopera-
tørerne den 28. januar 2016.Høringen vedrørte aldersforskellen på de mindreårige 0g deres
ægtefællerlsamlevere.
Sammenfatning af de iværksatte høringer
Nedenfor fremgår operatørernes opdaterede tilbagemeldinger i oversigtsform:
Røde Kors_har oplyst; at der pr. dd er indkvarteret
en mindreårig på 14 år, som er samlevende på centeret med en person på 28 år Der
er taget initiativ til at indkvartere parret hver for sig på henholdsvis børne- og
voksencenter. Flytningen vil blive effektueret snarest.
tre mindreårige på 15 år, som er samlevende på centeret med personer på hen-
holdsvis 20, 25 og 28 år.
to mindreårige på 16 år, som er samlevende på centeret med personer på 20 år.
to mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på hen-
holdsvis 18 og 20 år.
Ingen af parrene har børn.
<anonym>Tønder Kommune har oplvst at der pr d.d. er indkvarteret</anonym>
en mindreårig på 17 år, som er samlevende på centeret med en person over 18 år:
Aldersforskellen er angivet til 6 år Parret har ingen børn.
en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle; som den mindreårige besøger
på ægtefællens bopæl. Ægtefællen er efter det oplyste 24 år: Parret har ingen børn.
Ihisted Kommunehar oplyst_at der pr d.d er indkvarteret
en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en person på 22 år Den
mindreårige er gravid
en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 33 år; Den mindreårige
besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl.
En mindreårig på 17 år med herboende kæreste på 24 år Den mindreårige besø-ger
efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl.
en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 27 år. Den mindreårige
besøger ægtefællen på dennes bopæl.
<anonym>Jammerbuot Kommune har oplvst at der Dr. d.d er indkvarteret</anonym>
en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter; Ægtefællen er 24
år. Den mindreårige er gravid.
to mindreårige på henholdsvis 15 og 16 år er kærester med to personer på 17 år. Den
16-årige er gravid. For begge par gælder; at de er indkvarteret på samme center; men
ikke på samme værelse.
to mindreårige på henholdsvis 16 og 17 år er samlevende på asylcenter med
personer på henholdsvis 24 og 26 år. Det ene par har et nyfødt barn; mens det andet
par har et barn på 1,5 år.
en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter; Ægtefællen er 20 år:
Den mindreårige er gravid.
Langeland Kommune har oplyst at der pr d.d er indkvarteret
fire mindreårige kvindelige asylansøgere på 17 år med samlevere på henholdsvis 26,
27, 29 og 30 år. Et par har barn; mens to af parrene venter barn.
en kvindelig asylansøger på 16 år samlevende med en person 27 år. Parret har et
barn på 2 år, 0g den kvindelige part er gravid.
Vesthimmerlands Kommune har oplyst at der pr dd er indkvarteret
To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer på
henholdsvis 20 og 29 år Begge par har børn. Det ene par har et barn under 1 år,
mens det andet par har 2 børn på henholdsvis 3 og 4 år
Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt indkvarterede 0g er
baseret på en manuel gennemgang af indkvarteringsoperatørernes besvarelse af hørin-gen 29
Udlændingeministeriets notat af 2. februar 2016
Den 27.januar 2016 blev der i Udlændingeministeriet påbegyndt et arbejde med at udarbejde et
notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser sammen med personer;
- 13 -
som angives at være ægtefælle eller samlever . Første udkast til notatet blev hovedsageligt ud-
arbejdet af Jesper Gori , der var kontorchef i ministeriets familiesammenføringskontor i Ud-
lændingeafdelingen.
Den 29. januar 2016 blev udkast til notatet sendt til kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse
Dankert , der senere samme dag kom med bemærkninger .
Efter yderligere arbejde med notatet blev det den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Ud-
lændingeministeriets elektroniske sagsbehandlings system ”F2” . Notatet blev den 5. februar 2016
godkendt i F2 af kontorchef i ministeriets koncernøkonomikontor Anette Görtz (trin 1), af Jesper
Gori (trin 2), af afdelingschef i udlændingeafdelingen i ministeriet Lykke Sørensen (trin 3), af
Line Skytte Mørk Hansen (trin 4), på vegne af kontorchef i ledelsessekretariatet Jonas From
Soelber g (trin 5) og af departementschef Uffe Toudal Pedersen (trin 6). Den 8. fe-b ruar 2016
skrev Inger Støjber g en kommentar til dokumentet i F2 (”V en des på møde med Uffe og Mark ”),
og den 9. februar 2 016 kl. 13.44 blev notatet godkendt på vegne af Inger Støjber g.
Af det godkendte notat, ”Notat om indkvartering af mindreårige asylansøgere, der indrejser
sammen med personer , som angives at være ægtefælle eller samlever” , fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Med afsæt i en tilsvarende svensk debat har der de sidste par uger været medieomtale af, at
mindreårige asylansøgere – de såkaldte ”barnebrude” , der potentielt kan være tvunget ind i
et ægteskabslignende forhold – i visse tilfælde er indkvarteret med deres ægtefælle/samlever
under asylsagens behandling her i landet.
Ifølge medieomtalen skulle Udlændingestyrelsen tillige have givet mindreårige asylan-
søgere tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndige personer , som angives at
være en ægtefælle eller samlever .
I forlængelse af medieomtalen har Udlændingestyrelsen indhentet oplysninger fra ind-
kvarteringsoperatørerne for at tilvejebringe aktuelle oplysninger om sager vedrørende
mindreårige asylansøgere, hvor der har været spør gsmål om indkvartering sammen med
personer , der angives at være ægtefælle eller samlever . Der henvises til bilag 1 for en
nærmere beskrivelse af sådanne aktuelle sager .
Der skal tages stilling til, om Udlændingestyrelsens nuværende praksis bør tilrettes.
…
3 Overvejelser
Udlændingestyrelsen har peget på følgende initiativer i forhold til spørgsmålet om ind-
kvartering af mindreårige med ægtefællelsamlever:
1 Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retningslinjer om ind-
kvartering; at en <anonym>mindreårio under 15 år</anonym> ikke kan indkvarteres sammen med en æg-
tefælle eller samlever.
2 For mindreårige over 15år skal der foretages en konkret vurdering af sagens om-
stændigheder; inden det besluttes; hvordan de berørte indkvarteres . I styrelsens vur-
dering vil indgå indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt
værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der er til den
pågældendes bedste.
3 Der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Udlændingestyrelsen; Socialstyrelsen og
indkvarteringsoperatørerne om håndteringen af sager om mindreårige asylansø-gere,
som lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige eller
voksne.
Ad 1
Ministeriet er enig i, at mindreårige under 15 år aldrig skal kunne indkvarteres på et
asylcenter sammen med en ægtefællelsamlever: Det vurderes således; at hensynet til barnets
tarv i alle sådanne tilfælde med styrke taler for, at der ikke foretages indkvarte-ring som par
i denne situation: Også ordre public-hensyn taler med styrke for; at sådan indkvartering ikke
finder sted ved myndighedernes mellemkomst.
Det vurderes endvidere; at Udlændingestyrelsen bør indkvartere parterne på forskellige
centre; således at myndighederne ikke (indirekte) bidrager til, at der faktisk etableres et
samliv mellem parterne.
Ad 2.
Ministeriet finder; at det klare udgangspunkt i alle tilfælde ~ og dermed også 1 tilfælde; hvor
der er tale om en mindreårig asylansøger over 15 år ~ skal være, at mindreårige ikke
indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefællelsamlever:
Udmøntningen af Udlændingestyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed i forhold til
indkvartering af asylansøgere i den periode, hvor den pågældende er omfattet af styrel-sens
forsørgelsespligt; er underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger som
saglighed 0g lighed.
Det vurderes; at der er tale om et sagligt hensyn; hvis indkvartering af mindreårige uan-set
alder i asylsystemet generelt sigter mod at undgå situationer; hvor et barn som følge af
myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed risikerer at blive tvunget til et sam-liv i
strid med barnets egen frie vilje 0g barnets bedste. Det indgår i vurderingen; at der er tale
om en tidsmæssigt afgrænset periode; indtil barnet meddeles opholdstilladelse el-ler skal
udrejse.
- 15 -
Til gengæld stilles der ikke krav om, at det ved Udlændingestyrelsens vurdering af, hvor
asylindkvartering skal finde sted, f.eks. indgår , om der er tale om et ægteskab, der kan
anerkendes efter dansk ret.
Også i øvrigt vurderes det, at der er meget vide rammer for styrelsens indkvarterings-
virksomhed på asylområdet, så længe der varetages saglige hensyn.
I relation til indkvartering af mindreårige bemærkes, at også uledsagede mindreårige med
familie her i landet som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, medmindre barnets tarv
åbenbart taler herimod. Det betyder f.eks., at en mindreårig på 16 år , der har bedsteforældre
med ophold her i landet, og som er indkvarteret på et asylcenter og ikke mistrives på dette
center , ikke vil blive anbragt i familiepleje på kommunens for -anledning og altså vil skulle
opfylde 6-månederskravet for at få tilladelse til privat ind-kvartering.
Det vurderes dog, at barnets tarv i visse tilfælde med styrke vil tale for , at der sker ind-
kvartering af mindreårige over 15 år i tilknytning til en ægtefælle/samlever . Det gælder
f.eks. i tilfælde, hvor parterne har haft et forudgående samliv , hvor parret har fælles barn,
hvor aldersforskellen mellem parterne er begrænset, og hvor hensynet til den min-dreåriges
tarv også i øvrigt med styrke taler derfor . Som udgangspunkt vil alle disse hensyn skulle
foreligge, for at der skal ske indkvartering med ægtefællen/samleveren, og det er således
ikke tilstrækkeligt, at parret (alene) har haft et forudgående samliv og aldersmæssigt er tæt
på hinanden.
Det foreslås derfor , at udgangspunktet om, at mindreårige ikke indkvarteres på et asyl-
center i tilknytning til en ægtefælle/samlever , fraviges for mindreårige over 15 år i til-fælde,
hvor dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv .
Forslaget indebærer ikke, at parret i disse tilfælde indkvarteres sammen som ægtefæller/
samlevere, dvs. f.eks. på samme værelse; i stedet vil der skulle være tale om individuel-le
indkvarteringer på hvert sit værelse/i hvert sit rum, men på samme center , således at det står
parterne frit for f.eks. at udøve et samliv med deres fælles barn, uden at dette begrænses af
en geografisk afstand mellem indkvarteringsstederne.
I alle tilfælde skal Udlændingestyrelsen bestemme, hvem af forældrene et fællesbarn skal
indkvarteres sammen med.
4. Indstilling
På denne baggrund indstilles det, at Udlændingestyrelsens praksis ved indkvartering af
mindreårige fremover tilrettelægges således,
-at mindreårige under 15 år ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en
ægtefælle/samlever , og
-at mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen
med en ægtefælle/samlever , medmindre dette åbenbart vil stride mod den
mindreåriges tarv . Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv , skal
parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter .”
- 16 -
Af en aktivitetslog fra F2-systemet for den sag, hvor notatet blev behandlet, fremgår bl.a., at
Jesper Gori og Line Skytte Mørk Hansen den 9. februar 2016 kl. 14.08 var inde på sagen i F2 og
åbnede notatet og et ”aktdokument” . V ed gennemsyn af sagen i F2 har de bl.a. kunne se status for
godkendelsesforløbet. Kl. 14.10 var Line Skytte Mørk Hansen igen inde på sagen og åbnede
sagsfremstillingen og bilag 1 til notatet ( Udlændingestyrelsens supplerende hø-ringsnotat af 28.
januar 2016). Kl. 15.20 var Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet. Kl. 18.20 var
Lykke Sørensen inde på sagen og åbnede et ”aktdokument” . Den 10. februar 2016 kl. 14.36 var
Jesper Gori inde på sagen og åbnede bilag 1 til notatet og et ”akt-dokument” .
I den efterfølgende periode og indtil den 5. februar 2017 er notatet kun blevet åbnet af fuld-
mægtig i ministeriets koncernøkonomikontor Anne Nygaard Just den 14., 17., 18. og 22. fe-bruar
2016 og af Jonas From Soelber g den 18. februar 2016.
Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og tilblivelsen heraf
Den 10. februar 2016 om eftermiddagen of fentliggjorde Udlændingeministeriet følgende pres-
semeddelelse:
”Inger Støjber g stopper indkvartering af barnebrude på asylcentr e
Fremadr ettet må asylansøger e under 18 år ikke bo sammen med en ægtefælle eller sam-
lever . I aktuelle sager om barnebrude bliver parr ene nu skilt ad.
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g skrider nu ind over for bar -
nebrude på danske asylcentre og beder Udlændingestyrelsen om at ændre praksis. Frem-
adrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samle-ver .
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g udtaler:
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindr eårige i det danske asyl-
system med en ægtefælle eller samlever , og jeg har bedt Udlændingestyr elsen om straks at
sætte en stopper for det. V i skal selvfølgelig sikr e, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve
i et for hold med en voksen på asylcentr ene. ”
I januar iværksatte Inger Støjber g en hastehøring for at få et overblik over omfanget af
barnebrude på danske asylcentre. Hastehøringen viser , at der i øjeblikket er indkvarteret 27
mindreårige, hvor operatørerne på asylcentrene har kendskab til, at mindreårige har en
ægtefælle eller samlever på samme eller et andet asylcenter eller en herboende ægte-fælle
eller samlever .
- 17 -
Efter den nuværende praksis skal mindreårige asylansøgere under 15 år altid indkvarte-res
adskilt fra deres ægtefælle eller samlever . Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte par
indledningsvist alligevel er blevet indkvarteret sammen, f.eks. fordi det ikke umiddel-bart
efter deres ankomst til asylcenteret har været klart, at der er tale om en mindreårig under 15
år.
I sager om mindreårige på 15 år eller derover har Udlændingestyrelsen vurderet i hver
enkelt sag, om den pågældende skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller
samlever . Det er sket på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til barnets tarv .
Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere
fælles børn.
Inger Støjber g har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager
om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefæller eller samlevere.”
Udlændingestyrelsens supplerende høringsnotat af 28. januar 2016 blev samtidig udsendt som et
bilag til pressemeddelelsen.
Arbejdet med pressemeddelelsen blev påbegyndt den 9. februar 2016. Kl. 13.58 sendte pres-se-
og kommunikationsrådgiver i Udlændingeministeriet Sarah Andersen et udkast, som havde været
forbi Line Skytte Mørk Hansen , til Lykke Sørensen og Jesper Gori . I udkastet var der en omtale af
undtagelser til ordningen om separat indkvartering af asylansøgere, hvor den ene var mindreårig.
Undtagelserne svarede i det væsentlige til beskrivelsen af undtagelser i notatet af 2. februar 2016.
Kl. 14.44 vendte Jesper Gori tilbage med et revideret udkast til pressemeddelelse. I fremsen-
delsesmailen anførte han bl.a.:
”Jeg kan forstå, at dette skal drøftes på et møde med ministeren kl. 15.30. Mine umid -
delbare forslag er indsat som markeret. Endvidere vedhæftes efter aftale med Line en model
for USs fremtidige praksis, som drøftelsen med ministeren eventuelt kan tage af sæt i.”
Af den vedhæftede model for Udlændingestyrelsens fremtidige praksis (omtalt som ”serviet-ten”)
fremgår:
”Udlændingestyrelsens ind kvartering af mindreårige asylansøgere skal fremover ske efter
følgende praksis:
<anonym>Mindreårive under 15 år</anonym> kan ikke indkvarteres på et asylcenter sammen med en
ægtefællelsamlever: Denne praksis kan ikke fraviges .
Mindreårige på 15 år eller derover kan ikke indkvarteres på et asylcenter sam-men
med en ægtefællelsamlever; medmindre dette åbenbart vil stride mod den
mindreåriges tarv.
Fravigelse af det klare udgangspunkt for mindreårige på 15 år eller derover kan herefter kun
ske; hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
Parterne har haft et forudgående samliv
Parterne har et eller flere fælles børn
Aldersforskellen mellem parterne er begrænset
Parternes samliv indeholder ikke et element af tvang
Hensynet til den mindreåriges tarv taler også iøvrigt med styrke herfor
Er der herefter grund til at fravige udgangspunktet for mindreårige på 15 år eller der-over;
skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter:= 99
Jesper Goris reviderede udkast til pressemeddelelse indeholdt en beskrivelse af undtagelser til
ordningen svarende til de beskrevne undtagelser i hans model for Udlændingestyrelsens frem-
tidige praksis.
KI. 15.30 blev der afholdt et møde på Inger Støj bergs kontor om "Indkvartering afbarne bru-de?
med deltagelse bL.a. af Inge r Støjberg, Mark Thorsen; Uffe Toudal Pedersen; Line Skytte Mørk
Hansen; Jesper Gori og Anne Nygaard Just.
KI. 15.52 sendte Sarah Andersen til Mark Thorsen og Mia Tang: PTo versio ner af pressemed-
delelsen Jesper Goris forslag 0g en uden kattelem? Fem minutter efter sendte Sarah Ander-sen
til Jesper Gori med kopi til bla. Mia Tang og Mark Thorsen en version uden undtagelser med
henblik på bemærkninger:
K1. 17.23 sendte Jesper Gori til bL.a. Mia Tang en ny version af pressemeddelelsen; som var 99 'søgt
tilrettet efter aftale med Uffe? I denne version var der på ny indsat en omtale af undta ~gel ser
formuleret på den måde, at "ordningen skal administreres ud fra nødvendige menne-skelige
hensyn; bL.a. hen synet til barnets tarv. Senere samme aften v ideresendte Mia Tang udkastet til
Inger Støjberg.
KI. 21.14 skrev Lykke Sørensen til Jesper Gori:
"Jeg forstår på Uffe, at Inger og Mark ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig
ønsket, at der ikke skal være en kattelem Jeg har talt med Uffe om, at vi skal søge hur-tigt i
morgen tidlig at vende sagen med Nina på ny. Jeg håber, at vi kan fange hende ved 9-tiden i
morgen' 99
Af en "tidsmæssig oversigt over det tidlige forløb vedr. Barnebrudssagen' 99 som er 'udarbej det
den 24.maj 2017 af kommitteret Nina Holst-Christensen og kontorchef Thomas Klyver; beg-ge
fra Justitsministeriet, fremgår følgende om kontakt mellem Udlændingeministeriet 0g
Justitsministeriet den 9. februar 2016:
"9.2.2016: Lykke Sørensen; UIM, kontakter uformelt ~ NHC på sit kontor mhp at få
bekræftet, at det efter EMRK art. 8 ikke er muligt at opstille en generel instruks til asyl-
centrene om, at de såkaldte barnebrude skal adskilles, hvorfor det er nødvendigt at fore-tage
en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. NHC bekræfter dette og spør ger i
den forbindelse om, "jeg skal gå videre med sagen i Justitsministeriet, 0g om UIM har
behov for Justitsministeriets bistand?' hvilket Lykke Sørensen afviser med be ~mærkningen
"Løbet er kørt?' 99
Det er oplyst; at der tillige var et møde mellem Nina Holst-Christensen og Lykke Sørensen den
10. februar 2016 om morgenen.
Samme dag; den 10. februar 2016, blev der afholdt et koncerndirektionsmøde i Udlændinge -
ministeriet med følgende dagsorden:
"Dagsorden til koncerndirektionsmøde d. 10.februar kl. 10.30-11.30
[Ministeren deltager]
1 Aktuelle sager [alle]
2 Io- 0g trepart [KYV]
Bilag 1: Invitation til parterne
3 Brug af sociale medier ift. oplysninger om dansk asylpolitik [JSB]
Bilag 2: Oplæg vedr: brug af sociale medier
<anonym>Uden</anonym> ministeren]
- 20 -
En af mødedeltagerne var afdelingschef i ministeriets boligafdeling, Frank Bundgaard . Han
udarbejdede – efter det oplyste i oktober eller november 2016 – et håndskrevet notat om kon-
cerndirektionsmødet, hvoraf fremgår:
”Direktions møde 10/2. 2016.
Min, Uffe, Henrik K , Henrik G , Lykke , Line, FB ++
Bordrunde – ingen papirer
Alle flygtningepar , hvor den ene er mindreårig, skal adskilles fremover .
Lykke : generel regel vil være i strid med konventionerne. Sagerne skal behandles indi-
viduelt og med mulighed for undtagelser .
Tydeligt at spm’et har været drøftet før .
Ingen udtalt konklusion, men toget kører .
Uffe bad Line om at sikre besked til asylcentrene asap.”
Senere samme dag kl. 13.10 sendte pressekonsulent i Udlændingestyrelsen Nils Bak en intern
mail med emnefeltet ”Støjber g: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle” , hvoraf fremgår:
”UIBM har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse
om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18
må bo sam men med deres ægtefælle.”
Kl. 13.45 svarede direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet med bl.a. Lene Linnea V ej-rum
og Ditte Kruse Dankert som kopimodtagere:
”Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen t vivl om hendes indstilling til sagen –
uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.”
I en mail kl. 14.57 sendte Jesper Gori til sin fuldmægtig i Familiesammenføringskontoret An-na-
Sophie Saugmann-Jensen et link til pressemeddelelsen med en bem ærkning om, at ”det blev den
hårde model” .
- 21 -
Udsendelse af pr essemeddelelsen til Udlændingestyr elsen
Den 10. februar 2016 kl. 14.1 1 sendte Anne Nygaard Just slutversionen af pressemeddelelsen til
Lene Linnea V ejrum og Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen med kopi til Line Skytte
Mørk Hansen , Mia T ang og Anette Görtz fra ministeriet. Af mailen fremgår:
”T.O. bliver vedhæftede pressemeddelelse om barnebrude sendt ud nu her inkl. det bilag I
leverede om de konkrete tilfælde af barnebrude i indkvartering ssystemet.”
Kl. 14.25 sendte Line Skytte Mørk Hansen pressemeddelelsen til Lene Linnea V ejrum .
I forlængelse heraf var der telefoniske kontakter mellem Line Skytte Mørk Hansen og Lene
Linnea V ejrum .
Af en ”notits” udarbejdet af Lene Linnea V ejrum den 31. marts 2016 fremgår bl.a.:
”Notits om UIBM’ s orientering af styr elsen om minister ens pr essemeddelelse af 10. fe -
bruar 2016 samt mundtlige instruks om adskillelse af asylansøgerpar omfattet af per -
sonkr edsen nævnt i pr essemeddelelsen.
I forbindelse med modtagelsen af mail fra Line Skytte Hansen den 10. februar 2016
(vedlagt) omkring adskillelse af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret sammen med
en myndig ægtefælle eller samlever på et dansk asylcenter , blev undertegnede rin-get op af
Line Skytte Hansen , der på vegne af UIBM anmodede Udlændingestyrelsen om straks at
foranstalte, at indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye ret-ningslinjer og
varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene.
Denne instruks blev senere samme dag fulgt op af en mail (vedlagt) fra undertegnede til
Line Skytte Hansen om, at operatørerne var orienteret, og at styrelsen havde påbegyndt
arbejdet i forhold til at danne sig et overblik over sagerne.”
I en mail sendt den 10. februar 2016 kl. 14.41 fra Line Skytte Mørk Hansen til Mark Thorsen ,
Mia T ang, Jonas From Soelber g, Anne Nygaard Just , Anette Görtz , Lykke Sørensen og Jesper
Gori fremgår under emnet ”tilbagemelding” :
”Har talt med Lene V ejrum i styrelsen og de har et møde i eftermiddag hvor de går i gang
med at planlægge processen med at få skilt de mindreårige fra de voksne samle-vende/
ægtefæller .
De sætter det i værk så hurtigt de kan – de tror at det i nogle tilfælde kun kan lade sig gøre
med politiets hjælp.”
- 22 -
Udlændingestyr elsens orientering af indkvarteringsoperatør erne om den ændr ede praksis og
orientering om status til ministeriet
Den 10. februar 2016 kl. 16.09 videresendte Ditte Kruse Dankert pressemeddelelsen til ind-
kvarteringsoperatørerne med følgende orientering om den ændrede praksis:
”Til jeres orientering fremsendes hermed pressemeddelelse fra Udlændinge -, Integra-tions-
og Boligministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår , at ”ingen mindreårige under 18 år indkvarteres
på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn. Inger Støjber g har også bedt Udlændingestyrel-sen om at adskille
parrene i de aktuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller
samlever . ”.
Beslutningen fra ministeren betyder , at ingen mindreårige fremover må indkvarteres
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , dette uanset om der er fællesbørn. Den
betyder også, at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager , hvor en mindreårig bor sam-men
med en ældre ægtefælle eller samlever . Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige
disse sager .
Vi vil også gerne bede om, at I fortsat holder os orienteret, hvis der opleves eksempler på
sager med mindreårige, der ønsker indkvartering sammen med ældre ægtefælle, som vi ikke
allerede er orienteret om.”
Kl. 16.40 sendte Lene Linnea V ejrum en mail til Line Skytte Mørk Hansen under emnet ”sta -tus”
, hvoraf fremgår:
”Vi har nu orienteret operatørerne om de nye retningslinjer og herunder varslet, at vi
igangsætter en adskillelse af parrene.
Vores vurdering er , at det vil tage minimum en uges tid at gennemføre, da der skal fin-des
pladser i UMI-systemet, og da vi navnlig skal sikre, at de mindreårige med børn bli-ver
placeret på centre, hvor der er gode rammer for de små børn.
Pt. opererer vi med 4 grupper:
•De mindreårige under 18. Skal på UMI-center
•De gravide mindreårige under 18. Skal på UMI-center
•De mindreårige mødre under 18. Bør på kvindecenter , hvor der er mere ro om-kring
de små børn.
•De voksne mænd. Skal på alm. opholdscenter .
Vi er gået i gang med at skabe os et overblik over hvilke centre, det er muligt at flytte de
forskellige grupper til.
- 23 -
Processen er , at vi pålægger de pågældende at flytte på helt almindelig vis. Såfremt de ikke
efterkommer vores flytteanmodning, får de et såkaldt flyttepåbud, hvorefter vi kan anmode
om politiets bistand til flytningen.”
Til mailen var vedhæftet Ditte Kruse Dankerts mail kl. 16.09 til indkvarteringsoperatørerne.
Kl. 17.42 videresendte Line Skytte Mørk Hansen mailen fra kl. 16.40 inkl. vedhæftninger til Uffe
Toudal Pedersen , Jonas From Soelber g, Mark Thorsen , Lykke Sørensen , Anette Görtz , Anne
Nygaard Just , Mia T ang og Jesper Gori til orientering.
Inger Støjber gs udtalelser til medierne den 10. februar 2016 og opslag på Inger Støjber gs fa-
cebookpr ofil den 1 1. februar 2016
Efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016 gennemførte Inger Støjber g se-nere
samme dag et interview med bl.a. journalist Peter Lautrup , TV2 News. Af en transskrip-tion af
interviewet fremgår:
”Journalist : Så skal vi direkte ind til Christiansbor g, hvor integrationsminister , Inger
Støjber g, har nye regler på vej, når det handler om unge under 18, der bliver gift. Peter
Lautrup , du står klar , kan jeg se.
Lautrup : Ja, jeg står klar med udlændinge- og integrationsminister , Inger Støjber g. Og Inger
Støjber g, de har lige sagt, at du er på vej med nye regler og vi har set dem allerede omkring
det, vi kalder barnebrude på Christiansbor g. Prøv og uddyb – hvad er det vig-tigste i dit
indgreb?
Inger Støjber g: Jamen jeg har meddelt Udlændingestyrelsen , at fremover kan man ikke
indkvartere unge under 18 sammen, og det betyder også, at de tilfælde hvor der er unge, der
er under 18, der bor sammen i dag, der vil de blive skilt ad.
Lautrup : Altså, det gælder også hvor ægtefællen, typisk en mand, er en ældre, altså over 18
år og så en ung, er gift med en ung under 18, de må ikke bo på samme asylcenter , er det
rigtigt? De bliver virkelig splittet fra hinanden?
Inger Støjber g: Ja, de skal splittes ad og det skal de, fordi jeg vil ikke acceptere, at der i mit
system kan være eksempler på tvang. Og så længe man er i selve asylsystemet, altså så
længe man ikke har fået afgjort sin sag, så kan man altså ikke komme til at bo sam-men, og
det kan f.eks. være, hvis vi tager en 14-årig pige og en 28-årig mand, som vi jo har set et
konkret eksempel på, men det kan også være, hvis du har en 16-årig pige og en 20-årig
mand, så kan de ikke komme til at bo sammen.
Lautrup : Men jeg forstår , der er jo også børn? Nogle af det, vi kalder barnebrude, altså
kvinderne under 18, de har børn med den ægtefælle, de efter deres opfattelse er gift med.
Dem skiller I også ad fra, i det her tilfælde jo nok mest deres far?
- 24 -
Inger Støjber g: Ja, de bliver også skilt ad. Og det er ganske enkelt fordi, jeg vil ikke
acceptere, at der kan være forhold, der på den ene eller på den anden måde, har været tvang
indblandet i. Og derfor så bliver de skilt ad.
Journalist : Hvorfor er det nødvendigt overhovedet og skille de her par ad, hvis ikke man er
sikker på, der er tvang og det er frivilligt, de har indgået de her ægteskaber?
Inger Støjber g: Vi har det jo sådan i Danmark , at man jo ikke bare umiddelbart kan flyt-te
sammen, så har man jo sine forældres accept af det, hvis man er under de 18 år , og så længe
man er i det her system, jamen så er det altså os, der bestemmer . Og jeg mener , det er meget,
meget afgørende, at vi sender et helt utvetydigt signal om, at man ikke i Danmark accepterer
nogen som helst former for tvang, og jo selvfølgelig heller ikke, når nu det gælder de her
barnebrude.
Journalist : I siger jo, at det er , fordi de skal lære de danske normer og regler , men her -
hjemme kan man jo godt bo sammen, hvis man f.eks. er 17 og 19 og er kærester , det kan
man så ikke på et asylcenter , hvorfor skal man ikke kunne det?
Inger Støjber g: Det kan man ikke, så længe man er i asylsystemet, og når det er sådan, så er
det jo fordi herhjemme, så vil du så få forældrenes accept af det, indtil du er 18 år og
myndig. Når man er her , så kan man jo ikke få forældrenes accept, hvis man nu er kommet
her alene, og derfor så er det os, der bestemmer reglerne, og jeg vil ikke se ek-sempler på, at
der kan være forhold, hvor tvang har været indblandet.
Lautrup : Men kan det ikke være hårdt for børnene altså at blive skilt fra, i det her tilfæl-de
deres far , altså det kan jo godt være, at de har vænnet sig til, at deres mor er 17 og deres far
er 28 – kan det ikke være hårdt?
Inger Støjber g: Det kan godt være, at de har vænnet sig til, at deres far er noget ældre end
deres mor , men for mig er det helt principielt afgørende, at vi ikke vil se barnebrude i
Danmark , og så må man vente, indtil man bliver 18 år med at bo sammen.
Lautrup : Et politisk flertal er der noget, der tyder på, der har signaleret – det er Dansk
Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative, som jeg lige husker det – at det skulle også
have konsekvenser for den ældre mands asylstatus, hvis det var en meget ung pige, han kom
med. Altså at vedkommende så måske endda ikke skulle have asyl i Danmark – hvad siger
du til den melding?
Inger Støjber g: Jamen det jo ikke så lige til, fordi hvis man er forfulgt, så vil man selv-
følgelig få afgjort sin asylsag efter det. Men det er jo så også sådan, at nogle af dem
kommer jo hertil, det må vi jo sige, med det der i deres hjemland jo er lovformeligt æg-
teskab, men det ændrer bare ikke på, at her i Danmark , der ser vi lidt anderledes på tin-gene.
Man kan jo godt blive gift, hvis man er 17 og 19 år , men så er det via et konge-brev , men
det er nu sådan, at i asylsystemet der kan man ikke bo sammen, hvis man er under 18 år , og
hvis bare den ene part er .
Lautrup : Bliver det i hver sin ende af landet? Altså, det er jo ikke et ægtepar i dansk for -
stand, så det ord vil jeg måske ikke bruge her , men et par så skal bo eller hvor lang af-stand
– skal de kunne se hinanden dagligt eller hvad forestiller du dig i retningslinjerne?
- 25 -
Inger Støjber g: Jamen det må vi se på hen ad vejen, hvis der er børn indblandet, så kan det
jo give god mening, at f.eks. faren også kan få lov at se barnet, men det, der er helt
afgørende for mig, det er , at vi sender et fuldstændigt utvetydigt signal om, at vi vil ikke se
tvang under nogen som helst former , og det betyder altså også, at hvis den ene er f.eks. 16
og den anden er 22, så kan man ikke bo sammen, men jeg vil ikke forhindre faren i at se
barnet.
Journalist : Ved I med sikkerhed, at de her barnebrude ikke har deres forældre med, der har
givet tilladelse til det her?
Inger Støjber g: Jamen det kan de jo godt have fået en tilladelse fra deres forældre, men jeg
vil bare sige, så længe man er i det danske asylsystem, så længe man bor på et asyl-center ,
som vi jo driver , nogle gange har vi andre til at drive det for os, jamen så vil vi simpelthen
ikke se den her slags, og jeg synes, at det er helt klart og principielt for mig og få sendt det
her utvetydige signal.
Journalist : Nogle mener , at det er et meget voldsomt indgreb, de kommer selvfølgelig fra en
anden kultur , men ifølge deres regler er det jo lovformeligt, det de gør?
Inger Støjber g: Ja, det er et voldsomt indgreb, men jeg vil ikke se tvang i asylsystemet. Og
så længe man er på et asylcenter , så er det altså os, der bestemmer .
Journalist : Indtil videre har der været 27 tilfælde – er det virkelig nødvendigt og lave
overordnet lovgivning for 27 tilfælde? Kunne man ikke have lavet individuel sagsbe-
handling her?
Inger Støjber g: Men det her er jo individuel sagsbehandling, og det er jo sådan, at indtil nu
er det jo blevet vurderet, at de godt må bo sammen, nu vurderer vi bare anderledes. Jeg må
sige, den dag da det gik op for mig, at der rent faktisk er børn, der bor sammen med voksne,
jamen der blev jeg meget hurtigt enig med mig selv om, at det skal vi have rettet op på, og
det er så det, vi gør nu.
Journalist : De kan jo stadig godt sove sammen, f.eks. på det her asylcenter? De kan jo
stadig mødes vel og de kan stadig besøge deres ægtefæller uden for centrene, så al kon-takt
kan man vel ikke afskære?
Inger Støjber g: Næ, man må godt have kontakt, men man kan ikke sove sammen og man
bliver skilt ad på asylcentret.”
Den 1 1. februar 2016 of fentliggjorde Inger Støjber g følgende opslag på sin facebookprofil med et
link til en artikel fra BT .dk (”Grimhøj -talsmand om gravide 14-årige brude på asylcen-trene: V i
må acceptere, at det er en anden kultur”):
”Grimhøj -moskéens talsmand Oussama El-Saadi tager fejl!
Vi skal ikke acceptere, at f.eks. en 14-årig pige bor sammen med sin 28-årig mand på et
asylcenter fordi det er en del af deres hjemlands kultur . Derfor meddelte jeg i går , at
- 26 -
man ikke kan bo sammen på vore asylcentre før begge er 18 år , og de par der allerede bor på
vore asylcentre skal skilles ad.
Vi skal være uhyre præcise om hvilke værdier og regler Danmark bygger på, og det skal vi
allerede fra dag et man opholder sig i Danmark .”
Kontakt mellem Udlændingeministeriet og Justitsministeriet i perioden mellem den 1 1.-17. fe-
bruar 2016
Af den tidligere omtalte ”tidsmæssige oversigt over det tidlige forløb vedr . Barnebrudssagen” ,
udarbejdet den 24. maj 2017 af Nina Holst-Christensen og Thomas Klyver fra Justitsministe-riet,
fremgår om perioden mellem den 1 1. og den 17. februar 2016:
”Mellem den 1 1.2. og den 17.2.2016 kontakter Lykke Sørensen og Jesper Gori NHC på
NHC’ s kontor mhp at drøfte omf anget af behovet for en undtagelsesmulighed ifm en
adskillelse af de såkaldte barnebrude. Thomas Klyver deltager også i dette møde. NHC
nævner , at undtagelsen i hvert fald skal dække traumatiserede ægtefæller , familier med
børn, der er afhængige af begge forældre samt de tilfælde – for at undgå forskelsbe-handling
– hvor en dansk mindreårig statsbor ger ville kunne opnå såkaldt kongebrev til at indgå
ægteskab (f.eks. ved en mindre aldersforskel, som 17-19 årigt par , graviditet o.lign.).”
Udlændingestyr elsens udmøntning af praksisændringen
Den 12. februar 2016 skrev Line Skytte Mørk Hansen til Jonas From Soelber g, Mark Thorsen ,
Anette Görtz , Anne Nygaard Just og Mia T ang i ministeriet følgende under emnet ”ba r nebrude”
:
”Har lige talt med Lene i US – der er nu 31 par hvor der er en mindreårig – vi får en
opdateret liste ind.
De skiller dem ad. Men det var bare så vi vidste at tallene udvikler sig”
Det praktiske arbejde med adskillelse af asylpar blev i den indledende fase primært varetaget af
specialkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen . Senere samme dag, den 12.
februar 2016, skrev hun til bl.a. Lene Linnea V ejrum og Ditte Kruse Dankert :
”Jeg har planlagt adskillelse af 7 samlevende par , hvor de mindreårige piger kommer til
Børnecenter Anneber gparken , og mændene til A vnstrup. Flytningerne er planlagt til tirsdag
den 16. februar . (Jeg har noteret relationen i stambemærkningerne, ændret til en
bookingrelation samt flyttespærret de pågældende ved ankomst til det nye center .)
Jeg har derudover planlagt 1 pige fra Børnecenter Gribskov til Børnecenter Anneber g-
parken, så hun kan være sammen med de andre piger i samme situation. Hun medbrin-
- 27 -
ger desuden sin lillebror født i 2005 fra Gribskov til Anneber g. Hendes ægtefælle/sam-lever
er indkvarteret i Sønderbor g, hvor jeg har flyttespærret ham.
Jeg har desuden gennemgået de øvrige, allerede adskilte par og flyttespærret dem. Jeg har
desuden noteret relationen i stambemærkningerne – også som et OBS, hvis de ude-blevne
genopdukker . Jeg går videre med at planlægge flytninger på mandag – der er en del tilfælde,
hvor jeg bliver nødt til at forelægge, hvordan flytningen tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt.”
Vedhæftet mailen var en oversigt over unge asylpar . I oversigten er parrene inddelt i følgende k
ategorier: ”Samlevende par med børn” , ”Samlevende par hvor kvinden er førstegangsgr a-vid” ,
”Samlevende par uden børn/graviditet” og ”Adskilte par” . Oversigten indeholder fo r -skellige
oplysninger om parrene, herunder navn, fødselsdato, indkvarteringssted, børn/gravi-ditet samt
eventuelle bemærkninger . Af oversigten fremgår bl.a., at der var planlagt flytning af syv par i
kategorien ”Samlevende par uden børn/graviditet” .
Et uddrag af oversigten indeholdende bl.a. de syv planlagte flytninger blev efterfølgende sendt af
Margit Sander Rasmussen til Helle Jør gensen fra Røde Kors , der var en af indkvar -
teringsoperatørerne. Helle Jør gensen videresendte mailen til andre medarbejdere i Røde Kors med
bl.a. følgende bemærkninger:
”Som I kan se af nedenståe nde liste begynder US nu at adskille de mindreårige samle-
vende.
I første omgang adskiller de dem som ikke har børn.”
Margit Sander Rasmussen har i et notat udarbejdet den 27. juni 2017 anført bl.a. følgende om
forløbet den 12. februar 2016:
”Den 12. fe bruar 2016 planlagde jeg i IBS at adskille en række barnebrude-par . Flytnin-
gerne skulle finde sted den 16. og 17. februar 2016.
Jeg påtog mig opgaven, idet jeg ikke fandt det rimeligt, at medarbejderne i bookingen skulle
gennemføre adskillelserne, når der var tale om et så ukarakteristisk hændelsesfor -løb
forbundet med principielle, juridiske overvejelser .
I lyset af ministerens klare udmeldinger , under det betydelige pres på Udlændingestyrel-sen
for at få ef fektueret adskillelserne af barnebrudeparrene så hurtigt som muligt, i mangel af
reelle retningslinjer , med viden om, at styrelsen fortsat over for departemen-tet holdt fast i,
at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, samt på baggrund af min egen opfattelse
om, at der blev nødt til at være undtagelsesmulighed, gjorde jeg føl-gende:
Jeg lagde væsentlig vægt på de oplysninger om parrene; som på daværende tidspunkt
fremgik af deres sager i Udlændingestyrelsen; samt på de oplysninger om parrene, som vi
havde indhentet via operatørerne.
Jeg inddelte herefter parrene i fire kategorier (som var forskellige fra de kategorier; der
fremgik af min mail af 10. februar 2016, der vedrørte både samlevende 0g ikke-samle-vende
par):
samlevende par med børn;
samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid,
samlevende par uden børnlgraviditet; men med andre særlige omstændigheder 0g
samlevende par uden børnlgraviditet 0g uden andre særlige omstændigheder:
Kategorierne er udtryk for min vurdering af risikoen for, om gennemførelsen af en ad-
skillelse efterfølgende ville blive betragtet som i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser:
Jeg planlagde <anonym>ikke</anonym> adskillelse af
samlevende par med børn;
samlevende par, hvor kvinden var førstegangsgravid eller
samlevende par uden børnlgraviditet, men med andre særlige omstændigheder.
Disse tre kategorier omfattede pr. 12. februar 2016 ca. 17 par.
Jeg planlagde ikke adskillelse af disse par, idet jeg var af den opfattelse; at en adskillel-se
kunne være i strid med eller problematisk i forhold til Danmarks internationale for -
pligtelser
Jeg mente, at det var mest hensigtsmæssigt trods presset fra departementet at afvente at
adskille disse par, indtil de pågående principielle drøftelser mellem styrelsen 0g de -
partementet; bl.a. om muligheden for at gøre undtagelse; evt. senere ville nå til et resul-tat.
Derudover var jeg af den opfattelse; at hvis parrene skulle adskilles på daværende tids-punkt
på det usikre grundlag; så skulle det ikke være mig, der skilte dem ad. En beslut-ning om at
skille disse par ad på daværende tidspunkt skulle efter min opfattelse træffes af
medarbejdere i Udlændingestyrelsen med højere charge end mig.
Jeg planlagde den 12. februar 2016 alene adskillelse af samlevende par uden børn; uden
førstegangsgraviditet og uden andre særlige omstændigheder. Det drejede sig om 9 par
Derudover var en række par pr: 12. februar 2016 allerede adskilt;, herunder de t0 par, hvor
kvinden var under 15 år. Endvidere var i hvert fald et par udeblevet fra det asyl-center; de
var indkvarteret p å. 99
- 29 -
Af en intern mailkorrespondance i Udlændingestyrelsen fra den 15. februar 2016 fremgår , at
styrelsen planlagde at forelægge sager for ministeriet. Af en mail fra souschef Kristina Rosado til
Margit Sander Rasmussen , Ditte Kruse Dankert og Lene Linnea V ejrum fremgår herom bl.a.:
”… Henrik ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager , hvor parrene har fællesbørn for
dep., inden vi ef fektuerer flytningerne. Hellere for mange forelæggelser end for få var hans
melding i sidste uge. V i må lige vende, hvordan vi griber det an. Så vidt jeg kan se af
skemaet, er de ikke planlagt endnu. Er det korrekt?”
Margit Sander Rasmussen svarede hertil:
”Ja, det er korrekt.
Jeg tog ”de lavthængende frugter” først, dvs. hvor ej børn og efter det oplyste ej gravid”
Efterfølgende skrev Margit Sander Rasmussen i en mail til samme modtagerkreds:
”Kan vi lægge snittet sådan, at I forelægger de relevante sager for departementet, og at
bookingen får besked og ordner det praktiske, hvis/når parrene skal skilles ad?
Ud over parrene med børn kunne jeg godt tænke mig at være sikker på, om de to UMI-par
kan blive ved med at bo på samme center , men på hver deres værelse, eller om vi skal flytte
dem til hver sit center .
Endelig vil jeg tillade mig at foreslå, at disse to par uden børn også bliver forelagt de-par
tementet: …”
Lene Linnea V ejrum svarede hertil:
”Det er et fint snit. Alle sager , hvor der er børn i forholdet skal forelægges. Det må være
Lykke/ Jesper vi forelægger overfor , vi drøfter nærmere hvordan i mor gen.”
Af en mail samme dag, den 15. februar 2016, fra asylchef i Røde Kors Anne la Cour Vågen til
indkvarteringsoperatørerne fremgår bl.a.:
”Jeg har talt med Lene V ejrum , vicedirektør i Udlændingestyrelsen , for at få nogle klare
retningslinjer for , hvordan vi indkvarterer par , hvor den ene part – som typisk er kvin-den –
er under eller over 15 år og den anden part er voksen.
US er på vej med retningslinjer . Indtil de foreligger , skal vi gøre følgende:
…
- 30 -
Der synes ikke at være en åbning for dispensationer , men vi sender en række eksempler på
meget uhensigtsmæssige konsekvenser , som US vil forelægge ministeriet. For ek-sempel
har vi en sag med en kvinde på 15½, som er gift med en på 19. Sammen har de et et-årigt
barn. Kvinden er flygtet fra et tidligere tvangsægteskab med en langt ældre ægtefælle og
føler sig nu tryg sammen med den 19 årige ægtefælle. Kvinden får psyko-loghjælp pga. det
tidligere forhold. De har et godt fællesskab om deres fælles barn. Den sag bringer vi videre,
så ministeriet i hvert fald bliver bekendt med konsekvenserne af de nye regler .”
Ved mail af 16. februar 2016 til Line Skytte Mørk Hansen og Lykke Sørensen sendte Lene Linnea
Vejrum en opdateret udgave af listen over unge asylpar , som tidligere havde været rundsendt
internt i Udlændingestyrelsen . I mailen skrev hun bl.a.:
”Vi er pt. i dialog med operatørerne omkring flytning af de par , hvor der er børn. Det rejser
en række spør gsmål, som vi gerne vil drøfte med departementet.
Lykke, er det Jesper Gori vi skal tale med?”
Udlændingeministeriet anmodede om og modtog i det efterfølgende forløb løbende meldinger fra
Udlændingestyrelsen om status vedrørende adskillelse af par . Styrelsen sendte i den for -bindelse
forskellige versioner af den nævnte liste, der løbende blev opdateret med nye oplys-ninger og
bemærkninger vedrørende parrene.
I forbindelse med en af disse anmodninger bad Anne Nygaard Just ved en mail af 17. februar
2016 om at få oplyst bl.a. ”status på, om alle parrene er adskilt eller hvornår de forventes at være
det” med frist f or besvarelse den 23. februar 2016. Oplysningerne skulle bruges til for -beredelse
af et samråd (samråd Z), der var indkaldt efter ønske fra Dan Jør gensen (S).
Pressehenvendelse fra Jyllands-Posten
Den 18. februar 2016 modtog Udlændingeministeriet ved mail henvendelse fra Jyllands-Posten,
der ønskede en kommentar fra Inger Støjber g til en historie om den nye praksis for indkvartering
af mindreårige asylansøgere og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions
artikel 8. Af mailen fremgår bl.a.:
”Flere universitetsprofessorer med speciale i menneskeret siger , at regeringen kan være på
vej til at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – den om
retten til et familieliv – hvis man vil hindre, at par i asylcentrene, hvor den ene ægte-fælle er
under 18 år , kan bo sammen – i alle tilfælde for de pars vedkommende, hvor der er børn
involveret, eller hvor kvinden er gravid.
- 31 -
Af ministeriets høring kan man se, at ud af de 27 par , hvor kvinden er under 18 år , er der
seks par , som har børn, og seks par , hvor kvinden er gravid.
Hvad siger ministeren til advarslerne om, at regeringen kan være på vej til at bryde EMRK’ s
artikel 8?”
Anna-Sophie Saugmann -Jensen fik til opgave at lave et udkast til ministersvar , der skulle sen-des
til Justitsministeriet med henblik på godkendelse. Udkastet blev efter godkendelse af Je-sper Gori
og Lykke Sørensen sendt til specialkonsulent Adam Abdel Khalik i Justitsministe-riet den 19.
februar 2016 med følgende bemærkninger:
”Som nævnt er vi blevet bedt om at udarbejde en kommentar til Jyllandsposten (et faktuelt,
kort svar fra ministeriet) i anledning af, at Jyllandsposten lørdag vil køre en historie om, at
ordningen med separat indkvartering af barnebrude kan være i strid med EMRK artikel 8 i
visse tilfælde.
Nedenfor udkast til ministersvar som godkendt af L ykke:
Udkast til ministersvar:
” Det er ministeriets vur dering, at or dningen med separat indkvartering af mindr eårige
ægtefæller er i over ensstemmelse med Den Eur opæiske Mennesker ettighedskonventions
artikel 8. Det kan dog vær e nødvendigt at gør e undtagelse i helt særlige tilfælde.”
…”
Ved mail samme dag svarede Adam Abdel Khalik , at Justitsministeriet ikke havde bemærk-ninger
til udkastet, idet det dog kun var blevet gennemgået uformelt på kontorniveau. Mailen blev
videresendt til Lykke Sørensen af chefkonsulent Merete Milo , der anførte bl.a.:
”JM er vendt tilbage vedr . vores svar i sagen om barnebrude, se nedenfor . Adam har oplyst,
at Nina også har set den. Kommunikationsenheden har rykket os – kan vi sende svaret til
dem (uanset at det ikke har været hele vejen op i JM).
+ kan vi ikke bede om at justere/berigtige pressemeddelelsen, der giver det klare ind-tryk, at
indkvartering sammen er helt udelukket:
…
Det fremgår bl.a., at:
”E fter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller fle re
fælles børn.” ”
- 32 -
Lykke Sørensen svarede hertil:
”Det kan vi ikke, fordi det er mi nisterens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være
undtagelser . Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen.
Vores besvarelse til avisen skal derfor også godkendes af både Uffe og ministeren samt
Mark. Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med en besvarelse som anført nedenfor , men det
skal vi selvfølgelig forsøge, og vi må skrive, at det har været forelagt JM.
Så det kan sendes til kommunikationsenheden med den klare forholdsordre, at det skal
godkendes af Uffe, Mark og minister en.”
Udkastet blev herefter forelagt Mark Thorsen , der i stedet foreslog følgende svar:
”Det er ministeriets vurdering, at den generelle ordning med separat indkvartering af
mindreårige ægtefæller er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-heds
konventions artikel 8.”
Det nye svarudkast blev forelagt udlændingeafdelingen af presse- og kommunikationsrådgi-ver
Pernille Rølle Hansen . Af en mail samme dag fra Merete Milo til Lykke Sørensen , Anna-Sophie
Saugmann -Jensen og Jesper Gori fremgår herom bl.a.:
”Jeg har talt med Pernille og sagt, at det er afdelingens vurdering, at det ikke er juridisk
holdbart at sige det så firkantet.
Jeg kan forstå på Pernille , at resultatet så nok bliver , at der slet ikke kommenteres her fra.”
Jyllands-Posten bragte historien om aftenen den 19. februar 2016. Af artiklen fremgår , at det på
grund af ferie ikke havde været muligt at få en kommentar fra Inger Støjber g.
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyr elsen den 22. februar 2016 og efter -
følgende udtalelser til pr essen og Folketinget om status vedrør ende r etningslinjer
Den 22. februar 2016 blev der holdt et møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændinge-
styrelsen. Af mødeindkaldelsen frem går , at emnet for mødet var ”retningslinjer mv . om bar -
nebrud e” . Mød edeltagerne var bl.a. Lykke Sørensen , Line Skytte Mørk Hansen , Jesper Gori og
Anne Nygaard Just fra ministeriet og Lene Linnea V ejrum , Ditte Kruse Dankert og Kristina
Rosado fra styrelsen.
- 33 -
Om mødet fremgår bl.a. af en mail samme dag fra Ditte Kruse Dankert til Nils Bak , der havde
spurgt om status på sagen med henblik på at kunne besvare henvendelser fra pressen:
”… V i får ikke retningslinjer fra departementet. De t er afklaret på møde i dag. V i kan
måske bare oplyse, at vi har orienteret operatørerne om den nye praksis, jf. pressemed-
delelsen, at mange allerede er adskilt, og at vi er i gang med processen omkring adskil-lelse
af parrene, herunder par med børn. …”
Nils Bak skrev herefter i en mail til Jyllands-Posten bl.a.:
”Den status, vi kan gør e lige nu, handler om, at vi har orienteret operatørerne om den
fastlagte praksis, jf. ministeriets pressemeddelelse, samt at flere par allerede er adskilt, og at
vi fortsat er i gang med processen omkring adskillelse af parrene. Så det kører , sådan som
mi nisteren har meldt ud.”
Af en mail af 22. februar 2016 fra ministersekretær Andreas Højmark Andersen til udvalgsse-
kretær Laura Purup i Folketinget fremgår bl.a. vedrørende spør gsmålet om retningslinjer:
”Vi talte sammen i sidste uge om en of ficiel udv algsorientering vedr . nye retningslinjer for
indkvartering af barnebrude på asylcentre.
Jeg har talt med kloge og dygtige mennesker her , som siger , at vi pt. alene kan henvise til
pressemeddelelsen. De endelige nedskrevne retningslinjer er endnu ikke klar , men er pt.
under revidering i Udlændingestyrelsen . Vi vil naturligvis oversende de færdige ret
ningslinjer , lige så snart de er færdige.”
Mailen indeholdt efter denne tekst et link til pressemeddelelsen.
Møde mellem Udlændingestyr elsen og indkvarteringsoperatør erne den 23. februar 2016 samt
forber edelse af koncerndir ektionsmøde den 24. februar 2016
Den 23. februar 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og indkvarte-
ringsoperatørerne.
Udlændingestyrelsen havde til brug for mødet udarbejdet en PowerPoint-præsentation, hvor der
efterfølgende er påført kommentarer til intern brug i Røde Kors . Af præsentationen frem-går bl.a.
(med kommentarerne fra Røde Kors angivet i skarp parentes):
99 'Indkvartering af mindreårige med ægtefællerlsamlever
Ny praksis jf. pressemeddelelse
Fremover må ingen mindreårig under 18 år indkvarteres sammen med en myndig
ægtefællelsamlever
Par skal adskilles på forskellige centre [centrene må gerne ligge i nærheden af
hinanden]
Ingen undtagelser heller ikke hvor der er fællesbørn [Par skal spørges hvem børn
skal bo med (næsten alle er små børn)]
Ethvert kendskab til mindreårige asylansøgere med ægtefællerlsamlevere skal
viderebringes til US (Forsørgelseskontoret)
Kommunal underretning efter behov som hidtil
Er der tale om en mindreårig under 15 år, <anonym>skal</anonym> der ske kommunal underretning
Retningslinjer fra US [US rejser pt. nogle sager som principielle for ministeriet. Det
er US ansvar at konventioner overholdes (også børnenes rettigheder) . De forventer
at retningslinjer vil rumme at der kan dispenseres i nogle sager; så bekymringer om
at skille familier ad skal rejses overfor US (om de kan dispensere og i hvilket
omfang vides ikke endnu. )]
Spørgsmål 0g diskussion [Minister skal i samråd d. 15. marts inden da forven tes
nogle svar at være klar]?
Operatørmødet er omtalt i en mail af 23. februar 2016 fra Ditte Kruse Dankert til direktørfuld-
mægtig i Udlændingestyrelsen Catrine Primdahl, hvoraf fremgår bl.a:
"Vi kan desuden oplyse om status, at der er sket adskill else i langt de fleste sager; at vi er i
dialog med operatørerne om håndteringen af de resterende sager; hovedsageligt hvor der er
tale om par med børn, ligesom vi skal lave en vejledning til operatørerne. Spørgs-målet om
adskillelse har desuden været drøftet på dagens operatørmøde.
Vi er også ved at indsamle oplysninger til brug for forelæggelse af i alt fem sager, hvor vi
ønsker; at dep. skal tage stilling til, om adskillelse vil være i strid med Børnekonven-tionen;
dvs. vi forelægger nogle af de sager, hvor der er tale om par med børn:
Mailen blev sendt til brug for direktør Henrik Grunnets forberedelse af et koncerndirektions-møde
i Udlændingeministeriet den 24. februar 2016, hvor 99 'status mindreårigelægtefæller? var et punkt
på dagsordenen med Henrik Grunnet og Line Skytte Mørk Hansen angivet som an-svarlige.
Af et talepapir udarbejdet af Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansens brug under mø-det
fremgår:
- 35 -
”Talepunkter om barnebrude til koncerndir ektionsmøde d. 24. februar 2016
•Som I ved, har der den sidste måned været en del medieomtale om barnebrude i de
danske asylcentre.
•Ministeren bad på baggrund af medieomtalen Udlændingestyrelsen om at afdæk-ke
omfanget af mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret med en ægtefælle eller
samlever .
•Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne viste i første om-gang,
at der var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de danske asylcentre, som
havde en ægtefælle eller samlever , der enten var indkvarteret på samme el-ler et
andet asylcenter , eller var herboende. Listen er siden opdateret til at omfat-te i alt 31
par.
•På baggrund heraf anmodede ministeren som bekendt Udlændingestyrelsen om at
ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet er indkvarteret sam-men
med deres ægtefælle eller samlever .
•Status er nu, at Udlændingestyrelsen er ved at ef fektuere dette.
•De mindreårige, som ikke har børn, vil som udgangspunkt blive indkvarteret på
børnecentre, mens deres ægtefælle eller samlever indkvarteres på voksencentre.
•Vi havde i mandags en drøftelse med Udlændingestyrelsen om indkvartering af de
par, der har børn samt en række konkrete sager . Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor parrenes fælles barn/børn fremadrettet skal indkvarteres.
•Udlændingestyrelsen er endvidere ved at udarbejde nye retningslinjer til ind-
kvarteringsoperatørerne om indkvartering af mindreårige med en ægtefælle eller
samlever . Jeg ved, at emnet også blev drøftet på et møde mellem Udlændinge-
styrelsen og indkvarteringsoperatørerne i går .
•Jeg kan afslutningsvis oplyse, at vi har modtaget en række udvalgsspør gsmål om
emnet, og at ministeren skal i samråd om sagen d. 15. marts. ”
Koncerndirektionsmødet den 24. februar 2016 blev formentlig ikke afholdt.
Besvar else af spør gsmål S 630
Den 24. februar 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål S 630, som var stillet af Naser
Khader (KF) den 10. februar 2016:
”Er ministeren tilfreds med hjælpen til de såkaldte børnebrude, og mener ministeren, at man
gør nok for at opsøge og hjælpe dem? ”
- 36 -
Af svaret fremgår bl.a.:
”Da jeg blev bekendt med problemstillingen om barnebrude i de danske asylcentre i ja -
nuar, bad jeg med det samme Udlændingestyrelsen om at afdække omfanget af mindre-årige
asylansøgere, som er indkvarteret i danske asylcentre, og som har en ægtefælle eller
samlever .
Udlændingestyrelsen har på baggrund af en høring af indkvarteringsoperatørerne oplyst mig
om, at der på tidspunktet for høringen var indkvarteret 27 mindreårige asylansøgere i de
danske asylcentre, som havde en ægtefælle eller samlever , der enten var indkvarte-ret på
samme eller et andet asylcenter , eller var herboende. Antallet af indkvarterede asylansøgere
ændrer sig hele tiden og afhænger bl.a. af antallet af nyindrejste asylansø-gere. Antallet af
mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller samlever vil derfor også løbende ændre
sig.
Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asyl-
centre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever . Derfor har jeg i sidste uge
anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige
asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever . Det gælder
også, hvis parret har et eller flere fælles børn. På den måde kan vi sikre, at unge piger ikke
bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene. Umiddelbart efter
Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu
indkvarteret hver for sig på hhv . et børne- og voksencenter . De øvrige mindre-årige
asylansøgere, der i dag lever sammen med deres ægtefælle eller samlever , vil lige-ledes
blive indkvar teret adskilt.”
Svaret er godkendt i F2 den 18. februar 2016 af Lykke Sørensen (trin 1), den 22. februar 2016 af
Jonas From Soelber g (trin 2), den 23. februar 2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 3) og
den 24. februar 2016 på vegne af Inger Støjber g (trin 4). Af en mail af 17. februar 2016 fra Anne
Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen fremgår desuden, at Mark Thorsen og Le-ne Linnea
Vejrum havd e ”nikket til” et vedhæftet udkast til besvarelse, som havde samme indhold.
Udarbejdelse af bidrag til for espør gselsdebat med statsminister en
Til brug for en forespør gselsdebat med statsministeren om værdier (F 12) sendte Udlændinge-
ministeriet den 26. februar 2016 et notat med beredskab om barnebrude til Statsministeriet. Af
notatet fremgår bl.a.:
”Baggrund vedr . mindr eårige gifte på asylcentr e og gener elt
…
- 37 -
Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud-
lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem-
adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generel-le
instruks i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager .
Instruksen omfatter også de sager om mindreårige, der aktuelt er indkvarteret på asyl-centre
med deres ægtefælle eller samlever .
Talepunkter:
…
•Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager , som for
nylig har kastet lys over denne problematik, hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om
at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar -teres
sammen med deres ægtefælle eller samlever .
•Jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-,
integrations- og boligministerens generelle instruks i retningslinjer , der skal an-
vendes i de konkrete sager .
•Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre-
årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever .
•Det siger sig selv , at jeg bifalder udlændinge-, integrations- og boligministerens
klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge, især pi-ger ,
som søger vores beskyttelse her i landet.”
Notatet er godkendt i F2 den 25. februar 2016 af Jonas From Soelber g (trin 1) og den 26. fe-bruar
2016 på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 2) og Inger Støjber g (trin 3).
Den 3. marts 2016 sendte Udlændingeministeriet en revideret udgave af beredskabsnotatet til
Statsministeriet. Om baggrunden for udarbejdelse af det reviderede beredskabsnotat fremgår af en
sagsfremstilling til notatet bl.a.:
”Udkastet er udarbejdet efter drøftelse med Statsministeriet, der – i forlængelse af ar -tikler
herom i JP – har peget på behovet for i talepunkterne at adressere den situation, hvor en
adskillelse af parterne kan udgøre en overtrædelse af EMRK artikel 8 om retten til
familieliv eller kan være i strid med børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv .
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der i helt særlige tilfælde konkret kan være en retlig
pligt for myndighederne til ikke at adskille et par under hensyntagen til Danmarks
internationale forpligtelser . Der er i talepunkterne lagt op til, at ministerens generelle
instruks skal omsættes til retningslinjer til brug i de konkrete sager , og at retningslinjer -ne
selvfølgelig skal udarbejdes under indtryk af de konventionsmæssige forpligtelser .
Det bemærkes, at der også under samråd Z den 15. marts 2016 om barnebrude må for ventes
lignende spør gsmål, der vurderes at skulle håndteres på tilsvarende vis.”
Af det reviderede beredskabsnotat fremgår i øvrigt bla:
"Baggrund om mindreårige gifte m.v på asylcentre og generelt
Udlændinge-, integrations- og boligministeren anmodede på baggrund af høringen Ud-
lændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere frem-
adrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et
eller flere fælles børn.
Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte den generelle instruks i retningslinjer; der
skal anvendes i de konkrete sager. Det kan ikke udelukkes; at adskillelse af et eksi-sterende
familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter
artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i strid med barnets tarv
efter FN's bømnekonvention. Danske forvaltningsmyndigheder skal overholde Danmarks
internationale forpligtelser; og retningslinjerne skal derfor tage højde for sådanne helt
særlige tilfælde
Instruksen omfatter også de sager om mindreårige; der aktuelt er indkvarteret på asyl-
centrene med deres ægtefælle eller samlever:
Talepunkter:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på baggrund af de sager;, som for
nylig har kastet lys over denne problematik; hurtigt bedt Udlændingestyrel-sen om
at ændre praksis således, at ingen mindreårige fremadrettet kan indkvar-teres
sammen med deres ægtefælle eller samlever:
Jeg har forstået; at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte udlændinge-,
integrations- 0g boligministerens generelle instruks i retningslinjer; der skal an -
vendes i de konkrete sager.
Jeg har også forstået, at ministerens instruks tillige omfatter de sager om mindre-
årige, der aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever.
Det siger sig selv; at jeg bifalder udlændinge- integrations- og boligministerens
klare standpunkt og hurtig handlen i denne sag. Det skylder vi de unge; især pi-ger,
som søger vores beskyttelse her i landet.
[Det har været fremført; at instruktionens absolutte karakter mindreårige må
indkvarteres med deres ægtefælle eller samlever i konkrete sager kan betyde; at myn-
dighederne overtræder vores internationale forpligtelser? Er det regeringens linje?]
Udlændinge -, integrations - og boligministerens generelle instruks skal, som jeg
nævnte, omsættes i retningslinjer; der skal anvendes i konkrete sager. Skulle der
opstå en sag, hvor det vurderes, at vore internationale forpligtelser fører til, at et par
fortsat kan bo sammen; vil danske myndigheder selvfølgelig overholde vores
forpligtelser.
Det ændrer jo ikke ved den utvetydige politiske tilkendegivelse i udlændinge-,
integrations - og boligministerens instruks. Det er denne linje, der danner afsæt
- 39 -
for alle de retlige overvejelser , som myndighederne skal foretage også i disse sager .”
I forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede beredskabsnotat var der uenighed mellem Inger
Støjber g og ministeriets embedsmænd om formuleringen af den næstsidste bullet. Af et tidligere
udkast fremgår således:
”[Husets vurdering]
•[Man kan sikkert godt konstruere en helt særlig situation, hvor omstændigheder -ne i
sagen konkret betyder , at et samliv alligevel skal anerkendes under hensyn-tagen til
vores internationale forpligtelser . Det skal myndighederne selvfølgelig rette sig efter ,
og jeg forstår , at der også vil blive gjort rede for dette i retnings-linjerne.]
[Ministerens vurdering]
•Danmark skal naturligvis overholde sine internationale forpligtigelser . Skulle der
opstå en situation, hvor udlændinge-, integrations- og boligministerens in-struks
vurderes som i strid med vore internationale forpligtigelser , må vi natur -lig vis løse
problemet.”
Som det fremgår af det endelige beredskabsnotat, endte det med en sammenskrivning af de to
versioner . Det er i F2 registreret den 4. marts 2016, at sagen blev drøftet mundtligt med Inger
Støjber g.
Forespør gselsdebatten blev afholdt den 4. marts 2016, uden at beredskabet fra Udlændinge-
ministeriet kom i brug.
Udlændingestyr elsens planlægning af yderliger e adskillelser , herunder par med børn
Af en mail af 25. februar 2016 fra Kristina Rosado til T rine Kristensen fra Asylcenter Holme-
gaard fremgår bl.a.:
”Som lovet her en liste over de par uden bør n, som vi har planlagt til flytning på onsdag
den 2. marts:
…
Endvidere planlægger vi flytninger af følgende par med børn i løbet af næste uge:
…
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med parrene om,
hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de har familierelationer på andre centre,
som vi skal tage højde for i forbindelse med planlægningerne. Her vil det
- 40 -
navnlig være relevant, hvis der er voksne familiemedlemmer , som kan støtte op om den af
parterne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.”
Forelæggelse af fem sager for Udlændingeministeriet
Ved mail af 2. marts 2016 sendte Ditte Kruse Dankert sagsresumeer med tilhørende bilag
vedrørende fem sager om mindreårige asylpar med børn til Jesper Gori . Af mailen fremgår bl.a.:
”I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med børn – en beskri-
velse af de enkelte sager , som vi gerne vil have jeres respons på.”
Af en mail senere samme dag fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert fremgår bl.a.:
”Helt kort imellem oplæg (vi misser hinanden på telefonen): vi vil gerne hjælpes lidt mere
på vej med dokumenterne i form af en sagsfremstilling (hvad er de væsentligste relevante
elementer i de konkrete sager af betydning for indkvarteringsovervejelserne) og en
indstilling alternativt en redegørelse for de relevante overvejelser i de enkelte sa-ger (hvad
taler for/imod, med hvilken styrke, e. lign.). Jeg har forståelse for , hvis I ikke i denne
situation kan komme med en egentlig indstilling.
Ring endelig; jeg er med på, at jeg kan overse vanskeligheder , selvom min bestilling vil
være ret styrende for vores ønsker .”
Udlændingestyrelsen udarbejdede herefter et notat om de fem sager . Notatet blev sendt til Jesper
Gori ved mail af 3. marts 2016 fra Ditte Kruse Dankert . Af mailen fremgår bl.a.:
”I forlængelse af vores telefonsamtale sender jeg et kort notat, hvor vi forelægger fem
konkrete sager om mindreårige ægtefæller/samlevere med fællesbørn.”
Af notatet fremgår:
”Notat om adskillelse af mindr eårige ægtefæller med børn
Baggrund
Udlændingestyrelsen har i forlængelse af pressemeddelelse af 10. februar 2016 fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet både skriftligt og mundtligt orienteret asyl-
centeroperatørerne om, at ingen mindreårige under 18 år fremover må indkvarteres på
samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever , og at dette også gælder , hvis parret har
et eller flere fælles børn. Udlændingestyrelsen har samtidig orienteret asylcenterope-
ratørerne om, at Udlændingestyrelsen ligeledes vil tage skridt til at adskille parrene i ak-
tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever .
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato effektueret adskil-lelse
af parrene i langt hovedparten af de sager, hvor der er tale om mindreårige, der hidtil har
boet sammen med ældre ægtefæller eller samlevere, herunder i de sager, hvor parrene har
fællesbørn.
Ved gennemgangen af de relevante sager, jf. ovenfor; er Udlændingestyrelsen imidlertid i
fem konkrete enkeltsager blevet opmærksom på særlige elementer 0g omstændigheder; der
kan rejse spørgsmål om balancen særligt i forhold til hensynet til parrenes fælles-børns tarv.
Spørgsmålet er, om de pågældende par trods det helt overvejende udgangspunkt om
adskillelse; herunder uanset om der er fællesbarn alligevel bør indkvarteres sammen eller
fx på samme center men på forskellige værelser:
De konkrete sager
Sag nL
Kvinde født 10.06.1998 mand født 18.01.1987.
Isag nr. 1 har parret i alt to børn sammen på henholdsvis 3 og 4 år, ligesom parret ven-ter et
tredje fællesbarn til august 2016. Kvinden; der er den mindreårige i parret, fylder 18 åri
august 2016.
Asylcenter Frederikshavn er i sagen kommet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår; at
det vil være en psykisk belastning for moderen; hvis hun alene skal tage vare på bør-nene,
og at man fra centerets side er bekymret for; hvilken betydning det kan få for så-vel børn
som voksne i familien; hvis man vælger at adskille far fra resten af familien.
Sagen er hovedsageligt særegen i den forstand, at der er tale om et par;, der gennem en
længere årrække har stiftet familie af en væsentlig størrelse. Styrelsen er af den opfattel-se,
at karakteren af den etablerede familie bør indgå som et væsentligt element bl.a. i
vurderingen af hensynet til de snart tre fællesbørns tarv.
Der henvises til bilag 1.
<anonym>Sao nr 2.</anonym>
Kvinde født 23.10.1999 ~ mand født 06.08.1991.
Isag nr. 2 er der tale om et par; der har ét fælles, nyfødt spædbarn.
Kvinden er stærkt traumatiseret; bl.a. som følge af bortførsel 0g voldtægt begået af ISIS i
hjemlandet. Det fremgår af den medicinske journal på sagen, herunder af udtalelser fra den
relevante psykolog, at manden; trods egne psykiske problemer; er en ressource for kvinden;
og at kvinden støtter sig til ham, herunder i forhold til pasningen af barnet.
Vurderingen fra sundhedspersonalet er, at barnet og morderen bør institutionsanbringes;
hvis parret adskilles, da kvinden ~ på grund af sin psykisk meget skrøbelige tilstand ikke
vil være i stand til at tage vare på barnet alene.
Sagen er særlig i den forstand, at der allerede nu forelægger en vurdering fra sundheds -
personalet om, at der vil skulle ske institutionsanbringelse af moderen og barnet, hvis
adskillelse gennemføres; da moderen ikke psykisk vil kunne klare en adskillelse. Styrel-sen
er af den opfattelse; at dette forhold må antages at spille ind med betydelig vægt; når
hensynet til barnets tarv skal vurderes.
Der henvises til bilag 2
Sag nr 3
Kvinde født 15.11.1998 ~ mand født 15.11.1995.
Isag nr. 3 er der tale om et par med i alt to fællesbørn på henholdsvis 1 år og år: Par-ret
har tidligere mistet et barn på 3 år forud for flugten til Danmark. Barnet blev dræbt af ISIS i
forbindelse med en bortførsel, hvor også faderen var tilfangetaget. Moderen har desuden
bl.a. været udsat for voldtægt i hjemlandet. Der er fra kommunal side iværksat støtte i
hjemmet (familiebehandling), 0g den kommunale vurdering ex, at det meget kraftigt
frarådes at adskille parret; at moderen alene har mulighed for at tage vare på børnene med
støtte fra manden; at moderen er i risiko for en fødselsdepression i til-fælde af adskillelse;
og at adskillelse vil bevirke et yderligere tab og traume for mor og børn; hvilket vil svække
moderens mulighed for at drage den nødvendige omsorg for børnene.
Sagen er særlig på grund af omfanget af den traumatisering, der er hos såvel moderen som
faderen, i form af forhistorien med et barn; der er kidnappet og dræbt i hjemlandet. Desuden
er sagen særlig på grund af den allerede iværksatte kommunale støtte; der me-get klart
anbefaler; at parret ikke adskilles.
Styrelsen er af den opfattelse; at det forhold, at der er frygt for "retraumatisering" 0g at
denne bl.a. i henhold til kommunal vurdering vil indebære en risiko for fødselsde-
pressions og manglende mulighed for at drage den nødvendige omsorg for de to fælles -
børn; må indgå som et element af betydelig vægt; når der skal tages stilling til vægtnin-gen
af hensynet til netop fællesbørnenes tarv.
Der henvises til bilag 3
<anonym>Sao nr 4</anonym>
Kvinde født den 02.06.1998 mand født den 30.05.1991.
Isag nr. 4 er der tale om et par med et spædbarn. Parret bor i særlig bolig i tilknytning til
Center Jelling sammen med kvindens forældre.
Sagen er særlig på grund af, at parret tidligere er blevet viet på Rådhuset i Vejle; trods det
forhold, at kvinden på daværende tidspunkt var under 18 år. Vielsen er formentlig blevet
tilladt; fordi kvinden på daværende tidspunkt var højgravid
Styrelsen finder; at sagen er særlig, fordi en anden dansk myndighed har tilladt indgåel-sen
af ægteskabet; trods den mindreåriges alder: Sagen vil således kunne bevirke debat i
- 43 -
forhold til det paradoks, at myndighederne på den ene side har vurderet og tilladt, at parret
kan gifte sig, men at myndighederne omvendt ikke vil tillade, at parret bor sam-men,
herunder med parrets fællesbarn.
Sag nr . 5.
Kvinde født den 01.01.1999 – mand født den 15.03.1992.
I sag nr . 5 har parret ikke fællesbørn. Situationen i sagen er den, at parret bor sammen med
mandens niece på 3 år , der ikke har kontakt til sine biologiske forældre. Parret har påtaget
sig – og lever op til – forældrerollen for barnet, og vurderingen bl.a. i relation til
ledsagervurderingen er , at parret er i stand til i fællesskab at sør ge for barnets behov og
fremme en positiv udvikling for barnet.
Styrelsen finder , at sagen er særlig, fordi en adskillelse af parret i sagen vil gå hårdt ud over
barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt, at blive adskilt fra sine primære
omsor gspersoner . Styrelsen finder , at disse særegne forhold i sagen bør indgå med be-
tydelig vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes i sagen.
Der henvises til bilag 4.”
Henvendelse fra Røde Kors
Ved mail af 4. marts 2016 modtog Lykke Sørensen en henvendelse fra asylchef i Røde Kors Anne
la Cour Vågen . Af mailen fremgår bl.a.:
”Den udmeldte indsats med adskillelse af par , hvor den ene ægtefælle er mindreårig er ved
at blive gennemført på Røde Kors’ centre. Indtil videre er der sket adskillelse af de par , der
ikke har børn, og vi er orienteret om, at de par der har børn skal adskilles i den-ne uge. Det
rejser nogle alvorlige spør gsmål af både humanitær og socialfaglig karakter som vi
beskriver i vedlagte brev , og jeg håber at vi kan gå i dialog om sagen. Jeg ved-lægger også
til orientering et notat vi i dag har sendt til Udlændingestyrelsen med et for -slag til ændring
af indkvartering af de kvinder , der er blevet flyttet på børnecenter .”
Af det vedhæftede brev fremgår bl.a.:
”Anmodning om dispensationsadgang for adskillelse af asylansøger -par, hvor den ene
ægtefælle er mindr eårig og parr et har børn.
Kære Lykke Sørensen
Røde Kors henvender sig hermed til Integrationsministeriet med anmodning om, at der
etableres adgang til dispensation for adskillelse af ægtepar , hvor den ene ægtefælle er
mindreårig og parret har børn. Baggrunden for vores henvendelse er følgende:
I forlængelse af integrationsministerens udmelding om, at asylansøger -par, hvor den ene
ægtefælle er mindreårig ikke må bo sammen på asylcentre i Danmark , har Udlændinge-
- 44 -
styrelsen i de sidste uger iværksat flytninger af den ene part i de par , der ikke har børn. Røde
Kors er orienteret om, at de i denne uge vil iværksætte adskillelse af de par , der har børn.
Røde Kors skal i forbindelse med spør gsmålet om ægteskaber mellem myndige og min-
dreårige understrege, at vi naturligvis tager afstand fra tvang og over greb overfor min-
dreårige. I forhold til ægteskaber der allerede er etableret, er det dog vores opfattelse, at de
socialfaglige mekanismer der er iværksat på vores asylcentre i forhold til generelt at reagere
på bekymringer for trivsel hos mindreårige, i meget høj grad opfanger de tilfæl-de, hvor
samlivet mellem en myndig og en mindreårig over 15 strider mod den mindre-åriges tarv .
Kommunerne tager deres tilsynspligt på asylcentrene meget alvorligt, og når Røde Kors
underretter om bekymringer , reagerer de.
Adskillelsen af parrene uden børn er sket på den måde, at de mindreårige kvinder er blevet
flyttet til et børnecenter , mens deres mænd fortsat er indkvarteret på opholdscen-ter . Det har
for en del af de unge par været voldsomt at skulle flytte fra hinanden, og både flere af de
unge kvinder og deres mænd har været meget oprørte og påvirkede af det, og de er helt
uforstående over for baggrunden.
På Børnecenter Anneber gparken , hvor de unge kvinder er indkvarteret, oplever medar -
bejderne daglige frustrationer blandt kvinderne, uro og et højnet konfliktniveau. Det er
gennemgående for de mindreårige, der er blevet adskilt, at de føler stor utryghed uden den
person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation.
Røde Kors ’ medarbejdere har observeret faldende trivsel, hos nogle i alvorlig grad. Ad-
skillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øgede
depressionssymptomer , isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og
selvskadende adfærd. Det er reaktioner , der giver anledning til alvorlig bekymring for deres
udvikling og trivsel, og som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og
henvisning til psykologsamtaler .
Røde Kors ’ socialkoordinatorer har i de sidste uger afholdt samtaler med de unge par , der
har børn med henblik på at forberede dem på, hvad der kommer til at ske. På bag-grund af
reaktionerne med adskillelse af parrene uden børn, er vi bekymrede for , hvor -dan parrene
med børn vil reagere på den planlagte adskillelse.
Der er indtil videre tale om 5 par på Røde Kors ’ Centre:
…
Udlændingestyrelsen har orienteret os om, at Udlændinge-, integrations- og boligmini-
steriet er ved at udarbejde retningslinjer for , hvordan Udlændingestyrelsen skal forvalte ad
skillelsen af de unge par . Fra Røde Kors ’ side vil vi gerne opfordre til, at de retning s-linjer
kommer til at tage højde for de unge pars trivsel og ret til familieliv .
For de unge par der har børn, finder vi det dybt bekymrende, at børnene uden forudgå-ende
individuel vurdering af familiens situation, skal adskilles fra den ene af deres for -ældre. Det
er voldsomt indgribende over for familierne, og den planlagte adskillelse bør tage
udgangspunkt i en vurdering af børnenes tarv .
- 45 -
Røde Kors håber på baggrund af ovenstående, at ministeriet vil overveje at dispensere for
udgangspunktet om adskillelse af par , hvor den ene part er mindreårig i de sager , hvor de
unge par har børn. Det er vores oplevelse af situationen, at der både er stærke humanitære
og socialfaglige ar gumenter for , at der etableres en procedure, hvor de unge par høres inden
eventuel adskillelse gennemføres.
Røde Kors står naturligvis til rådighed med uddybning og yderligere oplysninger , og du er
meget velkommen til at kontakte mig for en videre drøftelse.”
Af det vedhæftede notat fremgår bl.a.:
”Reaktionerne omkring adskillelse af de mindreårige i ægteskab har været voldsom. A l-le
har reageret med stor modstand, og frustration. Alle har følt behov for at klage over
afgørelsen, som af alle parter opleves som et voldsomt over greb på deres personlig fri-hed.
Der har været megen gråd, besvimelser , selvmordstrusler og selvskadende adfærd. Der har
været et selvmordsforsøg med indtag af piller og 3 ud af de 8 unge kvinder har været med
ambulance til nærliggende hospital af psykosociale grunde. På Anneber gpar-ken opleves
daglige frustrationer blandt de unge kvinder , generel uro og et højnet kon-fliktniveau.
Gennemgående for de mindreårige, som er blevet adskilt, er følelsen af stor utryghed uden
den person, som de ser som tryghedsfaktor i en i forvejen meget utryg situation. Flere
(måske alle) har gennemlevet krig og konflikt sammen og støttet hinanden igen-nem den
lange usikre flugt. Det skaber tætte bånd. Gennemgående er faldende trivsel, nogle af dem i
alvorlig grad. Adskillelsen har for flere af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn,
manglende appetit, øgede depressionssymptomer , isolation, manglende lyst til skolegang,
øget behov for ro og selvskade. Reaktioner , der giver anledning til alvor -lig bekymring for
beboernes udvikling og trivsel, som har foranlediget underretninger til de sociale
myndigheder og henvisning til psykologsamtaler .”
Anne la Cour Vågen orienterede samtidig Lene Linnea V ejrum om henvendelsen til Udlæn-
dingeministeriet.
Status vedrør ende adskillelse af par pr . 3 marts 2016
Af en intern oversigt af 3. marts 2016 fra Udlændingestyrelsen fremgår om status vedrørende
adskillelse af par bl.a.:
”Status på flytning af mindr eårige med ægtefæller/samlever e
Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens meddelelse af 10. februar
2016 har Udlændingestyrelsen ændret praksis, således at mindreårige over 15 år ikke
længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller en samlever . Dette gælder også,
selvom parret har fællesbørn.
- 46 -
På den baggrund har Udlændingestyrelsen i perioden fra ultimo januar 2016 til og med
den 3. marts 2016 identificeret i alt 32 par , hvor en eller begge parter er mindreårige, og
hvor der som følge af den ændrede praksis skal tages initiativ til at adskille parrene.
Pr. 3. marts 2016 er status på indkvarteringsforholdene for de 32 par som følger:
-16 par er adskilt, 15 af disse har ingen fællesbørn. 1 af de adskilte par har et fæl-les
barn på 5 måneder .
-5 par er forelagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet , idet sagerne
rummer en række særlige forhold af mere principiel karakter , som styrelsen øn-sker
ministeriets stillingtagen til for så vidt angår indkvarteringsmulighederne. Alle 5 par
har børn.
-1 par er udeblevet. Parret havde ingen børn.
-For 3 pars vedkommende gælder , at begge parter er mindreårige. Efter drøftelser
med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er det besluttet, at de pågæl-
dende par kan forblive indkvarteret på samme center , men dog ikke på samme
værelse.
-1 par blev ikke adskilt, idet de over gik til integration 1. marts 2016 og efter det
oplyste skulle indkvarteres sammen i familiebolig i kommunen. Parret har et
fællesbarn.
-3 par er planlagt til adskillelse den 4. marts 2016. Alle 3 par har børn.
-2 par skulle efter planen være adskilt den 2. marts 2016, men parrene har nægtet at
efterkomme styrelsens anvisning om indkvartering. Styrelsen forventer at træf fe
afgørelse om iværksættelse af flyttepåbud for parrene i indeværende uge. Ingen af
parrene har børn. I det ene par er pigen gravid.
-1 par er endnu ikke planlagt til flytning, idet parret har indsendt kopi af doku-
menter , som angiveligt dokumenterer , at den kvindelige part er over 18 år . Do-
kumenterne er sendt til oversættelse.
Det kan supplerende oplyses, at 4 par har klaget til Udlændingestyrelsen over adskillel-
sen. 3 par har oplyst, at registreringen af den mindreåriges parts alder er forkert. 2 af disse
oplyser nu en fødselsdato, hvorefter den yngre part ikke længere er mindreårig. Al le sager
vedr. aldersændring er sendt til 4. Asyl ad vurdering.”
Møde mellem Udlændingestyr elsen og Udlændingeministeriet den 8. marts 2016 om de fem sager
samt efterfølgende møde med minister en
Den 8. marts 2016 blev der afholdt et møde mellem Udlændingestyrelsen og Udlændingemi-
nisteriet om de fem sager , som styrelsen havde forelagt for ministeriet den 3. marts 2016.
- 47 -
Af en mail samme dag fra Lene Linnea V ejrum til fungerende direktør i Udlændingestyrelsen
Anni Fode fremgår om mødet bl.a.:
”Vi gennemgik følgende på mødet:
1.De 5 konkrete sager , som vi efter aftale har forelagt for departementet blev kort
gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i dag. De umiddelba-re
vurdering er , at det vil være konventionsstridigt at skille parterne ad i to af sa-gerne
(sag 3 og 4 – navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK). De andre sager er
mere tvivlsomme. V i får en tilbagemelding, når sagerne har været forelagt
Ministeren.
2.De retlige konsekvenser . Ministerens udmelding vedr . alene indkvarteringsom-rådet.
I forhold til dette område, skal vi forsøge at begrænse antallet af sager , der
forelægges departementet, da det gør departementet inhabil i forhold til en evt. klage
over et flyttepåbud. Ministerens udmelding har ingen indflydelse på vores øvrige
sagsbehandling. Det betyder at vi fx skal behandle asylsager på samme måde som
tidligere for denne gruppe. (Som konsekvens heraf, kan en asylretlig vurdering
principielt få betydning for at en adskillelse ikke længere bør være gældende).
Såfremt denne melding giver anledning til tvivlsspør gsmål, fx i forbindelse med
ledsagevurde-ringerne, må vi indbringe disse principielle spør gsmål for
departementet.
3.Vejledning til operatørerne. V i har aftalt, at vi skriver på vejledningen, så vi kan
forelægge et udkast for departementet lige efter påske. Ministeren skal godkende
vejledningen. I forhold til spør gsmålet om politianmeldelse var dep. enige i, at der
ikke skal ske politianmeldelse af et forhold med en mindreårig under 15, så-fremt
parret adskilles straks i forbindelse med første indkvartering.
4.Brev fra Anne la Cour Vågen til L ykke. L ykke vil forelægge for Uffe, at hun ringer
til Anne og henviser Anne til at drøfte de konkrete sager samt vejlednin-gen med
US.”
De fem sager blev efterfølgende drøftet på et møde i ministeriet med Inger Støjber g den 9. marts
2016. Mødet med Inger Støjber g er omtalt i en mail samme dag fra Jesper Gori til L yk-ke
Sørensen, hvor Jesper Gori bl.a. redegør for , at han – efter at have talt med Forvaltnings-
retskontoret i Justitsministeriet – ikke mener , at der er noget forvaltningsretligt til hinder for , at
ministeren kan involvere sig i de konkrete sager . I mailen skriver Jesper Gori herefter bl.a.:
”Til gengæld er der – set fra min stol – gode ar gumenter for alligevel at holde ministe-ren
ude af de konkrete sager: det giver mulighed for , at hun kan indtage den principielle
holdning, mens myndighederne konkret vurderer de enkelte sager . Og det minder om
tilgangen ved sager om opholdspligt irt tålt ophold. Men efter et lidt stormfuldt møde i
morges, hvor både jeg og Uffe måtte fastholde, at myndighederne ikke kan handle ulov-ligt
på instruktion, ved jeg ikke, om ministeren er enig heri. Spør gsmålet er hurtigt vendt, men
ikke afklaret med Uffe.”
- 48 -
Lykke Sørensen svarede hertil senere samme dag:
”Tak for det. Nu er det i hvert fald undersøgt. Og det må jo fortsat være sådan, at der ikke
kan træf fes ulovlige afgørelser . Beklager at du skal efterlades med den sag. Set i
bagklogskabens klare lys skulle vi måske være gået i STM før udmeldinger .”
Ifølge et telefonnotat udarbejdet af Ditte Kruse Dankert meddelte Jesper Gori samme dag, at
Udlændingestyrelsen fortsat skulle afvente Udlændingeministeriets stillingtagen til de fem sager ,
således at adskillelse ikke skulle ske på nuværende tidspunkt.
Dagen efter , den 10. marts 2016, skrev Jesper Gori til Uffe Toudal Pedersen :
”Efter at have drøftet spør gsmålet på ny med Line foreslår jeg, at vi – nu – meddeler
Udlændingestyrelsen , at styrelsen vil skulle tage stilling til de konkrete sager , herunder de
sager der har givet anledning til tvivl, og at styrelsen i den forbindelse kan inddrage Stats-
og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet , der efter behov kan bistå med gene-rel
vejledning om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i situationer , der måtte
svare til de verserende konkrete tvivlssager , men at sagerne ikke forinden fo-relægges
ministeren.
…
Der er således næppe forvaltningsretlige grunde til at undlade at efterkomme ministe-rens
eventuelle ønske om at resolvere i disse konkrete sager – til gengæld er der efter min
opfattelse andre, gode og saglige grunde til at fastholde, at afgørelsen i de konkrete sager
alene tilkommer Udlændingestyrelsen , eventuelt efter samråd med Justitsministe-riet.”
Om status for de sager , der var blevet forelagt for Udlændingeministeriet , hedder det bl.a. i
Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med ægtefæller/samle vere
endnu ikke truf fet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter . En række
problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet, fordi sty-
relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtelser . Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af
problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager .”
Parret i sag nr . 2 i Udlændingestyrelsens notat af 3. marts 2016 (par nr . 24 i skemaet neden-for)
blev adskilt den 19. april 2016 og senere genindkvarteret sammen den 1 1. november 2016, begge
dele efter ønske fra kvinden. I de øvrige fire sager skete der ikke adskillelse.
- 49 -
Besvar else af spør gsmål nr . 302
Den 9. marts 2016 besvarede Inger Støjber g Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalgs spør gsmål nr . 302, som var stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF) den 26. januar
2016:
”Kan ministeren oplyse, hvor længe myndighederne har kendt til barnebrude i danske
asylcentre, og vil ministeren udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer dansk
kultur og dansk lovgivning?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen , hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplys e, at der ikke er foretaget registreringer af, hvor
mange asylansøgere under 18 år der er ankommet til Danmark sammen med en
myndig ægtefælle eller samlever . I forhold til spør gsmålet om, hvorvidt mindre-
årige asylansøgere under 18 år er blevet indkvarteret sammen med en myndig
ægtefælle eller samlever i danske asylcentre, har en mangeårig praksis været, at der
er blevet foretaget en socialfaglig vurdering af, hvad der var bedst af hensyn til
barnets tarv . De sociale myndigheder er i nødvendigt omfang blevet inddraget i
denne vurdering.
Udlændingestyrelsen og de nuværende centeroperatører har alene – forud for
november 2015 – erindring om én enkelt sag fra sommeren 2014, hvor en min-
dreårig på 14 år var indrejst sammen med en myndig ægtefælle. Dette par blev
adskilt på to forskellige asylcentre. I sagen fra november 2015 blev parret lige-ledes
adskilt, da styrelsen blev gjort bekendt med sagen.”
Jeg kan oplyse, at jeg, efter at være blevet bekendt med problemstillingen, har bedt Ud-
lændingestyrelsen sikre, at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremadrettet kan
indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever . Jeg har forstået, at Udlændin-
gestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruks i retningslinjer , der skal an-
vendes i de konkrete sager .
Jeg kan endvidere oplyse, at min instruks også omfatter de sager om mindreårige, der
aktuelt er indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever .”
Status vedrør ende adskillelse af par pr . 14. marts 2016
Af en mail af 14. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus
vedrørende adskillelse af par:
”For blot at opsummere kan jeg oplyse, at der siden den 26. januar 2016 er identificeret i alt
32 par i asylsystemet, hvor en eller begge parter er mindreårige. Af disse er
- 50 -
-1 par er over gået til integration
-1 par meldt udeblevet
-5 par forelagt UIBM
-3 par , hvor begge parter er mindreårige
-20 par adskilt på hvert sit center
-1 par fortsat ikke flyttet som planlagt (de forventes dog at flytte i dag), og
-1 par ikke adskilt, idet de har indsendt dokumentation for , at den kvindelige part er
over 1 8 år . Der er endnu ikke taget stilling til aldersspør gsmålet.”
Samråd Z
Den 15. marts 2016 deltog Inger Støjber g i et samråd på baggrund af spør gsmål Z, der som nævnt
var stillet efter ønske fra Dan Jør gensen (S) den 1 1. februar 2016.
Samrådsspør gsmålet var sålydende:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af problemet med mindreårige, som indkvarteres
med deres voksne ægtefæller på de danske asylcentre, og for hvorfor ministeren ikke har
reageret før nu, selvom Udlændingestyrelsen har været opmærksom på forholdene? Hvilke
tiltag påtænker ministeren at iværksætte for at undgå lignende tilfælde i fremti-den? ”
Under samrådet udtalte Inger Støjber g indledningsvist:
”Jeg blev bekendt med denne sag i slutningen af januar , efter at blandt andet Berlingske
Tidende bragte en artikel om, at der findes barnebrude i de danske asylcentre. Da det kom
frem, at der er børn, der bor sammen med deres voksne ægtefæller i danske asyl-centre, så
tog jeg straks initiativ til både at afdække men også at få rettet op på det. Når der skal rettes
op på det, så skyldes det, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere denne form for samliv på
vore asylcentre, og det fornemmer jeg, at spør geren er fuldstændig enig med mig i. Jeg
iværksatte derfor en hastehøring for at få overblik over , hvor mange mindreårige der på det
tidspunkt var indkvarteret sammen med deres ægtefælle eller samlever i asylcentrene.
Resultatet heraf skal jeg nok komme tilbage til om et øjeblik. Men samtidig bad jeg nemlig
Udlændingestyrelsen om at redegøre for praksis på områ-det. Udlændingestyrelsens praksis
på området har været, at de mindreårige asylansøge-re, som er over den seksuelle lavalder ,
det vil jo sige 15 år , er blevet indkvarteret sam-men med deres ægtefælle eller samlever ,
med mindre særlige forhold gjorde sig gæl-dende. Særlige forhold kunne for eksempel
være, at de sociale myndigheder eller perso-nale på asylcentre i forbindelse med den
skærpede opmærksomhed, der er i forhold til alle indkvarterede under 18 år , har vurderet, at
der var grund til bekymring for den min-dreåriges trivsel. I alle sager , der vedrører
mindreårige under 15 år med en ægtefælle el-ler samlever , har styrelsens faste praksis
været, at de pågældende er blevet indkvarteret hver for sig. Det er samtidig blevet sikret, at
operatøren har underrettet den lokale kom-mune i overensstemmelse med bestemmelserne i
serviceloven. Udlændingestyrelsen har altså været bekendt med, at mindreårige
asylansøgere mellem 15 og 18 år i nogle tilfæl-
- 51 -
de har været indkvarteret med deres ægtefælle eller samlever i danske asylcentre. Dette har
fulgt den hidtidige praksis på området. Udlændingestyrelsens tidligere praksis inklu-derede
dog også blandt andet en skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, inddragelse af
sociale myndigheder og underretning af den kommune, hvor asylcenteret ligger , hvis der var
den mindste tvivl om, at den mindreårige mistrives. Jeg har naturlig-vis undersøgt, om
barnebrude i de danske asylcentre er noget nyt, altså en ny tendens, for eksempel fordi der
altså er noget større tilstrømning nu, end der har været tidligere. Jeg kan se på de
oplysninger , vi har modtaget fra Udlændingestyrelsen, at nogle af de mindreårige, som det
er konstateret var indkvarteret med deres ægtefæller eller samle-ver , er indrejst i 2014. Det
har således været praksis under tidligere regeringer og også under den foregående, hvor
blandt andet Mette Frederiksen som daværende justitsmini-ster havde ansvaret for
asylområdet. Lad mig også gøre det klart, at jeg ikke er enig i den praksis. Det glæder mig
også, at jeg kan høre, at der er et meget bredt politisk fler -tal, der ikke er enig i den praksis.
Jeg vil nu gå videre til det, der så reelt er første del af samrådsspør gsmålet, hvor jeg er
blevet bedt om at redegøre for omfanget af mindreårige asylansøgere, som indkvarteres med
deres voksne ægtefælle eller samlever på de danske asylcentre. Som jeg tidligere nævnte, så
iværksatte jeg straks, efter at jeg hørte om problemstillingen, en hastehøring for at afdække
omfanget. Hastehøringen blandt indkvarteringsoperatørerne på asylcen-trene viste, at der
var 27 mindreårige asylansøgere, som havde en ægtefælle eller samle-ver på samme eller et
andet asylcenter , eller som havde en herboende ægtefælle. Det tal er så sidenhen blevet
opjusteret til 32 af indkvarteringsoperatørerne. Jeg kan suppleren-de oplyse, at blandt de 32
par er den ældste ægtefælle til en mindreårig asylansøger 32 år . I en hel del af tilfældene er
aldersforskellen mellem den mindreårige og ægtefællen meget mindre, selvom det ikke skal
være en undskyldning – for det synes jeg ikke, det skal være – for ikke at gøre noget. Men
der er altså flere tilfælde, hvor der er meget lille aldersforskel. Men der er dog ikke, som
man måske kunne frygte, tale om, at der er æl-dre mænd, der har en mindreårig ægtefælle.
Jeg kan afsluttende i forhold til det her punkt oplyse, at vi på nuværende tidspunkt har ca.
18.000 asylansøgere i de danske asylcentre. Det er således ganske få par blandt
asylansøgerne, hvor den ene part er min-dreårig. Derfor skal vi alligevel efter min opfattelse
tage problemstillingen meget alvor -ligt.
Sidste del af samrådsspør gsmålet går på, hvilke tiltag jeg påtænker at iværksætte for at
undgå lignende tilfælde i fremtiden. Og som det er udvalget bekendt, så bekendtgjorde jeg i
en pressemeddelelse den 10. februar , at jeg straks ville have sat en stopper for det her .
Grunden til, at jeg meldte så klart ud, er , at jeg ikke på et område, der hører under mit
ansvar , vil blåstemple samliv , hvor en mindreårig deler seng og bord med en voksen person.
Når man opholder sig i et asylcenter efter myndighedernes anvisning, så er det danske
normer og regler , der gælder . Det skal gøres meget klart, og det skal håndhæves over for
asylansøgerne. Det er min klare holdning, at alle mindreårige asylansøgere skal være
indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller samlever . Jeg vil selvføl-gelig sige,
at der kan i helt særlige tilfælde være omstændigheder , der betyder , at vi skal gøre en
undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var ble-vet gift i
Danmark med et kongebrev . Det sker jo i ganske sjældne tilfælde. Men det ændrer ikke ved,
at jeg har en meget klar og stærk holdning til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en
ægtefælle eller samlever i asylsystemet. Det er også meget afgøren-de for mig, at vi sender
et helt utvetydigt signal til omverdenen om, at vi i Danmark ik-ke accepterer nogen former
for tvang, men tværtimod værner om kvinders ret til selvbe-
- 52 -
stemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til barnebrude. Jeg har derfor instrue-ret
Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at mindreårige asylansø-gere
ikke kan bo sammen med en ægtefælle eller en samlever i de danske asylcentre. Det gælder
også, hvis begge personer er mindreårige, eller hvis parret har børn. Udlæn-dingestyrelsen
er i færd med at omsætte min generelle instruktion i nye retningslinjer , der skal anvendes i
de konkrete sager . Udvalget vil få de nye retningslinjer sendt over , så snart de foreligger .
Det går jeg ud fra, at udvalget gerne vil have. Udlændingestyrel-sen har allerede nu iværksat
adskilt indkvartering af de mindreårige, der var indkvarteret med en ægtefælle eller
samlever . Det betyder i forhold til de 32 par , som jeg tidligere omtalte, at de fleste af dem
allerede er blevet indkvarteret adskilt. De resterende par vil blive adskilt inden for meget
kort tid, med mindre at helt særlige grunde, for eksempel det med kongebrevet, som jeg
tidligere nævnte, kunne være tilfældet. Det vil i realiteten være meget, meget få par , hvor
det her er gældende, altså hvis man for eksempel er ble-vet gift med et kongebrev .
Afslutningsvis så vil jeg gerne understrege, at hvis parrene ytrer ønske om det, så kan de
blive indkvarteret sammen, når begge parter er blevet myndige. Det forhindrer vi dem ikke
i, ligeledes hverken kan eller vil vi forhindre dem i at se hinanden. Også selvom den ene
part er under 18 år , og de er indkvarteret adskilt.
Så for at summere op, så er det sådan, at for det første så er vi ved at udarbejde nye ret-
ningslinjer , som generelt sikrer , at vi fremadrettet ikke har barnebrude i danske asylcen-tre.
Og for det andet så har jeg sør get for , at de par , der var indkvarteret sammen, enten nu er
indkvarteret adskilt eller som udgangspunkt vil blive det inden for meget kort tid.”
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (AL T) stillede under samrådet en række
spørgsmål til Inger Støjber g. Spør gsmålene vedrørte bl.a. brevet af 4. marts 2016 fra Røde Kors ,
som var blevet sendt til ordførerne forud for samrådet. Af transskriptionen fra samrådet fremgår
herom bl.a.:
”Johanne Schmidt-Nielsen: … Det er selvfølgelig vanvittigt vigtigt, at man reagerer , hvis
der på nogen måde er tale om tvang. Man kan sådan set også godt have et ud-gangspunkt,
der hedder , at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle. Det kan være rigtig
fornuftigt. Jeg synes imidlertid, at Røde Kors’ brev til ministeren er vældig fornuftigt. Røde
Kors peger på, at der er eksempler på – det kunne være en 17-årig og en 18-årig, der bor
sammen, har et barn sammen, der er ikke noget tvang, de er helt fri-villigt gift med
hinanden, de har et barn – hvor jeg tænker , så ville det jo sådan set være et over greb, ikke
mindst på barnet, at skille dem ad. Så ganske fredeligt spør ger jeg, om ministeren har tænkt
sig at tage højde for de indsigelser , som Røde Kors kommer med i deres brev , og som jo
også har været en del af den of fentlige debat. Og jeg hørte jo godt, at ministeren sagde, at
der kunne være særlige tilfælde, det er jeg glad for . Jeg håber , der også kan være tale om
særlige tilfælde, når ikke der foreligger et kongebrev . Fordi hvis der for eksempel er tale om
et ægtepar , hvor en 17-årig pige har et barn med en 18-årig dreng, så er det jo ikke sikkert,
at denne 17-årige piges far og mor er kommet med til Danmark. Det kunne også være en
17-årig dreng for den sags skyld. Så i al fredsom-melighed, om ministeren har tænkt sig at
tage højde for de, synes jeg, yderst relevante indsigelser , som Røde Kors kommer med?
…
- 53 -
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: …
…
Så til Johanne Schmidt-Nielsens spør gsmål omkring Dansk Røde Kors’ brev . Jamen, jeg har
jo selvfølgelig læst det, og jeg har også fulgt med i debatten, men jeg må altså også sige, at
for mig er det så vigtigt at sende et signal omkring ligestilling og kvinders rettigheder , at det
for mig har været meget, meget afgørende netop at få adskilt de her par . Men der er , som jeg
jo også siger , der kan være ganske særlige tilfælde, altså for eksempel hvis nu danske
myndigheder , og det er jo det, der sker , hvis man bliver gift via et kongebrev , så har danske
myndigheder jo blåstemplet ægteskabet. Så kan vi jo ikke efterfølgende komme og sige:
”Nej hov , det har vi så ikke alligevel” . Så det kunne være et eksempel, men jeg må sige for
mig er det altså meget afgørende, at vi får sendt et meget klart signal om, at vi ikke vil
acceptere barnebrude i Danmark .”
…
Josephine Fock : … Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at s pør ge ind til konkret, i
forhold til kongebrev , hvordan det fungerer i forhold til et ægtepar , der kommer til
Danmark , hvor hun er mindreårig, eller hvor hustruen er mindreårig. I givet fald, hvor -dan
man så helt praktisk kan få et kongebrev . Det var det ene spør gsmål. Og det andet spør gsmål
det er så også i den boldgade. I forhold til, som jeg kunne forstå på ministe-ren, så er det så
også en af de undtagelser , man kan tage i anvendelse, hvis parret er ble-vet gift med et
kongebrev . Men jeg må sige, at Røde Kors -brevet, som er sendt til mini-steren, gør utrolig
stort indtryk på mig, og jeg har lyst til at citere lidt her fra det. Der står: ” Røde Kors ’
medarbejdere observerede faldne trivsel hos nogen i alvorlig grad. Adskillelsen har for flere
af de mindreårige betydet dårlig nattesøvn, manglende appetit, øget depressionssymptomer ,
isolation, manglende lyst til skolegang, øget behov for ro og selvskadende adfærd. Det er
reaktioner , der giver anledning til alvorlige bekymringer for deres udvikling og trivsel, og
som har foranlediget underretninger til de sociale myndigheder og henvisninger til
psykologsamtaler” . Det, som jeg faktisk bliver rimeligt berørt over , eller meget berørt over ,
det er så de historier , som Røde Kors så sender med, som jo helt tydeligt signalerer , at der
ikke har været tale om tvangsægteskaber . Fordi der er jeg fuldstændig enig med ministeren,
at tvangsægteskaber er ikke noget, vi accepterer . Der skal være ligestilling, der skal være
fokus på kvinders rettigheder – det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Men når det så
tydeligt fremgår , at her er der ikke tale om tvangsægteskaber , kunne det så være nogen af de
undtagelser , der dukker op, når det er , hvis man tydeligt kan godtgøre, at der ikke er tale om
tvangsægteskaber?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: … Omkring kongebrevet, så
kan jeg sige, at hvis man er gift hjemmefra og kommer hertil, så kan man ikke få kongebrev .
Altså, så kan man ikke blive viet via kongebrev , når man så kommer til Danmark . Så man
kan altså ikke, om man så må sige, reparere på det, når man kommer hertil. Man kan alene
blive gift via kongebrev i Danmark , hvis det er et nyt ægteskab. Det mener jeg sådan set er
helt afgørende, fordi det er netop det, der så betyder , at man ikke kan, altså kan man sige,
prøve på en eller anden måde at lægge for eksempel kvin-den under pres, så det kan se ud,
som om det ikke er et tvangsægteskab, og pludselig så er det blevet til et lovformeligt
ægteskab her i Danmark . Så det er sådan set deri, at det afgørende element er . Og så vil jeg
sige omkring kongebrev , det er faktisk slet ikke mit ressort, men jeg svarer meget gerne på
det alligevel, men det er Social- og Indenrigsmi-
- 54 -
nisteriets eller -ministerens ressort. Men jeg svarer meget gerne på det alligevel. Men det er
altså deri, det hele hænger sammen.
Og så omkring Røde Kors . Jeg kan sådan set godt forstå, at du siger , som du gør , Jose-phine
Fock, men omvendt set så vil jeg sige, jeg synes bare, det er så afgørende, at vi får sendt et
meget, meget klart signal om, at vi simpelthen ikke vil se nogen former for
tvangsægteskaber . Så kan man jo prøve at analysere og gøre ved på alle mulige måder . Og
så kan man måske nå frem til, at så er det alligevel ikke et tvangsægteskab. Men jeg må
sige, jeg er meget mere til, at vi siger meget tydeligt, at de her par de skal adskilles som det
helt klare udgangspunkt. Og at man jo så for eksempel i tilfælde som de der kan tage højde
for, at man for eksempel godt kan se hinanden. Det kan man jo rent praktisk godt få
indrettet. Men for mig har det bare været meget afgørende netop at få parrene adskilt, også
for at sende det her meget klare signal om, at I Danmark respekterer vi og accepterer
simpelthen ikke de her ting. Så jeg kan sådan set godt forstå, at du stiller spør gsmålet, men
jeg bare sige, at jeg har vægtet det andet højere. Og så må man jo så rent praktisk prøve at
se, om man på en eller anden måde så kan lade de her par se hin-anden for eksempel i
dagtimerne, et eller andet i den stil. Og det vil vel i ren praksis væ-re det, der kommer til at
foregå.
…
Johanne Schmidt-Nielsen : … Hvis man bor i Danmark og er 15 år gammel, så må man
ifølge loven have sex, og så må man også godt få et barn. Selvom jeg ville nok synes, at det
var en god idé at vente lidt. Det må man jo faktisk gerne. Man må også gerne bo sammen
med sin kæreste. Jeg deler fuldstændig bekymringen for børnebrude, for tvangsægteskaber .
Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man holder fuldstændig skarpt øje med det. Jeg
synes til gengæld, at det er helt tosset at skille familier ad, hvis en 17-årig og en 18-årig
frivilligt har fået et barn med hinanden og er kærester og derfor gerne vil bo sammen. Altså,
det ville jeg ikke gøre med nogen andre i Danmark . Derfor kan jeg ikke få ind i mit hoved,
hvorfor vi taler om kongebrev i stedet for at vælge den helt simple løsning, nemlig at sige,
at man har en individuel vurdering. Hvis der er no-gen som helst vurdering af, at her er der
er tale om tvang, så skal det selvfølgelig have nogen konsekvenser . Men hvis man vurderer ,
at her er en 17-årig pige, som har et barn med en 20-årig mand, og de er kærester , kan godt
lide hinanden – hvem er det dog, der så får noget ud af at tvinge dem til at bo hver for sig?
Så til ministeren: Er det ikke kor -rekt, at så længe man er over 15, så må man jo sådan set
have sex, og det kan der jo komme børn ud af? Og man må også gerne bo sammen med sin
kæreste i Danmark . Og for det andet: Hvad er dog problemet i at lave individuelle
vurderinger og på den måde sikre, at vi får grebet ind, hvis der er tale om tvang, men ikke
splitter familier ad, hvis der ikke er noget problem?
…
Josephine Fock : … meget i forlængelse af det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen netop har
sagt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der er sådan en angst mod at lave en indivi-duel
vurdering. Hvis de unge par , og man kan jo finde mange måder at interviewe dem på, så de
ikke sidder i samme rum, og vi har utrolig kompetente medarbejdere, der kan forestå
sådanne interviews, der kan finde ud af, om der vitterligt er tale om tvang. Så ministerens
svar til mig. Jeg vil gerne fastslå, at jeg taler som udgangspunkt om nogle par , som man kan
sige ikke er blevet gift af tvang. Det er dem, vi snakker om. Det er dem, jeg snakker om. Jeg
snakker ikke om de par , der er blevet gift af tvang. Jeg snak-ker om de par , der ikke er
blevet gift af tvang. Hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at
- 55 -
tage en individuel vurdering i forhold til at sikre, at de her mennesker får en god start på
deres flygtningetilværelse her i Danmark ? Det andet spør gsmål, jeg så har , så vil jeg gerne
høre lidt om den adskillelse, der så kommer til at foregå. V il man da sikre, at der er
mulighed for , at parrene ser hinanden? V il det sige, at der er en garanti for , at de på-
gældende par kommer til at bo tæt ved hinanden, så de reelt set har en mulighed for at
besøge hinanden og se hinanden? Kan vi få en garanti for , at de pågældende par ikke bliver
placeret langt væk fra hinanden, så det ikke kan lade sig gøre at se hinanden?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: …
Så er der , kan man godt sige, samstemmende spør gsmål fra Johanne Schmidt-Nielsen og
Josephine Fock . Omkring dels om man kan se hinanden, og hvorfor kan man ikke i nogle
tilfælde lade folk bo sammen. Jeg synes sådan set, at til det, om man kan se hin-anden, der
tror jeg, at operatørerne vil gøre, hvad de kan for i de sager , hvor man har en fornemmelse
for, at de virkeligt gerne vil se hinanden. Så vil jeg tro, at man vil kunne forsøge at få det til
at fungere på den måde. Men for mig er det bare vigtigt eller helt af-gørende, at vi får sendt
det signal om, at man altså ikke bor sammen, før man er myn-dig. Det, det hele handler om,
det er jo sådan set, at vi har et klart værdisæt i Danmark på det her felt. Og man kan sige, at
det handler jo om, hvis man kan sige med andre ord, at minimere risikoen for , at et ungt
menneske, det vil jo i praksis med meget stor sand-synlighed være en meget ung pige, i den
første tid, hun har i Danmark , er sikker på, at hun ikke får frataget sin selvbestemmelse.
Fordi hun netop er kommet til et land, hvor der er fuldstændig ligestilling mellem kønnene.
Så man kunne også sige det på en anden måde, at man giver den her pige et pusterum til at
få tænkt tingene igennem også. Fordi det kan godt være også, at det måske ikke umiddelbart
ser ud som om, at der er tvang. Men for mig at se, der er det skisma, det spør gsmål, der hele
tiden vil rejse sig, det er , om det her er under fuldstændig selvbestemmelse eller ej. Derfor
synes jeg, at det helt på sin plads, at vi netop giver det her pusterum, og at vi derfor adskiller
de unge. Og dermed er det jo ikke at have sagt, at når de bliver 18, når de så bliver myndige,
så kan de jo flytte sammen. Ligesom alle andre kan. Så har man ligesom haft en tid til også
at tænke over det. Så for mig at se, så er det her – ud over at det er et meget klart og utve-
tydigt signal om ligestilling i Danmark , at kvinder og mænd, piger og drenge, er nøjag-tigt
lige meget værd og sende det utvetydige signal – så er det også et spør gsmål om, at man
tager det hensyn, og at man giver det rum for den kvinde, den pige, det her handler om.
…
Johanne Schmidt-Nielsen : … Lad os sige, at der er et kærestepar , som så får asyl og bli-ver
boligplaceret i en kommune. Må de så bo sammen ude i kommunen, altså hvis hun for
eksempel stadig er 17 år?
…
Josephine Fock : … i forhold til retningslinjerne, som ministeren vil lave: V il ministeren da
pege på, at det er vigtigt, at de har mulighed for at se hinanden? Så det vil sige, at de bor tæt
sammen. Så det vil være mit ene spør gsmål. Og så hvis jeg forfølger den tanke-gang om, at
det er godt med et pusterum, at vi giver den unge kvinde et pusterum, når parret kommer til
Danmark . Fordi så, jeg tænker , at det er , fordi ministeren tænker: ”Jamen det er ikke sikkert,
at de er blevet gift helt frivilligt, og det giver hende så et pu-sterum til at overveje
situationen” . Hvis så man efter sådan et stykke tid, der så er gået
- 56 -
efter pusterummet, vil der så være mulighed for , at hvis kvinden så holder fast i, at hun er
sammen med den her mand af kærlighed, og de har eventuelt et barn sammen, at de så
senere hen i forløbet vil kunne, hvad skal man sige, få genoptaget deres sag i forhold til så
at kunne flytte sammen? Og så i forlængelse af det, fru Johanne Schmidt-Nielsen spør ger
om, når de er kommet ud af kommunen, vil man sikre, at de kommer til samme kommune,
og det vil sige, at de netop fortsat så bor tæt ved hinanden? Eller vil man kunne se
situationer , hvor de to bliver placeret i hver sin kommune, og vil det i givet fald også gælde,
hvis de eventuelt har et barn sammen. Eller vil man da tage større hen-syn til, at parret
lander sammen i samme by , når eller hvis de har et barn sammen?
…
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: …
Det der med, om man – for at tage Johanne først, så er spændingen udløst – når man
kommer ud til kommunen, om man så kan komme til at bo sammen. Altså jeg kan jo si-ge,
at det her ene og alene handler om asylprocessen. Det tidsrum, man er i det, man kunne
kalde for mit system, nemlig i asylcentrene. Det er der , de her retningslinjer gæl-der . Men
det er klart, at hvis en ung kommer ud i en kommune og er under 18, så er man jo under
skærpet tilsyn under alle omstændigheder . Og så hvis der er det mindste tvivl, så ville man
jo aldrig nogensinde komme til at boligplacere de her sammen. Men det her , det er alene
det, jeg har ansvaret for . Det vil sige, at det er selve asylprocessen. Det er også lidt et svar til
Josephine Fock . Fordi du spør ger til, hvad så efter pusterum-met. For det første vil jeg sige,
at så skal pusterummet jo helst ikke være så langt, fordi det jo er selve asylprocessen. Men
det ændrer jo ikke på, at hvis man stadig er barn efter et pusterum, så er man jo stadigvæk et
barn. Så svaret er nej. Altså der er ikke lagt op til, at man så kan sidde og overveje det her i
nogle måneder , og så vil man så blive flyt-tet sammen, hvis man er under 18. Så længe man
er under 18, og man er i selve asylpro-cessen, altså hvor man søger asyl, så er man
underlagt de her retningslinjer .
…
Johanne Schmidt-Nielsen : … Jeg synes, det er meget interessant, det her med mulighed for
dispensation, kan man sige. Og jeg vil synes, at den absolut klogeste måde at gøre det her
på, som ministeren sagde i sin indledning, at det kunne være særlige tilfælde. Og jeg vil jo
synes, den klogeste måde at gøre det her på, det er at lave en individuel vurde-ring i hver
enkelt sag. Men ministeren nævner en mulighed for dispensation og fremhæ-ver i den
forbindelse kongebrev . Jeg vil spør ge, om ministeren nogensinde har hørt om et eksempel
på en mindreårig asylansøger , der i asylfasen har fået et kongebrev og der -med tilladelse til
at gifte sig, og i så fald hvor ofte er det sket, hvornår er det sket sidst, er der tale om syriske
flygtninge eller er der tale om flygtninge, der har haft et længere ophold i asylsystemet? Det
kunne være irakiske flygtninge, for eksempel. Men altså er -faring med kongebrev og
asylansøgere.
…
Josephine Fock : … jeg tror , ministeren glemte at svare på det andet spør gsmål, jeg hav-de, i
forhold til om ministeren havde indarbejdet i retningslinjerne, om det var hensigts-mæssigt,
at de så kom til at bo sammen. Eller bo tæt på hinanden i asylfasen, sådan at de havde
mulighed for at se hinanden.
…
- 57 -
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjber g: Til Johanne Schmidt om-kring
kongebrevet. Ja, det er ikke et tænkt eksempel. Det er faktisk et helt rigtigt ek-sempel med
et armensk par , der var indrejst i 2014. Og bare lige for at repetere det med kongebrevet, så
er det jo sådan, at man jo kun får kongebrev i Danmark , hvis ikke man er gift hjemmefra. Så
man kan ikke reparere på et tvangsægteskab ved så at udløse et kongebrev efterfølgende.
Til Josephine Fock omkring om det skal indarbejdes i retningslinjerne. Altså, nu er det jo
rent faktisk ikke mig, der udarbejder retningslinjerne, men det er jo klart, at det også har en
betydning, hvad jeg siger og også siger her . Men lad mig sige det sådan, at det må være et
spørgsmål om sund fornuft også, det her spør gsmål. Men det, jeg for alt i verden vil undgå,
det er netop, at der er unge piger , fordi det er jo det, der er tilfældet, unge piger , der på
nogen som helst måde bliver udsat for tvang i et ægteskab som det her . Og at man jo netop
sender et meget, meget tydeligt signal om, at i Danmark har vi altså fuldstændig ligestilling,
og at man har selvbestemmelse. Og derfor synes jeg, det er så vigtigt at få parrene skilt ad.
Men hvis vi nu for eksempel har et par , der er 17 og 18, og man jo tydeligt godt kan se, at
de er meget glade for hinanden, så vil jeg heller ikke afskære dem fra at se hinanden for
eksempel i dagtimerne. Det, synes jeg, vil være udmærket, at man kunne det. Men jeg vil
som udgangspunkt simpelthen ikke acceptere, at man bor sammen, før man er over 18, så
længe man er i asylsystemet.”
Til brug for samrådet havde ministeriet udarbejdet et talepapir og beredskab. Indholdet af ta-
lepapiret svarer i det væsentligste til, hvad Inger Støjber g udtalte indledningsvist under samrå-det.
Af beredskabet fremgår bl.a.:
”Q&A nr . 19: Er or dningen i over ensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser?
Muligt svar
•Ja, det er ministeriets vurdering, at ordningen med separat indkvartering af ægte-
fæller eller samlevende i tilfælde, hvor en af parterne er mindreårig, er i over -
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a.
familielivet og FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder (Børnekon-ventionen).
•Myndighederne skal i alle tilfælde naturligvis overholde Danmarks internationa-le
forpligtelser . Det betyder også, at det kan være nødvendigt at gøre undtagelse i helt
særlige tilfælde, hvor dette følger af navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt
for bl.a. familielivet og Børnekonventionen.
•[Det kan dog aldrig komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er
under 15 år .]
•Men det klare udgangspunkt er , at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller
samlevende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er
- 58 -
under 18 år – og dét vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks inter -
nationale forpligtelser .
Q&A nr . 20: V il der blive gjort undtagelser?
Muligt svar:
•Det klare udgangspunkt er , at det ikke vil være muligt for ægtefæller eller sam-
levende at blive indkvarteret sammen i asylcentrene, hvis den ene part er under 18
år.
•Der vil kun være undtagelser i helt særlige tilfælde, hvor dette følger af Dan-marks
internationale forpligtelser , herunder navnlig Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet og Bør -
nekonventionen.
•Det kan ikke komme på tale at gøre undtagelse i tilfælde, hvor den ene part er under
15 år .
Q&A nr . 21: Hvornår for eligger der sådanne ”helt særlige grunde” til at gør e undta-gelse?
Muligt svar:
•Det vil bero på en konkret vurdering, om der skal gøres undtagelse.
• 1. Ét eksempel kunne som nævnt være sager , hvor et par er blevet lovformeligt
gift her i landet ved kongebrev , dvs. ved dispensation fra de almindelige ægte-
skabsregler . I disse tilfælde har de kompetente myndigheder taget stilling til, at der
ikke er tale om et tvangsægteskab eller anden form for utilbørligt pres.
•Jeg bemærker hertil, at det klare udgangspunkt efter ægteskabsloven er , at asyl-
ansøgere ikke kan indgå ægteskab her i landet.
• 2. Og jeg vil også gerne understrege, at min instruks alene angår spør gsmålet om
indkvartering i asylsystemet, og ikke fx om et ægteskab, hvor en af parterne er
mindreårig, kan eller skal anerkendes efter dansk ret. Det spør gsmål må afgøres på
sædvanlig vis af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde.
•Det betyder , at de par , der i dag kan få anerkendt et ægteskab indgået i udlandet,
fortsat vil kunne dette. Det berøres ikke af min instruks.
•Og derfor giver det heller ikke mening at sammenligne med, hvad der gælder for
danske unge – her handler det jo netop om, at myndighederne bestemmer , hvor -dan
du skal indkvarteres i asylsystemet.
• 3. Der er heller ikke taget stilling til, om parret, hvis parterne faktisk opnår asyl
og eventuelt visiteres til samme kommune, kan anvises den samme bolig. Det er
som i alle andre lignende sager, hvor mindreårige er involveret en sag for de
relevante myndigheder:
Vi foregriber altså ikke de beslutninger; som de relevante myndigheder allerede i
dag skal træffe, herunder med iagttagelse af barnets tarv. Adskillelsen af par-terne i
asylsystemet skal alene minimere risikoen for, at unge piger under deres første tid
her i landet fratages deres selvbestemmelsesret.
[Du nævner kongebrevs-sagerne som ét eksempel. Findes der andre?]
<anonym>Et andet eksempel</anonym> kan være sager; hvor der foreligger helt, helt specielle om-
stændigheder. Det kan fx være sager, hvor parret har børn; hvor forældrene ~ fx
moren til et nyfødt barn er stærkt traumatiserede, og hvor den fortsatte foræl-
dreevne 0g omsorg over for børnene efter de sundhedsfaglige udtalelser er godt-gjort
at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor sammen med børnene.
Efter omstændighederne kan det således i en sådan aldeles ulykkelig ~ sag fx
kræves; at omsorgen over for det nyfødte barn ikke rimeligvis kan håndteres på
anden vis ved professionel støtte; og at farens konstante tilstedeværelse derfor spiller
en afgørende rolle for at sikre; at det nyfødte barns tarv varetages .
Men heller ikke i disse sager vil det være udgangspunktet; at parret skal dele seng og
bord. Jeg vil tværtimod søge at arbejde henimod en løsning, hvor myn-dighederne i
disse helt, helt særlige sager i videst mulig udstrækning indkvarte-rer parret på
samme asylcenter; men i hver sin bolig på centret.
[Men vil der ikke kunne være sager; hvor det kan kræves; at faren er til stede uaf-brudt?
Og hvor parret derfor skal bo på samme værelse?]
Finder Udlændingestyrelsen; at det af vore internationale forpligtelser følger; at
faren skal være til stede, så må vi kigge på, hvordan det kan lade sig gøre i prak-sis .
Jeg udelukker ikke noget, heller ikke at en adskillelse måske skal udelades i
ekstreme tilfælde ~i hvert fald ikke i princippet. Men udgangspunktet er altså, at
parret måske nok skal indkvarteres på samme center, men ikke på samme værel-se.
Jeg vil endelig understrege; at der ikke vil blive gjort undtagelse, hvor den ene
ægtefælle er under 15 år 0g altså under den seksuelle lavalder.
[Baggrund
Hvis udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering finder at det
vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Børnekonventionen at indkvartere par-terne
hver for sig skal myndighederne gøre undtagelse.
Det vil bl.a. indgå i vurderingen; hvilken alder parterne har; herunder hvor stor al-
dersforskellen er, om parret har børn sammen; om der foreligger et element af tvang 0g
om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder; feks. i visse tilfælde af 'sygdom.
- 60 -
Efter ægteskabslovens § 1 1 a må ægteskab kun indgås, når hver af parterne har dansk
indfødsret eller lovligt ophold her i landet fx som flygtninge. Uanset dette kan der dog
gives tilladelse, hvis ganske særlige omstændigheder taler herfor .]
Q&A nr . 22: Har minister en ændr et holdning, når hun nu siger , at der i visse tilfælde skal
gøres undtagelse?
Muligt svar:
•Nej. Min holdning er fuldstændig klar , også for myndighederne.
•Nu skal min generelle instruks så omsættes i retningslinjer , der skal anvendes i de
konkrete sager . Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde disse.
•I overensstemmelse med min generelle instruks vil det helt klare udgangspunkt
blive, at mindreårige ægtefæller ikke kan indkvarteres sammen med deres ægte-
fæller .
•Skulle der opstå en sag, hvor det vurderes, at vores internationale forpligtelser fører
til, at et par fortsat kan bo sammen, vil danske myndigheder selvfølgelig overholde
vores forpligtelser , i disse som i alle andre sager . Der vil blive gjort rede for dette i
retningslinjerne, der udmønter min generelle instruks.
•Det ændrer ikke ved min principielle holdning til, at mindreårige ægtefæller ikke bør
indkvarteres sammen, og det er denne linje, der danner afsæt for de retlige
overvejelser , som myndighederne skal foretage også i disse sager .
[Baggrund:
Bl.a. følgende fremgår af ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016:
” Efter de nye r etningslinjer må ingen mindr eårige under 18 år indkvarter es på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parr et har et eller
flere fælles børn.”
Det har været fremført, at en sådan retstilstand i konkrete sager kan betyde, at myn-
dighederne overtræder Danmarks internationale forpligtelser .]”
Talepapiret og beredskabet blev godkendt i F2 den 1 1. marts 2016 af Anette Görtz (trin 1), af
Jesper Gori (trin 2) og af Line Skytte Mørk Hansen (trin 3). Den 13. marts 2016 blev talepapi-ret
og beredskabet godkendt af Jonas From Soelber g (trin 4), og den 14. marts 2016 blev det
godkendt på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 5) og Inger Støjber g (trin 6).
Talepapiret (men ikke beredskabet) blev sendt til Folketinget i forbindelse med besvarelse af et
udvalgsspør gsmål den 4. april 2016.
- 61 -
Udlændingeministeriets mail af 18. marts 2016 til Udlændingestyr elsen
Den 18. marts 2016 skrev Jesper Gori følgende i en mail til Ditte Kruse Dankert , hvor han
vedhæftede talepapiret og beredskabet udarbejdet til brug for samråd Z:
”Som opfølgning på vores drøftelser i går vedhæftes som aftalt talepapir tillige med b e-
redskabstalepapirer (Q&A ’s) vedrørende samråd Z om barnebrude. Materialet er go d-kendt
af ministeren, og talepapiret anvendt stort set i sin fulde udstrækning på samrådet.
Materialet vil tillige med ministerens tilkendegivelser under samråd Z med fordel kunne
indgå ved udarbejdelsen af de generelle retningslinjer på området.
I forhold til håndteringen af de konkrete sager gælder herefter , at Udlændingestyrelsen
træffer bestemmelse om indkvarteringen af mindreårige asylansøgere med en voksen
ægtefælle eller samlever i overensstemmelse med ministerens generelle instruktion. Rejser
behandlingen af konkrete sager spør gsmål om forholdet til Danmarks internatio-nale
forpligtelser , skal disse spør gsmål afklares, og indkvarteringen ske på en sådan måde, at
dette ikke er i strid med disse forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.
I konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser giver an-
ledning til tvivl, kan sagen forelægges departementet med henblik på departementets
tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer . Departementet vil i den forbindelse
involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en generel afdækning heraf.
I disse tvivlssager træf fer Udlændingestyrelsen herefter – som i alle andre sager – be-
stemmelse om indkvarteringen. Efterkommer udlændingen ikke Udlændingestyrelsens
anvisning af indkvartering, træf fer Udlændingestyrelsen efter omstændighederne afgø-relse
om flyttepåbud. Det følger af udlændingeloven, at denne afgørelse ikke kan påkla-ges til
ministeren.
Finder Udlændingestyrelsen i en konkret sag, og efter afsøgning af alternative indkvar -
teringsmæssige løsninger , ikke at kunne adskille et par under henvisning til Danmarks
internationale forpligtelser , skal Udlændingestyrelsen orientere departementet herom. Dette
gælder også, hvis Udlændingestyrelsen finder at kunne indkvartere parterne i ad-skilte
værelser m.v ., men dog på samme asylcenter . Orienteringen stiles til departe-mentschefen.
Er der spør gsmål hertil, er du naturligvis meget velkommen til at ringe.
I øvrigt vil jeg gentage og bekræfte, at et udkast til generelle retningslinjer forelægges
departementet. Det bør i den forbindelse indgå, at adskilt indkvartering på forskellige centre
så vidt muligt bør tilrettelægges således, at parterne også reelt har mulighed for at besøge
hinanden som udgangspunkt i dagtimerne. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold taler
herimod, herunder hvis den mindreårige er under 15 år , eller hvis der er mistanke om tvang
eller anden form for utilbørligt pres. Indkvarteringsoperatørerne bør tilsvarende
administrere adgangen til besøg mv . på en sådan måde, at parternes adgang til at opretholde
kontakt efter omstændighederne understøttes, medmindre særlige for -hold taler herimod.
Også dette bør fremgå af retningslinjerne.”
- 62 -
Status vedrør ende adskillelse af par pr . 31. marts 2016
Af en mail af 31. marts 2016 fra Kristina Rosado til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om sta-tus
vedrørende adskillelse af par:
”Der er pr . d.d. identificeret i alt 33 par , som siden den 26. januar 2016 er eller har væ-ret
indkvarteret på asylcenter , og hvor den ene eller begge parter er mindreårige. Af dis-se er 21
par adskilt, 3 par , hvor begge parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter
men på forskellige værelser , 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor , 1 par er (endnu) ikke
adskilt, idet der udestår en stillingtagen til den kvindelige parts alder , 1 par afventer vi
tilbagemelding fra operatøren om, hvorvidt adskillelse er sket, 1 par er meldt udeblevet og 1
par er over gået til integration. T allene er opgjort på baggrund af en ma-nuel optælling.”
Henvendelse fra Institut for Mennesker ettigheder
Den 22. marts 2016 modtog Udlændingeministeriet en henvendelse fra Institut for Menneske-
rettigheder , der fremsendte et notat med forskellige overvejelser om den nye praksis for ad-skilt
indkvartering af unge par på asylcentre og forholdet til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 8. Notatet blev tillige sendt til Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
udvalget, Udlændingestyrelsen og Røde Kors .
Inger Støjber g besvarede instituttets henvendelse ved et brev af 25. april 2016, hvoraf fremgår
bl.a.:
”Som jeg har tilkendegivet ved en række lejligheder , er det min klare holdning, at alle
mindreårige asylansøgere skal være indkvarteret adskilt fra deres eventuelle ægtefælle eller
samlever .
Det betyder ikke, at der ikke i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder , som be-tyder ,
at der skal gøres undtagelse. Det kunne for eksempel være i det tilfælde, hvor et par er
blevet gift i Danmark med kongebrev . Men det ændrer ikke ved min principielle holdning
til, at mindreårige ikke skal bo sammen med en ægtefælle eller samlever i asylsystemet.
Det er også meget afgørende for mig, at vi sender et helt utvetydigt signal til omverde-nen
om, at vi i Danmark ikke accepterer nogen former for samlivstvang, men tværtimod værner
om kvinders ret til selvbestemmelse. Det gælder selvfølgelig også i forhold til mindreårige,
som er indkvarteret på asylcentrene.
Herudover sikrer den separate indkvartering af de berørte mindreårige på asylcentrene også,
at man giver de mindreårige en form for ”pusterum” ved ankomsten til Danmark , hvor de
kan få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om ægteskabet
- 63 -
eller samlivet har frivillighedens karakter , herunder under indtryk af de rettigheder og
normer , der gælder for bor gere i Danmark ved separation eller skilsmisse.
Jeg har derfor instrueret Udlændingestyrelsen om generelt at ændre praksis, således at
mindreårige asylansøgere som det helt klare udgangspunkt ikke kan bo sammen med en
ægtefælle eller samlever i de danske asylcentre.
Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle instruktion i retningslinjer til
indkvarteringsoperatørerne, der skal anvendes i de konkrete sager .”
Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder havde givet anledning til følgende folke-
tingsspør gsmål – spør gsmål nr . 513 – stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 19. april 2016:
”Ministeren bedes kommentere notatet fra Institut for Menneskerettigheder om adski l-
lelsen af unge par på asylcentre … og særligt forholde sig til instituttets påpegning af, at det
ikke er foreneligt med asylansøgernes ret til familieliv , hvis parrene adskilles, uden at der er
foretaget en proportionalitetsvurdering.”
Spørgsmålet blev besvaret af fhv . minister Inger Støjber g den 9. maj 2016. Af svaret fremgår:
”Jeg kan henvise til min besvarelse af henvendelsen fra Institut for Menneskerettigh e-der ,
som er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets orientering den 25. april
2016.
Jeg kan endvidere henvise til min redegørelse under samråd Z, der blev afholdt den 15.
marts 2016. T alepapiret fra samråd Z er fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalget den 4. april 2016 som svar på Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets
spørgsmål nr . 444 (Alm. del) af 18. marts 2016.
Der henvises herved særligt til, at det fremgår af såvel besvarelsen som min redegørelse
under samråd Z, at der i helt særlige tilfælde kan være omstændigheder , som betyder , at der
skal gøres undtagelse.
Dette gælder også for de helt særlige tilfælde, der måtte opstå, hvor en separat indkvar -
tering ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser .”
Status vedrør ende adskillelse af par pr . 18. april 2016
Af en mail af 18. april 2016 fra Ditte Kruse Dankert til Anne Nygaard Just fremgår bl.a. om status
vedrørende adskillelse af par:
”Der er i alt 33 par .
- 64 -
I forhold til de 33 er status som følger:
22 par er adskilt.
1 par er over gået til integration.
1 par – hvor der er truf fet afgørelse om aldersændring – begge parter er over 18 år . 1 par er
forsvundet.
3 par – hvor begge er mindreårige – indkvarteret på samme børnecenter men på forskel-lige
værelser .
5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til adskillelse efter ønske fra
den mindreårige – vi følger op på status, Jammerbugt skal finde alternativ til den
mindreårige)”
Klage til Folketingets Ombudsmand
På baggrund af en klage af 14. marts 2016 (par nr . 16 i skemaet nedenfor) fra et asylpar over en
afgørelse om flytning af 3. marts 2016 truf fet af Udlændingestyrelsen anmodede Folketin-gets
Ombudsmand ved breve af 21. marts 2016 om en udtalelse vedrørende klagen fra mini-steriet og
styrelsen.
Af en intern mail af 19. marts 2016 fra Folketingets Ombudsmand fremgår , at han forud her -for
havde drøftet sagen telefonisk med Uffe Toudal Pedersen :
”Jeg har igen i dag talt med Uffe Toudal om denne sag. Han ville oplyse, at ministeriet
og styrelsen – som ministeren også nævnte i samrådet – er ved at udarbejde nærmere
retningslinjer , og at man selvfølgelig vil genoptage de allerede iværksatte adskillelser ,
hvis retningslinjerne fører til det.
Vi drøftede ikke sagen i detaljer , men jeg nævnte, at det kunne forekomme overrasken-
de, at man var begyndt at iværksætte adskillelserne, inden man havde færdige retnings-linjer
på plads. Det kommenterede han ikke.
Nu må vores konkrete sag jo foreløbig gå sin gang, men vi må nok lige have dette
spørgsmål – der jo efter omstændighederne kan være ganske problematisk – i baghove-det.”
Den 28. april 2016 afgav Udlændingestyrelsen udtalelse til ombudsmanden. Af styrelsens
udtalelse fremgår bl.a.:
”Instruks af 10. februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en pres-
semeddelelse om, at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen, med en æl-dre
ægtefælle eller samlever . Det fremgik bl.a. af pressemeddelelsen, at ”Efter de nye
retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som
- 65 -
en ægtefælle eller samlever . Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. Inger
Støjber g har også bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sa-ger om
mindreårige, der bor samm en med en ældre ægtefælle eller samlevere” .
Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af pressemeddelelsen den 10.
februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om
administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelel-sen.
Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sam-men med
en ældre ægtefælle eller samlever , og at dette skulle gælde uanset om parret måtte have
fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skulle ske adskillelse i de ak-tuelle sager ,
hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sammen med en ældre ægte-fælle eller
samlever .
Det var ligeledes en del af instruksen, at styrelsen skulle påbegynde arbejdet med at ud-
arbejde retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået
ægteskab eller er i samlivsforhold med en person, der opholder sig i Danmark .
I forlængelse heraf orienterede styrelsen med udgangspunkt i pressemeddelelse af 10.
februar 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samme dag samtlige
indkvarteringsoperatører om de nye retningslinjer , og at styrelsen i forlængelse heraf snarest
muligt ville påbegynde varsling af flytninger i de sager , hvor mindreårige var indkvarteret
sammen med myndige ægtefæller eller samlevere.
Rækkevidden af instruksen i forhold til hvilke parter , der skulle adskilles, bl.a. under
hensyntagen til Danmarks internationale forpligtigelser , blev herefter løbende drøftet
mellem styrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet .
Departementet tilkendegav overfor styrelsen i relation til betydningen af Danmarks in-
ternationale forpligtigelser , at det helt overordnede udgangspunkt for behandling af de
konkrete sager måtte være, at en adskillelse af parrene – herunder par med fællesbørn – som
udgangspunkt måtte anses for at være i overensstemmelse med Danmarks interna-tionale
forpligtigelser , herunder i henhold til EMRK art. 8 og Børnekonventionen.
Departementet tilkendegav herudover , at styrelsen kunne forelægge konkrete problem-
stillinger for departementet, hvis styrelsen ønskede departementets vurdering af forene-
ligheden med Danmarks internationale forpligtigelser .
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 10. februar til dags dato med udgangspunkt
i en konkret vurdering adskilt i alt 23 par , herunder [M] og [K].
I sagen vedrørende [M] og [K] har styrelsen – med udgangspunkt i instruksen af 10. fe-
bruar 2016 – konkret vurderet, at der burde ske adskillelse. Styrelsen har i den forbin-delse
vurderet, at en adskillelse er indenfor rammerne af Danmarks Internationale for -pligtigelser .
Styrelsen har i den forbindelse bl.a. lagt på, at indgrebet må anses for proportionalt, for -
di indgrebets intensitet er proportionalt med de interesser , som staten varetager ved ad-
skillelsen. Styrelsen har desuden vurderet, at adskillelsen af parterne alene vedrører det
tidsrum, hvor de pågældende er indkvarterede på et dansk asylcenter , og at adskillelsen i
øvrigt ikke umuliggør besøg mellem parterne eller begge parters mulighed for at besøge
0g have besøg af parrets fællesbørn: Styrelsen har således ikke vurderet; at der i denne sag
forelå sådanne helt særlige omstændigheder; der ville gøre indgrebet uproportionalt.
Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreåriges ægtefæller med ægtefællerlsamlevere
endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af parrene på hvert sit asylcenter; En række
problemstillinger i disse sager er i den forbindelse forelagt for departementet; fordi sty -
relsen ønsker en vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser; Styrelsen afventer således aktuelt departementets generelle vurderinger af
problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse af disse konkrete sager:
<anonym>Det retlive orundlao for stvrelsens behandlino af saverne om indkvarterino af mindre-</anonym>
<anonym>1 æotefællerlsamlevere</anonym>
Styrelsens beslutninger efter udlændingelovens $ 42 a, stk. 7, 1. pkt., om asylansøgeres
indkvartering på asylcentre har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. bemærk-
ningerne side 33 i lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013 (vedtaget som lov nr. 430 af 1.
maj 2013).
De hidtidige beslutninger om indkvartering af mindreårige ægtefæller 0g deres ægtefæl-
ler og samlevere på forskellige asylcentre er foretaget i overensstemmelse med alminde-lig
praksis for indkvartering 0g er således foretaget i henhold til $ 42 a, stk. 7, 1. pkt.
Styrelsen kan i henhold til udlændingelovens $ 42 a, stk. 7, 3. pkt., træffe afgørelse om
flyttepåbud i den situation; hvor styrelsens beslutning efter $ 42 a, stk . 7, 1. pkt., ikke
efterleves. Dette betyder i relation til de konkrete sager om mindreårige med myndige
ægtefæller eller samlevere; at styrelsen i de tilfælde, hvor en beslutning efter $ 42 a, stk 7,
1. pkt., ikke er blevet efterlevet, har truffet afgørelse om flyttepåbud i henhold til $ 42 a, stk
7,3. pkt.
Indkvarteringsoperatørerne vil fremadrettet indkvartere parterne på hver sit asylcenter
ved første indkvartering. Dette sker ved faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. $ 42 a, stk 7, 1.
pkt. Der sker ikke partshøring forinden; men operatøren indgår i dialog med parret om
indkvarteringen. Hvis parterne i forbindelse med indkvarteringen giver udtryk for; at de ikke
er tilfredse med den anviste indkvartering eller vælger parret ikke at følge an-visningen; vil
Udlændingestyrelsen træffe en afgørelse om indkvartering hver for sig ef-ter $ 42 a, stk 7,
3 . pkt. Styrelsen foretager partshøring, forinden afgørelsen træffes . Denne partshøring vil i
relevant omfang omfatte de faktiske oplysninger i sagen.
<anonym>Stvrelsens praktiske behandlino af saver om indkvarterino af mindreårive med æotefæl-</anonym>
<anonym>lerlsamlevere</anonym>
I forlængelse af Udlændinge , 9 Integrations- 0g Boligministeriets instruks af 10. februar
2016 var styrelsen i dialog med operatørerne om den praktiske adskillelse af parrene. Til
brug for styrelsens stillingtagen til indkvarteringen i de konkrete sager; sendte sty-relsen
medio februar et skema til de relevante operatører med anmodning om, at skema-et blev
udfyldt sammen med de berørte par. Skemaet indeholdt bl.a. oplysninger om evt.
fællesbørn, graviditet, familiemedlemmer; som også opholdt sig i Danmark; operatørens
vurdering af evt. behov for foranstaltninger m.v. Par med fællesbørn blev endvidere bedt om
at tage stilling til hvem af forældrene, der skulle indkvarteres sammen med fæl-
esbørnene.
- 67 -
På baggrund af operatørernes tilbagemeldinger gennemgik styrelsen de konkrete sager i
forhold til relevante indkvarteringsløsninger i de sager , hvor det på baggrund af drøftel-
serne med departementet var styrelsens vurdering, at der umiddelbart kunne ske adskil-lelse.
Det altovervejende udgangspunkt for styrelsens beslutning om indkvartering var , at parrene
skulle have mulighed for at opretholde regelmæssig kontakt, og at par med fællesbørn fik
muligheden for at selv at beslutte børnenes indkvartering.
Det indgik endvidere i styrelsens beslutning om indkvartering, om parrene havde voks-
ne familiemedlemmer på eller i nærheden af asylcenteret, som kunne yde støtte til den
forældre, som blev indkvarteret sammen med fællesbørnene.
Styrelsen orienterede de relevante operatører om de par , som skulle adskilles, hvortil de
pågældende skulle flytte og datoen for den planlagte flytning. Operatørerne blev bedt om at
orientere parrene. Der blev ikke truf fet en egentlig afgørelse om flytningen, idet styrelsen
vurderede, at beslutningen om indkvartering havde karakter af faktisk forvalt-
ningsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. I de tilfælde, hvor de på-
gældende efter samtaler med operatøren nægtede at efterleve styrelsens anvisning om
indkvartering, traf styrelsen efterfølgende afgørelse om flyttepåbud i medfør af udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.
Udlændingestyrelsen er i færd med at udarbejde retningslinjer til operatørerne om ind-
kvartering af mindreårige, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en per -son,
som også opholder sig i Danmark . Retningslinjerne vil beskrive reglerne for ind-kvartering
af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person,
som også opholder sig i Danmark . Retningslinjerne vil desuden beskrive procedurerne for
modtagelse og indkvartering samt underretning af relevante myndig-heder i de tilfælde,
hvor operatøren bliver opmærksom på en mindreårig, som har ind-gået ægteskab eller
samlevende.
Det vil fremgå af retningslinjerne, at mindreårige asylansøgere, som indrejser sammen
med en ægtefælle eller samlever , skal indkvarteres adskilt fra denne allerede ved den første
indkvartering på modtagecenteret. Operatøren skal i den forbindelse straks under -rette
Udlændingestyrelsen om parret. Udlændingestyrelsen vil herefter tage stilling til den videre
indkvartering af parterne. Er den ene part under 15 år , skal operatøren tillige underrette de
sociale myndigheder om parret. Hvis ingen af parterne er under 15 år , skal operatøren i
nødvendigt omfang underrette de sociale myndigheder i overensstemmelse med den
skærpede underretningspligt, jf. servicelovens §§ 153 og 154.
Par, som er adskilt, vil som altovervejende udgangspunkt blive indkvarteret på forskel-
lige asylcentre. Udlændingestyrelsen tager ved beslutningen om, hvor parterne skal ind-
kvarteres, hensyn til, at parterne skal have mulighed for at besøge hinanden regelmæs-sigt,
ligesom der skal være mulighed for regelmæssig og hyppig kontakt mellem evt. fællesbørn
og den forælder , som ikke er indkvarteret sammen med børnene. Det vil i praksis sige, at
parterne som udgangspunkt indkvarteres på asylcentre, som ligger i rela-tiv nærhed af
hinanden.
Par, som er adskilt, har mulighed for at besøge hinanden på deres respektive indkvarte-
ringssteder . Besøgene skal foregå inden for de normale rammer for besøg på indkvarte-
ringsstedet. Besøgene skal gennemføres på en måde, som er foreneligt med formålet
- 68 -
med adskillelsen af parret. Det vil i praksis normalt sige, at besøgene skal foregå i dag-
timerne.
Det er tanken, at der ydes økonomisk støtte til transport i forbindelse med besøg mellem
fællesbørn og den forælder , som ikke er indkvarteret sammen med børnene, op til tre gange
ugentligt. Der ydes ligeledes støtte til transport i forbindelse med besøg mellem par , som
ikke har fællesbørn, medmindre den ene part er under 15 år .
Afsluttende bemærkninger
Udlændingestyrelsen vil fremadrettet træf fe afgørelse efter udlændingelovens § 42 a,
stk. 7, 3. pkt., også i den situation, hvor parterne i forbindelse med indkvartering giver
udtryk for , at de ikke er tilfredse med den anviste indkvartering, men efterkommer an-
visningen. Styrelsen vil i den forbindelse foretage en partshøring efter forvaltningslo-vens §
19, der vil omfatte alle relevante faktiske oplysninger af væsentlig betydning, forinden
afgørelsen træf fes.
I forhold til de sager , som allerede er afgjort, herunder sagen vedrørende [M] og [K], vil
styrelsen genoptage sagerne og foretage en fyldestgørende partshøring. Under sagsbe-
handlingen, i forbindelse med genoptagelsen af sagerne, vil parterne forblive adskilt.
Udlændingestyrelsen vil tilstræbe en hurtig afgørelse af sagerne.
Udlændingestyrelsen vedlægger kopi af akterne i sagen vedrørende [M] og [K].
Styrelsen vedlægger desuden telefonnotat af 10. februar 2016 om den mundtlige in-
struks i sagen, og mail af 10. februar 2016 fra styrelsen til samtlige indkvarteringsopera-
tører, hvor operatørerne orienteres om ny praksis på området.”
Udlændingestyrelsen havde den 21. april 2016 sendt en udtalelse til Udlændingeministeriet , som
ikke indeholdt en bemærkning om genoptagelse af allerede afgjorte sager . Om baggrun-den for , at
udtalelsen efterfølgende blev ændret, fremgår af en intern mail af 26. april 2016 fra Lene Linnea
Vejrum bl.a.:
”Departementet har forelagt spør gsmålet for Forvaltningsretskontoret i JM.
Departementet giver os valget mellem at fastholde vores udtalelse eller ændre således at vi
genoptager de sager , hvor der er sket adskillelse med henblik på partshøring. Hvis vi
fastholder , vil departementet i deres udtalelse kritisere os for ikke at have partshørt fyl-
destgørende.
Det kommer sig af, at man ikke tør risikere, at ombudsmanden erklærer afgørelserne for
ugyldige grundet manglende partshøring.
Det er selvfølgelig en smule mærkeligt – set i bakspejlet – idet departementet tidligere har
sagt til os, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed.
Jeg er mest stemt for , at vi selv ændrer vores udtalelse.
- 69 -
Jeg har på den baggrund ændret i de afsluttende bemærkninger , jf. vedlagte nye udkast.”
Udlændingeministeriet afgav sin udtalelse til ombudsmanden den 4. maj 2016. Af ministeriets
udtalelse fremgår bl.a.:
”2. Ministeriet kan i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse mere generelt oply-se
følgende om baggrunden for indkvarteringsordningen:
Udlændinge-, integrations- og boligministeren instruerede den 10. februar 2016 Udlæn-
dingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover ikke skulle indkvarteres på samme
asylcenter som en ægtefælle eller samlever . Ministeren oplyste, at dette også gjaldt, hvis
parret havde et eller flere fælles børn. Samtidig instruerede ministeren Ud-
lændingestyrelsen om at skille parrene ad i aktuelle sager om mindreårige, der boede
sammen med en ældre ægtefælle eller samlever og om at udarbejde retningslinjer , der
udmøntede den generelle instruks om indkvarteringen, til operatørerne.
Samme dag of fentliggjorde ministeriet en pressemeddelelse om instruksen, som ved-
lægges.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren uddybede instruksen på samråd Z i Fol-
ketinget den 15. marts 2016, hvor ministeren bemærkede, at der i helt særlige tilfælde kan
være omstændigheder , som betyder , at der skal gøres undtagelse. Ministeren nævn-te som
eksempel det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med kongebrev .
Ministeriet uddybede endvidere sagsgangen i de konkrete sager i en e-mail af 18. marts
2016 til Udlændingestyrelsen . I e-mailen fremgår det bl.a., at indkvarteringen skal ske på en
sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret
i øvrigt, og at konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser
giver anledning til tvivl, kan forelægges departementet med henblik på de-partementets
tilkendegivelse af forståelsen af de retlige rammer . Det bemærkes herved, at klageadgangen
er afskåret ved lov i disse sager .
3. Om den vurdering, som efter ordningen skal foretages i forbindelse med afgørelsen om
indkvartering, samt ministeriets vurdering af ordningens forenelighed med Dan-marks
internationale forpligtelser , skal ministeriet endvidere fremkomme med følgende generelle
bemærkninger:
Det klare udgangspunkt er , at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og
samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år .
Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at gøre undtagelse til ovennævnte
udgangspunkt. Finder udlændingemyndighederne efter en konkret og individuel vurde-ring,
at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller
FN ’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal
myndighederne således indkvartere parret sammen.
- 70 -
Det vil bl.a. indgå i vurderingen, hvilken alder parterne har , herunder hvor stor alders-
forskellen er , om parret har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i
øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse tilfælde sygdom. Sa-ger , hvor
der vil skulle gøres undtagelse, kan f.eks. være sager , hvor parret har børn, forældrene er
traumatiserede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene af relevante
sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at for -ældrene begge bor
sammen med børnene.
Der vil ikke blive gjort undtagelse, hvor den ene ægtefælle er under 15 år og altså under den
seksuelle lavalder .
I de tilfælde, hvor udlændingemyndighederne vurderer , at parrene skal indkvarteres se-
parat, vil parterne have mulighed for regelmæssige besøg eller anden form for kontakt. De
nærmere vilkår herfor vil blive fastlagt i retningslinjer , som er under udarbejdelse i
Udlændingestyrelsen .
Det bemærkes, at varigheden af en eventuel adskillelse af et par på udlændingemyndig-
hedernes foranledning må forventes at være relativt begrænset, idet denne alene angår
indkvarteringen i asylsystemet. Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af
længere varighed, vil Udlændingestyrelsen have pligt til løbende at revurdere afgørelsen om
den separate indkvartering.
Det bemærkes desuden, at parrene naturligvis vil have mulighed for at søge om genop-
tagelse af deres indkvarteringssag på et hvilket som helst tidspunkt, og at myndigheder -ne
efter omstændighederne (såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt) skal fo-retage
en fornyet vurdering under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser .
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at indkvarteringsordningen er i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser .
Det kan endvidere oplyses, at ministeriet er ved at udarbejde en generel vejledning ved-
rørende rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af
mindreårige ægtefæller til brug for Udlændingestyrelsens fremtidige vurderinger i konkrete
indkvarteringssager . Vejledningen forventes at foreligge senest sommeren 2016.
4. Afslutningsvist skal ministeriet – i forlængelse af Udlændingestyrelsens udtalelse –
generelt bemærke følgende vedrørende sagsbehandlingen i indkvarteringssagerne:
Det fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., at beslut-
ningen om asylansøgeres indkvartering på asylcentrene har karakter af faktisk forvalt-
ningsvirksomhed. Der henvises herved til de specielle bemærkninger til bestemmelsen (nr .
15) i lovforslag nr . L 130 af 30. januar 2013.
Det fremgår endvidere af disse lovbemærkninger , at et pålæg derimod vil udgøre en af-
gørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer , at forvaltningslovens regler om
bl.a. partshøring skal iagttages.
Der vil således i de sager , hvor der træf fes afgørelse om et påbud om flytning fra et
asylcenter til et andet asylcenter efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., bl.a. skulle partshøres, idet
- 71 -
det må lægges til grund, at parret – selv om de har oplyst styrelsen om deres alder og
ægteskab/samlivsforhold mv . – ikke kan antages at være bekendt med, at disse oplys-ninger
indgår i en sag om indkvartering. Partshøringen skal i relevant omfang omfatte de faktiske
oplysninger , der er indgået i sagen om anvisning af separat indkvartering, jf.
forvaltningslovens § 19.
Der vil ligeledes skulle træf fes afgørelse om påbud efter 3. pkt. – og partshøres – i de sager ,
hvor parterne ved første indkvartering efterkommer anvisningen om separat ind-kvartering,
men ikke ønsker denne separate indkvartering.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af Udlændingestyrelsens udta-lelse,
at styrelsen – i de sager , hvor der indtil nu er truf fet afgørelse efter§ 42 a, stk. 7, 3. pkt. – har
indhentet oplysninger hos operatørerne vedrørende de faktiske forhold i sa-gerne.
Udlændingestyrelsen har endvidere partshørt, men alene over den manglende ef-
terkommelse af anvisningen om indkvartering.
Ministeriet henholder sig i den forbindelse til, at Udlændingestyrelsen i udtalelsen til
ombudsmanden oplyser , at styrelsen vil genoptage sagerne og foretage en fyldestgøren-de
partshøring. Dette vil sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til brug for vur -
deringen af indkvarteringen, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtigel-ser .”
Udtalelsen blev den 29. april 2016 godkendt i F2 af Jesper Gori (trin 1), af Lykke Sørensen (trin
2), af Jonas From Soelber g (trin 3) og på vegne af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 4. maj 2016
blev udtalelsen godkendt på vegne af Inger Støjber g (trin 5).
Af en aktivitetslog fra F2 vedrørende sagen, hvor udtalelsen til ombudsmanden blev behand-let,
fremgår , at Inger Støjber g var inde på sagen den 29. april 2016 samt den 2. og 3. maj 2016, og at
hun åbnede sagens dokumenter flere gange. Line Skytte Mørk Hansen , der i sagen i F2 var
angivet som skjult kopimodtager på trin 2, var inde på sagen flere gange den 4. og 5. maj 2016,
hvor hun åbnede flere af sagens dokumenter , herunder ministeriets udtalelse.
Folketingets Ombudsmand indleder egen drift-undersøgelse
Ved brev af 1 1. maj 2016 fra Folketingets Ombudsmand til Udlændingeministeriet besluttede
ombudsmanden at indstille behandlingen af klagesagen som følge af Udlændingestyrelsens
beslutning om genoptagelse, men anmodede samtidig om supplerende udtalelser fra udlæn-
dingemyndighederne med henvisning til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand om
iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ . Af brevet fremgår bl.a.:
- 72 -
”Adskillelse af 15-17-årige ægtefæller og samlevende i danske asylcentr e
Som svar på mit brev af 21. marts 2016 har jeg modtaget Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets brev af 4. maj 2016 og Udlændingestyrelsens brev af 28. april 2016.
…
Myndighederne har oplyst, at Udlændingestyrelsen vil genoptage sagen, og som det fremgår
nedenfor i pkt. 1, foretager jeg mig derfor ikke mere i sagen på det foreliggende grundlag.
Udlændingemyndighederne er i deres udtalelser også fremkommet med mere generelle
bemærkninger mv . i spør gsmålet om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere på
danske asylcentre.
På den baggrund beder jeg i pkt. 3 nedenfor udlændingemyndighederne om supplerende
udtalelser om den nye praksis for indkvartering af 15-17-årige asylansøgere, der lever i
ægteskab eller samlivsforhold. Jeg henviser til § 17, stk. 1, i lov om Folketingets Om-
budsmand. Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden af egen drift optage en sag til
undersøgelse.
Det forhold, at myndighederne (fortsat) i alle situationer indkvarterer asylansøgere un-der
den seksuelle lavalder (15 år) adskilt fra en eventuel ægtefælle eller samlever , giver mig
ikke grundlag for at foretage noget.
…
3. Ombudsmandens spør gsmål mv .
3.1. Som anført i pkt. 2 foretager jeg ikke på det foreliggende grundlag videre i den
konkrete sag vedrørende [M] og [K].
Jeg har imidlertid som nævnt anmodet om underretning om Udlændingestyrelsens nye
afgørelse i denne sag.
3.2. Jeg anmoder om at få tilsendt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vej-
ledning som omtalt i pkt. 2.3, når den foreligger (efter det oplyste senest sommeren 2016).
Jeg anmoder også om samtidig at modtage de sagsakter , der knytter sig til udarbejdelsen af
denne vejledning.
I den forbindelse bemærker jeg mere generelt følgende:
-I ministeriets udtalelse omtales som relevant retsgrundlag art. 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) om ret til familieliv mv . samt FNs Børne-
konvention og dansk ret i øvrigt.
For så vidt angår dansk ret i øvrigt går jeg ud fra, at ministeriet i forbindelse med
udformningen af vejledningen er opmærksom på almindelige forvaltningsretlige
principper om saglige hensyn og proportionalitet mv .
- 73 -
Jeg henviser bl.a. til Jon Andersen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), kapitel 8 og 9,
s. 291 f f. med yderligere henvisninger , herunder til Jens Garde m.fl., Forvalt-ningsret,
Almindelige Emner (nu 5. udg., 2009), s. 149 f f.
-For så vidt angår betydningen af Danmarks internationale forpligtelser – herunder
EMRK art. 8 – anfører ministeriet, at det ”klare udgangspunkt ”er , at der ikke kan ske
fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene, hvis den ene el-ler
begge parter er under 18 år .
Det fremgår også, at det i ”helt særlige ” tilfælde kan være nødvendigt at gøre undta-
gelse. Som eksempel nævnes sager , ”hvor parret har børn, forældrene er traumatis e-
rede, og hvor den fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene af relevante
sundhedspersoner er godtgjort at være aldeles afhængig af, at forældrene begge bor
sammen med børnene.”
Som anført i pkt. 2.1 lå det allerede i Udlændingestyrelsens tidligere praksis, at sty-
relsen ikke indkvarterede mindreårige under 15 år sammen med ægtefæller eller
samlevere, og at der i øvrigt blev foretaget en konkret vurdering af sagens omstæn-
digheder i lyset af fagligt funderede hensyn til den mindreåriges tarv .
Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvad der nærmere ligger til grund for
vurderingen af, at bl.a. EMRK art. 8 som det klare udgangspunkt vil tillade adskil-lelse
af ægtepar eller samlevende også i tilfælde, hvor den mindreårige er over den seksuelle
lavalder (15-17 år), og hvor der ikke i øvrigt foreligger konkrete hensyn til den
mindreåriges tarv . Det fremgår i den forbindelse ikke mere præcist, hvad det er for
hensyn, den nye praksis bygger på, og hvorfor disse hensyn – i det omfang, der efter art.
8, stk. 1, antages at foreligge et beskyttet familieliv – kan begrunde et ind-greb i dette,
jf. art. 8, stk. 2.
Jeg går ud fra, at vejledningen og/eller de tilknyttede sagsakter mv . vil indeholde en
nærmere beskrivelse af ministeriets overvejelser .
Når jeg har modtaget og gennemgået vejledningen mv ., vil jeg vurdere, om materialet giver
mig grundlag for at bede ministeriet om yderligere oplysninger .
3.3. Ministeriet har i udtalelsen af 4. maj 2016 oplyst, at Udlændingestyrelsen er ved at
udarbejde retningslinjer om de nærmere vilkår for separat indkvartering, jf. ovenfor pkt.
2.3.
Jeg har bedt Udlændingestyrelsen om at sende mig retningslinjerne, når de foreligger .
3.4. Med hensyn til instruksen af 10. februar 2016 bemærker jeg, at den – at dømme ef-ter
pressemeddelelsen af samme dato og Udlændingestyrelsens oplysninger , jf. pkt. 2.2 ovenfor
– fremstår undtagelsesfri. Den synes således at udelukke en konkret og indivi-duel
vurdering i den enkelte sag.
Bl.a. fremgår det af pressemeddelelsen, at ”ingen mindreårige under 18 år [må] indkvar -
teres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever ”, og at dette også gælder , ”hvis
parret har et eller flere fælles børn.” Det fremgår endvidere, at udlændinge-, inte-
- 74 -
grations- og boligministeren har ”bedt Udlændingestyrelsen om at skille parrene ad i ak-
tuelle sager om mindreårige, der bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . ”
Det fremgår ikke af ministeriets udtalelse, hvilke retlige overvejelser der lå til grund for
dette, hverken i forhold til dansk lovgivning mv . eller internationale forpligtelser .
Jeg må imidlertid gå ud fra, at sådanne overvejelser har været foretaget, inden instruk-sen
blev givet. Jeg bemærker i den forbindelse, at ændringer af en myndigheds praksis – også
selv om der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed – skal være sagligt begrun-det og i
overensstemmelse med det relevante retsgrundlag, jf. bl.a. Jens Garde og Kar -sten Revsbech
m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (5. udg., 2009), s. 143.
Jeg bemærker også, at det er myndighedens ansvar at sikre sig, at de nødvendige retlige
overvejelser er foretaget, inden en disposition som den foreliggende iværksættes, jf. bl.a.
Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (2. udg., 2002), s. 448 f f.
Jeg anmoder om at modtage de sagsakter i ministeriet og Udlændingestyrelsen , der – uanset
om de ligger før eller efter 10. februar 2016 – belyser myndighedernes retlige overvejelser i
tilknytning til den omhandlede instruks.
Når jeg har modtaget og gennemgået sagsakterne, vil jeg vurdere om de giver mig grundlag
for at bede styrelsen og ministeriet om yderligere oplysninger .”
Den 30. maj 2016 afgav Udlændingeministeriet en foreløbig udtalelse til ombudsmanden i
anledning af brevet af 1 1. maj 2016. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”1. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 1 1. maj 2016 bl.a. anmodet om senest den
27. maj 2016 at modtage de sagsakter fra Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet, der belyser myndighedernes retlige overvejelser i til-
knytning til instruksen af 10. februar 2016 om separat indkvartering af mindreårige æg-
tefæller og samlevende på asylcentrene. Der anmodes om akter fra såvel perioden før den
10. februar 2016 som fra den efterfølgende periode.
Ministeriet vedlægger i den anledning de relevante sagsakter fra Udlændingestyrelsen og fra
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet .
Det bemærkes, at udlændingemyndighederne har valgt at foretage en bred afgrænsning af de
relevante akter . Der er således – udover dokumenter , der indeholder særskilte for -
valtningsretlige og menneskeretlige overvejelser vedrørende indkvarteringsordningen – i
vidt omfang også medtaget akter , der har en mere indirekte forbindelse hermed. Det gælder
bl.a. oversigtsark vedrørende de berørte personer samt interne udkast til mini-stersvar og -
beredskaber , notitser og besvarelser til ombudsmanden mv .
…
2. Ministeriet vil vende tilbage med en uddybende redegørelse for de retlige overvejel-ser
og hensyn, der ligger til grund for ordningen, i forbindelse med oversendelsen af en
vejledning om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om Ud-
- 75 -
lændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre-ne.
Denne oversendelse påregnes at finde sted senest sommeren 2016.”
Ved brev af 13. juni 2016 anmodede ombudsmanden om yderligere oplysninger og om en
supplerende udtalelse fra ministeriet. Af brevet fremgår bl.a.:
”1. Jeg forstår , at ministeriet har sendt mig samtlige akter , der er journaliseret på Ud-
lændingestyrelsens eller ministeriets sager .
Jeg beder ministeriet om at oplyse, hvorvidt der foreligger yderligere (eventuelt ujour -
naliseret) skriftligt materiale, der kan belyse de retlige overvejelser , som ministeriet fo-retog
forud for udstedelsen af ministerens instruks af 10. februar 2016.
Jeg beder i givet fald om at modtage materialet, uanset i hvilken form det måtte forelig-
ge, herunder f.eks. e-mails, ”mavebælter” , sms’er , håndskrevne no tater , forelæggelser for
ministeren eller andre og resolutioner i den forbindelse, eventuelt i digital form.
Jeg beder ministeriet om at sende mig både Udlændingestyrelsens og ministeriets eget
materiale af denne karakter .
Jeg har orienteret styrelsen om min anmodning.
2. Jeg har noteret mig, at det fremgår af de akter , som jeg har modtaget, at der i hver en-
kelt sag skal foretages en konkret vurdering og afvejning af en række hensyn og om-
stændigheder , bl.a. vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion
(EMRK).
Uanset dette indeholder hverken pressemeddelelsen eller den instruks, som Udlændin-
gestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016, nærmere ret-
ningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om adskillelse af æg-
tefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret.
Af det materiale, som jeg allerede har modtaget, kan jeg ikke vurdere, i hvilket omfang
ministeriet har inddraget hensyn til menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og
grundsætninger i forbindelse med udstedelsen af instruksen den 10. februar 2016.
Jeg beder derfor ministeriet om – i det omfang, disse overvejelser ikke fremgår af det
yderligere materiale, som ministeriet måtte sende mig – at redegøre for de overvejelser , som
ministeriet forudgående gjorde sig med hensyn til instruksens overensstemmelse med
menneskerettighederne og forvaltningsretlige regler og grundsætninger .
3. I forlængelse heraf beder jeg ministeriet om at redegøre for , om den instruks, der blev
meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, efter ministeriets opfattelse må an-ses
for lovlig.
Jeg beder ministeriet om nærmere at begrunde sin opfattelse.”
- 76 -
Brevet blev besvaret af Udlændingeministeriet ved en supplerende udtalelse af 14. juli 2016,
hvoraf fremgår bl.a.:
”I relation til ombudsmandens anmodning af 13. juni skal ministeriet bemærke, at der ikke i
Udlændingestyrelsen foreligger yderligere akter mv ., der kan belyse de retlige overvejelser ,
som ministeriet foretog forud for udstedelsen af udlændinge-, integrations- og
boligministerens instruks af 10. februar 2016. I ministeriet foreligger alene en ikke-
journaliseret intern e-mail af 9. februar 2016, som ved en fejl ikke blev medsendt mini-
steriets brev af 30. maj 2016. Denne vedlægges.
2. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 13. juni 2016 endvidere anmodet ministe-riet
om – i det omfang disse overvejelser ikke frem går af det yderligere materiale – at redegøre
for de overvejelser , som ministeriet forud for indkvarteringsinstruksen gjorde sig med
hensyn til instruksens overensstemmelse med menneskerettighederne og for -valtningsretlige
regler og grundsætninger .
Ministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet forud for udlændinge-, integra-tions-
og boligministerens udsendelse af instruksen den 10. februar 2016 foretog en række
undersøgelser og havde en række drøftelser vedrørende rammerne for den fremti-dige
indkvarteringsordning, herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser og dansk
ret i øvrigt. Disse undersøgelser og drøftelser har hovedsageligt fundet udtryk mundtligt og
er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter .
Undersøgelserne vedrørte bl.a. visse forvaltningsretlige spør gsmål, herunder betingel-serne
om hjemmel og saglighed i forbindelse med en generel praksisændring. Undersø-gelserne
vedrørte endvidere de rammer for indkvarteringsordningen, som følger af Dan-marks
internationale forpligtelser . Der henvises herom til pkt. 2.1-2.3.
2.1. Ministeriets overvejelser tog bl.a. afsæt i, at indkvarteringsordningen på den ene si-
de skulle varetage hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den min-
dreårige ægtefælle eller samlever) og til beskyttelsen af de retlige normer for samlivs-
forhold, som gælder i Danmark , herunder reglerne om den seksuelle lavalder og om ulovlig
samlivstvang, og på den anden side ikke gøre usaglige eller uforholdsmæssige indgreb i
familielivet (ligesom ordningen også skulle varetage hensynet til barnets tarv i forhold til
parrets eventuelle børn).
Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt
vide rammer ved administrationen af indkvarteringsordningen, jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 7. Der er således efter såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejder overladt
Udlændingestyrelsen et væsentligt skøn ved administrationen af indkvarteringsordnin-gen,
herunder i forhold til de hensyn, der kan indgå ved udstedelsen af et flyttepåbud.
…
2.2. Resultatet af undersøgelserne blev som bekendt, at det blev fastlagt som udgangs-
punkt for indkvarteringsordningen, at mindreårige ægtefæller og samlevere skal ind-
kvarteres separat på asylcentrene.
- 77 -
Som nævnt i ministeriets brev af 30. maj 2016 vil ministeriet redegøre uddybende for de
retlige hensyn, der ligger til grund for indkvarteringsordningen, i den vejledning om for -
tolkningen af Danmarks internationale forpligtelser , som vil være klar i løbet af somme-ren
2016, og som ministeriet vil oversende til ombudsmanden.
Om hensynene bag indkvarteringsordningens udgangspunkt – og dermed sagligheden af
indkvarteringsinstruksen – kan dog foreløbigt supplerende oplyses følgende:
Det primære hensyn bag indkvarteringsinstruksens udgangspunkt om separat indkvarte-ring
er hensynet til barnets tarv (i denne sammenhæng hensynet til den mindreårige æg-tefælle
eller samlever). Instruksen tilsigter således navnlig at sikre, at indkvarteringen i
asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller
tvangssamliv , samt – ud fra hensynet til, at ægteskab o. lign. indgås af personer , som er
tilstrækkeligt modne og forstår betydningen af dispositionen – at give den mindreårige en
mulighed for en betænkningsperiode, hvor vedkommende kan overveje, om ægteska-bet
eller samlivet er frivilligt. Det bemæ rkes herved, at lignende betragtninger om ”mo -
denhed” ligger til grund for de danske regler om, at der som udgangspunkt gælder et
alderskrav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark .
Instruksen tilsigter endvidere at varetage hensynet til at forhindre overtrædelser af de retlige
normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark , herunder navnlig reglerne om den
seksuelle lavalder og om ulovlig tvang. Dette hensyn er overlappende med hensynet til
barnets tarv .
2.3. Det blev ved udstedelsen af indkvarteringsinstruksen lagt til grund som en klar for -
udsætning for indkvarteringsordningens lovlighed – og udtrykkeligt anført over for Ud-
lændingestyrelsen, jf. pkt. 2.4 – at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til Dan-marks
internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til indkvarteringsinstruksens
udgangspunkt.
Det blev således forud for indkvarteringsinstruksens udstedelse drøftet og lagt til grund, at
udlændingemyndighederne skal indkvartere parterne sammen i alle tilfælde, hvor det vil
være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’ s
Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Udlændingestyrelsen også forud for udstedelsen af
instruksen indkvarterede par , hvor den ene person er under 15 år , separat på asylcentre-ne,
ligesom der i forhold til indkvartering af personer mellem 15 og 18 år blev foretaget en
individuel vurdering. Der henvises til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016.
2.4. Ombudsmanden henviser i sit brev til, at hverken pressemeddelelsen eller den in-struks,
som Udlændingestyrelsen sendte til indkvarteringsoperatørerne den 10. februar 2016,
indeholdt nærmere retningslinjer om, at myndighederne i hver enkelt sag skal overveje, om
adskillelse af ægtefæller eller samlevende vil være i strid med gældende ret. På den
baggrund anmoder ombudsmanden ministeriet om at oplyse, om instruksen af 10. februar
2016 efter ministeriets opfattelse var lovlig.
Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at pressemeddelelsen og in-
struksen af 10. februar 2016 umiddelbart fremstod undtagelsesfri.
- 78 -
Ministeriet skal samtidig bemærke, at instruksen af 10. februar 2016 vedrørte den gene-
relle indkvarteringsordning, og at det i alle tilfælde – uanset om dette udtrykkeligt frem-går
af en ministers instruks – gælder , at danske myndigheder skal administrere i over -
ensstemmelse med gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser . Det
gælder naturligvis også for Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsord-
ningen på asylcentrene.
Videre skal ministeriet bemærke, at det mundtligt har været tilkendegivet over for Ud-
lændingestyrelsen ved flere lejligheder , at der ville være tilfælde, hvor der af hensyn til
Danmarks internationale forpligtelser skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om se-
parat indkvartering, og at Udlændingestyrelsen i disse tilfælde naturligvis skulle admini-
strere ordningen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser , dvs.
indkvartere parrene sammen.
Dette blev således bl.a. drøftet på et koncerndirektionsmøde afholdt den 10. februar 2016 –
samme dag som indkvarteringsinstruksens udstedelse – hvor bl.a. Udlændinge-styrelsens
direktør deltog. Der udarbejdes ikke referater af drøftelser på koncerndirek-tionsmøder .
Endvidere har der efter instruksens udstedelse løbende været en dialog mellem departe-
mentet og Udlændingestyrelsen om forståelsen af de generelle retlige rammer for ind-
kvarteringsordningen. Bl.a. har Udlændingestyrelsen som tidligere anført forelagt de-
partementet en række generelle spør gsmål om forståelsen af Danmarks internationale
forpligtelser , og visse af disse spør gsmål har været foreløbigt drøftet på møder mellem
departementet og styrelsen. Ministeriet er som bekendt ved at udfærdige en vejledning om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser , som forventes at foreligge senest
sommeren 2016.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er ministeriets klare opfattelse, at Udlændinge-
styrelsen ved administrationen af indkvarteringsordningen – lige fra instruksens udste-delse
den 10. februar 2016 – har lagt til grund, at denne skulle administreres i overens-stemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser .
Herved bemærkes, at Udlændingestyrelsen i umiddelbar forlængelse af ministerens in-
struks af 10. februar 2016 om straks at skille de mindreårige samboende par på asylcen-
trene ad besluttede at skille 23 par ad, men foreløbigt lod 5 par forblive indkvarteret
sammen. I relation til de sidstnævnte 5 par fandt Udlændingestyrelsen således, at disse sager
rejste væsentlige retlige spør gsmål, herunder om forholdet til Danmarks interna-tionale
forpligtelser , som krævede nærmere overvejelser . Det bemærkes, at Udlændin-gestyrelsen
fortsat ikke har skilt 4 af disse par ad. Kun 1 af de par , der ikke blev adskilt i umiddelbar
forlængelse af ministerens instruks, er herefter blevet adskilt, og dette er sket i
overensstemmelse med den ene parts eget ønske. 1 par er udeblevet, og 1 par er over gået til
integration i en kommune. For så vidt angår de resterende 2 par , der ikke blev adskilt i
umiddelbar forlængelse af ministerens instruks, pågår der fortsat nærmere overvejelser om
afvejningen af forskellige hensyn, herunder i forhold til Danmarks in-ternationale
forpligtelser .
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det forhold, at der i visse tilfælde skal gøres
undtagelse til indkvarteringsordningens udgangspunkt om separat indkvartering, ikke
- 79 -
alene har været tilkendegivet internt. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har
således i en række tilfælde orienteret herom of fentligt.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har bl.a. oplyst under samråd Z, der blev
afholdt den 15. marts 2016, at ministerens instruks om den separate indkvartering
omhandlede en generel praksisændring, og at der i helt særlige tilfælde skulle gøres
undtagelse fra udgangspunktet om den separate indkvartering. Ministeren oplyste endvidere
om undtagelsesmuligheden i sin besvarelse af 25. april 2016 af Institut for
Menneskerettigheders henvendelse vedrørende indkvarteringsordningen og ef-terfølgende i
besvarelsen af 9. maj 2016 af spør gsmål nr . 513 fra Folketingets Udlæn-dinge-,
Integrations- og Boligudvalg.”
Udlændingeministeriet havde til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingesty-
relsen, der havde foreslået, at ministeriet skrev følgende om kommunikationen af undtagelses-
muligheder til styrelsen:
”Ministeriet skal i den anledning bemærke, at det er korrekt, at instruksen af 10. februar
2016 fremstod undtagelsesfri, [og at det først var ved e-mail af 18. marts 2016, at Ud
lændingestyrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri.]”
Ved mail af 29. juni 2016 til Udlændingestyrelsen forespur gte Udlændingeministeriet , om den
kantede parentes kunne hæves. T ilføjelsen om, at det først var ved mail af 18. marts 2016, at
styrelsen blev oplyst om, at instruksen ikke var undtagelsesfri, indgik herefter ikke i ministe-riets
udtalelse til ombudsmanden.
Udtalelsen blev godkendt i F2 den 27. juni 2016 af Jesper Gori (trin 1) og af Lykke Sørensen (trin
2). Den 28. juni 2016 blev udtalelsen godkendt af Jonas From Soelber g (trin 3), og den 29. juni
2016 af Uffe Toudal Pedersen (trin 4). Den 14. juli 2016 blev udtalelsen godkendt på vegne af
Inger Støjber g (trin 5).
Samråd AJ
Den 23. juni 2016 deltog Inger Støjber g i et lukket samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål AJ
fra Josephine Fock (ALT). Spør gsmålet var sålydende:
”Ministeren bedes redegøre for , hvordan regeringen forholder sig til de sen este oplys-
ninger om omfanget af de fysiske og psykiske konsekvenser det har for asylsøgende par , at
ministeren i februar 2016 indførte nye retningslinier for indkvartering af asylsø-gende par?
Ligeledes bedes ministeren redegøre for , hvordan ministeren agter at rette op på området,
således at par , der ikke er sammen af tvang og som åbenlyst ønsker at blive sammen, ikke
adskilles med tvang?”
Af Inger Støjbergs talepapir til brug for samrådet fremgår bl.a:
[Ordningens udgangspunkt]
Dette er altså baggrunden for, at udgangspunktet for indkvarteringsordningen er, at der ikke
kan ske fælles indkvartering af ægtefæller 0g samlevere på asylcentrene; hvis den ene eller
begge parter er under 18 år
Men som jeg også nævnte i mit svar under behandlingen af samråd Z den 15.marts 2016,
og i øvrigt har nævnt i svar til Folketinget; vil der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse.
[Danmarks internationale forpligtelser]
Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen skal administrere indkvarteringsordningen i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser
Udlændingestyrelsen skal altså gøre undtagelse til udgangspunktet om separat indkvar-
tering i de tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være i strid med retten til re-spekt
for familielivet eller barnets tarv at indkvartere parret adskilt.
Finder Udlændingestyrelsen efter en <anonym>konkret 0o individuel vurderino</anonym> at det vil være i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for
familielivet ell er FN's Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for
sig skal styrelsen indkvartere parret sammen.
En række forhold vil indgå i den vurdering. Forhold, der enkeltvis eller efter en samlet
vurdering kan føre til det ene eller det andet resultat. De elementer; der bl.a. kan indgå i
vurderingen; er parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er; om parret har børn
sammen; om der foreligger et element af tvang 0g om der i øvrigt foreligger helt særlige
omstændigheder; f eks. i visse tilfælde sygdom:
[Udlændingestyrelsens sagsbehandling]
Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i de konkrete indkvarteringssager; sker det på
baggrund af en konkret vurdering af de enkelte sager i forhold til navnlig indkvarte-
ringsinstruksen af 10. februar 2016 og Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingestyrelsen har for nylig genoptaget de sager, hvor der hidtil er sket adskillel-se i
forlængelse af den nye indkvarteringsinstruks; med henblik på at foretage en fyl-
destgørende partshøring og træffe afgørelse om indkvarteringen.
[For en god ordens skyld skal jeg bemærke, at Udlændingestyrelsen i første omgang
forinden adskillelsen havde indhentet oplysninger om parterne fra indkvarteringsopera -
tørerne ]
- 81 -
Den nye partshøring gennemføres for at sikre, at der foreligger et fuldt oplyst grundlag til
brug for indkvarteringsafgørelsen, og at parterne er bekendt med de oplysninger , der ligger
til grund for afgørelsen.
Parterne vil således få lejlighed til at kommentere de faktiske oplysninger i sagen, og til
eventuelt nærmere at belyse særlige omstændigheder , der i konkrete sager taler for en fælles
indkvartering.
Udlændingestyrelsen har sendt høringsbreve til parrene, og venter nu på, at parrene ven-der
tilbage.
[Parrene har fået en frist på 14 dage til at svare. De har enten mulighed for at vende til-bage
med deres bemærkninger skriftligt eller at afgive deres bemærkninger i forbindelse med en
personlig samtale med styrelsen. Samtaler vil blive gennemført separat med hver enkelt
ægtefælle.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil træf fe afgørelse i sagerne snarest muligt
efter, at styrelsen har modtaget svar på partshøringerne, eller partshøringsfristen udlø-ber .]
Brevene fra Røde Kors omtaler i alt fem sager . Jeg har fået oplyst, at der er iværksat
partshøring i tre af de fem sager , der er omtalt i brevene fra Røde Kors og i pressen.
I to af de tre sager er der sket adskillelse, mens et af parrene ikke er adskilt.
I de øvrige to sager , hvor der ikke er iværksat partshøring, er parret i den ene sag ude-blevet
fra deres respektive centre, mens det andet par er over gået til integration i kom-munerne.
Ingen af disse to par har været adskilt.”
Møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyr elsen den 1. juli 2016 om r etningslin-jer
Den 1. juli 2016 blev der afholdt møde mellem Udlændingeministeriet og Udlændingestyrel-sen
om generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de konkrete ind-
kvarteringssager . Om mødet fremgår af en mailkorrespondance af 1. juli 2016 mellem Adam
Abdel Khalik , der pr . 1. juni 2016 var blevet ansat som specialkonsulent i Udlændingestyrel-sen,
og Lene Linnea Vejrum:
”Til stede var:
•Afdelingschef Lykke Sørensen (UIBM)
•Kontorchef Jesper Gori (UIBM)
•Fuldmægtig Anna-Sophie Saugmann (UIBM)
•Direktør T anja Franck (US)
•Vicedirektør Lene V ejrum (US)
•Kontorchef Ditte Dankert (US)
- 82 -
•Chefkonsulent Jens V ikner (US)
•Specialkonsulent Adam Khalik (US)
Rammen for mødet var , hvorledes US skal forholde sig til de endelige afgørelser i
barnebrudssagerne. Samtalen drejede sig derimod ikke om den indledende adskillelse, som
ifølge UIBM skal fortsætte som hidtil.
UIBM indledte med følgende eksempel: Hvis man har en kvinde på 16 og en mand på 22
med et barn, vil de pågældende som udgangspunkt skulle adskilles.
Der kan gøres undtagelse til udgangspunktet i situationer , hvor familien er traumatiseret
eller vil ”falde fra hinanden ”, hvis der sker adskillelse.
Herefter blev det oplyst, at det af vejledning nr . 9246 af 18. marts 2016 fremgår , i hvilke
tilfælde, der kan meddeles et par kongebrev . I de tilfælde, hvor et dansk par ville blive
meddelt et kongebrev , vil et asylansøgerpar med tilsvarende forhold skulle indkvarteres
sammen.
Det indebærer , at en kvinde på 17 år , som venter sig eller har børn, ikke vil skulle adskilles,
medmindre der er tale om tvang, eller pigen er umoden. Man kan også skele til, om en
gennemsnitlig forældremyndighedsindehaver ville samtykke til ægteskabet
17-årige er generelt mere modne end 15 og 16 årige. Derfor er der en forskel på, om
kvinden er 17 år eller under 17 år .
Det vil sjældent skulle tillades, at en 15-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin
ægtefælle.
Det vil ofte skulle tillades, at en 17-årig vil skulle indkvarteres sammen med sin ægtefælle,
navnlig hvis der er børn eller kvinden er gravid.
For 16-årige vil der være tale om et skøn, hvor der i videst muligt omfang skal tages hensyn
til ministerens ønsker om at give pigen en tænkepause men også særlige forhold i sagerne.
Det har ikke afgør ende betydning, om man har boet sammen.
Har man flere børn sammen, taler det for , at der skal ske samlet indkvartering.
Varigheden af indgrebet har en betydning. Jo længere tid adskillelsen varer , des mere taler
for, at der skal ske fælles indkvartering, hvis de holder fast i, at de ønsker at være sammen.
Jo nærmere man kommer det tidspunkt, hvor de pågældende skal udsendes, jo mere taler det
for, at der skal ske samlet indkvartering.
Ovenstående skal i alle tilfælde administreres i.o.m. Danmarks internationale forplig-telser ,
herunder børnekonventionen. Det er således vigtigt, at parrene har mulighed for at besøge
hinanden under adskillelsen, hvis de har et ønske herom.
- 83 -
UIBM beder om, at vi 1 gang ugentligt eller 1 gang hver 2. uge orienterer Lykke Sørensen
om udfaldet i sagerne.”
Mødet blev fulgt op af en mail af 4. juli 2016 fra Jesper Gori til Ditte Kruse Dankert , hvoraf
fremgår bl.a.:
”Som opfølgning på vores drøftelser i fredags følger nedenfor som lovet en generalise-ret
sammenfatning af den vurdering, som skal foretages i sager om indkvartering af par i
asylsystemet i tilfælde, hvor den ene er mindreårig.
…
Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par , hvor den ene er
mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt
Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt.
Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige
ægtefæller og samlevere.
Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks in-
ternationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’ s Børnekon-
vention og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal
indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser
skal indkvarteres sammen.
En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være
særligt tungtvejende:
-Parternes alder , herunder hvor stor aldersforskellen er
-Om parret har børn sammen eller venter barn
-Om der foreligger et element af tvang
-Om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse til-
fælde sygdom”
Inger Støjber g blev orienteret om mødet i et notat af 1. juli 2016, der den 8. juli 2016 blev
godkendt på vegne af hende. Af notatet fremgår bl.a.:
”Orientering vedrør ende status i sagen om indkvartering af mindr eårige ægtefæller og
samlever e på asylcentr en e (”barnebrude”)
I. Baggrund
Udlændingestyrelsen genoptog som bekendt for nylig alle de afgjorte sager vedrørende
mindreårige ægtefæller eller samlevere, hvor det fortsat er relevant at træf fe afgørelse om
indkvarteringen i asylsystemet. Det skete med henblik på at foretage partshøring og på den
baggrund træf fe fornyet afgørelse i sagerne.
- 84 -
Udlændingestyrelsen skal træf fe afgørelse i sagerne i takt med, at sagerne bliver klar til
afgørelse, og Udlændingestyrelsen har nu meddelt, at styrelsen er klar til at træf fe afgø-relse
i de første sager og afventer departementets tilbagemelding vedrørende nogle ge-nerelle
spørgsmål om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser .
Departementet er ved at udarbejde en vejledning (et notat) om fortolkningen af Dan-marks
internationale forpligtelser , hvor disse spør gsmål i videst muligt omfang vil blive besvaret.
Der er dog behov for allerede på nuværende tidspunkt at give en tilbagemel-ding til
Udlændingestyrelsen i forhold til nogle centrale spør gsmål om de generelle ret-lige rammer ,
således at styrelsen hurtigst muligt kan træf fe afgørelse i de sager , der er klar til afgørelse.
Udlændingeafdelingen vil på et møde den 1. juli 2016 med Udlændingestyrelsen videre-
give sådanne generelle retningslinjer til brug for styrelsens forestående afgørelser i de
konkrete indkvarteringssager . Der er tale om i alt 16 tilbageværende sager/par . I de øvri-ge
sager er parterne enten visiteret til en kommune, eller sagerne er på en anden måde løst eller
bortfaldet.
Der er nedenfor redegjort overordnet for disse retningslinjer .
Dette vil blive fulgt op af departementets udstedelse af en vejledning (notat) om fortolk-
ningen af Danmarks internationale forpligtelser i sommeren 2016.
II. Gener elle og over ordnede r etningslinjer for indkvarteringen
Vurderingen af, om der skal ske separat eller fælles indkvartering af et par , hvor den ene er
mindreårig, tager afsæt i ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar 2016 samt
Danmarks internationale forpligtelser (og dansk ret i øvrigt).
Det er udgangspunktet, at der skal ske separat indkvartering på asylcentrene af mindre-årige
ægtefæller og samlevere.
Der skal dog gøres undtagelse til dette udgangspunkt i de tilfælde, hvor Danmarks inter -
nationale forpligtelser konkret tilsiger dette. Det er herved navnlig FN’ s Børnekon ven-tion
og EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, som er relevante.
Udlændingestyrelsen skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om parterne skal
indkvarteres hver for sig, eller om de som følge af Danmarks internationale forplig-telser
skal indkvarteres sammen.
En række forhold kan indgå i den vurdering. Følgende momenter vil i den forbindelse være
særligt tungtvejende:
-parternes alder , herunder hvor stor aldersforskellen er ,
-om parret har børn sammen eller venter barn,
-om der foreligger et element af tvang, og
-om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder , f.eks. i visse tilfælde
sygdom.
Det kan i forlængelse heraf som et eksempel oplyses; at der efter Udlændingeafdelin-gens
vurdering normalt vil skulle gøres undtagelse til udgangspunktet om separat ind-kvartering i
de tilfælde, hvor den mindreårige er tæt på myndighedsalderen; aldersfor-skellen ikke er
væsentlig, 0g hvor parret har børn eller venter barn. Det gælder dog ikke; hvor der
foreligger særlige omstændigheder; feks. oplysninger om tvang.
Omvendt vil der normalt <anonym>ikke</anonym> skulle gøres undtagelse i de tilfælde, hvor den mindreåri-ge er
meget ung (feks. 15 eller 16 år), aldersforskellen er væsentlig (feks. 6 år), uanset at
kvinden er gravid eller parret har et mindreårigt barn (det indgår herved som en for -
udsætning; at indkvarteringen i asylsystemet er af relativt kort varighed, at parret har
mulighed for at besøge hinanden i den periode, som adskillelsen varer; og at parret ikke kan
få dispensation fra kommunen til at indgå ægteskab " såkaldt kongebrev). Der skal dog
gøres undtagelse; hvis der foreligger helt særlige omstændigheder; feks. at foræl-drene er
traumatiserede; 0g hvor den fortsatte forældreevne og omsorg for barnet vil være afhængig
af, at forældrene bor sammen med barnet.
Det er - på baggrund af de oplysninger; som Udlændingeafdelingen er bekendt med
vedrørende de aktuelle sager i Udlændingestyrelsen den umiddelbare vurdering at dette
vil føre til, at et mindre antal af de par; der pt. er adskilt, vil skulle indkvarteres sammen. 99
Udlændingestyrelsens retningslinjer til operatørerne
Den 1.juli 2016 modtog indkvarteringsoperatørerne fra Udlændingestyrelsen "Retningslinjer for
indkvartering af mindreårige asylansøgere; som har indgået ægteskab eller er samlevende med en
person; som opholder sig i Danmark? Af retningslinjerne fremgår bla.
99 1 Indledning
En mindreårig asylansøger må ikke indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samle-ver;
mens den pågældende opholder sig som asylansøger i Danmark, med mindre helt særlige
forhold gør sig gældende.
Vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige forhold, foretages af Udlændin -
gestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens samlede om -
stændigheder og behandles ikke nærmere i disse retningslinjer.
Disse retningslinjer er således alene rettet til indkvarteringsoperatørerne.
Retningslinjerne til indkvarteringsoperatørerne beskriver for det første proceduren for
indkvartering ~i forbindelse med ankomsten til Danmark af mindreårige asylansøge-re,
som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person; som også opholder sig i
Danmark (den første indkvartering?)
Retningslinjerne beskriver for det andet procedurerne for modtagelse og indkvartering samt
underretning af relevante myndigheder i de tilfælde, hvor operatøren bliver op-mærksom på
en mindreårig asylansøger; som har indgået ægteskab eller er samlevende.
- 86 -
Retningslinjerne gælder også for andre mindreårige udlændinge, som er under Udlæn-dinge
styrelsens forsør gelse.”
Besvar else af spør gsmål nr . 771
Den 26. september 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 771, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Josephine Fock (ALT) den 29. juni
2016:
”Ministeren bedes – i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligud-valget
den 23. juni 2016 om indkvartering af asylsøgende par , jf. samrådsspm. AJ – redegøre for ,
om det asylsøgende par vil være adskilt i hele sagsbehandlingsperioden – også selvom dette
måtte være i strid med den mindreåriges udtrykkelige ønske – eller om parret, efter en
betænkningsperiode for den mindreårige og efter fælles ønske, har mulighed for at være
indkvarteret sam men under en del af sagsbehandlingsperioden?”
Af svaret fremgår:
”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer , at mindreårige som udgangs -
punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller
samlever .
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om bl.a. retten til respekt for
familielivet eller FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder at indkvartere parterne hver for
sig, skal parret dog indkvarteres sammen.
Udlændingestyrelsen udstedte den 1. juli 2016 retningslinjer til operatørerne for ind-
kvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med
en person, som opholder sig i Danmark . Retningslinjerne redegør nærmere for bl.a.
proceduren i forbindelse med den første indkvartering på asylcentret.
Det fremgår af retningslinjerne bl.a., at mindreårige ægtefæller eller samlevere i forbin-
delse med den første indkvartering på modtagecenter skal indkvarteres hver for sig,
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder . Det fremgår endvidere, at ind-
kvarteringsoperatøren hurtigst muligt, efter det er konstateret, at der på centeret ophol-der
sig en mindreårig ægtefælle eller samlever , skal orientere Udlændingestyrelsen , som i
forbindelse med orienteringen på baggrund af en konkret vurdering vil beslutte, om parterne
indledningsvist skal indkvarteres hver for sig. I de tilfælde, hvor parterne ind-kvarteres
adskilt imod deres ønske, vil Udlændingestyrelsen efterfølgende træf fe en egentlig afgørelse
vedrørende indkvarteringen på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse hermed siden
den 2. juni 2016 af egen drift har genoptaget de sager , hvor parterne er adskilt mod deres
ønske.
- 87 -
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen har truf fet fornyet
afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af
disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internatio-nale
forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået til-bud om
at blive indkvarteret sammen. Hertil kommer i øvrigt, at Udlændingestyrelsen i et mindre
antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvar -tering hver for
sig.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at bl.a. følgende momenter er indgået i den konkrete og
individuelle vurdering, som styrelsen har foretaget: parternes alder , herunder hvor stor
aldersforskellen er , den mindreåriges modenhed, om parret har børn sammen, om der
foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændighe-der ,
f.eks. i visse tilfælde af sy gdom.”
Besvar else af spør gsmål nr . 1008
Den 8. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1008, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af sv aret på UUI alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen ”i et min -dre
antal sager har besluttet, at der heller ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for
sig” . V il ministeren oplyse, hvor mange sager det drejer sig om, og hvil ke fak-tuelle
forhold der konkret var udslagsgivende for , at styrelsen konkret valgte at undlade at
gennemtvinge en separat indkvartering?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spør gs-målet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen , der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spør gsmål nr . 771 (Alm.
del), stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016,
indebærer indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, at mindreårige som
udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne
ægtefælle eller samlever .
Udlændingestyrelsen foretager allerede ved den første indkvartering en vurde-ring
af, om der foreligger helt særlige omstændigheder , der tilsiger , at parret al-lerede ved
ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parret har
børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vur -derer , at den
fortsatte forældreevne og omsor g over for børnene er afhængig af, at begge forældre
bor sammen med børnene, også under den indledningsvise indkvartering.
- 88 -
Konkret har Udlændingestyrelsen for så vidt angår fem par pr . 28. oktober 2016
vurderet, at indledningsvis separat indkvartering ville være i strid med Dan-marks
internationale forpligtelser . Disse fem par har således aldrig været ind-kvarteret hver
for sig.
I de nævnte sager er der lagt vægt på bl.a. oplysninger om traumatisering hos fa-
milien. Har relevante fagpersoner vurderet, at den fortsatte forældreevne og om-sor g
over for et pars børn har været aldeles afhængig af, at begge forældre boede sammen
med børnene, er dette ligeledes indgået med betydelig vægt. Endvidere er et enkelt
par blevet indkvarteret sammen under henvisning til, at parret havde fået
dispensation til at indgå ægteskab i Danmark .” ”
Besvar else af spør gsmål nr . 1006
Den 1 1. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1006, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af svaret på UUI alm. del – spør gsmål 770 fremgår , at Udlændingestyrelsen pr. 4. au-gust
2016 har identificeret 70 asylansøgere (35 par), som fra 10. februar 2016 har været omfattet
af retningslinjerne for indkvartering af mindreårige asylansøgende par . Af sva-ret på UUI
alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen i en række sager har vurderet, at
det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde separat
indkvartering. V il ministeren oplyse, for hvor mange af de 35 par styrelsen har vurderet, at
det ikke var foreneligt med Danmarks internationale forplig-telser at opretholde separat
indkvartering?”
Af svaret fremgår:
”Udlændinge -, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spør gs-målet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen , der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af besvarelsen af 23. august 2016 af spør gsmål nr . 770, stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, har Udlæn-
dingestyrelsen pr . 4. august 2016 identificeret 70 asylansøgere (dvs. 35 par), som fra
10. februar 2016 er eller har været omfattet af retningslinjerne for ind-kvartering af
mindreårige asylansøgende par .
Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Udlændingestyrelsen pr. 13. oktober 2016 har
vurderet, at det ikke ville være foreneligt med Danmarks internationale for -pligtelser
at opretholde separat indkvartering for så vidt angår seks af de 35 par .
Udlændingestyrelsen bemærker derudover , at sagerne for 27 af de 35 par er af-
sluttet, eksempelvis fordi den mindreårige er fyldt 18 år under sagens behand-ling,
fordi parrene under sagens behandling har fået opholdstilladelse og er over -
- 89 -
gået til integration i en kommune, eller fordi parrene er blevet registreret som
udeblevne.
Pr. 13. oktober 2016 er der således to af de 35 par , som er indkvarteret hver for sig
som følge af udlændinge-, integrations- og boligministerens instruks af 10. februar
2016.” ”
Besvar else af spør gsmål nr . 1007
Den 16. november 2016 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 1007, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den
30. september 2016:
”Af svaret på UUI alm. del – spør gsmål 771 fremgår , at Udlændingestyrelsen i en række
sager har vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser
at opretholde separat indkvartering. Hvad er baggrunden for , at ministeren i februar 2016
traf beslutning om separat indkvartering af en række par uden i hvert enkelt tilfælde at sikre
sig, at separationen var forenelig med Danmarks internationale forpligtel ser?”
Af svaret fremgår:
”Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer , at mindreårige s om udgangs-
punkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefælle eller
samlever .
Indkvarteringsinstruksen skal administreres i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser , hvilket betyder , at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vur -
dering af, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 om bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’ s Konvention om Barnets
Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig. Det er Udlændingestyrelsen , som fore-tager
denne vurdering i hver enkelt sag.
Det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spør gsmål 771 (Alm. del) fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligudvalget, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sa-ger
har besluttet, at der ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig. I disse sager
har Udlændingestyrelsen således vurderet, at det ville være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at indkvartere parterne separat indledningsvist.
Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen har truf fet fornyet afgørelse i en række
sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august 2016. I nogle af disse sager er det
vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at
opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået tilbud om at blive ind-
kvarteret sammen.
- 90 -
Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at varigheden af adskillelsen indgår som et
selvstændigt moment i vurderingen af, om en separat indkvartering (fortsat) er i over -
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser , idet intensiteten af indgrebet
forøges, og vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet
lige formindskes, når varigheden af adskillelsen bliver længere. Det er som nævnt
Udlændingestyrelsen , der foretager vurderingen i de konkrete sager .”
Udlændingeministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand vedrør ende faktuelle oplys-ninger
om de berørte asylpar
Den 16. november 2016 afgav Udlændingeministeriet udtalelse til Folketingets Ombudsmand i
anledning af, at ombudsmanden ved brev af 18. oktober 2016 havde anmodet om oplysnin-ger om
de berørte asylpar . Ministeriet medsendte i den forbindelse et skema udarbejdet af Ud-
lændingestyrelsen med forskellige oplysninger om parrene. Af udtalelsen fremgår bl.a.:
”2. Om sagsforløbet i genoptagelsessagerne skal ministeriet bemærke følgende:
Det fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens skema, at der er eksempler på, at par omfattet af
indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 har været indkvarteret adskilt i samlet op til ca.
4½ måned, før Udlændingestyrelsen har truf fet en afgørelse i deres genopta-gelsessag (dvs.
fra iværksættelsen af den adskilte indkvartering til afgørelsestidspunktet i
genoptagelsessagen). I visse af disse sager var udfaldet af genoptagelsessagen, at par -terne
blev indkvarteret sammen, fordi det ville være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, mens udfaldet i andre sager var , at
den adskilte indkvartering kunne opretholdes. Der henvises herved også til udlændin-ge-,
integrations- og boligministerens besvarelse af 26. september 2016 af Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalgets spør gsmål nr . 771 og til udlændinge-, integrations- og
boligministerens besvarelse af 8. november 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalgets spør gsmål nr . 1008 (vedlagt).
Udlændingestyrelsen har som nævnt oplyst, at sagerne i perioden fra den 28. april 2016 til
den 2. juni 2016 beroede på principielle overvejelser om, hvilket tema og hvilke op-
lysninger de pågældende skulle partshøres over . Endvidere fremgår det af skemaet, at der i
alle sager er truf fet afgørelse i genoptagelsessagen inden for ca. 2½ måned fra det tidspunkt,
hvor Udlændingestyrelsen besluttede at foretage en egentlig partshøring i sagerne, dvs. fra
beslutningen om at genoptage sagerne den 28. april 2016.
Hertil kommer , at det fremgår af skemaet, at der i ”nye” sager – dvs. sager , hvor parter -ne er
ankommet til Danmark , efter de nye partshøringsprocedurer blev fastlagt den 2. juni 2016 –
er truf fet afgørelse i sagerne inden for ca. 1 måned. Dette skal også ses i ly-set af, at par skal
indkvarteres sammen, mens deres sag bliver vurderet af Udlændinge-styrelsen, hvis der
foreligger helt særlige omstændigheder , jf. pkt. 2.1.1 i Udlændinge-styrelsens retningslinjer
af 1. juli 2016.
Det fremgår desuden af Udlændingestyrelsens besvarelse til ombudsmanden af 29. juni
2016, at Udlændingestyrelsen tilstræber at træf fe afgørelser hurtigt i sagerne, og at dette
bl.a. indebærer , at styrelsen prioriterer sagernes behandling højt, og at der i Kontoret for
- 91 -
Indkvarteringsvilkår (tidligere Forsør gelseskontoret) i styrelsen er etableret et særligt team
på 3 medarbejdere til behandlingen af sagerne.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen pr . 3. november 2016 ikke har nogen verse-
rende sager om adskilt indkvartering af visse asylansøgerpar .”
Udlændingeministeriets notat om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser
Den 12. december 2016 sendte Udlændingeministeriet et notat om fortolkningen af Danmarks
internationale forpligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige æg-
tefæller og samlevere på asylcentrene til Folketingets Ombudsmand og til Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligudvalget. Notatet havde været under udarbejdelse i Udlændingeministeriet
siden maj 2016 og indholdet var løbende blevet koordineret med Udlændingestyrelsen og Ju-
stitsministeriet.
Af ministerens oversendelsesbrev til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget fremgår bl.a.:
”Til udvalgets orientering oversendes hermed Udlændinge - og Integrationsministeriets
notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i
sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på
asylcentre. Notatet er samtidig sendt til Folketingets Ombudsmand.
Notatet er udarbejdet i anledning af min instruks af 10. februar 2016 om indkvartering af
mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentrene.
Som det fremgår af notatet, vil par , hvor den ene eller begge er mindreårige, som den
absolutte hovedregel blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, lige-som
par med en stor aldersforskel ikke normalt vil kunne indkvarteres sammen.
Det er som bekendt min holdning, at unge piger under 18 år ikke bør indkvarteres sam-men
med voksne mænd i asylsystemet.
Men som jeg tidligere har oplyst Folketinget om, skal der i et begrænset antal tilfælde under
særlige omstændigheder gøres undtagelse hertil som følge af vores internationale
forpligtelser . Som eksempel kan nævnes, at et par , hvor parterne er 17 og 18 år , og hvor der
ikke vurderes at være tvang, efter notatet vil skulle indkvarteres sammen.
Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, så jeg gerne var ander -
ledes, men det ændrer ikke ved, at udlændingemyndighederne i almindelighed vil kunne
sikre separat indkvartering i de fleste tilfælde. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om
en ung pige på 16 år , der lever i et ufrivilligt ægteskab med en ældre mand over 30 år .
- 92 -
Jeg skal i den forbindelse understrege, at indkvarteringsordningen fortsat vil blive admi-
nistreret så restriktivt som muligt for at udnytte det retlige råderum fuldt ud med henblik på
at sikre adskillelse mellem parrene i videst muligt omfang.”
Af notatet fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Dette notat omhandler en række generelle fortolkningsspør gsmål vedrørende rækkevid-den
af Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige
asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der
sig i Danmark . Denne indkvartering forestås af Udlændingestyrelsen i samarbejde med
indkvarteringsoperatørerne på asylcentrene.
Notatet er udarbejdet i anledning af, at udlændinge- og integrationsministeren den 10.
februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen om, at mindreårige under 18 år fremover
ikke skulle indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever (herefter
”indkvarteringsinstruksen”).
Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer , som Udlændingestyrelsen har ud-
stedt til indkvarteringsoperatørerne den 1. juli 2016, for indkvartering af mindreårige
asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som ophol-der
sig i Danmark . Disse retningslinjer redegør nærmere for den praktiske fremgangs-måde i
forbindelse med indkvarteringen og for indkvarteringsforholdene for eventuelt adskilte
ægtefæller og samlevere.
2. Gener elt om indkvarteringsor dningen
…
2.2 Indkvarteringsor dningen i hovedtræk
Efter indkvarteringsinstruksen kan der ikke ske fælles indkvartering af ægtefæller og
samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller begge parter er under 15 år . Det bemærkes
herved, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år .
Indkvarteringsinstruksen indebærer endvidere, at udgangspunktet for indkvarteringsord-
ningen er , at der ikke kan ske fælles indkvartering af ægtefæller og samlevere på asyl-
centrene, hvis den ene eller begge parter er under 18 år (jf. dog pkt. 2.2 i Udlændinge-
styrelsens retningslinjer vedrørende indkvartering på samme modtagecenter for uledsa-gede
mindreårige i tilfælde, hvor begge ægtefæller/samlevere er mindreårige).
Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af mindreårige ægte-fæller
eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år , foretage en konkret vurde-ring af,
hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt og pro-portionalt –
bl.a. ud fra hensynet til den mindreårige ægtefælle/samlever og eventuelle børn, jf. pkt.
3.3.4 – at meddele påbud om separat indkvartering. Endvidere må et sådant påbud alene
opretholdes, så længe det er foreneligt med Danmarks internationale for -pligtelser .
- 93 -
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil være i strid
med FN’ s konvention om barnets rettigheder eller Den Europæiske Menneskere t-
tighedskonventions artikel 8 at indkvartere parterne hver for sig – eller at opretholde en
sådan indkvartering – skal myndighederne således indkvartere parret sammen.
Under pkt. 3 redegøres generelt for fortolkningen af rækkevidden af Danmarks interna-
tionale forpligtelser i relation til sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som
har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Dan-mark. …”
I forbindelse med oversendelse af notatet udarbejdede Udlændingeministeriet i samarbejde med
Justitsministeriet en talelinje. Af et udkast hertil fremsendt til Inger Støjber g den 8. de-cember
2016 fremgår:
”Talelinje vedr . barnebrude
-Vi har nu færdiggjort arbejdet med retningslinjerne for indkvartering af par , hvor
den ene er mindreårig, på vores asylcentre.
-Med retningslinjerne slås det nu helt fast, at disse par , som det helt klare ud-
gangspunkt vil blive adskilt i forbindelse med den indledende indkvartering, li-
gesom par med en stor aldersforskel ikke vil kunne indkvarteres sammen.
-Vi mener , at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver
indkvarteret sammen med voksne mænd.
-Vi må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets-
tilstanden er sådan, at vi i visse tilfælde er nødsaget til at indkvartere personer under
18 år sammen med sin ældre ægtefælle.
-Det gælder fx, hvor parret er hhv . 17 og 18 år , og hvor samlivet vurderes at være
frivilligt.
-De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi
gerne så anderledes, men vi vil kunne sikre en adskillelse i langt de fleste til-fælde.
Det gælder altså fx i sager , hvor der er en meget stor aldersforskel.
-Der skal således ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil anvende det
retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker
adskillelse af parrene”
Ved mail samme dag fremkom Inger Støjber g med følgende bemærkninger til udkastet:
”1). Alle bliver da – kortere eller længere tid – skilt, når de ankommer ? 2). Jeg synes, at vi,
udover eksemplet med de 17/18 årige, skal give et klart eksempel på hvor parrene skal
adskilles.”
- 94 -
Der blev på den baggrund udarbejdet et revideret udkast, som den 9. december 2016 blev sendt til
Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjber g med bl.a. følgende bemærkninger:
”Der er nu indsat et eksempel, hvor et par med sikkerhed vil kunne adskilles (pige på 16 og
mand over 30).
Bemærk, at det er vurderingen, at man ikke kan skrive, at parrene altid vil kunne adskil-les i
den indledende fase. Derfor står der nu, at parrene ”som den absolutte hovedregel vil blive
adskilt i forbindelse med den indledende indkvarteri ng” . Jeg tror ikke, at det kan gøres
skarpere.
Er I begge ok med vedhæftede? For så sender jeg til JM, så snart I har givet grønt lys.”
Inger Støjber g bemærkede hertil:
”Det er efter min mening bedre at undlade at skrive noget om adskillelsen ved ankoms t,
end at dette står . Det her kan jeg i hvert fald ikke sige ja til.”
Uffe Toudal Pedersen svarede herefter:
”Det er Ingers beslutning så ud med det. Jeg synes selv at formuleringen ikke er så då r -lig
endda. Med lad det ligge.”
Den endelige udgave af talelinjen blev den 1 1. december 2016 sendt af Uffe Toudal Pedersen til
Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen , der ved mail samme dag op-
summerede sagen for statsminister Lars Løkke Rasmussen :
”Da sagen om barnebrude kom op udsendte UIBM’n en pressemeddelelse, der anlagde en
meget firkantet linie ift. adskillelse.
Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om at se en vejledning fra ministeriet til udlæn-
dingestyrelsen om, hvordan disse sager skulle administreres.
Ministeriet har nu sammen med Jum lavet en vejledning, som i mor gen sendes til såvel
Ombudsmanden som retsudvalget.
Vejledningen indebærer , at der kan ske adskillelse i mange sager , men ikke alle, fx en 17
årig pige, der er gift med en 19 årig mand (som jeg forstår det).
- 95 -
UIBM’ n er noget utilfreds over , det ikke er alle tilfælde, men de to ministerier er angiveligt
meget klare på det, med udgangspunkt i børnekonventionen og EMRK. Og det er selve
konventionerne og ikke domspraksis, som der er udgangspunktet.
Jeg har sagt, at hvis der skulle være en væsentlig kritik af konventionerne, så kunne der
blive behov for drøftelse i regeringen, hvor der i den gamle regering er taget stilling til
linien på konventionerne. Den omfatter domspraksis og ikke de to konventioner her .
Det er der kommet nedenstående kommunikation ud af, som UIBM vil bruge i mor gen.
Det må endvidere forventes, at ombudsmanden vil kritisere ministeriet for bl.a. presse-
meddelelsen. Minister og ministerium vil tage denne kritik til efterretning.
…
-Vi har nu færdiggjort arbejdet med en vejledning om indkvartering af par , hvor den
ene er mindreårig, på vores asylcentre.
-Vejledningen betyder , at disse par som den absolutte hovedregel vil blive adskilt i
forbindelse med den indledende indkvartering. Og par med en stor aldersfor -skel vil
normalt ikke kunne indkvarteres sammen.
-Jeg mener , at det i udgangspunktet er forkert, hvis unge piger under 18 år bliver
indkvarteret sammen med voksne mænd.
-Jeg må dog også konstatere, at vores internationale forpligtelser og dermed rets-
tilstanden er sådan, at vi i et begrænset antal tilfælde skal indkvartere personer under
18 år sammen med sin ældre ægtefælle.
-Det gælder fx, hvor parret er hhv . 17 og 18 år , og hvor der ikke vurderes at være
tvang.
-De internationale konventioner pålægger os dermed i disse sager en praksis, som vi
gerne så anderledes. V i vil dog kunne sikre en adskillelse i langt de fleste …
tilfælde. Det gælder fx i sager , hvor der er en stor aldersforskel.
-Er der fx tale om en ung pige på 16 år , der lever i et ufrivilligt ægteskab med en
ældre mand over 30 år , vil vi altså kunne skille parret ad. …
-Der skal ikke herske tvivl om, at myndighederne i praksis vil skulle anvende det
retlige råderum fuldt ud og dermed i videst muligt omfang sikre, at der sker ad-skil
lelse af parrene.”
Redegør else fra Folketingets Ombudsmand
Den 1. februar 2017 sendte Folketingets Ombudsmand et udkast til redegørelse i sagen til Ud-
lændingeministeriet. Ministeriet tog redegørelsen til efterretning ved brev af 3. februar 2017. Den
endelige redegørelse blev afgivet den 23. marts 2017.
- 96 -
Inger Støjber gs facebookopslag og TV -interview den 21. maj 2017
Den 21. maj 2017 of fentliggjorde Inger Støjber g et opslag på sin facebookprofil med et link til en
artikel fra TV2.dk (”Støjber g brød loven: Nu får hun massiv kritik”), hvor hun udtalte:
”Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med
ældre mænd. Da jeg sidste år blev opmærksom på, at det rent faktisk foregik på vore
asylcentre, så skred jeg straks ind. Jeg bad om at få parrene adskilt.
Den beslutning blev kendt ulovlig af ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre
praksis.
I dag får jeg så massiv kritik fra alle de røde partier i Folketinget for mit opgør med bar -
nebrude. Noget der f.eks. var tilladt da Mette Frederiksen som justitsminister havde an-
svaret for området. Det er måske derfor at Socialdemokraterne er så hårde i deres kritik af
mig i dag?
Venstrefløjen vil have mig i samråd og sågar for en rigsret for at have grebet ind, og det er
de selvfølgelig i deres gode ret til at mene.
Jeg er dog stadig af den opfattelse, at barnebrude IKKE hører sig til i Danmark . Jeg me-ner
ikke, at ældre mænd skal bo sammen med mindreårige piger .”
Samme dag blev Inger Støjber g interviewet til DR Nyhederne. Af en transskription af inter -viewet
fremgår bl.a. følgende spør gsmål og svar:
”Journalist : ”Hvordan kan det være at I vælger at sende en pressemeddelelse ud? Er det
ikke normal praksis at sende en vejledning til Udlændingestyrelsen om, hvordan de nu skal
gøre?”
Inger Støjber g: ”Jamen man kan i virkeligheden gøre det på flere måder . Og nu faldt valget
så her . Det er ikke et valg som jeg er gået meget op i om det skulle være på den ene eller
den anden måde det her skulle foregå. Det vigtige for mig, det var at få kom-munikeret helt
klart, hvad det er vi administrerer efter .” ”
Samråd A T og AU
Den 1. juni 2017 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål A T og AU
fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Josephine Fock (ALT).
Spørgsmålene var sålydende:
”Samrådsspør gsmål A T
Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet op til beslutningen af 10. februar 2016 om
undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år , og
herunder orientere om, hvilke vurderinger fra embedsmænd der forelå for mini-
- 97 -
steren med hensyn til, om en sådan beslutning ville stemme overens med dansk lov og
Danmarks internationale forpligtelser? ”
”Samrådsspør gsmål AU
Vil ministeren redegøre for sin beslutning om at fjerne en formulering fra et udkast til en
pressemeddelelse om, at der ved beslutning om at adskille ægtepar , hvor den ene æg-tefælle
er under 18 år , skal ske en individuel vurdering, sådan som ministeren oplyser , at hun har
gjort det (der henvises til artiklen ”Ja, der gik vi for langt” , Politiken, 21. maj 2017)?”
Under samrådet udtalte Inger Støjber g indledningsvist bl.a.:
”Der har været sagt og skrevet meget om forløbet op til min instruks af 10. februar 2016 om
adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere.
Jeg vil i dag redegøre for det forløb, der førte frem til, at min instruks blev udsendt den 10.
februar .
Jeg vil besvare de to samrådsspør gsmål samlet.
Som man måske husker , var der i slutningen af januar 2016 i medierne oplysninger om, at
der også på de danske asylcentre – ligesom i Sverige – fandtes barnebrude, der var
indkvarteret med deres ældre ægtefælle.
Jeg må ærligt sige, at jeg blev oprigtigt trist og bestyrtet over oplysningerne. Det er imod
alt, hvad jeg står for: Unge kvinder skal have frihed til at leve deres liv , som de ønsker og
vælge den ægtefælle, de ønsker . Min første reaktion var , at i Danmark be-stemmer kvinder
og mænd over deres eget liv .
Dét ønskede jeg klart og tydeligt at markere. For den samme valgfrihed gælder jo ikke
nødvendigvis i det land, de kommer fra.
Jeg var derfor også meget optaget af at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet, som jeg i
sidste ende har ansvaret for , ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et ægteskab eller
samliv , som den unge ikke selv ønsker .
Jeg ville for alt i verden undgå, at myndigheder , som jeg er ansvarlig for , bidrager til at
fastholde unge kvinder i et ufrivilligt ægteskab i den tid, hvor parterne opholder sig i
asylsystemet.
Min holdning var , at jeg i sidste ende havde ansvaret for og så at sige trådte i forældre-nes
sted over for de her piger , lidt som skoleforstanderen, når unge er på efterskole.
Og derfor var jeg optaget af at sikre, at vi ikke risikerede at stå i en situation, hvor dan-ske
myndigheder uforvarende kan komme til at bidrage til at udhule kvinders selvbe-stemmelse.
- 98 -
Mit mål var at beskytte de her piger alt det, vi kunne, og at sikre de unge en form for
”pusterum” ved ankomsten til Danmark , hvor de kan få lejlig hed til at overveje deres si-
tuation og tage stilling til, om ægteskabet eller samlivet faktisk er frivilligt.
Og pusterummet skulle sikre, at valget blevet taget under indtryk af, at nu er de her i
Danmark , og her gælder vores normer og rettigheder ved separation eller skilsmisse.
Min klare holdning var derfor , at mindreårige asylansøgere skulle indkvarteres adskilt fra
deres eventuelle ægtefælle eller samlever .
Og det er stadig min holdning i dag.
Som jeg har tilkendegivet ved flere lejligheder , har sagen om indkvarteringen af barne-
brude været genstand for mange drøftelser i ministeriet.
Ministeriets overvejelser tog afsæt i flere hensyn:
-På den ene side skulle indkvarteringsordningen varetage hensynet til barnets tarv – i
denne sammenhæng hensynet til den mindreårige ægtefælle eller samlever – og til
beskyttelsen af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-mark.
-På den anden side skulle indkvarteringsordningen ikke gøre usaglige eller ufor -
holdsmæssige indgreb i familielivet, ligesom ordningen også skulle varetage
hensynet til barnets tarv i forhold til parrets eventuelle børn.
Overvejelserne tog endvidere afsæt i, at der er overladt udlændingemyndighederne rela-tivt
vide rammer i forbindelse med indkvarteringen af asylansøgere.
Sagt på en anden måde var der hensyn til både familielivet og til barnets tarv , og det stod
over for det ønske, jeg havde om at beskytte pigerne, så de kunne få et pusterum og plads til
at vælge selv .
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg internt i ministeriet meget klart gav udtryk for , at jeg
ønskede en så restriktiv linje som overhovedet muligt. Jeg ønskede, at alle par blev skilt ad
og indkvarteret så langt fra hinanden som muligt, ja gerne med den ene i Gedser , og den
anden i Skagen .
Det af fødte en del diskussion om, hvor langt man kunne gå.
Vurderingen i ministeriet var , at der i et antal tilfælde under særlige omstændigheder skulle
gøres undtagelse til en separat indkvartering. Det skyldes hensynet til vores inter -nationale
forpligtelser .
Og det var derfor en forudsætning, at Udlændingestyrelsen skulle administrere ordnin-gen i
overensstemmelse med dansk ret, herunder vores internationale forpligtelser .
Dette fremgik af de udkast til pressemeddelelser , som jeg fik forelagt, og som indeholdt et
forbehold, og af de drøftelser om den generelle indkvarteringsordning, som fandt sted med
ministeriets jurister .
- 99 -
Et af udvalgsspør gsmålene stillet forud for dagens samråd går på, om jeg vil udlevere en
intern e-mail af 9. februar 2016, som er omtalt i Politiken.
Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne e-mails, der sendes den 9. februar
2016 i denne sag. Det skyldes hensynet til ministeriets interne beslutningsproces.
Det er fast praksis og en del af rammerne for den måde, en regering arbejder på – det gælder
for både tidligere regeringer , den nuværende og for fremtidige. Som regering har man brug
for at have et fortroligt rum for meningsdannelse og politikudvikling.
Og så vil jeg gerne sige, sådan helt principielt, at det kan jo ikke være sådan, at fordi en avis
skriver nogle forkerte ting, så skal man som ministerier og myndigheder forpligtes til at
lægge alle mulige ting frem. Politikens chefredaktør har i presselogen på TV2 News sidste
søndag jo indrømmet, at Politikens dækning af den her jo nu meget berøm-te mail alene
baserer sig på de rene gætterier , og at ingen på Politiken har set eller læst denne mail.
Jeg tror faktisk, det var Jakob Engel-Schmidt , der beskrev det sådan, at det var et me-
dieetisk trafikuheld i slowmotion. Jeg vil bare sige, at Politiken jo altså selv må stå på mål
for deres dækning af den her sag, og det må de jo så gøre i fremtiden. Men altså det kan
ikke være sådan, at et medie kan pålægge nogen selv at skulle fremlægge ting, der afgør ens
uskyld. Sådan kan det ikke være.
Men det er for mig at se også uinteressant, i og med at jeg i dag klart redegør for den
rådgivning, som jeg fik af ministeriet.
Jeg har i øvrigt flere gange i løbet af 2016 oplyst Folketinget om ordningen, og at der skal
gøres undtagelser . Det skete bl.a. på et samråd den 15. marts 2016. Som ét eksem-pel
nævnte jeg i mit svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden
kaldte et kongebrev .
Og jeg har også orienteret ombudsmanden om denne forudsætning. Det skete første gang
ved ministeriets brev af 4. maj 2016 til ombudsmanden. Det indgår også i ombuds-mandens
redegørelse.
Det vil jeg vende tilbage til.
Det forhold, at der i visse situationer vil skulle gøres undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne
set var anderledes.
På den baggrund var det afgørende for mig, at den pressemeddelelse, som jeg udsendte i
februar sidste år , indeholdt en klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle,
fremtidige indkvarteringsordning.
Jeg har det nu engang bedst med at sige tingene lige ud.
Derfor valgte jeg at beskrive den generelle indkvarteringsordning i pressemeddelelsen, så
det politiske signal til omverdenen stod helt klart.
- 100 -
Da pressemeddelelsen blev udsendt, var den således en politisk tilkendegivelse. Som
tidligere oplyst var det mig selv , der ændrede pressemeddelelsen. Det er der i sig selv intet
odiøst i. Jeg ændrer en masse pressemeddelelser .
Og som jeg tidligere har oplyst, var det også mig selv , som tog forbeholdet ud af presse-
meddelelsen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at give et klart og tydeligt politisk bud-skab,
og fordi jeg ønskede at sende et klart budskab til de unge piger på asylcentrene og til de
kræfter , som fastholder de unge piger i en kultur uden selvbestemmelse.
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det konkret er , ombudsmanden vurderer som
ulovligt. Nemlig den kategoriske og undtagelsesfrie ordlyd af min pressemeddelelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en instruks, skyldes det, at der ikke i
umiddelbar forlængelse af pressemeddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig instruks til
Udlændingestyrelsen , som beskrev de undtagelser , der skulle gøres.
Det vil også sige, at på det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, har
dokumentet ikke haft karakter af en instruks.
Derfor blev der heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen ef-ter
sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for
Udlændingestyrelsen .
Sådan en vurdering lå der altså ikke på mit bord.
Og derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af pressemeddelelsen drøftet med mine
embedsmænd, om selve det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt min po-
litiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog undtagelsen ud af ordlyden.
Rådgivningen af mig fra mine embedsmænd gik alene på, at der i indkvarteringsordnin-gen
skulle være en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde.
I forhold til Udlændingestyrelsens administration af indkvarteringsordningen gælder , at
styrelsen hele tiden har administreret den i overensstemmelse med vores internationale
forpligtelser . Det har de hele tiden.
Som et resultat af den administration har Udlændingestyrelsen i 6 sager på intet tids-punkt
adskilt parret.
Også dette indgår i ombudsmandens vurdering af sagsforløbet.
Pressemeddelelsen blev ikke umiddelbart efter den 10. februar 2016 fulgt op af andre
skriftlige instrukser til Udlændingestyrelsen .
Derfor blev min pressemeddelelse den eneste skriftlige instruks på dette tidspunkt til
Udlændingestyrelsen .
I sin kategoriske og undtagelsesfri form var den ifølge ombudsmanden ulovlig, og det har
jeg taget til efterretning.
- 101 -
Det fremgår også af ministeriets svar af 3. februar 2017 på ombudsmandens foreløbige
redegørelse.
Når pressemeddelelsen efterfølgende vurderes ulovlig, skyldes det – som sagt –, at den ikke
på et tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig skriftlig instruks til Udlændingesty-relsen.
Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det også, at vi umid-
delbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med en
egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Det skulle vi. Det vil jeg gerne tage på mig. Det burde vi have gjort anderledes.
Nu vender jeg mig så væk fra selve pressemeddelelsen – eller min generelle instruks, om
man vil – et øjeblik for at fokusere på sagsforløbet efter den 10. februar 2016.
Spørgsmålet er , om Folketinget først nu er blevet bekendt med, at der skal gøres undta-gelse
i særlige tilfælde.
Det kan man næsten få indtrykket af, når man læser Politikens artikler .
Men jeg vil erindre om, at jeg flere gange efter den 10. februar 2016 har orienteret Fol-
ketinget om, at der i særlige tilfælde skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om se-parat
indkvartering, uanset beskrivelsen af den generelle indkvarteringsordning i min in-struks.
At der ikke er tale om en undtagelsesfri ordning nævnte jeg blandt andet flere gange i mit
svar under behandlingen af samråd Z den 15. marts 2016. Som ét eksempel nævnte jeg i mit
svar det tilfælde, at et par er blevet gift i Danmark med det, man før i tiden kaldte et
kongebrev .
Det følger af mit svar , at der er tale om ét eksempel, og at der således vil kunne være flere
eksempler . Mit talepapir fra samrådet er oversendt til Folketinget.
Jeg har også redegjort for sagen i besvarelsen af en række Folketingsspør gsmål.
I mit svar af 9. marts 2016 på spør gsmål 302 stillet af Udlændinge- og Integrationsud-valget
redegør jeg først for den generelle indkvarteringsordning. Herefter fremgår det af svaret, at
Udlændingestyrelsen var i færd med, og nu citerer jeg, ”at omsætte min gene -rel le instruks
i retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager” . At der skulle ud -sendes
retningslinjer for anvendelse i de konkrete sager afspejler , at den generelle in-struks ikke var
udtømmende. Jeg skal være den første til at sige, at det kunne have været formuleret klarere.
At der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde er også anført bl.a. i mit svar af 9. maj 2016
på spør gsmål 513 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Og at der skal gøres undtagelse i særlige tilfælde fremgår også af ministeriets notat om
fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i disse sager , som er sendt til Fol-
ketinget den 12. december 2016.
- 102 -
Senest har jeg redegjort for dette under behandlingen af beslutningsforslag B 38 den 7.
februar i år .
Jeg har altså flere gange over for Folketinget tilkendegivet, at der skal gøres undtagelse fra
udgangspunktet om separat indkvartering i særlige tilfælde.
Desuden blev det over for Udlændingestyrelsen i en e-mail den 18. marts 2016 præcise-ret,
at indkvarteringen skal ske på en sådan måde, at dette ikke er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt.
Læser man ombudsmandens endelige redegørelse af 23. marts 2017 om sagen, fremgår det
da også, at ombudsmanden er opmærksom på, at det samtidig med udsendelsen af min
instruks blev antaget, at der skulle gøres undtagelse i særlige tilfælde.
Ombudsmanden lægger således til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at
pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.
Lad mig runde af.
For at sige det klokkeklart: Jeg har ikke ændret mit syn på barnebrude, hvor ned til 15-årige
piger med eller mod deres vilje giftes med ældre mænd, selvom de måske ikke er meget
ældre end 18 år .
Og jeg siger også klart, at der er ting i dette forløb, som kunne være håndteret bedre. Og det
vil jeg gerne tage på mig, som jeg allerede har sagt.
Mit klare politiske mål var at sikre de unge en form for ”pusterum” ved ankomsten til
Danmark , hvor de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og tage stilling til, om de
fortsat ønsker at bo sammen med deres ægtefælle eller samlever .
Og derfor er det afslutningsvist også vigtigt for mig at fremhæve følgende pointer:
Der er tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen aldrig har skilt parrene ad.
Der er tilfælde, hvor styrelsen har skilt parrene ad.
Og nok så vigtigt, så har den unge kvinde i 4 af de sager , hvor styrelsen har skilt parrene ad,
bagefter selv valgt at forblive adskilt fra sin mand.
Her er vi så ved det, der er sagens absolutte kerne for mig, nemlig hensynet til pigerne,
deres liv og deres fremtid.
Og det faktum, at vi i statsfinansierede asylcentre var på vej til at fastholde dem i det, der
for mig er et middelalderligt familiemønster .
Men nu var det altså Danmark , de kom til. Og her er piger og drenge – kvinder og mænd –
lige meget værd.
- 103 -
Og derfor glæder jeg mig over , at kvinderne har fået muligheden for at få et pusterum, og at
vi nu kan se, at det pusterum, adskillelsen fra deres mænd, har medført, at 4 piger har bedt
om ikke at komme tilbage til den mand, som de var blevet gift med eller var samlevende
med. Så med andre ord, så var der efter min mening god grund til at foreta-ge beskyttelsen
af de her piger .
Og så vil jeg godt lige her til sidst tilføje, at det kan godt være, at nogle af de her piger var
17 år , da de kom til Danmark med deres ægtefælle, og at deres ægtefæller var i 20’e rne,
men vi ved også, at nogle af dem fik deres første barn som 14 årig. Det synes jeg I skulle
tage at overveje.”
På et spør gsmål fra Nicolai W ammen (S) udtalte Inger Støjber g bl.a.:
”… Altså sagt uden at være polemisk, så vil jeg sige, nu har jeg jo været til stede under det
her forløb, det har Jørgen Grønnegård Christensen jo ikke, så derfor så må noget af det jo
nødvendigvis også være på antagelser fra hans side. Og derfor , så kan jeg jo hel-ler ikke gå
ind og kommenterer på hans overvejelser , det, tror jeg, er rimelig selvsagt. Men altså jeg
kan sige, at jeg har jo ikke lagt skjul på, at der har været grundige drøftel-ser , så er det mildt
sagt. Der har været diskussioner i ministeriet om indkvarteringsord-ningen. Altså, hvordan
skulle det her foregå. Og jeg har også før givet det eksempel, at på et tidspunkt, der foreslår
jeg, at adskillelsen skal se, så den ene part skal bo i Gedser , og den anden på Skagen. Og det
får jeg så at vide, det er simpelthen for langt at gå, det kan man ikke. Men okay , så må man
jo rette ind. Og det er jo sådan, politiske diskussi-oner foregår . Det tror jeg i hvert fald også
godt du ved som minister ..., at man har den her type diskussioner i ministeriet, for ellers så
agerer man jo heller ikke som politiker . Og jeg har haft et meget stort ønske om at få adskilt
parrene. Så derfor , så har der været grundige drøftelser om indkvarteringsordningen, men jo
ikke om pressemeddelelsen, og om, om ordlyden var ulovlig. Der foreligger ikke en
advarsel. Og det er jo også præcis dét – altså jeg synes jo sådan set også, at det er lidt vigtigt
at holde sig for øje, at vi har en ombudsmand, som har haft adgang til alle dokumenter , også
dét, man kunne kalde for den famøse mail, den har ombudsmanden også haft i sin hånd, så
han ved jo, kan man sige, mere end i hvert fald andre, der står og kommenterer på det her på
sidelinjen – han ved langt, langt mere. Og han konkluderer jo, at det jo på intet tidspunkt har
været intentionen fra Udlændingestyrelsen at udføre ... iværksætte en ulovlig praksis. Så jeg
synes rent faktisk – og det er sådan sagt helt uden polemik på nogen som helst måde, jeg
synes sådan set, at det er fair nok at lægge ombudsmandens endelige redegørelse til grund.”
Besvar else af spør gsmål nr . 904
Den 21. juni 2017 besvarede Inger Støjber g følgende spør gsmål nr . 904, som var stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias T esfaye (S) og Josephine Fock (ALT)
den 15. juni 2017:
- 104 -
”Er det korrekt, når Udlændingestyrelsen i sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand den
28. april 2016 skriver: ” Udlændingestyrelsen modtog samtidig med udsendelsen af
pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet om administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med ind-
holdet af pressemeddelelsen. Instruksen betød således, at ingen mindreårige fremover måtte
indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , og at dette skulle gælde uanset
om parret måtte have fællesbørn. Instruksen betød også, at der straks skul-le ske adskillelse
i de aktuelle sager , hvor en mindreårig allerede var indkvarteret sam-men med en ældre
ægtefælle eller samlever .” (UUI alm. del – bilag 152, side 23)? ”
Af svaret fremgår:
”Ja, det er korrekt.
Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketin-gets
Ombudsmand, som var vedlagt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ud-talelse
af 4. maj 2016 til ombudsmanden, jf. Folketingets Ombudsmands endelige rede-gørelse af
23. marts 2017 (UUI alm. del – bilag 152).
Jeg vil i øvrigt redegøre for forløbet efter udsendelsen af min generelle indkvarterings-
instruks af 10. februar 2016 ved min besvarelse af samrådsspør gsmål A W og A Y (UUI alm.
del) den 23. juni 2017.”
Samråd A W-AZ
Den 23. juni 2017 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål A W, AX,
AY og AZ fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Mattias T esfaye (S) og Josephine Fock (ALT). Spør gsmålene var sålydende:
”Samrådsspør gsmål A W
Vil ministeren detaljeret redegøre for forløbet efter at ministeren fjernede formuleringen om
at foretage en konkret vurdering i pressemeddelelsen af 10. februar 2016, herunder orientere
om hvordan det gik til at pressemeddelelsen fik karakter af en instruks på mi-nisterens
ressortområde, hvornår i forløbet det går op for ministeren at pressemeddelel-sen har fået
karakter af en instruks, hvorvidt ministeren efterfølgende af sit embedsværk blev gjort
opmærksom på at instruksen i sit indhold var ulovlig, om ministeren blev vej-ledt om ikke
at lade pressemeddelelsen blive fulgt op med en instruks, og om ministeren efterfølgende
fulgte op og lod sig orientere om Udlændingestyrelsens håndtering af de konkrete sager?”
”Samrådsspør gsmål A Y
Vil ministeren redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af den
undtagelsesfrie instruks, herunder hvorvidt der ved modtagelsen i Udlændingestyrelsen
opstår bekymring omkring lovligheden af instruksen, hvorvidt der iværksættes tiltag med
henblik på at foretage en undtagelsesfri adskillelse i sagerne, samt hvornår man i
Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at instruksen er ulovlig i sit indhold, og hvornår
man ophører med at administrere i overensstemmelse med instruksen? ”
- 105 -
”Samrådsspør gsmål AX
Vil ministeren redegøre for , om det var i overensstemmelse med ministerens sandheds-pligt
at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i pressemeddelelsen af 10.
februar 2016? ”
”Samrådsspør gsmål AZ
Vil ministeren i samtlige de tilfælde, hvor hun siden 10. februar 2016 har besvaret
spørgsmål fra Folketinget om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samleven-de
asylansøgere, redegøre for , hvordan hvert enkelt svar harmonerer med ministerens
forklaring under samrådet 1. juni 2017 om, at det gennem hele forløbet har været en for -
udsætning og en del af ministerens instruks, at alle par skulle vurderes konkret og indi-
viduelt, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og Danmarks internationale
forpligtelser? ”
Under samrådet udtalte Inger Støjber g bl.a.:
”Så lad mig lige her i første omgang samle op.
For det første: På det tidspunkt, hvor vi sad og arbejdede med pressemeddelelsen, havde
dokumentet ikke karakter af en instruks, og derfor blev der ikke foretaget en juridisk
vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være ulovlig, hvis den efter -
følgende skulle læses som en instruks. Derfor har jeg ikke forud for udsendelsen af
pressemeddelelsen drøftet med mine embedsmænd om selve det, at jeg udsendte pres-
semeddelelsen, der indeholdt min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg tog
undtagelsen ud af ordlyden.
For det andet: Når Ombudsmanden efterfølgende vurderer , at pressemeddelelsen efter sit
indhold var ulovlig, skyldes det, at den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt op af en
egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen .
For det tredje: Når jeg har taget Ombudsmandens kritik til efterretning, betyder det og-så, at
vi umiddelbart i forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op med
en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nødvendige forbehold.
Disse tre pointer fremhævede jeg på samrådet den 1. juni, og det er selvfølgelig også mit
svar i dag. Men jeg medgiver jo også – det sagde jeg også den 1. juni – at kommu-
nikationen til Udlændingestyrelsen ikke har været stringent.
I forlængelse af dette så er det vigtigt for mig at gøre en ting meget klart, som jeg tror at
kritikerne i det her forløb har overset. Centralt i den her sag står Udlændingestyrelsens
administration af indkvarteringsordningen og spør gsmålet om, hvad jeg var bekendt med i
forhold til Udlændingestyrelsens administration efter udsendelsen af pressemed-delelsen.
Jeg kan helt klart sige, at Udlændingestyrelsen foretog en individuel vurde-ring. Med andre
ord så blev der foretaget en vurdering af den enkelte sags omstændig-heder . Det ved jeg,
fordi jeg jo fulgte opfølgningen i sagen.
- 106 -
Som jeg har sagt, så gav jeg internt i ministeriet meget klart udtryk for , at jeg ønskede en så
restriktiv linje som overhovedet muligt. Derfor bad jeg tidligt i forløbet om at bli-ve
orienteret om implementeringen af den nye ordning, og jeg var af naturlige grunde særlig
interesseret i de sager , hvor Udlændingestyrelsen ikke havde adskilt parrene. Det betyder , at
jeg blev bekendt med, at styrelsen foretog en vurdering af hver enkelt sags omstændigheder .
Og derfor ved jeg jo også, og det ved I jo så også fra Ombudsmandens rapport, at der var
seks par , der aldrig blev adskilt, hvilket jo som nævnt også fremgår af Ombudsmandens
rapport, og som jeg jo også allerede sagde på samrådet den 1. juni.
Så er der stillet spør gsmål til, om jeg vil redegøre for forløbet i Udlændingestyrelsen ef-ter
modtagelsen af instruksen. Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bi-drag til
besvarelsen af det spør gsmål, og mit svar bliver derfor også lidt specielt, fordi jeg gerne vil
læse styrelsens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det synes jeg er det rigtigste at gøre i den her
sag. Udlændingestyrelsen har om forløbet efter udsendelsen af presse-meddelelsen oplyst
følgende, og nu læser jeg så op:
Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemedde-
lelse om, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægte-
fælle eller samlever . Udlændingestyrelsen modtog umiddelbart efter udsendelsen af
pressemeddelelsen den 10. februar 2016 en mundtlig instruks fra Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet om administrativt at ef fektuere i overensstemmelse med indholdet af
pressemeddelelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede desuden Udlæn-
dingestyrelsen om straks at orientere indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslin-jer .
Indkvarteringsoperatørerne blev derfor den 10. februar 2016 orienteret om de nye
retningslinjer .
Udlændingestyrelsen orienterede om, at de nye retningslinjer betød, at ingen mindreåri-ge
fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever , uanset om der
var fælles børn, og at der skulle ske adskillelse i samtlige sager , hvor en mindre-årig var
indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever . Udlændingestyrel-sen bad
samtidig om at blive orienteret, hvis operatørerne blev opmærksomme på par , der var
omfattet af Udlændinge- og Integrationsministeriets instruks. Det var Udlændin-gestyrelsen,
der i hver enkelt sag efterfølgende skulle beslutte, om der skulle ske en se-parat
indkvartering. Det var altså ikke operatørerne, der skulle træf fe denne beslutning.
Der blev ikke den 10. februar 2016 truf fet beslutning om separat indkvartering. Udlæn-
dingestyrelsen orienterede den 10. februar 2016 alene indkvarteringsoperatørerne om nye
retningslinjer . Den 10. februar 2016 var det Udlændingestyrelsens vurdering, at det ville
rejse spør gsmål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser , hvis der skulle etableres
en ordning, hvorefter mindreårige over 15 år uden mulighed for , at der kunne gøres en
undtagelse, skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller samlever .
Disse spør gsmål blev rejst af Udlændingestyrelsen over for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, og spør gsmålene blev som følge heraf i de kommende dage og uger lø-bende
drøftet mellem Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet tilkendegav i forbindelse med disse drøftelser , at
styrelsen kunne forelægge konkrete problemstillinger for departementet, hvis styrel-sen i
relation til de konkrete sager ønskede departementets vurdering af foreneligheden med
Danmarks internationale forpligtelser . Efter anmodning fra Udlændinge- og Inte-
- 107 -
grationsministeriet orienterede Udlændingestyrelsen løbende ministeriet om status ved-
rørende adskillelse af parrene i de konkrete sager . Citat slut.
I forhold til spør gsmålet om, hvordan Udlændingestyrelsen rent faktisk har administre-ret
ordningen, har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg så op igen:
Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt administreret ordningen på en sådan måde, at
der ikke kunne gøres undtagelser fra instruksen. Udlændingestyrelsen har i alle sager
foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skulle ske en separat indkvarte-ring.
Udlændingestyrelsens har under hele forløbet siden den 10. februar 2016 admini-streret
ordningen vedrørende indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på asylcentre
under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser .
Beslutningerne om, hvorvidt der skulle ske adskillelse i de konkrete sager , blev truf fet,
efterhånden som Udlændingestyrelsen foretog en gennemgang af sagerne. De første par
blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. 6 dage efter Udlændinge- og Integrationsministe-
riets pressemeddelelse af 10. februar 2016. Den 18. februar 2016 anmodede Udlændin-
gestyrelsen operatørerne om følgende oplysninger: Der blev bl.a. indhentet oplysninger om
eventuelle fælles børn, graviditet, familiemedlemmer , som også opholdt sig i Dan-mark,
operatørernes vurdering af eventuelle behov for foranstaltninger m.v . Par med fælles børn
blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken forælder der skulle ind-kvarteres sammen
med fællesbørnene. Udlændingestyrelsen anmodede endelig operatø-rerne om oplysninger
om, hvorvidt familier var velfungerende, herunder om der var be-kymring for parternes
eventuelle børns trivsel, og hvordan det vurderedes, at familien ville fungere efter en
adskillelse af parret, samt om oplysninger om, hvorvidt der var øv-rige forhold, som
styrelsen burde være opmærksom på. Oplysningerne indgik bl.a. i vurderingen af, om der
skulle ske adskillelse.
I forbindelse med gennemgangen af oplysningerne i sagerne identificerede Udlændinge-
styrelsen fem sager , hvor Udlændingestyrelsen ikke indkvarterede parrene separat, idet det
var styrelsens vurdering, at separat indkvartering ville være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser . Disse sager blev i starten af marts forelagt Udlændinge- og
Integrationsministeriet med henblik på departementets tilkendegivelse af forståelsen af de
retlige rammer , herunder rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser . Citat slut.
I forhold til spør gsmålet, om Udlændingestyrelsen har foretaget partshøringer i de om-talte
sager , så har Udlændingestyrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg altså igen op:
I forelæggelsen af instruksen drøftede Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet spør gsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk forvaltningsvirksom-hed,
når styrelsen beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale om en afgø-relse i
forvaltningslovens forstand. Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering betyder , at
en beslutning om at flytte en asylsøger fra et asylcenter til et andet er såkaldt faktisk
forvaltningsvirksomhed. Det medfører bl.a., at der ikke efter forvaltningsloven skal ske
partshøring i sagerne, og at der ikke skal træf fes afgørelse i sagerne. Sådan er det også, hver
gang en asylansøger flyttes, fordi f.eks. et asylcenter lukkes.
Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning om at flytte, kan Udlændingesty-relsen
give asylsøgeren et såkaldt flyttepåbud. Flyttepåbuddet er en afgørelse i forvalt-
- 108 -
ningslovens forstand. Det betyder bl.a., at reglerne om partshøring herefter gælder , og at der
skal træf fes en afgørelse i sagen.
Indtil april 2016 blev sagerne behandlet som alle andre sager om indkvartering af asyl-
ansøgere, altså som faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager , hvor Udlændingestyrel-sens
beslutning om flytning blev fulgt, blev der ikke truf fet en afgørelse herom i forvalt-
ningslovens forstand, og der blev derfor ikke foretaget partshøring, ligesom der ikke blev
givet en begrundelse. Det ændrer dog ikke på, at der blev administreret således, at der blev
foretaget en konkret og individuel vurdering af, om det var foreneligt med Dan-marks
internationale forpligtelser at adskille parrene.
Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage de konkrete sager om
adskilt indkvartering. Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle træf fes en egentlig
afgørelse i alle sager . Og baggrunden for genoptagelsen af sagerne var ikke en vurde-ring
af, om styrelsens beslutning om separat indkvartering var i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser , den var derimod at sikre, at sagerne bliver behandlet som af-
gørelsessager på grund af den indgribende karakter for de involverede par , og at parter -ne
derfor også fik lejlighed til at komme med deres bemærkninger til adskillelsen. Citat slut.
Det vil sige, at hele spør gsmålet om partshøringer er udtryk for juridiske overvejelser om,
hvorvidt beslutningen om at adskille parrene var af så indgribende karakter , at der var tale
om en afgørelse, hvor parterne skulle have lejlighed til at komme med deres be-mærkninger ,
inden afgørelsen blev truf fet. Jeg vil gerne sige meget klart, at det var juri-diske
overvejelser , som jo foregik imellem Udlændingestyrelsen og departementet, og det var
ikke juridiske overvejelser , som jeg var inde over . Jeg bliver først gjort bekendt med emnet,
efter at det er besluttet, at der skal træf fes afgørelse i alle sager , hvorfor der jo så også skal
gennemføres partshøringer .
Jeg har også noteret mig, at der flere steder har bredt sig den opfattelse, at Udlændinge-
styrelsen skulle have omgjort de første sager om adskillelse, fordi de var forkerte. Ud-
lændingestyrelsen har hertil oplyst følgende, og jeg læser så op igen:
Ordningen indebærer , at parrene indkvarteres hver for sig, medmindre det er i strid med
Danmarks internationale forpligtelser . Den separate indkvartering opretholdes kun så længe,
det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser . At et par først bliver skilt ad og
senere får mulighed for at blive indkvarteret sammen, er derfor ikke et ud-tryk for , at det var
forkert at indkvartere parret hver for sig i første omgang. Det er der -imod udtryk for , at
varigheden indgår i vurderingen af, hvor længe en separat indkvarte-ring kan opretholdes og
samtidig være i overensstemmelse med Danmarks internationa-le forpligtelser . Citat slut.
Så vidt Udlændingestyrelsens eget bidrag om forløbet i Udlændingestyrelsen efter ud-
sendelsen af min generelle indkvarteringsordning. Som Udlændingestyrelsen selv har
redegjort for , har styrelsen under hele forløbet administreret ordningen under hensynta-gen
til Danmarks internationale forpligtelser . Jeg kan i øvrigt henvise til de skriftlige
udvalgsspør gsmål, som er besvaret, bl.a. med bidrag fra Udlændingestyrelsen .
Som sagt anerkender jeg, at forløbet kan kritiseres, og jeg står ved, at den samlede kom-
munikation fra departementet til Udlændingestyrelsen om ordningens indhold har været
- 109 -
mangelfuld. Det sagde jeg også allerede den 1. juni på samrådet, og derfor har jeg også taget
Ombudsmandens alvorlige kritik til efterretning. Det gælder for det første kritik-ken af selve
indholdet af instruksen, og det gælder også Ombudsmandens kritik om, at
pressemeddelelsen med det kategoriske og undtagelsesfri indhold og kommunikationen i
øvrigt til Udlændingestyrelsen medførte en betydelig risiko for forkerte afgørelser .
Så spør ges der i samråd AX, om det var i overensstemmelse med min sandhedspligt som
minister at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vurdering i presse-
meddelelsen af 10. februar 2016. Det er klart, at en ministers sandhedspligt også omfat-ter
udsendelsen af en pressemeddelelse. Samtidig tror jeg også, at alle er enige om, at ministres
pressemeddelelser også er et politisk redskab, og at der derfor ikke gælder de samme krav
om en udtømmelig retlig gennemgang af et givent anliggende, som tilfæl-det er i
eksempelvis svar på spør gsmål fra et af udvalgene i Folketinget. Men naturligvis skal
pressemeddelelsens indhold ligge inden for rammerne af sandhedspligten. Det vil være en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der stilles til en presse-meddelelse, for
at sandhedspligten kan siges at være opfyldt. Heri indgår bl.a. hensynet til at kommunikere
et klart og tydeligt signal. Det er den afvejning, der bliver foretaget.
Som jeg også tidligere har oplyst, var det mig selv , som tog forbeholdet ud af presse-
meddelelsen. Ingen betvivler vel min eller andre ministres ret til at anvende pressemed-
delelser med det sigte, uanset om man så deler min politiske holdning i den her sag eller ej.
Men uanset mit politiske sigte med pressemeddelelsen skulle vi, som jeg også har
tilkendegivet tidligere, under alle omstændigheder umiddelbart i forlængelse af udsen-
delsen af pressemeddelelsen have fulgt op med en egentlig skriftlig instruks med de
nødvendige forbehold, og det sagde jeg som sagt også allerede på samrådet den 1. juni.
Endelig beder udvalget mig om at redegøre for , om mine svar siden instruksen af 10.
februar 2016 på Folketingets spør gsmål om adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller
samlevende asylansøgere i alle tilfælde harmonerer med forudsætningen om en in-dividuel
vurdering i hvert enkelt tilfælde, og at praksis skulle stemme overens med dansk ret og
Danmarks internationale forpligtelser . Til brug for svaret er der foretaget en gennemgang af
de spør gsmål, der er stillet om denne sag siden den 10. februar 2016, og mine svar . Efter
ministeriets opgørelse er der stillet i alt godt 40 spør gsmål med det her indhold, og jeg vil
ikke redegøre i detaljer for hvert enkelt svar til Folketinget, det er rammerne for et samråd
simpelt hen ikke til, men jeg vil naturligvis svare på det som skriftlige spør gsmål, hvis der
skulle være behov for det. Det må I så sende over efterføl-gende, hvis I mener det.
Generelt vil jeg sige, at der i alle svar , der er givet efter samråd Z den 15. marts 2016,
udtrykkeligt henvises til, at instruksen om adskilt indkvartering er et udgangspunkt, og at
det således kan komme på tale at gøre undtagelse i særlige tilfælde. Forud for samråd Z
svarer jeg på to spør gsmål til Folketinget om det her emne.
Mit første svar af 24. februar 2016 er et svar på et § 20-spør gsmål. Spør gsmålet lyder , om
jeg er tilfreds med hjælpen til de såkaldte barnebrude, og om man gør nok for at op-søge og
hjælpe dem. Som enhver vil være klar over , synes jeg ikke, at man havde gjort nok, og i
svaret redegør jeg derfor bl.a. for det, for det, jeg har sat i værk, og for min po-litiske
holdning. Det betyder også, at jeg gentager ordlyden af min pressemeddelelse af 10. februar
2016. I lyset af Ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at svaret på
- 110 -
det her punkt kunne have været mere præcist, da der jo ikke er svaret juridisk … eller
udtømmende.
Mit andet svar forud for samråd Z er i et svar af 9. marts 2016 på et udvalgsspør gsmål.
Spørgsmålet er bl.a., om jeg vil udarbejde nye retningslinjer på området, der respekterer
dansk kultur og dansk lovgivning. I mit svar redegør jeg først for min generelle indkvar -
teringsinstruks, hvorefter ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan indkvarteres
sammen med deres ægtefælle eller samlever , og derefter fremgår det – og nu citerer jeg – at
jeg har forstået, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min generelle in-struks i
retningslinjer , der skal anvendes i de konkrete sager . Citat slut.
At styrelsen skulle omsætte den generelle instruks i retningslinjer til anvendelse i kon-krete
sager , afspejler jo, at den generelle instruks ikke var udtømmende. Som tidligere nævnt skal
jeg være den første til at sige, at det jo kunne have været formuleret klarere, men det er også
vigtigt at understrege, som jeg også gjorde på det sidste samråd, at in-gen af disse to
spørgsmål står alene, men netop bliver fulgt op af mit svar til Folketinget få dage senere
under samråd Z.
Til sidst – og lad det så være mine afsluttende bemærkninger – er det vigtigt for mig, at vi
ikke glemmer , hvad det her først og fremmest handler om ude i den virkelige verden. Som
jeg ser det, er det fremmed i Danmark , at piger skal giftes og få børn i en meget ung alder .
Mit klare politiske mål med adskillelsen var at give de unge piger en form for pusterum, når
de kom til Danmark , så de kunne få lejlighed til at overveje deres situati-on og tage stilling
til, om de fortsat ønskede at bo med deres ægtefælle eller samlever . Det var fra starten mit
klare politiske mål, og det har jeg ikke lagt skjul på og også nøje fulgt op på. For det er altså
et spør gsmål, der ligger mig meget på sinde, og det tror jeg også alle ved.
Hvad oppositionen i virkeligheden vil, er mig derimod aldeles uklart. Jeg har sagt klart, at
der var ting i det her forløb, der kunne have været håndteret bedre. Pressemeddelelsen
skulle have været fulgt op af en egentlig instruks, det kunne være gjort bedre, og det er jo
også det, Ombudsmanden kritiserer . Den kritik har jeg taget til mig, ligesom jeg er -kender ,
at jeg har haft det politiske ansvar for forløbet. Det kan der ikke være nogen tvivl om.
Men vi skal heller ikke glemme, at Udlændingestyrelsen ikke skilte nogen i dagene efter
pressemeddelelsen, at der blev foretaget en individuel sagsbehandling, og at der var til-
fælde, hvor styrelsen ikke skilte parrene ad. Og derfor ser jeg, efter mere end 5 timers
samråd den 1. juni og 73 spør gsmål stillet til mig, den her sag som en sag, der selvfølge-lig
handler om min embedsførelse, ingen tvivl om det, og det svarer jeg også gerne på. Men jeg
oplever altså også, selv om oppositionen sikkert siger det modsatte, at sagen i stigende grad
bruges til at skabe tvivl om den udlændingepolitik, der bliver ført her i Danmark . Og til det
vil jeg bare sige, at det lykkes I altså ikke med. V i fører og vil fort-sat føre en stram
udlændingepolitik.
I den her sag har jeg ønsket at give pigerne et pusterum, så de får mulighed for selv at tage
stilling til, om de vil fortsætte deres ægteskab her i landet. Nogle gange kræver det et
pusterum at se, at der er andre måder at leve på end i det land, man kommer fra. Og det
pusterum vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at give dem inden for rammerne af lov-
givningen og selvfølgelig jo dermed også de internationale forpligtelser . Men der skal
- 111 -
ikke herske tvivl om, at mit mål hele tiden har været at beskytte de her piger , og jeg kunne
ærlig talt godt tænke mig, at det var et fælles mål for os i Folketinget. Men jeg kan konst
atere, at det har det ikke været.”
Samråd Q, R og U
Den 1. marts 2019 deltog Inger Støjber g i et samråd til besvarelse af samrådsspør gsmål Q, R og U
fra Mattias T esfaye (S), Søren Sønder gaard (EL), Caroline Magdalene Meier (ALT), So-fie
Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF). Spør gsmålene var sålydende:
”Samrådsspør gsmål Q
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for , hvad der blev sagt
på koncerndirektionsmødet i ministeriet den 10. februar 2016, som kan have givet den
daværende direktør i Udlændingestyrelsen anledning til i en e-mail samme dag at skrive:
”Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til s a-gen – uanset
Børnekonventionen, når parret har et fælles barn” (jf. artiklen ”Hemme lig-holdt mail
modsiger Støjber gs forklaring om ulovlig instruks” , Information, den 7. fe-bruar 2019)? ”
”Samrådsspør gsmål R
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for de overvejelser , der
foregik i ministeriet og Udlændingestyrelsen , og som lå til grund for ikke at over -sende den
e-mail til Ombudsmanden, der omtales i svar på spm. 1000 (UUI alm. del, folketingsåret
2016-17), og redegøre for om artiklen ”Hemmeligholdt mail modsiger Støjber gs forklaring
om ulovlig instruks” (I nformation, den 7. februar 2019) har givet ministeren og styrelsen
anledning til at revurdere beslutningen om ikke at stille e-mailen til rådighed for
Ombudsmanden? ”
”Samrådsspør gsmål U
Vil ministeren på et ikke-besluttende, orienterende samråd redegøre for , hvorfor mini-steren
hverken har oplyst Folketingets Ombudsmand eller Folketinget om indholdet af den
mailkorrespondance mellem ministeriet og direktøren for Udlændingestyrelsen af 10.
februar 2016 som beskrevet i Information den 7. februar 2019 ”Hemme ligholdt mail
modsiger Støjber gs forklaring om ulovlig instruks” ? V il ministeren fastholde sin udt a-lelse
på samrådet den 1 1. oktober 2017 ”Dagens samråd følger jo så også op på statsmi-nisterens,
justitsministerens og mine egne omkring ca. 200 folketingssvar , som er be-svaret i
tilknytning til samrådet her i dag og de to foregående samråd af i alt ca. 7 timers varighed.
Der er altså med andre ord tale om en sag, som er meget, meget grundigt be-lyst, og hvor
jeg flere gange har redegjort detaljeret for forløbet. Derfor så vil de svar , jeg giver i dag, jo
også i meget vidt omfang være en gentagelse af både de skriftlige, men jo også de
mundtlige svar , som allerede er afgivet til Folketinget i den her sag ”. ”
Under samrådet udtalte Inger Støjber g bl.a.:
”Før min pressemeddelelse den 10. februar 2016 har der så vidt vi ved ikke været nogen
sager , hvor mindreårige piger over 15 år er blevet adskilt fra deres ældre ægtefælle mod
- 112 -
deres vilje. Altså ingen sager hvor piger på 15, 16 eller 17 år er blevet adskilt fra en æl-dre
mand, medmindre pigerne selv har givet udtryk for et sådant ønske, eller hvis der var tale
om mistrivsel. Med min pressemeddelelse, der er denne praksis så vendt på ho-vedet. Jeg
har hele vejen igennem sagt, at det var mit politiske ønske at vende praksis på hovedet. Min
holdning var og er klar . Vi må og kan ikke tillade, at ældre mænd bor sammen med unge
piger på vores asylcentre. Det er det politiske mål, jeg har haft for øje. Både før , under og
efter forløbet med pressemeddelelsen. Og derfor så tilkendegav jeg også tidligere, at mit
ønske var , så vidt muligt, at adskille parrene – og dermed ligge en så restriktiv linje, som
overhovedet mulig. Jeg har også oplyst udvalget om, at jeg på forhånd, dvs. inden
pressemeddelelsen blev sendt ud, vidste, at der skulle gøres undta-gelser i særlige tilfælde,
og det var den rådgivning, jeg fik fra ministeriet. Og jeg har også klart sagt, at det forhold,
at der i visse situationer skulle gøres en undtagelse, havde jeg ærligt talt gerne set
anderledes. Derfor ønskede jeg også, at min pressemeddelelse i 2016 i februar indeholdt en
klar politisk tilkendegivelse fra mig om den generelle ind-kvarteringsordning. Jeg
forudsatte, at myndighederne hurtigt fulgte op på mit ønske om at vende udgangspunktet på
hovedet. Derimod så havde jeg ikke noget politisk øn-ske om at ændre på de
forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler . Heller ikke i forhold til spør gsmålet om
partshøring. Og derfor , så var jeg jo ikke inde over spør gsmålet om partshøring, men blev
først orienteret, da Udlændingestyrelsen havde besluttet at foreta-ge partshøring i alle sager .
Det ligger også helt fast, det siger Udlændingestyrelsen selv, at Udlændingestyrelsen under
hele forløbet, i alle sager , har foretaget en konkret og in-dividuel vurdering under
hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser . Og det ligger fast, at jeg vidste, at
Udlændingestyrelsen ikke administrerede ordningen undta-gelsesfrit, fordi jeg netop fulgte
sagerne tæt, hvor der aldrig var sket en adskillelse. Og derfor var jeg heller ikke på det
tidspunkt optaget af, om pressemeddelelsen var blevet fulgt op af en egentlig instruks, for
jeg vidste jo netop via de konkrete sager , at presse-meddelelsen faktisk ikke blev
administreret undtagelsesfrit af Udlændingestyrelsen . Det ændrer ikke ved, at jeg og
ministeriet, har taget Ombudsmandens alvorlige kritik fra marts 2017 til efterretning. Det
står nemlig også klart, at den samlede kommunikation til Udlændingestyrelsen om den nye
indkvarteringsordning ikke var stringent nok, og der -for har jeg også klart sagt, at der var
ting i den her sag, som vi burde have gjort anderle-des. Men på intet tidspunkt har jeg
forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis, hvor myn-dighederne adskilte par i strid med vore
internationale forpligtelser . Og jeg gentager , at Udlændingestyrelsen selv har sagt helt klart,
at man selv har foretaget en vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Så efter
Ombudsmandens kritik så er der simpelt-hen ikke mere at komme efter i den her sag.
Realiteten er , at alle de konkrete sager hele vejen igennem har været genstand for en
individuel vurdering, og det har jeg vidst lige fra begyndelsen.”
De berørte par
Ændringen af praksis for indkvartering af mindreårige asylansøgere den 10. februar 2016 før -te til
adskillelse af 24 par . Skemaet nedenfor indeholder en oversigt over oplysninger vedrø-rende
parrene og de foretagne adskillelser . Der foreligger herudover oplysninger om bl.a. fag-lige
vurderinger fra indkvarteringsoperatørerne mv . og andre oplysninger , herunder om kon-
sekvenserne af adskillelserne.
<table>
|:--------------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------------|:--------------------------|:----------------------------------------|:-------------------------|:------------------------------------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------|
| Par Par nr. 1 (Par X) | Alder ved adskillelse 25 år (M) 15 år (K) | Børnl gravid? Nej | Besluttet adskilt 12-02-16 | Faktisk adskilt 18-02-16 | Dage fra faktisk indrejse til àðokillelse | Adskillelse ophørt 03-10-16 (overgået til | Antal adskilt dage 228 |
| Par nr. 2 (Par Y) Par nr. 3 (Par Z) | 28 år (M) 16 år (K) 16 år (K) (senere æn- | Nej Nej | 12-02-16 12-02-16 | 16-02-16 18-02-16 | 56 66 | integration, be 2Ocg)ation) 25-05-16 (genindkvarteret | 135 97 |
| Par nr. 4 | dret til 18 år undersøgel | Nej | 12-02-16 | 17-02-16 | 103 | sammen efter aldersændring) afgørelse om 27-04-16 | 70 |
| (Par Æ) Par nr. 5 (Par Ø) Par nr. 6 (Par Å) | senere ændret til 19 år undersøgel- 23 år (M) gðår (K) 17 år (K) 18 år (M) | Nej Gravid (forment- | 12-02-16 12-02-16 | 18-02-16 16-02-16 | 164 112 | (genindkvarteret sammen efter aldersændring) afgørelse om K fremsatte ønske om at forblive adskilt B@-Miljøli 2016 (K overgået til | 165 |
| Par nr. 7 (Par AA) Par nr. 8 (Par K) | 17 år (K) 23 år (M) 28 år (M) 14 år (K) | lig siden marts 2CJ6) Nej | 12-02-16 31-01-16 24-02-16 (fortsat ad- | 16-02-16 31-01-16 | 122 151 | integration; M ca. en måned (genindkvarteret sammen; efter at K fjddtsałß år) ønske om at forblive adskilt fra Mijuni | 93 |
| | | | skilt, efter at K fyldte 15 år) | | | 2016 | |
</table>
<table>
|:-------------------------------------------------|:-------------------------------------------------------------------------|:-------------------------------------------|:---------------------------|:---------------------------|:------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------|:------------|
| Par nr: 9 (Par T) | 15 år (K) 20 år (M) | Gravid ukendt) (termin | 16-02-16 | 16-02-16 | 103 | 01-05-16 (overgået til integration) | 75 |
| Par nr. 10 (Par AB) Par nr. 11 (Par F) | 21 år (M) 17 år (K) 16 år (K) (senere æn- | Nej Ét barn (født | 18-02-16 25-02-16 | 19-02-16 04-03-16 | 55 115 | 10-05-16 (genindkvarteret sammen; efter at (genindkvarteret | 81 80 |
| Par nr. 12 (Par J) Par nr. 13 (Par K) | dret til 17 år efter alders se) 21 år (M) 16 år (K) 16 år (K) 32 år (M) | 2015) Ét barn (født 2015) 0g Étdàd (fedhin | 26-02-16 25-02-16 | 04-03-16 02-03-16 | 123 56 | sammen, efter at K fyldte 18 år) 07-07-16 (overgået til integration) 13-10-16 (genindkvarteret | 125 225 |
| Par nr. 14 (Par M) Par nr. 15 (Par C) Par nr. 16 | 27 år (M) 17 år (K) 30 år (M) 17 år (K) 17 år (K) | (termin juli 2014) (født Gravid | 25-02-16 25-02-16 25-02-16 | 02-03-16 17-03-16 11-03-16 | 194 139 131 | sammen på bagggrtubdkingrddret (geafødkelsaomt Sematadskdlelpaßhdong) | 134 116 123 |
| (Par L) Par nr. 17 (Par 0) | 26 år (M) 29 år (M) 17 år (K) | (termin august (termin januar 2017) | 25-02-16 | 07-03-16 | 144 | (genindkvarteret sammen efter (genindkvarteret parßhdong) sammen efter partshøring) | 126 |
</table>
<table>
|:-----------------------------------------------------------|:---------------------------------------------------------|:--------------------------------|:--------------------------------------------|:---------------------------|:----------|:----------------------------------------------------------------------------|:----------------------------------------------------------------------------|:-----------|
| Par nr. 18 (Par AD) Par nr. 19 (Par S) | 15 år (K) 26 år (M) 14 år (K) 24 år (M) | Nej Gravid april (termin | 16-03-16 06-11-15 02-04-16 | 01-04-16 17-11-15 | 168 26 | 23-08-16 (parret udrejst af landet, besluttet JKioetgået til inte tion; 0g | 23-08-16 (parret udrejst af landet, besluttet JKioetgået til inte tion; 0g | 144 |
| Par nr. 20 (Par P) Par nr. 21 (Par AG) Par nr. 22 (Par AH) | 18 år (M) 16 år (K) 17 år (K) (senere æn- dret til 16 år | 2016) Nej Nej Nej | (fortsat adKfyldte 15 år) 24-06-16 19-07-16 | 13-05-16 29-06-16 20-07-16 | 169 226 4 | det vides ikke, @@od-affomnyet 0â pbrt6t efter- daanmpå bag- | det vides ikke, @@od-affomnyet 0â pbrt6t efter- daanmpå bag- | 174 126 27 |
| Par nr. 23 (Par N) | se) 18 år (M) 17 år (K) dftartàlderår @@dersøgel- se) | Gravid (termin septem ber 2016) | 12-08-16 | 15-08-16 | 281 | | | 7 |
| Par nr. 23 (Par N) | se) 18 år (M) 17 år (K) dftartàlderår @@dersøgel- se) | Gravid (termin septem ber 2016) | 12-08-16 | 15-08-16 | 281 | | | 7 |
</table>
<table>
|:----------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------------------------|:--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------------------|:----------------------|:--------------------------------------------------------------------|:-----------|
| Par nr. 24 (Par D) Om par nr slutningen | ıf okto ber 2015, hvo r6 24 år (M) 6kan 16 år (K) supplerende 2016) (født Et barn 0 pl | 15-04-16 (efter ønske fra K, som 'ønsker at lære at klare sig selv; idet yses skilles, da de jo allige- Suladat dreårig") | 19-04-16 le indr ejste ndkvart ere | 158 og ansøgte sammen | 11-11-16 (genindkvarteret sammen efter ønske fra K) 0 m asyl i Danı | 206 nark i |
</table>
Un der en 0 plysnings- og motiv samtale, som blev afho Idt den 10. novem ber 2015 som led i
asylsagen; oplyste K bl.a., at pa rret var blevet religiøst viet i Syrien den 14.juli 2015.De hav-de
forinden været naboer i 2 år. De blev forelsket og b esluttede sig for a t blive gift. Ægteska-bet var
frivilligt fra begge parters side. De blev gift, fordi de elskede hinanden: Efter at de var blevet gift,
flyttede K ind hos M og dennes familie, hvor de boede sammen indtil deres udrej-se af Syrien den
5. oktober 2015.
Ien klage af 15. februar 2016 over Udlændingestyrelsens beslutning af 12. februar om at ad-skille
parret oplyste K bl.a., at hun ville sultestrejke; udeblive fra skole og muligvis gøre ska-de på sig
selv, hvis hun blev adskilt fra M. Melskede hende, og hun elskede M, og de ville ikke skilles fra
hinanden.
Den 16. februar 2016 blev parterne indkvarteret på hver sit asylcenter. Afstanden mellem de t0
centre var ca. 60 km
Den 22. marts 2016 oplyste Mtil en medarbejder i Udlændingestyrelsen bl.a , at han frygtede for
K's helbred og psykiske tilstand K var ved at blive dybt depressiv grundet de aktuelle
omstændigheder; som hun var underlagt, hvor hun blev holdt adskilt fra M.
Den 26.maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev
ved afgørelsen lagt vægt på bl.a , at K og M samstemmende havde forklaret; at de var religiøst
gift;, efter at de var blevet forelsket 0g forlovet; 0g at de ventede barn sammen.
- 117 -
Den 27. juni 2016 over gik M til integration, og den 30. juli 2016 over gik K til integration.
Om par nr . 12 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark
sammen med deres søn (født 2015) i starten af november 2015. De blev indkvarteret sammen.
Af et oplysningsskema af 22. februar 2016 fremgår bl.a., at parret havde været sammen i ca. 2 år
og havde været gift i ca. 1½ år . De fandt hinanden på en arbejdsplads. K var gravid og hav-de
termin i september 2016. Parret virkede harmoniske og glade for hinanden. De fremtrådte
opmærksomme og omstillingsparate i forhold til sig selv og den situation, som de befandt sig i.
Drengen virkede tilpas og i god trivsel. På et spør gsmål om, hvordan det forventedes, at familien
ville fungere efter en adskillelse, var svaret: ”Krisereaktion med risiko for faldende trivsel og
retraumatisering” .
Den 26. februar 2016 blev parret besluttet adskilt. Af en klage fra parret, som samme dag blev
sendt til Udlændingestyrelsen via Røde Kors , fremgår bl.a., at K og M var i psykologbehand-ling,
og at presset ved, at de skulle adskilles, øgede det i forvejen hårde pres, som de var un-der . M var
bekymret for at lade K være alene uden hans nærvær , da hun ikke havde det godt og havde brug
for, at han var der , herunder for at hjælpe og støtte hende under hendes gravidi-tet samt hjælpe
med at tage sig af deres søn.
Den 4. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og sønnen. Afstanden mellem
de to centre var ca. 8 km.
Den 20. juni 2016 blev K og M partshørt i forbindelse med den fornyede behandling af deres sag
om indkvartering.
Den 21. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at anse K for ledsaget af M. Der blev
ved afgørelsen lagt vægt på bl.a., at K og M samstemmende havde forklaret, at de var religiøst
gift, at de havde det godt med hinanden, at de tidligere havde boet sammen, at de sammen havde
et barn, og at K var gravid.
Den 7. juli 2016 over gik parret til integration.
- 118 -
Om par nr . 15 kan supplerende oplyses bl.a., at de indrejste og ansøgte om asyl i Danmark
sammen med deres datter (født 2014) i slutningen af oktober 2015. De blev indkvarteret sammen.
Den 1. marts 2016 var parret til samtale med en socialkoordinator fra kommunen, hvor parret blev
orienteret om Udlændingestyrelsens beslutning af 25. februar om at adskille dem. Parret oplyste
bl.a., at de var meget glade for hinanden og på ingen måde ønskede at blive adskilt. I hverdagen
var de fælles om pasningen af deres barn og husholdningen generelt, og der ville ikke være nogen
fra deres omgangskreds, som kunne støtte dem eller deres barn. De ville ikke kunne fungere som
familie. Af socialkoordinatorens udtalelse vedrørende parret fremgår bl.a., at der ikke havde været
grund til at iværksætte foranstaltning til hjælp for familien, og at det ville være traumatiserende
for både forældre og barn at blive adskilt.
Den 17. marts 2016 blev M indkvarteret på et andet asylcenter end K og barnet. Afstanden
mellem de to centre var ca. 37 km.
Under en samtale den 1. april 2016 hos Udlændingestyrelsen oplyste K bl.a., at hun og M havde
mødt hinanden til en bryllupsfest og var blevet forelskede. De kendte ikke hinanden, før de
mødtes til brylluppet. Efter noget tid havde M friet, og efter et par måneder blev de gift. Herefter
begyndte de at bo sammen.
Den 17. juni 2016 foretog Udlændingestyrelsen partshøring af K og M vedrørende spør gsmå-let
om adskilt indkvartering. Den 24. juni 2016 oplyste M under en telefonsamtale med styrel-sen
bl.a., at ægteskabet med K var frivilligt, og at han gerne ville være hos sin kone og barn. Den 30.
juni og 4. juli 2016 var M og K til samtale hos styrelsen som led i partshøringen om adskilt
indkvartering. K oplyste under sin samtale bl.a., at hun ikke oplevede noget pres fra sin familie
for at sige ja til ægteskabet med M. Hun ville giftes med M, fordi hun godt kunne lide ham. Hun
havde det fint med aldersforskellen mellem hende og M. Hun havde stadig lyst til at være gift
med M og havde det ikke godt med at være adskilt fra ham.
Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at genindkvartere parret sammen på
baggrund de fremkomne oplysninger , hvilket skete den 1 1. juli 2016. K fyldte 18 år den 28. juli
2016.
Anbringender
<anonym>Anklaverne</anonym> har anført, at anklageskriftet lever op til de krav; der kan stilles .
Endvidere har anklagerne anført navnlig; at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at fhv.
minister Inger Støjberg den 10. februar 2016 ~ trods advarsler fra sine embedsmænd udstedte en
instruks; hvorefter asylansøgere under 18 år fremover ikke måtte bo sammen med en ægtefælle
eller samlever. Den nye indkvarteringsordning indebar også, at par, hvor den ene var under 18 år,
og som aktuelt boede sammen; skulle skilles ad. Instruksen; der skulle træde i kraft straks;
rummede ikke plads for undtagelser. Beslutningen blev kommunikeret skriftligt og mundtligt til
Udlændingestyrelsen; som samme dag videregav meddelelsen til operatørerne af asylcentrene
med oplysning om, at styrelsen snarest muligt ville varsle flytning i samtlige sager. Samme
eftermiddag kommunikerede Inger Støjberg i sin egenskab af minister beslutningen i pressen 0g
dagen efter i et facebookopslag.
Instruksen medførte, at Udlændingestyrelsen iværksatte og frem til den 12. december 2016
fastholdt en indkvarteringsadministration; hvorefter der i et antal sager skete adskillelse af
ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet; og hvor den ene part var under 18 år.
Instruksen var ulovlig, idet adskillelsen af parrene var i strid med Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8 0g skete under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsret-lige
grundsætninger om saglig forvaltning; pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvalt-
ningsrettens 0g menneskerettighedskonventionens krav til konkret 0g individuel vurdering;
partshøring; sagsoplysning og begrundede afgørelser.
Inger Støjberg var som minister ansvarlig for den ulovlige indkvarteringsadministration. Hun
havde i hele perioden eller burde have haft kendskab til den ulovlige administration 0g gjorde
intet for at ændre den.
Det stod Inger Støjberg klart; at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år indkvarteret sam-
men med sin ægtefælle; samlever og eventuelle børn kunne adskilles straks og uden; at der
forudgående i hvert enkelt tilfælde blev foretaget en konkret og individuel sagsbehandling for
- 120 -
at klarlægge, om der i den konkrete sag forelå tvang eller risiko for tvang eller kunne rejses tvivl
om, hvorvidt de pågældende havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskeret-
tighedskonventionens artikel 8. V ed at udsende den undtagelsesfrie instruks, som ikke blev fulgt
op af andet skriftligt materiale, gav Inger Støjber g Udlændingestyrelsen en ulovlig in-struks om at
handle i overensstemmelse med pressemeddelelsen. I et antal sager udførte Ud-lændingestyrelsen
adskillelse af parrene i overensstemmelse med instruksen og dermed uden tilstrækkelig
undersøgelse af, om betingelserne for adskillelse var opfyldt.
Ved sine udtalelser i pressen og over for of fentligheden den 10. og 1 1. februar 2016 og senere
ved sin besvarelse den 24. februar 2016 af spør gsmål S 630 stillet af medlem af Folketinget Naser
Khader og den 9. marts 2016 af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spør gs-mål nr . 302
bekræftede Inger Støjber g, at der med instruksen var indført en undtagelsesfri ordning om
adskillelse af alle asylpar , hvor den ene part var mindreårig.
Inger Støjber g var bekendt med, at der den 9. marts 2016 var sket adskillelse af alle bortset fra
fem par . Den manglende adskillelse af disse fem par var ikke hendes beslutning, men skyldtes
alene, at Udlændingestyrelsen trods hendes instruks forsøgte at gennemføre undtagelser fra
indkvarteringsordningen. Hun var bekendt med, at de par , der var blevet adskilt, forblev ad-skilt
under den efterfølgende genoptagelsesproces, og at Udlændingestyrelsen først den 12. december
2016 modtog retningslinjer fra ministeriet til brug for en konkret og individuel vur -dering af, om
der i de enkelte sager kunne ske adskillelse.
Det må lægges til grund, at alle par , som var omfattet af praksisændringen den 10. februar 2016,
havde et beskyttelsesværdigt familieliv efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1,
og at adskillelsen af parrene udgjorde et indgreb i deres ret til familieliv . Betingel-serne i artikel 8,
stk. 2, for indgrebet var ikke opfyldt, navnlig fordi indgrebet efter sit indhold ikke varetog et
lovligt formål og ikke var proportionalt.
Det er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at artikel 8 indebærer en
række vidtgående processuelle garantier , der skal bidrage til at beskytte individer mod vil-kårlige
indgreb. De processuelle garantier indebærer bl.a. krav om sagsbehandling, der frem-mes med
fornøden hurtighed, konkret og individuel vurdering mv . Hvis de nationale myndig-heder ikke i
tilstrækkelig grad har foretaget en vurdering af en afgørelses forenelighed med
- 121 -
artikel 8, vil bestemmelsen allerede af den grund være krænket. De processuelle krav blev ikke
overholdt i forbindelse med beslutningerne om adskillelse.
Inger Støjber gs instruks om adskillelse af de berørte par uden undtagelse og den faktiske ad-
skillelse, som skete i konsekvens heraf, var også i strid med de forvaltningsretlige regler , her-
under reglerne om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsprincippet, of ficialprincippet,
partshøringsreglerne og begrundelsesreglerne.
Inger Støjber gs tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 og de forvalt-
ningsretlige regler udgør en overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Det føl-ger af
denne bestemmelse, at enhver tilsidesættelse af ministerens embedspligt kan straf fes, når blot
ministeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Enhver tilsidesættelse af em-bedspligt kan
straffes efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, og der foreligger derfor en overtrædelse af
bestemmelsen allerede ved beslutningen om den undtagelsesfrie ordning, der var i strid med
menneskerettighedskonventionens artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger .
Hendes beslutning om undtagelsesfrit at adskille parrene var ikke sagligt begrundet i hensynet til
at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber eller tvangssamliv , da beslutningen også
omfattede par , der ikke levede i et tvangsægteskab eller tvangssamliv , og som ønskede at bo
sammen som en familie med deres eventuelle børn. Beslutningen om undtagelsesfri adskillel-se
var begrundet i usaglige hensyn. Beslutningen havde endvidere alvorlige konsekvenser for
parrene og deres børn. Da Inger Støjber g gennemførte praksisændringen, påhvilede der hende
som minister en særlig pligt til at sikre, at den nye ordning var lovlig, og hun havde en initia-
tivpligt til at sikre dette. Dette har særlig betydning i denne sag, hvor der blev foretaget særde-les
indgribende foranstaltninger over for en meget svag og sårbar gruppe. Inger Støjber g har også i
denne henseende udvist pligtforsømmelse. Det er uden betydning, om Inger Støjber g mente at
have politisk opbakning til praksisændringen.
Inger Støjber g må anses for at have handlet forsætligt. Det var hende, der tog initiativet til den
ulovlige ordning. Hun var inden udsendelsen af pressemeddelelsen med den ulovlige instruks
gentagne gange blevet advaret af sine embedsmænd om, at der ikke lovligt kunne iværksættes en
ordning uden undtagelser . Hun traf selv beslutningen om at fjerne en sætning om undtagel-
- 122 -
sesmuligheder fra pressemeddelelsen for at sikre, at beslutningen blev klart og tydeligt opfat-tet af
modtagerne. Hun var på baggrund af notatet af 2. februar 2016 og møderne den 9. og 10. februar
2016 fuldt ud bekendt med, at der skulle ske en konkret og individuel vurdering, før der kunne
træffes beslutning om eventuel adskilt indkvartering, bl.a. som følge af hensy-net til barnets tarv
og retten til familieliv . Hun var tillige fuldt ud bekendt med, at der ikke i nogen af sagerne forelå
oplysninger om indikationer på tvang eller lignende. Hun var også klar over , at det, således som
pressemeddelelsen var formuleret, blev oplyst til of fentligheden, operatørerne og
Udlændingestyrelsen , at der var givet en instruks om straks at adskille min-dreårige asylansøgere
fra deres ægtefælle eller samlevere, ligesom hun gennem bl.a. tilbage-meldingerne fra styrelsen
var klar over , at instruksen blev fulgt. Hun gav bl.a. interviews den 10. februar 2016 efter
udsendelsen af pressemeddelelsen om rækkevidden af den, og hun modtog bl.a. i forbindelse med
spørgsmål S 630, spør gsmål nr . 302 og samråd Z løbende ori-entering fra Udlændingestyrelsen
om, hvor langt man var kommet med adskillelserne. Hvis der havde været tale om en
misforståelse, havde hun rig lejlighed til efter den 10. februar 2016 at gribe ind og spør ge sine
embedsmænd til lovligheden af ordningen, hvilket hun ikke gjorde.
Notatet af 2. februar 2016 har ingen relevans for Rigsrettens vurdering af sagen, bortset fra, at det
må anses for en klar advarsel til Inger Støjber g om, at der ikke lovligt kunne etableres en
indkvarteringsordning uden undtagelser . Det må således lægges til grund, at Inger Støjber g efter
godkendelsen kl. 13.44 den 9. februar 2016 forkastede indholdet af notatet under mødet samme
dag kl. 15.30. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at departementschef Uffe To-udal
Pedersen efter koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 over for Inger Støjber g har udtrykt
sig på en måde, der gør , at hun kunne blive bibragt den opfattelse, at der ville blive administreret
lovligt og i strid med pressemeddelelsens oplysning om en undtagelsesfri ind-kvarteringsordning.
Hvis Rigsretten alligevel måtte komme frem til, at Inger Støjber g ikke kan anses for at have
handlet forsætligt, har hun i hvert fald handlet groft uagtsomt ved ikke at opfylde sin tilsynspligt
som minister og øverste forvaltningschef og sikre, at Udlændingesty-relsen handlede lovligt ved
administrationen af indkvarteringsordningen.
Ved fastsættelsen af straf fen skal der lægges vægt på, at den ulovlige instruks har haft alvorli-ge
konsekvenser for de berørte par og deres børn. Der skal i den forbindelse særligt lægges vægt på
indgrebets karakter og intensitet og den lange periode, hvor parrene var adskilt. Den
ulovlige ordning gik hårdt ud over en persongruppe; der i forvejen var meget sårbar, Der skal
samtidig lægges vægt på, hvilken alvor sagen har haft for det danske folkestyre og demokrati
samt for embedsværket, som ikke skal se sig i en kamp med en minister om lovlig forvaltning.
Det danske retssystem bygger på, at borgerne kan have tillid til, at embedsværket fungerer og ikke
"trynes? af en ministers egen politiske dagsorden; som det er sket i den ne sag.
Sagen har lighedspunkter med rigsretssagen mod fhv. minister Erik Ninn-Hansen; men de to sager
er ikke identiske; og sagen mod Inger Støjberg er alvorligere . Hvor Erik Ninn-Hansens ulovlige
forvaltning gik fra lovlig over tvivlsom til ulovlig forholder det sig anderledes i den-ne sag. Inger
Støjberg gik den 10. februar 2016 direkte fra lovlig til ulovlig forvaltning, som først ophørte den
12. december 2016, da vejledningen til Udlændingestyrelsen blev udstedt. Det har ingen
betydning for straffastsættelsen; at Udlændingestyrelsen trodsede instruksen og undlod at træffe
beslutning om adskillelse i fem konkrete sager; En samlet vurdering af for-holdets karakter 0g
grovhed fører til, at Inger Støjberg bør idømmes en ubetinget fængsels-straf på ikke under 4
måneder:
<anonym>Forsvarerne</anonym> har anført; at anklageskriftet ikke opfylder de almindelige krav til en tiltales klar-hed
0g præcision; fordi det ikke indeholder nogen nærmere beskrivelse af, hvilke handlinger eller
undladelser der har pådraget fhv. minister Inger Støjberg strafferetligt ansvar for Udlæn -
dingestyrelsens administration.
Endvidere har forsvarerne anført navnlig, at Inger Støjberg på intet tidspunkt iværksatte; end-sige
fastholdt; en undtagelsesfri eller i øvrigt ulovlig indkvarteringsordning . Inger Støjberg gav ikke en
tjenestebefaling til sin departementschef eller andre embedsmænd om at iværk-sætte og derefter
opretholde en ulovlig ordning. Ingen blandt deltagerne i mødet den 9. febru-ar 2016,
koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 eller eftermødet senere samme dag har forklaret, at
Inger Støjberg besluttede; at den nye indkvarteringsordning skulle være uden mu-lighed for
undtagelser:
Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016 embedsmændenes indstilling i ministernotatet om
en ny indkvarteringsordning. Ved godkendelsen af ministernotatet blev den heraf følgende
indkvarteringsordning med mulighed for undtagelser gældende; indtil Inger Støjberg måtte træffe
anden udtrykkelig beslutning herom. Inger Støjberg har ikke efter sin godkendelse truf-
- 124 -
fet nye beslutninger om en anden indkvarteringsordning. Hun tryktestede som minister blot
embedsmændenes indstilling og fastholdt sit politiske syn på, hvad der var den ideelle ind-
kvarteringsordning. Inger Støjber g, Uffe Toudal Pedersen , Lykke Sørensen , Line Skytte Mørk
Hansen og Mark Thorsen anså alle ifølge deres forklaringer ministernotatet og den deraf føl-
gende indkvarteringsordning for gældende den 10. februar 2016. Den 10. februar 2016 var det
opfattelsen hos alle i departementet, at undtagelserne efter de internationale forpligtelser var
snævre, således som det bl.a. fandt udtryk i ministernotatet. Alle kunne adskilles, og i undta-
gelsestilfældene kunne det ske på forskellige værelser på samme asylcenter .
Ifølge Lykke Sørensen ophørte ministernotatet hurtigt med at spille en rolle, og ifølge Jesper Gori
var det ”dødt og borte” allerede fra afslutningen af mødet den 9. februar 2016. Udlæn-
dingeafdelingens modvilje mod sit eget notat begyndte formentlig, da det på mødet den 12.
februar 2016 med Justitsministeriet blev klart, at notatets beskrivelse af rækkevidden af und-
tagelserne efter Justitsministeriets opfattelse var juridisk uholdbar , hvilket blev forstærket den 9.
marts 2016, hvor Justitsministeriet anfægtede adgangen til i undtagelsestilfælde at indkvar -tere
parrene på forskellige værelser på samme asylcenter . Dette kan også være en del af for -klaringen
på, at udlændingeafdelingen ikke sikrede, at Folketingets Ombudsmand blev gjort opmærksom på
notatet. Inger Støjber g blev ikke på noget tidspunkt orienteret om, at man i udlændingeafdelingen
angiveligt ikke længere tillagde notatets vurderinger betydning.
Inger Støjber g besluttede den 10. februar 2016, at pressemeddelelsen om den nye indkvarte-
ringsordning ikke skulle omtale de undtagelser , der fulgte af departementets indstilling, fordi det
ville fjerne fokus fra pressemeddelelsens primære budskab. Det var udelukkende af kom-
munikative grunde, at omtalen af muligheden for undtagelser blev fjernet fra pressemeddelel-sen.
Departementschef Uffe Toudal Pedersen understregede da også, at ændringen ikke påvir -kede
administrationen af den nye indkvarteringsordning som godkendt ved ministernotatet. Alle
involverede embedsmænd fra departementet var ligesom Inger Støjber g den 10. februar 2016 klar
over, at der skulle administreres med mulighed for undtagelser , selv om pressemed-delelsen ikke
omtalte undtagelser . Der er afgivet samstemmende forklaringer herom. Efter en
ordlydsfortolkning var pressemeddelelsen i øvrigt lovlig, selv om den ikke omtalte undtagel-ser .
- 125 -
Efter den 10. februar 2016 anerkendte Inger Støjber g i alle relevante sammenhænge, at den nye
indkvarteringsordning omfattede mulighed for undtagelser , herunder i beredskabet af 3. marts
2016 til statsministeren, mødet med Udlændingestyrelsen den 8. marts 2016, instruksen til
styrelsen ved mail af 18. marts 2016, samråd Z den 15. marts 2016 i Folketinget, svaret af 25.
april 2016 til Institut for Menneskerettigheder og udtalelsen af 4. maj 2016 til Folketingets
Ombudsmand.
Inger Støjber g var ikke involveret i eller orienteret om departementets kommunikation af den nye
indkvarteringsordning til Udlændingestyrelsen , herunder den besynderlige fremgangsmå-de med
en mundtlig instruks ledsaget af pressemeddelelsen. Line Skytte Mørk Hansens mundtlige
instruks den 10. februar 2016 til Lene Linnea V ejrum var ikke en ulovlig tjeneste-befaling,
allerede fordi det ikke var departementets hensigt, at instruksen omfattede en ny
indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , sådan som det i en kort afklaringsfase frem
til senest den 8. marts 2016 var antagelsen i Udlændingestyrelsen . Mellem den 10. fe-bruar og
den 8. marts 2016 blev 13 par adskilt, herunder tre par med børn. Alle 13 adskillelser var lovlige
efter Udlændingestyrelsens forståelse af de internationale forpligtelser . Ingen af embedsmændene
handlede i strid med pligterne i Kodex VII.
Efter modtagelsen af den mundtlige instruks burde Udlændingestyrelsen hurtigere end sket have
søgt afklaring af det retlige tvivlsspør gsmål om undtagelser hos enten Uffe Toudal Pe-dersen eller
Lykke Sørensen , der havde ansvaret for retlige tvivlsspør gsmål vedrørende den nye
indkvarteringsordning. Udlændingestyrelsen vidste, at tvivlen kunne afklares ved at rette
henvendelse til departementet. Henrik Grunnet har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen i randen af
koncerndirektionsmødet tilkendegav , at styrelsen måtte forelægge enkeltsager for departe-mentet,
når og hvis enkeltsagerne kom. Henrik Grunnet gav en tilsvarende besked til Kristina Rosado
senest den 12. februar 2016, og alle relevante sagsbehandlere i styrelsen kendte inden
effektueringen af den første adskillelse til Henrik Grunnets synspunkt om forelæggelse af
enkeltsager for departementet.
Det omfattes ikke af Inger Støjber gs retlige ansvar , hvis Rigsretten finder , at den nye indkvar -
teringsordning trådte i kraft for hurtigt, eller at der på ikrafttrædelsestidspunktet burde have
foreligget mere fyldestgørende retningslinjer . Embedsmændene udtrykte ikke over for Inger
Støjber g betænkeligheder vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet eller grundlaget for at sætte
- 126 -
ordningen i værk. Årsagen til, at de generelle retningslinjer om den nye indkvarteringsordning
først blev godkendt den 12. december 2016, skal hverken helt eller delvist findes hos Inger
Støjber g, der ikke på noget tidspunkt hindrede eller forsinkede udarbejdelsen af retningslinjer .
Inger Støjber g blev ikke inddraget i drøftelser om, hvorvidt der kunne indkvarteres adskilt uden
indikationer på tvang. Det fremgår af ministernotatet, at det var sagligt at adskille uden konkrete
indikationer på tvang som led i en generel ordning.
Inger Støjber g var heller ikke involveret i drøftelser om forvaltningsretlige spør gsmål, herun-der
om pligt til at gennemføre partshøring forud for en beslutning om adskillelse. Det fremgår af
ministernotatet, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket betyder at der ikke var
pligt til partshøring. Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at man også i styrelsen
havde den retsopfattelse, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed uden pligt til
partshøring.
Udlændingestyrelsens sagsbehandling respekterede almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger om, at of fentlige myndigheder skal foretage konkrete og individuelle skøn. Inger Støj-ber g
blev ikke inddraget i overvejelser om grundigheden af styrelsens konkrete sagsbehand-ling og
individuelle vurderinger . Inger Støjber g deltog den 9. marts 2016 i en drøftelse af fem tvivlsomme
sager , men det blev ikke over for hende anført, at styrelsen ikke havde været til-strækkeligt
grundig i sagsbehandlingen.
Anklagerne har ikke peget på, hvilke par der menes indkvarteret separat i strid med forvalt-
ningsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Allerede derfor er Inger Støj-
berg heller ikke ansvarlig for en administration af indkvarteringsordningen, der ”i et antal sager”
førte til separat indkvartering i strid med de gældende regler . De r er under alle om-stændigheder
ikke grundlag for at anse de separate indkvarteringer for at være i strid med de gældende regler ,
bortset fra spør gsmålet om partshøring i den tidlige periode. Lene Linnea V ejrums og Ditte Kruse
Dankerts forklaringer bekræfter , at der ikke er sket uretmæssig ad-skillelse blandt de 23 par ud af
32 par , hvor der i en kortere periode skete adskillelse. Efter forklaringerne administrerede
Udlændingestyrelsen den nye indkvarteringsordning med re-spekt af de internationale
forpligtelser og adskilte derfor ikke i de fem tvivlsomme sager , der af styrelsen var identificeret
som omfattet af undtagelsesadgangen. Hvis Rigsretten skal til-
- 127 -
sidesætte Udlændingestyrelsens skøn og finde, at afgørelserne i et antal sager var uforholds-
mæssige, skal Rigsretten finde retsgrundlaget i menneskerettighedskonventionen, men Rigs-retten
har ikke det fornødne sikre grundlag for at anse de enkelte indkvarteringspåbud for
uforholdsmæssige indgreb i familielivet. Uanset om Rigsretten måtte finde, at Udlændingesty-
relsen i ”et antal sager” traf afgørelse i strid med de gældende regler , blev Inger Støjber g ikke
inddraget i overvejelser om den konkrete behandling af de enkelte sager .
Selv om Rigsretten måtte finde Inger Støjber gs adfærd politisk kritisabel, foreligger der ingen
overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, fordi der ikke er tale om en alvorlig tilsidesættel-se
af hendes pligter som minister , jf. Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod Erik
Ninn-Hansen . Selv om Rigsrettens vurderinger i nogen grad er skønsmæssige, må Rigs-retten
være tilbageholdende med at fravige den retlige standard fra sag til sag. Dette gælder både af
hensyn til de enkelte ministres retssikkerhed og af hensyn til forudsigeligheden i den retlige
regulering af forholdet mellem de øverste statsor ganer .
I dommen i sagen mod Erik Ninn-Hansen anførte Rigsretten , at det ved alvorlighedsvurderin-gen
må tillægges betydning, bl.a. om ministeren har forfulgt usaglige formål, ligesom forhol-dets
tidsmæssige udstrækning og konsekvenser for de berørte vil være af betydning. Hvis den sag
sammenholdes med omstændighederne i den foreliggende sag, er det tydeligt, at Inger Støjber g
ikke kommer i nærheden af det strafbare område efter ministeransvarlighedsloven, selv hvis
Rigsretten måtte anlægge den for Inger Støjber g mest ugunstige bevisvurdering.
Inger Støjber g godkendte i hvert fald allerede den 3. marts 2016 i beredskabet til statsmini-steren,
at den nye indkvarteringsordning var med mulighed for undtagelser , og Udlændinge-styrelsen
modtog senest den 18. marts 2016 en skriftlig instruks fra departementet om ad-ministration med
mulighed for undtagelser . Hovedårsagen til en eventuel ulovlig administra-tion var ikke Inger
Støjber gs beslutning om at udelade omtale af muligheden for undtagelser i pressemeddelelsen,
men departementets og styrelsens kritisable kommunikation om den nye indkvarteringsordning.
Der blev som nævnt adskilt 23 ud af 32 par i en kortere periode. Syv blev aldrig adskilt. Fire af de
syv par var blandt de sager , der blev forelagt for departementet, fordi de var identificeret af
Udlændingestyrelsen som par , der efter styrelsens skøn omfattedes af de internationale for -
- 128 -
pligtelser . Det femte par , der blev forelagt departementet, blev adskilt efter den mindreåriges eget
ønske. Der er ingen dokumentation for , at styrelsens beslutninger om separat indkvarte-ring havde
alvorlige konsekvenser for de berørte par , bortset fra enkelte spontane reaktioner af kortere
varighed. De separate indkvarteringer var i overensstemmelse med menneskerettig-
hedskonventionens artikel 8, og der var ikke tale om så alvorlige konsekvenser , at alvorlig-
hedsbetingelsen i ministeransvarlighedsloven er opfyldt.
Efter ændringen i 2021 af udlændingelovens § 42 a, stk. 7, er det i øvrigt fortsat udgangs-punktet,
at der skal ske adskillelse af par , hvor den ene er mindreårig. Dette gælder også, hvis parret venter
barn eller har barn. Der kræves ikke konkrete indikationer på tvang.
Inger Støjber g havde ikke forsæt til at tilsidesætte sine pligter , og hun udviste heller ikke grov
uagtsomhed.
Som tiltalen må forstås, er det en betingelse for domfældelse, at Inger Støjber g vidste eller klart
burde vide, at indkvarteringsadministrationen blev iværksat og opretholdt i strid med forskellige
regler , at der som følge deraf ”i et antal sager” skete adskillelse i strid med regler -ne, og at
administrationen alvorligt var i strid med de gældende regler .
Inger Støjber g fik ikke på noget tidspunkt indikation af, at Udlændingestyrelsen administrere-de
indkvarteringsordningen i strid med de gældende regler . Det gælder både med hensyn til de
processuelle og de materielle regler . Styrelsens medarbejdere har samstemmende forklaret, at de
efter deres egen forståelse overholdt de gældende regler , og departementets centrale medarbejdere
har givet udtryk for , at undtagelserne var snævre. Der var ikke en eneste med-arbejder , der
antydede over for Inger Støjber g, at styrelsen administrerede ulovligt. Tværti-mod blev det med
orienteringen om de fem tvivlsomme sager bekræftet, at der blev admini-streret med mulighed for
undtagelser . Inger Støjber g krævede ikke, at de fem par skulle ad-skilles, men overlod de konkrete
afgørelser til embedsmændene.
Pressemeddelelsen er i orden, når den bedømmes som en pressemeddelelse. Selv om Rigsret-ten
måtte mene, at pressemeddelelsens indhold er kritisabelt og måske endda i strid med sand-
hedspligten, blev Inger Støjber g ikke advaret om, at en pressemeddelelse uden omtale af mu-
ligheden for undtagelser var retsstridig. Anvendelsen af pressemeddelelsen godkendtes desu-
- 129 -
den af departementschefen. Ansvar for overtrædelse af sandhedspligten falder uden for tilta-len.
Når Udlændingestyrelsen i kort tid kan have haft den fejlagtige opfattelse, at den nye indkvar -
teringsordning var uden mulighed for undtagelser , skyldes det departementets kritisable
kommunikation af den nye indkvarteringsordning i form af en mundtlig tjenestebefaling base-ret
på pressemeddelelsen kombineret med styrelsens uforsvarlige antagelse om, at pressemed-
delelsen var det eneste grundlag for den fremtidige indkvarteringsadministration. Da depar -
tementschefen havde godkendt pressemeddelelsen uden omtale af undtagelser , og da han hav-de
sagt, at man ville administrere med mulighed for undtagelser , måtte Inger Støjber g forven-te, at
det blev sådan. Inger Støjber g kan ikke klandres for , at Udlændingestyrelsen troede, at man skulle
forvalte efter en pressemeddelelse, der var uegnet som forvaltningsgrundlag.
Rigsr ettens begrundelse og r esultat
I. Skyldspør gsmålet
Fhv. minister Inger Støjber g er tiltalt for overtrædelse af § 5, stk. 1, i lov om ministres ansvar -
lighed ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for , at Udlæn-
dingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016
iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt
ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor mindst den ene part var under 18
år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og un-der tilsidesættelse
af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og
proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions
krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrunde-de afgørelser .
Rigsretten finder , at anklageskriftet lever op til kravene i rigsretslovens § 30 og retsplejelo-vens §
834.
Et strafansvar for Inger Støjber g efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, forudsætter , at
Udlændingestyrelsen har administreret ulovligt som beskrevet i tiltalen, og at styrelsens ulov-lige
administration kan tilregnes Inger Støjber g i form af forsæt eller grov uagtsomhed.
- 130 -
1. 25 dommere udtaler herefter:
1.1. Inger Støjber gs beslutning om en ny indkvarteringsor dning
Den 25. januar 2016 skrev pressen om indkvartering af ”barnebrude” på danske asylcentre. I
artiklerne blev det omtalt, at mindreårige asylansøgere kunne blive indkvarteret sammen med
deres voksne ægtefælle.
Samme dag skrev Inger Støjber g som en reaktion på presseomtalen et facebookopslag. Hun skrev
bl.a.: ”Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrel-sen” .
Den 27. januar modtog Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter benævnt Ud-
lændingeministeriet) et notat fra Udlændingestyrelsen om indkvartering af mindreårige ud-
lændinge med ægtefælle eller samlever og et notat om resultatet af en høring af indkvarte-
ringsoperatørerne, som styrelsen dagen før havde iværksat. Af sidstnævnte notat fremgik bl.a., at
ingen indkvarteringsoperatør havde oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de konkrete
sager .
Samme dag, den 27. januar , begyndte Udlændingeministeriet at arbejde på et notat om en ny
indkvarteringspraksis. Første udkast til notatet blev hovedsageligt udarbejdet af Jesper Gori , der
var kontorchef i familiesammenføringskontoret i ministeriets udlændingeafdeling. Notatet
indeholdt en indstilling om, at Udlændingestyrelsens indkvarteringspraksis fremover skulle
tilrettelægges således, at mindreårige på mindst 15 år ikke kunne indkvarteres på et asylcenter
sammen med en voksen ægtefælle eller samlever , medmindre en separat indkvartering åben-bart
ville stride mod barnets tarv . Forelå der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv , skulle parterne
indkvarteres hver for sig, men på samme asylcenter .
Efter at have været i høring hos Udlændingestyrelsen og efter yderligere bearbejdelse i mini-
steriet blev notatet den 2. februar 2016 lagt til godkendelse i Udlændingeministeriets elektro-
niske sagsbehandlings system ”F2” , og det blev den 9. februar kl. 13.44 godkendt af en mini-
stersekretær på vegne af Inger Støjber g. Det skete, efter at bl.a. departementschef Uffe Toudal
- 131 -
Pedersen og afdelingscheferne Lykke Sørensen (udlændingeafdelingen) og Line Skytte Mørk
Hansen (koncernstyringsafdelingen) havde godkendt notatet.
Der blev den 9. februar 2016 kl. 13.55 indkaldt til et møde kl. 15.30 på Inger Støjber gs kon-tor .
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der på mødet var drøftelser om både ind-
kvarteringsordningen og et udkast til en pressemeddelelse om den nye ordning.
Dette understøttes af en række udkast til pressemeddelelser , som blev udarbejdet den 9. og 10.
februar . De første udkast, som blev udarbejdet af Udlændingeministeriets presse- og kommu-
nikationsenhed og af Jesper Gori , og som forelå forud for 15.30-mødet, fulgte den model, som var
beskrevet i 2. februar -notatet. Jesper Gori havde samtidig med sit forslag til pressemedde-lelse på
baggrund af notatet skrevet en note med en model for Udlændingestyrelsens fremtidi-ge praksis
(omtalt som ”servietten”). Drøftelsen med ministeren tog afsæt heri.
Om drøftelserne på 15.30-mødet lægges det efter bevisførelsen til grund, at Jesper Gori gav
udtryk for , at der skulle være undtagelsesmuligheder , men at Inger Støjber g pressede på for en
ordning uden mulighed for undtagelser og således ikke kunne acceptere den ordning, som fremgik
af ”servietten” .
Efter 15.30-mødet udarbejdede ministeriets presse- og kommunikationsenhed, antageligt efter
ønske fra særlig rådgiver i ministeriet Mark Thorsen , et udkast til pressemeddelelse, som ikke
indeholdt nogen undtagelsesmulighed. Efterfølgende udarbejdede Jesper Gori efter drøftelse med
Uffe Toudal Pedersen et udkast med en ændret beskrivelse af undtagelsesmuligheden. Lykke
Sørensen skrev i en mail til Jesper Gori om aftenen den 9. februar , at Inger Støjber g og Mark
Thorsen ikke kunne tilslutte sig forslaget, og at det vist stadig var ønsket, at der ikke skulle være
en ”kattelem” . Lykke Sørensen skrev også i mai len, at Uffe Toudal Pedersen øn-skede, at
Justitsministeriet (som også var blevet kontaktet den 9. februar) blev konsulteret fra
morgenstunden den 10. februar .
I overensstemmelse hermed kontaktede Lykke Sørensen om mor genen den 10. februar kom-
mitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen vedrørende spør gsmålet, om en ordning uden
mulighed for undtagelser , dvs. en ordning, hvor alle par skulle adskilles uden en konkret og
individuel vurdering, ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Hun fik
- 132 -
det svar , at en sådan ordning ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK).
Det kan efter Lykke Sørensens forklaring, der støttes af bl.a. forklaringerne fra afdelingschef
Frank Bundgaard (ministeriets boligafdeling) og direktør Kasper Højvang Kyed (Styrelsen for
International Rekruttering og Integration), lægges til grund, at Lykke Sørensen på et koncern-
direktionsmøde, som begyndte kl. 10.30 den 10. februar , gav udtryk for , at en indkvarterings-
ordning uden mulighed for undtagelser ville være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser , idet sagerne skulle behandles individuelt. Det må lægges til grund, at Lykke Sørensens
udtalelse var en reaktion på – og advarsel mod – Inger Støjber gs klare ønske om en ordning uden
undtagelsesmuligheder . Som forklaret af mødedeltagerne blev der ikke draget nogen konklusion
på mødet, og det må således lægges til grund, at daværende direktør i Udlændin-gestyrelsen
Henrik Grunnet ikke på mødet modtog nogen besked om, hvilken indkvarterings-ordning der
skulle gælde fremover .
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der efter koncerndirektionsmødet var en kort
drøftelse mellem Inger Støjber g, Mark Thorsen og Uffe Toudal Pedersen før udsendelsen af
pressemeddelelsen. Det endte med, at muligheden for undtagelser blev taget ud af pressemed-
delelsen. Inger Støjber g har forklaret, at det var hendes beslutning at tage undtagelsesmulig-heden
ud. Uffe Toudal Pedersen har forklaret, at han under drøftelsen sagde til Inger Støjber g, at hun
kunne tage undtagelsen ud af pressemeddelelsen, men at der ville blive administreret med
undtagelser . Dette er også forklaret af Inger Støjber g og Mark Thorsen .
Der skal herefter tages stilling til, om Inger Støjber g pressede sit ønske om en indkvarterings-
ordning uden undtagelsesmuligheder igennem og således endte med at beslutte, at Udlændin-
gestyrelsen fremover skulle administrere efter en sådan ordning, eller om hun accepterede, at der
kunne administreres med undtagelser .
Den pressemeddelelse, som Udlændingeministeriet offentliggjorde om eftermiddagen den 10.
februar , indeholdt bl.a. en udtalelse fra Inger Støjber g om, at hun som reaktion på, at der boe-de
mindreårige i det danske asylsystem med en voksen ægtefælle eller samlever , ”har bedt
Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det” . Udtalelsen, som Inger Støjber g
havde godkendt, forudsatte, at en ordning uden mulighed for undtagelser , dvs. uden en kon-
- 133 -
kret og individuel vurdering og uden sagsoplysning, ville blive kommunikeret til Udlændin-
gestyrelsen. Det samme budskab fremgik af pressemeddelelsens tekst, der kun kan forstås sådan,
at alle par , også par med børn og de par , som allerede var indkvarteret sammen på tids-punktet for
udsendelsen af pressemeddelelsen, skulle adskilles og indkvarteres på hver sit asylcenter . Dette
stod i modsætning til den hidtidige indkvarteringspraksis, som også blev beskrevet i
pressemeddelelsen, og hvorefter Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag på bag-grund af faglige
vurderinger og hensynet til barnets tarv vurderede, om en mindreårig skulle indkvarteres sammen
med en ægtefælle eller samlever . Det stod ligeledes i modsætning til den ordning med
undtagelsesmulighed (i givet fald med indkvartering på hver sit værelse på samme center), der
fulgte af 2. februar -notatet.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Udlændingestyrelsen fik tilsendt pressemedde-
lelsen den 10. februar 2016 både fra fuldmægtig Anne Nygaard Just fra koncernøkonomikon-toret
i Udlændingeministeriet og fra Line Skytte Mørk Hansen . Udlændingestyrelsen modtog ikke
andet skriftligt materiale fra ministeriet. I tilknytning til fremsendelsen af pressemedde-lelsen var
der telefonsamtaler mellem fungerende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea V ejrum
og Line Skytte Mørk Hansen .
Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Uffe Toudal Pedersen efter koncern-
direktionsmødet den 10. februar bad hende om at sende pressemeddelelsen til Lene Linnea
Vejrum og samtidig ringe og sige, at, uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive
trukket op, så ville der være undtagelser , hvor de mindreårige ikke skulle adskilles fra deres
partner . Hun tog derfor kontakt til Lene Linnea V ejrum og gav hende på grundlag af 2. februar -
notatet besked om den nye indkvarteringsordning, som Udlændingestyrelsen skulle administrere
efter.
Line Skytte Mørk Hansens forklaring støttes imidlertid ikke af forklaringerne fra Uffe Toudal
Pedersen eller andre embedsmænd i ministeriet.
Embedsmændene i Udlændingestyrelsen har forklaret, at styrelsen under telefonsamtalerne den
10. februar fik en instruks om, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, dvs. at der
skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser . Det må efter for -
klaringerne fra Lene Linnea V ejrum og kontorchef i Udlændingestyrelsens forsør gelseskontor
- 134 -
Ditte Kruse Dankert lægges til grund, at Line Skytte Mørk Hansen ikke læste op fra eller på
anden måde refererede til 2. februar -notatet, og at hun instruerede Lene Linnea V ejrum om, at
styrelsen skulle gå i gang med at adskille parrene med det samme, og at operatørerne skulle
orienteres.
At der blev instrueret om straks at iværksætte en ordning uden mulighed for undtagelser , un-
derstøttes ikke alene af den administration, som herefter fandt sted i Udlændingestyrelsen , jf.
herom pkt. 1.2 nedenfor , men også af en række skriftlige beviser , herunder mails, som blev sendt
den 10. februar og i dagene derefter . Det gælder særligt den opfølgningsmail sendt af Lene Linnea
Vejrum den 10. februar kl. 16.40, som Line Skytte Mørk Hansen videresendte til en bred kreds i
Udlændingeministeriet , herunder til Uffe Toudal Pedersen . Mailen var ved-hæftet en mail, som
Ditte Kruse Dankert samme dag kl. 16.09 havde sendt til indkvarterings-operatørerne sa mmen
med ministeriets pressemeddelelse. Af mailen fremgik bl.a., at ”beslut-ningen fra ministeren
betyder , at ingen mindreårige fremover må indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller
samlever , dette uanset om der er fællesbørn. Den betyder også, at der skal ske adskillelse i de
aktuelle sager , hvor en mindreårig bor sammen med en ældre ægte-fælle eller samlever . Vi vil
derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager” . Ingen i Udlændingeministeriet
reagerede herpå. At der blev instrueret om en ordning uden undtagel-sesmuligheder understøttes
endvidere bl.a. af Lene Linnea V ejrums notits af 31. marts 2016 om departementets orientering af
Udlændingestyrelsen , som blev udarbejdet i forbindelse med, at et af de adskilte par havde klaget
til Folketingets Ombudsmand.
Under det interview , som Inger Støjber g gav til TV2 News i umiddelbar forlængelse af ud-
sendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar , udtalte hun gentagne gange, at alle par , hvor den
ene var mindreårig, ville blive adskilt, også hvis de havde børn, og uanset hvor stor al-dersforskel
der var . Udtalelserne svarede til indholdet af pressemeddelelsen.
Det samme gør det svar , som Inger Støjber g den 24. februar 2016 afgav til Folketinget på
spørgsmål S 630 stillet af folketingsmedlem Naser Khader . Svaret blev godkendt af bl.a. Uffe
Toudal Pedersen og Lykke Sørensen , og Mark Thorsen og Lene Linnea V ejrum havde ifølge en
mail af 17. februar 2016 fra Anne Nygaard Just til Line Skytte Mørk Hansen ”nikket til” svaret.
Svaret omtalte ikke direkte pressemeddelelsen, men gengav essensen af pressemedde-lelsens
indhold, nemlig at ingen mindreårige asylansøgere under 18 år fremover kunne ind-
- 135 -
kvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever , heller ikke selv om de havde fælles børn. I
tilknytning he rtil oplyste Inger Støjber g i svaret, at ”umiddelbart efter Udlændingesty-relsens
høring af indkvarteringsoperatørerne blev ét par adskilt, og de er nu indkvarteret hver for sig på
hhv. et børne- og voksencenter . De øvrige mindreårige asylansøgere, der i dag lever sammen med
deres ægtefælle eller samlever , vil ligeledes blive indkvarteret adskilt.”
Forløbet vedrørende udarbejdelse af beredskabsmateriale til Statsministeriet til brug for en
forespør gselsdebat i Folketinget den 4. marts 2016 tyder heller ikke på, at Inger Støjber g den 10.
februar 2016 havde besluttet, at den nye indkvarteringsordning skulle være med mulighed for
undtagelser .
Det var først under et samråd i Folketinget den 15. marts 2016 (samråd Z), at Inger Støjber g
oplyste, at der i tilfælde, hvor helt særlige grunde talte afgørende herimod, ikke ville ske ind-
kvartering af par på hver sit asylcenter . Hun oplyste under samrådet, at det ville være tilfæl-det,
hvis f.eks. et par var gift i Danmark ved kongebrev . Det må lægges til grund, at disse op-lysninger
blev givet efter et betydeligt pres fra embedsmændene i Udlændingeministeriet , som på dette
tidspunkt havde fået forelagt fem konkrete sager af Udlændingestyrelsen , hvoraf i hvert fald to
sager efter ministeriets opfattelse var tvivlsomme med hensyn til, om det ville være i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at adskille parrene.
Det må efter forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen lægges til grund, at
forelæggelsen af de fem sager var sket på styrelsens initiativ og efter styrelsens opfattelse i strid
med den instruks, styrelsen havde modtaget fra ministeriet. Udlændingestyrelsen mente, at
instruksen om at adskille alle par var uholdbar . Det må efter forklaringerne fra embeds-mændene i
Udlændingestyrelsen lægges til grund, at der i styrelsen var blevet lagt en strategi om at forelægge
sager om indkvartering af par med børn for Udlændingeministeriet med hen-blik på at få en
dialog, der kunne føre til, at der blev åbnet mulighed for undtagelser . Det må ses som et led i den
nævnte strategi for at få åbnet for undtagelsesmuligheder , at det i en mail af 15. februar 2016 fra
souschef Kristina Rosado (Udlændingestyrelsens forsør gelseskontor) til specialkonsulent Margit
Sander Rasmussen (Udlændingestyrelsens kontor for økonomi og indkvartering) blev anført bl.a.,
at ”Henrik [Grunnet] ser gerne, at vi forelægger de enkelte sager , hvor parrene har fællesbørn for
dep., inden vi ef fektuerer flytningerne” .
- 136 -
Lykke Sørensen og Jesper Goris drøftelser med Justitsministeriet den 12. februar 2016 om
grænserne for EMRK artikel 8 må anses for at være et led i en tilsvarende strategi.
Som opfølgning på samråd Z sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændinge-
styrelsen. Mailen, hvorved Inger Støjber gs talep apir og beredskabstalepapir (Q&A ’s) til sam-
rådet blev sendt til styrelsen, må forstås som en ændring af indkvarteringsordningen, sådan som
den var fastlagt ved den instruks om at administrere efter pressemeddelelsen, som Line Skytte
Mørk Hansen havde givet til Lene Linnea V ejrum den 10. februar 2016.
På den anførte baggrund finder vi – efter en samlet bevisbedømmelse, hvor vi har lagt stor vægt
på de begivenhedsnære dokumenter – at det er bevist, at Inger Støjber g endte med efter
koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016 at beslutte, at der skulle gælde en indkvarte-
ringsordning uden mulighed for undtagelser , således at alle asylsøgende ægtefæller og samle-
vende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år , skulle adskilles og indkvarteres sepa-rat
på hver sit asylcenter . Dette understøttes også af Lykke Sørensens mail af 19. februar 2016 til
chefkonsulent i ministeriets familiesammenføringskontor Merete Milo , hvor Lykke Søren-sen
som svar på et ønske fra Merete Milo om at få en justering af pressemeddelelsen skrev , at ”det
kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagel-ser .
Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen” .
Den praksisændring, som Inger Støjber g besluttede sig for , at der skulle administreres efter , endte
således med at være den, der fremgår af pressemeddelelsen, og ikke den, der er beskre-vet i 2.
februar -notatet. Den ordning, som var beskrevet i notatet, blev forladt i forbindelse med
drøftelserne den 9. og 10. februar 2016 mellem Inger Støjber g og embedsmændene i mi-nisteriet.
At ordningen i 2. februar -notatet var forladt støttes i øvrigt også af, at hverken Inger Støjber g eller
embedsmændene i ministeriet omtalte notatet over for Folketinget eller Folketingets
Ombudsmand, der flere gange spur gte til et skriftligt grundlag for den nye indkvarteringsord-
ning.
- 137 -
1.2. Inger Støjber gs ansvar i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
EMRK artikel 8, stk. 1, foreskriver , at enhver har ret til respekt for sit familieliv . Indgreb heri skal
have lovhjemmel, tjene et sagligt formål og være proportionalt, jf. stk. 2. Hvis der fore-ligger et
beskyttet familieliv , skal det således vurderes konkret og individuelt, om det er sag-ligt og
proportionalt at foretage det pågældende indgreb. Af EMRK artikel 8 må også følge et krav om,
at der sker en tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af det berørte par , da det-te er en
forudsætning for , at der kan foretages en konkret og individuel vurdering i den enkel-te sag.
Den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , som Inger Støjber g besluttede
straks at iværksætte, indebar , at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og indi-
viduel vurdering af, om det var sagligt og proportionalt at indkvartere asylsøgende ægtefæller
eller samlevende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år , på hver sit asylcenter , eller om
hensynet til familielivet vejede så tungt, at parret skulle indkvarteres eller forblive ind-kvarteret
sammen. Der skulle heller ikke ske sagsoplysning med henblik på en sådan vurde-ring. Den
etablerede nye ordning var derfor ulovlig.
Som nævnt sendte Jesper Gori den 18. marts 2016 en mail til Udlændingestyrelsen , som inde-bar
en ændring af indkvarteringsordningen. Med mailen fremgik det nu, at indkvartering skul-le ske
på en sådan måde, at dette ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk
ret i øvrigt. I mailen er det nævnt, at styrelsen i konkrete sager , hvor rækkevidden af Danmarks
internationale forpligtelser gav anledning til tvivl, kunne forelægge sagen for departementet med
henblik på departementets tilkendegivelse af de retlige rammer , og at de-partementet i den
forbindelse ville involvere Justitsministeriet efter behov til brug for en ge-nerel afdækning
heraf.
Fra den 18. marts 2016 må det således have stået klart for Udlændingestyrelsen , at styrelsen ikke
længere var under givet en instruks om, at der skulle ske adskillelse i alle sager , men at der f.eks.
skulle gøres undtagelse, hvis det var nødvendigt for at overholde EMRK artikel 8.
På den baggrund finder vi, at den oprindelige instruks fra den 10. februar 2016 om at admini-
strere efter pressemeddelelsen ikke kan danne grundlag for at pålægge Inger Støjber g strafan-svar
som minister for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af
- 138 -
par truf fet af Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016. Heller ikke det forhold, at der den 18.
marts 2016 endnu ikke var udarbejdet nærmere retningslinjer om rækkevidden af de
internationale forpligtelser , herunder EMRK artikel 8, kan føre til et ministeransvar for så-danne
beslutninger truf fet efter den 18. marts 2016.
Udlændingestyrelsen traf i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 beslutning om at
adskille 18 asylsøgende gifte eller samlevende par , hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år .
Styrelsen opdelte parrene i fire kategorier baseret på en vurdering af, hvor risikoen for at
overtræde Danmarks internationale forpligtelser var mindst.
Vi lægger til grund, at de 18 par , som blev besluttet adskilt i medfør af den instruks, der blev givet
den 10. februar 2016, havde et beskyttet familieliv i EMRK artikel 8, stk. 1’ s forstand.
Efter de foreliggende oplysninger besluttede Udlændingestyrelsen i perioden at adskille 12 par
uden børn og uden kendt graviditet. Beslutningen om at adskille blev for langt de fleste pars
vedkommende truf fet kort tid efter instruksen til Udlændingestyrelsen , særligt den 12. februar
2016. Langt de fleste par blev adskilt i perioden fra den 16. til den 19. februar 2016. Det må
lægges til grund, at der på tidspunktet for beslutningerne om adskillelse forelå meget få
oplysninger om parrene, og det kan efter Margit Sander Rasmussens forklaring og oplys-ningerne
i øvrigt lægges til grund, at der reelt blev truf fet beslutning om en ”en bloc” -adskillelse af par
uden børn eller kendt graviditet.
Vi finder på den baggrund, at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse af de pågæl-
dende par er truf fet i strid med EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger , både med hensyn til kravet om en konkret og individuel vurdering af, om det var sag-ligt
og proportionalt at adskille parret, og med hensyn til kravet om en tilstrækkelig sagsop-lysning,
der som nævnt er en forudsætning herfor .
For så vidt angår par med børn og par , hvor der var en kendt graviditet, lægger vi til grund, at
Udlændingestyrelsens beslutninger om adskillelse blev truf fet den 25. og 26. februar 2016. I alt
seks par blev besluttet adskilt, og adskillelsen blev for de fleste pars vedkommende gen-nemført i
begyndelsen af marts 2016. Det må lægges til grund, at der på tidspunktet for be-slutningerne om
adskillelse kun var begrænsede oplysninger om parrene.
- 139 -
Vi finder efter de foreliggende oplysninger , at Udlændingestyrelsens beslutninger om adskil-lelse
af de pågældende par må anses for truf fet uden den fornødne konkrete og individuelle vurdering
af sagligheden og proportionaliteten af at indkvartere parret på hver sit asylcenter , og
sagsoplysningen kan heller ikke anses for at have været tilstrækkelig, navnlig fordi Ud-
lændingestyrelsen ikke inddrog parrene til belysning af deres situation. Herved er der sket brud på
EMRK artikel 8 og på almindelige forvaltningsretlige principper .
Den nævnte ulovlige sagsbehandling må anses for at være en følge af Inger Støjber gs beslut-ning
om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser .
Vi finder , at Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ordning uden undtagelsesmuligheder
også må anses for at have haft den betydning, at der blev adskilt par , som – selv hvis Udlæn-
dingestyrelsen havde overholdt sagsbehandlingsreglerne og oplyst sagerne tilstrækkeligt – ikke
lovligt kunne være adskilt. Efter hvad der foreligger oplyst for Rigsretten , har dette været tilfældet
for i hvert fald de tre par , der er omtalt som par nr . 6, 12 og 15 i skemaet i sagsfrem-stillingen. For
disse par indebar beslutningen om adskillelse således en materiel krænkelse af deres ret til
familieliv efter EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsæt-ninger om saglig
forvaltning og proportionalitet.
1.3. Gælder der en alvorlighedsbetingelse?
Inger Støjber g har anført, at hun alene kan dømmes, hvis der er tale om en alvorlig overtræ-delse
af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
Af bestemmelsen fremgår , at en minister straf fes, hvis vedkommende forsætligt eller af grov
uagtsomhed tilsidesætter de pligter , der påhviler ministeren efter grundloven eller lovgivnin-gen i
øvrigt eller efter stillingens beskaf fenhed.
Ministeransvarlighedsloven blev vedtaget som lov nr . 117 af 15. april 1964, og det fremgår af
bemærkningerne til det vedtagne lovforslag (Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp. 257 f f.), at
en minister – hvis vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – efter bestem-melsen
i § 5, stk. 1, kan straf fes for enhver tilsidesættelse af sin embedspligt. Der stilles såle-des ikke
efter § 5, stk. 1, noget krav om, at en pligtforsømmelse skal være af særlig grov ka-
- 140 -
rakter for at være strafbar . Som anført i bemærkningerne adskiller § 5, stk. 1, sig herved fra
straffelovens § 157, der tidligere fandt anvendelse også på ministre, og hvorefter kun ”grov eller
oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed” var strafbar . I henseende til de subjek-tive
ansvarsbetingelser er § 5, stk. 1, derimod udtryk for en begrænsning i forhold til straf fe-lovens §
157, idet der som nævnt efter § 5, stk. 1, alene kan straf fes for forhold, der er begået med forsæt
eller af grov uagtsomhed.
Når Folketinget har besluttet at rejse tiltale mod en minister for dennes embedsførelse, jf.
grundlovens § 16, tilkommer det ikke Rigsretten at afgøre, om en politisk reaktion ville have
været tilstrækkelig. Afgørelsen heraf er alene Folketingets.
Det er således ikke en betingelse for at finde en minister skyldig, at der er tale om en alvorlig
lovovertrædelse.
1.4. Konklusion om de objektive betingelser for strafansvar
Som anført ovenfor under pkt. 1.2 indebar Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ny
indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den
10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som
stred mod EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger . Herved har Inger
Støjber g i objektiv henseende handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
1.5. T ilregnelse (forsæt eller gr ov uagtsomhed)
Inger Støjber g blev som nævnt – især på mødet med embedsmænd i ministeriet den 9. februar
2016 kl. 15.30 og på koncerndirektionsmødet dagen efter – flere gange advaret om, at en ind-
kvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ikke ville være lovlig, idet der efter Dan-marks
internationale forpligtelser skulle foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte
par.
Da Inger Støjber g besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden undtagelses-
muligheder , og at ordningen skulle iværksættes straks, måtte hun indse, at hun ”kortsluttede” den
procedure, der skal følges efter EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grund-
sætninger , og at hendes beslutning ville have til følge, at der i Udlændingestyrelsen ikke ville
- 141 -
blive foretaget en konkret og individuel vurdering i de enkelte sager , og at der ikke ville ske en
tilstrækkelig sagsoplysning med inddragelse af de berørte par .
Vi finder på denne baggrund, at Inger Støjber g forsætligt har overtrådt ministeransvarligheds-
lovens § 5, stk. 1, ved at pålægge Udlændingestyrelsen at administrere i strid med de proces-
suelle krav , som følger af EMRK artikel 8 og af almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-ger
om saglighed, proportionalitet og sagsoplysning.
Vi finder , at der ikke er grundlag for at drage Inger Støjber g straf feretligt til ansvar for Ud-
lændingestyrelsens manglende overholdelse af forvaltningsrettens krav til partshøring og be-
grundede afgørelser , allerede fordi det på dette tidspunkt var opfattelsen i Udlændingeministe-riet,
at beslutninger om indkvartering var faktisk forvaltningsvirksomhed.
For så vidt angår de materielle krænkelser af EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige princip-per
om saglighed og proportionalitet lægger vi til grund, at Inger Støjber g på tidspunktet for
instruksen til Udlændingestyrelsen var blevet rådgivet af embedsmændene i ministeriet om, at der
var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres
undtagelse. Inger Støjber g må imidlertid have indset, at Udlændingestyrelsens mang-lende
sagsoplysning og undladelse af at foretage en konkret og individuel vurdering var en følge af
instruksen, som ville medføre, at hvis der var tilfælde, hvor det ville være i strid med EMRK
artikel 8 at adskille parret, ville de ikke blive opdaget af styrelsen. Hun må således have anset det
for muligt, at nogle par som følge af den nye indkvarteringsordning uden mu-lighed for
undtagelser ville blive adskilt i strid med EMRK artikel 8 og forvaltningsretlige principper om
saglighed og proportionalitet, og hun forholdt sig accepterende til denne mu-lighed for det
tilfælde, at det faktisk skete. Hun har således også på dette punkt forsætligt overtrådt
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
1.6. Konklusion vedrør ende perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
Vi finder på den anførte baggrund, at Inger Støjber g i det omfang, der er beskrevet i pkt. 1.1-1.5,
er skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være
ansvarlig for , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016
iværksatte og fastholdt en ulovlig administration af indkvartering af asylsøgende ægtefæller og
samlevende par , hvor den ene part var 15-17 år .
- 142 -
1.7. Perioden efter den 18. marts 2016
Som anført i pkt. 1.2 blev instruksen fra den 10. februar ændret den 18. marts 2016, og den
oprindelige instruks kan derfor ikke danne grundlag for at pålægge Inger Støjber g ministeran-svar
for eventuelt lov- eller konventionsstridige beslutninger om adskillelse af par truf fet af
Udlændingestyrelsen efter den 18. marts 2016.
For så vidt angår den fortsatte faktiske adskillelse af par , der var besluttet adskilt forud for den 18.
marts 2016, bemærkes følgende:
Som nævnt ovenfor havde Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts
2016 truf fet beslutning om at adskille 18 par , hvor den ene part var mindreårig (15-17 år), uden at
der blev foretaget den fornødne konkrete og individuelle vurdering og uden til-strækkelig
sagsoplysning i de enkelte sager . Disse adskillelser skete på grundlag af instruksen af 10. februar
2016, og som det fremgår ovenfor , finder vi, at Inger Støjber g er ansvarlig for , at der ikke blev
foretaget den nævnte konkrete og individuelle vurdering og sagsoplysning i sagerne. Da
instruksen blev korrigeret den 18. marts 2016, blev de nævnte adskillelser opret-holdt, uden at der
blev foretaget en fornyet vurdering i lyset af den korrigerede instruks. Sa-gerne blev først i
forbindelse med en ombudsmandssag genoptaget den 28. april 2016 med henblik på
gennemførelse af partshøring.
Dette forløb rejser spør gsmål om, hvorvidt Inger Støjber g er ansvarlig for , at adskillelserne blev
opretholdt efter den 18. marts 2016, uden at de blev under givet en fornyet vurdering i lyset af den
korrigerede instruks.
Kompetencen til at træf fe beslutning om adskillelse lå hos Udlændingestyrelsen , og Jesper Goris
mail af 18. marts 2016 til styrelsen indebar som nævnt en ændring af indkvarterings-ordningen,
således at styrelsen fremover skulle sør ge for , at indkvarteringen skete på en måde, der ikke var i
strid med Danmarks internationale forpligtelser eller dansk ret i øvrigt. Styrel-sen havde allerede i
begyndelsen af marts 2016 forelagt fem sager for Udlændingeministeriet , hvor styrelsen ikke
havde adskilt parrene, fordi styrelsen vurderede, at der kunne være tvivl, om en adskillelse ville
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Under disse omstændigheder finder vi
ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Inger Støjber g tilside-
- 143 -
satte en pligt, der påhvilede hende som minister , ved ikke selv at rejse spør gsmålet om genop-
tagelse af de sager , hvor parrene var blevet adskilt forud for den 18. marts 2016.
Sammenfattende er det vores opfattelse, at Inger Støjber g ikke kan pålægges strafansvar for
Udlændingestyrelsens eventuelt lov- og konventionsstridige indkvarteringsadministration i
perioden efter den 18. marts 2016.
Som nævnt i pkt. 1.2 indebar Inger Støjber gs beslutning om at indføre en ordning uden undta-
gelsesmuligheder , at Udlændingestyrelsen i nogle tilfælde besluttede at adskille par , hvorved der
skete en materiel krænkelse af deres ret til familieliv efter EMRK artikel 8 og af forvalt-
ningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. For disse par fortsatte denne
krænkelse også efter den 18. marts 2016. Dette forhold har betydning for konsekvenserne for de
berørte par , og vi finder , at det på denne måde kan indgå i strafudmålingen.
2. Én dommer udtaler:
Jeg finder , at der ikke er ført det fornødne bevis for , at Inger Støjber g er skyldig i overtrædel-se af
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
Inger Støjber gs beslutning om at ændre den hidtidige indkvarteringspraksis var begrundet i et
ønske om at beskytte mindreårige mod tvangsægteskaber og tvangssamliv . Dette er et sagligt og
prisværdigt formål. Jeg finder endvidere, at Inger Støjber g har modtaget en meget mangel-fuld
rådgivning fra embedsmændene i Udlændingeministeriet . Hun har på denne baggrund hverken
forsætligt eller groft uagtsomt overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.
3. Samlet konklusion vedrør ende skyldspør gsmålet
Efter det foran anførte stemmer 25 dommere for at finde Inger Støjber g skyldig i det anførte
omfang i pkt. 1.1-1.6, og en dommer stemmer for at frifinde.
Afgørelsen af skyldspør gsmålet træf fes efter stemmeflertallet.
Inger Støjber g er herefter skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk.
1, ved at være ansvarlig for , at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den
- 144 -
18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal
sager blev adskilt gifte eller samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor den ene part var 15-
17 år , i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under til-
sidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, propor -
tionalitet og sagsoplysning.
II. Straffastsættelsen
Som foreskrevet i rigsretslovens § 67 sammenholdt med retsplejelovens § 216, stk. 1, sidste
punktum, har den dommer , som udgør mindretallet vedrørende skyldspør gsmålet, efterføl-gende
deltaget i afstemningen om straf fastsættelsen.
15 dommere udtaler:
Efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, straf fes forsætlig overtrædelse af lovens § 5 med
bøde eller fængsel indtil 2 år .
Som anført i Rigsrettens dom af 22. juni 1995 (UfR 1995.672/2 R) fremgår det af forarbej-derne
til § 6, at den forholdsvis vide straf feramme er anset for påkrævet under hensyn til de
forskelligartede lovovertrædelser , rammen omfatter . Før ministeransvarlighedsloven fandt
straffelovens bestemmelser om forbrydelse i of fentlig tjeneste eller hverv også anvendelse på
ministre. Straf ferammerne i disse bestemmelser er bøde eller fængsel, der kun kan stige til 2 år
ved misbrug af stillingen for at skaf fe sig eller andre uberettiget fordel. Som anført i dom-men må
strafferammen i ministeransvarlighedslovens § 6 ses som et udtryk for , at der kan være behov for
en strengere vurdering af en ministers embedsførelse.
Der må ved straf fastsættelsen lægges vægt på, at Inger Støjber g besluttede, at ændringen af
Udlændingestyrelsens praksis skulle gennemføres og straks ef fektueres, selv om hun havde
modtaget klar rådgivning fra sine embedsmænd om, at det ville være i strid med det lovfæste-de
krav om respekt for retten til familieliv at indføre en indkvarteringsordning, hvor de berør -te par
blev adskilt uden mulighed for undtagelser og dermed uden en konkret og individuel vurdering af
parrene baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Inger Støjber g var også klar over , at den
praksisændring, hun besluttede at gennemføre, umiddelbart ville få praktisk be-tydning for par ,
hvor der ikke var nogen indikationer på tvang. Hun var således bekendt med,
- 145 -
at Udlændingestyrelsen i sin hidtidige praksis på baggrund af en faglig vurdering og hensynet til
barnets tarv havde indkvarteret mindreårige asylansøgere, der var gift eller samlevende, hver for
sig, hvis der opstod tvivl om tvang eller andet pres, og hun vidste, at Udlændingesty-relsen efter
hendes facebookopslag af 25. januar 2016 havde oplyst, at operatørerne ikke hav-de konstateret
indikationer på tvang i nogen af de aktuelle tilfælde, hvor piger i alderen 15-17 år var indkvarteret
sammen med voksne ægtefæller eller samlevere.
Det strafbare forhold omfatter perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016, men har for en
række par og deres børn også haft konsekvenser i nogen tid derefter , hvor parrene stadig var
adskilt. I alt 18 par blev besluttet adskilt som følge af den ulovlige instruks. De beslutnin-ger om
adskillelse, der blev truf fet som følge af den ulovlige instruks, medførte i flere tilfælde
belastningsreaktioner og negative psykiske konsekvenser for de berørte par , som tilhørte en i
forvejen udsat gruppe af mennesker .
Det må indgå i vurderingen, at Inger Støjber g før sin beslutning havde modtaget rådgivning fra
sine embedsmænd om, at det kun i ganske få tilfælde kunne forventes at ville være upro-
portionalt at adskille de berørte par . Denne rådgivning var dog ikke retvisende og byggede ikke på
nærmere vurderinger af de enkelte par , hvilket må ses i lyset af det pres, Inger Støj-ber g forinden
havde lagt på embedsmændene bl.a. ved på Facebook at meddele, at hun straks ville pålægge
Udlændingestyrelsen at sætte en stopper for , at piger under 18 år kunne være indkvarteret på
asylcentre sammen med voksne ægtefæller eller samlevere.
Der må tages hensyn til, at Inger Støjber g efter godt en måneds tid accepterede, at der blev åbnet
for undtagelser , om end det skete efter pres og fornyede advarsler om den etablerede ordning. Det
må også indgå i vurderingen, at de berørte par efter at være blevet adskilt fortsat havde mulighed
for at holde en vis besøgskontakt med hinanden.
Inger Støjber g har forklaret, at hun var motiveret af et ønske om, at piger under 18 år , der søg-te
asyl her i landet, skulle kunne frigøre sig fra ægteskaber eller samliv , som de var blevet tvunget
ind i. Et generelt ønske herom undskylder imidlertid ikke, at hun som minister og
forvaltningschef besluttede, at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den
enkeltes ret til familieliv med de heraf følgende krav om bl.a. inddragelse af de berørte par og
individuel vurdering af, om det i deres situation ville være proportionalt at adskille
- 146 -
dem. Hertil kommer , at der som nævnt ikke for nogen af de indkvarterede pars vedkommende var
indikationer på tvang, og at der ved den praksisændring, som Inger Støjber g pålagde Ud-
lændingestyrelsen at gennemføre, ikke blev fokuseret på tvang eller indikationer på tvang, idet det
afgørende alene var , om ægtefællerne eller de samlevende var over eller under 18 år .
Efter en samlet vurdering stemmer 10 dommere herefter for at fastsætte straf fen efter mini-
steransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til fængsel i 3 måneder , og fem dommere stemmer for at
fastsætte straf fen til fængsel i 60 dage.
Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af, at regeringens ministre respekterer gæl-
dende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler , finder vi, at det må
være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en mini-ster har
sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde ved med forsæt at tilsidesætte væsentlige
individuelle rettigheder med skadevirkning for enkeltpersoner til følge. V i finder , at der ikke er
omstændigheder eller oplysninger om Inger Støjber gs forhold, som kan begrun-de, at
udgangspunktet fraviges i denne sag, og at der derfor ikke er grundlag for at gøre straf-fen
betinget.
Ni dommere udtaler:
Det fremgår af Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i rigsretssagen mod fhv . justitsminister Erik
Ninn-Hansen , at der ved straf fastsættelsen for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5,
stk. 1, bl.a. blev lagt vægt på, hvilket formål ministeren havde forfulgt, og hvilken rådgiv-ning
ministeren havde fået af embedsmændene, ligesom der blev lagt vægt på forholdets tidsmæssige
udstrækning og konsekvenserne for de berørte bor gere. I sagen fastslog Rigsret-tens flertal, at
Erik Ninn-Hansen forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes ad-varsler fastholdt en
administration i strid med udlændingelovens regler om familiesammenfø-ring, fordi han fandt
disse for vidtgående. Herved tilsidesattes et stort antal menneskers lov-fæstede ret til at blive
forenet med deres ægtefæller , børn eller forældre, ligesom det måtte have stået ham klart, at
krænkelsen, der for nogle af ansøgerne i Sri Lanka kunne få alvorlige konsekvenser , var en
betydelig belastning for ansøgernes pårørende her i landet. Straf fen blev fastsat til fængsel i 4
måneder , der under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder
og helbredstilstand, blev gjort betinget.
- 147 -
I den foreliggende sag finder vi, at straf fen for den overtrædelse af ministeransvarlighedslo-vens §
5, stk. 1, som Inger Støjber g efter det, der er anført ovenfor i skyldvurderingen, er fun-det skyldig
i, bør fastsættes til fængsel i 60 dage. V i finder endvidere, at det er upåkrævet, at fængselsstraf fen
kommer til fuldbyrdelse, og at straf fen derfor bør gøres betinget, jf. straf fe-lovens § 56.
Vi lægger herved navnlig vægt på, at formålet med ændringen af indkvarteringsordningen ikke
var lovstridigt, at overtrædelsen i første række angår tilsidesættelse af sagsbehandlings-regler –
kravet om en konkret og individuel vurdering og kravet om sagsoplysning – og at Inger Støjber g
af embedsmændene var blevet rådgivet om, at par , hvor den ene part var min-dreårig, som
udgangspunkt kunne adskilles og indkvarteres separat på forskellige asylcentre, og det kun ville
være nødvendigt at gøre undtagelse i helt særlige tilfælde. V i lægger endvide-re vægt på,
at instruksen blev lovliggjort den 18. marts 2016 efter at have været gældende i mindre end
halvanden måned, og at de berørte par efter adskillelsen og indkvartering på sepa-rate asylcentre
fortsat kunne besøge hinanden og således havde mulighed for at opretholde et vist samliv .
Særligt om formålet med ordningen og om embedsmændenes rådgivning bemærker vi føl-gende:
Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at Inger Støjber g med sin beslutning om at ændre ind-
kvarteringspraksis for asylansøgerpar , hvor den ene part (kvinden) var mindreårig (15-17 år),
ønskede at forhindre, at danske myndigheder kom til at medvirke til at fastholde piger og un-ge
kvinder i et samliv , som ikke byggede på deres egen frie vilje. Formålet med at ændre praksis var
således at beskytte piger og unge kvinder mod tvang og pres. Der er ikke tale om et lovstridigt
formål, men om et anerkendelsesværdigt og sagligt formål. Dette er anerkendt af flertallet i den
betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, som ligger til grund for
Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale mod Inger Støjber g, hvori det er anført:
”Flertallet bemærker endvidere, at hensigten om at beskytte mindreårige piger fra over -greb
i form af indkvartering med ældre mænd er prisværdig og at adskillelsen af de be-rørte par
politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig
- 148 -
indkvarteringsordning. Adskillelsen kan ikke ske gennem en undtagelsesfri ordning, idet det
strider mod de formelle og processuelle krav , der stilles både efter dansk for -valtningsret og
Menneskerettighedskonventionen. T idligere udlændinge- og integrati-onsminister Inger
Støjber g burde have søgt den nødvendige ændring i samråd med Fol-ketinget.”
Embedsmændenes rådgivning af Inger Støjber g i forbindelse med ændringen den 10. februar 2016
af indkvarteringsordningen var præget af, at det i mangel af domspraksis fra Den Euro-pæiske
Menneskerettighedsdomstol på dette område er vanskeligt at sige noget præcist og sikkert om,
hvor grænsen for den beskyttelse af retten til familieliv , der følger af EMRK arti-kel 8, nærmere
går, når der er tale om indkvartering på asylcentre af par , hvor den ene part er mindreårig.
Efter bevisførelsen kan det imidlertid lægges til grund, at Inger Støjber g både forud for og efter
ændringen af ordningen den 10. februar 2016 af embedsmændene var blevet rådgivet om, at der
var vide rammer for at adskille parrene, og at der kun i helt særlige tilfælde ville skulle gøres
undtagelse.
Vi stemmer herefter for at fastsætte straf fen efter ministeransvarlighedslovens § 6, stk. 1, til
fængsel i 60 dage, der gøres betinget, jf. straf felovens § 56.
En dommer stemmer for , at straf fen fastsættes til 10 dagbøder på hver 1.000 kr . Der er herved lagt
vægt på de samme omstændigheder , som er anført af det mindretal, der vil idømme 60 dages
betinget fængsel.
En dommer stemmer for strafbortfald under hensyn til de foreliggende formildende
omstændigheder .
Afgørelsen træf fes efter stemmeflertallet, jf. rigsretslovens § 67 sammenholdt med retspleje-
lovens § 216, stk. 2.
Straf fen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage.
Samtlige dommere finder , at sagens omkostninger skal betales af statskassen.
- 149 -
Thi kendes for r et:
Tiltalte, fhv . minister Inger Støjber g, straf fes med fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger .
Der tillægges anklagerne og forsvarerne for Inger Støjber g følgende beløb:
Advokat Jon Lauritzen : 4.750.000 kr . + moms i salær og 629.260,55 kr . i udlæg.
Advokat Anne Bir gitte Gammeljord : 3.000.000 kr . + moms i salær og 20.828,65 kr . i udlæg.
Advokat Nicolai Mallet : 3.350.000 kr . + moms i salær .
Advokat René Of fersen : 3.800.000 kr . + moms i salær .
I beløbene fragår de tidligere udbetalte acontosalærer og udlæg.
div> | 384,620 | 385,904 |
|||||
130 | Tiltale for straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2, og straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171. | Afgørelse | Straffesag | Retten i Roskilde | SS-3881/2021-ROS | Tilståelsessag | 1. instans | 51/21 | Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;
Formueforbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 3700-76141-00721-17 | /
RETTEN I HORSENS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 2. marts 2021
Rettens nr. 1304/2019
Politiets nr. 3700-76141-00721-17
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 20. marts 2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 – databedrageri, ved den 7. juli 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af
Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Vivus.dk
på 10.000 kr., hvorefter Vivus.dk udbetalte lånet til reg. og Konto nr. 1
tilhørende sigtede, hvorved sigtede ud-satte Vivus.dk for tilsvarende tab eller
risiko herfor.
2.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 – databedrageri, ved den 5. august
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik aftale om
oprettelse af kreditkort med bevilget kredit på 40.000 kr. hos Bank Norwegian,
hvorefter sigtede i alt forbrugte 53.199,11 kr. fra kreditkortkon-toen, hvorved
sigtede udsatte Bank Norwegian for tilsvarende tab eller risiko herfor.
3.
Std 75325
/
side 2
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. januar
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån
hos Basisbank A/S på 10.800 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. og
Konto nr. 1 tilhørende sigtede, ligesom sigtede den 11. august 2016 ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og Ne-mID via internettet fik forhøjet
lånet med 18.000 kr., som Basisbank A/S ud-betalte til reg. og Konto nr. 2
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
4.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 9. decem-ber
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån
hos Basisbank A/S på 6.200 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. og Konto
nr. 2 tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende
tab eller risiko herfor.
5.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om
udstedelse af kreditkort med løbende kredit på 40.000 kr., hvo-refter sigtede
forbrugte 39.339,34 kr. hos Coop Bank, hvorved sigtede ud-satte Coop Bank
for tilsvarende tab eller risiko herfor.
6.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 15. decem-ber
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik en aftale
om oprettelse af VisaDankort med kassekredit med lø-bende kredit på op til
10.000 kr., hvorfra sigtede forbrugte 25.047 kr. hos Coop Bank, hvorved
sigtede udsatte Coop Bank for tilsvarende tab eller risi-ko herfor.
7.
/
side 3
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet forsøgte at
oprette et lån på 20.000 kr. hos Coop Bank, hvilket dog ikke lyk-kedes, idet
lånet blev afslået.
8.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån
hos D:E:R A/S på 20.000 kr., hvorved sigtede udsatte D:E:R A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
9.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 16. marts
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr., pas og NemID via internet-tet fik en
aftale om udstedelse af et VISA kreditkort med en kreditramme på 12.000 kr.
hos Ekspres Bank A/S, hvor sigtede forbrugte 12.829,75 kr., hvorved sigtede
udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor.
10.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
22.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt
lånet til Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som
han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
11.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 22. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt
/
side 4
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
10.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt
lånet til Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som
han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
12.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
7.000 kr. hos Ferratum Denmark ApS, som Ferratum Denmark ApS udbetalte
til reg. og Konto nr. 3, som sigtede havde rå-dighed over, hvorved sigtede
udsatte Ferratum Denmark ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor.
13.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 12. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-
tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik
bevilget en kredit på 15.000 kr. på Konto nr. 4 hos Ika-no Bank, hvoraf sigtede
forbrugte for 15.000 kr., hvorved sigtede udsatte Ikano Bank for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
14.
straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171 - dokumentfalsk, ved den 12. septem-ber
2016 at have brugt et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet sigte-de
forfalskede Forurettedes underskrift i en kreditkontrakt til opret-telse af et lån
på 15.000 kr.
15.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 29. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
11.772 kr. hos L'EASY A/S, hvorefter L’EASY A/S udbetalte lånet til reg. og
Konto nr. 2 tilhørende sigtede, hvorved sig-
/
side 5
tede udsatte L'EASY A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor.
16.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 23. marts
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
4.740 kr. hos MiniFinans, hvorefter MiniFinans udbetalte lånet til reg. og
Konto nr. 5, som sigtede havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte
MiniFinans for tilsvarende tab eller risiko herfor.
17.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 19. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
7.000 kr. hos Mozipo ApS, som Mozipo ApS udbetalte til reg. og Konto nr. 1
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Mozipo ApS for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
18.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 4. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
20.000 kr. hos Resurs Bank, som Resurs Bank udbetalte til reg. og konto.nr.
6620-2532935, som sigtede havde rådighed over, hvorved sig-tede udsatte
Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
19.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 19. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-
tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog
en bevilget kredit via Go'on MasterCard på 15.000 kr. på Konto nr. 6 hos
Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Re-surs Bank for tilsvarende tab eller
risiko herfor.
/
side 6
20.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 25. maj 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af
Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog en bevilget kredit
via British Airways MasterCard på 25.000 kr. på Konto nr. 7 hos Resurs Bank,
hvorved sigtede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
21.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 28. juni 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af
Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse
af et kreditkort med en kreditramme på 10.000 kr. hos Santander Consumer
Bank, hvor sigtede forbrugte for 10.000 kr., hvor-ved sigtede udsatte Santander
Consumer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
22.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 10. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-
tede ved misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik
aftale om forhøjelse af en kreditaftale til et lån hos Santander Consumer Bank
på 16.994,59 kr., hvorved sigtede udsatte Santander Consu-mer Bank for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
23.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
10.500 kr. hos Sparxpres, hvorefter Sparxpres havde udbetalt lånet til
Forurettedes NemKonto, som sigtede havde ændret til et kontonr., som han
havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Sparxpres for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
/
side 7
24.
straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. decem-ber
2015, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved
misbrug af Forurettedes navn, cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån på
19.851,42 kr. hos Zaplo.dk, som Zaplo.dk udbetalte til reg. og Konto nr. 1
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Zaplo.dk for tilsvarende tab eller
risiko herfor.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale
12.384,51 kr. i erstatning (forhold 1).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Bank Norwegian påstået, at tiltalte skal
betale 53.199,11 kr. i erstatning (forhold 2).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale
24.767,20 kr. i erstatning (forhold 3).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale
8.420,79 kr. i erstatning (forhold 4).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be-
tale 49.658,62 kr. i erstatning (forhold 5).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be-
/
side 8
tale 35.931,92 kr. i erstatning (forhold 6).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af D:E:R påstået, at tiltalte skal betale
43.029,72 kr. i erstatning (forhold 8).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Lowell Danmark A/S påstået, at tiltalte
skal betale 59.657 kr. i erstatning (forhold 9, 10 og 11).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten vedrørende de tre forhold, men har
bestridt erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Ferratum Denmark ApS påstået, at til-
talte skal betale 7.928,46 kr. i erstatning (forhold 12).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) på-
stået, at tiltalte skal betale 15.504,78 kr. i erstatning (forhold 13).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af L'EASY A/S påstået, at tiltalte skal
betale 23.431,83 kr. i erstatning (forhold 15).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af MiniFinans påstået, at tiltalte skal beta-
le 9.189,99 kr. i erstatning (forhold 16).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Mozipo ApS påstået, at tiltalte skal be-
tale 14.651,04 kr. i erstatning (forhold 17).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Resurs Bank påstået, at tiltalte skal be-
/
side 9
tale 24.166 kr. i erstatning (forhold 18).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået, at
tiltalte skal betale 19.255,97 kr. i erstatning (forhold 19).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået, at
tiltalte skal betale 37.746,84 kr. i erstatning (forhold 20).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at
tiltalte skal betale 10.797,07 kr. i erstatning (forhold 21).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at
tiltalte skal betale 16.160,59 kr. i erstatning (forhold 22).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Sparxpres påstået, at tiltalte skal betale
14.971,58 kr. i erstatning (forhold 23).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale
37.755,11 kr. i erstatning (forhold 24).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at Forurettede er hans kæreste. De har kendt hinanden i
11 år, og de bor sammen, hvilket de har gjort i 10 år. Han var ludoman, og han
havde derfor brug for penge. Han fik sin månedlige løn fra sit arbejde, men han
optog også lån i Forurettedes navn. Han kunne ikke selv optage lån, da han står
i RKI. Han var desperat, og han fotograferede derfor Forurettedes nem-id. Der
var en automatisk udfyldning af hendes oplysninger med bl.a. CPR-nr. på com-
/
side 10
puteren, og derfor kunne han gøre det på den måde.
Om forhold 1 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han optog lånet hos
Vivus.dk, og han fik det udbetalt til en konto i Danske Bank, som tilhørte ham.
Det var Forurettedes navn, CPR-nr. mv., som blev brugt til optagelse af lånet.
Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han i august 2016 fik oprettet et kredit-
kort hos Bank Norwegian, som han fik tilsendt. Han brugte lånet, som stod i
Forurettedes navn, til at leve for. Beløbet kan godt passe.
Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at lånet hos Basisbank, var en af de første
gange, hvor han brugte Forurettedes oplysninger. Han forhøjede lånet ca. et
halvt år senere. Det hele foregik på nettet. Han betalte løbende af på alle de lån,
som han optog indtil ultimo marts 2017. Han brød da sammen, og han trængte
til en behandling. Det påvirkede også ham, og hans krop kunne ikke mere. Han
fortalte det hele til Forurettede. Han holdt det for sig selv, og derved havde
Forurettede ikke opdaget noget. Hun havde meget arbejde, og han sørgede for
at fjerne breve i posten, og han kunne også gå ind på betalingsservice med
hendes nem-id og slettet opkrævninger. Han fortalte Forurettede, at nøglen til
postkassen var blevet væk, og det meste kørte elektronisk. Han
kommunikerede med bankerne, men det var ikke så meget, da det meste kørte
automatisk. Han oprettede på et tidspunkt en mail med Forurettedes navn, hvor
han modtog påmin-delser om betalinger og andet.
Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han optog lånet hos Basisbank i de-
cember 2016, og lånet på 6.200 kr. blev udbetalt til hans konto.
Om forhold 5 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om et kreditkort, som
han mener, at han kunne bruge af. Der var en konto på 40.000 kr, som han
brugte af. Der var også en anden aftale med CoopBank.
Om forhold 6 har tiltalte forklaret, at dette forhold var den anden konto hos
Coop. Det var en mere almindelig konto. Han mener, at en del af beløbet må
være renter, da han ikke mindes, at det var et beløb på 25.000 kr. Det kan godt
passe, at han lånet 10.000 kr. Foreholdt posteringsoversigt, bilag 6.8, har
tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han brugte de ca. 25.000 kr. Det var
helt sikkert ham, som oprettede kreditten.
Om forhold 7 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han fik afslået
anmodningen hos Coop i februar 2017. Forevist "sagsforløb", bilag 7.4, har
tiltalte forklaret, at det helt sikkert var ham, som oprettede lånet.
Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han optog lånet hos
D:E:R. Det kan godt passe, at det var 20.000 kr. Han søgte over nettet om
lånet.
Om forhold 9 har tiltalte forklaret, at der var en aftale om et kreditkort på
/
side 11
12.000 kr., som han oprettede. Han skulle nok sende Forurettedes pas ind,
hvilket man skulle indimellem. Han brugte penge på kreditkortet.
Om forhold 10 har tiltalte forklaret, at han fik pengene udbetalt ved at ændre
Forurettedes nem-konto til hans konto nummer, hvorefter han ændrede det
tilbage, da han havde fået udbetalt beløbet fra det lån, som han optog. På det
tids-punkt var mulighederne for at få et lån direkte udbetalt udløbet. Han
forsøgte derfor på denne måde.
Om forhold 11 har tiltalte forklaret, at han et par uger senere optog et tilsva-
rende lån på 10.000 kr. Det var forskellige firmaer, som brugte fx Ekspres
Bank, og formidlede disse lån. Det var tilsvarende for Basis Bank.
Om forhold 12 har tiltalte forklaret, at han optog lånet på 7.000 kr. hos Fer-
ratum som et af de sidste lån. Han husker konto-nummeret, hvortil pengene
blev udtalt, som om det var til Coop Bank, hvor han havde rådighed over
kontoen i Forurettedes navn.
Om forhold 13 og 14 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om en kredit på
15.000 kr. hos Ikano Bank den 12. september 2016, og han underskrev med
Forurettedes navn. Forevist kreditkontrakt, bilag 13.3, har tiltalte forklaret, at
det var dette han underskrev. Han brugte de 15.000 kr. Resten af beløbet må
væ-re renter.
Om forhold 15 har tiltalte forklaret, at han oprettede lån hos L'Easy i oktober
2016. Han fik beløbet på ca. 11.000 kr. udbetalt til sin konto i Danske Bank.
Om forhold 16 har tiltalte forklaret, at lånet hos MiniFinans var det sidste lån,
som han fik. Han fik lånet på 4.740 kr. udbetalt til sin egen konto.
Om forhold 17 har tiltalte forklaret, at han optog lån på 7.000 kr. hos Mozi-po i
januar 2017. Han fik pengene udbetalt til sin egen konto.
Om forhold 18 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 oprettede lån hos
Resurs Bank, og pengene, 20.000 kr., blev udbetalt til kontoen i Coop Bank,
som han havde rådighed over.
Om forhold 19 har tiltalte forklaret, at han den 19. september 2016 fik opret-tet
et kreditkort hos Resurs Bank. Han mener, at det var et Mastercard med en
kredit på 15.000 kr.
Om forhold 20 har tiltalte forklaret, at han fik oprettet et kreditkort hos Bri-tish
Airways på 25.000 kr. i maj 2016.
Om forhold 21 har tiltalte forklaret, at han i juni 2016 fik en aftale om et kre-
ditkort hos Santander Bank, hvor der var en kreditramme på 10.000 kr. Han
brugte 10.000 kr., og resten af beløbet må være gebyrer.
/
side 12
Om forhold 22 har tiltalte forklaret, at han mener, at han fik forhøjet et lån i
september 2016, og det kan godt passe, at det var et beløb på næsten 17.000 kr.
Om forhold 23 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 fik et lån på 10.500 kr.
hos SparXpres. Han fik beløbet ved at ændre Forurettedes nem-konto, som han
også havde gjort tidligere. Han fik derved pengene til en konto, som han hav-
de rådighed over.
Om forhold 24 har tiltalte forklaret, at datoen på lånet ikke passer. Lånet hos
Zaplo var det allerførste lån, som han optog i Forurettedes navn. Forevist
gældsbrev, bilag 24.2, har tiltalte forklaret, at datoen undrer ham, da han ved, at
det var det førte lån, som han optog. Det er muligvis forhøjet under-vejs.
Foreholdt mail fra inkassokonsulent fra Zaplo.dk, bilag 24.3, har tiltalte
forklaret, at det meget bedre kan passe, at lånet blev optaget den 14. decem-ber
2015.
Tiltalte er ved dom af 26. november 2009 straffet med fængsel i 1 år for
overtrædelse af straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171 og § 285, stk. 1, jf. § 279.
Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse den 14. november 2018
og har konkluderet, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen
med Forurettede og deres to børn. Han ser også sine teenagebørn, når de har
tid. Han er fortsat på samme arbejdsplads, hvor han har været i 20 år.
Forurettede er gymnasielærer, og deres daglige økonomi fungerer, selvom hans
økonomi er ødelagt. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste, og han
vil også følge tilsyn hos Kriminalforsorgen. Han har fulgt sin behandling hos
Ludoma-nicentret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. §
279a og § 172, stk. 1, jf. § 171.
Henset til de forhold, som er anført om straffens fastsættelse nedenfor, finder
retten det påkrævet, at der anvendes ubetinget fængselsstraf, men den lange
sagsbehandlingstid og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for
anvendelse af betinget straf. 3 måneder af straffen skal derfor fuldbyrdes,
/
side 13
mens resten af straffen ikke skal afsones, hvis tiltalte overholder de betingel-
ser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.
Retten har ved fastsættelsen af straffen på den ene side lagt vægt på forhol-
denes karakter, antallet af forhold, gerningsperiodens længde, det samlede
omhandlede beløb, og at tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. På
den anden side har retten i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte fri-villigt
har angivet sig selv, han har efter oplysningerne fra anklagemyndighe-den
medvirket til sagens opklaring, han har aflagt fuldstændig tilståelse, og sagen,
som vedrører forhold begået fra ultimo 2015-primo 2017, er ikke af-gjort inden
rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte.
Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. De øvrige
krav henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 9 måneder.
3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis
tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende:
53.199,11 kr. til Bank Norwegian (forhold 2) med tillæg af procesrente fra den
23. februar 2021.
24.767,20 kr. til BasisBank (forhold 3) med tillæg af procesrente fra den 23.
februar 2021.
15.504,78 kr. til Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) (forhold 13) med tillæg af
procesrente fra den 23. februar 2021.
10.797,07 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 21) med tillæg af pro-
cesrente fra den 23. februar 2021.
16.160,59 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 22) med tillæg af pro-
cesrente fra den 23. februar 2021.
/
side 14
Dommer
/ | RETTEN HORSENS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 2. marts 2021
Rettens nr: 1304/2019
Politiets nr. 3700-76141-00721-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 20. marts 2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 7.juli 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af
<anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån hos Vivus.dk
på 10.000 kr,, hvorefter Vivus.dk udbetalte lånet til reg. 0g <anonym>Konto nr 1</anonym>
tilhørende sigtede, hvorved sigtede ud-satte Vivus.dk for tilsvarende tab eller
risiko herfor
2
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 _ databedrageri, ved den 5. august
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik aftale om
oprettelse af kreditkort med bevilget kredit på 40.000 kr. hos Bank Norwegian;
hvorefter sigtede i alt forbrugte 53.199,11 kr. fra kreditkortkon-toen; hvorved
sigtede udsatte Bank Norwegian for tilsvarende tab eller risiko herfor.
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri, ved den 14.januar
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån
hos Basisbank A/S på 10.800 kr., som Basisbank A/S udbetalte til reg. 0g
<anonym>Konto nr. 1</anonym> tilhørende sigtede, ligesom sigtede den 11. august 2016 ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. og Ne-mID via internettet fik forhøjet
lånet med 18.000 kr., som Basisbank A/S ud-betalte til reg. 0g <anonym>Konto nr 2</anonym>
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
4
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 9. decem-ber
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sig-tede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån
hos Basisbank A/S på 6.200 kr. 9 som Basisbank A/S udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto</anonym>
<anonym>nr. 2</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Basisbank A/S for tilsvarende
tab eller risiko herfor:
5
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk 2 2 databedrageri, ved den 24. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om
udstedelse af kreditkort med løbende kredit på 40.000 kr., hvo-refter sigtede
forbrugte 39.339,34 kr. hos Coop Bank; hvorved sigtede ud-satte Coop Bank
for tilsvarende tab eller risiko herfor.
6
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 15. decem-ber
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik en aftale
om oprettelse af VisaDankort med kassekredit med lø-bende kredit på op til
10.000 kr., hvorfra sigtede forbrugte 25.047 kr. hos Coop Bank;, hvorved
sigtede udsatte Coop Bank for tilsvarende tab eller risi-ko herfor.
7
straffelovens 8 279a, jf. $ 286, stk 2 databedrageri, ved den 3. februar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet forsøgte at
oprette et lån på 20.000 kr: hos Coop Bank; hvilket dog ikke lyk-kedes, idet
lånet blev afslået.
8
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 24. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån
hos D:E:R A/S på 20.000 kr. 9 hvorved sigtede udsatte D:E:R A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
9
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 16. marts
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn cpr. nr. pas og NemID via internet-tet fik en
aftale om udstedelse af et VISA kreditkort med en kreditramme på 12.000 kr;
hos Ekspres Bank A/S, hvor sigtede forbrugte 12.829,75 kr., hvorved sigtede
udsatte Ekspres Bank A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor
10
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3.januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
22.000 kr. hos Ekspres Bank A/S, hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt
lånet til <anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr , som
han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
11
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 22. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
10.000 kr hos Ekspres Bank A/S , hvorefter Ekspres Bank A/S havde udbetalt
lånet til <anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr;, som
han havde rådighed over, hvorved sigtede udsatte Ekspres Bank A/S for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
12
straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 3. februar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr, nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
7.000 kr. hos Ferratum Denmark ApS, som Ferratum Denmark ApS udbetalte
til reg. 0g <anonym>Konto nr. 3</anonym> som sigtede havde rå-dighed over; hvorved sigtede
udsatte Ferratum Denmark ApS for tilsvarende tab eller risiko herfor
13
straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk 2 _ = databedrageri, ved den 12. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets -
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig;
tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik
bevilget en kredit på 15.000 kr. på <anonym>Konto nr. 4</anonym> hos Ika-no Bank, hvoraf sigtede
forbrugte for 15.000 kr:, 9 hvorved sigtede udsatte Ikano Bank for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
14
straffelovens $ 172, stk. 1,jf. $ 171 - dokumentfalsk, ved den 12. septem-ber
2016 at have brugt et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet sigte-de
forfalskede <anonym>Forurettedes</anonym> underskrift i en kreditkontrakt til opret-telse af et lån
på 15.000 kr.
15
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageris ved den 29. oktober
2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
11.772 kr. hos L'EASY A/S, hvorefter LEASY A/S udbetalte lånet til reg. 0g
<anonym>Konto nr. 2</anonym> tilhørende sigtede, hvorved sig -
tede udsatte L'EASY A/S for tilsvarende tab eller risiko herfor.
16.
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 2 databedrageri, ved den 23. marts
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
4.740 kr. hos MiniFinans, hvorefter MiniFinans udbetalte lånet til reg. og
<anonym>Konto nr. 5</anonym> som sigtede havde rådighed over; hvorved sigtede udsatte
MiniFinans for tilsvarende tab eller risiko herfor.
17
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 19.januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
7.000 kr. hos Mozipo ApS, som Mozipo ApS udbetalte til reg. og <anonym>Konto nr 1</anonym>
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Mozipo ApS for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
18.
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageri, ved den 4. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
20.000 kr. hos Resurs Bank, som Resurs Bank udbetalte til reg. og konto.nr.
6620-2532935, som sigtede havde rådighed over; hvorved sig-tede udsatte
Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
19
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk 2 - databedrageri, ved den 19. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets -
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-
tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog
en bevilget kredit via Go'on MasterCard på 15.000 kr: på <anonym>Konto nr. 6</anonym> hos
Resurs Bank, hvorved sigtede udsatte Re-surs Bank for tilsvarende tab eller
risiko herfor:
20
straffelovens $ 279a, jf. 8 286, stk. 2 databedrageri, ved den 25. maj 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling; idet sigtede ved misbrug af
<anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr: nr: 0g NemID via internettet op-tog en bevilget kredit
via British Airways MasterCard på 25.000 kr: på <anonym>Konto nr. 7</anonym> hos Resurs Bank,
hvorved sigtede udsatte Resurs Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
21
straffelovens 8 279a, jf. 8 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 28.juni 2016,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have
påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved misbrug af
<anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet fik en aftale om udstedelse
af et kreditkort med en kreditramme på 10.000 kr. hos Santander Consumer
Bank, hvor sigtede forbrugte for 10.000 kr., hvor-ved sigtede udsatte Santander
Consumer Bank for tilsvarende tab eller risiko herfor.
22
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 = databedrageri, ved den 10. septem-
ber 2016, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding rets -
stridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig
tede ved misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet fik
aftale om forhøjelse af en kreditaftale til et lån hos Santander Consumer Bank
på 16.994,59 kr:, hvorved sigtede udsatte Santander Consu-mer Bank for
tilsvarende tab eller risiko herfor.
23
straffelovens $ 279a, jf: 8 286, stk 2 - 2 databedrageri, ved den 24. januar
2017, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at
have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sigtede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via internettet op-tog et lån på
10.500 kr. hos Sparxpres, hvorefter Sparxpres havde udbetalt lånet til
<anonym>Forurettedes</anonym> NemKonto; som sigtede havde ændret til et kontonr;, som han
havde rådighed over; hvorved sigtede udsatte Sparxpres for tilsvarende tab
eller risiko herfor.
24
straffelovens $ 279a, jf. $ 286, stk. 2 - databedrageri, ved den 14. decem-ber
2015, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; rets-stridigt
at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet sig-tede ved
misbrug af <anonym>Forurettedes</anonym> navn; cpr. nr. og NemID via in-ternettet optog et lån på
19.851,42 kr hos Zaplo.dk som Zaplo.dk udbetalte til reg. 0g <anonym>Konto nr. 1</anonym>
tilhørende sigtede, hvorved sigtede udsatte Zaplo.dk for tilsvarende tab eller
risiko herfor:
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået, at tiltalte skal betale
12.384,51 kr. i erstatning (forhold 1).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Bank Norwegian påstået, at tiltalte skal
betale 53.199,11 kr. i erstatning (forhold 2).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale
24.767,20 kr. i erstatning (forhold 3).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Basisbank påstået, at tiltalte skal betale
8.420,79 kr. i erstatning (forhold 4).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået;, at tiltalte skal be -
tale 49.658,62 kr. i erstatning (forhold 5).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Coop Bank påstået, at tiltalte skal be-
/side 8
tale 35.931,92 kr . i erstatning (forhold 6).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af D:E:R påstået, at tiltalte skal betale
43.029,72 kr . i erstatning (forhold 8).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Lowell Danmark A/S påstået, at tiltalte
skal betale 59.657 kr . i erstatning (forhold 9, 10 og 1 1).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten vedrørende de tre forhold, men har
bestridt erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Ferratum Denmark ApS påstået, at til-
talte skal betale 7.928,46 kr . i erstatning (forhold 12).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Intrum A/S (tidligere Ikano Bank ) på-
stået, at tiltalte skal betale 15.504,78 kr . i erstatning (forhold 13).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af L'EASY A/S påstået, at tiltalte skal
betale 23.431,83 kr . i erstatning (forhold 15).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af MiniFinans påstået, at tiltalte skal beta-
le 9.189,99 kr . i erstatning (forhold 16).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Mozipo ApS påstået, at tiltalte skal be-
tale 14.651,04 kr . i erstatning (forhold 17).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Resurs Bank påstået, at tiltalte skal be-
tale 24.166 kr. i erstatning (forhold 18).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået;, at
tiltalte skal betale 19.255,97 kr. i erstatning (forhold 19).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Alektum A/S (Resurs Bank) påstået; at
tiltalte skal betale 37.746,84 kr. i erstatning (forhold 20)
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået, at
tiltalte skal betale 10.797,07 kr. i erstatning (forhold 21).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten 0g erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Santander Consumer Bank påstået; at
tiltalte skal betale 16.160,59 kr. i erstatning (forhold 22).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Sparxpres påstået; at tiltalte skal betale
14.971,58 kr. i erstatning (forhold 23).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Anklagemyndigheden har på vegne af Nodeco påstået;, at tiltalte skal betale
37.755,11 kr. i erstatning (forhold 24).
Tiltalte har erkendt erstatningspligten; men har bestridt erstatningskravets
størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> er hans kæreste. De har kendt hinanden i
11 år, og de bor sammen; hvilket de har gjort i 10 år. Han var ludoman, og han
havde derfor brug for penge. Han fik sin månedlige løn fra sit arbejde, men han
optog også lån i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Han kunne ikke selv optage lån, da han står
i RKI Han var desperat, og han fotograferede derfor <anonym>Forurettedes</anonym> nem-id. Der
var en automatisk udfyldning af hendes oplysninger med bl.a. CPR-nr: på com-
puteren; og derfor kunne han gøre det på den måde.
Om forhold 1 har tiltalte forklaret; at det er korrekt, at han optog lånet hos
Vivus.dk, 0g han fik det udbetalt til en konto i Danske Bank, som tilhørte ham.
Det var <anonym>Forurettedes</anonym> navn; CPR-nr. mv , som blev brugt til optagelse af lånet.
Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at han i august 2016 fik oprettet et kredit-
kort hos Bank Norwegian; som han fik tilsendt. Han brugte lånet, som stod i
<anonym>Forurettedes</anonym> navn; til at leve for. Beløbet kan godt passe_
Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at lånet hos Basisbank, var en af de første
gange, hvor han brugte <anonym>Forurettedes</anonym> oplysninger. Han forhøjede lånet ca. et
halvt år senere. Det hele foregik på nettet. Han betalte løbende af på alle de lån,
som han optog indtil ultimo marts 2017. Han brød da sammen; og han trængte
til en behandling. Det påvirkede også ham; og hans krop kunne ikke mere. Han
fortalte det hele til <anonym>Forurettede</anonym> Han holdt det for sig selv; og derved havde
<anonym>Forurettede</anonym> ikke opdaget noget. Hun havde meget arbejde, og han sørgede for
at fjerne breve i posten; og han kunne også gå ind på betalingsservice med
hendes nem-id og slettet opkrævninger. Han fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at nøglen til
postkassen var blevet væk; 0g det meste kørte elektronisk . Han
kommunikerede med bankerne, men det var ikke så meget; da det meste kørte
automatisk. Han oprettede på et tidspunkt en mail med <anonym>Forurettedes</anonym> navn; hvor
han modtog påmin-delser om betalinger 0g andet;
Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han optog lånet hos Basisbank ide-
cember 2016, og lånet på 6.200 kr. blev udbetalt til hans konto.
Om forhold 5 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om et kreditkort; som
han mener; at han kunne bruge af. Der var en konto på 40.000 kr; som han
brugte af. Der var også en anden aftale med CoopBank.
Om forhold 6 har tiltalte forklaret, at dette forhold var den anden konto hos
Coop. Det var en mere almindelig konto. Han mener; at en del afbeløbet må
være renter; da han ikke mindes, at det var et beløb på 25.000 kr Det kan godt
passe, at han lånet 10.000 kr. Foreholdt posteringsoversigt; bilag 6.8, har
tiltalte forklaret, at det godt kan passe; at han brugte de ca. 25.000 kr. Det var
helt sikkert ham; som oprettede kreditten:
Om forhold 7 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han fik afslået
anmodningen hos Coop i februar 2017. Forevist "sagsforløb", bilag 7.4, har
tiltalte forklaret, at det helt sikkert var ham; som oprettede lånet:.
Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han optog lånet hos
D:E:R Det kan godt passe, at det var 20.000 kr. Han søgte over nettet om
lånet.
Om forhold 9 har tiltalte forklaret, at der var en aftale om et kreditkort på
12.000 kr., som han oprettede. Han skulle nok sende <anonym>Forurettedes</anonym> pas ind,
hvilket man skulle indimellem: Han brugte penge på kreditkortet:.
Om forhold 10 har tiltalte forklaret, at han fik pengene udbetalt ved at ændre
<anonym>Forurettedes</anonym> nem-konto til hans konto nummer; hvorefter han ændrede det
tilbage, da han havde fået udbetalt beløbet fra det lån, som han optog. På det
tids-punkt var mulighederne for at få et lån direkte udbetalt udløbet. Han
forsøgte derfor på denne måde.
Om forhold 11 har tiltalte forklaret, at han et par uger senere optog et tilsva-
rende lån på 10.000 kr. Det var forskellige firmaer; som brugte fx Ekspres
Bank, 0g formidlede disse lån: Det var tilsvarende for Basis Bank
Om forhold 12 har tiltalte forklaret, at han optog lånet på 7.000 kr. hos Fer-
ratum som et af de sidste lån. Han husker konto-nummeret, hvortil pengene
blev udtalt, som om det var til Coop Bank; hvor han havde rådighed over
kontoen i <anonym>Forurettedes</anonym> navn.
Om forhold 13 og 14 har tiltalte forklaret, at han fik en aftale om en kredit på
15.000 kr. hos Ikano Bank den 12. september 2016, og han underskrev med
<anonym>Forurettedes</anonym> navn. Forevist kreditkontrakt, bilag 13.3, har tiltalte forklaret, at
det var dette han underskrev. Han brugte de 15.000 kr. Resten af beløbet må
væ-re renter.
Om forhold 15 har tiltalte forklaret; at han oprettede lån hos L'Easy i oktober
2016. Han fik beløbet på ca. 11.000 kr. udbetalt til sin konto i Danske Bank.
Om forhold 16 har tiltalte forklaret, at lånet hos MiniFinans var det sidste lån,
som han fik. Han fik lånet på 4.740 kr. udbetalt til sin egen konto.
Om forhold 17 har tiltalte forklaret, at han optog lån på 7.000 kr:. hos Mozi-po i
januar 2017. Han fik pengene udbetalt til sin egen konto.
Om forhold 18 har tiltalte forklaret; at han i januar 2017 oprettede lån hos
Resurs Bank, og pengene 20.000 kr., blev udbetalt til kontoen i Coop Bank;
som han havde rådighed over.
Om forhold 19 har tiltalte forklaret, at han den 19. september 2016 fik opret-tet
et kreditkort hos Resurs Bank Han mener, at det var et Mastercard med en
kredit på 15.000 kr.
Om forhold 20 har tiltalte forklaret, at han fik oprettet et kreditkort hos Bri-tish
Airways på 25.000 kr. i maj 2016.
Om forhold 21 har tiltalte forklaret, at han ijuni 2016 fik en aftale om et kre-
ditkort hos Santander Bank, hvor der var en kreditramme på 10.000 kr. Han
brugte 10.000 kr., og resten af beløbet må være gebyrer.
Om forhold 22 har tiltalte forklaret, at han mener, at han fik forhøjet et lån i
september 2016, 0g det kan godt passe, at det var et beløb på næsten 17.000 kr.
Om forhold 23 har tiltalte forklaret, at han i januar 2017 fik et lån på 10.500 kr.
hos SparXpres . Han fik beløbet ved at ændre <anonym>Forurettedes</anonym> nem-konto; som han
også havde gjort tidligere. Han fik derved pengene til en konto; som han hav -
de rådighed over.
Om forhold 24 har tiltalte forklaret, at datoen på lånet ikke passer Lånet hos
Zaplo var det allerførste lån; som han optog i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Forevist
gældsbrev; bilag 24.2, har tiltalte forklaret, at datoen undrer ham; da han ved, at
det var det førte lån, som han optog. Det er muligvis forhøjet under-vejs.
Foreholdt mail fra inkassokonsulent fra Zaplo.dk, bilag 24.3, har tiltalte
forklaret; at det meget bedre kan passe, at lånet blev optaget den 14. decem-ber
2015.
Tiltalte er ved dom af 26. november 2009 straffet med fængsel i 1 år for
overtrædelse af straffelovens $ 172, stk. 1,jf. $ 171 og $ 285, stk. 1,jf. $ 279.
Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse den 14.november 2018
og har konkluderet; at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen
med <anonym>Forurettede</anonym> og deres to børn. Han ser også sine teenagebørn; når de har
tid. Han er fortsat på samme arbejdsplads, hvor han har været i 20 år
<anonym>Forurettede</anonym> er gymnasielærer; 0g deres daglige økonomi fungerer; selvom hans
økonomi er 'ødelagt. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste, og han
vil også følge tilsyn hos Kriminalforsorgen. Han har fulgt sin behandling hos
Ludoma-nicentret.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i
tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder; jf. straffelovens 8 286, stk. 2, jf. 8
279a og 8 172, stk. 1,jf. $ 171.
Henset til de forhold, som er anført om straffens fastsættelse nedenfor; finder
retten det påkrævet; at der anvendes ubetinget fængselsstraf, men den lange
sagsbehandlingstid og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for
anvendelse af betinget straf. 3 måneder af straffen skal derfor fuldbyrdes,
mens resten af straffen ikke skal afsones; hvis tiltalte overholder de betingel-
ser, som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1.
Retten har ved fastsættelsen af straffen på den ene side lagt vægt på forhol-
denes karakter; antallet af forhold, gerningsperiodens længde; det samlede
omhandlede beløb; og at tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. På
den anden side har retten i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte fri-villigt
har angivet sig selv han har efter oplysningerne fra anklagemyndighe-den
medvirket til sagens opklaring, han har aflagt fuldstændig tilståelse; og sagen,
som vedrører forhold begået fra ultimo 2015-primo 2017, er ikke af-gjort inden
rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte.
Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. De øvrige
krav henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens $ 992.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 9 måneder.
3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis
tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende:
53.199,11 kr: til Bank Norwegian (forhold 2 med tillæg af procesrente fra den
23 . februar 2021.
24.767,20 kr. til BasisBank (forhold 3) med tillæg af procesrente fra den 23.
februar 2021.
15.504,78 kr. til Intrum A/S (tidligere Ikano Bank) (forhold 13) med tillæg af
procesrente fra den 23. februar 2021.
10.797,07 kr: til Santander Consumer Bank (forhold 21) med tillæg af pro-
cesrente fra den 23. februar 2021.
16.160,59 kr. til Santander Consumer Bank (forhold 22) med tillæg af pro -
cesrente fra den 23. februar 2021.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 27,081 | 27,954 |
|||||
131 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, udbredelse af børnepornografisk materiale | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-6050/2020-HER | Tilståelsessag | 1. instans | 338/21 | Seksual forbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-72387-00073-20 | /
17-årig mand fundet skyldig i udbredelse af
børne-pornografisk materiale
17-årig mand idømt betinget fængsel i 30 dage for udbredelse af
børneporno-grafisk materiale i juli 2020
Sagsnummer: 99-6050/2020
Manden var tiltalt for at have udbredt børnepornografisk materiale ved på et
ukendt sted via det sociale medie Messenger den 16. juli 2020 og 23. juli 2020
til flere personer at have delt en video af to drenge, der var under 18 år, og som
havde analt samleje.
Tiltalte erkendte sig skyldig. Han blev idømt 30 dages fængsel, som blev gjort
betinget med vilkår om, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på
1 år fra endelig dom.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 14. juni 2021. | 714 | 0 |
||||||
132 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1 og dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, jf.... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Glostrup | SS-736/2021-GLO | Tilståelsessag | 1. instans | 27/21 | Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 0100-76141-018536-20 | Corona; | Retten i Glostrup
D O M
afsagt den 8. februar 2021
Rettens nr. C9-736/2021
Politiets nr. 0100-76141-018536-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 23. december 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf.
stk. 1,
ved i tidsrummet den fra 2. april til den 16. maj 2020 i forening og efter fæl-les
forudgående aftale og planlægning med Person 1, Person 2, Person 3 og Person
4, hvis sager behandles særskilt, bl.a. på Adresse i By samt via kommunikation
over internettet og mobiltelefoner, med forsæt til at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, svigagtigt den 22. og 23. april 2020 at have indsendt
ansøgninger om løn-kompensation for i alt 26 ansatte til Erhvervsstyrelsen
under anvendelse af selskaberne Virksomhed 1, CVR nr. 1 og Virksomhed 2,
CVR nr. 2, med henblik på at få udbetalt henholdsvis 354.350 og 1.140.750 kr.,
i alt 1.495.100 kr. i lønkompensation fra hjælpepakke i forbindelse med covid-
19 epidemien, uagtet at der ikke forelå egentlige an-sættelsesforhold og at
virksomhederne dermed ikke var berettiget til løn-kompensation, hvilket
Erhvervsstyrelsen imidlertid opdagede, hvorfor løn-kompensationen ikke blev
udbetalt.
2.
dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 171, stk. 1, jf.
§ 172, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1,
ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne, overfor Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med ansøgning om lønkompensation, at have fremstillet og gjort
brug af 6 ansættelseskontrakter vedrørende selskabet Virksomhed 1, 6 hjem-
sendelsesbreve vedrørende selskabet Virksomhed 1, 12 lønsedler vedrørende
selskabet Virksomhed 1, 20 hjemsendelsesbreve vedrørende selskabet
Virksomhed 2 samt 40 lønsedler vedrørende selskabet Virksomhed 2, alt med
henblik på at skuffe i retsforhold.
Std 75325
side 2
.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af
straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, påstand om en tillægs-
bøde på 5.980.400 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af
straffelovens § 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., indtil videre frakendes retten til at
udøve virksomhed som revisor eller til at være be-skæftiget i en sådan
virksomhed samt til at være optaget i revisorregistret.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, har afgivet følgende forklaring til retsbo-gen:
"...han blev kontaktet af nogle personer, som spurgte til hans kendskab til
reglerne om søgning af lønkompensation. Efterfølgende blev han spurgt, om
han ville hjælpe dem med at søge lønkompensationen. Det var i begyndelsen af
april 2020. Han vil ikke oplyse, hvem det var, der kontaktede ham. De
kommunikerede via elektroniske medier, sms og fysiske møder. De mødtes ved
en forretning på Adresse. Han kender dem, der har forretningen Virksomhed 3,
som ligger på den adresse. Han vil ikke oplyse, hvor man-ge de mødtes, men
han mødtes med flere personer. De kommunikerede via en beskedtjeneste med
et krypteret signal.
De kontaktede formentlig ham på grund af hans uddannelse som revisor. De
havde nok en forventning om, at han havde styr på reglerne om ansøgning om
lønkompensation på grund af hans virke som revisor. Han var på davæ-rende
tidspunkt på vej tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Han blev
præsenteret for virksomhederne Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Ingen af
disse virksomheder havde ansatte, som man kunne søge om løn-kompensation
for. Han fik imidlertid oplyst navnene på de personer, som han på vegne af de
to virksomheder skulle søge om lønkompensation for. Han fik tilsendt en liste
med disse personers navne og cpr-numre. De havde sygesikringskort på alle
disse personer, så at de kunne registreres som ansat-te i de to virksomheder.
Det kan godt passe, at der var tale om 26 personer. Han udarbejdede lønsedler
for disse personer. Lønnens størrelse blev drøftet på de fysiske møder. Lønnens
størrelse blev i den forbindelse sammenholdt med den mulige
lønkompensation. De talte også om hvilket beløb, de kunne forvente at få
udbetalt i lønkompensation. Det var ca. 1,5 mio. kr. Han ville få 70.000 kr. for
sin assistance. Han vil ikke udtale sig om, hvor mange der skulle have andel i
pengene.
side 3
Han udformede ansøgningerne om lønkompensation og indsendte ansøgnin-
gerne. Selve godkendelsen af ansøgningerne blev foretaget af personer med
adgang til virksomhedernes NemID. Det var ham, der lavede alt det tekniske
arbejde.
Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 717 forklarede sigtede, at han
samlet set skulle have 70.000 kr. for sit arbejde. De procentsatser, som folk
skulle have udbetalt, ændrede sig flere gange igennem processen.
Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 720 fra 22. april 2020 kl. 12.20
forklarede sigtede, at der var tale om praktiske opgaver, som han for-søgte at få
de andre til at lave. Han forsøgte således at uddelegere nogle af opgaverne,
men det lykkedes ikke. Han kom til at lave det hele. Han vil ikke tale om,
hvorfor han forsøgte at uddelegere opgaverne.
Han oprettede lønsedler og indberettede løn for de ansatte. Han udarbejdede
både ansættelseskontrakter og lønsedler samt hjemsendelsesbreve til de 26
personer, der skulle fremstå som ansatte i virksomhederne. De havde forin-den
talt om, at det var noget, der skulle oprettes forud for ansøgningen om
lønkompensation. De talte endvidere om, at det passede godt med henhold-svis
6 og 20 ansatte i de to virksomheder.
Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt dem, han talte med, er med i nogle fo-
reninger eller bander.
Foreholdt sin forklaring i bilag C-5-2 forklarede sigtede, at han kender Person
2 igennem sin bror, men han kan ikke huske, at han skulle have sagt, at Person
2 var med i Bandidos.
Det var ikke ham, der fik ideen med at søge lønkompensation. Det var nogle af
de andre. Han følte ikke, at han havde andet valg end at hjælpe dem, der
kontaktede ham. Han erkender, at han har deltaget i det, der er beskrevet i
sigtelsen. Det var de andre, der bestemte, at han skulle have 70.000 kr. Der er
ikke blevet udbetalt penge til nogen i denne sag.
En almindelig virksomhedsejer ville kunne finde ud af at søge om lønkom-
pensation. Det krævede ikke revisoruddannelse. Han beskæftiger sig til dag-
ligt ikke med den type revisionsopgaver."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han afsluttede sin uddan-
nelse som revisor i 2007. Han blev statsautoriseret revisor i 2014. Han har
arbejdet i den samme virksomhed fra 2007 til 2020. Han arbejdede sig op til at
blive seniormanager og en del af ledelsesgruppen. Han har været gift i 8 år.
Han har ingen børn. Han har haft leddegigt siden barndommen, men han
side 4
har først taget medicin herfor under sin varetægtsfængsling, da han får man-ge
smerter, når han ikke kan passe sin træning. Han har god kontakt til for-
ældrene, svigerforældrene, sin svoger og nogle nære venner. Hans arbejde har
stort set fyldt hans liv. Han har altid haft en god indtægt og har ikke manglet
penge.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. september 2020
til den 8. februar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 og 2:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4,
jf. § 289, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, og § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2, jf.
§ 81 d, stk. 2, jf. stk. 1.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2 idømmes til-
talte en tillægsbøde på 4.485.300 kr.
Forvaltningsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter herun-der
beløbets størrelse og tiltaltes centrale rolle i ansøgningsproceduren. Ret-ten har
tillige lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold.
Tiltalte har forklaret, at han blev kontaktet af medgerningsmændene, der gerne
ville have hans hjælp til at søge om lønkompensation, og at han formentlig
blev kontaktet på grund af hans uddannelse som revisor. Tiltalte har endvidere
forklaret, at han udarbejdede ansættelseskontrakter, lønsedler samt
hjemsendelsesbreve vedrørende alle 26 personer, der skulle fremstå som
ansatte i de to virksomheder. Uanset dette efter det oplyste ikke er tiltaltes
sædvanlige arbejdsopgaver som revisor, har han brugt sin uddannelse og
dermed sine kompetencer som revisor til at hjælpe medgerningsmændene med
at begå strafbare handlinger. Herefter og efter forholdets alvorlige karakter
finder retten det godtgjort, at der er en nærliggende fare for, at tiltalte vil
misbruge sin stilling som revisor. Tiltalte skal derfor frakendes retten til at
udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan
virksomhed samt at til at være optaget i revisorregisteret i en periode på 5 år
fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år.
side 5
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.485.300. kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være
beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregi-
steret i en periode på 5 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | Retten Glostrup
DO M
afsagt den 8. februar 2021
Rettens nr. C9-736/2021
Politiets nr. 0100-76141-018536-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 23. december 2020.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. $ 289, stk. 1, jf. $ 81 d, stk. 2, jf.
stk. 1,
ved i tidsrummet den fra 2 april til den 16. maj 2020 i forening og efter fæl-les
forudgående aftale og planlægning med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person</anonym>
<anonym>4</anonym> hvis sager behandles særskilt, bl.a. på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> samt via kommunikation
over internettet 0g mobiltelefoner; med forsæt til at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, svigagtigt den 22. 0g 23. april 2020 at have indsendt
ansøgninger om løn-kompensation for i alt 26 ansatte til Erhvervsstyrelsen
under anvendelse af selskaberne <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym>
<anonym>CVR nr. 2</anonym> med henblik på at få udbetalt henholdsvis 354.350 og 1.140.750 kr.,
i alt 1.495.100 kr. i lønkompensation fra hjælpepakke i forbindelse med covid-
19 epidemien; uagtet at der ikke forelå egentlige an-sættelsesforhold og at
virksomhederne dermed ikke var berettiget til løn-kompensation; hvilket
Erhvervsstyrelsen imidlertid opdagede, hvorfor løn-kompensationen ikke blev
udbetalt.
2
dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens $ 171, stk. 1, jf.
8 172, stk. 2, jf. 8 81 d, stk. 2, jf. stk. 1,
ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne; overfor Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med ansøgning om lønkompensation; at have fremstillet og gjort
brug af 6 ansættelseskontrakter vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 6 hjem-
sendelsesbreve vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 12 lønsedler vedrørende
selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> 20 hjemsendelsesbreve vedrørende selskabet
<anonym>Virksomhed 2</anonym> samt 40 lønsedler vedrørende selskabet <anonym>Virksomhed 2</anonym> alt med
henblik på at skuffe i retsforhold.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt i medfør af
straffelovens $ 50, stk. 2,jf. $ 81 d, stk. 3,jf. stk. 2, påstand om en tillægs -
bøde på 5.980.400 kr.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> imedfør af
straffelovens 8 79, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt._ 9 indtil videre frakendes retten til at
udøve virksomhed som revisor eller til at være be-skæftiget i en sådan
virksomhed samt til at være optaget i revisorregistret.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har afgivet følgende forklaring til retsbo-gen:
71 han blev kontaktet af nogle personer, som spurgte til hans kendskab til
reglerne om søgning af lønkompensation. Efterfølgende blev han spurgt; om
han ville hjælpe dem med at søge lønkompensationen. Det var i begyndelsen af
april 2020. Han vil ikke oplyse; hvem det var; der kontaktede ham: De
kommunikerede via elektroniske medier; sms og fysiske møder; De mødtes ved
en forretning på <anonym>Adresse</anonym> Han kender dem; der har forretningen <anonym>Virksomhed 3</anonym>
som ligger på den adresse. Han vil ikke oplyse; hvor man-ge de mødtes, men
han mødtes med flere personer: De kommunikerede via en beskedtjeneste med
et krypteret signal.
De kontaktede formentlig ham på grund af hans uddannelse som revisor. De
havde nok en forventning om, at han havde styr på reglerne om ansøgning om
lønkompensation på grund af hans virke som revisor. Han var på davæ-rende
tidspunkt på vej tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Han blev
præsenteret for virksomhederne <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> Ingen af
disse virksomheder havde ansatte, som man kunne søge om løn-kompensation
for. Han fik imidlertid oplyst navnene på de personer; som han på vegne af de
to virksomheder skulle søge om lønkompensation for. Han fik tilsendt en liste
med disse personers navne 0g cpr-numre. De havde sygesikringskort på alle
disse personer; så at de kunne registreres som ansat-te i de to virksomheder:
Det kan godt passe, at der var tale om 26 personer. Han udarbejdede lønsedler
for disse personer. Lønnens størrelse blev drøftet på de fysiske møder; Lønnens
størrelse blev i den forbindelse sammenholdt med den mulige
lønkompensation. De talte også om hvilket beløb, de kunne forvente at få
udbetalt i lønkompensation. Det var ca. 1,5 mio. kr. Han ville få 70.000 kr. for
sin assistance. Han vil ikke udtale sig om hvor mange der skulle have andel i
pengene.
Han udformede ansøgningerne om lønkompensation og indsendte ansøgnin-
gerne. Selve godkendelsen af ansøgningerne blev foretaget af personer med
adgang til virksomhedernes NemID. Det var ham; der lavede alt det tekniske
arbejde.
Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 717 forklarede sigtede; at han
samlet set skulle have 70.000 kr. for sit arbejde. De procentsatser; som folk
skulle have udbetalt; ændrede sig flere gange igennem processen.
Foreholdt korrespondancen på ekstraktens side 720 fra 22. april 2020 kl. 12.20
forklarede sigtede; at der var tale om praktiske opgaver; som han for-søgte at få
de andre til at lave. Han forsøgte således at uddelegere nogle af opgaverne,
men det lykkedes ikke. Han kom til at lave det hele. Han vil ikke tale om,
hvorfor han forsøgte at uddelegere opgaverne.
Han oprettede lønsedler og indberettede løn for de ansatte. Han udarbejdede
både ansættelseskontrakter 0g lønsedler samt hjemsendelsesbreve til de 26
personer; der skulle fremstå som ansatte i virksomhederne. De havde forin-den
talt om, at det var noget; der skulle oprettes forud for ansøgningen om
lønkompensation. De talte endvidere om, at det passede godt med henhold-svis
6 og 20 ansatte i de to virksomheder:
Han vil ikke udtale sig om hvorvidt dem; han talte med, er med i nogle fo-
reninger eller bander:
Foreholdt sin forklaring i bilag C-5-2 forklarede sigtede, at han kender <anonym>Person</anonym>
<anonym>2</anonym> igennem sin bror, men han kan ikke huske, at han skulle have sagt; at <anonym>Person</anonym>
<anonym>2</anonym> var med i Bandidos.
Det var ikke ham, der fik ideen med at søge lønkompensation. Det var nogle af
de andre. Han følte ikke, at han havde andet valg end at hjælpe dem, der
kontaktede ham. Han erkender, at han har deltaget i det, der er beskrevet i
sigtelsen. Det var de andre, der bestemte; at han skulle have 70.000 kr. Der er
ikke blevet udbetalt penge til nogen i denne sag.
En almindelig virksomhedsejer ville kunne finde ud af at søge om lønkom-
pensation. Det krævede ikke revisoruddannelse. Han beskæftiger sig til dag-
ligt ikke med den type revisionsopgaver:' 71
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han afsluttede sin uddan-
nelse som revisor i 2007. Han blev statsautoriseret revisor i 2014. Han har
arbejdet i den samme virksomhed fra 2007 til 2020. Han arbejdede sig op til at
blive seniormanager og en del af ledelsesgruppen: Han har været gift i 8 år
Han har ingen børn. Han har haft leddegigt siden barndommen; men han
har først taget medicin herfor under sin varetægtsfængsling, da han får man-ge
smerter; når han ikke kan passe sin træning. Han har god kontakt til for-
ældrene, svigerforældrene, sin svoger 0g nogle nære venner: Hans arbejde har
stort set fyldt hans liv. Han har altid haft en god indtægt og har ikke manglet
penge.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. september 2020
til den 8. februar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
<anonym>Forhold 1 0o 2:</anonym>
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens $ 289 a, stk. 1, jf. stk. 4,
jf. 8 289, stk. I,jf. $ 81 d, stk. 2,jf. stk. 1, og 8 171, stk. I,jf. 8 172, stk. 2, jf.
8 81 d, stk. 2,jf. stk. 1.
Imedfør af straffelovens $ 50, stk. 2,jf. 8 81 d, stk. 3,jf. stk. 2 idømmes til-
talte en tillægsbøde på 4.485.300 kr.
Forvaltningsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter herun-der
beløbets størrelse og tiltaltes centrale rolle i ansøgningsproceduren: Ret-ten har
tillige lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold
Tiltalte har forklaret; at han blev kontaktet af medgerningsmændene, der gerne
ville have hans hjælp til at søge om lønkompensation; og at han formentlig
blev kontaktet på grund af hans uddannelse som revisor. Tiltalte har endvidere
forklaret, at han udarbejdede ansættelseskontrakter; lønsedler samt
hjemsendelsesbreve vedrørende alle 26 personer; der skulle fremstå som
ansatte i de to virksomheder. Uanset dette efter det oplyste ikke er tiltaltes
sædvanlige arbejdsopgaver som revisor; har han brugt sin uddannelse og
dermed sine kompetencer som revisor til at hjælpe medgerningsmændene med
at begå strafbare handlinger. Herefter 0g efter forholdets alvorlige karakter
finder retten det godtgjort, at der er en nærliggende fare for, at tiltalte vil
misbruge sin stilling som revisor Tiltalte skal derfor frakendes retten til at
udøve virksomhed som revisor eller til at være beskæftiget i en sådan
virksomhed samt at til at være optaget i revisorregisteret i en periode på 5 år
fra endelig dom, jf. straffelovens $ 79, stk. 1 og stk 2, 1. pkt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 4 år
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.485.300.kr:.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor eller til at være
beskæftiget i en sådan virksomhed samt at til at være optaget i revisorregi-
steret i en periode på 5 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger;
<anonym>Dommer</anonym> | 9,596 | 10,058 |
||||
133 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., lov om euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler, overtrædelse af færdselsloven og lov om... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Aalborg | SS-268/2021-ALB | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 75/21 | Færdsel;
Narkotika;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Ja | 5100-71282-00001-20 | /
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 11. juni 2021
Rettens nr. 10-268/2021
Politiets nr. 5100-71282-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1,
Tiltalte 2
født Dato 2,
Tiltalte 3
født Dato 3,
Tiltalte 4
født Dato 4 og
Tiltalte 5
født Dato 5
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget den 17. maj 2021 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 25.
maj 2021.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse
af
1. (2.)
Tiltalte 2
Tiltalte 3
Tiltalte 4
Tiltalte 5
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
§ 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og nr. 189, jf.
dagældende liste B, nr. 16 og nr. 131, ved i tidsrummet fra januar 2020 til maj
2020 med henblik på videreoverdragelse til en større per-sonkreds eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
Std 75284
/
side 2
omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse i
Aalborg at have sat sig i besiddelse af i alt ca. 380 gram ecstasy og/eller
MDMA og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca.
3.800 gram amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 havde købt via internettet, og
som fra udlandet ad 5 gange blev sendt via postforsendelser stilet til Tiltalte 2
på Adresse 1 i Aalborg og herefter videreoverdraget i blandt andet Nordjylland,
alt under følgende omstændigheder:
Henholdsvis den 26. februar, den 6. marts, den 19. marts, den 21. april og den
13. maj 2020 hentede Tiltalte 2 i SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg
postforsendelserne indeholdende de nævnte ca. 380 gram ecstasy og/eller
MDMA og ca. 3.800 gram amfetamin, som han og Tiltalte 5 håndterede blandt
andet ved,
at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 videreoverdrog en væsentlig del af de nævnte eufo-
riserende stoffer til Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som herefter overdrog de
euforiserende stoffer videre at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i tidsrummet fra den 26.
februar 2020 til april 2020 hos Tiltalte 1 på adressen Adresse 2 i Aalborg
opbevarede i alt ca. 300 gram amfetamin, som de i løbet af det nævnte
tidsrum videreoverdrog eller foranledigede videreoverdraget og at Tiltalte 2
den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg med hen-blik på
videreoverdragelse var i besiddelse af ca. 60,94 gram af den om-handlede
mængde amfetamin.
2. (3.)
Tiltalte 1
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer
§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagæl-dende
liste B, nr. 16, ved i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 på
Adresse 2 i Aalborg at have tilladt opbevaret i alt ca. 300 gram amfetamin med
henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt
vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, af hvilken
mængde amfetamin han den 14. marts 2020 videreoverdrog ca. 10 gram til en
uidentificeret person.
3. (1.)
Alle de tiltalte
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
§ 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29
/
side 3
og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr. 16, og nr. 131, jf. straffelovens §
21, ved den 9. juni 2020 i Aalborg med henblik på videreoverdragelse til en
større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt
skærpende omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles
forståelse at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 1080 ecstasy-tabletter og en
betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 4.210 gram
amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 forud for den 9. juni 2020 havde købt via
internettet, og som blev sendt fra udlandet fordelt i to postforsendelser, der
begge var stilet til Tiltalte 2 på Adresse 1 i Aalborg, alt under følgen-de
nærmere omstændigheder:
Den 9. juni 2020 ca. kl. 13.35 afhentede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i SuperBrugsen,
Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg de to postforsendelser, som de antog indeholdt
de nævnte euforiserende stoffer, der imidlertid dagen forinden var blevet
beslaglagt af politiet. Herefter ventede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i Adresse 3 i
Aalborg, indtil Tiltalte 2 ca. kl. 13.50 blev hentet af Tiltalte 1 i varebil med
henblik på, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skulle videreoverdrage postforsendelserne
til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 på adressen Adresse 4 i Aalborg, hvilket imidlertid
mislyk-kedes, idet Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 5 alle blev anholdt.
4.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved
den 9. juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 2 i Aalborg at have været i
besiddelse af ca. 2,14 gram hash til eget brug.
5.
Tiltalte 3
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 29.
juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 4 i Aalborg til eget brug at have været i
besiddelse af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin i alt
svarende til 8 dopingenheder samt 30 tabletter in-deholdende Altamofen og 30
tabletter indeholdende Promifen i alt svarende til 60 dopingenheder.
6. (7.)
Tiltalte 2
/
side 4
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. l, ved
den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg at have været i besiddelse
af ca. 44,17 gram hash med henblik på videreoverdragelse.
7. (8.-10.)
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, stk. l, nr. l , jf. § 67, stk. l, ved den 17. april 2020 ca. kl.
22.55 at have ført personbil med Reg. nr. ad Kors-gade i Aalborg, selv om
køretøjet ikke var i lovlig stand, idet tre af køretøjets dæk var nedslidte.
8. (12.)
Tiltalte 3
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
§ 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf.
dagældende liste B, nr. 16, ved den 26. juni 2020 i Nordjylland med hen-blik
på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt ve-derlag
eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og ef-ter
forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1 og Person 1 at have sat
sig i besiddelse af en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form
af ca. 2 kilo amfetamin, idet Person 1 den nævnte dag i Frederikshavn modtog
en postforsendelse indeholdende amfetaminen, som Vidne 1 samme dag efter
aftale med tiltalte afhentede og herefter fragtede til Aalborg-området med
henblik på videreoverdragelse,
9. (13.)
Tiltalte 3
lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, ved den 14.
april 2020 via International Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup i en for-sendelse
fra Storbritannien stilet til Person 1 på Adresse 5 i Frederikshavn med henblik
på videreoverdragelse at ha-ve indført 4370 Xanax-piller (Alprazolam), hvilke
piller imidlertid blev be-slaglagt af Toldstyrelsen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at:
Tiltalte 1 idømmes fængsel i 5 år,
/
side 5
Tiltalte 2 idømmes fængsel i 7 år,
Tiltalte 3 idømmes fængsel i 9 år, Tiltalte 4 idømmes fængsel i 6 år og
Tiltalte 5 idømmes fængsel i 6 år.
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 efter sin
endelige påstand i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af
ca. 60,94 gram amfetamin (forhold 1).
Anklagemyndigheden hari forhold til alle de tiltalte i medfør af straffelovens §
75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 1.080 ecstasy-tabletter og ca.
4.210 gram amfetamin (forhold 3).
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75,
stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 2,14 gram hash, tre pøl-
semandsposer samt en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4).
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 3 i medfør af straffelovens § 75,
stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af 4 ampuller hver indeholdende 1
milliliter Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Alta-mofen samt 30 tabletter
indeholdende Promifen (forhold 5) samt 4.370 Xa-nax-piller (Alprazolam)
(forhold 9).
Anklagemyndigheden har endelig i forhold til Tiltalte 2 i medfør af
straffelovens 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 44,17 gram hash,
en digitalvægt samt ca. 400 pølsemandsposer (forhold 6).
Tiltalte 1 har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt at have
tilladt 300 gram amfetamin opbevaret hos sig, men har nægtet sig skyldig i
heraf at have videreoverdraget 10 gram. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3
og erkendt sig skyldig i forhold 4.
Tiltalte 2 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han har erkendt at have
været i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, delvist med hen-blik på
videreoverdragelse. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3. Han har erkendt sig
delvist skyldig i forhold 6, idet der var tale om besiddelse af den anførte
mængde hash med henblik på eget brug. Endelig har han erkendt sig skyldig i
forhold 7.
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 8 og 9. Han har erkendt sig
skyldig i forhold 5.
Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
/
side 6
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene.
Sagens oplysninger
Under sagen er der afgivet forklaringer af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og
Tiltalte 5. Sidstnævntes forklaring fra grundlovsforhøret den 10. juni 2020 blev
i den forbindelse læst op. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har ikke ønsket at udtale sig
under sagen. Der er afgivet vidneforklaringer af politiassistent Vidne 2 og
polititjenestemand Politinummer. Sidstnævnte forklaring er afgivet for lukke-de
døre. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af IT-ingeniør Vidne 3, Vidne 4
og Vidne 1.
Forklaringerne gengives ikke i denne dom.
Personlige forhold
Tiltalte 1
Tiltalte 1 er fire gange tidligere straffet for overtrædelse af lov om eufori-
serende stoffer, senest ved
udenretlig bødevedtagelse den 25. november 2019.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 22. april 2021
vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår, at han er egnet til at modtage en hel eller
delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 1's personlige forhold, idet der er
henvist til det anførte i personundersøgelsen.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Tiltalte 2
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 2's personlige for-hold.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Tiltalte 3
Tiltalte 3 er tidligere straffet, bl.a. ved:
dom af 10. august 2017 med fængsel i 14 dage, betinget, for overtrædelse af
bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer, og
dom af 17. april 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af bl.a. straffe-
lovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer og forbud mod visse
dopingmidler. Prøveløsladt den 19. december 2019 med en reststraf
/
side 7
på 163 dage og prøvetid til 19. december 2021.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 3's personlige forhold.
Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. juni 2020.
Tiltalte 4
Tiltalte 4 er ikke relevant straffet.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 25. maj 2021
vedrørende Tiltalte 4, hvoraf fremgår, at hun er egnet til at modtage en hel eller
delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 4's person-lige forhold, idet der
er henvist til det anførte i personundersøgelsen.
Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. juli 2020.
Tiltalte 5
Tiltalte 5 er tidligere straffet bl.a. ved:
dom af 30. september 2020 bl.a. med fængsel i 60 dage bl.a. for overtræ-
delse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
Kriminalforsorgen har i udtalelse af 31. oktober 2019 i forbindelse med en
anden sag anbefalet, at der indhentes en mentalundersøgelse.
Af retspsykiatrisk erklæring af 23. februar 2021 afgivet af ledende Overlæge
fremgår bl.a.:
"...
Konklusion
Tiltalte 5 findes herefter uden tegn til organisk hjer-nelidelse eller
dementiel tilstand. Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den
epileptiforme sygdomskategori.
Han findes begavet i den nedre del ved IQ testning i 2017 med en score på
80 og således udenfor normalområdet.
Han fremtræder ikke umiddelbart med alvorlige kognitive forstyrrelser
såsom udtalt koncentrationsforstyrrelse under undersøgelsen.
Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af primært cen-
tralstimulantia, men har tidligere også haft overforbrug af såvel alkohol
/
side 8
som cannabis, men ses afholdende i beskyttet miljø.
Det er sandsynligt, at han var påvirket i perioden for de påsigtede for-
hold, men i hvilket omfang er uklart, men der er ikke mistanke om, at der
har foreligget en deraf patalogisk rustilstand.
Han er født og opvokset hos gifte, stadig samlevende forældre sammen
med sine tre yngre søskende. Opvæksten var angiveligt ukompliceret, om
end der har været stor uenighed mellem forældrene i forhold til op-
dragelsen af ham. Dette har resulteret i, at moderen nu ikke længere har
kontakt med ham, mens faderen besøger og har kontakt med ham
regelmæssigt.
Han har gennemført skolegang frem til ca. 8.-9. klasse, hvor han som 15-
årig begyndte at udeblive fra undervisning. Han har derfor ikke af-sluttet
afgangsprøverne.
Han har efterfølgende de sidste 5 år været forsøgt anbragt på forskelli-ge
opholdssteder med udredning på Institution, hvor man har konstateret
generel udviklingsforstyrrelse, der først er diagnosticeret i 15 års alderen.
Man har ikke opstillet behandlingstiltag udover at anbe-fale forskellige
pædagogiske rammer, der kan sikre hans videre udvik-ling.
Han er efterfølgende placeret i egen lejlighed, hvor han har boet for-
skellige steder. Han har ernæret sig på uddannelseshjælp med forskelli-ge
bijobs.
Der er ved de forskellige undersøgelser og kontakt til det psykiatriske
behandlingssystem ikke på noget tidspunkt, ligesom det ej heller er til-
fældet ved aktuelle mentalundersøgelse, fundet tegn på symptomer in-
denfor de psykotiske formkreds såsom hallucinationer, paranoide ideer
eller andre former for vrangforestillinger.
Der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den affektive formkreds
med hverken tristhed eller opstemthedsperioder.
Man har mistanke om, at han er på vej til udvikling af en forstyrret per-
sonlighedsstruktur, primært i antisocial retning, idet han kun giver ud-tryk
for at interessere sig for lystbetonet beskæftigelse og adfærd. Han tager
afstand fra regler og rammer, men giver dog også udtryk for, at han efter
en evt. afsoning gerne vil have et mere almindeligt liv og evt. gennemføre
misbrugsbehandling og 9. klasse afgangsprøve.
Man finder således ikke Tiltalte 5 med tegn på sindssygdom eller i en
tilstand svarende hertil hverken før, på eller efter tidspunkterne for de
påsigtede handlinger og derfor ikke tilhørende den
/
side 9
i straffelovens § 16, hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds.
Man må til gengæld - på baggrund af svækkede åndsevner og den for-
mentlig forstyrrede udvikling i personlighedsstrukturen - henføre ham til
straffelovens § 69 omtalte personkreds, men der findes ikke umid-delbart
behandlingstiltag indenfor det psykiatriske område, der vil kun-ne ændre
på dette, og man kan derfor ikke, i fald han kendes skyldig, til
forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, anbefale psykiatrisk
behandling som mere formålstjenlig end straf som forskyldt.
Man kan anbefale, at en evt. afsoning indledes på Anstalten ved Herst-
edvester.
Ved evt. kombinationsdom, prøveløsladelse etc. anbefales vilkår om
lægeligt ledet misbrugsbehandling.
..."
Tiltalte 5 har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at hans far og
morforældre har besøgt ham i fængslet. Han har en god støtte fra sin familie.
Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 3
Der blev den 9. juni 2020 af politiet efter en anmeldelse fra Europol beslag-lagt
to pakker med to poser hundefoder indeholdende i alt 4.220,69 gram amfetamin
og 418,75 gram ecstasy. Afsenderen var anført som en person i en tysk by tæt
ved grænsen til Holland. Modtageren var anført som ”Tiltalte 2,Adresse 1 9000
Aalborg, Denmark", og afhentningsstedet var SuperBrugsen i Vejgaard.
Efter politiassistent Vidne 2's forklaring lægges til grund, at de eufori-serende
stoffer blev fjernet og erstattet af andet hundefoder samt noget spo-ringsudstyr,
hvorefter disse pakker forgæves blev forsøgt leveret på den an-førte adresse,
hvorefter de af PostNord blev afleveret på posthuset Super-Brugsen i Vejgaard.
Den 9. juni 2020 gik Tiltalte 2 sammen med Tiltalte 5 til SuperBrugsen i
Vejgaard, hvor Tiltalte 2 med en sportstaske over skulderen gik til posthuset,
hvor han ca. kl. 13.35 fik udle-veret pakkerne, mens Tiltalte 5 var inde i
købmandsbutik-ken. De to unge mænd fulgtes herefter hjem mod deres bopæl i
Adresse 3.
Efter forklaringerne afgivet af Tiltalte 1, Tiltalte 5 og
/
side 10
af polititjenestemand Politinummer, lægger retten til grund, at Tiltalte 2 og
Tiltalte 5 udenfor deres opgang stod og ventede på Tiltalte 1, der kom i sin
arbejdsgivers varebil, idet han forinden tele-fonisk havde indvilget i at give
Tiltalte 2 et lift til Tiltalte 3's lejlighed på Adresse 4 på den såkaldte
”Eternitgrund” for at aflevere pakken.
Det lægges efter forklaringen afgivet af Tiltalte 1 til grund, at han vidste, at
Tiltalte 2 solgte amfetamin, idet han bl.a. havde givet tilladelse til, at Tiltalte 2
opbevarede i alt tre pakker a 100 gram amfetamin i hans fryser i en periode på
nogle måneder først på året 2020, hvor Tiltalte 2 boede hos ham, ligesom han
havde givet tilladelse til, at der ske-te salg derfra. Han har også forklaret, at han
i den forbindelse også udlånte sin bil til Tiltalte 2. Det lægges videre til grund
efter samme for-klaring, at Tiltalte 1 vidste, at Tiltalte 2 hentede nye pakker
med amfetamin hos Tiltalte 3. Endelig må det efter forkla-ringen lægges til
grund, at han godt vidste, at den pakke, som Tiltalte 2 i telefonen oplyste, at han
skulle aflevere ved Tiltalte 3, formentligt indeholdt stoffer.
Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han af Tiltalte 2 blev spurgt, om Tiltalte 5
kunne komme med i bilen, hvilket han afslog, idet der ikke var plads i bilen til
Tiltalte 5. At det var hensigten, at Tiltalte 5 skulle med i bilen og afleve-re
pakkerne hos Tiltalte 3, støttes af sms’en, som Tiltalte 2 sendte til Tiltalte 4 den
9. juni 2020 kl. 13.06 med teksten ”Klar til at få besøg af mig og Tiltalte 5?” ,
hvilket hun be-kræftede i flere efterfølgende sms’er. Tiltalte 4 har herom
forklaret, at det var Tiltalte 3, der havde bedt hende lukke dem ind. Hun har
forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun skulle lukke dem ind. Dette modsiges
dog af de sms’er, som hun sendte til sin veninde Person 2 den 10. juni 2020 kl.
14.31 og kl. 14.32 om anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1 dagen
forinden, hvoraf fremgår: ”De var bare på det forkert sted på det forkerte
tidspunkt” , og ”Altså, Tiltalte 1 vidste jo godt hvad han skulle køre med” .
Hertil kommer, at Tiltalte 4 har forklaret, at hun havde boet sammen med
Tiltalte 3 i ca. et halvt år forud for deres anholdelser, og at hun har erkendt, at
hun tidligere har taget stoffer, og at hun på et tidspunkt var blevet kontaktet af
nogen, som ønskede at købe hash, hvorfor hun havde henvist dem til Tiltalte 5,
som hun vid-ste solgte hash. Hun har endvidere forklaret, at hun har accepteret,
at Tiltalte 3 anvendte hendes bankkonto, telefon og NemID, uden at hun
tjekkede dette nærmere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at Tiltalte 3
har anvendt hendes bankkonto som led i køb af euforiserende stoffer over
internettet, ligesom der på hendes telefon under noterne var et narkoregnskab,
der blev slettet den 9. juni ca. kl. 14.40, under
/
side 11
en time efter anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1. Herom har Tiltalte
4 forklaret, at det måtte være Tiltalte 3's note. Endelig må det lægges til grund,
at hun i det væsentlige ikke bidrog til husstandens økonomi.
Herefter, og herunder henset til, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ikke har ønsket at
udtale sig under sagen, finder retten det be-vist, at de tiltalte er skyldige efter
tiltalen i forhold 3.
Forhold 1 og 2
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra personer i tre tyske byer
tæt ved grænsen til Holland indenfor en radius på 25 km udover pakkerne som
nævnt i forhold 3 forud herfor blev afsendt fem pakker med samme modtager
og afhentningssted. Afhentningsdatoerne var den 26. februar 2020 kl. 14.43, 6.
marts 2020 kl. 19.13, 19. marts 2020 kl. 13.11, 21. april 2020 kl. 14.31 og 13.
maj 2020 kl. 13.45.
Det fremgår videre, at der fra Tiltalte 4's bankkonto i Jys-ke Bank blev overført
2.200 kr. den 3. februar 2020 til ”Konto nr.” , der var en konto i Andelskassen
Fælleskassen beliggende på adressen Bern-hard Bangs Alle 27, 2000
Frederiksberg tilhørende Virksomhed ApS 1 med binav-net Virksomhed ApS 2.
Samme konto blev på Tiltalte 4's bankkonto efterfølgende benævnt ”Btc” , og
dertil blev der den 2. marts 2020 overført 3.600 kr., den 16. marts 2020 2.400
kr., den 6. april 2020 3.000 kr., den 1. maj 2020 7.000 kr. og den 2. juni 2020
4.500 kr. Tiltalte 4 har forklaret, at ”Btc” kunne være en forkortelse for Bitcoin,
og at det måtte have været Tiltalte 3, der hav-de anvendt hendes konto i den
forbindelse. Hun har videre forklaret, at hun nu ved, at der blev oprettet en
Bitcoinkonto i hendes navn. Det fremgår af sagens oplysninger, at der til Tiltalte
4's bankkonto af Tiltalte 3 den 3. februar 2020 blev overført 2.200 kr., og af den
samme den 2. marts 2020 blev overført 2.800 kr., den 16. marts 2020 af ”Person
3” blev overført 2.400 kr., den 1. maj 2020 af Tiltalte 3 blev overført 4.100 kr.
og samme dag af en ukendt 2.900 kr. samt den 2. juni 2020 af Tiltalte 3 blev
overført 4.500 kr.
Det fremgår videre af sagens oplysninger, at der i navnet Tiltalte 4 fra E-
mailadresse 1” til E-mailadresse 2” , den 2. februar 2020 blev korresponderet
om køb af Bitcoins for 2.200 kr. og den 3. juni 2020 om yderligere køb af
Bitco-ins med Bitcoin-adressen ” IP adresse” . Denne adresse er nærmere
undersøgt af Vidne 3 fra NC3, National Cybercrime Center under Rigspolitiet.
Det lægges efter hans forklaring til grund, at Bitcoin-adressen var fra
Luno.com, og at der derfra blev modtaget en transaktionshistorik, hvoraf bl.a.
fremgår, at der fra Luno-kontoen den 20. februar 2020 blev overført 447,06
Euro, den 29. februar 2020 blev der overført 461,74 Euro, den 16. marts 2020
309,42 Euro, den 6.
/
side 12
april 2020 822,15 Euro, den 1. maj 2020 893,84 Euro og den 31. maj 2020
3.232,17 Euro. Han kunne ikke finde frem til, hvem der havde modtaget be-
løbene, men han havde fundet, at den sidste overførsel var sendt via ”Empire
Market” , der var kendt for salg af euforiserende stoffer som en del af det
”mørke” internet, ligesom der vedrørende nogle transaktioner var forbindelse til
”districtten” , der var en forhandler af bl.a. euforiserende stoffer også på det
”mørke” internet.
Det fremgår af en mail fra E-mailadresse 1” til et in-kassofirma, at dette firma
den 11. juni 2020 blev oplyst om, at den nye mai-ladresse var ”E-mailadresse 3”
. På denne baggrund lægger ret-ten til grund, at E-mailadresse 1” var Tiltalte
3's, ligesom det fremgår af en mail af 13. november 2018, at han tillige har
anvendt E-mailadresse 4” . Ved udlæsning af den sidstnævnte mailadresse
fremgår, at der blev udbudt bl.a. MDMA fra hollandsk laboratorium med
angivelse af Wickr-adressen ”Profilnavn 1” . Det fremgår endvidere heraf, at
Tiltalte 3 havde en konto, dvs. en såkaldt Wallet, hos Luno.com, hvorfra han
erhverve-de Bitcoins.
Tiltalte 1 har som nævnt under forhold 1 erkendt, at han lod Tiltalte 2 opbevare
300 gram amfetamin i sin fryser ad tre omgange, og han har videre forklaret, at
Tiltalte 2 hentede denne amfetamin hos Tiltalte 3, der blev kaldt ”CH” . Det
fremgår af sms af 26. februar 2020, at Tiltalte 2 skrev til Tiltalte 1: ” Må jeg lig-
ge noget i din fryser?” , at Tiltalte 2 den 6. marts 2020 skrev til Tiltalte 1: ”Har
lagt 100 ved dig” , ligesom han til den samme den 20. marts 2020 skrev, ”der
ligger forresten 100 i fryseren” . Dette var i tidsmæs-sig sammenhæng med, at
de tre første pakker blev afhentet i SuperBrugsen Vejgaard.
Tiltalte 1 har også forklaret, at det var på tale, at han skulle overdrage 10 gram
amfetamin til en person, men at det ikke blev til noget, og at han sagde til
Tiltalte 2, at han ikke ønskede at deltage på denne måde. Dette støttes af en
sms-korrespondance mellem de to. Tiltalte 1 har også forkla-ret, at han havde
set, at Tiltalte 2 ankom i bil sammen med Tiltalte 5 nogle gange, når Tiltalte 2
skulle ind at hente amfetamin fra fryseren, ligesom han har forklaret, at Tiltalte
5 i hvert fald en gang hentede amfetamin i fryseren, fordi Tiltalte 2 selv var
forhindret heri. Dette støttes af Tiltalte 2's sms af 28. april 2020 til Tiltalte 1:
”Kan Tiltalte 5 komme forbi og hente det der er ved dig?” .
Det fremgår af sagens oplysninger, at Tiltalte 2 den 29. april 2020 af politiet
blev fundet i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, og at der på hans
mobiltelefon under Wickr-profilen ”Profilnavn 2” blev fundet flere
korrespondancer om salg af amfetamin, ligesom der i en note på telefonen
/
side 13
blev fundet et narkoregnskab.
Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Med disse bemærkninger finder retten det bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte
4 og Tiltalte 5 er skyldige efter tiltalen i forhold 1, i hvert fald med hensyn til
360,94 gram amfetamin. Retten finder således ikke grundlag for at fastsætte
arten og mængderne af de i pakkerne modtagne euforiserende stoffer alene ud
fra en forholdsmæssig beregning af pakkernes vægt og henset til indholdet af
den seneste pakke.
Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 2 med den
begrænsning, at han frifindes for videreoverdragelse af 10 gram af den nævnte
mængde amfetamin.
Forhold 4
Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståel-sen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er
skyldig i dette forhold.
Forhold 5
Tiltalte 3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er
skyldig i dette forhold.
Forhold 6
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i at have besiddet den omhandle-de mængde
hash til eget brug. Henset til hashmængden og henset til, at tiltal-te i øvrigt er
fundet skyldig i besiddelse med henblik på overdragelse af andre euforiserende
stoffer, finder retten det bevist, at også hashen blev besiddet med henblik på
videreoverdragelse. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 7
Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist, at tiltalte
er skyldig i dette forhold.
Forhold 8
Person 1 og Vidne 1 blev under en tilståelsessag fundet skyldige i ved den 26.
juni 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i
forening og for Vidne 1's vedkom-mende efter forudgående aftale eller fælles
forståelse efter aftale med en medgerningsmand at have sat sig i besiddelse af
ca. 2 kg amfetamin, som he-
/
side 14
refter helt eller delvist blev videreoverdraget.
Vidne 1 har forklaret, at han og Tiltalte 3 har været kammerater i mange år.
Derudover har han haft en påfaldende dårlig hukommelse om, hvem der bad
ham hente 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn, og hvem han
afleverede det til, men han har forkla-ret, at det i hvert fald ikke var Tiltalte 3.
Han har videre forklaret, at Wickr-profilen ”Profilnavn 3” måske var hans, og at
han an-vendte ”Navn 1” som en del af sit SnapChat-navn, men at han ikke
kunne huske noget fra den periode. Han kunne endvidere ikke i dag genkende
Wickr-profilen ”Profilnavn 4” .
Det fremgår af en mail sendt den 6. februar 2020 kl. 16.58 til E-mailadresse 5”
fra E-mailadresse 1” , der som det fremgår af det anførte under forhold 1 og 2,
tilhørte Tiltalte 3, at han havde sendt nogle Bitcoins, og oplyste, at ”Person 1
Adresse 5 9900 Frederikshavn Denmark” nu havde fået en postkasse. Det
fremgår endvidere af en mail af 14. maj 2020 kl. 11.08 fra samme afsender til
samme adressat, at han havde en person til at hjælpe sig med at sælge
amfetamin og MDMA, der havde E-mailadresse 6” eller noget lignende.
I forbindelse med udlæsning af Tiltalte 3's iPhone var der den 25. og 26. juni
2020 en korrespondance på Wickr mellem “Profilnavn 4” og brugeren med
navnet “Profilnavn 3” . Det fremgår heraf bl.a., at “Profilnavn 3” den 25. juni
kl. 13.04 skrev til ”Profilnavn 4” : ”Ja så den skal afhentes i morgen” , og
samme dag kl. 15.57 skrev: ”Skal jeg bare kom-me hjem til dig med det efter så
deler vi det op?” , og den 26. juni 2020 kl. 14.10: ”Det er kommet i 1 pose” og
”Altså 2kg i 1” . “Profilnavn 3” har endvidere den 26. juni kl. 15.02 skrevet
”Adresse 6” til ”Profilnavn 4” , ligesom der samme dag kl. 17.02 af “Profilnavn
3” til ”Profilnavn 4” blev skrevet ”Navn 2” . Vidne 1 har forklaret, at han har
boet på den an-førte adresse, og at hans kæreste havde det navn.
Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Wickr-
profilen “Profilnavn 3” var Vidne 1's, og at profilen ”Profilnavn 4” var Tiltalte
3's.
Herefter lægger retten til grund, at det var Tiltalte 3, der fik Vidne 1 til at hente
ca. 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn.
Med disse bemærkninger finder retten Tiltalte 3 skyldig ef-ter tiltalen i forhold
8.
Forhold 9
Det fremgår af indberetning af 19. juni 2020 fra Toldstyrelsen, at en forsen-
/
side 15
delse stilet til Person 1 i Frederikshavn, der blev beslaglagt den 14. april 2020 i
Internationalt Postcenter i Kastrup, indeholdt 4.370 stk. Al-prazolam-tabletter.
Der har ikke under sagen været bevisførelse om tabletter-nes kemiske indhold.
Henset til Tiltalte 3's benægtelse, fin-der retten ikke, at der er ført det fornødne
bevis for, at tabletterne har haft det anførte indhold. Allerede derfor frifindes
Tiltalte 3 i dette forhold.
Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fun-det
skyldig i forhold 2 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på den underordnede rolle som
medhjælper, han har haft ved at stille fryser, hus og bil til rådighed samt ved at
have ageret chauffør i forbindelse med Tiltalte 2's videre-distribution af de
euforiserende stoffer.
Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrø-rende
4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 2,14 gram
hash, tre pølsemandsposer og en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4).
Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk.
2.
Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelo-vens § 21 samt lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og
færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 67, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 2 er fundet
skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår godt 4,5 kg amfetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han har haft en væsentlig og
aktiv rolle, herunder som medhjælper for Tiltalte 3 ved videreoverdragelsen af
amfetamin og ecstasy, der var importeret fra udlandet.
Tiltalte 2 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-
tabletter (forhold 3) samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400
pølsemandsposer (forhold 6). Retten tager herefter konfiskationspåstan-
/
side 16
den til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til fængsel i 7 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om
forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1.
Straffen omfatter også reststraffen på 183 dage ved prøveløsladelsen den 19.
december 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet
skyldig i forhold 1, 3 og 8, der i alt angår godt 6,5 kg am-fetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt på, at han har væ-ret hovedmanden bag og
således har haft en væsentlig og aktiv rolle som im-portør af disse euforiserende
stoffer fra udlandet, og at forholdene er begået i prøvetiden for en
prøveløsladelse fra en dom bl.a. for overtrædelse af straffe-lovens § 191.
Tiltalte 3 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-min og 1.080 ecstasy-
tabletter (forhold 3) samt 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter
Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tablet-ter
indeholdende Promifen (forhold 5). Retten tager herefter konfiskationspå-
standen til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Efter udfaldet af skyldvurderin-
gen i forhold 9, tages konfiskationspåstanden vedrørende 4.370 Alprazolam-
tabletter ikke til følge.
Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 3 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 4 er fundet skyldig i
forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-
tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at hun med sine hjæl-pefunktioner ved bl.a.
at stille sin bankkonto, telefon og NemID til rådighed for Tiltalte 3 samt ved i
øvrigt at stå til rådighed for ham, f.eks. ved at assistere med overlevering af de
euforiserende stoffer ved at åb-ne døren for hans underleverandører har
muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hendes rolle har
været af mere passiv og underordnet karakter.
Tiltalte 4 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-
/
side 17
min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3). Retten tager herefter konfiskati-
onspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 5 må efter de lægelige oplysninger anses for om-fattet af den
personkreds, der er nævnt i straffelovens § 69. Der findes dog ifølge samme
oplysninger ikke umiddelbar behandlingstiltag indenfor det psy-kiatriske
område, der vil kunne ændre på dette, hvorfor sådanne tiltag ikke kan anbefales
som mere formålstjenlig end straf.
Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at fastsætte en anden rets-
følge for denne tiltalte end straf.
Straffen for Tiltalte 5, der er en tillægsstraf til dommene af 18. august 2020 og
30. september 2020, fastsættes til fængsel i 2 år og 10 måneder, jf. jf.
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer §
27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels
straffelovens § 21, jf. straffelovens § 89.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 5 er fundet skyldig i
forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-
tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han med sine hjæl-pefunktioner for
Tiltalte 2, f.eks. ved at assistere med afhentning af de euforiserende stoffer, har
muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hans rolle har været
af mere passiv og underordnet karakter.
Tiltalte 5 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (for-hold 3). Retten tager
herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelo-vens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin, 1.080 ecstasy-tabletter, ca.
2,14 gram hash, tre pølsemandsposer samt en digitalvægt.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin og
1.080 ecstasy-tabletter samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølse-
mandsposer
Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 7 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfeta-
/
side 18
min, 1.080 ecstasy-tabletter, 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nand-
robolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tabletter indeholdende
Promifen.
Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin
og 1.080 ecstasy-tabletter.
Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 2 år og 10 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter.
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især.
Dommer
/ | RETTEN AALBORG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 11.juni 2021
Rettens nr: 10-268/2021
Politiets nr. 5100-71282-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
født <anonym>Dato 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
født <anonym>Dato 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
født <anonym>Dato 3</anonym>
<anonym>Tiltalte 4</anonym>
født <anonym>Dato 4</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 5</anonym>
født <anonym>Dato 5</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13.januar 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget den 17.maj 2021 og tillægsanklageskrift nr 2 er modtaget den 25.
maj 2021.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> er tiltalt for overtrædelse
af
1. (2)
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
<anonym>Tiltalte 4</anonym>
<anonym>Tiltalte 5</anonym>
straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de
stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
8 27, stk. 2, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29 0g nr 189,jf.
dagældende liste B, nr: 16 0g nr. 131, ved i tidsrummet fra januar 2020 til maj
2020 med henblik på videreoverdragelse til en større per-sonkreds eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
omstændigheder i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse i
Aalborg at have sat sig i besiddelse af i alt ca. 380 gram ecstasy ogleller
MDMA 0g en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca.
3.800 gram amfetamin; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde købt via internettet, 0g
som fra udlandet ad 5 gange blev sendt via postforsendelser stilet til <anonym>Tiltalte 2</anonym>
på <anonym>Adresse 1</anonym> i Aalborg 0g herefter videreoverdraget i blandt andet Nordjylland,
alt under følgende omstændigheder:
Henholdsvis den 26. februar; den 6. marts, den 19. marts, den 21. april og den
13. maj 2020 hentede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 SuperBrugsen; Vejgaard Bymidte 10i Aalborg
postforsendelserne indeholdende de nævnte ca. 380 gram ecstasy ogleller
MDMA og ca. 3.800 gram amfetamin; som han og <anonym>Tiltalte 5</anonym> håndterede blandt
andet ved,
at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> videreoverdrog en væsentlig del af de nævnte eufo-
riserende stoffer til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> som herefter overdrog de
euforiserende stoffer videre at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> i tidsrummet fra den 26.
februar 2020 til april 2020 hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> på adressen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg
opbevarede i alt ca. 300 gram amfetamin; som de i løbet af det nævnte
tidsrum videreoverdrog eller foranledigede videreoverdraget 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym>
den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i <anonym>Adresse 3</anonym> 1 Aalborg med hen-blik på
videreoverdragelse var i besiddelse af ca. 60,94 gram af den om-handlede
mængde amfetamin.
2. (3.)
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer
$ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,
stk. 2,jf: $ 3, stk 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29, jf. dagæl-dende
liste B, nr: 16, ved i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 på
<anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg at have tilladt opbevaret i alt ca. 300 gram amfetamin med
henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt
vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; afhvilken
mængde amfetamin han den 14. marts 2020 videreoverdrog ca. 10 gram til en
uidentificeret person.
3. (1.)
Alle de tiltalte
straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de
stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
8 27, stk. 2, jf. $ 3, stk. 2 jf bilag 1, nugældende liste B, nr: 29
og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr: 16,0g nr: 131, jf. straffelovens $
21, ved den 9.juni 2020 i Aalborg med henblik på videreoverdragelse til en
større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt
skærpende omstændigheder i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles
forståelse at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 1080 ecstasy-tabletter og en
betydelig mængde særlig farligt euforiserende stofi form af ca. 4.210 gram
amfetamin; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> forud for den 9. juni 2020 havde købt via
internettet; og som blev sendt fra udlandet fordelt i to postforsendelser; der
begge var stilet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Aalborg; alt under følgen-de
nærmere omstændigheder:
Den 9. juni 2020 ca. kl. 13.35 afhentede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> 1 SuperBrugsen,
Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg de to postforsendelser; som de antog indeholdt
de nævnte euforiserende stoffer; der imidlertid dagen forinden var blevet
beslaglagt af politiet, Herefter ventede <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym>
Aalborg; indtil <anonym>Tiltalte 2</anonym> ca. kl. 13.50 blev hentet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> i varebil med
henblik på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle videreoverdrage postforsendelserne
til <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> på adressen <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Aalborg, hvilket imidlertid
mislyk-kedes, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> alle blev anholdt.
4
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved
den 9.juni 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Aalborg at have været i
besiddelse af ca. 2,14 gram hash til eget brug;
5
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
lov om forbud mod visse dopingmidler 8 4, jf. $ 3, stk. 1, jf. 8 1, ved den 29.
juni 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Aalborg til eget brug at have været i
besiddelse af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin i alt
svarende til 8 dopingenheder samt 30 tabletter in-deholdende Altamofen 0g 30
tabletter indeholdende Promifen i alt svarende til 60 dopingenheder.
6. (7.)
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved
den 29. april 2020 ca. kl. 20.00i <anonym>Adresse 3</anonym> i Aalborg at have været i besiddelse
af ca. 44,17 gram hash med henblik på videreoverdragelse.
7.(8.-10.)
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr 1, jf. 8 67, stk. 1, ved den 17. april 2020 ca. kl.
22.55 at have ført personbil med <anonym>Reg nr</anonym> ad Kors-gade i Aalborg selv om
køretøjet ikke var i lovlig stand, idet tre af køretøjets dæk var nedslidte.
8. (12)
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2 pkt , jf. lov om euforiseren-de
stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer
8 27, stk. 2, jf: $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf.
dagældende liste B, nr. 16, ved den 26. juni 2020 i Nordjylland med hen-blik
på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt ve-derlag
eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening 0g ef-ter
forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> at have sat
sig i besiddelse af en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form
af ca. 2 kilo amfetamin; idet <anonym>Person 1</anonym> den nævnte dag i Frederikshavn modtog
en postforsendelse indeholdende amfetaminen; som <anonym>Vidne 1</anonym> samme dag efter
aftale med tiltalte afhentede og herefter fragtede til Aalborg-området med
henblik på videreoverdragelse
9. (13.)
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3 stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, ved den 14.
april 2020 via International Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup i en for-sendelse
fra Storbritannien stilet til <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Adresse 5</anonym> i Frederikshavn med henblik
på videreoverdragelse at ha-ve indført 4370 Xanax-piller (Alprazolam) hvilke
piller imidlertid blev be-slaglagt af Toldstyrelsen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om;, at:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> idømmes fængsel i 5 år,
<anonym>Tiltalte 2</anonym> idømmes fængsel i 7 år,
<anonym>Tiltalte 3</anonym> idømmes fængsel i 9 år, <anonym>Tiltalte 4</anonym> idømmes fængsel i 6 år og
<anonym>Tiltalte 5</anonym> idømmes fængsel i 6 år
Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> efter sin
endelige påstand i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, påstået konfiskation af
ca. 60,94 gram amfetamin (forhold 1).
Anklagemyndigheden hari forhold til alle de tiltalte i medfør af straffelovens $
75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 1.080 ecstasy-tabletter og ca.
4.210 gram amfetamin (forhold 3).
Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> i medfør af straffelovens 8 75,
stk. 1 9 nedlagt påstand om konfiskation af ca. 2,14 gram hash, tre pøl-
semandsposer samt en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4)
Anklagemyndigheden har i forhold til <anonym>Tiltalte 3</anonym> imedfør af straffelovens $ 75,
stk. 1 nedlagt påstand om konfiskation af 4 ampuller hver indeholdende 1
milliliter Nandrobolin; 30 tabletter indeholdende Alta-mofen samt 30 tabletter
indeholdende Promifen (forhold 5) samt 4.370 Xa-nax-piller (Alprazolam)
(forhold 9).
Anklagemyndigheden har endelig i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> imedfør af
straffelovens 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 44,17 gram hash,
en digitalvægt samt ca. 400 pølsemandsposer (forhold 6).
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt at have
tilladt 300 gram amfetamin opbevaret hos sig, men har nægtet sig skyldig i
heraf at have videreoverdraget 10 gram. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3
og erkendt sig skyldig i forhold 4.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han har erkendt at have
været i besiddelse af 60,94 gram amfetamin; delvist med hen-blik på
videreoverdragelse. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3. Han har erkendt sig
delvist skyldig i forhold 6,idet der var tale om besiddelse af den anførte
mængde hash med henblik på eget brug; Endelig har han erkendt sig skyldig i
forhold 7
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 8 og 9. Han har erkendt sig
skyldig i forhold 5 .
<anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
<anonym>Tiltalte 5</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene.
Sagens oplysninger
Under sagen er der afgivet forklaringer af de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 5</anonym> Sidstnævntes forklaring fra grundlovsforhøret den 10.juni 2020 blev
i den forbindelse læst op. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke ønsket at udtale sig
under sagen Der er afgivet vidneforklaringer af politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g
polititjenestemand <anonym>Politinummer</anonym> Sidstnævnte forklaring er afgivet for lukke-de
døre. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af IT-ingeniør <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym>
0g <anonym>Vidne 1</anonym>
Forklaringerne gengives ikke i denne dom.
Personlige forhold
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er fire gange tidligere straffet for overtrædelse af lov om eufori-
serende stoffer; senest ved
udenretlig bødevedtagelse den 25.november 2019.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 22. april 2021
vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvoraf fremgår; at han er egnet til at modtage en hel eller
delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> personlige forhold, idet der er
henvist til det anførte i personundersøgelsen.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere straffet.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> personlige for-hold.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
<anonym>Tiltalte 3</anonym> er tidligere straffet, bl.a. ved:
dom af 10. august 2017 med fængsel i 14 dage, betinget, for overtrædelse af
bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer; og
dom af 17. april 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af bl.a. straffe -
lovens $ 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer og forbud mod visse
dopingmidler. Prøveløsladt den 19. december 2019 med en reststraf
på 163 dage og prøvetid til 19. december 2021_
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> personlige forhold.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29.juni 2020.
<anonym>Tiltalte 4</anonym>
<anonym>Tiltalte 4</anonym> er ikke relevant straffet.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 25.maj 2021
vedrørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvoraf fremgår, at hun er egnet til at modtage en hel eller
delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til <anonym>Tiltalte 4s</anonym> person-lige forhold, idet der
er henvist til det anførte i personundersøgelsen.
<anonym>Tiltalte 4</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7.juli 2020.
<anonym>Tiltalte 5</anonym>
<anonym>Tiltalte 5</anonym> er tidligere straffet bl.a. ved:
dom af 30. september 2020 bl.a. med fængsel i 60 dage bl.a. for overtræ-
delse af lovgivningen om euforiserende stoffer;
Kriminalforsorgen har i udtalelse af 31. oktober 2019 i forbindelse med en
anden sag anbefalet; at der indhentes en mentalundersøgelse.
Af retspsykiatrisk erklæring af 23. februar 2021 afgivet afledende <anonym>Overlæge</anonym>
fremgår bla:
Konklusion
<anonym>Tiltalte 5</anonym> findes herefter uden tegn til organisk hjer-nelidelse eller
dementiel tilstand Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den
epileptiforme sygdomskategori.
Han findes begavet i den nedre del ved IQ testning i 2017 med en score på
80 og således udenfor normalområdet.
Han fremtræder ikke umiddelbart med alvorlige kognitive forstyrrelser
såsom udtalt koncentrationsforstyrrelse under undersøgelsen.
Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af primært cen-
tralstimulantia, men har tidligere også haft overforbrug af såvel alkohol
som cannabis, men ses afholdende i beskyttet miljø.
Det er sandsynligt; at han var påvirket i perioden for de påsigtede for-
hold, men i hvilket omfang er uklart, men der er ikke mistanke om, at der
har foreligget en deraf patalogisk rustilstand.
Han er født 0g opvokset hos gifte; stadig samlevende forældre sammen
med sine tre yngre søskende. Opvæksten var angiveligt ukompliceret; om
end der har været stor uenighed mellem forældrene i forhold til op-
dragelsen af ham: Dette har resulteret i, at moderen nu ikke længere har
kontakt med ham; mens faderen besøger og har kontakt med ham
regelmæssigt.
Han har gennemført skolegang frem til ca. 8.-9. klasse; hvor han som 15-
årig begyndte at udeblive fra undervisning. Han har derfor ikke af-sluttet
afgangsprøverne.
Han har efterfølgende de sidste 5 år været forsøgt anbragt på forskelli-ge
opholdssteder med udredning på <anonym>Institution</anonym> hvor man har konstateret
generel udviklingsforstyrrelse, der først er diagnosticeret i 15 års alderen.
Man har ikke opstillet behandlingstiltag udover at anbe-fale forskellige
pædagogiske rammer; der kan sikre hans videre udvik-ling.
Han er efterfølgende placeret i egen lejlighed, hvor han har boet for-
skellige steder; Han har ernæret sig på uddannelseshjælp med forskelli-ge
bijobs.
Der er ved de forskellige undersøgelser og kontakt til det psykiatriske
behandlingssystem ikke på noget tidspunkt; ligesom det ej heller er til-
fældet ved aktuelle mentalundersøgelse, fundet tegn på symptomer in-
denfor de psykotiske formkreds såsom hallucinationer; paranoide ideer
eller andre former for vrangforestillinger
Der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den affektive formkreds
med hverken tristhed eller opstemthedsperioder;
Man har mistanke om, at han er på vej til udvikling af en forstyrret per -
sonlighedsstruktur; primært i antisocial retning; idet han kun giver ud-tryk
for at interessere sig for lystbetonet beskæftigelse og adfærd. Han tager
afstand fra regler og rammer; men giver dog også udtryk for, at han efter
en evt. afsoning gerne vil have et mere almindeligt liv og evt. gennemføre
misbrugsbehandling og 9. klasse afgangsprøve.
Man finder således ikke <anonym>Tiltalte 5</anonym> med tegn på sindssygdom eller i en
tilstand svarende hertil hverken før, på eller efter tidspunkterne for de
påsigtede handlinger 0g derfor ikke tilhørende den
i straffelovens $ 16,hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds.
Man må til gengæld - på baggrund af svækkede åndsevner og den for-
mentlig forstyrrede udvikling i personlighedsstrukturen henføre ham til
straffelovens $ 69 omtalte personkreds, men der findes ikke umid-delbart
behandlingstiltag indenfor det psykiatriske område, der vil kun-ne ændre
på dette, og man kan derfor ikke, i fald han kendes skyldig; til
forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet; anbefale psykiatrisk
behandling som mere formålstjenlig end straf som forskyldt.
Man kan anbefale, at en evt. afsoning indledes på Anstalten ved Herst-
edvester .
Ved evt. kombinationsdom; prøveløsladelse etc. anbefales vilkår om
lægeligt ledet misbrugsbehandling:
<anonym>Tiltalte 5</anonym> har om sine personlige forhold bl.a. forklaret; at hans far 0g
morforældre har besøgt ham i fængslet. Han har en god støtte fra sin familie.
<anonym>Tiltalte 5</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 3
Der blev den 9. juni 2020 af politiet efter en anmeldelse fra Europol beslag-lagt
to pakker med to poser hundefoder indeholdende i alt 4.220,69 gram amfetamin
og 418,75 gram ecstasy. Afsenderen var anført som en person i en tysk by tæt
ved grænsen til Holland Modtageren var anført som 99 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 9000
Aalborg; Denmark" , 0g afhentningsstedet var SuperBrugsen i Vejgaard.
Efter politiassistent <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring lægges til grund, at de eufori-serende
stoffer blev fjernet og erstattet af andet hundefoder samt noget spo-ringsudstyr;
hvorefter disse pakker forgæves blev forsøgt leveret på den an-førte adresse;
hvorefter de af PostNord blev afleveret på posthuset Super-Brugsen i Vejgaard.
Den 9. juni 2020 gik <anonym>Tiltalte 2</anonym> sammen med <anonym>Tiltalte 5</anonym> til SuperBrugsen i
Vejgaard, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en sportstaske over skulderen gik til posthuset,
hvor han ca. kl. 13.35 fik udle-veret pakkerne, mens <anonym>Tiltalte 5</anonym> var inde i
købmandsbutik-ken: De to unge mænd fulgtes herefter hjem mod deres bopæl i
<anonym>Adresse 3</anonym>
Efter forklaringerne afgivet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g
af 'polititjenestemand <anonym>Politinummer</anonym> lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 5</anonym> udenfor deres opgang stod og ventede på <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kom i sin
arbejdsgivers varebil, idet han forinden tele-fonisk havde indvilget i at give
<anonym>Tiltalte 2</anonym> et lift til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> lejlighed på <anonym>Adresse 4</anonym> på den såkaldte
"Eternitgrund" for at aflevere pakken:
Det lægges efter forklaringen afgivet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> til grund, at han vidste, at
<anonym>Tiltalte 2</anonym> solgte amfetamin, idet han bl.a. havde givet tilladelse til, at <anonym>Tiltalte 2</anonym>
opbevarede i alt tre pakker a 100 gram amfetamin i hans fryser i en periode på
nogle måneder først på året 2020, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos ham; ligesom han
havde givet tilladelse til, at der ske-te salg derfra. Han har også forklaret, at han
iden forbindelse også udlånte sin bil til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det lægges videre til grund
efter samme for-klaring at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> hentede nye pakker
med amfetamin hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Endelig må det efter forkla-ringen lægges til
grund, at han godt vidste, at den pakke; som <anonym>Tiltalte 2</anonym> i telefonen oplyste, at han
skulle aflevere ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> formentligt indeholdt stoffer
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret, at han af <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev spurgt; om <anonym>Tiltalte 5</anonym>
kunne komme med i bilen; hvilket han afslog idet der ikke var plads i bilen til
<anonym>Tiltalte 5</anonym> At det var hensigten; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> skulle med i bilen og afleve-re
pakkerne hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> støttes af sms'en, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> sendte til <anonym>Tiltalte 4</anonym> den
9.juni 2020 kl. 13.06 med teksten "Klar til at få besøg af mig 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> 2"
hvilket hun be-kræftede i flere efterfølgende sms'er. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har herom
forklaret; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der havde bedt hende lukke dem ind. Hun har
forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun skulle lukke dem ind. Dette modsiges
dog af de sms'er, som hun sendte til sin veninde <anonym>Person 2</anonym> den 10. juni 2020 kl.
14.31 og kl. 14.32 om anholdelsen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> dagen
forinden, hvoraf fremgår: "De var bare på det forkert sted på det forkerte
tidspunkt?' 0g Altså, <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste jo godt hvad han skulle køre med?'
Hertil kommer; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at hun havde boet sammen med
<anonym>Tiltalte 3</anonym> ica. et halvt år forud for deres anholdelser; 0g at hun har erkendt; at
hun tidligere har taget stoffer; 0g at hun på et tidspunkt var blevet kontaktet af
nogen, som ønskede at købe hash, hvorfor hun havde henvist dem til <anonym>Tiltalte 5</anonym>
som hun vid-ste solgte hash. Hun har endvidere forklaret, at hun har accepteret,
at <anonym>Tiltalte 3</anonym> anvendte hendes bankkonto; telefon og NemID, uden at hun
tjekkede dette nærmere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym>
har anvendt hendes bankkonto som led i køb af euforiserende stoffer over
internettet; ligesom der på hendes telefon under noterne var et narkoregnskab,
der blev slettet den 9.juni ca. kl. 14.40, under
en time efter anholdelsen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Herom har <anonym>Tiltalte</anonym>
4 forklaret, at det måtte være <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> note_ Endelig må det lægges til grund,
at hun i det væsentlige ikke bidrog til husstandens økonomi.
Herefter; og herunder henset til, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har ønsket at
udtale sig under sagen; finder retten det be-vist; at de tiltalte er skyldige efter
tiltalen i forhold 3
Forhold 1 0g 2
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra personer i tre tyske byer
tæt ved grænsen til Holland indenfor en radius på 25 km udover pakkerne som
nævnt i forhold 3 forud herfor blev afsendt fem pakker med samme modtager
og afhentningssted. Afhentningsdatoerne var den 26. februar 2020 kl. 14.43,6.
marts 2020 kl. 19.13, 19. marts 2020 kl. 13.11 21 . april 2020 kl. 14.31 og 13.
maj 2020 kl. 13.45.
Det fremgår videre; at der fra <anonym>Tiltalte 4's</anonym> bankkonto i Jys-ke Bank blev overført
2.200 kr: den 3. februar 2020 til <anonym>Konto nr.</anonym> 99 der var en konto i Andelskassen
Fælleskassen beliggende på adressen Bern-hard Bangs Alle 27, 2000
Frederiksberg tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> med binav-net <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym>
Samme konto blev på <anonym>Tiltalte 4s</anonym> bankkonto efterfølgende benævnt "Btc"' 0g
dertil blev der den 2 marts 2020 overført 3.600 kr., den 16. marts 2020 2.400
kr., den 6. april 2020 3.000 kr., den 1.maj 2020 7.000 kr: og den 2.juni 2020
4.500 kr. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret, at "Btc"' kunne være en forkortelse for Bitcoin;
og at det måtte have været <anonym>Tiltalte 3</anonym> der hav-de anvendt hendes konto i den
forbindelse. Hun har videre forklaret; at hun nu ved, at der blev oprettet en
Bitcoinkonto i hendes navn. Det fremgår af sagens oplysninger; at der til <anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>4's</anonym> bankkonto af <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 3. februar 2020 blev overført 2.200 kr., og af den
samme den 2. marts 2020 blev overført 2.800 kr., den 16. marts 2020 af 99 <anonym>Person</anonym>
3" blev overført 2.400 kr., den 1.maj 2020 af <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev overført 4.100 kr:
og samme dag af en ukendt 2.900 kr. samt den 2.juni 2020 af <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev
overført 4.500 kr.
Det fremgår videre af sagens oplysninger; at der i navnet <anonym>Tiltalte 4</anonym> fra <anonym>E</anonym>
<anonym>mailadresse 1</anonym> til <anonym>E-mailadresse 2</anonym> den 2. februar 2020 blev korresponderet
om køb af Bitcoins for 2.200 kr. og den 3.juni 2020 om yderligere køb af
Bitco-ins med Bitcoin-adressen 99 <anonym>IP adresse</anonym> 99 Denne adresse er nærmere
undersøgt af <anonym>Vidne 3</anonym> fra NC3, National Cybercrime Center under Rigspolitiet.
Det lægges efter hans forklaring til grund, at Bitcoin-adressen var fra
Luno.com; 0g at der derfra blev modtaget en transaktionshistorik; hvoraf bl.a.
fremgår; at der fra Luno-kontoen den 20. februar 2020 blev overført 447,06
Euro, den 29. februar 2020 blev der overført 461,74 Euro, den 16. marts 2020
309,42 Euro, den 6.
april 2020 822,15 Euro, den 1.maj 2020 893,84 Euro og den 31. maj 2020
3.232,17 Euro. Han kunne ikke finde frem til, hvem der havde modtaget be-
løbene; men han havde fundet, at den sidste overførsel var sendt via "Empire
Market?' der var kendt for salg af euforiserende stoffer som en del af det
"mørke?' internet, ligesom der vedrørende nogle transaktioner var forbindelse til
"districtten? der var en forhandler af bl.a. euforiserende stoffer også på det
"mørke" internet.
Det fremgår af en mail fra <anonym>E-mailadresse 1</anonym> til et in-kassofirma; at dette firma
den 11.juni 2020 blev oplyst om, at den nye mai-ladresse var 99 <anonym>E-mailadresse 3</anonym>
På denne baggrund lægger ret-ten til grund, at <anonym>E-mailadresse 1</anonym> 19 var <anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>3 's</anonym> ligesom det fremgår af en mail af 13. november 2018, at han tillige har
anvendt <anonym>E-mailadresse 4</anonym> Ved udlæsning af den sidstnævnte mailadresse
fremgår; at der blev udbudt bL.a. MDMA fra hollandsk laboratorium med
angivelse af Wickr-adressen 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> Det fremgår endvidere heraf, at
<anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en konto, dvs. en såkaldt Wallet, hos Luno.com hvorfra han
erhverve-de Bitcoins.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har som nævnt under forhold 1 erkendt, at han lod <anonym>Tiltalte 2</anonym> opbevare
300 gram amfetamin i sin fryser ad tre omgange, og han har videre forklaret; at
<anonym>Tiltalte 2</anonym> hentede denne amfetamin hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> der blev kaldt "CH' Det
fremgår af sms af 26. februar 2020, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Må jeg lig;
ge noget i din fryser?? at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 6. marts 2020 skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Har
lagt 100 ved dig" , ligesom han til den samme den 20. marts 2020 skrev, der
ligger forresten 100 i fryseren' 99 Dette var i tidsmæs-sig sammenhæng med, at
de tre første pakker blev afhentet i SuperBrugsen Vejgaard
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har også forklaret, at det var på tale at han skulle overdrage 10 gram
amfetamin til en person; men at det ikke blev til noget; og at han sagde til
<anonym>Tiltalte 2</anonym> at han ikke ønskede at deltage på denne måde. Dette støttes af en
sms-korrespondance mellem de to. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har også forkla-ret, at han havde
set, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ankom i bil sammen med <anonym>Tiltalte 5</anonym> nogle gange når <anonym>Tiltalte 2</anonym>
skulle ind at hente amfetamin fra fryseren, ligesom han har forklaret, at <anonym>Tiltalte</anonym>
5 ihvert fald en gang hentede amfetamin i fryseren; fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> selv var
forhindret heri. Dette støttes af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> sms af 28. april 2020 til <anonym>Tiltalte 1</anonym>
"Kan <anonym>Tiltalte 5</anonym> komme forbi og hente det der er ved dig?"
Det fremgår af sagens oplysninger; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 29. april 2020 af politiet
blev fundet i besiddelse af 60,94 gram amfetamin; og at der på hans
mobiltelefon under Wickr-profilen 99 <anonym>Profilnavn 2</anonym> blev fundet flere
korrespondancer om salg af amfetamin; ligesom der i en note på telefonen
blev fundet et narkoregnskab.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Med disse bemærkninger finder retten det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym>
4 0g <anonym>Tiltalte 5</anonym> er skyldige efter tiltalen i forhold 1, i hvert fald med hensyn til
560,94 gram amfetamin. Retten finder således ikke grundlag for at fastsætte
arten 0g mængderne af de i pakkerne modtagne euforiserende stoffer alene ud
fra en forholdsmæssig beregning af pakkernes vægt og henset til indholdet af
den seneste pakke.
Retten finder det endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 2 med den
begrænsning, at han frifindes for videreoverdragelse af 10 gram af den nævnte
mængde amfetamin
Forhold 4
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståel-sen
støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er
skyldig i dette forhold.
Forhold 5
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen
støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er
skyldig i dette forhold.
Forhold 6
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig i at have besiddet den omhandle-de mængde
hash til eget brug; Henset til hashmængden og henset til, at tiltal-te i øvrigt er
fundet skyldig i besiddelse med henblik på overdragelse af andre euforiserende
stoffer; finder retten det bevist; at også hashen blev besiddet med henblik på
videreoverdragelse. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 7
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen
støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor be-vist; at tiltalte
er skyldig i dette forhold
Forhold 8
<anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev under en tilståelsessag fundet skyldige i ved den 26.
juni 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod
betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i
forening og for <anonym>Vidne 1's</anonym> vedkom-mende efter forudgående aftale eller fælles
forståelse efter aftale med en medgerningsmand at have sat sig i besiddelse af
ca. 2 kg amfetamin; som he-
refter helt eller delvist blev videreoverdraget.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har været kammerater i mange år
Derudover har han haft en påfaldende dårlig hukommelse om, hvem der bad
ham hente 2 kg amfetamin hos <anonym>Person 1</anonym> 1 Frederikshavn, og hvem han
afleverede det til, men han har forkla-ret, at det i hvert fald ikke var <anonym>Tiltalte 3</anonym>
Han har videre forklaret, at Wickr-profilen 29 <anonym>Profilnavn 3</anonym> måske var hans, og at
han an-vendte 99 <anonym>Navn 1</anonym> som en del af sit SnapChat-navn; men at han ikke
kunne huske noget fra den periode. Han kunne endvidere ikke i dag genkende
Wickr-profilen <anonym>Profilnavn 4</anonym>
Det fremgår af en mail sendt den 6. februar 2020 kl. 16.58 til <anonym>E-mailadresse 5</anonym>
fra <anonym>E-mailadresse 1</anonym> 19 der som det fremgår af det anførte under forhold 1 0g 2,
tilhørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at han havde sendt nogle Bitcoins, og oplyste; at 99 <anonym>Person 1</anonym>
<anonym>Adresse 5</anonym> 9900 Frederikshavn Denmark? nu havde fået en postkasse. Det
fremgår endvidere af en mail af 14.maj 2020 kl. 11.08 fra samme afsender til
samme adressat; at han havde en person til at hjælpe sig med at sælge
amfetamin og MDMA, der havde <anonym>E-mailadresse 6</anonym> eller noget lignende.
I forbindelse med udlæsning af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> iPhone var der den 25. og 26. juni
2020 en korrespondance på Wickr mellem GG <anonym>Profilnavn 4</anonym> og brugeren med
navnet G6 <anonym>Profilnavn 3</anonym> Det fremgår heraf bl.a. 9 at GG <anonym>Profilnavn 3</anonym> den 25.juni
kl. 13.04 skrev til 99 <anonym>Profilnavn 4</anonym> "Ja så den skal afhentes i morgen? 0g
samme dag kl. 15.57 skrev: "Skal jeg bare kom-me hjem til dig med det efter så
deler vi det op?" og den 26.juni 2020 kl. 14.10: "Det er kommet i 1 pose og
99 Altså 2kg i 1" 66 <anonym>Profilnavn 3</anonym> har endvidere den 26. juni kl. 15.02 skrevet
99 <anonym>Adresse 6'</anonym> til <anonym>Profilnavn 4</anonym> ligesom der samme dag kl. 17.02 af 66 <anonym>Profilnavn</anonym>
3" til <anonym>Profilnavn 4</anonym> blev skrevet <anonym>Navn 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har
boet på den an-førte adresse, og at hans kæreste havde det navn.
Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Wickr-
profilen 6G <anonym>Profilnavn 3</anonym> 99 var <anonym>Vidne 1's</anonym> og at profilen <anonym>Profilnavn 4</anonym> var <anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>3 's</anonym>
Herefter lægger retten til grund; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der fik <anonym>Vidne 1</anonym> til at hente
ca. 2 kg amfetamin hos <anonym>Person 1</anonym> i Frederikshavn.
Med disse bemærkninger finder retten <anonym>Tiltalte 3</anonym> skyldig ef-ter tiltalen i forhold
8
Forhold 9
Det fremgår af indberetning af 19.juni 2020 fra Toldstyrelsen; at en forsen-
delse stilet til <anonym>Person 1</anonym> 1 Frederikshavn, der blev beslaglagt den 14. april 2020 i
Internationalt Postcenter i Kastrup; indeholdt 4.370 stk. Al-prazolam-tabletter:
Der har ikke under sagen været bevisførelse om tabletter-nes kemiske indhold.
Henset til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> benægtelse, fin-der retten ikke; at der er ført det fornødne
bevis for, at tabletterne har haft det anførte indhold. Allerede derfor frifindes
<anonym>Tiltalte 3</anonym> i dette forhold
Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straffelovens $ 191, stk 2,
jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr:. 29 0g 189,jf.til dels straffelovens 8 21 samt lov om
euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fun-det
skyldig i forhold 2 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på den underordnede rolle som
medhjælper, han har haft ved at stille fryser, hus og bil til rådighed samt ved at
have ageret chauffør i forbindelse med <anonym>Tiltalte 2's</anonym> videre-distribution af de
euforiserende stoffer:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrø-rende
4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 2,14 gram
hash; tre pølsemandsposer og en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4).
Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge jf. straffelovens $ 75, stk.
2.
Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 2</anonym> til fængsel i 5 år, jf. straffelovens 8 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. 0g 2 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr:. 29 0g 189,jf.til dels straffelo-vens $ 21 samt lov om
euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om
euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, 0g
færdselslovens 8 118, stk. 1, nr: I,jf. 8 67, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet
skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår godt 4,5 kg amfetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter: Der er tillige lagt vægt på, at han har haft en væsentlig 0g
aktiv rolle, herunder som medhjælper for <anonym>Tiltalte 3</anonym> ved videreoverdragelsen af
amfetamin og ecstasy; der var importeret fra udlandet.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy -
tabletter (forhold 3) samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400
pølsemandsposer (forhold 6). Retten tager herefter konfiskationspåstan-
den til følge, jf. straffelovens $ 75, stk 2
Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 7 år, jf. straf-felovens $ 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. 0g 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 2,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 og 189,jf. til dels straffelovens $ 21 samt lov om
forbud mod visse dopingmidler $ 4,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 1.
Straffen omfatter også reststraffen på 183 dage ved prøveløsladelsen den 19.
december 2019,jf. straffelovens $ 40, stk. I,jf. 8 61, stk 2
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er fundet
skyldig i forhold 1,3 og 8, der i alt angår godt 6,5 kg am-fetamin og godt 1.000
ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt på, at han har væ-ret hovedmanden bag 0g
således har haft en væsentlig 0g aktiv rolle som im-portør af disse euforiserende
stoffer fra udlandet; og at forholdene er begået i prøvetiden for en
prøveløsladelse fra en dom bl.a. for overtrædelse af straffe-lovens $ 191.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-min og 1.080 ecstasy -
tabletter (forhold 3) samt 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter
Nandrobolin; 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tablet-ter
indeholdende Promifen (forhold 5). Retten tager herefter konfiskationspå -
standen til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2_ Efter udfaldet af skyldvurderin-
gen i forhold 9, tages konfiskationspåstanden vedrørende 4.370 Alprazolam-
tabletter ikke til følge
Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 3 år, jf. straf-felovens $ 191, stk. 2,
jf. stk. 1, 1. og 2 pkt., jf. lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk: 3,
jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk 2,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1,
nugældende liste B, nr. 29 0g 189,jf. til dels straffelovens $ 21.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er fundet skyldig i
forhold 1 og 3,der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy -
tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at hun med sine hjæl-pefunktioner ved bl.a.
at stille sin bankkonto; telefon og NemID til rådighed for <anonym>Tiltalte 3</anonym> samt ved i
øvrigt at stå til rådighed for ham, feks. ved at assistere med overlevering af de
euforiserende stoffer ved at åb-ne døren for hans underleverandører har
muliggjort hans videredistribution af disse stoffer; om end hendes rolle har
været af mere passiv og underordnet karakter:
<anonym>Tiltalte 4</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta -
min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3). Retten tager herefter konfiskati-
onspåstanden til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2
<anonym>Tiltalte 5</anonym> må efter de lægelige oplysninger anses for om-fattet af den
personkreds, der er nævnt i straffelovens $ 69. Der findes dog ifølge samme
oplysninger ikke umiddelbar behandlingstiltag indenfor det psy-kiatriske
område der vil kunne ændre på dette, hvorfor sådanne tiltag ikke kan anbefales
som mere formålstjenlig end straf.
Retten finder herefter ikke; at der er grundlag for at fastsætte en anden rets -
følge for denne tiltalte end straf.
Straffen for <anonym>Tiltalte 5</anonym> der er en tillægsstraf til dommene af 18. august 2020 og
30. september 2020, fastsættes til fængsel i 2 år og 10 måneder; jf. jf.
straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk 1, 1. 0g 2. pkt., jf. lov om euforiserende
stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $
27, stk 2,jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr: 29 og 189,jf. til dels
straffelovens $ 21, jf. straffelovens $ 89.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 5</anonym> er fundet skyldig i
forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy -
tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han med sine hjæl-pefunktioner for
<anonym>Tiltalte 2</anonym> feks. ved at assistere med afhentning af de euforiserende stoffer; har
muliggjort hans videredistribution af disse stoffer; om end hans rolle har været
af mere passiv og underordnet karakter
<anonym>Tiltalte 5</anonym> har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende
4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (for-hold 3). Retten tager
herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelo-vens $ 75, stk. 2
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin; 1.080 ecstasy-tabletter; ca.
2,14 gram hash, tre pølsemandsposer samt en digitalvægt.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfetamin og
1.080 ecstasy-tabletter samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølse -
mandsposer
<anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 7 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfeta -
min; 1.080 ecstasy-tabletter; 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nand-
robolin; 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tabletter indeholdende
Promifen.
<anonym>Tiltalte 4</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin; ca. 4.210 gram amfetamin
og 1.080 ecstasy-tabletter.
<anonym>Tiltalte 5</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 10 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter;
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger; som vedrører dem hver især;
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 39,185 | 43,902 |
||||
134 | Tiltale for manddrab, jf. straffelovens § 237 | Appelleret | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-760/2020-BOR | Nævningesag | 1. instans | 4/21 | Liv og legeme; | Personundersøgelse/mentalundersøgelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-73111-00001-20 | /
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 1. december 2020.
Rettens nr. 1-760/2020
Politiets nr. 2200-73111-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. 1 og
Tiltalte 2
CPR nr. 2
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. november 2020.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
Manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 23. juni 2020 ca. mellem kl. 01.35 og kl. 02.21 på shelterpladsen i
Nordskoven overfor Haslevej 146 i Rønne efter aftale eller i fælles forståelse at
have dræbt Forurettede, idet de tiltalte mishandlede Forurettede og påførte ham
svær smerte og bevidstløshed ved at vælte Forurettede ned på ryggen, sætte et
knæ på hans hals, slå ham mange gange på benene med en granrafte, slå ham
med granraften i tindingen, slå ham i hovedet med en flaske, sparke og trampe
ham i hovedet og på krop-pen, herunder med træsko, stikke ham på hænderne
muligt med en kniv, sparke og trampe ham i skridtet, herunder med træsko, slå
ham i hovedet, på kroppen, benene, højre arm og hånd med brandvarme
ildragere, hvorved de tiltalte påførte Forurettede 39 læsioner i hovedet, på
halsen, på kroppen, i skridtet, på arme, hænder og ben, herunder med 2. og 3.
gradsfor-brændinger til følge, kvæstning af hjernebarken, begyndende
hjerneskade, 2 brud af tungebenet, punktformede blodudtrædninger i øjnene,
akut luftover-fyldning af lungerne, underhusblødninger, stiksår, overskæring af
sener og knogler i venstre og højre hånd, kvæstninger af testikelvævet og delvis
knus-ning heraf, brud på højre lægben, venstre lægben og skinneben, hvilket alt
– navnlig ved akut luftoverfyldning af lungerne – bevirkede, at Forurettede
afgik ved døden.
Påstande
Std 75274
/
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, men
erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1,
De pårørende til Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 173.000 kr. i
overgangsbeløb i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a, 100.000 kr. i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a og 25.809,61 kr. i
erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse.
De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overgangsbeløb og godt-
gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a og § 26 a, og har påstået
kravet om erstatning for udgifter til gravstedvedligeholdelse henskudt til ci-vilt
søgsmål.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og af vidnerne
Vidne 1 og vicestatsobducent Vidne 2.
Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han har kendt forurettede i 2 ½ år. De var
gode venner, og de var sammen næsten hver dag, dengang forurettede boede på
Bornholm. Efter forurettede flyttede fra øen, var de sta-dig sammen næsten
dagligt, når forurettede var på Bornholm. Tiltalte har en tatovering med teksten
"White Power" og et svastika på benet. Tatoveringen fik han lavet for sjov og
for at provokere. Han er ikke racist. Forurettede kendte til tatoveringen, og han
var ikke så glad for den. Lørdagen forud for gerningstidspunktet var tiltalte til
en fest med forurettede. Til festen blev til-talte og forurettede uvenner, fordi
forurettede fortalte folk til festen om tiltal-tes tatovering. Tiltalte blev derfor sur
og forlod festen. Han var ret fuld, så han husker ikke nøjagtigt, hvad forurettede
nærmere sagde. Om aftenen den 22. juni 2020 kørte tiltalte hø sammen med sin
mor. De talte her om, at tiltal-te ville starte et anlægsgartnerfirma sammen med
forurettede. Tiltaltes mor var ikke glad for, at tiltalte skulle starte et firma med
forurettede. Moderen fortalte tiltalte, at forurettede på et tidspunkt havde holdt
hende fast og taget hende på brysterne. Det blev tiltalte ret sur over, da han ville
ikke have, at nogen skulle gøre hans mor noget ondt, og slet ikke hans bedste
ven. Mode-ren viste ham samme aften, at forurettede havde sendt hende en
messenger-besked den 17. juni 2020 kl. 03.08, hvor han spurgte hende, om hun
havde lyst til at putte lidt. Tiltalte troede derfor på moderens historie. Der var en
episode den 9. maj 2020, hvor medtiltalte under noget grill- og bålhygge hav-de
set forurettede kysse med moderen, hvorfor medtiltalte blev meget sur på
forurettede. Tiltalte havde ikke set noget, og han lagde sig derfor mellem
medtiltalte og forurettede for at stoppe slagsmålet. Det endte med, at politiet
kom og tog medtiltalte med for at få ro på situationen. Tiltalte kender ikke
noget til, om der skulle være sket noget mellem forurettede og de tiltaltes mor
den nat. Det var tiltalte, der ringede op til medtiltalte fra moderens tele-
/
side 3
fon den 22. juni 2020. Han fortalte medtiltalte, at han ville fortælle ham no-get
alvorligt. Han kørte derefter til Tejn, hvor medtiltalte opholdt sig. Mode-ren
talte videre med medtiltalte i telefonen, og da tiltalte kom til Tejn, havde
moderen allerede fortalt medtiltalte om forurettedes tilnærmelser. Tiltalte og
medtiltalte aftalte, at de skulle snakke med forurettede. De ville hente foru-
rettede og køre ud i skoven. Han ved ikke, hvorfor de skulle i skoven. Det var
planen, at forurettede skulle have "et par på hovedet". Der var kun tale om
knytnæveslag. Det var det, han mente, når han tidligere har forklaret, at
forurettede skulle have en "lærestreg". Det var medtiltalte, der kendte til
shelterpladsen. Tiltalte ved ikke, hvorfor dette sted blev valgt, men det var et
sted, hvor de kunne være i fred, og hvor ingen kunne se noget udefra. Tiltal-te
ringede til forurettede kl. 23.01. Han spurgte forurettede, om han ville med ud
og drikke bajere, og det ville han gerne. Tiltalte fortalte ikke foruret-tede, hvor
de skulle hen. Tiltalte og medtiltalte hentede herefter forurettede, som var hos
sin far, hvorfra de kørte ud til shelterpladsen. De kørte ind ad grusvejen, hvor
de parkerede. De brugte lyset fra tiltaltes mobiltelefon til at finde
shelterpladsen, da det var meget mørkt. De samlede noget brænde og fik tændt
et bål. De sad herefter ved bålet og snakkede. Stemningen var god og hyggelig.
Tiltalte ved ikke, hvorfor stemningen var god, når nu han var vred på
forurettede. Forurettede vidste ikke, at de var taget derud for at slå ham. De
snakkede om forskellige ting, blandt andet deres plan om at starte virksomhed
sammen. Dette var stadig tiltaltes plan, selvom moderen ikke vil-le synes om
idéen. På et tidspunkt kørte de til Circle K for at købe mere at drikke og
cigaretter. Det var tiltaltes bil, de kørte i. Det var tiltalte, der kørte bilen. De
købte vodka, redbull og cigaretter. Det var forurettede, der betalte, da han
sagde, at det ville han gerne. Derefter kørte de tilbage til shelterplad-sen. Det
kan godt passe, som det fremgår af overvågningsbillederne, at de var tilbage på
shelterpladsen omkring kl. 01.45. Ved shelterpladsen drak de videre og
snakkede. Tiltalte drak øl, og de to andre drak vodka. De var alle tre berusede.
De fortsatte samtalen om virksomheden, som tiltalte og foruret-tede ville starte
sammen. De talte ikke om at invitere andre personer ud i skoven. Han ved ikke,
om forurettede inviterede andre. Han var således ikke bekendt med, at
forurettede havde sendt beskeder til andre. De talte sammen i ca. en halv times
tid, efter de var kommet tilbage til shelterpladsen. Tiltalte ved ikke hvornår,
men på et tidspunkt lagde medtiltalte forurettede ned. Medtiltalte og forurettede
havde stået oprejst inde under shelterets tag. Til-talte så ikke, hvordan
medtiltalte fik lagt forurettede ned, eller hvordan han holdt ham nede på jorden.
Tiltalte tog herefter en granrafte, som han slog forurettede med på
skinnebenene. Han ved ikke, hvorfor han slog med gran-raften, når han og
medtiltalte på forhånd havde talt om kun at bruge næver-ne. Han slog på
skinnebenene, da det ikke er et farligt sted at blive slået, men det stadig gør
ondt. Forurettede skreg ikke op, men han spurgte, hvorfor til-talte slog ham.
Tiltalte svarede forurettede, at det var fordi, forurettede skul-le holde sig fra
moderen. Han slog måske 10 gange. Han kan ikke huske nær-mere, hvad
forurettede svarede vedrørende moderen, men til at begynde med benægtede
han det. Senere tilstod han at have gjort det. Tiltalte er sikker på, at han kun
slog forurettede på benene med granraften. Granraften knækkede
/
side 4
ved slagene, og tiltalte tror, at forurettedes ben brækkede, for han kunne se, at
benet lå på en unaturlig måde. Tiltalte så ikke, hvad medtiltalte gjorde. I
slutningen af forløbet slog tiltalte forurettede med en flaske i hovedet. Tiltalte
har også sparket forurettede på kroppen og i hovedet. Tiltalte havde træsko på.
Tiltalte slog også forurettede på benene med den varme ildrager og det andet
bålredskab, der lå i bålet. Han kan ikke huske, om han også slog ham andre
steder med bålredskaberne. Forurettede blev på et tidspunkt bevidstløs. De
kunne høre, at han "snorkede". Tiltalte og medtiltalte holdt en pause og drak en
øl, mens forurettede var bevidstløs. De vækkede ham herefter ved at sparke
ham i siden, mens han lå på ryggen. Forurettedes tøj var krænget lidt af under
tumulten. Da forurettede var ved bevidsthed igen, sparkede og trampede tiltalte
ham i hovedet og i skridtet mange gange med træsko på. Han kan ikke huske
præcist, hvor mange gange. Han så ikke rigtigt, hvad medtiltalte foretog sig,
men tiltalte opfattede det som om, at de var sammen om det. Tiltalte kan ikke
huske at have forklaret, at medtiltalte havde fat i ildrageren og slog forurettede
med den. Han kan ikke huske, at han og med-tiltalte havde aftalt, at de skulle
ungå at sparke eller trampe på forurettedes hoved, da det kunne være farligt.
Forurettede blev bevidstløs to eller tre gan-ge under voldsudøvelsen. Hver gang
holdt tiltalte og medtiltalte pause og drak lidt øl, hvorefter de vækkede ham
igen og fortsatte volden. De talte ikke om at stoppe i disse pauser. Det var først
den sidste gang, forurettede blev bevidstløs, at de besluttede at stoppe, da de
indså, at det var gået for vidt. Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke kun brugte
næverne som aftalt forinden. Han ved heller ikke, hvordan forurettede har fået
stik- eller snitsår. Tiltalte havde en kniv, som han havde brugt til sit arbejde
tidligere på dagen, i lom-men, men han brugte den ikke mod forurettede.
Forurettede lå 7-8 meter fra bålet, da de efterlod ham. Han trak stadig vejret, da
de forlod ham. Der var meget mørkt i skoven, men tiltalte kunne se, at
forurettedes brystkasse bevæ-gede sig. Han kunne ikke høre ham. Der var ikke
så meget ild i bålet, som i det bål, som politiet lavede i deres rekonstruktion af
lysforholdene på ger-ningstidspunktet. Han kunne se, at forurettedes brystkasse
bevægede sig, idet han lyste med lygten fra sin mobiltelefon. Det er korrekt, at
han tog skoene af forurettede og smed på bålet. Han smed også forurettedes
mobiltelefon ind i bålet. Han ved ikke hvorfor, han gjorde dette. Han var godt
klar over, at forurettede ikke kunne gå derfra, da hans ben var brækket. Tiltalte
ved ikke, hvad han tænkte, at der ville ske med forurettede, efter han blev
efterladt. Tiltalte havde ikke tænkt, at forurettede ville dø. Han ved ikke,
hvorfor de ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte på.
Han havde en forventning om, at forurettede ville blive fundet. Det er rigtigt, at
han tidligere har forklaret, at det var indlysende, at forurettede ikke ville
overleve, men det er noget, han først har indset efterfølgende. Det kan godt
passe, at han satte medtiltalte af i Tejn kl. 2.42, som det fremgår af GPS-op-
lysningerne. Det kan også godt passe, at de så er kørt fra skoven ca. kl. 02.21.
Han kan ikke huske, om de under køreturen talte om, hvad der var sket. Han
husker ikke så meget af, hvad der skete, idet han var fuld. Han havde drukket
ca. en halv kasse øl. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte for-klaret, at
voldsudøvelsen mod forurettede stod på ca. en halv time i alt. Der
/
side 5
var ca. 3 pauser af omtrent 5 minutters varighed undervejs, så den samlede
voldsudøvelse har varet ca. et kvarter. Han gik ud fra, at forurettede ville
overleve. Det var også derfor, telefonen blev smidt på bålet. Han regnede med,
at forurettede ville blive fundet, da det er et sted, hvor der kommer mange
mennesker, blandt andet hundeluftere. Adspurgt af medtiltaltes for-svarer har
tiltalte forklaret, at tiltalte var tættere med forurettede, end medtil-talte var.
Vedrørende episoden den 9. maj 2020 forklarede tiltalte, at han og medtiltalte
blev uvenner, fordi han tog forurettede i forsvar. Tiltaltes vrede mod forurettede
blev værre af, at det med forurettede og de tiltaltes mor fo-regik over to
omgange. Det er også derfor, han tidligere har forklaret til poli-tiet, at han var
vred over forurettedes "dobbeltspil". Forurettede fortjente ik-ke at dø, og det er
fortsat tiltaltes opfattelse, at forurettede ikke skulle dø af deres vold.
Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han og medtiltalte hav-de aftalt, at
medtiltalte skulle hente tiltalte om aftenen den 22. juni 2020. Det blev ikke
aftalt i telefonen, at de skulle hente forurettede. De besluttede, at de ville
fortælle forurettede, at han skulle holde sig fra deres mor, og at de ville give
ham en lærestreg. De havde ikke aftalt andet, end at det skulle være slag med
næverne. De valgte stedet i skoven, da tiltalte kendte denne shelter-plads. Stedet
blev valgt, fordi de skulle snakke privat med forurettede. Det var derfor et godt
sted, da ingen kunne se eller høre dem. Det er rigtigt, som forklaret af
medtiltalte, at de hentede forurettede, og at stemningen var god i starten.
Tiltalte kan ikke huske, at der blev talt om opstart af et firma. Det er rigtigt, at
de tog ud for at købe mere alkohol. Tiltalte kan godt huske, at for-urettede
snakkede om, at han ville skrive til nogen, og invitere dem med ud i skoven.
Tiltalte var meget vred på forurettede, særligt fordi forurettede kun-ne sidde og
snakke med dem, som om intet var sket. Tiltalte havde aldrig før været så vred.
Han forstod ikke, at forurettede kunne gøre det bag deres ryg og samtidig lege
deres ven. Ved episoden den 9. maj 2020 så tiltalte, at foru-rettede forsøgte at
drikke deres mor fuld. Han så forurettede danse rundt med moderen, som om
hun var en kludedukke, og at dansen var mod hendes vilje. Tiltalte sagde, at
forurettede skulle lade moderen være, men forurette-de ville ikke høre efter.
Tiltalte var meget fuld, da de kom tilbage til skoven fra Circle K. Overfaldet på
forurettede begyndte ved, at tiltalte "hoppede på ham" og fik ham ned at ligge.
Han kan ikke huske hvordan. Han holdt foru-rettede nede med et knæ mod
forurettedes skulder eller brystkasse. Han kan ikke huske, at han i
grundlovsforhøret har forklaret, at han havde sit knæ på forurettedes hals.
Under grundlovsforhøret og afhøringen hos politiet svare-de han blot "ja" på
alle spørgsmål, også selvom det ikke var sandt. Han ved ikke, hvorfor det er
skrevet ned, at han skulle have lagt knæet på forurette-des hals. Han kan ikke
huske, at han selv har nævnt noget omkring knæet på halsen. Han har hørt om
sagen vedrørende George Floyd i USA, men han kan ikke huske, om han hørte
om sagen før eller efter, han blev vare-tægtsfængslet. Han var ikke klar over, at
man kunne dø af at få lagt et knæ på halsen. Under overfaldet konfronterede
tiltalte på et tidspunkt forurettede med, at forurettede havde forgrebet sig på
deres mor ad flere omgange. For-
/
side 6
urettede benægtede det først. Derefter sagde han, at han ikke kunne huske det.
Medtiltalte slog forurettede på benene med en granrafte, selvom de hav-de
aftalt, at de kun skulle bruge næverne. Tiltalte var meget fuld og vred, og han er
derfor ikke 100 % klar over, hvad der foregik under episoden. Tiltalte er klar
over, at de gik meget længere end at slå med næverne. På et tidspunkt havde
tiltalte fat i ildrageren, som lå i bålet. Han slog forurettede med ildra-geren på
benene og på hænderne. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at rej-se sig op,
men tiltalte sparkede forurettede i brystet, så han kom ned at ligge. Tiltalte råbte
alt muligt af forurettede blandt andet, at han skulle blive liggen-de. Han råbte
en masse grimme ting, men han husker ikke nærmere hvad. Første omgang af
volden stoppede, fordi forurettede blev bevidstløs forment-lig på grund af sine
smerter. Tiltalte vil tro, at stiksårene på forurettede er kommet ved slag med
ildrageren. Han har ikke haft en kniv med, og han har heller ikke brugt en kniv.
Han har har ikke slået forurettede i hovedet med ildrageren eller med en flaske.
I pauserne under vodlsudøvelsen drak de tiltal-te alkohol. Han ved ikke,
hvorfor, da han ikke tænkte rationelt i situationen. Han er ikke sikker på, om
han drak, fordi han var tør i halsen. Ved sin forkla-ring under grundlovsforhøret
ville han dække over medtiltalte. Det var der-for, han svarede "ja" til alt, han
blev spurgt om. Han kan ikke huske række-følgen af det, der skete under
overfaldet. Det er korrekt, at tiltalte sparkede forurettede på kroppen. Tiltalte
sparkede også forurettede i hovedet flere gange, men han husker ikke, hvor
mange gange. Han sparkede med overfla-den af foden. Han kan ikke huske,
hvor i hovedet, han ramte forurettede. På et tidspunkt i forløbet sagde de tiltalte
til hinanden, at de ikke skulle sparke eller slå i hovedet, da det kunne være
livsfarligt eller gøre for meget skade på forurettede. Tiltalte ved ikke, hvorfor
de alligevel gjorde det. Det slog klik for tiltalte, allerede da han under
telefonsamtalen med sin mor hørte om overgrebene. Han tænkte ikke rationelt
derefter. Først dagen efter overfaldet gik det rigtigt op for ham, hvad der var
sket. Tiltalte kan ikke huske at have brugt den bøjede jernstang. Han brugte
ildrageren. Han har ramt forurettede på hænderne, men han har ikke ramt ham i
maven eller i hovedet med ildra-geren. Han har heller ikke set medtiltalte slå
forurettede i hovedet eller i ma-ven med ildrageren. Forurettede havde ingen
skader i hovedet eller på maven forinden episoden. Det er rigtigt, som forklaret
af medtiltalte, at forurettede blev bevidstløs flere gange. Det kan godt passe, at
de holdt 2-3 pauser, mens forurettede var bevidstløs. Inden anden eller tredje
omgang vågnede foruret-tede ved at tiltalte sparkede ham i hovedet. Forurettede
lovede under overfal-det til de tiltalte, at han ville gøre det godt igen. Derefter
trampede tiltalte ham i skridtet. Tiltalte kunne ikke forestille sig, hvordan
forurettede skulle kunne gøre det godt igen. Han ville sørge for, at forurettede
forstod budska-bet om, at han ikke skulle komme hjem til deres mor igen og
forgribe sig på hende. Tiltalte og medtiltalte besluttede sig på et tidspunkt for at
stoppe, da det var gået over gevind. Han ville ikke have, at forurettede skulle
dø. Tiltal-te var måske på et tidspunkt begyndt at tænke over, hvad der egentlig
fore-gik. Han ringede ikke efter en ambulance. Det var ikke fordi, forurettede
var død, da de efterlod ham. En af de to tiltalte lyste på forurettede med en mo-
biltelefon, og de kunne se at hans brystkasse bevægede sig. Tiltalte mener
/
side 7
også, at der kom lyde fra forurettede. Under overfaldet var bålet den eneste
lyskilde. Medtiltalte kørte tiltalte hjem, da de var færdige. På vejen hjem talte
de om, at ingen skulle gøre deres familie noget ondt. Tiltalte indså på dette
tidspunkt, at det var gået over gevind. Det var først dagen efter, da tiltalte hørte,
at man havde fundet en død mand i Nordskoven, at tiltalte blev helt klar over,
hvor voldsomt, det var gået for sig. Det var først på dette tids-punkt, han blev
klar over, at de nok burde have tilkaldt en ambulance. På et tidspunkt under sin
anholdelse, blev han sur på en politibetjent. Han råbte derfor en masse ting til
politibetjenten. Han husker ikke, hvad han råbte. Det er rigtigt, som det fremgår
i politiets rapport, at han råbte, at forurettede fik som fortjent. Det var efter,
tiltalte var blevet sigtet for drab. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret,
at det med, at forurettede havde fået som for-tjent, ikke var noget, han mente,
men noget han sagde i frustration. Efter an-holdelsen og under
grundlovsforhøret, forsøgte tiltalte at holde medtiltalte ude af sagen. Han
ændrede sin forklaring, da an blev bekendt med, at medtil-talte havde tilstået
grov vold. Den 9. maj 2020 blev han sur på medtiltalte, fordi medtiltalte tog
forurettede i forsvar. Medtiltalte var stadig vred på til-talte den 10. maj 2020,
fordi medtiltalte ikke mente, at det var i orden, at til-talte reagerede sådan over
for forurettede. Under skænderiet med medtiltalte den 9. maj 2020, så han
forurettede liste ud af haven. Han tænkte efterføl-gende, at det nok var fordi,
forurettede ville stikke af, idet forurettede måske antog, at de tiltalte havde
fundet ud af, hvad forurettede havde lavet med deres mor. Tiltalte kan ikke
huske hele sin samtale med moderen den 22. juni 2020, idet han "lukkede ned"
undervejs i samtalen. Moderen fortalte om nog-le overgreb, men han husker
ikke præcist, hvad det gik ud på. De tiltalte ville sørge for, at forurettede
forstod, at han ikke skulle gøre deres mor noget igen. De ville først tale med
forurettede om det med deres mor. Da det var et meget privat emne, ville de
ikke have samtalen hjemme hos forurettedes far. Tiltalte så ikke forurettede
sende sms'er fra shelterpladsen, men forurettede snakkede om, at de måske
kunne tage et andet sted hen sammen. Tiltalte kan ikke huske, hvad han og
medtiltalte svarede til dette. Tiltalte fulgte ikke med i, hvem forurettede skrev
sms'er til. Han kan ikke huske, om de talte om den sms, som forurettede sendte
til deres mor, hvor han spurgte, om hun ville "putte lidt". Tiltalte holdt kun
forurettede nede i kort tid, da de slag, de til-delte ham, var tilstrækkelige til, at
forurettede ikke kunne rejse sig igen. For-urettede kunne godt tale under
voldsudøvelsen, og han trak vejret, da de for-lod ham. Da de forlod ham, lå
forurettede uden for bålhytten. Tiltalte kan ik-ke huske, hvor langt forurettede
lå fra bålhytten. Tiltalte ved ikke, hvordan skaderne på tiltaltes tommelfinger er
opstået. Tiltalte har ikke slået med granraften eller vinflasken.
Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været venner med
forurettede i ca. 10 år. De lærte hinanden at kende gennem fælles venner. Hun
kender til begge de tiltalte. Hun har været venner med Tiltalte 2 i ca. 4 år. Det er
hendes indtryk, at Tiltalte 2 og forurettede var gode ven-ner. Man så dem altid
sammen, når forurettede var på Bornholm. Hun er klar over, at Tiltalte 2 har en
tatovering af et hagekors. Hun antager, at forurettede
/
side 8
kendte til tatoveringen, men hun ved ikke, hvad forurettedes holdning til den
var. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har tatoveringen, men hun antager, det er
for at provokere. Det er ikke hendes indtryk, at Tiltalte 2 er racist. Hun har al-
drig oplevet ham opføre sig racistisk, og han har andre venner, der som foru-
rettede er af anden etnisk oprindelse.
Vicestatsobducent Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun deltog i
findestedsundersøgelsen og obduktionen. Der er tale om et meget højt antal
forskellige læsionstyper fordelt på forskellige kropsregioner og tilføjet
forurettede ad flere omgange. Der er således tale om udbredt vold på flere
forskellige måder, og det må efter hendes vurdering karakteriseres som
mishandling. I en anden kontekst ville det muligt kunne betegnes som tortur.
Man kan se, at det er foregået over et længere tidsrum. Tidsrummet kan ikke
bestemmes præcist, men voldsudøvelsen har antageligt varet længe-re end 15-
20 minutter. Det er meget muligt, at der har været holdt to til tre pauser
undervejs i voldsudøvelsen. Der er læsioner på hænderne, der tyder på skarp
vold som fra et knivblad. Disse læsioner kan ikke være lavet med ildra-geren,
da ildragerens kanter ikke er skarpe nok. Tiltalte er blevet udsat for en kraftig
smertepåvirkning, da særligt forbrændingerne og den udbredte stum-pe vold er
udført på steder af kroppen, der er særligt smerteudsatte, samt da tiltalte har fået
knust testiklerne og brækket knogler flere steder. Tiltalte kan meget vel have
mistet bevidstheden på grund af sine smerter. Hun har i sit ar-bejde aldrig set et
værre tilfælde af mishandling. Det er muligt, at genopliv-ningsforsøget kan
have forårsaget bruddene på ribbenene, men ikke de øvrige læsioner.
Blodudtrædning i bløddelsvævet i hjernen var ikke i sig selv årsag til dødens
indtræden, men den kan have forårsage bevidstløshed eller i hvert fald
forvirring. Når en blødning i hjernen forårsager døden, er det fordi hjer-nen
svulmer op, så de livsvigtige centrer bliver afklemt og derefter ikke fun-gerer.
En sådan opsvulmning ses ikke i denne sag. Den skarpe vold har ikke i sig selv
været livsfarlig. Forbrændinger af den karakter, som afdøde har væ-ret udsat
for, kan medføre en choktilstand i kroppen som følge af smertepå-virkningen
samt væsketab fra brandsårene. Det kan ikke ved undersøgelsen bestemmes, om
dette har været tilfældet i denne sag. Bruddene på benknog-lerne er ikke i sig
selv livsfarlige, men bruddene kan have forårsaget blodan-samlinger, der kan
forårsage en choktilstand i kroppen. I forbindelse med kvælning indtræder der
forskellige kvælningsstadier. Først er der et stadie, hvor man oplever lufthunger.
Herefter vil der komme et stadie med kramper. På et tidspunkt under
krampestadiet vil hjertet begynde at slå langsomt og blodtrykket vil falde. Inden
dette tidspunkt vil man stadig kunne reddes ved genoplivning, men efter dette
tidspunkt vil hjernen mangle så meget ilt, at det vil forårsage en uoprettelig
hjerneskade, der vil medføre, at hjertet på et tids-punkt vil stoppe med at slå.
Det kan ikke siges generelt, hvor lang tid det ta-ger at nå til dette stadie.
Litteraturen angiver fra nogle minutter til 15-20 mi-nutter afhængig af, hvor
aktiv og iltkrævende kroppen har været. Akut luft-overfyldning af lungerne
opstår ved, at der indsuges noget i luftvejene sam-men med luft, hvilket
medfører, at de små luftveje i lungerne udstoppes, så den luft, der er kommet
ind i lungerne, ikke kan komme ud igen. I denne sag
/
side 9
ses det, at blod fra næsebruddet og mavevæskeindhold er blevet suget ned i
lungerne, og det er dette, der er den mest sandsynlige dødsårsag. Det tyder på,
at alle læsionerne er opstået, mens afdøde var i live. Afdøde har trukket vejret,
da den akutte luftoverfyldning er sket, idet blodet og mavesækindhol-det er
suget ned i lungerne ved vejrtrækningsbevægelsen. Der kan ikke siges noget
nærmere om tidspunktet for dødens indtræden. Man har forsøgt ge-noplivning,
da afdøde blev fundet. Det ville man formentlig ikke have gjort, hvis der var
tydelig dødsstivhed i afdødes krop. Det tager omkring en halv ti-mes tid, før
dødsstivheden kan ses først i kæben og derefter langsomt udvik-ler sig til hele
kroppen. Det tager 6-8 timer fra dødens indtræden at udvikle dødsstivhed i hele
kroppen. Dødsstivhed indebærer, at kroppens muskulatur låser sig. Det ses først
i små muskelgrupper, som f.eks. i kæben, og sidst i de større, som f.eks. i
lårene. Den første time efter dødens indtræden kan man forementlig overse
dødsstivheden. Det kan ikke siges, om personen, der fandt afdøde, har overset
en vis grad af dødsstivhed, og dødstidspunktet kan derfor ikke bestemmes
nærmere på denne baggrund. Også uddannet sund-hedspersonale vil kunne
overse en vis grad af dødsstivhed i en situation som denne. De fundne
punktformede blodudtrædninger må antages at være forår-saget af stump vold
mod øjnene og ikke ved afklemning af halsen. Når man overgår til
kvælningsstadiet med kramper, vil man typisk få ufrivillig vand-ladning
og/eller afføring. Vidnet er ikke sikker på, om dette er sket i denne sag.
Vandladning og/eller afføring vil i øvrigt ofte ske ved dødens indtræden. Vidnet
kan ikke sige noget om varigheden af trykket mod halsen. Ved tryk med knæ
mod hals vil man kunne se afklemning af halsen, men ikke nødven-digvis
blodudtrædninger i øjnene. Vidnet kan ikke vurdere, om afdøde har haft
kramper som følge af sin epilepsi. Alkoholpromillen i afdødes blod vil ik-ke
ændre sig efter dødens indtræden. Vidnet kan ikke sige noget om, hvor-vidt
læsionerne er påført, mens afdøde har været bevidstløs.
Der har været fremlagt kriminalteknisk erklæring af 20. august 2020 om ger-
ningsstedet, retsgenetisk erklæring af 7. juli 2020 om biologiske spor, retsge-
netisk erklæringer af 7. juli 2020 og 6. august 2020 om sammenligning af
DNA-profiler, fotomappe med fotografier af gerningsstedet, afdøde, tøj og
bålredskaber optaget af politiet den 23. juni 2020, 26. juni 2020, 29. juli 2020
og 6. august 2020, fotografier af de tiltaltes fodtøj optaget af politiet den 21. juli
2020, obduktionserklæring af 25. juni 2020, supplerende obduk-tionserklæring
af 17. september 2020, besvarelse af 2. november 2020 af an-klagerens
spørgetema vedrørende obduktionen og fotografier optaget den 25. juni 2020
under obduktionen.
Af obduktionserklæring af 25. juni 2020 fremgår blandt andet:
"KONKLUSION:
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af epilepsi lidende, 28-
årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist talrige læsioner med
forskellig opståelsesmåde i flere kropsregionor.
/
side 10
Læsioner opstået ved varmepivirkning:
Der påvistes 2. grads forbrændinger i ansigtet, på ørerne, halsen, bugen,
højre flanke, højre arm og hånd og benene. Læsionerne var friske og
opstået ved varmepivirkning, meget vel på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt.
Læsionerne 17, 19 og den mønstrede del af læsion 2 var meget vel opstået
ved varmepåvirkning med den ved findestedsundersøgelsen
fotodokumenterede ildrager med påsat metalplade med de
tilnærmelsesvist halvcirkelformede indkærvninger. Den mønstrede del af
læsion 38 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med en genstand,
muligt genstanden med de halvcirkelformede indkærvninger. De øvrige
læsioner var uden sikker mønstring, men velafgrænsede og må snarere
antages at være opstået ved påvirkning med en varm genstand, frem for
flammepåvirkning. Endvidere havde flere af læsionerne karakter af
gentagen varmepåvirkning i samme område.
Læsioner opstået ved stump vold:
Der påvistes hudafskrabninger, underhudsblødninger, bløddelshævelse og
kvæstningssår i hovedet, ansigtet, på armene, hænderne og benene,
blodudtrædninger i mundslimhinden og under øjnenes bindehinder,
blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, kvæstning af
hjernebarken i højre tindingelap, blodudtrædninger i fedtvævet på
forsiden af bugen, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler, brud
af næsebenet, højre 7 . og 8. ribben, på CT-skanning påvist højre l. og 3.
fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke, højre lægben,
venstre lægben og skinneben. Læsionerne var friske og opstået ved let til
svær stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Flere af læsionerne (12,14, del af 15, 16, 20 og 37) kan være opstået ved
slag eller kontakt med en genstand, meget vel en aflang genstand, og især
læsion 37 og muligt læsion 16 kan være opstået ved slag med den ved
findestedsundersøgelsen fotodokumenterede "U"-formede ilddrager.
De påviste brud af især venstre læg- og skinneben og højre lægben må
antages at være opstået ved svær stump vold, meget vel ved slag, spark
eller tramp.
Der påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger med svær
hævelse af begge håndrygge.
Disse læsioner havde karakter af afværgelæsioner og kan være opstået
ved forsøg på at afværge eller beskytte mod påført vold i forskellige
kropsregioner.
Læsioner opstået ved skarp vold:
Der påvistes et overfladisk snitsår på højre l. finger (27) og et stiksår i
højre håndflade (26) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke
og af bøjesenen til 4. finger. Der påvistes endvidere et
/
side 11
stiksår i venste håndflade ved 4. finger (31) med overskæring af knoglen i
4. fingers grundstykke, og et snitsår i venstre håndflade ved 2. finger med
en stikkanal, der endte i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle.
Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv. Ingen af stiklæsionerne gik
igennern selve håndfladen.
Der var ingen sikre sår karakteristika.
Af yderligere tegn på vold påvistes mindre blodudtrædninger i
muskulaturen på halsens forside og to brud af tungebenet på venstre side.
Disse læsioner var friske, opstået ved stump vold mod halsen.
Læsionernes karakter, sparsomme antal og udbredelse indikerer, at
læsionerne snarest må antages at være opstået ved tryk mod et større
område af halsen, frem for et typisk greb eller strangulering.
Der påvistes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, men
ikke i øjenlågshuden, ansigtshuden iøvrigt, huden bag ørerne eller
mundslimhinden. De punktformede blodudtrædninger må snarest antages
at være opstået i forbindelse med den påviste direkte vold mod
øjenregionerne.
Der påvistes endvidere akut luftoverfyldning af lungerne, som det kan ses
ved vanskeliggjort vejrtrækning i forbindelse med tryk mod halsen
og/eller som følge af indre sprærring, i forbindelse med indsugning af
mavesæksindhold og blod i luftvejene.
Endvidere påvistes et bidsår og blodudtrædning i tungen, som det kan ses
ved direkte vold mod munden eller ved et krampeanfald.
Af tegn på sygdom påvistes let forkalkning og forsnævring af hjertets
kranspulsårer, let grad af fedtlever og struma.
Som følge af genoplivningsforsøg fandtes knoglekanyle i venstre
underben, luftvejstube gennem munden og hjertestarterelektroder på
brystkassen, gullig hudafskrabning på brystkassens forside, brud af flere
ribben fortil på begge sider og blodudtrædninger i hjertets inderhinde.
Samlet må det skønnes, at de påviste udbredte læsioner, herunder
kvæstning af hjernebarken, brud af begge venstre underbensknogler,
kvæstning og stedvis knusning af begge testikler og udbredte 2. grads
forbrændinger, har bragt nu afdøde i en svær smertepåvirket og meget vel
bevidstløs tilstand.
Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste udbredte læsioner i
kombination med kvælning ved indre spærring, som følge af indsugning
af blod og mavesæksindhold i luftvejene. Kvælning ved direkte tryk
/
side 12
mod halsen kan have bidraget til dødens indtræden.
Læsionernes sværhedsgrad, udbredelse og grad af variation havde
karakter af mishandling.
Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til neuropatologisk
specialundersægelse, mikroskopisk undersøgelse og retskemisk
undersøgelse for løgemidler og misbrugsstoffer. Når resultatet af de
supplerende undersøgelse foreligger, vil supplerende erklæring blive
fremsendt.
Der blev den 26-06-2020 af Nationalt Kriminalteknisk Center foretaget
afstøbninger fra knogledele i begge håndflader.
Der foreligger rapport fra Bomholms Politi, j.nr. 2200-73111-00001-20,
kopi af fotos samt kopi af elektronisk dødsattest fra Retsmedicinsk
Institut, Københavns Universitet, dateret det 23-06-2020.
Af sagsakterne fremgår, at nu afdøde var en 28-arig mand, der den 23-06-
2020. kl. 06:11, af en hundelufter, fandtes livløs i Nordskoven nær Rønne,
liggende på skovbunden nær en bålhytte. Nu afdøde lå på ryggen og var
iklædt T-shirt, bukser, boksershorts, og strømper. Bukserne var trukket
ned om anklerne. Hundelufteren forsøgte genoplivning og tilkaldt
redningspersonale overtog genoplivningen, men døden blev erklæret for
indtrådt af akutlæge kl. 06:58. Nu afdøde var senest konstateret i live den
23-06-2020, kl. 00:39 af to brødre, de formodede gerningsmand, som nu
afdøde havde drukket alkohol med ved bålhytten.
Findestedet var et skovområde nær en bålhytte. I omrrådet fandtes to
fyrtræsrafter, hvoraf den ene var knækket i to. Der konstateredes blod på
en knast på den ene af rafterne. I området fandtes desuden tomme øldåser.
Nær liget fandtes nu afdødes kørekort og mobiltelefon. Bålet var gået ud,
men der var stadig varme fra bålfadet.
I bålfadet fandtes en tilsodet fyrtræsrafte, tomme øldåser og en vinflaske.
Der lå desuden tre ildragere. Den ene ildrager var aflang og i den ene
ende var der påsat en firkantet, aflang stålplade med regelmæssige,
nærmest halvcirkelformede indkærvninger på den ene langside. Pladen
sad vinkelret orienteret på en stålstang med et spiralformet håndtag i
enden. De to andre ildragere var begge stålstænger,
der var bukket 180 grader om sig selv og derved var U-formede i den ene
ende.
Der henvises desuden til Instituttets erklæring 07.01.29.20 vedrørende
findestedsundersøgelsen.
/
side 13
Det fremgår af rapporten fra afhøringen af den ene af de to formodede
gerningmænd, at de om aftenen den 22-06-2020 havde inviteret nu afdøde
med ud i skoven for at drikke øl. De havde planlagt at straffe ham for at
have haft samleje med deres mor. De indtog sanmen en del alkohol og
kørte på et tidspunkt ti1 en tankstation, hvor de købte cigaretter, vodka og
øl. Tilbage ved bålhytten blev nu afdøde overfaldet. Han blev muligvis
tildelt slag med en vinflaske og en rafte. Han fik desuden angiveligt
presset et knæ mod halsregionen og blev muligt stukket med en
lommekniv. Da de to brødre forlod gemingsstedet havde nu afdøde ligget
på ryggen, og der var kommet lyde fra ham, hvorfor de havde vurderet, at
han var i live.
Der foreligger ingen oplysninger fra egen læge og ingen oplysninger om
eventuelt medicinforbrug.
Af det af ka. Person 1 mundtligt oplyste ved obduktionen fremgik, at en
ven til nu afdøde havde oplyst, at nu afdøde led af epilepsi, og derfor
skulle passe på ikke at overanstrenge sig.
Til stede ved obduktionen var læge fra Retsmedicinsk Institut Person 2,
Person 3 fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og ka. Person 1 fra
Københavns Politi.
Under obduktionen foretoges i samarbejde med Person 3 fra NKC en
skønsmæssig vurdering af målene på de i bålfadet påviste ilddragere på
baggrund af fotos optaget på findestedet. Vedrørende den beskrevne
stålplade med de nærmest halvcirkelformede indkærvninger skønnedes
det at afstanden mellem indkærvningerne målte 1,2 - 1,3 cm og
indkærvningerne målte ca. 0,7 cm i højde og ca. 1,6 - 1,7 cm i bredde.
Selve stålpladen målte ca. 14,5 x 7 cm.
Vedrørende de "U"-formede ilddragere målte diameteren af selve
jerndrageren ca. 1 cm, mens afstanden mellem "benene" på den "U"-
formede del målte ca. 3 cm fra inderside til inderside.
CT-skanning
Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen
fandtes en mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder på
hjernens underside og muligt blod i rygmarvskanalen opadtil.
Bløddelslæsioner i begge sider af hovedet, luft i bløddelene ved højre øje,
brud af højre l. fingers grundstykke, højre 3. fingers grundstykke, højre 4.
fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke og venstre 4. fingers
grundstykke, højre lægben og venstre skinneben og lægben. Desuden
påvistes en luftvejstube placeret i luftrøret og brud af flere ribben fortil på
begge sider.
/
side 14
Udvendig undersøgelse
Liget identificeres på tåseddel.
Liget er af en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende
udseende. Legemsbygningen er kraftig og ernæringstilstanden over
middel. Højden er 181 cm, og vægten er 104 kg. BMI 3l,8.
Der er bevaret dødsstivhed i kæbens og lemmernes muskulatur. Der ses
rødviolette ligpletter på rygsiden fraset understøttelsesfladerne.
Der er tegn på forrådnelse i form af insektangreb.
Øjenakserne er rettet lige fremefter, og pupillerne er ensartet runde.
Der er flere punktformede blodudtrædninger i bindehinden i nedre,
venstre øjenlåg samt enkelte punktformede blodudtrædninger i øjnenes
bindehinder i øvrigt. Der er ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden, i ansigshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i
mundslimhinden.
Der ses tilsmudsning med indtørret, sort væske i og omkring næseborene,
på højre ydre ører samt i højre øregang.
Munden er uden spærrende indhold i forreste mundhuleafsnit. Der er egne
tænder i over- og undermund med god tandstatus. Det øvre læbebånd er
intakt.
Brystkirtlerne og behåringen er af normal mandlig type. Hovedhåret er
sort og måler op til 3 cm i længden. Der er sort skæg på kinderne, hagen
og halsen med en maksimal længde på 1 cm. Der er ingen kølleformede
hår nogetsteds.
De ydre kønsdele og endetarmsåbningen er uden tilsmudsninger.
Der ses ingen tegn på sygdom.
Af tegn på vold ses:
Hovedet og halsen:
1. På højre side af hovedet, bagved og ovenover højre øre, et
kvæstningssår, der måler 0,8 x 0,4 cm.
2. I ansigtet et område inddragende panden fra venstre øjenbryn til
højre tinding, højre øjes omgivelser og højre kind målende 14 x 11
cm. I en stor del af området inddragende højre side af panden
/
side 15
en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 12 x 5
cm, opadtil på højre kind en stedvist uskarp afgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 6 x 4 cm og nedadtil på
højre kind en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der opadtil ses med
en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af nærmest
halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er
0,7 cm og bredde er 1,7 cm.
Afstanden mellem indkærvningerne er 1,4 cm. I øvrigt ses i venstre
øjenbryn et kvæstningssår målende 1,7 x 0,4 cm med blotlagt
knogle i dybden, i højre øjenbryn et kvæstningssår målende 3,6 x
1,8 cm med blotlagt knogle i dybden og på næseroden et
kvæstningssår målende 0,6 x 0,1 cm. Desuden ses omkring højre øje
en underhudsblødning målende 7 x 4 cm samt fladeformede
blodudtrædninger under højre øjes bindehinde i ydersiden og mod
midten.
3. I venstre side af panden to uregelmæssige områder med 2.
gradsforbrændinger, der måler henholdsvis 2 x 0,6 cm og 2,5 x 0,5
cm.
4. Et område målende 9 x 9 cm og inddragende venstre øjes
omgivelser, venstre tinding og venstre kind. I området ses omkring
venstre øje underhudsblødning målende 7 x 4,5 cm samt en
fladeformet blodudtrædning under venstre øjes bindehinde i
ydersiden. Desuden ses i venstre tinding en velafgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding målende 3,5 x 1,5 cm og på
venstre kind en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding,
der måler 7 x 2,5 cm.
5. På næsetippen en uregelmæssig, rødlig, indtørret hudafskrabning,
der måler 3,2 x 2,5 cm.
6. På overlæbens inderside, et område, der måler 3,2 cm med spredte,
uregelmæssige, rødlige og blåviolette blodudtrædninger i
slimhinden. På overlæbens yderside en uregelmæssig violet
underhudsblødning og bløddelshævelse, der måler 5 x 2 cm.
7. På underlæbens inderside, til venstre, en afrundet, blåviolet
blodudtrædning i slimhinden, målende 1 cm i diameter samt i
midtlinjen en tværgående slimhindebristning målende 2,7 x 0,9 cm,
der inddrager det nedre læbebånd. På underlæbens yderside og
strækkende sig ned mod hagen ses en underhudsblødning, der måler
5 x 4 crn.
8. På højre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 7
x 2,5 cm.
9. På venstre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler
6,5 x 2,5 cm.
10. På halsens højre side en tværgående, nedadtil velafgrænset 2.
gradsforbrænding, der måler 8 x 2,5 cm.
11. På halsens venstre side, bag venstre øre, en velafgrænset 2.
gradsforbrænding, der måler 3,5 x 1 cm.
12. På overgangen mellem halsen og brystkassen, på forsiden af
/
side 16
venstre skulder og på forsiden af venstre overarm, i alt tre områder
målende henholdsvis 9 x 7 cm, med spredte, delvist
sammenflydende, stribeformede og punktformede, rødlige
underhudsblødninger.
Bugen:
13. På bugen, i højre og venstre side, flere uregelmæssige og aflange,
rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i
diameter til 6,1 x 1,5 cm.
14. På bugens venstre side, opadtil, en tværgående, tilnærmelsesvis
rektangulær, stribeformet underhudsblødning, inddragende et
område, målende 8 x 6 cm med et centralt, rektangulært, blegt
område, der måler 7,3 x 4,5 - 5,5 cm. Selve underhudsblødningens
bredde varierer fra 0,7 cm til 1,5 cm.
15. På bugens venstre side, neden for læsion 14, tre uregelmæssige,
rødviolette underhudsblødninger, der måler fra 4 x 0,5 cm til 5 x 3
cm.
16. På bugen, henover og under navlen, en vandret forløbende, formet
som et liggende "U" med bunden mod højre, underhudsblødning,
der måler 13 x 4 cm med et centralt blegt område, der måler fra 0,5
til 2 cm i bredden. Selve underhudsblødningens bredde måler
omtrent 1 cm.
17. På bugen, nedadtil og til højre, et velafgrænset område målende
20,5 x 11,5 cm med overvejende velafgrænset 2. gradsforbrænding.
Området ses flere steder afgrænset af vinkelrette hjørner og kanter.
Opadtil ses to områder med en mønstret afgrænsning, idet der ses
en profil bestående af flere, regelmæssige, nærmest
halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er
0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,5 - 1,6 cm. Afstanden mellem
indkærvningerne er 1,2 cm.
Ryggen:
18. På ryggen henover øverste del af ryggen, midtpå og tværs henover
lænderegionen talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede
hudafskrabninger, der måler 0,1 cm i diameter til 4,3 x 3,5 cm i
diameter.
Højre flanke, ydersiden af højre hofte og højre balde:
19. Et område målende 28 x 25 cm med velafgrænset 2.
gradsforbrænding. Flere steder ses en mønstret afgrænsning, idet
der ses en profil bestående af flere regelmæssige, nærmest
halvcirkelformede indkærvninger, hvor indkærvningernes højde er
0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,6 - 1,7 cm. Afstanden mellem
indkærvningerne er 1,2 - 1,3 cm.
/
side 17
Venstre flanke:
20. En vandret forløbende underhudsblødning, der måler 15 x 6 cm
med to centrale, parallelt og vandret forløbende, aflange, blege
områder, der måler 5,5 x 1,5 cm og 8 x 1,5 cm.
Højre arm:
21. På overarmens bagside talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige,
indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 cm i diameter til 1,8
x 1,7 cm.
22. På underarmens håndrygside, samt håndfladesiden nær håndleddet,
seks uregelmæssige, blåviolette underhudsblødninger, der måler fra
2 x 1,8 cm til 7,5 x 6 cm, hvor der i den ene ses et kvæstningssår,
der måler 0,7 x 0,5 cm.
23. På underarmens håndfladeside samt håndfladesiden af højre
håndled, i alt seks afrundede og uregelmæssige, velafgrænsede 2.
gradsforbrændinger, der måler fra 0,8 x 0,6 cm til 2,1 x 1 cm.
Venstre arm:
24. På overarmens yderside en afrundet, rødviolet underhudsblødning,
der måler 4 x 3 cm.
25. På albuen og på underarmens håndrygside flere uregelmæssige,
rødlige, indtørrede hudafskrabninger, der måler fra 0,1 til 1,5 x 1,1
cm og i alt syv blåviolette, uregelmæssige underhudsblødninger, der
måler fra 0,8 x 0,4 cm til 4,5 x 2,2 cm.
Højre kind:
26. I håndfladen, nær 3. og 4. fingers grundled, et let skråtforløbende,
uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 3,5 x 0,8
cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.
27. På håndfladesiden af l. fingers yderstykke, et vandret forløbende,
overfladisk snitsår målende 0,7 x 0,1 cm.
28. På håndfladen ved 1. finger, og på håndfladesiden af 1., 3. og 4.
fingers grundled, 3. - 5. fingers mellemled og 3. fingers yderled,
underhudsblødninger målende fra 1,5 x 1,5 cm til 3,5 x 2 cm.
29. På håndfladesiden af l. fingers grundstykke, en velafgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 4 x 2,5 cm, med
hvidlige blæredannelse i huden.
30. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en sammenflydende,
blåviolet underhudsblødning, målende 18 x 15 cm, samt talrige,
uregelmæssige hudafskrabninger og kvæstningssår målende fra
/
side 18
0,1 til 1 x 3 cm. Der er bløddelshævelse i området.
Venstre hånd:
31. I håndfladen, nær 4. fingers grundled et uregelmæssigt stiksår med
let flossede rande, der måler 2 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke
vurderes. Der ses omkringliggende underhudsblødning målende 4
x2 cm.
32. I håndfladen, nær 2. fingers grundled, et uregelmæssigt, let vinklet
stiksår, der måler 2,5 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.
33. På håndfladesiden af l. og 2. fingers grundstykke og af 4. og 5.
fingers mellemled, blåviolette underhudsblødninger, der måler
henholdsvis 2,5 x 1,5 cm og 1,5 x 0,5 cm. på håndfladesiden af 3.
fingers mellemled et uregelmæssigt kvæstningssår, målende 0,8 x
0,4 cm, med omkringliggende rødviolet underhudsblødning,
målende 1,5 x 0,5 cm.
34. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en blåviolet
underhudsblødning målende 20 x 11 cm, samt talrige
hudafskrabninger og kvæstningssår, der måler fra 0,1 x til 6,5 x 0,4
cm. Der er bløddelshævelse i området.
Begge lårs inderside og pungen:
35. På lårenes indersider, opadtil, uskarpt afgrænsede, uregelmæssige,
rødviolette underhudsblødninger målende 12 x 12 cm og 12 x l0
cm, og på pungen indtørret, rødlig hudafskrabning målende 8 x
4cm.
Højre ben:
36. På højre ben, inddragende nedre del af lårets for-, bag-,yder- og
inderside, knræet, underbenets for-, yder- og inderside samt
fodryggen flere sammenflydende, rødviolette underhudsblødninger,
der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 30 cm samt
talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige
hudafskrabninger, der måler fra 0,4 x 0,2 cm, til 7 x 0,8 cm,
kvæstningssår, der måler fra 0,2 x 0,1 cm til 2,5 x 0,7 cm og
velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, der måler fra 1 x 0,8 cm til 7
x 0,9 cm.
Venste ben:
37. På venstre 1års forside og yderside, to vandret forløbende,
/
side 19
formet som to overlappende, liggende "U"er med bunden mod
højre, underhudsblødninger, målende henholdsvis 7 x 4,5 cm og 8 x
4,5 cm med hver deres centrale, blege område, der måler fra 1,5 til
2,5 cm i bredden. Benene i "U"erne måler fra 1 - 1,5 cm i bredde.
Ved overlappet mellem de to underhudsblødninger ses en afrundet,
rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,4 cm i
diameter.
38. På nedre del af venstre lår, venstre knæ, venstre underbens for-,
yder-,bag- og inderside og venstre fodryg, sammenflydende rød-og
blåviolette underhudsblødninger, der tilsammen inddrager et
område, der måler 70 x 40 cm, samt talrige spredte, især centreret
omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger, der måler fra 0,1
til 1,9 x 0,5 cm, kvæstningssår, der måler fra 0,1 x 0,1 cm til 3, x
0,5 cm og flere velafgrænsede 2. gradsforbrændinger, hvoraf en
enkelt var mønstret, idet den bestod af fem, på en linje beliggende,
firkantede, skarpt afgrænsede elementer med en bredde på 0,5 cm,
en længde på mellem 1,2 og 1,8 cm og en indbyrdes afstand på
mellem 0,2 cm til 1,2 cm.
39. Opadtil på venstre underben ses fejlstilling og der føles løshed af
begge underbensknogler. Som følge af genoplivningsforsøg ses
luftvejstube gennem munden, knoglekanyle i venstre underben,
hjertestarterelektroder på brystkassen og gullig, indtørret
hudafskrabning midt på brystkassens forside. Af særlige kendetegn
påvistes afrundede, brunlige ar på begge underben.
Indvendig undersøgelse
Kraniet åbnes. I bløddelene over kraniekuplen i venstre tindingeregion ses
en blodudtrædning, der måler 5 x 4 cm. I venstre isseregion ses to uskarpt
afgrænsede blodudtrædninge, der måler henholdsvis 2 x 2 cm og 4 x 3,5
cm. I højre tindingeregion, bagtil, ses en blodudtrædning, der måler 7 x 4
cm og fortil en blodudtrædning, der måler 2 x 1 cm.. Der er ingen brud af
kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over
eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjernehinder, der
er glatte og blanke. [...] Ved gennemskæring af storhjernen,
mellemhjernen, hjernebroen, den forlængede marv og lille-hjernen ses en
kvæstningsblødning målende 0,5 cm i største udstræk-ning, på undersiden
af højre tindingelap. Der er ingen akutte henfald el-ler
betændelsesforandringer. Hjernens hulrumssystem er normalt og uden
sideforskydning. Hypofysen og hypofysegruben er normale.
Ansigtsskelettet fridissekeres. Der findes et brud af næsebenet med
/
side 20
blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv.
Legemshulerne åbnes. Der ses blodudtrædninger i fedtvævet under huden
på bugens forside. Der er ingen væske- eller blodansamlinger i
lungehulerne eller i bughulen.
Organerne er normalt lejrede og uden bindevævssammenvoksninger.
Halsen fridissekeres. I bløddelsvævet på halsens forside, i midtlinjen, ses
to blodudtrædninger, målende 0,2 cm i diameter og 0,4 cm i diameter. Der
er ingen blodudtrædninger i bløddelene på halsens sideflader.
[...]
I tungens venstre side ses i slimhinden et kvæstningssår, der måler 0,5 x
0,3 cm med omkringliggende blodudtrædning. Ved snit gennem tungen
ses i muskulaturen på venste side en blodudtrædning målende 4 x 1,5 cm.
[...]
I tungebenets venstre side findes to brud med let blodudtrædning i det
omgivende bløddelsvæv.
[...]
Skjoldbruskkirtlen er stor af størrelse. Forbindelsen mellem de to lapper,
den såkaldte isthmus, er svært forstørret. På snitfladen ses flere afrundede
hulrum målende op til 0,4 cm i diameter, med et brunligt, geleagtigt
indhold. Farven er rødbrun.
Luftrøret og luftrørsforgreningerne forløber normalt. Der findes
mavesækslignende indhold og muligt blod i spærrende mængder i
luftrørsforgreningerne, men ikke i de nedre. Slimhinden er upåfaldende,
og der ses ingen udvidelse af luftrørsforgreningerne.
[...]
Testiklerne findes med blodudtrædning i hele kapslen omkring testiklerne
og i selv testikelvævet. I begge testikler ses kvæstninger og stedvist
knusning af testikelvævet.
Begge håndflader fridissekeres. I højre hånds håndflade, i relation til
læsion 26, ses overskæring af bøjesenen til 4. finger og knoglen i 4.
fingers grundstykke. I venstre hånds håndflade i relation til læsion 31, ses
overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke. I relation til læsion 32
/
ses at stikkanalen ender i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle.
Der er blodudtrædning omkring læsionerne.
Der er brud af venstre 2.-5. ribben fortil med let blodudtrædning omkring,
brud af højre 2.- 4. ribben fortil med let blodudtrædning
/
side 21
omkring og af højre 7.- 8. ribben i siden med let til moderat
blodudtrædning omkring inklusive blodudtrædning i den tilstødende del
af mellemgulvet.
Blodet er til stede i skønsvis normal mængde, delvist sammenløbet og
mørkerødt.".
Tiltalte 1 er tidligere straffet
ved Retten på Bornholms dom af 18. juni 2018 efter straffelovens § 119, stk.
1, og § 245, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 3, med
ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til-syn af
Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen
kan træffe bestemmelse om indlæggelse, og
ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 efter lov om euforiserende
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende
stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og ordensbe-
kendgørelsen § 18, stk. 2, jf. § 6, stk. 5, med fængsel i 3 måneder, her-af 2
måneder betinget af 1 års prøvetid, undergivelse af tilsyn af Krimi-
nalforsorgen, og undergivelse af behandling mod misbrug af euforise-
rende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Den ved
Retten på Bornholm idømte foranstaltning bortfaldt.
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en retspsykiatrisk
erklæring af 1. september 2020 fremgår:
"Tiltalte 1 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det
kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det
påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke de-ment.
Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alkohol,
men det kan ikke antages, at der har været tale om en patolo-gisk rus.
[ Udeladt ]
[ Udeladt ]
/
side 22
[ Udeladt ].
Han er ved d. 18. juni 2018 ved Retten pi Bornholm idømt ambulant
psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-
forsorgen for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter efter §
245.
D. 26. marts 2020 ved Københavns Byret for overtrædelse af Lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. l. straffet med fængsel i 3 måneder, hvor
fuldbyrdelsen af 2 måneder af fængselsstraffen blev udsat og bortfalder
efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke
begår strafbart forhold i prøvetiden, foruden at dommen ved Retten på
Bornholm den 18. juni 2018 bortfaldt.
Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han
tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man
kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf.
samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf,
men foreslå at en evt. afsoning indledes i institution under Krimi-
nalforsorgen som muliggør psykiatrisk behandling.
På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes
ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.".
Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en rets-psykiatrisk
erklæring af 1. september 2020 fremgår:
"Tiltalte 2 er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det
kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det
påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke dement. Han
har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alko-hol,
men det kan ikke antages, at der har været tale om en patologisk rus.
[ Udeladt ]
[ Udeladt ] [ Udeladt ]
Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende, at han
tilhører personkredsen, der må henføres under straffelovens § 69, men man
kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger, jf.
samme lovs § 68, 2. punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf.
På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes
/
side 23
ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale.".
De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. juni 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Samtlige nævninger og dommere finder, at de tiltalte er skyldig i den rejste
tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237.
Samtlige nævninger og dommere lægger vægt på, at begge tiltalte i forening
over et længerevarende tidsforløb på ikke under 15-20 minutter har udsat
forurettede for særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold til dels under
anvendelse af redskaber som nærmere beskrevet i anklageskriftet, hvilket
vicestatsobducenten samlet har vurderet som mishandling.
Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere vægt på, at de tiltalte fle-re
gange under voldsudøvelsen holdt pauser, når forurettede forekom be-vidstløs,
og at de tiltalte genoptog voldsudøvelsen, når forurettede kom til bevidsthed,
herunder når de tiltalte bragte ham til bevidsthed med spark.
Samtlige nævninger og dommere finder det under disse omstændigheder be-
vist, at de tiltalte, senest da de om natten efter at have brændt forurettedes
telefon og fodtøj efterlod forurettede i hjælpeløs tilstand på det afsides belig-
gende gerningssted, hvor de måtte antage, at han først ville blive fundet om
dagen, indså det som overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som føl-ge
af de de massive skader, volden havde påført ham.
De tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.
Derfor bestemmes:
Tiltalte 2 og Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237."
Sanktionsspørgsmålet
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til
fængsel i 14 år.
Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på
karakteren, herunder afstumpetheden, af den omfattende mishandling, som de
tiltalte har udsat forurettede for som led i en afstraffelse, samt at de tiltalte
/
side 24
fortsatte mishandlingen, også efter forurettede var hensat i en hjælpeløs og
bevistløs tilstand.
Samtlige nævninger og dommere finder på denne baggrund, at der foreligger
væsentlige skærpende omstændigheder, der kan begrunde en forhøjelse i for-
hold til udgangspunktet for straffen ved manddrab til 14 år.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 237.
For Tiltalte 1 omfatter straffen tillige den ved Københavns Byrets dom af 26.
marts 2020 fastsatte betingede straf, jf. straffelovens § 61, stk. 2, 1. pkt.
Erstatning
Dommerne finder det ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændighe-der,
der kan begrunde, at forurettedes efterladte skal tilkendes et overgangs-beløb i
medfør af erstatningsansvarslovens § 14 a.
Dommerne finder det endvidere ikke godtgjort, at der bestod en sådan særlig
nær tilknytning mellem forurettede og nogen af dennes efterladte, at der er
grundlag for at tilkende forurettedes efterladte godtgørelse i medfør af erstat-
ningsansvarslovens § 26 a.
Den nedlagte påstand om erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse
findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret og henskydes derfor til civilt søgs-mål,
jf. retplejelovens § 992, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 14 år.
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 14 år.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 2 Dommer 3 Dommer 1
/
side 25
side 25
/
div>
div> | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 1. december 2020.
Rettens nr: 1-760/2020
Politiets nr. 2200-73111-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym> 0g
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>CPR nr. 2</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10.november 2020.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for
Manddrab efter straffelovens $ 237,
ved den 23.juni 2020 ca. mellem kl. 01.35 og kl. 02.21 på shelterpladsen i
Nordskoven overfor Haslevej 146 i Rønne efter aftale eller i fælles forståelse at
have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> idet de tiltalte mishandlede <anonym>Forurettede</anonym> og påførte ham
svær smerte og bevidstløshed ved at vælte <anonym>Forurettede</anonym> ned på ryggen; sætte et
knæ på hans hals; slå ham mange gange på benene med en granrafte; slå ham
med granraften i tindingen; slå ham i hovedet med en flaske; sparke og trampe
ham i hovedet og på krop-pen; herunder med træsko; stikke ham på hænderne
muligt med en kniv; sparke og trampe ham i skridtet, herunder med træsko; slå
ham i hovedet; på kroppen; benene, højre arm og hånd med brandvarme
ildragere; hvorved de tiltalte påførte <anonym>Forurettede</anonym> 39 læsioner i hovedet, på
halsen; på kroppen; i skridtet, på arme, hænder og ben, herunder med 2. og 3
gradsfor-brændinger til følge, kvæstning af hjernebarken; begyndende
hjerneskade, 2 brud af tungebenet; punktformede blodudtrædninger i øjnene,
akut luftover-fyldning af lungerne, underhusblødninger; stiksår; overskæring af
sener og knogler i venstre 0g højre hånd, kvæstninger af testikelvævet 0g delvis
knus-ning heraf, brud på højre lægben; venstre lægben og skinneben; hvilket alt
navnlig ved akut luftoverfyldning af lungerne - ~ bevirkede, at <anonym>Forurettede</anonym>
afgik ved døden.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237, men
erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1,
De pårørende til <anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at de tiltalte skal betale 173.000 kr; i
overgangsbeløb imedfør af erstatningsansvarslovens $ 14 a, 100.000 kr. i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a 0g 25.809,61 kr. i
erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse.
De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overgangsbeløb 0g godt -
gørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 14 aog $ 26 a, og har påstået
kravet om erstatning for udgifter til gravstedvedligeholdelse henskudt til ci-vilt
søgsmål
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> og af vidnerne
<anonym>Vidne 1</anonym> og vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han har kendt forurettede i 2 ' år De var
gode venner; 0g de var sammen næsten hver dag, dengang forurettede boede på
Bornholm. Efter forurettede flyttede fra øen, var de sta-dig sammen næsten
dagligt;, når forurettede var på Bornholm. Tiltalte har en tatovering med teksten
7 White Power" og et svastika på benet. Tatoveringen fik han lavet for sjov 0g
for at provokere. Han er ikke racist. Forurettede kendte til tatoveringen; og han
var ikke så glad for den. Lørdagen forud for gerningstidspunktet var tiltalte til
en fest med forurettede. Til festen blev til-talte og forurettede uvenner; fordi
forurettede fortalte folk til festen om tiltal-tes tatovering. Tiltalte blev derfor sur
og forlod festen. Han var ret fuld, så han husker ikke nøjagtigt, hvad forurettede
nærmere sagde. Om aftenen den 22.juni 2020 kørte tiltalte hø sammen med sin
mor. De talte her om, at tiltal-te ville starte et anlægsgartnerfirma sammen med
forurettede . Tiltaltes mor var ikke glad for, at tiltalte skulle starte et firma med
forurettede. Moderen fortalte tiltalte; at forurettede på et tidspunkt havde holdt
hende fast 0g taget hende på brysterne. Det blev tiltalte ret sur over; da han ville
ikke have; at nogen skulle gøre hans mor noget ondt; og slet ikke hans bedste
ven. Mode-ren viste ham samme aften; at forurettede havde sendt hende en
messenger-besked den 17.juni 2020 kl. 03.08, hvor han spurgte hende; om hun
havde lyst til at putte lidt. Tiltalte troede derfor på moderens historie. Der var en
episode den 9.maj 2020, hvor medtiltalte under noget grill- 0g bålhygge hav-de
set forurettede kysse med moderen; hvorfor medtiltalte blev meget sur på
forurettede. Tiltalte havde ikke set noget, og han lagde sig derfor mellem
medtiltalte 0g forurettede for at stoppe slagsmålet. Det endte med, at politiet
kom og tog medtiltalte med for at få ro på situationen. Tiltalte kender ikke
noget til, om der skulle være sket noget mellem forurettede og de tiltaltes mor
den nat. Det var tiltalte, der ringede op til medtiltalte fra moderens tele -
/side 3
fon den 22. juni 2020. Han fortalte medtiltalte, at han ville fortælle ham no-get
alvorligt. Han kørte derefter til Tejn, hvor medtiltalte opholdt sig. Mode-ren
talte videre med medtiltalte i telefonen, og da tiltalte kom til Tejn, havde
moderen allerede fortalt medtiltalte om forurettedes tilnærmelser . Tiltalte og
medtiltalte aftalte, at de skulle snakke med forurettede. De ville hente foru-
rettede og køre ud i skoven. Han ved ikke, hvorfor de skulle i skoven. Det var
planen, at forurettede skulle have "et par på hovedet". Der var kun tale om
knytnæveslag. Det var det, han mente, når han tidligere har forklaret, at
forurettede skulle have en "lærestreg". Det var medtiltalte, der kendte til
shelterpladsen. T iltalte ved ikke, hvorfor dette sted blev valgt, men det var et
sted, hvor de kunne være i fred, og hvor ingen kunne se noget udefra. T iltal-te
ringede til forurettede kl. 23.01. Han spur gte forurettede, om han ville med ud
og drikke bajere, og det ville han gerne. T iltalte fortalte ikke foruret-tede, hvor
de skulle hen. T iltalte og medtiltalte hentede herefter forurettede, som var hos
sin far , hvorfra de kørte ud til shelterpladsen. De kørte ind ad grusvejen, hvor
de parkerede. De brugte lyset fra tiltaltes mobiltelefon til at finde
shelterpladsen, da det var meget mørkt. De samlede noget brænde og fik tændt
et bål. De sad herefter ved bålet og snakkede. Stemningen var god og hyggelig.
Tiltalte ved ikke, hvorfor stemningen var god, når nu han var vred på
forurettede. Forurettede vidste ikke, at de var taget derud for at slå ham. De
snakkede om forskellige ting, blandt andet deres plan om at starte virksomhed
sammen. Dette var stadig tiltaltes plan, selvom moderen ikke vil-le synes om
idéen. På et tidspunkt kørte de til Circle K for at købe mere at drikke og
cigaretter . Det var tiltaltes bil, de kørte i. Det var tiltalte, der kørte bilen. De
købte vodka, redbull og cigaretter . Det var forurettede, der betalte, da han
sagde, at det ville han gerne. Derefter kørte de tilbage til shelterplad-sen. Det
kan godt passe, som det fremgår af overvågningsbillederne, at de var tilbage på
shelterpladsen omkring kl. 01.45. V ed shelterpladsen drak de videre og
snakkede. T iltalte drak øl, og de to andre drak vodka. De var alle tre berusede.
De fortsatte samtalen om virksomheden, som tiltalte og foruret-tede ville starte
sammen. De talte ikke om at invitere andre personer ud i skoven. Han ved ikke,
om forurettede inviterede andre. Han var således ikke bekendt med, at
forurettede havde sendt beskeder til andre. De talte sammen i ca. en halv times
tid, efter de var kommet tilbage til shelterpladsen. T iltalte ved ikke hvornår ,
men på et tidspunkt lagde medtiltalte forurettede ned. Medtiltalte og forurettede
havde stået oprejst inde under shelterets tag. T il-talte så ikke, hvordan
medtiltalte fik lagt forurettede ned, eller hvordan han holdt ham nede på jorden.
Tiltalte tog herefter en granrafte, som han slog forurettede med på
skinnebenene. Han ved ikke, hvorfor han slog med gran-raften, når han og
medtiltalte på forhånd havde talt om kun at bruge næver -ne. Han slog på
skinnebenene, da det ikke er et farligt sted at blive slået, men det stadig gør
ondt. Forurettede skreg ikke op, men han spur gte, hvorfor til-talte slog ham.
Tiltalte svarede forurettede, at det var fordi, forurettede skul-le holde sig fra
moderen. Han slog måske 10 gange. Han kan ikke huske nær -mere, hvad
forurettede svarede vedrørende moderen, men til at begynde med benægtede
han det. Senere tilstod han at have gjort det. T iltalte er sikker på, at han kun
slog forurettede på benene med granraften. Granraften knækkede
/side 4
ved slagene, og tiltalte tror , at forurettedes ben brækkede, for han kunne se, at
benet lå på en unaturlig måde. T iltalte så ikke, hvad medtiltalte gjorde. I
slutningen af forløbet slog tiltalte forurettede med en flaske i hovedet. T iltalte
har også sparket forurettede på kroppen og i hovedet. T iltalte havde træsko på.
Tiltalte slog også forurettede på benene med den varme ildrager og det andet
bålredskab, der lå i bålet. Han kan ikke huske, om han også slog ham andre
steder med bålredskaberne. Forurettede blev på et tidspunkt bevidstløs. De
kunne høre, at han "snorkede". T iltalte og medtiltalte holdt en pause og drak en
øl, mens forurettede var bevidstløs. De vækkede ham herefter ved at sparke
ham i siden, mens han lå på ryggen. Forurettedes tøj var krænget lidt af under
tumulten. Da forurettede var ved bevidsthed igen, sparkede og trampede tiltalte
ham i hovedet og i skridtet mange gange med træsko på. Han kan ikke huske
præcist, hvor mange gange. Han så ikke rigtigt, hvad medtiltalte foretog sig,
men tiltalte opfattede det som om, at de var sammen om det. T iltalte kan ikke
huske at have forklaret, at medtiltalte havde fat i ildrageren og slog forurettede
med den. Han kan ikke huske, at han og med-tiltalte havde aftalt, at de skulle
ungå at sparke eller trampe på forurettedes hoved, da det kunne være farligt.
Forurettede blev bevidstløs to eller tre gan-ge under voldsudøvelsen. Hver gang
holdt tiltalte og medtiltalte pause og drak lidt øl, hvorefter de vækkede ham
igen og fortsatte volden. De talte ikke om at stoppe i disse pauser . Det var først
den sidste gang, forurettede blev bevidstløs, at de besluttede at stoppe, da de
indså, at det var gået for vidt. T iltalte ved ikke, hvorfor de ikke kun brugte
næverne som aftalt forinden. Han ved heller ikke, hvordan forurettede har fået
stik- eller snitsår . Tiltalte havde en kniv , som han havde brugt til sit arbejde
tidligere på dagen, i lom-men, men han brugte den ikke mod forurettede.
Forurettede lå 7-8 meter fra bålet, da de efterlod ham. Han trak stadig vejret, da
de forlod ham. Der var meget mørkt i skoven, men tiltalte kunne se, at
forurettedes brystkasse bevæ-gede sig. Han kunne ikke høre ham. Der var ikke
så meget ild i bålet, som i det bål, som politiet lavede i deres rekonstruktion af
lysforholdene på ger -ningstidspunktet. Han kunne se, at forurettedes brystkasse
bevægede sig, idet han lyste med lygten fra sin mobiltelefon. Det er korrekt, at
han tog skoene af forurettede og smed på bålet. Han smed også forurettedes
mobiltelefon ind i bålet. Han ved ikke hvorfor , han gjorde dette. Han var godt
klar over , at forurettede ikke kunne gå derfra, da hans ben var brækket. T iltalte
ved ikke, hvad han tænkte, at der ville ske med forurettede, efter han blev
efterladt. T iltalte havde ikke tænkt, at forurettede ville dø. Han ved ikke,
hvorfor de ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte på.
Han havde en forventning om, at forurettede ville blive fundet. Det er rigtigt, at
han tidligere har forklaret, at det var indlysende, at forurettede ikke ville
overleve, men det er noget, han først har indset efterfølgende. Det kan godt
passe, at han satte medtiltalte af i Tejn kl. 2.42, som det fremgår af GPS-op-
lysningerne. Det kan også godt passe, at de så er kørt fra skoven ca. kl. 02.21.
Han kan ikke huske, om de under køreturen talte om, hvad der var sket. Han
husker ikke så meget af, hvad der skete, idet han var fuld. Han havde drukket
ca. en halv kasse øl. Adspur gt af sin forsvarer har tiltalte for -klaret, at
voldsudøvelsen mod forurettede stod på ca. en halv time i alt. Der
var ca. 3 pauser af omtrent 5 minutters varighed undervejs; så den samlede
voldsudøvelse har varet ca. et kvarter: Han gik ud fra, at forurettede ville
overleve. Det var også derfor, telefonen blev smidt på bålet. Han regnede med,
at forurettede ville blive fundet, da det er et sted, hvor der kommer mange
mennesker; blandt andet hundeluftere. Adspurgt af medtiltaltes for-svarer har
tiltalte forklaret; at tiltalte var tættere med forurettede, end medtil-talte var:
Vedrørende episoden den 9.maj 2020 forklarede tiltalte; at han og medtiltalte
blev uvenner; fordi han tog forurettede i forsvar: Tiltaltes vrede mod forurettede
blev værre af, at det med forurettede og de tiltaltes mor fo-regik over to
omgange. Det er også derfor;, han tidligere har forklaret til poli-tiet; at han var
vred over forurettedes "dobbeltspil" . Forurettede fortjente ik-ke at dø, og det er
fortsat tiltaltes opfattelse; at forurettede ikke skulle dø af deres vold.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han og medtiltalte hav-de aftalt, at
medtiltalte skulle hente tiltalte om aftenen den 22.juni 2020. Det blev ikke
aftalt i telefonen; at de skulle hente forurettede. De besluttede; at de ville
fortælle forurettede, at han skulle holde sig fra deres mor; og at de ville give
ham en lærestreg. De havde ikke aftalt andet, end at det skulle være slag med
næverne. De valgte stedet i skoven; da tiltalte kendte denne shelter-plads. Stedet
blev valgt, fordi de skulle snakke privat med forurettede. Det var derfor et godt
sted, da ingen kunne se eller høre dem. Det er rigtigt, som forklaret af
medtiltalte; at de hentede forurettede; 0g at stemningen var god i starten_
Tiltalte kan ikke huske; at der blev talt om opstart af et firma. Det er rigtigt, at
de tog ud for at købe mere alkohol. Tiltalte kan godt huske, at for-urettede
snakkede om, at han ville skrive til nogen; og invitere dem med ud i skoven.
Tiltalte var meget vred på forurettede, særligt fordi forurettede kun-ne sidde 0g
snakke med dem; som om intet var sket. Tiltalte havde aldrig før været så vred
Han forstod ikke at forurettede kunne gøre det bag deres ryg 0g samtidig lege
deres ven. Ved episoden den 9.maj 2020 så tiltalte, at foru-rettede forsøgte at
drikke deres mor fuld. Han så forurettede danse rundt med moderen; som om
hun var en kludedukke, 0g at dansen var mod hendes vilje. Tiltalte sagde; at
forurettede skulle lade moderen være, men forurette-de ville ikke høre efter
Tiltalte var meget fuld, da de kom tilbage til skoven fra Circle K. Overfaldet på
forurettede begyndte ved, at tiltalte "hoppede på ham" og fik ham ned at ligge.
Han kan ikke huske hvordan. Han holdt foru-rettede nede med et knæ mod
forurettedes skulder eller brystkasse. Han kan ikke huske, at han i
grundlovsforhøret har forklaret, at han havde sit knæ på forurettedes hals .
Under grundlovsforhøret og afhøringen hos politiet svare-de han blot "ja" på
alle spørgsmål, også selvom det ikke var sandt. Han ved ikke; hvorfor det er
skrevet ned, at han skulle have lagt knæet på forurette-des hals. Han kan ikke
huske; at han selv har nævnt noget omkring knæet på halsen. Han har hørt om
sagen vedrørende George Floyd i USA, men han kan ikke huske; om han hørte
om sagen før eller efter, han blev vare-tægtsfængslet. Han var ikke klar over; at
man kunne dø af at få lagt et knæ på halsen. Under overfaldet konfronterede
tiltalte på et tidspunkt forurettede med, at forurettede havde forgrebet sig på
deres mor ad flere omgange. For-
/side 6
urettede benægtede det først. Derefter sagde han, at han ikke kunne huske det.
Medtiltalte slog forurettede på benene med en granrafte, selvom de hav-de
aftalt, at de kun skulle bruge næverne. T iltalte var meget fuld og vred, og han er
derfor ikke 100 % klar over , hvad der foregik under episoden. T iltalte er klar
over, at de gik meget længere end at slå med næverne. På et tidspunkt havde
tiltalte fat i ildrageren, som lå i bålet. Han slog forurettede med ildra-geren på
benene og på hænderne. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at rej-se sig op,
men tiltalte sparkede forurettede i brystet, så han kom ned at ligge. T iltalte råbte
alt muligt af forurettede blandt andet, at han skulle blive liggen-de. Han råbte
en masse grimme ting, men han husker ikke nærmere hvad. Første omgang af
volden stoppede, fordi forurettede blev bevidstløs forment-lig på grund af sine
smerter . Tiltalte vil tro, at stiksårene på forurettede er kommet ved slag med
ildrageren. Han har ikke haft en kniv med, og han har heller ikke brugt en kniv .
Han har har ikke slået forurettede i hovedet med ildrageren eller med en flaske.
I pauserne under vodlsudøvelsen drak de tiltal-te alkohol. Han ved ikke,
hvorfor , da han ikke tænkte rationelt i situationen. Han er ikke sikker på, om
han drak, fordi han var tør i halsen. V ed sin forkla-ring under grundlovsforhøret
ville han dække over medtiltalte. Det var der -for, han svarede "ja" til alt, han
blev spur gt om. Han kan ikke huske række-følgen af det, der skete under
overfaldet. Det er korrekt, at tiltalte sparkede forurettede på kroppen. T iltalte
sparkede også forurettede i hovedet flere gange, men han husker ikke, hvor
mange gange. Han sparkede med overfla-den af foden. Han kan ikke huske,
hvor i hovedet, han ramte forurettede. På et tidspunkt i forløbet sagde de tiltalte
til hinanden, at de ikke skulle sparke eller slå i hovedet, da det kunne være
livsfarligt eller gøre for meget skade på forurettede. T iltalte ved ikke, hvorfor
de alligevel gjorde det. Det slog klik for tiltalte, allerede da han under
telefonsamtalen med sin mor hørte om over grebene. Han tænkte ikke rationelt
derefter . Først dagen efter overfaldet gik det rigtigt op for ham, hvad der var
sket. T iltalte kan ikke huske at have brugt den bøjede jernstang. Han brugte
ildrageren. Han har ramt forurettede på hænderne, men han har ikke ramt ham i
maven eller i hovedet med ildra-geren. Han har heller ikke set medtiltalte slå
forurettede i hovedet eller i ma-ven med ildrageren. Forurettede havde ingen
skader i hovedet eller på maven forinden episoden. Det er rigtigt, som forklaret
af medtiltalte, at forurettede blev bevidstløs flere gange. Det kan godt passe, at
de holdt 2-3 pauser , mens forurettede var bevidstløs. Inden anden eller tredje
omgang vågnede foruret-tede ved at tiltalte sparkede ham i hovedet. Forurettede
lovede under overfal-det til de tiltalte, at han ville gøre det godt igen. Derefter
trampede tiltalte ham i skridtet. T iltalte kunne ikke forestille sig, hvordan
forurettede skulle kunne gøre det godt igen. Han ville sør ge for , at forurettede
forstod budska-bet om, at han ikke skulle komme hjem til deres mor igen og
forgribe sig på hende. T iltalte og medtiltalte besluttede sig på et tidspunkt for at
stoppe, da det var gået over gevind. Han ville ikke have, at forurettede skulle
dø. T iltal-te var måske på et tidspunkt begyndt at tænke over , hvad der egentlig
fore-gik. Han ringede ikke efter en ambulance. Det var ikke fordi, forurettede
var død, da de efterlod ham. En af de to tiltalte lyste på forurettede med en mo-
biltelefon, og de kunne se at hans brystkasse bevægede sig. T iltalte mener
også, at der kom lyde fra forurettede. Under overfaldet var bålet den eneste
lyskilde. Medtiltalte kørte tiltalte hjem; da de var færdige. På vejen hjem talte
de om, at ingen skulle gøre deres familie noget ondt. Tiltalte indså på dette
tidspunkt, at det var gået over gevind. Det var først dagen efter; da tiltalte hørte;
at man havde fundet en død mand i Nordskoven; at tiltalte blev helt klar over;
hvor voldsomt, det var gået for sig. Det var først på dette tids-punkt, han blev
klar over; at de nok burde have tilkaldt en ambulance. På et tidspunkt under sin
anholdelse; blev han sur på en politibetjent. Han råbte derfor en masse ting til
politibetjenten. Han husker ikke; hvad han råbte. Det er rigtigt;, som det fremgår
1 politiets rapport; at han råbte, at forurettede fik som fortjent. Det var efter;
tiltalte var blevet sigtet for drab. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret,
at det med, at forurettede havde fået som for-tjent, ikke var noget, han mente,
men noget han sagde i frustration. Efter an-holdelsen og under
grundlovsforhøret, forsøgte tiltalte at holde medtiltalte ude af sagen. Han
ændrede sin forklaring da an blev bekendt med, at medtil-talte havde tilstået
grov vold. Den 9. maj 2020 blev han sur på medtiltalte, fordi medtiltalte tog
forurettede i forsvar. Medtiltalte var stadig vred på til-talte den 10.maj 2020,
fordi medtiltalte ikke mente, at det var i orden; at til-talte reagerede sådan over
for forurettede. Under skænderiet med medtiltalte den 9. maj 2020, så han
forurettede liste ud af haven. Han tænkte efterføl-gende, at det nok var fordi,
forurettede ville stikke af, idet forurettede måske antog, at de tiltalte havde
fundet ud af, hvad forurettede havde lavet med deres mor. Tiltalte kan ikke
huske hele sin samtale med moderen den 22.juni 2020, idet han "lukkede ned"
undervejs i samtalen: Moderen fortalte om nog-le overgreb, men han husker
ikke præcist; hvad det gik ud på. De tiltalte ville sørge for, at forurettede
forstod, at han ikke skulle gøre deres mor noget igen: De ville først tale med
forurettede om det med deres mor. Da det var et meget privat emne, ville de
ikke have samtalen hjemme hos forurettedes far; Tiltalte så ikke forurettede
sende sms'er fra shelterpladsen; men forurettede snakkede om, at de måske
kunne tage et andet sted hen sammen. Tiltalte kan ikke huske, hvad han 0g
medtiltalte svarede til dette. Tiltalte fulgte ikke med i, hvem forurettede skrev
sms'er til. Han kan ikke huske; om de talte om den sms, som forurettede sendte
til deres mor, hvor han spurgte, om hun ville "putte lidt" . Tiltalte holdt kun
forurettede nede i kort tid, da de slag de til-delte ham, var tilstrækkelige til, at
forurettede ikke kunne rejse sig igen. For-urettede kunne godt tale under
voldsudøvelsen; og han trak vejret; da de for-lod ham. Da de forlod ham, lå
forurettede uden for bålhytten. Tiltalte kan ik-ke huske, hvor langt forurettede
lå fra bålhytten: Tiltalte ved ikke, hvordan skaderne på tiltaltes tommelfinger er
opstået. Tiltalte har ikke slået med granraften eller vinflasken.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været venner med
forurettede i ca. 10 år De lærte hinanden at kende gennem fælles venner. Hun
kender til begge de tiltalte. Hun har været venner med <anonym>Tiltalte 2</anonym> ica. 4 år Det er
hendes indtryk; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og forurettede var gode ven-ner. Man så dem altid
sammen, når forurettede var på Bornholm. Hun er klar over; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har en
tatovering af et hagekors. Hun antager; at forurettede
kendte til tatoveringen; men hun ved ikke, hvad forurettedes holdning til den
var. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tatoveringen; men hun antager; det er
for at provokere. Det er ikke hendes indtryk; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er racist. Hun har al-
drig oplevet ham opføre sig racistisk 0g han har andre venner; der som foru -
rettede er af anden etnisk oprindelse.
Vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun deltog i
findestedsundersøgelsen og obduktionen. Der er tale om et meget højt antal
forskellige læsionstyper fordelt på forskellige kropsregioner 0g tilføjet
forurettede ad flere omgange. Der er således tale om udbredt vold på flere
forskellige måder; 0g det må efter hendes vurdering karakteriseres som
mishandling. I en anden kontekst ville det muligt kunne betegnes som tortur:
Man kan se, at det er foregået over et længere tidsrum: Tidsrummet kan ikke
bestemmes præcist; men voldsudøvelsen har antageligt varet længe-re end 15 -
20 minutter. Det er meget muligt; at der har været holdt to til tre pauser
undervejs i voldsudøvelsen. Der er læsioner på hænderne, der tyder på skarp
vold som fra et knivblad. Disse læsioner kan ikke være lavet med ildra-geren;
da ildragerens kanter ikke er skarpe nok. Tiltalte er blevet udsat for en kraftig
smertepåvirkning; da særligt forbrændingerne 0g den udbredte stum-pe vold er
udført på steder af kroppen; der er særligt smerteudsatte, samt da tiltalte har fået
knust testiklerne og brækket knogler flere steder. Tiltalte kan meget vel have
mistet bevidstheden på grund af sine smerter; Hun har i sit ar-bejde aldrig set et
værre tilfælde af mishandling. Det er muligt; at genopliv-ningsforsøget kan
have forårsaget bruddene på ribbenene, men ikke de øvrige læsioner.
Blodudtrædning i bløddelsvævet i hjernen var ikke i sig selv årsag til dødens
indtræden; men den kan have forårsage bevidstløshed eller i hvert fald
forvirring. Når en blødning i hjernen forårsager døden; er det fordi hjer-nen
svulmer op, så de livsvigtige centrer bliver afklemt og derefter ikke fun-gerer
En sådan opsvulmning ses ikke i denne sag. Den skarpe vold har ikke i sig selv
været livsfarlig. Forbrændinger af den karakter; som afdøde har væ-ret udsat
for, kan medføre en choktilstand i kroppen som følge af smertepå-virkningen
samt væsketab fra brandsårene. Det kan ikke ved undersøgelsen bestemmes, om
dette har været tilfældet i denne sag. Bruddene på benknog-lerne er ikke i sig
selv livsfarlige, men bruddene kan have forårsaget blodan-samlinger; der kan
forårsage en choktilstand i kroppen:. I forbindelse med kvælning indtræder der
forskellige kvælningsstadier. Først er der et stadie; hvor man oplever lufthunger:
Herefter vil der komme et stadie med kramper. På et tidspunkt under
krampestadiet vil hjertet begynde at slå langsomt og blodtrykket vil falde. Inden
dette tidspunkt vil man stadig kunne reddes ved genoplivning; men efter dette
tidspunkt vil hjernen mangle så meget ilt, at det vil forårsage en uoprettelig
hjerneskade der vil medføre; at hjertet på et tids-punkt vil stoppe med at slå.
Det kan ikke siges generelt; hvor lang tid det ta-ger at nå til dette stadie.
Litteraturen angiver fra nogle minutter til 15-20 mi-nutter afhængig af, hvor
aktiv 0g iltkrævende kroppen har været. Akut luft-overfyldning af lungerne
opstår ved, at der indsuges noget i luftvejene sam-men med luft, hvilket
medfører; at de små luftveje i lungerne udstoppes, så den luft, der er kommet
ind i lungerne, ikke kan komme ud igen. I denne sag
/side 9
ses det, at blod fra næsebruddet og mavevæskeindhold er blevet suget ned i
lungerne, og det er dette, der er den mest sandsynlige dødsårsag. Det tyder på,
at alle læsionerne er opstået, mens afdøde var i live. Afdøde har trukket vejret,
da den akutte luftoverfyldning er sket, idet blodet og mavesækindhol-det er
suget ned i lungerne ved vejrtrækningsbevægelsen. Der kan ikke siges noget
nærmere om tidspunktet for dødens indtræden. Man har forsøgt ge-noplivning,
da afdøde blev fundet. Det ville man formentlig ikke have gjort, hvis der var
tydelig dødsstivhed i afdødes krop. Det tager omkring en halv ti-mes tid, før
dødsstivheden kan ses først i kæben og derefter langsomt udvik-ler sig til hele
kroppen. Det tager 6-8 timer fra dødens indtræden at udvikle dødsstivhed i hele
kroppen. Dødsstivhed indebærer , at kroppens muskulatur låser sig. Det ses først
i små muskelgrupper , som f.eks. i kæben, og sidst i de større, som f.eks. i
lårene. Den første time efter dødens indtræden kan man forementlig overse
dødsstivheden. Det kan ikke siges, om personen, der fandt afdøde, har overset
en vis grad af dødsstivhed, og dødstidspunktet kan derfor ikke bestemmes
nærmere på denne baggrund. Også uddannet sund-hedspersonale vil kunne
overse en vis grad af dødsstivhed i en situation som denne. De fundne
punktformede blodudtrædninger må antages at være forår -saget af stump vold
mod øjnene og ikke ved afklemning af halsen. Når man over går til
kvælningsstadiet med kramper , vil man typisk få ufrivillig vand-ladning
og/eller af føring. V idnet er ikke sikker på, om dette er sket i denne sag.
Vandladning og/eller af føring vil i øvrigt ofte ske ved dødens indtræden. V idnet
kan ikke sige noget om varigheden af trykket mod halsen. V ed tryk med knæ
mod hals vil man kunne se afklemning af halsen, men ikke nødven-digvis
blodudtrædninger i øjnene. V idnet kan ikke vurdere, om afdøde har haft
kramper som følge af sin epilepsi. Alkoholpromillen i afdødes blod vil ik-ke
ændre sig efter dødens indtræden. V idnet kan ikke sige noget om, hvor -vidt
læsionerne er påført, mens afdøde har været bevidstløs.
Der har været fremlagt kriminalteknisk erklæring af 20. august 2020 om ger -
ningsstedet, retsgenetisk erklæring af 7. juli 2020 om biologiske spor , retsge-
netisk erklæringer af 7. juli 2020 og 6. august 2020 om sammenligning af
DNA-profiler , fotomappe med fotografier af gerningsstedet, afdøde, tøj og
bålredskaber optaget af politiet den 23. juni 2020, 26. juni 2020, 29. juli 2020
og 6. august 2020, fotografier af de tiltaltes fodtøj optaget af politiet den 21. juli
2020, obduktionserklæring af 25. juni 2020, supplerende obduk-tionserklæring
af 17. september 2020, besvarelse af 2. november 2020 af an-klagerens
spørgetema vedrørende obduktionen og fotografier optaget den 25. juni 2020
under obduktionen.
Af obduktionserklæring af 25. juni 2020 fremgår blandt andet:
"KONKLUSION:
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af epilepsi lidende, 28-
årige, overvægtige mand af tegn på vold påvist talrige læsioner med
forskellig opståelsesmåde i flere kropsregionor .
/side 10
Læsioner opstået ved varmepivirkning:
Der påvistes 2. grads forbrændinger i ansigtet, på ørerne, halsen, bugen,
højre flanke, højre arm og hånd og benene. Læsionerne var friske og
opstået ved varmepivirkning, meget vel på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt.
Læsionerne 17, 19 og den mønstrede del af læsion 2 var meget vel opstået
ved varmepåvirkning med den ved findestedsundersøgelsen
fotodokumenterede ildrager med påsat metalplade med de
tilnærmelsesvist halvcirkelformede indkærvninger . Den mønstrede del af
læsion 38 var meget vel opstået ved varmepåvirkning med en genstand,
muligt genstanden med de halvcirkelformede indkærvninger . De øvrige
læsioner var uden sikker mønstring, men velafgrænsede og må snarere
antages at være opstået ved påvirkning med en varm genstand, frem for
flammepåvirkning. Endvidere havde flere af læsionerne karakter af
gentagen varmepåvirkning i samme område.
Læsioner opstået ved stump vold:
Der påvistes hudafskrabninger , underhudsblødninger , bløddelshævelse og
kvæstningssår i hovedet, ansigtet, på armene, hænderne og benene,
blodudtrædninger i mundslimhinden og under øjnenes bindehinder ,
blodudtrædninger i bløddelene over kraniekuplen, kvæstning af
hjernebarken i højre tindingelap, blodudtrædninger i fedtvævet på
forsiden af bugen, kvæstning og stedvis knusning af begge testikler , brud
af næsebenet, højre 7 . og 8. ribben, på CT -skanning påvist højre l. og 3.
fingers grundstykke, venstre 2. fingers mellemstykke, højre lægben,
venstre lægben og skinneben. Læsionerne var friske og opstået ved let til
svær stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Flere af læsionerne (12,14, del af 15, 16, 20 og 37) kan være opstået ved
slag eller kontakt med en genstand, meget vel en aflang genstand, og især
læsion 37 og muligt læsion 16 kan være opstået ved slag med den ved
findestedsundersøgelsen fotodokumenterede "U"-formede ilddrager .
De påviste brud af især venstre læg- og skinneben og højre lægben må
antages at være opstået ved svær stump vold, meget vel ved slag, spark
eller tramp.
Der påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger med svær
hævelse af begge håndrygge.
Disse læsioner havde karakter af afvær gelæsioner og kan være opstået
ved forsøg på at afvær ge eller beskytte mod påført vold i forskellige
kropsregioner .
Læsioner opstået ved skarp vold:
Der påvistes et overfladisk snitsår på højre l. finger (27) og et stiksår i
højre håndflade (26) med overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke
og af bøjesenen til 4. finger . Der påvistes endvidere et
/side 1 1
stiksår i venste håndflade ved 4. finger (31) med overskæring af knoglen i
4. fingers grundstykke, og et snitsår i venstre håndflade ved 2. finger med
en stikkanal, der endte i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle.
Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt ved stik og snit med kniv . Ingen af stiklæsionerne gik
igennern selve håndfladen.
Der var ingen sikre sår karakteristika.
Af yderligere tegn på vold påvistes mindre blodudtrædninger i
muskulaturen på halsens forside og to brud af tungebenet på venstre side.
Disse læsioner var friske, opstået ved stump vold mod halsen.
Læsionernes karakter , sparsomme antal og udbredelse indikerer , at
læsionerne snarest må antages at være opstået ved tryk mod et større
område af halsen, frem for et typisk greb eller strangulering.
Der påvistes punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder , men
ikke i øjenlågshuden, ansigtshuden iøvrigt, huden bag ørerne eller
mundslimhinden. De punktformede blodudtrædninger må snarest antages
at være opstået i forbindelse med den påviste direkte vold mod
øjenregionerne.
Der påvistes endvidere akut luftoverfyldning af lungerne, som det kan ses
ved vanskeliggjort vejrtrækning i forbindelse med tryk mod halsen
og/eller som følge af indre sprærring, i forbindelse med indsugning af
mavesæksindhold og blod i luftvejene.
Endvidere påvistes et bidsår og blodudtrædning i tungen, som det kan ses
ved direkte vold mod munden eller ved et krampeanfald.
Af tegn på sygdom påvistes let forkalkning og forsnævring af hjertets
kranspulsårer , let grad af fedtlever og struma.
Som følge af genoplivningsforsøg fandtes knoglekanyle i venstre
underben, luftvejstube gennem munden og hjertestarterelektroder på
brystkassen, gullig hudafskrabning på brystkassens forside, brud af flere
ribben fortil på begge sider og blodudtrædninger i hjertets inderhinde.
Samlet må det skønnes, at de påviste udbredte læsioner , herunder
kvæstning af hjernebarken, brud af begge venstre underbensknogler ,
kvæstning og stedvis knusning af begge testikler og udbredte 2. grads
forbrændinger , har bragt nu afdøde i en svær smertepåvirket og meget vel
bevidstløs tilstand.
Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste udbredte læsioner i
kombination med kvælning ved indre spærring, som følge af indsugning
af blod og mavesæksindhold i luftvejene. Kvælning ved direkte tryk
/side 12
mod halsen kan have bidraget til dødens indtræden.
Læsionernes sværhedsgrad, udbredelse og grad af variation havde
karakter af mishandling.
Der er i tilslutning til obduktionen udtaget materiale til neuropatologisk
specialundersægelse, mikroskopisk undersøgelse og retskemisk
undersøgelse for løgemidler og misbrugsstof fer. Når resultatet af de
supplerende undersøgelse foreligger , vil supplerende erklæring blive
fremsendt.
Der blev den 26-06-2020 af Nationalt Kriminalteknisk Center foretaget
afstøbninger fra knogledele i begge håndflader .
Der foreligger rapport fra Bomholms Politi, j.nr . 2200-731 11-00001-20,
kopi af fotos samt kopi af elektronisk dødsattest fra Retsmedicinsk
Institut, Københavns Universitet, dateret det 23-06-2020.
Af sagsakterne fremgår , at nu afdøde var en 28-arig mand, der den 23-06-
2020. kl. 06:1 1, af en hundelufter , fandtes livløs i Nordskoven nær Rønne ,
liggende på skovbunden nær en bålhytte. Nu afdøde lå på ryggen og var
iklædt T -shirt, bukser , boksershorts, og strømper . Bukserne var trukket
ned om anklerne. Hundelufteren forsøgte genoplivning og tilkaldt
redningspersonale overtog genoplivningen, men døden blev erklæret for
indtrådt af akutlæge kl. 06:58. Nu afdøde var senest konstateret i live den
23-06-2020, kl. 00:39 af to brødre, de formodede gerningsmand, som nu
afdøde havde drukket alkohol med ved bålhytten.
Findestedet var et skovområde nær en bålhytte. I omrrådet fandtes to
fyrtræsrafter , hvoraf den ene var knækket i to. Der konstateredes blod på
en knast på den ene af rafterne. I området fandtes desuden tomme øldåser .
Nær liget fandtes nu afdødes kørekort og mobiltelefon. Bålet var gået ud,
men der var stadig varme fra bålfadet.
I bålfadet fandtes en tilsodet fyrtræsrafte, tomme øldåser og en vinflaske.
Der lå desuden tre ildragere. Den ene ildrager var aflang og i den ene
ende var der påsat en firkantet, aflang stålplade med regelmæssige,
nærmest halvcirkelformede indkærvninger på den ene langside. Pladen
sad vinkelret orienteret på en stålstang med et spiralformet håndtag i
enden. De to andre ildragere var begge stålstænger ,
der var bukket 180 grader om sig selv og derved var U-formede i den ene
ende.
Der henvises desuden til Instituttets erklæring 07.01.29.20 vedrørende
findestedsundersøgelsen.
Det fremgår af rapporten fra afhøringen af den ene af de to formodede
gerningmænd, at de om aftenen den 22-06-2020 havde inviteret nu afdøde
med ud i skoven for at drikke øl. De havde planlagt at straffe ham for at
have haft samleje med deres mor. De indtog sanmen en del alkohol 0g
kørte på et tidspunkt til en tankstation; hvor de købte cigaretter; vodka 0g
øl. Tilbage ved bålhytten blev nu afdøde overfaldet. Han blev muligvis
tildelt slag med en vinflaske 0g en rafte. Han fik desuden angiveligt
presset et knæ mod halsregionen og blev muligt stukket med en
lommekniv. Da de t0 brødre forlod gemingsstedet havde nu afdøde ligget
på ryggen; og der var kommet lyde fra ham; hvorfor de havde vurderet; at
han var i live.
Der foreligger ingen oplysninger fra egen læge og ingen oplysninger om
eventuelt medicinforbrug:
Af det af ka. <anonym>Person 1</anonym> mundtligt oplyste ved obduktionen fremgik; at en
ven til nu afdøde havde oplyst, at nu afdøde led af epilepsi; og derfor
skulle passe på ikke at overanstrenge sig.
Til stede ved obduktionen var læge fra Retsmedicinsk Institut <anonym>Person 2</anonym>
<anonym>Person 3</anonym> fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og ka. <anonym>Person 1</anonym> fra
Københavns Politi.
Under obduktionen foretoges i samarbejde med <anonym>Person 3</anonym> fra NKC en
skønsmæssig vurdering af målene på de i bålfadet påviste ilddragere på
baggrund af fotos optaget på findestedet. Vedrørende den beskrevne
stålplade med de nærmest halvcirkelformede indkærvninger skønnedes
det at afstanden mellem indkærvningerne målte 1,2 1,3 cm og
indkærvningerne målte ca. 0,7 cm ihøjde og ca. 1,6 - 1,7 cm i bredde.
Selve stålpladen målte ca. 14,5 x 7 cm.
Vedrørende de "U"-formede ilddragere målte diameteren af selve
jerndrageren ca. 1 cm, mens afstanden mellem "benene" på den "U" -
formede del målte ca. 3 cm fra inderside til inderside.
CT-skanning
Ved CT-skanning af kranie, bryst- og bughule forud for obduktionen
fandtes en mulig blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder på
hjernens underside og muligt blod i rygmarvskanalen opadtil.
Bløddelslæsioner i begge sider af hovedet; luft i bløddelene ved højre øje,
brud af højre L. fingers grundstykke; højre 3. fingers grundstykke, højre 4.
fingers grundstykke; venstre 2. fingers mellemstykke og venstre 4. fingers
grundstykke, højre lægben og venstre skinneben og lægben. Desuden
påvistes en luftvejstube placeret i luftrøret og brud af flere ribben fortil på
begge sider.
/side 14
Udvendig undersøgelse
Liget identificeres på tåseddel.
Liget er af en efter det oplyste 28-årig mand med alderssvarende
udseende. Legemsbygningen er kraftig og ernæringstilstanden over
middel. Højden er 181 cm, og vægten er 104 kg. BMI 3l,8.
Der er bevaret dødsstivhed i kæbens og lemmernes muskulatur . Der ses
rødviolette ligpletter på rygsiden fraset understøttelsesfladerne.
Der er tegn på forrådnelse i form af insektangreb.
Øjenakserne er rettet lige fremefter , og pupillerne er ensartet runde.
Der er flere punktformede blodudtrædninger i bindehinden i nedre,
venstre øjenlåg samt enkelte punktformede blodudtrædninger i øjnenes
bindehinder i øvrigt. Der er ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden, i ansigshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i
mundslimhinden.
Der ses tilsmudsning med indtørret, sort væske i og omkring næseborene,
på højre ydre ører samt i højre øregang.
Munden er uden spærrende indhold i forreste mundhuleafsnit. Der er egne
tænder i over - og undermund med god tandstatus. Det øvre læbebånd er
intakt.
Brystkirtlerne og behåringen er af normal mandlig type. Hovedhåret er
sort og måler op til 3 cm i længden. Der er sort skæg på kinderne, hagen
og halsen med en maksimal længde på 1 cm. Der er ingen kølleformede
hår nogetsteds.
De ydre kønsdele og endetarmsåbningen er uden tilsmudsninger .
Der ses ingen tegn på sygdom.
Af tegn på vold ses:
Hovedet og halsen:
1. På højre side af hovedet, bagved og ovenover højre øre, et
kvæstningssår , der måler 0,8 x 0,4 cm.
2. I ansigtet et område inddragende panden fra venstre øjenbryn til
højre tinding, højre øjes omgivelser og højre kind målende 14 x 1 1
cm. I en stor del af området inddragende højre side af panden
/side 15
en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 12 x 5
cm, opadtil på højre kind en stedvist uskarp afgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 6 x 4 cm og nedadtil på
højre kind en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der opadtil ses med
en mønstret afgrænsning, idet der ses en profil bestående af nærmest
halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er
0,7 cm og bredde er 1,7 cm.
Afstanden mellem indkærvningerne er 1,4 cm. I øvrigt ses i venstre
øjenbryn et kvæstningssår målende 1,7 x 0,4 cm med blotlagt
knogle i dybden, i højre øjenbryn et kvæstningssår målende 3,6 x
1,8 cm med blotlagt knogle i dybden og på næseroden et
kvæstningssår målende 0,6 x 0,1 cm. Desuden ses omkring højre øje
en underhudsblødning målende 7 x 4 cm samt fladeformede
blodudtrædninger under højre øjes bindehinde i ydersiden og mod
midten.
3. I venstre side af panden to uregelmæssige områder med 2.
gradsforbrændinger , der måler henholdsvis 2 x 0,6 cm og 2,5 x 0,5
cm.
4. Et område målende 9 x 9 cm og inddragende venstre øjes
omgivelser , venstre tinding og venstre kind. I området ses omkring
venstre øje underhudsblødning målende 7 x 4,5 cm samt en
fladeformet blodudtrædning under venstre øjes bindehinde i
ydersiden. Desuden ses i venstre tinding en velafgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding målende 3,5 x 1,5 cm og på
venstre kind en velafgrænset, uregelmæssig 2. gradsforbrænding,
der måler 7 x 2,5 cm.
5. På næsetippen en uregelmæssig, rødlig, indtørret hudafskrabning,
der måler 3,2 x 2,5 cm.
6. På overlæbens inderside, et område, der måler 3,2 cm med spredte,
uregelmæssige, rødlige og blåviolette blodudtrædninger i
slimhinden. På overlæbens yderside en uregelmæssig violet
underhudsblødning og bløddelshævelse, der måler 5 x 2 cm.
7. På underlæbens inderside, til venstre, en afrundet, blåviolet
blodudtrædning i slimhinden, målende 1 cm i diameter samt i
midtlinjen en tvær gående slimhindebristning målende 2,7 x 0,9 cm,
der inddrager det nedre læbebånd. På underlæbens yderside og
strækkende sig ned mod hagen ses en underhudsblødning, der måler
5 x 4 crn.
8. På højre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler 7
x 2,5 cm.
9. På venstre ydre øre en velafgrænset 2. gradsforbrænding, der måler
6,5 x 2,5 cm.
10. På halsens højre side en tvær gående, nedadtil velafgrænset 2.
gradsforbrænding, der måler 8 x 2,5 cm.
11.På halsens venstre side, bag venstre øre, en velafgrænset 2.
gradsforbrænding, der måler 3,5 x 1 cm.
12. På over gangen mellem halsen og brystkassen, på forsiden af
/side 16
venstre skulder og på forsiden af venstre overarm, i alt tre områder
målende henholdsvis 9 x 7 cm, med spredte, delvist
sammenflydende, stribeformede og punktformede, rødlige
underhudsblødninger .
Bugen:
13. På bugen, i højre og venstre side, flere uregelmæssige og aflange,
rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 cm i
diameter til 6,1 x 1,5 cm.
14. På bugens venstre side, opadtil, en tvær gående, tilnærmelsesvis
rektangulær , stribeformet underhudsblødning, inddragende et
område, målende 8 x 6 cm med et centralt, rektangulært, blegt
område, der måler 7,3 x 4,5 - 5,5 cm. Selve underhudsblødningens
bredde varierer fra 0,7 cm til 1,5 cm.
15. På bugens venstre side, neden for læsion 14, tre uregelmæssige,
rødviolette underhudsblødninger , der måler fra 4 x 0,5 cm til 5 x 3
cm.
16. På bugen, henover og under navlen, en vandret forløbende, formet
som et liggende "U" med bunden mod højre, underhudsblødning,
der måler 13 x 4 cm med et centralt blegt område, der måler fra 0,5
til 2 cm i bredden. Selve underhudsblødningens bredde måler
omtrent 1 cm.
17. På bugen, nedadtil og til højre, et velafgrænset område målende
20,5 x 1 1,5 cm med overvejende velafgrænset 2. gradsforbrænding.
Området ses flere steder afgrænset af vinkelrette hjørner og kanter .
Opadtil ses to områder med en mønstret afgrænsning, idet der ses
en profil bestående af flere, regelmæssige, nærmest
halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er
0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,5 - 1,6 cm. Afstanden mellem
indkærvningerne er 1,2 cm.
Ryggen:
18. På ryggen henover øverste del af ryggen, midtpå og tværs henover
lænderegionen talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige, indtørrede
hudafskrabninger , der måler 0,1 cm i diameter til 4,3 x 3,5 cm i
diameter .
Højre flanke, ydersiden af højre hofte og højre balde:
19. Et område målende 28 x 25 cm med velafgrænset 2.
gradsforbrænding. Flere steder ses en mønstret afgrænsning, idet
der ses en profil bestående af flere regelmæssige, nærmest
halvcirkelformede indkærvninger , hvor indkærvningernes højde er
0,6 - 0,7 cm og bredde er 1,6 - 1,7 cm. Afstanden mellem
indkærvningerne er 1,2 - 1,3 cm.
/side 17
Venstre flanke:
20. En vandret forløbende underhudsblødning, der måler 15 x 6 cm
med to centrale, parallelt og vandret forløbende, aflange, blege
områder , der måler 5,5 x 1,5 cm og 8 x 1,5 cm.
Højre arm:
21. På overarmens bagside talrige, spredte, uregelmæssige, rødlige,
indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 cm i diameter til 1,8
x 1,7 cm.
22. På underarmens håndrygside, samt håndfladesiden nær håndleddet,
seks uregelmæssige, blåviolette underhudsblødninger , der måler fra
2 x 1,8 cm til 7,5 x 6 cm, hvor der i den ene ses et kvæstningssår ,
der måler 0,7 x 0,5 cm.
23. På underarmens håndfladeside samt håndfladesiden af højre
håndled, i alt seks afrundede og uregelmæssige, velafgrænsede 2.
gradsforbrændinger , der måler fra 0,8 x 0,6 cm til 2,1 x 1 cm.
Venstre arm:
24. På overarmens yderside en afrundet, rødviolet underhudsblødning,
der måler 4 x 3 cm.
25. På albuen og på underarmens håndrygside flere uregelmæssige,
rødlige, indtørrede hudafskrabninger , der måler fra 0,1 til 1,5 x 1,1
cm og i alt syv blåviolette, uregelmæssige underhudsblødninger , der
måler fra 0,8 x 0,4 cm til 4,5 x 2,2 cm.
Højre kind:
26. I håndfladen, nær 3. og 4. fingers grundled, et let skråtforløbende,
uregelmæssigt stiksår med let flossede rande, der måler 3,5 x 0,8
cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.
27. På håndfladesiden af l. fingers yderstykke, et vandret forløbende,
overfladisk snitsår målende 0,7 x 0,1 cm.
28. På håndfladen ved 1. finger , og på håndfladesiden af 1., 3. og 4.
fingers grundled, 3. - 5. fingers mellemled og 3. fingers yderled,
underhudsblødninger målende fra 1,5 x 1,5 cm til 3,5 x 2 cm.
29. På håndfladesiden af l. fingers grundstykke, en velafgrænset,
uregelmæssig 2. gradsforbrænding, målende 4 x 2,5 cm, med
hvidlige blæredannelse i huden.
30. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en sammenflydende,
blåviolet underhudsblødning, målende 18 x 15 cm, samt talrige,
uregelmæssige hudafskrabninger og kvæstningssår målende fra
/side 18
0,1 til 1 x 3 cm. Der er bløddelshævelse i området.
Venstre hånd:
31. I håndfladen, nær 4. fingers grundled et uregelmæssigt stiksår med
let flossede rande, der måler 2 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke
vurderes. Der ses omkringliggende underhudsblødning målende 4
x2 cm.
32. I håndfladen, nær 2. fingers grundled, et uregelmæssigt, let vinklet
stiksår , der måler 2,5 x 0,3 cm. Sårvinklerne kan ikke vurderes.
33. På håndfladesiden af l. og 2. fingers grundstykke og af 4. og 5.
fingers mellemled, blåviolette underhudsblødninger , der måler
henholdsvis 2,5 x 1,5 cm og 1,5 x 0,5 cm. på håndfladesiden af 3.
fingers mellemled et uregelmæssigt kvæstningssår , målende 0,8 x
0,4 cm, med omkringliggende rødviolet underhudsblødning,
målende 1,5 x 0,5 cm.
34. På håndryggen, inddragende alle fem fingre, en blåviolet
underhudsblødning målende 20 x 1 1 cm, samt talrige
hudafskrabninger og kvæstningssår , der måler fra 0,1 x til 6,5 x 0,4
cm. Der er bløddelshævelse i området.
Begge lårs inderside og pungen:
35. På lårenes indersider , opadtil, uskarpt afgrænsede, uregelmæssige,
rødviolette underhudsblødninger målende 12 x 12 cm og 12 x l0
cm, og på pungen indtørret, rødlig hudafskrabning målende 8 x
4cm.
Højre ben:
36. På højre ben, inddragende nedre del af lårets for -, bag-,yder - og
inderside, knræet, underbenets for -, yder - og inderside samt
fodryggen flere sammenflydende, rødviolette underhudsblødninger ,
der tilsammen inddrager et område, der måler 70 x 30 cm samt
talrige spredte, især centreret omkring knæet, uregelmæssige
hudafskrabninger , der måler fra 0,4 x 0,2 cm, til 7 x 0,8 cm,
kvæstningssår , der måler fra 0,2 x 0,1 cm til 2,5 x 0,7 cm og
velafgrænsede 2. gradsforbrændinger , der måler fra 1 x 0,8 cm til 7
x 0,9 cm.
Venste ben:
37. På venstre 1års forside og yderside, to vandret forløbende,
/side 19
formet som to overlappende, liggende "U"er med bunden mod
højre, underhudsblødninger , målende henholdsvis 7 x 4,5 cm og 8 x
4,5 cm med hver deres centrale, blege område, der måler fra 1,5 til
2,5 cm i bredden. Benene i "U"erne måler fra 1 - 1,5 cm i bredde.
Ved overlappet mellem de to underhudsblødninger ses en afrundet,
rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der måler 0,4 cm i
diameter .
38. På nedre del af venstre lår , venstre knæ, venstre underbens for -,
yder-,bag- og inderside og venstre fodryg, sammenflydende rød-og
blåviolette underhudsblødninger , der tilsammen inddrager et
område, der måler 70 x 40 cm, samt talrige spredte, især centreret
omkring knæet, uregelmæssige hudafskrabninger , der måler fra 0,1
til 1,9 x 0,5 cm, kvæstningssår , der måler fra 0,1 x 0,1 cm til 3, x
0,5 cm og flere velafgrænsede 2. gradsforbrændinger , hvoraf en
enkelt var mønstret, idet den bestod af fem, på en linje beliggende,
firkantede, skarpt afgrænsede elementer med en bredde på 0,5 cm,
en længde på mellem 1,2 og 1,8 cm og en indbyrdes afstand på
mellem 0,2 cm til 1,2 cm.
39. Opadtil på venstre underben ses fejlstilling og der føles løshed af
begge underbensknogler . Som følge af genoplivningsforsøg ses
luftvejstube gennem munden, knoglekanyle i venstre underben,
hjertestarterelektroder på brystkassen og gullig, indtørret
hudafskrabning midt på brystkassens forside. Af særlige kendetegn
påvistes afrundede, brunlige ar på begge underben.
Indvendig undersøgelse
Kraniet åbnes. I bløddelene over kraniekuplen i venstre tindingeregion ses
en blodudtrædning, der måler 5 x 4 cm. I venstre isseregion ses to uskarpt
afgrænsede blodudtrædninge, der måler henholdsvis 2 x 2 cm og 4 x 3,5
cm. I højre tindingeregion, bagtil, ses en blodudtrædning, der måler 7 x 4
cm og fortil en blodudtrædning, der måler 2 x 1 cm.. Der er ingen brud af
kraniets kuppeldel eller grundflade. Der er ingen blodansamlinger over
eller under den hårde hjernehinde eller mellem de bløde hjernehinder , der
er glatte og blanke. [...] V ed gennemskæring af storhjernen,
mellemhjernen, hjernebroen, den forlængede marv og lille-hjernen ses en
kvæstningsblødning målende 0,5 cm i største udstræk-ning, på undersiden
af højre tindingelap. Der er ingen akutte henfald el-ler
betændelsesforandringer . Hjernens hulrumssystem er normalt og uden
sideforskydning. Hypofysen og hypofysegruben er normale.
Ansigtsskelettet fridissekeres. Der findes et brud af næsebenet med
/side 20
blodudtrædning i det omgivende bløddelsvæv .
Legemshulerne åbnes. Der ses blodudtrædninger i fedtvævet under huden
på bugens forside. Der er ingen væske- eller blodansamlinger i
lungehulerne eller i bughulen.
Organerne er normalt lejrede og uden bindevævssammenvoksninger .
Halsen fridissekeres. I bløddelsvævet på halsens forside, i midtlinjen, ses
to blodudtrædninger , målende 0,2 cm i diameter og 0,4 cm i diameter . Der
er ingen blodudtrædninger i bløddelene på halsens sideflader .
[...]
I tungens venstre side ses i slimhinden et kvæstningssår , der måler 0,5 x
0,3 cm med omkringliggende blodudtrædning. V ed snit gennem tungen
ses i muskulaturen på venste side en blodudtrædning målende 4 x 1,5 cm.
[...]
I tungebenets venstre side findes to brud med let blodudtrædning i det
omgivende bløddelsvæv .
[...]
Skjoldbruskkirtlen er stor af størrelse. Forbindelsen mellem de to lapper ,
den såkaldte isthmus, er svært forstørret. På snitfladen ses flere afrundede
hulrum målende op til 0,4 cm i diameter , med et brunligt, geleagtigt
indhold. Farven er rødbrun.
Luftrøret og luftrørsfor greningerne forløber normalt. Der findes
mavesækslignende indhold og muligt blod i spærrende mængder i
luftrørsfor greningerne, men ikke i de nedre. Slimhinden er upåfaldende,
og der ses ingen udvidelse af luftrørsfor greningerne.
[...]
Testiklerne findes med blodudtrædning i hele kapslen omkring testiklerne
og i selv testikelvævet. I begge testikler ses kvæstninger og stedvist
knusning af testikelvævet.
Begge håndflader fridissekeres. I højre hånds håndflade, i relation til
læsion 26, ses overskæring af bøjesenen til 4. finger og knoglen i 4.
fingers grundstykke. I venstre hånds håndflade i relation til læsion 31, ses
overskæring af knoglen i 4. fingers grundstykke. I relation til læsion 32
/ses at stikkanalen ender i bløddelsvæv uden læsion af sener eller knogle.
Der er blodudtrædning omkring læsionerne.
Der er brud af venstre 2.-5. ribben fortil med let blodudtrædning omkring,
brud af højre 2.- 4. ribben fortil med let blodudtrædning
omkring 0g af højre 7.- 8. ribben i siden med let til moderat
blodudtrædning omkring inklusive blodudtrædning i den tilstødende del
af mellemgulvet.
Blodet er til stede i skønsvis normal mængde, delvist sammenløbet og
mørkerødt.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet
ved Retten på Bornholms dom af 18.juni 2018 efter straffelovens $ 119, stk.
1,0g 8 245, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen 8 18, stk. 1, nr. 3, med
ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med til-syn af
Kriminalforsorgen; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen
kan træffe bestemmelse om indlæggelse; og
ved Københavns Byrets dom af 26. marts 2020 efter lov om euforiserende
stoffer 8 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende
stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A nr. 1, 0g ordensbe-
kendgørelsen $ 18, stk. 2,jf. 8 6, stk. 5, med fængsel i 3 måneder; her-af 2
måneder betinget af 1 års prøvetid, undergivelse af tilsyn af Krimi-
nalforsorgen; 0g undergivelse af behandling mod misbrug af euforise -
rende stoffer; såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Den ved
Retten på Bornholm idømte foranstaltning bortfaldt.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere straffet.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en retspsykiatrisk
erklæring af 1. september 2020 fremgår:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg 0g det
kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det
påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke de-ment.
Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alkohol,
men det kan ikke antages; at der har været tale om en patolo-gisk rus.
[ Udeladt
[ Udeladt ]
[ Udeladt ]
Han er ved d. 18.juni 2018 ved Retten pi Bornholm idømt ambulant
psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal -
forsorgen for legemsangreb af særligt rå brutal eller farlig karakter efter $
245.
D. 26. marts 2020 ved Københavns Byret for overtrædelse af Lov om
euforiserende stoffer 8 3, stk 1. straffet med fængsel i 3 måneder, hvor
fuldbyrdelsen af 2 måneder af fængselsstraffen blev udsat og bortfalder
efter en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke
begår strafbart forhold i prøvetiden; foruden at dommen ved Retten på
Bornholm den 18.juni 2018 bortfaldt.
Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende; at han
tilhører personkredsen; der må henføres under straffelovens $ 69, men man
kan ikke, såfremt at han kendes skyldig, pege på foranstaltninger; jf.
samme lovs $ 68, 2 punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf;
men foreslå at en evt. afsoning indledes i institution under Krimi-
nalforsorgen som muliggør psykiatrisk behandling.
På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes
ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale."
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har været mentalundersøgt. Af konklusionen i en rets-psykiatrisk
erklæring af 1. september 2020 fremgår:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg 0g det
kan ej heller antages at have været tilfældet for tidspunktet for det
påsigtede. Han er vurderet til at være normalt begavet og ikke dement. Han
har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af alko-hol,
men det kan ikke antages; at der har været tale om en patologisk rus .
[ Udeladt
[ Udeladt ] [ Udeladt ]
Observandens autismelidelse og ADHD er så gennemgribende; at han
tilhører personkredsen; der må henføres under straffelovens $ 69, men man
kan ikke; såfremt at han kendes skyldig; pege på foranstaltninger; jf.
samme lovs 8 68, 2 punkt, som mere formålstjenlige end almindelig straf.
På spørgsmålet om dom til forvaring må udtales, at hans farlighed synes
ikke af en vilkårlighed og hyppighed at dette kommer på tale. '
De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23.juni 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Samtlige nævninger 0g dommere finder; at de tiltalte er skyldig i den rejste
tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237.
Samtlige nævninger 0g dommere lægger vægt på, at begge tiltalte i forening
over et længerevarende tidsforløb på ikke under 15-20 minutter har udsat
forurettede for særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold til dels under
anvendelse af redskaber som nærmere beskrevet i anklageskriftet, hvilket
vicestatsobducenten samlet har vurderet som mishandling.
Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere vægt på, at de tiltalte fle-re
gange under voldsudøvelsen holdt pauser; når forurettede forekom be-vidstløs;
og at de tiltalte genoptog voldsudøvelsen, når forurettede kom til bevidsthed;
herunder når de tiltalte bragte ham til bevidsthed med spark.
Samtlige nævninger og dommere finder det under disse omstændigheder be -
vist, at de tiltalte, senest da de om natten efter at have brændt forurettedes
telefon 0g fodtøj efterlod forurettede i hjælpeløs tilstand på det afsides belig -
gende gerningssted, hvor de måtte antage, at han først ville blive fundet om
dagen; indså det som overvejende sandsynligt; at forurettede ville dø som føl-ge
af de de massive skader; volden havde påført ham.
De tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4.
Derfor bestemmes:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 2372 7
Sanktionsspørgsmålet
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til
fængsel i 14 år
Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på
karakteren; herunder afstumpetheden, af den omfattende mishandling; som de
tiltalte har udsat forurettede for som led i en afstraffelse, samt at de tiltalte
fortsatte mishandlingen; også efter forurettede var hensat i en hjælpeløs og
bevistløs tilstand.
Samtlige nævninger 0g dommere finder på denne baggrund; at der foreligger
væsentlige skærpende omstændigheder; der kan begrunde en forhøjelse i for -
hold til udgangspunktet for straffen ved manddrab til 14 år.
Straffen fastsættes efter straffelovens $ 237.
For <anonym>Tiltalte 1</anonym> omfatter straffen tillige den ved Københavns Byrets dom af 26.
marts 2020 fastsatte betingede straf, jf. straffelovens $ 61, stk. 2, 1. pkt.
Erstatning
Dommerne finder det ikke godtgjort; at der foreligger særlige omstændighe-der,
der kan begrunde, at forurettedes efterladte skal tilkendes et overgangs-beløb i
medfør af erstatningsansvarslovens $ 14 a.
Dommerne finder det endvidere ikke godtgjort; at der bestod en sådan særlig
nær tilknytning mellem forurettede og nogen af dennes efterladte, at der er
grundlag for at tilkende forurettedes efterladte godtgørelse i medfør af erstat-
ningsansvarslovens $ 26 a.
Den nedlagte påstand om erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse
findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret og henskydes derfor til civilt søgs-mål,
jf. retplejelovens 8 992, stk 2.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 14 år
<anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 14 år
De tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer 2</anonym>
/side 25
/div> | 60,988 | 61,455 |
||||
135 | Sagen angår blufærdighedskrænkelse og frakendelse af retten til at udøve virksomhed som massør | Appelleret | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-864/2020-BOR | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 8/21 | Seksual forbrydelser; | Personundersøgelse/mentalundersøgelse;
Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-72371-00006-20 | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 10. februar 2021
Rettens nr. 1-864/2020
Politiets nr. 2200-72371-00006-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. december 2020.
Tiltalte er tiltalt for
1.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 16. februar 2017 og den 28. juni 2017 på ukendt tidspunkt, den 5. juni
2019 på ukendttidspunkt samt den 5. juni 2020 på ukendt tidspunkt, alle gange
på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage at have
krænket Forurettede 1's blufærdighed, idet tiltalte gjorde som følger: a) den 16.
februar 2017 under massagen flere gange at have strejfet Forurettede 1 på låret
og kroppen med sit erigerede lem. b) den 28. juni 2017 under massagen flere
gange at have strejfet Forurettede 1 på låret og kroppen med sit erigerede lem,
”nussede” hende hen over brysterne, udtalte ”åh, der kom jeg lige til at nyde
dig lidt for meget” og ”du ser godt ud” eller lignende, hvorefter tiltalte kyssede
hende på panden. c) den 5. juni 2019 under massagen flere gange at have
strejfet Forurettede 1 på låret og kroppen med sit erigerede lem. d) den 5. juni
2020 bevidst at have placeret sit erigerede lem i Forurettede 1's hænder, mens
hun lå på maven med armene ned langs siden og blev masseret.
2.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 25. maj 2016 på ukendt tidspunkt på massageklinikken Virksomhed,
Adresse i By, under en massage flere gange at have placeret sit erigerede lem i
Forurettede 2's hånd og masseret hende ved skridtet, hvilket var egnet til at
krænke Forurettede 2's blufærdighed.
Std 75284
side 2
3.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved i perioden mellem den 1. august 2019 til den 30. september i 2019 på u-
kendt tidspunkt på massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, at have
masseret Forurettede 3 på brysterne og tæt på skamlæberne, ligesom tiltalte
lagde sit erigerede lem i Forurettede 3's hånd, hvilket var egnet til at krænke
Forurettede 3's blufær-dighed.
4.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 20. februar 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 10.30 2020 på
massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, flere gange at have masseret
Forurettede 4 tæt på hendes skridt og flere gan-ge at have placeret sit erigerede
lem i hendes hånd, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 4 blufærdighed.
5.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 28. maj 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 09.30 på massagekli-
nikken Virksomhed, Adresse i By, at have masseret Forurettede 5 tæt ved
hendes skridt, ligesom tiltalte flere gange rørte hendes arme med sit erigerede
lem, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 5's blufærdighed.
6.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 23. september 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.50 til kl. 10.20 på
massageklinikken Virksomhed, Adresse i By, under en massage flere gange at
have ført sin hånd ind under Forurettede 6's under-bukser og grebet fat i
hendes skridt, hvorefter tiltalte befølte Forurettede 6 på brysterne og tog fat i
hendes brystvorter, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 6's
blufærdighed.
7-8.
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, subsidiært blufær-
dighedskrænkelse efter § 232,
ved den 29. april 2020 ca. kl. 09.00 på massageklinikken Virksomhed, Adresse
i By, ved andet seksuelt forhold end samleje, un-der en massage at have
masseret Forurettede 7 og befølt hende ved og på skridtet og i den forbindelse
at have ført sine fingre gennem hendes skridt og ind i hendes skede, alt
hvorved Forurettede 7 var ude af stand til at modsætte sig handlingen, ligesom
tiltalte flere gange placerede sit lem i hendes hånd og masserede hende på
brysterne, hvilket ligeledes var eg-net til at krænke Forurettede 7's
blufærdighed.
side 3
9.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 29. april 2020 ca. kl. 11.00 på massageklinikken Virksomhed, Adresse
i By, under en massage at have placeret sit lem i Forurettede 8 hånd, flere
gange at have placeret sin hånd på hendes skridt og masseret hende på skridtet
samt at have masseret hende på brysterne og placeret sine hænder på hendes
brystvorter, ligesom tiltalte efter endt massa-ge, stak sine hænder ind under
Forurettede 8 arme og masserede hende på brysterne, hvilket var egnet til at
krænke Forurettede 8 blufærdighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Bistandsadvokat har på vegne af Forurettede 1, Forurettede 4, Forurettede 2 og
Forurettede 5 påstå-et, at tiltalte til hver skal betale 20.000 kr. i erstatning,
subsidiært 15.000 kr. eller et af retten fastsat mindre beløb.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaringer af Tiltalte og af vidnerne [navne- og
adressebeskyttelse for alle] Forurettede 1, Vidne 1 (på telefonforbindelse til
den danske ambassade i Re-ykjavik), Forurettede 2, Vidne 2, Forurettede 3,
Forurettede 4, Vidne 3, Vidne 4 (via video), Forurettede 8 (via video),
Forurettede 5, Forurettede 6, Vidne 5 og Vidne 6.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
I en af Kriminalforsorgen den 16. november 2020 udarbejdet § 808-undersø-
gelse fremgår blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes
vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at
Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes
prøvetid.
side 4
Kriminalforsorgens begrundelse:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke ses noget i Tiltalte i øvrigt gode socia-le
og personlige forhold, som taler imod at han skulle kunne udføre samfundstjene-ste,
hvrofor han skønnes egnet til at modtage en betinget afgørelse med vilkår om af-vikling af
samfundstjeneste. Såfremt sagen vurderes at skulle afgøres med en betin-get afgørelse uden
afvikling af samfundstjeneste, skønnes Tiltalte egnet til at modtage en sådan afgørelse og
det findes - begrundet i de gode sociale og personlige forhold, u-fornødent at knytte et
vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen til sådan en afgørelse.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysnin-
gerne i personundersøgelsen, men nu også er blevet oldefar. Han har ikke
længere planer om at drive virksomheden videre.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold og har generelt forklaret, at
han alene har rørt de pågældende i forbindelse med fysiurgisk massage eller
lymfedrænage, og at han ikke har rørt dem på intime steder eller strejfet dem
med sit erigerede lem.
De forurettede har alle afgivet troværdige forklaringer, der i store træk stem-
mer overens med beskrivelserne den rejste tiltale.
I forhold 1 har Forurettede 1 forklaret, at hun ikke første gang (forhold 1a) var
sikker på, at tiltalte havde til hensigt at strejfe hende, og at tiltalte an-den gang
(forhold 1b) ikke havde "nusset" hende over brysterne, hvorfor til-talte
frifindes for de dele af den rejste tiltale. Tiltalte findes på baggrund af
forurettedes forklaring skyldig i den øvrige del af den rejste tiltale i dette for-
hold.
I forhold 2 har Forurettede 2 forklaret, at hun flere gange tænkte, at det ikke
skete, hvad som skete, men at hun ikke turde sige, om det var en bevidst
handling. Hun har dog også forklaret, at tiltalte placerede sit lem i hendes hånd
i op imod et minut, og under disse omstændigheder finder retten det be-vist, at
tiltalte havde til hensigt at krænke Forurettede 2's blufærdighed, hvorfor tiltalte
findes skyldig i dette forhold.
I forholdene 3, 4, 6 og 9 findes tiltalte efter de forurettedes troværdige for-
klaringer skyldig i den rejste tiltale.
I forhold 5 har Forurettede 5 forklaret, at hun ikke sikker på, at det var bevidt,
at tiltalte ramte hende på armen 3-4 gange med sit erigerede lem, hvorfor
tiltalte frifindes for den del af tiltalen. Efter Forurettede 5's forklaring i øvrigt
findes det bevist, at tiltalte har krænket hendes blufærdig-hed ved at lægge
hånden på hendes skridt og trykke ned, hvorfor tiltalte fin-des skyldig i dette
forhold i øvrigt.
side 5
Forurettede 7 har i forhold 7-8 troværdigt forklaret i det væsentligste i
overensstemmelse med den rejste tiltalte. Hun har dog også forklaret, at hun
undrede sig over sin egen reaktion, at hendes krop blev liggende, men hendes
hoved ville derfra, og det var fysisk muligt for hende at rejse sig og gå eller
sige, at han skulle stoppe, men at hun handlede anderledes.
Efter forurettedes forklaring finder retten ikke det for domfældelse fornødne
sikre grundlag for at henføre forholdet under dagældende straffelovs § 216,
stk. 1, jf. § 225, men henfører forholdet under straffelovens § 232, hvorfor
tiltalte alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 i dette
forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 232.
Retten har lagt vægt på, at forholdene, der har samme modus, er begået over
en længere årrække, hvor tiltalte har udnyttet den situation, som de forurette-
de har været i, herunder delvist afklædte, når de var til massage hos ham.
Retten har endvidere lagt vægt på, at navnlig forhold 4, hvor tiltalte har haft sit
lem ude af sine bukser og lagt det i forurettedes hånd, forhold 6, hvor til-talte
har befølt forurettede inde i hendes trusser og efterfølgende har taget fat i
hendes brystvorter, hvor han klemte til, mens han stod med lukkede øjne og
åben mund, og forhold 7-8, hvor tiltalte flere gange har ført sine fingre mel-
lem forurettedes skamlæber og indført spidsen af sin finger i forurettedes
skede, må anses som særdeles grove forhold af blufærdighedskrænkelse.
Straffen skal undtagelsesvist ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de be-
tingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk.
1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.
Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet og trods alt
har ordnede personlige forhold, hvorfor straffen undtagelsesvist kan gøres
betinget på de anførte vilkår.
Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i 8 forhold af blufærdighedskrænkelse,
herunder 3 særdeles grove forhold, og henset til den periode, at forholdene er
begået over, finder retten, at der en særdeles nærliggende fare for, at tiltal-te
fortsat vil misbruge sit erhverv som massør til at begå ny kriminalitet, hvorfor
han frakendes retten hertil i en periode på 3 år fra endelig dom, jf.
straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 3.
Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
side 6
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom ud-
føre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som massør i 3 år fra ende-lig
dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 betale 5.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4 betale 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 betale 5.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 5 betale 5.000 kr. med til-læg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 6 betale 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Dommer | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 10. februar 2021
Rettens nr. 1-864/2020
Politiets nr. 2200-72371-00006-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag
Anklageskrift er modtaget den 11.december 2020.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 16. februar 2017 og den 28. juni 2017 på ukendt tidspunkt; den 5.juni
2019 på ukendttidspunkt samt den 5.juni 2020 på ukendt tidspunkt; alle gange
på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage at have
krænket <anonym>Forurettede 1's</anonym> blufærdighed; idet tiltalte gjorde som følger: a) den 16.
februar 2017 under massagen flere gange at have strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret
og kroppen med sit erigerede lem. b) den 28.juni 2017 under massagen flere
gange at have strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret 0g kroppen med sit erigerede lem;
"nussede'"' hende hen over brysterne, udtalte "åh, der kom jeg lige til at nyde 99
dig lidt for meget? og "du ser godt ud?' eller lignende, hvorefter tiltalte kyssede
hende på panden: c) den 5.juni 2019 under massagen flere gange at have
strejfet <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret og kroppen med sit erigerede lem. d) den 5.juni
2020 bevidst at have placeret sit erigerede lem i <anonym>Forurettede 1's</anonym> hænder; mens
hun lå på maven med armene ned langs siden og blev masseret.
2
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 25. maj 2016 på ukendt tidspunkt på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym>
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage flere gange at have placeret sit erigerede lemi
<anonym>Forurettede 2's</anonym> hånd og masseret hende ved skridtet; hvilket var egnet til at
krænke <anonym>Forurettede 2's</anonym> blufærdighed
3
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved i perioden mellem den 1. august 2019 til den 30. september i 2019 på u-
kendt tidspunkt på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have
masseret <anonym>Forurettede 3</anonym> på brysterne og tæt på skamlæberne, ligesom tiltalte
lagde sit erigerede lem i <anonym>Forurettede 3 's</anonym> hånd, hvilket var egnet til at krænke
<anonym>Forurettede 3 's</anonym> blufær-dighed.
4
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 20. februar 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 10.30 2020 på
massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> flere gange at have masseret
<anonym>Forurettede 4</anonym> tæt på hendes skridt og flere gan-ge at have placeret sit erigerede
lem i hendes hånd, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 4</anonym> blufærdighed.
5
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 28. maj 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.00 til 09.30 på massagekli -
nikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have masseret <anonym>Forurettede 5</anonym> tæt ved
hendes skridt, ligesom tiltalte flere gange rørte hendes arme med sit erigerede
lem; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 5's</anonym> blufærdighed.
6
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 23. september 2020 i tidsrummet mellem kl. 08.50 til kl. 10.20 på
massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under en massage flere gange at
have ført sin hånd ind under <anonym>Forurettede 6's</anonym> under-bukser 0g grebet fat i
hendes skridt, hvorefter tiltalte befølte <anonym>Forurettede 6</anonym> på brysterne og tog fat i
hendes brystvorter; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 6's</anonym>
blufærdighed.
7-8.
overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1, jf. 8 225, subsidiært blufær -
dighedskrænkelse efter 8 232,
ved den 29. april 2020 ca. kl. 09.00 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym>
1 <anonym>By</anonym> ved andet seksuelt forhold end samleje; un-der en massage at have
masseret <anonym>Forurettede 7</anonym> og befølt hende ved og på skridtet og i den forbindelse
at have ført sine fingre gennem hendes skridt 0g ind i hendes skede; alt
hvorved <anonym>Forurettede 7</anonym> var ude af stand til at modsætte sig handlingen; ligesom
tiltalte flere gange placerede sit lem i hendes hånd og masserede hende på
brysterne, hvilket ligeledes var eg-net til at krænke <anonym>Forurettede 7's</anonym>
blufærdighed.
9
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232,
ved den 29. april 2020 ca. kl. 11.00 på massageklinikken <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Adresse</anonym>
1 <anonym>By</anonym> under en massage at have placeret sit lemi <anonym>Forurettede 8</anonym> hånd, flere
gange at have placeret sin hånd på hendes skridt og masseret hende på skridtet
samt at have masseret hende på brysterne og placeret sine hænder på hendes
brystvorter; ligesom tiltalte efter endt massa-ge, stak sine hænder ind under
<anonym>Forurettede 8</anonym> arme og masserede hende på brysterne, hvilket var egnet til at
krænke <anonym>Forurettede 8</anonym> blufærdighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig:
<anonym>Bistandsadvokat</anonym> har på vegne af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 5</anonym> påstå-et, at tiltalte til hver skal betale 20.000 kr i erstatning,
subsidiært 15.000 kr: eller et af retten fastsat mindre beløb.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaringer af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne [navne- og
adressebeskyttelse for alle] <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> (på telefonforbindelse til
den danske ambassade i Re-ykjavik) <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym>
<anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> (via video) <anonym>Forurettede 8</anonym> (via video)
<anonym>Forurettede 5</anonym> <anonym>Forurettede 6</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> og <anonym>Vidne 6</anonym>
Forklaringer er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Ien af Kriminalforsorgen den 16.november 2020 udarbejdet 8 808-undersø -
gelse fremgår blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefales; at der fastsættes
vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Det er Kriminalforsorgens vurdering; at
<anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en betinget dom; hvortil det alene anbefales; at der fastsættes
prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke ses noget i <anonym>Tiltalte</anonym> 1 øvrigt gode socia-le
og personlige forhold, som taler imod at han skulle kunne udføre samfundstjene-ste;
hvrofor han skønnes egnet til at modtage en betinget afgørelse med vilkår om af-vikling af
samfundstjeneste. Såfremt sagen vurderes at skulle afgøres med en betin-get afgørelse uden
afvikling af samfundstjeneste; skønnes <anonym>Tiltalte</anonym> egnet til at modtage en sådan afgørelse og
det findes begrundet i de gode sociale og personlige forhold, u-fornødent at knytte et
vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen til sådan en afgørelse.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan vedstå oplysnin-
gerne i personundersøgelsen; men nu også er blevet oldefar: Han har ikke
længere planer om at drive virksomheden videre.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold og har generelt forklaret; at
han alene har rørt de pågældende i forbindelse med fysiurgisk massage eller
lymfedrænage, og at han ikke har rørt dem på intime steder eller strejfet dem
med sit erigerede lem
De forurettede har alle afgivet troværdige forklaringer; der i store træk stem-
mer overens med beskrivelserne den rejste tiltale.
I forhold 1 har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret; at hun ikke første gang (forhold 1a) var
sikker på, at tiltalte havde til hensigt at strejfe hende, 0g at tiltalte an-den gang
(forhold Ib) ikke havde "nusset" hende over brysterne, hvorfor til-talte
frifindes for de dele af den rejste tiltale. Tiltalte findes på baggrund af
forurettedes forklaring skyldig i den øvrige del af den rejste tiltale i dette for-
hold.
I forhold 2 har <anonym>Forurettede 2</anonym> forklaret; at hun flere gange tænkte, at det ikke
skete, hvad som skete, men at hun ikke turde sige; om det var en bevidst
handling: Hun har dog også forklaret, at tiltalte placerede sit lem i hendes hånd
i op imod et minut, og under disse omstændigheder finder retten det be-vist; at
tiltalte havde til hensigt at krænke <anonym>Forurettede 2's</anonym> blufærdighed, hvorfor tiltalte
findes skyldig i dette forhold
I forholdene 3, 4,6 og 9 findes tiltalte efter de forurettedes troværdige for-
klaringer skyldig i den rejste tiltale.
I forhold 5 har <anonym>Forurettede 5</anonym> forklaret, at hun ikke sikker på, at det var bevidt;
at tiltalte ramte hende på armen 3-4 gange med sit erigerede lem; hvorfor
tiltalte frifindes for den del af tiltalen. Efter <anonym>Forurettede 5's</anonym> forklaring i øvrigt
findes det bevist; at tiltalte har krænket hendes blufærdig-hed ved at lægge
hånden på hendes skridt 0g trykke ned, hvorfor tiltalte fin-des skyldig i dette
forhold i øvrigt.
<anonym>Forurettede 7</anonym> har i forhold 7-8 troværdigt forklaret i det væsentligste i
overensstemmelse med den rejste tiltalte. Hun har dog også forklaret; at hun
undrede sig over sin egen reaktion; at hendes krop blev liggende, men hendes
hoved ville derfra, og det var fysisk muligt for hende at rejse sig 0g gå eller
sige; at han skulle stoppe, men at hun handlede anderledes.
Efter forurettedes forklaring finder retten ikke det for domfældelse fornødne
sikre grundlag for at henføre forholdet under dagældende straffelovs $ 216,
stk. 1, jf. 8 225, men henfører forholdet under straffelovens 8 232, hvorfor
tiltalte alene findes skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 232 i dette
forhold
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 232.
Retten har lagt vægt på, at forholdene; der har samme modus, er begået over
en længere årrække, hvor tiltalte har udnyttet den situation; som de forurette -
de har været i, herunder delvist afklædte, når de var til massage hos ham.
Retten har endvidere lagt vægt på, at navnlig forhold 4, hvor tiltalte har haft sit
lem ude af sine bukser og lagt det i forurettedes hånd, forhold 6, hvor til-talte
har befølt forurettede inde i hendes trusser og efterfølgende har taget fat i
hendes brystvorter, hvor han klemte til, mens han stod med lukkede øjne og
åben mund, 0g forhold 7-8, hvor tiltalte flere gange har ført sine fingre mel-
lem forurettedes skamlæber og indført spidsen af sin finger i forurettedes
skede, må anses som særdeles grove forhold af blufærdighedskrænkelse.
Straffen skal undtagelsesvist ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de be-
tingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 62 og $ 63,jf. 8 56, stk.
1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer
Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet og trods alt
har ordnede personlige forhold, hvorfor straffen undtagelsesvist kan gøres
betinget på de anførte vilkår.
Henset til, at tiltalte er fundet skyldig i 8 forhold af blufærdighedskrænkelse,
herunder 3 særdeles grove forhold, 0g henset til den periode, at forholdene er
begået over, finder retten; at der en særdeles nærliggende fare for, at tiltal-te
fortsat vil misbruge sit erhverv som massør til at begå ny kriminalitet, hvorfor
han frakendes retten hertil i en periode på 3 år fra endelig dom; jf.
straffelovens 8 79, stk. 2,jf. stk. 3
Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom ud-
føre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
3 . Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som massør i 3 år fra ende-lig
dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> betale 5.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 4</anonym> betale 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> betale 5.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 5</anonym> betale 5.000 kr; med til-læg af
procesrente fra denne dom.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 6</anonym> betale 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra denne dom.
<anonym>Dommer</anonym>
| 12,038 | 13,395 |
||||
136 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 - vold i gentagelsestilfælde. Påstand om udvisning | Appelleret | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-779/2021-BOR | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 312/21 | Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-73241-00047-21 | /
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 3. december 2021
Rettens nr. 1-779/2021
Politiets nr. 2200-73241-00047-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. november 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1,
ved den 23. oktober 2021 ca. kl. 23.35 på Café Hit'en, Torvegade 7 i Nexø, at
have taget kvælertag på Forurettede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 2, udvises med
indrejseforbud i 4 år.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
straffelovens § 79 c, stk. 1, i et af retten fastsat tidspunkt idømmes forbud i
tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serve-
ringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved
salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i
medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggørelse på politiets
hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er ikke nedlagt påstand om erstatning.
Sagens oplysninger
Std 75284
/
side 2
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne.
Tiltalte, har forklaret, at han var på Cafe Hit'en om aftenen den 23. oktober
2021 sammen med nogle venner, heriblandt Person 1. Han var ikke på Cafe
Hit'en sammen med Forurettede, men han kender ham, da de har været
barndomsvenner. De er dog gledet fra hinanden, og det er længe siden, de har
talt sammen, men de er ikke uvenner. De talte sammen kort i løbet af aftenen,
da forurettede opsøgte tiltaltes ven, Person 1, i rygerummet på Cafe Hit'en. Han
hørte ikke, hvad de snakkede om, da hans fokus ikke var på det, og han stod lidt
på af-stand. Han var i byen med sine venner for at hygge, og det var
forurettede, der opsøgte dem. Der var god stemning inden forurettede opsøgte
dem. For-urettede virkede dominerende over for Person 1 og pressede sit hoved
mod Person 1's hoved. Forurettede pustede sig op. Person 1 prøvede at tale
foruret-tede ned. Tiltalte deltog ikke selv i samtalen. Forurettede var fuld,
truende og skabte sig. Han rettede herefter sin opmærksomhed mod tiltalte og
be-gyndte at tale om "I" og var generelt konfrontationssøgende. Tiltalte lagde
derfor en hånd på forurettedes skulder - muligvis højre hånd på forurettedes
højre skulder - og sagde "Forurettede gå nu bare din vej" eller lignende.
Foruret-tede hidsede sig op og måtte trækkes væk af sine venner. Forurettede
sagde til tiltalte, at han skulle være glad for, at han var bosnier, da forurettede
ellers havde slået ham. Han ved ikke, hvorfor forurettede sagde sådan. Det var
for-urettede, der kom hen til tiltalte og ikke omvendt. Han stod selv stille. Han
oplevede forurettede som truende, hvorfor han prøvede at "omfavne" foru-
rettedes skulder med sin hånd. Han prøvede at få forurettede ned på jorden. Han
gjorde ikke andet eller mere end at lægge sin hånd på forurettedes skul-der. Han
klemte ikke eller lignende. Der skete ikke mere efter, at forurettede blev trukket
væk. Han drak, snakkede og passede sig selv. Han gik ikke der-fra. Han
bemærkede ikke dørmanden i forbindelse med episoden. Det var forurettedes
venner, der trak forurettede væk. Senere på aftenen blev tiltalte smidt ud fra
Cafe Hit'en på grund af noget med nogle drinks og piger. Det var ca. 30
minutter efter episoden med forurettede, og der var ikke sammen-hæng mellem
de to situationer. Da han blev anholdt, troede han først, at det kunne have noget
med den anden situation at gøre, da han ikke tænkte mere over episoden med
forurettede. Han blev ikke afhørt af politiet på dagen, og han har ikke været
inde til en egentlig afhøring, men har snakket med politiet på politigården.
Forurettede har som vidne forklaret, at han var på Cafe Hit'en i rygeafdelingen
den pågældende aften. Han var der med nogle venner og sin kæreste. Han blev
opsøgt af blandt andre tiltalte, da han har været vid-ne til en anden sag, hvor
tiltalte også var indblandet. Han kender tiltalte fra sin barndom, hvor de gik i
samme skole. Han er opvokset med Person 1, der også var tilstede. Han
snakkede ikke med tiltalte eller Person 1. Han havde fået en smule at drikke,
men var ikke ude af kontrol. Han var
/
side 3
fuldt bevidst. Han opsøgte ikke tiltalte eller Person 1, og det var ikke sådan, at
han ikke ville gå væk fra dem. Han pustede sig ikke op, og han var ikke truende
i sin adfærd. Person 1 stillede sig foran ham og placerede sin hånd på væggen
bag ham, så de stod meget tæt, og han ikke umiddelbart kunne kom-me ud af
situationen. Der var ikke særlig god stemning, og han synes, at det var meget
upassende den måde, hvorpå Person 1 opstemmede ham mod væg-gen. Han
prøvede at komme væk fra Person 1 ved at gå til den side, hvor Person 1's arm
ikke var. Da han prøvede på det, tog tiltalte fat om hans hals med sin ene hånd
og skubbede ham op mod væggen. Han mener, at tiltalte holdt om hans hals i
ca. 3 sekunder. Tiltalte lagde kraft i, da han skubbede ham op mod væggen.
Efter at have skubbet ham op mod væggen gav tiltalte slip. Tiltalte tog således
fat om hans hals, skubbede ham op mod væggen og gav slip. Tiltalte havde ikke
fat om hans hals længe. Der opstod en smule "tumult" i forbindelse med, at han
selv og tiltalte blev trukket væk fra hinan-den. De blev trukket væk fra
hinanden, så det ikke skulle gå galt. Hans ven-ner tog ham væk for at beskytte
ham. Der var ikke tale om, at han og tiltalte skulle skilles ad, fordi der var
opsejling til gensidig karambolage. Han rørte ikke selv ved tiltalte. En af
vagterne på stedet kom efterfølgende op til dem i rygeafdelingen. Vagten havde
set episoden. Han sagde ikke noget til vagten med det samme, men gik ud for at
få noget luft. Han ville gerne væk og følte sig meget uretfærdigt behandlet. Han
sagde ikke noget til vagten, da tiltalte og tiltaltes venner var i nærheden, og han
ville derfor vente til efterfølgende, hvor tiltalte og tiltaltes venner ikke stod lige
ved siden af. Da han gik fra ry-geafdelingen, gik en af hans venner, Person 2,
med. Han var selv chokeret over episoden. Person 2 opfordrede ham til "at gå
videre med det" med det samme, og at han ikke skulle finde sig i det. Foreholdt
sin forklaring til politiet, hvor han skulle have forklaret, at der var opstået
tumult, men at de to var blevet hevet væk fra hinanden, hvorefter tumulten
ophørte, forklarede vidnet, at det er korrekt, men at der ikke var tale om
gensidighed, men blot at der ikke ske-te yderligere, da de blev hevet væk fra
hinanden. Han er selv ret god til at styre sig og er ikke aggressiv. Foreholdt sin
tidligere forklaring til politiet om, at tiltalte havde taget fat i hans trøje,
hvorefter han havde taget fat i til-taltes arm og fjernet den, forklarede han, at
det ikke foregik på den måde. Det gik lidt hurtigt, da han talte med politiet på
stedet, så det er en fejl i afhø-ringsrapporten. Den senere forklaring og hans
forklaring i retten beskriver korrekt episoden.
Vidne har som vidne forklaret, at han er ansat på Cafe Hit'en, hvor han er vagt.
Da episoden mellem Forurettede og tiltalte fandt sted, stod han nær baren ved
dansegulvet. Han holdt øje med dansegulvet og rygeafdelingen. Han kunne se
baren, dansegulvet og rygeaf-delingen fra sin plads. Han så tumult oppe i
rygeafdelingen, og at der blev ta-get et kvælertag, hvorved forurettede blev
holdt op mod væggen. Der var omkring 3 meter fra der hvor han stod og op til
stedet, hvor forurettede blev holdt op mod væggen. Der stod i hvert fald 6-7
personer oppe omkring ste-det, hvor episoden fandt sted. Da han så
kvælertaget, bad han bartenderen om at tilkalde en vagt mere, så han ikke
skulle stå alene med det. Han gik
/
side 4
derefter op i rygeafdelingen for at få fat i personerne. Det tog lidt tid, da der var
mange mennesker, og da han kom derop, talte han med forurettede og en af
tiltaltes venner, der begge sagde, at der ikke var noget galt, og at alt var okay.
Først snakkede han med tiltaltes venner, og derefter med forurettede, som var
på vej ned fra rygeafdelingen umiddelbart samtidig med, at han selv kom
derop. Han lagde ikke mærke til, om forurettede virkede oprigtig, da han fra
begge parter fik at vide, at der ikke var mere, og episoden derfor var overstået
for hans eget vedkommende. Herefter gik han tilbage på samme sted, hvor han
stod forud for tumultens opståen. Ca. 15 minutter efter kom forurettede hen til
ham og sagde, at han havde kontaktet politiet, og at han var blevet truet. Det
var noget med en kniv. Han sagde, at forurettede skulle gå hen til en anden
vagt. Han så, at der blevet taget kvælertag oppe i rygeaf-delingen. Han så ikke
med sikkerhed, hvem der gjorde det, men han gen-kendte forurettede,
Forurettede. Han havde også øget fokus på personerne oppe i rygerummet før
tumulten opstod. Han havde fokus på dem allerede fra de ankom til Cafe Hit'en
på grund af deres attitude. Der var også en rigtig dårlig stemning i gruppen,
ligesom personerne var meget frem-brusende. Der var også noget skubberi
deroppe. Han kan ikke placere foru-rettede i skubberiet.
Forurettede blev undersøgt på skadestuen den 24. oktober 2021 kl. 01.40. Af
politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund"fremgår:
"På halsen ses ingen blålige eller rødlige eller blålige mæker, heller ikke sår.
Findes ingen læsioner."
Tiltalte er tidligere straffet for vold,
ved Retten på Bornholms dom af 12. februar 2020 med fængsel i 60 dage, der
blev gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, for
overtrædelse af straffelovens § 244. Samfundstjenesten er ikke afviklet.
ved Retten på Bornholms dom af 9. juli 2020 med fængsel i 6 måneder, som
også omfatter den bestingede straf i dommen af 12. februar 2020, for
overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247. 3 måneder af straffen
blev gjort betinget med 1 års prøvetid, samfundstjeneste samt tilsyn.
Domfældte blev tildelt en advarsel om udvisning. Længstetiden for
afvikling af samfundstjeneste er administrativt forlænget til 7. april 2021.
Løsladt 9. juli 2020
Udlændingestyrelsen har den 25. november 2021 blandt andet udtalt:
"Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledninsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens §
26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette
/
side 5
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Pa baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter,
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages va-righed
sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan
Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om
udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.
Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlæn-
ding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke
er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et
indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32,
stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-
forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 må-neder,
dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan medde-les af
kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil
indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks
internationale forpligtelser.
Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk.
1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens
afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf."
Bornholms Politi har den 8. november 2021 gennemført en afhøring af tiltalte
vedrørende tiltaltes tilknytning til det danske samfund mv., en § 26-afhøring.
Af denne fremgår blandt andet:
"Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund
1. Varighed af udlændingens samlede (lovlig og ulovlige) op-
hold i landet
19 år.
2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark 3 måneder
3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater
/
side 6
Ja.
4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb På Bornholm. Hos
forældre. Afhørte har af skole 9. og 10 kl.
5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Ja. Virksomhed.
6. Fagbevægelse Ja NNF.
7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Taler og skriver flydende
dansk.
8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Hver dag, går pågældende i fitness.
Ellers intet.
Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige for-hold
9. Alder 19 år.
10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende
stoffer Ingen medicin brug. Lægeluhset i Rønne. Ved Læge.
11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Intet.
Ad udlændingens tilknytning til herboende personer
12. Ægteskab/registreret partnerskab Ikke gift.
13. Fast samlivsforhold/kæreste Ingen.
14. Børn Ingen børn.
15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Mor, Far,
onkel, Tante samt søskende. Ser dem hver dag.
Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære
slægtninge
16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknyt-
ning til Danmark
Forældre arbejder også på Virksomhed.
17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis-
ning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at
følge udviste til hjemlandet
Forældre kan ikke rejse med grundet fattigdom i landet, og intet
arbejde.
Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
/
side 7
18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjem-
landet
Farmor stadig i hjemland og der er jævnligt telefonisk kontakt.
19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få
et udstedt
Har bosnisk pas med opholdstilladelse i Danmark.
20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet
NEJ.
21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i
hjemlandet
intet.
22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige
kundskaber
Taler flydende bosnisk."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født og opvokset i
Danmark, og at han har sin tilværelse her. Hans farmor bor i Bosnien, men
derudover har han ikke familie eller andre relationer der. Han er for tiden fa-
stansat ved Virksomhed, men start i skole som automekaniker den 17. ja-nuar
2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om det forløb, der
udspillede sig mellem vidnet, tiltalte og i hvert fald en tredje person i
rygeafdelingen på Cafe Hit'en den pågældende aften, og om at tiltalte tog
halsgreb på ham og skubbede ham op mod væggen. Vid-nets forklaringer
støttes i vidt omfang af Vidnes, forklaring. Herefter tilsidesætter retten tiltaltes
forklaring om, at han blot lag-de en hånd på Forurettedes skulder for at berolige
ham.
Det er herefter bevist, at tiltalte under en konfrontation med Forurettede har
grebet ham om halsen og skubbet ham med en sådan kraft, at han blev presset
op mod væggen. Retten finder dog efter bevisførelsen og-så, at halsgrebet har
været kortvarigt, og at tiltalte i forbindelse med halsgre-bet ikke har klemt til
om Forurettedes hals.
Tiltalte har ved at tage fat om Forurettedes hals og ved hal-sen skubbet ham op
mod væggen udøvet vold mod Forurettede, og tiltalte er derfor skyldig i den
rejste tiltale.
Retten finder det ikke bevist, at der mellem personerne i rygerummet, herun-der
Forurettede og tiltalte, har været en gensidig tumult, der kan føre til et andet
resultat.
Straffastsættelsen
/
side 8
Der skal ved straffastsættelsen tages hensyn til voldens karakter og oplysnin-
gerne om tiltaltes forstraffe.
Forurettede, har forklaret, at halsgrebet var af kort varighed, ligesom der ikke er
sket nogen skader på ham. Dette støttes ligele-des af Vidnes, forklaring, idet der
ikke længere var tumult eller lignende, da han kom op i rygeafdelingen efter at
have set hals-grebet finde sted, samt at der ikke ved undersøgelsen af
forurettede på ska-destuen er fundet tegn på skader.
Retten finder på denne baggrund, at der er tale om vold af ringe omfang og
farlighed. Straffen skal fastsættes i overensstemmelse hermed. Overfor dette
forhold tillægges det vægt, at tiltalte tidligere og inden for kortere tid er dømt
for vold, jf. straffelovens § 244, hvilket inddrages i straffastsættelsen som et
skærpende forhold.
Straffen fastsættes af disse grunde til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244,
jf. § 247, stk. 1.
Udvisning
Vedrørende udvisningspåstanden lægger retten til grund, at tiltalte, der er
bosnisk statsborger, er født og opvokset i Danmark, og at han har haft lovligt
ophold i Danmark siden sin fødsel, således i mere end 19 år, jf. udlændinge-
lovens § 27. Herefter og da tiltalte ved denne dom er idømt ubetinget fri-
hedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, er betingelserne i
udlændingelovens § 22, nr. 6, opfyldt.
Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal
udvises med indrejseforbud i 4 år, medmindre udvisning vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Spørgsmålet er herefter, om en sådan udvisning vil være i strid med Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og
familieliv.
Tiltalte er født, opvokset og har altid boet i Danmark. Tiltaltes forældre og
søskende, der er tiltaltes tætteste familie, bor i Danmark. Udvisning vil derfor
indebære et indgreb i tiltaltes privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis
betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt, og det er derfor afgørende om
udvisning efter en proportionalitetsafvejning må anses for nødvendig for at
forebygge kriminalitet. I denne afvejning indgår karakteren og alvoren af den
begående kriminalitet samt fastheden af social, kulturelle og familiemæssige
bånd til henholdsvis Danmark og til modtagerlandet.
Tiltalte er ved denne dom straffet for vold i henhold til straffelovens § 244,
simpel vold, af ringe farlighed. Han er tidligere dømt for vold, jf. straffelo-vens
§ 244, ligesom han tidligere har modtaget en advarsel i henhold til ud-
/
side 9
lændingelovens § 24 b, stk. 1. Samlet, herunder ved denne dom, er tiltalte
idømt frihedsstraf på 7 måneder og 10 dage. Tiltalte er født og opvokset i
Danmark, hvor han også har gået i skole og har, med undtagelse af sin far-mor,
der bor i modtagerlandet, hele sin sociale base. Han taler dog flydende bosnisk
og vil derfor ikke være uden forudsætning for at etablere en tilværel-se i
Bosnien, hvis han udvises.
Efter længden af den straf, som tiltalte nu idømmes, sammenholdt med det
oplyste om tiltaltes forhold og tilknytning til Danmark henholdsvis Bosnien, og
henset til den i denne dom omhandlede kriminalitet, finder retten efter en
samlet vurdering, at de hensyn, der taler imod udvisning på grund af hans
særligt stærke tilknytning til Danmark, endnu ved denne dom er så tungtve-
jende, at de har større vægt end de hensyn, der taler for udvisning. Dette selvom
der er tale om gentagelsestilfælde og tiltalte tidligere har modtaget en advarsel i
henhold til udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Retten finder derfor, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 4 år er et
uproportionelt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv, der med sikker-
hed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Med denne begrundelse frifindes tiltalte for påstanden om udvisning.
Tiltalte tildeles herefter en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, om, at
hvis han begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved
dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet, fordi tiltalte ikke tidligere er udvist, da det på dette tids-punkt med
sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligt-elser.
Nattelivsforbud
Retten tager anklagemyndighedens anmodning om, at tiltalte i medfør af
straffelovens § 79 c, stk. 1, idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl.
05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af
stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig
adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virk-
somhed og offentliggørelse på politiets hjemmeside www.politi.dk, til følge.
Retten har fastsat periode til 4 måneder fra endelig dom. Ved udståelse af
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
forlænges forbuddet tilsvarende, jf. straffelovens § 79 c, stk. 4.
Retten har lagt vægt på, at volden er begået på et serveringssteder, hvorfra der
foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvor-til der
er offentlig adgang, at volden er begået i de sene aften-/nattetimer, og at tiltalte
tidligere er dømt for vold, jf. straffelovens § 244, hvorfor der ligele-des er tale
om et gentagelsestilfælde.
Thi kendes for ret:
/
side 10
Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og
opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til
nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i natte-
livszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offent-
liggørelse på politiets hjemmeside www.politi.dk. Varigheden af forbuddet
fastsættes til 4 måneder fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 3. december 2021
Rettens nr: 1-779/2021
Politiets nr. 2200-73241-00047-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17.november 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 1,
ved den 23. oktober 2021 ca. kl. 23.35 på Café Hit'en Torvegade 7 i Nexø, at
have taget kvælertag på <anonym>Forurettede</anonym>
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af
udlændingelovens $ 49, stk. I,jf. $ 22, nr. 6, og $ 32, stk. 4, nr. 2, udvises med
indrejseforbud i 4 år
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
straffelovens $ 79 c, stk. 1, i et af retten fastsat tidspunkt idømmes forbud i
tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes 0g opholde sig på serve-
ringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved
salgsstedet; og hvortil der er offentlig adgang; og i nattelivszoner udpeget i
medfør af 8 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggørelse på politiets
hjemmeside www politi.dk
Tiltalte har nægtet sig skyldig:
Der er ikke nedlagt påstand om erstatning.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han var på Cafe Hit'en om aftenen den 23. oktober
2021 sammen med nogle venner, heriblandt <anonym>Person 1</anonym> Han var ikke på Cafe
Hit'en sammen med <anonym>Forurettede</anonym> men han kender ham; da de har været
barndomsvenner. De er dog gledet fra hinanden; og det er længe siden; de har
talt sammen; men de er ikke uvenner: De talte sammen kort i løbet af aftenen;
da forurettede opsøgte tiltaltes ven; <anonym>Person 1</anonym> irygerummet på Cafe Hit'en. Han
hørte ikke; hvad de snakkede om, da hans fokus ikke var på det, og han stod lidt
på af-stand. Han var i byen med sine venner for at hygge, og det var
forurettede, der opsøgte dem Der var god stemning inden forurettede opsøgte
dem. For-urettede virkede dominerende over for <anonym>Person 1</anonym> og pressede sit hoved
mod <anonym>Person 1's</anonym> hoved. Forurettede pustede sig op. <anonym>Person 1</anonym> prøvede at tale
foruret-tede ned. Tiltalte deltog ikke selv i samtalen. Forurettede var fuld,
truende og skabte sig. Han rettede herefter sin opmærksomhed mod tiltalte og
be-gyndte at tale om "I" og var generelt konfrontationssøgende. Tiltalte lagde
derfor en hånd på forurettedes skulder muligvis højre hånd på forurettedes
højre skulder og sagde 11 <anonym>Forurettede</anonym> gå nu bare din vej" eller lignende.
Foruret-tede hidsede sig op og måtte trækkes væk af sine venner. Forurettede
sagde til tiltalte; at han skulle være glad for; at han var bosnier; da forurettede
ellers havde slået ham: Han ved ikke, hvorfor forurettede sagde sådan. Det var
for-urettede, der kom hen til tiltalte 0g ikke omvendt. Han stod selv stille. Han
oplevede forurettede som truende, hvorfor han prøvede at "omfavne" foru-
rettedes skulder med sin hånd. Han prøvede at få forurettede ned på jorden. Han
gjorde ikke andet eller mere end at lægge sin hånd på forurettedes skul-der. Han
klemte ikke eller lignende. Der skete ikke mere efter; at forurettede blev trukket
væk. Han drak snakkede og passede sig selv. Han gik ikke der-fra. Han
bemærkede ikke dørmanden i forbindelse med episoden. Det var forurettedes
venner, der trak forurettede væk. Senere på aftenen blev tiltalte smidt ud fra
Cafe Hit'en på grund af noget med nogle drinks og piger. Det var ca. 30
minutter efter episoden med forurettede, 0g der var ikke sammen-hæng mellem
de to situationer; Da han blev anholdt, troede han først;, at det kunne have noget
med den anden situation at gøre, da han ikke tænkte mere over episoden med
forurettede. Han blev ikke afhørt af politiet på dagen;, 0g han har ikke været
inde til en egentlig afhøring; men har snakket med politiet på politigården.
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at han var på Cafe Hit'en i rygeafdelingen
den pågældende aften. Han var der med nogle venner og sin kæreste. Han blev
opsøgt af blandt andre tiltalte, da han har været vid-ne til en anden sag, hvor
tiltalte også var indblandet. Han kender tiltalte fra sin barndom; hvor de gik i
samme skole. Han er opvokset med <anonym>Person 1</anonym> der også var tilstede. Han
snakkede ikke med tiltalte eller <anonym>Person 1</anonym> Han havde fået en smule at drikke,
men var ikke ude af kontrol. Han var
fuldt bevidst. Han opsøgte ikke tiltalte eller <anonym>Person 1</anonym> og det var ikke sådan; at
han ikke ville gå væk fra dem. Han pustede sig ikke op, 0g han var ikke truende
isin adfærd. <anonym>Person 1</anonym> stillede sig foran ham og placerede sin hånd på væggen
bag ham; så de stod meget tæt, og han ikke umiddelbart kunne kom-me ud af
situationen. Der var ikke særlig god stemning; og han synes; at det var meget
upassende den måde, hvorpå <anonym>Person 1</anonym> opstemmede ham mod væg-gen. Han
prøvede at komme væk fra <anonym>Person 1</anonym> ved at gå til den side, hvor <anonym>Person 1's</anonym> arm
ikke var. Da han prøvede på det, tog tiltalte fat om hans hals med sin ene hånd
og skubbede ham op mod væggen. Han mener; at tiltalte holdt om hans hals i
ca. 3 sekunder. Tiltalte lagde kraft i, da han skubbede ham op mod væggen.
Efter at have skubbet ham op mod væggen gav tiltalte slip. Tiltalte tog således
fat om hans hals, skubbede ham op mod væggen og gav slip. Tiltalte havde ikke
fat om hans hals længe Der opstod en smule "tumult" i forbindelse med, at han
selv og tiltalte blev trukket væk fra hinan-den. De blev trukket væk fra
hinanden; så det ikke skulle gå galt. Hans ven-ner tog ham væk for at beskytte
ham. Der var ikke tale om, at han og tiltalte skulle skilles ad, fordi der var
opsejling til gensidig karambolage . Han rørte ikke selv ved tiltalte . En af
vagterne på stedet kom efterfølgende op til dem i rygeafdelingen. Vagten havde
set episoden. Han sagde ikke noget til vagten med det samme, men gik ud for at
få noget luft. Han ville gerne væk og følte sig meget uretfærdigt behandlet. Han
sagde ikke noget til vagten; da tiltalte og tiltaltes venner var i nærheden; og han
ville derfor vente til efterfølgende hvor tiltalte og tiltaltes venner ikke stod lige
ved siden af. Da han gik fra ry-geafdelingen; gik en af hans venner; <anonym>Person 2</anonym>
med. Han var selv chokeret over episoden. <anonym>Person 2</anonym> opfordrede ham til "at gå
videre med det" med det samme; og at han ikke skulle finde sig i det. Foreholdt
sin forklaring til politiet; hvor han skulle have forklaret; at der var opstået
tumult, men at de t0 var blevet hevet væk fra hinanden; hvorefter tumulten
ophørte, forklarede vidnet, at det er korrekt, men at der ikke var tale om
gensidighed, men blot at der ikke ske-te yderligere; da de blev hevet væk fra
hinanden. Han er selv ret god til at styre sig og er ikke aggressiv Foreholdt sin
tidligere forklaring til politiet om, at tiltalte havde taget fat i hans trøje;
hvorefter han havde taget fat i til-taltes arm og fjernet den; forklarede han; at
det ikke foregik på den måde. Det gik lidt hurtigt; da han talte med politiet på
stedet; så det er en fejl i afhø-ringsrapporten. Den senere forklaring og hans
forklaring i retten beskriver korrekt episoden.
<anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han er ansat på Cafe Hit'en, hvor han er vagt.
Da episoden mellem <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte fandt sted, stod han nær baren ved
dansegulvet. Han holdt øje med dansegulvet og rygeafdelingen: Han kunne se
baren; dansegulvet og rygeaf-delingen fra sin plads. Han så tumult oppe i
rygeafdelingen; 0g at der blev ta-get et kvælertag hvorved forurettede blev
holdt op mod væggen. Der var omkring 3 meter fra der hvor han stod og op til
stedet; hvor forurettede blev holdt op mod væggen. Der stod i hvert fald 6-7
personer oppe omkring ste-det, hvor episoden fandt sted. Da han så
kvælertaget, bad han bartenderen om at tilkalde en vagt mere, så han ikke
skulle stå alene med det. Han gik
derefter op i rygeafdelingen for at få fat i personerne. Det tog lidt tid, da der var
mange mennesker; og da han kom derop, talte han med forurettede 0g en af
tiltaltes venner; der begge sagde; at der ikke var noget galt; og at alt var okay.
Først snakkede han med tiltaltes venner, og derefter med forurettede, som var
på vej ned fra rygeafdelingen umiddelbart samtidig med, at han selv kom
derop. Han lagde ikke mærke til, om forurettede virkede oprigtig, da han fra
begge parter fik at vide; at der ikke var mere; og episoden derfor var overstået
for hans eget vedkommende. Herefter gik han tilbage på samme sted, hvor han
stod forud for tumultens opståen: Ca. 15 minutter efter kom forurettede hen til
ham og sagde; at han havde kontaktet politiet; og at han var blevet truet. Det
var noget med en kniv. Han sagde, at forurettede skulle gå hen til en anden
vagt. Han så, at der blevet taget kvælertag oppe i rygeaf-delingen. Han så ikke
med sikkerhed, hvem der gjorde det, men han gen-kendte forurettede,
<anonym>Forurettede</anonym> Han havde også øget fokus på personerne oppe i rygerummet før
tumulten opstod. Han havde fokus på dem allerede fra de ankom til Cafe Hit'en
på grund af deres attitude. Der var også en rigtig dårlig stemning i gruppen;
ligesom personerne var meget frem-brusende. Der var også noget skubberi
deroppe. Han kan ikke placere foru-rettede i skubberiet.
<anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt på skadestuen den 24. oktober 2021 kl. 01.40.Af
politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund"fremgår:
"På halsen ses ingen blålige eller rødlige eller blålige mæker, heller ikke sår.
Findes ingen læsioner:
Tiltalte er tidligere straffet for vold,
ved Retten på Bornholms dom af 12. februar 2020 med fængsel i 60 dage, der
blev gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, for
overtrædelse af straffelovens $ 244. Samfundstjenesten er ikke afviklet.
ved Retten på Bornholms dom af 9. juli 2020 med fængsel i 6 måneder; som
også omfatter den bestingede straf i dommen af 12. februar 2020, for
overtrædelse af straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 247.3 måneder af straffen
blev gjort betinget med 1 års prøvetid, samfundstjeneste samt tilsyn.
Domfældte blev tildelt en advarsel om udvisning. Længstetiden for
afvikling af samfundstjeneste er administrativt forlænget til 7 april 2021
Løsladt 9. juli 2020
Udlændingestyrelsen har den 25. november 2021 blandt andet udtalt:
"Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledninsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $
26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter $$ 22-24, medmindre dette
/side 5
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser .
Pa baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter ,
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages va-righed
sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan
Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om
udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens § 22, nr . 6.
Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlæn-
ding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke
er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. § 26, stk. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et
indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32,
stk. 4, nr . 2 og nr . 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr . 5 meddeles indrejse-
forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr . 4-8 eller for udlændinge, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 må-neder ,
dog altid for mindst 6 år .
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr . 1, kan medde-les af
kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil
indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks
internationale forpligtelser .
Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk.
1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens
afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf."
Bornholms Politi har den 8. november 2021 gennemført en afhøring af tiltalte
vedrørende tiltaltes tilknytning til det danske samfund mv ., en § 26-afhøring.
Af denne fremgår blandt andet:
"Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund
1. Varighed af udlændingens samlede (lovlig og ulovlige) op-
hold i landet
19 år .
2. Varighed af tidliger e frihedsberøvelser i Danmark 3 måneder
3. Integration i det danske samfund og i andr e medlemsstater
Ja.
4. Opvækst; skolegang og uddannelsesforløb På Bornholm: Hos
forældre. Afhørte har af skole 9. og 10 kl.
5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Ja. <anonym>Virksomhed</anonym>
6. Fagbevægelse Ja NNF.
7 Skriftligelmundtlige danskkundskaber Taler 0g skriver flydende
dansk.
8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Hver dag, går pågældende i fitness.
Ellers intet.
Ad udlændingens alder; helbredstilstand og andre personlige for-hold
9 Alder 19 år.
10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende
stoffer Ingen medicin brug; Lægeluhset i Rønne. Ved <anonym>Læge</anonym>
11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Intet.
Ad udlændingens tilknytning til herboende personer
12. Ægteskablregistreret partnerskab Ikke gift.
13. Fast samlivsforhold/kæreste Ingen.
14. Børn Ingen børn.
15. Forældre; øvrig familie og omgangskreds her landet Mor, Far,
onkel, Tante samt søskende. Ser dem hver dag
Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære
slægtninge
16. Ægtefælleslregistreret partnerlmindreårige børns tilknyt-
ning til Danmark
Forældre arbejder også på <anonym>Virksomhed</anonym>
17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis -
ning; 0g er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at
følge udviste til hjemlandet
Forældre kan ikke rejse med grundet fattigdom i landet; 0g intet
arbejde.
Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjem-
landet
Farmor stadig i hjemland og der er jævnligt telefonisk kontakt.
19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få
et udstedt
Har bosnisk pas med opholdstilladelse i Danmark.
20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet
NEJ .
21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i
hjemlandet
intet.
22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige
kundskaber
Taler flydende bosnisk: ' 11
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født og opvokset i
Danmark; og at han har sin tilværelse her. Hans farmor bor i Bosnien; men
derudover har han ikke familie eller andre relationer der: Han er for tiden fa-
stansat ved <anonym>Virksomhed</anonym> men start i skole som automekaniker den 17.ja-nuar
2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
<anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om det forløb, der
udspillede sig mellem vidnet, tiltalte og i hvert fald en tredje person i
rygeafdelingen på Cafe Hit'en den pågældende aften; 0g om at tiltalte tog
halsgreb på ham og skubbede ham op mod væggen. Vid-nets forklaringer
støttes i vidt omfang af <anonym>Vidnes</anonym> forklaring. Herefter tilsidesætter retten tiltaltes
forklaring om, at han blot lag-de en hånd på <anonym>Forurettedes</anonym> skulder for at berolige
ham.
Det er herefter bevist, at tiltalte under en konfrontation med <anonym>Forurettede</anonym> har
grebet ham om halsen og skubbet ham med en sådan kraft; at han blev presset
op mod væggen. Retten finder dog efter bevisførelsen og-så, at halsgrebet har
været kortvarigt; og at tiltalte i forbindelse med halsgre-bet ikke har klemt til
om <anonym>Forurettedes</anonym> hals.
Tiltalte har ved at tage fat om <anonym>Forurettedes</anonym> hals og ved hal-sen skubbet ham op
mod væggen udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte er derfor skyldig i den
rejste tiltale.
Retten finder det ikke bevist; at der mellem personerne i rygerummet; herun-der
<anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte, har været en gensidig tumult, der kan føre til et andet
resultat.
Straffastsættelsen
Der skal ved straffastsættelsen tages hensyn til voldens karakter og oplysnin-
gerne om tiltaltes forstraffe.
<anonym>Forurettede</anonym> har forklaret; at halsgrebet var af kort varighed, ligesom der ikke er
sket nogen skader på ham. Dette støttes ligele-des af <anonym>Vidnes</anonym> forklaring idet der
ikke længere var tumult eller lignende, da han kom op i rygeafdelingen efter at
have set hals-grebet finde sted, samt at der ikke ved undersøgelsen af
forurettede på ska-destuen er fundet tegn på skader
Retten finder på denne baggrund, at der er tale om vold af ringe omfang og
farlighed. Straffen skal fastsættes i overensstemmelse hermed. Overfor dette
forhold tillægges det vægt; at tiltalte tidligere og inden for kortere tid er dømt
for vold; jf. straffelovens $ 244, hvilket inddrages i straffastsættelsen som et
skærpende forhold.
Straffen fastsættes af disse grunde til fængsel i 40 dage; jf. straffelovens $ 244,
jf. 8 247, stk. 1.
Udvisning
Vedrørende udvisningspåstanden lægger retten til grund, at tiltalte, der er
bosnisk statsborger; er født og opvokset i Danmark; og at han har haft lovligt
ophold i Danmark siden sin fødsel, således i mere end 19 åc, jf. udlændinge-
lovens $ 27. Herefter og da tiltalte ved denne dom er idømt ubetinget fri-
hedsstraf for overtrædelse af straffelovens 8 244, stk: 1, er betingelserne i
udlændingelovens $ 22, nr. 6, opfyldt.
Det følger af udlændingelovens $ 22, nr. 6,jf. $ 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal
udvises med indrejseforbud i 4 år, medmindre udvisning vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens 8 26, stk. 2
Spørgsmålet er herefter; om en sådan udvisning vil være i strid med Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv 0g
familieliv.
Tiltalte er født; opvokset og har altid boet i Danmark. Tiltaltes forældre 0g
søskende; der er tiltaltes tætteste familie, bor i Danmark. Udvisning vil derfor
indebære et indgreb i tiltaltes privatliv og familieliv jf. Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8. Et sådant indgreb er kun berettiget; hvis
betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt; 0g det er derfor afgørende om
udvisning efter en proportionalitetsafvejning må anses for nødvendig for at
forebygge kriminalitet: I denne afvejning indgår karakteren og alvoren af den
begående kriminalitet samt fastheden af social, kulturelle og familiemæssige
bånd til henholdsvis Danmark og til modtagerlandet.
Tiltalte er ved denne dom straffet for vold i henhold til straffelovens 8 244,
simpel vold, af ringe farlighed. Han er tidligere dømt for vold, jf. straffelo-vens
8 244, ligesom han tidligere har modtaget en advarsel i henhold til ud-
/side 9
lændingelovens § 24 b, stk. 1. Samlet, herunder ved denne dom, er tiltalte
idømt frihedsstraf på 7 måneder og 10 dage. T iltalte er født og opvokset i
Danmark , hvor han også har gået i skole og har , med undtagelse af sin far -mor ,
der bor i modtagerlandet, hele sin sociale base. Han taler dog flydende bosnisk
og vil derfor ikke være uden forudsætning for at etablere en tilværel-se i
Bosnien, hvis han udvises.
Efter længden af den straf, som tiltalte nu idømmes, sammenholdt med det
oplyste om tiltaltes forhold og tilknytning til Danmark henholdsvis Bosnien, og
henset til den i denne dom omhandlede kriminalitet, finder retten efter en
samlet vurdering, at de hensyn, der taler imod udvisning på grund af hans
særligt stærke tilknytning til Danmark , endnu ved denne dom er så tungtve-
jende, at de har større vægt end de hensyn, der taler for udvisning. Dette selvom
der er tale om gentagelsestilfælde og tiltalte tidligere har modtaget en advarsel i
henhold til udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Retten finder derfor , at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 4 år er et
uproportionelt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv , der med sikker -
hed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Med denne begrundelse frifindes tiltalte for påstanden om udvisning.
Tiltalte tildeles herefter en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, om, at
hvis han begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved
dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig
påkrævet, fordi tiltalte ikke tidligere er udvist, da det på dette tids-punkt med
sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligt-elser .
Nattelivsforbud
Retten tager anklagemyndighedens anmodning om, at tiltalte i medfør af
straffelovens § 79 c, stk. 1, idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl.
05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder , hvorfra der foregår salg af
stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er of fentlig
adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virk-
somhed og of fentliggørelse på politiets hjemmeside www .politi.dk, til følge.
Retten har fastsat periode til 4 måneder fra endelig dom. V ed udståelse af
fængselsstraf eller anden straf feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
forlænges forbuddet tilsvarende, jf. straf felovens § 79 c, stk. 4.
Retten har lagt vægt på, at volden er begået på et serveringssteder , hvorfra der
foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvor -til der
er offentlig adgang, at volden er begået i de sene aften-/nattetimer , og at tiltalte
tidligere er dømt for vold, jf. straf felovens § 244, hvorfor der ligele-des er tale
om et gentagelsestilfælde.
Thi kendes for r et:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning
Tiltalte idømmes forbud i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og
opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til
nydelse på eller ved salgsstedet; og hvortil der er offentlig adgang; og i natte-
livszoner udpeget i medfør af $ 6 b ilov om politiets virksomhed og offent-
liggørelse på politiets hjemmeside www politi.dk Varigheden af forbuddet
fastsættes til 4 måneder fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 22,312 | 22,937 |
||||
137 | Byrettens dom om manddrab, jf. straffelovens § 237 stadfæstet med den ændring, at de tiltalte straffes med fængsel i 15 år | Endelig | Straffesag | Østre Landsret | SS-3463/2020-OLR | Nævningesag | 2. instans | 218/21 | Liv og legeme; | Dommer - Bo Østergaard;
Dommer - Bodil Dalgaard Hammer;
Dommer - Mette Kjølby;
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Forsvarer - Karoline Døssing Normann;
Vis flere... | Nej | /
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 28. oktober 2021 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Mette Kjølby (kst.) med
nævninger).
3. afd. N nr. S-3463-20:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 1
(cpr.nr. CPR nr. 1)
(advokat Karoline Døssing Normann, besk.)
2) Tiltalte 2
(cpr.nr. CPR nr. 2)
(advokat Peter Secher, besk.)
Retten på Bornholms dom af 1. december 2020 er anket af de tiltalte med påstand om fri-
findelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettedes far, Erstatningspart 1, har påstået, at de tiltalte skal betale ham 130.000 kr. i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a og 12.904,80 kr. i erstatning for
udgifter til gravstedsvedligeholdelse.
Forurettedes mor, Erstatningspart 2, har påstået, at de tiltalte skal be-tale hende 130.000 kr. i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a, 12.904,80
/
- 2 -
kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse og 14.000 kr. for udgifter til psyko-
logbistand.
Kravene er påstået forrentet fra den 23. december 2020, jf. erstatningsansvarslovens § 16,
stk. 1.
De tiltalte har anerkendt kravene vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand
og bestridt kravet om godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 a.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet vicestatsobducent
Vidne 2.
Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 har afgivet forklaring i relation til de rejste krav om
erstatning og godtgørelse.
Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
923.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvorfor der gik så lang tid,
før de gik i gang med at udøve vold mod Forurettede. Måske skulle de drikke sig mod til. De
havde ikke på forhånd aftalt, at de ville efterlade ham i Nordskoven. Han slog måske
Forurettede med granraften mere end 10 gange. Han slog hårdt med raften, og den bræk-
kede ved det. Den jernstang, der blev fundet i hans bil, blev ikke brugt til at slå Forurettede
med. Han havde jernstangen til brug for selvforsvar. Han slog Forurettede med flasken en
gang midt i panden. Han kan ikke huske, om de brugte ildrageren til at give Forurettede
forbrændin-ger. De har muligvis brugt nogle af bålredskaberne hertil, men han husker det
ikke. Han har epilepsi og Tourettes og husker ikke så godt.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han var fuld og skæv, da han den 23. juni
2020 blev afhørt af politiet. Han sagde bare ja til det meste. Han husker ikke, at han i
grundlovsforhøret den følgende dag forklarede, at han kunne huske, at han havde sit knæ
mod halsregionen på Forurettede. Han havde ingen kniv med. Når han til politiet og i
grundlovsforhøret forklarede, at det havde han, var det for at holde sin bror ude af det. Af
/
samme grund forklarede han urigtigt, at han havde slået Forurettede i hovedet med en flaske.
Han ville tage skylden for det, der var sket, alene, men ændrede forklaring, da han
/
- 3 -
hørte, at Tiltalte 2 havde erkendt grov vold. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politi-
rapport af 30. august 2020 om, ” at han h avde sparket Forurettede på siden af hovedet med
vristspark. Han havde sparket ham to gange på denne måde. Afhørte oplyste, at han havde
haft ondt i foden i lang tid efter” , forklarede tiltalte, at han fik ondt i foden, fordi han ramte
med det yderste af sin fod i stedet for med vristen. Han var fuld og havde svært ved at styre
sig. Han trampede Forurettede i testiklerne, fordi han havde udnyttet deres mor seksuelt. Han
tænkte ikke over, om Forurettedes testikler herved knustes. Han ville bare tilføje ham smerte.
Han havde lyst til at ødelægge Forurettedes hænder, så han ikke kunne røre deres mor igen.
Forurettede skulle lide, men ikke dø. Død var slet ikke et tema. Hans brystkasse bevægede
sig, da de gik, og han lavede lyde. Tiltalte tænkte, at han kunne ligge og tænke lidt over
tinge-ne. Han forklarede ikke under den første politiafhøring, at Forurettede havde haft
samleje med deres mor. Det vidste han ikke på det tidspunkt.
Vidnet vicestatsobducent Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at vol-den mod
afdøde i erklæringen er karakteriseret som mishandling henset til, at der er tale om flere
voldstyper – varmepåvirkning, stump og skarp vold og tryk mod halsen – og udø-vet mod
flere kropsregioner over noget tid. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, om der har været
pauser i voldsudøvelsen, men den mangeartede vold med anvendelse af flere forskel-lige
redskaber taler i sig selv herfor. Nogle af forbrændingerne har en afgrænsning, der svarer til
den aflange ildragers form. Bruddet på tungebenet skyldes svær stump vold mod halsen,
formentlig et tungt tryk. Der blev ikke på huden på halsen konstateret spor efter slag eller
spark, der kunne medføre bruddet. Ingen af de konstaterede læsioner ville isoleret set kunne
medføre døden.
Erstatningspart 1 har vedstået sin erklæring af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår:
”Når Forurettede har været på Bornholm har han altid opholdt sig hjem på Adresse i
By 1. Erstatningspart 2 og jeg har altid støttet Forurettede i hans uddannelse, både
økonomisk og være der for ham. Erstatningspart 2 ringet næsten hver morgen til ham
for at høre om han har taget sin epilepsi pillerne. Forurettede kunne finde på at glemme
at tage sin epilepsi medicin, derfor var vi nødt til at tage kontakt til ham telefonisk i
hvert fald en gang dagligt. Vores relation til Forurettede var meget tæt, dvs. at hver
gang han havde brug for hjælp, alle slags form for hjælp, har vi været der for ham.
Forurettede kunne finde på at ringe til os midt om natten når noget er gået galt for at
bede om hjælp. Nogle gange kunne han bare ringe for snakke hvis der noget der gik
ham på.
Når Forurettede var hjemme på Bornholm bragte vi meget tid sammen på værksted
hvor vi bygget forskellige prototyper i forbindelsen med hans opgaver på Skole 1.
Forurettede havde altid sine tegninger klar og vi gik i gang. Når det var årstid hjulpet
Forurettede mig med at fælde træer og hugge brænde, og dette skal han altid have
betaling for.
/
- 4 -
Forurettede og jeg talte altid sammen om en masse ting. En af de ting som Forurettede
og jeg talte om er hans tid i Skole 1 hvor han blev mobbet i sin voksen alder.
Forurettede og jeg kan havde lange samtaler når han fået en ide om noget som skal
bygge.
Forurettede og jeg tog ofte på fisketure om sommeren hvor vi fiskede sild op i Vang og
Bølshavn. Forurettede kom til Bornholm på grund af teknisk skole lukke på grund af
corona D. 12 marts 2020 han boede hjemme hos Erstatningspart 2 og Erstatningspart 1
og læste videre på fjernundervisning. Forurettede var ovre for at aflevere sine eksa-
mens papirer og for at få nye opgaver og hente sit tøj en uge i maj måned. Han hjalp
med at flytte Erstatningspart 2's ting og boede på skift hos Erstatningspart 2 og
Erstatningspart 1 ind-til han døde.
Forurettede havde en meget tæt relation til os, og vi savner ham hver dag.”
Erstatningspart 1 har forklaret blandt andet, at Forurettede boede hos dem i By 1 i 1½ år,
mens han som ca. 22-årig gik på Skole 2 i Rønne. Han havde forinden i en kort periode læst
til in-geniør i Ballerup, men sprang fra. Han kørte Forurettede til og fra Skole 2. Da
Forurettede var færdig med Skole 2, startede han på Skole 1 og boede på Vej. Han og
Erstatningspart 2 var i maj 2020 ved at blive skilt, og Erstatningspart 2 skulle flytte til et hus
i By 2, hvor Forurettede også skulle bo.
Erstatningspart 2 har forklaret blandt andet, at Forurettede den 12. marts 2020 flyttede hjem
til hende og Erstatningspart 1 i forbindelse med covid-19 pandemiens udbrud. De var ved at
blive skilt, og hun skulle flytte til et hus i By 2, som Forurettede havde fundet, og som de
skulle købe sammen. Hun fik nøgle til huset den 2. maj 2020. Hun og Forurettede hjalp
hinanden med flytningen. Tiltalte 2 hjalp også til. Forurettedes ting blev flyttet med til huset
i By 2. Hans plan var om nogle år at overtage huset selv og finde et byhus til hende. Efter
hendes flyt-ning til By 2 overnattede han både hos hende og hos Erstatningspart 1.
Forurettede boede hos dem i ca. 1 år, mens han som ca. 20-årig gik på Skole 2 i Rønne.
Forurettede ville på grund af sin epilepsi ikke kunne få et almindeligt job, og de ville derfor
støtte ham. Hun ringede til ham hver mandag og fredag og mindede ham om, at han skulle
huske at tage sin medicin. Hun havde en meget tæt tilknytning til ham som følge af
sygdommen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
”Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Efter de tiltaltes forklaringer sammenholdt med sagens lægelige oplysninger tiltrædes det, at
det er bevist, at de tiltalte har udøvet vold imod Forurettede som nærmere beskrevet i
/
anklageskriftet. Henset til voldens omfang og karakter og de omstændigheder,
/
- 5 -
hvorunder den er udøvet, er det endvidere bevist, at de tiltalte indså det som overvejende
sandsynligt, at Forurettede ville dø som følge af den vold, de udsatte ham for. Det tiltrædes
derfor, at de tiltalte er skyldige i tiltalen.
Thi bestemmes:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes.”
Samtlige nævninger og dommere tiltræder, at der ved straffastsættelsen bør lægges vægt på
de af byretten fremhævede omstændigheder.
Der er herefter afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i
15 år og 5 stemmer for fængsel i 14 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
For Tiltalte 1 omfatter straffen den betingede straf ifølge dommen af 26. marts 2020, jf.
straffelovens § 61, stk. 2.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de ubestridte erstatningskrav vedrørende
gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand til følge. Heller ikke efter det for landsretten
fremkomne er det godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem foruret-
tede og hans forældre, at der er grundlag for at tilkende dem godtgørelse i medfør af den
dagældende erstatningsansvarslovs § 26 a.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvede under anken.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes med den ændring, at de begge
straffes med fængsel i 15 år.
De tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 1 betale 12.904,80 kr. med procesrente fra
den 23. december 2020.
/
- 6 -
De tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 2 betale 26.904,80 kr. med pro-cesrente fra
den 23. december 2020.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten,
(Sign.)
/ | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 28. oktober 2021 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Mette Kjølby (kst;) med
nævninger).
3. afd. N nr. S-3463-20:
Anklagemyndigheden
mod
1) <anonym>Tiltalte 1</anonym>
(cprnr <anonym>CPR nr. 1</anonym>
(advokat Karoline Døssing Normann; besk)
2) <anonym>Tiltalte 2</anonym>
(cprnr <anonym>CPR nr. 2</anonym>
(advokat Peter Secher, besk.)
Retten på Bornholms dom af 1. december 2020 er anket af de tiltalte med påstand om fri-
findelse i det ikke erkendte omfang; subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
<anonym>Forurettedes</anonym> far, <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har påstået, at de tiltalte skal betale ham 130.000 kr. i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a og 12.904,80 kr. i erstatning for
udgifter til gravstedsvedligeholdelse.
<anonym>Forurettedes</anonym> mor, <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har påstået; at de tiltalte skal be-tale hende 130.000 kr; i
godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a, 12.904,80
kr. i erstatning for udgifter til gravstedsvedligeholdelse 0g 14.000 kr. for udgifter til psyko-
logbistand.
Kravene er påstået forrentet fra den 23. december 2020, jf. erstatningsansvarslovens $ 16,
stk. 1 .
De tiltalte har anerkendt kravene vedrørende gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand
og bestridt kravet om godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens $ 26 a.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet vicestatsobducent
<anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> og <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har afgivet forklaring i relation til de rejste krav om
erstatning og godtgørelse.
Den i byretten af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8
923_
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvorfor der gik så lang tid,
før de gik i gang med at udøve vold mod <anonym>Forurettede</anonym> Måske skulle de drikke sig mod til. De
havde ikke på forhånd aftalt; at de ville efterlade ham i Nordskoven. Han slog måske
<anonym>Forurettede</anonym> med granraften mere end 10 gange. Han slog hårdt med raften; og den bræk-
kede ved det. Den jernstang, der blev fundet i hans bil, blev ikke brugt til at slå <anonym>Forurettede</anonym>
med. Han havde jernstangen til brug for selvforsvar. Han slog <anonym>Forurettede</anonym> med flasken en
gang midt i panden. Han kan ikke huske; om de brugte ildrageren til at give <anonym>Forurettede</anonym>
forbrændin-ger. De har muligvis brugt nogle af bålredskaberne hertil;, men han husker det
ikke. Han har epilepsi og Tourettes og husker ikke så godt.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han var fuld 0g skæv, da han den 23.juni
2020 blev afhørt af politiet. Han sagde bare ja til det meste. Han husker ikke, at han i
grundlovsforhøret den følgende dag forklarede, at han kunne huske, at han havde sit knæ
mod halsregionen på <anonym>Forurettede</anonym> Han havde ingen kniv med. Når han til politiet 0g i
grundlovsforhøret forklarede; at det havde han; var det for at holde sin bror ude af det. Af
samme grund forklarede han urigtigt; at han havde slået <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet med en flaske.
Han ville tage skylden for det; der var sket, alene; men ændrede forklaring; da han
hørte, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde erkendt grov vold. Foreholdt sin forklaring til politiet ifølge politi-
rapport af 30. august 2020 om, at han h avde sparket <anonym>Forurettede</anonym> på siden af hovedet med
vristspark. Han havde sparket ham to gange på denne måde. Afhørte oplyste; at han havde
haft ondt i foden i lang tid efter forklarede tiltalte; at han fik ondt i foden; fordi han ramte
med det yderste af sin fod i stedet for med vristen. Han var fuld og havde svært ved at styre
sig. Han trampede <anonym>Forurettede</anonym> 1 testiklerne, fordi han havde udnyttet deres mor seksuelt. Han
tænkte ikke over; om <anonym>Forurettedes</anonym> testikler herved knustes. Han ville bare tilføje ham smerte.
Han havde lyst til at ødelægge <anonym>Forurettedes</anonym> hænder; så han ikke kunne røre deres mor igen.
<anonym>Forurettede</anonym> skulle lide, men ikke dø. Død var slet ikke et tema. Hans brystkasse bevægede
sig, da de gik, 0g han lavede lyde. Tiltalte tænkte, at han kunne ligge 0g tænke lidt over
tinge-ne. Han forklarede ikke under den første politiafhøring at <anonym>Forurettede</anonym> havde haft
samleje med deres mor. Det vidste han ikke på det tidspunkt.
Vidnet vicestatsobducent <anonym>Vidne 2</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet;, at vol-den mod
afdøde i erklæringen er karakteriseret som mishandling henset til, at der er tale om flere
voldstyper varmepåvirkning; stump 0g skarp vold og tryk mod halsen og udø-vet mod
flere kropsregioner over noget tid. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, om der har været
pauser i voldsudøvelsen; men den mangeartede vold med anvendelse af flere forskel-lige
redskaber taler i sig selv herfor. Nogle af 'forbrændingerne har en afgrænsning; der svarer til
den aflange ildragers form. Bruddet på tungebenet skyldes svær stump vold mod halsen;
formentlig et tungt tryk Der blev ikke på huden på halsen konstateret spor efter slag eller
spark, der kunne medføre bruddet. Ingen af de konstaterede læsioner ville isoleret set kunne
medføre døden.
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> har vedstået sin erklæring af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår:
"Når <anonym>Forurettede</anonym> har været på Bornholm har han altid opholdt sig hjem på <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By 1</anonym> <anonym>Erstatningspart 2</anonym> og jeg har altid støttet <anonym>Forurettede</anonym> i hans uddannelse, både
økonomisk og være der for ham. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> ringet næsten hver morgen til ham
for at høre om han har taget sin epilepsi pillerne. <anonym>Forurettede</anonym> kunne finde på at glemme
at tage sin epilepsi medicin derfor var vi nødt til at tage kontakt til ham telefonisk i
hvert fald en gang dagligt. Vores relation til <anonym>Forurettede</anonym> var meget tæt, dvs. at hver
gang han havde brug for hjælp; alle slags form for hjælp; har vi været der for ham:
<anonym>Forurettede</anonym> kunne finde på at ringe til os midt om natten når noget er gået galt for at
bede om hjælp. Nogle gange kunne han bare ringe for snakke hvis der noget der gik
ham på.
Når <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme på Bornholm bragte vi meget tid sammen på værksted
hvor vi bygget forskellige prototyper i forbindelsen med hans opgaver på <anonym>Skole 1</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> havde altid sine tegninger klar 0g vi gik i gang. Når det var årstid hjulpet
<anonym>Forurettede</anonym> mig med at fælde træer og hugge brænde; og dette skal han altid have
betaling for.
<anonym>Forurettede</anonym> og jeg talte altid sammen om en masse ting. En af de ting som <anonym>Forurettede</anonym>
og jeg talte om er hans tid i <anonym>Skole 1</anonym> hvor han blev mobbet i sin voksen alder.
<anonym>Forurettede</anonym> og jeg kan havde lange samtaler når han fået en ide om noget som skal
bygge.
<anonym>Forurettede</anonym> og jeg tog ofte på fisketure om sommeren hvor vi fiskede sild op i Vang 0g
Bølshavn. <anonym>Forurettede</anonym> kom til Bornholm på grund af teknisk skole lukke på grund af
corona D. 12 marts 2020 han boede hjemme hos <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 1</anonym>
og læste videre på fjernundervisning: <anonym>Forurettede</anonym> var ovre for at aflevere sine eksa-
mens papirer og for at få nye opgaver og hente sit tøj en uge i maj måned. Han hjalp
med at flytte <anonym>Erstatningspart 2's</anonym> ting og boede på skift hos <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 0g
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> ind-til han døde.
<anonym>Forurettede</anonym> havde en meget tæt relation til 0S, og vi savner ham hver dag."
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Forurettede</anonym> boede hos dem i <anonym>By 1</anonym> i 1'2 år,
mens han som ca. 22-årig gik på <anonym>Skole 2</anonym> iRønne. Han havde forinden i en kort periode læst
til in-geniør i Ballerup; men sprang fra. Han kørte <anonym>Forurettede</anonym> til og fra <anonym>Skole 2</anonym> Da
<anonym>Forurettede</anonym> var færdig med <anonym>Skole 2</anonym> startede han på <anonym>Skole 1</anonym> og boede på <anonym>Vej</anonym> Han og
<anonym>Erstatningspart 2</anonym> var i maj 2020 ved at blive skilt, 0g <anonym>Erstatningspart 2</anonym> skulle flytte til et hus
1 <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede</anonym> også skulle bo.
<anonym>Erstatningspart 2</anonym> har forklaret blandt andet, at <anonym>Forurettede</anonym> den 12. marts 2020 flyttede hjem
til hende og <anonym>Erstatningspart 1</anonym> i forbindelse med covid-19 pandemiens udbrud. De var ved at
blive skilt, og hun skulle flytte til et hus i <anonym>By 2</anonym> som <anonym>Forurettede</anonym> havde fundet; og som de
skulle købe sammen. Hun fik nøgle til huset den 2.maj 2020. Hun og <anonym>Forurettede</anonym> hjalp
hinanden med flytningen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjalp også til. <anonym>Forurettedes</anonym> ting blev flyttet med til huset
1 <anonym>By 2</anonym> Hans plan var om nogle år at overtage huset selv og finde et byhus til hende. Efter
hendes flyt-ning til <anonym>By 2</anonym> overnattede han både hos hende og hos <anonym>Erstatningspart 1</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> boede hos dem i ca. 1 år, mens han som ca. 20-årig gik på <anonym>Skole 2</anonym> i Rønne.
<anonym>Forurettede</anonym> ville på grund af sin epilepsi ikke kunne få et almindeligt job, 0g de ville derfor
støtte ham. Hun ringede til ham hver mandag 0g fredag 0g mindede ham om, at han skulle
huske at tage sin medicin. Hun havde en meget tæt tilknytning til ham som følge af
sygdommen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
"Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Efter de tiltaltes forklaringer sammenholdt med sagens lægelige oplysninger tiltrædes det; at
det er bevist; at de tiltalte har udøvet vold imod <anonym>Forurettede</anonym> som nærmere beskrevet i
/anklageskriftet. Henset til voldens omfang og karakter og de omstændigheder ,
hvorunder den er udøvet; er det endvidere bevist; at de tiltalte indså det som overvejende
sandsynligt; at <anonym>Forurettede</anonym> ville dø som følge af den vold, de udsatte ham for. Det tiltrædes
derfor; at de tiltalte er skyldige i tiltalen.
Byrettens skyldkendelse stadfæstes . 99
Samtlige nævninger 0g dommere tiltræder; at der ved straffastsættelsen bør lægges vægt på
de af byretten fremhævede omstændigheder
Der er herefter afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel i
15 år og 5 stemmer for fængsel i 14 år
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
For <anonym>Tiltalte 1</anonym> omfatter straffen den betingede straf ifølge dommen af 26. marts 2020, jf.
straffelovens $ 61, stk. 2
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de ubestridte erstatningskrav vedrørende
gravstedsvedligeholdelse og psykologbistand til følge. Heller ikke efter det for landsretten
fremkomne er det godtgjort, at der bestod en sådan særlig nær tilknytning mellem foruret -
tede og hans forældre; at der er grundlag for at tilkende dem godtgørelse i medfør af den
dagældende erstatningsansvarslovs $ 26 a.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvede under anken.
Thikendesforret :
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes med den ændring; at de begge
straffes med fængsel i 15 år.
De tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 1</anonym> betale 12.904,80 kr. med procesrente fra
den 23. december 2020.
De tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart 2</anonym> betale 26.904,80 kr. med pro-cesrente fra
den 23. december 2020.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten;
/ | 10,823 | 12,143 |
||||||
138 | Tiltale for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 (battered child syndrome) | Afgørelse | Straffesag | Retten i Nykøbing Falster | SS-3645/2021-NYK | Nævningesag | 1. instans | 239/21 | Liv og legeme; | Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Advokat - Mai Wandrup; | Nej | 1900-73251-00024-21 | RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 15. november 2021
Rettens nr. 1-3645/2021
Politiets nr. 1900-73251-00024-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. 1
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. august 2021.
Tiltalte er tiltalt for
Legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter
straffelovens § 246, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,
ved i perioden fra den 12. marts 2021 til den 28. april 2021 på bopælen,
Adresse, i By, i flere tilfælde at have udøvet vold (battered child syndrome)
mod sin unavngivne datter (kaldet Forurettede), født Dato, idet tiltalte udsatte
hende for slag/anslag i hovedet og på kroppen, klemning om brystkassen og
bugen og hårdhændet behandling og/ eller ruskevold, hvorved Forurettede
pådrog sig brud på 5. -10. ribben, herunder brud af varierende alder, brud på
venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen i højre lårben og venstre
underarm, blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af
forskellig alder samt underhudsblødninger i panden, lænden, bugen til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede v/ advokat Mai Wandrup har påstået, at tiltalte skal betale 22.995
kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, men ikke kravets opgørelse.
Sagens oplysninger
Std 75327
side 2
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3,
Vidne 4, vicestatsobducent Vidne 5 og Vidne 6.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han og Vidne 1 er forældre til Forurettede,
som blev født Dato. Han og Vidne 1 blev kærester 1. januar 2020. Han sad i
fængsel, da de blev kærester. Han flyttede ind hos Vidne 1, da han blev løsladt i
december 2020. Vidne 1 var gravid på det tidspunkt. Forurettede blev født ca.
en måned for tidligt. Han var med til fødslen. Forurettede vejede 2.600 gram,
da hun blev født. Det hele gik, som det skulle. Der var dog lidt problemer med
at få amningen i gang. De besluttede sammen, at Forurettede skulle have flaske.
De var på sygehuset en nat. De tog hjem om aftenen dagen efter. Vidne 1 ville
gerne hjem, så det bakkede han op om. Der var lidt delte meninger hos
personalet på sygehuset om, hvorvidt de skulle tage hjem.
Han havde ikke arbejde på det tidspunkt. Han og Vidne 1 var derfor begge
hjemme. De fordelte opgaverne mellem sig.
Forurettede sov i en vugge ved siden af tiltaltes og Vidne 1's seng.
Tiltalte kan godt lide at tatovere. Han tatoverede sine kammerater. Det kan tage
hele dage. Han tatovererede i kælderen i hjemmet.
Han og Vidne 1 aftalte, at når Vidne 1 havde taget sig af Forurettede en hel dag,
imens han tatoverede, så skulle han tage sig af Forurettede om natten.
Det var en stor omvæltning for ham at blive far. Han havde lige siddet i fængsel
i tre år, siden han var 19 år. Den tilværelse, som han havde før i tiden, var
meget kaotisk. Det er ikke en tilværelse, han ønsker for nogen. Han havde
været i rockermiljøet. Han er i exitprogram nu. Det har han været i fire år.
Det var ikke planlagt, at de skulle have et barn sammen. Men det føltes rigtigt.
Han blev ringet op i fængslet og fik at vide, at han skulle være far. Når han
tænker tilbage, så er han ked af, at han håndterede det, som han gjorde. Vidne 1
lærte ham dog, at man ikke kan forberede sig 100 % på det at blive forældre.
Og hun lærte ham, at man har ret til at være den forældre, som man er i stand til
at blive.
På et tidspunkt i midten af april 2021 var der problemer med Forurettede. Det
kan godt passe, at det var den 16. april 2021. Det var noget med
modermælkserstatningen. Hun spiste for meget. Hun var helt dvask og sov hele
tiden. Hun var ikke, som hun plejede at være. Tiltalte og Vidne 1 insisterede på,
at Forurettede skulle undersøges. Forurettede var også mere ked af det, end hun
plejede at være. Hun havde ondt i maven.
side 3
Når hun var ked af det, så håndterede han det, som alle andre fædre ville gøre.
Han tænkte listen igennem inde i hovedet. Havde hun fået mad nok, var hun
skiftet, var hun træt. I starten var det kun Vidne 1, der kunne trøste Forurettede.
Det er helt normalt, at det i starten kun er moderen, der kan det. Han blev ked
af det, når han ikke kunne trøste hende. Hans far sagde på et tidspunkt, at når
Forurettede blev større, så ville det være tiltalte, der var den bedste til mange
ting. Når Vidne 1 kunne trøste Forurettede, så tænkte han "Hvad fanden gør jeg
forkert, siden jeg ikke kan trøste hende".
På et tidspunkt begyndte der at danne sig et mønster. Forurettede begyndte at
sove og spise i faste rutiner. Det hjalp lidt.
Når Forurettede skreg og græd, så var det, fordi hun havde ondt i maven.
Ca. en uge før den 28. april 2021 var Vidne 1 udenfor for at ryge. Han var ved
at skifte Forurettede. Han skulle efterfølgende give hende en flaske. Alt var
godt. Han gik ud i gangen, som er lige ved siden af puslebordet. Han havde
Forurettede på armen. Pludselig faldt han. Han er engang blevet stukket i benet.
Det betyder, at han i dag går dårligt. Hans ben føles som, at det snurrer og sover
hele tiden. Måske var det på grund af benet, at han faldt. Han ved det ikke. I
faldet var hans fokus på, at Forurettede ikke skulle ramme gulvet. Han havde
fat om hendes overkrop. Han klemte nok til. Han huskede ikke, om Forurettede
havde ansigtet vendt imod ham. Han husker ikke, om Forurettede ramte gulvet.
Situationen er noget uklar for ham. Forurettede græd voldsomt. Vidne 1 kom
ind. De talte ikke om, hvad der var sket. Vidne 1 spurgte ikke, hvad der var
sket. Forurettede græd hele tiden på det tidspunkt. Det var i den periode, hvor
hun græd meget, fordi hun havde ondt i maven. Det er den største fejltagelse,
han har begået i hele sit liv, at han ikke sagde til Vidne 1, hvad der var sket.
Han tror, at grunden til at han ikke sagde noget var, at han var bange for, hvad
Vidne 1 nu ville tænke om ham. Der gik ikke så lang tid, så holdt Forurettede
op med at græde igen. Han slog det hen.
Han tænkte, om der var sket noget med Forurettede. Det gør forældre vel.
Forurettede havde ingen mærker eller andet, der kunne indikere, at hun var
kommet til skade. Han sagde ikke til nogen, at han var faldet med Forurettede.
Da han skiftede hende igen, tjekkede han, om der var kommet mærker på
hendes brystkasse. Det var der ikke.
Sundhedsplejersken kom en gang om ugen. Hun kom få dage efter, at han var
faldet med Forurettede.
Vidne 1 så på et tidspunkt nogle blålige streger på Forurettede. Vidne 1 tog
billeder af mærkerne og viste dem til tiltalte. Kort efter havde de besøg af
sundhedsplejersken. Hun så mærkerne og sagde, at det ikke var blå mærker.
En dag, hvor Vidne 1 holdt Forurettede, kunne hun mærke, at der var noget der
side 4
gav sig i Forurettedes brystkasse.
Den 28. april 2021 var sundhedsplejersken der om formiddagen sammen med
en terapeut, der var med, fordi Forurettede var for tidligt født. Forurettede sov,
imens sundhedsplejersken var der. Han huskede ikke, om Forurettede blev
afklædt, da sundhedsplejersken var der. Senere skulle Vidne 1 ud og handle
sammen med sin mor. Forurettede sov. Han sad ved spisebordet og kiggede på
sin telefon. Han skulle i gang med at male på et maleri, som han havde stående.
Forurettede vågnede efter ca. 20 minutter. Han ville skifte hende og give hende
en flaske. Puslebordet er stort, så der stod forskellige ting ved siden af
puslepuden. Det var ting, som skulle bruges, når Forurettede skulle skiftes. Han
var dog løbet tør for vådservietter på puslebordet, så han skulle bukke sig ned
for at tage en ny pakke nederst til højre for puslebordet. Han satte Forurettede
op ude ved kanten af puslebordet. Han havde sin arm bag hende for at støtte
hendes hoved med sin hånd. Idet han bukkede sig ned, røg Forurettede forover
og ud over puslebordet. Hun ramte hans ben, som var tæt op ad kommoden.
Han huskede ikke, om hun ramte gulvet, men han mente ikke, at hun nåede helt
ned på gulvet, før han fik fat på hende igen. Hans fokus var på at få fat i hende,
så hun ikke skulle ramme gulvet. Han ved ikke, hvor på Forurettede han fik fat,
da han greb ud efter hende.
Han har tænkt meget over det. Han er kommet frem til, at det ikke var
Forurettedes skyld, at hun røg ned fra puslebordet. Hun spjættede ikke. Det må
have været hans fejl.
Forurettede blev meget, meget ked af det. Hun græd på en måde, som han
aldrig havde hørt før. Han kunne mærke, at hendes brystkasse gav sig på en
underlig måde, når hun trak vejret. Det gav ligesom en kliklyd i brystkassen,
når hun trak vejret Han havde mærket det før, men havde ikke sagt det til Vidne
1 eller nogen andre.
Kliklyden havde han også hørt efter den første gang, han tabte hende.
Han og Vidne 1 talte om, hvad det kunne være. Vidne 1 havde også bemærket
det.
Han er meget lidt stolt over det, der skete i den periode. Han har lavet meget
lort i sit liv. Det, der skete de to gange, at han tabte Forurettede, er en af de ting,
som han fortryder allermest. Han kommer aldrig til at tilgive sig selv for, at han
ikke sagde det til nogen. Han ved ikke, hvorfor han ikke ringede til lægen
første gang.
Da Forurettede var holdt op med at græde, ringede han til Vidne 1. Han ville
sige til Vidne 1, hvad der var sket. Han var bange for, at der var sket noget
alvorligt med Forurettede. Men da han hørte Vidne 1's stemme i røret, gik han i
baglås. Han sagde bare til Vidne 1, at han var bange for, at der var noget galt
med Forurettedes brystkasse, og at han ville tage til lægen med det samme. Han
side 5
tog selv derover med Forurettede. Hans mor kom til stede lidt senere. Lægen
sagde, at der ikke var noget galt. Men tiltalte vidste jo, at der var sket noget, så
han insisterede på, at der var noget galt, og at Forurettede skulle undersøges.
Han blev henvist til Nykøbing Falster Sygehus med Forurettede. Han samlede
Vidne 1 op på vejen derhen. Lægerne scannede Forurettede og undersøgte
hende. Han ved ikke, om de scannede hendes hoved. De blev ved med at
spørge, hvad der var sket, og om Forurettede var blevet tabt. Vidne 1 blev også
ved med at spørge, hvad der var sket. Han svarede ikke.
De blev kørt med Forurettede til Herlev Sygehus. På Herlev Sygehus har de en
afdeling, der er specialiseret i vold mod børn. Tanken om, at han kunne blive
anmeldt for vold mod Forurettede, strejfede ham slet ikke. De fik nu at vide, at
der var nogle gamle brud på Forurettedes knogler. Efter flere scanninger og
undersøgelser blev han og Vidne 1 anholdt.
Der kom nogle civilklædte betjente ind på afdelingen på Herlev Sygehus.
Tiltalte og Vidne 1 blev skilt ad. En dame fra kommunen spurgte ham, hvad
han ville sige til, hvis Forurettede blev tvangsfjernet. Tiltalte sagde: "Hvad
fanden tror du selv". Betjenten, som var kommet til stede, beroligede tiltalte.
Han blev taget med til politistationen. Han blev afhørt. Han sagde ikke noget
om, at han havde tabt Forurettede, under den første afhøring. Ca. tre timer efter
bad han om at blive afhørt igen. Det hele begyndte at brænde rundt om ham.
Han kunne mærke, at det hele var noget lort. Vidne 1 var også blevet anholdt.
Vidne 1 var uskyldig og anede ikke noget om, at han havde tabt Forurettede.
Han kunne ikke holde tanken ud om, at Vidne 1 var anholdt. Han tænkte, at nu
var det kørt så langt ud, at han ikke kunne holde det ud mere. Han fortalte
derfor det hele til betjenten. Han fortalte alt det, som han lige har sagt her i
retten.
Han og Vidne 1 tog en fælles beslutning om, at de ikke skulle være kærester
længere, da han blev fængslet. Han vil gøre alt i verden for Vidne 1 og
Forurettede. Han vil ikke byde dem, at de skal være en del af alt det lort, som
han står i nu. Han går ud fra, at alt hvad Vidne 1 gør, gør hun for Forurettedes
skyld. Han tror, at Vidne 1 bebrejder ham det, som er sket med Forurettede.
Hvem ville ikke gøre det. Vidne 1 har ikke besøgt ham i fængslet. Han har
talt med Vidne 1 i telefon en eller to gange efter, at han blev fængslet. Det
var samtaler, hvor der var en betjent, der lyttede med.
Han har haft overvåget samvær med Forurettede en time en gang om måneden,
imens han har siddet varetægtsfængslet. Det har foregået i familiehuset i
Nykøbing Falster.
Hans temperament er væsentligt bedre nu, end det tidligere har været. Han har
gennemgået to kurser i anger management.
side 6
Han ved ikke, hvor Forurettedes brud på lårben og ledkapsel stammer fra. Det
kan være i forbindelse med de to gange, hvor han tabte hende.
Han har en gang taget hårdt fat i Forurettedes ben i en situation, hvor han skulle
skifte hende. Det var for nemmere at kunne få bleen på hende. Han tog ikke så
hårdt fat, at det ville kunne give brud på knoglerne.
Han har aldrig taget hårdt fat i hendes arme.
Han blev i foråret 2021 blev løsladt efter afsoning af en dom. Han havde talt
med forskellige tatovører rundt omkring om, at han gerne ville i lære som
tatovør. Det er dog svært at få sådan en læreplads. Han var på besøg hos en
tatovør i Næstved. De ville gerne tage ham i lære, men han nåede dog ikke at få
endeligt svar fra dem, da han i mellemtiden blev anholdt i forbindelse med
denne sag. Da han sad i fængslet, fik han af en anden at vide, at
tatovørforretningen havde sendt et brev til ham om, at han kunne starte i lære
den 1. maj 2021. Men da han ikke havde svaret, kunne han ikke starte der
alligevel.
Han har været i exitprogram i flere år nu. Han har skåret alle dem fra, som ikke
var gode for ham.
Han og Vidne 1 tog en fælles beslutning om, at de ikke længere skulle være
kærester. Han elsker Vidne 1 over alt på jorden. Hvis han kunne vælge, så var
han og Vidne 1 stadig kærester. Men han vil ikke have, at der sker Vidne 1 og
Forurettede noget. Vidne 1 gør ham til den bedste udgave af sig selv.
Det hele er hans skyld. Han føler sig skyldig over, at han ikke sagde noget til
nogen, når han nu godt vidste, hvad der var sket med Forurettede. Han føler sig
flov over, at han tabte Forurettede. Han føler sig som en dårlig far.
Han har ikke længere følelse i vristen, anklen og halvdelen af lægmusklen,
efter et knivoverfald. Han kan ikke dreje i vristen og anklen, uden at han skal
dreje hele benet. Inden Vidne 1 fødte Forurettede, var det så slemt, at han end
ikke kunne rejse sig fra sofaen. Han kan ikke løbe. Han kan ikke altid styre sin
ankel og fod. Han har smerter fra foden og op ad benet. Hvis der ligger en sten
på vejen, eller hvis der er en dørkarm, som han snubler over, så falder han. Han
falder meget tungt.
Puslebordet var så bredt, at der ved siden af puslepuden var plads til
vådservietter, en lampe, bleer, vat og andet, som skulle bruges ved bleskift. Den
dag Forurettede røg ned af puslebordet, var der ikke flere vådservietter på
pladsen ved siden af puslepuden. Han holdt Forurettede med sin underarm, så
han havde hånden i hendes nakke. Da han bukkede sig ned for at række ud efter
en ny pakke vådservietter på nederste hylde i den kurv, som stod ved siden af
puslebordet, var hans arm for kort, så Forurettede vippede ligesom
side 7
fremad og fik overbalance, så hun røg ud over kanten af puslebordet. Han var
nede på hug, så hans knæ stødte op ad puslebordet. Det er derfor, at han ved, at
Forurettede ramte hans ben, da hun røg ned.
Foreholdt fil 1, side 157 (foto af puslebordet) har tiltalte forklaret, at det er de
vådservietter, man kan se på nederste hylde, som han rakte ud efter. Blespanden
plejede at stå til højre for puslebordet.
Lægen bor ca. 50 meter væk fra, hvor tiltalte og Vidne 1 boede. Han ringede til
lægen og sagde, at det drejede sig om hans datter. Lægen sagde, at han bare
skulle komme med hende med det samme. Han pakkede Forurettede sammen
og lagde hende i liften. Han gik hen til lægen med hende.
Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er mor til Forurettede. Hun
og tiltalte var kærester i halvandet år fra 1. januar 2020 og frem til denne sag
startede.
Forurettede blev født en måned for tidligt. Fødslen gik, som den skulle. De tog
hjem dagen efter fødslen, fordi vidnet gerne ville hjem.
Hun blev gravid, imens tiltalte afsonede en dom. Det var ikke planlagt, at hun
skulle blive gravid. Tiltalte blev glad, da hun fortalte ham det, men han var
bekymret for, om han kunne forsørge barnet, og om han kunne finde ud af at
være far.
Der var ingen problemer med Forurettede i starten. Amningen fungerede dog
ikke, så hun fik flaske.
Vidnet ved ikke, om Forurettede var mere ked af det end andre børn.
Forurettede græd meget. Vidnet tænkte, at det var, fordi hun havde ondt i
maven. Hun talte med sin mor om det. Moderen foreslog forskellige ting, som
de kunne prøve for at afhjælpe det. Vidnet og tiltalte talte lidt om det. De talte
om, hvorfor Forurettede græd så meget.
Om dagen, når tiltalte tatoverede, så passede vidnet selv Forurettede. Tiltalte
passede hende så om natten. Vidnet var alene med Forurettede, når tiltalte
tatoverede om dagen. Tiltalte var alene med Forurettede, når vidnet var ude for
at handle.
Det var vidnet, der trøstede, når Forurettede græd. Få gange kunne tiltalte trøste
Forurettede. Tiltalte blev ked af det, når han ikke kunne trøste Forurettede.
Vidnet kunne se det på ham. Han blev ikke sur eller vred, når han ikke kunne
trøste hende. Han blev bare ked af det.
Vidnet bemærkede, at Forurettede havde nogle blå streger forskellige steder på
kroppen. Det kunne være på underarmen eller i blekanten. Vidnet var ikke klar
over, hvad det var. Hun troede, at Forurettede måske fejlede noget. Vidnet
side 8
huskede ikke, hvor lang tid der gik fra fødslen, og til hun første gang så sådan
et mærke. Hun og tiltalte talte om det. De undrede sig begge over det. De
nævnte det for sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken sagde ikke noget til
det.
Vidnet huskede ikke, om der havde været nogen episoder, hvor tiltalte havde
været alene med Forurettede, og Forurettede så var blevet meget ked af det.
Hun huskede ikke noget om en episode, hvor hun havde været ude for at ryge,
og Forurettede så var blevet meget ked af det.
Vidnet havde ikke bemærket noget særligt ved Forurettedes brystkasse. Det
var først dagen før, at de kom på sygehuset med Forurettede, at hun
bemærkede en lyd fra Forurettedes brystkasse. Det var ikke noget, der virkede
til at genere Forurettede.
Den 28. april 2021 skulle hun i byen med sin mor. Tiltalte ringede til hende.
Han ringede måske tyve minutter efter, at hun var taget afsted. Han sagde, at
der var noget galt med Forurettede. Han sagde, at han ikke kunne røre ved
hende, uden at hun græd. Vidnets mor sagde, at tiltalte skulle tage til lægen
med Forurettede.
Tiltalte ringede, da han havde været ved lægen. Han samlede vidnet op, og de
kørte til sygehuset. Hun ved ikke, om de talte om, hvad der var sket, imens de
var på vej til sygehuset.
Da de kom til sygehuset, og Forurettede blev undersøgt, fik de at vide, at der
var flere brud på Forurettedes knogler. Vidnet blev ked af det. Tiltalte virkede
uforstående over det. Hun ved ikke, om hun og tiltalte talte om det ude på
sygehuset.
Forurettede skulle på Herlev Sygehus til yderligere undersøgelser. Tiltalte kørte
med i ambulancen. Vidnet kørte bagefter sammen med sin far. Hun bliver
dårlig over sådan noget med ambulancer og sygehuse, så hun kunne ikke køre
med i ambulancen.
Da de fik at vide, at der også var gamle brud på Forurettedes knogler, blev
vidnet ked af det igen. De fik også at vide, at der var blødninger i hjernen på
Forurettede. Hun huskede ikke, om hun og tiltalte talte om, hvad der kunne
være sket.
Vidnet har ikke udsat Forurettede for vold. Hun tror ikke på, at tiltalte har udsat
Forurettede for vold. Vidnet ved ikke, hvad der kan være sket med Forurettede.
Da hun blev anholdt på sygehuset, gik hun i chok.
Hun har ikke talt med sin mor om det. Hun har talt med sin veninde, Vidne 4,
side 9
om, hvad der kunne være sket med Forurettede. Vidne 4 fortalte, at barnet
kunne få skader, hvis det blev tabt.
Foreholdt fil 1, side 398 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 3. april 2021)
har vidnet forklaret, at hun søgte på ”marmorering” , fordi sundhedsplejersken
havde sagt, at Forurettede havde meget marmorering.
Foreholdt fil 1, side 401 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 7. april 2021)
har vidnet forklaret, at hun søgte på ”røde pletter på huden” , fordi hun ville
finde ud af, hvad der kunne være galt med Forurettede. Hun måtte jo fejle
noget.
Foreholdt fil 1, side 403 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 7. april 2021)
har vidnet forklaret, at hun søgte på ”røde plamager på huden” , fordi hun ledte
efter en forklaring på Forurettedes mærker.
Foreholdt fil 1, side 414 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "mistillid til sin mand", fordi hun
havde mistanke om, at han så andre kvinder. Der var en pige, som han skulle
tatovere på ballen. Det havde vidnet svært ved at håndtere.
Foreholdt fil 1, side 415 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "baby blå mærker", fordi hun ville
finde ud af, hvorfor Forurettede havde streger på kroppen.
Foreholdt fil 1, side 416 - 431 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14.
april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "blå mærker spædbarn"for at
finde ud af, hvorfor Forurettede havde de blå streger på kroppen. Det var for at
finde en forklaring på, hvad der kunne være galt med Forurettede.
Foreholdt fil 1, side 442 - 443 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 28.
april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "børn der nemt brækker
knogler", fordi de på sygehuset havde sagt, at Forurettede havde brækket flere
knogler. Hun ville finde ud af, hvad det var, Forurettede fejlede.
Foreholdt fil 1, side 447 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 28. april
2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "hvad gør kommunen når de får en
underretning", fordi hun tænkte, at det kunne være, at det ville ske.
Foreholdt fil 1, side 456 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om hun har læst en artikel om et
barn, der havde skader.
Foreholdt fil 1, side 459 (googlesøgning fra Vidne 1's telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have læst artiklen.
Hun tog billeder af de skader, som Forurettede havde. Det var meningen, at
side 10
hun ville vise billederne til sundhedsplejersken.
Foreholdt fil 1, side 559 (foto af Forurettede) har vidnet forklaret, at hun ikke
har set de anførte skader på Forurettede.
Foreholdt fil 1, side 563 (foto af Forurettedes ben) har vidnet forklaret, at hun
ikke havde bemærket mærker på Forurettedes ben.
Foreholdt fil 1, side 592 (foto af Forurettedes ansigt) har vidnet forklaret, at
hun ikke har set de påståede mærker.
Da de var på sygehuset med Forurettede, havde hun ingen mistanke om, at
Forurettede kunne være udsat for vold. Hun ved ikke, om hun har talt med
tiltalte om sagen, efter at de havde været på sygehuset. I starten, da tiltalte var
blevet varetægtsfængslet, talte de sammen et par gange i telefon. Hun ved ikke,
om de talte om, hvad der var sket.
Vidnet ved ikke, om der var noget, der indikerede, at tiltalte ikke vidste, hvad
der var sket med Forurettede.
Foreholdt fil 1, side 57, 2. sidste afsnit (afhøringsrapport af 17. juni 2021) har
vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet. Hun
husker ikke i dag, om hun har hørt Forurettede græde meget højt, når hun har
været ude for at ryge.
Foreholdt fil 1, side 58, 1. afsnit (afhøringsrapport af 17. juni 2021) har vidnet
forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun
plejede altid lige at kigge ind ad vinduet, hvis hun kunne høre Forurettede
græde, når hun var udenfor.
Hun har aldrig oplevet tiltalte være voldsom i sin måde at være sammen med
Forurettede på.
Tiltalte har et dårligt ben. Det betyder, at han somme tider pludseligt får ondt i
benet.
Hun og tiltalte er ikke længere kærester. Hun bebrejder ham, at hun har mistet
sin datter. Det gør hun på baggrund af de ting, som tiltalte selv har fortalt.
Forurettede bor nu hos en plejefamilie. Hun har samvær med Forurettede en gang
om ugen. Forurettede har det godt og er alderssvarende.
Puslebordet er indrettet, så der ved siden af bordet står en kurv, hvor bleerne
ligger øverst. Der lå også vådservietter i kurven.
Hun har ikke opholdt sig i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har ikke
flyttet rundt på ting i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har måske været
der for at hente nogle ting en enkelt gang.
side 11
Hun ved ikke, hvor ofte sundhedsplejersken kom i hjemmet. Hun kom der ofte.
Forurettede fik hver gang taget alt tøjet af. Sundhedsplejersken sagde, at
Forurettede var, som hun skulle være.
Hun ved ikke, hvorfor hun har søgt på præcis de samme ting på google flere
gange i træk. Måske var det, fordi hun i første omgang ikke fandt noget, som
hun kunne bruge til noget. Så søgte hun igen. Hun bruger google meget.
Foreholdt fil 1, side 154 (foto af puslebordet) har vidnet forklaret, at der plejede
at ligge vådservietter og bleer på bordet ved siden af puslepuden. Når vidnet
skulle skifte Forurettede, så lagde hun Forurettede på puslepuden og lagde en
hånd på hendes mave, imens hun fandt de ting, som hun skulle bruge til at
skifte hende med. Da Forurettede var seks uger gammel, kunne hun ikke vende
sig rundt.
Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er sundhedsplejerske og
kom i hjemmet hos tiltalte og Vidne 1. Hun kom første
gang i hjemmet den 1. marts 2021. Jordemoderen havde bedt om, at
sundhedsplejersken skulle være særligt opmærksom i tiltaltes og Vidne 1's
tilfælde, fordi tiltalte lige var blevet løsladt fra afsoning af en fængselsstraf. Det
er normal procedure.
Vidnet besøgte familien igen, da Forurettede var blevet født. Hun besøgte dem
den 16. marts 2021. Ved det besøg var der intet at bemærke. Det var en sød og
kærlig familie, som tog sig godt af Forurettede.
Hun kom i hjemmet igen den 19. marts 2021. Der var ikke noget, der gav
anledning til bekymring.
Hun var også på besøg i hjemmet den 8. april 2021. Både Vidne 1 og tiltalte var
til stede.
Sidste gang, hvor vidnet var i hjemmet, var den 28. april 2021.
Ergoterapeuten var med, fordi Forurettede var født for tidligt. Vidnet kom kl.
11.00 og kørte igen kl. 12.30. Ergoterapeuten kørte kl. 12.00. Vidnet lagde
Forurettede på puslebordet. Forurettede blev helt afklædt. Forurettede havde to
røde mærker på brystkassen. Det havde hun haft fra fødslen. Det var
jordbærmærker. Der var øjenkontakt til Forurettede. Der var den kontakt, som
man kunne forvente til et barn i den alder. Hvis vidnet havde bemærket mærker
eller andet, så ville hun have skrevet det ned i sin journal.
Tiltalte og Vidne 1 havde ikke talt med vidnet om nogen former for mærker på
Forurettede. Vidnet ville have skrevet det ned, hvis det havde været tilfældet.
Foreholdt fil 1, side 154 (foto af pusleplads) har vidnet forklaret, at det var
side 12
sådan, at puslebordet så ud, når hun kom i hjemmet. Hun huskede ikke, om der
sædvanligvis stod noget på bordet ved siden af puslepuden. Hun har ikke været
med til at skifte Forurettede.
Vidnet har ikke talt med tiltalte eller Vidne 1 efter den 28. april 2021.
Tiltalte var god til at håndtere Forurettede. Både tiltalte og Vidne 1 virkede som
gode og rolige forældre. Vidnet er dog kun på besøg en time ad gangen. I sådan
en time kan man som forældre sagtens vise det forældrebillede som man
ønsker, uden at det nødvendigvis er sådan, virkeligheden ser ud.
Vidne 3 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Vidne 1's mor. Hun og
Vidne 1 har et godt forhold. De taler sammen næsten hver dag. De bor ikke
langt fra hinanden. Da Forurettede blev født, kom vidnet hos Vidne 1 og tiltalte
4-5 gange om ugen. Hun har kendt tiltalte siden december 2020, da han blev
løsladt fra fængslet og flyttede ind hos Vidne 1. Når tiltalte var hjemme hos
Vidne 1 på weekend fra fængslet, så hun ham der. Hun kender ham ikke særlig
godt. Hun har ikke noget udestående med ham.
Forurettede var meget lille. Hun blev født for tidligt. I starten var hun meget
nem og sov meget. Det ændrede sig dog, som tiden gik. Forurettede begyndte
at skrige meget. De fleste gange vidnet var hos Vidne 1 og tiltalte, sov
Forurettede dog. Når Vidne 1 og tiltalte var på besøg hos vidnet med
Forurettede, så var Forurettede rolig og skreg ikke.
Vidnet og Vidne 1 talte om, at det kunne være, at Forurettede havde kolik.
Vidne 1 var bekymret for, om Forurettede fejlede noget.
Vidnet har ikke talt med tiltalte om, hvorfor Forurettede skreg så meget.
Vidnet havde indtryk af, at tiltalte og Vidne 1 var gode til at deles om
opgaverne med Forurettede.
Vidnet har været med til at skifte og pusle Forurettede. Hun har set nogle
bittesmå mærker på Forurettedes ankel og den ene underarm. Hun har set
mærkerne flere gange. Hun sagde til Vidne 1, at Vidne 1 skulle tage billeder af
mærkerne og vise dem til sundhedsplejersken.
Den 28. april 2021 kom vidnet hjem til tiltalte og Vidne 1 kl. 14.30. Hun og
Vidne 1 skulle ud og handle. Tiltalte virkede lidt mut eller deprimeret. Vidnet
sagde til Vidne 1, at tiltalte virkede deprimeret. Vidne 1 slog det hen og sagde,
at det havde hun ikke bemærket. Det var første gang, at vidnet havde kunnet
aflæse tiltalte. Han var ellers som en lukket bog.
En halv time efter, at vidnet og Vidne 1 var kørt, ringede tiltalte. Han sagde, at
Forurettede skreg helt vildt, og at han ikke kunne røre ved hende, uden at hun
skreg endnu mere. Vidnet sagde, at han skulle køre på lægehuset med
side 13
Forurettede. Vidnet og Vidne 1 talte ikke om, hvad der mon var sket.
Tiltalte ringede til Vidne 1 igen, da han var på vej til sygehuset med
Forurettede. Vidnet tog hjem. Vidne 1 tog med på sygehuset. Vidne 1 ringede
senere til vidnet. Hun sagde, at Forurettede havde brud på det ene ribben. Det
var et chok. De talte ikke om, hvordan bruddet var opstået.
Efterfølgende fik vidnet at vide, at der var flere brud på Forurettedes knogler.
Vidnet har først i retten ved grundlovsforhøret hørt tiltaltes forklaring på, hvad
der var sket med Forurettede. Hun var ikke klar over, at han havde tabt hende.
Hun forstår ikke, hvorfor han ikke havde sagt det med det samme, når det var
sket.
Vidne 1 betror sig ikke til vidnet, hvis hun har problemer, eller hvis der var
problemer i hendes forhold til tiltalte.
Vidnet har talt med tiltaltes forældre og søster om denne sag. De var slet ikke
klar over, at Forurettede havde skreget så meget.
Vidne 4 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Vidne 1's veninde. De
har kendt hinanden, siden de var 13 år. De har i perioder set hinanden mere end
i andre perioder. Efter at de begge har fået barn, har de ikke set hinanden så
meget, som de plejede. Når de har været sammen, efter de har fået børn, så har
de talt meget om børn.
Hun kender tiltalte en smule. Hun kender ham gennem hans søster, som hun er
ven med.
Vidnet har besøgt tiltalte og Vidne 1. Hun har været i hjemmet to eller tre
gange, efter at de fik Forurettede.
Vidne 1 syntes, at det var hårdt at være blevet mor. Vidne 1 talte om, at
Forurettede var ked af det om natten. I starten tænkte vidnet ikke, at der var
noget galt med Forurettede. Men som tiden gik, blev vidnet bekymret for, om
Vidne 1 kunne klare opgaven som mor, fordi Forurettede havde nogle
maveproblemer og græd meget. Vidne 1 havde det meget svært med, at hun
ikke fik sin søvn om natten. Vidnet tænkte, om Vidne 1 måske havde en
fødselsdepression.
Vidnet opfattede det som om, at Vidne 1 og tiltalte havde et fint forhold. Hun
talte ikke med Vidne 1 om det.
Tiltalte har aldrig været voldelig eller sur på vidnet. Hun ved fra venner og
bekendte, at han har været voldelig før i tiden. Hun har aldrig set ham
opfarende eller voldelig overfor Vidne 1 eller Forurettede. Hun har aldrig set
mærker eller andre skader på Forurettede.
side 14
Vidnet kørte en dag tiltalte, Vidne 1 og Forurettede på sygehuset. Forurettede
havde ondt i maven. Det var noget tid før den 28. april 2021.
Forurettede var en fin lille pige. Hun kiggede dog meget opad, så det var svært
at få øjenkontakt med hende. Men ellers bemærkede vidnet ikke noget
usædvanligt ved Forurettede.
Vidnet og Vidne 1 har talt om vold mod børn. Det var i forbindelse med et
opslag på Facebook, hvor en mor havde tabt sit barn. Vidne 1 var bange for, at
tiltalte skulle tabe Forurettede, fordi hans ben somme tider svigtede ham. De
har ikke talt om ruskevold mod børn.
Foreholdt fil 1, side 133, 4. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet
forklaret, at det må være misforstået af betjenten. Hun har ikke en veninde, der
har rusket sin søn. Det var noget, som hun havde fra en artikel på nettet.
Foreholdt fil 1, side 133, 8. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet
forklaret, at hun aldrig havde troet, at der ville ske noget med Forurettede. Hun
tror på det bedste i folk.
Vidnet har talt med sin mor om, at hun var bekymret for Forurettede. Det var i
forbindelse med, at Vidne 1 havde ringet og sagt, at Forurettede havde været
meget ked af det.
Foreholdt fil 1, side 134, 7. afsnit (afhøringsrapport af 28. juni 2021) har vidnet
forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet.
Vidnet og Vidne 1 så ikke hinanden så meget på det tidspunkt. De havde begge
små børn, og der var ikke meget overskud.
Vidnet havde indtryk af, at Vidne 1's og tiltaltes forhold var fint. Selvfølgelig
kan der opstå knas i forholdet, når man får børn, men hun opfattede det ikke
som om, at der var noget usædvanligt i forholdet.
Statsobducent Vidne 5 har som vidne forklaret blandt andet, at hun arbejder
som statsobducent på Retsmedicinsk Institut. Statsobducenten er den faglige
ansvarlige for Retsmedicinsk Institut. Hun er uddannet læge og speciallæge i
retsmedicin og har arbejdet i faget i over 25 år. Hun har arbejdet som
statsobducent siden 2017.
De erklæringer, som vidnet har lavet, har hun lavet på baggrund af de
undersøgelser af Forurettede, som hendes kollegaer har foretaget.
Barnet havde en del ribbensbrud på venstre side og et enkelt brud på højre side.
Der var ved nogle af bruddene tegn på callusdannelse, som er opheling
side 15
af knoglerne. Når et knoglebrud opheles, så dannes der en hård skorpe hen over
bruddet. Ved andre af bruddene var der ikke samme tegn på opheling, hvilket
må indikere, at bruddene er sket ved mindst to adskilte episoder. Bruddene
indikerede også, at der må have været påført en vis kraft på ribbenene. Der er
mere elasticitet i bløde knogler, som små børn har. Det har derfor krævet en vis
kraft at påføre brud på ribbenene.
Foreholdt fil 1, side 178 (skitser med markering af brud på knogler) har vidnet
forklaret, at bruddene sad tæt på rygsøjlen i venstre side. Et enkelt brud sad på
højre side. Hvis barnet er blevet klemt rundt om overkroppen, så vil brud på
ribben typisk opstå der, hvor fingrene på den hånd, der holder om barnet,
sidder. Det vil typisk være på ryggen. Vidnet kunne ikke helt præcist
tidsangive, hvor gamle bruddene var. Callusdannelse på et brud vil dog typisk
opstå ca. 10 til 14 dage efter, at bruddet er sket. I denne sag kan vidnet ikke
sige noget om, hvor store bruddene på ribbenene var.
Blå mærker opstår ved stump vold, som er stød eller slag mod huden. Et blåt
mærke er en blødning i underhuden. De blå mærker på barnets bug havde en
farve, der indikerede, at de var højest et til to døgn gamle.
Foreholdt fil 1, side 179 (skitse med markering af blå mærker) har vidnet
forklaret, at de blå mærker var grupperede og sad tæt på hinanden. Det kunne
indikere, at det var mærker fra fingre, der havde klemt på huden.
Hjernen ligger inde i kraniet. Hjernen er først omkranset af den bløde
hjernehinde. Derefter kommer den hårde hjernehinde. Når der er blødninger
under den hårde hjernehinde, så vil det typisk være, fordi der har været opstået
overrivning af nogle af de kar, som forsyner hjernen med blod. Blødningen vil
typisk lægge sig mellem de to hjernehinder.
Grunden til, at det i denne sag er konkluderet, at blødningerne i hjernen er
opstået ved slag eller anslag mod kraniet, er, at blødningerne sad samlet i den
ene side af hjernen. Ved ruskevold vil blødningen oftest være spredt ud i hele
hjernen, og der vil oftest være tegn på blødning i øjenbaggrunden. Blødningen
dækkede hele den venstre siden af storhjernen. Det vil sige, at den gik fra
panden hen over issen og ned i nakken.
Et enkelt kraftigt ryst med hovedet ville ikke kunne forårsage den slags
blødning, som barnet havde. Hvis der er tale om ruskevold, så skal der flere end
et rusk frem og tilbage til, for at hjernen vil begynde at køre i en anden rytme,
end hovedet gør, og på den måde blive slået mod kraniet. Det mærke, som
barnet havde i panden, er opstået ved slag eller anslag. Vidnet kan ikke med
sikkerhed sige, om det var det slag, der havde været årsag til blødningen i
hjernen.
Overrivningen af ledkapslen ved låret og venstre underarm ses hos små børn,
der har været udsat for vold ved træk eller riv. Bruddene kan også opstå ved
side 16
kraftig ruskevold. Man behøver derfor ikke have haft fat i ben eller arm, for at
den slags skade kan opstå.
Hvis et barn tabes, så vil det kunne få underhudsblødninger, der hvor det
rammer, når det lander. Hvis barnet ikke når at ramme noget, fordi det gribes,
inden det lander, så vil der typisk ikke opstå skader. Hvis barnet gribes, så kan
der forekomme blå mærker, der hvor man har taget fat, når man har grebet
barnet, hvis man har taget hårdt fat. Brud på ribben vil ikke opstå ved tab af
barn. Hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt
uforholdsmæssigt hårdt om barnet.
"Battered child syndrome" er en lægelig betegnelse for, at et barn har været
udsat for vold.
Barnet er blevet undersøgt for, om der kunne være nogen former for
sygdomme, herunder blødningsforstyrrelser og stofskiftesygdomme, som
kunne være årsag til blødningen i hjernen. Det var der ikke i dette tilfælde.
Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere end to episoder, der har
været årsag til knoglebrud og blødninger i hjernen. Det kan dog ikke
udelukkes, at der har været flere hændelser.
Der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjernen på en
baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter og op til en meters
højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der
skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne
opstå.
Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om eventuelle varige mén.
Man kan ikke sige noget om, om der kommer varige mén på ribbenene, men
det er vurderet, at det næppe vil være tilfældet.
I forhold til blødningen i hjernen, er det for tidligt at sige noget om, om der vil
komme varige men. Der kan over tid opstå rigtig mange komplikationer, både
motorisk og indlæringsmæssigt. Det er et lille barn, som skal igennem mange
udviklinger i hjernen endnu. Lægefagligt kan man ikke på nuværende tidspunkt
sige noget om, om barnet vil få mén af blødningen i hjernen, fordi det stadig er
så tidligt i barnets liv. Den risiko for varige mén, som der er, kan hænge
sammen med størrelsen på blødningen i hjernen.
Blødningens størrelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvor hårdt anslaget
mod hovedet har været. I denne sag har vidnet ikke nogen forudsætninger for
ud fra blødningens størrelse at kunne udtale sig om, hvor hårdt anslaget har
været.
Når noget "taler for", så hænger det sammen med, at vidnet og kollegaerne ikke
har set handlingen ske. Derfor kan de ikke med sikkerhed sige, hvad der
side 17
er sket, men de kan på de skader, som barnet har, give et bud på forskellige
årsager til skadernes opståen.
Når man kigger efter blødninger ved øjnene og i nethinderne, så gør man det
for at finde ud af, om barnet har været udsat for ruskevold. Blødninger på
nethinden eller i øjenbaggrunden vil understrege eller underbygge, at barnet har
været udsat for ruskevold. Selvom der ikke er blødninger ved øjnene, så kan det
alligevel ikke udelukkes, at barnet har været udsat for ruskevold.
Ruskevold vil typiske give en blødning i hjernen, som er spredt over hele
hjernen.
I denne sag vil det være usandsynligt, at barnet er blevet tabt og grebet ud efter,
når man ser på de skader, som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet
to gange, og at man begge gange har grebet barnet og taget om det på en
uforholdsmæssigt hård måde.
Der er flere skadestyper på barnet. Bruddene og blødningerne kan være
opstået ved salg eller anslag, fast greb om brystkassen eller eventuelt
ruskevold.
Foreholdt fil 2, side 6, 4. afsnit (Retsmedicinsk Institut - Personundersøgelse
supplerende den 25. oktober 2021 - Forurettede) har vidnet forklaret, at
tidsangivelsen skal regnes fra det tidspunkt, hvor scanningerne af barnet er
foretaget, altså fra den 29. april 2021.
Det vil være usandsynligt, at ribbensbruddene skulle være opstået under
fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen.
Der kan godt opstå blødninger i hjernen under fødslen. Det vil dog typisk være
inde i hjernen og ikke en blødning, der sidder udenpå hjernen, som det er
tilfældet i denne sag.
En blødning mellem hjernehinderne oftest opstår ved et traume, eller hvis der
har været en bristning af en pulsåre.
Der er altid et vist faremoment ved at få en blødning i hjernen. Hvis det er en
meget alvorlig blødning, så vil man tømme hjernen for blødningen. Det har
man ikke gjort i denne sag.
Barnet kan have været i livsfare.
Vidne 6 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er Forurettedes plejemor.
Hun kendte ikke tiltalte og Vidne 1, inden hun blev plejemor for Forurettede.
Den 29. april 2021 fik hun besked om, at hun skulle have Forurettede i pleje. Et
par dage efter skulle hun møde op på sygehuset, hvor Forurettede var indlagt.
Hun fik Forurettede hjem til sig den 6. maj 2021.
side 18
Forurettede var stadig indlagt på sygehuset i en åben indlæggelse, så
Forurettede skulle ind til yderligere undersøgelser et par dage efter.
Det var meningen, at Forurettede skulle indlægges til observation igen i
oktober 2021. Den tid blev dog aflyst og er nu rykket til den 16. december
2021. Forurettede skal ikke scannes ved den indlæggelse. Men det kan være, at
der bliver taget en beslutning herom ved undersøgelsen.
Da vidnet fik Forurettede hjem, græd Forurettede meget. Det gjorde hun de
første par uger. Hun virkede meget smerteforpint. Vidnet fik Panodil med hjem
fra sygehuset, som hun skulle give Forurettede hver fjerde time.
Vidnet har haft mange små børn i pleje.
Forurettede er sensitiv, men hvis hun er i sine faste rammer og er sammen med
vidnet og vidnets mand, så kan Forurettede det, som hun skal kunne i forhold
til sin alder.
Vidnet er med, når tiltalte og Vidne 1 har samvær med Forurettede. Det har gået
godt. Vidnet har indtryk af, at tiltalte håndterer Forurettede fint. Han virker
omsorgsfuld overfor Forurettede, som smiler til tiltalte. Forurettede kan have
lidt svært ved at falde til ro efter samvær med forældrene.
-o0o-
Retsmedicinsk Institut har den 29. april 2021 udarbejdet personundersøgelse af
Forurettede. Det fremgår heraf blandt andet:
"På begæring af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har instituttet
ved undertegnede Læge den 29-04-2021 kl. 16:00 foretaget undersøgelse
af Unavngiven pige. CPR nr. 2.
Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet, men af det af
politiet mundtligt oplyste fremgik, at undersøgte muligt havde været
udsat for vold, og politiet ønskede en undersøgelse for tegn herpå.
Der er efterfølgende indsendt følgende dokumenter i sagen:
Journaludskrifter fra sundhedsplejerske og egen læge samt
journalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital.
Den retsmedicinske undersøgelse foregik på Børneafdelingen, Herlev
Hospital. Til stede ved undersøgelsen var Overlæge, Retsmedicinsk
Institut, sygeplejerske Person 1, Børneafdelingen, Herlev Hospital samt
Person 2 og
side 19
Person 3, begge fra Guldborgsund Socialforvaltning.
Person 2 oplyste forud for undersøgelsen, at der var givet mundtligt
samtykke til undersøgelsen fra undersøgtes mor. Undersøgtes forældre
var ikke til stede ved selve undersøgelsen, idet de forud for denne var
blevet sigtet af politiet. Forældrene kunne derfor ikke informeres om
undersøgelsens formål og om, at de vanlige regler for lægers
tavshedspligt ikke var gældende, og at der i undersøgelsesforløbet
eventuelt ville blive optaget fotos.
Om hændelsesforløbet oplyste politiet mundtligt forud for undersøgelsen,
at undersøgtes far om eftermiddagen den 28-04-2021 havde rettet
henvendelse til egen læge, idet undersøgte lavede en mærkelig lyd, når
hun trak vejret. Egen læge havde henvist til Børneafdelingen, Nykøbing
Falster Sygehus, hvor man havde påvist flere ribbensbrud på et
røntgenbillede af brystkassen. Undersøgte var derfor blevet overflyttet til
Herlev Hospital.
Af journaludskrifter fra sundhedsplejerske samt hospitalsjournalmateriale
fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital fremgår, at undersøgte
var født vaginalt den Dato, fire uger før termin. Graviditet og fødsel i
øvrigt havde været normal. Undersøgte blev efterfølgende set af en
sundhedsplejerske den 16-03-21, den 19-03-21 og den 08-04-21, hvor
hun blev vurderet sund og rask.
Den 16-04-21 blev undersøgte af egen læge henvist til Børneafdelingen,
Nykøbing Falster Sygehus, grundet sløvhed. Man fandt ved
undersøgelsen ingen abnorme fund og konkluderede, at sløvheden
skyldtes overspisning.
Den 28-04-21 blev undersøgte igen set af sundhedsplejersken i
forbindelse med hjemmebesøg. Undersøgte var sovende under det meste
af besøget, men fremstod i øvrigt upåfaldende. I forbindelse med vejning
var undersøgte afklædt, og man bemærkede herved ingen "synlige blå
mærker". Senere samme dag henvendte undersøgtes far sig til egen læge,
da undersøgtes brystkasse "føltes mærkelig''. Egen læge indlagde
undersøgte akut på Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor
man foretog røntgenfotografering af brystkassen. Undersøgelsen viste
brud på flere ribben. Undersøgte blev grundet mistanke om mulig påført
vold overflyttet til specialistafdeling på Herlev Hospital. Ved
lægeundersøgelsen på Herlev Hospital fandtes undersøgte sovende, men
grædende og tydelig smerteforpint ved bevægelse og håndtering. Der sås
i alt tre "blå mærker" på huden lokaliseret
side 20
henholdsvis i højre side af panden, på venstre side af bugen og på
ydersiden af venstre sædebalde. I mundhulen fandtes "små størknede
blødninger"svarende til det øvre læbebånd. Undersøgtes forældre oplyste,
at undersøgte ikke var blevet tabt og at de ikke vidste, hvordan skaderne
kunne være opstået fraset at de havde bemærket, at undersøgte nogle
gange var kommet til at rive sig ved læbebåndet.
Den 29-04-2021 blev der foretaget CT-skanning af hovedet. Herved
fandtes flere mindre blodansamlinger under den hårde hjernehinde
lokaliseret over venstre pande- og nakkelap, og med mulig
blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre nakkelap
samt en mulig blødning ud i selve hjernevævet i venstre pandelap. Der
påvistes ingen kraniebrud.
Den 29-04-2021 blev der ligeledes foretaget undersøgelse af
øjenbaggrunden. Herved fandtes normale forhold og ingen blødninger i
nethinderne.
Den 03-05-2021 udførtes røntgenundersøgelse af skelettet,
såkaldt helkropsrøntgen. Der påvistes følger efter tidligere brud af højre
7. ribben og venstre 5. og 6. ribben med tegn på heling
med såkaldt callusdannelse. Desuden fandtes muligt
nytilkomment brud af venstre 6. ribben lokaliseret i det begyndende
ophelede ældre brud samme sted. Derudover fandtes brud af nyere dato af
venstre 7.- 10. ribben, disse brud var uden såkaldt callusdannelse og
således uden tegn på heling. Samtlige ribbenbrud var lokaliseret bagtil tæt
ved rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte
røntgenundersøgelse af brystkassen på Nykøbing Falster Sygehus den 28-
04-2021 påvistes ingen nytilkomne brud.
Ved røntgenundersøgelse af skelettet i øvrigt sås tegn på følger
efter ældre brud på skaftet (midt på diafysen) af venstre
underarmsknogle (spolebenet). Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen
på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af
venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner.
Den 05-05-2021 blev der foretaget MR-skanning af hjernen og af
rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte CT-skanning fra den
29-04-2021 påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med
komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel
(pande-, isse og nakkelap). Desuden
sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde
hjernehinder over venstre pande-og isselap. Der fandtes ingen
blodansamlinger i selve hjernevævet eller i hjernens
side 21
hulrumssystem. Der påvistes ingen knoglebrud og rygsøjlen var
upåfaldende.
Den 11-05-2021 blev udført metabolisk screening for
emzymdefekten Glutaryl-CoA dehydrogenase. Denne fandtes normal.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 6 uger gammel pige med aldersvarende udseende,
normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Der blev ikke foretaget
opmåling af hovedomfang eller længde, og der blev ikke målt kropsvægt,
men denne var ved indlæggelsen blevet målt til 4300 gram, hvilket er
normalt for alderen. Undersøgte var sovende det meste af undersøgelsen
og svær at vække. Det var ikke muligt at opnå øjenkontakt. Undersøgte
blev flere gange let urolig, men kunne beroliges med sukkervand.
Undersøgte reagerede skønsvist naturligt ved berøring og bevægede alle
fire lemmer frit med skønsvist normal muskelkraft. Undersøgte kunne
kortvarigt ligge i bugleje, men kunne ikke løfte hovedet frit fra
underlaget. Der kunne ikke mærkes løshed af brystkassen eller skurren
fra ribbenene i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgte fremstod
muligt smertepåvirket ved forsigtigt dybt tryk langs muskulaturen på
rygraden samt på brystkassen, men ikke ved forsigtigt tryk på begge anne
og ben.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i
mundslimhinden. Øjnenes bindehinder og trommehinderne kunne ikke
undersøges.
Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Det øvre læbebånd var fortykket,
men uden indkærvninger eller slimhindebristninger.
Af tegn på vold påvistes:
1. I mundhulen, på indersiden af venstre kind, en rødlig, skarpt afgrænset
slimhindeafskrabning, der målte skønsvist 0,5 x 0,5 cm.
2. På højre side af næsen, en aflang, overfladisk, rødlig, ikke
skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,3 x 0, 1 cm.
3. I højre side af panden, en rund, uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig
underhudsblødning, der målte 1,5 cm i diameter.
4. På venstre side af bugen, lige under nederste ribbenskant, en
side 22
aflang, skråt forløbende, brunlige, uskarpt afgrænset
underhudsblødning, der målte 0,8 x 0,5 cm.
5. På venstre side af bugen, i et område målende 2 x 2 cm, tre
uregelmæssigt formede, uskarpt afgrænsede, brunlige
underhudsblødninger, der målte fra 0,3 cm i diameter til 0,4 x 0,3 cm.
6. På venstre side af lænden og øverst på venstre sædebalde, en
tilnærmelsesvis trekantet, længdegående, uskarpt afgrænset, blåviolet til
brunlig underhudsblødning, der målte 4,5 x 3 cm.
Af tegn på sygdom påvistes på venstre side af brystkassen og bugen to
røde, skarpt afgrænsede, let over hudens niveau hævede karsvulster,
såkaldte jordbærmærker, med en diameter på l og 0,5 cm.
Der var ingen særlige kendetegn.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 29-04-2021 kl. 16:00 af unavngiven pige, CPR nr.
2 fandtes en efter det oplyste 6 uger gammel pige med alderssvarende
udseende, normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Undersøgte
var sovende under det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det
var vanskeligt at opnå øjenkontakt. Det skønnedes, at
bevidsthedsniveauet var nedsat i forhold til hvad der er normalt for
alderen. Hun fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt tryk på
brystkassen.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden eller andetsteds.
Det øvre og nedre læbebånd var intakte.
Af tegn på vold påvistes en slimhindeafskrabning på indersiden af venstre
kind (1), en hudafskrabning på næsen (2) samt underhudsblødninger i
panden (3), på bugen (4,5) og på lænd/ sædebalde (6). Læsion 1 og 2 var
friske, de øvrige læsioner knapt friske. Af det fremsendte
hospitalsjournalmateriale fra Herlev Hospital og Nykøbing Falster
Sygehus fremgik, at undersøgte blev akut indlagt på mistanke om
ribbensbrud den 28-04-2021. Ved røntgenundersøgelser foretaget den 28-
04-2021 og den 03-05-2021 påvistes et muligt friskt brud af venstre 6.
ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben. Derudover
fandtes følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6.
ribben samt desuden på skaftet af venstre underarmsknogle
side 23
(spolebenet). Samtlige ribbensbrud var lokaliseret bagtil ved rygsøjlen.
Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af
højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle
(spolebenet), såkaldt CML læsioner.
Ved yderligere billeddiagnostiske undersøgelser (CT-og MR-skanning af
hjernen) påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med
komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel.
En nærmere aldersvurdering af blødningskomponenterne under den hårde
hjernehinde er ikke angivet i de foreliggende skanningsbeskrivelser.
Ved undersøgelse af øjenbaggrunden den 29-04-2021 fandtes ingen
blødninger i nethinderne.
Samlet set må det på det foreliggende konkluderes. at de påviste læsioner
er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation
taler for, at det kan dreje sig om påført vold
- battered child syndrome.
De ved den udvendige undersøgelse påviste underhudsblødninger i højre
side af panden (3) og på venstre lænd/sædebalde (6) kan være opstået ved
slag eller anslag. Underhudsblødningerne på bugen (4,5) var grupperede
og tætstillede og kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Om
opståelsesmåden for slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind
(I) og hudafskrabningen på næsen (2) kan intet sikkert siges.
Den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde må antages at
være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan
udelukkes.
Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en
opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen.
Afrivningerne af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre
lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet).
såkaldt CML læsioner, er en læsion type som, hos ikkemobile spædbørn,
hyppigt ses efter vold påført af anden person, typisk ved vrid under træk.
Billeddiagnostisk er midtskaftsbruddet på venstre
underarmsknogle, formentlig grundet opheling, ikke typebestemt, hvorfor
en mulig opståelsesmekanismen ikke kan angives nærmere. De påviste
læsioner, såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af
varierende alder, hvilket indikerer, at de er opstået ved flere, tidsadskilte,
episoder.
side 24
For yderligere præcisering af antallet af episoder kræves nøjere
tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hjernen og de påviste
knoglebrud. Med politiets accept vil instituttet foranstalte
en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale
(røntgen, CT og MR) af specialist på området.
Af det hidtidige fremsendte materiale fremgår, at den seneste
undersøgelse foretaget, som led i udredningen af undersøgte i
hospitalsregi, er udført den 11-05-2021. Instituttet har ikke modtaget
yderligere materiale i sagen siden. Der udestår fortsat svar på
undersøgelse for blødningsforstyrrelse, hvorfor denne erklæringens
konklusion er med forbehold for dette resultat.
Det anbefales, at ovennævnte undersøgelse for
blødningsforstyrrelser indhentes og fremsendes til Retsmedicinsk Institut.
Instituttet vil fremsende supplerende erklæring så snart resultaterne af de
manglende undersøgelser (undersøgelse for blødningsforstyrrelse og
revurdering af det billeddiagnostiske materiale) foreligger.
Efter aftale med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev der ikke
foretaget sporsikring eller udtaget yderligere materiale i forbindelse med
undersøgelsen.
..."
Af en supplerende personundersøgelse vedrørende Forurettede af 25. oktober
2021 fra Retsmedicinsk Institut fremgår blandt andet:
"Ved udstedelse af den retsmedicinske erklæring 05.01.287.21 den 09-07-
2021 forelå ikke svar på alle planlagte og udførte undersøgelser.
Der resterede resultaterne af følgende undersøgelser:
• Undersøgelse for blødningsforstyrrelse
• Revurdering af det billeddiagnostiske materiale
Sidstnævnte revurdering var nødvendiggjort af, at der ved gennemgangen
af hospitalsjournalen i forbindelse med den oprindelige
personundersøgelse, fandtes, at de ved CT-, MR- og røntgenundersøgelse
påviste læsioner var af varierende alder, hvilket indikerede, at de er
opstået ved flere, tidsadskilte, episoder.
En yderligere præcisering af antallet af episoder fordrede en
side 25
nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hovedet og de
påviste knoglebrud, hvorfor Instituttet -efter anmodning fra Sydsjællands
og Lolland-Falsters Politi -fik foranstaltet en revurdering af det samlede
billeddiagnostiske materiale (røntgen, CT og MR) af specialist på
området.
Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital fremgår, at der i
perioden den 11-10-2021 til den 13-10-2021 blev foretaget revurdering
af tidligere billeddiagnostiske undersøgelser (foretaget i perioden den
28-04-2021 til den 11-05-2021).
Aldersvurdering af knoglebrud
Der fandtes tegn på brud af nyere dato svarende venstre 7.-10. ribben på
billedmateriale fra den 03-05-2021, og ingen nytilkomne ribbensbrud
sammenholdt med røntgenundersøgelse i et plan foretaget på Nykøbing
Falster Sygehus den 28-04-2021. Der fandtes et muligt frisk brud gennem
et begyndende ophelet brud på venstre 6. ribben, men da dette sås på en
såkaldt skråoptagelse af ribbenene, kan det ikke vurderes, om det var til
stede den 28-04-2021.
På billedmateriale fra den 03-05-2021 sås desuden tegn på
såkaldt CML læsion (afrivning af ledkapslen), af nyere dato, på den øvre
del af højre lårbensknogle og på den nedre del af venstre
underarmsknogle (spolebenet).
Derudover fandtes følger efter brud af ældre dato med tegn på heling med
såkaldt callusdannelse svarende til venstre 5.-6. ribben og højre 7. ribben
samt midt på venstre underarmsknogle (spolebenet). Sidstnævnte brud
kunne ikke typebestemmes.
Der fandtes ikke tegn på nytilkomne brud fra den 03-05-2021 til
kontrol røntgenundersøgelse af totalskelet, såkaldt
helkropsrøntgen, foretaget den 11-05-2021.
Tegn på heling med såkaldt callusdannelse viser sig efter cirka 10-14
dage.
Aldersvurdering af blodansamlingerne i hovedet
Jævnfør tidligere fremsendt personundersøgelseserklæring 05.01.287.21,
påvistes ved MR-skanning af hjernen den 05-05-2021, sammenholdt med
den tidligere udførte CT-skanning fra den 29-04-2021, blodansamling
under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder
lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse- og nakkelap).
Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde
hjernehinder over venstre pande- og isselap.
side 26
Ved revurderingen af ovennævnte billedmateriale blev foretaget
aldersvurdering af de ovenfor beskrevne blodansamlinger og
blodudtrædninger i hovedet.
Den venstresidige blodansamling under den hårde hjernehinde vurderedes
at have komponenter af fra over en måned til under en uge gamle.
De øvrige læsioner vurderedes at være over en måned gamle.
Undersøgelse for blødningsforstyrrelse
Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital, modtaget den 28-10-
2021, fremgår i notat fra den 02-06-2021, at samtlige foretaget
blodprøver fandtes uden tegn på underliggende sygdom. Således påvistes
normal Faktor VIII og IX og
fibrinogen, Faktor XIII samt Leukocyt Glutaryl-CoA-
dehydrogenase.
KONKLUSION:
I forlængelse af den tidligere fremsendte
personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 må det fastholdes, at de
påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal
og lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold - battered
child syndrome.
Ved de supplerende undersøgelser med blodprøver påvistes
normale forhold, og således ingen sygdomsbetinget årsag, som kan
forklare de påviste blodansamlinger i hjernen.
Revurderingen af det billeddiagnostiske materiale bekræftede at
de påviste læsioner, såvel blodansamlingerne i hovedet som
knoglebruddene, var af varierende alder, hvilket indikerede, at de er
opstået ved flere, tidsadskilte, episoder.
Angående aldersvurdering af de påviste knoglebrud fandtes tegn på
minimum en episode cirka 10-14 dage forud for den 28-04-2021, og tegn
på minimum en episode tæt på perioden den 28-04-2021 til den 03-05-
2021. Ud fra de foreliggende røntgenundersøgelser var det ikke muligt at
foretage yderligere aldersvurdering af bruddene.
Angående aldersvurdering af den påviste blodansamling i hovedet fandtes
denne at have komponenter af varierende alder; fra en uge til over en
måned gamle. De kan således være opstået ved to tidsadskilte hændelser,
om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde
hjernehinde kan forekomme -enten spontant eller i forbindelse med nyt,
mindre traume.
side 27
Samlet set må det således konkluderes, at der i forhold til de påviste
knoglebrud har været mindst to tidsadskilte hændelser, og i forhold til de
påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst en, og muligt to,
tidsadskilte episoder.
..."
Retsmedicinsk Institut har den 27. oktober 2021 besvaret Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politis spørgsmål til personundersøgelser af 29. april 2021 og
25. oktober 2021. Det fremgår heraf blandt andet:
"2.
Anklagemyndigheden forespørger til méngraden vedr.
undersøgte. Der anmodes om udtalelse/erklæring vedr. méngrad.
Svar 2:
Det må snarest antages, at de påviste læsioner, hvad angår
knoglebruddene samt de ved den udvendige undersøgelse påviste
voldstegn, næppe vil medføre betydelige mén.
Det forholder sig anderledes med de påviste læsioner i hovedet, idet de
påviste blodansamlinger og blodudtrædninger ikke kan udelukkes at
efterlade undersøgte med mén. Det er på nuværende tidspunkt ikke
muligt at udtale sig sikkert om omfanget af mén.
..."
Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet blandt andet
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 7. september 2016, efter straffelovens
§ 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder. Anket.
ved Østre Landsrets ankedom af 1. februar 2017, efter straffelovens § 244 og
§ 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 28. februar 2017, efter straffelovens §
244 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk.
4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag
1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43, jf. til dels straffelovens § 89, fængsel i
60 dage, løsladt den 5. juli 2017 mod en prøvetid på 2 år, reststraf 91
dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2019, efter straffelovens § 192 a,
stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf.
straffelovens § 81a, stk. 1 og færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54,
stk. 1, nr. 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.), jf. til dels
side 28
straffelovens § 89, fængsel i 4 år og 8 måneder, fællesstraf med reststraf
på 91 dage ved prøveløsladelse den 5. juli 2017, løsladt den 21. december
2020 mod en prøvetid på 3 år, reststraf 589 dage.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i exitprogram
i lidt over tre år. Det giver ham en ekstra mulighed for støtte, hvis livet går i
den gale retning. Han mener selv, at han er ude af de dårlige relationer. Han
færdes ikke i bandemiljøet. Han vil gerne i lære som tatovør. Han vil gerne
udnytte sine kreative evner. Han er tidligere straffet for grov vold. Det var et
værtshusslagsmål, da han var 17 eller 18 år gammel. Han er siden også dømt
for vold i en situation, hvor der var en person, der gerne ville slås med ham.
Den dom, som han fik på 4 år og 8 måneders fængsel, angik opbevaring af en
pistol i bandemiljøet.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. april 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
”Kendelse:
Alle nævninge og dommere udtaler:
Af retsmedicinsk personundersøgelse af 29. april 2021 fremgår blandt
andet, at Forurettede født Dato af tegn på vold havde knapt friske
underhudsblødninger på panden, bugen, lænd/sædebalde, muligt friskt
brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben,
samt følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6.
ribben, og på skaftet af venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen
på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af
venstre underarmsknogle, samt blodansamling under den hårde
hjernehinde med komponenter af forskellige alder lokaliseret over venstre
storhjernehalvdel.
Det fremgår endvidere af konklusionen i undersøgelsen, at de påviste
læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og
lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold – battered child
syndrome. Underhudsblødninger i panden og på lænd/sædebalde kan
være opstået ved slag eller anslag, mens underhudsblødningerne på bugen
var grupperede og tæt-stillede og kan muligt være opstået ved fast greb
om bugen. Blodansamlingerne under den hårde hjernehinde må antages at
være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan
udelukkes. Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for
en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af
ledkapslen er en læsionstype som,
side 29
hos ikkemobile spædbørn, hyppigt ses efter vold påført af anden person,
typisk ved vrid under træk. Opståelsesmekanismen ved bruddet på
venstre underarmsknogle kan ikke angives nærmere.
Af konklusionen i supplerende retsmedicinsk personundersøgelse af 25.
oktober 2021 fremgår blandt andet, at det fastholdes, at de påviste
læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og
lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold – battered child
syndrome. Vedrørende aldersvurderingen af de påviste knoglebrud
fandtes tegn på minimum én episode 10-14 dage forud for den 28. april
2021, og tegn på minimum én episode tæt på perioden den 28. april 2021
til den 3. maj 2021. Vedrørende aldersvurderingen af den påviste
blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af
varierende alder, fra en uge til over en måned gamle, således at de kan
være opstået ved to tidsadskilte hændelser, om end reblødning i en
eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme
– enten spontant eller i forbindelse med nyt, mindre traume, og at ingen
sygdomsbetinget årsag kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen.
Samlet set blev det konkluderet, at der i forhold til de påviste knogle-brud
har været mindst to tidsadskilte hændelser, og i forhold til de påviste
blodansamlinger i hovedet har været mindst én, og muligt to, tidsadskilte
episoder.
Retsmedicinsk Institut har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra
politiet vedrørende méngrad den 27. oktober 2021 blandet andet svaret, at
knoglebrud og de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn,
næppe vil medføre betydelige mén, men at de påviste blodansamlinger og
blodudtrædninger i hovedet ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte
med mén, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udtale sig
sikkert om omfanget.
Det er på denne baggrund bevist, at Forurettede blev påført de i
anklageskriftet anførte skader, at knoglebruddene blev påført ved mindst
to tidsadskilte hændelser minimum ca. 10-14 dage forud for den 28. april
2021 og omkring den 28. april 2021 til den 3. maj 2021, og at
blodansamlingerne i hovedet har været én og muligt to tidsadskilte
perioder, og var en uge til en måned gamle.
Tiltalte har frem til anden afhøring af politiet om aftenen den 28. april
2021 nægtet at have kendskab til, hvordan skaderne på Forurettede er
opstået, uanset at han flere gange direkte blev adspurgt, også om han
havde tabt hende eller lignende. Under den anden afhøring, i
grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret om
to episoder,
side 30
henholdsvis den 28. april og ca. 1 uge forinden, hvor han var alene med
Forurettede og tabte hende. I forbindelse med den første episode faldt han
- måske på grund af sin skade i benet - og tabte Forurettede på vej ud af
spisestuen efter at have skiftet hende på puslebordet. Han greb fat i
hendes overkrop og klemte nok til, men han husker ikke, hvordan
Forurettede vendte, og om hun ramte gulvet med hovedet. Forurettede
græd meget voldsomt, og der kom efterfølgende kliklyde fra hendes
brystkasse. Den 28. april 2021 tabte han Forurettede i forbindelse med, at
han satte hende på kanten af puslebordet, mens han støttede hendes hoved
med sin hånd, hvorefter hun faldt forover og ned fra puslebordet, da han
rakte ned efter nogle vådservietter i en trådkurv til højre for puslebordet.
Forurettede ramte hans knæ i faldet. Han greb hende, men han husker
ikke, hvordan hun vendte, og om hun ramte gulvet med hovedet.
Forurettede græd på en måde, som han aldrig havde hørt før, han kunne
mærke, at hendes brystkasse gav sig på en underlige måde, og hun sagde
kliklyde, når hun trak vejret.
Statsobducent Vidne 5 har forklaret blandt andet, at brud på ribben ikke
vil opstå ved tab af et barn, og hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev
grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. Det er
usandsynligt, at barnet er blevet tabt og grebet, når man ser på de skader,
som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet to gange, og at man
begge gange har grebet barnet og taget om det på en uforholdsmæssig
hård måde. Hun har endvidere forklaret, at der skal et forholdsvis kraftigt
traume til, for at en blødning i hjerne på en baby vil opstå. Man kan tabe
et barn fra en halv meter op til en hel meters højde, uden at den slags
blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et
kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå.
Derudover har hun forklaret, at det er usandsynligt, at ribbensbrud skulle
være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det
ved fødslen, og at blødning i hjernen i forbindelse med en fødsel typisk
vil være inde i hjernen og ikke en blødning uden på hjernen, som i denne
sag.
På baggrund af de lægelige oplysninger samt statsobducent Vidne 5's
forklaring lægger retten til grund, at de fundne skader på Forurettede ikke
kan være en følge af tiltaltes håndtering af Forurettede. Herefter, da
tiltales har afgivet skiftende forklaring om sit kendskab til skaderne på
Forurettede, og da tiltaltes forklaring herom fremstår usammenhængende,
præget af manglende hukommelse og detaljer om hændelsesforløbene, er
usandsynlig især for så vidt angår episoden den 28. april 2021 og i øvrigt
ikke giver en forklaring på alle de skader, som Forurettede er påført,
side 31
tilsidesættes tiltaltes forklaring om skadernes opståen i det hele som
utroværdig. Retten lægger herefter til grund, at de skader, som
Forurettede er påført, er fremkommet ved vold ved slag eller anslag i
hovedet og på kroppen, greb om bugen, klemning af brystkassen, vrid
under træk i lår og arm, og hårdhændet behandling og/eller ruskevold, og
at skaderne er påført Forurettede på i hvert fald to forskellige tidspunkter,
som ovenfor anført.
Retten finder det bevist, at volden er udøvet af tiltalte.
Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sundhedsplejerske Vidne 2, har
forklaret, at Forurettede var uden synlige skader og var upåfaldende i
forbindelse med besøget hos tiltalte og Vidne 1 om formiddagen den 28.
april 2021, ligesom tiltalte, Vidne 1 og Vidne 3 har forklaret, at der intet
var at bemærke vedrørende Forurettede, da Vidne 1 og Vidne 3 forlod
lejligheden om eftermiddagen samme dag, hvorefter tiltalte var alene med
Forurettede frem til tiltalte kort tid efter tog til lægen og herefter på
sygehuset, hvor skaderne på Forurettede blev konstateret.
Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte og Vidne 1 har forklaret, at
de var alene om at passe Forurettede, at Forurettede græd meget, at tiltalte
har temperament og havde svært ved at trøste Forurettede, at tiltalte flere
gange var alene med Forurettede, herunder blandt andet under de to
episoder, som tiltalte har forklaret om, og at Forurettede forud for den 28.
april 2021 havde blålige mærker eller streger og sagde kliklyde, når hun
trak vejret. Derudover har retten lagt vægt de foreviste fotos af blå
mærker på Forurettede, på Vidne 1's gentagne søgninger på nettet
vedrørende blå mærker og lignende i løbet af april 2021 samt samtalen
med veninden Vidne 4 om tab af børn, og at Vidne 3 har forklaret, at hun
flere gange har set mærker på Forurettede.
Henset til karakteren af den udøvede vold, der utvivlsomt er omfattet af
straffelovens § 245, stk. 1, kan volden tilregnes tiltalte som forsætlig.
Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
1, ved at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
4 nævninge og de 3 juridiske dommere udtaler:
Under hensyn til farligheden og grovheden af den udøvede vold, der blev
begået i hvert fald på to forskellige tidspunkter op til Forurettede var 6
uger gammel, og efter oplysningerne om, at
side 32
Forurettede kan have været i livsfare på grund af blødningerne under den
hårde hjernehinde og efterfølgende var indlagt, og da der fortsat er risiko
for, at Forurettede vil få varige mén for så vidt angår blødningerne i
hjernen, er forholdet efter en samlet vurdering af en så grov beskaffenhed,
at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Disse voterende
stemmer derfor for, at forholdet er omfattet af straffelovens § 246, jf. §
245, stk. 1, uanset at der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret
varige mén.
2 nævninge udtaler:
Efter oplysningerne om voldens karakter og omfang og de påførte skader
er der på trods af forholdets grovhed ikke fornødent grundlag for at
henføre forholdet under straffelovens §
246, hvorfor disse voterende stemmer for frifindelse for
overtrædelse af straffelovens § 246.
Efter afstemningsresultatet findes tiltalte skyldig i
overensstemmelse med den rejste tiltale.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig.”
Straffastsættelsen
Der er afgivet 11 stemmer for, at straffen skal fastsættes som en fællesstraf
omfattende reststraffen på 589 dage fra prøveløsladelsen den 21. december
2021, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, 1. og 2. pkt. Disse voterende har lagt
vægt på, at tiltalte ved dommen af 14. februar 2019 blev dømt for
overtrædelse af straffelovens § 192 a, begået i bandmiljøet, og at kriminaliteten
i denne sag er begået kort efter prøveløsladelsen.
Der er afgivet én stemme for, at der skal idømmes straf alene for det nye
forhold, jf. § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1. Denne voterende har lagt vægt på,
at der ikke er tale om fuldstændig ligeartet kriminalitet.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Der er herefter afgivet 12 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 5
år og 6 måneder jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. §
40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Der er herved lagt vægt på den meget alvorlige personfarlige kriminalitet, som
tiltalte er fundet skyldig i, og som er begået over for et få uger gammelt
spædbarn, som tiltalte havde i sin varetægt, og at volden er begået ved mindst
to forskellige lejligheder. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere
er straffet for personfarlig kriminalitet. Endelig har retten lagt vægt
side 33
på, at tiltalte selv opsøgte lægehjælp efter den sidste episode, og at tiltaltes
datter efter det oplyste har det godt.
Erstatning
De juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor
bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 22.995 kr. til Forurettede v/ advokat Mai
Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 2. december 2021.
Dommer 1 Dommer 2
Dommer 3 | RETTEN NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 15.november 2021
Rettens nr: 1-3645/2021
Politiets nr. 1900-73251-00024-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. august 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
Legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder efter
straffelovens $ 246, 8 245, stk. 1, jf. $ 247, stk 1,
ved i perioden fra den 12. marts 2021 til den 28. april 2021 på bopælen;
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> i flere tilfælde at have udøvet vold (battered child syndrome)
mod sin unavngivne datter (kaldet <anonym>Forurettede</anonym> ), født <anonym>Dato</anonym> idet tiltalte udsatte
hende for slaglanslag i hovedet 0g på kroppen; klemning om brystkassen 0g
bugen og hårdhændet behandling og eller ruskevold, hvorved <anonym>Forurettede</anonym>
pådrog sig brud på 5.-10.ribben, herunder brud af varierende alder, brud på
venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen i højre lårben 0g venstre
underarm; blodansamling under den hårde hjernehinde med komponenter af
forskellig alder samt underhudsblødninger i panden; lænden; bugen til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af fængsel.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
<anonym>Forurettede</anonym> vl advokat Mai Wandrup har påstået, at tiltalte skal betale 22.995
kr.i erstatning.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning; men ikke kravets opgørelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Vidne 4</anonym> vicestatsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym>
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han og <anonym>Vidne 1</anonym> er forældre til <anonym>Forurettede</anonym>
som blev født <anonym>Dato</anonym> Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> blev kærester 1. januar 2020. Han sad i
fængsel, da de blev kærester; Han flyttede ind hos <anonym>Vidne 1</anonym> da han blev løsladt i
december 2020. <anonym>Vidne 1</anonym> var gravid på det tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> blev født ca.
en måned for tidligt Han var med til fødslen <anonym>Forurettede</anonym> vejede 2.600 gram,
da hun blev født. Det hele gik, som det skulle. Der var dog lidt problemer med
at få amningen i gang. De besluttede sammen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have flaske.
De var på sygehuset en nat. De tog hjem om aftenen dagen efter: <anonym>Vidne 1</anonym> ville
gerne hjem; så det bakkede han op om. Der var lidt delte meninger hos
personalet på sygehuset om, hvorvidt de skulle tage hjem.
Han havde ikke arbejde på det tidspunkt. Han og <anonym>Vidne 1</anonym> var derfor begge
hjemme. De fordelte opgaverne mellem sig.
<anonym>Forurettede</anonym> sov i en vugge ved siden af tiltaltes og <anonym>Vidne 1's</anonym> seng
Tiltalte kan godt lide at tatovere. Han tatoverede sine kammerater. Det kan tage
hele dage. Han tatovererede i kælderen i hjemmet.
Han og <anonym>Vidne 1</anonym> aftalte, at når <anonym>Vidne 1</anonym> havde taget sig af <anonym>Forurettede</anonym> en hel dag;
imens han tatoverede; så skulle han tage sig af <anonym>Forurettede</anonym> om natten.
Det var en stor omvæltning for ham at blive far. Han havde lige siddet i fængsel
i tre år, siden han var 19 år. Den tilværelse, som han havde før i tiden; var
meget kaotisk: Det er ikke en tilværelse; han ønsker for nogen. Han havde
været i rockermiljøet. Han er i exitprogram nu. Det har han været i fire år
Det var ikke planlagt; at de skulle have et barn sammen. Men det føltes rigtigt.
Han blev ringet op i fængslet og fik at vide, at han skulle være far, Når han
tænker tilbage, så er han ked af, at han håndterede det; som han gjorde. <anonym>Vidne 1</anonym>
lærte ham dog at man ikke kan forberede sig 100 % på det at blive forældre.
Og hun lærte ham at man har ret til at være den forældre, som man er i stand til
at blive.
På et tidspunkt i midten af april 2021 var der problemer med <anonym>Forurettede</anonym> Det
kan godt passe, at det var den 16. april 2021 Det var noget med
modermælkserstatningen. Hun spiste for meget. Hun var helt dvask og sov hele
tiden. Hun var ikke, som hun plejede at være. Tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> insisterede på,
at <anonym>Forurettede</anonym> skulle undersøges . <anonym>Forurettede</anonym> var også mere ked af det, end hun
plejede at være. Hun havde ondt i maven
Når hun var ked af det, så håndterede han det, som alle andre fædre ville gøre.
Han tænkte listen igennem inde i hovedet. Havde hun fået mad nok, var hun
skiftet, var hun træt. I starten var det kun <anonym>Vidne 1</anonym> der kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym>
Det er helt normalt, at det i starten kun er moderen; der kan det. Han blev ked
af det; når han ikke kunne trøste hende. Hans far sagde på et tidspunkt; at når
<anonym>Forurettede</anonym> blev større; så ville det være tiltalte, der var den bedste til mange
ting; Når <anonym>Vidne 1</anonym> kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym> så tænkte han "Hvad fanden gør jeg
forkert, siden jeg ikke kan trøste hende"
På et tidspunkt begyndte der at danne sig et mønster <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at
sove 0g spise i faste rutiner; Det hjalp lidt.
Når <anonym>Forurettede</anonym> skreg 0g græd, så var det, fordi hun havde ondt i maven.
Ca. en uge før den 28. april 2021 var <anonym>Vidne 1</anonym> udenfor for at ryge. Han var ved
at skifte <anonym>Forurettede</anonym> Han skulle efterfølgende give hende en flaske. Alt var
godt. Han gik ud i gangen; som er lige ved siden af 'puslebordet; Han havde
<anonym>Forurettede</anonym> på armen. Pludselig faldt han. Han er engang blevet stukket i benet.
Det betyder; at han i dag går dårligt. Hans ben føles som; at det snurrer 0g sover
hele tiden. Måske var det på grund af benet, at han faldt. Han ved det ikke I
faldet var hans fokus på, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke skulle ramme gulvet. Han havde
fat om hendes overkrop. Han klemte nok til. Han huskede ikke; om <anonym>Forurettede</anonym>
havde ansigtet vendt imod ham. Han husker ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> ramte gulvet.
Situationen er noget uklar for ham. <anonym>Forurettede</anonym> græd voldsomt. <anonym>Vidne 1</anonym> kom
ind De talte ikke om, hvad der var sket. <anonym>Vidne 1</anonym> spurgte ikke; hvad der var
sket. <anonym>Forurettede</anonym> græd hele tiden på det tidspunkt. Det var i den periode, hvor
hun græd meget, fordi hun havde ondt i maven. Det er den største fejltagelse,
han har begået i hele sit liv; at han ikke sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> hvad der var sket.
Han tror; at grunden til at han ikke sagde noget var; at han var bange for; hvad
<anonym>Vidne 1</anonym> nu ville tænke om ham. Der gik ikke så lang tid, så holdt <anonym>Forurettede</anonym>
op med at græde igen. Han slog det hen.
Han tænkte, om der var sket noget med <anonym>Forurettede</anonym> Det gør forældre vel.
<anonym>Forurettede</anonym> havde ingen mærker eller andet; der kunne indikere; at hun var
kommet til skade. Han sagde ikke til nogen; at han var faldet med <anonym>Forurettede</anonym>
Da han skiftede hende igen; tjekkede han; om der var kommet mærker på
hendes brystkasse. Det var der ikke.
Sundhedsplejersken kom en gang om ugen. Hun kom få dage efter; at han var
faldet med <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> så på et tidspunkt nogle blålige streger på <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> tog
billeder af mærkerne og viste dem til tiltalte. Kort efter havde de besøg af
sundhedsplejersken. Hun så mærkerne og sagde, at det ikke var blå mærker.
En dag hvor <anonym>Vidne 1</anonym> holdt <anonym>Forurettede</anonym> kunne hun mærke, at der var noget der
gav sig i <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse.
Den 28. april 2021 var sundhedsplejersken der om formiddagen sammen med
en terapeut; der var med, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var for tidligt født. <anonym>Forurettede</anonym> SOV,
imens sundhedsplejersken var der. Han huskede ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> blev
afklædt; da sundhedsplejersken var der: Senere skulle <anonym>Vidne 1</anonym> ud og handle
sammen med sin mor. <anonym>Forurettede</anonym> sov Han sad ved spisebordet og kiggede på
sin telefon. Han skulle i gang med at male på et maleri, som han havde stående.
<anonym>Forurettede</anonym> vågnede efter ca. 20 minutter. Han ville skifte hende og give hende
en flaske. Puslebordet er stort, så der stod forskellige ting ved siden af
puslepuden. Det var ting som skulle bruges; når <anonym>Forurettede</anonym> skulle skiftes. Han
var dog løbet tør for vådservietter på puslebordet, så han skulle bukke sig ned
for at tage en ny pakke nederst til højre for puslebordet. Han satte <anonym>Forurettede</anonym>
op ude ved kanten af 'puslebordet. Han havde sin arm bag hende for at støtte
hendes hoved med sin hånd. Idet han bukkede sig ned, røg <anonym>Forurettede</anonym> forover
og ud over puslebordet. Hun ramte hans ben; som var tæt op ad kommoden.
Han huskede ikke, om hun ramte gulvet, men han mente ikke; at hun nåede helt
ned på gulvet, før han fik fat på hende igen Hans fokus var på at få fat i hende,
så hun ikke skulle ramme gulvet. Han ved ikke; hvor på <anonym>Forurettede</anonym> han fik fat,
da han greb ud efter hende.
Han har tænkt meget over det. Han er kommet frem til, at det ikke var
<anonym>Forurettedes</anonym> skyld, at hun røg ned fra puslebordet. Hun spjættede ikke. Det må
have været hans fejl.
<anonym>Forurettede</anonym> blev meget, meget ked af det. Hun græd på en måde, som han
aldrig havde hørt før. Han kunne mærke, at hendes brystkasse gav sig på en
underlig måde, når hun trak vejret. Det gav ligesom en kliklyd i brystkassen;
når hun trak vejret Han havde mærket det før, men havde ikke sagt det til <anonym>Vidne</anonym>
1 eller nogen andre.
Kliklyden havde han også hørt efter den første gang, han tabte hende.
Han og <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, hvad det kunne være. <anonym>Vidne 1</anonym> havde også bemærket
det.
Han er meget lidt stolt over det, der skete i den periode. Han har lavet meget
lort i sit liv. Det, der skete de t0 gange, at han tabte <anonym>Forurettede</anonym> er en af de ting
som han fortryder allermest. Han kommer aldrig til at tilgive sig selv for, at han
ikke sagde det til nogen: Han ved ikke; hvorfor han ikke ringede til lægen
første gang.
Da <anonym>Forurettede</anonym> var holdt op med at græde, ringede han til <anonym>Vidne 1</anonym> Han ville
sige til <anonym>Vidne 1</anonym> hvad der var sket. Han var bange for; at der var sket noget
alvorligt med <anonym>Forurettede</anonym> Men da han hørte <anonym>Vidne 1's</anonym> stemme i røret, gik han i
baglås. Han sagde bare til <anonym>Vidne 1</anonym> at han var bange for, at der var noget galt
med <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse; 0g at han ville tage til lægen med det samme. Han
tog selv derover med <anonym>Forurettede</anonym> Hans mor kom til stede lidt senere. Lægen
sagde; at der ikke var noget galt. Men tiltalte vidste jo, at der var sket noget; så
han insisterede på, at der var noget galt, og at <anonym>Forurettede</anonym> skulle undersøges.
Han blev henvist til Nykøbing Falster Sygehus med <anonym>Forurettede</anonym> Han samlede
<anonym>Vidne 1</anonym> op på vejen derhen. Lægerne scannede <anonym>Forurettede</anonym> 0g undersøgte
hende. Han ved ikke; om de scannede hendes hoved. De blev ved med at
spørge, hvad der var sket; og om <anonym>Forurettede</anonym> var blevet tabt. <anonym>Vidne 1</anonym> blev også
ved med at spørge, hvad der var sket. Han svarede ikke.
De blev kørt med <anonym>Forurettede</anonym> til Herlev Sygehus. På Herlev Sygehus har de en
afdeling der er specialiseret i vold mod børn. Tanken om, at han kunne blive
anmeldt for vold mod <anonym>Forurettede</anonym> strejfede ham slet ikke. De fik nu at vide, at
der var nogle gamle brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler. Efter flere scanninger 0g
undersøgelser blev han og <anonym>Vidne 1</anonym> anholdt.
Der kom nogle civilklædte betjente ind på afdelingen på Herlev Sygehus .
Tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> blev skilt ad. En dame fra kommunen spurgte ham; hvad
han ville sige til, hvis <anonym>Forurettede</anonym> blev tvangsfjernet. Tiltalte sagde: "Hvad
fanden tror du selv" . Betjenten; som var kommet til stede, beroligede tiltalte.
Han blev taget med til politistationen. Han blev afhørt. Han sagde ikke noget
om, at han havde tabt <anonym>Forurettede</anonym> under den første afhøring. Ca. tre timer efter
bad han om at blive afhørt igen. Det hele begyndte at brænde rundt om ham
Han kunne mærke; at det hele var noget lort. <anonym>Vidne 1</anonym> var også blevet anholdt.
<anonym>Vidne 1</anonym> var uskyldig og anede ikke noget om, at han havde tabt <anonym>Forurettede</anonym>
Han kunne ikke holde tanken ud om, at <anonym>Vidne 1</anonym> var anholdt. Han tænkte, at nu
var det kørt så langt ud, at han ikke kunne holde det ud mere. Han fortalte
derfor det hele til betjenten. Han fortalte alt det, som han lige har sagt her i
retten.
Han og <anonym>Vidne 1</anonym> tog en fælles beslutning om, at de ikke skulle være kærester
længere, da han blev fængslet. Han vil gøre alt i verden for <anonym>Vidne 1</anonym> 0g
<anonym>Forurettede</anonym> Han vil ikke byde dem; at de skal være en del af alt det lort, som
han står i nu. Han går ud fra, at alt hvad <anonym>Vidne 1</anonym> gør, gør hun for <anonym>Forurettedes</anonym>
skyld. Han tror, at <anonym>Vidne 1</anonym> bebrejder ham det, som er sket med <anonym>Forurettede</anonym>
Hvem ville ikke gøre det. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke besøgt ham i fængslet. Han har
talt med <anonym>Vidne 1</anonym> i telefon en eller to gange efter; at han blev fængslet. Det
var samtaler, hvor der var en betjent; der lyttede med.
Han har haft overvåget samvær med <anonym>Forurettede</anonym> en time en gang om måneden;
imens han har siddet varetægtsfængslet. Det har foregået i familiehuset i
Nykøbing Falster
Hans temperament er væsentligt bedre nu, end det tidligere har været. Han har
gennemgået to kurser i anger management
Han ved ikke, hvor <anonym>Forurettedes</anonym> brud på lårben og ledkapsel stammer fra. Det
kan være i forbindelse med de t0 gange, hvor han tabte hende.
Han har en gang taget hårdt fat i <anonym>Forurettedes</anonym> ben i en situation; hvor han skulle
skifte hende. Det var for nemmere at kunne få bleen på hende. Han tog ikke så
hårdt fat, at det ville kunne give brud på knoglerne.
Han har aldrig taget hårdt fat i hendes arme.
Han blev i foråret 2021 blev løsladt efter afsoning af en dom. Han havde talt
med forskellige tatovører rundt omkring om, at han gerne ville i lære som
tatovør. Det er dog svært at få sådan en læreplads . Han var på besøg hos en
tatovør i Næstved. De ville gerne tage ham i lære, men han nåede dog ikke at få
endeligt svar fra dem; da han i mellemtiden blev anholdt i forbindelse med
denne sag. Da han sad i fængslet; fik han af en anden at vide, at
tatovørforretningen havde sendt et brev til ham om, at han kunne starte i lære
den 1.maj 2021_ Men da han ikke havde svaret, kunne han ikke starte der
alligevel.
Han har været i exitprogram i flere år nu. Han har skåret alle dem fra, som ikke
var gode for ham
Han og <anonym>Vidne 1</anonym> tog en fælles beslutning om, at de ikke længere skulle være
kærester: Han elsker <anonym>Vidne 1</anonym> over alt på jorden. Hvis han kunne vælge, så var
han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> stadig kærester. Men han vil ikke have; at der sker <anonym>Vidne 1</anonym> 0g
<anonym>Forurettede</anonym> noget. <anonym>Vidne 1</anonym> gør ham til den bedste udgave af sig selv.
Det hele er hans skyld. Han føler sig skyldig over; at han ikke sagde noget til
nogen; når han nu godt vidste; hvad der var sket med <anonym>Forurettede</anonym> Han føler sig
flov over; at han tabte <anonym>Forurettede</anonym> Han føler sig som en dårlig far.
Han har ikke længere følelse i vristen, anklen og halvdelen af lægmusklen;
efter et knivoverfald. Han kan ikke dreje i vristen og anklen, uden at han skal
dreje hele benet. Inden <anonym>Vidne 1</anonym> fødte <anonym>Forurettede</anonym> var det så slemt; at han end
ikke kunne rejse sig fra sofaen. Han kan ikke løbe. Han kan ikke altid styre sin
ankel og fod. Han har smerter fra foden 0g op ad benet. Hvis der ligger en sten
på vejen, eller hvis der er en dørkarm; som han snubler over; så falder han. Han
falder meget tungt.
Puslebordet var så bredt, at der ved siden af puslepuden var plads til
vådservietter, en lampe, bleer, vat og andet; som skulle bruges ved bleskift. Den
dag <anonym>Forurettede</anonym> røg ned af puslebordet, var der ikke flere vådservietter på
pladsen ved siden af puslepuden. Han holdt <anonym>Forurettede</anonym> med sin underarm; så
han havde hånden i hendes nakke. Da han bukkede sig ned for at række ud efter
en ny pakke vådservietter på nederste hylde i den kurv; som stod ved siden af
puslebordet, var hans arm for kort; så <anonym>Forurettede</anonym> vippede ligesom
fremad og fik overbalance, så hun røg ud over kanten af puslebordet. Han var
nede på hug; så hans knæ stødte op ad puslebordet; Det er derfor; at han ved, at
<anonym>Forurettede</anonym> ramte hans ben; da hun røg ned.
Foreholdt fil 1, side 157 (foto af puslebordet) har tiltalte forklaret, at det er de
vådservietter; man kan se på nederste hylde; som han rakte ud efter. Blespanden
plejede at stå til højre for puslebordet:.
Lægen bor ca. 50 meter væk fra, hvor tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> boede. Han ringede til
lægen og sagde; at det drejede sig om hans datter Lægen sagde; at han bare
skulle komme med hende med det samme. Han pakkede <anonym>Forurettede</anonym> sammen
og lagde hende i liften. Han gik hen til lægen med hende.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er mor til <anonym>Forurettede</anonym> Hun
0g tiltalte var kærester i halvandet år fra 1.januar 2020 og frem til denne sag
startede.
<anonym>Forurettede</anonym> blev født en måned for tidligt. Fødslen gik, som den skulle. De tog
hjem dagen efter fødslen; fordi vidnet gerne ville hjem.
Hun blev gravid, imens tiltalte afsonede en dom. Det var ikke planlagt; at hun
skulle blive gravid. Tiltalte blev glad, da hun fortalte ham det; men han var
bekymret for, om han kunne forsørge barnet, og om han kunne finde ud af at
være far:
Der var ingen problemer med <anonym>Forurettede</anonym> i starten. Amningen fungerede dog
ikke; så hun fik flaske
Vidnet ved ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> var mere ked af det end andre børn.
<anonym>Forurettede</anonym> græd meget. Vidnet tænkte, at det var, fordi hun havde ondt i
maven: Hun talte med sin mor om det. Moderen foreslog forskellige ting som
de kunne prøve for at afhjælpe det. Vidnet og tiltalte talte lidt om det. De talte
om, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> græd så meget.
Om dagen; når tiltalte tatoverede; så passede vidnet selv <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte
passede hende så om natten. Vidnet var alene med <anonym>Forurettede</anonym> når tiltalte
tatoverede om dagen. Tiltalte var alene med <anonym>Forurettede</anonym> når vidnet var ude for
at handle.
Det var vidnet; der trøstede, når <anonym>Forurettede</anonym> græd. Få gange kunne tiltalte trøste
<anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte blev ked af det, når han ikke kunne trøste <anonym>Forurettede</anonym>
Vidnet kunne se det på ham. Han blev ikke sur eller vred, når han ikke kunne
trøste hende. Han blev bare ked af det.
Vidnet bemærkede, at <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle blå streger forskellige steder på
kroppen: Det kunne være på underarmen eller i blekanten: Vidnet var ikke klar
over, hvad det var: Hun troede, at <anonym>Forurettede</anonym> måske fejlede noget. Vidnet
huskede ikke; hvor lang tid der gik fra fødslen, og til hun første gang så sådan
et mærke. Hun og tiltalte talte om det. De undrede sig begge over det. De
nævnte det for sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken sagde ikke noget til
det.
Vidnet huskede ikke, om der havde været nogen episoder; hvor tiltalte havde
været alene med <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> så var blevet meget ked af det.
Hun huskede ikke noget om en episode, hvor hun havde været ude for at ryge,
0g <anonym>Forurettede</anonym> så var blevet meget ked af det.
Vidnet havde ikke bemærket noget særligt ved <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse. Det
var først dagen før, at de kom på sygehuset med <anonym>Forurettede</anonym> at hun
bemærkede en lyd fra <anonym>Forurettedes</anonym> brystkasse. Det var ikke noget; der virkede
til at genere <anonym>Forurettede</anonym>
Den 28. april 2021 skulle hun i byen med sin mor. Tiltalte ringede til hende
Han ringede måske tyve minutter efter; at hun var taget afsted. Han sagde; at
der var noget galt med <anonym>Forurettede</anonym> Han sagde; at ban ikke kunne røre ved
hende, uden at hun græd. Vidnets mor sagde; at tiltalte skulle tage til lægen
med <anonym>Forurettede</anonym>
Tiltalte ringede, da han havde været ved lægen. Han samlede vidnet op, og de
kørte til sygehuset. Hun ved ikke; om de talte om, hvad der var sket; imens de
var på vej til sygehuset.
Da de kom til sygehuset, 0g <anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt, fik de at vide; at der
var flere brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler: Vidnet blev ked af det. Tiltalte virkede
uforstående over det. Hun ved ikke, om hun og tiltalte talte om det ude på
sygehuset.
<anonym>Forurettede</anonym> skulle på Herlev Sygehus til yderligere undersøgelser. Tiltalte kørte
med i ambulancen: Vidnet kørte bagefter sammen med sin far. Hun bliver
dårlig over sådan noget med ambulancer og sygehuse; så hun kunne ikke køre
med i ambulancen.
Da de fik at vide; at der også var gamle brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler; blev
vidnet ked af det igen De fik også at vide, at der var blødninger i hjernen på
<anonym>Forurettede</anonym> Hun huskede ikke; om hun og tiltalte talte om, hvad der kunne
være sket.
Vidnet har ikke udsat <anonym>Forurettede</anonym> for vold. Hun tror ikke på, at tiltalte har udsat
<anonym>Forurettede</anonym> for vold. Vidnet ved ikke, hvad der kan være sket med <anonym>Forurettede</anonym>
Da hun blev anholdt på sygehuset, gik hun i chok
Hun har ikke talt med sin mor om det. Hun har talt med sin veninde; <anonym>Vidne 4</anonym>
om, hvad der kunne være sket med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> fortalte, at barnet
kunne få skader, hvis det blev tabt.
Foreholdt fil 1, side 398 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 3. april 2021)
har vidnet forklaret; at hun søgte på "marmorering" fordi sundhedsplejersken
havde sagt, at <anonym>Forurettede</anonym> havde meget marmorering.
Foreholdt fil 1, side 401 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 7. april 2021)
har vidnet forklaret; at hun søgte på "røde pletter på huden fordi hun ville
finde ud af, hvad der kunne være galt med <anonym>Forurettede</anonym> Hun måtte jo fejle
noget.
Foreholdt fil 1, side 403 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 7. april 2021)
har vidnet forklaret, at hun søgte på "røde plamager på huden? fordi hun ledte
efter en forklaring på <anonym>Forurettedes</anonym> mærker.
Foreholdt fil 1, side 414 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret; at hun søgte på "mistillid til sin mand" , fordi hun
havde mistanke om, at han så andre kvinder. Der var en pige, som han skulle
tatovere på ballen. Det havde vidnet svært ved at håndtere.
Foreholdt fil 1, side 415 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "baby blå mærker" , fordi hun ville
finde ud af, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> havde streger på kroppen.
Foreholdt fil 1, side 416 _ 431 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14.
april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "blå mærker spædbarn' "1 for at
finde ud af, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> havde de blå streger på kroppen: Det var for at
finde en forklaring på, hvad der kunne være galt med <anonym>Forurettede</anonym>
Foreholdt fil 1, side 442 443 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 28.
april 2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "børn der nemt brækker
knogler" , fordi de på sygehuset havde sagt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde brækket flere
knogler. Hun ville finde ud af, hvad det var, <anonym>Forurettede</anonym> fejlede
Foreholdt fil 1, side 447 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 28. april
2021) har vidnet forklaret, at hun søgte på "hvad gør kommunen når de får en
underretning" , fordi hun tænkte, at det kunne være, at det ville ske.
Foreholdt fil 1, side 456 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker; om hun har læst en artikel om et
barn, der havde skader:
Foreholdt fil 1, side 459 (googlesøgning fra <anonym>Vidne 1's</anonym> telefon den 14. april
2021) har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have læst artiklen.
Hun tog billeder af de skader; som <anonym>Forurettede</anonym> havde. Det var meningen; at
hun ville vise billederne til sundhedsplejersken.
Foreholdt fil 1, side 559 (foto af <anonym>Forurettede</anonym> har vidnet forklaret;, at hun ikke
har set de anførte skader på <anonym>Forurettede</anonym>
Foreholdt fil 1, side 563 (foto af <anonym>Forurettedes</anonym> ben) har vidnet forklaret; at hun
ikke havde bemærket mærker på <anonym>Forurettedes</anonym> ben.
Foreholdt fil 1, side 592 (foto af <anonym>Forurettedes</anonym> ansigt) har vidnet forklaret, at
hun ikke har set de påståede mærker.
Da de var på sygehuset med <anonym>Forurettede</anonym> havde hun ingen mistanke om, at
<anonym>Forurettede</anonym> kunne være udsat for vold. Hun ved ikke, om hun har talt med
tiltalte om sagen, efter at de havde været på sygehuset. I starten; da tiltalte var
blevet varetægtsfængslet; talte de sammen et par gange i telefon Hun ved ikke,
om de talte om, hvad der var sket.
Vidnet ved ikke; om der var noget, der indikerede; at tiltalte ikke vidste; hvad
der var sket med <anonym>Forurettede</anonym>
Foreholdt fil 1, side 57,2. sidste afsnit (afhøringsrapport af 17.juni 2021) har
vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet; Hun
husker ikke i dag om hun har hørt <anonym>Forurettede</anonym> græde meget højt, når hun har
været ude for at ryge.
Foreholdt fil 1, side 58, 1. afsnit (afhøringsrapport af 17.juni 2021) har vidnet
forklaret, at det godt kan passe; at hun har forklaret sådan til politiet. Hun
plejede altid lige at kigge ind ad vinduet, hvis hun kunne høre <anonym>Forurettede</anonym>
græde, når hun var udenfor
Hun har aldrig oplevet tiltalte være voldsom i sin måde at være sammen med
<anonym>Forurettede</anonym> på.
Tiltalte har et dårligt ben. Det betyder; at han somme tider pludseligt får ondt i
benet.
Hun og tiltalte er ikke længere kærester. Hun bebrejder ham; at hun har mistet
sin datter. Det gør hun på baggrund af de ting, som tiltalte selv har fortalt.
<anonym>Forurettede</anonym> bor nu hos en plejefamilie. Hun har samvær med <anonym>Forurettede</anonym> en gang
om ugen. <anonym>Forurettede</anonym> har det godt og er alderssvarende.
Puslebordet er indrettet;, så der ved siden af bordet står en kurv; hvor bleerne
ligger øverst. Der lå også vådservietter i kurven.
Hun har ikke opholdt sig i lejligheden efter den 28. april 2021. Hun har ikke
flyttet rundt på ting i lejligheden efter den 28. april 2021 . Hun har måske været
der for at hente nogle ting en enkelt gang.
Hun ved ikke, hvor ofte sundhedsplejersken kom i hjemmet. Hun kom der ofte
<anonym>Forurettede</anonym> fik hver gang taget alt tøjet af. Sundhedsplejersken sagde, at
<anonym>Forurettede</anonym> var, som hun skulle være.
Hun ved ikke, hvorfor hun har søgt på præcis de samme ting på google flere
gange i træk. Måske var det, fordi hun i første omgang ikke fandt noget; som
hun kunne bruge til noget. Så søgte hun igen. Hun bruger google meget.
Foreholdt fil 1, side 154 (foto af puslebordet) har vidnet forklaret, at der plejede
at ligge vådservietter og bleer på bordet ved siden af puslepuden. Når vidnet
skulle skifte <anonym>Forurettede</anonym> så lagde hun <anonym>Forurettede</anonym> på puslepuden og lagde en
hånd på hendes mave; imens hun fandt de ting som hun skulle bruge til at
skifte hende med. Da <anonym>Forurettede</anonym> var seks uger gammel, kunne hun ikke vende
sig rundt.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er sundhedsplejerske og
kom i hjemmet hos tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Hun kom første
gang i hjemmet den 1 marts 2021. Jordemoderen havde bedt om, at
sundhedsplejersken skulle være særligt opmærksom i tiltaltes 0g <anonym>Vidne 1's</anonym>
tilfælde, fordi tiltalte lige var blevet løsladt fra afsoning af en fængselsstraf. Det
er normal procedure.
Vidnet besøgte familien igen; da <anonym>Forurettede</anonym> var blevet født. Hun besøgte dem
den 16.marts 2021. Ved det besøg var der intet at bemærke. Det var en sød 0g
kærlig familie; som tog sig godt af <anonym>Forurettede</anonym>
Hun kom i hjemmet igen den 19. marts 2021. Der var ikke noget, der gav
anledning til bekymring.
Hun var også på besøg i hjemmet den 8. april 2021. Både <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte var
til stede.
Sidste gang, hvor vidnet var i hjemmet, var den 28. april 2021.
Ergoterapeuten var med, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var født for tidligt. Vidnet kom kl.
11.00 og kørte igen kl. 12.30. Ergoterapeuten kørte kl. 12.00. Vidnet lagde
<anonym>Forurettede</anonym> på puslebordet. <anonym>Forurettede</anonym> blev helt afklædt. <anonym>Forurettede</anonym> havde to
røde mærker på brystkassen. Det havde hun haft fra fødslen Det var
jordbærmærker. Der var øjenkontakt til <anonym>Forurettede</anonym> Der var den kontakt, som
man kunne forvente til et barn i den alder. Hvis vidnet havde bemærket mærker
eller andet, så ville hun have skrevet det ned i sin journal.
Tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> havde ikke talt med vidnet om nogen former for mærker på
<anonym>Forurettede</anonym> Vidnet ville have skrevet det ned, hvis det havde været tilfældet.
Foreholdt fil 1, side 154 (foto af pusleplads) har vidnet forklaret; at det var
sådan; at puslebordet så ud, når hun kom i hjemmet. Hun huskede ikke; om der
sædvanligvis stod noget på bordet ved siden af puslepuden. Hun har ikke været
med til at skifte <anonym>Forurettede</anonym>
Vidnet har ikke talt med tiltalte eller <anonym>Vidne 1</anonym> efter den 28. april 2021
Tiltalte var god til at håndtere <anonym>Forurettede</anonym> Både tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> virkede som
gode og rolige forældre. Vidnet er dog kun på besøg en time ad gangen. I sådan
en time kan man som forældre sagtens vise det forældrebillede som man
ønsker; uden at det nødvendigvis er sådan; virkeligheden ser ud
<anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at hun er <anonym>Vidne 1's</anonym> mor. Hun og
<anonym>Vidne 1</anonym> har et godt forhold. De taler sammen næsten hver dag: De bor ikke
langt fra hinanden. Da <anonym>Forurettede</anonym> blev født, kom vidnet hos <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte
4-5 gange om ugen. Hun har kendt tiltalte siden december 2020, da han blev
løsladt fra fængslet og flyttede ind hos <anonym>Vidne 1</anonym> Når tiltalte var hjemme hos
<anonym>Vidne 1</anonym> på weekend fra fængslet, så hun ham der. Hun kender ham ikke særlig
godt. Hun har ikke noget udestående med ham.
<anonym>Forurettede</anonym> var meget lille. Hun blev født for tidligt. I starten var hun meget
nem 0g sov meget. Det ændrede sig dog; som tiden gik. <anonym>Forurettede</anonym> begyndte
at skrige meget. De fleste gange vidnet var hos <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte, sov
<anonym>Forurettede</anonym> dog; Når <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte var på besøg hos vidnet med
<anonym>Forurettede</anonym> så var <anonym>Forurettede</anonym> rolig og skreg ikke.
Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, at det kunne være, at <anonym>Forurettede</anonym> havde kolik.
<anonym>Vidne 1</anonym> var bekymret for, om <anonym>Forurettede</anonym> fejlede noget.
Vidnet har ikke talt med tiltalte om, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> skreg så meget.
Vidnet havde indtryk af, at tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var gode til at deles om
opgaverne med <anonym>Forurettede</anonym>
Vidnet har været med til at skifte og pusle <anonym>Forurettede</anonym> Hun har set nogle
bittesmå mærker på <anonym>Forurettedes</anonym> ankel og den ene underarm. Hun har set
mærkerne flere gange. Hun sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Vidne 1</anonym> skulle tage billeder af
mærkerne 0g vise dem til sundhedsplejersken.
Den 28. april 2021 kom vidnet hjem til tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> kl. 14.30. Hun og
<anonym>Vidne 1</anonym> skulle ud og handle. Tiltalte virkede lidt mut eller deprimeret. Vidnet
sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at tiltalte virkede deprimeret. <anonym>Vidne 1</anonym> slog det hen og sagde,
at det havde hun ikke bemærket. Det var første gang at vidnet havde kunnet
aflæse tiltalte. Han var ellers som en lukket bog;
En halv time efter; at vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var kørt, ringede tiltalte. Han sagde, at
<anonym>Forurettede</anonym> skreg helt vildt; 0g at han ikke kunne røre ved hende;, uden at hun
skreg endnu mere. Vidnet sagde, at han skulle køre på lægehuset med
<anonym>Forurettede</anonym> Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> talte ikke om, hvad der mon var sket.
Tiltalte ringede til <anonym>Vidne 1</anonym> igen; da han var på vej til sygehuset med
<anonym>Forurettede</anonym> Vidnet tog hjem. <anonym>Vidne 1</anonym> tog med på sygehuset. <anonym>Vidne 1</anonym> ringede
senere til vidnet. Hun sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> havde brud på det ene ribben. Det
var et chok. De talte ikke om, hvordan bruddet var opstået.
Efterfølgende fik vidnet at vide; at der var flere brud på <anonym>Forurettedes</anonym> knogler
Vidnet har først i retten ved grundlovsforhøret hørt tiltaltes forklaring på, hvad
der var sket med <anonym>Forurettede</anonym> Hun var ikke klar over; at han havde tabt hende.
Hun forstår ikke, hvorfor han ikke havde sagt det med det samme, når det var
sket.
<anonym>Vidne 1</anonym> betror sig ikke til vidnet, hvis hun har problemer; eller hvis der var
problemer i hendes forhold til tiltalte.
Vidnet har talt med tiltaltes forældre og søster om denne sag. De var slet ikke
klar over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde skreget så meget.
<anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er <anonym>Vidne 1's</anonym> veninde. De
har kendt hinanden; siden de var 13 år De har i perioder set hinanden mere end
i andre perioder. Efter at de begge har fået barn; har de ikke set hinanden så
meget; som de plejede. Når de har været sammen; efter de har fået børn; så har
de talt meget om børn.
Hun kender tiltalte en smule. Hun kender ham gennem hans søster; som hun er
ven med.
Vidnet har besøgt tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> Hun har været i hjemmet to eller tre
gange, efter at de fik <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> syntes; at det var hårdt at være blevet mor. <anonym>Vidne 1</anonym> talte om, at
<anonym>Forurettede</anonym> var ked af det om natten. I starten tænkte vidnet ikke, at der var
noget galt med <anonym>Forurettede</anonym> Men som tiden gik, blev vidnet bekymret for, om
<anonym>Vidne 1</anonym> kunne klare opgaven som mor, fordi <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle
maveproblemer 0g græd meget. <anonym>Vidne 1</anonym> havde det meget svært med, at hun
ikke fik sin søvn om natten _ Vidnet tænkte; om <anonym>Vidne 1</anonym> måske havde en
fødselsdepression.
Vidnet opfattede det som om, at <anonym>Vidne 1</anonym> 0g tiltalte havde et fint forhold. Hun
talte ikke med <anonym>Vidne 1</anonym> om det.
Tiltalte har aldrig været voldelig eller sur på vidnet. Hun ved fra venner og
bekendte, at han har været voldelig før i tiden Hun har aldrig set ham
opfarende eller voldelig overfor <anonym>Vidne 1</anonym> eller <anonym>Forurettede</anonym> Hun har aldrig set
mærker eller andre skader på <anonym>Forurettede</anonym>
Vidnet kørte en dag tiltalte, <anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> på sygehuset. <anonym>Forurettede</anonym>
havde ondt i maven: Det var noget tid før den 28. april 2021
<anonym>Forurettede</anonym> var en fin lille pige. Hun kiggede dog meget opad, så det var svært
at få øjenkontakt med hende. Men ellers bemærkede vidnet ikke noget
usædvanligt ved <anonym>Forurettede</anonym>
Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> har talt om vold mod børn. Det var i forbindelse med et
opslag på Facebook, hvor en mor havde tabt sit barn. <anonym>Vidne 1</anonym> var bange for; at
tiltalte skulle tabe <anonym>Forurettede</anonym> fordi hans ben somme tider svigtede ham. De
har ikke talt om ruskevold mod børn.
Foreholdt fil 1, side 133, 4. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet
forklaret; at det må være misforstået af betjenten. Hun har ikke en veninde; der
har rusket sin søn. Det var noget, som hun havde fra en artikel på nettet.
Foreholdt fil 1, side 133, 8. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet
forklaret, at hun aldrig havde troet; at der ville ske noget med <anonym>Forurettede</anonym> Hun
tror på det bedste i folk
Vidnet har talt med sin mor om, at hun var bekymret for <anonym>Forurettede</anonym> Det var i
forbindelse med, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde ringet og sagt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde været
meget ked af det.
Foreholdt fil 1, side 134, 7. afsnit (afhøringsrapport af 28.juni 2021) har vidnet
forklaret; at det er rigtigt; at hun har forklaret sådan til politiet.
Vidnet og <anonym>Vidne 1</anonym> så ikke hinanden så meget på det tidspunkt. De havde begge
små børn, og der var ikke meget overskud.
Vidnet havde indtryk af, at <anonym>Vidne 1's</anonym> og tiltaltes forhold var fint. Selvfølgelig
kan der opstå knas i forholdet; når man får børn; men hun opfattede det ikke
som om, at der var noget usædvanligt i forholdet.
Statsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun arbejder
som statsobducent på Retsmedicinsk Institut. Statsobducenten er den faglige
ansvarlige for Retsmedicinsk Institut. Hun er uddannet læge og speciallæge i
retsmedicin og har arbejdet i faget i over 25 år Hun har arbejdet som
statsobducent siden 2017.
De erklæringer; som vidnet har lavet, har hun lavet på baggrund af de
undersøgelser af <anonym>Forurettede</anonym> som hendes kollegaer har foretaget.
Barnet havde en del ribbensbrud på venstre side 0g et enkelt brud på højre side.
Der var ved nogle af bruddene tegn på callusdannelse; som er opheling
side 15
af knoglerne. Når et knoglebrud opheles, så dannes der en hård skorpe hen over
bruddet. V ed andre af bruddene var der ikke samme tegn på opheling, hvilket
må indikere, at bruddene er sket ved mindst to adskilte episoder . Bruddene
indikerede også, at der må have været påført en vis kraft på ribbenene. Der er
mere elasticitet i bløde knogler , som små børn har . Det har derfor krævet en vis
kraft at påføre brud på ribbenene.
Foreholdt fil 1, side 178 (skitser med markering af brud på knogler) har vidnet
forklaret, at bruddene sad tæt på rygsøjlen i venstre side. Et enkelt brud sad på
højre side. Hvis barnet er blevet klemt rundt om overkroppen, så vil brud på
ribben typisk opstå der , hvor fingrene på den hånd, der holder om barnet,
sidder . Det vil typisk være på ryggen. V idnet kunne ikke helt præcist
tidsangive, hvor gamle bruddene var . Callusdannelse på et brud vil dog typisk
opstå ca. 10 til 14 dage efter , at bruddet er sket. I denne sag kan vidnet ikke
sige noget om, hvor store bruddene på ribbenene var .
Blå mærker opstår ved stump vold, som er stød eller slag mod huden. Et blåt
mærke er en blødning i underhuden. De blå mærker på barnets bug havde en
farve, der indikerede, at de var højest et til to døgn gamle.
Foreholdt fil 1, side 179 (skitse med markering af blå mærker) har vidnet
forklaret, at de blå mærker var grupperede og sad tæt på hinanden. Det kunne
indikere, at det var mærker fra fingre, der havde klemt på huden.
Hjernen ligger inde i kraniet. Hjernen er først omkranset af den bløde
hjernehinde. Derefter kommer den hårde hjernehinde. Når der er blødninger
under den hårde hjernehinde, så vil det typisk være, fordi der har været opstået
overrivning af nogle af de kar , som forsyner hjernen med blod. Blødningen vil
typisk lægge sig mellem de to hjernehinder .
Grunden til, at det i denne sag er konkluderet, at blødningerne i hjernen er
opstået ved slag eller anslag mod kraniet, er , at blødningerne sad samlet i den
ene side af hjernen. V ed ruskevold vil blødningen oftest være spredt ud i hele
hjernen, og der vil oftest være tegn på blødning i øjenbaggrunden. Blødningen
dækkede hele den venstre siden af storhjernen. Det vil sige, at den gik fra
panden hen over issen og ned i nakken.
Et enkelt kraftigt ryst med hovedet ville ikke kunne forårsage den slags
blødning, som barnet havde. Hvis der er tale om ruskevold, så skal der flere end
et rusk frem og tilbage til, for at hjernen vil begynde at køre i en anden rytme,
end hovedet gør , og på den måde blive slået mod kraniet. Det mærke, som
barnet havde i panden, er opstået ved slag eller anslag. V idnet kan ikke med
sikkerhed sige, om det var det slag, der havde været årsag til blødningen i
hjernen.
Overrivningen af ledkapslen ved låret og venstre underarm ses hos små børn,
der har været udsat for vold ved træk eller riv . Bruddene kan også opstå ved
side 16
kraftig ruskevold. Man behøver derfor ikke have haft fat i ben eller arm, for at
den slags skade kan opstå.
Hvis et barn tabes, så vil det kunne få underhudsblødninger , der hvor det
rammer , når det lander . Hvis barnet ikke når at ramme noget, fordi det gribes,
inden det lander , så vil der typisk ikke opstå skader . Hvis barnet gribes, så kan
der forekomme blå mærker , der hvor man har taget fat, når man har grebet
barnet, hvis man har taget hårdt fat. Brud på ribben vil ikke opstå ved tab af
barn. Hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev grebet, så vil der være klemt
uforholdsmæssigt hårdt om barnet.
"Battered child syndrome" er en lægelig betegnelse for , at et barn har været
udsat for vold.
Barnet er blevet undersøgt for , om der kunne være nogen former for
sygdomme, herunder blødningsforstyrrelser og stofskiftesygdomme, som
kunne være årsag til blødningen i hjernen. Det var der ikke i dette tilfælde.
Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere end to episoder , der har
været årsag til knoglebrud og blødninger i hjernen. Det kan dog ikke
udelukkes, at der har været flere hændelser .
Der skal et forholdsvis kraftigt traume til, for at en blødning i hjernen på en
baby vil opstå. Man kan tabe et barn fra en halv meter og op til en meters
højde, uden at den slags blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der
skal derfor et kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne
opstå.
Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om eventuelle varige mén.
Man kan ikke sige noget om, om der kommer varige mén på ribbenene, men
det er vurderet, at det næppe vil være tilfældet.
I forhold til blødningen i hjernen, er det for tidligt at sige noget om, om der vil
komme varige men. Der kan over tid opstå rigtig mange komplikationer , både
motorisk og indlæringsmæssigt. Det er et lille barn, som skal igennem mange
udviklinger i hjernen endnu. Lægefagligt kan man ikke på nuværende tidspunkt
sige noget om, om barnet vil få mén af blødningen i hjernen, fordi det stadig er
så tidligt i barnets liv . Den risiko for varige mén, som der er , kan hænge
sammen med størrelsen på blødningen i hjernen.
Blødningens størrelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvor hårdt anslaget
mod hovedet har været. I denne sag har vidnet ikke nogen forudsætninger for
ud fra blødningens størrelse at kunne udtale sig om, hvor hårdt anslaget har
været.
Når noget "taler for", så hænger det sammen med, at vidnet og kollegaerne ikke
har set handlingen ske. Derfor kan de ikke med sikkerhed sige, hvad der
er sket; men de kan på de skader; som barnet har; give et bud på forskellige
årsager til skadernes opståen.
Når man kigger efter blødninger ved øjnene 0g i nethinderne; så gør man det
for at finde ud af, om barnet har været udsat for ruskevold. Blødninger på
nethinden eller i øjenbaggrunden vil understrege eller underbygge; at barnet har
været udsat for ruskevold. Selvom der ikke er blødninger ved øjnene; så kan det
alligevel ikke udelukkes, at barnet har været udsat for ruskevold.
Ruskevold vil typiske give en blødning i hjernen, som er spredt over hele
hjernen.
Idenne sag vil det være usandsynligt; at barnet er blevet tabt og grebet ud efter;
når man ser på de skader; som barnet har. Det vil kræve; at man har tabt barnet
to gange; 0g at man begge gange har grebet barnet 0g taget om det på en
uforholdsmæssigt hård måde.
Der er flere skadestyper på barnet. Bruddene og blødningerne kan være
opstået ved salg eller anslag, fast greb om brystkassen eller eventuelt
ruskevold.
Foreholdt fil 2, side 6, 4. afsnit (Retsmedicinsk Institut Personundersøgelse
supplerende den 25. oktober 2021 <anonym>Forurettede</anonym> har vidnet forklaret, at
tidsangivelsen skal regnes fra det tidspunkt, hvor scanningerne af barnet er
foretaget, altså fra den 29. april 2021
Det vil være usandsynligt, at ribbensbruddene skulle være opstået under
fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det ved fødslen.
Der kan godt opstå blødninger i hjernen under fødslen Det vil dog typisk være
inde i hjernen og ikke en blødning der sidder udenpå hjernen;, som det er
tilfældet i denne sag.
En blødning mellem hjernehinderne oftest opstår ved et traume, eller hvis der
har været en bristning af en pulsåre.
Der er altid et vist faremoment ved at få en blødning i hjernen. Hvis det er en
meget alvorlig blødning så vil man tømme hjernen for blødningen Det har
man ikke gjort i denne sag.
Barnet kan have været i livsfare _
<anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret blandt andet, at hun er <anonym>Forurettedes</anonym> plejemor:
Hun kendte ikke tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> inden hun blev plejemor for <anonym>Forurettede</anonym>
Den 29. april 2021 fik hun besked om, at hun skulle have <anonym>Forurettede</anonym> i pleje. Et
par dage efter skulle hun møde op på sygehuset; hvor <anonym>Forurettede</anonym> var indlagt.
Hun fik <anonym>Forurettede</anonym> hjem til sig den 6.maj 2021.
<anonym>Forurettede</anonym> var stadig indlagt på sygehuset i en åben indlæggelse; så
<anonym>Forurettede</anonym> skulle ind til yderligere undersøgelser et par dage efter.
Det var meningen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle indlægges til observation igen i
oktober 2021.Den tid blev dog aflyst og er nu rykket til den 16. december
2021 . <anonym>Forurettede</anonym> skal ikke scannes ved den indlæggelse. Men det kan være, at
der bliver taget en beslutning herom ved undersøgelsen.
Da vidnet fik <anonym>Forurettede</anonym> hjem; græd <anonym>Forurettede</anonym> meget. Det gjorde hun de
første par uger: Hun virkede meget smerteforpint. Vidnet fik Panodil med hjem
fra sygehuset, som hun skulle give <anonym>Forurettede</anonym> hver fjerde time.
Vidnet har haft mange små børn i pleje.
<anonym>Forurettede</anonym> er sensitiv, men hvis hun er i sine faste rammer og er sammen med
vidnet og vidnets mand, så kan <anonym>Forurettede</anonym> det, som hun skal kunne i forhold
til sin alder.
Vidnet er med, når tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> har samvær med <anonym>Forurettede</anonym> Det har gået
godt. Vidnet har indtryk af, at tiltalte håndterer <anonym>Forurettede</anonym> fint. Han virker
omsorgsfuld overfor <anonym>Forurettede</anonym> som smiler til tiltalte. <anonym>Forurettede</anonym> kan have
lidt svært ved at falde til ro efter samvær med forældrene_
~00o-
Retsmedicinsk Institut har den 29. april 2021 udarbejdet personundersøgelse af
<anonym>Forurettede</anonym> Det fremgår heraf blandt andet:
"På begæring af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har instituttet
ved undertegnede <anonym>Læge</anonym> den 29-04-2021 kl. 16.00 foretaget undersøgelse
af Unavngiven pige. <anonym>CPR nr. 2</anonym>
Der forelå ingen politirapport på undersøgelsestidspunktet; men af det af
politiet mundtligt oplyste fremgik; at undersøgte muligt havde været
udsat for vold, 0g politiet ønskede en undersøgelse for tegn herpå.
Der er efterfølgende indsendt følgende dokumenter i sagen:
Journaludskrifter fra sundhedsplejerske og egen læge samt
joumnalmateriale fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital.
Den retsmedicinske undersøgelse foregik på Børneafdelingen; Herlev
Hospital. Til stede ved undersøgelsen var <anonym>Overlæge</anonym> Retsmedicinsk
Institut; sygeplejerske <anonym>Person 1</anonym> Børneafdelingen, Herlev Hospital samt
<anonym>Person 2</anonym> 0g
<anonym>Person 3</anonym> begge fra Guldborgsund Socialforvaltning.
<anonym>Person 2</anonym> oplyste forud for undersøgelsen; at der var givet mundtligt
samtykke til undersøgelsen fra undersøgtes mor: Undersøgtes forældre
var ikke til stede ved selve undersøgelsen, idet de forud for denne var
blevet sigtet af politiet. Forældrene kunne derfor ikke informeres om
undersøgelsens formål og om at de vanlige regler for lægers
tavshedspligt ikke var gældende; og at der i undersøgelsesforløbet
eventuelt ville blive optaget fotos.
Om hændelsesforløbet oplyste politiet mundtligt forud for undersøgelsen,
at undersøgtes far om eftermiddagen den 28-04-2021 havde rettet
henvendelse til egen læge, idet undersøgte lavede en mærkelig lyd, når
hun trak vejret, Egen læge havde henvist til Børneafdelingen, Nykøbing
Falster Sygehus, hvor man havde påvist flere ribbensbrud på et
røntgenbillede af brystkassen. Undersøgte var derfor blevet overflyttet til
Herlev Hospital.
Af journaludskrifter fra sundhedsplejerske samt hospitalsjournalmateriale
fra Nykøbing Falster Sygehus og Herlev Hospital fremgår; at undersøgte
var født vaginalt den <anonym>Dato</anonym> fire uger før termin. Graviditet og fødsel i
øvrigt havde været normal. Undersøgte blev efterfølgende set af en
sundhedsplejerske den 16-03-21, den 19-03-21 og den 08-04-21, hvor
hun blev vurderet sund og rask.
Den 16-04-21 blev undersøgte af egen læge henvist til Børneafdelingen;
Nykøbing Falster Sygehus, grundet sløvhed. Man fandt ved
undersøgelsen ingen abnorme fund og konkluderede; at sløvheden
skyldtes overspisning.
Den 28-04-21 blev undersøgte igen set af sundhedsplejersken i
forbindelse med hjemmebesøg. Undersøgte var sovende under det meste
af besøget; men fremstod i øvrigt upåfaldende. I forbindelse med vejning
var undersøgte afklædt, 0g man bemærkede herved ingen "synlige blå 71
mærker"_ Senere samme dag henvendte undersøgtes far sig til egen læge,
da undersøgtes brystkasse "føltes mærkelig" . Egen læge indlagde
undersøgte akut på Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, hvor
man foretog røntgenfotografering af brystkassen. Undersøgelsen viste
brud på flere ribben. Undersøgte blev grundet mistanke om mulig påført
vold overflyttet til specialistafdeling på Herlev Hospital. Ved
lægeundersøgelsen på Herlev Hospital fandtes undersøgte sovende; men
grædende 0g tydelig smerteforpint ved bevægelse og håndtering. Der sås
i alt tre "blå mærker" på huden lokaliseret
side 20
henholdsvis i højre side af panden, på venstre side af bugen og på
ydersiden af venstre sædebalde. I mundhulen fandtes "små størknede
blødninger"svarende til det øvre læbebånd. Undersøgtes forældre oplyste,
at undersøgte ikke var blevet tabt og at de ikke vidste, hvordan skaderne
kunne være opstået fraset at de havde bemærket, at undersøgte nogle
gange var kommet til at rive sig ved læbebåndet.
Den 29-04-2021 blev der foretaget CT -skanning af hovedet. Herved
fandtes flere mindre blodansamlinger under den hårde hjernehinde
lokaliseret over venstre pande- og nakkelap, og med mulig
blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder over venstre nakkelap
samt en mulig blødning ud i selve hjernevævet i venstre pandelap. Der
påvistes ingen kraniebrud.
Den 29-04-2021 blev der ligeledes foretaget undersøgelse af
øjenbaggrunden. Herved fandtes normale forhold og ingen blødninger i
nethinderne.
Den 03-05-2021 udførtes røntgenundersøgelse af skelettet,
såkaldt helkropsrøntgen. Der påvistes følger efter tidligere brud af højre
7. ribben og venstre 5. og 6. ribben med tegn på heling
med såkaldt callusdannelse. Desuden fandtes muligt
nytilkomment brud af venstre 6. ribben lokaliseret i det begyndende
ophelede ældre brud samme sted. Derudover fandtes brud af nyere dato af
venstre 7.- 10. ribben, disse brud var uden såkaldt callusdannelse og
således uden tegn på heling. Samtlige ribbenbrud var lokaliseret bagtil tæt
ved rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte
røntgenundersøgelse af brystkassen på Nykøbing Falster Sygehus den 28-
04-2021 påvistes ingen nytilkomne brud.
Ved røntgenundersøgelse af skelettet i øvrigt sås tegn på følger
efter ældre brud på skaftet (midt på diafysen) af venstre
underarmsknogle (spolebenet). Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen
på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af
venstre underarmsknogle (spolebenet), såkaldt CML læsioner .
Den 05-05-2021 blev der foretaget MR-skanning af hjernen og af
rygsøjlen. Sammenholdt med den tidligere udførte CT -skanning fra den
29-04-2021 påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med
komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel
(pande-, isse og nakkelap). Desuden
sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde
hjernehinder over venstre pande-og isselap. Der fandtes ingen
blodansamlinger i selve hjernevævet eller i hjernens
side 21
hulrumssystem. Der påvistes ingen knoglebrud og rygsøjlen var
upåfaldende.
Den 11-05-2021 blev udført metabolisk screening for
emzymdefekten Glutaryl-CoA dehydrogenase. Denne fandtes normal.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 6 uger gammel pige med aldersvarende udseende,
normal legemsbygning og god ernæringstilstand. Der blev ikke foretaget
opmåling af hovedomfang eller længde, og der blev ikke målt kropsvægt,
men denne var ved indlæggelsen blevet målt til 4300 gram, hvilket er
normalt for alderen. Undersøgte var sovende det meste af undersøgelsen
og svær at vække. Det var ikke muligt at opnå øjenkontakt. Undersøgte
blev flere gange let urolig, men kunne beroliges med sukkervand.
Undersøgte reagerede skønsvist naturligt ved berøring og bevægede alle
fire lemmer frit med skønsvist normal muskelkraft. Undersøgte kunne
kortvarigt ligge i bugleje, men kunne ikke løfte hovedet frit fra
underlaget. Der kunne ikke mærkes løshed af brystkassen eller skurren
fra ribbenene i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgte fremstod
muligt smertepåvirket ved forsigtigt dybt tryk langs muskulaturen på
rygraden samt på brystkassen, men ikke ved forsigtigt tryk på begge anne
og ben.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i
mundslimhinden. Øjnenes bindehinder og trommehinderne kunne ikke
undersøges.
Det øvre og nedre læbebånd var intakte. Det øvre læbebånd var fortykket,
men uden indkærvninger eller slimhindebristninger .
Af tegn på vold påvistes:
1. I mundhulen, på indersiden af venstre kind, en rødlig, skarpt afgrænset
slimhindeafskrabning, der målte skønsvist 0,5 x 0,5 cm.
2. På højre side af næsen, en aflang, overfladisk, rødlig, ikke
skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,3 x 0, 1 cm.
3. I højre side af panden, en rund, uskarpt afgrænset, blåviolet til brunlig
underhudsblødning, der målte 1,5 cm i diameter .
4. På venstre side af bugen, lige under nederste ribbenskant, en
aflang skråt forløbende, brunlige, uskarpt afgrænset
underhudsblødning der målte 0,8 x 0,5 cm.
5. På venstre side af bugen; i et område målende 2x 2 cm; tre
uregelmæssigt formede; uskarpt afgrænsede, brunlige
underhudsblødninger; der målte fra 0,3 cm i diameter til 0,4 x 0,3 cm:
6. På venstre side af lænden og øverst på venstre sædebalde; en
tilnærmelsesvis trekantet, længdegående; uskarpt afgrænset, blåviolet til
brunlig underhudsblødning; der målte 4,5 x 3 cm:
Aftegn på sygdom påvistes på venstre side af brystkassen 0g bugen to
røde, skarpt afgrænsede, let over hudens niveau hævede karsvulster;
såkaldte jordbærmærker; med en diameter på 1 og 0,5 cm.
Der var ingen særlige kendetegn.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 29-04-2021 kl. 16.00 af unavngiven pige <anonym>CPR nr.</anonym>
2 fandtes en efter det oplyste 6 uger gammel pige med alderssvarende
udseende; normal legemsbygning 0g god ernæringstilstand. Undersøgte
var sovende under det meste af undersøgelsen og svær at vække. Det
var vanskeligt at opnå øjenkontakt. Det skønnedes, at
bevidsthedsniveauet var nedsat i forhold til hvad der er normalt for
alderen: Hun fremstod muligt smertepåvirket ved forsigtigt tryk på
brystkassen.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i
øjenlågshuden eller andetsteds.
Det øvre og nedre læbebånd var intakte.
Aftegn på vold påvistes en slimhindeafskrabning på indersiden af venstre
kind (1), en hudafskrabning på næsen (2) samt underhudsblødninger i
panden (3), på bugen (4,5) og på lændl sædebalde (6). Læsion 1 og 2 var
friske; de øvrige læsioner knapt friske. Af det fremsendte
hospitalsjournalmateriale fra Herlev Hospital og Nykøbing Falster
Sygehus fremgik; at undersøgte blev akut indlagt på mistanke om
ribbensbrud den 28-04-2021. Ved røntgenundersøgelser foretaget den 28-
04-2021 og den 03-05-2021 påvistes et muligt friskt brud af venstre 6.
ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben Derudover
fandtes følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5.0g 6.
ribben samt desuden på skaftet af venstre underarmsknogle
side 23
(spolebenet). Samtlige ribbensbrud var lokaliseret bagtil ved rygsøjlen.
Endvidere fandtes afrivning af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af
højre lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle
(spolebenet), såkaldt CML læsioner .
Ved yderligere billeddiagnostiske undersøgelser (CT -og MR-skanning af
hjernen) påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde med
komponenter af forskellig alder lokaliseret over venstre storhjernehalvdel.
En nærmere aldersvurdering af blødningskomponenterne under den hårde
hjernehinde er ikke angivet i de foreliggende skanningsbeskrivelser .
Ved undersøgelse af øjenbaggrunden den 29-04-2021 fandtes ingen
blødninger i nethinderne.
Samlet set må det på det foreliggende konkluderes. at de påviste læsioner
er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og lokalisation
taler for , at det kan dreje sig om påført vold
- battered child syndrome.
De ved den udvendige undersøgelse påviste underhudsblødninger i højre
side af panden (3) og på venstre lænd/sædebalde (6) kan være opstået ved
slag eller anslag. Underhudsblødningerne på bugen (4,5) var grupperede
og tætstillede og kan muligt være opstået ved fast greb om bugen. Om
opståelsesmåden for slimhindeafskrabning på indersiden af venstre kind
(I) og hudafskrabningen på næsen (2) kan intet sikkert siges.
Den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde må antages at
være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan
udelukkes.
Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for en
opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen.
Afrivningerne af ledkapslen på henholdsvis den øvre del af højre
lårbensknogle og den nedre del af venstre underarmsknogle (spolebenet).
såkaldt CML læsioner , er en læsion type som, hos ikkemobile spædbørn,
hyppigt ses efter vold påført af anden person, typisk ved vrid under træk.
Billeddiagnostisk er midtskaftsbruddet på venstre
underarmsknogle, formentlig grundet opheling, ikke typebestemt, hvorfor
en mulig opståelsesmekanismen ikke kan angives nærmere. De påviste
læsioner , såvel blodansamlingerne i hovedet som knoglebruddene, var af
varierende alder , hvilket indikerer , at de er opstået ved flere, tidsadskilte,
episoder .
For yderligere præcisering af antallet af episoder kræves nøjere
tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hjernen og de påviste
knoglebrud: Med politiets accept vil instituttet foranstalte
en revurdering af det samlede billeddiagnostiske materiale
(røntgen; CT og MR) af specialist på området.
Af det hidtidige fremsendte materiale fremgår, at den seneste
undersøgelse foretaget; som led i udredningen af undersøgte i
hospitalsregi, er udført den 11-05-2021. Instituttet har ikke modtaget
yderligere materiale i sagen siden. Der udestår fortsat svar på
undersøgelse for blødningsforstyrrelse; hvorfor denne erklæringens
konklusion er med forbehold for dette resultat.
Det anbefales; at ovennævnte undersøgelse for
blødningsforstyrrelser indhentes og fremsendes til Retsmedicinsk Institut.
Instituttet vil fremsende supplerende erklæring så snart resultaterne af de
manglende undersøgelser (undersøgelse for blødningsforstyrrelse og
revurdering af det billeddiagnostiske materiale) foreligger;
Efter aftale med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev der ikke
foretaget sporsikring eller udtaget yderligere materiale i forbindelse med
undersøgelsen.
Af en supplerende personundersøgelse vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> af 25. oktober
2021 fra Retsmedicinsk Institut fremgår blandt andet:
"Ved udstedelse af den retsmedicinske erklæring 05.01.287.21 den 09-07 -
2021 forelå ikke svar på alle planlagte og udførte undersøgelser:
Der resterede resultaterne af følgende undersøgelser:
Undersøgelse for blødningsforstyrrelse
Revurdering af det billeddiagnostiske materiale
Sidstnævnte revurdering var nødvendiggjort af, at der ved gennemgangen
af hospitalsjournalen i forbindelse med den oprindelige
personundersøgelse; fandtes; at de ved CT- MR- og røntgenundersøgelse
påviste læsioner var af varierende alder; hvilket indikerede, at de er
opstået ved flere; tidsadskilte; episoder:
En yderligere præcisering af antallet af episoder fordrede en
side 25
nøjere tidsfastsættelse af de påviste blodansamlinger i hovedet og de
påviste knoglebrud, hvorfor Instituttet -efter anmodning fra Sydsjællands
og Lolland-Falsters Politi -fik foranstaltet en revurdering af det samlede
billeddiagnostiske materiale (røntgen, CT og MR) af specialist på
området.
Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital fremgår , at der i
perioden den 1 1-10-2021 til den 13-10-2021 blev foretaget revurdering
af tidliger e billeddiagnostiske undersøgelser (foretaget i perioden den
28-04-2021 til den 1 1-05-2021).
Aldersvurdering af knoglebrud
Der fandtes tegn på brud af nyere dato svarende venstre 7.-10. ribben på
billedmateriale fra den 03-05-2021, og ingen nytilkomne ribbensbrud
sammenholdt med røntgenundersøgelse i et plan foretaget på Nykøbing
Falster Sygehus den 28-04-2021. Der fandtes et muligt frisk brud gennem
et begyndende ophelet brud på venstre 6. ribben, men da dette sås på en
såkaldt skråoptagelse af ribbenene, kan det ikke vurderes, om det var til
stede den 28-04-2021.
Påbilledmateriale fra den 03-05-2021 sås desuden tegn på
såkaldt CML læsion (afrivning af ledkapslen), af nyere dato, på den øvre
del af højre lårbensknogle og på den nedre del af venstre
underarmsknogle (spolebenet).
Derudover fandtes følger efter brud af ældre dato med tegn på heling med
såkaldt callusdannelse svarende til venstre 5.-6. ribben og højre 7. ribben
samt midt på venstre underarmsknogle (spolebenet). Sidstnævnte brud
kunne ikke typebestemmes.
Der fandtes ikke tegn på nytilkomne brud fra den 03-05-2021 til
kontrol røntgenundersøgelse af totalskelet, såkaldt
helkropsrøntgen, foretaget den 1 1-05-2021.
Tegn på heling med såkaldt callusdannelse viser sig efter cirka 10-14
dage.
Aldersvurdering af blodansamlingerne i hovedet
Jævnfør tidligere fremsendt personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 ,
påvistes ved MR-skanning af hjernen den 05-05-2021, sammenholdt med
den tidligere udførte CT -skanning fra den 29-04-2021, blodansamling
under den hårde hjernehinde med komponenter af forskellig alder
lokaliseret over venstre storhjernehalvdel (pande-, isse- og nakkelap).
Desuden sås følger efter tidligere blodudtrædning mellem de bløde
hjernehinder over venstre pande- og isselap.
side 26
Ved revurderingen af ovennævnte billedmateriale blev foretaget
aldersvurdering af de ovenfor beskrevne blodansamlinger og
blodudtrædninger i hovedet.
Den venstresidige blodansamling under den hårde hjernehinde vurderedes
at have komponenter af fra over en måned til under en uge gamle.
De øvrige læsioner vurderedes at være over en måned gamle.
Undersøgelse for blødningsforstyrr else
Af eftersendte journalmateriale fra Herlev Hospital , modtaget den 28-10-
2021, fremgår i notat fra den 02-06-2021, at samtlige foretaget
blodprøver fandtes uden tegn på underliggende sygdom. Således påvistes
normal Faktor VIII og IX og
fibrinogen, Faktor XIII samt Leukocyt Glutaryl-CoA-
dehydrogenase.
KONKLUSION:
I forlængelse af den tidligere fremsendte
personundersøgelseserklæring 05.01.287.21 må det fastholdes, at de
påviste læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal
og lokalisation taler for , at det kan dreje sig om påført vold - battered
child syndrome.
Vedde supplerende undersøgelser med blodprøver påvistes
normale forhold, og således ingen sygdomsbetinget årsag, som kan
forklare de påviste blodansamlinger i hjernen.
Revurderingen af det billeddiagnostiske materiale bekræftede at
depåviste læsioner , såvel blodansamlingerne i hovedet som
knoglebruddene, var af varierende alder , hvilket indikerede, at de er
opstået ved flere, tidsadskilte, episoder .
Angående aldersvurdering af de påviste knoglebrud fandtes tegn på
minimum en episode cirka 10-14 dage forud for den 28-04-2021, og tegn
på minimum en episode tæt på perioden den 28-04-2021 til den 03-05-
2021. Ud fra de foreliggende røntgenundersøgelser var det ikke muligt at
foretage yderligere aldersvurdering af bruddene.
Angående aldersvurdering af den påviste blodansamling i hovedet fandtes
denne at have komponenter af varierende alder; fra en uge til over en
måned gamle. De kan således være opstået ved to tidsadskilte hændelser ,
om end reblødning i en eksisterende blodansamling under den hårde
hjernehinde kan forekomme -enten spontant eller i forbindelse med nyt,
mindre traume.
side 27
Samlet set må det således konkluderes, at der i forhold til de påviste
knoglebrud har været mindst to tidsadskilte hændelser , og i forhold til de
påviste blodansamlinger i hovedet har været mindst en, og muligt to,
tidsadskilte episoder .
..."
Retsmedicinsk Institut har den 27. oktober 2021 besvaret Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politis spør gsmål til personundersøgelser af 29. april 2021 og
25. oktober 2021. Det fremgår heraf blandt andet:
"2.
Anklagemyndigheden forespør ger til méngraden vedr .
undersøgte. Der anmodes om udtalelse/erklæring vedr . méngrad.
Svar 2:
Det må snarest antages, at de påviste læsioner , hvad angår
knoglebruddene samt de ved den udvendige undersøgelse påviste
voldstegn, næppe vil medføre betydelige mén.
Det forholder sig anderledes med de påviste læsioner i hovedet, idet de
påviste blodansamlinger og blodudtrædninger ikke kan udelukkes at
efterlade undersøgte med mén. Det er på nuværende tidspunkt ikke
muligt at udtale sig sikkert om omfanget af mén.
..."
Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere straf fet blandt andet
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 7. september 2016, efter straf felovens
§ 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder . Anket.
ved Østre Landsrets ankedom af 1. februar 2017, efter straf felovens § 244 og
§ 245, stk. 1, fængsel i 4 måneder .
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 28. februar 2017, efter straf felovens §
244 og lov om euforiserende stof fer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk.
4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag
1, liste A, nr . 1 og liste B, nr . 43, jf. til dels straf felovens § 89, fængsel i
60 dage, løsladt den 5. juli 2017 mod en prøvetid på 2 år , reststraf 91
dage.
ved Østre Landsrets ankedom af 14. februar 2019, efter straf felovens § 192 a,
stk. 1, nr . 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr . 1 og nr . 3, jf.
straffelovens § 81a, stk. 1 og færdselslovens § 1 17, stk. 1, nr . 1, jf. § 54,
stk. 1, nr . 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.), jf. til dels
straffelovens $ 89, fængsel i 4 år og 8 måneder; fællesstraf med reststraf
på 91 dage ved prøveløsladelse den 5.juli 2017, løsladt den 21. december
2020 mod en prøvetid på 3 år, reststraf 589 dage.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har været i exitprogram
ilidt over tre år Det giver ham en ekstra mulighed for støtte, hvis livet går i
den gale retning. Han mener selv, at han er ude af de dårlige relationer. Han
færdes ikke i bandemiljøet. Han vil gerne i lære som tatovør. Han vil gerne
udnytte sine kreative evner. Han er 'tidligere straffet for grov vold Det var et
værtshusslagsmål, da han var 17 eller 18 år gammel. Han er siden også dømt
for vold i en situation; hvor der var en person; der gerne ville slås med ham_
Den dom; som han fik på 4 år og 8 måneders fængsel, angik opbevaring af en
pistol i bandemiljøet.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. april 2021 .
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Alle nævninge og dommere udtaler:
Af retsmedicinsk personundersøgelse af 29. april 2021 fremgår blandt
andet; at <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> af tegn på vold havde knapt friske
underhudsblødninger på panden; bugen; lændlsædebalde, muligt friskt
brud af venstre 6. ribben samt brud af nyere dato af venstre 7.-10. ribben;
samt følger efter tidligere brud på højre 7. ribben og venstre 5. og 6.
ribben;, 0g på skaftet af venstre underarmsknogle, afrivning af ledkapslen
på henholdsvis den øvre del af højre lårbensknogle og den nedre del af
venstre underarmsknogle; samt blodansamling under den hårde
hjernehinde med komponenter af forskellige alder lokaliseret over venstre
storhjernehalvdel.
Det fremgår endvidere af konklusionen i undersøgelsen; at de påviste
læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type, antal og
lokalisation taler for, at det kan dreje sig om påført vold battered child
syndrome. Underhudsblødninger i panden 0g på lændlsædebalde kan
være opstået ved slag eller anslag; mens underhudsblødningerne på bugen
var grupperede og tæt-stillede 0g kan muligt være opstået ved fast greb
om bugen. Blodansamlingerne under den hårde hjernehinde må antages at
være opstået ved slag eller anslag, om end følger efter ruskevold ikke kan
udelukkes . Ribbensbruddenes lokalisation bagtil ved rygsøjlen taler for
en opståelsesmekanisme ved klemning om brystkassen. Afrivningerne af
ledkapslen er en læsionstype som;
hos ikkemobile spædbørn; hyppigt ses efter vold påført af anden person;
typisk ved vrid under træk. Opståelsesmekanismen ved bruddet på
venstre underarmsknogle kan ikke angives nærmere.
Af konklusionen i supplerende retsmedicinsk personundersøgelse af 25 .
oktober 2021 fremgår blandt andet; at det fastholdes; at de påviste
læsioner er følger af moderat til svær stump vold, hvor type antal og
lokalisation taler for; at det kan dreje sig om påført vold battered child
syndrome. Vedrørende aldersvurderingen af de påviste knoglebrud
fandtes tegn på minimum én episode 10-14 dage forud for den 28. april
2021, 0g tegn på minimum én episode tæt på perioden den 28. april 2021
til den 3. maj 2021. Vedrørende aldersvurderingen af den påviste
blodansamling i hovedet fandtes denne at have komponenter af
varierende alder; fra en uge til over en måned gamle; således at de kan
være opstået ved to tidsadskilte hændelser; om end reblødning i en
eksisterende blodansamling under den hårde hjernehinde kan forekomme
enten spontant eller i forbindelse med nyt; mindre traume; og at ingen
sygdomsbetinget årsag kan forklare de påviste blodansamlinger i hjernen.
Samlet set blev det konkluderet, at der i forhold til de påviste knogle-brud
har været mindst to tidsadskilte hændelser; og i forhold til de påviste
blodansamlinger i hovedet har været mindst én, og muligt to, tidsadskilte
episoder:
Retsmedicinsk Institut har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra
politiet vedrørende méngrad den 27. oktober 2021 blandet andet svaret; at
knoglebrud og de ved den udvendige undersøgelse påviste voldstegn;
næppe vil medføre betydelige mén, men at de påviste blodansamlinger og
blodudtrædninger i hovedet ikke kan udelukkes at efterlade undersøgte
med mén, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udtale sig
sikkert om omfanget.
Det er på denne baggrund bevist; at <anonym>Forurettede</anonym> blev påført de i
anklageskriftet anførte skader; at knoglebruddene blev påført ved mindst
to tidsadskilte hændelser minimum ca. 10-14 dage forud for den 28. april
2021 og omkring den 28. april 2021 til den 3.maj 2021, 0g at
blodansamlingerne i hovedet har været én og muligt to tidsadskilte
perioder; 0g var en uge til en måned gamle.
Tiltalte har frem til anden afhøring af politiet om aftenen den 28. april
2021 nægtet at have kendskab til, hvordan skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> er
opstået; uanset at han flere gange direkte blev adspurgt; også om han
havde tabt hende eller lignende. Under den anden afhøring, i
grundlovsforhøret og under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret om
to episoder;
henholdsvis den 28. april og ca. 1 uge forinden; hvor han var alene med
<anonym>Forurettede</anonym> og tabte hende. I forbindelse med den første episode faldt han
måske på grund af sin skade i benet og tabte <anonym>Forurettede</anonym> på vej ud af
spisestuen efter at have skiftet hende på puslebordet. Han greb fat i
hendes overkrop og klemte nok til, men han husker ikke; hvordan
<anonym>Forurettede</anonym> vendte, 0g om hun ramte gulvet med hovedet. <anonym>Forurettede</anonym>
græd meget voldsomt; og der kom efterfølgende kliklyde fra hendes
brystkasse. Den 28. april 2021 tabte han <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse med, at
han satte hende på kanten af puslebordet, mens han støttede hendes hoved
med sin hånd, hvorefter hun faldt forover og ned fra puslebordet, da han
rakte ned efter nogle vådservietter i en trådkurv til højre for puslebordet.
<anonym>Forurettede</anonym> ramte hans knæ i faldet. Han greb hende, men han husker
ikke, hvordan hun vendte; 0g om hun ramte gulvet med hovedet.
<anonym>Forurettede</anonym> græd på en måde, som han aldrig havde hørt før, han kunne
mærke; at hendes brystkasse gav sig på en underlige måde, og hun sagde
kliklyde, når hun trak vejret.
Statsobducent <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet;, at brud på ribben ikke
vil opstå ved tab af et barn; og hvis bruddene skulle opstå, når barnet blev
grebet, så vil der være klemt uforholdsmæssigt hårdt om barnet. Det er
usandsynligt; at barnet er blevet tabt og grebet; når man ser på de skader;
som barnet har. Det vil kræve, at man har tabt barnet t0 gange, og at man
begge gange har grebet barnet og taget om det på en uforholdsmæssig
hård måde. Hun har endvidere forklaret, at der skal et forholdsvis kraftigt
traume til, for at en blødning i hjerne på en baby vil opstå. Man kan tabe
et barn fra en halv meter op til en hel meters højde, uden at den slags
blødning i hjernen, som ses i denne sag, vil opstå. Der skal derfor et
kraftigt slag eller anslag til, for at blødningen af den art vil kunne opstå.
Derudover har hun forklaret, at det er usandsynligt; at ribbensbrud skulle
være opstået under fødslen af barnet, uden at man ville have opdaget det
ved fødslen; og at blødning i hjernen i forbindelse med en fødsel typisk
vil være inde i hjernen og ikke en blødning uden på hjernen; som i denne
sag.
På baggrund af de lægelige oplysninger samt statsobducent <anonym>Vidne 5's</anonym>
forklaring lægger retten til grund, at de fundne skader på <anonym>Forurettede</anonym> ikke
kan være en følge af tiltaltes håndtering af <anonym>Forurettede</anonym> Herefter; da
tiltales har afgivet skiftende forklaring om sit kendskab til skaderne på
<anonym>Forurettede</anonym> 0g da tiltaltes forklaring herom fremstår usammenhængende;
præget af manglende hukommelse og detaljer om hændelsesforløbene; er
usandsynlig især for så vidt angår episoden den 28. april 2021 og i øvrigt
ikke giver en forklaring på alle de skader; som <anonym>Forurettede</anonym> er påført,
tilsidesættes tiltaltes forklaring om skadernes opståen i det hele som
utroværdig. Retten lægger herefter til grund, at de skader; som
<anonym>Forurettede</anonym> er påført, er fremkommet ved vold ved slag eller anslag i
hovedet og på kroppen; greb om bugen; klemning af brystkassen; vrid
under træk i lår 0g arm, og hårdhændet behandling ogleller ruskevold, 0g
at skaderne er påført <anonym>Forurettede</anonym> på i hvert fald to forskellige tidspunkter;
som ovenfor anført.
Retten finder det bevist; at volden er udøvet af tiltalte.
Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sundhedsplejerske <anonym>Vidne 2</anonym> har
forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> var uden synlige skader 0g var upåfaldende i
forbindelse med besøget hos tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> om formiddagen den 28.
april 2021, ligesom tiltalte, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at der intet
var at bemærke vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> da <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> forlod
lejligheden om eftermiddagen samme dag, hvorefter tiltalte var alene med
<anonym>Forurettede</anonym> frem til tiltalte kort tid efter tog til lægen og herefter på
sygehuset; hvor skaderne på <anonym>Forurettede</anonym> blev konstateret.
Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at
de var alene om at passe <anonym>Forurettede</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> græd meget, at tiltalte
har temperament og havde svært ved at trøste <anonym>Forurettede</anonym> at tiltalte flere
gange var alene med <anonym>Forurettede</anonym> herunder blandt andet under de to
episoder; som tiltalte har forklaret om, og at <anonym>Forurettede</anonym> forud for den 28.
april 2021 havde blålige mærker eller streger 0g sagde kliklyde, når hun
trak vejret. Derudover har retten lagt vægt de foreviste fotos afblå
mærker på <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Vidne 1's</anonym> gentagne søgninger på nettet
vedrørende blå mærker og lignende i løbet af april 2021 samt samtalen
med veninden <anonym>Vidne 4</anonym> om tab af børn; og at <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at hun
flere gange har set mærker på <anonym>Forurettede</anonym>
Henset til karakteren af den udøvede vold, der utvivlsomt er omfattet af
straffelovens $ 245, stk. 1, kan volden tilregnes tiltalte som forsætlig.
Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, stk.
1, ved at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
4 nævninge 0g de 3 juridiske dommere udtaler:
Under hensyn til farligheden og grovheden af den udøvede vold; der blev
begået i hvert fald på to forskellige tidspunkter op til <anonym>Forurettede</anonym> var 6
uger gammel, 0g efter oplysningerne om, at
<anonym>Forurettede</anonym> kan have været i livsfare på grund af blødningerne under den
hårde hjernehinde og efterfølgende var indlagt, og da der fortsat er risiko
for, at <anonym>Forurettede</anonym> vil få varige mén for så vidt angår blødningerne i
hjernen, er forholdet efter en samlet vurdering af en så grov beskaffenhed,
at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Disse voterende
stemmer derfor for, at forholdet er omfattet af straffelovens $ 246,jf $
245, stk. 1, uanset at der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret
varige mén.
2 nævninge udtaler:
Efter oplysningerne om voldens karakter 0g omfang og de påførte skader
er der på trods af forholdets grovhed ikke fornødent grundlag for at
henføre forholdet under straffelovens $
246, hvorfor disse voterende stemmer for frifindelse for
overtrædelse af straffelovens 8 246.
Efter afstemningsresultatet findes tiltalte skyldig i
overensstemmelse med den rejste tiltale.
Derfor bestemmes:
<anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig:
Straffastsættelsen
Der er afgivet 11 stemmer for, at straffen skal fastsættes som en fællesstraf
omfattende reststraffen på 589 dage fra prøveløsladelsen den 21. december
2021, jf. 8 40, stk. 1, jf. $ 61, stk. 2, 1. og 2 pkt. Disse voterende har lagt
vægt på, at tiltalte ved dommen af 14. februar 2019 blev dømt for
overtrædelse af straffelovens $ 192 a, begået i bandmiljøet; og at kriminaliteten
i denne sag er begået kort efter prøveløsladelsen.
Der er afgivet én stemme for, at der skal idømmes straf alene for det nye
forhold, jf. 8 40, stk. I,jf. 8 61, stk. 2, nr: 1- Denne voterende har lagt vægt på,
at der ikke er tale om fuldstændig ligeartet kriminalitet.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Der er herefter afgivet 12 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 5
år 0g 6 måneder jf. straffelovens 8 246,jf. 8 245, stk. I,jf. 8 247, stk. 1,jf. $
40, stk. 1,jf. $ 61, stk 2, 1. og 2. pkt
Der er herved lagt vægt på den meget alvorlige personfarlige kriminalitet, som
tiltalte er fundet skyldig i, 0g som er begået over for et få uger gammelt
spædbarn; som tiltalte havde i sin varetægt, 0g at volden er begået ved mindst
to forskellige lejligheder. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere
er straffet for personfarlig kriminalitet. Endelig har retten lagt vægt
på, at tiltalte selv opsøgte lægehjælp efter den sidste episode; og at tiltaltes
datter efter det oplyste har det godt.
Erstatning
De juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor
bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 22.995 kr. til <anonym>Forurettede</anonym> vI advokat Mai
Wandrup. Beløbet forrentes med procesrente fra den 2. december 2021.
<anonym>Dommer 1</anonym>
| 76,750 | 82,588 |
||||
139 | Tiltale for overtrædelse af dagældende skattekontrollov (bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. nugældende skattekontrollov (bekendtgørelse nr. 1535 a... Vis mere | Endelig | Straffesag | Retten i Herning | SS-82/2021-HER | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 355/21 | Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Told, skat og moms; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-85130-00002-20 | /
54-årig mand idømt fængsel og bøde for over-trædelse af
skattekontrolloven og momsloven
54-årig mand fra By fundet skyldig i overtrædelse af skattekon-trolloven og
momsloven for forhold begået i 2015 og 2016.
Sagsnummer: 99-82/2021
Manden var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2015 og
2016, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter
selvangivelsesfristens udløb de pågældende år at underrette told- og skattefor-valtningen
om, at ansættelsen var for lav med 101.906 kr. i udbytte og 112.000 i løn for 2015, og
250.265 kr. i udbytte og 400.000 kr. i løn for 2016, alt sammen fra et selskab, han besad
ejerandele i, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 337.064 kr. i skat.
Endvidere var han tiltalt for ved i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december
2015, som indehaver og ansvarlig direktør for samme selskab, med forsæt til at und-
drage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller for-tiet
oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, idet sel-skabet
angav en salgsmoms på i alt 129.064 kr., selvom salgsmomsen rettelig var 195.614 kr.,
hvorved statskassen blev unddraget 66.550 kr. i moms.
Manden nægtede sig skyldig.
Retten fandt det på baggrund af vidneforklaringer og den skriftlige fremlagte dokumen-
tation bevist, at manden havde undladt at underrette skattemyndighederne om, at hans
skatteansættelse var for lav, idet der manglede oplysninger om udbytte og løn som an-
givet i anklageskriftet, ligesom det fandtes bevist, at salgsmomsen for selskabet var an-
givet for lavt som angivet i anklageskriftet. Retten fandt, at manden havde indset og ac-
cepteret muligheden for, at han ved at undlade at rette sine årsopgørelser derved und-
drog det offentlige skat, og at han ved at angive en for lav salgsmoms derved unddrog det
offentlige afgift. Retten fandt det herefter bevist, at manden var skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med vilkår om, at han
ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelige dom, at han inden for en
længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer, og
at han er under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Han blev tillige idømt en bøde på
413.614 kr.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 2. juni 2021. | 54-årig mand idømt fængsel og bøde for over-trædelse af
skattekontrolloven og momsloven
54-årig mand fra <anonym>By</anonym> fundet skyldig i overtrædelse af skattekon-trolloven og
momsloven for forhold begået i 2015 og 2016.
Sagsnummer: 99-82/2021
Manden var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved for indkomstårene 2015 0g
2016, med forsæt til at unddrage det offentlige skat; at have undladt inden 4 uger efter
selvangivelsesfristens udløb de pågældende år at underrette told- 0g skattefor-valtningen
om, at ansættelsen var for lav med 101.906 kr. i udbytte 0g 112.000 løn for 2015, 0g
250.265 kr. udbytte 0g 400.000 kr. i Iøn for 2016, alt sammen fra et selskab, han besad
ejerandele i, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 337.064 kr. skat.
Endvidere var han tiltalt for ved perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december
2015, som indehaver 0g ansvarlig direktør for samme selskab; med forsæt til at und-
drage statskassen afgift; at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller for-tiet
oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger; idet sel-skabet
angav en salgsmoms på i alt 129.064 kr., selvom salgsmomsen rettelig var 195.614 kr ,
hvorved statskassen blev unddraget 66.550 kr. moms.
Manden nægtede sig skyldig.
Retten fandt det på baggrund af vidneforklaringer 0g den skriftlige fremlagte dokumen-
tation bevist; at manden havde undladt at underrette skattemyndighederne om, at hans
skatteansættelse var for lav; idet der manglede oplysninger om udbytte og Iøn som an-
givet i anklageskriftet; ligesom det fandtes bevist; at salgsmomsen for selskabet var an-
givet for lavt som angivet i anklageskriftet. Retten fandt; at manden havde indset 0g ac-
cepteret muligheden for; at han ved at undlade at rette sine årsopgørelser derved und-
drog det offentlige skat; 0g at han ved at angive en for lav salgsmoms derved unddrog det
offentlige afgift. Retten fandt det herefter bevist, at manden var skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel 3 måneder; der blev gjort betinget med vilkår om; at han
ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelige dom; at han inden for en
længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer; 0g
at han er under tilsyn af Kriminalforsorgen prøvetiden. Han blev tillige idømt en bøde på
413.614 kr.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 2 juni 2021 . | 2,426 | 2,418 |
|||||
140 | Sag om foreløbigt forbud mod opførelse af byggeri på grund med tinglyst tilstandsservitut. | Endelig | Civilsag | Retten i Lyngby | BS-3159/2021-LYN | Forbud og påbud | 1. instans | 1/21 | Tinglysning; | Forbud; | Advokat - Ellen Skodborggaard;
Advokat - Henrik Lava Sand Rasmussen;
Advokat - Joakim Winther; | /
Retten i Lyngby har nedlagt forbud mod opførelse af en strandvejsvilla i By.
Sagen kort fortalt
Som led i en udsendelsesrække til TV2 havde et selskab i januar 2020 erhvervet en ubebygget grund i By med henblik på opførelse af
en strandvejsvilla.
På grunden var tinglyst en såkaldt tilstandsservitut fra 1931, der alene tillod opførelse af en strandpavillon eller lignende. Efter
grundkøbet ansøgte selskabet om byggetilladelse til strandvejdsvillaen, og i juli 2020 gav Helsingør Kommune tilladelse til opførelse
af et 139 m stort enfamilieshus med 7 m overdækket ind-gangsparti og 11 m overdækning. Kommunen var opmærksom på, at
byggeriet stred mod servitutten, men valgte udtrykkeligt i sin afgørelse ikke at benytte sin adgang til at påberåbe servitutten. Kort før
jul blev grunden ryddet for beplantning, og den 18. januar 2021 ankom en stor gravemaskine på grunden. Ejeren af den ejendom i
nabolaget, der i servitutten var anført som påtaleberettiget, indgav den 23. januar 2021 anmodning om forbud mod byggeriet til
Retten i Lyngby, hvor selskabet har sit hjemsted. Sagen blev hovedforhandlet den 29. januar 2021.
2 2 2
I retten erkendte selskabet, at det havde til hensigt at opføre villaen i nærmeste fremtid. Selskabet var bekendt med servitutten på
ejendommen, men lagde vægt på bl.a., at kommunen havde meddelt byggetilladelse, og at den påtaleberettigede efter servitutten ikke
havde påklaget kommunens afgørelse. Det blev endvi-dere oplyst, at et forbud ville lægge den igangværende TV-produktion ned.
Sagens udfald
Retten nedlagde foreløbigt forbud mod opførelse af villaen.
Retten fastslog, at det sagsøgte selskab agtede at igangsætte byggeri af en villa, der ville stride mod den servitut, som var tinglyst på
ejendommen. Den omstæn-dighed, at kommunen har meddelt byggetilladelse, fritager ikke selskabet fra at indhente andre
nødvendige tilladelser til projektet, herunder samtykke fra den påtaleberettigede efter servitutten.
Retten lagde vægt på, at selskabet allerede inden erhvervelsen af grunden var bekendt med servitutten. Selskabet havde således forud
for grundkøbet forsøgt at betale den påtaleberettigede til at frafalde servitutten, hvilket den påtaleberettigede havde nægtet.
Selskabet skal betale sagens omkostninger med 30.000 kr.
Selskabet har 4 uger til at beslutte, om afgørelsen kæres til Østre Landsret.
Sagens karakter
Sagen angik et foreløbigt forbud (det der tidligere hed et fogedforbud). Hvis en borger eller en virksomhed bliver opmærksom på en
truende retskrænkelse, kan man med få dages varsel få en domstol til at nedlægge et forbud mod den pågældende aktivitet. Forbuddet
skal følges op af en egentlig retssag, hvor parternes tvist afgøres ved dom.
Afgørelsesdato
Forbudskendelsen blev afsagt af Retten i Lyngby den 29. januar 2021 | 2,800 | 0 |
|||||||
141 | Tiltale for vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244 stk. 1, jf. § 247 stk. 1. | Appelleret | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-774/2021-BOR | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 18/22 | Liv og legeme; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-73241-00037-21 | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 7. december 2021
Rettens nr. 1-774/2021
Politiets nr. 2200-73241-00037-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. november 2021.
Tiltalte er tiltalt for
vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 244 stk. 1, jf. § 247 stk. 1,
ved den 11. september 2021 omkring kl. 23.30 på, Adresse, i Rønne, at have
slået Forurettede én gang i hove-det med knyttet hånd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne.
Tiltalte har forklaret, at han kom op at diskutere med Forurettede, der er hans
kæ-reste gennem 13 år. De er stadig kærester og har to fælles børn sammen
samt et bonusbarn, som han ikke er far til. De blev uvenner og han valgte at gå
fra diskussionen og tog de resterende øl med sig. De havde i fælleskab købt
ølle-ne. Da han var på vej ud af døren, løb Forurettede hurtigt mod ham. Han
ved ikke, hvorfor hun løb så hurtigt mod ham. Han stod med siden tid, for han
var på vej ud af døren. Han ville stoppe hende og strakte derfor sin arm ud for
at af-værge hende. Det skete hurtigt, og Forurettede løb lige ind i hans arm.
Hun ramte med sin pande ydersiden af hans venstre hånd. Han ramte hende
ikke med øl-
Std 75284
side 2
lene. Han trøstede hende, undskyldte og gik derefter derfra for at gå hjem i
seng. Foreholdt fotorapport (akternes side 21) forklarede tiltalte, at Forurettede
meget let får blå mærker og sår. De var begge ret fulde den dag. Deres fælles
veninde Vidne var i lejligheden. Vidne sad i sofaen og kunne ikke se, hvad der
skete. Det hele var et uheld. Der har ikke været episoder i parforholdet efter den
11. september 2021. Den 12. september 2021 kom Forurettede hjem til ham om
morgenen, og de var enige om, at det var gået lidt for vildt for sig aftenen
forinden. De har ikke haft episoder efterfølgende. Vidne er ik-ke længere en
ven, idet hun har sendt trusler til Forurettede.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun og tiltalte var på be-søg hos deres
veninde Vidne i dennes lejlighed. Tiltalte og vidnet var meget berusede. Hun
blev sur over, at tiltalte ville gå med de øl, de havde købt sam-men. Hun ville
ikke hjem og ville derfor have fat i øllene. Hun var ophidset. Tiltalte havde
ryggen mod hende, da han ville gå. Tiltalte forsøgte at stoppe hende, ved at
række armen ud, hvorved hun løb direkte ind i tiltaltes hånd. Hun havde meget
fart på. Hun lagde sig efterfølgende på Vidnes seng. Tiltal-te kom med det
samme hen og tog armene om hende og sagde undskyld. Fo-reholdt vidnets
forklaring af 12. september 2021 (akternes side 11) forklare-de vidnet, at hun
ikke husker at have forklaret som anført i afhøringsrappor-ten. Hun var meget
beruset og husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet. Hun kan huske, at
politiet kørte hende til skadestuen, men husker ikke, hvad de talte om.Hun og
tiltalte havde drukket det meste af dagen. De er stadig kærester og bor sammen.
Deres venskab med Vidne er ophørt. Det skyldes en masse problemer, der har
været på Kollegie. Således har vidnet modtaget dødstrusler fra Vidne, og hun
har talt med politiet herom. Fore-holdt fotorapport (akternes side 21) forklarede
vidnet, at bulen stammer fra slaget hun fik, da hun løb ind i tiltaltes arm. Hvis
tiltalte bevidst havde slået hende, så ville han ikke have trøstet hende
efterfølgende, men bare være gået ud af døren uden at sige noget. Hun og
tiltalte er fortsat kærester.
Vidne har som vidne forklaret, at hun bor i samme ejendom som tiltalte. Hun
har før mødtes med tiltalte og forurettede til en kop kaffe. Hun vil ikke kalde
dem venner, men de var begyndt at lære hinanden lidt at kende. Episoden fandt
sted i hendes lejlighed. Forurettede havde spurgt om vidnet ville drikke en øl
med hende. Vidnet var egentlig på vej i seng, men valgte allige-vel at takke ja.
De drak en øl sammen og kort efter kom tiltalte ned til dem. De sad i vidnets
seng. der var slået ud som en chaisselong. De snakkede om en knæoperation,
som tiltalte muligvis skulle have foretaget efter et fald. Til-talte tændte
pludselig af, over de smerter han skulle gennemgå. Forurettede nævnte hertil, at
hun lige havde født et dødfødt barn, og at det måtte være værre. Det mente
tiltalte ikke. Vidnet sagde, at tiltalte skulle dæmpe sig på grund af hendes hund.
Tiltalte tog herefter øllene og gik mod døren. Forurettede rejste sig og løb efter
ham, fordi hun ville have sine øl. Han var i gang med at låse dø-ren op, da
Forurettede tog ham ved skulderen, hvorpå han vendte sig om og i et armsving
klaskede han Forurettede i hovedet med hånden, hvori han havde øllene. Vidnet
stod lige bag ved og så det hele, idet hun havde rejst sig fra sengen og
side 3
var ved at lægge tøj sammen. Det er en lille lejlighed uden megen plads.
Forurettede løb ind i vidnets seng og satte sig. Tiltalte løb efter, og sagde til
Forurettede, at det ikke var meningen, at han skulle have ramt hende. Vidnet
bad dem stop-pe. Tiltalte løb så ud af lejligheden. Hun valgte at kontakte
politiet, eftersom Forurettede var blevet slået i vidnets lejlighed. Forurettedes
pande hævede hurtigt meget op. Vidnet lejlighed er meget lille og stue og gang
går ud i et. Vidnet havde drukket en enkelt øl. Hun og Forurettede og Tiltalte er
ikke venner eller bekendte i øvrigt længere. Hun vil ikke finde sig i, at de har
udøvet vold i hendes bolig.
Forurettede blev undersøgt på skadestuen den 12. september 2021 kl. 04.00. Af
politiattestens pkt. 3b "Hvorledes angives skaden at være sket" fremgår:
"Patient fortæller; med veninde til stede, kæreste slået med knyttet næve mod
hendes pande. Først taget hendes mobil, da patient er i gang med en samtale. Ingen
besvimelse eller smerter."
Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund" fremgår:
" Hævelse højresidigt pande, ingen sår fra over højre øjenbryn og op til hår-linie.
Let blålig farve.
Normal øjen- og nervesystems undersøgelse. "
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen, senest
ved Retten på Bornholms dom af 29. juli 2015 efter straffelovens § 266, §
276, jf. § 285 og § 244, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder, be-
tinget af 2 års prøvetid under tilsyn af Kriminalforsorgen samt sam-
fundstjeneste.
ved Retten på Bornholms dom af 19. juni 2019 efter straffelovens § 244, jf. §
247, stk. 1 og § 266, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 3,
med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget af 2 års prøve-tid.
Idømt bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118a, stk.
2, nr. 2, § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, jf. § 9, stk. 1 og § 9,
stk. 2, nr. 6. Løsladt den 31. oktober 2019.
ved Retten på Bornholms dom af 29. april 2020 efter straffelovens § 191, stk.
2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 52, nr. 2, med fængsel i 5 måneder, hvoraf 3
månder skulle afsones, og fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen
blev udsat mod en prøvetid på 1 år under tilsyn af Kriminalfor-sorgen og
samfundstjeneste i 80 timer. Dommen havde sit forblivende med en
betinget straf i dom af 19. juni 2019. Dommen blev ved Østre Landsrets
ankedom af 25. februar 2021 ændret til, at 50 dage skulle af-sones.
Stadfæstet i øvrigt. Domfældte løsladt 30. juli 2020.
ved Retten på Bornholms dom uden retsmøde af 4. maj 2021 efter straffe-
lovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med 6 dagbøder á 500 kr.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han og
Forurettede
side 4
fortsat er kærester. Børnene bor ikke hos dem. De har en udmærket økonomi.
Han bor på Kollegie. Forurettede bor andetsteds.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved Vidnes sikre og nøje forklaring sammenholdt med politiatte-sten og
forurettedes forklaring til rapporten, finder retten det bevist, at tiltal-te i
forbindelse med et skænderi mellem tiltalte og forurettede i Vidnes lejlighed op
til, at han ville forlade lejligheden, slog forurettede i hovedet med et hårdt slag,
der afstedkom en større bule i forurettedes pande. Tiltalte fin-des herved
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244. Da tiltalte tidligere er straffet for
vold, herunder for vold mod samme forurettede, findes tiltalte skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247,
stk. 1.
Da tiltalte tidligere er dømt for vold, herunder overfor samme forurettede,
finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, uanset
tiltalte og forurettede fortsat er kærester.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 7. december 2021
Rettens nr: 1-774/2021
Politiets nr. 2200-73241-00037-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. november 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
vold gentagelsestilfælde efter straffelovens 8 244 stk. 1, jf. 8 247 stk. 1,
ved den 11. september 2021 omkring kl. 23.30 på, <anonym>Adresse</anonym> i Rønne, at have
slået <anonym>Forurettede</anonym> én gang i hove-det med knyttet hånd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym>
Tiltalte har forklaret, at han kom op at diskutere med <anonym>Forurettede</anonym> der er hans
kæ-reste gennem 13 år. De er stadig kærester og har to fælles børn sammen
samt et bonusbarn; som han ikke er far til. De blev uvenner og han valgte at gå
fra diskussionen og tog de resterende øl med sig. De havde i fælleskab købt
ølle-ne. Da han var på vej ud af døren, løb <anonym>Forurettede</anonym> hurtigt mod ham. Han
ved ikke; hvorfor hun løb så hurtigt mod ham. Han stod med siden tid, for han
var på vej ud af døren. Han ville stoppe hende og strakte derfor sin arm ud for
at af-værge hende. Det skete hurtigt; og <anonym>Forurettede</anonym> løb lige ind i hans arm.
Hun ramte med sin pande ydersiden af hans venstre hånd. Han ramte hende
ikke med øl-
lene. Han trøstede hende, undskyldte 0g gik derefter derfra for at gå hjemi
seng. Foreholdt fotorapport (akternes side 21) forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym>
meget let får blå mærker og sår. De var begge ret fulde den dag. Deres fælles
veninde <anonym>Vidne</anonym> var i lejligheden. <anonym>Vidne</anonym> sad i sofaen og kunne ikke se, hvad der
skete. Det hele var et uheld. Der har ikke været episoder i parforholdet efter den
11. september 2021. Den 12. september 2021 kom <anonym>Forurettede</anonym> hjem til ham om
morgenen; og de var enige om, at det var gået lidt for vildt for sig aftenen
forinden. De har ikke haft episoder efterfølgende. <anonym>Vidne</anonym> er ik-ke længere en
ven, idet hun har sendt trusler til <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret, at hun og tiltalte var på be-søg hos deres
veninde <anonym>Vidne</anonym> i dennes lejlighed. Tiltalte og vidnet var meget berusede . Hun
blev sur over; at tiltalte ville gå med de øl, de havde købt sam-men. Hun ville
ikke hjem og ville derfor have fat i øllene. Hun var ophidset: Tiltalte havde
ryggen mod hende, da han ville gå. Tiltalte forsøgte at stoppe hende ved at
række armen ud, hvorved hun løb direkte ind i tiltaltes hånd. Hun havde meget
fart på. Hun lagde sig efterfølgende på <anonym>Vidnes</anonym> seng. Tiltal-te kom med det
samme hen og tog armene om hende og sagde undskyld. Fo-reholdt vidnets
forklaring af 12. september 2021 (akternes side 1l) forklare-de vidnet, at hun
ikke husker at have forklaret som anført i afhøringsrappor-ten. Hun var meget
beruset og husker ikke, hvad hun har forklaret til politiet. Hun kan huske, at
politiet kørte hende til skadestuen; men husker ikke, hvad de talte om Hun 0g
tiltalte havde drukket det meste af dagen: De er stadig kærester 0g bor sammen:
Deres venskab med <anonym>Vidne</anonym> er ophørt. Det skyldes en masse problemer; der har
været på <anonym>Kollegie</anonym> Således har vidnet modtaget dødstrusler fra <anonym>Vidne</anonym> og hun
har talt med politiet herom. Fore-holdt fotorapport (akternes side 21) forklarede
vidnet; at bulen stammer fra slaget hun fik; da hun løb ind i tiltaltes arm. Hvis
tiltalte bevidst havde slået hende, så ville han ikke have trøstet hende
efterfølgende, men bare være gået ud af døren uden at sige noget. Hun og
tiltalte er fortsat kærester.
<anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret;, at hun bor i samme ejendom som tiltalte. Hun
har før mødtes med tiltalte og forurettede til en kop kaffe. Hun vil ikke kalde
dem venner; men de var begyndt at lære hinanden lidt at kende. Episoden fandt
sted i hendes lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt om vidnet ville drikke en øl
med hende. Vidnet var egentlig på vej i seng, men valgte allige-vel at takke ja.
De drak en øl sammen og kort efter kom tiltalte ned til dem. De sad i vidnets
seng. der var slået ud som en chaisselong. De snakkede om en knæoperation;
som tiltalte muligvis skulle have foretaget efter et fald. Til-talte tændte
pludselig af, over de smerter han skulle gennemgå. <anonym>Forurettede</anonym> nævnte hertil, at
hun lige havde født et dødfødt barn, og at det måtte være værre. Det mente
tiltalte ikke. Vidnet sagde, at tiltalte skulle dæmpe sig på grund af hendes hund
Tiltalte tog herefter øllene og gik mod døren. <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig 0g løb efter
ham; fordi hun ville have sine øl. Han var i gang med at låse dø-ren op, da
<anonym>Forurettede</anonym> tog ham ved skulderen; hvorpå han vendte sig om og i et armsving
klaskede han <anonym>Forurettede</anonym> ihovedet med hånden; hvori han havde øllene. Vidnet
stod lige bag ved 0g så det hele, idet hun havde rejst sig fra sengen og
var ved at lægge tøj sammen. Det er en lille lejlighed uden megen plads .
<anonym>Forurettede</anonym> løb ind i vidnets seng 0g satte sig. Tiltalte løb efter; 0g sagde til
<anonym>Forurettede</anonym> at det ikke var meningen; at han skulle have ramt hende. Vidnet
bad dem stop-pe. Tiltalte løb så ud af lejligheden: Hun valgte at kontakte
politiet; eftersom <anonym>Forurettede</anonym> var blevet slået i vidnets lejlighed. <anonym>Forurettedes</anonym>
pande hævede hurtigt meget op. Vidnet lejlighed er meget lille og stue 0g gang
går ud i et. Vidnet havde drukket en enkelt øl. Hun og <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> er
ikke venner eller bekendte i øvrigt længere. Hun vil ikke finde sig i, at de har
udøvet vold i hendes bolig.
<anonym>Forurettede</anonym> blev undersøgt på skadestuen den 12. september 2021 kl. 04.00. Af
politiattestens pkt. 3b "Hvorledes angives skaden at være sket" fremgår:
"Patient fortæller; med veninde til stede, kæreste slået med knyttet næve mod
hendes pande. Først taget hendes mobil, da patient er i gang med en samtale. Ingen
besvimelse eller smerter
Af politiattestens pkt. 5 "Det objektive fund" fremgår:
Hævelse højresidigt pande; ingen sår fra over højre øjenbryn og op til hår-linie.
Let blålig farve.
Normal øjen- og nervesystems undersøgelse.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen; senest
ved Retten på Bornholms dom af 29.juli 2015 efter straffelovens $ 266, $
276,jf. $ 285 og 8 244, med en fællesstraf af fængsel i 7 måneder; be-
tinget af 2 års prøvetid under tilsyn af Kriminalforsorgen samt sam-
fundstjeneste.
ved Retten på Bornholms dom af 19.juni 2019 efter straffelovens 8 244, jf. 8
247, stk. 1 og 8 266, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,
stk. 1,jf. $ 2,jf. bilag liste A, nr. 1,jf. lov om euforiserende stoffer $ 3,
med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget af 2 års prøve-tid.
Idømt bøde på 30.000 kr: for overtrædelse af færdselslovens $ 118a, stk.
2, nr. 2, $ 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., $ 118,jf. 8 9, stk. 1 og 8 9,
stk. 2, nr. 6. Løsladt den 31. oktober 2019.
ved Retten på Bornholms dom af 29. april 2020 efter straffelovens 8 191, stk.
2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. $ 52, nr. 2, med fængsel i 5 måneder; hvoraf 3
månder skulle afsones; 0g fuldbyrdelsen af den resterende del af straffen
blev udsat mod en prøvetid på 1 år under tilsyn af Kriminalfor-sorgen 0g
samfundstjeneste i 80 timer. Dommen havde sit forblivende med en
betinget straf i dom af 19.juni 2019. Dommen blev ved Østre Landsrets
ankedom af 25. februar 2021 ændret til, at 50 dage skulle af-sones.
Stadfæstet i øvrigt. Domfældte løsladt 30. juli 2020.
ved Retten på Bornholms dom uden retsmøde af 4. maj 2021 efter straffe -
lovens 8 244, jf. 8 247, stk. 1, med 6 dagbøder á 500 kr:
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han 0g
<anonym>Forurettede</anonym>
fortsat er kærester. Børnene bor ikke hos dem. De har en udmærket økonomi.
Han bor på <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> bor andetsteds .
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved <anonym>Vidnes</anonym> sikre 0g nøje forklaring sammenholdt med politiatte-sten 0g
forurettedes forklaring til rapporten; finder retten det bevist; at tiltal-te i
forbindelse med et skænderi mellem tiltalte og forurettede i <anonym>Vidnes</anonym> lejlighed op
til, at han ville forlade lejligheden; slog forurettede i hovedet med et hårdt slag,
der afstedkom en større bule i forurettedes pande. Tiltalte fin-des herved
skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 244. Da tiltalte tidligere er straffet for
vold, herunder for vold mod samme forurettede, findes tiltalte skyldig i
overtrædelse af straffelovens 8 244,jf. 8 247, stk 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 8 244, stk. 1,jf. 8 247,
stk. 1 .
Da tiltalte tidligere er dømt for vold, herunder overfor samme forurettede,
finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, uanset
tiltalte og forurettede fortsat er kærester.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 8,867 | 9,537 |
|||||
142 | Sag om ændring af sagsomkostninger vedrørende påståede krænkelser af ophavsrettigheder | Appelleret | Civilsag | Østre Landsret | BS-33034/2020-OLR | Visse kæresager | 2. instans | 265/21 | Ophavsret og eneret;
Retspleje og civilproces; | Kærende - Copyright Management Services Ltd.;
Dommer - Bjarke Gano;
Dommer - Steen Mejer;
Dommer - Thomas Lohse;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;
Vis flere... | Nej | Ja | Nej | /
16 OKT 2020
ØSTRE LANDSRET
Sagsomkostninger i sager om påståede krænkelser af ophavsrettigheder
Østre Landsret har den 16. oktober 2020 truffet afgørelse om sagsomkostninger i fire sager om påståede krænkelser af ophavsrettigheder til film.
Sagerne var blevet hævet af sagsøgeren eller afvist fra domstolene.
I en sag blev sagsomkostningerne fastsat til 13.500 kr. svarende til 2/3 af proceduretaksten. Der havde fundet en fuld forberedelse sted, og sagen var
blevet hævet inden hovedforhandlingen og inden parterne havde indgivet påstandsdokumenter. Sagen var løftet ud af småsagsprocessen. Landsretten
ændrede herved byrettens fastsættelse af sagsomkostninger.
I to sager blev sagsomkostningerne fastsat til 8.000 kr. svarende til 1/3 af proceduretaksten. Sagerne var blevet afvist, efter at der var udvekslet flere
processkrifter, men inden afholdelse af et forberedende retsmøde. Sagerne var løftet ud af småsagsprocessen. Landsretten ændrede herved byrettens
fastsættelse af sagsomkostninger.
I en sag blev det bestemt, at hver part skulle bære egne omkostninger. Sagen skulle på grund af konkrete omstændigheder fortsat behandles efter
reglerne om småsager, og der fandtes ikke at foreligge ganske særlige omstændigheder, der talte for at tilkende sagsomkostninger. Landsretten stad-
fæstede herved byrettens afgørelse.
Sagerne gav endvidere anledning til en række processuelle spørgsmål.
Sagerne har været behandlet af landsrettens 24. afdeling under sagsnr. BS-33053/2020, BS-33055/2020, BS-33034/2020 og BS-31680/2020. | 1,538 | 0 |
|||||
143 | Sag om ekstinktion af utinglyst vejret. | Civilsag | Retten i Randers | BS-3793/2020-RAN | Almindelig civil sag | 1. instans | 295/21 | Tinglysning; | Sagsøger - Tjærby Ejendomme ApS;
Advokat - Lars Fredslund;
Advokat - Rasmus Nørgaard Bek; | Nej | Ja | /
RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 2. marts 2021
Sag BS-3793/2020-RAN
Tjærby Ejendomme ApS
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)
mod
Sagsøgte 1
(advokat Lars Fredslund)
og
Sagsøgte 2
(advokat Lars Fredslund)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 27. januar 2020, drejer sig om ekstinktion af utinglyst
vejret.
Sagsøgeren, Tjærby Ejendomme ApS, har fremsat følgende påstand:
Påstand 1
De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den til enhver tid værende ejer af Matrikel
nr. 1, har adgangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen registerede
private fællesvej.
/
2
Påstand 2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse,
By, Matrikel nr. 2, skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private
fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende Matrikel nr. 1. Den til
enhver tid væ-rende ejer af Matrikel nr. 1 skal være påtaleberettiget.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Oplysningerne i sagen
Det er oplyst i sagen, at Tjærby Ejendomme ApS (herefter Tjærby Ejendomme)
købte et areal af daværende ejer af ejendommen beliggende Adresse, By (herefter
ejendommen). Som betingelse for handlen krævede Tjær-by Ejendomme vejret
over ejendommen.
Af erklæring dateret den 20. september 2016 gav daværende ejer af ejendom-men
samtykke til, at der på matrikelkortet blev optaget en privat fællesvej som vist på
et vedhæftede ændringskort.
[ Foto udeladt ]
/
3
Der blev ikke tinglyst servitut vedrørende vejretten, men den private fællesvej
blev registreret på matriklen. Det fremgår af Geodatastyrelsens registrering pr. 10.
maj 2017, at der efter ændringerne på ejendommen var registreret et areal på
29631 m heraf 896 m vejareal.2 2
Ejendommen blev med overtagelse den 15. april 2018 købt af Sagsøgte 1 og
Sagsøgte 2 (herefter Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2). Der blev i den forbindelse
udarbejdet en salgsopstillingen, hvoraf det blandt andet fremgår, at ejendommens
areal udgjorde 29631 m heraf 896 m vej.2 2
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var i forbindelse med køb af ejendommen repræsenteret
af advokat. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat godkendte den 2. marts 2018
hand-len under forudsætning af blandt andet modtagelse af
ejendomsdatarapporten, og at ejendomsdatarapporten ikke indeholdt byrdefulde
vilkår for køber. Den 6. marts 2018 fremsendte ejendomsmægleren en mail til
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat, hvor ejendomsdatarapporten for ejendommen
var vedhæftet. Et af bi-lagene i rapporten var følgende kort over vejforsyningen:
/
4
Den 19. marts 2018 godkendte Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat handlen
endeligt, og skøde på ejendommen blev tinglyst den 6. april 2018.
Direktør i Tjærby Ejendomme, Person 1, konstaterede, at vejadgangen over
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's ejendom var blokeret, og han skrev derfor til dem den
24. juli 2018 med en frist på 14 dage for at få reetableret vej-forholdene.
Da parterne ikke er nået til enighed om vejadgangen, er denne sag er anlagt.
Forklaringer
Person 1 har forklaret, at han er direktør i Tjærby Ejendomme. I forbindelse med
Vidne 1's køb af Adresse ønskede Vidne 1 at
/
5
sælge en del af jorden fra. Det blev ikke til noget i forbindelse med Vidne 1's køb
af ejendommen, men noget tid efter kontaktede Vidne 1 ham igen, og de blev eni-
ge om, at selskabet købte en hektar af Vidne 1's jord. Som en betingelse for hand-
len fik de vejret over Vidne 1's jord. De ønskede vejretten for at slippe for en lang
omvej og for at have mulighed for at vedligeholde en sø. Hvis ikke de havde få-et
vejretten, havde de ikke købt jorden. De brugte vejen med traktorer og ATW, indtil
vejen blev spærret af Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Det var muligt at se, hvor de
kørte, og ved en besigtigelse af ejendommen kunne en køber ikke være i tvivl om,
at der var en vej. Deres landinspektør oplyste ham om, at det ikke var nød-vendigt
at få vejretten tinglyst, da den var gyldig uanset tinglysning.
I forbindelse med at Vidne 1 ville sælge ejendommen, ringede Vidne 1 og oplyste,
at de potentielle købere ville henvende sig vedrørende vejen. Det var hans op-
fattelse, at vejretten var det eneste, der ikke var faldet på plads i forhold til kø-
berne, da Vidne 1 ringede.
Efter Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's køb af ejendommen, har der været drøftelser,
men det førte ikke til en aftale.
Sagsøgte 2 har forklaret, at de var på udkig efter en ejen-dom, hvor det var muligt
at have heste. De ville egentlig gerne have en ejendom med mere jord, og
mægleren oplyste, at der lige var solgt jord fra ejendommen. De var ude at se
ejendommen med ejendomsmægleren. Huset ligger 4 til 5 me-ter væk fra den
offentlige vej, og der går en indkørsel op til huset. Der var an-lagt en grusvej, der
gik over mod et skur og fortsatte op til skoven, hvor den stoppede. Der blev ikke
talt om, at andre kørte på vejen. Da de fik nøglerne overdraget af sælger, oplyste
sælgeren om en vejret. De fik navn på landman-den, men det lykkedes ikke
efterfølgende at få en aftale med landmanden. Vej-retten forhindrer deres
mulighed for at holde det antal heste, som de gerne vil. Det vil være muligt at lave
et led i hegnet, så maskiner kan komme igennem.
De overtog huset den 1. maj 2018, og fik nøglerne den 13. april 2018. De så huset
to gange. Den sidste gang talte de med Vidne 1 om blandt andet køb af en lift. Han
mener, at de underskrev købsaftalen den 22. marts 2018. De var bekendt med, at
der var vej på grunden, men de antog, at det var den føromtalte grus-vej. Han
kender ikke til reglerne om, hvornår en vej kan optages i tingbogen.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at vejretten blev etableret, da Tjærby
Ejendomme ApS købte en hektar af hans jord. Da han solgte ejendom-men, gjorde
han ejendomsmægleren og køberne opmærksom på vejretten. Han sagde det flere
gange, og mægleren fik tilsendt alle papirerne. Da køberne var ude på
ejendommen, drøftede de muligheden for at handle en lift, og han nævnte vejretten
i den forbindelse. Han er ikke i tvivl om, at køberne kendte til
/
6
vejretten, inden de overtog ejendommen. Det var ikke muligt at se vejretten, da
vejen ikke blev brugt meget.
Ejendomsmægleren – Person 2 – fik tilsendt alle papirerne, og det var også den
mægler, som de alle fire skrev under ved. Det var hans ekskone, som send-te
papirerne til ejendomsmægleren.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ejendomsmægler og var involveret i
salget af ejendommen beliggendeAdresse. Det var Person 2, der tog ejendommen
ind, men det er vidnet, der solgte ejendommen. Selve under-skrivelsen af
købsaftalen stod Person 2 for. Der var ingen oplysninger om en vejret, og han så
selvfølgelig papirerne igennem. Han blev vist nok kontaktet efterføl-gende
vedrørende en vejret, men han husker ikke, hvem han blev kontaktet af. Han
tjekkede også sagsmappen i den forbindelse, og der var ingen oplysninger om
vejret. Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at der er en vej, og den op-lysning
er også skrevet ind i papirerne. Han går ud fra, at den nævnte vej har det forløb,
som fremgår af ejendomsdatarapporten, men han ved det ikke med sikkerhed. Det
var ikke muligt at se vejen ude på ejendommen, og der var ikke – som han husker
det – en vej langs Matrikel nr. 3. Han kender ikke til reglerne for, hvornår en vej
kan tinglyses i tingbogen. Ejendomsdatarapporten blev sendt til køber og købers
advokat.
Parternes synspunkter
Tjærby Ejendomme har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Til støtte for den nedlagte påstande 1 gøres følgende overordnede an-
bringende gældende:
1) De Sagsøgte og/eller disses rådgivende advokat har været i ond tro
om den private fællesvej og vejrettens eksistens, hvorfor de Sagsøg-
te ikke kan ekstingvere Sagsøgers vejret over ejendommen belig-
gende Adresse, By, Matrikel nr. 2 (“Ejendommen”)
Uddybning af anbringendet følger nedenfor.
Ad 1 – de Sagsøgtes onde tro
Det gøres gældende, at såvel de Sagsøgte, som de Sagsøgtes advokat, i
forbindelse med de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen var eller bur-
de have været bekendt med Sagsøgers vejrets eksistens.
Det gøres i den forbindelse gældende, at de Sagsøgte ved besigtigelse af
Ejendommen forud for erhvervelsen selv har kunnet se, at der var en
markvej over Ejendommens jord, og at denne markvej førte over til na-
bojordstykket (Matrikel nr. 1). Markvejen ses af bilag 10. De Sagsøgte
havde således anledning til at undersøge forholdet nærmere, og var eller
bur-
/
7
de derfor allerede af den grund have været bekendt med vejrettens ek-
sistens inden erhvervelsen af Ejendommen.
Endvidere gøres det gældende, at det tydeligt fremgik af materialet i sa-
gen fra de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen, at den private fælles
vej eksisterede. Der fremgår blandt andet et vejareal på 896m2 af i)
salgsopstillingen, ii) ejendomsvurderingen og iii) tingbogen. Dertil
kommer, at den private fælles vej også fremgår udtrykkeligt af ejen-
domsdatarapportens afsnit vedrørende vejforsyning, som er fremlagt som
bilag 5, og som de Sagsøgtes advokat udtrykkeligt betingede god-
kendelsen af handlen af. De Sagsøgtes advokat godkendte senere ejen-
domsdatarapporten i sin helhed uden bemærkninger, og godkendte
dermed handlen.
De Sagsøgtes daværende advokat var eller burde således utvivlsomt have
været bekendt med den private fællesvejs eksistens, inden de Sagsøgtes
erhvervelse af Ejendommen, og dermed også med Sagsøgers vejrets
eksistens, idet advokaten burde være bekendt med, at såfremt en privat
fællesvej er optaget på matrikelkortet, så er det udtryk for, at der
eksisterer en vejret. Dette fordi definitionen af en privat fællesvej netop
er, at den tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den, vejen
fører over.
Såvel de Sagsøgte og i særdeleshed disses rådgivende advokat burde
således have haft en begrundet mistanke om vejrettens eksistens og burde
derfor have undersøgt forholdet vedrørende den private fælles-vej og
vejretten nærmere. Undladelse af at foretage sådanne undersø-gelser
konstituerer ond tro hos de Sagsøgte og de Sagsøgtes rådgivende advokat.
Det gøres derfor gældende, at hverken de Sagsøgte eller de Sagsøgtes
advokat har haft den fornødne gode tro til, at de Sagsøgte kan eksting-
vere Sagsøgers vejret over Ejendommen. Det gøres i den forbindelse også
gældende, at de Sagsøgte skal identificeres med deres rådgivende
advokat, herunder med dennes viden og ”burde viden” .
Ad påstand 2
Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende, at Sagsøger, som
rettighedshaver til vejretten over de Sagsøgtes Ejendom, har ret til at få
sikret sin ret ved tinglysning heraf på Ejendommens blad i tingbo-gen.
…”
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,
at de sagsøgte ikke blev oplyst om den aftalte vejret for sagsøger for-
ud for erhvervelsen af ejendommen og tinglysning af skødet d. 6.
april 2018.
/
8
at de sagsøgte ved tinglysning af skødet d. 6. april 2018 var i god tro, jf.
tinglysningslovens § 5, i forhold til sagsøgers aftale om vejret, og at
modtagelsen af ejendomsdatarapport med kort over vejforsyning ikke
ændrer herved.
at Sagsøger ikke har adgangsret eller vejret over Matrikel nr. 2
at Sagsøgers eventuelle færdselsret aftalt med tidligere ejer er fortrængt
af sagsøgtes tinglyste ejendomsret jf. tinglysningslovens § 1.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har yderligere gjort gældende, at det ikke fremgår af
ejen-domsdatarapporten, at der er tale om en privat fællesvej, da det kræver, at der
er en blå stiplet linje i midten af den pågældende vej, hvilket ikke er tilfældet på
det kort, der er medtaget i ejendomsdatarapporten. Når det fremlagte kort fra
ejendomsdatarapporten ikke har en blå stiplet linje i midten, er det bevis for, at det
ikke er en privat fællesvej. Påstand 2 kan ikke tages til følge, da det ikke af
erklæringen om vejretten fremgår, at den gælder i forhold til fremtidige ejere af
ejendommen, og da det ikke fremgår, at vejretten kan tinglyses.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af tingbogen, at der er tinglyst 896 m vej på ejendommen, belig-
gende Adresse, By, hvilket også fremgår af salgsopstillin-gen. Af kort over
vejforsyningen, som var en del af ejendomsdatarapporten, som Sagsøgte 1 og
Sagsøgte 2's advokat havde modtaget inden endelig godkendel-se af handlen,
fremgår, at der var en privat fællesvej over ejendommen. Af sig-naturforklaringen
på kortet over vejforsyningen fremgår tydeligt, at der er tale om en privat
fællesvej, i modsætning til den anden ”vej” på ejendommen, som ikke er markeret
med blå stiplede linjer.
2
Privatvejlovens § 10, nr. 3 definerer en privat fællesvej som en vej, der ikke er en
offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
Under henvisning hertil er det bevist, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2's advokat viste
el-ler burde have vist, at der på ejendommen var en utinglyst vejret, da Sagsøgte 1
og Sagsøgte 2 købte ejendommen beliggende Adresse, By. Det er ubestridt, at der
i forhold til vurderingen af god tro sker identifikation mellem Sagsøgte 1 og
Sagsøgte 2 og deres advokat.
/
9
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var derfor ikke i god tro, jf. tinglysningslovens § 5, til at
fortrænge den utinglyste vejret, da de fik tinglyst deres skøde på ejendommen.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal derfor anerkende, at den til enhver tid værende ejer
af Matrikel nr. 1, har adgangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen
registrerede private fællesvej.
Tjærby Ejendomme har en færdselsret over ejendommen beliggende Adresse, By
med Matrikel nr. 1, og Tjærby Ejen-domme har derfor krav på at denne ret
tinglyses på ejendommen. Herefter, og da det, som Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har
anført til støtte for frifindelse vedrørende påstand 2, ikke ændrer herved, tages
Tjærby Ejendommes påstand 2 til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 22.000 kr. og af retsafgift med 1.830 kr., i alt 23.830 kr. Tjærby
Ejendomme er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at den til enhver tid værende ejer
af Matrikel nr. 1, har ad-gangsret og vejret over Matrikel nr. 2, ad den i matriklen
re-gisterede private fællesvej.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilpligtes at anerken-de, at der på sagsøgtes ejendom
beliggende Adresse, By, Matrikel nr. 2, skal tinglyses en servitut med sagsøgers
vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende
Matrikel nr. 1. Den til enhver tid værende ejer af Matrikel nr. 1 skal være
påtaleberettiget.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal til Tjærby Ejen-domme ApS betale
sagsomkostninger med 23.830 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a og skal betales inden 14
dage.
/
/
/ | RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 2. marts 2021
Sag BS-3793/2020-RAN
Tjærby Ejendomme ApS
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)
mod
<anonym>Sagsøgte 1</anonym>
(advokat Lars Fredslund)
0g
<anonym>Sagsøgte 2</anonym>
(advokat Lars Fredslund)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen; der er anlagt den 27.januar 2020, drejer sig om ekstinktion af utinglyst
vejret.
Sagsøgeren; Tjærby Ejendomme ApS, har fremsat følgende påstand:
Påstand 1
De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel</anonym>
<anonym>nr. 1</anonym> har adgangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen registerede
private fællesvej .
2
Påstand 2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at der på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> skal tinglyses en servitut med sagsøgers vejret ad den private
fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> Den til
enhver tid væ-rende ejer af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> skal være påtaleberettiget.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $ 218
a.
Oplysningerne i sagen
Det er oplyst i sagen, at Tjærby Ejendomme ApS (herefter Tjærby Ejendomme)
købte et areal af daværende ejer af ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> (herefter
ejendommen). Som betingelse for handlen krævede Tjær-by Ejendomme vejret
over ejendommen.
Af erklæring dateret den 20. september 2016 gav daværende ejer af ejendom-men
samtykke til, at der på matrikelkortet blev optaget en privat fællesvej som vist på
et vedhæftede ændringskort.
[ Foto udeladt ]
3
Der blev ikke tinglyst servitut vedrørende vejretten; men den private fællesvej
blev registreret på matriklen. Det fremgår af Geodatastyrelsens registrering pr. 10.
maj 2017, at der efter ændringerne på ejendommen var registreret et areal på
29631 m2 heraf 896 m? vejareal.
Ejendommen blev med overtagelse den 15. april 2018 købt af <anonym>Sagsøgte 1</anonym>
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> (herefter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ). Der blev i den forbindelse
udarbejdet en salgsopstillingen; hvoraf det blandt andet fremgår, at ejendommens
areal udgjorde 29631 m2 heraf 896 m2 vej .
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var i forbindelse med køb af ejendommen repræsenteret
af advokat. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat godkendte den 2.marts 2018
hand-len under forudsætning af blandt andet modtagelse af
ejendomsdatarapporten; og at ejendomsdatarapporten ikke indeholdt byrdefulde
vilkår for køber Den 6. marts 2018 fremsendte ejendomsmægleren en mail til
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat, hvor ejendomsdatarapporten for ejendommen
var vedhæftet. Et af 'bi-lagene i rapporten var følgende kort over vejforsyningen:
(
L125
Sgnaturlorklarirg vcdr ve]-/slistatus:
Orently
Prival falles
Øvnge {prlvatlamerudag' prrvat lales)
Plarlagi rodidass ficering
MatrelnumMar
Kcret veer Med farvcmarkcng €O VEIA Og sti-T soM vejmyrdigheder har rejistreret som varrende HhT Ofentlig?, prvate ledlleg eller
privatelalrrenelLdlagte private Tæ es, Status far vejelstier uden farvcmarkuing € ikke opys: Kontakt kommurantar oplysning om dsse.
Den 19. marts 2018 godkendte <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat handlen
endeligt; 0g skøde på ejendommen blev tinglyst den 6. april 2018.
Direktør i Tjærby Ejendomme, <anonym>Person 1</anonym> konstaterede; at vejadgangen over
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> ejendom var blokeret, 0g han skrev derfor til dem den
24. juli 2018 med en frist på 14 dage for at få reetableret vej-forholdene.
Da parterne ikke er nået til enighed om vejadgangen; er denne sag er anlagt.
Forklaringer
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han er direktør i Tjærby Ejendomme. I forbindelse med
<anonym>Vidne 1's</anonym> køb af <anonym>Adresse</anonym> ønskede <anonym>Vidne 1</anonym> at
5
sælge en del afjorden fra Det blev ikke til noget i forbindelse med <anonym>Vidne 1's</anonym> køb
af ejendommen; men noget tid efter kontaktede <anonym>Vidne 1</anonym> ham igen; og de blev eni-
ge om, at selskabet købte en hektar af <anonym>Vidne 1's</anonym> jord. Som en betingelse for hand-
len fik de vejret over <anonym>Vidne 1's</anonym> jord. De ønskede vejretten for at slippe for en lang
omvej og for at have mulighed for at vedligeholde en sø. Hvis ikke de havde få-et
vejretten; havde de ikke købt jorden. De brugte vejen med traktorer og ATW, indtil
vejen blev spærret af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Det var muligt at se, hvor de
kørte; 0g ved en besigtigelse af ejendommen kunne en køber ikke være i tvivl om;
at der var en vej. Deres landinspektør oplyste ham om, at det ikke var nød-vendigt
at få vejretten tinglyst; da den var gyldig uanset tinglysning:
I forbindelse med at <anonym>Vidne 1</anonym> ville sælge ejendommen, ringede <anonym>Vidne 1</anonym> og oplyste,
at de potentielle købere ville henvende sig vedrørende vejen. Det var hans op-
fattelse, at vejretten var det eneste, der ikke var faldet på plads iforhold til kø-
berne, da <anonym>Vidne 1</anonym> ringede.
Efter <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> køb af ejendommen; har der været drøftelser;
men det førte ikke til en aftale.
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret; at de var på udkig efter en ejen-dom; hvor det var muligt
at have heste. De ville egentlig gerne have en ejendom med mere jord, 0g
mægleren oplyste; at der lige var solgt jord fra ejendommen. De var ude at se
ejendommen med ejendomsmægleren. Huset ligger 4 til 5 me-ter væk fra den
offentlige vej, og der går en indkørsel op til huset. Der var an-lagt en grusvej, der
gik over mod et skur og fortsatte op til skoven; hvor den stoppede. Der blev ikke
talt om, at andre kørte på vejen. Da de fik nøglerne overdraget af sælger; oplyste
sælgeren om en vejret. De fik navn på landman-den; men det lykkedes ikke
efterfølgende at få en aftale med landmanden: Vej-retten forhindrer deres
mulighed for at holde det antal heste, som de gerne vil. Det vil være muligt at lave
et led i hegnet, så maskiner kan komme igennem.
De overtog huset den 1.maj 2018, 0g fik nøglerne den 13. april 2018. De så huset
to gange. Den sidste gang talte de med <anonym>Vidne 1</anonym> om blandt andet køb af en lift. Han
mener; at de underskrev købsaftalen den 22. marts 2018. De var bekendt med, at
der var vej på grunden; men de antog, at det var den føromtalte grus-vej. Han
kender ikke til reglerne om, hvornår en vej kan optages i tingbogen.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at vejretten blev etableret; da Tjærby
Ejendomme ApS købte en hektar af hans jord. Da han solgte ejendom-men; gjorde
han ejendomsmægleren og køberne opmærksom på vejretten. Han sagde det flere
gange; 0g mægleren fik tilsendt alle papirerne. Da køberne var ude på
ejendommen; drøftede de muligheden for at handle en lift; og han nævnte vejretten
i den forbindelse. Han er ikke i tvivl om, at køberne kendte til
vejretten; inden de overtog ejendommen. Det var ikke muligt at se vejretten; da
vejen ikke blev brugt meget.
Ejendomsmægleren " <anonym>Person 2</anonym> fik tilsendt alle papirerne, og det var også den
mægler; som de alle fire skrev under ved. Det var hans ekskone, som send-te
papirerne til ejendomsmægleren.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han er ejendomsmægler og var involveret i
salget af ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> Det var <anonym>Person 2</anonym> der tog ejendommen
ind, men det er vidnet, der solgte ejendommen. Selve under-skrivelsen af
købsaftalen stod <anonym>Person 2</anonym> for. Der var ingen oplysninger om en vejret; og han så
selvfølgelig papirerne igennem. Han blev vist nok kontaktet efterføl-gende
vedrørende en vejret, men han husker ikke, hvem han blev kontaktet af. Han
tjekkede også sagsmappen i den forbindelse, 0g der var ingen oplysninger om
vejret. Det fremgår af ejendomsdatarapporten; at der er en vej, 0g den op-lysning
er også skrevet ind i papirerne. Han går ud fra, at den nævnte vej har det forløb,
som fremgår af ejendomsdatarapporten; men han ved det ikke med sikkerhed. Det
var ikke muligt at se vejen ude på ejendommen; og der var ikke som han husker
det en vej langs <anonym>Matrikel nr 3</anonym> Han kender ikke til reglerne for, hvornår en vej
kan tinglyses i tingbogen. Ejendomsdatarapporten blev sendt til køber og købers
advokat.
Parternes synspunkter
Tjærby Ejendomme har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstande 1 gøres følgende overordnede an-
bringende gældende:
1) De Sagsøgte ogleller disses rådgivende advokat har været i ond tro
om den private fællesvej 0g vejrettens eksistens; hvorfor de Sagsøg -
te ikke kan ekstingvere Sagsøgers vejret over ejendommen belig-
gende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr 2</anonym> (*Ejendommen?)
Uddybning af anbringendet følger nedenfor.
Ad 1 ~ de Sagsøgtes onde tro
Det gøres gældende; at såvel de Sagsøgte; som de Sagsøgtes advokat; i
forbindelse med de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen var eller bur-
de have været bekendt med Sagsøgers vejrets eksistens.
Det gøres i den forbindelse gældende; at de Sagsøgte ved besigtigelse af
Ejendommen forud for erhvervelsen selv har kunnet se, at der var en
markvej over Ejendommens jord, og at denne markvej førte over til na-
bojordstykket <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> ) Markvejen ses af 'bilag 10. De Sagsøgte
havde således anledning til at undersøge forholdet nærmere; 0g var eller
bur -
de derfor allerede af den grund have været bekendt med vejrettens ek-
sistens inden erhvervelsen af Ejendommen.
Endvidere gøres det gældende, at det tydeligt fremgik af materialet i sa-
gen fra de Sagsøgtes erhvervelse af Ejendommen; at den private fælles
vej eksisterede. Der fremgår blandt andet et vejareal på 896m2 afi)
salgsopstillingen; ii) ejendomsvurderingen 0g iii) tingbogen. Dertil
kommer; at den private fælles vej også fremgår udtrykkeligt af ejen-
domsdatarapportens afsnit vedrørende vejforsyning; som er fremlagt som
bilag 5, og som de Sagsøgtes advokat udtrykkeligt betingede god-
kendelsen af handlen af. De Sagsøgtes advokat godkendte senere ejen -
domsdatarapporten i sin helhed uden bemærkninger; 0g godkendte
dermed handlen.
De Sagsøgtes daværende advokat var eller burde således utvivlsomt have
været bekendt med den private fællesvejs eksistens; inden de Sagsøgtes
erhvervelse af Ejendommen; og dermed også med Sagsøgers vejrets
eksistens; idet advokaten burde være bekendt med, at såfremt en privat
fællesvej er optaget på matrikelkortet; så er det udtryk for; at der
eksisterer en vejret. Dette fordi definitionen af en privat fællesvej netop
er, at den tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den, vejen
fører over.
Såvel de Sagsøgte og i særdeleshed disses rådgivende advokat burde
således have haft en begrundet mistanke om vejrettens eksistens og burde
derfor have undersøgt forholdet vedrørende den private fælles-vej 0g
vejretten nærmere. Undladelse af at foretage sådanne undersø-gelser
konstituerer ond tro hos de Sagsøgte og de Sagsøgtes rådgivende advokat.
Det gøres derfor gældende; at hverken de Sagsøgte eller de Sagsøgtes
advokat har haft den fornødne gode tro til, at de Sagsøgte kan eksting -
vere Sagsøgers vejret over Ejendommen Det gøres i den forbindelse også
gældende; at de Sagsøgte skal identificeres med deres rådgivende
advokat; herunder med dennes viden 0g "burde viden?
Ad påstand 2
Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende; at Sagsøger; som
rettighedshaver til vejretten over de Sagsøgtes Ejendom; har ret til at få
sikret sin ret ved tinglysning heraf på Ejendommens blad i tingbo-gen.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
99
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,
at de sagsøgte ikke blev oplyst om den aftalte vejret for sagsøger for-
ud for erhvervelsen af ejendommen og tinglysning af skødet d. 6.
april 2018.
at de sagsøgte ved tinglysning af skødet d. 6. april 2018 var i god tro; jf.
tinglysningslovens $ 5, i forhold til sagsøgers aftale om vejret; 0g at
modtagelsen af ejendomsdatarapport med kort over vejforsyning ikke
ændrer herved.
at Sagsøger ikke har adgangsret eller vejret over <anonym>Matrikel nr 2</anonym>
at Sagsøgers eventuelle færdselsret aftalt med tidligere ejer er fortrængt
af sagsøgtes tinglyste ejendomsret jf. tinglysningslovens $ 1.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har yderligere gjort gældende, at det ikke fremgår af
ejen-domsdatarapporten; at der er tale om en privat fællesvej, da det kræver; at der
er en blå stiplet linje i midten af den pågældende vej, hvilket ikke er tilfældet på
det kort, der er medtaget i ejendomsdatarapporten. Når det fremlagte kort fra
ejendomsdatarapporten ikke har en blå stiplet linje i midten; er det bevis for, at det
ikke er en privat fællesvej. Påstand 2 kan ikke tages til følge; da det ikke af
erklæringen om vejretten fremgår; at den gælder i forhold til fremtidige ejere af
ejendommen; og da det ikke fremgår, at vejretten kan tinglyses.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af tingbogen; at der er tinglyst 896 m? vej på ejendommen; belig -
gende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> hvilket også fremgår af salgsopstillin-gen. Af kort over
vejforsyningen; som var en del af ejendomsdatarapporten; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g
<anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat havde modtaget inden endelig godkendel-se af handlen;
fremgår, at der var en 'privat fællesvej over ejendommen. Af sig-naturforklaringen
på kortet over vejforsyningen fremgår tydeligt; at der er tale om en privat
fællesvej, imodsætning til den anden "vej" på ejendommen; som ikke er markeret
med blå stiplede linjer
Privatvejlovens $ 10,nr. 3 definerer en privat fællesvej som en vej, der ikke er en
offentlig vej, 0g som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer:
Under henvisning hertil er det bevist; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2's</anonym> advokat viste
el-ler burde have vist, at der på ejendommen var en utinglyst vejret, da <anonym>Sagsøgte 1</anonym>
0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> købte ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Det er ubestridt, at der
i forhold til vurderingen af god tro sker identifikation mellem <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> og deres advokat.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> var derfor ikke i god tro, jf. tinglysningslovens $ 5, til at
fortrænge den utinglyste vejret, da de fik tinglyst deres skøde på ejendommen.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal derfor anerkende; at den til enhver tid værende ejer
af <anonym>Matrikel nr 1</anonym> har adgangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen
registrerede private fællesvej .
Tjærby Ejendomme har en færdselsret over ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym>
med <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> 0g Tjærby Ejen-domme har derfor krav på at denne ret
tinglyses på ejendommen. Herefter; 0g da det; som <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har
anført til støtte for frifindelse vedrørende påstand 2, ikke ændrer herved, tages
Tjærby Ejendommes påstand 2 til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 22.000 kr: og af retsafgift med 1.830 kr., ialt 23.830 kr. Tjærby
Ejendomme er momsregistreret.
THI KE NDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerkende at den til enhver tid værende ejer
af <anonym>Matrikel nr 1</anonym> har ad-gangsret og vejret over <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> ad den i matriklen
re-gisterede private fællesvej.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> tilpligtes at anerken-de, at der på sagsøgtes ejendom
beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> skal tinglyses en servitut med sagsøgers
vejret ad den private fællesvej over sagsøgtes ejendom til jordstykket beliggende
<anonym>Matrikel nr. 1</anonym> Den til enhver tid værende ejer af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> skal være
påtaleberettiget.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal til Tjærby Ejen-domme ApS betale
sagsomkostninger med 23.830 kr.
Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens $ 8 a og skal betales inden 14
dage.
/
/
/ | 15,099 | 17,044 |
||||||
144 | Tiltale for skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289 | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-351/2021-HER | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 39/22 | Told, skat og moms; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | 4100-85130-00007-17 | 70-årig mand frifundet for skatteunddragelse af særligt
grov karakter
Sagsnummer: 99-351/2021
Den 70-årige mand var tiltalt for skatteunddragelse af særligt grov karakter efter straffe-
lovens § 289, jf. dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, jf. nugældende § 90, stk. 5,
ved den 26. juni 2011, med forsæt til unddragelse, at have angivet sin egen skatteplig-
tige aktieindkomst for lavt, da maskeret udlodning på 7.595.800 kr. ikke blev selvangi-vet i
mandens selvangivelse for indkomståret 2010, hvorved tiltalte unddrog 3.190.236 kr. i
skat.
Han var tillige tiltalt for ved den 15. december 2011, vedrørende indkomståret 2010-2011,
i selvangivelsen for et selskab, som tiltalte var eneejer af, med forsæt til skatte-
unddragelse, at have angivet selskabets tab på salg af fast ejendom for højt med
7.595.800 kr., idet en ejendom ejet af selskabet i 2010 blev overdraget til tiltalte til en
handelspris, der var 7.595.800 kr. for lav, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget
1.898.950 kr.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse i forhold 2 og i øvrigt frihedsstraf
samt en tillægsbøde i forhold 1.
Efter anklagemyndighedens påstand frifandtes tiltalte i forhold 2. Retten frifandt efter
bevisførelsen også den tiltalte i forhold 1. Retten lagde efter vidneforklaringen fra revi-sor
til grund, at ejendommen blev overdraget til tiltalte til markedspris. Retten fandt det
herefter og efter en samlet vurdering, herunder reglernes komplekse karakter sammen-
holdt med, at den tiltalte havde revisorbistand til udarbejdelse af både selskabets skat-
teregnskab og sin personlige selvangivelse, ikke bevist, at tiltalte havde haft det for-
nødne forsæt til at begå skatteunddragelse.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 18. august 2021. | 1,775 | 0 |
|||||||
145 | Sag om hævd til færdsel over en naboejendom. | Appelleret | Civilsag | Retten i Sønderborg | BS-37845/2020-SON | Småsag | 1. instans | 297/21 | Almindelige emner; | [Sagsoegte] - Nordico Investment ApS;
Advokat - Jesper Baungaard;
Advokat - Rasmus Richard Duggen; | Nej | Ja | /
RETTEN I SØNDERBORG
DOM
afsagt den 26. marts 2021
Sag BS-37845/2020-SON
Sagsøger
(advokat Jesper Baungaard)
mod
Nordico Investment ApS
(advokat Rasmus Richard Duggen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 29. september 2020. Spørgsmålet i sagen er, om der er vun-
det hævd til færdsel over en naboejendom.
Sagsøger, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Nordico Invest-ment ApS, skal
tilpligtes at fjerne plankeværk opført på ejendommen Adresse 1, 6200 Aabenraa,
der fjerner adgangsvejen til Adresse 2, 6200 Aabenraa.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Der er for retten fremlagt fotografier og rids over området.
Forklaringer
/
2
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, af sagsøgtes direktør Person 1, og af
vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Sagsøger har forklaret, at hans datter købte Adresse 2 i 2007, og han overtog
ejendommen fra hende i 2008 af økonomiske årsager. Hun blev boende og har
siddet til leje der siden med sin familie.
Rækværket, der spærrede af for smøgen ind til Adresse 1, kom op ultimo juni
2020. Indtil da havde de brugt passagen gennem smøgen, blandt andet til et
studentergilde. Det var mest, når de skulle transportere noget, der var van-skeligt
at slæbe hele vejen udenom. Det er vanskeligt at køre ind til nr. 28 ad gy-den, som
er deres almindelige adgangsvej, med en bil. Gyden er så smal, at kun en lille bil
kan komme derind, og man kan ikke komme til at vende og nemt bli-ve spærret
inde. På grund af disse forhold har de altid haft lov til at køre ind i gården til nr.
30 for at transportere ting ind. Det har ikke givet anledning til problemer, men
pludseligt i juni kom et stakit op. Formentlig fordi datterens søn fik besøg af
kammerater, der benyttede den adgangsvej, og det gav anled-ning til skærmydsler
mellem disse unge mennesker og ejendommens vicevært, Person 2. Han talte til
folk i datterens husstand om, at hvis det ikke hørte op, ville de sætte hegn op. Det
skete så pludseligt, uden at nogen havde kontaktet ham herom.
Det er også sket, at de har gået over gården og ind gennem smøgen, bare fordi det
var nærmere den vej. De havde fået besked på, at det måtte de ikke, men det skete
altså alligevel.
Sagsøgeren tilbød sagsøgte at tale med viceværten om det og få problemet bi-lagt,
men det lykkedes ikke at finde en ordning.
Hvis der kommer en lastbil med varer til dem, må den holde helt ude på Vej og
varerne bæres ind derfra. En ambulance må også holde helt derude.
Hovedhuset på nr. 28 har hoveddør ud til gyden og også en dør ud til haven. Der
er lagt flisebelægning ind i smøgen.
Før rækværket blev sat op, var der ingen hindring for adgangen gennem smø-gen
og ind over gårdspladsen til nr. 30, bortset fra en låge mellem hovedbyg-ningen
og annekset, som lejeren havde sat op for at holde hunden inde.
Han har ikke forsøgt at indhente tilladelse til at bruge adgangen gennem smø-gen
efter ejerskiftet på nr. 30. Person 2 har de truffet flere gange, og han havde ikke
protesteret mod, at de færdedes den vej. Der er et skilt ved indkørslen til gården
ude ved Vej: ”Parkering forbudt. Forbeholdt ejendommens be-boere.”
/
3
Dette drejer sig om parkering, ikke færdsel, mente han.
Person 1 har forklaret, at Nordico Investment har omkring 50 bo-liger i
forskellige ejendomme, primært lejligheder. På denne ejendom er der ble-vet
opsat et rækværk med selskabets tilladelse, efter beboerønsker på grund af gener
fra naboerne. Der var noget med nogle børn, der ikke opførte sig som øn-sket og
gav anledning til gener. De fik at vide, at der havde været en dialog her-om med
naboen i nr. 28, men at de ikke kunne nå til enighed. Sprogbrugen mel-lem
parterne var heller ikke god. Han ved ikke, om der har været dialog med sagsøger
selv.
Sagsøgte havde reelt aldrig accepteret en færdselsadgang gennem smøgen, der-for
også skiltningen, og de imødekom derfor beboernes krav om at få smøgen spærret
for at få ro. De har hele tiden afvist, at der var vundet hævd. De sørger altid for
ved skiltning at afværge sådanne krav.
Administrationen af denne ejendom har Person 3 taget sig af. Selskabet er
imidlertid et familiefirma, og han har selv kendskab til ejendommen. Fra 1996 og
til 2020 var det Person 3, der administrerede den.
Selv har han ikke kendskab til, hvad der har været af færdsel gennem den om-
handlede smøge. Han husker, hvordan der så ud. Før rækværket var der fri
passage ind til nr. 28.
Vidne 1 har forklaret, at hun har boet i Adresse 2 fra 1981 til 2004. Der var fri
passage gennem smøgen. Den blev meget benyttet, selvom der var anden adgang
til huset, og det var en selvfølge, at man gik den vej ud. Man kunne også parkere
ovre i gården til nr. 30, fordi der ofte var fyldt med biler i gyden. Børne løb
mellem ejendommene gennem smøgen i al fordragelighed.
Hun flyttede ind som lejer i foråret 81 og købte huset pr. 1. maj 82. Person 4 og
Person 5 boede der forinden. Person 5 var en studiekammerat til hende fra studi-
estart i 1975. Fra midten af 70-erne er hun kommet på stedet. Passagen gennem
smøgen var den samme.
Vidne 2 har forklaret, at han har boet i nr. 28 fra 2003 til 2006, hvor de solgte
huset. Han har ikke været der siden. Han købte det af Vidne 1, og han solgte det
til Person 6, Sagsøgers datter.
I hans tid på stedet var der fri passage gennem smøgen til nr. 30 a, bortset fra en
låge, som skulle åbnes. Den sad vist på naboens hus. Han husker kun en låge, ikke
dobbelt som nu. De gik ikke særlig tit den vej. De parkerede altid ude i gy-den.
/
4
Vidne 3 har forklaret, at han bor på Adresse 3 Den lyse-røde bygning med facade
langs Vej. Skiltet på hjørnet af bygningen si-ger, at uvedkommende ikke må
parkere på gårdspladsen. Siden 1995 har han boet i ejendommen, og skiltet har
altid været der. Der har været problemer med vildt fremmede, der har parkeret der,
når de skulle op i byen og handle.
Der har også været færdsel gennem gårdspladsen og ind gennem smøgen til nr.
28, rimeligt tit. Der var færdsel den vej, indtil rækværket kom op.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gælden-de,
at beboerne i Adresse 2 i en periode på i hvert fald 40 år har kunne
færdes over ejendommen Adresse 1 og har benyttet denne som ad-gangsvej
at der er en hævdvunden ret til færdsel over Adresse 1
Herunder præciseres, at færdslen ikke beror på aftale.
at opførelse af plankeværket har afskåret denne adgangsvej
at sagsøgte derfor er forpligtet til at fjerne plankeværket
Endvidere bemærkes, at afskærelse af færdselsvejen udgør et væsentligt
faremoment for beboerne i Adresse 2, da færdslen over Adresse 1 er den
eneste måde, hvorved man kan komme til ejendommen med bil.
..."
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at Sagsøger
ikke har vundet hævd til færdsel over Adresse 1 – hverken til fods,
med køretøj eller på anden måde.
Det gøres gældende, at det alle dage har været forbudt at opholde sig – uden
tilladelse – på Adresse 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden
1980’erne har været opsat skilt, som tydeliggør denne retstil-stand. Det
nuværende skilt (bilag B), er således blot det seneste eksempel på, at
uvedkommende færdsel ikke er tilladt.
/
5
Det gøres derfor gældende, at betingelserne for hævd ikke er opfyldt.
I forlængelse heraf skal det yderlige understreges, at Sagsøger – i fore-
ning med Person 7 – kun har ejet Adresse 2, 6200 Aabenraa [Matrikel nr. 1]
(bilag C), siden den 13. marts 2008, hvorfor der ikke kan være vundet hævd
alene i deres ejertid, jf. modsætningsvist Danske Lov 5-5-1.
Således er Sagsøgers påstand om, at ejerne af Adresse 2 har fær-des over
Adresse 1 i mere end 40 år, både udokommenteret og for-kert. Nordico
Investment ApS bestrider denne fremstilling.
Det gøres derfor gældende, at den/de til enhver tid værende ejer/ejere af
Adresse 2 ikke sammenlagt og uafbrudt har udøvet rådighed overAdresse
1's areal i mere end 20 år.
I den forbindelse understreges det, at Sagsøger bærer bevisbyrden for at der
er vundet hævd; hvilken ikke er løftet.
Vedrørende det anførte om mulighederne for at tilkomme ejendommen med
bil, gøres det gældende, at dette forhold er sagen uvedkommende; idet det
(1) ikke er et moment/hensyn som indgår i hævdvurderingen, samt (2) heller
ikke på anden måde eller grundlag kan begrunde/medføre en færdselsret for
ejer af Adresse 2.
Det skal ex tuto understreges, at Adresse 2 er tilgængelig via. andre til
ejendommen tilstødende matrikler, bl.a. Matrikel nr. 2 – som er ejet af
Aabenraa Kommune.
Nordico Investment ApS er således ikke forpligtet til at fjerne plankevær-
ket.
..."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Sagsøgeren har herunder anført, at betingelserne for både servituthævd og al-
derstidshævd er opfyldt, idet vidnerne bekræfter, at adgangen gennem smøgen er
benyttet til færdsel til nr. 28 siden midt i 70-erne. Desuden har adgangen en særlig
betydning for nr. 28, idet større biler kun kan komme frem over naboe-
jendommen. Endelig gøres det gældende, at der er tale om en synbar servitut, idet
adgangen gennem smøgen er markeret ved flisebelægning.
/
6
Sagsøgte har yderligere anført, at det bestrides, at der forefindes en synbar ser-
vitutindretning i forbindelse med smøgen. Færdslen her igennem over sagsøge-
rens ejendom er foregået uden ejerens vide, idet ejeren ikke boede på ejendom-
men, og der kan ikke vindes hævd på skjult brug. Alderstidshævd kræver desu-
den en regelmæssig og vedvarende brug i 45-50 år frem til 2020, hvor enhver
færdsel blev afbrudt ved stakittet. Dette er ikke bevist efter vidneforklaringerne.
Endelig er beboere i nr. 28 bragt i ond tro om berettigelsen af færdslen ved skilt-
ningen mod uvedkommende færdsel ved indkørslen til gårdspladsen.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af de fremlagte rids og fotografier, at der er en smal smøge mellem
gavlen på hovedbygningen på nr. 28 og gavlen på hovedbygningen på nr. 30,
hvor igennem der er adgang ud til gyden, som er den primære adgangsvej til
nr. 28.
På begge ejendomme er der desuden en sekundær bygning, der er placeret i
samme skæl i vinkel op mod hovedbygningen og i ca. en meters afstand hertil,
således at der på begge ejendomme er en passage mellem bygningerne og ud i
smøgen fra bagsiden af hovedbygningen.
Der er en låge sat på tværs i passagen ud til smøgen fra nr. 28. Der har ikke væ-
ret nogen form for afgrænsning fra nr. 30 før stakittet. Der ses ikke nogen form
for indretning, der fremtræder som etableret med henblik på færdsel mellem
ejendommene indbyrdes. Der foreligger derfor ikke en synbar servitutindret-
ning, hvorfor en hævdserhvervelse for nr. 28 forudsætter brug af passagen ind
til nr. 30 og over gårdspladsen i alderstid.
Da sagsøgeren har almindelig vejadgang til sin ejendom via gyden, og der ikke
foreligger nogen form for dokumentation for en yderligere færdselsadgang
over naboejendommen, er der ikke anledning til at indskrænke perioden for al-
derstidshævd.
Efter de afgivne parts- og vidneforklaringer finder retten det ikke godtgjort, at
den nuværende husstand i nr. 28 og tidligere beboere i alderstid har benyttet
passagen som færdselsadgang af en så regelmæssig og vedvarende karakter, at
det kan give grundlag for hævdserhvervelse.
Sagsøgte vil derfor være at frifinde, hvorefter sagsøgeren skal dække sagsøgtes
sagsomkostninger.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 6.265 kr. og af udgifter til vidne med 232 kr., i alt 6.497 kr.
Det er oplyst, at sagsøgte er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
/
7
Sagsøgte, Nordico Investment ApS, frifindes.
Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagsøgte 6.497 kr. i sagsom-kostninger.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/ | RETTEN I SØNDERBORG
DOM
afsagt den 26. marts 2021
Sag BS-37845/2020-SON
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Jesper Baungaard)
mod
Nordico Investment ApS
(advokat Rasmus Richard Duggen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 29. september 2020. Spørgsmålet i sagen er, om der er vun-
det hævd til færdsel over en naboejendom.
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat påstand om, at sagsøgte, Nordico Invest-ment ApS, skal
tilpligtes at fjerne plankeværk opført på ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 6200 Aabenraa,
der fjerner adgangsvejen til <anonym>Adresse 2</anonym> 6200 Aabenraa.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Der er for retten fremlagt fotografier og rids over området.
Forklaringer
2
Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> af sagsøgtes direktør <anonym>Person 1</anonym> 0g af
vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hans datter købte <anonym>Adresse 2</anonym> 1 2007, og han overtog
ejendommen fra hende i 2008 af økonomiske årsager. Hun blev boende og har
siddet til leje der siden med sin familie.
Rækværket, der spærrede af for smøgen ind til <anonym>Adresse 1</anonym> kom op ultimo juni
2020. Indtil da havde de brugt passagen gennem smøgen; blandt andet til et
studentergilde. Det var mest, når de skulle transportere noget, der var van-skeligt
at slæbe hele vejen udenom. Det er vanskeligt at køre ind til nr. 28 ad gy-den; som
er deres almindelige adgangsvej, med en bil. Gyden er så smal, at kun en lille bil
kan komme derind, og man kan ikke komme til at vende og nemt bli-ve spærret
inde. På grund af disse forhold har de altid haft lov til at køre ind i gården til nr:
30 for at transportere ting ind. Det har ikke givet anledning til problemer, men
pludseligt i juni kom et stakit op. Formentlig fordi datterens søn fik besøg af
kammerater; der benyttede den adgangsvej; 0g det gav anled-ning til skærmydsler
mellem disse unge mennesker 0g ejendommens vicevært, <anonym>Person 2</anonym> Han talte til
folk i datterens husstand om, at hvis det ikke hørte op, ville de sætte hegn op. Det
skete så pludseligt, uden at nogen havde kontaktet ham herom.
Det er også sket; at de har gået over gården og ind gennem smøgen; bare fordi det
var nærmere den vej. De havde fået besked på, at det måtte de ikke; men det skete
altså alligevel.
Sagsøgeren tilbød sagsøgte at tale med viceværten om det 0g få problemet bi-lagt,
men det lykkedes ikke at finde en ordning.
Hvis der kommer en lastbil med varer til dem må den holde helt ude på <anonym>Vej</anonym> 0g
varerne bæres ind derfra. En ambulance må også holde helt derude.
Hovedhuset på nr. 28 har hoveddør ud til gyden 0g også en dør ud til haven. Der
er lagt flisebelægning ind i smøgen.
Før rækværket blev sat op, var der ingen hindring for adgangen gennem smø-gen
og ind over gårdspladsen til nr. 30, bortset fra en låge mellem hovedbyg-ningen
og annekset; som lejeren havde sat op for at holde hunden inde.
Han har ikke forsøgt at indhente tilladelse til at bruge adgangen gennem smø-gen
efter ejerskiftet på nr. 30. <anonym>Person 2</anonym> har de truffet flere gange, og han havde ikke
protesteret mod, at de færdedes den vej. Der er et skilt ved indkørslen til gården
ude ved <anonym>Vej</anonym> "Parkering forbudt. Forbeholdt ejendommens be-boere. 99
3
Dette drejer sig om parkering; ikke færdsel, mente han.
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at Nordico Investment har omkring 50 bo-liger i
forskellige ejendomme; primært lejligheder; På denne ejendom er der ble-vet
opsat et rækværk med selskabets tilladelse; efter beboerønsker på grund af gener
fra naboerne. Der var noget med nogle børn; der ikke opførte sig som øn-sket 0g
gav anledning til gener De fik at vide; at der havde været en dialog her-om med
naboen i nr. 28, men at de ikke kunne nå til enighed. Sprogbrugen mel-lem
parterne var heller ikke god Han ved ikke; om der har været dialog med sagsøger
selv.
Sagsøgte havde reelt aldrig accepteret en færdselsadgang gennem smøgen; der-for
også skiltningen; og de imødekom derfor beboernes krav om at få smøgen spærret
for at få ro. De har hele tiden afvist; at der var vundet hævd. De sørger altid for
ved skiltning at afværge sådanne krav.
Administrationen af denne ejendom har <anonym>Person 3</anonym> taget sig af. Selskabet er
imidlertid et familiefirma;, og han har selv kendskab til ejendommen. Fra 1996 og
til 2020 var det <anonym>Person 3</anonym> der administrerede den.
Selv har han ikke kendskab til, hvad der har været af færdsel gennem den om-
handlede smøge. Han husker; hvordan der så ud. Før rækværket var der fri
passage ind til nr. 28.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun har boet i <anonym>Adresse 2</anonym> fra 1981 til 2004. Der var fri
passage gennem smøgen. Den blev meget benyttet; selvom der var anden adgang
til huset, og det var en selvfølge; at man gik den vej ud. Man kunne også parkere
ovre i gården til nr. 30, fordi der ofte var fyldt med biler i gyden. Børne løb
mellem ejendommene gennem smøgen i al fordragelighed.
Hun flyttede ind som lejer i foråret 81 og købte huset pr. 1 maj 82. <anonym>Person 4</anonym>
<anonym>Person 5</anonym> boede der forinden. <anonym>Person 5</anonym> var en studiekammerat til hende fra studi-
estart i 1975. Fra midten af 70-erne er hun kommet på stedet. Passagen gennem
smøgen var den samme.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han har boet i nr 28 fra 2003 til 2006, hvor de solgte
huset. Han har ikke været der siden. Han købte det af <anonym>Vidne 1</anonym> og han solgte det
til <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> datter.
Ihans tid på stedet var der fri passage gennem smøgen til nr. 30 a, bortset fra en
låge, som skulle åbnes. Den sad vist på naboens hus. Han husker kun en låge, ikke
dobbelt som nu. De gik ikke særlig tit den vej. De parkerede altid ude i gy-den.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at han bor på <anonym>Adresse 3</anonym> Den lyse-røde bygning med facade
langs <anonym>Vej</anonym> Skiltet på hjørnet af bygningen si-ger; at uvedkommende ikke må
parkere på gårdspladsen: Siden 1995 har han boet i ejendommen; og skiltet har
altid været der. Der har været problemer med vildt fremmede, der har parkeret der,
når de skulle op i byen og handle.
Der har også været færdsel gennem gårdspladsen og ind gennem smøgen til nr.
28, rimeligt tit. Der var færdsel den vej, indtil rækværket kom op.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gælden-de
at beboerne i <anonym>Adresse 2</anonym> ien periode på ihvert fald 40 år har kunne
færdes over ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> og har benyttet denne som ad-gangsvej
at der er en hævdvunden ret til færdsel over <anonym>Adresse 1</anonym>
Herunder præciseres, at færdslen ikke beror på aftale.
at opførelse af plankeværket har afskåret denne adgangsvej
at sagsøgte derfor er forpligtet til at fjerne plankeværket
Endvidere bemærkes, at afskærelse af færdselsvejen udgør et væsentligt
faremoment for beboerne i <anonym>Adresse 2</anonym> da færdslen over <anonym>Adresse 1</anonym> er den
eneste måde, hvorved man kan komme til ejendommen med bil.
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym>
ikke har vundet hævd til færdsel over <anonym>Adresse 1</anonym>
med køretøj eller på anden måde.
Det gøres gældende; at det alle dage har været forbudt at opholde sig - uden
tilladelse på <anonym>Adresse 1</anonym> Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden
1980'emne har været opsat skilt; som tydeliggør denne retstil-stand. Det
nuværende skilt (bilag B), er således blot det seneste eksempel på, at
uvedkommende færdsel ikke er tilladt.
5
Det gøres derfor gældende, at betingelserne for hævd ikke er opfyldt:.
I forlængelse heraf skal det yderlige understreges, at <anonym>Sagsøger</anonym>
ning med <anonym>Person 7</anonym> kun har ejet <anonym>Adresse 2</anonym> 6200 Aabenraa [ <anonym>Matrikel nr. 1</anonym>
(bilag C), siden den 13.marts 2008, hvorfor der ikke kan være vundet hævd
alene i deres ejertid, jf. modsætningsvist Danske Lov 5-5-1.
Således er <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand om, at ejerne af <anonym>Adresse 2</anonym> har fær-des over
<anonym>Adresse 1</anonym> imere end 40 år, både udokommenteret og for-kert. Nordico
Investment ApS bestrider denne fremstilling:
Det gøres derfor gældende; at denlde til enhver tid værende ejerlejere af
<anonym>Adresse 2</anonym> ikke sammenlagt og uafbrudt har udøvet rådighed over <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>1's</anonym> areal i mere end 20 år
Iden forbindelse understreges det; at <anonym>Sagsøger</anonym> bærer bevisbyrden for at der
er vundet hævd; hvilken ikke er løftet.
Vedrørende det anførte om mulighederne for at tilkomme ejendommen med
bil, gøres det gældende, at dette forhold er sagen uvedkommende; idet det
(1) ikke er et momenthensyn som indgår i hævdvurderingen; samt (2) heller
ikke på anden måde eller grundlag kan begrundelmedføre en færdselsret for
ejer af <anonym>Adresse 2</anonym>
Det skal ex tuto understreges; at <anonym>Adresse 2</anonym> er tilgængelig via. andre til
ejendommen tilstødende matrikler; bl.a. <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> som er ejet af
Aabenraa Kommune.
Nordico Investment ApS er således ikke forpligtet til at fjerne plankevær-
ket.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Sagsøgeren har herunder anført; at betingelserne for både servituthævd og al-
derstidshævd er 'opfyldt; idet vidnerne bekræfter; at adgangen gennem smøgen er
benyttet til færdsel til nr. 28 siden midt i 70-erne. Desuden har adgangen en særlig
betydning for nr. 28, idet større biler kun kan komme frem over naboe -
jendommen. Endelig gøres det gældende; at der er tale om en synbar servitut; idet
adgangen gennem smøgen er markeret ved flisebelægning.
/
6
Sagsøgte har yderligere anført, at det bestrides, at der forefindes en synbar ser -
vitutindretning i forbindelse med smøgen. Færdslen her igennem over sagsøge-
rens ejendom er foregået uden ejerens vide, idet ejeren ikke boede på ejendom-
men, og der kan ikke vindes hævd på skjult brug. Alderstidshævd kræver desu-
den en regelmæssig og vedvarende brug i 45-50 år frem til 2020, hvor enhver
færdsel blev afbrudt ved stakittet. Dette er ikke bevist efter vidneforklaringerne.
Endelig er beboere i nr. 28 bragt i ond tro om berettigelsen af færdslen ved skilt-
ningen mod uvedkommende færdsel ved indkørslen til gårdspladsen.
Rettens begrundelse og r esultat
Det fremgår af de fremlagte rids og fotografier , at der er en smal smøge mellem
gavlen på hovedbygningen på nr. 28 og gavlen på hovedbygningen på nr. 30,
hvor igennem der er adgang ud til gyden, som er den primære adgangsvej til
nr. 28.
På begge ejendomme er der desuden en sekundær bygning, der er placeret i
samme skæl i vinkel op mod hovedbygningen og i ca. en meters afstand hertil,
således at der på begge ejendomme er en passage mellem bygningerne og ud i
smøgen fra bagsiden af hovedbygningen.
Der er en låge sat på tværs i passagen ud til smøgen fra nr. 28. Der har ikke væ-
ret nogen form for afgrænsning fra nr. 30 før stakittet. Der ses ikke nogen form
for indretning, der fremtræder som etableret med henblik på færdsel mellem
ejendommene indbyrdes. Der foreligger derfor ikke en synbar servitutindret-
ning, hvorfor en hævdserhvervelse for nr. 28 forudsætter brug af passagen ind
til nr. 30 og over gårdspladsen i alderstid.
Da sagsøgeren har almindelig vejadgang til sin ejendom via gyden, og der ikke
foreligger nogen form for dokumentation for en yderligere færdselsadgang
over naboejendommen, er der ikke anledning til at indskrænke perioden for al-
derstidshævd.
Efter de afgivne parts- og vidneforklaringer finder retten det ikke godtgjort, at
den nuværende husstand i nr. 28 og tidligere beboere i alderstid har benyttet
passagen som færdselsadgang af en så regelmæssig og vedvarende karakter , at
det kan give grundlag for hævdserhvervelse.
Sagsøgte vil derfor være at frifinde, hvorefter sagsøgeren skal dække sagsøgtes
sagsomkostninger .
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 6.265 kr . og af udgifter til vidne med 232 kr ., i alt 6.497 kr .
Det er oplyst, at sagsøgte er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Nordico Investment ApS, frifindes .
<anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale sagsøgte 6.497 kr. i sagsom-kostninger.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
/
/
/ | 12,043 | 12,859 |
|||||
146 | Det forbud, som Domfældte blev pålagt ved dom af 11. september 2012, opretholdes. | Afgørelse | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-284/2020-BOR | Vilkårs- og foranstaltningsændring | 1. instans | 72/22 | Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Forbud; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-10167-00001-20 | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
K E N D E L S E
afsagt den 24. juni 2020
Rettens nr. 1-284/2020
Politiets nr. 2200-10167-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
Domfældte
født Dato
Ved dom af 11. september 2012 blev Domfældte fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 233, stk. 1, jf. til
dels § 224, § 232, § 235, stk. 2 samt overtrædelse af våbenloven. Domfældte
blev idømt 6 års fængsel, samt meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18
år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, jf. straffelovens § 236,
stk. 1, nr. 2. Pålægget blev ikke tidsbegrænset.
Anklagemyndigheden har den 4. maj 2020 indbragt sagen for retten, jf.
straffelovens § 236, stk. 6 og § 59, stk. 2.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at pålægget opretholdes.
Domfældte har påstået, at pålægget ophæves.
Sagens oplysninger
Domfældte har ikke ønsket at ytre sig i sagens anledning.
Forsvareren har oplyst, at domfældte efter afsoning er begyndt et nyt liv. Han
har med hjælp fra en psykolog og en mentor lært af den frygtelige periode i
sit liv og er blevet et andet menneske. Domfældte ønsker at leve i fred med
sin hustru, som er bekendt med dommen. Domfældte er ikke siden dømt for
ligeartet kriminalitet, og de 5 tilsyn, som politiet har gennemført, har da også
vist, at domfældte overholder pålægget. Det forhold, at domfældte i marts
2020 fik en bøde for spirituskørsel, kan ikke tillægges nogen betydning ved
vurderingen af, om pålægget bør ophæves.
Anklagemyndigheden har anført, at proportionalitetshensyn ikke taler
Std 75269
side 2
afgørende imod, at boligforbuddet opretholdes. Den begåede kriminalitet var
alvorlig og grov, og domfældtes oplysning om, at han er blevet et andet
menneske, er ikke underbygget af lægelige oplysninger. Domfældte er ikke
siden dommen dømt for ligeartet kriminalitet, men han har i marts 2020
vedtaget en bøde for spirituskørsel. Dette indikerer, at domfældte har et
alkoholmisbrug, hvilket er bekymrende, idet han under sagen forklarede, at
han begik de seksuelle overgreb under indflydelse af blandt andet alkohol.
Rettens begrundelse og afgørelse
Grovheden og karakteren af de forhold, som Domfældte er fundet skyldig i
ved dommen af 11. september 2012, taler med styrke for at
opretholde pålægget, uanset at Domfældte ikke siden
prøveløsladelsen i september 2015 er dømt for ligeartet kriminalitet.
Herefter, og da Domfældtes personlige forhold, herunder risikoen for recidiv,
alene er belyst ved egne udsagn til forsvareren, finder retten efter
en samlet vurdering, at det ved dommen meddelte boligforbud skal
opretholdes.
Derfor bestemmes:
Det forbud, som Domfældte blev pålagt ved dom af 11. september 2012,
opretholdes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
KENDELS E
afsagt den 24.juni 2020
Rettens nr: 1-284/2020
Politiets nr. 2200-10167-00001-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Ved dom af 11. september 2012 blev <anonym>Domfældte</anonym> fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens $ 222, stk. 3,jf. stk. 1,jf. 8 233, stk. 1,jf. til
dels 8 224, $ 232, 8 235, stk. 2 samt overtrædelse af våbenloven. <anonym>Domfældte</anonym>
blev idømt 6 års fængsel, samt meddelt pålæg om ikke at lade børn under 18
år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år, jf. straffelovens $ 236,
stk: 1, nr. 2. Pålægget blev ikke tidsbegrænset.
Anklagemyndigheden har den 4. maj 2020 indbragt sagen for retten;, jf.
straffelovens 8 236, stk. 6 og $ 59, stk. 2
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået; at pålægget opretholdes.
<anonym>Domfældte</anonym> har påstået;, at pålægget ophæves .
Sagens oplysninger
<anonym>Domfældte</anonym> har ikke ønsket at ytre sig i sagens anledning.
Forsvareren har oplyst, at domfældte efter afsoning er begyndt et nyt liv Han
har med hjælp fra en psykolog 0g en mentor lært af den frygtelige periode i
sit liv 0g er blevet et andet menneske. Domfældte ønsker at leve i fred med
sin hustru, som er bekendt med dommen. Domfældte er ikke siden dømt for
ligeartet kriminalitet; og de 5 tilsyn; som politiet har gennemført, har da også
vist, at domfældte overholder pålægget. Det forhold, at domfældte i marts
2020 fik en bøde for spirituskørsel, kan ikke tillægges nogen betydning ved
vurderingen af, om pålægget bør ophæves.
Anklagemyndigheden har anført, at proportionalitetshensyn ikke taler
afgørende imod, at boligforbuddet opretholdes. Den begåede kriminalitet var
alvorlig og grov, 0g domfældtes oplysning om, at han er blevet et andet
menneske; er ikke underbygget af lægelige oplysninger. Domfældte er ikke
siden dommen dømt for ligeartet kriminalitet, men han har i marts 2020
vedtaget en bøde for spirituskørsel . Dette indikerer; at domfældte har et
alkoholmisbrug, hvilket er bekymrende, idet han under sagen forklarede, at
han begik de seksuelle overgreb under indflydelse af blandt andet alkohol.
Rettens begrundelse og afgørelse
Grovheden og karakteren af de forhold, som <anonym>Domfældte</anonym> er fundet skyldig i
ved dommen af 11_ september 2012, taler med styrke for at
opretholde pålægget, uanset at <anonym>Domfældte</anonym> ikke siden
prøveløsladelsen i september 2015 er dømt for ligeartet kriminalitet.
Herefter; og da <anonym>Domfældtes</anonym> personlige forhold, herunder risikoen for recidiv;
alene er belyst ved egne udsagn til forsvareren;, finder retten efter
en samlet vurdering at det ved dommen meddelte boligforbud skal
opretholdes .
Derfor bestemmes:
Det forbud, som <anonym>Domfældte</anonym> blev pålagt ved dom af 11. september 2012,
opretholdes .
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 2,852 | 3,020 |
||||
147 | Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt forsørgertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og helbredsudgifter, kan gøre regres mod sags... Vis mere | Appelleret | Civilsag | Retten på Frederiksberg | BS-2462/2015-FRB | Almindelig civil sag | 1. instans | 306/21 | Forsikring; | Sagsøger - Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland;
Sagsøger - Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal;
[Sagsoegte] - Codan Forsikring A/S; | Nej | Ja | 616844,3 | /
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 31. maj 2018 i sag nr. BS G-2462/2015:
Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik
Deutschland
Diensstelle Mitte
Salvador-Allende-Strasse 7
60487 Frankfurt am Main
og
Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal
Dessauerstrasse 4
42119 Wuppertal
mod
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er anlagt den 23. december 2015.
Et tysk ægtepar blev den 23. april 2010 i Danmark påkørt af et dansk køre-tøj,
og den ene ægtefælle afgik ved døden. Denne sag drejer sig om, hvor-vidt
sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam-
ten Bezirksleitung Wuppertal, der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt
forsørgertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og hel-
bredelsesudgifter, kan gøre regres mod sagsøgte, Codan Forsikring A/S, hos
hvem der var tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, der forårsagede færd-
selsuheldet i Danmark.
Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at
være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april 2010, og
tilpligtes foreløbig at betale til sagsøgerne 616.844,30 kr. med procesrente fra
sagens anlæg.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-
lovens § 218 a, stk. 2.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 2/10
Der er ikke afgivet forklaringer.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i påstandsdokument af 7. marts 2018 gjort følgende gælden-de:
"At sagsøgerne som følge af uheld d. 23. april 2010 med dødsfald af en
tysk tjenestemand til følge har betalt den i påstanden ned-lagte
erstatning hhv. afholdt begravelsesudgifter mv.,
At erstatningen består af erstatning for tab af forsørger samt begra-
velsesomkostninger og omkostninger til behandling samt trans-port
af afdøde til Tyskland,
At tab af forsørger beregnet efter erstatningsansvarsloven udgør kr.
963.405, dvs. 30 % af skadelidtes årsløn x erhvervsevneprocent x
10, samt overgangsbeløb på kr. 144.500, som sagsøger i øvrigt ikke
har krævet,
At den af sagsøgerne beregnede forsøgertabserstatning for den på-
gældende periode er mindre end det efter dansk ret opgjorte,
navnlig kr. 421.946,99 og dermed ikke i strid med erstatningsan-
svarslovens regler om tab af forsøger.
At sagsøger er berettiget til dækning af begravelsesomkostninger samt
helbredsudgifter som andet tab, og ikke som en ret, de ind-træder i
fra enken,
At dommen fremlagt som bilag D angiver alene, at erstatning skal
beregnes efter dansk ret hhv. sagsøgerne ikke kan kræve mere end
dette. Dette er ej heller sket i nærværende sag, tværtimod er
erstatning opgjort til mindre, idet sagsøgerne kun forlanger, hvad
de ifølge tysk ret skulle betale og ikke vil berige sig,
At Dommen fremlagt som bilag D viser desuden, at der ikke kan
forlanges dobbelt, idet børnepension hhv. enkepension skal fra-
trækkes, men det er der ikke tale om i nærværende sag,
At kravets overgang er reguleret i dommen fremlagt som bilag 11,
hvorefter reglerne for kravets overgang gælder fra det land, hvor
kravets overgang sker, i nærværende sag Tyskland, og erstat-
ningskravet er efter denne dom allerede på ulykkestidspunktet
overgået til sagsøgerne. Dommen anfører, at ” både betingelser
for og omfanget af det krav, en social sikringsinstitution i for
ordningens forstand har over for den person, der er ansvarlig for
en skade, som er indtrådt på en anden medlemsstats område,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 3/10
og som har ført til udbetaling af sociale sikringsydelser, fastlæg-
ges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor institutionen har
hjemsted. Navnlig udelukker bestemmelser som § 17, stk. 1, og §
22, stk. 2, i lov om erstatningsansvar nr. 228 af 23. maj 1984 med
senere ændringer, ikke regres fra forpligtende institutioner i andre
medlemsstater.”
At sagsøgerne er en social sikringsinstitution eller ”Träger” , jf. art.1
(N)ff, fordi de udbetaler i henhold til BeamtVG,
At erstatning er omfattet af BeamtVG, jf. dokumenteret tysk ret bil-ag
19 og 20.
At i henhold til tysk ret BBG § 76 overgår et lovpligtigt erstatnings-
ansvar til arbejdsgiveren, jf. bilag 16 som dokumenterer tysk ret,
At sagsøgerne som følge heraf søger regres for de afholdte udgifter i
mod den ansvarlige skadevolder hhv. skadevolderens ansvars-
forsikring,
At erstatningskravet overgår til sagsøgerne på tidspunktet af ulyk-ken,
jf. bilag 11, hvorfor er ukorrekt som anført af sagsøgte, at der ikke
er noget retskrav at indtræde i, idet kravet var sagsøgers fra
ulykkestidspunktet.
At eal § 18 ikke er præceptiv, men alene gælder, når dansk ret fin-der
anvendelse, hvilket ikke er tilfældet og i øvrigt ville være i strid
med dommen og art. 93, jf. bilag 11.
At enken har handlet som uberettiget ved indgåelse af forlig/modta-
gelse af erstatning, idet erstatning er overgået til arbejdsgiveren i
henhold til § 116 SGB X, jf. bilag 17, som dokumenterer tysk ret
vedrørende dette emne, og forliget skal ikke accepteres af sagsø-
gerne, idet sagsøgte ikke var i god tro, jf. bilag 14 og 15,
At sagsøgte ikke har reklameret i mod skrivelsen vedr. kravets
overgang af 19. oktober 2010,
At de sagsøgte derfor i givet fald må henhold sig til enken for det for
meget udbetalte erstatningsbeløb og kan dette ikke ske pga. eal §
16, er dette sagsøgerne uvedkommende.
Procesprovokationer:
Det bemærkes, at de fremsatte procesprovokationer i processkrift 6 vedr. er-
statnings kravets størrelse ikke er opfyldt, hvilket skal have processuel ska-
desvirkning for sagsøgte.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 4/10
Ej heller har sagsøgte opfyldt procesprovokation fremsat i processkrift 4,
hvorfor det må lægges til grund i sagen, at sagsøgerne er omfattet af art. 93
EWG 1408/71."
Sagsøgte har i sammenfattende processkrift af 12. marts 2018 anført følgen-de:
"Tvisten
Denne sag angår spørgsmålet om hvorvidt sagsøgerne kan gøre regres mod den
erstatningsansvarlige skadevolder, herunder spørgsmålet om hvilket lands ret
der skal anvendes ved afgørelsen af parternes mellemværende.
Baggrunden for tvisten - uheldet
Den 23. april 2010 skete der et færdselsuheld i Danmark, hvorved et i Dan-
mark indregistreret køretøj forårsagede et færdselsuheld hvor hvilket dette, jf.
færdselslovens ansvarsregler, § 101 m.fl., var erstatningsansvarlig.
Codan Forsikring A/S, er ansvarsforsikringsselskab for det køretøj der forår-
sagede uheldet, hvorfor Codan Forsikring A/S hæfter over for skadelidte, og
de der måtte kunne indtale krav i anledning af færdselsuheldet, jf. færdsels-
lovens § 108.
Ved færdselsuheldet, der som anført skete her i Danmark på motorvej mel-lem
Haderslev og Kolding, påkørte et i Danmark indregistrerede køretøj ført af en
dansk fører et køretøj tilhørende Person 1. I køretøjet befandt sig foruden
Person 1 hans ægtefælle Person 2.
Person 1 afgik ved døden som følge af færdselsuheldet.
Lovvalg
Danmark har ikke tiltrådt Rom II - forordningen på grund af det retlige for-
behold.
Der er ikke vedtaget specifikke regler om lovvalg. Der er ikke indgået en pa-
rallelaftale om lovvalg.
I Danmark følger lovvalgsreglerne derfor teori og praksis på området.
Der findes, når det gælder lovvalg, tre principper, lex loci delicti, lex com-
munis og den individualiserende metode.
Der er, når det gælder lovvalg, ingen tvivl i denne sag. Det er lex loci delicti
der finder anvendelse. Således er lex loci delicti da også udgangspunktet i
dansk ret. Sagen har i øvrigt nærmest tilknytning til Danmark og selv efter den
individualiserende metode ville dansk ret derfor skulle finde anvendel-se.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 5/10
Princippet om lex loci delicti indebærer, at uheldsstedets lovgivning finder
anvendelse på samtlige sagens materielle forhold. Således skal sagen mel-lem
såvel skadelidte som skadevolder samt de der måtte aflede rettigheder af
skadelidtes tilskadekomst behandles i henhold til skadestedets lov og det in-
debærer, at sagen skal behandles i henhold til dansk ret.
Det betyder, at når det gælder regulering af personskaden og regres, samt
subrogation da finder bl.a. erstatningsansvarsloven anvendelse.
Erstatningsansvarslovens regler
Sagsøgte har helt i overensstemmelse med det anførte reguleret skaden i an-
ledning af Person 1's dødsfald i medfør af erstatningsansvarslovens reg-ler
herom.
Af erstatningsansvarslovens § 12 følger, at den der er erstatningsansvarlig for
en andens død skal betale rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den,
som ved dødsfaldet har mistet en forsørger.
Af erstatningsansvarslovens § 13 følger, at erstatning for tab af forsørger til
ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde må anta-ges
at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne, jf. §§ 5-8.
Samtidig indeholder bestemmelsen en regel om minimums-forsørgertab-
serstatning. Således skal der ydes minimums-forsørgertabserstatning, hvis
udmåling af erstatning i overensstemmelse med hovedreglen fører til en ”for
lav udbetaling” , med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Af erstatningsansvarslovens § 14a, fremgår, at der tilkommer den efterleven-de
ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb der udgør et af lovgiver fast-sat
beløb, og udbetales det af lovgiver fastsatte overgangsbeløb kan den be-
rettigede modtager ikke tillige kræve erstatning for begravelsesudgifter i
henhold til § 12.
For så vidt afdødes enke derfor har afholdt udgifterne til begravelse ”opsluges”
disse af overgangsbeløbet der kommer til udbetaling i henhold til § 14a.
Afdødes enke havde derfor alene krav på overgangsbeløb, jf. § 14a og
forsørgertabserstatning, jf. § 13.
Den faktisk behandling af sagen
Sagsøgte blev med brev af 11. januar 2011, bilag E, mødt med et krav i an-
ledning af Person 1's dødsfald. Advokat rettede henven-delse på vegne af
afdødes hustru Person 2. Han rejste krav om erstat-ning og godtgørelse til
Person 2 selv i medfør erstatningsansvarslo-vens § 1 til og med 4, ligesom han
rejste krav om forsørgertabserstatning og overgangsbeløb i henhold til § 13 og
§ 14a, jf. bilag E, side 4.
Efter gennemgang af sagen meddelte sagsøgte den 23. februar 2011, at der
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 6/10
var grundlag for udbetaling af erstatning for tab af forsørger, idet dog sag-
søgte var uenig i selve beregningen. Sagsøgte udbetalte forsørgertabserstat-
ning med kr. 963.405 tillagt rente fra månedsdagen efter at selskabet modtog
opgørelse med dertilhørende bilag og afregnede desuden overgangsbeløb med
kr. 144.500 tillagt rente.
Afdødes ægtefælle, den direkte berettigede Person 2, accepterede ud-
betalingen, jf. bilag G, og sagen vedrørende Person 1's dødsfald kunne herefter
for hendes vedkommende betragtes som afsluttet. Den 5. maj 2011, bilag H,
meddelte Advokat da også, at erstatningsbeløbet var overført til Person 2.
Sagsøgte opfattede herefter sagen vedrørende Person 1's dødsfald som
afsluttet. Dette som en konsekvens af, at sagsøgte havde udbetalt ethvert be-
løb i erstatning og godtgørelse, som Person 1's dødsfald kunne udløse i
henhold til dansk ret og uden fradrag, der kunne give anledning til regres, jf. §
17 og § 22, da der, jf. § 13 og § 14a ikke er adgang dertil. Således fragår
ydelser fra andre forsikringsordninger som den efterladte måtte være omfat-tet
af eller offentlig forsørgelse ikke ved beregningen af erstatning i henhold til §
13 og § 14a.
Forbud mod tilbagesøgning
Af erstatningsansvarslovens § 16 fremgår, at godtgørelse og erstatning kan
kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhen-te
de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse og at
beløb, der er udbetalt af skadevolder ikke senere kan kræves tilbagebe-talt eller
modregnet i andre erstatningsposter. Se i den anledning U.2017.1167H, hvor
en kommune skulle tilbagebetale beløb, som den havde fået refunderet af et
forsikringsselskab til dækning af udbetalte sygedagpen-ge, idet det senere viste
sig, at selskabet havde betalt for meget.
Kommunen påberåbte sig, at kommunen var indtrådt i skadelidtes rettighe-der
i henhold til § 16 og derfor ikke kunne mødes med et tilbagesøgnings-krav.
Dette afviste Højesteret der om § 16 udtalte:
Efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., kan godtgørelse og erstatning kræves be-talt 1
måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til
bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at
skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del efter 2. pkt.
forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som
midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan efter 3. pkt. ik-ke senere kræves tilbagebetalt eller
modregnet i andre erstatningsposter. Højesteret finder, at § 16, stk. 1, 3. pkt., efter
forarbejderne må anses for begrundet i sociale og økono-miske beskyttelseshensyn, der
alene gør sig gældende i forhold til skadelidte. På denne baggrund finder Højesteret, at § 16,
stk. 1, 3. pkt., ikke omfatter krav rejst af et ansvarsfor-sikringsselskab mod en kommune om
tilbagebetaling af et for meget betalt regresbeløb, og at bestemmelsen derfor ikke afskærer
Topdanmark fra at kræve det for meget betalte beløb tilbage.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 7/10
Sagsøgte vil derfor ikke kunne tilbagesøge det til Person 2 betalte er-
statningsbeløb.
Regres mod den erstatningsansvarlige
Af erstatningsansvarslovens § 17 og § 22, stk. 2 følger, at der i udgangs-
punktet ikke er regres for ydelser betalt i henhold til social lovgivning eller
livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring. Der har
selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsan-
svarlige.
Også spørgsmålet om regres for udenlandske ordninger, herunder forsik-
ringsordninger skal i udgangspunktet bedømmes efter dansk ret og dermed
erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1 og § 22, stk. 2, hvorefter der er regres-
forbud.
En undtagelse dertil følger imidlertid af EU’s forordninger, hvoraf følger, at
regresspørgsmålet når det gælder i medlemslande baserede sociale sikrings-
ordninger skal afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat hvor vedkom-
mende sikringsordning har hjemsted. Se i den anledning U.1999.773H, hvor
Højesteret udtalte:
Af EF-domstolens domme i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 78/72, Ster, og 72/76, Töpfer,
fremgår utvetydigt, at artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 (artikel 52 i Rådets
forordning nr. 3) skal forstås således, at bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget
vedrørende institutionens ret til regres mod skadevolderen, og at institutionens krav ikke - heller
ikke i de tilfælde, hvor det har karakter af et selvstændigt krav, jf. litra b -kan overstige det krav,
som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolderen efter reg-lerne i den lov, som finder
anvendelse på forholdet mellem disse, dvs. i almindelighed ska-destedets lov. Denne fortolkning
kan ikke anses for ændret ved dommen i sag C-428/92, DAK, jf. herved navnlig denne doms
præmis 21. Det udtales her, at »Bestemmelsen har ik-ke til formål at ændre de regler, der finder
anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et
erstatningsansvar uden for kontraktforhold«. Der er ikke grundlag for, at denne udtalelse alene
sigter til spørgsmålet om ansvarsgrundlag. Endvidere henvises uden forbehold til dommene i
sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, og 78/72, Ster. At en ændring af de tidligere domme ikke
har været tilsigtet, støttes også af generaladvokatens forslag til afgørelse.
Der består herefter ikke nogen rimelig tvivl om, at det af artikel 93, stk. 1, følger, at Deuts-che
Bundesbahns krav mod Tryg-Baltica ikke kan overstige det krav, som skadelidte efter dansk ret
kunne have gjort gældende mod skadevolderen. Der er derfor ikke anledning til at forelægge
spørgsmål for EF-domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 93, stk. 1.
Et er om der overordnet set kan udøves regres. Noget andet er, om der konk-ret
i den enkelte sag består et restkrav for hvilket der kan udøves regres.
Spørgsmålet om der overordnet set er adgang til at udøve regres er således et
anliggende der reguleres efter tysk ret. I overensstemmelse hermed, jf.
U.1999.773H og U.1995.341Ø, har dansk retspraksis lagt sig fast på, at f.eks.
tyske sociale sikringsordninger har regresret over for den ansvarlige
skadevolder men kun inden for rammerne af den erstatningsansvarliges er-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 8/10
statningspligt i henhold til dansk ret, det vil sige, at erstatningsansvarslovens
regler og dermed det beløb skadelidte selv kan kræve maksimerer regressen.
Spørgsmålet om der konkret set er adgang til at udøve regres er et materia-let
anliggende og det skal, jf. lovvalgsreglerne, afgøres efter dansk ret her-under
erstatningsansvarslovens regler.
Det vil sige, at spørgsmålet om den erstatningsansvarlige har opfyldt sine
forpligtelser og derfor er frigjort for enhver betalingsforpligtelse og derfor ikke
længere kan mødes med et krav afgøres efter dansk ret. Det vil også si-ge, at
spørgsmålet om den erstatningsansvarlige kan mødes med et regre-skrav fordi
den regresberettigede skulle have en ”forrang” ligeledes afgøres efter dansk
ret.
Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger er enig i, at krav i denne sag, uanset de
fremføres af sagsøgerne eller afdødes enke aldrig ville kunne overstige det
beløb som enken har krav på efter erstatningsansvarslovens regler.
Ingen bestemmelser i erstatningsansvarsloven hjemler en regresberettiget el-ler
en instans der subrogerer i rettigheder en forrangsposition, sådan at for-stå, at
der i loven skulle være indeholdt et forbud mod betaling til den direk-te
skaderamte.
Sagsøgte har opfyldt enhver forpligtelse overfor afdødes enke i henhold til
erstatningsansvarsloven.
Sagsøgte kan allerede af den grund ikke mødes med et regreskrav vedrøren-de
samme ydelser som allerede er udbetalt i overensstemmelse med den ovenfor
beskrevne opgørelse af den efterlevendes krav i henhold til erstat-
ningsansvarslovens § 13 og § 14a.
At sagsøgerne efter de tyske regler indtræder i enkens krav over for skade-
volder er i den sammenhæng uden betydning, da spørgsmålet om der konk-ret
er en regresadgang eller en adgang til at indtale yderligere krav er af ma-teriel
karakter, og derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. det ovenfor anførte om
lovvalg.
Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningsansvarsloven § 18 indeholder et
specifikt forbud mod transport af erstatning og godtgørelse, og at der er tale
om en materiel specialregel. § 18, stk. 1 er sålydende:
Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet
en forsørger, kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller
fastslået af domstolene.
Forbuddet omfatter både overdragelse til eje og til sikkerhed, herunder til
sikring af et krav om tilbagebetaling sociale eller forsikringsmæssige ydels-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 9/10
er.
Således har sagsøgerne efter de danske regler intet selvstændigt krav med
forrang, og der er i loven indeholdt et forbud mod enhver form for
transport.
Sagsøgernes krav er dernæst maksimeret til det krav enken kunne ind-
tale, og for så vidt enken har indtalt et krav og modtaget fuld erstat-ning,
er der intet restkrav at indtræde i. I modsat fald skulle sagsøgte kunne
forpligtes til at betale erstatning to gange for den samme skade, og dette
resultat tilsiger reglerne i EU’s forordninger ikke.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte udbetalte erstatning til enken den
23. februar 2011, bilag F, og at sagsøgte, jf. bilag A, den 2. februar 2012
afviste regreskravet.
Kravene og indtrædelse i øvrigt
Når det gælder begravelsesudgift består der i øvrigt ikke nogen ret for en-ken,
jf. § 12 sammenholdt med § 14a til at indtale et sådant krav og der er derfor
allerede af den grund ikke noget krav som sagsøgerne havde kunnet subrogere
i. Enken kunne ikke indtale et selvstændigt krav om erstatning for udgifter til
begravelse. Følgelig kan sagsøgerne ikke indtale et sådant krav.
Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes.
Det er ikke dokumenteret, hvornår de enkelte udbetalinger er foretaget, og i
den forbindelse skal det fremhæves, at det fremlagte bilagsmateriale ikke er
blevet oversat.
Sagsøgerne hævder i øvrigt at være indtrådt i enkens rettigheder straks fra
dødsfaldstidspunktet. Dette bestrides, og en sådan materiel retsstilling følger
ikke af de danske regler, tværtimod.
Dernæst har enken, sagsøgte bekendt, ikke efter det tidspunkt hvor en sådan
transport blev mulig, jf. § 18, transporteret sine eventuelle krav mod sagsøg-te
til sagsøgerne, ligesom en sådan transport i øvrigt ikke er ”meddelt” sag-søgte
på noget tidspunkt, inden sagsøgte opfyldte sine forpligtelser overfor afdødes
enke."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Der er mellem parterne enighed om, at regresspørgsmålet skal afgøres efter
tysk ret.
Det er ubestridt, at Codan Forsikring A/S har opfyldt sine forpligtelser over
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/
Side 10/10
for Person 1's enke i henhold til erstatningsansvarsloven.
Artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 skal forstås således, at be-
stemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende sociale in-
stitutioners ret til regres mod skadevolderen, og at institutionernes krav ikke
kan overstige det krav, som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gæl-
dende mod skadevolderen.
På denne baggrund finder retten, at Codan Forsikring A/S er frigjort for enhver
betalingsforpligtelse.
Herefter, og idet det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet
resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagens karakter,
forløb og udfald som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er til-
kendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 75.000 kr. Be-
løbet er incl. moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbets størrelse taget
udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at
fravige.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes.
Sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam-
ten Bezirksleitung Wuppertal, skal inden 14 dage in solidum betale sagens
omkostninger til sagsøgte, Codan Forsikring A/S, med 75.000 kr.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/ | /
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 31. maj 2018 i sag nr . BS G-2462/2015:
Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik
Deutschland
Diensstelle Mitte
Salvador -Allende-Strasse 7
60487 Frankfurt am Main
og
Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal
Dessauerstrasse 4
42119 W uppertal
mod
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksber g C
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er anlagt den 23. december 2015.
Et tysk ægtepar blev den 23. april 2010 i Danmark påkørt af et dansk køre-tøj,
og den ene ægtefælle afgik ved døden. Denne sag drejer sig om, hvor -vidt
sagsøgerne, Bundesbahnvermögen -Rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung für Bundesbahnbeam-
ten Bezirksleitung W uppertal , der til den efterlevende ægtefælle har udbetalt
forsør gertabserstatning og beløb til dækning af begravelsesudgifter og hel-
bredelsesudgifter , kan gøre regres mod sagsøgte, Codan Forsikring A/S , hos
hvem der var tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, der forårsagede færd-
selsuheldet i Danmark.
Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at
være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april 2010, og
tilpligtes foreløbig at betale til sagsøgerne 616.844,30 kr . med procesrente fra
sagens anlæg.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-
lovens § 218 a, stk. 2.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/Side 2/10
Der er ikke afgivet forklaringer .
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i påstandsdokument af 7. marts 2018 gjort følgende gælden-de:
"At sagsøgerne som følge af uheld d. 23. april 2010 med dødsfald af en
tysk tjenestemand til følge har betalt den i påstanden ned-lagte
erstatning hhv . afholdt begravelsesudgifter mv .,
At erstatningen består af erstatning for tab af forsør ger samt begra-
velsesomkostninger og omkostninger til behandling samt trans-port
af afdøde til T yskland,
At tab af forsør ger beregnet efter erstatningsansvarsloven udgør kr .
963.405, dvs. 30 % af skadelidtes årsløn x erhvervsevneprocent x
10, samt over gangsbeløb på kr . 144.500, som sagsøger i øvrigt ikke
har krævet,
At den af sagsøgerne beregnede forsøgertabserstatning for den på-
gældende periode er mindre end det efter dansk ret opgjorte,
navnlig kr . 421.946,99 og dermed ikke i strid med erstatningsan-
svarslovens regler om tab af forsøger .
At sagsøger er berettiget til dækning af begravelsesomkostninger samt
helbredsudgifter som andet tab, og ikke som en ret, de ind-træder i
fra enken,
At dommen fremlagt som bilag D angiver alene, at erstatning skal
beregnes efter dansk ret hhv . sagsøgerne ikke kan kræve mere end
dette. Dette er ej heller sket i nærværende sag, tværtimod er
erstatning opgjort til mindre, idet sagsøgerne kun forlanger , hvad
de ifølge tysk ret skulle betale og ikke vil berige sig,
At Dommen fremlagt som bilag D viser desuden, at der ikke kan
forlanges dobbelt, idet børnepension hhv . enkepension skal fra-
trækkes, men det er der ikke tale om i nærværende sag,
At kravets over gang er reguleret i dommen fremlagt som bilag 1 1,
hvorefter reglerne for kravets over gang gælder fra det land, hvor
kravets over gang sker , i nærværende sag T yskland, og erstat-
ningskravet er efter denne dom allerede på ulykkestidspunktet
overgået til sagsøgerne. Dommen anfører , at ” både betingelser
for og omfanget af det krav , en social sikringsinstitution i for
ordningens forstand har over for den person, der er ansvarlig for
en skade, som er indtrådt på en anden medlemsstats område,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/Side 3/10
og som har ført til udbetaling af sociale sikringsydelser , fastlæg-
ges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor institutionen har
hjemsted. Navnlig udelukker bestemmelser som § 17, stk. 1, og §
22, stk. 2, i lov om erstatningsansvar nr . 228 af 23. maj 1984 med
sener e ændringer , ikke r egres fra forpligtende institutioner i andr e
medlemsstater .”
At sagsøgerne er en social sikringsinstitution eller ”T räger” , jf. art.1
(N)ff, fordi de udbetaler i henhold til BeamtVG,
At erstatning er omfattet af BeamtVG, jf. dokumenteret tysk ret bil-ag
19 og 20.
At i henhold til tysk ret BBG § 76 over går et lovpligtigt erstatnings-
ansvar til arbejdsgiveren, jf. bilag 16 som dokumenterer tysk ret,
At sagsøgerne som følge heraf søger regres for de afholdte udgifter i
mod den ansvarlige skadevolder hhv . skadevolderens ansvars-
forsikring,
At erstatningskravet over går til sagsøgerne på tidspunktet af ulyk-ken,
jf. bilag 1 1, hvorfor er ukorrekt som anført af sagsøgte, at der ikke
er noget retskrav at indtræde i, idet kravet var sagsøgers fra
ulykkestidspunktet.
At eal § 18 ikke er præceptiv , men alene gælder , når dansk ret fin-der
anvendelse, hvilket ikke er tilfældet og i øvrigt ville være i strid
med dommen og art. 93, jf. bilag 1 1.
At enken har handlet som uberettiget ved indgåelse af forlig/modta-
gelse af erstatning, idet erstatning er over gået til arbejdsgiveren i
henhold til § 1 16 SGB X, jf. bilag 17, som dokumenterer tysk ret
vedrørende dette emne, og forliget skal ikke accepteres af sagsø-
gerne, idet sagsøgte ikke var i god tro, jf. bilag 14 og 15,
At sagsøgte ikke har reklameret i mod skrivelsen vedr . kravets
overgang af 19. oktober 2010,
At de sagsøgte derfor i givet fald må henhold sig til enken for det for
meget udbetalte erstatningsbeløb og kan dette ikke ske pga. eal §
16, er dette sagsøgerne uvedkommende.
Procespr ovokationer:
Det bemærkes, at de fremsatte procesprovokationer i processkrift 6 vedr . er-
statnings kravets størrelse ikke er opfyldt, hvilket skal have processuel ska-
desvirkning for sagsøgte.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
Ej heller har sagsøgte opfyldt procesprovokation fremsat i processkrift 4,
hvorfor det må lægges til grund i sagen; at sagsøgerne er omfattet af art. 93
EWG 1408/71. 11
Sagsøgte har i sammenfattende processkrift af 12. marts 2018 anført følgen-de:
"Tvisten
Denne sag angår spørgsmålet om hvorvidt sagsøgerne kan gøre regres mod den
erstatningsansvarlige skadevolder, herunder spørgsmålet om hvilket lands ret
der skal anvendes ved afgørelsen af parternes mellemværende.
Baggrunden for tvisten uheldet
Den 23 . april 2010 skete der et færdselsuheld i Danmark; hvorved et i Dan-
mark indregistreret køretøj forårsagede et færdselsuheld hvor hvilket dette, jf.
færdselslovens ansvarsregler; $ 101 m fl., var erstatningsansvarlig.
Codan Forsikring A/S, er ansvarsforsikringsselskab for det køretøj der forår -
sagede uheldet; hvorfor Codan Forsikring A/S hæfter over for skadelidte; 0g
de der måtte kunne indtale krav i anledning af færdselsuheldet, jf. færdsels-
lovens 8 108.
Ved færdselsuheldet; der som anført skete her i Danmark på motorvej mel-lem
Haderslev 0g Kolding, påkørte et i Danmark indregistrerede køretøj ført af en
dansk fører et køretøj tilhørende <anonym>Person 1</anonym> I køretøjet befandt sig foruden
<anonym>Person 1</anonym> hans ægtefælle <anonym>Person 2</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> afgik ved døden som følge af færdselsuheldet.
Lovvalg
Danmark har ikke tiltrådt Rom II forordningen på grund af det retlige for-
behold.
Der er ikke vedtaget specifikke regler om lovvalg. Der er ikke indgået en pa -
rallelaftale om lovvalg.
I Danmark følger lovvalgsreglerne derfor teori og praksis på området.
Der findes, når det gælder lovvalg; tre principper; lex loci delicti, lex com-
munis og den individualiserende metode.
Der er, når det gælder lovvalg; ingen tvivl i denne sag. Det er lex loci delicti
der finder anvendelse. Således er lex loci delicti da også udgangspunktet i
dansk ret. Sagen har i øvrigt nærmest tilknytning til Danmark og selv efter den
individualiserende metode ville dansk ret derfor skulle finde anvendel-se.
Princippet om lex loci delicti indebærer; at uheldsstedets lovgivning finder
anvendelse på samtlige sagens materielle forhold. Således skal sagen mel-lem
såvel skadelidte som skadevolder samt de der måtte aflede rettigheder af
skadelidtes tilskadekomst behandles i henhold til skadestedets lov og det in-
debærer; at sagen skal behandles i henhold til dansk ret.
Det betyder; at når det gælder regulering af personskaden 0g regres; samt
subrogation da finder bl.a. erstatningsansvarsloven anvendelse.
Erstatningsansvarslovens regler
Sagsøgte har helt i overensstemmelse med det anførte reguleret skaden i an-
ledning af <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald i medfør af erstatningsansvarslovens reg-ler
herom.
Af erstatningsansvarslovens $ 12 følger; at den der er erstatningsansvarlig for
en andens død skal betale rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den,
som ved dødsfaldet har mistet en forsørger:
Af erstatningsansvarslovens $ 13 følger; at erstatning for tab af forsørger til
ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde må anta-ges
at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne, jf. 88 5-8.
Samtidig indeholder bestemmelsen en regel om minimums-forsørgertab -
serstatning. Således skal der ydes minimums-forsørgertabserstatning hvis
udmåling af erstatning i overensstemmelse med hovedreglen fører til en "for
lav udbetaling" med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder;
Af erstatningsansvarslovens 8 14a, fremgår; at der tilkommer den efterleven-de
ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb der udgør et af lovgiver fast-sat
beløb, 0g udbetales det af lovgiver fastsatte overgangsbeløb kan den be-
rettigede modtager ikke tillige kræve erstatning for begravelsesudgifter i
henhold til 8 12
For så vidt afdødes enke derfor har afholdt udgifterne til begravelse "opsluges"
disse af overgangsbeløbet der kommer til udbetaling i henhold til $ 14a.
Afdødes enke havde derfor alene krav på overgangsbeløb, jf. $ 14a0g
forsørgertabserstatning, jf. $ 13.
Den faktisk behandling af sagen
Sagsøgte blev med brev af 1l.januar 2011, bilag E, mødt med et krav i an-
ledning af <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald <anonym>Advokat</anonym> rettede henven-delse på vegne af
afdødes hustru <anonym>Person 2</anonym> Han rejste krav om erstat-ning 0g godtgørelse til
<anonym>Person 2</anonym> selv i medfør erstatningsansvarslo-vens 8 1 til og med 4, ligesom han
rejste krav om forsørgertabserstatning og overgangsbeløb i henhold til $ 13 og
8 14a, jf. bilag E, side 4.
Efter gennemgang af sagen meddelte sagsøgte den 23. februar 2011, at der
var grundlag for udbetaling af erstatning for tab af forsørger; idet dog sag-
søgte var uenig i selve beregningen. Sagsøgte udbetalte forsørgertabserstat-
ning med kr, 963.405 tillagt rente fra månedsdagen efter at selskabet modtog
opgørelse med dertilhørende bilag og afregnede desuden overgangsbeløb med
kr. 144.500 tillagt rente.
Afdødes ægtefælle; den direkte berettigede <anonym>Person 2</anonym> accepterede ud-
betalingen; jf. bilag G, 0g sagen vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald kunne herefter
for hendes vedkommende betragtes som afsluttet. Den 5. maj 2011, bilag H,
meddelte <anonym>Advokat</anonym> da også, at erstatningsbeløbet var overført til <anonym>Person 2</anonym>
Sagsøgte opfattede herefter sagen vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald som
afsluttet. Dette som en konsekvens af, at sagsøgte havde udbetalt ethvert be-
løb i erstatning og godtgørelse, som <anonym>Person 1's</anonym> dødsfald kunne udløse i
henhold til dansk ret 0g uden fradrag; der kunne give anledning til regres; jf. $
17 0g 8 22,da der; jf. 8 13 og $ 14a ikke er adgang dertil. Således fragår
ydelser fra andre forsikringsordninger som den efterladte måtte være omfat-tet
af eller offentlig forsørgelse ikke ved beregningen af erstatning i henhold til $
13 og 8 14a.
Forbud mod tilbagesøgning
Af erstatningsansvarslovens $ 16 fremgår; at godtgørelse og erstatning kan
kræves betalt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhen-te
de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse 0g at
beløb, der er udbetalt af skadevolder ikke senere kan kræves tilbagebe-talt eller
modregnet i andre erstatningsposter:. Se i den anledning U.2017.1167H, hvor
en kommune skulle tilbagebetale beløb, som den havde fået refunderet af et
forsikringsselskab til dækning af udbetalte sygedagpen-ge, idet det senere viste
sig at selskabet havde betalt for meget.
Kommunen påberåbte sig, at kommunen var indtrådt i skadelidtes rettighe-der
ihenhold til $ 16 og derfor ikke kunne mødes med et tilbagesøgnings-krav.
Dette afviste Højesteret der om 8 16 udtalte:
Efter erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 1, 1. pkt., kan godtgørelse 0g erstatning kræves be-talt 1
måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til
bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted; givet; at
skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del efter 2. pkt.
forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt Et sådant udbetalt beløb samt beløb; der er udbetalt som
midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan efter 3. pkt. ik-ke senere kræves tilbagebetalt eller
modregnet i andre erstatningsposter. Højesteret finder, at $ 16, stk. 1, 3. pkt , efter
forarbejderne må anses for begrundet i sociale og økono-miske beskyttelseshensyn; der
alene gør sig gældende i forhold til skadelidte. På denne baggrund finder Højesteret; at $ 16,
stk. 1, 3. pkt., ikke omfatter krav rejst af et ansvarsfor-sikringsselskab mod en kommune om
tilbagebetaling af et for meget betalt regresbeløb, og at bestemmelsen derfor ikke afskærer
Topdanmark fra at kræve det for meget betalte beløb tilbage.
Sagsøgte vil derfor ikke kunne tilbagesøge det til <anonym>Person 2</anonym> betalte er-
statningsbeløb .
Regres mod den erstatningsansvarlige
Af erstatningsansvarslovens $ 17 og $ 22, stk. 2 følger; at der i udgangs -
punktet ikke er regres for ydelser betalt i henhold til social lovgivning eller
livs-, ulykkes - eller sygeforsikring eller anden personforsikring. Der har
selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsan -
svarlige.
Også spørgsmålet om regres for udenlandske ordninger; herunder forsik -
ringsordninger skal i udgangspunktet bedømmes efter dansk ret og dermed
erstatningsansvarslovens $ 17, stk. 1 og 8 22, stk. 2, hvorefter der er regres -
forbud.
En undtagelse dertil følger imidlertid af EU's forordninger; hvoraf følger; at
regresspørgsmålet når det gælder i medlemslande baserede sociale sikrings -
ordninger skal afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat hvor vedkom-
mende sikringsordning har hjemsted. Se i den anledning U.1999.773H, hvor
Højesteret udtalte:
Af EF-domstolens domme i sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 78/72, Ster, og 72/76, Töpfer;
fremgår utvetydigt; at artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1408/71 (artikel 52 i Rådets
forordning nr: 3) skal forstås således; at bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget
vedrørende institutionens ret til regres mod skadevolderen; og at institutionens krav ikke heller
ikke i de tilfælde, hvor det har karakter af et selvstændigt krav; jf. litra b ~kan overstige det krav;
som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolderen efter reg-lerne i den lov; som finder
anvendelse på forholdet mellem disse; dvs. i almindelighed ska-destedets lov Denne fortolkning
kan ikke anses for ændret ved dommen i sag C-428/92, DAK, jf. herved navnlig denne doms
præmis 21. Det udtales her, at ,Bestemmelsen har ik-ke til formål at ændre de regler; der finder
anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et
erstatningsansvar uden for kontraktforholdk. Der er ikke grundlag for; at denne udtalelse alene
sigter til spørgsmålet om ansvarsgrundlag; Endvidere henvises uden forbehold til dommene i
sagerne 44/65, Hessische Knappschaft, 0g 78/72, Ster. At en ændring af de tidligere domme ikke
har været tilsigtet; støttes også af generaladvokatens forslag til afgørelse.
Der består herefter ikke nogen rimelig tvivl om, at det af artikel 93, stk. 1, følger; at Deuts-che
Bundesbahns krav mod Tryg-Baltica ikke kan overstige det krav; som skadelidte efter dansk ret
kunne have gjort gældende mod skadevolderen: Der er derfor ikke anledning til at forelægge
spørgsmål for EF-domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 93, stk 1.
Et er om der overordnet set kan udøves regres. Noget andet er, om der konk-ret
i den enkelte sag består et restkrav for hvilket der kan udøves regres .
Spørgsmålet om der overordnet set er adgang til at udøve regres er således et
anliggende der reguleres efter tysk ret. I overensstemmelse hermed, jf.
U.1999.773H og U.1995.341Ø,har dansk retspraksis lagt sig fast på, at feks.
tyske sociale sikringsordninger har regresret over for den ansvarlige
skadevolder men kun inden for rammerne af den erstatningsansvarliges er-
/Side 8/10
statningspligt i henhold til dansk ret, det vil sige, at erstatningsansvarslovens
regler og dermed det beløb skadelidte selv kan kræve maksimerer regressen.
Spørgsmålet om der konkr et set er adgang til at udøve r egres er et materia-let
anliggende og det skal, jf. lovvalgsreglerne, afgøres efter dansk ret her -under
erstatningsansvarslovens regler .
Det vil sige, at spør gsmålet om den erstatningsansvarlige har opfyldt sine
forpligtelser og derfor er frigjort for enhver betalingsforpligtelse og derfor ikke
længere kan mødes med et krav afgøres efter dansk ret. Det vil også si-ge, at
spørgsmålet om den erstatningsansvarlige kan mødes med et regre-skrav fordi
den regresberettigede skulle have en ”forrang” ligeledes afgøres efter dansk
ret.
Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger er enig i, at krav i denne sag, uanset de
fremføres af sagsøgerne eller afdødes enke aldrig ville kunne overstige det
beløb som enken har krav på efter erstatningsansvarslovens regler .
Ingen bestemmelser i erstatningsansvarsloven hjemler en regresberettiget el-ler
en instans der subrogerer i rettigheder en forrangsposition, sådan at for -stå, at
der i loven skulle være indeholdt et forbud mod betaling til den direk-te
skaderamte.
Sagsøgte har opfyldt enhver forpligtelse overfor afdødes enke i henhold til
erstatningsansvarsloven.
Sagsøgte kan allerede af den grund ikke mødes med et regreskrav vedrøren-de
samme ydelser som allerede er udbetalt i overensstemmelse med den ovenfor
beskrevne opgørelse af den efterlevendes krav i henhold til erstat-
ningsansvarslovens § 13 og § 14a.
At sagsøgerne efter de tyske regler indtræder i enkens krav over for skade-
volder er i den sammenhæng uden betydning, da spør gsmålet om der konk-ret
er en regresadgang eller en adgang til at indtale yderligere krav er af ma-teriel
karakter , og derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. det ovenfor anførte om
lovvalg.
Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningsansvarsloven § 18 indeholder et
specifikt forbud mod transport af erstatning og godtgørelse, og at der er tale
om en materiel specialregel. § 18, stk. 1 er sålydende:
Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet
en forsør ger, kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller
fastslået af domstolene.
Forbuddet omfatter både overdragelse til eje og til sikkerhed, herunder til
sikring af et krav om tilbagebetaling sociale eller forsikringsmæssige ydels-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
/Side 9/10
er.
Således har sagsøgerne efter de danske r egler intet selvstændigt krav med
forrang, og der er i loven indeholdt et forbud mod enhver form for
transport.
Sagsøgernes krav er dernæst maksimer et til det krav enken kunne ind-
tale, og for så vidt enken har indtalt et krav og modtaget fuld erstat-ning,
er der intet r estkrav at indtræde i. I modsat fald skulle sagsøgte kunne
forpligtes til at betale erstatning to gange for den samme skade, og dette
resultat tilsiger reglerne i EU’ s forordninger ikke.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte udbetalte erstatning til enken den
23. februar 201 1, bilag F , og at sagsøgte, jf. bilag A, den 2. februar 2012
afviste regreskravet.
Kravene og indtrædelse i øvrigt
Når det gælder begravelsesudgift består der i øvrigt ikke nogen ret for en-ken,
jf. § 12 sammenholdt med § 14a til at indtale et sådant krav og der er derfor
allerede af den grund ikke noget krav som sagsøgerne havde kunnet subrogere
i. Enken kunne ikke indtale et selvstændigt krav om erstatning for udgifter til
begravelse. Følgelig kan sagsøgerne ikke indtale et sådant krav .
Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes.
Det er ikke dokumenteret, hvornår de enkelte udbetalinger er foretaget, og i
den forbindelse skal det fremhæves, at det fremlagte bilagsmateriale ikke er
blevet oversat.
Sagsøgerne hævder i øvrigt at være indtrådt i enkens rettigheder straks fra
dødsfaldstidspunktet. Dette bestrides, og en sådan materiel retsstilling følger
ikke af de danske regler , tværtimod.
Dernæst har enken, sagsøgte bekendt, ikke efter det tidspunkt hvor en sådan
transport blev mulig, jf. § 18, transporteret sine eventuelle krav mod sagsøg-te
til sagsøgerne, ligesom en sådan transport i øvrigt ikke er ”meddelt” sag-søgte
på noget tidspunkt, inden sagsøgte opfyldte sine forpligtelser overfor afdødes
enke."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgør else.
Der er mellem parterne enighed om, at regresspør gsmålet skal afgøres efter
tysk ret.
Det er ubestridt, at Codan Forsikring A/S har opfyldt sine forpligtelser over
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D66
for <anonym>Person 1's</anonym> enke i henhold til erstatningsansvarsloven.
Artikel 93, stk. 1, i Rådets forordning nr 1408/71 skal forstås således, at be -
stemmelsen alene regulerer spørgsmålet om lovvalget vedrørende sociale in-
stitutioners ret til regres mod skadevolderen; og at institutionernes krav ikke
kan overstige det krav; som skadelidte efter dansk ret kunne have gjort gæl-
dende mod skadevolderen.
På denne baggrund finder retten; at Codan Forsikring A/S er frigjort for enhver
betalingsforpligtelse.
Herefter; og idet det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet
resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes under hensyn til sagens karakter;
forløb 0g udfald som nedenfor bestemt; idet retten kan oplyse; at der er til-
kendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 75.000 kr. Be-
løbet er incl. moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbets størrelse taget
udgangspunkt i de gældende takster; som retten ikke har fundet grundlag for at
fravige.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Codan Forsikring A/S, frifindes .
Sagsøgerne, Bundesbahnvermögen ~Rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland 0g Krankenversicherung für Bundesbahnbeam -
ten Bezirksleitung Wuppertal, skal inden 14 dage in solidum betale sagens
omkostninger til sagsøgte, Codan Forsikring A/S, med 75.000 kr;
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 23,026 | 23,036 |
||||
148 | Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsyn... Vis mere | Endelig | Civilsag | Sø- og Handelsretten | BS-33436/2020-SHR | Almindelig civil sag | 1. instans | 10/21 | Ophavsret og eneret; | Sagsøger - RatPac Entertainment, LLC;
Sagsøgte - Ankenævnet for Patenter og Varemærker;
Dommer - Mads Bundgaard Larsen;
Advokat - advokat Pelle Clapp;
Advokat - Christian L. Bardenfleth;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | 100.000,00 kr. | SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 1. november 2021
Sag BS-33436/2020-SHR
RatPac Entertainment, LLC
(advokat Christian L. Bardenfleth v/advokat Pelle Clapp)
mod
Ankenævnet for Patenter og Varemærker
(advokat Sanne H. Christensen)
Hovedintervenient på sagsøgtes side:
Rat Pack Filmproduktion GmbH
(advokat Mikkel Kleis)
Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen
med de sagkyndige medlemmer Henrik Gundelach og Tina Bøggild.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 27. august 2020, drejer sig om prøvelse af
Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse af 8. april 2021 vedrørende
nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Sagens spørgsmål er nærmere bestemt, om Rat Pack Filmproduktion GmbH
som anført i Ankenævnets afgørelse havde stiftet varemærkeret ved brug af
ordmærket RAT PACK i Danmark for filmproduktion, jf. den dagældende va-
remærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, før prioritetsdagen for RatPac Entertainments
an-søgning om registrering af ordmærket RATPAC den 17. juni 2014.
2
Sagsøger, RatPac Entertainment, LLC, har nedlagt følgende påstande:
Ankenævnet for Patenter og Varemærker tilpligtes at anerkende, at sagsøgers
foreløbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> kan
registreres endeligt for alle ansøgte tjenesteydelser i klasse 41.
Ad Hovedintervenientens påstand 1: Frifindelse.
Ad Hovedintervenientens påstand 2: Frifindelse.
Sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, har nedlagt påstand om
frifindelse.
Hovedintervenienten, Rat Pack Filmproduktion GmbH, har nedlagt følgende
påstande:
Påstand 1
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion
GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet
en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark.
Påstand 2
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RATPAC
<w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi-
nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro-
duktion GmbH’s rettigheder til varemærket RAT PACK.
Oplysningerne i sagen
De involverede selskaber
RatPac Entertainment, LLC (herefter RatPac Entertainment) er en amerikansk
filmproducent, grundlagt i 2013 af Person 1 og Person 2. RatPac En-
tertainment har medproduceret en række større Hollywood-film.
Rat Pack Filmproduktion GmbH (herefter Rat Pack GmbH) er en tysk filmpro-
ducent, grundlagt i 2002 af Person 3 og Constantin Film AG. Rat Pack GmbH
producerer både biograf- og tv-film, video-on-demand-serier og interna-tionale
eventproduktioner.
Sagens forløb
3
RatPac Entertainment indleverede ansøgning om EU-varemærke for
ordmærket RATPAC med prioritet fra den 17. juni 2014, som derefter blev
konverteret til dansk varemærkeansøgning den 18. juni 2015, hvor den
oprindelige prioritets-dato blev opretholdt.
Den 5. maj 2017 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i
indsigelsessagen vedrørende VR 2015 02390 RATPAC <w> mellem indsiger
Rat Pack GmbH og indehaver RatPac Entertainment.
Af afgørelsen fremgår følgende bl.a.:
”Vurdering af indsigers ibrugtagne varemærkeret, jf. varemærkelovens §
15, stk. 4, nr. 2
Indsiger har påstået en ret til mærket RAT PACK gennem ibrugtagning i
Danmark.
Indsiger har indsendt dokumentation, som viser, at indsiger har optrådt som
produktionsselskab på en serie af børnefilm, bestående af 3 film, som er
udkommet i Danmark i 2013. På oplysningerne om filmen fremgår det af et af
produktionsselskaberne bag filmen er Rat Pack Filmproduktion. På bagsiden af
de viste DVD’er fremgår navnet i en logomæssig udform-ning:
Herudover har indsiger vist dokumentation for produktion af filmes Bøl-gen,
udsendt i Danmark i 2009. Indsiger har indsendt tal for indsigers ud-betalte
indtjening fra det danske marked på børnefilmserien for perioden januar-juni
2015.
Foruden oplysningerne om filmudgivelserne, har indsiger vist, at børne-
filmserien kan købes i danske webbutikker og kan lånes på biblioteket.
Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har bevist, at der er opnået en
varemærkeret ved brug. Indsiger har vist, at denne har optrådt som pro-
duktionsselskab på 1 filmserie bestående af 3 film, udgivet i 2013 og en en-kelt
film i 2009. Det er ud fra oplysningerne om betaling i første halvår 2015 ikke
muligt at få klarhed over udbredelsen af filmserien og deraf udstræk-ningen af
indsigers brug.
Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af
indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist
4
gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte
bekendtskab med brugen af mærket.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at indsiger ikke har bevist en ibrugtagen ret
som kan opnå beskyttelse i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.”
Patent og Varemærkestyrelsens afgørelse blev herefter indbragt for Ankenæv-
net for Patenter og Varemærker, som den 28. februar 2018 stadfæstede den på-
klagede afgørelse. Ankenævnet udtalte i den forbindelse følgende bl.a.:
”Vurderingen af, om klager har opnået varemærkeret til RAT PACK for
”filmproduktion” i Danmark forud for indleveringen af ansøgningen om
registrering af det konverterede EU-varemærke RATPAC den 16. juni 2014, skal
foretages på baggrund af en konkret helhedsvurdering af sagens for-hold.
Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klagers virksomhedsnavn RAT
PACK FILMPRODUKTION er gengivet i brødteksten på bagsiden af omslag til
fire film, og at kendetegnet RAT PACK i figurlig udformning er gengivet som ét
blandt flere andre logoer på disse omslags bagsider.
Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at de pågældende film blev
udgivet på det danske marked i perioden 2008 – 2011. Klager har fremlagt
omsætningstal for tre af filmene for perioden januar til juni 2015, samt en
udateret udskrift af en søgning via søgemaskinen Google, der viser, at ek-
semplarer af de pågældende film på dette tidspunkt var udbudt til salg. Klager
har endvidere indsendt en opgørelse over antallet af trykte covers til tre af
filmene, uden at det dog fremgår, hvorvidt de alle er blevet anvendt i forbindelse
med afsætning af eksemplarer af de tre film i den relevante pe-riode. Desuden er
fremlagt et enkelt skærmprint fra den uploadede version af én af de fire film på
YouTube, hvor kendetegnet RAT PACK er gengivet.
Det nævnte materiale dokumenterer efter Ankenævnet for Patenter og Va-
remærkers opfattelse ikke, at kendetegnet RAT PACK var taget i brug som
varemærke i Danmark på det relevante tidspunkt i sagen den 16. juni 2014.
Klager har herudover fremlagt dokumentation for, at de fire film i varie-rende
omfang har været genstand for udlån på 22 forskellige biblioteker i Danmark i
årene 2009-2014, i form af opgørelser som er foretaget på de på-gældende
biblioteker. Det fremgår dog ikke af det fremsendte materiale, om og i givet fald
hvordan kendetegnet RAT PACK anvendes i den forbin-delse, og udlånet af de
konkrete eksemplarer af filmene kan derfor ikke i sig selv anses for at udgøre
varemærkemæssig brug af klagers kendetegn.
Samlet set finder ankenævnet således ikke, at det indleverede materiale
dokumenterer, at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet
5
RAT PACK for ”filmproduktion” i Danmark på tidspunktet for indleverin-gen af
ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RAT-PAC, den 16.
juni 2014.
Af tilsvarende grunde finder ankenævnet det ikke godtgjort, at klagers sel-
skabsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION nyder en sådan beskyttelse i
Danmark, at det i medfør af varemærkelovens § 14, nr. 4 kan udgøre en re-
gistreringshindring for det angrebne mærke.
Endvidere har klager over for ankenævnet ikke sandsynliggjort, at indkla-gede
havde eller burde have haft kendskab til klagers brug af varemærket RAT PACK
på tidspunktet for ansøgningen af det konverterede varemærke RATPAC den 16.
juni 2014. Den omstændighed, at klager nedlagde indsi-gelse mod registreringen
af det nu konverterede EU-varemærke, gør ikke i sig selv at indklagedes
varemærke dermed udelukkes fra registrering i medfør af varemærkelovens § 15,
stk. 3, nr. 3 og klager har heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at klager
havde eller burde have haft kend-skab til varemærket RAT PACK den 16. juni
2014.
Herefter bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.”
Rat Pack GmbH indbragte den 26. april 2018 Ankenævnets afgørelse for Sø-
og Handelsretten. Under behandlingen af retssagen indleverede Rat Pack
GmbH en række nye bilag, der i replikken af 12. oktober 2018 blev beskrevet
som føl-ger:
”… Som bilag 64 fremlægges et screenshot fra Danmarks Statistik, som vi-ser,
at der i 2008 blev solgt 18.091 biografbilletter til filmen Die Welle (på dansk:
Bølgen). Det bemærkes hertil, at Danmarks Statistik indhenter op-lysningerne på
baggrund af indberetninger fra danske biografer.
Som bilag 65 fremlægges en anmeldelse af 11. september 2008 i Jyllands
Posten, hvor det fremgår, at Die Welle havde premiere i biograferne Gloria og
Vester Vov Vov, København, Cafe-Biografen, Odense, Øst for Paradis, Århus og
Biffen, Aalborg.
…
Som bilag 66 fremlægges et screenshot fra Det Danske Filminstituts (”DFI”)
hjemmeside, hvor det fremgår, at Krokodillebanden er tilgængelig som
streaming til brug for undervisning via Filmcentralen. Det fremgår endvi-dere, at
filmen kan streames på lokale biblioteker. I tillæg hertil fremlægges som bilag
67 en Google-søgning, hvoraf det fremgår, at filmen Krokodille-banden siden
den 21. januar 2010 har været tilgængelig for offentligheden på DFI’s
hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 66.
6
Som bilag 68 fremlægges et screenshot fra Filmcentralens hjemmeside, hvor det
fremgår, at filmen Krokodillebanden er tilgængelig som undervisningsmateriale.
I tillæg hertil fremlægges sombilag 69 mailkorrespondance mellem sagsøger og
Filmcentralen, hvoraf det fremgår, at Krokodillebanden har været tilgængelig
som undervisningsmateriale siden den 26. juni 2013, og at hjemmesiden har haft
7.064 unikke sidevisninger siden denne dato.
Som bilag 70 fremlægges et screenshot fra DFI’s hjemmeside, hvor det fremgår,
at filmen Die Welle er tilgængelig på Videoteket. Det fremgår endvidere af
bilaget, at filmen har haft premiere i biograferne Vester Vov Vov, Café Biografen
(Odense), Biffen (Aalborg), Gloria, Øst for Paradis (Århus) og Empire. Endeligt
fremgår af bilaget, at filmen er blevet anmeldt i BT, Berlingske Tidende, Børsen,
Ekstra Bladet, Information, Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Morgenavisen
Jyllandsposten, Politiken og Wee-kendavisen. I tillæg hertil fremlægges som
bilag 71 en Google-søgning, hvoraf det fremgår, at oplysningerne om filmen
siden den 12. september 2008 har været tilgængelige for offentligheden på DFI’s
hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 70.
Som bilag 72 fremlægges et screenshot fra Filmcentralen, hvor det fremgår, at
der kan tilgås undervisningsmateriale om filmen Die Welle.
Som bilag 73 fremlægges filmplakaten for filmen Die Welle, som er tilgæn-
gelig under bilag 4 til undervisningsmaterialet på Filmcentralen, og som blev
anvendt i forbindelse med lanceringen af filmen i 2008. Heraf fremgår sagsøgers
varemærker nederst på plakaten.
Som bilag 74 fremlægges dokumentation for, at PDF-versionen af filmpla-katen,
som fremgår af bilag 73, blev skabt den 19. december 2008.
Som bilag 75 fremlægges mailkorrespondance mellem sagsøger og Film-
centralen, hvoraf det fremgår, at materialet vedrørende Die Welle, som fremgår
af bilag 72, har været tilgængeligt siden den 26. juni 2013, og at hjemmesiden
har haft 33.302 unikke sidevisninger siden denne dato.
…
I tillæg hertil skal det oplyses, at alle film til udlån i bibliotekerne sædva-
nemæssigt udstilles i deres originale emballage på bibliotekerne. Til doku-
mentation herfor fremlægges bilag 76, som viser DVD-coveret for udlåns-
eksemplaret af Die Welle fra Herlev Bibliotek fremsendt af bibliotekar Person 4.
Som der ses, bliver filmen udlånt i det originale DVD-cover, hvor-på sagsøgers
varemærker fremgår.
Dermed har alle besøgende på de danske biblioteker, hvor filmen kan lå-nes, jf.
bilag 50-53 – og ikke blot de mindst 1.075 personer, som har lånt
7
sagsøgers film i perioden frem til prioritetsdatoen for indehavers varemær-ke –
haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgers varemærker.
Som yderligere dokumentation for brugen af sagsøgers varemærke RAT PACK
fremlægges som bilag 77 et screenshot fra IMDB vedrørende filmen Wickie Auf
Grosser Fahrt (engelsk: ”Vickie and the Treasure of the Gods”), hvor det
fremgår, at sagsøger er produktionsselskab for filmen.
Som bilag 78 fremlægges et screenshot fra IMDB, hvor det fremgår, at fil-men
Vickie and the Treasure of the Gods har vundet Politikens Publikums-pris på
Den danske Buster Filmfestival 2012.
Som bilag 79 fremlægges et screenshot fra Youtube, hvoraf det fremgår at
sagsøgers varemærke RAT PACK vises i traileren til filmen Vickie and the
Treasure of the Gods.
Som bilag 80 fremlægges et screenshot fra IMDB om filmen Wir sind die Nacht
(engelsk: ”We Are the Night”), hvor det fremgår, at sagsøger er pro-
duktionsselskab for filmen.
Som bilag 81 fremlægges et screenshot af programmet for den københavn-ske
filmfestival MIX Copenhagen 2012, hvor det fremgår, at filmen We Are the
Night er vist to gange i Empire Bio, hhv. lørdag den 20. oktober 2012 og søndag
den 21. oktober 2012.
Som bilag 82 fremlægges et screenshot fra Youtube, hvoraf det fremgår at
sagsøgers varemærker og selskabsnavn vises i traileren til filmen We Are the
Night. …”
På baggrund af disse oplysninger besluttede Ankenævnet at genoptage sagen,
hvilket førte til en omgørelse af Ankenævnets tidligere kendelse af 28. februar
2018 ved kendelse af 30. juni 2020, hvoraf fremgår følgende bl.a.:
”Ankenævnet udtaler:
Klager har under retssagen fremlagt nyt materiale, der viser, hvorledes klagers
figurmærke, RAT PACK, er blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution
og udlån af klagers film i Danmark, samt hvorledes figurmær-ket er blevet
gengivet i forbindelse med selve afspilningen af disse film og i trailerne herfor.
Ankenævnet finder, at det indleverede materiale dokumenterer, at klager har
gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet RAT PACK for ”filmpro-duktion” i
Danmark på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om registrering af det
konverterede varemærke RATPAC, den 16. juni 2014, jf. den på
indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2.
8
Det ansøgte mærke, RATPAC, har såvel synsmæssig som lydligt en høj grad af
lighed med klagers mærke, RAT PACK. Da de af ansøgningen om-fattede
tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af
fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med
tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet, at der forelig-ger en risiko
for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf.
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår disse tjenesteydel-ser.
Herefter bestemmes:
Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion
af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.”
På baggrund af denne kendelse indgav RatPac Entertainment den 27. august
2020 stævning i nærværende sag med påstand om, at Ankenævnet skulle aner-
kende, at den foreløbige varemærkeregistrering VR 2015 02390 skulle
registre-res endeligt for alle ansøgte klasser, herunder ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Under nærværende retssags forberedelse besluttede Ankenævnet at genoptage
sagen på ulovbestemt grundlag, idet Ankenævnet fandt, at der var sket en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
Ved kendelse af 8. april 2021, der som anført er genstand for prøvelse i nærvæ-
rende sag, ophævede ankenævnet herefter sin kendelse af 30. juni 2020 og traf
samtidig på ny afgørelse om, at det ansøgte mærke nægtes registrering for
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Af
kendelsen af 8. april 2021 fremgår bl.a. følgende:
”Sagsøger (indklagede) gjorde i sin replik af 19. januar 2021 blandt andet
gældende, at ankenævnets afgørelse af 30. juni 2020 ikke begrunder, hvil-ken
dokumentation der er tillagt vægt. Ankenævnet fandt herefter, at det var
forpligtet til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet anke-nævnets
begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var
bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette er en ikke uvæsent-lig
sagsbehandlingsfejl.
Ankenævnet udtaler
Ankenævnet ophæver sin kendelse af 30. juni 2020 og genoptager sagen på
ulovbestemt grundlag.
Ankenævnet har efter genoptagelsen af sagen på ny vurderet, hvorvidt klager har
dokumenteret at have stiftet varemærkeret gennem brug af Rat Pack forud for
prioritetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregi-strering, jf. den på
indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2.
9
Brugen af et kendetegn for tjenesteydelsen ”filmproduktion” vil kunne do-
kumenteres ved at fremlægge materiale, der viser, at kendetegnet har været
anvendt i Danmark i forbindelse med de film, som indehaveren har produ-ceret,
og som er blevet markedsført og distribueret på det danske marked.
Klager har i sagen fremlagt dokumentation for brugen af RAT PACK for og i
forbindelse med fire sådanne film, nemlig filmen BØLGEN og de tre film i
serien om Krokodillebanden, nemlig Krokodillebanden, Krokodillebanden
vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én.
For så vidt angår filmen BØLGEN, blev den blev vist og set i danske bio-grafer,
jf. bilag 70 og bilag 64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. Klagers
figurmærke, RAT PACK, er tydeligt gengivet som et selvstændigt kendetegn på
filmplakaten, jf. bl.a. bilag 73, ligesom det tydeligt fremgår af omslaget på
DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 76.
Klagers figurmærke fremgår ligeledes tydeligt og som et selvstændigt ken-
detegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der
er tilgængelige på dansk, jf. bilagene 24, 34 og 44, ligesom mærket gen-gives i
de trailers for filmene, som er offentliggjort på YouTube, jf. bilagene 22, 32 og
42.
Det er på den baggrund, at ankenævnet finder, at klager har dokumenteret
varemærkemæssig brug af Rat Pack for ”filmproduktion” forud for priori-
tetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemær-
kelovens § 15, stk. 4, nr. 2.
Det ansøgte mærke, RATPAC, har såvel synsmæssigt som lydligt en høj grad af
lighed med klagers mærke, RAT PACK. Da de af ansøgningen om-fattede
tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af
fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med
tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet tillige, at der fo-religger
en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf.
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår disse tjene-steydelser.
Herefter bestemmes
Ankenævnets kendelse af 30. juni 2020 ophæves.
Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion
af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.”
Til brug for Sø- og Handelsrettens afgørelse af sagen har Rat Pack GmbH
frem-lagt en række bilag, herunder oversigter over antal biblioteksudlån,
skærm-prints fra diverse hjemmesider, omsætningsopgørelser, e-mails med
oplysnin-ger om antal solgte biografbilletter, distributionsaftaler, filmplakater,
DVD-
10
covers, term sheets, mv., der alle relaterer sig til filmene ”Bølgen” ,
”Krokodille-banden 1-3” , ”Vickie and the Treasure of the Gods” eller ”We are
the Night” . Under hovedforhandlingen blev endvidere forevist trailerklip samt
indlednin-gen til flere af de ovennævnte film.
Dette materiale var også fremlagt for Ankenævnet, og det kan således lægges
til grund, at der ikke er fremlagt nye oplysninger for retten i forhold til
grundlaget for Ankenævnets afgørelse af 8. april 2021.
Parternes synspunkter
For RatPac Entertainment, LLC, er der i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 17. august 2021,
hvoraf fremgår:
”… 3 ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger overordnet gældende, at Rat
Pack Filmproduktion GmbH ikke har stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af
mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen for sagsøgers fore-løbigt
registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014.
Både Patent- og Varemærkestyrelsen og Ankenævnet har i deres tidligere
afgørelser taget stilling til og vurderet, at såvel omfanget og karakteren af Rat
Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack" ikke opfylder kravene
til at stifte varemærkeret til mærket som følge af brugen.
Sagsøger gør gældende, at den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlag-te
dokumentation i bilag 7, som tilsyneladende har været udslagsgivende for en
modsatrettet afgørelse fra Ankenævnet, blot bekræfter omfanget og karakteren af
Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", således som den
allerede havde været forelagt Patent- og Varemærkesty-relsen og Ankenævnet i
deres tidligere afgørelser.
Det gøres derfor gældende, at Ankenævnets subsumption og anvendelse af
varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3, i sag AN 2020 00003 og AN 2021 00008 er
forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag (AN 2017
00014), og at afgørelsen som konsekvens medfører en for lempelig tærskel for
stiftelse af varemærkeret ved brug i strid med gældende dansk og europæisk
retspraksis indenfor varemærkeretten.
Således gøres det gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003
såvel som AN 2021 00008 reelt er en omvurdering af samme faktiske oplys-
ninger, som forelå i sag AN 2017 00014, idet der efter sagsøgers opfattelse ikke
er fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen.
3.1 Kravene til stiftelse af varemærkeret ved brug
11
Det følger af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3 (daværende nr. 2), at vare-
mærkeret kan stiftes ved "brug af et individuelt varemærke her i landet for de
varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes, når
brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. "
Sagsøger henviser til, at vurderingen af hvorvidt der er etableret varemær-keret
ved brug sker efter samme kriterier som vurderingen af hvorvidt brugspligten for
varemærker er opfyldt, se hertil EU-domstolens dom i C-12/12, præmis 33 (Levi
Strauss). Etablering af varemærkeret vurderes såle-des efter en række kriterier,
men retningsgivende vil altid være om mærket faktisk opfattes som et
varemærke angivende et produkts oprindelse. "Va-remærkets væsentligste
funktion er overfor forbrugerne at identificere den virksomhed, hvorfra varen
hidrører", C-12/12, præmis 26.
Brugspligten var eksempelvis årsagen til, at MOBIL fik ophævet sit vare-mærke
i sagen AN 2005 0004,6 eftersom den konkrete dokumenterede brug af ordet
MOBIL ikke var varemærkebrug.
Ligeledes kan henvises til EU-domstolens dom i C-689/15, der vedrørte
brugspligt for et mærke, der blev anvendt af en række producenter som et særligt
kvalitetsmærke. Kriteriet for om et sådant kvalitetsmærke kunne anses for at
være brugt var, at det "(…) over for forbrugerne garanterer, at disse varer
hidrører fra én bestemt virksomhed, der kontrollerer fremstil-lingen af de nævnte
varer, og som kan tillægges ansvaret for deres kvali-tet".
Endvidere fremgår det af Patent- og Varemærkestyrelsens guidelines ved-
rørende "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug", at der stilles "(…) visse
krav til brugens intensitet, varighed og geografiske udstrækning". Hertil opstiller
styrelsen som overordnet kriterie, at: "(d)et væsentlige er, at den relevante
omsætningskreds har haft mulighed for at få kendskab til den skete brug af
mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. "
3.2 Dokumentationen fremlagt til støtte for brug af "Rat Pack"
Rat Pack Filmproduktion GmbH har i sagsforløbet for henholdsvis Patent-og
Varemærkestyrelsen, Ankenævnet og Sø- og Handelsretten henvist til
markedsføringen af fire spillefilm ("Die Welle" fra 2008 og "Die Vorstadt-
krokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011) som grundlag for at have taget mær-ket
"Rat Pack" i brug og har til støtte herfor fremlagt dokumentation relate-ret til
karakteren og omfanget af udbredelsen af disse film.
Sagsøger gør i relation til den fremlagte dokumentation overordnet gæl-dende, at
karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i forbin-delse med
markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og in-konsekvent, at den
relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den
viste brug af mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. Når dette sammenholdes
med, at de omtalte film har opnået en yderst beskeden udbredelse og indtjening i
Danmark, er der derfor ikke
12
grundlag for, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til
mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Den dokumenterede brug af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke "Rat
Pack" i Danmark viser kun i meget begrænset udstrækning brug mærket "Rat
Pack" i markedsføringen af filmene. Det kan for hver enkelt film næv-nes, at
filmene ikke er markedsført som en "Rat Pack" eller "Rat Pack Film-produktion
GmbH" film.
Til illustration heraf viser de fremlagte filmomtaler i underbilag 5.18, 5.19, 5.29,
5.30, 5.39, 5.40, 7.68 og 7.72 ingen omtale af Rat Pack Filmproduktion GmbH's
mærke eller endda navnet Rat Pack Filmproduktion GmbH. Un-derbilag 7.66
angiver sågar "Constantin" som producent af filmen "Kroko-dillebanden", mens
underbilag 5.20 angiver studie som "Angel Films" og udgiver som "Imperial
Entertainment", men ingen reference til Rat Pack Filmproduktion GmbH eller
"Rat Pack" som tegn.
Det fremgår videre af de af Rat Pack Filmproduktion GmbH's fremlagte DVD-
covers for "Krokodillebanden", "Krokodillebanden Vender Tilbage!"og
"Krokodillebanden Alle For En!", at "Angel Films præsenterer" (på cove-rets
forside), hvor Angel Films hjemmeside og "© Angel Films All rights re-served"-
teksten tillige fremgår af coverets bagside jf. underbilag 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45.
Derimod er "Rat Pack" tegnet placeret nederst på de pågæl-dende covers bagside
blandt mellem 9-14 forskellige logoer uden særlig fremhævning og "Rat Pack
Filmproduktion" indgår derudover kun i brød-teksten i småt nederst på bagsiden.
Tilsvarende er filmen "Die Welle" ("Bølgen") markedsført med kendetegnet
"Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor "Atlanticfilm.se" fremgår på cove-rets
bagside, jf. underbilag 6.10. Her fremgår "Rat Pack" alene på bagsiden placeret
på en række med 7 logoer, hvor der tillige er 10 andre logoer på en række
længere nede i samme størrelse.
Den påberåbte brug af "Rat Pack" på selve filmene er således yderst be-grænset
og af underordnet karakter og udgør ikke varemærkebrug således som filmene er
markedsført.
Rat Pack Filmproduktion GmbH har fremlagt en række bilag relateret til trailere
for ovennævnte film på YouTube. I underbilag 5.21 (og 5.22) henvi-ses til en
trailer som er vist 14.000 gange, underbilag 5.31 (og 5.32) henviser til en trailer,
som er vist 10.000 gange, mens underbilag 5.41 (og 5.42) hen-viser til en trailer,
som er vist 96.000 (118.000 pr. d.d.) gange. Fælles for dis-se trailere er dog, at
det er uvist, hvor mange gange disse er vist i perioden fra, hvor de er gjort
tilgængelige (efteråret 2013) frem til prioritetsdatoen i 2014, idet der for alle
bilag er tale om skærmprint foretaget flere år efter prioritetsdatoen, ligesom det
er uvist i hvilken udstrækning, der tale om visninger i Danmark eller udlandet.
Derfor vil bevisværdien, hvad angår antal visninger, være begrænset. Hvad
angår selve brugen af det figurlige
13
tegn "Rat Pack Filmproduktion" som vist i screenshot fremlagt som under-bilag
5.22, 5.32 og 5.42, bemærkes det, at denne visning optræder som nummer 2 ud
af 3 tegn som vises i en hurtig sekvens på samlet 2 sekunder, hvorfor det er for
alle trailere klart, at en seer ikke vil kunne (eller kun i meget begrænset omfang)
nå at opfatte brugen af det figurlige tegn "Rat Pack Filmproduktion" i traileren,
der altså vises i en brøkdel af ét sekund, som det også er fremført af Ankenævnet
i svarskriftet, jf. bilag 6. Videre henvises til, at det er "Rabalder Bio" der står
som afsender af videoen (som vist i underbilag 5.22, 5.32 og 5.42).
Foruden den meget begrænsede brug af "Rat Pack" mærket på selve filme-ne
kommer, at filmene alene i yderst begrænset omfang har opnået udbre-delse i
Danmark, hvilket Rat Pack Filmproduktion GmbH's egen opgørelse også viser i
"støttebilag 1", underbilag 5.54a. Derudover strækker en række af de fremlagte
udlånstal sig over en periode, der ligger efter ansøgnings-datoen, hvorfor disse
tal allerede af den grund ikke kan indgå i vurderin-gen.
Filmenes begrænsede udbredelse i Danmark bekræftes med tydelighed i de for
Sø- og Handelsretten fremlagte omsætningstal, der viser Rat Pack Film-
produktion GmbH's omsætning i Danmark i underbilag 5.23, 5.33 og 5.43. Disse
opgørelser viser alle en identisk omsætning på EUR 5.000 for hver film, hvilket
- udover at måtte betragtes som en meget lille omsætning for en spillefilm -
derfor må antages alene at være udtryk for Rat Pack Film-produktion GmbH's
forskudsbetaling, jf. de fremlagte distributionsaftaler i underbilag 5.26 og 5.36
(pkt. 10) samt underbilag 5.47 (pkt. 9) og ikke om-sætning overfor forbrugere,
som altså ikke har kunnet overstige den aftalte forskudsbetaling med
distributøren Atlantic.
3.3 Ankenævnets vurdering af den fremlagte dokumentation
Sagsøger gør gældende, at Ankenævnet allerede havde taget stilling til, vurderet
og afvist, at den fremlagte dokumentation for markedsføringen af fire spillefilm
("Die Welle" fra 2008 og "Die Vorstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011)
kunne danne grundlag for, at Rat Pack Filmproduktion Gm-bH's havde mærket
"Rat Pack" brug, jf. Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014.
Ankenævnet gjorde gældende i sit svarskrift (bilag 6, s. 3), at de i stævnin-gen
fremlagte bilag (bilag 5 med underbilag) og oplysninger om de fire film allerede
havde indgået i Ankenævnet vurdering, og godtgjorde ikke, at mærket "Rat
Pack" var taget i brug som varemærke:
"Rat Pack Filmproduktion GmbH har ikke godtgjort, at der er grund-
lag for at underkende Ankenævnets bedømmelse af, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH ikke havde erhvervet varemærkeret til kende-
tegnet RAT PACK ved brug forud for den 16. juni 2014.
14
Ankenævnet forstår oplysningerne i stævningen sådan, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH alene har brugt kendetegnet Rat Pack i Dan-mark i
forbindelse med distributionen af de fire film ”Die Welle” fra 2008 og
"Die Vorstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 2011.
Oplysningerne om de fire film, som også indgik i sagen for Anke-
nævnet, godtgør imidlertid ikke, at Rat Pack Filmproduktion Gm-
bH havde taget kendetegnet RAT PACK i brug i Danmark før den
16. juni 2014."
På den baggrund forstår sagsøger, at grundlaget for Ankenævnets beslut-ning om
at genoptage sagen og en modsatrettet afgørelse i sag AN 2020 00003 baserer
sig på Rat Pack Filmproduktion GmbH's bilag fremlagt ved replikken (bilag 7
med underbilag).
Sagsøger gør gældende, at den i bilag 7 (med underbilag) viste dokumenta-tion
ikke indeholder nye faktiske oplysninger (af relevans) om Rat Pack
Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", som ikke allerede er
indgået i Ankenævnets tidligere afgørelse. Sagsøgte gør derfor gældende, at
Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 ikke baserer sig på et nyt faktuelt
grundlag forskelligt fra Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014, hvorfor
Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærke-lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
i sag AN 2020 00003, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse
i samme sag.
Den fremlagte dokumentation i underbilag 7.64-7.82 består af dokumenta-tion,
som blot bekræfter den allerede fremlagte dokumentation om brugen af "Rat
Pack" eller dokumentation, der ikke viser brug af mærket "Rat Pack"(fx
filmomtaler uden brug af/henvisninger til "Rat Pack").
Det samme gælder i relation til Ankenævnets nye afgørelse i sag AN 2021
00008. Der er således ikke noget i Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021
(bilag A) (AN 2021 00008), der ændrer på, at Ankenævnets subsump-tion og
anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3, er forkert og i modstrid med
dens egen tidligere afgørelse i samme sag.
I perioden mellem Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 og den tidli-gere
afsagte afgørelse af 30. juni 2020 er der således ikke fremkommet no-get ny
dokumentation til støtte for ibrugtagning. Ankenævnets nye afgørel-se om
ibrugtagning er således båret af den samme dokumentation som den tidligere
afgørelse, og den eneste forskel er således, at Ankenævnet i den nye afgørelse nu
har præciseret, hvilken dokumentation der mere præcist er tillagt vægt ved
afgørelsen. Ankenævnet henviser da heller ikke til sådan nyt materiale i
afgørelsen.
For så vidt angår filmen Bølgen, udtaler Ankenævnet i sin nye afgørelse, at
figurmærket Rat Pack er "tydeligt" gengivet som et selvstændigt kendetegn på
filmplakaten og omslaget på DVD-kopien af filmen og henviser i den
15
forbindelse bl.a. til bilag 73 og 76. På tilsvarende vis udtaler nævnet, at Rat Pack
figurmærket fremgår "tydeligt" og som et selvstændigt kendetegn på omslagene
til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden og henvi-ser til bilag 24,
34 og 44.
RatPac bestrider i særdeleshed, at brugen skulle være tydelig. I den forbin-delse
skal det understreges, at det relevante at se på i forhold til spørgsmå-let om
ibrugtagning er Rat Pack-ordbestanddelen i de viste eksempler, hvor
figurmærket indgår. Her skal det særligt fremhæves, at ordbestanddelen er meget
lille og svært læsbar og med en størrelse på ca. 2 millimeter i højden ud af det
samlede DVD-omslag på ca. 185 millimeter. Brugen er således yderst begrænset
og af underordnet karakter og udgør ikke varemærke-brug således som filmene
er markedsført.
De bilag, Ankenævnet i sit svarskrift henviser til som støtte for den nye
vurdering af Ankenævnet, har desuden en meget begrænset bevisværdi (hvis
nogen) i spørgsmålet om, hvorvidt der er stiftet en varemærkeret ved
ibrugtagning pr. 17. juni 2014.
Helt overordnet skal enhver dokumentation til støtte for, at der skulle være stiftet
varemærkeret ved ibrugtagning, både vise, hvordan mærket er brugt, intensiteten
af en sådan brug og den geografiske udstrækning heraf (udenlandsk brug tæller
selvsagt ikke), som ligger forud for den relevante prioritetsdato. Dette følger
også af Patent- og Varemærkestyrelsens guide-lines om "Rettigheder til
varemærker stiftet ved brug".
Når Ankenævnet i svarskriftet henviser til udskrifter fra hjemmesiden IM-
DB.com (bilag 7.78 og 7.80), er der altså tale om bilag, som har en yderst
begrænset værdi (hvis nogen overhovedet), når det kommer til dokumenta-tion
for ibrugtagning af et varemærke i Danmark, da det ikke er hjemmesi-der, der er
rettet mod Danmark (tværtimod).
Ligeledes er en oplysning i bilag 7.75 (dokumentation for visning af ud-skrift
fremlagt i bilag 7.70) fra Det Danske Filminstitut om, at der siden den 26. juni
2013 har været 33.302 unikke visninger, også meget lidt sigende om intensiteten
af den viste brug, idet disse visninger er en optælling over en periode på mere
end 5 år, hvor alene 12 måneder heraf ligger inden for den relevante periode,
dvs. inden prioritetsdagen den 17. juni 2014. Dette er li-geledes dokumentation,
som Ankenævnet særligt henviser til i sit svar-skrift, og som har en meget
begrænset bevisværdi.
Derudover kunne man i svarskriftet få det indtryk, at DVD-coveret til fil-men
"Bølgen" (vist både i bilag 5.10 og bilag 7.76) først er fremlagt efter
Ankenævnets første afgørelse, hvilket ikke er korrekt, idet dette DVDcover
allerede indgik i Ankenævnets behandling i den første afgørelse, se fx bilag 4, s.
9. Som allerede bemærket, er karakteren af brugen af mærket Rat Pack på dette
cover yderst minimal, hvor "Rat Pack" alene fremgår på bagsiden placeret på en
række med 7 logoer, hvor der tillige er 10 andre logoer på en
16
række længere nede i samme størrelse. Filmen er faktisk primært markeds-ført
under kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor "Atlantic-film.se"
fremgår på coverets bagside.
Det må også afvises, at den tyske trailer til filmen ”Vickie and the Treasure of
the Gods" på YouTube (bilag 7.79) eller en engelsksproget trailer på YouTube
for den tyske film "We are the Night" (bilag 7.82) kan have nogen bevisværdi i
spørgsmålet om ibrugtagning af et varemærke i Danmark.
Hvad angår den fremlagte dokumentation for udbredelsen af filmen "Bøl-
gen"/"Die Welle", henviser Ankenævnet til fremlagte omsætningstal (bilag 5.5),
solgte biografbilletter (bilag 7.64) samt trailer for filmen (bilag 5.9).
Omsætningen viser dog ikke Hovedintervenientens indtjening på filmen (som
må antages at være betydeligt lavere); og antallet af solgte biografbil-letter skal
ses i lyset af, at dette antal solgte biografbilletter placerer filmen på en 101.
plads for flest solgte biografbilletter i Danmark i år 2008 ifølge Danmarks
Statistik, hvilket blot understreger, at der er tale om en niche-film. Når dette
sammenholdes med, at filmen ikke er markedsført som en "Rat Pack
Filmproduktion GmbH"-film eller under et mærke indeholdende "Rat Pack",
dokumenterer udbredelsen af filmen "Bølgen" således ikke va-remærkebrug,
hvorved den relevante omsætningskreds har mulighed for at stifte kendskab til et
sådan mærke.
RatPac bestrider ikke, at der må foretages en helhedsbedømmelse af de samlede
faktiske oplysninger i sagen i spørgsmålet om, hvorvidt der er stif-tet
varemærkeret ved ibrugtagning.
Det er heller ikke korrekt, at RatPac's synspunkter i sagen hviler på en an-tagelse
om, at Ankenævnet har foretaget "en fragmenteret og isoleret be-dømmelse af de
enkelte dokumenter" i dets vurdering. Derimod hviler RatPac's synspunkter i
sagen på den samlede fremlagte dokumentation for ibrugtagning af mærket "Rat
Pack" (eller mangel på samme).
Når Ankenævnet derimod i sit svarskrift lægger særlig vægt på dokumen-tation,
der efter gældende varemærkepraksis har en meget lav bevisværdi for
ibrugtagning af et varemærke (hvis nogen), taler dette klart for, at An-kenævnets
bevisvurdering er forkert.
Som det allerede er blevet fremført i stævningen, så kan det for hver enkelt film,
som i sagen har været vist med en ganske snæver udbredelse i Danmark (filmene
i "Krokodillebanden"-serien samt "Bølgen"), nævnes, at filmene ikke er
markedsført som "Rat Pack" eller "Rat Pack Filmproduktion GmbH"-film.
Karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i for-bindelse med
markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og inkonsekvent, at den
relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den
viste brug af mærket på en tilstrækkelig effek-tiv måde.
17
Dette skal sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst be-skeden
udbredelse og indtjening i Danmark, og der er derfor ikke grundlag for, at Rat
Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf.
varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3.
3.4 Sø- og Handelsretten skal foretage en grundig og udtømmende prø-velse
af Ankenævnets afgørelse
RatPac gør gældende, at Sø- og Handelsretten skal foretage udtømmende
prøvelse af Ankenævnets bevisbedømmelse foretaget i den indbragte afgø-relse.
I Ankenævnets anden afgørelse i AN 2020 00003 begrundende ankenævnet ikke,
hvilken dokumentation der var tillagt vægt, idet Ankenævnet kom frem til en
modsat vurdering end i sin oprindelige afgørelse, hvor Anke-nævnet kom frem
til, at Hovedintervenienten ikke havde stiftet varemær-keret ved ibrugtagning af
mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014. Først efter
genoptagelsen (sag AN 2021 00008), hvor anke-nævnet genoptog sagen, "idet
ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som
var bestemmende for resultatet i af-gørelsen" ("en ikke uvæsentlig
sagsbehandlingsfejl"), fremkom ankenævnet med en begrundelse for, hvilken
dokumentation der mere præcist var til-lagt vægt ved afgørelsen.
I retspraksis og den forvaltningsretlige litteratur er det antaget, at forvalt-ningens
sagsbehandlingsfejl kan intensivere domstolsprøvelsen og med-virke til en mere
tilbundsgående prøvelse af afgørelsens materielle indhold.
I nærværende sag genoptog Ankenævnet netop sagen på ulovbestemt grundlag,
idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn,
som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette var "en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl", se Ankenævnets afgø-relse af 8. april 2021
(bilag A), s. 27. Ankenævnet har således selv erkendt, at der er begået en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
RatPac gør gældende, at tilstedeværelsen af denne ikke uvæsentlige sags-
behandlingsfejl må føre til, at Sø- og Handelsretten skal foretage en grun-dig og
fuldstændig prøvelse af Ankenævnets seneste afgørelse, herunder hvorvidt
Hovedintervenienten har dokumenteret ibrugtagning ved vare-mærkemæssig
brug af Rat Pack for "filmproduktion" forud for prioritetsda-toen for RatPacs
foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.
At Ankenævnet har ændret/justeret sin afgørelse ad tre omgange, under-streger
så meget desto mere behovet for, at Sø- og Handelsretten foretager en grundig
og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets afgørelse, herunder af de faktiske
oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, og afgørelsens materielle
indhold. Der et væsentligt hensyn at tage til RatPac, der rimelig-vis må have
afklaring af deres varemærkeretlige retsstilling efter i første
18
omgang at have fået administrative afgørelser i to instanser, der afviste en
tidligere stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, og derfor nu har behov for en
afgørelse truffet på et betryggende og fuldstændigt prøvet grundlag, hvor
afgørelsen tager højde for samtlige af sagens relevante omstændighe-der og
fastsætter en rimelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved ibrug-tagning i
overensstemmelse med dansk varemærkeret.
3.5 Hovedintervenients påstand 2
Til støtte for RatPac's påstand om frifindelse over for Hovedintervenients
påstand 2 henvises der til, at RatPac har registreret varemærkeret i klasse 36 for
finansiering af spillefilm for ordmærket RATPAC, hvor Ankenævnet altså ikke
nægtede registrering af RatPac's varemærke for disse tjenestey-delser, jf. også
Ankenævnets svarskrift.
Hovedintervenienten har dermed fået afvist sin indsigelse med hensyn til klasse
36 af Ankenævnet, herunder Hovedintervenientens anbringende om, at de i
klasse 36 omhandlede tjenesteydelser skulle være ligeartede med "produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41.
Hovedintervenienten har ikke valgt at indbringe Ankenævnets afgørelse for
domstolene på dette punkt, hvorfor Hovedintervenientens anbringende herom
må afvises allerede af den grund, da fristen for indbringelse af An-kenævnets
afgørelse er udløbet. …”
For Ankenævnet for Patenter og Varemærker er der i det væsentlige procederet
i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf frem-
går:
”… 3. ANBRINGENDER
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at
tilsidesætte Ankenævnets vurdering af, at der var grundlag for at genoptage
sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket
RATPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af
mærket RAT PACK forud for prioritetsdagen.
3.1 Domstolsprøvelsen
Det følger af Højesterets praksis, at blot fordi der kan rejses en vis tvivl om en
myndigheds vurdering, skal domstolene ikke nødvendigvis tilsidesætte
myndighedens afgørelse. Domstolene må særskilt vurdere, om der er det
fornødne grundlag for at tilsidesætte myndighedens afgørelse, jf.
U.2018.1160H.
En tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse kræver, at der er fornødent sikkert
grundlag herfor.
19
Det skal ved domstolsprøvelsen af Ankenævnets afgørelse tages i betragt-ning,
at Ankenævnet er sammensat af et formandskab og et antal med-lemmer, som
skal besidde den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. varemærker. Hertil
kommer, at Ankenævnets afgørelser træffes på bag-grund af et skøn af de
konkrete oplysninger i en given sag. Det kræver der-for et sikkert grundlag at
tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, jf. bl.a. U.2020.715V og Vestre Landsrets
dom af 18. august 2020.
Bevisbyrden påhviler RatPac Entertainment LLC, som den der vil have
Ankenævnets afgørelse tilsidesat.
Den bevisbyrde har selskabet ikke løftet.
Det, som RatPac Entertainment LLC ikke er enig i, er Ankenævnets konkre-te
bevisbedømmelse af den dokumentation, der forelå på afgørelsestids-punktet om
Rat Pack Filmproduktion GmbHs brug af mærket RAT PACK.
RatPac Entertainment LLC støtter stævningen på de samme synspunkter, som
blev fremsendt til Ankenævnet den 25. juni 2020. Ankenævnet har så-ledes
inddraget disse synspunkter og efter en konkret helhedsbedømmelse vurderet, at
der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket.
Stævningen må forstås således, at det, som RatPac Entertainment LLC an-
fægter, er Ankenævnets konkrete bevisbedømmelse. Det kan ikke føre til en
tilsidesættelse af afgørelsen.
3.2 Den konkrete sag
Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen,
og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RATPAC for
klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RAT
PACK forud for prioritetsdagen.
Myndighederne har adgang til at genoptage sager på ulovbestemt grund-lag, når
der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betyd-ning for
sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald,
hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myn-dighedens
oprindelige stillingtagen til sagen.
Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen,
idet der under den tidligere retssag var fremkommet nye og for sa-gen
væsentlige oplysninger, som ville kunne føre til et andet resultat, hvis de havde
været fremsendt til ankenævnet, da ankenævnet oprindeligt tog stilling til sagen.
På baggrund af en samlet bedømmelse af sagens akter, herunder bilagene
fremlagt med replikken i retssagen anlagt angående ankenævnets oprinde-lige
afgørelse (bilag 7.64-8.84), vurderede ankenævnet, at Rat Pack Film-produktion
GmbH havde dokumenteret, at mærket RAT PACK var taget i
20
brug varemærkemæssigt på prioritetsdagen den 16. juni 2014, jf. den da-
gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, og at RatPac Entertainment LLC’s
mærke RATPAC derfor ikke kunne registreres i klasse 41, jf. lovens § 15, stk. 1,
nr. 2.
Mærket RAT PACK har bl.a. været brugt for og i forbindelse med fire film;
Bølgen og de tre film i serien om Krokodillebanden - Krokodillebanden,
Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. Filmen
Bølgen blev vist og set i danske biografer, jf. bilag 7.70 og bilag 7.64, ligesom
den har været tilgængelig på DVD. RAT PACK er tydeligt gengi-vet som et
selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 7.73, og det fremgår
ligeledes tydeligt af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 7.76.
Det fremgår af bilag 7.70, som er et screenshot fra undervisningsplatfor-men,
www.dfi.dk, at Rat Pack Filmproduktion GmbH er produktionssel-skab af
filmen ”Bølgen” (dansk titel). Det Danske Filminstitut (DFI) har i bi-lag 7.75
oplyst, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke vis-ninger heraf.
Figurmærket fremgår også tydeligt og som et selvstændigt kendetegn på
omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er til-
gængelige på dansk, jf. bilagene 5.24, 5.34 og 5.44, ligesom mærket gengi-ves i
de trailers for filmene, som er offentliggjort på YouTube, jf. bilagene 5.21, 5.22,
5.31,
5.32, 5.41 og 5.42.
Rat Pack Filmproduktion GmbH fremstår endvidere som producer af fil-men på
coveret af DVD-udgaven af filmen (bilag 7.76), ligesom selskabet er anført på
IMDB-siderne for filmene ”Vickie and the Treasure of the Gods” (bilag 7.78),
”Vickie and the Treasure of the Gods, Buster Award” (bilag 7.79) og ”We are the
Night” (bilag 7.80). Af traileren til filmen ”Vickie and the Treasure of the
Gods", som er tilgængelig på YouTube, fremgår Rat Pa-ck Filmproduktion
GmbHs mærke tydeligt 15 sekunder inde i videoen (bi-lag 7.79), ligesom Rat
Pack Filmproduktion GmbH er anført som producer i traileren til ”We are the
Night” 2:08 sekunder inde i videoen (bilag 7.82).
Hertil kommer de oplysninger, som allerede forelå ankenævnet, herunder at
kendetegnet RAT PACK var blevet brugt i Danmark i forbindelse med
distributionen af de fire film ”Bølgen” fra 2008 og ”Krokodillebanden” 1-3 fra
2009, 2010 og 2011.
Udskrifter fra Boxofficemojo.com (bilag 5.5) viser, at filmen ”Bølgen” i
Danmark blev vist i fire uger i 2008 og havde en samlet indtjening i Dan-mark
på ca. kr. 366.000,-. Der blev solgt i alt 18.091 biografbilletter til filmen i
Danmark (bilag 7.64). Af traileren til filmen fra YouTube fremgår mærket ”Rat
Pack Filmproduktion” i 2 sekunder (bilag 5.9).
21
Derudover er figurmærket, RAT PACK, blevet anvendt i forbindelse med salg,
distribution og udlån af Rat Pack Filmproduktion GmbHs film i Dan-mark, jf.
eksempelvis bilag 5.54.1-5.54.26.
Efter en konkret skønsmæssig vurdering af det samlede materiale om bru-gen af
mærket, fandt Ankenævnet det godtgjort, at Rat Pack Filmproduk-tion GmbH
havde gjort varemæssig brug af sit mærke på prioritetsdagen den 16. juni 2014
og dermed havde erhvervet varemærkeret til kendetegnet RAT PACK forud for
denne dato.
RatPac Entertainment LLC har i stævningen, s. 4, anført, at ankenævnets
afgørelse reelt er en omvurdering af samme faktiske oplysninger, som forelå ved
den oprindelige afgørelse (bilag 5.1), og at der således ikke er fremkommet nye
faktiske oplysninger. Ankenævnet er ikke enig heri.
Det forhold, at ankenævnet forud for modtagelsen af de under retssagen mellem
ankenævnet og Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte bilag ikke fandt, at
der var ført tilstrækkeligt bevis for, at der var stiftet varemærkeret ved
ibrugtagning af mærket RAT PACK i Danmark og efter modtagelsen af akterne
fandt, at der nu var ført det tilstrækkelige bevis, er et udtryk for den konkrete
skønsmæssige vurdering, som ankenævnet skal foretage i alle sager. Som anført
ovenfor vurderede ankenævnet netop efter en helhedsvurdering, at de tidligere
akter i den oprindelige sag sammen med de nye faktiske oplysninger, der
fremkom med replikken, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning.
RatPac Entertainment LLCs synspunkter i sagen bygger på en antagelse om, at
ankenævnet har foretaget en fragmenteret og isoleret bedømmelse af de enkelte
dokumenter ved vurderingen af, om RatPack Filmproduktion GmbH havde
stiftet varemærkeret til mærket RAT PACK ved ibrugtag-ning.
Som anført ovenfor har Ankenævnet ved afgørelsen foretaget en konkret
skønsmæssig helhedsvurdering af de faktiske oplysninger i sagen, og ikke om
det enkelte eksempel på brugen af mærket RAT PACK (alene) udgør
tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning.
RatPac Entertainment LLC har herefter ikke bevist, at der er det fornødne sikre
grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse.
Ankenævnets skal derfor frifindes. …”
For Rat Pack Filmproduktion GmbH er der i det væsentlige procederet i over-
ensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf fremgår:
22
”… 2. Anbringender
2.1. Generelt om de nedlagte påstande
Sagen mellem RatPac Entertainment, LLC og Ankenævnet angår en efter-
prøvelse af Ankenævnets afgørelse, dvs. spørgsmålet om hvorvidt vare-mærket
RATPAC kan føres til endelig registrering, eller om varemærket skal nægtes
endelig registrering for tjenesteydelsen ”produktion og distri-bution af
fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 med henvisning til Rat Pack
Filmproduktion GmbH’s ældre ibrugtagne rettigheder, jf. den tidlige-re
varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og § 14, nr. 4.
Rat Pack Filmproduktion GmbH’s selvstændige påstande angår spørgsmå-let
om, hvorvidt RatPac Entertainment, LLC skal forpligtes til at anerkende
eksistensen af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s ældre rettighed til vare-mærket
RAT PACK for filmproduktion, og hvorvidt Rat Pack Filmproduk-tion GmbH’s
faktiske brug eller fremtidige brug af varemærket RATPAC i Danmark udgør en
krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s vare-mærkerettigheder, jf. den
tidligere varemærkelovs § 4, stk.
1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.
Interventionsstævningen er indleveret i medfør af retsplejelovens § 251. Det
gøres gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har mulighed for at
nedlægge de to selvstændige påstande, idet disse har en sådan sammen-hæng
med RatPac Entertainment, LLC’s oprindelige krav, at påstandene bør behandles
under sagen . Denne opfattelse er ubestridt af RatPac En-tertainment, LLC og
Ankenævnet.
2.2. Generelt om rettens vurdering
Hverken Ratpac Entertainment, LLC eller Ankenævnet har i nærværende sag
bestridt, at der er risiko for forveksling mellem de af sagen omhandlede
varemærker RATPAC og RAT PACK for så vidt angår tjenesteydelsen
filmproduktion. Sagen drejer derfor hovedsageligt om, hvorvidt Rat Pack
Filmproduktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RAT PA-CK
som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for
prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014.
Ved afgørelsen skal der foretages en samlet vurdering af, om alle de frem-lagte
bilag vedrørende ibrugtagningen af ordmærkerne ”Rat Pack” og ”Rat Pack
Filmproduktion” samt figurmærket
(samlet benævnet ”varemærket RAT PACK”) udgør til-
strækkelig dokumentation for, at Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en
varemærkeret forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RATPAC
<w>. Det gøres gældende, at dette gælder uanset om og i hvilket
23
omfang, Ankenævnet måtte have vægtet dokumentationen i forbindelse med
afsigelsen af den kendelse, der er genstand for sagen.
Det gøres gældende, at bestanddelen ”Filmproduktion” i hovedinterveni-entens
selskabsnavn og varemærke er beskrivende for den tjenesteydelse, som er
relevant for sagen, nemlig filmproduktion. Dermed skal der ses bort fra denne
bestanddel ved vurdering af både, hvorvidt hovedintervenienten ved brug har
stiftet en rettighed til varemærket RAT PACK for filmproduk-tion i Danmark, og
hvorvidt der er risiko for forveksling med mellem va-remærkerne RAT PACK og
RATPAC efter den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 2 og § 15, stk. 4, nr. 2.
2.3. Hovedintervenientens har stiftet en varemærkeret ved ibrugtag-
ning af varemærket RAT PACK for filmproduktion forud for pri-
oritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w>
2.3.1. Generelt om kravene til ibrugtagning
De relevante kriterier følger af den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2. Det
skal derfor vurderes, om der forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390
RATPAC <w> er sket en ibrugtagning af varemærket RAT PACK her i landet for
den relevante tjenesteydelse filmproduktion, og om varemær-ket på dette
tidspunkt vedvarende blev brugt for denne tjenesteydelse.
Varemærket RAT PACK har ubestridt et iboende særpræg for filmproduk-tion.
Derfor kan der ikke stilles de samme krav til dokumentationen for ibrugtagning
af varemærket i henhold til den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2, som
der skal stilles til dokumentation for opnåelse af særpræg gennem
ibrugtagningen efter varemærkelovens § 3, stk. 3.
Det gøres derfor overordnet gældende, at varemærkeretten til RAT PACK skal
anses for stiftet allerede den første gang, der er gjort en reel brug af va-remærket
over for omsætningskredsen på en måde, som kan betegnes som almindelig
varemærkemæssig brug i branchen, og som medfører, at om-sætningskredsen
har fået kendskab til varemærket.
Det gøres i den forbindelse gældende, at filmproduktionsvirksomhed kun
sjældent markedsføres på anden måde end i forbindelse med markedsfø-ringen
af de film, der er produceret. Filmproduktionsvirksomhedens navn og
varemærke markedsføres derfor som regel kun i forbindelse med udgi-velse,
markedsføring, salg, fremvisning og anden omtale af de film, der er
producereret.
Kravene til at etablere en varemærkeret gennem ibrugtagning er i praksis
beskedne, idet der ikke stilles krav om, at den brug, der er gjort af vare-mærket,
skal være af betydeligt omfang, hverken i henseende til volumen eller geografisk
område.
24
2.3.2. Hovedintervenientens har dokumenteret ibrugtagning af RAT
PACK som varemærke for filmproduktion
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation for
ibrugtagningen af varemærket RAT PACK kan sammenfattende kategori-seres
som følger:
Dokumentation vedrørende Rat Pack Filmproduktion GmbH’s, herunder
samarbejdspartneres, egen brug af varemærket RAT PACK:
· Brug af varemærket RAT PACK på DVD-covers distribueret i Dan-
mark: bilag 5.10, 5.11, 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45
· Brug af varemærket RAT PACK på filmplakater: bilag 7.73 og 7.74
· Brug af varemærket RAT PACK i indledningen af film distribueret i
Danmark: bilag 5.12, 5.25, 5.35 og 5.46
Dokumentationen vedrørende omfanget af brugen af varemærket RAT
PACK:
· Solgte biografbilletter: bilag 5.15 og 7.64 (vedrører Danmark), 5.27
og 5.37 (vedrører Tyskland og Østrig)
· Omsætning på salg af DVD’er i Danmark: bilag 5.23, 5.33 og 5.43
· Trykte danske udgaver af DVD-covers: bilag 5.48
· Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier rettet mod
Danmark: bilag 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42
· Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier, som er til-
gængelige fra Danmark: bilag 5.8, 7.77, 7.79, 7.80 og 7.82
· Omtale af varemærket RAT PACK i artikler i danske medier: bilag
5.6, 5.7, 5.17, 5.28 og 5.38
· Distribution af DVD’er via danske biblioteker 5.49 – 5.54 og 7.76
samt bilag Adc. A, som viser en oversigt over minimum antal udlån
af DVD’erne, der er sket via danske biblioteker i perioden 1. januar
2009 – 16. juni 2014 (mindst 1.075 eksemplarer af filmene Bølgen og
Krokodillebanden 1 – 3).
Dokumentation som ikke direkte viser brugen af varemærket RAT PACK,
men som understøtter den øvrige dokumentation for ibrugtagning af va-
remærket:
· Dokumentation for distributionskanaler for DVD’er: bilag 5.19, 5.20,
5.29, 5.30, 5.39 og 5.40
· Distributionsaftaler: bilag 5.13, 5.14, 5.26, 5.36, 5.39, 5.40 og 5.47
· Dokumentation for adgang til streaming via danske hjemmesider: bilag
7.66 – 7.69
· Omtaler af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH og
tildelte priser: bilag 5.18, 7.70, 7.71, 7.78 og 7.81
· Brug af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH som
undervisningsmateriale: bilag 7.72 og 7.75
Det gøres med henvisning til den fremlagte dokumentation overordnet
gældende, at omsætningskredsen har haft mulighed for at gøre sig bekendt
25
med, at de af sagen omhandlede film er produceret af hovedintervenienten. Det
gøres derfor gældende, at kriteriet i den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 3
er opfyldt, idet varemærket RAT PACK er brugt i overens-stemmelse med
varemærkets grundlæggende funktion, som er at angive oprindelsen af de
tjenesteydelser, som markedsføres under varemærket (oprindelsesfunktionen).
Det gøres gældende, at også den brug, som ikke er sket ved direkte autori-sation
fra Rat Pack Filmproduktion GmbH, fx gennem omtaler i artikler og andre
medier, udgør relevant dokumentation for stiftelse af retten til RAT PACK
gennem ibrugtagning.
Med den konsekvente anvendelse af det beskrivende ord ”Filmproduk-tion” i
forlængelse af den særprægede del af Rat Pack Filmproduktion Gm-bH’s mærke
RAT PACK, har det stået klart for omsætningskredsen, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH har produceret de omhandlede film.
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser dermed
samlet, at der er gjort brug af RAT PACK som varemærke her i landet i
overensstemmelse med mærkets oprindelsesfunktion forud for prioritetsdatoen
for VR 2015 02390 RATPAC <w>.
2.3.3. Brugen af varemærket RAT PACK har været vedvarende
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser, at der er
gjort vedvarende brug af varemærket RAT PACK i Danmark i ca. 6 år fra
udgivelsen af filmen ”Bølgen” /”Die Welle” i 2008 indtil prioritetsda-toen for
VR 2015 02390 RATPAC <w>.
Det gøres gældende, at retten til et ibrugtaget varemærke kun kan bortfal-de,
hvis brugen er ophørt definitivt. I den relevante periode, som Rat Pack
Filmproduktion GmbH har dokumenteret brug af varemærket RAT PACK for, er
der sket en kontinuerlig brug ved bl.a. fremvisning af film i biografer og løbende
salg og udlån af DVD’er og lancering af nye film på det danske marked. Der har
således på intet tidspunkt været et ophør, endsige et defi-nitivt ophør, i brugen af
varemærket i Danmark.
2.3.4. Brugen af varemærket RAT PACK er sket i et omfang, der er af
mere end lokalt afgrænset karakter
Kravet om brug af varemærket i et omfang, der er af mere end lokalt af-grænset
karakter, er det eneste krav i den nugældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 3 til
det kvantitative omfang af brugen af varemærket. Kravet fandtes dog ikke i den
udgave af varemærkeloven, som var i kraft på prio-ritetsdagen for VR 2015
02390 RATPAC <w>, jf. den tidligere varemærke-lovs § 3, stk. 1, nr. 2.
26
Uanset dette gøres det gældende, at brugen af varemærket RAT PACK er sket i
et omfang, der er mere end lokalt afgrænset karakter.
Det fremgår eksempelvis af bilag 7.65, at filmen ”Bølgen” /”Die Welle” blev
afspillet i biografer i de fire største byer i Danmark (København, Odense,
Aarhus og Aalborg).
Også af oversigten over bibliotekernes udlån af DVD’erne med filmene
produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagt som bilag Adc. A
fremgår det, at distributionen har været landsdækkende.
Dertil kommer, at de medier, som har omtalt filmene og gengivet vare-mærket
RAT PACK i samme forbindelse, har haft en landsdækkende ud-bredelse.
4. Hovedintervenientens brug af varemærket RATPAC <w> for
” produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og
”finansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af ho-
vedintervenientens rettigheder til varemærket RAT PACK
Hvis retten finder, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en ret til
varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark, giver stiftelsen Rat Pack
Filmproduktion GmbH en eneret, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1.
Eneretten omfatter tegn, der er identiske med varemærket og anvendes i
forbindelse med ydelser, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er
beskyttet, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1 samt tegn, som er identi-ske med
eller ligner varemærket, og ydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der
er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med
varemærket, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.
Som følge af den lydmæssige og begrebsmæssige identitet samt den høje grad af
visuel lighed mellem varemærkerne RAT PACK og RATPAC, gøres det
gældende, at der er en meget høj grad af lighed mellem varemærkerne.
Eftersom ydelsen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” ,
som er omfattet af VR 2015 02390 RATPAC <w>, er identisk med ydelsen
filmproduktion, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en
varemærkeret for, vil brugen af varemærket RATPAC <w> for ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” udgøre en krænkelse af Rat Pack
Filmproduktion GmbHs rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1,
subsidiært § 4, stk. 2, nr. 2.
Det gøres dertil gældende, at ”finansiering af spillefilm” , som er omfattet af VR
2015 02390 RATPAC <w>, er ligeartet med ydelsen filmproduktion.
Det bemærkes, at klassificeringen af ”finansiering af spillefilm” i klasse 36 i en
anden klasse i Niceklassifikationen end filmproduktion i klasse 41 ikke
27
er afgørende for vurderingen af ligheden mellem ydelserne. Det afgørende er, at
finansiering af spillefilm i sagens natur vil indebære en finansiering af
filmproduktion. Der er dermed tale om to ydelser, som i praksis er afhæn-gige af
hinanden, dvs. komplementerende, og ydelserne leveres inden for den samme
branche, nemlig filmbranchen. Dertil kommer, at virksomhe-der, som står bag
henholdsvis finansieringen af spillefilm og produktionen af spillefilm, typisk
begge vil blive markedsført over for den samme kun-dekreds i forbindelse med
markedsføringen af en spillefilm.
Det gøres derfor gældende, at kunderne vil kunne forveksle varemærkerne RAT
PACK og RATPAC, eller antage at der er en forbindelse mellem disse
varemærker, hvis varemærket RATPAC bliver anvendt i forbindelse med
finansiering af spillefilm.
Brugen af varemærket RATPAC <w> for ”finansiering af spillefilm” vil der-for
udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s rettigheder efter
varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.
Ratpac Entertainment, LLC har gjort gældende, at Ankenævnet har afvist
hovedintervenientens indsigelse med hensyn til de i klasse 36 omhandlede
tjenesteydelser, herunder anbringendet om at disse tjenesteydelser skulle være
ligeartede med ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i
klasse 41. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt, idet Rat Pack
Filmproduktion GmbH’s oprindelige indsigelse mod VR 2015 02390
RATPAC <w> alene rettede sig mod tjenesteydelserne i klasse 41, jf. indsi-
gelse af 17. december 2015 (bilag Adc. B). Som følge heraf har hverken Pa-tent-
og Varemærkestyrelsen eller Ankenævnet, som påstået af Ratpac En-tertainment
LLC, taget stilling til spørgsmålet om lighed mellem tjenestey-delserne i
henholdsvis klasse 36 og klasse 41, og der er derfor ikke af den grund grundlag
for at afvise hovedintervenientens anbringende.
2.5. Hovedintervenientens kendetegn udgør en hindring for registre-
ring og brug af varemærket RATPAC
Hvis retten, trods indholdet af de fremlagte bilag, ikke finder det doku-menteret,
at sagsøger har etableret en varemærkeret til RAT PACK, gøres det subsidiært
gældende, at sagsøger har dokumenteret, at betegnelsen RAT PACK er taget i
brug på en sådan måde, at der er stiftet en kende-tegnsretlig adkomst for
sagsøger til denne betegnelse, som udgør en hin-dring for registrering af VR
2015 02390 RATPAC <w>, jf. den tidligere va-remærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2 og
markedsføringslovens § 22.
2.6. Hovedintervenientens selskabsnavn udgør en hindring for regi-
strering og brug af varemærket RATPAC
Hovedintervenienten har anvendt selskabsnavnet Rat Pack Filmproduktion
GmbH i Danmark for filmproduktion i hvert fald siden 2008, jf. bl.a. un-derbilag
bilag 5.5 og 7.64. Denne brug må i medfør af det ovenfor anførte
28
anses for at have været kontinuerlig og vedvarende frem til prioritetsdato-en for
VR 2015 02390 RATPAC <w>.
Eftersom hovedintervenienten har anvendt sit virksomhedsnavn i Dan-mark til
identifikation af hovedintervenientens ydelser over for kunder og
samarbejdspartnere, skal indehavers varemærke nægtes registrering i klas-se 36
for finansiering af spillefilm og klasse 41 for produktion og distribu-tion af
fjernsynsprogrammer og film, jf. den tidligere varemærkelovs § 14, nr. 4,
ligesom brugen af varemærket RATPAC vil krænke hovedinterveni-entens
rettigheder.
3. Konklusion
På grundlag af de fremlagte bilag gøres det gældende, at Rat Pack Film-
produktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RAT PACK som
varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for pri-
oritetsdatoen for VR 2015 02390 RATPAC <w> den 17. juni 2014.
Eftersom der er en høj grad af mærkelighed mellem varemærkerne RAT PACK
og RATPAC samt identitet mellem på den ene side filmproduktion, som
varemærket RAT PACK er ibrugtaget for og på den anden side ydel-sen
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, som
VR 2015 02390 RATPAC <w> foreløbigt er registreret for, skal VR 2015 02390
RATPAC <w> nægtes endelig registrering for disse ydelser, jf. den tidligere
varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Ankenæv-net skal derfor
have medhold i sin frifindelsespåstand.
Af samme grunde skal RatPac Entertainment, LLC anerkende, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390
RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RAT PACK for film-produktion i
Danmark, ligesom RatPac Entertainment, LLC skal anerken-de, at brug af
varemærket RATPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack
Filmproduktion GmbH’s varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2,
nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr. 2.
Som følge af at ”finansiering af spillefilm” er ligeartet med produktion af
spillefilm, og at ydelserne komplementerer hinanden, gøres det gældende, at der
er risiko for forveksling, hvis RatPac Entertainent, LLC gør brug af varemærket
RATPAC i Danmark for denne ydelse. RatPac Entertainment, LLC skal derfor
anerkende at brug af varemærket RATPAC for finansiering af spillefilm i
Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’s rettigheder,
jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1,
nr. 2. …”
Rettens begrundelse og resultat
29
Denne sag angår prøvelse af kendelse af 8. april 2021 fra Ankenævnet for
Patenter og Varemærker, hvor registrering af ordmærket ”RATPAC” for
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 blev
nægtet under henvisning til, at Rat Pack GmbH havde dokumenteret
varemærkemæssig brug af ”Rat Pack” for ”filmproduktion” forud for
prioritetsdagen for RatPac Entertainments foreløbige varemærkeregistrering,
jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr. 2.
Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen i
Ankenævnets afgørelse, mens tilsidesættelse af skønsmæssige vurderinger
forudsætter et sikkert grundlag, jf. herved Højesterets dom af 27. november
2019 trykt i UfR 2020.524. Rettens prøvelse intensiveres ikke som følge af, at
det fremgår af Ankenævnets afgørelse, at Ankenævnet i en tidligere afgørelse i
samme sag havde begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Det samme
gælder for det forhold, at Ankenævnet tidligere var kommet til et andet resultat
på et andet faktuelt grundlag.
Spørgsmålet om, hvorvidt Rat Pack GmbH havde stiftet varemærkeret ved
brug af ”Rat Pack” for filmproduktion forud for prioritetsdagen den 17. juni
2014, beror på en konkret helhedsvurdering af samtlige relevante faktorer,
hvor det afgørende er, om den skete brug af mærket i kvalitativ og kvantitativ
henseende samlet set har ført til en tilstrækkelig effektiv ibrugtagning som
varemærke over for den relevante omsætningskreds.
Retten finder, at Ankenævnet i sin afgørelse af 8. april 2021 har foretaget en
bedømmelse af sagen inden for den angivne retlige ramme under inddragelse
af de relevante og fornødne faktiske oplysninger, og retten finder ikke, at der
er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering
af spørgsmålet om ibrugtagning efter den dagældende varemærkelovs § 3, stk.
1, nr. 2, som nævnet har foretaget.
På den anførte baggrund frifinder retten Ankenævnet for Patenter og
Varemærker og tager Rat Pack GmbH’s påstand 1 til følge.
For så vidt angår Rat Pack GmbH’s påstand 2, finder retten, at Rat Pack
GmbH som hovedintervenient har en selvstændig retlig interesse i
pådømmelse af på-stand 2. Da det endvidere kan lægges til grund som
ubestridt, at der foreligger en risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 4,
stk. 2, nr. 2, tages påstanden til følge.
Det samlede resultat bliver herefter, at Ankenævnet frifindes, og at Rat Pack
GmbH’s påstand 1 og 2 tages til følge.
30
Efter sagens udfald skal RatPac Entertainment betale sagsomkostninger til
Ankenævnet og Rat Pack GmbH. Sagsomkostningerne til Ankenævnet
fastsættes efter sagens karakter, omfang og forløb til 25.000 kr. inkl. moms,
som angår udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningerne til Rat Pack GmbH
fastsættes på samme grundlag til 25.000 kr. inkl. moms.
THI KENDES FOR RET:
Ankenævnet for Patenter og Varemærker frifindes.
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion
GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet
en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark.
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RATPAC
<w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi-
nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro-
duktion GmbH’s rettigheder til varemærket RAT PACK.
RatPac Entertainment, LLC skal i sagsomkostninger betale 25.000 kr. inkl.
moms til Ankenævnet for Patenter og Varemærker og 25.000 kr. inkl. moms til
Rat Pack Filmproduktion GmbH.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens
§ 8 a. | SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 1. november 2021
Sag BS-33436/2020-SHR
RatPac Entertainment, LLC
(advokat Christian L. Bardenfleth v/advokat Pelle Clapp )
mod
Ankenævnet for Patenter og V aremærker
(advokat Sanne H. Christensen )
Hovedintervenient på sagsøgtes side:
Rat Pack Filmproduktion GmbH
(advokat Mikkel Kleis )
Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen sammen
med de sagkyndige medlemmer Henrik Gundelach og Tina Bøggild .
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 27. august 2020, drejer sig om prøvelse af
Ankenævnet for Patenter og V aremærkers kendelse af 8. april 2021 vedrørende
nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RA TPAC for ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Sagens spør gsmål er nærmere bestemt, om Rat Pack Filmproduktion GmbH
som anført i Ankenævnets afgørelse havde stiftet varemærkeret ved brug af
ordmærket RA T PACK i Danmark for filmproduktion, jf. den dagældende va-
remærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2, før prioritetsdagen for RatPac Entertainments
an-søgning om registrering af ordmærket RA TPAC den 17. juni 2014.
2
SauogevnRt fpuPEtaetetigYatemuukaratilpdigtest {hnadendstatcegsøgers
foreløbigt registrerede varemærke VR 2015 02390 RATPAC <w> kan
registreres endeligt for alle ansøgte tjenesteydelser i klasse 41.
Ad Hovedintervenientens påstand 1: Frifindelse.
Ad Hovedintervenientens påstand 2: Frifindelse.
Sagsøgte; Ankenævnet for Patenter 0g Varemærker, har nedlagt påstand om
frifindelse.
Hovedintervenienten; Rat Pack Filmproduktion GmbH, har nedlagt følgende
påstande:
Påstand 1
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende; at Rat Pack Filmproduktion
GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RATPAC <w> har stiftet
en ret til varemærket RAT PACK for filmproduktion i Danmark.
Påstand 2
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende; at brug af varemærket RATPAC
<w> for "produktion 0g distribution af fjernsynsprogrammer og film? og "fi-
nansiering af spillefilm? i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro -
duktion GmbHs rettigheder til varemærket RAT PACK.
Oplysningerne i sagen
De involverede selskaber
RatPac Entertainment, LLC (herefter RatPac Entertainment) er en amerikansk
filmproducent; grundlagt i 2013 af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> RatPac En-
tertainment har medproduceret en række større Hollywood-film.
Rat Pack Filmproduktion GmbH (herefter Rat Pack GmbH) er en tysk filmpro-
ducent, grundlagt i 2002 af <anonym>Person 3</anonym> og Constantin Film AG. Rat Pack GmbH
producerer både biograf- 0g tv-film; video-on-demand-serier og interna-tionale
eventproduktioner
Sagens forløb
3
RatPac Entertainment indleverede ansøgning om EU-varemærke for
ordmærket RA TPAC med prioritet fra den 17. juni 2014, som derefter blev
konverteret til dansk varemærkeansøgning den 18. juni 2015, hvor den
oprindelige prioritets-dato blev opretholdt.
Den 5. maj 2017 traf Patent- og V aremærkestyrelsen afgørelse i
indsigelsessagen vedrørende VR 2015 02390 RA TPAC <w> mellem indsiger
Rat Pack GmbH og indehaver RatPac Entertainment .
Af afgørelsen fremgår følgende bl.a.:
”Vurdering af indsigers ibrugtagne var emærker et, jf. var emærkelovens §
15, stk. 4, nr . 2
Indsiger har påstået en ret til mærket RA T PACK gennem ibrugtagning i
Danmark .
Indsiger har indsendt dokumentation, som viser , at indsiger har optrådt som
produktionsselskab på en serie af børnefilm, bestående af 3 film, som er
udkommet i Danmark i 2013. På oplysningerne om filmen fremgår det af et af
produktionsselskaberne bag filmen er Rat Pack Filmproduktion . På bagsiden af
de viste DVD’er fremgår navnet i en logomæssig udform-ning:
Herudover har indsiger vist dokumentation for produktion af filmes Bøl-gen,
udsendt i Danmark i 2009. Indsiger har indsendt tal for indsigers ud-betalte
indtjening fra det danske marked på børnefilmserien for perioden januar -juni
2015.
Foruden oplysningerne om filmudgivelserne, har indsiger vist, at børne-
filmserien kan købes i danske webbutikker og kan lånes på biblioteket.
Det er styrelsens vurdering, at indsiger ikke har bevist, at der er opnået en
varemærkeret ved brug. Indsiger har vist, at denne har optrådt som pro-
duktionsselskab på 1 filmserie bestående af 3 film, udgivet i 2013 og en en-kelt
film i 2009. Det er ud fra oplysningerne om betaling i første halvår 2015 ikke
muligt at få klarhed over udbredelsen af filmserien og deraf udstræk-ningen af
indsigers brug.
Det er ud fra det samlede materiale ikke tilstrækkelig klart, hvad omfanget af
indsigers brug af mærket har været, og de eksempler på brug, der er vist
4
gør det ikke muligt at fastslå, at tredjemand har haft mulighed for at stifte
bekendtskab med brugen af mærket.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at indsiger ikke har bevist en ibrugtagen ret
som kan opnå beskyttelse i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 4, nr . 2.”
Patent og V aremærkestyrelsens afgørelse blev herefter indbragt for Ankenæv-
net for Patenter og V aremærker , som den 28. februar 2018 stadfæstede den på-
klagede afgørelse. Ankenævnet udtalte i den forbindelse følgende bl.a.:
”Vurderingen af, om klager har opnået varemærkeret til RA T PACK for
”filmproduktion” i Danmark forud for indleveringen af ansøgningen om
registrering af det konverterede EU-varemærke RA TPAC den 16. juni 2014, skal
foretages på baggrund af en konkret helhedsvurdering af sagens for -hold.
Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at klagers virksomhedsnavn RAT
PACK FILMPRODUKTION er gengivet i brødteksten på bagsiden af omslag til
fire film, og at kendetegnet RA T PACK i figurlig udformning er gengivet som ét
blandt flere andre logoer på disse omslags bagsider .
Det fremgår endvidere af sagens oplysninger , at de pågældende film blev
udgivet på det danske marked i perioden 2008 – 201 1. Klager har fremlagt
omsætningstal for tre af filmene for perioden januar til juni 2015, samt en
udateret udskrift af en søgning via søgemaskinen Google, der viser , at ek-
semplarer af de pågældende film på dette tidspunkt var udbudt til salg. Klager
har endvidere indsendt en opgørelse over antallet af trykte covers til tre af
filmene, uden at det dog fremgår , hvorvidt de alle er blevet anvendt i forbindelse
med afsætning af eksemplarer af de tre film i den relevante pe-riode. Desuden er
fremlagt et enkelt skærmprint fra den uploadede version af én af de fire film på
YouTube, hvor kendetegnet RA T PACK er gengivet.
Det nævnte materiale dokumenterer efter Ankenævnet for Patenter og V a-
remærkers opfattelse ikke, at kendetegnet RA T PACK var taget i brug som
varemærke i Danmark på det relevante tidspunkt i sagen den 16. juni 2014.
Klager har herudover fremlagt dokumentation for , at de fire film i varie-rende
omfang har været genstand for udlån på 22 forskellige biblioteker i Danmark i
årene 2009-2014, i form af opgørelser som er foretaget på de på-gældende
biblioteker . Det fremgår dog ikke af det fremsendte materiale, om og i givet fald
hvordan kendetegnet RA T PACK anvendes i den forbin-delse, og udlånet af de
konkrete eksemplarer af filmene kan derfor ikke i sig selv anses for at udgøre
varemærkemæssig brug af klagers kendetegn.
Samlet set finder ankenævnet således ikke, at det indleverede materiale
dokumenterer , at klager har gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet
5
RAT PACK for ”filmproduktion” i Danmark på tidspunktet for indleverin-gen af
ansøgningen om registrering af det konverterede varemærke RA T-PAC, den 16.
juni 2014.
Af tilsvarende grunde finder ankenævnet det ikke godtgjort, at klagers sel-
skabsnavn RAT PACK FILMPRODUKTION nyder en sådan beskyttelse i
Danmark , at det i medfør af varemærkelovens § 14, nr . 4 kan udgøre en re-
gistreringshindring for det angrebne mærke.
Endvidere har klager over for ankenævnet ikke sandsynliggjort, at indkla-gede
havde eller burde have haft kendskab til klagers brug af varemærket RA T PACK
på tidspunktet for ansøgningen af det konverterede varemærke RA TPAC den 16.
juni 2014. Den omstændighed, at klager nedlagde indsi-gelse mod registreringen
af det nu konverterede EU-varemærke, gør ikke i sig selv at indklagedes
varemærke dermed udelukkes fra registrering i medfør af varemærkelovens § 15,
stk. 3, nr . 3 og klager har heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at klager
havde eller burde have haft kend-skab til varemærket RA T PACK den 16. juni
2014.
Herefter bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.”
Rat Pack GmbH indbragte den 26. april 2018 Ankenævnets afgørelse for Sø-
og Handelsretten. Under behandlingen af retssagen indleverede Rat Pack
GmbH en række nye bilag, der i replikken af 12. oktober 2018 blev beskrevet
som føl-ger:
”… Som bilag 64 fremlægges et screenshot fra Danmarks Statistik , som vi-ser ,
at der i 2008 blev solgt 18.091 biografbilletter til filmen Die W elle (på dansk:
Bølgen). Det bemærkes hertil, at Danmarks Statistik indhenter op-lysningerne på
baggrund af indberetninger fra danske biografer .
Som bilag 65 fremlægges en anmeldelse af 1 1. september 2008 i Jyllands
Posten, hvor det fremgår , at Die W elle havde premiere i biograferne Gloria og
Vester V ov Vov, København , Cafe-Biografen, Odense , Øst for Paradis, Århus og
Biffen, Aalbor g.
…
Som bilag 66 fremlægges et screenshot fra Det Danske Filminstituts (”DFI”)
hjemmeside, hvor det fremgår , at Krokodillebanden er tilgængelig som
streaming til brug for undervisning via Filmcentralen. Det fremgår endvi-dere, at
filmen kan streames på lokale biblioteker . I tillæg hertil fremlægges som bilag
67 en Google-søgning, hvoraf det fremgår , at filmen Krokodille-banden siden
den 21. januar 2010 har været tilgængelig for of fentligheden på DFI’ s
hjemmeside via det link, som fremgår af bilag 66.
0
Som bilag 68 fremlægges et screenshot fra Filmcentralens hjemmeside, hvor det
fremgår, at filmen Krokodillebanden er tilgængelig som undervisningsmateriale.
I tillæg hertil fremlægges sombilag 69 mailkorrespondance mellem sagsøger 0g
Filmcentralen; hvoraf det fremgår; at Krokodillebanden har været tilgængelig
som undervisningsmateriale siden den 26. juni 2013,og at hjemmesiden har haft
7.064 unikke sidevisninger siden denne dato.
Som bilag 70 fremlægges et screenshot fra DFIs hjemmeside, hvor det fremgår;
at filmen Die Welle er tilgængelig på Videoteket. Det fremgår endvidere af
bilaget, at filmen har haft premiere i biograferne Vester Vov Vov; Café Biografen
(Odense) Biffen (Aalborg), Gloria; Øst for Paradis (Århus) og Empire. Endeligt
fremgår af bilaget, at filmen er blevet anmeldt i BT, Berlingske Tidende, Børsen;
Ekstra Bladet, Information; Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Morgenavisen
Jyllandsposten; Politiken og Wee-kendavisen. I tillæg hertil fremlægges som
bilag 71 en Google-søgning hvoraf det fremgår; at oplysningerne om filmen
siden den 12. september 2008 har været tilgængelige for offentligheden på DFIs
hjemmeside via det link, som fremgår af 'bilag 70.
Som bilag 72 fremlægges et screenshot fra Filmcentralen;, hvor det fremgår; at
der kan tilgås undervisningsmateriale om filmen Die Welle.
Som bilag 73 fremlægges filmplakaten for filmen Die Welle; som er tilgæn -
gelig under bilag 4 til undervisningsmaterialet på Filmcentralen; og som blev
anvendt i forbindelse med lanceringen af filmen i 2008. Heraf fremgår sagsøgers
varemærker nederst på plakaten.
Som bilag 74 fremlægges dokumentation for, at PDF-versionen af filmpla-katen;
som fremgår af bilag 73, blev skabt den 19. december 2008.
Som bilag 75 fremlægges mailkorrespondance mellem sagsøger og Film -
centralen;, hvoraf det fremgår; at materialet vedrørende Die Welle, som fremgår
af bilag 72, har været tilgængeligt siden den 26.juni 2013, og at hjemmesiden
har haft 33.302 unikke sidevisninger siden denne dato.
1 tillæg hertil skal det oplyses; at alle film til udlån i bibliotekerne sædva-
nemæssigt udstilles i deres originale emballage på bibliotekerne. Til doku-
mentation herfor fremlægges bilag 76, som viser DVD-coveret for udlåns -
eksemplaret af Die Welle fra Herlev Bibliotek fremsendt af bibliotekar <anonym>Person 4</anonym>
Som der ses, bliver filmen udlånt i det originale DVD-cover, hvor-på sagsøgers
varemærker fremgår.
Dermed har alle besøgende på de danske biblioteker; hvor filmen kan lå-nes, jf.
bilag 50-53 ~ og ikke blot de mindst 1.075 personer; som har lånt
7
sagsøgers film i perioden frem til prioritetsdatoen for indehavers varemær -ke –
haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgers varemærker .
Som yderligere dokumentation for brugen af sagsøgers varemærke RA T PACK
fremlægges som bilag 77 et screenshot fra IMDB vedrørende filmen W ickie Auf
Grosser Fahrt (engelsk: ”V ickie and the T reasure of the Gods”), hvor det
fremgår , at sagsøger er produktionsselskab for filmen.
Som bilag 78 fremlægges et screenshot fra IMDB, hvor det fremgår , at fil-men
Vickie and the T reasure of the Gods har vundet Politikens Publikums-pris på
Den danske Buster Filmfestival 2012.
Som bilag 79 fremlægges et screenshot fra Youtube , hvoraf det fremgår at
sagsøgers varemærke RA T PACK vises i traileren til filmen V ickie and the
Treasure of the Gods.
Som bilag 80 fremlægges et screenshot fra IMDB om filmen W ir sind die Nacht
(engelsk: ”W e Are the Night”), hvor det fremgår , at sagsøger er pro-
duktionsselskab for filmen.
Som bilag 81 fremlægges et screenshot af programmet for den københavn-ske
filmfestival MIX Copenhagen 2012, hvor det fremgår , at filmen W e Are the
Night er vist to gange i Empire Bio, hhv . lørdag den 20. oktober 2012 og søndag
den 21. oktober 2012.
Som bilag 82 fremlægges et screenshot fra Youtube , hvoraf det fremgår at
sagsøgers varemærker og selskabsnavn vises i traileren til filmen W e Are the
Night. …”
På baggrund af disse oplysninger besluttede Ankenævnet at genoptage sagen,
hvilket førte til en omgørelse af Ankenævnets tidligere kendelse af 28. februar
2018 ved kendelse af 30. juni 2020, hvoraf fremgår følgende bl.a.:
”Ankenævnet udtaler:
Klager har under retssagen fremlagt nyt materiale, der viser , hvorledes klagers
figurmærke, RA T PACK, er blevet anvendt i forbindelse med salg, distribution
og udlån af klagers film i Danmark , samt hvorledes figurmær -ket er blevet
gengivet i forbindelse med selve afspilningen af disse film og i trailerne herfor .
Ankenævnet finder , at det indleverede materiale dokumenterer , at klager har
gjort varemærkemæssig brug af kendetegnet RA T PACK for ”filmpro-duktion” i
Danmark på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om registrering af det
konverterede varemærke RA TPAC, den 16. juni 2014, jf. den på
indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2.
8
Det ansøgte mærke, RA TPAC, har såvel synsmæssig som lydligt en høj grad af
lighed med klagers mærke, RA T PACK. Da de af ansøgningen om-fattede
tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af
fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med
tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet , at der forelig-ger en risiko
for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf.
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr . 2, for så vidt angår disse tjenesteydel-ser .
Herefter bestemmes:
Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion
af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.”
På baggrund af denne kendelse indgav RatPac Entertainment den 27. august
2020 stævning i nærværende sag med påstand om, at Ankenævnet skulle aner -
kende, at den foreløbige varemærkeregistrering VR 2015 02390 skulle
registre-res endeligt for alle ansøgte klasser , herunder ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.
Under nærværende retssags forberedelse besluttede Ankenævnet at genoptage
sagen på ulovbestemt grundlag, idet Ankenævnet fandt, at der var sket en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
Ved kendelse af 8. april 2021, der som anført er genstand for prøvelse i nærvæ-
rende sag, ophævede ankenævnet herefter sin kendelse af 30. juni 2020 og traf
samtidig på ny afgørelse om, at det ansøgte mærke nægtes registrering for
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41. Af
kendelsen af 8. april 2021 fremgår bl.a. følgende:
”Sagsøger (indklagede) gjorde i sin replik af 19. januar 2021 blandt andet
gældende, at ankenævnets afgørelse af 30. juni 2020 ikke begrunder , hvil-ken
dokumentation der er tillagt vægt. Ankenævnet fandt herefter , at det var
forpligtet til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag, idet anke-nævnets
begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som var
bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette er en ikke uvæsent-lig
sagsbehandlingsfejl.
Ankenævnet udtaler
Ankenævnet ophæver sin kendelse af 30. juni 2020 og genoptager sagen på
ulovbestemt grundlag.
Ankenævnet har efter genoptagelsen af sagen på ny vurderet, hvorvidt klager har
dokumenteret at have stiftet varemærkeret gennem brug af Rat Pack forud for
prioritetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregi-strering, jf. den på
indsigelsestidspunktet gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2.
9
Brugen af et kendetegn for tjenesteydelsen ”filmproduktion” vil kunne do-
kumenteres ved at fremlægge materiale, der viser , at kendetegnet har været
anvendt i Danmark i forbindelse med de film, som indehaveren har produ-ceret,
og som er blevet markedsført og distribueret på det danske marked.
Klager har i sagen fremlagt dokumentation for brugen af RA T PACK for og i
forbindelse med fire sådanne film, nemlig filmen BØLGEN og de tre film i
serien om Krokodillebanden, nemlig Krokodillebanden, Krokodillebanden
vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én.
For så vidt angår filmen BØLGEN, blev den blev vist og set i danske bio-grafer ,
jf. bilag 70 og bilag 64, ligesom den har været tilgængelig på DVD. Klagers
figurmærke, RA T PACK, er tydeligt gengivet som et selvstændigt kendetegn på
filmplakaten, jf. bl.a. bilag 73, ligesom det tydeligt fremgår af omslaget på
DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 76.
Klagers figurmærke fremgår ligeledes tydeligt og som et selvstændigt ken-
detegn på omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der
er tilgængelige på dansk, jf. bilagene 24, 34 og 44, ligesom mærket gen-gives i
de trailers for filmene, som er of fentliggjort på YouTube, jf. bilagene 22, 32 og
42.
Det er på den baggrund, at ankenævnet finder , at klager har dokumenteret
varemærkemæssig brug af Rat Pack for ”filmproduktion” forud for priori-
tetsdatoen for indklagedes foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemær -
kelovens § 15, stk. 4, nr . 2.
Det ansøgte mærke, RA TPAC, har såvel synsmæssigt som lydligt en høj grad af
lighed med klagers mærke, RA T PACK. Da de af ansøgningen om-fattede
tjenesteydelser i klasse 41, nemlig ”produktion og distribution af
fjernsynsprogrammer og film” , er sammenfaldende med eller ligeartede med
tjenesteydelsen ”filmproduktion” , finder ankenævnet tillige, at der fo-religger
en risiko for forveksling mellem det ansøgte mærke og klagers mærke, jf.
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr . 2, for så vidt angår disse tjene-steydelser .
Herefter bestemmes
Ankenævnets kendelse af 30. juni 2020 ophæves.
Det ansøgte mærke nægtes registrering for ”produktion og distribu-tion
af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41.”
Til brug for Sø- og Handelsrettens afgørelse af sagen har Rat Pack GmbH
frem-lagt en række bilag, herunder oversigter over antal biblioteksudlån,
skærm-prints fra diverse hjemmesider , omsætningsopgørelser , e-mails med
oplysnin-ger om antal solgte biografbilletter , distributionsaftaler , filmplakater ,
DVD-
10
covers, term sheets , mv., der alle relaterer sig til filmene ”Bølgen” ,
”Krokodille-banden 1-3” , ”V ickie and the T reasure of the Gods” eller ”W e are
the Night” . Under hovedforhandlingen blev endvidere forevist trailerklip samt
indlednin-gen til flere af de ovennævnte film.
Dette materiale var også fremlagt for Ankenævnet , og det kan således lægges
til grund, at der ikke er fremlagt nye oplysninger for retten i forhold til
grundlaget for Ankenævnets afgørelse af 8. april 2021.
Parternes synspunkter
For RatPac Entertainment, LLC , er der i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 17. august 2021,
hvoraf fremgår:
”… 3 ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger overordnet gældende, at Rat
Pack Filmproduktion GmbH ikke har stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af
mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen for sagsøgers fore-løbigt
registrerede varemærke VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014.
Både Patent- og V aremærkestyrelsen og Ankenævnet har i deres tidligere
afgørelser taget stilling til og vurderet, at såvel omfanget og karakteren af Rat
Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack" ikke opfylder kravene
til at stifte varemærkeret til mærket som følge af brugen.
Sagsøger gør gældende, at den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlag-te
dokumentation i bilag 7, som tilsyneladende har været udslagsgivende for en
modsatrettet afgørelse fra Ankenævnet , blot bekræfter omfanget og karakteren af
Rat Pack Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", således som den
allerede havde været forelagt Patent- og V aremærkesty-relsen og Ankenævnet i
deres tidligere afgørelser .
Det gøres derfor gældende, at Ankenævnets subsumption og anvendelse af
varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3, i sag AN 2020 00003 og AN 2021 00008 er
forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse i samme sag (AN 2017
00014), og at afgørelsen som konsekvens medfører en for lempelig tærskel for
stiftelse af varemærkeret ved brug i strid med gældende dansk og europæisk
retspraksis indenfor varemærkeretten.
Således gøres det gældende, at Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003
såvel som AN 2021 00008 reelt er en omvurdering af samme faktiske oplys-
ninger , som forelå i sag AN 2017 00014, idet der efter sagsøgers opfattelse ikke
er fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen.
3.1 Kravene til stiftelse af var emærker et ved brug
11
Det følger af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3 (daværende nr . 2), at vare-
mærkeret kan stiftes ved " brug af et individuelt var emærke her i landet for de
varer eller tjenesteydelser , for hvilke var emærket vedvar ende anvendes, når
brugen har et omfang, der er af mer e end lokalt afgrænset karakter . "
Sagsøger henviser til, at vurderingen af hvorvidt der er etableret varemær -keret
ved brug sker efter samme kriterier som vurderingen af hvorvidt brugspligten for
varemærker er opfyldt, se hertil EU-domstolens dom i C-12/12, præmis 33 ( Levi
Strauss ). Etablering af varemærkeret vurderes såle-des efter en række kriterier ,
men retningsgivende vil altid være om mærket faktisk opfattes som et
varemærke angivende et produkts oprindelse. "V a-remærkets væsentligste
funktion er overfor forbrugerne at identificere den virksomhed, hvorfra varen
hidrører", C-12/12, præmis 26.
Brugspligten var eksempelvis årsagen til, at MOBIL fik ophævet sit vare-mærke
i sagen AN 2005 0004,6 eftersom den konkrete dokumenterede brug af ordet
MOBIL ikke var varemærkebrug.
Ligeledes kan henvises til EU-domstolens dom i C-689/15, der vedrørte
brugspligt for et mærke, der blev anvendt af en række producenter som et særligt
kvalitetsmærke. Kriteriet for om et sådant kvalitetsmærke kunne anses for at
være brugt var , at det "(…) over for forbrugerne garanterer , at disse varer
hidrører fra én bestemt virksomhed, der kontrollerer fremstil-lingen af de nævnte
varer , og som kan tillægges ansvaret for deres kvali-tet".
Endvidere fremgår det af Patent- og V aremærkestyrelsens guidelines ved-
rørende "Rettigheder til varemærker stiftet ved brug", at der stilles "(…) visse
krav til brugens intensitet, varighed og geografiske udstrækning". Hertil opstiller
styrelsen som overordnet kriterie, at: " (d)et væsentlige er , at den r elevante
omsætningskr eds har haft mulighed for at få kendskab til den skete brug af
mærket på en tilstrækkelig effektiv måde. "
3.2 Dokumentationen fr emlagt til støtte for brug af "Rat Pack"
Rat Pack Filmproduktion GmbH har i sagsforløbet for henholdsvis Patent-og
Varemærkestyrelsen , Ankenævnet og Sø- og Handelsretten henvist til
markedsføringen af fire spillefilm ("Die W elle" fra 2008 og "Die V orstadt-
krokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1) som grundlag for at have taget mær -ket
"Rat Pack" i brug og har til støtte herfor fremlagt dokumentation relate-ret til
karakteren og omfanget af udbredelsen af disse film.
Sagsøger gør i relation til den fremlagte dokumentation overordnet gæl-dende, at
karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i forbin-delse med
markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og in-konsekvent, at den
relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den
viste brug af mærket på en tilstrækkelig ef fektiv måde. Når dette sammenholdes
med, at de omtalte film har opnået en yderst beskeden udbredelse og indtjening i
Danmark , er der derfor ikke
12
grundlag for , at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til
mærket "Rat Pack", jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3.
Den dokumenterede brug af Rat Pack Filmproduktion GmbH's mærke "Rat
Pack" i Danmark viser kun i meget begrænset udstrækning brug mærket "Rat
Pack" i markedsføringen af filmene. Det kan for hver enkelt film næv-nes, at
filmene ikke er markedsført som en "Rat Pack" eller " Rat Pack Film-produktion
GmbH " film.
Til illustration heraf viser de fremlagte filmomtaler i underbilag 5.18, 5.19, 5.29,
5.30, 5.39, 5.40, 7.68 og 7.72 ingen omtale af Rat Pack Filmproduktion GmbH's
mærke eller endda navnet Rat Pack Filmproduktion GmbH . Un-derbilag 7.66
angiver sågar " Constantin " som producent af filmen "Kroko-dillebanden", mens
underbilag 5.20 angiver studie som " Angel Films " og udgiver som " Imperial
Entertainment ", men ingen reference til Rat Pack Filmproduktion GmbH eller
"Rat Pack" som tegn.
Det fremgår videre af de af Rat Pack Filmproduktion GmbH's fremlagte DVD-
covers for "Krokodillebanden", "Krokodillebanden V ender T ilbage!"og
"Krokodillebanden Alle For En!", at " Angel Films præsenterer" (på cove-rets
forside), hvor Angel Films hjemmeside og "© Angel Films All rights re-served"-
teksten tillige fremgår af coverets bagside jf. underbilag 5.24, 5.34, 5.44 og 5.45.
Derimod er "Rat Pack" tegnet placeret nederst på de pågæl-dende covers bagside
blandt mellem 9-14 forskellige logoer uden særlig fremhævning og " Rat Pack
Filmproduktion " indgår derudover kun i brød-teksten i småt nederst på bagsiden.
Tilsvarende er filmen "Die W elle" ("Bølgen") markedsført med kendetegnet
"Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor " Atlanticfilm.se " fremgår på cove-rets
bagside, jf. underbilag 6.10. Her fremgår "Rat Pack" alene på bagsiden placeret
på en række med 7 logoer , hvor der tillige er 10 andre logoer på en række
længere nede i samme størrelse.
Den påberåbte brug af "Rat Pack" på selve filmene er således yderst be-grænset
og af underordnet karakter og udgør ikke varemærkebrug således som filmene er
markedsført.
Rat Pack Filmproduktion GmbH har fremlagt en række bilag relateret til trailere
for ovennævnte film på YouTube. I underbilag 5.21 (og 5.22) henvi-ses til en
trailer som er vist 14.000 gange, underbilag 5.31 (og 5.32) henviser til en trailer ,
som er vist 10.000 gange, mens underbilag 5.41 (og 5.42) hen-viser til en trailer ,
som er vist 96.000 (1 18.000 pr . d.d.) gange. Fælles for dis-se trailere er dog, at
det er uvist, hvor mange gange disse er vist i perioden fra, hvor de er gjort
tilgængelige (efteråret 2013) frem til prioritetsdatoen i 2014, idet der for alle
bilag er tale om skærmprint foretaget flere år efter prioritetsdatoen, ligesom det
er uvist i hvilken udstrækning, der tale om visninger i Danmark eller udlandet.
Derfor vil bevisværdien, hvad angår antal visninger , være begrænset. Hvad
angår selve brugen af det figurlige
13
tegn " Rat Pack Filmproduktion " som vist i screenshot fremlagt som under -bilag
5.22, 5.32 og 5.42, bemærkes det, at denne visning optræder som nummer 2 ud
af 3 tegn som vises i en hurtig sekvens på samlet 2 sekunder , hvorfor det er for
alle trailere klart, at en seer ikke vil kunne (eller kun i meget begrænset omfang)
nå at opfatte brugen af det figurlige tegn " Rat Pack Filmproduktion " i traileren,
der altså vises i en brøkdel af ét sekund, som det også er fremført af Ankenævnet
i svarskriftet, jf. bilag 6. V idere henvises til, at det er "Rabalder Bio" der står
som afsender af videoen (som vist i underbilag 5.22, 5.32 og 5.42).
Foruden den meget begrænsede brug af "Rat Pack" mærket på selve filme-ne
kommer , at filmene alene i yderst begrænset omfang har opnået udbre-delse i
Danmark , hvilket Rat Pack Filmproduktion GmbH's egen opgørelse også viser i
"støttebilag 1", underbilag 5.54a. Derudover strækker en række af de fremlagte
udlånstal sig over en periode, der ligger efter ansøgnings-datoen, hvorfor disse
tal allerede af den grund ikke kan indgå i vurderin-gen.
Filmenes begrænsede udbredelse i Danmark bekræftes med tydelighed i de for
Sø- og Handelsretten fremlagte omsætningstal, der viser Rat Pack Film-
produktion GmbH's omsætning i Danmark i underbilag 5.23, 5.33 og 5.43. Disse
opgørelser viser alle en identisk omsætning på EUR 5.000 for hver film, hvilket
- udover at måtte betragtes som en meget lille omsætning for en spillefilm -
derfor må antages alene at være udtryk for Rat Pack Film-produktion GmbH's
forskudsbetaling, jf. de fremlagte distributionsaftaler i underbilag 5.26 og 5.36
(pkt. 10) samt underbilag 5.47 (pkt. 9) og ikke om-sætning overfor forbrugere,
som altså ikke har kunnet overstige den aftalte forskudsbetaling med
distributøren Atlantic.
3.3 Ankenævnets vurdering af den fr emlagte dokumentation
Sagsøger gør gældende, at Ankenævnet allerede havde taget stilling til, vurderet
og afvist, at den fremlagte dokumentation for markedsføringen af fire spillefilm
("Die W elle" fra 2008 og "Die V orstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1)
kunne danne grundlag for , at Rat Pack Filmproduktion Gm-bH's havde mærket
"Rat Pack" brug, jf. Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014.
Ankenævnet gjorde gældende i sit svarskrift (bilag 6, s. 3), at de i stævnin-gen
fremlagte bilag (bilag 5 med underbilag) og oplysninger om de fire film allerede
havde indgået i Ankenævnet vurdering, og godtgjorde ikke, at mærket "Rat
Pack" var taget i brug som varemærke:
"Rat Pack Filmproduktion GmbH har ikke godtgjort, at der er grund-
lag for at underkende Ankenævnets bedømmelse af, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH ikke havde erhvervet varemærkeret til kende-
tegnet RA T PACK ved brug forud for den 16. juni 2014.
14
Ankenævnet forstår oplysningerne i stævningen sådan, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH alene har brugt kendetegnet Rat Pack i Dan-mark i
forbindelse med distributionen af de fire film ”Die W elle” fra 2008 og
"Die V orstadtkrokodile" 1-3 fra 2009, 2010 og 201 1.
Oplysningerne om de fir e film, som også indgik i sagen for Anke-
nævnet , godtgør imidlertid ikke, at Rat Pack Filmpr oduktion Gm-
bH havde taget kendetegnet RA T PACK i brug i Danmark før den
16. juni 2014."
På den baggrund forstår sagsøger , at grundlaget for Ankenævnets beslut-ning om
at genoptage sagen og en modsatrettet afgørelse i sag AN 2020 00003 baserer
sig på Rat Pack Filmproduktion GmbH's bilag fremlagt ved replikken (bilag 7
med underbilag).
Sagsøger gør gældende, at den i bilag 7 (med underbilag) viste dokumenta-tion
ikke indeholder nye faktiske oplysninger (af relevans) om Rat Pack
Filmproduktion GmbH's brug af mærket "Rat Pack", som ikke allerede er
indgået i Ankenævnets tidligere afgørelse. Sagsøgte gør derfor gældende, at
Ankenævnets afgørelse i sag AN 2020 00003 ikke baserer sig på et nyt faktuelt
grundlag forskelligt fra Ankenævnets afgørelse i sag AN 2017 00014, hvorfor
Ankenævnets subsumption og anvendelse af varemærke-lovens § 3, stk. 1, nr . 3,
i sag AN 2020 00003, er forkert og i modstrid med dens egen tidligere afgørelse
i samme sag.
Den fremlagte dokumentation i underbilag 7.64-7.82 består af dokumenta-tion,
som blot bekræfter den allerede fremlagte dokumentation om brugen af "Rat
Pack" eller dokumentation, der ikke viser brug af mærket "Rat Pack"(fx
filmomtaler uden brug af/henvisninger til "Rat Pack").
Det samme gælder i relation til Ankenævnets nye afgørelse i sag AN 2021
00008. Der er således ikke noget i Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021
(bilag A) (AN 2021 00008), der ændrer på, at Ankenævnets subsump-tion og
anvendelse af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3, er forkert og i modstrid med
dens egen tidligere afgørelse i samme sag.
I perioden mellem Ankenævnets nye afgørelse af 8. april 2021 og den tidli-gere
afsagte afgørelse af 30. juni 2020 er der således ikke fremkommet no-get ny
dokumentation til støtte for ibrugtagning. Ankenævnets nye afgørel-se om
ibrugtagning er således båret af den samme dokumentation som den tidligere
afgørelse, og den eneste forskel er således, at Ankenævnet i den nye afgørelse nu
har præciseret, hvilken dokumentation der mere præcist er tillagt vægt ved
afgørelsen. Ankenævnet henviser da heller ikke til sådan nyt materiale i
afgørelsen.
For så vidt angår filmen Bølgen, udtaler Ankenævnet i sin nye afgørelse, at
figurmærket Rat Pack er "tydeligt" gengivet som et selvstændigt kendetegn på
filmplakaten og omslaget på DVD-kopien af filmen og henviser i den
15
forbindelse bl.a. til bilag 73 og 76. På tilsvarende vis udtaler nævnet, at Rat Pack
figurmærket fremgår "tydeligt" og som et selvstændigt kendetegn på omslagene
til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden og henvi-ser til bilag 24,
34 og 44.
RatPac bestrider i særdeleshed, at brugen skulle være tydelig. I den forbin-delse
skal det understreges, at det relevante at se på i forhold til spør gsmå-let om
ibrugtagning er Rat Pack-ordbestanddelen i de viste eksempler , hvor
figurmærket indgår . Her skal det særligt fremhæves, at ordbestanddelen er meget
lille og svært læsbar og med en størrelse på ca. 2 millimeter i højden ud af det
samlede DVD-omslag på ca. 185 millimeter . Brugen er således yderst begrænset
og af underordnet karakter og udgør ikke varemærke-brug således som filmene
er markedsført.
De bilag, Ankenævnet i sit svarskrift henviser til som støtte for den nye
vurdering af Ankenævnet , har desuden en meget begrænset bevisværdi (hvis
nogen) i spør gsmålet om, hvorvidt der er stiftet en varemærkeret ved
ibrugtagning pr . 17. juni 2014.
Helt overordnet skal enhver dokumentation til støtte for , at der skulle være stiftet
varemærkeret ved ibrugtagning, både vise, hvordan mærket er brugt, intensiteten
af en sådan brug og den geografiske udstrækning heraf (udenlandsk brug tæller
selvsagt ikke), som ligger forud for den relevante prioritetsdato. Dette følger
også af Patent- og V aremærkestyrelsens guide-lines om "Rettigheder til
varemærker stiftet ved brug".
Når Ankenævnet i svarskriftet henviser til udskrifter fra hjemmesiden IM-
DB.com (bilag 7.78 og 7.80), er der altså tale om bilag, som har en yderst
begrænset værdi (hvis nogen overhovedet), når det kommer til dokumenta-tion
for ibrugtagning af et varemærke i Danmark , da det ikke er hjemmesi-der , der er
rettet mod Danmark (tværtimod).
Ligeledes er en oplysning i bilag 7.75 (dokumentation for visning af ud-skrift
fremlagt i bilag 7.70) fra Det Danske Filminstitut om, at der siden den 26. juni
2013 har været 33.302 unikke visninger , også meget lidt sigende om intensiteten
af den viste brug, idet disse visninger er en optælling over en periode på mere
end 5 år , hvor alene 12 måneder heraf ligger inden for den relevante periode,
dvs. inden prioritetsdagen den 17. juni 2014. Dette er li-geledes dokumentation,
som Ankenævnet særligt henviser til i sit svar -skrift, og som har en meget
begrænset bevisværdi.
Derudover kunne man i svarskriftet få det indtryk, at DVD-coveret til fil-men
"Bølgen" (vist både i bilag 5.10 og bilag 7.76) først er fremlagt efter
Ankenævnets første afgørelse, hvilket ikke er korrekt, idet dette DVDcover
allerede indgik i Ankenævnets behandling i den første afgørelse, se fx bilag 4, s.
9. Som allerede bemærket, er karakteren af brugen af mærket Rat Pack på dette
cover yderst minimal, hvor "Rat Pack" alene fremgår på bagsiden placeret på en
række med 7 logoer , hvor der tillige er 10 andre logoer på en
16
række længere nede i samme størrelse. Filmen er faktisk primært markeds-ført
under kendetegnet "Atlantic" på DVD-coverets forside, hvor " Atlantic-film.se "
fremgår på coverets bagside.
Det må også afvises, at den tyske trailer til filmen ”V ickie and the T reasure of
the Gods" på YouTube (bilag 7.79) eller en engelsksproget trailer på YouTube
for den tyske film "W e are the Night" (bilag 7.82) kan have nogen bevisværdi i
spørgsmålet om ibrugtagning af et varemærke i Danmark .
Hvad angår den fremlagte dokumentation for udbredelsen af filmen "Bøl-
gen"/"Die W elle", henviser Ankenævnet til fremlagte omsætningstal (bilag 5.5),
solgte biografbilletter (bilag 7.64) samt trailer for filmen (bilag 5.9).
Omsætningen viser dog ikke Hovedintervenientens indtjening på filmen (som
må antages at være betydeligt lavere); og antallet af solgte biografbil-letter skal
ses i lyset af, at dette antal solgte biografbilletter placerer filmen på en 101.
plads for flest solgte biografbilletter i Danmark i år 2008 ifølge Danmarks
Statistik , hvilket blot understreger , at der er tale om en niche-film. Når dette
sammenholdes med, at filmen ikke er markedsført som en " Rat Pack
Filmproduktion GmbH "-film eller under et mærke indeholdende "Rat Pack",
dokumenterer udbredelsen af filmen "Bølgen" således ikke va-remærkebrug,
hvorved den relevante omsætningskreds har mulighed for at stifte kendskab til et
sådan mærke.
RatPac bestrider ikke, at der må foretages en helhedsbedømmelse af de samlede
faktiske oplysninger i sagen i spør gsmålet om, hvorvidt der er stif-tet
varemærkeret ved ibrugtagning.
Det er heller ikke korrekt, at RatPac's synspunkter i sagen hviler på en an-tagelse
om, at Ankenævnet har foretaget "en fragmenteret og isoleret be-dømmelse af de
enkelte dokumenter" i dets vurdering. Derimod hviler RatPac's synspunkter i
sagen på den samlede fremlagte dokumentation for ibrugtagning af mærket "Rat
Pack" (eller mangel på samme).
Når Ankenævnet derimod i sit svarskrift lægger særlig vægt på dokumen-tation,
der efter gældende varemærkepraksis har en meget lav bevisværdi for
ibrugtagning af et varemærke (hvis nogen), taler dette klart for , at An-kenævnets
bevisvurdering er forkert.
Som det allerede er blevet fremført i stævningen, så kan det for hver enkelt film,
som i sagen har været vist med en ganske snæver udbredelse i Danmark (filmene
i "Krokodillebanden"-serien samt "Bølgen"), nævnes, at filmene ikke er
markedsført som "Rat Pack" eller " Rat Pack Filmproduktion GmbH "-film.
Karakteren af den viste brug af selve mærket "Rat Pack" i for -bindelse med
markedsføringen af ovennævnte film er så underordnet og inkonsekvent, at den
relevante omsætningskreds ikke har haft mulighed for at stifte kendskab til den
viste brug af mærket på en tilstrækkelig ef fek-tiv måde.
17
Dette skal sammenholdes med, at de omtalte film har opnået en yderst be-skeden
udbredelse og indtjening i Danmark , og der er derfor ikke grundlag for , at Rat
Pack Filmproduktion GmbH har stiftet varemærkeret til mærket "Rat Pack", jf.
varemærkelovens § 3, stk. 1, nr . 3.
3.4 Sø- og Handelsr etten skal for etage en grundig og udtømmende prø-velse
af Ankenævnets afgør else
RatPac gør gældende, at Sø- og Handelsretten skal foretage udtømmende
prøvelse af Ankenævnets bevisbedømmelse foretaget i den indbragte afgø-relse.
I Ankenævnets anden afgørelse i AN 2020 00003 begrundende ankenævnet ikke,
hvilken dokumentation der var tillagt vægt, idet Ankenævnet kom frem til en
modsat vurdering end i sin oprindelige afgørelse, hvor Anke-nævnet kom frem
til, at Hovedintervenienten ikke havde stiftet varemær -keret ved ibrugtagning af
mærket "Rat Pack" forud for prioritetsdagen den 17. juni 2014. Først efter
genoptagelsen (sag AN 2021 00008), hvor anke-nævnet genoptog sagen, "idet
ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn, som
var bestemmende for resultatet i af-gørelsen" ("en ikke uvæsentlig
sagsbehandlingsfejl"), fremkom ankenævnet med en begrundelse for , hvilken
dokumentation der mere præcist var til-lagt vægt ved afgørelsen.
I retspraksis og den forvaltningsretlige litteratur er det antaget, at forvalt-ningens
sagsbehandlingsfejl kan intensivere domstolsprøvelsen og med-virke til en mere
tilbundsgående prøvelse af afgørelsens materielle indhold.
I nærværende sag genoptog Ankenævnet netop sagen på ulovbestemt grundlag,
idet ankenævnets begrundelse i AN 2020 00003 ikke indeholdt de hovedhensyn,
som var bestemmende for resultatet i afgørelsen, og at dette var "en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl", se Ankenævnets afgø-relse af 8. april 2021
(bilag A), s. 27. Ankenævnet har således selv erkendt, at der er begået en ikke
uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
RatPac gør gældende, at tilstedeværelsen af denne ikke uvæsentlige sags-
behandlingsfejl må føre til, at Sø- og Handelsretten skal foretage en grun-dig og
fuldstændig prøvelse af Ankenævnets seneste afgørelse, herunder hvorvidt
Hovedintervenienten har dokumenteret ibrugtagning ved vare-mærkemæssig
brug af Rat Pack for "filmproduktion" forud for prioritetsda-toen for RatPacs
foreløbige varemærkeregistrering, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr . 2.
At Ankenævnet har ændret/justeret sin afgørelse ad tre omgange, under -streger
så meget desto mere behovet for , at Sø- og Handelsretten foretager en grundig
og fuldstændig prøvelse af Ankenævnets afgørelse, herunder af de faktiske
oplysninger , der ligger til grund for afgørelsen, og afgørelsens materielle
indhold. Der et væsentligt hensyn at tage til RatPac, der rimelig-vis må have
afklaring af deres varemærkeretlige retsstilling efter i første
18
omgang at have fået administrative afgørelser i to instanser , der afviste en
tidligere stiftet varemærkeret ved ibrugtagning, og derfor nu har behov for en
afgørelse truf fet på et betryggende og fuldstændigt prøvet grundlag, hvor
afgørelsen tager højde for samtlige af sagens relevante omstændighe-der og
fastsætter en rimelig tærskel for stiftelse af varemærkeret ved ibrug-tagning i
overensstemmelse med dansk varemærkeret.
3.5 Hovedintervenients påstand 2
Til støtte for RatPac's påstand om frifindelse over for Hovedintervenients
påstand 2 henvises der til, at RatPac har registreret varemærkeret i klasse 36 for
finansiering af spillefilm for ordmærket RA TPAC, hvor Ankenævnet altså ikke
nægtede registrering af RatPac's varemærke for disse tjenestey-delser , jf. også
Ankenævnets svarskrift.
Hovedintervenienten har dermed fået afvist sin indsigelse med hensyn til klasse
36 af Ankenævnet , herunder Hovedintervenientens anbringende om, at de i
klasse 36 omhandlede tjenesteydelser skulle være ligeartede med "produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41.
Hovedintervenienten har ikke valgt at indbringe Ankenævnets afgørelse for
domstolene på dette punkt, hvorfor Hovedintervenientens anbringende herom
må afvises allerede af den grund, da fristen for indbringelse af An-kenævnets
afgørelse er udløbet. …”
For Ankenævnet for Patenter og V aremærker er der i det væsentlige procederet
i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf frem-
går:
”… 3. ANBRINGENDER
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at
tilsidesætte Ankenævnets vurdering af, at der var grundlag for at genoptage
sagen, og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket
RATPAC for klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrug-tagning af
mærket RA T PACK forud for prioritetsdagen.
3.1 Domstolsprøvelsen
Det følger af Højesterets praksis, at blot fordi der kan rejses en vis tvivl om en
myndigheds vurdering, skal domstolene ikke nødvendigvis tilsidesætte
myndighedens afgørelse. Domstolene må særskilt vurdere, om der er det
fornødne grundlag for at tilsidesætte myndighedens afgørelse, jf.
U.2018.1 160H.
En tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse kræver , at der er fornødent sikkert
grundlag herfor .
19
Det skal ved domstolsprøvelsen af Ankenævnets afgørelse tages i betragt-ning,
at Ankenævnet er sammensat af et formandskab og et antal med-lemmer , som
skal besidde den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. varemærker . Hertil
kommer , at Ankenævnets afgørelser træf fes på bag-grund af et skøn af de
konkrete oplysninger i en given sag. Det kræver der -for et sikkert grundlag at
tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, jf. bl.a. U.2020.715V og Vestre Landsrets
dom af 18. august 2020.
Bevisbyrden påhviler RatPac Entertainment LLC , som den der vil have
Ankenævnets afgørelse tilsidesat.
Den bevisbyrde har selskabet ikke løftet.
Det, som RatPac Entertainment LLC ikke er enig i, er Ankenævnets konkre-te
bevisbedømmelse af den dokumentation, der forelå på afgørelsestids-punktet om
Rat Pack Filmproduktion GmbHs brug af mærket RA T PACK.
RatPac Entertainment LLC støtter stævningen på de samme synspunkter , som
blev fremsendt til Ankenævnet den 25. juni 2020. Ankenævnet har så-ledes
inddraget disse synspunkter og efter en konkret helhedsbedømmelse vurderet, at
der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket.
Stævningen må forstås således, at det, som RatPac Entertainment LLC an-
fægter , er Ankenævnets konkrete bevisbedømmelse. Det kan ikke føre til en
tilsidesættelse af afgørelsen.
3.2 Den konkr ete sag
Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen,
og at der var grundlag for at nægte endelig registrering af mærket RA TPAC for
klasse 41, idet der var stiftet varemærkeret ved ibrugtagning af mærket RA T
PACK forud for prioritetsdagen.
Myndighederne har adgang til at genoptage sager på ulovbestemt grund-lag, når
der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betyd-ning for
sagen, at der er en vis sandsynlighed for , at sagen ville have fået et andet udfald,
hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myn-dighedens
oprindelige stillingtagen til sagen.
Ankenævnet har med rette vurderet, at der var grundlag for at genoptage sagen,
idet der under den tidligere retssag var fremkommet nye og for sa-gen
væsentlige oplysninger , som ville kunne føre til et andet resultat, hvis de havde
været fremsendt til ankenævnet , da ankenævnet oprindeligt tog stilling til sagen.
På baggrund af en samlet bedømmelse af sagens akter , herunder bilagene
fremlagt med replikken i retssagen anlagt angående ankenævnets oprinde-lige
afgørelse (bilag 7.64-8.84), vurderede ankenævnet , at Rat Pack Film-produktion
GmbH havde dokumenteret, at mærket RA T PACK var taget i
20
brug varemærkemæssigt på prioritetsdagen den 16. juni 2014, jf. den da-
gældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, og at RatPac Entertainment LLC’ s
mærke RA TPAC derfor ikke kunne registreres i klasse 41, jf. lovens § 15, stk. 1,
nr. 2.
Mærket RA T PACK har bl.a. været brugt for og i forbindelse med fire film;
Bølgen og de tre film i serien om Krokodillebanden - Krokodillebanden,
Krokodillebanden vender tilbage og Krokodillebanden – alle for én. Filmen
Bølgen blev vist og set i danske biografer , jf. bilag 7.70 og bilag 7.64, ligesom
den har været tilgængelig på DVD. RA T PACK er tydeligt gengi-vet som et
selvstændigt kendetegn på filmplakaten, jf. bl.a. bilag 7.73, og det fremgår
ligeledes tydeligt af omslaget på DVD-kopien af filmen, jf. bl.a. bilag 7.76.
Det fremgår af bilag 7.70, som er et screenshot fra undervisningsplatfor -men,
www .dfi.dk , at Rat Pack Filmproduktion GmbH er produktionssel-skab af
filmen ”Bølgen” (dansk titel). Det Danske Filminstitut (DFI) har i bi-lag 7.75
oplyst, at der siden den 26. juni 2013 har været 33.302 unikke vis-ninger heraf.
Figurmærket fremgår også tydeligt og som et selvstændigt kendetegn på
omslagene til DVD-kopierne af de tre film om Krokodillebanden, der er til-
gængelige på dansk, jf. bilagene 5.24, 5.34 og 5.44, ligesom mærket gengi-ves i
de trailers for filmene, som er of fentliggjort på YouTube, jf. bilagene 5.21, 5.22,
5.31,
5.32, 5.41 og 5.42.
Rat Pack Filmproduktion GmbH fremstår endvidere som producer af fil-men på
coveret af DVD-udgaven af filmen (bilag 7.76), ligesom selskabet er anført på
IMDB-siderne for filmene ”V ickie and the T reasure of the Gods” (bilag 7.78),
”Vickie and the T reasure of the Gods, Buster A ward” (bilag 7.79) og ”W e are the
Night” (bilag 7.80). Af traileren til filmen ”V ickie and the T reasure of the
Gods", som er tilgængelig på YouTube, fremgår Rat Pa-ck Filmproduktion
GmbHs mærke tydeligt 15 sekunder inde i videoen (bi-lag 7.79), ligesom Rat
Pack Filmproduktion GmbH er anført som producer i traileren til ”W e are the
Night” 2:08 sekunder inde i videoen (bilag 7.82).
Hertil kommer de oplysninger , som allerede forelå ankenævnet , herunder at
kendetegnet RA T PACK var blevet brugt i Danmark i forbindelse med
distributionen af de fire film ”Bølgen” fra 2008 og ”Krokodillebanden” 1-3 fra
2009, 2010 og 201 1.
Udskrifter fra Boxof ficemojo.com (bilag 5.5) viser , at filmen ”Bølgen” i
Danmark blev vist i fire uger i 2008 og havde en samlet indtjening i Dan-mark
på ca. kr . 366.000,-. Der blev solgt i alt 18.091 biografbilletter til filmen i
Danmark (bilag 7.64). Af traileren til filmen fra YouTube fremgår mærket ” Rat
Pack Filmproduktion ” i 2 sekunder (bilag 5.9).
21
Derudover er figurmærket, RA T PACK, blevet anvendt i forbindelse med salg,
distribution og udlån af Rat Pack Filmproduktion GmbHs film i Dan-mark , jf.
eksempelvis bilag 5.54.1-5.54.26.
Efter en konkret skønsmæssig vurdering af det samlede materiale om bru-gen af
mærket, fandt Ankenævnet det godtgjort, at Rat Pack Filmproduk-tion GmbH
havde gjort varemæssig brug af sit mærke på prioritetsdagen den 16. juni 2014
og dermed havde erhvervet varemærkeret til kendetegnet RA T PACK forud for
denne dato.
RatPac Entertainment LLC har i stævningen, s. 4, anført, at ankenævnets
afgørelse reelt er en omvurdering af samme faktiske oplysninger , som forelå ved
den oprindelige afgørelse (bilag 5.1), og at der således ikke er fremkommet nye
faktiske oplysninger . Ankenævnet er ikke enig heri.
Det forhold, at ankenævnet forud for modtagelsen af de under retssagen mellem
ankenævnet og Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte bilag ikke fandt, at
der var ført tilstrækkeligt bevis for , at der var stiftet varemærkeret ved
ibrugtagning af mærket RA T PACK i Danmark og efter modtagelsen af akterne
fandt, at der nu var ført det tilstrækkelige bevis, er et udtryk for den konkrete
skønsmæssige vurdering, som ankenævnet skal foretage i alle sager . Som anført
ovenfor vurderede ankenævnet netop efter en helhedsvurdering, at de tidligere
akter i den oprindelige sag sammen med de nye faktiske oplysninger , der
fremkom med replikken, udgjorde tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning.
RatPac Entertainment LLCs synspunkter i sagen bygger på en antagelse om, at
ankenævnet har foretaget en fragmenteret og isoleret bedømmelse af de enkelte
dokumenter ved vurderingen af, om RatPack Filmproduktion GmbH havde
stiftet varemærkeret til mærket RA T PACK ved ibrugtag-ning.
Som anført ovenfor har Ankenævnet ved afgørelsen foretaget en konkret
skønsmæssig helhedsvurdering af de faktiske oplysninger i sagen, og ikke om
det enkelte eksempel på brugen af mærket RA T PACK (alene) udgør
tilstrækkelig dokumentation for ibrugtagning.
RatPac Entertainment LLC har herefter ikke bevist, at der er det fornødne sikre
grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse.
Ankenævnets skal derfor frifindes. …”
For Rat Pack Filmproduktion GmbH er der i det væsentlige procederet i over -
ensstemmelse med påstandsdokumentet af 17. august 2021, hvoraf fremgår:
22
”… 2. Anbringender
2.1. Gener elt om de nedlagte påstande
Sagen mellem RatPac Entertainment, LLC og Ankenævnet angår en efter -
prøvelse af Ankenævnets afgørelse, dvs. spør gsmålet om hvorvidt vare-mærket
RATPAC kan føres til endelig registrering, eller om varemærket skal nægtes
endelig registrering for tjenesteydelsen ”produktion og distri-bution af
fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 med henvisning til Rat Pack
Filmproduktion GmbH’ s ældre ibrugtagne rettigheder , jf. den tidlige-re
varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2 og § 14, nr . 4.
Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s selvstændige påstande angår spør gsmå-let
om, hvorvidt RatPac Entertainment, LLC skal forpligtes til at anerkende
eksistensen af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s ældre rettighed til vare-mærket
RAT PACK for filmproduktion, og hvorvidt Rat Pack Filmproduk-tion GmbH’ s
faktiske brug eller fremtidige brug af varemærket RA TPAC i Danmark udgør en
krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s vare-mærkerettigheder , jf. den
tidligere varemærkelovs § 4, stk.
1, nr. 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2.
Interventionsstævningen er indleveret i medfør af retsplejelovens § 251. Det
gøres gældende, at Rat Pack Filmproduktion GmbH har mulighed for at
nedlægge de to selvstændige påstande, idet disse har en sådan sammen-hæng
med RatPac Entertainment, LLC’ s oprindelige krav , at påstandene bør behandles
under sagen . Denne opfattelse er ubestridt af RatPac En-tertainment, LLC og
Ankenævnet .
2.2. Gener elt om r ettens vurdering
Hverken Ratpac Entertainment, LLC eller Ankenævnet har i nærværende sag
bestridt, at der er risiko for forveksling mellem de af sagen omhandlede
varemærker RA TPAC og RA T PACK for så vidt angår tjenesteydelsen
filmproduktion. Sagen drejer derfor hovedsageligt om, hvorvidt Rat Pack
Filmproduktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RA T PA-CK
som varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for
prioritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014.
Ved afgørelsen skal der foretages en samlet vurdering af, om alle de frem-lagte
bilag vedrørende ibrugtagningen af ordmærkerne ”Rat Pack” og ” Rat Pack
Filmproduktion ” samt figurmærket
(samlet benævnet ”varemærket RA T PACK”) udgør til-
strækkelig dokumentation for , at Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en
varemærkeret forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390 RA TPAC
<w>. Det gøres gældende, at dette gælder uanset om og i hvilket
23
omfang, Ankenævnet måtte have vægtet dokumentationen i forbindelse med
afsigelsen af den kendelse, der er genstand for sagen.
Det gøres gældende, at bestanddelen ”Filmproduktion” i hovedinterveni-entens
selskabsnavn og varemærke er beskrivende for den tjenesteydelse, som er
relevant for sagen, nemlig filmproduktion. Dermed skal der ses bort fra denne
bestanddel ved vurdering af både, hvorvidt hovedintervenienten ved brug har
stiftet en rettighed til varemærket RA T PACK for filmproduk-tion i Danmark , og
hvorvidt der er risiko for forveksling med mellem va-remærkerne RA T PACK og
RATPAC efter den tidligere varemærkelovs § 4, stk. 1, nr . 2 og § 15, stk. 4, nr . 2.
2.3. Hovedintervenientens har stiftet en var emærker et ved ibrugtag-
ning af var emærket RA T PACK for filmpr oduktion forud for pri-
oritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w>
2.3.1. Gener elt om kravene til ibrugtagning
De relevante kriterier følger af den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2. Det
skal derfor vurderes, om der forud for prioritetsdatoen for VR 2015 02390
RATPAC <w> er sket en ibrugtagning af varemærket RA T PACK her i landet for
den relevante tjenesteydelse filmproduktion, og om varemær -ket på dette
tidspunkt vedvarende blev brugt for denne tjenesteydelse.
Varemærket RA T PACK har ubestridt et iboende særpræg for filmproduk-tion.
Derfor kan der ikke stilles de samme krav til dokumentationen for ibrugtagning
af varemærket i henhold til den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2, som
der skal stilles til dokumentation for opnåelse af særpræg gennem
ibrugtagningen efter varemærkelovens § 3, stk. 3.
Det gøres derfor overordnet gældende, at varemærkeretten til RA T PACK skal
anses for stiftet allerede den første gang, der er gjort en reel brug af va-remærket
over for omsætningskredsen på en måde, som kan betegnes som almindelig
varemærkemæssig brug i branchen, og som medfører , at om-sætningskredsen
har fået kendskab til varemærket.
Det gøres i den forbindelse gældende, at filmproduktionsvirksomhed kun
sjældent markedsføres på anden måde end i forbindelse med markedsfø-ringen
af de film, der er produceret. Filmproduktionsvirksomhedens navn og
varemærke markedsføres derfor som regel kun i forbindelse med udgi-velse,
markedsføring, salg, fremvisning og anden omtale af de film, der er
producereret.
Kravene til at etablere en varemærkeret gennem ibrugtagning er i praksis
beskedne, idet der ikke stilles krav om, at den brug, der er gjort af vare-mærket,
skal være af betydeligt omfang, hverken i henseende til volumen eller geografisk
område.
24
2.3.2. Hovedintervenientens har dokumenteret ibrugtagning af RAT
PACK som varemærke for filmproduktion
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation for
ibrugtagningen af varemærket RAT PACK kan sammenfattende kategori-seres
som følger:
<anonym>Dokumentation vedrørende Rat Pack Filmproduktion GmbHs. herunder</anonym>
samarbejdspartneres; egen brug af varemærket RAT PACK:
Brug af varemærket RAT PACK på DVD-covers distribueret i Dan-
mark: bilag 5.10, 5.11,5.24,5.34,5.44 0g 5.45
Brug af varemærket RAT PACK på filmplakater: bilag 7.73 og 7.74
Brug af varemærket RAT PACK i indledningen af film distribueret i
Danmark: bilag 5.12,5.25,5.35 og 5.46
Dokumentationen vedrørende omfanget af brugen af varemærket RAI
PACK:
Solgte biografbilletter: bilag 5.15 og 7.64 (vedrører Danmark), 5.27
og 5.37 (vedrører Tyskland og Østrig)
Omsætning på salg af DVDer i Danmark: bilag 5.23,5.33 0g 5.43
Trykte danske udgaver af DVD-covers: bilag 5.48
Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier rettet mod
Danmark: bilag 5.21, 5.22, 5.31, 5.32, 5.41 og 5.42
Brug af varemærket RAT PACK i internationale medier; som er til-
gængelige fra Danmark: bilag 5.8, 7.77, 7.79, 7.80 og 7.82
Omtale af varemærket RAT PACK i artikler i danske medier: bilag
5.6,5.7, 5.17,5.28 0g 5.38
Distribution af DVD'er via danske biblioteker 5.49 - 5.54 og 7.76
samt bilag Adc. A, som viser en oversigt over minimum antal udlån
af DVDerne, der er sket via danske biblioteker i perioden 1.januar
2009 " 16.juni 2014 (mindst 1.075 eksemplarer af filmene Bølgen og
Krokodillebanden 1 ~ 3).
Dokumentation som ikke direkte viser brugen af varemærket RAT PACK
men som understøtter den øvrige dokumentation for ibrugtagning af va-
remærket:
Dokumentation for distributionskanaler for DVDer: bilag 5.19,5.20,
5.29,5.30,5.39 og 5.40
Distributionsaftaler: bilag 5.13,5.14,5.26, 5.36,5.39,5.40 og 5.47
Dokumentation for adgang til streaming via danske hjemmesider: bilag
7.66 - 7.69
Omtaler af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH og
tildelte priser: bilag 5.18, 7.70, 7.71, 7.78 og 7.81
Brug af film produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH som
undervisningsmateriale: bilag 7.72 og 7.75
Det gøres med henvisning til den fremlagte dokumentation overordnet
gældende; at omsætningskredsen har haft mulighed for at gøre sig bekendt
25
med, at de af sagen omhandlede film er produceret af hovedintervenienten. Det
gøres derfor gældende, at kriteriet i den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 3
er opfyldt, idet varemærket RA T PACK er brugt i overens-stemmelse med
varemærkets grundlæggende funktion, som er at angive oprindelsen af de
tjenesteydelser , som markedsføres under varemærket (oprindelsesfunktionen).
Det gøres gældende, at også den brug, som ikke er sket ved direkte autori-sation
fra Rat Pack Filmproduktion GmbH , fx gennem omtaler i artikler og andre
medier , udgør relevant dokumentation for stiftelse af retten til RA T PACK
gennem ibrugtagning.
Med den konsekvente anvendelse af det beskrivende ord ”Filmproduk-tion” i
forlængelse af den særprægede del af Rat Pack Filmproduktion Gm-bH’ s mærke
RAT PACK, har det stået klart for omsætningskredsen, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH har produceret de omhandlede film.
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser dermed
samlet, at der er gjort brug af RA T PACK som varemærke her i landet i
overensstemmelse med mærkets oprindelsesfunktion forud for prioritetsdatoen
for VR 2015 02390 RA TPAC <w>.
2.3.3. Brugen af var emærket RA T PACK har vær et vedvar ende
Den af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagte dokumentation viser , at der er
gjort vedvarende brug af varemærket RA T PACK i Danmark i ca. 6 år fra
udgivelsen af filmen ”Bølgen” /”Die W elle” i 2008 indtil prioritetsda-toen for
VR 2015 02390 RA TPAC <w>.
Det gøres gældende, at retten til et ibrugtaget varemærke kun kan bortfal-de,
hvis brugen er ophørt definitivt. I den relevante periode, som Rat Pack
Filmproduktion GmbH har dokumenteret brug af varemærket RA T PACK for , er
der sket en kontinuerlig brug ved bl.a. fremvisning af film i biografer og løbende
salg og udlån af DVD’er og lancering af nye film på det danske marked. Der har
således på intet tidspunkt været et ophør , endsige et defi-nitivt ophør , i brugen af
varemærket i Danmark .
2.3.4. Brugen af var emærket RA T PACK er sket i et omfang, der er af
mere end lokalt afgrænset karakter
Kravet om brug af varemærket i et omfang, der er af mere end lokalt af-grænset
karakter , er det eneste krav i den nugældende varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 3 til
det kvantitative omfang af brugen af varemærket. Kravet fandtes dog ikke i den
udgave af varemærkeloven, som var i kraft på prio-ritetsdagen for VR 2015
02390 RA TPAC <w>, jf. den tidligere varemærke-lovs § 3, stk. 1, nr . 2.
26
Uanset dette gøres det gældende, at brugen af varemærket RA T PACK er sket i
et omfang, der er mere end lokalt afgrænset karakter .
Det fremgår eksempelvis af bilag 7.65, at filmen ”Bølgen” /”Die W elle” blev
afspillet i biografer i de fire største byer i Danmark (København , Odense ,
Aarhus og Aalbor g).
Også af oversigten over bibliotekernes udlån af DVD’erne med filmene
produceret af Rat Pack Filmproduktion GmbH fremlagt som bilag Adc. A
fremgår det, at distributionen har været landsdækkende.
Dertil kommer , at de medier , som har omtalt filmene og gengivet vare-mærket
RAT PACK i samme forbindelse, har haft en landsdækkende ud-bredelse.
4. Hovedintervenientens brug af var emærket RA TPAC <w> for
” produktion og distribution af fjernsynspr ogrammer og film” og
”finansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af ho-
vedintervenientens r ettigheder til var emærket RA T PACK
Hvis retten finder , at Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en ret til
varemærket RA T PACK for filmproduktion i Danmark , giver stiftelsen Rat Pack
Filmproduktion GmbH en eneret, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1.
Eneretten omfatter tegn, der er identiske med varemærket og anvendes i
forbindelse med ydelser , som er identiske med dem, for hvilke varemærket er
beskyttet, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 1 samt tegn, som er identi-ske med
eller ligner varemærket, og ydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der
er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med
varemærket, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2.
Som følge af den lydmæssige og begrebsmæssige identitet samt den høje grad af
visuel lighed mellem varemærkerne RA T PACK og RA TPAC, gøres det
gældende, at der er en meget høj grad af lighed mellem varemærkerne.
Eftersom ydelsen ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” ,
som er omfattet af VR 2015 02390 RA TPAC <w>, er identisk med ydelsen
filmproduktion, som Rat Pack Filmproduktion GmbH har stiftet en
varemærkeret for , vil brugen af varemærket RA TPAC <w> for ”produktion og
distribution af fjernsynsprogrammer og film” udgøre en krænkelse af Rat Pack
Filmproduktion GmbHs rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 1,
subsidiært § 4, stk. 2, nr . 2.
Det gøres dertil gældende, at ”finansiering af spillefilm” , som er omfattet af VR
2015 02390 RA TPAC <w>, er ligeartet med ydelsen filmproduktion.
Det bemærkes, at klassificeringen af ”finansiering af spillefilm” i klasse 36 i en
anden klasse i Niceklassifikationen end filmproduktion i klasse 41 ikke
27
er afgørende for vurderingen af ligheden mellem ydelserne. Det afgørende er , at
finansiering af spillefilm i sagens natur vil indebære en finansiering af
filmproduktion. Der er dermed tale om to ydelser , som i praksis er afhæn-gige af
hinanden, dvs. komplementerende, og ydelserne leveres inden for den samme
branche, nemlig filmbranchen. Dertil kommer , at virksomhe-der , som står bag
henholdsvis finansieringen af spillefilm og produktionen af spillefilm, typisk
begge vil blive markedsført over for den samme kun-dekreds i forbindelse med
markedsføringen af en spillefilm.
Det gøres derfor gældende, at kunderne vil kunne forveksle varemærkerne RA T
PACK og RA TPAC, eller antage at der er en forbindelse mellem disse
varemærker , hvis varemærket RA TPAC bliver anvendt i forbindelse med
finansiering af spillefilm.
Brugen af varemærket RA TPAC <w> for ”finansiering af spillefilm” vil der -for
udgøre en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s rettigheder efter
varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2.
Ratpac Entertainment, LLC har gjort gældende, at Ankenævnet har afvist
hovedintervenientens indsigelse med hensyn til de i klasse 36 omhandlede
tjenesteydelser , herunder anbringendet om at disse tjenesteydelser skulle være
ligeartede med ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i
klasse 41. Denne opfattelse er imidlertid ikke korrekt, idet Rat Pack
Filmproduktion GmbH’ s oprindelige indsigelse mod VR 2015 02390
RATPAC <w> alene rettede sig mod tjenesteydelserne i klasse 41, jf. indsi-
gelse af 17. december 2015 (bilag Adc. B). Som følge heraf har hverken Pa-tent-
og Varemærkestyrelsen eller Ankenævnet , som påstået af Ratpac En-tertainment
LLC , taget stilling til spør gsmålet om lighed mellem tjenestey-delserne i
henholdsvis klasse 36 og klasse 41, og der er derfor ikke af den grund grundlag
for at afvise hovedintervenientens anbringende.
2.5. Hovedintervenientens kendetegn udgør en hindring for r egistr e-
ring og brug af var emærket RA TPAC
Hvis retten, trods indholdet af de fremlagte bilag, ikke finder det doku-menteret,
at sagsøger har etableret en varemærkeret til RA T PACK, gøres det subsidiært
gældende, at sagsøger har dokumenteret, at betegnelsen RA T PACK er taget i
brug på en sådan måde, at der er stiftet en kende-tegnsretlig adkomst for
sagsøger til denne betegnelse, som udgør en hin-dring for registrering af VR
2015 02390 RA TPAC <w>, jf. den tidligere va-remærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2 og
markedsføringslovens § 22.
2.6. Hovedintervenientens selskabsnavn udgør en hindring for r egi-
strering og brug af var emærket RA TPAC
Hovedintervenienten har anvendt selskabsnavnet Rat Pack Filmproduktion
GmbH i Danmark for filmproduktion i hvert fald siden 2008, jf. bl.a. un-derbilag
bilag 5.5 og 7.64. Denne brug må i medfør af det ovenfor anførte
28
anses for at have været kontinuerlig og vedvarende frem til prioritetsdato-en for
VR 2015 02390 RA TPAC <w>.
Eftersom hovedintervenienten har anvendt sit virksomhedsnavn i Dan-mark til
identifikation af hovedintervenientens ydelser over for kunder og
samarbejdspartnere, skal indehavers varemærke nægtes registrering i klas-se 36
for finansiering af spillefilm og klasse 41 for produktion og distribu-tion af
fjernsynsprogrammer og film, jf. den tidligere varemærkelovs § 14, nr . 4,
ligesom brugen af varemærket RA TPAC vil krænke hovedinterveni-entens
rettigheder .
3. Konklusion
På grundlag af de fremlagte bilag gøres det gældende, at Rat Pack Film-
produktion GmbH har dokumenteret at have stiftet en ret til RA T PACK som
varemærke, kendetegn og/eller selskabsnavn i Danmark forud for pri-
oritetsdatoen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> den 17. juni 2014.
Eftersom der er en høj grad af mærkelighed mellem varemærkerne RA T PACK
og RA TPAC samt identitet mellem på den ene side filmproduktion, som
varemærket RA T PACK er ibrugtaget for og på den anden side ydel-sen
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41, som
VR 2015 02390 RA TPAC <w> foreløbigt er registreret for , skal VR 2015 02390
RATPAC <w> nægtes endelig registrering for disse ydelser , jf. den tidligere
varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2, jf. § 3, stk. 1, nr . 2. Ankenæv-net skal derfor
have medhold i sin frifindelsespåstand.
Af samme grunde skal RatPac Entertainment, LLC anerkende, at Rat Pack
Filmproduktion GmbH forud for prioritetsdagen for varemærke VR 2015 02390
RATPAC <w> har stiftet en ret til varemærket RA T PACK for film-produktion i
Danmark , ligesom RatPac Entertainment, LLC skal anerken-de, at brug af
varemærket RA TPAC i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack
Filmproduktion GmbH’ s varemærkerettigheder , jf. varemærkelovens § 4, stk. 2,
nr. 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1, nr . 2.
Som følge af at ”finansiering af spillefilm” er ligeartet med produktion af
spillefilm, og at ydelserne komplementerer hinanden, gøres det gældende, at der
er risiko for forveksling, hvis RatPac Entertainent, LLC gør brug af varemærket
RATPAC i Danmark for denne ydelse. RatPac Entertainment, LLC skal derfor
anerkende at brug af varemærket RA TPAC for finansiering af spillefilm i
Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmproduktion GmbH’ s rettigheder ,
jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr . 2, jf. den tidligere varemærkelovs § 3, stk. 1,
nr. 2. …”
Rettens begrundelse og r esultat
29
Denne sag angår prøvelse af kendelse af 8. april 2021 fra Ankenævnet for
Patenter og V aremærker , hvor registrering af ordmærket ”RA TPAC” for
”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” i klasse 41 blev
nægtet under henvisning til, at Rat Pack GmbH havde dokumenteret
varemærkemæssig brug af ”Rat Pack” for ”filmproduktion” forud for
prioritetsdagen for RatPac Entertainments foreløbige varemærkeregistrering,
jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 4, nr . 2.
Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen i
Ankenævnets afgørelse, mens tilsidesættelse af skønsmæssige vurderinger
forudsætter et sikkert grundlag, jf. herved Højesterets dom af 27. november
2019 trykt i UfR 2020.524. Rettens prøvelse intensiveres ikke som følge af, at
det fremgår af Ankenævnets afgørelse, at Ankenævnet i en tidligere afgørelse i
samme sag havde begået en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl. Det samme
gælder for det forhold, at Ankenævnet tidligere var kommet til et andet resultat
på et andet faktuelt grundlag.
Spørgsmålet om, hvorvidt Rat Pack GmbH havde stiftet varemærkeret ved
brug af ”Rat Pack” for filmproduktion forud for prioritetsdagen den 17. juni
2014, beror på en konkret helhedsvurdering af samtlige relevante faktorer ,
hvor det afgørende er , om den skete brug af mærket i kvalitativ og kvantitativ
henseende samlet set har ført til en tilstrækkelig ef fektiv ibrugtagning som
varemærke over for den relevante omsætningskreds.
Retten finder , at Ankenævnet i sin afgørelse af 8. april 2021 har foretaget en
bedømmelse af sagen inden for den angivne retlige ramme under inddragelse
af de relevante og fornødne faktiske oplysninger , og retten finder ikke, at der
er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering
af spør gsmålet om ibrugtagning efter den dagældende varemærkelovs § 3, stk.
1, nr. 2, som nævnet har foretaget.
På den anførte baggrund frifinder retten Ankenævnet for Patenter og
Varemærker og tager Rat Pack GmbH’ s påstand 1 til følge.
For så vidt angår Rat Pack GmbH’ s påstand 2, finder retten, at Rat Pack
GmbH som hovedintervenient har en selvstændig retlig interesse i
pådømmelse af på-stand 2. Da det endvidere kan lægges til grund som
ubestridt, at der foreligger en risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 4,
stk. 2, nr . 2, tages påstanden til følge.
Det samlede resultat bliver herefter , at Ankenævnet frifindes, og at Rat Pack
GmbH’ s påstand 1 og 2 tages til følge.
30
Efter sagens udfald skal RatPac Entertainment betale sagsomkostninger til
Ankenævnet og Rat Pack GmbH . Sagsomkostningerne til Ankenævnet
fastsættes efter sagens karakter , omfang og forløb til 25.000 kr . inkl. moms,
som angår udgifter til advokatbistand. Sagsomkostningerne til Rat Pack GmbH
fastsættes på samme grundlag til 25.000 kr . inkl. moms.
THI KENDES FOR RET :
Ankenævnet for Patenter og V aremærker frifindes.
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at Rat Pack Filmproduktion
GmbH forud for prioritetsdagen for VR 2015 02390 RA TPAC <w> har stiftet
en ret til varemærket RA T PACK for filmproduktion i Danmark .
RatPac Entertainment, LLC skal anerkende, at brug af varemærket RA TPAC
<w> for ”produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film” og ”fi-
nansiering af spillefilm” i Danmark udgør en krænkelse af Rat Pack Filmpro-
duktion GmbH’ s rettigheder til varemærket RA T PACK.
RatPac Entertainment, LLC skal i sagsomkostninger betale 25.000 kr . inkl.
moms til Ankenævnet for Patenter og V aremærker og 25.000 kr . inkl. moms til
Rat Pack Filmproduktion GmbH .
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens
§ 8 a. | 73,111 | 73,437 |
|||
149 | Tiltale for bl.a. røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem, og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 21 og § 245, stk... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-3038/2021-HER | Nævningesag | 1. instans | 40/21 | Forbrydelser mod offentlig myndighed;
Formueforbrydelser;
Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Ditte Schou-Christensen; | 4100-73251-00005-21 | /
Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri i Område
Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri og grov vold begået i januar 2021 mod en
familie på familiens bopæl i Område. To af de tiltalte blev tillige fundet skyldig i ulovlig tvang
og frihedsberøvelse begået op til røveriet mod den tredje tiltalte.
Sagsnummer: 3038/2021
Sagen kort fortalt
De tre mænd – herefter angivet T1, T2 og T3 – var tiltalt for at være trængt ind på familiens bopæl i
Område, maskeret og bevæbnet med bat og bordben, hvorefter de tiltalte slog på diverse inventar og
slog den mandlige beboer – herefter angivet F1 - flere gange i hovedet og på kroppen med de
medbragte slagvåben, ligesom den ene tiltalte slog mod hovedet på den kvindelige beboer – heref-ter
angivet F2 -, hvorefter de tiltalte forlod stedet uden økonomisk vinding, idet F1 satte sig til mod-
værge.
T1 og T2 var tillige tiltalt for forud for hjemmerøveriet at have begået ulovlig tvang og langvarig fri-
hedsberøvelse mod T3 ved at have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde
sig i et hundebur i lange perioder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke sin urin, blev
bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en palet-kniv.
T1 og T2 erkendte at have begået ulovlig tvang mod T3, ligesom de erkendte, at T3 i perioder var
blevet frihedsberøvet ved at være blevet tvunget til at opholde sig i et hundebur. De nægtede dog at
have tvunget T3 til at drikke sin egen urin, ligesom de nægtede at have stukket ham med et ko-
steskaft. Under hovedforhandlingen kom det frem, at T1 og T2 under tvang tillige havde klippet T3’s
hår af. T1 og T2 forklarede for retten, at T3 havde boet hos T1 i en periode, hvor T1 havde betalt for
mad og alkohol for T3. T1 og T2 forklarede, at T1 havde opført sig som et fjols og spillet fandango i
forbindelse med, at T1 opkrævede T3 et beløb for husleje, mad, alkohol mv. De friheds-berøvede
herefter af flere omgange T3 i et hundebur. Der blev i forbindelse med sagen tillige fore-vist
videomateriale, som dokumenterede dele af den mishandling, som T3 havde været udsat for.
T1 og T2 forklarede om røveriet, at det var meningen, at de skulle inddrive narkogæld for T3 hos en
enlig mand, men at de ved en fejl endte hos familien i Område, idet de ikke var opmærksomme på, at
der på GoogleMaps var flere adresser af samme navn. De forklarede tillige, at de forlod hjem-met i
Område, så snart de blev opmærksomme på fejlen. T3 forklarede, at han i forlængelse af friheds-
berøvelsen var blevet tvunget til at deltage i røveriet, og at det aldrig havde været på tale, at de skulle
inddrive en narkogæld. De tiltalte gjorde under sagen gældende, at de frivilligt var tilbage-trådt fra
røveri, da det gik op for dem, at de var brudt ind det forkerte sted.
/
F1 forklarede om røveriet, at han den pågældende aften åbnede hoveddøren, idet han hørte ban-ken
på døren. Tre maskerede mænd med baseballbat og bordben trængte herefter ind i huset, slog ham
flere gange i hovedet med battet og råbte, at de ville slå ham ihjel. Han flygtede herefter ind gennem
en glasdør til køkkenalerummet, hvor han forsøgte at holde døren, så gerningsmæn-dene ikke kunne
komme ind til hans kone og tre børn, som befandt sig i køkkenalerummet. Hans børn flygtede ned ad
gangen, mens gerningsmændene brød gennem glasdøren. To af gernings-mændene begyndte
herefter med bat og bordben at smadre husets inventar og slog ham flere gange på overkroppen. Det
lykkedes, ved at smide en pålægsmaskine efter en af gerningsmæn-dene, at flygte ud af huset, hvor
han ved at holde hoveddøren, forsøgte at give sin familie længere tid til at flygte.
F2 forklarede om røveriet, at hun opholdt sig i køkkenalerummet og læste lektier med sin søn, da tre
maskerede gerningsmænd brød ind i deres hjem. Hendes mand, F1, forsøgte at holde ger-
ningsmændene tilbage, mens deres børn flygtede ned ad gangen. Den ene gerningsmand løb ef-ter
hende og beordrede hende til at sætte sig, hvilket hun gjorde. Gerningsmanden gennemgik her-efter
hektisk husets værelser, mens han smadrede løs på forskelligt inventar. På et tidspunkt gik
gerningsmanden ind på hendes søns værelse, hvor han smadrede på et legehus. Hun frygtede, at
sønnen gemte sig i legehuset og bevægede sig herefter ned ad gangen. Gerningsmanden kom
herefter tilbage og slog mod hendes hoved, hvilket hun afværgede med armen, hvorefter hun blev
ramt på armen.
F1 forklarede, at han i forbindelse med røveriet havde fået revet en muskel over, men at de psyki-ske
skader havde været betydeligt større og medført, at han ikke siden røveriet, havde været i stand til at
arbejde. Han havde under røveriet frygtet for sit liv. F2 forklarede, at hun havde været sygemeldt i en
længere periode, og at hun havde brækket flere knogler i hånden.
Dommens resultat
Retten fandt det bevist, at T1 og T2 var skyldig i ulovlig tvang og langvarig frihedsberøvelse ved at
have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange peri-
oder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke urin, blev bundet på hænderne, iført et
hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en paletkniv. Retten lagde ved skyldkendel-sen
vægt på de tiltaltes forklaring om forholdet samt det foreviste videomateriale.
Retten fandt det tillige bevist, at T1, T2 og T3 var skyldige i et egentligt hjemmerøveri og fandt, at de
tiltalte i hvert fald, da de trådte ind i huset, var klar over, at de ikke befandt sig hos en enlig mand,
men hos en familie, idet der foran huset stod to biler, og idet der i gangen bl.a. var mange par sko og
legetøj.
T1 blev derudover fundet skyldig i dokumentfalsk, besiddelse af skunk til eget forbrug, besiddelse
/
af en økse og flugt fra afsoning. T3 blev derudover fundet skyldig i hærværk og for at have nægtet at
oplyse sine generalier til politiet.
Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraffen til 5 års fængsel til T3.
Der var 11 stemmer for at fastsætte straffen til 6 års fængsel og 1 stemme for at fastsætte straffen til
7 års fængsel til T2. Der var 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder, 5
stemmer for at fastsættes straffen til fængsel i 7 år og 1 stemme for at fastsætte straf-fen til 8 års
fængsel til T1.
Straffen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 5 års
fængsel til T3, 6 års fængsel til T2 og 6 år og 6 måneders fængsel til T1.
Retten lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på karakteren og grovheden af røveriforsøget, her-
under at det var planlagt, blev begået i forening under anvendelse af maskering ved indtrængen i en
børnefamilies hjem under anvendelse af grov vold i form af slag med slagvåben. Det blev der-udover
tillagt vægt, at forsøget først blev afbrudt på et sent stadie i forbindelse med, at F1 gjorde modstand,
og efter at de tiltalte allerede havde ødelagt værdier af betydelig værdi og påført de for-urettede
alvorlige fysiske og psykiske skader. Det blev derudover tillagt betydning, at alle de tiltalte tidligere var
straffet for bl.a. vold og trusler. For T1 blev det tillagt betydning, at han i forbindelse med forholdene
var under flygt fra afsoning for en tidligere dom for røveri.
I relation til den ulovlige tvang og frihedsberøvelse blev der lagt vægt på karakteren og grovheden,
herunder længden af frihedsberøvelsen.
De tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 4. november 2021 af et nævningeting. | Tre mænd fundet skyldig i egentligt hjemmerøveri i <anonym>Umrade</anonym>
Tre mænd fundet skyldig i egentligt h' pmmerøveri og grov vold begået i januar 2021 mod en <anonym>IJe</anonym>
familie på familiens bopæl i <anonym>Område</anonym> I0 af de tiltalte blev tillige fundet skyldig i ulovlig tvang
og frihedsberøvelse begået op til røveriet mod den tredje tiltalte.
Sagsnummer: 3038/2021
Sagen kort fortalt
De tre mænd _ herefter angivet TI, T2 og T3 - var tiltalt for at være trængt ind på familiens bopæl i
<anonym>Område</anonym> maskeret og bevæbnet med bat og bordben, hvorefter de tiltalte slog på diverse inventar og
slog den mandlige beboer ~ herefter angivet Fl flere gange i hovedet 0g på kroppen med de
medbragte slagvåben; ligesom den ene tiltalte slog mod hovedet på den kvindelige beboer heref-ter
angivet F2 hvorefter de tiltalte forlod stedet uden økonomisk vinding; idet Fl satte sig til mod-
værge.
T1 og T2 var tillige tiltalt for forud for hjemmerøveriet at have begået ulovlig tvang og langvarig fri-
hedsberøvelse mod T3 ved at have slået T3 hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde
sig i et hundebur i lange perioder; ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat; drikke sin urin; blev
bundet på hænderne, iført et hundehalsbånd; ligesom han blev forsøgt stukket med en palet-kniv.
T1 og T2 erkendte at have begået ulovlig tvang mod T3, ligesom de erkendte; at T3 i perioder var
blevet frihedsberøvet ved at være blevet tvunget til at opholde sig et hundebur. De nægtede dog at
have tvunget T3 til at drikke sin egen urin, ligesom de nægtede at have stukket ham med et ko-
steskaft. Under hovedforhandlingen kom det frem; at T1 og T2 under tvang tillige havde klippet T3's
hår af. T1 og T2 forklarede for retten, at T3 havde boet hos T1 i en periode; hvor T1 havde betalt for
mad og alkohol for T3. T1 og T2 forklarede; at T1 havde opført sig som et fjols og spillet fandango i
forbindelse med, at T1 opkrævede T3 et beløb for husleje; mad, alkohol mv. De friheds-berøvede
herefter af flere omgange T3 i et hundebur. Der blev forbindelse med sagen tillige fore-vist
videomateriale; som dokumenterede dele af den mishandling; som T3 havde været udsat for.
T1 og T2 forklarede om røveriet; at det var meningen; at de skulle inddrive narkogæld for T3 hos en
enlig mand; men at de ved en fejl endte hos familien i <anonym>Område</anonym> idet de ikke var opmærksomme på, at
der på GoogleMaps var flere adresser af samme navn. De forklarede tillige; at de forlod hjem-met i
<anonym>Område</anonym> så snart de blev opmærksomme på fejlen. T3 forklarede; at han forlængelse af friheds-
berøvelsen var blevet tvunget til at deltage røveriet; 0g at det aldrig havde været på tale; at de skulle
inddrive en narkogæld. De tiltalte gjorde under sagen gældende; at de frivilligt var tilbage-trådt fra
røveri; da det gik op for dem, at de var brudt ind det forkerte sted.
/
F1 forklarede om røveriet, at han den pågældende aften åbnede hoveddøren, idet han hørte ban-ken
på døren. T re maskerede mænd med baseballbat og bordben trængte herefter ind i huset, slog ham
flere gange i hovedet med battet og råbte, at de ville slå ham ihjel. Han flygtede herefter ind gennem
en glasdør til køkkenalerummet, hvor han forsøgte at holde døren, så gerningsmæn-dene ikke kunne
komme ind til hans kone og tre børn, som befandt sig i køkkenalerummet. Hans børn flygtede ned ad
gangen, mens gerningsmændene brød gennem glasdøren. T o af gernings-mændene begyndte
herefter med bat og bordben at smadre husets inventar og slog ham flere gange på overkroppen. Det
lykkedes, ved at smide en pålægsmaskine efter en af gerningsmæn-dene, at flygte ud af huset, hvor
han ved at holde hoveddøren, forsøgte at give sin familie længere tid til at flygte.
F2 forklarede om røveriet, at hun opholdt sig i køkkenalerummet og læste lektier med sin søn, da tre
maskerede gerningsmænd brød ind i deres hjem. Hendes mand, F1, forsøgte at holde ger-
ningsmændene tilbage, mens deres børn flygtede ned ad gangen. Den ene gerningsmand løb ef-ter
hende og beordrede hende til at sætte sig, hvilket hun gjorde. Gerningsmanden gennemgik her-efter
hektisk husets værelser , mens han smadrede løs på forskelligt inventar . På et tidspunkt gik
gerningsmanden ind på hendes søns værelse, hvor han smadrede på et legehus. Hun frygtede, at
sønnen gemte sig i legehuset og bevægede sig herefter ned ad gangen. Gerningsmanden kom
herefter tilbage og slog mod hendes hoved, hvilket hun afværgede med armen, hvorefter hun blev
ramt på armen.
F1 forklarede, at han i forbindelse med røveriet havde fået revet en muskel over , men at de psyki-ske
skader havde været betydeligt større og medført, at han ikke siden røveriet, havde været i stand til at
arbejde. Han havde under røveriet frygtet for sit liv . F2 forklarede, at hun havde været sygemeldt i en
længere periode, og at hun havde brækket flere knogler i hånden.
Dommens r esultat
Retten fandt det bevist, at T1 og T2 var skyldig i ulovlig tvang og langvarig frihedsberøvelse ved at
have slået T3 i hovedet med knyttet hånd, tvunget ham til at opholde sig i et hundebur i lange peri-
oder, ligesom T3 blev tvunget til at spise en snotklat, drikke urin, blev bundet på hænderne, iført et
hundehalsbånd, ligesom han blev forsøgt stukket med en paletkniv . Retten lagde ved skyldkendel-sen
vægt på de tiltaltes forklaring om forholdet samt det foreviste videomateriale.
Retten fandt det tillige bevist, at T1, T2 og T3 var skyldige i et egentligt hjemmerøveri og fandt, at de
tiltalte i hvert fald, da de trådte ind i huset, var klar over , at de ikke befandt sig hos en enlig mand,
men hos en familie, idet der foran huset stod to biler , og idet der i gangen bl.a. var mange par sko og
legetøj.
T1 blev derudover fundet skyldig i dokumentfalsk, besiddelse af skunk til eget forbrug, besiddelse
/
af en økse og flugt fra afsoning. T3 blev derudover fundet skyldig i hærværk og for at have nægtet at
oplyse sine generalier til politiet.
Nævningetinget var med 12 stemmer enige om at fastsætte fængselsstraf fen til 5 års fængsel til T3.
Der var 1 1 stemmer for at fastsætte straf fen til 6 års fængsel og 1 stemme for at fastsætte straf fen til
7 års fængsel til T2. Der var 6 stemmer for at fastsætte straf fen til fængsel i 6 år og 6 måneder , 5
stemmer for at fastsættes straf fen til fængsel i 7 år og 1 stemme for at fastsætte straf-fen til 8 års
fængsel til T1.
Straf fen blev herefter i overensstemmelse med resultatet af stemmeafgivningen fastsat til 5 års
fængsel til T3, 6 års fængsel til T2 og 6 år og 6 måneders fængsel til T1.
Retten lagde ved strafudmålingen navnlig vægt på karakteren og grovheden af røveriforsøget, her-
under at det var planlagt, blev begået i forening under anvendelse af maskering ved indtrængen i en
børnefamilies hjem under anvendelse af grov vold i form af slag med slagvåben. Det blev der-udover
tillagt vægt, at forsøget først blev afbrudt på et sent stadie i forbindelse med, at F1 gjorde modstand,
og efter at de tiltalte allerede havde ødelagt værdier af betydelig værdi og påført de for-urettede
alvorlige fysiske og psykiske skader . Det blev derudover tillagt betydning, at alle de tiltalte tidligere var
straffet for bl.a. vold og trusler . For T1 blev det tillagt betydning, at han i forbindelse med forholdene
var under flygt fra afsoning for en tidligere dom for røveri.
I relation til den ulovlige tvang og frihedsberøvelse blev der lagt vægt på karakteren og grovheden,
herunder længden af frihedsberøvelsen.
De tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 4. november 2021 af et nævningeting. | 7,593 | 7,665 |
|||||
150 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf.... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Københavns Byret | SS-5534/2021-KBH | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 92/21 | Færdsel;
Liv og legeme; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Forsvarer - Mette Maria Lorenzen; | Nej | 0100-70319-00015-21 | Corona; | /
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DB 0100-70319-00015-21
D O M
afsagt den 8. april 2021 i sag
SS 1-5534/2021
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 25. februar 2021. Berigtiget anklageskrift er
dateret den 18. marts 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. marts
2021.
Tiltalte er tiltalt for
1- 2.
overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1,
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens
§ 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81d, stk. 1, og stk. 4.,
ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og ca. kl. 20.00 på
Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard i København, under deltagelse i
en demonstration, med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epide-
mien i Danmark, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forstå-
else med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgernings-mænd,
at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offent-ligt sted,
ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen, hvem det påhviler
at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførel-sen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have ud-øvet
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte, ca. kl 19.45 i
krydset H.C Andersens Boulevard / Jernbanegade i København, tændte og
kastede et kanonslag mod en patruljevogn, hvori flere uniformere-de betjente
netop var steget ind, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse, tilråb og adfærd
deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet
kanonslag, fyrværkeri, dåser, sten, fakler, cykler og flasker til følge, alt hvorved
flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibe-tjente blev ramt af
genstande.
Std 75327
/
side 2
3.
overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1,
ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 at have ført personbil med Reg. nr. 1 frem
mod rødt lys i krydset Stormgade/Frederiks-holms Kanal i København.
4.
overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1
ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 at have ført den i forhold 3
angivne personbil, selvom han var frakendt førerretten.
5.
overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1
ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 ud for Stormgade 12 i København, un-der
afhøring som sigtet for kørsel frem for rødt lys og med forsæt til, at en u-
skyldig blev sigtet, dømt eller under givet strafferetlig forfølgelse for et straf-
bart forhold, at have oplyst at være Person.
6.
overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1
ved den 6. december 2018 ca. kl. 14.40 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad
Ågade i København, selvom han var frakendt førerretten.
7.
overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 55 a,
ved på samme tid og sted som angivet i forhold 6 at have ført den i forhold 6
angivne personbil, mens han benyttede håndholdt mobiltelefon.
8.
overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,
ved den 7. marts 2019 kl. 10.14 at have ført personbil med registreringsnum-
mer Reg. nr. 1 ad Østerbrogade ved Trianglen i København, selvom han var
frakendt førerretten.
9.
overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1,
ved den 13. december 2019 ca. kl. 10.45 at have ført personbil med Reg. nr. 2
ad Hillerødgade ud for nr. 151 i København med mindst 85 km/t, selvom
hastigheden i tættere bebygget område ikke må over-stige 50 km/t, hvilket
udgjorde en overskridelse på mere end 60% af tilladte hastighed.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde.
Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra-
/
side 3
kendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. §
126, stk. 1, nr. 9.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-2 og 8. Han har er-kendt
sig skyldig i forholdene 3-7 og 9. Han har påstået rettens mildeste dom.
Forsvareren har påstået, at det ikke skal tillades anklagemyndigheden at ænd-re
anklageskrift af 23. februar 2021 ved anklageskrift af 18. marts 2021, såle-des
at straffelovens § 81 d, stk. 4, citeres foruden § 81 d, stk. 1, som allerede var
citeret i anklageskrift af 23. februar 2021,
Anklagemyndigheden har fastholdt ændringen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1,
politikommissær Vidne 2 og politikommissær Vidne 3 og politiassistent Vidne
4,.
Tiltalte er blevet foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 10. ja-
nuar 2021:
"Anholdte erkendte sig delvis skyldig i forhold 2, idet anholdte dog nægter at
have kastet et kanonslag i retning af politiet, og nægtede sig skyldig i forhold 1.
Anholdte forklarede, at han var til demonstration i går aftes. Han tog dertil med
nogle kollegaer. Han vidste godt, hvad demonstrationen gik ud på. Han har set
noget om det på et Facebook-opslag. Han har ikke tidligere deltaget i
demonstrationer vedrørende samme emne. Han ankom nok kl. 19.15-19.20 til
Rådhuspladsen. Demonstrationen var på dette tidspunkt meget splittet, og det
meste af den befandt sig på den anden side af Rådhuspladsen. Der var
fyrværkeri og kanonslag over det hele. Det var en anderledes demonstration end
dem, der tidligere havde været vedrørende samme emne. Anholdte gik ikke væk
fra stedet på trods af, hvad han så. Han havde ikke på noget tids-punkt et
kanonslag i hånden. En person havde en pose med fyrværkeri. An-holdte fik en
genstand fra posen, som han tændte ild i. Der var tale om en jumping jack, som
drejer rundt på jorden og siger en lyd. Anholdte kastede den op i luften. Politiet
overfaldt ham med det samme, og de sagde, at han havde kastet fyrværkeriet
efter dem. Politiet var måske 20 meter fra anhold-te, da han kastede
fyrværkeriet op i luften. Anholdtes fyrværkeri ramte ikke nogen. Det nærmeste
politi, da han kastede fyrværkeriet var en mandskabs-vogn.
Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at det var på en vej, at han ka-
/
side 4
stede fyrværkeriet. Anholdte tror ikke, at der var nogen i mandskabsvognen"
Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret:
"Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende forhold 1-
2, at det er korrekt, at han deltog i demonstrationen. Han vidste, hvad den gik
ud på. Han havde læst om demonstrationen på Facebook, på et newsfeed.
Tiltalte er ikke enig i regeringens corona-politik og alle restriktionerne, så
derfor deltog han. Desuden var det på vejen hjem fra arbejdet til Bydel, hvor
han bor. Tiltalte arbejder som stilladsarbejder. Den pågældende dag havde han
været på en opgave i Charlottenlund og derefter tilbage i virksom-heden i
Hvidovre. Han kendte, før han blev anholdt, ikke ret meget til grup-pen Men in
Black. Han ved ikke, om det newsfeed, han så, var et opslag, de stod bag. Det
kan godt være, at han har "liket" noget fra Men in Black. Han liker meget
forskelligt. Han har først fået et egentlig kendskab til Men in Black, efter han
blev anholdt.
Tiltalte blev foreholdt forhold 1-2, bilag 12, side 5 og oplyste, at det er hans
facebookprofil. Foreholdt print fra Men in Blacks facebookside, samme bil-ag,
s. 6, opslag den 24. december 2020, og s. 7, visning af likes for samme side, har
han forklaret, at han godt kan se, at han har "liket" noget, men han kan ikke
huske, at han har "liket" et opslag fra den 24. december 2020.
Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 8, opslag af 19. december 2020.
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan se, om han har liket opslaget, men det
skal nok passe.
Foreholdt fra samme bilag, side 10, at han er medlem af gruppen Folkebevæ-
gelsen for Frihed, bekræftede han dette. Han er uenig i regeringens corona-
politik. Da han var på vej hjem, var der spærret for trafik ved Rådhuspladsen, så
han parkerede bilen ved Hovedbanegården. Han stødte til demonstrationen kl.
19.15-19.20 ved Vesterbrogade/H.C. Andersens Boulevard. Der var de-
monstration, politi og fyrværkeri. Det var ikke helt fredeligt. Der blev fyret
meget fyrværkeri af, og det var ikke Nytårsaften. Han så ikke, at fyrværkeri
blev rettet mod politiet. Han kiggede på demonstrationen fra hjørnet af Ve-
sterbrogade og HC Andersen Boulevard. En gut ved siden af ham havde en
pose med fyrværkeri, hvorfra han og en kammerat tog noget fyrværkeri. Til-
talte kendte ham ikke. Tiltalte tog også et stykke fyrværkeri og kastede det i en
retning, hvor han bestemt ikke mener, at der var noget politi, men der var en
tom Hollændervogn. Han mener, at politiet var ved et kryds i nærheden af
Rådhuspladsen, vejen hedder muligt Jernbanegade. Tiltalte kastede det fyr-
værkeri, han tog fra posen. Han ved ikke, hvad han kastede, men han mener
selv, at det var en Jumping Jack. En Jumping Jack snurrer rundt og lyser. Den
siger ikke som et kanonslag, men nærmere som et lidt større heksehyl. Han
kastede den op i luften hen mod midten af vejen, hvor andre også kaste-de
fyrværkeri. Han blev grebet af stemningen, det var impulsivt. Han fik lyst til at
være en dreng. Politiet var nok 50 meter væk fra ham, og det viste sig,
/
side 5
at de også var bag ham, for han blev anholdt lige efter, han havde smidt fyr-
værkeriet. Han blev anholdt kl. 19.45, så på det tidspunkt havde han været ved
demonstrationen i ca. 25 minutter. Demonstrationen foregik kun der, hvor han
blev anholdt. Men efter han var blevet anholdt, fornemmede han, at
demonstrationen bevægede sig væk fra Rådhuspladsen.
Han hørte ikke talerne inden demonstrationen, og han var ikke med på Strø-get.
Han var kun der, hvor han blev anholdt. Han havde sit arbejdstøj på og en trøje
over. Hans arbejdstøj er sort. Han havde snakket med kolleger om, at man blev
opfordret til at tage sort tøj på.
Anklageren afspillede videoklip af 9. januar 2021, bilag 8-1-1. Anklageren
oplyste, at optagelsen stammer fra tidsrummet omkring kl. 19.45.
Tiltalte forklarede, at han ikke kastede det kanonslag, der ses på videoen. Den
gruppevogn, han talte om tidligere, var 15-20 meter væk. Den, man ser på
videoen, er lige ved siden af fyrværkeriet. Han kan ikke genkende situatio-nen.
Han stod nok 50 meter længere nede mod Vesterbrogade. Han hørte nogle
beskeder på tysk og engelsk. Han undrede sig over, hvad der blev sagt, men det
giver mening nu, at det nok har været noget med, at man skulle for-lade
området. Han ved ikke, om folk forlod stedet, for han fokuserede mest på
politiet, fyrværkeriet og demonstranter. Han ved ikke, om nogen reagere-de på,
at han blev anholdt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke gør sig dybere
tanker om det, han "liker" på Facebook. Det kan være alt muligt, opslag med
hunde og katte, eller noget en ven har "liket".
Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at han kørte over for rødt den 28.
august 2018. Det er korrekt, at han kørte, selvom han var frakendt fører-retten.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han oplyste at være
Person. Person er hans bror. Han sagde det, fordi han ikke havde kørekort.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at det er korrekt, at han kørte som
anført den 6. december 2018, og at han benyttede håndholdt mobiltele-fon.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han var på arbejde den pågælden-de
dag. Han kørte ikke bilen, og han mener, at han ikke ejede den på det tids-
punkt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er korrekt, at han kørte med den
anførte overskridelse af hastigheden."
/
side 6
Politiassistent Vidne 1 har forklaret:
"...at han var på arbejde den pågældende dag. Han har været ansat i politiet i ca.
9 år. Han arbejder i operativ speciafdeling og desuden i civil anholdelse
forbindelse med uro f.eks. ved fodboldkampe. Han arbejder i civilt. Han og
hans kolleger observerer i miljøet for at afdække strafbare handlinger og fo-
retage anholdelser. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår han mødte på arbejde
den 9. januar 2021. De var først i områderne omkring Vester Voldgade, H.C.
Ørstedsparken og Strøget. De anholdt en person, der skød bomberør af mod
politiet på Rådhuspladsen og op ad Vester Voldgade. Situationen eskalerede
omkring det uniformerede politi. Det var meget voldsomt, da de var på Råd-
huspladsen/Vester Voldgade. Der var nok 60-70 personer, der var parat til at
slås mod politiet. De kastede dåser, sten, fyværkeri og en molotov cocktail.
Knytnævnerne var fremme. Det var folk, der var parate til at slås. Han havde
ikke oplevet det i det omfang før. Det var nok 30-40 minutter før denne epi-
sode. Demonstrationen flød lidt rundt og endte ved H.C. Andersens Boule-
vard/Rådhuspladsen. På et tidspunkt blev demonstrationen opløst. Det uni-
formerede politi var på arbejde ved Jernbanegade. Han havde sit fokus på de
demonstranter, der havde været til stede. Han så tiltalte på midten af H.C.
Andersens Boulevard. Tiltalte tændte et stykke fyrværkeri, som sprængte bag
en gruppevogn. Tiltalte tændte det og kastede det i retning af gruppevognen,
som vidnet vil tro var 10-15 meter fra tiltalte. Tiltalte gik væk, og vidnet og en
kollega ligeledes i civilt anholdt ham umiddelbart efter. Tiltalte er en stor mand
og gjorde passiv modstand, da han blev anholdt. Tiltalte blev lagt ned. Vidnet
ved ikke, om der stod politi ved gruppevognen. Hans fokus var på
demonstranterne. Han mener, at han havde set politi på stedet, men kan ikke
huske, om der var politi, da tiltalte kastede mod gruppevognen. Vidnet så ik-ke,
om nogen var ved at blive ramt af kanonslaget. Der var meget uniforme-ret
politi på stedet. Vidnet hørte ikke tiltalte råbe noget.
Anklageren afspillede videooptagelse fra den 9. januar 2021, bilag 8-1 "fra
gerningstidspunktet".
Vidnet forklarede, at det foreviste passede meget godt med hans observation,
men vidnet stod i en anden vinkel end kameraet. Han stod til venstre for det,
man ser på skærmen, længere nede ad H.C. Andersens Boulevard, ned mod
Vesterbrogade. Tiltalte stod mellem vidnet og det, man ser. Vidnet så, at fyr-
værkeriet blev kastet og eksploderede. Han gik direkte til anholdelse og un-
dersøgte ikke efterfølgende fyrværkeriet. Vidnet og en kollega anholdt tiltal-te,
men der var uniformeret politi omkring dem.
På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet, at han mener, at demonstratio-nen
blev opløst, før kastet skete."
Politikommissær Vidne 2 har forklaret:
"... at han er mobiltaktisk indsatsleder. Han var på gaden den pågældende
/
side 7
dag, men på forskellige steder. Han var ikke med i front men fremme, så han
kunne se situationen.
Der var såkaldte larme- og fakkel demonstrationer i efteråret 2020. Det var
anmeldte demonstrationer. I november 2020 stødte en uanmeldt demonstrati-on
til, hvor folk ankom i små grupper iført sort tøj. På Slotspladsen kom det til en
konfrontation med politiet, og demonstrationen blev opløst. Efterføl-gende var
der flere uanmeldte demonstrationer. I december var der en, hvor der blev
udøvet hærværk 40 steder.
De vidste fra de sociale medier, at der ville blive demonstreret den 9. januar
2021. En demonstration blev først anmeldt den 7. eller 8. januar. Det blev
oplyst, at det var en stationær demonstration på Rådhuspladsen. Politiet var
bekymrede for hændelser i stil med det, der skete på Capitol Hill i USA. Der-
for havde han reserver ved Christiansborg og også lidt ved Amalienborg, På
dagen kom der mange anmeldelser fra almindelige borgere om sortklædte,
maskerede mænd, som de fandt utryghedsskabende. På en cykel i Ørsteds-
parken blev fundet tasker fyldt op med fyrværkeri. De nåede at registrere 150
personer alle mulige steder rundt om i byen.Talerne på Rådhuspladsen be-
gyndte omkring kl. 18.30. Han holdt i Vester Voldgade mellem brandstatio-nen
og Rådhuspladsen. Han fik refereret, at der blev sagt, at de skulle ud og smadre
byen. På det tidspunkt var 500-600 mennesker i byen. Politiet forsøg-te en
dialog med gruppen, men det var ikke ønsket. Der var sang, slagord og der blev
affyret fyrværkeri. På grundlag af de efterretninger de havde, stod politiet i
sidegaderne, men ikke på Strøget. Næsten hele flokken fra demon-strationen
forlod Rådhuspladsen og gik op ad Strøget. Politiet blev ramt af kasteskyts og
vidnet fik oplysninger om fire tilskadekomne, en brækkede en arm, en fik et
brandsår på halsen og en blev ramt på hjelmen. Demonstratio-nen blev trængt
tilbage fra Strøget og op mod Rådhuspladsen. Det var inten-tionen at lade
demonstrationen fortsætte, så længe den forblev på Rådhusp-ladsen. Fra
Rådhuspladsen søgte gruppen ned ad Vester Voldgade mod Stormgade. Også
der blev de presset tilbage af politiet. Den fortsatte deref-ter hen ad
Vesterbrogade og ud mod Frederiksberg, hvilket der ikke var no-get til hinder
for. Men så søgte gruppen sammen igen og hen mod Stormga-de. Herefter blev
det besluttet, at demonstrationen skulle opløses. Kl. 19.18 blev den første
opløsningsformular oplæst via højtalerne på Hollændervogne-ne. Den blev kørt
tre gange i træk på dansk og derefter på engelsk og tysk. Det skete i flere
omgange. 3-400 personer samlede sig igen på H.C. Ander-sens Boulevard og i
hans optik var der risiko for, at de ville trække mod Christiansborg. Det var
hensigten, at folk skulle have lov til at spredes ud mod Vesterbro og Nørrebro,
men ikke mod Christiansborg og indre by. Nogle af de tilstedeværende lyttede
til opløsningsformularen og forlod stedet, men en større flok begyndte at skyde
fyrværkeri og effekter efter politiet. Herefter var det hensigten at få gruppen ud
på den anden side af søerne. Der var også efterfølgende episoder, og der var
først ro på omkring kl. 21.30.
På dagen havde han meldinger om at fire betjente var kommet til skade. Ef-
/
side 8
terfølgende har det vist sig at være 16 betjente. Uroen var værst omkring
Rådhuspladsen i tidsrummet fra kl. 18.45 - 19.45.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at opløsningsformularen blev
afspillet efter episoden på Strøget. Han ved ikke, hvor eller hvornår de 16
betjente kom til skade. Der har efterfølgende været demonstrationer med vol-
delige episoder, men han ved ikke, hvor mange betjente, der er kommet til
skade."
Politikommissær Vidne 3 har forklaret:
"... at han arbejder i en afdeling, der indhenter efterretninger og analyserer på
dem. Han indhentede oplysninger om gruppen Men in Black til brug for de-
monstrationen den 9. januar 2021, hvor der var bekymring for uro. Politiet så
Men in Black første gang den 11. november 2020, hvor der optrådte en gruppe
på ca. 100 sortklædte personer. De samledes efter et opslag på Face-book.
Senere var der flere demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med
covid-19.
Men in Black siger, at de går på gaden for den danske befolkning, som er un-
der pres på grund af restriktionerne mod Corona. Det er vidnets vurdering, at
det er en broget flok personer, der for en stor del er fredelige, men 100-200 af
dem er voldsparate. Betjente har genkendt flere personer fra hooligan mil-jøet.
Kommunikationen foregår via krypterede apps, hvilket også bruges i hooligan
miljøet for at vanskeliggøre politiets arbejde. I december 2020 åb-nede Men in
Black en profil på Facebook. Den 9. januar 2021 var vidnet til stede som
efterretningsleder. Han meldte ind til operationen, der styrede ind-satsen.
Gruppen Men in Black har udviklet sig fra de 100 personer, der mød-te op i
november 2020 til ca. 400 personer, men der kan komme op mod 1200
demonstranter, hvoraf de 200 skønnes voldsparate.
Foreningen Folkebevægelsen for Frihed er efter vidnets opfattelse en mere
moderat og fredelig gruppe. Miljøet omkring antirestriktionerne er stort og folk
er generelt fredelige. Det er rigtigt, at de har efterretninger om, at der deltager et
Medic Team under demonstationerne. De står parat, hvis folk kommer til skade.
Det er vidnets vurdering, at deres tilstedeværelse bliver or-ganiseret af Men in
Black.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at Medic Team også var til
stede den 9. januar 2021."
Politiassistent Vidne 4 har forklaret:
"... at han var på arbejde den 9. januar 2021 som civil anholder ved politiet.
Gruppen af civile anholdere er blandt andet til stede ved demonstrationer. De
var til stede fra før demonstrationens start. Stemningen den pågældende dag
/
side 9
blev hurtigt voldsom, fordi demonstrationen ønskede at gå i en anden retning
end anmeldt. Der var en konfrontation med det uniformerede politi på Strø-get.
Da demonstrationen fortsat var voldsom efter at være presset tilbage på
Rådhuspladsen, blev det besluttet, at det skulle forsøges at presse folk ud ad H.
C. Andersens Boulevard mod Nørrebro. Politiet slog ring om demonstra-tionen
og fik den ledt mod Nørrebro. Men en del personer blev tilbage og be-fandt sig
bag de uniformerede linjer. Vidnet og hans kolleger blev også tilba-ge, da de
frygtede, at nogle af de tilbageværende ville falde de uniformerede betjente i
ryggen.
En gruppevogn var placeret ved Jernbanegade og der stod uniformeret politi
ved den. Vidnet så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det mod grup-
pevognen. Vidnet så fyrværkeriet blive kastet henover gruppevognen, og det
landede bagved gruppevognen. Vidnet antager, at det var meningen, at be-
tjentene skulle rammes, da fyrværkeriet blev kastet imod dem. Tiltalte stod ca.
10-15 meter fra politiet. Vidnet og hans kolleger vidste, at flere af de-
monstranterne havde fyrværkeri med, da de havde set, at der både blev kastet
fyrværkeri og kraftige kanonslag. Nogle af dem var det, politiet kalder køk-
kenruller, som er meget kraftige kanonslag. Det fyrværkeri, som tiltalte tændte,
var på størrelse med en engangslighter. Fyrværkeriet var et kanons-lag, for et
sekund efter, at det landede bag gruppevognen, lød der et brag. Han mener, at
der var basis for, at betjentene kunne blive ramt. Han fik kon-takt til sin
makker, og de anholdt tiltalte umiddelbart efter. Vidnet råbte, at det var politiet,
og der kom hurtigt andre betjente til. Tiltalte var ikke samar-bejdsvillig. Han
holdt hænderne ind under kroppen.
Da vidnet gik fra stedet med tiltalte, sagde tiltalte, at han var ked af, at han
havde kastet fyrværkeriet, men at han blev grebet af stemningen.
Vidnet blev foreholdt fra Afhøringsrapport Vidne, bilag 4-1, s. 3: "Efter an-
holdelsen og sigtelse, udtaler gerningsmanden spontant at, "han var ked af at
have kastet imod politiet, og at det ikke var hans mening at skade nogen".
Vidnet vedstod forklaringen.
Anklageren dokumenterede fra bilag 8-1-2 og foreviste klip fra dokumentati-
onsvideo den 9. januar 2021 fra krydset Jernbanegade/H.C. Andersens Bou-
levard:
klip 1 - sekvens fra kl. 19.45, klip 2 og 3 - sekvenser fra kl. 19.47 og klip 4 -
sekvens fra kl. 19.46.
Vidnet forklarede til klip 3, at han stod udenfor kameravinklen i en afstand af
10-15 meter til venstre for den blå gruppevogn længst til venstre.
Vidnet forklarede til klip 2, at det brag, man hører, er fra det fyrværkeri, som
tiltalte smed.
/
side 10
Vidnet forklarede til klip 4, at man ser vidnet, der anholder tiltalte. Vidnet står
længst til venstre i sort jakke. De er på videoen 3 personer om anholdels-en.
Vidnet forklarede videre, at han blev ved demonstrationen efter anholdelsen og
til der var ro på byen. Der var en hadsk stemning, og de foretog flere an-
holdelser for stenkast mv.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han gik direkte til anhol-
delse, efter tiltalte havde kastet kanonslaget. Der var mange personer, der al-le
var klædt i sort, så det var vigtigt, at tiltalte blev anholdt, mens vidnet kun-ne
genkende ham. Vidnet kunne ikke se, hvor fyrværkeriet landede, fra det sted,
hvor han stod. Han så det, som om at det røg hen over vognen. Der gik et par
sekunder, og så hørte han eksplosionen. Da vidnet anholdt tiltalte, blev tiltalte
sigtet for at have kastet fyrværkeri mod politiet. På forsvarerens spørgsmål om
tiltaltes bemærkning om, at han var ked af at have kastet fyr-værkeri mod
politiet, kunne hænge sammen med, at han af vidnet fik at vide, at det var
sigtelsen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad tiltalte tænkte."
Oplysningerne i sagen
Der er afspillet videoklip fra hændelser på Strøget, Rådhuspladsen og H.C.
Andersens Boulevard.
Der er endvidere afspillet fire videosekvenser fra det, som anklagemyndighe-
den har anført, var hændelsen i forhold 1-2.
Straffelovens § 81 d
Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a.
straffelovens §119 b og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lo-
vovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark. Straffelovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen er indsat i straffeloven ved lov nr. 349 af 2. april 2020 på bag-
grund af lovforslag nr. L 157 af 26. marts 2020. I lovforslaget var § 119 b og §
134 a ikke nævnt. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til be-
stemmelsen:
”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng
med covid-19-epidemien i Danmark« indebærer, at den på-gældende
lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have
til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i
Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under
normale omstændigheder også ville have begået den samme form for
kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en
anden metode.
/
side 11
…
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse,
herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kon-tekst, om
betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed an-tages, at en
overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser
har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark,
hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af
skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom
håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle
situation. Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har
baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis
den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at
repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at
få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den
foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring
det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for
tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes
fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.
…
Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, kan det
undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke
vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet
sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har bag-grund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil
eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straffelovens §
288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaffen-hed. I disse tilfælde
forudsættes straffen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes
med en tredjedel.”
Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol-
ketinget bl.a. spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi-
naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af
spørgsmål nr. 84, hvoraf fremgår bl.a.:
”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten
skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19-
epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om
strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover-trædelser, der er
motiveret af covid-19-epidemien, uden at der
/
side 12
foreligger et element af udnyttelse af epidemien.
…
Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den
foreslåede § 81 d, stk. 4.
De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om
udgangspunkt både lovovertrædelser, der har været moti-veret af den
situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og
lovovertrædelser, der har haft til formål at udnytte denne situation, idet
det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det
enkelte tilfælde er opfyldt.”
Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr. 157 af 1.
april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr. 6 fra
justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be-
stemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af
straffelovens § 119-121 (§ 119 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og §
134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.:
"Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser,
der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser, der
vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v. og
den offentlige orden og fred.
...
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis
sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige
institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler, skældsord eller chikane
som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes
lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur-deres der at være
en vis risiko for, at myndighederne under co-vid-19-epidemien i Danmark
vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre
den offentlige orden og fred.
...
Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for
overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til
omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af
domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark."
Personlige oplysninger
/
side 13
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret til retsbogen:
Forsvareren oplæste tiltaltes forklaring den 10. januar 2021 i grundlovsforhø-ret
vedrørende de personlige forhold:
"Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at han
bor på Vej sammen med sin kone og et hjemmeboende barn. Han tog
direkte fra sit arbejde hos et stilladsfirma til demonstrati-onen. Han har
arbejdet i 19 år i et stilladsfirma."
Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han blev gift for
nylig. Han har to piger på 1½ og 9 år. Han træner i sin fritid.
Tiltalte er tidligere straffet
ved udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 26. juli
2010. Førerretsfrakendelse jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8, jf. §
128 og § 125, stk. 1, nr. 3 og 9 i et år fra den 26. juli 2010. Fø-
rerretsfrakendelsen var delvis for kørsel med THC i blodet.
ved udeblivelsesdom af 30. juni 2011 for overtrædelse af færdselslovens §
117 a idømt bøde.
ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 11. juli 2014 for overtræ-delse
af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 80, stk. 1,
ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, bekendt-gørelse nr.
405 af 8. maj 2012 § 41, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1, sammenholdt med
§ 32, bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 § 18, jf. § 13 og
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A,
nr. 1, idømt bøde på 14.000 kr. Førerretten frakendt u-betinget i 2 år
fra 25. juli 2014.
ved Københavns Byrets dom af 13. juli 2015 for overtrædelse af færd-
selslovens § 117, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1 og § 117a, stk. 2, nr. 2,
jf. stk. 1, idømt betinget dom på fængsel i 30 dage og en bøde på 5.000
kr. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Førerretten frakendt
ubetinget i 3 år fra den 25. juli 2016 til den 24. juli 2019 i medfør af
færdselslovens 125, stk. 1, nr. 8, jf. § 126. stk. 1, nr. 10, jf. § 128.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021 til den 8. april 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at nægte anklage-
/
side 14
myndigheden at berigtige anklageskriftet således, at § 81 d, stk. 4, citeres ved
siden af § 81 d, stk. 1, da bestemmelsen er en almindelig grund til at ud-måle en
skærpet straf, som retten ville kunne lade indgå ved bedømmelsen af forhold,
der ikke er nævnt i stk. 1, uden påstand. Når bestemmelsen er anført i § 81 d og
ikke i § 81, skal det formentlig ses i lyset af, at § 81 d er omfattet af en
"solenedgangsklausul".
Forhold 1-2
Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at han ankom til H.C. Ander-sens
Boulevard kl. ca. 19.15, og at han blev i området ved H.C. Andersens
Boulevard, indtil han blev anholdt. Det lægges videre til grund, at han vidste, at
demonstrationen blev afholdt i protest mod Covid-19 restriktionerne, og at han
sympatiserede med demonstrationens formål.
Selvom demonstrationen blev opløst allerede kl. 19.18 ved, at der flere gange
fra højtalere på Hollændervogne blev oplæst en opløsningsformular, og selv-om
tiltalte straks han kom til stedet efter sin forklaring så og hørte, at det ik-ke gik
fredeligt for sig, blev tiltalte i området.
Politiassistent Vidne 4 så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det. På
grundlag af Vidne 4's forklaring og de foreviste videoer fra gerningstidspunktet,
finder retten det bevist, at fyrværkeriet var et kanonslag, og at det ramte ned
lige bagved en gruppevogn, hvor betjentene netop havde fået ordre til at "sidde
op". Retten finder under de omstændigheder, at tiltal-te, da han kastede, har
indset som en mulighed, at betjentene kunne blive ramt og har forholdt sig
accepterende til dette.
De foreviste videosekvenser viser, at kanonslaget sprang kl. ca. 19.47, og til-
talte har forklaret, at han blev anholdt kl 19.45. Henset til Vidne 4's forklaring
sammenholdt med de foreviste videosekvenser finder retten imid-lertid, at det
er bevist, at det var tiltalte, der kastede det kanonslag, der sprang ca. kl. 19.47,
og at det var dette, der førte til anholdelsen af ham. Det af politiet oplyste
tidspunkt for anholdelsen må derfor antages ikke at have været helt
nøjagtigt.
Da tiltalte blev i området, efter demonstrationen var opløst, og da han selv
kastede et kanonslag mod politiet, finder retten, at han har tilsluttet sig den
grove forstyrrelse af den offentlige orden, og at han ved sin tilstedeværelse og
adfærd deltog og tilskyndede andre til lignende overfald.
Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b,
2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og § 134 a.
Der er ikke oplysninger om nøjagtigt, hvad der blev kastet med på H.C. An-
dersens Boulevard eller om, at nogen politibetjente blev ramt i det tidsrum,
tiltalte var tilstede. Tiltalte findes derfor kun skyldig i overtrædelse af straffe-
/
side 15
lovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og ikke straffelovens § 245, som er sidste led i
tiltalen.
Henset til at baggrunden for tiltaltes tilstedeværelse ved demonstrationen var
utilfredshed med Covid-19 restriktionerne, at han fortsat var tilstede ved de
grove uroligheder, efter demonstrationen var opløst, og selv deltog i dem, finder
retten, at de begåede forhold er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, og stk.4,
således som forarbejderne til bestemmelserne, herunder særligt be-
mærkningerne om optøjer, må forstås.
Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet med følgende rettelser til
gerningsbeskrivelsen: Tidsrummet, hvor han var til stede under demonstrati-
onen fastsættes fra kl. ca. 19.15 til kl. ca. 20.00. Kanonslaget blev kastet mod
en gruppevogn kl. 19.45, formentlig kl. 19.47. Han er ikke kommet med tilråb,
og gerningsbeskrivelsen indbefatter ikke "med kast"... og den føl-gende
gerningsbeskrivelse i anklageskriftet.
Forhold 3-7 og 9
Tiltalte har erkendt forholdene. Erkendelsen støttes af hans forklaring og sa-
gens øvrige oplysninger. Han findes herefter skyldig efter anklageskriftet.
Forhold 8
Da tiltalte har nægtet, og der ikke er ført bevis vedrørende forholdet, frifin-des
tiltalte.
Strafudmåling
Tiltalte straffes herefter efter straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 245, stk.
1, jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1 og stk. 4, straffelovens § 164, stk. 1,
færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk.
1, § 42, stk. 1, nr. 1 og § 55 a med fængsel i 1 år og 4 måneder.
Efter ordlyden af straffelovens § 81 d, stk. 1, kan straffen for bl.a. straffelo-vens
§ 119 b og § 134 a forhøjes med indtil det dobbelte. Straffelovens § 245 er ikke
omfattet af § 81 d, stk. 1, men af den almindelige grund til strafskær-pelse efter
straffelovens § 81, stk. 4, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en
skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 epidemien.
Hvis § 81 d ikke skulle citeres ved strafudmålingen finder retten, at en straf for
forhold 1-2 formentlig ville være omkring et år, henset til den skærpelse af
straffen for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som er forudsat ved lov
2018.358, og den skærpelse af hidtidige straffe efter straffelovens § 119, stk. 1,
som var forudsat ved vedtagelsen af straffelovens § 119 b ved lov 2020.1832.
Retten har efter sagens karakter ikke fundet grundlag for at for-
/
side 16
doble denne straf, hvorved bemærkes, at der også i forarbejderne til straffelo-
vens § 81 d tages højde for, at i forvejen høje straffe ikke må blive uproporti-
onale. Det bemærkes, at proportionalitet er relativ, og den omstændighed, at der
i forarbejderne i afsnittet herom kun er henvist til de aller hårdeste udmål-te
straffe, kan ikke tillægges afgørende betydning.
Retten har ved strafudmålingen videre lagt til grund, at tiltaltes kørsler i bil,
selvom han er frakendt førerretten, er tredjegangskørsler.
Der er ikke udmålt en bøde for de færdselslovsovertrædelser, for hvilke der er
bødestraf, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4.
Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af førerretten tages i medfør af
færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 9, til følge som ne-denfor
bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, bortset fra lille knal-lert,
i 6 måneder fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 21.525 kr. + moms i salær til
den beskikkede forsvarer,advokat Mette Maria Lorenzen, samt et tidligere af
statskassen udlagt salær på 11.785 kr. + moms til den tidligere beskikkede
Forsvarer.
Dommer
/ | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 8. april 2021 i sag
SS 1-5534/2021
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 25. februar 2021. Berigtiget anklageskrift er
dateret den 18. marts 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. marts
2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1-2.
overtrædelse af straffelovens 8 119 b 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. $ 81d, stk. 1,
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens
8 245, stk. 1, delvist jf. $ 21, og $ 134 a, jf. $ 81d, stk. 1,og stk. 4.,
ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og ca. kl. 20.00 på
Rådhuspladsen og HC. Andersens Boulevard i København; under deltagelse i
en demonstration; med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epide-
mien i Danmark, i forening 0g efter forudgående aftale eller ved fælles forstå -
else med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgernings-mænd,
at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offent-ligt sted;
ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen; hvem det påhviler
at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførel-sen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have ud-øvet
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter; idet tiltalte; ca. kl 19.45 i
krydset HC Andersens Boulevard Jernbanegade i København; tændte 0g
kastede et kanonslag mod en patruljevogn, hvori flere uniformere-de betjente
netop var steget ind, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse; tilråb og adfærd
deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet
kanonslag fyrværkeri; dåser, sten; fakler; cykler 0g flasker til følge; alt hvorved
flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibe-tjente blev ramt af
genstande.
3
overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. $ 4, stk. 1,
ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 1</anonym> frem
mod rødt lys i krydset StormgadelFrederiks-holms Kanal i København.
4
overtrædelse af færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr 2, jf. stk. 1
ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 at have ført den i forhold 3
angivne personbil, selvom han var frakendt førerretten.
5
overtrædelse af straffelovens 8 164, stk. 1
ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 ud for Stormgade 12 i København; un-der
afhøring som sigtet for kørsel frem for rødt lys og med forsæt til, at en u-
skyldig blev sigtet, dømt eller under givet strafferetlig forfølgelse for et straf-
bart forhold, at have oplyst at være <anonym>Person</anonym>
6
overtrædelse af færdselslovens $ 117 a, stk. 2, nr 2, jf. stk. 1
ved den 6. december 2018 ca. kl. 14.40 at have ført personbil <anonym>Reg nr 1</anonym> ad
Ågade i København; selvom han var frakendt førerretten.
7
overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. 8 55 a,
ved på samme tid og sted som angivet i forhold 6 at have ført den i forhold 6
angivne personbil, mens han benyttede håndholdt mobiltelefon.
8
overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2 jf. stk. 1,
ved den 7 marts 2019 kl. 10.14 at have ført personbil med registreringsnum-
mer <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Østerbrogade ved Trianglen i København; selvom han var
frakendt førerretten.
9
overtrædelse af færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. $ 42, stk. 1, nr. 1,
ved den 13. december 2019 ca. kl. 10.45 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym>
ad Hillerødgade ud for nr. 151 i København med mindst 85 kmlt, selvom
hastigheden i tættere bebygget område ikke må over-stige 50 kmlt; hvilket
udgjorde en overskridelse på mere end 60% af tilladte hastighed.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde.
Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra -
kendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 3,jf. $
126, stk. 1, nr 9
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-2 0g 8. Han har er-kendt
sig skyldig i forholdene 3-7 og 9. Han har 'påstået rettens mildeste dom.
Forsvareren har påstået, at det ikke skal tillades anklagemyndigheden at ænd-re
anklageskrift af 23. februar 2021 ved anklageskrift af 18. marts 2021, såle-des
at straffelovens $ 81 d, stk. 4, citeres foruden 8 81 d, stk. 1, som allerede var
citeret i anklageskrift af 23. februar 2021,
Anklagemyndigheden har fastholdt ændringen:
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym>
politikommissær <anonym>Vidne 2</anonym> og politikommissær <anonym>Vidne 3</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne</anonym>
4
Tiltalte er blevet foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 1O.ja-
nuar 2021:
"Anholdte erkendte sig delvis skyldig i forhold 2, idet anholdte dog nægter at
have kastet et kanonslag i retning af politiet; og nægtede sig skyldig i forhold 1.
Anholdte forklarede, at han var til demonstration i går aftes. Han tog dertil med
nogle kollegaer. Han vidste godt, hvad demonstrationen gik ud på. Han har set
noget om det på et Facebook-opslag. Han har ikke tidligere deltaget i
demonstrationer vedrørende samme emne. Han ankom nok kl. 19.15-19.20 til
Rådhuspladsen. Demonstrationen var på dette tidspunkt meget splittet; og det
meste af den befandt sig på den anden side af Rådhuspladsen. Der var
fyrværkeri og kanonslag over det hele. Det var en anderledes demonstration end
dem, der tidligere havde været vedrørende samme emne. Anholdte gik ikke væk
fra stedet på trods af, hvad han så. Han havde ikke på noget tids-punkt et
kanonslag i hånden En person havde en pose med fyrværkeri. An-holdte fik en
genstand fra posen, som han tændte ild i_ Der var tale om en jumping jack; som
drejer rundt på jorden og siger en lyd. Anholdte kastede den op i luften. Politiet
overfaldt ham med det samme, og de sagde; at han havde kastet fyrværkeriet
efter dem. Politiet var måske 20 meter fra anhold-te, da han kastede
fyrværkeriet op i luften Anholdtes fyrværkeri ramte ikke nogen. Det nærmeste
politi, da han kastede fyrværkeriet var en mandskabs-vogn.
Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte; at det var på en vej, at han ka-
stede fyrværkeriet. Anholdte tror ikke; at der var nogen i mandskabsvognen' 7
Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret:
"Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende forhold 1-
2, at det er korrekt; at han deltog i demonstrationen. Han vidste; hvad den gik
ud på. Han havde læst om demonstrationen på Facebook; på et newsfeed.
Tiltalte er ikke enig i regeringens corona-politik og alle restriktionerne; så
derfor deltog han. Desuden var det på vejen hjem fra arbejdet til <anonym>Bydel</anonym> hvor
han bor Tiltalte arbejder som stilladsarbejder; Den pågældende dag havde han
været på en opgave i Charlottenlund og derefter tilbage i virksom-heden i
Hvidovre. Han kendte, før han blev anholdt; ikke ret meget til grup-pen Men in
Black Han ved ikke, om det newsfeed, han så, var et opslag, de stod bag; Det
kan godt være, at han har "liket" noget fra Men in Black. Han liker meget
forskelligt. Han har først fået et egentlig kendskab til Men in Black, efter han
blev anholdt.
Tiltalte blev foreholdt forhold 1-2, bilag 12, side 5 og oplyste; at det er hans
facebookprofil. Foreholdt print fra Men in Blacks facebookside; samme bil-ag
S. 6, opslag den 24. december 2020, og s. 7, visning af likes for samme side; har
han forklaret; at han godt kan se, at han har "liket" noget, men han kan ikke
huske; at han har "liket" et opslag fra den 24. december 2020.
Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 8, opslag af 19. december 2020.
Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan se, om han har liket opslaget, men det
skal nok passe.
Foreholdt fra samme bilag, side 10, at han er medlem af gruppen Folkebevæ -
gelsen for Frihed, bekræftede han dette. Han er uenig i regeringens corona -
politik. Da han var på vej hjem; var der spærret for trafik ved Rådhuspladsen; så
han parkerede bilen ved Hovedbanegården. Han stødte til demonstrationen kl.
19.15-19.20 ved VesterbrogadelH.C. Andersens Boulevard. Der var de-
monstration; politi og fyrværkeri. Det var ikke helt fredeligt. Der blev fyret
meget fyrværkeri af, 0g det var ikke Nytårsaften. Han så ikke, at fyrværkeri
blev rettet mod politiet. Han kiggede på demonstrationen fra hjørnet af Ve -
sterbrogade og HC Andersen Boulevard. En gut ved siden af ham havde en
pose med fyrværkeri; hvorfra han og en kammerat tog noget fyrværkeri. Til-
talte kendte ham ikke. Tiltalte tog også et stykke fyrværkeri og kastede det i en
retning, hvor han bestemt ikke mener; at der var noget politi, men der var en
tom Hollændervogn. Han mener; at politiet var ved et kryds i nærheden af
Rådhuspladsen; vejen hedder muligt Jernbanegade. Tiltalte kastede det fyr -
værkeri, han tog fra posen. Han ved ikke; hvad han kastede; men han mener
selv; at det var en Jumping Jack. En Jumping Jack snurrer rundt og lyser. Den
siger ikke som et kanonslag men nærmere som et lidt større heksehyl. Han
kastede den op i luften hen mod midten af vejen; hvor andre også kaste-de
fyrværkeri. Han blev grebet af stemningen; det var impulsivt. Han fik lyst til at
være en dreng. Politiet var nok 50 meter væk fra ham og det viste sig,
at de også var bag ham; for han blev anholdt lige efter, han havde smidt fyr-
værkeriet. Han blev anholdt kl. 19.45, så på det tidspunkt havde han været ved
demonstrationen i ca. 25 minutter. Demonstrationen foregik kun der, hvor han
blev anholdt. Men efter han var blevet anholdt, fornemmede han, at
demonstrationen bevægede sig væk fra Rådhuspladsen.
Han hørte ikke talerne inden demonstrationen; og han var ikke med på Strø-get.
Han var kun der, hvor han blev anholdt. Han havde sit arbejdstøj på og en trøje
over; Hans arbejdstøj er sort. Han havde snakket med kolleger om, at man blev
opfordret til at tage sort tøj på.
Anklageren afspillede videoklip af 9. januar 2021, bilag 8-1-1. Anklageren
oplyste; at optagelsen stammer fra tidsrummet omkring kl. 19.45.
Tiltalte forklarede, at han ikke kastede det kanonslag; der ses på videoen Den
gruppevogn; han talte om tidligere, var 15-20 meter væk. Den; man ser på
videoen; er lige ved siden af fyrværkeriet. Han kan ikke genkende situatio-nen.
Han stod nok 50 meter længere nede mod Vesterbrogade. Han hørte nogle
beskeder på tysk og engelsk. Han undrede sig over, hvad der blev sagt; men det
giver mening nu, at det nok har været noget med, at man skulle for-lade
området. Han ved ikke; om folk forlod stedet, for han fokuserede mest på
politiet; fyrværkeriet og demonstranter:. Han ved ikke, om nogen reagere-de på,
at han blev anholdt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke gør sig dybere
tanker om det, han "liker" på Facebook: Det kan være alt muligt; opslag med
hunde og katte, eller noget en ven har "liket"
Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at han kørte over for rødt den 28.
august 2018. Det er korrekt; at han kørte, selvom han var frakendt fører-retten.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han oplyste at være
<anonym>Person</anonym> <anonym>Person</anonym> er hans bror. Han sagde det, fordi han ikke havde kørekort.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at det er korrekt, at han kørte som
anført den 6. december 2018, og at han benyttede håndholdt mobiltele-fon.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han var på arbejde den pågælden-de
dag. Han kørte ikke bilen, og han mener; at han ikke ejede den på det tids-
punkt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er korrekt; at han kørte med den
anførte overskridelse af hastigheden
Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret:
at han var på arbejde den pågældende dag. Han har været ansat i politiet i ca.
9 år Han arbejder i operativ speciafdeling og desuden i civil anholdelse
forbindelse med uro feks. ved fodboldkampe. Han arbejder i civilt. Han 0g
hans kolleger observerer i miljøet for at afdække strafbare handlinger og fo-
retage anholdelser. Han husker ikke nøjagtigt; hvornår han mødte på arbejde
den 9. januar 2021. De var først i områderne omkring Vester Voldgade; HC.
Ørstedsparken og Strøget. De anholdt en person; der skød bomberør af mod
politiet på Rådhuspladsen og op ad Vester Voldgade. Situationen eskalerede
omkring det uniformerede politi. Det var meget voldsomt, da de var på Råd-
huspladsen/Vester Voldgade. Der var nok 60-70 personer; der var parat til at
slås mod politiet, De kastede dåser, sten; fyværkeri 0g en molotov cocktail.
Knytnævnerne var fremme. Det var folk; der var parate til at slås. Han havde
ikke oplevet det i det omfang før. Det var nok 30-40 minutter før denne epi-
sode. Demonstrationen flød lidt rundt og endte ved HC. Andersens Boule-
vard /Rådhuspladsen: På et tidspunkt blev demonstrationen opløst. Det uni-
formerede politi var på arbejde ved Jernbanegade. Han havde sit fokus på de
demonstranter; der havde været til stede. Han så tiltalte på midten af HC.
Andersens Boulevard. Tiltalte tændte et stykke fyrværkeri, som sprængte bag
en gruppevogn. Tiltalte tændte det og kastede det i retning af gruppevognen;
som vidnet vil tro var 10-15 meter fra tiltalte. Tiltalte gik væk, 0g vidnet og en
kollega ligeledes i civilt anholdt ham umiddelbart efter: Tiltalte er en stor mand
og gjorde passiv modstand, da han blev anholdt. Tiltalte blev lagt ned. Vidnet
ved ikke, om der stod politi ved gruppevognen. Hans fokus var på
demonstranterne. Han mener; at han havde set _ politi på stedet; men kan ikke
huske; om der var politi, da tiltalte kastede mod gruppevognen. Vidnet så ik-ke
om nogen var ved at blive ramt af kanonslaget. Der var meget uniforme-ret
politi på stedet. Vidnet hørte ikke tiltalte råbe noget.
Anklageren afspillede videooptagelse fra den 9. januar 2021, bilag 8-1 "fra
gerningstidspunktet"
Vidnet forklarede, at det foreviste passede meget godt med hans observation;
men vidnet stod i en anden vinkel end kameraet. Han stod til venstre for det,
man ser på skærmen; længere nede ad HC. Andersens Boulevard, ned mod
Vesterbrogade. Tiltalte stod mellem vidnet og det; man ser Vidnet så, at fyr-
værkeriet blev kastet 0g eksploderede. Han gik direkte til anholdelse 0g un-
dersøgte ikke efterfølgende fyrværkeriet. Vidnet og en kollega anholdt tiltal-te,
men der var uniformeret politi omkring dem.
På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet; at han mener; at demonstratio-nen
blev opløst, før kastet skete. 71
Politikommissær <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret:
at han er mobiltaktisk indsatsleder. Han var på gaden den pågældende
/side 7
dag, men på forskellige steder . Han var ikke med i front men fremme, så han
kunne se situationen.
Der var såkaldte larme- og fakkel demonstrationer i efteråret 2020. Det var
anmeldte demonstrationer . I november 2020 stødte en uanmeldt demonstrati-on
til, hvor folk ankom i små grupper iført sort tøj. På Slotspladsen kom det til en
konfrontation med politiet, og demonstrationen blev opløst. Efterføl-gende var
der flere uanmeldte demonstrationer . I december var der en, hvor der blev
udøvet hærværk 40 steder .
De vidste fra de sociale medier , at der ville blive demonstreret den 9. januar
2021. En demonstration blev først anmeldt den 7. eller 8. januar . Det blev
oplyst, at det var en stationær demonstration på Rådhuspladsen. Politiet var
bekymrede for hændelser i stil med det, der skete på Capitol Hill i USA . Der -
for havde han reserver ved Christiansbor g og også lidt ved Amalienbor g, På
dagen kom der mange anmeldelser fra almindelige bor gere om sortklædte,
maskerede mænd, som de fandt utryghedsskabende. På en cykel i Ørsteds-
parken blev fundet tasker fyldt op med fyrværkeri. De nåede at registrere 150
personer alle mulige steder rundt om i byen.T alerne på Rådhuspladsen be-
gyndte omkring kl. 18.30. Han holdt i V ester V oldgade mellem brandstatio-nen
og Rådhuspladsen. Han fik refereret, at der blev sagt, at de skulle ud og smadre
byen. På det tidspunkt var 500-600 mennesker i byen. Politiet forsøg-te en
dialog med gruppen, men det var ikke ønsket. Der var sang, slagord og der blev
affyret fyrværkeri. På grundlag af de efterretninger de havde, stod politiet i
sidegaderne, men ikke på Strøget. Næsten hele flokken fra demon-strationen
forlod Rådhuspladsen og gik op ad Strøget. Politiet blev ramt af kasteskyts og
vidnet fik oplysninger om fire tilskadekomne, en brækkede en arm, en fik et
brandsår på halsen og en blev ramt på hjelmen. Demonstratio-nen blev trængt
tilbage fra Strøget og op mod Rådhuspladsen. Det var inten-tionen at lade
demonstrationen fortsætte, så længe den forblev på Rådhusp-ladsen. Fra
Rådhuspladsen søgte gruppen ned ad V ester V oldgade mod Stormgade. Også
der blev de presset tilbage af politiet. Den fortsatte deref-ter hen ad
Vesterbrogade og ud mod Frederiksber g, hvilket der ikke var no-get til hinder
for. Men så søgte gruppen sammen igen og hen mod Stormga-de. Herefter blev
det besluttet, at demonstrationen skulle opløses. Kl. 19.18 blev den første
opløsningsformular oplæst via højtalerne på Hollændervogne-ne. Den blev kørt
tre gange i træk på dansk og derefter på engelsk og tysk. Det skete i flere
omgange. 3-400 personer samlede sig igen på H.C. Ander -sens Boulevard og i
hans optik var der risiko for , at de ville trække mod Christiansbor g. Det var
hensigten, at folk skulle have lov til at spredes ud mod V esterbro og Nørrebro,
men ikke mod Christiansbor g og indre by . Nogle af de tilstedeværende lyttede
til opløsningsformularen og forlod stedet, men en større flok begyndte at skyde
fyrværkeri og ef fekter efter politiet. Herefter var det hensigten at få gruppen ud
på den anden side af søerne. Der var også efterfølgende episoder , og der var
først ro på omkring kl. 21.30.
På dagen havde han meldinger om at fire betjente var kommet til skade. Ef-
terfølgende har det vist sig at være 16 betjente. Uroen var værst omkring
Rådhuspladsen i tidsrummet fra kl. 18.45 19.45
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at opløsningsformularen blev
afspillet efter episoden på Strøget. Han ved ikke; hvor eller hvornår de 16
betjente kom til skade. Der har efterfølgende været demonstrationer med vol-
delige episoder; men han ved ikke hvor mange betjente, der er kommet til
skade. 11
Politikommissær <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret:
at han arbejder i en afdeling, der indhenter efterretninger 0g analyserer på
dem: Han indhentede oplysninger om gruppen Men in Black til brug for de-
monstrationen den 9 januar 2021, hvor der var bekymring for uro. Politiet så
Men in Black første gang den 1l.november 2020, hvor der optrådte en gruppe
på ca. 100 sortklædte personer: De samledes efter et opslag på Face-book.
Senere var der flere demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med
covid-19.
Men in Black siger; at de går på gaden for den danske befolkning; som er un-
der pres på grund af restriktionerne mod Corona. Det er vidnets vurdering, at
det er en broget flok personer;, der for en stor del er fredelige; men 100-200 af
dem er voldsparate. Betjente har genkendt flere personer fra hooligan mil-jøet.
Kommunikationen foregår via krypterede apps, hvilket også bruges i hooligan
miljøet for at vanskeliggøre politiets arbejde. I december 2020 åb-nede Men in
Black en profil på Facebook. Den 9. januar 2021 var vidnet til stede som
efterretningsleder. Han meldte ind til operationen; der styrede ind-satsen.
Gruppen Men in Black har udviklet sig fra de 100 personer; der mød-te op i
november 2020 til ca. 400 personer; men der kan komme op mod 1200
demonstranter; hvoraf de 200 skønnes voldsparate.
Foreningen Folkebevægelsen for Frihed er efter vidnets opfattelse en mere
moderat 0g fredelig gruppe. Miljøet omkring antirestriktionerne er stort 0g folk
er generelt fredelige. Det er rigtigt; at de har efterretninger om, at der deltager et
Medic Team under demonstationerne. De står parat, hvis folk kommer til skade.
Det er vidnets vurdering, at deres tilstedeværelse bliver or-ganiseret af Men in
Black.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet; at Medic Team også var til
stede den 9. januar 2021.' 11
Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret:
at han var på arbejde den 9.januar 2021 som civil anholder ved politiet.
Gruppen af civile anholdere er blandt andet til stede ved demonstrationer De
var til stede fra før demonstrationens start. Stemningen den pågældende dag
/side 9
blev hurtigt voldsom, fordi demonstrationen ønskede at gå i en anden retning
end anmeldt. Der var en konfrontation med det uniformerede politi på Strø-get.
Da demonstrationen fortsat var voldsom efter at være presset tilbage på
Rådhuspladsen, blev det besluttet, at det skulle forsøges at presse folk ud ad H.
C. Andersens Boulevard mod Nørrebro. Politiet slog ring om demonstra-tionen
og fik den ledt mod Nørrebro. Men en del personer blev tilbage og be-fandt sig
bag de uniformerede linjer . Vidnet og hans kolleger blev også tilba-ge, da de
frygtede, at nogle af de tilbageværende ville falde de uniformerede betjente i
ryggen.
En gruppevogn var placeret ved Jernbanegade og der stod uniformeret politi
ved den. V idnet så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det mod grup-
pevognen. V idnet så fyrværkeriet blive kastet henover gruppevognen, og det
landede bagved gruppevognen. V idnet antager , at det var meningen, at be-
tjentene skulle rammes, da fyrværkeriet blev kastet imod dem. T iltalte stod ca.
10-15 meter fra politiet. V idnet og hans kolleger vidste, at flere af de-
monstranterne havde fyrværkeri med, da de havde set, at der både blev kastet
fyrværkeri og kraftige kanonslag. Nogle af dem var det, politiet kalder køk-
kenruller , som er meget kraftige kanonslag. Det fyrværkeri, som tiltalte tændte,
var på størrelse med en engangslighter . Fyrværkeriet var et kanons-lag, for et
sekund efter , at det landede bag gruppevognen, lød der et brag. Han mener , at
der var basis for , at betjentene kunne blive ramt. Han fik kon-takt til sin
makker , og de anholdt tiltalte umiddelbart efter . Vidnet råbte, at det var politiet,
og der kom hurtigt andre betjente til. T iltalte var ikke samar -bejdsvillig. Han
holdt hænderne ind under kroppen.
Da vidnet gik fra stedet med tiltalte, sagde tiltalte, at han var ked af, at han
havde kastet fyrværkeriet, men at han blev grebet af stemningen.
Vidnet blev foreholdt fra Afhøringsrapport V idne, bilag 4-1, s. 3: "Efter an-
holdelsen og sigtelse, udtaler gerningsmanden spontant at, "han var ked af at
have kastet imod politiet, og at det ikke var hans mening at skade nogen".
Vidnet vedstod forklaringen.
Anklageren dokumenterede fra bilag 8-1-2 og foreviste klip fra dokumentati-
onsvideo den 9. januar 2021 fra krydset Jernbanegade/H.C. Andersens Bou-
levard:
klip 1 - sekvens fra kl. 19.45, klip 2 og 3 - sekvenser fra kl. 19.47 og klip 4 -
sekvens fra kl. 19.46.
Vidnet forklarede til klip 3, at han stod udenfor kameravinklen i en afstand af
10-15 meter til venstre for den blå gruppevogn længst til venstre.
Vidnet forklarede til klip 2, at det brag, man hører , er fra det fyrværkeri, som
tiltalte smed.
/side 10
Vidnet forklarede til klip 4, at man ser vidnet, der anholder tiltalte. V idnet står
længst til venstre i sort jakke. De er på videoen 3 personer om anholdels-en.
Vidnet forklarede videre, at han blev ved demonstrationen efter anholdelsen og
til der var ro på byen. Der var en hadsk stemning, og de foretog flere an-
holdelser for stenkast mv .
På spør gsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han gik direkte til anhol-
delse, efter tiltalte havde kastet kanonslaget. Der var mange personer , der al-le
var klædt i sort, så det var vigtigt, at tiltalte blev anholdt, mens vidnet kun-ne
genkende ham. V idnet kunne ikke se, hvor fyrværkeriet landede, fra det sted,
hvor han stod. Han så det, som om at det røg hen over vognen. Der gik et par
sekunder , og så hørte han eksplosionen. Da vidnet anholdt tiltalte, blev tiltalte
sigtet for at have kastet fyrværkeri mod politiet. På forsvarerens spør gsmål om
tiltaltes bemærkning om, at han var ked af at have kastet fyr -værkeri mod
politiet, kunne hænge sammen med, at han af vidnet fik at vide, at det var
sigtelsen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad tiltalte tænkte."
Oplysningerne i sagen
Der er afspillet videoklip fra hændelser på Strøget, Rådhuspladsen og H.C.
Andersens Boulevard.
Der er endvidere afspillet fire videosekvenser fra det, som anklagemyndighe-
den har anført, var hændelsen i forhold 1-2.
Straffelovens § 81 d
Det følger af straf felovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a.
straffelovens §1 19 b og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lo-
vovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark. Straf felovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen er indsat i straf feloven ved lov nr . 349 af 2. april 2020 på bag-
grund af lovforslag nr . L 157 af 26. marts 2020. I lovforslaget var § 1 19 b og §
134 a ikke nævnt. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til be-
stemmelsen:
”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng
med covid-19-epidemien i Danmark « indebærer , at den på-gældende
lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have
til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i
Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under
normale omstændigheder også ville have begået den samme form for
kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en
anden metode.
/side 1 1
…
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse,
herunder særligt overtrædelsens karakter , formål og kon-tekst, om
betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed an-tages, at en
overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser
har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark ,
hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af
skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom
håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle
situation. Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har
baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark , hvis
den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at
repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at
få adgang til en bor gers hjem, CPR-nummer , NemID eller lignende.
Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den
foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring
det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for
tilsvarende overtrædelser , der ikke har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes
fængsel på tid over 20 år , jf. straf felovens § 33, stk. 2.
…
Hvis et forhold i forvejen straf fes med en lang fængselsstraf, kan det
undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke
vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet
sammenholdt med tilsvarende overtrædelser , der ikke har bag-grund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil
eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straf felovens §
288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaf fen-hed. I disse tilfælde
forudsættes straf fen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes
med en tredjedel.”
Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol-
ketinget bl.a. spør gsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi-
naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af
spørgsmål nr . 84, hvoraf fremgår bl.a.:
”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten
skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19-
epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om
strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover -trædelser , der er
motiveret af covid-19-epidemien, uden at der
/side 12
foreligger et element af udnyttelse af epidemien.
…
Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den
foreslåede § 81 d, stk. 4.
De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om
udgangspunkt både lovovertrædelser , der har været moti-veret af den
situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og
lovovertrædelser , der har haft til formål at udnytte denne situation, idet
det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det
enkelte tilfælde er opfyldt.”
Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr . 157 af 1.
april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr . 6 fra
justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be-
stemmelser , der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af
straffelovens § 1 19-121 (§ 1 19 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og §
134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.:
"Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser ,
der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser , der
vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v . og
den of fentlige orden og fred.
...
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis
sandsynlighed for , at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige
institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler , skældsord eller chikane
som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes
lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur -deres der at være
en vis risiko for , at myndighederne under co-vid-19-epidemien i Danmark
vil kunne se optøjer m.v . i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre
den of fentlige orden og fred.
...
Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for
overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til
omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af
domstolene for tilsvarende overtrædelser , der ikke har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark."
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret til retsbogen:
Forsvareren oplæste tiltaltes forklaring den 10.januar 2021 i grundlovsforhø-ret
vedrørende de personlige forhold:
"Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at han
bor på <anonym>Vej</anonym> sammen med sin kone og et hjemmeboende barn. Han tog
direkte fra sit arbejde hos et stilladsfirma til demonstrati-onen. Han har
arbejdet i 19 år i et stilladsfirma.
Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han blev gift for
nylig. Han har to piger på 1'/2 og 9 år. Han træner i sin fritid.
Tiltalte er tidligere straffet
ved udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 26. juli
2010. Førerretsfrakendelse jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr 8,jf. 8
128 og $ 125, stk. 1, nr. 3 og 9 iet år fra den 26.juli 2010. Fø-
rerretsfrakendelsen var delvis for kørsel med THC i blodet.
ved udeblivelsesdom af 30.juni 2011 for overtrædelse af færdselslovens $
117 a idømt bøde.
ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 11.juli 2014 for overtræ-delse
af færdselslovens $ 118,jf. $ 4, stk. 1, $ 32, stk 2 0g 8 80, stk. 1,
ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. 1,jf. $ 3, stk. 1, bekendt-gørelse nr.
405 af 8. maj 2012 8 41, stk. 1, nr. 1,jf. 8 33, stk. 1, sammenholdt med
8 32, bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 $ 18,jf. 8 13 og
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2,jf. liste A,
nr: 1, idømt bøde på 14.000 kr. Førerretten frakendt u-betinget i 2 år
fra 25.juli 2014.
ved Københavns Byrets dom af 13.juli 2015 for overtrædelse af færd-
selslovens $ 117, stk. 2, jf. stk. 1,jf. 8 53, stk. 1 og $ 117a, stk. 2, nr. 2,
jf. stk. 1, idømt betinget dom på fængsel i 30 dage og en bøde på 5.000
kr. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Førerretten frakendt
ubetinget i 3 år fra den 25.juli 2016 til den 24. juli 2019 i medfør af
færdselslovens 125, stk. 1, nr. 8,jf. 8 126. stk. 1, nr. 1O,jf. 8 128.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021 til den 8. april 2021
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at nægte anklage -
myndigheden at berigtige anklageskriftet således; at $ 81 d, stk. 4, citeres ved
siden af 8 81 d, stk. 1, da bestemmelsen er en almindelig grund til at ud-måle en
skærpet straf, som retten ville kunne lade indgå ved bedømmelsen af forhold,
der ikke er nævnt i stk. 1, uden påstand. Når bestemmelsen er anført i $ 81 d 0g
ikke i 8 81, skal det formentlig ses i lyset af, at 8 81 d er omfattet af en
"solenedgangsklausul"
Forhold 1-2
Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund; at han ankom til HC. Ander-sens
Boulevard kl. ca. 19.15, 0g at han blev i området ved HC. Andersens
Boulevard, indtil han blev anholdt. Det lægges videre til grund, at han vidste; at
demonstrationen blev afholdt i protest mod Covid-19 restriktionerne; og at han
sympatiserede med demonstrationens formål.
Selvom demonstrationen blev opløst allerede kl. 19.18 ved, at der flere gange
fra højtalere på Hollændervogne blev oplæst en opløsningsformular; 0g selv-om
tiltalte straks han kom til stedet efter sin forklaring så og hørte; at det ik-ke gik
fredeligt for sig blev tiltalte i området.
Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det. På
grundlag af <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring og de foreviste videoer fra gerningstidspunktet,
finder retten det bevist; at fyrværkeriet var et kanonslag; og at det ramte ned
lige bagved en gruppevogn; hvor betjentene netop havde fået ordre til at "sidde
op Retten finder under de omstændigheder; at tiltal-te, da han kastede, har
indset som en mulighed, at betjentene kunne blive ramt og har forholdt sig
accepterende til dette.
De foreviste videosekvenser viser; at kanonslaget sprang kl. ca. 19.47, 0g til-
talte har forklaret, at han blev anholdt kl 19.45. Henset til <anonym>Vidne 4's</anonym> forklaring
sammenholdt med de foreviste videosekvenser finder retten imid-lertid, at det
er bevist; at det var tiltalte; der kastede det kanonslag der sprang ca. kl. 19.47,
og at det var dette, der førte til anholdelsen afham: Det af politiet oplyste
tidspunkt for anholdelsen må derfor antages ikke at have været helt
nøjagtigt.
Da tiltalte blev i området; efter demonstrationen var opløst; og da han selv
kastede et kanonslag mod politiet; finder retten; at han har tilsluttet sig den
grove forstyrrelse af den offentlige orden; og at han ved sin tilstedeværelse og
adfærd deltog 0g tilskyndede andre til lignende overfald.
Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 119b,
2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 21 og 8 134 a.
Der er ikke oplysninger om nøjagtigt, hvad der blev kastet med på HC. An-
dersens Boulevard eller om, at nogen politibetjente blev ramt i det tidsrum;
tiltalte var tilstede. Tiltalte findes derfor kun skyldig i overtrædelse af straffe -
/side 15
lovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og ikke straf felovens § 245, som er sidste led i
tiltalen.
Henset til at baggrunden for tiltaltes tilstedeværelse ved demonstrationen var
utilfredshed med Covid-19 restriktionerne, at han fortsat var tilstede ved de
grove uroligheder , efter demonstrationen var opløst, og selv deltog i dem, finder
retten, at de begåede forhold er omfattet af straf felovens § 81 d, stk. 1, og stk.4,
således som forarbejderne til bestemmelserne, herunder særligt be-
mærkningerne om optøjer , må forstås.
Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet med følgende rettelser til
gerningsbeskrivelsen: T idsrummet, hvor han var til stede under demonstrati-
onen fastsættes fra kl. ca. 19.15 til kl. ca. 20.00. Kanonslaget blev kastet mod
en gruppevogn kl. 19.45, formentlig kl. 19.47. Han er ikke kommet med tilråb,
og gerningsbeskrivelsen indbefatter ikke "med kast"... og den føl-gende
gerningsbeskrivelse i anklageskriftet.
Forhold 3-7 og 9
Tiltalte har erkendt forholdene. Erkendelsen støttes af hans forklaring og sa-
gens øvrige oplysninger . Han findes herefter skyldig efter anklageskriftet.
Forhold 8
Da tiltalte har nægtet, og der ikke er ført bevis vedrørende forholdet, frifin-des
tiltalte.
Strafudmåling
Tiltalte straf fes herefter efter straf felovens § 1 19 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 245, stk.
1, jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1 og stk. 4, straf felovens § 164, stk. 1,
færdselslovens § 1 17 a, stk. 2, nr . 2, jf. stk. 1, og § 1 18, stk. 1, nr . 1, jf. § 4, stk.
1, § 42, stk. 1, nr . 1 og § 55 a med fængsel i 1 år og 4 måneder .
Efter ordlyden af straf felovens § 81 d, stk. 1, kan straf fen for bl.a. straf felo-vens
§ 119 b og § 134 a forhøjes med indtil det dobbelte. Straf felovens § 245 er ikke
omfattet af § 81 d, stk. 1, men af den almindelige grund til strafskær -pelse efter
straffelovens § 81, stk. 4, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en
skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 epidemien.
Hvis § 81 d ikke skulle citeres ved strafudmålingen finder retten, at en straf for
forhold 1-2 formentlig ville være omkring et år , henset til den skærpelse af
straffen for overtrædelse af straf felovens § 245, stk. 1, som er forudsat ved lov
2018.358, og den skærpelse af hidtidige straf fe efter straf felovens § 1 19, stk. 1,
som var forudsat ved vedtagelsen af straf felovens § 1 19 b ved lov 2020.1832.
Retten har efter sagens karakter ikke fundet grundlag for at for -
doble denne straf, hvorved bemærkes, at der også 1 forarbejderne til straffelo -
vens $ 81 d tages højde for; at i forvejen høje straffe ikke må blive uproporti-
onale. Det bemærkes; at proportionalitet er relativ, og den omstændighed, at der
1 forarbejderne i afsnittet herom kun er henvist til de aller hårdeste udmål-te
straffe; kan ikke tillægges afgørende betydning.
Retten har ved strafudmålingen videre lagt til grund, at tiltaltes kørsler i bil,
selvom han er frakendt førerretten; er tredjegangskørsler:
Der er ikke udmålt en bøde for de færdselslovsovertrædelser; for hvilke der er
bødestraf, jf. færdselslovens 8 118 a, stk. 4.
Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af førerretten tages i medfør af
færdselslovens $ 125, stk. 1, nr 3,jf. 8 126, stk. 1, nr. 9, til følge som ne-denfor
bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, bortset fra lille knal-lert;
i6 måneder fra endelig dom
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder 21.525 kr: + moms i salær til
den beskikkede forsvarer,advokat Mette Maria Lorenzen; samt et tidligere af
statskassen udlagt salær på 11.785 kr. + moms til den tidligere beskikkede
<anonym>Forsvarer</anonym>
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 38,952 | 39,207 |
||||
151 | Byrettens dom ændret, således at Appelindstævnte skal betale til Appellant 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013. | Appelleret | Civilsag | Østre Landsret | BS-16173/2018-OLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 215/21 | Erstatning uden for kontrakt; | Appelindstævnte - Allianz Seguros;
Dommer - Anne Thalbitzer;
Dommer - Asbjørn de Roepstorff;
Dommer - Malou Kragh Halling;
Advokat - Lars Ulrich Pedersen;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | /
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. februar 2020
Sag BS-16173/2018-OLR
(10. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Lars Ulrich Pedersen)
mod
Allianz Seguros
(advokat Thomas Birch)
Retten i Roskilde har den 11. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50/2014-
ROS).
Landsdommerne Malou Kragh Halling, Anne Thalbitzer og Asbjørn de Roep-
storff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har for landsretten nedlagt påstand om, at Allianz
Seguros skal betale 1.701.988,99 kr. med procesrente af 701.988,99 kr. fra den 21.
april 2013 og af 1.000.000 kr. fra den 24. april 2018.
Indstævnte, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom
samt frifindelse for det af appellanten for landsretten rejste krav på beta-ling af
1.000.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne.
Supplerende sagsfremstilling
Vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger helbredsmæssige forhold
/
2
Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra skadestuen på Køge Sygehus den 7.
fe-bruar 2011 fremgår det nærmere blandt andet:
”07.02.11, 09.42
Nuværende problemstilling
Patienten kørte idag næsten frontalt ind i en lastbil med ca 50km i timen.
Sikkehedsselen fungerede ikke og patienten slog brystkassen ind i rattet. der
var ikke airbags i bilen. Patienten slog ikke hovedet ind i ruden og ru-den er
intakt. Bilens forside især på venstre side er fuldstændig sammen-krøllet.
Patienten klager over stærke smerter svt brystbenet og kan ikke trække vejret
dybt ind men har ikke åndenød. Ingen øvrige klager udover smerter svt højre
hånds 3. finger og højre laterale malleol. …
Centralnervesystemet (CNS)
Ingen hovedpine, svimmelhed el. synsforstyrrelser
…
07.02.11, 11.26 …
…
Bevidsthedsniveau
Vågen, klar, orienteret i tid, sted og egne data
Øjne
Pupiller egale, reagerer naturligt for lys
…
Columna
ingen direkte eller indirekte ømhed af proc spinosi over columna totalis.
normal bevægelighed.
Neurologisk undersøgelse
i.a.
…
Konklusion og behandlingsplan
43 årig mand er i dag som fører af en bil kørt næsten frontalt ind i en [stil-
le]holdende lastbil med ca 50km i timen. Patientens sikkerhedssele bliver
ikke udløst med det resultat at patienten slår brystkassen ind i r[a]tstam-men.
Han har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygs-merter.
…
Diagnoser:
sternum fraktur
contusio cordis”
/
3
I løbet af den 7. februar 2011 er der lavet tilførsler af tre forskellige læger til
Appellants, tidligere Sagsøger journal. Appellant, tidligere Sagsøger, der var
indlagt til obser-vation, blev udskrevet den 8. februar 2011.
Det fremgår yderligere, at Appellants, tidligere Sagsøger praktiserende læge,
Person 1, den 17. februar 2011 foretog blandt andet følgende tilføjelse i
Appellants, tidligere Sagsøger journal:
”Det går nogenlunde ondt i brystbenet., men kan nu også i højere grad
mærke at han har hovedpine og føler sig stiv i nakke og øverste del af ryg-
gen. Har haft et ca. 40sek. varende anfald med svie i alle finderspidser, samt
igår 5-6 tilfælde hvor han pludseligt ikke kunne huske tlf.nummer el-ler
hvad han var gået hen for at gøre. Gener fra nakke/hoved m.smerter er
forventelige, hvis tilf. med hukommelsessvigt fortsætter henv. han sig
igen,så er der baggrund for yderligere us.”
Af Appellants, tidligere Sagsøger journal fra Region Sjælland, fremgår det
endvidere nærmere, at Appellant, tidligere Sagsøger den 10. november 2011 blev
undersøgt på Neurologisk Ambulatorium. I journalen er bl.a. anført, at Appellant,
tidligere Sagsøger mener, at han havde hovedtraume mod frontruden, men at der i
skadestu-enotatet fra ulykken står, at der ikke var hovedtraume. Det fremgår
tillige, at Appellant, tidligere Sagsøger de første to måneder efter ulykken stort set
var sengelig-gende grundet smerter i brystkassen, og at han fik meget stærk
smertestillende medicin. Det fremgår endvidere, at Appellant, tidligere Sagsøger
efter to måneder be-gyndte at bevæge sig ud, og at de aktuelle problemer her
debuterede. Der er i journalen anført en række symptomer, herunder smerter i
venstre arm og ben, smerter i huden, smerter i nakke og hoved, svimmelhed og
psykiske/kognitive vanskeligheder, herunder en følelse af desorientering,
koncentrations- og hukommelsesproblemer samt temperament med lav
tolerancetærskel.
Som konklusion er anført blandt andet følgende:
”Man får indtryk af, at patienten er meget påvirket psykisk af situationen.
Koncentrationsproblemer, humørændringer, humørlabilitet, manglende
overblik, kunne meget vel være foreneligt med en posttraumatisk stress-
eller depressionstilstand. … Desuden tales der om, at symptomerne meget
vel kan være psykiske som en del af stress-tilstand …”
Herudover fremgår det af samme journal, at Appellant, tidligere Sagsøger den 17.
ja-nuar 2012 var til klinisk kontrol for postcommotionelt syndrom, og at han i
modsætning til den oprindelige skadeseddel fra Køge Sygehus oplyste supple-
rende, at han faktisk fik et hovedtraume ved ulykken, idet han slog hovedet ind i
forruden.
/
4
Som konklusion er anført blandt andet følgende:
”På det foreliggende er der ingen tvivl om, at patienten lider af postcom-
motionelt syndrom. Tilstanden plejer at være forbigående med god prog-
nose efter tre måneder, men dette protraherede forløb kan formentlig til-
skrives et supplerende behov for opioider (morfinpræparater) samt alko-
holindtag. Tilstanden er dog i bedring og jeg forventer egentlig normalise-
ring i løbet af seks til tolv måneder. På det foreliggende frygter jeg ingen
blivende mén.”
Den 30. april 2012 udstedte speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2 ef-ter
anmodning fra Alka Forsikring en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår blandt
andet:
”Konklusion: Appellant, tidligere Sagsøger er en nu 44-årig mand som
fraset ophobede galde-standsanfald efter ophør af massivt tobaksoverforbrug
og efterfølgende vægtstigning har været fuldstændigt rask indtil
ulykkestilfældet 7. februar 2011.
…
Han har siden frembudt symptomer på posttraumatisk cerebral syndrom, lige
som der er anamnestiske og kliniske forandringer tydende på påvirk-ning af
lumbalcolumna.
…
Der er god overensstemmelse, også tidsmæssigt, mellem traumets art,
Appellants, tidligere Sagsøger symptomer og de kliniske fund.
Diagnoser: contusio cerebri seq.
distorsio dolumna cervicalis
fractura corpus sterni seq.
posttraumatisk cerebral syndrom”
Den 7. juni 2012 meddelte Alka Forsikring, der havde tegnet en ulykkesforsik-ring
for Appellant, tidligere Sagsøger, at han ville modtage 86.800 kr. i godtgørelse for
varigt mén, svarende til en méngrad på 20 %.
Den 24. februar 2014 foretog Overlæge en neurologisk undersøgelse af Appellant,
tidligere Sagsøger. Af speciallægeerklæringen af samme dato til Van Ameyde
Forsikring, der varetog sagen for Allianz Seguros, fremgår blandt andet:
”Konklusion:
…
/
5
Der er diskrepans mellem det oplyste i indlæggelsesjournalen og det, som
skadelidte anfører ved dagens undersøgelse. I de primære sagsakter er der
ingen strakssymptomer fra hverken nakke eller lænd. Ej heller noget ho-
vedtraume eller bevidstløshed. Selv anfører han, at han har været bevidst-løs
og haft hovedet mod forruden. Endvidere, at der har været sympto-mer, både
fra nakke, arme, lænd samt begge ben.
Ved dagens samtale har han svært ved at kortlægge debut af de forskellige
symptomer samt en mere detaljeret gennemgang af sygeforløbet. Det hele
står noget tåget for ham. Han angiver, at han ikke husker enkeltheder.
I efterforløbet vurderet af flere speciallæger.
MR-skanning af columna totalis har vist alderssvarende degenerative for-
andringer, som ikke er traumerelateret, og en MR-skanning af hjernen har
vist som et tilfældigt fund følger efter mindre blodprop i hjernestammen,
som ej heller er traumerelateret.
Aktuelt klager som anført.
Objektivt finder man for halshvirvelsøjlens vedkommende ganske let be-
vægeindskrænkning samt muskulære forandringer, men ingen mistanke om
nerverodspåvirkning. Der er fortsat smerter svarende til brystbenet.
Herudover har han gener fra lænderyggen, hvor man finder rodspåvirk-ning.
Herudover fremstår han noget hukommelsessvækket. Vedrørende det
kognitive foreligger der en neuropsykologisk rapport.
Skadelidte fastholder i sin fremstilling, at der hele forløbet har været gener
efter hovedtraume samt gener fra både nakke- samt lænderyg med symp-
tomer til alle 4 ekstremiteter. Dette er i modstrid med de primære oplys-
ninger.
Samlet set uden hensyntagen/stillingtagen til årsagssammenhæng er der tale
om et mén samt en påvirkning af erhvervsevnen. Tilstanden må be-tragtes
som værende stationær.”
I 2016 blev Appellant, tidligere Sagsøger af egen læge henvist til Smerte og
Palliations ambulatorium ved Region Sjællands Sygehusvæsen. I journalen herfra
har overlæge Vidne 1 den 27. oktober 2016 anført blandt andet, at klinikken ikke
har ”nogen tilbud til patienter af denne kaliber” og at det tilrådes, at Appellant,
tidligere Sagsøger undersøges gennemgribende og desuden bør visiteres til et
center for senhjerneskade.
/
6
Endelig fremgår af speciallægeerklæring af 7. februar 2017 fra speciallæge i psy-
kiatri, ph.d. Person 3 blandt andet:
”Diagnose
DF 43.4 Blandet angsttilstand med panikanfald.
DF 68.0 Psykisk udbygning af somatiske symptomer.
Postkommotionelt syndrom.
Konklusion:
Det drejer sig om 49-årig mand, der er født og opvokset i velfungerende
familie og som ikke er disponeret til psykisk lidelse. Appellant, tidligere
Sagsøger har været velfun-gerende psykisk, fysisk og socialt og har haft
endog et ganske stort drive, hvor han har formået i mange sammenhænge af
finde ekstra energi og res-sourcer dels til at arbejde, dels til at uddanne sig,
men også til egenhæn-digt at bygge familiens hus. Han har opfattet sig som
en dygtig håndvær-ker og var på ulykkestidspunktet i færd med at tage
Kloak mester uddan-nelsen, således at han kunne blive selvstændig. Februar
[2011] bliver han, da han krydser for grønt lys i et trafikkryds, påkørt af en
stor lastbil der kører ind i hans lille Toyota Carina. Han slår panden mod
forruden (pa-tienten viser undertegnede billeder hvor der er revne i forruden)
det er uvist om han er kortvarigt bevidstløs, men han får brækket sit brystben
og er efterfølgende halvandet døgn på hospitalet, hvorefter han kommer
hjem og er sengeliggende i to måneder. Appellant, tidligere Sagsøger bliver
initialt massivt medici-neret med bl.a. morfika præparater, idet han har store
smerter ved vej-rtrækning pga. frakturen i brystbenet. Først da han trappes
ud af denne medicinering fremkommer de øvrige symptomer, som han har
pådraget sig ved ulykkestilfældet. Han får her opmærksomhed på at han har
smer-ter i nakkeskulderåg, har vedværende hovedpine, har ondt ned i ryggen
og lænden og i den ene arm og ben. Han har udviklet overfølsomhed over
for lys og lyde og han er kognitivt påvirket og har således svært ved at hu-
ske, svært ved at have et overblik, kan ikke se fjernsyn eller arbejde ved
computeren og han har svært ved at være sammen med mere end en per-son.
Beskriver hvordan han ofte trækker sig når hustruen og datteren skal se
fjernsyn, idet han hurtigt bliver ”overloadet” og får forværring af sine
symptomer her. Patienten er omfattende udredt og har bl.a. været i be-
handlingsforløb for belastningstilstand og angst i distriktspsykiatrien. Har
imidlertid på ingen måde profiteret af dette. Tilstanden er uændret gen-nem
nu seks år, Appellant, tidligere Sagsøger har fortsat et yderst labilt
nervesystem. Man finder at han lider af ovenstående diagnoser. Han lider
ikke af depression og man kan ikke anbefale behandling, som kan forventes
at ændre på hans svart nedsatte funktionsniveau. Han tilstand findes at være
stationær, funk-tionsniveauet varigt og omfattende nedsat og han har da
heller ikke kunne honorere forsøg på aktiviteter, der kunne tilnærme ham til
arbejdsmarke-det. Patienten findes ikke at forstille sig under undersøgelsen,
der er ingen
/
7
tvivl om det han formidler, er det han oplever og der er ingen tvivl om at han
er svært forpint af situationen. De begrænsende faktorer er kronisk
vedvarende smertetilstand samt koncentrationsproblemer, svimmelhed og
hurtig udtrætning. Prognosen er dårlig og man finder ikke at kunne anbe-fale
behandlingstiltag, der kan ændre på tilstanden. Behandlingsmulighe-derne
skønnes således at være udtømte og tilstanden vurderes at være sta-tionær.”
Ved afgørelse af 7. juli 2017 har Roskilde Kommune truffet afgørelse om at til-
kende Appellant, tidligere Sagsøger førtidspension med virkning fra den 1. august
2017.
Retslægerådet
Retslægerådet har i udtalelsen af 27. maj 2015 yderligere anført:
”Spørgsmål 4:
I forlængelse af spørgsmål [3] bedes Retslægerådet oplyse, om det ud fra
lægelig erfaring er sædvanligt, at der hos skadelidte med sagsøgerens
sygdoms- og symp-tombillede og skademekanismen ved færdselsuheldet den
7. februar 2011 først op-træder psykiske/kognitive vanskeligheder og
smerteproblematik omkring 2 måne-der efter færdselsuheldets indtræden.
Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 optræder kognitive symp-
tomer ofte med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder efter ulykke-
stilfældet, men kan også ses i umiddelbar relation til dette og er som an-ført
at betragte som sekundære fænomener.
…
Spørgsmål 5a:
I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes
Retslægerådet op-lyse, om en eventuel forværring af helbredstilstanden kan
udvikles løbende eller spontant.
Det er uklart, hvad der menes med ”løbende eller spontan” . Men som det
fremgår af sagens bilag 4, side 24, har der været tilkomst af nye sympto-mer
i efterforløbet af ulykkestilfældet og forløbet tyder på en gradvis ud-vikling
af disse symptomer.”
Endelig har Retslægerådet under anken afgivet en supplerende udtalelse af 21.
november 2019, hvoraf fremgår blandt andet:
/
8
Spørgsmål 15:
Retslægerådet anfører i besvarelse af spørgsmål 3 bl.a. at:
…
Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt de nævnte symptomer har
årsagssammen-hæng med trafikulykken den 7.2.2011.
…
De nævnte symptomer er angiveligt kommet til efter ulykkestilfældet i 2011,
men en direkte årsagssammenhæng kan ikke påvises. Sidste special-
lægeundersøgelse er fra 2017. Her synes smertetilstanden ikke at være
central.”
Appellants, tidligere Sagsøger arbejdsmæssige forhold.
Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten fremlagt et udateret dokument fra
Vidne 2. Af dokumentet fremgår blandt andet:
”Pkt. 1 ansættelsesdato: D. 1 / 2 2011.
Pkt. 2 månedsløn 27 720 kr. først 1 år, derefter 30 240 kr.
….”
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2, Vidne 3
og Vidne 1 har endvidere afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag
ikke kan huske sin forklaring for byretten.
For så vidt angår hans ansættelsesmæssige situation på tidspunktet for ulykken,
kan han ikke huske Seierskilde så godt. Han kan huske at have været i kontakt
med både Seierskilde og Virksomhed ApS 1, men han husker det ikke nærmere.
Begge ansæt-telsesaftaler kom i stand forud for ulykken. Han kendte ikke Vidne 2
fra Virksomhed ApS 1 i forvejen, men han skulle bruge nogle radiatorskjulere til
sit hus og kom i kontakt med Virksomhed ApS 1 ad den vej. Efter at han selv
havde lavet radiatorskjulerne hjemme, tilbød Virksomhed ApS 1 ham et job. Han
er oprindelig uddannet rørsmed. Rørlæg-geruddannelsen er en overbygning til
rørsmedeuddannelsen, og kloakmester-uddannelsen er en overbygning til
rørlæggeruddannelsen. Han husker ikke, om det var en forudsætning for at deltage
på kurset på EUC, at han havde en an-sættelsesaftale med en virksomhed.
Virksomhed ApS 1 tilbød bedre forhold end Seierskilde, så det var mere
interessant for ham.
Han kan godt huske sekunderne op til sammenstødet. Han er 100% sikker på, at
han ramte forruden med hovedet. Han havde voldsomme brystsmerter, så
/
9
han råbte til ambulancemanden, at han ikke måtte røre ham. Han udtalte sig ik-ke
til politiet på ulykkesstedet. Han blev taget ud af bilen og kørt til skadestuen på
Køge Sygehus. Forløbet på Køge Sygehus var præget af kaos. Han blev på et
tidspunkt lagt på gangen efter at have ligget på en stue. Han kan ikke huske særligt
meget fra hospitalet. Han husker, at der var risiko for hjertestop, fordi der var en
politibetjent, der efterfølgende ringede og sagde det til ham. Han hu-sker ikke
politibetjentens navn.
Han havde en meget kort samtale med en læge. Han forklarede, at han havde
mange smerter, men lægen sagde ”så kan det vist ikke være værre” eller lignen-de.
Han talte ikke yderligere med personalet. Han husker, at der blev sat måleudstyr
på ham vedrørende hjertet. Han udskrev sig selv, da der ikke blev taget hånd om
ham på sygehuset. Han var i forbindelse med sin egen læge. Han blev tilset hurtigt
af sin egen læge, som spurgte ind til ryg, nakke etc. Fokus var dog stadig på
brystet, og det var det i rigtig lang tid efter ulykken.
Hans mor er oversygeplejerske, og efter syv dage tog hun morfinmedicinen fra
ham.
Han har været sygemeldt siden ulykken og har modtaget sygedagpenge frem til, at
han i 2017 blev tilkendt førtidspension.
Han har i dag de samme symptomer, som er beskrevet i hans egen læges akter.
Han har således koncentrationsbesvær, daglig hovedpine, daglige smerter i ho-ved,
nakke ryg og venstre ben. Smerterne i venstre ben er så slemme, at han har spurgt
en læge, om benet kunne tages af. Smerten i brystet er ikke længere som lige efter
ulykken, men der er stadig smerter.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han driver virksomhedenVirksomhed ApS 2
og Virksomhed ApS 1. Det er et snedkerfirma, men de har specialiseret sig i en
niche med at lave radiatorskjulere og indbygnings-reoler. Han startede
virksomheden i 2002, og de er i dag 16 mand i virksomhe-den. Han drev samme
virksomhed i februar 2011. Han var i mange år alene i virksomheden, men
begyndte på et tidspunkt at ansætte folk. Han benyttede sig først af en montør, som
var selvstændig, siden en anden, som hjalp med værkstedet, som også var
selvstændig og fakturerede ham. Det var for dyr en ordning, så han ville selv
ansætte folk. Det er kun hans montører, der er faglær-te. De andre ansatte er
ufaglærte. De skal kunne lidt af hvert, snedker-, malerar-bejde og andet.
Han var i kontakt med Appellant, tidligere Sagsøger inden ulykken. De kom i kon-
takt, da Appellant, tidligere Sagsøger købte materialer af vidnet. På et tidspunkt
var vidnet i Køge og aflevere materialer til Appellant, tidligere Sagsøger, og han
så i den forbindelse de radiatorskjulere, som Appellant, tidligere Sagsøger havde
lavet i sit
/
10
eget hus. Han og Appellant, tidligere Sagsøger aftalte i forlængelse heraf, at
Appellant, tidligere Sagsøger skulle starte i virksomheden. Det næste, han hørte,
var, at Appellant, tidligere Sagsøger havde været udsat for en trafikulykke. Ca. et
år senere hen-vendte Appellant, tidligere Sagsøger sig til ham på ny og spurgte,
om han kunne komme i arbejdsprøvning, og de havde et møde, hvor en
medarbejder fra kom-munen deltog. Det viste sig imidlertid, at Appellant, tidligere
Sagsøger var for dårlig til, at vidnet kunne bruge ham i virksomheden.
I 2011 ansatte han en anden i stedet for Appellant, tidligere Sagsøger, og han har
lø-bende ansat andre siden dengang. De sidste fire år har virksomheden fået Bør-
sen Gazelle-priser på baggrund af vækst i omsætningen.
Foreholdt det dokument, vidnet har skrevet til Appellants, tidligere Sagsøger
advo-kat, forklarede han, at han ikke husker, hvornår dokumentet er skrevet, eller
hvad baggrunden var. Det er udtryk for den aftale, som han i sin tid indgik med
Appellant, tidligere Sagsøger. Han kan ikke huske, om der blev lavet en ansæt-
telseskontrakt, og han kan ikke se det nogen steder. Aftalen var, at Appellant,
tidligere Sagsøger skulle starte i vidnets virksomhed på de vilkår, der er anført.
Den ugentlige arbejdstid var 37 timer. Den almindelige arbejdstid er fra 7 til 15
man-dag til fredag. Der var en klar aftale om, at han skulle starte. Da Appellant,
tidligere Sagsøger ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget efter
ulykken, af-ventede vidnet kort, om Appellant, tidligere Sagsøger ville kunne
starte. Foreholdt, at der står ansættelsesdato den 1/2 2011, forklarede vidnet, at
Appellant, tidligere Sagsøger først skulle være færdig med noget skole og skulle
starte umiddelbart efter dette.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun har været gift med Appellant, tidligere
Sagsøger. De ansøgte om skilsmisse den 10. april 2018 og er skilt og ikke
samlevende i dag.
På dagen for ulykken var hun på arbejde, da hun blev ringet op og fik at vide, at
Appellant, tidligere Sagsøger havde været ude for en ulykke. Hun tog straks til
sygehuset. Hun me-ner, at det var ved 9-tiden. Bortset fra en kort tur hjem til
bopælen befandt hun sige på sygehuset hele dagen. Appellant, tidligere Sagsøger
var i choktilstand og meget forslået. Han fortalte, at der var en lastbil, som ikke
havde overholdt sin vigepligt. Han sad op og klagede over ondt i brystet, hoved,
nakke, ryg samt arme og ben og hav-de kun vidnet at tale med. Han havde en form
for hudafskrabning og så forslået ud i venstre side af hovedet ved panden. Der var
kaotisk på sygehuset. Perso-nalet havde travlt og sagde hele tiden, at de ville
komme tilbage. Det var nær-mest umuligt at komme i kontakt med en
sygeplejerske. Hun husker ikke at ha-ve været til stede, da Appellant, tidligere
Sagsøger blev tilset af en læge. Foreholdt Appellants, tidligere Sagsøger journal
fra skadestuen husker hun, at der var en kvinde, som undersøgte Appellant,
tidligere Sagsøger. Hun hu-sker ikke de efterfølgende undersøgelser, som er
omtalt i journalen. Appellant, tidligere Sagsøger var placeret på gangen og ikke på
en stue, hvilket frustrerede hende. Først om afte-
/
11
nen kom Appellant, tidligere Sagsøger på en stue, hvor der lå en person, som råbte
og skreg og havde det rigtig dårligt. Hun husker ikke, hvilken afdeling han kom
på. Lægerne in-teresserede sig overhovedet ikke for hans hoved, og han blev i det
hele taget ik-ke taget seriøst af læger og sygeplejersker på sygehuset, selvom han
oplyste, at han ikke havde det godt. Hun var urolig over, at der ikke blev taget vare
på ham på sygehuset. Hun synes ikke, at de koncentrerede sig om andre ting end
brystet. På et tidspunkt var de nervøse for, at han kunne komme i chok med
hjertet. Det var derfor, han blev på sygehuset om natten. De var bange for, at hans
hjerte kunne stoppe. Hun foreslog Appellant, tidligere Sagsøger at tage hjem, men
han overnatte-de. Hun tog hjem, men kom tilbage tidligt næsten morgen. Hun
overtalte Appellant, tidligere Sagsøger til at tage hjem næste eftermiddag.
Appellant, tidligere Sagsøger havde frygteligt ondt og kunne ikke ligge ned. Han
sad op derhjemme i flere uger. Han havde også ondt i ben og arm. Brystet helede
langsomt op, men der gik lang tid, før Appellant, tidligere Sagsøger kunne ligge
ned. Hun mener, at første del med smerter i brystet varede ca. 6-8 uger. Appellant,
tidligere Sagsøger var fortsat syg derefter. Vidnet tog fri fra arbejde i nogle uger –
måske 4-6 uger. Hun brugte nogle feriedage og lignende.
Hun har fulgt Appellants, tidligere Sagsøger efterfølgende behandlingsforløb. Det
har været frygteligt, og hun ville ikke ønske det for nogen. Appellant, tidligere
Sagsøger var en virkelig ambitiøs mand, som altid har knoklet, haft to jobs etc.
Han har altid været meget arbejdsom og været der for hende og deres datter. Han
var meget entreprenant. Han var også meget social og elskede at have gæster og
komme ud til venner og familie. Det har æn-dret sig fuldstændigt. Appellant,
tidligere Sagsøger gik på skole, da ulykken skete. Hun husker, at Appellant,
tidligere Sagsøger havde undervisning, men ikke om det var hver dag.
Arbejdsmæssigt havde Appellant, tidligere Sagsøger flere bolde i luften på
ulykkestidspunktet. Han havde bl.a. jobtilbud fra en entreprenør samt noget med
en virksomhed med radiatorskjulere, som me-get gerne ville have Appellant,
tidligere Sagsøger ansat efter at have set Appellants, tidligere Sagsøger arbejde i
deres hus. Appellant, tidligere Sagsøger var meget dygtig. Appellant, tidligere
Sagsøger havde talt med hende om de jobmuligheder, han havde.
Hun og Appellant, tidligere Sagsøger havde en virksomhed ved siden af, men det
var mere Appellants, tidligere Sagsøger fri-tidsinteresse, da der skulle penge i
kassen til almindelig husholdning. Virksom-heden havde at gøre med eksport og
overgik til hende efter ulykken. De lukke-de den i 2015. Før ulykken brugte
Appellant, tidligere Sagsøger meget tid på virksomheden hver dag.
Hun mener, at Appellant, tidligere Sagsøger har fået sygedagpenge i 6-7 år.
Hun selv arbejder som business manager i et kapitalforvaltningsvirksomhed, hvor
hun blev ansat i 2006.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er overlæge ved smerteklinik-ken på
Hospital. Klinikken undersøger og behandler patienter med kroniske smerter.
Behandlingen består i smertelindring samt psykologbehand-ling med henblik på at
lære patienter at leve med smerter.
/
12
Efter at have læst op på journalen og efter at have set Appellant, tidligere Sagsøger
i dag kan han tydeligt huske patienten og sygehistorien. Appellant, tidligere
Sagsøger klagede i 2016 over ondt i ryg og nakke og smerter, der strålede ud i
arme og ben. Det er typisk for piskesmældsskader. Det forekommer oftest ved
trafik ska-der, hvor hovedet bliver kastet rundt ved pludselig standsning. Man får
en for-stuvning af nakke, og mange små nerveforbindelser kan blive revet over.
Vid-net talte med Appellant, tidligere Sagsøger om, hvad der var sket. Appellant,
tidligere Sagsøger var meget hukommelsessvækket. Han sprang i associationer og
virkede kognitivt svært påvirket. Det kan komme af at slå hovedet, men det kan
også komme af whiplash.
Foreholdt vidnets eget notat om Appellant, tidligere Sagsøger forklarede vidnet, at
det var hans vurdering, at det ville være fantastisk godt skuespil, hvis Appellant,
tidligere Sagsøger ”spillede” sine problemer. Appellant, tidligere Sagsøger er
svært påvirket af smerter og kognitive problemer.
Appellant, tidligere Sagsøger kunne ikke fortsætte som patient hos vidnet på grund
af de kognitive problemer, og fordi vidnet ikke mente, at Appellant, tidligere
Sagsøger var ordentligt udredt. Den smertestillende medicin, vidnet kunne give,
ville med stor sandsynlighed give forøgede kognitive problemer. Dette er en af
grun-dene til, at Appellant, tidligere Sagsøger skal udredes yderligere, forinden
han kan blive behandlet på klinikken.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for, at han ligeledes har krav på
erstatning for tab af erhvervsevne som følge af ulykken, anført blandt andet, at han
ved af-gørelse af 7. juli 2017 er tilkendt førtidspension. Det bestrides i den
forbindelse, at der er indtrådt forældelse for så vidt angår dette krav.
Allianz Seguros har heroverfor bestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav
på erstatning for erhvervsevnetab. Kravet om erstatning for tab af erhvervsevne er
således i det hele udokumenteret, både for så vidt angår erhvervsevnetabspro-cent
som årsløn, ligesom det ikke er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem
færdselsuheldet og kompromitteringen af Appellants, tidligere Sagsøger er-
hvervsevne. Hertil kommer, at et eventuelt krav om erstatning for tab af er-
hvervsevne er forældet, og at kravet er ulovligt udstykket, idet Appellant, tidligere
Sagsøger har kunnet opgøre det forud for ankesagen.
Allianz Seguros har endvidere anført, at det Appellant, tidligere Sagsøger ikke har
be-vist, at han havde et ansættelsesforhold hos Virksomhed ApS 1.
Landsrettens begrundelse og resultat
/
13
Årsagssammenhæng
Appellant, tidligere Sagsøger var den 7. februar 2011 involveret i et færdselsuheld,
hvor han i sin bil kørte delvist frontalt sammen med en lastbil i et vejkryds. Det er
ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med sammenstødet ramte
bilens rat, hvorved han pådrog sig et brud på brystbenet. Efter de foreliggende
oplysninger findes det derimod ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne læg-ges
til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger tillige slog hovedet mod forruden i for-
bindelse med ulykken. Landsretten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på
journalen fra skadestuen på Køge Sygehus, hvor Appellant, tidligere Sagsøger
blev undersøgt umiddelbart efter ulykken, hvoraf det fremgår, at han ikke havde
slået hovedet ved ulykken sammenholdt med, at det af skønserklæringen fra
analysevirksomheden DanCrash er konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at
Appellants, tidligere Sagsøger hoved skulle have ramt forruden med den
acceleration, som DanCrash har beregnet, det ville være sket med.
Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 10 og B fremgår, at frakturen af
brystbenet medførte en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Det
fremgår endvidere af de foreliggende lægelige oplysninger, herunder tilførslen af
19. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium, Region Sjælland, samt den
neurologiske speciallægeerklæring af 24. februar 2014 fra Overlæge, at Appellant,
tidligere Sagsøger som følge heraf var sengeliggende i de første måneder efter
ulykken, og at han også længere tid herefter var belastet af smerter omkring
brystbenet. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål G og H kan det dog ikke
lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger har pådraget sig varige gener i
brystbenet som følge af ulykken.
Efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, lægges
det endvidere til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger efter ulykken har udviklet
en række kognitive symptomer. Disse symptomer må efter de foreliggende lægeli-
ge oplysninger, herunder de fremlagte speciallægeerklæringer, der understøttes af
journaltilførslen af 27. oktober 2016 fra overlæge Vidne 1, som uddy-bet under
hans vidneforklaring for landsretten, anses for at være af kronisk ka-rakter.
I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet anført, at de kognitive sympto-mer
må betragtes som sekundære og ikke direkte relateret til traumet. Endvide-re
fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5a, at kognitive
symptomer ofte optræder med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder ef-ter
ulykkestilfældet, samt at der har været tilkomst af nye symptomer i efterfor-løbet
af ulykkestilfældet, og at forløbet tyder på en gradvis udvikling af disse
symptomer. Retslægerådet har samtidig i besvarelsen af spørgsmål 7 anført, at det
ikke kan betegnes som sædvanligt, at der er en gradvis udvikling af symp-tomer,
men at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til disse, da symptom-
/
14
billedet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i be-
folkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale for-hold
spiller ind.
Der foreligger ikke oplysninger om, at Appellant, tidligere Sagsøger havde
relevante forudbestående lidelser, og landsretten lægger derfor til grund, at
Appellant, tidligere Sagsøger forud for ulykken den 7. februar 2011 var rask. Efter
ulykken har Appellant, tidligere Sagsøger til stadighed været sygemeldt og
uarbejdsdygtig og er nu tilkendt førtidspension.
Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren af den færdselsu-
lykke, som Appellant, tidligere Sagsøger var udsat for, finder landsretten efter en
samlet vurdering, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger
som følge af ulykken den 7. februar 2011 tillige har pådraget sig varige følge-
skader i form af kognitive vanskeligheder.
Svie og smerte
Af de grunde der er anført ovenfor, finder landsretten det tilstrækkelig godt-gjort,
at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af ulykken har været syg i en periode,
der berettiger Appellant, tidligere Sagsøger til maksimumbeløbet for godtgørelse
for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3.
Appellants, tidligere Sagsøger krav om, at der tilkendes ham 69.000 kr. i
godtgørelse for svie og smerte, tages derfor til følge.
Tabt arbejdsfortjeneste
Uanset det for landsretten oplyste om Appellants, tidligere Sagsøger aftale med
Virksomhed ApS 1, finder landsretten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed,
at Appellant, tidligere Sagsøger ville have haft ansættelse hos virksomheden, hvis
ulykken ik-ke var indtruffet.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at
Appellant, tidligere Sagsøger ikke har krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste.
Godtgørelse for pasning
Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for
at tage denne del af Appellants, tidligere Sagsøger påstand til følge.
Tingsskade
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn af værdien af
Appellants, tidligere Sagsøger bil eller fastsættelsen af Appellants, tidligere
Sagsøger ud-gifter til opbevaring af bilen efter ulykken.
Varigt mén
/
15
Som anført ovenfor finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at Appellant,
tidligere Sagsøger som følge af ulykken har pådraget sig varige følger i form af
kog-nitive vanskeligheder.
Der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. er-
statningsansvarslovens § 10. Som sagen foreligger oplyst, fastsættes méngraden
herefter skønsmæssigt til 10 %.
Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at godtgørelsen skal udmåles
efter 2012-taksten. Idet Appellant, tidligere Sagsøger var fyldt 43 år på
skadetidspunktet, nedsættes godtgørelsen med 1 % for hvert år, Appellant,
tidligere Sagsøger var ældre end 39 år, det vil sige i alt 4%.
Appellant, tidligere Sagsøger har dermed været berettiget til kr. 75.888 kr. i
godtgørel-se for varigt mén.
Tab af erhvervsevne
Det fremgår af speciallæge i neuromedicin, dr.med. Person 2's speciallægeer-
klæring af 30. april 2012 bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger på daværende tids-
punkt var totalt uarbejdsdygtig inden for et hvilket som helst erhverv, samt at det
måtte anses for usandsynligt, at han ville kunne opnå en væsentlig bedring og
være i stand til at bestride et arbejde svarende til hans kvalifikationer.
Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøger i hvert fald fra dette tidspunkt
har haft rimelig anledning til at gøre et krav om erstatning for tabt erhvervsevne
gældende.
Appellants, tidligere Sagsøger påstand i stævningen af 23. januar 2014 omfattede
ikke et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, men alene et forbehold om at
for-høje erstatningspåstanden med et sådant krav. Først ved forhøjelsen af
Appellants, tidligere Sagsøger påstand ved ankestævningen af 24. april 2018
omfattede på-standen et krav på erstatning for tabt erhvervsevne.
Appellants, tidligere Sagsøger krav om erstatning for tabt erhvervsevne er således
for-ældet.
Sammenfatning
Landsretten finder sammenfattende, at Appellant, tidligere Sagsøger har været
beret-tiget til at modtage fra Allianz Seguros 75.888 kr. i godtgørelse for varigt
mén, 69.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 14.375 kr. i erstatning for
tings-skade.
Allianz Seguros har den 6. september 2013 betalt 100.000 kr. til Appellant,
tidligere Sagsøger.
/
16
Appellant, tidligere Sagsøger har herefter et krav på 59.263 kr. mod Allianz
Seguros. Som Appellants, tidligere Sagsøger påstand er formuleret, og da
forrentningen ikke er bestridt, forrentes beløbet med procesrente fra den 21. april
2013.
Sagsomkostninger
Appellant, tidligere Sagsøger har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det
beløb på 1.701.988,99, som Appellant, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om
for lands-retten. Hver part har således for en del vundet og for en del tabt sagen.
Da Alli-anz Seguros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem
ulykken og Appellants, tidligere Sagsøger symptomer, har det været nødvendigt
for Appellant, tidligere Sagsøger at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb.
Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret
en væsentlig del af det arbejde, der har været forbundet med sagens forberedelse.
På denne baggrund finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsom-
kostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ændres, således at Allianz Seguros skal betale til Appellant,
tidligere Sagsøger 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den
anden part.
/ | ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. februar 2020
Sag BS-16173/2018-OLR
(10. afdeling)
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym>
(advokat Lars Ulrich Pedersen)
mod
Allianz Seguros
(advokat Thomas Birch)
Retten i Roskilde har den 11. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-50/2014-
ROS)
Landsdommerne Malou Kragh Halling, Anne Thalbitzer 0g Asbjørn de Roep-
storff (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten nedlagt påstand om, at Allianz
Seguros skal betale 1.701.988,99 kr. med procesrente af 701.988,99 kr: fra den 21.
april 2013 og af 1.000.000 kr. fra den 24. april 2018.
Indstævnte, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom
samt frifindelse for det af appellanten for landsretten rejste krav på beta-ling af
1.000.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne.
Supplerende sagsfremstilling
Vedrørende <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> helbredsmæssige forhold
2
Af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal fra skadestuen på Køge Sygehus den 7 .
fe-bruar 2011 fremgår det nærmere blandt andet:
"07.02.11, 09.42
Nuværende problemstilling
Patienten kørte idag næsten frontalt ind i en lastbil med ca 5Okm i timen.
Sikkehedsselen fungerede ikke og patienten slog brystkassen ind i rattet. der
var ikke airbags i bilen Patienten slog ikke hovedet ind i ruden 0g ru-den er
intakt. Bilens forside især på venstre side er fuldstændig sammen-krøllet.
Patienten klager over stærke smerter svt brystbenet og kan ikke trække vejret
dybt ind men har ikke åndenød. Ingen øvrige klager udover smerter svt højre
hånds 3 finger og højre laterale malleol.
Centralnervesystemet (CNS)
Ingen hovedpine, svimmelhed el. synsforstyrrelser
07.02.11, 11.26
Bevidsthedsniveau
Vågen, klar; orienteret i tid, sted og egne data
Øjne
Pupiller egale, reagerer naturligt for lys
Columna
ingen direkte eller indirekte ømhed af proc spinosi over columna totalis.
normal bevægelighed.
Neurologisk undersøgelse
ia.
Konklusion og behandlingsplan
43 årig mand er i dag som fører af en bil kørt næsten frontalt ind i en [stil-
leJholdende lastbil med ca SOkm i timen. Patientens sikkerhedssele bliver
ikke udløst med det resultat at patienten slår brystkassen ind i r[a]tstam-men.
Han har ikke slået hovedet eller været bevidstløs og har ingen rygs-merter:
Diagnoser:
sternum fraktur
contusio cordis"
3
I løbet af den 7. februar 2011 er der lavet tilførsler af tre forskellige læger til
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> der var
indlagt til obser-vation; blev udskrevet den 8. februar 2011.
Det fremgår yderligere, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> praktiserende læge,
<anonym>Person 1</anonym> den 17.februar 2011 foretog blandt andet følgende tilføjelse i
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal:
"Det går nogenlunde ondt i brystbenet;, men kan nu også 1 højere grad
mærke at han har hovedpine og føler sig stiv i nakke og øverste del af ryg-
gen. Har haft et ca. 4Osek. varende anfald med svie i alle finderspidser; samt
igår 5-6 tilfælde hvor han pludseligt ikke kunne huske tlfnummer el-ler
hvad han var gået hen for at gøre. Gener fra nakkelhoved m.smerter er
forventelige, hvis tilf. med hukommelsessvigt fortsætter henv. han sig
igen,så er der baggrund for yderligere us. 99
Af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal fra Region Sjælland, fremgår det
endvidere nærmere, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> den 10. november 2011 blev
undersøgt på Neurologisk Ambulatorium. Ijournalen er bl.a. anført, at <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> mener; at han havde hovedtraume mod frontruden; men at der i
skadestu-enotatet fra ulykken står, at der ikke var hovedtraume. Det fremgår
tillige; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> de første to måneder efter ulykken stort set
var sengelig-gende grundet smerter i brystkassen; 0g at han fik meget stærk
smertestillende medicin: Det fremgår endvidere, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym>
efter to måneder be-gyndte at bevæge sig ud, og at de aktuelle problemer her
debuterede. Der er i journalen anført en række symptomer; herunder smerter i
venstre arm og ben, smerter i huden; smerter i nakke og hoved, svimmelhed 0g
psykiskelkognitive vanskeligheder; herunder en følelse af desorientering
koncentrations- og hukommelsesproblemer samt temperament med lav
tolerancetærskel.
Som konklusion er anført blandt andet følgende:
"Man får indtryk af, at patienten er meget påvirket psykisk af situationen
Koncentrationsproblemer; humørændringer, humørlabilitet; manglende
overblik; kunne meget vel være foreneligt med en posttraumatisk stress -
eller depressionstilstand. Desuden tales der om, at symptomerne meget
vel kan være psykiske som en del af stress-tilstand
Herudover fremgår det af samme journal, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> den 17.
ja-nuar 2012 var til klinisk kontrol for postcommotionelt syndrom; og at han i
modsætning til den oprindelige skadeseddel fra Køge Sygehus oplyste supple -
rende, at han faktisk fik et hovedtraume ved ulykken; idet han slog hovedet indi
forruden.
4
Som konklusion er anført blandt andet følgende:
"På det foreliggende er der ingen tvivl om, at patienten lider af postcom-
motionelt syndrom. Tilstanden plejer at være forbigående med god prog-
nose efter tre måneder; men dette protraherede forløb kan formentlig til-
skrives et supplerende behov for opioider (morfinpræparater) samt alko-
holindtag. Tilstanden er dog 1 bedring og jeg forventer egentlig normalise -
ring i løbet af seks til tolv måneder På det foreliggende frygter jeg ingen
blivende mén. 99
Den 30. april 2012 udstedte speciallæge i neuromedicin; dr.med. <anonym>Person 2</anonym> ef-ter
anmodning fra Alka Forsikring en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår blandt
andet:
"Konklusion: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er en nu 44-årig mand som
fraset ophobede galde-standsanfald efter ophør af massivt tobaksoverforbrug
0g efterfølgende vægtstigning har været fuldstændigt rask indtil
ulykkestilfældet 7. februar 2011.
Han har siden frembudt symptomer på posttraumatisk cerebral syndrom; lige
som der er anamnestiske og kliniske forandringer 'tydende på påvirk-ning af
lumbalcolumna.
Der er god overensstemmelse, også tidsmæssigt; mellem traumets art,
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> symptomer og de kliniske fund.
Diagnoser: contusio cerebri seq:
distorsio dolumna cervicalis
fractura corpus sterni seq:
posttraumatisk cerebral syndrom'
Den 7.juni 2012 meddelte Alka Forsikring, der havde tegnet en ulykkesforsik-ring
for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at han ville modtage 86.800 kr: i godtgørelse for
varigt mén, svarende til en méngrad på 20 %.
Den 24. februar 2014 foretog <anonym>Overlæge</anonym> en neurologisk undersøgelse af <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> Af speciallægeerklæringen af samme dato til Van Ameyde
Forsikring, der varetog sagen for Allianz Seguros, fremgår blandt andet:
"Konklusion:
5
Der er diskrepans mellem det oplyste i indlæggelsesjournalen og det, som
skadelidte anfører ved dagens undersøgelse. I de primære sagsakter er der
ingen strakssymptomer fra hverken nakke eller lænd. Ej heller noget ho-
vedtraume eller bevidstløshed. Selv anfører han, at han har været bevidst-løs
og haft hovedet mod forruden. Endvidere; at der har været sympto-mer, både
fra nakke; arme, lænd samt begge ben.
Ved dagens samtale har han svært ved at kortlægge debut af de forskellige
symptomer samt en mere detaljeret gennemgang af sygeforløbet. Det hele
står noget tåget for ham: Han angiver; at han ikke husker enkeltheder
I efterforløbet vurderet af flere speciallæger.
MR-skanning af columna totalis har vist alderssvarende degenerative for-
andringer; som ikke er traumerelateret; og en MR-skanning af hjernen har
vist som et tilfældigt fund følger efter mindre blodprop i hjernestammen;
som ej heller er traumerelateret.
Aktuelt klager som anført.
Objektivt finder man for halshvirvelsøjlens vedkommende ganske let be-
vægeindskrænkning samt muskulære forandringer; men ingen mistanke om
nerverodspåvirkning. Der er fortsat smerter svarende til brystbenet.
Herudover har han gener fra lænderyggen;, hvor man finder rodspåvirk-ning
Herudover fremstår han noget hukommelsessvækket. Vedrørende det
kognitive foreligger der en neuropsykologisk rapport.
Skadelidte fastholder i sin fremstilling; at der hele forløbet har været gener
efter hovedtraume samt gener fra både nakke- samt lænderyg med symp-
tomer til alle 4 ekstremiteter. Dette er i modstrid med de primære oplys -
ninger
Samlet set uden hensyntagen/stillingtagen til årsagssammenhæng er der tale
om et mén samt en påvirkning af erhvervsevnen. Tilstanden må be-tragtes
som værende stationær: 29
12016 blev <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> af egen læge henvist til Smerte 0g
Palliations ambulatorium ved Region Sjællands Sygehusvæsen. I journalen herfra
har overlæge <anonym>Vidne 1</anonym> den 27. oktober 2016 anført blandt andet, at klinikken ikke
har "nogen tilbud til patienter af denne kaliber' og at det tilrådes; at <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> undersøges gennemgribende og desuden bør visiteres til et
center for senhjerneskade.
Endelig fremgår af speciallægeerklæring af 7.februar 2017 fra speciallæge i psy-
kiatri, ph. d. <anonym>Person 3</anonym> blandt andet:
"Diagnose
DF 43.4 Blandet angsttilstand med panikanfald.
DF 68.0 Psykisk udbygning af somatiske symptomer
Postkommotionelt syndrom:
Konklusion:
Det drejer sig om 49-årig mand, der er født 0g opvokset i velfungerende
familie og som ikke er disponeret til psykisk lidelse. <anonym>Appellant; tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har været velfun-gerende psykisk; fysisk 0g socialt og har haft
endog et ganske stort drive; hvor han har formået i mange sammenhænge af
finde ekstra energi og res-sourcer dels til at arbejde; dels til at uddanne sig,
men også til egenhæn-digt at bygge familiens hus. Han har opfattet sig som
en dygtig håndvær-ker og var på ulykkestidspunktet i færd med at tage
Kloak mester uddan-nelsen; således at han kunne blive selvstændig. Februar
[2011] bliver han; da han krydser for grønt lys i et trafikkryds; påkørt af en
stor lastbil der kører ind i hans lille Toyota Carina. Han slår panden mod
forruden (pa-tienten viser undertegnede billeder hvor der er revne i forruden)
det er uvist om han er kortvarigt bevidstløs, men han får brækket sit brystben
og er efterfølgende halvandet døgn på hospitalet, hvorefter han kommer
hjem og er sengeliggende i to måneder. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> bliver
initialt massivt medici-neret med bL.a. morfika præparater; idet han har store
smerter ved vej-rtrækning pga. frakturen i brystbenet. Først da han trappes
ud af denne medicinering fremkommer de øvrige symptomer; som han har
pådraget sig ved ulykkestilfældet. Han får her opmærksomhed på at han har
smer-ter i nakkeskulderåg, har vedværende hovedpine, har ondt ned i ryggen
og lænden og i den ene arm og ben. Han har udviklet overfølsomhed over
for lys og lyde og han er kognitivt påvirket og har således svært ved at hu-
ske, svært ved at have et overblik, kan ikke se fjernsyn eller arbejde ved
computeren og han har svært ved at være sammen med mere end en per-son.
Beskriver hvordan han ofte trækker sig når hustruen og datteren skal se
fjernsyn; idet han hurtigt bliver "overloadet?" og får forværring af sine
symptomer her. Patienten er omfattende udredt og har bl.a. været i be-
handlingsforløb for belastningstilstand og angst i distriktspsykiatrien. Har
imidlertid på ingen måde profiteret af dette. Tilstanden er uændret gen-nem
nu seks år; <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har fortsat et yderst labilt
nervesystem. Man finder at han lider af ovenstående diagnoser. Han lider
ikke af depression 0g man kan ikke anbefale behandling; som kan forventes
at ændre på hans svart nedsatte funktionsniveau. Han tilstand findes at være
stationær; funk-tionsniveauet varigt og omfattende nedsat og han har da
heller ikke kunne honorere forsøg på aktiviteter; der kunne tilnærme ham til
arbejdsmarke-det. Patienten findes ikke at forstille sig under undersøgelsen,
der er ingen
tvivl om det han formidler; er det han oplever og der er ingen tvivl om at han
er svært forpint af situationen. De begrænsende faktorer er kronisk
vedvarende smertetilstand samt koncentrationsproblemer; svimmelhed og
hurtig udtrætning. Prognosen er dårlig 0g man finder ikke at kunne anbe-fale
behandlingstiltag der kan ændre på tilstanden. Behandlingsmulighe-derne
skønnes således at være udtømte 0g tilstanden vurderes at være sta-tionær 99
Ved afgørelse af 7.juli 2017 har Roskilde Kommune truffet afgørelse om at til-
kende <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> førtidspension med virkning fra den 1. august
2017.
Retslægerådet
Retslægerådet har i udtalelsen af 27.maj 2015 yderligere anført:
"Spørgsmål 4:
Iforlængelse af spørgsmål [3] bedes Retslægerådet oplyse; om det ud fra
lægelig erfaring er sædvanligt, at der hos skadelidte med sagsøgerens
sygdoms - 0g symp-tombillede 0g skademekanismen ved færdselsuheldet den
7.februar 2011 først op-træder psykiskelkognitive vanskeligheder 0g
smerteproblematik omkring 2 måne-der efter færdselsuheldets indtræden:
Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 3 optræder kognitive symp-
tomer ofte med en vis latenstid, det vil sige uger til måneder efter ulykke-
stilfældet; men kan også ses i umiddelbar relation til dette og er som an-ført
at betragte som sekundære fænomener.
Spørgsmål 5a:
Iforlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes
Retslægerådet op-lyse; om en eventuel forværring af helbredstilstanden kan
udvikles løbende eller spontant.
Det er uklart;, hvad der menes med "løbende eller spontan" Men som det
fremgår af sagens bilag 4, side 24, har der været tilkomst af nye sympto-mer
i efterforløbet af ulykkestilfældet og forløbet tyder på en gradvis ud-vikling
af disse symptomer:" 99
Endelig har Retslægerådet under anken afgivet en supplerende udtalelse af 21.
november 2019, hvoraf fremgår blandt andet:
Spørgsmål 15:
Retslægerådet anfører i besvarelse af spørgsmål 3 bla. at:
Retslægerådet bedes oplyse; hvorvidt de nævnte symptomer har
årsagssammen-hæng med trafikulykken den 7.2.2011.
De nævnte symptomer er angiveligt kommet til efter ulykkestilfældet i 2011,
men en direkte årsagssammenhæng kan ikke påvises . Sidste special-
lægeundersøgelse er fra 2017. Her synes smertetilstanden ikke at være
central. 99
<anonym>Appellants , tidligere Sagsøger</anonym> arbejdsmæssige forhold
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har for landsretten fremlagt et udateret dokument fra
<anonym>Vidne 2</anonym> Af dokumentet fremgår blandt andet:
"Pkt. 1 ansættelsesdato: D. 1/2 2011.
Pkt. 2 månedsløn 27 720 kr: først 1 år, derefter 30 240 kr.
Forklaringer
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har afgivet 'supplerende forklaring <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym>
0g <anonym>Vidne 1</anonym> har endvidere afgivet forklaring:
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han i dag
ikke kan huske sin forklaring for byretten.
For så vidt angår hans ansættelsesmæssige situation på tidspunktet for ulykken;
kan han ikke huske Seierskilde så godt. Han kan huske at have været i kontakt
med både Seierskilde og <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> men han husker det ikke nærmere.
Begge ansæt-telsesaftaler kom i stand forud for ulykken: Han kendte ikke <anonym>Vidne 2</anonym>
fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 1 forvejen; men han skulle bruge nogle radiatorskjulere til
sit hus og kom i kontakt med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ad den vej. Efter at han selv
havde lavet radiatorskjulerne hjemme, tilbød <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ham et job. Han
er oprindelig uddannet rørsmed. Rørlæg-geruddannelsen er en overbygning til
rørsmedeuddannelsen; og kloakmester-uddannelsen er en overbygning til
rørlæggeruddannelsen. Han husker ikke, om det var en forudsætning for at deltage
på kurset på EUC, at han havde en an-sættelsesaftale med en virksomhed.
<anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> tilbød bedre forhold end Seierskilde, så det var mere
interessant for ham.
Han kan godt huske sekunderne op til sammenstødet. Han er 100% sikker på, at
han ramte forruden med hovedet. Han havde voldsomme brystsmerter; så
han råbte til ambulancemanden; at han ikke måtte røre ham. Han udtalte sig ik-ke
til politiet på ulykkesstedet. Han blev taget ud af bilen 0g kørt til skadestuen på
Køge Sygehus . Forløbet på Køge Sygehus var præget af kaos. Han blev på et
tidspunkt lagt på gangen efter at have ligget på en stue. Han kan ikke huske særligt
meget fra hospitalet. Han husker, at der var risiko for hjertestop; fordi der var en
politibetjent, der efterfølgende ringede og sagde det til ham. Han hu-sker ikke
politibetjentens navn.
Han havde en meget kort samtale med en læge. Han forklarede; at han havde
mange smerter, men lægen sagde "så kan det vist ikke være værre? eller lignen-de.
Han talte ikke yderligere med personalet. Han husker; at der blev sat måleudstyr
på ham vedrørende hjertet. Han udskrev sig selv; da der ikke blev taget hånd om
ham på sygehuset. Han var i forbindelse med sin egen læge. Han blev tilset hurtigt
af sin egen læge, som spurgte ind til ryg, nakke etc. Fokus var dog stadig på
brystet, 0g det var det i rigtig lang tid efter ulykken:
Hans mor er oversygeplejerske; 0g efter syv dage tog hun morfinmedicinen fra
ham.
Han har været sygemeldt siden ulykken og har modtaget sygedagpenge frem til, at
han i 2017 blev tilkendt førtidspension.
Han har i dag de samme symptomer; som er beskrevet i hans egen læges akter:
Han har således koncentrationsbesvær; daglig hovedpine; daglige smerter i ho-ved,
nakke ryg og venstre ben. Smerterne i venstre ben er så slemme, at han har spurgt
en læge; om benet kunne tages af. Smerten i brystet er ikke længere som lige efter
ulykken; men der er stadig smerter
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han driver virksomheden <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym>
0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Det er et snedkerfirma, men de har specialiseret sig i en
niche med at lave radiatorskjulere og indbygnings-reoler. Han startede
virksomheden i 2002, og de er i dag 16 mand i virksomhe-den. Han drev samme
virksomhed i februar 2011. Han var i mange år alene i virksomheden; men
begyndte på et tidspunkt at ansætte folk. Han benyttede sig først af en montør; som
var selvstændig, siden en anden; som hjalp med værkstedet, som også var
selvstændig 0g fakturerede ham. Det var for dyr en ordning; så han ville selv
ansætte folk. Det er kun hans montører; der er faglær-te. De andre ansatte er
ufaglærte. De skal kunne lidt af hvert, snedker- malerar-bejde og andet.
Han var i kontakt med <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> inden ulykken. De kom i kon-
takt; da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> købte materialer af vidnet. På et tidspunkt
var vidnet i Køge og aflevere materialer til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> og han
så i den forbindelse de radiatorskjulere, som <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> havde
lavet i sit
10
eget hus. Han 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> aftalte i forlængelse heraf, at
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> skulle starte i virksomheden. Det næste, han hørte,
var; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde været udsat for en trafikulykke. Ca. et
år senere hen-vendte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> sig til ham på ny og spurgte,
om han kunne komme i arbejdsprøvning, 0g de havde et møde, hvor en
medarbejder fra kom-munen deltog. Det viste sig imidlertid; at <anonym>Appellant, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> var for dårlig til, at vidnet kunne bruge ham i virksomheden:
12011 ansatte han en anden i stedet for <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> og han har
lø-bende ansat andre siden dengang. De sidste fire år har virksomheden fået Bør-
sen Gazelle-priser på baggrund af vækst i omsætningen.
Foreholdt det dokument, vidnet har skrevet til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym>
advo-kat, forklarede han; at han ikke husker; hvornår dokumentet er skrevet, eller
hvad baggrunden var; Det er udtryk for den aftale, som han i sin tid indgik med
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Han kan ikke huske, om der blev lavet en ansæt-
telseskontrakt; og han kan ikke se det nogen steder. Aftalen var; at <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> skulle starte i vidnets virksomhed på de vilkår; der er anført.
Den ugentlige arbejdstid var 37 timer Den almindelige arbejdstid er fra 7 til 15
man-dag til fredag. Der var en klar aftale om, at han skulle starte. Da <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ringede og sagde, at det ikke kunne blive til noget efter
ulykken; af-ventede vidnet kort; om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ville kunne
starte. Foreholdt; at der står ansættelsesdato den 1/2 2011, forklarede vidnet; at
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> først skulle være færdig med noget skole og skulle
starte umiddelbart efter dette.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at hun har været gift med <anonym>Appellant, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> De ansøgte om skilsmisse den 10. april 2018 og er skilt og ikke
samlevende i dag;
På dagen for ulykken var hun på arbejde; da hun blev ringet op og fik at vide at
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde været ude for en ulykke. Hun tog straks til
sygehuset. Hun me-ner; at det var ved 9-tiden. Bortset fra en kort tur hjem til
bopælen befandt hun sige på sygehuset hele dagen: <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym>
var i choktilstand og meget forslået. Han fortalte, at der var en lastbil, som ikke
havde overholdt sin vigepligt. Han sad op og klagede over ondt i brystet, hoved,
nakke, ryg samt arme og ben og hav-de kun vidnet at tale med. Han havde en form
for hudafskrabning 0g så forslået ud i venstre side afhovedet ved panden. Der var
kaotisk på sygehuset. Perso-nalet havde travlt 0g sagde hele tiden; at de ville
komme tilbage. Det var nær-mest umuligt at komme i kontakt med en
sygeplejerske . Hun husker ikke at ha-ve været til stede; da <anonym>Appellant; tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> blev tilset af en læge. Foreholdt <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> journal
fra skadestuen husker hun, at der var en kvinde, som undersøgte <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> Hun hu-sker ikke de efterfølgende undersøgelser; som er
omtalt i journalen. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var placeret på gangen og ikke på
en stue, hvilket frustrerede hende. Først om afte-
11
nen kom <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> på en stue, hvor der lå en person; som råbte
0g skreg 0g havde det rigtig dårligt. Hun husker ikke, hvilken afdeling han kom
på. Lægerne in-teresserede sig overhovedet ikke for hans hoved, og han blev i det
hele taget ik-ke taget seriøst af læger og sygeplejersker på sygehuset, selvom han
oplyste; at han ikke havde det godt. Hun var urolig over; at der ikke blev taget vare
på ham på sygehuset. Hun synes ikke; at de koncentrerede sig om andre ting end
brystet. På et tidspunkt var de nervøse for; at han kunne komme i chok med
hjertet. Det var derfor; han blev på sygehuset om natten. De var bange for; at hans
hjerte kunne stoppe. Hun foreslog <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> at tage hjem; men
han ovemnatte-de. Hun tog hjem; men kom tilbage tidligt næsten morgen. Hun
overtalte <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> til at tage hjem næste eftermiddag:
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde frygteligt ondt og kunne ikke ligge ned. Han
sad op derhjemme i flere uger. Han havde også ondt i ben 0g arm. Brystet helede
langsomt op, men der gik lang tid, før <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> kunne ligge
ned. Hun mener, at første del med smerter i brystet varede ca. 6-8 uger: <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var fortsat syg derefter: Vidnet tog fri fra arbejde i nogle uger
måske 4-6 uger. Hun brugte nogle feriedage og lignende.
Hun har fulgt <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> efterfølgende behandlingsforløb . Det
har været frygteligt; 0g hun ville ikke ønske det for nogen. <anonym>Appellant; tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> var en virkelig ambitiøs mand, som altid har knoklet, haft to jobs etc.
Han har altid været meget arbejdsom og været der for hende og deres datter. Han
var meget entreprenant. Han var også meget social 0g elskede at have gæster og
komme ud til venner og familie. Det har æn-dret sig fuldstændigt. <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> gik på skole, da ulykken skete. Hun husker; at <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> havde undervisning; men ikke om det var hver dag;
Arbejdsmæssigt havde <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> flere bolde i luften på
ulykkestidspunktet. Han havde bl.a. jobtilbud fra en entreprenør samt noget med
en virksomhed med radiatorskjulere; som me-get gerne ville have <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ansat efter at have set <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> arbejde i
deres hus. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var meget dygtig. <anonym>Appellant, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> havde talt med hende om de jobmuligheder; han havde.
Hun 0g <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> havde en virksomhed ved siden af, men det
var mere <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> fri-tidsinteresse; da der skulle penge i
kassen til almindelig husholdning . Virksom-heden havde at gøre med eksport og
overgik til hende efter ulykken. De lukke-de den i 2015. Før ulykken brugte
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> meget tid på virksomheden hver dag:
Hun mener, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har fået sygedagpenge i 6-7 år.
Hun selv arbejder som business manager i et kapitalforvaltningsvirksomhed, hvor
hun blev ansat i 2006.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han er overlæge ved smerteklinik-ken på
<anonym>Hospital</anonym> Klinikken undersøger og behandler patienter med kroniske smerter.
Behandlingen består i smertelindring samt psykologbehand-ling med henblik på at
lære patienter at leve med smerter:
12
Efter at have læst op på journalen og efter at have set <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym>
i dag kan han tydeligt huske patienten 0g sygehistorien <anonym>Appellant; tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> klagede i 2016 over ondt i ryg og nakke 0g smerter; der strålede udi
arme og ben. Det er typisk for 'piskesmældsskader; Det forekommer oftest ved
trafik ska-der, hvor hovedet bliver kastet rundt ved pludselig standsning. Man får
en for-stuvning af nakke; 0g mange små nerveforbindelser kan blive revet over;
Vid-net talte med <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> om, hvad der var sket. <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var meget hukommelsessvækket. Han sprang i associationer og
virkede kognitivt svært påvirket. Det kan komme af at slå hovedet; men det kan
også komme af whiplash.
Foreholdt vidnets eget notat om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forklarede vidnet; at
det var hans vurdering, at det ville være fantastisk godt skuespil, hvis <anonym>Appellant,</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> "spillede? sine problemer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er
svært påvirket af smerter og kognitive problemer.
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> kunne ikke fortsætte som patient hos vidnet på grund
af de kognitive problemer; og fordi vidnet ikke mente; at <anonym>Appellant, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> var ordentligt udredt. Den smertestillende medicin, vidnet kunne give,
ville med stor sandsynlighed give forøgede kognitive problemer. Dette er en af
grun-dene til, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> skal udredes yderligere; forinden
han kan blive behandlet på klinikken.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
<anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har til støtte for; at han ligeledes har krav på
erstatning for tab af erhvervsevne som følge af ulykken; anført blandt andet, at han
ved af-gørelse af 7.juli 2017 er tilkendt førtidspension. Det bestrides i den
forbindelse; at der er indtrådt forældelse for så vidt angår dette krav.
Allianz Seguros har heroverfor bestridt; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har krav
på erstatning for erhvervsevnetab . Kravet om erstatning for tab af erhvervsevne er
således i det hele udokumenteret; både for så vidt angår erhvervsevnetabspro-cent
som årsløn, ligesom det ikke er godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem
færdselsuheldet og kompromitteringen af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> er-
hvervsevne. Hertil kommer; at et eventuelt krav om erstatning for tab af er-
hvervsevne er forældet, 0g at kravet er ulovligt udstykket, idet <anonym>Appellant, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har kunnet opgøre det forud for ankesagen.
Allianz Seguros har endvidere anført; at det <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har
be-vist, at han havde et ansættelsesforhold hos <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym>
Landsrettens begrundelse og resultat
13
Årsagssammenhæng
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var den 7. februar 2011 involveret i et færdselsuheld,
hvor han i sin bil kørte delvist frontalt sammen med en lastbil i et vejkryds. Det er
ubestridt, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i forbindelse med sammenstødet ramte
bilens rat, hvorved han pådrog sig et brud på brystbenet. Efter de foreliggende
oplysninger findes det derimod ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne læg-ges
til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> tillige slog hovedet mod forruden i for-
bindelse med ulykken. Landsretten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på
journalen fra skadestuen på Køge Sygehus, hvor <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym>
blev undersøgt umiddelbart efter ulykken; hvoraf det fremgår; at han ikke havde
slået hovedet ved ulykken sammenholdt med, at det af skønserklæringen fra
analysevirksomheden DanCrash er konkluderet; at det ikke er sandsynligt; at
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> hoved skulle have ramt forruden med den
acceleration; som DanCrash har beregnet, det ville være sket med.
Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 10 og B fremgår, at frakturen af
brystbenet medførte en længerevarende smertetilstand omkring brystbenet. Det
fremgår endvidere af de foreliggende lægelige oplysninger; herunder tilførslen af
19. november 2011 fra Neurologisk Ambulatorium; Region Sjælland, samt den
neurologiske speciallægeerklæring af 24. februar 2014 fra <anonym>Overlæge</anonym> at <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> som følge heraf var sengeliggende i de første måneder efter
ulykken; og at han også længere tid herefter var belastet af smerter omkring
brystbenet. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål G og H kan det dog ikke
lægges til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har pådraget sig varige gener i
brystbenet som følge af ulykken.
Efter bevisførelsen; herunder Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, lægges
det endvidere til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> efter ulykken har udviklet
en række kognitive symptomer. Disse symptomer må efter de foreliggende lægeli-
ge oplysninger; herunder de fremlagte speciallægeerklæringer; der understøttes af
journaltilførslen af 27. oktober 2016 fra overlæge <anonym>Vidne 1</anonym> som uddy-bet under
hans vidneforklaring for landsretten; anses for at være af kronisk ka-rakter
I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet anført; at de kognitive sympto-mer
må betragtes som sekundære 0g ikke direkte relateret til traumet. Endvide-re
fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5a, at kognitive
symptomer ofte optræder med en vis latenstid; det vil sige uger til måneder ef-ter
ulykkestilfældet; samt at der har været tilkomst af nye symptomer i efterfor-løbet
af 'ulykkestilfældet, 0g at forløbet tyder på en gradvis udvikling af disse
symptomer. Retslægerådet har samtidig i besvarelsen af spørgsmål 7 anført; at det
ikke kan betegnes som sædvanligt; at der er en gradvis udvikling af symp-tomer;
men at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til disse, da symptom-
14
billedet med smerter og kognitive vanskeligheder er et hyppigt fænomen i be-
folkningen med kompleks genese, hvorunder biologiske og psykosociale for-hold
spiller ind
Der foreligger ikke oplysninger om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde
relevante forudbestående lidelser; og landsretten lægger derfor til grund, at
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> forud for ulykken den 7. februar 2011 var rask. Efter
ulykken har <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> til stadighed været sygemeldt 0g
uarbejdsdygtig og er nu tilkendt førtidspension.
Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren af den færdselsu-
lykke, som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var udsat for; finder landsretten efter en
samlet vurdering; at det er tilstrækkeligt godtgjort; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym>
som følge af ulykken den 7. februar 2011 tillige har pådraget sig varige følge-
skader i form af kognitive vanskeligheder
Svie 0g smerte
Af de grunde der er anført ovenfor; finder landsretten det tilstrækkelig godt-gjort,
at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> som følge af ulykken har været syg i en periode,
der berettiger <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> til maksimumbeløbet for godtgørelse
for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens $ 3
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> krav om, at der tilkendes ham 69.000 kr. i
godtgørelse for svie og smerte, tages derfor til følge.
Tabt arbejdsfortjeneste
Uanset det for landsretten oplyste om <anonym>Appellants; tidligere Sagsøger</anonym> aftale med
<anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> finder landsretten det ikke bevist med den fornødne sikkerhed,
at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ville have haft ansættelse hos virksomheden; hvis
ulykken ik-ke var indtruffet.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført; tiltræder landsretten, at
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste.
Godtgørelse for pasning
Af de grunde byretten har anført, tiltræder landsretten at der ikke er grundlag for
at tage denne del af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand til følge.
Tingsskade
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn af værdien af
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> bil eller fastsættelsen af <anonym>Appellants, tidligere</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> ud-gifter til opbevaring af bilen efter ulykken.
Varigt mén
15
Som anført ovenfor finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort; at <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> som følge af ulykken har pådraget sig varige følger i form af
kog-nitive vanskeligheder
Der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. er-
statningsansvarslovens $ 10. Som sagen foreligger oplyst; fastsættes méngraden
herefter skønsmæssigt til 10 %
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gjort gældende; at godtgørelsen skal udmåles
efter 2012-taksten. Idet <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> var fyldt 43 år på
skadetidspunktet; nedsættes godtgørelsen med 1 % for hvert år, <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var ældre end 39 år, det vil sige i alt 4%.
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har dermed været berettiget til kr. 75.888 kr. i
godtgørel-se for varigt mén.
Tab af erhvervsevne
Det fremgår af speciallæge i neuromedicin; dr.med: <anonym>Person 2's</anonym> speciallægeer-
klæring af 30. april 2012 bl.a., at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> på daværende tids-
punkt var totalt uarbejdsdygtig inden for et hvilket som helst erhverv; samt at det
måtte anses for usandsynligt; at han ville kunne opnå en væsentlig bedring 0g
være i stand til at bestride et arbejde svarende til hans kvalifikationer
Landsretten finder; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ihvert fald fra dette tidspunkt
har haft rimelig anledning til at gøre et krav om erstatning for tabt erhvervsevne
gældende.
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand i stævningen af 23.januar 2014 omfattede
ikke et krav på erstatning for tab af erhvervsevne, men alene et forbehold om at
for-høje erstatningspåstanden med et sådant krav. Først ved forhøjelsen af
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand ved ankestævningen af 24. april 2018
omfattede på-standen et krav på erstatning for tabt erhvervsevne.
<anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> krav om erstatning for tabt erhvervsevne er således
for-ældet
Sammenfatning
Landsretten finder sammenfattende, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har været
beret-tiget til at modtage fra Allianz Seguros 75.888 kr: i godtgørelse for varigt
mén, 69.000 kr. i godtgørelse for svie 0g smerte samt 14.375 kr. i erstatning for
tings-skade.
Allianz Seguros har den 6. september 2013 betalt 100.000 kr. til <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym>
16
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har herefter et krav på 59.263 kr. mod Allianz
Seguros . Som <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påstand er formuleret; og da
forrentningen ikke er bestridt; forrentes beløbet med procesrente fra den 21. april
2013 .
Sagsomkostninger
<anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har fået medhold for et beløb på 59.263 kr. af det
beløb på 1.701.988,99, som <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om
for lands-retten. Hver part har således for en del vundet og for en del tabt sagen.
Da Alli-anz Seguros har bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem
ulykken og <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> symptomer; har det været nødvendigt
for <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb.
Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret
en væsentlig del af det arbejde; der har været forbundet med sagens forberedelse.
På denne baggrund finder landsretten; at ingen af parterne skal betale sagsom-
kostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ændres, således at Allianz Seguros skal betale til <anonym>Appellant;</anonym>
<anonym>tidligere Sagsøger</anonym> 59.263 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2013
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den
anden part.
/ | 36,608 | 39,525 |
||||
152 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225 | Afgørelse | Straffesag | Retten i Næstved | SS-2972/2021-NAE | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 54/21 | Seksual forbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Lonnie Kro-mann; | 1900-72303-00012-20 | /
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 31. maj 2021
Rettens nr. 2972/2021
Politiets nr. 1900-72303-00012-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter
straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), samt voldtægt
ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216,
stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), ved den 15. november 2020 ca. kl.
22.15 på Institution, Adresse i By, under udnyttelse af Forurettedes mentale
retardering, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje
med Forurettede, der som følge af spastisk lammelse og uden evne til at tale
befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig
handlingen, idet tiltalte afklædte Forurettede og indførte sit lem og sine fingre i
Forurettedes skede.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behand-
ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med
afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med
overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 68,
2. pkt., jf. § 16.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at der ikke fastsættes længstetid
for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede har ved sin bistandsadvokat nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes
til at betale perstatning for tort i medfør af erstatningsan-svarslovens § 26, stk.
1 og stk. 2 med 125.000 kr. Der er taget forbehold for
Std 75285
/
side 2
senere at fremsætte krav på yderligere erstatning, herunder for svie og smer-te.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Navne- og
adressebeskyttelse Vidne 1 og Vidne 2.
Tiltalte har forklaret, at han tidligere har boet på Adresse i By. Det er et bosted
med egne lejligheder. Han blev placeret på bostedet fordi han to gange har haft
en blodprop i hjertet og har behov for personale som kan iagttage hans tilstand.
På bostedet er der fælles arealer, hvor man kan spise sammen. Lejlighederne
ligger på en lang gang. Han kender ikke Forurettede udover at han ved, at hun
er medbeboer på bostedet. Forurettede har samme fornavn som hans nu
afdøde kone. Han har ikke været på besøg inde i Forurettedes lejlighed.
Det korrekt, at han blev anholdt den 15. november 2020. Han husker ikke,
hvad han lavede den aften inden politiet ankom.
Han ville normalt bruge en aften på at se fjernsyn. Han kan ikke huske, om han
besøgte nogen den aften politiet kom. Han plejede som regel at se fjernsyn,
nyde kaffe i haven eller tage en gårdtur. Han kan ikke erindre, om han skulle
have mødt Forurettede den 15. november 2020. Tiltalte oplyste, at han lider af
demens.
Tiltalte kan godt være blevet fundet inde på Forurettedes værelse, fordi hun
nogle gange bad om en cigaret eller om hjælp til noget. Dette har andre
beboere også gjort, så dette var der ikke noget uvant i.
Det sker tit, at beboerne på institutionen ses med de andre beboere til kaffe, for
at se fjernsyn eller til en smøg.
Han har ikke på noget tidspunkt haft seksuelt samkvem med Forurettede. Det
interessere ham heller ikke længere med den alder han har. Han ved ikke, hvor
blodet på ham kan stamme fra. Det må stamme fra en skramme på ham selv.
Han havde såvel sit undertøj som sine bukser på, da personalet kom ind. Han
har ikke haft seksuelt samkvem med nogen af beboerne på bostedet. Han har
ikke haft interesse i dette siden hans hustrus død. Han mødte sin hustru, da de
var henholdsvis 15 og 16 år. Han har ikke haft brug for eller lyst til seksuelt
samkvem med andre siden hustruens død.
Person 1 var hans kontaktperson. Han erindrer ikke, om han talte
/
side 3
med Person 1 den pågældende aften. Han erindrer ikke, om han talte med det
øvrige plejepersonale den pågældende aften. Beboerne sad som regel ikke og
hyggesnakkede med plejepersonalet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte at han ikke har boet på Adresse i By
i mange år. Han kan ikke huske, hvor længe han har boet på Adresse.
Hans nu afdøde hustru Person 2 boede tillige i en periode på bostedet Adresse i
By. Han blev gift med sin hustru på Østerbro i samme kirke, hvor han blev
døbt og konfirmeret. Hans hustru og han har tidligere selv haft et bosted. De
blev kaldt moder Person 2 og fader Tiltalte.
Der skal ikke daskes meget på hans hænder før de bliver røde. Han får nemt
blå mærker. Han får blodfortyndende medicin og anden medicin.
Navne- og adressebeskyttelse Vidne 1 har som vidne forklaret, at han var
socialpædagog på bostedet Adresse i By. Han arbejder der fortsat. Han har
arbejdet der i omkring 8 år. Bostedet er et behandlingssted, hvor man arbejder
pædagogisk med borgerne, som bor i egne lejligheder. De borgere som vidnet
arbejder med kan stort set ingenting selv. De har brug for hjælp til pasning og
pleje, personlig hygiejne, påklædning, afklædning, spisning mv. Vidnet har
ikke haft nogen arbejdsrelation til Tiltalte. Vidnet har set Tiltalte rigtig mange
gange på gangene. Tiltalte havde altid en kæk bemærkning, som fik vidnet til
at trække på smilebåndet.
Bostedet er delt op i afdelinger. Vidnet er tilknyttet den afdeling som
Forurettede bor på. Vidnets relation til Forurettede er professionel. Vidnet
forsøger at undgå at komme så tæt på en borger, at han ikke kan trække sig
igen.Vidnet er indgået som plejepersonale for Forurettede. Forurettede er
psykisk udviklingshæmmet. Forurettede har brug for hjælp til alt. Hun kan
ingenting selv. Forurettede er blebruger, kørestolsbruger og kan ikke selv spise.
Forurettede har intet verbalt sprog. Plejepersonalet har kontakt til Forurettede
ved at de taler til hende og ved brug af kropssprog i form af mimik. Der var ind
i mellem behov for gentagelse overfor Forurettede for at sikre sig, at hun
forstod, hvad personalet ville. Personalet kan aflæse Forurettede og se, at hun
er glad, når hun smiler. Hvis hun er vred, kommer hun med et
skrig. Forurettede er ikke i stand til noget fysisk selv. Vidnet tror ikke, at
Forurettede kan sidde på en stol uden ryg og armlæn. Hun kan ikke selv sætte
sig op i sengen. Forurettede bliver flyttet ved brug af en loftlift. Hun kan ikke
selv strække sine arme, da de er rimeligt fastlåste. Hun kan ikke selv tage tøj af
og på. Vidnet mener ikke, at Forurettede er lam. Forurettede er en hyggelig
ældre dame, som skal have tid til at se en an. Forurettede er meget neutral i sin
ansigtsmimik. Man
/
side 4
skal kende hende lidt, før hun viser et smil.
Vidnet har svært ved at forbinde den udarbejdede handleplan fra 2019 af
Forurettede med den måde som personalet plejer hende på. Den alenetid hun
får er i sengen. Hun går på WC i sengen. Forurettede ville ikke være i stand til
at onanere.Vidnet kender ikke til, at hun skulle have brug for alenetid for at
kunne have et seksualliv.Vidnet var på arbejde den 15. november 2020 i
stueetagen. Da klokken var 22.00 mødtes personalet i stueetagen og hilste.
Vidnet sagde til personalet, at han ville gå sin sædvanlige aftenrunde. På
runden så han, at der var tændt lys ovre ved Forurettedes køkkenvask. Vidnet
havde selv været med til at lægge hende i seng, så vidnet vidste, at der var
noget galt. Vidnet hørte Tiltalte sige: "Er du ikke sød at hjælpe mig?" Vidnet
råbte til Tiltalte, at han skulle gå ud derinde fra. Dette var dog ikke muligt for
Tiltalte, da begge ben sad udover sengehesten på Forurettedes seng. Da vidnet
gik ind i soveværelse så han at Forurettede lå i sin seng uden dyne på og med
blod flere steder. Tiltalte havde ryggen til Forurettede og havde begge ben
udover sengehesten. Tiltalte bad om hjælp til at komme væk.
Foreholdt ekstraktens side 64, en skitse, forklarede vidnet, at skitsen er lavet af
ham, og at personen der ligger i sengen er Forurettede og at den siddende
person ved kanten af sengen er Tiltalte.
Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget galt med Tiltalte. Vidnet gik
ikke hen til Tiltalte. Vidnet kiggede kort på Forurettede og gik ud og bad en
kollega fra 1. sal ringe 112.
Vidnet bad kollegaen om også at tage kontakt til chefen. Vidnet forklarede
telefonisk overfor sin chef, hvad der var sket. Herefter blev politiet kontaktet.
Vidnet løb tilbage til Forurettedes lejlighed. Dette gjorde han for at holde sig
orienteret om situationen. Tiltalte sad stadig "fastlåst" til sengehesten. Vidnet
holdt øje med Forurettede.Vidnet sørgede for, at han ikke selv kom i berøring
med noget før politiet ankom. Vidnet så, at bleen var åbnet foran og trukket
ned og lagt presset ind under Forurettedes overben. Forurettedes nattrøje var
trukket helt op til brysterne. Da hun tidligere på aftenen var blevet lagt i seng,
var hun blevet lagt på ryggen. Hun plejer at sove på ryggen. Det var ikke
muligt, at Forurettede selv kunne have trukket blusen op eller åbnet sin ble.
Vidnet så, at Tiltalte havde en skjorte på, og at Tiltalte ikke havde bukser på.
Vidnet så ikke nogen underbukser. Vidnet hjalp Tiltalte op af sengen efter
opkaldet til alarmcentralen. Tiltalte havde bedt om hjælp ad flere omgange.
Han hjalp Tiltalte op ved at trække i hans armene udover sengehesten. Tiltalte
gik ud i Forurettedes køkken og tog bukser på. Tiltalte tog herefter elevatoren
op til 1. sal. Vidnet tog trappen og fulgte efter ham. Vidnet havde fået at vide at
Tiltalte ikke måtte vaske sig. Vidnet bemærkede nogle misfarvninger på
Tiltaltes arm, da han tog fat i hans hænder og trak ham op. Misfarvningerne
lignede ikke blod, men nærmere plamager i huden.
Tiltalte gik på et tidspunkt ud i køkkenet på 1. sal. Vidnet bemærkede ikke,
/
side 5
hvad Tiltalte lavede og kiggede heller, da vidnet ikke havde lyst til dette.
Vidnet ved ikke om Tiltalte har vasket sine hænder i køkkenet.
Vidnet har svært ved at sige, om Forurettedes adfærd er ændret efter episoden.
Vidnet bilder sig selv ind, at Forurettede kigger mistænkeligt på vidnet ved
besøg. Vidnet er den eneste mandlige blandt det faste personale på bostedet.
Vidnet har ikke bemærket en ændring af hendes adfærd ellers.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede og Tiltalte bor på
hver deres afsnit. Det var i samme bygning men Tiltalte boede på 1. sal og
Forurettede boede i stueetagen. Der var intet fællesskab mellem stueetagen og
1. sals beboere. Hver etage har eget fællesareal som benyttes af borgerne der
bor på de respektive afdelinger.
Beboerne går ikke rundt imellem etagerne til andre beboere til dagligt. Vidnet
oplever kun, at beboerne går imellem 1. sal og ned til stueetagen for at gå ud
og ryge eller tale med personalet. Forurettede har ikke været selvskadende,
mens vidnet har kendt hende. Forurettede sidder med hænderne lukkede og
armene fastlåst. Hun bevæger ikke hænder og arme ret meget. Vidnet har ikke
set og er ret sikker på, at Forurettede ikke er i stand til at kunne røre ved sit
underliv. Forurettede er ikke i stand til at lave fagter. Forurettede får massage
en gang om ugen hvor der arbejdes med hendes arme i forsøg på at gøre dem
mere bevægelige. Der kom ingen lyde fra Forurettedes værelse i forbindelse
med episoden. Vidnet så ikke tiltaltes kønsdele da han skulle hjælpe ham ud af
sengen. Vidnet kiggede med vilje ikke i den retning. Vidnet så dele af Tiltaltes
ene balle under skjorten.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejdede som vikar på bostedet
beliggende Adresse i By. Hun arbejder der fortsat som vikar. Hun har været
vikar på stedet i 1 år. Vidnet har arbejdet med Tiltalte i forbindelse med at han
får udleveret medicin. Vidnet var fast vikar på Tiltaltes afdeling. Vidnet har
også været vikar på Forurettedes afdeling.
Den 15. november 2020 var vidnet på arbejde. Da vidnet ankom i sin bil på p-
pladsen, så vidnet at Tiltalte gik på græsset og så beruset ud. Klokken var
14.50 på dette tidspunkt. Vidnet blev forklaret ved ankomst af hendes kollega
som hed Person 1 at Tiltalte var beruset. Tiltalte havde korte bukser og T-shirt
på. Tiltalte prøvede at komme i kontakt med en af de kvindelige beboere,
imens han stod på græsset. Person 1 forsøgte at få Tiltalte væk fra græsset,
hvilket lykkedes. Vidnet så først Tiltalte igen ved aftensmadstid. Vidnet så
senere på aftenen, at Tiltalte holdt ved gelænderet på gangen. På gulvet var der
jord og græs, som kom fra Tiltaltes gåtur udenfor tidligere på dagen. Hen ad
aftenen sad Vidne 1, Person 1, Person 3 og vidnet sammen. De snakkede om,
at det var ubehageligt, at Tiltalte kunne rende frit rundt, idet man har
observeret, at Tiltalte stjæler. Vidne 1 gik en aftenrunde. Vidnet hørte at Vidne
1 råbte: ”Kan du så gå ud!” . Vidne 1 sagde til vidnet, at Tiltalte havde haft
voldtaget Forurettede. Vidnet ringede til chefen. Chefen
/
side 6
spurgte ind til episoden og bad om at tale med Vidne 1, da det var ham, som
havde set noget. Vidne 1 overtog telefonen. Vidnet turde ikke gå ind i
lejligheden. Vidnet kunne høre, at det var Tiltalte, som var inde på Forurettedes
værelse. Vidnet var ikke i tvivl, fordi man klart kunne høre at det var Tiltaltes
vejrtrækning. Vidnet sagde til Vidne 1, at Tiltalte fortsat var i Forurettedes
seng, hvortil Vidne 1 svarede, at Tiltalte sad fast i sengehesten. Vidnet hørte, at
Tiltalte bad Vidne 1 om hjælp. Vidnet tydeliggjorde ved tale, at hun nu gik ind
i Forurettedes lejlighed. Vidnet så, at der var blod på hovedpuden og at der var
rivemærker på Forurettedes mave. Vidnet så Forurettedes bare krop. Vidnet gik
herefter udenfor og ringede til Person 1. Vidnet var rystet over episoden og bad
Person 1 om at komme tilbage. Person 1 aftalte med vidnet, at hun kom tilbage
på arbejdet. Vidnet gik frem og tilbage mellem gangen og fællesrummet.
Person 1 ankom og overtog. Vidnet bemærkede, at der manglede en lille
madras, som normalt ligger rundt om Forurettede, så hun ikke falder ud af
sengen. Forurettede er ikke selv i stand til at fjerne madrassen. Vidnet syntes,
at Forurettede så rædselsslagen ud i sit blik. Forurettede kan ikke gå.
Forurettede har stive arme. Hun er svær at give tøj på. Hun kan ikke tale. Hun
kan grine, smile og give udtryk for, at hun er fornærmet. Det er fysisk umuligt
for Forurettede at sænke hænderne ned mod hendes underliv. Hvis man
forsøgte at hive eller trække i Forurettedes arme føltes det som om at man trak
i en gren.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun aldrig har set Forurettede
strække armene. Vidnet har ikke set hende bevæge armene. Vidnet er
fuldtidsvikar.
Anklagemyndigheden har dokumenteret fra følgende bilag:
- ekstraktens side 202, handleplan af 22. april 2010 for Forurettede
- ekstraktens side 288, rapport genereret af 23. april 2021 med oversigt
over Forurettedes diagnoser
- ekstraktens side 233-234, konklusion af rets genetisk erklæring med
materialeprøver A, B, C og D på Forurettede
- ekstraktens side 235, konklusion af rets genetisk erklæring med
materialeprøver E, F, G, H, I, og J på Tiltalte
- ekstraktens side 246 særlige forhold ved dna-profilerne
- ekstraktens side 253-254 konklusion på personundersøgelse af Tiltalte
- ekstraktens side 256 tegning af afskrabninger
- ekstraktens side 289-292 personundersøgelse af Forurettede
Forsvareren har dokumenteret fra følgende bilag:
- ekstraktens side 194, beskrivelse af Forurettede funktionsniveau
- ekstraktens side 244 dna-profilanalyse
/
side 7
Der er endvidere dokumenteret fotorapporter.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen
af 7. april 2021, at tiltalte er sindssyg.
Konklusionen fra den retspsykiatriske erklæring af 7. april 2021 lyder såle-des:
...
"Observanten er primært normalt begavet, men har som følge af en formentlig al-
koholbetinget hjerneskade fået en permanent sløvelse af åndsevnerne, svarende til demens
i moderat til svær grad. Observanden lider ikke af epilepsi og var ikke på-virket af
alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede for-hold.
Observanden er vokset op under almindelige og gode forhold på Østerbro i Køben-havn,
hvor han gennemførte uproblematisk skolegang og blev student i 1971. Han er uddannet
lærer, men har gennem mange år drevet et opholdssted for vanskeligt stillede unge
sammen med sin hustru. Stedet måtte
afvikles pga. helbredsforhold, og observanden var førtidspensioneret i nogle år, før han
overgik til folkepension. Han er enkemand og har boet i botilbud stort set siden 2013.
Hans omgangskreds er begrænset til den allernærmeste familie samt persona-le og beboere
på bostedet, da han ikke overkommer
mere.
Observanden havde forud for 2011 et længerevarende misbrug af alkohol, og hust-ruen
bemærkede i samme periode en ændring af hans psykiske tilstand. Han var på et tidspunkt
i behandling med Antabus mod alkoholindtagelse og medicin mod de-pression udløst af
tabet af sin søn. Ultimo 2011 blev han indlagt akut med påvirk-ning af
bevidsthedsniveauet og havde under indlæggelsen kramper og respirations-stop i flere
minutter. Han har siden fremtrådt dement og har boet på et botilbud for personer med
hjerneskade. Man har konkluderet, at han lider af demens forårsaget af alkohol og
iltmangel.
Ved herværende undersøgelse udviser observanden klare tegn på hukommelses-svækkelse
og kan ikke redegøre for relevante forhold på en fyldestgørende måde. Han er
konfabulerende og har en meget begrænset indsigt i sine kognitive deficits og deraf
følgende adfærdsproblemer. Den psykologiske
delundersøgelse peger ud fra en samlet vurdering på, at observanden primært er normalt
begavet, formentlig svarende til middelområdet, men aktuelt er præget af en betydelig
svækkelse af de kognitive funktioner. Observanden er ude af stand til at klare sig selv, og
samlet set vurderes han at lide af middelsvær til svær demens, det vil sige demens i en
sådan grad, at han er omfattet af straffelovens § 16.
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, så-fremt han
findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af
hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, jf.
samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale som
til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med
afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med over-lægen kan
træffe bestemmelse om genindlæggelse".
/
side 8
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. november 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Således som sagen er belyst gennem vidneforklaringer, fotos, personundersø-
gelser og DNA-analyser anser retten det for bevist, at tiltalte er trængt ind på
Forurettedes værelse med den hensigt at have samleje og anden kønslig
omgængelse med hende. Han har i den forbindelse påført hende ska-der i form
af blandt andet en hudafskrabning på brystkassen og en udrift i va-
ginalindgangen af en størrelse på 0,5 x o,2 cm, strækkende sig ind i selve va-
gina med forbindelse til en dyb udrift i vaginalvæggen målende 1,5 x 1 cm, og
som var let blødende. Der er fundet DNA fra tiltalte på Forurettede, og der er
fundet DNA fra Forurettede på tiltalte. Der er ikke fundet spor af sæd, men der
er fundet DNA fra Forurettede på siden af tiltaltes penis, men ikke på
penishovedet. Skaderne i Forurettedes vagina kan være påført med fingre, og
kan ikke antages at være et bevis for, at der har fundet fuldbyrdet samleje sted.
Det anses for u-delukket, at Forurettede har været i stand til selv at påføre sig
skaderne ved og i hendes underliv. Da det ikke kan anses for sikkert, at penis
er blevet ført ind i Forurettedes vagina, vil der for så vidt angår samleje kun
blive domfældt for forsøg.
Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk.
1, nr. 2), jf. § 218 og § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf.
§ 218, tildels jf. straffelovens § 21.
Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har
været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles
med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-
ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-
handling som påstået, jf. straffelovens § 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid
for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Retten fastsætter erstatningen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk.
2 til 80.000 kr., i det der på den ene side er taget hensyn til, at handlin-gen
delvis er karakteriseret som forsøg, og på den anden side til, at der er ta-le om
et særdeles alvorligt overgreb, henset til Forurettedes hjæl-peløshed.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af
Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv-
/
side 9
ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be-
stemmelse om genindlæggelse.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/ advokat Lonnie Kro-mann betale
80.000 kr.
Dommer
/ | RETTEN NÆSTVED
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 31.maj 2021
Rettens nr. 2972/2021
Politiets nr. 1900-72303-00012-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 218 og voldtægt efter
straffelovens $ 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende $ 216, stk. 1), samt voldtægt
ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 225, jf. $ 216,
stk. 1, nr. 2 (nugældende $ 216, stk. 1) ved den 15.november 2020 ca. kl.
22.15 på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> under udnyttelse af <anonym>Forurettedes</anonym> mentale
retardering, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje
med <anonym>Forurettede</anonym> der som følge af spastisk lammelse 0g uden evne til at tale
befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig
handlingen; idet tiltalte afklædte <anonym>Forurettede</anonym> og indførte sit lem og sine fingre i
<anonym>Forurettedes</anonym> skede.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået;, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behand-
ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med
afdelingen under udskrivning; således at Kriminalforsorgen sammen med
overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse; jf. straffelovens $ 68,
2 pkt., jf. $ 16.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at der ikke fastsættes længstetid
for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
<anonym>Forurettede</anonym> har ved sin bistandsadvokat nedlagt påstand om; at tiltalte dømmes
til at betale perstatning for tort i medfør af erstatningsan-svarslovens 8 26, stk.
1 0g stk. 2 med 125.000 kr. Der er taget forbehold for
senere at fremsætte krav på yderligere erstatning, herunder for svie 0g smer-te.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne Navne- og
adressebeskyttelse <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han tidligere har boet på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Det er et bosted
med egne lejligheder. Han blev placeret på bostedet fordi han to gange har haft
en blodprop i hjertet og har behov for personale som kan iagttage hans tilstand.
På bostedet er der fælles arealer; hvor man kan spise sammen. Lejlighederne
ligger på en lang gang. Han kender ikke <anonym>Forurettede</anonym> udover at han ved, at hun
er medbeboer på bostedet. <anonym>Forurettede</anonym> har samme fornavn som hans nu
afdøde kone. Han har ikke været på besøg inde i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed.
Det korrekt, at han blev anholdt den 15. november 2020. Han husker ikke,
hvad han lavede den aften inden politiet ankom.
Han ville normalt bruge en aften på at se fjernsyn. Han kan ikke huske, om han
besøgte nogen den aften politiet kom Han plejede som regel at se fjernsyn;
nyde kaffe i haven eller tage en gårdtur. Han kan ikke erindre, om han skulle
have mødt <anonym>Forurettede</anonym> den 15. november 2020. Tiltalte oplyste; at han lider af
demens.
Tiltalte kan godt være blevet fundet inde på <anonym>Forurettedes</anonym> værelse, fordi hun
nogle gange bad om en cigaret eller om hjælp til noget. Dette har andre
beboere også gjort; så dette var der ikke noget uvant i-
Det sker tit; at beboerne på institutionen ses med de andre beboere til kaffe, for
at se fjernsyn eller til en smøg.
Han har ikke på noget tidspunkt haft seksuelt samkvem med <anonym>Forurettede</anonym> Det
interessere ham heller ikke længere med den alder han har. Han ved ikke; hvor
blodet på ham kan stamme fra. Det må stamme fra en skramme på ham selv.
Han havde såvel sit undertøj som sine bukser på, da personalet kom ind. Han
har ikke haft seksuelt samkvem med nogen af beboerne på bostedet. Han har
ikke haft interesse i dette siden hans hustrus død. Han mødte sin hustru, da de
var henholdsvis 15 og 16 år. Han har ikke haft brug for eller lyst til seksuelt
samkvem med andre siden hustruens død.
<anonym>Person 1</anonym> var hans kontaktperson. Han erindrer ikke; om han talte
med <anonym>Person 1</anonym> den pågældende aften. Han erindrer ikke; om han talte med det
øvrige plejepersonale den pågældende aften. Beboerne sad som regel ikke og
hyggesnakkede med plejepersonalet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte at han ikke har boet på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym>
imange år. Han kan ikke huske, hvor længe han har boet på <anonym>Adresse</anonym>
Hans nu afdøde hustru <anonym>Person 2</anonym> boede tillige i en periode på bostedet <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By</anonym> Han blev gift med sin hustru på Østerbro i samme kirke, hvor han blev
døbt og konfirmeret. Hans hustru og han har tidligere selv haft et bosted: De
blev kaldt moder <anonym>Person 2</anonym> og fader <anonym>Tiltalte</anonym>
Der skal ikke daskes meget på hans hænder før de bliver røde. Han får nemt
blå mærker Han får blodfortyndende medicin 0g anden medicin.
Navne- og adressebeskyttelse <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at han var
socialpædagog på bostedet <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Han arbejder der fortsat. Han har
arbejdet der i omkring 8 år Bostedet er et behandlingssted, hvor man arbejder
pædagogisk med borgerne, som bor i egne lejligheder De borgere som vidnet
arbejder med kan stort set ingenting selv. De har brug for hjælp til pasning 0g
pleje, personlig hygiejne; påklædning, afklædning spisning mv. Vidnet har
ikke haft nogen arbejdsrelation til <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet har set <anonym>Tiltalte</anonym> rigtig mange
gange på gangene. <anonym>Tiltalte</anonym> havde altid en kæk bemærkning; som fik vidnet til
at trække på smilebåndet.
Bostedet er delt op i afdelinger. Vidnet er tilknyttet den afdeling som
<anonym>Forurettede</anonym> bor på. Vidnets relation til <anonym>Forurettede</anonym> er 'professionel. Vidnet
forsøger at undgå at komme så tæt på en borger, at han ikke kan trække sig
igen Vidnet er indgået som plejepersonale for <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> er
psykisk udviklingshæmmet. <anonym>Forurettede</anonym> har brug for hjælp til alt. Hun kan
ingenting selv. <anonym>Forurettede</anonym> er blebruger; kørestolsbruger og kan ikke selv spise.
<anonym>Forurettede</anonym> har intet verbalt sprog. Plejepersonalet har kontakt til <anonym>Forurettede</anonym>
ved at de taler til hende og ved brug af kropssprog i form af mimik. Der var ind
i mellem behov for gentagelse overfor <anonym>Forurettede</anonym> for at sikre sig at hun
forstod, hvad personalet ville. Personalet kan aflæse <anonym>Forurettede</anonym> og se, at hun
er glad, når hun smiler Hvis hun er vred, kommer hun med et
skrig. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke i stand til noget fysisk selv. Vidnet tror ikke; at
<anonym>Forurettede</anonym> kan sidde på en stol uden ryg og armlæn. Hun kan ikke selv sætte
sig op i sengen. <anonym>Forurettede</anonym> bliver flyttet ved brug af en loftlift. Hun kan ikke
selv strække sine arme, da de er rimeligt fastlåste. Hun kan ikke selv tage tøj af
og på. Vidnet mener ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> er lam. <anonym>Forurettede</anonym> er en hyggelig
ældre dame, som skal have tid til at se en an. <anonym>Forurettede</anonym> er meget neutral i sin
ansigtsmimik. Man
skal kende hende lidt, før hun viser et smil.
Vidnet har svært ved at forbinde den udarbejdede handleplan fra 2019 af
<anonym>Forurettede</anonym> med den måde som personalet plejer hende på. Den alenetid hun
får er i sengen. Hun går på WC i sengen. <anonym>Forurettede</anonym> ville ikke være i stand til
at onanere Vidnet kender ikke til, at hun skulle have brug for alenetid for at
kunne have et seksualliv. Vidnet var på arbejde den 15. november 2020 i
stueetagen Da klokken var 22.00 mødtes personalet i stueetagen og hilste.
Vidnet sagde til personalet, at han ville gå sin sædvanlige aftenrunde. På
runden så han, at der var tændt lys ovre ved <anonym>Forurettedes</anonym> køkkenvask. Vidnet
havde selv været med til at lægge hende i seng, så vidnet vidste; at der var
noget galt. Vidnet hørte <anonym>Tiltalte</anonym> sige: "Er du ikke sød at hjælpe mig?" Vidnet
råbte til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle gå ud derinde fra. Dette var dog ikke muligt for
<anonym>Tiltalte</anonym> da begge ben sad udover sengehesten på <anonym>Forurettedes</anonym> seng. Da vidnet
gik ind i soveværelse så han at <anonym>Forurettede</anonym> lå i sin seng uden dyne på og med
blod flere steder <anonym>Tiltalte</anonym> havde ryggen til <anonym>Forurettede</anonym> og havde begge ben
udover sengehesten. <anonym>Tiltalte</anonym> bad om hjælp til at komme væk.
Foreholdt ekstraktens side 64, en skitse, forklarede vidnet, at skitsen er lavet af
ham; og at personen der ligger i sengen er <anonym>Forurettede</anonym> og at den siddende
person ved kanten af sengen er <anonym>Tiltalte</anonym>
Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget galt med <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet gik
ikke hen til <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet kiggede kort på <anonym>Forurettede</anonym> 0g gik ud og bad en
kollega fra 1. sal ringe 112.
Vidnet bad kollegaen om også at tage kontakt til chefen. Vidnet forklarede
telefonisk overfor sin chef, hvad der var sket. Herefter blev politiet kontaktet.
Vidnet løb tilbage til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Dette gjorde han for at holde sig
orienteret om situationen. <anonym>Tiltalte</anonym> sad stadig "fastlåst" til sengehesten. Vidnet
holdt øje med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet sørgede for, at han ikke selv komi berøring
med noget før politiet ankom. Vidnet så, at bleen var åbnet foran 0g trukket
ned og lagt presset ind under <anonym>Forurettedes</anonym> overben. <anonym>Forurettedes</anonym> nattrøje var
trukket helt op til brysterne. Da hun tidligere på aftenen var blevet lagt i seng
var hun blevet lagt på ryggen. Hun plejer at sove på ryggen. Det var ikke
muligt, at <anonym>Forurettede</anonym> selv kunne have trukket blusen op eller åbnet sin ble.
Vidnet så, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en skjorte på, og at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke havde bukser på.
Vidnet så ikke nogen underbukser. Vidnet hjalp <anonym>Tiltalte</anonym> op af sengen efter
opkaldet til alarmcentralen. <anonym>Tiltalte</anonym> havde bedt om hjælp ad flere omgange.
Han hjalp <anonym>Tiltalte</anonym> op ved at trække i hans armene udover sengehesten: <anonym>Tiltalte</anonym>
gik ud i <anonym>Forurettedes</anonym> køkken og tog bukser på. <anonym>Tiltalte</anonym> tog herefter elevatoren
op til 1. sal. Vidnet tog trappen og fulgte efter ham. Vidnet havde fået at vide at
<anonym>Tiltalte</anonym> ikke måtte vaske sig. Vidnet bemærkede nogle misfarvninger på
<anonym>Tiltaltes</anonym> arm; da han tog fat i hans hænder og trak ham op. Misfarvningerne
lignede ikke blod, men nærmere plamager i huden.
<anonym>Tiltalte</anonym> gik på et tidspunkt ud i køkkenet på 1. sal. Vidnet bemærkede ikke;
hvad <anonym>Tiltalte</anonym> lavede og kiggede heller, da vidnet ikke havde lyst til dette.
Vidnet ved ikke om <anonym>Tiltalte</anonym> har vasket sine hænder i køkkenet.
Vidnet har svært ved at sige; om <anonym>Forurettedes</anonym> adfærd er ændret efter episoden.
Vidnet bilder sig selv ind, at <anonym>Forurettede</anonym> kigger mistænkeligt på vidnet ved
besøg; Vidnet er den eneste mandlige blandt det faste personale på bostedet.
Vidnet har ikke bemærket en ændring afhendes adfærd ellers.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> bor på
hver deres afsnit. Det var i samme bygning men <anonym>Tiltalte</anonym> boede på 1. sal og
<anonym>Forurettede</anonym> boede i stueetagen. Der var intet fællesskab mellem stueetagen 0g
1.sals beboere. Hver etage har eget fællesareal som benyttes af borgerne der
bor på de respektive afdelinger:
Beboerne går ikke rundt imellem etagerne til andre beboere til dagligt. Vidnet
oplever kun; at beboerne går imellem 1.sal og ned til stueetagen for at gå ud
og ryge eller tale med personalet. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke været selvskadende,
mens vidnet har kendt hende. <anonym>Forurettede</anonym> sidder med hænderne lukkede 0g
armene fastlåst. Hun bevæger ikke hænder og arme ret meget. Vidnet har ikke
set 0g er ret sikker på, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke er i stand til at kunne røre ved sit
underliv. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke i stand til at lave fagter <anonym>Forurettede</anonym> får massage
en gang om ugen hvor der arbejdes med hendes arme i forsøg på at gøre dem
mere bevægelige. Der kom ingen lyde fra <anonym>Forurettedes</anonym> værelse i forbindelse
med episoden: Vidnet så ikke tiltaltes kønsdele da han skulle hjælpe ham ud af
sengen. Vidnet kiggede med vilje ikke i den retning. Vidnet så dele af <anonym>Tiltaltes</anonym>
ene balle under skjorten.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejdede som vikar på bostedet
beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Hun arbejder der fortsat som vikar. Hun har været
vikar på stedet i 1 år. Vidnet har arbejdet med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 forbindelse med at han
får udleveret medicin. Vidnet var fast vikar på <anonym>Tiltaltes</anonym> afdeling. Vidnet har
også været vikar på <anonym>Forurettedes</anonym> afdeling:
Den 15.november 2020 var vidnet på arbejde. Da vidnet ankom i sin bil på p-
pladsen; så vidnet at <anonym>Tiltalte</anonym> gik på græsset og så beruset ud. Klokken var
14.50 på dette tidspunkt. Vidnet blev forklaret ved ankomst af hendes kollega
som hed <anonym>Person 1</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> var beruset. <anonym>Tiltalte</anonym> havde korte bukser og T-shirt
på. <anonym>Tiltalte</anonym> prøvede at komme i kontakt med en af de kvindelige beboere,
imens han stod på græsset. <anonym>Person 1</anonym> forsøgte at få <anonym>Tiltalte</anonym> væk fra græsset,
hvilket lykkedes. Vidnet så først <anonym>Tiltalte</anonym> igen ved aftensmadstid. Vidnet så
senere på aftenen; at <anonym>Tiltalte</anonym> holdt ved gelænderet på gangen. På gulvet var der
jord 0g græs, som kom fra <anonym>Tiltaltes</anonym> gåtur udenfor tidligere på dagen, Hen ad
aftenen sad <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> og vidnet sammen. De snakkede om,
at det var ubehageligt; at <anonym>Tiltalte</anonym> kunne rende frit rundt; idet man har
observeret, at <anonym>Tiltalte</anonym> stjæler. <anonym>Vidne 1</anonym> gik en aftenrunde. Vidnet hørte at <anonym>Vidne</anonym>
1 råbte: "Kan du så gå ud!" <anonym>Vidne 1</anonym> sagde til vidnet, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde haft
voldtaget <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet ringede til chefen. Chefen
spurgte ind til episoden og bad om at tale med <anonym>Vidne 1</anonym> da det var ham; som
havde set noget. <anonym>Vidne 1</anonym> overtog telefonen. Vidnet turde ikke gå indi
lejligheden. Vidnet kunne høre, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> som var inde på <anonym>Forurettedes</anonym>
værelse. Vidnet var ikke i tvivl, fordi man klart kunne høre at det var <anonym>Tiltaltes</anonym>
vejrtrækning. Vidnet sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> fortsat var i <anonym>Forurettedes</anonym>
seng hvortil <anonym>Vidne 1</anonym> svarede, at <anonym>Tiltalte</anonym> sad fast i sengehesten: Vidnet hørte; at
<anonym>Tiltalte</anonym> bad <anonym>Vidne 1</anonym> om hjælp. Vidnet tydeliggjorde ved tale, at hun nu gik ind
1 <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Vidnet så, at der var blod på hovedpuden og at der var
rivemærker på <anonym>Forurettedes</anonym> mave. Vidnet så <anonym>Forurettedes</anonym> bare krop. Vidnet gik
herefter udenfor og ringede til <anonym>Person 1</anonym> Vidnet var rystet over episoden og bad
<anonym>Person 1</anonym> om at komme tilbage. <anonym>Person 1</anonym> aftalte med vidnet, at hun kom tilbage
på arbejdet. Vidnet gik frem og tilbage mellem gangen og fællesrummet.
<anonym>Person 1</anonym> ankom og overtog. Vidnet bemærkede, at der manglede en lille
madras, som normalt ligger rundt om <anonym>Forurettede</anonym> så hun ikke falder ud af
sengen. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke selv i stand til at fjerne madrassen. Vidnet syntes,
at <anonym>Forurettede</anonym> så rædselsslagen ud i sit blik. <anonym>Forurettede</anonym> kan ikke gå.
<anonym>Forurettede</anonym> har stive arme. Hun er svær at give tøj på. Hun kan ikke tale. Hun
kan grine, smile og give udtryk for; at hun er fornærmet. Det er fysisk umuligt
for <anonym>Forurettede</anonym> at sænke hænderne ned mod hendes underliv. Hvis man
forsøgte at hive eller trække i <anonym>Forurettedes</anonym> arme føltes det som om at man trak
ien gren.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun aldrig har set <anonym>Forurettede</anonym>
strække armene. Vidnet har ikke set hende bevæge armene. Vidnet er
fuldtidsvikar.
Anklagemyndigheden har dokumenteret fra følgende bilag:
ekstraktens side 202, handleplan af 22. april 2010 for <anonym>Forurettede</anonym>
ekstraktens side 288, rapport genereret af 23. april 2021 med oversigt
over <anonym>Forurettedes</anonym> diagnoser
ekstraktens side 233-234, konklusion af rets genetisk erklæring med
materialeprøver A, B, C og D på <anonym>Forurettede</anonym>
ekstraktens side 235, konklusion af rets genetisk erklæring med
materialeprøver E, F, G, H,I og J på <anonym>Tiltalte</anonym>
ekstraktens side 246 særlige forhold ved dna-profilerne
ekstraktens side 253-254 konklusion på personundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym>
ekstraktens side 256 tegning af afskrabninger
ekstraktens side 289-292 personundersøgelse af <anonym>Forurettede</anonym>
Forsvareren har dokumenteret fra følgende bilag:
ekstraktens side 194, beskrivelse af <anonym>Forurettede</anonym> funktionsniveau
ekstraktens side 244 dna-profilanalyse
/side 7
Der er endvidere dokumenteret fotorapporter .
Tiltalte er ikke tidligere straf fet af betydning for sagen.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen
af 7. april 2021, at tiltalte er sindssyg.
Konklusionen fra den retspsykiatriske erklæring af 7. april 2021 lyder såle-des:
...
"Observanten er primært normalt begavet, men har som følge af en formentlig al-
koholbetinget hjerneskade fået en permanent sløvelse af åndsevnerne, svarende til demens
i moderat til svær grad. Observanden lider ikke af epilepsi og var ikke på-virket af
alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede for -hold.
Observanden er vokset op under almindelige og gode forhold på Østerbro i Køben-havn,
hvor han gennemførte uproblematisk skolegang og blev student i 1971. Han er uddannet
lærer , men har gennem mange år drevet et opholdssted for vanskeligt stillede unge
sammen med sin hustru. Stedet måtte
afvikles pga. helbredsforhold, og observanden var førtidspensioneret i nogle år , før han
overgik til folkepension. Han er enkemand og har boet i botilbud stort set siden 2013.
Hans omgangskreds er begrænset til den allernærmeste familie samt persona-le og beboere
på bostedet, da han ikke overkommer
mere.
Observanden havde forud for 201 1 et længerevarende misbrug af alkohol, og hust-ruen
bemærkede i samme periode en ændring af hans psykiske tilstand. Han var på et tidspunkt
i behandling med Antabus mod alkoholindtagelse og medicin mod de-pression udløst af
tabet af sin søn. Ultimo 201 1 blev han indlagt akut med påvirk-ning af
bevidsthedsniveauet og havde under indlæggelsen kramper og respirations-stop i flere
minutter . Han har siden fremtrådt dement og har boet på et botilbud for personer med
hjerneskade. Man har konkluderet, at han lider af demens forårsaget af alkohol og
iltmangel.
Ved herværende undersøgelse udviser observanden klare tegn på hukommelses-svækkelse
og kan ikke redegøre for relevante forhold på en fyldestgørende måde. Han er
konfabulerende og har en meget begrænset indsigt i sine kognitive deficits og deraf
følgende adfærdsproblemer . Den psykologiske
delundersøgelse peger ud fra en samlet vurdering på, at observanden primært er normalt
begavet, formentlig svarende til middelområdet, men aktuelt er præget af en betydelig
svækkelse af de kognitive funktioner . Observanden er ude af stand til at klare sig selv , og
samlet set vurderes han at lide af middelsvær til svær demens, det vil sige demens i en
sådan grad, at han er omfattet af straf felovens § 16.
Observanden findes herefter omfattet af straf felovens § 16, stk. 1. Man skal, så-fremt han
findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af
hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligear -tet kriminalitet, jf.
samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale som
til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsor gen i forbindelse med
afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsor gen sammen med over -lægen kan
træffe bestemmelse om genindlæggelse".
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15.november 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Således som sagen er belyst gennem vidneforklaringer, fotos, personundersø-
gelser og DNA-analyser anser retten det for bevist; at tiltalte er trængt ind på
<anonym>Forurettedes</anonym> værelse med den hensigt at have samleje og anden kønslig
omgængelse med hende. Han har i den forbindelse påført hende ska-der i form
afblandt andet en hudafskrabning på brystkassen og en udrift i va-
ginalindgangen af en størrelse på 0,5 x 0,2 cm; strækkende sig ind i selve va-
gina med forbindelse til en dyb udrift i vaginalvæggen målende 1,5 x 1 cm; 0g
som var let blødende. Der er fundet DNA fra tiltalte på <anonym>Forurettede</anonym> og der er
fundet DNA fra <anonym>Forurettede</anonym> på tiltalte. Der er ikke fundet spor af sæd, men der
er fundet DNA fra <anonym>Forurettede</anonym> på siden af tiltaltes penis, men ikke på
penishovedet. Skaderne i <anonym>Forurettedes</anonym> vagina kan være påført med fingre; og
kan ikke antages at være et bevis for, at der har fundet fuldbyrdet samleje sted.
Det anses for u-delukket; at <anonym>Forurettede</anonym> har været i stand til selv at påføre sig
skaderne ved og i hendes underliv Da det ikke kan anses for sikkert, at penis
er blevet ført ind i <anonym>Forurettedes</anonym> vagina, vil der for så vidt angår samleje kun
blive domfældt for forsøg.
Tiltalte har således overtrådt straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende 8 216, stk.
1, nr 2) jf. 8 218 og $ 225,jf. 8 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 2) jf.
8 218, tildels jf. straffelovens $ 21.
Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har
været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles
med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelovens $ 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser; og da mindre indgribende foranstalt-
ninger ikke findes tilstrækkelige; skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be -
handling som påstået, jf. straffelovens $ 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid
for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk 2.
Retten fastsætter erstatningen efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk . 1 og stk
2 til 80.000 kr., idet der på den ene side er taget hensyn til, at handlin-gen
delvis er karakteriseret som forsøg 0g på den anden side til, at der er ta-le om
et særdeles alvorligt overgreb, henset til <anonym>Forurettedes</anonym> hjæl-peløshed.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af
Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv-
ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be -
stemmelse om genindlæggelse.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vl advokat Lonnie Kro-mann betale
80.000 kr.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 21,457 | 24,219 |
||||||
153 | Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstet. | Endelig | Civilsag | Højesteret | BS-30114/2020-HJR | Almindelig civil sag | 3. instans | 216/21 | Erstatning uden for kontrakt; | Appellant - Allianz Seguros;
Dommer - Anne Louise Bormann;
Dommer - Henrik Waaben;
Dommer - Ole Hasselgaard;
Dommer - Thomas Rørdam;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | /
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 12. maj 2021
Sag BS-30114/2020-HJR
(1. afdeling)
Allianz Seguros
(advokat Thomas Birch)
mod
Appelindstævnte, tidligere Appellant
(advokat Brian Bruun Hansen)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 11. april 2018 (BS
10A-159/2014) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 26. februar 2020 (BS-
16173/2018-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne,
Henrik Waaben, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte,
tidligere Appellant, skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til
Allianz Seguros fastsat efter Højesterets skøn.
Appelindstævnte, tidligere Appellant har påstået landsrettens
omkostningsafgørelse stad-fæstet.
/
2
Anbringender
Allianz Seguros har anført navnlig, at selskabet i det væsentlige har vundet
sa-gen. Appelindstævnte, tidligere Appellant opnåede ved landsrettens dom
alene 59.263 kr., der svarer til 3,48 % af den nedlagte påstand på
1.701.088,99 kr., mens Allianz Se-guros fik medhold i, at over 96 % af det
fremsatte krav var uberettiget. Sagens udfald afviger dermed kun i mindre
grad fra den nedlagte påstand om frifin-delse, og Allianz Seguros skal derfor
tilkendes fulde sagsomkostninger, jf. rets-plejelovens § 313, stk. 2, og bl.a.
UfR 2015.2004 H.
Allianz Seguros er som følge af Appelindstævntes, tidligere Appellant
urealistiske opgørelse af det samlede krav blevet påført betydelige
merudgifter til omfattende proces-førelse i to instanser, herunder med
bevisførelse i form af fire forelæggelser for Retslægerådet og indhentelse af
skønserklæring. Det var nødvendigt for Allianz Seguros at forsvare sig imod
de rejste krav, og forsvaret imod de krav, som Appelindstævnte, tidligere
Appellant ikke fik medhold i, har været forbundet med væsentligt merarbejde
og væsentlige merudgifter for Allianz Seguros.
Selskabet havde allerede før sagens anlæg udbetalt en erstatning på 100.000
kr., hvilket overstiger det beløb, som Appelindstævnte, tidligere Appellant fik
tilkendt i erstatning for tingsskade og godtgørelse for svie og smerte. Det
udbetalte beløb omfatter dermed tillige en del af det beløb, der ved
landsrettens dom blev tilkendt i godtgørelse for varigt mén.
Sagsomkostningerne for begge instanser kan på den baggrund passende
udmå-les til 180.000 kr. inkl. moms.
Appelindstævnte, tidligere Appellant har anført navnlig, at landsretten har
foretaget en kon-kret og fyldestgørende vurdering af spørgsmålet om
sagsomkostninger.
Han fik ved landsrettens dom medhold i sagens største tvistepunkt, der hand-
lede om årsagssammenhæng mellem ulykken og hans sygeperiode på grund
af skaden på brystbenet samt årsagssammenhæng mellem ulykken og hans
varige gener i form af kognitive vanskeligheder. Desuden fik han medhold i,
at han var berettiget til godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for
varigt mén på 10 %. Han fik en samlet godtgørelse på 159.263 kr., hvilket
svarer til ca. 23 % af hans krav på 701.989 kr., når der ses bort fra kravet på
erstatning for tab af er-hvervsevne, der fandtes at være forældet. Han fik ved
landsrettens dom til-kendt 59.263 kr. mere i erstatning end ved byrettens
dom, og det var derfor fuldt berettiget, at han ankede til landsretten.
Retsplejelovens § 313, stk. 2, finder ikke anvendelse, da hovedspørgsmålet i
sa-gen drejede sig om årsagssammenhæng med hans sygeperiode og varige
mén,
/
3
hvilket han fik medhold i. Landsrettens omkostningsafgørelse er i
overensstem-melse med retspraksis, jf. UfR 2011.873 V og UfR 2019.4105 V.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår for Højesteret fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor
hver part har fået delvist medhold, jf. retsplejelovens § 313. Af
bestemmelsens stk. 1 fremgår, at når hver part for en del taber og for en del
vinder sagen, på-lægger retten en af dem at betale delvise sagsomkostninger
til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale
sagsomkostninger. Efter § 313, stk. 2, kan retten dog pålægge en af parterne
at betale fulde sagsomkostninger til modparten, hvis modpartens påstand kun
i mindre betydelig grad afviger fra sagens udfald, og afvigelsen ikke har
medført særskilte omkostninger.
For byretten og landsretten drejede sagen sig om Appelindstævntes, tidligere
Appellant krav på erstatning og godtgørelse for varigt mén, svie og smerte,
tabt arbejdsfortjene-ste, hustruens pasning af ham og skade på hans bil i
anledning af den trafik-ulykke, som han i 2011 var involveret i. Herudover
drejede sagen sig for lands-retten om erstatning for erhvervsevnetab i
anledning af ulykken. Tvisten angik for både byretten og landsretten bl.a., om
der var årsagssammenhæng mellem ulykken og nogle helbredsmæssige gener
hos ham.
Appelindstævnte, tidligere Appellant nedlagde for byretten påstand om, at
Allianz Seguros skulle betale 701.988,99 kr., og for landsretten påstand om
betaling af 1.701.988,99 kr. Ved landsrettens dom fik han medhold i, at der
var årsagssam-menhæng mellem ulykken og nogle af hans helbredsmæssige
gener, og at han var berettiget til godtgørelse for varigt mén samt svie og
smerte. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse
for hustruens pas-ning af ham, at tabt arbejdsfortjeneste ikke var bevist, og at
kravet om erstat-ning for erhvervsevnetab var forældet. Udover beløbet på
100.000 kr., som Alli-anz Seguros inden sagens anlæg havde udbetalt, blev
Appelindstævnte, tidligere Appellant herefter tilkendt i alt 59.263 kr., hvori
også indgik erstatning for skade på hans bil mv.
Højesteret har bl.a. i dom af 11. januar 2021 (UfR 2021.1751) fastslået, at der
i til-fælde, hvor der gives delvist medhold i et krav, og hvor der har været
tvist både om grundlaget for kravet og om dets opgørelse, som udgangspunkt
skal tilkendes vedkommende sagsomkostninger i forhold til det vundne
beløb, hvis tyngdepunktet har ligget på spørgsmålet om kravets grundlag. Der
kan som an-ført i dommen dog foreligge oplysninger om processkridt og
ekstraomkostnin-ger for modparten, som kan føre til at fravige dette
udgangspunkt.
Højesteret finder, at det må bero på en konkret vurdering, om der er grundlag
for at fravige det nævnte udgangspunkt, og om dette i givet fald skal føre til,
at
/
4
hver part betaler egne omkostninger, eller at modparten bliver tilkendt et
sags-omkostningsbeløb. I vurderingen indgår størrelsen af det vundne beløb i
for-hold til det samlede, påståede krav, og om der er grund til at antage, at et
sags-anlæg kunne være undgået, hvis der forinden alene var blevet rejst et
krav sva-rende til det vundne beløb. Desuden indgår bl.a. sagens karakter, og
hvilket ar-bejde der har været forbundet med sagens enkelte dele.
I den foreliggende sag blev der rejst krav navnlig om erstatning og
godtgørelse for personskade. Landsretten har i sin omkostningsafgørelse
anført, at Appelindstævnte, tidligere Appellant har fået medhold for et beløb
på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99 kr., som han nedlagde påstand om i
landsretten, og at hver part så-ledes for en del har vundet og for en del tabt
sagen. Desuden har landsretten anført, at det har været nødvendigt for ham at
anlægge sagen, idet Allianz Se-guros har bestridt den generelle
årsagssammenhæng mellem ulykken og hans helbredsmæssige gener.
Landsretten har lagt til grund, at dette spørgsmål om årsagssammenhæng har
indebåret en væsentlig del af det arbejde, der har været forbundet med sagens
forberedelse.
Tre dommere – Vibeke Rønne, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard –
udtaler:
Vi lægger efter det af landsretten anførte til grund, at tyngdepunktet i sagen
må anses for at have ligget på spørgsmålet om årsagssammenhæng.
Herefter finder vi, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgø-
relse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller
landsretten til den anden part.
Vi stemmer derfor for at stadfæste dommens afgørelse om sagsomkostninger.
To dommere – Thomas Rørdam og Henrik Waaben – udtaler:
Allianz Seguros udbetalte forud for sagsanlægget 100.000 kr. til
Appelindstævnte, tidligere Appellant. Ved landsrettens dom blev Allianz
Seguros dømt til at betale yderli-gere 59.263 kr. af de beløb på 701.988,99 kr.
og 1.701.988,99 kr., som Appelindstævnte, tidligere Appellant havde nedlagt
påstand om for henholdsvis byret og landsret. I påstandsbeløbene indgik krav
på godtgørelse og erstatning for varigt mén, svie og smerte, tabt
arbejdsfortjeneste, pasning, tingsskade og for landsretten tillige tab af
erhvervsevne. Der har været tvist og særskilt bevisførelse om hver af disse
poster, som har krævet hver sine procedurebemærkninger, og der skete
frifindelse fuldt ud for så vidt angår tre af posterne, hvor det samlede
påstands-beløb var ca. 1,5 mio. kr. Landsretten har som nævnt anført, at
spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det
arbejde, der har været
/
5
forbundet med sagens forberedelse, men det fremgår også af landsrettens be-
grundelse, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ikke fik fuldt ud medhold i
dette spørgs-mål.
Efter en samlet vurdering af forholdet mellem de nedlagte påstande og det
vundne beløb og af de nævnte omstændigheder vedrørende sagens problem-
stillinger finder vi, at Allianz Seguros nærmest har vundet sagen, og vi
stemmer derfor for at pålægge Appelindstævnte, tidligere Appellant at betale
i alt 75.000 kr. i delvise sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz
Seguros.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse om sagsomkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Allianz Seguros betale 7.500 kr. til
Appelindstævnte, tidligere Appellant.
Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-
gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
/ | HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 12. maj 2021
Sag BS-30114/2020-HJR
(1. afdeling)
Allianz Seguros
(advokat Thomas Birch)
mod
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym>
(advokat Brian Bruun Hansen)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 11. april 2018 (BS
104-159/2014) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 26. februar 2020 (BS -
16173/2018-OLR).
Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne,
Henrik Waaben; Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard.
Sagen er behandlet skriftligt, jf retsplejelovens $ 387.
Påstande
Appellanten; Allianz Seguros, har nedlagt påstand om, at <anonym>Appelindstævnte,</anonym>
<anonym>tidligere Appellant</anonym> skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til
Allianz Seguros fastsat efter Højesterets skøn.
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har påstået landsrettens
omkostningsafgørelse stad-fæstet.
2
Anbringender
Allianz Seguros har anført navnlig, at selskabet i det væsentlige har vundet
sa-gen. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> opnåede ved landsrettens dom
alene 59.263 kr:, der svarer til 3,48 % af den nedlagte påstand på
1.701.088,99 kr., mens Allianz Se-guros fik medhold i, at over 96 % af det
fremsatte krav var uberettiget. Sagens udfald afviger dermed kun i mindre
grad fra den nedlagte påstand om frifin-delse, og Allianz Seguros skal derfor
tilkendes fulde sagsomkostninger; jf. rets-plejelovens $ 313, stk 2,0g bla.
UfR 2015.2004 H.
Allianz Seguros er som følge af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym>
urealistiske opgørelse af det samlede krav blevet påført betydelige
merudgifter til omfattende proces-førelse i to instanser; herunder med
bevisførelse i form af fire forelæggelser for Retslægerådet og indhentelse af
skønserklæring. Det var nødvendigt for Allianz Seguros at forsvare sig imod
de rejste krav, 0g forsvaret imod de krav, som <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym>
<anonym>Appellant</anonym> ikke fik medhold i, har været forbundet med væsentligt merarbejde
og væsentlige merudgifter for Allianz Seguros.
Selskabet havde allerede før sagens anlæg udbetalt en erstatning på 100.000
kr:, hvilket overstiger det beløb, som <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> fik
tilkendt i erstatning for tingsskade 0g godtgørelse for svie 0g smerte. Det
udbetalte beløb omfatter dermed tillige en del af det beløb, der ved
landsrettens dom blev tilkendt i godtgørelse for varigt mén.
Sagsomkostningerne for begge instanser kan på den baggrund passende
udmå-les til 180.000 kr. inkl. moms.
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har anført navnlig, at landsretten har
foretaget en kon-kret og fyldestgørende vurdering af spørgsmålet om
sagsomkostninger.
Han fik ved landsrettens dom medhold i sagens største tvistepunkt; der hand -
lede om årsagssammenhæng mellem ulykken og hans sygeperiode på grund
af skaden på brystbenet samt årsagssammenhæng mellem ulykken og hans
varige gener i form af kognitive vanskeligheder. Desuden fik han medhold i,
at han var berettiget til godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for
varigt mén på 10 %. Han fik en samlet godtgørelse på 159.263 kr., hvilket
svarer til ca. 23 % af hans krav på 701.989 kr., når der ses bort fra kravet på
erstatning for tab af er-hvervsevne, der fandtes at være forældet. Han fik ved
landsrettens dom til-kendt 59.263 kr. mere i erstatning end ved byrettens
dom; og det var derfor fuldt berettiget; at han ankede til landsretten.
Retsplejelovens $ 313, stk. 2, finder ikke anvendelse; da hovedspørgsmålet i
sa-gen drejede sig om årsagssammenhæng med hans sygeperiode 0g varige
mén,
3
hvilket han fik medhold i. Landsrettens omkostningsafgørelse er i
overensstem-melse med retspraksis;, jf. UfR 2011.873 Vog UfR 2019.4105 V.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår for Højesteret fastsættelse af sagsomkostninger i et tilfælde, hvor
hver part har fået delvist medhold; jf. retsplejelovens $ 313. Af
bestemmelsens stk. 1 fremgår; at når hver part for en del taber og for en del
vinder sagen; på-lægger retten en af dem at betale delvise sagsomkostninger
til modparten eller bestemmer; at ingen af parterne skal betale
sagsomkostninger. Efter $ 313, stk. 2, kan retten dog pålægge en af parterne
at betale fulde sagsomkostninger til modparten; hvis modpartens påstand kun
imindre betydelig grad afviger fra sagens udfald, og afvigelsen ikke har
medført særskilte omkostninger:
For byretten og landsretten drejede sagen sig om <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym>
<anonym>Appellant</anonym> krav på erstatning og godtgørelse for varigt mén; svie 0g smerte,
tabt arbejdsfortjene-ste, hustruens pasning af ham og skade på hans bil i
anledning af den trafik-ulykke; som han i 2011 var involveret i. Herudover
drejede sagen sig for lands-retten om erstatning for erhvervsevnetab i
anledning af ulykken. Tvisten angik for både byretten og landsretten bl.a., om
der var årsagssammenhæng mellem ulykken 0g nogle helbredsmæssige gener
hos ham.
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> nedlagde for byretten påstand om, at
Allianz Seguros skulle betale 701.988,99 kr., og for landsretten påstand om
betaling af 1.701.988,99 kr. Ved landsrettens dom fik han medhold i, at der
var årsagssam-menhæng mellem ulykken og nogle af hans helbredsmæssige
gener, og at han var berettiget til godtgørelse for varigt mén samt svie og
smerte. Landsretten fandt; at der ikke var grundlag for at tilkende godtgørelse
for hustruens pas-ning af ham, at tabt arbejdsfortjeneste ikke var bevist; og at
kravet om erstat-ning for erhvervsevnetab var forældet. Udover beløbet på
100.000 kr., som Alli-anz Seguros inden sagens anlæg havde udbetalt; blev
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> herefter tilkendt i alt 59.263 kr:, hvori
også indgik erstatning for skade på hans bil mv.
Højesteret har bl.a. i dom af 11.januar 2021 (UfR 2021.1751) fastslået, at der
1 til-fælde, hvor der gives delvist medhold i et krav; og hvor der har været
tvist både om grundlaget for kravet og om dets opgørelse; som udgangspunkt
skal tilkendes vedkommende sagsomkostninger i forhold til det vundne
beløb, hvis tyngdepunktet har ligget på spørgsmålet om kravets grundlag. Der
kan som an-ført i dommen dog foreligge oplysninger om processkridt og
ekstraomkostnin-ger for modparten; som kan føre til at fravige dette
udgangspunkt.
Højesteret finder; at det må bero på en konkret vurdering; om der er grundlag
for at fravige det nævnte udgangspunkt; og om dette i givet fald skal føre til,
at
hver part betaler egne omkostninger; eller at modparten bliver tilkendt et
sags-omkostningsbeløb. I vurderingen indgår størrelsen af det vundne beløb i
for-hold til det samlede, påståede krav; og om der er grund til at antage; at et
sags-anlæg kunne være undgået, hvis der forinden alene var blevet rejst et
krav sva-rende til det vundne beløb. Desuden indgår bl.a. sagens karakter; og
hvilket ar-bejde der har været forbundet med sagens enkelte dele.
Iden foreliggende sag blev der rejst krav navnlig om erstatning 0g
godtgørelse for personskade. Landsretten har i sin omkostningsafgørelse
anført, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har fået medhold for et beløb
på 59.263 kr. af det beløb på 1.701.988,99 kr., 9 som han nedlagde påstand om i
landsretten; og at hver part så-ledes for en del har vundet og for en del tabt
sagen. Desuden har landsretten anført, at det har været nødvendigt for ham at
anlægge sagen, idet Allianz Se-guros har bestridt den generelle
årsagssammenhæng mellem ulykken 0g hans helbredsmæssige gener
Landsretten har lagt til grund, at dette spørgsmål om årsagssammenhæng har
indebåret en væsentlig del af det arbejde; der har været forbundet med sagens
forberedelse.
Tre dommere Vibeke Rønne, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard
udtaler:
Vi lægger efter det af landsretten anførte til grund, at tyngdepunktet i sagen
må anses for at have ligget på spørgsmålet om årsagssammenhæng:
Herefter finder vi, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgø-
relse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller
landsretten til den anden part.
Vi stemmer derfor for at stadfæste dommens afgørelse om sagsomkostninger.
To dommere ~ Thomas Rørdam og Henrik Waaben ~ udtaler:
Allianz Seguros udbetalte forud for sagsanlægget 100.000 kr. til
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> Ved landsrettens dom blev Allianz
Seguros dømt til at betale yderli-gere 59.263 kr: af de beløb på 701.988,99 kr:
og 1.701.988,99 kr., som <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> havde nedlagt
påstand om for henholdsvis byret og landsret. I påstandsbeløbene indgik krav
på godtgørelse og erstatning for varigt mén; svie og smerte, tabt
arbejdsfortjeneste; pasning tingsskade og for landsretten tillige tab af
erhvervsevne. Der har været tvist og særskilt bevisførelse om hver af disse
poster, som har krævet hver sine procedurebemærkninger; og der skete
frifindelse fuldt ud for så vidt angår tre af posterne, hvor det samlede
påstands-beløb var ca. 1,5 mio. kr. Landsretten har som nævnt anført, at
spørgsmålet om årsagssammenhæng har indebåret en væsentlig del af det
arbejde, der har været
5
forbundet med sagens forberedelse; men det fremgår også af landsrettens be-
grundelse; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> ikke fik fuldt ud medhold i
dette spørgs-mål
Efter en samlet vurdering af forholdet mellem de nedlagte påstande 0g det
vundne beløb 0g af de nævnte omstændigheder vedrørende sagens problem -
stillinger finder vi, at Allianz Seguros nærmest har vundet sagen; og vi
stemmer derfor for at pålægge <anonym>Appelindstævnte tidligere Appellant</anonym> at betale
ialt 75.000 kr. i delvise sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz
Seguros.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse om sagsomkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Allianz Seguros betale 7.500 kr: til
<anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym>
Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-
gelse og forrentes efter rentelovens 8 8 a.
/ | 10,023 | 10,331 |
||||
154 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, kørsel trods frakendt førerret, samt o... Vis mere | Appelleret | Straffesag | Retten i Randers | SS-788/2018-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 9/22 | Færdsel;
Liv og legeme; | Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Dorthe Østerby; | Nej | 4200-73251-00157-17 | /
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 14. august 2018
Rettens nr. 5-788/2018
Politiets nr. 4200-73251-00157-17
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. marts 2018 og tillægsanklageskrift den 28.
juni 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig
karakter, ved den 24. september 2017 ca. kl. 04.30 på Café 38, Brødregade
38, Randers, at have slået Forurettede i ansigtet med en flaske/glas, hvorved
han tilføjedes bl.a. flænge i venstre øjenbryn, som måtte syes
2.
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 7. februar 2018 ca. kl. 10.55 at
have ført varebil Reg. nr. ad Jyllandsgade i Randers C, selvom han var
frakendt førerretten indtil den 18. december 2027,
3.
færdselslovens § 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 7. februar
2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil Reg. nr. ad Jyllandsgade i Randers C,
selvom hans blod under eller efter kørslen indeholdt de bevidst-
hedspåvirkende stoffer amfetamin og clonazepam, som efter regler fastsat af
justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som
ikke var indtaget i henhold til en lovlig recept.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes førerretten, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Std 75284
/
side 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 og
3. Tiltalte har ikke protesteret mod førerretsfrakendelse som påstået.
Forurettede v/advokat Dorthe Østerby har påstået, at tiltalte skal betale
3.000,00 kr. i godtgørelse for svie og smerte og 15.808,59 kr. i er-statning for
tabt arbejdsfortjeneste og tingsskade.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen som overvejende
udokumenteret.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, poli-tiassistent
Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politi-assistent Vidne 3.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har under hovedforhandlingen vedrørende forhold 1 været forevist en
overvågningsvideo fra Café 38 den pågældende nat.
Der har vedrørende forhold 1 endvidere været fremlagt fotografier af foruret-
tede og en politiattest af 28. september 2017 vedrørende forurettede.
Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for overtrædelse af færdselslovens § 117,
senest
ved Randers Rets dom af 19. december 2017 med fængsel i 6 måneder og
bøde samt førerretsfrakendelse i 10 år indtil den 18. december 2027, for bl.a.
overtrædelse af færdselslovens § 117 og § 117a.
Kriminalforsorgen har i udtalelse af 22. marts 2018 oplyst, at det ikke har
været muligt at få kontakt til tiltalte.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter Forurettedes vidneforklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger
og den foreviste overvågningsvideo lægger retten til grund, at forurettede den
pågældende nat blev udsat for vold som anført i til-talen, og at volden er
omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Retten lægger endvidere til grund, at gerningsmanden er den person, der på
overvågningsvideoen ses komme ind på Café 38 iført hættetrøje og kasket.
Forurettede har forklaret, at gerningsmanden godt kunne være tiltalte, og at
gerningsmanden havde en tatovering på halsen, hvilket tiltalte også har.
/
side 3
Vidnet politiassistent Vidne 1 har forklaret, at han tidligere på aftenen havde
mødt tiltalte, og at denne var iført hættetrøje og kasket.
På denne baggrund, og idet retten finder, at gerningsmanden, som denne
fremstår på overvågningsvideoen, med stor sikkerhed må anses for at være
tiltalte, finder retten det bevist, at tiltalte var gerningsmanden til forhold 1.
Retten har herved også lagt vægt på, at 3 polititjenestemænd som vidner har
forklaret, at de genkender tiltalte som den person, der ses på overvågningsvi-
deoen iført kasket, idet vidnerne alle har et godt kendskab til tiltalte gennem
en årrække og har forklaret om de karakteristika, der gør, at de genkender
tiltalte.
Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 1.
Efter tiltaltes tilståelse, der er støttet af sagens øvrige oplysninger, findes til-
talte endvidere skyldig i forhold 2 og 3.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, og
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, § 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren af den udø-
vede vold, som har haft ikke ubetydelig skade til følge. Retten har også lagt
vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.
Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Det nedlagte godtgørelses- og erstatningskrav henskydes til eventuel civilt
søgsmål.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/
side 4
side 4
/ | RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 14. august 2018
Rettens nr: 5-788/2018
Politiets nr. 4200-73251-00157-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19.marts 2018 og tillægsanklageskrift den 28.
juni 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig
karakter, ved den 24. september 2017 ca. kl. 04.30 på Café 38, Brødregade
38, Randers, at have slået <anonym>Forurettede</anonym> 1 ansigtet med en flaskelglas, hvorved
han tilføjedes bl.a. flænge i venstre øjenbryn; som måtte syes
2
færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 7.februar 2018 ca. kl. 10.55 at
have ført varebil <anonym>Reg nr.</anonym> ad Jyllandsgade i Randers C, selvom han var
frakendt førerretten indtil den 18. december 2027
3
færdselslovens $ 117, jf. stk. 2, nr. 6, jf. 8 54, stk. 1, nr. 1, ved den 7. februar
2018 ca. kl. 10.55 at have ført varebil <anonym>Reg nr</anonym> ad Jyllandsgade i Randers C,
selvom hans blod under eller efter kørslen indeholdt de bevidst-
hedspåvirkende stoffer amfetamin og clonazepam; som efter regler fastsat af
justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden; 0g som
ikke var indtaget i henhold til en lovlig recept.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes førerretten; jf.
færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 0g
3. Tiltalte har ikke protesteret mod førerretsfrakendelse som påstået.
<anonym>Forurettede</anonym> vladvokat Dorthe Østerby har påstået; at tiltalte skal betale
3.000,00 kr; i godtgørelse for svie 0g smerte 0g 15.808,59 kr. i er-statning for
tabt arbejdsfortjeneste 0g tingsskade.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen som overvejende
udokumenteret.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> poli-tiassistent
<anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> og politi-assistent <anonym>Vidne 3</anonym>
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen:
Der har under hovedforhandlingen vedrørende forhold 1 været forevist en
overvågningsvideo fra Café 38 den pågældende nat.
Der har vedrørende forhold 1 endvidere været fremlagt fotografier af foruret-
tede og en politiattest af 28. september 2017 vedrørende forurettede.
Tiltalte er tidligere straffet 2 gange for overtrædelse af færdselslovens $ 117,
senest
ved Randers Rets dom af 19. december 2017 med fængsel i 6 måneder 0g
bøde samt førerretsfrakendelse i 10 år indtil den 18. december 2027, for bl.a.
overtrædelse af færdselslovens $ 117 og $ 117a.
Kriminalforsorgen har i udtalelse af 22 marts 2018 oplyst; at det ikke har
været muligt at få kontakt til tiltalte
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter <anonym>Forurettedes</anonym> vidneforklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger
og den foreviste overvågningsvideo lægger retten til grund, at forurettede den
pågældende nat blev udsat for vold som anført i til-talen; 0g at volden er
omfattet af straffelovens 8 245, stk. 1.
Retten lægger endvidere til grund, at gerningsmanden er den person; der på
overvågningsvideoen ses komme ind på Café 38 iført hættetrøje og kasket.
Forurettede har forklaret; at gerningsmanden godt kunne være tiltalte, 0g at
gerningsmanden havde en tatovering på halsen; hvilket tiltalte også har.
Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han tidligere på aftenen havde
mødt tiltalte, og at denne var iført hættetrøje og kasket.
På denne baggrund, og idet retten finder; at gerningsmanden; som denne
fremstår på overvågningsvideoen; med stor sikkerhed må anses for at være
tiltalte, finder retten det bevist; at tiltalte var gerningsmanden til forhold 1.
Retten har herved også lagt vægt på, at 3 polititjenestemænd som vidner har
forklaret; at de genkender tiltalte som den person; der ses på overvågningsvi-
deoen iført kasket; idet vidnerne alle har et godt kendskab til tiltalte gennem
en årrække og har forklaret om de karakteristika; der gør; at de genkender
tiltalte.
Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 1.
Efter tiltaltes tilståelse; der er støttet af sagens øvrige oplysninger; findes til-
talte endvidere skyldig i forhold 2 og 3.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder; jf. straffelovens 8 245, stk. 1, 0g
færdselslovens 8 1l7a, stk. 2, nr. 2, 8 117,jf. stk. 2, nr. 6,jf. 8 54, stk. 1, nr 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren af den udø-
vede vold, som har haft ikke ubetydelig skade til følge. Retten har også lagt
vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.
Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens 8 126,
stk. 1, nr. 2,jf. $ 128, stk. 2,jf. stk. 1.
Det nedlagte godtgørelses - og erstatningskrav henskydes til eventuel civilt
søgsmål
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/side 4
/ | 5,179 | 5,364 |
||||
155 | Sag om hvorvidt internationalt værneting skal afgøres efter Luganokonventionen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1. | Appelleret | Civilsag | Retten i Hjørring | BS-24499/2019-HJO | Almindelig civil sag | 1. instans | 149/21 | Retspleje og civilproces; | Sagsøger - JUTLANDER BANK A/S;
Advokat - Christian Ditlev Hindkjær; | Nej | Nej | /
RETTEN I HJØRRING
RETSBOG
Den 21. juli 2020 holdt Retten i Hjørring møde i retsbygningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-24499/2019-HJO
JUTLANDER BANK A/S
mod
Sagsøgte
(advokat Christian Ditlev Hindkjær)
Jutlander Bank A/S har anmodet om, at sagen henvises til Retten i Aalborg.
Sagsøgte har påstået sagen afvist.
Retten afsagde
KENDELSE
Parterne er enige om, at spørgsmålet om internationalt værneting skal afgøres
efter Lugano-konventionen, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1.
Aftalt værneting
Det følger af Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a, at en aftale om
værneting skal være skriftlig.
Spørgsmålet er, om kravet om skriftlighed medfører, at begge parter skal have
underskrevet kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul. For-
tolkningen af Lugano-konventionen skal ske under anvendelse af den fortolk-
ningsmetode, der anvendes af blandt andet EU-Domstolen ved de tilsvarende
/
2
bestemmelser i EF-Domskonventionens artikel 17 og EU-domsforordningens
artikel 25. En sådan fortolkning medfører, at kravet om skriftlighed kun er op-
fyldt, såfremt begge parter har underskrevet aftalen om værneting.
Det er ubestridt, at Sparekassen Himmerland ikke har underskrevet kautionsaf-
talen og den deri indeholdte værnetingsklausul.
Da kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul ikke er under-
skrevet af begge parter, kan den ikke anses for indgået i overensstemmelse med
Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a.
Herefter, og idet der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at der i med-før
af Luganokonventionens artikel 23, stk. 1, litra b eller c, eller § 23, stk. 2, fo-
religger en værnetingsaftale mellem Sparekassen Himmerland og Sagsøgte,
foreligger der ikke en gyldigt indgået værnetingsaftale mellem parterne.
Værneting i Danmark i øvrigt
Spørgsmålet er herefter, om der efter Lugano-konventionen i øvrigt er værne-ting
i Danmark.
Det følger af Lugano-konventionens artikel 2 og 3, at personer med bopæl på en
konventionsstats område kun kan sagsøges i en anden konventionsstat i medfør af
de specielle kompetenceregler i konventionens afdeling 2-7, herunder artikel 5,
stk. 1, litra a, hvorefter en person i sager om kontraktforhold kan sagsøges, hvor
den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes.
Retten bemærker, at også sager om aftaler om ensidigt påtagne forpligtelser som
f.eks. en kautionsforpligtelse må anses for omfattet af ”sager om kontrakt-
forhold” i Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. blandt andet EU-
Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-417/15 om gaveoverdragelse af en
fast ejendom.
Herefter, og idet kautionsforpligtelsen ikke kan antages ikke at være påtaget fri-
villigt, og idet procesøkonomiske hensyn ikke kan føre til et andet resultat, fin-der
Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, anvendelse.
Spørgsmålet er herefter, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf. Lugano-
konventionens artikel 5, stk. 1, litra a.
Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal der forudsætningsvis tages stilling til, om
dette spørgsmål skal afgøres efter dansk eller schweizisk ret.
Parterne er enige om, at dette spørgsmål skal afgøres efter Rom-konventionen.
/
3
Formuleringen ”Det bemærkes at kautionen er stillet i henhold til gældende dansk
ret” i kautionsaftalen, kan ikke anses for en lovvalgsaftale, som omfattet af Rom-
konventionens artikel 3.
Det følger af Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, at aftalen er ”underkastet loven
i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til” , og af artikel 4, stk. 2, at der
er en ”formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor
den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, på tidspunktet
for aftalens indgåelse har sin bopæl” .
Den for en kautionsforpligtelse karakteristiske ydelse er kautionistens ydelse i
form af indfrielse af forpligtelsen. Sagsøgte har – ubestridt af Jutlander Bank A/S
– anført, at efter Schweizisk ret er ”pengeskyld henteskyld” . Dette medfører, at
efter formodningsreglen i Rom-konventionens artikel 4, stk. 2, har aftalen sin
nærmeste tilknytning til Schweiz.
Det følger imidlertid af Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt., at hvis ”det
af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere tilknyt-ning
til et andet land” , skal der ses bort fra formodningsreglerne i stk. 2-4. EU-
Domstolen har i den præjudicielle sag C-133/08 (præmis 63) nærmere udtalt, at
man skal se bort fra formodningsreglerne, ”når det af omstændighederne som
helhed tydeligt fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end
det, som kan fastlægges på grundlag af formodningerne.”
Spørgsmålet er derfor, om det tydeligt fremgår af omstændighederne som hel-hed,
at aftalen har en nærmere tilknytning til Danmark.
Aftalen om kautionsforpligtelsen er efter det oplyste indgået i forbindelse med, at
Sagsøgte henvendte sig til den daværende Sparekassen Himmerland A/S i
Danmark på vegne af det i Danmark hjemmehørende selskab Virksomhed A/S 1 -
i hvilket han efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmed-lem, og hvilket
selskab han gennem sit schweiziske selskab Udenlandsk virksomhed var reel ejer
af – med henblik på at opnå en driftskredit for Virksomhed A/S 1, og for hvilken
driftskredit han ved kautionsaftalen kautionerede for.
Retten finder på den baggrund, at det af omstændighederne som helhed tyde-ligt
fremgår, at kautionsaftalen har en nærmere tilknytning til Danmark end til
Schweiz, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt.
Dette medfører, at spørgsmålet om, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes, jf.
Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, derfor skal afgøres efter dansk ret,
jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, jf. stk. 5, 2. pkt.
/
4
Opfyldelsesstedet for kautionsforpligtelsen er efter dansk ret – og i øvrigt ube-
stridt - i Danmark.
Sagsøgte kan derfor sagsøges i Danmark, jf. Lugano-konventionens arti-kel 5, stk.
1, litra a.
Idet Jutlander Bank A/S har hjemting ved Retten i Aalborg, henvises sagen til
videre behandling der, jf. retsplejelovens § 248, stk. 2, jf. § 238, stk. 1.
THI BESTEMMES:
Sagen henvises til Retten i Aalborg.
Sagen sluttet her ved retten.
/
Publiceret til portalen d. 21-07-2020 kl. 11:17
Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, Sagsøgte, Sagsøger
JUTLANDER BANK A/S | RETTEN I HJØRRING
RETSBOG
Den 21.juli 2020 holdt Retten i Hjørring møde i retsbygningen.
<anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen.
Sag BS-24499/2019-HJO
JUTLANDER BANK A/S
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Christian Ditlev Hindkjær)
Jutlander Bank A/S har anmodet om; at sagen henvises til Retten i Aalborg.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået sagen afvist.
Retten afsagde
KENDELSE
Parterne er enige om, at spørgsmålet om internationalt værneting skal afgøres
efter Lugano-konventionen; jf. retsplejelovens $ 247, stk. 1.
Aftalt værneting
Det følger af Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a, at en aftale om
værneting skal være skriftlig.
Spørgsmålet er, om kravet om skriftlighed medfører; at begge parter skal have
underskrevet kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul. For-
tolkningen af Lugano-konventionen skal ske under anvendelse af den fortolk -
ningsmetode, der anvendes af blandt andet EU-Domstolen ved de tilsvarende
2
bestemmelser i EF-Domskonventionens artikel 17 og EU-domsforordningens
artikel 25. En sådan fortolkning medfører; at kravet om skriftlighed kun er op-
fyldt; såfremt begge parter har underskrevet aftalen om væmneting:
Det er ubestridt; at Sparekassen Himmerland ikke har underskrevet kautionsaf-
talen og den deri indeholdte værnetingsklausul.
Da kautionsaftalen og den deri indeholdte værnetingsklausul ikke er under -
skrevet af begge parter; kan den ikke anses for indgået i overensstemmelse med
Lugano-konventionens artikel 23, stk. 1, litra a.
Herefter; og idet der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage; at der i med-før
af Luganokonventionens artikel 23, stk. 1, litra b eller c, eller $ 23, stk. 2, fo-
religger en værnetingsaftale mellem Sparekassen Himmerland og <anonym>Sagsøgte</anonym>
foreligger der ikke en gyldigt indgået værnetingsaftale mellem parterne.
Værneting i Danmark i øvrigt
Spørgsmålet er herefter; om der efter Lugano-konventionen i øvrigt er værne-ting
i Danmark.
Det følger af Lugano-konventionens artikel 2 og 3, at personer med bopæl på en
konventionsstats område kun kan sagsøges i en anden konventionsstat i medfør af
de specielle kompetenceregler i konventionens afdeling 2-7, herunder artikel 5 ,
stk. 1, litra a, hvorefter en person i sager om kontraktforhold kan sagsøges, hvor
den pågældende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes .
Retten bemærker; at også sager om aftaler om ensidigt påtagne forpligtelser som
feks. en kautionsforpligtelse må anses for omfattet af "sager om kontrakt- 99
forhold" i Lugano-konventionens artikel 5, stk:. 1, litra a, jf. blandt andet EU-
Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-417/15 om gaveoverdragelse af en
fast ejendom.
Herefter; og idet kautionsforpligtelsen ikke kan antages ikke at være påtaget fri-
villigt; og idet procesøkonomiske hensyn ikke kan føre til et andet resultat;, fin-der
Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, anvendelse.
Spørgsmålet er herefter; hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes; jf. Lugano-
konventionens artikel 5, stk. 1, litra a.
Ved afgørelsen af dette spørgsmål skal der forudsætningsvis tages stilling til, om
dette spørgsmål skal afgøres efter dansk eller schweizisk ret.
Parterne er enige om, at dette spørgsmål skal afgøres efter Rom-konventionen.
3
Formuleringen "Det bemærkes at kautionen er stillet i henhold til gældende dansk
ret?' i kautionsaftalen;, kan ikke anses for en lovvalgsaftale, som omfattet af Rom-
konventionens artikel 3.
Det følger af Rom-konventionens artikel 4, stk. 1, at aftalen er "underkastet loven
i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til? og af artikel 4, stk. 2, at der
er en "formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor
den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse; på tidspunktet
for aftalens indgåelse har sin bopæl?
Den for en kautionsforpligtelse karakteristiske ydelse er kautionistens ydelse i
form af indfrielse af forpligtelsen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ubestridt af Jutlander Bank A/S
anført; at efter Schweizisk ret er "pengeskyld henteskyld" 99
efter formodningsreglen i Rom-konventionens artikel 4, stk. 2, har aftalen sin
nærmeste tilknytning til Schweiz.
Det følger imidlertid af Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt., at hvis "det
af omstændighederne som helhed fremgår; at aftalen har en nærmere tilknyt-ning
til et andet land? skal der ses bort fra formodningsreglerne i stk. 2-4. EU-
Domstolen har i den præjudicielle sag C-133/08 (præmis 63) nærmere udtalt, at
man skal se bort fra formodningsreglerne, "når det af 'omstændighederne som
helhed tydeligt fremgår; at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end
det;, som kan fastlægges på grundlag af formodningerne. 99
Spørgsmålet er derfor; om det tydeligt fremgår af omstændighederne som hel-hed,
at aftalen har en nærmere tilknytning til Danmark .
Aftalen om kautionsforpligtelsen er efter det oplyste indgået i forbindelse med, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> henvendte sig til den daværende Sparekassen Himmerland A/S i
Danmark på vegne af det i Danmark hjemmehørende selskab <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym>
ihvilket han efter det oplyste var direktør og bestyrelsesmed-lem; og hvilket
selskab han gennem sit schweiziske selskab <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> var reel ejer
af _ med henblik på at opnå en driftskredit for <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og for hvilken
driftskredit han ved kautionsaftalen kautionerede for.
Retten finder på den baggrund, at det af omstændighederne som helhed tyde-ligt
fremgår; at kautionsaftalen har en nærmere tilknytning til Danmark end til
Schweiz, jf. Rom-konventionens artikel 4, stk. 5, 2. pkt.
Dette medfører; at spørgsmålet om, hvor kautionsforpligtelsen skal opfyldes; jf.
Lugano-konventionens artikel 5, stk. 1, litra a, derfor skal afgøres efter dansk ret,
jf. Rom-konventionens artikel 4, stk I,jf. stk. 5,2. pkt.
Opfyldelsesstedet for kautionsforpligtelsen er efter dansk ret ~ 0g i øvrigt ube-
stridt i Danmark
<anonym>Sagsøgte</anonym> kan derfor sagsøges i Danmark; jf. Lugano-konventionens arti-kel 5, stk.
1, litra a.
Idet Jutlander Bank A/S har hjemting ved Retten i Aalborg henvises sagen til
videre behandling der, jf retsplejelovens $ 248, stk. 2,jf. $ 238, stk 1.
THI BESTEMMES:
Sagen henvises til Retten i Aalborg.
Sagen sluttet her ved retten.
Publiceret til portalen d. 21-07-2020 kl. 11:17
Modtagere: Advokat (H) Christian Ditlev Hindkjær, <anonym>Sagsøgte</anonym> Sagsøger
JUTLANDER BANK A/S | 6,375 | 6,518 |
|||||
156 | Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven ved at have beskæftiget sig med dyr, selvom der tidligere er sket frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr | Afgørelse | Straffesag | Retten i Holstebro | SS-2331/2021-HOL | Bødesag | 1. instans | 83/21 | Dyreværn; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-89110-00065-21 | /
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 19. juli 2021
Rettens nr. 1-2331/2021
Politiets nr. 4100-89110-00065-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Sagen er fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse.
Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:
dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1, 4. pkt., ved den 11. maj 2021 ca. kl. 14.20 på
Adresse, Område i By at have beskæftiget sig person-ligt med to lam, idet hun
gav dem flaske, selv om hun ved Retten i Holsteb-ros dom af 29. oktober 2020
blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget
beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2.
Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet dyrlæge og har en mastergrad i
dyrevelfærd. Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse, som har en vagtcentral, hvor
personer kan ringe ind om konkrete sager. En person havde netop ringet ind
den 11. maj i år og sagt, at personen på den i tiltalen nævnte adresse var
frakendt retten til at passe dyr. Derfor tog hun og Vidne 2, som er frivillig i
Dyrenes Beskyttelse, ud på adressen. Det er lidt snørklet at komme ind til
hovedindgangen. De bankede på hoveddøren. En kvindestem-
Std 75271
/
side 2
me råbte "hvem er det?" eller "jeg er her!". De gik omkring og så hen over et
hegn en kvinde, der sad og flaskede to lam. Kvinden sad på en plaststol med en
sutteflaske i hver hånd, mens to lam stod på jorden og suttede af flasker-ne.
Man kan se på lam, at deres hale går, når de tager føde til sig. Hun sagde til
kvinden, at hun skulle have nogle andre sutter, så lammene ville få mere føde.
Kvinden sagde, at de ikke skulle blande sig, og at hun havde forstand på,
hvordan man flasker lam, hvilket hun havde gjort mange gange. Kvinden
pegede på 7-9 lam og sagde, at hun havde flasket dem op, og at hun fik lam fra
Person. Kvinden sagde, at hun også havde flasket nogle hundehvalpe op. De så
ingen hunde, men hørte hundeglam inde fra huset. De så ikke andre
mennesker. Kvinden fortalte, at hendes mand var ude og hente foder. Der var
således kun kvinden, Vidne 2 og hende. Hun er 110 % sikker på, at kvinden
flaskede lam. Vidne 2 og hun blev stående, til kvinden var færdig med at give
flaske. Ud over de to lam var der yderligere 7-9 får, 2-3 ponyer på en mark-
nogle få kreaturer, en ged og nogle kaniner.
Flokken af får trængte til foder, og en af ponyerne trængte til at blive beskå-ret.
inde i stalden var en ged og nogle få kreaturer. Geden trængte til at blive
beskåret, og kreaturerne var tynde, men vommede. Hun lugtede til foderet,
som havde en dårlig kvalitet. Derudover var der nogle kaniner i flere bure,
heraf et bur, som en kanin havde svært ved at stå oprejst i. Kvinden sagde, at
hun stod op hver morgen for at fodre sine dyr.
Vidne 2 har forklaret, at hun sammen med Vidne 1 an-kom til ejendommen,
hvor de gik ind på gårdspladsen. Efter et stykke tid fandt de Tiltalte siddende
bag et plankeværk med nogle mælkeflasker, som hun gav til et af lammene,
mens hun sad på en stol. Lammene stod på jorden. De stod et par minutter og
talte med Tiltalte. Lammet fik flaske imens. Hendes indtryk var, at det andet
lam havde fået mælk, og Tiltalte gav det andet lam flaske. Hun har ingen tvivl,
om at Tiltalte var ved at give lammet flaske, og at hun havde givet det andet
lam tidligere.
Foreholdt afhøringsrapport, bilag 3, side 2, øverst, har hun forklaret, at det er
rigtigt, hvis der står i rapporten, at hun sagde til politiet, at Tiltalte gav to lam
mælk, men hun husker det ikke helt i dag.
Sagens øvrige oplysninger
Tiltalte er straffet ved domme af
29. oktober 2020 med en bøde på 16.500 kr. og frakendelse af retten til at
eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med
dyr i 3 år fra endelig dom,
30. juni 2015 med en bøde på 21.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslo-
ven ved at have behandlet katte, ponyer og en ged uforsvarligt og 27.
oktober 2014 med en bøde på 7.500 kr. ved ikke at have behandlet grise og
ponyer omsorgsfuldt.
/
side 3
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlin-gen uden oplyst lovligt forfald. Da
der ikke er oplyst omstændigheder, der taler imod det, behandler retten sagen,
som om Tiltalte har tilstået de forhold, som tiltalen omfatter, jf. retspleje-
lovens § 897, stk. 1.
Herefter og efter forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 er det bevist, at Tiltalte
er skyldig efter tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1,
4. pkt.
Retten har lagt vægt på, at der ved strafudmålingen i et tilfælde af en ikke-er-
hvervsmæssig pasning af og beskæftigelse med dyr i frakendelsestiden, hvor
der ikke samtidig er sket en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af
dyr kan tages udgangspunkt i de vejledende takster for 2. gangs uforsvar-lig
behandling af dyr.
Selv om forholdet i sig selv er af forholdsvis beskedent omfang, kan det efter
forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 ikke lægges til grund, at der ikke var tale
om pasning eller beskæftigelse med dyr, eller at der i øvrigt er grundlag for at
udmåle en mildere straf.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 6.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/
side 4
side 4
/ | RETTEN HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 19.juli 2021
Rettens nr: 1-2331/2021
Politiets nr. 4100-89110-00065-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Sagen er fremmet til dom uden tiltaltes tilstedeværelse.
Anklageskrift er modtaget den 29.juni 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af:
dyrevelfærdslovens $ 60, stk. 1, 4. pkt , ved den 11. maj 2021 ca. kl. 14.20 på
<anonym>Adresse</anonym> <anonym>Område</anonym> <anonym>By</anonym> at have beskæftiget sig person-ligt med to lam idet hun
gav dem flaske, selv om hun ved Retten i Holsteb-ros dom af 29. oktober 2020
blev frakendt retten til at eje, bruge; passe eller slagte eller i det hele taget
beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er uddannet dyrlæge og har en mastergrad i
dyrevelfærd . Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse; som har en vagtcentral, hvor
personer kan ringe ind om konkrete sager. En person havde netop ringet ind
den 11.maj i år 0g sagt, at personen på den i tiltalen nævnte adresse var
frakendt retten til at passe dyr: Derfor tog hun og <anonym>Vidne 2</anonym> som er frivillig i
Dyrenes Beskyttelse; ud på adressen. Det er lidt snørklet at komme ind til
hovedindgangen. De bankede på hoveddøren. En kvindestem-
me råbte "hvem er det?" eller "jeg er her!" . De gik omkring 0g så hen over et
hegn en kvinde; der sad og flaskede to lam: Kvinden sad på en plaststol med en
sutteflaske i hver hånd, mens to lam stod på jorden 0g suttede af flasker-ne.
Man kan se på lam, at deres hale går, når de tager føde til sig. Hun sagde til
kvinden; at hun skulle have nogle andre sutter; så lammene ville få mere føde.
Kvinden sagde, at de ikke skulle blande sig, og at hun havde forstand på,
hvordan man flasker lam; hvilket hun havde gjort mange gange. Kvinden
pegede på 7-9 lam og sagde; at hun havde flasket dem op, og at hun fik lam fra
<anonym>Person</anonym> Kvinden sagde, at hun også havde flasket nogle hundehvalpe op. De så
ingen hunde, men hørte hundeglam inde fra huset. De så ikke andre
mennesker Kvinden fortalte, at hendes mand var ude og hente foder. Der var
således kun kvinden; <anonym>Vidne 2</anonym> og hende. Hun er 110 % sikker på, at kvinden
flaskede lam <anonym>Vidne 2</anonym> og hun blev stående;, til kvinden var færdig med at give
flaske. Ud over de to lam var der yderligere 7-9 får, 2-3 ponyer på en mark-
nogle få kreaturer; en ged og nogle kaniner
Flokken af får trængte til foder; og en af ponyerne trængte til at blive beskå-ret.
inde i stalden var en ged og nogle få kreaturer. Geden trængte til at blive
beskåret, 0g kreaturerne var tynde, men vommede. Hun lugtede til foderet,
som havde en dårlig kvalitet. Derudover var der nogle kaniner i flere bure,
heraf et bur, som en kanin havde svært ved at stå oprejst i. Kvinden sagde; at
hun stod op hver morgen for at fodre sine dyr:
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> an-kom til ejendommen;
hvor de gik ind på gårdspladsen. Efter et stykke tid fandt de <anonym>Tiltalte</anonym> siddende
bag et plankeværk med nogle mælkeflasker; som hun gav til et af lammene,
mens hun sad på en stol. Lammene stod på jorden. De stod et par minutter og
talte med <anonym>Tiltalte</anonym> Lammet fik flaske imens . Hendes indtryk var, at det andet
lam havde fået mælk, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> gav det andet lam flaske. Hun har ingen tvivl,
om at <anonym>Tiltalte</anonym> var ved at give lammet flaske, og at hun havde givet det andet
lam tidligere.
Foreholdt afhøringsrapport, bilag 3, side 2, øverst, har hun forklaret, at det er
rigtigt, hvis der står i rapporten; at hun sagde til politiet; at <anonym>Tiltalte</anonym> gav to lam
mælk; men hun husker det ikke helt i dag;
Sagens øvrige oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> er straffet ved domme af
29. oktober 2020 med en bøde på 16.500 kr. og frakendelse af retten til at
eje, bruge; passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med
dyr i 3 år fra endelig dom;
30.juni 2015 med en bøde på 21.000 kr. for overtrædelse af dyreværnslo-
ven ved at have behandlet katte, ponyer og en ged uforsvarligt og 27 .
oktober 2014 med en bøde på 7.500 kr: ved ikke at have behandlet grise 0g
ponyer omsorgsfuldt.
Rettens begrundelse og afgørelse
<anonym>Tiltalte</anonym> er udeblevet fra hovedforhandlin-gen uden oplyst lovligt forfald Da
der ikke er oplyst omstændigheder; der taler imod det, behandler retten sagen,
som om <anonym>Tiltalte</anonym> har tilstået de forhold, som tiltalen omfatter; jf. retspleje -
lovens 8 897, stk. 1.
Herefter 0g efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> er det bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym>
er skyldig efter tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens $ 60, stk. 1,
4. pkt.
Retten har lagt vægt på, at der ved strafudmålingen i et tilfælde af en ikke-er -
hvervsmæssig pasning af og beskæftigelse med dyr i frakendelsestiden; hvor
der ikke samtidig er sket en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af
dyr kan tages udgangspunkt i de vejledende takster for 2. gangs uforsvar-lig
behandling af dyr;
Selv om forholdet i sig selv er af forholdsvis beskedent omfang kan det efter
forklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ikke lægges til grund, at der ikke var tale
om pasning eller beskæftigelse med dyr, eller at der i øvrigt er grundlag for at
udmåle en mildere straf.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 6.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
/side 4
/ | 5,585 | 6,088 |
|||||
157 | Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237 ved kvælning | Afgørelse | Straffesag | Retten på Bornholm | SS-598/2018-BOR | Nævningesag | 1. instans | 148/21 | Liv og legeme; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2200-73111-00001-18 | /
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 10. oktober 2018
Rettens nr. 1-598/2018
Politiets nr. 2200-73111-00001-18
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. juli 2018.
Tiltalte er tiltalt for
manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 2. april 2018 mellem kl. 20.30 og kl. 22.34 på Adresse i By 1, ved
kvælning at have dræbt Forurettede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har erkendt sig skyldig i uagtsomt
manddrab, jf. straffelovens § 241.
Erstatningspart, der er forurettedes moder, har nedlagt påstand om, at tiltalte
skal betale 100.000 kr. i godtgørelse i henhold til erstatningsansvars-lovens § 26
a.
Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og godtgørelsens opgørelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har under et grundlovsforhør den 3. april 2018 afgivet forlaring. Af
retsbog for den 3. april 2018 fremgår blandt andet:
Tiltalte/sigtede forklarede, at han kaldes Navn, og at det er korrekt, at han ringede til politiet i
går og fortalte, at han havde slået sin kæreste ihjel. Han for-talte ikke i telefonen, hvorfor han
havde slået hende ihjel, så vidt han husker. Fore-holdt rapport, side 3 i akterne, forklarede
sigtede, at han gjorde det han gjorde, fordi
Std 75274
/
side 2
han blev hidsig. Han har sagt til politiet, at det "slog klik" for ham. Sigtede forklare-de
videre, at han og kæresten havde været på besøg i By 2 forinden. Foreholdt si-de 4 i de
fremlagte akter forklarede sigtede, at han ikke husker, at han skulle have sagt, at han ikke
havde lyst til at løsne rebet om kærestens hals. Det er korrekt, at ef-ter at have talt med
politiet gik ud på vejen, så patruljen kunne se, hvor han var. Forurettede er hans kæreste. De
har boet sammen i ca. 2 år. De nærmest blot bor sammen og har ikke et egentligt seksuelt
forhold. De har lært hinanden at kende i By 3. Sigtede havde ondt af Forurettede, da hun
havde ikke noget sted at bo, så han hjalp hende, så hun havde et sted at bo. Forurettede havde
et problem med alkohol og stoffer, og var torsdag morgen stukket af fra Sct. Hans Hospital
og taget over til ham. Forurettede var midt i et afvænningsforløb. Han kunne ikke tackle det.
Hans kammerat kørte ham til færgen torsdag morgen, så han kunne hente hende. De kørte
derefter til en anden kammerat i By 3. De blev senere kørt til By 1. Mandag var de på besøg
hos Person i By 2. De var der af to omgange. De var ikke an-dre steder. Forurettede var stiv
af sprut allerede, da hun ankom torsdag morgen. Forevist fo-tos, side 83 og 94 i akterne,
forklarede sigtede, at der er øldåser på bordet og tomme øldåser under bordet. Der er også
rammer med øl under bordet, som de havde med hjem fra By 2. Øllene er drukket over en
længere periode af ham. Han drak 10-12 øl i går mandag hos Person. Han drak ikke efter,
han kom hjem. Dog åbnede han en øl, da han så, hvad han havde gjort. Forurettede havde
drukket indtil mandag morgen. Han kunne se, at der var drukket øl. I søndags skulle de have
gået en tur, men det blev snestorm, og det blev ikke til noget. De skulle have været til By 3,
så Forurettede kunne se til sin hund, som hans moder passer. Forurettede havde drukket indtil
mandag morgen. De havde ikke planlagt noget for mandagen. De tog dog op til Person i By 2
ved 11.30-tiden. Forurettede prøvede at brygge en sag sammen, så hun ikke skulle tilbage til
Sct. Hans Hospital. Det gik dog ikke, da han fandt ud af, at Forurettede ville sny-de. Sigtede
blev sur herover. Han kunne ikke have hende og ikke tackle problemet. Sigtede fik
Forurettede med ned til færgen. Der var bestilt billet til hende. Da han gik ud på toilettet, gik
Forurettede hen og fik refunderet billetten, så hun ikke kunne nå at komme med på afgangen.
De tog herefter op til Person i By 2 igen. Sigtede og Forurettede skændtes deroppe, fordi hun
ikke ville tilbage til Sct. Hans Hospital. Han gik selv derfra for at tage tilbage til By 1, og
Forurettede blev fulgt til bussen af Person. De fulgtes hjem i samme bus, men sad ikke
sammen i bussen. Sigtede mener, at Forurettede havde drukket to flasker vin oppe hos
Person. Sigtede drak et par almindelige øl. Han drak ikke yderligere, før han kom hjem. Da
de kom hjem til By 1 eskalerede deres skæn-deri, og Forurettede provokerede ham. Hun
sagde blandt andet noget som: "Du er som en slatten karklud" og "at ingen skulle bestemme
over hende". Sigtede blev i stuen. Forurettede gik ud på toilettet og gjorde sig klar til natten.
Sigtede mener, at de var tilbage i By 1 omkring kl. 20.30. Forurettede havde trusser og BH
på. Hun gik fra sengen og ind i stuen og skabte sig. Forurettede tog et sjippetov, der var
hendes, og som var af plastik med en stålwire indeni. Hun lagde det rundt om sin hals en
gang. Foreholdt fotos si-de 54 i akterne forklarede sigtede, at det var det viste sjippetov.
Forurettede sagde til ham, at han bare skulle kvæle hende og tog sjippetovet med sig. Sigtede
ville alene give hen-de en advarsel. Forurettede blev ved med at nedværdige og ydmyge ham.
Det "slog klik" for ham, og han strammede sjippetovet og kunne ikke slippe tovet igen.
Sigtede oplyser, at han har temperament. Så var det slut med hendes udgydelser. Forurettede
havde sjippeto-vet rundt om halsen en gang, da hun kom ind i stuen. Sigtede fulgte efter
hende ind i soveværelset. Forurettede lagde sig på sengen på ryggen. Sigtede stod ved siden
af sengen hen over hende. Forevist foto side 100 i akterne, forklarede sigtede, at Forurettede
lå på sen-gen, som det fremgår af fotoet, da han ikke har rørt eller flyttet hende. Han stod
bare ved siden af sengen og lænede sig ind over hende. Sigtede forklarede, at han lagde
sjippetovet to gange rundt om hendes hals. Han husker ikke, at han skulle have strammet
noget rundet om hendes mund. Forurettede strittede ikke imod, da han lagde sjip-petovet om
hendes hals. Forurettede løftede faktisk selv hovedet. Måske for at provokere. Hun troede
nok ikke, at han ville gøre alvor af det. Hun sagde: "Gør det nu, tøsed-
/
side 3
reng!" Foreholdt akterne side 45, nederste afsnit og side 46, to første afsnit, forklare-de
sigtede, at han har forklaret, som det fremgår heraf. Han ved ikke, hvor længe han havde fat i
sjippetovet, da han ikke husker dette. Han var så vred, at han ikke husker tingene nærmere.
Tungen stak ud af munden på Forurettede, og han slap taget. Han gik ind i stuen igen. Han
var ikke sikker på, om han havde dræbt hende. Han blev forskrækket. Han slap grebet, men
løsnede ikke tovet om hendes hals. Han ved ikke, hvorfor han ikke gjorde det. Han gik ind i
stuen og drak en øl. Han håbede, at hun ville trække vejret igen. Han gik derefter ind og aede
Forurettede på kinden og synes, at han hørte noget luft. Der var ingen puls, og han ringede til
alarmcentralen. Foreholdt ak-terne side 46, 3. afsnit, forklarede sigtede, at dette var noget,
han gjorde, efter han havde været inden og drikke en øl. Han nåede først at drikke en øl og
yderligere en halv øl, inden politiet kom til stede. Fra han daskede Forurettede på kinden til
han ringede, gik der ca. et minut. Fra han tog wiren - sjippetovet, til han ringede til
alarmcentra-len, gik der ikke mere end 5 minutter. Sigtede kan ikke huske, at han skulle have
sagt, at han ikke ville løsne rebet om hendes hals. Det er sigtede uforståeligt. Han gjorde det,
han gjorde, fordi det "slog klik" for ham, og han blev hidsig. Han havde ikke til hensigt at slå
hende ihjel. Han ved godt, at han har mange kræfter, og at det tog overhånd. Han erkender, at
han må have hevet hårdt i wiren. Han er ked af det. Det var ikke meningen, at hun skulle dø.
Adspurgt af forsvareren, forklarede sigtede, at han blot ville skræmme hende, og at hun
skulle holde mund. Han ville ikke slå hende ihjel.
Adspurgt af anklageren forklarede sigtede, at det er korrekt, at der blev foretaget en
alkoholtest på ham i går aftes kl. 23.18. Foreholdt, at alkoholtesten viste 2,59 pro-mille,
forklarede sigtede, at han ikke mener, at han har drukket mere, end han alle-rede har
forklaret. Sigtede oplyste, at der ikke har været andre i huset end ham og kæresten på det
pågældende tidspunkt.
Dikteret. Påhørt. Godkendt.".
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte, politiassistent
Vidne 1 og overlæge Vidne 2.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han er 51 år. Forurettede var 34 år. De
havde kendt hinanden i 2 år. De var ikke rigtige kærester. Hun var ikke den type
kæreste, han gerne ville have. De sagde pæne ting til hinanden, f.eks. "skat".
Deres dagligdag sammen var ofte hård, da Forurettede drak meget. Han
forsøgte selv at undgå at drikke for meget for at støtte hende. Tiltalte og
Forurettede havde ingen børn sammen. Tiltalte har tre voksne børn. Forurettede
havde ikke børn. De havde fælles soveværelse. De havde seksuelt samkvem,
men det skete sjæl-dent. De sagde ikke til hinanden, at de elskede hinanden. Det
er rigtigt, at hans mobiltelefonnummer er Tlf nr.. Foreholdt sms-
korrespondancer hen-tet fra Forurettedes mobiltelefon (ekstrakt 4, side 149ff,
samtale 15, 18, 22, 23, 41, 107, 118, 128, 127, 155, 157, 199, 200, 205, 206,
212, 214, 226, 227, 229, 230, 234, 236, 247, 250, 253, 288, 297, 298, 319 og
320) bekræftede tiltal-te, at han og Forurettede på sms kaldte hinanden "skat"
samt skrev "kys", "jeg elsker dig", "jeg savner dig" og lignende til hinanden.
Der har været gode og dårlige perioder i deres forhold. Han skrev søde beskeder
til hende, for at hun skulle holde fokus på sit behandlingsforløb på Sct. Hans.
Forurettede skrev søde beskeder, men hun var helt anderledes, når de var
sammen. Foreholdt samtale 122 for-
/
side 4
klarede tiltalte, at han skrev til Forurettede, at nogen var efter ham på grund af
hen-de. Det har formentlig været fordi, hun havde skabt sig på et værtshus i By
3. Under samtale 155 og 157 var Forurettede på psykiatrisk afdeling. Under
samtale199, 200, 205 og 206 var Forurettede lige kommet på Sct. Hans.
Samtale 281 og 285 handler om, at tiltalte var til fodboldkamp på Sjælland.
Hjemme-besøget, der nævnes i samtale 304, var ikke hendes besøg på
Bornholm i på-sken. Hun skulle først komme til Bornholm den 13. april.
Forurettedes besked i sam-tale 317 skyldes en misforståelse, da Forurettede
troede, at han havde knoglekræft. Han husker ikke, om han snakkede i telefon
med Forurettede mellem samtale 331, hvor Forurettede spørger, om han ønsker
hende hjem i påsken, og samtale 334, hvor Forurettede torsdag den 29. marts
skriver, at hun sejler nu. Han ønskede hende ikke hjem i påsken, så det har han
nok ringet til hende og sagt. Han hentede hende alligevel ved havnen, da hun
allerede var sejlet, så det var for sent at gøre no-get ved det. "Person" som
nævnes i samtale 338 er hans ven Person, som kørte ham til havnen for at hente
Forurettede. Forurettedes besked i samtale 340 handler ikke om, at de skulle
købe kaffe, men at de skulle stoppe ved en tankstation og købe sprut og øl. Fra
havnen kørte de med Person til By 3, hvor Person havde et ærinde. De kørte
ikke forbi en tankstation efter øl og sprut. De tog herefter hjem til By 1. Fredag
den 30. marts tog de tidligt til By 3 for at handle. Det var snestorm, og de nåede
kun lige hjem før snerydningen ophørte. Forurettede drak hele tiden, fra hun
kom hjem til By 1. Over påsken havde de tilsammen drukket en ramme med 24
dåseøl. Af-faldssækken med tomme øldåser, der stod i stuen, var samlet over
længere tid. Da han vågnede mandag den 2. april, stod der en masse tomme
øldåser på bordet. Forurettede havde drukket en ramme med 24 dåseøl. De sov
sammen i dobbeltsengen natten inden. Han havde ikke bemærket, at Forurettede
havde været oppe, men han kunne se og mærke, at Forurettede var beruset om
morgenen. Han ryddede noget af rodet væk og kommenterede Forurettedes
natlige drikkeri for hen-de. Hun havde ikke noget medicin med, hun kunne tage.
Det var meningen, at hun skulle med færgen ved 16-tiden. Forurettede ville
have sex med ham, men det ville han ikke. Hun vrissede ad ham og
provokerede ham lige fra morgens-tunden. Hun sagde grimme ting til ham. Han
ringede til Person for at høre, om de kunne komme på hos ham i By 2 og være
der, indtil Forurettede skulle med færgen. Tiltalte drak en enkelt øl hos Person
og Forurettede drak vin. Person drak også en øl og kunne derfor ikke køre
Forurettede til færgen. Forurettede og tiltalte tog bussen til færgen. De var i
Rønne ved 15-tiden. Da Forurettede stod i køen til at tjek-ke ind på færgen, gik
tiltalte på toilettet. Da han kom ud igen, var Forurettede der ik-ke. Han antog, at
hun var gået ombord på færgen. Tiltalte gik til bussen, og Forurettede kom så
også til bussen. Hun havde været på tanken og købe vin. Hun havde refunderet
sin billet, så hun ikke kunne komme med færgen, fordi hun ikke ville tilbage til
Sct. Hans. Tiltalte ringede til Person og spurgte, om det var i orden, at de kom
på besøg hos ham igen. Tiltalte og Forurettede skændtes i bussen på vej til By 2.
Tiltalte var sur over, at Forurettede havde snydt ham. Han var vred over, at hun
ikke tog sit behandlingsophold på Sct. hans seriøst. Hos Person begyndte
Forurettede at tale grimt om tiltalte og provokere og nedgø-re ham. Tiltalte ville
hjem og forlod stedet for at tage bussen. Person fulgte Forurettede til bussen, og
tiltalte og Forurettede tog bussen hjem. Busturen tog ca. en halv
/
side 5
time, og de var hjemme omkring kl. 21.30. De sad ikke sammen i bussen.
Forurettede blev ved med at drille og tirre ham i bussen. Da de kom hjem, blev
Forurettede ved med at svine ham til. Han tog en øl for at dæmpe nerverne. Han
drak ca. 3 øl og Forurettede drak de øvrige øl, så der blev drukket 10 øl i alt.
Forurettede blev ved med at provokere ham. Hun sagde, at han var en idiot og
andre ting. Han blev ked af det. Han svarede ikke Forurettede igen, fordi han
håbede, at hun ville stoppe, hvis ikke hun fik en reaktion fra ham. Han gjorde
det ikke forbi med Forurettede, men sagde til hende, at de måtte se, hvordan
hendes behandling gik. Fo-reholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1,
side 80), hvoraf frem-går, at tiltalte til politiet har forklaret, at han sagde til
Forurettede, at han ikke længe-re ville have hende boende, forklarede tiltalte, at
det er rigtigt, at han har sagt som anført. Forurettede forstod ikke, at han mente
alvorligt, at de måtte gå fra hinan-den, hvis ikke forholdet mellem dem blev
bedre. Hun viste ingen reaktion på, at han sagde det, men fortsatte blot sine
fornærmelser og beskyldninger. Forurettede fattede ikke, hvad der blev sagt.
Han følte ikke, at han var så beruset, at hans alkoholpromille var på 2,42, som
hans blodprøve har vist. Han ved ikke, hvor meget han havde drukket i løbet af
dagen. Foreholdt Forurettedes blodprøve, der vi-ste en alkoholpromille på 2,16
samt hash og rester efter indtagelse af medicin (del 3, ekstrakten side 177),
forklarede tiltalte, at ikke så hende ryge hash. Han ved ikke, om Forurettede
havde indtaget medicin. Det er rigtigt, at de begge var påvirket af alkohol. Han
satte noget musik på og tændte op i brændeovnen for at prøve at skabe en bedre
stemning. Forurettede blev stadig ved med at være provokerende. Hun hentede
sit sjippetov og tog det rundt om halsen en eller to gange og sagde, at han bare
kunne slå hende ihjel, hvis ikke han ville være sammen med hende. Forurettede
ville gerne have, at han skulle kvæle hende. Hun bad ham om det. Det ville han
ikke, men hun blev ved. Han ville give hende en advarsel og gik ind i
soveværelset til Forurettede, hvor hun havde lagt sig på sen-gen. Han
strammede sjippetovet til om hendes hals. Foreholdt afhøringsrap-port af 3.
april 2018, side 80, nederste afsnit, forklarede tiltalte, at Forurettede selv lagde
sjippetovet om halsen. Det var ikke ham, der gjorde det. Foreholdt af-
høringsrapporten (ekstrakt 1, side 80, nederst), hvoraf fremgår, at tiltalte til
politiet har forklaret, at Forurettede lagde sjippetovet på spisebordet i stuen,
hvoref-ter hun gik ind og lagde sig på sengen, forklarede tiltalte, at han ikke tog
sjippetovet fra bordet. Han gik ind i soveværelset til Forurettede for at give
hende en advarsel. Hun havde selv lagt sjippetovet en gang rundt om halsen og
lå på sengen. Han sagde til hende, at hun fik en advarsel. Han lagde sjippetovet
én gang mere rundt om hendes hals og strammede til. Forevist fotografi af foru-
rettede (ekstrakt 1, side 137), forklarede tiltalte, at han stod på gulvet til høj-re
for hovedgærdet af sengen. Han lænede sig ind over forurettede og trak i
sjippetovet. Hun blev ved med at provokere ham. Forevist sjippetov og håndtag
bekræftede tiltalte, at det er det omhandlede sjippetov, der var viklet om
Forurettedes hals. Forevist fotografi af forurettede, (ekstrakt 1, side 91), forkla-
rede tiltalte, at Forurettede havde sjippetovet rundt om halsen to gange. Han
kender ikke noget til halskæden, som Forurettede bar om halsen på fotografiet.
Han kender ikke noget til, at sjippetovet skulle være lagt 5 gange rundt om
Forurettedes hals. Hun må selv have lagt det rundt om halsen. Foreholdt
afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 81, nederst), hvoraf fremgår,
at tiltalte til politiet
/
side 6
har forklaret, at han tog sjippetovet og kørte linen rundt i et par buer/cirkler,
som han lagde oven i hinanden, og at han lavede flere end to cirkler, samt at han
lagde dem over hovedet på Forurettede, forklarede tiltalte, at han ikke husker at
have forklaret, at han viklede sjippetovet flere gange rundt om Forurettedes
hals. Forurettede løftede selv hovedet, for at han kunne lægge tovet rundt om
hendes hals. Hun fortsatte med at provokere ham. Han ville have hende til at
stoppe. Han strammede til for at vise, at han havde fået nok. Han strammede så
hårdt, at håndtagene røg af. Hun blev ved med at nedværdige ham, medens han
stram-mede sjippetovet. Hun blev ved, indtil hun ikke sagde mere. Han slap
sjippe-tovet, da han blev forskrækket over, at hun lå så stille og ikke reagerede
overhovedet. Han ønskede ikke, at hun skulle dø, og han regnede ikke med, at
det var det, der ville ske. Han gjorde det kun for at give hende en for-
skrækkelse. Da han opdagede, at tungen hang ud af munden på hende, blev han
forskrækket. Der kom lidt luft ud af hende, og han forventede, at hun ville rejse
sig op. Han gik ind i stuen. Han tog ikke sjippetovet af hende. Han gik i panik
og blev bange. Han ringede straks efter til alarmcentralen. Fore-holdt af
anklageren, at han i sit opkald til 112 oplyste overfor alarmcentralen, at der var
gået en halv time, inden han ringede, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at
der var gået så lang tid. Han drak en øl, medens han ringede til alarmcentralen.
Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 84, øverst), hvoraf
fremgår at tiltalte til politiet har forklaret, at han da det var gået op for ham, at
han havde slået Forurettede ihjel, gik ud i køkkenet og tog en dåseøl, som han
drak, forklarede tiltalte, at han åbnede øllen, og derefter rin-gede til
alarmcentralen, idet han drak af den, medens han talte med alarm-centralen.
Han var bange og helt ude af den. Han ved ikke, hvorfor han ikke ville tage
sjippetovet af Forurettede. Han forstår i dag ikke at han ikke ville tage sjip-
petovet af hende. Det passer ikke, at han ikke viste interesse for, at Forurettede
var død. Han strammede ikke sjippetovet mere end et minut. Det kan godt have
været kortere tid. Han havde ikke nogen tidsfornemmelse. Han var bange og
forvirret. Da han gik ind i stuen, vidste han ikke, om hun var død. Da han
vendte tilbage til soveværelset og rørte ved Forurettede, blev han klar over, at
hun var død. Det var i det tidsrum, han drak en øl. Han drak øllen meget hurtigt.
Han rørte hende på kinden og på brystet og fik klar en fornemmelse af, at hun
var død. Han ringede herefter til alarmcentralen. Da han strammede sjip-
petovet, var der ingen kamp. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at han skul-le
holde op. Han indså ikke, at hun kunne død af hans handling. Deres for-hold var
ikke godt i perioden fra hun kom med færgen til Bornholm til hen-des død. De
var uvenner, og det blev værre, da hun ikke tog med færgen til-bage. Tiltalte
fortalte Forurettede, at hvis hun ikke stoppede med at drikke, kunne han ikke
magte det, og så måtte de gå fra hinanden. Tiltalte ved ikke, om Forurettede
forstod det, han sagde til hende. Han viklede sjippetovet en eller flere gange om
hendes hals. Han regnede med, at der ville komme en reaktion fra Forurettede,
når det var nok. Det var hans måde at sige til Forurettede, at hun skulle stoppe
med sine provokationer og ukvemsord. Forurettede havde flere diagnoser.
Tiltalte ved ik-ke, hvorfor hun provokerede ham med sjippetovet. Det var ikke
noget, hun havde gjort før. Han ringede til alarmcentralen, da han havde en
fornemmelse af, at hun var død. Han ringede for at få hjælp til Forurettede. Han
ved ikke, hvorfor
/
side 7
han ikke fjernede sjippetovet fra hendes hals. Det var ikke fordi, han vidste, at
hun var død.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var på vagt den 2. april 2018 og blev
kaldt ud til gerningsstedet med sin kollega. De fik oplyst, at en kvinde var dræbt
med et sjippetov. Han og kollegaen kørte til stedet. På vej dertil fik de af
vagthavende oplyst, at tiltalte var blevet bedt om at gå ud i indkørslen. De
mødte tiltalte i indkørslen, medens tiltalte talte i te-lefon. Hans venstre arm var
oppe, og han holdt telefonen i højre hånd. De bad ham afbryde telefonsamtalen.
Tiltalte gik forrest ind i huset og satte sig på en stol i stuen. Adspurgt af vidnet
oplyste tiltalte, at hans kæreste lå i so-veværelset. Vidnet så, at der lå en lille
kvinde på sengen i soveværelset. Hun lå på ryggen. Vidnet bad kollegaen hente
førstehjælpstasken i bilen. Vidnet stod i adskillelsen mellem stuen og
soveværelset. Vidnet blev stående på ste-det og holdt øje med tiltalte, indtil
kollegaen var tilbage. Vidnet var allerede da overbevist om, at kvinden var død.
Hun havde dyne på, men han kunne se hendes hals og bryst. Det var et
voldsomt syn med sjippetovet om halsen. På grund af tiltaltes størrelse, var han
og kollegaen meget opmærksom på deres egen sikkerhed. Tiltalte virkede dog
meget rolig og fattet. De første fotogra-fier tog vidnet fra døren til soveværelset.
Da kollegaen kom ind igen, gik vid-net hen til kvinden og tog yderligere nogle
fotografier. Wiren var svær at få af, da den, på grund af friktion, sad godt fast.
Han måtte tage fat i den ene ende og løfte kvindens hoved for at få wiren viklet
af hendes hals og mund. Wiren var viklet omkring kvinden fem, muligvis seks,
gange, heraf to gange om kvindens mund. Forevist fotografi af forurettede
(ekstrakt 1, side 94) for-klarede vidnet, at afdøde havde en halskæde på, der
lignede en cykelkæde. Hun havde også en anden kæde om halsen. Forevist
sjippetov bekræftede vidnet, at det er samme wire, der var viklet om kvindens
hals og mund. Der var ikke nogen håndtag på wiren. Da de ankom, kunne de
ikke høre, at tiltal-te talte med vagtcentralen. Vidnet tænkte straks han så
forurettede, at det var en død kvinde, der lå i soveværelset. Kollegaen kom
tilbage samtidig med ambulancefolkene. Politiet har altid pligt til at bruge
redningsudstyr og starte genoplivning, da de ikke kan erklære nogen døde. Der
var ikke bundet knude på sjippetovet. Ttiltalte virkede påfaldende rolig, da de
ankom. De fik tiltalte i en DNA-dragt, og tiltalte gjorde, hvad han fik besked på.
Tiltalte gav ud-tryk for, at han var glad for, at politiet var så rolige, da han efter
eget udsagn var meget temperamentsfuld. De bad tiltalte om ikke at ryge og
drikke mere, og i den forbindelse fornemmede vidnet tiltaltes temperament
komme lidt til udtryk. Tiltalte blev sat ud i patruljebilen for at vente på, at der
kom yderli-gere bemanding på stedet. Det var af hensyn til vidnet og kollegaens
sikker-hed. Efter længere ventetid blev tiltalte frustreret over, at han ikke måtte
ry-ge. Tiltalte havde fået plastikstrips på hænderne, da håndjernene ikke var sto-
re nok, og i frustration vred han sine hænder fri af stripsene. Tiltalte fik he-
refter lov til at ryge en cigaret. Tiltalte virkede herudover påfaldende rolig og
afklaret under hele forløbet.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at vidnets konklusion på
/
side 8
dødsårsagen i dag er den samme som anført i hendes erklæring. Man kan dø af
kvælning ved tre mekanismer; ved afklemning af halsens blodkar, ved af-
klemning af luftrøret eller meget sjældent ved hjertestop udløst af chok. Det er
svært af udtale sig om, hvilken af de tre mekanismer, der er årsag til dø-dens
indtræden i denne sag. Det kan ikke udelukkes at være en kombination af flere
af dem. Foreholdt vidnets svar spørgetema (ekstrakt 4, side 187ff), forklarede
vidnet, at kvinden er død efter et sted mellem 1 og 9 minutter. Vidnet kan ikke
udelukke, at døden kan være indtrådt på under 1 minut, men hun har aldrig hørt
eller læst om, at det er sket. Døden indtræder hurtigere, hvis cellerne har et
større iltbehov på grund af fysisk aktivitet og langsomme-re, hvis cellerne som
følge af f.eks. kulde eller kroppens inaktivitet har et la-vere iltbehov. Ligpletter
kan opstå 20-30 minutter efter dødens indtræden, men det kan variere.
Ligpletter opstår først på steder, hvor huden er tyndest. Der er ikke belæg i
undersøgelser eller lærebøger for, at der skulle være en sammenhæng mellem
alkohol i blodet og en hurtigere indtræden af døden ved kvælning. Foreholdt
toksikologisk vurdering af afdøde (ekstrakt 3, side 179) forklarede vidnet, at
Sertralin er et antidepressiv. Midlet har ikke indfly-delse på
vejrtrækningscentret i hjernen. Lamotrigin er et middel, der bruges mod epilepsi
og sindsstabilisering ved psykisk sygdom. Vidnet er ikke be-kendt med om
stoffet kan have indvirkning på tidspunktet for dødens indtræ-den ved
kvælning. Atomoxetin er et lægemiddel, der bruges mod ADHD og narkolepsi.
Vidnet kender ikke bivirkningerne af stofferne og ved ikke, om det kan have
indflydelse på dødens indtræden ved kvælning. Stofferne har ef-ter vidnets skøn
ikke haft nogen indflydelse på dødens indtræden. Alkohol kan have en
beroligende effekt og det samme kan THC. Det har dog ikke en sådan effekt, at
døden indtræder hurtigere ved kvælning.
Der har været fremlagt obduktionsrapport vedrørende Forurettede, er-klæring af
17. juli 2018 fra overlæge Vidne 2 samt fotografier op-taget på gerningsstedet.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæring af 30. april 2018
fremgår blandt andet:
"Konklusion
Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ikke antages at
have været tilfældet på tidspunktet for det påsigtede. Han er ved undersøgelsen vurderet til at
være begavet lavt i normalområdet og ikke dement. På tidspunktet for det påsigtede, har han
befundet sig i en tilstand af svær beruselse, der dog ikke kan antages at have haft karakter af
en abnorm rus. Han har formentlig væ-ret i en tilstand af stor ophidselse.
Han er født uden for ægteskab, for så vidt at han er den yngste af seks søskende, hvor
forældrene blev skilt lige inden han blev født. Han er siden opvokset i et forhold med en
stedfar, som han havde et problematisk forhold til, men hjemmet beskrives ellers trygt og
godt, ligeledes barndom og han gennemførte skolegang til og med 9. klasse med pauvre
karakterer, men derefter EFG og uddannelse som klejnsmed og havde i
/
side 9
en i årrække ansættelse inden for dette område med flerårige ansættelser.
Han var frem til 2000 i et parforhold, hvori der var tre børn, men grundet utroskab fra
hustruens side, opløstes forholdet ved skilsmisse. Kort tid efter mistede han arbej-det, da
firmaet lukkede. Herefter kom observanden ud i et massivt drikkeri med op til en kasse øl
dagligt og var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Hillerød ad to gange efter selvmordsforsøg
og modtog psykologhjælp, ophørte med drikkeriet og tilstanden sta-biliserede sig.
Imidlertid var han ikke senere i arbejde og var i en langvarig periode både på dag-penge og
kontanthjælp, indtil han i 2016 modtog fortidspension på grund af slidgigt-gener fra hoften.
Han har ikke siden 2000 modtaget nogen form for psykolog- eller psykiatrisk behandling
eller været i medikamentel behandling for psykiske lidelser. Han har på det foreliggende haft
et jævnt overforbrug af alkohol, udelukkende i form af øl, ingen brug af narkotika i årene
efter. På tidspunktet for det påsigtede er der målt en promille på 2,59.
Observanden har på det foreliggende, haft svært ved at håndtere konflikter i parfor-hold,
uden det medfører ret store konsekvenser for ham og han har formentlig på tidspunktet for
det nu pisigtede været i en tilstand af voldsom affekt, som må siges at være af den i
straffelovens $ 69 beskrevet beskaffenhed, hvilket hans personligheds-struktur formentlig
også må henregnes under. Man kan imidlertid ikke, såfremt han kendes skyldig, pege på
foranstaltninger, efter samme lovs § 68, 2. punkt.".
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Samtlige nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i den rejste
tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237.
Samtlige nævninger og dommere lægger til grund, at tiltalte foretog fle-re
omsnøringer af forurettedes hals og mund med den gummibelagte stålwire,
hvorefter han strammede til med en sådan kraft, at begge hånd-tag faldt af
wiren, og fastholdt stramningen af wiren, hvorved han forår-sagede
forurettedes død ved kvælning.
Herved finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte i hvert
fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø
som følge af omsnøringerne.
Samtlige nævninger og dommere finder derfor, at tiltalte har haft det
fornødne forsæt til at dræbe forurettede.
Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk.
4.
Derfor bestemmes:
/
side 10
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.".
Sanktionsspørgsmålet
Samtlige nævninger og dommere stemmer for, at straffen skal fastsættes til
fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237.
Samtlige nævninger og dommere har herved fundet, at der ikke foreligger så-
danne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af det i prak-sis
fastlåede udgangspunkt, hvorefter drab straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. april 2018 til den
10. oktober 2018. Ingen dage i isolation.
Erstatning
De juridiske dommere finder ikke grundlag for at betvivle, at der har været et
tæt forhold mellem afdøde og dennes moder. Der foreligger imidlertid ikke
oplysninger om en sådan særlig tilknytning, der giver grundlag for at tilkende
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Afdødes moders påstand om
godtgørelse tages derfor ikke til følge.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3
/ | RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 10. oktober 2018
Rettens nr: 1-598/2018
Politiets nr. 2200-73111-00001-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12.juli 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
manddrab efter straffelovens $ 237,
ved den 2 april 2018 mellem kl. 20.30 og kl. 22.34 på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> ved
kvælning at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym>
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig idet han har erkendt sig skyldig i uagtsomt
manddrab, jf. straffelovens $ 241.
<anonym>Erstatningspart</anonym> der er forurettedes moder, har nedlagt påstand om, at tiltalte
skal betale 100.000 kr. i godtgørelse i henhold til erstatningsansvars-lovens $ 26
a.
Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og godtgørelsens opgørelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har under et grundlovsforhør den 3. april 2018 afgivet forlaring. Af
retsbog for den 3. april 2018 fremgår blandt andet:
<anonym>Tiltaltelsigtede</anonym> forklarede; at han kaldes <anonym>Navn</anonym> og at det er korrekt; at han ringede til politiet i
går og fortalte; at han havde slået sin kæreste ihjel. Han for-talte ikke i telefonen; hvorfor han
havde slået hende ihjel; så vidt han husker. Fore-holdt rapport; side 3 i akterne, forklarede
sigtede; at han gjorde det han gjorde; fordi
han blev hidsig. Han har sagt til politiet; at det "slog klik" for ham: Sigtede forklare-de
videre, at han og kæresten havde været på besøg i <anonym>By 2</anonym> forinden. Foreholdt si-de 4 i de
fremlagte akter forklarede sigtede; at han ikke husker; at han skulle have sagt, at han ikke
havde lyst til at løsne rebet om kærestens hals. Det er korrekt; at ef-ter at have talt med
politiet gik ud på vejen; så patruljen kunne se, hvor han var: <anonym>Forurettede</anonym> er hans kæreste. De
har boet sammen i ca. 2 år De nærmest blot bor sammen og har ikke et egentligt seksuelt
forhold. De har lært hinanden at kende i <anonym>By 3</anonym> Sigtede havde ondt af <anonym>Forurettede</anonym> da hun
havde ikke noget sted at bo, så han hjalp hende, så hun havde et sted at bo. Forurettede havde
et problem med alkohol og stoffer; 0g var torsdag morgen stukket af fra Sct. Hans Hospital
0g taget over til ham. <anonym>Forurettede</anonym> var midt i et afvænningsforløb. Han kunne ikke tackle det.
Hans kammerat kørte ham til færgen torsdag morgen; så han kunne hente hende. De kørte
derefter til en anden kammerat i <anonym>By 3</anonym> De blev senere kørt til <anonym>By 1</anonym> Mandag var de på besøg
hos <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> De var der af to omgange. De var ikke an-dre steder. <anonym>Forurettede</anonym> var stiv
af sprut allerede, da hun ankom torsdag morgen. Forevist fo-tos; side 83 0g 94 i akterne,
forklarede sigtede, at der er øldåser på bordet og tomme øldåser under bordet. Der er også
rammer med øl under bordet, som de havde med hjem fra <anonym>By 2</anonym> Øllene er drukket over en
længere periode af ham: Han drak 10-12 øli går mandag hos <anonym>Person</anonym> Han drak ikke efter;
han kom hjem. Dog åbnede han en øl, da han så, hvad han havde gjort. <anonym>Forurettede</anonym> havde
drukket indtil mandag morgen. Han kunne se; at der var drukket øl. I søndags skulle de have
gået en tur; men det blev snestorm; og det blev ikke til noget. De skulle have været til <anonym>By 3</anonym>
så <anonym>Forurettede</anonym> kunne se til sin hund, som hans moder passer. <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket indtil
mandag morgen: De havde ikke planlagt noget for mandagen. De tog ~ dog op til <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym>
ved 11.30-tiden. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at brygge en sag sammen; så hun ikke skulle tilbage til
Sct. Hans Hospital. Det gik dog ikke; da han fandt ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> ville sny-de. Sigtede
blev sur herover. Han kunne ikke have hende 0g ikke tackle problemet. Sigtede fik
<anonym>Forurettede</anonym> med ned til færgen. Der var bestilt billet til hende. Da han gik ud på toilettet; gik
<anonym>Forurettede</anonym> hen og fik refunderet billetten; så hun ikke kunne nå at komme med på afgangen
De tog herefter op til <anonym>Person</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> igen. Sigtede og <anonym>Forurettede</anonym> skændtes deroppe, fordi hun
ikke ville tilbage~ til Sct. Hans Hospital. Han gik selv derfra for at tage tilbage til <anonym>By 1</anonym> og
<anonym>Forurettede</anonym> blev fulgt til bussen af <anonym>Person</anonym> De fulgtes hjem i samme bus, men sad ikke
sammen bussen. Sigtede mener; at <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket to flasker vin oppe hos
<anonym>Person</anonym> Sigtede drak et par almindelige øl. Han drak ikke yderligere; før han kom hjem. Da
de kom hjem til <anonym>By 1</anonym> eskalerede deres skæn-deri, og <anonym>Forurettede</anonym> provokerede ham. Hun
sagde blandt andet noget som: "Du er som en slatten karklud" og "at ingen skulle bestemme
over hende" . Sigtede blev i stuen_ <anonym>Forurettede</anonym> gik ud på toilettet og gjorde sig klar til natten.
Sigtede mener, at de var 'tilbage i <anonym>By 1</anonym> omkring kl. 20.30. <anonym>Forurettede</anonym> havde trusser og BH
på. Hun gik fra sengen og ind i stuen og skabte sig. <anonym>Forurettede</anonym> tog et sjippetov; der var
hendes, og som var af plastik med en stålwire indeni. Hun lagde det rundt om sin hals en
gang. Foreholdt fotos si-de 54 i akterne forklarede sigtede; at det var det viste sjippetov.
<anonym>Forurettede</anonym> sagde til ham; at han bare skulle kvæle hende og tog sjippetovet med sig. Sigtede
ville alene give hen-de en advarsel. <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at nedværdige og ydmyge ham.
Det "slog klik" for ham; og han strammede sjippetovet og kunne ikke slippe tovet igen.
Sigtede oplyser; at han har temperament. Så var det slut med hendes udgydelser. <anonym>Forurettede</anonym>
havde sjippeto-vet rundt om halsen en gang, da hun kom ind i stuen. Sigtede fulgte efter
hende ind i soveværelset. <anonym>Forurettede</anonym> lagde sig på sengen på ryggen. Sigtede stod ved siden
af sengen hen over hende. Forevist foto side 100 i akterne; forklarede sigtede; at <anonym>Forurettede</anonym>
lå på sen-gen, som det fremgår af fotoet; da han ikke har rørt eller flyttet hende. Han stod
bare ved siden af sengen og lænede sig ind over hende . Sigtede forklarede, at han lagde
sjippetovet t0 gange rundt om hendes hals. Han husker ikke; at han skulle have strammet
noget rundet om hendes mund. <anonym>Forurettede</anonym> strittede ikke imod, da han lagde sjip-petovet om
hendes hals. <anonym>Forurettede</anonym> løftede faktisk selv hovedet. Måske for at provokere. Hun troede
nok ikke; at han ville gøre alvor af det. Hun sagde: 'Gør det nu, tøsed-
reng!" Foreholdt akterne side 45, nederste afsnit og side 46, to første afsnit; forklare-de
sigtede; at han har forklaret; som det fremgår heraf. Han ved ikke; hvor længe han havde fat i
sjippetovet; da han ikke husker dette. Han var så vred, at han ikke husker tingene nærmere-
Tungen stak ud af munden på <anonym>Forurettede</anonym> og han slap taget. Han gik ind i stuen igen. Han
var ikke sikker på, om han havde dræbt hende. Han blev forskrækket. Han slap grebet; men
løsnede ikke tovet om hendes hals. Han ved ikke hvorfor han ikke gjorde det. Han gik ind i
stuen og drak en øl. Han håbede, at hun ville trække vejret igen. Han gik derefter ind og aede
<anonym>Forurettede</anonym> på kinden og synes, at han hørte noget luft. Der var ingen~ puls;, og han ringede til
alarmcentralen. Foreholdt ak-terne side 46, 3. afsnit, forklarede sigtede; at dette var noget;
han gjorde; efter han havde været inden og drikke en øl. Han nåede først at drikke en øl og
yderligere en halv øl, inden politiet kom til stede. Fra han daskede <anonym>Forurettede</anonym> på kinden til
han ringede; gik der ca. et minut. Fra han tog wiren sjippetovet; til han ringede til
alarmcentra-len; gik der ikke mere end 5 minutter. Sigtede kan ikke huske, at han skulle have
sagt, at han ikke ville løsne rebet om hendes hals. Det er sigtede uforståeligt. Han gjorde det,
han gjorde, fordi det "slog klik" for ham; og han blev hidsig. Han havde ikke til hensigt at slå
hende ihjel. Han ved godt, at han har mange kræfter; og at det tog overhånd. Han erkender; at
han må have hevet hårdt i wiren. Han er ked af det. Det var ikke meningen; at hun skulle dø.
Adspurgt af forsvareren; forklarede sigtede; at han blot ville skræmme hende; og at hun
skulle holde mund. Han ville ikke slå hende ihjel.
Adspurgt af anklageren forklarede sigtede; at det er korrekt; at der blev foretaget en
alkoholtest på ham i går aftes kl. 23.18. Foreholdt, at alkoholtesten viste 2,59 pro-mille
forklarede sigtede; at han ikke mener, at han har drukket mere, end han alle-rede har
forklaret. Sigtede oplyste; at der ikke har været andre i huset end ham og kæresten på det
pågældende tidspunkt.
Dikteret. Påhørt. Godkendt."
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte; politiassistent
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g overlæge <anonym>Vidne 2</anonym>
Tiltalte har forklaret blandt andet; at han er 51 år. <anonym>Forurettede</anonym> var 34 år. De
havde kendt hinanden i 2 år De var ikke rigtige kærester. Hun var ikke den type
kæreste, han gerne ville have. De sagde pæne ting til hinanden, feks. "skat"
Deres dagligdag sammen var ofte hård, da <anonym>Forurettede</anonym> drak meget. Han
forsøgte selv at undgå at drikke for meget for at støtte hende. Tiltalte og
<anonym>Forurettede</anonym> havde ingen børn sammen. Tiltalte har tre voksne børn. <anonym>Forurettede</anonym>
havde ikke børn. De havde fælles soveværelse. De havde seksuelt samkvem;
men det skete sjæl-dent. De sagde ikke til hinanden; at de elskede hinanden. Det
er 'rigtigt, at hans mobiltelefonnummer er <anonym>Tlf nr.</anonym> Foreholdt sms-
korrespondancer hen-tet fra <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon (ekstrakt 4, side 149ff,
samtale 15, 18,22, 23,41, 107, 118, 128, 127, 155, 157, 199,200, 205,206,
212,214,226,227,229,230,234,236,247,250,253,288,297,298,319 0g
320) bekræftede tiltal-te, at han 0g <anonym>Forurettede</anonym> på sms kaldte hinanden "skat"
samt skrev "kys", "jeg elsker dig" , "jeg savner dig" og lignende til hinanden.
Der har været gode 0g dårlige perioder i deres forhold. Han skrev søde beskeder
til hende, for at hun skulle holde fokus på sit behandlingsforløb på Sct. Hans.
<anonym>Forurettede</anonym> skrev søde beskeder; men hun var helt anderledes, når de var
sammen. Foreholdt samtale 122 for-
klarede tiltalte; at han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> at nogen var efter ham på grund af
hen-de. Det har formentlig været fordi, hun havde skabt sig på et værtshus i <anonym>By</anonym>
3. Under samtale 155 og 157 var <anonym>Forurettede</anonym> på psykiatrisk afdeling. Under
samtalel99, 200, 205 og 206 var <anonym>Forurettede</anonym> lige kommet på Sct. Hans.
Samtale 281 0g 285 handler om, at tiltalte var til fodboldkamp på Sjælland:
Hjemme-besøget; der nævnes i samtale 304, var ikke hendes besøg på
Bornholm i på-sken. Hun skulle først komme til Bornholm den 13. april.
<anonym>Forurettedes</anonym> besked i sam-tale 317 skyldes en misforståelse, da <anonym>Forurettede</anonym>
troede, at han havde knoglekræft. Han husker ikke; om han snakkede i telefon
med <anonym>Forurettede</anonym> mellem samtale 331, hvor <anonym>Forurettede</anonym> spørger; om han ønsker
hende hjem i påsken; og samtale 334, hvor <anonym>Forurettede</anonym> torsdag den 29. marts
skriver; at hun sejler nu. Han ønskede hende ikke hjem i påsken, så det har han
nok ringet til hende og sagt. Han hentede hende alligevel ved havnen; da hun
allerede var sejlet, så det var for sent at gøre no-get ved det. 71 <anonym>Person</anonym> som
nævnes i samtale 338 er hans ven <anonym>Person</anonym> som kørte ham til havnen for at hente
<anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> besked i samtale 340 handler ikke om, at de skulle
købe kaffe, men at de skulle stoppe ved en tankstation og købe sprut og øL. Fra
havnen kørte de med <anonym>Person</anonym> til <anonym>By 3</anonym> hvor <anonym>Person</anonym> havde et ærinde. De kørte
ikke forbi en tankstation efter øl og sprut. De tog herefter hjem til <anonym>By 1</anonym> Fredag
den 30.marts tog de tidligt til <anonym>By 3</anonym> for at handle. Det var snestorm; og de nåede
kun lige hjem før snerydningen ophørte. <anonym>Forurettede</anonym> drak hele tiden; fra hun
kom hjem til <anonym>By 1</anonym> Over påsken havde de tilsammen drukket en ramme med 24
dåseøl. Af-faldssækken med tomme øldåser; der stod i stuen, var samlet over
længere tid Da han vågnede mandag den 2. april, stod der en masse tomme
øldåser på bordet. <anonym>Forurettede</anonym> havde drukket en ramme med 24 dåseøl. De sov
sammen i dobbeltsengen natten inden. Han havde ikke bemærket;, at <anonym>Forurettede</anonym>
havde været oppe, men han kunne se og mærke, at <anonym>Forurettede</anonym> var beruset om
morgenen. Han ryddede noget af rodet væk og kommenterede <anonym>Forurettedes</anonym>
natlige drikkeri for hen-de. Hun havde ikke noget medicin med, hun kunne tage.
Det var meningen; at hun skulle med færgen ved 16-tiden. <anonym>Forurettede</anonym> ville
have sex med ham, men det ville han ikke. Hun vrissede ad ham og
provokerede ham lige fra morgens-tunden. Hun sagde grimme ting til ham. Han
ringede til <anonym>Person</anonym> for at høre, om de kunne komme på hos ham i <anonym>By 2</anonym> 0g være
der; indtil <anonym>Forurettede</anonym> skulle med færgen. Tiltalte drak en enkelt øl hos <anonym>Person</anonym>
0g <anonym>Forurettede</anonym> drak vin_ <anonym>Person</anonym> drak også en øl og kunne derfor ikke køre
<anonym>Forurettede</anonym> til færgen. <anonym>Forurettede</anonym> og tiltalte tog bussen til færgen De var i
Rønne ved 15-tiden. Da <anonym>Forurettede</anonym> stod i køen til at tjek-ke ind på færgen, gik
tiltalte på toilettet. Da han kom ud igen, var <anonym>Forurettede</anonym> der ik-ke. Han antog, at
hun var gået ombord på færgen. Tiltalte gik til bussen; 0g <anonym>Forurettede</anonym> kom så
også til bussen. Hun havde været på tanken 0g købe vin. Hun havde refunderet
sin billet, så hun ikke kunne komme med færgen, fordi hun ikke ville tilbage til
Sct. Hans. Tiltalte ringede til <anonym>Person</anonym> og spurgte; om det var i orden, at de kom
på besøg hos ham igen. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> skændtes i bussen på vej til <anonym>By 2</anonym>
Tiltalte var sur over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde snydt ham. Han var vred over, at hun
ikke tog sit behandlingsophold på Sct. hans seriøst. Hos <anonym>Person</anonym> begyndte
<anonym>Forurettede</anonym> at tale grimt om tiltalte og provokere 0g nedgø-re ham. Tiltalte ville
hjem og forlod stedet for at tage bussen: <anonym>Person</anonym> fulgte <anonym>Forurettede</anonym> til bussen 0g
tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> tog bussen hjem Busturen tog ca. en halv
time; og de var hjemme omkring kl. 21.30. De sad ikke sammen i bussen:
<anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at drille og tirre ham i bussen. Da de kom hjem; blev
<anonym>Forurettede</anonym> ved med at svine ham til. Han tog en øl for at dæmpe nerverne. Han
drak ca. 3 øl og <anonym>Forurettede</anonym> drak de øvrige øl, så der blev drukket 10 øl i alt.
<anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at provokere ham: Hun sagde; at han var en idiot og
andre ting Han blev ked af det. Han svarede ikke <anonym>Forurettede</anonym> igen; fordi han
håbede; at hun ville stoppe, hvis ikke hun fik en reaktion fra ham. Han gjorde
det ikke forbi med <anonym>Forurettede</anonym> men sagde til hende, at de måtte se, hvordan
hendes behandling gik. Fo-reholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1,
side 80), hvoraf frem-går, at tiltalte til politiet har forklaret, at han sagde til
<anonym>Forurettede</anonym> at han ikke længe-re ville have hende boende, forklarede tiltalte; at
det er rigtigt, at han har sagt som anført. <anonym>Forurettede</anonym> forstod ikke; at han mente
alvorligt, at de måtte gå fra hinan-den; hvis ikke forholdet mellem dem blev
bedre. Hun viste ingen reaktion på, at han sagde det, men fortsatte blot sine
fornærmelser og beskyldninger. <anonym>Forurettede</anonym> fattede ikke; hvad der blev sagt.
Han følte ikke, at han var så beruset, at hans alkoholpromille var på 2,42, som
hans blodprøve har vist. Han ved ikke, hvor meget han havde drukket i løbet af
dagen. Foreholdt <anonym>Forurettedes</anonym> blodprøve; der vi-ste en alkoholpromille på 2,16
samt hash og rester efter indtagelse af medicin (del 3, ekstrakten side 177)
forklarede tiltalte, at ikke så hende ryge hash. Han ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym>
havde indtaget medicin: Det er rigtigt; at de begge var påvirket af alkohol: Han
satte noget musik på 0g tændte op i brændeovnen for at prøve at skabe en bedre
stemning: <anonym>Forurettede</anonym> blev stadig ved med at være provokerende . Hun hentede
sit sjippetov og tog det rundt om halsen en eller to gange og sagde; at han bare
kunne slå hende ihjel, hvis ikke han ville være sammen med hende. <anonym>Forurettede</anonym>
ville gerne have, at han skulle kvæle hende. Hun bad ham om det. Det ville han
ikke, men hun blev ved. Han ville give hende en advarsel og gik ind i
soveværelset til <anonym>Forurettede</anonym> hvor hun havde lagt sig på sen-gen. Han
strammede sjippetovet til om hendes hals . Foreholdt afhøringsrap-port af 3
april 2018, side 80, nederste afsnit;, forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> selv lagde
sjippetovet om halsen. Det var ikke ham; der gjorde det. Foreholdt af-
høringsrapporten (ekstrakt 1, side 80, nederst), hvoraf fremgår; at tiltalte til
politiet har forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> lagde sjippetovet på spisebordet i stuen;
hvoref-ter hun gik ind og lagde sig på sengen, forklarede tiltalte, at han ikke tog
sjippetovet fra bordet. Han gik ind i soveværelset til <anonym>Forurettede</anonym> for at give
hende en advarsel . Hun havde selv lagt sjippetovet en gang rundt om halsen og
lå på sengen. Han sagde til hende, at hun fik en advarsel. Han lagde sjippetovet
én gang mere rundt om hendes hals og strammede til. Forevist fotografi af foru-
rettede (ekstrakt 1, side 137), forklarede tiltalte; at han stod på gulvet til høj-re
for hovedgærdet af sengen. Han lænede sig ind over forurettede og trak i
sjippetovet:. Hun blev ved med at provokere ham. Forevist sjippetov og håndtag
bekræftede tiltalte, at det er det omhandlede sjippetov; der var viklet om
<anonym>Forurettedes</anonym> hals. Forevist fotografi af forurettede, (ekstrakt 1, side 91) forkla-
rede tiltalte, at <anonym>Forurettede</anonym> havde sjippetovet rundt om halsen to gange. Han
kender ikke noget til halskæden; som <anonym>Forurettede</anonym> bar om halsen på fotografiet.
Han kender ikke noget til, at sjippetovet skulle være lagt 5 gange rundt om
<anonym>Forurettedes</anonym> hals . Hun må selv have lagt det rundt om halsen. Foreholdt
afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 81, nederst), hvoraf fremgår,
at tiltalte til politiet
har forklaret; at han tog sjippetovet og kørte linen rundt i et par buerlcirkler;
som han lagde oven i hinanden; og at han lavede flere end to cirkler; samt at han
lagde dem over hovedet på <anonym>Forurettede</anonym> forklarede tiltalte, at han ikke husker at
have forklaret, at han viklede sjippetovet flere gange rundt om <anonym>Forurettedes</anonym>
hals. <anonym>Forurettede</anonym> løftede selv hovedet; for at han kunne lægge tovet rundt om
hendes hals. Hun fortsatte med at provokere ham. Han ville have hende til at
stoppe. Han strammede til for at vise, at han havde fået nok. Han strammede så
hårdt, at håndtagene røg af: Hun blev ved med at nedværdige ham; medens han
stram-mede sjippetovet. Hun blev ved, indtil hun ikke sagde mere. Han slap
sjippe-tovet; da han blev forskrækket over; at hun lå så stille og ikke reagerede
overhovedet. Han ønskede ikke; at hun skulle dø, og han regnede ikke med, at
det var det, der ville ske. Han gjorde det kun for at give hende en for-
skrækkelse. Da han opdagede; at tungen hang ud af munden på hende, blev han
forskrækket. Der kom lidt luft ud af hende, 0g han forventede; at hun ville rejse
sig op. Han gik ind i stuen. Han tog ikke sjippetovet af hende. Han gik i panik
og blev bange. Han ringede straks efter til alarmcentralen. Fore-holdt af
anklageren; at han i sit opkald til 112 oplyste overfor alarmcentralen; at der var
gået en halv time, inden han ringede, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at
der var gået så lang tid. Han drak en øl, medens han ringede til alarmcentralen.
Foreholdt afhøringsrapport af 3. april 2018 (ekstrakt 1, side 84, øverst), hvoraf
fremgår at tiltalte til politiet har forklaret; at han da det var gået op for ham; at
han havde slået <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, gik ud i køkkenet 0g tog en dåseøl, som han
drak, forklarede tiltalte; at han åbnede øllen, 0g derefter rin-gede til
alarmcentralen; idet han drak af den; medens han talte med alarm-centralen.
Han var bange og helt ude af den. Han ved ikke; hvorfor han ikke ville tage
sjippetovet af <anonym>Forurettede</anonym> Han forstår i dag ikke at han ikke ville tage sjip-
petovet af hende. Det passer ikke; at han ikke viste interesse for, at <anonym>Forurettede</anonym>
var død. Han strammede ikke sjippetovet mere end et minut. Det kan godt have
været kortere tid. Han havde ikke nogen tidsfornemmelse. Han var bange 0g
forvirret. Da han gik ind i stuen, vidste han ikke; om hun var død. Da han
vendte tilbage til soveværelset og rørte ved <anonym>Forurettede</anonym> blev han klar over; at
hun var død. Det var i det tidsrum; han drak en øl. Han drak øllen meget hurtigt.
Han rørte hende på kinden og på brystet og fik klar en fornemmelse af, at hun
var død. Han ringede herefter til alarmcentralen. Da han strammede sjip -
petovet, var der ingen kamp. Hun sagde ikke på noget tidspunkt; at han skul-le
holde op. Han indså ikke; at hun kunne død af hans handling. Deres for-hold var
ikke godt 1 perioden fra hun kom med færgen til Bornholm til hen-des død. De
var uvenner; og det blev værre, da hun ikke tog med færgen til-bage. Tiltalte
fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at hvis hun ikke stoppede med at drikke; kunne han ikke
magte det, 0g så måtte de gå fra hinanden. Tiltalte ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym>
forstod det, han sagde til hende. Han viklede sjippetovet en eller flere gange om
hendes hals. Han regnede med, at der ville komme en reaktion fra <anonym>Forurettede</anonym>
når det var nok. Det var hans måde at sige til <anonym>Forurettede</anonym> at hun skulle stoppe
med sine provokationer og ukvemsord. <anonym>Forurettede</anonym> havde flere diagnoser
Tiltalte ved ik-ke, hvorfor hun provokerede ham med sjippetovet. Det var ikke
noget; hun havde gjort føc Han ringede til alarmcentralen; da han havde en
fornemmelse af, at hun var død. Han ringede for at få hjælp til <anonym>Forurettede</anonym> Han
ved ikke, hvorfor
han ikke fjernede sjippetovet fra hendes hals. Det var ikke fordi, han vidste; at
hun var død.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han var på vagt den 2. april 2018 0g blev
kaldt ud til gerningsstedet med sin kollega. De fik oplyst; at en kvinde var dræbt
med et sjippetov. Han og kollegaen kørte til stedet. På vej dertil fik de af
vagthavende oplyst; at tiltalte var blevet bedt om at gå ud i indkørslen. De
mødte tiltalte i indkørslen; medens tiltalte talte i te-lefon. Hans venstre arm var
oppe, og han holdt telefonen i højre hånd. De bad ham afbryde telefonsamtalen.
Tiltalte gik forrest ind i huset og satte sig på en stol i stuen: Adspurgt af vidnet
oplyste tiltalte; at hans kæreste lå i so-veværelset. Vidnet så, at der lå en lille
kvinde på sengen i soveværelset. Hun lå på ryggen: Vidnet bad kollegaen hente
førstehjælpstasken i bilen Vidnet stod i adskillelsen mellem stuen og
soveværelset. Vidnet blev stående på ste-det og holdt øje med tiltalte, indtil
kollegaen var tilbage. Vidnet var allerede da overbevist om, at kvinden var død.
Hun havde dyne på, men han kunne se hendes hals 0g bryst. Det var et
voldsomt syn med sjippetovet om halsen. På grund af tiltaltes størrelse, var han
og kollegaen meget opmærksom på deres egen sikkerhed. Tiltalte virkede dog
meget rolig og fattet. De første fotogra-fier tog vidnet fra døren til soveværelset.
Da kollegaen kom ind igen gik vid-net hen til kvinden og tog yderligere nogle
fotografier. Wiren var svær at få af, da den, på grund af friktion; sad godt fast.
Han måtte tage fat i den ene ende og løfte kvindens hoved for at få wiren viklet
af hendes hals og mund: Wiren var viklet omkring kvinden fem; muligvis seks;
gange, heraf to gange om kvindens mund. Forevist fotografi af forurettede
(ekstrakt 1, side 94) for-klarede vidnet, at afdøde havde en halskæde på, der
lignede en cykelkæde. Hun havde også en anden kæde om halsen. Forevist
sjippetov bekræftede vidnet; at det er samme wire, der var viklet om kvindens
hals 0g mund. Der var ikke nogen håndtag på wiren. Da de ankom; kunne de
ikke høre, at tiltal-te talte med vagtcentralen. Vidnet tænkte straks han så
forurettede; at det var en død kvinde; der lå i soveværelset. Kollegaen kom
tilbage samtidig med ambulancefolkene . Politiet har altid pligt til at bruge
redningsudstyr og starte genoplivning; da de ikke kan erklære nogen døde. Der
var ikke bundet knude på sjippetovet. Ttiltalte virkede påfaldende rolig; da de
ankom. De fik tiltalte i en DNA-dragt; 0g tiltalte gjorde, hvad han fik besked på.
Tiltalte gav ud-tryk for, at han var glad fOr, at politiet var så rolige; da han efter
eget udsagn var meget temperamentsfuld. De bad tiltalte om ikke at ryge og
drikke mere, og i den forbindelse fornemmede vidnet tiltaltes temperament
komme lidt til udtryk. Tiltalte blev sat ud i patruljebilen for at vente på, at der
kom yderli-gere bemanding på stedet, Det var af hensyn til vidnet 0g kollegaens
sikker-hed. Efter længere ventetid blev tiltalte frustreret over; at han ikke måtte
ry-ge. Tiltalte havde fået plastikstrips på hænderne, da håndjernene ikke var sto-
re nok; og i frustration vred han sine hænder fri af stripsene. Tiltalte fik he -
refter lov til at ryge en cigaret. Tiltalte virkede herudover påfaldende rolig 0g
afklaret under hele forløbet.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at vidnets konklusion på
dødsårsagen i dag er den samme som anført i hendes erklæring. Man kan dø af
kvælning ved tre mekanismer; ved afklemning af halsens blodkar; ved af-
klemning af luftrøret eller meget sjældent ved hjertestop udløst af chok. Det er
svært af udtale sig om, hvilken af de tre mekanismer; der er årsag til dø-dens
indtræden i denne sag. Det kan ikke udelukkes at være en kombination af flere
af dem: Foreholdt vidnets svar spørgetema (ekstrakt 4, side 187ff), forklarede
vidnet, at kvinden er død efter et sted mellem 1 og 9 minutter. Vidnet kan ikke
udelukke; at døden kan være indtrådt på under 1 minut; men hun har aldrig hørt
eller læst om, at det er sket. Døden indtræder hurtigere, hvis cellerne har et
større iltbehov på grund af fysisk aktivitet og langsomme-re, hvis cellerne som
følge af feks. kulde eller kroppens inaktivitet har et la-vere iltbehov. Ligpletter
kan opstå 20-30 minutter efter dødens indtræden; men det kan variere.
Ligpletter opstår først på steder; hvor huden er tyndest. Der er ikke belæg i
undersøgelser eller lærebøger for, at der skulle være en sammenhæng mellem
alkohol i blodet 0g en hurtigere indtræden af døden ved kvælning. Foreholdt
toksikologisk vurdering af afdøde (ekstrakt 3, side 179) forklarede vidnet; at
Sertralin er et antidepressiv. Midlet har ikke indfly-delse på
vejrtrækningscentret i hjernen. Lamotrigin er et middel; der bruges mod epilepsi
0g sindsstabilisering ved psykisk sygdom. Vidnet er ikke be-kendt med om
stoffet kan have indvirkning på tidspunktet for dødens indtræ-den ved
kvælning. Atomoxetin er et lægemiddel; der bruges mod ADHD og narkolepsi.
Vidnet kender ikke bivirkningerne af stofferne 0g ved ikke; om det kan have
indflydelse på dødens indtræden ved kvælning. Stofferne har ef-ter vidnets skøn
ikke haft nogen indflydelse på dødens indtræden. Alkohol kan have en
beroligende effekt og det samme kan THC. Det har dog ikke en sådan effekt; at
døden indtræder hurtigere ved kvælning:
Der har været fremlagt obduktionsrapport vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> er-klæring af
17.juli 2018 fra overlæge <anonym>Vidne 2</anonym> samt fotografier op-taget på gerningsstedet.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæring af 30. april 2018
fremgår blandt andet:
"Konklusion
<anonym>Tiltalte</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke sindssyg og det kan ikke antages at
have været tilfældet på tidspunktet for det påsigtede. Han er ved undersøgelsen vurderet til at
være begavet lavt i normalområdet og ikke dement. På tidspunktet for det påsigtede, har han
befundet sig i en tilstand af svær beruselse; der dog ikke kan antages at have haft karakter af
en abnorm rus. Han har formentlig væ-ret i en tilstand af stor ophidselse.
Han er født uden for ægteskab, for så vidt at han er den yngste af seks søskende, hvor
forældrene blev skilt lige inden han blev født. Han er siden opvokset i et forhold med en
stedfar; som han havde et problematisk forhold til, men hjemmet beskrives ellers trygt og
godt; ligeledes barndom og han gennemførte skolegang til og med 9. klasse med pauvre
karakterer; men derefter EFG og uddannelse som klejnsmed og havde i
/side 9
en i årrække ansættelse inden for dette område med flerårige ansættelser .
Han var frem til 2000 i et parforhold, hvori der var tre børn, men grundet utroskab fra
hustruens side, opløstes forholdet ved skilsmisse. Kort tid efter mistede han arbej-det, da
firmaet lukkede. Herefter kom observanden ud i et massivt drikkeri med op til en kasse øl
dagligt og var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Hillerød ad to gange efter selvmordsforsøg
og modtog psykologhjælp, ophørte med drikkeriet og tilstanden sta-biliserede sig.
Imidlertid var han ikke senere i arbejde og var i en langvarig periode både på dag-penge og
kontanthjælp, indtil han i 2016 modtog fortidspension på grund af slidgigt-gener fra hoften.
Han har ikke siden 2000 modtaget nogen form for psykolog- eller psykiatrisk behandling
eller været i medikamentel behandling for psykiske lidelser . Han har på det foreliggende haft
et jævnt overforbrug af alkohol, udelukkende i form af øl, ingen brug af narkotika i årene
efter. På tidspunktet for det påsigtede er der målt en promille på 2,59.
Observanden har på det foreliggende, haft svært ved at håndtere konflikter i parfor -hold,
uden det medfører ret store konsekvenser for ham og han har formentlig på tidspunktet for
det nu pisigtede været i en tilstand af voldsom af fekt, som må siges at være af den i
straffelovens $ 69 beskrevet beskaf fenhed, hvilket hans personligheds-struktur formentlig
også må henregnes under . Man kan imidlertid ikke, såfremt han kendes skyldig, pege på
foranstaltninger , efter samme lovs § 68, 2. punkt.".
Rettens begrundelse og afgør else
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspør gsmålet:
"Kendelse:
Samtlige nævninger og dommere finder , at tiltalte er skyldig i den rejste
tiltale for overtrædelse af straf felovens § 237.
Samtlige nævninger og dommere lægger til grund, at tiltalte foretog fle-re
omsnøringer af forurettedes hals og mund med den gummibelagte stålwire,
hvorefter han strammede til med en sådan kraft, at begge hånd-tag faldt af
wiren, og fastholdt stramningen af wiren, hvorved han forår -sagede
forurettedes død ved kvælning.
Herved finder samtlige nævninger og dommere det bevist, at tiltalte i hvert
fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø
som følge af omsnøringerne.
Samtlige nævninger og dommere finder derfor , at tiltalte har haft det
fornødne forsæt til at dræbe forurettede.
Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 891, stk.
4.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237.
Sanktionsspørgsmålet
Samtlige nævninger og dommere stemmer for; at straffen skal fastsættes til
fængsel i 12 år, jf. straffelovens $ 237.
Samtlige nævninger og dommere har herved fundet; at der ikke foreligger så -
danne særlige omstændigheder; der kan begrunde en fravigelse af det i prak-sis
fastlåede udgangspunkt; hvorefter drab straffes med fængsel i 12 år
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2 april 2018 til den
10. oktober 2018. Ingen dage i isolation:
Erstatning
De juridiske dommere finder ikke grundlag for at betvivle, at der har været et
tæt forhold mellem afdøde 0g dennes moder. Der foreligger imidlertid ikke
oplysninger om en sådan særlig tilknytning der giver grundlag for at tilkende
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. Afdødes moders påstand om
godtgørelse tages derfor ikke til følge.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym>
/ | 31,071 | 33,520 |
|||||
158 | Retten fandt det ikke godtgjort, at parterne havde indgået en værnetingsaftale, der omfattede tvisten i hovedsagen om betaling for skibsdesign. Retten fandt, at der var værneting for sagen i Da... Vis mere | Civilsag | Sø- og Handelsretten | BS-18206/2021-SHR | Almindelig civil sag | 1. instans | 23/21 | Retspleje og civilproces; | [Sagsoegte] - Leadship Ltd.;
Advokat - Andreas Oxholm;
Advokat - Thomas Edelgaard Christensen; | Nej | Nej | SØ-OG HANDELSRETTEN
KENDELSE
afsagt den 9. november 2021
Sag BS-18206/2021-SHR
Sagsøger A/S
(advokat Thomas Edelgaard Christensen (prøve))
mod
Leadship Ltd.
(advokat Andreas Oxholm)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
I denne afgørelse tages der stilling til, om der er værneting for sagen i Danmark,
herunder navnlig om hovedsagens tvist er omfattet af en værnetingsaftale.
Spørgsmålet er udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens § 253, stk. 1,
og har været genstand for en mundtlig forhandling.
Sagen er anlagt den 18. januar 2021 ved Retten i Helsingør, der ved kendelse af
20. januar 2021 henviste sagen til Københavns Byret. Københavns Byret henvi-
ste sagen til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7. maj 2021.
Under delforhandlingen er nedlagt følgende påstande:
Sagsøger A/S (herefter Sagsøger A/S) har nedlagt
påstand om, at sagen fremmes.
Leadship Ltd. (herefter Leadship) har nedlagt påstand om, at sagen afvises.
2
Hovedsagens tvist og påstande
Tvisten i hovedsagen vedrører, om Sagsøger A/S har krav på betaling fra
Leadship for ydelser for skibsdesign og royalties relateret til skibsklassen World
Explorer.
Sagsøger A/S har i hovedsagen nedlagt følgende påstande:
1. Leadship Ltd tilpligtes til Sagsøger A/S at betale EUR 90.349,06 med renter
påløbende på 1,5 procent månedligt, der forrentes med følgende beløb
(i) EUR 12.099,00 fra den 21. juli 2018;
(ii) EUR 12.099,00 fra den 10. november 2018;
(iii) EUR 4,303.06 fra den 10. november 2018; og
(iv) EUR 61,848.00 fra den 26. februar 2020.
2. Leadship Ltd tilpligtes at anerkende, at Leadship Ltd. er pligtig til at betale
royalties til Sagsøger A/S på EUR 20.308,35 for hvert skib, som måtte blive
bestilt i World Explorer Class som er baseret på basisdesignet nr.
17001.21.0110.01 (General Arrangement Rev. A) eller et andet i substansen til-
svarende design.
Leadship har under hovedsagen nedlagt principal påstand om afvisning, og
subisdiær påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Sagsøger A/S er en skibsarkitektvirksomhed med hovedsæde i By. Sel-skabet
udfører skibsdesign, tilhørende ingeniørvirksomhed og projektstyring.
Leadship, der er stiftet den 31. januar 2017, er ligeledes en skibsarkitektvirksom-
hed registreret i Cypern.
Der er enighed mellem parterne om, at Person 1 var ansat som konsu-lent for
Sagsøger A/S fra 2008 til 31. januar 2017, hvorefter han sammen med Person 2
stiftede Leadship.
Sagsøger A/S' aftale med Mystic Cuises SA.
Den 6. januar 2017 fremsendte Sagsøger A/S et tilbud til selskabet DouroA-zul –
Sociedade Marítimo-Truística, S.A. (herefter DouroAzul) dateret den 25.
december 2016 (herefter tilbuddet af 6. januar 2017). Tilbuddet af 6. januar 2017
var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular og vedlagt Sagsøger A/S'
standardbetingelser.
3
Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der den 9. januar 2017 blev
indgået en aftale i overensstemmelse med tilbuddet af 6. januar 2017 mellem
Sagsøger A/S og selskabet Mystic Cruises SA. (herefter Mystic), som er kon-
cernforbundet med DouroAzul.
Det fremgår af tilbuddet af 6. januar 2017, at det angik “Design services for a
200Pax World Explorer Cruise Vessel” , og angik i fase et: ”Concept/Tender de-
sign Review” . Under pkt. 2: ”Scope of Work & Deliverables” var der oplistet en
række arbejder. Der blev aftalt en fast pris på 51,400 EUR for det oplistede ar-
bejde, og en royalty på 25% for senere brug af arbejdet til yderligere skibe.
Tilbuddet af 6. januar 2017 blev ikke underskrevet, men accepteret pr. e-mail.
Det var Person 1, der udarbejdede tilbuddet af 6. januar 2017.
Der enighed mellem parterne om, at Person 1 i regi af Leadship fik lov til at
overtage Mystic som kunde, da Person 1 forlod Sagsøger A/S.
I perioden efter den 31. januar 2017 indgik Sagsøger A/S og Leadship en række
aftaler.
Samarbejdsaftalen
Sagsøger A/S og Leadship indgik en ”Collaborations Agreement” (herefter
samarbejdsaftalen), hvoraf fremgår, at den gælder fra 1. februar 2017 og et år
frem.
Af aftalens pkt. 1 fremgår følgende:
”… 1. General
Under this Agreement each of LSH and KEH will work on various projects that are
marketed jointly and where one of the parties contracts with clients (…) and both
parties work collaboratively on an ad hoc basis…”
LSH er anvendt for Leadship, og KEH er anvendt for Sagsøger A/S.
Af aftalens pkt. 3 fremgår om betalingsstrukturen på de fællesprojekter, at der kan
aftales faste priser på baggrund af tilbud, eller der kan aftales nogle nær-mere
angivne timepriser på op til 90 EUR i timen. Om betalingsbetingelserne fremgår,
at betaling sker efter månedlig fakturering med en betalingsfrist på 15 dage eller
efter betingelserne i fakturaen.
4
Samarbejdsaftalens pkt. 6 regulerer, hvem der ejer de immaterielle rettigheder, til
arbejdet på projekter som parterne samarbejder på under aftalen. Heraf fremgår
bl.a.:
“… 6. Copyright
The parties furthermore agree that KEH, with the written consent of LSH, takes over
and shall be assigned absolutely and unconditionally all LSH's right, title and
interest, present and future (as the case may be), in and to all its rights according to
the Copyright Act under Danish law or other appli-cable intellectual property laws
relating to any systems, projects and pro-grams which LSH might develop for any
projects for which KEH is the CONTRACTING PARTY during the Term,
regardless of whether the de-velopment of work is made solely by LSH or in
conjunction with other in-dividuals affiliated with the KEH company, unless
otherwise agreed to in writing on a case-by-case basis…”
Det fremgår videre af pkt. 6, at på projekter hvor Leadship er ”contracting par-ty”
, har Leadship efter en tilsvarende bestemmelse rettighederne til arbejdet.
Om markedsføring af projekter, fremgår af aftalens pkt. 8 bl.a.:
“… 8. Marketing and Work for Projects
…
The parties will act on a "win together/loose together” basis on projects that
the parties agree in advance in writing to market or approach jointly …”
Samarbejdsaftalen indeholder endvidere i pkt. 9, en nærmere angivelse af og
udregningseksempler for underleverandørens ret til kommission på fælles pro-
jekter, hvor den anden part har indgået kontrakten med kunden.
Efter samarbejdsaftalens pkt. 10, var Sagsøger A/S berettiget til at modtage
kommission efter pkt. 9, såfremt Leadship indgik selvstændige kontrakter med en
række nærmere oplistede ”special clients” .
Det fremgår af en e-mail af 5. februar 2017 fra Vidne 1, direktør for Sagsøger A/S
til Person 1, at Vidne 1 ønskede, at Mystic blev tilfø-jet til listen over ”special
clients” . Dette skete ikke.
Endelig fremgår det af pkt. 16, at tvister under samarbejdsaftalen skal afgøres
efter engelsk ret ved de engelske domstole.
Samarbejdsaftalen blev underskrevet af begge parter. Der er ikke enighed om,
hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet.
5
Erklæringen
Der er fremlagt en erklæring af 1. marts 2017 (herefter erklæringen), hvoraf
fremgår, at Mystic er Leadships kunde. Med henvisning til samarbejdsaftalen
regulerer erklæringen rettighederne til det arbejde for Mystic, som på dette
tidspunkt var i Sagsøger A/S' besiddelse, samt Sagsøger A/S' fremadret-tede ret til
betaling. Af erklæringen fremgår bl.a.:
“…For the avoidance of doubt with respect to the Agreement, KEH and LSH hereby
acknowledge and agree that:
1. Mystic Cruises SA, Douroazul SA and its affiliated companies (together, the
"Mystic Companies") shall be client[s) of LSH;
2. except for KEH's existing rights to fees and future royalty payments aris-ing
from its contract and acknowledgement with Douroazul SA, dated 6 January 2017,
KEH will not be entitled to any future commissions, royal-ties or other fees with
respect to any work to be conducted or contracts en-tered into by LSH and its
affiliates for/with the Mystic Companies;
3. KEH hereby
· grants LSH a non-exclusive, royalty-free. irrevocable, worldwide li-cence to
use. copy, sublicense, modify and create derivative works based upon any
electronic drawings, documents or other materials relating to the Mystic
Companies currently in KEH's and its affili-ates' possession, and
· unconditionally and absolutely waives any intellectual and indus-trial
property or other moral rights arising from LSH's further de-velopment,
modification or other use of this material in all and any part of the world for
the full term of such rights and all renewals and extensions, together with all
accrued causes of action…”
Det fremgår endvidere af erklæringen, at tvister under erklæringen er under-lagt
engelsk ret og værneting.
Erklæringen er underskrevet af begge parter.
Underleverandøraftalen
Der er fremlagt et tilbud fra Sagsøger A/S til Leadship af 22. februar 2017, med
titlen ”Contract Design of World Explorer” , vedrørende underleverancer til
Leadship på projektet for Mystic (herefter tilbuddet af 22. februar 2017).
6
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev udarbejdet på en standardtilbudsformular fra
Sagsøger A/S, der indeholder 16 punkter. Tilbuddet angik Basic Design for
skibsklassen World Explorer, herunder arbejde på ”machinery” og ”stability” .
Under pkt. 3 om ”Scope of Work & Deliverables” var der angivet 16 nærmere
arbejder, hvoraf 12 vedrørte ”machinery” og fire vedrørte ”stability” . Der var
angivet en fast pris for disse arbejder på 188.000 EUR i pkt. 10, og en royalty i
pkt. 11 på 40.000 EUR for hvert ekstra skib, hvor Sagsøger A/S' arbejde måt-te
blive genbrugt. Efter pkt. 13 skulle betaling falde i to rater med 50% ved kon-
traktens indgåelse og med 50% ved levering af arbejdet.
I pkt. 16 blev der henvist direkte til Sagsøger A/S' standardbetingelser. Sagsøger
A/S' standardbetingelser indeholder i pkt. 19 en værnetingsklau-sul om dansk ret
og værneting.
Der er enighed mellem parterne om, at tilbuddet af 22. februar 2017 ikke blev
underskrevet.
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev fremsendt af Vidne 2 fra Sagsøger A/S til
Person 1 fra Leadship pr. e-mail den 23. februar 2017, kl. 09.08.
Samme dag skrev Person 1 pr. e-mail til Vidne 1 bl.a.:
”…From what I can guess there is a lot which it not understood on the pric-ing and
scoping…”
Efterfølgende var der et aftaleforløb, hvor parterne havde korrespondance pr. e-
mail og efter det oplyste pr. telefon.
Den 23. februar 2017, kl. 17.32 skrev Vidne 3 fra Sagsøger A/S følgende til
Person 1:
“… Subject: RE: KEH17721 Contract -Basic Design 17001.02
Hi Person 1,
According to your talks with Vidne 1, this is the breakdown for the Stability Part:
It has been estimated 370 Hours which makes 49.068 €; considering 10% for PM,
10% for QA and 10% Risk it makes 66.000 €, fixed price.
Regarding Machinery we estimated 600 hours and I understand that the idea is to do
it On Account basis at 110€/h so we can consider 66.000€ as a budget price as there
is no Risk and you will be doing QA and PM.
7
Please provide comments/acceptance…”
Person 1 svarede samme aften, og accepterede timeprisen på 110 euro for
”machinery” , men ønskede alene 400 timer, i stedet for 600 timer. I forhold til
”stability” bad Person 1 om et revideret tilbud, og skrev bl.a.:
“…For the stability is fine, but I have just talked with the Shipyard and they prefer
to prepare the Damage Control Plan and Booklets themselves at the end of all
engineering activities as it encompasses too many disciplines and requires too much
coordination from our side. So please revise the of-fer…”
Vidne 3 svarede samme aften den 23. februar 2017, kl. 18.40 med angivelse af en
række arbejder vedrørende ”stability” til en fast pris på 48.396 EUR.
Der er fremlagt et revideret tilbud af 24. februar 2017, som alene angik ”ma-
chinery” (herefter tilbuddet af 24. februar 2017). Dette tilbud blev ligeledes ud-
arbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular, men indeholdte kun 15
punkter, idet pkt. 11 om royalties ikke fremgik. Under pkt. 3: ”Scope of Work &
Deliverables” var alene angivet en liste over ni arbejder, hvor der var angivet 12
arbejder i tilbuddet af 22. februar 2017. Der var i pkt. 10 angivet en fast pris på
44.000 EUR. Der var igen en direkte henvisning til Sagsøger A/S' standard-
betingelser, som ubestridt var medsendt. Tilbuddet blev ikke underskrevet.
Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der blev indgået en aftale
mellem parterne vedrørende ”machinery” for 44.000 EUR baseret på 400 timers
arbejde til en timepris på 110 EUR. Parterne er ikke enige om, hvorvidt denne
aftale i sin helhed var baseret på parternes e-mailkorrespondance, eller om afta-len
blev indgået i henhold til tilbuddet af 24. februar 2017.
Den 28. februar 2017 skrev Person 1 til Vidne 3 med henvisning til deres tidligere
e-mailkorrespondance og accepterede tilbuddet for ”stabili-ty” -pakken. Af e-
mailen fremgår bl.a.:
“…Based on the below please consider email acceptance for the offer on the
stability package…”
Vidne 3 svarede samme dag med en liste over det aftalte arbejde vedrø-rende
”stability” , som kun indeholdte tre punkter modsat de fire punkter i til-buddet af
22. februar 2017. E-mailen indeholdt endvidere en specifikation af, hvornår
betaling skulle falde. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at indholdet
af denne e-mail vedrørende arbejdets omfang og til en fast pris på 48.396 EUR
blev aftalt mellem parterne.
8
Parterne er ikke enige om, hvorvidt aftalen om ”stability” i sin helhed var base-ret
på parternes e-mailkorrespondance, eller om aftalen blev indgået i henhold til
tilbuddet af 22. februar 2017.
I det følgende betegnes aftalerne om arbejdet vedrørende ”stability” og ”ma-
chinery” samlet som underleverandøraftalen.
Fakturering
Der er fremlagt en række fakturaer fra Sagsøger A/S til Leadship vedrørende
World Explorer skibsklassen. Der er endvidere fremlagt en betalingsoversigt,
hvoraf fremgår, hvilke fakturaer, der er betalt.
Der er fremlagt tre fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrøren-de
”120m World Explorer Stability calculation” med angivelse af ”Your Order:
28/02/2017 (mail JSS – GTR)” og ”Project: 17001.03” . Af faktura 17095 af 31.
marts 2017 fremgår, at den vedrører 50% af aftalen på 48.396 EUR og er således
på 24.198 EUR. Fakturaen er betalt. Faktura 18146 af 21. juni 2018 og faktura
18245 af 11. oktober 2018 på hver 12.099 EUR vedrørende 25 % af aftalen på
48.396 EUR, er ikke betalt.
Derudover er der fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 vedrørende ”120m
World Explorer Extra stability calculation – increased summer draught to 4.70m”
på 4.303,06 EUR, som ikke er betalt.
Der er fremlagt to fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrørende
”Mystic Cuises Basic Design (Machinery) of World Explorer” med angivelse af
”Your Order: 17721/ 24 Feb 2017” og ”project: 17001.02” . Fakturanr. 17180 af
16. juni 2017 er på 44.000 EUR og fakturanr. 17222 er på 11.000 EUR. Begge
faktu-raer er betalt.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Person 1, Vidne 3, Person 2 og Vidne 2.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i
Sagsøger A/S siden 2003. Hans primære opgave er salg, og han har det
overordnede ansvar for kontrakter.
Sagsøger A/S laver skibsdesign, ”engineering” og konsulentarbejde, vedrø-rende
primært marine og offshore. De laver meget lidt på land. Basic design vedrører
den første fase af skibsdesignprocessen, hvor de sikrer, at skibet kan opnå
godkendelse fra myndighederne.
9
Deres hovedkontor ligger i By i Danmark. De har kontorer i ni andre lande i
verden.
Mange af deres opgaver kommer ind på mund-til-mund basis, men der kom-mer
også sager ind på grundlag af udbud og opsøgende arbejde, herunder på LinkedIn
og andre sociale medier. Sagsøger A/S arbejder med tre typer ho-norering,
herunder opgaver der løses på timebasis med en timepris, opgaver der løses med
en fast pris og aftaler om royalties, som er sædvanlige inden for branchen.
Aftaleindgåelsen kan generelt både være meget formel og nogle gange ret
uformel. De indgår aftaler mundtligt, pr. e-mail eller med tilbud og kontrakt.
Person 1 lavede meget opsøgende arbejde for dem.
Det var Person 1, der fik kontakt til Mystic, og det var ham, der sendte tilbuddet
af 6. januar 2017 fra Sagsøger A/S til Mystic. Det var helt efter bo-gen. Det var en
del af Person 1's arbejde. Et tilbud af den størrelse kunne godkendes af to seniorer,
som det skete her. Person 1 blev pro-jektleder på Mystic-projektet.
Tilbuddet af 6. januar 2017 var ikke kun et review af Mystics eget projekt. Det
fremgår direkte af tilbuddet, at der skulle udarbejdes tegninger, hvilket de også
gjorde.
Det var et standardtilbud med fast pris for deres arbejde, og royalties for efter-
følgende brug af arbejdet.
Sagsøger A/S' standardbetingelser var en fast del af deres tilbud. Person 1 kendte
Sagsøger A/S' standardbetingelser. De prøver altid at få de-res standardbetingelser
vedtaget. Det lykkes som regel, men nogle gange for-handler de ændringer.
Aftalte ændringer vil så fremgå direkte af aftalen. I afta-len med Mystic, var der
ikke nogen ændringer.
Han kom først selv ind over projektet med Mystic efter tilbudsfasen, og da der
således kom arbejde ud af det.
Primo 2017 fik han en fornemmelse af, at Person 1 og Person 2 ger-ne ville være
selvstændige. Det var en positiv proces, da de to forlod Sagsøger A/S. De skiltes
på god fod og som gode venner.
I februar 2017 kom Person 1 og Person 2 med et udkast til en sam-arbejdsaftale,
som var blevet udarbejdet af en rådgiver på deres side.
10
Person 1 og Person 2 startede Leadship. De var kun de to i selskabet til start, så de
kunne ikke tage større kunder. Derfor var det vigtigt for de to at sikre et
samarbejde med Sagsøger A/S fremover. Samarbejdet var også inter-essant for
Sagsøger A/S, da Person 1 og Person 2 begge var dyg-tige.
Formålet med samarbejdsaftalen var at sikre flere kunder for begge parter. Person
1 rejste meget, og var god til at skaffe kunder. Hvis markedet vid-ste at Sagsøger
A/S og Leadship samarbejdede, ville der være større chancer for at vinde nogle
projekter. Derfor kunne det give mening at markedsføre pro-jekter sammen.
De havde en dialog om, hvad der skulle ske med Mystic. Den 5. februar 2017
skrev han til Person 1, at Mystic skulle på listen over ”special clients” i
samarbejdsaftalens pkt. 10. Det var for at sikre, at Sagsøger A/S fik noget for, at
Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde.
Formålet med ”special clients” klausulen var at sikre Sagsøger A/S betaling, hvis
Leadship påtog sig arbejde for disse nærmere oplistede kunder, og Sagsøger A/S
ikke fik en del af dette arbejde. Det var særligt kunder, som Person 1 havde en
stærk forbindelse til.
Hvis Mystic var en del af samarbejdsaftalen uden af være en ”special client” ,
ville Sagsøger A/S efter pkt. 9 i samarbejdsaftalen få 6% eller mindre afhæn-gigt
af projektets størrelse.
Underleverandøraftalen vedrørende Mystic blev imidlertid ikke underlagt
samarbejdsaftalen. Der kom aldrig nogen fællesprojekter ud af samarbejdsafta-
len.
Han kan ikke helt huske, hvornår han underskrev samarbejdsaftalen, men han er
ret sikker på, at det var efter den 1. marts 2017. Det var ikke samtidig med
erklæringen af 1. marts 2017. Han var i Tyrkiet og Grækenland i starten af fe-
bruar 2017. Han kom hjem igen den 11. februar 2017, og han have ikke skrevet
samarbejdsaftalen under på det tidspunkt. Han mener i dag ud fra sin kalender at
kunne se, at han underskrev samarbejdsaftalen efter den 6. marts 2017.
Tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Leadship er et standardtil-bud.
Han kan godt huske, at han havde en e-mailudveksling med Person 1 omkring den
23. februar 2017. Person 1 ville gerne have, at tilbuddet havde et mindre omfang.
De drøftede kun pris og arbejdets omfang. De drøftede ikke standardbetingelserne
eller royalties.
11
Det var Vidne 3, der håndterede tilretningen af tilbuddet efterfølgende. Han har
ikke en underskrevet version af tilbuddet af 22. februar 2017. Det samme gælder
for tilbuddet af 24. februar 2017.
Han anså e-mailen af 28. februar 2017 som en bekræftelse på underleveran-
døraftalen, og han satte derefter arbejdet i gang. Det er ikke usædvanligt, at af-
taler alene bekræftes pr. e-mail.
Erklæringen af 1. marts 2017 forfattede Leadship. Han gik med til at underskri-ve
den, da han regnede med et fremtidigt samarbejde, og fordi de lige havde indgået
en aftale med Leadship om underleverancer på projektet for Mystic. Han mener, at
erklæringen blev underskrevet i Danmark, mens Person 2 var i Danmark på et
projekt. Person 1 var ikke til stede, da erklæringen blev underskrevet.
Erklæringen betød, at det kun var Mystic, at der skulle betale royalties til
Sagsøger A/S for det arbejde, der var lavet indtil det tidspunkt. Leadship skylder
dem ikke royalties for arbejdet forud for underleverandøraftalen.
Indtil de underskrev erklæringen, havde de haft en ”gentleman agreement” om, at
Person 1 og Person 2 måtte tage det arbejde med, som de havde lavet for Mystic,
mens de stadig var i Sagsøger A/S.
Sagsøger A/S havde ingen kontakt til Mystic, hvilket er helt normalt, når man er
underleverandør.
Der var ingen fælles markedsføring af projektet. Han rettede først henvendelse til
Mystic, da han fandt ud af i pressen, at de lavede flere skibe i World Explorer
klassen, som Sagsøger A/S havde krav på betaling af royalties for. Mystic var kun
Leadships kunde, og Leadship protesterede, da Sagsøger A/S sagde noget
offentligt om deres involvering i projektet med World Explorer skibsklas-sen.
I relation til e-mailen af 23. februar 2017, kl. 17.32 fra Sagsøger A/S til Leads-hip
har han forklaret, at ”account basis” betyder på grundlag af registrerede timer.
Opgaven vedrørende ”machinery” blev med en ramme på 400 timer, med mu-
lighed for flere timer. Tilbuddet af 24. februar 2017 viste, hvad der skulle laves.
Opgaverne afhang også af, hvad Leaship bad Sagsøger A/S om løbende. Hvis
Mystic f.eks. bad Leadship om noget andet, ville Leadship bede Sagsøger A/S om
at udføre en anden opgave.
12
Person 1 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør inden for ma-
rineindustrien. Han er partner og direktør i Leadship, som blev stiftet den 31.
januar 2017. Han ejer 50 % af selskabet, og Person 2 ejer de resterende 50%.
Før han stiftede Leadship arbejdede han for Sagsøger A/S fra 2008 til 2017. Han
forlod Sagsøger A/S, fordi han ønskede at få sit eget selskab. Dette nævnte han
allerede for Vidne 1 omkring august 2016.
Samarbejdsaftalen mellem Leadship og Sagsøger A/S blev indgået med hen-blik
på at få fælles projekter i hus til gavn for begge selskaber. Aftalen skulle danne
basis for fremtidigt samarbejde, hvor rammerne var klare fra starten.
I december 2016 blev han kontaktet om Mystic-projektet, hvor man ønskede hans
input til problemer med designet af et nyt skib. Direktøren i Mystic gjorde det helt
klart, at det var Person 1 personligt, Mystic ønskede et samar-bejde med. Det
fortalte han til Vidne 1, og de blev enige om, at Mystic skulle følge med ham, når
han forlod Sagsøger A/S. De blev også enige om, at Sagsøger A/S til gengæld
skulle udføre noget arbejde for Leadship på Mystic-projektet.
Erklæringen af 1. marts 2017 er et såkaldt ”side-letter” , som skulle udgøre et
slags tillæg til samarbejdsaftalen. Det handlede navnlig om at tydeliggøre, at
Mystic var Leadships kunde, og at Leadship havde IP-rettighederne til det ar-
bejde, de allerede havde lavet. Formålet var ikke at undtage Mystic fra samar-
bejdsaftalen, men at klargøre, at Sagsøger A/S ikke havde krav på royalties og
kommission for arbejdet på Mystic-projektet under samarbejdsaftalen.
Han hverken underskrev eller accepterede tilbuddet af 22. februar 2017, da han
var helt uenig i indholdet. Det var en standardkontrakt fra Sagsøger A/S, som han
har masser af erfaring med.
Han kender Sagsøger A/S' standardbetingelser, og han ved godt, at de in-deholder
en klausul om dansk ret og værneting.
Han drøftede tilbuddet med Vidne 1. Han kan ikke huske, nøjagtig hvad han
sagde, men han protesterede mod indholdet af tilbuddet, og ville henholde sig til
deres samarbejdsaftale. Han godkendte ikke anvendelsen af Sagsøger A/S'
standardbetingelser på noget tidspunkt.
Tilbuddet indeholdt to dele om henholdsvis ”machinery” og ”stability” . Der var
en del drøftelser om de to emner, som de endte med at dele op. Der blev indgået
en aftale om ”stability” , som han accepterede i en e-mail den 28. februar 2017.
Aftalens indhold fremgår ret klart af e-mailkorrespondancen, selvom der var
mange samtaler ved siden af.
13
Han underskrev eller accepterede heller aldrig tilbuddet af 24. februar 2017 fra
Sagsøger A/S om ”machinery” . De endte med at købe 400 konsulenttimer til 110
EUR i timen, som de kunne bruge på ”machinery” .
Det var hans opfattelse, at aftalerne var underlagt samarbejdsaftalen og ikke
Sagsøger A/S' standardbetingelser. Han ville ikke have indgået aftalerne, hvis de
havde været omfattet af standardbetingelserne.
Aftaleforløbet var lidt usædvanligt, hvilket måske skyldes, at Vidne 3 var ny i
Sagsøger A/S, og ikke havde erfaring med indgåelse af aftaler. Han er ikke sikker
på, at Vidne 3 vidste, at de var ved at indgå en samarbejdsafta-le sideløbende.
Han underskrev samarbejdsaftalen primo marts 2017. De mødtes fysisk og un-
derskrev aftalen sammen på hans kontor i Grækenland. Erklæringen af 1. marts
2017 blev underskrevet samtigt hermed. Vidne 1, Vidne 3, Person 2 og han selv
var til stede. På det tidspunkt havde Sagsøger A/S og Le-adship fælles kontor i
Grækenland, som de var ved at splitte op.
De valgte engelsk ret og værneting i samarbejdsaftalen, fordi de ønskede et kendt
og neutralt regime.
Det første år var Mystic den eneste kunde Leadship havde. Derudover samar-
bejde de med Sagsøger A/S.
Det var normalen i Sagsøger A/S, at kontrakter blev underskrevet. At han kun har
accepteret aftalen mellem Mystic og Sagsøger A/S pr. e-mail, var formentlig fordi,
at det var en mindre kontrakt. Her var det normalt med accept pr. e-mail.
Kontrakten indeholdte et punkt om royalties fordi det var en stan-dardkontrakt.
Det var ikke normalt at aftale betaling af royalties, for arbejde der kun gik ud på
review, som denne aftale gjorde. En royalty på 25% var standard.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er ansat som projektleder i Sagsøger A/S
Sagsøger A/S
Sagsøger A/S, og har været det siden 1. februar 2017.
Han deltog i udarbejdelse af tilbuddet af 22. februar 2017, som blev lavet efter en
standardkontrakt. Efter aftale med Vidne 1 blev tilbuddet delt op i henholdsvis
”machinery” og ”stability” . Han kendte ikke til Leadship før hans e-
mailkorrespondance med dem i februar 2017. De havde ikke et møde om kon-
trakten.
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev accepteret for ”stability” blot med de æn-
dringer, der var aftalt pr. e-mail. Ændringerne handlede kun om en lavere pris.
14
De tog noget af arbejdet ud, for at prisen blev lavere. Det blev accepteret, og det
var tilbuddet af 22. februar 2017 med ændringer, som de arbejdede ud fra efter-
følgende. Der var ikke protester mod det øvrige indhold i tilbuddet eller mod
standardbetingelserne.
Han kendte ikke til samarbejdsaftalen, da de indgik underleverandøraftalen med
Leadship, og han har ikke set den før i denne sag.
Han var i Grækenland i de første uger af februar 2017 i forbindelse med, at kon-
toret dernede blev splittet op. Han var til møde med Vidne 1, Person 1 og Person
2, hvor han mener, at de drøftede hvordan de kom videre efter bruddet. Han kan
ikke huske, at der blev underskrevet nogen kontrakter.
Person 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet arkitekt og ingeniør. Han er
ejer af og direktør i Leadship. Han var ansat i Sagsøger A/S til han stiftede
Leadship sammen med Person 1.
Han kan ikke huske præcis, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet, men
han mener, at det var enten den 28. februar 2017 eller den 1. marts 2017 i
Grækenland. Vidne 1, Person 1, Vidne 3 og han selv var til stede. Han underskrev
erklæringen af 1. marts 2017 på samme møde. Erklærin-gen var en del af
samarbejdsaftalen.
Formålet med erklæringen var at sikre, at Mystic var Leadships kunde, og und-gå
forvirring omkring IP-rettigheder og betaling af royalties.
Han havde ikke så meget at gøre med Mystic, da han stadig var ansat i Sagsøger
A/S.
Han har først set tilbuddet af 22. februar 2017 i forbindelse med denne sag. Han
har aldrig underskrevet eller accepteret det. Det samme gælder for det senere
tilbud af 24. februar 2017 vedrørende ”machinery” .
Sagsøger A/S skulle udføre arbejde på ”machinery” og ”stabilitet” for Le-adship
på projektet for Mystic. Det kom i stand som led i en aftale, hvor Leads-hip fik
lov til at tage Mystic med som kunde, og hvor Sagsøger A/S så til gengæld fik en
del af arbejdet.
Han var ofte i Danmark i forbindelse med projekter, og det skal nok passe, at han
var i Danmark i starten af marts.
Han var ikke involveret i indgåelsen af underleverandøraftalen, men han ved, at
aftalen gik ud på, at Leadship købte konsulent timer af Sagsøger A/S. Af-talen var
underlagt samarbejdsaftalen.
15
Han mener ikke, at de markedsførte Mystic-projektet sammen med Sagsøger A/S.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbej-
det for Sagsøger A/S frem til juni 2017. Nu arbejder hans hos Leadship.
Han var med til at lave tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Le-
adship. Han modtog aldrig en underskrevet version. Tilbuddet blev afvist af
Person 1, men ikke pr. e-mail. Efterfølgende var det Vidne 3, der havde
drøftelserne med Leadship. Han har derfor ikke kendskab til hele forlø-bet.
Det efterfølgende tilbud af 24. februar 2017 om ”machinery” , kan han ikke hu-
ske, om han har udarbejdet, selvom hans initialer fremgår af dokumentet. Men
han ved, at han ikke har modtaget en underskrevet version af dette tilbud.
Det lå ikke inden for hans normale arbejdsområde i Sagsøger A/S at udar-bejde
tilbud eller kontrakter, men han gjorde det ind imellem. Han brugte en
standardkontrakt til tilbuddet af 22. februar 2017, som han udfyldte og sendte til
Vidne 3. Han vedhæftede Sagsøger A/S' standardbetingelser sepa-rat, som det var
almindelig praksis at gøre.
I relation til listen over arbejder i tilbuddet af 24. februar 2017 på ”machinery”
kan han huske at have arbejdet på pkt. 8. Ellers fik han løbende instruktioner fra
Leadship, og var i løbende dialog med værftet. Det viste sig, at der var be-hov for
meget mere grundlæggende arbejde, end kontrakten lagde op til, da Leadship ikke
selv kunne udføre det grundlæggende arbejde. Han endte med næsten kun at
arbejde på tekniske forhold, som ikke var en del af det oprindeli-ge tilbud.
Arbejdet vedrørende ”machinery” blev udført under rammerne af et budget på 400
timer, som senere blev udvidet til 500 timer.
Parternes synspunkter
Sagsøger A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på-
standsdokumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:
”… 4. Anbringender
Der er dansk værneting efter KEH’s standardbetingelser (principalt) KEHs
værnetingsbestemmelse opfylder kravene i Bruxelles I-forordningens art. 25
KEHs standardbetingelsernes pkt. 19 udgør en gyldig værnetingsklausul, jf. artikel
25, stk. 1 a, b og/eller c. Vilkåret er således udformet skriftlig (til-
16
buddet, bilag 9, E., s. 117) og bekræftet skriftligt af Leadship i e-
mailkorrespondance mellem 23. februar 2017 og 28. februar 2017 (bilag 10, E., s.
145) (se om vedtagelsen afsnit 3.2 nedenfor).
Der gælder intet formelt krav om, at en værnetingsklausul, hvad enten den findes i
aftaleteksten eller i en parts forretningsbetingelser, skal være sær-ligt fremhævet, jf.
Person 3, Bruxelles I-forordningen, 2. udg., 2015, s. 326 (KEH-MS., s. 116).
Der henvises til f.eks. dommen U 2001.1529 H, hvor Højesteret fandt, at en sælger
ved at acceptere en ordrebekræftelse, der udtrykkeligt henviste til køberens
indkøbsbetingelser (der indeholdte en værnetingsklausul), havde tiltrådt
værnetingsklausulen som en del af aftalegrundlaget. Værnetings-klausulen i sagen
opfyldte på denne baggrund kravene i artikel 25. Højeste-ret lagde vægt på, at
indkøbsbetingelserne – ligesom i nærværende sag – var i overensstemmelse med
parternes hidtidige samarbejde.
Underleverandøraftalen, herunder tilbuddene, er vedtaget mellem parterne
Såvel tilbuddene af 22. og 24. februar 2017 indeholder eksplicit KEHs stan-
dardbetingelser som ’Appendix A’, jf. tilbuddenes pkt. 2 og 15/16 (bilag 9/C, E., s.
119 og 123/s. 133/136). Standardbetingelserne indgår altså som en del af samme
dokument/fil som tilbuddene. Værnetingsbestemmelsen fremgår som pkt. 19 (E., s.
119/142).
Leadship har skriftligt accepteret KEHs tilbud og dermed standardbetin-gelser (bilag
9/C, E., s. 125-130) med de ændringer i arbejdsomfanget (og derfor pris), der
fremgik af e-mailkorrespondancen (bilag 10, E., s. 146-147), jf. afsnit 3.2 ovenfor.
KEH leverede efterfølgende tegningerne til Leadship, hvilket er ubestridt.
Det skal herved påpeges, at der ikke er noget usædvanligt i, at parterne ik-ke
forhandlede nærmere om KEHs standardbetingelser og heller ikke om-talte dem i
korrespondancen. Det skyldes, at Leadships repræsentanter var fuldt ud bekendt
med disse som følge af deres konsulentarbejde for KEH. Person 1 havde selv
vedlagt KEHs standardbetingelser på vegne af KEH, herunder i aftalen med Mystic
(bilag 4, E., s. 69). Hverken Person 1 eller Mystic underskrev aftalen (hvilket er helt
sædvanligt).
KEH henviser til, at EU-Domstolen har fastslået, at kravet om skriftlighed
principielt allerede kan være opfyldt, når en aftaletekst henviser til et til-bud, som
henviser til forretningsbetingelser med en værnetingsklausul, jf. Salotti-dommen
(sag 24/76), pr. 12 (KEH-MS, s. 38). Ifølge den samme dom kan part anses
stiltiende at tiltræde en værnetingsaftale indeholdt i en medkontrahents
standardbetingelser, der er henvist til i et tilbud, såfremt ”henvisningen er
udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser
almindelig opmærksomhed ”, jf. pr. 13 (KEH-MS, s. 39).
17
I den foreliggende sag, er KEH’s standardbetingelser ikke blot blevet hen-vist til,
men fremsendt til en part (Person 1), der i forvejen fuldt ud kend-te betingelserne.
Han
ville uden tvivl ved ”almindelig opmærksomhed ” være bekendt hermed og
formodes at gøre indsigelse, hvis der var anledning hertil. Leadship gjorde ikke
dette.
Der kan endvidere henvises til Domstolens dom i sag C-106/95 (MSG), pr. 24 og 25
(KEH-MS., s. 50-51). Det blev her fastslået, at der skal lægges vægt på en parts
kendskab til sædvane og parternes indbyrdes forretningsprak-sis, og at en part kan
blive bundet, når denne ”gentagne gange ” ikke reagerer på bekræftelsesskrivelser
og betaler fakturaer, uden at gøre indsigelse på de angive vilkår. I dette tilfælde har
Leadship kendt til vilkårene og fået dem præsenteret i flere tilbud (bilag 9 og bilag
C).
Det fremgår tillige af dansk retspraksis, at parterne – naturligvis – kan blive bundet
ved passivitet over for fremsendte standardbetingelser med værne-
tingsbestemmelser, jf. f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 83) og U 2016.2459 S
(KEH-MS, s. 90).
Det er således helt sædvanligt i handelsbrug, at leverancer sker på leveran-dørens
vilkår, at værnetingsklausuler er indeholdt i leverandørens betin-gelser, og at
søgsmål vedrørende leverancerne underlægges leverandørens lov og værneting. Der
kan henvises til f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 90) og U 2016.2459 S (MS, s.
103).
KEHs krav er omfattet af Underleverandøraftalen (herunder standardbetingelser)
Det bør efter KEHs opfattelse stå klart og uden for enhver tvivl, at KEHs ydelser i
sagen (og dermed de krav, som KEH har fremsat) udspringer af tilbuddene (bilag
9/bilag C, E., s. 117/131) og dermed standardbetingelser-nes værnetingsklausul.
Det fremgår af standardbetingelserne, pkt. 19.1 (bilag 9, E., s. 119), at de gælder for
enhver kontrakt, ordre eller arbejde, som udføres af KEH for kunden (Leadship).
Dette gælder selvsagt tillige det arbejde, som er udført i henhold til tilbuddet mv.
Det har desuden formodningen for sig, at en tvist om leverancer i profes-sionelle
forhold (i dette tilfælde om betalingen for leveringen af ydelser i tilbuddene af
22./24. februar 2017) er reguleret ved de standardbetingelser, som fremgår i samme
tilbud. Der er derimod ikke grundlag for at antage, at en helt særskilt aftale (med et
andet formål) (Samarbejdsaftalen) skulle re-gulere udførelsen af arbejderne, jf.
nedenfor.
Standardbetingelserne var faktisk egnede at regulere levering af KEH’s ydelser
(f.eks. spørgsmål forsinkelse, ændringsarbejder, reklamation, an-svar mv.).
Samarbejdsaftalen mv. indeholder ingen bestemmelser, som kan
18
regulerer disse forhold, men kun overordnede forhold om pris, IP-rettigheder og
fortrolighed, jf. nedenfor.
KEHs krav falder ikke under Samarbejdsaftalen eller Erklæringen
Indledende bemærkninger om engelsk værnetingsgrundlag
Leadship har gjort gældende, at sagen skal afvises med henvisning til, at sagen er
underlagt engelsk værneting i henhold til de engelske værnetings-bestemmelser i
samarbejdsaftalen af 6. februar 2021 og erklæringen af 1. marts 2021 (bilag 7 og 8).
Leadship har dog ikke støttet ret på nogen retsregel som begrunder, at de engelske
værnetingsbestemmelser er gyldige. Bestemmelserne opfylder ik-ke længere
domsforordningens art. 25, idet de (engelske) domstole nu ikke ligger ”i en
medlemsstat ”. Sagen blev anlagt i januar 2021 og derfor efter Storbritanniens
udtræden fra EU.
Værnetingsbestemmelserne er begrænset til krav mv. omfattet af aftalerne
Værnetingsklausulerne i Samarbejdsaftalens pkt. 16 (” which may arise out of
or in connection with this Agreement ” (bilag 7, E., s. 93-94) og Erklæringen
(”arises out of or in connection with this letter, its substance or formation ”, bilag 8,
E., s. 149) er begrænset til forhold, der falder under aftalernes anvendel-sesområder
og gælder ikke generelt tvister mellem parterne. Det er derfor nødvendigt at
fastsætte disses aftalers materielle anvendelsesområde og vurdere, om KEHs krav
falder under.
KEH’s krav i sagen (om betaling for basic-design-arbejder og tilknyttede royalties)
er efter KEHs klare opfattelse ikke omfattet af disse værnetings-bestemmelser.
Det er et grundvilkår, at værnetingsaftaler alene kan udstrækkes til de for-hold, som
efter en fortolkning omfattes af klausulen. Selvom sagens parter har indgået andre
aftaler om samme eller lignende forhold, kan værne-tingsbestemmelser i en aftale
ikke uden videre udstrækkes til de aftaler. Som eksempel kan henvises til U
2010.2928 H (KEH-MS., s. 73/81). I sagen havde tre parter indgået to særskilte
kontrakter den 1. november 2003 og 1. juni 2004. I forbindelse med den første
kontrakt afgav den ene part (et mo-derselskab) en særskilt garantierklæring
indeholdende en klausul (om dansk værneting), hvor selskabet indestod for den
anden parts (et datter-selskab) betalingsforpligtelser over for den tredje part. Den
anden kontrakt indeholdt en tilsvarende betalingsindeståelse, men uden en
tilsvarende
værnetingsbestemmelse. Højesteret ret fandt på, at der var ” ikke tilstrække-
ligt grundlag for ” at fastslå, at værnetingsaftalen skulle udstrækkes fra den første
kontrakt skulle udstrækkes til den anden.
I denne sag har Samarbejdsaftale/Erklæringen til formål at fastlægge KEHs
rettigheder og forpligtelser i forhold til Mystic (og ikke KEHs levering af
19
nye designydelser, jf. afsnit 4.1.3 ovenfor). Det støttes også af følgende sup-plerende
forhold:
Parterne indgik aldrig en skriftlig aftale om fælles markedsføring
Samarbejdsaftalen foreskrev, at den kun skulle angå projekter, som parter-ne på
forhånd skriftligt aftalte, skulle markedsføres og forfølges sammen, jf. pkt. 1 (”…
work on various projects that are marketed jointly … ”) og pkt. 8 (”… projects that
the parties agree in advance in writing to market or approach joint-ly ”) (bilag 7, E,
s. 87).
Det bør efter KEHs opfattelse stå uden for enhver tvivl, at parterne ikke indgik en
sådan aftale om, at forholdet til Mystic var et fælles markedsført projekt.
Erklæringen (bilag 8, E., s. 149) gjorde det derimod klart, at Mystic kun skulle være
Leadships kunde. Ethvert forhold vedrørende Mystic skul-
le således falde uden for (ikke inden for) Samarbejdsaftalen (bilag 7, E., s. 87). Det
var jo netop derfor, at KEH ikke skulle være berettiget til kommis-sion, jf.
Erklæringens pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149).
Parterne har aldrig anset projektet som omfattet af Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen skulle alene omfatte projekter, som parterne markeds-førte i
fællesskab. Parterne har imidlertid aldrig markedsført projektet i fæl-lesskab.
Leadship orienterede således heller ikke KEH, da Mystic bestilte flere skibe og
annoncerede nye ordrer på World-Explorer-klassen. Leads-hip protesterede
samtidigt over KEHs pressemeddelelser vedr. ordrene (hvilket vil belyses ved
vidneforklaringerne).
Leadship har – som bekendt – heller aldrig betalt kommission til KEH efter aftalen i
forhold til Leadships arbejde for Mystic. Det ville Leadship ellers skulle gøre, hvis
forholdet til Mystic faktisk var omfattet af Samarbejdsafta-len, pkt. 9 (E., s. 91-92).
Mystic blev dog netop ikke indføjet som ”special client ” i Samarbejdsafta-lens pkt.
10 (bilag 7, E., s. 92). Dette var bevidst fra Leadships side. Klient-forholdet til
Mystic var således særskilt undtaget fra Samarbejdsaftalens (bilag 7, E, s. 87)
anvendelsesområde. Dette var netop formålet med Erklæ-ringen (bilag 8, E., s. 149).
Samarbejdsaftalen og Erklæringen angår helt andre forhold end KEHs krav/sagen
Det er tillige klart, at Erklæringens (bilag 8, E., s. 149) formål alene har væ-ret at
fastsætte, at Leadship skulle overtage aftalen med Leadship, og at forholdet til
Mystic skulle falde uden for Samarbejdsaftalens område (bilag 8, E., s. 149).
Tvisten i denne sag angår ubestrideligt ikke krav fra KEH om royalties med
grundlag i aftalen mellem Leadship og Mystic, jf. Erklæringens pkt. 2, ejen-
domsretten til det oprindelige designarbejde, jf. pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149) el-ler
andre forhold omfattet af Samarbejdsaftalen eller Erklæringen. Det ved-
20
rører alene, om KEH har krav på betaling i henhold til en aftale mellem Le-adship
og KEH – ikke i forhold til Mystic.
Der er intet i dokumentationen, der støtter, at aftalen om underleveran-døraftalen
blev indgået ”under ” samarbejdsaftalen. Det var ikke en ramme-aftale.
Samarbejdsaftalen nævnes derfor heller ikke overhovedet i e-mailkorrespondancen
om underleverandøraftalen i ultimo 2017, som sa-gens krav angår (bilag 10, E., s.
145-148).
Der er dansk værneting efter Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr.1 (subsidiært)
Såfremt retten måtte finde, at KEH’s krav i sagen (efter underleverandøraf-talen)
hverken er omfattet af værnetingsbestemmelsen i KEHs standardbe-tingelserne, pkt.
19 (bilag 9/C, E., s. 130/s. 143), eller Samarbejdsaftalen (bi-lag 7, E., s. 87), gør
KEH gældende, at der er dansk værneting efter Bruxel-les I-forordningen art. 7, stk.
1.
I sager om kontraktforhold kan søgsmål således anlægges i landet, hvor re-alydelsen
er opfyldt eller skal opfyldes, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1.
Realydelsen er i denne sag KEHs designleverancer i form af Machinery- og
Stabilitydesignarbejderne. KEH har udviklet og fremsendt dette design primært fra
sit hovedkontor i By, jf. KEH-tilbud pkt. 6 (bilag 9, E., s. 121). En sådan design
udgør en tjenesteydelse i medfør af forordningens ar-tikel 7, nr. 1, litra b, idet det er
blevet skabt elektronisk i PDF-format. Filer-ne er typisk blevet sendt via en FTP
server, e-mail eller anden elektronisk medie, jf. tilbuddets pkt. 8 (bilag 9, E. s, 122).
Opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser er det sted, hvor tjenestey-delserne i
henhold til aftalen er blevet leveret, jf. artikel 7, nr. 1, litra b.
Skibsdesignet (tjenesteydelsen) må derfor anses for leveret i Danmark.
Danmark er derfor det rette værneting for kravet vedrørende Leadships manglende
betaling for levering af denne ydelse, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1,
litra b.
Det påpeges, at dette subsidiære anbringende ikke er blevet bestridt (eller omtalt) af
Leadship i sagen. Retten kan derfor uden videre lægge dette til grund.
Leadships manglende opfyldelse af opfordring skal tillægges processuel
skadevirkning
Leadship har ikke opfyldt opfordringen fremsat af KEH i stævningen, af-snit 3.5, og
igen i processkrift (1) ad formaliteten. Leadship anfører, at den-ne aftale ikke er
relevant, og at den i øvrigt indeholder fortrolige oplysnin-ger, der ikke kan deles.
21
Denne aftale er imidlertid essentiel for sagen, idet den kan belyse, om ar-bejdet for
Mystic er et projekt, som er ”Marketed jointly ”, og hvor parterne ”work
collaboratively on an ad hoc basis ”, jf. Samarbejdsaftalens pkt. 1. Det bør være
tydeligt af denne aftale, om projektet var et fælles projekt omfattet af
Samarbejdsaftalen. Det er KEH’s klare opfattelse, at det helt sikkert fremgår af
aftalen, at det alene vedrører Leadship.
Leadships påstår i pkt. 1.28 og 1.29 i processkrift A (ad formaliteten), at projektet
havde karakter af et fælles projekt. Denne påstand er dog helt udokumenteret.
Aftalen med Mystic bør derfor fremlægges, idet dette ville kunne klarlægge dette.
Retten kan således uden videre afvise Leadships påstande og tillægge det processuel
skadevirkning, at Leadship ikke har fremlagt Mystic-aftalen. Det er klart, at det er
irrelevant for retssagen med KEH, om Leadship måtte havde aftalt fortrolighed med
Mystic eller ej. Det kan ikke påvirke vurde-ringen af den processuelle
skadevirkning…”
Leadship har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo-
kumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:
”… 4. SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER
4.1 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det overordnet gæl-dende, at
nærværende tvist er underlagt engelsk ret og værneting.
4.2 Dette støttes særligt på, at Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget, der re-gulerer
samarbejdet om Mystic, er underlagt engelsk ret og værneting.
4.3 Leadship gør gældende at Samarbejdsaftalen, Aftaletillægget og Under-aftalen
udgør ét samlet aftalekompleks, underlagt engelsk ret og værneting. Dette støttes
særligt på, at aftalerne blev underskrevet samtidigt, og at det fremgår af
henvisningerne i Aftaletillægget samt korrespondancen om Samarbejdsaftalen (…
bilag A), at Mystic skal være omfattet af Samarbejds-aftalen. Det støttes videre på,
at Samarbejdsaftalen forudsætter, at der ud-arbejdes særskilte underaftaler for de
enkelte kunder om pris og omfang, og det gøres gældende, at Underaftalen er en
sådan underaftale.
4.4 Leadship gør videre gældende, at Underaftalen alene består af de vilkår der er
skitseret af e-mails af den 23. februar 2017 kl. 16.56 (…bilag 10) for så vidt angår
”Machinery” og for ”Stability” de vilkår der er skitseret i e-mail af 23. februar 2017
kl. 18.40 (…bilag 10) og accepteret ved e-mail af 28. fe-bruar 2017 kl. 14.37 (…
bilag 10).
4.5 Det gøres videres gældende, at KEH’s standardbetingelser ikke er ved-taget
mellem parterne, og derfor er lovvalgs- og værnetingsklausulen heller ikke vedtaget
mellem parterne. Dette støttes på, at Leadship ved mail af 23. februar 2017 kl. 09.45
afviste KEH’s oprindelige tilbud (…bilag 9). Det støt-tes videre på, at hverken
tilbuddet fremlagt som bilag 9 (…) eller tilbuddet
22
fremlagt som bilag C (…) er underskrevet af nogen af parterne. Det gøres gældende,
at der gælder særligt skærpede vedtagelseskrav til lovvalgs- og værnetingsklausuler,
og at disse ikke er opfyldt i nærværende sag. Såfremt to parter skal kunne bindes af
et sæt standardbetingelser, der er vedhæftet et aftaleudkast, som ikke er
underskrevet, må parternes hensigt om at være bundet heraf fremstå helt eksplicit,
hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
4.6 Parternes korrespondance omkring Underaftalen viser, at det ikke var tiltænkt, at
KEH’s standardbetingelser skulle forme del af aftalen. Der er ikke henvist til
standardbetingelserne i den efterfølgende korrespondance, ligesom de heller ikke er
medsendt de e-mails der udgør Underaftalen. En-delig viser det efterfølgende
samarbejde, at parterne ikke anså sig bundet af de to aftaleudkast (bilag 9 og Bilag
C), men i stedet anså sig bundet af det, der blev aftalt særskilt i de e-mails, der udgør
Underaftalen. Det arbejde der faktisk blev udført afviger således betydeligt fra det
der indledningsvis var lagt op til i de ikke vedtaget aftaleudkast.
4.7 Sammenfattende gøres det derfor gældende, at parterne ved deres un-derskrift på
Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget har aftalt engelsk værne-ting. Der er ikke ved
indgåelse af Underaftalen indgået særskilt aftale om værneting, der fraviger det
værneting, der er aftalt mellem parterne. Sagen skal derfor afvises…”
Leadship har supplerende gjort gældende, at sagen skal afvises efter Haager-
værnetingsaftalekonventionens art. 6.
Rettens begrundelse og resultat
Hovedsagens tvist angår betaling for udført arbejde og krav på royalties i hen-hold
til underleverandøraftalen.
Parterne har indgået en aftale om udførelse af arbejde vedrørende henholdsvis
”machinery” og ”stability” . På baggrund af de fremlagte fakturaer og Sagsøger
A/S' betalingsoversigt lægger retten til grund, at der er betalt for arbejdet
vedrørende ”machinery” , og at hovedsagens tvist alene vedrører ”stability” -
delen.
Spørgsmålet er herefter, om værnetingsklausulen i Sagsøger A/S' standard-
betingelser om dansk ret og værneting er vedtaget, eller om værnetingsklausu-len
i samarbejdsaftalen om engelsk ret og værneting er vedtaget for underleve-
randøraftalen for så vidt angår ”stability” -delen.
Sagsøger A/S' standardbetingelser
23
Da Sagsøger A/S' standardbetingelser angiver dansk værneting, finder
Domsforordningens art. 25 anvendelse på spørgsmålet, om værnetingsklausu-len
kan anses for vedtaget mellem parterne.
Domsforordningens art. 25 opstiller en række betingelser for vedtagelse af en
værnetingsklausul. EU-domstolen har vedrørende vedtagelse af værnetings-
klausuler i standardbetingelser i sag C-24/76 fastslået, at i en kontrakt, der er
indgået under henvisning til tidligere tilbud, hvori der var refereret til en af
kontrahenternes almindelige forretningsbetingelser, som indeholder en værne-
tingsklausul, er kravet om skriftlighed i konventionens artikel 25, stk. 1 kun
opfyldt, såfremt henvisningen er udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af
en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed.
Sagsøger A/S har gjort gældende, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen
er indgået i overensstemmelse med tilbuddet af 22. februar 2017 blot med de
ændringer, der fremgår af parternes efterfølgende e-mailkorrespondance. Der er
udtrykkeligt henvist til Sagsøger A/S' standardbetingelser i tilbuddet af 22. februar
2017, og det er ubestridt, at standardbetingelserne blev fremsendt med tilbuddet.
Efter bevisførelsen finder retten, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen
fik et væsentligt andet indhold end tilbuddet af 22. februar 2017. Retten har
herved lagt vægt på, at tilbuddet af 22. februar 2017 var et samlet tilbud på
”machinery” og ”stability” , som senere i aftaleforløbet blev delt op. ”Machine-
ry” blev således taget ud, og der blev fremsendt et særskilt tilbud vedrørende
”machinery” alene, som var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbuds-
formular. Den i underleverandøraftalen aftalte pris og arbejdets omfang, som må
anses for aftalens kerne, afviger endvidere i høj grad fra tilbuddet af 22. fe-bruar
2017.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering, finder retten det ikke godt-gjort,
at Leadship accepterede tilbuddet af 22. februar 2017.
Da der ikke er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet af 22. februar 2017 eller til
Sagsøger A/S' standardbetingelser i parternes e-mailkorrespondance, kan
værnetingsklausulen i Sagsøger A/S standardbetingelser derfor ikke anses for
vedtaget mellem parterne.
Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen indeholder en værnetingsklausul om engelsk ret og værne-ting,
og der er enighed mellem parterne om, at denne aftale er gyldigt indgået.
Spørgsmålet er herefter, om hovedsagens tvist omkring betaling i henhold til
underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen.
24
Det følger af udtrædelsesaftalen mellem England og EU, at Domsforordningen
ikke finder anvendelse i sager om fortolkning af værnetingsaftaler, der tillæg-ger
de engelske domstole kompetence, hvis sagen er anlagt efter den 1. januar 2021.
jf. udtrædelsesaftalens art. 67, stk. 1, litra a, jf. art. 126. Da nærværende sag er
anlagt den 18. januar 2021, finder Domsforordningen ikke anvendelse.
Herefter afgøres det efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper, om
hovedsagens tvist er omfattet af samarbejdsaftalen.
Retten finder, at det ikke er klart ud fra samarbejdsaftalens ordlyd, at underle-
verandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen. Det følger af samarbejdsafta-lens
pkt. 1, at parterne under samarbejdsaftalen vil samarbejde på projekter, der bl.a. er
markedsført i fællesskab. Om markedsføring er der under samarbejdsaf-talens pkt.
8 anført, at markedsføring eller samarbejde sker efter forudgående skriftlig aftale
herom. Der er ikke fremlagt en sådan skriftlig aftale, og retten lægger ubestridt og
efter forklaringerne til grund, at projektet vedrørende Mystic ikke blev
markedsført i fællesskab. Det er uklart ud fra aftalens ordlyd, om fælles
markedsføring af et projekt, er et krav for, at projektet anses for om-fattet af
samarbejdsaftalen.
Retten finder endvidere, at samarbejdsaftalen indholdsmæssigt er fraveget i en
sådan grad, at der en formodning imod, at underleverandøraftalen er underlagt
samarbejdsaftalen. Retten lægger i den forbindelse til grund, at Sagsøger A/S efter
erklæringen af 1. marts 2017 ikke har krav på kommission efter samar-
bejdsaftalens pkt. 9 eller på betaling i øvrigt efter samarbejdsaftalen. Erklærin-
gens indhold om de immaterielle rettigheder til arbejdet på Mystic-projektet
medfører endvidere, at Sagsøger A/S ikke har de rettigheder, der følger af
samarbejdsaftalens pkt. 6. Der er ligeledes ikke faktureret og betalt i overens-
stemmelse med samarbejdsaftalens pkt. 3, og for ”machinery” -delen blev der
aftalt en timepris på 110 EUR, hvilket igen fraviger samarbejdsaftalens pkt. 3.
Retten finder videre, at det ikke er klart, at det har været parternes fælles inten-
tion, at underleverandøraftalen skulle være underlagt samarbejdsaftalen. Retten
har herved lagt vægt på, at der er afgivet modstridende forklaringer herom for
retten, og at der ikke er henvist direkte til samarbejdsaftalen på noget tidspunkt i
parternes e-mailkorrespondance, mens der modsat har været medsendt stan-
dardbetingelser fra Sagsøger A/S i det indledende aftaleforløb.
Efter en samlet vurdering finder retten, at der er sådanne usikkerheder i forhold til
samarbejdsaftalens ordlyd, indhold og parternes intentioner, at det herefter ikke er
godtgjort, at underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen eller dennes
værnetingsklausul.
25
Retten skal herefter ikke afvise sagen efter Haagerværnetingsaftalekonventio-nens
art. 6, hvoraf det følger bl.a., at en domstol i en anden kontraherende stat end den,
i hvilken den valgte domstol ligger, skal suspendere eller afvise en tvist, der er
omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Herefter finder retten det ikke
nødvendigt at tage stilling til konventionens anvendelse efter art. 16.
De almindelige bestemmelser om værneting
Da begge parter er bosiddende i EU, afgøres spørgsmålet, om der på andet
grundlag er værneting i Danmark, herefter i henhold til Domsforordningens art. 7,
hvoraf følger:
”…En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden
medlemsstat:
1) a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den for-
pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes
b) ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er
opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen:
- ved salg af varer, det sted i en medlemsstat, hvor varerne i hen-
hold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
- ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor
tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle
have været leveret…”
Retten lægger som ubestridt til grund, at levering i henhold til underleveran-
døraftalen fandt sted i Danmark.
Retten finder på denne baggrund, at der er værneting for sagen i Danmark, jf.
Domsforordningens art. 7, stk. 1, litra b.
Sagsøger A/S' påstand om at fremme sagen tages derfor til følge.
Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.
THI BESTEMMES:
Sagen fremmes.
Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse. | SØ-OG HANDELSRETTEN
KENDELSE
afsagt den 9. november 2021
Sag BS-18206/2021-SHR
<anonym>Sagsøger A/S</anonym>
(advokat Thomas Edelgaard Christensen (prøve))
mod
Leadship Ltd.
(advokat Andreas Oxholm)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
I denne afgørelse tages der stilling til, om der er værneting for sagen i Danmark,
herunder navnlig om hovedsagens tvist er omfattet af en værnetingsaftale.
Spørgsmålet er udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens $ 253, stk. 1,
og har været genstand for en mundtlig forhandling:
Sagen er anlagt den 18.januar 2021 ved Retten i Helsingør, der ved kendelse af
20. januar 2021 henviste sagen til Københavns Byret. Københavns Byret henvi-
ste sagen til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7.maj 2021.
Under delforhandlingen er nedlagt følgende påstande:
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> (herefter <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har nedlagt
påstand om, at sagen fremmes.
Leadship Ltd (herefter Leadship) har nedlagt påstand om; at sagen afvises .
2
Hovedsagens tvist og påstande
Tvisten i hovedsagen vedrører; om <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har krav på betaling fra
Leadship for ydelser for skibsdesign og royalties relateret til skibsklassen World
Explorer
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i hovedsagen nedlagt følgende påstande:
1. Leadship Ltd tilpligtes til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at betale EUR 90.349,06 med renter
påløbende på 1,5 procent månedligt; der forrentes med følgende beløb
EUR 12.099,00 fra den 21.juli 2018;
(ii) EUR 12.099,00 fra den 10. november 2018;
(iii) EUR 4,303.06 fra den 10.november 2018; og
(iv) EUR 61,848.00 fra den 26. februar 2020.
2. Leadship Ltd tilpligtes at anerkende, at Leadship Ltd. er pligtig til at betale
royalties til <anonym>Sagsøger A/S</anonym> på EUR 20.308,35 for hvert skib, som måtte blive
bestilt i World Explorer Class som er baseret på basisdesignet nr.
17001.21.0110.01 (General Arrangement Rev. A) eller et andet i substansen til-
svarende design.
Leadship har under hovedsagen nedlagt principal påstand om afvisning, 0g
subisdiær påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
<anonym>Savens parter</anonym>
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> er en skibsarkitektvirksomhed med hovedsæde i <anonym>By</anonym> Sel-skabet
udfører skibsdesign; tilhørende ingeniørvirksomhed og projektstyring:
Leadship, der er stiftet den 31.januar 2017, er ligeledes en skibsarkitektvirksom-
hed registreret i Cypern.
Der er enighed mellem parterne om, at <anonym>Person 1</anonym> var ansat som konsu-lent for
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> fra 2008 til 31.januar 2017, hvorefter han sammen med <anonym>Person 2</anonym>
stiftede Leadship.
<anonym>Sagsøger_AS'</anonym> aftale med Mystic Cuises SA
Den 6.januar 2017 fremsendte <anonym>Sagsøger A/S</anonym> et tilbud til selskabet DouroA-zul
Sociedade Marítimo-Truística, S.A. (herefter DouroAzul) dateret den 25.
december 2016 (herefter tilbuddet af 6.januar 2017). Tilbuddet af 6. januar 2017
var udarbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbudsformular og vedlagt <anonym>Sagsøger A/S'</anonym>
standardbetingelser.
3
Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der den 9. januar 2017 blev
indgået en aftale i overensstemmelse med tilbuddet af 6. januar 2017 mellem
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> og selskabet Mystic Cruises SA. (herefter Mystic), som er kon-
cernforbundet med DouroAzul.
Det fremgår af tilbuddet af 6.januar 2017, at det angik Design services for a
2OOPax World Explorer Cruise Vessel? 0g angik i fase et: "Concept/Tender de-
sign Review" Under pkt. 2: "Scope of Work & Deliverables" var der oplistet en
række arbejder. Der blev aftalt en fast pris på 51,400 EUR for det oplistede ar-
bejde, 0g en royalty på 25% for senere brug af arbejdet til yderligere skibe.
Tilbuddet af 6. januar 2017 blev ikke underskrevet, men accepteret pr. e-mail.
Det var <anonym>Person 1</anonym> der udarbejdede tilbuddet af 6. januar 2017.
Der enighed mellem parterne om, at <anonym>Person 1</anonym> i regi af Leadship fik lov til at
overtage Mystic som kunde, da <anonym>Person 1</anonym> forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
I perioden efter den 31.januar 2017 indgik <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g Leadship en række
aftaler.
Samarbejdsaftalen
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> og Leadship indgik en "Collaborations Agreement?" (herefter
samarbejdsaftalen), hvoraf fremgår; at den gælder fra 1. februar 2017 0g et år
frem.
Af aftalens pkt. 1 fremgår følgende:
1. General
Under this Agreement each of LSH and KEH will work on various projects that are
marketed jointly and where one of the parties contracts with clients ( . and both
parties work collaboratively on an ad hoc basis . 99
LSH er anvendt for Leadship; 0g KEH er anvendt for <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
Af aftalens pkt. 3 fremgår om betalingsstrukturen på de fællesprojekter; at der kan
aftales faste priser på baggrund af tilbud, eller der kan aftales nogle nær-mere
angivne timepriser på op til 90 EUR i timen. Om betalingsbetingelserne fremgår;
at betaling sker efter månedlig fakturering med en betalingsfrist på 15 dage eller
efter betingelserne i fakturaen.
4
Samarbejdsaftalens pkt. 6 regulerer, hvem der ejer de immaterielle rettigheder; til
arbejdet på projekter som parterne samarbejder på under aftalen. Heraf fremgår
bl.a.
6. Copyright
The parties furthermore agree that KEH, with the written consent of LSH, takes over
and shall be assigned absolutely and unconditionally all LSHs right, title and
interest; present and future (as the case may be) in and to all its rights according to
the Copyright Act under Danish law or other appli-cable intellectual property laws
relating t0 any systems, projects and pro-grams which LSH might develop for any
projects for which KEH is the CONTRACTING PARTY during the Term;
regardless of whether the de-velopment of work is made solely by LSH or in
conjunction with other in-dividuals affiliated with the KEH company; unless
otherwise agreed to in writing on a case-by-case basis . 99
Det fremgår videre af pkt. 6, at på projekter hvor Leadship er "contracting par-ty"
har Leadship efter en tilsvarende bestemmelse rettighederne til arbejdet.
Om markedsføring af projekter; fremgår af aftalens pkt. 8 bl.a.=
GG 8. Marketing and Work for Projects
The parties will act on a "win togetherlloose together" basis on projects that
the parties agree in advance in writing to market or approach jointly
Samarbejdsaftalen indeholder endvidere i pkt. 9, en nærmere angivelse af og
udregningseksempler for underleverandørens ret til kommission på fælles pro-
jekter, hvor den anden part har indgået kontrakten med kunden.
Efter samarbejdsaftalens pkt. 10, var <anonym>Sagsøger A/S</anonym> berettiget til at modtage
kommission efter pkt, 9, såfremt Leadship indgik selvstændige kontrakter med en
række nærmere oplistede "special clients? 9
Det fremgår af en e-mail af 5. februar 2017 fra <anonym>Vidne 1</anonym> direktør for <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
til <anonym>Person 1</anonym> at <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede; at Mystic blev tilfø-jet til listen over "special
clients" Dette skete ikke.
Endelig fremgår det af pkt. 16, at tvister under samarbejdsaftalen skal afgøres
efter engelsk ret ved de engelske domstole.
Samarbejdsaftalen blev underskrevet af begge parter: Der er ikke enighed om,
hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet.
5
<anonym>Erklærinven</anonym>
Der er fremlagt en erklæring af 1 marts 2017 (herefter erklæringen), hvoraf
fremgår; at Mystic er Leadships kunde. Med henvisning til samarbejdsaftalen
regulerer erklæringen rettighederne til det arbejde for Mystic, som på dette
tidspunkt var i <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> besiddelse, samt <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> fremadret-tede ret til
betaling. Af erklæringen fremgår bl.a:
GG For the avoidance of doubt with respect to the Agreement; KEH and LSH hereby
acknowledge and agree that:
1. Mystic Cruises SA, Douroazul SA and its affiliated companies (together; the
"Mystic Companies' shall be client[s) of LSH;
2 except for KEHs existing rights to fees and future royalty payments aris-ing
from its contract and acknowledgement with Douroazul SA, dated 6 January 2017,
KEH will not be entitled to any future commissions; royal-ties or other fees with
respect to any work to be conducted or contracts en-tered into by LSH and its
affiliates forlwith the Mystic Companies;
3. KEH hereby
grants LSH a non-exclusive, royalty-free. irrevocable; worldwide li-cence to
use. copy; sublicense; modify and create derivative works based upon any
electronic drawings, documents or other materials relating to the Mystic
Companies currently in KEHs and its affili-ates' possession; and
unconditionally and absolutely waives any intellectual and indus-trial
property or other moral rights arising from LSHs further de-velopment;
modification or other use of this material in all and any part of the world for
the full term of such rights and all renewals and extensions; together with all
accrued causes of action_ 99
Det fremgår endvidere af erklæringen; at tvister under erklæringen er under-lagt
engelsk ret 0g værneting.
Erklæringen er underskrevet af begge parter:
Underleverandøraftalen
Der er fremlagt et tilbud fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship af 22. februar 2017,med
titlen "Contract Design of World Explorer" vedrørende underleverancer til
Leadship på projektet for Mystic (herefter tilbuddet af 22. februar 2017).
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev udarbejdet på en standardtilbudsformular fra
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> der indeholder 16 punkter: Tilbuddet angik Basic Design for
skibsklassen World Explorer; herunder arbejde på "machinery" og "stability"
Under pkt. 3 om "Scope of Work & Deliverables" var der angivet 16 nærmere
arbejder; hvoraf 12 vedrørte "machinery" og fire vedrørte "stability" Der var
angivet en fast pris for disse arbejder på 188.000 EUR i pkt. 10, 0g en royalty i
pkt. 1l på 40.000 EUR for hvert ekstra skib, hvor <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> arbejde måt-te
blive genbrugt. Efter pkt. 13 skulle betaling falde i to rater med 50% ved kon-
traktens indgåelse og med 50% ved levering af arbejdet.
Ipkt. 16 blev der henvist direkte til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser: <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>A/S'</anonym> standardbetingelser indeholder i pkt. 19 en værnetingsklau-sul om dansk ret
0g væmneting.
Der er enighed mellem parterne om, at tilbuddet af 22. februar 2017 ikke blev
underskrevet.
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev fremsendt af <anonym>Vidne 2</anonym> fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til
<anonym>Person 1</anonym> fra Leadship pr. e-mail den 23. februar 2017,kl. 09.08.
Samme dag skrev <anonym>Person 1</anonym> pr. e-mail til <anonym>Vidne 1</anonym> bl.a:
From what I can guess there is a lot which it not understood on the pric-ing and
scoping.- 99
Efterfølgende var der et aftaleforløb, hvor parterne havde korrespondance pr. €
mail 0g efter det oplyste pr. telefon.
Den 23. februar 2017, kl. 17.32 skrev <anonym>Vidne 3</anonym> fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> følgende til
<anonym>Person 1</anonym>
GG Subject: RE: KEHI7721 Contract ~Basic Design 17001.02
Hi <anonym>Person 1</anonym>
According to your talks with <anonym>Vidne 1</anonym> this is the breakdown for the Stability Part:
It has been estimated 370 Hours which makes 49.068 €; considering 10% for PM,
10% for QA and 10% Risk it makes 66.000 €, fixed price.
Regarding Machinery we estimated 600 hours and I understand that the idea is to do
it On Account basis at Il0€/h so we can consider 66.000€ as a budget _ price as there
is no Risk and you will be doing QA and PM.
Please provide commentslacceptance . 39
<anonym>Person 1</anonym> svarede samme aften; 0g accepterede timeprisen på 110 euro for
"machinery" men ønskede alene 400 timer; i stedet for 600 timer. I forhold til
"stability" bad <anonym>Person 1</anonym> om et revideret tilbud, 0g skrev bl.a.=
G6 For the stability is fine, but I have just talked with the Shipyard and they prefer
to prepare the Damage Control Plan and Booklets themselves at the end of all
engineering activities as it encompasses too many disciplines and requires too much
coordination from our side. So please revise the of-fer. 39
<anonym>Vidne 3</anonym> svarede samme aften den 23. februar 2017,kl. 18.40 med angivelse af en
række arbejder vedrørende 99 'stability" til en fast pris på 48.396 EUR
Der er fremlagt et revideret tilbud af 24. februar 2017, som alene angik "ma-
chinery" (herefter tilbuddet af 24. februar 2017). Dette tilbud blev ligeledes ud-
arbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbudsformular; men indeholdte kun 15
punkter; idet pkt. 11 om royalties ikke fremgik. Under pkt. 3: "Scope of Work &
Deliverables" var alene angivet en liste over ni arbejder; hvor der var angivet 12
arbejder i tilbuddet af 22. februar 2017.Der var i pkt. 10 angivet en fast pris på
44.000 EUR Der var igen en direkte henvisning til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standard -
betingelser; som ubestridt var medsendt. Tilbuddet blev ikke underskrevet.
Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der blev indgået en aftale
mellem parterne vedrørende "machinery" for 44.000 EUR baseret på 400 timers
arbejde til en timepris på 110 EUR Parterne er ikke enige om, hvorvidt denne
aftale i sin helhed var baseret på parternes e-mailkorrespondance; eller om afta-len
blev indgået i henhold til tilbuddet af 24. februar 2017.
Den 28. februar 2017 skrev <anonym>Person 1</anonym> til <anonym>Vidne 3</anonym> med henvisning til deres tidligere
e-mailkorrespondance 0g accepterede tilbuddet for "stabili-ty" ~pakken: Afe-
mailen fremgår bl.a:
66 Based on the below please consider email acceptance for the offer on the
stability package . 99
<anonym>Vidne 3</anonym> svarede samme dag med en liste over det aftalte arbejde vedrø-rende
"stability" som kun indeholdte tre punkter modsat de fire punkter i til-buddet af
22. februar 2017. E-mailen indeholdt endvidere en specifikation af, hvornår
betaling skulle falde. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at indholdet
af denne e-mail vedrørende arbejdets omfang og til en fast pris på 48.396 EUR
blev aftalt mellem parterne.
Parterne er ikke enige om hvorvidt aftalen om "stability" i sin helhed var base-ret
på parternes e-mailkorrespondance; eller om aftalen blev indgået i henhold til
tilbuddet af 22. februar 2017.
Idet følgende betegnes aftalerne om arbejdet vedrørende "stability" og "ma -
chinery' samlet som underleverandøraftalen.
Eakturering
Der er fremlagt en række fakturaer fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrørende
World Explorer skibsklassen. Der er endvidere fremlagt en betalingsoversigt;
hvoraf fremgår; hvilke fakturaer; der er betalt.
Der er fremlagt tre fakturaer udstedt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrøren-de
"120m World Explorer Stability calculation?" med angivelse af "Your Order:
28/02/2017 (mail JSS ~ GTR)" og "Project: 17001.03" Af faktura 17095 af 31.
marts 2017 fremgår; at den vedrører 50% af aftalen på 48.396 EUR og er således
på 24.198 EUR Fakturaen er betalt. Faktura 18146 af 21.juni 2018 og faktura
18245 af 11. oktober 2018 på hver 12.099 EUR vedrørende 25 % af aftalen på
48.396 EUR er ikke betalt.
Derudover er der fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 vedrørende "12Om
World Explorer Extra stability calculation increased summer draught to 4.70m"
på 4.303,06 EUR, som ikke er betalt.
Der er fremlagt to fakturaer udstedt af <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship vedrørende
"Mystic Cuises Basic Design (Machinery) of World Explorer? med angivelse af
"Your Order: 17721/ 24 Feb 2017" og "project: 17001.02" Fakturanr. 17180 af
16.juni 2017 er på 44.000 EUR og fakturanr: 17222 er på 11.000 EUR. Begge
faktu-raer er betalt.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> siden 2003. Hans primære opgave er salg, og han har det
overordnede ansvar for kontrakter.
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> laver skibsdesign; "engineering" og konsulentarbejde, vedrø-rende
primært marine og offshore. De laver meget lidt på land. Basic design vedrører
den første fase af 'skibsdesignprocessen;, hvor de sikrer; at skibet kan opnå
godkendelse fra myndighederne.
Deres hovedkontor ligger i <anonym>By</anonym> i Danmark. De har kontorer i ni andre lande i
verden.
Mange af deres opgaver kommer ind på mund-til-mund basis, men der kom-mer
også sager ind på grundlag af udbud og opsøgende arbejde, herunder på LinkedIn
og andre sociale medier. <anonym>Sagsøger A/S</anonym> arbejder med tre typer ho-norering,
herunder opgaver der løses på timebasis med en timepris, opgaver der løses med
en fast pris og aftaler om royalties, som er sædvanlige inden for branchen.
Aftaleindgåelsen kan generelt både være meget formel og nogle gange ret
uformel. De indgår aftaler mundtligt; pr:. e-mail eller med tilbud og kontrakt.
<anonym>Person 1</anonym> lavede meget opsøgende arbejde for dem:
Det var <anonym>Person 1</anonym> der fik kontakt til Mystic, og det var ham der sendte tilbuddet
af 6.januar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Mystic. Det var helt efter bo-gen. Det var en
del af <anonym>Person 1's</anonym> arbejde. Et tilbud af den størrelse kunne godkendes af to seniorer;
som det skete her. <anonym>Person 1</anonym> blev pro-jektleder på Mystic-projektet.
Tilbuddet af 6.januar 2017 var ikke kun et review af Mystics eget projekt. Det
fremgår direkte af tilbuddet; at der skulle udarbejdes tegninger; hvilket de også
gjorde.
Det var et standardtilbud med fast pris for deres arbejde; 0g royalties for efter-
følgende brug af arbejdet.
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser var en fast del af deres tilbud. <anonym>Person 1</anonym> kendte
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser. De prøver altid at få de-res standardbetingelser
vedtaget. Det lykkes som regel, men nogle gange for-handler de ændringer:
Aftalte ændringer vil så fremgå direkte af aftalen. I afta-len med Mystic;, var der
ikke nogen ændringer
Han kom først selv ind over projektet med Mystic efter tilbudsfasen; og da der
således kom arbejde ud af det.
Primo 2017 fik han en fornemmelse af, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> ger-ne ville være
selvstændige. Det var en positiv proces, da de to forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De skiltes
på god fod og som gode venner.
I februar 2017 kom <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> med et udkast til en sam-arbejdsaftale,
som var blevet udarbejdet af en rådgiver på deres side.
10
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> startede Leadship. De var kun de to i selskabet til start, så de
kunne ikke tage større kunder Derfor var det vigtigt for de to at sikre et
samarbejde med <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fremover; Samarbejdet var også inter-essant for
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> da <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> begge var dyg-tige.
Formålet med samarbejdsaftalen var at sikre flere kunder for begge parter: <anonym>Person</anonym>
<anonym>1</anonym> rejste meget, 0g var god til at skaffe kunder. Hvis markedet vid-ste at <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>A/S</anonym> og Leadship samarbejdede, ville der være større chancer for at vinde nogle
projekter:. Derfor kunne det give mening at markedsføre pro-jekter sammen.
De havde en dialog om, hvad der skulle ske med Mystic. Den 5. februar 2017
skrev han til <anonym>Person 1</anonym> at Mystic skulle på listen over "special clients" i
samarbejdsaftalens pkt. 10. Det var for at sikre, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fik noget for; at
Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde
Formålet med "special clients? klausulen var at sikre <anonym>Sagsøger A/S</anonym> betaling, hvis
Leadship påtog sig arbejde for disse nærmere oplistede kunder; og <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
ikke fik en del af dette arbejde. Det var særligt kunder; som <anonym>Person 1</anonym> havde en
stærk forbindelse til.
Hvis Mystic var en del af samarbejdsaftalen uden af være en "special client"
ville <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter pkt. 9 i samarbejdsaftalen få 6% eller mindre afhæn-gigt
af projektets størrelse.
Underleverandøraftalen vedrørende Mystic blev imidlertid ikke underlagt
samarbejdsaftalen. Der kom aldrig nogen fællesprojekter ud af samarbejdsafta -
len_
Han kan ikke helt huske, hvornår han underskrev samarbejdsaftalen; men han er
ret sikker på, at det var efter den 1 marts 2017.Det var ikke samtidig med
erklæringen af 1.marts 2017. Han var i Tyrkiet 0g Grækenland i starten af fe-
bruar 2017. Han kom hjem igen den 11. februar 2017, og han have ikke skrevet
samarbejdsaftalen under på det tidspunkt. Han mener i dag ud fra sin kalender at
kunne se, at han underskrev samarbejdsaftalen efter den 6. marts 2017.
Tilbuddet af 22. februar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leadship er et standardtil-bud.
Han kan godt huske, at han havde en e-mailudveksling med <anonym>Person 1</anonym> omkring den
23 . februar 2017. <anonym>Person 1</anonym> ville gerne have; at tilbuddet havde et mindre omfang:
De drøftede kun pris og arbejdets omfang. De drøftede ikke standardbetingelserne
eller royalties .
11
Det var <anonym>Vidne 3</anonym> der håndterede tilretningen af tilbuddet efterfølgende. Han har
ikke en underskrevet version af tilbuddet af 22. februar 2017. Det samme gælder
for tilbuddet af 24. februar 2017.
Han anså e-mailen af 28. februar 2017 som en bekræftelse på underleveran-
døraftalen; 0g han satte derefter arbejdet i gang. Det er ikke usædvanligt, at af-
taler alene bekræftes pr. e-mail.
Erklæringen af 1. marts 2017 forfattede Leadship. Han gik med til at underskri-ve
den; da han regnede med et fremtidigt samarbejde; og fordi de lige havde indgået
en aftale med Leadship om underleverancer på projektet for Mystic. Han mener; at
erklæringen blev underskrevet i Danmark; mens <anonym>Person 2</anonym> var i Danmark på et
projekt. <anonym>Person 1</anonym> var ikke til stede, da erklæringen blev underskrevet.
Erklæringen betød, at det kun var Mystic; at der skulle betale royalties til
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> for det arbejde; der var lavet indtil det tidspunkt. Leadship skylder
dem ikke royalties for arbejdet forud for underleverandøraftalen.
Indtil de underskrev erklæringen; havde de haft en "gentleman agreement? om, at
<anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> måtte tage det arbejde med, som de havde lavet for Mystic;
mens de stadig var i <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> havde ingen kontakt til Mystic; hvilket er helt normalt, når man er
underleverandør:
Der var ingen fælles markedsføring af projektet. Han rettede først henvendelse til
Mystic;, da han fandt ud af i pressen, at de lavede flere skibe i World Explorer
klassen; som <anonym>Sagsøger A/S</anonym> havde krav på betaling af royalties for. Mystic var kun
Leadships kunde; 0g Leadship protesterede, da <anonym>Sagsøger A/S</anonym> sagde noget
offentligt om deres involvering i projektet med World Explorer skibsklas-sen.
Irelation til e-mailen af 23. februar 2017, kl. 17.32 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Leads-hip
har han forklaret, at 'account basis? betyder på grundlag af registrerede timer.
Opgaven vedrørende "machinery" blev med en ramme på 400 timer; med mu-
lighed for flere timer. Tilbuddet af 24. februar 2017 viste, hvad der skulle laves.
Opgaverne afhang også af, hvad Leaship bad <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om løbende. Hvis
Mystic feks. bad Leadship om noget andet; ville Leadship bede <anonym>Sagsøger A/S</anonym> om
at udføre en anden opgave.
12
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret bl.a at han er uddannet ingeniør inden for ma-
rineindustrien. Han er partner og direktør i Leadship; som blev stiftet den 31.
januar 2017.Han ejer 50 % af selskabet; 0g <anonym>Person 2</anonym> ejer de resterende 50%.
Før han stiftede Leadship arbejdede han for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fra 2008 til 2017. Han
forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> fordi han ønskede at få sit eget selskab. Dette nævnte han
allerede for <anonym>Vidne 1</anonym> omkring august 2016.
Samarbejdsaftalen mellem Leadship 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> blev indgået med hen-blik
på at få fælles projekter i hus til gavn for begge selskaber: Aftalen skulle danne
basis for fremtidigt samarbejde, hvor rammerne var klare fra starten .
I december 2016 blev han kontaktet om Mystic-projektet; hvor man ønskede hans
input til problemer med designet af et nyt skib . Direktøren i Mystic gjorde det helt
klart, at det var <anonym>Person 1</anonym> personligt; Mystic ønskede et samar-bejde med. Det
fortalte han til <anonym>Vidne 1</anonym> og de blev enige om, at Mystic skulle følge med ham, når
han forlod <anonym>Sagsøger A/S</anonym> De blev også enige om, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til gengæld
skulle udføre noget arbejde for Leadship på Mystic-projektet.
Erklæringen af 1. marts 2017 er et såkaldt 99 'side-letter? som skulle udgøre et
slags tillæg til samarbejdsaftalen. Det handlede navnlig om at tydeliggøre; at
Mystic var Leadships kunde, 0g at Leadship havde IP-rettighederne til det ar-
bejde; de allerede havde lavet. Formålet var ikke at undtage Mystic fra samar -
bejdsaftalen; men at klargøre; at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke havde krav på royalties 0g
kommission for arbejdet på Mystic-projektet under samarbejdsaftalen
Han hverken underskrev eller accepterede tilbuddet af 22. februar 2017, da han
var helt uenig i indholdet Det var en standardkontrakt fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> som han
har masser af 'erfaring med
Han kender <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser; og han ved godt, at de in-deholder
en klausul om dansk ret og værneting.
Han drøftede tilbuddet med <anonym>Vidne 1</anonym> Han kan ikke huske, nøjagtig hvad han
sagde; men han protesterede mod indholdet af tilbuddet; og ville henholde sig til
deres samarbejdsaftale. Han godkendte ikke anvendelsen af <anonym>Sagsøger A/S'</anonym>
standardbetingelser på noget tidspunkt.
Tilbuddet indeholdt to dele om henholdsvis "machinery" og "stability" Der var
en del drøftelser om de to emner; som de endte med at dele op. Der blev indgået
en aftale om "stability" som han accepterede i en e-mail den 28. februar 2017.
Aftalens indhold fremgår ret klart af e-mailkorrespondancen; selvom der var
mange samtaler ved siden af.
13
Han underskrev eller accepterede heller aldrig tilbuddet af 24. februar 2017 fra
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> om "machinery" De endte med at købe 400 konsulenttimer til 110
EUR itimen; som de kunne bruge på "machinery"
Det var hans opfattelse at aftalerne var underlagt samarbejdsaftalen og ikke
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser. Han ville ikke have indgået aftalerne, hvis de
havde været omfattet af standardbetingelserne.
Aftaleforløbet var lidt usædvanligt; hvilket måske skyldes, at <anonym>Vidne 3</anonym> var ny i
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> og ikke havde erfaring med indgåelse af aftaler; Han er ikke sikker
på, at <anonym>Vidne 3</anonym> vidste; at de var ved at indgå en samarbejdsafta-le sideløbende.
Han underskrev samarbejdsaftalen primo marts 2017.De mødtes fysisk og un-
derskrev aftalen sammen på hans kontor i Grækenland. Erklæringen af 1 marts
2017 blev underskrevet samtigt hermed. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og han selv
var til stede. På det tidspunkt havde <anonym>Sagsøger A/S</anonym> og Le-adship fælles kontor i
Grækenland, som de var ved at splitte op.
De valgte engelsk ret 0g værneting i samarbejdsaftalen; fordi de ønskede et kendt
og neutralt regime.
Det første år var Mystic den eneste kunde Leadship havde. Derudover samar-
bejde de med <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
Det var normalen i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at kontrakter blev underskrevet. At han kun har
accepteret aftalen mellem Mystic 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> pr. e-mail, var formentlig fordi,
at det var en mindre kontrakt. Her var det normalt med accept pr. e-mail.
Kontrakten indeholdte et punkt om royalties fordi det var en stan-dardkontrakt.
Det var ikke normalt at aftale betaling af royalties, for arbejde der kun gik ud på
review; som denne aftale gjorde. En royalty på 25% var standard.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er ansat som projektleder 1 <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
<anonym>Sãgsøgër A/S</anonym>
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> og har været det siden 1- februar 2017.
Han deltog i udarbejdelse af tilbuddet af 22. februar 2017, som blev lavet efter en
standardkontrakt. Efter aftale med <anonym>Vidne 1</anonym> blev tilbuddet delt op i henholdsvis
"machinery" 0g 99 'stability" Han kendte ikke til Leadship før hans e -
mailkorrespondance med dem i februar 2017.De havde ikke et møde om kon-
trakten.
Tilbuddet af 22. februar 2017 blev accepteret for 99 'stability" blot med de æn-
dringer, der var aftalt pr. e-mail. Ændringerne handlede kun om en lavere pris.
14
De tog noget af arbejdet ud, for at prisen blev lavere. Det blev accepteret; og det
var tilbuddet af 22. februar 2017 med ændringer; som de arbejdede ud fra efter-
følgende. Der var ikke protester mod det øvrige indhold i tilbuddet eller mod
standardbetingelserne.
Han kendte ikke til samarbejdsaftalen; da de indgik underleverandøraftalen med
Leadship, og han har ikke set den før i denne sag:
Han var i Grækenland i de første uger af februar 2017 i forbindelse med, at kon-
toret dernede blev splittet op. Han var til møde med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person</anonym>
<anonym>2</anonym> hvor han mener; at de drøftede hvordan de kom videre efter bruddet. Han kan
ikke huske; at der blev underskrevet nogen kontrakter:
<anonym>Person 2</anonym> har forklaret bl.a , at han er uddannet arkitekt og ingeniør Han er
ejer af og direktør i Leadship. Han var ansat i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til han stiftede
Leadship sammen med <anonym>Person 1</anonym>
Han kan ikke huske præcis; hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet; men
han mener; at det var enten den 28. februar 2017 eller den 1. marts 2017 i
Grækenland. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og han selv var til stede. Han underskrev
erklæringen af 1.marts 2017 på samme møde. Erklærin-gen var en del af
samarbejdsaftalen.
Formålet med erklæringen var at sikre, at Mystic var Leadships kunde, og und-gå
forvirring omkring IP-rettigheder og betaling af royalties.
Han havde ikke så meget at gøre med Mystic, da han stadig var ansat i <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>A/S</anonym>
Han har først set tilbuddet af 22. februar 2017 i forbindelse med denne sag. Han
har aldrig underskrevet eller accepteret det. Det samme gælder for det senere
tilbud af 24. februar 2017 vedrørende "machinery"
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> skulle udføre arbejde på "machinery" og "stabilitet? for Le-adship
på projektet for Mystic. Det kom i stand som led i en aftale, hvor Leads-hip fik
lov til at tage Mystic med som kunde, og hvor <anonym>Sagsøger A/S</anonym> så til gengæld fik en
del af arbejdet.
Han var ofte i Danmark i forbindelse med projekter; og det skal nok passe, at han
var i Danmark i starten af marts.
Han var ikke involveret i indgåelsen af underleverandøraftalen; men han ved, at
aftalen gik ud på, at Leadship købte konsulent timer af <anonym>Sagsøger AIS</anonym> Af-talen var
underlagt samarbejdsaftalen:
15
Han mener ikke, at de markedsførte Mystic-projektet sammen med <anonym>Sagsøger A/S</anonym>
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbej -
det for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> frem til juni 2017. Nu arbejder hans hos Leadship.
Han var med til at lave tilbuddet af 22. februar 2017 fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> til Le-
adship. Han modtog aldrig en underskrevet version Tilbuddet blev afvist af
<anonym>Person 1</anonym> men ikke pr. e-mail. Efterfølgende var det <anonym>Vidne 3</anonym> der havde
drøftelserne med Leadship. Han har derfor ikke kendskab til hele forlø-bet.
Det efterfølgende tilbud af 24. februar 2017 om "machinery" kan han ikke hu-
ske, om han har udarbejdet, selvom hans initialer fremgår af dokumentet. Men
han ved, at han ikke har modtaget en underskrevet version af dette tilbud.
Det lå ikke inden for hans normale arbejdsområde i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> at udar-bejde
tilbud eller kontrakter; men han gjorde det ind imellem Han brugte en
standardkontrakt til tilbuddet af 22. februar 2017, som han udfyldte 0g sendte til
<anonym>Vidne 3</anonym> Han vedhæftede <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser sepa-rat, som det var
almindelig praksis at gøre.
I relation til listen over arbejder i tilbuddet af 24. februar 2017 på "machinery'
kan han huske at have arbejdet på pkt. 8. Ellers fik han løbende instruktioner fra
Leadship; 0g var i løbende dialog med værftet, Det viste sig, at der var be-hov for
meget mere grundlæggende arbejde; end kontrakten lagde op til, da Leadship ikke
selv kunne udføre det grundlæggende arbejde. Han endte med næsten kun at
arbejde på tekniske forhold, som ikke var en del af det oprindeli-ge tilbud.
Arbejdet vedrørende "machinery" blev udført under rammerne af et budget på 400
timer; som senere blev udvidet til 500 timer.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på -
standsdokumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:
4. Anbringender
Der er dansk værneting efter KEHs standardbetingelser (principalt) KEHs
værnetingsbestemmelse opfylder kravene i Bruxelles I-forordningens art. 25
KEHs standardbetingelsernes pkt. 19 udgør en gyldig værnetingsklausul, jf. artikel
25, stk. 1 a, b ogleller c. Vilkåret er således udformet skriftlig (til-
16
buddet, bilag 9,E,, s. 117) 0g bekræftet skriftligt af Leadship i e
mailkorrespondance mellem 23. februar 2017 og 28. februar 2017 (bilag 10, E., s.
145) (se om vedtagelsen afsnit 3.2 nedenfor) .
Der gælder intet formelt krav om, at en værnetingsklausul, hvad enten den findes i
aftaleteksten eller i en parts forretningsbetingelser; skal være sær-ligt fremhævet, jf
<anonym>Person 3</anonym> Bruxelles I-forordningen; 2. udg 2015, s. 326 (KEH-MS., s. 116).
Der henvises til f eks. dommen U 2001.1529 H, hvor Højesteret fandt, at en sælger
ved at acceptere en ordrebekræftelse; der udtrykkeligt henviste til køberens
indkøbsbetingelser (der indeholdte en værnetingsklausul) , havde tiltrådt
værnetingsklausulen som en del af aftalegrundlaget. Værnetings-klausulen i sagen
opfyldte på denne baggrund kravene i artikel 25. Højeste-ret lagde vægt på, at
indkøbsbetingelserne ligesom i nærværende sag - ~ var i overensstemmelse med
parternes hidtidige samarbejde.
Underleverandøraftalen, herunder tilbuddene; er vedtaget mellem parterne
Såvel tilbuddene af 22. og 24. februar 2017 indeholder eksplicit KEHs stan-
dardbetingelser som 'Appendix A', jf. tilbuddenes pkt. 2 og 15/16 (bilag 9/C, E., s-
119 og 123/s. 133/136). Standardbetingelserne indgår altså som en del af samme
dokument/fil som tilbuddene. Værnetingsbestemmelsen fremgår som pkt. 19 (E., s.
119/142).
Leadship har skriftligt accepteret KEHs tilbud og dermed standardbetin-gelser (bilag
9/C, E. S 125-130) med de ændringer i arbejdsomfanget (og derfor pris) der
fremgik af e-mailkorrespondancen (bilag 10, E., s. 146-147), jf. afsnit 3.2 ovenfor.
KEH leverede efterfølgende tegningerne til Leadship;, hvilket er ubestridt.
Det skal herved påpeges, at der ikke er noget usædvanligt i, at parterne ik-ke
forhandlede nærmere om KEHs standardbetingelser og heller ikke om-talte dem i
korrespondancen. Det skyldes; at Leadships repræsentanter var fuldt ud bekendt
med disse som følge af deres konsulentarbejde for KEH. <anonym>Person 1</anonym> havde selv
vedlagt KEHs standardbetingelser på vegne af KEH, herunder i aftalen med Mystic
(bilag 4, E., s. 69). Hverken <anonym>Person 1</anonym> eller Mystic underskrev aftalen (hvilket er helt
sædvanligt) .
KEH henviser til, at EU-Domstolen har fastslået; at kravet om skriftlighed
principielt allerede kan være opfyldt; når en aftaletekst henviser til et til-bud, som
henviser til forretningsbetingelser med en værnetingsklausul, jf. Salotti-dommen
(sag 24/76 pr:. 12 (KEH-MS, s. 38). Ifølge den samme dom kan part anses
stiltiende at tiltræde en værnetingsaftale indeholdt i en medkontrahents
standardbetingelser; der er henvist til i et tilbud, såfremt "henvisningen er
udtrykkelig 0g således vil kunne efterprøves af en medkontrahent; der udviser
almindelig opmærksomhed jf. pr. 13 (KEH-MS, s. 39).
17
Iden foreliggende sag er KEHs standardbetingelser ikke blot blevet hen-vist til,
men fremsendt til en part <anonym>Person 1</anonym> ) der i forvejen fuldt ud kend-te betingelserne.
Han
ville uden tvivl ved "almindelig opmærksomhed være bekendt hermed og
formodes at gøre indsigelse; hvis der var anledning hertil. Leadship gjorde ikke
dette.
Der kan endvidere henvises til Domstolens dom i sag C-106/95 (MSG) pr: 24 og 25
(KEH-MS. S 50-51). Det blev her fastslået; at der skal lægges vægt på en parts
kendskab til sædvane og parternes indbyrdes forretningsprak-sis; og at en part kan
blive bundet;, når denne 'gentagne gange 29 ikke reagerer på bekræftelsesskrivelser
og betaler fakturaer; uden at gøre indsigelse på de angive vilkår I dette tilfælde har
Leadship kendt til vilkårene 0g fået dem præsenteret i flere tilbud (bilag 9 og bilag
C)
Det fremgår tillige af dansk retspraksis, at parterne naturligvis kan blive bundet
ved passivitet over for fremsendte standardbetingelser med værne -
tingsbestemmelser; jf. feks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 83) og U 2016.2459 $
(KEH-MS, s. 90).
Det er således helt sædvanligt i handelsbrug, at leverancer sker på leveran-dørens
vilkår; at værnetingsklausuler er indeholdt i leverandørens betin-gelser; og at
søgsmål vedrørende leverancerne underlægges leverandørens lov og værneting. Der
kan henvises til f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 90) 0g U 2016.2459 S (MS, s.
103).
KEHs krav er omfattet af Underleverandøraftalen (herunder standardbetingelser)
Det bør efter KEHs opfattelse stå klart og uden for enhver tvivl, at KEHs ydelser
sagen (0g dermed de krav; som KEH har fremsat) udspringer af tilbuddene (bilag
9/bilag C, E., s. 117/131) 0g dermed standardbetingelser-nes værnetingsklausul.
Det fremgår af standardbetingelserne; pkt. 19.1 (bilag 9, E., s. 119), at de gælder for
enhver kontrakt; ordre eller arbejde, som udføres af KEH for kunden (Leadship).
Dette gælder selvsagt tillige det arbejde; som er udført i henhold til tilbuddet mv.
Det har desuden formodningen for sig, at en tvist om leverancer i profes-sionelle
forhold (i dette tilfælde om betalingen for leveringen af ydelser i tilbuddene af
22./24. februar 2017) er reguleret ved de standardbetingelser; som fremgår i samme
tilbud. Der er derimod ikke grundlag for at antage; at en helt særskilt aftale (med et
andet formål) (Samarbejdsaftalen) skulle re-gulere udførelsen af arbejderne jf.
nedenfor.
Standardbetingelserne var faktisk egnede at regulere levering af KEHs ydelser
(feks. spørgsmål forsinkelse; ændringsarbejder, reklamation; an-svar mv).
Samarbejdsaftalen mv. indeholder ingen bestemmelser; som kan
18
regulerer disse forhold, men kun overordnede forhold om pris, IP-rettigheder og
fortrolighed, jf. nedenfor.
KEHs krav falder ikke under Samarbejdsaftalen eller Erklæringen
<anonym>Indledende bemærkninver om envelsk værnetinosorundlao</anonym>
Leadship har gjort gældende, at sagen skal afvises med henvisning til, at sagen er
underlagt engelsk værneting i henhold til de engelske værnetings-bestemmelser i
samarbejdsaftalen af 6. februar 2021 og erklæringen af 1.marts 2021 (bilag 7 og 8).
Leadship har dog ikke støttet ret på nogen retsregel som begrunder; at de engelske
værnetingsbestemmelser er gyldige. Bestemmelserne opfylder ik-ke længere
domsforordningens art. 25, idet de (engelske) domstole nu ikke ligger "i en
medlemsstat 99 Sagen blev anlagt i januar 2021 og derfor efter Storbritanniens
udtræden fra EU.
Værnetingsbestemmelserne er begrænset til krav mv omfattet af aftalerne
Værnetingsklausulerne i Samarbejdsaftalens pkt. 16 (" which may arise out of
or in connection with this Agreement (bilag 7, E., s. 93-94) og Erklæringen
("arises out of or in connection with this letter; its substance or formation bilag 8
E., s. 149) er begrænset til forhold, der falder under aftalernes anvendel-sesområder
0g gælder ikke generelt tvister mellem parterne. Det er derfor nødvendigt at
fastsætte disses aftalers materielle anvendelsesområde og vurdere, om KEHs krav
falder under.
KEHs krav i sagen (om betaling for basic-design-arbejder og tilknyttede royalties)
er efter KEHs klare opfattelse ikke omfattet af disse værnetings-bestemmelser.
Det er et grundvilkår; at værnetingsaftaler alene kan udstrækkes til de for-hold, som
efter en fortolkning omfattes af klausulen. Selvom sagens parter har indgået andre
aftaler om samme eller lignende forhold, kan værne-tingsbestemmelser i en aftale
ikke uden videre udstrækkes til de aftaler. Som eksempel kan henvises til U
2010.2928 H (KEH-MS., s. 73/81). I sagen havde tre parter indgået t0 særskilte
kontrakter den 1.november 2003 og 1.juni 2004. I forbindelse med den første
kontrakt afgav den ene part (et mo-derselskab) en særskilt garantierklæring
indeholdende en klausul (om dansk værneting) hvor selskabet indestod for den
anden parts (et datter-selskab) betalingsforpligtelser over for den tredje part. Den
anden kontrakt indeholdt en tilsvarende betalingsindeståelse; men uden en
tilsvarende
værnetingsbestemmelse. Højesteret ret fandt på, at der var 99
ligt grundlag for at fastslå, at værnetingsaftalen skulle udstrækkes fra den første
kontrakt skulle udstrækkes til den anden.
Idenne sag har SamarbejdsaftalelErklæringen til formål at fastlægge KEHs
rettigheder og forpligtelser i forhold til Mystic (og ikke KEHs levering af
19
nye designydelser; jf. afsnit 4.1.3 ovenfor). Det støttes også af følgende sup-plerende
forhold:
<anonym>Parterne indoik aldrio en skriftlio aftale om fælles markedsførino</anonym>
Samarbejdsaftalen foreskrev; at den kun skulle angå projekter; som parter-ne på
forhånd skriftligt aftalte, skulle markedsføres og forfølges sammen; jf. pkt. 1 @.
work on various projects that are marketed jointly og pkt. 8 @" projects that
the parties agree in advance in writing to market or approach joint-ly ") (bilag 7, E,
S. 87).
Det bør efter KEHs opfattelse stå uden for enhver tvivl, at parterne ikke indgik en
sådan aftale om, at forholdet til Mystic var et fælles markedsført projekt.
Erklæringen (bilag 8, E., 5. 149) gjorde det derimod klart;, at Mystic kun skulle være
Leadships kunde. Ethvert forhold vedrørende Mystic skul-
le således falde uden for (ikke inden for) Samarbejdsaftalen (bilag 7, E., s. 87). Det
var jo netop derfor; at KEH ikke skulle være berettiget til kommis-sion; jf.
Erklæringens pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149).
Parterne har aldrig anset projektet som omfattet af Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen skulle alene omfatte projekter; som parterne markeds-førte i
fællesskab. Parterne har imidlertid aldrig markedsført projektet i fæl-lesskab.
Leadship orienterede således heller ikke KEH, da Mystic bestilte flere skibe og
annoncerede nye ordrer på World-Explorer-klassen. Leads-hip protesterede
samtidigt over KEHs pressemeddelelser vedr: ordrene (hvilket vil belyses ved
vidneforklaringerne) .
Leadship har som bekendt heller aldrig betalt kommission til KEH efter aftalen i
forhold til Leadships arbejde for Mystic. Det ville Leadship ellers skulle gøre, hvis
forholdet til Mystic faktisk var omfattet af Samarbejdsafta-len; pkt. 9 (E., s. 91-92)
Mystic blev dog netop ikke indføjet som 99 'special client i Samarbejdsafta-lens pkt.
10 (bilag 7, E., s. 92). Dette var bevidst fra Leadships side. Klient-forholdet til
Mystic var således særskilt undtaget fra Samarbejdsaftalens (bilag 7, E, s. 87)
anvendelsesområde. Dette var netop formålet med Erklæ-ringen (bilag 8, E., s. 149)
Samarbejdsaftalen og Erklæringen angår helt andre forhold end KEHs kravlsagen
Det er tillige klart; at Erklæringens (bilag 8, E., s. 149) formål alene har væ-ret at
fastsætte; at Leadship skulle overtage aftalen med Leadship; 0g at forholdet til
Mystic skulle falde uden for Samarbejdsaftalens område (bilag 8, E., s. 149).
Tvisten i denne sag angår ubestrideligt ikke krav fra KEH om royalties med
grundlag i aftalen mellem Leadship 0g Mystic; jf. Erklæringens pkt. 2, ejen-
domsretten til det oprindelige designarbejde; jf. pkt. 3 (bilag 8,E., s. 149) el-ler
andre forhold omfattet af Samarbejdsaftalen eller Erklæringen:. Det ved-
20
rører alene; om KEH har krav på betaling i henhold til en aftale mellem Le-adship
og KEH ikke i forhold til Mystic.
Der er intet i dokumentationen; der støtter; at aftalen om underleveran-døraftalen
blev indgået 99 'under 99 samarbejdsaftalen. Det var ikke en ramme-aftale.
Samarbejdsaftalen nævnes derfor heller ikke overhovedet i e-mailkorrespondancen
om underleverandøraftalen i ultimo 2017, som sa-gens krav angår (bilag 10, E., s.
145-148).
<anonym>Der er dansk værnetino efter Bruxelles I-forordninvens artikel 7 nr.] subsidiært)</anonym>
Såfremt retten måtte finde, at KEHs krav i sagen (efter underleverandøraf-talen)
hverken er omfattet af værnetingsbestemmelsen i KEHs standardbe-tingelserne; pkt.
19 (bilag 9/C, E., s. 13O/s. 143), eller Samarbejdsaftalen (bi-lag 7, E., s. 87), gør
KEH gældende, at der er dansk værneting efter Bruxel-les I-forordningen art. 7, stk.
1
I sager om kontraktforhold kan søgsmål således anlægges i landet; hvor re-alydelsen
er opfyldt eller skal opfyldes; jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr: 1.
Realydelsen er i denne sag KEHs designleverancer i form af Machinery- 0g
Stabilitydesignarbejderne. KEH har udviklet og fremsendt dette design primært fra
sit hovedkontor i <anonym>By</anonym> jf. KEH-tilbud pkt. 6 (bilag 9,E., s. 121). En sådan design
udgør en tjenesteydelse i medfør af forordningens ar-tikel 7, nr. 1, litra b, idet det er
blevet skabt elektronisk i PDF-format. Filer-ne er typisk blevet sendt via en FTP
server, e-mail eller anden elektronisk medie, jf. tilbuddets pkt. 8 (bilag 9, E. s, 122)
Opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser er det sted, hvor tjenestey-delserne i
henhold til aftalen er blevet leveret, jf. artikel 7, nr. 1, litra b.
Skibsdesignet (tjenesteydelsen) må derfor anses for leveret i Danmark.
Danmark er derfor det rette værneting for kravet vedrørende Leadships manglende
betaling for levering af denne ydelse; jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr: 1,
litra b.
Det påpeges, at dette subsidiære anbringende ikke er blevet bestridt (eller omtalt) af
Leadship i sagen Retten kan derfor uden videre lægge dette til grund.
Leadships manglende opfyldelse af opfordring skal tillægges processuel
skadevirkning
Leadship har ikke opfyldt opfordringen fremsat af KEH i stævningen; af-snit 3.5, 0g
igen i processkrift (1) ad formaliteten. Leadship anfører; at den-ne aftale ikke er
relevant; 0g at den i øvrigt indeholder fortrolige oplysnin-ger, der ikke kan deles.
21
Denne aftale er imidlertid essentiel for sagen, idet den kan belyse, om ar -bejdet for
Mystic er et projekt, som er ” Marketed jointly ”, og hvor parterne ” work
collaboratively on an ad hoc basis ”, jf. Samarbejdsaftalens pkt. 1. Det bør være
tydeligt af denne aftale, om projektet var et fælles projekt omfattet af
Samarbejdsaftalen. Det er KEH’ s klare opfattelse, at det helt sikkert fremgår af
aftalen, at det alene vedrører Leadship .
Leadships påstår i pkt. 1.28 og 1.29 i processkrift A (ad formaliteten), at projektet
havde karakter af et fælles projekt. Denne påstand er dog helt udokumenteret.
Aftalen med Mystic bør derfor fremlægges, idet dette ville kunne klarlægge dette.
Retten kan således uden videre afvise Leadships påstande og tillægge det processuel
skadevirkning, at Leadship ikke har fremlagt Mystic -aftalen. Det er klart, at det er
irrelevant for retssagen med KEH, om Leadship måtte havde aftalt fortrolighed med
Mystic eller ej. Det kan ikke påvirke vurde-ringen af den processuelle
skadevirkning…”
Leadship har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo-
kumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:
”… 4. SAMMENF ATTENDE ANBRINGENDER
4.1 T il støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det overordnet gæl-dende, at
nærværende tvist er underlagt engelsk ret og værneting.
4.2 Dette støttes særligt på, at Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget, der re-gulerer
samarbejdet om Mystic , er underlagt engelsk ret og værneting.
4.3 Leadship gør gældende at Samarbejdsaftalen, Aftaletillægget og Under -aftalen
udgør ét samlet aftalekompleks, underlagt engelsk ret og værneting. Dette støttes
særligt på, at aftalerne blev underskrevet samtidigt, og at det fremgår af
henvisningerne i Aftaletillægget samt korrespondancen om Samarbejdsaftalen (…
bilag A), at Mystic skal være omfattet af Samarbejds-aftalen. Det støttes videre på,
at Samarbejdsaftalen forudsætter , at der ud-arbejdes særskilte underaftaler for de
enkelte kunder om pris og omfang, og det gøres gældende, at Underaftalen er en
sådan underaftale.
4.4 Leadship gør videre gældende, at Underaftalen alene består af de vilkår der er
skitseret af e-mails af den 23. februar 2017 kl. 16.56 (…bilag 10) for så vidt angår
”Machinery” og for ”Stability” de vilkår der er skitseret i e-mail af 23. februar 2017
kl. 18.40 (…bilag 10) og accepteret ved e-mail af 28. fe-bruar 2017 kl. 14.37 (…
bilag 10).
4.5 Det gøres videres gældende, at KEH’ s standardbetingelser ikke er ved-taget
mellem parterne, og derfor er lovvalgs- og værnetingsklausulen heller ikke vedtaget
mellem parterne. Dette støttes på, at Leadship ved mail af 23. februar 2017 kl. 09.45
afviste KEH’ s oprindelige tilbud (…bilag 9). Det støt-tes videre på, at hverken
tilbuddet fremlagt som bilag 9 (…) eller tilbuddet
22
fremlagt som bilag C (.) er underskrevet af nogen af parterne. Det gøres gældende;
at der gælder særligt skærpede vedtagelseskrav til lovvalgs- og værnetingsklausuler;,
og at disse ikke er opfyldt i nærværende sag. Såfremt to parter skal kunne bindes af
et sæt standardbetingelser; der er vedhæftet et aftaleudkast; som ikke er
underskrevet, må parternes hensigt om at være bundet heraf fremstå helt eksplicit;
hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
4.6 Parternes korrespondance omkring Underaftalen viser; at det ikke var tiltænkt;, at
KEHs standardbetingelser skulle forme del af aftalen. Der er ikke henvist til
standardbetingelserne i den efterfølgende korrespondance, ligesom de heller ikke er
medsendt de e-mails der udgør Underaftalen. En-delig viser det efterfølgende
samarbejde; at parterne ikke anså sig bundet af de t0 aftaleudkast (bilag 9 og Bilag
C) men i stedet anså sig bundet af det, der blev aftalt særskilt i de e-mails;, der udgør
Underaftalen. Det arbejde der faktisk blev udført afviger således betydeligt fra det
der indledningsvis var lagt op til i de ikke vedtaget aftaleudkast.
4.7 Sammenfattende gøres det derfor gældende; at parterne ved deres un-derskrift på
Samarbejdsaftalen 0g Aftaletillægget har aftalt engelsk værne-ting. Der er ikke ved
indgåelse af Underaftalen indgået særskilt aftale om værneting; der fraviger det
værneting, der er aftalt mellem parterne. Sagen skal derfor afvises . 99
Leadship har supplerende gjort gældende; at sagen skal afvises efter Haager -
værnetingsaftalekonventionens art. 6.
Rettens begrundelse og resultat
Hovedsagens tvist angår betaling for udført arbejde og krav på royalties i hen-hold
til underleverandøraftalen.
Parterne har indgået en aftale om udførelse af arbejde vedrørende henholdsvis
"machinery" og "stability" På baggrund af de fremlagte fakturaer og <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>A/S'</anonym> betalingsoversigt lægger retten til grund; at der er betalt for arbejdet
vedrørende "machinery 0g at hovedsagens tvist alene vedrører "stability"
delen.
Spørgsmålet er herefter; om værnetingsklausulen i <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standard-
betingelser om dansk ret 0g værneting er vedtaget; eller om værnetingsklausu-len
i samarbejdsaftalen om engelsk ret 0g værneting er vedtaget for underleve-
randøraftalen for så vidt angår "stability" ~delen.
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser
23
Da <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser angiver dansk værneting, finder
Domsforordningens art. 25 anvendelse på spørgsmålet; om værnetingsklausu-len
kan anses for vedtaget mellem parterne.
Domsforordningens art. 25 opstiller en række betingelser for vedtagelse af en
værnetingsklausul. EU-domstolen har vedrørende vedtagelse af værnetings -
klausuler i standardbetingelser i sag C-24/76 fastslået; at i en kontrakt; der er
indgået under henvisning til tidligere tilbud, hvori der var refereret til en af
kontrahenternes almindelige forretningsbetingelser; som indeholder en værne -
tingsklausul, er kravet om skriftlighed i konventionens artikel 25, stk. 1 kun
opfyldt; såfremt henvisningen er udtrykkelig 0g således vil kunne efterprøves af
en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed.
<anonym>Sagsøger AIS</anonym> har gjort gældende; at underleverandøraftalen for "stability" ~delen
er indgået i overensstemmelse med tilbuddet af 22. februar 2017 blot med de
ændringer; der fremgår af parternes efterfølgende e-mailkorrespondance. Der er
udtrykkeligt henvist til <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser i tilbuddet af 22. februar
2017, og det er ubestridt, at standardbetingelserne blev fremsendt med tilbuddet.
Efter bevisførelsen finder retten; at underleverandøraftalen for "stability" ~delen
fik et væsentligt andet indhold end tilbuddet af 22. februar 2017. Retten har
herved lagt vægt på, at tilbuddet af 22. februar 2017 var et samlet tilbud på
"machinery" 0g 99 'stability" som senere i aftaleforløbet blev delt op. "Machine-
ry blev således taget ud, 0g der blev fremsendt et særskilt tilbud vedrørende
"machinery" alene, som var udarbejdet på <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardtilbuds -
formular. Den i underleverandøraftalen aftalte pris og arbejdets omfang, som må
anses for aftalens kerne, afviger endvidere i høj grad fra tilbuddet af 22. fe-bruar
2017.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering, finder retten det ikke godt-gjort;
at Leadship accepterede tilbuddet af 22. februar 2017.
Da der ikke er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet af 22. februar 2017 eller til
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> standardbetingelser i parternes e-mailkorrespondance, kan
værnetingsklausulen i <anonym>Sagsøger A/S</anonym> standardbetingelser derfor ikke anses for
vedtaget mellem parterne.
Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen indeholder en værnetingsklausul om engelsk ret og værne-ting
0g der er enighed mellem parterne om, at denne aftale er gyldigt indgået.
Spørgsmålet er herefter; om hovedsagens tvist omkring betaling i henhold til
underleverandøraftalen er omfattet af 'samarbejdsaftalen:
24
Det følger af udtrædelsesaftalen mellem England og EU, at Domsforordningen
ikke finder anvendelse i sager om fortolkning af værnetingsaftaler; der tillæg-ger
de engelske domstole kompetence; hvis sagen er anlagt efter den 1.januar 2021.
jf. udtrædelsesaftalens art. 67, stk. 1, litra a, jf. art. 126. Da nærværende sag er
anlagt den 18.januar 2021, finder Domsforordningen ikke anvendelse.
Herefter afgøres det efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper; om
hovedsagens tvist er omfattet af samarbejdsaftalen.
Retten finder; at det ikke er klart ud fra samarbejdsaftalens ordlyd, at underle -
verandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen: Det følger af samarbejdsafta-lens
pkt. 1, at parterne under samarbejdsaftalen vil samarbejde på projekter; der bl.a. er
markedsført i fællesskab. Om markedsføring er der under samarbejdsaf-talens pkt.
8 anført;, at markedsføring eller samarbejde sker efter forudgående skriftlig aftale
herom. Der er ikke fremlagt en sådan skriftlig aftale; og retten lægger ubestridt og
efter forklaringerne til grund, at projektet vedrørende Mystic ikke blev
markedsført i fællesskab . Det er uklart ud fra aftalens ordlyd, om fælles
markedsføring af et projekt; er et krav for, at projektet anses for om-fattet af
samarbejdsaftalen.
Retten finder endvidere; at samarbejdsaftalen indholdsmæssigt er fraveget i en
sådan grad, at der en formodning imod, at underleverandøraftalen er underlagt
samarbejdsaftalen Retten lægger i den forbindelse til grund, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter
erklæringen af 1_ marts 2017 ikke har krav på kommission efter samar -
bejdsaftalens pkt, 9 eller på betaling i øvrigt efter samarbejdsaftalen. Erklærin-
gens indhold om de immaterielle rettigheder til arbejdet på Mystic-projektet
medfører endvidere, at <anonym>Sagsøger A/S</anonym> ikke har de rettigheder; der følger af
samarbejdsaftalens pkt. 6. Der er ligeledes ikke faktureret og betalt i overens -
stemmelse med samarbejdsaftalens pkt. 3, og for "machinery" ~delen blev der
aftalt en timepris på 110 EUR hvilket igen fraviger samarbejdsaftalens pkt. 3
Retten finder videre, at det ikke er klart, at det har været parternes fælles inten-
tion; at underleverandøraftalen skulle være underlagt samarbejdsaftalen. Retten
har herved lagt vægt på, at der er afgivet modstridende forklaringer herom for
retten; og at der ikke er henvist direkte til samarbejdsaftalen på noget tidspunkt i
parternes e-mailkorrespondance; mens der modsat har været medsendt stan-
dardbetingelser fra <anonym>Sagsøger A/S</anonym> idet indledende aftaleforløb.
Efter en samlet vurdering finder retten;, at der er sådanne usikkerheder i forhold til
samarbejdsaftalens ordlyd, indhold og parternes intentioner; at det herefter ikke er
godtgjort; at underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen eller dennes
værnetingsklausul.
25
Retten skal herefter ikke afvise sagen efter Haagerværnetingsaftalekonventio-nens
art. 6, hvoraf det følger bl.a. , at en domstol i en anden kontraherende stat end den;
ihvilken den valgte domstol ligger; skal suspendere eller afvise en tvist; der er
omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Herefter finder retten det ikke
nødvendigt at tage stilling til konventionens anvendelse efter art. 16.
De almindelige bestemmelser om værneting
Da begge parter er bosiddende i EU, afgøres spørgsmålet; om der på andet
grundlag er værneting i Danmark, herefter i henhold til Domsforordningens art. 7,
hvoraf følger:
99 En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden
medlemsstat:
1) a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den for-
pligtelse; der ligger til grund for sagen; er opfyldt eller skal opfyldes
b) ved anvendelsen af denne bestemmelse; og medmindre andet er aftalt; er
opfyldelsesstedet for den forpligtelse; der ligger til grund for sagen:
ved salg af varer; det sted i en medlemsstat, hvor varerne i hen-
hold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret
ved levering af tjenesteydelser; det sted i en medlemsstat, hvor
tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle
have været leveret. 99
Retten lægger som ubestridt til grund, at levering i henhold til underleveran-
døraftalen fandt sted i Danmark.
Retten finder på denne baggrund, at der er værneting for sagen i Danmark; jf.
Domsforordningens art. 7, stk. 1, litra b.
<anonym>Sagsøger A/S'</anonym> påstand om at fremme sagen tages derfor til følge.
Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.
THI BESTEMMES:
Sagen fremmes.
Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.
| 56,860 | 59,958 |
||||||
159 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved at have opbevaret sprængstoffer i en beboelsesejendom | Appelleret | Straffesag | Retten i Nykøbing Falster | SS-2950/2019-NYK | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 170/21 | Brandstiftelse og sprængning;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 1900-71297-00001-17 | RETTEN I NYKØBING F.
D O M
afsagt den 13. november 2019
Rettens nr. 1-2950/2019
Politiets nr. 1900-71297-00001-17
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2019.
Sagen er rejst som nævningesag, men tiltalte har besluttet at sagen skal be-
handles som domsmandssag, jf. retsplejelovens § 687.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1,
nr. 6,
ved i et tidsrum forud for den 19. december 2017, i en beboelsesejendom be-
liggende Adresse 1 i By 1, uden politiets tilladelse og anerken-delsesværdigt
formål, under særligt skærpende omstændigheder, at have væ-ret i besiddelse
af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof,
ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, som efter deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, herunder
transporteret de nævnte genstande fra ukendt sted til ”Ejendom 1” beliggende
Adresse 2 i By 2 til Adresse 1 i By 1, hvor de var anbragt i 2 plasticsække på
loftet i en la-de.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte af 35 stk. 200 grams
trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor,
46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og
overtrædelse af våbenloven.
Std 75284
side 2
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3,
Vidne 4, Vidne 5og Vidne 6.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Amminitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 9. juni
2018 anført:
"...
Farlighed
Opbevaringen af genstandene, på et loft, uden at være i et brandsikkert skab/
boks og uden afmærkning, vurderes at være groft uforsvarligt, og at have øget
risiko for tilskadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfæl-de af en
utilsigtet eksplosion.
Sprængstoffet og detonatorerne var opbevaret i adskilte kasser, og det vurde-
res usandsynligt at der i tilfælde af en brand kunne ske detonationsoverførel-se
fra detonatorer til sprængstoffet, idet der ikke var fysisk kontakt i mellem
disse.
Det vurderes meget sandsynligt, at en brand ville forårsage en delvis
sprængning af sprængstoffet som følge af deflagration. Det skønnes at 25-50 %
af sprængstoffet ville sprænge ved en brand , og i tilfælde af at branden var
overtændt før at den nåedes sprængstoffet, kan mængden være større. Det vil
kræve at der gennemføres en række afprøvninger for, at der kan gi-ves en mere
nøjagtigt vurdering af dette.
En sprængning af mellem 1,75 - 3,5 kg på loftet ville kræve 400 - 600 me-ters
sikkerhedsafstand jf. militære bestemmelser.
Den aktuelle mængde sprængstof ville, såfremt det blevet bragt til detonati-on
i det fri og var frit anbragt [note: Frit anbragt betyder at der ikke er risiko
for udslyngning af fragmenter fra omgivelserne, eksempelvis i stenfri sand],
kræve en sikkerhedsafstand på 500 meter (jf. militære sikkerhedsbestemmel-
ser).
Ved anbringelser op af et objekt af sten, træ, murs ten, beton eller
lignende ville sikkerhedsafstanden være 800 meter.
Såfremt det var blevet bragt til samlet detonation på findestedet vurderes det
derfor, at sikkerhedsafstanden ville være 800 meter. Det vurderes at bygnin-
gen, hvor det lå, ville være fuldstændig sammenstyrtet i og omkring spræng-
ningsstedet. Bygningerne omkring vurderes ligeledes at ville være skadet. Det
vurderes at personer i selve bygnigen ville være i livsfare, ligesom per-soner
udenfor op til en afstand af 50-100 meter vurderes at have være i fare for at få
alvorlige legemes skader. I resten af sikkerhedsafstanden vil der ha-ve været
fare for skader, idet alvorligheden af skader, og risikoen ville afta-ge jo
længere man befandt sig fra sprængningstedet.
Det vurderes meget sandsynligt at en brand ville forårsage af detonatoren
side 3
detonerede, og såfremt der på det tidspunkt var fysisk kontakt, ville det for-
årsage en detonationsoverførelse til sprængstoffet.
Såfremt der ikke var kontakt i mellem sprængstoffet og detonatoren vurde-res
det, at der på grund af mængden af sprængstof kunne ske deflagration, som
ovenfor beskrevet."
Ammunitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 3. juli
2018, som svar på spørgsmål fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi,
anført:
"...
Hvornår/hvilken periode blev de beslaglagte sprængstoffer benyttet af mili-
tæret i Danmark?
Ammunitionsrydningstjenesten er ikke bekendt med hvornår man begyndte at
anvende de forskellige legemer i Danmark, men for de faste legemer er det
sandsynligvis i perioden efter 2. verdenkrig, og for det formbare kan vi finde
en beskriovelse tilbage fra 1967. De faste legemer er successivt udfa-set, og
anvendes så vidt vides ikke længere. 200 grams legemer, der er fun-det har
lot/parti nummer fra henholdsvis 1978 og 1989. Det formbare anven-des
fortsat. Ud fra parti nummeret på det formbare har Forsvarets materielt-jeneste
oplyst os om at parti blev produceret i 1972, og indkøbt til forsvaret i 1982.
Dette skal dog understreges, at dette intet fortæller om, hvornår det er
udleveret til anvendelse, da det kan ligge i depot i årtier.
Er det muligt/sandsynligt, at en dreng for ca. 25 år siden, at kunne finde
spærngstof i de mængder som der er beslaglagt. på øvelsesterrænet i
Kuldsbjerg?.
Hvis man på en øvelse har fået udleveret så stor mængde 200 grams legemer
og detonatorer, ville det være for at man skal lave en meget stor ildmarke-ring,
eller flere mindre. Hvis man af uvisse årsager ikke skulle bruge det, skulle det
afleveres tilbage. Det vurderes usandsynligt at man har mistet så stor en
mængde sprængstof uden at have iværksat en omfattende eftersøg-ning, og
efterfølgende rapportering om særlig hændelse. Denne eftersøgning ville blive
iværksat straks, at man konstaterede manglen, og dermed inden øvelsen var
afsluttet. Eftersøgning ville fortsætte indtil man med sikkerhed kunne sige, at
sprængstoffet var væk.
Det vurderes derfor muligt, men mindre sandsynligt, at en dreng skulle have
fundet det på øvelsesterrænet.
Blev der dengang benyttet det pgl. sprængstof/de pgl. sprængstoffer på øvel-
sesterrænet i Kuldsbjerg?.
De fundne effekter blev brugt i hele hæren, og da Kuldsbjerg blev anvendt af
blandt andet Danske Livregiment på daværende tidspunkt, så er det meget
side 4
sandsynligt, at de fundne effekter også blev anvendt i øvelsesterrænet ved
Kuldsbjerg.
Vi har ikke adgang til bestemmelser for terrænets benyttelse fra 1993, så det er
uvist om disse gav lov til at gennemføre omfattende ildmarkering i terræ-net."
Der er til brug for sagen udarbejdet personundersøgelse efter retsplejelovens §
808.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev smidt ud hjem-
mefra og blev placeret i en lejlighed, hans far havde lejet til ham. Hans mor og
far blev skilt da han var 6 år. Person 1 tog ham under sin vinger og sør-gede for
at han kom på Skole. Han boede på Ejendom 2 fast i en peri-ode. Han tog
dertil, når han havde fri fra Skole. Efter han blev uddan-net kaospilot, lavede
han mange ting, f.eks. arbejdede han i Sydafrika med sikkerhed og
storvildsjagt. Han rejste rundt i mange år. Han kom tilbage til Danmark. Han
har en søn, Barn, der snart er 9 år gammel. Han bor ikke sam-men med
moderen. Han bor sammen med en ny kvinde; de er gift. Han har en 7/7-
ordning med Barn. Han arbejder som handicaphjælper for en borger, der lam
fra halsen og ned. Han har haft dette arbejde i 9 år. Han er gået i gang med at
uddanne sig som psykoterapeut i Aarhus. Hans økonomi er ri-melig.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvist bemærkes, at tiltalte har erkendt de faktiske forhold vedrøre-
ende besiddelse af de i sagen omhandlede militære sprængstoffer.
Der skal herefter tages stilling til, om besiddelsen er sket under særligt skær-
pende omstændigheder som anført i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2.
Af bemærkningerne til lov nr. 501/2009, punkt 3.2.2 fremgår:
"...Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter
endvidere besiddelse mv. af andre våben end skydevåben, der på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Vå-
bentyperne, der hermed sigtes til, er de samme, som er omfattet af den gæl-
dende bestemmelse i § 192 a, stk. 2, om bl.a. våben af særdeles farlig karak-ter
(bortset fra skydevåben), som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade. Det vil således typisk være våben, som
har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af
andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes
morterer, håndgranater, bomber og miner.
Eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, kan efter omstændighederne også være omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, nr. 2. Der sigtes hermed til de
samme typer eksplosivstoffer, der i dag er omfattet af den gældende
side 5
bestemmelse i § 192 a, stk. 2. Eksplosivstoffer vil således kunne være omfattet,
hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det
vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade.
Begrebet »offentligt tilgængeligt sted« skal ligesom efter gældende ret forstås
som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige
transportmidler, restauranter, forlystelsessteder og offentlige kontorer.
Besiddelse mv. af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt
tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet."
Tiltalte har været i besiddelse af en betydelig mængde militært sprængstof på
lokationer, der ikke har været aflåst. På denne baggrund, efter indholdet af
forarbejderne til § 192 a og indholdet af erklæringen om sprængstoffernes
farlighed afgivet af major Vidne 4, findes tiltalte at have besiddet
sprængstofferne under særligt skærpende omstændigheder.
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.
Tiltalte har forklaret, at han har fundet sprængstofferne, da han var 13-15 år
gammel på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg, hvor han legede. Forklaringen un-
derbygges af oplysningerne om sprængstoffernes alder.
Retten finder, at det ikke efter pensioneret kaptajn Vidne 5's for-klaring, eller
de vidneforklaringer der er fremkommet fra seniorsergent Vidne 3 eller major
Vidne 4, kan afvises, at tiltalte kan have fundet sprængstofferne som forklaret
af ham i starten af 1990'erne. Det be-mærkes herved, at der ikke foreligger
oplysninger om, at disse sprængstoffer har manglet fra et depot. Det må
således lægges til grund, at tiltalte har op-bevaret sprængstofferne i en tom
lade eller skur i den største del af perioden, før det blev flyttet til den lade,
hvor det blev fundet.
Retten lægger derfor til grund, at sprængstofferne er fundet således som det er
forklaret af tiltalte.
Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har ingen tilknytning til rockere eller
terrororganisationer. Tiltalte er i fast arbejde, er gift og har en søn fra et tid-
ligere forhold.
Når henses til sagens helt særlige omstændigheder, herunder at sprængstof-
ferne er fundet af tiltalte som dreng og at tiltalte ikke er omfattet af den per-
songruppe, som strafskærpelsen af § 192 a var møntet på, findes afgørende
forhold at tale for at fastsætte straffen under strafferammen i straffelovens §
192 a, stk. 1, jf. straffelovens § 83.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er
side 6
angivet nedenfor, jf. § 56.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø-
vetid på 1 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram
formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-
kanonslag.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | RETTEN NYKØBING F.
DO M
afsagt den 13.november 2019
Rettens nr. 1-2950/2019
Politiets nr. 1900-71297-00001-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 21.maj 2019.
Sagen er rejst som nævningesag; men tiltalte har besluttet at sagen skal be -
handles som domsmandssag; jf. retsplejelovens $ 687.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 2, jf. våbenlovens $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1,
nr: 6,
ved i et tidsrum forud for den 19. december 2017, i en beboelsesejendom be-
liggende <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> uden politiets tilladelse 0g anerken-delsesværdigt
formål, under særligt skærpende omstændigheder; at have væ-ret i besiddelse
af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram formbart sprængstof,
ca. 55 m sprængsnor; 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag som efter deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, herunder
transporteret de nævnte genstande fra ukendt sted til 99 <anonym>Ejendom 1</anonym> beliggende
<anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> til <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor de var anbragt i 2 plasticsække på
loftet i en la-de.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte af 35 stk. 200 grams
trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor;
46 el-detonatorer 0g 30 stk. el-kanonslag; jf. straffelovens $ 75, stk 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og
overtrædelse af våbenloven.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym>
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Amminitionsrydningstjenesten ved major <anonym>Vidne 4</anonym> har i udtalelse af 9. juni
2018 anført:
<anonym>Farlivhed</anonym>
Opbevaringen af genstandene, på et loft, uden at være i et brandsikkert skabl
boks 0g uden afmærkning, vurderes at være groft uforsvarligt; og at have øget
risiko for tilskadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfæl-de af en
utilsigtet eksplosion.
Sprængstoffet 0g detonatorerne var opbevaret i adskilte kasser; og det vurde -
res usandsynligt at der i tilfælde af en brand kunne ske detonationsoverførel-se
fra detonatorer til sprængstoffet; idet der ikke var fysisk kontakt i mellem
disse.
Det vurderes meget sandsynligt; at en brand ville forårsage en delvis
sprængning af sprængstoffet som følge af deflagration Det skønnes at 25-50 %
af sprængstoffet ville sprænge ved en brand og i tilfælde af at branden var
overtændt før at den nåedes sprængstoffet;, kan mængden være større. Det vil
kræve at der gennemføres en række afprøvninger for, at der kan gi-ves en mere
nøjagtigt vurdering af dette.
En sprængning af mellem 1,75 - 3,5 kg på loftet ville kræve 400 600 me-ters
sikkerhedsafstand jf. militære bestemmelser:
Den aktuelle mængde sprængstof ville; såfremt det blevet bragt til detonati-on
idet fri og vaı <anonym>frit anbragt [n</anonym> ote: Frit anbragt betyder at der ikke er risiko
for udslyngning af fragmenter fra omgivelserne; eksempelvis i stenfri sand];
kræve en sikkerhedsafstand på 500 meter (jf. militære sikkerhedsbestemmel -
ser).
Ved anbringelser op af et objekt af sten træ, murs ten beton eller
lignende ville sikkerhedsafstanden være 800 meter.
Såfremt det var blevet bragt til samlet detonation på findestedet vurderes det
derfor; at sikkerhedsafstanden ville være 800 meter. Det vurderes at bygnin-
gen, hvor det lå, ville være fuldstændig sammenstyrtet i og omkring spræng -
ningsstedet. Bygningerne omkring vurderes ligeledes at ville være skadet. Det
vurderes at personer i selve bygnigen ville være i livsfare, ligesom per-soner
udenfor op til en afstand af 50-100 meter vurderes at have være i fare for at få
alvorlige legemes skader. I resten af sikkerhedsafstanden vil der ha-ve været
fare for skader; idet alvorligheden af skader; 0g risikoen ville afta-ge jo
længere man befandt sig fra sprængningstedet.
Det vurderes meget sandsynligt at en brand ville forårsage af detonatoren
detonerede, og såfremt der på det tidspunkt var fysisk kontakt; ville det for-
årsage en detonationsoverførelse til sprængstoffet.
Såfremt der ikke var kontakt i mellem sprængstoffet og detonatoren vurde-res
det, at der på grund af mængden af sprængstof kunne ske deflagration; som
ovenfor beskrevet. 71
Ammunitionsrydningstjenesten ved major <anonym>Vidne 4</anonym> har i udtalelse af 3.juli
2018, som svar på spørgsmål fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi,
anført:
Hvornårlhvilken periode blev de beslaglagte sprængstoffer benyttet af mili-
tæret i Danmark?
Ammunitionsrydningstjenesten er ikke bekendt med hvornår man begyndte at
anvende de forskellige legemer i Danmark; men for de faste legemer er det
sandsynligvis i perioden efter 2. verdenkrig, 0g for det formbare kan vi finde
en beskriovelse tilbage fra 1967. De faste legemer er successivt udfa-set; 0g
anvendes så vidt vides ikke længere. 200 grams legemer; der er fun-det har
lotlparti nummer fra henholdsvis 1978 og 1989. Det formbare anven-des
fortsat. Ud fra parti nummeret på det formbare har Forsvarets materielt-jeneste
oplyst os om at parti blev produceret i 1972, 0g indkøbt til forsvaret i 1982.
Dette skal dog understreges, at dette intet fortæller om, hvornår det er
udleveret til anvendelse; da det kan ligge i depot i årtier.
Er det muligtlsandsynligt; at en dreng for ca. 25 år siden; at kunne finde
spærngstof i de mængder som der er beslaglagt. på øvelsesterrænet i
Kuldsbjerg? .
Hvis man på en øvelse har fået udleveret så stor mængde 200 grams legemer
0g detonatorer; ville det være for at man skal lave en meget stor ildmarke-ring
eller flere mindre. Hvis man af uvisse årsager ikke skulle bruge det, skulle det
afleveres tilbage. Det vurderes usandsynligt at man har mistet så stor en
mængde sprængstof uden at have iværksat en omfattende eftersøg-ning, og
efterfølgende rapportering om særlig hændelse. Denne eftersøgning ville blive
iværksat straks, at man konstaterede manglen, 0g dermed inden øvelsen var
afsluttet. Eftersøgning ville fortsætte indtil man med sikkerhed kunne sige; at
sprængstoffet var væk.
Det vurderes derfor muligt; men mindre sandsynligt; at en dreng skulle have
fundet det på øvelsesterrænet.
Blev der dengang benyttet det pgl. sprængstoflde pgl. sprængstoffer på øvel-
sesterrænet i Kuldsbjerg? .
De fundne effekter blev brugt i hele hæren; 0g da Kuldsbjerg blev anvendt af
blandt andet Danske Livregiment på daværende tidspunkt, så er det meget
sandsynligt; at de fundne effekter også blev anvendt i øvelsesterrænet ved
Kuldsbjerg.
Vi har ikke adgang til bestemmelser for terrænets benyttelse fra 1993, så det er
uvist om disse gav lov til at gennemføre omfattende ildmarkering i terræ-net. 71
Der er til brug for sagen udarbejdet personundersøgelse efter retsplejelovens $
808.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev smidt ud hjem-
mefra og blev placeret i en lejlighed, hans far havde lejet til ham. Hans mor og
far blev skilt da han var 6 år. <anonym>Person 1</anonym> tog ham under sin vinger og sør-gede for
at han kom på <anonym>Skole</anonym> Han boede på <anonym>Ejendom 2</anonym> fast i en peri-ode. Han tog
dertil, når han havde fri fra <anonym>Skole</anonym> Efter han blev uddan-net kaospilot; lavede
han mange ting feks. arbejdede han i Sydafrika med sikkerhed og
storvildsjagt. Han rejste rundt i mange år. Han kom tilbage til Danmark. Han
har en søn, <anonym>Barn</anonym> der snart er 9 år gammel. Han bor ikke sam-men med
moderen. Han bor sammen med en ny kvinde; de er gift. Han har en 7/7 -
ordning med <anonym>Barn</anonym> Han arbejder som handicaphjælper for en borger; der lam
fra halsen og ned. Han har haft dette arbejde i 9 år Han er gået i gang med at
uddanne sig som psykoterapeut i Aarhus. Hans økonomi er ri-melig.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvist bemærkes, at tiltalte har erkendt de faktiske forhold vedrøre-
ende besiddelse af de i sagen omhandlede militære sprængstoffer:
Der skal herefter tages stilling til, om besiddelsen er sket under særligt skær -
pende omstændigheder som anført i straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 2
Afbemærkningerne til lov nr. 501/2009, punkt 3.2.2 fremgår:
71 Den foreslåede bestemmelse i straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter
endvidere besiddelse mv. af andre våben end skydevåben; der på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Vå-
bentyperne; der hermed sigtes til, er de samme; som er omfattet af den gæl-
dende bestemmelse i $ 192 a, stk. 2, om bl.a. våben af særdeles farlig karak-ter
(bortset fra skydevåben) som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade. Det vil således typisk være våben; som
har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af
andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes
morterer, håndgranater, bomber og miner:
Eksplosivstoffer; som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, kan efter omstændighederne også være omfattet af
den foreslåede bestemmelse i 8 192 a, stk. 1, nr. 2. Der sigtes hermed til de
samme typer eksplosivstoffer; der i dag er omfattet af den gældende
bestemmelse i 8 192 a, stk. 2. Eksplosivstoffer vil således kunne være omfattet,
hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det
vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade.
Begrebet voffentligt tilgængeligt stedk skal ligesom efter gældende ret forstås
som steder; hvortil der er almindelig adgang herunder veje; parker; offentlige
transportmidler; restauranter; forlystelsessteder og offentlige kontorer:
Besiddelse mv. af 'skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt
tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.'
Tiltalte har været i besiddelse af en betydelig mængde militært sprængstof på
lokationer; der ikke har været aflåst. På denne baggrund, efter indholdet af
forarbejderne til $ 192 a 0g indholdet af erklæringen om sprængstoffernes
farlighed afgivet af major <anonym>Vidne 4</anonym> findes tiltalte at have besiddet
sprængstofferne under særligt skærpende omstændigheder:
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2,jf.
våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 6.
Tiltalte har forklaret, at han har fundet sprængstofferne; da han var 13-15 år
gammel på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg, hvor han legede. Forklaringen un-
derbygges af oplysningerne om sprængstoffernes alder
Retten finder; at det ikke efter pensioneret kaptajn <anonym>Vidne 5's</anonym> for-klaring eller
de vidneforklaringer der er fremkommet fra seniorsergent <anonym>Vidne 3</anonym> eller major
<anonym>Vidne 4</anonym> kan afvises; at tiltalte kan have fundet sprængstofferne som forklaret
af ham i starten af 1990'erne. Det be-mærkes herved, at der ikke foreligger
oplysninger om, at disse sprængstoffer har manglet fra et depot. Det må
således lægges til grund, at tiltalte har op-bevaret sprængstofferne i en tom
lade eller skur i den største del af perioden; før det blev flyttet til den lade
hvor det blev fundet.
Retten lægger derfor til grund, at sprængstofferne er fundet således som det er
forklaret af tiltalte.
Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har ingen tilknytning til rockere eller
terrororganisationer Tiltalte er i fast arbejde; er gift og har en søn fra et tid-
ligere forhold
Når henses til sagens helt særlige omstændigheder; herunder at sprængstof-
ferne er fundet af tiltalte som dreng og at tiltalte ikke er omfattet af den per-
songruppe; som strafskærpelsen af $ 192 a var møntet på, findes afgørende
forhold at tale for at fastsætte straffen under strafferammen i straffelovens $
192 a, stk. 1, jf. straffelovens $ 83.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er
angivet nedenfor, jf. $ 56
Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge jf. straffelovens $ 75, stk. 2_
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø-
vetid på 1 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer; ca. 550 gram
formbart sprængstof; ca. 55 m sprængsnor; 46 el-detonatorer og 30 stk. el-
kanonslag:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger
<anonym>Dommer</anonym> | 12,363 | 12,826 |
||||
160 | Sag om fastsættelse af sagsomkostninger. | Appelleret | Civilsag | Retten i Lyngby | BS-34982/2019-LYN | Almindelig civil sag | 1. instans | 247/21 | Retspleje og civilproces; | Sagsøger - Copyright Management Services Ltd.;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;
Advokat - Nikolaj Wickenberg Linneballe; | Nej | Nej | /
RETTEN I LYNGBY
RETSBOG
Den 6. november 2020 holdt Retten i Lyngby møde i retsbygningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-34982/2019-LYN
Copyright Management Services Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Sagsøgte
(beskikket advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe)
Copyright Management Services Ltd. har hævet sagen.
Sagsøgte er bevilliget fri proces.
Parterne har afgivet anlæg om sagsomkostninger, og advokat Nikolaj Linnebal-
le har fremsendt salærindstilling.
Retten bestemte, at Copyright Management Services Ltd. inden 14 dage skal
be-tale 8.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Sagsomkostningerne
forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudgift incl. moms. Sagsøger har, efter at sagen er løftet ud af
småsagsprocessen, og efter at spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt
behandling, under et telefonmøde til drøftelse af sagens videre gang og beram-
melse af delhovedforhandling hævet sagen. Sagen er ikke færdigforberedt, og
der er ikke berammet delhovedforhandling. Sagsøgtes advokat har afgivet fire
processkrifter og deltaget i to telefonmøder. Sagsøger må anses for taber af sa-
/
2
gen. Sagsøger skal derfor erstatte statskassen rimelige udgifter til sagsøgtes be-
skikkede advokat.
Den beskikkede advokat har anmodet om et salær på 30.000 kr. med tillæg af
moms og oplyst, at han har anvendt 15,5 advokattimer på sagen, herunder til
ansøgning om fri proces.
Retten bemærker, at salæret til en beskikket advokat som udgangspunkt fast-
sættes til et passende beløb svarende til de omkostninger, som parten kan for-
vente at få tilkendt ved sagens afslutning, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
Retten finder, at sagen dog indeholder så væsentlige og komplekse problemstil-
linger, at dette udgangspunkt til en vis grad bør fraviges. Det bemærkes hertil,
at timetaksten for en beskikket advokat fastsættes med udgangspunkt i de vej-
ledende takster til 1.755 kr/t. excl. moms.
Henset til, at advokaten har afgivet 4 processkrifter, at modparten har afgivet et
tilsvarende antal processkrifter, og at advokaten har måtte deltage i to telefon-
møder, finder retten, at salæret passende kan fastsættes til 12.800 kr. med tillæg
af moms, i alt 16.000 kr., der afholdes endeligt af statskassen, idet advokaten
har oplyst, at hans klient ikke har retshjælpsdækning.
Sagen sluttet.
/ | RETTEN I LYNGBY
RETSBOG
Den 6. november 2020 holdt Retten i Lyngby møde i retsbygningen.
<anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen.
Sag BS-34982/2019-LYN
Copyright Management Services Ltd.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(beskikket advokat Nikolaj Wickenberg Linneballe)
Copyright Management Services Ltd. har hævet sagen.
<anonym>Sagsøgte</anonym> er bevilliget fri proces.
Parterne har afgivet anlæg om sagsomkostninger; 0g advokat Nikolaj Linnebal -
le har fremsendt salærindstilling.
Retten bestemte; at Copyright Management Services Ltd. inden 14 dage skal
be-tale 8.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. Sagsomkostningerne
forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudgift incl. moms. Sagsøger har; efter at sagen er løftet ud af
småsagsprocessen; 0g efter at spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt
behandling, under et telefonmøde til drøftelse af sagens videre gang og beram-
melse af 'delhovedforhandling hævet sagen. Sagen er ikke færdigforberedt; 0g
der er ikke berammet delhovedforhandling. Sagsøgtes advokat har afgivet fire
processkrifter 0g deltaget i to telefonmøder. Sagsøger må anses for taber af sa-
/2
gen. Sagsøger skal derfor erstatte statskassen rimelige udgifter til sagsøgtes be-
skikkede advokat.
Den beskikkede advokat har anmodet om et salær på 30.000 kr . med tillæg af
moms og oplyst, at han har anvendt 15,5 advokattimer på sagen, herunder til
ansøgning om fri proces.
Retten bemærker , at salæret til en beskikket advokat som udgangspunkt fast-
sættes til et passende beløb svarende til de omkostninger , som parten kan for -
vente at få tilkendt ved sagens afslutning, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder .
Retten finder , at sagen dog indeholder så væsentlige og komplekse problemstil-
linger , at dette udgangspunkt til en vis grad bør fraviges. Det bemærkes hertil,
at timetaksten for en beskikket advokat fastsættes med udgangspunkt i de vej-
ledende takster til 1.755 kr/t. excl. moms.
Henset til, at advokaten har afgivet 4 processkrifter , at modparten har afgivet et
tilsvarende antal processkrifter , og at advokaten har måtte deltage i to telefon-
møder , finder retten, at salæret passende kan fastsættes til 12.800 kr . med tillæg
af moms, i alt 16.000 kr ., der afholdes endeligt af statskassen, idet advokaten
har oplyst, at hans klient ikke har retshjælpsdækning.
Sagen sluttet.
/ | 2,430 | 2,487 |
|||||
161 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 - forsøg på manddrab, besiddelse af 2 håndgranater på offentligt sted, besiddelse af 2 revolvere og 2 knive, samt skarpe patroner. Kørsel... Vis mere | Appelleret | Straffesag | Retten i Holbæk | SS-503/2021-HBK | Nævningesag | 1. instans | 259/21 | Færdsel;
Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Beslaglæggelse/konfiskation;
Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Ole Kjær;
Forsvarer - advokat Kristian Mølgaard;
Forsvarer - Linda Hebo Lange;
Forsvarer - Stefan Møller Jørgensen; | Nej | 1200-73112-00014-20 | /
RETTEN I HOLBÆK
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 29. november 2021
Rettens nr. 60-503/2021
Politiets nr. 1200-73112-00014-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
cpr-nummer 100289-****,
Tiltalte 2
cpr-nummer 080783-**** og
Tiltalte 3
cpr-nummer 030882-****
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 24. februar 2021.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for
Tiltalte 1
1.
overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr.
1, ved den 28. juli 2020 ca. kl. 13.10 at have ført personbil med Reg. nr. 1 ad
Industriparken ud for nr. 31 i By 1 efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende
stoffer kokain og alprazolam, som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådan
omfang at værdien af de aktive komponent i blodet under eller efter kørslen
oversteg bagatelgrænsen for stofferne.
Tiltalte 1
Tiltalte 2
2.
overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk.
1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, ved kort forud for den 3. oktober 2020 i forening og efter
forudgående aftale og fælles forståelse på offentligt tilgængeligt sted og senest
omkring kl. 06.00 ved Adresse 1, Område ved Slagelse under særligt skærpende
omstændigheder at have været i besiddelse af to håndgrantater, som blev aktiveret.
Tiltalte 1
Tiltalte 2
Std 75274
/
side 2
3.
overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 - forsøg på manddrab, ved den 3.
oktober 2020 omkring kl. 06.00 på Adresse 1, Område ved Slagelse i forening og
efter fælles forudgående aftale at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 og dennes
samboende, Forurettede 2, idet de tiltalte indfandt sig på adressen, hvor de, i den
hensigt at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2, kastede to håndgranater ind i
huset, hvor de eksploderede, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet
Forurettede 2 befandt sig i husets soveværelse, og derved undgik at blive ramt,
mens Forurettede 1, der befandt sig i stuen, alene fik overfladiske skader.
Tiltalte 1
Tiltalte 3
4.
overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 - jf. våbenlovens § 2, stk.
1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, - for så vidt angår Tiltalte 3 i det hele jf. straffelovens
§ 23, idet Tiltalte 1 forud for den 8. oktober 2020 på offentligt tilgængeligt sted og
under skærpende omstændigheder under transport til Tiltalte 3's bopæl, Adresse 2 i
By 1, var i besiddelse af 2 revolvere af henholdsvis mrk. "US Revolver Co.", hvori
der var isat 5 skarpe patroner og et afskudt patronhylster samt en revolver af mrk.
"Smith&Wesson", hvori der var i sat 6 skarpe patroner samt yderligere 1 patron,
der kunne anvendes i revolverne, hvorefter Tiltalte 1 efter forudgående aftale og
fælles forståelse med Tiltalte 3 placerede de to revolvere med tilhørende
ammunition på Tiltalte 3's adresse på Adresse 2 i By 1, hvor politiet den 8. oktober
2020 fandt det under ransagningen.
Tiltalte 1
5.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved den 9. oktober 2020 ca.
kl. 11.15 på Adresse 3 i By 2 ved By 3 i personbil med Reg. nr. 1 uden politiets
tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af 2
knive med en klinge på over 12 cm.
Tiltalte 1
6.
overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, ved den
9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på Adresse 3 i By 2 ved By 3 i personbil med Reg. nr.
1 uden tilladelse at have været i besiddelse af 18 stk. skarpe patroner.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at Tiltalte 1 skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at
frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128,
stk. 2.
/
side 3
Anklagemyndigheden har jf. straffelovens § 75, stk. 1, påstået konfiskation in
solidum hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 af bøjler fra håndgranat (koster A1/1 og
A1/2), fragment fra håndgranat (koster A1/3) og plastholder til håndgranat
(koster D3/5) og in solidum hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3 af taske (koster D2/1),
en caliber 22 patron (koster D2/1), revolver, tromle, patroner, tromlestift (koster
D2/1.2.1, D2/1.2.2., D2/ 1.2.3.), revolver og patroner (koster D2/1.3.,
D2/1.3.1., D2/1.3.2., D2/1.3.3, D2/1.3.4., D2/1.3.5 og D2/1.3.6), hos Tiltalte 2
en iPhone med IMEI nr. 1 samt simkort (koster E3/3 og E3/3.1) samt hos
Tiltalte 1 en iPhone med IMEI nr. 2 (koster F1/1), 18 stk. patroner med
emballage (koster F3/1.5, F3/2 og F3/3), kniv (koster F3/66) samt køkkenkniv
(koster F3/67).
Tiltalte 1 har erkendt de faktiske forhold i forhold 1, men har nægtet at have
indtaget kokain og Alprazolam. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3,
men har erkendt at have været på stedet og at have kastet to chokgranater.
Tiltalte har erkendt at have besiddet to skydevåben samt ammunition i forhold
4, men har benægtet, at forholdet er begået i forening med Tiltalte 3. Tiltalte
har erkendt forhold 5 og 6.
Tiltalte har erkendt konfiskation af effekter, som påstået af
anklagemyndigheden.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har protesteret mod konfiskation af mobiltelefon med simkort, men har
ikke i øvrigt protesteret mod konfiskation.
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig.
Forurettede 1 og Forurettede 2 har påstået, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum i
medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, til hver af dem skal betale
50.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af rente i medfør af
erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets
størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt af vidnerne
Forurettede 1, Forurettede 2, politibetjent Vidne 1, Vidne 2,
/
side 4
Vidne 3, politiassistent Vidne 4, seniorsergent Vidne 5, politiassistent Vidne 6,
Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.
Tiltalte 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
Tiltalte 1, forklarede, at han kender Tiltalte 3, da de bor i samme by. De havde
kendt hinanden i ca. et halvt år forud for den 3. oktober 2020. Tiltalte boede i
By 1 inden for 1 km fra Tiltalte 3. De lærte hinanden at kende via Cobra MC,
som Tiltalte 3 var medlem af. Tiltalte kom i klubhuset på Vej 1 i By 1. Han har
haft folkeregisteradresse der, da han på et tidspunkt var uden bolig, og han
opholdte sig i forvejen meget på adressen. Tiltaltes tilknytning til Cobra MC
var, at han var en ven af klubben. Cobra MC er en motorcykelklub, og tiltalte
har en ven, der er medlem af Cobra MC. Tiltalte er ikke selv medlem. Tiltalte
kender ikke Tiltalte 2, og han så ham første gang, da de var i retten til
grundlovsforhøret i denne sag. Han har slet intet kendskab til ham og kendte
ham heller ikke af navn. Han kender Forurettede 1's kone, Forurettede 2, via et
behandlingsforløb, som de begge var på i 2015 eller 2016, og han kender
Forurettede 1 gennem Forurettede 2. Tiltalte og Forurettede 2 boede i
forbindelse med behandlingsforløbet under samme tag i et par måneder, men
han har efterfølgende ikke talt med hende bortset fra en kort besked på
Facebook. Han havde kendt Forurettede 1 i nogle måneder forud for den 3.
oktober 2020, og han har talt med ham, men han ønsker ikke at oplyse, hvad de
talte om. Tiltalte var i misbrugsbehandling sammen med Forurettede 2 i 2015
eller 2016, og de opholdt sig samtidig på et døgnbehandlingssted. De talte om
deres familier, men hvad han præcis talte med Forurettede 2 om, husker han
ikke. Tiltalte talte med Forurettede 1 2 - 3 måneder inden episoden i denne sag.
Han talte igen med Forurettede 1 ca. 14 dage inden episoden på dennes adresse.
Af hensyn til Forurettede 1 ønsker tiltalte ikke at komme ind på, hvad de talte
om. Han vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 boede på Adresse 1, men han
husker ikke, hvor han vidste det fra. Han fik det at vide af nogen, men han
husker ikke hvem. Han spurgte andre om adressen, da han ikke kunne få fat på
Forurettede 1 og Forurettede 2. Han vidste således godt, hvem der boede på
adressen, og at Forurettede 2 havde to børn. Tiltalte var på adressen omtrent en
måneds tid inden episoden, hvor han og Forurettede 1 talte sammen i ca. en
halv time på pladsen foran huset.
Tiltalte havde ikke arbejde i oktober 2020. Han ved ikke, hvad han lavede, men
han hyggede sig nok med sine kammerater. Den 2. oktober var han sammen
med sin søn, Barn. Sønnen bor i Slagelse hos moren. Tiltaltes forhold til sønnen
er supergodt, og han har samvær med ham. Samværet den 2. oktober 2020
foregik hos tiltaltes mor i Kalundborg. Han har samvær med sønnen mange
steder, men han ønsker ikke at tale yderligere om det. Sønnen er 7 år, og han er
lige startet i 1. klasse. Den 2. oktober hentede tiltalte sønnen, og de kørte hjem
til tiltaltes mor, hvor de spiste aftensmad. Sønnen
/
side 5
faldt i søvn ved 21-tiden. Tiltalte kørte derefter til By 1 til Bandidos/ Cobra
MCs klubhus, hvor han samlede et skab og arbejdede på nogle gipsvægge. Han
var alene i klubhuset. Han mødtes med en kammerat i Slagelse og tog tilbage til
klubhuset. Han besøgte derefter en veninde i By 4, og om morgenen kørte han
tilbage til sin mor i Kalundborg. Han ønsker ikke at oplyse hvem den
kammerat, som han mødtes med i Slagelse, er. Om aftenen kørte tiltalte også
over til medtiltalte Tiltalte 3, da han skulle hente en bil af mærket Peugeot, som
tiltalte havde købt. Han havde fået lov til at låne Tiltalte 3's garage, da han ikke
selv havde et sted at stille bilen. Det var tiltaltes bil, men han ønsker ikke at
udtale sig om hvordan eller hvornår, han anskaffede sig bilen. Tiltalte kørte i en
delfingrå Kia denne dag. Han havde lånt bilen af en kammerat og kunne bruge
bilen som det passede ham. Den var den bil, som han kørte i i forhold 1.
Kammeraten, som han lånte bilen af, sad i fængsel. Tiltalte købte selv en bil, da
han ikke kunne blive ved med at låne Kia’en. Peugeoten var ikke indregistreret
til ham, og han husker ikke, hvordan bilen var kommet op til Tiltalte 3.
Han købte ikke bilen af Person 1, der står registreret som ejer af bilen. Han gav
10.000 kr. for bilen. Han havde ikke nået at få bilen omregistreret, men han
ville gerne køre i bilen.
Tiltalte var oppe hos Tiltalte 3 i løbet af aftenen den 2. oktober, da han skulle
hente nøglerne til Peugeoten. Nøglen til hans motorcykel var også i
nøglebundtet, der lå hos Tiltalte 3. Han var indenfor hos Tiltalte 3, hvor de talte
i ca. 20 minutter, og bagefter kørte tiltalte tilbage til klubben. Han husker ikke,
hvad han skulle i klubben, eller om arbejdet med gipsvæggen var færdiggjort.
Han kørte i Kia’en til klubhuset, da den anden bil fortsat ikke var omregistreret.
Derefter kørte han til By 5 - ikke By 4 - til veninden, der hedder Person 2. Hun
er bare en veninde. Han var hos hende i 5 timer
- fra midnat til kl. 04.30, og han sov hos hende. Tiltalte tog afsted fra Person 2,
da han skulle til Område. Han kørte først til klubhuset i By 1, hvor han havde et
lagerrum tæt ved skolen, som han lånte af en ven. Her lå hans sportstaske med
våben, og han tog sportstasken med og kørte til Tiltalte 3's adresse i Kia’en.
Tiltalte talte ikke med Tiltalte 3, da han kom derhen. Han tog blot Peugeoten og
smed sportstasken under nogle papkasser hos Tiltalte 3.
Tiltalte havde fået lov til at bruge lagerrummet ved skolen, og han blev ikke
spurgt om, hvad han skulle bruge det til. Han sagde ikke noget om nogen
våben. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvor våbnene stammer fra. Han vidste, at
der var ammunition i våbnene. Han vidste på daværende tidspunkt ikke
/
side 6
noget om, hvad han skulle bruge dem til. Tiltalte har ikke våbentilladelse. Han
ønsker ikke at oplyse, og han kan heller ikke huske, hvad han har givet for
våbnene. Inden tiltalte kørte over til Tiltalte 3, var han i klubben for at skifte
tøj. Tiltalte 3 vidste ikke, at tiltalte kom. Tiltalte kørte ikke over til Forurettede
1 i Kia’en, da han ikke havde lyst til at køre i en vens bil, når han skulle over til
Forurettede 1 og smide et par chokgranater. Tiltalte ville ikke hænge
kammeraten op på noget. Det var lige meget for tiltalte, om han hængte den
registrerede ejer af Peugeoten op på noget.
Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvor han havde chokgranaterne fra, eller om de
var nemme at anskaffe. Granaterne lå i sportstasken. Tiltalte kørte fra Tiltalte 3
til Forurettede 1 i Peugeoten. Da han kørte fra By 5 til By 1, kørte han over
Holbæk, fordi han kørte forkert. Han kørte derefter til By 1 og videre til
Område.
Det var ham, der kom kørende i bilen, som man kan se på videoovervågningen.
Han havde ingen passager med, og var således alene i bilen.
Forevist videooptagelse fra Adresse 4 forklarede tiltalte, at han har den samme
forklaring som tidligere om, at han var alene i bilen.
Formålet med at tage hen til Forurettede 1 var, at tiltalte og Forurettede 1 havde
et mellemværende, som Forurettede 1 skulle forstå, at han skulle gøre noget
ved. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvad dette mellemværende handlede om.
Det var formålet at give Forurettede 1 en slem forskrækkelse. Tiltalte var ret
sikker på, at det kun var Forurettede 1 og Forurettede 2, der var i huset.
Forevist ekstrakten side 139, foto 31, fra ejendommen Adresse 1, forklarede
tiltalte, at han parkerede bilen ude ved vejen i en lige linje fra den sorte bil på
fotoet.
Forevist ekstrakten side 98, foto af ejendommen Adresse 1, forklarede tiltalte,
at der helt til højre på fotoet ses en gangsti op langs sydsiden af huset, og han
vidste, at man for enden af gavlen kunne gå rundt om huset og se ind gennem
soveværelsesvinduet.
Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at
hvis man gik op langs siden af huset var der et soveværelses-vindue. Han
skrævede hen over hegnet og kiggede ind ad
/
side 7
soveværelsesvinduet og så, at Forurettede 2 lå i sengen, og han tror, at
Forurettede 1 lå ved siden af hende. Han formoder, at det var Forurettede 2, der
lå der. Tiltalte gik tilbage og hev splitten ud af den ene chokgranat og smed den
ind gennem det første vindue i gavlen. Han hev derefter splitten ud af den
anden chokgranat og smed den ind gennem det sidste vindue i gavlen. Ruden
smadrede. Tiltalte havde ingen forstand på, hvordan man bruger en chokgranat,
men den skulle vist give et ordentligt knald. Han havde fået at vide, at der ville
gå 7 til 8 sekunder, inden den sprang. Han ønsker ikke at oplyse, hvem der
havde fortalt ham det. Fra tiltalte forlod bilen, og til han igen sad i bilen, gik
der måske 60 sekunder. Det tog ikke særlig lang tid, og det føltes også som om,
at det gik stærkt.
Det var Forurettede 1, som tiltalte havde en konflikt med. Tiltalte tænkte ikke
videre over, at Forurettede 2 også var i huset. Han var ret sikker på, at
Forurettede 1 var i huset - det havde han en fornemmelse af. Han troede, at
Forurettede 1 lå ved siden af Forurettede 2, da det så ud til, at der lå en mand
ved siden af Forurettede 2 i sengen. Tiltalte så ikke Forurettede 1. Der var ikke
lys eller lyde i huset, og det så ud til, at personerne i sengen sov.
Tiltalte kørte derefter tilbage til klubben. Han kørte over By 3 og ned langs en
sø, som han ikke kan huske hvad hedder. Han tog til klubben for at få et par
timer på øjet. Han lagde sig til at sove, inden han kørte tilbage til Kalundborg
til sin mor og sønnen. Peugeoten parkerede han hos Tiltalte 3, hvor Kia’en
holdt, og så kørte han i Kia’en tilbage til klubhuset.
Tiltalte hentede sportstasken i et lagerrum tæt ved By 1 skole. Der var en
hængelås på, som han havde fået nøglen til. Det var et rum indenfor i en
kælder. Tiltalte ved ikke, hvorfor tiltaltes bekendte havde adgang til dette
lagerrum. Sportstasken havde maksimalt ligget i lagerrummet i en uge. Tiltalte
erhvervede våbnene 14 dage inden episoden. Før det havde han brugt tasken
som en helt almindelig sportstaske. Tiltalte satte tasken med våbnene hos
Tiltalte 3, da han ikke ville køre rundt med dem, men det er ikke ok, at våbnene
blev fundet hos Tiltalte 3. Carporten hos Tiltalte 3 var åben En kammerat havde
hjulpet med at sætte noget plastic op som afskærmning på carporten, og der
skulle ikke bruges nøgle for at komme ind. Tiltalte ville hente tasken på et
senere tidspunkt. Klubhuset lå ikke umiddelbart i nærheden af Tiltalte 3's hus.
Tiltalte tog i farten sportstasken fra lagerrummet, og han tænkte ikke videre
over, at der også lå nogle revolvere i tasken.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens
/
side 8
side 477 ff.
Tiltalte forklarede, at det er ham og medtiltalte Tiltalte 3, der taler sammen. Tlf
nr. 1 var nok tiltaltes nummer, men det kan han ikke længere huske. Han husker
ikke nærmere, hvad de talte om, men det var nok enten om en fjernstyret bil,
som han og sønnen havde lånt, eller det var om den grå bil. De talte nok om
den store fjernstyrede bil, som han havde lånt af Tiltalte 3 til sønnen. Tiltalte
husker ikke, om han var hos Tiltalte 3 torsdag aften, men hvis der ikke er et
opkald herom, så tror tiltalte ikke, at han var hos Tiltalte 3.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens
side 482 ff.
Tiltalte forklarede, at han sagde, at han skulle til et møde, og det var et møde
hos en kammerat. Det var ikke i By 1. "Bruge den, der holder hjemme hos dig"
betyder, at tiltalte skulle bruge Peugeoten, og så vidste Tiltalte 3, at tiltalte ville
hente bilen. Tiltalte ville hente den for at køre et eller andet sted hen.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens
side 484 ff.
Tiltalte forklarede, at han aftalte at mødes med Tiltalte 3 den 2. oktober 2020.
Forevist ekstrakten side 466-468, lokaliseringskort fra 3. oktober 2020,
bekræftede tiltalte, at han havde sin telefon på sig under kørslen denne dag. På
turen fra By 5 kørte tiltalte forkert og kom derfor til Holbæk. På vej tilbage
kørte han ikke forkert. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor hans
telefon gik på en mast ved Holbæk på hjemturen. Tiltalte havde en aftale med
sin mor ved 10-tiden, hvor han skulle være sammen med sin søn, men tiltalte
havde ingen aftale om at mødes med nogen i tidsrummet mellem kl. 05.00 og
kl. 10.00.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale, transskriberet på ekstraktens
side 485 ff.
Tiltalte forklarede, at han talte med Person 2, og han sagde til hende, at han
skulle være i Holbæk kl. 05.00. Det var bare en historie, som han fortalte
hende. Han bildte hende ind, at han skulle hjælpe nogen med at flytte. Det med
parkeringspladsen var bare en historie. Det med, at en person sagde til
/
side 9
tiltalte: "Hold da kæft du har timet det", var også bare en historie, og det var
bare en fiktiv person. Tiltalte kørte ikke stærkt, og han havde ikke en aftale
med nogen.
Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 2 har været i Kia’en. Det er ikke tiltaltes bil, og
bilnøglen lå i klubben, så andre kan have lånt den. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte
2 nogensinde har været i Peugeoten.
Adspurgt af forsvareren, advokat Kristian Mølgaard, forklarede tiltalte, at han
ikke har mødt Person 1, der er registreret ejer af Peugeoten, eller hendes mand,
Vidne 3. Tiltalte har ikke mødt sælgeren af bilen og har ikke fået den
overdraget af sælger. Tiltalte mødtes med Forurettede 1 ca. 3 måneder inden
den 3. oktober, hvilket foregik i Område. Det var dog ikke på Forurettede 1's
matrikel, men oppe ved et vejkryds. Det var ikke et aftalt møde. Tiltalte stødte
tilfældigt på Forurettede 1, der var ude at gå en tur med sin hund. Han havde
ikke Forurettede 1's telefonnummer eller kontakt til ham på de sociale medier.
Den konflikt, som tiltalte havde med Forurettede 1, var fra tidligere, og da de
mødtes, kom de ikke til enighed. De skændtes, og det lå i luften, at de skulle
tale sammen igen. Tiltalte havde håbet på, at Forurettede 1 var kommet til ham.
Han mødtes med Forurettede 1 igen 3 eller 4 uger inden den 3. oktober. Det var
på gårdspladsen ved Forurettede 1's hus. Stemningen var bedre, og tiltalte
oplevede, at de kom til en fælles forståelse. Det var meningen, at Forurettede 1
skulle kontakte tiltalte, men det gjorde Forurettede 1 ikke, og der var heller
ikke forsøg på kontakt. Tiltalte har ikke besøgt Forurettede 1 og Forurettede 2 i
huset, og han vidste ikke, hvordan huset var indrettet. Han havde en
forventning om, at der boede to personer på adressen. Tiltalte ved fra
behandlingsforløbet, at Forurettede 2's børn ikke boede hos hende, og at hun
meget sjældent så sine børn.
Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at
han gik frem langs huset foran. Han passerede de to vinduer i gavlen og kom
om på bagsiden af huset. Jernlågen var lukket, og han skrævede ind over den.
Tiltalte kiggede ind ad vinduet lige rundt om hjørnet. Vinduet ses ikke på dette
foto.
Forevist foto af den østlige side af huset på Adresse 1, ekstrakten side 95,
forklarede tiltalte, at det var det første vindue helt til venstre, hvor han kiggede
ind. Der var ikke noget, der indikerede, at der var mere end to personer i huset.
Tiltalte troede, at der lå to personer i sengen, og han havde en forventning om,
at den ene var Forurettede 2, da han mente, at det var en kvinde. Han synes, at
han så, at der lå en person ved siden af hende, og tiltalte
/
side 10
tænkte, at det var Forurettede 1. Tiltalte tænkte ikke videre over det. Han gik
tilbage og kastede en chokgranat ind ad det første vindue og derefter en ind ad
det næste vindue. Tiltalte havde fået at vide, at granaterne giver et ordentligt
brag og noget lys, så man får et chok. Granaterne bruges nok af politiet, men
ellers ved tiltalte ikke noget om dem. Tiltalte anskaffede sig granaterne for at
tage røven på Forurettede 1 og give ham et ordentligt chok. Der kom to brag,
og efter tiltalte havde kastet granaterne ind, forlod han stedet. Da braget lød,
var tiltalte ikke nået særlig langt væk. Han gik hen til bilen, og da han kørte,
havde han opfattelsen af, at der ikke var sket noget særligt. Der var to korte
brag, og det var det.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 95,
foto af den østlige side af huset på Adresse 1, forklarede tiltalte, at han
fornemmede, at han kunne se to skikkelser gennem vinduet. Tiltalte havde
indtryk af, at soveværelset var der, hvor sengen stod. Tiltalte kunne ikke se ind
gennem gardinerne i de to vinduer på sydsiden, men han havde opfattelsen af,
at det var et andet rum, som han kastede granaterne ind i.
Tiltalte havde ikke rådighed over Kia’en 24-7, og han ved ikke, om der er
andre, der har brugt bilen. Hvorvidt andre i en kort periode havde lånt bilen,
kan han ikke sige. Han var den eneste, der lånte bilen, men han lånte selv bilen
ud til folk, der fx skulle ud for at handle. Peugeoten lånte han ikke ud til andre.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange forklarede tiltalte, at der gik 5 eller 6
dage, inden politiet kom hjem til Tiltalte 3. Tiltalte talte med Tiltalte 3 i
perioden, men han sagde ikke noget til Tiltalte 3 om våbnene.
Forevist ekstrakten side 167, foto af papkasser i Tiltalte 3's carport, forklarede
tiltalte, at der ikke så sådan ud, da han smed tasken. Han kan huske, at han
smed tasken under en af kasserne.
[...]
Tiltalte 1, forklarede supplerende om forhold 2, 3 og 4, at han ikke havde noget
fornemmelse af rumfordelingen i huset på Adresse 1 ud over det, som han
kunne se gennem vinduet i det ene værelse. Foreholdt sin forklaring om, at han
kun var på adressen i ca. 60 sekunder, forklarede tiltalte, at han kiggede ind ad
vinduet på vej rundt om huset. Soveværelset var det første vindue, som han
kiggede ind ad, da han ikke kunne kigge ind
/
side 11
ad de andre vinduer.
Chokgranaterne var runde og grønne, og der var en tap oveni, der var skruet på.
De var helt runde - som en rund kugle. I toppen var der skruet en anordning på,
og der sad en split, som man kunne hive ud. Tiltalte kørte ned til Forurettede 1
for at skræmme ham. Tiltalte tænkte ikke så meget over, at han brugte
chokgranater. Han kunne også havde smidt sten gennem ruden, men det andet
var meget sjovere, fordi det gav et knald. Tiltalte tog ikke skydevåben med, da
han ikke ville slå Forurettede 1 ihjel.
Tiltalte udtalte sig ikke i grundlovsforhøret i oktober 2020, da han ikke ønskede
at forklare om hændelsen. Han afgav forklaring til politiet i august 2021, da han
håbede at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han ville have afgivet
forklaring til politiet på et tidligere tidspunkt, men hans forsvarer var på ferie,
og den betjent, der behandlede sagen, gik på barsel, så derfor gik der et par
måneder.
Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af politiet efter, at han selv
havde henvendt sig til dem. Han ville spørge om noget med en nummerplade.
Betjenten sigtede tiltalte, da han mente, at tiltalte var påvirket. Tiltalte sagde til
betjenten, at det troede han ikke, at han var. Han havde nok taget noget i
weekenden forinden, men han husker det ikke. Han havde ikke taget stofferne
på dagen. Han var klar over, at det varierer, hvor hurtigt stoffer er ude af
kroppen.
Tiltalte forklarede om forhold 5, at det godt kan godt passe, at der lå nogle
knive i bilen. Det var ikke hans knive, men han havde placeret dem i bilen.
Forevist ekstrakten side 625, foto 7a, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om
det var en af de knive, der lå i bilen.
Forevist ekstrakten side 625, foto 7b, husker tiltalte ikke, om det var den anden
kniv. Det er næsten et år siden. Han kan umiddelbart ikke genkende kniven.
Der er ikke andre, der har kørt i Kia’en.
Om forhold 6 og forevist ekstrakten side 626, foto af patroner i poser,
bekræftede tiltalte, at han har placeret patronerne der. Han ønsker ikke at udtale
sig om, hvad han skulle bruge dem til. Der var det antal patroner, som er
angivet i tiltalen."
/
side 12
Tiltalte 2's forklaring er i retsboget gengivet således:
Tiltalte 2, forklarede om forhold 2 og 3, at han ikke kender Tiltalte 3. Han
kender heller ikke Tiltalte 1, og han har ikke mødt dem før sagen her. Han har
heller ikke haft kontakt med dem over telefonen eller via Facebook. Han
kender ikke Forurettede 1, men han har læst om ham i avisen. Det handlede om
noget med nogle våben, og det var inden for det seneste år. Han husker ikke
nærmere, hvornår han læste om det.
Han ved ikke, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige sikkerhed
stammer fra ham, er fundet på Adresse 1. Han har ikke været der. I oktober
2020 afsonede han en dom, og han havde højst sandsynligt udgang i
weekenden den 2 og 3. oktober. Det er efterhånden mange år siden, at han
startede afsoning - vist nok i 2012. Han afsonede i 2020 med udgang. Han sad
på dette tidspunkt i Storstrøm Fængsel, hvor nok havde siddet i 1½ til 2 år. Han
havde denne weekend udgang fra torsdag til søndag. Torsdag var han i Aalborg,
hvor han overnattede i arresten, og fredag formiddag var han til teoriprøve.
Udgangen brugte han i øvrigt hjemme hos sin kone og deres børn på Østerbro.
Han havde fået lov til at transportere sig selv, og han kørte i en VW Fox.
Forevist ekstrakten side 230, fotos af en sølvgrå VW Fox, forklarede tiltalte, at
det var denne bil, han kørte i. Bilen står i tiltaltes søsters navn, men han står
registreret som bruger. På det tidspunkt stod bilen ved Storstrøm Fængsel, men
det gjorde den normalt ikke. Han havde kun udgang hver tredje weekend og
nogle gange sjældnere. Bilen holdt ved fængslet, fordi han skulle til Aalborg.
Han kørte til Aalborg torsdag og overnattede efter aftale i Aalborg Arrest. Efter
teoriprøven fredag kørte han til Horsens, hvor han mødtes med sin kone, der
havde taget toget fra Sjælland, så de kunne følges ad hjem. De kørte hjem og
hyggede sig, og han var på Østerbro det meste af weekenden. De kørte nok et
par ture, men ellers hyggede de sig hjemme. Han husker ikke specifikt, hvad
han foretog sig. Det foregik som en hvilken som helst anden weekend, hvor han
havde udgang. Han var ude at køre i bilen i løbet af weekenden, men han
husker ikke hvornår. Han var ikke udenfor København. Han har ingen
kommentarer til, om andre kan have brugt bilen i weekenden.
Forevist ekstrakten side 237, foto af taske og kørekort, forklarede tiltalte, at det
er hans kørekort, som lå i bilen. Han havde en taske, som lå i bilen, hvor hans
kørekort altid lå i. Han tog ikke kørekortet ud af bilen, for så havde han altid
kørekortet på sig, hvis han blev stoppet. Der var to nøgler til bilen; en
/
side 13
med centrallås og en uden. Den ene nøgle lå i bilen, og den anden nøgle lå
hjemme hos tiltalte.
Foreholdt rapport, ekstrakten side 399 midt, ”Søgning i ANPG, automatisk
nummerpladekontrol” , forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der kørte bilen
på de angivne tidspunkter den 3. oktober. Han har ingen kommentarer til, hvem
der kørte bilen. Han ønsker således ikke at oplyse, hvem der kørte bilen.
Han blev anholdt i Storstrøm Fængsel den 8. oktober 2020, og han blev samme
dag undersøgt på Rigshospitalet.
Forevist ekstrakten 188, foto af tiltalte, forklarede tiltalte, at han fik nogle ting i
hovedet fredag eftermiddag, da han flyttede rundt på bl.a. et karlekammerskab,
der stod i stuen derhjemme. Det var besværligt at flytte, så han tabte det og fik
alt det, der stod på skabet i hovedet.
Forevist ekstrakten 241 og 242, fotos af tiltalte ved ankomst til Storstrøm
Fængsel den 4. oktober 2020, forklarede tiltalte, at han fik de skader, som ses
på fotos, under flytning af bl.a. skabet.
Foreholdt rapport, ekstrakten side 512 ff., gennemgang koster E3/3 iPhone,
forklarede tiltalte, at det var en telefon, som han alene brugte. Om foto fundet i
telefonen, ekstrakten side 513, forklarede tiltalte, at det var hans hustru, der tog
fotoet, og det er ham på fotoet. Om fredagen havde han sat noget plaster på
såret, men hustruen blev ved med at sige, at der skulle gøres noget ved det. Han
sendte derfor fotoet til en bekendt, der er sygeplejerske, og hun anbefalede, at
han satte suturplaster på. Såret fik han, da han flyttede et skab. Der stod bl.a. et
træskib oven på skabet, og han fik skibet i hovedet, men han kan ikke sige, om
skaderne stammede derfra. Han fik også hjørnet af skabet i hovedet.
Han fik ikke noget at vide om sprængningen i nærværende sags forhold 3, men
han hørte nok om det fra sin kone, der læser nyhederne hver morgen, og hun
fortalte om det, da de talte sammen. Han husker det ikke som noget
mindeværdigt.
Foreholdt rapport, udlæsning af iPhone, ekstrakten side 515 ff., og foto 1, side
516, forklarede tiltalte, at det kan godt være, at han har kigget på nogle artikler,
men han har ikke søgt på Adresse 1 eller taget screenshots. Han
/
side 14
har sandsynligvis læst nyheder.
Tiltalte har ingen kommentarer til, om han har en relation til en gruppering.
Tiltalte bor Adresse 5 på Østerbro.
Forevist rapport fra ransagning på Adresse 5 2100 København Ø, ekstrakten
side 195, fotos af en vest med Bandidosmærke på, forklarede tiltalte, at han
ingen kommentarer har til, om det var hans vest, der hang i entreen.
Adspurgt af forsvareren, advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist
ekstrakten side 198, foto af et skab med et skib ovenpå, forklarede tiltalte, at
det ikke var hans karlekammerskab. Han flyttede rundt på skabet, og han fik
hele skabet i hovedet og ikke kun skibet. Som det ses på fotoet, har skabet ret
skarpe hjørner.
Forevist ekstrakten side 235, fotos fra bilen af en iPhone og et par solbriller,
forklarede tiltalte, at han godt må have solbriller i fængslet, men selvfølgelig
ikke mobiltelefonen.
Forevist ekstrakten side 236, foto af en bæltetaske af mærket Nike, forklarede
tiltalte, at han ikke havde brug for bæltetasken i fængslet.
Forevist ekstrakten side 237, foto af kørekort, forklarede tiltalte, at kørekort
mv. altid lå i bilen.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart
har kendskab til bilen af mærket Peugeot 406. Tiltalte mener ikke, at han har
siddet i den, og han mener heller ikke, at han har siddet i bilen af mærket Kia.
Tiltalte kender ejeren af Kia’en, men han ønsker ikke at udtale sig herom."
Forurettede 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
Forurettede 1, forklarede, at han i oktober 2020 boede på Adresse 1, Område,
hvor han har boet i ca. 3 år sammen med sin kone, Forurettede 2. Deres
respektive børn kom på besøg ind imellem i weekenderne. Vidnets børn er 7 år
og 18 år.
Forevist ekstrakten side 95 til 98, fotos af huset på Adresse 1, Område,
forklarede vidnet, at det var dér, han boede. Der var et værksted i
/
side 15
den ene del af huset og en lejlighed i den anden del.
Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på Adresse 1, Område, forklarede
vidnet, at det var sådan, huset var indrettet. Han havde kontakt til naboerne på
begge sider, og hans relation til dem var god.
Fredag den 2. oktober 2020 var vidnet ude at køre en tur, og han besøgte en
kammerat. Vidnet var hjemme ved 18-tiden To bekendte af vidnet, Person 3 og
Person 4, kom tilfældigt forbi. Vidnets kone var på vej på arbejde, hvor hun
skulle møde ved 19-tiden, og hun havde fri ved 21-tiden. Person 3 og Person 4
var hos vidnet i en halv times tid. Vidnet lagde sig på sofaen ved 19.00-19.30-
tiden, og han opdagede ikke, at Forurettede 2 kom hjem. Han sov, til han
vågnede ved et brag ved 06-tiden. Han sover normalt på sofaen.
Forevist samme bilag, skitse af huset, forklarede vidnet, at sofaen stod i hjørnet
af stuen.
Vidnet vågnede ved, at han lå nede under sofabordet, og der var sort røg i
stuen. Han trak dynen ned til sig og op over hovedet. Det var som om, der stod
en person i sort tøj med en revolver. Personen, der havde gasmaske på, stod og
kiggede, om der lå nogen på sofaen. Vidnet kunne se, at det var en
tromlerevolver, for sådan en har han set før. Han går ud fra, at revolveren var
ægte. Han trak dynen op over hovedet igen, og herefter gik personen. Vidnet
rejste sig og gik ind til Forurettede 2, der i det samme kom ud fra soveværelset.
Vidnet var blevet ramt i foden og blødte. Han lagde ikke selv mærke til det,
men Forurettede 2 kunne se, at han satte blodige fodspor. På sygehuset sagde
de, at han havde to granatsplinter i foden.
Vidnet hørte kun et brag, og det var som om, at det hele lettede. Han fandt
senere ud af, at der var to brag. Det fortalte Forurettede 2 ham, men han
registrerede kun et brag. Han oplevede ikke noget usædvanligt den aften.
Vidnet havde ikke noget udestående med andre end Person 5. Udeståendet
drejede sig om en af deres fælles kammerater, Person 6, der blev dræbt på
samme adresse i 2018. Dette skete på den samme adresse, Adresse 1, dengang
Person 6 boede der. Vidnet kan kun gisne om, hvad der var sket mellem Person
5 og Person 6. For noget tid siden mødte vidnet Person 5 på et værtshus og
spurgte ham, om han havde slået Person 6 ihjel eller havde været med til det.
Person 5 svarede svævende og sagde noget om, at de skulle have noget kokain,
og at de var taget ud på adressen. Vidnet havde kendt Person 5 siden denne var
en "lille pige". Vidnet ved, at Person 5 har sagt, at hvis man skulle
/
side 16
slå vidnet ihjel, så skulle man smide "to æbler" - håndgranater - ind gennem
vinduet. Vidnet har ikke problemer med andre fra Bandidos. Person 5 afsoner
en straf på 3½ års fængsel, som han fik i 2020, så det kan ikke være ham, der
har kastet håndgranaterne ind til vidnet. Vidnet vidnede mod Person 5 i en sag
om et økseoverfald, som vidnet var ude for i oktober 2019, og som Person 5 var
med til. Det var ca. et halvt år efter, at Person 6 døde, at vidnet spurgte Person 5
om han havde været med til at slå Person 6 ihjel. Vidnet blev overfaldet ca. 3
måneder efter og slået til lirekassemand. Vidnet genkendte Person 5 ved
overfaldet, men der var også andre med, som vidnet ikke genkendte. Han
vidnede om, at han genkendte Person 5 under økseoverfaldet mod vidnet.
Person 5 var åbenbart medlem af Bandidos, for han kørte rundt med rygmærke
på. Vidnet havde et udestående med Person 5, men ikke med Bandidos. Person
5 mente, at vidnet blandede sig i hans ”butik” . Ekstra Bladet har dog kørt det
helt op på baggrund af nogle udtalelser fra Person 6's familie. Det kan vidnet
ikke stå inde for.
Vidnet kender ikke Tiltalte 1, men han har fundet ud af, at vidnets kone
åbenbart kendte Tiltalte 1. Vidnet kender ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3.
På baggrund af overfaldet i 2019 havde vidnet lavet barrikader udenfor sit hus,
ligesom han havde fastgjort gardinerne indenfor.
Forevist ekstrakten side 98, foto af den vestlige side af huset på Adresse 1,
forklarede vidnet, at han havde parkeret biler og en campingvogn foran huset
som en slags barrikade. Han havde surret gardinerne fast i siderne af vinduerne.
Han havde også noget overvågning, men den er sprunget i luften. Vidnet havde
våben på bopælen, da han følte sig truet. Alle gardinerne i huset, undtagen i
køkkenet, var trukket for den 2. oktober.
Forevist ekstrakten side 656, foto af huset set fra sydvest, forklarede vidnet, at
gardinerne i stuen var trukket for, og hvis man stod udenfor, kunne man ikke se
ind. Persiennen i soveværelset var trukket ned, så man kunne heller ikke se ind
der. Vidnet ved ikke, hvordan den person, som han så, var kommet ind i huset.
Døren var låst. Han har en rottweiler, der er opmærksom på lyde. Hunden var i
huset natten til den 3. oktober, men han ved ikke, om hunden reagerede på
lydene, da hunden var inde hos Forurettede 2 i soveværelset.
/
side 17
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at persiennen i
soveværelse var nede hele tiden. Han var nok ikke ind i soveværelset den dag,
men det var han dagen før. Vidnet lagde sig til at sove på sofaen, og han
registrerede ikke, at Forurettede 2 kom hjem. Vidnet så personen stå ved siden
af ham, da han lå nede på gulvet mellem sofaen og sofabordet i stuen, hvilket
han også har forklaret til politiet.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 15. oktober 2020, ekstrakten side 290
ff., forklarede vidnet, at han først huskede på det med personen i stuen en
måned eller to efter episoden, da han den 15. oktober var helt forvirret. Da han
kom i tanke om det, kontaktede han ikke politiet. Han har nævnt det for politiet,
da de sad i en bil, og de har det på bånd. Politiet foretog en afhøring af ham om
det. Han ved ikke, hvem betjentene var, men det var en mand og en dame.
Foreholdt sin forklaring til retsbog af 17. maj 2021, forklarede vidnet, at han
ikke forklarede noget om det, da han ikke blev spurgt. Vidnet husker ikke
datoen for, hvornår han talte med betjentene. Han har ikke forklaret om det til
andre betjente.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at der, efter at han afgav
vidneforklaring i retten i sagen mod Person 5, gik rygter om, at Person 5 ville
slå vidnet ihjel, når Person 5 kom ud.
Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet, at han fysisk ikke har
det særligt godt, da han har permanente smerter i foden, ryggen og hovedet.
Han har det heller ikke godt psykisk, og han har fået konstateret PTSD. Vidnet
har siddet i fængsel siden den 3. oktober 2020. Alt indbo i huset er blevet
ødelagt, men han har ikke haft mulighed for at gøre det op, og han har ingen
indboforsikring.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke så
en person gå ind i huset. Han så en person, der stod inde i stuen ved sofaen og
sofabordet. Vidnet vågnede nede under sofabordet, da der kom et brag. Der var
røg over det hele. Efter 4 til 5 sekunder så vidnet, at der stod en person i sort tøj
og gasmaske, som ledte efter noget. Vidnet trak dynen op over hovedet igen, og
da han kort tid efter igen kiggede op, var manden væk. Han så personen stå og
pege rundt med en revolver og ligesom lede efter noget.
/
side 18
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at han ikke ved, hvem
Tiltalte 1 er. Vidnet kan ikke genkende ham. Vidnet har ikke haft nogen
konflikt med Tiltalte 1."
Forurettede 2's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at hun bor på Adresse 1, og hun har boet der i lidt over et år
sammen med sin mand Forurettede 1. De har ingen fælles børn. Vidnet har selv
to børn, men de kommer ikke på adressen. Forurettede 1 har to børn, der
kommer i weekenderne.
Den 2. oktober 2020 om aftenen var hun på arbejde på et pizzeria i By 6, og
hun var hjemme ved 21-tiden. Hun gik en tur med hunden, spiste og gik
derefter i seng. Forurettede 1 lå på sofaen og sov, og hun vækkede ham ikke.
Hun gik i seng ved 23.00-23.30-tiden. Det var ikke unormalt, at Forurettede 1
sov i stuen. Hun faldt i søvn, men hun vågnede mange gange, fordi hendes
hund knurrede uroligt det meste af natten. Kl. 04.00 var hun oppe for at ryge en
smøg. Kl. 05.30 begyndte hunden at gø, og hun lukkede den ud i haven. Hun
gik også selv ud, men hun så ingenting, så hun og hunden gik ind igen. Det er
normalt, at hunden gør, hvis der kommer folk ind på gårdspladsen. Hun gik ind
i soveværelset, og hun nåede lige at sætte sig på sengen, da der kom et
ordentligt brag.
Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på Adresse 1, forklarede vidnet,
at hun gik ud i haven ad døren ved køkkenet. Hun gik hen langs huset til lågen.
Hunden begyndte at gø, men hun kunne ikke se noget. Hun gik ind igen ad
samme dør - igennem køkkenet og ind i soveværelset. Hun nåede lige at sætte
sig på sengen, og så hørte hun et brag, og lidt efter kom der et brag til. Hun ved
ikke, hvor lang tid der var mellem bragene, det var nok sekunder. Ved det første
brag troede hun, at det var deres pilleovn, der var sprunget i luften, og hun gik
hen for at kigge, men det var det ikke. Hun så, at alle vinduerne var ødelagte.
Hun stod i døråbningen, som var to eller tre skridt fra sengen. Så kom det næste
brag. Persiennerne i soveværelsesvinduet var trukket for, så man kunne ikke se
ind. Alle de andre gardiner i huset var også trukket for, så det var ikke muligt at
kigge ind.
Hun så ingen personer, da hun stod i døråbningen til stuen. Alle vinduerne var
blæst ud, og alle ting var ødelagt. Ved det andet brag blev hun blæst lidt tilbage,
og hun kaldte på Forurettede 1, der lidt efter kom haltende. Lidt efter kom en
nabo og spurgte til, hvordan de havde det. Hun lukkede naboen ind. Der gik 10
til 15 minutter, inden hun ringede til alarmcentralen, da hun pludselig ikke
/
side 19
kunne huske nummeret, og hun kunne heller ikke finde sin telefon i kaosset.
Den nabo, der kom, var Vidne 2, og han fortalte, at han havde set to personer
med masker komme løbende forbi ham.
Vidnet tror, at det var den person fra Bandidos, som Forurettede 1 har en
konflikt med, der gjorde det. Hun har ikke selv konflikter med nogen. De
prøvede i 2019 at slå Forurettede 1 ihjel med økser og knive. Forurettede 1
vidnede i sagen, og Person 5 fik 3½ års fængsel. Hun ved, hvem Person 5 er, og
hun har set Person 5 med rygmærke på hos Forurettede 1. Det var i starten af
hendes og Forurettede 1's forhold, hvor de boede et andet sted. På det tidspunkt
var forholdet mellem Forurettede 1 og Person 5 fint nok. Hun kender ikke
Person 5's status i Bandidos.
Vidnet kender Tiltalte 1. Hun har været i døgnbehandling sammen med ham.
De boede under samme tag i lidt over 8 måneder, og de fortalte deres
livshistorier til hinanden -som man skulle - så de kender hinandens
livshistorier. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 vidste, hvor hun boede. Hun kendte
ikke Forurettede 1 på det tidspunkt.
Hun kender ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3. Hun har intet udestående med Tiltalte
1. Så vidt hun ved, har Tiltalte 1 ikke været på Adresse 1. Hun tror ikke, at
Forurettede 1 kender Tiltalte 1, og hun kender ikke noget til en konflikt mellem
Forurettede 1 og Tiltalte 1. Hun fik et stykke af en håndgranat i sit ene ben.
Hun blev ikke lægetilset, da hun blev anholdt. Den nat blødte Forurettede 1
meget, fordi han havde fået to granatsplinter i foden. I perioden op til den 3.
oktober 2020 var hun utryg ved at bo i huset, fordi Forurettede 1 blev slået ned
i 2019. Der var sat noget overvågning op, og de satte også noget afspærring op,
så man ikke kunne køre lige ind i huset.
Forevist ekstrakten side 98, foto af huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at
campingvognen blev sat foran vinduerne, da Forurettede 1 var bange for, at de
ville skyde ind ad vinduerne. I det ene vindue på sydsiden havde Forurettede 1
sat gaffatape på gardinerne, så de sad fast. Det gjorde Forurettede 1 efter en
episode 3-4 måneder tidligere, hvor hunden havde reageret på, at der sad en i
krattet. Forurettede 1 har sagt, at han havde hørt, at Person 5 ville kaste to
æbler ind gennem vinduet, men hun ved ikke, hvad det dækker over. Hun var
med i retten, da Forurettede 1 afgav forklaring i sagen mod Person 5. Der var
efterfølgende rygter om, at Person 5 ville slå Forurettede 1 ihjel. Det hørte hun
fra en veninde, hvis kæreste havde hørt det fra Person 5's svogers lillebror, og
fra nogle gamle kammerater, hvor Person 5 kom fra.
/
side 20
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at gardinerne var
trukket for stort set hele tiden. Hun havde ikke rullet persiennen i soveværelset
ned, men den var rullet ned, da hun kom hjem. Persiennen i soveværelset var
helt lukket og den kunne ikke drejes, så man kunne kigge ind. Hun mener, at
persiennen var nede stort set hele tiden. Hun kan huske, at persiennen var nede
den nat, da hun på et tidspunkt rullede den lidt op og kiggede ud, fordi hunden
var urolig. Hunden lå stort set hele natten og kiggede hen mod vinduet. Efter
hun havde været ude, satte hun sig i sengen, og hun nåede kun at svinge det ene
ben op, inden det første brag lød.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 267,
forklarede hun, at hun underskrev forklaringen, men hun læste den ikke
igennem. Hun lå ikke ned, da braget kom. Hun forklarede ikke noget til politiet
om, at hun havde en granatsplint i benet, da hun ikke vidste det på det
tidspunkt. Det opdagede hun først i fængslet, da hun kom til læge.
Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på Adresse 1, forklarede hun, at
hun stod i døråbningen mellem soveværelset og stuen, da det andet brag kom.
Hun tror, at det var der hun blev ramt af granatsplinten.
Adspurgt af advokat Stefan Jørgensen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvor
lang tid der gik, inden Forurettede 1 kom hen til hende - det var måske nogle
sekunder.
Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet, at hun ikke har
fysiske mén efter episoden. Hun har fået konstateret angst og PTSD af en
psykolog og en psykiater, og hun er i behandling. Hun har en gang siden
episoden været på Adresse 1. Hun husker ikke datoen, men det var efter, at
politiet havde været det. Hun ved ikke, hvad der skal til for at udbedre
skaderne. Hun har gjort nogle af skaderne op, men ikke det hele. "
Politibetjent Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet, politibetjent Vidne 1, forklarede at han var på arbejde den 2. oktober
2020. Han og kollegaen fik en melding om, at der foregik slagsmål, overfald og
en eller flere eksplosioner på en adresse i Område. Han husker ikke, om de fik
andre meldinger undervejs. De var i Kalundborg, da de fik meldingen, og
vidnet og kollegaen var de første på stedet. De kom frem til huset, hvor der var
fuldstændig stille. Der var lys i huset. Som han husker det hang døren skævt i
hængslerne, og vinduerne var blæst ud, og han kunne se gardinerne blafre i
trækken. Adressen havde noget historik, da
/
side 21
beboeren Forurettede 1 havde noget frygt for Bandidos, hvilket de var blevet
informeret om. Vidnet har tidligere kørt i området og har truffet Forurettede 1.
De foretog en taktisk fremrykning mod huset, hvor de rykkede frem og råbte
an. De fik svar fra en kvinde, Forurettede 2. De fik indtryk af, at der var to
personer i huset, og Forurettede 2 gav udtryk for, at en person var kommet til
skade. De kunne ikke se personerne i huset. Da de fik kontakt til Forurettede 2,
var de kommet i taleafstand af huset. Vidnet gik først ind i huset, og kollegaen
kom ind lige efter. Huset var fuldstændig raseret.
Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på Adresse 1, forklarede vidnet, at
de kom ind via entreen, der lå centralt i bygningen. Entreen og vinkelstuen var
raseret. Vidnet gik kun lige et skridt ind i soveværelset, ligesom han kiggede
ind i det første værelse, men han koncentrerede sig mest om stuen.
Forurettede 2 og Forurettede 1 var begge to meget chokerede, og de gjorde,
hvad vidnet og kollegaen bad dem om. Han fik Forurettede 1 og Forurettede 2
ud i køkkenet og fik dem placeret på hver sin stol. Han låste af bl.a. til
værkstedet, og de fik låst hunden inde. Vidnet og kollegaen er begge uddannet i
førstehjælp, og han kiggede på de skader, som Forurettede 1 og Forurettede 2
havde. Forurettede 1 havde en skade i foden, men det var ikke noget alvorligt.
Vinduerne på forsiden af huset var knust. Da vidnet kom ind i huset, kunne han
konstatere, at alle vinduerne var knust.
Anklageren ønskede at stille yderligere spørgsmål til Tiltalte 1. Forsvareren
oplyste, at tiltalte var indstillet på at besvare yderligere spørgsmål.
Adspurgt af anklageren forklarede Tiltalte 1, at han ingen kommentarer har til
det mellemværende, der var mellem ham og Forurettede 1. Det er mellem ham
og Forurettede 1. En måned før episoden var tiltalte på Forurettede 1's adresse,
hvilket vil fremgå af teledata. Tiltalte var der i en halv time. Tiltalte ved godt,
hvem Person 5 er, og at han kommer fra By 6. Tiltalte kan ikke svare på, om
Person 5 er medlem af Bandidos. De er bekendte, men de ses ikke. Tiltalte har
ikke set Person 5 i klubhuset. Tiltalte kender ikke Person 6."
Vidne 2's forklaring er i retsbogen gengivet således:
Vidne 2, forklarede, at han er nabo til Forurettede 1, og han har boet på
adressen i Område i ca. 12 år. Natten til den 3.
/
side 22
oktober 2020 sad vidnet ved sin computer. Han var ikke gået i seng. Der lød et
brag, og han tænkte, at det enten var et ordentligt kanonslag eller sprængstoffer.
Vidnet hørte kun et brag, da han ikke har en særlig god hørelse. Han gik ud,
fordi han var nysgerrig, men det var halvmørkt, så han kunne ikke se så meget.
Han så to mænd på vej ind i en bil. Han vidste, at der tidligere var nogen, der
var blevet dræbt på adressen ved siden af hans bolig, og han ville ikke blandes
ind i noget. Det han så, var to skikkelser.
Forevist ekstrakten side 289, foto af Adresse 4 vedrørende vidnets placering,
forklarede vidnet, at hans hus ligger inde bag bevoksningen. Det var på højre
side af træerne, at det foregik. I midten ses vidnets udhus, og bag ved kan man
se en del af hovedhuset. Han stod lige bag overvågningskameraet, som han har
sat op, fordi der var mange indbrud i området, og det er tilladt at filme på egen
grund. Fra sin placering ved udhuset havde han udsyn til vejen, hvor han så en
bil. Han ved ikke, om han havde set bilen i området før. Han kunne ikke se
farven eller registreringsnummeret på bilen. Han så to personer, der kom fra
nabosiden og gik ind af hver sin bildør. De talte sammen, men han kunne ikke
høre, hvad de sagde. Han så, at den ene person vendte sig om og kiggede til
venstre. Vidnet kunne kun se dem som skikkelser og kan ikke give et
signalement af de to personer. Personerne satte sig ind i bilen og kørte stille og
roligt væk fra stedet. Vidnet var nysgerrig, så han gik over til naboen for at se,
hvad der var sket. Vidnet kunne se, at vinduerne i huset var blæst ud. Vidnet
råbte ind til Forurettede 1, om de var ok, og det var de. Der gik nok et par
minutter fra braget lød, og til vidnet stod udenfor, da han lige skulle have
træsko på først. Personerne var ved bilen næsten med det samme efter braget.
Vidnet kiggede på bilerne på Forurettede 1's grund, men han så ikke noget der.
Bilerne havde stået der længe, og de fleste af bilerne var noget gammelt skidt,
der ikke kunne flyttes. Han så, at der var vinduer, der var smadret. Han tænkte
ikke noget specielt, udover om Forurettede 1 og Forurettede 2 var ok. Han
kender lyden af sprængstof, og han tænkte først, at der var nogen, der havde
sprunget en bil i luften. Han tænkte, at det måske kunne være et blålys, men
han ved det ikke. Efter at vidnet havde tjekket bilerne gik han hen til
Forurettede 1's hoveddør. Først kunne han ikke se noget i mørket, men så så
han, at ruderne var smadrede, og han råbte, om de var ok. Pigen - Forurettede 2
- svarede og lukkede vidnet ind. Vidnet gennemså sin videoovervågning
sammen med politiet, som kom ind til ham og ville have hans computer med.
Han husker ikke, om han havde tjekket overvågningen inden. Han har
efterfølgende talt med Forurettede 2 om
/
side 23
episoden, men han husker ikke hvornår.
Vidnet har ikke lagt mærke til, om gardinerne på Adresse 1 normalt var trukket
for.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han gik ud lige
efter braget og stillede sig ved overvågningskameraet. Han er helt sikker på, at
han sad indenfor, da han hørte et brag.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 284, 2.
afsnit, forklarede vidnet, at han aldrig har godkendt eller fået læst forklaringen
op. Han gik ikke ud af huset, fordi han hørte en bildør, og han stod ikke ved sin
hoveddør, da han så bilen. Politiet har ikke gengivet hans forklaring korrekt.
Det er bare noget, som politiet har skrevet ned som hændelsesforløb. Det var
først efter braget, at han gik ud. Der er en masse i gengivelsen af hans
forklaring, som ikke passer.
Foreholdt, at det af ekstrakten side 286 nederst fremgår, at vidnet har godkendt
gengivelsen af forklaringen, forklarede vidnet, at det ikke er den tekst, som han
har godkendt. Politiet har ringet til ham om indholdet af afhøringen, og han
sagde til dem, at en del af det, der står der, ikke passer, og at det måtte stå for
politiets egen regning. Det var to betjente, der skrev ned.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og foreholdt sin forklaring til
politiet den 3. oktober 2021, ekstrakten side 284, forklarede vidnet, at han
aldrig har forklaret sådan, da han ikke kunne se andet end to skikkelser. Han så
ikke andre køretøjer den morgen. Han kom kun ud af huset på grund af braget."
Vidne 3's forklaring er i retsbogen gengivet således:
Vidne 3, forklarede, at hans kone har været ejer af en sølvgrå Peugeot med Reg.
nr. 2, som han var med til at sælge. Bilen blev sat til salg i den Blå Avis til
6.000 kr., og der kom en henvendelse på bilen.
Forevist slutseddel, ekstrakten side 382, bekræftede vidnet, at det var den
salgsaftale, der blev lavet ved salget af bilen. Det var hans kone, Person 1, der
fik en henvendelse fra en interesseret køber, der hed Person 7. Vidnet aftalte at
mødes med køberen i Bydel, hvor de havde
/
side 24
parkeret bilen. Han mødtes med køberen om aftenen, og manden var
interesseret i bilen, og de kørte en tur. Manden kørte vidnet hjem, og de tog
vidnets cykel med. De forhandlede om prisen i bilen, og manden fik forhandlet
prisen ned til 5.000 kr. Slutsedlen blev lavet den 14. september 2020. Manden
sagde, at han manglede sit NemID, så han kunne ikke omregistrere bilen med
det samme, men han ville få sit NemID en uge senere, og så ville han sørge for
at få omregistreret bilen. Det skete dog ikke, og vidnet og hans kone blev noget
frustrerede og kontaktede motorkontoret, hvor de blev vejledt om, hvad de
skulle gøre. De forsøgte at ringe til køberen, men nummeret var ikke længere i
brug. Vidnet bad ikke om køberens id. Køberen var en ung fyr omkring de 20
år, og han var slank og havde mellemblondt hår. Han havde ikke briller eller
synlige tatoveringer -han var en helt almindelig fyr."
Politiassistent Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han er ansat i Rigspolitiet og gør tjeneste i Nationalt
Kriminalteknisk Center (NKC). Vidnets arbejde består primært i at undersøge
gerningssteder for spor, navnlig i sager af alvorlig karakter herunder
drabssager. I denne sag blev vidnet sammen med en kollega sendt til
gerningsstedet i Område. Da de havde fået oplyst, at der var sket to
sprængninger på stedet, blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste
rekvireret til at bistå dem ved undersøgelsen. Endvidere deltog en kollega fra
NKC’s bombe- og sprængstofgruppe i gerningsstedsundersøgelsen. Da de
ankom til stedet, så de, at der stod en campingvogn foran ejendommen, og de
konstaterede, at en rude i huset ud mod gaden var totalt knust. De lavede en
strategi om adgang til stedet og afventede, at politiets hunde undersøgte
området. De gik derefter ind på selve gerningsstedet.
Forevist ekstrakten side 648, luftfoto af ejendommen Adresse 1, Område,
forklarede vindet, at man kan se campingvognen på fotoet. Den sprængte rude
var ud for campingvognen. Mens de ventede på, at politiets hunde undersøgte
stedet, konstaterede de, at der var videoovervågning hos naboen, og de fik den
sikret. En af politiets hunde markerede ved et fund på gårdspladsen foran huset.
Det viste sig, at hunden havde markeret ved nogle småsten, hvorpå der var,
hvad der lignede blod. Det er det, der på foto 1 på side 648 er betegnet KT 4.
De valgte at sikre stenene med blod, og de blev sendt til undersøgelse på
Retsgenetisk Afdeling. På foto 4 og 6 på side 651 og 653 er det med pile
nærmere markeret, hvor småstenene med blod (KT 4) blev fundet.
Forevist ekstrakten side 656, foto 9, forklarede vidnet, at man kan se den
/
side 25
knuste rude, som de observerede ved ankomst til stedet. De to ruder i gavlen
var også knust.
Forevist ekstrakten side 657, foto 10, forklarede vidnet, at der var et hul i
muren, og murstøv fra hullet helt over til naboen.
Forevist ekstrakten side 661, foto 14, forklarede vidnet, at man kunne se ind i
stuen gennem hullet. De fandt spor efter to sprængninger i stuen, hvor der var
to kratere. De har betegnet de to sprængninger som henholdsvis ”sprængning
A” og ”sprængning B” .
Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da
de kom ind i huset. De tog fotos af det hele. Stueloftet hang ned, og kisten, der
stod i stuen, dækkede lidt for sprængning A og hullet i muren. Det var tydeligt,
hvor sprængning A var sket, mens de skulle lidt tættere på og foretage rydning
mv., inden de kunne konstatere, hvor sprængning B var sket.
Forevist ekstrakten side 681, foto 34, forklarede vidnet, at det er et nærfoto af
sprængning A. De kunne konstatere, at der var et krater ned i betongulvet og et
hul i muren. Endvidere fandt de fragmenter i loftet. Sofaen, der ses til højre på
fotoet, var beskadiget. De foretog opmåling af krateret, som vist på foto 35,
ekstrakten side 682. Man kan her se, at der er beskadigelse af væggen og ned i
gulvet. De foretog en afrydning for at kunne konstatere, hvor stort hullet og
krateret var, og hvor langt det gik ned i gulvet, samt hvordan sprængningen var
sket. De undersøgte også, hvordan fragmenter havde ramt gulvet. Fragmenterne
gik ud som stråler fra en sol, og herudfra kunne de påvise sprængningens
centrum.
Forevist ekstraktens side 684, foto 37, forklarede vidnet, at fotoet er taget
indefra og ud ad vinduet og viser, hvordan sprængningen har spredt sig
udenfor. Man kan se krateret efter sprængning B på foto 38, ekstrakten side
685.
Forevist ekstrakten side 648, foto 1, forklarede vidnet, at de to sprængninger er
markeret på luftfotoet over huset og grunden. I muren til venstre for det venstre
vindue i gavlen, fandt de friske mærker, muligt efter et redskab, ligesom de
fandt puds på sålbænken under vinduet. Mærkerne i murværket var friske, og
de kunne tyde på, at ruden var blevet knust udefra inden eksplosionen. De fandt
dog ingen brosten eller lignende på gulvet i stuen. De
/
side 26
lavede afstøbninger af mærkerne i muren. Mærkerne var anslagsmærker, og de
kunne ikke finde aftryk af et helt redskab.
Forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at de i stuen fandt to
bøjler - betegnet KT 1 og KT2. Personalet fra Ammunitionsrydningstjenesten
oplyste, at der var tale om to bøjler fra håndgranater af typen M/54. Fundet af
de to bøjler passede med fundet af to kratere. De fandt ikke flere bøjler fra
håndgranater.
Forevist ekstrakten side 678, foto 31, forklarede vidnet, at det var personale fra
Ammunitionsrydningstjenesten, der oplyste, at der var tale om en bøjle fra en
M/54 håndgranat. Vidnet har ikke selv grundlag for en sådan vurdering, men
det var bl.a. derfor, at NKC var bistået af
Ammunitionsrydningstjenesten.
Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at de selv placerede en
såkaldt "soldat" for at understøtte stueloftet, idet der var fare for, at loftet, der
var beskadiget, kunne falde ned over dem. På fotoet har de stillet møblerne på
den måde, som de vurderede, at de stod inden sprængningerne.
Forevist ekstrakten side 689, foto 42, forklarede vidnet, at der i lænestolen var
friske mærker fra fragmenter, der havde ramt og beskadiget stolen. Skaderne er
forårsaget af håndgranaterne.
Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at de i loftet fandt et
fragment fra en af sprængningerne (KT 3).
Bag huset fandt de blod i et forløb. Blodsporet forløb ud af huset via
baggangen.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke kan
huske, om blodet bag huset blev sendt til undersøgelse.
Forevist ekstrakten side 675, foto 28, forklarede vidnet, at stuen så sådan ud, da
vidnet og hans kollegaer ankom til stedet. Der var endnu ikke sat en "soldat" op
til at understøtte stueloftet, og man kan nederst til venstre på fotoet se, at kisten
står et stykke ud fra væggen. Midt i fotoet kan man se en højtaler med effekter
på, og på foto 29 på side 676 kan man se, at der står effekter på skænken, og
der hænger billeder på væggen. Vidnet og hans kollegaer havde intet rørt, da de
to fotos blev optaget. De havde heller ikke
/
side 27
rørt ved noget eller tændt den lampe, der ses på foto 28.
Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at fotoet viser deres
vurdering af lænestolens og sofaens placering inden sprængningerne. De havde
fjernet kisten, inden de tog fotoet. Da de kom til stedet, stod lænestolen
nærmest midt i stuen, som vist på foto side 27-30, ekstrakten side 674 - 677,
hvilket var langt fra dens oprindelige placering.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 677,
foto 30, forklarede vidnet, at kisten stod, som det fremgår af fotoet, da de kom
til stedet.
Forevist foto 45, ekstrakten side 692, forklarede vidnet, at de i væggen ved det
ene vindue fandt rawlplugs og taperester. De havde fået oplyst, at beboeren
havde været bange og havde fastgjort gardinerne. Der var ingen skruer i
rawlplugsene. På foto 46 A og 46 B, ekstrakten side 693, er markeret flere
skruehuller og taperester på væggen.
Forevist foto 47, ekstrakten side 694, forklarede vidnet, at fotoet viser vinduet
ved sprængning A. Pilene markerer skruehuller. Der var kun rawlplugs og
således ingen skruer i skruehullerne.
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at fragmentet i loftet, KT 3, der
fremgår af foto 43, ekstrakten side 690, er et fragment fra en håndgranat. Det
blev oplyst af tilstedeværende personale fra
Ammunitionsrydningstjenesten."
Seniorsergent Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten, der bl.a.
bistår politiet med undersøgelser i sager, hvor der er involveret eksplosiv-og
sprængstoffer, samt med uskadeliggørelse af farlige effekter. Ansatte ved
Ammunitionsrydningstjenesten besidder stor viden om sprængstoffer og
sprængninger. En af vidnets kollegaer bistod på stedet politiet ved
gerningsstedsundersøgelsen i denne sag. Vidnet har således ikke selv været på
gerningsstedet, men har udarbejdet sine udtalelser på baggrund af skriftligt
materiale fra sin kollega samt fotos fra gerningsstedet.
Forevist ekstrakten side 677-678, foto 30 og 31, forklarede vidnet, at KT1 er en
bøjle fra en håndgranat. Bøjlen er lavet af metal, og den grønne farve viser, at
den stammer fra en håndgranat, der indeholdt sprængstof. Vidnet kan bl.a. ud
fra bøjlens opbygning og farve konkludere, at bøjlen stammer fra
/
side 28
en skarp håndgranat - dvs. som indeholder et eksplosivstof - af typen M/54.
Forevist ekstrakten side 679, foto 32, forklarede vidnet, at KT2 også af en bøjle
fra samme type håndgranat som bøjlen betegnet KT1. Også på KT 2 er der en
svag lysegrøn farve. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om to ens bøjler.
M/54 håndgranater bruges af Forsvaret og kan anvendes både offensivt og
defensivt. M/54 håndgranater er en af de håndgranater, der indeholder mest
sprængstof. Til gengæld er skallen på en M/54 håndgranat ikke så tyk. Andre
typer håndgranater har en tykkere skal, der tilmed kan være såkaldt
forfragmenteret. Vidnet bekræftede, at M/54 håndgranaten ser ud som vist på
ekstrakten side 629.
Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at KT 3 er et fragment
fra en håndgranat. Håndgranater er udviklet bl.a. for at fragmenterne herfra skal
såre fjenden og dermed lægge beslag på fjendens ressourcer. M/54
håndgranater findes i en skarp udgave, men den findes også i en røgudgave og
en øvelsesudgave Det er kun den skarpe udgave, der indeholder sprængstof. På
øvelsesgranaten er bøjlen farvet hvid, ligesom den har en hvid kant og huller i
toppen. Man kan ikke tage fejl af de forskellige typer af M/54 håndgranater.
En håndgranat er farlig på to måder; dels ved en trykvirkning og dels ved en
fragmentvirkning. Hvis en håndgranat sprænges i et lokale, kan
fragmentvirkningen i sig selv være dødelig. Man kan ikke på forhånd forudse,
hvor fragmenterne vil havne. Det kommer bl.a. an på, hvordan lokalet er
indrettet, og hvor granaten lander. Inden for en afstand på 11 meter vil selve
trykvirkningen fra en sprængning af en skarp M/54 håndgranat medføre fare for
liv og helbred. Under uheldige omstændigheder vil alene trykvirkningen også
kunne medføre risiko for skade helt ud på en afstand af 73 eller 78 meter.
Vidnet husker ikke, om det er 73 eller 78 meter, men det er beskrevet i hans
erklæring, hvortil han må henvise. Det er hans klare overbevisning, at det har
været forbundet med livsfare at opholde sig i det lokale, hvor de to granater
blev bragt til sprængning i denne sag. Det skyldes såvel faren ved
fragmentvirkningen som faren ved trykvirkningen. Selv opbygningen og
indretningen af lokalet har formentlig haft betydning for, at det ikke gik så galt,
som det kunne have gjort, og at ingen kom alvorligt til skade. Således har
møblerne og det nedfaldne loft dæmpet trykket, og væggene af gasbeton og
vinduerne har bidraget til, at trykket
/
side 29
kunne søge udad.
Forevist ekstrakten side 682, foto side 35, forklarede vidnet, at det er en
sprængning, der har forårsaget hullet i væggen. Dette vil ikke altid ske, men i
dette tilfælde har væggen og gulvet været de svageste led.
Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at stuens inventar har
virket som fordæmning af sprængningerne. På grund af bl.a. kistens placering
har det meste af effekten bevæget sig ud i væggen. Når man kaster en
håndgranat, kan man ikke forudse, hvor fragmenterne havner. Når en
håndgranat bringes til sprængning på et gulv, vil fragmenterne som regel gå
udad og opad, hvorfor det vil være en fordel at være placeret lavt i rummet og
på afstand af sprængningen.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke har fået
udleveret effekter fra gerningsstedet. Vidnet har alene haft fotos og sin kollegas
rapport til rådighed.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han til brug
for denne sag har udfærdiget en udtalelse og en supplerende udtalelse. Vidnet
har på baggrund af sin kollegas rapport og beskrivelsen af bøjlerne samt fotos
konkluderet, at der var tale om M/54 håndgranater. Vidnet blev ikke af politiet
bibragt den opfattelse, at der var tale om M/54 håndgranater. Vidnet fik en
anmodning fra politiet om at udarbejde en farlighedserklæring, og han fik
efterfølgende en anmodning om en supplerende erklæring med et spørgetema
fra anklageren og forsvarerne. Anmodningen om at udarbejde en
farlighedserklæring kom på helt sædvanlig måde og efter sædvanlig procedure.
Anmodningen blev fremsendt i skriftlig form."
Politiassistent Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han deltog i en ransagning på Adresse 2 i By 1 den 8.
oktober 2020. Vidnet havde den pågældende dag efterforskningsvagt, og han
fik oplyst, at der på adressen var observeret en bil, som formentlig havde
tilknytning til et drabsforsøg. Ved ransagningen skulle de bl.a. lede efter våben
og håndgranater. Da de kom frem, lagde de mærke til, at carporten var dækket
af med plastik. De kunne ikke se ind i carporten, da plastikken var sømmet fast.
Forevist ekstrakten side 156, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de
/
side 30
ankom. I garagen stod den bil af mærket Peugeot 406, som de ledte efter.
Forevist ekstrakten side 157, foto af carport, forklarede vidnet, at fotoet er taget
efter, at plastikken var taget af. De kunne ikke ransage i carporten, før bilen var
flyttet, så de startede med at ransage huset, mens de ventede på, at Falck kom
og flyttede bilen. Efter at bilen var blevet flyttet, ransagede de carporten, der
var en almindelig carport med flisebelægning. De fandt noget skrald og en
støvsuger bagerst i carporten. De fandt også en enkelt handske og en
forhammer, der kunne være af interesse for sagen.
Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at papkasserne stod
nederst i det ene hjørne af carporten. De flyttede papkasserne, og skjult under
kasserne fandt de en grøn sportstaske, som ses på foto 1, ekstrakten side 166. I
sportstasken fandt de to revolvere og vist også nogle løse patroner.
Forevist ekstrakten side 168, foto 3, forklarede vidnet, at det var disse to
revolvere, som de fandt. Sportstasken var ikke umiddelbart synlig. De måtte
flytte en støvsuger og seks - syv papkasser, inden de nåede ned til tasken.
Plastikpresenningen var sat op med søm indefra, og sømmene var ikke slået
helt ind.
Forevist ekstrakten side 177, foto 13, forklarede vidnet, at det bl.a. var spærret,
der holdt presenningen på plads. De kunne ikke se ind i carporten udefra, men
trak de lidt i presenningen, kunne de godt kigge ind i carporten.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og forevist foto, ekstrakten side 156
øverst, forklarede vidnet, at det så ud som på fotoet, da han ankom.
Forevist foto, ekstrakten side 157 øverst, forklarede vidnet, at der lå nogle
kasser og andet inde i carporten, bag bilen.
Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at det for ham lignede
affald og andet, som var samlet sammen til storskrald."
Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han bor på Adresse 6 i By 1. Vidnet kender ikke naboen i
nummer 3, men vidnet har hilst på naboen og har haft nogle korte samtaler med
ham. Der var på et tidspunkt sat en presenning op for
/
side 31
carporten i nummer 3. Vidnet ved ikke, hvor længe presenningen sad der, men
det var flere dage. Det var ikke normalt, at der var en presenning for naboens
carport. Vidnet havde ikke lagt mærke til noget særligt ved carporten. På et
tidspunkt omkring den 8. oktober 2020 hørte han to personer tale sammen ude i
naboens carport. Han ved ikke, hvem det var, der talte sammen.
Foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, afhøring af vidnet, ekstrakten side
322 ff., forklarede vidnet, at han har underskrevet rapporten efter, at noget i den
var rettet til. Han fik rapporten personligt udleveret på sit arbejde af en betjent,
der vist hed Person 8. Vidnet skimmede rapporten igennem og underskrev.
Foreholdt samme bilag side 322 nederst, forklarede vidnet, at den ene af de to
personer havde en stemme og et toneleje, der var meget lig hans nabos, men
han kan ikke komme det nærmere, da han ikke så personerne.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og foreholdt politirapport af 8. oktober
2020, ekstrakten side 324, forklarede vidnet, at der også var en telefonisk
kontakt til politiet. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet på stedet.
Vidnet havde først telefonisk kontakt og derefter en fysisk kontakt til politiet.
Foreholdt samme bilag side 325, forklaret vidnet, at han sagde til betjenten, at
han ud fra tonelejet var forholdsvis sikker på, at den ene person var naboen,
men vidnet hørte kun stemmer og så ikke nogen af personerne."
Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han bor Adresse 7 i By 1, og er nabo til Adresse 2.
Vidnet har boet på adressen i mange år. Det var nogle unge mennesker, der
boede i nummer 3, og vidnet kendte dem ikke nærmere. I en periode var der en
presenning for naboens carport, men vidnet kan ikke huske, hvornår han første
gang lagde mærke til det. På et tidspunkt talte han med politiet, men han husker
ikke, hvor længe det var efter, at han første gang havde lagt mærke til
presenningen. Der havde ikke tidligere været presenning for naboens carport."
Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han er
/
side 32
teledataspecialist hos Midt- og Vestsjællands Politi. Han er kandidat i
matematik og økonomi med speciale i statistik. Vidnet "oversætter" fx.
rådatafiler fra teleselskaberne og opstiller oplysningerne i ark som det i sagen
fremlagte samleark over teleoplysninger.
Forevist samleark, linje 8668, vedrørende fokusnummer Tlf nr. 2, forklarede
vidnet, at der er tale om et opkaldsforsøg. Der er ikke angivet en adresse på den
såkaldte firstcell. Vidnet kan ikke uden adgang til rådatafilen udtale sig om,
hvorfor der ikke er angivet en adresse på firstcellen, men det skyldes
formentlig, at de bagvedliggende rådata ikke indeholder
geolokaliseringsoplysninger. For at teleselskaberne kan registrere et
opkaldsforsøg, skal den pågældende mobiltelefon som udgangspunkt have
været i forbindelse med en telemast.
Foreholdt samlearket, linje 8771, forklarede vidnet, at det pågældende
teleselskab - Hi3G - ikke har registreret masteplaceringer ved mobiltelefoners
internetbrug siden 2018, da oplysningerne er forbundet med for stor
usikkerhed. Hvis en mobiltelefon anvender WiFi forbindelse, vil IP-adressen
fremgå."
Øvrige oplysninger
Ad forhold 1
Der blev den 28. juli 2020 kl. 13.52 udtaget en blodprøve fra Tiltalte 1.
Af Retskemisk erklæring af 13. august 2020 fremgår, at der i blodprøven blev
påvist cocain med en koncentration på 0,13 mg/kg og Alprazolam med en
koncentration på 0,0062 mg/kg.
Ad forhold 2 og 3
Af erklæring af 21. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk
Afdeling, vedrørende retsgenetiske undersøgelser af biologisk materiale fundet
på gårdspladsen foran ejendommen på Adresse 1 fremgår bl.a. følgende:
”Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring
C2020-14823-1, taler for, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2 frem for en
tilfældig anden person.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange
mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
/
side 33
Tiltalte 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i
den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære
slægtninge til Tiltalte 2.
…”
Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af ejendommen Adresse 1,
Område.
Af Kriminalteknisk erklæring af 5. marts 2021 fremgår blandt andet:
”4 SAMMENFATNING OG VURDERING
De kriminaltekniske undersøgelser peger på følgende:
4.1 Sammenfatning
I forbindelse med undersøgelsen blev der i stuen fundet to kratere og der sås tre
knuste ruder og et hul i ydermuren ud for krater A. Møbler, vægge og loft sås
med skader og fragmenter. Mellem bohave blev der sikret to bøjer fra en M54
militær håndgranat, samt et fragment i loftet. Der blev sikret en låge fra et skab,
der havde været nær sprængning B under sprængningen. Lågen var fyldt med
fragmenter fra sprængningen.
…
Der blev fundet skruehuller og taperester omkring de 2 sydvendte vinduer.
Vinduer i stuen mod vest, var knust, så der lå glassplinter på hele terrassen
udenfor.
4.2 Vurdering
Det vurderes ud fra fund af to kratere og to håndgranatbøjler, at der er sket to
sprængninger i stuen. Ud fra placeringen af kraterne, vurderes håndgranaterne
smidt ind i stuen fra et eller begge vinduer på sydsiden.
Det vurderes som sandsynligt, at vinduerne på sydsiden af huset har været forsøgt
sikret mod indkast ved sikring af gardinerne, som anført i de taktiske oplysninger,
idet der sås tape og skruehuller i væggene omkring vinduer.
/
side 34
Det sydvendte vindue i stuen var i forbindelse med hændelsen knust og glas lå
spredt ud for, hvorfor det vurderes at eventuelle personer, der har befundet sig ud
for, vil kunne blive ramt af glasfragmenter.
…”
Der er under hovedforhandlingen afspillet videoovervågning optaget fra
ejendommen Adresse 4, Område.
Der blev den 8. oktober 2020 kl. 23.15 foretaget retsmedicinsk
personundersøgelse af Tiltalte 2. I personundersøgelseserklæring fra
Retsmedicinsk Institut fremgår bl.a. følgende:
”…
Af tegn på vold påvistes:
1. Under højre øje bløddelshævelse med rødgullig underhudsblødning målende
4 x 3 cm.
2. Til højre for højre øje en let V-formet, rødbrunlig, skorpedækket, delvist
ophelet mulig snitlæsion målende 3 x 0,1 cm. Læsionen var behandlet med
strips.
…
KONKLUSION:
…
Læsion 1 var af ældre dato og meget vel opstået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en
genstand.
Læsion 2 var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv,
knust glas eller anden skarp genstand.
…”
Der er under hovedforhandlingen afspillet telefonsamtale den 3. oktober 2020
kl. 12:26:22 mellem Tlf nr. 3 og Tlf nr. 1.
/
side 35
Der er fremlagt mastekort vedrørende Tlf nr. 1, der efter det oplyste blev
anvendt af Tiltalte 1 den 2. og 3. oktober 2020.
I udtalelse af 12. oktober 2021 fra Ammunitionsrydningstjenesten ved
seniorsergent Vidne 5 hedder det bl.a.:
”Spørgsmål
EOD har modtaget skrivelse i sagen hvor følgende spørgsmål ønskes besvaret, de
er nedskrevet i den rækkefølge som de fremgår i skrivelsen.
1. Forsvareren ønsker at vide, hvilke momenter har
Ammunitionsrydningstjenesten lagt vægt på, for at kunne konkludere at der
højest sandsynligt, er tale om en håndgranat af typen M/54?
2. Forsvareren ønsker oplyst, om der er momenter der taler imod at
sprængladningen kan være forårsaget af en håndgranat, eller om det er
sandsynligt, at sprængladningen kan stamme fra andre sprængladninger, end den
anførte?
3. Anklager anmoder om en udtalelse, ud over den farlighedserklæring,
som allerede indgår i sagen. Om den konkrete farlighed for mennesker inden for
sprængningsområdet, herunder i den konkrete sag i forhold til placeringen af
personer, som befandt sig i huset.
Svar på spørgsmål
1. I sagen har EOD indsatte personel vurderet, at der er tale om brug af M/54
håndgranater. Det er sket ved observationer på stedet, dette er dokumenteret i
form af billeder ved National Kriminal Teknisk center. Der er herunder indsat
billede som understøtter observationen fra EOD.
Her ved siden af ses et billede som viser fragmenter, der stammer fra
sprængningen. Det er loftet, som kan ses på billedet.
Her kan man se påvirkningen af sprængningen på stolen i venstre side af
ryglænet, udbredelsen af fragmenteringen i stoleryggen, og sofaen helt til venstre.
2. Der er ikke noget som umiddelbart taler imod, at der skulle være brugt andet
end hångranater. De to steder hvor der er sket en sprængning, er krateret rundt
begge steder, de har den samme diameter. Dette er tegn på at
/
side 36
der er anvendt en cirkulær formet sprængladning, de har begge det til fælles at
krateret efter sprængningen har samme diameter. Det betyder at formen har været
den samme, endvidere betyder det at der er brugt den samme mængde sprængstof
begge steder. Herunder er taget to billeder med som viser, form og størrelse på
sprængladning, billeder som er taget af Krimminal teknikkere.
3. Den konkrete farlighed på stedet i sagen, under de to sprængninger som er
foregået, er vurderingen. Det har været forbundet med livfare, at være tilstede
eller at have opholdt sig i rummet under sprængningen. Det har været forbundet
med livsfare at være tilstede eller at have opholdt sig, i tilstødende rum som har
åbning imod de to steder der har været en sprængning. Dette skal ses i forhold til
den trykudvikling der er sket, samt farligheden i fragmenteringen fra
sprængningen. Der er flere parametre som har betydning, for udfaldet i
forbindelse med tryk og fragmentvirkningen. Inventar, placering og konstruktion
af huset.
…”
Ad forhold 4
Der er fremlagt politirapport vedrørende ransagning den 8. oktober 2020 hos
Tiltalte 3, Adresse 2, By 1, hvoraf fremgår, at politiet i carporten bag papkasser
fandt en sportstaske indeholdende to kaliber 22 revolvere og patroner. Der er
fremlagt fotos af de nævnte genstande.
Der er fremlagt tekniske erklæringer, hvoraf fremgår, at begge revolvere var
funktionsdygtige og kunne affyres, herunder med de fundne patroner.
Af retsgenetiske erklæringer fremgår, at der blev fundet dna-profiler på de to
revolvere. Af erklæringerne fremgår, at de fundne dna-profiler blev beregnet til
at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af
det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det
undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1.
Ad forhold 5 og 6
Der er forevist fotos af to knive og patroner fundet i en bil af mærket Kia Ceed
med Reg. nr. 3.
Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold
/
side 37
Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet
ved den 6. maj 2014 udenretligt at have vedtaget bøde på 18.500 kr. og
førerretsfrakendelse i 3 år fra den 16. september 2013 for
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., jf. § 119 a, og
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, liste A,
nr. 1.
ved dom af 5. oktober 2020 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af
straffelovens § 244, stk. 1.
ved dom af 7. oktober 2020 med fængsel i 14 dage, betinget med en
prøvetid på 1 år, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3,
stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og § 2, stk. 4, jf. bilag
1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.
ved den 10. juni 2021 indenretligt at have vedtaget en bøde samt ubetinget
førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 10. juni 2021 for
overtrædelse af færdselsloven.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han efter folkeskolen
uddannede sig som VVS-montør og siden som stilladsarbejder. Han har altid
været i arbejde. Han har en søn på 7 år, som han jævnligt har samvær med. Han
har tidligere været prøvemedlem af Bandidos, men er under denne sag trådt ud
af Bandidos.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet siden den 9. oktober 2020.
Tiltalte 2 er tidligere straffet blandt andet
ved ankedom af 26. november 2013 med fængsel i 8 år og betinget
førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1.
pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B,
nr. 16 og nr. 43, straffelovens § 247, stk. 1, jf. § 244, § 285, stk. 1, jf.
§ 276, jf. § 21, § 286, jf. § 276, jf. § 21, § 285, stk. 1, jf. § 279, § 290,
§ 293a, og våbenbekendtgørelsens § 44, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, lov om
euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og
liste B, nr. 16, og nr. 43, samt færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, og
§ 28, stk. 4, 1. pkt., samt § 42, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte 2 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 2 har under denne sag været
/
side 38
frihedsberøvet siden den 8. oktober 2020.
Tiltalte 3 har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020 til den
12. januar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Samtlige voterende udtaler:
Forhold 1
Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med den retskemiske erklæring
er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1.
Forhold 2-3
Det findes bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forening har gjort sig skyldige i
ulovlig våbenbesiddelse og drabsforsøg på Forurettede 1 og Forurettede 2, som
beskrevet i tiltalen. Der er herved lagt vægt på følgende omstændigheder:
På baggrund af forklaringerne fra Forurettede 1, Forurettede 2, politibetjent
Vidne 1, politiassistent Vidne 4 og seniorsergent Vidne 5 sammenholdt med
den kriminaltekniske erklæring vedrørende Adresse 1,
Ammunitionsrydningstjenestens erklæring af 12. oktober 2021 samt de
foreviste fotos, findes det bevist, at der den 3. oktober 2020 kort før kl. 05.56
skete sprængning af to skarpe håndgranater af typen M/54, der var kastet ind i
stuen i bebyggelsen på Adresse 1, hvor Forurettede 1 og Forurettede 2 havde
bopæl og opholdt sig. Det bemærkes i den sammenhæng, at der ved
vurderingen er lagt betydelig vægt på den dokumenterede erklæring fra
Ammunitionsrydningstjenesten samt seniorsergent Vidne 5's særdeles sikre,
troværdige og begrundede vidneforklaring. Den omstændighed, at
seniorsergenten, der er ansat ved
Ammunitionsrydningstjenesten og efter det oplyste besidder stor viden om
sprængstoffer og sprængninger, ikke selv har deltaget i
gerningsstedsundersøgelsen kan således ikke føre til en anden vurdering. Det
bemærkes, at Tiltalte 1 først har afgivet forklaring efter
/
side 39
efterforskningens afslutning, og at hans forklaring under hovedforhandlingen i
hvert fald til dels er forbeholden, ligesom den på flere punkter fremstår
utroværdig og i strid med objektivt konstaterbare omstændigheder. Tiltalte 1's
forklaring om, at der efter hans opfattelse alene blev anvendt såkaldt
chokgranater tilsidesættes derfor.
Af de foreviste klip fra det overvågningskamera, der sad på naboejendommen
til Adresse 1, fremgår, at en bil den 3. oktober 2020 ca. kl. 05.52 standser på
Vej 2 tæt ved nummer 11, og at to personer umiddelbart herefter stiger ud af
henholdsvis venstre og højre fordør og begge går fra bilen i retning mod
gerningsstedet.
Vidne 2, der er nabo til Forurettede 1 og Forurettede 2, har forklaret, at han om
natten den 3. oktober 2020 hørte et brag, hvorefter han gik udenfor, hvor han
så, at to personer, der kom i retning fra gerningsstedet, satte sig ind i en
parkeret bil og kørte væk. Ud fra de foreviste videooptagelser, politiets fund
ved ransagningen af Adresse 2 i By 1, Tiltalte 1's egen forklaring samt efter de
dokumenterede retsgenetiske erklæringer lægges det til grund, at den bil, der
fremgår af den nævnte videooptagelse, er den Peugeot 406 med Reg. nr. 2, der
af politiet den 8. oktober 2020 blev fundet på adressen Adresse 2 i By 1 hos
Tiltalte 3. Ved politiets ransagning af bilen blev der på gulvet under højre
forsæde fundet en gul plastholder, der efter det oplyste er beregnet til
opbevaring og transport af fire bøjler med tændere og detonatorer til
håndgranater. I beholderen var der to bøjler med tændere og detonatorer.
I den omhandlede Peugeot er der på rattet, gearknoppen, håndbremsen,
sikkerhedsselen ved venstre fordør samt på seleudløseren ved førersædet fundet
dna, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra Tiltalte 1. Endvidere
er der på sikkerhedsselen ved højre fordør fundet dna, der med den højeste
bevismæssige vægt stammer fra Tiltalte 2. Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke
ved, om Tiltalte 2 har været i Peugeoten, og Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke
mener, at han har siddet i Peugeoten.
På gårdspladsen foran bebyggelsen på Adresse 1 fandt politiet ved den
indledende gerningsstedsundersøgelse den 3. oktober 2020 nogle perlesten med
blod. Stenene blev sikret og indsendt til undersøgelse på Retsgenetisk
/
side 40
Afdeling. Af erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling fremgår, at påviste
biologiske spor på stenene med den største bevismæssige vægt stammer fra
Tiltalte 2. Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke har været på gerningsstedet, og at
han ikke ved, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige vægt stammer
fra ham, er fundet på gerningsstedet.
Oplysningerne om fund af biologisk materiale med dna på gerningsstedet må
ses i lyset af, at det bl.a. på baggrund af foto fundet på Tiltalte 2's egen telefon,
foto optaget den 4. oktober 2020 ved Storstrøm Fængsel, samt efter
oplysningerne i den retsmedicinske personundersøgelseserklæring vedrørende
Tiltalte 2, må lægges til grund, at han den 8. oktober 2020 under højre øje
havde en bløddelshævelse og underhudsblødning (læsion 1) samt til højre for
højre øje havde en mulig snitlæsion (læsion 2). Det er i den retsmedicinske
personundersøgelse om læsion 1 anført, at læsionen var af ældre dato og meget
vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved
slag eller anslag med eller mod en genstand. Om læsion 2 er det anført, at den
var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv,
knust glas eller anden skarp genstand.
Teleoplysningerne for Tiltalte 1's telefon indikerer, at hans telefon den 3.
oktober 2020 fra lidt før kl. 04.30 bevægede sig fra By 5 mod et område lidt
nordvest for Holbæk, hvor telefonen anvendte en mast kl. 05.00, for herefter at
bevæge sig mod By 1 og derefter til området omkring gerningsstedet, hvor
telefonen anvendte telemaster umiddelbart før og efter anmeldelsestidspunktet
kl. 05.56. Herefter anvendte telefonen kl. 06.38 den samme telemast som kl.
05.00 lidt nordvest for Holbæk, ligesom den kl. 06.52 anvendte en telemast ved
By 1.
Tiltalte 1, der har erkendt at have været på gerningsstedet på
gerningstidspunktet og der at have kastet to – efter hans forklaring –
chokgranater ind på gerningsstedet, har om sin færden afgivet en forklaring, der
umiddelbart passer med ovenstående teleoplysninger, idet dog bemærkes, at
han har forklaret, at han på turen fra By 5 til By 1, hvor han kørte i en Kia Ceed
personbil med Reg. nr. 4, kørte forkert og derfor havnede i Holbæk, og at han
ikke har ønsket at forklare, hvorfor hans telefon også gik på en telemast i
Holbæk-området på turen tilbage fra gerningsstedet og By 1.
/
side 41
De nævnte teleoplysninger må ses i sammenhæng med, at Tiltalte 1 i en aflyttet
telefonsamtale foretaget den 3. oktober 2020 ved middagstid bl.a. udtaler, at
han om natten til den 3. oktober 2020 skulle være i Holbæk kl. 05.00, ”…jeg
var der kl. 05.00…” og ”…han kiggede på mig, og hold kæft, der er nogen der
har timet det godt…” . Tiltalte 1's forklaring om, at han i den nævnte
telefonsamtale bare bildte sin samtalepartner noget ind, fremstår ikke
troværdig.
Ovenstående oplysninger må endvidere ses i sammenhæng med, at det efter
Tiltalte 2's egen forklaring lægges til grund, at han i dagene den 2.-4. oktober
2020, hvor han var på udgang fra fængsel til sin bopæl på Adresse 5 på
Østerbro, havde rådighed over en VW Fox personbil med Reg. nr. 5. På
baggrund af oplysninger fra politiets ANPG-system må det lægges til grund, at
den nævnte VW Fox personbil den 3. oktober 2020 er registreret ved Ryparken,
Nordhavnstunnel i vestgående retning kl. 03.53, på Holbækmotorvejen ved
Hovedvej 21 nordgående mod Odden kl. 04.34, og på Holbækmotorvejen ved
Hovedvej 21 sydgående kl. 06.46, på Frederikssundsmotorvejen østgående kl.
07.10 og endelig kl. 07.23 ved Ryparken, Nordhavnstunnel, sydgående. Det
bemærkes i den sammenhæng, at Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke var ham,
der kørte i bilen på de ovennævnte tidspunkter, men han har ikke ønsket at
oplyse, hvem der så kørte i bilen.
Hertil kommer, at der ved aftørring på højre fordør, indvendigt greb, håndtag
og rudehejs i den ovennævnte Kia personbil, der som ovenfor nævnt blev ført
af Tiltalte 1 fra By 5, over Holbæk-området og videre til By 1 den pågældende
nat, er fundet dna, der med en bevismæssig vægt på 1:33.900 stammer fra
Tiltalte 2.
Det lægges om hensigten til grund, at Forurettede 1 i september 2020 afgav
forklaring i en sag, hvor Person 5 var tiltalt for et økseoverfald mod Forurettede
1. Ifølge Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer er Person 5 medlem af
Bandidos. Forurettede 1 har videre forklaret, at Person 5 har udtalt, at man
skulle smide to ”æbler” ind til Forurettede 1, hvis man skulle slå ham ihjel.
Det lægges til grund, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på gerningstidspunktet
havde relation til Bandidos. Der er herved lagt vægt på, at Tiltalte 1 har
forklaret, at han var
/
side 42
ven af Cobra MC og kom i og havde adresse i Cobra MC’s klubhus i By 1. Det
lægges i den sammenhæng til grund, at Cobra MC i hvert fald på daværende
tidspunkt var forbundet med Bandidos. Der er videre lagt vægt på, at politiet
under en ransagning af Tiltalte 2's bopæl den 8. oktober 2020 fandt en
Bandidosvest bl.a. med mærket ”Holbæk” . Endelig er der lagt vægt på, at
Tiltalte 2 ikke har ønsket at udtale sig om, hvorvidt han er relateret til en
gruppering.
Tiltalte 1 har forklaret, at han havde et mellemværende eller en konflikt med
Forurettede 1, men tiltalte har ikke ønsket at oplyse nærmere herom.
Under de ovennævnte omstændigheder findes det efter en samlet vurdering
bevist, at de tiltalte i forening og efter fælles forudgående aftale den 3. oktober
2020 kort før kl. 06.00 indfandt sig ved Forurettede 1 og Forurettede 2's bopæl
på Adresse 1, hvortil de medbragte i hvert fald to skarpe håndgranater, der med
meget kort mellemrum blev aktiveret og kastet ind i husets stue, hvor de
sprængte.
Det lægges efter Ammunitionsrydningstjenestens dokumenterede skriftlige
erklæring samt seniorsergent Vidne 5's særdeles sikre, troværdige og
begrundede vidneforklaring til grund, at det under sprængningerne af
håndgranaterne har været forbundet med livsfare at opholde sig i stuen i
bebyggelsen på Adresse 1 eller i tilstødende rum som har åbning mod stuen.
Efter forklaringerne fra Forurettede 1 og Forurettede 2 lægges det til grund, at
Forurettede 1 på det pågældende tidspunkt lå og sov på en sofa i stuen. Det
lægges efter Forurettede 2's forklaring endvidere til grund, at hun var vågen og
sad på sengen i soveværelset, da den første sprængning skete, og at hun befandt
sig i døråbningen mellem soveværelset og stuen, da den anden sprængning
fandt sted.
Efter Tiltalte 1's egen forklaring samt efter forklaringen fra Forurettede 2 må
det lægges til grund, at Tiltalte 1 vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 begge
boede og opholdt sig i bebyggelsen på Adresse 1. Tiltalte 1 har som tidligere
nævnt meget sent i sagen afgivet forklaring, og hans forklaring under
hovedforhandlingen fremstår til dels forbeholden, utroværdig og i strid med
/
side 43
objektivt konstaterbare omstændigheder. Tiltalte 1's forklaring om, at han forud
for, at granaterne blev kastet, kiggede ind ad soveværelsesvinduet, kan
umiddelbart ikke passe med Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer om,
at det på grund af nedrullede persienner ikke var muligt at kigge ind i
soveværelset. Tiltalte 1's forklaring om, at han kiggede ind ad
soveværelsesvinduet forud for, at granaterne blev kastet, tillægges derfor ikke
vægt.
Under disse ovennævnte omstændigheder, og når særligt henses til, at der
tidligt om morgenen med kort mellemrum blev kastet to skarpe håndgranater,
der sprængtes, ind i stuen i den mindre bebyggelse, hvor i hvert fald Tiltalte 1
vidste, at Forurettede 1 og Forurettede 2 boede, er det bevist, at de tiltalte - der
handlede i forening og efter fælles forståelse - havde til hensigt at dræbe
Forurettede 1, ligesom de tiltalte efter deres handlinger og viden må have anset
det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 2 ville blive dræbt.
Herefter, og da forehavendet ikke førte til, at Forurettede 1 og Forurettede 2
blev dræbt, findes begge de tiltalte skyldige i forhold 2 og 3.
Forhold 4
Tiltalte 1 har erkendt besiddelsen af to skarpladte revolvere i overensstemmelse
med tiltalen, dog med den begrænsning, at han har forklaret, at Tiltalte 3 ikke
vidste, at tasken med de to revolvere var placeret hos ham. Tiltalte 1's
forklaring kan ikke forstås sådan, at Tiltalte 3 havde accepteret, at revolverne
blev placeret hos ham.
Tiltalte 3 har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Efter politiassistent Vidne 6's forklaring var sportstasken med de to skarpladte
revolvere ved politiets ransagning den 8. oktober 2020 hos Tiltalte 3's placeret
under nogle papkasser og ikke umiddelbar synlig. Politiassistenten har nærmere
forklaret, at politiet måtte flytte en støvsuger og seks eller syv papkasser, før
man fandt sportstasken med revolverne.
/
side 44
Der er ved de foretagne retsgenetiske undersøgelser ikke fundet dna fra Tiltalte
3 på de omhandlede revolvere, ammunitionen hertil eller på sportstasken.
På den baggrund, og i mangel af andre sikre beviser, er det ikke med den
tilstrækkelige sikkerhed bevist, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 4.
Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger,
herunder oplysningerne i ransagningsrapporten, den retsgenetiske erklæring,
den kriminaltekniske erklæring samt våbenrapporten, er det bevist, at Tiltalte 1
er skyldig i forhold 4, dog med den begrænsning, at det ikke er bevist, at
forholdet skete efter forudgående aftale og fælles forståelse med Tiltalte 3.
Forhold 5-6
Efter Tiltalte 1's egen forklaring sammenholdt med den kriminaltekniske
erklæring og de foreviste fotos, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5 og
6.
Thi bestemmes:
Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1, 2, 3, 5 og 6. Tiltalte 1 er endvidere i forhold 4
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.
Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2 og 3.
Tiltalte 3 er ikke skyldig i forhold 4."
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte 1
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes i medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens §
192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4,
straffelovens § 237, jf. § 21, færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, jf. § 117, stk. 1,
nr. 3, jf. stk. 2, nr. 6, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2 samt våbenlovens §
10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. Straffen er i det hele en tillægsstraf
til den indenretlige bødevedtagelse af 10. juni 2021, jf.
/
side 45
straffelovens § 89. Straffen fastsættes endvidere i medfør af straffelovens § 61,
stk. 1 og stk. 2, som en samlet- og fællesstraf, der omfatter den betingede
fængselsstraf fastsat ved dom af 7. oktober 2020.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 12
år.
Der er endvidere afgivet 12 stemmer for i medfør af færdselslovens § 126, stk.
1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, at frakende Tiltalte 1 retten til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28.
august 2020.
Tiltalte 2
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes i medfør af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2,
jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, samt straffelovens §
237, jf. § 21.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år.
Der er ved straffastsættelsen for begge de tiltalte navnlig lagt vægt på
karakteren, omfanget og grovheden af forhold 2 og 3 samt den strafskærpelse,
der er tilsigtet ved lov nr. 968 af 26. juni 2020. For Tiltalte 1 er der endvidere
lagt vægt på karakteren og omfanget af forhold 4. Endelig er der for Tiltalte 2's
vedkommende lagt vægt på, at forholdene er begået under udgang fra afsoning
af en fængselsstraf, jf. herved straffelovens § 81, nr. 12.
Der er afgivet 12 stemmer for at tage konfiskationspåstandene til følge som
nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2, idet samtlige voterende dog ikke
finder grundlag for at konfiskere de Tiltalte 1 og Tiltalte 2's mobiltelefoner.
Erstatning
Efter karakteren og grovheden af forhold 3 tager de juridiske dommere i
medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, påstanden om godtgørelse til
følge som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen af godtgørelsens størrelse
lagt vægt på, at de forurettede ikke blev tilføjet fysisk skade af betydning.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte 1 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28. august 2020.
/
side 46
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 10 år.
Tiltalte 3 frifindes.
Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 konfiskeres to bøjler fra håndgranater (koster A1/1
og A1/2), fragment fra håndgranat (koster A1/ 3) og plastholder til håndgranat
(koster D3/5).
Hos Tiltalte 1 konfiskeres en taske (koster D2/1), en kaliber 22 patron (koster
D2/1), revolvere, tromle, patroner, tromlestift (koster D2/1.2.1, D2/ 1.2.2.,
D2/1.2.3, D2/1.3., D2/1.3.1., D2/1.3.2., D2/1.3.3, D2/1.3.4., D2/ 1.3.5 og
D2/1.3.6), 18 stk. patroner med emballage (koster F/3.1.5, F3/2 og F3/3), en
kniv (koster F3/66) og en køkkenkniv (koster F3/67).
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale sagens omkostninger, herunder hver især
salæret til deres beskikkede forsvarere.
Statskassen betaler sagens omkostninger for så vidt angår Tiltalte 3.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage in solidum betale 15.000 kr. til
Forurettede 1 og 15.000 kr. til Forurettede 2. Beløbene forrentes med
procesrente fra den 7. november 2021.
Dommer
/ | RETTEN HOLBÆK
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 29. november 2021
Rettens nr. 60-503/2021
Politiets nr. 1200-73112-00014-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
cpr-nummer 100289-**** ,
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
cpr-nummer 080783-**** 0g
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
cpr-nummer 030882-****
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 24. februar 2021.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
1 .
overtrædelse af færdselslovens $ 117, stk. 1, nr. 3,jf. stk. 2, nr. 6,jf. $ 54, stk. 1, nr.
1, ved den 28.juli 2020 ca. kl. 13.10 at have ført personbil med <anonym>Reg_ nr 1</anonym> ad
Industriparken ud for nr. 31i <anonym>By 1</anonym> efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende
stoffer kokain og alprazolam; som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept; i et sådan
omfang at værdien af de aktive komponent i blodet under eller efter kørslen
oversteg bagatelgrænsen for stofferne.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
2
overtrædelse af straffelovens $ 192a, stk. 1, nr 2, jf. stk. 4, jf. våbenlovens $ 2, stk.
I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 4, ved kort forud for den 3. oktober 2020 i forening og efter
forudgående aftale og fælles forståelse på offentligt tilgængeligt sted og senest
omkring kl. 06.00 ved <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved Slagelse under særligt skærpende
omstændigheder at have været i besiddelse af to håndgrantater; som blev aktiveret.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
3
overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. $ 21 forsøg på manddrab, ved den 3_
oktober 2020 omkring kl. 06.00 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved Slagelse i forening 0g
efter fælles forudgående aftale at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> og dennes
samboende, <anonym>Forurettede 2</anonym> idet de tiltalte indfandt sig på adressen; hvor de, i den
hensigt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> kastede to håndgranater ind i
huset, hvor de eksploderede, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet
<anonym>Forurettede 2</anonym> befandt sig i husets soveværelse; og derved undgik at blive ramt;
mens <anonym>Forurettede 1</anonym> der befandt sig i stuen, alene fik overfladiske skader
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 3</anonym>
4
overtrædelse af straffelovens $ 192a, stk. 1, nr I,jf. stk. 3 - jf. våbenlovens 8 2, stk
I,jf. $ 1, stk. 1, nr 1 og nr. 3, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> i det hele jf. straffelovens
8 23, idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> forud for den 8. oktober 2020 på offentligt tilgængeligt sted og
under skærpende omstændigheder under transport til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1
<anonym>By 1</anonym> var i besiddelse af 2 revolvere af henholdsvis mrk. "US Revolver Co. hvori
der var isat 5 skarpe patroner 0g et afskudt patronhylster samt en revolver af mrk.
"Smith&Wesson hvori der var i sat 6 skarpe patroner samt yderligere 1 patron;
der kunne anvendes i revolverne, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter forudgående aftale og
fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym> placerede de t0 revolvere med tilhørende
ammunition på <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> adresse på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor politiet den 8. oktober
2020 fandt det under ransagningen.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
5
overtrædelse af knivlovens $ 7, stk. 1,jf. $ 1, og $ 2, ved den 9. oktober 2020 ca.
kl. 11.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> ved <anonym>By 3</anonym> 1 personbil med <anonym>Reg_ nr 1</anonym> uden politiets
tilladelse 0g uden anerkendelsesværdigt formål at have været i besiddelse af 2
knive med en klinge på over 12 cm.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
overtrædelse af våbenlovens 8 10, stk. I,jf. $ 2, stk. l,jf. $ 1, stk. 1, nr 3, ved den
9. oktober 2020 ca. kl. 11.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> ved <anonym>By 3</anonym> 1 personbil med <anonym>Reg_ nr.</anonym>
1uden tilladelse at have været i besiddelse af 18 stk. skarpe patroner:
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra lille knallert, og at
frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr 2, jf. 8 128,
stk. 2.
Anklagemyndigheden har jf. straffelovens $ 75, stk. 1, påstået konfiskation in
solidun hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> af bøjler fra håndgranat (koster Al/1 og
Al/2) fragment fra håndgranat (koster Al/3) og plastholder til håndgranat
(koster D3IS) og in solidum hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> af taske (koster D2I1),
en caliber 22 patron (koster D2/1 ) revolver; tromle; patroner; tromlestift (koster
D2/1.2.1, D2/1.2.2., D2/ 1.2.3.) revolver og patroner (koster D2/1.3.,
D2/1.3.1. D2/1.3.2.,D2/1.3.3,D2/1.3.4. D2/1.3.5 og D2/1.3.6), hos <anonym>Tiltalte 2</anonym>
en iPhone med <anonym>IMEI nr. 1</anonym> samt simkort (koster E3/3 og E3/3.1) samt hos
<anonym>Tiltalte 1</anonym> en iPhone med <anonym>IMEI nr 2</anonym> (koster F1/1) 18 stk. patroner med
emballage (koster F3/1.5, F3/2 og F3/3), kniv (koster F3/66) samt køkkenkniv
(koster F3/67).
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt de faktiske forhold i forhold 1= men har nægtet at have
indtaget kokain 0g Alprazolam:. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3,
men har erkendt at have været på stedet og at have kastet to chokgranater
Tiltalte har erkendt at have besiddet to skydevåben samt ammunition i forhold
4, men har benægtet; at forholdet er begået i forening med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte
har erkendt forhold 5 og 6.
Tiltalte har erkendt konfiskation af effekter; som påstået af
anklagemyndigheden.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har protesteret mod konfiskation af mobiltelefon med simkort; men har
ikke i øvrigt protesteret mod konfiskation.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig.
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> in solidum i
medfør af erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 3, til hver af dem skal betale
50.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af rente i medfør af
erstatningsansvarslovens $ 16.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets
størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> samt af vidnerne
<anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 3</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym>
<anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym>
<anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at han kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> da de bor i samme by. De havde
kendt hinanden i ca. et halvt år forud for den 3. oktober 2020. Tiltalte boede i
<anonym>By 1</anonym> inden for 1 km fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> De lærte hinanden at kende via Cobra MC
som <anonym>Tiltalte 3</anonym> var medlem af. Tiltalte kom i klubhuset på <anonym>Vej 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> Han har
haft folkeregisteradresse der; da han på et tidspunkt var uden bolig; og han
opholdte sig i forvejen meget på adressen:. Tiltaltes tilknytning til Cobra MC
var; at han var en ven af klubben. Cobra MC er en motorcykelklub, og tiltalte
har en ven; der er medlem af Cobra MC. Tiltalte er ikke selv medlem. Tiltalte
kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han så ham første gang, da de var i retten til
grundlovsforhøret i denne sag. Han har slet intet kendskab til ham og kendte
ham heller ikke af navn. Han kender <anonym>Forurettede 1's</anonym> kone, <anonym>Forurettede 2</anonym> via et
behandlingsforløb, som de begge var på i 2015 eller 2016, og han kender
<anonym>Forurettede 1</anonym> gennem <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> boede i
forbindelse med behandlingsforløbet under samme tag i et par måneder; men
han har efterfølgende ikke talt med hende bortset fra en kort besked på
Facebook. Han havde kendt <anonym>Forurettede 1</anonym> i nogle måneder forud for den 3-
oktober 2020, og han har talt med ham; men han ønsker ikke at oplyse; hvad de
talte om. Tiltalte var i misbrugsbehandling sammen med <anonym>Forurettede 2</anonym> i2015
eller 2016,0g de opholdt sig samtidig på et døgnbehandlingssted. De talte om
deres familier; men hvad han præcis talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, husker han
ikke. Tiltalte talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 2 3 måneder inden episoden i denne sag
Han talte igen med <anonym>Forurettede 1</anonym> ca. 14 dage inden episoden på dennes adresse.
Afhensyn til <anonym>Forurettede 1</anonym> ønsker tiltalte ikke at komme ind på, hvad de talte
om. Han vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> boede på <anonym>Adresse 1</anonym> men han
husker ikke, hvor han vidste det fra. Han fik det at vide af nogen; men han
husker ikke hvem. Han spurgte andre om adressen; da han ikke kunne få fat på
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Han vidste således godt, hvem der boede på
adressen; og at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde to børn. Tiltalte var på adressen omtrent en
måneds tid inden episoden; hvor han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> talte sammen i ca. en
halv time på pladsen foran huset.
Tiltalte havde ikke arbejde i oktober 2020. Han ved ikke; hvad han lavede; men
han hyggede sig nok med sine kammerater. Den 2. oktober var han sammen
med sin søn, <anonym>Barn</anonym> Sønnen bor i Slagelse hos moren. Tiltaltes forhold til sønnen
er supergodt; og han har samvær med ham. Samværet den 2. oktober 2020
foregik hos tiltaltes mor i Kalundborg. Han har samvær med sønnen mange
steder; men han ønsker ikke at tale yderligere om det. Sønnen er 7 år, og han er
lige startet i 1. klasse. Den 2. oktober hentede tiltalte sønnen, og de kørte hjem
til tiltaltes mor, hvor de spiste aftensmad. Sønnen
faldt i søvn ved 21-tiden Tiltalte kørte derefter til <anonym>By 1</anonym> til Bandidosl Cobra
MCs klubhus, hvor han samlede et skab og arbejdede på nogle gipsvægge. Han
var alene i klubhuset. Han mødtes med en kammerat i Slagelse 0g tog tilbage til
klubhuset. Han besøgte derefter en veninde i <anonym>By 4</anonym> og om morgenen kørte han
tilbage til sin mor i Kalundborg. Han ønsker ikke at oplyse hvem den
kammerat, som han mødtes med i Slagelse, er. Om aftenen kørte tiltalte også
over til medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> da han skulle hente en bil af mærket Peugeot;, som
tiltalte havde købt. Han havde fået lov til at låne <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> garage, da han ikke
selv havde et sted at stille bilen Det var tiltaltes bil, men han ønsker ikke at
udtale sig om hvordan eller hvornår, han anskaffede sig bilen. Tiltalte kørte i en
delfingrå Kia denne dag. Han havde lånt bilen af en kammerat og kunne bruge
bilen som det passede ham. Den var den bil, som han kørte i i forhold 1.
Kammeraten; som han lånte bilen af, sad i fængsel. Tiltalte købte selv en bil, da
han ikke kunne blive ved med at låne Kia'en. Peugeoten var ikke indregistreret
til ham, og han husker ikke, hvordan bilen var kommet op til <anonym>Tiltalte 3</anonym>
Han købte ikke bilen af <anonym>Person 1</anonym> der står registreret som ejer af bilen. Han gav
10.000 kr. for bilen. Han havde ikke nået at få bilen omregistreret, men han
ville gerne køre i bilen.
Tiltalte var oppe hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> i løbet af aftenen den 2. oktober; da han skulle
hente nøglerne til Peugeoten: Nøglen til hans motorcykel var også i
nøglebundtet, der lå hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han var indenfor hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor de talte
ica. 20 minutter; 0g bagefter kørte tiltalte tilbage til klubben. Han husker ikke,
hvad han skulle i klubben, eller om arbejdet med gipsvæggen var færdiggjort.
Han kørte i Kia'en til klubhuset, da den anden bil fortsat ikke var omregistreret:.
Derefter kørte han til <anonym>By 5</anonym> ikke <anonym>By 4</anonym> til veninden; der hedder <anonym>Person 2</anonym> Hun
er bare en veninde. Han var hos hende i 5 timer
fra midnat til kl. 04.30, og han sov hos hende. Tiltalte tog afsted fra <anonym>Person 2</anonym>
da han skulle til <anonym>Område</anonym> Han kørte først til klubhuset i <anonym>By 1</anonym> hvor han havde et
lagerrum tæt ved skolen; som han lånte af en ven. Her lå hans sportstaske med
våben; 0g han tog sportstasken med og kørte til <anonym>Tiltalte 3's</anonym> adresse i Kia'en
Tiltalte talte ikke med <anonym>Tiltalte 3</anonym> da han kom derhen: Han tog blot Peugeoten og
smed sportstasken under nogle papkasser hos <anonym>Tiltalte 3</anonym>
Tiltalte havde fået lov til at bruge lagerrummet ved skolen; og han blev ikke
spurgt om, hvad han skulle bruge det til. Han sagde ikke noget om nogen
våben. Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvor våbnene stammer fra. Han vidste; at
der var ammunition i våbnene. Han vidste på daværende tidspunkt ikke
noget om, hvad han skulle bruge dem til. Tiltalte har ikke våbentilladelse. Han
ønsker ikke at oplyse; og han kan heller ikke huske, hvad han har givet for
våbnene. Inden tiltalte kørte over til <anonym>Tiltalte 3</anonym> var han i klubben for at skifte
tøj. <anonym>Tiltalte 3</anonym> vidste ikke, at tiltalte kom: Tiltalte kørte ikke over til <anonym>Forurettede</anonym>
1i Kia'en, da han ikke havde lyst til at køre i en vens bil, når han skulle over til
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g smide et par chokgranater: Tiltalte ville ikke hænge
kammeraten op på noget. Det var lige meget for tiltalte, om han hængte den
registrerede ejer af Peugeoten op på noget.
Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvor han havde chokgranaterne fra, eller om de
var nemme at anskaffe. Granaterne lå i sportstasken. Tiltalte kørte fra <anonym>Tiltalte 3</anonym>
til <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 Peugeoten. Da han kørte fra <anonym>By 5</anonym> til <anonym>By 1</anonym> kørte han over
Holbæk, fordi han kørte forkert. Han kørte derefter til <anonym>By 1</anonym> og videre til
<anonym>Område</anonym>
Det var ham; der kom kørende i bilen; som man kan se på videoovervågningen.
Han havde ingen passager med, og var således alene i bilen.
Forevist videooptagelse fra <anonym>Adresse 4</anonym> forklarede tiltalte; at han har den samme
forklaring som tidligere om, at han var alene i bilen.
Formålet med at tage hen til <anonym>Forurettede 1</anonym> var; at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde
et mellemværende; som <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle forstå, at han skulle gøre noget
ved. Tiltalte ønsker ikke at oplyse; hvad dette mellemværende handlede om.
Det var formålet at give <anonym>Forurettede 1</anonym> en slem forskrækkelse. Tiltalte var ret
sikker på, at det kun var <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der var i huset.
Forevist ekstrakten side 139, foto 31, fra ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede
tiltalte; at han parkerede bilen ude ved vejen i en lige linje fra den sorte bil på
fotoet.
Forevist ekstrakten side 98, foto af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte,
at der helt til højre på fotoet ses en gangsti op langs sydsiden af huset; og han
vidste; at man for enden af gavlen kunne gå rundt om huset og se ind gennem
soveværelsesvinduet.
Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte, at
hvis man gik op langs siden af huset var der et soveværelses-vindue. Han
skrævede hen over hegnet og kiggede ind ad
soveværelsesvinduet og så, at <anonym>Forurettede 2</anonym> lå i sengen; og han tror; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> lå ved siden af hende. Han formoder; at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der
lå der. Tiltalte gik tilbage og hev splitten ud af den ene chokgranat og smed den
ind gennem det første vindue i gavlen. Han hev derefter splitten ud af den
anden chokgranat og smed den ind gennem det sidste vindue i gavlen: Ruden
smadrede. Tiltalte havde ingen forstand på, hvordan man bruger en chokgranat;
men den skulle vist give et ordentligt knald. Han havde fået at vide; at der ville
gå 7 til 8 sekunder; inden den sprang. Han ønsker ikke at oplyse; hvem der
havde fortalt ham det. Fra tiltalte forlod bilen; og til han igen sad i bilen; gik
der måske 60 sekunder. Det tog ikke særlig lang tid, og det føltes også som om,
at det gik stærkt.
Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> som tiltalte havde en konflikt med. Tiltalte tænkte ikke
videre over, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også var i huset. Han var ret sikker på, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> var i huset det havde han en fornemmelse af. Han troede, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> lå ved siden af <anonym>Forurettede 2</anonym> da det så ud til, at der lå en mand
ved siden af <anonym>Forurettede 2</anonym> i sengen. Tiltalte så ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> Der var ikke
lys eller lyde i huset, og det så ud til, at personerne i sengen sov.
Tiltalte kørte derefter tilbage til klubben. Han kørte over <anonym>By 3</anonym> og ned langs en
sø, som han ikke kan huske hvad hedder Han tog til klubben for at få et par
timer på øjet. Han lagde sig til at sove, inden han kørte tilbage til Kalundborg
til sin mor og sønnen. Peugeoten parkerede han hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor Kia'en
holdt; 0g så kørte han i Kia'en tilbage til klubhuset.
Tiltalte hentede sportstasken i et lagerrum tæt ved <anonym>By 1</anonym> skole. Der var en
hængelås på, som han havde fået nøglen til. Det var et rum indenfor i en
kælder. Tiltalte ved ikke; hvorfor tiltaltes bekendte havde adgang til dette
lagerrum: Sportstasken havde maksimalt ligget i lagerrummet i en uge. Tiltalte
erhvervede våbnene 14 dage inden episoden. Før det havde han brugt tasken
som en helt almindelig sportstaske. Tiltalte satte tasken med våbnene hos
<anonym>Tiltalte 3</anonym> da han ikke ville køre rundt med dem; men det er ikke ok, at våbnene
blev fundet hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Carporten hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> var åben En kammerat havde
hjulpet med at sætte noget plastic op som afskærmning på carporten; og der
skulle ikke bruges nøgle for at komme ind: Tiltalte ville hente tasken på et
senere tidspunkt. Klubhuset lå ikke umiddelbart i nærheden af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> hus_
Tiltalte tog i farten sportstasken fra lagerrummet, og han tænkte ikke videre
over; at der også lå nogle revolvere i tasken.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens
side 477 ff.
Tiltalte forklarede; at det er ham 0g medtiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> der taler sammen. <anonym>Tlf</anonym>
<anonym>nr. 1</anonym> var nok tiltaltes nummer; men det kan han ikke længere huske. Han husker
ikke nærmere, hvad de talte om, men det var nok enten om en fjernstyret bil,
som han og sønnen havde lånt; eller det var om den grå bil. De talte nok om
den store fjernstyrede bil, som han havde lånt af <anonym>Tiltalte 3</anonym> til sønnen. Tiltalte
husker ikke, om han var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> torsdag aften; men hvis der ikke er et
opkald herom; så tror tiltalte ikke; at han var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym>
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens
side 482 ff.
Tiltalte forklarede; at han sagde, at han skulle til et møde, 0g det var et møde
hos en kammerat. Det var ikke i <anonym>By 1</anonym> "Bruge den; der holder hjemme hos dig"
betyder; at tiltalte skulle bruge Peugeoten; og så vidste <anonym>Tiltalte 3</anonym> at tiltalte ville
hente bilen. Tiltalte ville hente den for at køre et eller andet sted hen.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens
side 484 ff.
Tiltalte forklarede, at han aftalte at mødes med <anonym>Tiltalte 3</anonym> den 2. oktober 2020.
Forevist ekstrakten side 466-468, lokaliseringskort fra 3. oktober 2020,
bekræftede tiltalte, at han havde sin telefon på sig under kørslen denne dag På
turen fra <anonym>By 5</anonym> kørte tiltalte forkert og kom derfor til Holbæk. På vej tilbage
kørte han ikke forkert. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor hans
telefon gik på en mast ved Holbæk på hjemturen. Tiltalte havde en aftale med
sin mor ved 10-tiden; hvor han skulle være sammen med sin søn, men tiltalte
havde ingen aftale om at mødes med nogen i tidsrummet mellem kl. 05.00 og
kl. 10.00.
Anklageren afspillede lydfil af telefonsamtale; transskriberet på ekstraktens
side 485 ff.
Tiltalte forklarede, at han talte med <anonym>Person 2</anonym> og han sagde til hende at han
skulle være i Holbæk kl. 05.00. Det var bare en historie;, som han fortalte
hende. Han bildte hende ind, at han skulle hjælpe nogen med at flytte. Det med
parkeringspladsen var bare en historie. Det med, at en person sagde til
tiltalte: "Hold da kæft du har timet det" var også bare en historie, 0g det var
bare en fiktiv person. Tiltalte kørte ikke stærkt; og han havde ikke en aftale
med nogen.
Tiltalte ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været i Kia'en. Det er ikke tiltaltes bil, og
bilnøglen lå i klubben, så andre kan have lånt den: Tiltalte ved ikke; om <anonym>Tiltalte</anonym>
2 nogensinde har været i Peugeoten.
Adspurgt af forsvareren; advokat Kristian Mølgaard, forklarede tiltalte; at han
ikke har mødt <anonym>Person 1</anonym> der er registreret ejer af Peugeoten; eller hendes mand,
<anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte har ikke mødt sælgeren af bilen og har ikke fået den
overdraget af sælger. Tiltalte mødtes med <anonym>Forurettede 1</anonym> ca. 3 måneder inden
den 3. oktober; hvilket foregik i <anonym>Område</anonym> Det var dog ikke på <anonym>Forurettede 1's</anonym>
matrikel, men oppe ved et vejkryds . Det var ikke et aftalt møde. Tiltalte stødte
tilfældigt på <anonym>Forurettede 1</anonym> der var ude at gå en tur med sin hund. Han havde
ikke <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefonnummer eller kontakt til ham på de sociale medier.
Den konflikt; som tiltalte havde med <anonym>Forurettede 1</anonym> var fra tidligere, og da de
mødtes;, kom de ikke til enighed. De skændtes; 0g det lå i luften; at de skulle
tale sammen igen. Tiltalte havde håbet på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var kommet til ham.
Han mødtes med <anonym>Forurettede 1</anonym> igen 3 eller 4 uger inden den 3. oktober. Det var
på gårdspladsen ved <anonym>Forurettede 1's</anonym> hus . Stemningen var bedre, 0g tiltalte
oplevede; at de kom til en fælles forståelse. Det var meningen; at <anonym>Forurettede 1</anonym>
skulle kontakte tiltalte, men det gjorde <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke; 0g der var heller
ikke forsøg på kontakt. Tiltalte har ikke besøgt <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
huset; og han vidste ikke; hvordan huset var indrettet. Han havde en
forventning om, at der boede to personer på adressen. Tiltalte ved fra
behandlingsforløbet, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> børn ikke boede hos hende, og at hun
meget sjældent så sine børn.
Forevist ekstrakten side 125, fotos af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte, at
han gik frem langs huset foran. Han passerede de t0 vinduer i gavlen og kom
om på bagsiden af huset. Jernlågen var lukket; 0g han skrævede ind over den.
Tiltalte kiggede ind ad vinduet lige rundt om hjørnet. Vinduet ses ikke på dette
foto.
Forevist foto af den østlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> ekstrakten side 95,
forklarede tiltalte, at det var det første vindue helt til venstre, hvor han kiggede
ind Der var ikke noget; der indikerede; at der var mere end to personer i huset.
Tiltalte troede, at der lå to personer i sengen; og han havde en forventning om,
at den ene var <anonym>Forurettede 2</anonym> da han mente, at det var en kvinde. Han synes, at
han så, at der lå en person ved siden af hende; og tiltalte
tænkte, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte tænkte ikke videre over det. Han gik
tilbage 0g kastede en chokgranat ind ad det første vindue og derefter en ind ad
det næste vindue. Tiltalte havde fået at vide, at granaterne giver et ordentligt
brag 0g noget lys, så man får et chok. Granaterne bruges nok af politiet; men
ellers ved tiltalte ikke noget om dem. Tiltalte anskaffede sig granaterne for at
tage røven på <anonym>Forurettede 1</anonym> og give ham et ordentligt chok. Der kom to brag,
og efter tiltalte havde kastet granaterne ind, forlod han stedet. Da braget lød,
var tiltalte ikke nået særlig langt væk. Han gik hen til bilen;, og da han kørte;
havde han opfattelsen af, at der ikke var sket noget særligt. Der var to korte
brag, og det var det.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 95,
foto af den østlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede tiltalte; at han
fornemmede, at han kunne se t0 skikkelser gennem vinduet. Tiltalte havde
indtryk af, at soveværelset var der; hvor sengen stod. Tiltalte kunne ikke se ind
gennem gardinerne i de to vinduer på sydsiden; men han havde opfattelsen af,
at det var et andet rum; som han kastede granaterne ind i_
Tiltalte havde ikke rådighed over Kia'en 24-7, 0g han ved ikke, om der er
andre; der har brugt bilen. Hvorvidt andre i en kort periode havde lånt bilen;
kan han ikke sige. Han var den eneste, der lånte bilen, men han lånte selv bilen
ud til folk; der fx skulle ud for at handle. Peugeoten lånte han ikke ud til andre.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange forklarede tiltalte; at der gik 5 eller 6
dage; inden politiet kom hjem til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte talte med <anonym>Tiltalte 3</anonym>
perioden; men han sagde ikke noget til <anonym>Tiltalte 3</anonym> om våbnene.
Forevist ekstrakten side 167, foto af papkasser i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> carport, forklarede
tiltalte; at der ikke så sådan ud, da han smed tasken Han kan huske; at han
smed tasken under en af kasserne.
[
<anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede supplerende om forhold 2, 3 og 4, at han ikke havde noget
fornemmelse af 'rumfordelingen i huset på <anonym>Adresse 1</anonym> ud over det, som han
kunne se gennem vinduet i det ene værelse. Foreholdt sin forklaring om, at han
kun var på adressen i ca. 60 sekunder; forklarede tiltalte, at han kiggede ind ad
vinduet på vej rundt om huset. Soveværelset var det første vindue, som han
kiggede ind ad, da han ikke kunne kigge ind
ad de andre vinduer.
Chokgranaterne var runde og grønne; 0g der var en tap oveni, der var skruet på.
De var helt runde som en rund kugle. I toppen var der skruet en anordning på,
og der sad en split; som man kunne hive ud: Tiltalte kørte ned til <anonym>Forurettede 1</anonym>
for at skræmme ham. Tiltalte tænkte ikke så meget over; at han brugte
chokgranater. Han kunne også havde smidt sten gennem ruden; men det andet
var meget sjovere; fordi det gav et knald. Tiltalte tog ikke skydevåben med; da
han ikke ville slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel.
Tiltalte udtalte sig ikke i grundlovsforhøret i oktober 2020, da han ikke ønskede
at forklare om hændelsen. Han afgav forklaring til politiet i august 2021, da han
håbede at få ophævet brev- 0g besøgskontrollen . Han ville have afgivet
forklaring til politiet på et tidligere tidspunkt, men hans forsvarer var på ferie,
og den betjent, der behandlede sagen, gik på barsel, så derfor gik der et par
måneder:
Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han blev standset af politiet efter; at han selv
havde henvendt sig til dem. Han ville spørge om noget med en nummerplade.
Betjenten sigtede tiltalte, da han mente, at tiltalte var påvirket. Tiltalte sagde til
betjenten; at det troede han ikke; at han var. Han havde nok taget noget i
weekenden forinden; men han husker det ikke. Han havde ikke taget stofferne
på dagen. Han var klar over; at det varierer, hvor hurtigt stoffer er ude af
kroppen.
Tiltalte forklarede om forhold 5, at det godt kan godt passe, at der lå nogle
knive i bilen. Det var ikke hans knive, men han havde placeret dem i bilen.
Forevist ekstrakten side 625, foto 7a, forklarede tiltalte, at han ikke husker; om
det var en af de knive; der lå i bilen
Forevist ekstrakten side 625, foto 7b, husker tiltalte ikke; om det var den anden
kniv. Det er næsten et år siden. Han kan umiddelbart ikke genkende kniven.
Der er ikke andre, der har kørt i Kiaen
Om forhold 6 og forevist ekstrakten side 626, foto af patroner i poser;
bekræftede tiltalte, at han har 'placeret patronerne der. Han ønsker ikke at udtale
sig om, hvad han skulle bruge dem til. Der var det antal patroner; som er
angivet i tiltalen.
<anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring er i retsboget gengivet således:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede om forhold 2 og 3, at han ikke kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han
kender heller ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> og han har ikke mødt dem før sagen her Han har
heller ikke haft kontakt med dem over telefonen eller via Facebook. Han
kender ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> men han har læst om ham i avisen. Det handlede om
noget med nogle våben; og det var inden for det seneste år Han husker ikke
nærmere, hvornår han læste om det.
Han ved ikke, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige sikkerhed
stammer fra ham; er fundet på <anonym>Adresse 1</anonym> Han har ikke været der: I oktober
2020 afsonede han en dom; og han havde højst sandsynligt udgang i
weekenden den 2 0g 3. oktober. Det er efterhånden mange år siden; at han
startede afsoning vist nok i 2012. Han afsonede i 2020 med udgang. Han sad
på dette tidspunkt i Storstrøm Fængsel, hvor nok havde siddet i 1'2 til 2 år Han
havde denne weekend udgang fra torsdag til søndag. Torsdag var han i Aalborg
hvor han overnattede i arresten; og fredag formiddag var han til teoriprøve.
Udgangen brugte han i øvrigt bjemme hos sin kone og deres børn på Østerbro .
Han havde fået lov til at transportere sig selv; og han kørte i en VW Fox
Forevist ekstrakten side 230, fotos af en sølvgrå VW Fox; forklarede tiltalte; at
det var denne bil, han kørte i. Bilen står i tiltaltes søsters navn; men han står
registreret som bruger: På det tidspunkt stod bilen ved Storstrøm Fængsel, men
det gjorde den normalt ikke. Han havde kun udgang hver tredje weekend og
nogle gange sjældnere. Bilen holdt ved fængslet, fordi han skulle til Aalborg.
Han kørte til Aalborg torsdag 0g overnattede efter aftale i Aalborg Arrest. Efter
teoriprøven fredag kørte han til Horsens, hvor han mødtes med sin kone, der
havde taget toget fra Sjælland, så de kunne følges ad hjem: De kørte hjem og
hyggede sig, og han var på Østerbro det meste af weekenden: De kørte nok et
par ture; men ellers hyggede de sig hjemme. Han husker ikke specifikt; hvad
han foretog sig. Det foregik som en hvilken som helst anden weekend, hvor han
havde udgang. Han var ude at køre i bilen i løbet af weekenden; men han
husker ikke hvornår Han var ikke udenfor København. Han har ingen
kommentarer til, om andre kan have brugt bilen i weekenden.
Forevist ekstrakten side 237, foto af taske og kørekort, forklarede tiltalte, at det
er hans kørekort, som lå i bilen. Han havde en taske; som lå i bilen, hvor hans
kørekort altid lå i. Han tog ikke kørekortet ud afbilen, for så havde han altid
kørekortet på sig, hvis han blev stoppet. Der var t0 nøgler til bilen; en
med centrallås 0g en uden Den ene nøgle lå i bilen; 0g den anden nøgle lå
hjemme hos tiltalte.
Foreholdt rapport, ekstrakten side 399 midt, "Søgning i ANPG, automatisk
nummerpladekontrol? forklarede tiltalte, at det ikke var ham; der kørte bilen
på de angivne tidspunkter den 3. oktober: Han har ingen kommentarer til, hvem
der kørte bilen. Han ønsker således ikke at oplyse; hvem der kørte bilen.
Han blev anholdt i Storstrøm Fængsel den 8. oktober 2020, 0g han blev samme
dag undersøgt på Rigshospitalet.
Forevist ekstrakten 188, foto af tiltalte, forklarede tiltalte, at han fik nogle ting i
hovedet fredag eftermiddag; da han flyttede rundt på bl.a. et karlekammerskab,
der stod i stuen derhjemme. Det var besværligt at flytte, så han tabte det og fik
alt det, der stod på skabet i hovedet.
Forevist ekstrakten 241 og 242, fotos af tiltalte ved ankomst til Storstrøm
Fængsel den 4. oktober 2020, forklarede tiltalte; at han fik de skader; som ses
på fotos, under flytning af bl.a. skabet:.
Foreholdt rapport; ekstrakten side 512 ff. 9 gennemgang koster E3/3 iPhone,
forklarede tiltalte, at det var en telefon; som han alene brugte. Om foto fundet i
telefonen; ekstrakten side 513, forklarede tiltalte, at det var hans hustru; der tog
fotoet; 0g det er ham på fotoet. Om fredagen havde han sat noget plaster på
såret, men hustruen blev ved med at sige; at der skulle gøres noget ved det. Han
sendte derfor fotoet til en bekendt; der er sygeplejerske; og hun anbefalede; at
han satte suturplaster på. Såret fik han, da han flyttede et skab. Der stod bl.a. et
træskib oven på skabet, og han fik skibet i hovedet; men han kan ikke sige; om
skaderne stammede derfra. Han fik også hjørnet af skabet i hovedet.
Han fik ikke noget at vide om sprængningen i nærværende sags forhold 3, men
han hørte nok om det fra sin kone, der læser nyhederne hver morgen; og hun
fortalte om det, da de talte sammen. Han husker det ikke som noget
mindeværdigt.
Foreholdt rapport; udlæsning af iPhone, ekstrakten side 515 f;, 0g foto 1, side
516, forklarede tiltalte; at det kan godt være, at han har kigget på nogle artikler;
men han har ikke søgt på <anonym>Adresse 1</anonym> eller taget screenshots. Han
har sandsynligvis læst nyheder;
Tiltalte har ingen kommentarer til, om han har en relation til en gruppering:
Tiltalte bor <anonym>Adresse 5</anonym> på Østerbro .
Forevist rapport fra ransagning på <anonym>Adresse 5</anonym> 2100 København Ø, ekstrakten
side 195,fotos af en vest med Bandidosmærke på, forklarede tiltalte; at han
ingen kommentarer har til, om det var hans vest; der hang i entreen.
Adspurgt af forsvareren; advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist
ekstrakten side 198, foto af et skab med et skib ovenpå, forklarede tiltalte; at
det ikke var hans karlekammerskab. Han flyttede rundt på skabet, og han fik
hele skabet i hovedet og ikke kun skibet. Som det ses på fotoet, har skabet ret
skarpe hjørner.
Forevist ekstrakten side 235, fotos fra bilen af en iPhone og et par solbriller;
forklarede tiltalte, at han godt må have solbriller i fængslet, men selvfølgelig
ikke mobiltelefonen.
Forevist ekstrakten side 236, foto af en bæltetaske af mærket Nike, forklarede
tiltalte; at han ikke havde brug for bæltetasken i fængslet.
Forevist ekstrakten side 237, foto af kørekort, forklarede tiltalte, at kørekort
mv. altid lå i bilen.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke umiddelbart
har kendskab til bilen af mærket Peugeot 406. Tiltalte mener ikke; at han har
siddet i den, og han mener heller ikke, at han har siddet i bilen af mærket Kia.
Tiltalte kender ejeren af Kia'en, men han ønsker ikke at udtale sig herom. 11
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede, at han i oktober 2020 boede på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym>
hvor han har boet i ca. 3 år sammen med sin kone, <anonym>Forurettede 2</anonym> Deres
respektive børn kom på besøg ind imellem i weekenderne. Vidnets børn er 7 år
og 18 år.
Forevist ekstrakten side 95 til 98, fotos afhuset på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym>
forklarede vidnet; at det var dér, han boede. Der var et værksted i
den ene del af huset og en lejlighed i den anden del.
Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> forklarede
vidnet, at det var sådan; huset var indrettet. Han havde kontakt til naboerne på
begge sider; 0g hans relation til dem var god
Fredag den 2. oktober 2020 var vidnet ude at køre en tur; og han besøgte en
kammerat. Vidnet var hjemme ved 18-tiden To bekendte af vidnet, <anonym>Person 3</anonym> 0g
<anonym>Person 4</anonym> kom tilfældigt forbi. Vidnets kone var på vej på arbejde, hvor hun
skulle møde ved 19-tiden, og hun havde fri ved 2l-tiden. <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym>
var hos vidnet i en halv times tid. Vidnet lagde sig på sofaen ved 19.00-19.30-
tiden;, og han opdagede ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem. Han sov, til han
vågnede ved et brag ved 06-tiden. Han sover normalt på sofaen.
Forevist samme bilag; skitse af huset, forklarede vidnet; at sofaen stod i hjørnet
af stuen.
Vidnet vågnede ved, at han lå nede under sofabordet; og der var sort røg i
stuen. Han trak dynen ned til sig og op over hovedet. Det var som om, der stod
en person i sort tøj med en revolver. Personen, der havde gasmaske på, stod og
kiggede, om der lå nogen på sofaen. Vidnet kunne se, at det var en
tromlerevolver; for sådan en har han set før. Han går ud fra, at revolveren var
ægte. Han trak dynen op over hovedet igen; 0g herefter gik personen. Vidnet
rejste sig og gik ind til <anonym>Forurettede 2</anonym> der i det samme kom ud fra soveværelset.
Vidnet var blevet ramt i foden og blødte. Han lagde ikke selv mærke til det,
men <anonym>Forurettede 2</anonym> kunne se, at han satte blodige fodspor: På sygehuset sagde
de, at han havde t0 granatsplinter i foden.
Vidnet hørte kun et brag, og det var som om, at det hele lettede. Han fandt
senere ud af, at der var to brag; Det fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> ham; men han
registrerede kun et brag . Han oplevede ikke noget usædvanligt den aften.
Vidnet havde ikke noget udestående med andre end <anonym>Person 5</anonym> Udeståendet
drejede sig om en af deres fælles kammerater; <anonym>Person 6</anonym> der blev dræbt på
samme adresse i 2018. Dette skete på den samme adresse, <anonym>Adresse 1</anonym> dengang
<anonym>Person 6</anonym> boede der. Vidnet kan kun gisne om, hvad der var sket mellem <anonym>Person</anonym>
5 0g <anonym>Person 6</anonym> For noget tid siden mødte vidnet <anonym>Person 5</anonym> på et værtshus 0g
spurgte ham; om han havde slået <anonym>Person 6</anonym> ihjel eller havde været med til det.
<anonym>Person 5</anonym> svarede svævende 0g sagde noget om, at de skulle have noget kokain;
0g at de var taget ud på adressen. Vidnet havde kendt <anonym>Person 5</anonym> siden denne var
en "lille pige" . Vidnet ved, at <anonym>Person 5</anonym> har sagt, at hvis man skulle
slå vidnet ihjel, så skulle man smide "to æbler" håndgranater ind gennem
vinduet. Vidnet har ikke problemer med andre fra Bandidos . <anonym>Person 5</anonym> afsoner
en straf på 3'/2 års fængsel, som han fik i 2020, så det kan ikke være ham; der
har kastet håndgranaterne ind til vidnet. Vidnet vidnede mod <anonym>Person 5</anonym> ien sag
om et økseoverfald, som vidnet var ude for i oktober 2019, og som <anonym>Person 5</anonym> var
med til. Det var ca. et halvt år efter; at <anonym>Person 6</anonym> døde, at vidnet spurgte <anonym>Person 5</anonym>
om han havde været med til at slå <anonym>Person 6</anonym> ihjel. Vidnet blev overfaldet ca. 3
måneder efter og slået til lirekassemand . Vidnet genkendte <anonym>Person 5</anonym> ved
overfaldet, men der var også andre med, som vidnet ikke genkendte. Han
vidnede om, at han genkendte <anonym>Person 5</anonym> under økseoverfaldet mod vidnet.
<anonym>Person 5</anonym> var åbenbart medlem af Bandidos; for han kørte rundt med rygmærke
på. Vidnet havde et udestående med <anonym>Person 5</anonym> men ikke med Bandidos. <anonym>Person</anonym>
5 mente, at vidnet blandede sig i hans "butik" Ekstra Bladet har dog kørt det
helt op på baggrund af nogle udtalelser fra <anonym>Person 6's</anonym> familie. Det kan vidnet
ikke stå inde for.
Vidnet kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> men han har fundet ud af, at vidnets kone
åbenbart kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 3</anonym>
På baggrund af overfaldet i 2019 havde vidnet lavet barrikader udenfor sit hus,
ligesom han havde fastgjort gardinerne indenfor.
Forevist ekstrakten side 98, foto af den vestlige side af huset på <anonym>Adresse 1</anonym>
forklarede vidnet, at han havde parkeret biler og en campingvogn foran huset
som en slags barrikade. Han havde surret gardinerne fast i siderne af vinduerne.
Han havde også noget overvågning men den er sprunget i luften. Vidnet havde
våben på bopælen; da han følte sig truet. Alle gardinerne i huset; undtagen i
køkkenet, var trukket for den 2. oktober.
Forevist ekstrakten side 656, foto af huset set fra sydvest, forklarede vidnet, at
gardinerne i stuen var trukket for, og hvis man stod udenfor, kunne man ikke se
ind. Persiennen i soveværelset var trukket ned, så man kunne heller ikke se ind
der:. Vidnet ved ikke, hvordan den person; som han så, var kommet ind i huset.
Døren var låst. Han har en rottweiler; der er opmærksom på lyde. Hunden var i
huset natten til den 3. oktober; men han ved ikke; om hunden reagerede på
lydene, da hunden var inde hos <anonym>Forurettede 2</anonym> i soveværelset.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at persiennen i
soveværelse var nede hele tiden. Han var nok ikke ind i soveværelset den dag
men det var han dagen før Vidnet lagde sig til at sove på sofaen; og han
registrerede ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem. Vidnet så personen stå ved siden
afham; da han lå nede på gulvet mellem sofaen og sofabordet i stuen; hvilket
han også har forklaret til politiet.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 15. oktober 2020, ekstrakten side 290
ff. forklarede vidnet; at han først huskede på det med personen i stuen en
måned eller to efter episoden; da han den 15. oktober var helt forvirret. Da han
kom i tanke om det; kontaktede han ikke politiet. Han har nævnt det for politiet,
da de sad i en bil, 0g de har det på bånd. Politiet foretog en afhøring af ham om
det. Han ved ikke, hvem betjentene var; men det var en mand og en dame.
Foreholdt sin forklaring til retsbog af 17.maj 2021, forklarede vidnet; at han
ikke forklarede noget om det, da han ikke blev spurgt. Vidnet husker ikke
datoen for, hvornår han talte med betjentene. Han har ikke forklaret om det til
andre betjente.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende; at der, efter at han afgav
vidneforklaring i retten i sagen mod <anonym>Person 5</anonym> gik rygter om, at <anonym>Person 5</anonym> ville
slå vidnet ihjel, når <anonym>Person 5</anonym> kom ud.
Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet; at han fysisk ikke har
det særligt godt, da han har permanente smerter i foden; ryggen og hovedet.
Han har det heller ikke godt psykisk; og han har fået konstateret PTSD. Vidnet
har siddet i fængsel siden den 3. oktober 2020. Alt indbo i huset er blevet
ødelagt; men han har ikke haft mulighed for at gøre det op, og han har ingen
indboforsikring.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke så
en person gå ind i huset. Han så en person; der stod inde i stuen ved sofaen 0g
sofabordet. Vidnet vågnede nede under sofabordet, da der kom et brag. Der var
røg over det hele. Efter 4 til 5 sekunder så vidnet; at der stod en person i sort tøj
og gasmaske; som ledte efter noget. Vidnet trak dynen op over hovedet igen; 0g
da han kort tid efter igen kiggede op, var manden væk. Han så personen stå og
pege rundt med en revolver og ligesom lede efter noget.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende; at han ikke ved, hvem
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er. Vidnet kan ikke genkende ham. Vidnet har ikke haft nogen
konflikt med <anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at hun bor på <anonym>Adresse 1</anonym> og hun har boet der i lidt over et år
sammen med sin mand <anonym>Forurettede 1</anonym> De har ingen fælles børn. Vidnet har selv
to børn men de kommer ikke på adressen. <anonym>Forurettede 1</anonym> har to børn, der
kommer i weekenderne.
Den 2. oktober 2020 om aftenen var hun på arbejde på et pizzeria i <anonym>By 6</anonym> 0g
hun var hjemme ved 21-tiden. Hun gik en tur med hunden; spiste 0g gik
derefter i seng. <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på sofaen og sov, og hun vækkede ham ikke
Hun gik i seng ved 23.00-23.30-tiden. Det var ikke unormalt, at <anonym>Forurettede 1</anonym>
sov i stuen. Hun faldt i søvn; men hun vågnede mange gange, fordi hendes
hund knurrede uroligt det meste af natten. KI. 04.00 var hun oppe for at ryge en
smøg. KI. 05.30 begyndte hunden at gø, 0g hun lukkede den ud i haven. Hun
gik også selv ud, men hun så ingenting, så hun og hunden gik ind igen Det er
normalt, at hunden gør, hvis der kommer folk ind på gårdspladsen. Hun gik ind
i soveværelset; og hun nåede lige at sætte sig på sengen; da der kom et
ordentligt brag;
Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet,
at hun gik ud i haven ad døren ved køkkenet. Hun gik hen langs huset til lågen.
Hunden begyndte at gø, men hun kunne ikke se noget. Hun gik ind igen ad
samme dør igennem køkkenet og ind i soveværelset. Hun nåede lige at sætte
sig på sengen, 0g så hørte hun et brag, og lidt efter kom der et brag til. Hun ved
ikke; hvor lang tid der var mellem bragene, det var nok sekunder: Ved det første
brag troede hun; at det var deres pilleovn; der var sprunget i luften; og hun gik
hen for at kigge; men det var det ikke. Hun så, at alle vinduerne var ødelagte.
Hun stod i døråbningen; som var to eller tre skridt fra sengen. Så kom det næste
brag. Persiennerne i soveværelsesvinduet var trukket for, så man kunne ikke se
ind. Alle de andre gardiner i huset var også trukket for, så det var ikke muligt at
kigge ind
Hun så ingen personer; da hun stod i døråbningen til stuen. Alle vinduerne var
blæst ud, og alle ting var ødelagt. Ved det andet brag blev hun blæst lidt tilbage,
og hun kaldte på <anonym>Forurettede 1</anonym> der lidt efter kom haltende. Lidt efter kom en
nabo og spurgte til, hvordan de havde det. Hun lukkede naboen ind. Der gik 10
til 15 minutter; inden hun ringede til alarmcentralen; da hun pludselig ikke
kunne huske nummeret, 0g hun kunne heller ikke finde sin telefon i kaosset.
Den nabo, der kom, var <anonym>Vidne 2</anonym> og han fortalte, at han havde set to personer
med masker komme løbende forbi ham.
Vidnet tror, at det var den person fra Bandidos; som <anonym>Forurettede 1</anonym> har en
konflikt med, der gjorde det. Hun har ikke selv konflikter med nogen. De
prøvede i 2019 at slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel med økser og knive. <anonym>Forurettede 1</anonym>
vidnede i sagen; 0g <anonym>Person 5</anonym> fik 3'/2 års fængsel. Hun ved, hvem <anonym>Person 5</anonym> er, 0g
hun har set <anonym>Person 5</anonym> med rygmærke på hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var i starten af
hendes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold, hvor de boede et andet sted. På det tidspunkt
var forholdet mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> fint nok. Hun kender ikke
<anonym>Person 5's</anonym> status i Bandidos.
Vidnet kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har været i døgnbehandling sammen med ham.
De boede under samme tag ilidt over 8 måneder; 0g de fortalte deres
livshistorier til hinanden -som man skulle så de kender hinandens
livshistorier. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, hvor hun boede. Hun kendte
ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> på det tidspunkt.
Hun kender ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 3</anonym> Hun har intet udestående med <anonym>Tiltalte</anonym>
1. Så vidt hun ved, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke været på <anonym>Adresse 1</anonym> Hun tror ikke; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hun kender ikke noget til en konflikt mellem
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun fik et stykke af en håndgranat i sit ene ben.
Hun blev ikke lægetilset; da hun blev anholdt. Den nat blødte <anonym>Forurettede 1</anonym>
meget, fordi han havde fået to granatsplinter i foden. I perioden op til den 3
oktober 2020 var hun utryg ved at bo i huset, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> blev slået ned
i 2019.Der var sat noget overvågning op, og de satte også noget afspærring op,
så man ikke kunne køre lige ind i huset.
Forevist ekstrakten side 98, foto af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at
campingvognen blev sat foran vinduerne, da <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for, at de
ville skyde ind ad vinduerne. I det ene vindue på sydsiden havde <anonym>Forurettede 1</anonym>
sat gaffatape på gardinerne, så de sad fast. Det gjorde <anonym>Forurettede 1</anonym> efter en
episode 3-4 måneder tidligere, hvor hunden havde reageret på, at der sad en i
krattet. <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt; at han havde hørt; at <anonym>Person 5</anonym> ville kaste to
æbler ind gennem vinduet, men hun ved ikke; hvad det dækker over. Hun var
med i retten; da <anonym>Forurettede 1</anonym> afgav forklaring i sagen mod <anonym>Person 5</anonym> Der var
efterfølgende rygter om, at <anonym>Person 5</anonym> ville slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel. Det hørte hun
fra en veninde, hvis kæreste havde hørt det fra <anonym>Person 5's</anonym> svogers lillebror; 0g
fra nogle gamle kammerater; hvor <anonym>Person 5</anonym> kom fra.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at gardinerne var
trukket for stort set hele tiden. Hun havde ikke rullet persiennen i soveværelset
ned, men den var rullet ned, da hun kom hjem. Persiennen i soveværelset var
helt lukket og den kunne ikke drejes, så man kunne kigge ind. Hun mener; at
persiennen var nede stort set hele tiden. Hun kan huske; at persiennen var nede
den nat, da hun på et tidspunkt rullede den lidt op og kiggede ud, fordi hunden
var urolig. Hunden lå stort set hele natten og kiggede hen mod vinduet. Efter
hun havde været ude, satte hun sig i sengen; 0g hun nåede kun at svinge det ene
ben op, inden det første brag lød.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 267,
forklarede hun; at hun underskrev forklaringen; men hun læste den ikke
igennem. Hun lå ikke ned, da braget kom. Hun forklarede ikke noget til politiet
om, at hun havde en granatsplint i benet, da hun ikke vidste det på det
tidspunkt. Det opdagede hun først i fængslet; da hun kom til læge.
Forevist ekstrakten side 649, skitse over huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede hun, at
hun stod i døråbningen mellem soveværelset og stuen; da det andet brag kom.
Hun tror; at det var der hun blev ramt af granatsplinten.
Adspurgt af advokat Stefan Jørgensen forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvor
lang tid der gik; inden <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hen til hende det var måske nogle
sekunder.
Adspurgt af bistandsadvokat Ole Kjær forklarede vidnet; at hun ikke har
fysiske mén efter episoden Hun har fået konstateret angst og PTSD af en
psykolog 0g en psykiater; og hun er i behandling. Hun har en gang siden
episoden været på <anonym>Adresse 1</anonym> Hun husker ikke datoen, men det var efter; at
politiet havde været det. Hun ved ikke, hvad der skal til for at udbedre
skaderne. Hun har gjort nogle af skaderne op, men ikke det hele. 11
Politibetjent <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
7 'Vidnet; politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede at han var på arbejde den 2. oktober
2020. Han og kollegaen fik en melding om, at der foregik slagsmål, overfald 0g
en eller flere eksplosioner på en adresse i <anonym>Område</anonym> Han husker ikke, om de fik
andre meldinger undervejs. De var i Kalundborg; da de fik meldingen; 0g
vidnet og kollegaen var de første på stedet. De kom frem til huset, hvor der var
fuldstændig stille. Der var lys i huset. Som han husker det hang døren skævt i
hængslerne, 0g vinduerne var blæst ud, 0g han kunne se gardinerne blafre i
trækken. Adressen havde noget historik; da
beboeren <anonym>Forurettede 1</anonym> havde noget frygt for Bandidos; hvilket de var blevet
informeret om. Vidnet har tidligere kørt i området og har truffet <anonym>Forurettede 1</anonym>
De foretog en taktisk fremrykning mod huset, hvor de rykkede frem og råbte
an. De fik svar fra en kvinde, <anonym>Forurettede 2</anonym> De fik indtryk af, at der var to
personer i huset; og <anonym>Forurettede 2</anonym> gav udtryk for, at en person var kommet til
skade. De kunne ikke se personerne i huset. Da de fik kontakt til <anonym>Forurettede 2</anonym>
var de kommet i taleafstand af huset. Vidnet gik først ind i huset; og kollegaen
kom ind lige efter. Huset var fuldstændig raseret.
Forevist ekstrakten side 649, skitse af huset på <anonym>Adresse 1</anonym> forklarede vidnet, at
de kom ind via entreen, der lå centralt i bygningen. Entreen og vinkelstuen var
raseret. Vidnet gik kun lige et skridt ind i soveværelset, ligesom han kiggede
ind i det første værelse, men han koncentrerede sig mest om stuen.
<anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var begge t0 meget chokerede; 0g de gjorde,
hvad vidnet 0g kollegaen bad dem om Han fik <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
ud i køkkenet og fik dem placeret på hver sin stol. Han låste af bl.a. til
værkstedet; og de fik låst hunden inde. Vidnet og kollegaen er begge uddannet i
førstehjælp, og han kiggede på de skader; som <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
havde_ <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en skade i foden; men det var ikke noget alvorligt.
Vinduerne på forsiden af huset var knust. Da vidnet kom ind i huset, kunne han
konstatere, at alle vinduerne var knust.
Anklageren ønskede at stille yderligere spørgsmål til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Forsvareren
oplyste; at tiltalte var indstillet på at besvare yderligere spørgsmål
Adspurgt af anklageren forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han ingen kommentarer har til
det mellemværende; der var mellem ham og <anonym>Forurettede 1</anonym> Det er mellem ham
0g <anonym>Forurettede 1</anonym> En måned før episoden var tiltalte på <anonym>Forurettede 1's</anonym> adresse,
hvilket vil fremgå af teledata. Tiltalte var der i en halv time. Tiltalte ved godt,
hvem <anonym>Person 5</anonym> er, og at han kommer fra <anonym>By 6</anonym> Tiltalte kan ikke svare på, om
<anonym>Person 5</anonym> er medlem af Bandidos. De er bekendte; men de ses ikke. Tiltalte har
ikke set <anonym>Person 5</anonym> i klubhuset. Tiltalte kender ikke <anonym>Person 6</anonym>
<anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 2</anonym> forklarede; at han er nabo til <anonym>Forurettede 1</anonym> og han har boet på
adressen i <anonym>Område</anonym> ica. 12 år. Natten til den 3.
oktober 2020 sad vidnet ved sin computer: Han var ikke gået i seng. Der lød et
brag; 0g han tænkte; at det enten var et ordentligt kanonslag eller sprængstoffer:
Vidnet hørte kun et brag da han ikke har en særlig god hørelse. Han gik ud,
fordi han var nysgerrig men det var halvmørkt; så han kunne ikke se så meget.
Han så to mænd på vej ind i en bil. Han vidste, at der tidligere var nogen; der
var blevet dræbt på adressen ved siden af hans bolig og han ville ikke blandes
ind i noget. Det han så, var to skikkelser:
Forevist ekstrakten side 289, foto af <anonym>Adresse 4</anonym> vedrørende vidnets placering
forklarede vidnet; at hans hus ligger inde bag bevoksningen. Det var på højre
side af træerne, at det foregik. I midten ses vidnets udhus, og bag ved kan man
se en del af hovedhuset. Han stod lige bag overvågningskameraet, som han har
sat op, fordi der var mange indbrud i området; og det er tilladt at filme på egen
grund. Fra sin placering ved udhuset havde han udsyn til vejen; hvor han så en
bil. Han ved ikke; om han havde set bilen i området før: Han kunne ikke se
farven eller registreringsnummeret på bilen Han så to personer; der kom fra
nabosiden og gik ind af hver sin bildør De talte sammen; men han kunne ikke
høre, hvad de sagde. Han så, at den ene person vendte sig om og kiggede til
venstre. Vidnet kunne kun se dem som skikkelser og kan ikke give et
signalement af de to personer. Personerne satte sig ind i bilen og kørte stille og
roligt væk fra stedet. Vidnet var nysgerrig, så han gik over til naboen for at se,
hvad der var sket. Vidnet kunne se, at vinduerne i huset var blæst ud. Vidnet
råbte ind til <anonym>Forurettede 1</anonym> om de var ok, 0g det var de. Der gik nok et par
minutter fra braget lød, og til vidnet stod udenfor; da han lige skulle have
træsko på først. Personerne var ved bilen næsten med det samme efter braget.
Vidnet kiggede på bilerne på <anonym>Forurettede 1's</anonym> grund, men han så ikke noget der.
Bilerne havde stået der længe; og de fleste af bilerne var noget gammelt skidt;
der ikke kunne flyttes. Han så, at der var vinduer; der var smadret. Han tænkte
ikke noget specielt; udover om <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var ok. Han
kender lyden af sprængstof, og han tænkte først; at der var nogen, der havde
sprunget en bil i luften. Han tænkte; at det måske kunne være et blålys, men
han ved det ikke. Efter at vidnet havde tjekket bilerne gik han hen til
<anonym>Forurettede 1's</anonym> hoveddør. Først kunne han ikke se noget i mørket, men så så
han, at ruderne var smadrede, 0g han råbte, om de var ok. Pigen <anonym>Forurettede 2</anonym>
svarede 0g lukkede vidnet ind Vidnet gennemså sin videoovervågning
sammen med politiet; som kom ind til ham og ville have hans computer med.
Han husker ikke, om han havde tjekket overvågningen inden. Han har
efterfølgende talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> om
episoden; men han husker ikke hvornår
Vidnet har ikke lagt mærke til, om gardinerne på <anonym>Adresse 1</anonym> normalt var trukket
for.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at han gik ud lige
efter braget og stillede sig ved overvågningskameraet. Han er helt sikker på, at
han sad indenfor; da han hørte et brag.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. oktober 2020, ekstrakten side 284,2
afsnit; forklarede vidnet, at han aldrig har godkendt eller fået læst forklaringen
op. Han gik ikke ud af huset, fordi han hørte en bildør; 0g han stod ikke ved sin
hoveddør; da han så bilen: Politiet har ikke gengivet hans forklaring korrekt:.
Det er bare noget;, som politiet har skrevet ned som hændelsesforløb . Det var
først efter braget, at han gik ud Der er en masse i gengivelsen af hans
forklaring; som ikke passer;
Foreholdt; at det af ekstrakten side 286 nederst fremgår, at vidnet har godkendt
gengivelsen af forklaringen; forklarede vidnet; at det ikke er den tekst; som han
har godkendt. Politiet har ringet til ham om indholdet af afhøringen; og han
sagde til dem; at en del af det, der står der, ikke passer; og at det måtte stå for
politiets egen regning. Det var to betjente, der skrev ned.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og foreholdt sin forklaring til
politiet den 3. oktober 2021, ekstrakten side 284, forklarede vidnet; at han
aldrig har forklaret sådan, da han ikke kunne se andet end to skikkelser: Han så
ikke andre køretøjer den morgen. Han kom kun ud af huset på grund af braget.' 7
<anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede; at hans kone har været ejer af en sølvgrå Peugeot med <anonym>Reg</anonym>
<anonym>nr. 2</anonym> som han var med til at sælge. Bilen blev sat til salg i den Blå Avis til
6.000 kr., og der kom en henvendelse på bilen.
Forevist slutseddel, ekstrakten side 382, bekræftede vidnet; at det var den
salgsaftale, der blev lavet ved salget af bilen. Det var hans kone, <anonym>Person 1</anonym> der
fik en henvendelse fra en interesseret køber; der hed <anonym>Person 7</anonym> Vidnet aftalte at
mødes med køberen i <anonym>Bydel</anonym> hvor de havde
parkeret bilen: Han mødtes med køberen om aftenen; 0g manden var
interesseret i bilen; 0g de kørte en tur. Manden kørte vidnet hjem; 0g de tog
vidnets cykel med. De forhandlede om prisen 1 bilen; og manden fik forhandlet
prisen ned til 5.000 kr:. Slutsedlen blev lavet den 14. september 2020. Manden
sagde; at han manglede sit NemID; så han kunne ikke omregistrere bilen med
det samme, men han ville få sit NemID en uge senere, og så ville han sørge for
at få omregistreret bilen. Det skete dog ikke; 0g vidnet og hans kone blev noget
frustrerede og kontaktede motorkontoret; hvor de blev vejledt om, hvad de
skulle gøre. De forsøgte at ringe til køberen; men nummeret var ikke længere i
brug. Vidnet bad ikke om køberens id. Køberen var en ung fyr omkring de 20
år, og han var slank og havde mellemblondt hår. Han havde ikke briller eller
synlige tatoveringer han var en helt almindelig fyr:
Politiassistent <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede; at han er ansat i Rigspolitiet 0g gør tjeneste i Nationalt
Kriminalteknisk Center (NKC). Vidnets arbejde består primært i at undersøge
gerningssteder for spor, navnlig i sager af alvorlig karakter herunder
drabssager. I denne sag blev vidnet sammen med en kollega sendt til
gerningsstedet i <anonym>Område</anonym> Da de havde fået oplyst; at der var sket to
sprængninger på stedet; blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste
rekvireret til at bistå dem ved undersøgelsen: Endvidere deltog en kollega fra
NKCs bombe- og sprængstofgruppe i gerningsstedsundersøgelsen. Da de
ankom til stedet, så de, at der stod en campingvogn foran ejendommen; og de
konstaterede, at en rude i huset ud mod gaden var totalt knust. De lavede en
strategi om adgang til stedet 0g afventede; at politiets hunde undersøgte
området. De gik derefter ind på selve gerningsstedet.
Forevist ekstrakten side 648, luftfoto af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym>
forklarede vindet, at man kan se campingvognen på fotoet. Den sprængte rude
var ud for campingvognen. Mens de ventede på, at politiets hunde undersøgte
stedet, konstaterede de, at der var videoovervågning hos naboen; og de fik den
sikret. En af politiets hunde markerede ved et fund på gårdspladsen foran huset.
Det viste sig, at hunden havde markeret ved nogle småsten; hvorpå der var;
hvad der lignede blod. Det er det, der på foto 1 på side 648 er betegnet KT 4.
De valgte at sikre stenene med blod, 0g de blev sendt til undersøgelse på
Retsgenetisk Afdeling. På foto 4 0g 6 på side 651 og 653 er det med pile
nærmere markeret, hvor småstenene med blod (KT 4) blev fundet.
Forevist ekstrakten side 656, foto 9, forklarede vidnet; at man kan se den
/side 25
knuste rude, som de observerede ved ankomst til stedet. De to ruder i gavlen
var også knust.
Forevist ekstrakten side 657, foto 10, forklarede vidnet, at der var et hul i
muren, og murstøv fra hullet helt over til naboen.
Forevist ekstrakten side 661, foto 14, forklarede vidnet, at man kunne se ind i
stuen gennem hullet. De fandt spor efter to sprængninger i stuen, hvor der var
to kratere. De har betegnet de to sprængninger som henholdsvis ”sprængning
A” og ”sprængning B” .
Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da
de kom ind i huset. De tog fotos af det hele. Stueloftet hang ned, og kisten, der
stod i stuen, dækkede lidt for sprængning A og hullet i muren. Det var tydeligt,
hvor sprængning A var sket, mens de skulle lidt tættere på og foretage rydning
mv., inden de kunne konstatere, hvor sprængning B var sket.
Forevist ekstrakten side 681, foto 34, forklarede vidnet, at det er et nærfoto af
sprængning A. De kunne konstatere, at der var et krater ned i betongulvet og et
hul i muren. Endvidere fandt de fragmenter i loftet. Sofaen, der ses til højre på
fotoet, var beskadiget. De foretog opmåling af krateret, som vist på foto 35,
ekstrakten side 682. Man kan her se, at der er beskadigelse af væggen og ned i
gulvet. De foretog en afrydning for at kunne konstatere, hvor stort hullet og
krateret var , og hvor langt det gik ned i gulvet, samt hvordan sprængningen var
sket. De undersøgte også, hvordan fragmenter havde ramt gulvet. Fragmenterne
gik ud som stråler fra en sol, og herudfra kunne de påvise sprængningens
centrum.
Forevist ekstraktens side 684, foto 37, forklarede vidnet, at fotoet er taget
indefra og ud ad vinduet og viser , hvordan sprængningen har spredt sig
udenfor . Man kan se krateret efter sprængning B på foto 38, ekstrakten side
685.
Forevist ekstrakten side 648, foto 1, forklarede vidnet, at de to sprængninger er
markeret på luftfotoet over huset og grunden. I muren til venstre for det venstre
vindue i gavlen, fandt de friske mærker , muligt efter et redskab, ligesom de
fandt puds på sålbænken under vinduet. Mærkerne i murværket var friske, og
de kunne tyde på, at ruden var blevet knust udefra inden eksplosionen. De fandt
dog ingen brosten eller lignende på gulvet i stuen. De
/side 26
lavede afstøbninger af mærkerne i muren. Mærkerne var anslagsmærker , og de
kunne ikke finde aftryk af et helt redskab.
Forevist ekstrakten side 677, foto 30, forklarede vidnet, at de i stuen fandt to
bøjler - betegnet KT 1 og KT2. Personalet fra Ammunitionsrydningstjenesten
oplyste, at der var tale om to bøjler fra håndgranater af typen M/54. Fundet af
de to bøjler passede med fundet af to kratere. De fandt ikke flere bøjler fra
håndgranater .
Forevist ekstrakten side 678, foto 31, forklarede vidnet, at det var personale fra
Ammunitionsrydningstjenesten, der oplyste, at der var tale om en bøjle fra en
M/54 håndgranat. V idnet har ikke selv grundlag for en sådan vurdering, men
det var bl.a. derfor , at NKC var bistået af
Ammunitionsrydningstjenesten.
Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet, at de selv placerede en
såkaldt "soldat" for at understøtte stueloftet, idet der var fare for , at loftet, der
var beskadiget, kunne falde ned over dem. På fotoet har de stillet møblerne på
den måde, som de vurderede, at de stod inden sprængningerne.
Forevist ekstrakten side 689, foto 42, forklarede vidnet, at der i lænestolen var
friske mærker fra fragmenter , der havde ramt og beskadiget stolen. Skaderne er
forårsaget af håndgranaterne.
Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at de i loftet fandt et
fragment fra en af sprængningerne (KT 3).
Bag huset fandt de blod i et forløb. Blodsporet forløb ud af huset via
baggangen.
Adspur gt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet, at han ikke kan
huske, om blodet bag huset blev sendt til undersøgelse.
Forevist ekstrakten side 675, foto 28, forklarede vidnet, at stuen så sådan ud, da
vidnet og hans kollegaer ankom til stedet. Der var endnu ikke sat en "soldat" op
til at understøtte stueloftet, og man kan nederst til venstre på fotoet se, at kisten
står et stykke ud fra væggen. Midt i fotoet kan man se en højtaler med ef fekter
på, og på foto 29 på side 676 kan man se, at der står ef fekter på skænken, og
der hænger billeder på væggen. V idnet og hans kollegaer havde intet rørt, da de
to fotos blev optaget. De havde heller ikke
rørt ved noget eller tændt den lampe; der ses på foto 28.
Forevist ekstrakten side 688, foto 41, forklarede vidnet; at fotoet viser deres
vurdering af lænestolens 0g sofaens placering inden sprængningerne. De havde
fjemnet kisten; inden de tog fotoet. Da de kom til stedet; stod lænestolen
nærmest midt i stuen, som vist på foto side 27-30, ekstrakten side 674 677
hvilket var langt fra dens oprindelige placering.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen og forevist ekstrakten side 677,
foto 30, forklarede vidnet, at kisten stod, som det fremgår af fotoet, da de kom
til stedet.
Forevist foto 45, ekstrakten side 692, forklarede vidnet; at de i væggen ved det
ene vindue fandt rawlplugs og taperester: De havde fået oplyst; at beboeren
havde været bange og havde fastgjort gardinerne . Der var ingen skruer i
rawlplugsene. På foto 46 A og 46 B, ekstrakten side 693, er markeret flere
skruehuller og taperester på væggen.
Forevist foto 47, ekstrakten side 694, forklarede vidnet; at fotoet viser vinduet
ved sprængning A. Pilene markerer skruehuller. Der var kun rawlplugs 0g
således ingen skruer i skruehullerne .
Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet; at fragmentet i loftet, KT 3, der
fremgår af foto 43, ekstrakten side 690, er et fragment fra en håndgranat. Det
blev oplyst af tilstedeværende personale fra
Ammunitionsrydningstjenesten.
Seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han er ansat ved Ammunitionsrydningstjenesten; der bl.a.
bistår politiet med undersøgelser i sager, hvor der er involveret eksplosiv-og
sprængstoffer; samt med uskadeliggørelse af farlige effekter. Ansatte ved
Ammunitionsrydningstjenesten besidder stor viden om sprængstoffer og
sprængninger:. En af vidnets kollegaer bistod på stedet politiet ved
gerningsstedsundersøgelsen i denne sag. Vidnet har således ikke selv været på
gerningsstedet; men har udarbejdet sine udtalelser på baggrund af skriftligt
materiale fra sin kollega samt fotos fra gerningsstedet.
Forevist ekstrakten side 677-678, foto 30 og 31, forklarede vidnet; at KTI er en
bøjle fra en håndgranat:. Bøjlen er lavet af metal, og den grønne farve viser; at
den stammer fra en håndgranat, der indeholdt sprængstof: Vidnet kan bl.a. ud
fra bøjlens opbygning og farve konkludere; at bøjlen stammer fra
/side 28
en skarp håndgranat - dvs. som indeholder et eksplosivstof - af typen M/54.
Forevist ekstrakten side 679, foto 32, forklarede vidnet, at KT2 også af en bøjle
fra samme type håndgranat som bøjlen betegnet KT1. Også på KT 2 er der en
svag lysegrøn farve. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om to ens bøjler .
M/54 håndgranater bruges af Forsvaret og kan anvendes både of fensivt og
defensivt. M/54 håndgranater er en af de håndgranater , der indeholder mest
sprængstof. T il gengæld er skallen på en M/54 håndgranat ikke så tyk. Andre
typer håndgranater har en tykkere skal, der tilmed kan være såkaldt
forfragmenteret. V idnet bekræftede, at M/54 håndgranaten ser ud som vist på
ekstrakten side 629.
Forevist ekstrakten side 690, foto 43, forklarede vidnet, at KT 3 er et fragment
fra en håndgranat. Håndgranater er udviklet bl.a. for at fragmenterne herfra skal
såre fjenden og dermed lægge beslag på fjendens ressourcer . M/54
håndgranater findes i en skarp udgave, men den findes også i en røgudgave og
en øvelsesudgave Det er kun den skarpe udgave, der indeholder sprængstof. På
øvelsesgranaten er bøjlen farvet hvid, ligesom den har en hvid kant og huller i
toppen. Man kan ikke tage fejl af de forskellige typer af M/54 håndgranater .
En håndgranat er farlig på to måder; dels ved en trykvirkning og dels ved en
fragmentvirkning. Hvis en håndgranat sprænges i et lokale, kan
fragmentvirkningen i sig selv være dødelig. Man kan ikke på forhånd forudse,
hvor fragmenterne vil havne. Det kommer bl.a. an på, hvordan lokalet er
indrettet, og hvor granaten lander . Inden for en afstand på 1 1 meter vil selve
trykvirkningen fra en sprængning af en skarp M/54 håndgranat medføre fare for
liv og helbred. Under uheldige omstændigheder vil alene trykvirkningen også
kunne medføre risiko for skade helt ud på en afstand af 73 eller 78 meter .
Vidnet husker ikke, om det er 73 eller 78 meter , men det er beskrevet i hans
erklæring, hvortil han må henvise. Det er hans klare overbevisning, at det har
været forbundet med livsfare at opholde sig i det lokale, hvor de to granater
blev bragt til sprængning i denne sag. Det skyldes såvel faren ved
fragmentvirkningen som faren ved trykvirkningen. Selv opbygningen og
indretningen af lokalet har formentlig haft betydning for , at det ikke gik så galt,
som det kunne have gjort, og at ingen kom alvorligt til skade. Således har
møblerne og det nedfaldne loft dæmpet trykket, og væggene af gasbeton og
vinduerne har bidraget til, at trykket
kunne søge udad.
Forevist ekstrakten side 682, foto side 35, forklarede vidnet; at det er en
sprængning; der har forårsaget hullet i væggen Dette vil ikke altid ske; men i
dette tilfælde har væggen og gulvet været de svageste led.
Forevist ekstrakten side 676, foto 29, forklarede vidnet, at stuens inventar har
virket som fordæmning af sprængningerne. På grund af bl.a. kistens placering
har det meste af effekten bevæget sig ud i væggen. Når man kaster en
håndgranat, kan man ikke forudse, hvor fragmenterne havner. Når en
håndgranat bringes til sprængning på et gulv; vil fragmenterne som regel gå
udad og opad, hvorfor det vil være en fordel at være placeret lavt i rummet 0g
på afstand af sprængningen.
Adspurgt af advokat Kristian Mølgaard forklarede vidnet; at han ikke har fået
udleveret effekter fra gerningsstedet. Vidnet har alene haft fotos og sin kollegas
rapport til rådighed.
Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet, at han til brug
for denne sag har udfærdiget en udtalelse og en supplerende udtalelse. Vidnet
har på baggrund af sin kollegas rapport 0g beskrivelsen afbøjlerne samt fotos
konkluderet; at der var tale om Ml54 håndgranater. Vidnet blev ikke af politiet
bibragt den opfattelse; at der var tale om Ml54 håndgranater; Vidnet fik en
anmodning fra politiet om at udarbejde en farlighedserklæring; og han fik
efterfølgende en anmodning om en supplerende erklæring med et spørgetema
fra anklageren og forsvarerne. Anmodningen om at udarbejde en
farlighedserklæring kom på helt sædvanlig måde 0g efter sædvanlig procedure.
Anmodningen blev fremsendt i skriftlig form.
Politiassistent <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede; at han deltog i en ransagning på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> den 8
oktober 2020. Vidnet havde den pågældende dag efterforskningsvagt; og han
fik oplyst; at der på adressen var observeret en bil, som formentlig havde
tilknytning til et drabsforsøg. Ved ransagningen skulle de bl.a. lede efter våben
og håndgranater. Da de kom frem; lagde de mærke til, at carporten var dækket
af med plastik. De kunne ikke se ind i carporten; da plastikken var sømmet fast.
Forevist ekstrakten side 156, forklarede vidnet, at der så sådan ud, da de
ankom I garagen stod den bil af mærket Peugeot 406, som de ledte efter.
Forevist ekstrakten side 157, foto af carport; forklarede vidnet; at fotoet er taget
efter; at plastikken var taget af. De kunne ikke ransage i carporten; før bilen var
flyttet, så de startede med at ransage huset, mens de ventede på, at Falck kom
og flyttede bilen. Efter at bilen var blevet flyttet; ransagede de carporten; der
var en almindelig carport med flisebelægning. De fandt noget skrald og en
støvsuger bagerst i carporten. De fandt også en enkelt handske og en
forhammer; der kunne være af interesse for sagen.
Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at papkasserne stod
nederst i det ene hjørne af carporten. De flyttede papkasserne; og skjult under
kasserne fandt de en grøn sportstaske; som ses på foto 1, ekstrakten side 166. I
sportstasken fandt de to revolvere og vist også nogle løse patroner:
Forevist ekstrakten side 168, foto 3, forklarede vidnet, at det var disse to
revolvere, som de fandt. Sportstasken var ikke umiddelbart synlig. De måtte
flytte en støvsuger 0g seks syV papkasser, inden de nåede ned til tasken.
Plastikpresenningen var sat op med søm indefra, og sømmene var ikke slået
helt ind.
Forevist ekstrakten side 177, foto 13, forklarede vidnet, at det bl.a. var spærret,
der holdt presenningen på plads. De kunne ikke se ind i carporten udefra; men
trak de lidt i presenningen; kunne de godt kigge ind i carporten.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og forevist foto; ekstrakten side 156
øverst, forklarede vidnet; at det så ud som på fotoet, da han ankom.
Forevist foto; ekstrakten side 157 øverst, forklarede vidnet, at der lå nogle
kasser 0g andet inde i carporten; bag bilen.
Forevist ekstrakten side 167, foto 2, forklarede vidnet, at det for ham lignede
affald og andet, som var samlet sammen til storskrald_ 71
<anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han bor på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 1</anonym> Vidnet kender ikke naboen i
nummer 3, men vidnet har hilst på naboen og har haft nogle korte samtaler med
ham. Der var på et tidspunkt sat en presenning op for
carporten i nummer 3_ Vidnet ved ikke, hvor længe presenningen sad der, men
det var flere dage. Det var ikke normalt; at der var en presenning for naboens
carport. Vidnet havde ikke lagt mærke til noget særligt ved carporten. På et
tidspunkt omkring den 8. oktober 2020 hørte han to personer tale sammen ude i
naboens carport. Han ved ikke, hvem det var; der talte sammen.
Foreholdt politirapport af 8. oktober 2020, afhøring af vidnet; ekstrakten side
322 ff,, forklarede vidnet, at han har underskrevet rapporten efter; at noget i den
var rettet til. Han fik rapporten personligt udleveret på sit arbejde af en betjent,
der vist hed <anonym>Person 8</anonym> Vidnet skimmede rapporten igennem og underskrev.
Foreholdt samme bilag side 322 nederst, forklarede vidnet, at den ene af de to
personer havde en stemme og et toneleje; der var meget lig hans nabos, men
han kan ikke komme det nærmere, da han ikke så personerne.
Adspurgt af advokat Linda Hebo Lange og foreholdt politirapport af 8. oktober
2020, ekstrakten side 324, forklarede vidnet; at der også var en telefonisk
kontakt til politiet. Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet på stedet.
Vidnet havde først telefonisk kontakt 0g derefter en fysisk kontakt til politiet.
Foreholdt samme bilag side 325, forklaret vidnet, at han sagde til betjenten, at
han ud fra tonelejet var forholdsvis sikker på, at den ene person var naboen;
men vidnet hørte kun stemmer og så ikke nogen af personerne. 11
<anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede, at han bor <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 1</anonym> og er nabo til <anonym>Adresse 2</anonym>
Vidnet har boet på adressen i mange år. Det var nogle unge mennesker; der
boede i nummer 3, 0g vidnet kendte dem ikke nærmere. I en periode var der en
presenning for naboens carport, men vidnet kan ikke huske; hvornår han første
gang lagde mærke til det. På et tidspunkt talte han med politiet; men han husker
ikke; hvor længe det var efter; at han første gang havde lagt mærke til
presenningen: Der havde ikke tidligere været presenning for naboens carport. ' 11
<anonym>Vidne 9's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
71 'Adspurgt af advokat Stefan Møller Jørgensen forklarede vidnet; at han er
teledataspecialist hos Midt- og Vestsjællands Politi. Han er kandidat i
matematik og økonomi med speciale i statistik . Vidnet "oversætter" fx .
rådatafiler fra teleselskaberne og opstiller oplysningerne i ark som det i sagen
fremlagte samleark over teleoplysninger.
Forevist samleark;, linje 8668, vedrørende fokusnummer <anonym>Tlf nr. 2</anonym> forklarede
vidnet, at der er tale om et opkaldsforsøg. Der er ikke angivet en adresse på den
såkaldte firstcell. Vidnet kan ikke uden adgang til rådatafilen udtale sig om,
hvorfor der ikke er angivet en adresse på firstcellen, men det skyldes
formentlig, at de bagvedliggende rådata ikke indeholder
geolokaliseringsoplysninger: For at teleselskaberne kan registrere et
opkaldsforsøg; skal den pågældende mobiltelefon som udgangspunkt have
været i forbindelse med en telemast.
Foreholdt samlearket, linje 8771, forklarede vidnet, at det pågældende
teleselskab Hi3G ikke har registreret masteplaceringer ved mobiltelefoners
internetbrug siden 2018, da oplysningerne er forbundet med for stor
usikkerhed. Hvis en mobiltelefon anvender WiFi forbindelse; vil IP-adressen
fremgå. 7
Øvrige oplysninger
Ad forhold 1
Der blev den 28.juli 2020 kl. 13.52 udtaget en blodprøve fra <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Af Retskemisk erklæring af 13. august 2020 fremgår, at der i blodprøven blev
påvist cocain med en koncentration på 0,13 mg/kg og Alprazolam med en
koncentration på 0,0062 mg/kg.
Ad forhold 2 og 3
Af erklæring af 21. oktober 2020 fra Retsmedicinsk Institut; Retsgenetisk
Afdeling, vedrørende retsgenetiske undersøgelser af biologisk materiale fundet
på gårdspladsen foran ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> fremgår bl.a. følgende:
"Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring
C2020-14823-1, taler for, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> frem for en
tilfældig anden person.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange
mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
<anonym>Tiltalte 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i
den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære
slægtninge til <anonym>Tiltalte 2</anonym>
Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>Område</anonym>
Af Kriminalteknisk erklæring af 5. marts 2021 fremgår blandt andet:
4 SAMMENFATNING OG VURDERING
De kriminaltekniske undersøgelser peger på følgende:
4.1 Sammenfatning
I forbindelse med undersøgelsen blev der i stuen fundet to kratere og der sås tre
knuste ruder og et hul i ydermuren ud for krater A. Møbler; vægge og loft sås
med skader og fragmenter. Mellem bohave blev der sikret to bøjer fra en M54
militær håndgranat; samt et fragment i loftet. Der blev sikret en låge fra et skab;
der havde været nær sprængning B under sprængningen. Lågen var fyldt med
fragmenter fra sprængningen.
Der blev fundet skruehuller 0g taperester omkring de 2 sydvendte vinduer.
Vinduer i stuen mod vest; var knust, så der lå glassplinter på hele terrassen
udenfor:
4.2 Vurdering
Det vurderes ud fra fund af to kratere og to håndgranatbøjler; at der er sket to
sprængninger i stuen. Ud fra placeringen af kraterne, vurderes håndgranaterne
smidt ind i stuen fra et eller begge vinduer på sydsiden:
Det vurderes som sandsynligt; at vinduerne på sydsiden af huset har været forsøgt
sikret mod indkast ved sikring af gardinerne, som anført i de taktiske oplysninger,
idet der sås tape og skruehuller i væggene omkring vinduer.
Det sydvendte vindue i stuen var i forbindelse med hændelsen knust og glas lå
spredt ud for, hvorfor det vurderes at eventuelle personer; der har befundet sig ud
for, vil kunne blive ramt af glasfragmenter:
Der er under hovedforhandlingen afspillet videoovervågning optaget fra
ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>Område</anonym>
Der blev den 8. oktober 2020 kl. 23.15 foretaget retsmedicinsk
personundersøgelse af <anonym>Tiltalte 2</anonym> I personundersøgelseserklæring fra
Retsmedicinsk Institut fremgår bl.a. følgende:
Af tegn på vold påvistes:
1 Under højre øje bløddelshævelse med rødgullig underhudsblødning målende
4 x 3 cm
2 Til højre for højre øje en let V-formet; rødbrunlig skorpedækket; delvist
ophelet mulig snitlæsion målende 3 x 0,1 cm. Læsionen var behandlet med
strips .
KONKLUSION:
Læsion 1 var af ældre dato og meget vel opstået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt ved let stump vold ved slag eller anslag med eller mod en
genstand.
Læsion 2 var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt og meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv;
knust glas eller anden skarp genstand.
Der er under hovedforhandlingen afspillet telefonsamtale den 3. oktober 2020
kl. 12.26.22 mellem <anonym>Tlf nr. 3</anonym> 0g <anonym>Tlf nr. 1</anonym>
Der er fremlagt mastekort vedrørende <anonym>Tlf nr. 1</anonym> der efter det oplyste blev
anvendt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 2. og 3. oktober 2020.
Iudtalelse af 12. oktober 2021 fra Ammunitionsrydningstjenesten ved
seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> hedder det bl.a:
"Spørgsmål
EOD har modtaget skrivelse i sagen hvor følgende spørgsmål ønskes besvaret; de
er nedskrevet i den rækkefølge som de fremgår i skrivelsen.
1 Forsvareren ønsker at vide, hvilke momenter har
Ammunitionsrydningstjenesten lagt vægt på for at kunne konkludere at der
højest sandsynligt; er tale om en håndgranat af typen MI54?
2 Forsvareren ønsker oplyst; om der er momenter der taler imod at
sprængladningen kan være forårsaget af en håndgranat, eller om det er
sandsynligt; at sprængladningen kan stamme fra andre sprængladninger; end den
anførte?
3 Anklager anmoder om en udtalelse; ud over den farlighedserklæring
som allerede indgår i sagen. Om den konkrete farlighed for mennesker inden for
sprængningsområdet; herunder i den konkrete sag i forhold til placeringen af
personer, som befandt sig i huset.
Svar på spørgsmål
1.I sagen har EOD indsatte personel vurderet; at der er tale om brug af MS4
håndgranater. Det er sket ved observationer på stedet; dette er dokumenteret i
form af billeder ved National Kriminal Teknisk center. Der er herunder indsat
billede som understøtter observationen fra EOD.
Her ved siden af ses et billede som viser fragmenter; der stammer fra
sprængningen. Det er loftet; som kan ses på billedet.
Her kan man se påvirkningen af sprængningen på stolen i venstre side af
ryglænet; udbredelsen af fragmenteringen i stoleryggen; og sofaen helt til venstre.
2. Der er ikke noget som umiddelbart taler imod, at der skulle være brugt andet
end hångranater. De to steder hvor der er sket en sprængning, er krateret rundt
begge steder; de har den samme diameter Dette er tegn på at
der er anvendt en cirkulær formet sprængladning, de har begge det til fælles at
krateret efter sprængningen har samme diameter. Det betyder at formen har været
den samme; endvidere betyder det at der er brugt den samme mængde sprængstof
begge steder. Herunder er taget to billeder med som viser; form og størrelse på
sprængladning billeder som er taget af Krimminal teknikkere
3. Den konkrete farlighed på stedet i sagen, under de t0 sprængninger som er
foregået; er vurderingen: Det har været forbundet med livfare; at være tilstede
eller at have opholdt sig i rummet under sprængningen Det har været forbundet
med livsfare at være tilstede eller at have opholdt sig i tilstødende rum som har
åbning imod de t0 steder der har været en sprængning. Dette skal ses i forhold til
den trykudvikling der er sket; samt farligheden i fragmenteringen fra
sprængningen:. Der er flere parametre som har betydning, for udfaldet i
forbindelse med tryk og fragmentvirkningen. Inventar; placering og konstruktion
af huset.
Ad forhold 4
Der er fremlagt politirapport vedrørende ransagning den 8. oktober 2020 hos
<anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvoraf fremgår; at politiet i carporten bag papkasser
fandt en sportstaske indeholdende to kaliber 22 revolvere og patroner. Der er
fremlagt fotos af de nævnte genstande.
Der er fremlagt tekniske erklæringer, hvoraf fremgår;, at begge revolvere var
funktionsdygtige og kunne affyres, herunder med de fundne patroner;
Af retsgenetiske erklæringer fremgår; at der blev fundet dna-profiler på de to
revolvere. Af erklæringerne fremgår, at de fundne dna-profiler blev beregnet til
at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af
det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> end hvis ikke en del af det
undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Ad forhold 5 0g 6
Der er forevist fotos af to knive 0g patroner fundet i en bil af mærket Kia Ceed
med <anonym>Reg nr. 3</anonym>
Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet blandt andet
ved
førerretsfrakendelse i 3 år fra den 16. september 2013 for
overtrædelse af færdselslovens $ 54, stk. 1, 1. pkt., jf. $ 119 a, 0g
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, liste A 9
nr. 1
ved
straffelovens 8 244, stk. 1.
ved
prøvetid på 1 år, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3,
stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27
stk. 1,jf. $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og $ 2, stk. 4,jf. bilag
1, liste A, nr: 1, jf. straffelovens $ 89.
ved
førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 10.juni 2021 for
overtrædelse af færdselsloven.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han efter folkeskolen
uddannede sig som VVS-montør og siden som stilladsarbejder. Han har altid
været i arbejde. Han har en søn på 7 år, som han jævnligt har samvær med. Han
har tidligere været prøvemedlem af Bandidos; men er under denne sag trådt ud
af Bandidos.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet siden den 9. oktober 2020.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere straffet blandt andet
ved
førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1.
pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer 8 2, stk 4,jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B,
nr. 16 og nr. 43, straffelovens $ 247, stk. 1,jf. $ 244, 8 285, stk. 1,jf.
8 276,jf. 8 21, 8 286,jf. 8 276,jf. $ 21, $ 285, stk. 1,jf. 8 279, 8 290,
8 293a, og våbenbekendtgørelsens 8 44,jf. $ 15, stk. 1, nr. 9, lov om
euforiserende stoffer $ 3,jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 2, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr: 1 og
liste B, nr. 16,og nr. 43, samt færdselslovens $ 118,jf. 8 4, stk. 1, 0g
$ 28, stk. 4, 1. pkt., samt $ 42, stk. 1, nr 1.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været
frihedsberøvet siden den 8. oktober 2020.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. oktober 2020 til den
12. januar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Kendelse:
Samtlige voterende udtaler:
Forhold 1
Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med den retskemiske erklæring
er det bevist; at tiltalte er skyldig i forhold 1.
Forhold 2-3
Det findes bevist; at de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 forening har gjort sig skyldige i
ulovlig våbenbesiddelse 0g drabsforsøg på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som
beskrevet i tiltalen. Der er herved lagt vægt på følgende omstændigheder:
På baggrund af forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> politibetjent
<anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> og seniorsergent <anonym>Vidne 5</anonym> sammenholdt med
den kriminaltekniske erklæring vedrørende <anonym>Adresse 1</anonym>
Ammunitionsrydningstjenestens erklæring af 12. oktober 2021 samt de
foreviste fotos, findes det bevist; at der den 3. oktober 2020 kort før kl. 05.56
skete sprængning af to skarpe håndgranater af typen M/S4, der var kastet ind i
stuen i bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde
bopæl og opholdt sig. Det bemærkes i den sammenhæng, at der ved
vurderingen er lagt betydelig vægt på den dokumenterede erklæring fra
Ammunitionsrydningstjenesten samt seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> særdeles sikre,
troværdige 0g begrundede vidneforklaring. Den omstændighed, at
seniorsergenten; der er ansat ved
Ammunitionsrydningstjenesten og efter det oplyste besidder stor viden om
sprængstoffer og sprængninger; ikke selv har deltaget i
gerningsstedsundersøgelsen kan således ikke føre til en anden vurdering. Det
bemærkes, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> først har afgivet forklaring efter
efterforskningens afslutning; og at hans forklaring under hovedforhandlingen i
hvert fald til dels er forbeholden;, ligesom den på flere punkter fremstår
utroværdig 0g i strid med objektivt konstaterbare omstændigheder: <anonym>Tiltalte 1's</anonym>
forklaring om, at der efter hans opfattelse alene blev anvendt såkaldt
chokgranater tilsidesættes derfor
Af de foreviste klip fra det overvågningskamera; der sad på naboejendommen
til <anonym>Adresse 1</anonym> fremgår; at en bil den 3. oktober 2020 ca. kl. 05.52 standser på
<anonym>Vej 2</anonym> tæt ved nummer 11, og at to personer umiddelbart herefter stiger ud af
henholdsvis venstre og højre fordør 0g begge går fra bilen i retning mod
gerningsstedet.
<anonym>Vidne 2</anonym> der er nabo til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0 <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at han om
natten den 3. oktober 2020 hørte et brag; hvorefter han gik udenfor, hvor han
så, at to personer; der kom i retning fra gerningsstedet; satte sig ind i en
parkeret bil og kørte væk. Ud fra de foreviste videooptagelser; politiets fund
ved ransagningen af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring samt efter de
dokumenterede retsgenetiske erklæringer lægges det til grund, at den bil, der
fremgår af den nævnte videooptagelse; er den Peugeot 406 med <anonym>Reg nr. 2</anonym> der
af politiet den 8. oktober 2020 blev fundet på adressen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hos
<anonym>Tiltalte 3</anonym> Ved politiets ransagning af bilen blev der på gulvet under højre
forsæde fundet en gul plastholder; der efter det oplyste er beregnet til
opbevaring og transport af fire bøjler med tændere og detonatorer til
håndgranater. I beholderen var der t0 bøjler med tændere og detonatorer.
Iden omhandlede Peugeot er der på rattet, gearknoppen; håndbremsen;
sikkerhedsselen ved venstre fordør samt på seleudløseren ved førersædet fundet
dna, der med den højeste bevismæssige vægt stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Endvidere
er der 'på sikkerhedsselen ved højre fordør fundet dna; der med den højeste
bevismæssige vægt stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han ikke
ved, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været i Peugeoten; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret;, at han ikke
mener; at han har siddet i Peugeoten.
På gårdspladsen foran bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> fandt politiet ved den
indledende gerningsstedsundersøgelse den 3. oktober 2020 nogle perlesten med
blod. Stenene blev sikret og indsendt til undersøgelse på Retsgenetisk
Afdeling. Af erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling fremgår; at påviste
biologiske spor på stenene med den største bevismæssige vægt stammer fra
<anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han ikke har været på gerningsstedet; og at
han ikke ved, hvorfor blod, der med den højeste bevismæssige vægt stammer
fra ham; er fundet på gerningsstedet:.
Oplysningerne om fund af biologisk materiale med dna på gerningsstedet må
ses 1 lyset af, at det bl.a. på baggrund af foto fundet på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> egen telefon;
foto optaget den 4. oktober 2020 ved Storstrøm Fængsel, samt efter
oplysningerne i den retsmedicinske personundersøgelseserklæring vedrørende
<anonym>Tiltalte 2</anonym> må lægges til grund, at han den 8. oktober 2020 under højre øje
havde en bløddelshævelse 0g underhudsblødning (læsion 1) samt til højre for
højre øje havde en mulig snitlæsion (læsion 2). Det er i den retsmedicinske
personundersøgelse om læsion 1 anført; at læsionen var af ældre dato 0g meget
vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved let stump vold ved
slag eller anslag med eller mod en genstand. Om læsion 2 er det anført, at den
var af ældre dato og meget vel opslået på det i sagen oplyste
hændelsestidspunkt 0g meget vel ved skarp vold, muligt ved kontakt med kniv;
knust glas eller anden skarp genstand.
Teleoplysningerne for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon indikerer; at hans telefon den 3.
oktober 2020 fra lidt før kl. 04.30 bevægede sig fra <anonym>By 5</anonym> mod et område lidt
nordvest for Holbæk; hvor telefonen anvendte en mast kl. 05.00, for herefter at
bevæge sig mod <anonym>By 1</anonym> og derefter til området omkring gerningsstedet, hvor
telefonen anvendte telemaster umiddelbart før og efter anmeldelsestidspunktet
kl. 05.56. Herefter anvendte telefonen kl. 06.38 den samme telemast som kl.
05.00 lidt nordvest for Holbæk, ligesom den kl. 06.52 anvendte en telemast ved
<anonym>By 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym> der har erkendt at have været på gerningsstedet på
gemningstidspunktet og der at have kastet to ~ efter hans forklaring -
chokgranater ind på gerningsstedet, har om sin færden afgivet en forklaring; der
umiddelbart passer med ovenstående teleoplysninger; idet dog bemærkes, at
han har forklaret, at han på turen fra <anonym>By 5</anonym> til <anonym>By 1</anonym> hvor han kørte i en Kia Ceed
personbil med <anonym>Reg nr. 4</anonym> kørte forkert 0g derfor havnede i Holbæk, 0g at han
ikke har ønsket at forklare, hvorfor hans telefon også gik på en telemast i
Holbæk-området på turen tilbage fra gerningsstedet 0g <anonym>By 1</anonym>
De nævnte teleoplysninger må ses i sammenhæng med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i en aflyttet
telefonsamtale foretaget den 3. oktober 2020 ved middagstid bl.a. udtaler; at
han om natten til den 3. oktober 2020 skulle være i Holbæk kl. 05.00, .jeg
var der kl. 05.00.- 0g han kiggede på mig og hold kæft, der er nogen der
har timet det godt. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han i den nævnte
telefonsamtale bare bildte sin samtalepartner noget ind, fremstår ikke
troværdig.
Ovenstående oplysninger må endvidere ses i sammenhæng med, at det efter
<anonym>Tiltalte 2's</anonym> egen forklaring lægges til grund, at han i dagene den 2.-4. oktober
2020, hvor han var på udgang fra fængsel til sin bopæl på <anonym>Adresse 5</anonym> på
Østerbro; havde rådighed over en VW Fox personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> På
baggrund af oplysninger fra politiets ANPG-system må det lægges til grund, at
den nævnte VW Fox personbil den 3. oktober 2020 er registreret ved Ryparken;
Nordhavnstunnel i vestgående retning kl. 03.53, på Holbækmotorvejen ved
Hovedvej 21 nordgående mod Odden kl. 04.34, 0g på Holbækmotorvejen ved
Hovedvej 21 sydgående kl. 06.46, på Frederikssundsmotorvejen østgående kl.
07.10 0g endelig kl. 07.23 ved Ryparken; Nordhavnstunnel; sydgående. Det
bemærkes i den sammenhæng; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at det ikke var ham;
der kørte i bilen på de ovennævnte tidspunkter; men han har ikke ønsket at
oplyse, hvem der så kørte i bilen.
Hertil kommer, at der ved aftørring på højre fordør; indvendigt greb, håndtag
og rudehejs i den ovennævnte Kia personbil, der som ovenfor nævnt blev ført
af <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra <anonym>By 5</anonym> over Holbæk-området og videre til <anonym>By 1</anonym> den pågældende
nat; er fundet dna; der med en bevismæssig vægt på 1.33.900 stammer fra
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
Det lægges om hensigten til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 september 2020 afgav
forklaring i en sag, hvor <anonym>Person 5</anonym> var tiltalt for et økseoverfald mod <anonym>Forurettede</anonym>
1. Ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer er <anonym>Person 5</anonym> medlem af
Bandidos. <anonym>Forurettede 1</anonym> har videre forklaret; at <anonym>Person 5</anonym> har udtalt;, at man
skulle smide to "æbler"' ind til <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis man skulle slå ham ihjel.
Det lægges til grund, at både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> på gerningstidspunktet
havde relation til Bandidos. Der er herved lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har
forklaret; at han var
ven af Cobra MC og kom i og havde adresse i Cobra MCs klubhus i <anonym>By 1</anonym> Det
lægges i den sammenhæng til grund; at Cobra MC i hvert fald på daværende
tidspunkt var forbundet med Bandidos. Der er videre lagt vægt på, at politiet
under en ransagning af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl den 8. oktober 2020 fandt en
Bandidosvest bl.a. med mærket "Holbæk? . Endelig er der lagt vægt på, at
<anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke har ønsket at udtale sig om, hvorvidt han er relateret til en
gruppering:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han havde et mellemværende eller en konflikt med
<anonym>Forurettede 1</anonym> men tiltalte har ikke ønsket at oplyse nærmere herom.
Under de ovennævnte omstændigheder findes det efter en samlet vurdering
bevist; at de tiltalte i forening og efter fælles forudgående aftale den 3. oktober
2020 kort før kl. 06.00 indfandt sig ved <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> bopæl
på <anonym>Adresse 1</anonym> hvortil de medbragte i hvert fald t0 skarpe håndgranater; der med
meget kort mellemrum blev aktiveret 0g kastet ind i husets stue, hvor de
sprængte.
Det lægges efter Ammunitionsrydningstjenestens dokumenterede skriftlige
erklæring samt seniorsergent <anonym>Vidne 5's</anonym> særdeles sikre; troværdige 0g
begrundede vidneforklaring til grund; at det under sprængningerne af
håndgranaterne har været forbundet med livsfare at opholde sig i stuen i
bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> eller i tilstødende rum som har åbning mod stuen.
Efter forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> lægges det til grund, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> på det pågældende tidspunkt lå 0g sov på en sofa i stuen. Det
lægges efter <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring endvidere til grund, at hun var vågen 0g
sad på sengen i soveværelset; da den første sprængning skete, og at hun befandt
sig i døråbningen mellem soveværelset og stuen; da den anden sprængning
fandt sted.
Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring samt efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 2</anonym> må
det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> begge
boede 0g opholdt sig i bebyggelsen på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har som tidligere
nævnt meget sent i sagen afgivet forklaring; og hans forklaring under
hovedforhandlingen fremstår til dels forbeholden; utroværdig og i strid med
objektivt konstaterbare omstændigheder <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han forud
for; at granaterne blev kastet, kiggede ind ad soveværelsesvinduet; kan
umiddelbart ikke passe med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer om,
at det på grund af nedrullede persienner ikke var muligt at kigge ind i
soveværelset. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forkle laring om, at han kiggede ind ad
soveværelsesvinduet forud for, at granaterne blev kastet; tillægges derfor ikke
vægt.
Under disse ovennævnte omstændigheder; og når særligt henses til, at der
tidligt om morgenen med kort mellemrum blev kastet to skarpe håndgranater;
der sprængtes, ind i stuen i den mindre bebyggelse; hvor i hvert fald <anonym>Tiltalte 1</anonym>
vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> boede; er det bevist; at de tiltalte der
handlede i forening 0g efter fælles forståelse havde til hensigt at dræbe
<anonym>Forurettede 1</anonym> ligesom de tiltalte efter deres handlinger 0g viden må have anset
det for overvejende sandsynligt; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville blive dræbt.
Herefter; og da forehavendet ikke førte til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
blev dræbt; findes begge de tiltalte skyldige i forhold 2 og 3.
Forhold 4
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt besiddelsen af to skarpladte revolvere i overensstemmelse
med tiltalen; dog med den begrænsning, at han har forklaret, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke
vidste, at tasken med de to revolvere var placeret hos ham. <anonym>Tiltalte 1's</anonym>
forklaring kan ikke forstås sådan; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde accepteret; at revolverne
blev placeret hos ham.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Efter politiassistent <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring var sportstasken med de to skarpladte
revolvere ved politiets ransagning den 8. oktober 2020 hos <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> placeret
under nogle papkasser 0g ikke umiddelbar synlig. Politiassistenten har nærmere
forklaret; at politiet måtte flytte en støvsuger 0g seks eller syv papkasser; før
man fandt sportstasken med revolverne.
Der er ved de foretagne retsgenetiske undersøgelser ikke fundet dna fra <anonym>Tiltalte</anonym>
3 på de omhandlede revolvere, ammunitionen hertil eller på sportstasken.
På den baggrund, og i mangel af andre sikre beviser; er det ikke med den
tilstrækkelige sikkerhed bevist, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldig i forhold 4
Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger;
herunder oplysningerne i ransagningsrapporten; den retsgenetiske erklæring,
den kriminaltekniske erklæring samt våbenrapporten; er det bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym>
er skyldig i forhold 4, dog med den begrænsning at det ikke er bevist; at
forholdet skete efter forudgående aftale og fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 3</anonym>
Forhold 5-6
Efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring sammenholdt med den kriminaltekniske
erklæring 0g de foreviste fotos, er det bevist; at tiltalte er skyldig i forhold 5 0g
6
Thi bestemmes:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 1, 2, 3,5 og 6. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er endvidere i forhold 4
skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr 1,jf. stk 3,jf.
våbenlovens 8 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr 1 0g nr. 3.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i forhold 2 og 3.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> er ikke skyldig i forhold 4.
Sanktionsspørgsmålet
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes i medfør af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1,
jf. stk. 3,jf. våbenlovens $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens $
192 a, stk. 1, nr. 2,jf. stk. 4,jf. våbenlovens $ 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 4,
straffelovens 8 237,jf. 8 21, færdselslovens 8 54, stk. 1, nr. I,jf. 8 117, stk. 1,
nr. 3,jf. stk. 2, nr. 6, knivlovens $ 7, stk. I,jf. 8 1 og 8 2 samt våbenlovens 8
10, stk. 1,jf. 8 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 3. Straffen er i det hele en tillægsstraf
til den indenretlige bødevedtagelse af 10.juni 2021,jf.
straffelovens 8 89. Straffen fastsættes endvidere i medfør af straffelovens $ 61,
stk. 1 og stk. 2, som en samlet- og fællesstraf, der omfatter den betingede
fængselsstraf fastsat ved dom af 7. oktober 2020.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 12
år.
Der er endvidere afgivet 12 stemmer for i medfør af færdselslovens 8 126, stk.
1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, at frakende <anonym>Tiltalte 1</anonym> retten til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra den 28.
august 2020.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes i medfør af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 2,
jf. stk. 4, jf. våbenlovens 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 4, samt straffelovens $
237,jf. 8 21.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år
Der er ved straffastsættelsen for begge de tiltalte navnlig lagt vægt på
karakteren; omfanget og grovheden af forhold 2 og 3 samt den strafskærpelse,
der er tilsigtet ved lov nr 968 af 26. juni 2020. For <anonym>Tiltalte 1</anonym> er der endvidere
lagt vægt på karakteren 0g omfanget af forhold 4. Endelig er der for <anonym>Tiltalte 2's</anonym>
vedkommende lagt vægt på, at forholdene er begået under udgang fra afsoning
af en fængselsstraf, jf. herved straffelovens $ 81, nr. 12
Der er afgivet 12 stemmer for at tage konfiskationspåstandene til følge som
nedenfor bestemt, jf. straffelovens 8 75, stk. 2, idet samtlige voterende dog ikke
finder grundlag for at konfiskere de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mobiltelefoner.
Erstatning
Efter karakteren og grovheden af forhold 3 tager de juridiske dommere i
medfør af erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 3, påstanden om godtgørelse til
følge som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen af godtgørelsens størrelse
lagt vægt på, at de forurettede ikke blev tilføjet fysisk skade af betydning.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 12 år
<anonym>Tiltalte 1</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert; i 5 år fra den 28. august 2020.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 10 år.
<anonym>Tiltalte 3</anonym> frifindes.
Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres to bøjler fra håndgranater (koster Al/1
og Al/2), fragment fra håndgranat (koster Al/ 3) og plastholder til håndgranat
(koster D3I5) .
Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres en taske (koster D2/1 ), en kaliber 22 patron (koster
D2/1) revolvere; tromle; patroner; tromlestift (koster D2/1.2.1,D2I 1.2.2,
D2/1.2.3,D2/1.3.,D2/1.3.1. D2I1.3.2., D2/1.3.3,D2/1.3.4. D2I 1.3.5 0g
D2/1.3.6), 18 stk. patroner med emballage (koster F/3.1.5, F3/2 og F3/3), en
kniv (koster F3/66) 0g en køkkenkniv (koster F3/67).
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale sagens omkostninger; herunder hver især
salæret til deres beskikkede forsvarere.
Statskassen betaler sagens omkostninger for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal inden 14 dage in solidum betale 15.000 kr. til
<anonym>Forurettede 1</anonym> og 15.000 kr til <anonym>Forurettede 2</anonym> Beløbene forrentes med
procesrente fra den 7.november 2021.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 102,035 | 110,122 |
||||
162 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder. | Appelleret | Straffesag | Retten i Randers | SS-1759/2020-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 20/22 | Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4200-71289-00027-19 | /
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 22. maj 2020
Rettens nr. 4-1759/2020
Politiets nr. 4200-71289-00027-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 1. april 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2,
jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende om-
stændigheder, ved i tidsrummet mellem december 2018 til den 5. maj 2019 ca.
kl. 09.10 på bopælen Adresse 1 i Randers NV og efterfølgende på offent-ligt
tilgængeligt sted, at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med
tilhørende ammunition, hvilke effekter tiltalte opbevarede i en plasticpo-se i et
skur på bopælen og efterfølgende transporterede på offentligt tilgæn-geligt sted
mellem Adresse 1 i Randers NV og km.sten 208,4-208,5 på Nord-jyske
Motorvej i sydgående retning, km-mrk. 208,4 i Randers SV, hvor ef-fekterne
blev fundet i en taske.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et oversavet jagtgevær med
ammunition hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig, idet han har erkendt overtrædelse af
våbenloven ved at have besiddet et oversavet jagtgevær på sin bopæl fra de-
cember 2018 til medio januar 2019. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han i maj 2019 boede påAdresse 1 i
Std 75284
/
side 2
Randers sammen med sin hustru og deres 3 børn. De har boet på Adresse 1 i
1½ år. Hans børn er 9, 15 og 20 år. Person 1 er den ældste. Han kan ikke hus-
ke, hvornår han blev kontaktet af politiet vedrørende geværet, men han me-ner,
at det var i efteråret 2019. Han er uddannet tømrer, men har arbejdet som
byggeleder. Han havde ingen arbejde på daværende tidspunkt. Han har ikke
jagttegn eller våbentilladelse.
Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn. Det var naivt. Han
købte det i december 2018 af en, der hedder Person 2. Han mødte Person 2
gennem sit arbejde. Han sagde, at han godt kunne tænke sig et gevær, da han
gerne ville have jagttegn. Person 2 sagde, at han nok godt kunne hjælpe med at
skaffe ét.
Han ville ikke trille rundt med et gevær, og Person 2 leverede derfor geværet
på hans bopæl. Han fik geværet i en plastikpose. Han husker ikke, om det var
en Menu-pose. Han lagde geværet i en sort sportstaske. Tasken var familiens
og blev brugt til fitness og sport i øvrigt. Han gemte tasken i et redskabsskur,
der står på deres ejendom. Redskabsskuret er omkring 6 m2, og man kan se alt
i skuret, når man kommer ind i det. Tasken var lukket og stod på gulvet under
en reol i redskabsskuret. Der var en pose i den pose, hvori geværet lå. I denne
pose var der en kasse. Han regnede med, at det var et rensesæt til geværet. Han
talte ikke med Person 2 om, hvad der var i posen. Han rullede posen, der var i
posen, sammen til en firkant, og proppede det hele ned i sportstasken. Han fik
overleveret geværet i redskabsskuret.
Han så sidst tasken, da de pakkede julepynt ned i midten/slutningen af januar
2019. Tasken har været i skuret fra slutningen af december til midten/slutnin-
gen af januar 2019. Han skulle ikke bruge græsslåmaskinen i den periode og
mindes bare, at tasken var væk på et tidspunkt. Han husker ikke, hvornår han
så geværet sidste gang. Skuret er aflåst. De har en nøgle til skuret, og hele
familien har adgang hertil. De kommer f.eks. alle i skuret i forbindelse med, at
de stiller brugte pantflasker derud.
Han betalte 1.500 kr. for geværet. Han betalte kontant. Han fik ikke søgt om
jagttegn efterfølgende, da det ikke var muligt på grund af geværets længde. Da
han fik geværet, blev han med det samme klar over, at det ikke var lov-ligt.
Han beholdt geværet alligevel. Han undersøgte, om der var frit lejde for
indlevering af våben, men det var der ikke på daværende tidspunkt. Person 1
kom ud i skuret, da Person 2 var der for at aflevere geværet. Person 1 spurgte,
om han måtte få lov til at se geværet og holde det. Person 1 spurgte i den for-
bindelse, om der var patroner i geværet, og sagde, at han i givet fald ikke
havde lyst til at holde geværet. Person 2 svarede nej hertil. Han har ikke vist
geværet til andre. Han talte ikke efterfølgende med Person 1 om geværet.
Da han opdagede, at tasken var væk, spurgte han sin familie, om de havde
brugt tasken. Det havde de ikke. Han ved ikke hvordan eller hvem, der har
fjernet tasken. Han har ikke givet geværet til nogen. Han har måske omtalt
/
side 3
geværet for en jagtkammerat i forbindelse med, at de har drøftet frit lejde.
Skuret er ikke altid aflåst. Så sent som i går kom han derud og fandt nøglen i
låsen til skuret.
Da han fandt ud af, at geværet var ulovligt, var det hans holdning, at det ikke
skulle være hos ham. Han overvejede ikke, om det kunne opbevares på en
anden og mere sikker måde. Han undersøgte mulighederne for frit lejde, men
der ville først være frit lejde i Aarhus og på Fyn omkring sommeren 2019. Han
har ikke smidt tasken med geværet på motorvejen. Han kender stedet, hvor
geværet blev fundet. Han kører tit forbi, og det er tæt på hans bopæl. Han har
ikke lavet en aftale med nogen om, at de skulle fjerne geværet. Han ved ikke,
hvad der skete med geværet efter, at han havde været ude i skuret med deres
julepynt. Det var hans plan at vente på, at der blev en periode med frit lejde for
indlevering af våben.
Han overvejede ikke at kigge efter, hvad der var i den pose, der var i posen
med geværet. Han overvejede ikke, at det kunne være ammunition. Han og
Person 2 talte ikke om ammunition.
Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn og gå på jagt der, hvor
man nu kan gå på jagt. Han har ikke købt andet jagtudstyr. Han fik kol-de
fødder og skrinlagde planen om at gå på jagt med geværet. Han har af og til
været med sin svigerfar i en skydeklub. Han kan ikke huske, hvornår Person 1
flyttede fra Adresse 2. Det er korrekt, at han har ejet Adresse 2 på et tidspunkt.
Person 2 fortalte ham ikke noget om, hvorfor han havde geværet. Tiltaltes gode
ven Person 3 har jagttegn, ligesom tiltalte har været med sin svigerfar i
skydeklub. Tiltalte ville derfor også gerne selv have jagttegn. Da Person 1 kom
ind i redskabsskuret, kunne han kun se posen. Tiltalte gik efterfølgende ind i
huset efter den sorte taske, mens Person 1 blev tilbage i redskabsskuret. Han
ved ikke, om Person 1 kiggede i poserne i den forbindelse. Skuret er låst, og
nøglen til skuret er enten i et nøglebundt eller under en potteplante, så deres
yngste søn altid kan komme ind, hvis de ikke er hjemme. Alle i familien har
adgang til skuret. Den eneste gang, hvor han har set geværet, var den dag, hvor
Person 2 kom med det. Da han opdagede, at geværet var væk, tænkte han, at
det var noget skidt og spurgte Person 1, om han kendte noget til det.
Forevist, bilag 1.22, foto, har tiltalte forklaret, at han er 100 % sikker på, at det
er hans taske. Han kan ikke sige, om det gevær, der ligger i tasken, er det
gevær, som han modtog. Geværet lå ikke løst i tasken. Det lå i en pose, som
han puttede ned i tasken. Han kan ikke genkende posen eller papæsken, og han
har ikke set nogen patroner.
Foreholdt Person 1's forklaring gengivet i dom af 3. februar 2020 har tiltalte
forklaret, at han ikke har sagt, at der var tilhørende ammuni-tion. Han ved
ikke, om Person 1 har rodet i posen. Han husker ikke, om han vi-
/
side 4
ste Person 1 geværet dagen efter, at han havde fået det af Person 2. Det er mu-
ligt, men han husker det som om, at han viste Person 1 geværet samme dag,
som han modtog det. Han var ikke til stede i hele den periode, hvor Person 1
var i redskabsskuret. Han gik på et tidspunkt ind for at hente den sorte taske i
soveværelset. Person 1 har ikke kigget på ammunitionen, mens han var der. Da
han kom tilbage med tasken, var Person 1 ikke længere i skuret.
Sagens øvrige oplysninger
Der er under sagen i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 2, eller den-nes
analogi, sket delvis dokumentation af vidnet Person 1's for-klaring gengivet i
dom af 3. februar 2020.
Der er under sagen dokumenteret fra politiets sagsudskrift over dispositio-ner,
rapport om håndtering af sikrede genstande samt fotorapport, hvoraf fremgår,
at der den 5. maj 2019 på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved km-
mrk. 208,4 i Randers SV blev fundet en sort taske indeholdende et oversavet
jagtgevær, patroner, en kasse til patroner og en plastikpose fra Menu.
Der er under sagen dokumenteret våbenteknisk erklæring af 28. maj 2019,
hvoraf fremgår, at geværet var funktionsdygtigt, og at patronerne, 48 stk.
skarpe kaliber 12 haglpatroner, kunne affyres i geværet.
Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 10. september 2019,
hvoraf fremgår, at der på tasken, aftrækker på haglgeværet, overfladen på 10
patroner samt kanter på pap fra kassen er fundet biologisk spor, og at dna-
profilen for det påviste spor taler for, at en del af det undersøgte dna stammer
fra Person 1 med en sandsynlighed på 1.000.000.
Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 22. november 2019,
hvoraf fremgår, at der på hanken på posen i tasken er fundet biologis-ke spor,
og at dna-profilen for det påviste spor taler for, at en del af det un-dersøgte dna
stammer fra Tiltalte med en sandsynlighed på 607.200.
Tiltalte er straffet tidligere ved
dom af 18. september 2019, med en bøde på 4.000 kr. og førerretsfraken-delse
i 6 måneder fra den 18. september 2019, for overtrædelse af færdselslo-vens §
118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmålet
Tiltalte har erkendt, at han købte et oversavet jagtgevær af en bekendt i de-
cember 2018, og at han frem til i hvert fald midten af januar 2019 opbevare-
/
side 5
de geværet i en sort sportstaske under en reol i et redskabsskur på sin bopæl.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tasken med det oversavede
jagtgevær og 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner efterfølgende den 5. maj
2019 blev fundet på motorvejen som beskrevet i anklageskriftet.
Retten lægger efter den våbentekniske erklæring til grund, at geværet var
funktionsdygtigt, og at patronerne kunne affyres i geværet.
Person 1 har under straffesagen mod ham forklaret, at han gik ud i skuret, hvor
tiltalte tilfældigvis var, og at han spurgte tiltalte, hvad der var i posen. Tiltalte
viste ham geværet og patronerne og fortalte ham, at både geværet og
patronerne var lovligt købt. Patronerne lå i en separat kasse, og han tog nogle
patroner ud for at kigge på dem. Han prøvede at holde både geværet og
patronerne, fordi han syntes, at det var lidt spændende. Person 1 forklaring
støttes af, at der på aftrækker på geværet, over-fladen på 10 patroner og kanter
på pap fra kassen er fundet dna-spor, der med højeste grad af sandsynlighed
stammer fra Person 1. På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte var
klar over, at der i po-sen med geværet også lå tilhørende ammunition.
Retten finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at til-
talte har tranporteret det oversavede jagtgevær med tilhørende ammunition fra
redskabsskuret på sin bopæl og til det sted på motorvejen, hvor effekter-ne
blev fundet. Tiltalte frifindes derfor for at have besiddet våbnet med tilhø-
rende ammunition på offentligt tilgængeligt sted.
Det fremgår af Højesterets praksis, at det beror på en samlet vurdering af de
foreliggende omstændigheder, om besiddelse af et skydevåben på ikke of-
fentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligt skærpende om-
stændigheder i straffelovens § 192 a's forstand, og at der herved kan lægges
vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni
1997 (om den tidligere bestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 2) og lov nr. 501
af 12. juni 2009 (om straffelovens § 192 a). Der skal lægges vægt på, om
besiddelsen af skydevåbenet efter en samlet vurdering må anses at have
indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre.
Tiltalte har besiddet et oversavet, funktionsdygtigt jagtgevær med tilhørende
ammunition, som han opbevarede frit tilgængeligt i en taske på gulvet under en
reol i et redskabsskur på sin bopæl. Tiltalte har forklaret, at han og hans familie
havde adgang til nøglen til redskabsskuret, hvor de alle kom lejlig-hedsvis, og
at redskabsskuret ikke altid var aflåst. Tiltaltes forklaring om baggrunden for
købet af våbnet, der ikke kan anvendes til noget lovligt for-mål, forekommer
ikke troværdig, og tasken med våbnet og den tilhørende ammunition forsvandt
fra redskabskuret under omstændigheder, som tiltalte ikke har kunnet forklare
nærmere om, for senere at blive fundet på motorve-jen.
/
side 6
Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering, at tiltal-
tes besiddelse af våbnet med tilhørende ammunition har indebåret en nærlig-
gende risiko for, at våbnet ville blive anvendt til fare for andre, og at forhol-det
derfor skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Sanktionsfastsættelse
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk.
1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, nr. 1 og nr. 3, jf. §
89.
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at det efter forarbejderne til
straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsættes, at straffen for besiddelse på et
ikke offentligt tilgængeligt sted af et skydevåben som det foreliggende
sammen med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, som udgangs-
punkt fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Retten finder ikke, at der er
grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måne-der.
Hos tiltalte konfiskeres et oversavet jagtgevær med ammunition.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 22. maj 2020
Rettens nr: 4-1759/2020
Politiets nr. 4200-71289-00027-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 1. april 2020.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 3,jf. våbenlovens 10, stk. I,jf. 8 2,
jf. 8 1, nr 1 og nr. 3, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende om-
stændigheder; ved i tidsrummet mellem december 2018 til den 5. maj 2019 ca.
kl. 09.10 på bopælen <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers NV og efterfølgende på offent-ligt
tilgængeligt sted; at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med
tilhørende ammunition; hvilke effekter tiltalte opbevarede i en plasticpo-se i et
skur på bopælen og efterfølgende transporterede på offentligt tilgæn-geligt sted
mellem <anonym>Adresse 1</anonym> i Randers NV og kmsten 208,4-208,5 på Nord-jyske
Motorvej i sydgående retning, km-mrk. 208,4 i Randers SV, hvor ef-fekterne
blev fundet i en taske
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf:
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et oversavet jagtgevær med
ammunition hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk. 2
Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig; idet han har erkendt overtrædelse af
våbenloven ved at have besiddet et oversavet jagtgevær på sin bopæl fra de-
cember 2018 til medio januar 2019. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig.
Forklaringer
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han i maj 2019 boede på <anonym>Adresse 1</anonym>
Randers sammen med sin hustru og deres 3 børn: De har boet på <anonym>Adresse 1</anonym>
1'2 år. Hans børn er 9, 15 og 20 år <anonym>Person 1</anonym> er den ældste. Han kan ikke hus -
ke, hvornår han blev kontaktet af politiet vedrørende geværet; men han me-ner;
at det var i efteråret 2019. Han er uddannet tømrer; men har arbejdet som
byggeleder: Han havde ingen arbejde på daværende tidspunkt. Han har ikke
jagttegn eller våbentilladelse.
Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn. Det var naivt. Han
købte det i december 2018 af en, der hedder <anonym>Person 2</anonym> Han mødte <anonym>Person 2</anonym>
gennem sit arbejde. Han sagde, at han godt kunne tænke sig et gevær; da han
gerne ville have jagttegn. <anonym>Person 2</anonym> sagde, at han nok godt kunne hjælpe med at
skaffe ét.
Han ville ikke trille rundt med et gevær, og <anonym>Person 2</anonym> leverede derfor geværet
på hans bopæl. Han fik geværet i en plastikpose. Han husker ikke; om det var
en Menu-pose. Han lagde geværet i en sort sportstaske. Tasken var familiens
og blev brugt til fitness og sport i øvrigt. Han gemte tasken i et redskabsskur;
der står på deres ejendom: Redskabsskuret er omkring 6 m2, og man kan se alt
1 skuret, når man kommer ind i det. Tasken var lukket og stod på gulvet under
en reol i redskabsskuret. Der var en pose i den pose, hvori geværet lå. I denne
pose var der en kasse. Han regnede med, at det var et rensesæt til geværet. Han
talte ikke med <anonym>Person 2</anonym> om, hvad der var i posen. Han rullede posen, der var i
posen; sammen til en firkant; og proppede det hele ned i sportstasken. Han fik
overleveret geværet i redskabsskuret.
Han så sidst tasken; da de pakkede julepynt ned i midtenlslutningen af januar
2019. Tasken har været i skuret fra slutningen af december til midtenlslutnin -
gen af januar 2019. Han skulle ikke bruge græsslåmaskinen i den periode 0g
mindes bare, at tasken var væk på et tidspunkt. Han husker ikke; hvornår han
så geværet sidste gang. Skuret er aflåst. De har en nøgle til skuret, og hele
familien har adgang hertil. De kommer feks. alle i skuret i forbindelse med, at
de stiller brugte pantflasker derud.
Han betalte 1.500 kr. for geværet. Han betalte kontant. Han fik ikke søgt om
jagttegn efterfølgende; da det ikke var muligt på grund af geværets længde. Da
han fik geværet; blev han med det samme klar over; at det ikke var lov-ligt.
Han beholdt geværet alligevel. Han undersøgte, om der var frit lejde for
indlevering af våben, men det var der ikke på daværende tidspunkt. <anonym>Person 1</anonym>
kom ud i skuret, da <anonym>Person 2</anonym> var der for at aflevere geværet. <anonym>Person 1</anonym> spurgte,
om han måtte få lov til at se geværet og holde det. <anonym>Person 1</anonym> spurgte i den for-
bindelse; om der var patroner i geværet, 0g sagde, at han i givet fald ikke
havde lyst til at holde geværet. <anonym>Person 2</anonym> svarede nej hertil. Han har ikke vist
geværet til andre. Han talte ikke efterfølgende med <anonym>Person 1</anonym> om geværet.
Da han opdagede; at tasken var væk; spurgte han sin familie; om de havde
brugt tasken. Det havde de ikke. Han ved ikke hvordan eller hvem; der har
fjernet tasken. Han har ikke givet geværet til nogen. Han har måske omtalt
geværet for en jagtkammerat i forbindelse med, at de har drøftet frit lejde.
Skuret er ikke altid aflåst. Så sent som i går kom han derud og fandt nøglen i
låsen til skuret.
Da han fandt ud af, at geværet var ulovligt; var det hans holdning, at det ikke
skulle være hos ham Han overvejede ikke; om det kunne opbevares på en
anden 0g mere sikker måde. Han undersøgte mulighederne for frit lejde; men
der ville først være frit lejde i Aarhus og på Fyn omkring sommeren 2019. Han
har ikke smidt tasken med geværet på motorvejen. Han kender stedet; hvor
geværet blev fundet. Han kører tit forbi, og det er tæt på hans bopæl. Han har
ikke lavet en aftale med nogen om, at de skulle fjerne geværet. Han ved ikke;
hvad der skete med geværet efter; at han havde været ude i skuret med deres
julepynt. Det var hans plan at vente på, at der blev en periode med frit lejde for
indlevering af våben.
Han overvejede ikke at kigge efter; hvad der var i den pose; der var i posen
med geværet. Han overvejede ikke; at det kunne være ammunition. Han 0g
<anonym>Person 2</anonym> talte ikke om ammunition.
Han købte geværet, fordi han gerne ville have jagttegn og gå på jagt der; hvor
man nu kan gå på jagt. Han har ikke købt andet jagtudstyr. Han fik kol-de
fødder og skrinlagde planen om at gå på jagt med geværet. Han har af og til
været med sin svigerfar i en skydeklub. Han kan ikke huske, hvornår <anonym>Person 1</anonym>
flyttede fra <anonym>Adresse 2</anonym> Det er korrekt, at han har ejet <anonym>Adresse 2</anonym> på et tidspunkt.
<anonym>Person 2</anonym> fortalte ham ikke noget om, hvorfor han havde geværet. Tiltaltes gode
ven <anonym>Person 3</anonym> har jagttegn ligesom tiltalte har været med sin svigerfar i
skydeklub . Tiltalte ville derfor også gerne selv have jagttegn. Da <anonym>Person 1</anonym> kom
ind i redskabsskuret, kunne han kun se posen. Tiltalte gik efterfølgende ind i
huset efter den sorte taske; mens <anonym>Person 1</anonym> blev tilbage i redskabsskuret . Han
ved ikke; om <anonym>Person 1</anonym> kiggede i poserne i den forbindelse. Skuret er låst, 0g
nøglen til skuret er enten i et nøglebundt eller under en potteplante; så deres
yngste søn altid kan komme ind hvis de ikke er hjemme. Alle i familien har
adgang til skuret. Den eneste gang, hvor han har set geværet; var den dag, hvor
<anonym>Person 2</anonym> kom med det. Da han opdagede; at geværet var væk; tænkte han; at
det var noget skidt og spurgte <anonym>Person 1</anonym> om han kendte noget til det.
Forevist; bilag 1.22, foto, har tiltalte forklaret; at han er 100 % sikker på, at det
er hans taske. Han kan ikke sige, om det gevær; der ligger i tasken; er det
gevær; som han modtog. Geværet lå ikke løst i tasken. Det lå i en pose; som
han puttede ned i tasken. Han kan ikke genkende posen eller papæsken; og han
har ikke set nogen patroner:
Foreholdt <anonym>Person 1's</anonym> forklaring gengivet i dom af 3. februar 2020 har tiltalte
forklaret; at han ikke har sagt, at der var tilhørende ammuni-tion. Han ved
ikke, om <anonym>Person 1</anonym> har rodet i posen. Han husker ikke; om han vi-
ste <anonym>Person 1</anonym> geværet dagen efter; at han havde fået det af <anonym>Person 2</anonym> Det er mu-
ligt; men han husker det som om, at han viste <anonym>Person 1</anonym> geværet samme dag,
som han modtog det. Han var ikke til stede i hele den periode, hvor <anonym>Person 1</anonym>
var i redskabsskuret. Han gik på et tidspunkt ind for at hente den sorte taske i
soveværelset. <anonym>Person 1</anonym> har ikke kigget på ammunitionen; mens han var der. Da
han kom tilbage med tasken; var <anonym>Person 1</anonym> ikke længere i skuret.
Sagens øvrige oplysninger
Der er under sagen i medfør af 'retsplejelovens $ 871, stk 2, nr. 2, eller den-nes
analogi, sket delvis dokumentation af vidnet <anonym>Person 1's</anonym> for-klaring gengivet i
dom af 3. februar 2020
Der er under sagen dokumenteret fra politiets sagsudskrift over dispositio-ner;
rapport om håndtering af sikrede genstande samt fotorapport, hvoraf fremgår;
at der den 5.maj 2019 på Nordjyske Motorvej i sydgående retning ved km-
mrk. 208,4 i Randers SV blev fundet en sort taske indeholdende et oversavet
jagtgevær; patroner; en kasse til patroner og en plastikpose fra Menu.
Der er under sagen dokumenteret våbenteknisk erklæring af 28. maj 2019,
hvoraf fremgår; at geværet var funktionsdygtigt; og at patronerne, 48 stk.
skarpe kaliber 12 haglpatroner; kunne affyres i geværet.
Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 10. september 2019,
hvoraf fremgår; at der på tasken aftrækker på haglgeværet, overfladen på 10
patroner samt kanter på pap fra kassen er fundet biologisk spor; og at dna-
profilen for det påviste spor taler for; at en del af det undersøgte dna stammer
fra <anonym>Person 1</anonym> med en sandsynlighed på 1.000.000.
Der er under sagen dokumenteret retskemisk erklæring af 22. november 2019,
hvoraf fremgår; at der på hanken på posen i tasken er fundet biologis-ke spor;
og at dna-profilen for det påviste spor taler for, at en del af det un-dersøgte dna
stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> med en sandsynlighed på 607.200.
Tiltalte er straffet tidligere ved
dom af 18. september 2019, med en bøde på 4.000 kr: 0g førerretsfraken-delse
i6 måneder fra den 18. september 2019, for overtrædelse af færdselslo-vens $
118, stk. 1, nr. I,jf. stk. 3,jf. 8 4, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmålet
Tiltalte har erkendt; at han købte et oversavet jagtgevær af en bekendt i de-
cember 2018, og at han frem til i hvert fald midten af januar 2019 opbevare -
de geværet i en sort sportstaske under en reol i et redskabsskur på sin bopæl.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tasken med det oversavede
jagtgevær 0g 48 stk. skarpe kaliber 12 haglpatroner efterfølgende den 5.maj
2019 blev fundet på motorvejen som beskrevet i anklageskriftet.
Retten lægger efter den våbentekniske erklæring til grund, at geværet var
funktionsdygtigt; og at patronerne kunne affyres i geværet.
<anonym>Person 1</anonym> har under straffesagen mod ham forklaret; at han gik ud i skuret, hvor
tiltalte tilfældigvis var; og at han spurgte tiltalte, hvad der var i posen. Tiltalte
viste ham geværet og patronerne og fortalte ham; at både geværet og
patronerne var lovligt købt. Patronerne lå i en separat kasse; 0g han tog nogle
patroner ud for at kigge på dem. Han prøvede at holde både geværet og
patronerne, fordi han syntes, at det var lidt spændende. <anonym>Person 1</anonym> forklaring
støttes af, at der på aftrækker på geværet; over-fladen på 10 patroner og kanter
på pap fra kassen er fundet dna-spor; der med højeste grad af sandsynlighed
stammer fra <anonym>Person 1</anonym> På denne baggrund finder retten det bevist; at tiltalte var
klar over; at der i po-sen med geværet også lå tilhørende ammunition
Retten finder; at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for; at til-
talte har tranporteret det oversavede jagtgevær med tilhørende ammunition fra
redskabsskuret på sin bopæl og til det sted på motorvejen; hvor effekter-ne
blev fundet. Tiltalte frifindes derfor for at have besiddet våbnet med tilhø-
rende ammunition på offentligt tilgængeligt sted.
Det fremgår af Højesterets praksis, at det beror på en samlet vurdering af de
foreliggende omstændigheder; om besiddelse af et skydevåben på ikke of-
fentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særligt skærpende om-
stændigheder i straffelovens $ 192 a's forstand, 0g at der herved kan lægges
vægt på de momenter; der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10.juni
1997 (om den tidligere bestemmelse i våbenlovens $ 10, stk. 2) og lov nr. 501
af 12.juni 2009 (om straffelovens $ 192 a) Der skal lægges vægt på, om
besiddelsen af skydevåbenet efter en samlet vurdering må anses at have
indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre.
Tiltalte har besiddet et oversavet; funktionsdygtigt jagtgevær med tilhørende
ammunition; som han opbevarede frit tilgængeligt i en taske på gulvet under en
reol i et redskabsskur på sin bopæl. Tiltalte har forklaret, at han og hans familie
havde adgang til nøglen til redskabsskuret, hvor de alle kom lejlig-hedsvis; og
at redskabsskuret ikke altid var aflåst. Tiltaltes forklaring om baggrunden for
købet af våbnet, der ikke kan anvendes til noget lovligt for-mål, forekommer
ikke troværdig; og tasken med våbnet og den tilhørende ammunition forsvandt
fra redskabskuret under omstændigheder; som tiltalte ikke har kunnet forklare
nærmere om, for senere at blive fundet på motorve-jen.
Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering; at tiltal-
tes besiddelse af våbnet med tilhørende ammunition har indebåret en nærlig-
gende risiko for, at våbnet ville blive anvendt til fare for andre, og at forhol-det
derfor skal henføres under straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Sanktionsfastsættelse
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder; jf. straffelovens 8 192 a, stk
1, nr. I,jf. stk. 3,jf. våbenlovens 10, stk. I,jf. 8 2,jf. 8 1, nr 1 0g nr. 3,jf. 8
89
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at det efter forarbejderne til
straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsættes, at straffen for besiddelse på et
ikke offentligt tilgængeligt sted af et skydevåben som det foreliggende
sammen med ammunition; der kan affyres med skydevåbnet; som udgangs -
punkt fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder: Retten finder ikke; at der er
grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens 8 75, stk 2
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måne-der.
Hos tiltalte konfiskeres et oversavet jagtgevær med ammunition
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 14,098 | 14,783 |
||||
163 | Sag om opretholdelse af foranstaltningsdom | Afgørelse | Straffesag | Retten i Næstved | SS-4352/2021-NAE | Vilkårs- og foranstaltningsændring | 1. instans | 91/21 | Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 2300-10171-00025-21 | /
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
K E N D E L S E
afsagt den 26. juli 2021
Rettens nr. 4352/2021
Politiets nr. 2300-10171-00025-21
Anklagemyndigheden
mod
Domfældte
CPR nr.
Ved dom af 19. august 2016 blev Domfældte fundet skyldig i over-trædelse
af straffelovens § 174, § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 288, stk. 1, nr.
1, § 124, stk. 1. Domfældte blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
jf. straffelovens § 68. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningen.
Anklagemyndigheden har den 23. juni 2021 indbragt sagen for retten, jf.
straffelovens § 72.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen opretholdes.
Domfældte har påstået, at foranstaltningen ophæves.
Sagens oplysninger
Domfældte ønskede ikke at møde til hovedforhandlingen og retten tillod at
denne blev genneført uden Domfældtes tilstedeværelse.
Region Sjælland, Psykiatrien, har i en udtalelse af den 13. april 2021 oplyst:
"...
Diagnose
F20.0 Paranoid skizofreni
...
Konklusion
Patienten er en 29-årig skizofren mand af somalisk oprindelse, som indlagdes på
Sikringsafdelingen, i henhold til farlighedsdekret den 09.10.18. Desuden er han dømt
til anbringelse på psykiatrisk afdeling i 2016.
Patienten blev hurtigt udsluset i fællesskab, men udførte den 05.02.19 pludseligt et
voldeligt overfald på medpatient, hvorefter han har været døraflåst helt frem
Std 75269
/
side 2
til maj 2020.
Hans mentale tilstand er lidt fluktuerende hvad angår psykotiske symptomer og
aggressionsniveau, men han samarbejder aktuelt omkring den samlede behand-ling,
herunder den medikamentelle, som flere gange er intensiveret i den be-skrevne
periode uden brug af tvang. Der er lempet en del i hans regi, med op-hævelsen af
døraflåsning og tildeling af frihedsgoder samt nedjustering af sik-kerheden omkring
ham. Der stiles mod påbegyndelse af et ledsaget udgangsfor-løb i sommeren 2021.
Sygdomserkendelsen er fortsat spinkel, men der arbejdes på tilbud om psykoe-
dukation.
Patienten har behov for fortsat ophold på Sikringsafdelingen, hvor planen er at
fastholde ham i medikamentel behandling og gradvist øge hans frihedsgrader.
Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den ad-
spurgte, skal det anbefales, at den nuværende foranstaltning opretholdes.
..."
Domfældte har via sin advokat oplyst, at han har styr på sit liv og at han ikke
er voldelig. Han har sygdomserkendelse og er godt klar over, at der er god
grund til, at han er på Sikringsafdelingen. Han er i et forløb, hvor han får
ledsaget udgang og han er indstillet på at følge dette forløb. Han vil na-
turligvis gerne lukket ud til frihed og det er derfor hans påstand under denne
sag.
Overlæge har som vidne forklaret, at der ikke er nogen væsentlige ændringer,
siden hun afgav sin udtalelse. Der er søgt om udgang til Sikringens terræn
med to ledsagere. Domfældte tager sin medicin og det går generelt rimeligt.
Indimellem får Domfældte psykotiske tendenser og derfor er
sygdomsindsigten svingende. Domfældte har planer om et almindelig liv i
frihed, og at han kan undvære medicin, hvilket er mindre sandsynligt.
Domfældte vurderes fortsat at være farlig for personalet. Han har ikke
overfaldet nogen siden februar 2019, men indimellem tror han fortsat, at
personalet har onde hensigter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Domfældte blev ved dom af 19. august 2016 dømt for overtrædelse af
straffelovens § 174, § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. og
§ 124, stk. 1 samt bestemmelser i færdselsloven og lov om euforiserende
stoffer samt dømt til til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for
foranstaltningen. Foranstaltningen er senest opretholdt ved kendelse af 5. au-
gust 2019.
Den 9. oktober 2018 blev Domfældte i henhold til Justitsministeri-ets
farlighedsdekret af den 1. marts 2018, som blev godkendt af retten den 10.
august 2019, overført til Sikringsafdelingen. Farlighedsdekretet er fortsat
gældende.
/
side 3
Ved dom af 9. marts 2020 blev Domfældte dømt for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, men frifundet for straf efter
straffelovens § 16, stk. 1, således at det havde sit forblivende med ovennævn-
te foranstaltning. Afgørelse omfatter forhold begået på By psykiatris-ke
afdeling og Sikringsafdelingen.
På baggrund af det udstedte farlighedsdekret samt de lægelige oplysninger
finder retten, at der må antages at være en nærliggende risiko for ny tilsva-
rende voldskriminalitet, hvis Domfældte ikke fortsat opholder sig under
Sikringsafdelingens helt særlige rammer og regler, hvorfor der ikke er
grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning, jf. straffelo-
vens § 72, stk. 2.
Derfor bestemmes:
Den foranstaltning, som Domfældte blev idømt ved dom af den 19. august
2016 opretholdes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN NÆSTVED
Udskrift af dombogen
KENDELS E
afsagt den 26.juli 2021
Rettens nr. 4352/2021
Politiets nr. 2300-10171-00025-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Ved dom af 19. august 2016 blev <anonym>Domfældte</anonym> fundet skyldig i over-trædelse
af straffelovens 8 174, 8 119, stk. 1, 8 244,jf. 8 247, stk. 1, 8 288, stk. 1, nr.
1, 8 124, stk. 1. <anonym>Domfældte</anonym> blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
jf. straffelovens $ 68. Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningen.
Anklagemyndigheden har den 23.juni 2021 indbragt sagen for retten; jf
straffelovens $ 72
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået; at foranstaltningen opretholdes.
<anonym>Domfældte</anonym> har påstået; at foranstaltningen ophæves.
Sagens oplysninger
<anonym>Domfældte</anonym> ønskede ikke at møde til hovedforhandlingen og retten tillod at
denne blev genneført uden <anonym>Domfældtes</anonym> tilstedeværelse.
Region Sjælland, Psykiatrien; har i en udtalelse af den 13. april 2021 oplyst:
Diagnose
F20.0 Paranoid skizofreni
Konklusion
Patienten er en 29-årig skizofren mand af somalisk oprindelse; som indlagdes på
Sikringsafdelingen; i henhold til farlighedsdekret den 09.10.18. Desuden er han dømt
til anbringelse på psykiatrisk afdeling i 2016.
Patienten blev hurtigt udsluset i fællesskab, men udførte den 05.02.19 pludseligt et
voldeligt overfald på medpatient;, hvorefter han har været døraflåst helt frem
til maj 2020.
Hans mentale tilstand er lidt fluktuerende hvad angår psykotiske symptomer 0g
aggressionsniveau; men han samarbejder aktuelt omkring den samlede behand-ling
herunder den medikamentelle; som flere gange er intensiveret i den be-skrevne
periode uden brug af tvang. Der er lempet en del i hans regi; med op-hævelsen af
døraflåsning 0g tildeling af frihedsgoder samt nedjustering af sik-kerheden omkring
ham Der stiles mod påbegyndelse af et ledsaget udgangsfor-løb i sommeren 2021.
Sygdomserkendelsen er fortsat spinkel, men der arbejdes på tilbud om psykoe-
dukation:
Patienten har behov for fortsat ophold på Sikringsafdelingen; hvor planen er at
fastholde ham i medikamentel behandling 0g gradvist øge hans frihedsgrader:
Da patienten aktuelt er underlagt en mere restriktiv foranstaltning end den ad-
spurgte; skal det anbefales, at den nuværende foranstaltning opretholdes.
<anonym>Domfældte</anonym> har via sin advokat oplyst; at han har styr på sit liv og at han ikke
er voldelig. Han har sygdomserkendelse og er godt klar over; at der er god
grund til, at han er på Sikringsafdelingen. Han er i et forløb, hvor han får
ledsaget udgang og han er indstillet på at følge dette forløb. Han vil na-
turligvis gerne lukket ud til frihed og det er derfor hans påstand under denne
sag.
<anonym>Overlæge</anonym> har som vidne forklaret, at der ikke er nogen væsentlige ændringer;
siden hun afgav sin udtalelse. Der er søgt om udgang til Sikringens terræn
med to ledsagere. <anonym>Domfældte</anonym> tager sin medicin og det går generelt rimeligt.
Indimellem får <anonym>Domfældte</anonym> psykotiske tendenser 0g derfor er
sygdomsindsigten svingende. <anonym>Domfældte</anonym> har planer om et almindelig liv i
frihed, og at han kan undvære medicin; hvilket er mindre sandsynligt.
<anonym>Domfældte</anonym> vurderes fortsat at være farlig for personalet. Han har ikke
overfaldet nogen siden februar 2019, men indimellem tror han fortsat;, at
personalet har onde hensigter:
Rettens begrundelse og afgørelse
<anonym>Domfældte</anonym> blev ved dom af 19. august 2016 dømt for overtrædelse af
straffelovens $ 174, 8 119, stk. 1, 8 244,jf. $ 247, stk 1, 8 288, stk. 1, nr. 0g
8 124, stk. 1 samt bestemmelser i færdselsloven og lov om euforiserende
stoffer samt dømt til til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for
foranstaltningen. Foranstaltningen er senest opretholdt ved kendelse af 5. au-
gust 2019
Den 9. oktober 2018 blev <anonym>Domfældte</anonym> 1 henhold til Justitsministeri-ets
farlighedsdekret af den 1. marts 2018, som blev godkendt af retten den 10.
august 2019, overført til Sikringsafdelingen. Farlighedsdekretet er fortsat
gældende.
Ved dom af 9. marts 2020 blev <anonym>Domfældte</anonym> dømt for overtrædelse af
straffelovens $ 119, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1, men frifundet for straf efter
straffelovens 8 16, stk. 1, således at det havde sit forblivende med ovennævn-
te foranstaltning. Afgørelse omfatter forhold begået på <anonym>By</anonym> psykiatris-ke
afdeling 0g Sikringsafdelingen.
På baggrund af det udstedte farlighedsdekret samt de lægelige oplysninger
finder retten, at der må antages at være en nærliggende risiko for ny tilsva-
rende voldskriminalitet, hvis <anonym>Domfældte</anonym> ikke fortsat opholder sig under
Sikringsafdelingens helt særlige rammer og regler, hvorfor der ikke er
grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning jf. straffelo-
vens 8 72, stk. 2
Derfor bestemmes:
Den foranstaltning; som <anonym>Domfældte</anonym> blev idømt ved dom af den 19. august
2016 opretholdes .
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 4,868 | 5,141 |
|||||
164 | Landsrettens kendelse stadfæstet | Endelig | Civilsag | Højesteret | BS-49176/2020-HJR | Visse kæresager | 3. instans | 266/21 | Ophavsret og eneret;
Retspleje og civilproces; | Indkærede - Copyright Management Services Ltd.;
Dommer - Jens Peter Christensen;
Dommer - Michael Rekling;
Dommer - Poul Dahl Jensen;
Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;
Vis flere... | Nej | Ja | Nej | Sagsomkostninger i sager om fildeling
Kendelser afsagt den 19. november 2021
Sag BS-49176/2020-HJR
A
mod
Copyright Management Services Ltd.
Sag BS-3934/2021-HJR
B
mod
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
Sag BS-3962/2021-HJR
C
mod
M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd.
Fastsættelse af sagsomkostninger i sager om fildeling
Sagerne angik navnlig fastsættelse af sagsomkostninger i tre tilfælde, hvor der var
anlagt sag om krænkelse af ophavsretten til en film. Sagerne havde en sagsværdi på
7.500 kr. og blev hævet eller afvist som følge af Østre Landsrets afgørelse i
tilsvarende sager. Byretten fastsatte sagsomkostningerne til 12.500 kr. inkl. moms i
to af sagerne og 15.000 kr. inkl. moms i den tredje.
Landsretten nedsatte i alle tre sager sagsomkostningerne til 8.000 kr. inkl. moms,
svarende til 1/3 af proceduretaksten. Landsretten lagde vægt på, at der var udvekslet
flere processkrifter, men at der ikke havde været afholdt et forberedende retsmøde
eller været berammet hovedforhandling.
Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i henhold til grundene.
div>
div> | 1,160 | 0 |
|||||
165 | Sag om, hvorvidt en ejendom er mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse med overdragelse af ejendommen. | Appelleret | Civilsag | Retten i Aalborg | BS-74/2017-ALB | Almindelig civil sag | 1. instans | 305/21 | Aftaler;
Fast Ejendom;
Retspleje og civilproces; | Nej | Nej | RETTEN I AALBORG
DOM
Afsagt den 7. juni 2018 i sag nr. BS 18-74/2017:
Sagsøger 1
Adresse 1
By
mod
Sagsøgte
Adresse 2
By
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt ejendommen beliggende Adresse 1, By, er
mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse
med overdragelse af ejendommen og i bekræftende fald, om kø-berne er
berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Sagsøgerne Sagsøger 1's og Sagsøger 2's endelige principale på-stand er, at
Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgerne kr. 150.000,00 med tillæg af
sædvanlig procesrente.
Sagsøgernes subsidiære påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale til
sagsøgerne et mindre beløb efter rettens skøn.
Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-
lovens § 218 a, stk. 2, men indeholder en gengivelse af de forklaringer, der er
afgivet under hovedforhandlingen.
Sagen er anlagt den 12. januar 2017.
Sagsøgte har procestilvarslet Person 1, der har udarbejdet tilstands-rapport
vedrørende ejendommen Adresse 1. Person 1 har ikke gi-vet møde under
hovedforhandlingen.
Ved købsaftale underskrevet den 11. juli 2016 købte sagsøgerne med overta-
gelse den 1. august 2016 ejendommen Adresse 1, By, af sagsøg-te, for
2.000.000 kr. Det fremgik af salgsopstillingen, der indgik som en del af
købsaftalen, at grundarealet var 868 m2 og bygningsarealet i følge BBR-
ejermeddelelse af 15. juni 2016 148 m2. Det var et vilkår i købsaftalen, at
køber var bekendt med og accepterede, at ejendommens areal var hentet fra
BBR-registeret, og at eventuelle kvadratmeterafvigelser fra det i BBR-med-
delelsen angivne var sælger og ejendomsmægler uvedkommende.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 2/13
Der er enighed om, at handelen var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse
ved erhvervelse af fast ejendom mv.
Ejendommen er opført i 1966 med en tilbygning - en udestue - i 1974. Byg-
ningsattest vedrørende drivhus samt udestue, bebygget areal 20,40 m2, blev
udstedt den 21. november 1974.
Af byggetegning vedrørende udestuen fremgår, at udestuen er placeret i for-
længelse af ejendommen. På tegningen er anført: "Drivhus og udestue"samt:
Sunlux plastikplader, ? x ? lægter, ? spær på 80 cm, 2 ? rem, 5 x 5 ?
stolper, skydeglas, blomsterkasse (eternit beklædningsplader), havefli-
ser.
Af tilstandsrapporten udarbejdet i forbindelse med, at ejendommen blev sat til
salg, fremgik, at der var tre bygninger, en beboelse på 148 m2, en garage på 24
m2 og et drivhus på 18 m2. Den bygningssagkyndige har efterfølgen-de
meddelt, at drivhus på 18 m2 ændres til overdækning på 18 m2.
Der har været fremlagt fotos optaget efter sagsøgernes overtagelse af ejen-
dommen.
Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen har den 30. november
2016 under henvisning til BBR-registeret meddelt, at det omhandlede areal,
udestuen, er godkendt og indberettet som beboelse.
Bolius v/Person 2 har den 22. december 2016 efter henven-delse fra sagsøgte
meddelt, at der efter hans opfattelse ingen tvivl er om, at det købte areal på 148
m2 er boligareal.
SKAT har den 7. marts 2017 meddelt, at det bebyggede areal/beboelsesareal
fra 1. januar 1996 til 1. oktober 2011 har været 148 m2. (SKAT kunne kun
trække specifikationer af ejendomsvurdering tilbage til 1996).
Der er den 3. november 2017 afgivet en skønserklæring af ejendomsmægler
Skønsmand. I skønsrapporten er blandt andet anført:
.....
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes vurdere, om den omhandlede udestue på det fore-
liggende grundlag kunne betegnes som beboelsesareal? Svaret bedes
kombineret med de almene kriterier for, hvornår et husrum opfylder
betingelser for beboelse.
Svar på spørgsmål 2:
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 3/13
Ud fra beskrivelsen på byggeansøgningen, forelagte foto, der svarer
overens med byggeansøgningen, vil jeg sige, at udestuen aldrig har op-
fyldt kriterierne således at denne kunne indgå som boligareal. Udestu-en
er opført som en simpel konstruktion uden nogen form for varme-kilde
og isolering. Kilde: byggeansøgning, vedlagte tegninger samt til-
standsrapport udarbejdet den 08.01.2017.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af ejendommen Adresse 1,
By, såfremt det af skønsmanden lægges til grund, at ude-stuen ikke skal
medregnes som beboelsesareal? Herunder bedes angi-vet en redegørelse
for, om anførelsen af udestuen som beboelsesareal med overvejende
sandsynlighed har forøget handelsprisen, samt i hvil-ken grad?
Svar på spørgsmål 3:
Jeg vil ansætte ejendommens værdi til kr. 1.850.000,00, når udestuen
ikke medtages som boligareal. Udestuen har ingen værdi grundet den
dårlige stand på handelstidspunktet.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes vurdere, om udestuens bygningsmaterialer kom-
bineret med den byggesagkyndiges præcisering af sin anvendelse af
udtrykkene drivhus og udestue (bilag 9) og Erhvervsstyrelsens fortolk-
ning af tilstandsrapportens s. 6-7 (bilag 8) har forringet ejendommens
værdi på handelstidspunktet. Skønsmanden anmodes i den sammen-hæng
om at lægge udestuens areal til grund.
Svar på spørgsmål 4:
Det har ikke forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet, da det
står i tilstandsrapporten, som om køber får yderligere 20 kvm. oveni de
148 kvm. boligareal, der bliver solgt. Udestuen/drivhuset var i en sådan
stand, at uanset om bygningen var på 10 eller 30 kvm., var værdien 0,00.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse, om udestuer af denne type normalt er iso-
lerede eller rummer integreret varmekilde.
Svar på spørgsmål 5:
Det er ikke normalt, at udestuer som denne rummer integreret varme-
kilde.
Spørgsmål 1A:
Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin
besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens udbudspris på tids-
punktet for købsaftalens indgåelse ( d. 11. juli 2016).
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 4/13
Såfremt skønsmanden finder, at udestuens areal på opførelsestids-punktet
har været at anse som en del af beboelsesarealet, bedes skøns-manden
særskilt angive værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. 11. juli
2016.
Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet
på opførelsestidspunktet bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af
udestuen i forhold til udbudsprisen pr. den 11. juli 2016. Vurderin-gen
bedes begrundet.
Svar på spørgsmål 1A:
Jeg vil ikke anse udestuens areal for at være en del af boligarealet. Et hus
med den beliggenhed og i den stand (klar til en 100 % totalre-novering),
med et boligareal på 128 kvm. bolig, vil jeg ansætte til kr. 1.850.000.
Prisen er sat ud fra, hvad der er handlet i området de sidste 2 år, og en
gennemsnitlig kvm. pris. Denne bolig har en højere kvm. pris end hvis
jeg sammenligner direkte med andre boliger, der ligele-des har stået til en
100 % renovering - men dette skyldes, at Vej har en fantastisk
beliggenhed, og dermed er prisen på grunden højere. Da udestuen blev
opført, har den ikke kunnet indgå som værende boli-gareal. Værdi af
udestuen pr. 11. juni 2016 kr. 0,00. Værdi af udestuen pr. 11. juli 2016 kr.
0,00.
Spørgsmål 1B:
Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin
besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens handelspris på tids-
punktet for købsaftalens indgåelse (d. 11. juli 2016).
Såfremt skønsmanden finder, at udestuens areal på opførelsestids-punktet
har været at anse som en del af beboelsesarealet, bedes skøns-manden
særskilt angive værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. den 11.
juli 2016.
Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet
på opførelsestidspunktet, bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af
udestuen i forhold til handelsprisen pr. de. 11. juli 2016.
Svar på spørgsmål 1B:
Ejendommens værdi pr. 11. juli 2016: kr. 1.850.000,-Jeg anser ikke, at
udestuens areal på opførelsestidspunktet har været at anse som en del af
beboelsesarealet. Udestuen repræsenterer ingen værdi, altså kr. 0,00.
Spørgsmål 1C:
Skønsmanden anmodes om at oplyse, baseret blandt andet på ejen-
dommens beliggenhed, hvilken handelspris grunden ville have med og
uden et hus, der er bygget i 1968 og som er i en tilstand, som beskre-vet i
tilstandsrapporten.
Svar på spørgsmål 1C
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 5/13
Grund i By beliggende på Vej kr. 1.550.000,- incl. tilslutnin-ger.
Pris incl. Hus på 128 kvm. bolig, bygget i 1968 uden nogen form for
modernisering kr. 1.850.000,-
Spørgsmål 1D:
På baggrund af det, som skønsmanden har besigtiget under skønsfor-
retningen, anmodes skønsmanden om at oplyse: 1. I hvilken tilstand
forefindes tilbygningen, der er opført i 1974? 2. I hvilket omfang
forefindes den oprindelige bygning, der er opført i 1968?
.....
Svar på spørgsmål 1D:
1. Bygning der er opført i 1974(udestuen). Er i så dårlig stand, at den end
ikke medtages i tilstandsrapporten, da den bygningssagkyndige også
vurderer den som helt sekundær i forhold til det øvrige hus. Da jeg ikke
kender ejendommen fra før ombygningen, vil dette svar alene være ud fra
det, jeg kan læse i tilstandsrapporten (bilag 1). Ejen-dommen fremstod i
den stand, der kan forventes af en bolig opført i 1968. Men helt sikkert et
fundament, der har været værd at bygge vi-dere på - ingen nævneværdige
bemærkninger til ud- eller indvendige vægge og ej heller til sokkel. Så et
godt hus, der dog ikke er opdateret til de krav, der stilles for de fleste i
2016/2017.
.....
Spørgsmål 1 E:
Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er konstruktions-
mæssige forhold ved den i 1974 opførte tilbygning, som giver grund-lag
for at vurdere eller skønne:
1. at oplysningerne givet i Aalborg Kommunes Bygningsattest i 1974
ikke var korrekte.
2. at Aalborg Kommunes skriftlige udtalelse den 30. november 2016 om
tilbygningens godkendelse til beboelse ikke er korrekt (bilag A). 3. at en
udtalelse fra en fagekspert fra Bolius Boligernes Videnscenter den 22.
december 2016 om husets boligareal ikke er korrekt.
Svar på spørgsmål 1 E:
1. Jeg anser ikke at oplysninger i kommunens bygningsattest var ukor-
rekte, det har alene været reg. af bygningen, der var forkert, - den skul-le
ikke reg. som værende boligareal.
2. Jf. gældende bygningsreglement i 1974, kunne den omtalte udestue
med de materialevalg, der var benyttet godkendes til boligareal - så
udtalelsen fra Aalborg kommune er ikke korrekt.
3. Jeg er ikke enig med fagekspert fra Bolius Boligejernes Videnscen-ter
den 22. december 2016 om husets boligareal er korrekt. Den omtal-te
udestue kan ikke opfylde kravene, der gør, at udestuen kan, eller kunne
godkendes til boligareal.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 6/13
Forklaringer
Sagsøger 1 har forklaret, at sagsøgerne så efter et hus på 150 kvadratmeter.
Hermed ville de kunne få de rum, de ønskede. Et hus på 128 kvadratmeter ville
ikke være stort nok. De kontaktede Danbolig i juli måned og fik fremvist
boligen af ejendomsmægler Vidne 1, der med-bragte en salgsopstilling og
tilstandsrappport. De fik ikke noget at vide om, at der kunne være et problem
vedrørende arealet. De havde ikke grund til at tro, at der kunne være tale om
forkerte oplysninger. Huset havde en fornuf-tig størrelse, og de ville kunne
indrette det efter deres ønsker og behov. Pri-sen var fornuftig, og
beliggenheden god. Ejendommen trængte til vedlige-holdelse. Huset var et
typisk tresserhus. De ville ændre køkken og op-holdsstue til noget mere åbent.
Bryggerset skulle gøres mindre og badevæ-relset større. I følge
tilstandsrapporten var der få K3'er. Der var fugtigt i ude-stuen. Der var ikke
taget fotos, og der var bestilt en gartner for at rydde om-kring boligen. Ved at
frafalde disse forhold fik de prisen nedsat. På et senere tidspunkt lånte han en
nøgle af ejendomsmægleren, men da det viste sig, at et af sagsøgtes
familiemedlemmer boede i huset, nåede de ikke rigtigt at se huset igen. De
besluttede sig i løbet af kort tid for at købe huset. De havde ingen planer om en
tilbygning. Det var fra starten planen, at udestuen skulle fjernes. Alle gav
udtryk for, at den ikke var noget værd. Da de rev udestuen ned, konstaterede
de, at der var fuldstændig overensstemmelse mellem de faktiske forhold og
beskrivelsen af materialer på tegningen (bilag 3). Der var ingen isolering og
ingen varmekilder. Der var et hul mellem ruden og vindu-eskarmen. Gulvet
bestod af havefliser lagt direkte på jorden. Der var plastik-plader og ingen
isolering i loftet. De kontaktede et arkitektfirma med hen-blik på indretning af
et nyt køkken/alrum. De blev herefter opmærksomme på, at der manglede 20
kvadratmeter i arealet. De har tilbygget 44 kvadrat-meter indeholdende en
mellemgang, en TV-stue på 24 kvadratmeter og et depotrum på 12
kvadratmeter. Det ville være uforholdsmæssigt dyrt kun at tilbygge 20
kvadratmeter. De har måttet optage et større banklån. De ville ikke have betalt
2 mio. kr., hvis huset kun havde været på 128 kvadratmeter. De ville ikke
betale en højere kvadratmeterpris end gældende for området.
Sagsøger 2 har forklaret, at de ved den første besigtigelse var ude i udestuen.
De regnede ikke med, at den var en del af beboelsen. Vidne 1 konstaterede, at
udestuen var der. Hun syntes, at den ikke havde no-gen værdi. Straks efter
overtagelsen begyndte de at rydde udestuen. Taget var af plastik. Man kunne se
op igennem det. Der var jord i blomsterkasser-ne. Der var ingen isolering.
Udestuen var udvendig beklædt med træ. Døren kunne ikke lukkes eller åbnes
helt, træværket var ulækkert, og der var fug-tigt.
Vidne 2 har forklaret, at han er i familie med sagsøgte, som han har har kendt i
over 50 år. Hans svigermoder var søster til sagsøgte. Sagsøgte købte huset
sammen med hans svigermoder i 1968, og de to søstre boede sammen i huset.
Han har bistået sagsøgte på forskellig måde. Sagsøg-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 7/13
te besluttede i juni 2016 at sælge huset. Han kontaktede Danbolig og Home.
Home foreslog en udbudspris på 2 mio. kr., og Danbolig en udbudspris på
2.145.000 kr. Sagsøgte valgte Danbolig og underskrev formidlingsaftale den
24. juni. Mægleren havde fået fuldmagt til at fremskaffe relevante dokumen-
ter. I juli måned oplyste Vidne 1, at der var en potentiel køber. Det blev
besluttet ikke at tage fotos eller annoncere. Fra den 6. juli til den 10. juli bo-ede
et familiemedlem i huset. Købsaftale blev underskrevet den 11. juli 2016.
Prisen var 2 mio. kr. Sagsøgte ønskede et hurtigt salg. Hun var klar over, at der
var nogle mangler ved huset og store træer i haven. Hun accep-terede et
nedslag i prisen til 2 mio. kr. Købers første bud var 1.950.000 kr. En pris på 2
mio. kr. var i orden. Haven var næsten ufremkommelig. I ude-stuen var der
tilstrækkelig isolering til, at frostfølsomme planter kunne over-leve. Udestuen
var en integreret del af boligarealet og blev brugt som andre dele af boligen.
Udestuen kunne bruges om vinteren. Om vinteren var der en temperatur på 4-6
grader, så de frostfølsomme planter kunne overleve. Der var et varmeanlæg
derude. Udestuen blev ikke benyttet ret meget om vinte-ren, men blev brugt
forår, sommer og efterår. Der var tre varmekilder: en elektrisk varmekilde på
væggen, en mobil varmekilde til at trække ud fra stuen og varme fra køkkenet.
Udestuen opfylder alle kravene i Bygningsreg-lementet af 1972. Der har ikke
været et drivhus.
Vidne 3 har forklaret, at han er grandnevø til sagsøgte. Sag-søgte er et
havemenneske. Han så meget til sagsøgte i 1990'erne, da han læ-ste i Aalborg.
De seneste 20 år har han arbejdet i en teknik- og miljøforvalt-ning og har ikke
haft så meget med byggesager at gøre. Han har ofte været i udestuen og har
også sovet der. Han kan ikke huske at have sovet i udestuen om vinteren. Der
hang en elradiator på væggen mod garagen. Udestuen var opført inden
oliekrisen, da der var helt andre krav til bygningers tekniske indretning. På
bilag 4 kan man se en aluminiumskant i vinduet, hvilket vi-ser, at det er en
termorude. Døren til udestuen var også med termoglas. Tag-pladerne var en
plastoverbygning i flere lag, dvs. termoplast. Han kan ikke sige, hvorfor
sagsbehandleren har skrevet drivhus i byggeattesten.
Vidne 4 har forklaret, at hendes mor og sagsøgte var søstre. Hun har kendt
sagsøgte altid. Sagsøgte og vidnets moder købte huset sammen i 60'erne og
boede der sammen. Sagsøgte er meget akademisk, elsker bøger, naturen,
planter og dyr. Hun går ikke op i vedligeholdelse og rengøring. Bo-ligen blev
ikke renoveret og vedligeholdt, efter at vidnets moder døde. Der blev kun
foretaget det strengt nødvendige. Udestuen var et fristed, der blev benyttet
meget, ikke kun om sommeren. De spiste ofte frokost eller aftens-mad i
udestuen. Udestuen blev holdt frostfri om vinteren. Der var en passi-
onsblomst, der ikke kan tåle frost, i udestuen.
Vidne 5 har forklaret, at han er Sagsøger 1's fa-der. Han er uddannet tømrer og
maler og kan udføre murerarbejde. Han var med ude at se på huset inden købet.
Sagsøgerne kunne bruge meget af ind-delingen. Der blev talt om at lave et
badeværelse og et køkken/alrum. De
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 8/13
talte ikke om antallet af kvadratmeter. I salgsopstillingen var arealet angivet til
148 kvadratmeter. Sagsøgerne ville renovere det eksisterende hus, der var stort
nok med 150 kvadratmeter. I udestuen var der fliser i bunden med sand
nedenunder og ingen isolering. Der var ingen isolering i loftet, der bestod af
tynde plastikplader. Der var stolper med vinduespartier og en plantekasse. Der
var eternit over plantekassen. Eternitplader blev brugt i 70'erne til at lukke af
med. Der var lagt en rem rundt til at lægge spær på. Udestuen har ikke på noget
tidspunkt, heller ikke i 70'erne, opfyldt kravene til en helårs-bolig.
Ejendomsmægler Vidne 1 har forklaret, at hun har formidlet salget af
ejendommen. En kollega tog sagen ind og vurderede ejendommen. Ejen-
dommen ligger i et attraktivt område, og ejendomme på Vej er i høj kurs og
bliver hurtigt solgt. Grundværdien trækker op. By er meget at-traktivt for
børnefamiler og prismæssigt stigende. Der skulle gøres en del ved huset og
haven. Hun fremviste ejendommen. Ved den første fremvis-ning var
sagsøgerens fader med. Der var bestilt en tilstandsrapport. Alt ma-teriale var
modtaget inden købsaftalen. Sagsøgerne fik en salgsopstilling ud-leveret ved
besigtigelsen. Der var en del effekter i huset, og haven var meget tilgroet. En
planteskole var bestilt til at ordne haven. Sagsøgerne afgav et til-bud på huset.
De ville selv rydde op i haven. De fik et afslag på 145.000 kr., hvorefter prisen
blev 2 mio. kr. Selve huset var udmærket. Murværket så fornuftigt ud, og der
var skiftet tag. Sagsøgerens fader gav udtryk for, at grundhuset så godt ud, og
at der ville kunne indrettes en fornuftig bolig. De talte ikke om ejendommens
størrelse. Ejendomsmægleren havde taget antal-let af kvadratmeter fra BBR-
meddelelsen. Ingen af dem tænkte på, at der ik-ke var det antal kvadratmeter,
der var angivet i BBR-meddelelsen. Hun an-tog, at grundhuset uden udestuen
var 148 kvadratmeter og tænkte ikke på, at der manglede tyve kvadratmeter.
Det skyldtes nok husets indretning, og at der ikke var noget lys, så det
umiddelbart var svært at se, om der manglede kvadratmeter. Rumfordelingen
var god. Ved fremvisningen var de ude i ude-stuen. Den var nærmest et
drivhus. Der var ikke gjort noget ved den i mange år. I den stand kunne den
ikke kaldes beboelse. Den var i 70'erne blevet godkendt til beboelse. Hun gav
udtryk for, at den bare var til at fjerne. Hun kom ikke ind på, om udestuen var
en del af de 148 kvadratmeter. Det er an-ført i købsaftalen, at alle arealer er
hentet fra BBR-registeret. Det er en stan-dardansvarsfraskrivelse, der indgår i
alle købsaftaler. Sagsøgte har i sin tid søgt om at få udestuen bygget som
beboelse. Den blev i byggefasen god-kendt som beboelse. Der er ikke sket en
færdigmelding. I 70'erne kunne den ikke have været benyttet som et værelse.
Der var ikke varme derude.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende:
at sagsøger har betalt for et beboelsesareal på 148 kvadratmeter, men de
facto har erhvervet et beboelsesareal på 128 kvadratmeter, hvilket er en væ-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 9/13
sentlig mangel, jf. gældende højesteretspraksis (bilag 5 og 6),
at sagsøger ikke har haft særlig anledning til en undersøgelse af beboel-
seskvadratmeter som følge af udestuen/drivhusets dårlige stand og beskaf-
fenhed, jf. bilag 1 (s. 6 og 7),
at sagsøger ville have reduceret sit bud på ejendommen betragteligt, så-
fremt han havde været opmærksom på en afvigelse i beboelsesarealet på 20
kvadratmeter,
at der er tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers an-
svarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejen-dom,
§ 2, stk. 1 og gældende højesteretspraksis, jf. U.2013.3175H og U2013.3181H,
at anførte højesteretsdomme statuerer adgang til forholdsmæssigt afslag
på trods af sælger og mæglers forbehold om og fejl i anvendte BBR-oplys-
ninger,
at sagsøger har henholdt sig til tilstandsrapportens beskrivelser af udestu-
en/drivhuset, som konkluderer, at tilbygningen ikke opfylder basale kriterier
for beboelse,
at byggetilladelsen fra 1974 indeholder en beskrivelse af materialer, der
er anvendt til opførelsen; herunder blomsterkasser, plastikplader og havefli-ser,
jf. bilag 3 (sidste side).
at sagsøgtes generelle ansvarsfraskrivelse om arealafvigelser i BBR-regi-
steret (standardpunkt i købsaftalen) ikke har diskulperende virkning i for-hold
til sagsøgers afslagsbeføjelse og omstændighederne i øvrigt,
at et anbringende om god tro i forhold til ukendskab til afvigelser i BBR-
meddelelsen ikke blev tillagt betydning i U.2013.3175H (bilag 5), idet af-
slagsbeføjelsen er uafhængig af de almindelige erstatningsbetingelser i dansk
ret,
at sagsøgte ikke har ført bevis for, at byggetilladelse til udestuen/drivhu-
set på noget tidspunkt har været godkendt til beboelse,
at en uisoleret udestue/drivhus pr. definition ikke er beboelsesareal, idet
denne ikke opfylder kriterier for sikkerhed og sundhed ved længere ophold, jf.
bilag 7 og
at der ikke er tale om, at den byggesagkyndige ved en fejl har omtalt et
drivhus, som aldrig har ligget på grunden – men at der tværtimod er tale om
udestuen; i bilag 1 (side 7) omtalt af byggesagkyndige som værende ”i me-get
dårlig byggeteknisk stand og er ikke besigtiget” ,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 10/13
at indhentelsen af bilag 8 og 9 har været nødvendig grundet sagsøgtes
fremlæggelse af bilag, som er indhentet hos helt udenforstående fagkyndige,
der ikke har været involveret i besigtigelse af ejendommen – herunder sær-ligt
bilag A og E.
at skønsmanden har vurderet, at prisen på handelspunktet reelt udgjorde
kr. 1.850.000, når drivhuset/udestuen regnes fra beboelsesarealet, jf. bilag 11
(svar på spørgsmål 3), hvilket er 150.000 kr. højere end købesummen på
2.000.000 kr.,
at skønsmanden som svar på spørgsmål 3 konkluderer, at drivhuset/ude-
stuen havde en værdi af 0 kr. på handelstidspunktet,
at det følger af skønsmandens besvarelser, at drivhuset/udestue ikke på
noget tidspunkt har været egnet til beboelse, jf. bilag 11 (svar på spørgsmål 2
og IA).
at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 4 konkluderer, at den ek-
sakte størrelse på udestuen er underordnet, da værdien i forhold til tilbygnin-
gens stand ville være 0 kr. under alle omstændigheder og
at samtlige kriterier for forholdsmæssigt afslag i købesummen således er
opfyldt.
Det bestrides samtidigt,
at sagsøgerne som købere burde have bekostet en opmåling af boligarea-
let som led i den almindelige undersøgelsespligt, og som følge af denne
”undladelse” er afskåret for at gøre nærværende beføjelser gældende,
at den kommunale byggetilladelse fra 1974 rummer godkendelse til be-
boelse for udestuen/drivhuset, idet tilbygningen grundet materialevalg og stand
kategorisk er undtaget som boligareal og
at sagsøger ved caveat emptor-undersøgelser af ejendommen eller doku-
menter burde have opdaget arealmanglen.
Sagsøgte har gjort gældende:
Det bestrides, at sagsøgerne er berettigede til et forholdsmæssigt afslag i kø-
besummen som følge af arealmangler.
Sagsøgerne har ikke dokumenteret den påberåbte arealafvigelse eller den
eventuelle værdiforringelse, som denne angiveligt medfører for ejendom-men.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 11/13
I forbindelse med aftaleindgåelsen har sagsøgerne besigtiget ejendommen og
har i den sammenhæng med egne øjne kunnet se omfanget af det købte, og
sagsøgerne har ubestrideligt modtaget det areal, som blev besigtiget.
Sagsøgerne erhvervede den omhandlede ejendom med henblik på en gen-
nemgribende og omfattende renovering, herunder med planer om nedrivning af
den omhandlede udestue, hvorfor den byggetekniske stand af udestuen,
herunder om udestuen var egnet til beboelse, ikke har været tillagt betydning
for sagsøgerne i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Udestuen på ca. 20 m2 blev opført i overensstemmelse med de på opførel-
sestidspunktet i 1974 gældende krav, hvorfor der i 1974 blev udstedt en byg-
ningsattest, jf. bilag F, hvorfor sagsøgte var berettiget og forpligtet til at ajo-
urføre BBR-ejermeddelelsen således, at beboelsesarealet blev opgjort til 148
m2.
Sagsøgerne har således erhvervet 148 m2 bebygget areal, hvilket tillige er det,
der fremgår af salgsopstillingen, hvorfor der allerede af den grund ikke
foreligger en værdiforringende mangel. Det gøres gældende, at såfremt sag-
søgernes krav støttes på, at der forelå fysiske mangler ved den omhandlede
udestue, vil disse være omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbru-
gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, ligesom det ud-
trykkeligt fremgik af tilstandsrapporten, at den omhandlede udestue var i ringe
byggeteknisk stand på besigtigelsestidspunktet.
Den bygningssagkyndiges vurdering af, at det pågældende areal ikke var eg-
net til beboelse på tidspunktet for udarbejdelse af tilstandsrapport, er uden
betydning i forhold til vurderingen af, at det pågældende areal på opførelses-
tidspunktet opfyldte alle krav. Tilstandsrapporten fastslår til gengæld, at sag-
søgerne på aftaleindgåelsestidspunktet ikke kan have været ubekendt med, at
det omhandlede areal på dette tidspunkt ikke kunne anvendes til beboelse,
hvilket støttes af, at sagsøgerne har valgt at nedrive den omhandlede udestue
allerede inden skønsforretningen i sagen.
Skønserklæringen kan ikke tillægges bevismæssig værdi i forhold til stan-den
af udestuen på hverken opførelsestidspunktet eller på aftaleindgåelses-
tidspunktet, allerede fordi skønsmanden ikke har set udestuen, der var nedre-
vet på tidspunktet for skønsforretningen, og fordi den pågældende skøns-mand
ikke har den uddannelsesmæssige eller faglige baggrund for at kunne forholde
sig til byggetekniske krav i 1974.
Det fremstår udokumenteret, at den omhandlede udestue ikke opfyldte kra-
vene til beboelse på tidspunktet for opførelse i 1974.
Den beløbsmæssige opgørelse af den påståede værdiforringende mangel kan
maksimalt opgøres til kr. 46.860,00, hvilket alene udgør ca. 2,34 % af købe-
summen for ejendommen, hvorfor en eventuel mangel er af bagatelmæssig
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 12/13
karakter, hvilket har den konsekvens, at et forholdsmæssigt afslag skal afvi-ses.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne ikke har tillagt den påståede
arealmangel betydning, idet sagsøgerne under alle omstændigheder ville
nedrive udestuen, idet udestuen var i ringe stand på aftaleindgåelsestids-
punktet, hvilket sagsøgerne var bekendt med, henset til at de havde besigti-get
ejendommen to gange inden aftaleindgåelsen og henset til, at det fremgik af
tilstandsrapporten, at udestuen var egnet til nedrivning, hvilket sagsøger-ne
også gjorde allerede inden gennemførelse af syn og skøn i sagen. Det gø-res på
den baggrund gældende, at det pågældende forhold ingen betydning havde for
sagsøgerne.
Det gøres desuden gældende, at sagsøgerne kunne og burde have opdaget den
påståede arealmangel, idet det fremgik af købsaftalen, at arealerne frem-kom
fra BBR-ejermeddelelsen, og da det fremgik af købsaftalen, at sagsø-gerne var
opfordret til at foretage opmåling af arealerne, og ved ikke at fore-tage disse
undersøgelser – trods opfordring dertil – har sagsøgerne fortabt en eventuel ret
til at gøre de påståede arealmangler gældende, jf. princippet i købelovens § 47.
I den sammenhæng gøres det gældende, at der ikke er tale om en generel
ansvarsfraskrivelse, men derimod en konkret opfordring til sagsøgerne som
købere til at få målt arealet op, såfremt det præcise areal var afgørende for
sagsøgerne.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen, herunder Sagsøger 1's og Vidne 5's forklaringer, lægges til
grund, at udestuen var opført af de materialer, der var angivet på
bygningstegningen. Efter erklæringen afgivet af skønsmanden
ejendomsmægler Skønsmand finder retten det bevist, at ude-stuen ikke på
noget tidspunkt har opfyldt kriterierne for et boligareal. Idet det er ubestridt, at
den oprindelige bygning var 128 kvadratmeter, lægges til grund, at boligarealet
var 128 kvadratmeter.
Boligarealet er i salgsopstillingen angivet til 148 kvadratmeter, og der er
dermed tale om en væsentlig arealafvigelse. Da boligarealets størrelse har stor
betydning ved prisfastsættelsen af en bolig, udgør den urigtige oplys-ning om
boligarealet en mangel. At ejendommens areal i følge købsaftalens punkt 11 er
hentet fra BBR-registeret, og at køber opfordres til at foretage opmåling af
ejendommen, kan heroverfor ikke tillægges betydning, jf. her-ved
ejendomsmægler Vidne 1's forklaring om, at der er tale om en stan-
dardansvarsfraskrivelse, der indgår i alle købsaftaler. Oplysningen om bolig-
arealet i BBR-registeret er fremkommet efter sagsøgtes egen angivelse, og der
er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage, at oplysningen er baseret
på en myndigheds gennemgang af sagsøgtes oplysninger, eller at kommunen
har godkendt tilbygningen som et boligareal.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 13/13
Der er ikke grundlag for at antage, at sagsøgerne burde have opdaget area-
lafvigelsen. Retten har herved lagt vægt på ejendomsmægler Vidne 1's
forklaring om, at hun antog, at boligarealet uden udestuen var 148 kvadrat-
meter.
Efter Højesterets praksis, U 2013.3175 H og U 2013.3181 H, er der tale om en
arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om
forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom.
Ejendommen er solgt for 2.000.000 kr. efter et prisafslag på 145.000 kr.
Skønsmanden har vurderet, at ejendommens værdi på tidspunktet for afta-lens
indgåelse var 1.850.000 kr.
Efter mangelens karakter og skønsmandens vurdering finder retten, at værdi-
forringelsen kan fastsættes til 150.000 kr. Sagsøgerne har derfor krav på et
afslag i købesummen på 150.000 kr.
Efter sagens udfald skal Sagsøgte betale sagsomkost-ninger til sagsøgerne
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 med 50.800 kr. Beløbet omfatter 6.300 kr. til
retsafgift, 7.000 kr. til udmeldelse af skønsmand og udgift til skønserklæring
og 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr. til udgifter til advokatbistand.
Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da sagsøgerne
ikke er momsregistreret. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på
sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt
skønsforretning.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte skal betale 150.000 kr. med tillæg af sædvan-lig procesrente til
sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2 samt sagens omkostninger med 50.800
kr.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet for-
rentes efter rentelovens § 8 a.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55 | RETTEN AALBORG
DOM
Afsagt den 7.juni 2018 i sag nr. BS 18-74/2017:
<anonym>Sagsøger 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By</anonym>
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> er
mangelfuld som følge af, at boligarealet var mindre end angivet i forbindelse
med overdragelse af ejendommen og i bekræftende fald, om kø-berne er
berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Sagsøgerne <anonym>Sagsøger 1's</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> endelige principale på-stand er, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at betale til sagsøgerne kr; 150.000,00 med tillæg af
sædvanlig procesrente.
Sagsøgernes subsidiære påstand ex, at sagsøgte tilpligtes at betale til
sagsøgerne et mindre beløb efter rettens skøn.
Sagsøgtes påstand er frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb .
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-
lovens $ 218 a, stk. 2, men indeholder en gengivelse af de forklaringer; der er
afgivet under hovedforhandlingen.
Sagen er anlagt den 12. januar 2017.
Sagsøgte har procestilvarslet <anonym>Person 1</anonym> der har udarbejdet tilstands-rapport
vedrørende ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har ikke gi-vet møde under
hovedforhandlingen.
Ved købsaftale underskrevet den 11.juli 2016 købte sagsøgerne med overta -
gelse den 1. august 2016 ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> af sagsøg-te, for
2.000.000 kr. Det fremgik af salgsopstillingen; der indgik som en del af
købsaftalen; at grundarealet var 868 m2 0g bygningsarealet i følge BBR -
ejermeddelelse af 15.juni 2016 148 m2. Det var et vilkår i købsaftalen; at
køber var bekendt med og accepterede, at ejendommens areal var hentet fra
BBR-registeret; 0g at eventuelle kvadratmeterafvigelser fra det i BBR-med-
delelsen angivne var sælger og ejendomsmægler uvedkommende.
Der er enighed om, at handelen var omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse
ved erhvervelse af fast ejendom mv.
Ejendommen er opført i 1966 med en tilbygning en udestue i 1974. Byg-
ningsattest vedrørende drivhus samt udestue; bebygget areal 20,40 m2, blev
udstedt den 21.november 1974.
Af byggetegning vedrørende udestuen fremgår; at udestuen er placeret i for-
længelse af ejendommen. På tegningen er anført: "Drivhus 0g udestue' 11 'samt:
Sunlux plastikplader; ? x ? lægter; ? spær på 80 cm, 2 ? rem; 5 x 5 ?
stolper; skydeglas, blomsterkasse (eternit beklædningsplader), havefli -
ser.
Af tilstandsrapporten udarbejdet i forbindelse med, at ejendommen blev sat til
salg fremgik at der var tre bygninger; en beboelse på 148 m2, en garage på 24
m2 0g et drivhus på 18 m2. Den bygningssagkyndige har efterfølgen-de
meddelt; at drivhus på 18 m2 ændres til overdækning på 18 m2.
Der har været fremlagt fotos optaget efter sagsøgernes overtagelse af ejen-
dommen.
Aalborg Kommune, By- 0g Landskabsforvaltningen har den 30. november
2016 under henvisning til BBR-registeret meddelt; at det omhandlede areal,
udestuen; er godkendt og indberettet som beboelse.
Bolius v/ <anonym>Person 2</anonym> har den 22. december 2016 efter henven-delse fra sagsøgte
meddelt; at der efter hans opfattelse ingen tvivl er om, at det købte areal på 148
m2 er boligareal.
SKAT har den 7 marts 2017 meddelt, at det bebyggede areallbeboelsesareal
fra 1.januar 1996 til 1. oktober 2011 har været 148 m2. (SKAT kunne kun
trække specifikationer af ejendomsvurdering tilbage til 1996).
Der er den 3.november 2017 afgivet en skønserklæring af ejendomsmægler
<anonym>Skønsmand</anonym> Iskønsrapporten er blandt andet anført:
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes vurdere, om den omhandlede udestue på det fore-
liggende grundlag kunne betegnes som beboelsesareal? Svaret bedes
kombineret med de almene kriterier for, hvornår et husrum opfylder
betingelser for beboelse.
Svar på spørgsmål 2:
Ud fra beskrivelsen på byggeansøgningen; forelagte foto; der svarer
overens med byggeansøgningen; vil jeg sige; at udestuen aldrig har op-
fyldt kriterierne således at denne kunne indgå som boligareal. Udestu-en
er opført som en simpel konstruktion uden nogen form for varme-kilde
og isolering. Kilde: byggeansøgning, vedlagte tegninger samt til-
standsrapport udarbejdet den 08.01.2017.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By</anonym> såfremt det af skønsmanden lægges til grund, at ude-stuen ikke skal
medregnes som beboelsesareal? Herunder bedes angi-vet en redegørelse
for; om anførelsen af udestuen som beboelsesareal med overvejende
sandsynlighed har forøget handelsprisen; samt i hvil-ken grad?
Svar på spørgsmål 3:
Jeg vil ansætte ejendommens værdi til kr. 1.850.000,00, når udestuen
ikke medtages som boligareal. Udestuen har ingen værdi grundet den
dårlige stand på handelstidspunktet.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes vurdere, om udestuens bygningsmaterialer kom-
bineret med den byggesagkyndiges præcisering af sin anvendelse af
udtrykkene drivhus og udestue (bilag 9) og Erhvervsstyrelsens fortolk-
ning af tilstandsrapportens s. 6-7 (bilag 8) har forringet ejendommens
værdi på handelstidspunktet. Skønsmanden anmodes i den sammen-hæng
om at lægge udestuens areal til grund.
Svar på spørgsmål 4:
Det har ikke forringet ejendommens værdi på handelstidspunktet; da det
står i tilstandsrapporten; som om køber får yderligere 20 kvm: oveni de
148 kvm: boligareal, der bliver solgt. Udestuenldrivhuset var i en sådan
stand, at uanset om bygningen var på 10 eller 30 kvm , var værdien 0,00.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse; om udestuer af denne type normalt er iso-
lerede eller rummer integreret varmekilde.
Svar på spørgsmål 5:
Det er ikke normalt; at udestuer som denne rummer integreret varme-
kilde.
Spørgsmål 1A:
Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin
besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens udbudspris på tids -
punktet for købsaftalens indgåelse ( d. 11.juli 2016).
Såfremt skønsmanden finder; at udestuens areal på opførelsestids-punktet
har været at anse som en del af beboelsesarealet; bedes skøns-manden
særskilt angive værdien af udestuen i forhold til udbudsprisen pr. 11.juli
2016.
Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet
på opførelsestidspunktet bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af
udestuen i forhold til udbudsprisen pr. den 11.juli 2016. Vurderin-gen
bedes begrundet.
Svar på spørgsmål 1A:
Jeg vil ikke anse udestuens areal for at være en del af boligarealet. Et hus
med den beliggenhed og i den stand (klar til en 100 % totalre-novering)
med et boligareal på 128 kvm. bolig vil jeg ansætte til kr: 1.850.000.
Prisen er sat ud fra, hvad der er handlet i området de sidste 2 år, 0g en
gennemsnitlig kvm. pris. Denne bolig har en højere kvm. pris end hvis
jeg sammenligner direkte med andre boliger; der ligele-des har stået til en
100 % renovering men dette skyldes; at <anonym>Vej</anonym> har en fantastisk
beliggenhed, 0g dermed er prisen på grunden højere. Da udestuen blev
opført; har den ikke kunnet indgå som værende boli-gareal. Værdi af
udestuen pr. 11.juni 2016 kr. 0,00. Værdi af udestuen pr. 11.juli 2016 kr
0,00.
Spørgsmål IB:
Skønsmanden bedes på baggrund af det fremlagte materiale samt sin
besigtigelse af ejendommen vurdere ejendommens handelspris på tids-
punktet for købsaftalens indgåelse (d. 11.juli 2016).
Såfremt skønsmanden finder; at udestuens areal på opførelsestids-punktet
har været at anse som en del af beboelsesarealet;, bedes skøns-manden
særskilt angive værdien af udestuen i forhold til handelsprisen pr. den 11.
juli 2016
Såfremt udestuen ikke har været at anse som en del af beboelsesarealet
på opførelsestidspunktet, bedes skønsmanden ligeledes oplyse værdien af
udestuen i forhold til handelsprisen pr. de. 11.juli 2016.
Svar på spørgsmål 1B:
Ejendommens værdi pr. 11.juli 2016: kr 1.850.000,-Jeg anser ikke, at
udestuens areal på opførelsestidspunktet har været at anse som en del af
beboelsesarealet. Udestuen repræsenterer ingen værdi, altså kr: 0,00.
Spørgsmål 1C:
Skønsmanden anmodes om at oplyse, baseret blandt andet på ejen -
dommens beliggenhed, hvilken handelspris grunden ville have med og
uden et hus, der er bygget i 1968 og som er i en tilstand, som beskre-vet i
tilstandsrapporten
Svar på spørgsmål IC
Grund i <anonym>By</anonym> beliggende på <anonym>Vej</anonym> kr:. 1.550.000,- incl. tilslutnin-ger.
Pris incl. Hus på 128 kvm. bolig, bygget i 1968 uden nogen form for
modernisering kr: 1.850.000,
Spørgsmål ID:
På baggrund af det, som skønsmanden har besigtiget under skønsfor-
retningen; anmodes skønsmanden om at oplyse: 1.I hvilken tilstand
forefindes tilbygningen; der er opført i 1974? 2.I hvilket omfang
forefindes den oprindelige bygning der er opført i 1968?
Svar på spørgsmål ID:
1. Bygning der er opført 1 1974(udestuen) . Er i så dårlig stand, at den end
ikke medtages i tilstandsrapporten; da den bygningssagkyndige også
vurderer den som helt sekundær i forhold til det øvrige hus. Da jeg ikke
kender ejendommen fra før ombygningen; vil dette svar alene være ud fra
det; jeg kan læse i tilstandsrapporten (bilag 1). Ejen-dommen fremstod i
den stand, der kan forventes af en bolig opført i 1968. Men helt sikkert et
fundament, der har været værd at bygge vi-dere på - ingen nævneværdige
bemærkninger til ud- eller indvendige vægge og ej heller til sokkel. Så et
godt hus, der dog ikke er opdateret til de krav; der stilles for de fleste i
2016/2017.
Spørgsmål 1 E:
Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt der er konstruktions -
mæssige forhold ved den i 1974 opførte tilbygning som giver grund-lag
for at vurdere eller skønne:
1. at oplysningerne givet i Aalborg Kommunes Bygningsattest i 1974
ikke var korrekte.
2. at Aalborg Kommunes skriftlige udtalelse den 30.november 2016 om
tilbygningens godkendelse til beboelse ikke er korrekt (bilag A) 3. at en
udtalelse fra en fagekspert fra Bolius Boligernes Videnscenter den 22.
december 2016 om husets boligareal ikke er korrekt.
Svar på spørgsmål 1 E:
1. Jeg anser ikke at oplysninger i kommunens bygningsattest var ukor-
rekte; det har alene været reg. af bygningen; der var forkert; den skul-le
ikke reg. som værende boligareal.
2. J. gældende bygningsreglement i 1974, kunne den omtalte udestue
med de materialevalg, der var benyttet godkendes til boligareal så
udtalelsen fra Aalborg kommune er ikke korrekt.
3 Jeg er ikke enig med fagekspert fra Bolius Boligejernes Videnscen-ter
den 22. december 2016 om husets boligareal er korrekt. Den omtal-te
udestue kan ikke opfylde kravene; der gør, at udestuen kan; eller kunne
godkendes til boligareal.
Forklaringer
<anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret, at sagsøgerne så efter et hus på 150 kvadratmeter.
Hermed ville de kunne få de rum; de ønskede. Et hus på 128 kvadratmeter ville
ikke være stort nok. De kontaktede Danbolig ijuli måned og fik fremvist
boligen af ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> der med-bragte en salgsopstilling 0g
tilstandsrappport. De fik ikke noget at vide om, at der kunne være et problem
vedrørende arealet. De havde ikke grund til at tro, at der kunne være tale om
forkerte oplysninger. Huset havde en fornuf-tig størrelse; 0g de ville kunne
indrette det efter deres ønsker og behov. Pri-sen var fornuftig 0g
beliggenheden god. Ejendommen trængte til vedlige-holdelse. Huset var et
typisk tresserhus . De ville ændre køkken 0g op-holdsstue til noget mere åbent.
Bryggerset skulle gøres mindre og badevæ-relset større. I følge
tilstandsrapporten var der få K3'er. Der var fugtigt i ude-stuen Der var ikke
taget fotos, 0g der var bestilt en gartner for at rydde om-kring boligen. Ved at
frafalde disse forhold fik de prisen nedsat. På et senere tidspunkt lånte han en
nøgle af ejendomsmægleren; men da det viste sig at et af sagsøgtes
familiemedlemmer boede i huset, nåede de ikke rigtigt at se huset igen De
besluttede sig i løbet af kort tid for at købe huset. De havde ingen planer om en
tilbygning. Det var fra starten planen; at udestuen skulle fjernes . Alle gav
udtryk for, at den ikke var noget værd. Da de rev udestuen ned, konstaterede
de, at der var fuldstændig overensstemmelse mellem de faktiske forhold og
beskrivelsen af materialer på tegningen (bilag 3). Der var ingen isolering 0g
ingen varmekilder Der var et hul mellem ruden og vindu-eskarmen: Gulvet
bestod af havefliser lagt direkte på jorden. Der var plastik-plader og ingen
isolering i loftet. De kontaktede et arkitektfirma med hen-blik på indretning af
et nyt køkkenlalrum: De blev herefter opmærksomme på, at der manglede 20
kvadratmeter i arealet. De har tilbygget 44 kvadrat-meter indeholdende en
mellemgang; en TV-stue på 24 kvadratmeter 0g et depotrum på 12
kvadratmeter; Det ville være uforholdsmæssigt dyrt kun at tilbygge 20
kvadratmeter. De har måttet optage et større banklån. De ville ikke have betalt
2 mio. kr. hvis huset kun havde været på 128 kvadratmeter; De ville ikke
betale en højere kvadratmeterpris end gældende for området.
<anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret, at de ved den første besigtigelse var ude i udestuen.
De regnede ikke med, at den var en del af beboelsen: <anonym>Vidne 1</anonym> konstaterede, at
udestuen var der. Hun syntes, at den ikke havde no-gen værdi. Straks efter
overtagelsen begyndte de at rydde udestuen: Taget var af plastik Man kunne se
op igennem det. Der var jord i blomsterkasser-ne. Der var ingen isolering.
Udestuen var udvendig beklædt med træ. Døren kunne ikke lukkes eller åbnes
helt, træværket var ulækkert; og der var fug-tigt.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er i familie med sagsøgte; som han har har kendt i
over 50 år Hans svigermoder var søster til sagsøgte. Sagsøgte købte huset
sammen med hans svigermoder i 1968, og de t0 søstre boede sammen i huset.
Han har bistået sagsøgte på forskellig måde. Sagsøg -
te besluttede i juni 2016 at sælge huset. Han kontaktede Danbolig og Home.
Home foreslog en udbudspris på 2 mio. kr., og Danbolig en udbudspris på
2.145.000 kr. Sagsøgte valgte Danbolig 0g underskrev formidlingsaftale den
24. juni. Mægleren havde fået fuldmagt til at fremskaffe relevante dokumen -
ter. Ijuli måned oplyste <anonym>Vidne 1</anonym> at der var en potentiel køber. Det blev
besluttet ikke at tage fotos eller annoncere. Fra den 6.juli til den 10. juli bo-ede
et familiemedlem i huset. Købsaftale blev underskrevet den 11.juli 2016.
Prisen var 2 mio. kr. Sagsøgte ønskede et hurtigt salg. Hun var klar over; at der
var nogle mangler ved huset og store træer i haven. Hun accep-terede et
nedslag i prisen til 2 mio. kr. Købers første bud var 1.950.000 kr. En pris på 2
mio. kr. var i orden. Haven var næsten ufremkommelig. I ude-stuen var der
tilstrækkelig isolering til, at frostfølsomme planter kunne over-leve. Udestuen
var en integreret del af boligarealet og blev brugt som andre dele af boligen.
Udestuen kunne bruges om vinteren:. Om vinteren var der en temperatur på 4-6
grader; så de frostfølsomme planter kunne overleve. Der var et varmeanlæg
derude. Udestuen blev ikke benyttet ret meget om vinte-ren; men blev brugt
forår; sommer og efterår: Der var tre varmekilder: en elektrisk varmekilde på
væggen; en mobil varmekilde til at trække ud fra stuen og varme fra køkkenet.
Udestuen opfylder alle kravene i Bygningsreg-lementet af 1972. Der har ikke
været et drivhus.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at han er grandnevø til sagsøgte. Sag-søgte er et
havemenneske. Han så meget til sagsøgte i 1990erne, da han læ-ste i Aalborg.
De seneste 20 år har han arbejdet i en teknik- og miljøforvalt-ning og har ikke
haft så meget med byggesager at gøre. Han har ofte været i udestuen og har
også sovet der: Han kan ikke huske at have sovet i udestuen om vinteren. Der
hang en elradiator på væggen mod garagen. Udestuen var opført inden
oliekrisen; da der var helt andre krav til bygningers tekniske indretning. På
bilag 4 kan man se en aluminiumskant i vinduet, hvilket vi-ser, at det er en
termorude. Døren til udestuen var også med termoglas. Tag-pladerne var en
plastoverbygning i flere lag; dvs. termoplast. Han kan ikke sige; hvorfor
sagsbehandleren har skrevet drivhus i byggeattesten.
<anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at hendes mor og sagsøgte var søstre. Hun har kendt
sagsøgte altid Sagsøgte og vidnets moder købte huset sammen i 60'erne og
boede der sammen. Sagsøgte er meget akademisk; elsker bøger, naturen;
planter og dyr Hun går ikke op i vedligeholdelse og rengøring. Bo-ligen blev
ikke renoveret 0g vedligeholdt, efter at vidnets moder døde. Der blev kun
foretaget det strengt nødvendige. Udestuen var et fristed, der blev benyttet
meget; ikke kun om sommeren. De spiste ofte frokost eller aftens-mad i
udestuen. Udestuen blev holdt frostfri om vinteren. Der var en passi -
onsblomst, der ikke kan tåle frost, i udestuen.
<anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret, at han er <anonym>Sagsøger 1's</anonym> fa-der. Han er uddannet tømrer og
maler og kan udføre murerarbejde. Han var med ude at se på huset inden købet.
Sagsøgerne kunne bruge meget af ind-delingen: Der blev talt om at lave et
badeværelse og et køkkenlalrum. De
talte ikke om antallet af kvadratmeter: I salgsopstillingen var arealet angivet til
148 kvadratmeter: Sagsøgerne ville renovere det eksisterende hus, der var stort
nok med 150 kvadratmeter. I udestuen var der fliser i bunden med sand
nedenunder og ingen isolering. Der var ingen isolering i loftet, der bestod af
tynde plastikplader. Der var stolper med vinduespartier og en plantekasse. Der
var eternit over plantekassen. Eternitplader blev brugt i 7Oerne til at lukke af
med. Der var lagt en rem rundt til at lægge spær på. Udestuen har ikke på noget
tidspunkt, heller ikke i 7Oemne; opfyldt kravene til en helårs-bolig:
Ejendomsmægler <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun har formidlet salget af
ejendommen. En kollega tog sagen ind og vurderede ejendommen. Ejen-
dommen ligger i et attraktivt område; 0g ejendomme på <anonym>Vej</anonym> er i høj kurs og
bliver hurtigt solgt. Grundværdien trækker op. <anonym>By</anonym> er meget at-traktivt for
børnefamiler og prismæssigt stigende. Der skulle gøres en del ved huset og
haven. Hun fremviste ejendommen. Ved den første fremvis-ning var
sagsøgerens fader med. Der var bestilt en tilstandsrapport. Alt ma-teriale var
modtaget inden købsaftalen: Sagsøgerne fík en salgsopstilling ud-leveret ved
besigtigelsen Der var en del effekter i huset, og haven var meget tilgroet. En
planteskole var bestilt til at ordne haven. Sagsøgerne afgav et til-bud på huset.
De ville selv rydde op i haven. De fik et afslag på 145.000 kr., hvorefter prisen
blev 2 mio. kr. Selve huset var udmærket. Murværket så fornuftigt ud, 0g der
var skiftet tag. Sagsøgerens fader gav udtryk for, at grundhuset så godt ud, 0g
at der ville kunne indrettes en fornuftig bolig. De talte ikke om ejendommens
størrelse. Ejendomsmægleren havde taget antal-let af kvadratmeter fra BBR-
meddelelsen. Ingen af dem tænkte på, at der ik-ke var det antal kvadratmeter;
der var angivet i BBR-meddelelsen. Hun an-tog at grundhuset uden udestuen
var 148 kvadratmeter og tænkte ikke på, at der manglede tyve kvadratmeter:
Det skyldtes nok husets indretning 0g at der ikke var noget lys; så det
umiddelbart var svært at se, om der manglede kvadratmeter Rumfordelingen
var god. Ved fremvisningen var de ude i ude-stuen Den var nærmest et
drivhus . Der var ikke gjort noget ved den i mange år I den stand kunne den
ikke kaldes beboelse Den var i 7Oerne blevet godkendt til beboelse. Hun gav
udtryk for, at den bare var til at fjerne. Hun kom ikke ind på, om udestuen var
en del af de 148 kvadratmeter; Det er an-ført i købsaftalen; at alle arealer er
hentet fra BBR-registeret. Det er en stan-dardansvarsfraskrivelse; der indgår i
alle købsaftaler Sagsøgte har i sin tid søgt om at få udestuen bygget som
beboelse. Den blev i byggefasen god-kendt som beboelse. Der er ikke sket en
færdigmelding. I 70'erne kunne den ikke have været benyttet som et værelse.
Der var ikke varme derude.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende:
at sagsøger har betalt for et beboelsesareal på 148 kvadratmeter; men de
facto har erhvervet et beboelsesareal på 128 kvadratmeter, hvilket er en væ -
Side 9/13
sentlig mangel, jf. gældende højesteretspraksis (bilag 5 og 6),
at sagsøger ikke har haft særlig anledning til en undersøgelse af beboel-
seskvadratmeter som følge af udestuen/drivhusets dårlige stand og beskaf-
fenhed, jf. bilag 1 (s. 6 og 7),
at sagsøger ville have reduceret sit bud på ejendommen betragteligt, så-
fremt han havde været opmærksom på en afvigelse i beboelsesarealet på 20
kvadratmeter ,
at der er tale om en arealmangel, som ikke er omfattet af sælgers an-
svarsfrihed, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejen-dom,
§ 2, stk. 1 og gældende højesteretspraksis, jf. U.2013.3175H og U2013.3181H,
at anførte højesteretsdomme statuerer adgang til forholdsmæssigt afslag
på trods af sælger og mæglers forbehold om og fejl i anvendte BBR-oplys-
ninger ,
at sagsøger har henholdt sig til tilstandsrapportens beskrivelser af udestu-
en/drivhuset, som konkluderer , at tilbygningen ikke opfylder basale kriterier
for beboelse,
at byggetilladelsen fra 1974 indeholder en beskrivelse af materialer , der
er anvendt til opførelsen; herunder blomsterkasser , plastikplader og havefli-ser ,
jf. bilag 3 (sidste side).
at sagsøgtes generelle ansvarsfraskrivelse om arealafvigelser i BBR-regi-
steret (standardpunkt i købsaftalen) ikke har diskulperende virkning i for -hold
til sagsøgers afslagsbeføjelse og omstændighederne i øvrigt,
at et anbringende om god tro i forhold til ukendskab til afvigelser i BBR-
meddelelsen ikke blev tillagt betydning i U.2013.3175H (bilag 5), idet af-
slagsbeføjelsen er uafhængig af de almindelige erstatningsbetingelser i dansk
ret,
at sagsøgte ikke har ført bevis for , at byggetilladelse til udestuen/drivhu-
set på noget tidspunkt har været godkendt til beboelse,
at en uisoleret udestue/drivhus pr . definition ikke er beboelsesareal, idet
denne ikke opfylder kriterier for sikkerhed og sundhed ved længere ophold, jf.
bilag 7 og
at der ikke er tale om, at den byggesagkyndige ved en fejl har omtalt et
drivhus, som aldrig har ligget på grunden – men at der tværtimod er tale om
udestuen; i bilag 1 (side 7) omtalt af byggesagkyndige som værende ” i me-get
dårlig byggeteknisk stand og er ikke besigtiget” ,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 10/13
at indhentelsen af bilag 8 og 9 har været nødvendig grundet sagsøgtes
fremlæggelse af bilag, som er indhentet hos helt udenforstående fagkyndige,
der ikke har været involveret i besigtigelse af ejendommen – herunder sær -ligt
bilag A og E.
at skønsmanden har vurderet, at prisen på handelspunktet reelt udgjorde
kr. 1.850.000, når drivhuset/udestuen regnes fra beboelsesarealet, jf. bilag 1 1
(svar på spør gsmål 3), hvilket er 150.000 kr . højere end købesummen på
2.000.000 kr .,
at skønsmanden som svar på spør gsmål 3 konkluderer , at drivhuset/ude-
stuen havde en værdi af 0 kr . på handelstidspunktet,
at det følger af skønsmandens besvarelser , at drivhuset/udestue ikke på
noget tidspunkt har været egnet til beboelse, jf. bilag 1 1 (svar på spør gsmål 2
og IA).
at skønsmanden i sin besvarelse af spør gsmål 4 konkluderer , at den ek-
sakte størrelse på udestuen er underordnet, da værdien i forhold til tilbygnin-
gens stand ville være 0 kr . under alle omstændigheder og
at samtlige kriterier for forholdsmæssigt afslag i købesummen således er
opfyldt.
Det bestrides samtidigt,
at sagsøgerne som købere burde have bekostet en opmåling af boligarea-
let som led i den almindelige undersøgelsespligt, og som følge af denne
”undladelse” er afskåret for at gøre nærværende beføjelser gældende,
at den kommunale byggetilladelse fra 1974 rummer godkendelse til be-
boelse for udestuen/drivhuset, idet tilbygningen grundet materialevalg og stand
kategorisk er undtaget som boligareal og
at sagsøger ved caveat emptor -undersøgelser af ejendommen eller doku-
menter burde have opdaget arealmanglen.
Sagsøgte har gjort gældende:
Det bestrides, at sagsøgerne er berettigede til et forholdsmæssigt afslag i kø-
besummen som følge af arealmangler .
Sagsøgerne har ikke dokumenteret den påberåbte arealafvigelse eller den
eventuelle værdiforringelse, som denne angiveligt medfører for ejendom-men.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
Side 1 1/13
I forbindelse med aftaleindgåelsen har sagsøgerne besigtiget ejendommen og
har i den sammenhæng med egne øjne kunnet se omfanget af det købte, og
sagsøgerne har ubestrideligt modtaget det areal, som blev besigtiget.
Sagsøgerne erhvervede den omhandlede ejendom med henblik på en gen-
nemgribende og omfattende renovering, herunder med planer om nedrivning af
den omhandlede udestue, hvorfor den byggetekniske stand af udestuen,
herunder om udestuen var egnet til beboelse, ikke har været tillagt betydning
for sagsøgerne i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Udestuen på ca. 20 m2 blev opført i overensstemmelse med de på opførel-
sestidspunktet i 1974 gældende krav , hvorfor der i 1974 blev udstedt en byg-
ningsattest, jf. bilag F , hvorfor sagsøgte var berettiget og forpligtet til at ajo-
urføre BBR-ejermeddelelsen således, at beboelsesarealet blev opgjort til 148
m2.
Sagsøgerne har således erhvervet 148 m2 bebygget areal, hvilket tillige er det,
der fremgår af salgsopstillingen, hvorfor der allerede af den grund ikke
foreligger en værdiforringende mangel. Det gøres gældende, at såfremt sag-
søgernes krav støttes på, at der forelå fysiske mangler ved den omhandlede
udestue, vil disse være omfattet af sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om forbru-
gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, ligesom det ud-
trykkeligt fremgik af tilstandsrapporten, at den omhandlede udestue var i ringe
byggeteknisk stand på besigtigelsestidspunktet.
Den bygningssagkyndiges vurdering af, at det pågældende areal ikke var eg-
net til beboelse på tidspunktet for udarbejdelse af tilstandsrapport, er uden
betydning i forhold til vurderingen af, at det pågældende areal på opførelses-
tidspunktet opfyldte alle krav . Tilstandsrapporten fastslår til gengæld, at sag-
søgerne på aftaleindgåelsestidspunktet ikke kan have været ubekendt med, at
det omhandlede areal på dette tidspunkt ikke kunne anvendes til beboelse,
hvilket støttes af, at sagsøgerne har valgt at nedrive den omhandlede udestue
allerede inden skønsforretningen i sagen.
Skønserklæringen kan ikke tillægges bevismæssig værdi i forhold til stan-den
af udestuen på hverken opførelsestidspunktet eller på aftaleindgåelses-
tidspunktet, allerede fordi skønsmanden ikke har set udestuen, der var nedre-
vet på tidspunktet for skønsforretningen, og fordi den pågældende skøns-mand
ikke har den uddannelsesmæssige eller faglige baggrund for at kunne forholde
sig til byggetekniske krav i 1974.
Det fremstår udokumenteret, at den omhandlede udestue ikke opfyldte kra-
vene til beboelse på tidspunktet for opførelse i 1974.
Den beløbsmæssige opgørelse af den påståede værdiforringende mangel kan
maksimalt opgøres til kr . 46.860,00, hvilket alene udgør ca. 2,34 % af købe-
summen for ejendommen, hvorfor en eventuel mangel er af bagatelmæssig
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D55
karakter; hvilket har den konsekvens; at et forholdsmæssigt afslag skal afvi-ses.
Det gøres endvidere gældende; at sagsøgerne ikke har tillagt den påståede
arealmangel betydning idet sagsøgerne under alle omstændigheder ville
nedrive udestuen; idet udestuen var i ringe stand på aftaleindgåelsestids-
punktet; hvilket sagsøgerne var bekendt med, henset til at de havde besigti-get
ejendommen to gange inden aftaleindgåelsen og henset til, at det fremgik af
tilstandsrapporten; at udestuen var egnet til nedrivning; hvilket sagsøger-ne
også gjorde allerede inden gennemførelse af syn og skøn i sagen. Det gø-res på
den baggrund gældende; at det pågældende forhold ingen betydning havde for
sagsøgerne.
Det gøres desuden gældende; at sagsøgerne kunne og burde have opdaget den
påståede arealmangel, idet det fremgik af købsaftalen; at arealerne frem-kom
fra BBR-ejermeddelelsen; og da det fremgik af købsaftalen; at sagsø-gerne var
opfordret til at foretage opmåling af arealerne, og ved ikke at fore-tage disse
undersøgelser trods opfordring dertil har sagsøgerne fortabt en eventuel ret
til at gøre de påståede arealmangler gældende, jf. princippet i købelovens $ 47.
Iden sammenhæng gøres det gældende; at der ikke er tale om en generel
ansvarsfraskrivelse; men derimod en konkret opfordring til sagsøgerne som
købere til at få målt arealet op, såfremt det præcise areal var afgørende for
sagsøgerne.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen; herunder <anonym>Sagsøger 1's</anonym> <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaringer; lægges til
grund, at udestuen var opført af de materialer; der var angivet på
bygningstegningen. Efter erklæringen afgivet af skønsmanden
ejendomsmægler <anonym>Skønsmand</anonym> finder retten det bevist; at ude-stuen ikke på
noget tidspunkt har opfyldt kriterierne for et boligareal. Idet det er ubestridt; at
den oprindelige bygning var 128 kvadratmeter; lægges til grund, at boligarealet
var 128 kvadratmeter.
Boligarealet er i salgsopstillingen angivet til 148 kvadratmeter; og der er
dermed tale om en væsentlig arealafvigelse. Da boligarealets størrelse har stor
betydning ved prisfastsættelsen af en bolig udgør den urigtige oplys-ning om
boligarealet en mangel. At ejendommens areal i følge købsaftalens punkt 11 er
hentet fra BBR-registeret; 0g at køber opfordres til at foretage opmåling af
ejendommen; kan heroverfor ikke tillægges betydning jf. her-ved
ejendomsmægler <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at der er tale om en stan-
dardansvarsfraskrivelse; der indgår i alle købsaftaler. Oplysningen om bolig -
arealet i BBR-registeret er fremkommet efter sagsøgtes egen angivelse; og der
er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage at oplysningen er baseret
på en myndigheds gennemgang af sagsøgtes oplysninger; eller at kommunen
har godkendt tilbygningen som et boligareal.
Der er ikke grundlag for at antage; at sagsøgerne burde have opdaget area -
lafvigelsen. Retten har herved lagt vægt på ejendomsmægler <anonym>Vidne 1's</anonym>
forklaring om, at hun antog, at boligarealet uden udestuen var 148 kvadrat-
meter:
Efter Højesterets praksis, U 2013.3175 Hog U 2013.3181 H, er der tale om en
arealmangel, som ikke er omfattet af 'sælgers ansvarsfrihed, jf. lov om
forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom.
Ejendommen er solgt for 2.000.000 kr. efter et prisafslag på 145.000 kr.
Skønsmanden har vurderet; at ejendommens værdi på tidspunktet for afta-lens
indgåelse var 1.850.000 kr.
Efter mangelens karakter og skønsmandens vurdering finder retten; at værdi -
forringelsen kan fastsættes til 150.000 kr. Sagsøgerne har derfor krav på et
afslag i købesummen på 150.000 kr.
Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale sagsomkost-ninger til sagsøgerne
<anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> med 50.800 kr. Beløbet omfatter 6.300 kr. til
retsafgift;, 7.000 kr. til udmeldelse af skønsmand og udgift til skønserklæring
og 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr. til udgifter til advokatbistand.
Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da sagsøgerne
ikke er momsregistreret. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på
sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt
skønsforretning:
Thi kendes for ret:
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 150.000 kr. med tillæg af sædvan-lig procesrente til
sagsøgerne <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> samt sagens omkostninger med 50.800
kr:
De idømte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet for-
rentes efter rentelovens 8 8 a.
<anonym>Dommer</anonym>
| 31,821 | 32,029 |
||||||
166 | Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri, straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, og færdselsloven, ordensbekendtgørels... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Herning | SS-1330/2021-HER | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 86/21 | Forbrydelser mod den offentlige orden;
Forbrydelser mod offentlig myndighed;
Formueforbrydelser;
Færdsel;
Liv og legeme;
Vis flere... | Beslaglæggelse/konfiskation;
Rettighedsfrakendelse; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-76319-00003-21 | /
20-årige mand fra Herning straffet med 2 års fængsel for bl.a. røveri og grov
vold
En 20-årige mand var den 13. juli 2021 tiltalt i en sag med 22 strafbare forhold. Forholdene
angik bl.a. røveri, forsøg på røveri, grov vold, almindelig vold, trusler herunder vidnetrus-ler,
hærværk, brugstyveri af biler samt en række mindre forseelser om bl.a. overtrædelse af
færdselsloven og ordensbekendtgørelsen.
Et forhold angik røveri den 29. januar 2021 af 4.400 kr. fra en mand ud for hæveautomaten
ved Nordea Strøget i Ikast. Den 20-årige forklarede, at han sammen med en kammerat var
gået en tur i byen for at ”rulle” en. De var maskerede og gik hen til hæveautomaten, hvor en
for dem ukendt person var ved at hæve et kontantbeløb. Den 20-årige tog fat i manden, mens
kammeraten truede ham til at udlevere pengene med en kniv, som han havde med-bragt. De
fik 4.400 kr. og mandens mobiltelefon samt scooter med sig. Efterfølgende tru-ede de
manden til ikke at anmelde forholdet. Den 20-årige blev dømt for i sammen med en anden
mand at have begået røveri, besiddet en kniv og truet et vidne.
Et andet forhold angik vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Den 20-årige boede på et
bosted. Den 25. juni 2019 lukkede en anden og meget yngre beboer ham ind på sit væ-relse
om natten. Den 20-årige skubbede den yngre beboer ned i en seng, hvor han fast-holdt ham
samtidig med, at han brændte ham med en cigaret eller en lignende ting 6 gange i ansigtet, på
maven og hånden. Den 20-årige blev dømt for at have begået grov vold imod den yngre
beboer
Endeligt var der et forhold fra den 23. oktober 2020 i Galten, hvor den 20-årige uden an-
ledning var gået hen til en mand og havde sprayet ham i ansigtet med peberspray. For det
forhold blev den 20-årige dømt for grov vold. Herefter gik den 20-årige hen til en parke-
ringsplads, hvor han med sin peberspray forsøgte at fravriste en dame nøglerne til sin bil. Det
lykkedes damen at løbe fra stedet, og derfor fik den 20-årige ikke udleveret nøglerne til bilen.
For det forhold blev den 20-årige dømt for forsøg på røveri. Til sidst kom en mand hen til
den 20-årige. Den 20-årige truede manden med peberspray og blev for det forhold dømt for
trusler.
Af de 22 forhold blev den 20-årige dømt i 19 forhold og frifundet i 3 forhold. Den 20-årige
blev straffet med fængsel i 2 år. Retten lagde ved udmåling af straffens længde særligt vægt
på antallet af lovovertrædelser og karakteren af de grove lovovertræ-delser. Da den 20-årige
ikke tidligere var straffet med fængselsstraf og i øvrigt var ung, fandt retten, at 6 måneder af
straffen skulle afsones, mens de resterende halvandet år blev gjort betinget bl.a. af, at den 20-
årige i en prøveperiode på 2 år ikke begik strafbart forhold
/
og underkastede sig behandling mod misbrug af narkotika og alkohol som nærmere be-stemt
af Kriminalforsorgen.
Den 20-årige havde været frihedsberøvet siden den 1. februar 2021 og blev løsladt efter
domsafsigelsen.
Den 20-årige modtog dommen. | 2,984 | 0 |
|||||
167 | Tiltale for overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1, nr. 3, nr. 5, og nr. 6, jf. stk. 2, jf. § 26 a, stk. 1, jf. § 24, og § 73, stk. 5, jf. § 74, stk. 1 | Straffesag | Retten i Herning | SS-2081/2021-HER | Bødesag | 1. instans | 63/21 | Fiskeri, miljø, landbrug og jagt; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-88130-00064-20 | /
68-årig mand fundet skyldig i overtrædelse af na-
turbeskyttelsesloven
68-årig mand fra Skjern fundet skyldig i overtrædelse af naturbeskyttelseslo-ven ved
at have nedlagt vejen til et naturområde ved at spærre vejen med elek-trisk hegn.
Sagsnummer: SS 99-2081/2021
Den 68-årige mand var tiltalt for i august 2020 som ejer af en ejendom at have nedlagt vejen
fra ejendommen til et naturområde ved at spærre vejen med et elektrisk hegn og inddrage
den i drif-ten, og herved at have undladt at efterkomme kommunens påbud om at fjerne
spærringen.
Den 68-årige mand erkendte at have afspærret markvejen med hegn, og blev på denne
baggrund fundet skyldig. Tiltalte blev idømt en bøde på 10.000 kr., og pålagt at betale
tvangsbøder på 2.000 kr. fra den 1. november 2021 og indtil han efterkom påbuddet om at
fjerne afspærringen. | 834 | 0 |
|||||||
168 | Tiltale for overtrædelse af autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2 og straffelovens § 263, stk. 1, ved som lægesekretær uden autori... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Holstebro | SS-725/2021-HOL | Tilståelsessag | 1. instans | 46/21 | Sundhedsforhold; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-86251-00001-19 | RETTEN I HOLSTEBRO
D O M
afsagt den 27. april 2021
Rettens nr. 5-725/2021
Politiets nr. 4100-86251-00001-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 11. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.(+2)
autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2
og straffelovens § 263, stk. 1, ved i perioden fra medio oktober 2016 til ultimo
januar 2019 i Lægeklinik, Adresse i By 1, hvor Tiltalte var ansat som
lægesekretær, i et stort antal tilfælde, u-den autorisation at have udøvet
virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede
personer, idet Tiltalte udøvede lægevirksomhed ved at anvende lægemidler, der
kun må udleveres fra apotekerne mod recept, uagtet at Tiltalte ikke havde
autorisation som læge, ligesom det ikke var sær-ligt lovhjemlet, idet Tiltalte
anvendte
- Læge 1's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
- Læge 2's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
- Læge 3's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
- Læge 4's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
- Læge 5's individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK), og i hvilken forbindelse Tiltalte udstedte recepter på receptpligtig
medicin til flere forskellige patienter, som var tilknyttet læ-geklinikken, alt
sammen uden de nævnte lægers godkendelse, hvorved pati-enterne kunne få
udleveret receptpligtig medicin uden en autoriseret læges
Std 75325
side 2
godkendelse, ligesom Tiltalte, når hun anvendte lægernes individuelle bruger-
navne og adgangskoder til at skaffe sig adgang til det Fælles Medicinkort
(FMK), uberettiget skaffede sig adgang til en andens datasystem eller data,
som er bestemt til at bruges i et datasystem.
3.
Udgår.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf i 60 da-
ge.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, har forklaret, at hun var ansat som lægesekre-tær i klinikken. Hun blev
ansat, da de startede en gang i 2015 og var ansat indtil den 11. februar 2019.
Hun er ikke uddannet læge. Hun havde en form for en blækspruttefunktion.
Hun tog sig af telefonpasning og ordning af jo-urnaler og skrev efter diktat.
Hun har også hjulpet i laboratoriet.
Hun har anvendt de nævnte lægers brugernavne og adgangskoder til at ud-
skrive medicin til borgere. Det kan godt passe, at det begyndte i oktober 2016,
hvor de var maksimalt pressede på læger og patienter. Det var således en rigtig
travl tid. Hun fortsatte med at gøre det, indtil det blev opdaget. Det foregik på
den måde, at hun telefonisk tog i mod medicinbestillinger, som blev lagt ind til
digital godkendelse hos lægen i det fælles medicinkort. Hun har i nogle
tilfælde godkendt bestillingen på en læges vegne. Det kunne hun ved at bruge
lægens kode og brugernavn. Hver læge havde en kode. Hun kendte koderne,
fordi hun havde hjulpet lægerne med at oprette sig. Det kan godt passe, at hun
har brugt alle 5 lægers koder og brugernavne. Hun vidste, at når en patient
bestilte medicin om formiddagen skulle bestillingen god-kendes senest kl.
11.30, hvis der f.eks var tale om medicin til Hanstholm. Hvis der ikke var en
læge, der kunne nå at godkende det, gjorde hun det for at hjælpe den
pågældende borger. Hun har ikke fået betaling for at gøre det. Hun har
godkendt forskellige ting. Det kunne være smertestillende medicin eller
pencillin. Det, der blev godkendt, var receptpligtigt. Det er svært at si-ge, hvor
tit hun gjorde var. Hvis de var godt dækket lægemæssigt gjorde hun det ikke,
men når der var tryk på, skete det nok i gennemsnit 10 gange om u-gen. Hun
har også brugt deres koder, når de var på arbejde.
Hun vidste godt, at lægerne foretager en lægefaglig vurdering. Der har kun
været genbestilling af noget medicin, som patienterne allerede fik, som hun har
godkendt. Hun har ikke startet en ny behandling op. Alle patienterne
side 3
som hun godkendte medicin til var tilknyttet lægepraksissen. Hun gjorde det
grundet et stort pres. Hun havde patienterne i telefonen, der brokkede sig, og
lægerne brokkede sig over ledelsen, og ledelsen brokkede sig over lægerne.
Det var ikke hver uge, hun gjorde det. Det var omkring 10 gange om ugen i
gennemsnit. Hun kan ikke sige, om der har været flest uger, hvor hun har gjort
det end hun ikke har gjort det. Det skal nok passe, at det er mindst 500 gang,
som hun har gjort det.
Hun har haft to forskellige arbejdsgivere. Hun har været 40 år hos lægerne i By
2 som lægesekretær. Tiderne ændrede sig. Arbejdspresset steg, da Lægeklinik
overtog det. Det blev meget presset, da der kom mange pa-tienter fra en Læge
6 (1500-1600 patienter) fra By 1. De hav-de 5000 patienter til en læge, så det
var svært for patienterne at få tider. Hun har arbejdet i lægepraksis i 45 år. Hun
skrev journaler. Hun lagde også me-dicinbestillinger ind. Hun kendte
patienternes sygdomsforløb og familier.
Hun har aldrig startet ny behandling op. Der var kun tale om fornyelse. Der var
deadline kl. 11.30 for at få medicin op. Der var også dage, hvor hun og en
sygeplejerske har passet praksis, fordi en læge var syg. Der var forskelli-ge
læger tilknyttet på forskellige tidspunkter. Det blev opdaget, fordi hun havde
en uges ferie og så blev syg, og så var der mange patienter, der ville tale med
hende. Hun ved ikke nærmere om, hvordan det blev opdaget.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun lige er blevet 67 år.
Hun var lige fyldt 65 år, da hun stoppede grundet denne sag. Hun ansøgte om
pension. Hun ville alligevel have sagt op i løbet af sommeren grundet ar-
bejdspresset. Hun følte dog, at hun havde et ansvar for patienterne. Hun har
kun haft frivilligt arbejde siden. Hun er aktiv i Forening. Hun er enke. Hun har
tre børn. Hun har haft det rigtig skidt med sagen. Hun ser frem til at få sagen
afsluttet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. autorisationslovens (nr. 731 af 8.
juli 2019) § 79, jf. 27, stk. 3, jf. § 74, stk. 2 og straffelovens § 263, stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er
angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om ikke under 500
tilfælde begået over en godt to-årig periode og har i formidlende retning lagt
side 4
vægt på tiltaltes personlige forhold og herunder, at hun ikke tidligere er straffet,
og at der har været en lang sagsbehandlingstid. Retten har derfor fundet
grundlag for at gøre straffen betinget.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer | RETTEN HOLSTEBRO
DO M
afsagt den 27. april 2021
Rettens nr. 5-725/2021
Politiets nr. 4100-86251-00001-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 11. februar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1.(+2)
autorisationslovens (nr. 731 af 8. juli 2019) $ 79, jf. 27, stk. 3, jf. 8 74, stk. 2
og straffelovens $ 263, stk. 1, ved i perioden fra medio oktober 2016 til ultimo
januar 2019 i <anonym>Lægeklinik</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte</anonym> var ansat som
lægesekretær; i et stort antal tilfælde, u-den autorisation at have udøvet
virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede
personer; idet <anonym>Tiltalte</anonym> udøvede lægevirksomhed ved at anvende lægemidler; der
kun må udleveres fra apotekerne mod recept; uagtet at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke havde
autorisation som læge, ligesom det ikke var sær-ligt lovhjemlet;, idet <anonym>Tiltalte</anonym>
anvendte
<anonym>Læge 1's</anonym> individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK)
<anonym>Læge 2's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
<anonym>Læge 3's</anonym> individuelle brugernavn og adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
<anonym>Læge 4's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK),
<anonym>Læge 5's</anonym> individuelle brugernavn 0g adgangskode til det Fælles Medicinkort
(FMK); og i hvilken forbindelse <anonym>Tiltalte</anonym> udstedte recepter på receptpligtig
medicin til flere forskellige patienter; som var tilknyttet læ-geklinikken; alt
sammen uden de nævnte lægers godkendelse; hvorved pati-enterne kunne få
udleveret receptpligtig medicin uden en autoriseret læges
godkendelse, ligesom <anonym>Tiltalte</anonym> når hun anvendte lægernes individuelle bruger-
navne 0g adgangskoder til at skaffe sig adgang til det Fælles Medicinkort
(FMK), uberettiget skaffede sig adgang til en andens datasystem eller data,
som er bestemt til at bruges i et datasystem
3
Udgår:
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf i 60 da-
ge.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at hun var ansat som lægesekre-tær i klinikken. Hun blev
ansat, da de startede en gang i 2015 og var ansat indtil den 11. februar 2019.
Hun er ikke uddannet læge. Hun havde en form for en blækspruttefunktion:
Hun tog sig af telefonpasning og ordning af jo-umnaler og skrev efter diktat.
Hun har også hjulpet i laboratoriet.
Hun har anvendt de nævnte lægers brugernavne og adgangskoder til at ud-
skrive medicin til borgere. Det kan godt passe, at det begyndte i oktober 2016,
hvor de var maksimalt pressede på læger og patienter: Det var således en rigtig
travl tid. Hun fortsatte med at gøre det; indtil det blev opdaget. Det foregik på
den måde, at hun telefonisk tog i mod medicinbestillinger; som blev lagt ind til
digital godkendelse hos lægen i det fælles medicinkort. Hun har i nogle
tilfælde godkendt bestillingen på en læges vegne. Det kunne hun ved at bruge
lægens kode og brugernavn: Hver læge havde en kode. Hun kendte koderne,
fordi hun havde hjulpet lægerne med at oprette sig. Det kan godt passe, at hun
har brugt alle 5 lægers koder og brugernavne. Hun vidste; at når en patient
bestilte medicin om formiddagen skulle bestillingen god-kendes senest kl.
11.30, hvis der feks var tale om medicin til Hanstholm. Hvis der ikke var en
læge, der kunne nå at godkende det; gjorde hun det for at hjælpe den
pågældende borger. Hun har ikke fået betaling for at gøre det. Hun har
godkendt forskellige ting Det kunne være smertestillende medicin eller
pencillin. Det, der blev godkendt, var receptpligtigt. Det er svært at si-ge, hvor
tit hun gjorde var. Hvis de var godt dækket lægemæssigt gjorde hun det ikke,
men når der var 'tryk på, skete det nok i gennemsnit 10 gange om u-gen. Hun
har også brugt deres koder; når de var på arbejde.
Hun vidste godt, at lægerne foretager en lægefaglig vurdering: Der har kun
været genbestilling af noget medicin; som patienterne allerede fik; som hun har
godkendt. Hun har ikke startet en ny behandling op. Alle patienterne
som hun godkendte medicin til var tilknyttet lægepraksissen. Hun gjorde det
grundet et stort pres . Hun havde patienterne i telefonen; der brokkede sig, 0g
lægerne brokkede sig over ledelsen; 0g ledelsen brokkede sig over lægerne.
Det var ikke hver uge, hun gjorde det. Det var omkring 10 gange om ugen i
gennemsnit. Hun kan ikke sige, om der har været flest uger, hvor hun har gjort
det end hun ikke har gjort det. Det skal nok passe, at det er mindst 500 gang;
som hun har gjort det.
Hun har haft to forskellige arbejdsgivere. Hun har været 40 år hos lægerne i <anonym>By</anonym>
<anonym>2</anonym> som lægesekretær. Tiderne ændrede sig. Arbejdspresset steg, da <anonym>Lægeklinik</anonym>
overtog det. Det blev meget presset; da der kom mange pa-tienter fra en <anonym>Læge</anonym>
<anonym>6</anonym> (1500-1600 patienter) fra <anonym>By 1</anonym> De hav-de 5000 patienter til en læge, så det
var svært for patienterne at få tider; Hun har arbejdet i lægepraksis i 45 år. Hun
skrev journaler: Hun lagde også me-dicinbestillinger ind Hun kendte
patienternes sygdomsforløb og familier
Hun har aldrig startet ny behandling op. Der var kun tale om fornyelse. Der var
deadline kl. 11.30 for at få medicin op. Der var også dage; hvor hun 0g en
sygeplejerske har passet praksis; fordi en læge var syg. Der var forskelli-ge
læger tilknyttet på forskellige tidspunkter. Det blev opdaget; fordi hun havde
en uges ferie og så blev syg, og så var der mange patienter; der ville tale med
hende. Hun ved ikke nærmere om, hvordan det blev opdaget.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at hun lige er blevet 67 år.
Hun var lige fyldt 65 år, da hun stoppede grundet denne sag. Hun ansøgte om
pension. Hun ville alligevel have sagt op i løbet af sommeren grundet ar-
bejdspresset. Hun følte dog; at hun havde et ansvar for patienterne. Hun har
kun haft frivilligt arbejde siden Hun er aktiv i <anonym>Forening</anonym> Hun er enke. Hun har
tre børn. Hun har haft det rigtig skidt med sagen. Hun ser frem til at få sagen
afsluttet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. autorisationslovens (nr. 731 af 8.
juli 2019) 8 79,jf. 27, stk. 3,jf. 8 74, stk. 2 0g straffelovens 8 263, stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes;, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er
angivet nedenfor; jf. straffelovens 8 56, stk. 1.
Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om ikke under 500
tilfælde begået over en godt to-årig periode og har i formidlende retning lagt
vægt på tiltaltes personlige forhold og herunder; at hun ikke tidligere er straffet,
og at der har været en lang sagsbehandlingstid. Retten har derfor fundet
grundlag for at gøre straffen betinget.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom
Tiltalte skal betale sagens omkostninger
<anonym>Dommer</anonym> | 7,182 | 7,576 |
|||||
169 | Tiltale for at have udøvet hærværk, fremkommet med trusler jf. straffelovens § 291, stk. 1 og straffelovens § 266, samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning §... Vis mere | Appelleret | Straffesag | Retten i Holstebro | SS-3949/2019-HOL | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 37/22 | Formueforbrydelser;
Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | 4100-77114-00051-19 | RETTEN I HOLSTEBRO
D O M
afsagt den 7. januar 2020
Rettens nr. 7-3949/2019
Politiets nr. 4100-77114-00051-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2019, tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget den 21. november 2019 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den
18. december 2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet
mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Vej i By, at have begået hærværk ved at
have spraymalet med rød spraymaling på to byzoneskilte, samt at have
spraymalet med rød spraymaling på skilt tilhørende Aktiv Center, alt hvorved
der skete skade for i alt 4.417 kr.,
2.
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet
mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Kirke, Adresse 1 i By, at have skrevet
”Naturen før mennsker” , ”Finris” og ”Blod bliver ikke glemt” på kirkemurene,
hvorved der skete skade for 23.384 kr.,
3.
straffelovens § 266, trusler, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl.
00.00 og kl. 06.40 flere steder i By, at have opsat trækors med på-skriften ”RIP
Forurettede 1 og søn” , samt spraymalet ”Blod bliver ikke glemt” på trækors
og bygninger, hvilket var egnet til hos Forurettede 1 og Forurettede 2, at
fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd,
4.
våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. §
18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, ved i tiden forud for den 20.
maj 2019, uden politiets tilladelse, at have erhvervet og via Det Internationa-
Std 75284
side 2
le Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup at have indført et slagvåben.
5.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 4. september 2019 kl. 05.49 på sin Facebookside Hjemmeside 1, at
have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori
han omtaler Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli
2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
Forurettede 2,
6.
straffelovens § 266, trusler,
ved i perioden fra den 22. juli 2019 ca. kl. 16.00 til den 23. juli 2019 ca. kl.
08.00 i en video på sin Facebookprofil ”Profilnavn 1” , at have truet med-
lemmerne af Forening, idet han i videoen udtalte ”jeg skal fandeme have nogle
navne på dem som er medlem af Forening, fordi jeg er parat til at dø for ulven”
og ”de går ind for at skyde ulven – et fredet dyr – de skal have en skovl i
nakken” eller lignende, hvilket var egnet til hos medlemmerne, at fremkalde
alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd,
7.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 25. august 2019 ca. kl. 13.36 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at
have kontaktet Forurettede 2 direkte og indirekte, idet han skrev et
Facebookopslag hvori han omtaler sit polititilhold mod Forurettede 2, samt
henvender sig til direkte til Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og
Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte Forurettede 2,
8.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 25. september 2019 ca. kl. 14.43 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at
have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori
han udtaler ”Der findes KUN 1 rigtig straf for u-lovlig drab på ulve!!
Landsforvisning!! ikke kun for personen som før det! Hele familien!” , selvom
politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold
mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2.
9.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 2
indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok
dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod
Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod
Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang.
Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide
side 3
nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og
Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte Forurettede 2.
10.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 1
indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok
dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod
Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod
Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang.
Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i
kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5.
juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
Forurettede 1.
11.
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1,
ved den 18. oktober 2019 at have kontaktet Forurettede 2 og Forurettede 1
indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler "Herning Politi
er ikke de skarpeste betjente?? igen igen har de ikke kunne finde mig og har
opsøgt mig på en gammel adresse i Give?? og igen uden held. Men vi fik
telefonisk kontakt og Herning Politi kunne meddele mig at jeg igen igen er
sigtet for overtrædelse af mit tilhold modt Forurettede 2 og Forurettede 1 samt
en sigtelse for trusler mod Forening", selvom politiet i Midt- og Vestjylland
den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at
kontakte Forurettede 2 og Forurettede 1.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af slagvåben hos Tiltalte, jf.
straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7 og i øvrigt nægtet sig
skyldig.
Holstebro Kommune (forhold 1) har påstået, at tiltalte skal betale 4.417 kr. i
erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Erstatningspart (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 23.384 kr. i
erstatning.
side 4
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han er 33 år og selvstændig bygningsmaler samt
blogger gennem 3 år.
Han har om forhold 1 forklaret, at han har lavet de trækors og bemalinger, som
ses på sagens fotos. Han har malet på byskilte og Aktiv Centers skilte. Han har
ligeledes placeret øksen i byskiltet. Det gjorde han som et led i at være
ulveaktivist og ulvedebattør. Han ville bortlede opmærksomheden fra de 6
ulveunger, som var nævnt i nyhederne aftenen før. De var i hans optik i fare, og
han valgte at være ekstrem i forhold til at fjerne fokus fra dem. Det var
ekstremt at male på kirker og andet fremfor at blive i medierne. Ideen var
spontan, og det hele blev planlagt på en halv dag. Øksen solgte han via en
webshop, og han placerede den i skiltet som reklame for sin aktivistakti-on.
RIP Forurettede 1 betyder rest in peace Forurettede 1. Han fulgte her op på sin
tidligere omtale i medierne af Forurettede 1, som har dræbt en fredet ulv. Han
talte tidligere ikke særligt pænt om Forurettede 1 og fulgte her op på det. Han
forholder sig ikke til, hvordan Forurettede 1 og Forurettede 2 opfattede
korsene, men bestrider ikke, at de var egnet til at skabe frygt hos dem. Han
valgte de steder, hvor han var sikker på, at det blev set. Det var i nærheden af
By, at ulvedrabet skete, så derfor valgte han den by. Det tog ham cirka 1 time
at køre til By. Spraymaling havde han på sit lager, og træet er fra et
renoveringsprojekt.
Tiltalte har om forhold 2 og foreholdt bilag 2.3 samt erstatningskravet for-
klaret, at han har tegnet grafittien, fordi han ville være sikker på at få omta-le.
Derfor tegnede han på kirken. Han er asatroende, men det her handler ik-ke om
hans forhold til kirken. Han valgte at male på en kalkbemalet overfla-de for
ikke at lave for stor skade.
Tiltalte har om forhold 3 og foreholdt bilag 1.4 forklaret, at han som ovenfor
uddybet kan erkende forholdet.
Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at han har købt den foreviste lommelygte,
der vejer 397 gram, er formet som en politistav og har lygte i enden. Han købte
den som en lommelygte, fordi man ikke længere kan købe Maglite lygter.
Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han som blogger har offentliggjort 2-3
videoer om ugen i 3 år. Han husker ikke dem alle. Forening skyder ikke ulve i
Danmark. Det er løgn. Han har vist interesse for deres navne til brug for en
bog, men husker ikke, om han har gjort det i en video. Han kan ikke se,
hvorfor han skulle sige, at de skulle have en skovl i nakken. De skyder ikke
ulve, og han vil ikke true dem.
side 5
Tiltalte har om forhold 5 og 7-11 forklaret, at han har modtaget det som bil-ag
5.6 fremlagte tilhold gældende fra den 5. juli 2019. Det fik han, men han ved
ikke hvorfor, for han har aldrig kontaktet Forurettede 1 og Forurettede 2
direkte. Han forstår ikke, at han ikke må ytre sig i sagen, men godt at han ik-ke
må kontakte de pågældende direkte efter begivenhederne i By. Bilag 5.5 er
tiltaltes facebookprofil, og Profilnavn 2 er det navn, han anven-der. Han har
kommenteret på Person 1's video. Det er et rent debatind-læg. Forurettede 2 er
politiker og søn af Forurettede 1. Tiltales face-book er offentlig, og det er op til
Forurettede 2, om han vil følge den. Han har ikke overvejet, om opslaget vil
overtræde tilholdet. Det er en ytring i en debat, som tiltalte har været i i 3 år.
Tiltalte har om forhold 7 og foreholdt bilag 7.4, side 1, forklaret, at det er et
blogindlæg rettet direkte til de to personer. Der er ingen trusler i det. Han
regnede med, at hans følgere ville læse det, men vidste ikke, om Forurettede 2
og Forurettede 1 ville gøre det. Han taggede dem ikke og havde ingen inte-
resse i at gøre det. Han nævnte, at det ville give ham en ny sigtelse, for han
fandt det forkasteligt, at man med polititilholdet ville hindre hans deltagelse i
debatten.
Tiltalte har om forhold 8 og foreholdt bilag 8.4, forklaret, at han mener, at det
er utilgiveligt at skyde ulve. Ulovlige drab på ulve er også et stort pro-blem i
Norge, så der bør være hårdere straffe. Det er generel debat, og han nævner
ikke Forurettede 2 og Forurettede 1.
Tiltalte har om forhold 9 og 10 samt foreholdt bilag 9.4, forklaret, at han har
skrevet opslaget på sin private facebookprofil, hvor han har 5.000 venner, der
kan læse opslaget. Hvis Forurettede 2 er hans ven, kan han se det. På de to
blogprofiler er han velovervejet i forhold til, hvad han lægger ud. På denne
side deler han derimod private ting. Profilen hedder Profilnavn 2 uden
tilføjelsen .com.
Tiltalte har om forhold 11 og foreholdt bilag 11.4 forklaret, at det er skrevet på
hans private hjemmeside. Den kommer man kun til ved at søge på den.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han er dømt for at have skudt en ulv.
Han er ikke bekendt med, at andre i Danmark er dømt for det samme.
Billederne i bilag 1.3 og 1.4 er ubehagelige. Det er ikke rart, at nogen vil se én
død. Pressen gjorde ham opmærksom på skriverierne, da de ville have hans
kommentarer. Han var lidt rystet. Det blev opklaret, hvem der havde gjort det.
Han var tidligere blevet truet af den pågældende på offentlige me-dier, og det
var ubehageligt.
Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han i sommeren 2019 anmodede om
et tilhold mod tiltalte, for han havde nogle ret voldsomme ud-talelser og trusler
mod vidnet og hans familie. Dem blev han opmærksom på via facebook. Der
er kommet ret mange trusler. Mange mente, at han var in-
side 6
volveret i ulvedrabet, og det udmøntede sig i mange trusler. I de mest grelle
sager har han bedt om polititilhold, og han har fået det i et par sager. Han
anmodede om tilhold mod tiltalte, for han sad ikke bare i sofaen, men gik ud
og begik hærværk. Efter, at tilholdet blev meddelt, kontaktede tiltalte ham ved
at lave opslag, som blev delt eller på anden måde bragt til hans kend-skab. Han
er siden tilholdet nogle gange gået ind for at se på tiltaltes facebo-okprofil og
hjemmeside. Bilag 5.5, side 1, husker han ikke, hvordan han fandt, men han
har set det og politianmeldt det. Det er han forpligtet til. Bil-ag 7.4 har han
også set. Det opslag fik han efter en periode, hvor han var væk fra facebook.
Da havde en række personer skrevet til ham om det. Bilag 8.4, 9.4 og 11.4 har
han ligeledes set og anmeldt. Den 27. juni 2019 var han henne at se et af de
steder, hvor der var lavet noget. Forevist bilag 1.3 har han forklaret, at han blev
bange, for tiltalte gjorde efter at have fremsat kraf-tige trusler noget konkret.
Han frygtede, hvad næste skridt ville være. Han har ikke set en video, hvor
tiltalte truede nogen med en skovl i nakken, men flere gjorde ham opmærksom
på den. Den var slettet, da han gik ind for at lede efter den. Han har været
politisk aktiv.
Vidne har om forhold 6 forklaret, at hun er medlem af Forening og har været
det i et par år. Hun har været aktiv i det omfang, der har været noget og har
proklameret for, at navnlig ejere af islænderheste skal interesse sig for, at der er
kommet ulve i Danmark. Hun er forholdsvis aktiv på de sociale medier og
følger med. Hun har set en video fra tiltalte, som gjorde hende bekymret. Hun
så den på en vens facebookside. Det var et filmklip, hvor han sad i førersiden
af en bil og sagde "nu må I hjælpe mig derude, venner. Jeg skal bruge nogle
navne på dem, der er medlemmer af Forening. De går ind for at skyde ulven,
som er et fredet dyr. De skal have en skovl i nakken." Det er en kort gengivelse
af lydsiden. Hun husker ikke, hvor lang filen var. Det var helt åbenbart en
trussel mod de per-soner, der er medlem af Forening. Han ville have deres
navne og give dem en skovl i nakken. Det var så åbenbart, at hun under
opslaget skrev, at det var en oplagt trussel, der kaldte på politianmeldelse. Ved
en fejl skrev hun det på tiltaltes profil og ikke vennens, og kort tid efter var
filmen slettet. Hun er medlem af Forening, fordi hun selv har dyr på åbne
arealer og bor i landdi-striktet, hvor hun er meget aktiv. Hun ønsker ikke, at der
lusker ulve frit om-kring. De bør være bag hegn. Hun har nok på dette område
den modsatte holdning af tiltaltes. Hun gjorde ingen forsøg på at sikre videoen.
Videoen var på ingen måde spøgefuld. Tiltalte fremstod vred, men fattet og
målrettet, og derfor virkede det så meget desto mere truende.
Tiltalte er straffet ved:
dom af 24. september 2009 med fængselsstraf i 3 måneder for overtræ-
delse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 247, stk. 2, jf. til
dels § 247, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse.
side 7
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7. Tilstå-
elsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at
tiltalte er skyldig i disse forhold.
Vedrørende forhold 4 finder retten, at den omhandlede lygte har en vægt og
udformning, som gør den mindre egnet til at anvende som lygte, hvorfor den
uanset, at den kan lyse, primært må betragtes som et slagvåben. Tiltalte er
derfor skyldig i forhold 4.
Vedrørende forhold 6 finder retten det ved Vidnes sikre og troværdige
forklaring sammenholdt med tiltaltes langt mindre sikre benægtelse, bevist, at
tiltalte i en video har udtalt sig indholdsmæssigt sva-rende til det i
anklageskriftet anførte. Udtalelserne udgør ubestridt en over-trædelse af
straffelovens §266. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6.
Vedrørende forhold 8 finder retten ikke, at opslaget på tiltaltes facebookpro-fil
er en overtrædelse af det i forhold til Forurettede 2 meddelte tilhold, idet
opslaget ikke nævner hans navn og i det hele taget har karakter af en ge-nerel
holdning til strafniveauet for overtrædelse af forbuddet mod at skyde ulve.
Tiltalte frifindes derfor i forhold 8.
Vedrørende forhold 5, 9, 10 og 11 finder to dommere, at de meddelte politi-
tilhold er overtrådt, allerede fordi Forurettede 2's og Forurettede 1 navne er
nævnt i opslagene. Disse dommere stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i
disse forhold.
En dommer finder, at polititilholdene i overensstemmelse med statsadvoka-tens
afgørelse af 1. oktober 2019 skal forstås således, at de ikke omfatter til-taltes
deltagelse i den offentlige debat om ulve eller udtalelser til pressen, så længe
disse ikke kan anses som indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller
Forurettede 2. Tiltalte er på sin hjemmeside og facebook en ivrig deltager i
ulvedebatten, hvor Forurettede 1's nedskydning af en ulv er en væsentlig og
meget omtalt fortælling. Polititilholdene må derfor i prak-sis fortolkes således,
at tiltalte på den ene side fortsat kan udøve sin ytrings-frihed i debatten, og
således, at Forurettede 1 og Forurettede 2 på den anden side beskyttes mod
henvendelser fra tiltalte til dem. Dette be-tyder efter denne dommers
opfattelse, at tiltalte godt i sine indlæg må refere-re til den nedskudte ulv og i
den forbindelse nævne Forurettede 1 og Forurettede 2, så længe han ikke
direkte eller indirekte henvender sig til dem. Denne dommer lægger vægt på, at
de i forhold 5, 9, 10 og 11 omhandlede opslag ikke er stilet til Forurettede 1
eller Forurettede 2 eller indeholder budskaber rettet til dem. Der er derimod i
forhold 5 tale om en kommentar til en politikers indlæg i ulvedebatten og i
forhold 9, 10 og 11 tale om rene oplysninger om, at tiltalte nu igen var blevet
sigtet
side 8
for overtrædelse af polititilholdene. Da der således ikke er tale om direkte eller
indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller Forurettede 2, stemmer denne
dommer for at frifinde tiltalte i disse forhold.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte findes skyldig i forhold 5, 9,
10 og 11.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 266, § 291, stk. 1,
og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. §
18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, samt lov om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.
Retten har lagt vægt på, at der i forhold 3 og 6 er tale om grove og velover-
vejede trusler mod andre personer i anledning af deres holdninger i ulvede-
batten. Der er ligeledes i forhold 1 og 2 tale om planlagt og velorganiseret
hærværk. Tiltalte har under sagen fastholdt, at truslerne og hærværket var ri-
melige og nødvendige foranstaltninger. Han har ikke under sagen nedlagt
påstand om en betinget dom eller ønsket at bidrage med personlige oplysnin-
ger, som kunne danne grundlag for en sådan. Straffen er derfor fastsat til u-
betinget fængsel i 40 dage.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2,
nr. 1.
Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstandene til føl-ge
som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage.
Hos tiltalte konfiskeres et slagvåben.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500
Holstebro betale 4.417 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart, c/ o Person 2, Adresse 2, By
betale 23.384 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020.
Dommer | RETTEN HOLSTEBRO
DO M
afsagt den 7.januar 2020
Rettens nr: 7-3949/2019
Politiets nr. 4100-77114-00051-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2019, tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget den 21.november 2019 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den
18.december 2019
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 291, stk 1, hærværk, ved den 27.juni 2019 i tidsrummet
mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have begået hærværk ved at
have spraymalet med rød spraymaling på to byzoneskilte; samt at have
spraymalet med rød spraymaling på skilt tilhørende <anonym>Aktiv Center</anonym> alt hvorved
der skete skade for i alt 4.417 kr.,
2
straffelovens 8 291, stk. 1, hærværk, ved den 27.juni 2019 i tidsrummet
mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på <anonym>Kirke</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have skrevet
"Naturen før mennsker?' "Finris" og "Blod bliver ikke glemt?' på kirkemurene,
hvorved der skete skade for 23.384 kI.,
3
straffelovens 8 266, trusler; ved den 27.juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl.
00.00 og kl. 06.40 flere steder i <anonym>By</anonym> at have opsat trækors med på-skriften "RIP
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g søn samt spraymalet "Blod bliver ikke glemt"" på trækors
og bygninger; hvilket var egnet til hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> at
fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd,
4
våbenlovens 8 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4, jf. $
18, stk. 1, nr. 1, jf. 8 59, stk. 1, jf. $ 30, stk. 4, ved i tiden forud for den 20.
maj 2019, uden politiets tilladelse; at have erhvervet og via Det Internationa-
le Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup at have indført et slagvåben.
5
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21, stk. 1,jf. 8 1,
ved den 4. september 2019 kl. 05.49 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 1</anonym> at
have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> indirekte; idet han skrev et Facebookopslag hvori
han omtaler <anonym>Forurettede 2</anonym> selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli
2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
<anonym>Forurettede 2</anonym>
6
straffelovens $ 266, trusler;
ved i perioden fra den 22.juli 2019 ca. kl. 16.00 til den 23.juli 2019 ca. kl.
08.00 i en video på sin Facebookprofil <anonym>Profilnavn 1</anonym> at have truet med -
lemmerne af <anonym>Forening</anonym> idet han i videoen udtalte "jeg skal fandeme have nogle
navne på dem som er medlem af <anonym>Forening</anonym> fordi jeg er parat til at dø for ulven?
og "de går ind for at skyde ulven ~ et fredet dyr - de skal have en skovl i
nakken eller lignende, hvilket var egnet til hos medlemmerne, at fremkalde
alvorlig frygt for deres liv; helbred eller velfærd,
7
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1,
ved den 25. august 2019 ca. kl. 13.36 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 2</anonym> at
have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> direkte og indirekte, idet han skrev et
Facebookopslag hvori han omtaler sit polititilhold mod <anonym>Forurettede 2</anonym> samt
henvender sig til direkte til <anonym>Forurettede 2</anonym> selvom politiet i Midt- 0g
Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym>
8
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1,
ved den 25. september 2019 ca. kl. 14.43 på sin Facebookside <anonym>Hjemmeside 2</anonym> at
have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori
han udtaler "Der findes KUN 1 rigtig straf for u-lovlig drab på ulvel!
Landsforvisning!! ikke kun for personen som før det! Hele familien!" selvom
politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold
mod direkte eller indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym>
9
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning $ 21, stk. 1,jf. 8 1,
ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym>
indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Det er godt nok
dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod
<anonym>Forening</anonym> samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod
<anonym>Forurettede 2</anonym> 0g daddy igen igen så er dagen ligesom i gang.
Naturførmennesker Kan i ikke bare løse mig inde og smide
nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig? selvom politiet i Midt- 0g
Vestjylland den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller
indirekte at kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym>
10
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1,
ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet <anonym>Forurettede 1</anonym>
indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Det er godt nok
dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod
<anonym>Forening</anonym> samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod
<anonym>Forurettede 2</anonym> 0g daddy igen igen så er dagen ligesom i gang.
Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i
kan ikke lukke røven på mig? selvom politiet i Midt- 0g Vestjylland den 5.
juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte
<anonym>Forurettede 1</anonym>
11
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 8 21, stk. 1, jf. 8 1,
ved den 18. oktober 2019 at have kontaktet <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym>
indirekte; idet han skrev et Facebookopslag; hvori han udtaler "Herning Politi
er ikke de skarpeste betjente?? igen igen har de ikke kunne finde mig og har
opsøgt mig på en gammel adresse i Give?? og igen uden held. Men vi fik
telefonisk kontakt og Herning Politi kunne meddele mig at jeg igen igen er
sigtet for overtrædelse af mit tilhold modt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> samt
en sigtelse for trusler mod <anonym>Forening</anonym> 1 selvom politiet i Midt- og Vestjylland
den 5.juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at
kontakte <anonym>Forurettede 2</anonym> og <anonym>Forurettede 1</anonym>
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af slagvåben hos <anonym>Tiltalte</anonym> jf.
straffelovens 8 75, stk. 2, nr 1.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1,2,3 og 7 og i øvrigt nægtet sig
skyldig.
Holstebro Kommune (forhold 1) har påstået; at tiltalte skal betale 4.417 kr. i
erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
<anonym>Erstatningspart</anonym> (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 23.384 kr. i
erstatning.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten 0g erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han er 33 år og selvstændig bygningsmaler samt
blogger gennem 3 år
Han har om forhold 1 forklaret, at han har lavet de trækors og bemalinger; som
ses på sagens fotos. Han har malet på byskilte og <anonym>Aktiv Centers</anonym> skilte. Han har
ligeledes placeret øksen i byskiltet. Det gjorde han som et led i at være
ulveaktivist 0g ulvedebattør. Han ville bortlede opmærksomheden fra de 6
ulveunger; som var nævnt i nyhederne aftenen før. De var i hans optik 1 fare, 0g
han valgte at være ekstrem i forhold til at fjerne fokus fra dem. Det var
ekstremt at male på kirker og andet fremfor at blive i medierne. Ideen var
spontan; og det hele blev planlagt på en halv dag; Øksen solgte han via en
webshop; 0g han placerede den i skiltet som reklame for sin aktivistakti-on.
RIP <anonym>Forurettede 1</anonym> betyder rest in peace <anonym>Forurettede 1</anonym> Han fulgte her op på sin
tidligere omtale i medierne af <anonym>Forurettede 1</anonym> som har dræbt en fredet ulv. Han
talte tidligere ikke særligt pænt om <anonym>Forurettede 1</anonym> og fulgte her op på det. Han
forholder sig ikke til, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> opfattede
korsene, men bestrider ikke; at de var egnet til at skabe frygt hos dem. Han
valgte de steder; hvor han var sikker på, at det blev set. Det var i nærheden af
<anonym>By</anonym> at ulvedrabet skete, så derfor valgte han den by. Det tog ham cirka 1 time
at køre til <anonym>By</anonym> Spraymaling havde han på sit lager; 0g træet er fra et
renoveringsprojekt.
Tiltalte har om forhold 2 og foreholdt bilag 2.3 samt erstatningskravet for-
klaret, at han har tegnet grafittien; fordi han ville være sikker på at få omta-le.
Derfor tegnede han på kirken: Han er asatroende, men det her handler ik-ke om
hans forhold til kirken. Han valgte at male på en kalkbemalet overfla-de for
ikke at lave for stor skade.
Tiltalte har om forhold 3 og foreholdt bilag 1.4 forklaret; at han som ovenfor
uddybet kan erkende forholdet.
Tiltalte har om forhold 4 forklaret; at han har købt den foreviste lommelygte;
der vejer 397 gram; er formet som en politistav og har lygte i enden. Han købte
den som en lommelygte; fordi man ikke længere kan købe Maglite lygter:
Tiltalte har om forhold 6 forklaret; at han som blogger har offentliggjort 2-3
videoer om ugen i 3 år. Han husker ikke dem alle. <anonym>Forening</anonym> skyder ikke ulve i
Danmark. Det er løgn. Han har vist interesse for deres navne til brug for en
bog, men husker ikke; om han har gjort det i en video. Han kan ikke se,
hvorfor han skulle sige; at de skulle have en skovl i nakken. De skyder ikke
ulve, og han vil ikke true dem.
Tiltalte har om forhold 5 og 7-11 forklaret, at han har modtaget det som bil-ag
5.6 fremlagte tilhold gældende fra den 5.juli 2019.Det fik han; men han ved
ikke hvorfor; for han har aldrig kontaktet <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
direkte. Han forstår ikke, at han ikke må ytre sig i sagen, men godt at han ik-ke
må kontakte de pågældende direkte efter begivenhederne i <anonym>By</anonym> Bilag 5.5 er
tiltaltes facebookprofil, og <anonym>Profilnavn 2</anonym> er det navn; han anven-der. Han har
kommenteret på <anonym>Person 1's</anonym> video. Det er et rent debatind-læg. <anonym>Forurettede 2</anonym> er
politiker og søn af <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltales face-book er offentlig, og det er op til
<anonym>Forurettede 2</anonym> om han vil følge den. Han har ikke overvejet, om opslaget vil
overtræde tilholdet. Det er en ytring i en debat, som tiltalte har været i i 3 år
Tiltalte har om forhold 7 og foreholdt bilag 7.4, side 1, forklaret, at det er et
blogindlæg rettet direkte til de to personer; Der er ingen trusler i det. Han
regnede med, at hans følgere ville læse det; men vidste ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym>
0g <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gøre det. Han taggede dem ikke og havde ingen inte-
resse i at gøre det. Han nævnte; at det ville give ham en ny sigtelse, for han
fandt det forkasteligt; at man med polititilholdet ville hindre hans deltagelse i
debatten.
Tiltalte har om forhold 8 og foreholdt bilag 8.4, forklaret, at han mener; at det
er utilgiveligt at skyde ulve. Ulovlige drab på ulve er også et stort pro-blem i
Norge; så der bør være hårdere straffe. Det er generel debat, og han nævner
ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> 08 <anonym>Forurettede 1</anonym>
Tiltalte har om forhold 9 og 10 samt foreholdt bilag 9.4, forklaret, at han har
skrevet opslaget på sin private facebookprofil, hvor han har 5.000 venner; der
kan læse opslaget. Hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> er hans ven; kan han se det. På de to
blogprofiler er han velovervejet i forhold til, hvad han lægger ud. På denne
side deler han derimod private ting. Profilen hedder <anonym>Profilnavn 2</anonym> uden
tilføjelsen .com
Tiltalte har om forhold 11 og foreholdt bilag 11.4 forklaret; at det er skrevet på
hans private hjemmeside. Den kommer man kun til ved at søge på den.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne forklaret, at han er dømt for at have skudt en ulv.
Han er ikke bekendt med, at andre i Danmark er dømt for det samme.
Billederne i bilag 1.3 og 1.4 er ubehagelige. Det er ikke rart; at nogen vil se én
død. Pressen gjorde ham opmærksom på skriverierne; da de ville have hans
kommentarer. Han var lidt rystet. Det blev opklaret; hvem der havde gjort det.
Han var 'tidligere blevet truet af den pågældende på offentlige me-dier; og det
var ubehageligt.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har som vidne forklaret, at han i sommeren 2019 anmodede om
et tilhold mod tiltalte, for han havde nogle ret voldsomme ud-talelser og trusler
mod vidnet og hans familie. Dem blev han opmærksom på via facebook. Der
er kommet ret mange trusler. Mange mente, at han var in-
volveret i ulvedrabet, 0g det udmøntede sig i mange trusler; I de mest grelle
sager har han bedt om polititilhold, og han har fået det i et par sager; Han
anmodede om tilhold mod tiltalte, for han sad ikke bare i sofaen; men gik ud
og begik hærværk. Efter; at tilholdet blev meddelt, kontaktede tiltalte ham ved
at lave opslag; som blev delt eller på anden måde bragt til hans kend-skab. Han
er siden tilholdet nogle gange gået ind for at se på tiltaltes facebo-okprofil og
hjemmeside. Bilag 5.5, side 1, husker han ikke; hvordan han fandt; men han
har set det og politianmeldt det. Det er han forpligtet til. Bil-ag 7.4 har han
også set. Det opslag fik han efter en periode, hvor han var væk fra facebook.
Da havde en række personer skrevet til ham om det. Bilag 8.4,9.4 0g 11.4 har
han ligeledes set 0g anmeldt. Den 27.juni 2019 var han henne at se et af de
steder; hvor der var lavet noget. Forevist bilag 1.3 har han forklaret, at han blev
bange, for tiltalte gjorde efter at have fremsat kraf-tige trusler noget konkret.
Han frygtede, hvad næste skridt ville være. Han har ikke set en video, hvor
tiltalte truede nogen med en skovl i nakken; men flere gjorde ham opmærksom
på den. Den var slettet, da han gik ind for at lede efter den. Han har været
politisk aktiv.
<anonym>Vidne</anonym> har om forhold 6 forklaret, at hun er medlem af <anonym>Forening</anonym> og har været
det i et par år Hun har været aktiv i det omfang der har været noget og har
proklameret for, at navnlig ejere af islænderheste skal interesse sig for, at der er
kommet ulve i Danmark. Hun er forholdsvis aktiv på de sociale medier 0g
følger med. Hun har set en video fra tiltalte, som gjorde hende bekymret. Hun
så den på en vens facebookside. Det var et filmklip; hvor han sad i førersiden
af en bil og sagde "nu må I hjælpe mig derude, venner. Jeg skal bruge nogle
navne på dem der er medlemmer af <anonym>Forening</anonym> De går ind for at skyde ulven;
som er et fredet dyr: De skal have en skovl i nakken. Det er en kort gengivelse
af lydsiden. Hun husker ikke, hvor lang filen var. Det var helt åbenbart en
trussel mod de per-soner; der er medlem af <anonym>Forening</anonym> Han ville have deres
navne 0g give dem en skovl i nakken. Det var så åbenbart, at hun under
opslaget skrev; at det var en oplagt trussel, der kaldte på politianmeldelse. Ved
en fejl skrev hun det på tiltaltes profil 0g ikke vennens, og kort tid efter var
filmen slettet. Hun er medlem af <anonym>Forening</anonym> fordi hun selv har dyr på åbne
arealer 0g bor i landdi-striktet, hvor hun er meget aktiv. Hun ønsker ikke; at der
lusker ulve frit om-kring. De bør være bag hegn. Hun har nok på dette område
den modsatte holdning af tiltaltes. Hun gjorde ingen forsøg på at sikre videoen.
Videoen var på ingen måde spøgefuld. Tiltalte fremstod vred, men fattet 0g
målrettet, og derfor virkede det så meget desto mere truende.
Tiltalte er straffet ved:
dom af 24. september 2009 med fængselsstraf i 3 måneder for overtræ-
delse af straffelovens $ 244 og $ 245, stk. 1,jf. til dels $ 247, stk. 2,jf. til
dels $ 247, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens $ 18, stk. I,jf. $ 3, stk. 1.
Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 0g 7 Tilstå -
elsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at
tiltalte er skyldig i disse forhold.
Vedrørende forhold 4 finder retten; at den omhandlede lygte har en vægt og
udformning, som gør den mindre egnet til at anvende som lygte, hvorfor den
uanset; at den kan lyse; primært må betragtes som et slagvåben: Tiltalte er
derfor skyldig i forhold 4
Vedrørende forhold 6 finder retten det ved <anonym>Vidnes</anonym> sikre og troværdige
forklaring sammenholdt med tiltaltes langt mindre sikre benægtelse, bevist; at
tiltalte i en video har udtalt sig indholdsmæssigt sva-rende til det i
anklageskriftet anførte. Udtalelserne udgør ubestridt en over-trædelse af
straffelovens 8266. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6.
Vedrørende forhold 8 finder retten ikke, at opslaget på tiltaltes facebookpro-fil
er en overtrædelse af det i forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> meddelte tilhold, idet
opslaget ikke nævner hans navn og i det hele taget har karakter af en ge-nerel
holdning til strafniveauet for overtrædelse af forbuddet mod at skyde ulve
Tiltalte frifindes derfor i forhold 8.
Vedrørende forhold 5,9,10 og 1l finder to dommere, at de meddelte politi-
tilhold er overtrådt, allerede fordi <anonym>Forurettede 2's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> navne er
nævnt i opslagene. Disse dommere stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i
disse forhold.
En dommer finder; at polititilholdene i overensstemmelse med statsadvoka-tens
afgørelse af 1. oktober 2019 skal forstås således, at de ikke omfatter til-taltes
deltagelse i den offentlige debat om ulve eller udtalelser til pressen; så længe
disse ikke kan anses som indirekte henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> eller
<anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte er på sin hjemmeside og facebook en ivrig deltager i
ulvedebatten; hvor <anonym>Forurettede 1's</anonym> nedskydning af en ulv er en væsentlig og
meget omtalt fortælling. Polititilholdene må derfor i prak-sis fortolkes således;
at tiltalte på den ene side fortsat kan udøve sin ytrings-frihed i debatten, 0g
således, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> på den anden side beskyttes mod
henvendelser fra tiltalte til dem. Dette be-tyder efter denne dommers
opfattelse; at tiltalte godt i sine indlæg må refere-re til den nedskudte ulv og i
den forbindelse nævne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> så længe han ikke
direkte eller indirekte henvender sig til dem. Denne dommer lægger vægt på, at
de i forhold 5, 9, 10 og 1l omhandlede opslag ikke er stilet til <anonym>Forurettede 1</anonym>
eller <anonym>Forurettede 2</anonym> eller indeholder budskaber rettet til dem Der er derimod i
forhold 5 tale om en kommentar til en politikers indlæg i ulvedebatten og i
forhold 9, 10 og 1l tale om rene oplysninger om, at tiltalte nu igen var blevet
sigtet
for overtrædelse af polititilholdene. Da der således ikke er tale om direkte eller
indirekte henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> stemmer denne
dommer for at frifinde tiltalte i disse forhold.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet; og tiltalte findes skyldig i forhold 5, 9
10 0g I1.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens $ 266, $ 291, stk. 1,
og våbenlovens $ 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. $
18, stk. 1, nr. 1,jf. $ 59, stk. 1, jf. $ 30, stk. 4, samt lov om tilhold, op
holdsforbud og bortvisning 8 21, stk I,jf 8 1.
Retten har lagt vægt på, at der i forhold 3 og 6 er tale om grove og velover-
vejede trusler mod andre personer i anledning af deres holdninger i ulvede-
batten Der er ligeledes i forhold 1 og 2 tale om planlagt og velorganiseret
hærværk. Tiltalte har under sagen fastholdt, at truslerne og hærværket var ri-
melige 0g nødvendige foranstaltninger. Han har ikke under sagen nedlagt
påstand om en betinget dom eller ønsket at bidrage med personlige oplysnin -
ger, som kunne danne grundlag for en sådan. Straffen er derfor fastsat til u-
betinget fængsel i 40 dage.
Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge jf. straffelovens 8 75, stk. 2,
nr. 1.
Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstandene til føl-ge
som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage.
Hos tiltalte konfiskeres et slagvåben.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger
Tiltalte skal inden 14 dage til Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500
Holstebro betale 4.417 kr. med tillæg af procesrente fra den 7.januar 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Erstatningspart</anonym> cl 0 <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym>
betale 23.384 kr: med tillæg af procesrente fra den 7.januar 2020.
<anonym>Dommer</anonym> | 19,604 | 21,084 |
|||||
170 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i forening med flere ukendte personer, at have truet med at øve vold mod folketingspolitiker, idet de skrev og sendte et brev... Vis mere | Straffesag | Retten i Randers | SS-783/2021-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 93/21 | Ærekrænkelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4200-70308-00275-20 | /
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. august 2021
Rettens nr. 6-783/2021
Politiets nr. 4200-70308-00275-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Tiltalen og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i tiden omkring den 15. august
2020, i forening med flere ukendte personer, at have truet med at øve vold mod
folketingspolitiker Forurettede, idet de skrev og sendte et brev adres-seret til
MF Forurettede, Folketinget – Christiansborg, 1240 København K med
ordlyden: ”Hejsa! Du er den mest forbandede lede mær, der findes i Fol-
ketinget. Så fik du lige lejlighed til igen at svine en befolkningsgruppe til. Men
pas på lille Øgenavn - 021020 - den dag må du hellere give dine vagter ekstra
løn!!! Du er det største svin Du er den største racist i DK – du er na-zist Du er
den ledeste kælling Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død” ,
2.
straffelovens § 119 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. december 2016 og til
den 20. november 2020, til dels i forening med flere ukendte personer, at ha-ve
krænket folketingspolitiker Forurettedes fred ved kontinuerligt at kon-takte og
chikanere hende i anledning af hendes hverv som medlem af folke-tinget, idet
tiltalte adskillige gange skrev personlige beskeder med et chika-nøst indhold til
Forurettede via messenger, ligesom han skrev og sendte flere breve med et
chikanøst indhold adresseret både til Forurettede på hendes private bopæl
Adresse i By 1 og til Folketinget – Christians-borg i København K.
Std 75284
/
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Forurettede.
Tiltalte har forklaret, at han var frivillig i en kulturcaféen i Bydel, hvor
integrationsformanden indimellem kom til ham og fik en snak om folks frust-
rationer og problemer. Tiltalte har været i kontakt med to syriske kvinder på
henholdsvis 52 og 57 år, som begge har mistet deres ægtefæller i krigen.
Kvinderne var meget traumatiseret over oplevelsen. Oven i det fik kvinderne
- som følge af Forurettedes politik - sat deres offentlige ydelser ned. Den 52-
årige kvinde havde sukkersyge, men hun havde ikke penge til insulin. Den 57-
årige kvinde havde kronisk tandpine, men hun havde ikke penge til at komme
til tandlæge. Tiltalte var desuden i kontakt med en ung kvinde, som var
kommet til Danmark som flygtninge. Denne kvindes ægtefælle var for-svundet.
På samme tidspunkt, hvor han var i kontakt med disse kvinder, og så andre
flygtninge lide, så han også, at politikere - med Forurettede i spidsen - fejrede
stramninger på udlændingeområdet med kage og store smil. Det gjorde ham
vred, og han var igennem hele følelsesregisteret.
Tiltalte har forklaret, at han forinden denne sag, har haft lejlighed til at gen-
nemgå de breve, som indgår i sagens akter, med sin forsvarsadvokat. Det er
ham, som skrev brevene. Han skrev brevene sammen med tre andre, som han
havde en madklub med. De mødtes cirka en gang i måneden. Madklubben blev
afholdt i hans hjem, og det var ham, som lavede maden. De fik noget at spise
og drak nogle øl, men de blev ikke beruset. Under middagene gejlede de ofte
hinanden ved, at den ene sige nedsættende ting om Forurettede og andre
politikere på højrefløjen. Tiltalte skrev derpå brevene på sin computer, mens de
andre kom med input til brevene. I madklubben gik der sport i at skrive disse
breve. De tænkte ikke videre over konsekvenserne ved at skrive brevene. Han
mener, at det hele er hans skyld. Han er rigtig ked af hele sa-gen. Brevene blev
skrevet i tiltaltes hjem på tiltaltes computer. Når de havde skrvet en brev, skrav
han brevet ud, og nogle dage senere sendte han det med posten til Forurettede.
Han stod selv som afsender på nogle af breve-ne. På andre af brevene var der
ikke skrevet en afsender på. Han har nogle familiemedlemmer, der bor i
samme by som Forurettede, og derfor kendte han hendes privatadresse. Det var
forskelligt, om brevene blev sendt til hen-des privatadresse eller til
Christiansborg. Tiltalte skrev og sendte de Messen-ger beskeder, som fremgår
af materialet i sagen. Disse beskeder har han ikke skrevet sammen med andre.
Han husker ikke, hvor ofte han skrev til Forurettede, men det er rigtigt, at han i
perioder dagligt skrev Messenger beske-der. Han har inden personlig relation til
Forurettede. Han sendte brevene
/
side 3
og Messenger-beskederne til Forurettede, fordi hun var folketingspoliti-ker, og
fordi hun ytrede sig offentligt på en måde, som han ikke var enig i. Det var
rigtig ubehageligt at høre anklageskriftet blive læst op. Det er også meget
ubehageligt at høre anklageren oplæse de breve og beskeder, som til-talte skrev
til Forurettede. Han er flov over ordvalget, som han brugte. han er flov over, at
han truede med vold. Vold er noget, der ligger meget fjernt for ham. Men han
havde det dengang selv svært, og han havde det svært ved, at politikerne skulle
trampe på mennesker, der skal have det så dårligt, som flygtningene havde det.
Han kan godt se, at beskederne og bre-vene, som han fra 2016 til 2020 sendte
til Forurettede havde et meget chi-kaniøst indhold. Han kan derfor erkende sig
skyldig i forhold 2.
Han har skrevet et brev til Forurettede med den ordlyd, som er citeret i forhold
1. Han kan godt se, at brevet kan virke som en trussel. Han kan der-for erkende
sig skydig i forhold 1.
Han har efterfølgende sendt et brev til Forurettede med en undskyldning.
Brevet sendte han i januar eller februar 2021, efter at han var blevet tiltalt i
sagen. Tiltaltes Facebook konto har været hacket, og nogle af beskederne, som
er blevet sendt, var ikke skrevet af ham. Det drejer sig om udelukkende om
beskeder, som blev skrevet før den 28. december 2016. Alle de breve og de
Messengerbeskeder, som ingår i denne sag, har han skrevet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Han be-
skæftiger sig stadig som frivillig på konkurcaféen i Bydel. Han er de-suden
engageret i foreningslivet i By 2, hvor han bor. Han har altid dyrket gymnastik,
og han er formand for den lokale gymnastikforening. Han har haft en meget
svær periode, og han har tidligere har været udsat for et seksuelt overfald.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun efter, at sagen blev rejst mod-tog et
kort fra tiltalte, hvori han undskyldte. Hun har ingen personlig relation til
tiltalte. Hun tænker, at tiltalte skrev til hende, fordi hun er politiker og ytre sig
offentligt om nogle ting, som tiltalte ikke er enig i. HUn har skrevet to beskeder
tilbage til tiltalte. Den første besked skrev hun får at få tiltalte til at stoppe med
at skrive. Hun opfattede tiltalte beskeder og breve som chikanø-se og til tider
truende. Hun har ikke opfattet sin egne beskeder som provoke-rende eller noget
der har kunne få folk til tasterne.
Sagens oplysninger
Kriminalforsorgen har oplyst, at
"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er eg-net til at modtage en del
eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal
anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-
/
side 4
forsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-
fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."
Tiltalte er tidligere straffet den 23. oktober 2018 for overtrædelse af færd-
selslovens § 4, stk. 1, jf. § 119 a, med en bøde. Tiltalte blev endvidere pålagt en
betinget førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2. Tilståelsen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te
er skyldig i forhold 1 og 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. §
81, nr. 7, og § 119 a, stk. 1.
Straffen er til dels en tillægsstraf til den straf, som tiltalte blev idømt den 23.
oktober 2018, jf straffelovens § 89.
Retten har ved fastsættelsen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om
en grov trussel og grov og langvarig chikane imod et medlem af Folketinget i
anledning af dennes synspunkter og lovlige politiske ytringer.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er som udgangspunkt
ubetinget fængsel. Efter karakteren og omfanget chikanen, som har stået på
igennem ca. 4 år, og efter karakteren af truslen er der - uanset det oplyste om
tiltaltes personlige forhold - ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller
ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/
/ | RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 17. august 2021
Rettens nr. 6-783/2021
Politiets nr. 4200-70308-00275-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Tiltalen og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 119, stk . 1,jf $ 81,nr. 7, ved i tiden omkring den 15. august
2020, i forening med flere ukendte personer; at have truet med at øve vold mod
folketingspolitiker <anonym>Forurettede</anonym> idet de skrev og sendte et brev adres-seret til
MF <anonym>Forurettede</anonym> Folketinget Christiansborg, 1240 København K med
ordlyden: "Hejsa! Du er den mest forbandede lede mær, der findes i Fol-
ketinget: Så fik du lige lejlighed til igen at svine en befolkningsgruppe til. Men
pas på lille <anonym>genavn</anonym> 021020 den dag må du hellere give dine vagter ekstra
løn!!! Du er det største svin Du er den største racist i DK du er na-zist Du er
den ledeste kælling Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død?
2
straffelovens 8 119 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. december 2016 0g til
den 20. november 2020, til dels i forening med flere ukendte personer; at ha-ve
krænket folketingspolitiker <anonym>Forurettedes</anonym> fred ved kontinuerligt at kon-takte 0g
chikanere hende i anledning af hendes hverv som medlem af folke-tinget; idet
tiltalte adskillige gange skrev personlige beskeder med et chika-nøst indhold til
<anonym>Forurettede</anonym> via messenger, ligesom han skrev og sendte flere breve med et
chikanøst indhold adresseret både til <anonym>Forurettede</anonym> på hendes private bopæl
<anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og til Folketinget Christians-borg i København K
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forklaringer
Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af <anonym>Forurettede</anonym>
Tiltalte har forklaret, at han var frivillig i en kulturcaféen i <anonym>Bydel</anonym> hvor
integrationsformanden indimellem kom til ham og fik en snak om folks frust-
rationer og problemer. Tiltalte har været i kontakt med t0 syriske kvinder på
henholdsvis 52 og 57 år, som begge har mistet deres ægtefæller i krigen.
Kvinderne var meget traumatiseret over oplevelsen. Oven i det fik kvinderne
som følge af <anonym>Forurettedes</anonym> politik ~ sat deres offentlige ydelser ned. Den 52-
årige kvinde havde sukkersyge; men hun havde ikke penge til insulin: Den 57-
årige kvinde havde kronisk tandpine; men hun havde ikke penge til at komme
til tandlæge. Tiltalte var desuden i kontakt med en ung kvinde; som var
kommet til Danmark som flygtninge. Denne kvindes ægtefælle var for-svundet.
På samme tidspunkt, hvor han var i kontakt med disse kvinder; og så andre
flygtninge lide; så han også, at politikere med <anonym>Forurettede</anonym> 1 spidsen fejrede
stramninger på udlændingeområdet med kage og store smil. Det gjorde ham
vred, og han var igennem hele følelsesregisteret.
Tiltalte har forklaret, at han forinden denne sag, har haft lejlighed til at gen-
nemgå de breve; som indgår i sagens akter; med sin forsvarsadvokat. Det er
ham; som skrev brevene. Han skrev brevene sammen med tre andre, som han
havde en madklub med. De mødtes cirka en gang i måneden. Madklubben blev
afholdt i hans hjem; og det var ham; som lavede maden: De fik noget at spise
og drak nogle øl, men de blev ikke beruset. Under 'middagene gejlede de ofte
hinanden ved, at den ene sige nedsættende ting om <anonym>Forurettede</anonym> og andre
politikere på højrefløjen. Tiltalte skrev derpå brevene på sin computer; mens de
andre kom med input til brevene. I madklubben gik der sport i at skrive disse
breve. De tænkte ikke videre over konsekvenserne ved at skrive brevene. Han
mener, at det hele er hans skyld. Han er rigtig ked af hele sa-gen. Brevene blev
skrevet i tiltaltes hjem på tiltaltes computer. Når de havde skrvet en brev; skrav
han brevet ud, og nogle dage senere sendte han det med posten til <anonym>Forurettede</anonym>
Han stod selv som afsender på nogle af breve-ne. På andre af brevene var der
ikke skrevet en afsender på. Han har nogle familiemedlemmer; der bor i
samme by som <anonym>Forurettede</anonym> 0g derfor kendte han hendes privatadresse. Det var
forskelligt; om brevene blev sendt til hen-des privatadresse eller til
Christiansborg. Tiltalte skrev og sendte de Messen-ger beskeder; som fremgår
af materialet i sagen. Disse beskeder har han ikke skrevet sammen med andre.
Han husker ikke; hvor ofte han skrev til <anonym>Forurettede</anonym> men det er rigtigt, at han i
perioder dagligt skrev Messenger beske-der. Han har inden personlig relation til
<anonym>Forurettede</anonym> Han sendte brevene
0g Messenger-beskederne til <anonym>Forurettede</anonym> fordi hun var folketingspoliti-ker; 0g
fordi hun ytrede sig offentligt på en måde, som han ikke var enig i. Det var
rigtig ubehageligt at høre anklageskriftet blive læst op. Det er også meget
ubehageligt at høre anklageren oplæse de breve og beskeder; som til-talte skrev
til <anonym>Forurettede</anonym> Han er flov over ordvalget; som han brugte. han er flov over; at
han truede med vold. Vold er noget, der ligger meget fjernt for ham: Men han
havde det dengang selv svært; og han havde det svært ved, at politikerne skulle
trampe på mennesker; der skal have det så dårligt; som flygtningene havde det.
Han kan godt se, at beskederne og bre-vene, som han fra 2016 til 2020 sendte
til <anonym>Forurettede</anonym> havde et meget chi-kaniøst indhold. Han kan derfor erkende sig
skyldig i forhold 2.
Han har skrevet et brev til <anonym>Forurettede</anonym> med den ordlyd, som er citeret i forhold
1. Han kan godt se, at brevet kan virke som en trussel. Han kan der-for erkende
sig skydig i forhold 1.
Han har efterfølgende sendt et brev til <anonym>Forurettede</anonym> med en undskyldning.
Brevet sendte han i januar eller februar 2021, efter at han var blevet tiltalt i
sagen: Tiltaltes Facebook konto har været hacket; 0g nogle af beskederne; som
er blevet sendt, var ikke skrevet af ham. Det drejer sig om udelukkende om
beskeder; som blev skrevet før den 28. december 2016. Alle de breve og de
Messengerbeskeder; som ingår i denne sag, har han skrevet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Han be-
skæftiger sig stadig som frivillig på konkurcaféen i <anonym>Bydel</anonym> Han er de-suden
engageret i foreningslivet i <anonym>By 2</anonym> hvor han bor. Han har altid dyrket gymnastik,
og han er formand for den lokale gymnastikforening. Han har haft en meget
svær periode; 0g han har tidligere har været udsat for et seksuelt overfald.
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at hun efter; at sagen blev rejst mod-tog et
kort fra tiltalte, hvori han undskyldte: Hun har ingen personlig relation til
tiltalte. Hun tænker; at tiltalte skrev til hende, fordi hun er 'politiker og ytre sig
offentligt om nogle ting som tiltalte ikke er enig i. HUn har skrevet to beskeder
tilbage til tiltalte. Den første besked skrev hun får at få tiltalte til at stoppe med
at skrive. Hun opfattede tiltalte beskeder og breve som chikanø-se 0g til tider
truende. Hun har ikke opfattet sin egne beskeder som provoke-rende eller noget
der har kunne få folk til tasterne.
Sagens oplysninger
Kriminalforsorgen har oplyst; at
"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> er eg-net til at modtage en del
eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal
anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-
forsorgen i prøvetiden
Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-
fundstjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid.
Tiltalte er tidligere straffet den 23. oktober 2018 for overtrædelse af færd-
selslovens $ 4, stk. I,jf. $ 119 a, med en bøde. Tiltalte blev endvidere pålagt en
betinget førerretsfrakendelse; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr 3.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2. Tilståelsen
støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltal-te
er skyldig i forhold 1 og 2
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens $ 119, stk. 1,jf. $
81, nr. 7, 0g $ 119 a, stk. 1
Straffen er til dels en tillægsstraf til den straf, som tiltalte blev idømt den 23 .
oktober 2018,jf straffelovens $ 89.
Retten har ved fastsættelsen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om
en grov trussel 0g grov og langvarig chikane imod et medlem af Folketinget i
anledning af dennes synspunkter 0g lovlige politiske ytringer.
Straffen for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, er som udgangspunkt
ubetinget fængsel. Efter karakteren og omfanget chikanen; som har stået på
igennem ca. 4 år, og efter karakteren af truslen er der uanset det oplyste om
tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller
ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 måneder:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/
/ | 8,875 | 9,301 |
||||||
171 | Sag om, hvorvidt sagsøger har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket ”EL-TECH” , og om sagsøgte har krænket sagsøgers rettigheder efter varemærkel... Vis mere | Afgørelse | Civilsag | Sø- og Handelsretten | BS-5080/2021-SHR | Almindelig civil sag | 1. instans | 11/21 | Ophavsret og eneret; | Sagsøger - EL-TECH TEAM ApS;
[Sagsoegte] - Pro El-Tech ApS;
Dommer - Kai Wöldike Bested;
Dommer - Per Håkon Schmidt;
Dommer - Peter Juul Agergaard;
Vis flere... | Nej | Nej | Ja | 50.000,00 kr. | /
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 1. november 2021
Sag BS-5080/2021-SHR
EL-TECH TEAM ApS
(advokat Mads Michael Brandt v/Advokatfuldmægtig)
mod
Pro El-Tech ApS
(advokat Matti Taul Korpela)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard sammen med de
sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Kai Wöldike Bested.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen blev anlagt den 13. januar 2021 ved Retten i Esbjerg.
Retten i Esbjerg henviste ved kendelse af 5. februar 2021 sagen til Sø- og
Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 og 6, jf. stk. 3.
Sagen vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt EL-TECH TEAM ApS (herefter
El-Tech Team) har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket ”EL-
TECH” , og om Pro El-Tech ApS (herefter Pro El-Tech) har krænket El-Tech
Teams rettigheder efter varemærkelovens og/eller markedsføringslovens regler.
EL-TECH TEAM ApS har nedlagt følgende påstande:
1. Pro El-Tech ApS dømmes til at anerkende, at Pro El-Tech ApS skal ændre sit
navn.
/
2
2. Pro El-Tech ApS dømmes til at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra
sagens anlæg.
Pro El-Tech ApS har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
El-Tech Team er en elinstallationsvirksomhed, der blev stiftet den 25. marts 2003
under navnet Virksomhed ApS.
Senere skiftede selskabet navn til EL-INSTALLATØREN V/Virksomhed ApS og
senere til EL-TECH.DK ApS. Den 10. marts 2015 ændredes selskabets navn til
det nuværende EL-TECH TEAM ApS. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret
at drive el-installatørvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets
branchekode er ”432100 elinstallation” . Selskabet har produktions-enheder i
Aalborg, Aarhus, Fredericia, Horsens, Jelling, Kolding, Vejle.
Pro El-Tech er ligeledes en elinstallationsvirksomhed, som blev stiftet den 25.
februar 2020. Selskabet driver virksomhed under branchekode ”432100 elinstal-
lation” . Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed som
elektriker og hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Pro El-Tech
driver efter det oplyste primært virksomhed som indlejet håndværker for Valmi
Group ApS, der driver el-installationsvirksomhed i hele Danmark.
I september 2020 havde parterne en skriftlig korrespondance i forbindelse med, at
El-Tech Team havde rettet henvendelse til Pro El-Tech og anført, at El-Tech Team
anså navnet Pro El-Tech som en krænkelse af El-Tech Teams varemærke samt i
den forbindelse anmodet Pro El-Tech om at ændre sit navn.
El-Tech Teams moderselskab EL-TECH INVEST ApS er indehaver af varemær-
keregistrering VR 2014 02424 for ordmærket EL-TECH TEAM i klasse 07: Ma-
skiner og værktøjsmaskiner; motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land);
koblinger og transmissionsdele (ikke til befordringsmidler til brug på land);
landbrugsredskaber (ikke hånddrevne); rugemaskiner; salgsautomater samt i
klasse 45: Juridisk virksomhed; sikkerhedsmæssige ydelser til beskyttelse af
ejendom og mennesker; personlige og sociale ydelser udøvet of andre for at
efterkomme personlige behov.
EL-TECH INVEST ApS fik den 12. august 2014 afslag fra Patent- og Varemær-
kestyrelsen på registrering af varemærket EL-TECH TEAM for tjenesteydelser i
klasse 37: Byggevirksomhed; reparation, installationsvirksomhed.
Af afslaget fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgår følgende bl.a.:
/
3
”Vi afslår din ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et vare-mærke skal
have for at kunne registreres, da mærket kan angive en beskaf-fenhed ved
tjenesteydelsen.
Begrundelsen er, at ordet EL-TECH TEAM vil umiddelbart blive opfattet i Danmark
som et El-teknisk/El-teknologisk team. Mærket vil for Byggevirk-somhed,
reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed i klasse 37 mangle særpræg, da
man blot vil opfatte mærket som en angivelse af, at disse ydelser bliver præsteret af
et El-teknologisk team.”
Til dokumentation for El-Tech Teams brug af ordmærket EL-TECH er der frem-
lagt en række fotografier og annoncer.
Bl.a. er fremlagt følgende fotos af en bygning samt biler tilhørende El-Tech Team.
/
4
Endvidere er der blevet fremlagt følgende avisannoncer, som efter det oplyste alle
skulle stamme fra perioden 2013-2016 fortrinsvis fra lokale medier:
/
[ Foto udeladt ]
[ Foto udeladt ]
[ Foto udeladt ]
/
6
Videre er der blevet fremlagt en række skærmprint fra El-Tech Teams Face-book-
side, som blev oprettet den 14. december 2012.
Desuden er der blevet fremlagt en udskrift af El-Tech Teams hjemmeside, date-ret
den 13. november 2020, samt en mailkorrespondance fra 2014 mellem El-
/
7
Tech Teams direktør Vidne 1 og mediekonsulent fra Radio VLR Person 1.
Herudover er der blevet fremlagt en række transskriberinger af El-Tech Teams
radioreklamer med Person 2, som også er blevet afspillet for retten under den
mundtlige hovedforhandling.
Der er endvidere fremlagt en lang række udskrifter fra CVR-registeret vedrø-
rende andre elinstallatørvirksomheder, herunder bl.a. LTECH A/S, El-Tech
v/Person 3, Mårslet Eltech & Ejendomsservice, Person 4 EL Teknik, TECH-&-EL
v/ Person 5, Total El-Tech v/Person 6, EL-TECH v/Person 7, Navn El-tech
v/Person 8 og Person 9 El-Tech v/Person 9. Samtlige udskrifter er dateret den 22.
januar 2021.
Endelig er fremlagt El-Tech Teams årsrapporter for hhv. 2019 og 2020.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Vidne 1 og Vidne 2.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han blev uddannet inden for elbranchen i star-
ten af 1980’erne. Han har været installatør i cirka 30 år og selvstændig siden
2003.
I dag har El-Tech Team cirka 20 ansatte. Deres services omfatter traditionel elin-
stallation, servicering af industribygninger, installation af hårde hvidevarer,
alarmer, videoovervågning, adgangskontrolsystemer mv.
El-Tech Team har elektrikere alle de steder, hvor de markedsfører sig. Det vil sige
fra Kolding til Aalborg.
De udfører el-eftersyn i stort set hele landet, bl.a. på Fyn, men endnu ikke på
Sjælland. De er dog i gang med at få etableret samarbejdsaftaler på Sjælland. De
har ingen elektrikere ansat i Vejen, men de udfører el-eftersyn der. El-Tech Team
får opringninger fra kunder over hele landet.
I øjeblikket markedsfører El-Tech Team sig ikke, fordi de har for meget arbejde.
De har det sidste års tid brugt cirka 100.000 kr. på markedsføring i Aalborg, hvor
de startede en forretning op sidste år.
El-Tech Team begyndte først at bruge penge på markedsføring to-tre år efter, at
deres virksomhed var blevet stiftet.
/
8
Annoncen, der fremgår af bilag 14, blev senest ændret i august 2013. Han kan
ikke sætte nøjagtige datoer på, men de har brugt annoncen løbende også i tele-
fonbøger og på Google ved hjælp af Google AdWords.
Det sidste halvandet år er de gået over til kun at markedsføre sig på internettet.
Deres markedsføring er ikke lokalt afgrænset længere. Den fremlagte nytårshil-
sen bruger de stadig hvert år, fordi der ikke er nogen dato på.
De har ikke længere reklamer i radioen, fordi de fik for meget arbejde ud af det.
Det er cirka tre år siden, at de har gjort brug af radioreklamer. Han tror, at de
begyndte at bruge dem i 2013. Deres reklamer er blevet spillet på Radio VLR og
en radiostation i Aarhus. Avisannoncerne blev bragt i Vejle Amts Folkeblad,
GulOgGratis og forskellige lokalblade i de områder, hvor de driver forretning.
De radiospots, der er blevet afspillet for retten, er blevet bragt forskellige steder i
Jylland. El-Tech Team har ikke sendt radiospots på Sjælland. De har heller ik-ke
annonceret i lokalaviser eller tilsvarende.
Der har ikke været nogen målrettet markedsføring på Sydsjælland. De har dog
haft en sælger ansat på Sjælland fra 2012 til 2015 eller 2016. De har købt hjem-
mesidenavne på Sjælland. Når de finder en samarbejdspartner på Sjælland, går de
rigtig i gang. Lige nu er de i forberedelsesfasen. El-Tech Team vil gerne være
landsdækkende, men det tager mange år at komme igennem denne proces.
El-Tech Team har opbygget goodwill. Kunder ringer til dem og spørger, om det er
”El-Tech” , som kunden har fået fat i. Kunderne kalder dem ikke ”El-Tech Team”
.
De har fået købstilbud fra andre firmaer, hvor deres goodwill anslås til et beløb på
mere end 1 mio. kr.
Én gang om året søger han i CVR-registret på andre virksomheders navne. Hvis
han synes, at et virksomhedsnavn er krænkende, tager han kontakt til dem.
Typisk har han taget en telefonisk dialog med det pågældende selskab, og sel-
skaberne har efterfølgende ændret deres navn. Han har ikke ført statistik over de
virksomheder, som han har ringet til. El-Tech Team har ikke andre verse-rende
retssager end denne.
Sagsøgtes navn Pro El-Tech ligger meget tæt på El-Tech Teams navn.
Ordet ”Pro” får det til at lyde som om, at det er en professionel del af El-Tech
Team.
/
9
Hvis der ikke havde været bindestreg i Pro El-Techs navn, kan han ikke afvise, at
han ikke ville have gjort mere ved sagen.
Han kender godt LTECH A/S. Dem har han haft kontakt med.
El-Tech Team får nogle gange opkald fra LTECH A/S’ kunder, der tror, at det er
LTECH A/S, de har fået fat på. LTECH A/S er en ældre virksomhed, så han føler
ikke, at han har ret til at kræve, at LTECH A/S skal ændre sit navn. Der er heller
ikke ordlighed, så der er ikke risiko for forveksling.
Han kender ikke til den enkeltmandsvirksomhed, der hedder El-Tech v/Person 3.
Det har ikke været nødvendigt at rette henvendelse til dette firma på grund af
måden, at navnet skrives på, og fordi det er en enkeltmands-virksomhed. Han ved
ikke, om virksomheden overhovedet er i drift.
Navnet på Mårslet Eltech & Ejendomsservice minder slet ikke om El-Techs navn.
Der er heller ikke bindestreg. Det er herudover en enkeltmandsvirksom-hed.
Navnet Person 4 EL Teknik har El-Tech ikke noget problem med. Det samme
gælder TECH-&-EL v/ Person 5.
El-Tech Team har heller ikke noget problem med navnene Total El-Tech v/Person
6 eller EL-TECH v/Person 7. Virksomheder-ne er således begge ophørt.
Navn El-tech v/Person 8 har ophørsdato i 2012. Dengang var El-Tech dårligt gået
i gang med at undersøge internettet for at finde de navne, der krænkede deres
selskabsnavn.
Han er aldrig faldet over navnet Person 9 El-Tech v/Person 9.
Efter hans opfattelse er El-Tech Team almindeligt kendt i elbranchen både blandt
elinstallatører i andre selskaber og blandt kunderne.
El-Tech Team har ikke registreret, at de har modtaget opkald fra kunder, der søgte
Pro El-Tech. Han er ikke på noget tidspunkt stødt på hjemmesider eller noget
markedsføring fra Pro El-Tech. El-Tech Team har endvidere ikke registre-ret
nogen konkret forstyrrelse.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han blev færdigudlært som elektriker
i 2018. Han blev selvstændig i 2020. Han har ikke sin egen autorisation.
/
10
Valmi Group er et koncept, der giver mulighed for, at elektrikere uden autorisa-
tion kan arbejde som elektrikere. Han er således på en underleverandørkontrakt
hos Valmi Group, men han har sin egen virksomhed.
Det fungerer således, at han selv skal sørge for at skaffe kunder. Når han har
udført et stykke arbejde, sender han en faktura til Valmi Group, som herefter
fakturerer kunden. Når han arbejder, sker det under Valmi Groups logo.
Da han stiftede sit selskab, gjorde han sig mange overvejelser, bl.a. om firma-
navnet. Han foretog en søgning på internettet for at sikre sig, at han ikke valgte et
navn, der allerede eksisterede i Danmark.
Han søgte ikke i Erhvervsstyrelsens register, men han brugte cirka 20 minutter på
Google, og her fandt han ud af, at navnet Pro El-Tech ikke var i brug. Han søgte
kun på ”Pro El-Tech” , ikke på El-Tech Team. Han vidste ikke, at det sel-skab
eksisterede. Han havde godt set, at der eksisterede nogle selskaber, som havde
”El-Tech” i deres navne, men da han foretog søgningen på Google, skrev han kun
sit eget firmanavn, og han stødte derfor ikke på El-Tech Team.
Siden stiftelsen af selskabet er han heller ikke stødt på navnet El-Tech Team på
internettet.
Mange danske firmaer har et efternavn i firmanavnet, men det ville han ikke have,
fordi han ikke har et dansk navn.
Pro El-Tech er generelt og simpelt og fungerer godt på engelsk. ”El-Tech” hav-de
ikke nogen særlig betydning for ham, det er bare beskrivende.
Før han startede eget firma, kørte han rundt og arbejdede i tre år på byggeplad-ser
på Sjælland. Han bemærkede her, at der er mange håndværkervirksomhe-der, der
har navne, som ligner hinanden meget. Der er tale om enslydende og generelle
navne. F.eks. indeholder mange virksomheder ordet ”byg” . Bare fordi
virksomhederne hedder det samme, betyder det ikke, at det er de samme fir-maer.
Han samarbejder med 3 forskellige firmaer, der alle hedder noget med El-Service.
Han har en kammerat, hvis selskab hedder El-Teknik.
I forbindelse med stiftelsen af selskabet satte Valmi Group ham i forbindelse med
en advokat, som sikrede, at alt blev gjort lovligt.
Da hans selskabsnavn blev registreret hos Erhvervsstyrelsen, og denne registre-
ring gik igennem, følte han sig sikker på, at han ikke krænkede nogens rettig-
heder.
/
11
Det arbejde, som han udfører, er helt anderledes end det, som El-Tech Team
udfører.
Han har ikke brug for markedsføring. Han har ingen hjemmeside, ingen Face-
book-side og ingen aktiviteter på Google. Han bruger ingen penge på Google
AdWords. Han har heller ingen radioannoncer. Hvis nogen hører hans firma-navn
og prøver at søge på det, kan de ikke finde navnet nogen steder.
Den eneste reklame, som han har, er klistermærker på firmabilen. Der sidder et
klistermærke, hvor der står Pro El-Tech og hans telefonnummer. Der står desu-
den, at han er indlejet leverandør hos Valmi Group. Det står på 3 eller 4 sider af
bilen.
Han har ingen planer om at påbegynde markedsføring. Han vil ikke have an-satte,
og han koncentrerer sig om de kunder, som han har. Det er dyrt og unød-vendigt
for ham at reklamere.
Hans kundekreds består af egne kontakter, f.eks. byggeledere, som han kender fra
sit tidligere arbejde. Størstedelen af kunderne er indenfor industriområdet,
eksempelvis fjernvarme.
Cirka 90% af kunderne er bekendte, eller folk, som kender ham fra tidligere op-
gaver. De resterende 10% er nye bekendte, som han møder igennem andre virk-
somheder, eller som hører om ham mund-til-mund.
Han har kunder over hele landet. Sidste år havde han projekter på både Fyn og
Sjælland og i Jylland, f.eks. i Langå, Højsted, Esbjerg, Kolding og Fredericia. Han
har ikke kunder i Vejle og Billund.
Han er aldrig blevet ringet op af nogen, der troede, at hans selskab var El-Tech
Team. Normalt er det kun hans bekendte, der ringer til ham.
I august 2020 skrev Vidne 1 til ham på Facebook. De var ikke venner på
Facebook, så der gik nogle måneder, før han opdagede det. Vidne 1 skrev bl.a., at
han skulle betale El-Tech Team 50.000 kr.
Han ønsker ikke at ændre sit firmanavn. Han har brugt 20.000 kr. på at sætte sit
navn på bilen, arbejdstøj osv.
Fra maj 2020 til december 2020 har Pro El-Tech haft en omsætning på cirka
600.000 kr.
/
12
Parternes synspunkter
For EL-TECH TEAM ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse
med påstandsdokumentet af 26. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”… ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at El-Tech Team si-den 2009
har benyttet ”EL-TECH” som sit forretningskendetegn og mar-kedsført sig under
anvendelse af navnet ”EL-TECH” .
Ved El-Tech Teams brug af ”El-Tech” er der opnået et særpræg og renom-mé,
hvorved El og Tech sammensat som ”El-Tech” i sin helhed udgør en sproglige
identitet / forveksling. Uanset at El og Tech hver for sig er almin-delige ord, har
sammensætningen EL-TECH tilstrækkeligt særpræg til at nyde varemærkeretlig
beskyttelse som ordmærke, jf. hertil U 2002.2303 V.
”EL-TECH” er indarbejdet i markedet på en sådan måde, at det er egnet til at
adskille El-Tech Teams forretninger og samarbejdspartnere fra øvrige el-
installationsforretninger.
Endvidere bestrides det, at bilag B indeholder afslag på registrering af va-remærket
”EL-TECH” , idet det søgte er varemærket ”EL-TECH TEAM” . Nærværende sag
omhandler brugen af ”EL-TECH” .
Desuden gøres det gældende, at El-Tech Team som følge af konsekvens brug af
”EL-TECH” har indarbejdet ”EL-TECH” i en tilstrækkelig grad til, at det kan nyde
varemærkeretlig beskyttelse. Det bestrides desuden, at ”EL-TECH” alene har været
indarbejdet i tilknytning med andre ord.
Det gøres det gældende, at Pro El-Tech ved benyttelse af ”El-Tech” kræn-ker El-
Tech Team, idet der er en risiko for forveksling, hvorfor Pro El-Tech skal ændre sit
navn.
Krænkelsen er i strid med såvel varemærkeloven som markedsføringslo-ven, da
krænkelsen er tilstræbt og ikke ophørt efter påkrav. Endvidere ad-skiller Pro El-
Techs navn sig ikke tydeligt fra El-Tech Teams navn, jf. er-
hvervsvirksomhedslovens og selskabsloven.
Pro El-Techs geografiske placering understøtter en geografisk mulighed for
forveksling, ligesom kundesegmentet er det samme, hvorved der opstår en række
konkurrenceretlige forhold. Parterne opererer desuden i samme branche og
varearten/tjenesteydelserne er tilsvarende lignende eller ens.
Pro El-Techs brug af navnet ”El-Tech” kan således lede kunder til at tro, at der er en
forbindelse mellem Pro El-Tech og El-Tech Team, hvilket ikke er tilfældet. Brugen
af ”El-Tech” i Pro El-Techs navn er således egnet til at fremkalde forveksling med
El-Tech Team, da der derved kan opstå en fejl-agtig forestilling om, at selskaberne
har forbindelse med hinanden.
/
13
Pro El-Techs benyttelse af ”El-Tech” giver Pro El-Tech en uberettiget fordel af El-
Tech Teams markedsføring og udnyttelse af den goodwill, der er til-knyttet El-Tech
Teams navn med ”EL-TECH” . Pro El-Techs benyttelse af ”EL-TECH” er således
vildledende.
Brugen af navnet indebærer dermed en risiko for tab for El-Tech Team samt for de
elinstallationsforretninger, der rent faktisk er tilknyttet El-Tech Team som
samarbejdspartnere.
Det gøres således gældende, at Pro El-Tech skal svare erstatning for El-Tech Teams
tab som følge af Pro El-Techs benyttelse af navnet ”El-Tech” siden februar 2020.
Pro El-Tech’s benyttelse af ”El-Tech” tilsigter at skabe lighed og forveksling med
El-Tech Team (renommé-snyltning), hvorfor Pro El-Tech ved sin krænkelse og/eller
uberettiget udnyttelse af ”El-Tech” skal svare et rimeligt vederlag. Det må skønnes
rimeligt, at Pro El-Tech skal betale et vederlag. Erstatning og vederlag kan
skønsmæssigt udmåles til 50.000,00 kr. …”
For Pro El-Tech ApS, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse
med påstandsdokumentet af 11. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”… 3. ANBRINGENDER
3.1 Manglende særpræg
Det gøres gældende, at "EL-TECH" er et generisk udtryk, jf. bl.a. bilag B (afvisning
på dansk varemærkeregistrering i klasse 37 (Byggevirksomhed) for "EI-Tech Team"
i 2014), og at det som udgangspunkt kun undtagelses-vist kan indarbejdes som
varemærke for det det beskriver (el-installation).
Der henvises bl.a. til Sø- og Handelsrettens dom af 6. december 2017 i V-65-16
(Holdningstrøje).
Det gøres gældende, at kravene til indarbejdelse, jf. nedenfor, som følge heraf er
væsentligt skærpet, jf. bl.a. Højesterets dom af 27. april 2010 i U.2010.1979H
(LOTTO).
Endvidere, og til illustration af, at "EL-Tech" er et generisk udtryk uden særpræg,
bemærkes, at der har været 17 registrerede virksomheder, der anvendte eller
anvender navnet "el-tech", jf. bilag D.
Overordnet gøres det gældende, at sagsøgers påståede anvendelse ikke er
tilstrækkelig til at indarbejde ''EL-TECH" eller "EL-Tech", endsige "EL-Tech
Team", som varemærke, idet herunder gøres gældende:
- at sagsøger ikke har dokumenteret, eller løftet bevisbyrden for at mærket
har opnået særpræg ved indarbejdelse,
/
14
- at sagsøger ikke har indarbejdet "EL-TECH" alene, men i stedet an-vendt
"ELTECH" i tilknytning med andre ord som "EL-Tech Team"eller "www.el-
tech.dk".
- at sagsøger ikke har indarbejdet eller anvendt "EL-Tech" systema-tisk,
målrettet eller konsekvent, og at sagsøger herunder ikke har angivet ''EL-
Tech" på en måde, der skulle indikere, at der er tale om et varemærke og
ikke et deskriptivt udtryk.
3.2 Indarbejdelse
Selskabet har aldrig heddet ''EL-TECH", og først fra 2010, jf. bilag A, har selve
termet "EL-Tech" indgået i sagsøgers navn, og da alene i kombination med andre
ord, som "EL-Tech Team" eller som en URL-adresse (www.el-tech.dk).
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er fremlagt dokumentation for,
at sagsøger har anvendt "EL-Tech" på en konsekvent, målrettet eller syste-matisk
måde, hvorved et varemærke anses for indarbejdet.
Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af den 24. juni 2016 i V-85-15
(Tingfinder).
Sagsøger har ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer en markeds-føring, der
kun har indarbejdet ''EL-TECH" uden tilknytning med andre ord. Tværtimod er det
alene dokumenteret at "EL-TECH" kun tilfældigt anvendes alene.
Med undtagelse af skiltet, afbilledet i 2009 i bilag 5, som i øvrigt kan si-destilles
med et "Advokat"-skilt eller ''Bager"-skilt, fremgår termet ''EL-TECH", stavet med
store bogstaver, kun 2 steder i de fremlagte 28 bilag.
Det ene sted er i bilag 12 (anvendt i mail-signatur) og bilag 13 (anvendt brødtekst i
en receptionsinvitation).
Betegnelsen "EL-Tech" fremgår ligeledes kun 4 steder alene, nemlig i brød-teksten i
bilag 15-18.
Det skal derimod fremhæves:
- at sagsøger har anvendt navnet "EL-Tech Team" og ikke ''EL-TECH"
- at "EL-TECH" eller "EL-Tech" aldrig fremgår alene
- I alle tilfælde, hvor ''EL-TECH" eller EL-Tech" er anvendt, er sagsø-
gers logo ''EL-Tech Team" deslige særligt fremhævet.
- Sagsøger har ikke et logo for "EL-Tech" Eller EL-TECH". Begge log-
oer (bilag 7 og bilag 8) henviser til "EL-Tech Team".
3.3 Ingen forvekslingsrisiko
/
- at "EI-Tech" er et generisk udtryk, og at der således alene kan være risiko
for forveksling ved næsten identiske navne
- at der hverken er lydlig eller ortografisk lighed imellem ''EI-Tech Team",
"www.eltech.dk" eller "EL-TECH" på den ene side og "Pro EI-Tech ApS"
på den anden side.
15
Det bestrides at; der foreligger en konkret risiko for forveksling. idet der bl.a.
henvises til Højesterets dom af 7. juni 2001 i U.2001.1977H og gøres gældende:
- at sagsøgte driver virksomhed som indlejet håndværker hos Valmi Group
ApS, som slutkunderne køber deres ydelser af, hvorfor der ej heller konkret
er risiko for forveksling.
3.4 Tab
Sagsøger har varslet, at sagsøgers årsrapport for 2020 ville blive fremlagt, når denne
forelå. Da denne blev offentliggjort 30. juli 2021, fremlægges den som bilag H.
Når årsrapporten for 2019, jf. bilag 22, og 2020 sammenholdes, kan det ikke
udledes, at stiftelsen af Pro EI-Tech ApS skulle have påført sagsøger et tab.
Hertil bemærkes, at goodwill og immaterielle anlægsaktiver i alt udgør 0,00 kr. i
2020, jf. bilag H.
Det gøres gældende:
- at sagsøger ikke har dokumenteret et tab, endsige sandsynliggjort i et
omfang, der medfører, at retten på denne baggrund kan foretage et skøn. …”
Rettens begrundelse og resultat
Efter varemærkelovens § 2, nr. 1, kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er
egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virk-
somheder. Efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan der ikke ske registre-ring
af varemærker, der mangler fornødent særpræg.
”EL-TECH” består af to elementer, der må anses for at være beskrivende for de
tjenesteydelser, som selskabet El-Tech Team tilbyder.
Ordene ”el” og ”tech” antyder, at der er tale om en el-teknisk eller el-teknologisk
tjenesteydelse, og ordene tilføjer hverken hver for sig eller sam-menstillet noget
særpræg til kendetegnet.
/
16
Betegnelsen ”EL-TECH” må dermed anses for beskrivende for elinstallations-
virksomhed i en sådan grad, at mærket ikke har oprindeligt særpræg.
Der kan herefter alene stiftes en varemærkeret, hvis ordmærket i kraft af indar-
bejdelse kan antages at have opnået særpræg, jf. varemærkelovens § 3, stk. 3, 2.
pkt.
Retten bemærker, at der på grund af mærkets deskriptive karakter stilles stren-ge
krav til beviset, og at det i hvert fald må kræves godtgjort, at ordet i de rele-vante
omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbeteg-nelse, men
som et kendetegn for den pågældende virksomheds tjenesteydelse, jf. U
2010.1979 H.
Det følger af præmis 49 og 51 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-108-97 og
109-97 (Chiemsee), at der i den forbindelse skal lægges vægt på følgende:
”Ved afgørelsen af, om et varemærke har fået særpræg som følge af den brug, der er
gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en sam-let vurdering af de
elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den
pågældende vare som hidrørende fra en be-stemt virksomhed og dermed til at
adskille denne vare fra andre virksom-heders.
…
Ved vurderingen af særpræget ved det varemærke, hvorom der indgives ansøgning
om registrering, kan der ligeledes tages hensyn til varemærkets markedsandel,
intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette
varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomhe-den har foretaget for at
fremme varemærket, den andel af de relevante om-sætningskredse, der identificerer
produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket samt
erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger” .
Retten lægger til grund, at kendetegnet ”EL-TECH” har været anvendt af El-Tech
Team siden 2010, hvor selskabet skiftede navn til EL-TECH.DK ApS.
Retten lægger endvidere til grund, at El-Tech Team har produktionsenheder i
Aalborg, Aarhus, Fredericia, Horsens, Jelling, Kolding og Vejle.
Det fremgår af Vidne 1's forklaring under sagen, at El-Tech Team alene har
foretaget markedsføring i en række jyske byer mellem Kolding og Aalborg.
Som dokumentation for mærkets anvendelse er der fremlagt diverse i overve-
jende grad udateret materiale i form af avisannoncer, som efter det oplyste er
/
17
indrykket i lokalaviser, fotos af El-Tech Teams bygninger og biler, skærmprint fra
El-Tech Teams Facebook-side og hjemmeside, mailkorrespondance fra 2014
mellem El-Tech Teams direktør Vidne 1 og Radio VLR, samt en række trans-
skriberinger og lydfiler vedrørende El-Tech Teams radioreklamer.
Der foreligger ikke oplysninger om El-Tech Teams samlede budget for mar-
kedsføring og kun meget begrænsede oplysninger om El-Tech Teams markeds-
føringsindsats, herunder om hvilke medier, der er benyttet, geografisk ud-
strækning og indrykningstidspunkter.
Det bemærkes endvidere, at El-Tech Teams brug af ”EL-TECH” ikke ses at være
entydig og konsistent, idet betegnelsen i det fremlagte materiale ses at være
gengivet på forskellige måder, herunder både med og uden versaler.
Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten det ikke godtgjort, at
kendetegnet ”EL-TECH” har været anvendt og markedsført på en så intensiv og
varig landsdækkende måde, at det i den relevante omsætningskreds overve-jende
bliver opfattet som et kendetegn for El-Tech Teams elinstallationsvirk-somhed.
Varemærket har dermed ikke opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse,
jf. varemærkelovens § 3, stk. 3.
El-Tech Team har derfor ikke godtgjort at have opnået varemærkeret ved ind-
arbejdelse til ordmærket ”EL-TECH” .
El-Tech Team har herudover gjort gældende, at Pro El-Tech har overtrådt mar-
kedsføringslovens regler, idet der er risiko for forveksling, jf. markedsførings-
lovens § 22.
Retten lægger til grund, at El-Tech Team og Pro El-Tech anvender deres kende-
tegn for samme tjenesteydelser i form af elinstallationsvirksomhed. Parterne
virker således i samme branche.
Det følger af Vidne 2's forklaring, at Pro El-Tech adskiller sig fra El-Tech Team
ved kun at henvende sig til et kundesegment indenfor industriom-rådet,
eksempelvis inden for fjernvarme, hvoraf hovedparten af kunderne er Vidne 2's
egne kontakter, som han kender fra tidligere opgaver.
Pro El-Tech fungerer efter det oplyste endvidere som underleverandør til Valmi
Group ApS og har ingen selvstændig markedsføring.
Retten finder derfor, at der ikke foreligger forvekslingsrisiko, og der har efter det
oplyste heller ikke været eksempler på forveksling.
/
18
På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at Pro El-Tech har
handlet i strid med markedsføringslovens regler, herunder markedsføringslo-vens
§ 22.
Retten tager herefter Pro El-Techs påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens resultat skal El-Tech Team betale sagsomkostninger til dækning af
Pro El-Techs udgifter til advokatbistand. Pro El-Tech har oplyst at være moms-
registreret.
Retten bemærker, at Pro El-Tech ikke har fremlagt dokumentation for afholdte
omkostninger eller er fremkommet med bemærkninger herom. Retten finder på
den baggrund, at beløbet til dækning af Pro El-Techs udgifter til advokatbi-stand
passende kan fastsættes til 50.000 kr. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten
lagt vægt på sagens resultat, karakter, værdi og advokatarbejdets om-fang. Der er
taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rime-lige udgifter til
advokatbistand, som Pro El-Tech har haft, bæres af El-Tech Team, jf. artikel 14 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48).
THI KENDES FOR RET:
Pro El-Tech ApS frifindes.
EL-TECH TEAM ApS skal inden 14 dage til Pro El-Tech ApS betale sagsom-
kostninger med 50.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. | SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 1. november 2021
Sag BS-5080/2021-SHR
EL-TECH TEAM ApS
(advokat Mads Michael Brandt v/ <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym>
mod
Pro El-Tech ApS
(advokat Matti Taul Korpela)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard sammen med de
sagkyndige medlemmer Per Håkon Schmidt og Kai Wöldike Bested.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen blev anlagt den 13.januar 2021 ved Retten i Esbjerg.
Retten i Esbjerg henviste ved kendelse af 5. februar 2021 sagen til Sø- og
Handelsretten i medfør af retsplejelovens $ 225, stk. 2, nr. 4 0g 6,jf. stk. 3
Sagen vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt EL-TECH TEAM ApS (herefter
El-Tech Team) har stiftet varemærkeret ved indarbejdelse af ordmærket EL-
TECH og om Pro El-Tech ApS (herefter Pro El-Tech) har krænket El-Tech
Teams rettigheder efter varemærkelovens ogleller markedsføringslovens regler:
EL-TECH TEAM ApS har nedlagt følgende påstande:
1. Pro El-Tech ApS dømmes til at anerkende, at Pro El-Tech ApS skal ændre sit
navn.
2
2. Pro El-Tech ApS dømmes til at betale 50.000 kr: med tillæg af procesrente fra
sagens anlæg.
Pro El-Tech ApS har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
El-Tech Team er en elinstallationsvirksomhed, der blev stiftet den 25. marts 2003
under navnet <anonym>Virksomhed ApS</anonym>
Senere skiftede selskabet navn til EL-INSTALLATØREN VI <anonym>Virksomhed ApS</anonym>
senere til EL-TECHDK ApS. Den 10. marts 2015 ændredes selskabets navn til
det nuværende EL-TECH TEAM ApS. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret
at drive el-installatørvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets
branchekode er "432100 elinstallation? Selskabet har produktions-enheder i
Aalborg, Aarhus; Fredericia, Horsens, Jelling Kolding Vejle.
Pro El-Tech er ligeledes en elinstallationsvirksomhed, som blev stiftet den 25.
februar 2020. Selskabet driver virksomhed under branchekode "432100 elinstal-
lation 29 Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed som
elektriker og hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Pro El-Tech
driver efter det oplyste primært virksomhed som indlejet håndværker for Valmi
Group ApS, der driver el-installationsvirksomhed i hele Danmark.
I september 2020 havde parterne en skriftlig korrespondance i forbindelse med, at
El-Tech Team havde rettet henvendelse til Pro El-Tech og anført, at El-Tech Team
anså navnet Pro El-Tech som en krænkelse af El-Tech Teams varemærke samt i
den forbindelse anmodet Pro El-Tech om at ændre sit navn.
El-Tech Teams moderselskab EL-TECH INVEST ApS er indehaver af varemær-
keregistrering VR 2014 02424 for ordmærket EL-TECH TEAM i klasse 07: Ma-
skiner 0g værktøjsmaskiner; motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land);
koblinger 0g transmissionsdele (ikke til befordringsmidler til brug på land);
landbrugsredskaber (ikke hånddrevne); rugemaskiner; salgsautomater samt i
klasse 45: Juridisk virksomhed; sikkerhedsmæssige ydelser til beskyttelse af
ejendom 0g mennesker; personlige og sociale ydelser udøvet of andre for at
efterkomme personlige behov.
EL-TECH INVEST ApS fik den 12. august 2014 afslag fra Patent- og Varemær-
kestyrelsen på registrering af varemærket EL-TECH TEAM for tjenesteydelser i
klasse 37: Byggevirksomhed; reparation; installationsvirksomhed.
Af afslaget fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgår følgende bl.a:
/3
”Vi afslår din ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et vare-mærke skal
have for at kunne registreres, da mærket kan angive en beskaf-fenhed ved
tjenesteydelsen.
Begrundelsen er , at ordet EL-TECH TEAM vil umiddelbart blive opfattet i Danmark
som et El-teknisk/El-teknologisk team. Mærket vil for Byggevirk-somhed,
reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed i klasse 37 mangle særpræg, da
man blot vil opfatte mærket som en angivelse af, at disse ydelser bliver præsteret af
et El-teknologisk team.”
Til dokumentation for El-Tech T eams brug af ordmærket EL-TECH er der frem-
lagt en række fotografier og annoncer .
Bl.a. er fremlagt følgende fotos af en bygning samt biler tilhørende El-Tech T eam.
Mammografi-
saraanin
KAPACITET, VDEN & VILJE
8l
TECH
W el-tech. dk
70 23
Endvidere er der blevet fremlagt følgende avisannoncer; som efter det oplyste alle
skulle stamme fra perioden 2013-2016 fortrinsvis fra lokale medier:
Bestil ey Tuek
EL-Tech
Vi udfører ALLE opgaver
inden for el-arbejc
elektriske-installat p :
DOGNVAGT 70 23 2 2
www.el-tech.dk
/[ Foto udeladt ]
[ Foto udeladt ]
[ Foto udeladt ]
6
EL-TECH TEAM
ØNSKER ALLE VORES KUNDER
ET TRYGT 0G GODT NYTAR!
Kvalitetsarbejde til konkurrence-
dygtige priser på alt el-arbejde
Poporobonor uf Imduvarur
Elyek
hookrna Belysning
Alarm € siknng
Grn energi 01 colcolonnla 0 hennder salg 0g montenng
Styring af intallgente byoningsinstalationer
Teknisk konmnunkabon
Fø at uforphigtondo tilbud fre ELTech.
<table>
|:--------|:----------------------------------------|
| EL-Tech | EL-TECH Vejle, Poschevej 14, 7100 Vejle |
</table>
EL-Tech
Forhandler af ABUS videoovervagning
Oplageise Suid Hd caalle Kanaler ingen licens
!
Ring 08 ( et uforpligtende tilbud
Tlf. 70 23 21 33
Videre er der blevet fremlagt en række skærmprint fra El-Tech Teams Face-book-
side; som blev oprettet den 14. december 2012.
Desuden er der blevet fremlagt en udskrift af El-Tech Teams hjemmeside, date-ret
den 13.november 2020, samt en mailkorrespondance fra 2014 mellem El-
Tech Teams direktør <anonym>Vidne 1</anonym> og mediekonsulent fra Radio VLR <anonym>Person 1</anonym>
Herudover er der blevet fremlagt en række transskriberinger af El-Tech Teams
radioreklamer med <anonym>Person 2</anonym> som også er blevet afspillet for retten under den
mundtlige hovedforhandling.
Der er endvidere fremlagt en lang række udskrifter fra CVR-registeret vedrø-
rende andre elinstallatørvirksomheder; herunder bl.a. LTECH A/S, El-Tech
vI <anonym>Person 3</anonym> Mårslet Eltech & Ejendomsservice, <anonym>Person 4</anonym> EL Teknik; TECH-&-EL
vI <anonym>Person 5</anonym> Total El-Tech vl <anonym>Person 6</anonym> EL-TECH v/ <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Navn</anonym> El-tech
v/ <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Person 9</anonym> El-Tech vI <anonym>Person 9</anonym> Samtlige udskrifter er dateret den 22-
januar 2021.
Endelig er fremlagt El-Tech Teams årsrapporter for bhv. 2019 og 2020.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at han blev uddannet inden for elbranchen i star-
ten af 1980'erne. Han har været installatør i cirka 30 år og selvstændig siden
2003 .
I dag har El-Tech Team cirka 20 ansatte. Deres services omfatter traditionel elin-
stallation; servicering af industribygninger; installation af hårde hvidevarer;
alarmer; videoovervågning, adgangskontrolsystemer mv.
El-Tech Team har elektrikere alle de steder; hvor de markedsfører sig. Det vil sige
fra Kolding til Aalborg.
De udfører el-eftersyn i stort set hele landet, bla. på Fyn; men endnu ikke på
Sjælland. De er dog i gang med at få etableret samarbejdsaftaler på Sjælland. De
har ingen elektrikere ansat i Vejen; men de udfører el-eftersyn der. El-Tech Team
får opringninger fra kunder over hele landet.
I øjeblikket markedsfører El-Tech Team sig ikke; fordi de har for meget arbejde.
De har det sidste års tid brugt cirka 100.000 kr: på markedsføring i Aalborg, hvor
de startede en forretning op sidste år
El-Tech Team begyndte først at bruge penge på markedsføring to-tre år efter; at
deres virksomhed var blevet stiftet.
/8
Annoncen, der fremgår af bilag 14, blev senest ændret i august 2013. Han kan
ikke sætte nøjagtige datoer på, men de har brugt annoncen løbende også i tele-
fonbøger og på Google ved hjælp af Google AdW ords.
Det sidste halvandet år er de gået over til kun at markedsføre sig på internettet.
Deres markedsføring er ikke lokalt afgrænset længere. Den fremlagte nytårshil-
sen bruger de stadig hvert år , fordi der ikke er nogen dato på.
De har ikke længere reklamer i radioen, fordi de fik for meget arbejde ud af det.
Det er cirka tre år siden, at de har gjort brug af radioreklamer . Han tror , at de
begyndte at bruge dem i 2013. Deres reklamer er blevet spillet på Radio VLR og
en radiostation i Aarhus . Avisannoncerne blev bragt i Vejle Amts Folkeblad ,
GulOgGratis og forskellige lokalblade i de områder , hvor de driver forretning.
De radiospots, der er blevet afspillet for retten, er blevet bragt forskellige steder i
Jylland . El-Tech T eam har ikke sendt radiospots på Sjælland . De har heller ik-ke
annonceret i lokalaviser eller tilsvarende.
Der har ikke været nogen målrettet markedsføring på Sydsjælland . De har dog
haft en sælger ansat på Sjælland fra 2012 til 2015 eller 2016. De har købt hjem-
mesidenavne på Sjælland . Når de finder en samarbejdspartner på Sjælland , går de
rigtig i gang. Lige nu er de i forberedelsesfasen. El-Tech T eam vil gerne være
landsdækkende, men det tager mange år at komme igennem denne proces.
El-Tech T eam har opbygget goodwill. Kunder ringer til dem og spør ger, om det er
”El-Tech” , som kunden har fået fat i. Kunderne kalder dem ikke ” El-Tech T eam”
.
De har fået købstilbud fra andre firmaer , hvor deres goodwill anslås til et beløb på
mere end 1 mio. kr .
Én gang om året søger han i CVR-registret på andre virksomheders navne. Hvis
han synes, at et virksomhedsnavn er krænkende, tager han kontakt til dem.
Typisk har han taget en telefonisk dialog med det pågældende selskab, og sel-
skaberne har efterfølgende ændret deres navn. Han har ikke ført statistik over de
virksomheder , som han har ringet til. El-Tech T eam har ikke andre verse-rende
retssager end denne.
Sagsøgtes navn Pro El-T ech ligger meget tæt på El-Tech T eams navn.
Ordet ”Pro” får det til at lyde som om, at det er en professionel del af El-Tech
Team.
Hvis der ikke havde været bindestreg i Pro El-Techs navn; kan han ikke afvise; at
han ikke ville have gjort mere ved sagen.
Han kender godt LTECH A/S. Dem har han haft kontakt med.
El-Tech Team får nogle gange opkald fra LTECH A/S? kunder; der tror; at det er
LTECH A/S, de har fået fat på. LTECH A/S er en ældre virksomhed, så han føler
ikke; at han har ret til at kræve, at LTECH A/S skal ændre sit navn Der er heller
ikke ordlighed, så der er ikke risiko for forveksling.
Han kender ikke til den enkeltmandsvirksomhed, der hedder El-Tech vl <anonym>Person 3</anonym>
Det har ikke været nødvendigt at rette henvendelse til dette firma på grund af
måden, at navnet skrives på, og fordi det er en enkeltmands-virksomhed. Han ved
ikke; om virksomheden overhovedet er i drift.
Navnet på Mårslet Eltech & Ejendomsservice minder slet ikke om El-Techs navn.
Der er heller ikke bindestreg. Det er herudover en enkeltmandsvirksom-hed.
Navnet <anonym>Person 4</anonym> EL Teknik har El-Tech ikke noget problem med. Det samme
gælder TECH-&-EL vl <anonym>Person 5</anonym>
El-Tech Team har heller ikke noget problem med navnene Total El-Tech vI <anonym>Person</anonym>
<anonym>6</anonym> eller EL-TECH vl <anonym>Person 7</anonym> Virksomheder-ne er således begge ophørt.
<anonym>Navn</anonym> El-tech vI <anonym>Person 8</anonym> har ophørsdato i 2012. Dengang var El-Tech dårligt gået
i gang med at undersøge internettet for at finde de navne; der krænkede deres
selskabsnavn.
Han er aldrig faldet over navnet <anonym>Person 9</anonym> El-Tech vI <anonym>Person 9</anonym>
Efter hans opfattelse er El-Tech Team almindeligt kendt i elbranchen både blandt
elinstallatører i andre selskaber og blandt kunderne.
El-Tech Team har ikke registreret, at de har modtaget opkald fra kunder; der søgte
Pro El-Tech. Han er ikke på noget tidspunkt stødt på hjemmesider eller noget
markedsføring fra Pro El-Tech El-Tech Team har endvidere ikke registre-ret
nogen konkret forstyrrelse.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a , at han blev færdigudlært som elektriker
i 2018. Han blev selvstændig i 2020. Han har ikke sin egen autorisation
/10
Valmi Group er et koncept, der giver mulighed for , at elektrikere uden autorisa-
tion kan arbejde som elektrikere. Han er således på en underleverandørkontrakt
hos Valmi Group , men han har sin egen virksomhed.
Det fungerer således, at han selv skal sør ge for at skaf fe kunder . Når han har
udført et stykke arbejde, sender han en faktura til Valmi Group , som herefter
fakturerer kunden. Når han arbejder , sker det under Valmi Groups logo.
Da han stiftede sit selskab, gjorde han sig mange overvejelser , bl.a. om firma-
navnet. Han foretog en søgning på internettet for at sikre sig, at han ikke valgte et
navn, der allerede eksisterede i Danmark.
Han søgte ikke i Erhvervsstyrelsens register , men han brugte cirka 20 minutter på
Google , og her fandt han ud af, at navnet Pro El-T ech ikke var i brug. Han søgte
kun på ” Pro El-T ech” , ikke på El-Tech T eam. Han vidste ikke, at det sel-skab
eksisterede. Han havde godt set, at der eksisterede nogle selskaber , som havde
”El-T ech” i deres navne, men da han foretog søgningen på Google , skrev han kun
sit eget firmanavn, og han stødte derfor ikke på El-Tech T eam.
Siden stiftelsen af selskabet er han heller ikke stødt på navnet El-Tech T eam på
internettet.
Mange danske firmaer har et efternavn i firmanavnet, men det ville han ikke have,
fordi han ikke har et dansk navn.
Pro El-T ech er generelt og simpelt og fungerer godt på engelsk. ”El-T ech” hav-de
ikke nogen særlig betydning for ham, det er bare beskrivende.
Før han startede eget firma, kørte han rundt og arbejdede i tre år på byggeplad-ser
på Sjælland . Han bemærkede her , at der er mange håndværkervirksomhe-der , der
har navne, som ligner hinanden meget. Der er tale om enslydende og generelle
navne. F .eks. indeholder mange virksomheder ordet ”byg” . Bare fordi
virksomhederne hedder det samme, betyder det ikke, at det er de samme fir -maer .
Han samarbejder med 3 forskellige firmaer , der alle hedder noget med El-Service.
Han har en kammerat, hvis selskab hedder El-T eknik.
I forbindelse med stiftelsen af selskabet satte Valmi Group ham i forbindelse med
en advokat, som sikrede, at alt blev gjort lovligt.
Da hans selskabsnavn blev registreret hos Erhvervsstyrelsen , og denne registre-
ring gik igennem, følte han sig sikker på, at han ikke krænkede nogens rettig-
heder .
11
Det arbejde, som han udfører; er helt anderledes end det, som El-Tech Team
udfører.
Han har ikke brug for markedsføring. Han har ingen hjemmeside, ingen Face -
book-side og ingen aktiviteter på Google. Han bruger ingen penge på Google
AdWords. Han har heller ingen radioannoncer; Hvis nogen hører hans firma-navn
og prøver at søge på det, kan de ikke finde navnet nogen steder
Den eneste reklame, som han har, er klistermærker på firmabilen. Der sidder et
klistermærke, hvor der står Pro El-Tech og hans telefonnummer. Der står desu-
den; at han er indlejet leverandør hos Valmi Group. Det står på 3 eller 4 sider af
bilen.
Han har ingen planer om at påbegynde markedsføring. Han vil ikke have an-satte,
og han koncentrerer sig om de kunder, som han har. Det er dyrt og unød-vendigt
for ham at reklamere.
Hans kundekreds består af egne kontakter; feks. byggeledere, som han kender fra
sit tidligere arbejde. Størstedelen af kunderne er indenfor industriområdet;
eksempelvis fjernvarme.
Cirka 90% af kunderne er bekendte, eller folk; som kender ham fra tidligere op-
gaver: De resterende 10% er nye bekendte; som han møder igennem andre virk-
somheder; eller som hører om ham mund-til-mund.
Han har kunder over hele landet. Sidste år havde han projekter på både Fyn 0g
Sjælland og i Jylland, feks. i Langå, Højsted, Esbjerg Kolding og Fredericia. Han
har ikke kunder i Vejle og Billund.
Han er aldrig blevet ringet op af nogen; der troede, at hans selskab var El-Tech
Team. Nommalt er det kun hans bekendte; der ringer til ham.
I august 2020 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> til ham på Facebook. De var ikke venner på
Facebook; så der gik nogle måneder, før han opdagede det. <anonym>Vidne 1</anonym> skrev bl.a., at
han skulle betale El-Tech Team 50.000 kr:
Han ønsker ikke at ændre sit firmanavn. Han har brugt 20.000 kr. på at sætte sit
navn på bilen; arbejdstøj osv.
Fra maj 2020 til december 2020 har Pro El-Tech haft en omsætning på cirka
600.000 kr:
/12
Parternes synspunkter
For EL-TECH TEAM ApS er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse
med påstandsdokumentet af 26. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”… ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at El-Tech T eam si-den 2009
har benyttet ”EL-TECH” som sit forretningskendetegn og mar -kedsført sig under
anvendelse af navnet ”EL-TECH” .
Ved El-Tech T eams brug af ”El-T ech” er der opnået et særpræg og renom-mé,
hvorved El og T ech sammensat som ”El-T ech” i sin helhed udgør en sproglige
identitet / forveksling. Uanset at El og T ech hver for sig er almin-delige ord, har
sammensætningen EL-TECH tilstrækkeligt særpræg til at nyde varemærkeretlig
beskyttelse som ordmærke, jf. hertil U 2002.2303 V .
”EL-TECH” er indarbejdet i markedet på en sådan måde, at det er egnet til at
adskille El-Tech T eams forretninger og samarbejdspartnere fra øvrige el-
installationsforretninger .
Endvidere bestrides det, at bilag B indeholder afslag på registrering af va-remærket
”EL-TECH” , idet det søgte er varemærket ” EL-TECH TEAM ” . Nærværende sag
omhandler brugen af ”EL-TECH” .
Desuden gøres det gældende, at El-Tech T eam som følge af konsekvens brug af
”EL-TECH” har indarbejdet ”EL-TECH” i en tilstrækkelig grad til, at det kan nyde
varemærkeretlig beskyttelse. Det bestrides desuden, at ”EL-TECH” alene har været
indarbejdet i tilknytning med andre ord.
Det gøres det gældende, at Pro El-T ech ved benyttelse af ”El-T ech” kræn-ker El-
Tech T eam, idet der er en risiko for forveksling, hvorfor Pro El-T ech skal ændre sit
navn.
Krænkelsen er i strid med såvel varemærkeloven som markedsføringslo-ven, da
krænkelsen er tilstræbt og ikke ophørt efter påkrav . Endvidere ad-skiller Pro El-
Techs navn sig ikke tydeligt fra El-Tech T eams navn, jf. er -
hvervsvirksomhedslovens og selskabsloven.
Pro El-T echs geografiske placering understøtter en geografisk mulighed for
forveksling, ligesom kundesegmentet er det samme, hvorved der opstår en række
konkurrenceretlige forhold. Parterne opererer desuden i samme branche og
varearten/tjenesteydelserne er tilsvarende lignende eller ens.
Pro El-T echs brug af navnet ”El-T ech” kan således lede kunder til at tro, at der er en
forbindelse mellem Pro El-T ech og El-Tech T eam, hvilket ikke er tilfældet. Brugen
af ”El-T ech” i Pro El-T echs navn er således egnet til at fremkalde forveksling med
El-Tech T eam, da der derved kan opstå en fejl-agtig forestilling om, at selskaberne
har forbindelse med hinanden.
/13
Pro El-T echs benyttelse af ”El-T ech” giver Pro El-T ech en uberettiget fordel af El-
Tech T eams markedsføring og udnyttelse af den goodwill, der er til-knyttet El-Tech
Teams navn med ”EL-TECH” . Pro El-T echs benyttelse af ”EL-TECH” er således
vildledende.
Brugen af navnet indebærer dermed en risiko for tab for El-Tech T eam samt for de
elinstallationsforretninger , der rent faktisk er tilknyttet El-Tech T eam som
samarbejdspartnere.
Det gøres således gældende, at Pro El-T ech skal svare erstatning for El-Tech T eams
tab som følge af Pro El-T echs benyttelse af navnet ”El-T ech” siden februar 2020.
Pro El-T ech’s benyttelse af ”El-T ech” tilsigter at skabe lighed og forveksling med
El-Tech T eam (renommé-snyltning), hvorfor Pro El-T ech ved sin krænkelse og/eller
uberettiget udnyttelse af ”El-T ech” skal svare et rimeligt vederlag. Det må skønnes
rimeligt, at Pro El-T ech skal betale et vederlag. Erstatning og vederlag kan
skønsmæssigt udmåles til 50.000,00 kr . …”
For Pro El-T ech ApS , er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse
med påstandsdokumentet af 1 1. august 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”… 3. ANBRINGENDER
3.1 Manglende særpræg
Det gøres gældende, at "EL-TECH" er et generisk udtryk, jf. bl.a. bilag B (afvisning
på dansk varemærkeregistrering i klasse 37 (Byggevirksomhed) for "EI-T ech T eam"
i 2014), og at det som udgangspunkt kun undtagelses-vist kan indarbejdes som
varemærke for det det beskriver (el-installation).
Der henvises bl.a. til Sø- og Handelsrettens dom af 6. december 2017 i V -65-16
(Holdningstrøje).
Det gøres gældende, at kravene til indarbejdelse, jf. nedenfor , som følge heraf er
væsentligt skærpet, jf. bl.a. Højesterets dom af 27. april 2010 i U.2010.1979H
(LOTT O).
Endvidere, og til illustration af, at "EL-T ech" er et generisk udtryk uden særpræg,
bemærkes, at der har været 17 registrerede virksomheder , der anvendte eller
anvender navnet "el-tech", jf. bilag D.
Overordnet gøres det gældende, at sagsøgers påståede anvendelse ikke er
tilstrækkelig til at indarbejde ''EL-TECH" eller "EL-T ech", endsige " EL-T ech
Team", som varemærke, idet herunder gøres gældende:
-at sagsøger ikke har dokumenteret, eller løftet bevisbyrden for at mærket
har opnået særpræg ved indarbejdelse,
/14
-at sagsøger ikke har indarbejdet "EL-TECH" alene, men i stedet an-vendt
"ELTECH" i tilknytning med andre ord som " EL-T ech T eam"eller " www .el-
tech.dk ".
-at sagsøger ikke har indarbejdet eller anvendt "EL-T ech" systema-tisk,
målrettet eller konsekvent, og at sagsøger herunder ikke har angivet ''EL-
Tech" på en måde, der skulle indikere, at der er tale om et varemærke og
ikke et deskriptivt udtryk.
3.2 Indarbejdelse
Selskabet har aldrig heddet ''EL-TECH", og først fra 2010, jf. bilag A, har selve
termet "EL-T ech" indgået i sagsøgers navn, og da alene i kombination med andre
ord, som " EL-T ech T eam" eller som en URL-adresse ( www .el-tech.dk ).
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er fremlagt dokumentation for ,
at sagsøger har anvendt "EL-T ech" på en konsekvent, målrettet eller syste-matisk
måde, hvorved et varemærke anses for indarbejdet.
Der henvises til Sø- og Handelsrettens dom af den 24. juni 2016 i V -85-15
(Tingfinder).
Sagsøger har ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer en markeds-føring, der
kun har indarbejdet ''EL-TECH" uden tilknytning med andre ord. Tværtimod er det
alene dokumenteret at "EL-TECH" kun tilfældigt anvendes alene.
Med undtagelse af skiltet, afbilledet i 2009 i bilag 5, som i øvrigt kan si-destilles
med et "Advokat"-skilt eller ''Bager"-skilt, fremgår termet ''EL-TECH", stavet med
store bogstaver , kun 2 steder i de fremlagte 28 bilag.
Det ene sted er i bilag 12 (anvendt i mail-signatur) og bilag 13 (anvendt brødtekst i
en receptionsinvitation).
Betegnelsen "EL-T ech" fremgår ligeledes kun 4 steder alene, nemlig i brød-teksten i
bilag 15-18.
Det skal derimod fremhæves:
- at sagsøger har anvendt navnet " EL-T ech T eam" og ikke ''EL-TECH"
- at "EL-TECH" eller "EL-T ech" aldrig fremgår alene
- I alle tilfælde, hvor ''EL-TECH" eller EL-T ech" er anvendt, er sagsø-
gers logo '' EL-T ech T eam" deslige særligt fremhævet.
- Sagsøger har ikke et logo for "EL-T ech" Eller EL-TECH". Begge log-
oer (bilag 7 og bilag 8) henviser til " EL-T ech T eam".
3.3 Ingen forvekslingsrisiko
/ - at "EI-T ech" er et generisk udtryk, og at der således alene kan være risiko
for forveksling ved næsten identiske navne
- at der hverken er lydlig eller ortografisk lighed imellem '' EI-Tech Team",
" www .eltech.dk " eller "EL-TECH" på den ene side og " Pro EI-T ech ApS "
på den anden side.15
Det bestrides at; der foreligger en konkret risiko for forveksling. idet der bl.a.
henvises til Højesterets dom af 7. juni 2001 i U.2001.1977H og gøres gældende:
-at sagsøgte driver virksomhed som indlejet håndværker hos Valmi Group
ApS, som slutkunderne køber deres ydelser af, hvorfor der ej heller konkret
er risiko for forveksling.
3.4 T ab
Sagsøger har varslet, at sagsøgers årsrapport for 2020 ville blive fremlagt, når denne
forelå. Da denne blev of fentliggjort 30. juli 2021, fremlægges den som bilag H.
Når årsrapporten for 2019, jf. bilag 22, og 2020 sammenholdes, kan det ikke
udledes, at stiftelsen af Pro EI-T ech ApS skulle have påført sagsøger et tab.
Hertil bemærkes, at goodwill og immaterielle anlægsaktiver i alt udgør 0,00 kr . i
2020, jf. bilag H.
Det gøres gældende:
-at sagsøger ikke har dokumenteret et tab, endsige sandsynliggjort i et
omfang, der medfører , at retten på denne baggrund kan foretage et skøn. …”
Rettens begrundelse og r esultat
Efter varemærkelovens § 2, nr . 1, kan et varemærke bestå af alle arter tegn, der er
egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virk-
somheder . Efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr . 2, kan der ikke ske registre-ring
af varemærker , der mangler fornødent særpræg.
”EL-TECH” består af to elementer , der må anses for at være beskrivende for de
tjenesteydelser , som selskabet El-Tech T eam tilbyder .
Ordene ”el” og ”tech” antyder , at der er tale om en el-teknisk eller el-teknologisk
tjenesteydelse, og ordene tilføjer hverken hver for sig eller sam-menstillet noget
særpræg til kendetegnet.
16
Betegnelsen "EL-TECH må dermed anses for beskrivende for elinstallations-
virksomhed i en sådan grad, at mærket ikke har oprindeligt særpræg.
Der kan herefter alene stiftes en varemærkeret, hvis ordmærket i kraft af indar -
bejdelse kan antages at have opnået særpræg; jf. varemærkelovens $ 3, stk. 3,2.
pkt.
Retten bemærker; at der på grund af mærkets deskriptive karakter stilles stren-ge
krav til beviset; og at det i hvert fald må kræves godtgjort;, at ordet i de rele-vante
omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbeteg-nelse; men
som et kendetegn for den pågældende virksomheds tjenesteydelse; jf. U
2010.1979 H
Det følger af præmis 49 og 51 i EU-domstolens afgørelse i sagen C-108-97 og
109-97 (Chiemsee) at der i den forbindelse skal lægges vægt på følgende:
"Ved afgørelsen af, om et varemærke har fået særpræg som følge af den brug, der er
gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en sam-let vurdering af de
elementer; som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den
pågældende vare som hidrørende fra en be-stemt virksomhed 0g dermed til at
adskille denne vare fra andre virksom-heders.
Ved vurderingen af særpræget ved det varemærke, hvorom der indgives ansøgning
om registrering, kan der ligeledes tages hensyn til varemærkets markedsandel,
intensiteten; den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette
varemærke; størrelsen af de investeringer; som virksomhe-den har foretaget for at
fremme varemærket, den andel af de relevante om-sætningskredse; der identificerer
produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket samt
erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger?
Retten lægger til grund, at kendetegnet ?EL-TECH har været anvendt af El-Tech
Team siden 2010, hvor selskabet skiftede navn til EL-TECHDK ApS.
Retten lægger endvidere til grund, at El-Tech Team har produktionsenheder i
Aalborg; Aarhus; Fredericia, Horsens; Jelling, Kolding 0g Vejle.
Det fremgår af <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring under sagen; at El-Tech Team alene har
foretaget markedsføring i en række jyske byer mellem Kolding 0g Aalborg
Som dokumentation for mærkets anvendelse er der fremlagt diverse i overve-
jende grad udateret materiale i form af avisannoncer; som efter det oplyste er
17
indrykket i lokalaviser; fotos af El-Tech Teams bygninger og biler, skærmprint fra
El-Tech Teams Facebook-side og hjemmeside; mailkorrespondance fra 2014
mellem El-Tech Teams direktør <anonym>Vidne 1</anonym> og Radio VLR samt en række trans -
skriberinger og lydfiler vedrørende El-Tech Teams radioreklamer.
Der foreligger ikke oplysninger om El-Tech Teams samlede budget for mar -
kedsføring og kun meget begrænsede oplysninger om El-Tech Teams markeds -
føringsindsats; herunder om hvilke medier; der er benyttet; geografisk ud-
strækning og indrykningstidspunkter:
Det bemærkes endvidere; at El-Tech Teams brug af "EL-TECH ikke ses at være
entydig og konsistent, idet betegnelsen i det fremlagte materiale ses at være
gengivet på forskellige måder; herunder både med og uden versaler.
Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten det ikke godtgjort; at
kendetegnet "EL-TECH har været anvendt og markedsført på en så intensiv 0g
varig landsdækkende måde, at det i den relevante omsætningskreds overve-jende
bliver opfattet som et kendetegn for El-Tech Teams elinstallationsvirk-somhed.
Varemærket har dermed ikke opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse;
jf. varemærkelovens 8 3, stk. 3
El-Tech Team har derfor ikke godtgjort at have opnået varemærkeret ved ind-
arbejdelse til ordmærket "EL-TECH'
El-Tech Team har herudover gjort gældende, at Pro El-Tech har overtrådt mar -
kedsføringslovens regler; idet der er risiko for forveksling, jf. markedsførings-
lovens 8 22
Retten lægger til grund, at El-Tech Team og Pro El-Tech anvender deres kende-
tegn for samme tjenesteydelser i form af elinstallationsvirksomhed. Parterne
virker således i samme branche.
Det følger af <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring, at Pro El-Tech adskiller sig fra El-Tech Team
ved kun at henvende sig til et kundesegment indenfor industriom-rådet,
eksempelvis inden for fjernvarme, hvoraf hovedparten af kunderne er <anonym>Vidne 2's</anonym>
egne kontakter; som han kender fra tidligere opgaver
Pro El-Tech fungerer efter det oplyste endvidere som underleverandør til Valmi
Group ApS og har ingen selvstændig markedsføring.
Retten finder derfor; at der ikke foreligger forvekslingsrisiko; og der har efter det
oplyste heller ikke været eksempler på forveksling.
/18
På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at Pro El-T ech har
handlet i strid med markedsføringslovens regler , herunder markedsføringslo-vens
§ 22.
Retten tager herefter Pro El-T echs påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens resultat skal El-Tech T eam betale sagsomkostninger til dækning af
Pro El-T echs udgifter til advokatbistand. Pro El-T ech har oplyst at være moms-
registreret.
Retten bemærker , at Pro El-T ech ikke har fremlagt dokumentation for afholdte
omkostninger eller er fremkommet med bemærkninger herom. Retten finder på
den baggrund, at beløbet til dækning af Pro El-T echs udgifter til advokatbi-stand
passende kan fastsættes til 50.000 kr . Ved fastsættelsen af dette beløb har retten
lagt vægt på sagens resultat, karakter , værdi og advokatarbejdets om-fang. Der er
taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rime-lige udgifter til
advokatbistand, som Pro El-T ech har haft, bæres af El-Tech T eam, jf. artikel 14 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48).
THI KENDES FOR RET :
Pro El-T ech ApS frifindes.
EL-TECH TEAM ApS skal inden 14 dage til Pro El-T ech ApS betale sagsom-
kostninger med 50.000 kr .
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. | 30,031 | 31,497 |
|||
172 | Sag anlagt af udlejere med påstand om, at sagen fremmes, således at lejer kan udsættes af lejemål. | Appelleret | Fogedsag | Retten i Horsens | FS-551/2021-HRS | Særlig fogedsag | 1. instans | 186/21 | Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre; | Advokat - Kirsten Tolstrup; | /
Retten i Horsens
Den 26. april 2021 kl. 9:00 blev fogedretten sat på rettens kontor af
Dommer.
Der blev foretaget FS 350-551/2021
Udlejer 1
Adresse 1
By 1
og
Udlejer 2
Adresse 2
By 2
og
Udlejer 3
Adresse 1
By 1
og
Udlejer 4
Adresse 3
By 2
mod
Lejer
Adresse 4
By 1
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev endvidere fremlagt:
- Rettens mail af 22. april 2021
- Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021
Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har fremsat påstand om, at
sagen fremmes, således Lejer udsættes af lejemålet Adresse 4 By 1.
Lejer har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme.
Lejer, har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han
havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle
betale husleje, da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i
juni 2019.
Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1. maj 2019.
Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer,
stakit og meget andet.
De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor
/
lejen steg til 5.000 kr., inkl. aconto varme.
Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som
følge af den forestående hushandel mellem Udlejer 1 og Udlejer 3 og
Udlejer 2 og Udlejer 4.
Han var på tidspunktet også i kontakt med de nye ejere om, at de var
indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen. Da de overtog,
flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at
haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart.
Det er korrekt at aftalen, om at han ikke skulle betale leje for juni 2020,
ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august
2019.
Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt
leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr. i
depositum, som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at
hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at
lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved
indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje.
Han har ikke råd til at betale restancen. Han er først den 7. juli 2020 blev
tilkendt fleksjob.
Han har aftalt med Udlejer 3, at han ikke skulle betale for juni 2020. De
har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den
nye udlejer. Det gik desværre galt, da han på et tidspunkt klagede over
manglende varme.
Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået
lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et
påkrav om betaling. Han betalte ikke, da han ikke har et sådant beløb til
rådighed.
Udlejer 1, Udlejer 3, Udlejer 2 og Udlejer 4 har til støtte for deres påstand
gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er
modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020.
Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for
juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er
betalt, fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i
refusionsopgørelsen, hvorfor betalingspligten følger ejeren af
ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til Udlejer 2 og Udlejer
4, skal Lejer udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til Udlejer 1
og Udlejer 3.
Lejer har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke er noget
beløb skyldigt til Udlejer 2 og Udlejer 4, og at han havde indgået en
aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle
modregnes i forudbetalt leje.
Fogedretten afsagde
Kendelse
Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet,
/
at ejendommen den 30. juni 2020 blev overdraget fra Udlejer 1 og
Udlejer 3 til Udlejer 2 og Udlejer 4.
Udlejer 2 og Udlejer 4
Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter
for, at Lejer forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med Udlejer
1 og Udlejer 3 om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En
eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens §
7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge.
Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen, hvorfor
beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet Udlejer 1 og Udlejer 3
som ejere af ejendommen pr. 1. juni 2020.
En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken
købsaftale eller refusionsopgørelse, og Udlejer 3 har ved brev af 19.
oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra Lejer. Da
fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt
inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på
udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at Udlejer 2 og
Udlejer 4 kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for
juni 2020, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme,
jf. retsplejelovens § 596, stk. 1, jf. § 528.
Udlejer 1 og Udlejer 3
Udlejer 1 og Udlejer 3 er efter det oplyste ikke rettighedshavere over
ejendommen Adresse 4 By 1, hvorfor de ikke har en retlig interesse i
sagen. Sagen afvises herefter for disse rekvirenter.
Derfor bestemmes:
Udlejer 2 og Udlejer 4
Sagen nægtes fremme.
Udlejer 1 og Udlejer 3
Sagen afvises.
Hver part bærer egne omkostninger
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
Dommer | Retten i Horsens
Den 26. april 2021 kl. 9.00 blev fogedretten sat på rettens kontor af
<anonym>Dommer</anonym>
Der blev foretaget FS 350-551/2021
<anonym>Udlejer 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 2</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Udlejer 4</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
mod
<anonym>Lejer</anonym>
<anonym>Adresse 4</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev endvidere fremlagt:
Rettens mail af 22 april 2021
Advokat Kirsten Tolstrups mail af 22. april 2021
<anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har fremsat påstand om, at
sagen fremmes, således <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym>
<anonym>Lejer</anonym> har fremsat påstand om, at sagen nægtes fremme.
<anonym>Lejer</anonym> har forklaret, at han ikke har betalt husleje for juni 2020. Han
havde indgået en aftale med de tidligere ejere om, at han ikke skulle
betale husleje; da det blev trukket fra hans forudbetalte husleje, ligesom i
juni 2019.
Den første lejekontrakt blev indgået med påbegyndelse den 1.maj 2019.
Den var uden opkrævning for aconto varme, da han malede vinduer;
stakit og meget andet.
De lavede en ny kontrakt med påbegyndelse den 1. august 2019 hvor
lejen steg til 5.000 kr.- 9 inkl. aconto varme.
Den tredje kontrakt, underskrevet den 26. marts 2020, blev indgået som
følge af den forestående hushandel mellem <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Han var på tidspunktet også ikontakt med de nye ejere om, at de var
indforstået med, at han fortsat boede i ejendommen Da de overtog
flyttede den anden lejer i løbet af en måned. Der skete meget med at
haven blev ændret og lignende. Det var ikke rart.
Det er korrekt at aftalen; om at han ikke skulle betale leje for juni 2020,
ikke står i kontrakten. Det stod heller ikke i kontrakten for 1. august
2019.
Det er korrekt, at der i kontrakten af 1. maj 2019 ikke fremgår forudbetalt
leje. Der er i kontrakten af 1. august 2019 fratrukket 4.500 kr: i
depositum; som modregning for juni 2019. Det kommer bag på ham, at
hans indskud ikke fremgår som forudbetalt leje. Det er anført, at
lejemålet skal afleveres i samme stand. Det var ikke sat i stand ved
indflytning. Hans indbetaling var derfor til forudbetalt husleje.
Han har ikke råd til at betale restancen: Han er først den 7.juli 2020 blev
tilkendt fleksjob.
Han har aftalt med <anonym>Udlejer 3</anonym> at han ikke skulle betale for juni 2020. De
har ikke skrevet det ned. Han forsøgte at få en lignende aftale med den
nye udlejer. Det gik desværre galt; da han på et tidspunkt klagede over
manglende varme.
Han vil gerne flytte, men det er svært at komme derfra. Han har fået
lovning på en lejlighed fra 1. oktober 2021. Han modtog i januar et
påkrav om betaling. Han betalte ikke; da han ikke har et sådant beløb til
rådighed.
<anonym>Udlejer 1</anonym> <anonym>Udlejer 3</anonym> <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> har til støtte for deres påstand
gjort gældende, at det ikke bestrides, at huslejen for juni 2019 er
modregnet i depositummet. Der er ikke indgået en sådan aftale for 2020.
Der er ikke indbetalt forudbetalt leje, men alene depositum. Huslejen for
juni 2020 er ikke betalt og anmodningen fastholdes. Da huslejen ikke er
betalt; fastholdes anmodningen. Restancen blev ikke medtaget i
refusionsopgørelsen hvorfor betalingspligten følger ejeren af
ejendommen. Hvis ikke restancen er overdraget til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer</anonym>
<anonym>4</anonym> skal <anonym>Lejer</anonym> udsættes af lejemålet på baggrund af restancen til <anonym>Udlejer 1</anonym>
0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Lejer</anonym> har til støtte for sin påstand gjort gældende; at han ikke er noget
beløb skyldigt til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym> og at han havde indgået en
aftale om, at han ikke skulle betale huslejen for juni 2020, da den skulle
modregnes i forudbetalt leje.
Fogedretten afsagde
Kendelse
Sagen vedrører en huslejerestance fra juni 2020. Det fremgår af skødet;
at ejendommen den 30.juni 2020 blev overdraget fra <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 3</anonym> til <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Der er ikke i lejekontrakten af 26. marts 2020 eller i øvrigt holdepunkter
for, at <anonym>Lejer</anonym> forinden skulle have indgået en mundtlig aftale med <anonym>Udlejer</anonym>
<anonym>1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> om ikke at skulle betale huslejen for juni 2020. En
eventuel aftale herom vil ligeledes ekstingveres i medfør af lejelovens $
7, stk. 2. Indsigelsen herom tages herefter ikke til følge.
Huslejen for juni 2020 forfaldt til betaling inden skæringsdagen; hvorfor
beløbet ved rettidig indbetaling ville have tilfaldet <anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
som ejere af ejendommen pr. 1.juni 2020.
En fordring kan kun overdrages ved aftale. Der er ikke fremlagt hverken
købsaftale eller refusionsopgørelse; 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> har ved brev af 19.
oktober 2020 forsøgt fortsat at inddrive restancen direkte fra <anonym>Lejer</anonym> Da
fordringen er periodiseret til den tidligere ejers ejerstid og fortsat forsøgt
inddrevet heraf, kan det ikke alene efter formodningen for succession på
udlejersiden anses for godtgjort eller sandsynliggjort; at <anonym>Udlejer 2</anonym> 0g
<anonym>Udlejer 4</anonym> kan ophæve lejemålet med henvisning til huslejerestancen for
juni 2020, jf. lejelovens 8 93, stk. 1, litra a, hvorfor sagen nægtes fremme,
jf. retsplejelovens 8 596, stk 1,jf. 8 528.
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym> er efter det oplyste ikke rettighedshavere over
ejendommen <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvorfor de ikke har en retlig interesse i
sagen: Sagen afvises herefter for disse rekvirenter:
Derfor bestemmes:
<anonym>Udlejer 2</anonym> 0g <anonym>Udlejer 4</anonym>
Sagen nægtes fremme.
<anonym>Udlejer 1</anonym> 0g <anonym>Udlejer 3</anonym>
Sagen afvises .
Hver part bærer egne omkostninger
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
<anonym>Dommer</anonym> | 5,405 | 6,528 |
|||||||
173 | Tiltale for indbrud og tyveri, jf. straffelovens § 276 | Appelleret | Straffesag | Retten i Randers | SS-2359/2019-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 23/22 | Formueforbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | 4200-75211-00089-19 | /
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 8. oktober 2019
Rettens nr. 7-2359/2019
Politiets nr. 4200-75211-00089-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl.
00.00 og ca. kl. 02.10, i forening med Person 1, at være brudt ind i villaen på
Adresse 1 i Randers SV, mens beboeren Forurettede var hjemme, og stjålet
en PH-bordlampe, en Y-stol, en hvid stenfigur og diverse andet indbo til en
værdi af 19.585 kr., ligesom der på stedet var samlet en kurv med porcelæn
med henblik på transport væk fra stedet.
2.
straffelovens § 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl.
00.00 og ca. kl. 02.10, i forening med Person 1, at være brudt ind i et udhus
tilhørende Adresse 2 i Randers SV, og derfra stjålet diverse værktøj,
herunder koben, kædesav, stiksav, og en taske indeholdende diverse mindre
værktøj til en samlet værdi af ca. 3.400 kr.
3.
straffelovens § 276 – tyveri,
ved den 15. august 2019 ca. kl. 15.15 i Normal, Dytmærsken 5 i Randers, at
have stjålet en Gilette barberskraber og ID-hårvoks til en samlet værdi af 207
kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf af ikke under 6
måneders varighed.
Std 75284
/
side 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 2, men erkendt sig skyldig i
forhold 3.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1,
politibetjent Vidne 2, politiassistent Vidne 3, politibetjent Vidne 4, Vidne 5
og Vidne 6.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er på kontanthjælp.
Han har det ikke så godt psykisk, men han kan ikke få den hjælp, han mener
at have behov for. Han arbejder sammen med "Perron 4", og en medarbejder
som hedder Person 2 er god til at hjælpe ham.
Tiltalte er tidligere straffet
Ved dom af 10. december 2015 med 4 måneders fængsel for overtrædelse af
straffelovens § 276 og § 290 (bl.a. straffet for villaindbrud).
Ved dom af 25. april 2017 med 5 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af
straffelovens § 276 (flere tilfælde af villaindbrud).
Ved dom af 22. august 2018 med 8 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse
af straffelovens § 276a (flere indbrud begået af flere i forening). Tiltalte er
løsladt den 22. august 2018 med prøvetid til den 7. januar 2019, Resstraf 83
dage.
Ved dom af 7. januar 2019 med fængsel i 5 måneder for bl.a. tyveri efter
straffelovens § 276. Straffen omfatter reststraffen på 83 dage.
Dommen er afsonet fuldt ud.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er antruffet i forbindelse med at en tjenestehund gik spor fra området
omkring indstigningsstedet til indbruddet på Adresse 1, gennem nabo-husets
have, hvor indbruddet i forhold 2 fandt sted, og frem til tiltaltes positi-on.
De to indbrud kan kædes sammen ved at der på begge gerningssteder / effek-
ter herfra, er fundet DNA match med den i tiltalen angivne medgernings-
mand.
Der er i det rimfrosne græs omkring gerningsstedet i forhold 1 fundet fod-
/
side 3
spor, som viser, at en person har bevæget sig fra området omkring indstig-
ningsstedet til Adresse 1.
Efter Vidne 4's forklaring sammenholdt med det foreliggende billedma-
teriale, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at sporene er afsat med de sko,
tiltalte bar ved anholdelsen.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i sagens forhold 1 og 2.
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3.
Erkendelsen understøttes af det i øvrigt foreliggende og det er derfor bevist
at tiltalte er skyldig i sagens forhold 3.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, imf. straffelovens § 285, jf. §§
276 og 276 a.
Retten har lagt vægt på tiltaltes mange forstraffe for tyveri og indbrud, på at
forholdene 1 og 2 er begået af flere i forening, på at husets beboer var hjem-
me i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne indbrud og på, at forholdene
er begået meget kort tid efter tiltaltes løsladelse efter afsoning af en friheds-
straf for lignende kriminalitet.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 21. januar 2019 til den
18. marts 2019.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 8. oktober 2019
Rettens nr: 7-2359/2019
Politiets nr. 4200-75211-00089-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag
Anklageskrift er modtaget den 21.maj 2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens 8 276 a - indbrud, ved den 21.januar 2019 mellem ca. kl.
00.00 og ca. kl. 02.10,i forening med <anonym>Person 1</anonym> at være brudt ind i villaen på
<anonym>Adresse 1</anonym> i Randers SV, mens beboeren <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme, og stjålet
en PH-bordlampe; en Y-stol; en hvid stenfigur 0g diverse andet indbo til en
værdi af 19.585 kr., ligesom der på stedet var samlet en kurv med porcelæn
med henblik på transport væk fra stedet.
2
straffelovens $ 276 a - indbrud, ved den 21. januar 2019 mellem ca. kl.
00.00 og ca. kl. 02.10,i forening med <anonym>Person 1</anonym> at være brudt ind i et udhus
tilhørende <anonym>Adresse 2</anonym> i Randers SV, og derfra stjålet diverse værktøj,
herunder koben; kædesav; stiksav; 0g en taske indeholdende diverse mindre
værktøj til en samlet værdi af ca. 3.400 kr.
3
straffelovens $ 276 - tyveri,
ved den 15. august 2019 ca. kl. 15.15 i Normal, Dytmærsken 5 i Randers, at
have stjålet en Gilette barberskraber og ID-hårvoks til en samlet værdi af 207
kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf af ikke under 6
måneders varighed.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 2, men erkendt sig skyldig i
forhold 3_
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym>
politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> politibetjent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym>
0g <anonym>Vidne 6</anonym>
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er på kontanthjælp.
Han har det ikke så godt psykisk; men han kan ikke få den hjælp; han mener
at have behov for. Han arbejder sammen med "Perron 4" , 0g en medarbejder
som hedder <anonym>Person 2</anonym> er god til at hjælpe ham.
Tiltalte er tidligere straffet
Ved dom af 10. december 2015 med 4 måneders fængsel for overtrædelse af
straffelovens 8 276 og 8 290 (bl.a. straffet for villaindbrud).
Ved dom af 25. april 2017 med 5 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse af
straffelovens 8 276 (flere tilfælde af villaindbrud).
Ved dom af 22. august 2018 med 8 måneders fængsel for bl.a. overtrædelse
af straffelovens $ 276a (flere indbrud begået af flere i forening). Tiltalte er
løsladt den 22. august 2018 med prøvetid til den 7.januar 2019, Resstraf 83
dage.
Ved dom af 7.januar 2019 med fængsel i 5 måneder for bl.a. tyveri efter
straffelovens $ 276. Straffen omfatter reststraffen på 83 dage.
Dommen er afsonet fuldt ud.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte er antruffet i forbindelse med at en tjenestehund gik spor fra området
omkring indstigningsstedet til indbruddet på <anonym>Adresse 1</anonym> gennem nabo-husets
have; hvor indbruddet i forhold 2 fandt sted, og frem til tiltaltes positi-on.
De to indbrud kan kædes sammen ved at der på begge gerningssteder effek-
ter herfra; er fundet DNA match med den i tiltalen angivne medgemnings-
mand.
Der er i det rimfrosne græs omkring gerningsstedet i forhold 1 fundet fod-
spor; som viser; at en person har bevæget sig fra området omkring indstig -
ningsstedet til <anonym>Adresse 1</anonym>
Efter <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring sammenholdt med det foreliggende billedma-
teriale; er det ubetænkeligt at lægge til grund, at sporene er afsat med de sko,
tiltalte bar ved anholdelsen.
Det er herefter bevist; at tiltalte er skyldig i sagens forhold 1 0g 2
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3_
Erkendelsen understøttes af det i øvrigt foreliggende og det er derfor bevist
at tiltalte er skyldig i sagens forhold 3
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; imf. straffelovens $ 285,jf. 88
276 og 276 a.
Retten har lagt vægt på tiltaltes mange forstraffe for tyveri og indbrud, på at
forholdene 1 og 2 er begået af flere i forening på at husets beboer var hjem-
me i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne indbrud og på, at forholdene
er begået meget kort tid efter tiltaltes løsladelse efter afsoning af en friheds -
straf for lignende kriminalitet.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 21. januar 2019 til den
18. marts 2019.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 4,433 | 4,746 |
||||||
174 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt lov om tilhold § 21, stk. 1. Påstand om udvisning. | Appelleret | Straffesag | Retten i Randers | SS-2865/2019-RAN | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 22/22 | Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge; | Udvisning; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4200-73241-00434-19 | /
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. maj 2020
Rettens nr. 8-2865/2019
Politiets nr. 4200-73241-00434-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. juni 2019, tilkendegivelse er modtaget den
6. september 2019, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 25. oktober
2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 244, stk. 1, ved den 15. maj 2019 kl. ca. 14.30 på VUC, Nå-
lemagervej 110 i Randers at have sparket Forurettede flere gange over benene,
grebet fat i hendes hånd og vredet den bagover, samt med en hånd grebet
hende om halsen.
2.
straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ved den
22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen, Stemannsgade 9C i Ran-ders at
have brændt Forurettede på skulderen med en cigaret,
3.
lov om tilhold § 21, stk. 1, ved den 22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe
cafeen, Stemannsgade 9C i Randers at have kontaktet Forurettede i forbindelse
med det i forhold 2 beskrevne, selvom han den 31. maj 2019 blev meddelt
tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede i 5 år fra den 31. maj 2019.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overenstemmel-
se med anklageskriftet, dog således at der sker frifindelse for at have trukket i
forurettede i sagens forhold 1.
Std 75284
/
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-
dingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud fastsat efter ud-
lændingelovens § 32.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne 1.
Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at han ikke kan huske præcis,
hvad der skete. Han kom til VUC i Randers for at tale med forurettede, som
afviste ham og slog ham. Derefter skubbede han til hende. Han gik på VUC på
det tidspunkt og skulle tale med en vejleder. Han mødte forurettede på skolen
tilfældigt. Han vidste ikke, at hun var der den dag. Han havde mødt hende
mange gange på skolen før. Den dag tog han kontakt til hende og snakkede til
hende. Hun slog ham helt umotiveret to gange, hvorefter han skubbede hende.
Han kan ikke huske, hvad han sagde til hende, men det var ikke noget særligt.
Hun blev bare sur. Måske sagde han til hende, at han elsker hende. Hun gav
ham to lussinger hvorefter han skubbede hende på halsen med flad hånd. Han
greb ikke fat om hendes hals. Hun begyndte at græde, og han kan ikke huske
hvad der ellers skete. Han blev på stedet og forurettede forlod stedet sammen
med en, der hedder Person 1. Forurettedes kusine Vidne 1 overværede
episoden, og senere kom en lærer til stedet.
Forurettede havde været hans kæreste, men de var ikke kærester på dette
tidspunkt. De havde været kærester i 245 dage, men forholdet sluttede 4.
oktober 2018.
Han havde ikke kontakt med forurettede den dag forud for episoden, udover at
de mødte hinanden på skolen. Han kan ikke fortælle, hvorfor episoden denne
dag udviklede sig, som den gjorde. Der skete ikke noget særligt. Han har ikke
sparket hende, men hun sparkede ham på benene.
Han var ked af, at deres kæresteforhold stoppede og det var hårdt for ham. Han
var ikke taget på skolen den dag for at møde forurettede, men han skulle tale
med en vejleder. Det var tilfældigt, at han mødte hende på skolen. Han ved
ikke, hvorfor hun begyndte at slå ham – måske var hun sur over noget andet.
Først sparkede hun ham, og derefter gav hun ham to lussinger. Hele episoden
tog kun få sekunder. Hun stod og græd, efter han havde skubbet hende væk.
Han kan ikke huske, om der kom nogen og tog skadelidte væk bagefter.
/
side 3
Han har det psykisk dårligt og har nogen gange svært ved at huske. Han bliver
let stresset og hele kroppen ryster. Han har nogle minder fra sin barndom, som
er svære at håndtere.
Tiltalte blev foreholdt afhøringen hos politiet, side 18, hvoraf fremgår at han
kom til skolen for at tale med forurettede. Han oplyser, at han ikke kan huske
den afhøring.
Vedrørende forhold 2 oplyser tiltalte, at han var ked af det og stresset fordi
forurettedes fødselsdag nærmede sig. Han fik en veninde til at købe en gave,
som han ville få givet til forurettede på en eller anden måde. Han var ked af det
og tog ud på Naturcenteret for at afreagere ved at råbe, men det hjalp ikke.
Derefter tog han til vandpibecafeen for at lede efter sin onkel. På cafeen så han
forurettede sidde sammen med Person 2, og det er det sidste han husker fra den
dag. Tingene skete for hurtigt for ham den dag. Han kan ikke huske at have
kontakt med forurettede den dag, eller at have snakket med nogen på cafeen.
Foreholdt forklaringen til politiet, hvorefter han har erkendt at have slukket en
cigaret mod forurettedes skulder, forklarer han, at han ikke kan huske det.
Retten fik forevist to optagelser fra overvågningskameraer og tiltalte bekræfter,
at det er ham, som fremtræder af videoen.
Når han ser videoen, kan han huske episoden lidt som en drøm. Han havde
måske været 1-2 minutter på cafeen på dette tidspunkt. Han var kommet ind ad
døren, som ses på videoen, og forurettede var på cafeen på dette tidspunkt.
Han skulle tale med en ven og gik ind på cafeen, hvor han så forurettede sidde
der. Han blev vred over at se forurettede sidde med Person 2. Han skulle bare
væk derfra og gik igen. Han mener at Person 2 var årsagen til at hun forlod
ham.
Da han gik ind på cafeen vidste han ikke, at forurettede var på stedet. Han
havde også et tilhold, så han måtte ikke kontakte hende.
Han kan ikke huske, at han skulle have ramt hende med en cigaret. Han røg
cigaretter på det tidspunkt, og havde tændt en da han forlod bilen den aften for
at gå ind på cafeen. Han holdt sin cigaret i venstre hånd.
Vedrøernde forhold 3 forklarede tiltalte, at han havde et tilhold, så han måtte
ikke nærme sig forurettede, men han vidste ikke hun var på cafeen den aften.
Det var ikke den dag hun har fødselsdag, så han regnede ikke med at hun var
der.
/
side 4
Forurettede forklarede vedrørende forhold 1, at hun ventede på en bus sammen
med sin kusine. Pludselig kom tiltalte og satte sig imellem dem. Hun havde sin
taske og jakke i hænderne. Han insisterede på at snakke med hende, hvilket
hun ikke ville.
De sad inde på skolen og ventede på bussen i en sofa. Tiltalte var agggressiv.
Han tog hendes høretelefoner af og tog fat i hendes arm. Han sparkede til
hende med små spark for at få opmærksomhed inden han satte sig ned. Han
sparkede på hendes underben nogle gange – hun kan ikke huske hvor mange
gange. Han sparkede ikke særligt hårdt. Hun prøvede at ignorere ham. Tiltalte
stod i ca. 1 minut og prøvede at få opmærksomhed. Derefter satte han sig
mellem vidnet og kusinen. Han tog hendes jakke og taske fra hendes skød, og
hun prøvede at tage tingene tilbage. Da hun forsøgte dette, ramte hun ham i
ansigtet, mens hun forsøgte at hive tingene tilbage. Hun ramte ham med et
strejf af hånden. Det var ikke et slag med vilje.
Efter hun havde ramt ham, tog han fat i hendes hals med én hånd. Hun mener
at han klemte lidt om hendes hals. Hun fik lidt ondt i halsen efterfølgende, og
der kom et rødt mærke på halsen.
Foreholdt tiltaltes forklaring, hvorefter hun slog ham først, afviser vidnet dette.
Hun fastholder, at hun ikke slog ham, men bare rørte ham. Hun mener han blev
sur, fordi hun råbte til ham, at han skulle stoppe.
Mens de var kærester, har tiltalte aldrig været aggressiv, men han blev sur, da
hun slog op med ham. Hun var ikke bange for ham dengang, men efter hun
slog op, blev hun bange for ham.
Da tiltalte tog fat om vidnets hals, bad hun kusinen om hjælp. Vidnet ringede
til politiet fra et kontor straks bagefter, og de kom til stedet. Billederne på side
29 og 31 er taget ca. 20 minutter efter, hvor vidnet var kommet til
politistationen.
De spark han gav på benet var kun lette spark. Det var for at få hendes
opmærksomhed, men hun mener også han havde til hensigt at det skulle gøre
ondt på hende.
Da hun ramte ham i ansigtet, var det med flad hånd på kinden. Hun kan ikke
forstå hvis tiltalte mener, hun gav ham en lussing. Han sagde ikke noget i den
anledning, og han bad hende ikke stoppe med at slå. Det med halsgrebet
foregik efter hun havde ramt i hovedet med hånden, og efter hun havde bedt
ham om at stoppe.
Tiltalte sagde til hende, at det var hende, som skulle stoppe, i forbindelse med
at han tog fat i hendes hals. Hun er sikker på at det var et greb om halsen og
ikke et skub. Det varede 5-10 sekunder og hun følte hun var ved at besvime.
Hun begyndte at råbe og græde, og mener at det fik ham til at stoppe. Der var
en væg bagved hende, men hun ramte den ikke hårdt.
/
side 5
Det foregik meget tæt på et kontor, og hun løb derind hurtigt efter episoden og
ringede efter hjælp. Kusinen gik med ind på kontoret og tiltalte forsøgte at
komme ind til dem, men blev udenfor.
Hun kan ikke huske, om tiltalte havde fat i hendes hænder, mens de sad og
diskuterede.
Vedrørende forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at hun var på vandpibecafeen for
at fejre sin fødselsdag. De sad en flok rundt om et bord. Nogle af vennerne
kaldte på hende, og hun løftede hovedet. Hun så tiltalte passerede hende, og
hun mærkede noget varmt på skulderen. Tiltalte var væk igen med det samme.
Hun så ham ikke komme ind på cafeen. Hun kan ikke huske, om hun sad og
kiggede i sin telefon eller lavede noget andet, men hun så ham først, da han var
tæt på hende.
Tiltalte stoppede ikke op, men gik videre med det samme. Han ramte hende
med cigaretten på venstre skulder. Hun havde ingen kontakt med ham inden
episoden. Det gjorde ondt at blive brændt, og der kom hul i huden. Der kom et
sår bagefter. Billedet på side 20 er taget af ejeren af cafeen med en
mobiltelefon.
Vidnet sendte billedet til flere af tiltaltes venner bagefter, fordi nogen af dem
måske kunne få dem til at hjælpe i konflikten mellem vidnet og tiltalte.
Vidne 1 forklarede vedrørende forhold 1, at de sad på en sofa og ventede.
Tiltalte kom og satte sig mellem pigerne. De prøvede at ignorere ham, men han
ville snakke med Forurettede. Hun ville ikke snakke med ham, og han tog
hendes jakke for at få opmærksomhed. Forurettede prøvede at tage sin jakke
tilbage, og hun ramte ham i forbindelse med at hun trak i jakken. Hun kan ikke
helt huske, hvordan han blev ramt, og hun ved ikke om det var med vilje eller
ej. Tiltalte blev ramt i ansigtet.
Efter hun ramte ham, tog tiltalte fat i forurettedes hals. Han sagde, at det skulle
stoppe eller noget i den retning. Han tog fat med én hånd og hun blev rød på
halsen bagefter, men det var ikke et særligt hårdt greb. Han tog fat – det var
ikke blot et skub mod halsen.
Sofaen stod op ad væggen, men hun blev ikke presset op mod væggen. De sad
alle tre ned, da det foregik.
Hun kan ikke huske, at der var anden kontakt mellem dem, og hun kan ikke
huske noget om spark. Hun kan godt huske, at han tog fat i Forurettedes hånd
og vred i den for at få kontakt til hende.
Anklageren foreholdt forklaringen fra sagens bilag 4, og vidnet bekræftede, at
hun godt kan have forklaret til politiet som beskrevet, at det var hendes
/
side 6
opfattelse, at slaget mod tiltalte var i forbindelse med at forurettede trak
hånden tilbage.
Hun er usikker på, om forurettede gav ham en lussing, eller om slaget var et
uheld i forbindelse med at de trak i jakken.
Tiltalte sagde til forurettede, at hun skulle stoppe, og vidnet opfattede det som
om han bad hende om at være sammen med ham igen.
Der gik meget kort tid fra de stoppede med at strides og til forurettede kom ind
på kontoret.
Vidne 2 var ikke mødt, og anklageren frafaldt vidnet.
Anklageren oplyste, at tilholdet som omhandlet i sagens forhold 3 blev
forkyndt telefonisk den 6. juni kl. 10.23 af en politiassistent og sendt til
tiltaltes e-boks efterfølgende. Der er til brug for sagens behandling fremsendt
udskrift fra politiets sagsbehandlingssystem, visende at tilholdet er fremsendt
via e-boks til tiltalte den 6. juni 2019. Det fremgår ikke af det fremsendte, om
tilholdet tillige er forkyndt telefonisk, og det fremgår ikke, om tiltalte har åbnet
den elektronisk fremsendte version.
Udlændingestyrelsen har den 23. juli 2019 udtalt:
"Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte indrejste i Danmark den 17. januar 2014, hvor han søgte asyl. Den
pågældende fik den 25. marts 2014 opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 25. marts 2014. Pågældendes
opholdstilladelse er senest den 23. januar 2019 forlænget indtil den 26. maj 2021
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne
regnes fra den 25. marts 2014, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2, og
Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år, 3 måneder og 28
dage, jf. udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for
en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis
udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
/
side 7
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med
sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15. maj 2019.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: ikke har noget familie i
Danmark,
er fysisk sund og rask,
har gået 1 år på VUC, samt 2 år på sprogskole,
arbejder i et pizzeria, hvor han tjener 6.000 kr. om måneden.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens
§ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter,
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 40-60 dages
varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn,
kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand
om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et
indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32,
stk. 2, nr. 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i
forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid
for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed,
hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en
udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og
som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen
samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf.
§ 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af
opholdstilladelse efter § 7. "
/
side 8
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 29. august
2019 og har dels erklæret tiltalte uegnet til at udføre samfundstjeneste og dels
anbefalet, at tiltalte mentalundersøges forud for endelig dom.
Lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, Person 3, har i en erklæring af den 16.
december 2019 blandt andet udtalt:
"Tiltalte er ved den retspsykiatriske undersøge] e ikke fundet psykotisk, og der er
ej heller holdepunkter for, at han skulle have været dette på tids-punkterne for de
påsigtede handlinger.
Han er ud fra en klinisk vurdering nonnalt begavet, ikke dement.
Han vil ikke på tidspunkterne for de påsigtede handlinger have været under
indflydelse af misbrugsstoffer.
Han er født og opvokset som kurdisk muslim i den nordlige del af Syrien og har
herunder, uden at begrundelsen herfor foreligger, fra sit 4. til sit 9. år væ-ret
placeret hos sine farforældre.
Han har gennemført 12 års skolegang modsvarende en dansk gymnasieuddan-
nelse og er herefter, for at undgå militærtjeneste, udrejst af Syrien og har si-den
januar 20 I 4 haft ophold i Danmark.
Han har her gennemført sprogskole og har fra januar 2017 i 14 måneder etableret
sig som selvstændig pizzeriaejer, medførende konkurs og en betyde-lig gæld.
Han har efterfølgende været ansat indenfor samme branche.
Han har efter ankomsten til Danmark haft et nu mindsket misbrug af alkohol,
hash og kokain.
Karakterologisk vil han som barn have været genert, noget indadvendt og han
har efte1følgende haft ringe evne til at verbalisere intrapsykiske konflikter, der i
stedet er blevet udlevet gennem selvskadende - eller andre effektafspæn-
dingshandlinger. Han forekommer i nogen grad umoden, subjektiv i sine be-
tragtninger og med nogen tendens til at lægge skyld og ansvar ud i omgivel-
serne.
Han har i Danmark enkelte gange konsulteret psykolog og er ved psykiatrisk
vurdering i efteråret 2019 fundet uden tegn på sindssygdom.
Han må formentlig henføres til den i straffelovens§ 69 omhandlede personk-
reds, men en foranstaltning jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., kan, såfremt han
findes skyldig, ikke anses som værende mere formålstjenlig end vanlig straf.
Det skal anbefales, at han i tilfælde af betinget domfældelse eller prøveløsla-
delse, undergiver sig vilkår om, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nød-
/
side 9
vendigt, at indgå i lægeligt ledet behandling mod misbrug."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har det svært,
men han har ikke et misbrug. Han arbejder stadig i et pizzaria i dag. Hvis han
får en dom med vilkår om tilsyn og behandling, vil han gerne efterleve dette.
Vedrørende § 26-undersøgelsen, bekræfter han indholdet af denne. Han bor
dog kun med 2 andre venner nu. Han har mange venner i Danmark. Han har
også haft en dansk kæreste. Han har en onkel i Sverige, men han har aldrig
mødt ham. Han har engang imellem kontakt til familien i Syrien. Det er
umuligt for ham at rejse tilbage til Syrien, da ISIS har indtaget hans hjemby, og
han vil blive betragtet som vantro af dem. Han var 18 år, da han kom til
Danmark, og rejsen hertil tog 7 måneder.
Han har sit liv i Danmark nu. Når han ikke arbejder, går han ture. Han har ikke
opholdt sig i andre lande end Syrien og Danmark.
Han kan ikke huske, at en politiassistent har forkyndt noget tilhold for ham på
noget tidspunkt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter forurettedes forklaring, som støttes af de øvrige vidners forklaring, bil-
ledet af mærket på halsen og tildels af tiltaltes egen forklaring, finder retten det
bevist, at tiltalte har taget halsgreb på forurettede som beskrevet i sagens
forhold 1. Det findes ikke bevist, at tiltalte har sparket tiltalte, og han frifin-des
derfor for denne del af tiltalen.
Retten lægger i denne forbindelse til grund, at forurettede i forbindelse med det
opståede skænderi mellem parterne og den deraf følgende tumult, slog tiltalte i
ansigtet med flad hånd umiddelbart før han tog halsgreb på hende. Der har
ikke været anledning til at tage stilling til, hvorvidt dette slag i ansig-tet var
forsætligt eller skete ved et uheld, men retten lægger til grund, at sla-get var
medvirkende årsag til tiltaltes halsgreb.
Retten finder dog ikke, at tiltalte var udsat for et sådant angreb, at hans hals-
greb kan kategoriseres som lovlig nødværge i medfør af straffelovens § 13,
hvorved der også lægges vægt på, at tiltalte er væsentligt større og stærkere
end forurettede, samt at han havde flere andre reaktionsmuligheder i situatio-
nen, hvis han følte sig angrebet.
Vedrørende sagens forhold 2 finder retten det efter vidneforklaringerne, som
støttes af den foreviste videooptagelse i sagen, bevist, at tiltalte brændte for-
urettede på skulderen med en cigaret som beskrevet i anklageskriftet.
Retten henfører efter en samlet vurdering dette forhold under straffelovens §
244, stk. 1, idet der herved lægges vægt på de begrænsede skader, den korte
/
side 10
varighed af angrebet og at der tilsyneladende var tale om en impulsiv hand-
ling fra tiltaltes side, til dels udløst af jalousi.
Tiltalte frifindes i sagens forhold 3, allerede fordi der ikke fra anklagemyn-
dighedens side er fremlagt dokumentation for, at tilholdet er forkyndt for til-
talte.
Det er efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende samfundstjene-ste
i sager som denne, men Kriminalforsorgen har ved udtalelsen af 29. au-gust
2019 fastslået, at tiltalte ikke findes egnet til at udføre samfundstjeneste.
Retten finder på dette grundlag ikke, at samfundstjeneste kan bringes i an-
vendelse i denne sag.
Da tiltalte er fundet skyldig i udøvelse af vold ved to lejligheder, finder to af
rettens medlemmer ikke, at sagen kan afgøres med en betinget sanktion. Dis-se
medlemmer stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, jf.
straffelovens § 244, stk. 1.
Et af rettens medlemmer finder, at straffen passende kan udmåles til betinget
fængsel i 60 dage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor straffen fastsættes til
fængsel i 40 dage.
Vedrørende spørgsmålet om udvisning, skal retten vurdere, om udvisning med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2.
Ved denne vurdering har retten på ene side lagt vægt på, at tiltalte har op-holdt
sig i Danmark i mere end 5 år, at han ikke tidligere er straffet og har haft en vis
tilknytning til det danske arbejdsmarked, og på den anden side, at tiltalte ikke
har familie i Danmark, ikke har en væsentlig arbejdsmæssig til-knytning hertil
samt har familie i hjemlandet og i tilstødende lande.
Retten finder efter en samlet vurdering, at udvisningen ikke med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor udvis-
ningspåstanden tages til følge jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, stk. 1,
nr. 6.
Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse-
/
side 11
forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 6. maj 2020
Rettens nr: 8-2865/2019
Politiets nr. 4200-73241-00434-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19.juni 2019, tilkendegivelse er modtaget den
6. september 2019,og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 25. oktober
2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens 8 244, stk. 1, ved den 15.maj 2019 kl. ca. 14.30 på VUC, Nå -
lemagervej 110 i Randers at have sparket <anonym>Forurettede</anonym> flere gange over benene;
grebet fat i hendes hånd og vredet den bagover; samt med en hånd grebet
hende om halsen.
2
straffelovens 8 245, stk. 1, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter; ved den
22. juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe cafeen; Stemannsgade 9C i Ran-ders at
have brændt <anonym>Forurettede</anonym> på skulderen med en cigaret;
3
lov om tilhold $ 21, stk. 1, ved den 22.juni 2019 ca. kl. 23.25 på Vandpibe
cafeen; Stemannsgade 9C i Randers at have kontaktet <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse
med det i forhold 2 beskrevne; selvom han den 31.maj 2019 blev meddelt
tilhold mod at kontakte eller følge efter <anonym>Forurettede</anonym> i5 år fra den 31.maj 2019.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overenstemmel-
se med anklageskriftet; dog således at der sker frifindelse for at have trukket i
forurettede i sagens forhold 1.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn-
dingelovens $ 23, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6,med et indrejseforbud fastsat efter ud-
lændingelovens $ 32.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at han ikke kan huske præcis;
hvad der skete. Han kom til VUC i Randers for at tale med forurettede;, som
afviste ham og slog ham. Derefter skubbede han til hende. Han gik på VUC på
det tidspunkt og skulle tale med en vejleder; Han mødte forurettede på skolen
tilfældigt. Han vidste ikke, at hun var der den dag Han havde mødt hende
mange gange på skolen før. Den dag tog han kontakt til hende 0g snakkede til
hende. Hun slog ham helt umotiveret to gange, hvorefter han skubbede hende.
Han kan ikke huske; hvad han sagde til hende; men det var ikke noget særligt.
Hun blev bare sur. Måske sagde han til hende, at han elsker hende. Hun gav
ham to lussinger hvorefter han skubbede hende på halsen med flad hånd. Han
greb ikke fat om hendes hals. Hun begyndte at græde, og han kan ikke huske
hvad der ellers skete. Han blev på stedet og forurettede forlod stedet sammen
med en, der hedder <anonym>Person 1</anonym> Forurettedes kusine <anonym>Vidne 1</anonym> overværede
episoden, 0g senere kom en lærer til stedet.
Forurettede havde været hans kæreste, men de var ikke kærester på dette
tidspunkt. De havde været kærester i 245 dage; men forholdet sluttede 4.
oktober 2018.
Han havde ikke kontakt med forurettede den dag forud for episoden; udover at
de mødte hinanden på skolen. Han kan ikke fortælle, hvorfor episoden denne
dag udviklede sig, som den gjorde. Der skete ikke noget særligt. Han har ikke
sparket hende; men hun sparkede ham på benene.
Han var ked af, at deres kæresteforhold stoppede og det var hårdt for ham. Han
var ikke taget på skolen den dag for at møde forurettede, men han skulle tale
med en vejleder: Det var tilfældigt; at han mødte hende på skolen. Han ved
ikke; hvorfor hun begyndte at slå ham måske var hun sur over noget andet.
Først sparkede hun ham; 0g derefter gav hun ham to lussinger Hele episoden
tog kun få sekunder. Hun stod og græd, efter han havde skubbet hende væk.
Han kan ikke huske; om der kom nogen og tog skadelidte væk bagefter:
Han har det psykisk dårligt og har nogen gange svært ved at huske. Han bliver
let stresset og hele kroppen ryster; Han har nogle minder fra sin barndom; som
er svære at håndtere
Tiltalte blev foreholdt afhøringen hos politiet, side 18, hvoraf fremgår at han
kom til skolen for at tale med forurettede. Han oplyser; at han ikke kan huske
den afhøring.
Vedrørende forhold 2 oplyser tiltalte; at han var ked af det og stresset fordi
forurettedes fødselsdag nærmede sig. Han fik en veninde til at købe en gave,
som han ville få givet til forurettede på en eller anden måde. Han var ked af det
0g tog ud på Naturcenteret for at afreagere ved at råbe, men det hjalp ikke.
Derefter tog han til vandpibecafeen for at lede efter sin onkel. På cafeen så han
forurettede sidde sammen med <anonym>Person 2</anonym> og det er det sidste han husker fra den
dag; Tingene skete for hurtigt for ham den dag; Han kan ikke huske at have
kontakt med forurettede den dag, eller at have snakket med nogen på cafeen.
Foreholdt forklaringen til politiet, hvorefter han har erkendt at have slukket en
cigaret mod forurettedes skulder; forklarer han; at han ikke kan huske det.
Retten fik forevist to optagelser fra overvågningskameraer og tiltalte bekræfter;
at det er ham; som fremtræder af videoen.
Når han ser videoen; kan han huske episoden lidt som en drøm. Han havde
måske været 1-2 minutter på cafeen på dette tidspunkt. Han var kommet ind ad
døren; som ses på videoen; og forurettede var på cafeen på dette tidspunkt.
Han skulle tale med en ven og gik ind på cafeen; hvor han så forurettede sidde
der. Han blev vred over at se forurettede sidde med <anonym>Person 2</anonym> Han skulle bare
væk derfra og gik igen. Han mener at <anonym>Person 2</anonym> var årsagen til at hun forlod
ham.
Da han gik ind på cafeen vidste han ikke; at forurettede var på stedet. Han
havde også et tilhold, så han måtte ikke kontakte hende.
Han kan ikke huske; at han skulle have ramt hende med en cigaret. Han røg
cigaretter på det tidspunkt, og havde tændt en da han forlod bilen den aften for
at gå ind på cafeen. Han holdt sin cigaret i venstre hånd.
Vedrøernde forhold 3 forklarede tiltalte, at han havde et tilhold, så han måtte
ikke nærme sig forurettede, men han vidste ikke hun var på cafeen den aften.
Det var ikke den dag hun har fødselsdag; så han regnede ikke med at hun var
der.
<anonym>Forurettede</anonym> forklarede vedrørende forhold 1, at hun ventede på en bus sammen
med sin kusine. Pludselig kom tiltalte og satte sig imellem dem. Hun havde sin
taske og jakke i hænderne. Han insisterede på at snakke med hende, hvilket
hun ikke ville.
De sad inde på skolen og ventede på bussen i en sofa. Tiltalte var agggressiv
Han tog hendes høretelefoner af og tog fat i hendes arm. Han sparkede til
hende med små spark for at få opmærksomhed inden han satte sig ned. Han
sparkede på hendes underben nogle gange ~ hun kan ikke huske hvor mange
gange . Han sparkede ikke særligt hårdt. Hun prøvede at ignorere ham. Tiltalte
stod i ca. 1 minut og prøvede at få opmærksomhed. Derefter satte han sig
mellem vidnet og kusinen Han tog hendes jakke og taske fra hendes skød, 0g
hun prøvede at tage tingene tilbage. Da hun forsøgte dette; ramte hun ham i
ansigtet; mens hun forsøgte at hive tingene tilbage. Hun ramte ham med et
strejf af hånden. Det var ikke et slag med vilje.
Efter hun havde ramt ham; tog han fat i hendes hals med én hånd. Hun mener
at han klemte lidt om hendes hals. Hun fik lidt ondt i halsen efterfølgende, 0g
der kom et rødt mærke på halsen.
Foreholdt tiltaltes forklaring; hvorefter hun slog ham først; afviser vidnet dette
Hun fastholder, at hun ikke slog ham; men bare rørte ham. Hun mener han blev
sur, fordi hun råbte til ham; at han skulle stoppe.
Mens de var kærester; har tiltalte aldrig været aggressiv men han blev sur; da
hun slog op med ham. Hun var ikke bange for ham dengang; men efter hun
slog op, blev hun bange for ham
Da tiltalte tog fat om vidnets hals, bad hun kusinen om hjælp. Vidnet ringede
til politiet fra et kontor straks bagefter; 0g de kom til stedet. Billederne på side
29 og 31 er taget ca. 20 minutter efter; hvor vidnet var kommet til
politistationen.
De spark han gav på benet var kun lette spark. Det var for at få hendes
opmærksomhed, men hun mener også han havde til hensigt at det skulle gøre
ondt på hende.
Da hun ramte ham i ansigtet; var det med flad hånd på kinden. Hun kan ikke
forstå hvis tiltalte mener, hun gav ham en lussing. Han sagde ikke noget i den
anledning og han bad hende ikke stoppe med at slå. Det med halsgrebet
foregik efter hun havde ramt i hovedet med hånden; og efter hun havde bedt
ham om at stoppe.
Tiltalte sagde til hende, at det var hende; som skulle stoppe, i forbindelse med
at han tog fat i hendes hals. Hun er sikker på at det var et greb om halsen og
ikke et skub. Det varede 5-10 sekunder og hun følte hun var ved at besvime.
Hun begyndte at råbe og græde, og mener at det fik ham til at stoppe. Der var
en væg bagved hende, men hun ramte den ikke hårdt.
Det foregik meget tæt på et kontor; 0g hun løb derind hurtigt efter episoden 0g
ringede efter hjælp. Kusinen gik med ind på kontoret og tiltalte forsøgte at
komme ind til dem; men blev udenfor:
Hun kan ikke huske, om tiltalte havde fat i hendes hænder; mens de sad og
diskuterede.
Vedrørende forhold 2 og 3 forklarede vidnet, at hun var på vandpibecafeen for
at fejre sin fødselsdag. De sad en flok rundt om et bord. Nogle af vennerne
kaldte på hende, 0g hun løftede hovedet. Hun så tiltalte passerede hende, 0g
hun mærkede noget varmt på skulderen. Tiltalte var væk igen med det samme.
Hun så ham ikke komme ind på cafeen. Hun kan ikke huske, om hun sad og
kiggede i sin telefon eller lavede noget andet, men hun så ham først, da han var
tæt på hende.
Tiltalte stoppede ikke op, men gik videre med det samme. Han ramte hende
med cigaretten på venstre skulder. Hun havde ingen kontakt med ham inden
episoden. Det gjorde ondt at blive brændt; og der kom hul i huden. Der kom et
sår bagefter Billedet på side 20 er taget af ejeren af cafeen med en
mobiltelefon.
Vidnet sendte billedet til flere af tiltaltes venner bagefter, fordi nogen af dem
måske kunne få dem til at hjælpe i konflikten mellem vidnet og tiltalte.
<anonym>Vidne 1</anonym> forklarede vedrørende forhold 1, at de sad på en sofa og ventede.
Tiltalte kom og satte sig mellem pigerne. De prøvede at ignorere ham; men han
ville snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Hun ville ikke snakke med ham; og han tog
hendes jakke for at få opmærksomhed. Forurettede prøvede at tage sin jakke
tilbage, og hun ramte ham i forbindelse med at hun trak i jakken: Hun kan ikke
helt huske; hvordan han blev ramt; og hun ved ikke om det var med vilje eller
ej. Tiltalte blev ramt i ansigtet.
Efter hun ramte ham; tog tiltalte fat i forurettedes hals. Han sagde; at det skulle
stoppe eller noget i den retning. Han tog fat med én hånd og hun blev rød på
halsen bagefter; men det var ikke et særligt hårdt greb . Han tog fat det var
ikke blot et skub mod halsen.
Sofaen stod op ad væggen; men hun blev ikke presset op mod væggen. De sad
alle tre ned, da det foregik
Hun kan ikke huske, at der var anden kontakt mellem dem; og hun kan ikke
huske noget om spark. Hun kan godt huske, at han tog fat i <anonym>Forurettedes</anonym> hånd
og vred i den for at få kontakt til hende.
Anklageren foreholdt forklaringen fra sagens bilag 4, og vidnet bekræftede; at
hun godt kan have forklaret til politiet som beskrevet; at det var hendes
opfattelse; at slaget mod tiltalte var i forbindelse med at forurettede trak
hånden tilbage.
Hun er usikker på, om forurettede gav ham en lussing eller om slaget var et
uheld i forbindelse med at de trak i jakken.
Tiltalte sagde til forurettede; at hun skulle stoppe; og vidnet opfattede det som
om han bad hende om at være sammen med ham igen.
Der gik meget kort tid fra de stoppede med at strides og til forurettede kom ind
på kontoret.
<anonym>Vidne 2</anonym> var ikke mødt, 0g anklageren frafaldt vidnet.
Anklageren oplyste, at tilholdet som omhandlet i sagens forhold 3 blev
forkyndt telefonisk den 6.juni kl. 10.23 afen politiassistent 0g sendt til
tiltaltes e-boks efterfølgende. Der er til brug for sagens behandling fremsendt
udskrift fra politiets sagsbehandlingssystem; visende at tilholdet er fremsendt
via e-boks til tiltalte den 6.juni 2019. Det fremgår ikke af det fremsendte; om
tilholdet tillige er forkyndt telefonisk, 0g det fremgår ikke; om tiltalte har åbnet
den elektronisk fremsendte version.
Udlændingestyrelsen har den 23.juli 2019 udtalt:
"Opholdsgrundlag og længde
<anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark den 17.januar 2014, hvor han søgte asyl. Den
pågældende fik den 25. marts 2014 opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens $ 7, stk. 1 indtil den 25. marts 2014. Pågældendes
opholdstilladelse er senest den 23.januar 2019 forlænget indtil den 26. maj 2021
Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne
regnes fra den 25. marts 2014, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark
efter udlændingelovens $ 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 2, 0g
<anonym>Tiltalte</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 5 år, 3 måneder 0g 28
dage jf. udlændingelovens $ 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for
en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 23, nr. I,jf. $ 22, nr. 6
Efter udlændingelovens $ 23, nr I,jf $ 22, nr 6, kan en udlænding; som har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises; hvis
udlændingen efter straffelovens $ 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter:
8 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> med
sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser;
skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15.maj 2019.
Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han: ikke har noget familie i
Danmark;
er fysisk sund og rask,
har gået 1 år på VUC, samt 2 år på sprogskole;
arbejder i et pizzeria, hvor han tjener 6.000 kr: om måneden.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens
8 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter,
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 40-60 dages
varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn;
kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand
om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens $ 23, nr: 1,jf. $ 22, nr. 6.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et
indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32,
stk. 2, nr 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i
forbindelse med udvisning efter 8 22, nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid
for mindst 6 år:
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed,
hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære; at
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en
udlænding; som har haft opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2,0g
som er udvist ved dom, jf. 8 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf $ 31, medmindre udlændingen
samtykker i udsendelsen: En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes; jf
8 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af
opholdstilladelse efter 8 7. 7
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 29. august
2019 og har dels erklæret tiltalte uegnet til at udføre samfundstjeneste 0g dels
anbefalet, at tiltalte mentalundersøges forud for endelig dom.
Lægekonsulent, speciallæge i psykiatri, <anonym>Person 3</anonym> har i en erklæring af den 16.
december 2019 blandt andet udtalt:
<anonym>Tiltalte</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøge] e ikke fundet psykotisk; og der er
ej heller holdepunkter for, at han skulle have været dette på tids-punkterne for de
påsigtede handlinger:
Han er ud fra en klinisk vurdering nonnalt begavet, ikke dement.
Han vil ikke på tidspunkterne for de påsigtede handlinger have været under
indflydelse af misbrugsstoffer.
Han er født 0g opvokset som kurdisk muslim i den nordlige del af Syrien og har
herunder; uden at begrundelsen herfor foreligger; fra sit 4.til sit 9. år væ-ret
placeret hos sine farforældre.
Han har gennemført 12 års skolegang modsvarende en dansk gymnasieuddan-
nelse og er herefter, for at undgå militærtjeneste; udrejst af Syrien og har si-den
januar 20 I4 haft ophold i Danmark.
Han har her gennemført sprogskole og har fra januar 2017 i 14 måneder etableret
sig som selvstændig pizzeriaejer; medførende konkurs og en betyde-lig gæld.
Han har efterfølgende været ansat indenfor samme branche.
Han har efter ankomsten til Danmark haft et nu mindsket misbrug af alkohol,
hash og kokain.
Karakterologisk vil han som barn have været genert, noget indadvendt og han
har eftelfølgende haft ringe evne til at verbalisere intrapsykiske konflikter; der i
stedet er blevet udlevet gennem selvskadende eller andre effektafspæn -
dingshandlinger: Han forekommer i nogen grad umoden; subjektiv i sine be-
tragtninger og med nogen tendens til at lægge skyld og ansvar ud i omgivel-
serne
Han har i Danmark enkelte gange konsulteret psykolog og er ved psykiatrisk
vurdering i efteråret 2019 fundet uden tegn på sindssygdom.
Han må formentlig henføres til den i straffelovens$ 69 omhandlede personk -
reds, men en foranstaltning jævnfør samme lovs $ 68, 2. pkt,, kan; såfremt han
findes skyldig; ikke anses som værende mere formålstjenlig end vanlig straf
Det skal anbefales; at han i tilfælde af betinget domfældelse eller prøveløsla -
delse; undergiver sig vilkår om, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nød-
/side 9
vendigt, at indgå i lægeligt ledet behandling mod misbrug."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har det svært,
men han har ikke et misbrug. Han arbejder stadig i et pizzaria i dag. Hvis han
får en dom med vilkår om tilsyn og behandling, vil han gerne efterleve dette.
Vedrørende § 26-undersøgelsen, bekræfter han indholdet af denne. Han bor
dog kun med 2 andre venner nu. Han har mange venner i Danmark . Han har
også haft en dansk kæreste. Han har en onkel i Sverige , men han har aldrig
mødt ham. Han har engang imellem kontakt til familien i Syrien . Det er
umuligt for ham at rejse tilbage til Syrien , da ISIS har indtaget hans hjemby , og
han vil blive betragtet som vantro af dem. Han var 18 år , da han kom til
Danmark , og rejsen hertil tog 7 måneder .
Han har sit liv i Danmark nu. Når han ikke arbejder , går han ture. Han har ikke
opholdt sig i andre lande end Syrien og Danmark .
Han kan ikke huske, at en politiassistent har forkyndt noget tilhold for ham på
noget tidspunkt.
Rettens begrundelse og afgør else
Efter forurettedes forklaring, som støttes af de øvrige vidners forklaring, bil-
ledet af mærket på halsen og tildels af tiltaltes egen forklaring, finder retten det
bevist, at tiltalte har taget halsgreb på forurettede som beskrevet i sagens
forhold 1. Det findes ikke bevist, at tiltalte har sparket tiltalte, og han frifin-des
derfor for denne del af tiltalen.
Retten lægger i denne forbindelse til grund, at forurettede i forbindelse med det
opståede skænderi mellem parterne og den deraf følgende tumult, slog tiltalte i
ansigtet med flad hånd umiddelbart før han tog halsgreb på hende. Der har
ikke været anledning til at tage stilling til, hvorvidt dette slag i ansig-tet var
forsætligt eller skete ved et uheld, men retten lægger til grund, at sla-get var
medvirkende årsag til tiltaltes halsgreb.
Retten finder dog ikke, at tiltalte var udsat for et sådant angreb, at hans hals-
greb kan kategoriseres som lovlig nødvær ge i medfør af straf felovens § 13,
hvorved der også lægges vægt på, at tiltalte er væsentligt større og stærkere
end forurettede, samt at han havde flere andre reaktionsmuligheder i situatio-
nen, hvis han følte sig angrebet.
Vedrørende sagens forhold 2 finder retten det efter vidneforklaringerne, som
støttes af den foreviste videooptagelse i sagen, bevist, at tiltalte brændte for -
urettede på skulderen med en cigaret som beskrevet i anklageskriftet.
Retten henfører efter en samlet vurdering dette forhold under straf felovens §
244, stk. 1, idet der herved lægges vægt på de begrænsede skader , den korte
varighed af angrebet 0g at der tilsyneladende var tale om en impulsiv hand-
ling fra tiltaltes side, til dels udløst afjalousi.
Tiltalte frifindes i sagens forhold 3, allerede fordi der ikke fra anklagemyn-
dighedens side er fremlagt dokumentation for, at tilholdet er forkyndt for til-
talte.
Det er efter en konkret vurdering ikke udelukket at anvende samfundstjene-ste
isager som denne; men Kriminalforsorgen har ved udtalelsen af 29. au-gust
2019 fastslået; at tiltalte ikke findes egnet til at udføre samfundstjeneste.
Retten finder på dette grundlag ikke; at samfundstjeneste kan bringes i an-
vendelse i denne sag.
Da tiltalte er fundet skyldig i udøvelse af vold ved to lejligheder; finder to af
rettens medlemmer ikke, at sagen kan afgøres med en betinget sanktion. Dis-se
medlemmer stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 40 dage, jf.
straffelovens 8 244, stk. 1_
Et af rettens medlemmer finder; at straffen passende kan udmåles til betinget
fængsel i 60 dage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor straffen fastsættes til
fængsel i 40 dage.
Vedrørende spørgsmålet om udvisning, skal retten vurdere; om udvisning med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf.
udlændingelovens $ 26, stk 2.
Ved denne vurdering har retten på ene side lagt vægt på, at tiltalte har op-holdt
sig i Danmark i mere end 5 år, at han ikke tidligere er straffet og har haft en vis
tilknytning til det danske arbejdsmarked, og på den anden side, at tiltalte ikke
har familie i Danmark ikke har en væsentlig arbejdsmæssig til-knytning hertil
samt har familie i hjemlandet og i tilstødende lande.
Retten finder efter en samlet vurdering, at udvisningen ikke med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; hvorfor udvis -
ningspåstanden tages til følge jf. udlændingelovens $ 23, nr. 1,jf:. $ 22, stk. 1,
nr. 6.
Indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk: 3.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejse -
forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 23,101 | 23,422 |
||||
175 | Tiltale for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Påstand om bøde- og frihedsstraf, samt k... Vis mere | Afgørelse | Straffesag | Retten i Holstebro | SS-1917/2021-HOL | Tilståelsessag | 1. instans | 48/21 | Færdsel;
Narkotika; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Nej | 4100-73341-00028-21 | /
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 7. juni 2021
Rettens nr. 99-1917/2021
Politiets nr. 4100-73341-00028-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 27. maj 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.(2.)
færdselslovens § 118, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 27. april
2021 ca. kl. 13.55 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Vembvej mod nord i
Vemb i Holstebro Kommune fra km-mrk. uden nummer og 924 m videre frem
til km-mrk. uden nummer med en gennemsnitshastighed på mindst 117 km/t,
selvom det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må over-stige 60
km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte
hastighed,
2.(3.)
Udgået.
3.(4.)
færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Damhusvej mod nord
ved Vemb i Holstebro Kommune fra 32,3 km-mrk. og 3.903 m videre frem til
tavle C51 med undertavle med en gennemsnitshastighed på med mindst 187
km/t, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må
overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent
af den tilladte hastighed,
4.(1.)
Std 75325
/
side 2
færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Frederiksberg i
Bækmarksbro i Holstebro Kommune fra hastighedsdæmpende foranstaltning
ud for nr. 17 og 236 m videre frem til hastighedsdæmpende foranstaltning ud
for Frederiksberg Have med en gennemsnitshastighed på mindst 110 km/t,
selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.,
hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte ha-
stighed,
5.
færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1 og § 15, stk. 4, ved den 27.
april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Frederiksberg
mod nord i Bækmarksbro i Lemvig Kommune, hvor han foretog overhaling
over spærrelinje af personbil inden Bækmarksbro by (færdselstavle E55), og
under den videre kørsel i tættere bebygget område i Bækmarksbro kørt ven-
stre om helleanlæg i forbindelse med overhaling over en strækning på mere
end 300 m, herunder spærrelinjer på mere end 100 m, af fire personbiler, den
ene med tilkoblet hestetrailer,
6.
Udgået.
7. (+12)
straffelovens § 252, stk. 1 og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr.1, jf. §
3, stk. 1, § 21, stk. 3 nr. 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 1400 på Brogade i
Bækmarksbro i Lemvig Kommune af grov kådhed eller på lignende hen-
synsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed,
idet tiltalte som fører af motorcykel Reg. nr. 1, på særlig hensynsløs måde fo-
retog overhaling af to personbiler og en varebil, og ud for nr. 60 undlod at
sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen, hvor overhalingen skul-
le foregå, ikke på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkørende
færdsel, hvorved tiltalte kørte frem mod varebil Reg. nr. 2, som ført af Person,
kørte af Brogade i modsat retning, og som måtte bremse helt op og undvige til
højre for at undgå påkørsel, hvorefter tiltalte med kort afstand kørte højre om
varebilen, samt undlod at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at
der ikke opstod fare eller ulempe for en fodgænger, der afventede passage af
vejen ved et fodgængerfelt over for Bækmarksbro sko-le,
8.
færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Ringkøbingvej mod
/
side 3
nord ved Bækmarksbro i Lemvig Kommune fra helleanlæg ud for Bæk-
marksbro Skole og 3.497 m videre frem til 41,8 km-mrk. med en gennem-
snitshastighed på mindst 161 km/t, selv om hastigheden uden for tættere be-
bygget område ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse
på mere end 100 procent af den tilladte hastighed,
9.
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 27. april 2021
ca. kl. 14.00 at have ført den i forhold 1 nævnte motorcykel Reg. nr. 1 uden at
have erhvervet kørekort,
10.
færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl.
14.00, at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Damhusvej ved Vemb i Hols-
tebro Kommune og videre frem til Hedegårdvej i Lemvig Kommune og und-
ladt at standse ved politiets tegn hertil,
11.
Udgået.
12. (13.)
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. be-
kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2,
jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, ved den 28. april 2021 ca. kl. 21.00
på bopælen Adresse i By at have været i besiddelse af 13,5 gram amfetamin
og 7 gram hash til eget brug,
13. (14.)
færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 2. oktober
2020 ca. kl. 02.30 at have ført motorcykel Reg. nr. 1 ad Holstebrovej i Skjern i
Ringkøbing-Skjern kommune efter at have indtaget de bevidstheds-påvirkende
stoffer amfetamin og MDMA, som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et
sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter
kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne,
14. (15.)
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 2. oktober 2020
ca. kl. 02.30 at have ført den i forhold 14 nævnte motorcykel Reg. nr. 1 uden
at have erhvervet kørekort.
/
side 4
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af motorcykel Reg. nr. 1, stel-
nummer Stel nr. hos tiltalte, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 13,5 gram amfetamin og 7
gram hash hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til
at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille
knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1,
nr. 1 og nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6 og § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 11, jf. § 128,
stk. 2.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forsvareren har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der blev den 2. oktober 2020 kl. 03.07 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I
blodprøven blev der påvist stofferne amfetamin med en koncentration på 0,12
mg/kg samt MDMA med en koncentration på 0,15 mg/kg. .
Tiltalte er senest straffet ved
dom af 11. november 2015 med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 18. februar 2015 med bøde på 18.000 kr. for overtrædelse af be-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 7. oktober 2014 ved Kristiansand Tingrett med betinget fængsel i
21 dage mod en prøvetid indtil den 7. oktober 2016 for overtrædelse af
narkotikabestemmelserne.
dom af 2. december 2013 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af be-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 13. december 2010 med fængsel i 70 dage for overtrædelse af be-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 8. februar 2010 med fængsel i 60 dage og bøde på 1.500 kr. for
overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer samt færdselslo-
ven.
dom af 14. november 2002 med betinget fængsel i 50 dage med vilkår om
samfundstjeneste, en bøde på 1.000 kr. og frakendelse af føretten for be-
/
side 5
standigt for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 og stk.
3. Ved Herning rets kendelse af 17. december 2019 blev retten til at
erhverve førerret gengivet, jf. færdselslovens § 132.
dom af 8. maj 2002 med betinget fængsel i 10 dage med vilkår om sam-
fundstjeneste, en tillægsbøde på 7.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 3
år fra den 6. januar 2002 for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 3
samt bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
Der er fremlagt R75-indtægsbilag fra skat, hvoraf det fremgår, at tiltalte i
indkomståret 2020 havde en registreret indkomst på 64.460 kr.
Der var mellem sagens parter enighed om, at indtægtsoplysningerne for 2020
tillige kunne lægges til grund for indeværende år.
Der foreligger udtalelse af 3. juni 2021 fra Kriminalforsorgen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i egen lejlighed i
By. Under varetægtsfængslingen er hans lejemål blev opsagt. Han har en
kæreste, som han ønsker at flytte sammen med. Han har tidligere udført sam-
fundstjeneste, og er derfor velvidende om, hvad det indebærer. Han er ind-
stillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen om samfundstjeneste og di-
verse behandlingsvilkår, såfremt det måtte blive aktuelt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. april 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
sagens forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 20.250 kroner, jf.
straffelovens § 252, stk. 1 og færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1,
nr. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1
og stk. 4, stk. 10, stk. 11, nr. 3, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, § 15,
stk. 4, § 21, stk. 3 nr. 1, § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og lov om eufo-riserende
stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste
A, nr. 1 og liste B, nr. 29.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdene 1, 3-5 og 7-10
vedrører et længere kørselsforløb, hvor tiltalte under kørslen gentagne gange
har overtrådt færdselsloven ved blandt andet tre gange at have kørt med en
hastighed, der var over dobbelt så høj som det tilladte og over 100 km i timen,
ligesom tiltalte ved sin kørsel fra politiet forvoldte nærliggende fare for andre
trafikanters liv eller førlighed. Retten har ved forhold 13 lagt vægt på, at
tiltalte er fundet skyldig i en kørsel under påvirkning af euforiserende
/
side 6
stoffer i tredjegangstilfælde.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens §
125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6 og § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 11,
jf. § 128, stk. 2.
Retten tager påstandene om konfiskation til følge i medfør af straffelovens §
75, stk. 2, nr. 1 og færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale en bøde på 20.250 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres motorcykel Reg. nr. 1, stelnummer Stel nr., 13,5 gram
amfetamin og 7 gram hash.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | RETTEN HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 7.juni 2021
Rettens nr: 99-1917/2021
Politiets nr. 4100-73341-00028-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 27.maj 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1.(2)
færdselslovens 8 118, stk. 4,jf. stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 1, ved den 27. april
2021 ca. kl. 13.55 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Vembvej mod nord i
Vemb i Holstebro Kommune fra km-mrk. uden nummer og 924 m videre frem
til km-mrk. uden nummer med en gennemsnitshastighed på mindst 117 kmlt,
selvom det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må over-stige 60
kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte
hastighed,
2.(3.)
Udgået.
3.(4)
færdselslovens 8 118, stk. 1l, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr 2, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Damhusvej mod nord
ved Vemb i Holstebro Kommune fra 32,3 km-mrk. 0g 3.903 m videre frem til
tavle C51 med undertavle med en gennemsnitshastighed på med mindst 187
kmlt; selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må
overstige 80 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent
af den tilladte hastighed,
4.(1.)
færdselslovens $ 118, stk. 11, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr: 1, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Frederiksberg i
Bækmarksbro i Holstebro Kommune fra hastighedsdæmpende foranstaltning
ud for nr. 17 og 236 m videre frem til hastighedsdæmpende foranstaltning ud
for Frederiksberg Have med en gennemsnitshastighed på mindst 110 kmlt,
selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 kmlt;,
hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte ha-
stighed,)
5
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1 og $ 15, stk. 4, ved den 27.
april 2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Frederiksberg
mod nord i Bækmarksbro i Lemvig Kommune, hvor han foretog overhaling
over spærrelinje af personbil inden Bækmarksbro by (færdselstavle E55), 0g
under den videre kørsel i tættere bebygget område i Bækmarksbro kørt ven-
stre om helleanlæg i forbindelse med overhaling over en strækning på mere
end 300 m, herunder spærrelinjer på mere end 100 m, af fire personbiler; den
ene med tilkoblet hestetrailer;
6
Udgået.
7.(+12)
straffelovens $ 252, stk. 1 og færdselslovens 8 118, stk. lO,jf. stk. 1, nrl,jf. $
3, stk. 1, 8 21, stk. 3 nr: 1, ved den 27. april 2021 ca. kl. 1400 på Brogade i
Bækmarksbro i Lemvig Kommune af grov kådhed eller på lignende hen-
synsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed,
idet tiltalte som fører af motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> på særlig hensynsløs måde fo -
retog overhaling af to personbiler 0g en varebil, og ud for nr. 60 undlod at
sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen; hvor overhalingen skul-
le foregå, ikke på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkørende
færdsel, hvorved tiltalte kørte frem mod varebil <anonym>Reg nr. 2</anonym> som ført af <anonym>Person</anonym>
kørte af Brogade i modsat retning; 0g som måtte bremse helt op 0g undvige til
højre for at undgå påkørsel, hvorefter tiltalte med kort afstand kørte højre om
varebilen; samt undlod at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at
der ikke opstod fare eller ulempe for en fodgænger; der afventede passage af
vejen ved et fodgængerfelt over for Bækmarksbro sko-le,
8
færdselslovens $ 118, stk. 11, nr. 3,jf. 8 42, stk. 1, nr 2, ved den 27. april
2021 ca. kl. 14.00 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Ringkøbingvej mod
nord ved Bækmarksbro i Lemvig Kommune fra helleanlæg ud for Bæk-
marksbro Skole og 3.497 m videre frem til 41,8 km-mrk. med en gennem-
snitshastighed på mindst 161 kmlt; selv om hastigheden uden for tættere be -
bygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse
på mere end 100 procent af den tilladte hastighed,
9
færdselslovens 8 117 d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 27. april 2021
ca. kl. 14.00 at have ført den i forhold 1 nævnte motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> uden at
have erhvervet kørekort,
10.
færdselslovens 8 118, stk. 1, nr. I,jf. 8 4, stk. 2, ved den 27. april 2021 ca. kl.
14.00, at have ført motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Damhusvej ved Vemb i Hols-
tebro Kommune 0g videre frem til Hedegårdvej i Lemvig Kommune og und-
ladt at standse ved politiets tegn hertil,
11
Udgået.
12. (13.)
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3 og 8 2, stk. 4, jf. be-
kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4 0g $ 3, stk. 2,
jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, ved den 28. april 2021 ca. kl. 21.00
på bopælen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have været i besiddelse af 13,5 gram amfetamin
og 7 gram hash til eget brug;
13. (14.)
færdselslovens 8 117, stk. 2, nr 6,jf. 8 54, stk. 1, nr 1, ved den 2. oktober
2020 ca. kl. 02.30 at have ført motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> ad Holstebrovej i Skjern i
Ringkøbing-Skjern kommune efter at have indtaget de bevidstheds-påvirkende
stoffer amfetamin og MDMA, som er klassificeret som farlige for
færdselssikkerheden; 0g som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et
sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter
kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne;
14. (15.)
færdselslovens $ 117d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 2. oktober 2020
ca. kl. 02.30 at have ført den i forhold 14 nævnte motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> uden
at have erhvervet kørekort.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af motorcykel <anonym>Reg nr 1</anonym> stel-
nummer <anonym>Stel nr.</anonym> hos tiltalte, jf. færdselslovens $ 133 a, stk 2
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 13,5 gram amfetamin 0g 7
gram hash hos tiltalte; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1-
Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at tiltalte skal frakendes retten til
at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille
knallert; 0g at frakendelsen skal ske ubetinget;, jf. færdselslovens $ 125, stk. 1,
nr. 1 og nr. 3,jf. 8 126, stk. 1, nr 6 og 8 126, stk. 1, nr 4 0g nr ll,jf. $ 128,
stk. 2
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forsvareren har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym>
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der blev den 2. oktober 2020 kl. 03.07 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I
blodprøven blev der påvist stofferne amfetamin med en koncentration på 0,12
mg/kg samt MDMA med en koncentration på 0,15 mg/kg;
Tiltalte er senest straffet ved
dom af 11. november 2015 med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer
dom af 18. februar 2015 med bøde på 18.000 kr. for overtrædelse afbe-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 7. oktober 2014 ved Kristiansand Tingrett med betinget fængsel i
21 dage mod en prøvetid indtil den 7. oktober 2016 for overtrædelse af
narkotikabestemmelserne.
dom af 2. december 2013 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af be-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer.
dom af 13. december 2010 med fængsel i 70 dage for overtrædelse afbe-
kendtgørelsen om euforiserende stoffer
dom af 8. februar 2010 med fængsel i 60 dage og bøde på 1.500 kr. for
overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer samt færdselslo-
ven.
dom af 14. november 2002 med betinget fængsel i 50 dage med vilkår om
samfundstjeneste; en bøde på 1.000 kr. og frakendelse af føretten for be-
standigt for blandt andet overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 og stk.
3. Ved Herning rets kendelse af 17. december 2019 blev retten til at
erhverve førerret gengivet, jf. færdselslovens $ 132
dom af 8.maj 2002 med betinget fængsel i 10 dage med vilkår om sam-
fundstjeneste, en tillægsbøde på 7.000 kr. samt frakendelse af førerretten i 3
år fra den 6. januar 2002 for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 3
samt bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
Der er fremlagt R75-indtægsbilag fra skat, hvoraf det fremgår; at tiltalte i
indkomståret 2020 havde en registreret indkomst på 64.460 kr:
Der var mellem sagens parter enighed om, at indtægtsoplysningerne for 2020
tillige kunne lægges til grund for indeværende år.
Der foreligger udtalelse af 3.juni 2021 fra Kriminalforsorgen
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i egen lejlighed i
<anonym>By</anonym> Under varetægtsfængslingen er hans lejemål blev opsagt. Han har en
kæreste, som han ønsker at flytte sammen med. Han har tidligere udført sam-
fundstjeneste, og er derfor velvidende om, hvad det indebærer. Han er ind-
stillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen om samfundstjeneste og di -
verse behandlingsvilkår; såfremt det måtte blive aktuelt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. april 2021
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i
sagens forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 20.250 kroner; jf.
straffelovens $ 252, stk. 1 og færdselslovens $ 117, stk. 2, nr. 6,jf. 8 54, stk. 1,
nr. 1, $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., færdselslovens $ 118, stk. 1, nr: 1
og stk. 4, stk. 10, stk. 1l, nr. 3,jf. 8 3, stk. 1, 8 4, stk. 1, nr. 1 og stk 2, 8 15,
stk. 4, 8 21, stk. 3 nr: 1, 8 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 0g lov om eufo-riserende
stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3 0g 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2, stk 4 0g 8 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste
A, nr 1 og liste B, nr 29
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdene 1,3-5 og 7-10
vedrører et længere kørselsforløb, hvor tiltalte under kørslen gentagne gange
har overtrådt færdselsloven ved blandt andet tre gange at have kørt med en
hastighed, der var over dobbelt så høj som det tilladte og over 100 kmitimen;
ligesom tiltalte ved sin kørsel fra politiet forvoldte nærliggende fare for andre
trafikanters liv eller førlighed. Retten har ved forhold 13 lagt vægt på, at
tiltalte er fundet skyldig i en kørsel under påvirkning af euforiserende
stoffer i tredjegangstilfælde.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens $
125, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,jf. 8 126, stk. 1, nr. 6 0g 8 126, stk. 1, nr 4 0g nr 11,
jf. 8 128, stk. 2
Retten tager påstandene om konfiskation til følge i medfør af straffelovens $
75, stk. 2, nr. 1 og færdselslovens $ 133 a, stk. 2
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 6 måneder;
Tiltalte skal betale en bøde på 20.250 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves
kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres motorcykel <anonym>Reg nr. 1</anonym> stelnummer <anonym>Stel nr</anonym> 13,5 gram
amfetamin og 7 gram hash.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 11,257 | 11,510 |
||||
176 | Sag om hvorvidt sagsøgte, ejerne af en matrikel, har vejrettighed til den private fællesvej | Appelleret | Civilsag | Retten i Viborg | BS-49841/2018-VIB | Småsag | 1. instans | 156/21 | Fast Ejendom;
Miljø- og naturbeskyttelse;
Selskaber, fonde og foreninger; | Advokat - Lars Vindfeldt Skals;
Advokat - Søren Egede Schulz; | Nej | Nej | Ja | /
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 15. juli 2019
Sag BS-49841/2018-VIB
Sagsøger (Vejlaug)
(advokat Lars Vindfeldt Skals)
mod
Sagsøgte 1
(advokat Søren Egede Schulz)
og
Sagsøgte 2
(advokat Søren Egede Schulz)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen vedrører, hvorvidt ejerne af
Adresse 1 har vejrettighed til den private fællesvej Vej 1.
Sagsøger, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel
nr. 1 at anerkende, at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej
beliggende Matrikel nr. 2.
/
2
Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel
nr. 1 at stoppe med at anvende den private fælles-vej beliggende Matrikel nr. 2
som adgangsvej til ejendom-men.
De Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har fremsat følgende påstand:
Frifindelse.
Sagens oplysninger
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Af tingbogen for Matrikel nr. 2, (Vej 1) fremgår, at ej-endommens areal er 1.668
kvadratmeter, heraf vej 1.668 kvadratmeter, og at ad-komsthaverne er
1) Person 1 for 1/3, adkomstdato 26. april 1968, 2) Boet efter Afdøde for 1/3,
adkomstdato 4. december 1970, og 3) Sagsøger for 1/3, adkomstdato 30. august
2018.
Sagsøger, købte 1/3 af ejendommen af Person 2 med overtagelsesdag den 1.
december 2017.
Matrikel nr. 1, (Adresse 1) blev i 2008 udstykket fra Matrikel nr. 3, (nu Adresse 2),
og fik i den forbin-delse arealoverførsel af 48 kvadratmeter fra Matrikel nr. 4,
(Adresse 3), med henblik på at Adresse 1 kunne få adgang til Vej 1. I
udstykningssagen, herunder i skema for landinspektørens oplysninger, frem-går,
at:
”…
Lov om offentlige veje:
A. Der skal gives oplysning om A. Delnr. 1 og 3 af Matrikel nr. 3 får
adgangsforhold til offentlig adgang via 8,00 m br.pr. vej over
vej. Besvarelsen skal omfatte Matrikel nr. 5 til komm.vej ”
alle fraskilte eller everlorte Vej 2”. Delnr. 2 af
arealer samt restejendom- Matrikel nr. 3 får adgang over Matrikel nr. 2 ”
men. Det skal fremgå, om Vej 1” til komm.vej ”
udstykningen, matrikulerin- Vej 2”.
gen eller arealoverførslen Matrikel nr. 4 har uændret ad-
forudsætter etablering af ny gangsforhold.
eller benyttelse al bestående
overkørsel eller overgang til B+C: der er ikke i medfør af lov
/
3
offentlig vej. Den offentlige om off. veje kundgjort eller ting-
vejs kategori, navn, og/eller lyst adgangs- eller byggeliniebe-
nr. angives. Når den matri- stemmelser.
kulære for andring forudsæt-
ter etabler ing af ny eller be-
nyttelse af bestående over-
kørsel elle r overgang til of-
fentlig vej i mindre afstand
end 100 m fra en hovedlan-
devej eller landevej - i by-
mæssig be byggelse dog i
mindre af stand end 50 m -
skal dette oplyses.
B. Det skal o plyses, om der er
bekendtgj ort eller tinglyst
adgangsbe stemmelser. Dette
gælder bå de for den udstyk-
kede ejend om og evt. anden
ejendom, hvorfra adgangen
til offentlig vej skal ske.
C. Det skal o plyses, om der er
bekendtgj ort eller tinglyst
byggelinie bestemmelser
(herunder efter hvilken be-
stemmelse , - hvilken myn-
dighed, de r har påtaleret, -
og om fras kilte eller overfør-
te arealer berøres).
…
Og i samme ske ma vedrørende erklæring fra kommunalbestyrelsen:
…
Lov om offentl ige veje
7. Hvilke(n) my ndighed(er) er vej-
bestyrelse?
Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrel-
[Der er afkrydset i ”Kommunalbe-
styrelsen”]
[Der er afkrydset i ”JA”]
sen er vejbestyrelse.
8. Er sagen god kendt i h.t. lov om
offentlige veje?
Lov om private fællesveje
9. Er sagen god kendt i h.t. privat- [Der er afkrydset i ”JA”]
vejslovens?
[Der er ikke afkrydset i ”Kræver
/
4
ikke godkendelse” ]
…
…”
På udstykningssagen fr a 2008 foreligger ingen erklæring eller anden dokumen-
tation i medfør af beken dtgørelse af matrikulære arbejder § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller
3. Der foreligger underskrevet erklæring vedrørende arealoverførsel fra davæ-
rende ejer af Adresse 3, Person 3, vedrørende overførsel af 48 kvm. til Adresse 1,
hvoraf fremgår, at arealet overtages med de rettigheder og byrder, hvormed det har
henligget hidtil.
Adkomsthaver til ejendommen Adresse 1 var i 2008 Person 4, der overdragede
ejendommen til Person 5 og Person 6 i 2015, der i 2016 videreoverdragede
ejendommen til de sagsøgte.
Det er ubestridt, at Vej 1 er en privat fællesvej, jf. lov om private fællesveje § 10,
nr. 3.
Ejendommene har været besigtiget i forbindelse med hovedforhandlingen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne og Sagsøgte 2.
Vidne har forklaret, at han er formand for vejlauget. Han har været det fra
stiftelsen og til i dag. Der er generalforsamling i august 2019. Han bor i nr. 13.
Han har boet der siden 1980’erne. Han har været nabo til ejendommene in-den de
blev udstykket. Forevist bilag 5 forklarede han, at det viser, hvordan det så ud i
2012, da ejendommen blev solgt til Sagsøgte 2. Der var skrænt under
bevoksningen. I april måned 2017 skete der noget på ejendom-men. Der var ingen
på vejen, der havde hørt, at der skulle bebygges på Adresse 1. Der stod pludseligt
nogle entreprenører, der ikke talte dansk, de fjernede bevoksning og gravede i
skrænten. Han fandt ud af, at der var noget der hed Adresse 1 i august 2017. Han
vidste intet om det i 2008. Han mener, at han fik det at vide fra en nabo på vejen i
august 2017. Der var ikke opsat husnumre, før sagsøgte begyndte at bygge. Han
undrede sig over, hvad der skulle til at ske på grunden. Der var ingen skilte, der
viste, hvem man skulle kontakte. Det var kun muligt at se, hvad der skete. Han
havde fokus på, hvordan han passede på sin vej og sit fortov, da han skulle betale
for vedligeholdelsen. Han kontaktede Sagsøgte 2 første gang den 4. august 2017.
Da talte de om, at han var bekymret. Han havde forud herfor haft kontakt med
kommunen om gravearbejdet, herunder at det var noget med Energimidt, da han
havde fået opfattelsen af, at det var dem, de havde gravetilladelsen. Han blev
senere klar over, at det var et Q-konstruk-tion, der havde byggetilladelsen. Der var
skader på vejen, som han var op-mærksom på. I begyndelsen af august var der
skade på vejen, herunder også fra
/
5
biler længere nede ad vejen, der havde parkeret på fortov mv. Man kunne se, at der
var store maskiner, der brugte vejen. Det begyndte at se ud til, at der skulle
etableres adgangsvej til Adresse 1. Den 12. august 2017 havde de et fællesmøde.
Person 7, der er ingeniør og beboer på vejen, havde fundet ud af, at Adresse 1 var
der. Mht. skaderne sagde kommunen, at det måtte de selv finde ud af. Person 7
gjorde opmærksom på problematikken om, hvorvidt Adresse 1 havde fået vejret.
Han sendte kopi af referatet af mødet til Sagsøgte 2, der reagerede med, at han
holdt sig til sin byggetilladelse.
17. august 2018 skrev Person 7 til kommunen om, at der var et problem med
vejretten på det tidspunkt.
Vidne foreviste billede (uden protest fra modpart) af ejendommen i sep-tember
2017, hvor der var støbt sokkel, og der var lavet opkørsel til Adresse 1.
Kommunen svarede 24. august 2017, at der var et problem med vejretten. Sva-ret
er i bilag 4. Kommunen oplyste til ham, at kommunen havde givet adgang via Vej
1, men havde ikke taget stilling til, om der var tilladelse til, at Adresse 1 kunne
køre på Vej 1. Sagsøgte 2 sagde, at han havde skrevet til kommunalbestyrelsen, og
at han afventede svar derfra. Svaret fra Geodatasty-relsen er i sagens bilag 3. De
havde fået at vide, at der ville have været svar in-den for 3 måneder. Der gik
imidlertid næsten 1 år. Han kontaktede Sagsøgte 2 flere gange i den
mellemliggende periode, for at høre, om han havde modtaget svar. Han modtog
svaret fra Geodatastyrelsen den 13. august 2018. Han forventede, at Sagsøgte 2
ville kontakte ham, da det var Sagsøgte 2, der havde et problem.
Han sendte sidst i august 2018 en opgørelse til entreprenøren om vejskaderne. De
havde et møde den 24. august 2018, hvor de ikke blev enige om vejskaderne. Først
den 6. november 2018 skrev han til Sagsøgte 2 om vejskaderne, og han skrev også,
at han vidste, at Sagsøgte 2 havde fået svar fra Geodatastyrelsen i august om, at
han ikke havde vejret. Sagsøgte 2 skrev, at han henholdt sig til svaret fra kommu-
nen i 2017, og at han gerne ville være med i vejlauget.
Vejlauget blev stiftet i 2017. Før det var der ingenting. Der var noget vejret, der
ikke var på plads, og der var også det med skaderne. Der var 2 parallelle forløb,
hvor både han og Person 7 kontaktede kommunen og andre frem og til-bage. De
ville være sikker på, at de ikke skrev forbi hinanden. De ville være sik-ker på, at
de ville få orientering om, hvad der skete mht. vejen og Adresse 1.
Vejen blev til Matrikel nr. 2. De tre udstykkere af de oprindelige arealer blev note-
ret som ejere af vejen. To af de oprindelige ejere er nu dødsboer. Ingen af døds-
boerne var klar over, at de ejede en vej, og dødsboerne er afsluttet for flere år
tilbage. Den sidste ejer kunne de kontakte. De købte ejendommen pr. 1. decem-ber
2017 af den sidste oprindelige ejer, der stadig er i live.
/
6
Han forsøgte at få problemet om vejretten løst med landinspektøren, så det kunne
blive klarhed om vejretten. Han opgav at komme videre via landinspek-tøren i
2018. Han holdt tinglysningen af skødet tilbage imens de forsøgte at få en løsning
via landinspektøren, og tinglyste derfor først skødet i august 2018. Han havde flere
forestillinger til løsning af vejretsproblematikken. Så måtte lan-dinspektøren slås
med at få de to andre ejere af vejen med. Oprindeligt afviste han ikke, at Sagsøgte
2 kunne få udkørsel via Adresse 1. Han opgav hen ad vej-en.
I dag er holdningen i vejlauget, at der ikke er nogen vejret, at der heller ikke skal
være det, og at det er indiskutabelt, at vejen skal repareres. Q-konstruk-tions sagde
fra starten, at de havde taget billeder af vejen, og at de ville se på vejskaderne, når
de var færdige. I dag har Q-konstruktions ikke disse billeder længere. Han ved
ikke, om de havde siddet her i dag, hvis Q-konstruktions havde udbedret skaderne
på vejen. På mødet om vejskaderne hos ham den 24. august 2018 ønskede
vejlauget, at Q-konstruktions og/eller Sagsøgte 2 skulle stille sikkerhed med
200.000 kr. for vejskaderne. Q-konstruktions ville stille sikker-hed med 100.000
kr. Det passer meget godt, at der oprindeligt blev krævet 900.000 kr. Sagsøgte 2
var ikke indstillet på, at stille sikkerhed med 100.000 kr. ud over Q-konstruktions
100.000 kr. Derfor blev de ikke enige.
Sagsøgte 2 har forklaret, at han er brandmanager hos Bestseller. Han er tøjmand.
Han har ikke noget med byggeri at gøre. De købte ejendom-men i oktober 2016.
Da de købte grunden, fik de at vide, at adressen var Adresse 1, og det var naturligt
for dem, at der var vejadgang via Vej 1. De gik i gang i slut februar/start marts
måned 2017. Den 10. juli 2017 skrev Vidne til ham om en skade på vejen ud for
Vidnes ejendom. Han skrev, at de skader der blev lavet i forbindelse med
byggeriet, ville selvfølgelig blive udbed-ret. Der skete også skader efterfølgende.
Det passer meget godt, at Vidne kontak-tede ham om vejretten i august 2017. Der
var støbt på det tidspunkt, og vægge-ne stod der på det tidspunkt. Naboernes
tilgang var sådan, at Person 7 rejste tvivlen om, om der var vejret. Han vidste intet
herom. Sælgerne af ejendommen skrev, at det var landinspektøren, der var
ansvarlig herfor. Han kontaktede kommu-nen, og fik at vide, at det ikke var
kommunen, men Geodatastyrelsen. De fik først svar 1 år efter, og han havde
rykket dem 3-4 gange inden de fik svar. De fik først svar efter de var flyttet ind.
Han blev henvist forskellige steder hen. Al-le papirer var udfyldt korrekt, og han
var uforstående over for, at han ikke hav-de vejret.
Mht. skaderne blev han bedt om at stille en kaution på 800.000 kr., til sikkerhed
for at vejens skader blev udbedret. Q-konstruktions skrev til vejlauget, at de
vurderede, at skaderne var 35-50.000 kr., men at de var indforstået med at stille
sikkerhed med 100.000 kr. Han skrev også til Vidne, at de kunne mødes omkring
/
7
de skader, der var på daværende tidspunkt. Q-konstruktions mente, at der var
skader på vejen forinden igangsættelsen af arbejdet. Disse skader kunne ses på
billeder fra Google Street View fra 2012. De skader, der var dokumenteret, var Q-
Konstruktions indforstået med at udbedre. Så var der skader, der var tvist om, hvor
stammede fra. De havde ikke siddet her i dag, hvis han havde betalt alle skaderne.
Han vil gerne være med i vejlauget, og han kan sagtens forstå ir-ritationen fra
vejlaugets side. Han er ikke blevet tilbudt medlemskab af vejlaug-et. Q-
Konstruktions havde billeder fra Google Street View. Han var ikke selv med på
mødet, hvor Q-Konstruktions gennemgik vejskaderne med vejlauget. Der var
skader på vejen i år 2012, og dermed skader som Q-Konstruktions ikke havde
lavet. Han var ikke indstillet på at skulle betale for, at hele vejen blev re-pareret,
men kun de skader, der var påført i forbindelse med byggeriet. Repara-tionsprisen
blev på et tidspunkt af Person 7 nævnt til 1.000 kr. kvadratmeter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sine processkrifter anført følgende:
"...
at sagsøgte ikke har en privatretlig aftale om vejret,
at der under udstykningssagen jf. bekendtgørelse af matrikulære arbejder
enten have været en erklæring jf. § 6, stk. 1 nr. 1 eller 2 eller anden do-
kumentation jf. § 6, stk. 1, nr. 3. Erklæring eller anden dokumentation jf.
§ 6 findes dog ikke i sagen,
at sagsøgte ikke har opnået vejret på andre måder herunder via hævd eller
lignende,
at noteringen hos Geodatastyrelsen/matrikelregisteret ikke stifter vejret,
men alene er en registrering,
at det er uden betydning, at sagsøgte måtte have erhvervet sin ejendom
uden kendskab til vejproblematikken,
at det ikke kan tillægges betydning, at sagsøgte nu har benyttet sin ejen-
dom, idet sagsøgte har fortsat opførelsen efter at være gjort bekendt med
problematikken, og
at den omhandlede ejendom før udstykningen havde vejret via den priva-
te fællesvej på Matrikel nr. 5, hvorfor adgang til kommunevejen må ske
ad denne vej.
/
8
Det bestrides, at der skulle eksistere nødvendigt procesfællesskab mellem
ejerne af vejen. Det går ikke ud over de øvrige vejejeres kompetence, at
sagsøger får sin retsstilling fastslået. Den nedlagte påstand kan ikke side-
stilles med en samfordringsret, som fordrer procesfællesskab.
Det forhold at udstykningen er gennemført uden iagttagelse af privatvejs-
lovens § 36 eller øvrige regler, kan ikke komme sagsøger til skade.
Der kan ikke opstilles en formodning for, at der har forelagt en erklæring fra
ejeren om anerkendelse af vejretten, selvom udstykningssagen er gen-
nemført. Såvel Geodatastyrelsen, bilag 3, som Silkeborg Kommune, bilag 4,
har tilkendegivet, at dette er et privatretligt anliggende. Sagsøgte har ik-ke
dokumenteret, at der er indgået en privatretlig aftale om vejret.
Det havde været nærliggende, at den daværende ejer af Matrikel nr. 3/ud-
stykkeren havde forespurgt ejeren af Matrikel nr. 5, om de nyudstykkede
parceller kunne tildeles vejret til den i bilag 2 med blå markerede vej, når
matriklen forinden udstykning havde udkørsel via Matrikel nr. 5. Den i bi-
lag B tinglyste servitut er ikke til hinder herfor.
Sagsøgte oplyser, at arealoverførslen på 48 kvm udelukkende blev gen-
nemført for at skaffe ejendommen Adresse 1 en udkørsel til Vej 1.
Det forhold, at en ejendom grænser op til en vej, indebærer ikke automa-tisk
en ret til at færden på den pågældende vej. Det kan derfor ikke tillæg-ges
nogen selvstændig betydning, at der er tilkøbt et areal til Adresse 1. Det er
sagsøgtes risiko, at der ikke i forbindelse med arealoverførslen er foretaget
yderligere i relation til vejretten, herunder indgåelse af en pri-vatretlig aftale,
og dette kan ikke komme sagsøger til skade.
Sagsøgte har hverken overfor Geodatastyrelsen, Silkeborg Kommune eller
sagsøgte dokumenteret, hvordan han har opnået vejret til Vej 1. Det
forhold at Silkeborg Kommune i byggesagen jf. bilag D stiller krav til fald/
stigning på sagsøgers grund kan ikke tillægges betydning i relation til vej-
rettens eksistens.
Det bestrides, at værdispildsbetragtninger kan tillægges betydning i relati-on
til vejrettens eksistens og vurderingen i nærværende sag. Dette har in-tet
med hinanden at gøre. Det be-mærkes ex. tuto, at sagsøgte tidligt i byg-
geprojektet blev gjort opmærksom på den manglende vejret, men at byg-
geriet fortsatte på trods heraf.
Sagsøgte gør gældende, at han ved køb af grunden måtte være berettiget til
at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel forelå. Dette bestrides.
/
9
Sagsøgte kunne have undersøgt vejretten i forbindelse med købet. Det er
sagsøger uvedkommende, om der ved grundkøbet er tale om en mangel, der
udløser krav, som kan rettes mod sælger, berigtigende advokat, Silke-borg
Kommune, Geodatastyrelsen, landinspektør eller andre. Der kan ikke rettes
krav mod sagsøger – herunder krav om tildeling af en vejret – som følge af
den offentlige registrering.
..."
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i sit processkrift an-ført følgende:
"...
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det principalt gældende, at der
foreligger et nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) om ejerskabet af
vejen, og at Vejlauget derfor ikke har krav på at få prøvet de nedlagte
påstande.
Det følger af privatvejlovens § 32, at udstykning kun må foretages, hvis al-le
de parceller, der der-med opstår, har lovlig adgang til offentlig vej enten
direkte eller via privat fællesvej.
Endvidere følger det af (dagældende) Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april
2005, § 6, at der ved vejadgang til offentlige veje over privat fællesvej i for-
bindelse med udstykning skal foreligge en erklæring fra ejeren om aner-
kendelse af vejretten.
Subsidiært gøres det derfor gældende, at der har forelagt den nødvendige
erklæring fra daværende ejer.
Dette er en forudsætning for, at udstykningen kan registreres i Geodata-
styrelsen, og det må have formodningen imod sig, at såvel landinspektø-ren
ved behandling af udstykningssagen som Silkeborg Kommune ved fo-
retagelse af udstykningskontrol og Geodatastyrelsen ved registrering af
udstykningen alle har overset dette krav.
Mere subsidiært gøres det gældende, at værditabsbetragtninger må over-stige
Vejlaugets interesser i at håndhæve en eventuel manglende tilladelse til
færdselsret, særligt henset til, at alle pr. definition har ret til at færdes ad
private fællesveje.
Sagsøgte 2 har således ved køb af grunden været berettiget til at gå ud fra, at
den krævede tilladelse til færdsel på den privat fællesvej forelå, da dette var
en betingelse for at udstykningen kunne gennemføres i 2008.
..."
/
10
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Vej 1 er en privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet med eget ma-tr.nr., og
det tilkommer ejerne af sådanne private fællesveje at tildele vejrettig-heder, jf. lov
om private fællesveje § 11. Ejerne af Vej 1 på udstyknings-tidspunktet og indtil
den 1. december 2017 var Person 1 for 1/3, Boet efter Afdøde for 1/3, og Person 2
for 1/3.
Det er ubestridt, at de enkelte medlemmer af vejlauget Sagsøger, er vejberettigede
til Vej 1.
De sagsøgte begyndte at bygge på Adresse 1 i foråret 2017 efter modtagelse af
byggetilladelsen i januar 2017. Sagsøgeren blev bekendt med, at der var pro-
blemer med vejretten i foråret 2017, og nogle beboere havde møde herom i au-gust
måned 2017, ligesom de rettede henvendelse til kommunen herom i august måned
2017. Retten lægger til grund, at de øvrige vejberettigede ikke havde ret til at
påtale den manglende vejrettighed for Adresse 1, da byggeriet af ejen-dommen
begyndte i foråret 2017, og hvor de sagsøgte begyndte at gøre brug af Vej 1 som
adgangsvej til ejendommen Adresse 1, jf. lov om private fællesveje § 11.
Sagsøger blev stiftet på stiftende generalforsamling den 22. november 2017, og
retten lægger efter forklaringerne til grund, at stiftelsen af vejlauget Sagsøger skete
navnlig på grund af vejretsproblematikken for Adresse 1, og de skader byggeriet af
Adresse 1 havde medført på Vej 1. Sagsø-ger erhvervede herefter adkomst til Vej
1, for en ideel andel svarende til 1/3, med overtagelsesdag den 1. december 2017,
hvilken adkomst først blev tinglyst den 30. august 2018, da sagsøger holdt
tinglysningen af skødet tilbage, imens en løsning på vejretten blev forsøgt
gennemført via landinspektøren.
Det fremgår af lov om private vejrettigheder § 1, stk. 1, at når en vej er eneste el-
ler væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er
angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med for-
holdene i marken, kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke for-
trænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge af-
tale eller retsforfølgning. Det fremgår af samme lovs § 1, stk. 2, at den, der vil
bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til
stede, har bevisbyrden. Lovens § 1 er beskyttelsespræceptiv over for indehavere af
vejrettigheder, og retten skal derfor påse, at bestemmelsen tages i betragtning ved
afgørelse om vejrettigheder.
/
11
Retten lægger til grund, at Vej 1 er eneste eller væsentligste adgang til Adresse 1,
at Vej 1 er angivet på matrikelkortet, og at matrikelkortet i det væsentligste
stemmer overens med forholdene for Vej 1 i marken, og at Adresse 1's eventuelle
vejret til Vej 1 ikke er tinglyst. Da de sagsøgte gjorde brug af Vej 1 til færdsel til
og fra Adresse 1, forinden sagsøger erhvervede adkomst til Vej 1, kan sagsøger
ikke fortrænge en vejrettighed for Adresse 1 over Vej 1, jf. lov om private
vejrettigheder § 1, stk. 1.
Herefter er der ikke grundlag for at tage stilling til, om der foreligger det nød-
vendige procesfællesskab, om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der ikke
foreligger en ret til færdsel på den private fællesvej, jf. lov om private vejrettig-
heder § 1, stk. 2, og retten skal ligeledes ikke foretage vurdering i medfør af
samme lovs § 2.
Da sagsøger ikke kan fortrænge de sagsøgtes eventuelle vejrettighed til Vej 1,
frifindes de sagsøgte.
Ingen af parterne har fremsat bemærkninger til sagsøgeren angivelse af sagens
værdi til 50.000 kr.
Sagsomkostningerne er efter sagens angivne værdi, forløb og udfald fastsat til
dækning af advokatudgift med 10.000 kr. med tillæg af moms 2.500 kr., i alt
12.500 kr. Det er oplyst, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ikke er momsregi-streret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 frifindes.
Sagsøger skal til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 12.500
kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/ | RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 15. juli 2019
Sag BS-49841/2018-VIB
<anonym>Sagsøger (Vejlaug)</anonym>
(advokat Lars Vindfeldt Skals)
mod
<anonym>Sagsøgte 1</anonym>
(advokat Søren Egede Schulz)
0g
<anonym>Sagsøgte 2</anonym>
(advokat Søren Egede Schulz)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 18. december 2018. Sagen vedrører, hvorvidt ejerne af
<anonym>Adresse 1</anonym> har vejrettighed til den private fællesvej <anonym>Vej 1</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg, <anonym>Matrikel</anonym>
<anonym>nr. 1</anonym> at anerkende; at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej
beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym>
2
Sagsøgte tilpligtes som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg; <anonym>Matrikel</anonym>
<anonym>nr. 1</anonym> at stoppe med at anvende den private fælles-vej beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym>
som adgangsvej til ejendom-men.
De <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har fremsat følgende påstand:
Frifindelse.
Sagens oplysninger
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager:
Af tingbogen for <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> <anonym>Vej 1</anonym> fremgår, at ej-endommens areal er 1.668
kvadratmeter, heraf vej 1.668 kvadratmeter; 0g at ad-komsthaverne er
1) <anonym>Person 1</anonym> for 1/3, adkomstdato 26. april 1968, 2) Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> for 1/3,
adkomstdato 4 december 1970, 0g 3) <anonym>Sagsøger</anonym> for 1/3, adkomstdato 30. august
2018.
<anonym>Sagsøger</anonym> købte 1/3 af ejendommen af <anonym>Person 2</anonym> med overtagelsesdag den 1_
december 2017.
<anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> blev i 2008 udstykket fra <anonym>Matrikel nr 3</anonym> (nu <anonym>Adresse 2</anonym>
og fik i den forbin-delse arealoverførsel af 48 kvadratmeter fra <anonym>Matrikel nr. 4</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym> ), med henblik på at <anonym>Adresse 1</anonym> kunne få adgang til <anonym>Vej 1</anonym> I
udstykningssagen; herunder i skema for landinspektørens oplysninger; frem-går,
at:
<table>
|:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|
| Lov om offentlige veje: A Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller everlorte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen; matrikuleringen eller arealoverførslen forudsætter etablering af ny eller benyttelse al bestående overkørsel eller overgang til | adgang via 8,00m brpr. vej over B+C: der er ikke i medfør af lov gangsforhold. A. Delnr. 1 og 3 af til komm.vej Delnr. 2 af til komm.vej får adgang over har uændret ad- 29 99 får |
</table>
3
<table>
|:--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:----------------------------------------------------------------------------|
| offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn ogleller nr. angives. Når den matrikulære for andring forudsætter etabler ing af ny eller benyttelse af bestående overkørsel elle r overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller landevej i bymæssig be byggelse dog i mindre af stand end 50 m skal dette oplyses. B Det skal 0 plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst adgangsbe stemmelser. Dette gælder bå de for den udstykkede ejend om og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. C Det skal 0 plyses, om der er bekendtgj ort eller tinglyst byggelinie bestemmelser (herunder efter hvilken be stemmelse hvilken myndighed, de r har påtaleret;, og om fras kilte eller overførte arealer berøres). | om off. veje kundgjort eller tingyst adgangs- eller byggeliniebestemmelser. |
</table>
Og i samme ske ma vedrørende erklæring fra kommunalbestyrelsen:
<table>
|:-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------|:---------------------------------------------------------------------|
| Lov om offentl ige veje 7. Hvilke(n) my ndighed(er) er vejbestyrelse? Pkt. 8 besvares kun, hvis kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse. 8. Er sagen god kendt i h.t. lov om offentlige veje? | [Der er afkrydset i "Kommunalbestyrelsen?] [Der er afkrydset i "JA?] |
| Lov om private fællesveje 9. Er sagen god kendt iht. privatvejslovens? | [Der er afkrydset i "JA?] [Der er ikke afkrydset i "Kræver |
</table>
På udstykningssagen fr a 2008 foreligger ingen erklæring eller anden dokumen -
tation i medfør af beken dtgørelse af matrikulære arbejder 8 6, stk. 1, nr. 1,2 eller
3. Der foreligger underskrevet erklæring vedrørende arealoverførsel fra davæ -
rende ejer af <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> vedrørende overførsel af 48 kvm. til <anonym>Adresse 1</anonym>
hvoraf fremgår; at arealet overtages med de rettigheder og byrder; hvormed det har
henligget hidtil.
Adkomsthaver til ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> var i 2008 <anonym>Person 4</anonym> der overdragede
ejendommen til <anonym>Person 5</anonym> og <anonym>Person 6</anonym> 1 2015,der i 2016 videreoverdragede
ejendommen til de sagsøgte.
Det er ubestridt;, at <anonym>Vej 1</anonym> er en privat fællesvej, jf. lov om private fællesveje $ 10,
nr. 3
Ejendommene har været besigtiget i forbindelse med hovedforhandlingen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym>
<anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han er formand for vejlauget. Han har været det fra
stiftelsen og til i dag; Der er generalforsamling i august 2019. Han bor i nr. 13.
Han har boet der siden 1980/erne. Han har været nabo til ejendommene in-den de
blev udstykket. Forevist bilag 5 forklarede han, at det viser; hvordan det så ud i
2012, da ejendommen blev solgt til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> Der var skrænt under
bevoksningen I april måned 2017 skete der noget på ejendom-men. Der var ingen
på vejen der havde hørt, at der skulle bebygges på <anonym>Adresse 1</anonym> Der stod pludseligt
nogle entreprenører; der ikke talte dansk; de fjernede bevoksning 0g gravede i
skrænten. Han fandt ud af, at der var noget der hed <anonym>Adresse 1</anonym> i august 2017. Han
vidste intet om det i 2008. Han mener, at han fik det at vide fra en nabo på vejen i
august 2017.Der var ikke opsat husnumre, før sagsøgte begyndte at bygge. Han
undrede sig over; hvad der skulle til at ske på grunden. Der var ingen skilte, der
viste, hvem man skulle kontakte. Det var kun muligt at se, hvad der skete. Han
havde fokus på, hvordan han passede på sin vej og sit fortov; da han skulle betale
for vedligeholdelsen. Han kontaktede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> første gang den 4. august 2017.
Da talte de om, at han var bekymret. Han havde forud herfor haft kontakt med
kommunen om gravearbejdet, herunder at det var noget med Energimidt; da han
havde fået opfattelsen af, at det var dem; de havde gravetilladelsen. Han blev
senere klar over; at det var et Q-konstruk-tion; der havde byggetilladelsen: Der var
skader på vejen; som han var op-mærksom på. I begyndelsen af august var der
skade på vejen; herunder også fra
5
biler længere nede ad vejen; der havde parkeret på fortov mv. Man kunne se, at der
var store maskiner; der brugte vejen. Det begyndte at se ud til, at der skulle
etableres adgangsvej til <anonym>Adresse 1</anonym> Den 12. august 2017 havde de et fællesmøde.
<anonym>Person 7</anonym> der er ingeniør 0g beboer på vejen; havde fundet ud af, at <anonym>Adresse 1</anonym> var
der Mht. skaderne sagde kommunen, at det måtte de selv finde ud af. <anonym>Person 7</anonym>
gjorde opmærksom på problematikken om, hvorvidt <anonym>Adresse 1</anonym> havde fået vejret.
Han sendte kopi af referatet af mødet til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der reagerede med, at han
holdt sig til sin byggetilladelse.
17. august 2018 skrev <anonym>Person 7</anonym> til kommunen om, at der var et problem med
vejretten på det tidspunkt.
<anonym>Vidne</anonym> foreviste billede (uden protest fra modpart) af ejendommen i sep-tember
2017,hvor der var støbt sokkel, og der var lavet opkørsel til <anonym>Adresse 1</anonym>
Kommunen svarede 24. august 2017, at der var et problem med vejretten. Sva-ret
er i bilag 4. Kommunen oplyste til ham; at kommunen havde givet adgang via <anonym>Vej</anonym>
<anonym>1</anonym> men havde ikke taget stilling til, om der var tilladelse til, at <anonym>Adresse 1</anonym> kunne
køre på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Sagsøgte 2</anonym> sagde; at han havde skrevet til kommunalbestyrelsen; 0g
at han afventede svar derfra. Svaret fra Geodatasty-relsen er i sagens bilag 3. De
havde fået at vide, at der ville have været svar in-den for 3 måneder. Der gik
imidlertid næsten 1 år: Han kontaktede <anonym>Sagsøgte 2</anonym> flere gange i den
mellemliggende periode; for at høre; om han havde modtaget svar. Han modtog
svaret fra Geodatastyrelsen den 13. august 2018. Han forventede; at <anonym>Sagsøgte 2</anonym>
ville kontakte ham; da det var <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der havde et problem.
Han sendte sidst i august 2018 en opgørelse til entreprenøren om vejskaderne. De
havde et møde den 24. august 2018,hvor de ikke blev enige om vejskaderne. Først
den 6. november 2018 skrev han til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> om vejskaderne og han skrev også,
at han vidste, at <anonym>Sagsøgte 2</anonym> havde fået svar fra Geodatastyrelsen i august om, at
han ikke havde vejret. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skrev, at han henholdt sig til svaret fra kommu-
nen i 2017, og at han gerne ville være med i vejlauget.
Vejlauget blev stiftet i 2017. Før det var der ingenting. Der var noget vejret, der
ikke var på plads; og der var også det med skaderne Der var 2 parallelle forløb,
hvor både han og <anonym>Person 7</anonym> kontaktede kommunen og andre frem og til-bage. De
ville være sikker på, at de ikke skrev forbi hinanden. De ville være sik-ker på, at
de ville få orientering om, hvad der skete mht. vejen og <anonym>Adresse 1</anonym>
Vejen blev til <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> De tre udstykkere af de oprindelige arealer blev note -
ret som ejere af vejen: To af de oprindelige ejere er nu dødsboer: Ingen af døds -
boerne var klar over; at de ejede en vej, og dødsboerne er afsluttet for flere år
tilbage. Den sidste ejer kunne de kontakte. De købte ejendommen pr:. 1.decem-ber
2017 af den sidste oprindelige ejer, der stadig er i live.
Han forsøgte at få problemet om vejretten løst med landinspektøren; så det kunne
blive klarhed om vejretten. Han opgav at komme videre via landinspek-tøren i
2018. Han holdt tinglysningen af skødet tilbage imens de forsøgte at få en løsning
via landinspektøren; og tinglyste derfor først skødet i august 2018. Han havde flere
forestillinger til løsning af vejretsproblematikken : Så måtte lan-dinspektøren slås
med at få de t0 andre ejere af vejen med. Oprindeligt afviste han ikke; at <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>2</anonym> kunne få udkørsel via <anonym>Adresse 1</anonym> Han opgav hen ad vej-en.
Idag er holdningen i vejlauget, at der ikke er nogen vejret; at der heller ikke skal
være det, 0g at det er indiskutabelt; at vejen skal repareres. Q-konstruk-tions sagde
fra starten; at de havde taget billeder af vejen; og at de ville se på vejskaderne; når
de var færdige I dag har Q-konstruktions ikke disse billeder længere. Han ved
ikke, om de havde siddet her i dag, hvis Q-konstruktions havde udbedret skaderne
på vejen. På mødet om vejskaderne hos ham den 24. august 2018 ønskede
vejlauget; at Q-konstruktions ogleller <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skulle stille sikkerhed med
200.000 kr: for vejskaderne. Q-konstruktions ville stille sikker-hed med 100.000
kr. Det passer meget godt; at der oprindeligt blev krævet 900.000 kr. <anonym>Sagsøgte 2</anonym>
var ikke indstillet på, at stille sikkerhed med 100.000 kr. ud over Q-konstruktions
100.000 kr. Derfor blev de ikke enige.
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> har forklaret; at han er brandmanager hos Bestseller: Han er tøjmand
Han har ikke noget med byggeri at gøre. De købte ejendom-men i oktober 2016.
Da de købte grunden, fik de at vide, at adressen var <anonym>Adresse 1</anonym> og det var naturligt
for dem, at der var vejadgang via <anonym>Vej 1</anonym> De gik i gang i slut februarlstart marts
måned 2017. Den 10. juli 2017 skrev <anonym>Vidne</anonym> til ham om en skade på vejen ud for
<anonym>Vidnes</anonym> ejendom Han skrev, at de skader der blev lavet i forbindelse med
byggeriet, ville selvfølgelig blive udbed-ret. Der skete også skader efterfølgende.
Det passer meget godt, at <anonym>Vidne</anonym> kontak-tede ham om vejretten i august 2017. Der
var støbt på det tidspunkt; og vægge-ne stod der på det tidspunkt. Naboernes
tilgang var sådan; at <anonym>Person 7</anonym> rejste tvivlen om, om der var vejret. Han vidste intet
herom. Sælgerne af ejendommen skrev, at det var landinspektøren, der var
ansvarlig herfor. Han kontaktede kommu-nen, og fik at vide; at det ikke var
kommunen; men Geodatastyrelsen. De fik først svar 1 år efter; og han havde
rykket dem 3-4 gange inden de fik svar. De fik først svar efter de var flyttet ind
Han blev henvist forskellige steder hen. Al-le papirer var udfyldt korrekt; 0g han
var uforstående over for; at han ikke hav-de vejret.
Mht. skaderne blev han bedt om at stille en kaution på 800.000 kr., til sikkerhed
for at vejens skader blev udbedret. Q-konstruktions skrev til vejlauget, at de
vurderede, at skaderne var 35-50.000 kr., men at de var indforstået med at stille
sikkerhed med 100.000 kr: Han skrev også til <anonym>Vidne</anonym> at de kunne mødes omkring
de skader; der var på daværende tidspunkt. Q-konstruktions mente, at der var
skader på vejen forinden igangsættelsen af arbejdet. Disse skader kunne ses på
billeder fra Google Street View fra 2012. De skader; der var dokumenteret, var
Konstruktions indforstået med at udbedre. Så var der skader; der var tvist om, hvor
stammede fra. De havde ikke siddet her i dag hvis han havde betalt alle skaderne.
Han vil gerne være med i vejlauget; og han kan sagtens forstå ir-ritationen fra
vejlaugets side. Han er ikke blevet tilbudt medlemskab af vejlaug-et. Q
Konstruktions havde billeder fra Google Street View. Han var ikke selv med på
mødet, hvor Q-Konstruktions gennemgik vejskaderne med vejlauget. Der var
skader på vejen i år 2012, 0g dermed skader som Q-Konstruktions ikke havde
lavet. Han var ikke indstillet på at skulle betale for, at hele vejen blev re-pareret,
men kun de skader; der var påført i forbindelse med byggeriet. Repara-tionsprisen
blev på et tidspunkt af <anonym>Person 7</anonym> nævnt til 1.000 kr. kvadratmeter
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i sine processkrifter anført følgende:
at sagsøgte ikke har en privatretlig aftale om vejret;
at der under udstykningssagen jf. bekendtgørelse af matrikulære arbejder
enten have været en erklæring jf. 8 6,stk. 1 nr. 1 eller 2 eller anden do-
kumentation jf. 8 6, stk. 1, nr. 3. Erklæring eller anden dokumentation jf.
8 6 findes dog ikke i sagen;
at sagsøgte ikke har opnået vejret på andre måder herunder via hævd eller
lignende,
at noteringen hos Geodatastyrelsenlmatrikelregisteret ikke stifter vejret,
men alene er en registrering
at det er uden betydning, at sagsøgte måtte have erhvervet sin ejendom
uden kendskab til vejproblematikken;
at det ikke kan tillægges betydning; at sagsøgte nu har benyttet sin ejen-
dom; idet sagsøgte har fortsat opførelsen efter at være gjort bekendt med
problematikken; 0g
at den omhandlede ejendom før udstykningen havde vejret via den priva-
te fællesvej på <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> hvorfor adgang til kommunevejen må ske
ad denne vej.
8
Det bestrides; at der skulle eksistere nødvendigt procesfællesskab mellem
ejerne af vejen. Det går ikke ud over de øvrige vejejeres kompetence; at
sagsøger får sin retsstilling fastslået. Den nedlagte påstand kan ikke side -
stilles med en samfordringsret;, som fordrer procesfællesskab .
Det forhold at udstykningen er gennemført uden iagttagelse af privatvejs -
lovens 8 36 eller øvrige regler; kan ikke komme sagsøger til skade.
Der kan ikke opstilles en formodning for; at der har forelagt en erklæring fra
ejeren om anerkendelse af vejretten; selvom udstykningssagen er gen-
nemført. Såvel Geodatastyrelsen; bilag 3, som Silkeborg Kommune, bilag 4,
har tilkendegivet; at dette er et privatretligt anliggende. Sagsøgte har ik-ke
dokumenteret; at der er indgået en privatretlig aftale om vejret.
Det havde været nærliggende; at den daværende ejer af <anonym>Matrikel nr. 3</anonym> Iud-
stykkeren havde forespurgt ejeren af <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> om de nyudstykkede
parceller kunne tildeles vejret til den i bilag 2 med blå markerede vej, når
matriklen forinden udstykning havde udkørsel via <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> Den i
lag B tinglyste servitut er ikke til binder herfor
Sagsøgte oplyser; at arealoverførslen på 48 kvm udelukkende blev gen-
nemført for at skaffe ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> en udkørsel til <anonym>Vej 1</anonym>
Det forhold, at en ejendom grænser op til en vej, indebærer ikke automa-tisk
en ret til at færden på den pågældende vej. Det kan derfor ikke tillæg-ges
nogen selvstændig betydning at der er tilkøbt et areal til <anonym>Adresse 1</anonym> Det er
sagsøgtes risiko; at der ikke i forbindelse med arealoverførslen er foretaget
yderligere i relation til vejretten, herunder indgåelse af en pri-vatretlig aftale;
og dette kan ikke komme sagsøger til skade.
Sagsøgte har hverken overfor Geodatastyrelsen; Silkeborg Kommune eller
sagsøgte dokumenteret;, hvordan han har opnået vejret til <anonym>Vej 1</anonym> Det
forhold at Silkeborg Kommune i byggesagen jf. bilag D stiller krav til fald/
stigning på sagsøgers grund kan ikke tillægges betydning i relation til vej-
rettens eksistens.
Det bestrides; at værdispildsbetragtninger kan tillægges betydning i relati-on
til vejrettens eksistens 0g vurderingen i nærværende sag. Dette har in-tet
med hinanden at gøre. Det be-mærkes ex. tuto, at sagsøgte tidligt i byg-
geprojektet blev gjort opmærksom på den manglende vejret; men at byg;
geriet fortsatte på trods heraf.
Sagsøgte gør gældende; at han ved køb af grunden måtte være berettiget til
at gå ud fra, at den krævede tilladelse til færdsel forelå. Dette bestrides.
Sagsøgte kunne have undersøgt vejretten i forbindelse med købet. Det er
sagsøger uvedkommende, om der ved grundkøbet er tale om en mangel, der
udløser krav; som kan rettes mod sælger; berigtigende advokat, Silke-borg
Kommune, Geodatastyrelsen; landinspektør eller andre. Der kan ikke rettes
krav mod sagsøger herunder krav om tildeling af en vejret som følge af
den offentlige registrering.
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har i sit processkrift an-ført følgende:
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det principalt gældende; at der
foreligger et nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) om ejerskabet af
vejen; og at Vejlauget derfor ikke har krav på at få prøvet de nedlagte
påstande.
Det følger af privatvejlovens $ 32, at udstykning kun må foretages, hvis al-le
de parceller; der der-med opstår, har lovlig adgang til offentlig vej enten
direkte eller via privat fællesvej.
Endvidere følger det af (dagældende) Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april
2005, $ 6, at der ved vejadgang til offentlige veje over privat fællesvej i for -
bindelse med udstykning skal foreligge en erklæring fra ejeren om aner-
kendelse af vejretten.
Subsidiært gøres det derfor gældende, at der har forelagt den nødvendige
erklæring fra daværende ejer
Dette er en forudsætning for, at udstykningen kan registreres i Geodata -
styrelsen; 0g det må have formodningen imod sig at såvel landinspektø-ren
ved behandling af udstykningssagen som Silkeborg Kommune ved fo-
retagelse af udstykningskontrol og Geodatastyrelsen ved registrering af
udstykningen alle har overset dette krav.
Mere subsidiært gøres det gældende, at værditabsbetragtninger må over-stige
Vejlaugets interesser i at håndhæve en eventuel manglende tilladelse til
færdselsret, særligt henset til, at alle pr. definition har ret til at færdes ad
private fællesveje.
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> har således ved køb af grunden været berettiget til at gå ud fra, at
den krævede tilladelse til færdsel på den privat fællesvej forelå, da dette var
en betingelse for at udstykningen kunne gennemføres i 2008.
10
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
<anonym>Vej 1</anonym> er en privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet med eget ma-tr.nr;, og
det tilkommer ejerne af sådanne private fællesveje at tildele vejrettig-heder; jf. lov
om private fællesveje $ 11. Ejerne af <anonym>Vej 1</anonym> på udstyknings-tidspunktet og indtil
den 1.december 2017 var <anonym>Person 1</anonym> for 1/3, Boet efter <anonym>Afdøde</anonym> for 1/3, og <anonym>Person 2</anonym>
for 1/3.
Det er ubestridt; at de enkelte medlemmer af vejlauget <anonym>Sagsøger</anonym> er vejberettigede
til <anonym>Vej 1</anonym>
De sagsøgte begyndte at bygge på <anonym>Adresse 1</anonym> i foråret 2017 efter modtagelse af
byggetilladelsen i januar 2017. Sagsøgeren blev bekendt med, at der var pro-
blemer med vejretten i foråret 2017, og nogle beboere havde møde herom i au-gust
måned 2017, ligesom de rettede henvendelse til kommunen herom i august måned
2017. Retten lægger til grund, at de øvrige vejberettigede ikke havde ret til at
påtale den manglende vejrettighed for <anonym>Adresse 1</anonym> da byggeriet af ejen-dommen
begyndte i foråret 2017, 0g hvor de sagsøgte begyndte at gøre brug af <anonym>Vej 1</anonym> som
adgangsvej til ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> jf. lov om private fællesveje $ 11.
Sagsøger blev stiftet på stiftende generalforsamling den 22. november 2017, og
retten lægger efter forklaringerne til grund, at stiftelsen af vejlauget <anonym>Sagsøger</anonym> skete
navnlig på grund af vejretsproblematikken for <anonym>Adresse 1</anonym> og de skader byggeriet af
<anonym>Adresse 1</anonym> havde medført på <anonym>Vej 1</anonym> Sagsø-ger erhvervede herefter adkomst til <anonym>Vej</anonym>
<anonym>1</anonym> for en ideel andel svarende til 1/3, med overtagelsesdag den 1. december 2017,
hvilken adkomst først blev tinglyst den 30. august 2018, da sagsøger holdt
tinglysningen af skødet tilbage, imens en løsning på vejretten blev forsøgt
gennemført via landinspektøren:
Det fremgår af lov om private vejrettigheder $ 1, stk. 1, at når en vej er eneste el-
ler væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder; 0g vejen er
angivet på matrikelkortet; hvis udvisende i det væsentlige stemmer med for-
holdene i marken; kan retten til denne vej, selv om den ikke er tinglyst; ikke for-
trænges af senere erhververe af 'rettigheder over den tjenende ejendom ifølge af-
tale eller retsforfølgning. Det fremgår af samme lovs $ 1, stk. 2, at den;, der vil
bestride; at der foreligger en ret til vejen; når de i stk. 1 nævnte betingelser er til
stede, har bevisbyrden. Lovens $ 1 er beskyttelsespræceptiv over for indehavere af
vejrettigheder; og retten skal derfor påse, at bestemmelsen tages i betragtning ved
afgørelse om vejrettigheder:
11
Retten lægger til grund, at <anonym>Vej 1</anonym> er eneste eller væsentligste adgang til <anonym>Adresse 1</anonym>
at <anonym>Vej 1</anonym> er angivet på matrikelkortet, og at matrikelkortet i det væsentligste
stemmer overens med forholdene for <anonym>Vej 1</anonym> imarken; og at <anonym>Adresse 1's</anonym> eventuelle
vejret til <anonym>Vej 1</anonym> ikke er tinglyst. Da de sagsøgte gjorde brug af <anonym>Vej 1</anonym> til færdsel til
og fra <anonym>Adresse 1</anonym> forinden sagsøger erhvervede adkomst til <anonym>Vej 1</anonym> kan sagsøger
ikke fortrænge en vejrettighed for <anonym>Adresse 1</anonym> over <anonym>Vej 1</anonym> jf. lov om private
vejrettigheder $ 1, stk. 1.
Herefter er der ikke grundlag for at tage stilling til, om der foreligger det nød-
vendige procesfællesskab; om sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der ikke
foreligger en ret til færdsel på den private fællesvej, jf. lov om private vejrettig -
heder $ 1, stk. 2, 0g retten skal ligeledes ikke foretage vurdering i medfør af
samme lovs $ 2.
Da sagsøger ikke kan fortrænge de sagsøgtes eventuelle vejrettighed til <anonym>Vej 1</anonym>
frifindes de sagsøgte.
Ingen af parterne har fremsat bemærkninger til sagsøgeren angivelse af sagens
værdi til 50.000 kr.
Sagsomkostningerne er efter sagens angivne værdi, forløb 0g udfald fastsat til
dækning af advokatudgift med 10.000 kr: med tillæg af moms 2.500 kr;, i alt
12.500 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ikke er momsregi-streret.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> frifindes.
<anonym>Sagsøger</anonym> skal til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> betale sagsomkostninger med 12.500
kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a
/
/
/ | 22,879 | 26,492 |
||||
177 | Sag om konkurskarantæne. | Appelleret | Civilsag | Retten i Esbjerg | BS-29253/2018-ESB | Konkurskarantæne | 1. instans | 193/21 | Konkurs og anden insolvens;
Skat; | Kurator - Erik Laigaard;
Advokat - Keld Nomanni; | Nej | Nej | /
SKIFTERETTEN I ESBJERG
KENDELSE
afsagt den 5. maj 2021
Sag BS-29253/2018-ESB
Virksomhed ApS 1 under konkurs
(kurator, advokat Erik Laigaard)
mod
Sagsøgte
(advokat Keld Nomanni)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon-
kursboet Virksomhed ApS 1.
Kurator har påstået, at Sagsøgte pålægges konkurska-rantæne i tre år.
Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært at der på-lægges konkurskarantæne for
en kortere periode.
Oplysningerne i sagen
Af print fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 19.
november 2015 af Virksomhed ApS 2 med Sagsøgte som direktør. Kurator har i
processkrift af 13. august
/
2
2018 oplyst, at Virksomhed ApS 2 ejes af Sagsøgte. Sidstnævnte har ikke bestridt
denne oplysning.
Af Skats brev af 15. marts 2017 til selskabet fremgår:
”…
Selskabet har bedt om at blive registreret for moms fra den 1. august 2016
og A-skat og AM-bidrag fra den 1. marts 2017. Erhvervsstyrelsen modtog
blanketten den 3. marts 2017.
Selskabet er i forvejen importør og eksportørregistreret.
Afgørelse
Selskabet kan kun blive registreret, hvis I stiller sikkerhed senest 8 dage ef-
ter, I har fået dette brev.
…
Sikkerheden skal være på 310.800 kr. Beløbet svarer til, hvad vi forventer, I
skal betale i gennemsnit i moms, selskabsskat, A-skat og AM-bidrag i en
periode på 3 måneder.
I vil momsregistreres med tilbagevirkende kraft og derfor har vi taget den
moms I skylder med i sikkerheden.
…
Hvis I ikke kan stille sikkerhed inden 8 dage, beder vi jer kontakte os.
…
Hvis I ikke stiller sikkerhed, kan I ikke blive registreret. Det får I et sær-skilt
brev om.
…
Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og
kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter
og afgifter m.v.
…”
Af Skats brev af 26. april 2017 til selskabet fremgår:
”…
Vi skrev til jer den 15. marts 2017, at I skulle stille en sikkerhed på 310.800
kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag.
Siden har vi ikke hørt fra jer, og da I ikke har stillet sikkerheden, kan vi ik-
ke registrere selskabet.
…
/
3
Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og
kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter
og afgifter m.v.
…”
Skifteretten modtog den 14. juli 2017 konkursbegæring. Det fremgår, at selska-bet
skyldte 755.455,24 kr. vedrørende told.
Den 28. juli 2017 blev Virksomhed ApS 1 taget under kon-kursbehandling.
Advokat Erik Laigaard blev udpeget som kurator.
I status af 13. juli 2018 indstillede kurator, at der blev indledt sag om
konkurskarantæne mod Sagsøgte.
Skifteretten besluttede den 31. juli 2018 at tage indstillingen om at indlede sag om
konkurskarantæne mod Sagsøgte til følge.
Kurator har den 13. august 2018 indleveret processkrift i medfør af konkurslo-
vens § 161, stk. 1, til skifteretten.
Af Skattestyrelsens brev af 12. marts 2020 til Sagsøgte fremgår, at Skattestyrelsen
har vurderet, at selskabet har drevet momspligtig virksomhed for perioden 1.
august 2016 til 3. august 2017. Det fremgår videre, at der er truffet afgørelse om,
at selskabet skal betale 302.213 kr. i moms for pe-rioden. Det fremgår videre, at
der er truffet afgørelse om, at Sagsøgte hæfter for moms for perioden 26. april til
28. juli 2017 med 152.760 kr.
Det er under hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøgte har betalt beløbet på 152.760
kr.
Hovedforhandling, berammet til den 13. november 2019, blev aflyst på grund af
rettens forhold.
Hovedforhandling, berammet til den 25. marts 2020, blev aflyst på grund af
Covid-19.
Hovedforhandling blev herefter berammet til den 7. april 2021.
Forklaringer
Sagsøgte har om baggrunden for, at selskabet den 3. marts 2017 anmodede om at
blive registreret for moms, forklaret, at han ikke var bekendt med, at selskabet
ikke var momsregistreret. Det blev han først, da
/
4
selskabets toldspeditør opdagede fejlen. Han var gået ud fra, at revisor havde
sørget for momsregistrering af selskabet.
Da de modtog Skats brev af 15. marts 2017, gik der en dialog i gang om at løse
det. Det var Person 1, der havde dialogen med Skat. Person 1 er hans samlever.
Det var hans opfattelse, at de nok skulle få det løst med Skat. Han kan ikke huske,
om selskabet kunne stille den krævede sikkerhed på 310.800 kr.
Person 2, der er modtager af mailen af 20. marts 2017, bilag A, var ansat hos
Transair. Han ved ikke, hvad Person 2 svarede Person 1. Han gik ud fra, at revisor
og Person 1 tog sig af det.
Han ved ikke, hvad der skete i forhold til Skat i perioden fra den 15. marts 2017 til
den 26. april 2017.
Forespurgt ad Skats afgørelse af 26. april 2017 har han forklaret, at der var en
dialog i gang hele tiden. De prøvede hele tiden at få lov til at indbetale det rigti-ge
beløb.
Han husker ikke, om han deltog i kommunikationen mellem selskabet og Skat i
perioden fra den 1. juli 2017.
Han ved ikke, hvad Person 1 har ment med i mail af 25. juli 2017, bilag G, til re-
visor at skrive ”firmaet skulle lukkes alligevel” .
Foreholdt Skats mail af 9. august 2018 til kurator, bilag 17, har han forklaret, at
han ikke husker, om selskabet har indgivet momsopgørelse.
Han husker ikke, at der var anlagt en omstødelsessag. Der var en sag, hvori der
blev indgået et forlig, der gik ud på, at Virksomhed skulle betale et beløb til kon-
kursboet. Han kan ikke huske, om beløbet er betalt.
Der var noget med nogen cykler. Der var et varelager, som kurator gjorde krav på
i forbindelse med konkursen. Han havde opbevaret nogen cykler, og han gjorde
krav gældende mod konkursboet for husleje.
Foreholdt kontokort, bilag 5, har han forklaret, at kunden købte varen gennem
Viabill eller Clearhouse. Købesummen blev først betalt til Virksomhed ApS 1 op
til en måned senere.
Han har betalt Skats momskrav på 152.760 kr.
/
5
Vidnet har som vidne forklaret, at hun i 2017 var ansat i Skat, inddrivel-sen. Hun
sendte den 21. juni 2017 et varsel om konkurs til selskabet. Varslet blev sendt pr.
mail og pr. post.
Person 3, der har truffet afgørelsen af 26. april 2017, var ansat i Skats er-
hvervsregistrering.
Sagen blev efterfølgende oversendt til insolvensafdelingen, hvor vidnet be-
handlede sagen.
Hun har på sagen noteret, at hun den 28. juni 2017 fik en mail fra Person 1 om, at
hun ikke kunne forstå opgørelsen af det skyldige importmomsbe-løb. Den 29. juni
2017 ringede Sagsøgte og bad hende kontakte Person 1, hvilket hun gjorde samme
dag. Person 1 op-lyste, at revisor var ved at opgøre momsen. Person 1 sagde, at
hun på ny ville søge om registrering for moms og betale sikkerheden.
Vidnet udsatte konkursvarslet til den 10. juli 2017.
Vidnet har til brug for sine egne overvejelser noteret, at selskabet to gange var
nægtet registrering for moms og A-skat, at selskabet var afkrævet sikkerhed, som
ikke var blevet stillet, og at de store toldkrav beroede på speditørens for-
toldninger, således at der ikke var tale om skønsmæssige ansættelser.
Vidnet meddelte den 13. juli 2017, at der blev indgivet konkursbegæring, hvil-ket
skete den 14. juli 2017.
Person 1 har ikke overfor vidnet omtalt, at selskabet havde indleveret en
momsangivelse.
Forevist mail af 3. maj 2017, bilag B, har vidnet forklaret, at mailen ikke er regi-
streret som modtaget hos Skat. Person 3 har overfor vidnet oplyst, at han ikke har
modtaget denne mail. I afgørelsen af 26. april 2017 er det anført, at
momsopgørelse skal sendes til Skats adresse i Sakskøbing.
Vidnet har arbejdet i insolvens-afdelingen siden 2005 og har indleveret måske 150
konkursbegæringer. Årsagen til konkursbegæringerne har typisk været manglende
betaling af moms og A-skat. Det er usædvanligt, at et selskab ikke har været
registreret for moms.
/
6
Parternes synspunkter
Af kurators processkrift i medfør af konkurslovens § 161, stk. 1, af 13. august
2018 fremgår:
”…
Nærmere oplysning, begrundelse, dokumentation og argumentation for
påstand om konkurskarantæne:
Jeg har som kurator i selskabet indleveret meddelelse til politiet i medfør af
konkurslovens § 110, stk. 4 om muligt strafbart forhold be-gået af Sagsøgte
for politiets evt. videre efter-forskning, idet det er min opfattelse, at
Sagsøgte kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i Opkrævningslo-
ven (lovbekendtgørelse 2016-09-29 nr. 1224), idet Sagsøgte som selskabets
ansvarlige leder - uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A-
skat/AM-bidrag - har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet
moms af varesalget.
Sagsøgtes advokat har anført, at det er Sagsøgtes opfattelse, at der har været
en dialog mel-lem selskabet og SKAT, som afstedkom (som jeg opfatter
det), at det var/er Sagsøgtes opfattelse, at selskabet og Sagsøgte ikke har
foretaget sig noget forkert.
Jeg har fra SKAT modtaget oplysning om, at der mellem SKAT og selskabet
har været dialog omkring selskabets opfyldelse af SKAT´s krav fremsat ved
skrivelser af 15.03.2017 og 26.04.2017 jfr. nedenfor, men at dialogen ikke
førte til, at selskabet opfyldte endsige blev frita-get for at opfylde de af
SKAT stillede krav til at blive momsregistreret (ej heller tidsbegrænset) og
dermed heller ikke var berettigede til at foretage salg af varer og opkræve
moms af varesalget.
Selskabets manglende overholdelse af SKAT´s krav førte til SKAT´s
indlevering af konkursbegæring mod selskabet.
Det forhold som skal begrunde konkurskarantæne er således, at Sagsøgte må
antages at have udvist groft ufor-svarlig forretningsførelse og er uegnet til at
deltage i ledelsen af en forretningsvirksomhed, idet han som direktør og
(ultimativ) ejer af selskabet var ansvarlig for:
/
7
- at selskabet gennem en længere periode (formentlig fra medio 2016) - uagtet
at selskabet ikke var registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag - har ladet
selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget, hvilket er i
strid med Opkrævningsloven, og at han der-ved er ansvarlig for, at SKAT
påførtes ikke bare en risiko for men og-så de facto led et større tab,
- at selskabet fortsatte sit salg af varer med tillæg af moms (med deraf
følgende forøget tab for SKAT til følge) helt frem til den 03.08.2017 uagtet
at selskabet ved skrivelse af 15.03.2017 var blevet nægtet momsregistrering
med mindre sikkerhed var stillet senest 8 dage ef-
ter (hvilken sikkerhed ikke blev stillet) og senere skrivelser af
26.04.2017 (tilstillet hhv. selskabet og Sagsøgte) hvori det udtrykkeligt
anføres, at det vil være strafbart at fort-sætte salg af varer med tillæg af
moms jfr. Opkrævningslovens § 11, stk. 11 og 12 samt § 17, stk. 3.
Det er kurators opfattelse, at der ikke foreligger omstændigheder, som kan
medføre, at Sagsøgte ikke skal idømmes konkurskarantæne i
overensstemmelse med den nedlagte påstand.
…”
Kurator har i sit påstandsdokument gentaget de anførte anbringender.
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgen-de:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende synspunkter og an-
bringender gældende:
Det fremgår af gældende praksis ved Højesteret, senest U.2018.3543H,(side
14) at der
” skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode,
hvor de pågældende har indgået i ledelsen , således at der ved vurderingen
af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden mindre end et år før
fristdagen, også lægges vægt på, om ledelsen har undladt at rette op på
groft uforsvarlige for-hold, der er udvist på et tidligere tidspunkt.”
Samme sted anfører Højesteret følgende:
”Højesteret tiltræder endvidere, at der som anført af flertallet kan læ-ges til
grund, at de manglende betalinger af moms, skat og arbejdsmar-
/
8
kedsbidrag skyldes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende
betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKAT herom i forbindel-se
med SKAT’s inddrivelse af kravet.”
Samme sted anfører Højesteret følgende:
” Højesteret har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at opbygningen af
gæld til SKAT under de konkrete omstændigheder ikke i sig selv kan
karakteriseres som groft uforsvarligt, og at der efter en samlet vurdering af
navnlig overhol-delse af bogførings- og årsregnskabslovens regler,
regnskabsoplysningerne, di-alogen med SKAT …..ikke er grundlag for at
betegne den manglende afreg-ning af moms og A-Skat som misbrug af
reglerne.”
Højesteret har i deres præmisser lagt til grund, at manglende betaling af skat
og moms ikke nødvendigvis betyder, at ledelsen har handlet groft uagtsomt.
Vurderingen afhænger i stedet i høj grad af, om ledel-sen har udvist
manglende betalingsvilje.
Det fremgår af sagens bilag B, at sagsøgte tilbød at betale gælden til SKAT,
og at parterne var i dialog fra afvisning på registrering og frem til indgivelse
af konkursbegæringen.
Sagsøgte havde med andre ord hele tiden en forventning om, at man kunne
nå til enighed med SKAT og opnå registreringen, idet man blot afventede
sagsøgtes revisor, der skulle bogføre og indsende en korrekt opgørelse til
SKAT.
På baggrund af ovenstående må det herefter lægges til grund, at der ud fra
en helhedsbetragtning ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte har
misbrugt reglerne.
Det bemærkes hertil, at SKAT efterfølgende alene har gjort et hæftel-
sesansvar gældende mod sagsøgte, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 12 for et
beløb på kr. 152.760,00, jf. vedlagte Fbilag H.
Sagsøgte har valgt at acceptere denne hæftelse overfor SKAT.
Sagen har betydning for nærværende sag, idet dette betyder, at SKAT ikke
har lidt et væsentligt tab, hvorefter den væsentligste forudsætning for at tage
sagsøgers påstand til følge, ikke vil være til stede.
/
9
Det gøres derfor gældende, at sagsøgers anbringender ”falder til jor-den” ,
idet det ikke vil være rimeligt både at pålægge sagsøgte hæftelse og
konkurskarantæne.
Det gøres derfor afslutningsvis gældende, at sagsøgers anbringender langt
fra begrunder en groft uforsvarlig adfærd.
-o0o-
Det fremgår af Lovforslaget (nr. 131 af 30. januar 2013), at følgende punkter
skal indgå i den skønsmæssige samlede vurdering af groft uforsvarlighed, jf.
§ 157, stk. 1:
(i)væsentlige mangler ved bogføringen
(ii) utilstrækkeligt kapitalberedskab og videreførelse af virksomheden ef-
ter håbløshedstidspunktet
(iii) oparbejdelse af gæld til statskassen/gældsstyrelsen
(iiii) klart omstødelige dispositioner til fordel for nærtstående/unddra-gelse
af aktiver
(i) der er i nærværende sag ikke påstået eller dokumenteret væ-
sentlige fejl og mangler ved selskabets bogføring og der er i nærværen-de
sag gjort et ihærdigt forsøg på at rette op på en enkeltstående fejl i
importspecifikationerne og bogføringen heraf, hvilket også lykkedes
(ii) der foreligger ikke et tilfælde af utilstrækkeligt kapitalberedskab
eller videreførelse af virksomheden efter håbløshedstidspunktet
(iii) den oparbejdede gæld vedr. moms er på ingen måde dokumen-
teret af SKAT og er formentlig langt mindre end det krav SKAT har skønnet
og som alene fremgår af foreløbige fastsættelser og skøn. Det anerkendes
dog, at selskabet har en gæld til SKAT vedr. moms, som selskabet har
forsøgt at opgøre og som selskabet allerede d. 3. maj 2017 tilbød at betale.
At det under denne sag ikke med sikkerhed kan fast-slås hvor stor en moms
der er opgjort for første kvartal 2017, beror ale-ne på kurators
forsømmeligheder, idet momsopgørelsen er fremsendt
/
10
til SKAT og forefindes blandt selskabets regnskabsmateriale som er i
kurators besiddelse, jf. bilag B.
(iiii) der foreligger ingen omstødelige dispositioner til fordel for nært-
stående og der er ikke unddraget kreditorerne aktiver.
Det fremgår af præmisserne i U.2018.3543H at der i den konkrete sag blev
lagt afgørende vægt på, at manglende betaling skyldes likviditets-mæssige
problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog
med SKAT herom i forbindelse med SKAT’s inddrivelse af kravet.
Det gøres gældende at der i denne sag er tale om en identisk situation. Der
har på intet tidspunkt været forsæt til ikke at betale eller opgøre momsen
korrekt. I nærværende sag var det selskabet selv der rettede henvendelse til
SKAT og anmodede om registrering for moms, A-Skat og AM-bidrag med
tilbagevirkende kraft.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers omstødelsessag mod sagsøgte er
afsluttet ved forlig, hvorfor sagsøger heller ikke har bevist, at sagsøgte har
foretaget omstødelige dispositioner.
Sagsøgte anerkender ved forliget ikke, at de foretagne dispositioner var
omstødelige.
Konsekvensen af forliget er dog, at sagsøgte har erstattet boet med et beløb,
hvorfor sagsøgte ikke også bør ”straffes” med konkurskarantæ-ne begrundet
i, at sagsøgte har pådraget boet et tab ved omstødelige dispositioner.
Det gøres samlet gældende, at en skønsmæssig vurdering af ledelsens
(sagsøgtes) adfærd i denne sag ikke kan betegnes som groft uforsvarlig
forretningsførelse og at der derfor skal ske frifindelse i sagen.
Det er kurator som skal bevise at der i den konkrete sag foreligger et tilfælde
af groft uforsvarlig forretningsførelse der gør sagsøgte uegnet til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed og denne bevisførelse i den konkrete sag
ikke er løftet.
Ved vurderingen af størrelsen gælden til SKAT skal der tages højde for, at en
del af beløbet beror på foreløbige fastsættelser, at SKAT modtager dividende
til nedbringelse af kravet fra konkursboet og at sagsøgte i
/
11
nærværende sag har accepteret en personlig hæftelse for kr. 152.760,00,
hvorefter der ikke er tale om et væsentligt tab for SKAT.
-o0o-
Skulle retten i den konkrete efter en samlet helhedsvurdering af forret-
ningsførelsen i det konkursramte selskab finde frem til, at betingelser-ne for
pålæggelse af konkurskarantæne er til stede gøres der særligt vedr.
tidsforløbet følgende anbringender gældende:
at der i nærværende sag foreligger særlige grunde som taler for, at kon-
kurskarantæne pålægges for et kortere tidsrum.
Det fremgår af motiverne til lovforslaget, at der ”i sjældnere tilfælde kan
fastsættes en karantæne i 1 år” , jf. L 131 FT 2012-13 s. 14, refereret i RR
2018.06.0074, Lars Lindencrone Petersen.
Samme sted anføres
” At karantæneperioden fastsættes til 2 år, skyldes i almindelighed, at
sagsbe-handlingen har været langvarig, uden at dette kan tilskrives den, der
begæres pålagt karantæne. Det er således udgangspunktet, at afgørelsen om
karantæne skal træffes, inden der er gået et år fra afsigelsen af
konkursdekret. I tråd her-med er det, at kurator skal forholde sig til
spørgsmålet om karantæne i sin ind-beretning efter § 125, stk. 2 og 3, det vil
sige senest fire måneder efter at dekret er afsagt.”
I denne sag kan det konstateres:
at sidste frist for kurator til at udarbejde begrundet indstilling om anlæggelse af evt.
karantænesag i denne konkrete sag var d. 28. november 2017.
at kurator først d. 13. juli 2018 – i strid med reglerne i konkursloven – og 6 måneder og
15 dage for sent, udsender orientering til kreditorerne og indstilling til skifteret-ten
om anlæggelse af karantænesag
at skifteretten på trods af denne betydelige fristoverskridelse alligevel tager indstillin-
gen til følge
at sag om konkurskarantæne først anlægges d. 13. august 2018 – altså 1 år og 16
dage efter dekret – på dette tidspunkt skulle sagen havde været afgjort.
/
12
at sagsøgte nu i 3 år og 255 dage (siden dekret) – primært på grund af kurators for-
sømmelser og rettens forhold – har været belastet af muligheden for afsigelse af
konkurskarantæne
at ingen af disse forsinkelser skyldes sagsøgtes forhold
at disse omstændigheder taler for, at der alene af disse grunde skal ske frifindelse.
…”
Skifterettens begrundelse og resultat
Efter oplysningerne i sagen lægger skifteretten til grund, at Sagsøgte som direktør
i året forud for fristdagen den 14. juli 2017 har delta-get i ledelsen af Virksomhed
ApS 1, som han via et holdings-elskab var eneejer af.
Skifteretten lægger til grund, at selskabet i året forud for fristdagen importerede
og solgte varer, uanset selskabet ikke var registreret for moms.
Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften, efter at selskabet
undlod senest den 23. marts 2017 at stille den sikkerhed på 310.800 kr., som Skat
havde krævet i brev af 15. marts 2017.
Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften, uanset Skat den 26.
april 2017 traf afgørelse om, at selskabet ikke kunne blive registreret for moms og
uanset Skats vejledning om, at fortsat drift var strafbart mv.
Skifteretten lægger til grund, at selskabets momstilsvar for perioden den 1. au-gust
2016 til konkurstidspunktet udgjorde 302.213 kr.
Skifteretten finder, at Sagsøgte ved som direktør at fort-sætte virksomheden
uanset Skats brev af 15. marts 2017 og afgørelse af 26. april 2017 har udvist groft
forsvarlig forretningsførelse, og at det som følge heraf må antages, at han er
uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Un-der henvisning til de
anførte omstændigheder findes det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne.
Det kan efter Vidnets forklaring ikke lægges til grund, at Skat har modta-get mail
af 3. maj 2017 fra Person 1. Selskabets henvendelser til Skat og revisor sidst i juni
og i juli 2017 kan ikke føre til en anden vurdering af spørgs-målet, om det er
rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
/
13
Skifteretten finder ikke, at tidsforløbet i sagen kan føre til, at der ikke skal på-
lægges konkurskarantæne.
Betingelserne for at pålægge Sagsøgte konkurskarantæ-ne er herefter opfyldt, jf.
konkurslovens § 157, stk. 1 og 2.
Selskabet gik konkurs den 28. juli 2017. Beslutningen om indledning af kon-
kurskarantænesag blev truffet den 31. juli 2018. Hovedforhandlingen er flere
gange blevet omberammet på grund af rettens forhold. Kendelse om kon-
kurskarantæne afsiges mere end 3 år 9 måneder efter konkursdekretet.
Skifteretten finder under henvisning til den tid, der er forløbet siden konkurs-
dekretets afsigelsen, at der foreligger sådanne særlige grunde, at konkurskaran-
tænen alene skal pålægges i 1 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt.
Under henvisning til sagens udfald for så vidt angår konkurskarantænens længde
skal statskassen betale sagens omkostninger.
T H I B E S T E M M E S :
Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i 1 år fra endelig kendelse.
Sagsøgte må i karantæneperioden ikke deltage i ledel-sen af en
erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-somhedens
forpligtelser.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
___
Skifteretten fastsatte et salær på 20.000 kr. med tillæg af moms til advokat Erik
Laigaard som kurator i Virksomhed ApS 1 under konkurs. Salæret betales
statskassen.
Skifteretten fastsatte et salær til advokat Keld Nomanni til 20.000 kr. med tillæg af
moms. Salæret betales af statskassen.
/
/ | SKIFTERETTEN I ESBJERG
KENDELSE
afsagt den 5. maj 2021
Sag BS-29253/2018-ESB
<anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs
(kurator; advokat Erik Laigaard)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Keld Nomanni)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon-
kursboet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym>
Kurator har påstået, at <anonym>Sagsøgte</anonym> pålægges konkurska-rantæne i tre år.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært at der på-lægges konkurskarantæne for
en kortere periode.
Oplysningerne i sagen
Af print fra Erhvervsstyrelsen fremgår; at <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev stiftet den 19
november 2015 af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> med <anonym>Sagsøgte</anonym> som direktør. Kurator har i
processkrift af 13. august
2
2018 oplyst; at <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> ejes af <anonym>Sagsøgte</anonym> Sidstnævnte har ikke bestridt
denne oplysning.
Af Skats brev af 15. marts 2017 til selskabet fremgår:
Selskabet har bedt om at blive registreret for moms fra den 1. august 2016
0g A-skat 0g AM-bidrag fra den 1 marts 2017. Erhvervsstyrelsen modtog
blanketten den 3.marts 2017.
Selskabet er i forvejen importør og eksportørregistreret.
Afgørelse
Selskabet kan kun blive registreret, hvis I stiller sikkerhed senest 8 dage ef-
ter, I har fået dette brev.
Sikkerheden skal være på 310.800 kr. Beløbet svarer til, hvad vi forventer, I
skal betale i gennemsnit i moms, selskabsskat, A-skat og AM-bidrag i en
periode på 3 måneder:
Ivil momsregistreres med tilbagevirkende kraft og derfor har vi taget den
moms I skylder med i sikkerheden.
Hvis I ikke kan stille sikkerhed inden 8 dage, beder vi jer kontakte os.
Hvis I ikke stiller sikkerhed, kan I ikke blive registreret. Det får I et sær-skilt
brev om
Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart og
kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter
og afgifter m.v
Af Skats brev af 26. april 2017 til selskabet fremgår:
Vi skrev til jer den 15.marts 2017, at I skulle stille en sikkerhed på 310.800
kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms og A-skatlAM-bi-drag.
Siden har vi ikke hørt fra jer; og da I ikke har stillet sikkerheden; kan vi ik-
ke registrere selskabet.
3
Hvis I alligevel starter eller fortsætter jeres virksomhed, er det strafbart 0g
kan medføre pålæg af daglige bøder og hæftelse for virksomhedens skat-ter
0g afgifter m.v
99
Skifteretten modtog den 14.juli 2017 konkursbegæring. Det fremgår; at selska-bet
skyldte 755.455,24 kr. vedrørende told.
Den 28.juli 2017 blev <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> taget under kon-kursbehandling:
Advokat Erik Laigaard blev udpeget som kurator
I status af 13.juli 2018 indstillede kurator; at der blev indledt sag om
konkurskarantæne mod <anonym>Sagsøgte</anonym>
Skifteretten besluttede den 31.juli 2018 at tage indstillingen om at indlede sag om
konkurskarantæne mod <anonym>Sagsøgte</anonym> til følge.
Kurator har den 13. august 2018 indleveret processkrift i medfør af konkurslo -
vens 8 161, stk. 1, til skifteretten.
Af Skattestyrelsens brev af 12. marts 2020 til <anonym>Sagsøgte</anonym> fremgår; at Skattestyrelsen
har vurderet; at selskabet har drevet momspligtig virksomhed for perioden 1.
august 2016 til 3. august 2017. Det fremgår videre; at der er truffet afgørelse om,
at selskabet skal betale 302.213 kr. i moms for pe-rioden. Det fremgår videre, at
der er truffet afgørelse om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> hæfter for moms for perioden 26. april til
28. juli 2017 med 152.760 kr.
Det er under hovedforhandlingen oplyst; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har betalt beløbet på 152.760
kr.
Hovedforhandling, berammet til den 13.november 2019, blev aflyst på grund af
rettens forhold.
Hovedforhandling; berammet til den 25. marts 2020, blev aflyst på grund af
Covid-19.
Hovedforhandling blev herefter berammet til den 7. april 2021
Forklaringer
<anonym>Sagsøgte</anonym> har om baggrunden for, at selskabet den 3. marts 2017 anmodede om at
blive registreret for moms, forklaret, at han ikke var bekendt med, at selskabet
ikke var momsregistreret. Det blev han først; da
4
selskabets toldspeditør opdagede fejlen: Han var gået ud fra, at revisor havde
sørget for momsregistrering af selskabet.
Da de modtog Skats brev af 15. marts 2017, gik der en dialog i gang om at løse
det. Det var <anonym>Person 1</anonym> der havde dialogen med Skat. <anonym>Person 1</anonym> er hans samlever.
Det var hans opfattelse; at de nok skulle få det løst med Skat. Han kan ikke huske,
om selskabet kunne stille den krævede sikkerhed på 310.800 kr.
<anonym>Person 2</anonym> der er modtager af mailen af 20. marts 2017, bilag A, var ansat hos
Transair. Han ved ikke, hvad <anonym>Person 2</anonym> svarede <anonym>Person 1</anonym> Han gik ud fra, at revisor
0g <anonym>Person 1</anonym> tog sig af det.
Han ved ikke, hvad der skete i forhold til Skat i perioden fra den 15. marts 2017 til
den 26. april 2017.
Forespurgt ad Skats afgørelse af 26. april 2017 har han forklaret, at der var en
dialog i gang hele tiden. De prøvede hele tiden at få lov til at indbetale det rigti-ge
beløb .
Han husker ikke; om han deltog i kommunikationen mellem selskabet og Skat i
perioden fra den 1.juli 2017.
Han ved ikke, hvad <anonym>Person 1</anonym> har ment med i mail af 25.juli 2017, bilag G, til re-
visor at skrive "fimmaet skulle lukkes alligevel?
Foreholdt Skats mail af 9. august 2018 til kurator; bilag 17, har han forklaret; at
han ikke husker, om selskabet har indgivet momsopgørelse.
Han husker ikke, at der var anlagt en omstødelsessag. Der var en sag, hvori der
blev indgået et forlig, der gik ud på, at <anonym>Virksomhed</anonym> skulle betale et beløb til kon-
kursboet. Han kan ikke huske, om beløbet er betalt.
Der var noget med nogen cykler; Der var et varelager; som kurator gjorde krav på
i forbindelse med konkursen. Han havde opbevaret nogen cykler; 0g han gjorde
krav gældende mod konkursboet for husleje.
Foreholdt kontokort, bilag 5, har han forklaret, at kunden købte varen gennem
Viabill eller Clearhouse. Købesummen blev først betalt til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> op
til en måned senere.
Han har betalt Skats momskrav på 152.760 kr.
5
<anonym>Vidnet</anonym> har som vidne forklaret; at hun i 2017 var ansat i Skat, inddrivel-sen. Hun
sendte den 21.juni 2017 et varsel om konkurs til selskabet. Varslet blev sendt pr.
mail og pr. post.
<anonym>Person 3</anonym> der har truffet afgørelsen af 26. april 2017, var ansat i Skats er-
hvervsregistrering.
Sagen blev efterfølgende oversendt til insolvensafdelingen; hvor vidnet be -
handlede sagen.
Hun har på sagen noteret, at hun den 28.juni 2017 fik en mail fra <anonym>Person 1</anonym> om, at
hun ikke kunne forstå opgørelsen af det skyldige importmomsbe-løb. Den 29.juni
2017 ringede <anonym>Sagsøgte</anonym> og bad hende kontakte <anonym>Person 1</anonym> hvilket hun gjorde samme
dag. <anonym>Person 1</anonym> op-lyste, at revisor var ved at opgøre momsen. <anonym>Person 1</anonym> sagde, at
hun på ny ville søge om registrering for moms og betale sikkerheden.
Vidnet udsatte konkursvarslet til den 10. juli 2017
Vidnet har til brug for sine egne overvejelser noteret, at selskabet to gange var
nægtet registrering for moms og A-skat; at selskabet var afkrævet sikkerhed, som
ikke var blevet stillet; 0g at de store toldkrav beroede på speditørens for-
toldninger; således at der ikke var tale om skønsmæssige ansættelser:
Vidnet meddelte den 13.juli 2017, at der blev indgivet konkursbegæring hvil-ket
skete den 14.juli 2017.
<anonym>Person 1</anonym> har ikke overfor vidnet omtalt; at selskabet havde indleveret en
momsangivelse.
Forevist mail af 3. maj 2017, bilag B, har vidnet forklaret, at mailen ikke er regi-
streret som modtaget hos Skat. <anonym>Person 3</anonym> har overfor vidnet oplyst; at han ikke har
modtaget denne mail. I afgørelsen af 26. april 2017 er det anført, at
momsopgørelse skal sendes til Skats adresse i Sakskøbing.
Vidnet har arbejdet i insolvens-afdelingen siden 2005 og har indleveret måske 150
konkursbegæringer: Årsagen til konkursbegæringerne har typisk været manglende
betaling afmoms og A-skat. Det er usædvanligt, at et selskab ikke har været
registreret for moms .
Parternes synspunkter
Af kurators processkrift i medfør af konkurslovens $ 161, stk. 1, af 13. august
2018 fremgår:
Nærmere oplysning begrundelse; dokumentation og argumentation for
påstand om konkurskarantæne:
Jeg har som kurator i selskabet indleveret meddelelse til politiet i medfør af
konkurslovens $ 110, stk. 4 om muligt strafbart forhold be-gået af <anonym>Sagsøgte</anonym>
for 'politiets evt. videre efter-forskning, idet det er min opfattelse, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> kan have overtrådt en eller flere bestemmelser i Opkrævningslo-
ven (lovbekendtgørelse 2016-09-29 nr. 1224), idet <anonym>Sagsøgte</anonym> som selskabets
ansvarlige leder uagtet at selskabet ikke var registreret for moms og A-
skat/AM-bidrag har ladet selskabet foretage salg af varer og opkrævet
moms af varesalget.
<anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har anført;, at det er <anonym>Sagsøgtes</anonym> opfattelse; at der har været
en dialog mel-lem selskabet og SKAT, som afstedkom (som jeg opfatter
det), at det varler <anonym>Sagsøgtes</anonym> opfattelse, at selskabet og <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har
foretaget sig noget forkert.
Jeg har fra SKAT modtaget oplysning om, at der mellem SKAT og selskabet
har været dialog omkring selskabets opfyldelse af SKAT' s krav fremsat ved
skrivelser af 15.03.2017 og 26.04.2017 jfr. nedenfor; men at dialogen ikke
førte til, at selskabet opfyldte endsige blev frita-get for at opfylde de af
SKAT stillede krav til at blive momsregistreret (ej heller tidsbegrænset) og
dermed heller ikke var berettigede til at foretage salg af varer 0g opkræve
moms af varesalget.
Selskabets manglende overholdelse af SKAT' s krav førte til SKAT' s
indlevering af konkursbegæring mod selskabet.
Det forhold som skal begrunde konkurskarantæne er således, at <anonym>Sagsøgte</anonym> må
antages at have udvist groft ufor-svarlig forretningsførelse og er uegnet til at
deltage i ledelsen af en forretningsvirksomhed, idet han som direktør 0g
(ultimativ) ejer af selskabet var ansvarlig for:
at selskabet gennem en længere periode (formentlig fra medio 2016) uagtet
at selskabet ikke var registreret for moms og A-skat/AM-bi-drag har ladet
selskabet foretage salg af varer og opkrævet moms af varesalget;, hvilket er i
strid med Opkrævningsloven; og at han der-ved er ansvarlig for, at SKAT
påførtes ikke bare en risiko for men og-så de facto led et større tab,
at selskabet fortsatte sit salg af varer med tillæg af moms (med deraf
følgende forøget tab for SKAT til følge) helt frem til den 03.08.2017 uagtet
at selskabet ved skrivelse af 15.03.2017 var blevet nægtet momsregistrering
med mindre sikkerhed var stillet senest 8 dage ef-
ter (hvilken sikkerhed ikke blev stillet) 0g senere skrivelser af
26.04.2017 (tilstillet hhv. selskabet og <anonym>Sagsøgte</anonym> hvori det udtrykkeligt
anføres; at det vil være strafbart at fort-sætte salg af varer med tillæg af
moms jfr. Opkrævningslovens 8 1l, stk. 1l og 12 samt $ 17, stk. 3.
Det er kurators opfattelse, at der ikke foreligger omstændigheder; som kan
medføre; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke skal idømmes konkurskarantæne i
overensstemmelse med den nedlagte påstand.
Kurator har i sit påstandsdokument gentaget de anførte anbringender;
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgen-de:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende synspunkter og an-
bringender gældende:
Det fremgår af gældende praksis ved Højesteret; senest U.2018.3543H,(side
14) at der
skal foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode;
hvor de pågældende har indgået i ledelsen således at der ved vurderingen
af, om der er udvist groft uforsvarlig adfærd i perioden mindre end et år før
fristdagen; også lægges vægt_ på, om ledelsen har undladt at rette op på
groft uforsvarlige for-hold, der er udvist på et tidligere tidspunkt.
Samme sted anfører Højesteret følgende:
"Højesteret tiltræder endvidere; at der som anført af flertallet kan læ-ges til
grund, at de manglende betalinger af moms; skat 0g arbejdsmar-
/8
kedsbidrag skyldes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende
betalingsvilje, og at selskabet var i dialog med SKA T herom i forbindel-se
med SKA T’s inddrivelse af kravet.”
Samme sted anfører Højesteret følgende:
” Højester et har ved vur deringen navnlig lagt vægt på, at opbygningen af
gæld til SKAT under de konkr ete omstændigheder ikke i sig selv kan
karakteriser es som gr oft uforsvarligt, og at der efter en samlet vur dering af
navnlig over hol-delse af bogførings- og årsr egnskabslovens r egler ,
regnskabsoplysningerne, di-alogen med SKAT …..ikke er grundlag for at
betegne den manglende afr eg-ning af moms og A- Skat som misbrug af
reglerne.”
Højesteret har i deres præmisser lagt til grund, at manglende betaling af skat
og moms ikke nødvendigvis betyder , at ledelsen har handlet groft uagtsomt.
Vurderingen afhænger i stedet i høj grad af, om ledel-sen har udvist
manglende betalingsvilje.
Det fremgår af sagens bilag B, at sagsøgte tilbød at betale gælden til SKA T,
og at parterne var i dialog fra afvisning på registrering og frem til indgivelse
af konkursbegæringen.
Sagsøgte havde med andre ord hele tiden en forventning om, at man kunne
nå til enighed med SKA T og opnå registreringen, idet man blot afventede
sagsøgtes revisor , der skulle bogføre og indsende en korrekt opgørelse til
SKA T.
På baggrund af ovenstående må det herefter lægges til grund, at der ud fra
en helhedsbetragtning ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte har
misbrugt reglerne.
Det bemærkes hertil, at SKA T efterfølgende alene har gjort et hæftel-
sesansvar gældende mod sagsøgte, jf. opkrævningslovens § 1 1, stk. 12 for et
beløb på kr . 152.760,00, jf. vedlagte Fbilag H.
Sagsøgte har valgt at acceptere denne hæftelse overfor SKA T.
Sagen har betydning for nærværende sag, idet dette betyder , at SKA T ikke
har lidt et væsentligt tab, hvorefter den væsentligste forudsætning for at tage
sagsøgers påstand til følge, ikke vil være til stede.
/9
Det gøres derfor gældende, at sagsøgers anbringender ”falder til jor -den” ,
idet det ikke vil være rimeligt både at pålægge sagsøgte hæftelse og
konkurskarantæne.
Det gøres derfor afslutningsvis gældende, at sagsøgers anbringender langt
fra begrunder en groft uforsvarlig adfærd.
-o0o-
Det fremgår af Lovforslaget (nr . 131 af 30. januar 2013), at følgende punkter
skal indgå i den skønsmæssige samlede vurdering af groft uforsvarlighed, jf.
§ 157, stk. 1:
(i)væsentlige mangler ved bogføringen
(ii) utilstrækkeligt kapitalberedskab og videreførelse af virksomheden ef-
ter håbløshedstidspunktet
(iii) oparbejdelse af gæld til statskassen/gældsstyrelsen
(iiii) klart omstødelige dispositioner til fordel for nærtstående/unddra-gelse
af aktiver
(i) der er i nærværende sag ikke påstået eller dokumenteret væ-
sentlige fejl og mangler ved selskabets bogføring og der er i nærværen-de
sag gjort et ihærdigt forsøg på at rette op på en enkeltstående fejl i
importspecifikationerne og bogføringen heraf, hvilket også lykkedes
(ii) der foreligger ikke et tilfælde af utilstrækkeligt kapitalberedskab
eller videreførelse af virksomheden efter håbløshedstidspunktet
(iii) den oparbejdede gæld vedr . moms er på ingen måde dokumen-
teret af SKA T og er formentlig langt mindre end det krav SKA T har skønnet
og som alene fremgår af foreløbige fastsættelser og skøn. Det anerkendes
dog, at selskabet har en gæld til SKA T vedr . moms, som selskabet har
forsøgt at opgøre og som selskabet allerede d. 3. maj 2017 tilbød at betale.
At det under denne sag ikke med sikkerhed kan fast-slås hvor stor en moms
der er opgjort for første kvartal 2017, beror ale-ne på kurators
forsømmeligheder , idet momsopgørelsen er fremsendt
/10
til SKA T og forefindes blandt selskabets regnskabsmateriale som er i
kurators besiddelse, jf. bilag B.
(iiii) der foreligger ingen omstødelige dispositioner til fordel for nært-
stående og der er ikke unddraget kreditorerne aktiver .
Det fremgår af præmisserne i U.2018.3543H at der i den konkrete sag blev
lagt afgørende vægt på, at manglende betaling skyldes likviditets-mæssige
problemer og ikke manglende betalingsvilje, og at selskabet var i dialog
med SKA T herom i forbindelse med SKA T’s inddrivelse af kravet.
Det gøres gældende at der i denne sag er tale om en identisk situation. Der
har på intet tidspunkt været forsæt til ikke at betale eller opgøre momsen
korrekt. I nærværende sag var det selskabet selv der rettede henvendelse til
SKA T og anmodede om registrering for moms, A- Skat og AM-bidrag med
tilbagevirkende kraft.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers omstødelsessag mod sagsøgte er
afsluttet ved forlig, hvorfor sagsøger heller ikke har bevist, at sagsøgte har
foretaget omstødelige dispositioner .
Sagsøgte anerkender ved forliget ikke, at de foretagne dispositioner var
omstødelige.
Konsekvensen af forliget er dog, at sagsøgte har erstattet boet med et beløb,
hvorfor sagsøgte ikke også bør ”straf fes” med konkurskarantæ-ne begrundet
i, at sagsøgte har pådraget boet et tab ved omstødelige dispositioner .
Det gøres samlet gældende, at en skønsmæssig vurdering af ledelsens
(sagsøgtes) adfærd i denne sag ikke kan betegnes som groft uforsvarlig
forretningsførelse og at der derfor skal ske frifindelse i sagen.
Det er kurator som skal bevise at der i den konkrete sag foreligger et tilfælde
af groft uforsvarlig forretningsførelse der gør sagsøgte uegnet til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed og denne bevisførelse i den konkrete sag
ikke er løftet.
Ved vurderingen af størrelsen gælden til SKA T skal der tages højde for , at en
del af beløbet beror på foreløbige fastsættelser , at SKA T modtager dividende
til nedbringelse af kravet fra konkursboet og at sagsøgte i
/11
nærværende sag har accepteret en personlig hæftelse for kr . 152.760,00,
hvorefter der ikke er tale om et væsentligt tab for SKA T.
-o0o-
Skulle retten i den konkrete efter en samlet helhedsvurdering af forret-
ningsførelsen i det konkursramte selskab finde frem til, at betingelser -ne for
pålæggelse af konkurskarantæne er til stede gøres der særligt vedr .
tidsforløbet følgende anbringender gældende:
at der i nærværende sag foreligger særlige grunde som taler for , at kon-
kurskarantæne pålægges for et kortere tidsrum.
Det fremgår af motiverne til lovforslaget, at der ”i sjældnere tilfælde kan
fastsættes en karantæne i 1 år” , jf. L 131 FT 2012-13 s. 14, refereret i RR
2018.06.0074, Lars Lindencrone Petersen .
Samme sted anføres
” At karantæneperioden fastsættes til 2 år , skyldes i almindelighed, at
sagsbe-handlingen har vær et langvarig, uden at dette kan tilskrives den, der
begær es pålagt karantæne. Det er således udgangspunktet, at afgør elsen om
karantæne skal træffes, inden der er gået et år fra afsigelsen af
konkursdekr et. I tråd her -med er det, at kurator skal for holde sig til
spørgsmålet om karantæne i sin ind-ber etning efter § 125, stk. 2 og 3, det vil
sige senest fir e måneder efter at dekr et er afsagt.”
I denne sag kan det konstateres:
at sidste frist for kurator til at udarbejde begrundet indstilling om anlæggelse af evt.
karantænesag i denne konkrete sag var d. 28. november 2017.
at kurator først d. 13. juli 2018 – i strid med reglerne i konkursloven – og 6 måneder og
15 dage for sent , udsender orientering til kreditorerne og indstilling til skifteret-ten
om anlæggelse af karantænesag
at skifteretten på trods af denne betydelige fristoverskridelse alligevel tager indstillin-
gen til følge
at sag om konkurskarantæne først anlægges d. 13. august 2018 – altså 1 år og 16
dage efter dekret – på dette tidspunkt skulle sagen havde været afgjort.
12
at
sømmelser og rettens forhold har været belastet af muligheden for afsigelse af
konkurskarantæne
at
at
99
Skifterettens begrundelse og resultat
Efter oplysningerne i sagen lægger skifteretten til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som direktør
i året forud for fristdagen den 14.juli 2017 har delta-get i ledelsen af <anonym>Virksomhed</anonym>
<anonym>ApS 1</anonym> som han via et holdings-elskab var eneejer af.
Skifteretten lægger til grund; at selskabet i året forud for fristdagen importerede
og solgte varer; uanset selskabet ikke var registreret for moms.
Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften; efter at selskabet
undlod senest den 23. marts 2017 at stille den sikkerhed på 310.800 kr., som Skat
havde krævet i brev af 15.marts 2017.
Skifteretten lægger til grund, at selskabet fortsatte driften; uanset Skat den 26.
april 2017 traf afgørelse om, at selskabet ikke kunne blive registreret for moms 0g
uanset Skats vejledning om, at fortsat drift var strafbart mv.
Skifteretten lægger til grund, at selskabets momstilsvar for perioden den 1. au-gust
2016 til konkurstidspunktet udgjorde 302.213 kr.
Skifteretten finder; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved som direktør at fort-sætte virksomheden
uanset Skats brev af 15. marts 2017 og afgørelse af 26. april 2017 har udvist groft
forsvarlig forretningsførelse, og at det som følge heraf må antages, at han er
uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Un-der henvisning til de
anførte omstændigheder findes det rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne.
Det kan efter <anonym>Vidnets</anonym> forklaring ikke lægges til grund, at Skat har modta-get mail
af 3.maj 2017 fra <anonym>Person 1</anonym> Selskabets henvendelser til Skat og revisor sidst i juni
og ijuli 2017 kan ikke føre til en anden vurdering af spørgs-målet, om det er
rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
13
Skifteretten finder ikke; at tidsforløbet i sagen kan føre til, at der ikke skal på -
lægges konkurskarantæne.
Betingelserne for at pålægge <anonym>Sagsøgte</anonym> konkurskarantæ-ne er herefter opfyldt; jf.
konkurslovens $ 157, stk. 1 og 2
Selskabet gik konkurs den 28.juli 2017. Beslutningen om indledning af kon-
kurskarantænesag blev truffet den 31.juli 2018. Hovedforhandlingen er flere
gange blevet omberammet på grund af rettens forhold. Kendelse om kon-
kurskarantæne afsiges mere end 3 år 9 måneder efter konkursdekretet.
Skifteretten finder under henvisning til den tid, der er forløbet siden konkurs-
dekretets afsigelsen; at der foreligger sådanne særlige grunde, at konkurskaran-
tænen alene skal pålægges i 1 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1, 2. pkt.
Under henvisning til sagens udfald for så vidt angår konkurskarantænens længde
skal statskassen betale sagens omkostninger.
THI BES TEMMES :
<anonym>Sagsøgte</anonym> pålægges konkurskarantæne i 1 år fra endelig kendelse.
<anonym>Sagsøgte</anonym> må i karantæneperioden ikke deltage i ledel-sen af en
erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-somhedens
forpligtelser.
Statskassen skal betale sagens omkostninger
Skifteretten fastsatte et salær på 20.000 kr; med tillæg af moms til advokat Erik
Laigaard som kurator i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> under konkurs. Salæret betales
statskassen.
Skifteretten fastsatte et salær til advokat Keld Nomanni til 20.000 kr: med tillæg af
moms. Salæret betales af statskassen.
/
/ | 22,818 | 23,461 |
|||||
178 | Sag om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura for bortkørsel af overskudsjord og miljøanalyser i forbindelse med opførelse af en ejendom. | Appelleret | Civilsag | Retten i Herning | BS-13730/2018-HER | Almindelig civil sag | 1. instans | 226/21 | Entreprise og håndværkere; | Sagsøger - HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S;
Advokat - Keld Frederiksen;
Advokat - Lars Høj Andersson; | Nej | Nej | Nej | /
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 2. december 2019
Sag BS-13730/2018-HER
HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S
(advokat Lars Høj Andersson)
mod
Sagsøgte
(advokat Keld Frederiksen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 8. marts 2018 ved retten i Glostrup og henvist til retten i
Herning.
Sagen drejer sig om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura af
14. september 2017 på 60.155 kr. for bortkørsel af overskudsjord og miljøana-
lyser i forbindelse med opførelse af en ejendom på Adresse, By.
Sagsøgeren, HusCompagniet Sjælland A/S (fremover HusCompagniet) har
fremsat følgende påstand: Sagsøgte (fremover Sagsøgte), skal til HusCompagniet
betale 60.155,00 kr. med procesrente fra den 14. september 2017.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af
et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn.
/
2
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Der er under sagen afgivet 3 skønserklæringer af syns- og skønsmand, arkitekt
Skønsmand 1, samt 1 skønserklæring af syns- og skønsmand, ejendomsmægler og
valuar Skønsmand 2.
Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 3.
Vidne 1 har forklaret, at han er afdelingsdirektør i HusCompagniet, og at han først
blev inddraget i sagen, da Sagsøgte ikke betalte regnin-gen. Han har ikke haft
noget med aftaleindgåelsen at gøre i den konkrete sag. HusCompagniet opfører
huse, mens bygherren selv kommer med grunden. Det er derfor grundudgifterne,
som kan være meget forskellige, holdes ude af entre-prisekontrakten. Det fremgår
såvel af kontraktens forside (ekstrakten side 54), som af de almindelige
betingelser § 02 og § 04 (ekstrakten side 67-68). I tilbuds-beregningerne er der
under havebudget afsat 30.000 kr. til evt. bortkørsel af overskudsjord. Det er
umuligt at vurdere mængden heraf på forhånd, hvorfor der alene afsættes et beløb
hertil. Det er helt op til bygherre, om han selv vil fo-restå bortkørslen. I den
konkrete sag er det i forbindelse med opstartsmødet (ekstrakten side 104) blevet
aftalt, at HusCompagniet skulle forestå bortskaffel-sen. Af vejesedlerne ekstrakten
side 106-110 kan man se, hvor meget jord, der er blevet kørt væk. Han har ikke
før nu kontrolleret tallene. Det kunne godt se ud som om, at der er kørt 247 m2 og
ikke 266 m2 jord væk. Det er noget, som bog-holderiet har stået for, og han kan
heller ikke sige, om HusCompagniet har be-talt for 266 m2.
Omfangsdræn er aldrig omfattet af entreprisesummen, som det fremgår af de
almindelige betingelser § 02 pkt. E. Sommetider står bygherren for det, og an-dre
gange laver HusCompagniet det som ekstraydelse. Mange købere vil ikke bruge
penge på det og lægger i stedet blot fliser med det rette fald ud mod græsplænen.
HusCompagniet har ikke selvstændig nogen holdning til om-fangsdræn, men
videreformidler det, som anbefales i de geotekniske undersø-gelser. I den konkrete
sag har det været muligt at få dræn omkring huset for 20.000 kr. ekstra, men det
har bygherren ikke valgt, som det ses af ekstrakten si-de 79.
Han er bekendt med, at der på grunden tidligere har ligget en gammel fabrik, og at
der har været tale om noget ekstrafundering. Han har ikke været med til at beregne
prisen på ekstrafundering på 479.375 kr. De geotekniske undersøgel-ser er som
sædvanligt udført af Geosyd. Boreprofilerne viste – som forklaret af
/
3
Geosyd i mail - ekstrakten side 140 - at overskudsjorden ikke var egnet som ha-
vejord.
Der var tale om en forholdsvis flad grund. I disse tilfælde er det helt normalt
procedure, at huset placeres 15 cm over terræn. Lige før der søges om byggetil-
ladelse sendes tegninger med angivelse af husets placering og sokkelkote til
bygherren til godkendelse, så der ikke skal opstå problemer senere hen. Dette er
også sket i denne sag (ekstrakten side 98). Huset kunne godt være placeret høje-re,
men der var ikke naboejendomme på dette tidspunkt, og det er helt sædvan-ligt
med de 15 cm over vej. Det er meget almindeligt, at en bygherre gerne vil have
sin ejendom placeret lidt højere end naboerne.
Han har aldrig hørt om, at Sagsøgte havde bedt om at få placeret ejendommen så
højt som muligt eller med etablering af omfangsdræn. Han tro-ede under syns- og
skønsforretningen, at ejendommen var etableret på en sand-pude og ikke på pæle,
hvorfor han udtalte det om, at det ville have været dyre-re, hvis ejendommen
skulle være placeret med en højere kote.
Han talte flere gange med Sagsøgte, da fakturaen ikke blev betalt. Sagsøgte sagde
ikke noget om, at der var bygget i en forkert højde over terræn. De drøftede kun
selve betalingen, og at der skulle fremsendes no-get dokumentation for, at der var
blevet udbedret noget med kloakken.
Sagsøgte har forklaret, at han aldrig har fået opført andre ejen-domme. Han ville
opføre et hus til sig selv og sine forældre. Han indhentede nogle tilbud og fik
kontakt til Vidne 2 fra HusCompagniet. Der var endnu ikke bygget på
nabogrundene, men der var nogle rækkehuse lidt længere væk, ligesom genboens
hus var bygget. Det var ikke, fordi de tænkte på vand, men hans far kunne godt
lide, at huset kom til at ligge højt. Faren bad udtrykkeligt om, at huset blev
placeret ½ meter over terræn, hvilket han oversatte for Vidne 2. Vidne 2 svarede
hertil, at der var nogle koter, som de gik ud fra, og at det afhang af, hvad
kommunen gav tilladelse til. Han bad herefter om, at huset blev placeret højest
muligt i forhold til det, som kommunen ville tillade. Det lovede Vidne 2. Han ved
ikke, om Vidne 2 skrev det ned. Han var ikke klar over, at han selv skulle ind og
tjekke koten i forbindelse med an-søgningen om byggetilladelse. Han gik ud fra,
at det var den højeste, som kun-ne tillades. Han har imidlertid konstateret, at
genboen ligger ca. 30-40 cm højere end ham, og at rækkehusene lidt længere væk
ligger ca. ½ meter højere. I for-bindelse med byggefasen gjorde hans far ham
opmærksom på, at der blev byg-get lavere, end de havde ønsket. Han sagde det
videre til byggelederen, men denne fastholdt, at det var som aftalt i papirerne. Han
tænkte herefter, at det kunne vise sig at blive højere i praksis. Hans far blev dog
ved med at sige, at det var for lavt, men han hørte ikke efter.
/
4
Det er rigtig nok, at han har underskrevet på opstartsskemaet om bortkørsel af
jord. Byggelederen sagde dog, at der ikke ville blive tale om så meget, da byg-
geriet jo skulle placeres så højt som muligt. Han er aldrig blevet præsenteret for en
aftale om, at bortkørslen skulle komme til at koste 60.000 kr.
De valgte omfangsdræn fra, da Vidne 2 sagde til dem, at det ikke var nød-vendigt,
når de placerede huset så højt som muligt. Der står imidlertid rigtig meget vand i
haven, som det ses af billederne fra skønsforretningen. Begge na-bohuse er blevet
bygget højere, så der løber vand til fra alle sider. Det kan godt være, at
skønsmanden ikke har ment, at det påvirker prisen, men han er sikker på, at det
påvirker prisen, når der samler sig så meget vand rundt om huset.
Det er rigtig nok, at han under telefonsamtalen med Vidne 1 ikke omtalte det med
husets højdeplacering. Det var fordi han ville kontakte en advokat først.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som sælger og byggerådgiver hos
HusCompagniet. Det har han været i 4 år. Han har oprindelig været Idrætsudøver
og er oplært i arbejdet hos HusCompagniet. Han har deltaget i flere mø-der med
Sagsøgte og dennes familie. Han har ikke hørt noget om, at de ønskede huset
opført ½ meter over terræn eller så højt som muligt. Huset blev placeret i helt
normal sokkelkote, 15 cm over vej, som det sker for de fleste plane grunde i
nyudstykninger. Han har aldrig været med til at bygge med en sokkelhøjde på ½
meter. Han har heller ikke i forbindelse med selv byggeriet få-et noget at vide om,
at husets placering skulle være forkert. Sagsøgte havde da også selv godkendt
tegningerne og detajlprojektet.
Det er ham, som har haft den indledende kontakt med Sagsøgte, men det er ikke
ham, som har søgt om byggetilladelsen. Det var der andre i virksomheden, som
stod for. Det var heller ikke ham, som var tilstede ved op-startsmødet. Det var
byggelederen, som tog over fra dette tidspunkt. Det var ham, som i den indledende
fase indhentede geoteknisk rapport og tog kontakt til entreprenøren for at få en
pris på pilotering. Det er rigtig nok, at den ekstra fundering kom til at koste
479.000 kr. oveni købesummen. Bygherren fik på den baggrund forhandlet et
afslag på købesummen for grunden, så grundsælgeren kom til at betale noget af
denne ekstrapris.
Sokkelhøjden blev fastsat til 15 cm over vejen, hvilket er helt sædvanligt. Han ved
ikke, om man kunne have undgået at køre overskudsjord væk, hvis man havde
bygget højere. Det var ikke noget, som blev overvejet.
Han drøftede ikke omfangsdræn med Sagsøgte. Det gør han, hvis det giver
mening i den indledende fase, f.eks. hvis en ejendom ligger i en dal, så der
kommer vand fra begge sider. Når en ejendom – som her – placeres over
/
5
terræn på en flad grund, er det ofte naturligt med en terrasse med fald. Det er helt
op til bygherren selv, om der ønskes riste eller dræn. HusCompagniet står heller
ikke for havearbejdet.
Forevist fotos af græsplænen taget af skønsmanden i januar måned har vidnet
forklaret, at han mener, at det er helt normalt, og at han ofte har spillet fodbold på
sådanne arealer. Han så ikke noget behov for at råde bygherren til at få dræn.
Foreholdt mail ekstrakten side 103 kan han ikke huske, hvad det var med en
forsinkelsestank. Han ved ikke, hvorfor han lige har sammenkoblet det med det
afsatte beløb til at køre jord væk.
Vidne 3 har forklaret, at han er far til Sagsøgte. Han har sammen med sin søn og
resten af familien deltaget i et møde med Vidne 2, hvor de bad om, at huset blev
placeret 50 cm over jorden. Vidne 2 svarede dem, at det var kommunen, som
bestemte højden, hvilket de accep-terede, men de bad samtidig om, at huset blev
placeret så højt som muligt. Vidne 2 noterede det ned og sagde bagefter, at det så
ikke var nødvendigt med dræn, når de byggede så højt.
Da byggeriet gik i gang, protesterede han overfor to ingeniører. Han påpegede, at
huset lå alt for lavt i forhold til de øvrige huse rundt på vejen, men de pågæl-dende
sagde, at de blot fulgte deres tegninger.
Parternes synspunkter
HusCompagniet har gjort gældende, at Sagsøgte skal betale fak-turaen med
renter fra forfaldstidspunktet. Sagsøgte har ikke be-vist, at der var aftalt en
sokkelkote ½ meter over terræn eller højest mulig sok-kelkote. Der fremgår intet
af de skriftlige dokumenter herom, og Sagsøgte burde have fået forholdet afklaret,
hvis der var noget af det, som han havde skrevet under på, som han ikke havde
forstået. Der kan ikke lægges vægt på Vidne 3's vidneforklaring, allerede fordi
vidnet ikke taler eller forstår dansk. Endelig har sokkelhøjden ingen betydning for
ejendommens pris i handel og vandel.
HusCompagniet har endvidere gjort gældende, at det var aftalt, at HusCom-
pagniet skulle stå for bortskaffelsen af overskudsjord, at der er bortkørt den fak-
turerede mængde, og at prisen herfor var aftalt i den oprindelige aftale. Sagsøgte
har endvidere ikke bevist, at der er bortkørt for megen jord. Det var tværtimod
nødvendigt at fjerne jorden, da den ikke var egnet som ha-vejord.
/
6
HusCompagniet har endelig gjort gældende, at det ikke var aftalt, at firmaet skulle
udføre omfangsdræn, og at Sagsøgte ikke har bevist, at HusCompagniet har
tilsidesat en rådgivningsforpligtelse i relation til anlæggel-se af omfangsdræn.
Sagsøgte har gjort gældende, at han har betalt entreprisesummen, og at
HusCompagniet ikke har bevist, at der er indgået aftale om, at han skal betale
yderligere. Efter entreprisekontraktens almindelige betingelser § 06 er en-hver
ændring af parternes aftalegrundlag kun gyldigt med begges parters skriftlige
accept, men der er ikke indgået skriftlig aftale om betaling af 60.000 kr. for
bortkørsel af jord. HusCompagniet har også været meget passiv ved først at
fremsende fakturaen flere måneder efter slutregningen.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det var en for HusCompagniet kendelig
forudsætning for ham, at huset blev bygget så højt som muligt, og at det derfor
ikke har været nødvendigt at fjerne så meget over-skudsjord. Hans forklaring
herom er understøttet af hans fars forklaring samt Vidne 1's udtalelser under
skønsforretningen samt baggrunden for HusCompagniets spørgsmål til
skønsmanden. Under alle omstændigheder bur-de HusCompagniet have bygget
med en højere sokkel, så der ikke skulle være fjernet så meget overskudsjord.
HusCompagniet er et professionelt typehus-fir-ma og har en overordnet
forpligtelse til at sikre sig, at kunden i byggefasen er fuldt orienteret om og
bekendt med, hvordan huset placeres på grunden, her-under i højden, og denne
forpligtelse har HusCompagniet ikke opfyldt, hvorfor det i sagen omhandlede krav
bør bortfalde i medfør af aftalelovens § 36.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at opgørelsen af bortkør-sel af
overskudsjord under alle omstændigheder er forkert, og at udgiften der-for i hvert
fald skønsmæssigt bør nedsættes til halvdelen svarende til det afsatte beløb på
30.000 kr.
Sagsøgte har endelig gjort gældende, at HusCompagniet ved Vidne 2 har vejledt
om, at omfangsdræn var unødvendigt, hvorfor dette ik-ke er etableret i
anlægsfasen. Da der som det ses i skønsrapporten er meget vand i haven, burde
HusCompagniet have vejledt herom. HusCompagniet skal derfor erstatte ham
forskellen på prisen ved anlæg af omfangsdræn i anlægsfa-sen og nu. Denne
prisforskel udgør 11.000 kr., som derfor skal modregnes i HusCompagniets
eventuelle krav.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ikke bevist, at huset er opført med en lavere sokkelkote end aftalt skrift-ligt.
Sagsøgte og dennes far, som ikke taler eller forstår dansk, har forklaret, at de
anmodede om, at huset blev opført så højt som muligt. Sælgeren
/
7
har imidlertid afvist dette, og det er ikke mod dennes forklaring bevist, at det var
kendeligt for Huscompagniet, at der var tale om en afgørende og væsentlig
forudsætning for bygherren. Afdelingsleder Vidne 1 har ubestridt ikke væ-ret med
til aftaleindgåelsen, og det er derfor uden betydning, hvad denne i gi-vet fald
måtte have udtalt sig herom i forbindelse med skønsforretningen.
Sagsøgte har underskrevet en aftale om, at HusCompagniet skulle forstå
bortkørsel af jord. Som anført ovenfor har Sagsøgte ikke be-vist, at det var en
kendelig forudsætning, at huset blev opført så højt som mu-ligt, og han har heller
ikke i øvrigt bevist, at det ikke var nødvendigt at bortkøre den jord, som blev kørt
bort. Som følge heraf er han pligtig at betale for den bortkørte jord. Efter de
fremlagte vejesedler er det imidlertid alene bevist, at der er bortkørt 247 m2 jord,
hvorfor fakturaen inklusive moms nedsættes til 56.260 kr.
Sagsøgte fik opført sit hus før naboejendommene på en flad grund. Retten finder
ikke, at det alene ved et foto af græsplænen med vand i ja-nuar er bevist, at
HusCompagniet som rådgiver har handlet ansvarspådragen-de ved ikke
udtrykkeligt at anbefale Sagsøgte at få lagt omfangs-dræn i forbindelse med husets
opførsel. Som følge heraf har Sagsøgte derfor ikke bevist at have noget
erstatningskrav i anledning af, at det vil koste ham mere at anlægge dræn på
nuværende tidspunkt.
Som følge af det anførte skal Sagsøgte derfor til HusCompagniet betale 56.260 kr.
med renter som påstået.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb (herunder flere syn- og skøn) og
udfald fastsat til 34.140 kr. i alt. Heraf udgør retsafgift af det vundne beløb 1.650
kr., udgifter til syn- og skøn 2.500 kr. (det ene spørgsmål var irrelevant og
HusCompagniet fik heller ikke medhold heri), og 30.000 kr. et passende skøns-
mæssigt beløb til advokat. HusCompagniet er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Inden 14 dage skal Sagsøgte til HusCompagniet Sjælland A/S betale 56.260 kr.
med procesrente fra den 14. september 2017 samt sagsomkostninger med 34.140
kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/ | RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 2. december 2019
Sag BS-13730/2018-HER
HUSCOMPAGNIET SJÆLLAND A/S
(advokat Lars Høj Andersson)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Keld Frederiksen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 8. marts 2018 ved retten i Glostrup og henvist til retten i
Herning.
Sagen drejer sig om, hvorvidt et byggefirma har krav på betaling af en faktura af
14. september 2017 på 60.155 kr. for bortkørsel af overskudsjord og miljøana-
lyser i forbindelse med opførelse af en ejendom på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym>
Sagsøgeren;, HusCompagniet Sjælland A/S (fremover HusCompagniet) har
fremsat følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> (fremover <anonym>Sagsøgte</anonym> ), skal til HusCompagniet
betale 60.155,00 kr: med procesrente fra den 14. september 2017.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af
et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn.
2
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218
a.
Der er under sagen afgivet 3 skønserklæringer af syns- og skønsmand, arkitekt
<anonym>Skønsmand 1</anonym> samt 1 skønserklæring af syns- og skønsmand, ejendomsmægler 0g
valuar <anonym>Skønsmand 2</anonym>
Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er afdelingsdirektør i HusCompagniet; og at han først
blev inddraget i sagen; da <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke betalte regnin-gen. Han har ikke haft
noget med aftaleindgåelsen at gøre i den konkrete sag. HusCompagniet opfører
huse mens bygherren selv kommer med grunden. Det er derfor grundudgifterne,
som kan være meget forskellige, holdes ude af entre-prisekontrakten. Det fremgår
såvel af kontraktens forside (ekstrakten side 54), som af de almindelige
betingelser 8 02 og 8 04 (ekstrakten side 67-68). I tilbuds-beregningerne er der
under havebudget afsat 30.000 kr: til evt. bortkørsel af overskudsjord. Det er
umuligt at vurdere mængden heraf på forhånd, hvorfor der alene afsættes et beløb
hertil. Det er helt op til bygherre, om han selv vil fo-restå bortkørslen. I den
konkrete sag er det i forbindelse med opstartsmødet (ekstrakten side 104) blevet
aftalt; at HusCompagniet skulle forestå bortskaffel-sen. Af vejesedlerne ekstrakten
side 106-110 kan man se, hvor meget jord, der er blevet kørt væk. Han har ikke
før nu kontrolleret tallene. Det kunne godt se ud som om, at der er kørt 247 m2 0g
ikke 266 m2 jord væk. Det er noget; som bog-holderiet har stået for, og han kan
heller ikke sige; om HusCompagniet har be-talt for 266 m2.
Omfangsdræn er aldrig omfattet af entreprisesummen; som det fremgår af de
almindelige betingelser $ 02 pkt. E. Sommetider står bygherren for det, og an-dre
gange laver HusCompagniet det som ekstraydelse. Mange købere vil ikke bruge
penge på det og lægger i stedet blot fliser med det rette fald ud mod græsplænen:
HusCompagniet har ikke selvstændig nogen holdning til om-fangsdræn; men
videreformidler det; som anbefales i de geotekniske undersø-gelser; I den konkrete
sag har det været muligt at få dræn omkring huset for 20.000 kr. ekstra, men det
har bygherren ikke valgt; som det ses af ekstrakten si-de 79.
Han er bekendt med, at der på grunden tidligere har ligget en gammel fabrik, 0g at
der har været tale om noget ekstrafundering. Han har ikke været med til at beregne
prisen på ekstrafundering på 479.375 kr. De geotekniske undersøgel-ser er som
sædvanligt udført af Geosyd. Boreprofilerne viste som forklaret af
3
Geosyd i mail ekstrakten side 140 at overskudsjorden ikke var egnet som ha-
vejord.
Der var tale om en forholdsvis flad grund. I disse tilfælde er det helt normalt
procedure, at huset placeres 15 cm over terræn. Lige før der søges om byggetil-
ladelse sendes tegninger med angivelse af husets placering og sokkelkote til
bygherren til godkendelse; så der ikke skal opstå problemer senere hen. Dette er
også sket i denne sag (ekstrakten side 98). Huset kunne godt være placeret høje-re,
men der var ikke naboejendomme på dette tidspunkt, 0g det er helt sædvan-ligt
med de 15 cm over vej. Det er meget almindeligt; at en bygherre gerne vil have
sin ejendom placeret lidt højere end naboerne.
Han har aldrig hørt om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde bedt om at få placeret ejendommen så
højt som muligt eller med etablering af omfangsdræn. Han tro-ede under syns- 0g
skønsforretningen; at ejendommen var etableret på en sand-pude 0g ikke på pæle,
hvorfor han udtalte det om, at det ville have været dyre-re, hvis ejendommen
skulle være placeret med en højere kote.
Han talte flere gange med <anonym>Sagsøgte</anonym> da fakturaen ikke blev betalt. <anonym>Sagsøgte</anonym> sagde
ikke noget om, at der var bygget i en forkert højde over terræn. De drøftede kun
selve betalingen; og at der skulle fremsendes no-get dokumentation for, at der var
blevet udbedret noget med kloakken.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret; at han aldrig har fået opført andre ejen-domme. Han ville
opføre et hus til sig selv og sine forældre. Han indhentede nogle tilbud og fik
kontakt til <anonym>Vidne 2</anonym> fra HusCompagniet. Der var endnu ikke bygget på
nabogrundene; men der var nogle rækkehuse lidt længere væk, ligesom genboens
hus var bygget. Det var ikke, fordi de tænkte på vand, men hans far kunne godt
lide, at huset kom til at ligge højt. Faren bad udtrykkeligt om; at huset blev
placeret '/ meter over terræn; hvilket han oversatte for <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> svarede
hertil, at der var nogle koter; som de gik ud fra, og at det afhang af, hvad
kommunen gav tilladelse til. Han bad herefter om, at huset blev placeret højest
muligt i forhold til det, som kommunen ville tillade. Det lovede <anonym>Vidne 2</anonym> Han ved
ikke; om <anonym>Vidne 2</anonym> skrev det ned. Han var ikke klar over; at han selv skulle ind og
tjekke koten i forbindelse med an-søgningen om byggetilladelse. Han gik ud fra,
at det var den højeste; som kun-ne tillades. Han har imidlertid konstateret; at
genboen ligger ca. 30-40 cm højere end ham; og at rækkehusene lidt længere væk
ligger ca. '/ meter højere. I for-bindelse med byggefasen gjorde hans far ham
opmærksom på, at der blev byg-get lavere; end de havde ønsket. Han sagde det
videre til byggelederen; men denne fastholdt, at det var som aftalt i papirerne. Han
tænkte herefter; at det kunne vise sig at blive højere i praksis. Hans far blev dog
ved med at sige, at det var for lavt, men han hørte ikke efter
4
Det er rigtig nok; at han har underskrevet på opstartsskemaet om bortkørsel af
jord. Byggelederen sagde dog at der ikke ville blive tale om så meget, da byg-
geriet jo skulle placeres så højt som muligt. Han er aldrig blevet præsenteret for en
aftale om, at bortkørslen skulle komme til at koste 60.000 kr:
De valgte omfangsdræn fra, da <anonym>Vidne 2</anonym> sagde til dem, at det ikke var nød-vendigt;
når de placerede huset så højt som muligt. Der står imidlertid rigtig meget vand i
haven; som det ses af billederne fra skønsforretningen . Begge na-bohuse er blevet
bygget højere, så der løber vand til fra alle sider. Det kan godt være, at
skønsmanden ikke har ment; at det påvirker prisen; men han er sikker på, at det
påvirker prisen; når der samler sig så meget vand rundt om huset.
Det er rigtig nok, at han under telefonsamtalen med <anonym>Vidne 1</anonym> ikke omtalte det med
husets højdeplacering. Det var fordi han ville kontakte en advokat først.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret;, at han er ansat som sælger og byggerådgiver hos
HusCompagniet. Det har han været i 4 år. Han har oprindelig været <anonym>Idrætsudøver</anonym>
0g er oplært i arbejdet hos HusCompagniet. Han har deltaget i flere mø-der med
<anonym>Sagsøgte</anonym> og dennes familie. Han har ikke hørt noget om, at de ønskede huset
opført '/2 meter over terræn eller så højt som muligt. Huset blev placeret i helt
normal sokkelkote; 15 cm over vej, som det sker for de fleste plane grunde i
nyudstykninger. Han har aldrig været med til at bygge med en sokkelhøjde på '
meter. Han har heller ikke i forbindelse med selv byggeriet få-et noget at vide om,
at husets placering skulle være forkert. <anonym>Sagsøgte</anonym> havde da også selv godkendt
tegningerne og detajlprojektet.
Det er ham som har haft den indledende kontakt med <anonym>Sagsøgte</anonym> men det er ikke
ham; som har søgt om byggetilladelsen. Det var der andre i virksomheden; som
stod for. Det var heller ikke ham; som var tilstede ved op-startsmødet. Det var
byggelederen; som tog over fra dette tidspunkt. Det var ham; som i den indledende
fase indhentede geoteknisk rapport 0g tog kontakt til entreprenøren for at få en
pris på pilotering. Det er rigtig nok, at den ekstra fundering kom til at koste
479.000 kr. oveni købesummen. Bygherren fik på den baggrund forhandlet et
afslag på købesummen for grunden; så grundsælgeren kom til at betale noget af
denne ekstrapris.
Sokkelhøjden blev fastsat til 15 cm over vejen; hvilket er helt sædvanligt. Han ved
ikke; om man kunne have undgået at køre overskudsjord væk, hvis man havde
bygget højere. Det var ikke noget, som blev overvejet.
Han drøftede ikke omfangsdræn med <anonym>Sagsøgte</anonym> Det gør han, hvis det giver
mening i den indledende fase, feks. hvis en ejendom ligger i en dal, så der
kommer vand fra begge sider; Når en ejendom som her placeres over
5
terræn på en flad grund, er det ofte naturligt med en terrasse med fald. Det er helt
op til bygherren selv; om der ønskes riste eller dræn. HusCompagniet står heller
ikke for havearbejdet.
Forevist fotos af græsplænen taget af skønsmanden i januar måned har vidnet
forklaret, at han mener; at det er helt normalt, og at han ofte har spillet fodbold på
sådanne arealer: Han så ikke noget behov for at råde bygherren til at få dræn.
Foreholdt mail ekstrakten side 103 kan han ikke huske, hvad det var med en
forsinkelsestank . Han ved ikke, hvorfor han lige har sammenkoblet det med det
afsatte beløb til at køre jord væk.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er far til <anonym>Sagsøgte</anonym> Han har sammen med sin søn og
resten af familien deltaget i et møde med <anonym>Vidne 2</anonym> hvor de bad om, at huset blev
placeret 50 cm over jorden: <anonym>Vidne 2</anonym> svarede dem; at det var kommunen; som
bestemte højden; hvilket de accep-terede; men de bad samtidig om, at huset blev
placeret så højt som muligt. <anonym>Vidne 2</anonym> noterede det ned og sagde bagefter; at det så
ikke var nødvendigt med dræn, når de byggede så højt.
Da byggeriet gik i gang, protesterede han overfor t0 ingeniører. Han påpegede, at
huset lå alt for lavt i forhold til de øvrige huse rundt på vejen, men de pågæl-dende
sagde, at de blot fulgte deres tegninger:
Parternes synspunkter
HusCompagniet har gjort gældende; at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale fak-turaen med
renter fra forfaldstidspunktet:. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke be-vist, at der var aftalt en
sokkelkote ' meter over terræn eller højest mulig sok-kelkote. Der fremgår intet
af de skriftlige dokumenter herom; 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> burde have fået forholdet afklaret;
hvis der var noget af det, som han havde skrevet under på, som han ikke havde
forstået. Der kan ikke lægges vægt på <anonym>Vidne 3 's</anonym> vidneforklaring, allerede fordi
vidnet ikke taler eller forstår dansk Endelig har sokkelhøjden ingen betydning for
ejendommens pris i handel 0g vandel.
HusCompagniet har endvidere gjort gældende; at det var aftalt, at HusCom-
pagniet skulle stå for bortskaffelsen af overskudsjord, at der er bortkørt den fak-
turerede mængde, 0g at prisen herfor var aftalt i den oprindelige aftale <anonym>Sagsøgte</anonym>
har endvidere ikke bevist; at der er bortkørt for megen jord Det var tværtimod
nødvendigt at fjerne jorden; da den ikke var egnet som ha-vejord.
HusCompagniet har endelig gjort gældende; at det ikke var aftalt; at firmaet skulle
udføre omfangsdræn; og at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har bevist, at HusCompagniet har
tilsidesat en rådgivningsforpligtelse i relation til anlæggel-se af omfangsdræn.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende; at han har betalt entreprisesummen; og at
HusCompagniet ikke har bevist; at der er indgået aftale om, at han skal betale
yderligere. Efter entreprisekontraktens almindelige betingelser $ 06 er en-hver
ændring af parternes aftalegrundlag kun gyldigt med begges parters skriftlige
accept; men der er ikke indgået skriftlig aftale om betaling af 60.000 kr. for
bortkørsel af jord. HusCompagniet har også været meget passiv ved først at
fremsende fakturaen flere måneder efter slutregningen.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere gjort gældende, at det var en for HusCompagniet kendelig
forudsætning for ham; at huset blev bygget så højt som muligt; 0g at det derfor
ikke har været nødvendigt at fjerne så meget over-skudsjord. Hans forklaring
herom er understøttet af hans fars forklaring samt <anonym>Vidne 1's</anonym> udtalelser under
skønsforretningen samt baggrunden for HusCompagniets spørgsmål til
skønsmanden. Under alle omstændigheder bur-de HusCompagniet have bygget
med en højere sokkel, så der ikke skulle være fjernet så meget overskudsjord.
HusCompagniet er et professionelt typehus-fir-ma og har en overordnet
forpligtelse til at sikre sig, at kunden i byggefasen er fuldt orienteret om og
bekendt med, hvordan huset placeres på grunden; her-under i højden;, og denne
forpligtelse har HusCompagniet ikke opfyldt; hvorfor det i sagen omhandlede krav
bør bortfalde i medfør af aftalelovens $ 36.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har endvidere gjort gældende; at opgørelsen af bortkør-sel af
overskudsjord under alle omstændigheder er forkert; og at udgiften der-for i hvert
fald skønsmæssigt bør nedsættes til halvdelen svarende til det afsatte beløb på
30.000 kr.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har endelig gjort gældende, at HusCompagniet ved <anonym>Vidne 2</anonym> har vejledt
om, at omfangsdræn var unødvendigt; hvorfor dette ik-ke er etableret i
anlægsfasen. Da der som det ses i skønsrapporten er meget vand i haven; burde
HusCompagniet have vejledt herom. HusCompagniet skal derfor erstatte ham
forskellen på prisen ved anlæg af omfangsdræn i anlægsfa-sen og nu. Denne
prisforskel udgør 11.000 kr., som derfor skal modregnes i HusCompagniets
eventuelle krav.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ikke bevist; at huset er opført med en lavere sokkelkote end aftalt skrift-ligt.
<anonym>Sagsøgte</anonym> og dennes far; som ikke taler eller forstår dansk; har forklaret; at de
anmodede om, at huset blev opført så højt som muligt. Sælgeren
har imidlertid afvist dette; 0g det er ikke mod dennes forklaring bevist, at det var
kendeligt for Huscompagniet; at der var tale om en afgørende og væsentlig
forudsætning for bygherren. Afdelingsleder <anonym>Vidne 1</anonym> har ubestridt ikke væ-ret med
til aftaleindgåelsen; og det er derfor uden betydning, hvad denne i gi-vet fald
måtte have udtalt sig herom i forbindelse med skønsforretningen.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har underskrevet en aftale om, at HusCompagniet skulle forstå
bortkørsel af jord. Som anført ovenfor har <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke be-vist; at det var en
kendelig forudsætning, at huset blev opført så højt som mu-ligt, og han har heller
ikke i øvrigt bevist; at det ikke var nødvendigt at bortkøre den jord, som blev kørt
bort. Som følge heraf er han pligtig at betale for den bortkørte jord. Efter de
fremlagte vejesedler er det imidlertid alene bevist; at der er bortkørt 247 m2 jord,
hvorfor fakturaen inklusive moms nedsættes til 56.260 kr.
<anonym>Sagsøgte</anonym> fik opført sit hus før naboejendommene på en flad grund. Retten finder
ikke; at det alene ved et foto af græsplænen med vand i ja-nuar er bevist; at
HusCompagniet som rådgiver har handlet ansvarspådragen-de ved ikke
udtrykkeligt at anbefale <anonym>Sagsøgte</anonym> at få lagt omfangs-dræn i forbindelse med husets
opførsel. Som følge heraf har <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor ikke bevist at have noget
erstatningskrav i anledning af, at det vil koste ham mere at anlægge dræn på
nuværende tidspunkt.
Som følge af det anførte skal <anonym>Sagsøgte</anonym> derfor til HusCompagniet betale 56.260 kr.
med renter som påstået.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb (herunder flere syn- og skøn) 0g
udfald fastsat til 34.140 kr. i alt. Heraf udgør retsafgift af det vundne beløb 1.650
kr , udgifter til syn- og skøn 2.500 kr: (det ene spørgsmål var irrelevant og
HusCompagniet fik heller ikke medhold heri) 0g 30.000 kr. et passende skøns -
mæssigt beløb til advokat. HusCompagniet er momsregistreret.
THI KE NDES FOR RET:
Inden 14 dage skal <anonym>Sagsøgte</anonym> til HusCompagniet Sjælland A/S betale 56.260 kr.
med procesrente fra den 14. september 2017 samt sagsomkostninger med 34.140
kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
/
/
/ | 16,176 | 17,090 |
||||
179 | Sag om sagsøgers ophævelse af en eneforhandleraftale med sagsøgte, og de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om sagsøgte derimod har betalingskrav mod sagsøge... Vis mere | Afgørelse | Civilsag | Sø- og Handelsretten | BS-6750/2021-SHR | Almindelig civil sag | 1. instans | 112/22 | Aftaler; | Sagsøger - TMP Hydraulik A/S;
Dommer - Lotte Wetterling;
Advokat - Erik Turley;
Advokat - Louise Brandt Rosenkilde;
Sagkyndig dommer - Gitte Forsberg;
Vis flere... | Nej | Nej | SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 20. januar 2022
Sag BS-6750/2021-SHR
TMP Hydraulik A/S
(advokat Louise Brandt Rosenkilde)
mod
Sagsøgte AS
(advokat Erik Turley)
Denne afgørelse er truffet af retspræsident Lotte Wetterling sammen med de
sagkyndige medlemmer Gitte Forsberg og Kai Wøldike Bested.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 17. februar 2021 og angår navnlig, om TMP Hydraulik A/S’
ophævelse af en eneforhandleraftale med Sagsøgte AS og de i forbin-
delse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om Sagsøgte AS
derimod har betalingskrav mod TMP Hydraulik A/S som følge af aftalens op-
hævelse og eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP Hydraulik A/S.
TMP Hydraulik A/S (TMP) har endeligt nedlagt følgende påstande:
”Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 456.988,62 med tillæg af renter
med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.:
- Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker.
2
- Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker.
Subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra 60 da-ge
efter fakturadato, dvs.
- Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker.
Mest subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra
stævningens indlevering til berammelse og til betaling sker.”
Overfor Sagsøgte AS' selvstændige påstand, jf. nedenfor, har TMP påstået
frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handels-retten
fastlagt mindre beløb.
Sagsøgte AS har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af et af Sø- og Handelsretten fastlagt mindre beløb.
Sagsøgte AS har herudover nedlagt følgende selvstændige påstand:
”Sagsøger tilpligtes at betale sagsøgte kr. 1.983.600,00 med tillæg af rente 2%
p.p.m. af kr. 1.483.600,00 60 dage efter fakturadato i henhold til bilag G – samt
med tillæg af normal procesrente af yderligere kr. 500.000,00 fra 16. september
2021 (fremlæggelse af processkrift B) til betaling sker, subsi-diært et af Retten
fastlagt mindre beløb, idet det bemærkes, at der i oven-nævnte
beløbsangivelser er taget højde for det omkostningsbeløb, som sagsøgte i
forbindelse med ophævelse af forbudssagen blev pålagt at ud-rede til sagsøger
(kr. 20.000,00).
Ovennævnte påstande gøres gældende som selvstændige påstande, subsi-diært
som kompensation i forhold til den af sagsøger nedlagte påstand.”
3
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
TMP producerer og sælger kraner til brug for marine- og offshore-industrien.
Sagsøgte AS markedsfører, sælger, distribuerer og servicerer kraner i Norge, bl.a.
på vegne af TMP. Det er oplyst, at Sagsøgte AS tidligere havde navnet
Virksomhed.
Eneforhandleraftalen og ophævelsen heraf
Parterne har indgået en eneforhandleraftale, der gengives i uddrag nedenfor.
Aftalen er underskrevet af Vidne 1 for TMP og af Vidne 2 for Sagsøgte AS.
Parterne har i enighed oplyst, at aftalen blev indgået i februar 2013.
”1.0 Ikrafttræden og varighed
1.1 Nærværende kontrakt træder i kraft på underskriftstidspunktet og vedvarer indtil den af en
af Parterne opsiges med et skriftligt varsel på 12 måneder til en måneds udløb.
1.2 Kontrakten afløser alle tidligere forhandleraftaler mellem Parterne.
…
3.0 Eksklusivitet
3.1 Leverandøren er uberettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter til andre norske
forhandlere og forhandleren er således eneforhandler på det norske mar-ked.
3.2 Forhandleren er berettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter tillige på andre
markeder, dog bortset fra Island.
Forhandleren har imidlertid ingen eksklusivitet udenfor Norge, og leverandøren er således
berettiget til at antage andre forhandlere udenfor Norge, såvel som til at sælge direkte til
slutkunder på disse øvrige markeder.
3.3 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for eventuel parallelimport til det norske marked.
Såfremt leverandøren positivt er vidende om, at en potentiel køber har til hensigt at
videresælge produkterne på det norske marked eller er slutkunde på dette mar-ked, er
leverandøren dog pligtig til at orientere forhandleren herom, idet Parterne herefter i
fællesskab søger at henvise den potentielle køber til at kontrahere med forhandleren.
Såfremt den potentielle køber, uanset Parternes fælles bestræbelser, ikke ønsker at
kontrahere med forhandleren, accepterer forhandleren, at leverandøren i disse en-
4
keltstående tilfælde sælger til andre norske forhandlere eller direkte til norske slutkunder,
idet Parterne forudgående drøfter pris og avanceandel til Virksomhed.
…
8.0 Betaling og garantistillelse
8.1 Sædvanlige betalingsbetingelser er 60 dage fra fakturadato.
8.2 Ved forsinket betaling beregnes rente med 2% p.a. pr. påbegyndt måned.
8.3 I det omfang forhandlerens slutkunde har tilbageholdt hele eller dele af købesum-men
begrundet i påståede mangler ved den leverede kran, og under forudsætning af, at disse
indsigelser ikke er åbenlyst ubegrundede, er forhandleren overfor leve-randøren berettiget
til at tilbageholde et tilsvarende beløb.
8.4 Det præciseres, at forhandleren i alle tilfælde bærer risikoen for kundens betalings-evne.
…
11.0 Ophør af aftalen
11.1 Ved denne kontrakts ophør, uanset årsagen hertil, færdigproduceres indgivne or-drer på
aftalens vilkår, såfremt konkret købsaftale er indgået forinden opsigel-se/ophævelse af
kontrakten.
…
11.4 Forhandleren har i anledning af kontraktens ophør, uanset årsagen hertil, i øvrigt intet
økonomisk krav imod leverandøren, medmindre leverandøren har mislig-holdt sin del af
aftalen.
12.0 Ansvarsbegrænsning
12.1 Indenfor leverandørens garantiperiode er forhandleren berettiget til at lade garan-
tireparationer udføre indenfor et maksimalt beløb på dkr. 5.000 pr. repara-tion/regning.
Alle garantireparationer udover ovennævnte beløb, skal ske i henhold til tilbud, der
forudgående skal være accepteret af leverandøren.
12.2 I øvrigt er leverandørens ansvar for eventuelle mangler ved produkterne begræn-set til
afhjælpning, efterlevering, omlevering eller ydelse af forholdsmæssigt afslag eller
erstatning maksimeret til fakturabeløbet, efter leverandørens valg.
12.3 Leverandøren er under ingen omstændigheder ansvarlig for avancetab, følgetab el-ler
indirekte tab som følge af mangler ved de leverede produkter.
…
18.0 Misligholdelse
5
18.1 I tilfælde af, at den ene af parterne væsentligt misligholder denne aftale, er den an-den part
berettiget til med øjeblikkelig virkning at ophæve aftalen.
18.2 En udvist misligholdelse kan alene medføre ophævelse, såfremt misligholdelsen påberåbes
og kontrakten ophæves senest 30 dage efter, at den ikkemisligholdende part er blevet
bekendt med misligholdelsen og dennes væsentligste virkninger for samarbejdet.
18.3 Betalingsmisligholdelse betragtes altid som væsentlig misligholdelse, såfremt beta-ling
udebliver udover 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav, og kan med-føre
ophævelse selvom det misligholdte beløb er betalt inden den ikke-misligholdende part
ophæver kontrakten, blot denne ophævelse sker indenfor den i andet afsnit anførte
tidstermin. …”
Det er oplyst, at eneforhandleraftalen var i kraft i hele perioden fra februar 2013
og indtil TMP’s ophævelse i februar 2021.
Der er ikke fremlagt dokumenter vedrørende parternes samarbejde i årene før
TMP’s ophævelse, men dette er belyst ved forklaringerne i retten, jf. nedenfor.
Den 20. januar 2021 sendte TMP’s advokat en e-mail til Vidne 2 med bl.a.
følgende ordlyd:
”For god ordens skyld skal jeg hermed, på vegne af min klient TMP Hydraulik,
skriftligt bekræfte at eneforhandleraftalen mellem TMP Hydraulik A/S og Sagsøgte AS
er ophævet pr. 12. januar 2021 grundet betalingsmisligholdelse. Dette blev også
meddelt dig af Person 1 fra TMP Hydraulik under jeres tele-fonsamtale den 18. januar
2021.”
Denne e-mail besvarede Vidne 2 den 26. januar 2021 bl.a. således:
”Sagsøgte AS bestrider nå, som forrige gang der ble sendt denne type var-sel, at der
foreligger betalingsmislighold.”
Den 28. januar 2021 sendte TMP et betalingspåkrav til Sagsøgte AS vedrørende et
skyldigt beløb på i alt 275.520,17 kr.
Af betalingspåkravet fremgår bl.a., at TMP, såfremt Sagsøgte AS ikke betalte in-
den 10 dage, ville anse eneforhandleraftalen for væsentlig misligholdt i medfør af
eneforhandleraftalens pkt. 18.0, således at TMP ved manglende betaling per 7.
februar 2021 ville anse eneforhandleraftalen for ophævet. Det fremgår videre, at
Sagsøgte AS ikke havde betalt rettidigt i 25 ud af 35 fakturaer i perioden fra 12.
maj 2020 og frem til 26. januar 2021.
Vedlagt betalingspåkravet var en opsigelse af eneforhandleraftalen, ligeledes
dateret 28. januar 2021. Heraf fremgår, at opsigelsen skete med et kontraktmæs-
6
sigt opsigelsesvarsel på 12 måneder, regnet fra den 1. februar 2021, og at opsi-
gelsen var begrundet i Sagsøgte AS' gentagne tilfælde af betalingsmisligholdelse.
Ved e-mail af 4. februar 2021 skrev Vidne 2 følgende til TMP’s ad-vokat:
”…
· Reklamasjoner er gjort straks og kostnader er sendt TMP så hurtig det var mu-lig,
men TMP har konsekvent nektet å betale faktura. Sender noen av
reklamasjonsfakturaene og der er mange av dem.
· Vedlagt er brev fra Advodan vedr. kraner som TMP var klar over skulle til Norge -
TMP gjennomførte levering av de siste 4 kraner og der ble Iovet at Sagsøgte AS
skulle få en kompensasjon på 10% på de 7 kraner, men TMP har aldri betalt
kompensasjonen.
· Der ble også inngått avtale om kompensasjon for de kraner som ble levert til
Danske verft og videre til Norske skip og spesielt når det senere medførte
reklamasjoner og utbedringer.
· TMP godkjente i en 5 års periode kraner som A sakkyndig og over 20 kraner for
Sagsøgte AS etter at TMP hadde mister sin autorisasjon som A sakkyndig. Sagsøgte
AS har ryddet opp i alle kraner så de har blitt godkjent på nytt av en A sakkyndig
virksomhet. Selv om det er ulovlig hva
TMP hat gjort er det Sagsøgte AS som har tatt omkostningene ved å få kranene
godkjent....”
Der skete ikke betaling fra Sagsøgte AS, og den 8. februar 2021 sendte TMP
derfor en endelig skriftlig ophævelse af eneforhandleraftalen til Sagsøgte AS.
Som dokumentation for TMP’s tilgodehavende hos Sagsøgte AS har TMP frem-
lagt et kontoudtog dateret den 12. februar 2021, hvoraf fremgår, at saldoen er på
482.927,74 kr., og at faktura nr. 982, 1177, 1184, 1196, 1197, 1206, 1322, 1321 og
1323 ikke er betalt.
TMP har desuden fremlagt de forfaldne fakturaer. TMP har dog efterfølgende
frafaldet faktura nr. 1206 og har justeret sin betalingspåstand herfor.
Sagsøgte AS' krav i henhold til TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen
Sagsøgte AS har anført, at TMP tidligere har overtrådt eneforhandleraftalen over
for Sagsøgte AS og har til dokumentation herfor fremlagt nogle breve og e-mails
udvekslet mellem parterne i perioden fra maj 2012 til marts 2013, dvs. primært før
indgåelsen af den aktuelle eneforhandleraftale mellem parterne.
7
Til støtte for sit anbringende om, at TMP skal betale 500.000 kr. for uberettiget
opsigelse af eneforhandleraftalen, har Sagsøgte AS fremlagt uddrag af sine resul-
tat- og balancerapporter for 2017, 2018 og 2019.
Sagsøgte AS har fremhævet, at selskabet i 2016 havde en indtægt på 8.001.141,28
norske kroner under posten ”salg kraner-reservedeler med MVA” . I 2017 var
denne indtægt på 5.826.670,30 norske kroner, i 2018 var den på 8.401.050,85
norske kroner og i 2019 på 6.560.047,75 norske kroner.
I 2016 havde Sagsøgte AS en udgift på 5.040.311,43 norske kroner under posten
”kjøp kraner/reservedele ruten MVA” . I 2017 var denne udgift på 3.953.131,75
norske kroner, i 2018 var den på 5.664.226,82 norske kroner og i 2019 på
4.422.140,65 norske kroner.
I forbindelse med, at TMP sendte sit betalingspåkrav og ophævelsesskrivelsen,
svarede Vidne 2 ved e-mail af 11. februar 2021 bl.a., at Sagsøgte AS varslede
modregning. E-mailen var vedlagt to fakturaer fra 2017 og 2018 til TMP på
henholdsvis 8.904 og 13.579 norske kroner.
Sagsøgte AS har fremlagt to annoncer fra TMP, som efter det oplyste stammer fra
Facebook og et fiskeriblad i Norge. Annoncerne har samme indhold, idet én dog
er på dansk og en anden er på norsk. Begge annoncer er udaterede, men der er
enighed mellem parterne om, at annoncerne er dateret efter ophævelsen af
eneforhandleraftalen. Af den danske annonce fremgår følgende bl.a.:
”Dansk producerede marine kraner til norske skibsværfter. Vi har på nuværende
tidspunkt ingen forhandlere i Norge. Derfor skal alle henvendelser vedrørende salg,
service, reservedele osv. ske direkte til TMP Hydraulik A/S”
Som dokumentation for, at der efterfølgende er flere købere, der har annulleret
deres ordrer hos Sagsøgte AS, har Sagsøgte AS fremlagt nogle e-mails fra
perioden februar til marts 2021.
Sagsøgte AS' selvstændige modkrav herudover
Til støtte for påstanden om, at Sagsøgte AS' modkrav væsentligt overstiger TMP’s
tilgodehavende, har Sagsøgte AS fremlagt følgende faktura fra februar 2021 med i
alt seks modkrav, der samlet udgør 1.483.600 kr.:
8
[ Foto udeladt ]
Som dokumentation for de seks poster i ovenstående faktura har Sagsøgte AS
fremlagt bl.a. en e-mailkorrespondance med to e-mails fra Vidne 2 til Vidne 1,
dateret den 8. februar og 13. marts 2013. Af sidstnævnte fremgår følgende bl.a.:
”Vi har hatt bestyrelsesmøte vedr, vår forhandleravtale og de mange kraner som TMP har
solgt direkte til TN Mann og hvor IMP har vært klar over og hvor vi har dokumentert at
kranene er solgt til Norge med serienummer.
Det er totalt 9 kraner vi har dokumentert at er solgt fra TMP hvor Dere godt viste at disse
skulle til Norge. Etter både den gamle og nye forhandleravtale pkt. 3.3 skal Sagsøgte AS
ha en kompensasjon for dette. Vi meddeler herved dette krav skriftlig som vi også har talt
om muntlig og hvor Du bekreftet at Sagsøgte AS vil bli kompensert for alle de 9 kraner.
Vi ber IMP lage en opp gjørelse over kranene og så skal Sagsøgte AS ha sin sedvanlig
fortjeneste på disse kranene.”
Sagsøgte AS har endvidere fremlagt et større antal e-mails, der omhandler en
korrespondance mellem parterne om problemer med en sending kraner, der blev
solgt og leveret til Danish Yachts. Problemstillingen omhandlede dels at
9
kranerne var blevet leveret med en højere vægt end det, der var bestilt, og dels at
der var problemer med førstegangscertificeringen af kranerne.
Manglerne ved kranernes vægt medførte efter det oplyste, at Danish Yachts gjorde
gældende overfor Sagsøgte AS, at de i henhold til den indgåede kontrakt havde et
kompensationskrav på 1.000.000 kr.
På baggrund heraf udstedte Sagsøgte AS den 2. marts 2015 en kreditnota til Da-
nish Yachts på 210.000 danske kr. Endvidere blev DNV antaget til at løse certifi-
ceringsproblemerne. Der er til dokumentation herfor fremlagt fire certifikater fra
DNV, der alle er udstedt 22. september 2014.
Vidne 2 oplyste i en e-mail til TMP af 23. oktober 2015, at Sagsøgte AS havde
anvendt 123 timer på at løse problemerne med Danish Yacht-leverancen, og at
sagen desuden havde medført et tab for Sagsøgte AS på 200.000 kr. plus den
udstedte kreditnota til Danish Yacht.
Til dokumentation for påstanden om, at der fortsat er reklamationer, som udgør
uafsluttede mellemværender mellem parterne, har Sagsøgte AS fremlagt en ræk-
ke e-mails fra 2018 og 2019. Disse omhandler reklamationer fra kunder, heri-
blandt Nexans, Skogsøy Båt og Kvernenes Båtbyggeri, som har købt TMP-kraner
af Sagsøgte AS.
Endvidere er fremlagt bl.a. en e-mail fra Sagsøgte AS til TMP, dateret den 12.
april 2018, hvori Sagsøgte AS omtaler en ”Petrel-kran” , som en kunde har rekla-
meret over for to år siden, og hvor kunden fortsat tilbageholder et beløb. Sagsøgte
AS skriver videre, at TMP har lovet gentagne gange at ordne sagen, men at det
fortsat ikke er sket.
I marts 2020 holdt parterne et møde i Egersund. Som opfølgning på mødet sendte
Vidne 2 en e-mail til TMP, hvoraf fremgår følgende bl.a.:
”Vedr. de gamle faktura/reklamasjoner blev vi på mødet i Egersund enige om at disse
skulle deles på Sagsøgte AS og TMP.
Dette gjelder følgende faktura:
· TMP faktura 27464 - Dkr. 14.671,39 og delt blir dette Dkr. 7.335,50 og Sagsøgte
AS har betalt Dkr. 8.003,57
· Sagsøgte AS faktura 3237 - Dkr. 10.026,95 og delt blir dette Dkr. 5.013,48
· Sagsøgte AS faktura 2963 - Dkr. 6.574,85 og delt blir dette Dkr. 3.287,43
Da skulle vi ha løst dette.”
10
Under sagen har også været fremlagt skriftlig korrespondance mellem parterne
vedrørende en ordre, som parterne har løst udenretligt. Bl.a. et kontrolskema, som
Sagsøgte AS anvendte ved bestilling af kraner hos TMP.
Endvidere er fremlagt processkrifter fra en sag om midlertidigt forbud og på-bud,
som Sagsøgte AS anlagde mod TMP ved Sø- og Handelsretten i marts 2021, men
hævede igen i juni 2021.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4.
Person 1 har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været ejer af TMP med en
ejerandel på 50 %. Siden 2017 har han også været direktør i TMP. Indtil 2017 var
Vidne 1 medejer. I dag er Person 2 medejer.
Samarbejdet mellem TMP og Sagsøgte AS foregik normalt således, at Sagsøgte
AS ringede og fik oplyst priser. Efterfølgende sendte de en bestilling. Bestillingen
skulle godkendes af TMP. TMP leverede herefter en kran i løbet af 6-8 uger. Det
er primært ham selv, der har haft korrespondancen med Sagsøgte AS.
TMP er ikke altid klar over, hvem slutkunden er. Det bliver ikke altid oplyst, når
ordren bliver lagt hos dem. Dette gælder alle TMP’s kunder.
Der har altid været problemer med betaling fra Sagsøgte AS. Lige siden den tidli-
gere direktør i Sagsøgte AS stoppede, har TMP stort set altid været nødt til at
rykke for betaling. De har også tit tilbageholdt kraner pga. manglende betaling.
TMP har leveret kranerne for de otte ubetalte fakturaer, som TMP’s påstand
omhandler. Der har ikke været indsigelser eller reklamationer vedrørende kra-
nerne og har heller ikke vedrørende fakturaernes størrelse.
TMP opsagde eneforhandleraftalen efter et møde med Sagsøgte AS i Norge. På
mødet blev drøftet ting, der ikke var i orden fra begge parters side, og de aftalte
også en løsning. Drøftelserne drejede sig om et beløb på 20.000-30.000 kr. Men
efter et par måneder var Sagsøgte AS i betalingsmisligholdelse igen, og på det
tidspunkt havde TMP fået nok. Han kan ikke huske præcis, hvornår opsigelsen
blev sendt til Sagsøgte AS.
Han har ikke tidligere været bekendt med Sagsøgte AS' modkrav eller dele heraf.
Det har hverken været gjort gældende overfor ham eller andre ansatte i TMP. Han
hørte først om kravene i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 (bilag G), da
han modtog fakturaen.
11
TMP indrykkede sine annoncer i februar 2021, fordi de har mange kunder i
Norge, som stadig har brug for reservedele og service. TMP er nødt til at holde
kontakt med disse kunder.
TMP og Sagsøgte AS havde en aftale om, at Sagsøgte AS maksimalt måtte skylde
500.000 kr., ellers blev der ikke leveret kraner.
I forbindelse med bestillingen fra Grovfjord Båtbyggeri ringede han til Sagsøgte
AS og oplyste, at så længe de skyldte TMP så mange penge, ville der ikke blive
sat nogen kraner i ordre. Det orienterede han også Person 3 om.
I forbindelse med bestillingen fra Nye Skarholmen havde han også orienteret
Sagsøgte AS om, at så længe de var i betalingsrestance, ville TMP ikke sætte no-
gen kraner i ordre.
Han har også afvist ordrer inden den 20. januar 2021 med henvisning til beta-
lingsrestancen. Denne information blev givet til Vidne 2 pr. telefon. Vidne 2 ville
ikke acceptere dette og sagde, at Sagsøgte AS altid havde været gode til at betale.
Post 1 i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 omhandler en meget gammel
sag. Vidne 2 og Vidne 1 har holdt et forligsmøde herom for mange år siden med
hver sin advokat i Københavns Lufthavn. Da de forlod mødet, havde Sagsøgte AS
frafaldet kravet. TMP har intet hørt om kravet siden og har ikke modtaget nogen
rykkere. Han husker ikke præcis, hvornår mødet var, men det kan godt passe, at
det var i 2012 eller 2013.
Post 2 kender han ikke noget til. Han ved ikke, hvad det er for nogle kraner, der
omtales. Sagsøgte AS har aldrig opgjort kravet overfor TMP eller specificeret det
nærmere, og han har først hørt om det i forbindelse med nærværende sag.
Post 3 har han heller ikke hørt om før. I forbindelse med Danish Yachts-ordren tog
TMP 8.000 kr. for at godkende kranerne. TMP har aldrig opkrævet 15.000 kr. for
godkendelse eller certificering. Han har aldrig hørt, at kranerne ikke skulle være
blevet taget i brug. Normalt godkender TMP ikke selv kranerne. Sagsøgte AS har
ikke tidligere gjort dette krav gældende overfor TMP.
Omkring 2012-2013 udløb TMP’s A-certificering, og TMP har nu B-certificering.
TMP blev først opmærksom ophøret af A-certificeringen efter er stykke tid. For
TMP er det uden betydning, om de har A-certificering eller B-certificering, da de
alligevel ikke selv må førstegangscertificere deres egne kraner. For kunden er der
heller ikke nogen prismæssig forskel på, om de får en A-certificeret kran eller en
B-certificeret kran.
12
Ud over Danish Yachts-ordren har TMP ikke solgt og monteret kraner med A-
certificering, efter at de overgik til kun at have B-certificering. De har måske solgt
og monteret to kraner til Danish Yachts med A-certificering. Ved den tred-je eller
fjerde kran, som TMP monterede for Danish Yachts, fandt de ud af, at deres A-
certifikat var udløbet. DNV hjalp herefter med at få udstedt de rigtige certifikater i
Danish Yachts-sagen.
Post 4 vedrører en problematik angående vægten på fire eller fem kraner, som
TMP skulle levere. De var bestilt med en bestemt vægt, men vejede for meget, da
de blev leveret. Herefter foretog TMP nogle ændringer, og problemet blev løst.
TMP betalte dengang 8.000 kr. tilbage per kran. Sagsøgte AS fik også en kre-
ditnota på 120.000 kr. Sagen blev afsluttet i 2015, og han har intet hørt om dette
krav siden, hverken fra Danish Yachts eller Sagsøgte AS. TMP servicerer stadig
kranerne i dag.
Post 5 er ikke tidligere blevet gjort gældende fra Sagsøgte AS' side. Han har al-
drig set regningerne før.
Post 6 har han heller ikke hørt om før. Tallet er helt nyt for ham. TMP betaler
både fragt og reservedele for de reklamationer, de anerkender. Han ved ikke
hvilke kraner disse reklamationer vedrører.
Han kender ikke til reklamationen fra Nexans, og han har ikke set fotografierne
før. Han mener ikke, at han har hørt fra Nexans selv, og han har ikke tidligere
modtaget noget krav fra Sagsøgte AS i anledning af reklamationen.
Petrel-kranen var til service hos TMP, der udbedrede fejlene, men kunden var
utilfreds efterfølgende. TMP ville gerne per kulance være med til at gøre kun-den
glad. Der var ikke tale om nogen reklamation, og TMP udførte arbejdet til
kostpris, hvilket han gjorde Sagsøgte AS helt klart. Han mener at kunne huske, at
de fik lukket sagen dengang, også med slutkunden. Der er ingen udestående
reklamation i dag, og Sagsøgte AS har ikke nævnt den siden.
Han kender godt til reklamationen fra Skogsøy Båt. Status på den er, at der skulle
et par reparationer til, før det lykkedes. Kunden er tilfreds i dag. Der blev indgået
en aftale om dækning af omkostningerne ved reklamationen, og sagen blev
herefter lukket. Han har ikke hørt mere fra Sagsøgte AS om sagen siden.
Reklamationen fra Kvernenes Båtbyggeri er også løst.
I marts 2020 holdt TMP og Sagsøgte AS et møde i Egersund, som Person 2 og
han selv deltog i. Desuden deltog Vidne 2 og hans mor, Person 4. Anledningen
var, at Person 2 skulle se, hvordan det så ud i
13
Norge, og de skulle drøfte det fremtidige samarbejde. De skulle også tale lidt om
reklamationer. Beløbene, som blev drøftet, var omkring 20.000 kr. Det var det
eneste udestående, parterne havde på det tidspunkt. På mødet blev der gjort rent
bord, og der blev talt om, at der ikke skulle laves mere rod. Ingen af kravene i
Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 blev gjort gældende der.
I løbet af de seneste tre-fire år har der været tilbagevendende reklamationer på
Skogsøy-kranen. Men det var en enkeltstående situation. Der har ikke været
generelle problemer med mangler, som Sagsøgte AS har skullet afhjælpe. Man
kan også se af mødereferatet af 12. marts 2020, at det ikke var nogen store rek-
lamationer, de drøftede.
Ifølge eneforhandleraftalen må TMP ikke sælge kraner direkte til kunder på det
norske marked. I løbet af de sidste tre-fire år har TMP solgt kraner til danske
skibsværfter, der brugte kranerne til montering på de skibe, de byggede, og hvor
af nogle skibe blev solgt til Norge.
Denne slags salg af kraner til danske skibsværfter er helt i overensstemmelse med
eneforhandleraftalen, og der har været mange af den slags salg.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er ejer af Sagsøgte AS.
Baggrunden for Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 er, at Sagsøgte AS og
TMP igennem længere tid havde haft diskussioner om nogle forhold, der skulle
ryd-des op i. Sagsøgte AS manglede imidlertid data fra TMP for at kunne opgøre
de-res krav. Nogle af kravene er gamle, fordi Sagsøgte AS først nu har kunnet
opgø-re kravene. De har også været nødt til at anslå nogle beløb uden helt sikre
data.
Sagsøgte AS har forsøgt at indhente oplysningerne fra først Vidne 1 og senere
Person 1. Der har været afholdt nogle møder, og der er sendt e-mails til TMP om
kranerne, der er solgt til Norge. Senest har Sagsøgte AS via deres ad-vokat forsøgt
at få opklaret, hvor mange kraner, der er blevet solgt. De har også rykket for
kravene overfor TMP.
At Sagsøgte AS først sendte en faktura i februar 2021, skyldes også, at de i deres
samarbejde med TMP var udsat for pres. Efter Person 1 overtog for Vidne 1, er
Sagsøgte AS blevet presset hver gang, de skulle have en kran. TMP ville ikke
diskutere manglerne, men bare have deres penge.
På mødet i Egersund i marts 2020 blev drøftet tre fakturaer, som Sagsøgte AS'
bogholder havde modregnet, og hvor TMP ikke var enig i modregningen. Mø-det
blev holdt på et tidspunkt, hvor der var mange reklamationer, og hvor Sagsøgte
AS brugte rigtig meget tid på at udføre reklamationerne. TMP nægtede
konsekvent at betale for Sagsøgte AS' tid. På mødet sagde han til TMP, at der var
14
mange uafklarede forhold, de skulle have styr på. Men hans efterfølgende e-mail
angik kun de specifikke fakturaer, der skulle løses mellem to bogholdere.
Fordi TMP leverede så mange produkter med fejl, udarbejdede Sagsøgte AS et
bestillingsskema magen til det, der er vedhæftet advokat Louise Rosenkildes e-
mail til advokat Erik Turley af 26. maj 2021 (bilag L). Tanken med skemaet var,
at der var rygdækning for, at Sagsøgte AS kunne levere det, som kunden havde
bestilt.
Skrækeksemplet er Danish Yachts-sagen. Kunden havde bestilt en kran, som ikke
måtte veje mere end 850 kilo. Sagsøgte AS brugte en måned på at kontrol-regne
for at sikre sig, at kranen ville holde. Og så fik de en kran, der vejede 200 kilo for
meget, hvilket kunne betyde en bøde på 1 mio. kr. i henhold til kontrak-ten.
Sagsøgte AS sad med ansvaret, fordi de havde slutbrugeren, men de havde indgået
den samme aftale med TMP.
Da Sagsøgte AS indledte samarbejdet med TMP, blev der ikke solgt nogen TMP-
kraner i Norge. Sagsøgte AS har nok solgt 25-30 kraner om året for TMP. Cirka
30-35% af kranerne var der større eller mindre reklamationer på.
Det er en af hans sælgere, der har haft den almindelige kommunikation med TMP.
Han selv var ikke involveret i det daglige salg.
Reklamationen vedrørende Petrel-kranen blev løst, men manglen blev ikke ud-
bedret til kundens fulde tilfredshed, men kun sådan at kranen kan bruges. Det tog
dog mere end et år at få det ordnet.
TMP’s betaling til Sagsøgte AS omfattede ikke afhjælpning af mangler. Han for-
ventede derfor et fejlfrit produkt, når han bestilte det med kontrolskemaet.
Post 1 i Sagsøgte AS' faktura af 10. februar 2021 vedrører TMP’s salg af kraner til
Norge, som ikke var solgt af Sagsøgte AS. Sagsøgte AS bad TMP ophøre med det
i henhold til eneforhandleraftalen. Sagsøgte AS har dokumenteret, at ni kraner er
blevet solgt til Norge. Ifølge eneforhandleraftalen skal Sagsøgte AS have avance
for dette.
Post 2 omfatter tidsmæssigt hele perioden for parternes samarbejde. TMP har
nægtet at oplyse omfanget af deres salg. Beløbet på 210.000 kr. er baseret på en
antagelse om, at det i hvert fald drejer sig om 14 norske skibe.
Post 3, 4 og 5 omhandler problemerne med A-certificering og B-certificering. Når
TMP producerer en kran, skal de levere et testcertifikat. Når kranen monte-res på
skibet, skal man bruge et A-certifikat for at kunne førstegangsgodkende
15
en kran. I Norge hører det under Søfartsdirektoratet, i Danmark hører det un-der
Søfartsstyrelsen.
Problemerne med manglende A-certificering har også vedrørt andre kraner end
dem i Danish Yachts-sagen. Sagsøgte AS har købt en serie af kraner, hvor det var
inkluderet i prisen, at TMP skulle rejse ud og godkende kranerne. Det kræver A-
certificering. TMP har gjort det mange gange, hvor det først langt senere er blevet
opdaget, at TMP ikke havde A-certifikat.
Sagsøgte AS har både købt og solgt kraner inkl. godkendelse. Da det viste sig, at
kranerne ikke havde det nødvendige certifikat, måtte de kontakte et selskab med
A-godkendelse (DNV), så de kunne få certificeret kranerne. Det har kostet op til
30.000 kr. per kran, alt afhængig af typen. Sagsøgte AS havde også et meget stort
tidsforbrug i den forbindelse, som lå langt udover det forventelige.
Det fremgår af TMP’s fakturaer, at de tog sig betalt for A-certificering. Det kan
f.eks. man se af ordren af 28. november 2014 vedrørende Danish Yachts, hvor der
står at kranen skal være ”Approved an designed for Seastate 2 ”.
Han har ikke fået specificeret, hvor meget af TMP’s faktura, der går på certifice-
ring. Derfor har han ikke kunnet opgøre det nærmere.
Post 6 omhandler reklamationer på andre kraner end dem, der blev solgt til Danish
Yachts. 30-40% af det angivne beløb på 413.600 kr. vedrører de sidste tre-fire år.
Kompensationsbeløbet på 500.000 kr., som Sagsøgte AS har nedlagt påstand om,
er opgjort på baggrund af balancerne fra 2017, 2018 og 2019. I disse år omsatte
Sagsøgte AS kun produkter fra TMP.
Da han fik ophævelsesskrivelsen fra TMP, skrev han flere e-mails i slutningen af
januar og starten af februar 2021, som også er fremlagt i sagen. Han fik ingen
reaktion fra TMP på disse. Sagsøgte AS er indforstået med, at aftaler kan opsiges.
Men spillereglerne i aftalen skal følges.
Sagsøgte AS vil gerne have en mindelig løsning og er villige til at overdrage alt
materiale og alle reservedele. Han selv har gjort en del forsøg på at finde en
mindelig løsning via e-mails til TMP’s advokat, og der har også været kontakt
herom mellem advokaterne. Han har ikke siden januar 2021 haft direkte kon-takt
med Person 1.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Sagsøgte AS som sælger
af bl.a. TMP-kraner fra 2012 til december 2020. Han er nu ansat i GOT Services.
16
Han husker ikke, om han i løbet af sin ansættelse hos Sagsøgte AS har været in-
volveret i nogen sager, der drejede sig om problemer med A- og B-certificering.
Han er klar over, at der er forskel på de to certificeringer. A-certificering er
nødvendig ved nyinstallation, og B-certificering er nødvendig i forbindelse med
servicering og alt det efterfølgende.
Han ved ikke, om der været certificeringsproblemer med de produkter, Sagsøgte
AS har fået fra TMP.
Der kan godt have været mangler ved nogle af de produkter, TMP har leveret til
Sagsøgte AS, men sådan er det med alle produkter. F.eks. er TMP enkelte gan-ge
kommet til at levere kraner uden det rigtige udstyr. Det er så straks blevet
eftersendt til kunden. Der har ikke været store mangler ved TMP’s produkter.
Han kan ikke huske, om TMP har stået for alle udbedringer af mangler, eller om
Sagsøgte AS har foretaget nogle af udbedringerne.
Han kender ikke til, at TMP skulle have solgt kraner direkte til kunder på det
norske marked udenom Sagsøgte AS.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han stiftede TMP i 1993. Indtil 2006, hvor
Person 1 blev medejer, var han eneejer. Han fratrådte TMP i oktober 2015.
I 2013 fik TMP B-certificering i stedet for A-certificering. De ville gerne have
haft en A-certificering igen, men det lykkedes ikke.
Det giver flere muligheder at have A-certificering, idet man kan gå lidt længere
med hensyn til at teste en kran. Det har betydning, om man tester ens egne eller
andres produkter. Det koster ikke mere at have end A-certificering i stedet for B-
certificering. Det er et rent teknisk spørgsmål.
Sagsøgte AS leverer altid på betingelsen ’ab fabrik’, som betyder, at kunden selv
skal sørge for transport og forsikring. Det er ikke nødvendigt at have hverken A-
eller B-certificering, når man leverer ’ab fabrik’.
Hvis en kran har B-certificering og skal have A-certificering, kan man hyre en
anden virksomhed til at sørge for det.
I forbindelse med Danish Yachts-sagen måtte TMP hyre DNV til at udstede fire
certifikater i Skagen og sendte en kreditnota efter at have fået en regning fra
Sagsøgte AS. Der har ikke været andre sager med udstedelse af nye certifikater.
17
TMP har taget betaling fra Sagsøgte AS for A-certificering, hvis de er blevet bedt
om at komme op til Norge og certificere en kran. Det skete i 2011 eller 2012, dvs.
dengang TMP havde A-certificering.
Det følger af eneforhandleraftalen, at TMP ikke selv må sælge kraner i Norge.
Men TMP må gerne sælge kraner til skibsværfter i Danmark, selv om kranen
bliver monteret på et skib, der efterfølgende skal sælges til Norge. Det har TMP
også en klar aftale med Sagsøgte AS om. Ellers ville TMP slet ikke have indgået
eneforhandleraftalen med Sagsøgte AS.
Hvis en norsk kunde henvendte sig direkte til TMP for at købe en kran, blev de
altid henvist til Sagsøgte AS enten skriftligt eller telefonisk.
Sagsøgte AS rejste i 2012 et krav mod TMP, fordi de havde mistet avance ved, at
nogle kraner var blevet parallelimporteret til Norge. Der blev holdt et møde i
Københavns Lufthavn. Til stede var han selv og Vidne 2 samt advo-katerne
Advokat 1 og Advokat 2. Udfaldet af mødet blev, at Sagsøgte AS trak deres krav
tilbage. De blev også enige om, at de skulle have en ny enefor-handleraftale,
hvilket skete i 2013. Siden mødet i Københavns Lufthavn har han intet hørt fra
Sagsøgte AS angående kompensation for mistet avance.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har været ansat som inspektør i
DNV (Det Norske Veritas) i ca. 12 år. Han er uddannet skibsingeniør og udfører
løbende syn af skibe efter danske og internationale regler.
A-certificering anvendes, når man skal lave førstegangscertificering af f.eks. en
kran. Det inkluderer konstruktionsberegninger, idriftsættelse og sikkerheds-
godkendelse. Når man skal førstegangscertificere en kran, udfører man en be-
sigtigelse. Besigtigelsen foregår på fabrikken hos leverandøren. Han er ikke klar
over, om man må montere en kran, hvis man ikke har A-certificering.
Hans opgave er typisk at udføre en overlasttest af selve det fundament på et skib,
som en kran skal monteres på. Han er derimod ikke involveret i test af selve
kranen og dens dimensionering m.v.
’Klasse’ er et begreb indenfor skibsindustrien, hvor skibe typisk er klassificeret
efter størrelse og dimensione. I forhold til montering af kraner er der krav til,
hvordan fundamentet på et skib skal udformes, alt efter kranens størrelse.
Det er reguleret i bekendtgørelse, hvem der kan udføre A-certificering. Han er
ikke klar over, om der er omkostninger ved at få A-certificering, hvis man har en
B-certificering allerede. Han beskæftiger sig ikke med dette område.
18
Han husker ikke den nærmere baggrund for, at han udstedte CG2-certifikaterne på
TMP’s kraner i 2014. Han ved dog, at baggrunden var, at DNV varetog nogle
opgaver for Søfartsstyrelsen. Som han husker det, fandt han ud af, at TMP’s
autorisation var kategori B, mens DNV i forhold til Søfartsstyrelsens regler er
godkendt til kategori A. På den baggrund udstedte han CG2-certifikaterne.
Parternes synspunkter
For TMP er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands-
dokumentet af 28. oktober 2021, hvoraf fremgår bl.a.:
”ANBRINGENDER
Det gøres samlet set gældende, at TMP berettiget har hævet eneforhandleraftalen
idet sagsøgtes påståede modkrav fortsat må afvises. De påståede modkrav er
desuden bortfaldet ved passivitet og forældelse. Det gøres endvidere gælden-
de, at de rejste erstatningskrav er uberettigede og udokumenterede, både
hvad angår pligt og størrelse.
Til støtte for påstanden gøres det vedrørende berettigelsen af ophævelsen gæl-
dende,
at parterne har haft en vedvarende samhandel på baggrund af eneforhandleraf-
talen,
at TMP har leveret produkter og faktureret disse i overensstemmelse med par-
ternes aftale,
at TMP dermed har leveret kontraktmæssig ydelse,
at Sagsøgte AS er i betalingsmisligholdelse,
at det skyldige tilgodehavende skal forrentes i henhold til eneforhandleraftalens
pkt. 8,
at den skete ophævelse er berettiget, jf. eneforhandleraftalens pkt. 18.0, idet
Sagsøgte AS var i betalingsmisligholdelse, hvilken betalingsmisligholdelse trods
TMPs påkrav ikke blev indfriet,
at det fremlagte bilag A ikke ændrer herpå, idet Sagsøgte AS alene har fremlagt en
meget begrænset og udvalgt del af parternes drøftelser i forbindelse med beta-
lingsmisligholdelsen,
at Sagsøgte AS er forpligtet til at betale det skyldige beløb til TMP,
at Sagsøgte AS ikke på ophævelsestidspunktet havde et økonomisk tilgodehaven-
de som påstået,
19
at Sagsøgte AS ikke har løftet bevisbyrden for modkravet/betalingspåstanden idet
kravene dels er fuldstændigt udokumenterede,
at TMP ikke har honoreret ordrer i strid med eneforhandleraftalen, og
at Sagsøgte AS skal løfte bevisbyrden såfremt Sagsøgte AS forsat fastholder dette
synspunkt.
Særligt vedrørende Sagsøgte AS' selvstændige betalingspåstand gøres det gæl-
dende,
at Sagsøgte AS' modkrav i bilag G fortsat fremstår helt udokumenteret,
at andre parters betalingskrav mod Sagsøgte AS ikke vedkommer nærværende
sag, da det er et forhold mellem Sagsøgte AS og en tredjepart,
at Sagsøgte AS ikke ved fremlæggelse af bilag P, Q, R, S, T, U og V har løftet be-
visbyrden for den påståede aftale om kompensation (post 1),
at Sagsøgte AS' påstand om, at ”sagsøger lovede derfor sagsøgte at betale en
kompensa-
tion svarende til kr. 190.000,00, hvilket er fremsat som krav under post 1 i det af
sagsøgte fremlagte bilag G ” står fortsat helt udokumenteret. Bilag V udgør ikke
som hævdet af Sagsøgte AS på nogen måde TMPs bekræftelse af en lovet kom-
pensation.
at post 2 og 3 fortsat efter sagsøgtes processkrifter står helt uden beskrivelse af
kravets berettigelse og fortsat er udokumenteret,
at post 4 som opgjort i bilag G bestrides i sin helhed. Det bestrides, at der er
mangler ved de af TMP leverede kraner, at der er udført ekstraarbejder i 123 timer,
og det gøres gældende, at eventuelle udførte ekstraarbejder er udført uden
forudgående aftale med Sagsøgte AS, og således ikke kan kræves kom-penseret af
TMP. Sagsøgte AS har i øvrigt heller ikke dokumenteret at der skul-le være udstedt
en kreditnota på kr. 120.000.
at det med henvisning til post 5, opgjort i bilag G, bestrides, at de fremlagte bi-
lag dokumenterer, at omkostningerne med certificering i Norge er afholdt og at
omkostningerne skulle påhvile sagsøger,
at det med henvisning til post 6, opgjort i bilag G, bestrides at Sagsøgte AS har re-
klamationskrav vedrørende de leverede kraner, og at eventuelle reklamatio-ner er
løst jf. bilag AB, og
at det i bilag G opgjorte kompensationsbeløb alene kan forrentes fra svarskrif-
tets indlevering og med sædvanlig procesrente.
Særligt vedrørende passivitet og forældelse gøres det gældende,
20
at Sagsøgte AS' påståede modkrav er bortfaldet ved forældelse, passivitet og
manglende rettidig reklamation,
at flere af de påståede modkrav stammer helt tilbage fra 2013-2014. Kravene er
uden tvivl forældede. Eventuelle påmindelser om de påståede krav i 2015 har ikke
afbrudt forældelsen – der som bekendt alene afbrydes ved foretagelse af retslige
skridt. Kravene er således for længst bortfaldet ved passivitet og for-ældelse.
at TMP naturligvis har indrettet sit i tillid til det aftalte jf. bilag 7 om, at parter-
nes mellemværende var opgjort, samt
at bilag G først er opgjort i forbindelse med nærværende sag i marts 2021. På
dette tidspunkt var kravene allerede forældede.
Særligt vedrørende det af Sagsøgte AS rejste erstatningskrav gøres det gældende,
at Sagsøgte AS ikke har dokumenteret sit påståede erstatningskrav,
at de i bilag I-K fremlagte uddrag af resultat- og balancerapport på ingen måde
udgør dokumentation for Sagsøgte AS' påståede erstatningskrav, hvorfor be-
visbyrden for sådanne krav ikke er løftet,
at TMP ikke er erstatningspligtig for Sagsøgte AS' påståede tab,
at Sagsøgte AS ikke har dokumenteret et økonomisk tab som kan henføres til
TMP,
at den af Sagsøgte AS skønsmæssigt fastsatte dækningssum netop er er udtryk for,
at Sagsøgte AS heller ikke selv kan opgøre et objektivt konstaterbart økonomisk tab,
at der intet retligt grundlag er for at kræve ”kompensation” i anledning af op-
hævelse af eneforhandleraftalen, samt
at der ikke er modregningsadgang i de idømte sagsomkostninger fra forbudssa-
gen. …”
For Sagsøgte AS er der i det væsentlige procederet i overensstemmel-se med
påstandsdokumentet af 1. november 2021, hvor af fremgår bl.a.:
”HOVEDANBRINGENDER:
Sagsøgers uberettigede ophævelse af eneforhandleraftalen:
Sagsøgte er af den klare opfattelse, at den af sagsøger ensidigt foretagne ophævel-se af
eneforhandleraftalen har været uberettiget og derfor erstatningspådragende for sagsøger.
21
Med henvisning til bilag I, J og K udgør sagsøgtes gennemsnitlige dækningsbidrag for de
pågældende år – 2017, 2018 og 2019 – afrundet kr. 2.200.000,00.
Samarbejdet med sagsøger har været en stor del af sagsøgtes erhvervsmæssige ak-tivitet,
hvorfor en stor del af beløbet ses at være genereret via eneforhandleraftalen mellem
sagsøger og sagsøgte.
For at undgå enhver drøftelse om størrelsen af det tab, der foreligger for sagsøgte ved, at
eneforhandleraftalen uberettiget er opsagt medtages i den ovennævnte på-stand alene et
minimumsbeløb på kr. 500.000,00.
Det gøres gældende, at der er tale om et erstatningsansvar, subsidiært at sagsøger ikke på
loyal måde har varetaget medkontrahentens beskyttelsesværdige interes-ser i forbindelse
med sagsøgers mulige ønske om ophævelse af eneforhandlerafta-len, og at der herfor må
ydes sagsøgte en kompensation.
Ad sagsøgtes krav på betaling af kr. 1.483.600,00:
Sagsøger har fremlagt bilag 7 og har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgte havde
afsluttet sine mellemværender med sagsøger.
Dette bestrides, idet det gøres gældende, at sagsøgtes krav væsentligt overstiger
sagsøgers tilgodehavende.
Indholdet af bilag G indeholdende sagsøgtes krav på betaling af kr. 1.483.600,00
fastholdes.
Generelt gøres det gældende, at der har været problemer med de af sagsøger leve-rede
mangelfulde kraner blandt andet vedrørende vægt, ligesom sagsøger i mod-strid med
parternes aftale har handlet direkte eller indirekte med norske kunder eller med kendskab
til at slutbruger var omfattet af eneforhandleraftalens geogra-fiske dækningsområde.
Ad post 4 - Spørgsmålet om passivitet og forældelse:
Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at der ikke er indtrådt hverken passivitet eller
forældelse.
Dette skyldes blandt andet den omstændighed, at reklamationer har været gjort gældende
blandt andet i 2018 og 2019, og det er i øvrigt sagsøgtes opfattelse, at parternes
samarbejde har været af en sådan art med fortløbende kontakter under
eneforhandleraftalernes rammer, at sagsøgte under alle omstændigheder er beret-tiget til
– ved samarbejdets afslutning – at opgøre sit samlede krav på den anførte måde.
Der henvises i øvrigt til de udvekslede processkrifter både for så vidt angår på-stande og
anbringender. …”
22
Rettens begrundelse og resultat
Denne afgørelse angår navnlig, om TMP’s ophævelse af en eneforhandleraftale
med Sagsøgte AS og de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget,
samt om Sagsøgte AS derimod har betalingskrav mod TMP som følge af aftalens
ophævelse og eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP.
TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen og betalingskrav
Det kan lægges til grund, at de fakturaer, TMP har fremlagt som grundlag for
betalingspåkravet af 28. januar 2021, ikke er bestridt af Sagsøgte AS, og at faktu-
raerne ikke blev betalt inden for betalingsfristen.
Det fremgår af parternes eneforhandleraftale pkt. 18.3, at betalingsmisligholdel-se
altid betragtes som væsentlig misligholdelse, såfremt betaling udebliver 10
hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav. Som følge heraf, og da det også kan
lægges til grund, at TMP’s ophævelse af eneforhandleraftalen i øvrigt er sket i
overensstemmelse med aftalen pkt. 18.2, var TMP berettiget til at opsige aftalen
med Sagsøgte AS.
Om forrentning af TMP’s betalingskrav bemærkes, at Sagsøgte AS ikke har be-
stridt TMP’s principale påstand herom. Herefter samt efter ordlyden af pkt. 8.2 i
eneforhandleraftalens og TMP’s fakturaer og betalingspåkrav anses TMP for
berettiget til morarente på 2 % per påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato.
TMP gives derfor medhold i sit principale betalingskrav.
Sagsøgte AS' krav som følge af ophævelse af eneforhandleraftalen
Det følger af eneforhandleraftalen pkt. 11.4, at Sagsøgte AS i anledning af
aftalens ophør, uanset årsagen hertil, ikke har noget økonomisk krav mod TMP,
med mindre TMP har misligholdt sin del af aftalen.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og forklaringerne om
parternes mellemværender og samarbejde finder retten, at Sagsøgte AS ikke har
ført bevis for, at TMP har misligholdt eneforhandleraftalen. Sagsøgte AS har der-
for ikke krav på kompensation som følge af TMP’s ophævelse af aftalen.
Retten har herved lagt vægt på forklaringerne om aftalerne ved mødet mellem
parterne i marts 2020, og at Sagsøgte AS ikke har ført bevis for, at parternes øko-
nomiske mellemværender i forbindelse med reklamationer m.v. ikke er blevet
drøftet og afsluttet løbende.
Sagsøgte AS' selvstændige modkrav herudover
Sagsøgte AS har ved faktura af 10. februar 2021 (bilag G) rejst seks selvstændige
modkrav med henvisning til dels en række mangler ved TMP’s kraner og dels
23
mistet avance som følge af TMP’s salg af kraner, der blev monteret på danske
skibe, som efterfølgende blev solgt til Norge.
Om modkrav 1 og 2: Efter ordlyden af pkt. 3.3 i eneforhandleraftalen er TMP’s
salg af kraner til skibsværfter i Danmark ikke i strid med aftalen, uanset om
kranerne monteres på skibe, der efterfølgende sælges til sejlads i Norge. Efter
forklaringen fra Vidne 1 må dette spørgsmål i øvrigt anses for at være afklaret
mellem parterne i forbindelse med forligsmødet i København i 2012, dvs. forud
for eneforhandleraftalen indgået i 2013.
Om modkrav 3, 4 og 5: Efter det fremlagte er det ikke godtgjort, at Sagsøgte AS
har et udestående økonomisk krav mod TMP som følge af mangler ved TMP’s
leverede kraner til Danish Yachts.
Om modkrav 6: Sagsøgte AS har ikke ført tilstrækkeligt bevis for krav mod TMP
om udgifter til merarbejde, fragt og materialer som følge af reklamationer ved en
række TMP-kraner i 2018 og 2019. Retten har herved navnlig lagt vægt på den
skriftlige korrespondance mellem parterne og særligt Vidne 2's e-mail af 12. marts
2020, hvorefter parterne nu skulle have løst gamle fakturaer og reklamationer.
Retten har desuden lagt vægt på forklaringerne fra Person 1 og Vidne 3 om, at
TMP kun fik få reklamationer fra Sagsøgte AS, som alle blev løst løbende.
Som følge heraf frifindes TMP i det hele for Sagsøgte AS' selvstændige påstand.
Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til TMP’s indsigelser om, at
flere af Sagsøgte AS' selvstændige modkrav er fortabt som følge af passivitet
og/eller forældelse.
Efter sagens udfald skal Sagsøgte AS betale sagsomkostninger til TMP. Beløbet
fastsættes efter sagens værdi, omfang og forløb til i alt 120.000 kr., som omfatter
dækning af udgifter til advokat og 11.640 kr. i retsafgifter. Det er oplyst, at TMP
er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte AS skal betale 456.988,62 kr. til TMP Hydraulik A/S med tillæg af
renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.:
- Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker.
24
- Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker.
- Af fakturanr. 1323 kr. 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker.
TMP Hydraulik A/S frifindes for Sagsøgte AS' selvstændige påstand.
Sagsøgte AS skal tillige betale 120.000 kr. i sagsomkostninger til TMP Hydraulik
A/S. Dette beløb forrentes efter rentelovens § 8 a.
Samtlige idømte beløb skal betales inden 14 dage. | SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 20. januar 2022
Sag BS-6750/2021-SHR
TMP Hydraulik A/S
(advokat Louise Brandt Rosenkilde)
mod
<anonym>Sagsøgte AS</anonym>
(advokat Erik Turley)
Denne afgørelse er truffet af retspræsident Lotte Wetterling sammen med de
sagkyndige medlemmer Gitte Forsberg 0g Kai Wøldike Bested.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 17. februar 2021 og angår navnlig; om TMP Hydraulik A/S'
ophævelse af en eneforhandleraftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og de i forbin-
delse hermed rejste betalingskrav er berettiget, samt om <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
derimod har betalingskrav mod TMP Hydraulik A/S som følge af aftalens op-
hævelse 0g eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP Hydraulik A/S.
IMP Hydraulik A/S (TMP) har endeligt nedlagt følgende påstande:
"Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr. 456.988,62 med tillæg af renter
med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs .
Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker;
2
Af fakturanr. 1177 kr. 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker.
Af fakturanr: 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker
Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker;
Af fakturanr. 1197 kr: 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker;
Af fakturanr: 1322 kr: 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker:
Af fakturanr: 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker
Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker.
Subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra 60 da-ge
efter fakturadato, dvs.
Af fakturanr 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker;
Af fakturanr. 1177 kr 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker:
Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker.
Af fakturanr: 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker
Af fakturanr; 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker
Af fakturanr. 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker.
Af fakturanr. 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker.
Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker.
Mest subsidiært med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra
stævningens indlevering til berammelse og til betaling sker:" 99
Overfor <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige påstand jf. nedenfor; har TMP påstået
frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et af Sø- og Handels-retten
fastlagt mindre beløb .
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af et af Sø- og Handelsretten fastlagt mindre beløb.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har herudover nedlagt følgende selvstændige påstand:
"Sagsøger tilpligtes at betale sagsøgte kr: 1.983.600,00 med tillæg af rente 2%
ppm afkr. 1.483.600,00 60 dage efter fakturadato i henhold til bilag G - samt
med tillæg af normal procesrente af yderligere kr. 500.000,00 fra 16. september
2021 (fremlæggelse af processkrift B) til betaling sker; subsi-diært et af Retten
fastlagt mindre beløb, idet det bemærkes, at der i oven-nævnte
beløbsangivelser er taget højde for det omkostningsbeløb; som sagsøgte i
forbindelse med ophævelse af forbudssagen blev pålagt at ud-rede til sagsøger
(kr: 20.000,00)
Ovennævnte påstande gøres gældende som selvstændige påstande, subsi-diært
som kompensation i forhold til den af sagsøger nedlagte påstand.= 99
3
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
TMP producerer og sælger kraner til brug for marine- og offshore-industrien.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> markedsfører; sælger, distribuerer og servicerer kraner i Norge, bl.a.
på vegne af TMP . Det er oplyst; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> tidligere havde navnet
<anonym>Virksomhed</anonym>
Eneforhandleraftalen og ophævelsen heraf
Parterne har indgået en eneforhandleraftale; der gengives i uddrag nedenfor
Aftalen er underskrevet af <anonym>Vidne 1</anonym> for TMP og af <anonym>Vidne 2</anonym> for <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Parterne har i enighed oplyst; at aftalen blev indgået i februar 2013.
"1.0 Ikrafttræden og varighed
1l Nærværende kontrakt træder i kraft på underskriftstidspunktet 0g vedvarer indtil den af en
af Parterne opsiges med et skriftligt varsel på 12 måneder til en måneds udløb.
1.2 Kontrakten afløser alle tidligere forhandleraftaler mellem Parterne.
3.0 Eksklusivitet
3.1 Leverandøren er uberettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter til andre norske
forhandlere og forhandleren er således eneforhandler på det norske mar-ked.
3.2 Forhandleren er berettiget til at sælge de af aftalen omfattede produkter tillige på andre
markeder; dog bortset fra Island.
Forhandleren har imidlertid ingen eksklusivitet udenfor Norge, og leverandøren er således
berettiget til at antage andre forhandlere udenfor Norge; såvel som til at sælge direkte til
slutkunder på disse øvrige markeder:
3.3 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for eventuel parallelimport til det norske marked.
Såfremt leverandøren positivt er vidende om; at en potentiel køber har til hensigt at
videresælge produkterne på det norske marked eller er slutkunde på dette mar-ked, er
leverandøren dog pligtig til at orientere forhandleren herom idet Parterne herefter i
fællesskab søger at henvise den potentielle køber til at kontrahere med forhandleren.
Såfremt den potentielle køber; uanset Parternes fælles bestræbelser; ikke ønsker at
kontrahere med forhandleren; accepterer forhandleren; at leverandøren i disse en-
keltstående tilfælde sælger til andre norske forhandlere eller direkte til norske slutkunder;
idet Parterne forudgående drøfter pris og avanceandel til <anonym>Virksomhed</anonym>
8.0 Betaling og garantistillelse
8.1 Sædvanlige betalingsbetingelser er 60 dage fra fakturadato.
8.2 Ved forsinket betaling beregnes rente med 2% p.a. pr: påbegyndt måned
8.3 Idet omfang forhandlerens slutkunde har tilbageholdt hele eller dele af købesum-men
begrundet i påståede mangler ved den leverede kran; 0g under forudsætning af, at disse
indsigelser ikke er åbenlyst ubegrundede, er forhandleren overfor leve-randøren berettiget
til at tilbageholde et tilsvarende beløb.
8.4 Det præciseres, at forhandleren i alle tilfælde bærer risikoen for kundens betalings-evne.
11.0 Ophør af aftalen
Il.1 Ved denne kontrakts ophør, uanset årsagen hertil, færdigproduceres indgivne or-drer på
aftalens vilkår, såfremt konkret købsaftale er indgået forinden opsigel-selophævelse af
kontrakten.
11.4 Forhandleren har i anledning af kontraktens ophør; uanset årsagen hertil, i øvrigt intet
økonomisk krav imod leverandøren; medmindre leverandøren har mislig-holdt sin del af
aftalen.
12.0 Ansvarsbegrænsning
12.1 Indenfor leverandørens garantiperiode er forhandleren berettiget til at lade garan -
tireparationer udføre indenfor et maksimalt beløb på dkr: 5.000 pr. repara-tionlregning.
Alle garantireparationer udover ovennævnte beløb, skal ske i henhold til tilbud, der
forudgående skal være accepteret af leverandøren.
12.2 Iøvrigt er leverandørens ansvar for eventuelle mangler ved produkterne begræn-set til
afhjælpning, efterlevering, omlevering eller ydelse af forholdsmæssigt afslag eller
erstatning maksimeret til fakturabeløbet, efter leverandørens valg.
12.3 Leverandøren er under ingen omstændigheder ansvarlig for avancetab, følgetab el-ler
indirekte tab som følge af mangler ved de leverede produkter.
18.0 Misligholdelse
5
18.1 Itilfælde af, at den ene af parterne væsentligt misligholder denne aftale; er den an-den part
berettiget til med øjeblikkelig virkning at ophæve aftalen:
18.2 En udvist misligholdelse kan alene medføre ophævelse; såfremt misligholdelsen påberåbes
og kontrakten ophæves senest 30 dage efter; at den ikkemisligholdende part er blevet
bekendt med misligholdelsen og dennes væsentligste virkninger for samarbejdet.
18.3 Betalingsmisligholdelse betragtes altid som væsentlig misligholdelse; såfremt beta-ling
udebliver udover 10 hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav; og kan med-føre
ophævelse selvom det misligholdte beløb er betalt inden den ikke-misligholdende part
ophæver kontrakten; blot denne ophævelse sker indenfor den i andet afsnit anførte
tidstermin
Det er oplyst, at eneforhandleraftalen var i kraft i hele perioden fra februar 2013
og indtil TMP's ophævelse i februar 2021.
Der er ikke fremlagt dokumenter vedrørende parternes samarbejde i årene før
TMPs ophævelse; men dette er belyst ved forklaringerne i retten, jf . nedenfor.
Den 20. januar 2021 sendte TMP?s advokat en e-mail til <anonym>Vidne 2</anonym> med bl.a.
følgende ordlyd:
"For god ordens skyld skal jeg hermed, på vegne af min klient TMP Hydraulik,
skriftligt bekræfte at eneforhandleraftalen mellem TMP Hydraulik A/S 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
er ophævet pr. 12.januar 2021 grundet betalingsmisligholdelse. Dette blev også
meddelt dig af <anonym>Person 1</anonym> fra TMP Hydraulik under jeres tele-fonsamtale den 18.januar
2021 99
Denne e-mail besvarede <anonym>Vidne 2</anonym> den 26. januar 2021 bl.a. således:
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> bestrider nå, som forrige gang der ble sendt denne type var-sel, at der
foreligger betalingsmislighold. 95
Den 28. januar 2021 sendte TMP et betalingspåkrav til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> vedrørende et
skyldigt beløb på i alt 275.520,17 kr.
Af betalingspåkravet fremgår bl.a., at TMP, såfremt <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke betalte in-
den 10 dage, ville anse eneforhandleraftalen for væsentlig misligholdt i medfør af
eneforhandleraftalens pkt. 18.0, således at TMP ved manglende betaling per 7.
februar 2021 ville anse eneforhandleraftalen for ophævet. Det fremgår videre, at
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke havde betalt rettidigt i 25 ud af 35 fakturaer i perioden fra 12
maj 2020 og frem til 26. januar 2021-
Vedlagt betalingspåkravet var en opsigelse af eneforhandleraftalen; ligeledes
dateret 28. januar 2021. Heraf fremgår; at opsigelsen skete med et kontraktmæs -
sigt opsigelsesvarsel på 12 måneder; regnet fra den 1. februar 2021, og at opsi-
gelsen var begrundet i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> gentagne tilfælde af betalingsmisligholdelse.
Ved e-mail af 4. februar 2021 skrev <anonym>Vidne 2</anonym> følgende til TMPs ad-vokat:
Reklamasjoner er gjort straks og kostnader er sendt TMP så hurtig det var mu-lig
men TMP har konsekvent nektet å betale faktura. Sender noen av
reklamasjonsfakturaene og der er mange av dem.
Vedlagt er brev fra Advodan vedr. kraner som TMP var klar over skulle til Norge
TMP gjennomførte levering av de siste 4 kraner 0g der ble Iovet at <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
skulle få en kompensasjon på 10% på de 7 kraner, men TMP har aldri betalt
kompensasjonen.
Der ble også inngått avtale om kompensasjon for de kraner som ble levert til
Danske verft og videre til Norske skip og spesielt når det senere medførte
reklamasjoner og utbedringer:
TMP godkjente i en 5 års periode kraner som A sakkyndig 0g over 20 kraner for
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> etter at TMP hadde mister sin autorisasjon som A sakkyndig: <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> har ryddet opp i alle kraner så de har blitt godkjent på nytt av en A sakkyndig
virksomhet. Selv om det er ulovlig hva
TMP hat gjort er det <anonym>Saosøote AS</anonym> som har tatt omkostningene ved å få kranene
godkjent.. 99
Der skete ikke betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g den 8. februar 2021 sendte TMP
derfor en endelig skriftlig ophævelse af eneforhandleraftalen til <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Som dokumentation for TMPs tilgodehavende hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har TMP frem-
lagt et kontoudtog dateret den 12. februar 2021, hvoraf fremgår; at saldoen er på
482.927,74 kr., og at faktura nr. 982, 1177, 1184,1196, 1197,1206, 1322, 1321 og
1323 ikke er betalt.
TMP har desuden fremlagt de forfaldne fakturaer. TMP har dog efterfølgende
frafaldet faktura nr. 1206 og har justeret sin betalingspåstand herfor.
<anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> <anonym>Saosøote AS' krav 1 henhold til TMP?s ophævelse af eneforhandleraftalen</anonym>
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har anført, at TMP tidligere har overtrådt eneforhandleraftalen over
for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og har til dokumentation herfor fremlagt nogle breve og e-mails
udvekslet mellem parterne i perioden fra maj 2012 til marts 2013, dvs. primært før
indgåelsen af den aktuelle eneforhandleraftale mellem parterne.
Til støtte for sit anbringende om, at TMP skal betale 500.000 kr: for uberettiget
opsigelse af eneforhandleraftalen, har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt uddrag af sine resul-
tat- og balancerapporter for 2017,2018 0g 2019.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har fremhævet; at selskabet i 2016 havde en indtægt på 8.001.141,28
norske kroner under posten "salg kraner-reservedeler med MVA 12017 var
denne indtægt på 5.826.670,30 norske kroner;, i 2018 var den på 8.401.050,85
norske kroner og i 2019 på 6.560.047,75 norske kroner;
12016 havde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> en udgift på 5.040.311,43 norske kroner under posten
"kjøp kranerlreservedele ruten MVA" I2017 var denne udgift på 3.953.131,75
norske kroner; i 2018 var den på 5.664.226,82 norske kroner 0g i 2019 på
4.422.140,65 norske kroner.
I forbindelse med, at TMP sendte sit betalingspåkrav og ophævelsesskrivelsen;
svarede <anonym>Vidne 2</anonym> ved e-mail af 11. februar 2021 bl.a., at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> varslede
modregning. E-mailen var vedlagt to fakturaer fra 2017 og 2018 til TMP på
henholdsvis 8.904 og 13.579 norske kroner:
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har fremlagt t0 annoncer fra TMP , som efter det oplyste stammer fra
Facebook 0g et fiskeriblad i Norge. Annoncerne har samme indhold; idet én dog
er på dansk og en anden er på norsk . Begge annoncer er udaterede; men der er
enighed mellem parterne om, at annoncerne er dateret efter ophævelsen af
eneforhandleraftalen. Af den danske annonce fremgår følgende bLa.:
"Dansk producerede marine kraner til norske skibsværfter: Vi har på nuværende
tidspunkt ingen forhandlere i Norge. Derfor skal alle henvendelser vedrørende salg
service; reservedele osv. ske direkte til TMP Hydraulik A/S?
Som dokumentation for, at der efterfølgende er flere købere, der har annulleret
deres ordrer hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt nogle e-mails fra
perioden februar til marts 2021.
<anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> selvstændige modkrav herudover
Til støtte for påstanden om, at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav væsentligt overstiger TMP's
tilgodehavende; har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt følgende faktura fra februar 2021 med i
alt seks modkrav; der samlet udgør 1.483.600 kr::
[ Foto udeladt ]
Som dokumentation for de seks poster i ovenstående faktura har <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
fremlagt bL.a. en e-mailkorrespondance med to e-mails fra <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym>
dateret den 8. februar og 13. marts 2013. Af sidstnævnte fremgår følgende bl.a.=
"Vi har hatt bestyrelsesmøte vedr; vår forhandleravtale og de mange kraner som TMP har
solgt direkte til TN Mann og hvor IMP har vært klar over og hvor vi har dokumentert at
kranene er solgt til Norge med serienummer
Det er totalt 9 kraner vi har dokumentert at er solgt fra TMP hvor Dere godt viste at disse
skulle til Norge. Etter både den gamle og nye forhandleravtale pkt. 3.3 skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
ha en kompensasjon for dette. Vi meddeler herved dette krav skriftlig som vi også har talt
om muntlig og hvor Du bekreftet at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> vil bli kompensert for alle de 9 kraner
Vi ber IMP lage en opp gjørelse over kranene og så skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ha sin sedvanlig
fortjeneste på disse kranene. 99
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har endvidere fremlagt et større antal e-mails; der omhandler en
korrespondance mellem parterne om problemer med en sending kraner; der blev
solgt og leveret til Danish Yachts. Problemstillingen omhandlede dels at
kranerne var blevet leveret med en højere vægt end det; der var bestilt; og dels at
der var 'problemer med førstegangscertificeringen af kranerne.
Manglerne ved kranernes vægt medførte efter det oplyste, at Danish Yachts gjorde
gældende overfor <anonym>Sagsøgte AS</anonym> at de i henhold til den indgåede kontrakt havde et
kompensationskrav på 1.000.000 kr:
På baggrund heraf udstedte <anonym>Sagsøgte AS</anonym> den 2. marts 2015 en kreditnota til Da-
nish Yachts på 210.000 danske kr. Endvidere blev DNV antaget til at løse certifi-
ceringsproblemerne. Der er til dokumentation herfor fremlagt fire certifikater fra
DNV der alle er udstedt 22. september 2014.
<anonym>Vidne 2</anonym> oplyste i en e-mail til TMP af 23. oktober 2015, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde
anvendt 123 timer på at løse problemerne med Danish Yacht-leverancen; og at
sagen desuden havde medført et tab for <anonym>Sagsøgte AS</anonym> på 200.000 kr. plus den
udstedte kreditnota til Danish Yacht.
Til dokumentation for påstanden om, at der fortsat er reklamationer; som udgør
uafsluttede mellemværender mellem parterne, har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fremlagt en ræk-
ke e-mails fra 2018 og 2019. Disse omhandler reklamationer fra kunder; heri-
blandt Nexans, Skogsøy Båt 0g Kvernenes Båtbyggeri, som har købt TMP-kraner
af <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Endvidere er fremlagt bl.a. en e-mail fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> til TMP, dateret den 12
april 2018, hvori <anonym>Sagsøgte AS</anonym> omtaler en "Petrel-kran? som en kunde har rekla-
meret over for to år siden; og hvor kunden fortsat tilbageholder et beløb. <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> skriver videre, at TMP har lovet gentagne gange at ordne sagen, men at det
fortsat ikke er sket.
Imarts 2020 holdt parterne et møde i Egersund. Som opfølgning på mødet sendte
<anonym>Vidne 2</anonym> en e-mail til TMP, hvoraf fremgår følgende bl.a.=
"Vedr: de gamle fakturalreklamasjoner blev vi på mødet i Egersund enige om at disse
skulle deles på <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og TMP .
Dette gjelder følgende faktura:
TMP faktura 27464 Dkr: 14.671,39 og delt blir dette Dkr. 7.335,50 og <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> har betalt Dkr: 8.003,57
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura 3237 Dkr: 10.026,95 og delt blir dette Dkr. 5.013,48
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura 2963 Dkr: 6.574,85 og delt blir dette Dkr. 3.287,43
Da skulle vi ha løst dette.
10
Under sagen har også været fremlagt skriftlig korrespondance mellem parterne
vedrørende en ordre, som parterne har løst udenretligt. BL.a. et kontrolskema; som
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> anvendte ved bestilling af kraner hos TMP .
Endvidere er fremlagt processkrifter fra en sag om midlertidigt forbud og på-bud;
som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> anlagde mod TMP ved Sø- 0g Handelsretten i marts 2021, men
hævede igen ijuni 2021.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret bl.a., at han siden 2006 har været ejer af TMP med en
ejerandel på 50 %. Siden 2017 har han også været direktør i TMP. Indtil 2017 var
<anonym>Vidne 1</anonym> medejer: I dag er <anonym>Person 2</anonym> medejer
Samarbejdet mellem TMP og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> foregik normalt således, at <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> ringede 0g fik oplyst priser; Efterfølgende sendte de en bestilling. Bestillingen
skulle godkendes af TMP. TMP leverede herefter en kran i løbet af 6-8 uger Det
er primært ham selv, der har haft korrespondancen med <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
TMP er ikke altid klar over, hvem slutkunden er. Det bliver ikke altid oplyst; når
ordren bliver lagt hos dem. Dette gælder alle TMP's kunder:
Der har altid været problemer med betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> Lige siden den tidli-
gere direktør i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> stoppede, har TMP stort set altid været nødt til at
rykke for betaling. De har også tit tilbageholdt kraner pga. manglende betaling.
TMP har leveret kranerne for de otte ubetalte fakturaer; som TMP's påstand
omhandler. Der har ikke været indsigelser eller reklamationer vedrørende kra -
nerne og har heller ikke vedrørende fakturaernes størrelse.
TMP opsagde eneforhandleraftalen efter et møde med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> i Norge. På
mødet blev drøftet ting der ikke var i orden fra begge parters side; og de aftalte
også en løsning: Drøftelserne drejede sig om et beløb på 20.000-30.000 kr. Men
efter et par måneder var <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 betalingsmisligholdelse igen; og på det
tidspunkt havde TMP fået nok Han kan ikke huske præcis, hvornår opsigelsen
blev sendt til <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Han har ikke tidligere været bekendt med <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav eller dele heraf.
Det har hverken været gjort gældende overfor ham eller andre ansatte i TMP . Han
hørte først om kravene i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> faktura af 10. februar 2021 (bilag G), da
han modtog fakturaen.
11
TMP indrykkede sine annoncer i februar 2021, fordi de har mange kunder i
Norge; som stadig har brug for reservedele og service. TMP er nødt til at holde
kontakt med disse kunder:
TMP 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde en aftale om, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> maksimalt måtte skylde
500.000 kr., ellers blev der ikke leveret kraner.
I forbindelse med bestillingen fra Grovfjord Båtbyggeri ringede han til <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> og oplyste; at så længe de skyldte TMP så mange penge, ville der ikke blive
sat nogen kraner i ordre. Det orienterede han også <anonym>Person 3</anonym> om
I forbindelse med bestillingen fra Nye Skarholmen havde han også orienteret
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> om, at så længe de var i betalingsrestance; ville TMP ikke sætte no-
gen kraner i ordre.
Han har også afvist ordrer inden den 20.januar 2021 med henvisning til beta-
lingsrestancen. Denne information blev givet til <anonym>Vidne 2</anonym> pr. telefon. <anonym>Vidne 2</anonym> ville
ikke acceptere dette og sagde, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> altid havde været gode til at betale.
Post 1 i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 omhandler en meget gammel
sag. <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har holdt et forligsmøde herom for mange år siden med
hver sin advokat i Københavns Lufthavn. Da de forlod mødet, havde <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
frafaldet kravet. TMP har intet hørt om kravet siden og har ikke modtaget nogen
rykkere. Han husker ikke præcis; hvornår mødet var; men det kan godt passe; at
det var i 2012 eller 2013.
Post 2 kender han ikke noget til. Han ved ikke, hvad det er for nogle kraner; der
omtales. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har aldrig opgjort kravet overfor TMP eller specificeret det
nærmere, og han har først hørt om det i forbindelse med nærværende sag.
Post 3 har han heller ikke hørt om før. I forbindelse med Danish Yachts-ordren tog
TMP 8.000 kr. for at godkende kranerne. TMP har aldrig opkrævet 15.000 kr. for
godkendelse eller certificering. Han har aldrig hørt, at kranerne ikke skulle være
blevet taget i brug Normalt godkender TMP ikke selv kranerne. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har
ikke tidligere gjort dette krav gældende overfor TMP .
Omkring 2012-2013 udløb TMP's A-certificering; 0g TMP har nu B-certificering:
TMP blev først opmærksom ophøret af A-certificeringen efter er stykke tid. For
TMP er det uden betydning, om de har A-certificering eller B-certificering; da de
alligevel ikke selv må førstegangscertificere deres egne kraner. For kunden er der
heller ikke nogen prismæssig forskel på, om de får en A-certificeret kran eller en
B-certificeret kran.
12
Ud over Danish Yachts-ordren har TMP ikke solgt og monteret kraner med A-
certificering efter at de overgik til kun at have B-certificering. De har måske solgt
og monteret to kraner til Danish Yachts med A-certificering. Ved den tred-je eller
fjerde kran; som TMP monterede for Danish Yachts; fandt de ud af, at deres A-
certifikat var udløbet. DNV hjalp herefter med at få udstedt de rigtige certifikater i
Danish Yachts-sagen.
Post 4 vedrører en problematik angående vægten på fire eller fem kraner; som
TMP skulle levere. De var bestilt med en bestemt vægt; men vejede for meget; da
de blev leveret. Herefter foretog TMP nogle ændringer; og problemet blev løst.
TMP betalte dengang 8.000 kr: tilbage per kran. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> fik også en kre -
ditnota på 120.000 kr. Sagen blev afsluttet i 2015, og han har intet hørt om dette
krav siden, hverken fra Danish Yachts eller <anonym>Sagsøgte AS</anonym> TMP servicerer stadig
kranerne i dag.
Post 5 er ikke tidligere blevet gjort gældende fra <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> side. Han har al-
drig set regningerne før.
Post 6 har han heller ikke hørt om før. Tallet er helt nyt for ham. TMP betaler
både fragt og reservedele for de reklamationer; de anerkender. Han ved ikke
hvilke kraner disse reklamationer vedrører:
Han kender ikke til reklamationen fra Nexans, og han har ikke set fotografierne
før Han mener ikke, at han har hørt fra Nexans selv; og han har ikke tidligere
modtaget noget krav fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 anledning af reklamationen
Petrel-kranen var til service hos TMP, der udbedrede fejlene, men kunden var
utilfreds efterfølgende. TMP ville gerne per kulance være med til at gøre kun-den
glad Der var ikke tale om nogen reklamation; 0g TMP udførte arbejdet til
kostpris; hvilket han gjorde <anonym>Sagsøgte AS</anonym> helt klart. Han mener at kunne huske; at
de fik lukket sagen dengang, også med slutkunden. Der er ingen udestående
reklamation i dag, 0g <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ikke nævnt den siden.
Han kender godt til reklamationen fra Skogsøy Båt. Status på den er, at der skulle
et par reparationer til, før det lykkedes . Kunden er tilfreds i dag: Der blev indgået
en aftale om dækning af omkostningerne ved reklamationen; 0g sagen blev
herefter lukket. Han har ikke hørt mere fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> om sagen siden.
Reklamationen fra Kvernenes Båtbyggeri er også løst.
Imarts 2020 holdt TMP og <anonym>Sagsøgte AS</anonym> et møde i Egersund, som <anonym>Person 2</anonym> 0g
han selv deltog i. Desuden deltog <anonym>Vidne 2</anonym> og hans mor; <anonym>Person 4</anonym> Anledningen
var, at <anonym>Person 2</anonym> skulle se, hvordan det så ud i
13
Norge; 0g de skulle drøfte det fremtidige samarbejde. De skulle også tale lidt om
reklamationer Beløbene, som blev drøftet, var omkring 20.000 kr: Det var det
eneste udestående; parterne havde på det tidspunkt. På mødet blev der gjort rent
bord, og der blev talt om, at der ikke skulle laves mere rod. Ingen af kravene i
<anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 blev gjort gældende der
I løbet af de seneste tre-fire år har der været tilbagevendende reklamationer på
Skogsøy-kranen. Men det var en enkeltstående situation Der har ikke været
generelle problemer med mangler; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har skullet afhjælpe. Man
kan også se af mødereferatet af 12. marts 2020, at det ikke var nogen store rek-
lamationer; de drøftede.
Ifølge eneforhandleraftalen må TMP ikke sælge kraner direkte til kunder på det
norske marked. I løbet af de sidste tre-fire år har TMP solgt kraner til danske
skibsværfter; der brugte kranerne til montering på de skibe, de byggede; 0g hvor
af nogle skibe blev solgt til Norge.
Denne slags salg af kraner til danske skibsværfter er helt i overensstemmelse med
eneforhandleraftalen; og der har været mange af den slags salg.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl. 9., at han er ejer af <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Baggrunden for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 er; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
TMP igennem længere tid havde haft diskussioner om nogle forhold, der skulle
ryd-des opi_ <anonym>Sagsøgte AS</anonym> manglede imidlertid data fra TMP for at kunne opgøre
de-res krav. Nogle af kravene er gamle, fordi <anonym>Sagsøgte AS</anonym> først nu har kunnet
opgø-re kravene. De har også været nødt til at anslå nogle beløb uden helt sikre
data.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har forsøgt at indhente oplysningerne fra først <anonym>Vidne 1</anonym> 0g senere
<anonym>Person 1</anonym> Der har været afholdt nogle møder; og der er sendt e-mails til TMP om
kranerne, der er solgt til Norge. Senest har <anonym>Sagsøgte AS</anonym> via deres ad-vokat forsøgt
at få opklaret;, hvor mange kraner; der er blevet solgt. De har også rykket for
kravene overfor TMP .
At <anonym>Sagsøgte AS</anonym> først sendte en faktura i februar 2021, skyldes også, at de i deres
samarbejde med TMP var udsat for pres . Efter <anonym>Person 1</anonym> overtog for <anonym>Vidne 1</anonym> er
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> blevet presset hver gang de skulle have en kran. TMP ville ikke
diskutere manglerne; men bare have deres penge.
På mødet i Egersund i marts 2020 blev drøftet tre fakturaer; som <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
bogholder havde modregnet; og hvor TMP ikke var enig i modregningen:. Mø-det
blev holdt på et tidspunkt, hvor der var mange reklamationer; og hvor <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> brugte rigtig meget tid på at udføre reklamationerne. TMP nægtede
konsekvent at betale for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> tid På mødet sagde han til TMP, at der var
14
mange uafklarede forhold, de skulle have styr på. Men hans efterfølgende e-mail
angik kun de specifikke fakturaer; der skulle løses mellem to bogholdere.
Fordi TMP leverede så mange produkter med fejl, udarbejdede <anonym>Sagsøgte AS</anonym> et
bestillingsskema magen til det, der er vedhæftet advokat Louise Rosenkildes e-
mail til advokat Erik Turley af 26. maj 2021 (bilag L). Tanken med skemaet var;
at der var rygdækning for; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> kunne levere det, som kunden havde
bestilt.
Skrækeksemplet er Danish Yachts-sagen. Kunden havde bestilt en kran; som ikke
måtte veje mere end 850 kilo. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> brugte en måned på at kontrol-regne
for at sikre sig at kranen ville holde. Og så fik de en kran; der vejede 200 kilo for
meget; hvilket kunne betyde en bøde på 1 mio. kr. i henhold til kontrak-ten.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> sad med ansvaret, fordi de havde slutbrugeren; men de havde indgået
den samme aftale med TMP .
Da <anonym>Sagsøgte AS</anonym> indledte samarbejdet med TMP, blev der ikke solgt nogen TMP-
kraner i Norge. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har nok solgt 25-30 kraner om året for TMP . Cirka
30-35% af kranerne var der større eller mindre reklamationer på.
Det er en af hans sælgere, der har haft den almindelige kommunikation med TMP .
Han selv var ikke involveret i det daglige salg.
Reklamationen vedrørende Petrel-kranen blev løst; men manglen blev ikke ud-
bedret til kundens fulde tilfredshed, men kun sådan at kranen kan bruges. Det tog
dog mere end et år at få det ordnet.
TMP's betaling til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> omfattede ikke afhjælpning af mangler; Han for-
ventede derfor et fejlfrit produkt, når han bestilte det med kontrolskemaet.
Post 1 i <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> faktura af 10. februar 2021 vedrører TMP's salg af kraner til
Norge; som ikke var solgt af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> <anonym>Sagsøgte AS</anonym> bad TMP ophøre med det
ihenhold til eneforhandleraftalen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har dokumenteret; at ni kraner er
blevet solgt til Norge. Ifølge eneforhandleraftalen skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> have avance
for dette.
Post 2 omfatter tidsmæssigt hele perioden for parternes samarbejde. TMP har
nægtet at oplyse omfanget af deres salg; Beløbet på 210.000 kr: er baseret på en
antagelse om, at det i hvert fald drejer sig om 14 norske skibe.
Post 3,4 og 5 omhandler problemerne med A-certificering 0g B-certificering. Når
TMP producerer en kran; skal de levere et testcertifikat. Når kranen monte-res på
skibet, skal man bruge et A-certifikat for at kunne førstegangsgodkende
15
en kran: I Norge hører det under Søfartsdirektoratet; i Danmark hører det un-der
Søfartsstyrelsen.
Problemerne med manglende A-certificering har også vedrørt andre kraner end
dem i Danish Yachts-sagen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har købt en serie af kraner, hvor det var
inkluderet i prisen; at TMP skulle rejse ud 0g godkende kranerne. Det kræver A-
certificering. TMP har gjort det mange gange, hvor det først langt senere er blevet
opdaget, at TMP ikke havde A-certifikat.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har både købt og solgt kraner inkl. godkendelse. Da det viste sig, at
kranerne ikke havde det nødvendige certifikat; måtte de kontakte et selskab med
A-godkendelse (DNV), så de kunne få certificeret kranerne. Det har kostet op til
30.000 kr. per kran; alt afhængig af typen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> havde også et meget stort
tidsforbrug i den forbindelse; som lå langt udover det forventelige.
Det fremgår af TMP's fakturaer; at de tog sig betalt for A-certificering. Det kan
f.eks. man se af ordren af 28. november 2014 vedrørende Danish Yachts, hvor der
står at kranen skal være Approved an designed for Seastate 2
Han har ikke fået specificeret, hvor meget af TMP?s faktura; der går på certifice-
ring Derfor har han ikke kunnet opgøre det nærmere.
Post 6 omhandler reklamationer på andre kraner end dem; der blev solgt til Danish
Yachts. 30-40% af det angivne beløb på 413.600 kr: vedrører de sidste tre-fire år.
Kompensationsbeløbet på 500.000 kr., som <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har nedlagt påstand om,
er 'opgjort på baggrund af balancerne fra 2017,2018 og 2019.I disse år omsatte
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> kun produkter fra TMP.
Da han fik ophævelsesskrivelsen fra TMP, skrev han flere e-mails i slutningen af
januar og starten af februar 2021, som også er fremlagt i sagen. Han fik ingen
reaktion fra TMP på disse. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er indforstået med, at aftaler kan opsiges.
Men spillereglerne i aftalen skal følges.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> vil gerne have en mindelig løsning 0g er villige til at overdrage alt
materiale og alle reservedele. Han selv har gjort en del forsøg på at finde en
mindelig løsning via e-mails til TMPs advokat, 0g der har også været kontakt
herom mellem advokaterne. Han har ikke siden januar 2021 haft direkte kon-takt
med <anonym>Person 1</anonym>
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at han har været ansat i <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som sælger
afbl.a. TMP-kraner fra 2012 til december 2020. Han er nu ansat i GOT Services.
16
Han husker ikke; om han i løbet af sin ansættelse hos <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har været in-
volveret i nogen sager, der drejede sig om problemer med A- 0g B-certificering.
Han er klar over; at der er forskel på de t0 certificeringer A-certificering er
nødvendig ved nyinstallation; 0g B-certificering er nødvendig i forbindelse med
servicering 0g alt det efterfølgende.
Han ved ikke; om der været certificeringsproblemer med de produkter; <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>AS</anonym> har fået fra TMP.
Der kan godt have været mangler ved nogle af de produkter; TMP har leveret til
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> men sådan er det med alle produkter F.eks. er TMP enkelte gan-ge
kommet til at levere kraner uden det rigtige udstyr; Det er så straks blevet
eftersendt til kunden. Der har ikke været store mangler ved TMPs produkter;
Han kan ikke huske, om TMP har stået for alle udbedringer af mangler; eller om
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har foretaget nogle af udbedringerne.
Han kender ikke til, at TMP skulle have solgt kraner direkte til kunder på det
norske marked udenom <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at han stiftede TMP i 1993. Indtil 2006, hvor
<anonym>Person 1</anonym> blev medejer; var han eneejer: Han fratrådte TMP i oktober 2015.
12013 fik IMP B-certificering i stedet for A-certificering. De ville gerne have
haft en A-certificering igen; men det lykkedes ikke.
Det giver flere muligheder at have A-certificering, idet man kan gå lidt længere
med hensyn til at teste en kran. Det har betydning om man tester ens egne eller
andres produkter; Det koster ikke mere at have end A-certificering i stedet for B -
certificering. Det er et rent teknisk spørgsmål.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> leverer altid på betingelsen 'ab fabrik" som betyder; at kunden selv
skal sørge for transport og forsikring. Det er ikke nødvendigt at have hverken A-
eller B-certificering, når man leverer 'ab fabrik? .
Hvis en kran har B-certificering 0g skal have A-certificering, kan man hyre en
anden virksomhed til at sørge for det.
I forbindelse med Danish Yachts-sagen måtte TMP hyre DNV til at udstede fire
certifikater i Skagen 0g sendte en kreditnota efter at have fået en regning fra
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> Der har ikke været andre sager med udstedelse af nye certifikater.
17
TMP har taget betaling fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> for A-certificering; hvis de er blevet bedt
om at komme op til Norge 0g certificere en kran. Det skete i 2011 eller 2012, dvs .
dengang TMP havde A-certificering.
Det følger af eneforhandleraftalen; at TMP ikke selv må sælge kraner i Norge.
Men TMP må gerne sælge kraner til skibsværfter i Danmark; selv om kranen
bliver monteret på et skib, der efterfølgende skal sælges til Norge. Det har TMP
også en klar aftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> om. Ellers ville TMP slet ikke have indgået
eneforhandleraftalen med <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Hvis en norsk kunde henvendte sig direkte til TMP for at købe en kran, blev de
altid henvist til <anonym>Sagsøgte AS</anonym> enten skriftligt eller telefonisk
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> rejste i 2012 et krav mod TMP, fordi de havde mistet avance ved, at
nogle kraner var blevet parallelimporteret til Norge. Der blev holdt et møde i
Københavns Lufthavn. Til stede var han selv og <anonym>Vidne 2</anonym> samt advo-katerne
<anonym>Advokat 1</anonym> 0g <anonym>Advokat 2</anonym> Udfaldet af mødet blev; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> trak deres krav
tilbage. De blev også enige om, at de skulle have en ny enefor-handleraftale
hvilket skete i 2013. Siden mødet i Københavns Lufthavn har han intet hørt fra
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> angående kompensation for mistet avance.
<anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bla , at han har været ansat som inspektør i
DNV (Det Norske Veritas) i ca. 12 år Han er uddannet skibsingeniør og udfører
løbende syn af skibe efter danske og internationale regler.
A-certificering anvendes; når man skal lave førstegangscertificering af feks. en
kran. Det inkluderer konstruktionsberegninger; idriftsættelse og sikkerheds -
godkendelse. Når man skal førstegangscertificere en kran;, udfører man en be-
sigtigelse. Besigtigelsen foregår på fabrikken hos leverandøren. Han er ikke klar
over; om man må montere en kran, hvis man ikke har A-certificering.
Hans opgave er typisk at udføre en overlasttest af selve det fundament på et skib,
som en kran skal monteres på. Han er derimod ikke involveret i test af selve
kranen 0g dens dimensionering m.v.
'Klasse' er et begreb indenfor skibsindustrien, hvor skibe typisk er klassificeret
efter størrelse og dimensione. I forhold til montering af kraner er der krav til,
hvordan fundamentet på et skib skal udformes, alt efter kranens størrelse.
Det er 'reguleret i bekendtgørelse, hvem der kan udføre A-certificering. Han er
ikke klar over; om der er omkostninger ved at få A-certificering, hvis man har en
B-certificering allerede. Han beskæftiger sig ikke med dette område.
18
Han husker ikke den nærmere baggrund for, at han udstedte CG2-certifikaterne på
TMPs kraner i 2014. Han ved dog at baggrunden var; at DNV varetog nogle
opgaver for Søfartsstyrelsen. Som han husker det, fandt han ud af, at TMP's
autorisation var kategori B, mens DNV i forhold til Søfartsstyrelsens regler er
godkendt til kategori A. På den baggrund udstedte han CG2-certifikaterne.
Parternes synspunkter
For IMP er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands -
dokumentet af 28. oktober 2021 hvoraf fremgår bl.a:
ANBRINGENDER
Det gøres samlet set gældende; at TMP berettiget har hævet eneforhandleraftalen
idet sagsøgtes påståede modkrav fortsat må afvises. De påståede modkrav er
desuden bortfaldet ved passivitet og forældelse. Det gøres endvidere gælden-
de, at de rejste erstatningskrav er uberettigede og udokumenterede, både
hvad angår pligt og størrelse.
Til støtte for påstanden gøres det vedrørende berettigelsen af ophævelsen gæl-
dende,
at parterne har haft en vedvarende samhandel på baggrund af eneforhandleraf-
talen;
at TMP har leveret produkter og faktureret disse i overensstemmelse med par -
ternes aftale,
at TMP dermed har leveret kontraktmæssig ydelse,
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er i betalingsmisligholdelse,
at det skyldige tilgodehavende skal forrentes i henhold til eneforhandleraftalens
pkt. 8
at den skete ophævelse er berettiget; jf. eneforhandleraftalens pkt. 18.0, idet
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> var i betalingsmisligholdelse; hvilken betalingsmisligholdelse trods
TMPs påkrav ikke blev indfriet;
at det fremlagte bilag A ikke ændrer herpå, idet <anonym>Sagsøgte AS</anonym> alene har fremlagt en
meget begrænset og udvalgt del af parternes drøftelser i forbindelse med beta-
lingsmisligholdelsen;
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er forpligtet til at betale det skyldige beløb til TMP ,
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke på ophævelsestidspunktet havde et økonomisk tilgodehaven-
de som påstået;
19
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har løftet bevisbyrden for modkravetlbetalingspåstanden idet
kravene dels er fuldstændigt udokumenterede,
at TMP ikke har honoreret ordrer i strid med eneforhandleraftalen; 0g
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal løfte bevisbyrden såfremt <anonym>Sagsøgte AS</anonym> forsat fastholder dette
synspunkt.
Særligt vedrørende <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige betalingspåstand gøres det gæl-
dende,
at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> modkrav i bilag G fortsat fremstår helt udokumenteret;
at andre parters betalingskrav mod <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke vedkommer nærværende
sag, da det er et forhold mellem <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g en tredjepart,
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke ved fremlæggelse af bilag P, Q R, S, T, U 0g V har løftet be-
visbyrden for den påståede aftale om kompensation (post 1)
at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påstand om, at "sagsøger lovede derfor sagsøgte at betale en
kompensa-
tion svarende til kr: 190.000,00, hvilket er fremsat som krav under post 1 i det af
sagsøgte fremlagte bilag G står fortsat helt udokumenteret. Bilag V udgør ikke
som hævdet af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> på nogen måde TMPs bekræftelse af en lovet kom-
pensation.
at post 2 og 3 fortsat efter sagsøgtes processkrifter står helt uden beskrivelse af
kravets berettigelse og fortsat er udokumenteret,
at post 4 som opgjort i bilag G bestrides i sin helhed. Det bestrides; at der er
mangler ved de af TMP leverede kraner; at der er udført ekstraarbejder i 123 timer;
og det gøres gældende; at eventuelle udførte ekstraarbejder er udført uden
forudgående aftale med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g således ikke kan kræves kom-penseret af
TMP . <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har i øvrigt heller ikke dokumenteret at der skul-le være udstedt
en kreditnota på kr. 120.000.
at det med henvisning til post 5, opgjort i bilag G, bestrides; at de fremlagte bi-
lag dokumenterer; at omkostningerne med certificering i Norge er afholdt og at
omkostningerne skulle påhvile sagsøger,
at det med henvisning til post 6, opgjort i bilag G, bestrides at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har re-
klamationskrav vedrørende de leverede kraner; og at eventuelle reklamatio-ner er
løst jf. bilag AB, 0g
at det i bilag G opgjorte kompensationsbeløb alene kan forrentes fra svarskrif-
tets indlevering og med sædvanlig procesrente.
Særligt vedrørende passivitet 0g forældelse gøres det gældende,
20
at <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede modkrav er bortfaldet ved forældelse; passivitet 0g
manglende rettidig reklamation;
at flere af de påståede modkrav stammer helt tilbage fra 2013-2014. Kravene er
uden tvivl forældede. Eventuelle påmindelser om de påståede krav i 2015 har ikke
afbrudt forældelsen der som bekendt alene afbrydes ved foretagelse af retslige
skridt. Kravene er således for længst bortfaldet ved passivitet og for-ældelse.
at TMP naturligvis har indrettet sit i tillid til det aftalte jf.
nes mellemværende var opgjort; samt
at bilag G først er opgjort i forbindelse med nærværende sag i marts 2021. På
dette tidspunkt var kravene allerede forældede.
Særligt vedrørende det af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> rejste erstatningskrav gøres det gældende
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har dokumenteret sit påståede erstatningskrav;
at de i bilag I-K fremlagte uddrag afresultat- og balancerapport på ingen måde
udgør dokumentation for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede erstatningskrav, hvorfor be -
visbyrden for sådanne krav ikke er løftet;
at TMP ikke er erstatningspligtig for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> påståede tab,
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har dokumenteret et økonomisk tab som kan henføres til
TMP ,
at den af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> skønsmæssigt fastsatte dækningssum netop er er udtryk for;
at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> heller ikke selv kan opgøre et objektivt konstaterbart økonomisk tab,
at der intet retligt grundlag er for at kræve "kompensation? i anledning af op-
hævelse af eneforhandleraftalen; samt
at der ikke er modregningsadgang i de idømte sagsomkostninger fra forbudssa -
gen. 99
For <anonym>Sagsøgte AS</anonym> er der i det væsentlige procederet i overensstemmel-se med
påstandsdokumentet af 1. november 2021, hvor af fremgår bl.a:
"HOVEDANBRINGENDER:
Sagsøgers uberettigede ophævelse af eneforhandleraftalen:
Sagsøgte er af den klare opfattelse; at den af sagsøger ensidigt foretagne ophævel-se af
eneforhandleraftalen har været uberettiget og derfor erstatningspådragende for sagsøger:
21
Med henvisning til bilag I, J og K udgør sagsøgtes gennemsnitlige dækningsbidrag for de
pågældende år – 2017, 2018 og 2019 – afrundet kr . 2.200.000,00.
Samarbejdet med sagsøger har været en stor del af sagsøgtes erhvervsmæssige ak-tivitet,
hvorfor en stor del af beløbet ses at være genereret via eneforhandleraftalen mellem
sagsøger og sagsøgte.
For at undgå enhver drøftelse om størrelsen af det tab, der foreligger for sagsøgte ved, at
eneforhandleraftalen uberettiget er opsagt medtages i den ovennævnte på-stand alene et
minimumsbeløb på kr . 500.000,00.
Det gøres gældende, at der er tale om et erstatningsansvar , subsidiært at sagsøger ikke på
loyal måde har varetaget medkontrahentens beskyttelsesværdige interes-ser i forbindelse
med sagsøgers mulige ønske om ophævelse af eneforhandlerafta-len, og at der herfor må
ydes sagsøgte en kompensation.
Ad sagsøgtes krav på betaling af kr . 1.483.600,00:
Sagsøger har fremlagt bilag 7 og har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøgte havde
afsluttet sine mellemværender med sagsøger .
Dette bestrides, idet det gøres gældende, at sagsøgtes krav væsentligt overstiger
sagsøgers tilgodehavende.
Indholdet af bilag G indeholdende sagsøgtes krav på betaling af kr . 1.483.600,00
fastholdes.
Generelt gøres det gældende, at der har været problemer med de af sagsøger leve-rede
mangelfulde kraner blandt andet vedrørende vægt, ligesom sagsøger i mod-strid med
parternes aftale har handlet direkte eller indirekte med norske kunder eller med kendskab
til at slutbruger var omfattet af eneforhandleraftalens geogra-fiske dækningsområde.
Ad post 4 - Spør gsmålet om passivitet og forældelse:
Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at der ikke er indtrådt hverken passivitet eller
forældelse.
Dette skyldes blandt andet den omstændighed, at reklamationer har været gjort gældende
blandt andet i 2018 og 2019, og det er i øvrigt sagsøgtes opfattelse, at parternes
samarbejde har været af en sådan art med fortløbende kontakter under
eneforhandleraftalernes rammer , at sagsøgte under alle omstændigheder er beret-tiget til
– ved samarbejdets afslutning – at opgøre sit samlede krav på den anførte måde.
Der henvises i øvrigt til de udvekslede processkrifter både for så vidt angår på-stande og
anbringender . …”
22
Rettens_begrundelse og resultat
Denne afgørelse angår navnlig, om TMP's ophævelse af en eneforhandleraftale
med <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 0g de i forbindelse hermed rejste betalingskrav er berettiget,
samt om <anonym>Sagsøgte AS</anonym> derimod har betalingskrav mod TMP som følge af aftalens
ophævelse 0g eventuelt tillige et selvstændigt modkrav mod TMP .
<anonym>TMP's ophævelse af eneforhandleraftalen 0o betalinoskrav</anonym>
Det kan lægges til grund, at de fakturaer;, TMP har fremlagt som grundlag for
betalingspåkravet af 28. januar 2021, ikke er bestridt af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> og at faktu-
raerne ikke blev betalt inden for betalingsfristen.
Det fremgår af parternes eneforhandleraftale pkt. 18.3, at betalingsmisligholdel-se
altid betragtes som væsentlig misligholdelse; såfremt betaling udebliver 10
hverdage efter afgivelse af betalingspåkrav. Som følge heraf;, og da det også kan
lægges til grund, at TMPs ophævelse af eneforhandleraftalen i øvrigt er sket i
overensstemmelse med aftalen pkt. 18.2, var TMP berettiget til at opsige aftalen
med <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
Om forrentning af TMPs betalingskrav bemærkes, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har be-
stridt TMP?s principale påstand herom. Herefter samt efter ordlyden af pkt. 8.2i
eneforhandleraftalens og TMP's fakturaer og betalingspåkrav anses TMP for
berettiget til morarente på 2 % per påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato.
TMP gives derfor medhold i sit principale betalingskrav.
<anonym>Sagsøgte AS'</anonym> krav som følge af ophævelse af eneforhandleraftalen
Det følger af eneforhandleraftalen pkt. 11.4, at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> 1 anledning af
aftalens ophør, uanset årsagen hertil, ikke har noget økonomisk krav mod TMP ,
med mindre TMP har misligholdt sin del af aftalen
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og forklaringerne om
parternes mellemværender og samarbejde finder retten; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har
ført bevis for, at TMP har misligholdt eneforhandleraftalen. <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har der-
for ikke krav på kompensation som følge af TMPs ophævelse af aftalen.
Retten har herved lagt vægt på forklaringerne om aftalerne ved mødet mellem
parterne i marts 2020, og at <anonym>Sagsøgte AS</anonym> ikke har ført bevis for; at parternes øko-
nomiske mellemværender i forbindelse med reklamationer m.v. ikke er blevet
drøftet og afsluttet løbende.
<anonym>Sagsøgte _AS'</anonym> <anonym>Saosøote AS' selvstændive modkrav herudover</anonym>
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ved faktura af 10. februar 2021 (bilag G rejst seks selvstændige
modkrav med henvisning til dels en række mangler ved TMP's kraner og dels
23
mistet avance som følge af TMPs salg af kraner, der blev monteret på danske
skibe, som efterfølgende blev solgt til Norge.
Om modkrav 1 og 2: Efter ordlyden af pkt. 3.3 i eneforhandleraftalen er TMP?s
salg af kraner til skibsværfter i Danmark ikke i strid med aftalen, uanset om
kranerne monteres på skibe, der efterfølgende sælges til sejlads i Norge. Efter
forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> må dette spørgsmål i øvrigt anses for at være afklaret
mellem parterne i forbindelse med forligsmødet i København i 2012, dvs. forud
for eneforhandleraftalen indgået i 2013.
Om modkrav 3,4 og 5: Efter det fremlagte er det ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøgte AS</anonym>
har et udestående økonomisk krav mod TMP som følge af mangler ved TMP's
leverede kraner til Danish Yachts.
Om modkrav 6: <anonym>Sagsøgte AS</anonym> har ikke ført tilstrækkeligt bevis for krav mod TMP
om udgifter til merarbejde, fragt og materialer som følge af reklamationer ved en
række TMP-kraner i 2018 0g 2019. Retten har herved navnlig lagt vægt på den
skriftlige korrespondance mellem parterne 0g særligt <anonym>Vidne 2's</anonym> e-mail af 12 marts
2020, hvorefter parterne nu skulle have løst gamle fakturaer og reklamationer:
Retten har desuden lagt vægt på forklaringerne fra <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> om, at
TMP kun fik få reklamationer fra <anonym>Sagsøgte AS</anonym> som alle blev løst løbende.
Som følge heraf frifindes TMP i det hele for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> selvstændige påstand.
Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til TMP's indsigelser om; at
flere af <anonym>Sagsøgte AS</anonym> selvstændige modkrav er fortabt som følge af passivitet
ogleller forældelse.
Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøgte AS</anonym> betale sagsomkostninger til TMP . Beløbet
fastsættes efter sagens værdi, omfang og forløb til i alt 120.000 kr., som omfatter
dækning af udgifter til advokat 0g 1l.640 kr. i retsafgifter; Det er oplyst; at TMP
er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal betale 456.988,62 kr. til TMP Hydraulik A/S med tillæg af
renter med 2 % pr. påbegyndt måned 60 dage efter fakturadato, dvs.=
Af fakturanr. 982 kr. 268.270, 00 fra 12.01.2021 til betaling sker.
Af fakturanr: 1177 kr: 1.770,00 fra 26.01.2021 til betaling sker
Af fakturanr. 1184 kr. 2.433,00 fra 27.01.2021 til betaling sker
24
Af fakturanr. 1196 kr. 13.917,20 fra 31.01.2021 til betaling sker.
Af fakturanr: 1197 kr. 12.980,00 fra 01.02.2021 til betaling sker.
Af fakturanr; 1322 kr. 142.264,66 fra 10.02.2021 til betaling sker;
Af fakturanr: 1321 kr. 1.960,00 fra 13.02.2021 til betaling sker;
Af fakturanr: 1323 kr: 13.393,76 fra 13.02.2021 til betaling sker:
TMP Hydraulik A/S frifindes for <anonym>Sagsøgte AS'</anonym> selvstændige påstand.
<anonym>Sagsøgte AS</anonym> skal tillige betale 120.000 kr i sagsomkostninger til TMP Hydraulik
A/S. Dette beløb forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Samtlige idømte beløb skal betales inden 14 dage. | 50,160 | 53,944 |
|||||
180 | Sag om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glostrups dom af 11. september 2012 | Endelig | Civilsag | Retten på Bornholm | BS-1257/2021-BOR | Almindelig civil sag | 1. instans | 19/21 | Strafferet og proces; | Sagsøger - Civilstyrelsen;
Advokat - Aleksander Lind; | Nej | Nej | 1.933.800,00 kr. | /
RETTEN PÅ BORNHOLM
DOM
afsagt den 1. marts 2021
Sag BS-1257/2021-BOR
Civilstyrelsen
(Kammeradvokaten v/ advokat Aleksander Lind)
mod
Sagsøgte
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
I denne sag, der er modtaget den 12. januar 2021, har sagsøgeren, Civilstyrelsen,
fremsat følgende påstand:
Sagsøgte skal til sagsøgeren betale 1.938.813,27 kr. med
procesrente fra den 26. november 2020 af 1.933.800,00 kr.
Sagen drejer sig om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger
i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glo-
strups dom af 11. september 2012.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte har ikke indleveret svarskrift inden for fristen. Sagsøgerens påstand er
begrundet i sagens oplysninger. Retten afsiger derfor dom efter sagsøgerens på-
stand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 39.896,25 kr. og af retsafgift med 0,00 kr. */ 2.000,00 kr., i
alt 39.896,25 kr. */ 41.896,25 kr. Sagsøgeren er ikke momsregistreret.
/
2
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte skal til sagsøgeren Civilstyrelsen betale
1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26. november 2020
af 1.933.800,00 kr.
Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med
39.896,25 kr. **/
41.896,25 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
*/ Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, Retten på Bornholm
den 2. marts 2021
Dommer
**/ Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, Retten på Bornholm
den 3. marts 2021
Dommer
/
/ | RETTEN PÅ BORNHOLM
DOM
afsagt den 1. marts 2021
Sag BS-1257/2021-BOR
Civilstyrelsen
(Kammeradvokaten vl advokat Aleksander Lind)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Idenne sag der er modtaget den 12. januar 2021, har sagsøgeren; Civilstyrelsen;
fremsat følgende påstand:
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal til sagsøgeren betale 1.938.813,27 kr. med
procesrente fra den 26.november 2020 af 1.933.800,00 kr.
Sagen drejer sig om regreskrav i anledning af Erstatningsnævnets udbetalinger
i forbindelse med en straffesag, hvori sagsøgte blev dømt ved Retten i Glo-
strups dom af 11. september 2012.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte har ikke indleveret svarskrift inden for fristen. Sagsøgerens påstand er
begrundet i sagens oplysninger: Retten afsiger derfor dom efter sagsøgerens på -
stand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning
af advokatudeift med 39.896,25 kr. og af retsafgift med UJuu L1 * | 2.000,00 kr., 1
alt >,.,u,~~ n=*| 41.896,25 kr. Sagsøgeren er ikke momsregistreret.
2
THI KENDE S FOR RET :
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal til sagsøgeren Civilstyrelsen betale
1.938.813,27 kr. med procesrente fra den 26. november 2020
af 1.933.800,00 kr.
Saocaote ckal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med
J) .uju)eu Lx ** [
41.896,25 kr:
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, Retten på Bornholm
den 2. marts 2021
<anonym>Dommer</anonym>
Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, Retten på Bornholm
den 3.marts 2021
<anonym>Dommer</anonym>
/
/ | 1,646 | 1,711 |
||||
181 | Sag om ind- og udsættelse af lejemål. | Afgørelse | Fogedsag | Retten i Kolding | FS-2887/2021-KOL | Særlig fogedsag | 1. instans | 71/21 | Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre; | Advokat - Bjarne Lindrum Petersen; | Retten i Kolding
Den 28. maj 2021 kl. 13:00 blev fogedretten sat på Skyldnerens
adresse af Dommer.
Der blev foretaget FS Jurist-2887/2021
Udlejer A M B A Adresse 1
7100 Vejle
mod
Lejer
Adresse 2
7100 Vejle
Udlejer A M B A mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen
Lejer blev ikke antruffet.
Der blev fremlagt:
Anmodning med bilag
Til stede var Universal Flytteservice.
Rekvirenten anmodede om, at lejeren udsættes af og udlejeren
indsættes i lejemålet Adresse 2, 7100 Vejle, da lejemålet er ophævet
til fraflytning 1. april 2021, jf. Vestre Landsrets dom af 19. januar
2021
Da betingelserne for udsættelse af lejemålet er til stede, erklærede
fogedretten lejeren for udsat af og udlejeren indsat i det lejede.
Indboet blev taget i bevaring af Universal Flytteforrenting.
Der blev tillagt 1.625 kr. in kl. moms i salær
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
Dommer | Retten i Kolding
Den 28.maj 2021 kl. 13.00 blev fogedretten sat på Skyldnerens
adresse af <anonym>Dommer</anonym>
Der blev foretaget FS Jurist-2887/2021
<anonym>Udlejer A M B A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym>
7100 Vejle
mod
<anonym>Lejer</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
7100 Vejle
<anonym>Udlejer A M B A</anonym> mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen
<anonym>Lejer</anonym> blev ikke antruffet.
Der blev fremlagt:
Anmodning med bilag
Til stede var Universal Flytteservice.
Rekvirenten anmodede om, at lejeren udsættes af og udlejeren
indsættes i lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> 7100 Vejle; da lejemålet er ophævet
til fraflytning 1. april 2021, jf. Vestre Landsrets dom af 19.januar
2021
Da betingelserne for udsættelse af lejemålet er til stede, erklærede
fogedretten lejeren for udsat af og udlejeren indsat i det lejede
Indboet blev taget i bevaring af Universal Flytteforrenting.
Der blev tillagt 1.625 kr:. in kl. moms i salær
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
<anonym>Dommer</anonym> | 871 | 1,029 |
|||||||
182 | Byrettens dom stadfæstet | Afgørelse | Civilsag | Vestre Landsret | BS-775/2021-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 256/21 | Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
Forsikring; | Appelindstævnte - Ankestyrelsen;
Dommer - Henrik Estrup;
Dommer - Lasse K. Svensson;
Dommer - Thomas Tordal-Mortensen;
Advokat - Rikke Lenette Omme;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | /
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. juni 2021
Sag BS-775/2021-VLR
(5. afdeling)
Appellant
(advokat Rikke Lenette Omme
ved Advokatfuldmægtig)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Sara Due Ilsøe)
Retten i Viborg har den 11. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-
43826/2019-VIB).
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Estrup og Lasse K. Svens-
son (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, har gentaget sine påstande for byretten.
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt mail af 26. april 2021 fra Person, der var leder af
Focus on Care, som Appellant den 27. oktober 2014 havde indgået en
ansættelseskontrakt med. I mailen har Person bekræftet, at Fo-cus on Care ikke
havde udgifter til arbejdsskadeforsikring af Vidne 1's’ handicaphjælpere, idet
udgiften hertil blev afholdt af Silkeborg Kommune via Vidne 1's’ BPA-ordning.
/
2
Forklaringer
Appellant, Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring.
Appellant har supplerende forklaret, at hun var til ansættelsessam-tale med Vidne
1 i hans hjem. Det var Vidne 1, der planlagde, hvad de skulle foretage sig, når hun
var på arbejde. Det var Vidne 1, der tog skridt til, at hun indgik ansættelsesaftalen
med Focus on Care. Hun har aldrig mødt Person eller andre fra Focus on Care.
Der skete ingen ændringer i hendes ar-bejdssituation, efter at hun havde indgået
ansættelsesaftalen med Focus on Ca-re. Hun anså fortsat Vidne 1 som sin
arbejdsgiver. Den pågældende aften var næsten alle, også Vidne 1, taget videre fra
bowling til Dickens. Hun følte sig ik-ke beruset, da hun faldt. Klokken var da
omkring 2.30. Der var på det tidspunkt 3 personer fra deres selskab tilbage. Vidne
1 var taget hjem omkring kl. 1.00.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at man på en vagt hos Vidne 1 mødte kl. 9.00,
hvorefter man stod til rådighed for at lave det, som Vidne 1 ger-ne ville den dag.
Det var Vidne 1, der bestemte, hvad der skulle ske. Der var én hjælper på vagt ad
gangen. Hun så derfor kun sine kolleger i forbindelse med de månedlige
personalemøder og de årlige sommerfester og julefrokoster. Da Focus on Care
blev involveret, opfattede hun det bare som om, det var et andet sted, hun skulle
have sin løn fra. Hun har kun haft kontakt med Focus on Care én gang i
forbindelse med en lønudbetaling. Hvis man var syg, skulle meddel-else herom
ske til Vidne 1, medmindre man kunne få en kollega til at tage vag-ten. Hun har
aldrig meldt sig syg til Focus on Care. Det var Vidne 1, der havde planlagt den
julefrokost, som sagen angår. Vidne 1 var med på den pub, hvor Appellant faldt.
Vidne 1 var taget hjem, da Appellant faldt. Hun mener, at Vidne 1 var taget hjem
omkring midnat.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fik bevilget BPA-hjælp i 2008 og ikke i
2014 som anført i byrettens dom. Han får hjælp døgnet rundt, herun-der til sin
personlige hygiejne. Det er hans ansvar, at hjælperne trives. Det tager han meget
alvorligt. Det er ham, der ansætter og i givet fald afskediger hjælper-ne. Han tog
kontakt til Focus on Care for at slippe for selv at skulle have den lø-bende kontakt
med kommunen og for at slippe for selv at skulle finde en vikar i tilfælde af
sygdom. Det er rigtigt at opfatte Focus on Care som et mellemled mellem ham og
kommunen. Det var en buffer. Focus on Care havde ingen ind-flydelse på, hvem
han ansatte som hjælper, og om en hjælper i givet fald skulle afskediges. Focus
on Care havde ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af de en-kelte dages forløb.
Det er ham, der er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal han være. Ellers kan han
ikke have en BPA-ordning. Den pågældende julefrokost var en fast tradition. Det
var ham, der planlagde julefrokosten. Han var med på Dickens, men tog hjem ved
1-tiden, det vil sige ca. en time før, Appellant kom til
/
3
skade. Det var en del af det planlagte arrangement, at de først bowlede og der-
efter tog på pub. Det var sådan, de plejede at gøre.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved en arbejdsskade forstås efter arbejdsskadesikringslovens § 5 en ulykke mv.,
der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
På tidspunktet for Appellants tilskadekomst den 7. december 2014 var hun i
henhold til en ansættelseskontrakt med Focus on Care indgået den 27. oktober
2014 ansat som timelønnet medarbejder hos Vidne 1.
Det er ubestridt, at Appellant den pågældende aften og nat ikke var på arbejde
som handicaphjælper for Vidne 1, og at Focus on Care ikke var involveret i
planlægningen eller finansieringen af julefrokosten.
Julefrokosten fandt sted på Bowl’n’Fun for Vidne 1’ regning, hvorefter
deltagerne for egen regning fortsatte til Dickens Pub.
Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt Dickens Pub, da Appellant omkring kl.
2.30 faldt og kom til skade.
På den anførte baggrund er der ikke den sammenhæng mellem Appellants arbejde
og hendes tilskadekomst, der må kræves for at anse tilskade-komsten for en
arbejdsulykke.
Det tiltrædes derfor, at Ankestyrelsen er blevet frifundet for Appellants
anerkendelsespåstand.
Herefter, og da der ikke er grundlag for i overensstemmelse med Appellants
subsidiære påstand at hjemvise sagen til Ankestyrelsen, stadfæster landsretten
dommen.
Efter sagens udfald skal Appellant i sagsomkostninger for landsret-ten betale
55.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet, der indeholder moms, vedrører
Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved
fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
/
4
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant inden 14 dage betale 55.000 kr.
til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
/ | VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. juni 2021
Sag BS-775/2021-VLR
(5. afdeling)
<anonym>Appellant</anonym>
(advokat Rikke Lenette Omme
ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym>
mod
Ankestyrelsen
(advokat Sara Due Ilsøe)
Retten i Viborg har den 11.december 2020 afsagt dom i 1.instans (sag BS -
43826/2019-VIB).
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen; Henrik Estrup og Lasse K. Svens -
son (kst._ har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
<anonym>Appellant</anonym> har gentaget sine påstande for byretten.
Indstævnte, Ankestyrelsen;, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt mail af 26. april 2021 fra <anonym>Person</anonym> der var leder af
Focus on Care, som <anonym>Appellant</anonym> den 27. oktober 2014 havde indgået en
ansættelseskontrakt med. I mailen har <anonym>Person</anonym> bekræftet; at Fo-cus on Care ikke
havde udgifter til arbejdsskadeforsikring af <anonym>Vidne 1's</anonym> handicaphjælpere idet
udgiften hertil blev afholdt af Silkeborg Kommune via <anonym>Vidne 1's</anonym> BPA-ordning.
2
Forklaringer
<anonym>Appellant</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring.
<anonym>Appellant</anonym> har supplerende forklaret, at hun var til ansættelsessam-tale med <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1</anonym> i hans hjem. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der planlagde; hvad de skulle foretage sig, når hun
var på arbejde. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der tog skridt til, at hun indgik ansættelsesaftalen
med Focus on Care. Hun har aldrig mødt <anonym>Person</anonym> eller andre fra Focus on Care.
Der skete ingen ændringer i hendes ar-bejdssituation; efter at hun havde indgået
ansættelsesaftalen med Focus on Ca-re. Hun anså fortsat <anonym>Vidne 1</anonym> som sin
arbejdsgiver. Den pågældende aften var næsten alle, også <anonym>Vidne 1</anonym> taget videre fra
bowling til Dickens. Hun følte sig ik-ke beruset, da hun faldt. Klokken var da
omkring 2.30. Der var på det tidspunkt 3 personer fra deres selskab tilbage. <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>1</anonym> var taget hjem omkring kl. 1.00.
<anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret, at man på en vagt hos <anonym>Vidne 1</anonym> mødte kl. 9.00,
hvorefter man stod til rådighed for at lave det, som <anonym>Vidne 1</anonym> ger-ne ville den dag;
Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der bestemte, hvad der skulle ske. Der var én hjælper på vagt ad
gangen. Hun så derfor kun sine kolleger i forbindelse med de månedlige
personalemøder og de årlige sommerfester og julefrokoster: Da Focus on Care
blev involveret; opfattede hun det bare som om, det var et andet sted, hun skulle
have sin løn fra. Hun har kun haft kontakt med Focus on Care én gang i
forbindelse med en lønudbetaling. Hvis man var syg; skulle meddel-else herom
ske til <anonym>Vidne 1</anonym> medmindre man kunne få en kollega til at tage vag-ten. Hun har
aldrig meldt sig syg til Focus on Care. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der havde planlagt den
julefrokost; som sagen angår <anonym>Vidne 1</anonym> var med på den pub, hvor <anonym>Appellant</anonym> faldt.
<anonym>Vidne 1</anonym> var taget hjem; da <anonym>Appellant</anonym> faldt. Hun mener; at <anonym>Vidne 1</anonym> var taget hjem
omkring midnat.
<anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at han fik bevilget BPA-hjælp i 2008 og ikke i
2014 som anført i byrettens dom: Han får hjælp døgnet rundt, herun-der til sin
personlige hygiejne. Det er hans ansvar; at hjælperne trives. Det tager han meget
alvorligt. Det er ham; der ansætter og i givet fald afskediger hjælper-ne . Han tog
kontakt til Focus on Care for at slippe for selv at skulle have den lø-bende kontakt
med kommunen og for at slippe for selv at skulle finde en vikar i tilfælde af
sygdom Det er rigtigt at opfatte Focus on Care som et mellemled mellem ham og
kommunen. Det var en buffer. Focus on Care havde ingen ind-flydelse på, hvem
han ansatte som hjælper; 0g om en hjælper i givet fald skulle afskediges. Focus
on Care havde ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af de en-kelte dages forløb.
Det er ham; der er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal han være. Ellers kan han
ikke have en BPA-ordning Den pågældende julefrokost var en fast tradition Det
var ham; der planlagde julefrokosten. Han var med på Dickens; men tog hjem ved
1-tiden; det vil sige ca. en time før; <anonym>Appellant</anonym> kom til
3
skade. Det var en del af det planlagte arrangement; at de først bowlede og der-
efter tog på pub . Det var sådan; de plejede at gøre.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved en arbejdsskade forstås efter arbejdsskadesikringslovens $ 5 en ulykke mv
der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
På tidspunktet for <anonym>Appellants</anonym> tilskadekomst den 7.december 2014 var hun i
henhold til en ansættelseskontrakt med Focus on Care indgået den 27. oktober
2014 ansat som timelønnet medarbejder hos <anonym>Vidne 1</anonym>
Det er ubestridt, at <anonym>Appellant</anonym> den pågældende aften og nat ikke var på arbejde
som handicaphjælper for <anonym>Vidne 1</anonym> og at Focus on Care ikke var involveret i
planlægningen eller finansieringen af julefrokosten.
Julefrokosten fandt sted på Bowln'Fun for <anonym>Vidne 1</anonym> regning, hvorefter
deltagerne for egen regning fortsatte til Dickens Pub.
Det er ubestridt; at <anonym>Vidne 1</anonym> havde forladt Dickens Pub, da <anonym>Appellant</anonym> omkring kl.
2.30 faldt og kom til skade.
På den anførte baggrund er der ikke den sammenhæng mellem <anonym>Appellants</anonym> arbejde
og hendes tilskadekomst; der må kræves for at anse tilskade-komsten for en
arbejdsulykke.
Det tiltrædes derfor; at Ankestyrelsen er blevet frifundet for <anonym>Appellants</anonym>
anerkendelsespåstand.
Herefter, og da der ikke er grundlag for i overensstemmelse med <anonym>Appellants</anonym>
subsidiære påstand at hjemvise sagen til Ankestyrelsen; stadfæster landsretten
dommen.
Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant</anonym> 1 sagsomkostninger for landsret-ten betale
55.000 kr: til Ankestyrelsen. Beløbet, der indeholder moms, vedrører
Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved
fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang 0g forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes .
I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant</anonym> inden 14 dage betale 55.000 kr;
til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a
/ | 5,840 | 6,588 |
||||
183 | Sag om hvorvidt sagsøgte skal anerkende, at sagsøger uden sagsøgtes samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter, samt at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte ikke kan mo... Vis mere | Appelleret | Civilsag | Østre Landsret | BS-24304/2018-OLR | Almindelig civil sag | 1. instans | 169/21 | Lejeret;
Selskaber, fonde og foreninger; | Sagsøger - Boligselskabet Kastelshaven;
Sagsøgte - KAB s.m.b.a.;
Dommer - Alex Puggaard;
Dommer - Anne-Sophie Abel Lohse;
Dommer - Ulla Staal;
Vis flere... | Nej | Ja | /
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 11. juni 2019
Sag BS-24304/2018
(18. afdeling)
Boligselskabet Kastelshaven
(advokat Julia Lisa Feuerhake, prøve)
mod
KAB s.m.b.a.
(advokat Knud-Erik Kofoed)
Landsdommerne Alex Puggaard, Ulla Staal og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har
deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 15. marts 2018. Ved kendelse af 4. juli
2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226,
stk. 1.
Påstande
Boligselskabet Kastelshaven har endeligt nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: KAB s.m.b.a. skal anerkende, at Boligselskabet Kastelshaven uden
KAB s.m.b.a.’s samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter.
Påstand 2: KAB s.m.b.a skal anerkende, at KAB s.m.b.a. ikke kan modsætte sig,
at Boligselskabet Kastelshaven træffer beslutning om at opskrive grundfonds-
bevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2.
/
2
KAB s.m.b.a. har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Om KAB s.m.b.a.
Københavns almindelige Boligselskab S.m.b.A., nu KAB s.m.b.a. (herefter:
KAB), blev stiftet på et møde den 26. maj 1920. Ifølge stiftelsesoverenskomsten
var KAB’s formål følgende:
”Selskabets Formaal er i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for
et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn.
Selskabet vil fremme sit Formaal dels ved at virke for Opsparin-
ger fra Boligsøgende dels ved at planlægge og gennemføre almen-nyttigt
Byggeri, navnlig gennem Boligselskaber (Datterselskaber), og bistaa med
Afslutning af Entrepriser, Finansiering og Forhandlinger med
myndighederne samt endvidere yde Vejledning og Støtte under Selskabernes
senere Virksomhed på Boligomraadet. Selskabet kan derhos paatage sig
anden beslægtet Virksomhed på Boligomraadet, herunder at indkøbe og sikre
tjenlige Have- og Byggearealer til Sel-skabets eller Datterselskabernes
Formaal.”
KAB blev stiftet med en garantikapital på 350.000 kr., og ifølge vedtægternes § 10
blev garantikapitalen forøget ved, at datterselskaber tegnede og indbetalte 4 % af
deres kontante midler som deres andel i garantikapitalen. KAB’s oprindeli-ge
formål som angivet i vedtægternes § 2 genfandtes i uændret formulering i
vedtægterne som vedtaget på KAB’s generalforsamling den 14. maj 1980.
Med hjemmel i lov nr. 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om bolig-
byggeri blev KAB i 1986 godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab.
Pr. 1. januar 1997 blev KAB’s vedtægter ændret, og formålsbestemmelsen i § 2 fik
herefter følgende ordlyd, der i det væsentlige svarer til den nugældende:
”§ 2. KAB er en almen forretningsførerorganisation, der har til formål at
forestå opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og
modernisering af støttet byggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om
almene boliger m.v. KAB kan som led i denne virksomhed stifte
datterselskaber.
Stk. 2. KAB kan udover den i stk. 1 nævnte virksomhed udføre akti-viteter,
som har en naturlig tilknytning til boligerne og administra-tionen af disse,
eller som er baseret på den viden, KAB har oparbej-det.
/
3
Stk. 3. KAB har med socialt sigte til opgave gennem forretningsførel-se,
forvaltning og rådgivning at arbejde for smukt og kvalitetspræget og
økonomisk boligbyggeri for alle i overensstemmelse med de for almene
boligorganisationer gældende bestemmelser samt for beboer-nes trivsel og
indflydelse på egne boligforhold i henhold til lov om almene boliger.
Stk. 4. Ved udførelsen af sine opgaver skal KAB lægge vægt på at bi-drage
til den fortsatte udvikling af boligbyggeriet og de eksisterende boligområder
og bykvarterer samt på at fremme udviklingen i bolig-former,
boligadministration og beboerdeltagelse i forvaltningen af boligområder og
boligorganisationer.
Stk. 5. KAB’s administration efter stk. 1 sker i henhold til aftale med hver
enkelt administreret boligorganisation/virksomhed. Parterne hæfter ikke
gensidigt hinandens forpligtelser.”
Boligselskabet Kastelshaven
Boligselskabet Kastelshaven (herefter: Kastelshaven) blev stiftet i 1927 som et
såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab"). I ok-
tober 1927 købte Kastelshaven grundene beliggende Kastelsvej 8, 10 og 12, Kø-
benhavn, for 122.400 kr. Kastelshaven lod boliger opføre på grundene, og den
samlede anskaffelsessum for grunde og bygninger på 1.061.450 kr. blev finansi-
eret bl.a. ved optagelse af et lån på 216.000 kr. i Statsboligfonden og ved med-
lemmernes indbetaling til en grundfond på i alt 191.850 kr. I overensstemmelse
med KAB’s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelshaven en garantikapital i
KAB for 7.500 kr., som fortsat består. Lånet i Statsboligfonden blev indfriet i
1945.
Af lånebevillingen fra Statsboligfonden fremgik om vilkårene herfor bl.a.:
”Som betingelse for Laanets Ydelse fastsættes:
at Kommunen paatager sig Kaution for Halvdelen af Laanet i Over-
ensstemmelse med fornævnte Lovs § 2 [lov nr. 86 af 31. marts 1926 om
Støtte af Boligbyggeri],
…
at de Statsboligfonden … forelagte Oplysninger, Overslag, Tegnin-
ger, Beskrivelser m.v. vedrørende Opførelsen, Financieringen osv. ikke
uden Statsboligfondens Samtykke maa fraviges,
…
at Statsboligfonden forbeholder sig at nedsætte Laanet, saafremt
der indtræder Prisfald paa Materialer, Arbejdsløn o.lign., …
…
/
4
at Selskabet underkaster sig de Kontrolbestemmelser, som fastsæt-
tes af Indenrigsministeriet i Henhold til forannævnte Lovs § 9, nemlig
Kontrol med, at foranstående Vilkaar opfyldes forsvar-ligt, og med, at
Ejendommen ikke forringes, f. Eks. paa Grund af manglende
Vedligeholdelse eller Restancer, hvorhos man forbe-holder sig om
fornødent, at kunne gribe ind over for ganske uri-melige Lejeforhøjelser
og deraf foranledigede opsigelser.”
Kastelshavens vedtægter som vedtaget på Kastelshavens stiftende generalfor-
samling den 17. december 1927 undergik alene mindre ændringer i tiden frem til
Kastelshavens nugældende vedtægter fra 1996, som har følgende ordlyd:
”A. SELSKABETS HJEMSTED OG FORMÅL
§ 1
Selskabet, hvis navn er Boligselskabet Kastelshaven, har som hjem-
sted og værneting København.
Dets formål er at skaffe nuværende og fremtidige medlemmer bil-
lige, sunde og smukke boliger samt varetage medlemmernes bolig-forhold
og almene boliginteresser i overensstemmelse med nærvæ-rende vedtægter
og vedtægterne for Københavns almindelige Bo-ligselskab, selskab med
begrænset ansvar, af hvilket selskab nærvæ-rende er et datterselskab.
Københavns almindelige Boligselskab er påtaleberettiget med
hensyn til overholdelse af disse vedtægters samtlige bestemmelser og alene
berettiget til at lade vedtægterne og eventuelle ændringer heri tinglyse på
datterselskabets ejendomme i skøde- og pantebøger-ne samt til at begære
dem udslettede eller modererede, idet samtlige disse beføjelser kan udøves
helt eller delvis.
Selskabet og dettes repræsentantskab er underkastet de kontrolbe-
stemmelser, som fastsættes af indenrigsministeriet i henhold til lov nr. 86 af
31. marts 1926 om lån til boligforanstaltninger.
B. SELSKABETS MEDLEMMER
§ 2.
Betingelse for at blive medlem af selskabet er fuldmyndighed og
uberygtethed samt erhvervelse af en andel i selskabets grundfond. Dette
sidste sker for de oprindelige medlemmers vedkommende der-ved, at
medlemmet indbetaler en til sin boligs anskaffelsesværdi sva-rende andel i
selskabets grundfond.
Størrelsen heraf og betalingsmåden bestemmes ved ledelsens
skøn, men bliver eventuelt at regulere ved byggeriets endelige opgø-relse.
For senere tilkommende medlemmers vedkommende sker det
/
5
ved, at vedkommende erhverver det til medlemmets bolig svarende
grundfondsbevis med dertil hørende rettigheder og almindelige og særlige
forpligtelser. Medlemmet skal dernæst afgive erklæring om, at det
underkaster sig nærværende vedtægter og vedtægterne for Københavns
almindelige Boligselskab, således som disse vedtægter nu er eller senere
lovlig måtte blive ændrede.
…
§ 4.
Ethvert medlem har vedvarende brugs- og besiddelsesret til den
bolig, hvortil dets grundfondsbevis er knyttet …
…
§ 5.
For selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne ikke personligt,
men kun med de indskud, som de har betalt eller forpligtet sig til at betale.
Nærværende selskab og Københavns almindelige Boligselskab
hæfter ikke for hinandens forpligtelser.
C. SELSKABETS KAPITAL (GRUNDFONDEN)
§ 6.
Som grundfond for selskabet tjener den af medlemmerne indbe-
talte kapital.
Denne grundfond, der kan forøges i overensstemmelse med reg-
lerne i § 21 , hæfter i forening med alle selskabets ejendele for samtli-ge
forpligtelser, som gyldigt pådrages selskabet af dets organer.
2
Selskabet anvender engang for alle 4 pct. af sin grundfonds påly-
dende til herfor at erhverve og fuldt indbetale en hertil svarende ga-
rantikapital i Københavns almindelige Boligselskab.
§ 7.
For hver andel af grundfonden udstedes et uopsigeligt grund-
fondsbevis svarende til medlemmets indskud og dets kontos udvi-sende i
selskabets hovedbog.
Grundfondsbeviserne, for hvilke der foreløbig kan udstedes inte-
rimsbeviser, undertegnes af selskabets repræsentantskab og skal lyde på det
pågældende medlems navn. De er knyttede til og deres værdi afhænger af
værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi,
og de skal indeholde bemærkning herom samt om, at der kan være sket
afskrivninger og tilskrivninger på medlem-mets konto, uden at dette fremgår
af beviset, jfr. § 10.
/
6
§ 8.
Et grundfondsbevis kan kun ved repræsentantskabets foranstalt-
ning og i forbindelse med brugsretten til en bolig overføres til en ny ejer …
…
Overdragelse af grundfondsbeviser sker derved, at repræsen-
tantskabet udsteder et nyt grundfondsbevis til den dertil berettigede, efter at
det ældre grundfondsbevis er indleveret til repræsentantska-bet. Undlader et
medlem, som ønsker at udtræde eller er pligtig her-til, at indlevere sit
grundfondsbevis, kan repræsentantskabet på hans bekostning erklære det
ældre bevis for mortificeret ved bekendtgø-relse i to lokale dagblade.
…
§ 9.
Overdragelse og indfrielse af grundfondsbeviser sker med deres
kontos pålydende, jfr. § 7, enten kontant eller afdragsvis.
I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med ap-
probation af Københavns almindelige Boligselskab fastsætte en al-mindelig
mindre kursværdi for grundfondsbeviserne. Et medlem kan altid tillade, at
repræsentantskabet overdrager hans grundfonds-bevis til en mindre værdi
end den efter det foranstående gældende
…
Ejerne af grundfondsbeviserne må ikke betinge sig eller modtage
noget beløb udover medlemmets kontos udvisende. Overtrædelse medfører
en konventionalbøde af det 5-dobbelte af det ulovligt betin-gede eller
oppebårne, og for denne bøde, der tilfalder selskabets re-servefond, hæfter
såvel overdrageren som modtageren af beviset.
§ 10.
Selskabet er berettiget til at gøre modregning gældende overfor
grundfondsbevisets kapital for resterende boligafgift, mangelfuld
vedligeholdelse og aflevering og andre krav, som hidrører fra sel-
skabsforholdet …
Er kapitalen på denne måde forbrugt, er selskabet berettiget til at
annullere det pågældende grundfondsbevis og disponere over den til beviset
knyttede bolig.
I tilfælde af selskabets opløsning har ejeren af et grundfondsbe-
vis krav på, at dette, dog selvfølgelig først efter at selskabets gæld er betalt,
indløses, før det i § 43 ommeldte overskud fremkommer.
…
D. BOLIGEN OG BOLIGAFGIFTEN
…
/
7
§ 14.
Selskabet som sådant er ejer af samtlige dets ejendele og
skødehaver med hensyn til grundarealerne og herpå opførte bygnin-ger.
…
…
§ 16.
Når ejendommen er fuldført, beregner repræsentantskabet efter
indstilling af Københavns almindelige Boligselskab grundenes og
bygningernes hele anskaffelsessum samt alle omkostninger ved bygge-riet,
herunder administration og kurstab, og fastslår den andel heraf, som svarer
til hver enkelt bolig efter en beregning, som tager retfær-digt hensyn til det
af hver bolig beslaglagte areal, boligens beliggen-hed og eventuelle særlige
bekostning.
På grundlag heraf og under hensyntagen til, hvor stor en del af
anskaffelsessummen medlemmet selv kontant har afholdt, fastslår
repræsentantskabet med approbation af Københavns almindelige
Boligselskab hver boligs boligafgift som et led i et normal-budget for
ejendommens drift. Den nævnte boligafgift beregnes som den hver boligs
anskaffelsessum påhvilende andel i foreningens udgifter, nemlig renter af
ejendommens gæld, afdrag på prioriteter og anden gæld, skatter og afgifter,
vedligeholdelse, administration etc. og tab ved ikke indgåede eller
formindskede afgifter af ejendommens loka-liteter, fremdeles passende
henlæggelser og ekstraordinære udgifter samt endelig en forholdsmæssig
part af kontingenter og øvrige ud-gifter ved Københavns almindelige
Boligselskabs tilslutning til en el-ler flere organisationer på boligområdet.
…
§ 17.
Beboerne skal selv og på fuldt forsvarlig måde besørge alminde-
lig indvendig vedligeholdelse, bl.a. vedligeholdelse også af vindues-ruder,
vandhaner, ledninger etc. Beboerne er underkastet et på en or-dinær
generalforsamling fastsat ordensreglement for ejendommens drift og gode
orden, ro etc. Brugeren skal til sin tid aflevere boligen i normal og fuldt
vedligeholdt stand. Selskabet besørger derimod byg-ningernes udvendige
vedligeholdelse.
Medlemmerne er underkastet repræsentantskabets afgørelse
med hensyn til tidspunktet for deres pligter til indvendig vedligehol-delse og
skal efterkomme pålæg herom samt finde sig i, at repræsen-tantskabet i
undladelsestilfælde lader vedligeholdelsen foretage for deres regning,
ligesom de er underkastet skøn af repræsentantskabet
/
8
eller en af dette udnævnt mand ved aflevering til sin tid, i alle tilfæl-de dog
med adgang til voldgift efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i
løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da repræsentantska-bets afgørelse er
meddelt medlemmet.
Hændelige skader, som forårsager indvendige større reparatio-
ner, såsom svamp, vandskade, eksplosion o. lign. udbedres for sel-skabets
regning.
…
§ 19.
Boligafgiften erlægges tre måneder forud den 1ste i hver måned
kontant og skadesløst til selskabets forretningsførelse eller dennes dertil
befuldmægtigede. …
…
§ 21.
Forandringer af og tilbygninger til boliger samt opførelse af ud-
huse, skure, lysthuse og lign. må kun ske med repræsentantskabets samtykke
eller ved dets foranstaltning og indenfor rammen af den engang fastslåede
arkitektur.
Når et medlem med repræsentantskabets samtykke har foretaget
væsentlig forbedring eller tilbygning til sin bolig, kan det forlange værdien
heraf i handel og vandel takseret af repræsentantskabet eller en af dette
udpeget mand og eventuelt prøvet efter § 42, for så vidt begæring herom
fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da re-præsentantskabets
afgørelse er meddelt medlemmet. I tilfælde af bo-ligens og bevisets senere
overdragelse reduceres beviset med et beløb svarende til det værdifald, som
de nævnte forbedringer eller tilbyg-ninger er undergået, hvilken forringelse
takseres som ovenfor nævnt.
…
E. AMORTISATION AF PRIORITETER OG
SELSKABETS OVERSKUD
§ 25.
Medlemmer erholder godtgørelse for den del af boligafgifterne,
som er anvendt til afdrag på selskabets prioriteter og gæld, jfr. § 16, og som
ikke i den årlige status er afskrevet som svarende til værdi-forringelse af
selskabets ejendele som følge af konjunkturer og alder.
For at kunne yde medlemmerne den forannævnte godtgørelse
træffer bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab, når og så ofte
den skønner det rigtigt, beslutning om omprioritering af dat-terselskabets
ejendomme og om indbetaling til Københavns alminde-
/
9
lige Boligselskab af provenuet heraf. Det må iagttages, at boligafgif-terne
ikke forhøjes som følge af omprioriteringen.
Det til Københavns almindelige Boligselskab indbetalte provenu
af omprioriteringer kan anvendes i første række til køb af kasseob-ligationer,
der udstedes af et eller flere i henhold til lov nr. 356 af 27. december 1958
kap. II oprettede finansieringsinstitutter, og dernæst til fremme af
Københavns almindelige Boligselskabs almindelige bo-ligkulturelle formål,
ny boligproduktion eller lignende sociale for-mål.
Renterne, som de nævnte anbringelser afkaster, fordeles til såvel
udtrådte som forblivende medlemmer i forhold til de enkelte med-lemmers
betalinger efter nævnte § 16.
§ 26.
Selskabets overskud indgår i dets reservefond. Efter at denne har
nået 5 pct. af værdien af selskabets ejendele, indbetales efter hvert års
generalforsamling det overskydende samt derhos renter af reserve-fonden til
Københavns almindelige Boligselskab, som anvender belø-bene til
finansiering og fremme af Københavns almindelige Boligsel-skabs
almindelige boligproduktive og boligkulturelle formål inden-for sit
virkeområde.
F. GENERALFORSAMLINGEN
§ 27.
Generalforsamlingen, der afholdes på selskabet hjemsted, har
med de af nærværende vedtægter flydende indskrænkninger og med respekt
af hvert medlems lovlige rettigheder den øverste myndighed i alle selskabets
anliggender.
Adgang til generalforsamlingen har enhver indehaver af et
grundfondsbevis, der er fuldt indbetalt, for så vidt indehaveren or-dentligvis
bebor den til beviset knyttede bolig, og for så vidt boligaf-giften af denne er
betalt inden den i § 19 nævnte frist af 14 dage. Hver indehaver af et
grundfondsbevis har 1 stemme uanset grund-fondsbevisets størrelse.
Repræsentantskabet kan ved meddelelse i indvarslingen bestemme, at der
ikke tilstedes adgang til generalfor-samlingen for andre end sådanne
stemmeberettigede indehavere af grundfondsbeviser, som inden en vis frist i
forvejen på selskabets kontor har erholdt adgangskort udleveret, og at
særlige stemmesed-ler skal benyttes. Et medlem, der har forfald, skal ved
skriftlig fuld-magt kunne befuldmægtige en af de i § 3 nævnte personer til
at mø-de og stemme for sig.
4
Endelig har medlemmer af Københavns almindelige Boligsel-
skabs bestyrelse og direktion samt personale adgang til generalfor-
/
10
samlinger og medlemsmøder og til at deltage i forhandlingerne uden
stemmeret.
…
§ 31.
Generalforsamlingen, der ledes af en af den valgt dirigent, tager i
almindelighed beslutning ved simpel stemmeflerhed. Så længe af-
stemningen ikke er begyndt, kan ethvert medlem stille ændringsfor-slag.
Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre skriftlig
afstemning forlanges af dirigenten eller af mindst 10 stemmer.
Over generalforsamlingens forhandlinger føres en protokol, der
underskrives af dirigenten og formanden for det ved generalforsam-lingens
åbning siddende repræsentantskab. Protokollen har derefter i enhver
henseende fuld beviskraft med hensyn til det på generalfor-samlingen
passerede.
For at vedtægtsændringer, vedtægtstilføjelser, bestemmelser om
udvidelse af selskabets virksomhed eller om selskabets fuldstændige
opløsning kan vedtages, kræves, at mindst halvdelen af selskabets
medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst to
trediedele af de tilstedeværende stemmeberettigede erklærer sig for forslaget,
og endelig at dette derhos stadfæstes af Københavns al-mindelige
Boligselskab. Endelig vil ændringer i og tilføjelser til vedtægterne eller
bestemmelse om selskabets opløsning kun være gyldige, for så vidt de
godkendes af boligministeriet.
Forslagene til vedtægtsændringer eller -tilføjelser skal i forvejen
med fuld ordlyd sammen med dagsordenen være bragt til medlem-mernes
kundskab på den i § 30 nævnte måde, og ændringsforslag kan på selve
mødet kun stilles indenfor de bekendtgjorte forslags rammer.
1
Er det tilstrækkelige antal stemmer ikke repræsenteret på gene-
ralforsamlingen, afholdes ny generalforsamling, der med samme ma-joritet
kan godkende forslagene for selskabets vedkommende uanset antallet af de
mødte medlemmer.
G. REPRÆSENTANTSKABET
§ 32.
Til medlemmer af selskabets repræsentantskab vælger generalfor-
samlingen 4 medlemmer; dernæst har bestyrelsen for Københavns al-
mindelige Boligselskab ret til at vælge en mand eller kvinde, som ik-ke
behøver at være medlem af selskabet, til at tiltræde repræsentant-skabet,
hvilket repræsentantskabsmedlem har den særlige opgave at føre tilsyn med
overholdelsen af vedtægternes bestemmelser. …
/
11
…
§ 33.
Selskabets firma tegnes af 2 medlemmer af repræsentantskabet i
forening med Københavns almindelige Boligselskabs administreren-de
direktør eller bestyrelses formand.
Ved afhændelse og pantsætning af selskabets faste ejendomme,
tinglysning af servitutter, deklarationer, lejekontrakter etc. herpå kan firmaet
dog kun tegnes af 3 medlemmer af repræsentantskabet i fore-ning, og sådan
afhændelse eller pantsætning må kun finde sted i henhold til det stiftende
mødes eller en generalforsamlings beslut-ning og med skriftligt samtykke af
Københavns almindelige Boligsel-skab. ...
…
H. FORRETNINGSFØRELSEN
§ 37.
Selskabets forretningsførelse og daglige drift … sker ved dets re-
præsentantskab gennem Københavns almindelige Boligselskab, på hvis
kontor regnskabsførelsen finder sted og selskabets midler for-valtes og
dokumenter opbevares.
Repræsentantskabet antager og afskediger efter indstilling af Kø-
benhavns almindelige Boligselskab en vicevært eller inspektør for
ejendommen og anden eventuel fornøden assistance.
Som vederlag for administrationen oppebærer Københavns al-
mindelige Boligselskab 2 pct. af den årlige afgift og af andre ydelser
vedrørende boliger, butikker etc. foruden refusion af udgifter til tryksager,
porto etc. og de i §§ 18 og 19 (restancebøder) nævnte ge-byrer.3 1
I. SELSKABETS REGNSKAB
…
§ 41.
Så snart repræsentantskabet har indkaldt til ordinær generalfor-
samling, skal selskabets hovedbøger henligge på dets kontor til samt-lige
medlemmers eftersyn, dog således at hvert medlem kun har ret til at efterse
sin egen konto. Rejses der ikke inden generalforsamlin-gen indsigelse mod
en kontos udvisende, anses den som godkendt.
Ethvert medlem kan forlange udskrift af sin konto.
…
K. VOLDGIFT
/
12
…
§ 43.
Når selskabets opløsning på den i § 31 nævnte måde er vedtaget,
vælger generalforsamlingen en likvidationskomité, der foretager de fornødne
skridt til selskabets opløsning og afleverer et eventuelt overskud til
bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab el-ler til de af denne
godkendte formål, jfr. §§ 26 og 10 .3
Selskabets vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsam-
ling den 17. december 1927. På generalforsamlinger den 2. november 1959
er vedtægterne ændret til den nu foreliggende form, godkendt af
boligministeriet henholdsvis den 14. februar 1962
På generalforsamlingen den 16. oktober 1996 er generalforsam-
lingsmåneden ændret fra oktober til maj. De i tilknytning hertil rele-vante
dato- og månedsangivelser er tilsvarende flyttet 5 måneder frem.”
Den 1. juni 1928 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en deklaration,
hvoraf fremgik bl.a., at KAB kunne foranledige de til enhver tid gældende
vedtægter for Kastelshaven tinglyst på ejendommene, og at afhændelse og
pantsætning af ejendommene, tinglysning af servitutter, deklarationer, lejekon-
trakter m.m. kun kunne finde sted med KAB’s samtykke. Der er enighed om, at
Kastelshavens vedtægter aldrig har været tinglyst på ejendommene.
Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 25. sep-
tember 1930, fremgår om udstedelse af og fastsættelse af kurs på grundfondsbe-
viser:
” f. Meddelelse fra repræsentantskabet om udstedelse af grund-
fondsbeviser
Direktør Person 1 meddelte at grundfondsbeviserne vil blive udstedt i den
nærmeste fremtid og at meddelelse vil tilgå medlemmerne om tidspunktet for
udleveringen.
Meddelelsen toges af generalforsamlingen til efterretning.
g. Fastsættelse af kurs på grundfondsbeviser
Under henvisning til det foran bemærkede og de nu godkendte regn-skaber
foreslås det indtil videre at fastsætte kursen på grundfondsbe-viserne til pari.
Repræsentantskabet kan ikke hermed have taget no-get standpunkt til
hvorvidt det vil være muligt ved overdragelser af boliger at opnå Pari men
finder ikke at kunne foreslå nedskrivning af grundfondsbevisernes pålydende
og henviser i den forbindelse til vedtægternes § 9, stk. 2, andet punktum,
hvorefter et medlem kan til-
/
13
lades at grundfondsbeviset overdrages med en mindre værdi end dets
pålydende, jf. også vedtægternes § 24.
Forslaget vedtoges enstemmigt.”
Den 1. november 1932 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en de-
klaration, hvorefter der ikke uden Københavns Magistrats samtykke måtte
opkræves en højere leje end anført på en vedhæftet lejefortegnelse.
Ved brev af 7. september 1956 rettede KAB henvendelse til Boligministeriet i
anledning af, at Kastelshaven havde rejst spørgsmål om opskrivning af grund-
fondsbeviserne under hensyn til kroneværdien, kapitalafdrag på prioriteter og
forhøjelse af ejendomsskyldværdien, idet Kastelshaven var indstillet på at lade en
generalforsamling tage stilling hertil. KAB anmodede om ministeriets stil-
lingtagen til spørgsmålet, da ministeriet ifølge § 31 i Kastelshavens vedtægter
skulle godkende vedtægtsændringer.
Efter indhentet udtalelse fra Københavns Magistrat svarede Boligministeriet den 9.
november 1956 KAB, at en vedtægtsændring af den omhandlede karak-ter ikke
kunne forventes godkendt af ministeriet.
Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 29. okto-ber
1981, fremgår om forhøjelse af grundfondsbeviser som følge af installation af
porttelefon:
” g. Forslag fra repræsentantskabet om at alle grundfondsbeviser
forhøjes med kr. 700 på grund af den foretagne installation af portte-lefon.
…
Dirigenten satte forslaget til afstemning.
16 stemte for repræsentantskabets forslag.
6 stemte imod. 1 stemte hverken for eller imod.”
I referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven, afholdt den 13. oktober
1993, er om forhøjelse af grundfondsbeviser med forbedringsværdien af en alta-
nudvidelse anført:
” G. Indkomne forslag.
Repræsentantskabets forslag om forhøjelse af medlemmernes grund-
fond[s]beløb med forbedringsværdien af altanudvidelsen.
Repræsentantskabet havde fremsat forslag til forhøjelse af medlem-mernes
grundfond[s]beløb med forbedringsværdien ved altanudvi-delsen, som skete
i 1982, og hvor tillægget foreløbigt er udregnet til
/
14
kr. 2.425,- og til kr. 4.475,- omhandlende boligstørrelserne fra 85 m og til
157 m .
2
2
Det af repræsentantskabet vedtagne forslag blev enstemmigt god-kendt,
således at tillægget i forslaget fra 01.01.1994 ændres til 15.10.1993.”
Ved brev af 6. april 1998 meddelte Bolig- og Byministeriet på en forespørgsel fra
KAB, at så længe der ikke indestod offentlige lån, pant eller garantier i 10 parla-
mentariske selskaber, hvis vedtægter alle indeholdt bestemmelser om, at mini-
steriet skulle godkende vedtægtsændringer, skulle ministeriet ikke godkende
eventuelle vedtægtsændringer.
I KAB’s brev af 8. april 2003 til Kastelshaven hedder det om vedtægtsændringer
bl.a.:
”Vedtægtsændringer i De parlamentariske Boligselskaber
…
- Den 14. februar 1998 var der en gennemgribende drøftelse af
vedtægtsændringer, og det blev besluttet at
- KAB vil være villig til at medvirke til modernisering af vedtægter-ne,
hvis de pågældende boligselskaber selv ønsker det, idet det be-mærkes, at
de enkelte boligselskaber vil skulle betale særskilt ho-norar, såfremt KAB
skal bistå ved denne modernisering,
- KAB fortsat vil bevare retten til at godkende vedtægter og
vedtægtsændringer,
KAB ikke vil medvirke til en omdannelse af de parlamentariske bo-
ligselskaber til f.eks. private andelsboligforeninger.
På et møde i KAB’s bestyrelse den 13. december 2001 blev vedtægts-
ændringer igen drøftet og indstillingen var den samme som på mø-det den
14. februar 1998.
På mødet drøftede man endvidere fastsættelse af værdien af grund-
fondsbeviserne. Det var bestyrelsens indstilling, at den oprindelige værdi af
grundfondsbeviserne skal fastholdes, og at formuleringen i vedtægterne om
overdragelse af grundfondsbeviser med deres påly-dende værdi bibeholdes.
/
15
Der er således ingen tvivl om KAB’s holdning til ændring af vedtæg-ter,
omdannelse af parlamentariske boligselskaber til andelsboligfor-eninger eller
til værdifastsættelsen af grundfondsbeviser.”
I brev af 1. juni 2006 til Kastelshaven anførte KAB om opskrivning af depositum
3 m.v. bl.a.:
”Bestyrelsen har spurgt KAB, om der efter KAB’s opfattelse er noget til
hinder for, at opskrivningen af depositum 3 genoptages, og om der er
mulighed for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3.
Opskrivningen af depositum 3 blev efter råd fra KAB og efter beslut-ning fra
Kastelshavens generalforsamling sat i bero med virkning fra regnskabsåret
2003 og videreført uændret til regnskabet for 2005. Depositum 3 optræder i
regnskabet for 2005 med et beløb stort 3.185.528 […] kr.
…
Selvom Kastelshaven er villig til at påtage sig denne risiko i forhold til
dusørreglen, kan KAB imidlertid ikke acceptere, at depositum 3 opskrives
yderligere.
Ordningen fremgår ikke af vedtægterne. Som depositum 3 er prakti-seret,
sker der en udlodning af en del af selskabets værdi i forbindel-se med
gennemførelse af arbejder på ejendommen. Værdien fordeles mellem
beboerne og tjener til sikkerhed for selskabets krav mod be-boeren i
forbindelse med fraflytning.
I forbindelse med opskrivningen sker der som nævnt reelt en udlod-ning af
en del af selskabets formue til den, der fraflytter, som så skal indbetales af
den nye beboer. Dette mener vi er helt i strid med ån-den i de
parlamentariske selskaber, hvor formålet er at tilvejebringe billige og
spekulationsfrie boliger.
Endvidere mener vi, at praksis strider mod vedtægternes § 43, og vi kan
derfor ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere i for-hold til de
3.185.528 […] kr.
KAB er selvfølgelig klar over, at vi herfra har accepteret praksis med
opskrivning af depositum 3 i perioden 1993 – 2003, og vi er derfor indstillet
på at respektere depositum 3 på 3.185.528 […] kr., som det fremgår af
regnskabet for 2005, så ingen beboere lider tab ved, at op-skrivningen af
depositum 3 standses/fastfryses.
/
16
…
Med hensyn til muligheden for at tillægge grundfonden værdien af
depositum 3, kan KAB heller ikke acceptere dette. Kastelshavens ge-
neralforsamling vedtog i 2003 at tilskrive grundfonden værdien af depositum
3. Inden da var selskabet gjort opmærksom på, at KAB’s bestyrelse ikke
kunne tilslutte sig en opskrivning af grundfonden. Begrundelsen var og er, at
der ikke er vedtægtsmæssig mulighed herfor …”
I referat af bestyrelsesmøde den 9. maj 2007 i KAB er om Kastelshaven og depo-
situm 3 anført bl.a.:
”Kastelshaven – depositum 3
I årene 1993 til 2003 er der praktiseret en ordning med opkrævning af et
særligt depositum hos indflyttere i ejendommen. Beløbet udgør pr.
31.12.2003 i alt 3.185.528 kr. og fungerer i realiteten som en ekstra sik-
kerhed for, at krav mod fraflyttere kan honoreres. Beløbet betales af
indflytterne.
Det er administrationens opfattelse – som også fremgår af … – at der er tale
om en ikke vedtægtsmæssig udlodning af selskabets værdi, som ganske vist
har sammenhæng med arbejder, der er gennemført i ejendommen, og som er
blevet accepteret gennemført i den nævnte 10 års periode.
Siden er opskrivningen stoppet, og det skal foreslås, at KAB’s besty-relse
tilkendegiver, at den er enig med administrationen i, at yderli-gere
opskrivning ikke gennemføres, hvilket i øvrigt er tiltrådt af ge-
neralforsamlingen i Kastelshaven i 2004, som dog samtidig vedtog, at
spørgsmålet kunne tages op igen på et senere tidspunkt.
…
Hvad angår depositum 3 i Kastelshaven påpegede Person 2, at der var flere
faktuelle fejl i administrationens beskrivelse af Kastels-havens depositum 3.
Han ønskede derfor at få protokolleret følgen-de:
”Depositum 3 har afløst forudbetalt leje, som er blevet tilbagebetalt til de
medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet.
Depositum 1, der svarede til 2 måneders leje ved indflytningen, er til-
bagebetalt til medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet.
/
17
Depositum 2, der ud over ovennævnte i en periode alene blev betalt af nye
indflyttere, dog ikke ved interne flytninger, er ligeledes tilba-gebetalt til
medlemmer, der havde sådant indestående i selskabet.
Depositum 3 er fremkommet ved, at der er vedtaget forbedringsar-bejder,
hvis finansielle forudsætning er, at der på generalforsamlin-ger er vedtaget
forhøjelser af boligafgiften bestemt til disse formål. Disse forhøjelser er ikke
varslet, idet de blev betragtet som medlem-mets ejendom, der indestår i
selskabet til fraflytning, idet det tillige tjener til sikkerhed for den del af
istandsættelsen, som medlemmet skal betale.
…”
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og efter en drøftelse af
depositum 3 var bestyrelsen enig i administrationens indstilling om, at der
ikke gennemføres yderligere opskrivning, samt at depositum 3 ikke tillægges
grundfonden, idet det herved vil ændre karakter fra langfristet gæld til
egenkapital.”
Forklaringer
Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4 har af-givet forklaring.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun og hendes ægtefælle flyttede ind i Kastelshaven i
1990’erne, hvor de nu bor i en 138 m lejlighed med en må-nedlig boligafgift på
ca. 5.500 kr. Hun har siden 2010 været formand for Kastels-havens
repræsentantskab og deltager i denne egenskab i KAB’s repræsentant-skabsmøder.
Hun har et ønske om også at blive medlem af KAB’s bestyrelse, i hvilken de
parlamentariske selskaber p.t. ikke er repræsenteret.
2
Baggrunden for etablering af depositum 3-ordningen var et ønske om at sikre
tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning, således at
det ikke var de øvrige beboere, som i sidste ende kom til at betale herfor gen-nem
boligafgiften. Depositum 3-ordningen ophørte i 2003 efter henstilling fra KAB.
Denne retssag er foranlediget af et ønske om øget sikkerhed for udgifter til
istandsættelse af lejlighederne i forbindelse med fraflytning samt et ønske om, at
generalforsamlingsbeslutninger står ved magt uden KAB’s godkendelse. Hun kan
dog ikke erindre, at KAB skulle have nægtet at godkende generalforsam-
lingsbeslutninger, herunder nægtet at give samtykke til låneoptagelse, men i
Kastelshaven er der et ønske om større selvstændighed, også selv om Kastelsha-
ven i forvejen er meget selvkørende og i de seneste år også har haft et gnid-
/
18
ningsløst samarbejde med KAB i forbindelse med KAB’s administration af Ka-
stelshaven.
At være beboer i Kastelshaven er et gode, som man ikke gerne giver afkald på. De
fleste lejligheder overdrages derfor til nærtstående i op- og nedstigende linje, som
der er mulighed for, men i den forbindelse er der desværre set ek-sempler på
proforma overdragelser.
Efter hendes opfattelse vil det ødelægge ideen bag de parlamentariske selskaber
om gode og billige boliger, hvis Kastelshaven omdannes til en andelsboligfore-
ning, og det vil heller ikke være rimeligt, hvis hun og hendes ægtefælle, der har
givet 18.000 kr. for et grundfondsbevis, kan få dette opskrevet til måske 3 mio. kr.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han flyttede ind i Kastelshaven i 1999. Han har
tidligere været formand Kastelshavens repræsentantskab og er aktuelt næstfor-
mand herfor.
Depositum 3-ordningen skulle sikre, at der ved fraflytning var tilstrækkelige
midler til istandsættelse af lejlighederne, således at de øvrige beboere ikke via
boligafgiften kom til at betale herfor, og Kastelshaven oplever fortsat, at der er
dødsboer, som ikke har midler til at betale for istandsættelsen. KAB har afslået at
godkende en opskrivning af depositum 3, men han har ikke nogen erindring om, at
KAB skulle have nægtet at godkende andre ønsker fra Kastelshavens si-de.
Kastelshaven foretager p.t. opsparing til en vinduesudskiftning, men der er al-tid
en vis modvilje mod en stigning i boligafgiften som følge af renovering hos den
beboer, som ikke har en personlig interesse i den konkrete renovering.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er jurist, og at hun blev ansat i KAB i 2003, hvor
hun senest var kundedirektør med ansvar for de boliger, som KAB administrerede,
inden hun i efteråret 2017 blev pensioneret.
En af hendes første opgaver som nyansat i KAB var at afholde møder med re-
præsentanter for de parlamentariske selskaber som følge af Østre Landsrets dom af
21. maj 2001 om retsforholdet mellem et medlem af et parlamentarisk selskab og
det parlamentariske selskab, hvor landsretten fandt, at retsforholdet måtte
sidestilles med et lejeforhold med de forskelligheder, som vedtægterne i henseende
til lejelovgivningens deklaratoriske regler tilsagde. KAB og de parla-mentariske
selskaber var dog enige om, at der som hidtil skulle administreres efter
vedtægterne, blot skulle man fremover sikre, at lejelovens bestemmelser ikke
herved blev overtrådt.
/
19
En konkret forespørgsel fra Kastelshaven gjorde hende opmærksom på, at Ka-
stelshaven gennem flere år havde foretaget opskrivning af det, som de kaldte
depositum 3, og som da var på ca. 3,1 mio. kr. Hun satte sig ind i forholdet og blev
klar over, at depositum 3 ikke var penge, der var indbetalt af beboerne, men i
stedet nogle opskrivninger foretaget på grundlag af forskellige forbedrin-ger.
Depositum 3-ordningen havde ikke hjemmel i vedtægterne, og ved sit brev af 1.
juni 2006 meddelte hun derfor Kastelshaven, at KAB ikke kunne acceptere
yderligere opskrivning af depositum 3. Når KAB imidlertid tillod, at et deposi-tum
3 på ca. 3,1 mio. kr. blev opretholdt, skyldtes det, at flere beboere ville lide tab,
hvis man sløjfede beløbet, og at KAB i sin tid burde have opdaget etablerin-gen af
det ulovlige forhold. Ud fra rimelighedsbetragtninger tillod man derfor beløbet
opretholdt. Af hendes forgængers brev af 8. april 2003 til Kastelshaven fremgår, at
han ikke var bekendt med, at Kastelshaven havde opskrevet værdi-en af
grundfondsbeviserne, og hun selv blev først bekendt hermed i forbindelse med
denne retssag.
Ved Østre Landsrets dom af 14. februar 2011 i en sag mellem et parlamentarisk
selskab og Grundejernes Investeringsfond fandt landsretten, at det parlamenta-
riske selskab måtte sidestilles med de boligfællesskaber, der er omfattet af an-
delsboligforeningsloven, og KAB har herefter alene administreret de parlamen-
tariske selskaber i overensstemmelse med deres vedtægter.
Hun har deltaget i udarbejdelsen af et oplæg til nye vedtægter for ”Ved Clas-sens
Have” , hvori der blev åbnet mulighed en opskrivning af grundfondsbevi-serne i
særlige situationer, f.eks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under
forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlemmerne selv og ikke ved opta-
gelse af lån i boligselskabets faste ejendom.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun har været ansat i KAB siden 1991, hvor hun nu
er chefjurist. Hun deltog i udarbejdelsen af ændringerne af KAB’s vedtægter i
1997, der var foranlediget af den nye lovgivning om almene boliger, og der var
ikke hermed tilsigtet nogen ændring i KAB’s formål. Af bekendtgø-relse om
sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v. fremgår, at KAB fort-sat kan
administrere de selskaber, fonde og andelsboligforeninger og de private boliger,
der er knyttet hertil, som KAB administrerede ved sin godkendelse i 1986, og at
dette fortsat er en del af KAB’s formål fremgår af vedtægternes § 2, stk. 2.
Hun har ikke deltaget drøftelserne vedrørende depositum 3-ordningen og op-
skrivning af grundfondsbeviserne. Hun var derimod involveret i udarbejdelsen af
nye vedtægter for ”Ved Classens Have” , hvori der blev åbnet mulighed for
opskrivning af grundfondsbeviserne i særlige situationer, f.eks. ved frikøb af en
hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlem-
merne selv og ikke ved optagelse af lån i boligselskabets faste ejendom. I tilfæl-
/
20
de af frikøb af hjemfaldspligt er der tale om en varig værdistigning af ejendom-
men, hvilket ikke er tilfældet for almindelige forbedringer f.eks. i form af nye
altaner.
Størstedelen af KAB’s administrationsportefølje er i dag almene boliger, og KAB
arbejder overordnet for at sikre bedre, billige og sunde boliger. De parla-
mentariske selskaber er repræsenteret i repræsentantskabet og vil derfor også
kunne vælges ind i KAB’s bestyrelse.
Anbringender
Boligselskabet Kastelshaven har til støtte for sin påstand 1 gjort gældende, at
KAB oprindelig fungerede som garant over for det offentlige vedrørende de be-
tingelser, som Indenrigsministeriet stillede i forbindelse med Kastelshavens op-
tagelse af statslånet i 1926. Det var herunder en betingelse, at Kastelshaven un-
derkastede sig de kontrolbestemmelser, som var fastsat af Indenrigsministeriet i
henhold til § 9 i lov nr. 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri, og som var
kontrol med, at lånebevillingens vilkår blev opfyldt forsvarligt, at ejendom-men
ikke blev forringet, og at der blev grebet ind over for urimelige lejeforhø-jelser.
KAB blev tillagt denne kontrolopgave, fordi KAB i vidt omfang var un-derlagt
såvel Indenrigsministeriets som kommunens kontrol.
KAB’s væsentligste rettigheder i forhold til Kastelshaven er ret til at modtage
driftsoverskud (vedtægternes § 26) og ret til at modtage likvidationsprovenuet i
tilfælde af boligselskabets opløsning. Disse rettigheder er en kopi af Indenrigs-
ministeriets beføjelser, jf. lov nr. 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri §
9 og lov nr. 150 af 1. april 1921 vedrørende boligforholdene § 46, hvoraf fremgår
bl.a.: ”De Boligforetagender, til hvilke der ydes Laan eller Tilskud ifølge denne
Lov er underkastede de Kontrolbestemmelser, som fastsættes af Indenrigsmini-
steren, derunder …. at Avance ved Afhændelse af Ejendomme, Lejligheder eller
Medlemsrettigheder anvendes paa en af Ministeriet godkendt Maade.” Inden-
rigsministeriet stillede dog ikke sådanne betingelser i forbindelse med Kastels-
havens optagelse af statslånet.
KAB’s vetoret i forhold til vedtægtsændringer er endvidere en kopi af Inden-
rigsministeriets betingelser for udbetaling af statslån til de første parlamentari-ske
selskaber, der tillige modtog betydelig statsstøtte. Da Bakkehusene og Hille-
rødhus som nogle af de første parlamentariske selskaber optog statslån, var det
således ifølge lånebevillingerne en betingelse, ”at Foreningens Vedtægter affat-tes
i Overensstemmelse med Indenrigsministeriets Krav for Ydelse af Tilskud til
Foreningen, og at Vedtægterne, naar de er godkendt af Indenrigsministeriet,
tinglyses på Ejendommene.” Herved sikrede Indenrigsministeriet sig mod, at
statens og kommunernes tilskud og lån kunne udloddes til medlemmerne. Lå-
nebevillingen i forbindelse med Kastelshavens optagelse af statslån indeholdt dog
heller ikke en sådan betingelse.
/
21
Kastelshaven har aldrig modtaget offentlige tilskud, og Indenrigsministeriets og
KAB’s oprindelige interesser i Kastelshaven har derfor været begrænsede.
Størstedelen af Indenrigsministeriets og KAB’s vedtægtsbestemte beføjelser i
forhold til Kastelshaven er således blot et levn fra de første parlamentariske sel-
skaber, som man ukritisk har gentaget i forbindelse med Kastelshavens stiftelse.
Boligministeriet har ved brev af 6. april 1998 bekræftet, at grundlaget for Inden-
rigsministeriets indflydelse på Kastelshaven bortfaldt ved Kastelshavens indfri-
else af statslånet i 1945. Af samme grund er KAB’s vedtægtsbestemte rettighe-der
i forhold til Kastelshaven bortfaldet, da KAB’s oprindelige garantiforpligtel-ser
over for tredjemand i relation til Kastelshaven således er ophørt, og da det aldrig
har været meningen, at KAB skulle have så vidtgående selvstændige ret-tigheder,
som vedtægterne angiver. Deklarationen tinglyst den 1. juni 1928 på
Kastelshavens ejendomme om KAB’s adgang til bl.a. at lade Kastelshavens
vedtægter tinglyse på ejendommene og om, at afhændelse, pantsætning m.m. af
Kastelshavens faste ejendomme kun kan finde sted med KAB’s samtykke, har
ingen selvstændig indholdsmæssigt betydning.
Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at KAB også har fortabt sine
vedtægtsbestemte rettigheder i forhold til Kastelshaven på grund af de omfat-tende
ændringer, som KAB har gennemgået siden sin stiftelse. KAB er i dag et
almennyttigt forretningsførerselskab, hvis formål er fastlagt i almenboliglovens §
6, og andre aktiviteter end de, der er nævnt i denne bestemmelse, er i strid med
almenboliglovgivningen. Ganske vist fik KAB en særlig hjemmel i sideak-
tivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, til at administrere de selskaber m.v., som
KAB administrerede ved sin godkendelse som almennyttigt forretningsførersel-
skab i 1986, men denne bestemmelse indebærer alene en ret til at administrere
disse selskaber, men ingen ret til at hævde de vidtgående rettigheder, som føl-ger
af Kastelshavens vedtægter, da sådanne rettigheder ikke er forenelig med KAB’s
virke som almennyttigt forretningsførerselskab. Forudsætningerne for KAB’s
oprindelige indflydelse på Kastelshaven er derfor ikke længere til stede.
Kastelshaven har yderligere gjort gældende, at KAB’s vedtægtsbestemte rettig-
heder er i strid med aftalelovens § 36. KAB har således på intet tidspunkt ydet
penge i Kastelshaven, som alene er finansieret af medlemmerne ved indskud og
ved optagelse af lån, der efterfølgende er indfriet af medlemmerne via boligaf-
giften. Navnlig er vedtægtsbestemmelserne om, at et eventuelt driftsoverskud
skal tilfalde KAB (§ 26), at KAB har vetoret i forhold til vedtægtsændringer og
bestemmelser om udvidelse af Kastelshavens virksomhed eller om Kastelsha-vens
opløsning (§ 31), at KAB skal godkende afhændelse og pantsætning (§ 33), og
at et overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning skal tilfalde KAB (§ 43) i strid
med aftalelovens § 36.
/
22
Kastelshaven har til støtte for sin påstand 2 gjort gældende, at vedtægternes § 7,
stk. 2, indeholder hjemmel til opskrivning af grundfondsbeviserne, og at der derfor
ikke kræves en vedtægtsændring hertil. Det følger således af § 7, stk. 2, at
grundfondsbevisernes værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og den-nes
nuværende og fremtidige lejeværdi, og hermed er sikret en ret og muligt en pligt
for Kastelshaven til at regulere grundfondsbevisernes værdi. § 7 indehol-der ingen
bestemmelse om, hvordan en opskrivning af grundfondsbeviserne skal besluttes,
men vedtægterne indeholder heller ingen bestemmelse om, at en sådan
opskrivning skal godkendes af KAB.
Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at grundfondsbeviserne flere gan-ge er
blevet opskrevet, uden at KAB har gjort indsigelse herimod, og at grund-
fondsbevisernes samlede pålydende værdi, der oprindelig var 191.850 kr., i dag er
934.200 kr. På generalforsamlingerne den 24. oktober 1981 og den 13. oktober
1993 er det eksempelvis besluttet at opskrive grundfondsbeviserne som følge af
installation af en porttelefon henholdsvis en altanudvidelse i 1982, og KAB pro-
testerede ikke herimod, selv om KAB var repræsenteret på begge generalfor-
samlinger. Samtlige opskrivninger af grundfondsbeviserne er vedtaget på Ka-
stelshavens generalforsamlinger, som KAB var repræsenteret på indtil 2003, og fra
hvilke KAB løbende har modtaget referater, ligesom KAB har udstedt nye
grundfondsbeviser i forbindelse med overdragelse heraf. KAB har derfor fortabt
indsigelsen om, at opskrivning af grundfondsbeviserne er i strid med vedtægterne.
KAB har ingen indflydelse på medlemskredsen i Kastelshaven eller på boligaf-
giftens eller depositummets størrelse, og KAB har således ingen mulighed for at
sikre, at boligerne er økonomisk tilgængelige for den brede befolkning. KAB’s
nægtelse af at tillade opskrivning af grundfondsbeviserne er således ikke alene i
strid med Kastelshavens vedtægter, men også usaglig og i strid med aftale-lovens §
36, da et afgørende vilkår om, at medlemmernes indskud ikke følger udviklingen i
ejendommens værdi, men i stedet tilkommer KAB i tilfælde af Kastelshavens
opløsning, skulle have været særlig fremhævet i vedtægterne, som er konciperet af
KAB.
KAB s.m.b.a har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 1 gjort gæl-
dende, at KAB’s rettigheder og indflydelse på Kastelshaven fremgår af Kastels-
havens vedtægter og af deklarationen fra 1928, der er tinglyst på Kastelshavens
ejendomme, og som supplerer KAB’s vedtægtsbestemte beføjelser. KAB har ef-ter
Kastelshavens vedtægter indflydelse på væsentlige forhold vedrørende Ka-
stelshaven, herunder forhold der direkte eller indirekte vedrører værdien af
grundfondsbeviserne. Det fremgår af Kastelshavens vedtægter bl.a., at disse
skal fortolkes i overensstemmelse med KAB’s vedtægter (§ 1, stk. 2), at KAB er
påtaleberettiget med hensyn til overholdelsen af samtlige vedtægtsbestemmel-
ser (§ 1, stk. 3), at vedtægtsændringer skal godkendes af KAB (§ 31, stk. 3), og at
/
23
medlemmer erklærer, at de underkaster sig de til enhver tid gældende vedtæg-ter
for Kastelshaven og for KAB (§ 2, stk. 2). Kastelshaven kan således ikke uden
KAB’s samtykke ændre sine vedtægter. KAB er ikke undergået sådanne
ændringer, at det har betydning for KAB’s ret til at påtale og godkende Kastels-
havens vedtægter, idet KAB i dag er et almennyttigt forretningsførerselskab, der
med hjemmel i sideaktivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, og i KAB’s vedtægters
§ 2, stk. 2, tillige forvalter og administrerer de parlamentariske sel-skaber.
Kastelshavens synspunkt om, at KAB oprindelig alene varetog Indenrigsmini-
steriets økonomiske interesser i de parlamentariske selskaber, og at Indenrigs-
ministeriets og dermed KAB’s beføjelser og interesser i de parlamentariske sel-
skaber derfor bortfaldt, da ministeriet i 1998 frafaldt sine godkendelsesbeføjel-ser
over for selskaberne, er hverken underbygget eller nærmere dokumenteret. KAB’s
vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til de parlamentariske selskaber var
uafhængig af ministeriets kontrolbestemmelser, idet de udsprang af KAB’s eget
formål om at planlægge og gennemføre almennyttet byggeri navnlig gen-nem
såkaldte datterselskaber. At KAB og Indenrigsministeriet havde interesse-
sammenfald med hensyn til at etablere billige og sunde boliger til den brede be-
folkning ændrer ikke ved, at KAB’s beføjelser ikke udsprang ikke af det offentli-
ges økonomiske interesser i at sikre, at offentlig støtte og tilskud ikke blev mis-
brugt. KAB har derfor fortsat en legitim og anerkendelsesværdig interesse i at
opretholde sine vedtægtsbestemte rettigheder og indflydelse på Kastelshaven,
herunder retten til et eventuelt likvidationsprovenu, således at der fortsat kan
tilbydes økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning i overens-
stemmelse med formålet for KAB og de parlamentariske selskaber. KAB og de
parlamentariske selskaber, herunder Kastelshaven, har med deres formålsbe-
stemmelser om økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning et fæl-les
værdigrundlag, hvortil kommer, at Kastelshaven siden sin stiftelse både har haft
indflydelse på og medejerskab af KAB gennem garantibeviser i KAB. Det har på
intet tidspunkt været formålet med de parlamentariske selskaber, at medlemmerne
skulle kunne opnå økonomisk gevinst ved opskrivning af grundfondsbeviserne.
Tilsidesættes KAB’s ret til at godkende vedtægtsændrin-ger, vil det føre til, at
Kastelshaven opskriver grundfondsbeviserne, hvorved medlemmer, som alene har
betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for
flere hundrede tusinde kroner. Vedtægternes be-stemmelse om, at
likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til
anvendelse i overensstemmelse med KAB’s formål, vil hermed blive indholdsløs.
KAB afviser, at KAB’s vedtægtsbestemte rettigheder i Kastelshaven er bortfal-det
som følge af passivitet. KAB har løbende håndhævet sine rettigheder efter
Kastelshavens vedtægter, ligesom Kastelshaven har handlet i overensstemmelse
hermed. Måtte KAB ikke have håndhævet alle sine beføjelser i henhold til
/
24
vedtægterne, medfører det dog ikke, at KAB har udvist retsfortabende passivi-tet.
KAB har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 2 gjort gældende, at
§ 7, stk. 2, i Kastelshavens vedtægter hverken efter sin ordlyd eller sit formål
indeholder hjemmel til at opskrive grundfondsbeviserne, hvorfor KAB er beret-
tiget til at modsætte sig en sådan opskrivning. Som anført ovenfor vil en op-
skrivning af grundfondsbeviserne føre til, at vedtægternes bestemmelse om, at
likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til an-
vendelse i overensstemmelse med KAB’s formål, vil blive indholdsløs, og at
medlemmer, som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis,
vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner. At der enkelte gan-ge
tidligere er foretaget tilskrivninger til værdien af grundfondsbeviserne som følge af
forbedringsarbejder giver – ligesom den midlertidige depositum 3-ord-ning – ikke
Kastelshaven ret til nu at opskrive værdien af grundfondsbeviserne.
Retsgrundlaget
Ved lov nr. 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om boligbyggeri (Kvo-ter
for 1986, byggeskadefond, ændret finansiering af byggeskader, ændret fi-
nansiering af ungdomsboliger m.v.) indsattes i § 2 som nyt stk. 2 følgende be-
stemmelse:
”Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (ho-
vedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af
den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. Ved godkendelsen
sidestilles selskabet med almennyttige forretningsfø-rerselskaber, der er
godkendt i medfør af stk. 1.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (L 837 af 19. oktober 1985)
fremgik bl.a.:
”Forslaget tager sigte på det forhold, at Københavns Almindelige Bo-
ligselskab (K.A.B.), der siden 1920'erne som forretningsførerselskab har
udøvet en virksomhed, der stort set svarer til andre større almen-nyttige
forretningsførerselskabers virksomhed, ikke formelt er god-kendt i henhold
til boligbyggerilovgivningen efter 1946. Selskabets oprindelige vedtægter er
således ikke godkendt i medfør af den da-gældende lovgivning, hvorimod
alle senere vedtægtsændringer er blevet godkendt af boligministeriet.
…
En godkendelse vil ikke være til hinder for, at K.A.B. fortsat kan for-valte og
være forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke har almennyttig
status og dermed ikke omfattes af reglerne i lov om
/
25
boligbyggeri. En sådan forvaltning forudsætter dog, at der er en klar
økonomisk og regnskabsmæssig udskillelse.”
Ved lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., der trådte i kraft den 1.
januar 1997, blev lov om boligbyggeri delvist ophævet, og i medfør af loven blev
samtidig udstedt bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober 1996 om sideaktivite-ter i
almene boligorganisationer m.v. (sideaktivitetsbekendtgørelsen). Af be-
kendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgik, at KAB fortsat kunne administrere de sel-
skaber, fonde og andelsforeninger og de private boliger, der var knyttet hertil, som
boligorganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986. Bekendt-gørelsens
§ 12, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd:
Ӥ 12. Boligorganisationen kan med kommunalbestyrelsens godken-delse
administrere drift af private udlejningsboliger. Det er en forud-sætning, at
kommunalbestyrelsen har anvisningsret til minimum hver fjerde ledige
bolig. Hvis de private udlejningsboliger er belig-gende i en anden kommune
end den, hvori boligorganisationen har hjemsted, jf. § 109, stk. 2, i
Socialministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., kræves
godkendelse fra såvel hjemstedskom-munens som beliggenhedskommunens
kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1, kan KAB Bygge- og Boligadministration dog fortsat
administrere de selskaber, fonde og andelsforeninger og de til disse knyttede
private boliger, som boligorganisationen administre-rede ved sin
godkendelse i 1986.”
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, svarer til § 15, stk. 2, i nugældende sideaktivitetsbe-
kendtgørelse (bekendtgørelse nr. 451 af 13. april 2015).
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår i første række Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter
uden KAB’s godkendelse. I anden række angår sagen Kastelshavens mulighed for
at træffe beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne.
Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter uden KAB’s godkendelse
KAB blev stiftet i 1920 med formål om i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for
et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn bl.a. ved at
planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber
(såkaldte datterselskaber), og ved at vejlede og støtte boligselskaberne under deres
senere virksomhed på boligområdet. I 1927 blev Kastelshaven stiftet som et
såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab”), og i
overensstemmelse med KAB’s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelsha-ven
en garantikapital i KAB for 7.500 kr., der fortsat består.
/
26
I 1986 blev KAB godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab, efter at en
ændring af lov om boligbyggeri (lov nr. 577 af 19. december 1985) havde skabt
hjemmel herfor. Af forarbejderne til lovændringen fremgik bl.a., at en godken-
delse af KAB ikke ville være til hinder for, at KAB fortsat kunne forvalte og væ-re
forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke havde almennyttig sta-tus
og dermed ikke var omfattet af reglerne i boligbyggeriloven. Da lov om al-mene
boliger m.v. (lov nr. 374 af 22. maj 1996) trådte i kraft den 1. januar 1997, trådte
tillige sideaktivitetsbekendtgørelsen i kraft (bekendtgørelse nr. 876 af 3. oktober
1996), og af denne fremgik (§ 12, stk. 2), at KAB fortsat kunne admini-strere de
selskaber, fonde og andelsforeninger og de private boliger, der var knyttet hertil,
som boligorganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986 (nu
bekendtgørelse nr. 451 af 13. april 2015, § 15, stk. 2).
Samtidig med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger m.v. blev formålsbe-
stemmelsen i KAB’s vedtægter ændret, således at KAB herefter som almen for-
retningsførerorganisation havde til formål at forestå opførelse, udlejning, admi-
nistration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overens-
stemmelse med lov om almene boliger m.v. KAB kunne herudover udføre akti-
viteter, som havde en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af
disse, eller som var baseret på den viden, KAB havde oparbejdet.
Kastelshaven blev som nævnt stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB og har
ifølge sine vedtægter fra 1996 til formål at skaffe nuværende og fremtidige med-
lemmer billige og sunde boliger samt varetage medlemmernes boligforhold og
almene boliginteresser i overensstemmelse med egne og KAB’s vedtægter. Af
vedtægterne fremgår endvidere, at medlemmerne af Kastelshaven gennem de-res
grundfondsindskud og deraf følgende medlemskab af Kastelshaven har af-gørende
indflydelse på den daglige drift af Kastelshaven, herunder fastsættel-sen af
boligafgiften, reglerne for vurdering af forbedringer mv. ved fraflytning samt
omfanget af udvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. KAB skal efter
vedtægterne bl.a. godkende vedtægtsændringer, udvidelse af Kastels-havens
virksomhed, opløsning af Kastelshaven samt salg og pantsætning af Ka-
stelshavens faste ejendomme, jf. vedtægternes § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2. Ved
Kastelshavens opløsning skal et eventuelt overskud afleveres til KAB eller til de af
KAB godkendte formål, jf. vedtægternes § 43. KAB har ikke initiativret på no-gen
af disse områder, men kan alene godkende eller afslå at godkende beslut-ninger
herom truffet af Kastelshavens kompetente organer. Herudover har KAB adgang
til at kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes §
29.
På denne baggrund finder landsretten, at der med lovgrundlaget for og god-
kendelsen af KAB som almennyttigt forretningsførerselskab i 1986 og med den
senere sideaktivitetsbekendtgørelse er hjemmel for, at KAB – i overensstemmel-se
med sit formål – fortsat kan forvalte og administrere de parlamentariske sel-
/
27
skaber, og at de stedfundne ændringer i KAB’s formålsbestemmelse ikke er af en
sådan karakter, at KAB ikke længere har en saglig interesse i at håndhæve si-ne
rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at KAB fungerede som garant over for det
offentlige vedrørende Kastelshavens statslån, således at KAB’s indflydelse på
Kastelshaven bortfaldt, da Kastelshaven i 1945 indfriede statslånet. Der er heller
ikke grundlag for at fastslå, at KAB’s rettigheder i henhold til Kastelshavens
vedtægter, herunder bestemmelserne om KAB’s ret til at godkende vedtægts-
ændringer og ret til et eventuelt overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning, er
i strid med aftalelovens § 36. Kastelshaven har endvidere ikke godtgjort, at KAB
har håndhævet sine rettigheder efter vedtægterne urimeligt eller i strid med redelig
handlemåde, og Kastelshavens medlemmer har på intet tidspunkt haft en berettiget
forventning om at få ejerskab til Kastelshavens samlede for-mue.
Landsretten bemærker, at Kastelshaven må sidestilles med de boligfællesska-ber,
der er omfattet af andelsboligforeningsloven, jf. lovens § 1 a, og Østre Landsrets
dom gengivet i UfR 2011.1505, og at Kastelshaven ikke har gjort gæl-dende, at
Kastelshavens vedtægter – hverken helt eller delvist – er i strid med
andelsboligforeningsloven.
Landsretten tager herefter KAB’s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på-
stand 1 til følge.
Opskrivning af grundfondsbeviser
Spørgsmålet er herefter, om der i Kastelshavens vedtægter er hjemmel til op-
skrivning af grundfondsbeviserne, idet Kastelshaven til støtte herfor har hen-vist
til vedtægternes § 7, stk. 2.
Om Kastelshavens grundfond og grundfondsbeviser fremgår af vedtægterne, at det
er en betingelse for medlemskab af Kastelshaven, at medlemmet erhverver en
andel af Kastelshavens grundfond. For de oprindelige medlemmers vedkommende
skete det ved, at hvert medlem indbetalte en til sin boligs an-skaffelsesværdi
svarende andel i Kastelshavens grundfond, og for senere med-lemmers
vedkommende sker det ved, at det nye medlem erhverver det til ved-kommendes
bolig svarende grundfondsbevis, jf. § 2. Grundfonden udgør den af medlemmerne
indbetalte kapital, jf. § 6, stk. 1, og efter § 6, stk. 2, kan grundfon-den forøges i
overensstemmelse med § 21, stk. 2, ved væsentlig forbedring eller tilbygning til et
medlems bolig foretaget med repræsentantskabets samtykke. I tilfælde af boligens
og grundfondsbevisets senere overdragelse reduceres grundfondsbeviset med et
beløb svarende til den værdiforringelse, som forbed-ringen eller tilbygningen har
undergået. For hver andel af grundfonden udste-des et grundfondsbevis svarende
til medlemmets indskud og medlemmets kon-
/
28
tos udvisende i Kastelshavens hovedbog, jf. § 7, stk. 1, og overdragelse og ind-
frielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jf. § 9, stk. 1. I
tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med KAB’s godkendelse
fastsætte en mindre kursværdi for grundfondsbeviserne, jf. § 9, stk. 2. Et med-lem
kan altid tillade, at vedkommendes grundfondsbevis overdrages til en mindre
værdi end kontoens pålydende, men medlemmet må ikke betinge sig eller modtage
noget beløb herudover, jf. § 9, stk. 2 og 3.
På denne baggrund finder landsretten, at Kastelshavens grundfond udgør den
kapital, som medlemmerne har indbetalt og senere måtte indbetale, jf. § 6, stk. 1,
og at grundfonden herudover alene kan opskrives og reduceres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 2. Derudover kan der ske en kursre-
gulering af grundfondsbeviserne i overensstemmelse med § 9, stk. 2.
Bestemmelsen i § 7, stk. 2, hvorefter grundfondsbeviserne er knyttede til og de-res
værdi afhængig af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige
lejeværdi, indeholder sammenholdt med de øvrige vedtægtsbestem-melser således
ikke selvstændig hjemmel til at foretage opskrivning af grund-fondsbeviserne.
Det forhold, at Kastelshaven enkelte gange i 1980-erne og 1990-erne – i strid med
vedtægterne – traf beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne som følge af
forbedringer af Kastelshavens ejendomme, uden at KAB gjorde indsigelse
herimod, kan ikke føre til en ændret vurdering, og landsretten finder, at KAB ikke
herved har udvist en retsfortabende passivitet, som afskærer KAB fra at gøre sine
beføjelser efter Kastelshavens vedtægter gældende.
Landsretten tager herefter KAB’s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på-
stand 2 til følge.
Sagsomkostninger
Landsretten finder, at der ved fastsættelsen af sagens værdi må tages udgangs-
punkt i værdien af Kastelshavens ejendomme med fradrag af grundfondens værdi.
Sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand i en sag om så store
værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for
rimeligt, blandt andet under hensyntagen til sagens karakter og om-fang, jf. bl.a.
Højesteret dom af 7. februar 2017 i sag 241/2016.
Landsretten finder herefter, at Kastelshaven i sagsomkostninger for landsretten
skal betale 1.000.000 kr. til KAB til dækning af udgift til advokatbistand inkl.
moms.
T h i k e n d e s f o r r e t :
/
29
KAB s.m.b.a. frifindes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Boligselskabet Kastelshaven betale
1.000.000 kr. til KAB s.m.b.a. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8
a.
/ | /
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 11. juni 2019
Sag BS-24304/2018
(18. afdeling)
Boligselskabet Kastelshaven
(advokat Julia Lisa Feuerhake , prøve)
mod
KAB s.m.b.a.
(advokat Knud-Erik Kofoed )
Landsdommerne Alex Puggaard , Ulla Staal og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har
deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 15. marts 2018. V ed kendelse af 4. juli
2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226,
stk. 1.
Påstande
Boligselskabet Kastelshaven har endeligt nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: KAB s.m.b.a. skal anerkende, at Boligselskabet Kastelshaven uden
KAB s.m.b.a.’ s samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter .
Påstand 2: KAB s.m.b.a skal anerkende, at KAB s.m.b.a. ikke kan modsætte sig,
at Boligselskabet Kastelshaven træffer beslutning om at opskrive grundfonds-
bevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2.
/2
KAB s.m.b.a. har påstået frifindelse.
Sagsfr emstilling
Om KAB s.m.b.a.
Københavns almindelige Boligselskab S.m.b.A. , nu KAB s.m.b.a. (herefter:
KAB ), blev stiftet på et møde den 26. maj 1920. Ifølge stiftelsesoverenskomsten
var KAB’ s formål følgende:
”Selskabets Formaal er i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for
et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn.
Selskabet vil fremme sit Formaal dels ved at virke for Opsparin-
ger fra Boligsøgende dels ved at planlægge og gennemføre almen-nyttigt
Byggeri, navnlig gennem Boligselskaber (Datterselskaber), og bistaa med
Afslutning af Entrepriser , Finansiering og Forhandlinger med
myndighederne samt endvidere yde V ejledning og Støtte under Selskabernes
senere V irksomhed på Boligomraadet. Selskabet kan derhos paatage sig
anden beslægtet V irksomhed på Boligomraadet, herunder at indkøbe og sikre
tjenlige Have- og Byggearealer til Sel-skabets eller Datterselskabernes
Formaal.”
KAB blev stiftet med en garantikapital på 350.000 kr ., og ifølge vedtægternes § 10
blev garantikapitalen forøget ved, at datterselskaber tegnede og indbetalte 4 % af
deres kontante midler som deres andel i garantikapitalen. KAB’ s oprindeli-ge
formål som angivet i vedtægternes § 2 genfandtes i uændret formulering i
vedtægterne som vedtaget på KAB’ s generalforsamling den 14. maj 1980.
Med hjemmel i lov nr . 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om bolig-
byggeri blev KAB i 1986 godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab.
Pr. 1. januar 1997 blev KAB’ s vedtægter ændret, og formålsbestemmelsen i § 2 fik
herefter følgende ordlyd, der i det væsentlige svarer til den nugældende:
”§ 2. KAB er en almen forretningsføreror ganisation, der har til formål at
forestå opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og
modernisering af støttet byggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om
almene boliger m.v . KAB kan som led i denne virksomhed stifte
datterselskaber .
Stk. 2. KAB kan udover den i stk. 1 nævnte virksomhed udføre akti-viteter ,
som har en naturlig tilknytning til boligerne og administra-tionen af disse,
eller som er baseret på den viden, KAB har oparbej-det.
/3
Stk. 3. KAB har med socialt sigte til opgave gennem forretningsførel-se,
forvaltning og rådgivning at arbejde for smukt og kvalitetspræget og
økonomisk boligbyggeri for alle i overensstemmelse med de for almene
boligor ganisationer gældende bestemmelser samt for beboer -nes trivsel og
indflydelse på egne boligforhold i henhold til lov om almene boliger .
Stk. 4. V ed udførelsen af sine opgaver skal KAB lægge vægt på at bi-drage
til den fortsatte udvikling af boligbyggeriet og de eksisterende boligområder
og bykvarterer samt på at fremme udviklingen i bolig-former ,
boligadministration og beboerdeltagelse i forvaltningen af boligområder og
boligor ganisationer .
Stk. 5. KAB’ s administration efter stk. 1 sker i henhold til aftale med hver
enkelt administreret boligor ganisation/virksomhed. Parterne hæfter ikke
gensidigt hinandens forpligtelser .”
Boligselskabet Kastelshaven
Boligselskabet Kastelshaven (herefter: Kastelshaven ) blev stiftet i 1927 som et
såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab"). I ok-
tober 1927 købte Kastelshaven grundene beliggende Kastelsvej 8, 10 og 12, Kø-
benhavn , for 122.400 kr . Kastelshaven lod boliger opføre på grundene, og den
samlede anskaf felsessum for grunde og bygninger på 1.061.450 kr . blev finansi-
eret bl.a. ved optagelse af et lån på 216.000 kr . i Statsboligfonden og ved med-
lemmernes indbetaling til en grundfond på i alt 191.850 kr . I overensstemmelse
med KAB’ s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelshaven en garantikapital i
KAB for 7.500 kr ., som fortsat består . Lånet i Statsboligfonden blev indfriet i
1945.
Af lånebevillingen fra Statsboligfonden fremgik om vilkårene herfor bl.a.:
”Som betingelse for Laanets Ydelse fastsættes:
at Kommunen paatager sig Kaution for Halvdelen af Laanet i Over -
ensstemmelse med fornævnte Lovs § 2 [lov nr . 86 af 31. marts 1926 om
Støtte af Boligbyggeri],
…
at de Statsboligfonden … forelagte Oplysninger , Overslag, T egnin-
ger, Beskrivelser m.v . vedrørende Opførelsen, Financieringen osv . ikke
uden Statsboligfondens Samtykke maa fraviges,
…
at Statsboligfonden forbeholder sig at nedsætte Laanet, saafremt
der indtræder Prisfald paa Materialer , Arbejdsløn o.lign., …
…
/4
at Selskabet underkaster sig de Kontrolbestemmelser , som fastsæt-
tes af Indenrigsministeriet i Henhold til forannævnte Lovs § 9, nemlig
Kontrol med, at foranstående V ilkaar opfyldes forsvar -ligt, og med, at
Ejendommen ikke forringes, f. Eks. paa Grund af manglende
Vedligeholdelse eller Restancer , hvorhos man forbe-holder sig om
fornødent, at kunne gribe ind over for ganske uri-melige Lejeforhøjelser
og deraf foranledigede opsigelser .”
Kastelshavens vedtægter som vedtaget på Kastelshavens stiftende generalfor -
samling den 17. december 1927 under gik alene mindre ændringer i tiden frem til
Kastelshavens nugældende vedtægter fra 1996, som har følgende ordlyd:
”A. SELSKABETS HJEMSTED OG FORMÅL
§ 1
Selskabet, hvis navn er Boligselskabet Kastelshaven , har som hjem-
sted og værneting København .
Dets formål er at skaf fe nuværende og fremtidige medlemmer bil-
lige, sunde og smukke boliger samt varetage medlemmernes bolig-forhold
og almene boliginteresser i overensstemmelse med nærvæ-rende vedtægter
og vedtægterne for Københavns almindelige Bo-ligselskab , selskab med
begrænset ansvar , af hvilket selskab nærvæ-rende er et datterselskab.
Københavns almindelige Boligselskab er påtaleberettiget med
hensyn til overholdelse af disse vedtægters samtlige bestemmelser og alene
berettiget til at lade vedtægterne og eventuelle ændringer heri tinglyse på
datterselskabets ejendomme i skøde- og pantebøger -ne samt til at begære
dem udslettede eller modererede, idet samtlige disse beføjelser kan udøves
helt eller delvis.
Selskabet og dettes repræsentantskab er underkastet de kontrolbe-
stemmelser , som fastsættes af indenrigsministeriet i henhold til lov nr . 86 af
31. marts 1926 om lån til boligforanstaltninger .
B. SELSKABETS MEDLEMMER
§ 2.
Betingelse for at blive medlem af selskabet er fuldmyndighed og
uberygtethed samt erhvervelse af en andel i selskabets grundfond. Dette
sidste sker for de oprindelige medlemmers vedkommende der -ved, at
medlemmet indbetaler en til sin boligs anskaf felsesværdi sva-rende andel i
selskabets grundfond.
Størrelsen heraf og betalingsmåden bestemmes ved ledelsens
skøn, men bliver eventuelt at regulere ved byggeriets endelige opgø-relse.
For senere tilkommende medlemmers vedkommende sker det
/5
ved, at vedkommende erhverver det til medlemmets bolig svarende
grundfondsbevis med dertil hørende rettigheder og almindelige og særlige
forpligtelser . Medlemmet skal dernæst afgive erklæring om, at det
underkaster sig nærværende vedtægter og vedtægterne for Københavns
almindelige Boligselskab , således som disse vedtægter nu er eller senere
lovlig måtte blive ændrede.
…
§ 4.
Ethvert medlem har vedvarende brugs- og besiddelsesret til den
bolig, hvortil dets grundfondsbevis er knyttet …
…
§ 5.
For selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne ikke personligt,
men kun med de indskud, som de har betalt eller forpligtet sig til at betale.
Nærværende selskab og Københavns almindelige Boligselskab
hæfter ikke for hinandens forpligtelser .
C. SELSKABETS KAPIT AL (GRUNDFONDEN)
§ 6.
Som grundfond for selskabet tjener den af medlemmerne indbe-
talte kapital.
Denne grundfond, der kan forøges i overensstemmelse med reg-
lerne i § 21 , hæfter i forening med alle selskabets ejendele for samtli-ge
forpligtelser , som gyldigt pådrages selskabet af dets or ganer .2
Selskabet anvender engang for alle 4 pct. af sin grundfonds påly-
dende til herfor at erhverve og fuldt indbetale en hertil svarende ga-
rantikapital i Københavns almindelige Boligselskab .
§ 7.
For hver andel af grundfonden udstedes et uopsigeligt grund-
fondsbevis svarende til medlemmets indskud og dets kontos udvi-sende i
selskabets hovedbog.
Grundfondsbeviserne, for hvilke der foreløbig kan udstedes inte-
rimsbeviser , undertegnes af selskabets repræsentantskab og skal lyde på det
pågældende medlems navn. De er knyttede til og deres værdi afhænger af
værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige lejeværdi,
og de skal indeholde bemærkning herom samt om, at der kan være sket
afskrivninger og tilskrivninger på medlem-mets konto, uden at dette fremgår
af beviset, jfr . § 10.
/6
§ 8.
Et grundfondsbevis kan kun ved repræsentantskabets foranstalt-
ning og i forbindelse med brugsretten til en bolig overføres til en ny ejer …
…
Overdragelse af grundfondsbeviser sker derved, at repræsen-
tantskabet udsteder et nyt grundfondsbevis til den dertil berettigede, efter at
det ældre grundfondsbevis er indleveret til repræsentantska-bet. Undlader et
medlem, som ønsker at udtræde eller er pligtig her -til, at indlevere sit
grundfondsbevis, kan repræsentantskabet på hans bekostning erklære det
ældre bevis for mortificeret ved bekendtgø-relse i to lokale dagblade.
…
§ 9.
Overdragelse og indfrielse af grundfondsbeviser sker med deres
kontos pålydende, jfr . § 7, enten kontant eller afdragsvis.
I tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med ap-
probation af Københavns almindelige Boligselskab fastsætte en al-mindelig
mindre kursværdi for grundfondsbeviserne. Et medlem kan altid tillade, at
repræsentantskabet overdrager hans grundfonds-bevis til en mindre værdi
end den efter det foranstående gældende
…
Ejerne af grundfondsbeviserne må ikke betinge sig eller modtage
noget beløb udover medlemmets kontos udvisende. Overtrædelse medfører
en konventionalbøde af det 5-dobbelte af det ulovligt betin-gede eller
oppebårne, og for denne bøde, der tilfalder selskabets re-servefond, hæfter
såvel overdrageren som modtageren af beviset.
§ 10.
Selskabet er berettiget til at gøre modregning gældende overfor
grundfondsbevisets kapital for resterende boligafgift, mangelfuld
vedligeholdelse og aflevering og andre krav , som hidrører fra sel-
skabsforholdet …
Er kapitalen på denne måde forbrugt, er selskabet berettiget til at
annullere det pågældende grundfondsbevis og disponere over den til beviset
knyttede bolig.
I tilfælde af selskabets opløsning har ejeren af et grundfondsbe-
vis krav på, at dette, dog selvfølgelig først efter at selskabets gæld er betalt,
indløses, før det i § 43 ommeldte overskud fremkommer .
…
D. BOLIGEN OG BOLIGAFGIFTEN
…
/7
§ 14.
Selskabet som sådant er ejer af samtlige dets ejendele og
skødehaver med hensyn til grundarealerne og herpå opførte bygnin-ger .
…
…
§ 16.
Når ejendommen er fuldført, beregner repræsentantskabet efter
indstilling af Københavns almindelige Boligselskab grundenes og
bygningernes hele anskaffelsessum samt alle omkostninger ved bygge-riet,
herunder administration og kurstab, og fastslår den andel heraf, som svarer
til hver enkelt bolig efter en beregning, som tager retfær -digt hensyn til det
af hver bolig beslaglagte areal, boligens beliggen-hed og eventuelle særlige
bekostning.
På grundlag heraf og under hensyntagen til, hvor stor en del af
anskaf felsessummen medlemmet selv kontant har afholdt, fastslår
repræsentantskabet med approbation af Københavns almindelige
Boligselskab hver boligs boligafgift som et led i et normal-budget for
ejendommens drift. Den nævnte boligafgift beregnes som den hver boligs
anskaf felsessum påhvilende andel i foreningens udgifter , nemlig renter af
ejendommens gæld, afdrag på prioriteter og anden gæld, skatter og afgifter ,
vedligeholdelse, administration etc. og tab ved ikke indgåede eller
formindskede afgifter af ejendommens loka-liteter , fremdeles passende
henlæggelser og ekstraordinære udgifter samt endelig en forholdsmæssig
part af kontingenter og øvrige ud-gifter ved Københavns almindelige
Boligselskabs tilslutning til en el-ler flere or ganisationer på boligområdet.
…
§ 17.
Beboerne skal selv og på fuldt forsvarlig måde besør ge alminde-
lig indvendig vedligeholdelse, bl.a. vedligeholdelse også af vindues-ruder ,
vandhaner , ledninger etc. Beboerne er underkastet et på en or -dinær
generalforsamling fastsat ordensreglement for ejendommens drift og gode
orden, ro etc. Brugeren skal til sin tid aflevere boligen i normal og fuldt
vedligeholdt stand. Selskabet besør ger derimod byg-ningernes udvendige
vedligeholdelse.
Medlemmerne er underkastet repræsentantskabets afgørelse
med hensyn til tidspunktet for deres pligter til indvendig vedligehol-delse og
skal efterkomme pålæg herom samt finde sig i, at repræsen-tantskabet i
undladelsestilfælde lader vedligeholdelsen foretage for deres regning,
ligesom de er underkastet skøn af repræsentantskabet
/8
eller en af dette udnævnt mand ved aflevering til sin tid, i alle tilfæl-de dog
med adgang til voldgift efter § 42, for så vidt begæring herom fremsættes i
løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da repræsentantska-bets afgørelse er
meddelt medlemmet.
Hændelige skader , som forårsager indvendige større reparatio-
ner, såsom svamp, vandskade, eksplosion o. lign. udbedres for sel-skabets
regning.
…
§ 19.
Boligafgiften erlægges tre måneder forud den 1ste i hver måned
kontant og skadesløst til selskabets forretningsførelse eller dennes dertil
befuldmægtigede. …
…
§ 21.
Forandringer af og tilbygninger til boliger samt opførelse af ud-
huse, skure, lysthuse og lign. må kun ske med repræsentantskabets samtykke
eller ved dets foranstaltning og indenfor rammen af den engang fastslåede
arkitektur .
Når et medlem med repræsentantskabets samtykke har foretaget
væsentlig forbedring eller tilbygning til sin bolig, kan det forlange værdien
heraf i handel og vandel takseret af repræsentantskabet eller en af dette
udpeget mand og eventuelt prøvet efter § 42, for så vidt begæring herom
fremsættes i løbet af 8 dage fra det tidspunkt, da re-præsentantskabets
afgørelse er meddelt medlemmet. I tilfælde af bo-ligens og bevisets senere
overdragelse reduceres beviset med et beløb svarende til det værdifald, som
de nævnte forbedringer eller tilbyg-ninger er under gået, hvilken forringelse
takseres som ovenfor nævnt.
…
E. AMOR TISA TION AF PRIORITETER OG
SELSKABETS OVERSKUD
§ 25.
Medlemmer erholder godtgørelse for den del af boligafgifterne,
som er anvendt til afdrag på selskabets prioriteter og gæld, jfr . § 16, og som
ikke i den årlige status er afskrevet som svarende til værdi-forringelse af
selskabets ejendele som følge af konjunkturer og alder .
For at kunne yde medlemmerne den forannævnte godtgørelse
træffer bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab , når og så ofte
den skønner det rigtigt, beslutning om omprioritering af dat-terselskabets
ejendomme og om indbetaling til Københavns alminde-
/9
lige Boligselskab af provenuet heraf. Det må iagttages, at boligafgif-terne
ikke forhøjes som følge af omprioriteringen.
Det til Københavns almindelige Boligselskab indbetalte provenu
af omprioriteringer kan anvendes i første række til køb af kasseob-ligationer ,
der udstedes af et eller flere i henhold til lov nr . 356 af 27. december 1958
kap. II oprettede finansieringsinstitutter , og dernæst til fremme af
Københavns almindelige Boligselskabs almindelige bo-ligkulturelle formål,
ny boligproduktion eller lignende sociale for -mål.
Renterne, som de nævnte anbringelser afkaster , fordeles til såvel
udtrådte som forblivende medlemmer i forhold til de enkelte med-lemmers
betalinger efter nævnte § 16.
§ 26.
Selskabets overskud indgår i dets reservefond. Efter at denne har
nået 5 pct. af værdien af selskabets ejendele, indbetales efter hvert års
generalforsamling det overskydende samt derhos renter af reserve-fonden til
Københavns almindelige Boligselskab , som anvender belø-bene til
finansiering og fremme af Københavns almindelige Boligsel-skabs
almindelige boligproduktive og boligkulturelle formål inden-for sit
virkeområde.
F. GENERALFORSAMLINGEN
§ 27.
Generalforsamlingen, der afholdes på selskabet hjemsted, har
med de af nærværende vedtægter flydende indskrænkninger og med respekt
af hvert medlems lovlige rettigheder den øverste myndighed i alle selskabets
anliggender .
Adgang til generalforsamlingen har enhver indehaver af et
grundfondsbevis, der er fuldt indbetalt, for så vidt indehaveren or -dentligvis
bebor den til beviset knyttede bolig, og for så vidt boligaf-giften af denne er
betalt inden den i § 19 nævnte frist af 14 dage. Hver indehaver af et
grundfondsbevis har 1 stemme uanset grund-fondsbevisets størrelse.
Repræsentantskabet kan ved meddelelse i indvarslingen bestemme, at der
ikke tilstedes adgang til generalfor -samlingen for andre end sådanne
stemmeberettigede indehavere af grundfondsbeviser , som inden en vis frist i
forvejen på selskabets kontor har erholdt adgangskort udleveret, og at
særlige stemmesed-ler skal benyttes. Et medlem, der har forfald, skal ved
skriftlig fuld-magt kunne befuldmægtige en af de i § 3 nævnte personer til
at mø-de og stemme for sig.4
Endelig har medlemmer af Københavns almindelige Boligsel-
skabs bestyrelse og direktion samt personale adgang til generalfor -
/10
samlinger og medlemsmøder og til at deltage i forhandlingerne uden
stemmeret.
…
§ 31.
Generalforsamlingen, der ledes af en af den valgt dirigent, tager i
almindelighed beslutning ved simpel stemmeflerhed. Så længe af-
stemningen ikke er begyndt, kan ethvert medlem stille ændringsfor -slag.
Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre skriftlig
afstemning forlanges af dirigenten eller af mindst 10 stemmer .
Over generalforsamlingens forhandlinger føres en protokol, der
underskrives af dirigenten og formanden for det ved generalforsam-lingens
åbning siddende repræsentantskab. Protokollen har derefter i enhver
henseende fuld beviskraft med hensyn til det på generalfor -samlingen
passerede.
For at vedtægtsændringer , vedtægtstilføjelser , bestemmelser om
udvidelse af selskabets virksomhed eller om selskabets fuldstændige
opløsning kan vedtages, kræves, at mindst halvdelen af selskabets
medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst to
trediedele af de tilstedeværende stemmeberettigede erklærer sig for forslaget,
og endelig at dette derhos stadfæstes af Københavns al-mindelige
Boligselskab . Endelig vil ændringer i og tilføjelser til vedtægterne eller
bestemmelse om selskabets opløsning kun være gyldige, for så vidt de
godkendes af boligministeriet .
Forslagene til vedtægtsændringer eller -tilføjelser skal i forvejen
med fuld ordlyd sammen med dagsordenen være bragt til medlem-mernes
kundskab på den i § 30 nævnte måde, og ændringsforslag kan på selve
mødet kun stilles indenfor de bekendtgjorte forslags rammer .1
Er det tilstrækkelige antal stemmer ikke repræsenteret på gene-
ralforsamlingen, afholdes ny generalforsamling, der med samme ma-joritet
kan godkende forslagene for selskabets vedkommende uanset antallet af de
mødte medlemmer .
G. REPRÆSENT ANTSKABET
§ 32.
Til medlemmer af selskabets repræsentantskab vælger generalfor -
samlingen 4 medlemmer; dernæst har bestyrelsen for Københavns al-
mindelige Boligselskab ret til at vælge en mand eller kvinde, som ik-ke
behøver at være medlem af selskabet, til at tiltræde repræsentant-skabet,
hvilket repræsentantskabsmedlem har den særlige opgave at føre tilsyn med
overholdelsen af vedtægternes bestemmelser . …
/11
…
§ 33.
Selskabets firma tegnes af 2 medlemmer af repræsentantskabet i
forening med Københavns almindelige Boligselskabs administreren-de
direktør eller bestyrelses formand.
Ved afhændelse og pantsætning af selskabets faste ejendomme,
tinglysning af servitutter , deklarationer , lejekontrakter etc. herpå kan firmaet
dog kun tegnes af 3 medlemmer af repræsentantskabet i fore-ning, og sådan
afhændelse eller pantsætning må kun finde sted i henhold til det stiftende
mødes eller en generalforsamlings beslut-ning og med skriftligt samtykke af
Københavns almindelige Boligsel-skab . ...
…
H. FORRETNINGSFØRELSEN
§ 37.
Selskabets forretningsførelse og daglige drift … sker ved dets re-
præsentantskab gennem Københavns almindelige Boligselskab , på hvis
kontor regnskabsførelsen finder sted og selskabets midler for -valtes og
dokumenter opbevares.
Repræsentantskabet antager og afskediger efter indstilling af Kø-
benhavns almindelige Boligselskab en vicevært eller inspektør for
ejendommen og anden eventuel fornøden assistance.
Som vederlag for administrationen oppebærer Københavns al-
mindelige Boligselskab 2 pct. af den årlige afgift og af andre ydelser
vedrørende boliger , butikker etc. foruden refusion af udgifter til tryksager ,
porto etc. og de i §§ 18 og 19 (restancebøder) nævnte ge-byrer .3 1
I. SELSKABETS REGNSKAB
…
§ 41.
Så snart repræsentantskabet har indkaldt til ordinær generalfor -
samling, skal selskabets hovedbøger henligge på dets kontor til samt-lige
medlemmers eftersyn, dog således at hvert medlem kun har ret til at efterse
sin egen konto. Rejses der ikke inden generalforsamlin-gen indsigelse mod
en kontos udvisende, anses den som godkendt.
Ethvert medlem kan forlange udskrift af sin konto.
…
K. VOLDGIFT
12
8 43.
Når selskabets opløsning på den i $ 31 nævnte måde er vedtaget;
vælger generalforsamlingen en likvidationskomité, der foretager de fornødne
skridt til selskabets opløsning 0g afleverer et eventuelt overskud til
bestyrelsen for Københavns almindelige Boligselskab el-ler til de af denne
godkendte formål, jfr: 88 26 0g 103
Selskabets vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsam -
ling den 17. december 1927. På generalforsamlinger den 2. november 1959
er vedtægterne ændret til den nu foreliggende form; godkendt af
boligministeriet henholdsvis den 14. februar 1962
På generalforsamlingen den 16. oktober 1996 er generalforsam -
lingsmåneden ændret fra oktober til maj. De i tilknytning hertil rele-vante
dato- og månedsangivelser er tilsvarende flyttet 5 måneder frem. 99
Den 1.juni 1928 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en deklaration;
hvoraf fremgik bl.a , at KAB kunne foranledige de til enhver tid gældende
vedtægter for Kastelshaven tinglyst på ejendommene; og at afhændelse og
pantsætning af ejendommene; tinglysning af servitutter; deklarationer; lejekon-
trakter m.m. kun kunne finde sted med KABs samtykke. Der er enighed om, at
Kastelshavens vedtægter aldrig har været tinglyst på ejendommene.
Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven; afholdt den 25. sep-
tember 1930, fremgår om udstedelse af og fastsættelse af kurs på grundfondsbe -
viser:
9) f. Meddelelse fra repræsentantskabet om udstedelse af grund-
fondsbeviser
Direktør <anonym>Person 1</anonym> meddelte at grundfondsbeviserne vil blive udstedt i den
nærmeste fremtid og at meddelelse vil tilgå medlemmerne om tidspunktet for
udleveringen.
Meddelelsen toges af generalforsamlingen til efterretning.
g. Fastsættelse af kurs på grundfondsbeviser
Under henvisning til det foran bemærkede 0g de nu godkendte regn-skaber
foreslås det indtil videre at fastsætte kursen på grundfondsbe-viserne til pari.
Repræsentantskabet kan ikke hermed have taget no-get standpunkt til
hvorvidt det vil være muligt ved overdragelser af boliger at opnå Pari men
finder ikke at kunne foreslå nedskrivning af grundfondsbevisernes pålydende
og henviser i den forbindelse til vedtægternes $ 9, stk. 2, andet punktum;
hvorefter et medlem kan til-
/13
lades at grundfondsbeviset overdrages med en mindre værdi end dets
pålydende, jf. også vedtægternes § 24.
Forslaget vedtoges enstemmigt.”
Den 1. november 1932 blev på Kastelshavens faste ejendomme tinglyst en de-
klaration, hvorefter der ikke uden Københavns Magistrats samtykke måtte
opkræves en højere leje end anført på en vedhæftet lejefortegnelse.
Ved brev af 7. september 1956 rettede KAB henvendelse til Boligministeriet i
anledning af, at Kastelshaven havde rejst spør gsmål om opskrivning af grund-
fondsbeviserne under hensyn til kroneværdien, kapitalafdrag på prioriteter og
forhøjelse af ejendomsskyldværdien, idet Kastelshaven var indstillet på at lade en
generalforsamling tage stilling hertil. KAB anmodede om ministeriets stil-
lingtagen til spør gsmålet, da ministeriet ifølge § 31 i Kastelshavens vedtægter
skulle godkende vedtægtsændringer .
Efter indhentet udtalelse fra Københavns Magistrat svarede Boligministeriet den 9.
november 1956 KAB , at en vedtægtsændring af den omhandlede karak-ter ikke
kunne forventes godkendt af ministeriet.
Af referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven , afholdt den 29. okto-ber
1981, fremgår om forhøjelse af grundfondsbeviser som følge af installation af
porttelefon:
” g. Forslag fra repræsentantskabet om at alle grundfondsbeviser
forhøjes med kr . 700 på grund af den foretagne installation af portte-lefon.
…
Dirigenten satte forslaget til afstemning.
16 stemte for repræsentantskabets forslag.
6 stemte imod. 1 stemte hverken for eller imod.”
I referat af ordinær generalforsamling for Kastelshaven , afholdt den 13. oktober
1993, er om forhøjelse af grundfondsbeviser med forbedringsværdien af en alta-
nudvidelse anført:
” G. Indkomne forslag.
Repræsentantskabets forslag om forhøjelse af medlemmernes grund-
fond[s]beløb med forbedringsværdien af altanudvidelsen.
Repræsentantskabet havde fremsat forslag til forhøjelse af medlem-mernes
grundfond[s]beløb med forbedringsværdien ved altanudvi-delsen, som skete
i 1982, og hvor tillægget foreløbigt er udregnet til
/14
kr. 2.425,- og til kr . 4.475,- omhandlende boligstørrelserne fra 85 m og til
157 m .2
2
Det af repræsentantskabet vedtagne forslag blev enstemmigt god-kendt,
således at tillægget i forslaget fra 01.01.1994 ændres til 15.10.1993.”
Ved brev af 6. april 1998 meddelte Bolig- og Byministeriet på en forespør gsel fra
KAB , at så længe der ikke indestod of fentlige lån, pant eller garantier i 10 parla-
mentariske selskaber , hvis vedtægter alle indeholdt bestemmelser om, at mini-
steriet skulle godkende vedtægtsændringer , skulle ministeriet ikke godkende
eventuelle vedtægtsændringer .
I KAB’ s brev af 8. april 2003 til Kastelshaven hedder det om vedtægtsændringer
bl.a.:
”Vedtægtsændringer i De parlamentariske Boligselskaber
…
-Den 14. februar 1998 var der en gennemgribende drøftelse af
vedtægtsændringer , og det blev besluttet at
-KAB vil være villig til at medvirke til modernisering af vedtægter -ne,
hvis de pågældende boligselskaber selv ønsker det, idet det be-mærkes, at
de enkelte boligselskaber vil skulle betale særskilt ho-norar , såfremt KAB
skal bistå ved denne modernisering,
-KAB fortsat vil bevare retten til at godkende vedtægter og
vedtægtsændringer ,
KAB ikke vil medvirke til en omdannelse af de parlamentariske bo-
ligselskaber til f.eks. private andelsboligforeninger .
På et møde i KAB’ s bestyrelse den 13. december 2001 blev vedtægts-
ændringer igen drøftet og indstillingen var den samme som på mø-det den
14. februar 1998.
På mødet drøftede man endvidere fastsættelse af værdien af grund-
fondsbeviserne. Det var bestyrelsens indstilling, at den oprindelige værdi af
grundfondsbeviserne skal fastholdes, og at formuleringen i vedtægterne om
overdragelse af grundfondsbeviser med deres påly-dende værdi bibeholdes.
/15
Der er således ingen tvivl om KAB’ s holdning til ændring af vedtæg-ter ,
omdannelse af parlamentariske boligselskaber til andelsboligfor -eninger eller
til værdifastsættelsen af grundfondsbeviser .”
I brev af 1. juni 2006 til Kastelshaven anførte KAB om opskrivning af depositum
3 m.v . bl.a.:
”Bestyrelsen har spur gt KAB , om der efter KAB’ s opfattelse er noget til
hinder for , at opskrivningen af depositum 3 genoptages, og om der er
mulighed for at tillægge grundfonden værdien af depositum 3.
Opskrivningen af depositum 3 blev efter råd fra KAB og efter beslut-ning fra
Kastelshavens generalforsamling sat i bero med virkning fra regnskabsåret
2003 og videreført uændret til regnskabet for 2005. Depositum 3 optræder i
regnskabet for 2005 med et beløb stort 3.185.528 […] kr .
…
Selvom Kastelshaven er villig til at påtage sig denne risiko i forhold til
dusørreglen, kan KAB imidlertid ikke acceptere, at depositum 3 opskrives
yderligere.
Ordningen fremgår ikke af vedtægterne. Som depositum 3 er prakti-seret,
sker der en udlodning af en del af selskabets værdi i forbindel-se med
gennemførelse af arbejder på ejendommen. Værdien fordeles mellem
beboerne og tjener til sikkerhed for selskabets krav mod be-boeren i
forbindelse med fraflytning.
I forbindelse med opskrivningen sker der som nævnt reelt en udlod-ning af
en del af selskabets formue til den, der fraflytter , som så skal indbetales af
den nye beboer . Dette mener vi er helt i strid med ån-den i de
parlamentariske selskaber , hvor formålet er at tilvejebringe billige og
spekulationsfrie boliger .
Endvidere mener vi, at praksis strider mod vedtægternes § 43, og vi kan
derfor ikke acceptere, at depositum 3 opskrives yderligere i for -hold til de
3.185.528 […] kr .
KAB er selvfølgelig klar over , at vi herfra har accepteret praksis med
opskrivning af depositum 3 i perioden 1993 – 2003, og vi er derfor indstillet
på at respektere depositum 3 på 3.185.528 […] kr ., som det fremgår af
regnskabet for 2005, så ingen beboere lider tab ved, at op-skrivningen af
depositum 3 standses/fastfryses.
16
Med hensyn til muligheden for at tillægge grundfonden værdien af
depositum 3, kan KAB heller ikke acceptere dette. Kastelshavens ge-
neralforsamling vedtog i 2003 at tilskrive grundfonden værdien af depositum
3. Inden da var selskabet gjort opmærksom på, at KABs bestyrelse ikke
kunne tilslutte sig en opskrivning af grundfonden. Begrundelsen var 0g er; at
der ikke er vedtægtsmæssig mulighed herfor 99
I referat af bestyrelsesmøde den 9. maj 2007 i KAB er om Kastelshaven og depo-
situm 3 anført bl.a.:
99 'Kastelshaven depositum 3
I årene 1993 til 2003 er der praktiseret en ordning med opkrævning af et
særligt depositum hos indflyttere i ejendommen. Beløbet udgør pr.
31.12.2003 i alt 3.185.528 kr. og fungerer i realiteten som en ekstra sik-
kerhed for; at krav mod fraflyttere kan honoreres . Beløbet betales af
indflytterne.
Det er administrationens opfattelse - som også fremgår af at der er tale
om en ikke vedtægtsmæssig udlodning af selskabets værdi, som ganske vist
har sammenhæng med arbejder; der er gennemført i ejendommen; og som er
blevet accepteret gennemført i den nævnte 10 års periode
Siden er opskrivningen stoppet, og det skal foreslås, at KABs besty-relse
tilkendegiver; at den er enig med administrationen i, at yderli-gere
opskrivning ikke gennemføres, hvilket i øvrigt er tiltrådt af ge-
neralforsamlingen i Kastelshaven i 2004, som dog samtidig vedtog, at
spørgsmålet kunne tages op igen på et senere tidspunkt.
Hvad angår depositum 3 i Kastelshaven påpegede <anonym>Person 2</anonym> at der var flere
faktuelle fejl i administrationens beskrivelse af Kastels-havens depositum 3
Han ønskede derfor at få protokolleret følgen-de:
"Depositum 3 har afløst forudbetalt leje, som er blevet tilbagebetalt til de
medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet.
Depositum 1, der svarede til 2 måneders leje ved indflytningen; er til-
bagebetalt til medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet.
17
Depositum 2, der ud over ovennævnte i en periode alene blev betalt af nye
indflyttere; dog ikke ved interne flytninger; er ligeledes tilba-gebetalt til
medlemmer; der havde sådant indestående i selskabet.
Depositum 3 er fremkommet ved, at der er vedtaget forbedringsar-bejder;
hvis finansielle forudsætning er, at der på generalforsamlin-ger er vedtaget
forhøjelser af boligafgiften bestemt til disse formål. Disse forhøjelser er ikke
varslet; idet de blev betragtet som medlem-mets ejendom; der indestår i
selskabet til fraflytning; idet det tillige tjener til sikkerhed for den del af
istandsættelsen, som medlemmet skal betale.
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og efter en drøftelse af
depositum 3 var bestyrelsen enig i administrationens indstilling om, at der
ikke gennemføres yderligere opskrivning; samt at depositum 3 ikke tillægges
grundfonden; idet det herved vil ændre karakter fra langfristet gæld til
egenkapital:? 99
Forklaringer
<anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har af-givet forklaring.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at hun og hendes ægtefælle flyttede ind i Kastelshaven i
1990'erne, hvor de nu bor i en 138 m2 lejlighed med en må-nedlig boligafgift på
ca. 5.500 kr. Hun har siden 2010 været formand for Kastels-havens
repræsentantskab 0g deltager i denne egenskab i KABs repræsentant-skabsmøder:
Hun har et ønske om også at blive medlem af KABs bestyrelse; i hvilken de
parlamentariske selskaber p.t. ikke er repræsenteret.
Baggrunden for etablering af depositum 3-ordningen var et ønske om at sikre
tilstrækkelige midler til istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning, således at
det ikke var de øvrige beboere; som i sidste ende kom til at betale herfor gen-nem
boligafgiften Depositum 3-ordningen ophørte i 2003 efter henstilling fra KAB.
Denne retssag er foranlediget af et ønske om øget sikkerhed for udgifter til
istandsættelse af lejlighederne i forbindelse med fraflytning samt et ønske om, at
generalforsamlingsbeslutninger står ved magt uden KABs godkendelse. Hun kan
dog ikke erindre; at KAB skulle have nægtet at godkende generalforsam-
lingsbeslutninger; herunder nægtet at give samtykke til låneoptagelse; men i
Kastelshaven er der et ønske om større selvstændighed, også selv om Kastelsha-
ven i forvejen er meget selvkørende og i de seneste år også har haft et gnid-
18
ningsløst samarbejde med KAB i forbindelse med KABs administration af Ka-
stelshaven.
At være beboer i Kastelshaven er et gode, som man ikke gerne giver afkald på. De
fleste lejligheder overdrages derfor til nærtstående i op- og nedstigende linje; som
der er mulighed for, men i den forbindelse er der desværre set ek-sempler på
proforma overdragelser.
Efter hendes opfattelse vil det ødelægge ideen bag de parlamentariske selskaber
om gode og billige boliger, hvis Kastelshaven omdannes til en andelsboligfore -
ning og det vil heller ikke være rimeligt; hvis hun og hendes ægtefælle; der har
givet 18.000 kr. for et grundfondsbevis, kan få dette opskrevet til måske 3 mio. kr.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bla , at han flyttede ind i Kastelshaven i 1999. Han har
tidligere været formand Kastelshavens repræsentantskab og er aktuelt næstfor-
mand herfor:
Depositum 3-ordningen skulle sikre; at der ved fraflytning var tilstrækkelige
midler til istandsættelse af lejlighederne, således at de øvrige beboere ikke via
boligafgiften kom til at betale herfor; og Kastelshaven oplever fortsat, at der er
dødsboer; som ikke har midler til at betale for istandsættelsen. KAB har afslået at
godkende en opskrivning af depositum 3,men han har ikke nogen erindring om, at
KAB skulle have nægtet at godkende andre ønsker fra Kastelshavens si-de.
Kastelshaven foretager p.t. opsparing til en vinduesudskiftning; men der er al-tid
en vis modvilje mod en stigning i boligafgiften som følge af renovering hos den
beboer; som ikke har en personlig interesse i den konkrete renovering.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at hun er jurist, og at hun blev ansat i KAB i 2003,hvor
hun senest var kundedirektør med ansvar for de boliger; som KAB administrerede;
inden hun i efteråret 2017 blev pensioneret.
En af hendes første opgaver som nyansat i KAB var at afholde møder med re-
præsentanter for de parlamentariske selskaber som følge af Østre Landsrets dom af
21.maj 2001 om retsforholdet mellem et medlem af et parlamentarisk selskab 0g
det parlamentariske selskab, hvor landsretten fandt; at retsforholdet måtte
sidestilles med et lejeforhold med de forskelligheder; som vedtægterne i henseende
til lejelovgivningens deklaratoriske regler tilsagde. KAB og de parla-mentariske
selskaber var dog enige om, at der som hidtil skulle administreres efter
vedtægterne, blot skulle man fremover sikre at lejelovens bestemmelser ikke
herved blev overtrådt.
19
En konkret forespørgsel fra Kastelshaven gjorde hende opmærksom på, at Ka-
stelshaven gennem flere år havde foretaget opskrivning af det; som de kaldte
depositum 3, og som da var på ca. 3,1 mio. kr. Hun satte sig ind i forholdet og blev
klar over; at depositum 3 ikke var penge; der var indbetalt af beboerne, men i
stedet nogle opskrivninger foretaget på grundlag af forskellige forbedrin-ger.
Depositum 3-ordningen havde ikke hjemmel i vedtægterne; 0g ved sit brev af 1.
juni 2006 meddelte hun derfor Kastelshaven; at KAB ikke kunne acceptere
yderligere opskrivning af depositum 3. Når KAB imidlertid tillod, at et deposi-tum
3 på ca. 3,1 mio. kr. blev opretholdt, skyldtes det, at flere beboere ville lide tab,
hvis man sløjfede beløbet; og at KAB i sin tid burde have opdaget etablerin-gen af
det ulovlige forhold. Ud fra rimelighedsbetragtninger tillod man derfor beløbet
opretholdt. Af hendes forgængers brev af 8. april 2003 til Kastelshaven fremgår; at
han ikke var bekendt med, at Kastelshaven havde opskrevet værdi-en af
grundfondsbeviserne, og hun selv blev først bekendt hermed i forbindelse med
denne retssag.
Ved Østre Landsrets dom af 14. februar 2011 i en sag mellem et parlamentarisk
selskab og Grundejernes Investeringsfond fandt landsretten; at det parlamenta -
riske selskab måtte sidestilles med de boligfællesskaber; der er omfattet af an-
delsboligforeningsloven; og KAB har herefter alene administreret de parlamen -
tariske selskaber i overensstemmelse med deres vedtægter
Hun har deltaget i udarbejdelsen af et oplæg til nye vedtægter for "Ved Clas-sens
Have? hvori der blev åbnet mulighed en opskrivning af grundfondsbevi-serne i
særlige situationer; feks. ved frikøb af en hjemfaldsdeklaration under
forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlemmerne selv og ikke ved opta-
gelse af lån i boligselskabets faste ejendom.
<anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bl.a , at hun har været ansat i KAB siden 1991, hvor hun nu
er chefjurist. Hun deltog i udarbejdelsen af ændringerne af KABs vedtægter i
1997, der var foranlediget af den nye lovgivning om almene boliger; 0g der var
ikke hermed tilsigtet nogen ændring i KABs formål. Af bekendtgø-relse om
sideaktiviteter i almene boligorganisationer mv. fremgår; at KAB fort-sat kan
administrere de selskaber; fonde og andelsboligforeninger og de private boliger;
der er knyttet hertil, som KAB administrerede ved sin godkendelse i 1986, 0g at
dette fortsat er en del af KABs formål fremgår af vedtægternes $ 2, stk 2.
Hun har ikke deltaget drøftelserne vedrørende depositum 3-ordningen og op-
skrivning af grundfondsbeviserne. Hun var derimod involveret i udarbejdelsen af
nye vedtægter for "Ved Classens Have" hvori der blev åbnet mulighed for
opskrivning af grundfondsbeviserne i særlige situationer; feks. ved frikøb af en
hjemfaldsdeklaration under forudsætning af, at frikøbet finansieres af medlem-
merne selv 0g ikke ved optagelse af lån i boligselskabets faste ejendom. I tilfæl-
/20
de af frikøb af hjemfaldspligt er der tale om en varig værdistigning af ejendom-
men, hvilket ikke er tilfældet for almindelige forbedringer f.eks. i form af nye
altaner .
Størstedelen af KAB’ s administrationsportefølje er i dag almene boliger , og KAB
arbejder overordnet for at sikre bedre, billige og sunde boliger . De parla-
mentariske selskaber er repræsenteret i repræsentantskabet og vil derfor også
kunne vælges ind i KAB’ s bestyrelse.
Anbringender
Boligselskabet Kastelshaven har til støtte for sin påstand 1 gjort gældende, at
KAB oprindelig fungerede som garant over for det of fentlige vedrørende de be-
tingelser , som Indenrigsministeriet stillede i forbindelse med Kastelshavens op-
tagelse af statslånet i 1926. Det var herunder en betingelse, at Kastelshaven un-
derkastede sig de kontrolbestemmelser , som var fastsat af Indenrigsministeriet i
henhold til § 9 i lov nr . 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri, og som var
kontrol med, at lånebevillingens vilkår blev opfyldt forsvarligt, at ejendom-men
ikke blev forringet, og at der blev grebet ind over for urimelige lejeforhø-jelser .
KAB blev tillagt denne kontrolopgave, fordi KAB i vidt omfang var un-derlagt
såvel Indenrigsministeriets som kommunens kontrol.
KAB’ s væsentligste rettigheder i forhold til Kastelshaven er ret til at modtage
driftsoverskud (vedtægternes § 26) og ret til at modtage likvidationsprovenuet i
tilfælde af boligselskabets opløsning. Disse rettigheder er en kopi af Indenrigs-
ministeriets beføjelser , jf. lov nr . 86 af 31. marts 1926 om støtte til boligbyggeri §
9 og lov nr . 150 af 1. april 1921 vedrørende boligforholdene § 46, hvoraf fremgår
bl.a.: ”De Boligforetagender , til hvilke der ydes Laan eller T ilskud ifølge denne
Lov er underkastede de Kontrolbestemmelser , som fastsættes af Indenrigsmini-
steren, derunder …. at A vance ved Afhændelse af Ejendomme, Lejligheder eller
Medlemsrettigheder anvendes paa en af Ministeriet godkendt Maade.” Inden-
rigsministeriet stillede dog ikke sådanne betingelser i forbindelse med Kastels-
havens optagelse af statslånet.
KAB’ s vetoret i forhold til vedtægtsændringer er endvidere en kopi af Inden-
rigsministeriets betingelser for udbetaling af statslån til de første parlamentari-ske
selskaber , der tillige modtog betydelig statsstøtte. Da Bakkehusene og Hille-
rødhus som nogle af de første parlamentariske selskaber optog statslån, var det
således ifølge lånebevillingerne en betingelse, ” at Foreningens V edtægter af fat-tes
i Overensstemmelse med Indenrigsministeriets Krav for Ydelse af T ilskud til
Foreningen, og at V edtægterne, naar de er godkendt af Indenrigsministeriet ,
tinglyses på Ejendommene.” Herved sikrede Indenrigsministeriet sig mod, at
statens og kommunernes tilskud og lån kunne udloddes til medlemmerne. Lå-
nebevillingen i forbindelse med Kastelshavens optagelse af statslån indeholdt dog
heller ikke en sådan betingelse.
/21
Kastelshaven har aldrig modtaget of fentlige tilskud, og Indenrigsministeriets og
KAB’ s oprindelige interesser i Kastelshaven har derfor været begrænsede.
Størstedelen af Indenrigsministeriets og KAB’ s vedtægtsbestemte beføjelser i
forhold til Kastelshaven er således blot et levn fra de første parlamentariske sel-
skaber , som man ukritisk har gentaget i forbindelse med Kastelshavens stiftelse.
Boligministeriet har ved brev af 6. april 1998 bekræftet, at grundlaget for Inden-
rigsministeriets indflydelse på Kastelshaven bortfaldt ved Kastelshavens indfri-
else af statslånet i 1945. Af samme grund er KAB’ s vedtægtsbestemte rettighe-der
i forhold til Kastelshaven bortfaldet, da KAB’ s oprindelige garantiforpligtel-ser
over for tredjemand i relation til Kastelshaven således er ophørt, og da det aldrig
har været meningen, at KAB skulle have så vidtgående selvstændige ret-tigheder ,
som vedtægterne angiver . Deklarationen tinglyst den 1. juni 1928 på
Kastelshavens ejendomme om KAB’ s adgang til bl.a. at lade Kastelshavens
vedtægter tinglyse på ejendommene og om, at afhændelse, pantsætning m.m. af
Kastelshavens faste ejendomme kun kan finde sted med KAB’ s samtykke, har
ingen selvstændig indholdsmæssigt betydning.
Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at KAB også har fortabt sine
vedtægtsbestemte rettigheder i forhold til Kastelshaven på grund af de omfat-tende
ændringer , som KAB har gennemgået siden sin stiftelse. KAB er i dag et
almennyttigt forretningsførerselskab, hvis formål er fastlagt i almenboliglovens §
6, og andre aktiviteter end de, der er nævnt i denne bestemmelse, er i strid med
almenboliglovgivningen. Ganske vist fik KAB en særlig hjemmel i sideak-
tivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, til at administrere de selskaber m.v ., som
KAB administrerede ved sin godkendelse som almennyttigt forretningsførersel-
skab i 1986, men denne bestemmelse indebærer alene en ret til at administrere
disse selskaber , men ingen ret til at hævde de vidtgående rettigheder , som føl-ger
af Kastelshavens vedtægter , da sådanne rettigheder ikke er forenelig med KAB’ s
virke som almennyttigt forretningsførerselskab. Forudsætningerne for KAB’ s
oprindelige indflydelse på Kastelshaven er derfor ikke længere til stede.
Kastelshaven har yderligere gjort gældende, at KAB’ s vedtægtsbestemte rettig-
heder er i strid med aftalelovens § 36. KAB har således på intet tidspunkt ydet
penge i Kastelshaven , som alene er finansieret af medlemmerne ved indskud og
ved optagelse af lån, der efterfølgende er indfriet af medlemmerne via boligaf-
giften. Navnlig er vedtægtsbestemmelserne om, at et eventuelt driftsoverskud
skal tilfalde KAB (§ 26), at KAB har vetoret i forhold til vedtægtsændringer og
bestemmelser om udvidelse af Kastelshavens virksomhed eller om Kastelsha-vens
opløsning (§ 31), at KAB skal godkende afhændelse og pantsætning (§ 33), og
at et overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning skal tilfalde KAB (§ 43) i strid
med aftalelovens § 36.
/22
Kastelshaven har til støtte for sin påstand 2 gjort gældende, at vedtægternes § 7,
stk. 2, indeholder hjemmel til opskrivning af grundfondsbeviserne, og at der derfor
ikke kræves en vedtægtsændring hertil. Det følger således af § 7, stk. 2, at
grundfondsbevisernes værdi afhænger af værdien af en bestemt bolig og den-nes
nuværende og fremtidige lejeværdi, og hermed er sikret en ret og muligt en pligt
for Kastelshaven til at regulere grundfondsbevisernes værdi. § 7 indehol-der ingen
bestemmelse om, hvordan en opskrivning af grundfondsbeviserne skal besluttes,
men vedtægterne indeholder heller ingen bestemmelse om, at en sådan
opskrivning skal godkendes af KAB .
Kastelshaven har endvidere gjort gældende, at grundfondsbeviserne flere gan-ge er
blevet opskrevet, uden at KAB har gjort indsigelse herimod, og at grund-
fondsbevisernes samlede pålydende værdi, der oprindelig var 191.850 kr ., i dag er
934.200 kr . På generalforsamlingerne den 24. oktober 1981 og den 13. oktober
1993 er det eksempelvis besluttet at opskrive grundfondsbeviserne som følge af
installation af en porttelefon henholdsvis en altanudvidelse i 1982, og KAB pro-
testerede ikke herimod, selv om KAB var repræsenteret på begge generalfor -
samlinger . Samtlige opskrivninger af grundfondsbeviserne er vedtaget på Ka-
stelshavens generalforsamlinger , som KAB var repræsenteret på indtil 2003, og fra
hvilke KAB løbende har modtaget referater , ligesom KAB har udstedt nye
grundfondsbeviser i forbindelse med overdragelse heraf. KAB har derfor fortabt
indsigelsen om, at opskrivning af grundfondsbeviserne er i strid med vedtægterne.
KAB har ingen indflydelse på medlemskredsen i Kastelshaven eller på boligaf-
giftens eller depositummets størrelse, og KAB har således ingen mulighed for at
sikre, at boligerne er økonomisk tilgængelige for den brede befolkning. KAB’ s
nægtelse af at tillade opskrivning af grundfondsbeviserne er således ikke alene i
strid med Kastelshavens vedtægter , men også usaglig og i strid med aftale-lovens §
36, da et afgørende vilkår om, at medlemmernes indskud ikke følger udviklingen i
ejendommens værdi, men i stedet tilkommer KAB i tilfælde af Kastelshavens
opløsning, skulle have været særlig fremhævet i vedtægterne, som er konciperet af
KAB .
KAB s.m.b.a har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 1 gjort gæl-
dende, at KAB’ s rettigheder og indflydelse på Kastelshaven fremgår af Kastels-
havens vedtægter og af deklarationen fra 1928, der er tinglyst på Kastelshavens
ejendomme, og som supplerer KAB’ s vedtægtsbestemte beføjelser . KAB har ef-ter
Kastelshavens vedtægter indflydelse på væsentlige forhold vedrørende Ka-
stelshaven , herunder forhold der direkte eller indirekte vedrører værdien af
grundfondsbeviserne. Det fremgår af Kastelshavens vedtægter bl.a., at disse
skal fortolkes i overensstemmelse med KAB’ s vedtægter (§ 1, stk. 2), at KAB er
påtaleberettiget med hensyn til overholdelsen af samtlige vedtægtsbestemmel-
ser (§ 1, stk. 3), at vedtægtsændringer skal godkendes af KAB (§ 31, stk. 3), og at
/23
medlemmer erklærer , at de underkaster sig de til enhver tid gældende vedtæg-ter
for Kastelshaven og for KAB (§ 2, stk. 2). Kastelshaven kan således ikke uden
KAB’ s samtykke ændre sine vedtægter . KAB er ikke under gået sådanne
ændringer , at det har betydning for KAB’ s ret til at påtale og godkende Kastels-
havens vedtægter , idet KAB i dag er et almennyttigt forretningsførerselskab, der
med hjemmel i sideaktivitetsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, og i KAB’ s vedtægters
§ 2, stk. 2, tillige forvalter og administrerer de parlamentariske sel-skaber .
Kastelshavens synspunkt om, at KAB oprindelig alene varetog Indenrigsmini-
steriets økonomiske interesser i de parlamentariske selskaber , og at Indenrigs-
ministeriets og dermed KAB’ s beføjelser og interesser i de parlamentariske sel-
skaber derfor bortfaldt, da ministeriet i 1998 frafaldt sine godkendelsesbeføjel-ser
over for selskaberne, er hverken underbygget eller nærmere dokumenteret. KAB’ s
vedtægtsbestemte beføjelser i forhold til de parlamentariske selskaber var
uafhængig af ministeriets kontrolbestemmelser , idet de udsprang af KAB’ s eget
formål om at planlægge og gennemføre almennyttet byggeri navnlig gen-nem
såkaldte datterselskaber . At KAB og Indenrigsministeriet havde interesse-
sammenfald med hensyn til at etablere billige og sunde boliger til den brede be-
folkning ændrer ikke ved, at KAB’ s beføjelser ikke udsprang ikke af det of fentli-
ges økonomiske interesser i at sikre, at of fentlig støtte og tilskud ikke blev mis-
brugt. KAB har derfor fortsat en legitim og anerkendelsesværdig interesse i at
opretholde sine vedtægtsbestemte rettigheder og indflydelse på Kastelshaven ,
herunder retten til et eventuelt likvidationsprovenu, således at der fortsat kan
tilbydes økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning i overens-
stemmelse med formålet for KAB og de parlamentariske selskaber . KAB og de
parlamentariske selskaber , herunder Kastelshaven , har med deres formålsbe-
stemmelser om økonomisk tilgængelige boliger for den brede befolkning et fæl-les
værdigrundlag, hvortil kommer , at Kastelshaven siden sin stiftelse både har haft
indflydelse på og medejerskab af KAB gennem garantibeviser i KAB . Det har på
intet tidspunkt været formålet med de parlamentariske selskaber , at medlemmerne
skulle kunne opnå økonomisk gevinst ved opskrivning af grundfondsbeviserne.
Tilsidesættes KAB’ s ret til at godkende vedtægtsændrin-ger , vil det føre til, at
Kastelshaven opskriver grundfondsbeviserne, hvorved medlemmer , som alene har
betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis, vil kunne sælge disse for
flere hundrede tusinde kroner . Vedtægternes be-stemmelse om, at
likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til
anvendelse i overensstemmelse med KAB’ s formål, vil hermed blive indholdsløs.
KAB afviser , at KAB’ s vedtægtsbestemte rettigheder i Kastelshaven er bortfal-det
som følge af passivitet. KAB har løbende håndhævet sine rettigheder efter
Kastelshavens vedtægter , ligesom Kastelshaven har handlet i overensstemmelse
hermed. Måtte KAB ikke have håndhævet alle sine beføjelser i henhold til
/24
vedtægterne, medfører det dog ikke, at KAB har udvist retsfortabende passivi-tet.
KAB har til støtte for sin frifindelsespåstand over for påstand 2 gjort gældende, at
§ 7, stk. 2, i Kastelshavens vedtægter hverken efter sin ordlyd eller sit formål
indeholder hjemmel til at opskrive grundfondsbeviserne, hvorfor KAB er beret-
tiget til at modsætte sig en sådan opskrivning. Som anført ovenfor vil en op-
skrivning af grundfondsbeviserne føre til, at vedtægternes bestemmelse om, at
likvidationsprovenuet i tilfælde af Kastelshavens ophør skal tilfalde KAB til an-
vendelse i overensstemmelse med KAB’ s formål, vil blive indholdsløs, og at
medlemmer , som alene har betalt få hundrede kroner for deres grundfondsbe-vis,
vil kunne sælge disse for flere hundrede tusinde kroner . At der enkelte gan-ge
tidligere er foretaget tilskrivninger til værdien af grundfondsbeviserne som følge af
forbedringsarbejder giver – ligesom den midlertidige depositum 3-ord-ning – ikke
Kastelshaven ret til nu at opskrive værdien af grundfondsbeviserne.
Retsgrundlaget
Ved lov nr . 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om boligbyggeri (Kvo-ter
for 1986, byggeskadefond, ændret finansiering af byggeskader , ændret fi-
nansiering af ungdomsboliger m.v .) indsattes i § 2 som nyt stk. 2 følgende be-
stemmelse:
”Stk. 2. Boligministeren kan godkende forretningsførerselskaber (ho-
vedselskaber), der har udøvet almennyttig boligvirksomhed på grundlag af
den før den 30. april 1946 gældende lovgivning. V ed godkendelsen
sidestilles selskabet med almennyttige forretningsfø-rerselskaber , der er
godkendt i medfør af stk. 1.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (L 837 af 19. oktober 1985)
fremgik bl.a.:
”Forslaget tager sigte på det forhold, at Københavns Almindelige Bo-
ligselskab (K.A.B. ), der siden 1920'erne som forretningsførerselskab har
udøvet en virksomhed, der stort set svarer til andre større almen-nyttige
forretningsførerselskabers virksomhed, ikke formelt er god-kendt i henhold
til boligbyggerilovgivningen efter 1946. Selskabets oprindelige vedtægter er
således ikke godkendt i medfør af den da-gældende lovgivning, hvorimod
alle senere vedtægtsændringer er blevet godkendt af boligministeriet .
…
En godkendelse vil ikke være til hinder for , at K.A.B. fortsat kan for -valte og
være forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke har almennyttig
status og dermed ikke omfattes af reglerne i lov om
/25
boligbyggeri. En sådan forvaltning forudsætter dog, at der er en klar
økonomisk og regnskabsmæssig udskillelse.”
Ved lov nr . 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v ., der trådte i kraft den 1.
januar 1997, blev lov om boligbyggeri delvist ophævet, og i medfør af loven blev
samtidig udstedt bekendtgørelse nr . 876 af 3. oktober 1996 om sideaktivite-ter i
almene boligor ganisationer m.v . (sideaktivitetsbekendtgørelsen). Af be-
kendtgørelsens § 12, stk. 2, fremgik, at KAB fortsat kunne administrere de sel-
skaber , fonde og andelsforeninger og de private boliger , der var knyttet hertil, som
boligor ganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986. Bekendt-gørelsens
§ 12, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd:
Ӥ 12. Boligor ganisationen kan med kommunalbestyrelsens godken-delse
administrere drift af private udlejningsboliger . Det er en forud-sætning, at
kommunalbestyrelsen har anvisningsret til minimum hver fjerde ledige
bolig. Hvis de private udlejningsboliger er belig-gende i en anden kommune
end den, hvori boligor ganisationen har hjemsted, jf. § 109, stk. 2, i
Socialministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v ., kræves
godkendelse fra såvel hjemstedskom-munens som beliggenhedskommunens
kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Uanset stk. 1, kan KAB Bygge- og Boligadministration dog fortsat
administrere de selskaber , fonde og andelsforeninger og de til disse knyttede
private boliger , som boligor ganisationen administre-rede ved sin
godkendelse i 1986.”
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, svarer til § 15, stk. 2, i nugældende sideaktivitetsbe-
kendtgørelse (bekendtgørelse nr . 451 af 13. april 2015).
Landsr ettens begrundelse og r esultat
Sagen angår i første række Kastelshavens mulighed for at ændre sine vedtægter
uden KAB’ s godkendelse. I anden række angår sagen Kastelshavens mulighed for
at træf fe beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne.
Kastelshavens mulighed for at ændr e sine vedtægter uden KAB’ s godkendelse
KAB blev stiftet i 1920 med formål om i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for
et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn bl.a. ved at
planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber
(såkaldte datterselskaber), og ved at vejlede og støtte boligselskaberne under deres
senere virksomhed på boligområdet. I 1927 blev Kastelshaven stiftet som et
såkaldt datterselskab af KAB (også benævnt ”et parlamentarisk selskab”), og i
overensstemmelse med KAB’ s og Kastelshavens vedtægter tegnede Kastelsha-ven
en garantikapital i KAB for 7.500 kr ., der fortsat består .
/26
I 1986 blev KAB godkendt som almennyttigt forretningsførerselskab, efter at en
ændring af lov om boligbyggeri (lov nr . 577 af 19. december 1985) havde skabt
hjemmel herfor . Af forarbejderne til lovændringen fremgik bl.a., at en godken-
delse af KAB ikke ville være til hinder for , at KAB fortsat kunne forvalte og væ-re
forretningsfører for selskaber og ejendomme, der ikke havde almennyttig sta-tus
og dermed ikke var omfattet af reglerne i boligbyggeriloven. Da lov om al-mene
boliger m.v . (lov nr . 374 af 22. maj 1996) trådte i kraft den 1. januar 1997, trådte
tillige sideaktivitetsbekendtgørelsen i kraft (bekendtgørelse nr . 876 af 3. oktober
1996), og af denne fremgik (§ 12, stk. 2), at KAB fortsat kunne admini-strere de
selskaber , fonde og andelsforeninger og de private boliger , der var knyttet hertil,
som boligor ganisationen administrerede ved sin godkendelse i 1986 (nu
bekendtgørelse nr . 451 af 13. april 2015, § 15, stk. 2).
Samtidig med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger m.v . blev formålsbe-
stemmelsen i KAB’ s vedtægter ændret, således at KAB herefter som almen for -
retningsføreror ganisation havde til formål at forestå opførelse, udlejning, admi-
nistration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overens-
stemmelse med lov om almene boliger m.v . KAB kunne herudover udføre akti-
viteter , som havde en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af
disse, eller som var baseret på den viden, KAB havde oparbejdet.
Kastelshaven blev som nævnt stiftet som et såkaldt datterselskab af KAB og har
ifølge sine vedtægter fra 1996 til formål at skaf fe nuværende og fremtidige med-
lemmer billige og sunde boliger samt varetage medlemmernes boligforhold og
almene boliginteresser i overensstemmelse med egne og KAB’ s vedtægter . Af
vedtægterne fremgår endvidere, at medlemmerne af Kastelshaven gennem de-res
grundfondsindskud og deraf følgende medlemskab af Kastelshaven har af-gørende
indflydelse på den daglige drift af Kastelshaven , herunder fastsættel-sen af
boligafgiften, reglerne for vurdering af forbedringer mv . ved fraflytning samt
omfanget af udvendige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder . KAB skal efter
vedtægterne bl.a. godkende vedtægtsændringer , udvidelse af Kastels-havens
virksomhed, opløsning af Kastelshaven samt salg og pantsætning af Ka-
stelshavens faste ejendomme, jf. vedtægternes § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2. V ed
Kastelshavens opløsning skal et eventuelt overskud afleveres til KAB eller til de af
KAB godkendte formål, jf. vedtægternes § 43. KAB har ikke initiativret på no-gen
af disse områder , men kan alene godkende eller afslå at godkende beslut-ninger
herom truf fet af Kastelshavens kompetente or ganer . Herudover har KAB adgang
til at kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes §
29.
På denne baggrund finder landsretten, at der med lovgrundlaget for og god-
kendelsen af KAB som almennyttigt forretningsførerselskab i 1986 og med den
senere sideaktivitetsbekendtgørelse er hjemmel for , at KAB – i overensstemmel-se
med sit formål – fortsat kan forvalte og administrere de parlamentariske sel-
/27
skaber , og at de stedfundne ændringer i KAB’ s formålsbestemmelse ikke er af en
sådan karakter , at KAB ikke længere har en saglig interesse i at håndhæve si-ne
rettigheder i henhold til Kastelshavens vedtægter .
Der er ikke grundlag for at fastslå, at KAB fungerede som garant over for det
offentlige vedrørende Kastelshavens statslån, således at KAB’ s indflydelse på
Kastelshaven bortfaldt, da Kastelshaven i 1945 indfriede statslånet. Der er heller
ikke grundlag for at fastslå, at KAB’ s rettigheder i henhold til Kastelshavens
vedtægter , herunder bestemmelserne om KAB’ s ret til at godkende vedtægts-
ændringer og ret til et eventuelt overskud i tilfælde af Kastelshavens opløsning, er
i strid med aftalelovens § 36. Kastelshaven har endvidere ikke godtgjort, at KAB
har håndhævet sine rettigheder efter vedtægterne urimeligt eller i strid med redelig
handlemåde, og Kastelshavens medlemmer har på intet tidspunkt haft en berettiget
forventning om at få ejerskab til Kastelshavens samlede for -mue.
Landsretten bemærker , at Kastelshaven må sidestilles med de boligfællesska-ber ,
der er omfattet af andelsboligforeningsloven, jf. lovens § 1 a, og Østre Landsrets
dom gengivet i UfR 201 1.1505, og at Kastelshaven ikke har gjort gæl-dende, at
Kastelshavens vedtægter – hverken helt eller delvist – er i strid med
andelsboligforeningsloven.
Landsretten tager herefter KAB’ s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på-
stand 1 til følge.
Opskrivning af grundfondsbeviser
Spørgsmålet er herefter , om der i Kastelshavens vedtægter er hjemmel til op-
skrivning af grundfondsbeviserne, idet Kastelshaven til støtte herfor har hen-vist
til vedtægternes § 7, stk. 2.
Om Kastelshavens grundfond og grundfondsbeviser fremgår af vedtægterne, at det
er en betingelse for medlemskab af Kastelshaven , at medlemmet erhverver en
andel af Kastelshavens grundfond. For de oprindelige medlemmers vedkommende
skete det ved, at hvert medlem indbetalte en til sin boligs an-skaf felsesværdi
svarende andel i Kastelshavens grundfond, og for senere med-lemmers
vedkommende sker det ved, at det nye medlem erhverver det til ved-kommendes
bolig svarende grundfondsbevis, jf. § 2. Grundfonden udgør den af medlemmerne
indbetalte kapital, jf. § 6, stk. 1, og efter § 6, stk. 2, kan grundfon-den forøges i
overensstemmelse med § 21, stk. 2, ved væsentlig forbedring eller tilbygning til et
medlems bolig foretaget med repræsentantskabets samtykke. I tilfælde af boligens
og grundfondsbevisets senere overdragelse reduceres grundfondsbeviset med et
beløb svarende til den værdiforringelse, som forbed-ringen eller tilbygningen har
under gået. For hver andel af grundfonden udste-des et grundfondsbevis svarende
til medlemmets indskud og medlemmets kon-
/28
tos udvisende i Kastelshavens hovedbog, jf. § 7, stk. 1, og overdragelse og ind-
frielse af grundfondsbeviser sker med deres kontos pålydende, jf. § 9, stk. 1. I
tilfælde af lejeniveauets fald skal en generalforsamling med KAB’ s godkendelse
fastsætte en mindre kursværdi for grundfondsbeviserne, jf. § 9, stk. 2. Et med-lem
kan altid tillade, at vedkommendes grundfondsbevis overdrages til en mindre
værdi end kontoens pålydende, men medlemmet må ikke betinge sig eller modtage
noget beløb herudover , jf. § 9, stk. 2 og 3.
På denne baggrund finder landsretten, at Kastelshavens grundfond udgør den
kapital, som medlemmerne har indbetalt og senere måtte indbetale, jf. § 6, stk. 1,
og at grundfonden herudover alene kan opskrives og reduceres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i § 21, stk. 2. Derudover kan der ske en kursre-
gulering af grundfondsbeviserne i overensstemmelse med § 9, stk. 2.
Bestemmelsen i § 7, stk. 2, hvorefter grundfondsbeviserne er knyttede til og de-res
værdi afhængig af værdien af en bestemt bolig og dennes nuværende og fremtidige
lejeværdi, indeholder sammenholdt med de øvrige vedtægtsbestem-melser således
ikke selvstændig hjemmel til at foretage opskrivning af grund-fondsbeviserne.
Det forhold, at Kastelshaven enkelte gange i 1980-erne og 1990-erne – i strid med
vedtægterne – traf beslutning om opskrivning af grundfondsbeviserne som følge af
forbedringer af Kastelshavens ejendomme, uden at KAB gjorde indsigelse
herimod, kan ikke føre til en ændret vurdering, og landsretten finder , at KAB ikke
herved har udvist en retsfortabende passivitet, som afskærer KAB fra at gøre sine
beføjelser efter Kastelshavens vedtægter gældende.
Landsretten tager herefter KAB’ s frifindelsespåstand over for Kastelshavens på-
stand 2 til følge.
Sagsomkostninger
Landsretten finder , at der ved fastsættelsen af sagens værdi må tages udgangs-
punkt i værdien af Kastelshavens ejendomme med fradrag af grundfondens værdi.
Sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand i en sag om så store
værdier må fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for
rimeligt, blandt andet under hensyntagen til sagens karakter og om-fang, jf. bl.a.
Højesteret dom af 7. februar 2017 i sag 241/2016.
Landsretten finder herefter , at Kastelshaven i sagsomkostninger for landsretten
skal betale 1.000.000 kr . til KAB til dækning af udgift til advokatbistand inkl.
moms.
T h i k e n d e s f o r r e t :
/29
KAB s.m.b.a. frifindes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Boligselskabet Kastelshaven betale
1.000.000 kr . til KAB s.m.b.a. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8
a.
/ | 65,363 | 65,787 |
|||||
185 | Tiltale for vold efter straffelovens § 244, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, trusler efter straffelovens § 266 samt manddrab efter straffelovens § 2... Vis mere | Appelleret | Straffesag | Retten i Odense | SS-1252/2021-ODE | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 56/21 | Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge; | Beslaglæggelse/konfiskation;
Udvisning; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bobestyrer - Birthe Veggerby;
Advokat - Troels Maglegaard; | Nej | 2300-73112-00005-20 | /
RETTEN I ODENSE - 3.afdeling
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. juli 2021
Rettens nr. 3-1252/2021
Politiets nr. 2300-73112-00005-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr.
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for
1.
vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1,
ved gentagne gange over en periode fra ca. 26. december 2016 til og med 4. juli
2020 at have øvet vold mod sin tidligere samlever Forurettede 1 un-der
følgende omstændigheder:
a) den 26. december 2016 ca. kl. 14.00 på gangsti ved Vej 1 i
By 1, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen med
en brækket finger til følge
b) den 22. august 2017 på et ukendt tidspunkt på
Adresse 1 i By 2, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på
kroppen og stukket hende flere gange på armen med en gaffel
c) den 30. december 2018 ca. kl. 14.00 på Adresse 2 i
By 1 at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd
d) en ukendt dato i juli 2019, som passager i bil på den Fynske Motor-
vej, at have slået hende flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd
e) den 19. januar 2020 ca. kl. 16.00 på Adresse 3 i
By 2 at have sparket hende flere gange på kroppen under overværel-se
af datteren Person 1, født 3. september 2014
f) den 22. januar 2020 ca. kl. 13.00 på Adresse 3 i
Std 75274
/
side 2
By 2, at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd un-der
overværelse af sønnen Person 2, født 17. april 2018
g) den 20. juni 2020 ca. kl. 09.15 på Adresse 3 i By 2 at have
trængt hende op i en krog, taget fat om halsen på hende og slået hen-de
flere gange med knyttet hånd på kroppen, ligesom tiltalte sparkede
hende over benene
h) den 1. juli 2020 om eftermiddagen på Adresse 3 i
By 2, at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen,
under overværelse af datteren Person 1, født 3. september 2014, hvorved
Forurettede 1 fik blå mærker på ribbenene som følge af slagene
i) den 4. juli 2020 ca. kl. 09.40 på Adresse 3 i By 2 at have fastholdt hende
på gulvet med et knæ i nakken, ligesom tiltal-te flere gange slog hende
med knyttet hånd i hovedet og på kroppen.
2.
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens §
245, stk. 1,
ved i perioden mellem den 1. februar 2018 og 31. marts 2018 på Adresse 1 i By
2 at have overfaldet Forurettede 1, der på pågældende tidspunkt var højgravid,
idet tiltalte flere gange slog Forurettede 1 i maven med knytnæveslag.
3.
psykisk vold efter straffelovens § 243,
ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til anholdelsen den 11. august
2020, på Adresse 1 og Adresse 3 i By 2, som tilhø-rende eller nært tilknyttet til
Forurettede 1's husstand, gentagne gange over den nævnte periode, at have
udsat hende for groft nedværdigende, foru-lempende eller krænkende adfærd,
der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede 1, idet tiltalte som kæreste til
Forurettede 1:
a) kontrollerede hendes telefon og sociale medier,
b) ved blandt andet at udvise jalousi kontrollerede Forurettede 1's
færden og aktiviteter, herunder at hun skulle filme steder og omgivel-ser
hun befandt sig i ved bestemte lejligheder og hvem hun var sam-men
med, idet tiltalte mistænkte hende for at lyve om hvad hun fore-tog sig,
herunder at være sammen med andre mænd,
c) kommenterede og kontrollerede Forurettede 1's påklædning,
herunder beskyldte hende for at lægge an på andre mænd, når hun havde
taget noget bestemt tøj på,
d) flere gange forlangte at få hendes telefon, hvorefter han slettede lydfi-
/
side 3
ler og fotos, som Forurettede 1 havde optaget i forbindelse med at
tiltalte udsatte hende for vold, hvilke filer han herefter slettede,
e) ofte startede konflikter med Forurettede 1 og i øvrigt skiftevis
optrådte rasende og kontrollerende over for Forurettede 1, hvis hun ikke
efterkom tiltaltes behov/krav, ligesom tiltalte ofte talte ned til hende,
eller talte grimt til hende, ligesom han truede med at ville tage hendes
børn fra hende,
hvilket medførte, at Forurettede 1 blev bange/levede i angst og mistede hendes
selvbestemmelsesret, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det
beskadigede hendes selvfølelse og selvværd.
4.
trusler efter straffelovens § 266,
ved den 7. august 2020 ca. kl. 13.35 via Snapchat at have truet Forurettede 2
med at slå hans søn Erstatningspart ihjel, idet tiltalte skrev: ”Pas på også
kommer til miste din grim rød hår drenge” , hvilket var egnet til at fremkalde
alvorlig frygt for Forurettede 2 og hans families liv, helbred eller velfærd.
5.
manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 11. august 2020 ca. kl. 18.20 ud for Ejendom, Adresse 4 i By 2, at have
dræbt Forurettede 2, idet tiltalte tildelte Forurettede 2 flere knivstik i mave- og
hofteregionen og på ukendt vis brækkede Forurettede 2's under- og overkæbe,
alt hvilket medførte, at Forurettede 2 afgik ved døden som følge af forblødning
grundet de af knivstikkene forvoldte skader.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf. straf-
felovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, og nr. 2, jf. § 22, nr. 6, og § 32,
stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i én gang at have skubbet Forurettede
1 i ansigtet med sin håndrod, samt flere gange at have grebet fat i hendes arm,
men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har nægtet sig skyl-dig i forhold 2
og 3. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 4, idet han har erkendt at have
sendt en besked til Forurettede 2 med den angivne ordlyd, men bestridt at
teksten er en strafbar trussel omfattet af straffelovens § 266. I forhold 5 har
tiltalte erkendt, at han holdt den kniv, der bevirkede, at Forurettede 2 afgik ved
døden, men har nægtet at have haft forsæt til manddrab. He-
/
side 4
rudover har tiltalte påberåbt sig at have handlet i nødværge.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Tiltalte har påstået sig frifundet for udvisning.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 63.790 kr. i
godtgørelse for svie og smerte og 20.000 kr. i tortgodtgørelse, jf. erstat-
ningsansvarslovens § 26, stk. 3, ialt 83.790 kr. med rente, jf. erstatningsan-
svarslovens § 16.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes berettigelse.
Boet efter Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstat-
ning for udgifter til bisættelsen og gravsted med 26.987,60 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men anerkendt kravet størrelsesmæs-sigt.
Erstatningspart ved værgen Vidne 1 har nedlagt påstand om for-
sørgertabserstatning med 326.389 kr. og godtgørelse jf. erstatningsansvarslo-
vens § 26 a med 130.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har vedrørende opgørelsen af
kravene bestridt, at Erstatningspart er berettiget til uddannelsesbidrag opgjort til
i alt 101.808 kr. og har anført, at det normale børnebidrag udgør 1.415 kr./md,
hvorfor opgørelsen af forsørgertabserstatning skal fratrækkes 10 kr., samt at en
eventuel godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a ikke kan overstige
100.000 kr.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 2, Vidne
3, politiassistent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 1, Vidne 9,
Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og speciallæge i retsmedicin Vidne 13.
Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Tiltalte forklarede bl.a., at han mødte Forurettede 1 første gang, da han
var 17 år. De havde herefter kontakt til hinanden on/off de føl-gende år.
De blev kærester i starten af 2016. Efter at have været kære-ster i ca. en
måned flyttede de sammen i Forurettede 1's lejlighed på Adresse 1 i By 2.
De flyttede senere ind i Adresse 3. Deres forhold var ganske normalt,
selvom der var lidt skænderier. Der-
/
side 5
es økonomi var heller ikke for god. I 2018 fik de sammen sønnen Person
2. Forurettede 1 havde i forvejen datteren Person 1. Det var ikke planlagt,
at de skulle have et barn sammen, men Forurettede 1 blev gravid, og de
blev enige om at få barnet. Det var stressende at have to børn. De blev
presset af for-skellige opgaver derhjemme, og de kom derfor en gang
imellem op at skændes. I den sidste del af deres forhold fyldte
skænderierne meget. Det var fra omkring starten af 2020. Der kom flere
konflikter, fordi de arbejdede meget. Han arbejdede nogle gange 12 timer
i træk. Når han kom hjem, var de pressede, fordi der var pres på
hjemmefronten. Det var dagligdags ting, de kom op at skændes om. De
skændtes også lidt om økonomien. Det var svært, når de ikke kunne enes
om tingene f.eks., hvis han var i gang med opvasken og samtidig blev sat
til at sør-ge for, at børnene kom i bad. Når de skændtes, kunne han godt
tage fat omkring armen på Forurettede 1, fordi hun råbte højt. Det gjorde
han for at få hende til at falde ned. Det skete ikke ofte, kun nogle få
gange. Forurettede 1 blev ked af det, når han gjorde det, og han har altid
sagt undskyld et par minutter efter, at det var sket. Når han havde taget fat
i hende, gik han ind i et andet rum et par minutter for at falde ned.
Derefter kom han tilbage for at sige undskyld, og de blev gode venner
igen. Forurettede 1 ac-cepterede hans undskyldning. Han har ikke officielt
haft bopælsadresse hos Forurettede 1, men han har reelt boet hos hende
uafbrudt, siden han flyttede ind i 2016. De har ikke været fra hinanden på
noget tidspunkt. De blev altid gode venner igen få minutter efter, de
havde skændtes.
Tiltalte drikker ikke alkohol, men ryger en gang imellem hash. Det på-
virkede ikke hans forhold til Forurettede 1. Han har ikke taget kokain. Det
er ik-ke rigtigt, at han har været påvirket af euforiserende stoffer, og at
dette skulle have påvirket deres forhold.
Vedrørende forhold 1, litra a) forklarede tiltalte, at Adresse 2 i By 1 er
hans forældres adresse. Han kan godt huske den 26. de-cember 2016, men
det er ikke rigtigt, at han slog Forurettede 1. De var i svøm-mehallen med
børnene, og da de var færdige, gik de i omklædnings-rummet med hver
deres barn. Da de mødtes igen, sagde Forurettede 1, at hun var faldet i
omklædningsrummet og havde slået sin finger. De ringede til en læge, og
det viste sig, at fingeren var brækket. Hun gik med en forbinding i en uges
tid.
Angående forhold 1, litra b) forklarede tiltalte, at han ikke har slået
Forurettede 1 med knytnæver eller stukket hende med en gaffel den 22.
august 2017. Han kan ikke huske præcis, hvad der skete den pågældende
dag, men det er som nævnt hændt, at han under deres skænderier har taget
fat om Forurettede 1's arm eller skulder. Den dag havde de hentet børnene
og var i gang med at lave aftensmad, da Forurettede 1 begyndte at råbe og
skrige af ham. Tiltalte sagde: "Kan vi ikke lige vente til senere, til børnene
so-ver", idet børnene var sultne og skulle have mad. Tiltalte tog herefter
fat i Forurettede 1's arm og sagde, at hun skulle stoppe. Hvis Forurettede
1 havde blå
/
side 6
mærker efterfølgende, må han have taget hårdt fat. Han kan ikke huske
noget med en gaffel.
Om forhold 1, litra c) forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og han passede
hans forældres hus i By 1 den 30. december 2018, da forældrene var ude
at rejse. Forurettede 1 og han diskuterede, hvad de skulle have at spise til
nytår. Hans bror, Vidne 2, var ikke med i skænderiet. Det var ik-ke et
hårdt skænderi. De blev efter en halv time enige om, at de skulle spise en
bøf til nytår. Der var en ok stemning. Han har ikke slået Forurettede 1 i
hovedet med knyttet hånd.
Vedrørende forhold 1, litra d), der angår en episode i en bil på en u-kendt
dato i juli 2019, forklarede tiltalte, at han, Forurettede 1 og Person 1, samt
Vidne 2 og dennes ven, Vidne 3, var en tur i Djurs Som-merland. De kørte
i Vidne 3's bil. Vidne 3 kørte bilen. Person 1 sad imellem Forurettede 1 og
tiltalte på bagsædet. Da de var på vej hjem, var Forurettede 1 sulten og
træt, og de kom op at skændes. Tiltalte var også træt, da de havde væ-ret
tidligt oppe. Forurettede 1 råbte ad ham, og han greb fat om Forurettede
1's skulder og sagde, at hun skulle stoppe. Vidne 2 sagde, at de skulle
stoppe med at skændtes. Vidne 2 sad på passagersædet foran. Forurettede
1 stoppede, hvo-refter de ikke talte sammen. Han synes, at det var pinligt
at skændes foran andre mennesker. Han slog ikke Forurettede 1 i bilen.
Forurettede 1 og han var lige gode om at skændtes.
Angående forhold 1, litra e), der skulle have fundet sted den 19. januar
2020, forklarede tiltalte, at de på dette tidspunkt var flyttet til Adresse 3.
Han har hverken slået eller sparket Forurettede 1. Han kan ikke huske
dagen, men han har aldrig sparket Forurettede 1.
Tiltalte føler, at de gav hinanden plads. Han er ikke jaloux. Han har ik-ke
sagt til Forurettede 1, at han ikke brød sig om, at hun havde kontakt med
an-dre mænd. De skændtes, da Forurettede 1 sad i sofaen, hun sparkede
ud efter ham, hun var sur. Han greb fat i hendes ben og holdt det, mens
han sagde, at hun skulle lade være. Derefter forlod han rummet for at "få
luft". Han kan ikke huske, hvad skænderiet drejede sig om. De blev gode
venner igen samme dag. Han kan ikke huske, at der skulle have været
børn til stede. Han vil ikke skændes foran børnene.
Når han har taget fat i Forurettede 1's arm, har børnene ikke været til
stede. Han har undgået at skændes med Forurettede 1, når børnene har
været der, men det er ikke sådan, at de har ventet med skændes, indtil
børnene sov. De havde det sådan i deres forhold, at når den ene var
ophidset, gav den anden vedkommende luft.
Om forhold 1, litra f) forklarede tiltalte, at han godt kan huske en epi-sode
den 22. januar 2020, det var Forurettede 1's bedstemors 75-års fødselsdag.
Han og Forurettede 1 skændtes om økonomi. De havde ikke så mange
penge at
/
side 7
bruge hver måned, og det var de stressede over. Forurettede 1 gav ham en
lus-sing på kinden under skænderiet. Som en refleks skubbede han
Forurettede 1 væk med flad hånd mod hendes ansigt. Han ramte med sin
håndrod i venstre side af Forurettede 1's ansigt ved kindbenet. Det var
bare en dum refleks og en hurtig reaktion på, at hun gav ham en lussing.
Det kom lige pludselig. Det var ikke godt, og han fortrød med det samme.
Han tror, at det var et hårdt skub. Forurettede 1 blev ked af det. Han holdt
om hende lige med det samme og sagde undskyld. Forurettede 1 var ked
af det i 2-5 minutter og sagde også undskyld til ham. Forurettede 1
accepterede hans undskyldning og han hendes. Allerede samme dag blev
de gode venner igen. Person 2 var ikke til stede under episoden. Begge
børn var i børnehave. Forurettede 1 blev lidt rød det sted i ansigtet, han
havde skubbet hende. Hun var rød en halv time efter. Dagen efter var det
også rødt, og hun havde en blå streg ved øjet. Han har ikke hørt, om
nogen har lagt mærke til hendes mærke. Da de var til fødselsdagen hos
Forurettede 1's bedstemor, kunne man ik-ke se mærket i Forurettede 1's
ansigt. Han sagde flere gange i dagene efter unds-kyld til hende. Han
sagde også, at han aldrig ville gøre sådan noget me-re. Han tror, at
Forurettede 1 under skænderiet den pågældende dag kaldte ham for "en
bums". Det blev han ikke vred over, de siger alt muligt til hi-nanden.
Forurettede 1 har ikke efter denne episode givet udtryk for, at hun var
bange for ham.
Vedrørende forhold 1, litra g), der skulle have fundet sted den 20. juni
2020, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har aldrig
slået Forurettede 1 med knytnæve eller sparket hende. Foreholdt at
episoden den dag skulle være skete i forbindelse med en opvask,
forklarede til-talte, at det er rigtigt, at der fandt en episode sted. Han stod
og vaske-de op, mens Forurettede 1 var i haven og legede med børnene.
Han sagde til Forurettede 1, at de skulle bytte opgaver, så hun vaskede op,
og han legede med børnene.
Anklageren afspillede herefter en lydoptagelse fra Forurettede 1's
mobiltelefon af nogle få minutters varighed, optaget den 20. juni 2020.
Tiltalte forklarede hertil, at det sidste man kan høre i lydoptagelsen er,
at han tog fat i Forurettede 1's arm, mens hun stod med sin telefon i
hånden og sagde, at han brugte vold mod hende. Det gjorde han ikke, han
greb blot fat i hendes arm for at få hende til at falde ned. De stod begge to
op, da han holdt fast i hendes arm. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1
under optagelsen siger at hun brækkede nakken. Han holdt kun fast i
Forurettede 1's arm. Forurettede 1 græd, fordi hun var nervøs. Der skete
ikke de ting, som Forurettede 1 siger under optagelsen. Han har ikke rørt
hende. Han tror, at Forurettede 1 lave-de lydoptagelsen, fordi hun ville
lave beviser imod ham. Hele situatio-nen opstod ud af det blå. Forurettede
1 havde telefonen i hånden, mens han holdt hendes arm. De dunk, der kan
høres på optagelsen, må være hen-des mobiltelefon, der ramte bordet.
Han blev sur over, at Forurettede 1 kom med sin telefon og sagde, at hun
ville lydoptage. Han havde ikke gjort
/
side 8
Forurettede 1 noget, og det var derfor noget mærkeligt noget at sige og
gøre. Der var ikke sket noget usædvanligt den dag. Han tænkte ikke
nærme-re over, at det kunne lyde mærkeligt, at han sagde: ”Du skal ikke
sige, at jeg bruger vold mod dig, er du med!? ”. Straks herefter gik han
sin vej for at få luft. De blev gode venner senere samme dag.
De gik først fra hinanden den 11. august 2020, hvor han blev anholdt.
Indtil da havde de kontinuerligt et kæresteforhold. Han har aldrig prø-vet
på at brække Forurettede 1's nakke. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1
siger som hun gør under optagelsen. Han ved med 100 pct. sikkerhed, at
han ikke har rørt hende. Han har ikke været inde på Forurettede 1's telefon
for at forsøge at finde lydoptagelsen for at slette den.
Angående forhold 1, litra h), der skulle have fundet sted den 1. juli 2020,
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har ikke slået
Forurettede 1 på kroppen.
Om forhold 1, litra i), forklarede tiltalte, at han godt kan huske episo-den
den 4. juli 2020, fordi politiet kom til stede. De havde været oppe at
skændtes. Naboen havde nok ringet efter politiet, fordi de skændtes. Han
husker ikke, at Forurettede 1 skulle have råbt, at han ville slå hende ihjel.
Da politiet ankom, var de blevet gode venner igen ca. tre kvarter forin-
den. Han var overrasket over, at politiet kom, men han var ikke irrite-ret
over det. Forurettede 1 og han talte med hver sin betjent. Han kendte ikke
til, at Forurettede 1 skulle have haft blå mærker på ribbenene, som skulle
stam-me fra en episode den 1. juli 2020 (forhold 1, litra h). Han har aldrig
gjort andet mod Forurettede 1 end at tage fat i hendes arm og en enkelt
gang skubbe hende i ansigtet med håndroden. Deres skænderi den
pågælden-de dag var måske mere højlydt end de foregående. Skænderiet
var op-stået som følge af hverdagsproblemer. Han kan ikke huske, hvad
de specifikt skændtes om den dag.
Vedrørende forhold 2, der ifølge anklageskriftet fandt sted en dag i pe-
rioden fra den 1. februar til den 31. marts 2018, forklarede tiltalte, at han
aldrig har slået Forurettede 1 i maven, mens hun var højgravid. Det var
der-es fælles barn, hun var gravid med, så det kunne han aldrig finde på.
Vidne 2 og Vidne 3 var til stede i deres lejlighed en dag. De kommer en
gang imellem for at besøge ham. Han kan ikke huske, at han har skændtes
højlydt med Forurettede 1, mens Vidne 2 og Vidne 3 var til stede, bortset
fra episoden på motorvejen på vej hjem fra Djurs Sommerland (forhold 1,
litra d). Han har ikke fortalt andre om de op- og nedture, der var hans og
Forurettede 1's forhold. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 har haft
behov for at dele deres skænderier med andre.
Vedrørende forhold 3, litra a) forklarede tiltalte, at han ikke kontrolle-rede
Forurettede 1's mobiltelefon. De havde pinkoderne til hinandens
mobiltele-foner, men de gav hinanden plads og rodede ikke i hinandens
ting. Han
/
side 9
har ikke kigget i hendes mobiltelefon eller apps. De havde adgang til
hinandens pinkoder af praktiske årsager i relation til børnene. Det ene-ste,
han havde gjort på Forurettede 1's telefon er, at sætte YouTube i gang til
børnene. Han har overhovedet ikke blandet sig i, hvilke sociale medier
Forurettede 1 skulle være på, eller hvem Forurettede 1 skulle være i
kontakt med. Forurettede 1 har også haft adgang til hans telefon med
samme formål, som han hav-de adgang til hendes.
Angående forhold 3, litra b) forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og han
generelt kommunikerede med hinanden igennem Snapchat. På Snapchat
er det normalt at sende billeder med tekst, men det har ikke noget at gøre
med at kontrollere, hvor man er henne. De anvendte Snapchat på
sædvanlig vis, og han krævede ikke, at Forurettede 1 skulle tage billeder
eller film af, hvor hun befandt sig, så han kunne kontrollere, hvor hun var.
Det har han ikke stillet som et krav. Forurettede 1 har ikke filmet for at
vise ham, hvem hun var sammen med. Sædvanligvis vidste han godt,
hvem Forurettede 1 var sammen med. Oftest var Forurettede 1 sammen
med sin mor. Der har ikke været episoder, hvor han gerne ville vide, hvor
Forurettede 1 var. Når Forurettede 1 ikke var hjemme, vidste han, at
Forurettede 1 var sammen med sin familie. Forurettede 1 har tit skrevet til
ham, når hun var ude at handle med sin mor, og han passede børnene.
Hun skrev f.eks. om, hvad der manglede i hjemmet. Det var ikke fordi,
han ville vide, hvor hun var henne. Hvis Forurettede 1 havde lyst til at gå
ud med sin mor, havde hun lov til det. I Snapchat er beske-derne som
billeder. Forurettede 1 har sendt Snapchat-billeder til ham, når hun var
ude. Han har ikke mistænkt Forurettede 1 for at være sammen med andre
mænd. Forurettede 1 har aldrig nævnt overfor ham, at han var jaloux. Han
me-ner ikke selv, at han er jaloux. Jalousi har ikke fyldt meget i deres for-
hold.
Om forhold 3, litra c) forklarede tiltalte, at han aldrig beskyldte
Forurettede 1 for at lægge an på andre mænd. Han dikterede heller ikke,
hvilket tøj hun skulle have på. Tøj er bare tøj, og Forurettede 1 er voksen
og bestemmer selv. Han tænkte ikke over, hvilket tøj Forurettede 1 tog på.
Der har ikke været skænderier eller uenigheder herom. Han kan ikke sige,
hvorfor Forurettede 1 kan have opfattet det anderledes. Han
kommenterede ikke på, hvilket tøj Forurettede 1 havde på. De har ikke
haft skænderier, fordi han mistænkte Forurettede 1 for at være utro.
Vedrørende forhold 3, litra d) forklarede tiltalte, at han aldrig krævede at
se indholdet på Forurettede 1's mobiltelefon. Han har som forklaret holdt
hen-des mobiltelefon, når børnene skulle se YouTube, men har har ikke
bedt om at få lov til at kigge på Forurettede 1's telefon for at slette billeder
eller lydoptagelser, eller i det hele taget at se, hvilke filer, hun havde
liggen-de på sin mobiltelefon. Han har ikke kendskab til andre episoder
end den 1. juli 2020 (forhold 1, litra g), hvor Forurettede 1 skulle have
lydoptaget deres samtaler.
/
side 10
Angående forhold 3, litra e) forklarede tiltalte, at han godt kunne blive sur
en gang imellem i forbindelse med skænderierne med Forurettede 1. Når
det skete, gik han sin vej for at få luft. Når de skændtes "hårdt", kunne
han finde på at gribe fat i Forurettede 1's arm for at få hende til at slappe
af, men der-næst forlod han stedet for at give Forurettede 1 plads og lade
hende være. Forurettede 1 var lidt på samme måde. Når de havde givet
hinanden luft, talte de om det bagefter og blev gode venner igen. Man kan
nemt blive stresset, når man har to børn. Somme tider var det ikke sjovt.
Nogle gange har der været perioder, hvor de har skændtes hver dag i en
uge. Det kunne væ-re om forskellige ting, men det var ofte om noget nyt
og ikke om de samme forhold. Det drejede sig ofte om praktiske forhold,
fx om bør-nene, eller om deres økonomi. Nogle måneder havde de brugt
for man-ge penge i forhold til den foregående måned. De skændtes om, at
de måske skulle låne penge af familien, og hvem der skulle ringe for at
spørge efter et lån. Hvis Forurettede 1 skulle ringe til sin familie, blev hun
i dår-ligt humør, og det gik ud over ham. Forurettede 1's far sagde mange
negative ting om tiltalte, og det stressede hun over.
De har ikke haft problemer med deres sexliv. Det kom naturligt for dem,
når de skulle have sex. Forurettede 1 har ikke sagt, at hun ikke havde lyst.
De har ikke været så gode til at tale pænt til hinanden. Forurettede 1 og
han har begge talt grimt til hinanden. De har fx kaldt hinanden ”svin” og
"bums". Han mener ikke, at han talte ned til Forurettede 1. Ud over
episoden på vej hjem fra Djurs Sommerland, har der ikke været opstået
konflikter som følge af, at de var sultne. Han har aldrig truet med at tage
Forurettede 1's børn fra hende. Forurettede 1 er en god mor. De har drøfte,
hvad der skulle ske med børnene, hvis de gik fra hinanden, men han har
aldrig truet med at tage børnene fra Forurettede 1.
Om samlivet med Forurettede 1 og forhold 1, 2 og 3 generelt forklarede
tiltalte supplerende, at begge adresser de boede på sammen på, Adresse 3
og Adresse 1 i By 2, var Forurettede 1's adresser. Han flyttede ind hos
Forurettede 1, men han flyttede ikke sin folkeregisteradresse, idet
Forurettede 1 fik forsøgertillæg til sin SU. Han havde i stedet
folkeregisteradresse hos sin bror i Odense. Da de flyttede til Adresse 3,
havde været sammen i 2½-3 år. Til-talte betalte halvdelen af indskuddet til
den nye og større lejlighed, men han valgte alligevel ikke at stå på
lejekontrakten. Han skiftede heller ik-ke folkeregisteradresse i den
anledning. Det meste af tiden var de beg-ge på SU. Til sidst i deres
forhold, inden han blev anholdt, arbejdede han på Virksomhed. Han har
også arbejdet i IKEA og hos KFC (Kentucky Fried Chicken). Han fik løn
ind på sin egen konto hver måned. Forurettede 1 modtog børnepenge fra
staten for begge børn på sin konto. Forurettede 1 betalte huslejen, mens
han ofte betalte for mad og ting til børnene. Huslejen var ca. 6.500 –
7.000 kr. om måneden.
Forurettede 1 havde veninder, da de var sammen. Han satte ikke
begrænsninger for, hvilke veninder Forurettede 1 var sammen med, men
det meste af tiden var
/
side 11
det bare Forurettede 1, børnene og ham, der var sammen. Forurettede 1
var i kontakt med sin familie hver dag. Det skete over telefon og ugentlige
besøg. Det var ofte Forurettede 1, der var på besøg hos sin mor, men
Forurettede 1's mor kom ofte også i deres hjem. Forurettede 1's mor boede
10 minutter væk i bil. I tiden op til at han blev anholdt den 11. august
2020, havde de det fint sam-men det meste af tiden. Han boede hos
Forurettede 1 på Adresse 3, da han blev anholdt.
Et par uger forud for den 11. august 2020 var de alle fire - Forurettede 1,
Person 1, Person 2 og tiltalte - en tur i Legoland i tre dage, hvor de boede
på Legoland Hotel. Det var hans familie, der havde givet dem turen som
gave. Tiden op til den 11. august 2020 var en hård periode, hvor
Forurettede 1 og han sendte mange beskeder, hvor de "stak" til hinanden.
Der var dog også søde beskeder imellem. Han husker en episode, hvor
Forurettede 1 tog hans mobiltelefon, mens han var i bad, og slettede 20
kontaktpersoner, navnlig veninder. En af dagene op til den 11. august
2020 sendte han et billede af sig selv til Forurettede 1, hvor han stod på
Virksomhed i sit arbejds-tøj.
Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte, at Forurettede 2 var Forurettede
1's bror og dermed hans svoger. Tiltalte og Forurettede 2 havde et godt og
tæt forhold, og tiltalte var tættere på Forurettede 2 end nogen anden i
Forurettede 1's fami-lie. Forurettede 1's anden bror, Person 3, bor i USA.
Deres forhold var ikke så tæt. Han talte med Forurettede 2 næsten hver
dag. Nogle gange skrev de grimme ting til hinanden over Snapchat, men
overordnet var deres for-hold godt. Han havde ingen idé om, at det ville
ende, som det gjorde. Tiltalte havde ikke bemærket, at der skulle være
gnister imellem Forurettede 2 og ham op til den 11. august 2020. Han og
Forurettede 2 havde dog ikke talt sammen, efter at han den 7. august 2020
havde sendt den besked over Snapchat, som forholdet angår. Så vidt han
ved, talte Forurettede 1 heller ikke med Forurettede 2 i dagene op til den
11. august 2020.
Forurettede 2 havde aldrig spurgt tiltalte, om han slog Forurettede 1.
Forurettede 1 har aldrig smidt ham ud. De boede sammen helt op til hans
anholdelse. En enkelt nat, måske den 3. august 2020, overnattede han dog
hos en kammerat, men dagen efter kom han tilbage til Forurettede 1.
Forevist skærmbillede af Snapchat-beskeden af 7. august 2020, udlæst fra
Forurettede 2's telefon (ekstrakten, side 469), forklarede tiltalte, at det er
ham, der har sendt beskeden, men det var ikke hensigten med beskeden at
true med at slå Forurettede 2's søn ihjel. Forurettede 2 havde truet tiltal-te
med at få kommunen til at fjerne børnene fra ham, og det var tiltalte vred
over. Beskeden er skrevet i vrede, og han tænkte ikke så meget over dens
indhold.
Forevist skærmbillede af en Snapchat-besked også sendt den 7. august
2020 (ekstrakten, side 468), hvori tiltalte skrev: "Du gør sådan miste
/
side 12
mit vent og se " forklarede tiltalte, at det var gengæld for det, som
Forurettede 2 havde skrevet. Hvis Forurettede 2 fik hans børn fjernet via
kommunen, ville han også få Forurettede 2's børn fjernet via kommunen.
Hele diskussionen over Snapchat den dag handlede om truslerne om at få
hinandens børn tvangsfjernet. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 skulle
skrive, at tiltalte ville få sine børn tvangsfjernet af kommunen. Tiltalte
mente, at det var en mulighed, at kommunen tvangsfjernede Forurettede
2's børn, idet Forurettede 2 var stofmisbruger. Han tror ikke, at
Forurettede 1 var involve-ret i beskederne over Snapchat. Han fortalte
ikke Forurettede 1 om korrespon-dancen, han holdt det for sig selv.
Tiltalte ved ikke, hvorfor Forurettede 2 blev sur over, at de tog til
Legoland. De var på turen to uger inden anholdelsen, korrespondancen
over Snapchat med Forurettede 2 var nogle dage efter, at de var kommet
hjem der-fra. Han havde været oppe at skændes med Forurettede 2 i
telefonen samme dag som Snapchat korrespondancen, altså den 7. august
2020. Skæn-deriet over telefonen var ind imellem Snapchat-beskederne.
Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte, at han den 11. august 2020 var på
arbejde på Virksomhed i By 2. Han var mødt kl. 7.15 og havde fået fri kl.
17.30. I selve By 2 by på et sted, der hedder "Ejendom", og som er
tilknyttet Virksomhed, havde tiltalte om morgenen lånt en cykel, som han
kørte på til arbejde. Om aftenen efter arbejde skulle han aflevere cyklen
på Ejendom. På Ejendom bor nogle uden-landske kollegaer, der arbejder
på Virksomhed, og der står cykler, der kan benyttes af medarbejderne på
Virksomhed. Mens tiltalte havde været på ar-bejde, havde Forurettede 2
sendt flere beskeder til ham for at høre, hvor tiltal-te var henne. Tiltalte
havde ikke svaret Forurettede 2, fordi tiltalte er konflikt-sky. Forurettede
2 havde skrevet til ham mange gange. Til sidst skrev Forurettede 2, at hvis
tiltalte ikke svarede, ville Forurettede 2 tage til Vej 1 i By 1, hvor tiltaltes
forældre bor. Tiltalte kunne mærke, at der "var" noget, da de ikke havde
talt sammen i 3 dage.
Da tiltalte afleverede cyklen på Ejendom efter arbejde, mødte han til-
fældigt sin kollega fra Virksomhed, Vidne 9. Vidne 9 havde ikke været på
arbejde den dag. Tiltalte havde kendt Vidne 9 i ca. 7-8 år, de havde gået
på VUC sammen. Det var Vidne 9, der havde skaffet tiltalte jobbet på
Virksomhed. Tiltalte havde på daværende tidspunkt arbejdet der ca. 3
uger. Tiltalte og Vidne 9 aftalte at gå i kiosken efter en sodavand. Tiltalte
havde ikke haft kontakt med Vidne 9 den dag forud for, at de tilfældigt
mødtes. Kiosken ligger ca. 200 meter fra gerningsstedet. Tiltalte gik i
forvejen mod kiosken, mens Vidne 9 ville følge efter et par minutter
senere.
Når tiltalte havde fri, ringede han sædvanligvis til Forurettede 1 for sige
det. Det gjorde han også den dag. Pludselig dukkede Forurettede 2 op på
en scooter tæt på T-krydset Vej 2/Vej 3, nær Ejendom.
/
side 13
Forevist udlæsning af opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten, s.
443), forklarede tiltalte, at Forurettede 2 i hans telefon var kodet ind som
"Forurettede 2", fordi Forurettede 2 kom fra By 3. "Navn 1" er et øge-
navn, han for sjov har givet Forurettede 2. De gav hinanden øgenavne,
fordi de var gode venner. Forurettede 1 var kodet ind som "O-O" på hans
telefon. "O-O" skal forstås som en slags smiley for store øjne. Vidne 9 var
kodet ind som "Vidne 9".
Vedrørende et opkald 11. august 2020 kl. 17.49 til Vidne 9, der varede 24
sekunder, forklarede tiltalte, at han ikke mente, at han havde talt med
Vidne 9, men det må han så have gjort, da de aftalte, at de skulle have en
sodavand. Tiltalte besvarede ikke opkaldet fra Forurettede 2 kl. 18.12.37.
Opkaldet til Forurettede 1 meget kort tid efter, kl. 18.12.55, der varede 51
se-kunder, var det opkald, hvor han ringede til Forurettede 1 for at sige, at
han havde fået fri fra arbejde og ville komme hjem. Kl. 18.16.12 ringede
Forurettede 2 igen, men heller ikke denne gang tog tiltalte telefonen. Han
tog ikke telefonen, da Forurettede 2 ringede, på grund af den konflikt, de
lige havde haft med beskederne.
Foreholdt et opkald til Forurettede 1 kl. 18.09, der varede 2 minutter og
36 se-kunder, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han skulle have
ringet til Forurettede 1 to gange.
Foreholdt et opkald til Forurettede 2 kl. 18.16.18, der blev besvaret,
forklare-de tiltalte, at det kan han ikke huske noget om.
Tiltalte forklarede videre, at han havde i baghovedet, at han havde en
konflikt med Forurettede 2, men han var ikke klar over, at Forurettede 2
ventede på ham, eller at der ville komme en konfrontation. Han havde
ikke samme dag fortalt Vidne 9 om den korrespondance, han har haft med
Forurettede 2. Vidne 9 var dog sammen med tiltalte, da han sendte
Snapchat beskederne til Forurettede 2 den 7. august 2020, og han havde
talt med Vidne 9 herom.
Tiltalte arbejdede med skibe, og han brugte knive til at skære reb og bånd
over med. Han brugte sin egen foldekniv, som han tog med hjem, når han
fik fri. Han efterlod ikke kniven på arbejde, fordi han ikke hav-de et skab
der, som han kunne lægge den i. Det er en normal foldekniv, som også
kan anvendes til fiskeri. For måske 6-7 år siden, blev han stukket ned.
Efter den episode fik han en slags angst, hvorfor han gik med foldekniv
for at kunne forsvare sig selv, men det var kun i en kort periode. Det
havde sat sig i ham. Han er ikke god til at tale om det. Det var ikke en,
han kendte, der overfaldt ham dengang, det var tilfæl-digt. Kniven havde
derefter ligget på en hylde, indtil han fik arbejdet på Virksomhed. Det var
den samme kniv, han havde på sig den 11. august 2020. Han tænkte ikke
over, at han havde en kniv på sig, da han mødte Forurettede 2.
/
side 14
Der gik 5 minutter, fra Forurettede 2 ringede til ham, indtil Forurettede 2
dukkede op på scooteren. Forurettede 2 havde et bat i hånden. Forevist et
kort fra om-rådet omkring gerningsstedet (ekstrakten, s. 495), forklarede
tiltalte, at Forurettede 2's scooter stod som markeret på kortet på
nordsiden af Vej 2, tæt ved T-krydset Vej 2/Vej 3. Tiltalte stod selv ved T-
krydset ca. 100 meter fra Ejendom. Vidne 9 var da på vej ud fra Ejendom.
Da Forurettede 2 fik øje på tiltalte, tog Forurettede 2 sin hjelm af og løb
frem mod tiltalte med battet i hånden og sagde: "Du er færdig din
gong'er". Forurettede 2 var helt rød i ansigtet og så meget vred ud.
Forurettede 2 holdt battet hævet over hovedet for at slå med det.
Forurettede 2 svingede battet efter til-talte. Tiltalte var i chok. Han troede
ikke, at et par beskeder ville ende ud i, at Forurettede 2 ville vente på ham
med et bat. Der var ca. 10 meter imellem dem, da Forurettede 2 løb frem
mod ham. Tiltalte løb tilbage mod Ejendom, væk fra Forurettede 2. Det
lykkedes i første omgang tiltalte at komme væk, idet Forurettede 2
snublede over sine egne ben og faldt ned på græsset på arealet sydøst for
T-krydset mellem krydset og Ejendom. Ud af øjenkrogen så tiltalte
Forurettede 2 rejse sig op, idet Forurettede 2 sagde: "Bare vent til jeg får
fat på dig!". Tiltalte lagde ikke mærke til, hvor Vidne 9 befandt sig på
dette tidspunkt.
Foreholdt foto med et græsareal (ekstrakten, s. 282), bekræftede tiltal-te,
at det var på det græsareal, Forurettede 2 faldt. Selv stod tiltalte på forto-
vet på østsiden af Vej 3 ca. det sted, hvorfra fotoet er taget. Forurettede 2
pegede med battet imod ham og sagde: "Jeg skal nok fange dig en dag!",
hvorefter Forurettede 2 gik tilbage mod sin scooter på nordsiden af Vej 2,
få meter fra T-krydset. Der havde på dette tidspunkt ikke været nogen
fysisk kontakt mellem tiltalte og Forurettede 2. Tiltalte ved ikke, hvor
Vidne 9 var.
Tiltalte blev stående, hvor han var, indtil Forurettede 2 igen var tæt på sin
scooter. Herefter begyndte tiltalte at gå mod nord ad Vej 3 i ret-ning mod
T-krydset ad den anden side af fortovet, vestsiden. Tiltalte ville hjem til
Forurettede 1 og tænkte, at situationen var afsluttet, idet Forurettede 2
havde opnået det, han ville. Forurettede 2 stod ved sin scooter og rodede
lidt med den. Tiltalte tog sin mobiltelefon frem og filmede Forurettede 2.
Han stod da på Vej 2, et stykke væk fra scooteren. Han sendte video-en til
Forurettede 1 som en Snapchat for at vise hende, hvad Forurettede 2
rendte rundt og lavede. På videoen sås Forurettede 2 ved scooteren med et
bat i hån-den. Han tænkte ikke over, hvad Forurettede 1 skulle gøre med
videoen. Han havde ikke forinden sagt til Forurettede 1, at han mødtes
med Forurettede 2. Han ved ikke, om Forurettede 1 så videoen.
Forurettede 2 fik igen øje på tiltalte. Han kan ikke huske, om Forurettede
2 sagde noget. Forurettede 2 pegede på tiltalte med battet og begyndte
igen at løbe hen mod han. Tiltalte begyndte at løbe væk, men Forurettede
2 indhentede ham. Tiltalte fik et slag i baghovedet, så det hele blev gråt.
Det var et
/
side 15
hårdt slag, og det føltes som om, at han pådrog sig en kraftig hjernery-
stelse. Tiltalte besvimede ikke, men han havde svært ved at stå på be-nene
og stoppede med at løbe. Forurettede 2 var nu kommet rundt om tiltalte.
De stod ansigt til ansigt lige ved de stolper med en postkasse, der er ses på
fotoet i ekstrakten, s. 282. Forurettede 2 tildelte tiltalte flere slag med
battet, han blev ramt på skulderen og i hovedet/tindingen. Tiltalte blev
nok ramt ca. 5-6 gange, men han kan ikke huske det præcis, da det he-le
blev gråt for ham efter det første slag. Forurettede 2 svingede battet med
fuld kraft. Tiltalte mener, at han blev ramt med den midterste del af battet
Hvis han var blevet ramt med enden af battet, ville slagene have være
mere voldsomme. Tiltalte havde sine hænder oppe foran ansigtet for at
parere slagene. Forurettede 2 stod tæt på tiltalte og slog med battet. Det
ville have været værre, hvis Forurettede 2 havde stået lidt længere væk,
idet Forurettede 2 så kunne få mere sving i battet. Forurettede 2 holdt
battet med begge hænder og svingede det både til højre og venstre.
Tiltalte troede ikke, at han klarede den.
Tiltalte tog da kniven frem og foldede den ud, mens Forurettede 2 slog
ham med battet. Kniven havde ligget i en brystlomme i hans
arbejdsbukser, der var overalls. Tiltalte holdt kniven ud foran sig for at
prøve at skræmme Forurettede 2 væk. Han troede, at Forurettede 2 ville
bakke væk, når han så kniven, der var synligt fremme. Forurettede 2
fortsatte imidlertid med at slå tiltalte med battet. Hverken tiltalte eller
Forurettede 2 bevægede sig. Det var ikke tiltaltes hensigt at slå
Forurettede 2 ihjel, Forurettede 2 var hans svoger og on-kel til hans barn,
men kniven røg alligevel ind i Forurettede 2, mens Forurettede 2 slog
tiltalte med battet. Tiltalte stod stille med kniven frem for sig. Han gjorde
ikke noget med sin hånd eller arm. Tiltalte havde kun fokus på de slag,
han fik, og at han frygtede for sit liv. Tiltalte tænkte ikke på den risiko, det
var ved, at han trak en kniv. Han tænkte kun på, at det var hans sidste dag.
Forurettede 2 gik selv gik ind i kniven. Forurettede 2 slog stadig tiltalte,
da han gik ind i kniven. Tiltalte mærkede ikke, at Forurettede 2 gik ind i
kniven. Tiltalte tabte ikke kniven på noget tidspunkt. Tiltalte vid-ste ikke,
at Forurettede 2 var blevet ramt, før Forurettede 2 pludselig tog et par
skridt tilbage og faldt til jorden. Forurettede 2 hold stadig om battet, da
han faldt til jorden. Tiltalte så ikke, at Forurettede 2 blødte. Det hele gik
meget hurtigt. Der forløb måske kun ca. 30 sekunder, fra han trak kniven,
og indtil Forurettede 2 faldt til jorden. Han er ikke sikker på, hvor lang
tid, der gik. Det er rigtigt, at Forurettede 2 faldt om på jorden foran
postkassen, der ses på fotoet på side 282. Ingen af dem sagde noget under
forløbet. Tiltalte lagde kun mærke til, at Forurettede 2 blev ramt én gang
af kniven. Tiltalte svingede på intet tidspunkt med kniven, men han
fumlede lidt med den, da han fandt den frem.
Da Forurettede 2 væltede om på jorden, puttede tiltalte kniven i sin bukse-
lomme og løb fra stedet. Han løb op til Vej 2 og videre mod nord ad nogle
stier til Adresse 3, hjem til Forurettede 1. Han så ikke Vidne 9. Da tiltalte
løb, tænkte han, at Forurettede 2 var blevet ramt af kniven, men tænkte
ikke
/
side 16
så langt som til, at han skulle sørge for, at Forurettede 2 fik hjælp. Han
troe-de, at andre havde tilkaldt hjælp.
Tiltalte gik ud fra, at Forurettede 1 var hjemme. Han ved ikke, hvad han
tænkte på, da han løb hjem. Han var i choktilstand. Han kunne høre en
ambu-lance, da han var kommet hjem til Forurettede 1. Han sagde ikke
noget til Forurettede 1, da han kom hjem. Forurettede 1 spurgte straks:
"Hvor er min bror ?!". Tiltalte satte sig ud i haven og sagde, at de skulle
tale sammen, og at Forurettede 1 skul-le tage det roligt. Tiltalte fortalte, at
han havde mødt Forurettede 2 ved Fakta, som ligger tæt på
gerningsstedet. Det må have været, da tiltalte talte med Forurettede 1 i
haven, at hans kniv røg ud af hans lomme og ned på græs-set. Forurettede
1 løb ud af huset, og tiltalte var alene hjemme med børnene. Person 2
græd. Person 1 spiste is. Tiltalte trøstede drengen. Tiltalte tror, at der var
lidt blod på hans tøj, men det lagde han ikke mærke til. Tiltalte skiftede til
normalt tøj og lagde arbejdstøjet til vask i skuret. Der gik ikke så lang tid
derefter, før politiet kom, og han blev anholdt. Tiltalte blev overrasket
over, at politiet kom. Han tænkte, at der var noget, der var gået helt galt.
Han tænker hver dag på det, der skete, men han tror ikke, at han kunne
have gjort det anderledes, for så var det ham, der var død. Tingene gik så
stærkt, så han nåede ikke at råbe efter Vidne 9, og han så ikke, hvor Vidne
9 befandt sig henne, da han blev slået med battet. Tiltalte ved godt, at det
er strafbart at gå med kniv.
Foreholdt at det fremgår af obduktionserklæringen af 17. august 2020
vedrørende Forurettede 2 (ekstrakten, s. 308), at der var snitsår på ar-men,
at der var stiksår i venstre balde og i bugens venstre side, og at stiksåret i
balden gik igennem knogle, hvilket viser, at stikket må være påført med
stor kraft, forklarede tiltalte, at når en mand svinger med et bat, så er det
mandens egen kraft, der bevirker, at han kan få så krafti-ge læsioner.
Tiltalte holdt bare kniven frem for sig. Han ved ikke, hvor-dan
Forurettede 2's over- og underkæbe er brækket, det må være sket, da
Forurettede 2 faldt på græsset.
Foreholdt at det fremgår af personundersøgelse af tiltalte selv på Ret-
smedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. kl. 20.20 (ekstraktens side
291-293), at der ved undersøgelsen alene blev fundet to læsioner i form af
en hudafskrabning på toppen af højre skulder af ældre dato og et
blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder, der var friskt,
forklarede tiltalte, at han blev ramt 5-6 gange, men på grund af det før-ste
slag, har han ikke kunne tælle, præcist hvor mange gange han blev slået.
Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke havde flere mærker efter slag,
han ved bare, at han blev slået. Han så ikke, hvad der ramte ham i
baghovedet, men gik ud fra, at det var battet. Det er korrekt, at han ik-ke
ved hvilken del af battet, han blev ramt af. Han kan bekræfte, at un-
dersøgelsen af ham blev foretaget få timer efter det passerede. Han
/
side 17
blev kun undersøgt den ene gang.
På ny foreholdt kort over gerningsstedet (ekstraktens side 495) samt
luftfoto fra området (ekstraktens side 205), forklarede tiltalte, at Ejendom,
hvor han lånte cyklen, ligger lige ved siden af gerningsstedet.
Forevist foto af en gård bekræftede tiltalte, at det er et billede af Ejendom.
Forurettede 1 bor tæt på Vej 2, og det var der, han var på vej hen, da han
mødte Forurettede 2. Han løb tilbage mod Ejendom, da Forurettede 2 kom
løben-de, fordi der var kortere hen til gården end hjem til Forurettede 1.
Forevist foto af tiltalte med maske og kniv (ekstrakten, s. 532), forkla-
rede tiltalte, at fotoet stammer fra en Halloween-fest. Billedet er taget for
sjov. Det er ikke taget i hans hjem. Han mener ikke, at han har sendt
billedet til Forurettede 1. Han kan ikke huske, om kniven på billedet, er
den kniv, som han havde på sig den 11. august 2020.
Om den fremlagte korrespondance mellem Forurettede 1 og Forurettede 2
samt deres bror, Person 3, forklarede tiltalte, at han kender lidt til app'en
"Tele-gram". Så vidt han ved, er den lidt ligesom Snapchat. Han ved, at
Forurettede 2 og Forurettede 1 havde app'en.
Forevist udlæsning af Forurettede 2's mobiltelefon fra den 11. august
2020 fra kl. 18.09 (forsvarerens tillægsekstrakt s. 81 og 82, nr. 18 ff.),
forklarede tiltalte, at "Profilnavn 1" er hans brugernavn på Snapchat. Det
er rigtigt, at han modtog beskederne: "Tæske dig", "Du har dummet dig",
"Kom nu kælling så lad os slås", "bange nu hvad lille luder", "Skal jeg
bare køre til Adresse 2?" fra "Profilnavn 2". Han modtog også: "skal jeg
køre til Adresse 2? og "vi ses i By 1 så".
Forevist en besked over Telegram udlæst fra Forurettede 2's mobiltele-fon
den 7. august 2020 kl. 20.12 (forsvarerens tillægsekstrakt side 71, nr. 1),
angiveligt fra Forurettede 2 alias "Navn 2", hvoraf fremgår: "Gamle skal
bruge en gøb er det niget du kan hjælpe med? " forklarede tiltalte, at
Forurettede 2 har talt om våben nogle gange, men det har ikke inte-
resseret tiltalte.
Forsvareren dokumenterede beskeder fra den 7. august 2020 fra kl. 22.42
- til kl. 22.52, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 71 ff, nr. 2 - 18), angiveligt
mellem Forurettede 2 og Person 3
Tiltalte forklarede, at han og Forurettede 2 ikke havde haft kontakt
mellem den 7. og 11. august 2020. Han var ikke klar over, at der var noget
un-der opsejling mellem Forurettede 1's brødre.
/
side 18
Foreholdt fra nogle slettede beskeder fra den 15. juli 2020 mellem "Navn
2", og "Forurettede 1" udlæst fra Forurettede 2's mobiltelefon
(forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), herunder om, at der skulle slettes
noget gemt i minder på Snapchat, forklarede tiltalte, at han og Forurettede
1 har været sammen i mange år. Der ligger nogle få billeder af dem på
tiltal-tes mobiltelefon, hvor de ryger hash. Disse billeder er formentlig
gemt i minder i hans Snapchat-app."
Forurettede 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Forurettede 1 mødte som vidne ...
Vidnet forklarede herefter bl.a., at hun og tiltalte blev kærester i april
2016. Forholdet sluttede hen over sommeren 2020, men først defini-tivt,
da tiltalte blev anholdt den 11. august 2020. Hun havde flere gan-ge
forinden sagt til tiltalte, at hun ikke ville være kærester med ham mere,
men han forstod det ikke. De mødte hinanden første gang til en fest, da de
var 17 år. Herefter havde de ingen kontakt, før de mødtes igen efter ca. 10
år, i 2016, hvor de blev kærester. I starten var deres forhold "ok" og helt
normalt. Efter ca. 4 måneder begyndte tiltalte imidlertid at blive jaloux og
kontrollerende i tiltagende grad. Dette tog mere og mere overhånd. De
flyttede sammen relativt hurtigt efter, at de blev kærester. Hun boede da
på Adresse 1 med sin datter fra et tidligere forhold, Person 1. Baggrunden
for, at de senere, i 2018, flyttede til Adresse 3 var, at tiltalte og hende
sammen havde fået en søn. Der var derfor behov for at finde en større
lejlighed. Adresse 3 var en fireværelses lejlighed.
Vedrørende forhold 1, litra a), der vedrører en episode den 26. decem-ber
2016, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de var på vej fra tiltal-tes
forældres hus til svømmehallen i By 1. Svømmehallen ligger for enden af
den vej, hvor tiltaltes forældre bor. For enden af vejen, ved
parkeringspladsen, var der et rækværk. Tiltalte skubbede hende op af
rækværket og slog hende. Tiltalte slog hende ofte, hvis han blev sur. De
havde nok skændtes lidt forinden, men hun kan ikke huske, hvad de havde
skændtes om den dag. Episoderne med vold begyndte ofte med, at de
skændtes, og så eskalerede det. Tiltalte slog hende den dag med knyttet
hånd. Hun tog hænderne op foran ansigtet for at beskytte sig, hvorved
tiltalte med sit knytnæveslag slog hendes hånd ind mod plan-keværket.
Derved blev hendes ringfinger på højre hånd klemt ind mod rækværket,
hvorved fingeren brækkede. Tiltalte slog hende to gange. Hvis hun ikke
havde haft hænderne oppe foran sig, ville slagene have ramt hende i
ansigtet. Hun tror således ikke, at hun blev ramt i ansigtet, men hun kan
ikke huske det. Hun fik kort tid efter ondt i fingeren. De gik imidlertid
videre og tog i svømmehallen. Hun kunne mærke smer-ten i fingeren blev
værre. Da de gik fra svømmehallen, sagde tiltalte, at
/
side 19
hun skulle sige til andre, at hun var faldet i svømmehallen og derved slået
sin finger. Da de kom hjem til tiltaltes forældre igen, kiggede til-talte og
dennes mor på fingeren og sagde, at der ikke var noget galt. Hun blev ved
med at sige, at der var noget galt, og hun blev derfor un-dersøgt på
skadestuen og senere opereret. Det var enten hende selv el-ler tiltalte, der
ringede til skadestuen. Telefonnummeret, der starter med "Tlf nr. 1", var
hendes nummer. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden og kan
ikke huske præcis, hvornår hun fortalte andre om epi-soden. Hun og
tiltalte talte heller ikke om episoden efterfølgende. Hun er ikke så god til
at huske års-tal, men hun mener, at episoden var i 2016 eller 2017, i
starten eller midten af deres forhold.
Foreholdt politiattest af 20. november 2020 (ekstrakten, s. 111), hvor-af
det fremgår, at hun blev undersøgt på skadestuen den 27. december 2016,
forklarede vidnet, at hun ikke helt kan huske, hvornår hun blev undersøgt,
men at det nok skal passe, at hun blev undersøgt dagen ef-ter turen i
svømmehallen. Det viste sig, at fingeren var brækket, og at hun skulle
opereres. Hun mener, at der gik nogen tid, før hun blev ope-reret. Der
blev sat noget "stål-halløj" ind i fingeren.
Foreholdt lægenotat af 27. december 2016 (ekstrakten, s. 121) og no-tat
fra visitationssygeplejerske samme dato (ekstrakten, s. 123), forkla-rede
vidnet, at det er korrekt, at hun i forbindelse med undersøgelsen oplyste til
hospitalspersonalet, at hun var gledet i svømmehallen. Hun turde ikke
sige andet. Hun har stadig smerter i fingeren.
Om episoden den 22. august 2017, forhold 1, litra b), forklarede vid-net,
at hun kan huske episoden, idet hun i forbindelse hermed blev un-dersøgt
på sygehuset. Den dag var hun syg og dehydreret og lå derfor på sofaen.
Hun var så syg, at hun ikke kun få mad ned. Tiltalte ville ha-ve sex med
hende, men hun afviste ham, fordi hun var syg. Tiltalte blev herefter vred
og slog hende. Jo mere hun afviste ham, jo mere slog han. Tiltalte stak
hende også med en gaffel i armen, da hun fastholdt ikke at ville have sex
med ham. Gaflen havde tiltalte hentet ude i køkkenet. Hun tror, at tiltalte
stak hende i venstre arm med gaflen, men hun kan ikke huske det præcis.
Det blødte ikke, idet gaflen kun gik igennem hu-dens yderste lag, men
stikket med gaflen medførte et blåt mærke. Til-talte stak én gang med
gaflen og slog hende herudover flere gange på armen samme sted. Hun
kan ikke huske, hvor mange gange han slog hende, men hendes arm var
til sidst blå og lilla. Hun kan ikke huske, om de den dag havde skændtes
forinden.
Foreholdt notat om underretning modtaget den 24. august 2017 fra en
sygeplejerske på OUH (ekstrakten, s. 124), hvoraf fremgår bl.a., at un-
derretningen handlede om vold mod vidnet, at vidnet havde blå/grønne
mærker, at vidnet havde fortalt, at det var kæresten, der havde slået hende
og stukket med en gaffel, at hun ikke ville melde kæresten, og at
/
side 20
hendes datter på 3 år havde set det, forklarede vidnet, at hun kan hus-ke,
at hun talte med en sygeplejerske herom. Hun havde blå mærker ef-ter
slagene og stikket med gaflen. Sygeplejersken skulle tage hendes blodtryk
og opdagede derved mærkerne på hendes arm. Sygeplejersken pressede
det ud af hende. Vidnet var bange for, hvad tiltalte ville gøre ved hende,
hvis hun anmeldte ham. Endvidere var hun bange for, at sy-geplejersken
kunne finde på at lave en indberetning til kommunen. Hun fortalte
dengang ikke andre end sygeplejersken om episoden.
Foreholdt notat af 23. august 2017 fra sygeplejersken om underretnin-gen
(ekstrakten, s. 125), hvoraf fremgår bl.a., at vidnet og kæresten ik-ke var
sammen for tiden grundet slag og stik med gaflen, forklarede vidnet, at
hun på dette tidspunkt havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville være
kærester med ham mere, men det accepterede tiltalte ikke. Det kan derfor
godt passe, at hun fortalte sygeplejersken, at tiltalte var hen-des
ekskæreste. Tiltalte accepterede aldrig, når hun sagde, at hun ikke ville
være sammen med ham mere, så hun prøvede at leve i det. Tiltalte ville
ikke finde sig i, at de ikke var sammen. Hun var desuden gravid og ville
beskytte sine børn. Børnene har for det meste været hjemme og har set,
når hun blev slået.
Angående episoden den 30. december 2018 forhold 1, litra c), forklare-de
vidnet, at hun, tiltalte og Vidne 3 sammen skulle holde nytår. Tiltalte slog
hende, hvorefter Vidne 3 sagde til tiltalte, at han skulle "slappe af". Vidne
3 er tiltaltes lillebror, Vidne 2's, bedste ven, og Vidne 3 er med til alle
deres familiefester. Vidnet lærte Vidne 3 at kende samtidig med, at hun
lærte tiltalte at kende. Tiltalte og Vidne 3 var også venner, men Vidne 3
var tættere på Vidne 2 end på tiltalte. Vidne 2 var ikke til stede, han var på
ferie. Vidne 3 ville helst ikke blande sig. Det var der ingen, der ville over-
for tiltalte, men Vidne 3 sagde stille og roligt til tiltalte, at han skulle slap-
pe af. Vidne 3 stod i den anden ende af en tilstødende stue, da vidnet blev
slået. Vidne 3 hørte, hvad der foregik, men om han så det, ved hun ikke.
Bagefter gik hun og Vidne 3 ud for at ryge en smøg, og hun fortalte da
Vidne 3, at hun var bange for tiltalte. Vidne 3 sagde, at det kunne han godt
forstå. Hun og tiltalte talte ikke efterfølgende om episoden.
Foreholdt afhøringsrapport af 21. september 2020, fra en afhøring af
hende den 17. september 2020, s. 7, 2. afsnit (ekstrakten, s. 539), for-
klarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret til politiet, at
hun skreg, og at Vidne 3 kom og lagde sig imellem. Det kan også godt
være rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte den dag havde slået hende flere
gange i hovedet og på kroppen. Hun kan ikke huske så meget om
episoden, ud over at tiltalte slog ud efter hende og ramte hende flere
gange i baghovedet og på kroppen, men hun er ikke sikker. Hun kan ikke
huske, om hun fik skader af slagene, eller hvordan hun blev ramt, men
hun blev nok ramt i baghovedet. Tiltalte plejede at slå hende i bag-
hovedet.
/
side 21
Vedrørende episoden en ukendt dato i juli 2019 forhold 1, litra d), for-
klarede tiltalte, at hun, hendes datter Person 1 og tiltalte havde været i
Djurs Sommerland med Vidne 2 og Vidne 3. Hun og tiltalte havde
skændtes allerede inden, de var taget af sted om morgenen. Vidnet havde
glemt nogle ting, hvorfor tiltalte var blevet sur og råbte og skreg på turen
derhen. På vej hjem sad hun på bagsædet bag førersædet, til-talte sad på
bagsædet bag passagersædet. Imellem dem sad Person 1. Vidne 3 kørte og
Vidne 2 sad på passagersædet foran. Det var varmt, og vidnet og tiltalte
havde diskuteret, og tiltalte var sur. Når tiltalte var sur, havde han svært
ved at falde ned igen. Det eskalerede bare. Tiltalte gik amok på hende og
prøvede at få fat i hende hen over hovedet på Person 1. Tiltalte slog hende
med både flad og knyttet hånd. Hun blev ramt på toppen/siden af hovedet,
på skuldrene/kravebenet og på bry-stet. Hun kan ikke huske, om hun blev
ramt andre steder. Slagene var ikke så hårde, som de plejede at være, idet
de sad i bilen, hvor der var begrænset plads. Vidne 3 begyndte at køre
hurtigere, mens Vidne 2 sagde: "Stop nu, stop nu, der er et barn i bilen ".
Tiltalte stoppede først med at slå, efter at Vidne 2 havde sagt det. Vidnet
holdt sine hænder op foran sig for at vægre sig mod slagene. Hun kan
ikke huske, om hun og tiltal-te blev gode venner igen efter episoden.
Foreholdt afhøringsrapporten af 21. september 2020, s. 6, 4. afsnit
(ekstrakten, s. 538, 4. afsnit), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at
hun forklarede politiet, at tiltalte slog hende 4-5 gange i ansigtet, mens de
kørte, både med flad og knyttet hånd. Vidne 2 må have set, at tiltalte slog
hende, hun ved ikke, hvor meget han så.
Hun har som følge af samlivet med tiltalte og episoden den 11. august
2020 pådraget sig PTSD, hvilket har svækket hendes hukommelse.
Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Første gang, hun fortal-te
andre om episoden, var da hun anmeldte volden til politiet, efter at tiltalte
var blevet anholdt.
Om episoden den 19. januar 2020 forhold 1, litra e), forklarede vidnet, at
de da var flyttet til Adresse 3. Den dag sad hun og Person 1 i sofaen, da
tiltalte begyndte at sparke løs på hende. Der var in-gen anden anledning
hertil, end at tiltalte lige var stået op og var i dår-ligt humør. Hun blev
ramt af sparkene på læggen og på låret, og hun fik store blå mærker. Da
tiltalte begyndte at sparke hende, trak hun be-nene op under sig i sofaen.
Tiltalte sparkede hende med flad fod, såle-des at han ramte hende med
sine fodsåler. Tiltalte var barfodet, da han sparkede hende.
Forevist fotos af et underben (ekstrakten, s. 126-127) bekræftede vid-net,
at det er hendes ben, man kan se på de pågældende fotos, og at det
/
side 22
var hende, der tog billederne. De blå mærker, man kan se på billederne,
stammede fra den pågældende episode. Hun kan ikke huske præcist,
hvornår hun tog billederne. Det kan godt være, at det var et par dage efter
episoden. Hun tog billederne, fordi hun gerne ville samle beviser mod
tiltalte, så hun kunne komme væk. Hun var klar over, at hvis hun ikke
over for politiet kunne forevise håndfaste beviser på tiltaltes vold, ville
hun ikke blive taget seriøst. Tiltalte opdagede ikke, at hun tog de
pågældende fotos. Hun har flere gange fået ny mobiltelefon, senest i
november 2020. Når hun som denne dag havde pådraget sig mærker efter
tiltaltes vold, instruerede tiltalte hende i at dække mærkerne til med sin
beklædning. Hvis hun ikke gik i tøj, der skjulte hendes krop, kaldte tiltalte
hende for "luder" og beskyldte hende for at være utro. Tiltalte instruerede
hende også i, at hun skulle sige, at hun havde på-draget sig mærkerne på
en anden måde, hvis nogen spurgte. Hun viste derfor dengang ikke
billederne af de blå mærker til nogen, og hun gik i tøj, som skjulte
mærkerne.
Angående episoden den 22. januar 2020, forhold 1, litra f), forklarede
vidnet, at hun og tiltalte den dag igen var kommet op at skændtes. De var
uenige om, hvorvidt tiltalte skulle tage med til vidnets bedstemors 75-års
fødselsdag. De stod i døråbningen til soveværelset, og hun hav-de deres
fælles søn Person 2 på armen. Tiltalte tog Person 2 ud af armene på
hende, og satte ham ned på gulvet. Straks derefter tildelte tiltalte vidnet et
kraftigt knytnæveslag i ansigtet, hvorved vidnet faldt bagover ned på
sengen. Slaget ramte hende under øjet. Det var et hårdt slag, hvorfor hun
blev dårlig og kastede op. Person 2 begyndte at græde, hvo-refter tiltalte
tog Person 2 op til sig. Hun gjorde ikke selv noget mod til-talte. Nogle
dage efter episoden deltog hun i sin bedstemors 75-års fødselsdag. Hun
måtte lyve om, hvordan hun havde pådraget sig mærket i ansigtet. Hun
fortalte sin familie, at hun havde fået en papkas-se i hovedet. Hun tog
tidligt hjem fra fødselsdagen, fordi hun havde det dårligt.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte blot skubbede vidnet, og at
skubbet var en reaktion eller refleks på, at vidnet havde givet tiltalte en
lussing, erklærede vidnet sig uenig heri. Der var tale om et egentligt
knytnæveslag.
Forevist fotos af vidnets ansigt (ekstrakten, s. 129-133) forklarede hun, at
billederne viser skaden efter slaget. De første 4 (s. 129-132), er taget
samme dag. Det sidste foto (s. 133), er taget en anden dag. Nogle af
billederne er taget af vidnets forældre.
Efter episoden lå hun syg i ca. to uger. Den 6. august 2020 var hun hos
egen læge som følge af gener efter slaget.
Foreholdt notat fra lægekonsultation den 6. august 2020 (ekstrakten, s.
/
side 23
128), hvoraf fremgår, at hun oplyste lægen om føleforstyrrelser under
venstre øje efter overfald i januar, hvor hun blev slået i ansigtet, forkla-
rede vidnet, at hun på baggrund heraf blev henvist til en neurolog. Hun er
efterfølgende blevet udredt. Hun pådrog sig formentlig en hjernery-stelse
som følge af slaget og har fortsat mén efter episoden. Det var først
efterfølgende, at hun fik at vide, at hun formentlig havde pådraget sig en
hjernerystelse.
Vedrørende episoden den 20. juni 2020 forhold 1, litra g), forklarede
vidnet, at hun allerede fra om morgenen kunne mærke, at tiltalte var "helt
oppe at køre", og at det ville blive en dårlig dag, hvor hun ville få tæsk.
Sådan noget kunne både vidnet og hendes datter straks mærke, når tiltalte
var stået op. Hvis tiltalte smilte, når han stod op, ville det blive en god
dag. Hvis tiltalte derimod var aggressiv og talte med hæ-vet stemme,
vidste vidnet og hendes datter, at det ville blive en dårlig dag. Da hun den
pågældende dag kunne fornemme, at det ikke ville va-re længe, før tiltalte
tævede hende, prøvede hun at "trække tiden" ved at ordne vasketøj. For
efterfølgende over for politiet at kunne doku-mentere tiltaltes vold, satte
hun den dag sin mobiltelefon til at lydopta-ge og lagde den i lommen.
Hun var imidlertid bange for, at tiltalte ville opdage det, da han tidligere
havde slettet optagelser, som hun havde foretaget på sin mobiltelefon. I
dette tilfælde sendte vidnet derfor straks efter tiltaltes voldsudøvelse
lydfilen i en mail til sin mor. Herefter ringede vidnet til sin mor og sagde,
at denne ikke skulle åbne mailen, men blot gemme den. Dette efterkom
vidnets mor. Tiltalte plejede at kontrollerede vidnets telefon for
lydoptagelser eller fotos umiddelbart efter, at tiltalte havde slået vidnet,
men det gjorde tiltalte ikke denne dag.
Vidnet havde forud for episoden fortalt sin bror, Forurettede 2, at hun blev
slået af tiltalte, fordi hun ikke kunne holde til det mere. Forurettede 2
havde da enten ringet eller skrevet til tiltalte og spurgt, om tiltalte gjor-de
vidnet ondt. Dette havde tiltalte benægtet. Tiltalte var efterfølgende blevet
meget vred over, at vidnet havde fortalt Forurettede 2 det.
Foreholdt indholdet af lydoptagelsen forklarede vidnet, at hun stod og
vaskede op, mens børnene legede i haven. Tiltalte tog fat i hende, hvo-
refter han begyndte at slå og sparke hende. Slagene var med både flad
hånd og knytnæveslag. Både slag og spark var hårde. Hun blev slået og
sparket over hele kroppen, det var meget voldsomt. Til at starte med stod
hun op, men tiltalte fik hende ned på gulvet. Tiltalte sparkede hen-de
også, mens hun lå ned. Vidnet mener, at tiltalte havde sit ben mod hendes
nakke, mens hun lå ned, hvorfor hun følte, at hun var ved at brække
nakken. Det er baggrunden for, at hun sagde det. Hun lå på si-den, mens
tiltalte havde benet på hendes nakke. Hele episoden fandt sted i køkkenet.
Det er rigtigt, at tiltalte under episoden sagde: "Du skal ikke sige, at jeg
bruger vold mod dig! ". Hun sagde til tiltalte, at
/
side 24
hun optog episoden, fordi hun ville have ham til at stoppe og fordi, hun
var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel. Efter lydoptagelsen slutter,
gik tiltalte uden for. Tiltalte vidste ikke, at hun optog samtalen, selvom
hun fortalte det til ham, måske troede han hende ikke, selvom hun sag-de
det. Tiltalte tog ikke hendes telefon i dette tilfælde. Vidnet ved ikke, om
hun den dag fik blå mærker efter tiltaltes voldsudøvelse. Tiltalte slog
hende næsten dagligt, og hun vidste derfor ikke, hvilke af de blå mærker,
hun konstant havde på sin krop, der stammede fra hvilken epi-soder. Hun
fortalte dengang ikke andre om episoden. Dette skete først, da hun
anmeldt alle forholdene til politiet, efter at tiltalte var blevet anholdt. Hun
sendte i den forbindelse den fulde lydfil til politiet. Lydfi-len er hverken
blevet redigeret eller beskåret.
Om episoden den 1. juli 2020 forhold 1, litra h) forklarede vidnet, at hun
kan huske, at politiet kom hjem til dem en dag i den pågældende periode,
men hun kan ikke knytte det præcis til datoen den 1. juli 2020. Hun kan
ikke huske, om det var slag eller spark, hun fik. Hun kan hel-ler ikke
huske, i hvilket rum det foregik, eller om der var andre til ste-de. Politiet
var ude hos dem jævnligt. Hun kan derfor ikke helt huske den specifikke
dag eller slagene, men hun havde på et tidspunkt blå mærker på ribbenene
efter tiltaltes slag, som hun en dag viste til politi-et. Vidnet fortalte også
betjenten, at hun var bange, men det nærmere indhold af samtalen kan
hun ikke huske. Den dag, politiet kom, tog de ikke tiltalte med på
stationen. Vidnets børn var ofte til stede, når tiltalte slog hende, der var
ingen forskel på, om børnene var til stede eller ej.
Angående episoden den 4. juli 2020 forhold 1, litra i), forklarede vid-net,
at tiltalte denne dag var meget vred. Hun kan ikke huske, om bør-nene var
til stede, men det går hun ud fra. Tiltalte og vidnet var på der-es søns
værelse, hvor tiltalte tog fat i hende og rev hende ned på gulvet med sine
hænder. Hun gjorde modstand og prøvede at holde sig oprejst og beskytte
sig selv. Tiltalte pressede hendes hoved ned i hjørnet ved en radiator. Hun
krøb da sammen i hjørnet. Hun troede, at tiltalte ville kvæle hende.
Tiltalte holdt hende nede med armene og dernæst med benet, hvorved
tiltalte pressede sit knæ mod hendes ryg og nakke. Vid-net forsøgte at
beskytte sig selv. Tiltalte tildelte hende hårde slag, men ikke så hårde slag,
at hun blev slået bevidstløs. Tiltalte holdt hende ne-de med knæet med en
sådan kraft, at hun ikke kunne komme op. På et tidspunkt kom hun op, fik
åbnet vinduet og råbte: ”Han vil slå mig ihj-el! ” ud ad vinduet. Deres
overbo hørte hende skrige og må have ringet til politiet. Da politiet
ankom, viste hun dem mærkerne på sine ribben. Hun kan ikke huske,
hvad hun fortalte betjenten om mærkerne, men hun fortalte, at hun var
bange. Hun kan ikke huske, om hun fortalte, at det var tiltalte, der havde
slået hende. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke viste politiet de øvrige
mærker, hun havde på sin krop. Politiet var ofte til stede på adressen i den
periode, men de ville ikke hjælpe hende. Det ville derfor ikke nytte noget,
at vise politiet flere af sine mærker. Det er
/
side 25
muligt, at politiet talte med hende om, at hun kunne komme på krise-
center. Hun var imidlertid bange for, at hendes ophold på krisecenteret
ville være kortvarigt, hvorefter hun ville komme tilbage til hjemmet, hvor
tiltalte befandt sig, og det hele ville starte forfra. Hun har sin vi-den om
krisecentre fra Google. Da betjentene havde talt med dem beg-ge, forlod
politiet hjemmet. Hun kan ikke huske, hvad der skete efter, at politiet var
kørt.
Vedrørende forhold 2, der vedrører en episode mellem den 1. februar og
31. marts 2018, forklarede vidnet, at hun godt kan huske selve epi-soden
men ikke optakten til den. Hun var dengang højgravid med Person 2 og
stod i gangen i lejligheden på Adresse 1, da episo-den fandt sted. Vidne 2
og Vidne 3 var til stede, enten i stuen eller køkke-net. Tiltalte begyndt at
råbe og skrige, hvorefter han slog hende med knyttet hånd i venstre side
af maven. Det var et "mellemhårdt" slag. Vidnet beskyttede sin mave med
hænderne for at beskytte det ufødte barn. Tiltalte slog hende i maven flere
gange. Hun skreg, hvorefter Vidne 3 og Vidne 2 kom til stede. Vidne 2
sagde, at tiltalte skulle stoppe, hvo-refter tiltalte stoppede. Det var hendes
indtryk, at Vidne 2 havde set, hvad der skete. Vidne 3 var der også. Vidne
2 og Vidne 3 var i stuen, da vid-net skreg og græd. Adresse 1 var en
mindre lejlighed på omkring 48 kvadratmeter, så Vidne 3 og Vidne 2 kan
ikke have undgået i hvert fald at have hørt, hvad der skete. Efter episoden
blev hun bekymret for, om der var sket noget med det ufødte barn. Hun
gik dog ikke til læge på grund af slagene, idet hun var til kontrol på
sygehuset hos en jordemo-der hver uge på grund af en spiseforstyrrelse.
Barnet havde det også fint, og hun kunne mærke liv. Hun fortalte dengang
ikke andre om epi-soden.
Om forhold 3 generelt forklarede vidnet, at tiltaltes og hendes forhold kun
var godt de første fire måneder. Ændringen til det værre kom dog ikke
med det samme, men skete gradvist. Det var værst det sidste år af deres
forhold. Når tiltalte havde gjort hende ondt, var han sød ved hen-de
bagefter og inviterede hende f.eks. ud at spise. Dette skete ofte samme
dag eller dagen efter. Tiltalte opførte sig da som om, at intet var sket.
Vidnet følte sig utilpas, og hun prøvede at tale med tiltalte, men han var
meget paranoid og troede, at alle kunne høre, hvad de tal-te om. På et
tidspunkt måtte de lægge deres telefoner væk og hviske til hinanden, for
at tiltalte kunne være sikker på, at der ikke var nogen, der kunne høre
dem, eller at deres samtale blev optaget. Da hviskede tiltalte til hende, at
han aldrig havde lagt en hånd på hende. Det fik vid-net til at tvivle på sin
egen virkelighedsopfattelse.
Vidnet prøvede at være glad over for børnene, men indeni var hun ikke
glad. Hun var hele tiden på listefødder og var forsigtig. Tiltalte og vid-net
havde ikke en god tone over for hinanden, men det var for det me-ste
tiltalte, der talte grimt til hende. I måneden op til, at tiltalte blev an-
/
side 26
holdt i august 2020, fortalte vidnet sin familiebehandler ved kommu-nen,
at hun havde lavet en opsparing, så hun kunne komme væk fra til-talte, og
at en veninde havde tilkendegivet at ville hjælpe vidnet. Fami-
liebehandleren sagde, at hun skulle sende beviser. Det gjorde hun, men
hun fik alligevel ikke hjælp. Der var ingen, der ville hjælpe hende. Hun
har mange gange sagt til tiltalte, at hun ikke ønskede at fortsætte for-
holdet, men tiltalte reagerede ved at slå hende eller forsøgte at "købe
hende" ved at bestille ting eller tøj til hende, eller ved at tage hende med
ud, som om intet var hændt. Hun havde både over for sine egne og
tiltaltes forældre givet udtryk for, at hun ønskede at forlade tiltalte.
Vidnet gjorde alt, hvad tiltalte sagde, for at gøre ham glad og tilfreds-stille
ham, så han ikke skulle gå amok. Vidnet skulle efter tiltaltes me-ning bare
sidde i et hjørne og "holde sin kæft". Vidnet og børnene skul-le være
stille, når de stod op om morgenen, for hvis de vækkede tiltal-te, gik det
galt. Hvis børnene gjorde noget, de ikke måtte, kunne tiltal-te finde på at
hoppe ud af sengen og gå amok på hende. Hun skulle op-føre sig på en
bestemt måde, så der kunne være ro i hjemmet. Vidnet er slet ikke sig selv
mere. Tiltalte forvandlede hende til en anden. Hun ændrede sig for at
overleve. Tiltalte og vidnets far havde mange kon-flikter, og en gang
forsøgte tiltalte at overfalde vidnets far i deres hjem. Vidnets far havde
regnet ud, hvad der foregik i vidnet og tiltaltes hjem og sagde til tiltalte, at
han skulle behandle vidnet pænt.
Tiltalte har ofte sagt, hvad vidnet skulle gøre og ikke gøre. Vidnet måt-te
heller ikke have veninder, og vidnet måtte aldrig tage ud med nogen. Før
vidnet mødte tiltalte, havde hun nogle veninder, men dem kunne tiltalte
ikke lide og forbød derfor vidnet at være sammen med dem. En af
veninderne, Vidne 5, var mor til Person 1's ven, men heller ikke hende
måtte vidnet se for tiltalte. Hun tog aldrig ud, og hvis hun gjorde det
alligevel, var der ballade. I 2017 fortalte hun Vidne 5, som tiltalte ikke
kunne lide, om tiltaltes opførsel. Før vidnet mødte tiltalte, var hun næ-sten
sammen med Vidne 5 hver dag, men på daværende tidspunkt var Vidne 5
ikke længere en tæt veninde. Vidnet havde også en veninde, der hedder
Person 4, som vidnet havde planlagt at mødes med hen over sommeren
2020, men det blev heller ikke til noget, dels fordi vidnet var langt nede
psykisk og dels fordi, hun ikke måtte se hende for tiltalte. Tiltalte syntes
også, at vidnet var for meget sammen med sin familie. Vidnets familie bor
i By 3, der ligger 10-12 minutter fra By 2 i bil. Hun bruger meget tid med
sin familie, det gør de i hendes familie. Det kunne tiltalte ikke forstå, da
han selv ikke kunne lide sin egen fa-milie. Vidnet så sin familie dagligt
eller i hvert fald hver anden dag. Til-talte var sur over, at hun så sin
familie hele tiden, og han var irriteret over, at vidnets mor kom på besøg.
Når hun og tiltalte havde haft en konflikt, blev de kun gode venner igen,
når tiltalte ville det. Hun rettede bare ind. Tiltalte mente, at når
/
side 27
han havde sagt undskyld, så var det overstået, og de var gode venner igen,
uanset hvordan vidnet havde det. Da hun blev gravid med deres fælles
søn, Person 2, ville hun have fostret fjernet, da hun levede i et vol-deligt
forhold. Tiltalte lovede hende imidlertid, at han ville holde op med at slå
hende osv. Dette løfte holdt i et par måneder, men så starte-de det hele op
igen. Da hun var højgravid med Person 2, udøvede tiltalte ofte vold mod
hende.
De kunne også skændes om økonomi. Igennem stort set hele deres for-
hold levede de af vidnets indtægt, idet tiltalte næsten aldrig havde et ar-
bejde. Tiltalte har under deres forhold kun arbejdet ganske kortvarigt i
IKEA, hos KFC og de sidste ca. 14 dage forud for den 11. august 2020 på
Virksomhed. Når de manglede penge, skændtes de over, om de skul-le
låne penge af vidnets eller tiltaltes familie. Tiltalte styrede vidnets
økonomi ved at tage hendes kort eller sige til hende, hvad hun skulle gøre.
Tiltalte kunne også flippe ud, hvis vidnet f.eks. havde sendt 100 kr. til
Forurettede 2 via Mobile Pay. Tiltalte havde også adgang til hendes
netbank og kode. Vidnets nøglekort til NemID lå oftest i hendes pung.
Hun kan ikke huske, om hun fortalt dette til politiet.
Vidnet blev adspurgt om årsagen til, at lejlighederne på både Adresse 1 og
Adresse 3 udelukkende stod i vidnets navn, samt at tiltalte ikke havde
folkeregistersadresse de pågældende steder.
Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på
spørgsmål herom.
Vidnet forklarede herefter, at lejligheden beliggende Adresse 1 stod i
hendes navn, da det var hendes lejlighed, hvor hun boede alene med sin
datter, da hun mødte tiltalte. Da de sammen flyttede til den større
lejlighed beliggende Adresse 3, lånte de penge af begge der-es forældre til
indskuddet. Vidnets forældre bidrog med 30.000 kr. og tiltaltes forældre
med 10.000 kr. til indskuddet. Det var kun hende, der stod på
lejekontrakten for Adresse 3, fordi hun ville kunne blive i lejligheden med
børnene, hvis der skete noget. Det var af økonomiske årsager, at tiltalte
ikke stod på nogen af lejekontrakterne eller havde folkeregisteradresse
der.
Da de boede på Adresse 3, kunne hun ikke gå og komme, som hun ville.
Hun havde sin egen nøgle til lejligheden. Hvis hun imidlertid gik ud, ville
hun få tæsk, eller tiltalte ville råbe og skrige af hende. Hun havde også sin
egen mobiltelefon, men det var oftest tiltalte, der var i besiddelse af den.
Når hun ser tilbage på deres forhold, så kunne hun ikke gøre, som hun
selv gerne ville. Det var både på grund af tiltaltes fysiske og psykiske
vold. Det havde ingen betydning for tiltalte, hvad vidnet selv ville.
Hendes krop var til sidst ved at give op. Nogle gange tissede hun i
bukserne af skræk over tiltalte. Dette er sket mange gange
/
side 28
og sidste gang nogle få måneder før, at tiltalte blev anholdt. Vidnet tis-
sede eksempelvis i bukserne, når tiltalte gik til angreb på hende og var
truende. Når det skete, kaldte tiltalte hende "et svin" og sagde, at hun var
barnlig. Hun var ikke tryg ved tiltalte, hun var bange for ham. Det var
frygten for tiltalte, der gjorde, at hun ikke anmeldte ham til politiet for
vold og psykisk vold. Hun gjorde det først, da han var blevet vare-
tægtsfængslet efter episoden den 11. august 2020. Forurettede 2 havde
forud herfor sagt til vidnet, at han ville ønske, at hun anmeldte tiltalte,
men hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel, når tiltalte havde
afso-net en evt. straf for vold mod hende. Vidnet har været den stærke i
der-es forhold. Hun har stået på sine ben og haft styrken til at overleve,
men hun har i lang tid været i forsvarsposition. Tiltalte har haft magten
over hende. Hun har det i dag rigtig dårligt. Hun er en anden person og
kender ikke længere sig selv.
Angående særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at tiltalte holdt øje
med alt, hvad vidnet foretog sig på sin mobiltelefon. For at kunne gøre
det, havde tiltalte vidnets telefon i sin besiddelse det meste af ti-den. Dette
stod på i nogle år og blev værre og værre. Det var rigtigt slemt det sidste
år frem mod august 2020. Hun måtte ofte ikke tage sin mobiltelefon. Hun
havde omvendt ikke adgang til tiltaltes mobiltelefon. Hun prøvede, at
skifte pinkoden til sin mobiltelefon for at få lidt privat-liv. Da vidnet
efterfølgende ikke ville give tiltalte den nye kode, gik han amok på hende,
og hun gav ham den nye kode, det skete 1-1½ år før tiltalte blev anholdt.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de begge havde adgang til hinan-dens
mobiltelefoner, så de kunne sætte YouTube i gang til børnene, forklarede
vidnet, at hun aldrig havde haft adgang til tiltaltes telefon. Når tiltalte
forlangte at få vidnets telefon, gav hun ham den ikke altid, men for det
meste, hun havde ikke noget at skjule. At tiltalte ville kig-ge i hendes
telefon var begrundet i hans jalousi. Hun tror, at tiltalte ge-nerelt var
styret af jalousi.
Vedrørende særligt forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hvis vidnet var
alene afsted, beskyldte tiltalte hende for, at hun nok skulle hen til en
anden fyr. Dette sagde tiltalte ofte til vidnet. Også hvis vidnet skulle ud at
handle med sin mor, eksempelvis i Bilka eller Rosengårdcentret. Så skulle
vidnet filme hele vejen derud for at dokumentere, hvor hun var. Tiltalte
troede ikke på, at hun blot var sammen med sin mor eller med sin bror.
Han troede, at vidnets familie var med i et spil, hvor også vidnets familie
dækkede over, at vidnet var sammen med andre mænd. Dette skete meget
ofte, også efter den 1. april 2019. Vidnets mor syn-tes, at det var
mærkeligt, at vidnet skulle "dokumentere" alting overfor tiltalte. Det blev
en daglig rutine, når hun skulle ud, og hun gjorde det bare. Hvis hun ikke
gjorde det, blev der problemer. Hun skulle hele ti-den bevise, at hun ikke
blev kørt hen til en anden mand. De videoer,
/
side 29
hun skulle sende til tiltalte, blev sendt over Snapchat. Hun ved ikke
præcis, hvor mange sådanne Snapchat-videoer, hun har sendt, da vide-
oerne blev slettet af sig selv, når de var åbnet, men det var mange.
Tiltalte har ikke på samme måde skulle bevise over for hende, hvor han
var henne. Vidnet har en enkelt gang spurgt tiltalte, hvor han var hen-ne,
idet tiltalte havde været væk i 10 timer uden at tage sin mobiltele-fon eller
i øvrigt give lyd fra sig. Hun sagde da til ham, at hvis hun skulle bevise,
hvor hun var, så skulle han også. Det var på et tidspunkt omkring deres
søns fødsel i 2018.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de sendte billeder til hinanden, for-di
det var hyggeligt, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt. Tiltalte har ikke
skulle sende videoer til hende for at forklare, hvor han var henne. Det er
rigtigt, at tiltalte har sendt et billede fra Virksomhed af sig selv i ar-
bejdstøj. Hun har en enkelt gang umiddelbart forud for den 11. august
2020 spurgt, hvor han var. Som svar herpå sendte tiltalte en video fra en
restaurant i By 1, hvor tiltalte var med sine forældre. Hun har ikke haft
korrespondance med familie og venner, hvor hun har brokket sig over
forholdet til tiltalte. Hun har sagt nogle ting til Forurettede 2, hvor hun
åbnede sig lidt. Hun har muligvis også nævnt noget for sin mor, men hun
er ikke gået i detaljer med det hele. Det gjorde hun kun til sidst overfor
politiet, da hun anmeldte forholdene.
Om særligt forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at skænderierne med
tiltalte ofte handlede om jalousi eller sex. En aften kom tiltalte eksem-
pelvis sent hjem, vidnet sov. Tiltalte prøvede at have sex med vidnet, men
hun afviste ham, da hun sov og var træt. Alligevel blev tiltalte ved og ved
med at prøve. Tiltalte kunne ikke forstå, når vidnet ikke ville have sex.
Når det skete, f.eks. som den nat, hvor tiltalte kom sent hjem, beskyldte
tiltalte hende for at være utro og "kneppe andre mænd". Tiltalte kunne
finde angivelige pletter på hendes tøj eller på møbler og ruder, hvorefter
han sagde, at vidnet var "blevet kneppet af alle mulige mænd". Vidnet
kunne ikke selv se de pletter, tiltalte påstod var der. Selv hvis tiltalte
havde været væk i 10 minutter, mente han, at der havde været mænd
forbi, som vidnet havde været ham utro med. Det skete nærmest dagligt,
at vidnet blev beskyldt for at være utro. Det blev værre og værre med
tiden.
Hvis hun havde noget "forkert" tøj på, ligesom det, hun havde på under
vidneforklaringen, en almindelig kjole til knæene med lange ærmer, så
var den for kort. Hvis hun havde "forkert" tøj på, betød det ifølge tiltal-te,
at hun ville ud at have sex med andre mænd. Vidnet blev ked af det, når
tiltalte sagde sådan og gik ind og skiftede tøj. Dette skete ofte og navnlig i
ca. det sidste år af deres forhold, da tog det for alvor over-hånd. Vidnet
skulle dagligt tænke over, hvilket tøj, hun tog på. Vidnet tog kun det tøj
på, som hun vidste, at tiltalte ville acceptere. Hun var
/
side 30
meget bevidst om, hvad der ellers ville ske. Tiltalte kommenterede me-get
ofte på hendes tøj, og hvis hun f.eks. tog kjole og strømpebukser på,
sagde tiltalte, at skulle hun ud at kneppe med én, og at hun lignede en
luder. Hun skiftede tøj for at undgå konflikten. Hun har haft kjole på i
deres forhold, men hun kan ikke huske, hvornår det senest skete.
Vidnet havde nogle enkelte mandlige barndomsvenner, før hun og til-talte
blev kærester, men hun opretholdt ikke relationen til dem, da hun ikke
måtte have mandlige venner for tiltalte. Hvis en mand skrev til hende over
Facebook, så var hun ifølge tiltalte utro. Tiltalte mente og-så, at hun
havde været ham utro med tiltaltes barndomsven, der også var asiat,
selvom vidnet aldrig havde mødt vedkommende. Tiltalte troe-de heller
ikke, at Person 2 var tiltaltes søn, men barndomsvennens. Vid-net havde
under forholdet med tiltalte en relation til sine forældre, men ingen
venner. Det skyldtes tiltalte. Tiltalte har talt grimt til hende f.eks. har han
sagt, at hun var "en so", at hun var utro, at hun var sammen med mange
mænd osv. Som følge af tiltaltes jalousi, måtte vidnet lyve over for tiltalte
for at undgå konflikter. Som et eksempel var der en mandlig pædagog i
Person 2's børnehaven, som hun ikke måtte tale med. Det blev hun
imidlertid nødt til, hvis vedkommende pædagog ville tale om, hvordan
Person 2 havde haft det, når hun hentede Person 2. Hvis tiltal-te da
spurgte hende, om hun havde talt med den mandlige pædagog, svarede
hun nej, så der ikke skulle ske noget.
Tiltalte havde selv både mandlige og kvindelige venner. Der har været to
episoder, hvor hun selv har været jaloux eller været irriteret. Den ene
episode var i 2018, to dage efter, at vidnet havde født deres fælles søn.
Tiltalte havde da fået arbejde på KFC, og vidnet fandt ud af, at til-talte
skrev med en pige derfra. Det blev hun jaloux over. Den anden episode
var i starten af deres forhold, hvor hun blev jaloux over noget med tiltaltes
ekskæreste. Vidnet var ikke så begejstret for, at tiltalte havde kvindelige
venner, men hun sagde ikke noget. De har begge star-tet konflikter, men
mest tiltalte. I starten af deres forhold svarede hun igen, men hun fandt
hurtigt ud af, at når hun gjorde det, så fik hun bare flere tæsk. Hun holdt
op med at svare igen i de sidste to år af deres for-hold.
Angående særligt forhold 3, litra d), forklarede vidnet, at tiltalte ud over
at være i besiddelse af og kontrollere vidnets mobiltelefon, også slettede
ting på hendes mobiltelefon uden at fortælle hende om det. Når hun
påpegede dette over for tiltalte, blev han sur og reagerede med vold eller
ved at råbe hende ind i hovedet, at hun var et dårligt mennes-ke, at hun
ikke duede til noget osv. Tiltalte kiggede ofte i hendes mo-biltelefon.
Mange af hendes billeder og lydfiler er blevet slettet af tiltal-te. Hun
vidste, at det krævede beviser, hvis hun ville anmelde tiltaltes vold til
politiet, men tiltalte slettede alt, så hun ingen beviser havde.
/
side 31
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun også havde været inde i tiltal-tes
mobiltelefon og slette nogle af hans kontakter, forklarede vidnet, at det
havde hun ikke. Tiltalte har til gengæld slettet nogle kontaktperso-ner i
hendes mobiltelefon.
Vedrørende særligt forhold 3, litra e) forklarede vidnet, at tiltalte me-get
hurtigt kunne skifte fra at være flink og venlig til at være en ”total djævel”
og meget aggressiv. Der skulle ofte kun et "forkert blik" fra vidnet til, før
tiltaltes humør skiftede 180 grader, han skabte sig og råb-te op. Vidnet
kunne ikke få tiltalte til at falde ned igen, når han var ble-vet vred. Tiltalte
stillede meget ofte krav til hende. Hun skulle altid op-fylde hans behov, fx
i forhold til at få lavet mad. Hvis hun ikke opfyldte tiltaltes behov, skreg
tiltalte hende op i hovedet eller slog hende. Hun vidste ikke, hvornår
tiltalte pludselig slog hende, men det skete meget ofte. Vidnet kan dog
ikke herudover komme på, om der var specifikke ting, hun altid skulle
gøre. Tiltalte sagde ikke direkte, at hun skulle væ-re hjemme, men hun
havde klart det indtryk, at tiltalte helst ville have, at hun altid var hjemme.
Hun følte sig derfor meget isoleret. Tiltalte har gentagne gange sagt, at
hvis de gik fra hinanden, ville han tage deres fælles søn fra hende. Det er
sket mere end to gange.
Om navnlig hændelsesforløbet i starten af august 2020 og om korres-
pondance over "Telegram" i juni og juli 2020 har vidnet forklaret bl.a., at
hun i starten af august 2020 havde slået op med tiltalte, men det ac-
cepterede tiltalte ikke. Tiltaltes far havde dog i den forbindelse hentet
nogle af tiltaltes ting fra deres hjem på Adresse 3. Tiltalte havde også selv
flyttet nogle af tingene hen til en kammerat, men tiltal-te kom fortsat i
hjemmet. Tiltaltes familie havde i samme periode købt et ophold over tre
dage til Legoland og Legoland Hotel til dem alle fi-re. Tiltalte sagde, at
hvis vidnet blot tog med i Legoland med børnene, ville det være det sidste
i deres forhold. På denne baggrund havde vid-net accepteret at tage med.
Det var endvidere aftalt, at tiltalte skulle ta-ge med sin far hjem efter turen
til Legoland, men den aftale holdt tiltal-te ikke.
Hun havde da over noget tid sparet penge op og fortalt familiebehand-
leren fra kommunen om, hvad der foregik, alt med henblik på, at hun
skulle væk fra tiltalte. Over for tiltalte gav hun imidlertid udtryk for, at alt
var normalt, således at tiltalte ikke skulle fatte mistanke om, at hun var på
vej til at forlade hjemmet. Det kan godt passe, at hun i den peri-ode sendte
søde beskeder til tiltalte, herunder skrev, at hun elskede ham, det var
fordi, han ikke skulle fatte mistanke. Kontakten mellem hende og tiltalte
var således ikke brudt, selvom de ikke længere var kærester. Det kan også
godt passe, at hun som tidligere forklaret en dag i den periode bad tiltalte
om at dokumentere, hvor han var. Det var den episode, hvor tiltalte
svarede, at han var på en restaurant i By 1. Han sendte hende et billede af
sin mad. Hun ved ikke, hvorfor hun
/
side 32
bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var henne, men hun er en per-
son, der bekymrer sig meget om folk, og hun var bange for, at tiltalte var
sammen med nogen af sine "dårlige" venner.
Hun og Forurettede 2 var blevet uvenner ca. en uge forud for den 11.
august 2020, fordi Forurettede 2 var skuffet og ked af, at vidnet var taget
med tiltal-te på turen til Legoland. Det fik vidnet at vide af sin mor. Hun
skrev til Forurettede 2 et par dage efter, at de var kommet hjem fra
Legoland, for at forklare, at hun stadig var bange og ikke kunne komme
væk. Hun har altid haft et tæt forhold til Forurettede 2, og Forurettede 2
har altid passet på hende. Forurettede 2 havde det dårligt med, at tiltalte
slog hende og behandlede hen-de dårligt.
På baggrund af spørgsmål, hvor vidnet blev foreholdt udlæsning af be-
skeder fra Forurettede 2's mobiltelefon med korrespondance med vidnet
og mellem Forurettede 2 og deres fælles bror, Person 3, (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 14-15, 31, 58 og 61), vejledte retsformanden igen
vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmålene.
Vidnet forklarede herefter, at det er rigtigt, at hun via app'en "Telegram"
den 23. juni 2020 kl. 15.47.27 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev
til Forurettede 2, at hun snart ikke kunne mere. Telegram er en app man
kan skrive over, lidt ligesom Snapchat. Hun kan ikke huske, hvornår hun
hentede Telegram-app'en. Forurettede 2 havde sagt, at de skulle skrive via
den app, så tiltalte ikke opdagede noget. Forurettede 2 ville gerne have, at
tiltalte kom væk fra hende og børnene, men Forurettede 2 ville ikke gøre
noget alvorligt ved tiltalte. De talte dog ikke nærmere om, hvad
Forurettede 2 ville gøre for at få tiltalte væk. Hun havde flere gange tid-
ligere forsøgt at tale med Forurettede 2, men Forurettede 2 og tiltalte var
på davæ-rende tidspunkt gode venner. Når Forurettede 2 spurgte tiltalte
ind til den an-givelige voldsudøvelse mod vidnet, svarede tiltalte
Forurettede 2, at vidnet var psykisk syg, og at det ikke passede, hvad hun
sagde. Det er kor-rekt, at hun den 23. juni 2020 kl. 15.47.13 (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 14) skrev til Forurettede 2 og spurgte, hvornår
Forurettede 2 fjernede tiltal-te. Hermed mente hun, at Forurettede 2 skulle
hjælpe hende med at fjerne til-talte fra hendes hjem. Hun ved ikke, om
hun også tilføjede "fra mit hjem" eller blot skrev, at Forurettede 2 skulle
fjerne tiltalte. Det afgørende var, at tiltalte skulle væk fra hende og
børnene. Hun fik ikke nogen hjælp fra andre sider og følte ikke, at hun
kunne komme væk. Kommu-nen og politiet gjorde ikke noget, selvom der
var masser af underret-ninger. Hun følte sig svigtet, magtesløs og glemt af
systemet.
Det er rigtigt, at Forurettede 2 den 23. juni 2020 (forsvarerens tillægseks-
trakt, s. 14-15) svarede på hendes beskeder. Det var svært for Forurettede
2 at være vidne til, at hans søster blev udsat for vold, og at ingen gjorde
noget ved det. Hun blev først af politiet gjort opmærksom på, at
Forurettede 2 i Telegram kaldte sig "Navn 2". Hun var dog klar over, at
/
side 33
det var Forurettede 2, hun korresponderede med.
Hun kan ikke huske, hvornår hendes overvejelser om, at tiltalte skulle
"fjernes", startede, men det var lang tid, at hun ville have, at tiltalte kom
væk fra hende og hendes børn. Hun var om nødvendigt klar til at flytte til
udlandet, så hun kunne komme i sikkerhed. Hun ønskede som-me tider, at
tiltalte ikke vågnede op om morgenen. Den tanke delte hun dog ikke med
andre, men holdt den for sig selv. På et tidspunkt skrev hun også til
Forurettede 2 på Snapchat eller Telegram, om man kunne finde en måde
at forgifte tiltalte. Forurettede 2 svarede ikke, og der var ikke yderli-gere
korrespondance herom, hvorfor hun ikke tillagde dette stor betyd-ning.
Hun kan ikke huske, hvornår det var.
Foreholdt politiets afhøringsrapport af hende den 31. maj 2021
(tillægseks-trakt nr. 3, s. 4), bekræftede hun, at hun til politiet forklare-de,
at hun nok skrev det om forgiftning i samme periode, hvor hun skrev,
"hvornår bliver han fjernet", altså omkring den 23. juni 2020. Hun
ventede på, at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun var ikke klar
over, om Forurettede 2 var i gang med at planlægge noget, men
Forurettede 2 skulle have 100 % styr på det med at få tiltalte fjernet.
Vidnet mente også, at Forurettede 2 havde sagt, at han ville tale med
tiltalte alene. Tiltalte lyttede nemlig kun til Forurettede 2. Vidnet og
Forurettede 2 skrev på Tele-gram, så der ikke var nogen, der skulle
opdage, at det var Forurettede 2, der stod bag, hvis tiltalte en dag fik tæv.
Hun kan ikke huske, om hun drøf-tede situationen i hjemmet med sine
brødre efter den 23. juni 2020.
Foreholdt korrespondance over Telegram, angiveligt mellem hendes to
brødre, Forurettede 2 og Person 3, den 1. juli 2020 (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 31), forklarede vidnet, at Forurettede 2 tit stod udenfor
og holdt øje med hendes hus om natten, for at kunne skride ind, hvis
tiltalte forgreb sig på vidnet. Person 3 vidste også godt, at vidnet ikke
havde det godt. Hendes brødre bekymrede sig om hende.
Foreholdt korrespondance den 11. juli 2020, angiveligt mellem samme
personer (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 58), forklarede vidnet, at hun går
ud fra, at ”kinadrengen” er tiltalte, men at hun ikke ved det. Hun har hørt
mange mennesker bruge udtrykket ”gonger” om asiater.
Foreholdt korrespondance den 15. juli 2020, angiveligt mellem vidnet og
Forurettede 2 (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), forklarede vidnet, at
hun ikke ved, hvad den pågældende korrespondance drejede sig om.
Samtalen siger hende ikke noget, så det vil hun ikke spekulere i. Hun ved
ikke, hvad beskeden angiveligt sendt fra hende til Forurettede 2 den 15.
juli 2020, kl. 10.15, der lyder som følger: ”Ville være godt ja det på hans
snap chat det er gemt i minder ” betyder.
Hun havde ikke kendskab til, om Forurettede 2 og Person 3 planlagde et
over-
/
side 34
greb på tiltalte. Vidnet ville bare have, at tiltalte kom ud af hendes liv og
flyttede fra hendes hjem. Hun ønskede ikke, at tiltalte blev slået ihj-el.
Hun havde blot for sig selv et stille ønske om, at tiltalte en dag ikke ville
vågne op.
Tiltalte har tidligere sagt til hende, at han ville slå vidnets bror Person 3
ihjel, når Person 3 kom hjem fra USA. En aften sagde tiltalte endvidere til
vidnet, at Forurettede 2 havde "stukket" ham, fordi Forurettede 2 havde
ringet til politiet med henblik på at få tiltalte fjernet fra hjemmet. Tiltalte
sagde: "Bare vent til jeg ser din bror, så nakker jeg ham !". Hun kan ikke
hus-ke datoen, men det har nok været en måneds tid før den 11. august
2020.
Politiet har ikke på noget tidspunkt bedt om at få hendes telefon for at
udlæse hendes beskeder.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at hun ved, at tiltalte var på
arbejde den 11. august 2020. Tiltalte var imidlertid ikke taget på arbej-de
fra hendes hjem om morgenen. Selvom tiltalte havde flyttet nogle af sine
ting fra adressen, dukkede han alligevel op, især om natten, men ikke
natten til den 11. august 2020.
Det var normalt, at tiltalte rendte med kniv, det vidste alle. Tiltalte har haft
nogle forskellige knive, men der var især én kniv, han altid havde i sin
taske. Det var en foldekniv, der ligner en fiskekniv. Hun kan ikke huske,
om hun har spurgt tiltalte, hvorfor han gik med kniv. Kniven faldt også
nogle gange ud af tiltaltes lomme, når han sad i sofaen med børnene.
Tiltalte skjulte ikke, at han gik med kniv. Han gjorde det for at vise sig
over for sine venner og for at spille smart.
Tiltalte ringede til hende nogle gange den 11. august 2020, både om
formiddagen og om eftermiddagen. Da tiltalte ringede til hende om ef-
termiddagen eller aftenen den 11. august 2020, havde han fået fri fra
arbejde. Tiltalte var da meget "oppe at køre". Hun tror, at tiltalte og
Forurettede 2 havde været oppe at diskutere denne dag. Hun kunne forstå
på tiltalte, at det handlede om noget med Forurettede 2, men hun havde
vanske-ligt ved at forstå, hvad tiltalte mente, da tiltalte talte meget hurtigt.
Vidnet vidste, at der i dagene op til den 11. august 2020 havde været
uenigheder mellem Forurettede 2 og tiltalte, bl.a. fordi tiltalte havde
skrevet til Forurettede 2, at tiltalte ville slå Forurettede 2's søn ihjel.
Forurettede 2 havde sagt, at han ville gå til politiet og anmelde tiltalte for
trusler dagen efter, altså den 12. august 2020. Vidnet sagde under
telefonsamtalen til tiltalte, at de skulle "...stoppe deres pjat " og lagde
derefter på.
Foreholdt oversigt over udlæsning af tiltaltes telefon (ekstrakten, s. 443),
bekræftede vidnet, at nummeret, der starter med "Tlf nr. 1" var hen-des
telefonnummer. Det er rigtigt, at tiltalte ringede til hende to gange
/
side 35
den 11. august 2020 om aftenen. Det første opkald var det, hun har
forklaret om, hvor tiltalte var helt "oppe at køre", og hvor hun endte med
at lægge på. Det lyder rigtigt, at det fandt sted den 11. august 2020 kl.
18.09, og varede i 2 minutter og 36 sekunder . Under det an-det opkald,
der fandt sted, få minutter senere, det skal nok passe, at det var kl. 18.12
og varede 51 sekunder, sagde tiltalte: "Jeg skal mødes med din bror. Jeg
skal mødes med din bror. Giv mig den største køk-kenkniv, du kan finde! "
Til det svarede hun, at de skulle holde op med deres pjat og lagde på. Hun
var ved at spise med børnene og havde me-get at se til. Hun tænkte, at nu
begyndte det pjat igen med tiltalte og hendes brødre.
Ikke lang tid efter, at hun sidst talte i telefon med tiltalte, sendte han
hende via snapchat en video af Forurettede 2, der stod på torvet i By 2. På
videoen sås Forurettede 2, der stod helt afslappet med et baseballbat i
hån-den. Tiltalte sagde på videoen højt: ”Se, han kan ikke klare sig selv,
han har et våben !” . Af videoen kan man se, at Forurettede 2 og tiltalte
stod med kort afstand fra hinanden, måske 2-3 meters afstand. Forurettede
2 sagde ikke noget under videoen. Der hvor videoen blev taget, var tæt
ved ”Spar” på Vej 3 i By 2. Scooteren stod tæt på legepladsen lidt væk.
Hun kunne på videoen se stolperne ved torvet, det var derfra videoen var
taget. Da hun havde set videoen svarede hun over Snap-chat tiltalte noget
i retning af ”Stop nu, lad være med at gøre hinanden ondt.” . Hun fik ikke
noget svar fra tiltalte. Hun kan ikke huske, om hun også ringede til tiltalte.
Hun var utilpas over situationen, men tænkte ikke videre over det, da hun
skulle give børnene mad.
Foreholdt kort over By 2 (ekstrakten, s. 495) bekræftede vidnet, at
Forurettede 2 stod omkring "SPAR By 2". Der ligger en legeplads mellem
Spar og Vej 3. Scooteren stod ved legepladsen.
Pludselig hørte hun nogen sige sit navn. Det var tiltalte, der stod i ha-ven i
hendes hjem. Hun råbte ham ind i hovedet og spurgte ”Hvad er der sket,
hvor er min bror ?” . Tiltalte var helt svedig og tog kasketten af for at
tørre sveden af panden. Tiltalte var helt oppe at køre på adre-nalin. Han
sagde, at Forurettede 2 havde slået ham en gang med battet. Tiltal-te
gjorde bevægelser med hånden, som om han stak ud, og sagde samtidig,
at han havde stukket Forurettede 2, at Vidne 9 havde hjulpet ham, og at
hun ikke skulle stikke ham til politiet. Hun løb straks ud af huset og ned
på torvet. Hun kunne ikke finde Forurettede 2. Hun løb derfor tilbage til
tiltalte og spurgte: "Hvor er han? ". Tiltalte svarede: "På legepladsen ".
Hun løb derefter straks ned til legepladsen og så Forurettede 2 liggende på
jorden. Der var nogen, der var i gang med at genoplive ham. Politi og
ambulance ankom lige efter. Den aften var sidste gang, hun så tiltalte.
Hun kan ikke huske, at hun blev afhørt af politiet samme dag.
Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 11. august 2020 kl.
/
side 36
18.38, s. 2, tredjesidste afsnit (ekstraktens side 518) forklarede vidnet, at
det godt kan passe, at hun forklarede til politiet, at tiltalte havde fortalt
hende, at Forurettede 2 havde slået tiltalte tre gange med battet. Hun kan
ikke huske, om tiltalte sagde en eller tre gange, men det har nok været tre
gange.
Stemningen mellem Forurettede 2 og tiltalte i tiden frem mod den 11.
august 2020 var ikke god. Det var gensidigt, hvilket man kunne mærke.
Tiltal-te sagde, at han ikke brød sig om situationen. Tiltalte svinede over
for vidnet Forurettede 2 til daglig, og han kunne finde på at ringe og
skændes med Forurettede 2, når hun var til stede. Det var som om, at de
dagligt skulle have en slåskamp.
Det var en ren reaktion, at hun svarede "stop jeres pjat" og "lade være
med at gøre hinanden ondt", da tiltalte ringede til hende den 11. august
2020. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang forklarede politiet om
køkkenkniven, men det kan godt passe, at det var i september 2020.
Vidnet var i choktilstand, da hun blev afhørt af politiet den 13. august
2020. Hun kan intet huske fra den afhøring, men der er dukket ting op
undervejs, som tiden er gået. Både tiltalte og Forurettede 2 var ”store i
munden” , og selvom tiltalte var uberegnelig, kunne hun ikke forestille
sig, at tiltalte ville slå Forurettede 2 ihjel. De var bare store drenge, der
ville slås. Hun ringede derfor ikke til politiet, da tiltalte den 11. august
2020 bad hende om at finde den største køkkenkniv. Tiltalte har ikke på
no-get tidspunkt givet udtryk for, at han var bange for Forurettede 2."
Vidne 2's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 2 mødte som vidne ...
Vidnet forklarede herefter bl.a., at han og tiltalte er halvbrødre, idet de har
samme mor. Vidnet har altid haft et tæt forhold til tiltalte. De er vokset op
sammen, både i Thailand og i Danmark. Vidne 3 er vidnets bedste ven fra
folkeskoletiden. De har kendt hinanden siden tredje klas-se. De er tætte
venner og bor sammen som "roommates". Det har de gjort i ca. tre år.
Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 og tiltalte var kærester i perioden
frem til august 2020. Vidnet har alene og sammen med Vidne 3 besøgt
tiltalte og Forurettede 1. Besøgene var ofte spontane. Vidnet har besøgt
tiltalte og Forurettede 1 på både Adresse 1 og Adresse 3. Det var vidnets
indtryk, at tiltalte og Forurettede 1's forhold gik op og ned. Somme tider
var til-talte og Forurettede 1 gode venner, men andre gange var de oppe at
skændtes, hvilket vidnet har overværet. Vidnet kan huske i hvert fald 2-3
episo-der, hvor tiltalte og Forurettede 1 var oppe at skændtes, mens vidnet
var til ste-de. Tiltalte og Forurettede 1 kom ofte op at skændes, når de
havde haft en hård dag. Skænderierne var somme tider også foran
børnene, men det var
/
side 37
vidnets indtryk, at tiltalte og Forurettede 1 prøvede at undgå at skændtes
foran børnene. Når tiltalte og Forurettede 1's skændtes, gik de ofte for sig
selv. Tiltalte havde nogle gange en kort lunte, men det afhang af dagen.
Det var vid-nets opfattelse, at tiltalte og Forurettede 1 var lige gode om at
starte skænderier. Vidnet har kun undtagelsesvist været i enrum med
Forurettede 1.
Vidnets forhold til tiltalte var uændret frem mod august 2020. Vidne 3 og
tiltalte blev på et tidspunkt uvenner, vidnet kan ikke huske hvornår, men
det var nok forud for, at tiltalte og Forurettede 1 flyttede til Adresse 3.
Vidne 3 og tiltalte blev uvenner over en situation, hvor Vidne 3 ikke ville
komme og hente tiltalte. Så vidt vidnet ved, snakkede Vidne 3 og tiltalte
ikke sammen efter den episode, og Vidne 3 ville heller ikke længere
besøge tiltalte og Forurettede 1.
Om forhold 1, litra d), der angår en episode i juli 2019, forklarede vid-net,
at Vidne 3 den dag blev ret sur, da tiltalte og Forurettede 1 havde været
oppe at skændes hele dagen. Tiltalte og Forurettede 1's
uoverensstemmelse var startet som en diskussion, men udviklede sig til
skænderi. Vidnet kan ikke huske præcis, hvad skænderiet den dag gik ud
på, men det var ofte dagligdags ting. Til sidst fik Vidne 3 nok og sagde, at
han ville hjem fra Djurs Sommerland. Der var dårlig stemning. På vejen
hjem skændtes Forurettede 1 og tiltalte med Person 1 imellem sig på
bagsædet. Vidnet sad på passagersædet foran. Tiltalte sad bag ham.
Forurettede 1 sad skråt bag vidnet. Vidne 3 sagde flere gange til tiltalte og
Forurettede 1, at de skulle stoppe skæn-deriet. Vidnet kunne ikke se, hvad
der skete på bagsædet, men det var ikke nogen sjov situation. Vidnet
vendte sig om og kiggede tilbage, idet vidnet sagde, at tiltalte og
Forurettede 1 skulle stoppe med at skændes. Det gjorde vidnet flere
gange. Vidne 3 og vidnet kørte tiltalte, Forurettede 1 og Person 1 hjem til
By 2. Herefter kørte vidnet og Vidne 3 hjem til deres lejlig-hed i Odense.
Vedrørende forhold 2, der angår en episode i februar eller marts 2018,
forklarede vidnet, han kan huske at have forklaret om en episode til po-
litiet, der fandt sted, da Forurettede 1 var gravid. Han var den pågældende
dag til stede i lejligheden med tiltalte og Forurettede 1. Vidne 3 var der
også. De sad alle sammen i køkkenet eller i stuen og snakkede. Tiltalte og
Forurettede 1 blev uvenner og gik ud i gangen, hvor de råbte ad hinanden.
Også dette skænderi var startet over nogle småting og udviklede sig.
Vidnet var ikke klar over, om tiltalte og vidnet var enige om at gå ud i
gangen for at skændes. Vidnet kunne høre, at der var én, der blev skubbet
og røg ind i et skab. Vidnet gik derud og sagde, at de skulle stoppe. Det
var Forurettede 1, der stod tæt på skabet. Vidnet lagde ikke mærke til, om
tiltalte havde fat i Forurettede 1's arm. Tiltalte og Forurettede 1 stoppede
med at skændes, han ved ikke hvorfor. Det var "ikke fedt", at tiltalte og
Forurettede 1 skændtes så højlydt. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte
eller Forurettede 1 var kede af det. Tiltalte og Forurettede 1 "faldt ned",
og de gik sammen ind i stuen. Vidnet og Vidne 3 var derefter i lejligheden
i ca. en time, de sad de og så Youtu-
/
side 38
be og slappede af. Forurettede 1 sagde på intet tidspunkt, at hun var blevet
slået, ligesom Forurettede 1 heller ikke ømmede sig. Vidnet så ikke, om
Forurettede 1 havde mærker på kroppen. Forurettede 1 gik ofte med tøj
med lange ærmer. Vidnet kan ikke huske, om der har været andre episoder
end de to beskrevne, (forhold 1, litra d) og forhold 2), hvor han har bedt
tiltalte og Forurettede 1 om at stoppe deres skænderi.
Foreholdt afhøringsrapport af 30. oktober 2020, fra en afhøring af vid-net
hos politiet den 23. oktober 2020, s. 2, 5. afsnit (ekstrakten, s. 545) og s.
3, 5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 546), hvoraf det blandt andet fremgår, at
han til politiet skulle have forklaret, at der var en episode hos Forurettede
1 og tiltalte i deres entre, hvor vidnet så tiltalte have fat i armen på
Forurettede 1, at det var og at han havde hørt Forurettede 1 råbe "nej, nej,
du skal ikke slå", og at han havde rejst sig og var gået imellem dem, men
at han ikke så nogen slå, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han
forklarede sådan til politiet, men han er ikke sikker. Han kan ikke i dag
huske det med sikkerhed. Han kan huske, at han på et tidspunkt hørte
Forurettede 1 råbe "nej".
Angående forhold 3 forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at
tiltalte havde indflydelse på, hvordan Forurettede 1 gik klædt. Vidnet
mener at have set Forurettede 1 gå med kjole, mens tiltalte og Forurettede
1 var kærester. Vidnet har heller ikke hørt, at Forurettede 1 ikke måtte se
veninder eller gå ud. Vidnet ved intet om, hvordan tiltalte og Forurettede
1's økonomi var. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 kunne gå og
komme i hjemmet, som hun ville. Vidnet har ikke oplevet, at tiltalte råbte
og skreg, hvis Forurettede 1 ville gå ud. Vidnet har set, at Forurettede 1
havde sin egen mobiltelefon. Vidnet ved ikke, om tiltal-te ofte havde
Forurettede 1's mobiltelefon, idet tiltalte havde flere mobiltelefo-ner.
Vidnet har i hvert fald i et tilfælde set, at tiltalte havde Forurettede 1's mo-
biltelefon. Dette kunne være i forbindelse med, at børnene skulle se no-
get underholdning. Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 stod for de
fleste af de huslige pligter, men tiltalte lavede eksempelvis ofte mad.
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at han har set tiltalte gå med kniv.
Tiltalte havde sagt, at han gik med kniv for at beskytte sig selv. Tiltalte
begyndte at gå med kniv efter en episode for nogle år siden, hvor tiltalte
selv var blevet overfaldet og stukket med en kniv. Vidnet var selv til
stede, da tiltalte blev overfaldet. Det var vidnets indtryk, at tiltalte nogle
gange var bange for at blive overfaldet, mest om aftenen. Når tiltalte var
hjemme, lå kniven ofte i et skab eller på køkkenbordet. Tiltalte havde ikke
altid kniven på sig. Tiltalte havde ikke kniven på sig, når tiltalte besøgte
vidnet. Vidnet ved ikke, om nogen er bange for tiltalte. Han er ikke bange
for tiltalte."
Vidne 3's er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 3 forklarede bl.a., at han og Vidne 2 er
/
side 39
"roommates". De har kendt hinanden siden tredje klasse og er tætte
venner. Vidnet kender tiltalte og Forurettede 1 gennem Vidne 2. Vidnet
har ofte været på besøg hos tiltalte og Forurettede 1 sammen med Vidne
2, både på Adresse 1 og Adresse 3. Vidnet stoppede i 2019 med at komme
på besøg hos tiltalte og Forurettede 1, idet vidnet var blevet uvenner med
tiltal-te. Dette skyldtes en episode samme år, hvor vidnet og tiltalte kom
op at skændes, fordi vidnet ikke ville hente tiltalte i By 2 og køre ham til
Odense for at gå i byen. Siden dengang har vidnet ikke talt med til-talte.
Vidnet var måske lidt bange for tiltalte, da de kom op at skændes. Under
skænderiet råbte vidnet og tiltalte ad hinanden. Efter skænderiet havde
vidnet ikke lyst til at genoptage sit forhold til tiltalte, selvom han
overvejede det.
Vidnet har overhørt skænderier mellem tiltalte og Forurettede 1. De råbte
af hi-nanden. Tiltalte og Forurettede 1 var lige gode om at starte
skænderierne. Skænderierne fandt også sted, mens børnene var til stede.
Vidnet ved ikke, om der blev taget hensyn til, om børnene var til stede
under skænderierne. Vidnet kan ikke huske, om han så Forurettede 1 eller
tiltalte være kede af det efter skænderierne.
Angående forhold 1, litra c), der angår en episode den 30. december 2018,
forklarede vidnet, at han var på den adresse den dag sammen med tiltalte
og Forurettede 1. Tiltalte og vidnet havde drukket en del, hvorfor vidnet
ikke husker episoden nærmere. Vidnet kan heller ikke huske, hvad de
lavede den dag.
Foreholdt afhøringsrapport af 27. oktober 2020, vedrørende en afhø-ring
af vidnet hos politiet den 23. oktober 2020, s. 3, 4. - 7. afsnit (ekstrakten,
s. 551), hvoraf fremgår bl.a., at han skulle have forklaret, at han var til
stede i huset under episoden, at han ikke så tiltalte slå Forurettede 1, at
Forurettede 1 græd, og at han havde talt med Forurettede 1 uden for,
forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han forklarede sådan til
politiet. Vid-net kan ikke huske episoden. Vidnet kan ikke huske
nogensinde at ha-ve talt med Forurettede 1 om dennes forhold til tiltalte.
Vedrørende forhold 1, litra d) forklarede vidnet, at han kan huske tu-ren.
Vidnet og Vidne 2 havde hentet tiltalte, Forurettede 1 og Person 1 om
morge-nen, og de var kørt til Djurs Sommerland. I løbet af dagen kom
tiltalte og Forurettede 1 op at skændes. De kørte hjem lidt før planlagt,
vidnet og Vidne 2 ønskede at komme hjem, idet der var dårlig stemning.
Vidnet kan ikke huske, hvem der tog initiativ til, at de skulle hjem. Vidnet
kørte bilen, Vidne 2 sad på passagersædet foran. Forurettede 1 og tiltalte
sad på bag-sædet med Person 1 imellem sig. Forurettede 1 sad skråt bag
ham. Vidnet syntes ikke, at det var rart, at tiltalte og Forurettede 1
skændtes og råbte ad hinanden, mens Person 1 sad imellem dem. Det var
også forstyrrende for hans kør-sel. Vidnet blev derfor irriteret og råbte til
tiltalte og Forurettede 1, at de skulle stoppe. Vidnet kan ikke huske, om
han så, hvad der foregik på bagsæ-
/
side 40
det. Vidnet kan bare huske, at tiltalte og Forurettede 1 råbte og skændtes.
Vid-net ved ikke, hvad årsagen til skænderiet var.
Foreholdt afhøringsrapporten s. 2, 2. - 4. afsnit (ekstrakten, s. 550), hvoraf
bl.a. fremgår at vidnet skulle have forklaret, at han havde fokus på at køre
bilen, at han var usikker på, om tiltalte havde slået Forurettede 1 og at
han mente, at tiltalte havde fat i Forurettede 1, forklarede vidnet, at han
mås-ke har forklaret sådan til politiet, men at han ikke kan huske det. Det
er dog korrekt, at han forklarede sådan, som det fremgår samme steds, 5.
afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte og vidnet havde undskyldt over for hi-
nanden, da de var kommet tilbage til By 2.
Om forhold 2, der skulle være foregået på Adresse 1 mellem den 1.
februar og 31. marts 2018, forklarede vidnet, det ikke siger ham no-get.
Vidnet kan således ikke huske den konkrete episode, men vidnet har før
overværet, at tiltalte og Forurettede 1 har skændtes og råbt ad hinanden.
Vidnet kan ikke huske de nærmere detaljer.
Angående forhold 5 har vidnet forklaret, at han ikke har set tiltalte gå med
kniv. Vidnet har heller ikke talt med Vidne 2 herom."
Politiassistent Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Politiassistent Vidne 4 forklarede bl.a., vedrøren-de forhold 1, litra i), at
hans patrulje den 4. juli 2020, blev sendt til By 2, fordi der havde været en
melding om en kvinde, der ud af et vindue havde råbt, at hun blev slået
ihjel. Da de kom frem, kunne de ik-ke umiddelbart finde det rigtige
lejemål. Da de fandt det rigtige sted, mødte de tiltalte og Forurettede 1,
samt to små børn, en pige på omkring 5 år og en helt lille dreng. Tiltalte
og Forurettede 1 lod som om intet var sket. Vidnet fortalte, hvorfor de var
kommet til stede. Det var tiltalte, der førte ordet og sagde, at der ikke var
noget galt.
Vidnet kunne imidlertid se, at Forurettede 1 var ked af det. Vidnet tog
derfor Forurettede 1 med udenfor for at tale med hende uden tiltaltes
tilstedeværelse. Tiltalte stak flere gange hovedet ud af opgangen for at
følge med i, hvad vidnet talte med Forurettede 1 om, og vidnet måtte bede
tiltalte om at gå ind. Til at starte med ville Forurettede 1 ikke fortælle
noget. Efter noget tid for-talte Forurettede 1 dog, at tiltalte slog hende
dagligt, men ikke i ansigtet, hvor det kan ses. Forurettede 1 fortalte også,
at børnene var til stede, når tiltalte slog Forurettede 1. Forurettede 1 var
meget bange for, hvad der ville ske, hvis hun anmeldte tiltalte for vold.
Forurettede 1 viste vidnet blå mærker på venstre side af sin brystkasse,
ved ribbenene. Vidnet så ikke skader andre steder på krop-pen, men
vidnet kan ikke huske, hvor meget Forurettede 1 blev undersøgt. Vid-net
kan ikke huske, om Forurettede 1 viste ham de blå mærker på eget
initiativ, eller om vidnet selv spurgte ind til det.
/
side 41
Vidnet brugte relativt lang tid på at snakke med Forurettede 1, og han
vejledte hende om muligheden for at tage på krisecenter. Forurettede 1
kunne dog ikke overskue konsekvenserne, når hun i givet fald kom ud fra
krisecenteret. Vidnet oplyste Forurettede 1 om, at de ville foretage en
indberetning til de soci-ale myndigheder. Det var vidnets indtryk, at
Forurettede 1 var en kuet kvinde, der ikke vidste, hvad hun skulle gøre.
Hun fremstod magtesløs og ale-ne. Vidnet kan ikke huske, om de
overvejede at gøre andet, eksempel-vis fjerne tiltalte fra hjemmet.
Vidnet talte også med tiltalte. Tiltalte nægtede til at starte med, at epi-
soden overhovedet havde fundet sted på deres adresse. Vidnet kunne ikke
"nå ind" til tiltalte. Tiltalte benægtede enhver form for vold mod
Forurettede 1. Vidnet kan ikke huske, at de ringede til anmelder."
Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 5 forklarede bl.a., at hun lærte Forurettede 1 at kende, idet de
sammen gik til babysalmesang for ca. seks år siden, da deres børn var helt
små. Baggrunden for deres bekendtskab er, at de har børn, der er
jævnaldrende. De lærte hinanden at kende, før Forurettede 1 og tiltalte
blev kæ-rester. De sås hjemme hos enten vidnet eller hos Forurettede 1.
Da Forurettede 1 og til-talte var blevet kærester, ebbede vidnet og
Forurettede 1's venskab langsomt ud. Vidnet tænkte ikke nærmere over
hvorfor, men de var nok lige gode om det. Vidnet brød sig ikke om
tiltalte, men der var herudover ikke nogen særligt grund til, at de sås
mindre. Vidnet har i gennemsnit været på Forurettede 1's og tiltaltes
bopæl en gang om måneden, dog lidt mindre i den sidste del af tiltaltes og
Forurettede 1's forhold. Vidnet så ikke meget til tiltalte, når hun var hos
Forurettede 1. Når vidnet og Forurettede 1 var ude i haven, var tiltalte
eksempelvis inde i huset og omvendt. Forurettede 1 virkede ofte nedtrykt.
Vid-net har ikke oplevet hverken tiltalte eller Forurettede 1 være
højtråbende eller vred.
Angående særligt forhold 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 nogle
gange, bå-de ansigt til ansigt og telefonisk, har fortalt vidnet, at tiltalte
havde skubbet eller slået hende, mens børnene havde været til stede. Det
hav-de "fyldt" meget hos Forurettede 1, at børnene havde været til stede.
Det skete 2-3 gange over en længere periode, at Forurettede 1 fortalte
vidnet om det. Vid-net kan ikke huske detaljer. Den ene gang havde
Forurettede 1 talt om skub og den anden gang om slag. Vidnet tror ikke, at
Forurettede 1 gav hende flere de-taljer. Vidnet kan ikke huske, hvornår
det var, men hun er ret overbe-vist om, at det ikke var i starten af
Forurettede 1's og tiltaltes forhold.
Vidnet og Forurettede 1 har lavet en aftale om, at vidnet skulle ringe til
Forurettede 1's mor, hvis Forurettede 1 ringede vidnet op og lagde på med
det samme, og Forurettede 1 havde givet vidnet telefonnummeret til
Forurettede 1's mor. Denne aftale benyt-tede Forurettede 1 sig aldrig af.
Vidnet har aldrig set mærker på Forurettede 1. Vidnet
/
side 42
kan dog huske en episode, hvor hun tilfældigt mødte Forurettede 1 ved
børneha-ven, da de begge skulle hente børn. Forurettede 1 sagde noget
om et blåt mær-ke, men vidnet kan ikke huske nærmere om det.
Vedrørende særligt forhold 3 forklarede vidnet, at Forurettede 1 aldrig
direkte fortalte vidnet om, hvordan Forurettede 1's og tiltaltes forhold var.
Forurettede 1 sagde dog nogle gange, at hun var bange for tiltalte. I
forbindelse med, at Forurettede 1 havde sagt til vidnet, at tiltalte havde
slået eller skubbet Forurettede 1, sagde vidnet til Forurettede 1, at hun
skulle smide tiltalte ud, ligesom vidnet tilbød, at Forurettede 1 kunne
komme over til vidnet med børnene. Forurettede 1 havde fortalt vid-net,
at episoderne med vold eksempelvis bundede i jalousi. Til sidst i
Forurettede 1's og tiltaltes forhold, fortalte Forurettede 1 vidnet, at
Forurettede 1 ville smide tiltalte ud. Det var i tiden op til august 2020.
Vidnet og Forurettede 1 havde aldrig et helt tæt forhold, men vidnet
kunne for-nemme en ændring i Forurettede 1's personlighed efter, at
Forurettede 1 mødte tiltalte. Til at starte med, de første par måneder, var
Forurettede 1 meget forelsket i tiltalte. Vidnet kan ikke definere perioden
nærmere. Senere i deres forhold blev Forurettede 1 meget reserveret.
Vidnet havde indtryk af, at Forurettede 1 ikke havde mange veninder.
Vidnet var bekymret for Forurettede 1.
Om særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der havde været flere
episoder, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 1 over
tele-fonen. Forurettede 1 havde da hverken svaret på SMS'er eller opkald i
et par døgn. Forurettede 1 sagde efterfølgende, at hun ikke havde svaret,
fordi tiltalte havde haft Forurettede 1's mobiltelefon. Det er sket måske i
alt 3-4 gange fordelt jævnt over tiltaltes og Forurettede 1's forhold.
Angående særligt forhold 3, litra b-c) forklarede vidnet, at Forurettede 1
fortalte hende, at tiltalte mistænkte Forurettede 1 for at være sammen med
andre mænd. Dette skete eksempelvis, når vidnet og Forurettede 1 skrev
sammen over mobil-telefonen. Så troede tiltalte, at det var andre mænd,
Forurettede 1 skrev med. Vidnet har ikke talt med Forurettede 1 om,
hvordan hun klædte sig. Forurettede 1 har aldrig været en, der gik i korte
sommerkjoler, heller ikke før Forurettede 1 mød-te tiltalte. Vidnet lagde
ikke mærke til et skifte i Forurettede 1's påklædning før og efter, at
Forurettede 1 mødte tiltalte. Vidnet har ikke lagt mærke til, at Forurettede
1 skulle have sendt videoer af sig selv, når de var sammen."
Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 6 forklarede vedrørende forhold 1 og 3, at hun i en periode frem
til ca. januar 2019 var tiltaltes og Forurettede 1's underbo på Adresse 1,
hvor hun boede i ca 4½ år. Hun kan ikke huske den præcise periode, hvor
vidnet boede under tiltalte og Forurettede 1, men mener, at tiltalte og
Forurettede 1 flyttede ca. et år forud for, at vidnet selv fraflyttede i januar
2020. Da vidnet havde tiltalte og Forurettede 1 som overbo, hørte vidnet
ofte råb og lyde som fra en slåskamp, navnlig fra værelset over hendes
/
side 43
barns værelse. Vidnet hørte da lyde og "bump", som om nogen faldt el-ler
noget blev kastet på gulvet. Vidnet var selv lige kommet ud af et voldeligt
ægteskab, da hun første gang hørte lyde fra overboen. Vidnet vidste derfor
straks, hvad der foregik, da det var den samme dagligdag, vidnet selv kom
fra. Det skete i hvert fald tre gang om ugen, at der kom sådanne lyde fra
tiltalte og Forurettede 1's lejlighed. Det skete kun om da-gen, navnlig om
formiddagen, men ikke om natten.
Den ejendom, de boede i, er ikke mere lydt end andre små etageejen-
domme. Vidnet hørte sædvanligvis ikke, hvad tiltalte og Forurettede 1
råbte til hinanden, men der var en enkelt episode, hvor vidnet kunne høre
noget om, at tiltalte spurgte Forurettede 1, om Forurettede 1 gjorde det
godt nok med børnene. Der var også en anden episode, hvor hun kunne
høre Forurettede 1 tigge tiltalte om et eller andet.
En dag gik vidnet gik op og bankede på hos tiltalte og Forurettede 1 for at
sige, at de skulle stoppe. Det var tiltalte, der åbnede døren. Tiltalte blev
ag-gressiv og sagde, at vidnet skulle blande sig uden om. Det skete i hvert
fald 10 gange, at vidnet bankede på hos tiltalte og Forurettede 1 for at få
lydene af slåskamp til at stoppe. På sin vis hjalp det at banke på, det
stoppede for en stund.
På et tidspunkt mødte vidnet tilfældigt Forurettede 1 i vaskekælderen.
Vidnet sagde til Forurettede 1, at Forurettede 1 skulle komme væk fra
tiltalte. Forurettede 1 fremstod ty-deligt bange. Tiltalte kom til stede
straks derefter, hvorfor Forurettede 1 var tavs. Forurettede 1 sagde således
ikke noget, men det var helt tydeligt for vid-net, at Forurettede 1 var
bange. Vidnet kan ikke huske, om hun talte med tiltal-te. Herudover har
vidnet på intet tidspunkt været alene med Forurettede 1.
I alt tre gange ringede vidnet til politiet som følge af, at vidnet kunne høre
slåskamp og skænderi fra tiltalte og Forurettede 1's lejlighed. Det kan
godt passe, at den ene gang var i april 2019.
På et tidspunkt smed tiltalte affald ned i vidnets have for at chikanere
hende. Vidnet filmede episoden med sin mobiltelefon og ringede til po-
litiet. Det var den anden gang, at hun ringede til politiet. Vidnet har
fortrudt, at hun ikke tidligere i forløbet ringede til politiet, hun gjorde det
først, da hendes eget barn bad hende om det.
Der var også en episode, hvor tiltalte tog fat om halsen på vidnet. Det-te
var i forbindelse med, at vidnet bankede på og påtalte over for tiltal-te, at
der kunne høres slåskamp i tiltaltes og Forurettede 1's lejlighed. Vidnet
rin-gede i den forbindelse ikke til politiet, idet vidnet havde taget en be-
slutning om ikke at anmelde tiltalte. Tiltalte tog på et tidspunkt også
vidnets mobiltelefon og kastede på jorden, så den gik i stykker. Heller
ikke dette anmeldte vidnet til politiet. Der fandt også en episode sted,
hvor vidnets datter følte sig truet af tiltalte, idet tiltalte sagde, at de ik-
/
side 44
ke skulle blande sig. Tiltalte brød sig ikke om vidnet og sagde på et
tidspunkt, at hun ikke skulle tro, at hun var noget.
Vidnet lagde ikke mærke til, om Forurettede 1 havde veninder på besøg.
Vidnet lagde mærke til, at Forurettede 1's mor ofte var på besøg, i hvert
fald 1-2 gange om ugen. Tiltalte og Forurettede 1 fik ofte også besøg af en
ung fyr på omkring 25 år. Herudover havde vidnet ikke indtryk af, at der
kom mange gæ-ster i hjemmet. Både tiltalte og Forurettede 1 var ofte
hjemme. Det skete sjæl-dent, at Forurettede 1 var alene hjemme.
Da tiltalte og Forurettede 1 var flyttet, så hun dem kun engang imellem på
gaden eller i bussen."
Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 7 forklarede bl.a., at hun altid har haft et meget tæt for-hold til sin
datter Forurettede 1. De taler sammen dagligt, det gjorde de også, da
Forurettede 1 og tiltalte var kærester, og vidnet kom på besøg ugentligt.
Tiltalte gav udtryk for, at han var træt af, at vidnet kom så ofte. Der gik
ikke længe, fra Forurettede 1 og tiltalte blev kærester, til tiltalte flyttede
ind hos Forurettede 1. Tiltalte var til at starte med en god svigersøn, men
tiltalte kunne hurtigt blive sur, hvis man sagde noget til ham f.eks., at han
skulle tage sig sammen og få noget arbejde. Vidnet prøvede somme tider
at konfron-tere tiltalte, men det hjalp ikke noget, idet tiltalte blev meget
vred og råbte af vidnet. Tiltalte har ved flere lejligheder "flejnet ud" på
vidnet og råbt hende ind i ansigtet fra helt kort afstand, det er sket 4-5
gange. I situationen var hun ikke bange for tiltalte, men efterfølgende blev
vid-net nervøs.
Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at Forurettede 1 på et tidspunkt
sagde til vidnet, at tiltalte havde været voldsom over for vidnets
barnebarn, Person 1. Dette var sket i forbindelse med en episode, hvor
Person 1 i tele-fon havde hvisket til vidnet, at tiltalte "slog mor".
På et tidspunkt betroede Forurettede 1 sig til vidnet, om at tiltalte slog
hende. Det var i forbindelse med en episode den 22. januar 2020 (forhold
1, litra f), hvor Forurettede 1 til vidnets mors 75-års fødselsdag havde et
stort blåt øje. Dengang fortalt Forurettede 1, at hun havde fået en
papkasse i hovedet, hvilket vidnet troede på. Efterfølgende fortalte
Forurettede 1, at det var fordi, tiltalte havde slået hende. Der var også en
anden episode tidsmæssigt tæt på, hvor Forurettede 1 havde et stort blåt
mærke på benet, hvilket vidnet så, da Forurettede 1's bukseben "røg op"
(forhold 1, litra e).
Vedrørende forhold 1, litra g) forklarede vidnet, at Forurettede 1 har sendt
vid-net en mail med en vedhæftet lydfil, som Forurettede 1 bad vidnet om
ikke at åbne. Dette efterkom vidnet. Vidnet kan ikke huske præcis,
hvornår det var, men måske et par måneder før august 2020.
/
side 45
Angående forhold 3 forklarede vidnet, at det var tydeligt for hende, at
Forurettede 1 ikke var et godt forhold. Vidnet har overhørt Forurettede 1
og tiltalte skændes. Det er skete et par gange, når hun nærmere sig deres
hus. De råbte ad hinanden, men det var tiltalte, der var den styrende.
Inden Forurettede 1 blev kærester med tiltalte, var Forurettede 1 meget
aktiv og udadvendt. Efter at tiltalte og Forurettede 1 blev kærester, faldt
Forurettede 1's veninder fra. Det var Forurettede 1's veninder, der trak sig
fra Forurettede 1 på grund af tiltalte. Tiltalte kunne være sød og venlig
over for andre, men hvis man sagde tiltalte imod, kunne tiltalte blive sur.
Forurettede 1 har ændret sig, efter at tiltalte og Forurettede 1 blev kære-
ster. Førhen var Forurettede 1 selvsikker og udadvendt, men det ændrede
sig hurtigt efter, at de blev kærester. Der har været 3-4 episoder, hvor vid-
net har været ude at købe ind med Forurettede 1, hvor Forurettede 1 ikke
havde sit beta-lingskort med. Forurettede 1 sagde da, at tiltalte havde
"lånt" kortet.
Om forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der har været periode, hvor
vidnet ikke kunne komme i kontakt med Forurettede 1 via telefon eller
SMS. Vidnet har efterfølgende fundet ud af, at det var fordi, at tiltalte
havde Forurettede 1's telefon.
Vedrørende forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hun bemærkede, at
tiltalte ofte var jaloux. Eksempelvis skulle Forurettede 1 dokumentere,
hvor hun var. Dette skete ved, at Forurettede 1 skulle sende små Snapchat
videoer af, hvor hun befandt sig. Dette skete i hvert fald 2-3 gange. En
gang skulle vidnet på videoen bekræfte, at Forurettede 1 og vidnet var
sammen. Tiltalte skulle omvendt ikke sende videoer til Forurettede 1.
Vidnet så også Forurettede 1 sende "almindelige" videoer af eksempelvis
børnene til tiltalte.
Angående forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at hun lagde mærke til, at
Forurettede 1 ændrede tøjstil til bukser og lukkede overdele, efter at
Forurettede 1 og tiltalte blev kærester. Person 1 har også fortalt vidnet, at
"mor skulle ta-ge noget andet tøj på".
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at hendes søn, Forurettede 2,
besøgte vidnet og hendes ægtefælle den 11. august 2020 omkring kl.
16.30-17. Forurettede 2 havde lige fået fri fra arbejde og var ude at gå
med sin hund. Forurettede 2 kom ofte forbi, de boede meget tæt på
hinanden. Forurettede 2 sagde i forbindelse med besøget til vidnet, at han
ville tale med til-talte om den Snapchat besked, tiltalte havde sendt til
Forurettede 2 den 7. au-gust 2020 (forhold 4). Forurettede 2 var tosset
over, at tiltalte havde sendt beskeden, men virkede dog ikke specielt
ophidset. Vidnet sagde til Forurettede 2, at han skulle ignorere den idiot.
Førhen havde Forurettede 2 og tiltal-te været gode venner, men i perioden
op til den 11. august 2020 var Forurettede 2 og tiltalte blevet uvenner,
bl.a. som følge af Snapchat-beskeden den 7. august 2020.
Efter oplysning fra forsvareren om, at han ønsker at stille spørgsmål til
/
side 46
bl.a. vidnets SMS-korrespondance med Forurettede 2 og dennes kor-
respondance med Forurettede 1 og deres bror Person 3, vejledte
retsformanden vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare disse
spørgsmål, hvis hun dermed kunne inkriminere sig selv eller sine
nærmeste jf. retspleje-lovens § 171, stk. 2, nr. 1 og 2.
Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af SMS-beskeder
mellem vidnet og Forurettede 2 den 10. august 2020 omkring kl. 8.15,
(forsvarerens tillægsekstrakt, s. 77, linje 1-4), bekræftede vidnet, at de
anførte tele-fonnumre er hendes og Forurettede 2's. Hun kan ikke huske
den pågældende SMS-korrespondance. Det var dog normalt, at hun skrev
sådanne SMS'er til Forurettede 2 om morgenen. Vidnet havde ikke nogen
aftaler med Forurettede 2 om, at der skulle ske noget særligt den dag.
Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2 mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 10. august 2020 om
aftenen (forsvarerens tillægsekstrakt s. 78, række 10 ff.) forklarede vidnet,
at hun ikke havde kendskab til den korrespondance. Vidnet har ikke haft
samtaler med Forurettede 2 eller Person 3 om, at tiltalte skulle "fjernes",
eller at vidnet skulle bidrage med "cash" hertil.
Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 27. juni 2020
(forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 27, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun
ikke har kend-skab til en samtale om, at tiltalte kunne komme til at stikke
sig selv.
Foreholdt udlæsning fra Forurettede 2's mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt Forurettede 2 og Person 3 den 4. juli 2020
(forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 46, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun
ikke havde væ-ret med Forurettede 2 i Vollsmose for at afprøve noget
med et simkort. Hun ved ikke, hvad det handler om og har ikke kendskab
til den korrespon-dance, der angiveligt skulle være mellem Forurettede 2
og Person 3."
Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 8 forklarede bl.a., at han var bedste venner med Forurettede 2. De
havde kendt hinanden siden folkeskolen og havde en meget tæt relation.
Vidnet kender Forurettede 2's forældre og sø-skende gennem Forurettede
2. Førhen havde Forurettede 2 og tiltalte været gode venner, og vidnet har
været i selskab med tiltalte gennem Forurettede 2.
Angående forhold 4 forklarede vidnet, at Forurettede 2 både var ked af
det og frustreret over den besked, tiltalte havde sendt til Forurettede 2
over Snapchat. Vidnet og Forurettede 2 drøftede beskeden, og Forurettede
2 gav udtryk for, at han var bange for, at tiltalte kunne finde på at gøre
noget ved Forurettede 2's søn, Erstatningspart. Forurettede 2 har ikke
fortalt vidnet noget om, at Forurettede 2 også skulle have sendt en besked
til tiltalte med et tilsvarende indhold
/
side 47
om, at tiltaltes børn skulle fjernes.
Forurettede 2 gav endvidere over for vidnet udtryk for, at han var meget
be-kymret for, at der skulle ske noget med Forurettede 1 eller hendes
børn, Forurettede 2 bekymrede sig meget for børnene. Forurettede 2
havde mange gang talt med vidnet om, hvad de kunne gøre for at hjælpe
Forurettede 1 og børnene. De hav-de talt om bl.a. krisecenter. Forurettede
2 havde også fortalt vidnet, at Forurettede 2 havde siddet "på vagt" ude
foran Forurettede 1's hus for at holde øje med, om alt var vel.
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at Forurettede 2 den 11. august
2020 skrev en besked til vidnet om, at Forurettede 2 var i By 2. Det var
vid-nets bestemte indtryk, at Forurettede 2 ikke forud for den 11. august
2020 havde planlagt at gøre noget særligt den dag. Vidnet var på arbejde
den eftermiddag og kunne ikke besvare Forurettede 2's beskeder med det
samme. De sidste beskeder, vidnet sendte til Forurettede 2 den 11. august
2020, blev aldrig åbnet.
Forurettede 2 var klar over, at tiltalte gik med kniv, så vidnet tror, at
Forurettede 2 medbragte et bat den 11. august 2020 for at kunne forsvare
sig selv. Både vidnet og Forurettede 2 troede, at tiltalte på det tidspunkt
boede i Odense, så Forurettede 2 kan ikke have forventet at møde tiltalte i
By 2 den dag.
Foreholdt afhøringsrapport fra afhøring af vidnet hos politiet den 24.
august 2020, s. 3, næstsidste afsnit (ekstrakten s. 569), hvoraf fremgår
bl.a., at vidnet skulle have forklaret, "at han var sikker på at Forurettede 2
vil-le have fat i Tiltalte og give ham nogle tæsk, hvis han kom til By 2",
forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til
politiet.
Foreholdt samme afhøringsrapport, s. 4, 3. afsnit (ekstrakten, s. 570),
hvoraf fremgår, at Forurettede 2 den 11. august 2020 havde sendte vidnet
to små videosekvenser, hvor det af det ene fremgik, at Forurettede 2 kørte
rundt på knallert med et rødt bat, bekræftede vidnet, at have modtaget
sådan-ne to videoklip over Snapchat.
Der blev herefter afspillet et kort videoklip af ca. 2 sekunders varighed.
På videoen ses et rødt baseballbat, formentlig holdt i hånden af den
person, der optog videoen. Videoen stammer ifølge forsvareren fra den
10. august 2020 og er udlæst fra Forurettede 2's mobiltelefon.
Vidnet forklarede videre, at Forurettede 2 ikke havde sendt vidnet det
pågæl-dende videoklip, som vidnet heller ikke i anden sammenhæng
erindrer at have set."
...
/
side 48
Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 1 forklarede bl.a., at hun er mor til Forurettede 2's søn,
Erstatningspart, der er født den 16. august 2015. Vidnet og Forurettede 2
afsluttede deres kæresteforhold i slutningen af 2015, men har siden haft et
godt samarbejde om at være forældre til Erstatningspart. Vidnet og
Forurettede 2 var i august 2020 fortsat venner og talte ofte sammen om
dagligdags ting. Vidnet kendte Forurettede 1, fra da hun og Forurettede 2
var kærester, men havde ikke noget nærmere kendskab til tiltaltes og
Forurettede 1's forhold. Dog så vidnet en gang imellem Forurettede 1.
Eksempelvis var hun og tiltalte med til Erstatningsparts 1-års fødselsdag.
Forurettede 2 havde på et tidspunkt fortalt vidnet, at tiltalte slog
Forurettede 1
Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede vidnet, at Forurettede 2 ringede til
hende den 11. august 2020 om eftermiddagen. De skulle tale om, hvordan
de skulle fejre deres søns fødselsdag nogle få dage senere. Forurettede 2
fortalte vidnet, at tiltalte havde truet deres fælles søn, hvilket vidnet blev
oprørt over. Forurettede 2 forklarede vidnet med sine egne ord, hvad
tiltalte havde skrevet over Snapchat, han sagde bl.a., at tiltalte havde truet
deres smukke rødhårede dreng. Vidnet har først efter-følgende selv set
beskeden. Vidnet og Forurettede 2 blev enige om at anmelde forholdet til
politiet, de var begge sure over, at tiltalte havde truet deres søn.
Forurettede 2 nævnte ikke under telefonsamtalen, at han var bange.
Forholdet mellem Forurettede 2 og tiltalte var ikke godt omkring den 7.
august 2020, hvor tiltalte havde sendt Snapchat beskeden. Det var vidnets
opfattelse, at tiltalte og Forurettede 2's forhold havde været godt, indtil
Forurettede 2 fandt ud af, at tiltalte slog Forurettede 1.
Om Forurettede 2's forhold til Erstatningspart forklarede vidnet, at
Forurettede 2 havde Erstatningspart hver anden weekend og i ferier, samt
tillige nogle ekstra dage, når Forurettede 2 havde fri i hverdagene. De
havde indgået mundtlig aftale herom uden myndighedernes involvering,
hvilket fungerede fint."
Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 9 forklarede om forhold 5 bl.a., at han kender tiltalte fra VUC,
hvor de gik sammen for nogle år siden. I august 2020 arbej-dede tiltalte
og vidnet begge på Virksomhed, hvilket de havde gjort i 1-2 må-neder
eller måske kortere tid. Vidnet betragter tiltalte som et sted imel-lem en
bekendt og en ven. Vidnet kendte overhovedet ikke Forurettede 2.
Forud for den 11. august 2020 havde tiltalte fortalt vidnet, at tiltalte var
blevet uvenner med sin kærestes bror. Dette var sket måske to uger
/
side 49
før den 11. august 2020, men det kan også have været sket den 7. au-gust
2020. Vidnet fik dengang indtrykket af, at der var ved at blive ar-rangeret
et "slagsmålsmøde" med Forurettede 2, hvor tiltalte og Forurettede 2 hver
især skulle medbringe nogle venner. Tiltalte spurgte, om vidnet ville
hjælpe tiltalte under et sådan slagsmålsmøde, hvilket vidnet afviste, da
vidnet lige havde fået arbejde, var flyttet og havde vendt sit tidligere liv
ryggen. Det kan godt passe, at vidnet og tiltalte havde røget hash, da de
talte om slagsmålsmødet.
Den 11. august 2020 havde tiltalte og vidnet aftalt, at de skulle mødes
efter arbejde for at drikke en sodavand i kiosken og "ryge en fed". Det-te
gjorde de ofte efter arbejde. Vidnet vidste, at tiltalte den dag havde været
på arbejde, men vidnet selv havde ikke været på arbejde, idet vidnet
havde været sygemeldt et par dage med "svejseøjne".
Vidnet var allerede ankommet til Ejendom, da tiltalte ankom på cykel fra
Virksomhed. Vidnet og tiltalte begyndte at gå stille og roligt imod kios-
ken, men de var knap nok nået ud fra Ejendom eller havde fået talt
sammen, da tiltaltes telefon ringede. Forud herfor havde tiltalte virket som
han plejede og var eksempelvis hverken ophidset eller nervøs. Vidnet
kunne med det samme høre, at tiltalte var uvenner med ved-kommende,
som tiltalte talte i telefon med. Man kan betegne samtalen som et
skænderi, hvor støjniveauet var meget højt, idet tiltalte og den anden råbte
til hinanden. Opkaldet varede kun i kort tid, måske et par minutter.
Foreholdt opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten, s. 443),
bekræftede vidnet, at tiltaltes telefonsamtale kunne have varet 34
sekunder.
Tiltaltes telefonsamtale sluttede, idet vidnet og tiltalte fik øje på en ung
mand på en scooter, der havde et bat i hånden. Det var Forurettede 2. Det
kom bag på både vidnet og tiltalte, at Forurettede 2 pludselig dukkede op,
og mødet virkede helt tilfældigt. Forurettede 2 steg af sin scooter, hvoref-
ter tiltalte og Forurettede 2 gik imod hinanden. Forurettede 2 så meget sur
ud, men også tiltalte var meget vred og havde "adrenalin på". Tiltalte
virkede dog også bange.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020,
kl. 00.26 - 00.54, minuttal ca. 03:34 - 04:05, hvoraf kan høres bl.a., at
vidnet forklarede, at tiltalte blev fuldstændig panisk, da tiltalte så
Forurettede 2 på scooteren, bekræftede vidnet, at det godt kunne have fo-
regået sådan.
Vidnet fulgte med tiltalte for "at få styr på situationen". Stemningen var
ikke god, hvilket skyldtes måden både tiltalte og Forurettede 2 opførte sig
på. Forurettede 2 løb efter tiltalte med battet i hånden. Det lignede en
scene fra en skolegård, hvor to børn løber efter hinanden. Tiltalte løb
rundt i cirkler, mens Forurettede 2 løb efter ham. Tiltalte og Forurettede 2
løb også ud på
/
side 50
vejen, og der var biler, der måtte stoppe op og køre ind til siden som følge
heraf. Vidnet talte med en af dem, der var stoppet op i bil, og så derfor
ikke alt, hvad der skete. Vidnet så dog Forurettede 2 snuble over sine egne
ben på græsplænen, hvorefter vidnet tog fat om tiltalte og førte ham væk,
idet vidnet sagde til tiltalte: "Fuck det, kom vi går". De gik da videre imod
kiosken. På det tidspunkt havde Forurettede 2 ikke slået tiltal-te med
battet.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020,
minuttal ca. 06:10 - 06:33, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at
det var Forurettede 2, der jagtede tiltalte, da Forurettede 2 faldt, forkla-
rede vidnet, at han ikke kan huske, om det var sådan det foregik, idet
vidnet ryger meget hash.
Forurettede 2 gik tilbage til sin scooter og satte sig op, idet vidnet førte
tiltal-te væk. Vidnet troede derfor, at episoden var afsluttet. Der var intet,
der forhindrede Forurettede 2 i at køre fra stedet på sin scooter. Tiltalte og
Forurettede 2 begyndte imidlertid igen at råbe en masse ting til hinanden,
og Forurettede 2 steg igen af sin scooter og begyndte at komme i retning
mod tiltalte og vidnet.
Foreholdt afhøringsrapport fra politiets afhøring af ham den 12. august
2020, s. 3, 5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 588), hvoraf fremgår bl.a., at
Forurettede 2 opgav jagten, efter at han var faldet og gik tilbage til sin
scoo-ter, hvorefter tiltalte gik hen til Forurettede 2, der sad på scooteren,
og be-gyndte at skælde ud på Forurettede 2, forklarede vidnet, at han ikke
kan hus-ke at have forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme side i
afhørings-rapporten, sidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at Forurettede 2
igen steg af scooteren, men at tiltalte da fornemmede, at Forurettede 2 kun
ville true med og ikke slå med battet, bekræftede vidnet at have forklaret
sådan til po-litiet.
Vidnet kan ikke huske, om tiltalte under den første eller anden episode
filmede Forurettede 2 med sin mobiltelefon. Det kan dog godt være, at
tiltalte havde taget sin mobiltelefon frem, da Forurettede 2 under den
første episode jagtede tiltalte, og at det havde været den omstændighed
kombineret med, at Forurettede 2 snublede, der fik Forurettede 2 til at
opgive jagten.
Foreholdt afhøringsrapporten fra politiets afhøring af ham 12. august
2020, s. 6, 2. afsnit (ekstrakten, s. 591), hvoraf fremgår bl.a., at det
muligvis havde dæmpet Forurettede 2's angreb, at tiltalte tog sin telefon
frem, forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til
poli-tiet.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af ham den 12. august 2020,
minuttal ca. 18:57 - 19:20, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at
tiltalte tog telefonen frem, fordi Forurettede 2 blev ved med at gå
/
side 51
frem mod tiltalte, og at Forurettede 2 gik frem mod tiltalte igen, da tiltalte
tog mobiltelefonen ned, forklarede vidnet, at det godt kunne have været
fo-regået sådan.
Efter at Forurettede 2 anden gang var steget af sin scooter, jagtede
Forurettede 2 kortvarigt tiltalte, hvorefter tiltalte og Forurettede 2
skiftedes til at jagte hi-nanden. Tiltalte og Forurettede 2 var da i
bevægelse det meste af tiden. Tiltal-te og Forurettede 2 var undervejs
løbet længere ned ad Vej 3 og befandt sig ud for Ejendom. Vidnet stod ca.
50 meter derfra, tæt på Forurettede 2's scooter, og havde frit udsyn.
Tiltalte fik da et slag i hovedet med bat-tet, men vidnet ved ikke præcis,
hvor slaget ramte. Måske var det på siden af hovedet, men det kan også
have været på skulderen. Det hele skete meget hurtigt. Vidnet tror, at
tiltalte kun blev slået én gang med battet. Da vidnet så, at tiltalte blev ramt
af battet, begyndte vidnet at gå i retning mod tiltalte og Forurettede 2.
Tiltalte var ved slaget med battet ble-vet bragt i ubalance og svajede.
Vidnet så, at tiltalte forsøgte at forsva-re sig selv. Forurettede 2 og tiltalte
gik "ind imod hinanden" igen, hvorefter Forurettede 2 faldt til jorden. Det
er vidnets indtryk, at der gik kort tid, fra til-talte blev slået med battet, og
indtil Forurettede 2 faldt til jorden, men vidnet kan ikke sige, om
tidsrummet skal måles i sekunder eller minutter. Det gik meget stærkt.
Indtil tiltalte blev ramt med battet, troede vidnet, at hele situationen ikke
ville udvikle sig til mere, end at tiltalte og Forurettede 2 blot ville løbe
efter hinanden og true hinanden.
Da vidnet så Forurettede 2 falde til jorden, løb vidnet hen mod
Forurettede 2 og kaldte på sin onkel. De kunne se, at Forurettede 2's tarme
stak ud af maven, og Forurettede 2 lå livløs hen. Vidnets onkel gav
Forurettede 2 hjertemassage. Vid-net ringede 112, og der kom flere
personer til stede. Tiltalte havde da forladt stedet, og vidnet har ikke siden
talt med tiltalte."
Vidne 10's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 10 forklarede om forhold 5 bl.a., at han den 11. august 2020
omkring kl. 18.30 var i det motionscenter, der ligger på vestsiden af Vej 3
op mod Vej 2. Derfra er der ca. 100 meter til le-gepladsen på Vej 2 tæt på
T-krydset med Vej 3. Han be-fandt sig udenfor på et udendørs
træningsareal bag motionscenteret helt op mod Vej 2, hvorfra han kunne
se legepladsen. Han så da to personer, han først troede var unge
mennesker, der i leg løb efter hi-nanden på legepladsen. Vidnet kan ikke
huske, hvilket tøj, de to perso-ner havde på, eller hvordan de i øvrigt så
ud. De to personer tjattede og skubbede til hinanden, idet de løb rundt på
legepladsen. Det gik hurtigt op for vidnet, at det var mere alvorligt, end
han først troede.
En af personerne havde et lang genstand i hånden, et rør, pind eller et bat.
Manden med genstanden fægtede med denne, idet han løb rundt. Vidnet
tror ikke, at han så nogen blive ramt, men der blev slået ud med
/
side 52
genstanden flere gange. De to personer løb derefter ned mod Vej 3 ud af
vidnets synsfelt. Da var det personen med genstanden, der løb bagerst og
jagtede den forreste, men vidnet er ikke sikker på, om man-den med
genstanden på det tidspunkt svingede med genstanden."
Vidne 11's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 11 forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 ved
18.15 - 18.30-tiden befandt sig ved Spar på Vej 2 i By 2, idet hun skulle
hente en pakke. Hun bemær-kede, at der var nogle unge mænd ved en stor
sten, der ligger på sam-me side af Vej 2 som Spar. De unge mænd
stod med ca. 50 me-ters afstand til vidnet, og de var højrøstede. Vidnet
gik herefter ind i Spar for at hente sin pakke.
Da vidnet kom ud fra Spar, så hun to mænd løbe over Vej 2 til græsarealet
på den anden side af vejen. Den ene af personerne havde et bat i hånden.
Manden med battet løb forrest, og den anden mand løb efter ham. De
stoppede op, da de var nået til den anden side af vejen. Manden med
battet sagde noget i retning af ”Du skal stoppe” eller lig-nende. Der var
ikke særlig lang afstand mellem de to mænd. Lidt efter kom en tredje
mand efter de to første mænd. Så satte hun sig ind i bil-en, og de
forsvandt ud af hendes synsfelt. Da vidnet sad i bilen, så hun en af
mændene, der gik tilbage over vejen. Det var en lidt mørklødet mand, der
havde gule gummihandsker stikkende ud af bukselommen. Vidnet kan
ikke huske, om manden, der kom tilbage, var iført arbejds-tøj. Derefter
forlod vidnet stedet, og hun så i den forbindelse en mand liggende på
græsset."
Anklageren dokumenterede en teknisk politirapport af 15. juni 2021
vedrørende et rødt baseballbat (tillægsekstrakt nr. 5) og fremviste sam-me
baseballbat for nævninger, dommere, forsvareren og tiltalte.
Anklageren dokumenterede fotos af en kniv (ekstrakten, s. 418-419) og
fremviste samme kniv for nævninger, dommere, forsvareren og til-talte.
Vidne 12's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidne 12 forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 var
til stede i By 2 omkring gerningstidspunkt. Vidnet kørte i en bil med åbne
vinduer på Vej 2 i vestgående ret-ning. Da vidnet befandt sig lige over for
Spar, så vidnet tiltalte, der stod på Vej 2 ved Vej 3, lidt ude på vejen.
Manden, der se-nere døde, stod på fortovet. Vidnet hørte manden sige:
"Du skal ikke true små børn på livet", idet han løftede et rødt baseball op
foran sig i én hånd. Vidnet kunne se, at vedkommende så meget alvorlig
og vred
/
side 53
ud, mens tiltalte så mere afventede ud. Det var vidnets indtryk, at man-
den, der senere døde, virkede som den mest aggressive, men situatio-nen,
da vidnet kørte forbi, varede kun få sekunder. Der var en bilist bag vidnet,
der holdt ind til siden, mens vidnet kørte videre. Idet vidnet kørte forbi,
tænkte hun, at det ville gå galt og at der ville "ske noget slemt". Hun
vendte sig ikke om for at se, hvad der skete, men hun kun-ne høre, at der
var noget tumult bag hende. Da vidnet kom ud fra Fak-ta, var "det sket"."
Speciallæge i retsmedicin Vidne 13's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Speciallæge i retsmedicin Vidne 13 mødte som vidne
...
Anklageren oplæste følgende fra obduktionserklæring af 17. august 2020,
udarbejdet af Vidne 13 og Person 5 på baggrund af
obduktionsundersøgelse foretaget den 12. august 2020 kl. 10.30 på
Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet:
Resumé og konklusion (ekstrakten, s. 308)
Udvendig undersøgelse (ekstrakten, s. 311-312)
Endvidere oplæste anklageren supplerende obduktionserklæring af 17.
august 2020, udarbejdet af samme (ekstrakten, s. 318).
Anklageren foreviste fotos af afdøde Forurettede 2, hvoraf ses Forurettede
2's nøgne overkrop, navnlig forsiden og venstre side (ekstrakten, s. 345),
et nærbillede af læsion nr. 7, et snitsår på højre underarm (ekstrakten, s.
377) og et nærbillede af læsion nr. 15, et stiksår i vens-tre hofte
(ekstrakten, s. 390).
Foreholdt nærbilledet af læsion nr. 15 (ekstrakten, s. 390) bekræftede
vidnet, at såret, der ses umiddelbart over linealen, er læsion nr. 15. Det
større og mere aflange mærke længere mod kroppens midterlinje (læsion
nr. 13) er et blodunderløbent mærke, der kan stamme fra be-handlingen.
Vidnet forklarede, at et stiksår karakteriseres ved, at det er dybere end det
er langt, mens et snitsår omvendt er længere, end det er dybt. De to stiksår
i mave/hofteregionen (læsion nr. 14 og 15) er stiksår, mens læ-sionen på
armen (læsion nr. 7) og på højre håndflade (læsion nr. 8) er snitsår.
Snitsårene (læsion nr. 7 og 8) er forenelige med afværgelæsio-ner. Man
ser ofte afværgelæsioner som snitsår på underarmene og på ydersiden af
lillefingeren, hvilket ofte betyder, at offeret har forsøgt at holde hænderne
op foran sig for at værge for sig.
/
side 54
Læsion nr. 14, der er et knivstik, er påført et sted i maveregionen, hvor der
under huden og mavemusklerne er tarme. Under tarmene ligger nogle
større blodårer.
Læsion nr. 15 er også et knivstik. Her er der under huden og muskler-ne
knogle, nærmere den knogle, der kaldes "tarmbenet". Den knogle er en
del af hofte/bækken knoglen. Under den knogle er urinblæren, samt nogle
større blodårer, der forsyner benet med blod. Læsion nr. 15 ram-te både
den store arterie og den store vene, der forsynede Forurettede 2's venstre
ben med blod. Det er denne læsion, der bevirkede, at Forurettede 2 døde.
Da blodårerne til benet var blevet skåret over, fik vævet i benet ikke ilt,
hvorefter der opstod koldbrand, hvorved vævet dør. Denne proces skaber
en forgiftning i kroppen, hvilket var årsagen til, at man valgte at amputere
benet i forsøget på at redde Forurettede 2's liv. Læsion nr. 15 blev påført
med stor kraft, idet kniven gik igennem knoglen (tarmbenet). Der skal
stor kraft til, før en kniv går igennem knoglen, og det er ikke til at sige,
om Forurettede 2 skulle kunne have pådraget sig læsionen ved selv at løbe
ind i kniven. Man kan ikke sige, fra hvilken vinklen kniven blev stukket,
da det kræver vi-den om, præcis hvordan Forurettede 2 stod.
Der er sammenhæng mellem Forurettede 2's død og de knivstik, han fik.
Det er knivstik nr. 15, der er den direkte årsag til, at Forurettede 2 døde.
Hvis man med en kniv rammer en pulsåre i benet, er dødsfald meget
sandsynligt, idet det er vanskeligt at redde nogen fra så stort et blodtab.
Kroppens reaktion på, at en større pulsåre skæres over, er chok. Jo større
pulsåre, der skæres over, jo større chok. Virkningen er, at blodtrykket
falder hurtigt, og man bliver bevidstløs. Der kan gå kor-tere og længere
tid, fra overskæringen sker, indtil man bliver be-vidstløs, afhængigt af
læsionens størrelse, og hvilken pulsåre, der skæ-res over.
Man kan ikke sige noget om den generelle farlighed af et stik i den del af
kroppen, hvor læsion nr. 14 og 15 blev påført, da der er for mange
variabler. Under obduktionen konstaterede de ikke, at tarmene gik ud af
kroppen.
Tarmbenet er den del af hofte/bækken-knoglen, der er en plade. Det er en
flad knogle. Man kan ikke sige noget om tætheden af præcis denne
knogle. Knoglevæv hos en ung, rask person er relativt lige hårdt rundt
omkring i kroppen. Der er ikke foretaget en konkret måling af hårdhe-den
af Forurettede 2's knogler. Man kan ikke sige, om det er nemmere at
gennembryde en flad knogle frem for en rund knogle som eksempel-vis
lårbensknoglen. Knivens skarphed er en variabel i forhold til, hvor nemt
eller vanskeligt det er at gennembryde en knogle, men i mindre grad. En
anden variabel er, om Forurettede 2 har været i bevægelse, idet der blev
stukket.
/
side 55
Der gik ca. 7 timer fra stiklæsionerne blev påført, indtil Forurettede 2
afgik ved døden på hospitalet. Når der i obduktionserklæringen står 6
timer, er det en regnefejl. Vidnet ved ikke, hvornår under behandlin-gen,
at lægerne traf beslutningen om at amputere benet. Der var ingen
vanskeligheder ved at lokalisere blødningen efter læsion nr. 15, idet man
hurtig konstaterede, at kniven havde ramt både den store arterie og store
vene, der sidder i det lille bækken og forsyner venstre ben med blod. Man
lukkede denne blødning, men kunne konstatere yderligere blødning, som
man ikke kunne lokalisere. Dette kunne være en tredje blødning, eller
også kunne det være fordi, at man ikke havde fået lukket blødningen i den
store arterie og vene godt nok.
Når en retsmediciner udfylder en dødsattest, er der fire måder at be-skrive
dødsårsagen: 1) naturlig, 2) ulykke, 3) selvmord, eller 4) vold/ drab. Der
er herved ikke taget juridisk stilling til, hvad der er sket. Der kunne i
Forurettede 2's dødsattest lige så godt have stået "vold /drab", som man
kan se i andre dødsattester.
Ved stumpe læsioner kan der gå noget tid, fra man påføres den stumpe
læsion, og indtil man kan se læsionen på huden. Jo længere inde i krop-
pen læsionen er sket, jo længere tid går der, inden man kan se
blodudtrædningen.
Foreholdt obduktionserklæring af 17. august 2020, s. 4, sidste linje
(ekstrakten, s. 310), forklarede vidnet, at der ikke var problemer med at
konstatere stikkanalen for læsion nr. 15. For så vidt angår læsion nr. 14
havde det været en hjælp for vidnets arbejde, hvis de behandlende læger i
journalen havde noteret denne stikkanalens forløb. I givet fald havde det
været muligt at beskrive, om det var knivstikket, eller om det var en følge
af behandlingen, at der sås læsion af tyktarmen.
De to kvæstningssår på hagen (læsion 4 og 5) skyldes stump vold, men
man kan ikke afgøre, om det er en knytnæve, et stumpt instrument, el-ler
fordi Forurettede 2 faldt mod noget hårdt, at skaderne er sket. Det samme
gør sig gældende ved læsionen i tindingen. For denne læsion var blodet
endnu ikke trukket ud mod huden. Læsionen kunne derfor først ses, da de
åbnede kraniet."
Øvrige oplysninger
Der har vedrørende forhold 1, litra a), været fremlagt en politiattest af 20.
november 2020 med underliggende journalnotater fra Odense Universitets-
hospital, hvor Forurettede 1 blev undersøgt den 27. december 2016 kl. 17.54.
Heraf fremgår bl.a., at Forurettede 1 har angivet, at være gledet i svømmehal.
Om objektive fund fremgår, at der var "Smerter og hævelse af 4. finger". Der
blev foretaget røntgenfotografering, som viste "Brud i fingeren".
/
side 56
Forurettede 1 blev henvist til en ortopædkirurg.
Der har vedrørende forhold 1, litra b), været fremlagt et notat fra Odense U-
niversitetshospital på baggrund af en underretning udarbejdet af en sygeple-
jerske, der målte blodtryk på Forurettede 1. Af notatet fremgår bl.a..
"...
Underretningen er modtaget d. 24.08.2017.
Underretter er sygeplejerske på OUH. Odense ...
...
Underretningen handler om vold mod mor.
Referat af underretning:
- At mor har store blå/grønne mærker.
- At mor fortæller, at det er kæresten, som har slået og stukket hende
med en gaffel.
- At mor har en datter på 3 år, som har overværet, at mor tidligere er
blevet slået.
- At mor ikke ønsker at anmelde kæresten af frygt for, hvad der kan/ vil
ske."
Der har vedrørende forhold 1, litra e), været fremlagt fotos optaget af
Forurettede 1.
Der har vedrørende forhold 1, litra f), været fremlagt fotos optaget af
Forurettede 1.
Der har vedrørende forhold 1, litra g), været afspillet en lydfil optaget af
Forurettede 1.
Det følgende vedrører forhold 5:
Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at Vidne 9 den 11. august 2020 kl. 18.23
anmeldte, at en mand var stukket i maven ud for Ejendom, Adresse 4, By 2.
Af udlæsning af opkaldsloggen fra Forurettede 2's telefon fremgår bl.a.:
Parties Timestamp Duration Status
To: 11-08-2020 00:00:34 Answered
+Tlf nr. 2 18:16:18(UTC+2)
Forurettede 2*
To: 11-08-2020 00:02:36 Answered
Tlf nr. 1 18:09:34(UTC+2)
O-O*
/
side 57
From: 11-08-2020 00:00:00 Missed
+Tlf nr. 2 18:16:12 (UTC+2)
Forurettede 2*
To: 11-08-2020 00:00:51 Answered
Tlf nr. 1 18:12:55(UTC+2)
O-O*
From: 11-08-2020 00:00:00 Missed
+ Tlf nr. 2 18:12:37 (UTC+2)
Forurettede 2*
From: 11-08-2020 00:00:41 Answered
- Profilnavn 1 18:07:05(UTC+2)
Vidne 9
From:
Profilnavn 1
To:
Vidne 9
11-08-2020 00:00:00 Not answered
17:50:31(UTC+2)
Direction:
Outgoing
To: 11-08-2020 00:00:24 Answered
-Profilnavn 1 17:49:50(UTC+2)
Vidne 9
Der har væ ret fremlagt obduktionserklæring af 17. august 2020 fra Retsme-
dicinsk Ins t itut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- o g Sønderjylland. Det frem-
går, at Forurettede 2 afgik ved døden den 12. august 2020 kl. 01.37, og at
obduktione n af Forurettede 2 fandt sted den 12. a ugust 2020 kl. 10.30. He-
rudover fre mgår bl.a.:
"Res ume og konklusion:
Ved o bduktionen af den 28-årige, normalvæ gtige mand fandtes af læsi-
oner et stiksår på bugens venstre side (14), som gennemtrængte bug-
vægg en, et stiksår på venstre balde (15) med stikkanal gennem venstre
balde s muskler, tarmbenet og til venstre ben s store pulsåre og blodåre, to
kv æstningssår på hagen (3,4), blodunderl øbne mærker og hudaf-skrab
ninger i ansigtet (1-3), på arme (6-11), begge hoftekamme (12,1 3) og
højre ben (16) og to snitsår (7,8) på højre underarm og hånd f lade. Dertil
fandtes en læsion i tyktarm ens tværgående stykke, bidlæsio n i tungen og
blodudtrædninger i bløddelene under hudniveau i venst re tinding og kind.
/
side 58
...
Nu afdøde blev angiveligt stukket med en kniv om aftenen den 11.08.
2020 kl. ca. 18.20 og afgik ved døden på Odense Universitetshospital seks
timer senere på trods af intensiv behandling.
Dødsårsagen må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmå-
den må antages at være drab.
De påviste læsioner var friske, fraset snitsåret på venstre langefinger (11),
som var af ældre dato.
Stiksårene på bug og balde (14,15) må antages at være påført med en
enægget kniv.
Stiksåret på balden (15) havde en stikretning mod højre og skråt frem-ad.
Det forhold, at stikket gik gennem knoglen viser, at stikket må væ-re
påført med stor kraft.
Stiksåret på bugens venstre side (14) gik gennem bugvæggen og kan have
ramt tyktarmen. Den præcise retning kan ikke fastslås.
Kvæstningssårene på hagen (3,4), bidlæsion i tungen samt blodudtræd-
ningerne i venstre tinding og kind og kæbe skyldes kraftig stump vold
mod ansigtet og kan være frembragt med knytnæveslag, slag med stumpt
instrument eller anslag mod genstande i omgivelserne.
Snitlæsionerne på højre underarm og håndflade er overfladiske. De kan
være opstået ved, at nu afdøde har værget for sig med armen mod kni-ven
(afværgelæsioner).
De symmetriske, blodunderløbne mærker på hoftekammen (12,13) kan
være fra operationen.
Der vil blive foretaget mikroskopisk undersøgelse, retskemisk undersø-
gelse og DNA-profilbestemmelse til sikker identifikation af det ampu-
terede ben samt DNA-referenceprofilbestemmelse. Når resultaterne he-raf
foreligger vil en supplerende erklæring blive fremsendt.
...
Udvendig undersøgelse:
...
Liget er en efter det oplyste 28-årig mand af udseende svarende til op-
/
side 59
lyste alder. Almindelig af legemensbygning. Ernæringstilstanden er
middel. Højde 194 cm, vægt 83 kg.
...
Tilsmudsninger:
Der ses blodig tilsmudsning i ansigt og hår, og der ses gullig tilsmuds-
ning efter afspritning i forbindelse med operation på hals og krop.
Hårbunden er normal. Håret er mellemblodt med en længde på ca. 5 cm.
Der ses daggamle skægstubbe.
Øjnene er med normalt store og ensartet pupiller. Der er ikke punktfor-
mede blødninger i øjnenes bindehinder, på øjenlågshuden, i ansigtshu-
den, bag ørerne eller i mundslimhinden.
Læsioner:
1. I venstre inderste øjenkrog på øvre øjenlåg, 1,5 cm fra midtlinjen, et
rødt, blodunderløbent mærke, målende 0,5 cm i diameter.
2. På højre underste øjenlåg, 4 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning
med indtørret brun og rød overflade, målende 4 x 1,5 cm.
Næse og ydre ører er normale. Der er intet næsebrud.
Munden er uden spærrende indhold fraset nedenstående tube til luftrø-
ret. Der ses intakte læbebånd. Der er egne tænder med god tandstatus.
Læsioner:
3. På underlæbens højre side, 1,5 cm fra midtlinjen og 1,5 cm fra un-
derlæben, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 4 x 1,5 cm.
4. På hagen i midterlinjen et skråt bagud og mod højre fortløbende
kvæstningssår, målende 1 x 0,3 cm.
5. På hagens højre side, vandret langs kæberanden, et kvæstningssår,
målende 3 x 1 cm. Der ses let hudafskrabning omkring. I sårvink-len
mod midten ses såret med to spidser. Omkring kvæstningssåret ses
rødviolet blodunderløbning i et område målende 7 x 5 cm.
Halsen er normal uden misfarvning.
Arme, specielt håndled, håndflader og negle: Der ses velplejede hænder
med rene, kortklippede negle.
Læsioner:
6. På højre skulders forside, begyndende ved skulderspidsen og
strækkende sig ned over overarmen, et violet, blodunderløbent
mærke, målende 13 x 7 cm.
7. På højre underarms lillefingerside, 5 cm fra håndleddet, længdefor-
/
side 60
løbende snitsår, målende 10 x 0,1 cm.
8. På højre håndflade, svarende til pegefingerens grundled, et lodret
beliggende, ganske overfladisk snitsår, målende 1 x 0,1 cm.
9. På højre håndryg talrige mindre hudafskrabninger med indtørret
overflade, enkelte er længdeforløbende i håndens retning, enkelte er
mere punktformede. Den største måler 1 cm i længden.
10. På venstre albue, 2 cm fra albuespidsen, en indtørret hudafskrab-
ning, målende 2 x 0,5 cm.
11. På venstre langfingers strækkeside, svarende til yderleddet, et
tværstillet, skorpebelagt snitsår, målende 0,8 x 0,1 cm.
Kroppens for- og bagside, bug og sædeparti er normale fraset neden-
stående behandlling.
Læsioner:
12. På højre hoftekam, 14 cm fra midtlinjen, et rødviolet, blodunder-
løbnet mærke, der strækker sig langs hoftekammen opad og bag-ud, i
alt målende 14 x 2 cm. Den bagerste del af læsionen, et om-råde
målende 2,5 x 1 cm, er en hudafskrabning med indtørret overfalde.
13. På venstre hoftekam, symmetrisk med læsion nr. 12, beliggende
15 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning, målende 7 x 2,5 cm. Der
ses blodunderløbning i huden omkring hudafskrabningen, således at
den samlede læsion måler 10 x 4,5 cm.
14. I bugens venstre side, 8 cm fra hoftekammen, 7 cm fra kønsbenet
og 5 cm fra midtlinjen, et lodret beliggende stiksår med sammen-
syning. Stiksåret måler efter fjernelse af 4 - 5 sammenhængende sting
2,4 x 1,3 cm. Ved samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i
længden. Den øverste sårvinkel er kantet med et tværtillet styk-ke,
medens den nederste sårvinkel er spids.
15. I venstre side i hofteområdet, på linje med armhulen, 6 cm neden
for hoftekammens øverste kant og 25 cm fra forreste midtlinje, et
lodret beliggende stiksår, der er lukket med 4 - 5 sammenhængen-de
sting. Stiksåret måler 2 x 1,4 cm. Ved samling af sårrandene måler
stiksåret 3 cm i længden. Den nederste sårvinkel er spids, mens den
øverste sårvinkel er kantet.
Ben og fødder:
Højre ben ses upåfaldende med velplejede fødder. Venstre ben ses med
frisk amputering af benet midt på låret. ...
...
Læsioner:
16. På højre knæ en læsion, målende 5 x 8 cm. Læsionen består af en
hudafskrabning med omkringliggende, blodunderløbent mærke."
/
side 61
Af en supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020 fremgår bl.a.:
"Konklusion:
Den mikroskopiske undersøgelse har bekræftet obduktionsfundene, og
herudover bekræftet udbredte følger af iltmangel i hjernen.
Røntgenundersøgelsen har ligeledes bekræftet obduktionsfundene, og
herudover påvist brud af både over- og underkæbe i venstre side sva-
rende til området i ansigtets venstre side med blodunderløbne mærker, og
blødning i vævet omkring de i den primære erklæring anførte (1 - 4) med
underliggende blødning i vævet.
Alkoholbestemmelsen viste, at nu afdøde ikke havde indtaget alkohol
forud for døden.
Den retskemiske undersøgelse viste, at nu afdøde havde indtaget hash
forud for døden.
...
De supplerende undersøgelser har ikke givet anledning til at ændre det i
den primære erklæring anførte vedrørende dødsårsag, som stadigvæk må
antages at være forblødning fra knivstik og dødsmåden må fortsat
antages at være drab."
Der har været fremlagt erklæring af 12. august 2020 om personundersøgelse af
tiltalte på Retsmedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. 20.20. Heraf
fremgår bl.a.:
"Objektiv undersøgelse:
Undersøgte var en normalt udviklet mand af asiatisk udseende, højde 168
cm, vægt 61,7 kg.
Undersøgte forekom psykisk upåfaldende. Han fremstod ikke alkohol-
eller stofpåvirket, og han medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor han
var helt afklædt.
Der fremkom ikke hår eller andre spor ved afklædningen på papirstyk-ker.
Undersøgte oplyste, at han var venstrehåndet
Beklædning:
Undersøgte var iført overtræksdragt, maske over ansigtet, overtræk over
fødderne og grå latexhandsker. Herunder sorte badetøfler, grå shorts, grå
ærmeløs top, og mønstrede boxershorts. Alt beklædningen og
afklædningsstykket blev sikret, og medgivet tilstedeværende politi.
Håret og hårbunden:
/
side 62
Håret var glat og sort, kortklippet i siderne, lidt længere på toppen af
hovedet. Hårbunden var normal uden sygdomsforandringer eller læsio-
ner, og der var ingen tilsmudsninger.
Ansigtet og halsen:
Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer eller læsio-ner,
og der var ingen tilsmudsninger. Der sås sort skæg på overlæben.
Kroppen, armene og benene:
Kroppen, armene og benene var normale uden sygdomsforandringer, og
der var ingen tilsmudsninger. Fingerneglene var korte og hele med sorte
tilsmudsninger.
Læsioner, se skitse:
Der var ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtet,
mundslimhinden eller bag ørerne.
Der var ingen tegn på vold mod halsen.
1) På toppen af højre skulder, 3 cm fra skulderens spids, en tværfor-
løbende, delvist ophelet, delvist skorpebelagt hudafskrabning, 0,5x6
cm.
2) Højre skulders forside, 3 cm under skulderrundingen, 16 cm fra
midtlinjen, et lidt uregelmæssigt, spættet, rødt, blodunderløbent
mærke, 3 cm i diameter.
Undersøgte oplyste, at hudafskrabningen på skulderen (1) var opstået for
ca. en uge siden, da han gik ind i noget skarpt metal på sit arbejde. Det
blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var opstået i for-
bindelse med anholdelsen, hvor han blev holdt nede mod jorden
Særlige kendetegn:
Undersøgte havde talrige, gråsorte tatoveringer på halsen, kroppens
forside, begge arme og ben i form af drager, tegneserielignende figu-rer,
planter/blomster og skrift samt en rød tatovering på højre skul-ders top
forestillende læber. Derudover havde han talrige ar, nogle operationsar,
andre mere uregelmæssige, på bugen og brystkassens forsiden samt på
venstre håndryg. Han oplyste, at disse var følger ef-ter, at han for flere år
siden blev stukket med en kniv og efterfølgende opereret.
...
Konklusion:
Ved undersøgelsen af Tiltalte, cpr.nr. 060990-xxxx, der var sigtet for
forsøg på manddrab ved knivstik cirka 2 timer forud for undersøgelsen,
fandtes af læsioner en hudafskrabning på toppen af højre skulder (1), og
et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder (2).
/
side 63
Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var friskt, og kan
være opstået på det angivne gerningstidspunkt. Hudafskrabningen på
toppen af skulderen (1) var af ældre dato, opstået inden det angiv-ne
gerningstidspunktet.
Læsionerne skyldtes let stump vold. Hudafskrabningen på højre skul-der
(1) kan, som oplyst, være følger efter at undersøgte har skåret sig på
skrapt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulde-ren
forside (2) kan, som oplyst, være opstået i forbindelse med om-
kringtumlen og fastholdelse på jorden.
Ingen af de påvist læsioner havde karakter af slagsmåls- eller afværge-
lignende læsioner.
Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske mén af de påviste læ-
sioner, som ikke har indebåret livsfare.
..."
Det bat, som Forurettede 2 medbragte den 11. august 2020, har været fore-vist.
Det er oplyst, at det vejer ca. 430,85 gram. Battet er blev undersøgt på
Retsgenetisk Afdeling, og af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgel-ser
af 4. maj 2021 vedrørende de retsgenetiske undersøgelser fremgår bl.a.:
"Konklusion
Prøver/effekter sikret af politiet
d) KT nr. 22: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra KT 21 : Bat - Hele overflade på håndtag
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf.
erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra
Forurettede 2 frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000
gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
Forurettede 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden
person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved
sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 2.
Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem
for en tilfældig anden person.
e) KT nr. 23: Vatpind(e) med materiale:
Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 : Bat - Hele overfladen på slå-ende
/
side 64
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf.
erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra
Forurettede 2 frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000
gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
Forurettede 2, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden
person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved
sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 2.
Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Tiltalte frem
for en tilfældig anden person."
Kniven, som blev anvendt af tiltalte den 11. august 2020, har været forevist. Det
fremgår af en politirapport, at kniven blev fundet i baghaven til Adresse 3 i By
2, den 11. august 2020 om aftenen i et hul i jorden under et rækværk. Om
undersøgelse af kniven frem går bl.a.:
"Kniven blev opmålt til:
Totallængde, ca. 205 mm.
Knivblad længde, ca. 85 mm.
Knivblad max bredde, ca. 21 mm.
Afgrænsning af blod/fedtet tilsmudsning, ca. 70 mm."
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæring herom af 17. november 2020
fremgår bl.a.:
"Konklusion og begrundelse:
30-årige mand, sigtet for manddrab, han er tidligere ustraffet. Han er-
kender i hovedtræk sin rolle i det påsigtede forhold, men nægter sig
skyldig i tiltalen.
Observanden er af thailandsk herkomst, og thailandsk statsborger, men
har fra sit 9. år boet i Danmark, hvor hans mor er dansk gift. Han har gået
i dansk folkeskole, men gik fra han var 13 til 17 år på international skole i
Bangkok, hvor hans stedfar da var udstationeret for et dansk firma. Han
har efterfølgende på VUC forsøgt at gennemføre 9. klasses
afgangseksamen, og har her bestået alle fag, undtagen dansk. Han
fremstår dog let forståelig og gennemsnitligt formuleret, og overbevi-
sende normalt begavet.
Observanden har, i forbindelse med misbrugsudløst psykotisk tilstand, for
9 år siden været indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling, men har ikke
efterfølgende modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling.
/
side 65
Han beskriver glimtvise oplevelse af lyde og skygger, der efter hans be-
skrivelse har karakter af illusionære mistydninger, men uden sindssygelig
kvalitet eller intensitet.
Han fremstår uden psykisk lidelse, og uden påfaldende eller afvigende
personlighedstræk.
Observanden var ikke på tidspunktet for det påsigtede forhold påvirket af
rusmidler, og der foreligger ikke patologisk rus.
Observanden findes herefter hverken omfattet af den af straffelovens § 16,
stk. 1, eller § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds.
Obervanden findes ikke omfattet af den af straffelovens § 69 afgrænse-de
personkreds.
Man kan således ikke, såfremt observanden findes skyldig i det påsigte-de
forhold, pege på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. i stedet
for straf som forskyldt."
Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 18. februar 2021 anført bl.a.:
"
...
Opholdsgrundlag og længde
Den 13. september 2000 søgte Tiltalte om opholds-tilladelse under
henvisning til sin herboende forældre. Tiltalte fik den 11. januar 2001
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 3, med varig-hed til hans 18 års fødselsdag den 6.
september 2008.
Den 26. marts 2001 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi-
ster (CPR).
Tiltalte var i perioden november 2003 - april 2008 udrejst til Thailand.
Den 16. april 2008 meddelte Udlændingestyrelsen Tiltalte dispensation
for bortfald af opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 17, stk 2.
Tiltalte indgav den 11. december 2008 ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse. Da ansøgning blev indgivet efter et længerevarende
ulovligt ophold, blev ansøgningen anset som en ansøg-ning om ny
førstegangstilladelse.
/
side 66
Tiltalte fik den 23. august 2019 opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 med varighed til den 7. marts
2010. Denne tilladelse er senest den 31. juli 2020 forlænget til 31. juli
2024.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til ud-
visningsbestemmelserne regnes fra den 23. august 2019, hvor pågæl-
dende senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. herved ud-
lændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvor en udlæn-
ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller
har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i
perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte
periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder og 20
dage.
...
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af
Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets
afhøringsrapport af 19. november 2020.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
Kom til Danmark i 1999 sammen med sin mor. Efter ca. 4 år rejste
han tilbage til Thailand indtil pågældende blev 17 år, hvorefter de
rejste tilbage til Danmark
Kun har en dansk omgangskreds
Har gået i dansk folkeskole fra 3-6 klasse
Har i Thailand gået i international skole, hvor engelsk var hoved-
sproget
Efter pågældende kom tilbage til Danmark som 17 årig, har han haft
flere uddannelsesforløb
Har gået på produktionsskole. Har gennemført køkken/rengørings-
uddannelse på TAMU i Odense. Har flere gange forsøgt at gennem-ført
folkeskolens 9. klasse, men mangler fortsat at består dansk. En-delig
har han bestået grundforløbet i tømreruddannelsen på Teknisk skole
Tidligere har arbejdet 1 år i køkkenet hos IKEA. Har arbejdet 3 må-
/
side 67
neder hos KFC, samt ansat ca. 1 år hos Aiko-sushi. Han har også
hjulpet sin mor med at lave mad ud af huset. Endelig har han arbej-det
hos Virksomhed indtil hans anholdelse
Ikke har det så godt som følge af at være fængslet. Har tidligere væ-
ret indlagt på OUH efter et knivstik i maven. Har endelig været ind-
lagt med en stofpsykose, da han havde røget for meget hash Er
muslimsk gift med en kvinde. Har ikke været gift efter danske regler
Har en datter på 7 år. Han har sidst set datteren i 2019, og datterens
mor har den fulde forældremyndighed
Har en søn på 2½ år. Det er sønnens mor, som har den fulde foræld-
remyndighed over sønnen.
Har sin mor, stedfar og to halvbrødre i Danmark
Har familie i Thailand, som han har kontakt med via Skype
Taler thailandsk
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige
konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende
bliver udvist af Danmark.
Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at Tiltalte mindreårige
børn på henholdsvis 7 og 2 år, er danske stats-borgere.
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henledes opmærksomheden
med EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-
Vilchez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredjelandsforæl-der
undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør
af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde
(TEUF) om unionsborgerskabet.
Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at
udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i med-før
af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige
adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-lig alvorlig
trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse.
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på bag-grund
af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 19.
november 2020, er styrelsens vurdering, at Tiltalte ikke er beskyttet af de
rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en
udvisning af pågældende vurderes ikke at være u-forenelig med EU-
reglerne.
..."
/
side 68
Tiltalte har som sine personlige forhold forklaret bl.a., at han gik i internatio-nal
skole i Bangkok fra han var 13 til han var 17 år. Det skulle være en en-
gelsksproget skole, fordi han ikke er så god til thailandsk. Han har kontakt med
sin familie i Danmark. Hans mor, far og bror har besøgt ham i fængslet hver
uge. Han har ikke kontakt med sin søn, Person 2, da det er svært at holde
kontakten, når man sidder inde. Hans familie sender ham billeder af Person 2.
Han har været i Danmark, fra han var 9 år til han var 13 år og igen, fra han var
17 år. Han vidste ikke, at han selv skulle søge om opholdstilladelse, når han
blev 18 år. Der gik det op for ham, under en jobsamtale, hvor firmaet spurgte til
tilladelsen. Han har nu fået opholdstilladelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Forhold 1
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Tiltalte har i forhold 1 erkendt, at han enkelte gange har taget hårdt fat i
Forurettede 1's arm for at få hende til at ”falde ned” , når de skændtes,
hvorved Forurettede 1 kunne have pådraget sig blå mærker, ligesom
tiltalte har erkendt den 22. januar 2020 at have skub-bet Forurettede 1 i
ansigtet, hvorved Forurettede 1 pådrog sig et blåt mærke i ansigtet.
Herudover har tiltalte nægtet at have udø-vet vold mod Forurettede 1.
Forurettede 1 har omvendt om forhold 1 afgivet forklaring om, at tiltalte
ofte udsatte hende for vold, herunder på sådanne måder, som er beskrevet
i anklageskriftet. Forurettede 1's forklaring herom har for nævningetinget
fremstået troværdig. Endvidere er Forurettede 1's forklaring
grundlæggende understøttet af forklaringen fra Vidne 6, der har forklaret,
at hun i den periode, hvor hun var underbo til tiltalte og Forurettede 1,
mindst tre gange om ugen hørte lyde, som vidnet sikkert tolkede som
udøvelse af vold, tumult og voldsomme skænderier. Endvidere er
Forurettede 1's forklaring på flere punkter understøttet af andre beviser
som beskrevet nærmere ne-denfor. Nævningetinget har på denne
baggrund lagt Forurettede 1's forklaring til grund.
Det bemærkes, at den nugældende affattelse af straffelovens § 244,
hvorved § 244, stk. 2, blev tilføjet, lov nr. 718 af 8. juni 2018, trådte i
kraft den 1. juli 2018, jf. ændringslovens § 2. Forhold 1, litra a) og b), der
ifølge anklage-skriftet fandt sted den 26. december 2016 og 22. au-gust
2017, er således ikke omfattet af denne lovændring, men bedøm-mes efter
den dagældende affattelse af bestemmelsen.
/
side 69
Om de enkelte litra i anklageskriftets forhold 1 bemærker nævningetin-get
følgende:
Efter forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med politiatte-sten af
20. november 2020 og de underliggende journalnotater fra Odense
Universitetshospital finder nævningetinget det bevist, at tiltalte er skyldig
i forhold 1, litra a) i henhold til anklageskriftet, dog således at forholdet er
omfattet af den dagældende straffelovs § 244.
Nævningetinget finder det efter indholdet af Forurettede 1's for-klaring
sammenholdt med underretningen af 24. august 2017 bevist, at tiltalte
slog Forurettede 1 flere gang med knyttet hånd på armen og stak hende én
gang med en gaffel samme sted. I dette omfang er til-talte skyldig i
forhold 1, litra b), dog således at forholdet er omfattet af den dagældende
straffelovs § 244.
Efter forklaringen fra Forurettede 1 finder nævningetinget det be-vist, at
tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i hovedet. Der er ik-ke bevis for, at
slagene var med knyttet hånd. I det anførte omfang er tiltalte skyldig i
forhold 1, litra c).
På baggrund af forklaringen fra Forurettede 1 finder nævningetin-get det
bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 flere gange i hovedet med flad og
knyttet hånd. Tiltalte er derfor skyldig i henhold til ankla-geskriftet i
forhold 1, litra d).
Nævningetinget finder det efter Forurettede 1's forklaring sam-menholdt
med de fremlagte fotos bevist, at tiltalte sparkede Forurettede 1 flere
gange på benene. I dette omfang er tiltalte skyldig i for-hold 1, litra e).
Der er ikke bevis for, at tiltalte sparkede Forurettede 1 på kroppen.
Efter forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med de frem-lagte
fotos, forklaringen fra Vidne 7 og tiltaltes delvise erkendel-se, finder
nævningetinget det bevist, at tiltalte slog Forurettede 1 en gang i hovedet
med knyttet hånd under overværelse af sønnen Person 2. I dette omfang er
tiltalte skyldig i forhold 1, litra f).
På baggrund af forklaringen fra Forurettede 1 sammenholdt med
den afspillede lydoptagelse, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte er
skyldig i forhold 1, litra g), dog således, at det ikke er bevist, at til-talte
tog fat om halsen på Forurettede 1.
Forurettede 1 har under sin forklaring givet udtryk for, at hun ik-ke kan
huske en episode den 1. juli 2020 om eftermiddagen. Tiltalte fri-findes
derfor i forhold 1, litra h).
/
side 70
Efter Forurettede 1's forklaring, der delvist er understøttet af for-klaringen
fra politiassistent Vidne 4, finder nævninge-tinget det bevist, at tiltalte er
skyldig i henhold til anklageskriftet i for-hold 1, litra i), dog således, at
det kun er bevist, at tiltalte flere gange slog Forurettede 1 ”hårdt” i
hovedet og på kroppen og således ik-ke ”med knyttet hånd” .
Forhold 2
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter forklaringerne fra Forurettede 1 og Vidne 2 lægges det til grund, at
tiltalte og Forurettede 1 i gangen i lejlig-heden Adresse 1 havde en
diskussion, der fandt sted uden for Vidne 2 og Vidne 3's synsfelt. Henset
til den omstændighed, at Forurettede 1 efter sin egen forklaring ikke
straks efter episoden opsøgte en læge og sammenholdt med forklarin-gen
fra Vidne 2, findes der ikke at foreligge det til dom-fældelse i en
straffesag fornødne bevis for, at tiltalte slog Forurettede 1 en eller flere
gange i maven med knyttet hånd. Efter samme be-visførelse finder
nævningetinget det imidlertid bevist, at tiltalte skubbe-de Forurettede 1
ind i et skab og dermed er skyldig i vold, der i medfør af retsplejelovens §
883, stk. 4, henføres under den dagældende straffelovs § 244.
Forhold 3
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Nævningetinget lægger efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede 1 til
grund, at tiltalte i langt den overvejende del af perioden fra starten af 2016
og indtil den 11. august 2020 var kærester og sambo-ende med
Forurettede 1 og i hvert fald i hele perioden ofte kom i hjemmet. Tiltalte
var således i perioden fra den 1. april 2019 og indtil den 11. august 2020
nært knyttet til Forurettede 1's husstand.
Efter bevisførelsen sammenholdt med forarbejderne til lov nr. 329 af 30.
marts 2019, hvorved psykisk vold blev kriminaliseret (lovforslag nr. 139
af 9. januar 2019, de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 2), finder
nævningetinget, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har ud-sat
Forurettede 1 for groft forulempende adfærd.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte på den måde, der er beskrevet i an-
klageskriftet, gentagne gange over en periode, der har karakter af et
mønster, udsatte Forurettede 1 for groft nedværdigende og kræn-kende
adfærd, som har været egnet til utilbørligt at styre hende.
/
side 71
Bevisførelsen angående dette forhold består hovedsageligt af de afgiv-ne
forklaringer fra tiltalte og Forurettede 1. Forurettede 1's forklaring er på
væsentlige punkter understøttet af forklaringerne fra Vidne 5, Vidne 7 og
politiassistent Vidne 4. Endvidere finder nævningetinget, at tiltaltes
adfærd i forhold 3 har en sådan tilknytning til tiltaltes voldsudøvelse over
for Forurettede 1 (forhold 1 og 2), at der ikke kan bortses fra
bevisførelsen angå-ende disse forhold.
Tiltalte har om forhold 3 hovedsageligt forklaret, at han og Forurettede 1
ofte skændtes om dagligdags ting, herunder økonomi, at han havde
adgang til Forurettede 1's mobiltelefon, så han kunne sætte YouTube i
gang til børnene, ligesom han og Forurettede 1 ofte sendte Snapchat-
beskeder til hin-anden om bl.a., hvad de lavede. Tiltalte har benægtet at
have haft en adfærd som beskrevet i anklageskriftet.
Heroverfor står Forurettede 1's forklaring, som for nævningetinget har
fremstået troværdig og på flere punkter detaljeret. Nævningetinget har
derfor i det følgende – som i forhold 1 – grundlæggende lagt Forurettede
1's forklaring til grund. Om de enkelte litra i anklageskrif-tets forhold 3
bemærkes:
Forurettede 1 har om forhold 3, litra a) forklaret bl.a., at tiltalte holdt øje
med alt, hun foretog sig på sin mobiltelefon og ofte havde hendes
mobiltelefon i sin besiddelse. Dette er understøttet af vidnefork-laringerne
fra Vidne 5 og Vidne 7, der begge oplevede nogle gange ikke at kunne
komme i kontakt med Forurettede 1, der efterfølgende fortalte, at tiltalte
havde været i besiddelse af hendes mobiltelefon. Tiltalte er derfor i dette
omfang skyldig i forhold 3, litra a). Det er ikke bevist, at tiltalte også
styrede Forurettede 1's socia-le medier.
Videre har Forurettede 1 forklaret om forhold 3, litra b) og c) bl.a., at
tiltalte krævede af hende, at hun via bl.a. Snapchat-videoer skulle
dokumentere, hvor hun var, og hvem hun var sammen med, alt med det
formål at kontrollere Forurettede 1's færden og aktivite-ter. Dette er i et
vist omfang understøttet af Vidne 7's forklaring. Videre lægges det til
grund, hvilket til dels er understøttet af forklarin-gerne fra både Vidne 7
og Vidne 5, at tiltalte i vidt om-fang uberettiget mistænkte Forurettede 1
for at lyve om, hvad hun foretog sig, herunder uberettiget mistænkte
Forurettede 1 for at have sex med andre mænd, ligesom tiltalte
kommenterede og kontrol-lerede Forurettede 1's påklædning. Tiltalte er
derfor skyldig i for-hold 3, litra b og c) i henhold til anklageskriftet.
I forhold 3, litra d) finder nævningetinget efter forklaringen fra
Forurettede 1 grundlag for at antage, at tiltalte har slettet data på
/
side 72
Forurettede 1's mobiltelefon, men der foreligger ikke det til domfæl-delse
i en straffesag fornødne bevis for omfanget heraf, herunder om det er sket
på en måde og med en grovhed eller i et mønster, der er omfattet af
straffelovens § 243. Nævningetinget finder anledning til at bemærke, at
der ikke – trods mulighederne herfor – er fremlagt teknis-ke beviser, der
understøtter dette forhold. Tiltalte frifindes derfor i for-hold 3, litra d).
Efter forklaringen fra Forurettede 1 og til dels Vidne 7 og Vidne 5 lægger
nævningetinget om forhold 3, litra e) til grund, at tiltalte skiftende
optrådte rasende og kontrollerende overfor Forurettede 1, hvis hun ikke
efterkom tiltaltes behov, herunder råbte hende ind i ansigtet, samt talte
ned og grimt til hende. I dette omfang er tiltalte skyldig i forhold 3, litra
e). Nævningetinget finder det ikke bevist, at tiltalte på en utilbørlig måde
truede med at ville tage børnene fra Forurettede 1.
Nævningetinget lægger efter forklaringen fra Forurettede 1, der på visse
punkter er understøttet af forklaringerne fra Vidne 7, Vidne 5 og
politiassistent Vidne 4, til grund, at Forurettede 1 som følge af tiltaltes
psykiske vold som beskre-vet ovenfor, blev bange, levede i angst, hvilket
gav sig til udtryk ved bl.a., at Forurettede 1 flere gange var så bange for
tiltalte, at hun tissede i bukserne, ligesom Forurettede 1 mistede sin
selvbestem-melsesret, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det
beskadigede hendes selvfølelse og selvværd.
Nævningetinget finder efter en samlet vurdering af de ovenfor beskrev-ne
forhold, at tiltalte i det nævnte omfang over hele tiltaleperioden, på en
måde, der har karakter af et mønster, udsatte Forurettede 1 for en sådan
groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at
styre Forurettede 1, at tiltaltes adfærd er omfattet af straffelovens § 243.
I ovenstående omfang er tiltalte skyldig i forhold 3.
Forhold 4
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Tiltalte har erkendt at have sendt den i anklageskriftet beskrevne Snap-
chat-besked til Forurettede 2. Videre har tiltalte erkendt, at teksten ud-gør
en trussel. Tiltalte har imidlertid gjort gældende, at beskeden ikke udgør
en trussel omfattet af straffelovens § 266, idet teksten skal for-stås sådan,
at tiltalte alene truede med at få Forurettede 2's søn tvangs-fjernet ved
kommunens mellemkomst, hvilket ikke er en strafbar hand-ling, og at den
desuden skal ses i kontekst af en diskussion, som tiltalte
/
side 73
og Forurettede 2 havde haft herom, hvor også Forurettede 2 havde truet
med at få tiltaltes børn tvangsfjernet.
Disse voterende finder ikke, at der på baggrund af tiltaltes egen forkla-
ring herom, som ikke er understøttet af andre beviser, er grundlag for at
antage, at tiltalte og Forurettede 2 havde haft en diskussion, hvorun-der de
truede med at få hinandens børn tvangsfjernet. Derimod lægges det til
grund, at tiltalte truede med at foretage en strafbar handling, hvorved
Forurettede 2 ville miste sin søn. Efter forklaringen fra Vidne 12 lægges
til det grund, at Forurettede 2 også opfatte-de truslen sådan. Disse
voterende finder derfor efter en samlet vurde-ring, at tiltalte er skyldig i
forhold 4.
1 nævning udtaler:
Der foreligger ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for,
at tiltalte havde til hensigt at true Forurettede 2 med at slå hans søn ihjel,
hvorfor denne voterende stemmer for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk.
4, og tiltalte findes skyldig.
Forhold 5
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter bevisførelsen, herunder navnlig de til dels overensstemmende for-
klaringer afgivet af tiltalte, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 1,
sammenholdt med Snapchat-beskeden af 7. august 2020, lægges det til
grund, at tiltalte og Forurettede 2 igennem en periode op til den 11. august
2020 havde haft væ-sentlige uoverensstemmelser, der havde baggrund i
samlivet mellem til-talte og Forurettede 1 samt aktuelt tiltaltes Snapchat-
besked til Forurettede 2 af 7. august 2020, som forhold 4 angår.
Videre lægges det efter forklaringerne fra tiltalte og Vidne 9 sammenholdt
med opkaldsloggen fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at tiltalte - efter et
par forgæves opkald fra Forurettede 2 til tiltalte - den 11. august 2020 kl.
ca. 18:16 ringede til Forurettede 2 og kort tid efter mødte denne tæt på T-
krydset mellem Vej 3 og Vej 2 i By 2, hvor Forurettede 2 var ankommet
på sin scooter medbrin-gende et rødt aluminiumsbat, der vejede knapt ½
kg. Efter samme be-visførelse og beskederne af 11. august 2020 fra
Forurettede 2 til tiltalte lægger nævningetinget til grund, at Forurettede 2
den 11. august 2020 opsøgte tiltalte med det formål i hvert fald at tæske
tiltalte, og at tiltalte blev overrasket over, at Forurettede 2 pludselig
dukkede op.
/
side 74
Om hændelsesforløbet på og omkring græsplænen og legepladsen ved T-
krydset mellem Vej 3 og Vej 2 i By 2 finder nævnin-getinget, at episoden
kan opdeles i to faser. Efter forklaringerne fra til-talte, Vidne 9 og til dels
Vidne 10 og Vidne 12 lægges det til grund, at Forurettede 2 i den første
fase løb efter og slog ud efter tiltalte med aluminiumsbattet, men ikke
ramte. Denne fa-se, der delvist fandt sted på legepladsen umiddelbart nord
for Vej 2, indledtes med at Forurettede 2 ankom på scooteren og mødte
til-talte.
Under denne første fase var Forurettede 2 den opsøgende og mest ag-
gressive part, mens tiltalte løb rundt for at undgå fysisk kontakt med
Forurettede 2. Efter undervejs i denne fase at være snublet, opgav
Forurettede 2 sit forehavende og gik tilbage til sin scooter, der holdt
parkeret på nordsiden af Vej 2 få meter øst for T-krydset. Tiltal-te befandt
sig da syd herfor på Vej 3 og var da bevidst om, at Forurettede 2 var
bevæbnet med det røde aluminiumsbat.
Efter tiltaltes, Forurettede 1's og til dels Vidne 9's forklarin-ger lægger
nævningetinget til grund, at tiltalte herefter gik tilbage mod nord ad Vej 3
i retning mod Vej 2, hvor Forurettede 2 be-fandt sig ved sin scooter,
hvorefter tiltalte optog et kort videoklip vi-sende Forurettede 2 ved sin
scooter, som blev sendt til Forurettede 1 via Snapchat. Efter forklaringen
fra Forurettede 1 lægges det til grund, at tiltalte, mens han optog
videoklippet, fra kort afstand hånede Forurettede 2. Efter forklaringen fra
Vidne 9 og til dels tiltalte lægges det til grund, at Forurettede 2 og tiltalte
derefter be-gyndte at råbe ad hinanden, hvorefter Forurettede 2 forlod sin
scooter og løb i retning af tiltalte, hvorved episodens andens fase blev
indledt.
Efter forklaringerne fra Vidne 9 og Vidne 11 lægger nævningetinget til
grund, at tiltalte under denne anden fase på mindst ét tidspunkt også løb
efter Forurettede 2, hen over Vej 2 mod syd af Vej 3, og at Forurettede 2
da sagde, at tiltal-te ”skulle stoppe” . Undervejs i denne anden fase løb
tiltalte og Forurettede 2 ind på græsplænen ud for Ejendom på østsiden af
Vej 3. Efter forklaringen fra Vidne 9 sammenholdt med rapporten fra
personundersøgelsen af tiltalte på Rets-medicinsk Institut af 12. august
2020 og obduktionsrapporten vedrørende Forurettede 2, lægger næv-
ningetinget til grund, at Forurettede 2 da slog tiltalte én gang med bat-tet,
hvorved tiltalte blev ramt på sin højre skulder og pådrog sig et blo-
dunderløbent mærke, hvorefter tiltalte kort tid efter tildelte Forurettede 2
to snitsår på henholdsvis højre underarm og højre håndflade (læsion nr. 7
og 8), samt to knivstik i mave/hofteregionen (læsion nr. 14 og 15),
hvorefter Forurettede 2 faldt livløs til jorden.
/
side 75
Efter obduktionsrapporten sammenholdt med forklaringen fra special-
læge i retsmedicin Vidne 13 lægger nævningetinget til grund, at
Forurettede 2's død var forårsaget af det knivstik, som tiltalte tildelte
Forurettede 2 i venstre hofte (læsion nr. 15), der trængte igen-nem
tarmbenet og overskar arterien og venen til Forurettede 2's venstre ben.
Tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 kun blev ramt af ét knivs-tik, der
blev forårsaget ved, at Forurettede 2 selv løb ind i kniven, som tiltalte blot
holdt frem foran sig for at skræmme Forurettede 2, tilside-sættes således.
Nævningetinget finder, at tiltalte ved at trække en kniv og påføre
Forurettede 2 to dybe knivstik i mave/hofteregionen, herunder det
dræben-de kniv-stik, der var med en sådan kraft, at det gik igennem
tarmbenet, må have indset, at Forurettede 2 herved kunne blive påført
dødelige skader, og at tiltalte accepterede denne mulighed.
Nævningetinget fin-der således, at tiltalte havde forsæt til manddrab i
form af dolus eventu-alis (positiv indvilligelse), og at tiltalte herefter er
skyldig i manddrab, jf. straffelovens § 237.
Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringerne fra tiltalte,
Vidne 9 og speciallæge i retsmedicin Vidne 13, sammenholdt med
obduktionserklæringen, finder nævningetinget, at der ikke foreligger
bevis for, at tiltalte brækkede Forurettede 2's under-eller overkæbe.
Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet i
forhold 5.
Vedrørende spørgsmål om nødværge:
Nævningetinget finder, at Forurettede 2 under den første fase påbe-gyndte
et uretmæssigt angreb på tiltalte, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 1. led,
hvilken fase og angreb sluttede ved, at Forurettede 2 gik tilbage til sin
scooter. Både tiltalte og Forurettede 2 havde efter denne første fase
mulighed for at forlade stedet og afslutte episoden.
Også under den anden fase finder nævningetinget, at Forurettede 2 ved
slaget med battet, der ramte tiltalte på skulderen, havde påbegyndt et
uretmæssigt angreb på tiltalte, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 1. led, der ikke
var afsluttet, da tiltalte snittede og stak Forurettede 2 med kniven.
Det enige nævningeting finder imidlertid, at tiltaltes snit og stik med
kniven på ovenstående grundlag, og henset til stikkenes kraft og poten-
tielle farlighed, samlet set går åbenbart ud over, hvad der under hensyn til
farligheden og karakteren af Forurettede 2's angreb med et bat med en
vægt på under ½ kg, er forsvarligt, jf. straffelovens § 13, stk. 1, 2. led.
Denne overskridelse findes på samme grundlag ikke rimeligt be-
/
side 76
grundet i den ved Forurettede 2's angreb fremkaldte skræk eller ophid-
selse, jf. straffelovens § 13, stk. 2. Tiltalte er derfor ikke straffri som følge
af nødværge.
Der er ved vurderingen efter straffelovens § 13, stk. 2, lagt særlig vægt på,
at anden fase fandt sted, efter at Forurettede 2 på eget initiativ hav-de
afsluttet første fase, hvorunder der ikke var blevet udøvet vold, hvorved
episoden af både tiltalte og Vidne 9 i øjeblikket ansås for afsluttet. Som
anført ovenfor, finder nævningetinget, at anden fase blev initieret af
tiltalte, der på kort afstand med sin mobiltelefon filmede og hånede
Forurettede 2, og at tiltalte i denne anden fase udvi-ste mindst samme
grad af aggression som Forurettede 2, herunder jag-tede Forurettede 2, der
herefter én gang ramte tiltalte på skulderen med battet med begrænset
skade til følge, hvorefter tiltalte kort tid der-efter tildelte Forurettede 2 de
beskrevne snit og stik med kniven.
Nævningetinget finder endelig anledning til at bemærke, at den om-
stændighed, at Forurettede 2 og dennes bror over en periode måtte ha-ve
planlagt vold mod eller drab på tiltalte, hvilket tiltalte efter sin egen
forklaring var ubekendt med den 11. august 2020, er uden betydning for
spørgsmålet om nødværge.
Vurderingen af, om der var tale om nødværge efter straffelovens § 13, stk.
1, eller 2, er sket efter en skønsmæssig vurdering af det samlede forløb,
fra da tiltalte og Forurettede 2 mødtes den 11. august 2020 kort tid efter
kl. 18:16, og indtil Forurettede 2 faldt livløs til jorden.
Herefter
bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra a), jf. dagældende straffelovs § 244.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra b), jf. dagældende straffelovs § 244,
dog således, at slagene var på armen, og at tiltalte kun stak én gang med
gaflen.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra c), dog således, at slagene ikke var med
knyttet hånd.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra d).
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra e), dog således at sparkene var på
benene.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra f), dog kun i et slag med knytnæve.
/
side 77
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g), dog ikke i at have taget fat om
halsen på Forurettede 1.
Tiltalte frifindes i forhold 1, litra h).
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra i), dog ikke i knytnæveslag, men hårde
slag.
Tiltalte er i forhold 2 skyldig i at have skubbet Forurettede 1 ind i et skab,
mens hun var højgravid, hvilket henføres under dagældende straffe-lovs §
244.
Tiltalte er skyldig i forhold 3, dog ikke i groft forulempende adfærd og
ikke i at have kontrolleret Forurettede 1's sociale medier eller i på en
utilbørlig måde at have truet hende med at ville tage hendes børn fra
hende, og tiltalte frifindes i forhold 3, litra d).
Tiltalte er skyldig i forhold 4.
Tiltalte er skyldig i forhold 5, dog ikke i at have brækket Forurettede 2's
under- og overkæbe."
Sanktioner
Straf
Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2, og til dels
jf. den dagældende straffelovs § 244, § 243, § 266, og § 237.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 11 år.
Nævningetinget har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for
drab er fængsel i 12 år. Den omstændighed, at det var Forurettede 2, der op-
søgte tiltalte medbringende et bat, som han angreb tiltalte med, er tillagt be-
tydning i formildende retning, jf. straffelovens § 82, nr. 3, og nr. 5, i forhold 5.
Der er ved udmåling af straffen i skærpende retning i forhold 1 og 3 lagt vægt
på, at volden overfor Forurettede 1 er foregået over en lang perio-de og til dels
er udøvet i overværelse af børnene Person 2 og Person 1.
Udvisning
Tiltalte, der er thailandsk statsborger, er idømt en ubetinget fængselsstraf på 11
år for overtrædelse af straffelovens § 237, § 266, 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2,
og § 243, der er forgået over en længere periode. Ifølge Udlændinge-styrelsens
udtalelse af 18. februar 2021, har tiltalte haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11
måneder og 20 dage. Derfor er betingelserne for udvisning i medfør af
udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2
/
side 78
opfyldt, hvilket indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre det med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2.
Da tiltalte har sin nærmeste familie i Danmark er spørgsmålet, om udvisning af
tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions
artikel 8, stk. 1, om retten til respekt for privatliv og familieliv. Udvisning er
kun berettiget, hvis udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til bl.a. den
offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte
andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Dette beror på en
proportionalitetsafvejning, hvori indgår den begåede krimi-nalitets karakter og
alvor, længden af ophold i Danmark, tiltaltes familie-situation, samt de sociale,
kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og Thailand.
Tiltalte er fundet skyldig i særdeles alvorlig kriminalitet og nævningtinget
finder, at der er en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå
kriminalitet i Danmark, herunder personfarlig kriminalitet, såfremt han ikke
udvises. Efter det oplyste har tiltalte ikke haft kontakt til sin datter på ca. 7 år
siden 2019, og tiltalte har ikke set sin søn på ca. 3 år, siden tiltalte blev anholdt
og senere varetægtsfængslet i denne sag. Tiltalte har ikke del i
forældremyndigheden over nogen af børnene. Tiltalte er født i Thailand og har
opholdt sig der, indtil han var 9 år og igen fra da han var ca. 13 år indtil han var
ca. 17 år. Tiltalte har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han taler thailandsk og
via Skype har kontakt til sin familie i Thailand. Herudover må det antages, at
tiltalte gennem sin herboende familie har et vist kendskab til thailandsk skik og
kultur.
Uanset, at tiltaltes bånd til Danmark efter det oplyste er stærkere end hans
tilknytning til Thailand, vil han ikke være uden forudsætninger for at etablere
en tilværelse i Thailand, hvis han udvises dertil.
Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede
kriminalitets alvorlige karakter og tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark
og Thailand, finder nævningetinget, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud
for bestandigt må anses for en proportional foranstaltning,
Udvisning af tiltalte vil således ikke med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Et enigt nævningeting tager derfor påstanden om udvisning af tiltalte til følge
med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr.
6 og § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Konfiskation
Et enigt nævningeting følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens §
/
side 79
75, stk. 2, som tiltalte ikke har protesteret imod.
Erstatning og godtgørelse
De juridiske dommerne tager som følge af bevisresultatet dødsboets krav, der
ikke beløbsmæssigt er bestridt, til følge som bestemt nedenfor.
Angående Erstatningsparts krav efter erstatningsansvarslovens § 14 be-mærker
de juridiske dommere, at der som følge af Erstatningsparts alder er en sådan
usikkerhed om, hvorvidt Erstatningspart vil tage en uddan-nelse efter det fyldte
18. år, at tiltalte frifindes for kravet om uddannelsesbi-drag. Erstatningsparts
krav efter erstatningsansvarslovens § 14 i øvrigt er ikke beløbsmæssigt bestridt
og tages til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten tager endvidere
Erstatningsparts krav på godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a, stk.
1, til følge med 100.000 kr., idet bemærkes, at der ikke ses at foreligge sådanne
ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af
udgangspunktet om, at der for forsætligt drab efter denne bestemmelse kan
udmåles en godtgørelse på 100.000 kr.
De juridiske dommere tager ikke kravet fra Forurettede 1 om godtgø-relse efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, til følge, idet bemærkes, at de forhold,
tiltalte er dømt for, ikke udgør et sådant særligt groft angreb mod Forurettede
1's person eller frihed, der er omfattet af bestemmelsens an-vendelsesområde.
Forurettede 1's erstatningskrav i øvrigt tages ikke un-der påkendelse, jf.
retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992, stk. 1, men henvi-ses til
Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.
Erstatnings- og godtgørelseskravene forrentes efter erstatningsansvarslovens §
16, stk. 1 og 2.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. august 2020.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 11 år.
Tiltalte udvises af Danmark for bestandig.
Hos tiltalte konfiskeres en kniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog afholder statskassen den del af
udgiften til den beskikkede forsvarer, der vedrører forsvarerens tillægseks-trakt.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 324.499 kr. til Erstatningspart c/o ad-vokat
Troels Maglegaard, Astria Advokater I/S, Østre Stationsvej 43, 5000 Odense C.
Beløbet forrentes med procesrente fra den 30. juli 2021.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.987,60 kr. til Boet efter Forurettede 2
/
side 80
ved bobestyrer advokat Birthe Veggerby, Astria Advokater I/S, Østre Stati-
onsvej 43, 5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31. juli
2021.
Dommer 1 Dommer 2
Dommer 3
/ | RETTEN ODENSE 3.afdeling
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 6.juli 2021
Rettens nr. 3-1252/2021
Politiets nr. 2300-73112-00005-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1
vold efter straffelovens $ 244, stk. 2 jf. stk. 1,
ved gentagne gange over en periode fra ca. 26. december 2016 til og med 4.juli
2020 at have øvet vold mod sin tidligere samlever <anonym>Forurettede 1</anonym> un-der
følgende omstændigheder:
a) den 26. december 2016 ca. kl. 14.00 på gangsti ved <anonym>Vej 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen med
en brækket finger til følge
b) den 22. august 2017 på et ukendt tidspunkt på
<anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på
kroppen 0g stukket hende flere gange på armen med en gaffel
c) den 30. december 2018 ca. kl. 14.00 på <anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 1</anonym> at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd
d) en ukendt dato i juli 2019, som passager i bil på den Fynske Motor-
vej, at have slået hende flere gange i hovedet med flad og knyttet hånd
den 19.januar 2020 ca. kl. 16.00 på <anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>By 2</anonym> at have sparket hende flere gange på kroppen under overværel-se
af datteren <anonym>Person 1</anonym> født 3. september 2014
f) den 22.januar 2020 ca. kl. 13.00 på <anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange i hovedet med knyttet hånd un-der
overværelse af sønnen <anonym>Person 2</anonym> født 17. april 2018
g den 20. juni 2020 ca. kl. 09.15 på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have
trængt hende op i en krog; taget fat om halsen på hende og slået hen-de
flere gange med knyttet hånd på kroppen; ligesom tiltalte sparkede
hende over benene
h) den 1.juli 2020 om eftermiddagen på <anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>By 2</anonym> at have slået hende flere gange med knyttet hånd på kroppen;
under overværelse af datteren <anonym>Person 1</anonym> født 3. september 2014, hvorved
<anonym>Forurettede 1</anonym> fik blå mærker på ribbenene som følge af slagene
1) den 4. juli 2020 ca. kl. 09.40 på <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have fastholdt hende
på gulvet med et knæ i nakken; ligesom tiltal-te flere gange slog hende
med knyttet hånd i hovedet og på kroppen.
2
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $
245, stk. 1,
ved i perioden mellem den 1. februar 2018 0g 31.marts 2018 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym>
2 at have overfaldet <anonym>Forurettede 1</anonym> der på pågældende tidspunkt var højgravid;
idet tiltalte flere gange slog <anonym>Forurettede 1</anonym> imaven med knytnæveslag.
3
psykisk vold efter straffelovens $ 243,
ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til anholdelsen den 11. august
2020, på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> som tilhø-rende eller nært tilknyttet til
<anonym>Forurettede 1's</anonym> husstand, gentagne gange over den nævnte periode; at have
udsat hende for groft nedværdigende, foru-lempende eller krænkende adfærd,
der var egnet til utilbørligt at styre <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte som kæreste til
<anonym>Forurettede 1</anonym>
a) kontrollerede hendes telefon og sociale medier;
b) ved blandt andet at udvise jalousi kontrollerede <anonym>Forurettede 1's</anonym>
færden og aktiviteter; herunder at hun skulle filme steder og omgivel-ser
hun befandt sig i ved bestemte lejligheder og hvem hun var sam-men
med, idet tiltalte mistænkte hende for at lyve om hvad hun fore-tog sig
herunder at være sammen med andre mænd,
kommenterede og kontrollerede <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning
herunder beskyldte hende for at lægge an på andre mænd, når hun havde
taget noget bestemt tøj på,
d) flere gange forlangte at få hendes telefon; hvorefter han slettede lydfi -
ler og fotos, som <anonym>Forurettede 1</anonym> havde optaget i forbindelse med at
tiltalte udsatte hende for vold, hvilke filer han herefter slettede,
ofte startede konflikter med <anonym>Forurettede 1</anonym> og i øvrigt skiftevis
optrådte rasende og kontrollerende over for <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis hun ikke
efterkom tiltaltes behov/krav; ligesom tiltalte ofte talte ned til hende,
eller talte grimt til hende, ligesom han truede med at ville tage hendes
børn fra hende;
hvilket medførte; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev bangellevede i angst og mistede hendes
selvbestemmelsesret;, hvilket isolerede og styrede hende, ligesom det
beskadigede hendes selvfølelse og selvværd.
4
trusler efter straffelovens $ 266,
ved den 7. august 2020 ca. kl. 13.35 via Snapchat at have truet <anonym>Forurettede 2</anonym>
med at slå hans søn <anonym>Erstatningspart</anonym> ihjel, idet tiltalte skrev: "Pas på også
kommer til miste din grim rød hår drenge? hvilket var egnet til at fremkalde
alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 2</anonym> og hans families liv, helbred eller velfærd.
5
manddrab efter straffelovens $ 237,
ved den 11. august 2020 ca. kl. 18.20 ud for <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have
dræbt <anonym>Forurettede 2</anonym> idet tiltalte tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> flere knivstik i mave- 0g
hofteregionen og på ukendt vis brækkede <anonym>Forurettede 2's</anonym> under- og overkæbe,
alt hvilket medførte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden som følge af forblødning
grundet de af knivstikkene forvoldte skader.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf. straf-
felovens 8 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør af
udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf. 8 24, nr 1, og nr 2,jf. 8 22, nr 6, og 8 32,
stk. 4, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter:
Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i én gang at have skubbet <anonym>Forurettede</anonym>
1i ansigtet med sin håndrod, samt flere gange at have grebet fat i hendes arm
men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har nægtet sig skyl-dig i forhold 2
og 3. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 4, idet han har erkendt at have
sendt en besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> med den angivne ordlyd, men bestridt at
teksten er en strafbar trussel omfattet af straffelovens 8 266. I forhold 5 har
tiltalte erkendt, at han holdt den kniv; der bevirkede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved
døden; men har nægtet at have haft forsæt til manddrab. He-
rudover har tiltalte påberåbt sig at have handlet i nødværge.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Tiltalte har påstået sig frifundet for udvisning.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 63.790 kr. i
godtgørelse for svie 0g smerte 0g 20.000 kr: i tortgodtgørelse; jf. erstat-
ningsansvarslovens $ 26, stk. 3, ialt 83.790 kr. med rente jf. erstatningsan-
svarslovens 8 16.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes berettigelse.
Boet efter <anonym>Forurettede 2</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstat-
ning for udgifter til bisættelsen og gravsted med 26.987,60 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten;, men anerkendt kravet størrelsesmæs-sigt.
<anonym>Erstatningspart</anonym> ved værgen <anonym>Vidne 1</anonym> har nedlagt påstand om for -
sørgertabserstatning med 326.389 kr. 0g godtgørelse jf. erstatningsansvarslo-
vens $ 26 a med 130.000 kr
Tiltalte har bestridt erstatningspligten: Tiltalte har vedrørende opgørelsen af
kravene bestridt;, at <anonym>Erstatningspart</anonym> er berettiget til uddannelsesbidrag opgjort til
ialt 101.808 kr. og har anført, at det normale børnebidrag udgør 1.415 kr.lmd,
hvorfor opgørelsen af forsørgertabserstatning skal fratrækkes 10 kr., samt at en
eventuel godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a ikke kan overstige
100.000 kr.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym>
3, politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym>
<anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> og speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym>
Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Tiltalte forklarede bl.a., at han mødte <anonym>Forurettede 1</anonym> første gang, da han
var 17 år. De havde herefter kontakt til hinanden onloff de føl-gende år.
De blev kærester i starten af 2016. Efter at have været kære-ster i ca. en
måned flyttede de sammen i <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym>
De flyttede senere indi <anonym>Adresse 3</anonym> Deres forhold var ganske normalt;
selvom der var lidt skænderier. Der-
es økonomi var heller ikke for god. 12018 fik de sammen sønnen <anonym>Person</anonym>
2 <anonym>Forurettede 1</anonym> havde i forvejen datteren <anonym>Person 1</anonym> Det var ikke planlagt;
at de skulle have et barn sammen, men <anonym>Forurettede 1</anonym> blev gravid, og de
blev enige om at få barnet. Det var stressende at have to børn. De blev
presset af for-skellige opgaver derhjemme, og de kom derfor en gang
imellem op at skændes. I den sidste del af deres forhold fyldte
skænderierne meget. Det var fra omkring starten af 2020. Der kom flere
konflikter; fordi de arbejdede meget. Han arbejdede nogle gange 12 timer
i træk. Når han kom hjem; var de pressede, fordi der var pres på
hjemmefronten. Det var dagligdags ting; de kom op at skændes om. De
skændtes også lidt om økonomien Det var svært, når de ikke kunne enes
om tingene feks , hvis han var i gang med opvasken 0g samtidig blev sat
til at sør-ge for, at børnene kom i bad. Når de skændtes, kunne han godt
tage fat omkring armen på <anonym>Forurettede 1</anonym> fordi hun råbte højt. Det gjorde
han for at få hende til at falde ned. Det skete ikke ofte, kun nogle få
gange. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ked af det, når han gjorde det;, og han har altid
sagt undskyld et par minutter efter; at det var sket. Når han havde taget fat
1 hende, gik han ind i et andet rum et par minutter for at falde ned.
Derefter kom han tilbage for at sige undskyld, og de blev gode venner
igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> ac-cepterede hans undskyldning. Han har ikke officielt
haft bopælsadresse hos <anonym>Forurettede 1</anonym> men han har reelt boet hos hende
uafbrudt, siden han flyttede ind i 2016. De har ikke været fra hinanden på
noget tidspunkt. De blev altid gode venner igen få minutter efter; de
havde skændtes .
Tiltalte drikker ikke alkohol, men ryger en gang imellem hash. Det på -
virkede ikke hans forhold til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har ikke taget kokain. Det
er ik-ke rigtigt, at han har været påvirket af euforiserende stoffer; og at
dette skulle have påvirket deres forhold.
Vedrørende forhold 1, litra a) forklarede tiltalte; at <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> er
hans forældres adresse. Han kan godt huske den 26. de-cember 2016, men
det er ikke rigtigt, at han slog <anonym>Forurettede 1</anonym> De var i svøm-mehallen med
børnene, og da de var færdige; gik de i omklædnings-rummet med hver
deres barn. Da de mødtes igen; sagde <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun var faldet i
omklædningsrummet og havde slået sin finger. De ringede til en læge, 0g
det viste sig at fingeren var brækket. Hun gik med en forbinding i en uges
tid.
Angående forhold 1, litra b) forklarede tiltalte, at han ikke har slået
<anonym>Forurettede 1</anonym> med knytnæver eller stukket hende med en gaffel den 22.
august 2017. Han kan ikke huske præcis; hvad der skete den pågældende
dag, men det er som nævnt hændt, at han under deres skænderier har taget
fat om <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm eller skulder. Den dag havde de hentet børnene
og var i gang med at lave aftensmad, da <anonym>Forurettede 1</anonym> begyndte at råbe 0g
skrige af ham. Tiltalte sagde: "Kan vi ikke lige vente til senere, til børnene
so-ver" , idet børnene var sultne og skulle have mad. Tiltalte tog herefter
fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm 0g sagde; at hun skulle stoppe. Hvis <anonym>Forurettede</anonym>
1 havde blå
mærker efterfølgende, må han have taget hårdt fat. Han kan ikke huske
noget med en gaffel .
Om forhold 1, litra c) forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> og han passede
hans forældres hus i <anonym>By 1</anonym> den 30. december 2018, da forældrene var ude
at rejse. <anonym>Forurettede 1</anonym> og han diskuterede, hvad de skulle have at spise til
nytår: Hans bror; <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke med i skænderiet. Det var ik-ke et
hårdt skænderi. De blev efter en halv time enige om, at de skulle spise en
bøf til nytår: Der var en ok stemning. Han har ikke slået <anonym>Forurettede 1</anonym>
hovedet med knyttet hånd.
Vedrørende forhold 1, litra d), der angår en episode i en bil på en u-kendt
dato i juli 2019, forklarede tiltalte, at han; <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> samt
<anonym>Vidne 2</anonym> og dennes ven, <anonym>Vidne 3</anonym> var en tur i Djurs Som-merland. De kørte
1 <anonym>Vidne 3 's</anonym> bil. <anonym>Vidne 3</anonym> kørte bilen <anonym>Person 1</anonym> sad imellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g
tiltalte på bagsædet. Da de var på vej hjem; var <anonym>Forurettede 1</anonym> sulten og
træt; og de kom op at skændes. Tiltalte var også træt;, da de havde væ-ret
tidligt oppe. <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte ad ham, og han greb fat om <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> skulder og sagde; at hun skulle stoppe. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de skulle
stoppe med at skændtes. <anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran: <anonym>Forurettede</anonym>
1 stoppede; hvo-refter de ikke talte sammen. Han synes, at det var pinligt
at skændes foran andre mennesker. Han slog ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> i bilen.
<anonym>Forurettede 1</anonym> og han var lige gode om at skændtes .
Angående forhold 1, litra e), der skulle have fundet sted den 19.januar
2020, forklarede tiltalte; at de på dette tidspunkt var flyttet til <anonym>Adresse 3</anonym>
Han har hverken slået eller sparket <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kan ikke huske
dagen;, men han har aldrig sparket <anonym>Forurettede 1</anonym>
Tiltalte føler; at de gav hinanden plads. Han er ikke jaloux. Han har ik-ke
sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke brød sig om, at hun havde kontakt med
an-dre mænd. De skændtes, da <anonym>Forurettede 1</anonym> sad i sofaen; hun sparkede
ud efter ham, hun var sur. Han greb fat i hendes ben og holdt det, mens
han sagde; at hun skulle lade være. Derefter forlod han rummet for at "få
luft" Han kan ikke huske, hvad skænderiet drejede sig om. De blev gode
venner igen samme dag: Han kan ikke huske; at der skulle have været
børn til stede. Han vil ikke skændes foran børnene.
Når han har taget fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm, har børnene ikke været til
stede. Han har undgået at skændes med <anonym>Forurettede 1</anonym> når børnene har
været der; men det er ikke sådan, at de har ventet med skændes, indtil
børnene sov. De havde det sådan i deres forhold, at når den ene var
ophidset, gav den anden vedkommende luft.
Om forhold 1, litra f) forklarede tiltalte; at han godt kan huske en epi-sode
den 22.januar 2020, det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> bedstemors 75-års fødselsdag:
Han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> skændtes om økonomi. De havde ikke så mange
penge at
bruge hver måned, og det var de stressede over. <anonym>Forurettede 1</anonym> gav ham en
lus-sing på kinden under skænderiet. Som en refleks skubbede han
<anonym>Forurettede 1</anonym> væk med flad hånd mod hendes ansigt. Han ramte med sin
håndrod i venstre side af <anonym>Forurettede 1's</anonym> ansigt ved kindbenet. Det var
bare en dum refleks og en hurtig reaktion på, at hun gav ham en lussing.
Det kom lige pludselig. Det var ikke godt; og han fortrød med det samme.
Han tror; at det var et hårdt skub. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ked af det. Han holdt
om hende lige med det samme og sagde undskyld <anonym>Forurettede 1</anonym> var ked
af det i 2-5 minutter og sagde også undskyld til ham. <anonym>Forurettede 1</anonym>
accepterede hans undskyldning og han hendes. Allerede samme dag blev
de gode venner igen <anonym>Person 2</anonym> var ikke til stede under episoden. Begge
børn var i børnehave. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev lidt rød det sted i ansigtet, han
havde skubbet hende. Hun var rød en halv time efter Dagen efter var det
også rødt, og hun havde en blå streg ved øjet. Han har ikke hørt, om
nogen har lagt mærke til hendes mærke. Da de var til fødselsdagen hos
<anonym>Forurettede 1's</anonym> bedstemor; kunne man ik-ke se mærket i <anonym>Forurettede 1's</anonym>
ansigt. Han sagde flere gange i dagene efter unds-kyld til hende. Han
sagde også, at han aldrig ville gøre sådan noget me-re. Han tror; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> under skænderiet den pågældende dag kaldte ham for "en
bums 11 Det blev han ikke vred over, de siger alt muligt til hi-nanden.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke efter denne episode givet udtryk for, at hun var
bange for ham:
Vedrørende forhold 1, litra g), der skulle have fundet sted den 20.juni
2020, forklarede tiltalte; at han ikke kan huske den dag. Han har aldrig
slået <anonym>Forurettede 1</anonym> med knytnæve eller sparket hende. Foreholdt at
episoden den dag skulle være skete i forbindelse med en opvask;
forklarede til-talte, at det er rigtigt; at der fandt en episode sted. Han stod
og vaske-de op, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var i haven 0g legede med børnene.
Han sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle bytte opgaver; så hun vaskede op,
og han legede med børnene.
Anklageren afspillede herefter en lydoptagelse fra <anonym>Forurettede 1's</anonym>
mobiltelefon af nogle få minutters varighed, optaget den 20. juni 2020.
Tiltalte forklarede hertil; at det sidste man kan høre i lydoptagelsen er,
at han tog fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm, mens hun stod med sin telefon i
hånden og sagde; at han brugte vold mod hende Det gjorde han ikke; han
greb blot fat i hendes arm for at få hende til at falde ned. De stod begge to
op, da han holdt fast i hendes arm. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym>
under optagelsen siger at hun brækkede nakken. Han holdt kun fast i
<anonym>Forurettede 1's</anonym> arm_ <anonym>Forurettede 1</anonym> græd, fordi hun var nervøs. Der skete
ikke de ting; som <anonym>Forurettede 1</anonym> siger under optagelsen: Han har ikke rørt
hende. Han tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> lave-de lydoptagelsen; fordi hun ville
lave beviser imod ham: Hele situatio-nen opstod ud af det blå. <anonym>Forurettede</anonym>
1 havde telefonen i hånden; mens han holdt hendes arm. De dunk, der kan
høres på optagelsen; må være hen-des mobiltelefon; der ramte bordet.
Han blev sur over; at <anonym>Forurettede 1</anonym> kom med sin telefon og sagde; at hun
ville lydoptage. Han havde ikke gjort
<anonym>Forurettede 1</anonym> noget; 0g det var derfor noget mærkeligt noget at sige 0g
gøre. Der var ikke sket noget usædvanligt den dag; Han tænkte ikke
nærme-re over, at det kunne lyde mærkeligt, at han sagde: "Du skal ikke
sige; at jeg bruger vold mod dig, er du med!? Straks herefter gik han
sin vej for at få luft. De blev gode venner senere samme dag.
De gik først fra hinanden den 11. august 2020, hvor han blev anholdt.
Indtil da havde de kontinuerligt et kæresteforhold. Han har aldrig prø-vet
på at brække <anonym>Forurettede 1's</anonym> nakke. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym>
siger som hun gør under optagelsen: Han ved med 100 pct. sikkerhed, at
han ikke har rørt hende. Han har ikke været inde på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon
for at forsøge at finde lydoptagelsen for at slette den.
Angående forhold 1 9 litra h), der skulle have fundet sted den 1.juli 2020,
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske den dag. Han har ikke slået
<anonym>Forurettede 1</anonym> på kroppen.
Om forhold 1, litra i), forklarede tiltalte; at han godt kan huske episo-den
den 4. juli 2020, fordi politiet kom til stede. De havde været oppe at
skændtes. Naboen havde nok ringet efter politiet, fordi de skændtes. Han
husker ikke, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have råbt, at han ville slå hende ihjel.
Da politiet ankom; var de blevet gode venner igen ca. tre kvarter forin-
den. Han var overrasket over; at politiet kom; men han var ikke irrite-ret
over det. <anonym>Forurettede 1</anonym> og han talte med hver sin betjent. Han kendte ikke
til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have haft blå mærker på ribbenene, som skulle
stam-me fra en episode den 1.juli 2020 (forhold 1, litra h). Han har aldrig
gjort andet mod <anonym>Forurettede 1</anonym> end at tage fat i hendes arm 0g en enkelt
gang skubbe hende i ansigtet med håndroden. Deres skænderi den
pågælden-de dag var måske mere højlydt end de foregående. Skænderiet
var op-stået som følge af hverdagsproblemer. Han kan ikke huske; hvad
de specifikt skændtes om den dag;
Vedrørende forhold 2, der ifølge anklageskriftet fandt sted en dag i pe-
rioden fra den 1. februar til den 31.marts 2018, forklarede tiltalte, at han
aldrig har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> i maven; mens hun var højgravid. Det var
der-es fælles barn; hun var gravid med, så det kunne han aldrig finde på.
<anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede i deres lejlighed en dag. De kommer en
gang imellem for at besøge ham. Han kan ikke huske; at han har skændtes
højlydt med <anonym>Forurettede 1</anonym> mens <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede, bortset
fra episoden på motorvejen på vej hjem fra Djurs Sommerland (forhold 1,
litra d). Han har ikke fortalt andre om de op- og nedture, der var hans 0g
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft
behov for at dele deres skænderier med andre.
Vedrørende forhold 3, litra a) forklarede tiltalte, at han ikke kontrolle-rede
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. De havde pinkoderne til hinandens
mobiltele-foner; men de gav hinanden plads og rodede ikke i hinandens
ting; Han
har ikke kigget i hendes mobiltelefon eller apps. De havde adgang til
hinandens pinkoder af praktiske årsager i relation til børnene. Det ene-ste,
han havde gjort på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon er, at sætte YouTube i gang til
børnene. Han har overhovedet ikke blandet sig i, hvilke sociale medier
<anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være på, eller hvem <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være i
kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> har også haft adgang til hans telefon med
samme formål, som han hav-de adgang til hendes .
Angående forhold 3, litra b) forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 1</anonym> og han
generelt kommunikerede med hinanden igennem Snapchat. På Snapchat
er det normalt at sende billeder med tekst; men det har ikke noget at gøre
med at kontrollere, hvor man er henne. De anvendte Snapchat på
sædvanlig vis, og han krævede ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tage billeder
eller film af, hvor hun befandt sig, så han kunne kontrollere; hvor hun var.
Det har han ikke stillet som et krav. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke filmet for at
vise ham; hvem hun var sammen med. Sædvanligvis vidste han godt,
hvem <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med. Oftest var <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen
med sin mor Der har ikke været episoder; hvor han gerne ville vide, hvor
<anonym>Forurettede 1</anonym> var. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var hjemme, vidste han; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med sin familie. <anonym>Forurettede 1</anonym> har tit skrevet til
ham; når hun var ude at handle med sin mor, og han passede børnene.
Hun skrev feks. om, hvad der manglede i hjemmet. Det var ikke fordi,
han ville vide, hvor hun var henne. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> havde lyst til at gå
ud med sin mor, havde hun lov til det. I Snapchat er beske-derne som
billeder. <anonym>Forurettede 1</anonym> har sendt Snapchat-billeder til ham; når hun var
ude. Han har ikke mistænkt <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være sammen med andre
mænd. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig nævnt overfor ham; at han var jaloux . Han
me-ner ikke selv; at han er jaloux . Jalousi har ikke fyldt meget i deres for-
hold.
Om forhold 3, litra c) forklarede tiltalte; at han aldrig beskyldte
<anonym>Forurettede 1</anonym> for at lægge an på andre mænd. Han dikterede heller ikke,
hvilket tøj hun skulle have på. Tøj er bare tøj, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> er voksen
og bestemmer selv. Han tænkte ikke over; hvilket tøj <anonym>Forurettede 1</anonym> tog på.
Der har ikke været skænderier eller uenigheder herom. Han kan ikke sige,
hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> kan have opfattet det anderledes. Han
kommenterede ikke på, hvilket tøj <anonym>Forurettede 1</anonym> havde på. De har ikke
haft skænderier; fordi han mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være utro.
Vedrørende forhold 3, litra d) forklarede tiltalte; at han aldrig krævede at
se indholdet på <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. Han har som forklaret holdt
hen-des mobiltelefon; når børnene skulle se YouTube; men har har ikke
bedt om at få lov til at kigge på <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon for at slette billeder
eller lydoptagelser; eller i det hele taget at se, hvilke filer, hun havde
liggen-de på sin mobiltelefon. Han har ikke kendskab til andre episoder
end den 1.juli 2020 (forhold 1, litra g), hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have
lydoptaget deres samtaler.
Angående forhold 3, litra e) forklarede tiltalte; at han godt kunne blive sur
en gang imellem i forbindelse med skænderierne med <anonym>Forurettede 1</anonym> Når
det skete, gik han sin vej for at få luft. Når de skændtes "hårdt" , kunne
han finde på at gribe fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm for at få hende til at slappe
af, men der-næst forlod han stedet for at give <anonym>Forurettede 1</anonym> plads og lade
hende være. <anonym>Forurettede 1</anonym> var lidt på samme måde. Når de havde givet
hinanden luft, talte de om det bagefter og blev gode venner igen. Man kan
nemt blive stresset, når man har to børn: Somme tider var det ikke sjovt.
Nogle gange har der været perioder; hvor de har skændtes hver dag ien
uge. Det kunne væ-re om forskellige ting; men det var ofte om noget nyt
0g ikke om de samme forhold. Det drejede sig ofte om praktiske forhold;
fx om bør-nene, eller om deres økonomi. Nogle måneder havde de brugt
for man-ge penge i forhold til den foregående måned. De skændtes om, at
de måske skulle låne penge af familien; og hvem der skulle ringe for at
spørge efter et lån. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle ringe til sin familie, blev hun
i dår-ligt humør, 0g det gik ud over ham. <anonym>Forurettede 1's</anonym> far sagde mange
negative ting om tiltalte, og det stressede hun over
De har ikke haft problemer med deres sexliv. Det kom naturligt for dem;
når de skulle have sex. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt, at hun ikke havde lyst.
De har ikke været så gode til at tale pænt til hinanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g
han har begge talt grimt til hinanden. De har fx kaldt hinanden 29 'svin" 0g
"bums" . Han mener ikke, at han talte ned til <anonym>Forurettede 1</anonym> Ud over
episoden på vej hjem fra Djurs Sommerland, har der ikke været opstået
konflikter som følge af, at de var sultne. Han har aldrig truet med at tage
<anonym>Forurettede 1's</anonym> børn fra hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> er en god mor. De har drøfte,
hvad der skulle ske med børnene, hvis de gik fra hinanden; men han har
aldrig truet med at tage børnene fra <anonym>Forurettede 1</anonym>
Om samlivet med <anonym>Forurettede 1</anonym> og forhold 1, 2 og 3 generelt forklarede
tiltalte supplerende; at begge adresser de boede på sammen på, <anonym>Adresse 3</anonym>
0g <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> var <anonym>Forurettede 1's</anonym> adresser. Han flyttede ind hos
<anonym>Forurettede 1</anonym> men han flyttede ikke sin folkeregisteradresse, idet
<anonym>Forurettede 1</anonym> fik forsøgertillæg til sin SU. Han havde i stedet
folkeregisteradresse hos sin bror i Odense. Da de flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym>
havde været sammen i 2'2-3 år. Til-talte betalte halvdelen af indskuddet til
den nye 0g større lejlighed, men han valgte alligevel ikke at stå på
lejekontrakten. Han skiftede heller ik-ke folkeregisteradresse i den
anledning. Det meste aftiden var de beg-ge på SU. Til sidst i deres
forhold, inden han blev anholdt, arbejdede han på <anonym>Virksomhed</anonym> Han har
også arbejdet i IKEA og hos KFC (Kentucky Fried Chicken) . Han fik løn
ind på sin egen konto hver måned. <anonym>Forurettede 1</anonym> modtog børnepenge fra
staten for begge børn på sin konto. <anonym>Forurettede 1</anonym> betalte huslejen; mens
han ofte betalte for mad og ting til børnene. Huslejen var ca. 6.500 "
7.000 kr. om måneden.
<anonym>Forurettede 1</anonym> havde veninder; da de var sammen. Han satte ikke
begrænsninger for; hvilke veninder <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med, men
det meste af tiden var
det bare <anonym>Forurettede 1</anonym> børnene og ham; der var sammen. <anonym>Forurettede 1</anonym>
var i kontakt med sin familie hver dag: Det skete over telefon og ugentlige
besøg. Det var ofte <anonym>Forurettede 1</anonym> der var på besøg hos sin mor, men
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mor kom ofte også i deres hjem. <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor boede
10 minutter væk i bil. I tiden op til at han blev anholdt den 11. august
2020, havde de det fint sam-men det meste af tiden. Han boede hos
<anonym>Forurettede 1</anonym> på <anonym>Adresse 3</anonym> da han blev anholdt.
Et par uger forud for den 11. august 2020 var de alle fire <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og tiltalte en tur i Legoland i tre dage, hvor de boede
på Legoland Hotel. Det var hans familie, der havde givet dem turen som
gave. Tiden op til den 11. august 2020 var en hård periode, hvor
<anonym>Forurettede 1</anonym> og han sendte mange beskeder; hvor de "stak" til hinanden.
Der var dog også søde beskeder imellem. Han husker en episode hvor
<anonym>Forurettede 1</anonym> tog hans mobiltelefon; mens han var i bad, og slettede 20
kontaktpersoner; navnlig veninder: En af dagene op til den 11. august
2020 sendte han et billede af sig selv til <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor han stod på
<anonym>Virksomhed</anonym> i sit arbejds-tøj.
Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> var <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> bror og dermed hans svoger. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et godt 0g
tæt forhold, og tiltalte var tættere på <anonym>Forurettede 2</anonym> end nogen anden i
<anonym>Forurettede 1's</anonym> fami-lie <anonym>Forurettede 1's</anonym> anden bror, <anonym>Person 3</anonym> bor i USA.
Deres forhold var ikke så tæt. Han talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> næsten hver
dag: Nogle gange skrev de grimme ting til hinanden over Snapchat, men
overordnet var deres for-hold godt. Han havde ingen idé om, at det ville
ende, som det gjorde. Tiltalte havde ikke bemærket, at der skulle være
gnister imellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og ham op til den 11. august 2020. Han og
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde dog ikke talt sammen; efter at han den 7. august 2020
havde sendt den besked over Snapchat; som forholdet angår: Så vidt han
ved, talte <anonym>Forurettede 1</anonym> heller ikke med <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 dagene op til den
11. august 2020.
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde aldrig spurgt tiltalte, om han slog <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig smidt ham ud. De boede sammen helt op til hans
anholdelse. En enkelt nat, måske den 3. august 2020, overnattede han dog
hos en kammerat, men dagen efter kom han tilbage til <anonym>Forurettede 1</anonym>
Forevist skærmbillede af Snapchat-beskeden af 7. august 2020, udlæst fra
<anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon (ekstrakten; side 469), forklarede tiltalte, at det er
ham; der har sendt beskeden; men det var ikke hensigten med beskeden at
true med at slå <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn ihjel. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde truet tiltal-te
med at få kommunen til at fjerne børnene fra ham, og det var tiltalte vred
over: Beskeden er skrevet i vrede, 0g han tænkte ikke så meget over dens
indhold.
Forevist skærmbillede af en Snapchat-besked også sendt den 7. august
2020 (ekstrakten; side 468), hvori tiltalte skrev: "Du gør sådan miste
mit vent og se forklarede tiltalte; at det var gengæld for det, som
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde skrevet. Hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> fik hans børn fjernet via
kommunen, ville han også få <anonym>Forurettede 2's</anonym> børn fjernet via kommunen.
Hele diskussionen over Snapchat den dag handlede om truslerne om at få
hinandens børn tvangsfjernet. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle
skrive; at tiltalte ville få sine børn tvangsfjernet af kommunen. Tiltalte
mente, at det var en mulighed, at kommunen tvangsfjernede <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>2's</anonym> børn; idet <anonym>Forurettede 2</anonym> var stofmisbruger; Han tror ikke; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> var involve-ret i beskederne over Snapchat. Han fortalte
ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> om korrespon-dancen, han holdt det for sig selv.
Tiltalte ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> blev sur over; at de tog til
Legoland. De var på turen to uger inden anholdelsen; korrespondancen
over Snapchat med <anonym>Forurettede 2</anonym> var nogle dage efter; at de var kommet
hjem der-fra. Han havde været oppe at skændes med <anonym>Forurettede 2</anonym> 1
telefonen samme dag som Snapchat korrespondancen; altså den 7. august
2020. Skæn-deriet over telefonen var ind imellem Snapchat-beskederne.
Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte; at han den 11. august 2020 var på
arbejde på <anonym>Virksomhed</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Han var mødt kl. 7.15 og havde fået fri kl.
17.30. I selve <anonym>By 2</anonym> by på et sted, der hedder 7 <anonym>Ejendom</anonym> 0g som er
tilknyttet <anonym>Virksomhed</anonym> havde tiltalte om morgenen lånt en cykel, som han
kørte på til arbejde. Om aftenen efter arbejde skulle han aflevere cyklen
på <anonym>Ejendom</anonym> På <anonym>Ejendom</anonym> bor nogle uden-landske kollegaer; der arbejder
på <anonym>Virksomhed</anonym> og der står cykler; der kan benyttes af medarbejderne på
<anonym>Virksomhed</anonym> Mens tiltalte havde været på ar-bejde, havde <anonym>Forurettede 2</anonym>
sendt flere beskeder til ham for at høre, hvor tiltal-te var henne. Tiltalte
havde ikke svaret <anonym>Forurettede 2</anonym> fordi tiltalte er konflikt-sky. <anonym>Forurettede</anonym>
2 havde skrevet til ham mange gange. Til sidst skrev <anonym>Forurettede 2</anonym> at hvis
tiltalte ikke svarede, ville <anonym>Forurettede 2</anonym> tage til <anonym>Vej 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> hvor tiltaltes
forældre bor. Tiltalte kunne mærke; at der "var" noget, da de ikke havde
talt sammen i 3 dage.
Da tiltalte afleverede cyklen på <anonym>Ejendom</anonym> efter arbejde, mødte han til-
fældigt sin kollega fra <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> havde ikke været på
arbejde den dag. Tiltalte havde kendt <anonym>Vidne 9</anonym> ica. 7-8 år, de havde gået
på VUC sammen. Det var <anonym>Vidne 9</anonym> der havde skaffet tiltalte jobbet på
<anonym>Virksomhed</anonym> Tiltalte havde på daværende tidspunkt arbejdet der ca. 3
uger. Tiltalte og <anonym>Vidne 9</anonym> aftalte at gå i kiosken efter en sodavand. Tiltalte
havde ikke haft kontakt med <anonym>Vidne 9</anonym> den dag forud for; at de tilfældigt
mødtes . Kiosken ligger ca. 200 meter fra gerningsstedet. Tiltalte gik i
forvejen mod kiosken; mens <anonym>Vidne 9</anonym> ville følge efter et par minutter
senere.
Når tiltalte havde fri, ringede han sædvanligvis til <anonym>Forurettede 1</anonym> for sige
det. Det gjorde han også den dag. Pludselig dukkede <anonym>Forurettede 2</anonym> op på
en scooter tæt på T-krydset <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> nær <anonym>Ejendom</anonym>
Forevist udlæsning af opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten; s.
443), forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ihans telefon var kodet ind som
<anonym>Forurettede 2</anonym> fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> kom fra <anonym>By 3</anonym> <anonym>Navn 1</anonym> 71 er et øge-
navn; han for sjov har givet <anonym>Forurettede 2</anonym> De gav hinanden øgenavne,
fordi de var gode venner. <anonym>Forurettede 1</anonym> var kodet ind som "0-0" på hans
telefon. "0-0" skal forstås som en slags smiley for store øjne. <anonym>Vidne 9</anonym> var
kodet ind som 7 <anonym>Vidne 9</anonym>
Vedrørende et opkald 11. august 2020 kl. 17.49 til <anonym>Vidne 9</anonym> der varede 24
sekunder; forklarede tiltalte; at han ikke mente, at han havde talt med
<anonym>Vidne 9</anonym> men det må han så have gjort, da de aftalte, at de skulle have en
sodavand. Tiltalte besvarede ikke opkaldet fra <anonym>Forurettede 2</anonym> kl. 18.12.37.
Opkaldet til <anonym>Forurettede 1</anonym> meget kort tid efter; kl. 18.12.55, der varede 51
se-kunder; var det opkald, hvor han ringede til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at sige, at
han havde fået fri fra arbejde og ville komme hjem. KI. 18.16.12 ringede
<anonym>Forurettede 2</anonym> igen;, men heller ikke denne gang tog tiltalte telefonen Han
tog ikke telefonen; da <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede, på grund af den konflikt; de
lige havde haft med beskederne.
Foreholdt et opkald til <anonym>Forurettede 1</anonym> kL. 18.09, der varede 2 minutter 0g
36 se-kunder; forklarede tiltalte; at han ikke kan huske, at han skulle have
ringet til <anonym>Forurettede 1</anonym> to gange.
Foreholdt et opkald til <anonym>Forurettede 2</anonym> kl. 18.16.18, der blev besvaret,
forklare-de tiltalte; at det kan han ikke huske noget om.
Tiltalte forklarede videre, at han havde i baghovedet, at han havde en
konflikt med <anonym>Forurettede 2</anonym> men han var ikke klar over; at <anonym>Forurettede 2</anonym>
ventede på ham; eller at der ville komme en konfrontation. Han havde
ikke samme dag fortalt <anonym>Vidne 9</anonym> om den korrespondance, han har haft med
<anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> var dog sammen med tiltalte; da han sendte
Snapchat beskederne til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 7. august 2020, og han havde
talt med <anonym>Vidne 9</anonym> herom.
Tiltalte arbejdede med skibe, og han brugte knive til at skære reb og bånd
over med. Han brugte sin egen foldekniv; som han tog med hjem; når han
fik fri. Han efterlod ikke kniven på arbejde, fordi han ikke hav-de et skab
der, som han kunne lægge den i. Det er en normal foldekniv; som også
kan anvendes til fiskeri. For måske 6-7 år siden; blev han stukket ned
Efter den episode fik han en slags angst, hvorfor han gik med foldekniv
for at kunne forsvare sig selv, men det var kun i en kort periode. Det
havde sat sig i ham. Han er ikke god til at tale om det. Det var ikke en,
han kendte; der overfaldt ham dengang; det var tilfæl-digt. Kniven havde
derefter ligget på en hylde, indtil han fik arbejdet på <anonym>Virksomhed</anonym> Det var
den samme kniv; han havde på sig den 11. august 2020. Han tænkte ikke
over, at han havde en kniv på sig, da han mødte <anonym>Forurettede 2</anonym>
Der gik 5 minutter, fra <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede til ham; indtil <anonym>Forurettede 2</anonym>
dukkede op på scooteren. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde et bat i hånden. Forevist et
kort fra om-rådet omkring gerningsstedet (ekstrakten; s. 495), forklarede
tiltalte, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> scooter stod som markeret på kortet på
nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym> tæt ved T-krydset <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> Tiltalte stod selv ved T-
krydset ca. 100 meter fra <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> var da på vej ud fra <anonym>Ejendom</anonym>
Da <anonym>Forurettede 2</anonym> fik øje på tiltalte, tog <anonym>Forurettede 2</anonym> sin hjelm af og løb
frem mod tiltalte med battet i hånden og sagde: "Du er færdig din
gong'er" <anonym>Forurettede 2</anonym> var helt rød i ansigtet og så meget vred ud.
<anonym>Forurettede 2</anonym> holdt battet hævet over hovedet for at slå med det.
<anonym>Forurettede 2</anonym> svingede battet efter til-talte. Tiltalte var i chok. Han troede
ikke; at et par beskeder ville ende ud i, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville vente på ham
med et bat. Der var ca. 10 meter imellem dem; da <anonym>Forurettede 2</anonym> løb frem
mod ham. Tiltalte løb tilbage mod <anonym>Ejendom</anonym> væk fra <anonym>Forurettede 2</anonym> Det
lykkedes i første omgang tiltalte at komme væk; idet <anonym>Forurettede 2</anonym>
snublede over sine egne ben og faldt ned på græsset på arealet sydøst for
T-krydset mellem krydset og <anonym>Ejendom</anonym> Ud af øjenkrogen så tiltalte
<anonym>Forurettede 2</anonym> rejse sig op, idet <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde: "Bare vent til jeg får
fat på dig! Tiltalte lagde ikke mærke til, hvor <anonym>Vidne 9</anonym> befandt sig på
dette tidspunkt.
Foreholdt foto med et græsareal (ekstrakten; s. 282), bekræftede tiltal-te,
at det var på det græsareal, <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt. Selv stod tiltalte på forto-
vet på østsiden af <anonym>Vej 3</anonym> ca. det sted, hvorfra fotoet er taget. <anonym>Forurettede 2</anonym>
pegede med battet imod ham og sagde: "Jeg skal nok fange dig en dag!"
hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage mod sin scooter på nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym>
få meter fra T-krydset. Der havde på dette tidspunkt ikke været nogen
fysisk kontakt mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> Tiltalte ved ikke, hvor
<anonym>Vidne 9</anonym> var.
Tiltalte blev stående, hvor han var, indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> igen var tæt på sin
scooter. Herefter begyndte tiltalte at gå mod nord ad <anonym>Vej 3</anonym> 1 ret-ning mod
T-krydset ad den anden side af fortovet, vestsiden. Tiltalte ville hjem til
<anonym>Forurettede 1</anonym> og tænkte, at situationen var afsluttet, idet <anonym>Forurettede 2</anonym>
havde opnået det, han ville. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod ved sin scooter og rodede
lidt med den. Tiltalte tog sin mobiltelefon frem og filmede <anonym>Forurettede 2</anonym>
Han stod da på <anonym>Vej 2</anonym> et stykke væk fra scooteren. Han sendte video-en til
<anonym>Forurettede 1</anonym> som en Snapchat for at vise hende, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym>
rendte rundt og lavede. På videoen sås <anonym>Forurettede 2</anonym> ved scooteren med et
bat i hån-den. Han tænkte ikke over; hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle gøre med
videoen. Han havde ikke forinden sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han mødtes
med <anonym>Forurettede 2</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Forurettede 1</anonym> så videoen.
<anonym>Forurettede 2</anonym> fik igen øje på tiltalte. Han kan ikke huske, om <anonym>Forurettede</anonym>
2 sagde noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> pegede på tiltalte med battet og begyndte
igen at løbe hen mod han. Tiltalte begyndte at løbe væk, men <anonym>Forurettede</anonym>
2 indhentede ham. Tiltalte fik et slag i baghovedet, så det hele blev gråt.
Det var et
hårdt slag; og det føltes som om, at han pådrog sig en kraftig hjernery -
stelse. Tiltalte besvimede ikke; men han havde svært ved at stå på be-nene
0g stoppede med at løbe. <anonym>Forurettede 2</anonym> var nu kommet rundt om tiltalte.
De stod ansigt til ansigt lige ved de stolper med en postkasse der er ses på
fotoet i ekstrakten; s. 282 <anonym>Forurettede 2</anonym> tildelte tiltalte flere slag med
battet, han blev ramt på skulderen og i hovedetltindingen. Tiltalte blev
nok ramt ca. 5-6 gange, men han kan ikke huske det præcis; da det he-le
blev gråt for ham efter det første slag; <anonym>Forurettede 2</anonym> svingede battet med
fuld kraft. Tiltalte mener; at han blev ramt med den midterste del afbattet
Hvis han var blevet ramt med enden af battet, ville slagene have være
mere voldsomme. Tiltalte havde sine hænder oppe foran ansigtet for at
parere slagene. <anonym>Forurettede 2</anonym> stod tæt på tiltalte 0g slog med battet. Det
ville have været værre, hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> havde stået lidt længere væk
idet <anonym>Forurettede 2</anonym> så kunne få mere sving i battet. <anonym>Forurettede 2</anonym> holdt
battet med begge hænder og svingede det både til højre 0g venstre.
Tiltalte troede ikke, at han klarede den.
Tiltalte tog da kniven frem og foldede den ud, mens <anonym>Forurettede 2</anonym> slog
ham med battet. Kniven havde ligget i en brystlomme i hans
arbejdsbukser; der var overalls. Tiltalte holdt kniven ud foran sig for at
prøve at skræmme <anonym>Forurettede 2</anonym> væk. Han troede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville
bakke væk; når han så kniven; der var synligt fremme. <anonym>Forurettede 2</anonym>
fortsatte imidlertid med at slå tiltalte med battet. Hverken tiltalte eller
<anonym>Forurettede 2</anonym> bevægede sig. Det var ikke tiltaltes hensigt at slå
<anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel, <anonym>Forurettede 2</anonym> var hans svoger 0g on-kel til hans barn,
men kniven røg alligevel ind i <anonym>Forurettede 2</anonym> mens <anonym>Forurettede 2</anonym> slog
tiltalte med battet. Tiltalte stod stille med kniven frem for sig. Han gjorde
ikke noget med sin hånd eller arm: Tiltalte havde kun fokus på de slag;
han fik; 0g at han frygtede for sit liv. Tiltalte tænkte ikke på den risiko; det
var ved, at han trak en kniv. Han tænkte kun på, at det var hans sidste dag:
<anonym>Forurettede 2</anonym> gik selv gik ind i kniven. <anonym>Forurettede 2</anonym> slog stadig tiltalte,
da han gik ind i kniven. Tiltalte mærkede ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik indi
kniven. Tiltalte tabte ikke kniven på noget tidspunkt. Tiltalte vid-ste ikke,
at <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet ramt; før <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig tog et par
skridt :tilbage og faldt til jorden. <anonym>Forurettede 2</anonym> hold stadig om battet, da
han faldt til jorden: Tiltalte så ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> blødte. Det hele gik
meget hurtigt. Der forløb måske kun ca. 30 sekunder; fra han trak kniven;
og indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden. Han er ikke sikker på, hvor lang
tid, der gik. Det er rigtigt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt om på jorden foran
postkassen; der ses på fotoet på side 282. Ingen af dem sagde noget under
forløbet. Tiltalte lagde kun mærke til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> blev ramt én gang
af kniven. Tiltalte svingede på intet tidspunkt med kniven; men han
fumlede lidt med den; da han fandt den frem.
Da <anonym>Forurettede 2</anonym> væltede om på jorden; puttede tiltalte kniven i sin bukse-
lomme og løb fra stedet. Han løb op til <anonym>Vej 2</anonym> 0g videre mod nord ad nogle
stier til <anonym>Adresse 3</anonym> hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han så ikke <anonym>Vidne 9</anonym> Da tiltalte
løb, tænkte han, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet ramt af kniven men tænkte
ikke
så langt som til, at han skulle sørge for, at <anonym>Forurettede 2</anonym> fik hjælp. Han
troe-de, at andre havde tilkaldt hjælp.
Tiltalte gik ud fra, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var hjemme. Han ved ikke, hvad han
tænkte på, da han løb hjem. Han var i choktilstand. Han kunne høre en
ambu-lance, da han var kommet hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han sagde ikke
noget til <anonym>Forurettede 1</anonym> da han kom hjem. <anonym>Forurettede 1</anonym> spurgte straks:
"Hvor er min bror ?!" . Tiltalte satte sig ud i haven og sagde, at de skulle
tale sammen, og at <anonym>Forurettede 1</anonym> skul-le tage det roligt. Tiltalte fortalte, at
han havde mødt <anonym>Forurettede 2</anonym> ved Fakta; som ligger tæt på
gerningsstedet. Det må have været; da tiltalte talte med <anonym>Forurettede 1</anonym>
haven; at hans kniv røg ud af hans lomme og ned på græs-set. <anonym>Forurettede</anonym>
1 løb ud af huset, og tiltalte var alene hjemme med børnene. <anonym>Person 2</anonym>
græd. <anonym>Person 1</anonym> spiste is. Tiltalte trøstede drengen. Tiltalte tror; at der var
lidt blod på hans tøj, men det lagde han ikke mærke til. Tiltalte skiftede til
normalt tøj og lagde arbejdstøjet til vask i skuret. Der gik ikke så lang tid
derefter; før politiet kom; og han blev anholdt. Tiltalte blev overrasket
Over; at politiet kom. Han tænkte; at der var noget, der var gået helt galt.
Han tænker hver dag på det;, der skete, men han tror ikke, at han kunne
have gjort det anderledes; for så var det ham; der var død. Tingene gik så
stærkt, så han nåede ikke at råbe efter <anonym>Vidne 9</anonym> og han så ikke, hvor <anonym>Vidne</anonym>
9 befandt sig henne, da han blev slået med battet. Tiltalte ved godt, at det
er strafbart at gå med kniv.
Foreholdt at det fremgår af obduktionserklæringen af 17. august 2020
vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> (ekstrakten, s. 308), at der var snitsår på ar-men;
at der var stiksår i venstre balde og i bugens venstre side, og at stiksåret i
balden gik igennem knogle, hvilket viser; at stikket må være påført med
stor kraft; forklarede tiltalte, at når en mand svinger med et bat; så er det
mandens egen kraft, der bevirker; at han kan få så krafti-ge læsioner
Tiltalte holdt bare kniven frem for sig. Han ved ikke; hvor-dan
<anonym>Forurettede 2's</anonym> over- 0g underkæbe er brækket, det må være sket, da
<anonym>Forurettede 2</anonym> faldt på græsset.
Foreholdt at det fremgår af personundersøgelse af tiltalte selv på Ret-
smedicinsk Institut den 11. august 2020 fra kl. kl. 20.20 (ekstraktens side
291-293), at der ved undersøgelsen alene blev fundet to læsioner i form af
en hudafskrabning på toppen afhøjre skulder af ældre dato og et
blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder; der var friskt;
forklarede tiltalte; at han blev ramt 5-6 gange; men på grund af det før-ste
slag har han ikke kunne tælle; præcist hvor mange gange han blev slået.
Han kan ikke forklare; hvorfor han ikke havde flere mærker efter slag,
han ved bare, at han blev slået. Han så ikke; hvad der ramte ham i
baghovedet; men gik ud fra, at det var battet. Det er korrekt; at han ik-ke
ved hvilken del af battet, han blev ramt af. Han kan bekræfte, at un-
dersøgelsen af ham blev foretaget få timer efter det passerede. Han
blev kun undersøgt den ene gang.
På ny foreholdt kort over gerningsstedet (ekstraktens side 495) samt
luftfoto fra området (ekstraktens side 205), forklarede tiltalte; at <anonym>Ejendom</anonym>
hvor han lånte cyklen; ligger lige ved siden af gerningsstedet.
Forevist foto af en gård bekræftede tiltalte, at det er et billede af <anonym>Ejendom</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> bor tæt på <anonym>Vej 2</anonym> 0g det var der, han var på vej hen, da han
mødte <anonym>Forurettede 2</anonym> Han løb tilbage mod <anonym>Ejendom</anonym> da <anonym>Forurettede 2</anonym> kom
løben-de, fordi der var kortere hen til gården end hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym>
Forevist foto af tiltalte med maske og kniv (ekstrakten; s. 532), forkla-
rede tiltalte; at fotoet stammer fra en Halloween-fest. Billedet er taget for
sjov. Det er ikke taget i hans hjem. Han mener ikke, at han har sendt
billedet til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kan ikke huske, om kniven på billedet; er
den kniv, som han havde på sig den 11. august 2020.
Om den fremlagte korrespondance mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
samt deres bror; <anonym>Person 3</anonym> forklarede tiltalte, at han kender lidt til app'en
"Tele-gram" . Så vidt han ved, er den lidt ligesom Snapchat. Han ved, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> havde app'en.
Forevist udlæsning af <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon fra den 11. august
2020 fra kl. 18.09 (forsvarerens tillægsekstrakt s. 81 og 82, nr. 18 ff)
forklarede tiltalte, at 11 <anonym>Profilnavn 1</anonym> er hans brugernavn på Snapchat. Det
er rigtigt, at han modtog beskedemne: "Tæske dig "Du har dummet dig
"Kom nu kælling så lad os slås' "bange nu hvad lille luder" , "Skal jeg
bare køre til <anonym>Adresse 2</anonym> ?" fra <anonym>Profilnavn 2</anonym> 1 Han modtog også: "skal jeg
køre til <anonym>Adresse 2</anonym> ? og "vi ses i <anonym>By 1</anonym> så".
Forevist en besked over Telegram udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltele-fon
den 7. august 2020 kl. 20.12 (forsvarerens tillægsekstrakt side 71, nr. 1)
angiveligt fra <anonym>Forurettede 2</anonym> alias 7 <anonym>Navn 2</anonym> hvoraf fremgår: "Gamle skal
bruge en gøb er det niget du kan hjælpe med? 1 forklarede tiltalte, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> har talt om våben nogle gange; men det har ikke inte-
resseret tiltalte_
Forsvareren dokumenterede beskeder fra den 7. august 2020 fra kl. 22.42
til kl. 22.52, (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 71 ff, nr. 2 - 18), angiveligt
mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym>
Tiltalte forklarede, at han og <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke havde haft kontakt
mellem den 7. og 11. august 2020. Han var ikke klar over; at der var noget
un-der opsejling mellem <anonym>Forurettede 1's</anonym> brødre.
Foreholdt fra nogle slettede beskeder fra den 15.juli 2020 mellem 7 <anonym>Navn</anonym>
2", 0g 7 <anonym>Forurettede 1</anonym> 7 udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon
(forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), herunder om, at der skulle slettes
noget gemt i minder på Snapchat, forklarede tiltalte; at han 0g <anonym>Forurettede</anonym>
1 har været sammen i mange år. Der ligger nogle få billeder af dem på
tiltal-tes mobiltelefon; hvor de ryger hash. Disse billeder er formentlig
gemt iminder i hans Snapchat-app.
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Forurettede 1</anonym> mødte som vidne
Vidnet forklarede herefter bl.a., at hun 0g tiltalte blev kærester i april
2016. Forholdet sluttede hen over sommeren 2020, men først defini-tivt;
da tiltalte blev anholdt den 11. august 2020. Hun havde flere gan-ge
forinden sagt til tiltalte; at hun ikke ville være kærester med ham mere,
men han forstod det ikke. De mødte hinanden første gang til en fest; da de
var 17 år Herefter havde de ingen kontakt; før de mødtes igen efter ca. 10
år, i 2016,hvor de blev kærester; I starten var deres forhold "ok" og helt
normalt. Efter ca. 4 måneder begyndte tiltalte imidlertid at blive jaloux og
kontrollerende i tiltagende grad. Dette tog mere 0g mere overhånd. De
flyttede sammen relativt hurtigt efter; at de blev kærester. Hun boede da
på <anonym>Adresse 1</anonym> med sin datter fra et tidligere forhold, <anonym>Person 1</anonym> Baggrunden
for; at de senere, i 2018, flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym> var; at tiltalte og hende
sammen havde fået en søn. Der var derfor behov for at finde en større
lejlighed <anonym>Adresse 3</anonym> var en fireværelses lejlighed.
Vedrørende forhold 1, litra a), der vedrører en episode den 26. decem-ber
2016, forklarede vidnet; at det er rigtigt, at de var på vej fra tiltal-tes
forældres hus til svømmehallen i <anonym>By 1</anonym> Svømmehallen ligger for enden af
den vej, hvor tiltaltes forældre bor. For enden af vejen; ved
parkeringspladsen; var der et rækværk. Tiltalte skubbede hende op af
rækværket og slog hende. Tiltalte slog hende ofte; hvis han blev sur. De
havde nok skændtes lidt forinden; men hun kan ikke huske, hvad de havde
skændtes om den dag Episoderne med vold begyndte ofte med, at de
skændtes, og så eskalerede det. Tiltalte slog hende den dag med knyttet
hånd. Hun tog hænderne op foran ansigtet for at beskytte sig, hvorved
tiltalte med sit knytnæveslag slog hendes hånd ind mod plan-keværket.
Derved blev hendes ringfinger på højre hånd klemt ind mod rækværket;
hvorved fingeren brækkede. Tiltalte slog hende to gange. Hvis hun ikke
havde haft hænderne oppe foran sig, ville slagene have ramt hende i
ansigtet. Hun tror således ikke; at hun blev ramt i ansigtet, men hun kan
ikke huske det. Hun fik kort tid efter ondt i fingeren De gik imidlertid
videre og tog i svømmehallen. Hun kunne mærke smer-ten i fingeren blev
værre. Da de gik fra svømmehallen; sagde tiltalte; at
hun skulle sige til andre, at hun var faldet i svømmehallen og derved slået
sin finger Da de kom hjem til tiltaltes forældre igen; kiggede til-talte og
dennes mor på fingeren og sagde; at der ikke var noget galt. Hun blev ved
med at sige, at der var noget galt, og hun blev derfor un-dersøgt på
skadestuen og senere opereret. Det var enten hende selv el-ler tiltalte; der
ringede til skadestuen. Telefonnummeret; der starter med 11 <anonym>Tlf nr. 1</anonym> var
hendes nummer. Hun fortalte dengang ikke andre om episoden og kan
ikke huske præcis, hvornår hun fortalte andre om epi-soden. Hun og
tiltalte talte heller ikke om episoden efterfølgende. Hun er ikke så god til
at huske års-tal, men hun mener; at episoden var i 2016 eller 2017, i
starten eller midten af deres forhold.
Foreholdt politiattest af 20.november 2020 (ekstrakten; s . 1l1), hvor-af
det fremgår; at hun blev undersøgt på skadestuen den 27. december 2016,
forklarede vidnet, at hun ikke helt kan huske; hvornår hun blev undersøgt;
men at det nok skal passe, at hun blev undersøgt dagen ef-ter turen i
svømmehallen: Det viste sig, at fingeren var brækket; og at hun skulle
opereres. Hun mener; at der gik nogen tid, før hun blev ope-reret. Der
blev sat noget "stål-halløj' ind i fingeren
Foreholdt lægenotat af 27. december 2016 (ekstrakten; s. 121) og no-tat
fra visitationssygeplejerske samme dato (ekstrakten; s. 123), forkla-rede
vidnet, at det er korrekt, at hun i forbindelse med undersøgelsen oplyste til
hospitalspersonalet; at hun var gledet i svømmehallen Hun turde ikke
sige andet. Hun har 'stadig smerter i fingeren.
Om episoden den 22. august 2017, forhold 1, litra b), forklarede vid-net,
at hun kan huske episoden; idet hun i forbindelse hermed blev un-dersøgt
på sygehuset. Den dag var hun syg 0g dehydreret og lå derfor på sofaen.
Hun var så syg at hun ikke kun få mad ned. Tiltalte ville ha-ve sex med
hende; men hun afviste ham; fordi hun var syg. Tiltalte blev herefter vred
0g slog hende. Jo mere hun afviste ham, jo mere slog han. Tiltalte stak
hende også med en gaffel i armen, da hun fastholdt ikke at ville have sex
med ham. Gaflen havde tiltalte hentet ude i køkkenet. Hun tror; at tiltalte
stak hende i venstre arm med gaflen; men hun kan ikke huske det præcis .
Det blødte ikke, idet gaflen kun gik igennem hu-dens yderste lag men
stikket med gaflen medførte et blåt mærke. Til-talte stak én gang med
gaflen og slog hende herudover flere gange på armen samme sted. Hun
kan ikke huske, hvor mange gange han slog hende, men hendes arm var
til sidst blå og lilla. Hun kan ikke huske; om de den dag havde skændtes
forinden.
Foreholdt notat om underretning modtaget den 24. august 2017 fra en
sygeplejerske på OUH (ekstrakten; $ . 124), hvoraf fremgår bl.a., at un -
derretningen handlede om vold mod vidnet; at vidnet havde blålgrønne
mærker; at vidnet havde fortalt, at det var kæresten; der havde slået hende
0g stukket med en gaffel, at hun ikke ville melde kæresten, 0g at
hendes datter på 3 år havde set det, forklarede vidnet, at hun kan hus-ke,
at hun talte med en sygeplejerske herom: Hun havde blå mærker ef-ter
slagene og stikket med gaflen. Sygeplejersken skulle tage hendes blodtryk
0g opdagede derved mærkerne på hendes arm. Sygeplejersken pressede
det ud af hende. Vidnet var bange for, hvad tiltalte ville gøre ved hende;
hvis hun anmeldte ham. Endvidere var hun bange for, at sy-geplejersken
kunne finde på at lave en indberetning til kommunen. Hun fortalte
dengang ikke andre end sygeplejersken om episoden:
Foreholdt notat af 23. august 2017 fra sygeplejersken om underretnin-gen
(ekstrakten; s. 125), hvoraf fremgår bl.a , at vidnet og kæresten ik-ke var
sammen for tiden grundet slag og stik med gaflen; forklarede vidnet, at
hun på dette tidspunkt havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville være
kærester med ham mere, men det accepterede tiltalte ikke. Det kan derfor
godt passe, at hun fortalte sygeplejersken; at tiltalte var hen-des
ekskæreste . Tiltalte accepterede aldrig, når hun sagde; at hun ikke ville
være sammen med ham mere, så hun prøvede at leve i det. Tiltalte ville
ikke finde sig i, at de ikke var sammen. Hun var desuden gravid og ville
beskytte sine børn. Børnene har for det meste været hjemme og har set;
når hun blev slået.
Angående episoden den 30. december 2018 forhold 1, litra c), forklare-de
vidnet, at hun, tiltalte og <anonym>Vidne 3</anonym> sammen skulle holde nytår: Tiltalte slog
hende; hvorefter <anonym>Vidne 3</anonym> sagde til tiltalte, at han skulle "slappe af"_ <anonym>Vidne</anonym>
3 er tiltaltes lillebror; <anonym>Vidne 2's</anonym> bedste ven; og <anonym>Vidne 3</anonym> er med til alle
deres familiefester. Vidnet lærte <anonym>Vidne 3</anonym> at kende samtidig med, at hun
lærte tiltalte at kende. Tiltalte 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var også venner; men <anonym>Vidne 3</anonym>
var tættere på <anonym>Vidne 2</anonym> end på tiltalte. <anonym>Vidne 2</anonym> var ikke til stede, han var på
ferie. <anonym>Vidne 3</anonym> ville helst ikke blande sig. Det var der ingen; der ville over-
for tiltalte; men <anonym>Vidne 3</anonym> sagde stille og roligt til tiltalte, at han skulle slap-
pe af. <anonym>Vidne 3</anonym> stod i den anden ende af en tilstødende stue, da vidnet blev
slået. <anonym>Vidne 3</anonym> hørte, hvad der foregik, men om han så det, ved hun ikke.
Bagefter gik hun og <anonym>Vidne 3</anonym> ud for at ryge en smøg, og hun fortalte da
<anonym>Vidne 3</anonym> at hun var bange for tiltalte. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde; at det kunne han godt
forstå. Hun og tiltalte talte ikke efterfølgende om episoden.
Foreholdt afhøringsrapport af 21. september 2020, fra en afhøring af
hende den 17. september 2020, s. 7, 2. afsnit (ekstrakten; s. 539), for-
klarede vidnet, at det godt kan passe; at hun har forklaret til politiet; at
hun skreg, og at <anonym>Vidne 3</anonym> kom og lagde sig imellem. Det kan også godt
være rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte den dag havde slået hende flere
gange i hovedet og på kroppen. Hun kan ikke huske så meget om
episoden, ud over at tiltalte slog ud efter hende og ramte hende flere
gange i baghovedet og på kroppen; men hun er ikke sikker Hun kan ikke
huske; om hun fik skader af slagene, eller hvordan hun blev ramt; men
hun blev nok ramt i baghovedet. Tiltalte plejede at slå hende i bag-
hovedet.
Vedrørende episoden en ukendt dato i juli 2019 forhold 1, litra d), for-
klarede tiltalte, at hun; hendes datter <anonym>Person 1</anonym> og tiltalte havde været i
Djurs Sommerland med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Hun og tiltalte havde
skændtes allerede inden; de var taget af sted om morgenen. Vidnet havde
glemt nogle ting, hvorfor tiltalte var blevet sur 0g råbte og skreg på turen
derhen. På vej hjem sad hun på bagsædet bag førersædet, til-talte sad på
bagsædet bag passagersædet. Imellem dem sad <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> kørte 0g
<anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran. Det var varmt; og vidnet og tiltalte
havde diskuteret, 0g tiltalte var sur. Når tiltalte var sur, havde han svært
ved at falde ned igen. Det eskalerede bare. Tiltalte gik amok på hende og
prøvede at få fat i hende hen over hovedet på <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte slog hende
med både flad og knyttet hånd. Hun blev ramt på toppenlsiden af hovedet;
på skuldrenelkravebenet og på bry-stet. Hun kan ikke huske, om hun blev
ramt andre steder: Slagene var ikke så hårde, som de plejede at være; idet
de sad i bilen, hvor der var begrænset plads . <anonym>Vidne 3</anonym> begyndte at køre
hurtigere; mens <anonym>Vidne 2</anonym> sagde: "Stop nu, stop nu; der er et barn i bilen
Tiltalte stoppede først med at slå, efter at <anonym>Vidne 2</anonym> havde sagt det. Vidnet
holdt sine hænder op foran sig for at vægre sig mod slagene. Hun kan
ikke huske; om hun og tiltal-te blev gode venner igen efter episoden.
Foreholdt afhøringsrapporten af 21. september 2020, s. 6, 4. afsnit
(ekstrakten; s. 538, 4. afsnit), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at
hun forklarede politiet; at tiltalte slog hende 4-5 gange i ansigtet, mens de
kørte, både med flad og knyttet hånd. <anonym>Vidne 2</anonym> må have set, at tiltalte slog
hende; hun ved ikke; hvor meget han så.
Hun har som følge af samlivet med tiltalte og episoden den 1l. august
2020 pådraget sig PTSD, hvilket har svækket hendes hukommelse.
Hun fortalte dengang ikke andre om episoden. Første gang hun fortal-te
andre om episoden; var da hun anmeldte volden til politiet; efter at tiltalte
var blevet anholdt.
Om episoden den 19.januar 2020 forhold 1, litra e), forklarede vidnet, at
de da var flyttet til <anonym>Adresse 3</anonym> Den dag sad hun 0g <anonym>Person 1</anonym> i sofaen da
tiltalte begyndte at sparke løs på hende. Der var in-gen anden anledning
hertil, end at tiltalte lige var stået op 0g var i dår-ligt humør. Hun blev
ramt af sparkene på læggen og på låret; og hun fik store blå mærker. Da
tiltalte begyndte at sparke hende, trak hun be-nene op under sig i sofaen.
Tiltalte sparkede hende med flad fod; såle-des at han ramte hende med
sine fodsåler: Tiltalte var barfodet, da han sparkede hende.
Forevist fotos af et underben (ekstrakten, s. 126-127) bekræftede vid-net,
at det er hendes ben, man kan se på de pågældende fotos; 0g at det
var hende; der tog billederne. De blå mærker; man kan se på billederne;
stammede fra den pågældende episode. Hun kan ikke huske præcist;
hvornår hun tog billederne. Det kan godt være, at det var et par dage efter
episoden. Hun tog billederne, fordi hun gerne ville samle beviser mod
tiltalte, så hun kunne komme væk. Hun var klar over; at hvis hun ikke
over for 'politiet kunne forevise håndfaste beviser på tiltaltes vold, ville
hun ikke blive taget seriøst. Tiltalte opdagede ikke; at hun tog de
pågældende fotos. Hun har flere gange fået ny mobiltelefon; senest i
november 2020. Når hun som denne dag havde pådraget sig mærker efter
tiltaltes vold, instruerede tiltalte hende i at dække mærkerne til med sin
beklædning. Hvis hun ikke gik i tøj, der skjulte hendes krop, kaldte tiltalte
hende for "luder" og beskyldte hende for at være utro. Tiltalte instruerede
hende også i, at hun skulle sige, at hun havde på-draget sig mærkerne på
en anden måde, hvis nogen spurgte. Hun viste derfor dengang ikke
billederne af de blå mærker til nogen; og hun gik i tøj, som skjulte
mærkerne.
Angående episoden den 22. januar 2020, forhold 1, litra f), forklarede
vidnet, at hun og tiltalte den dag igen var kommet op at skændtes . De var
uenige om, hvorvidt tiltalte skulle tage med til vidnets bedstemors 75-års
fødselsdag. De stod i døråbningen til soveværelset, 0g hun hav-de deres
fælles søn <anonym>Person 2</anonym> på armen. Tiltalte tog <anonym>Person 2</anonym> ud af armene på
hende, og satte ham ned på gulvet. Straks derefter tildelte tiltalte vidnet et
kraftigt knytnæveslag i ansigtet; hvorved vidnet faldt bagover ned på
sengen. Slaget ramte hende under øjet. Det var et hårdt slag, hvorfor hun
blev dårlig og kastede op. <anonym>Person 2</anonym> begyndte at græde, hvo-refter tiltalte
tog <anonym>Person 2</anonym> op til sig. Hun gjorde ikke selv noget mod til-talte. Nogle
dage efter episoden deltog hun i sin bedstemors 75-års fødselsdag. Hun
måtte lyve om, hvordan hun havde pådraget sig mærket i ansigtet. Hun
fortalte sin familie, at hun havde fået en papkas-se i hovedet. Hun tog
tidligt hjem fra fødselsdagen; fordi hun havde det dårligt:.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte blot skubbede vidnet; og at
skubbet var en reaktion eller refleks på, at vidnet havde givet tiltalte en
lussing erklærede vidnet sig uenig heri. Der var tale om et egentligt
knytnæveslag:
Forevist fotos af vidnets ansigt (ekstrakten; s. 129-133) forklarede hun; at
billederne viser skaden efter slaget. De første 4 (s. 129-132), er taget
samme dag. Det sidste foto (s. 133), er taget en anden dag Nogle af
billederne er taget af vidnets forældre.
Efter episoden lå hun syg i ca. to uger. Den 6. august 2020 var hun hos
egen læge som følge af gener efter slaget.
Foreholdt notat fra lægekonsultation den 6. august 2020 (ekstrakten; s.
128), hvoraf fremgår, at hun oplyste lægen om føleforstyrrelser under
venstre øje efter overfald i januar, hvor hun blev slået i ansigtet, forkla-
rede vidnet, at hun på baggrund heraf blev henvist til en neurolog Hun er
efterfølgende blevet udredt. Hun pådrog sig formentlig en hjernery-stelse
som følge af slaget og har fortsat mén efter episoden: Det var først
efterfølgende, at hun fik at vide; at hun formentlig havde pådraget sig en
hjernerystelse.
Vedrørende episoden den 20.juni 2020 forhold 1, litra g), forklarede
vidnet, at hun allerede fra om morgenen kunne mærke, at tiltalte var "helt
oppe at køre" , og at det ville blive en dårlig dag hvor hun ville få tæsk.
Sådan noget kunne både vidnet og hendes datter straks mærke, når tiltalte
var stået op. Hvis tiltalte smilte, når han stod op, ville det blive en god
dag; Hvis tiltalte derimod var aggressiv og talte med hæ-vet stemme,
vidste vidnet og hendes datter; at det ville blive en dårlig dag. Da hun den
pågældende dag kunne fornemme; at det ikke ville va-re længe, før tiltalte
tævede hende, prøvede hun at "trække tiden' 71 ved at ordne vasketøj . For
efterfølgende over for 'politiet at kunne doku-mentere tiltaltes vold; satte
hun den dag sin mobiltelefon til at lydopta-ge 0g lagde den i lommen.
Hun var imidlertid bange for, at tiltalte ville opdage det; da han tidligere
havde slettet optagelser; som hun havde foretaget på sin mobiltelefon. I
dette tilfælde sendte vidnet derfor straks efter tiltaltes voldsudøvelse
lydfilen i en mail til sin mor Herefter ringede vidnet til sin mor 0g sagde,
at denne ikke skulle åbne mailen; men blot gemme den. Dette efterkom
vidnets mor. Tiltalte plejede at kontrollerede vidnets telefon for
lydoptagelser eller fotos umiddelbart efter; at tiltalte havde slået vidnet,
men det gjorde tiltalte ikke denne dag;
Vidnet havde forud for episoden fortalt sin bror; <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun blev
slået af tiltalte, fordi hun ikke kunne holde til det mere. <anonym>Forurettede 2</anonym>
havde da enten ringet eller skrevet til tiltalte og spurgt; om tiltalte gjor-de
vidnet ondt. Dette havde tiltalte benægtet. Tiltalte var efterfølgende blevet
meget vred over; at vidnet havde fortalt <anonym>Forurettede 2</anonym> det.
Foreholdt indholdet af lydoptagelsen forklarede vidnet, at hun stod og
vaskede op, mens børnene legede i haven. Tiltalte tog fat i hende, hvo-
refter han begyndte at slå og sparke hende. Slagene var med både flad
hånd og knytnæveslag. Både slag og spark var hårde. Hun blev slået 0g
sparket over hele kroppen; det var meget voldsomt:. Til at starte med stod
hun op, men tiltalte fik hende ned på gulvet. Tiltalte sparkede hen-de
også, mens hun lå ned. Vidnet mener; at tiltalte havde sit ben mod hendes
nakke; mens hun lå ned, hvorfor hun følte, at hun var ved at brække
nakken. Det er baggrunden for, at hun sagde det. Hun lå på si-den, mens
tiltalte havde benet på hendes nakke. Hele episoden fandt sted i køkkenet.
Det er rigtigt, at tiltalte under episoden sagde: "Du skal ikke sige, at jeg
bruger vold mod dig! Hun sagde til tiltalte, at
/side 24
hun optog episoden, fordi hun ville have ham til at stoppe og fordi, hun
var bange for , at tiltalte ville slå hende ihjel. Efter lydoptagelsen slutter ,
gik tiltalte uden for . Tiltalte vidste ikke, at hun optog samtalen, selvom
hun fortalte det til ham, måske troede han hende ikke, selvom hun sag-de
det. T iltalte tog ikke hendes telefon i dette tilfælde. V idnet ved ikke, om
hun den dag fik blå mærker efter tiltaltes voldsudøvelse. T iltalte slog
hende næsten dagligt, og hun vidste derfor ikke, hvilke af de blå mærker ,
hun konstant havde på sin krop, der stammede fra hvilken epi-soder . Hun
fortalte dengang ikke andre om episoden. Dette skete først, da hun
anmeldt alle forholdene til politiet, efter at tiltalte var blevet anholdt. Hun
sendte i den forbindelse den fulde lydfil til politiet. L ydfi-len er hverken
blevet redigeret eller beskåret.
Om episoden den 1. juli 2020 forhold 1, litra h) forklarede vidnet, at hun
kan huske, at politiet kom hjem til dem en dag i den pågældende periode,
men hun kan ikke knytte det præcis til datoen den 1. juli 2020. Hun kan
ikke huske, om det var slag eller spark, hun fik. Hun kan hel-ler ikke
huske, i hvilket rum det foregik, eller om der var andre til ste-de. Politiet
var ude hos dem jævnligt. Hun kan derfor ikke helt huske den specifikke
dag eller slagene, men hun havde på et tidspunkt blå mærker på ribbenene
efter tiltaltes slag, som hun en dag viste til politi-et. V idnet fortalte også
betjenten, at hun var bange, men det nærmere indhold af samtalen kan
hun ikke huske. Den dag, politiet kom, tog de ikke tiltalte med på
stationen. V idnets børn var ofte til stede, når tiltalte slog hende, der var
ingen forskel på, om børnene var til stede eller ej.
Angående episoden den 4. juli 2020 forhold 1, litra i) , forklarede vid-net,
at tiltalte denne dag var meget vred. Hun kan ikke huske, om bør -nene var
til stede, men det går hun ud fra. T iltalte og vidnet var på der -es søns
værelse, hvor tiltalte tog fat i hende og rev hende ned på gulvet med sine
hænder . Hun gjorde modstand og prøvede at holde sig oprejst og beskytte
sig selv . Tiltalte pressede hendes hoved ned i hjørnet ved en radiator . Hun
krøb da sammen i hjørnet. Hun troede, at tiltalte ville kvæle hende.
Tiltalte holdt hende nede med armene og dernæst med benet, hvorved
tiltalte pressede sit knæ mod hendes ryg og nakke. V id-net forsøgte at
beskytte sig selv . Tiltalte tildelte hende hårde slag, men ikke så hårde slag,
at hun blev slået bevidstløs. T iltalte holdt hende ne-de med knæet med en
sådan kraft, at hun ikke kunne komme op. På et tidspunkt kom hun op, fik
åbnet vinduet og råbte: ” Han vil slå mig ihj-el! ” ud ad vinduet. Deres
overbo hørte hende skrige og må have ringet til politiet. Da politiet
ankom, viste hun dem mærkerne på sine ribben. Hun kan ikke huske,
hvad hun fortalte betjenten om mærkerne, men hun fortalte, at hun var
bange. Hun kan ikke huske, om hun fortalte, at det var tiltalte, der havde
slået hende. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke viste politiet de øvrige
mærker , hun havde på sin krop. Politiet var ofte til stede på adressen i den
periode, men de ville ikke hjælpe hende. Det ville derfor ikke nytte noget,
at vise politiet flere af sine mærker . Det er
muligt; at politiet talte med hende om, at hun kunne komme på krise -
center: Hun var imidlertid bange for, at hendes ophold på krisecenteret
ville være kortvarigt, hvorefter hun ville komme tilbage til hjemmet; hvor
tiltalte befandt sig 0g det hele ville starte forfra. Hun har sin vi-den om
krisecentre fra Google. Da betjentene havde talt med dem beg-ge, forlod
politiet hjemmet. Hun kan ikke huske, hvad der skete efter; at politiet var
kørt.
Vedrørende forhold 2, der vedrører en episode mellem den 1. februar og
31. marts 2018, forklarede vidnet, at hun godt kan huske selve epi-soden
men ikke optakten til den. Hun var dengang højgravid med <anonym>Person 2</anonym> 0g
stod i gangen i lejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> da episo-den fandt sted. <anonym>Vidne 2</anonym>
0g <anonym>Vidne 3</anonym> var til stede, enten i stuen eller køkke-net. Tiltalte begyndt at
råbe og skrige, hvorefter han slog hende med knyttet hånd i venstre side
af maven. Det var et "mellemhårdt" slag. Vidnet beskyttede sin mave med
hænderne for at beskytte det ufødte barn. Tiltalte slog hende i maven flere
gange. Hun skreg, hvorefter <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kom til stede. <anonym>Vidne 2</anonym>
sagde; at tiltalte skulle stoppe; hvo-refter tiltalte stoppede. Det var hendes
indtryk, at <anonym>Vidne 2</anonym> havde set, hvad der skete. <anonym>Vidne 3</anonym> var der også. <anonym>Vidne</anonym>
2 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var i stuen; da vid-net skreg 0g græd. <anonym>Adresse 1</anonym> var en
mindre lejlighed på omkring 48 kvadratmeter; så <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kan
ikke have undgået i hvert fald at have hørt, hvad der skete. Efter 'episoden
blev hun bekymret for, om der var sket noget med det ufødte barn. Hun
gik dog ikke til læge på grund af slagene, idet hun var til kontrol på
sygehuset hos en jordemo-der hver uge på grund af en spiseforstyrrelse.
Barnet havde det også fint; og hun kunne mærke liv. Hun fortalte dengang
ikke andre om epi-soden.
Om forhold 3 generelt forklarede vidnet, at tiltaltes og hendes forhold kun
var godt de første fire måneder. Ændringen til det værre kom dog ikke
med det samme, men skete gradvist. Det var værst det sidste år af deres
forhold. Når tiltalte havde gjort hende ondt, var han sød ved hen-de
bagefter og inviterede hende feks. ud at spise. Dette skete ofte samme
dag eller dagen efter. Tiltalte opførte sig da som om, at intet var sket.
Vidnet følte sig utilpas og hun prøvede at tale med tiltalte; men han var
meget paranoid og troede, at alle kunne høre; hvad de tal-te om. På et
tidspunkt måtte de lægge deres telefoner væk og hviske til hinanden; for
at tiltalte kunne være sikker på, at der ikke var nogen, der kunne høre
dem eller at deres samtale blev optaget. Da hviskede tiltalte til hende, at
han aldrig havde lagt en hånd på hende. Det fik vid-net til at tvivle på sin
egen virkelighedsopfattelse.
Vidnet prøvede at være glad over for børnene, men indeni var hun ikke
glad. Hun var hele tiden på listefødder og var forsigtig Tiltalte og vid-net
havde ikke en god tone over for hinanden; men det var for det me-ste
tiltalte; der talte grimt til hende. I måneden op til, at tiltalte blev an-
holdt i august 2020, fortalte vidnet sin familiebehandler ved kommu-nen;
at hun havde lavet en opsparing så hun kunne komme væk fra til-talte, 0g
at en veninde havde tilkendegivet at ville hjælpe vidnet. Fami-
liebehandleren sagde; at hun skulle sende beviser. Det gjorde hun; men
hun fik alligevel ikke hjælp. Der var ingen, der ville hjælpe hende. Hun
har mange gange sagt til tiltalte, at hun ikke ønskede at fortsætte for-
holdet; men tiltalte reagerede ved at slå hende eller forsøgte at "købe
hende" ved at bestille ting eller tøj til hende, eller ved at tage hende med
ud, som om intet var hændt. Hun havde både over for sine egne 0g
tiltaltes forældre givet udtryk for, at hun ønskede at forlade tiltalte.
Vidnet gjorde alt, hvad tiltalte sagde, for at gøre ham glad og tilfreds-stille
ham så han ikke skulle gå amok. Vidnet skulle efter tiltaltes me-ning bare
sidde i et hjørne 0g "holde sin kæft" . Vidnet og børnene skul-le være
stille; når de stod op om morgenen, for hvis de vækkede tiltal-te; gik det
galt. Hvis børnene gjorde noget, de ikke måtte, kunne tiltal-te finde på at
hoppe ud af sengen og gå amok på hende. Hun skulle op-føre sig på en
bestemt måde, så der kunne være ro i hjemmet. Vidnet er slet ikke sig selv
mere. Tiltalte forvandlede hende til en anden. Hun ændrede sig for at
overleve. Tiltalte og vidnets far havde mange kon-flikter; og en gang
forsøgte tiltalte at overfalde vidnets far i deres hjem. Vidnets far havde
regnet ud, hvad der foregik i vidnet og tiltaltes hjem og sagde til tiltalte; at
han skulle behandle vidnet pænt.
Tiltalte har ofte sagt, hvad vidnet skulle gøre 0g ikke gøre. Vidnet måt-te
heller ikke have veninder; og vidnet måtte aldrig tage ud med nogen. Før
vidnet mødte tiltalte, havde hun nogle veninder; men dem kunne tiltalte
ikke lide og forbød derfor vidnet at være sammen med dem. En af
veninderne, <anonym>Vidne 5</anonym> var mor til <anonym>Person 1's</anonym> ven, men heller ikke hende
måtte vidnet se for tiltalte. Hun tog aldrig ud, og hvis hun gjorde det
alligevel, var der ballade. I 2017 fortalte hun <anonym>Vidne 5</anonym> som tiltalte ikke
kunne lide; om tiltaltes opførsel. Før vidnet mødte tiltalte; var hun næ-sten
sammen med <anonym>Vidne 5</anonym> hver dag, men på daværende tidspunkt var <anonym>Vidne 5</anonym>
ikke længere en tæt veninde. Vidnet havde også en veninde; der hedder
<anonym>Person 4</anonym> som vidnet havde planlagt at mødes med hen over sommeren
2020, men det blev heller ikke til noget, dels fordi vidnet var langt nede
psykisk og dels fordi, hun ikke måtte se hende for tiltalte. Tiltalte syntes
også, at vidnet var for meget sammen med sin familie. Vidnets familie bor
1 <anonym>By 3</anonym> der ligger 10-12 minutter fra <anonym>By 2</anonym> i bil. Hun bruger meget tid med
sin familie; det gør de i hendes familie. Det kunne tiltalte ikke forstå, da
han selv ikke kunne lide sin egen fa-milie. Vidnet så sin familie dagligt
eller i hvert fald hver anden dag. Til-talte var sur over, at hun så sin
familie hele tiden; og han var irriteret over; at vidnets mor kom på besøg.
Når hun og tiltalte havde haft en konflikt;, blev de kun gode venner igen;
når tiltalte ville det. Hun rettede bare ind. Tiltalte mente, at når
han havde sagt undskyld, så var det overstået; 0g de var gode venner igen;
uanset hvordan vidnet havde det. Da hun blev gravid med deres fælles
søn, <anonym>Person 2</anonym> ville hun have fostret fjernet, da hun levede i et vol-deligt
forhold. Tiltalte lovede hende imidlertid, at han ville holde op med at slå
hende osv. Dette løfte holdt i et par måneder; men så starte-de det hele op
igen Da hun var højgravid med <anonym>Person 2</anonym> udøvede tiltalte ofte vold mod
hende.
De kunne også skændes om økonomi. Igennem stort set hele deres for-
hold levede de af vidnets indtægt; idet tiltalte næsten aldrig havde et ar-
bejde. Tiltalte har under deres forhold kun arbejdet ganske kortvarigt i
IKEA, hos KFC og de sidste ca. 14 dage forud for den 11. august 2020 på
<anonym>Virksomhed</anonym> Når de manglede penge; skændtes de over; om de skul-le
låne penge af vidnets eller tiltaltes familie. Tiltalte styrede vidnets
økonomi ved at tage hendes kort eller sige til hende, hvad hun skulle gøre.
Tiltalte kunne også flippe ud, hvis vidnet f eks. havde sendt 100 kr. til
<anonym>Forurettede 2</anonym> via Mobile Pay. Tiltalte havde også adgang til hendes
netbank og kode . Vidnets nøglekort til NemID lå oftest i hendes pung
Hun kan ikke huske, om hun fortalt dette til politiet.
Vidnet blev adspurgt om årsagen til, at lejlighederne på både <anonym>Adresse 1</anonym> 0g
<anonym>Adresse 3</anonym> udelukkende stod i vidnets navn, samt at tiltalte ikke havde
folkeregistersadresse de pågældende steder.
Retsformanden vejledte vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på
spørgsmål herom.
Vidnet forklarede herefter; at lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> stod i
hendes navn; da det var hendes lejlighed, hvor hun boede alene med sin
datter; da hun mødte tiltalte. Da de sammen flyttede til den større
lejlighed beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> lånte de penge af begge der-es forældre til
indskuddet. Vidnets forældre bidrog med 30.000 kr. og tiltaltes forældre
med 10.000 kr. til indskuddet. Det var kun hende, der stod på
lejekontrakten for <anonym>Adresse 3</anonym> fordi hun ville kunne blive i lejligheden med
børnene, hvis der skete noget. Det var af økonomiske årsager;, at tiltalte
ikke stod på nogen af lejekontrakterne eller havde folkeregisteradresse
der.
Da de boede på <anonym>Adresse 3</anonym> kunne hun ikke gå og komme, som hun ville.
Hun havde sin egen nøgle til lejligheden Hvis hun imidlertid gik ud, ville
hun få tæsk, eller tiltalte ville råbe og skrige af hende. Hun havde også sin
egen mobiltelefon; men det var oftest tiltalte; der var i besiddelse af den.
Når hun ser tilbage på deres forhold, så kunne hun ikke gøre, som hun
selv gerne ville. Det var både på grund aftiltaltes fysiske 0g psykiske
vold. Det havde ingen betydning for tiltalte; hvad vidnet selv ville.
Hendes krop var til sidst ved at give op. Nogle gange tissede hun i
bukserne af skræk over tiltalte. Dette er sket mange gange
og sidste gang nogle få måneder før; at tiltalte blev anholdt. Vidnet tis-
sede eksempelvis i bukserne, når tiltalte gik til angreb på hende og var
truende. Når det skete, kaldte tiltalte hende "et svin" og sagde, at hun var
barnlig. Hun var ikke tryg ved tiltalte; hun var bange for ham: Det var
frygten for tiltalte; der gjorde, at hun ikke anmeldte ham til politiet for
vold og psykisk vold. Hun gjorde det først; da han var blevet vare -
tægtsfængslet efter episoden den 11. august 2020. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde
forud herfor sagt til vidnet, at han ville ønske; at hun anmeldte tiltalte,
men hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel, når tiltalte havde
afso-net en evt. straf for vold mod hende. Vidnet har været den stærke i
der-es forhold. Hun har stået på sine ben og haft styrken til at overleve,
men hun har i lang tid været i forsvarsposition: Tiltalte har haft magten
over hende. Hun har det i dag rigtig dårligt. Hun er en anden person 0g
kender ikke længere sig selv.
Angående særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at tiltalte holdt øje
med alt, hvad vidnet foretog sig på sin mobiltelefon. For at kunne gøre
det, havde tiltalte vidnets telefon i sin besiddelse det meste af ti-den. Dette
stod på inogle år og blev værre og værre. Det var rigtigt slemt det sidste
år frem mod august 2020. Hun måtte ofte ikke tage sin mobiltelefon. Hun
havde omvendt ikke adgang til tiltaltes mobiltelefon. Hun prøvede at
skifte pinkoden til sin mobiltelefon for at få lidt privat-liv. Da vidnet
efterfølgende ikke ville give tiltalte den nye kode, gik han amok på hende,
og hun gav ham den nye kode, det skete 1-1'2 år før tiltalte blev anholdt.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de begge havde adgang til hinan-dens
mobiltelefoner; så de kunne sætte YouTube i gang til børnene, forklarede
vidnet, at hun aldrig havde haft adgang til tiltaltes telefon Når tiltalte
forlangte at få vidnets telefon; gav hun ham den ikke altid, men for det
meste, hun havde ikke noget at skjule. At tiltalte ville kig-ge i hendes
telefon var begrundet i hans jalousi. Hun tror; at tiltalte ge-nerelt var
styret af jalousi.
Vedrørende særligt forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hvis vidnet var
alene afsted, beskyldte tiltalte hende for; at hun nok skulle hen til en
anden fyr Dette sagde tiltalte ofte til vidnet. Også hvis vidnet skulle ud at
handle med sin mor, eksempelvis i Bilka eller Rosengårdcentret. Så skulle
vidnet filme hele vejen derud for at dokumentere, hvor hun var: Tiltalte
troede ikke på, at hun blot var sammen med sin mor eller med sin bror.
Han troede, at vidnets familie var med i et spil, hvor også vidnets familie
dækkede over; at vidnet var sammen med andre mænd. Dette skete meget
ofte; også efter den 1. april 2019. Vidnets mor syn-tes, at det var
mærkeligt; at vidnet skulle "dokumentere" alting overfor tiltalte. Det blev
en daglig rutine, når hun skulle ud, og hun gjorde det bare. Hvis hun ikke
gjorde det, blev der problemer. Hun skulle hele ti-den bevise; at hun ikke
blev kørt hen til en anden mand. De videoer;
hun skulle sende til tiltalte, blev sendt over Snapchat. Hun ved ikke
præcis, hvor mange sådanne Snapchat-videoer; hun har sendt; da vide-
oerne blev slettet af sig selv; når de var åbnet, men det var mange.
Tiltalte har ikke på samme måde skulle bevise over for hende, hvor han
var henne. Vidnet har en enkelt gang spurgt tiltalte, hvor han var hen-ne,
idet tiltalte havde været væk i 10 timer uden at tage sin mobiltele-fon eller
i øvrigt give lyd fra sig. Hun sagde da til ham; at hvis hun skulle bevise,
hvor hun var; så skulle han også. Det var på et tidspunkt omkring deres
søns fødsel i 2018.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de sendte billeder til hinanden; for-di
det var hyggeligt, forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt. Tiltalte har ikke
skulle sende videoer til hende for at forklare, hvor han var henne. Det er
rigtigt; at tiltalte har sendt et billede fra <anonym>Virksomhed</anonym> af sig selv i ar-
bejdstøj . Hun har en enkelt gang umiddelbart forud for den 1l. august
2020 spurgt; hvor han var. Som svar herpå sendte tiltalte en video fra en
restaurant i <anonym>By 1</anonym> hvor tiltalte var med sine forældre. Hun har ikke haft
korrespondance med familie og venner; hvor hun har brokket sig over
forholdet til tiltalte. Hun har sagt nogle ting til <anonym>Forurettede 2</anonym> hvor hun
åbnede sig lidt. Hun har muligvis også nævnt noget for sin mor, men hun
er ikke gået i detaljer med det hele. Det gjorde hun kun til sidst overfor
politiet, da hun anmeldte forholdene.
Om særligt forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at skænderierne med
tiltalte ofte handlede om jalousi eller sex. En aften kom tiltalte eksem-
pelvis sent hjem; vidnet sov. Tiltalte prøvede at have sex med vidnet, men
hun afviste ham; da hun sov og var træt. Alligevel blev tiltalte ved og ved
med at prøve. Tiltalte kunne ikke forstå, når vidnet ikke ville have sex.
Når det skete, f.eks. som den nat, hvor tiltalte kom sent hjem, beskyldte
tiltalte hende for at være utro og "kneppe andre mænd" . Tiltalte kunne
finde angivelige pletter på hendes tøj eller på møbler og ruder, hvorefter
han sagde; at vidnet var "blevet kneppet af alle mulige mænd" . Vidnet
kunne ikke selv se de pletter; tiltalte påstod var der; Selv hvis tiltalte
havde været væk i 10 minutter; mente han; at der havde været mænd
forbi, som vidnet havde været ham utro med. Det skete nærmest dagligt;
at vidnet blev beskyldt for at være utro. Det blev værre og værre med
tiden
Hvis hun havde noget "forkert" tøj på, ligesom det, hun havde på under
vidneforklaringen; en almindelig kjole til knæene med lange ærmer; så
var den for kort. Hvis hun havde "forkert" tøj på, betød det ifølge tiltal-te;
at hun ville ud at have sex med andre mænd. Vidnet blev ked af det, når
tiltalte sagde sådan og gik ind og skiftede tøj. Dette skete ofte 0g navnlig i
ca. det sidste år af deres forhold, da tog det for alvor over-hånd. Vidnet
skulle dagligt tænke over; hvilket tøj, hun tog på. Vidnet tog kun det tøj
på, som hun vidste; at tiltalte ville acceptere. Hun var
meget bevidst om, hvad der ellers ville ske. Tiltalte kommenterede me-get
ofte på hendes tøj, og hvis hun feks. tog kjole 0g strømpebukser på,
sagde tiltalte at skulle hun ud at kneppe med én, og at hun lignede en
luder. Hun skiftede tøj for at undgå konflikten. Hun har haft kjole på i
deres forhold, men hun kan ikke huske, hvornår det senest skete.
Vidnet havde nogle enkelte mandlige barndomsvenner; før hun og til-talte
blev kærester;, men hun opretholdt ikke relationen til dem; da hun ikke
måtte have mandlige venner for tiltalte. Hvis en mand skrev til hende over
Facebook; så var hun ifølge tiltalte utro. Tiltalte mente og-så, at hun
havde været ham utro med tiltaltes barndomsven; der også var asiat,
selvom vidnet aldrig havde mødt vedkommende. Tiltalte troe-de heller
ikke; at <anonym>Person 2</anonym> var tiltaltes søn, men barndomsvennens. Vid-net havde
under forholdet med tiltalte en relation til sine forældre, men ingen
venner, Det skyldtes tiltalte. Tiltalte har talt grimt til hende f.eks. har han
sagt; at hun var "en so' 71 at hun var utro, at hun var sammen med mange
mænd osv. Som følge af tiltaltes jalousi, måtte vidnet lyve over for tiltalte
for at undgå konflikter. Som et eksempel var der en mandlig pædagog i
<anonym>Person 2's</anonym> børnehaven, som hun ikke måtte tale med. Det blev hun
imidlertid nødt til, hvis vedkommende pædagog ville tale om, hvordan
<anonym>Person 2</anonym> havde haft det, når hun hentede <anonym>Person 2</anonym> Hvis tiltal-te da
spurgte hende, om hun havde talt med den mandlige pædagog; svarede
hun nej, så der ikke skulle ske noget.
Tiltalte havde selv både mandlige og kvindelige venner Der har været to
episoder; hvor hun selv har været jaloux eller været irriteret. Den ene
episode var i 2018, to dage efter; at vidnet havde født deres fælles søn.
Tiltalte havde da fået arbejde på KFC, og vidnet fandt ud af, at til-talte
skrev med en pige derfra. Det blev hun jaloux over. Den anden episode
var i starten af deres forhold, hvor hun blev jaloux over noget med tiltaltes
ekskæreste. Vidnet var ikke så begejstret for, at tiltalte havde kvindelige
venner; men hun sagde ikke noget. De har begge star-tet konflikter; men
mest tiltalte. I starten af deres forhold svarede hun igen; men hun fandt
hurtigt ud af, at når hun gjorde det, så fik hun bare flere tæsk. Hun holdt
op med at svare igen i de sidste to år af deres for-hold.
Angående særligt forhold 3, litra d), forklarede vidnet, at tiltalte ud over
at være i besiddelse af og kontrollere vidnets mobiltelefon; også slettede
ting på hendes mobiltelefon uden at fortælle hende om det. Når hun
påpegede dette over for tiltalte, blev han sur og reagerede med vold eller
ved at råbe hende ind i hovedet, at hun var et dårligt mennes-ke, at hun
ikke duede til noget osv. Tiltalte kiggede ofte i hendes mo-biltelefon.
Mange af hendes billeder og lydfiler er blevet slettet aftiltal-te. Hun
vidste, at det krævede beviser; hvis hun ville anmelde tiltaltes vold til
politiet; men tiltalte slettede alt, så hun ingen beviser havde.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun også havde været inde i tiltal-tes
mobiltelefon og slette nogle af hans kontakter; forklarede vidnet, at det
havde hun ikke. Tiltalte har til gengæld slettet nogle kontaktperso-ner i
hendes mobiltelefon.
Vedrørende særligt forhold 3, litra e) forklarede vidnet, at tiltalte me-get
hurtigt kunne skifte fra at være flink og venlig til at være en "total djævel?
0g meget aggressiv. Der skulle ofte kun et "forkert blik" fra vidnet til, før
tiltaltes humør skiftede 180 grader; han skabte sig og råb-te op. Vidnet
kunne ikke få tiltalte til at falde ned igen; når han var ble-vet vred. Tiltalte
stillede meget ofte krav til hende. Hun skulle altid op-fylde hans behov; fx
iforhold til at få lavet mad. Hvis hun ikke opfyldte tiltaltes behov; skreg
tiltalte hende op i hovedet eller slog hende. Hun vidste ikke; hvornår
tiltalte pludselig slog hende, men det skete meget ofte. Vidnet kan dog
ikke herudover komme på, om der var specifikke ting hun altid skulle
gøre. Tiltalte sagde ikke direkte, at hun skulle væ-re hjemme, men hun
havde klart det indtryk at tiltalte helst ville have; at hun altid var hjemme.
Hun følte sig derfor meget isoleret. Tiltalte har gentagne gange sagt; at
hvis de gik fra hinanden, ville han tage deres fælles søn fra hende. Det er
sket mere end to gange.
Om navnlig hændelsesforløbet i starten af august 2020 og om korres -
pondance over "Telegram" i juni og juli 2020 har vidnet forklaret bl.a., at
hun i starten af august 2020 havde slået op med tiltalte, men det ac-
cepterede tiltalte ikke. Tiltaltes far havde dog i den forbindelse hentet
nogle af tiltaltes ting fra deres hjem på <anonym>Adresse 3</anonym> Tiltalte havde også selv
flyttet nogle af tingene hen til en kammerat; men tiltal-te kom fortsat i
hjemmet. Tiltaltes familie havde i samme periode købt et ophold over tre
dage til Legoland og Legoland Hotel til dem alle fi-re. Tiltalte sagde, at
hvis vidnet blot tog med i Legoland med børnene ville det være det sidste
i deres forhold. På denne baggrund havde vid-net accepteret at tage med.
Det var endvidere aftalt; at tiltalte skulle ta-ge med sin far hjem efter turen
til Legoland, men den aftale holdt tiltal-te ikke.
Hun havde da over noget tid sparet penge op og fortalt familiebehand-
leren fra kommunen om, hvad der foregik, alt med henblik på, at hun
skulle væk fra tiltalte. Over for tiltalte gav hun imidlertid udtryk for, at alt
var normalt, således at tiltalte ikke skulle fatte mistanke om, at hun var på
vej til at forlade hjemmet. Det kan godt passe; at hun i den peri-ode sendte
søde beskeder til tiltalte, herunder skrev; at hun elskede ham; det var
fordi, han ikke skulle fatte mistanke. Kontakten mellem hende og tiltalte
var således ikke brudt, selvom de ikke længere var kærester. Det kan også
godt passe, at hun som tidligere forklaret en dag i den periode bad tiltalte
om at dokumentere, hvor han var. Det var den episode, hvor tiltalte
svarede, at han var på en restaurant i <anonym>By 1</anonym> Han sendte hende et billede af
sin mad. Hun ved ikke; hvorfor hun
bad tiltalte om at dokumentere, hvor han var henne, men hun er en per-
son, der bekymrer sig meget om folk; 0g hun var bange for, at tiltalte var
sammen med nogen af sine "dårlige' 11 venner.
Hun 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet uvenner ca. en uge forud for den 11-
august 2020, fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> var skuffet og ked af, at vidnet var taget
med tiltal-te på turen til Legoland. Det fik vidnet at vide af sin mor. Hun
skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> et par dage efter, at de var kommet bjem fra
Legoland, for at forklare; at hun stadig var bange og ikke kunne komme
væk. Hun har altid haft et tæt forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
har altid passet på hende. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde det dårligt med, at tiltalte
slog hende og behandlede hen-de dårligt.
På baggrund af spørgsmål, hvor vidnet blev foreholdt udlæsning afbe-
skeder fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon med korrespondance med vidnet
og mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og deres fælles bror; <anonym>Person 3</anonym> (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 14-15,31, 58 og 61), vejledte retsformanden igen
vidnet om, at hun ikke havde pligt til at svare på spørgsmålene.
Vidnet forklarede herefter; at det er rigtigt; at hun via app'en "Telegram'
den 23.juni 2020 kl. 15.47.27 (forsvarerens tillægseks-trakt, s. 14) skrev
til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun snart ikke kunne mere Telegram er en app man
kan skrive over; lidt ligesom Snapchat. Hun kan ikke huske, hvornår hun
hentede Telegram-app'en: <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at de skulle skrive via
den app, så tiltalte ikke opdagede noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville gerne have, at
tiltalte kom væk fra hende og børnene, men <anonym>Forurettede 2</anonym> ville ikke gøre
noget alvorligt ved tiltalte. De talte dog ikke nærmere om, hvad
<anonym>Forurettede 2</anonym> ville gøre for at få tiltalte væk. Hun havde flere gange tid-
ligere forsøgt at tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> men <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var
på davæ-rende tidspunkt gode venner: Når <anonym>Forurettede 2</anonym> spurgte tiltalte
ind til den an-givelige voldsudøvelse mod vidnet, svarede tiltalte
<anonym>Forurettede 2</anonym> at vidnet var 'psykisk syg, 0g at det ikke passede, hvad hun
sagde. Det er kor-rekt, at hun den 23.juni 2020 kl. 15.47.13 (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 14) skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> og spurgte, hvornår
<anonym>Forurettede 2</anonym> fjernede tiltal-te. Hermed mente hun, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle
hjælpe hende med at fjerne til-talte fra hendes hjem. Hun ved ikke, om
hun også tilføjede "fra mit hjem" eller blot skrev; at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle
fjerne tiltalte. Det afgørende var; at tiltalte skulle væk fra hende og
børnene. Hun fik ikke nogen hjælp fra andre sider og følte ikke; at hun
kunne komme væk. Kommu-nen og politiet gjorde ikke noget, selvom der
var masser af underret-ninger. Hun følte sig svigtet; magtesløs og glemt af
systemet.
Det er rigtigt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 23.juni 2020 (forsvarerens tillægseks -
trakt; s. 14-15) svarede på hendes beskeder; Det var svært for <anonym>Forurettede</anonym>
2 at være vidne til, at hans søster blev udsat for vold, 0g at ingen gjorde
noget ved det. Hun blev først af politiet gjort opmærksom på, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> 1 Telegram kaldte sig 11 <anonym>Navn 2</anonym> 11 Hun var dog klar over; at
det var <anonym>Forurettede 2</anonym> hun korresponderede med.
Hun kan ikke huske, hvornår hendes overvejelser om, at tiltalte skulle
"fjernes' 11 startede, men det var lang tid, at hun ville have, at tiltalte kom
væk fra hende 0g hendes børn. Hun var om nødvendigt klar til at flytte til
udlandet, så hun kunne komme i sikkerhed. Hun ønskede som-me tider; at
tiltalte ikke vågnede op om morgenen. Den tanke delte hun dog ikke med
andre, men holdt den for sig selv. På et tidspunkt skrev hun også til
<anonym>Forurettede 2</anonym> på Snapchat eller Telegram om man kunne finde en måde
at forgifte tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> svarede ikke, og der var ikke yderli-gere
korrespondance herom; hvorfor hun ikke tillagde dette stor betyd-ning.
Hun kan ikke huske; hvornår det var.
Foreholdt politiets afhøringsrapport af hende den 31.maj 2021
(tillægseks-trakt nr. 3, s. 4), bekræftede hun; at hun til politiet forklare-de,
at hun nok skrev det om forgiftning i samme periode, hvor hun skrev,
"hvornår bliver han fjernet" , altså omkring den 23. juni 2020. Hun
ventede på, at tiltalte skulle væk fra hende og børnene. Hun var ikke klar
over; om <anonym>Forurettede 2</anonym> var i gang med at planlægge noget; men
<anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have 100 % styr på det med at få tiltalte fjernet.
Vidnet mente også, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt, at han ville tale med
tiltalte alene. Tiltalte lyttede nemlig kun til <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet og
<anonym>Forurettede 2</anonym> skrev på Tele-gram; så der ikke var nogen; der skulle
opdage, at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod bag; hvis tiltalte en dag fik tæv.
Hun kan ikke huske, om hun drøf-tede situationen i hjemmet med sine
brødre efter den 23.juni 2020.
Foreholdt korrespondance over Telegram; angiveligt mellem hendes to
brødre, <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 1.juli 2020 (forsvarerens
tillægseks-trakt, s. 31), forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 2</anonym> tit stod udenfor
og holdt øje med hendes hus om natten, for at kunne skride ind, hvis
tiltalte forgreb sig på vidnet. <anonym>Person 3</anonym> vidste også godt, at vidnet ikke
havde det godt. Hendes brødre bekymrede sig om hende.
Foreholdt korrespondance den 11.juli 2020, angiveligt mellem samme
personer (forsvarerens tillægsekstrakt; s. 58), forklarede vidnet, at hun går
ud fra, at "kinadrengen? er tiltalte, men at hun ikke ved det. Hun har hørt
mange mennesker bruge udtrykket "gonger"' om asiater
Foreholdt korrespondance den 15.juli 2020, angiveligt mellem vidnet og
<anonym>Forurettede 2</anonym> (forsvarerens tillægsekstrakt, s. 61), forklarede vidnet, at
hun ikke ved, hvad den pågældende korrespondance drejede sig om
Samtalen siger hende ikke noget, så det vil hun ikke spekulere i. Hun ved
ikke; hvad beskeden angiveligt sendt fra hende til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 15
juli 2020, kl. 10.15, der lyder som følger: 99 Ville være godt 'ja det på hans
snap chat det er gemt i minder betyder:
Hun havde ikke kendskab til, om <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> planlagde et
over -
greb på tiltalte. Vidnet ville bare have, at tiltalte kom ud af hendes liv 0g
flyttede fra hendes hjem: Hun ønskede ikke, at tiltalte blev slået ihj-el.
Hun havde blot for sig selv et stille ønske om, at tiltalte en dag ikke ville
vågne op.
Tiltalte har tidligere sagt til hende; at han ville slå vidnets bror <anonym>Person 3</anonym>
ihjel, når <anonym>Person 3</anonym> kom hjem fra USA. En aften sagde tiltalte endvidere til
vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde "stukket" ham; fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> havde
ringet til politiet med henblik på at få tiltalte fjernet fra hjemmet. Tiltalte
sagde: 11 Bare vent til jeg ser din bror; så nakker jeg ham 71 Hun kan ikke
hus-ke datoen; men det har nok været en måneds tid før den 11. august
2020.
Politiet har ikke på noget tidspunkt bedt om at få hendes telefon for at
udlæse hendes beskeder.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 5, at hun ved, at tiltalte var på
arbejde den 11. august 2020. Tiltalte var imidlertid ikke taget på arbej-de
fra hendes hjem om morgenen. Selvom tiltalte havde flyttet nogle af sine
ting fra adressen; dukkede han alligevel op, især om natten; men ikke
natten til den 11. august 2020.
Det var normalt, at tiltalte rendte med kniv, det vidste alle. Tiltalte har haft
nogle forskellige knive, men der var især én kniv, han altid havde i sin
taske. Det var en foldekniv; der ligner en fiskekniv. Hun kan ikke huske,
om hun har spurgt tiltalte, hvorfor han gik med kniv. Kniven faldt også
nogle gange ud af tiltaltes lomme; når han sad i sofaen med børnene.
Tiltalte skjulte ikke; at han gik med kniv. Han gjorde det for at vise sig
over for sine venner og for at spille smart.
Tiltalte ringede til hende nogle gange den 11. august 2020, både om
formiddagen 0g om eftermiddagen. Da tiltalte ringede til hende om ef-
termiddagen eller aftenen den 11. august 2020, havde han fået fri fra
arbejde. Tiltalte var da meget 7 'oppe at køre' 7 Hun tror; at tiltalte 0g
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde været oppe at diskutere denne dag; Hun kunne forstå
på tiltalte, at det handlede om noget med <anonym>Forurettede 2</anonym> men hun havde
vanske-ligt ved at forstå, hvad tiltalte mente, da tiltalte talte meget hurtigt.
Vidnet vidste; at der i dagene op til den 1l. august 2020 havde været
uenigheder mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte; bl.a. fordi tiltalte havde
skrevet til <anonym>Forurettede 2</anonym> at tiltalte ville slå <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn ihjel.
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at han ville gå til politiet 0g anmelde tiltalte for
trusler dagen efter; altså den 12. august 2020. Vidnet sagde under
telefonsamtalen til tiltalte; at de skulle 7 stoppe deres pjat 71 og lagde
derefter på.
Foreholdt oversigt over udlæsning af tiltaltes telefon (ekstrakten; s. 443),
bekræftede vidnet, at nummeret; der starter med 11 <anonym>Tlf nr. 1</anonym> 11 var hen-des
telefonnummer. Det er rigtigt, at tiltalte ringede til hende to gange
den 11. august 2020 om aftenen. Det første opkald var det, hun har
forklaret om, hvor tiltalte var helt "oppe at køre' 1 og hvor hun endte med
at lægge på. Det lyder rigtigt; at det fandt sted den 11. august 2020 kl.
18.09, og varede i 2 minutter og 36 sekunder Under det an-det opkald,
der fandt sted, få minutter senere, det skal nok passe, at det var kl. 18.12
0g varede 51 sekunder; sagde tiltalte: 7 'Jeg skal mødes med din bror Jeg
skal mødes med din bror: Giv mig den største køk-kenkniv; du kan finde! 71
Til det svarede hun, at de skulle holde op med deres pjat og lagde på. Hun
var ved at spise med børnene og havde me-get at se til. Hun tænkte, at nu
begyndte det pjat igen med tiltalte og hendes brødre.
Ikke lang tid efter; at hun sidst talte i telefon med tiltalte, sendte han
hende via snapchat en video af <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod på torvet i <anonym>By 2</anonym> På
videoen sås <anonym>Forurettede 2</anonym> der stod helt afslappet med et baseballbat i
hån-den. Tiltalte sagde på videoen højt: "Se, han kan ikke klare sig selv;
han har et våben !" Af videoen kan man se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte
stod med kort afstand fra hinanden; måske 2-3 meters afstand. <anonym>Forurettede</anonym>
2 sagde ikke noget under videoen. Der hvor videoen blev taget; var tæt
ved Spar? på <anonym>Vej 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Scooteren stod tæt på legepladsen lidt væk.
Hun kunne på videoen se stolperne ved torvet, det var derfra videoen var
taget. Da hun havde set videoen svarede hun over Snap-chat tiltalte noget
i retning af Stop nu, lad være med at gøre hinanden ondt. Hun fik ikke
noget svar fra tiltalte. Hun kan ikke huske; om hun også ringede til tiltalte.
Hun var utilpas over situationen; men tænkte ikke videre over det, da hun
skulle give børnene mad.
Foreholdt kort over <anonym>By 2</anonym> (ekstrakten; s. 495) bekræftede vidnet; at
<anonym>Forurettede 2</anonym> stod omkring "SPAR <anonym>By 2</anonym> Der ligger en legeplads mellem
Spar og <anonym>Vej 3</anonym> Scooteren stod ved legepladsen.
Pludselig hørte hun nogen sige sit navn. Det var tiltalte; der stod i ha-ven i
hendes hjem. Hun råbte ham ind i hovedet og spurgte 'Hvad er der sket,
hvor er min bror ? Tiltalte var helt svedig og tog kasketten af for at
tørre sveden af panden:. Tiltalte var helt oppe at køre på adre-nalin. Han
sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde slået ham en gang med battet. Tiltal-te
gjorde bevægelser med hånden; som om han stak ud, 0g sagde samtidig
at han havde stukket <anonym>Forurettede 2</anonym> at <anonym>Vidne 9</anonym> havde hjulpet ham, og at
hun ikke skulle stikke ham til politiet. Hun løb straks ud af huset 0g ned
på torvet. Hun kunne ikke finde <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun løb derfor tilbage til
tiltalte og spurgte: "Hvor er han? Tiltalte svarede: "På legepladsen
Hun løb derefter straks ned til legepladsen og så <anonym>Forurettede 2</anonym> liggende på
jorden. Der var nogen, der var i gang med at genoplive ham. Politi og
ambulance ankom lige efter: Den aften var sidste gang hun så tiltalte.
Hun kan ikke huske; at hun blev afhørt af politiet samme dag;
Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 11. august 2020 kl.
18.38, s. 2, tredjesidste afsnit (ekstraktens side 518) forklarede vidnet; at
det godt kan passe, at hun forklarede til politiet; at tiltalte havde fortalt
hende; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde slået tiltalte tre gange med battet. Hun kan
ikke huske; om tiltalte sagde en eller tre gange, men det har nok været tre
gange.
Stemningen mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte i tiden frem mod den 11.
august 2020 var ikke god. Det var gensidigt, hvilket man kunne mærke.
Tiltal-te sagde; at han ikke brød sig om situationen: Tiltalte svinede over
for vidnet <anonym>Forurettede 2</anonym> til daglig, og han kunne finde på at ringe 0g
skændes med <anonym>Forurettede 2</anonym> når hun var til stede. Det var som om, at de
dagligt skulle have en slåskamp.
Det var en ren reaktion; at hun svarede "stop jeres pjat" og "lade være
med at gøre hinanden ondt" , da tiltalte ringede til hende den 11. august
2020. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang forklarede politiet om
køkkenkniven; men det kan godt passe, at det var i september 2020.
Vidnet var i choktilstand, da hun blev afhørt af politiet den 13. august
2020. Hun kan intet huske fra den afhøring, men der er dukket ting op
undervejs, som tiden er gået. Både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> var 'store i
munden og selvom tiltalte var uberegnelig, kunne hun ikke forestille
sig, at tiltalte ville slå <anonym>Forurettede 2</anonym> ihjel. De var bare store drenge; der
ville slås. Hun ringede derfor ikke til politiet; da tiltalte den 1l. august
2020 bad hende om at finde den største køkkenkniv. Tiltalte har ikke på
no-get tidspunkt givet udtryk for, at han var bange for <anonym>Forurettede 2</anonym>
<anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 2</anonym> mødte som vidne
Vidnet forklarede herefter bl.a. , at han og tiltalte er halvbrødre; idet de har
samme mor. Vidnet har altid haft et tæt forhold til tiltalte. De er vokset op
sammen, både i Thailand og i Danmark. <anonym>Vidne 3</anonym> er vidnets bedste ven fra
folkeskoletiden De har kendt hinanden siden tredje klas-se. De er tætte
venner og bor sammen som "roommates' 7 Det har de gjort i ca. tre år
Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte var kærester i perioden
frem til august 2020. Vidnet har alene og sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> besøgt
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> Besøgene var ofte spontane. Vidnet har besøgt
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> på både <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> Det var vidnets
indtryk;, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold gik op og ned. Somme tider
var til-talte og <anonym>Forurettede 1</anonym> gode venner; men andre gange var de oppe at
skændtes, hvilket vidnet har overværet. Vidnet kan huske i hvert fald 2-3
episo-der;, hvor tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var oppe at skændtes, mens vidnet
var til ste-de. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> kom ofte op at skændes, når de
havde haft en hård dag. Skænderierne var somme tider også foran
børnene men det var
vidnets indtryk; at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> prøvede at undgå at skændtes
foran børnene. Når tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym> skændtes, gik de ofte for sig
selv. Tiltalte havde nogle gange en kort lunte, men det afhang af dagen
Det var vid-nets opfattelse, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var lige gode om at
starte skænderier. Vidnet har kun undtagelsesvist været i enrum med
<anonym>Forurettede 1</anonym>
Vidnets forhold til tiltalte var uændret frem mod august 2020. <anonym>Vidne 3</anonym> 0g
tiltalte blev på et tidspunkt uvenner, vidnet kan ikke huske hvornår, men
det var nok forud for, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede til <anonym>Adresse 3</anonym>
<anonym>Vidne 3</anonym> og tiltalte blev uvenner over en situation; hvor <anonym>Vidne 3</anonym> ikke ville
komme og hente tiltalte. Så vidt vidnet ved, snakkede <anonym>Vidne 3</anonym> og tiltalte
ikke sammen efter den episode; og <anonym>Vidne 3</anonym> ville heller ikke længere
besøge tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym>
Om forhold 1, litra d), der angår en episode i juli 2019, forklarede vid-net,
at <anonym>Vidne 3</anonym> den dag blev ret sur; da tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde været
oppe at skændes hele dagen. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym>
uoverensstemmelse var startet som en diskussion; men udviklede sig til
skænderi. Vidnet kan ikke huske præcis, hvad skænderiet den dag gik ud
på, men det var ofte dagligdags ting Til sidst fik <anonym>Vidne 3</anonym> nok 0g sagde, at
han ville hjem fra Djurs Sommerland Der var dårlig stemning. På vejen
hjem skændtes <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte med <anonym>Person 1</anonym> imellem sig på
bagsædet. Vidnet sad på passagersædet foran. Tiltalte sad bag ham.
<anonym>Forurettede 1</anonym> sad skråt bag vidnet. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde flere gange til tiltalte og
<anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle stoppe skæn-deriet. Vidnet kunne ikke se, hvad
der skete på bagsædet; men det var ikke nogen sjov situation Vidnet
vendte sig om og kiggede tilbage, idet vidnet sagde, at tiltalte og
<anonym>Forurettede 1</anonym> skulle stoppe med at skændes . Det gjorde vidnet flere
gange. <anonym>Vidne 3</anonym> og vidnet kørte tiltalte, <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> hjem til
<anonym>By 2</anonym> Herefter kørte vidnet 0g <anonym>Vidne 3</anonym> hjem til deres lejlig-hed i Odense.
Vedrørende forhold 2, der angår en episode i februar eller marts 2018,
forklarede vidnet, han kan huske at have forklaret om en episode til po-
litiet, der fandt sted, da <anonym>Forurettede 1</anonym> var gravid. Han var den pågældende
dag til stede i lejligheden med tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> var der
også. De sad alle sammen i køkkenet eller i stuen og snakkede. Tiltalte og
<anonym>Forurettede 1</anonym> blev uvenner og gik ud i gangen; hvor de råbte ad hinanden.
Også dette skænderi var startet over nogle småting og udviklede sig.
Vidnet var ikke klar over; om tiltalte og vidnet var enige om at gå ud i
gangen for at skændes. Vidnet kunne høre, at der var én, der blev skubbet
0g røg ind i et skab. Vidnet gik derud og sagde; at de skulle stoppe. Det
var <anonym>Forurettede 1</anonym> der stod tæt på skabet. Vidnet lagde ikke mærke til, om
tiltalte havde fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> stoppede
med at skændes, han ved ikke hvorfor. Det var "ikke fedt" at tiltalte og
<anonym>Forurettede 1</anonym> skændtes så højlydt. Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte
eller <anonym>Forurettede 1</anonym> var kede af det. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> "faldt ned"
og de gik sammen ind i stuen. Vidnet og <anonym>Vidne 3</anonym> var derefter i lejligheden
i ca. en time, de sad de og så Youtu-
be og slappede af. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde på intet tidspunkt; at hun var blevet
slået, ligesom <anonym>Forurettede 1</anonym> heller ikke ømmede sig. Vidnet så ikke; om
<anonym>Forurettede 1</anonym> havde mærker på kroppen. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik ofte med tøj
med lange ærmer: Vidnet kan ikke huske, om der har været andre episoder
end de to beskrevne, (forhold 1, litra d) og forhold 2), hvor han har bedt
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> om at stoppe deres skænderi.
Foreholdt afhøringsrapport af 30. oktober 2020, fra en afhøring af vid-net
hos politiet den 23. oktober 2020, s. 2, 5. afsnit (ekstrakten; s. 545) 0g s.
3,5. og 6. afsnit (ekstrakten; s. 546), hvoraf det blandt andet fremgår; at
han til politiet skulle have forklaret; at der var en episode hos <anonym>Forurettede</anonym>
1 og tiltalte i deres entre, hvor vidnet så tiltalte have fat i armen på
<anonym>Forurettede 1</anonym> at det var og at han havde hørt <anonym>Forurettede 1</anonym> råbe "nej, nej,
du skal ikke slå" , 0g at han havde rejst sig og var gået imellem dem; men
at han ikke så nogen slå, forklarede vidnet; at det godt kan passe, at han
forklarede sådan til politiet; men han er ikke sikker. Han kan ikke i dag
huske det med sikkerhed. Han kan huske; at han på et tidspunkt hørte
<anonym>Forurettede 1</anonym> råbe "nej'
Angående forhold 3 forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at
tiltalte havde indflydelse på, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> gik klædt. Vidnet
mener at have set <anonym>Forurettede 1</anonym> gå med kjole, mens tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym>
1 var kærester. Vidnet har heller ikke hørt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke måtte se
veninder eller gå ud. Vidnet ved intet om, hvordan tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> økonomi var. Det var vidnets indtryk, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne gå 0g
komme i hjemmet, som hun ville. Vidnet har ikke oplevet, at tiltalte råbte
0g skreg hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gå ud. Vidnet har set, at <anonym>Forurettede 1</anonym>
havde sin egen mobiltelefon. Vidnet ved ikke, om tiltal-te ofte havde
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; idet tiltalte havde flere mobiltelefo-ner.
Vidnet har i hvert fald i et tilfælde set, at tiltalte havde <anonym>Forurettede 1's</anonym> mo-
biltelefon. Dette kunne være i forbindelse med, at børnene skulle se no-
get underholdning. Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> stod for de
fleste af de huslige pligter; men tiltalte lavede eksempelvis ofte mad.
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at han har set tiltalte gå med kniv.
Tiltalte havde sagt; at han gik med kniv for at beskytte sig selv. Tiltalte
begyndte at gå med kniv efter en episode for nogle år siden, hvor tiltalte
selv var blevet overfaldet og stukket med en kniv. Vidnet var selv til
stede; da tiltalte blev overfaldet. Det var vidnets indtryk; at tiltalte nogle
gange var bange for at blive overfaldet; mest om aftenen. Når tiltalte var
hjemme, lå kniven ofte i et skab eller på køkkenbordet. Tiltalte havde ikke
altid kniven på sig. Tiltalte havde ikke kniven på sig, når tiltalte besøgte
vidnet. Vidnet ved ikke, om nogen er bange for tiltalte. Han er ikke bange
for tiltalte. 71
<anonym>Vidne 3 's</anonym> eri retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede bl.a., at han 0g <anonym>Vidne 2</anonym> er
"roommates' De har kendt hinanden siden tredje klasse og er tætte
venner. Vidnet kender tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> gennem <anonym>Vidne 2</anonym> Vidnet
har ofte været på besøg hos tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen med <anonym>Vidne</anonym>
2 både på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> Vidnet stoppede i 2019 med at komme
på besøg hos tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> idet vidnet var blevet uvenner med
tiltal-te. Dette skyldtes en episode samme år, hvor vidnet og tiltalte kom
op at skændes, fordi vidnet ikke ville hente tiltalte i <anonym>By 2</anonym> og køre ham til
Odense for at gå i byen. Siden dengang har vidnet ikke talt med til-talte.
Vidnet var måske lidt bange for tiltalte, da de kom op at skændes. Under
skænderiet råbte vidnet og tiltalte ad hinanden Efter skænderiet havde
vidnet ikke lyst til at genoptage sit forhold til tiltalte, selvom han
overvejede det.
Vidnet har overhørt skænderier mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> De råbte
af hi-nanden. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var lige gode om at starte
skænderierne. Skænderierne fandt også sted, mens børnene var til stede.
Vidnet ved ikke; om der blev taget hensyn til, om børnene var til stede
under skænderierne. Vidnet kan ikke huske, om han så <anonym>Forurettede 1</anonym> eller
tiltalte være kede af det efter skænderierne.
Angående forhold 1, litra c), der angår en episode den 30. december 2018,
forklarede vidnet;, at han var på den adresse den dag sammen med tiltalte
0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte og vidnet havde drukket en del, hvorfor vidnet
ikke husker episoden nærmere. Vidnet kan heller ikke huske; hvad de
lavede den dag:
Foreholdt afhøringsrapport af 27. oktober 2020, vedrørende en afhø-ring
af vidnet hos politiet den 23. oktober 2020, s. 3,4. 7. afsnit (ekstrakten;
S. 551), hvoraf fremgår bl.a., at han skulle have forklaret; at han var til
stede i huset under episoden, at han ikke så tiltalte slå <anonym>Forurettede 1</anonym> at
<anonym>Forurettede 1</anonym> græd, og at han havde talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> uden for,
forklarede vidnet; at han ikke kan huske; at han forklarede sådan til
politiet. Vid-net kan ikke huske episoden. Vidnet kan ikke huske
nogensinde at ha-ve talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om dennes forhold til tiltalte.
Vedrørende forhold 1, litra d) forklarede vidnet, at han kan huske tu-ren:
Vidnet og <anonym>Vidne 2</anonym> havde hentet tiltalte, <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> om
morge-nen; 0g de var kørt til Djurs Sommerland: Iløbet af dagen kom
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> op at skændes. De kørte hjem lidt før planlagt;
vidnet 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ønskede at komme hjem; idet der var dårlig stemning.
Vidnet kan ikke huske, hvem der tog initiativ til, at de skulle hjem. Vidnet
kørte bilen; <anonym>Vidne 2</anonym> sad på passagersædet foran. <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte
sad på bag-sædet med <anonym>Person 1</anonym> imellem sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> sad skråt bag
ham: Vidnet syntes ikke; at det var rart, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym>
skændtes og råbte ad hinanden; mens <anonym>Person 1</anonym> sad imellem dem. Det var
også forstyrrende for hans kør-sel. Vidnet blev derfor irriteret og råbte til
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> at de skulle stoppe. Vidnet kan ikke huske; om
han så, hvad der foregik på bagsæ -
det. Vidnet kan bare huske, at tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> råbte og skændtes.
Vid-net ved ikke; hvad årsagen til skænderiet var
Foreholdt afhøringsrapporten s. 2, 2. 4. afsnit (ekstrakten; s. 550), hvoraf
bl.a. fremgår at vidnet skulle have forklaret; at han havde fokus på at køre
bilen; at han var usikker på, om tiltalte havde slået <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g at
han mente, at tiltalte havde fat i <anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede vidnet, at han
mås-ke har forklaret sådan til politiet; men at han ikke kan huske det. Det
er dog korrekt, at han forklarede sådan; som det fremgår samme steds, 5.
afsnit, hvoraf fremgår; at tiltalte og vidnet havde undskyldt over for hi-
nanden; da de var kommet tilbage til <anonym>By 2</anonym>
Om forhold 2, der skulle være foregået på <anonym>Adresse 1</anonym> mellem den 1
februar og 31.marts 2018, forklarede vidnet, det ikke siger ham no-get.
Vidnet kan således ikke huske den konkrete episode, men vidnet har før
overværet, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> har skændtes og råbt ad hinanden.
Vidnet kan ikke huske de nærmere detaljer
Angående forhold 5 har vidnet forklaret, at han ikke har set tiltalte gå med
kniv. Vidnet har heller ikke talt med <anonym>Vidne 2</anonym> herom. 1
Politiassistent <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede bl.a., vedrøren-de forhold 1, litra i), at
hans patrulje den 4.juli 2020, blev sendt til <anonym>By 2</anonym> fordi der havde været en
melding om en kvinde; der ud af et vindue havde råbt, at hun blev slået
ihjel. Da de kom frem; kunne de ik-ke umiddelbart finde det rigtige
lejemål. Da de fandt det rigtige sted, mødte de tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym>
samt to små børn; en pige på omkring 5 år og en helt lille dreng. Tiltalte
0g <anonym>Forurettede 1</anonym> lod som om intet var sket. Vidnet fortalte, hvorfor de var
kommet til stede. Det var tiltalte, der førte ordet og sagde, at der ikke var
noget galt.
Vidnet kunne imidlertid se, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var ked af det. Vidnet tog
derfor <anonym>Forurettede 1</anonym> med udenfor for at tale med hende uden tiltaltes
tilstedeværelse. Tiltalte stak flere gange hovedet ud af opgangen for at
følge med i, hvad vidnet talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> om, og vidnet måtte bede
tiltalte om at gå ind. Til at starte med ville <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke fortælle
noget. Efter noget tid for-talte <anonym>Forurettede 1</anonym> dog, at tiltalte slog hende
dagligt; men ikke i ansigtet; hvor det kan ses. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte også,
at børnene var til stede, når tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var
meget bange for;, hvad der ville ske, hvis hun anmeldte tiltalte for vold
<anonym>Forurettede 1</anonym> viste vidnet blå mærker på venstre side af sin brystkasse,
ved ribbenene. Vidnet så ikke skader andre steder på krop-pen; men
vidnet kan ikke huske, hvor meget <anonym>Forurettede 1</anonym> blev undersøgt. Vid-net
kan ikke huske; om <anonym>Forurettede 1</anonym> viste ham de blå mærker på eget
initiativ; eller om vidnet selv spurgte ind til det.
Vidnet brugte relativt lang tid på at snakke med <anonym>Forurettede 1</anonym> og han
vejledte hende om muligheden for at tage på krisecenter. <anonym>Forurettede 1</anonym>
kunne dog ikke overskue konsekvenserne, når hun i givet fald kom ud fra
krisecenteret. Vidnet oplyste <anonym>Forurettede 1</anonym> om, at de ville foretage en
indberetning til de soci-ale myndigheder Det var vidnets indtryk; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> var en kuet kvinde, der ikke vidste; hvad hun skulle gøre.
Hun fremstod magtesløs 0g ale-ne. Vidnet kan ikke huske; om de
overvejede at gøre andet; eksempel-vis fjerne tiltalte fra hjemmet.
Vidnet talte også med tiltalte. Tiltalte nægtede til at starte med, at epi-
soden overhovedet havde fundet sted på deres adresse. Vidnet kunne ikke
"nå ind" til tiltalte. Tiltalte benægtede enhver form for vold mod
<anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kan ikke huske, at de ringede til anmelder; 11
<anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 5</anonym> forklarede bl.a , at hun lærte <anonym>Forurettede 1</anonym> at kende, idet de
sammen gik til babysalmesang for ca. seks år siden; da deres børn var helt
små. Baggrunden for deres bekendtskab er, at de har børn; der er
jævnaldrende. De lærte hinanden at kende, før <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte
blev kæ-rester: De sås hjemme hos enten vidnet eller hos <anonym>Forurettede 1</anonym>
Da <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g til-talte var blevet kærester; ebbede vidnet og
<anonym>Forurettede 1's</anonym> venskab langsomt ud. Vidnet tænkte ikke nærmere over
hvorfor; men de var nok lige gode om det. Vidnet brød sig ikke om
tiltalte, men der var herudover ikke nogen særligt grund til, at de sås
mindre. Vidnet har i gennemsnit været på <anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes
bopæl en gang om måneden; dog lidt mindre i den sidste del af tiltaltes og
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. Vidnet så ikke meget til tiltalte; når hun var hos
<anonym>Forurettede 1</anonym> Når vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> var ude i haven, var tiltalte
eksempelvis inde i huset og omvendt. <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede ofte nedtrykt.
Vid-net har ikke oplevet hverken tiltalte eller <anonym>Forurettede 1</anonym> være
højtråbende eller vred.
Angående særligt forhold 1 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> nogle
gange, bå-de ansigt til ansigt 0g telefonisk, har fortalt vidnet, at tiltalte
havde skubbet eller slået hende, mens børnene havde været til stede. Det
hav-de "fyldt" meget hos <anonym>Forurettede 1</anonym> at børnene havde været til stede.
Det skete 2-3 gange over en længere periode; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte
vidnet om det. Vid-net kan ikke huske detaljer. Den ene gang havde
<anonym>Forurettede 1</anonym> talt om skub og den anden gang om slag; Vidnet tror ikke, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> gav hende flere de-taljer Vidnet kan ikke huske; hvornår
det var, men hun er ret overbe-vist om, at det ikke var i starten af
<anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes forhold.
Vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> har lavet en aftale om, at vidnet skulle ringe til
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mor, hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede vidnet op og lagde på med
det samme; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> havde givet vidnet telefonnummeret til
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mor. Denne aftale benyt-tede <anonym>Forurettede 1</anonym> sig aldrig af.
Vidnet har aldrig set mærker på <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet
kan dog huske en episode; hvor hun tilfældigt mødte <anonym>Forurettede 1</anonym> ved
børneha-ven; da de begge skulle hente børn: <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde noget
om et blåt mær-ke, men vidnet kan ikke huske nærmere om det.
Vedrørende særligt forhold 3 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> aldrig
direkte fortalte vidnet om, hvordan <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g tiltaltes forhold var.
<anonym>Forurettede 1</anonym> sagde dog nogle gange, at hun var bange for tiltalte. I
forbindelse med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt til vidnet, at tiltalte havde
slået eller skubbet <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde vidnet til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun
skulle smide tiltalte ud, ligesom vidnet tilbød, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne
komme over til vidnet med børnene. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fortalt vid-net,
at episoderne med vold eksempelvis bundede i jalousi. Til sidst i
<anonym>Forurettede 1's</anonym> og tiltaltes forhold, fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> vidnet; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> ville smide tiltalte ud. Det var i tiden op til august 2020.
Vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde aldrig et helt tæt forhold; men vidnet
kunne for-nemme en ændring i <anonym>Forurettede 1's</anonym> personlighed efter; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> mødte tiltalte. Til at starte med, de første par måneder; var
<anonym>Forurettede 1</anonym> meget forelsket i tiltalte. Vidnet kan ikke definere perioden
nærmere. Senere i deres forhold blev <anonym>Forurettede 1</anonym> meget reserveret.
Vidnet havde indtryk af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde mange veninder.
Vidnet var bekymret for <anonym>Forurettede 1</anonym>
Om særligt forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der havde været flere
episoder, hvor vidnet ikke kunne komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> over
tele-fonen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde da hverken svaret på SMS'er eller opkald i
et par døgn. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde efterfølgende; at hun ikke havde svaret,
fordi tiltalte havde haft <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon. Det er sket måske i
alt 3-4 gange fordelt jævnt over tiltaltes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold.
Angående særligt forhold 3, litra b-c) forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym>
fortalte hende, at tiltalte mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være sammen med
andre mænd. Dette skete eksempelvis, når vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> skrev
sammen over mobil-telefonen. Så troede tiltalte; at det var andre mænd,
<anonym>Forurettede 1</anonym> skrev med. Vidnet har ikke talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om,
hvordan hun klædte sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig været en, der gik i korte
sommerkjoler; heller ikke før <anonym>Forurettede 1</anonym> mød-te tiltalte. Vidnet lagde
ikke mærke til et skifte i <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning før og efter; at
<anonym>Forurettede 1</anonym> mødte tiltalte. Vidnet har ikke lagt mærke til, at <anonym>Forurettede</anonym>
1 skulle have sendt videoer af sig selv; når de var sammen 11
<anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 6</anonym> forklarede vedrørende forhold 1 og 3, at hun i en periode frem
til ca. januar 2019 var tiltaltes 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> underbo på <anonym>Adresse 1</anonym>
hvor hun boede i ca 4'2 år. Hun kan ikke huske den præcise periode, hvor
vidnet boede under tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> men mener, at tiltalte og
<anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede ca. et år forud for; at vidnet selv fraflyttede i januar
2020. Da vidnet havde tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> som overbo; hørte vidnet
ofte råb 0g lyde som fra en slåskamp, navnlig fra værelset over hendes
barns værelse. Vidnet hørte da lyde og "bump' som om nogen faldt el-ler
noget blev kastet på gulvet. Vidnet var selv lige kommet ud af et voldeligt
ægteskab, da hun første gang hørte lyde fra overboen. Vidnet vidste derfor
straks, hvad der foregik; da det var den samme dagligdag, vidnet selv kom
fra. Det skete i hvert fald tre gang om ugen; at der kom sådanne lyde fra
tiltalte og <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Det skete kun om da-gen, navnlig om
formiddagen; men ikke om natten:
Den ejendom; de boede i, er ikke mere lydt end andre små etageejen-
domme. Vidnet hørte sædvanligvis ikke, hvad tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym>
råbte til hinanden; men der var en enkelt episode, hvor vidnet kunne høre
noget om, at tiltalte spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> om <anonym>Forurettede 1</anonym> gjorde det
godt nok med børnene. Der var også en anden episode, hvor hun kunne
høre <anonym>Forurettede 1</anonym> tigge tiltalte om et eller andet.
En dag gik vidnet gik op og bankede på hos tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> for at
sige; at de skulle stoppe. Det var tiltalte; der åbnede døren. Tiltalte blev
ag-gressiv 0g sagde, at vidnet skulle blande sig uden om. Det skete i hvert
fald 10 gange, at vidnet bankede på hos tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> for at få
lydene af slåskamp til at stoppe. På sin vis hjalp det at banke på, det
stoppede for en stund.
På et tidspunkt mødte vidnet tilfældigt <anonym>Forurettede 1</anonym> i vaskekælderen.
Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle komme væk fra
tiltalte. <anonym>Forurettede 1</anonym> fremstod ty-deligt bange. Tiltalte kom til stede
straks derefter; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> var tavs. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde således
ikke noget, men det var helt tydeligt for vid-net, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var
bange. Vidnet kan ikke huske; om hun talte med tiltal-te. Herudover har
vidnet på intet tidspunkt været alene med <anonym>Forurettede 1</anonym>
Ialt tre gange ringede vidnet til politiet som følge af, at vidnet kunne høre
slåskamp og skænderi fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Det kan
godt passe, at den ene gang var i april 2019.
På et tidspunkt smed tiltalte affald ned i vidnets have for at chikanere
hende. Vidnet filmede episoden med sin mobiltelefon og ringede til po-
litiet. Det var den anden gang at hun ringede til politiet. Vidnet har
fortrudt; at hun ikke tidligere i forløbet ringede til politiet, hun gjorde det
først; da hendes eget barn bad hende om det.
Der var også en episode, hvor tiltalte tog fat om halsen på vidnet. Det-te
var i forbindelse med, at vidnet bankede på og påtalte over for tiltal-te, at
der kunne høres slåskamp i tiltaltes 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> lejlighed. Vidnet
rin-gede i den forbindelse ikke til politiet, idet vidnet havde taget en be-
slutning om ikke at anmelde tiltalte . Tiltalte tog på et tidspunkt også
vidnets mobiltelefon og kastede på jorden; så den gik i stykker: Heller
ikke dette anmeldte vidnet til politiet; Der fandt også en episode sted,
hvor vidnets datter følte sig truet af tiltalte, idet tiltalte sagde, at de ik-
ke skulle blande sig. Tiltalte brød sig ikke om vidnet og sagde på et
tidspunkt; at hun ikke skulle tro, at hun var noget.
Vidnet lagde ikke mærke til, om <anonym>Forurettede 1</anonym> havde veninder på besøg.
Vidnet lagde mærke til, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor ofte var på besøg, i hvert
fald 1-2 gange om ugen. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> fik ofte også besøg af en
ung fyr på omkring 25 år Herudover havde vidnet ikke indtryk af, at der
kom mange gæ-ster i hjemmet. Både tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var ofte
hjemme. Det skete sjæl-dent, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var alene hjemme.
Da tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var flyttet, så hun dem kun engang imellem på
gaden eller i bussen. 7
<anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 7</anonym> forklarede bl.a , at hun altid har haft et meget tæt for-hold til sin
datter <anonym>Forurettede 1</anonym> De taler sammen dagligt; det gjorde de også, da
<anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte var kærester; 0g vidnet kom på besøg ugentligt.
Tiltalte gav udtryk for, at han var træt af, at vidnet kom så ofte. Der gik
ikke længe; fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte blev kærester; til tiltalte flyttede
ind hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte var til at starte med en god svigersøn; men
tiltalte kunne hurtigt blive sur, hvis man sagde noget til ham feks., at han
skulle tage sig sammen og få noget arbejde. Vidnet prøvede somme tider
at konfron-tere tiltalte; men det hjalp ikke noget, idet tiltalte blev meget
vred og råbte af vidnet. Tiltalte har ved flere lejligheder "flejnet ud" på
vidnet og råbt hende ind i ansigtet fra helt kort afstand, det er sket 4-5
gange. I situationen var hun ikke bange for tiltalte, men efterfølgende blev
vid-net nervøs.
Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> på et tidspunkt
sagde til vidnet, at tiltalte havde været voldsom over for vidnets
barnebarn <anonym>Person 1</anonym> Dette var sket i forbindelse med en episode, hvor
<anonym>Person 1</anonym> i tele-fon havde hvisket til vidnet, at tiltalte "slog mor"
På et tidspunkt betroede <anonym>Forurettede 1</anonym> sig til vidnet; om at tiltalte slog
hende. Det var i forbindelse med en episode den 22. januar 2020 (forhold
1, litra f), hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> til vidnets mors 75-års fødselsdag havde et
stort blåt øje. Dengang fortalt <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun havde fået en
papkasse i hovedet, hvilket vidnet troede på. Efterfølgende fortalte
<anonym>Forurettede 1</anonym> at det var fordi, tiltalte havde slået hende. Der var også en
anden episode tidsmæssigt tæt på, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> havde et stort blåt
mærke på benet, hvilket vidnet så, da <anonym>Forurettede 1's</anonym> bukseben "røg op"
(forhold 1, litra e)
Vedrørende forhold 1, litra g) forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har sendt
vid-net en mail med en vedhæftet lydfil, som <anonym>Forurettede 1</anonym> bad vidnet om
ikke at åbne. Dette efterkom vidnet. Vidnet kan ikke huske præcis,
hvornår det var; men måske et par måneder før august 2020.
Angående forhold 3 forklarede vidnet, at det var tydeligt for hende, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var et godt forhold. Vidnet har overhørt <anonym>Forurettede 1</anonym>
og tiltalte skændes. Det er skete et par gange, når hun nærmere sig deres
hus. De råbte ad hinanden; men det var tiltalte, der var den styrende.
Inden <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kærester med tiltalte, var <anonym>Forurettede 1</anonym> meget
aktiv 0g udadvendt. Efter at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kærester; faldt
<anonym>Forurettede 1's</anonym> veninder fra. Det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> veninder; der trak sig
fra <anonym>Forurettede 1</anonym> på grund af tiltalte. Tiltalte kunne være sød og venlig
over for andre, men hvis man sagde tiltalte imod, kunne tiltalte blive sur
<anonym>Forurettede 1</anonym> har ændret sig, efter at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kære -
ster. Førhen var <anonym>Forurettede 1</anonym> selvsikker og udadvendt; men det ændrede
sig hurtigt efter; at de blev kærester. Der har været 3-4 episoder, hvor vid-
net har været ude at købe ind med <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke
havde sit beta-lingskort med. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde da, at tiltalte havde
"lånt" kortet.
Om forhold 3, litra a) forklarede vidnet, at der har været periode; hvor
vidnet ikke kunne komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> via telefon eller
SMS. Vidnet har efterfølgende fundet ud af, at det var fordi, at tiltalte
havde <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon.
Vedrørende forhold 3, litra b) forklarede vidnet, at hun bemærkede, at
tiltalte ofte var jaloux. Eksempelvis skulle <anonym>Forurettede 1</anonym> dokumentere,
hvor hun var. Dette skete ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle sende små Snapchat
videoer af, hvor hun befandt sig. Dette skete i hvert fald 2-3 gange. En
gang skulle vidnet på videoen bekræfte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> og vidnet var
sammen. Tiltalte skulle omvendt ikke sende videoer til <anonym>Forurettede 1</anonym>
Vidnet så også <anonym>Forurettede 1</anonym> sende "almindelige" videoer af eksempelvis
børnene til tiltalte.
Angående forhold 3, litra c) forklarede vidnet, at hun lagde mærke til, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> ændrede tøjstil til bukser og lukkede overdele, efter at
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g tiltalte blev kærester <anonym>Person 1</anonym> har også fortalt vidnet;, at
"mor skulle ta-ge noget andet tøj på" .
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at hendes søn; <anonym>Forurettede 2</anonym>
besøgte vidnet og hendes ægtefælle den 11. august 2020 omkring kl.
16.30-17. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde lige fået fri fra arbejde og var ude at gå
med sin hund. <anonym>Forurettede 2</anonym> kom ofte forbi, de boede meget tæt på
hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde i forbindelse med besøget til vidnet, at han
ville tale med til-talte om den Snapchat besked, tiltalte havde sendt til
<anonym>Forurettede 2</anonym> den 7. au-gust 2020 (forhold 4). <anonym>Forurettede 2</anonym> var tosset
over; at tiltalte havde sendt beskeden; men virkede dog ikke specielt
ophidset. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at han skulle ignorere den idiot.
Førhen havde <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g tiltal-te været gode venner; men i perioden
op til den 11. august 2020 var <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte blevet uvenner;
bl.a. som følge af Snapchat-beskeden den 7. august 2020.
Efter oplysning fra forsvareren om, at han ønsker at stille spørgsmål til
bl.a. vidnets SMS-korrespondance med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g dennes kor-
respondance med <anonym>Forurettede 1</anonym> og deres bror <anonym>Person 3</anonym> vejledte
retsformanden vidnet om, at hun ikke havde pligt til at besvare disse
spørgsmål, hvis hun dermed kunne inkriminere sig selv eller sine
nærmeste jf. retspleje-lovens $ 171, stk 2, nr: 1 0g 2.
Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af SMS-beskeder
mellem vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> den 10. august 2020 omkring kl. 8.15,
(forsvarerens tillægsekstrakt, s. 77, 9 linje 1-4), bekræftede vidnet; at de
anførte tele-fonnumre er hendes 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> Hun kan ikke huske
den pågældende SMS-korrespondance. Det var dog normalt, at hun skrev
sådanne SMS'er til <anonym>Forurettede 2</anonym> om morgenen. Vidnet havde ikke nogen
aftaler med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at der skulle ske noget særligt den dag.
Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2</anonym> mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 10. august 2020 om
aftenen (forsvarerens tillægsekstrakt s. 78, række 10 ff: forklarede vidnet,
at hun ikke havde kendskab til den korrespondance. Vidnet har ikke haft
samtaler med <anonym>Forurettede 2</anonym> eller <anonym>Person 3</anonym> om, at tiltalte skulle "fjernes"
eller at vidnet skulle bidrage med "cash" hertil.
Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 27.juni 2020
(forsvarerens til-lægsekstrakt; s. 27, linje 1 ff.), forklarede vidnet, at hun
ikke har kend-skab til en samtale om, at tiltalte kunne komme til at stikke
sig selv.
Foreholdt udlæsning fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon af korrespondance
mel-lem angiveligt <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> den 4. juli 2020
(forsvarerens til-lægsekstrakt, s. 46, linje 1 ff:), forklarede vidnet, at hun
ikke havde væ-ret med <anonym>Forurettede 2</anonym> i Vollsmose for at afprøve noget
med et simkort. Hun ved ikke, hvad det handler om og har ikke kendskab
til den korrespon-dance, der angiveligt skulle være mellem <anonym>Forurettede 2</anonym>
0g <anonym>Person 3</anonym>
<anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 8</anonym> forklarede bl.a , at han var bedste venner med <anonym>Forurettede 2</anonym> De
havde kendt hinanden siden folkeskolen og havde en meget tæt relation.
Vidnet kender <anonym>Forurettede 2's</anonym> forældre og sø-skende gennem <anonym>Forurettede</anonym>
2; Førhen havde <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte været gode venner; og vidnet har
været i selskab med tiltalte gennem <anonym>Forurettede 2</anonym>
Angående forhold 4 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> både var ked af
det og frustreret over den besked, tiltalte havde sendt til <anonym>Forurettede 2</anonym>
over Snapchat. Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> drøftede beskeden; 0g <anonym>Forurettede</anonym>
2 gav udtryk for, at han var bange for; at tiltalte kunne finde på at gøre
noget ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> sØn, <anonym>Erstatningspart</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har ikke
fortalt vidnet noget om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også skulle have sendt en besked
til tiltalte med et tilsvarende indhold
om, at tiltaltes børn skulle fjernes.
<anonym>Forurettede 2</anonym> gav endvidere over for vidnet udtryk for, at han var meget
be-kymret for, at der skulle ske noget med <anonym>Forurettede 1</anonym> eller hendes
børn; <anonym>Forurettede 2</anonym> bekymrede sig meget for børnene <anonym>Forurettede 2</anonym>
havde mange gang talt med vidnet om, hvad de kunne gøre for at hjælpe
<anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene. De hav-de talt om bl.a. krisecenter. <anonym>Forurettede</anonym>
2 havde også fortalt vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde siddet "på vagt" ude
foran <anonym>Forurettede 1's</anonym> hus for at holde øje med, om alt var vel.
Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august
2020 skrev en besked til vidnet om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var i <anonym>By 2</anonym> Det var
vid-nets bestemte indtryk; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke forud for den 11. august
2020 havde planlagt at gøre noget særligt den dag: Vidnet var på arbejde
den eftermiddag 0g kunne ikke besvare <anonym>Forurettede 2's</anonym> beskeder med det
samme. De sidste beskeder, vidnet sendte til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august
2020, blev aldrig åbnet.
<anonym>Forurettede 2</anonym> var klar over; at tiltalte gik med kniv; så vidnet tror, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> medbragte et bat den 11. august 2020 for at kunne forsvare
sig selv. Både vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> troede, at tiltalte på det tidspunkt
boede i Odense; så <anonym>Forurettede 2</anonym> kan ikke have forventet at møde tiltalte i
<anonym>By 2</anonym> den dag;
Foreholdt afhøringsrapport fra afhøring af vidnet hos politiet den 24.
august 2020, s. 3, næstsidste afsnit (ekstrakten s. 569) hvoraf fremgår
bla., at vidnet skulle have forklaret, "at han var sikker på at <anonym>Forurettede 2</anonym>
vil-le have fat i <anonym>Tiltalte</anonym> og give ham nogle tæsk; hvis han kom til <anonym>By 2</anonym>
forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til
politiet.
Foreholdt samme afhøringsrapport, s. 4, 3. afsnit (ekstrakten; s. 570)
hvoraf fremgår, at <anonym>Forurettede 2</anonym> den 11. august 2020 havde sendte vidnet
to små videosekvenser; hvor det af det ene fremgik; at <anonym>Forurettede 2</anonym> kørte
rundt på knallert med et rødt bat, bekræftede vidnet; at have modtaget
sådan-ne t0 videoklip over Snapchat.
Der blev herefter afspillet et kort videoklip af ca. 2 sekunders varighed
På videoen ses et rødt baseballbat, formentlig holdt i hånden af den
person; der optog videoen. Videoen stammer ifølge forsvareren fra den
10. august 2020 og er udlæst fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobiltelefon.
Vidnet forklarede videre; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke havde sendt vidnet det
pågæl-dende videoklip; som vidnet heller ikke i anden sammenhæng
erindrer at have set. 11
<anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 1</anonym> forklarede bl.a. 9 at hun er mor til <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn,
<anonym>Erstatningspart</anonym> der er født den 16. august 2015. Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym>
afsluttede deres kæresteforhold i slutningen af 2015,men har siden haft et
godt samarbejde om at være forældre til <anonym>Erstatningspart</anonym> Vidnet 0g
<anonym>Forurettede 2</anonym> var i august 2020 fortsat venner og talte ofte sammen om
dagligdags ting; Vidnet kendte <anonym>Forurettede 1</anonym> fra da hun 0g <anonym>Forurettede 2</anonym>
var kærester; men havde ikke noget nærmere kendskab til tiltaltes og
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold Dog så vidnet en gang imellem <anonym>Forurettede 1</anonym>
Eksempelvis var hun og tiltalte med til <anonym>Erstatningsparts</anonym> 1-års fødselsdag.
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde på et tidspunkt fortalt vidnet; at tiltalte slog
<anonym>Forurettede 1</anonym>
Vedrørende forhold 4 og 5 forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede til
hende den 1l. august 2020 om eftermiddagen. De skulle tale om, hvordan
de skulle fejre deres søns fødselsdag nogle få dage senere. <anonym>Forurettede 2</anonym>
fortalte vidnet, at tiltalte havde truet deres fælles søn, hvilket vidnet blev
oprørt over: <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede vidnet med sine egne ord, hvad
tiltalte havde skrevet over Snapchat, han sagde bl.a., at tiltalte havde truet
deres smukke rødhårede dreng. Vidnet har først efter-følgende selv set
beskeden. Vidnet 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> blev enige om at anmelde forholdet til
politiet; de var begge sure over; at tiltalte havde truet deres søn:
<anonym>Forurettede 2</anonym> nævnte ikke under telefonsamtalen; at han var bange.
Forholdet mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var ikke godt omkring den 7.
august 2020, hvor tiltalte havde sendt Snapchat beskeden. Det var vidnets
opfattelse; at tiltalte og <anonym>Forurettede 2's</anonym> forhold havde været godt, indtil
<anonym>Forurettede 2</anonym> fandt ud af, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym>
Om <anonym>Forurettede 2's</anonym> forhold til <anonym>Erstatningspart</anonym> forklarede vidnet, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> havde <anonym>Erstatningspart</anonym> hver anden weekend og i ferier; samt
tillige nogle ekstra dage, når <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fri i hverdagene. De
havde indgået mundtlig aftale herom uden myndighedernes involvering
hvilket fungerede fint. 71
<anonym>Vidne 9's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 9</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a , at han kender tiltalte fra VUC,
hvor de gik sammen for nogle år siden. I august 2020 arbej-dede tiltalte
og vidnet begge på <anonym>Virksomhed</anonym> hvilket de havde gjort i 1-2 må-neder
eller måske kortere tid. Vidnet betragter tiltalte som et sted imel-lem en
bekendt og en ven. Vidnet kendte overhovedet ikke <anonym>Forurettede 2</anonym>
Forud for den 11. august 2020 havde tiltalte fortalt vidnet; at tiltalte var
blevet uvenner med sin kærestes bror. Dette var sket måske to uger
før den 11. august 2020, men det kan også have været sket den 7. au-gust
2020. Vidnet fik dengang indtrykket af, at der var ved at blive ar-rangeret
et "slagsmålsmøde" med <anonym>Forurettede 2</anonym> hvor tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> hver
især skulle medbringe nogle venner: Tiltalte spurgte, om vidnet ville
hjælpe tiltalte under et sådan slagsmålsmøde, hvilket vidnet afviste, da
vidnet lige havde fået arbejde, var flyttet og havde vendt sit tidligere liv
ryggen. Det kan godt passe, at vidnet og tiltalte havde røget hash; da de
talte om slagsmålsmødet.
Den 11. august 2020 havde tiltalte 0g vidnet aftalt; at de skulle mødes
efter arbejde for at drikke en sodavand i kiosken og "ryge en fed"_ Det-te
gjorde de ofte efter arbejde. Vidnet vidste, at tiltalte den dag havde været
på arbejde, men vidnet selv havde ikke været på arbejde, idet vidnet
havde været sygemeldt et par dage med "svejseøjne"
Vidnet var allerede ankommet til <anonym>Ejendom</anonym> da tiltalte ankom på cykel fra
<anonym>Virksomhed</anonym> Vidnet og tiltalte begyndte at gå stille og roligt imod kios-
ken; men de var knap nok nået ud fra <anonym>Ejendom</anonym> eller havde fået talt
sammen; da tiltaltes telefon ringede. Forud herfor havde tiltalte virket som
han plejede og var eksempelvis hverken ophidset eller nervøs. Vidnet
kunne med det samme høre, at tiltalte var uvenner med ved-kommende,
som tiltalte talte i telefon med. Man kan betegne samtalen som et
skænderi, hvor støjniveauet var meget højt, idet tiltalte 0g den anden råbte
til hinanden. Opkaldet varede kun i kort tid, måske et par minutter.
Foreholdt opkaldsloggen fra tiltaltes telefon (ekstrakten; s. 443),
bekræftede vidnet; at tiltaltes telefonsamtale kunne have varet 34
sekunder:
Tiltaltes telefonsamtale sluttede, idet vidnet og tiltalte fik øje på en ung
mand på en scooter; der havde et bat i hånden. Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> Det
kom bag på både vidnet 0g tiltalte; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig dukkede op,
og mødet virkede helt tilfældigt. <anonym>Forurettede 2</anonym> steg af sin scooter; hvoref-
ter tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> gik imod hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> så meget sur
ud, men også tiltalte var meget vred og havde "adrenalin på"_ Tiltalte
virkede dog også bange.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020,
kl. 00.26 00.54, minuttal ca. 03.34 04.05, hvoraf kan høres bl.a., at
vidnet forklarede, at tiltalte blev fuldstændig panisk, da tiltalte så
<anonym>Forurettede 2</anonym> på scooteren; bekræftede vidnet; at det godt kunne have fo-
regået sådan.
Vidnet fulgte med tiltalte for "at få styr på situationen" . Stemningen var
ikke god, hvilket skyldtes måden både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> opførte sig
på. <anonym>Forurettede 2</anonym> løb efter tiltalte med battet i hånden. Det lignede en
scene fra en skolegård, hvor t0 børn løber efter hinanden: Tiltalte løb
rundt i cirkler; mens <anonym>Forurettede 2</anonym> løb efter ham. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym>
løb også ud på
vejen; og der var biler, der måtte stoppe op og køre ind til siden som følge
heraf. Vidnet talte med en af dem; der var stoppet op i bil, og så derfor
ikke alt, hvad der skete. Vidnet så dog <anonym>Forurettede 2</anonym> snuble over sine egne
ben på græsplænen; hvorefter vidnet tog fat om tiltalte og førte ham væk;
idet vidnet sagde til tiltalte: "Fuck det, kom vi går" . De gik da videre imod
kiosken. På det tidspunkt havde <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke slået tiltal-te med
battet.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af vidnet den 12. august 2020,
minuttal ca. 06:10 06.33, hvoraf kan høres bl.j 9., at vidnet for-klarede, at
det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der jagtede tiltalte, da <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt, forkla-
rede vidnet, at han ikke kan huske, om det var sådan det foregik; idet
vidnet ryger meget hash.
<anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage til sin scooter 0g satte sig op; idet vidnet førte
tiltal-te væk. Vidnet troede derfor; at episoden var afsluttet. Der var intet,
der forhindrede <anonym>Forurettede 2</anonym> i at køre fra stedet på sin scooter. Tiltalte og
<anonym>Forurettede 2</anonym> begyndte imidlertid igen at råbe en masse ting til hinanden;
0g <anonym>Forurettede 2</anonym> steg igen af sin scooter og begyndte at komme i retning
mod tiltalte 0g vidnet.
Foreholdt afhøringsrapport fra politiets afhøring afham den 12. august
2020, s. 3,5. og 6. afsnit (ekstrakten, s. 588), hvoraf fremgår bl.a., at
<anonym>Forurettede 2</anonym> opgav jagten; efter at han var faldet og gik tilbage til sin
scoo-ter, hvorefter tiltalte gik hen til <anonym>Forurettede 2</anonym> der sad på scooteren,
og be-gyndte at skælde ud på <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarede vidnet, at han ikke
kan hus-ke at have forklaret sådan til politiet; Foreholdt samme side i
afhørings-rapporten; sidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at <anonym>Forurettede 2</anonym>
igen steg af scooteren; men at tiltalte da fornemmede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kun
ville true med og ikke slå med battet, bekræftede vidnet at have forklaret
sådan til po-litiet.
Vidnet kan ikke huske, om tiltalte under den første eller anden episode
filmede <anonym>Forurettede 2</anonym> med sin mobiltelefon Det kan dog godt være, at
tiltalte havde taget sin mobiltelefon frem; da <anonym>Forurettede 2</anonym> under den
første episode jagtede tiltalte; og at det havde været den omstændighed
kombineret med, at <anonym>Forurettede 2</anonym> snublede, der fik <anonym>Forurettede 2</anonym> til at
opgive_ jagten.
Foreholdt afhøringsrapporten fra politiets afhøring af ham 12. august
2020, s. 6, 2. afsnit (ekstrakten; s. 591), hvoraf fremgår bl.a., at det
muligvis havde dæmpet <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb, at tiltalte tog sin telefon
frem; forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til
poli-tiet.
Foreholdt lydoptagelse af politiets afhøring af ham den 12. august 2020,
minuttal ca. 18.57 19.20, hvoraf kan høres bl.a., at vidnet for-klarede, at
tiltalte tog telefonen frem; fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> blev ved med at gå
frem mod tiltalte; 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik frem mod tiltalte igen; da tiltalte
tog mobiltelefonen ned, forklarede vidnet; at det godt kunne have været
fo-regået sådan.
Efter at <anonym>Forurettede 2</anonym> anden gang var steget af sin scooter; jagtede
<anonym>Forurettede 2</anonym> kortvarigt tiltalte, hvorefter tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym>
skiftedes til at jagte hi-nanden. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> var da i
bevægelse det meste af tiden. Tiltal-te og <anonym>Forurettede 2</anonym> var undervejs
løbet længere ned ad <anonym>Vej 3</anonym> og befandt sig ud for <anonym>Ejendom</anonym> Vidnet stod ca.
50 meter derfra, tæt på <anonym>Forurettede 2's</anonym> scooter; og havde frit udsyn.
Tiltalte fik da et slag ihovedet med bat-tet, men vidnet ved ikke præcis;
hvor slaget ramte. Måske var det på siden af hovedet, men det kan også
have været på skulderen. Det hele skete meget hurtigt. Vidnet tror; at
tiltalte kun blev slået én gang med battet. Da vidnet så, at tiltalte blev ramt
af battet; begyndte vidnet at gå i retning mod tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym>
Tiltalte var ved slaget med battet ble-vet bragt i ubalance og svajede.
Vidnet så, at tiltalte forsøgte at forsva-re sig selv. <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte
gik 11_ 'ind imod hinanden" igen; hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden Det
er vidnets indtryk; at der gik kort tid, fra til-talte blev slået med battet, 0g
indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt til jorden; men vidnet kan ikke sige; om
tidsrummet skal måles i sekunder eller minutter. Det gik meget stærkt.
Indtil tiltalte blev ramt med battet, troede vidnet, at hele situationen ikke
ville udvikle sig til mere, end at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> blot ville løbe
efter hinanden og true hinanden:
Da vidnet så <anonym>Forurettede 2</anonym> falde til jorden; løb vidnet hen mod
<anonym>Forurettede 2</anonym> og kaldte på sin onkel. De kunne se, at <anonym>Forurettede 2's</anonym> tarme
stak ud af maven, og <anonym>Forurettede 2</anonym> lå livløs hen. Vidnets onkel gav
<anonym>Forurettede 2</anonym> hjertemassage. Vid-net ringede 112, og der kom flere
personer til stede. Tiltalte havde da forladt stedet; 0g vidnet har ikke siden
talt med tiltalte. 7
<anonym>Vidne 10's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 10</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at han den 11. august 2020
omkring kl. 18.30 var i det motionscenter; der ligger på vestsiden af <anonym>Vej 3</anonym>
op mod <anonym>Vej 2</anonym> Derfra er der ca. 100 meter til le-gepladsen på <anonym>Vej 2</anonym> tæt på
T-krydset med <anonym>Vej 3</anonym> Han be-fandt sig udenfor på et udendørs
træningsareal bag motionscenteret helt op mod <anonym>Vej 2</anonym> hvorfra han kunne
se legepladsen. Han så da to personer, han først troede var unge
mennesker, der i leg løb efter hi-nanden på legepladsen. Vidnet kan ikke
huske; hvilket tøj, de to perso-ner havde på, eller hvordan de i øvrigt så
ud. De to personer tjattede og skubbede til hinanden; idet de løb rundt på
legepladsen. Det gik hurtigt op for vidnet; at det var mere alvorligt; end
han først troede.
En af personerne havde et lang genstand i hånden; et IØI, pind eller et bat.
Manden med genstanden fægtede med denne, idet han løb rundt. Vidnet
tror ikke; at han så nogen blive ramt; men der blev slået ud med
genstanden flere gange. De to personer løb derefter ned mod <anonym>Vej 3</anonym> ud af
vidnets synsfelt. Da var det personen med genstanden; der løb bagerst 0g
jagtede den forreste, men vidnet er ikke sikker på, om man-den med
genstanden på det tidspunkt svingede med genstanden. 7
<anonym>Vidne 1 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 1</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 ved
18.15 18.30-tiden befandt sig ved Spar på <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> idet hun skulle
hente en pakke. Hun bemær-kede, at der var nogle unge mænd ved en stor
sten, der ligger på sam-me side af <anonym>Vej 2</anonym> som Spar. De unge mænd
stod med ca. 50 me-ters afstand til vidnet, og de var højrøstede. Vidnet
gik herefter ind i Spar for at hente sin pakke.
Da vidnet kom ud fra Spar, så hun t0 mænd løbe over <anonym>Vej 2</anonym> til græsarealet
på den anden side af vejen. Den ene af personerne havde et bat i hånden.
Manden med battet løb forrest; og den anden mand løb efter ham. De
stoppede op, da de var nået til den anden side af vejen Manden med
battet sagde noget i retning af "Du skal stoppe eller lig-nende. Der var
ikke særlig lang afstand mellem de to mænd. Lidt efter kom en tredje
mand efter de to første mænd. Så satte hun sig ind i bil-en, og de
forsvandt ud afhendes synsfelt. Da vidnet sad i bilen, så hun en af
mændene; der gik tilbage over vejen. Det var en lidt mørklødet mand, der
havde gule gummihandsker stikkende ud af bukselommen: Vidnet kan
ikke huske; om manden; der kom tilbage, var iført arbejds-tøj. Derefter
forlod vidnet stedet; og hun så i den forbindelse en mand liggende på
græsset. 11
Anklageren dokumenterede en teknisk politirapport af 15.juni 2021
vedrørende et rødt baseballbat (tillægsekstrakt nr. 5) og fremviste sam-me
baseballbat for nævninger; dommere, forsvareren og tiltalte.
Anklageren dokumenterede fotos af en kniv (ekstrakten; s. 418-419) 0g
fremviste samme kniv for nævninger; dommere, forsvareren og til-talte.
<anonym>Vidne 12's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
<anonym>Vidne 12</anonym> forklarede om forhold 5 bl.a., at hun den 11. august 2020 var
til stede i <anonym>By 2</anonym> omkring gerningstidspunkt. Vidnet kørte i en bil med åbne
vinduer på <anonym>Vej 2</anonym> 1 vestgående ret-ning. Da vidnet befandt sig lige over for
Spar, så vidnet tiltalte; der stod på <anonym>Vej 2</anonym> ved <anonym>Vej 3</anonym> lidt ude på vejen.
Manden, der se-nere døde, stod på fortovet. Vidnet hørte manden sige:
"Du skal ikke true små børn på livet" , idet han løftede et rødt baseball op
foran sig i én hånd. Vidnet kunne se, at vedkommende så meget alvorlig
0g vred
ud, mens tiltalte så mere afventede ud. Det var vidnets indtryk; at man -
den; der senere døde, virkede som den mest aggressive; men situatio-nen,
da vidnet kørte forbi, varede kun få sekunder: Der var en bilist bag vidnet;
der holdt ind til siden; mens vidnet kørte videre. Idet vidnet kørte forbi,
tænkte hun; at det ville gå galt og at der ville "ske noget slemt" Hun
vendte sig ikke om for at se, hvad der skete, men hun kun-ne høre, at der
var noget tumult bag hende. Da vidnet kom ud fra Fak-ta, var "det sket" 71
Speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således:
'Speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> mødte som vidne
Anklageren oplæste følgende fra obduktionserklæring af 17.august 2020,
udarbejdet af <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> på baggrund af
obduktionsundersøgelse foretaget den 12. august 2020 kl. 10.30 på
Retsmedicinsk Institut; Syddansk Universitet:
Resumé og konklusion (ekstrakten; s. 308)
Udvendig undersøgelse (ekstrakten; s. 311-312)
Endvidere oplæste anklageren supplerende obduktionserklæring af 17.
august 2020, udarbejdet af samme (ekstrakten; s. 318).
Anklageren foreviste fotos af afdøde <anonym>Forurettede 2</anonym> hvoraf ses <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>2's</anonym> nøgne overkrop, navnlig forsiden og venstre side (ekstrakten; s. 345),
et nærbillede af læsion nr. 7, et snitsår på højre underarm (ekstrakten, s.
377) 0g et nærbillede af læsion nr. 15, et stiksår i vens-tre hofte
(ekstrakten; s. 390).
Foreholdt nærbilledet af læsion nr: 15 (ekstrakten; s. 390) bekræftede
vidnet; at såret, der ses umiddelbart over linealen; er læsion nr. 15.Det
større og mere aflange mærke længere mod kroppens midterlinje (læsion
nr. 13) er et blodunderløbent mærke, der kan stamme fra be-handlingen.
Vidnet forklarede, at et stiksår karakteriseres ved, at det er dybere end det
er langt; mens et snitsår omvendt er længere, end det er dybt. De to stiksår
1 mavelhofteregionen (læsion nr. 14 0g 15) er stiksår; mens læ-sionen på
armen (læsion nr. 7) og på højre håndflade (læsion nr. 8) er snitsår.
Snitsårene (læsion nr: 7 0g 8) er forenelige med afværgelæsio-ner; Man
ser ofte afværgelæsioner som snitsår på underarmene og på ydersiden af
lillefingeren; hvilket ofte betyder; at offeret har forsøgt at holde hænderne
op foran sig for at værge for sig.
Læsion nr. 14, der er et knivstik; er 'påført et sted i maveregionen; hvor der
under huden og mavemusklerne er tarme. Under tarmene ligger nogle
større blodårer.
Læsion nr: 15 er også et knivstik. Her er der under huden og muskler-ne
knogle; nærmere den knogle, der kaldes "tarmbenet"~ Den knogle er en
del af hoftelbækken knoglen. Under den knogle er urinblæren; samt nogle
større blodårer; der forsyner benet med blod. Læsion nr. 15 ram-te både
den store arterie og den store vene, der forsynede <anonym>Forurettede 2's</anonym> venstre
ben med blod. Det er denne læsion; der bevirkede; at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde.
Da blodårerne til benet var blevet skåret over; fik vævet i benet ikke ilt,
hvorefter der opstod koldbrand, hvorved vævet dør. Denne proces skaber
en forgiftning i kroppen; hvilket var årsagen til, at man valgte at amputere
benet i forsøget på at redde <anonym>Forurettede 2's</anonym> liv. Læsion nr. 15 blev påført
med stor kraft; idet kniven gik igennem knoglen (tarmbenet). Der skal
stor kraft til, før en kniv går igennem knoglen; og det er ikke til at sige,
om <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle kunne have pådraget sig læsionen ved selv at løbe
ind i kniven. Man kan ikke sige, fra hvilken vinklen kniven blev stukket;
da det kræver vi-den om, præcis hvordan <anonym>Forurettede 2</anonym> stod.
Der er sammenhæng mellem <anonym>Forurettede 2's</anonym> død og de knivstik; han fik.
Det er knivstik nr. 15, der er den direkte årsag til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> døde.
Hvis man med en kniv rammer en 'pulsåre i benet, er dødsfald meget
sandsynligt; idet det er vanskeligt at redde nogen fra så stort et blodtab.
Kroppens reaktion på, at en større pulsåre skæres over; er chok. Jo større
pulsåre; der skæres over; jo større chok . Virkningen er, at blodtrykket
falder hurtigt, og man bliver bevidstløs. Der kan gå kor-tere og længere
tid, fra overskæringen sker; indtil man bliver be-vidstløs, afhængigt af
læsionens størrelse; og hvilken pulsåre; der skæ-res over.
Man kan ikke sige noget om den generelle farlighed af et stik i den del af
kroppen;, hvor læsion nr 14 og 15 blev påført; da der er for mange
variabler Under obduktionen konstaterede de ikke; at tarmene gik ud af
kroppen.
Tarmbenet er den del af hoftelbækken-knoglen der er en plade. Det er en
flad knogle. Man kan ikke sige noget om tætheden af præcis denne
knogle. Knoglevæv hos en ung, rask person er relativt lige hårdt rundt
omkring i kroppen. Der er ikke foretaget en konkret måling af hårdhe-den
af <anonym>Forurettede 2's</anonym> knogler. Man kan ikke sige, om det er nemmere at
gennembryde en flad knogle frem for en rund knogle som eksempel-vis
lårbensknoglen. Knivens skarphed er en variabel i forhold til, hvor nemt
eller vanskeligt det er at gennembryde en knogle, men i mindre grad. En
anden variabel er, om <anonym>Forurettede 2</anonym> har været i bevægelse; idet der blev
stukket.
Der gik ca. 7 timer fra stiklæsionerne blev påført, indtil <anonym>Forurettede 2</anonym>
afgik ved døden på hospitalet. Når der i obduktionserklæringen står 6
timer; er det en regnefejl. Vidnet ved ikke, hvornår under behandlin-gen,
at lægerne traf beslutningen om at amputere benet. Der var ingen
vanskeligheder ved at lokalisere blødningen efter læsion nr. 15,idet man
hurtig konstaterede; at kniven havde ramt både den store arterie og store
vene; der sidder i det lille bækken og forsyner venstre ben med blod. Man
lukkede denne blødning; men kunne konstatere yderligere blødning; som
man ikke kunne lokalisere. Dette kunne være en tredje blødning, eller
også kunne det være fordi, at man ikke havde fået lukket blødningen i den
store arterie og vene godt nok.
Når en retsmediciner udfylder en dødsattest; er der fire måder at be-skrive
dødsårsagen: 1) naturlig, 2) ulykke; 3) selvmord, eller 4) voldl drab. Der
er herved ikke taget juridisk stilling til, hvad der er sket. Der kunne i
<anonym>Forurettede 2's</anonym> dødsattest lige så godt have stået "vold /drab" , som man
kan se i andre dødsattester:
Ved stumpe læsioner kan der gå noget tid, fra man påføres den stumpe
læsion; og indtil man kan se læsionen på huden. Jo længere inde i krop-
pen læsionen er sket, jo længere tid går der, inden man kan se
blodudtrædningen.
Foreholdt obduktionserklæring af 17. august 2020, s. 4, sidste linje
(ekstrakten; s. 310), forklarede vidnet;, at der ikke var problemer med at
konstatere stikkanalen for læsion nr. 15. For så vidt angår læsion nr. 14
havde det været en hjælp for vidnets arbejde, hvis de behandlende læger i
journalen havde noteret denne stikkanalens forløb. I givet fald havde det
været muligt at beskrive; om det var knivstikket, eller om det var en følge
af 'behandlingen; at der sås læsion af tyktarmen.
De to kvæstningssår på hagen (læsion 4 0g 5) skyldes stump vold, men
man kan ikke afgøre; om det er en knytnæve; et stumpt instrument; el-ler
fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt mod noget hårdt, at skaderne er sket. Det samme
gør sig gældende ved læsionen i tindingen For denne læsion var blodet
endnu ikke trukket ud mod huden. Læsionen kunne derfor først ses, da de
åbnede kraniet. 1
Øvrige oplysninger
Der har vedrørende forhold 1, litra a), været fremlagt en politiattest af 20.
november 2020 med underliggende journalnotater fra Odense Universitets -
hospital, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> blev undersøgt den 27.december 2016 kl. 17.54.
Heraf fremgår bl.a., at <anonym>Forurettede 1</anonym> har angivet; at være gledet i svømmehal.
Om objektive fund fremgår, at der var "Smerter og hævelse af 4. finger" . Der
blev foretaget røntgenfotografering som viste "Brud i fingeren'
<anonym>Forurettede 1</anonym> blev henvist til en ortopædkirurg.
Der har vedrørende forhold 1, litra b), været fremlagt et notat fra Odense U-
niversitetshospital på baggrund af en underretning udarbejdet af en sygeple-
jerske; der målte blodtryk på <anonym>Forurettede 1</anonym> Af notatet fremgår bl.a.
Underretningen er modtaget d. 24.08.2017.
Underretter er sygeplejerske på OUH. Odense
Underretningen handler om vold mod mor.
Referat af underretning:
At mor har store blålgrønne mærker
At mor fortæller; at det er kæresten; som har slået og stukket hende
med en gaffel.
At mor har en datter på 3 år, som har overværet;, at mor tidligere er
blevet slået.
At mor ikke ønsker at anmelde kæresten af frygt for, hvad der kan/ vil
ske. 71
Der har vedrørende forhold 1, litra e), været fremlagt fotos optaget af
<anonym>Forurettede 1</anonym>
Der har vedrørende forhold 1, litra f), været fremlagt fotos optaget af
<anonym>Forurettede 1</anonym>
Der har vedrørende forhold 1, litra g) været afspillet en lydfil optaget af
<anonym>Forurettede 1</anonym>
Det følgende vedrører forhold 5:
Det fremgår af anmeldelsesrapporten; at <anonym>Vidne 9</anonym> den 11. august 2020 kl. 18.23
anmeldte, at en mand var stukket i maven ud for <anonym>Ejendom</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym>
Af udlæsning af opkaldsloggen fra <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon fremgår bla:
<anonym>Tlf nr. 2</anonym>
<anonym>Forurettede 2</anonym>
<table>
|:---------|:---------------------------|:---------|:---------|
| Parties | Timestamp | Duration | Status |
| To: 4 | 11-08-2020 18:16:18(UTC+2) | 00.00.34 | Answered |
| To: 0-O* | 11-08-2020 18.09.34(UTC+2) | 00.02.36 | Answered |
</table>
<anonym>Tlf nr. 1</anonym>
<anonym>Tlf nr. 2</anonym>
<anonym>Forurettede 2</anonym>
<anonym>Tlf nr. 1</anonym>
<anonym>Tlf nr. 2</anonym>
<anonym>Forurettede 2</anonym>
<anonym>Profilnavn 1</anonym>
<table>
|:----------------------------------|:----------------------------------|:---------|:-------------|
| From: 4 | 11-08-2020 18:16:12 (UTC+2) | 00.00.00 | Missed |
| To: 0-O* | 11-08-2020 18:12:55(UTC+2) | 00.00:51 | Answered |
| From: 18.12.37 (UTC+2) 11-08-2020 | From: 18.12.37 (UTC+2) 11-08-2020 | 00.00.00 | Missed |
| From: | 11-08-2020 18.07.05(UTC+2) | 00.00.41 | Answered |
| From: To: Direction: Outgoing | 11-08-2020 17:50.31(UTC+2) | 00.00.00 | Not answered |
| To: | 11-08-2020 17.49:SO(UTC+2) | 00.00.24 | Answered |
</table> <anonym>Vidne 9</anonym>
<anonym>Profilnavn 1</anonym>
<anonym>Vidne 9</anonym>
<anonym>Profilnavn 1</anonym>
<anonym>Vidne 9</anonym>
Der har væ ret fremlagt obduktionserklæring af 17. august 2020 fra Retsme -
dicinsk Ins t itut, Statsobducenturet for Fyn; Syd- 0 g Sønderjylland. Det frem-
går, at <anonym>Forurettede 2</anonym> afgik ved døden den 12. august 2020 kl. 01.37, og at
obduktione n af <anonym>Forurettede 2</anonym> fandt sted den 12. a ugust 2020 kl. 10.30. He-
rudover fre mgår bl.a.
"Res ume og konklusion:
Ved 0 bduktionen af den 28-årige, normalvæ gtige mand fandtes af læsi -
oner et stiksår på bugens venstre side (14) som gennemtrængte bug-
vægg en, et stiksår på venstre balde (15) med stikkanal gennem venstre
balde s muskler; tarmbenet og til venstre ben s store pulsåre og blodåre, to
kv æstningssår på hagen (3,4), blodunderl øbne mærker og hudaf-skrab
ninger i ansigtet (1-3), på arme (6-11), begge hoftekamme (12,1 3) og
højre ben (16) og t0 snitsår (7,8) på højre underarm og hånd f lade. Dertil
fandtes en læsion i tyktarm ens tværgående stykke; bidlæsio n itungen 0g
blodudtrædninger i bløddelene under hudniveau i venst re tinding 0g kind.
/side 58
...
Nu afdøde blev angiveligt stukket med en kniv om aftenen den 1 1.08.
2020 kl. ca. 18.20 og afgik ved døden på Odense Universitetshospital seks
timer senere på trods af intensiv behandling.
Dødsårsagen må antages at være forblødning fra knivstik og dødsmå-
den må antages at være drab.
De påviste læsioner var friske, fraset snitsåret på venstre langefinger (1 1),
som var af ældre dato.
Stiksårene på bug og balde (14,15) må antages at være påført med en
enægget kniv .
Stiksåret på balden (15) havde en stikretning mod højre og skråt frem-ad.
Det forhold, at stikket gik gennem knoglen viser , at stikket må væ-re
påført med stor kraft.
Stiksåret på bugens venstre side (14) gik gennem bugvæggen og kan have
ramt tyktarmen. Den præcise retning kan ikke fastslås.
Kvæstningssårene på hagen (3,4), bidlæsion i tungen samt blodudtræd-
ningerne i venstre tinding og kind og kæbe skyldes kraftig stump vold
mod ansigtet og kan være frembragt med knytnæveslag, slag med stumpt
instrument eller anslag mod genstande i omgivelserne.
Snitlæsionerne på højre underarm og håndflade er overfladiske. De kan
være opstået ved, at nu afdøde har vær get for sig med armen mod kni-ven
(afvær gelæsioner).
De symmetriske, blodunderløbne mærker på hoftekammen (12,13) kan
være fra operationen.
Der vil blive foretaget mikroskopisk undersøgelse, retskemisk undersø-
gelse og DNA-profilbestemmelse til sikker identifikation af det ampu-
terede ben samt DNA-referenceprofilbestemmelse. Når resultaterne he-raf
foreligger vil en supplerende erklæring blive fremsendt.
...
Udvendig undersøgelse:
...
Liget er en efter det oplyste 28-årig mand af udseende svarende til op-
/side 59
lyste alder . Almindelig af legemensbygning. Ernæringstilstanden er
middel. Højde 194 cm, vægt 83 kg.
...
Tilsmudsninger:
Der ses blodig tilsmudsning i ansigt og hår , og der ses gullig tilsmuds-
ning efter afspritning i forbindelse med operation på hals og krop.
Hårbunden er normal. Håret er mellemblodt med en længde på ca. 5 cm.
Der ses daggamle skægstubbe.
Øjnene er med normalt store og ensartet pupiller . Der er ikke punktfor -
mede blødninger i øjnenes bindehinder , på øjenlågshuden, i ansigtshu-
den, bag ørerne eller i mundslimhinden.
Læsioner:
1.I venstre inderste øjenkrog på øvre øjenlåg, 1,5 cm fra midtlinjen, et
rødt, blodunderløbent mærke, målende 0,5 cm i diameter .
2.På højre underste øjenlåg, 4 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning
med indtørret brun og rød overflade, målende 4 x 1,5 cm.
Næse og ydre ører er normale. Der er intet næsebrud.
Munden er uden spærrende indhold fraset nedenstående tube til luftrø-
ret. Der ses intakte læbebånd. Der er egne tænder med god tandstatus.
Læsioner:
3.På underlæbens højre side, 1,5 cm fra midtlinjen og 1,5 cm fra un-
derlæben, et rødt, blodunderløbent mærke, målende 4 x 1,5 cm.
4.På hagen i midterlinjen et skråt bagud og mod højre fortløbende
kvæstningssår , målende 1 x 0,3 cm.
5.På hagens højre side, vandret langs kæberanden, et kvæstningssår ,
målende 3 x 1 cm. Der ses let hudafskrabning omkring. I sårvink-len
mod midten ses såret med to spidser . Omkring kvæstningssåret ses
rødviolet blodunderløbning i et område målende 7 x 5 cm.
Halsen er normal uden misfarvning.
Arme, specielt håndled, håndflader og negle: Der ses velplejede hænder
med rene, kortklippede negle.
Læsioner:
6.På højre skulders forside, begyndende ved skulderspidsen og
strækkende sig ned over overarmen, et violet, blodunderløbent
mærke, målende 13 x 7 cm.
7.På højre underarms lillefingerside, 5 cm fra håndleddet, længdefor -
/side 60
løbende snitsår , målende 10 x 0,1 cm.
8.På højre håndflade, svarende til pegefingerens grundled, et lodret
beliggende, ganske overfladisk snitsår , målende 1 x 0,1 cm.
9.På højre håndryg talrige mindre hudafskrabninger med indtørret
overflade, enkelte er længdeforløbende i håndens retning, enkelte er
mere punktformede. Den største måler 1 cm i længden.
10. På venstre albue, 2 cm fra albuespidsen, en indtørret hudafskrab-
ning, målende 2 x 0,5 cm.
11. På venstre langfingers strækkeside, svarende til yderleddet, et
tværstillet, skorpebelagt snitsår , målende 0,8 x 0,1 cm.
Kroppens for - og bagside, bug og sædeparti er normale fraset neden-
stående behandlling.
Læsioner:
12. På højre hoftekam, 14 cm fra midtlinjen, et rødviolet, blodunder -
løbnet mærke, der strækker sig langs hoftekammen opad og bag-ud, i
alt målende 14 x 2 cm. Den bagerste del af læsionen, et om-råde
målende 2,5 x 1 cm, er en hudafskrabning med indtørret overfalde.
13. På venstre hoftekam, symmetrisk med læsion nr . 12, beliggende
15 cm fra midtlinjen, en hudafskrabning, målende 7 x 2,5 cm. Der
ses blodunderløbning i huden omkring hudafskrabningen, således at
den samlede læsion måler 10 x 4,5 cm.
14. I bugens venstre side, 8 cm fra hoftekammen, 7 cm fra kønsbenet
og 5 cm fra midtlinjen, et lodret beliggende stiksår med sammen-
syning. Stiksåret måler efter fjernelse af 4 - 5 sammenhængende sting
2,4 x 1,3 cm. V ed samling af sårrandene måler stiksåret 3 cm i
længden. Den øverste sårvinkel er kantet med et tværtillet styk-ke,
medens den nederste sårvinkel er spids.
15. I venstre side i hofteområdet, på linje med armhulen, 6 cm neden
for hoftekammens øverste kant og 25 cm fra forreste midtlinje, et
lodret beliggende stiksår , der er lukket med 4 - 5 sammenhængen-de
sting. Stiksåret måler 2 x 1,4 cm. V ed samling af sårrandene måler
stiksåret 3 cm i længden. Den nederste sårvinkel er spids, mens den
øverste sårvinkel er kantet.
Ben og fødder:
Højre ben ses upåfaldende med velplejede fødder . Venstre ben ses med
frisk amputering af benet midt på låret. ...
...
Læsioner:
16. På højre knæ en læsion, målende 5 x 8 cm. Læsionen består af en
hudafskrabning med omkringliggende, blodunderløbent mærke."
/side 61
Af en supplerende obduktionserklæring af 17. august 2020 fremgår bl.a.:
"Konklusion:
Den mikroskopiske undersøgelse har bekræftet obduktionsfundene, og
herudover bekræftet udbredte følger af iltmangel i hjernen.
Røntgenundersøgelsen har ligeledes bekræftet obduktionsfundene, og
herudover påvist brud af både over - og underkæbe i venstre side sva-
rende til området i ansigtets venstre side med blodunderløbne mærker , og
blødning i vævet omkring de i den primære erklæring anførte (1 - 4) med
underliggende blødning i vævet.
Alkoholbestemmelsen viste, at nu afdøde ikke havde indtaget alkohol
forud for døden.
Den retskemiske undersøgelse viste, at nu afdøde havde indtaget hash
forud for døden.
...
De supplerende undersøgelser har ikke givet anledning til at ændre det i
den primære erklæring anførte vedrørende dødsårsag , som stadigvæk må
antages at være forblødning fra knivstik og dødsmåden må fortsat
antages at være drab."
Der har været fremlagt erklæring af 12. august 2020 om personundersøgelse af
tiltalte på Retsmedicinsk Institut den 1 1. august 2020 fra kl. 20.20. Heraf
fremgår bl.a.:
"Objektiv undersøgelse:
Undersøgte var en normalt udviklet mand af asiatisk udseende, højde 168
cm, vægt 61,7 kg.
Undersøgte forekom psykisk upåfaldende. Han fremstod ikke alkohol-
eller stofpåvirket, og han medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor han
var helt afklædt.
Der fremkom ikke hår eller andre spor ved afklædningen på papirstyk-ker .
Undersøgte oplyste, at han var venstrehåndet
Beklædning:
Undersøgte var iført overtræksdragt, maske over ansigtet, overtræk over
fødderne og grå latexhandsker . Herunder sorte badetøfler , grå shorts, grå
ærmeløs top, og mønstrede boxershorts. Alt beklædningen og
afklædningsstykket blev sikret, og medgivet tilstedeværende politi.
Håret og hårbunden:
Håret var glat og sort, kortklippet i siderne, lidt længere på toppen af
hovedet. Hårbunden var normal uden sygdomsforandringer eller læsio-
ner; 0g der var ingen tilsmudsninger;
Ansigtet og halsen:
Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer eller læsio-ner;
0g der var ingen tilsmudsninger. Der sås sort skæg på overlæben.
Kroppen; armene og benene:
Kroppen; armene og benene var normale uden sygdomsforandringer; og
der var ingen tilsmudsninger. Fingerneglene var korte 0g hele med sorte
tilsmudsninger:
Læsioner; se skitse:
Der var ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder; ansigtet,
mundslimhinden eller bag ørerne
Der var ingen tegn på vold mod halsen:
1) På toppen af højre skulder; 3 cm fra skulderens spids, en tværfor-
løbende, delvist ophelet, delvist skorpebelagt hudafskrabning; 0,5x6
cm
2) Højre skulders forside, 3 cm under skulderrundingen; 16 cm fra
midtlinjen; et lidt uregelmæssigt, spættet; rødt, blodunderløbent
mærke, 3 cm i diameter
Undersøgte oplyste; at hudafskrabningen på skulderen (1) var opstået for
ca. en uge siden; da han gik ind i noget skarpt metal på sit arbejde. Det
blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var opstået i for-
bindelse med anholdelsen; hvor han blev holdt nede mod jorden
Særlige kendetegn:
Undersøgte havde talrige; gråsorte tatoveringer på halsen; kroppens
forside; begge arme og ben i form af drager; tegneserielignende figu-rex;
planterlblomster og skrift samt en rød tatovering på højre skul-ders top
forestillende læber. Derudover havde han talrige ar, nogle operationsar;
andre mere uregelmæssige; på bugen og brystkassens forsiden samt på
venstre håndryg. Han oplyste; at disse var følger ef-ter; at han for flere år
siden blev stukket med en kniv og efterfølgende opereret.
Konklusion:
Ved undersøgelsen af <anonym>Tiltalte</anonym> cpr.nr: 060990-xxxx, der var sigtet for
forsøg på manddrab ved knivstik cirka 2 timer forud for undersøgelsen;
fandtes af læsioner en hudafskrabning på toppen af højre skulder (1), 0g
et blodunderløbent mærke på forsiden af højre skulder (2)
Det blodunderløbne mærke på skulderens forside (2) var friskt, og kan
være opstået på det angivne gerningstidspunkt. Hudafskrabningen på
toppen af skulderen (1) var af ældre dato; opstået inden det angiv-ne
gerningstidspunktet.
Læsionerne skyldtes let stump vold. Hudafskrabningen på højre skul-der
(1) kan, som oplyst; være følger efter at undersøgte har skåret sig på
skrapt metal på sit arbejde. Det blodunderløbne mærke på skulde-ren
forside (2) kan; som oplyst, være opstået i forbindelse med om-
kringtumlen og fastholdelse på jorden.
Ingen af de påvist læsioner havde karakter af slagsmåls- eller afværge-
lignende læsioner.
Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske mén af de påviste læ -
sioner; som ikke har indebåret livsfare.
Det bat;, som <anonym>Forurettede 2</anonym> medbragte den 11. august 2020, har været fore-vist.
Det er oplyst; at det vejer ca. 430,85 gram. Battet er blev undersøgt på
Retsgenetisk Afdeling, 0g af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgel-ser
af 4.maj 2021 vedrørende de retsgenetiske undersøgelser fremgår bla.-
"Konklusion
Prøverleffekter sikret af politiet
d) KT nr. 22: Vatpind(e) med materiale
Ifølge fremsender sikret fra KT 21 Bat - Hele overflade på håndtag
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt; jf.
erklæring C2020-11818-5, taler for; at det undersøgte dna stammer fra
<anonym>Forurettede 2</anonym> frem for en tilfældig anden person:
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000
gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
<anonym>Forurettede 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden
person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved
sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Forurettede 2</anonym>
Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> frem
for en tilfældig anden person.
KT nr. 23: Vatpind(e) med materiale:
Ifølge fremsender sikret fra: KT 21 Bat Hele overfladen på slå-ende
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt; jf.
erklæring C2020-11818-5, taler for, at det undersøgte dna stammer fra
<anonym>Forurettede 2</anonym> frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000
gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra
<anonym>Forurettede 2</anonym> end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden
person i den danske befolkning. Beregningen gælder ik-ke ved
sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Forurettede 2</anonym>
Dna-profilen taler imod, at det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> frem
for en tilfældig anden person. 11
Kniven; som blev anvendt af tiltalte den 11. august 2020, har været forevist. Det
fremgår af en politirapport; at kniven blev fundet i baghaven til <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By</anonym>
2 den 1l. august 2020 om aftenen i et hul i jorden under et rækværk. Om
undersøgelse af kniven frem går bla:
"Kniven blev opmålt til:
Totallængde; ca. 205 mm.
Knivblad længde, ca. 85 mm.
Knivblad max bredde, ca. 21 mm
Afgrænsning afblodlfedtet tilsmudsning; ca. 70 mm
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af erklæring herom af 17. november 2020
fremgår bl.a=
"Konklusion og begrundelse:
30-årige mand; sigtet for manddrab, han er tidligere ustraffet. Han er-
kender i hovedtræk sin rolle i det påsigtede forhold, men nægter sig
skyldig i tiltalen.
Observanden er af thailandsk herkomst;, og thailandsk statsborger; men
har fra sit 9. år boet i Danmark, hvor hans mor er dansk gift. Han har gået
idansk folkeskole, men gik fra han var 13 til 17 år på international skole i
Bangkok; hvor hans stedfar da var udstationeret for et dansk firma. Han
har efterfølgende på VUC forsøgt at gennemføre 9. klasses
afgangseksamen; og har her bestået alle fag undtagen dansk. Han
fremstår dog let forståelig 0g gennemsnitligt formuleret, 0g overbevi-
sende normalt begavet.
Observanden har, i forbindelse med misbrugsudløst psykotisk tilstand, for
9 år siden været indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling men har ikke
efterfølgende modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling:
Han beskriver glimtvise oplevelse af lyde 0g skygger; der efter hans be-
skrivelse har karakter af illusionære mistydninger; men uden sindssygelig
kvalitet eller intensitet.
Han fremstår uden psykisk lidelse; og uden påfaldende eller afvigende
personlighedstræk
Observanden var ikke på tidspunktet for det påsigtede forhold påvirket af
rusmidler; og der foreligger ikke patologisk rus.
Observanden findes herefter hverken omfattet af den af straffelovens 8 16,
stk. 1, eller $ 16, stk. 2 afgrænsede personkreds .
Obervanden findes ikke omfattet af den af straffelovens $ 69 afgrænse-de
personkreds .
Man kan således ikke, såfremt observanden findes skyldig i det påsigte-de
forhold, pege på foranstaltninger efter straffelovens $ 68, 2. pkt. i stedet
for straf som forskyldt. 7
Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 18. februar 2021 anført bla:
Opholdsgrundlag og længde
Den 13. september 2000 søgte <anonym>Tiltalte</anonym> om opholds-tilladelse under
henvisning til sin herboende forældre. <anonym>Tiltalte</anonym> fik den 11.januar 2001
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens
8 9, stk. 1, nr. 3,med varig-hed til hans 18 års fødselsdag den 6.
september 2008.
Den 26. marts 2001 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi -
ster (CPR).
<anonym>Tiltalte</anonym> var i perioden november 2003 april 2008 udrejst til Thailand
Den 16. april 2008 meddelte Udlændingestyrelsen <anonym>Tiltalte</anonym> dispensation
for bortfald af opholdstilladelse efter udlændinge-lovens 8 17, stk 2.
<anonym>Tiltalte</anonym> indgav den 11. december 2008 ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse. Da ansøgning blev indgivet efter et længerevarende
ulovligt ophold, blev ansøgningen anset som en ansøg-ning om ny
førstegangstilladelse.
<anonym>Tiltalte</anonym> fik den 23. august 2019 opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold efter udlændingelovens $ 9c, stk. 1 med varighed til den 7 marts
2010. Denne tilladelse er senest den 31.juli 2020 forlænget til 31.juli
2024.
Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold irelation til ud-
visningsbestemmelserne regnes fra den 23. august 2019,hvor pågæl-
dende senest blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. herved ud-
lændingelovens 8 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvor en udlæn -
ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller
har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets -
følge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en
lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i
perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte
periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder 0g 20
dage.
8 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af
<anonym>Tiltalte</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets
afhøringsrapport af 19.november 2020.
Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han:
Kom til Danmark i 1999 sammen med sin mor. Efter ca. 4 år rejste
han tilbage til Thailand indtil pågældende blev 17 år, hvorefter de
rejste tilbage til Danmark
Kun har en dansk omgangskreds
Har gået i dansk folkeskole fra 3-6 klasse
Har i Thailand gået i international skole; hvor engelsk var hoved-
sproget
Efter pågældende kom tilbage til Danmark som 17 årig har han haft
flere uddannelsesforløb
Har gået på produktionsskole. Har gennemført køkkenlrengørings -
uddannelse på TAMU i Odense. Har flere gange forsøgt at gennem-ført
folkeskolens 9. klasse, men mangler fortsat at består dansk En-delig
har han bestået grundforløbet i tømreruddannelsen på Teknisk skole
Tidligere har arbejdet 1 år i køkkenet hos IKEA. Har arbejdet 3 må-
neder hos KFC, samt ansat ca. 1 år hos Aiko-sushi. Han har også
hjulpet sin mor med at lave mad ud af huset. Endelig har han arbej-det
hos <anonym>Virksomhed</anonym> indtil hans anholdelse
Ikke har det så godt som følge af at være fængslet. Har tidligere væ-
ret indlagt på OUH efter et knivstik i maven. Har endelig været ind-
lagt med en stofpsykose; da han havde røget for meget hash Er
muslimsk gift med en kvinde. Har ikke været gift efter danske regler
Har en datter på 7 år Han har sidst set datteren i 2019, 0g datterens
mor har den fulde forældremyndighed
Har en søn på 2'/2 år. Det er sønnens mor; som har den fulde foræld-
remyndighed over sønnen.
Har sin mor; stedfar og to halvbrødre i Danmark
Har familie i Thailand, som han har kontakt med via Skype
Taler thailandsk
Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige
konsekvenser for pågældendes herboende børn; såfremt pågældende
bliver udvist af Danmark.
Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at <anonym>Tiltalte</anonym> mindreårige
børn på henholdsvis 7 0g 2 år, er danske stats-borgere .
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henledes opmærksomheden
med EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-
Vilchez; som vedrører den særlige situation; hvor en tredjelandsforæl-der
undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør
af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde
(TEUF) om unionsborgerskabet.
Det skal endvidere oplyses; at det følger af EU-domstolens praksis, at
udvisning af en tredjelandsforælder; der har en afledt opholdsret i med-før
af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige
adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrække-lig alvorlig
trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsin-teresse.
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på bag-grund
af de oplysninger; der fremgår af politiets afhøringsrapport af 19.
november 2020, er styrelsens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er beskyttet af de
rettigheder; som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en
udvisning af pågældende vurderes ikke at være u-forenelig med EU-
reglerne.
Tiltalte har som sine personlige forhold forklaret bla., at han gik i internatio-nal
skole i Bangkok fra han var 13 til han var 17 år Det skulle være en en-
gelsksproget skole, fordi han ikke er så god til thailandsk. Han har kontakt med
sin familie i Danmark. Hans mor, far og bror har besøgt ham i fængslet hver
uge. Han har ikke kontakt med sin søn, <anonym>Person 2</anonym> da det er svært at holde
kontakten; når man sidder inde. Hans familie sender ham billeder af <anonym>Person 2</anonym>
Han har været i Danmark; fra han var 9 år til han var 13 år og igen, fra han var
17 år: Han vidste ikke, at han selv skulle søge om opholdstilladelse; når han
blev 18 år Der gik det op for ham; under en jobsamtale; hvor firmaet spurgte til
tilladelsen. Han har nu fået opholdstilladelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Forhold 1
6 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Tiltalte har i forhold 1 erkendt; at han enkelte gange har taget hårdt fat i
<anonym>Forurettede 1's</anonym> arm for at få hende til at "falde ned? når de skændtes,
hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne have pådraget sig blå mærker; ligesom
tiltalte har erkendt den 22. januar 2020 at have skub-bet <anonym>Forurettede 1</anonym>
ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> pådrog sig et blåt mærke i ansigtet.
Herudover har tiltalte nægtet at have udø-vet vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> har omvendt om forhold 1 afgivet forklaring om, at tiltalte
ofte udsatte hende for vold, herunder på sådanne måder, som er beskrevet
1 anklageskriftet. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring herom har for nævningetinget
fremstået troværdig. Endvidere er <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring
grundlæggende understøttet af forklaringen fra <anonym>Vidne 6</anonym> der har forklaret;
at hun i den periode, hvor hun var underbo til tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym>
mindst tre gange om ugen hørte lyde, som vidnet sikkert tolkede som
udøvelse af vold, tumult og voldsomme skænderier; Endvidere er
<anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring på flere punkter understøttet af andre beviser
som beskrevet nærmere ne-denfor. Nævningetinget har på denne
baggrund lagt <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring til grund.
Det bemærkes; at den nugældende affattelse af straffelovens $ 244,
hvorved 8 244, stk: 2, blev tilføjet; lov nr. 718 af 8. juni 2018, trådte i
kraft den 1.juli 2018,jf. ændringslovens $ 2. Forhold 1, litra a) og b) der
ifølge anklage-skriftet fandt sted den 26. december 2016 0g 22. au-gust
2017 er således ikke omfattet af denne lovændring, men bedøm-mes efter
den dagældende affattelse af bestemmelsen.
Om de enkelte litra i anklageskriftets forhold 1 bemærker nævningetin-get
følgende:
Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med politiatte-sten af
20. november 2020 og de underliggende journalnotater fra Odense
Universitetshospital finder nævningetinget det bevist; at tiltalte er skyldig
1 forhold 1, litra a) i henhold til anklageskriftet, dog således at forholdet er
omfattet af den dagældende straffelovs $ 244.
Nævningetinget finder det efter indholdet af <anonym>Forurettede 1's</anonym> for-klaring
sammenholdt med underretningen af 24. august 2017 bevist;, at tiltalte
slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gang med knyttet hånd på armen og stak hende én
gang med en gaffel samme sted. I dette omfang er til-talte skyldig i
forhold 1, litra b), dog således at forholdet er omfattet af den dagældende
straffelovs 8 244.
Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> finder nævningetinget det be-vist, at
tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange i hovedet. Der er ik-ke bevis for, at
slagene var med knyttet hånd. I det anførte omfang er tiltalte skyldig i
forhold 1, litra c).
På baggrund af forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> finder nævningetin-get det
bevist; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange i hovedet med flad og
knyttet hånd. Tiltalte er derfor skyldig i henhold til ankla-geskriftet i
forhold 1, litra d).
Nævningetinget finder det efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring sam-menholdt
med de fremlagte fotos bevist, at tiltalte sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> flere
gange på benene. I dette omfang er tiltalte skyldig i for-hold 1, litra e).
Der er ikke bevis for, at tiltalte sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> på kroppen.
Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med de frem-lagte
fotos; forklaringen fra <anonym>Vidne 7</anonym> og tiltaltes delvise erkendel-se, finder
nævningetinget det bevist, at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> en gang i hovedet
med knyttet hånd under overværelse af sønnen <anonym>Person 2</anonym> Idette omfang er
tiltalte skyldig i forhold 1, litra f)
På baggrund af forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> sammenholdt med
den afspillede lydoptagelse; finder nævningetinget det bevist; at tiltalte er
skyldig i forhold 1, litra g), dog således, at det ikke er bevist; at til-talte
tog fat om halsen på <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Forurettede 1</anonym> har under sin forklaring givet udtryk for; at hun ik-ke kan
huske en episode den 1.juli 2020 om eftermiddagen . Tiltalte fri-findes
derfor i forhold 1, litra h).
Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring; der delvist er understøttet af for-klaringen
fra politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> finder nævninge-tinget det bevist; at tiltalte er
skyldig i henhold til anklageskriftet i for-hold 1, litra i) dog således, at
det kun er bevist; at tiltalte flere gange slog <anonym>Forurettede 1</anonym> "hårdt i
hovedet og på kroppen og således ik-ke 'med knyttet hånd
Forhold 2
6 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Efter forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> lægges det til grund, at
tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> i gangen i lejlig-heden <anonym>Adresse 1</anonym> havde en
diskussion; der fandt sted uden for <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 's</anonym> synsfelt. Henset
til den omstændighed, at <anonym>Forurettede 1</anonym> efter sin egen forklaring ikke
straks efter episoden opsøgte en læge 0g sammenholdt med forklarin-gen
fra <anonym>Vidne 2</anonym> findes der ikke at foreligge det til dom-fældelse i en
straffesag fornødne bevis for; at tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> en eller flere
gange i maven med knyttet hånd. Efter samme be-visførelse finder
nævningetinget det imidlertid bevist; at tiltalte skubbe-de <anonym>Forurettede 1</anonym>
ind i et skab og dermed er skyldig i vold, der i medfør af 'retsplejelovens $
883, stk. 4, henføres under den dagældende straffelovs 8 244.
Forhold 3
6 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Nævningetinget lægger efter forklaringerne fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> til
grund; at tiltalte i langt den overvejende del af perioden fra starten af 2016
og indtil den 11. august 2020 var kærester og sambo-ende med
<anonym>Forurettede 1</anonym> og i hvert fald i hele perioden ofte kom i hjemmet. Tiltalte
var således i perioden fra den 1. april 2019 og indtil den 11. august 2020
nært knyttet til <anonym>Forurettede 1's</anonym> husstand.
Efter bevisførelsen sammenholdt med forarbejderne til lov nr. 329 af 30.
marts 2019, hvorved psykisk vold blev kriminaliseret (lovforslag nr. 139
af 9.januar 2019, de specielle bemærkninger til lovens $ 1, nr: 2), finder
nævningetinget, at der ikke er ført bevis for; at tiltalte har ud-sat
<anonym>Forurettede 1</anonym> for groft forulempende adfærd.
Spørgsmålet er herefter; om tiltalte på den måde, der er beskrevet i an-
klageskriftet, gentagne gange over en periode; der har karakter af et
mønster; udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for groft nedværdigende og kræn-kende
adfærd, som har været egnet til utilbørligt at styre hende.
Bevisførelsen angående dette forhold består hovedsageligt af de afgiv-ne
forklaringer fra tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er på
væsentlige punkter understøttet af forklaringerne fra <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> 0g
politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> Endvidere finder nævningetinget, at tiltaltes
adfærd i forhold 3 har en sådan tilknytning til tiltaltes voldsudøvelse over
for <anonym>Forurettede 1</anonym> (forhold 1 og 2), at der ikke kan bortses fra
bevisførelsen angå-ende disse forhold.
Tiltalte har om forhold 3 hovedsageligt forklaret, at han og <anonym>Forurettede 1</anonym>
ofte skændtes om dagligdags ting herunder økonomi, at han havde
adgang til <anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; så han kunne sætte YouTube i
gang til børnene, ligesom han og <anonym>Forurettede 1</anonym> ofte sendte Snapchat-
beskeder til hin-anden om bl.a , hvad de lavede. Tiltalte har benægtet at
have haft en adfærd som beskrevet i anklageskriftet.
Heroverfor står <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring, som for nævningetinget har
fremstået troværdig og på flere punkter detaljeret. Nævningetinget har
derfor i det følgende ~ som i forhold 1 ~ grundlæggende lagt <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> forklaring til grund. Om de enkelte litra i anklageskrif-tets forhold 3
bemærkes:
<anonym>Forurettede 1</anonym> har om forhold 3, litra a) forklaret bl.a. 9 at tiltalte holdt øje
med alt, hun foretog sig på sin mobiltelefon og ofte havde hendes
mobiltelefon i sin besiddelse. Dette er understøttet af 'vidnefork-laringerne
fra <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> der begge oplevede nogle gange ikke at kunne
komme i kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> der efterfølgende fortalte; at tiltalte
havde været i besiddelse af hendes mobiltelefon. Tiltalte er derfor i dette
omfang skyldig i forhold 3, litra a). Det er ikke bevist; at tiltalte også
styrede <anonym>Forurettede 1's</anonym> socia-le medier.
Videre har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret om forhold 3, litra b) og c) bl.a., at
tiltalte krævede af hende, at hun via bl.a. Snapchat-videoer skulle
dokumentere, hvor hun var, 0g hvem hun var sammen med, alt med det
formål at kontrollere <anonym>Forurettede 1's</anonym> færden og aktivite-ter. Dette er i et
vist omfang understøttet af <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring. Videre lægges det til
grund, hvilket til dels er understøttet af forklarin-gerne fra både <anonym>Vidne 7</anonym>
0g <anonym>Vidne 5</anonym> at tiltalte i vidt om-fang uberettiget mistænkte <anonym>Forurettede 1</anonym>
for at lyve om, hvad hun foretog sig, herunder uberettiget mistænkte
<anonym>Forurettede 1</anonym> for at have sex med andre mænd, ligesom tiltalte
kommenterede og kontrol-lerede <anonym>Forurettede 1's</anonym> påklædning. Tiltalte er
derfor skyldig i for-hold 3, litra b og c) i henhold til anklageskriftet.
I forhold 3, litra d) finder nævningetinget efter forklaringen fra
<anonym>Forurettede 1</anonym> grundlag for at antage; at tiltalte har slettet data på
<anonym>Forurettede 1's</anonym> mobiltelefon; men der foreligger ikke det til domfæl-delse
ien straffesag fornødne bevis for omfanget heraf, herunder om det er sket
på en måde og med en grovhed eller i et mønster; der er omfattet af
straffelovens $ 243. Nævningetinget finder anledning til at bemærke; at
der ikke " trods mulighederne herfor er fremlagt teknis-ke beviser; der
understøtter dette forhold. Tiltalte frifindes derfor i for-hold 3, litra d).
Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og til dels <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> lægger
nævningetinget om forhold 3, litra e) til grund, at tiltalte skiftende
optrådte rasende 0g kontrollerende overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis hun ikke
efterkom tiltaltes behov; herunder råbte hende ind i ansigtet, samt talte
ned og grimt til hende. I dette omfang er tiltalte skyldig i forhold 3, litra
e). Nævningetinget finder det ikke bevist;, at tiltalte på en utilbørlig måde
truede med at ville tage børnene fra <anonym>Forurettede 1</anonym>
Nævningetinget lægger efter forklaringen fra <anonym>Forurettede 1</anonym> der på visse
punkter er understøttet af 'forklaringerne fra <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g
politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> som følge af tiltaltes
psykiske vold som beskre-vet ovenfor; blev bange; levede i angst, hvilket
gav sig til udtryk ved bl.a., at <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange var så bange for
tiltalte; at hun tissede i bukserne, ligesom <anonym>Forurettede 1</anonym> mistede sin
selvbestem-melsesret, hvilket isolerede 0g styrede hende, ligesom det
beskadigede hendes selvfølelse og selvværd.
Nævningetinget finder efter en samlet vurdering af de ovenfor beskrev-ne
forhold, at tiltalte i det nævnte omfang over hele tiltaleperioden; på en
måde, der har karakter af et mønster; udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for en sådan
groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at
styre <anonym>Forurettede 1</anonym> at tiltaltes adfærd er omfattet af straffelovens $ 243
I ovenstående omfang er tiltalte skyldig i forhold 3.
Forhold 4
5 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Tiltalte har erkendt at have sendt den i anklageskriftet beskrevne Snap-
chat-besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> Videre har tiltalte erkendt; at teksten ud-gør
en trussel. Tiltalte har imidlertid gjort gældende; at beskeden ikke udgør
en trussel omfattet af straffelovens 8 266, idet teksten skal for-stås sådan;
at tiltalte alene truede med at få <anonym>Forurettede 2's</anonym> søn tvangs-fjernet ved
kommunens mellemkomst, hvilket ikke er en strafbar hand-ling og at den
desuden skal ses i kontekst af en diskussion; som tiltalte
0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde haft herom; hvor også <anonym>Forurettede 2</anonym> havde truet
med at få tiltaltes børn tvangsfjernet.
Disse voterende finder ikke; at der på baggrund af tiltaltes egen forkla-
ring herom; som ikke er understøttet af andre beviser; er grundlag for at
antage; at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde haft en diskussion; hvorun-der de
truede med at få hinandens børn tvangsfjernet. Derimod lægges det til
grund, at tiltalte truede med at foretage en strafbar handling, hvorved
<anonym>Forurettede 2</anonym> ville miste sin søn. Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 12</anonym> lægges
til det grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også opfatte-de truslen sådan: Disse
voterende finder derfor efter en samlet vurde-ring, at tiltalte er skyldig i
forhold 4-
1 nævning udtaler:
Der foreligger ikke det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for,
at tiltalte havde til hensigt at true <anonym>Forurettede 2</anonym> med at slå hans søn ihjel,
hvorfor denne voterende stemmer for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens 8 891, stk.
4,0g tiltalte findes skyldig.
Forhold 5
6 nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Efter bevisførelsen; herunder navnlig de til dels overensstemmende for-
klaringer afgivet af tiltalte; <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
sammenholdt med Snapchat-beskeden af 7. august 2020, lægges det til
grund, at tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> igennem en periode op til den 1l. august
2020 havde haft væ-sentlige uoverensstemmelser; der havde baggrund i
samlivet mellem til-talte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> samt aktuelt tiltaltes Snapchat-
besked til <anonym>Forurettede 2</anonym> af 7. august 2020, som forhold 4 angår.
Videre lægges det efter forklaringerne fra tiltalte 0g <anonym>Vidne 9</anonym> sammenholdt
med opkaldsloggen fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at tiltalte efter et
par forgæves opkald fra <anonym>Forurettede 2</anonym> til tiltalte den 11. august 2020 kl.
ca. 18:16 ringede til <anonym>Forurettede 2</anonym> og kort tid efter mødte denne tæt på T-
krydset mellem <anonym>Vej 3</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> var ankommet
på sin scooter medbrin-gende et rødt aluminiumsbat; der vejede knapt '/2
kg. Efter samme be-visførelse og beskederne af 11. august 2020 fra
<anonym>Forurettede 2</anonym> til tiltalte lægger nævningetinget til grund;, at <anonym>Forurettede 2</anonym>
den 11. august 2020 opsøgte tiltalte med det formål i hvert fald at tæske
tiltalte, 0g at tiltalte blev overrasket over; at <anonym>Forurettede 2</anonym> pludselig
dukkede op.
Om hændelsesforløbet på og omkring græsplænen og legepladsen ved T-
krydset mellem <anonym>Vej 3</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> finder nævnin-getinget; at episoden
kan opdeles i to faser. Efter forklaringerne fra til-talte; <anonym>Vidne 9</anonym> og til dels
<anonym>Vidne 10</anonym> og <anonym>Vidne 12</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> i den første
fase løb efter og slog ud efter tiltalte med aluminiumsbattet, men ikke
ramte . Denne fa-se, der delvist fandt sted på legepladsen umiddelbart nord
for <anonym>Vej 2</anonym> indledtes med at <anonym>Forurettede 2</anonym> ankom på scooteren og mødte
til-talte.
Under denne første fase var <anonym>Forurettede 2</anonym> den opsøgende og mest ag-
gressive part; mens tiltalte løb rundt for at undgå fysisk kontakt med
<anonym>Forurettede 2</anonym> Efter undervejs i denne fase at være snublet; opgav
<anonym>Forurettede 2</anonym> sit forehavende og gik tilbage til sin scooter, der holdt
parkeret på nordsiden af <anonym>Vej 2</anonym> få meter øst for T-krydset. Tiltal-te befandt
sig da syd herfor på <anonym>Vej 3</anonym> 0g var da bevidst om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var
bevæbnet med det røde aluminiumsbat.
Efter tiltaltes, <anonym>Forurettede 1's</anonym> og til dels <anonym>Vidne 9's</anonym> forklarin-ger lægger
nævningetinget til grund, at tiltalte herefter gik tilbage mod nord ad <anonym>Vej 3</anonym>
i retning mod <anonym>Vej 2</anonym> hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> be-fandt sig ved sin scooter;
hvorefter tiltalte optog et kort videoklip vi-sende <anonym>Forurettede 2</anonym> ved sin
scooter; som blev sendt til <anonym>Forurettede 1</anonym> via Snapchat. Efter forklaringen
fra <anonym>Forurettede 1</anonym> lægges det til grund, at tiltalte; mens han optog
videoklippet; fra kort afstand hånede <anonym>Forurettede 2</anonym> Efter forklaringen fra
<anonym>Vidne 9</anonym> og til dels tiltalte lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte
derefter be-gyndte at råbe ad hinanden;, hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> forlod sin
scooter og løb i retning af tiltalte, hvorved episodens andens fase blev
indledt.
Efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 1</anonym> lægger nævningetinget til
grund, at tiltalte under denne anden fase på mindst ét tidspunkt også løb
efter <anonym>Forurettede 2</anonym> hen over <anonym>Vej 2</anonym> mod syd af <anonym>Vej 3</anonym> 0g at <anonym>Forurettede 2</anonym>
da sagde; at tiltal-te "skulle stoppe" Undervejs i denne anden fase løb
tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> ind på græsplænen ud for <anonym>Ejendom</anonym> på østsiden af
<anonym>Vej 3</anonym> Efter forklaringen fra <anonym>Vidne 9</anonym> sammenholdt med rapporten fra
personundersøgelsen af tiltalte på Rets-medicinsk Institut af 12. august
2020 og obduktionsrapporten vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> lægger næv -
ningetinget til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> da slog tiltalte én gang med bat-tet,
hvorved tiltalte blev ramt på sin højre skulder og pådrog sig et blo-
dunderløbent mærke, hvorefter tiltalte kort tid efter tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym>
to snitsår på henholdsvis højre underarm og højre håndflade (læsion nr. 7
og 8), samt to knivstik i mavelhofteregionen (læsion nr. 14 og 15),
hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt livløs til jorden.
Efter obduktionsrapporten sammenholdt med forklaringen fra special-
læge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> lægger nævningetinget til grund, at
<anonym>Forurettede 2's</anonym> død var forårsaget af det knivstik, som tiltalte tildelte
<anonym>Forurettede 2</anonym> i venstre hofte (læsion nr. 15) der trængte igen-nem
tarmbenet og overskar arterien og venen til <anonym>Forurettede 2's</anonym> venstre ben.
Tiltaltes forklaring om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kun blev ramt af ét knivs-tik; der
blev forårsaget ved, at <anonym>Forurettede 2</anonym> selv løb ind i kniven; som tiltalte blot
holdt frem foran sig for at skræmme <anonym>Forurettede 2</anonym> tilside-sættes således.
Nævningetinget finder; at tiltalte ved at trække en kniv og påføre
<anonym>Forurettede 2</anonym> to dybe knivstik i mavelhofteregionen; herunder det
dræben-de kniv-stik; der var med en sådan kraft, at det gik igennem
tarmbenet, må have indset; at <anonym>Forurettede 2</anonym> herved kunne blive påført
dødelige skader; 0g at tiltalte accepterede denne mulighed:
Nævningetinget fin-der således, at tiltalte havde forsæt til manddrab i
form af dolus eventu-alis (positiv indvilligelse), og at tiltalte herefter er
skyldig i manddrab, jf. straffelovens $ 237.
Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringerne fra tiltalte;
<anonym>Vidne 9</anonym> 0g speciallæge i retsmedicin <anonym>Vidne 13</anonym> sammenholdt med
obduktionserklæringen; finder nævningetinget; at der ikke foreligger
bevis for, at tiltalte brækkede <anonym>Forurettede 2's</anonym> under-eller overkæbe.
Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet i
forhold 5.
Vedrørende spørgsmål om nødværge:
Nævningetinget finder; at <anonym>Forurettede 2</anonym> under den første fase påbe-gyndte
et uretmæssigt angreb på tiltalte; jf:. straffelovens $ 13, stk. 1, 1.led,
hvilken fase og angreb sluttede ved, at <anonym>Forurettede 2</anonym> gik tilbage til sin
scooter; Både tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde efter denne første fase
mulighed for at forlade stedet 0g afslutte episoden
Også under den anden fase finder nævningetinget, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ved
slaget med battet;, der ramte tiltalte på skulderen; havde påbegyndt et
uretmæssigt angreb på tiltalte; jf. straffelovens $ 13, stk 1, 1.led, der ikke
var afsluttet, da tiltalte snittede og stak <anonym>Forurettede 2</anonym> med kniven.
Det enige nævningeting finder imidlertid, at tiltaltes snit og stik med
kniven på ovenstående grundlag, og henset til stikkenes kraft og poten-
tielle farlighed, samlet set går åbenbart ud over; hvad der under hensyn til
farligheden og karakteren af <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb med et bat med en
vægt på under ' kg, er forsvarligt, jf. straffelovens $ 13, stk. 1, 2. led.
Denne overskridelse findes på samme grundlag ikke rimeligt be-
grundet i den ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> angreb fremkaldte skræk eller ophid-
selse, jf. straffelovens $ 13, stk. 2. Tiltalte er derfor ikke straffri som følge
af nødværge.
Der er ved vurderingen efter straffelovens $ 13, stk. 2, lagt særlig vægt på,
at anden fase fandt sted, efter at <anonym>Forurettede 2</anonym> på eget initiativ hav-de
afsluttet første fase, hvorunder der ikke var blevet udøvet vold, hvorved
episoden af både tiltalte og <anonym>Vidne 9</anonym> 1 øjeblikket ansås for afsluttet. Som
anført ovenfor; finder nævningetinget, at anden fase blev initieret af
tiltalte; der på kort afstand med sin mobiltelefon filmede og hånede
<anonym>Forurettede 2</anonym> og at tiltalte i denne anden fase udvi-ste mindst samme
grad af aggression som <anonym>Forurettede 2</anonym> herunder jag-tede <anonym>Forurettede 2</anonym> der
herefter én gang ramte tiltalte på skulderen med battet med begrænset
skade til følge, hvorefter tiltalte kort tid der-efter tildelte <anonym>Forurettede 2</anonym> de
beskrevne snit og stik med kniven.
Nævningetinget finder endelig anledning til at bemærke, at den om -
stændighed, at <anonym>Forurettede 2</anonym> og dennes bror over en periode måtte ha-ve
planlagt vold mod eller drab på tiltalte, hvilket tiltalte efter sin egen
forklaring var ubekendt med den 1l. august 2020, er uden betydning for
spørgsmålet om nødværge.
Vurderingen af, om der var tale om nødværge efter straffelovens 8 13, stk
1, eller 2, er sket efter en skønsmæssig vurdering af det samlede forløb,
fra da tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> mødtes den 11. august 2020 kort tid efter
kl. 18:16, 0g indtil <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt livløs til jorden.
Herefter
bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra a) jf. dagældende straffelovs $ 244.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra b), jf. dagældende straffelovs 8 244,
dog således, at slagene var på armen; og at tiltalte kun stak én gang med
gaflen.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra c), dog således; at slagene ikke var med
knyttet hånd.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra d).
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra e) dog således at sparkene var på
benene.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra f), dog kun i et slag med knytnæve.
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra g) dog ikke i at have taget fat om
halsen på <anonym>Forurettede 1</anonym>
Tiltalte frifindes i forhold 1, litra h).
Tiltalte er skyldig i forhold 1, litra i), dog ikke i knytnæveslag men hårde
slag.
Tiltalte er i forhold 2 skyldig i at have skubbet <anonym>Forurettede 1</anonym> ind i et skab,
mens hun var højgravid, hvilket henføres under dagældende straffe-lovs 8
244.
Tiltalte er skyldig i forhold 3, dog ikke i groft forulempende adfærd og
ikke i at have kontrolleret <anonym>Forurettede 1's</anonym> sociale medier eller i på en
utilbørlig måde at have truet hende med at ville tage hendes børn fra
hende, 0g tiltalte frifindes i forhold 3, litra d) .
Tiltalte er skyldig i forhold 4.
Tiltalte er skyldig i forhold 5, dog ikke i at have brækket <anonym>Forurettede 2's</anonym>
under- og overkæbe. 71
Sanktioner
Straf
Straffen fastsættes efter straffelovens $ 244, stk. 1,jf. til dels stk. 2, og til dels
jf. den dagældende straffelovs $ 244, 8 243, $ 266, 0g 8 237.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1l år.
Nævningetinget har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for
drab er fængsel i 12 år Den omstændighed, at det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der op
søgte tiltalte medbringende et bat; som han angreb tiltalte med; er tillagt be-
tydning i formildende retning, jf. straffelovens $ 82, nr. 3, og nr. 5,i forhold 5.
Der er ved udmåling af straffen i skærpende retning i forhold 1 og 3 lagt vægt
på, at volden overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> er foregået over en lang perio-de og til dels
er udøvet i overværelse af børnene <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym>
Udvisning
Tiltalte, der er thailandsk statsborger; er idømt en ubetinget fængselsstraf på 11
år for overtrædelse af straffelovens $ 237, 8 266, 244, stk. 1,jf. til dels stk. 2,
0g 8 243,der er forgået over en længere periode. Ifølge Udlændinge-styrelsens
udtalelse af 18. februar 2021, har tiltalte haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11
måneder og 20 dage. Derfor er betingelserne for udvisning i medfør af
udlændingelovens $ 24, nr: I,jf. 8 22, nr 6 0g 8 24, nr 2
/side 78
opfyldt, hvilket indebærer , at tiltalte skal udvises, medmindre det med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2.
Da tiltalte har sin nærmeste familie i Danmark er spør gsmålet, om udvisning af
tiltalte vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions
artikel 8, stk. 1, om retten til respekt for privatliv og familieliv . Udvisning er
kun berettiget, hvis udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til bl.a. den
offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte
andres rettigheder og friheder , jf. artikel 8, stk. 2. Dette beror på en
proportionalitetsafvejning, hvori indgår den begåede krimi-nalitets karakter og
alvor , længden af ophold i Danmark , tiltaltes familie-situation, samt de sociale,
kulturelle og familiemæssige bånd til henholdsvis Danmark og Thailand .
Tiltalte er fundet skyldig i særdeles alvorlig kriminalitet og nævningtinget
finder , at der er en betydelig risiko for , at tiltalte også fremover vil begå
kriminalitet i Danmark, herunder personfarlig kriminalitet, såfremt han ikke
udvises. Efter det oplyste har tiltalte ikke haft kontakt til sin datter på ca. 7 år
siden 2019, og tiltalte har ikke set sin søn på ca. 3 år , siden tiltalte blev anholdt
og senere varetægtsfængslet i denne sag. T iltalte har ikke del i
forældremyndigheden over nogen af børnene. T iltalte er født i Thailand og har
opholdt sig der , indtil han var 9 år og igen fra da han var ca. 13 år indtil han var
ca. 17 år . Tiltalte har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han taler thailandsk og
via Skype har kontakt til sin familie i Thailand . Herudover må det antages, at
tiltalte gennem sin herboende familie har et vist kendskab til thailandsk skik og
kultur .
Uanset, at tiltaltes bånd til Danmark efter det oplyste er stærkere end hans
tilknytning til Thailand , vil han ikke være uden forudsætninger for at etablere
en tilværelse i Thailand , hvis han udvises dertil.
Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede
kriminalitets alvorlige karakter og tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark
og Thailand , finder nævningetinget, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud
for bestandigt må anses for en proportional foranstaltning,
Udvisning af tiltalte vil således ikke med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Et enigt nævningeting tager derfor påstanden om udvisning af tiltalte til følge
med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 24, nr . 1, jf. § 22, nr .
6 og § 24, nr . 2, jf. § 32, stk. 4, nr . 7.
Konfiskation
Et enigt nævningeting følger påstanden om konfiskation, jf. straf felovens §
75, stk:. 2, som tiltalte ikke har protesteret imod.
Erstatning 0g godtgørelse
De juridiske dommerne tager som følge af bevisresultatet dødsboets krav; der
ikke beløbsmæssigt er bestridt;, til følge som bestemt nedenfor.
Angående <anonym>Erstatningsparts</anonym> krav efter erstatningsansvarslovens 8 14 be-mærker
de juridiske dommere; at der som følge af <anonym>Erstatningsparts</anonym> alder er en sådan
usikkerhed om, hvorvidt <anonym>Erstatningspart</anonym> vil tage en uddan-nelse efter det fyldte
18. år, at tiltalte frifindes for kravet om uddannelsesbi-drag. <anonym>Erstatningsparts</anonym>
krav efter erstatningsansvarslovens $ 14 i øvrigt er ikke beløbsmæssigt bestridt
og tages til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten tager endvidere
<anonym>Erstatningsparts</anonym> krav på godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens 8 26 a, stk.
1, til følge med 100.000 kr., idet bemærkes, at der ikke ses at foreligge sådanne
ekstraordinære omstændigheder; der kan begrunde en fravigelse af
udgangspunktet om, at der for forsætligt drab efter denne bestemmelse kan
udmåles en godtgørelse på 100.000 kr.
De juridiske dommere tager ikke kravet fra <anonym>Forurettede 1</anonym> om godtgø-relse efter
erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3, til følge, idet bemærkes; at de forhold,
tiltalte er dømt for, ikke udgør et sådant særligt groft angreb mod <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>1's</anonym> person eller frihed, der er omfattet af bestemmelsens an-vendelsesområde.
<anonym>Forurettede 1's</anonym> erstatningskrav i øvrigt tages ikke un-der påkendelse, jf.
retsplejelovens $ 991, stk. 4, og 8 992, stk. 1, men henvi-ses til
Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål
Erstatnings - og godtgørelseskravene forrentes efter erstatningsansvarslovens $
16, stk. 1 0g 2
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. august 2020.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 11 år
Tiltalte udvises af Danmark for bestandig.
Hos tiltalte konfiskeres en kniv.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog afholder statskassen den del af
udgiften til den beskikkede forsvarer; der vedrører forsvarerens tillægseks-trakt.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 324.499 kr. til <anonym>Erstatningspart</anonym> clo ad-vokat
Troels Maglegaard, Astria Advokater I/S, Østre Stationsvej 43,5000 Odense C.
Beløbet forrentes med procesrente fra den 30.juli 2021_
Tiltalte skal inden 14 dage betale 26.987,60 kr. til Boet efter <anonym>Forurettede 2</anonym>
ved bobestyrer advokat Birthe Veggerby, Astria Advokater I/S, Østre Stati -
onsvej 43, 5000 Odense C. Beløbet forrentes med procesrente fra den 31.juli
2021.
<anonym>Dommer 1</anonym>
<anonym>Dommer 3</anonym>
/ | 209,613 | 231,027 |
||||
186 | Sagen angik spørgsmålet, om det er injurier, når sagsøgte har fortaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapologet”, og... Vis mere | Appelleret | Civilsag | Retten i Helsingør | BS-23657/2020-HEL | Privat straffesag | 1. instans | 98/22 | Erstatning uden for kontrakt; | Advokat - Christian F. Jensen;
Advokat - Jonas Christoffersen; | Nej | Nej | Nej | 25.000,00 kr. | /
RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 7. september 2021
Sag BS-23657/2020-HEL
Sagsøger
(advokat Christian F. Jensen)
mod
Sagsøgte
(advokat Jonas Christoffersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 14. juni 2020. Sagen angår spørgsmålet om det er injurier, når
Sagsøgte, i det følgende Sagsøgte, har foretaget deling af et offentligt tilgængeligt
indlæg på Facebook, hvori det om Sagsøger blandt andet anføres, at han er
”terrorapo-loget” og at han ønsker, at islams fjende nummer 1, USA, bliver
tilintetgjort, om udtalelserne er strafbare, og om der er grundlag for en
tortgodtgørelse.
Sagsøger, har fremsat følgende påstande:
1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var
uberettiget:
Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf
fremgik,
/
2
a. ”…terrorapologet…”
b.” … Her ønsker Sagsøger, at islams fjende nummer et,
USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til.”
c. ”… ønsker død og ødelæggelse over USA…”
2) Sagsøgte idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, jf.
straffelovens § 268, subsidiært jf. straffelovens § 267 alene.
3) Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 25.000,- med tillæg af
sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 14. december 2019 delte Sagsøgte, der er partiformand for Nye Borgerlige og
medlem af Folketinget, på Facebook et link til et indlæg på Free Speech Blog
dateret 25. september 2018 på Person 1's profil, en af Sagsøgtes bekendte.
I blogindlægget konstaterer forfatteren, der er ukendt og optræder under alias
”Profilnavn” indledningsvis, at der er sket en sammenblanding af "bør-
neshow, TV2, islam og milde tanker til en islamisk terrorist” . I indlægget
omtaler forfatteren i to kommentarer fremsat af Sagsøger på Facebook i anled-
ning af et opslag om Person 2, der var gerningsmanden bag terrorangre-bet på
Krudttønden og synagogen i København den 14. henholdsvis 15. februar
2015. Først skriver Sagsøger: ’’Allah yerhamu” . Derefter skriver Sagsøger:
’’Glæder mig til de tilintetgøre USA” . Forfatteren spørger af-slutningsvis:
’’Hvorfor vil både DR og TV2 gøre brug af en mand, der mindes en afdød
terrorist, der har dræbt i Allahs navn? Og hvorfor gør de det ydermere på Tv-
kanaler og i Tv-programmer, der er nøje målrettet mod særligt børn og un-
ge.”
Baggrunden for Sagsøgtes deling af blogindlægget var, at Folketingsmedlem,
ligeledes medlem af Nye Borgerlige, den 13. december 2019 tabte en injuriesag til
Sagsøger, idet Folketingsmedlem i et facebook-
opslag den 19. april 2018 havde kaldt Sagsøger ’’terrorrist-sympatisør” .
Den 14. december 2019 afstedkom dommen en debat pa Facebook. Person 1
undrede sig over, hvorfor så mange bakkede op om Sagsøger. Sagsøgte delte det
nævnte blogindlæg, som hun fandt bidrog til at forklare,
/
3
hvorfor så mange støttede ham. Sagsøgte skrev senere i tråden til Person 1, at
Sagsøger ” i hvert fald har andre værdier end os andre” .
Forklaringer
Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er fitnessinstruktør. Det er korrekt, at
han har udtalt, at han glæder sig til, at de tilintetgører USA. Dette er taget ud af en
sammenhæng, hvor han refererede til en fodboldkamp mellem Ghana og USA.
Den facebookside – ”Free Speech Blog” - hvori udtalelsen er gengivet, er en
højreekstremistisk side, hvis formål det er at udstille muslimer. ”Profilnavn” er et
alias, et nazinavn og eksisterer ikke. Han kendte ikke navnet på den, der står bag
og har ikke forsøgt at finde frem hertil. Først i sagen mod Person 1 kom navnet
frem. Det er Person 3. Han blev opmærksom på bloggen i 2020, da han blev
udstillet af Person 1 og Sagsøgte. Han så sig nødsaget til at privatisere sin
Facebook efterfølgende. Han kender ikke og var ikke ven med Person 2 og kunne
ikke genkende ham på bil-ledet. Når han om denne person siger ”Allah yerhamu”
, betyder det ”Gud være ham nådig” og at det overlades til Gud at straffe og
tilgive ham. Han kom med udtalelsen af venlighed og uden han vidste, hvem han
var på daværende tids-punkt. Han er ikke islamist og sympatiserer ikke med
terrorisme. En islamist er en ekstrem muslim. Når ordet islamist ikke er omfattet
af påstanden, er det fordi, han har overladt det til sin advokat at tage stilling hertil.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er uddannet arkitekt. Hun har siddet i
Folketinget siden 2019 som formand for Nye Borgerlige. Hun kend-te godt til
sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem og at der blev afsagt dom den 13.
december 2019. Hun havde kendskab til Sagsøger som tv-vært og anser ham ikke
for at være islamist. Hun reagerede på Person 1's blogindlæg dagen efter, den 14.
december. Person 1 er debattør og feminist. Free Speech Blog beskæftiger sig
hovedsagelig med udlændingepolitik. Hun delte linket til bloggen på Person 1's
profil for at besvare Person 1's spørgsmål uden at kommentere indholdet af
bloggen, som hun ikke havde nær-læst. Hun var hjemme, da hun delte linket. Hun
har forståelse for, at Sagsøger følte sig misforstået, især af udtalelsen, at han
ønsker USA tilintetgjort. Hun ved ikke, hvem der stod bag blogindlægget eller
hvem, der nu har fjernet det. Sagsøgte bekræfter, at Vidne ringede til hende, og at
hun fortalte Vidne, hvad sagen handlede om.
Vidne har forklaret blandt andet, at hun blev opmærksom på Sagsøgtes link til
Free Speech blog, Bloggen var bøvlet og en værre rodebutik. Free Speech
forfølger minoritetsgrupper Hun spurgte derfor i hvil-ken kontekst, det var
skrevet, fordi hun fandt indholdet ret voldsomt. Hun kendte Sagsøger perifert og
ville ikke have noget at gøre med en person, der vil-
/
4
le tilintetgøre USA. Hun fik ikke noget svar fra Sagsøgte og ringede derfor til
hende. Vidnet er selv blevet udstillet som islamist på Free Speech.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i et sammenfattende processkrift til støtte for sine på-stande anført
følgende:
Ad påstand 1
at de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier, jf. straffe-
lovens § 267, og at udtalelserne derfor er fremsat med urette, jf. straffelovens §
270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag.
Ad påstand 2
at udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens § 267, og at de
usande beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig ka-rakter,
jf. straffelovens § 268, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet
udsat for overgreb fra højreekstremister.
Ad påstand 3
at sagsøgte som følge af de fremsatte tilsigtet skadelige udtalelser er sagsøger
tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og at de usande
beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig karakter, og
endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra høj-
reekstremister.
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det bestrides, at Sagsøgte ved at dele blogindlægget har fremsat eller udbredt en
udtalelse, der er egnet til at krænke Sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267.
Delingen af linket indebar alene en henvisning til offentligt tilgængelige
udtalelser på Free Speech Blog. Sagsøgte har ikke kom-menteret, gentaget,
fremhævet eller i øvrigt tilsluttet sig bestemte dele af blo-gindlægget.
Blogindlægget er i øvrigt ikke egnet til at krænke Sagsøgers ære, idet ytringerne i
blogindlægget er baseret dels pa den af Sagsøger udtryk-te forståelse for
terroristen Person 2, dels på den af Sagsøger udtrykte glæde ved en tilintetgørelse
af USA, hvilke kommentarer danner til-strækkeligt faktuelt grundlag for, at
forfatteren af blogindlægget kalder Sagsøger en terrorapologet, der glæder sig til
og ønsker død og ødelæg-gelse over USA jf. straffelovens § 269.
/
5
Det bestrides, at Sagsøgte ved delingen har fremsat eller udbredt en alvorlig og
usand beskyldning eller en beskyldning, der er egnet til væsentligt at skade
Sagsøger, jf. straffelovens § 268, fordi blogindlægget ikke indeholder således
kvalificerede ytringer.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder, at de i sagsøgers påstand a, b og c nævnte udsagn er egnet til at
krænke nogens ære. Indholdet af Free Speech Blog, dateret 25. september 2018,
indebærer således i sig selv en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1.
Det kan lægges til grund, at Sagsøgte den 14. december 2019 - dagen efter der var
afsagt en fældende dom i sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem - på
Facebook delte linket til bloggen på Person 1's profil. Sagsøgte har forklaret, at
hun gjorde dette, da Person 1 på sin profil undrede sig over, hvorfor så mange
bakkede op om Sagsøger.
Spørgsmålet er herefter om deling af et link med det nævnte indhold er omfat-tet
af bestemmelsen, således at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for ind-holdet.
I bemærkningerne til forslag nr. L 20 til lov om ændring af straffeloven, rets-
plejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fremsat den 3. ok-
tober 2018 til straffelovens § 267 under punkt 2.9.1 anføres
” Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er
omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse,
herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidlertid
antages, at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder udenfor, så
længe den refererende ikke gør ringe-agtsytringen eller beskyldningen til sin
egen. Det må endvidere antages, at fremsættelse eller udbredelse i en snæver,
fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en lille
arbejdsplads) falder udenfor” .
Sagsøgte har i forbindelse med delingen af blogindlægget ikke genta-get eller
fremhævet indholdet eller dele heraf. Det forhold, at hun i sin kom-mentar til
Person 1 udtaler: ”Han har i hvert fald andre værdier end os an-dre” , ændrer ikke
herpå, idet udtalelsen ikke findes at kunne fortolkes på en sådan måde, at hun
herved tilslutter sig indholdet og gør ringeagtsytringerne eller beskyldningerne til
sin egne.
Sagsøgte vil derfor i det hele være at frifinde.
/
6
Henset til sagens omstændigheder herunder, at Sagsøgte valgte at fo-retage
delingen dagen efter, at der var afsagt dom i sagen mellem Sagsøger og
Folketingsmedlem, findes Sagsøger at have haft rimelig an-ledning til at anlægge
sagen. Hver part skal derfor afholde egne sagsomkost-ninger.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Hver part afholder egne sagsomkostninger.
/
7
/
8
/
div>
div> | RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 7. september 2021
Sag BS-23657/2020-HEL
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Christian F. Jensen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Jonas Christoffersen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 14.juni 2020. Sagen angår spørgsmålet om det er injurier, når
<anonym>Sagsøgte</anonym> idet følgende <anonym>Sagsøgte</anonym> har foretaget deling af et offentligt tilgængeligt
indlæg på Facebook, hvori det om <anonym>Sagsøger</anonym> blandt andet anføres, at han er
"terrorapo-loget? og at han ønsker; at islams fjende nummer 1, USA, bliver
tilintetgjort; om udtalelserne er strafbare, og om der er grundlag for en
tortgodtgørelse.
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande:
1) <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var
uberettiget:
Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf
fremgik;
2
a terrorapologet.
b 29 Her ønsker <anonym>Sagsøger</anonym> at islams fjende nummer et,
USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til.?
C ønsker død og ødelæggelse over USA.. 99
2) Sagsøgte idømmes straf for injurier jf. straffelovens $ 267,jf.
straffelovens $ 268, subsidiært jf. straffelovens $ 267 alene.
3) Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 25.000,- med tillæg af
sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker
<anonym>Sagsøgte</anonym> har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8
218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 14. december 2019 delte <anonym>Sagsøgte</anonym> der er partiformand for Nye Borgerlige og
medlem af Folketinget, på Facebook et link til et indlæg på Free Speech Blog
dateret 25. september 2018 på <anonym>Person 1's</anonym> profil, en af <anonym>Sagsøgtes</anonym> bekendte.
I blogindlægget konstaterer forfatteren; der er ukendt 0g optræder under alias
99 <anonym>Protılnavn</anonym> indledningsvis; at der er sket en sammenblanding af "bør-
neshow; TV2, islam og milde tanker til en islamisk terrorist I indlægget
omtaler forfatteren i to kommentarer fremsat af <anonym>Sagsøger</anonym> på Facebook i anled-
ning af et opslag om <anonym>Person 2</anonym> der var gerningsmanden bag terrorangre-bet på
Krudttønden og synagogen i København den 14. henholdsvis 15. februar
2015. Først skriver <anonym>Sagsøger</anonym> 'Allah yerhamu 99 Derefter skriver <anonym>Sagsøger</anonym>
"Glæder mig til de tilintetgøre USA Forfatteren spørger af-slutningsvis:
9) 'Hvorfor vil både DR og TV2 gøre brug af en mand, der mindes en afdød
terrorist; der har dræbt i Allahs navn? Og hvorfor gør de det ydermere på Tv-
kanaler og i Tv-programmer; der er nøje målrettet mod særligt børn og un-
ge. 99
Baggrunden for <anonym>Sagsøgtes</anonym> deling afblogindlægget var; at <anonym>Folketingsmedlem</anonym>
ligeledes medlem af Nye Borgerlige, den 13. december 2019 tabte en injuriesag til
<anonym>Sagsøger</anonym> idet <anonym>Folketingsmedlem</anonym> iet facebook-
opslag den 19. april 2018 havde kaldt <anonym>Sagsøger</anonym>
Den 14. december 2019 afstedkom dommen en debat pa Facebook. <anonym>Person 1</anonym>
undrede sig over; hvorfor så mange bakkede op om <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> delte det
nævnte blogindlæg som hun fandt bidrog til at forklare,
3
hvorfor så mange støttede ham. <anonym>Sagsøgte</anonym> skrev senere i tråden til <anonym>Person 1</anonym> at
<anonym>Sagsøger</anonym> 99 i hvert fald har andre værdier end os andre?
Forklaringer
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret blandt andet; at han er fitnessinstruktør; Det er korrekt, at
han har udtalt, at han glæder sig til, at de tilintetgører USA. Dette er taget ud af en
sammenhæng; hvor han refererede til en fodboldkamp mellem Ghana og USA.
Den facebookside "Free Speech Blog" hvori udtalelsen er gengivet; er en
højreekstremistisk side, hvis formål det er at udstille muslimer: <anonym>Profilnavn</anonym> er et
alias, et nazinavn og eksisterer ikke. Han kendte ikke navnet på den, der står bag
og har ikke forsøgt at finde frem hertil. Først i sagen mod <anonym>Person 1</anonym> kom navnet
frem. Det er <anonym>Person 3</anonym> Han blev opmærksom på bloggen i 2020, da han blev
udstillet af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> Han så sig nødsaget til at privatisere sin
Facebook efterfølgende. Han kender ikke 0g var ikke ven med <anonym>Person 2</anonym> og kunne
ikke genkende ham på bil-ledet. Når han om denne person siger 'Allah yerhamu?
betyder det 99 'Gud være ham nådig" og at det overlades til Gud at straffe og
tilgive ham. Han kom med udtalelsen af venlighed og uden han vidste, hvem han
var på daværende tids-punkt. Han er ikke islamist og sympatiserer ikke med
terrorisme. En islamist er en ekstrem muslim. Når ordet islamist ikke er omfattet
af påstanden; er det fordi, han har overladt det til sin advokat at tage stilling hertil.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er uddannet arkitekt. Hun har siddet i
Folketinget siden 2019 som formand for Nye Borgerlige. Hun kend-te godt til
sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Folketingsmedlem</anonym> og at der blev afsagt dom den 13.
december 2019. Hun havde kendskab til <anonym>Sagsøger</anonym> som tv-vært og anser ham ikke
for at være islamist. Hun reagerede på <anonym>Person 1's</anonym> blogindlæg dagen efter; den 14.
december. <anonym>Person 1</anonym> er debattør og feminist. Free Speech Blog beskæftiger sig
hovedsagelig med udlændingepolitik. Hun delte linket til bloggen på <anonym>Person 1's</anonym>
profil for at besvare <anonym>Person 1's</anonym> spørgsmål uden at kommentere indholdet af
bloggen; som hun ikke havde nær-læst. Hun var hjemme; da hun delte linket. Hun
har forståelse for, at <anonym>Sagsøger</anonym> følte sig misforstået, især af udtalelsen; at han
ønsker USA tilintetgjort. Hun ved ikke; hvem der stod bag blogindlægget eller
hvem; der nu har fjernet det. <anonym>Sagsøgte</anonym> bekræfter; at <anonym>Vidne</anonym> ringede til hende, og at
hun fortalte <anonym>Vidne</anonym> hvad sagen handlede om.
<anonym>Vidne</anonym> har forklaret blandt andet; at hun blev opmærksom på <anonym>Sagsøgtes</anonym> link til
Free Speech blog Bloggen var bøvlet og en værre rodebutik. Free Speech
forfølger minoritetsgrupper Hun spurgte derfor i hvil-ken kontekst; det var
skrevet, fordi hun fandt indholdet ret voldsomt. Hun kendte <anonym>Sagsøger</anonym> perifert 0g
ville ikke have noget at gøre med en person der vil-
le tilintetgøre USA. Hun fik ikke noget svar fra <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g ringede derfor til
hende. Vidnet er selv blevet udstillet som islamist på Free Speech.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i et sammenfattende processkrift til støtte for sine på-stande anført
følgende:
Ad påstand 1
at de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier; jf. straffe-
lovens $ 267, 0g at udtalelserne derfor er fremsat med urette; jf. straffelovens $
270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag.
Ad påstand 2
at udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens 8 267,og at de
usande beskyldninger; som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig ka-rakter;
jf. straffelovens $ 268, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet
udsat for overgreb fra højreekstremister.
Ad påstand 3
at sagsøgte som følge af de fremsatte tilsigtet skadelige udtalelser er sagsøger
tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, 0g at de usande
beskyldninger; som er fremsat i ond tro; i sig selv er af alvorlig karakter; 0g
endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra høj -
reekstremister
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved at dele blogindlægget har fremsat eller udbredt en
udtalelse; der er egnet til at krænke <anonym>Sagsøgers</anonym> ære, jf. straffelovens $ 267.
Delingen af linket indebar alene en henvisning til offentligt tilgængelige
udtalelser på Free Speech Blog <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke kom-menteret; gentaget,
fremhævet eller i øvrigt tilsluttet sig bestemte dele af blo-gindlægget.
Blogindlægget er i øvrigt ikke egnet til at krænke <anonym>Sagsøgers</anonym> ære, idet ytringerne i
blogindlægget er baseret dels pa den af <anonym>Sagsøger</anonym> udtryk-te forståelse for
terroristen <anonym>Person 2</anonym> dels på den af <anonym>Sagsøger</anonym> udtrykte glæde ved en tilintetgørelse
af USA, hvilke kommentarer danner til-strækkeligt faktuelt grundlag for; at
forfatteren af blogindlægget kalder <anonym>Sagsøger</anonym> en terrorapologet, der glæder sig til
og ønsker død og ødelæg-gelse over USA jf. straffelovens $ 269.
5
Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ved delingen har fremsat eller udbredt en alvorlig 0g
usand beskyldning eller en beskyldning der er egnet til væsentligt at skade
<anonym>Sagsøger</anonym> jf. straffelovens $ 268, fordi blogindlægget ikke indeholder således
kvalificerede ytringer;
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder;, at de i sagsøgers påstand a, b og c nævnte udsagn er egnet til at
krænke nogens ære. Indholdet af Free Speech Blog, dateret 25. september 2018,
indebærer således i sig selv en overtrædelse af straffelovens $ 267, stk. 1.
Det kan lægges til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> den 14. december 2019 dagen efter der var
afsagt en fældende dom i sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Folketingsmedlem</anonym> på
Facebook delte linket til bloggen på <anonym>Person 1's</anonym> profil. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at
hun gjorde dette; da <anonym>Person 1</anonym> på sin profil undrede sig over; hvorfor så mange
bakkede op om <anonym>Sagsøger</anonym>
Spørgsmålet er herefter om deling af et link med det nævnte indhold er omfat-tet
af bestemmelsen; således at <anonym>Sagsøgte</anonym> kan gøres ansvarlig for ind-holdet.
I bemærkningerne til forslag nr. L 20 til lov om ændring af straffeloven; rets -
plejeloven; erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven; fremsat den 3. ok-
tober 2018 til straffelovens $ 267 under punkt 2.9.1 anføres
Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er
omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse;
herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidlertid
antages; at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder udenfor; så
længe den refererende ikke gør ringe-agtsytringen eller beskyldningen til sin
egen. Det må endvidere antages; at fremsættelse eller udbredelse i en snæver;
fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en lille
arbejdsplads) falder udenfor
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i forbindelse med delingen af blogindlægget ikke genta-get eller
fremhævet indholdet eller dele heraf. Det forhold, at hun i sin kom-mentar til
<anonym>Person 1</anonym> udtaler: "Han har i hvert fald andre værdier end os an-dre?' ændrer ikke
herpå, idet udtalelsen ikke findes at kunne fortolkes på en sådan måde, at hun
herved tilslutter sig indholdet og gør ringeagtsytringerne eller beskyldningerne til
sin egne.
<anonym>Sagsøgte</anonym> vil derfor i det hele være at frifinde
Henset til sagens omstændigheder herunder; at <anonym>Sagsøgte</anonym> valgte at fo-retage
delingen dagen efter, at der var afsagt dom i sagen mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g
<anonym>Folketingsmedlem</anonym> findes <anonym>Sagsøger</anonym> at have haft rimelig an-ledning til at anlægge
sagen. Hver part skal derfor afholde egne sagsomkost-ninger.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes.
Hver part afholder egne sagsomkostninger:
/7
/8
/div> | 10,677 | 11,911 |
|||
187 | Sag om erstatning som følge af uberettiget ophævelse af en kontrakt vedrørende opførelse af nyt pleje- og rehabiliteringscenter | Appelleret | Civilsag | Retten i Helsingør | BS-10148/2018-HEL | Almindelig civil sag | 1. instans | 96/22 | Aftaler;
Entreprise og håndværkere; | Nej | Nej | Nej | 12906075,53 | Orientering fra Domsdatabasen:
Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag.
Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende
afgørelser.
Den underliggende afgørelse i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i
Domsdatabasen. | 272 | 0 |
|||||
188 | Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår. | Appelleret | Straffesag | Vestre Landsret | SS-153/2020-VLR | Almindelig domsmandssag | 2. instans | 36/22 | Formueforbrydelser;
Liv og legeme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Dommer - Hanne Aagaard;
Dommer - John Lundum;
Dommer - Rikke Holm Simonsen;
Advokat - Troels Lind Pedersen; | Nej | /
D O M
afsagt den 16. december 2020 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Hanne Aagaard,
John Lundum og Rikke Holm Simonsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0153 – 20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(tidligere Navn)
født Dato
(advokat Troels Lind Pedersen, Aarhus)
Retten i Holstebro har den 7. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-3949/2019).
Påstande
Tiltalte 1 har påstået frifindelse i forhold 4-6 og 9-11 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Holstebro Kommune og Folkekirkens Forsikring og Selvforsikring har for landsretten
fremsat ændrede krav om erstatning. Kravene er efter de juridiske dommeres bestemmelse
henskudt til eventuelt civilt søgsmål.
Forklaringer
/
- 2 -
Tiltalte og vidnerne Forurettede 2 og Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som
i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at lygten omfattet af forhold 4 skulle anvendes, når han
gik tur med sine hunde om aftenen. Han ville gerne have haft en Maglite, men dem kan man
ikke købe længere. Den lygte, han bestilte, var den, der mindede mest om en Maglite. Han
ville gerne have en robust lygte. Han havde aldrig haft lygten i hånden, men blot set billeder
af den. Vedrørende forholdene 5 og 9-11 har tiltalte supplerende forklaret, at når han nævner
Forurettede 1 og Forurettede 2 ved navn, sker det kun i sammenhænge, hvor det er relevant i
forbindelse med hans deltagelse i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet
mod at dræbe ulve. Det er vigtigt at inddrage Forening i debatten om den manglende
håndhævelse af forbuddet mod ulvedrab. Forurettede 1 og Forurettede 2 har været med til at
stifte Forening, og det er derfor relevant at nævne deres navne. Opslagene på hans private
facebookprofil kan kun ses af venner på facebook. Han har ca. 5.000 venner på facebook.
Han har også en offentlig facebookside og en hjemmeside. Den er offentlig, så alle kan gå
ind på den.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at der er folk, der hjælper ham med at blive
opmærksom på f.eks. opslag på facebook, som indeholder trusler mod ham. Det er på den
baggrund, han er blevet opmærksom på nogle af de opslag fra tiltalte, som han har anmeldt
til politiet. Andre har han måske opdaget selv. Han er nu formand for Forening. Den
tidligere formand trak sig på grund af alle de trusler og negative henvendelser,
formandsposten medførte, og foreningen kunne ikke finde en anden formand. Han trådte til
for at hjælpe, da han alligevel fik trusler og negative henvendelser i forvejen.
Vidne har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at tiltalte på videooptagelsen sagde, at
han ønskede at få navne på medlemmer af Forening, fordi de skulle have en skovl i nakken.
Det virkede særligt truende på hende, fordi tiltalte, selv om han var vred, fremstod rolig og
fattet. Tiltalte virkede velovervejet, og det virkede ikke som en udtalelse fremsat for sjov
eller i et øjebliks ophidselse. Der var tale om en forholdsvis lang video. Hun troede, at hun
så videoen på en vens facebookside, men er nu af den opfattelse, at hun snarere har set
videoen på tiltaltes YouTube kanal. Efter at hun havde skrevet
/
- 3 -
kommentaren om, at der var tale om en trussel, der kaldte på en politianmeldelse, blev
videoen slettet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende forhold 4:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i
dette forhold som sket.
Vedrørende forhold 6:
Også for landsretten har Vidne afgivet en sikker og troværdig forklaring. Herefter og af de
grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.
Vedrørende forholdene 5 og 9-11:
Tiltalte har efter landsrettens opfattelse været bekendt med, at opslag med angivelse af
navnene på Forurettede 1 og Forurettede 2 ville blive bragt til de pågældendes kendskab.
Tiltalte har endvidere været klar over, at opslag med angivelse af navnene på Forurettede 1
og Forurettede 2 ville medføre henvendelser til dem fra personer, der følger tiltalte på
sociale medier. Landsretten finder således, at opslagene har karakter af indirekte
henvendelser til Forurettede 1 og Forurettede 2. Navnene på Forurettede 1 og/eller
Forurettede 2 fremgår af opslagene, uden at anvendelsen af navnene har betydning for
tiltaltes adgang til at deltage i en offentlig debat om ulve i Danmark. Landsretten tiltræder
med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som
sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at dommens bestemmelse om
erstatning udgår.
/
- 4 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Hanne Aagaard John Lundum Rikke Holm Simonsen
(kst.)
/
div>
div> | D0 M
afsagt den 16. december 2020 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Hanne Aagaard;
John Lundum og Rikke Holm Simonsen (kst;) med domsmænd) i ankesag
VL. S -0153 - 20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
(tidligere <anonym>Navn</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
(advokat Troels Lind Pedersen; Aarhus)
Retten i Holstebro har den 7.januar 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-3949/2019).
Påstande
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse i forhold 4-6 og 9-1l og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Holstebro Kommune 0g Folkekirkens Forsikring 0g Selvforsikring har for landsretten
fremsat ændrede krav om erstatning. Kravene er efter de juridiske dommeres bestemmelse
henskudt til eventuelt civilt søgsmål.
Forklaringer
2
Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som
i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret; at lygten omfattet af forhold 4 skulle anvendes; når han
gik tur med sine hunde om aftenen. Han ville gerne have haft en Maglite, men dem kan man
ikke købe længere. Den lygte, han bestilte; var den; der mindede mest om en Maglite. Han
ville gerne have en robust lygte. Han havde aldrig haft lygten i hånden; men blot set billeder
af den. Vedrørende forholdene 5 og 9-11 har tiltalte supplerende forklaret, at når han nævner
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ved navn; sker det kun i sammenhænge, hvor det er relevant i
forbindelse med hans deltagelse i debatten om den manglende håndhævelse af forbuddet
mod at dræbe ulve. Det er vigtigt at inddrage <anonym>Forening</anonym> i debatten om den manglende
håndhævelse af forbuddet mod ulvedrab. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har været med til at
stifte <anonym>Forening</anonym> og det er derfor relevant at nævne deres navne. Opslagene på hans private
facebookprofil kan kun ses af venner på facebook. Han har ca. 5.000 venner på facebook.
Han har også en offentlig facebookside 0g en hjemmeside. Den er offentlig, så alle kan gå
ind på den.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har supplerende forklaret; at der er folk, der hjælper ham med at blive
opmærksom på feks. opslag på facebook; som indeholder trusler mod ham: Det er på den
baggrund, han er blevet opmærksom på nogle af de opslag fra tiltalte, som han har anmeldt
til politiet. Andre har han måske opdaget selv. Han er nu formand for <anonym>Forening</anonym> Den
tidligere formand trak sig på grund af alle de trusler og negative henvendelser;
formandsposten medførte; 0g foreningen kunne ikke finde en anden formand. Han trådte til
for at hjælpe; da han alligevel fik trusler og negative henvendelser i forvejen.
<anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at tiltalte på videooptagelsen sagde, at
han ønskede at få navne på medlemmer af <anonym>Forening</anonym> fordi de skulle have en skovl i nakken.
Det virkede særligt truende på hende, fordi tiltalte, selv om han var vred, fremstod rolig 0g
fattet. Tiltalte virkede velovervejet; 0g det virkede ikke som en udtalelse fremsat for sjov
eller i et 'øjebliks ophidselse. Der var tale om en forholdsvis lang video. Hun troede, at hun
så videoen på en vens facebookside; men er nu af den opfattelse, at hun snarere har set
videoen på tiltaltes YouTube kanal. Efter at hun havde skrevet
3
kommentaren om, at der var tale om en trussel, der kaldte på en politianmeldelse, blev
videoen slettet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Vedrørende forhold 4:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten; at tiltalte er fundet skyldig i
dette forhold som sket.
Vedrørende forhold 6:
Også for landsretten har <anonym>Vidne</anonym> afgivet en sikker 0g troværdig forklaring. Herefter og af de
grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.
Vedrørende forholdene 5 og 9-1l:
Tiltalte har efter landsrettens opfattelse været bekendt med, at opslag med angivelse af
navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ville blive bragt til de pågældendes kendskab .
Tiltalte har endvidere været klar over; at opslag med angivelse af navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym>
0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ville medføre henvendelser til dem fra personer, der følger tiltalte på
sociale medier. Landsretten finder således, at opslagene har karakter af indirekte
henvendelser til <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> Navnene på <anonym>Forurettede 1</anonym> ogleller
<anonym>Forurettede 2</anonym> fremgår af opslagene; uden at anvendelsen af navnene har betydning for
tiltaltes adgang til at deltage i en offentlig debat om ulve i Danmark. Landsretten tiltræder
med denne begrundelse, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse; som byretten har anført, at straffen er fastsat som
sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at dommens bestemmelse om
erstatning udgår:
/- 4 -
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at dommens bestemmelse om erstatning udgår .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Hanne Aagaard John Lundum Rikke Holm Simonsen
(kst.)
/div> | 5,032 | 5,379 |
||||||
189 | Sag om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64 | Appelleret | Civilsag | Københavns Byret | BS-18288/2019-KBH | Almindelig civil sag | 1. instans | 77/22 | Konkurs og anden insolvens; | Advokat - Jacob Smith Madsen;
Advokat - Kim Krarup; | Nej | Nej | Nej | 250.000,00 kr. | KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 26. november 2019
Sag BS-18288/2019-KBH
Sagsøger ApS under konkurs
(advokat Jacob Smith Madsen)
mod
Sagsøgte ApS
(advokat Kim Krarup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 17. april 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt 5 betalinger fra
sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64.
Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS til Sagsøger ApS under
konkurs skal betale 250.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april
2019.
Sagsøgte ApS, har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Person 1 var direktør for Sagsøger ApS, indtil selskabet gik konkurs.
2
Det fremgår af gældsbrev af 8. oktober 2015, at Person 1 lånte 2.000.000 kr. af
Virksomhed ApS, nu Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS). Der er i perioden fra
den 8. marts 2016 til 4. januar 2017 ad 11 gange overført 100.000 kr. fra Sagsøger
ApS til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”Person 1, Aconto…” . Der er
endvidere den 24. februar 2017 overført 100.000 kr. fra Sagsøger ApS til
Sagsøgte ApS' konto med teksten ”A’conto” , og den 31. maj 2017 har Person 1
overført 100.000 kr. til Sagsøgte ApS' konto.
Under et retsmøde i fogedretten på Frederiksberg den 30. oktober 2017 blev
Sagsøgte ApS' krav mod Person 1 opgjort til 853.566,67 kr. incl. renter og
omkostnin-ger.
Den 1. november 2017 overførte Sagsøger ApS 50.000 kr. til Sagsøgte ApS'
konto med teksten ”Afdrag” .
Af Sagsøger ApS' kontoudtog fremgår overførslen af 1. november 2017 til
Sagsøgte ApS samt yderligere 4 overførsler henholdsvis den 1. december 2017, 3.
janu-ar, 6. februar og 6. marts 2018 fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS.
Sagsøger ApS blev erklæret konkurs den 18. april 2018 med fristdag den 18. april
2018.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person 2 og Person 1.
Person 2 har forklaret, at Sagsøger ApS har udført arbejder for hans virk-somhed
i mange år og udført arbejder for millioner af kr. Hans virksomhed bygger
erhvervsbyggeri, og Sagsøger ApS har stået for VVS-arbejdet i den for-bindelse.
Han lånte Person 1 2 millioner kr. i 2015. Han fik ikke sikkerhed i Person 1's
ejendom, da han regnede med, at han ville få sine penge, når huset var blevet
solgt. Der var ingen grund til at påføre Person 1 yderlige omkostninger til
tinglysning af lånet. Han havde tillid til Person 1. Han kan ikke huske, hvor-når
Person 1 begyndte at afdrage. Han fik ikke oplyst, at afdragene kom fra Sagsøger
ApS. Han fik bare at vide, at der løbende kom penge. Person 1 har ikke fortalt
ham, at pengene kom fra Sagsøger ApS' konto. Han har ikke haft personlig
kontakt til Person 1, men har nok dikteret nogle mails. Pengene kom pø om pø.
Han troede, at der var pant i huset, men banken tog alle pengene, da Person 1's
hus blev solgt. Han blev skuffet, da Person 1 ikke kunne betale. Han havde ikke
tænkt, at pengene kom fra Sagsøger ApS.
Person 1 har forklaret, at han har haft nogle selskaber, og Sagsøger ApS var et af
dem. Selskabet var ejet af et holdingselskab. Selskabet udførte VVS-opgaver. I
forbindelse med en aktivoverdragelse, som var fuld af fejl, kom selskabet i stor
3
gæld til Staten. Sagsøger ApS kom under konkurs. Det medførte et tab på 9
millioner kr.
I 2015 lånte han 2 millioner kr. af Virksomhed ApS. Der var sikkerhed for lånet,
fordi han havde et hus, der var sat til salg, så Person 2 kunne få del i provenuet
derfra. Huset blev solgt i foråret 2017. Kort tid efter, at han havde underskrevet
gældsbrevet, blev der tinglyst et lån til Dragsholm Sparekasse på hans ejendom.
Sparekassen lovede, at der ikke var problemer med, at han kun-ne indfri sit lån til
Person 2, når provenuet fra salget kom. Han havde selv et større tilgodehavende i
Sagsøger ApS, fordi han havde skudt penge i selska-bet. Han afdrog derfor på
lånet fra Virksomhed ApS med midler fra Sagsøger ApS, hvorved Sagsøger ApS'
gæld til ham blev nedbragt. Han har på et tids-punkt selv betalt 200.000 kr. i
afdrag til Virksomhed ApS, men resten af pengene er kommet fra Sagsøger ApS.
Da han var i fogedretten den 30. oktober 2017, var han ikke i stand til at
overholde afdragsordningen, men han kunne godt be-tale 50.000 kr. om måneden
fra den 1. november 2017. Han syntes ikke, det var sjovt at se Person 2 i øjnene
med den gæld, han havde.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgen-de:
”…
Sagsøgte anfører i påstandsdokumentet, at ” Sagsøger ApS har ikke haft en forret-
ningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra a hver kr. 50.000 til
Sagsøgte ApS” .
Sagsøger er enig heri, jf. også sagsøgers tidligere processkrifter, og retten kan
således lægge ovennævnte til grund som ubestridt mellem parterne.
Sagsøger gør gældende, at de i alt DKK 250.000 primært er omstødelige efter
konkurslovens § 64, stk. 1-2. …
På baggrund af følgende momenter gøres det samlet set gældende, at der er tale
om en gave i konkurslovens § 64’s forstand:
- Sagsøger ApS var ikke forpligtet til at betale de omhandlede beløb til
Sagsøgte ApS.
- Sagsøger ApS (herunder dette selskabs kreditorer) havde ingen interesse el-
ler fordel i de omhandlede betalinger – betalingerne var alene i den ultimative
ejers interesse, idet han, Person 1, derved undgik at skulle betale.
4
- Sagsøgte ApS var fuldt ud bekendt med, jf. straks nedenfor, at skyldner på
gældsbrevet, Person 1, ikke var i stand til at betale afdrag – med andre ord var
Sagsøgte ApS' gældsbrev reelt værdiløst.
Selvom der ikke kræves ond tro fra modtagerens side i forhold til konkurslo-vens
§ 64, skal det fremhæves, at sagsøgte har haft et indgående kendskab til Person
1's økonomiske forhold og manglende betalingsevne. Sagsøgte var klar over, at
Person 1 ikke kunne honorere gældsbrevet, hvorfor de modtagne beta-linger fra
Sagsøger ApS under disse omstændigheder udgør gaver.
…”
Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Denne sag handler om, hvorvidt selskabet Sagsøger ApS ved fem overførsler til
Virksomhed ApS – nu Sagsøgte ApS har givet en gave.
Sagsøger ApS har ikke haft en forretningsmæssig begrundelse for at overføre fem
overførsler fra á hver kr. 50.000 til Sagsøgte ApS.
Retten skal således afgøre, om der er tale om en gave fra Sagsøger ApS til
Sagsøgte ApS.
Konkursloven lyder således:
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan for-
dres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan
fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder
samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og under-
støttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår.
Omstødelse forudsætter efter konkursboets seneste processkrift, at der forelig-ger
en gave.
Gavebegrebet i konkursloven er bredere end det almindelige formueretlige ga-
vebegreb. Det almindelige formueretlige gavebegreb er, at en gave gives som ”et
udslag af gavmildhed” .
Det krav er ikke gældende i konkurs.
5
En betingelse er dog, at gavegiver og -modtager må være klar over, at den til-
sagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel.
Det bestrides, at overførslerne er sket med henblik på en at give det konkurs-
ramte selskab en fordel overfor Sagsøgte ApS allerede fordi, at der ikke består et
forretningsmæssigt forhold.
Samtidig gøres det gældende, at Sagsøgte ApS som modtager ikke har haft kend-
skab til, at der var tale om en vederlagsfri fordel.
Person 1 som er ejer af det nu konkursramte selskab skylder Sagsøgte ApS pen-
ge. Penge som er søgt inddrevet dels ved udlæg i anparter og dels ved indgivel-se
af konkursbegæring mod Person 1 privat.
Baggrunden for disse er som det fremgår af sagen, at det var en betingelse for
lånet, at der blev givet transport i et provenu af Person 1's salg af sin ejendom.
Det skete ikke.
Der var således en klar formodning for, at der var kreditorer, der var blevet til-
godeset.
Påfaldende nok er det de samme kreditorer, der har begæret Sagsøger ApS
konkurs!
De inddrivelsesskridt som Sagsøgte ApS har gennemført er uden betydning for
spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en vederlagsfri fordel.
Det har heller ingen betydning, at der på de fem kontooverførsler har stået sel-
skabets navn i stedet for skyldner. Det var ikke usædvanligt.
I overensstemmelse med pengereglen gælder der en almindelig grundsætning om,
at den der i god tro modtager penge som betaling, ikke kan mødes med indsigelse
fra tidligere ejere pengene, fra hvem pengene er kommet bort fra på uretmæssigt
måde.
Der er således ikke heller dokumenteret en ond tro om modtagelsen af penge fra
Person 1's selskab.
Konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på sager, hvor der mel-
lem parterne ikke er et forretningsmæssigt forhold.
Gavebegrebet i konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 omhandler de situationer, hvor der
er tale om gaver i formuerettens almindelige forstand, eller en disposition som har
til formål at forrykke eller forringe kreditorernes dividende. Der er så-
6
ledes ikke forudgående praksis, der dels statuere, at et selskabs overførsel af
midler anses for at være en gave uden, at der er sket en forudgående fakture-ring
(U.2013.1250V) eller, at der i en transaktion er så stort misforhold, at der re-elt er
tale om en gave.
Sagsøgte ApS har ikke adgang til selskabets bogføring, men pengene må kunne
findes rent bogføringsmæssigt, hvilket underbygger Sagsøgte ApS påstand om, at
der ikke er tale om en gave, men enten en mellemregning – berettiget eller ej –
eller et ulovligt aktionærlån.
Det gøres gældende, at kravet ikke skal rettes mod Sagsøgte ApS men mod sel-
skabets ledelse.
OPSUMMERENDE ANBRINGENDER:
Det fastholdes indledningsvis, at Sagsøgte ApS ikke er rette sagsøgte.
Til støtte for den nedlagte påstand i øvrigt gøres det gældende,
at de af selskabet fem overførsler ikke er en gave idet der ikke er tale
om et udslag af gavmildhed fra selskabets side
Det gøres endvidere gældende,
at i hvert fald modtager af pengeoverførslen har været klar over, at der
var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel.
Det bestrides, at Sagsøgte ApS forsøg på inddrivelse herunder begæring om per-
sonlig konkurs, har betydning for dette
idet betalinger fra Person 1 sædvanligvis er sket fra selskabet.
En overførsel må anses for at være lige så valid som modtagelse af rede penge.
Penge modtaget i god tro kan ikke blive mødt af indsigelser ud fra den almin-
deligt gængse pengeregel.
Overførslerne er modtaget i god tro, og konkursboet har ikke løftet bevisbyrden
for, at det modsatte er tilfældet.
Det gøres gældende,
at transaktionen kan følges i selskabets bogholderi som en mellem
regning eller et ulovligt aktionærlån.
…”
7
Parterne har under hovedforhandlingen procederet overensstemmelse med de-res
påstandsdokumenter. Sagsøger har under hovedforhandlingen frafaldet an-
bringendet om anvendelse af et almindeligt erstatningssynspunkt.
Rettens begrundelse og resultat
Person 1 lånte den 8. oktober 2015 2.000.000 kr. af Virksomhed ApS, nu
Sagsøgte ApS. Person 1 har under strafansvar forklaret, at han afdrog på lånet
med midler fra Sagsøger ApS, fordi Sagsøger ApS skyldte ham penge, og at
Sagsøger ApS' gæld til ham herved blev nedbragt. Det fremgår af de fremlagte
kontoudtog, at der også forud for de af sagen omhandlede betalinger er sket
overførsler fra Sagsøger ApS på vegne af Person 1, og at der i teksten til Sagsøgte
ApS er anført ”Person 1, Aconto...” .
På denne baggrund lægger retten til grund, at betalingerne af de 5 gange 50.000
kr. udgjorde betalinger af afdrag fra Person 1 på det lån, som Person 1 havde
optaget hos Sagsøgte ApS, og at Sagsøger ApS' gæld til Person 1 samtidig blev
nedbragt.
Det er således ikke godtgjort, at betalingerne udgør gaver fra Sagsøger ApS til
Sagsøgte ApS, hvorfor betalingerne ikke kan omstødes efter konkurslovens § 64.
Retten tager herefter Sagsøgte ApS' påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 30.000 kr. og øvrige udgifter med 2.962 kr., i alt 32.962 kr.
Retten har herunder lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede en halv rets-dag.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte ApS frifindes.
Sagsøger ApS skal inden 14 dage til Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger med
32.962 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. | KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 26. november 2019
Sag BS-18288/2019-KBH
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs
(advokat Jacob Smith Madsen)
mod
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
(advokat Kim Krarup)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 17. april 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt 5 betalinger fra
sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens 8 64.
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> under
konkurs skal betale 250.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april
2019.
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens $
218 a.
Oplysningerne i sagen
<anonym>Person 1</anonym> var direktør for <anonym>Sagsøger ApS</anonym> indtil selskabet gik konkurs.
2
Det fremgår af gældsbrev af 8. oktober 2015, at <anonym>Person 1</anonym> lånte 2.000.000 kr: af
<anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (herefter <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ). Der er i perioden fra
den 8. marts 2016 til 4. januar 2017 ad 11 gange overført 100.000 kr. fra <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto med teksten 99 <anonym>Person 1</anonym> Aconto. 99 Der er
endvidere den 24. februar 2017 overført 100.000 kr. fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til
<anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto med teksten "A'conto? 0g den 31.maj 2017 har <anonym>Person 1</anonym>
overført 100.000 kr. til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> konto.
Under et retsmøde i fogedretten på Frederiksberg den 30. oktober 2017 blev
<anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> krav mod <anonym>Person 1</anonym> opgjort til 853.566,67 kr: incl. renter 0g
omkostnin-ger.
Den 1.november 2017 overførte <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 50.000 kr. til <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym>
konto med teksten Afdrag"
Af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> kontoudtog fremgår overførslen af 1.november 2017 til
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> samt yderligere 4 overførsler henholdsvis den 1. december 2017, 3
janu-ar, 6. februar 0g 6. marts 2018 fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> blev erklæret konkurs den 18. april 2018 med fristdag den 18. april
2018.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym>
<anonym>Person 2</anonym> har forklaret, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har udført arbejder for hans virk-somhed
imange år 0g udført arbejder for millioner af kr. Hans virksomhed bygger
erhvervsbyggeri; 0g <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har stået for VVS-arbejdet i den for-bindelse.
Han lånte <anonym>Person 1</anonym> 2 millioner kr: i 2015. Han fik ikke sikkerhed i <anonym>Person 1's</anonym>
ejendom; da han regnede med, at han ville få sine penge; når huset var blevet
solgt. Der var ingen grund til at påføre <anonym>Person 1</anonym> yderlige omkostninger til
tinglysning af lånet. Han havde tillid til <anonym>Person 1</anonym> Han kan ikke huske; hvor-når
<anonym>Person 1</anonym> begyndte at afdrage. Han fik ikke oplyst; at afdragene kom fra <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS</anonym> Han fik bare at vide; at der løbende kom penge. <anonym>Person 1</anonym> har ikke fortalt
ham at pengene kom fra <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> konto. Han har ikke haft personlig
kontakt til <anonym>Person 1</anonym> men har nok dikteret nogle mails. Pengene kom pø om pø.
Han troede, at der var pant i huset, men banken tog alle pengene; da <anonym>Person 1's</anonym>
hus blev solgt. Han blev skuffet; da <anonym>Person 1</anonym> ikke kunne betale. Han havde ikke
tænkt; at pengene kom fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han har haft nogle selskaber; 0g <anonym>Sagsøger ApS</anonym> var et af
dem Selskabet var ejet af et holdingselskab . Selskabet udførte VVS-opgaver I
forbindelse med en aktivoverdragelse; som var fuld af fejl, kom selskabet i stor
3
gæld til Staten. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kom under konkurs. Det medførte et tab på 9
millioner kr.
12015 lånte han 2 millioner kr. af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Der var sikkerhed for lånet;
fordi han havde et hus, der var sat til salg så <anonym>Person 2</anonym> kunne få del i provenuet
derfra. Huset blev solgt i foråret 2017. Kort tid efter; at han havde underskrevet
gældsbrevet, blev der tinglyst et lån til Dragsholm Sparekasse på hans ejendom.
Sparekassen lovede; at der ikke var problemer med, at han kun-ne indfri sit lån til
<anonym>Person 2</anonym> når provenuet fra salget kom. Han havde selv et større tilgodehavende i
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> fordi han havde skudt penge i selska-bet. Han afdrog derfor på
lånet fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> med midler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> hvorved <anonym>Sagsøger ApS'</anonym>
gæld til ham blev nedbragt. Han har på et tids-punkt selv betalt 200.000 kr. i
afdrag til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> men resten af pengene er kommet fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym>
Da han var i fogedretten den 30. oktober 2017, var han ikke i stand til at
overholde afdragsordningen; men han kunne godt be-tale 50.000 kr. om måneden
fra den 1_ november 2017. Han syntes ikke; det var sjovt at se <anonym>Person 2</anonym> i øjnene
med den gæld, han havde.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgen-de:
Sagsøgte anfører i påstandsdokumentet; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke haft en forret-
ningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra a hver kr: 50.000 til
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
Sagsøger er enig heri, jf. også sagsøgers tidligere processkrifter; og retten kan
således lægge ovennævnte til grund som ubestridt mellem parterne.
Sagsøger gør gældende; at de i alt DKK 250.000 primært er omstødelige efter
konkurslovens 8 64, stk. 1-2.
På baggrund af følgende momenter gøres det samlet set gældende; at der er tale
om en gave i konkurslovens $ 64's forstand:
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> var ikke forpligtet til at betale de omhandlede beløb til
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> (herunder dette selskabs kreditorer) havde ingen interesse el-
ler fordel i de omhandlede betalinger betalingerne var alene i den ultimative
ejers interesse, idet han; <anonym>Person 1</anonym> derved undgik at skulle betale.
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> var fuldt ud bekendt med, jf. straks nedenfor; at skyldner på
gældsbrevet, <anonym>Person 1</anonym> ikke var i stand til at betale afdrag ~ med andre ord var
<anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> gældsbrev reelt værdiløst.
Selvom der ikke kræves ond tro fra modtagerens side i forhold til konkurslo-vens
8 64, skal det fremhæves, at sagsøgte har haft et indgående kendskab til <anonym>Person</anonym>
<anonym>1's</anonym> økonomiske forhold og manglende betalingsevne. Sagsøgte var klar over; at
<anonym>Person 1</anonym> ikke kunne honorere gældsbrevet, hvorfor de modtagne beta-linger fra
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> under disse omstændigheder udgør gaver.
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
Denne sag handler om, hvorvidt selskabet <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ved fem overførsler til
<anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har givet en gave.
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke haft en forretningsmæssig begrundelse for at overføre fem
overførsler fra á hver kr. 50.000 til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
Retten skal således afgøre; om der er tale om en gave fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
Konkursloven lyder således:
8 64. Gaver; som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan for-
dres omstødt.
Stk. 2. Gaver; som er fuldbyrdet tidligere; men senere end et år før fristdagen; kan
fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder
samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og under-
støttelser; som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår;
Omstødelse forudsætter efter konkursboets seneste processkrift; at der forelig-ger
en gave.
Gavebegrebet i konkursloven er bredere end det almindelige formueretlige ga -
vebegreb. Det almindelige formueretlige gavebegreb er, at en gave gives som "et
udslag af gavmildhed"
Det krav er ikke gældende i konkurs .
5
En betingelse er dog at gavegiver 0g -modtager må være klar over; at den til-
sagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel.
Det bestrides, at overførslerne er sket med henblik på en at give det konkurs -
ramte selskab en fordel overfor <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> allerede fordi, at der ikke består et
forretningsmæssigt forhold
Samtidig gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> som modtager ikke har haft kend-
skab til, at der var tale om en vederlagsfri fordel.
<anonym>Person 1</anonym> som er ejer af det nu konkursramte selskab skylder <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> pen -
ge. Penge som er søgt inddrevet dels ved udlæg i anparter og dels ved indgivel-se
af konkursbegæring mod <anonym>Person 1</anonym> privat.
Baggrunden for disse er som det fremgår af sagen; at det var en betingelse for
lånet, at der blev givet transport i et provenu af <anonym>Person 1's</anonym> salg af sin ejendom:
Det skete ikke.
Der var således en klar formodning for; at der var kreditorer; der var blevet til-
godeset.
Påfaldende nok er det de samme kreditorer; der har begæret <anonym>Sagsøger ApS</anonym>
konkurs!
De inddrivelsesskridt som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har gennemført er uden betydning for
spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en vederlagsfri fordel.
Det har heller ingen betydning at der på de fem kontooverførsler har stået sel-
skabets navn i stedet for skyldner. Det var ikke usædvanligt.
I overensstemmelse med pengereglen gælder der en almindelig grundsætning om,
at den der i god tro modtager penge som betaling, ikke kan mødes med indsigelse
fra tidligere ejere pengene; fra hvem pengene er kommet bort fra på uretmæssigt
måde
Der er således ikke heller dokumenteret en ond tro om modtagelsen af penge fra
<anonym>Person 1's</anonym> selskab
Konkurslovens 8 64, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på sager, hvor der mel-
lem parterne ikke er et forretningsmæssigt forhold.
Gavebegrebet i konkurslovens 8 64, stk. 1 og 2 omhandler de situationer; hvor der
er tale om gaver i formuerettens almindelige forstand, eller en disposition som har
til formål at forrykke eller forringe kreditorernes dividende. Der er så -
ledes ikke forudgående praksis; der dels statuere; at et selskabs overførsel af
midler anses for at være en gave uden, at der er sket en forudgående fakture-ring
(U.2013.1250V) eller; at der i en transaktion er så stort misforhold, at der re-elt er
tale om en gave.
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har ikke adgang til selskabets bogføring men pengene må kunne
findes rent bogføringsmæssigt, hvilket underbygger <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> påstand om, at
der ikke er tale om en gave, men enten en mellemregning berettiget eller ej _
eller et ulovligt aktionærlån.
Det gøres gældende; at kravet ikke skal rettes mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> men mod sel-
skabets ledelse.
OPSUMMERENDE ANBRINGENDER:
Det fastholdes indledningsvis, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> ikke er rette sagsøgte.
Til støtte for den nedlagte påstand i øvrigt gøres det gældende,
at
om et udslag af gavmildhed fra selskabets side
Det gøres endvidere gældende;
at
var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel.
Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> forsøg på inddrivelse herunder begæring om per-
sonlig konkurs, har betydning for dette
idet betalinger fra <anonym>Person 1</anonym> sædvanligvis er sket fra selskabet.
En overførsel må anses for at være lige så valid som modtagelse af rede penge.
Penge modtaget i god tro kan ikke blive mødt af indsigelser ud fra den almin -
deligt gængse pengeregel.
Overførslerne er modtaget i god tro, og konkursboet har ikke løftet bevisbyrden
for, at det modsatte er tilfældet.
Det gøres gældende,
at
regning eller et ulovligt aktionærlån.
Parterne har under hovedforhandlingen procederet overensstemmelse med de-res
påstandsdokumenter: Sagsøger har under hovedforhandlingen frafaldet an -
bringendet om anvendelse af et almindeligt erstatningssynspunkt.
Rettens begrundelse og resultat
<anonym>Person 1</anonym> lånte den 8. oktober 2015 2.000.000 kr. af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> nu
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har under strafansvar forklaret;, at han afdrog på lånet
med midler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> fordi <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skyldte ham penge; 0g at
<anonym>Sagsøger ApS'</anonym> gæld til ham herved blev nedbragt. Det fremgår af de fremlagte
kontoudtog; at der også forud for de af sagen omhandlede betalinger er sket
overførsler fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> på vegne af <anonym>Person 1</anonym> og at der i teksten til <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>ApS</anonym> er anført 99 <anonym>Person 1</anonym> Aconto..
På denne baggrund lægger retten til grund; at betalingerne af de 5 gange 50.000
kr: udgjorde betalinger af afdrag fra <anonym>Person 1</anonym> på det lån, som <anonym>Person 1</anonym> havde
optaget hos <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> 0g at <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> gæld til <anonym>Person 1</anonym> samtidig blev
nedbragt.
Det er således ikke godtgjort; at betalingerne udgør gaver fra <anonym>Sagsøger ApS</anonym> til
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> hvorfor betalingerne ikke kan omstødes efter konkurslovens $ 64.
Retten tager herefter <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 30.000 kr: og øvrige udgifter med 2.962 kr., i alt 32.962 kr.
Retten har herunder lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede en halv rets-dag.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> frifindes.
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> betale sagsomkostninger med
32.962 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a
| 12,666 | 14,434 |
|||
190 | Landsrettens dom stadfæstet fsv angår retsanvendelsen i sagens forhold 5 og 9-11 (overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning) samt strafudmåling | Endelig | Straffesag | Højesteret | SS-84/2021-HJR | Almindelig domsmandssag | 3. instans | 35/22 | Efterforskning og straffeproces;
Strafudmåling; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Dommer - Hanne Schmidt;
Dommer - Jon Stokholm;
Dommer - Lene Pagter Kristensen;
Dommer - Rikke Foersom;
Vis flere... | Nej | /
Facebookopslag var overtrædelse af tilhold
Sag 84/2021
Dom afsagt den 3. december 2021
Anklagemyndigheden
mod
T
Opslag på Facebook havde karakter af indirekte henvendelser til to personer,
som T havde tilhold mod at kontakte
T havde på baggrund af bl.a. trusler og uønsket kontakt i opslag på Facebook fået
tilhold mod at kontakte A og B. T omtalte efterfølgende A og B i flere opslag på
Facebook, og byretten fandt, at disse opslag var en overtrædelse af tilholdene.
Landsretten tiltrådte, at T var fundet skyldig i overtrædelse af tilholdene.
Landsretten fandt, at opslagene havde karakter af indirekte henvendelser til A og B,
og at T var bekendt med, at opslag med angivelse af A’s og B’s navne ville blive
bragt til deres kundskab og medføre henvendelser til dem fra personer, der fulgte
ham på de sociale medier.
For Højesteret var hovedspørgsmålet, om landsretten havde anvendt § 1 i lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning urigtigt ved at fastslå, at opslagene havde
karakter af indirekte henvendelser til A og B.
Højesteret udtalte, at kontaktbegrebet i bestemmelsen efter forarbejderne må forstås
bredt, og at det må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om
et opslag på de sociale medier eller internettet i øvrigt reelt har karakter af en
henvendelse eller kontakt til den forurettede fra den person, der har fået tilhold. I
vurderingen må indgå bl.a. indholdet af det konkrete opslag, herunder om
forurettede er nævnt i opslaget, og karakteren og omfanget af den uønskede kontakt,
som har givet grundlag for tilhold, og som opslaget må ses i sammenhæng med.
Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt bestemmelsen rigtigt, og at T således
med rette var fundet skyldig i overtrædelse af tilholdene.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
/
/
div>
div> | 1,844 | 0 |
|||||||
191 | Sag om transportansvar for den kontraherende fragtfører efter CMR-loven, for skader på et parti gulvplanker under landevejstransport fra Danmark til Norge, herunder navnlig om r... Vis mere | Appelleret | Civilsag | Sø- og Handelsretten | BS-6509/2020-SHR | Almindelig civil sag | 1. instans | 90/22 | Erstatning uden for kontrakt;
Transport og søfart; | Sagsøger - Topdanmark Forsikring A/S;
Sagsøgte - Freja Transport & Logistics A/S;
Dommer - Mads Bundgaard Larsen;
Advokat - Karin-Lis Sinding Jensen;
Advokat - Karina Ekdahl;
Vis flere... | Nej | Nej | Nej | 582369,88 | Kontraherende fragtfører erstatningsansvarlig efter CMR-loven for skade på gods under landevejstransport fra Danmark til
Norge. Spørgsmål om reklamation, ansvarsfrihed og erstatningsopgørelse. | 192 | 0 |
||||
192 | Byrettens dom stadfæstet | Endelig | Straffesag | Vestre Landsret | SS-972/2021-VLR | Almindelig domsmandssag | 2. instans | 260/21 | Liv og legeme;
Udlændinge; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Dommer - Dorte Jensen;
Dommer - Helle Krogager Rasmussen;
Dommer - Karen Laursen;
Advokat - Alexander Nyborg Christensen; | /
D O M
afsagt den 21. juni 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Helle
Krogager Rasmussen og Karen Laursen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0972 – 21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født den 28. marts 2002
(advokat Alexander Nyborg Christensen, Fredericia)
Retten i Herning har den 22. april 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-
1564/2021).
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.
Forurettede 2 har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og anerkendt kravet størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen i Holstebro foretaget en personun-
dersøgelse.
Der foreligger ikke en udtale fra Udlændingestyrelsen om udvisningsspørgsmålet og her-
under spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet.
/
- 2 -
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2 har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han sidst talte med Forurettede 1 og Forurettede 2
før den 17. janu-ar 2021. Der var ikke en konflikt mellem ham, Forurettede 1 og
Forurettede 2. Han havde kun kendt Forurettede 2 i tre uger, hvor han havde set ham 3-4
gange. De så hinanden til fester, og han besøgte også Forurettede 2 en gang. Han og
Forurettede 1 var kærester i 4-5 måneder indtil omkring slutningen af december 2020.
Derefter var de venner. Den 17. januar 2021 lagde Forurettede 2 en video op på
Snapchat, hvor han og Forurettede 1 hyggede sig. Videoen var tilgængelig for flere
personer. Han blev sur over det og skrev derfor til Forurettede 2. Han har ikke forklaret
til poli-tiet, at han og Forurettede 2 truede hinanden. Han var ikke hos Forurettede 1 og
Forurettede 2 den 17. januar 2021. Han var hos to kammerater i By. Han tog derud
mellem kl. 14 og 16, efter han havde skrevet med Forurettede 2. Omkring kl. 19 kørte
han til Vej 1 for at købe noget at drikke. Derefter hentede han Person 2 og Person 1. Kl.
20 kørte de tilbage til By. Om-kring kl. 23 ringede hans far, og derefter kørte han og
Person 1 fra By. Han tror, at Forurettede 2 har anmeldt ham på grund af det forhold, han
havde haft til Forurettede 1.
Det er korrekt, at han forklarede til politiet, at de i By spiste pizza og købte slik. Han
forklarede også til politiet, at de kørte til 7-eleven på Vej 1 og købte sodavand, og at de
derefter kørte til Adresse 2 for at sætte Person 2 af, inden de kørte til Vej 2 for at hente
Person 1 og derfra kørte videre til By. Han har forklaret til politiet, at Forurettede 2 tager
for meget coke.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han arbejder på to
restau-ranter i Herning og har ansvaret for den ene. Han vil gerne være tjener, og
arbejdspladsen er ved at undersøge det sidste i forhold til, om han kan starte.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at hun og tiltaltes forhold sluttede cirka en uge
før den 17. januar 2021. I dag har de ingen kontakt. Forurettede 2 er nu hendes kæreste.
Den ”My S tory” , som Forurettede 2 lagde op på Snapchat var en tilfældig video, som
der ikke var noget forkert i. Tiltalte skrev derefter noget til Forurettede 2 om, at ”det var
/
på tiltaltes om-råde” . Fra Forurettede 2 og tiltalte havde skrevet sammen, og indtil der
kom nogen til lejlighe-
/
- 3 -
den, gik der cirka en time. Hun så ikke tiltalte, men hun hørte ham. Hun kender hans
stemme. Det lød som o m, at det var tiltalte der råbte: ”Åbn døren din fucking fisse” .
Det lød som om, at der var flere, der bankede på døren. Fra hun hørte råbet, og indtil der
blev sprøjtet peberspray gennem brevsprækken, gik der ikke ret lang tid. Hendes
opfattelse af, at tiltalte var på adressen, bygger hun også på de beskeder, som tiltalte
sendte til Forurettede 2.
Da hun så en peberspray i tiltaltes hjem, var det lovligt at have den. Hun hørte en
stemme ved hoveddøren og derefter en ved terrassedøren. Hun optog en video, hvor man
kan høre, at der blev råbt, at de skulle åbne døren. Hun gav videoen til politiet. Hun har
set videoen flere gange og mener, at det er tiltalte, der råber. Hun har ikke set ansigtet, så
hun kan ikke sige det med fuldstændig sikkerhed. Hendes opfattelse af, det var tiltalte,
kan være præget af, at Forurettede 2 har fortalt, at han så tiltalte. Under episoden sagde
Forurettede 2 ikke, at han havde set tiltalte. Episoden varede 10-15 minutter. Inden
episoden havde hun og Forurettede 2 set film. Under episoden slukkede de ikke for
filmen. Da der blev sprøjtet peberspray ind gennem brevsprækken, stod Forurettede 2
lige foran døren. Hun tror ikke, at Forurettede 2 har gemt kommentarsporet fra videoen
på Snapchat.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at han og tiltalte ikke har kontakt med hinanden
i dag. Han er kæreste med Forurettede 1. Det var de også den 17. januar 2021. På det
tidspunkt var han og tiltalte bekendte. Der var ikke uoverensstemmelser mellem dem.
Det er korrekt, at tiltalte kommenterede et opslag, han havde lavet på Snapchat. Tiltalte
spurgte, hvad han lavede med ”hans dame” , og skrev, at han ville komme forbi og tale
med ham. Han svare-de, at tiltalte gerne måtte komme forbi. De indgik ikke en aftale om
at mødes. Han mindes ikke, at der blev skrevet noget truende mellem ham og tiltalte.
Der gik et par timer, fra de havde skrevet sammen, og indtil han så, at tiltalte stod uden
for døren. Han er sikker på, at det var tiltalte, han så. Tiltalte sagde, at han skulle åbne
døren, men da han kunne høre fle-re personer, åbnede han ikke døren. Han så 4-5
personer, men kunne ikke genkende andre. Han er sikker på, at det var tiltalte, der råbte
ved terrassedøren. Han har hørt ham tale flere gange efter episoden, bl.a. i byretten.
Første gang, der blev sprøjtet peberspray, blev han let påvirket af det. Anden gang blev
han mere påvirket af det. Anden gang stod han i stuen cirka 2-3 meter fra vinduerne. Der
gik ikke lang tid, før rummet blev fyldt af peberspray. Han og Forurettede 1 gik derefter
ind i soveværelset og blev der, indtil de havde talt med politiet. Episoden varede cirka 3-
4 minutter.
/
- 4 -
Der er lys i opgangen ved lejligheden. Når man kigger gennem dørspionen, kan man se
trappen, døren overfor og væggen til venstre. Inden episoden havde han set tiltalte 4-5
gange over en periode på tre uger, hvor de havde talt venskabeligt sammen. Tiltalte
havde besøgt ham en gang i et par timer. Han sagde ikke i byretten, at Forurettede 1
sagde til politiet, at de regnede med, at det var tiltalte. De vidste, at det var ham. Efter de
havde talt med politi-et, kørte de hen til tiltaltes forældre. Tiltalte var ikke hos
forældrene. Inden episoden så han og Forurettede 1 fjernsyn. Han kan ikke huske, om
han talte med Forurettede 1 under episoden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også for landsretten har vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2's forklarin-ger
fremstået sikre og troværdige. Efter disse forklaringer lægger landsretten til grund, at
tiltalte sammen med andre har været til stede ved Forurettede 2's ’ lejlighed.
Efter den forklaring, som vidnet politiassistent Vidne 1 har afgivet for byretten
sammenholdt med forklaringerne fra Forurettede 1 og Forurettede 2 om de gener, som
de blev påført, er det bevist, at der blev sprøjtet peberspray ind i lejligheden.
Efter handlingernes karakter og de påførte gener, tiltrædes det, at forholdet er omfattet af
straffelovens § 244, stk. 1.
Af de grunde, der er anført i byrettens dom, tiltræder landsretten, at det ikke er muligt at
fastslå, hvem af de tilstedeværende, der har knust ruderne og anvendt pebersprayen. Det
tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at det kan lægges til grund, at
handlingerne er begået af tiltalte og medgerningsmændene i forening.
Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at straffen for for-
hold 1 fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1 – og ikke, som det er anført i byrettens
dom, § 245, stk.1.
Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket, og at der ikke er grundlag for at gøre
straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er lagt vægt på
forholdenes ka-rakter og især den omstændighed, at de er begået i et privat hjem mod
beboeren og en gæst.
/
- 5 -
Landsretten tiltræder, at betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, for at udvise
tiltalte er opfyldt. Tiltalte, der er tyrkisk statsborger, skal herefter udvises, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændinge-lovens § 26, stk. 2.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger til brug for bedømmelsen af, om tiltalte er
omfat-tet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om yderligere
associe-ring mellem EØF og Tyrkiet.
Da der imidlertid alene er påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, og da
landsretten af de grunde, som byretten har anført, under alle omstændigheder er enig i, at
en udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være en strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, tiltræder landsretten, at tiltalte er tildelt en advarsel om udvisning, jf.,
udlændin-gelovens § 24 b.
De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen Karen Laursen
(kst.)
/
/ | afsagt den 21.juni 2021 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Dorte Jensen; Helle
Krogager Rasmussen og Karen Laursen (kst; ) med domsmænd) i ankesag
VL. S - 0972 - 21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den 28.marts 2002
(advokat Alexander Nyborg Christensen; Fredericia)
Retten i Herning har den 22. april 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-
1564/2021)
Påstande
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten 0g anerkendt kravet størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen i Holstebro foretaget en personun-
dersøgelse.
Der foreligger ikke en udtale fra Udlændingestyrelsen om udvisningsspørgsmålet og her -
under spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980 om yderligere associering mellem EØF og Tyrkiet.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret; at han sidst talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0 <anonym>Forurettede 2</anonym>
før den 17.janu-ar 2021. Der var ikke en konflikt mellem ham; <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 2</anonym> Han havde kun kendt <anonym>Forurettede 2</anonym> i tre uger, hvor han havde set ham 3-4
gange. De så hinanden til fester; og han besøgte også <anonym>Forurettede 2</anonym> en gang. Han 0g
<anonym>Forurettede 1</anonym> var kærester i 4-5 måneder indtil omkring slutningen af december 2020
Derefter var de venner: Den 17.januar 2021 lagde <anonym>Forurettede 2</anonym> en video op på
Snapchat, hvor han og <anonym>Forurettede 1</anonym> hyggede sig. Videoen var tilgængelig for flere
personer: Han blev sur over det og skrev derfor til <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har ikke forklaret
til poli-tiet; at han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> truede hinanden. Han var ikke hos <anonym>Forurettede 1</anonym>
<anonym>Forurettede 2</anonym> den 17.januar 2021. Han var hos to kammerater i <anonym>By</anonym> Han tog derud
mellem kl. 14 0g 16, efter han havde skrevet med <anonym>Forurettede 2</anonym> Omkring kl. 19 kørte
han til <anonym>Vej 1</anonym> for at købe noget at drikke. Derefter hentede han <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Kl.
20 kørte de tilbage til <anonym>By</anonym> Om-kring kl. 23 ringede hans far, 0g derefter kørte han og
<anonym>Person 1</anonym> fra <anonym>By</anonym> Han tror, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har anmeldt ham på grund af det forhold, han
havde haft til <anonym>Forurettede 1</anonym>
Det er korrekt; at han forklarede til politiet; at de i <anonym>By</anonym> spiste pizza og købte slik. Han
forklarede også til politiet; at de kørte til 7-eleven på <anonym>Vej 1</anonym> og købte sodavand, og at de
derefter kørte til <anonym>Adresse 2</anonym> for at sætte <anonym>Person 2</anonym> af, inden de kørte til <anonym>Vej 2</anonym> for at hente
<anonym>Person 1</anonym> og derfra kørte videre til <anonym>By</anonym> Han har forklaret til politiet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> tager
for meget coke.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han arbejder på t0
restau-ranter i Herning og har ansvaret for den ene. Han vil gerne være tjener; 0g
arbejdspladsen er ved at undersøge det sidste i forhold til, om han kan starte.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun 0g tiltaltes forhold sluttede cirka en uge
før den 17.januar 2021.I dag har de ingen kontakt. <anonym>Forurettede 2</anonym> er nu hendes kæreste.
Den "My S tory" som <anonym>Forurettede 2</anonym> lagde op på Snapchat var en tilfældig video, som
der ikke var noget forkert i_ Tiltalte skrev derefter noget til <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at 'det var
på tiltaltes om-råde? Fra <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g tiltalte havde skrevet sammen, og indtil der
kom nogen til lejlighe-
den, gik der cirka en time. Hun så ikke tiltalte; men hun hørte ham. Hun kender hans
stemme. Det lød som 0 m at det var tiltalte der råbte: 'Åbn døren din fucking fisse?
Det lød som om, at der var flere, der bankede på døren. Fra hun hørte råbet, og indtil der
blev sprøjtet peberspray gennem brevsprækken; gik der ikke ret lang tid. Hendes
opfattelse af, at tiltalte var på adressen; bygger hun også på de beskeder; som tiltalte
sendte til <anonym>Forurettede 2</anonym>
Da hun så en peberspray i tiltaltes hjem; var det lovligt at have den: Hun hørte en
stemme ved hoveddøren og derefter en ved terrassedøren. Hun optog en video, hvor man
kan høre; at der blev råbt; at de skulle åbne døren. Hun gav videoen til politiet. Hun har
set videoen flere gange og mener; at det er tiltalte; der råber Hun har ikke set ansigtet, så
hun kan ikke sige det med fuldstændig sikkerhed. Hendes opfattelse af, det var tiltalte,
kan være præget af, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har fortalt, at han så tiltalte. Under episoden sagde
<anonym>Forurettede 2</anonym> ikke; at han havde set tiltalte. Episoden varede 10-15 minutter Inden
episoden havde hun og <anonym>Forurettede 2</anonym> set film. Under episoden slukkede de ikke for
filmen. Da der blev sprøjtet peberspray ind gennem brevsprækken; stod <anonym>Forurettede 2</anonym>
lige foran døren. Hun tror ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> har gemt kommentarsporet fra videoen
på Snapchat.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har supplerende forklaret; at han og tiltalte ikke har kontakt med hinanden
i dag. Han er kæreste med <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var de også den 17.januar 2021. På det
tidspunkt var han og tiltalte bekendte. Der var ikke uoverensstemmelser mellem dem.
Det er korrekt; at tiltalte kommenterede et opslag, han havde lavet på Snapchat. Tiltalte
spurgte, hvad han lavede med "hans dame" og skrev; at han ville komme forbi og tale
med ham. Han svare-de, at tiltalte gerne måtte komme forbi. De indgik ikke en aftale om
at mødes. Han mindes ikke, at der blev skrevet noget truende mellem ham og tiltalte.
Der gik et par timer; fra de havde skrevet sammen; og indtil han så, at tiltalte stod uden
for døren. Han er sikker på, at det var tiltalte; han så. Tiltalte sagde, at han skulle åbne
døren; men da han kunne høre fle-re personer; åbnede han ikke døren. Han så 4-5
personer; men kunne ikke genkende andre. Han er sikker på, at det var tiltalte, der råbte
ved terrassedøren. Han har hørt ham tale flere gange efter episoden; bl.a. i byretten.
Første gang, der blev sprøjtet peberspray; blev han let påvirket af det. Anden gang blev
han mere påvirket af det. Anden gang stod han i stuen cirka 2-3 meter fra vinduerne. Der
gik ikke lang tid, før rummet blev fyldt af peberspray. Han og <anonym>Forurettede 1</anonym> gik derefter
ind i soveværelset 0g blev der, indtil de havde talt med politiet. Episoden varede cirka 3-
4 minutter.
Der er lys i opgangen ved lejligheden. Når man kigger gennem dørspionen; kan man se
trappen; døren overfor 0g væggen til venstre. Inden episoden havde han set tiltalte 4-5
gange over en periode på tre uger, hvor de havde talt venskabeligt sammen. Tiltalte
havde besøgt ham en gang i et par timer. Han sagde ikke i byretten; at <anonym>Forurettede 1</anonym>
sagde til politiet; at de regnede med, at det var tiltalte. De vidste; at det var ham. Efter de
havde talt med politi-et, kørte de hen til tiltaltes forældre . Tiltalte var ikke hos
forældrene. Inden episoden så han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> fjernsyn. Han kan ikke huske; om
han talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> under episoden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også for landsretten har vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklarin-ger
fremstået sikre og troværdige. Efter disse forklaringer lægger landsretten til grund, at
tiltalte sammen med andre har været til stede ved <anonym>Forurettede 2's</anonym> lejlighed.
Efter den forklaring; som vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet for byretten
sammenholdt med forklaringerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> om de gener; som
de blev påført, er det bevist; at der blev sprøjtet peberspray ind i lejligheden.
Efter handlingernes karakter og de påførte gener; tiltrædes det; at forholdet er omfattet af
straffelovens 8 244, stk. 1.
Af de grunde, der er anført i byrettens dom; tiltræder landsretten; at det ikke er muligt at
fastslå, hvem af de tilstedeværende; der har knust ruderne 0g anvendt pebersprayen. Det
tiltrædes endvidere af de grunde; som byretten har anført; at det kan lægges til grund, at
handlingerne er begået af tiltalte og medgerningsmændene i forening.
Det tiltrædes derfor; at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at straffen for for-
hold 1 fastsættes efter straffelovens 8 244, stk. 1 = og ikke; som det er anført i byrettens
dom, 8 245, stk.1.
Det tiltrædes; at straffen er udmålt som sket;, 0g at der ikke er grundlag for at gøre
straffen betinget; heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er lagt vægt på
forholdenes ka-rakter og især den omstændighed, at de er begået i et privat hjem mod
beboeren og en gæst.
/- 5 -
Landsretten tiltræder , at betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr . 6, for at udvise
tiltalte er opfyldt. T iltalte, der er tyrkisk statsbor ger, skal herefter udvises, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf.
udlændinge-lovens § 26, stk. 2.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger til brug for bedømmelsen af, om tiltalte er
omfat-tet af Associeringsrådets afgørelse nr . 1/80 af 19. september 1980 om yderligere
associe-ring mellem EØF og T yrkiet.
Da der imidlertid alene er påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, og da
landsretten af de grunde, som byretten har anført, under alle omstændigheder er enig i, at
en udvisning af tiltalte med sikkerhed vil være en strid med Danmarks internationale for -
pligtelser , tiltræder landsretten, at tiltalte er tildelt en advarsel om udvisning, jf.,
udlændin-gelovens § 24 b.
De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Dorte Jensen Helle Krogager Rasmussen Karen Laursen
(kst.)
/
/ | 9,824 | 10,634 |
|||||||
193 | Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266. | Afgørelse | Straffesag | Retten i Næstved | SS-7364/2021-NAE | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 127/22 | Almenskadelige handlinger;
Liv og legeme;
Udlændinge;
Ungdomskriminalitetsnævn; | Udvisning; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | 1900-71121-00118-21 | /
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 21. december 2021
Rettens nr. 7364/2021
Politiets nr. 1900-71121-00118-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
cpr-nummer 010106-
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. december 2021.
Tiltalte er tiltalt for
1.
brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1,
ved den 9. september ca. 2021 ca. kl. 17.10 på Skole beliggende på Adresse
i Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse
med de mindreårige Person 1 og Person 2, hvis sager afgøres særskilt, at
have forvoldt ildbrand på fremmed ejendom, idet de satte ild til et skur,
hvorved der skete skade på skuret samt inventar til en samlet værdi af
725.000,00 kr.
2.
trusler efter straffelovens § 266,
ved den 12. oktober 2021 ca. kl. 12.40 på Skole beliggende på Adresse i
Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse
med de mindreårige Person 3 og Vidne 1, på en måde der hos nogen var
egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at
have truet med at begå en strafbar handling, idet han førte en saks mod
Forurettedes hals og udtalte: Du skal holde dig væk, du er pisse irriterende
og vi ordner det efter skole” , eller lignende, alt imens Person 3 og Vidne 1
ved deres tilstedeværelse understøttede truslen.
Påstande
Std 75327
/
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at retten i medfør af § 10 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer, at tiltalte skal have sin
sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som
tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf jf. straffelovens § 74 b,
eller som vilkår til en betinget dom jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal
efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte udvises af Danmark.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Anklagemyndigheden har på vegne af Skole nedlagt påstand om, at tiltalte
skal betale anslået 725.000 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2 (navne- og
adressebeskyttelse), Forurettede (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 1 og
Vidne 3.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der er den 17. december 2021 udarbejdet en personundersøgelse af
Kriminalforsorgen. Det fremgår heraf, at Tiltalte er egnet til at modtage en
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret, at han
hændelsen i sagens forhold 1 har skiftet skole. Han går nu på en skole i
Næstved. Han har ikke snakket med sine venner fra sin gamle skole i lang
tid. Han har ikke nogen familie tilbage i Syrien. Han har en søster i Tyrkiet,
men det meste af hans familie bor i Danmark.
Person 4, der er socialrådgiver ved Næstved Kommune og sagsbehandler for
tiltalte, har forklaret, at de fik kendskab til tiltalte efter episoden i sagens
forhold 1, og at det var første gang, de fik kendskab til tiltalte.
Rettens begrundelse og afgørelse
/
side 3
Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge sagens forhold. Vedrørende sagens
forhold 1 har tiltalte forklaret, at han, Person 1 og Person 2 tog en flasker
hver med håndsprit fra et lokale på skolen med udenfor, og på en afstand af
ca. 15 cm fra et skur tilhørende skolen lavet af træ, hældte de håndsprit i en
flaske, hvorefter de med en lighter satte ild til flasken med håndsprit. Tiltalte
har i den forbindelse forklaret, at det ikke var meningen, at ilden skulle
brede sig til skuret. Efter at ilden havde bredt sig til skuret forsøgte tiltalte at
slukke ilden ved at kaste vand og sand på ilden.
Retten finder, at tiltalte måtte have indset, at der var en overvejende
sansynlighed for, at ilden ville brede sig til skuret.
Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der blev sat ild til
håndsprit ca. 15 cm fra skuret, og at skuret var lavet af træ.
På den baggrund finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftets forhold 1.
Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at han sad på en stol, mens
Person 3 sagde til Forurettede, at han skulle "stoppe." Forurettede har selv
forklaret, at det var tiltalte, der med en saks i hånden sagde til ham, at han
"skulle holde sig væk". Vidne 1 har forklaret, at tiltalte stod med en saks i
hånden og for sjov drillede ham og en anden, og Vidne 3 har forklaret, at
Forurettede fremstod nervøs og rystet efter episoden.
Efter de forskelligartede forklaringer og usikkerheden omkring
alvorligheden af truslen finder retten, at anklagemyndigheden ikke har ført
det til domfældelse fornødne bevis.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er
angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal
herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.
Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på, at tiltalte ikke er fyldt 18 år,
overtrædelsens karakter og omfang, at ildspåsættelsen ikke var planlagt, og
tiltaltes særdeles velordnede forhold, herunder at han ikke tidligere er
straffet.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt straffen skal være ubetinget eller
betinget, har retten lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr.
152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven, hvor reglerne om
samfundstjeneste blev revideret med henblik på en øget anvendelse af
samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel, at udgangspunktet bør
/
side 4
være, at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med
vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet
med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet.
Det fremgår endvidere af Højesterets dom af 30. maj 2016 som optrykt i
UfR.2016.3032, at sager om brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1,
kan omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Det må derfor
afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder brandstiftelsens grovhed
og tiltaltes personlige forhold, om straffen skal være ubetinget, helt eller
delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste, eller om straffen i særlige
tilfælde skal være betinget uden vilkår om samfundstjeneste.
Herefter - og særligt på grund af tiltaltes særdeles velordnede personlige
forhold, at han kun var 15 år på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere
erstraffet - har retten fundet, at straffen kan gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste.
Vedrørende påstanden om udvisning finder retten, at betingelserne i
udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, jf. udlændingelovens
§ 26, stk. 2.
På den ene side taler det imod, at udvisning er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, at tiltalte har været i Danmark i mindre end 5 år,
idet han kom til Danmark i 2017, at han taler sproget i Syrien, og at han har
begået alvorlig kriminalitet.
På den anden side taler det for, at udvisning er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, at tiltalte er velintegreret i Danmark, idet han
taler dansk og går i dansk folkeskole, at hans familie for hovedparten bor i
Danmark, at han ikke har nogen familie i Syrien, at kun var 15 år på
gerningstidspunktet, at han ikke er tidligere straffet, og at der ikke i øvrigt er
oplysninger, der indikerer, at tiltalte er på vej ud i en kriminel løbebane.
Efter en samlet proportionalitetsvurdering finder retten herefter, at det med
sikkerhed vil være i strid med den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 at udvise tiltalte. Da udvisning
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf.
udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Retten finder ikke, at der er grundlag for at træffe afgørelse om
erstatningspåstanden på det foreliggende grundlag. Spørgsmålet om
erstatning udskilles derfor til eventuelt særskilt civilt søgsmål.
Thi kendes for ret:
/
side 5
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på *1 år fra endelig
dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom
udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
4. Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221.
Dommer
/ | RETTEN NÆSTVED
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 21. december 2021
Rettens nr. 7364/2021
Politiets nr. 1900-71121-00118-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
cpr-nummer 010106-
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. december 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1
brandstiftelse efter straffelovens $ 181, stk. 1,
ved den 9. september ca. 2021 ca. kl. 17.10 på <anonym>Skole</anonym> beliggende på <anonym>Adresse</anonym>
i Næstved, i forening efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse
med de mindreårige <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> hvis sager afgøres særskilt; at
have forvoldt ildbrand på fremmed ejendom; idet de satte ild til et skur;
hvorved der skete skade på skuret samt inventar til en samlet værdi af
725.000,00 kr:
2
trusler efter straffelovens $ 266,
ved den 12. oktober 2021 ca. kl. 12.40 på <anonym>Skole</anonym> beliggende på <anonym>Adresse</anonym>
Næstved, i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse
med de mindreårige <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> på en måde der hos nogen var
egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at
have truet med at begå en strafbar handling, idet han førte en saks mod
<anonym>Forurettedes</anonym> hals og udtalte: Du skal holde dig væk; du er pisse irriterende
og vi ordner det efter skole" eller lignende, alt imens <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
ved deres tilstedeværelse understøttede truslen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at retten i medfør af 8 10i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bestemmer; at tiltalte skal have sin
sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som
tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf jf. straffelovens 8 74 b,
eller som vilkår til en betinget dom jf. straffelovens $ 57, nr. 10, skal
efterkomme en eventuel afgørelse efter 88 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte udvises af Danmark
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Anklagemyndigheden har på vegne af <anonym>Skole</anonym> nedlagt påstand om; at tiltalte
skal betale anslået 725.000 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> (navne- 0g
adressebeskyttelse) <anonym>Forurettede</anonym> (navne- og adressebeskyttelse) <anonym>Vidne 1</anonym> og
<anonym>Vidne 3</anonym>
Forklaringer er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen.
Der er den 17. december 2021 udarbejdet en personundersøgelse af
Kriminalforsorgen. Det fremgår heraf, at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en
betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret; at han
hændelsen i sagens forhold 1 har skiftet skole. Han går nu på en skole i
Næstved. Han har ikke snakket med sine venner fra sin gamle skole i lang
tid. Han har ikke nogen familie tilbage i Syrien Han har en søster i Tyrkiet,
men det meste af hans familie bor i Danmark.
<anonym>Person 4</anonym> der er socialrådgiver ved Næstved Kommune 0g sagsbehandler for
tiltalte, har forklaret, at de fik kendskab til tiltalte efter episoden i sagens
forhold 1,og at det var første gang, de fik kendskab til tiltalte.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge sagens forhold. Vedrørende sagens
forhold 1 har tiltalte forklaret, at han, <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> tog en flasker
hver med håndsprit fra et lokale på skolen med udenfor; og på en afstand af
ca. 15 cm fra et skur tilhørende skolen lavet af træ, hældte de håndsprit i en
flaske; hvorefter de med en lighter satte ild til flasken med håndsprit. Tiltalte
har i den forbindelse forklaret; at det ikke var meningen; at ilden skulle
brede sig til skuret. Efter at ilden havde bredt sig til skuret forsøgte tiltalte at
slukke ilden ved at kaste vand og sand på ilden.
Retten finder; at tiltalte måtte have indset; at der var en overvejende
sansynlighed for, at ilden ville brede sig til skuret.
Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der blev sat ild til
håndsprit ca. 15 cm fra skuret, og at skuret var lavet af træ.
På den baggrund finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftets forhold 1
Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret; at han sad på en stol, mens
<anonym>Person 3</anonym> sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at han skulle "stoppe. 7 <anonym>Forurettede</anonym> har selv
forklaret, at det var tiltalte, der med en saks i hånden sagde til ham; at han
"skulle holde sig væk" . <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at tiltalte stod med en saks i
hånden og for sjov drillede ham og en anden, 0g <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret; at
<anonym>Forurettede</anonym> fremstod nervøs 0g rystet efter episoden.
Efter de forskelligartede forklaringer 0g usikkerheden omkring
alvorligheden af truslen finder retten, at anklagemyndigheden ikke har ført
det til domfældelse fornødne bevis.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens $ 181, stk 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er
angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 62 og $ 63,jf. 8 56, stk. 1. Tiltalte skal
herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer
Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på, at tiltalte ikke er fyldt 18 år,
overtrædelsens karakter 0g omfang at ildspåsættelsen ikke var planlagt; 0g
tiltaltes særdeles velordnede forhold, herunder at han ikke tidligere er
straffet.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt straffen skal være ubetinget eller
betinget, har retten lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr
152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven; hvor reglerne om
samfundstjeneste blev revideret med henblik på en øget anvendelse af
samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel; at udgangspunktet bør
/side 4
være, at straf fe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med
vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straf fet
med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet.
Det fremgår endvidere af Højesterets dom af 30. maj 2016 som optrykt i
UfR.2016.3032, at sager om brandstiftelse efter straf felovens § 181, stk. 1,
kan omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Det må derfor
afhænge af de konkrete omstændigheder , herunder brandstiftelsens grovhed
og tiltaltes personlige forhold, om straf fen skal være ubetinget, helt eller
delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste, eller om straf fen i særlige
tilfælde skal være betinget uden vilkår om samfundstjeneste.
Herefter - og særligt på grund af tiltaltes særdeles velordnede personlige
forhold, at han kun var 15 år på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere
erstraf fet - har retten fundet, at straf fen kan gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste.
Vedrørende påstanden om udvisning finder retten, at betingelserne i
udlændingelovens § 24, nr . 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt.
Spørgsmålet er herefter , om det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, jf. udlændingelovens
§ 26, stk. 2.
På den ene side taler det imod, at udvisning er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser , at tiltalte har været i Danmark i mindre end 5 år ,
idet han kom til Danmark i 2017, at han taler sproget i Syrien, og at han har
begået alvorlig kriminalitet.
På den anden side taler det for , at udvisning er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser , at tiltalte er velintegreret i Danmark, idet han
taler dansk og går i dansk folkeskole, at hans familie for hovedparten bor i
Danmark, at han ikke har nogen familie i Syrien, at kun var 15 år på
gerningstidspunktet, at han ikke er tidligere straf fet, og at der ikke i øvrigt er
oplysninger , der indikerer , at tiltalte er på vej ud i en kriminel løbebane.
Efter en samlet proportionalitetsvurdering finder retten herefter , at det med
sikkerhed vil være i strid med den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 at udvise tiltalte. Da udvisning
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf.
udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Retten finder ikke, at der er grundlag for at træf fe afgørelse om
erstatningspåstanden på det foreliggende grundlag. Spør gsmålet om
erstatning udskilles derfor til eventuelt særskilt civilt søgsmål.
Thi kendes for r et:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på *1 år fra endelig
dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom
udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer
3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
4 Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra
Ungdomskriminalitetsnævnet efter 88 12-14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet;
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
#Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 9,090 | 9,571 |
|||||
194 | Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer, samt tyveri, våbenloven og færdselsloven | Endelig | Straffesag | Retten i Aarhus | SS-4402/2021-ARH | Tilståelsessag | 1. instans | 163/22 | Formueforbrydelser;
Færdsel;
Liv og legeme;
Narkotika;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri; | Beslaglæggelse/konfiskation; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | Ja | 4200-75311-00026-21 | /
Retten i Aarhus
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 1. juni 2021
Rettens nr. 2-4402/2021
Politiets nr. 4200-75311-00026-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født den 28. juni 1997 og
Tiltalte 2
født den 25. februar 1994
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 27. maj 2021.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af
1.
Tiltalte 1
færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 11. juni 2016 ca. kl. 04.00
at have ført personbil med Reg. nr. 1 ad Ellemosevej 6 i Tranbjerg J efter at
have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahyd-rocannabinol (THC),
som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden, og som ikke var
indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang, at værdien af den aktive
komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr.
kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilo-gram blod,
2.
Tiltalte 1
færdselslovens § 117 a, stk. 1, ved den 22. december 2017 ca. kl. 20.50 at
have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Stennehøj Allé i Høj-bjerg, selv om han
ved dom af den 16. november 2017 var frakendt førerret-ten indtil den 15. maj
2018,
3.
Tiltalte 2
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 1, jf. lov om euforise-
rende stoffer § 3, stk. 1, jf. 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende
Std 75325
/
side 2
stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 66, ved den 23. janu-ar
2020 ca. kl. 13.00 i Frisørsalon, Adresse 1 i By 1 at have besiddet 22
salgsposer indeholdende i alt 10,41 gram kokain med hen-blik på
videreoverdragelse og på sin bopæl, Adresse 2 i By 1, at have besiddet 6,11
gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt i perioden fra december
2019 til den 23. januar 2020 at have solgt ikke under 23 gram kokain for ca.
18.400 kr.,
4. (5.)
Tiltalte 2
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved
den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 ud for Frisørsalon, Adresse 1 i By 1, at have
solgt en pose indeholdende 0,43 gram ko-kain til Person 1 for minimum 350
kr.,
5. (4.)
Tiltalte 2
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved
den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 på Adresse 1 i By 1 at have været i besiddelse
af 0,97 gram hash til eget brug,
6.
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 31. januar 2020
ca. kl. 22.10 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 3 til Tiltalte 1,
der ikke havde fø-rerret til køretøjet, hvorefter Tiltalte 1 den 31. janu-ar 2020
ca. kl. 22.10 førte køretøjet ad Ludvig Holbergs Vej i Åbyhøj,
7.
Tiltalte 1
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31. januar 2020
ca. kl. 22.10 at have ført personbil med Reg. nr. 3 ad Ludvig Holbergs Vej i
Åbyhøj uden at have erhvervet kørekort efter dom af den 16. november 2017,
hvor han var frakendt førerretten indtil den 15. maj 2018,
8.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og
bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 ud for Ludvig
Holbergs Vej 12 i Åbyhøj at have været i besiddelse af 8 salgsposer med i alt
4,35 gram kokain samt 19 salgsposer med i alt 38,28 gram hash med henblik
på videreoverdragelse,
/
side 3
9.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og
bilag 1, liste A, nr. 1, ved forud for den 31. januar 2020 ca. kl. 22.10 blandt
andet ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj til ukendte købere at have solgt
hash, hvilket udbytte på 1.050 kr. han var i besiddelse af den 31. januar 2021
ca. kl. 22.10,
10.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved
forud for den 1. februar 2020 ca. kl. 01.20 til ukendte købere for 4.000 kr. at
have solgt euforiserende stoffer, hvilke kontanter han var i besid-delse af på
Adresse 3 i By 2 samme dato,
11.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og
bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1. februar 2020 ca. kl. 01.20 på adres-sen
Adresse 3 i By 2 at have været i besiddelse af 3,45 gram kokain, 14 gram
skunk og 7,52 gram hash med henblik på videreoverdragel-se,
12.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
straffelovens § 293 a, 1. pkt., jf. 2. pkt., brugstyveri under særligt skær-
pende omstændigheder, ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl.
08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 i forening med Person 2, hvis sag
behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med Reg. nr. 4 til kørsel
ad blandt andet Hørkærs Ager i Odder,
13.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særlig grov be-
skaffenhed, ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14.
marts 2020 ca. kl. 12.45 at være brudt ind i villa beliggende Adresse 4 i By 1
og stjålet smykker, sølvtøj, 10 Arne Jacobsen 7'er stole, PH standerlampe,
Panthella lampe, Wegner Butterfly stol, ur af mærket Arne Ja-cobsen, en
ekstranøgle til en bil af mærket Volvo, begge nøgler til en bil af mærket BMW,
der efterfølgende blev brugsstjålet (forhold 12), til en samlet værdi af ikke
under 35.000 kr.,
/
side 4
14.
Tiltalte 1
færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 15. marts 2020 ca. kl.
22.30 at have ført personbil med Reg. nr. 5 ad Ran-dersvej, Nehrus Alle samt
Olof Palmes Allé i Aarhus, selv om han ikke havde erhvervet kørekort,
15.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved
den 15. marts 2020 ca. kl. 22.30 på Adresse 5 i Aarhus, at have været i
besiddelse af 2,30 gram kokain til eget brug,
16.
Tiltalte 1
våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 15. marts
2020 ca. kl. 22.30 i personbil med Reg. nr. 5 ved Adresse 5 i Aarhus at have
været i besiddelse af to slagvåben i form af et baseballbat og en golfkølle,
17. og 18.
Tiltalte 2
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, og
liste A, nr. 1, ved den 16. marts 2020 ca. kl. 11.00 på Adresse 2 i By 1 at have
været i besiddelse af 0,48 gram kokain og 4,54 gram hash til eget brug,
19.
Tiltalte 1
færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 4. april 2020
ca. kl. 23.00 at have ført personbil med Reg. nr. 5 ad Nygårdsvej i Højbjerg
uden at have erhvervet kørekort,
20.
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 4. april 2020 ca.
kl. 23.00 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 5 til Tiltalte 1, der
ikke havde førerret til køretøjet, hvorefter Tiltalte 1 den 4. april 2020 ca. kl.
23.00 førte køretøjet ad Nygårdsvej i Højbjerg (forhold 19),
21.
Tiltalte 1
straffelovens § 266, trusler, ved den 6. april 2020 ca. kl. 23.40 på adressen
/
side 5
Adresse 6 i By 2 at have truet med at slå Forurettede 1 ihjel, hvilket var egnet
til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd,
22.
Tiltalte 1
straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 7. april 2020 ca. kl. 00.15 i
Adresse 6 i By 2 at have begået hærværk, idet sigtede slog sin hånd mod en
skærm og et tastatur på en bærbar computer, hvorved der skete skade for ca.
8.000 kr.,
23.
Tiltalte 2
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 22. juli 2020 ca. kl. 01.45 i forening med Person 3, hvis
sag behandles særskilt, at være brudt ind i privat beboelse på Adresse 7 i By 3,
og stjålet to Børge Mogensen Spanske stole til en værdi af ca. 40.000 kr. og en
PH glaslampe model 4/5-4 til en værdi af ca. 25.000 kr.,
24.
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 65, stk. 2, ved forud for den 13. august 2020
at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 6 til Person 3, der ikke
havde førerret til køretøjet, hvo-refter Person 3 den 13. august 2020 ca. kl.
20.40 førte køretøjet ad Odder-vej i Malling,
25.
Tiltalte 2
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved
den 8. september 2020 ca. kl. 10.15 på Adresse 2 i By 1 at have været i
besiddelse af 6,23 gram hash til eget brug,
26.
Tiltalte 2
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved i perioden mellem den 18. september 2020 ca. kl. 17.00 og
den 20. september 2020 ca. kl. 13.00 i forening med Person 3, hvis sag
behandles særskilt, at være brudt ind på Adresse 8 i By 3, idet de knuste rude
og stjal en PH lampe model Koglen i kob-ber til en værdi af ca. 55.500 kr.,
27.
Tiltalte 2
straffelovens § 290, stk. 1, hæleri, ved den 29. september 2020 uberettiget
/
side 6
at have været i besiddelse af en Wegner model The Chair, to Poul Kjærholm
lædersofaer og et Poul Kjærholm sofabord i marmor til en samlet værdi af ca.
35.000 kr., som han vidste eller bestemt formodede var opnået ved en straf-bar
lovovertrædelse,
28.
Tiltalte 2
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 30. oktober 2020 ca. kl. 00.35 i forening med Person 3,
hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind på Adresse 9 i By 4, og stjålet en
Wegner model Flagline stol til en værdi af ca. 75.000 kr., en Arne Jacobsen stol
model Svanen til en værdi af ca. 45.000 kr. og en Poul Kjærholm model PK22
stol til en værdi af ca. 35.000 kr.,
29.
Tiltalte 2
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, jf. § 21, forsøg på indbrudstyveri af
særligt grov beskaffenhed, ved den 21. november 2020 ca. kl. 23.20 i
forening med Person 3 og Person 4, hvis sager behandles sær-skilt, uberettiget
at have skaffet sig adgang til Adresse 10 i Sogn i By 5 og forsøgt at stjæle
designmøbler, hvilket forhenværende mislykke-des, idet de blev opdaget,
30.
Tiltalte 2
straffelovens § 276 a, jfr. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov
beskaffenhed, ved den 22. november 2020 ca. kl. 01.20 at være brudt ind i en
villa beliggende Adresse 11 i By 6, i forening med Person 3, idet de knuste en
rude og stjal et bord til en værdi af ca. 2.000 kr. og en Ebert Wels til en værdi
af ca. 12.000 kr.,
31.
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, jf. § 65, stk. 2, ved forinden den 22. november 2020 ca.
kl. 02.30 at have overladt føringen af personbil med Reg. nr. 6 til Person 3, der
ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter Person 3 den 22. november 2020 ca.
kl. 02.30 førte køretøjet ad Nørregade i Odder,
32.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 23. januar 2021 ca. kl. 23.55 i forening med hinanden, at
være brudt ind i en villa beliggende Adresse 12 i Landsby i By 3 og stjålet fire
spisebordsstole af mærket Hans Wegner model Y-stolen, en lænestol af mærket
Hans Wegner model Påfuglen, en lænestol af mærket Ole
/
side 7
Wancher, en PH gulvlampe og en PH bordlampe til en samlet værdi af ca.
102.500 kr.,
33.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 9. februar 2021 ca. kl. 23.00 i forening at være brudt ind i
fritidshus beliggende Adresse 13 i By 1, og stjålet tre Arne Jakobsen 7’er stole
i cremefarvet læder, 2 Hans Wegner kinastole, til en samlet værdi af ikke under
50.000 kr.,
34.
Tiltalte 2
Tiltalte 1
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 10. februar 2021 ca. kl. 22.30 i forening at være brudt ind
i et fritidshus beliggende Adresse 13 i By 1, og stjålet 27 designtasker bl.a. af
mærket Louis Vuitton, 22 tørklæder af mærket Chanel, Gucci, Louis Vuitton
og Burberry, 2 lænestole og 6 spisebordsstol af mærket Arne Jacob-sen samt
diverse smykker, armbåndsure af blandt andet mærket Gucci og fle-re bælter til
en samlet værdi af 348.090 kr.
Påstande
Anklagemyndgiehden har nedlagt påstand om fængselsstraffe.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4,35 gram kokain (forhold 8),
38,28 gram hash (forhold 8), 3,45 gram kokain (forhold 11), 14 gram skunk
(forhold 11), 7,52 gram hash (forhold 11), 2,30 gram kokain (forhold 15), 0,48
gram kokain (forhold 17), 4,54 gram hash (forhold 18) og 6,23 gram hash
(forhold 25), et baseballbat og en golfkølle (forhold 16) hos Tiltalte 1, jf.
straffelovens § 75, stk. 2, samt 1.050 kr. (forhold 9), jf. straffelovens § 75, stk.
1.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6,11 gram kokain (forhold 3),
0,43 gram kokain (forhold 4) og 0,97 gram hash (forhold 5), hos Tiltalte 2, jf.
straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har på vegne af de forurettede og deres forsikringssels-
kaber i forhold 13, 23, 26 og 27 nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 skal betale
erstatning.
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig uden forbe-hold.
Tiltalte 2 har erkendt erstatningspligten og
/
side 8
erstatningskravets størrelse i forhold 23, hvor der er fremsat krav om erstat-
ning på 60.246,25 kr. til NemForsikring og 3.707 kr. til Forurettede 2. Han har
i forhold til de øvrige erstatningskrav anerkendt erstatnings-pligten, men ikke
kravenes størrelse.
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig uden for-behold.
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til påstandene om
konfiskation.
Sagens oplysninger
De tiltalte har afgivet forklaring under sagen. Forklaringerne er afgivet for
lukkede døre.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte 1 er tidligere straffet ved
dom af 10. marts 2014 fra Retten i Aarhus, med socialpædagogisk be-
handling, jf. straffelovens § 74 a for overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
1 og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1.
bødeforlæg af 7. januar 2015 fra Retten i Aarhus, med 5 dagbøder á 500 kr.
for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 279 a.
udeblivelsesdom af 3. august 2016 fra Retten i Aarhus, med bøde på 4.000
kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1,
jf. § 3, jf. bilag liste B nr. 43 og bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer §
27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1.
dom af 16. november 2017 fra Retten i Aarhus, med betinget fængsel i 60
dage med betingelser indtil den 16. november 2018, en bøde på 6.000 kr. og
førerretsfrakendelse i 6 måneder, indtil 15. maj 2018 for overtrædelse af
bl.a. straffelovens § 293 a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer og
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 128.
dom af 16. november 2017 med betinget fængselsstraf i 60 dage, bøde på
6.000 kr. og forvandlingsstraf i 10 dage, samt førerretsfrakendelse, for
overtrædelse af bl.a. straffelovens § 293 a og færdelslovens § 4, stk. 1 og
stk. 2.
dom af 2. juni 2020 fra Retten i Aarhus med bøde på 16.500 kr. for over-
trædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. samt § 118,
jf. § 4.
dom af 12. januar 2021 fra Retten i Aarhus med bøde på 13.000 kr. for
overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. samt §
118, jf. § 4.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at det har været hårdt at
sidde varetægtsfængslet. Han har forsøgt
/
side 9
at begå selvmord og har været en tur forbi psyk. Han har også siddet i obser-
vationscelle i arresten, fordi han havde det dårligt. Han har fået medicin men
ikke anden hjælp. Han er kærste med Forurettede 1, og de har sammen en
dreng på 4 år. De bor sammen. Han gik på HF via fjernundervisning forud for
vare-tægtsfængslingen og skulle have været student til sommer. Planer er efter
løsladelse at tage den sidste del af HF om, og det håber han, at han kan starte
på til august.
Tiltalte 1 har under denne sag været fri-hedsberøvet fra den 24. februar 2021.
Tiltalte 2 er tidligere straffet ved
bødeforlæg af 1. februar 2012 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse
af straffelovens § 293 a.
dom af 27. juni 2019 fra Retten i Horsens med en bøde på 24.000 kr. for
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag
1, jf. liste B, nr. 43, og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 d,
stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1.
Kriminalforsorgen har den 19. maj 2020 vedrørende Tiltalte 2 oplyst følgende:
"KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUN-
DELSE
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage
en hel eller delvls betinget dom med vil-kår om samfundstjeneste, hvortil
det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen
i prøvetiden.
Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte 2 skal
undergive sig behandling mod misbrug af eu-foriserende stoffer, såfremt
Kriminalforsorgen finder det fornødent i længstetiden.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 2 har ar-
bejdserfaring og ønsker at samarbejde med Kriminalforsorgen omkring
en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte 2 har kun været stoffri i ganske få måneder, og det anses derfor
rele-vant med et betinget narkovilkår, såfremt Tiltalte 2 skulle få et
tilbagefald til misbrug. Der ses ikke behov for, at vilkåret skal fortsætte
efter læng-stetidens udløb."
/
side 10
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold for-klaret, at han fortsat er indstillet på
at udføre samfundstjeneste. Fra maj 2020 til han blev varetægtsfængslet, kom
han ikke i gang med et arbejde. Han star-tede på 9. klasse, men det blev aflyst
på grund af Covid-19. Hans familie be-står af hans kæreste Person 5 og deres
nyfødte datter på 4 1/2 måned. Han tal-te med sin mor i sidste uge, og det var
første gang i 4 år. Hun fortalte, at hans stedfar var alvorligt syg. Han vil gerne
holde kontakten med sin mor. Han har set Person 5 2 gange, mens han har
siddet varetægtsfængslet. Han er uddannet anlægsgartner og vil arbejde som
anlægsgartner, når han bliver løs-ladt. Derudover vil han være sammen med sin
familie. Han har haft samtaler med en misbrugskonsulent i arresten. Han vil
gerne fortsætte i misbrugshand-ling som led i en betinget dom, men han mener
ikke, at han har brug for det, fordi han har fået et andet syn på livet efter at
være blevet far.
Tiltalte 2 har under denne sag været friheds-berøvet fra den 10. februar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståel-
serne støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at
de tiltalte er skyldige.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 1 og 6 måneder.
Straffen for Tiltalte 2 fastsat i medfør af straffelo-vens § 293 a, 1. pkt., jf. 2.
pkt., § 276 a, jf. § 286, stk. 1, og § 290, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3,
stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf.
§ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.
§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk.
2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og li-ste A, nr. 1 og færdselslovens § 118, stk. 1, jf.
§ 65, stk. 2.
Retten har lagt vægt på, at der er tale om 9 indbrudstyverier fra private hjem og
sommerhuse, hvoraf det ene er forsøg, at der er stjålet designmøbler og tasker
for betydelige værdier, og at indbrudstyverierne er begået i forening og er
planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt
vægt på, at der er dømt for flere forhold vedrørende euforiserende stof-fer,
herunder salg og besiddelse med henblik på salg af ca. 40 gram kokain. I
formildende retning har retten lagt vægt på, at Tiltalte 2 har tilstået i
umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for for-holdene, at han ikke
tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betyd-ning for sagens afgørelse
og på hans personlige forhold.
Efter forholdenes karakter, er der ikke grundlag for at gøre nogen del af
/
side 11
straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf.
straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 2 skal desuden, som nedenfor be-stemt, betale erstatning vedrørende
indbruddet i forhold 23, idet erstatnings-pligten og kravets størrelse er erkendt,
og anses for dokumenteret ved sagens oplysninger og bilag
De øvrige erstatningskrav, som ikke er erkendt størrelsesmæssigt, tages ikke
under påkendelse og henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992.
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder.
Straffen for Tiltalte 1 er fastsat i medfør af straffelo-vens § 293 a, 1. pkt., jf. 2.
pkt., § 276 a, jf. til dels § 286, stk. 1, § 266 og § 291, stk. 1, lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be-kendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, bilag 1, liste B, nr. 66 og liste
A, nr. 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og
færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117 a, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. §
56, stk. 1, 1.pkt., jf. til dels straffelovens § 89.
Retten har lagt vægt på forholdenes karakter, herunder at der er tale om 4
indbrudstyverier fra private hjem og sommerhuse, at der er stjålet design-
møbler og tasker for betydelige værdier, og at indbrudstyverierne er begået i
forening og er planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten
har også lagt vægt på, at er dømt for besiddelse af euforiserende stoffer, her-
under ca. 8 gram kokain med henblik på videresalg og trusler omfattet af
straffeloven, og at Tiltalte 1 2 gange tidligere er straffet for overtrædelse af
lovgivning om euforiserende stoffer. I formilden-de retning har retten lagt vægt
på, at Tiltalte 1 har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet
for forholdene, at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af
betydning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold.
Efter forholdenes karakter, er der ikke grundlag for at gøre nogen del af
straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf.
straffelovens § 75, stk. 1 og 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
/
side 12
Tiltalte 2 skal betale 60.246,25 kr. i erstat-ning til NemForsikring og 3.707 kr.
til Forurettede 2 (forhold 23).
Hos Tiltalte 2 konfiskeres 6,11 gram kokain, 0,43 gram kokain samt 0,97 gram
hash.
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Hos Tiltalte 1 konfiskeres 4,35 gram kokain, 38,28 gram hash, 3,45 gram
kokain, 14 gram skunk, 7,52 gram hash, 2,30 gram kokain, 0,48 gram kokain,
4,54 gram hash og 6,23 gram hash, 1.050 kr. samt et baseballbat og en
golfkølle.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, således at de hver især skal beta-le
udgifterne til deres egen forsvarer.
Erstatningen skal betales inden 14 dage.
Dommer
/
/ | Retten Aarhus
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 1.juni 2021
Rettens nr. 2-4402/2021
Politiets nr. 4200-75311-00026-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
født den 28.juni 1997 og
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
født den 25. februar 1994
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 27.maj 2021.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
færdselslovens $ 117, jf. 8 54, stk 1, nr. 2, ved den 11.juni 2016 ca. kl. 04.00
at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Ellemosevej 6 i Tranbjerg J efter at
have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahyd-rocannabinol (THC)
som er klassificeret som farlig for færdselssikkerheden; og som ikke var
indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang, at værdien af den aktive
komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr.
kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilo-gram blod;
2.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
færdselslovens $ 117 a, stk. 1, ved den 22. december 2017 ca. kl. 20.50 at
have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Stennehøj Allé i Høj-bjerg; selv om han
ved dom af den 16. november 2017 var frakendt førerret-ten indtil den 15.maj
2018,
3.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. 0g stk. 1, jf. lov om euforise-
rende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende
stoffer $ 27, stk. 1, jf: $ 3, stk. 2,jf. bilag, liste B, nr: 66, ved den 23.janu-ar
2020 ca. kl. 13.00i <anonym>Frisørsalon</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have besiddet 22
salgsposer indeholdende i alt 10,41 gram kokain med hen-blik på
videreoverdragelse og på sin bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have besiddet 6,11
gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt i perioden fra december
2019 til den 23.januar 2020 at have solgt ikke under 23 gram kokain for ca.
18.400 kr.,
4. (5.)
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr 66, ved
den 23. januar 2020 ca. kl. 13.00 ud for <anonym>Frisørsalon</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have
solgt en pose indeholdende 0,43 gram ko-kain til <anonym>Person 1</anonym> for minimum 350
kr.,
5. (4.)
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved
den 23.januar 2020 ca. kl. 13.00 på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have været i besiddelse
af 0,97 gram hash til eget brug,
6.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. $ 65, stk. 2, ved forud for den 31.januar 2020
ca. kl. 22.10 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym>
der ikke havde fø-rerret til køretøjet, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 31.janu-ar 2020
ca. kl. 22.10 førte køretøjet ad Ludvig Holbergs Vej i Xbyhøj;
7.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
færdselslovens $ 117 d, stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 31.januar 2020
ca. kl. 22.10 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> ad Ludvig Holbergs Vej i
Åbyhøj uden at have erhvervet kørekort efter dom af den 16.november 2017,
hvor han var frakendt førerretten indtil den 15.maj 2018,
8.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr 66 og
bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 ud for Ludvig
Holbergs Vej 12 i Åbyhøj at have været i besiddelse af 8 salgsposer med i alt
4,35 gram kokain samt 19 salgsposer med i alt 38,28 gram hash med henblik
på videreoverdragelse,
9.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, 0g
bilag 1, liste A, nr: 1, ved forud for den 31.januar 2020 ca. kl. 22.10 blandt
andet ud for Ludvig Holbergs Vej 12 i Åbyhøj til ukendte købere at have solgt
hash, hvilket udbytte på 1.050 kr. han var i besiddelse af den 31.januar 2021
ca. kl. 22.10,
10.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved
forud for den 1 februar 2020 ca. kl. 01.20 til ukendte købere for 4.000 kr. at
have solgt euforiserende stoffer; hvilke kontanter han var i besid-delse af på
<anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> samme dato,
11.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, 0g
bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1.februar 2020 ca. kl. 01.20 på adres-sen
<anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have været i besiddelse af 3,45 gram kokain, 14 gram
skunk og 7,52 gram hash med henblik på videreoverdragel-se,
12.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 293 a, 1. pkt , jf. 2. pkt., brugstyveri under særligt skær-
pende omstændigheder; ved i perioden mellem den 13. marts 2020 ca. kl.
08.00 til den 14. marts 2020 ca. kl. 12.45 i forening med <anonym>Person 2</anonym> hvis sag
behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med <anonym>Reg nr. 4</anonym> til kørsel
ad blandt andet Hørkærs Ager i Odder;
13.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens 8 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særlig grov be-
skaffenhed, ved i perioden mellem den 13.marts 2020 ca. kl. 08.00 til den 14.
marts 2020 ca. kl. 12.45 at være brudt ind i villa beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym>
0g stjålet smykker; sølvtøj, 10 Arne Jacobsen 7'er stole; PH standerlampe,
Panthella lampe, Wegner Butterfly stol, ur af mærket Arne Ja-cobsen; en
ekstranøgle til en bil af mærket Volvo; begge nøgler til en bil af mærket BMW,
der efterfølgende blev brugsstjålet (forhold 12), til en samlet værdi af ikke
under 35.000 kr.,
14.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
færdselslovens $ 117 d, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 15.marts 2020 ca. kl.
22.30 at have ført personbil med <anonym>Reg nr 5</anonym> ad Ran-dersvej, Nehrus Alle samt
Olof Palmes Allé i Aarhus, selv om han ikke havde erhvervet kørekort,
15.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1, jf:. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, ved
den 15.marts 2020 ca. kl. 22.30 på <anonym>Adresse 5</anonym> 1 Aarhus, at have været i
besiddelse af 2,30 gram kokain til eget brug,
16
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4, jf. $ 18, stk. 1, nr 1, ved den 15.marts
2020 ca. kl. 22.30 i personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ved <anonym>Adresse 5</anonym> i Aarhus at have
været i besiddelse af to slagvåben i form af et baseballbat og en golfkølle,
17. 0g 18.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. 8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr: 66, og
liste A, nr. 1, ved den 16. marts 2020 ca. kI. 11.00 på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have
været i besiddelse af 0,48 gram kokain og 4,54 gram hash til eget brug,
19.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
færdselslovens $ 117 d, stk. 2, jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 4. april 2020
ca. kl. 23.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> ad Nygårdsvej i Højbjerg
uden at have erhvervet kørekort,
20.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. 8 65, stk. 2, ved forud for den 4. april 2020 ca.
kl. 23.00 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 5</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der
ikke havde førerret til køretøjet, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 4. april 2020 ca. kl.
23.00 førte køretøjet ad Nygårdsvej i Højbjerg (forhold 19),
21
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 266, trusler; ved den 6. april 2020 ca. kl. 23.40 på adressen
<anonym>Adresse 6</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have truet med at slå <anonym>Forurettede 1</anonym> ihjel, hvilket var egnet
til at fremkalde alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 1's</anonym> liv, helbred eller velfærd,
22.
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 291, stk. 1, hærværk, ved den 7 april 2020 ca. kl. 00.15i
<anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have begået hærværk, idet sigtede slog sin hånd mod en
skærm og et tastatur på en bærbar computer, hvorved der skete skade for ca.
8.000 kr. 9
23.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens 8 276 a, jf. 8 286, stk 1, indbrudstyveri af særligt grov be -
skaffenhed, ved den 22. juli 2020 ca. kl. 01.45 i forening med <anonym>Person 3</anonym> hvis
sag behandles særskilt; at være brudt ind i privat beboelse på <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 3</anonym>
0g stjålet to Børge Mogensen Spanske stole til en værdi af ca. 40.000 kr: 0g en
PH glaslampe model 4/5-4 til en værdi af ca 25.000 kr. 9
24.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. $ 65, stk. 2, ved forud for den 13. august 2020
at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 6</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> der ikke
havde førerret til køretøjet, hvo-refter <anonym>Person 3</anonym> den 13. august 2020 ca. kl.
20.40 førte køretøjet ad Odder-vej i Malling
25.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved
den 8. september 2020 ca. kl. 10.15 på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have været i
besiddelse af 6,23 gram hash til eget brug,
26.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved i perioden mellem den 18. september 2020 ca. kl. 17.00 0g
den 20. september 2020 ca. kl. 13.00i forening med <anonym>Person 3</anonym> hvis sag
behandles særskilt, at være brudt ind på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> idet de knuste rude
og stjal en PH lampe model Koglen i kob-ber til en værdi af ca. 55.500 kr.,
27.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 290, stk. 1, hæleri, ved den 29. september 2020 uberettiget
at have været i besiddelse af en Wegner model The Chair; to Poul Kjærholm
lædersofaer 0g et Poul Kjærholm sofabord i marmor til en samlet værdi af ca.
35.000 kr., som han vidste eller bestemt formodede var opnået ved en straf-bar
lovovertrædelse,
28.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 30. oktober 2020 ca. kl. 00.35 i forening med <anonym>Person 3</anonym>
hvis sag behandles særskilt; at være brudt ind på <anonym>Adresse 9</anonym> 1 <anonym>By 4</anonym> og stjålet en
Wegner model Flagline stol til en værdi af ca. 75.000 kr., en Arne Jacobsen stol
model Svanen til en værdi af ca. 45.000 kr:. og en Poul Kjærholm model PK22
stol til en værdi af ca. 35.000 kr.,
29.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk. 1, jf. $ 21, forsøg på indbrudstyveri af
særligt grov beskaffenhed, ved den 21.november 2020 ca. kl. 23.20 i
forening med <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> hvis sager behandles sær-skilt, uberettiget
at have skaffet sig adgang til <anonym>Adresse 10</anonym> <anonym>Sogn</anonym> <anonym>By 5</anonym> 0g forsøgt at stjæle
designmøbler; hvilket forhenværende mislykke-des, idet de blev opdaget;
30.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
straffelovens $ 276 a jfr $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov
beskaffenhed, ved den 22. november 2020 ca. kl. 01.20 at være brudt ind i en
villa beliggende <anonym>Adresse 11</anonym> 1 <anonym>By 6</anonym> 1 forening med <anonym>Person 3</anonym> idet de knuste en
rude og stjal et bord til en værdi af ca. 2.000 kr. og en Ebert Wels til en værdi
afca. 12.000 kr.,
31.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
færdselslovens $ 118, jf. 8 65, stk. 2, ved forinden den 22. november 2020 ca.
kl. 02.30 at have overladt føringen af personbil med <anonym>Reg nr. 6</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> der
ikke havde førerret til køretøjet, hvo-refter <anonym>Person 3</anonym> den 22. november 2020 ca.
kl. 02.30 førte køretøjet ad Nørregade i Odder;
32.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 23.januar 2021 ca. kl. 23.55 i forening med hinanden; at
være brudt ind i en villa beliggende <anonym>Adresse 12</anonym> 1 <anonym>Landsby</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> og stjålet fire
spisebordsstole af mærket Hans Wegner model Y-stolen; en lænestol af mærket
Hans Wegner model Påfuglen; en lænestol af mærket Ole
Wancher; en PH gulvlampe 0g en PH bordlampe til en samlet værdi af ca.
102.500 kr.
33.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 276 a jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 9. februar 2021 ca. kl. 23.00 i forening at være brudt ind i
fritidshus beliggende <anonym>Adresse 13</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og stjålet tre Arne Jakobsen 7'er stole
i cremefarvet læder; 2 Hans Wegner kinastole; til en samlet værdi af ikke under
50.000 kr.,
34.
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
straffelovens $ 276 a, jf. $ 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
skaffenhed, ved den 10. februar 2021 ca kl. 22.30 i forening at være brudt ind
i et fritidshus beliggende <anonym>Adresse 13</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> og stjålet 27 designtasker bl.a. af
mærket Louis Vuitton; 22 tørklæder af mærket Chanel, Gucci, Louis Vuitton
og Burberry; 2 lænestole og 6 spisebordsstol af mærket Arne Jacob-sen samt
diverse smykker; armbåndsure af blandt andet mærket Gucci og fle-re bælter til
en samlet værdi af 348.090 kr:
Påstande
Anklagemyndgiehden har nedlagt påstand om fængselsstraffe .
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4,35 gram kokain (forhold 8),
38,28 gram hash (forhold 8), 3,45 gram kokain (forhold 11), 14 gram skunk
(forhold 11), 7,52 gram hash (forhold 11), 2,30 gram kokain (forhold 15), 0,48
gram kokain (forhold 17), 4,54 gram hash (forhold 18) og 6,23 gram hash
(forhold 25), et baseballbat og en golfkølle (forhold 16) hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> jf.
straffelovens 8 75, stk. 2, samt 1.050 kr. (forhold 9), jf. straffelovens $ 75, stk.
1
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6,11 gram kokain (forhold 3),
0,43 gram kokain (forhold 4) 0g 0,97 gram hash (forhold 5), hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> jf.
straffelovens 8 75, stk. 2
Anklagemyndigheden har på vegne af de forurettede og deres forsikringssels -
kaber i forhold 13,23,26 0g 27 nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale
erstatning.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt sig skyldig uden forbe-hold
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt erstatningspligten og
erstatningskravets størrelse i forhold 23, hvor der er fremsat krav om erstat-
ning på 60.246,25 kr. til NemForsikring og 3.707 kr. til <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har
iforhold til de øvrige erstatningskrav anerkendt erstatnings-pligten; men ikke
kravenes størrelse.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig uden for-behold.
De tiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke haft bemærkninger til påstandene om
konfiskation
Sagens oplysninger
De tiltalte har afgivet forklaring under sagen. Forklaringerne er afgivet for
lukkede døre.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet ved
dom af 10. marts 2014 fra Retten i Aarhus, med socialpædagogisk be-
handling, jf. straffelovens $ 74 a for overtrædelse af straffelovens 8 245, stk
1 og våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. 8 4, stk. 1.
bødeforlæg af 7.januar 2015 fra Retten i Aarhus, med 5 dagbøder á 500 kr:
for overtrædelse af straffelovens 8 287, stk. I,jf. 8 279 a.
udeblivelsesdom af 3. august 2016 fra Retten i Aarhus, med bøde på 4.000
kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,
jf. $ 3,jf. bilag liste B nr. 43 og bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer $
27, stk. I,jf. 8 2,jf. bilag liste A nr. 1
dom af 16. november 2017 fra Retten i Aarhus, med betinget fængsel i 60
dage med betingelser indtil den 16. november 2018, en bøde på 6.000 kr. 0g
førerretsfrakendelse i 6 måneder, indtil 15. maj 2018 for overtrædelse af
bl.a. straffelovens $ 293 a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer 0g
færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 5,jf. 8 128.
dom af 16.november 2017 med betinget fængselsstraf i 60 dage, bøde på
6.000 kr. og forvandlingsstraf i 10 dage, samt førerretsfrakendelse, for
overtrædelse af bl.a. straffelovens $ 293 a og færdelslovens $ 4, stk. 1 og
stk. 2
dom af 2. juni 2020 fra Retten i Aarhus med bøde på 16.500 kr. for over-
trædelse af færdselslovens 8 117d, stk 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. samt 8 118,
jf. 8 4.
dom af 12. januar 2021 fra Retten i Aarhus med bøde på 13.000 kr. for
overtrædelse af færdselslovens 8 117d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1, 1. pkt. samt $
118,jf. 8 4.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at det har været hårdt at
sidde varetægtsfængslet. Han har forsøgt
at begå selvmord og har været en tur forbi psyk. Han har også siddet i obser-
vationscelle i arresten; fordi han havde det dårligt. Han har fået medicin men
ikke anden hjælp. Han er kærste med <anonym>Forurettede 1</anonym> og de har sammen en
dreng på 4 år. De bor sammen. Han gik på HF via fjernundervisning forud for
vare-tægtsfængslingen og skulle have været student til sommer Planer er efter
løsladelse at tage den sidste del af HF om, og det håber han; at han kan starte
på til august.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været fri-hedsberøvet fra den 24. februar 2021.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet ved
bødeforlæg af 1. februar 2012 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse
af straffelovens $ 293 a.
dom af 27.juni 2019 fra Retten i Horsens med en bøde på 24.000 kr. for
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf 8 2, stk 4, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. l,jf. $ 3, stk. 2,jf. bil-ag
1,jf. liste B, nr. 43, og færdselslovens $ 117,jf. 8 54, stk. 1, nr 2, 8 117d,
stk. 2,jf. $ 56, stk. 1, 1. pkt. og $ ll8,jf. $ 105, stk. 1,jf. $ 106, stk 1.
Kriminalforsorgen har den 19.maj 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> oplyst følgende:
"KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUN -
DELSE
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er egnet til at modtage
en hel eller delvls betinget dom med vil-kår om samfundstjeneste, hvortil
det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen
1 prøvetiden.
Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal
undergive sig behandling mod misbrug af eu-foriserende stoffer; såfremt
Kriminalforsorgen finder det fornødent i længstetiden.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ar-
bejdserfaring 0g ønsker at samarbejde med Kriminalforsorgen omkring
en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har kun været stoffri i ganske få måneder; og det anses derfor
rele-vant med et betinget narkovilkår; såfremt <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle få et
tilbagefald til misbrug. Der ses ikke behov for, at vilkåret skal fortsætte
efter læng-stetidens udløb. 11
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold for-klaret; at han fortsat er indstillet på
at udføre samfundstjeneste. Fra maj 2020 til han blev varetægtsfængslet, kom
han ikke i gang med et arbejde. Han star-tede på 9.klasse, men det blev aflyst
på grund af Covid-19. Hans familie be-står af hans kæreste <anonym>Person 5</anonym> og deres
nyfødte datter på 4 1/2 måned. Han tal-te med sin mor i sidste uge, 0g det var
første gang i 4 år Hun fortalte, at hans stedfar var alvorligt syg. Han vil gerne
holde kontakten med sin mor. Han har set <anonym>Person 5</anonym> 2 gange, mens han har
siddet varetægtsfængslet. Han er uddannet anlægsgartner og vil arbejde som
anlægsgartner; når han bliver løs-ladt. Derudover vil han være sammen med sin
familie. Han har haft samtaler med en misbrugskonsulent i arresten. Han vil
gerne fortsætte i misbrugshand-ling som led i en betinget dom; men han mener
ikke; at han har brug for det, fordi han har fået et andet syn på livet efter at
være blevet far.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været friheds-berøvet fra den 10. februar 2021.
Rettens begrundelse og afgørelse
De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståel-
serne støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at
de tiltalte er skyldige.
Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes til fængsel i 1 og 6 måneder.
Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsat i medfør af straffelo-vens 8 293 a, 1. pkt., jf. 2
pkt., $ 276 a,jf: $ 286, stk. 1, 0g $ 290, stk. 1, lov om euforiserende stoffer $ 3,
stk. I,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf
8 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66, lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf.
8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 3, stk.
2, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og li-ste A, nr. 1 og færdselslovens $ 118, stk. 1, jf.
8 65, stk. 2
Retten har lagt vægt på, at der er tale om 9 indbrudstyverier fra private hjem 0g
sommerhuse, hvoraf det ene er forsøg, at der er stjålet designmøbler og tasker
for betydelige værdier; 0g at indbrudstyverierne er begået i forening 0g er
planlagt og gennemført med et vist professionelt præg. Retten har også lagt
vægt på, at der er dømt for flere forhold vedrørende euforiserende stof- fer,
herunder salg og besiddelse med henblik på salg af ca. 40 gram kokain. I
formildende retning har retten lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tilstået i
umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet for for-holdene; at han ikke
tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af betyd-ning for sagens afgørelse
og på hans personlige forhold.
Efter forholdenes karakter; er der ikke grundlag for at gøre nogen del af
straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt; jf.
straffelovens $ 75, stk. 2
<anonym>Tiltalte 2</anonym> skal desuden; som nedenfor be-stemt, betale erstatning vedrørende
indbruddet i forhold 23, idet erstatnings-pligten og kravets størrelse er erkendt,
og anses for dokumenteret ved sagens oplysninger og bilag
De øvrige erstatningskrav; som ikke er erkendt størrelsesmæssigt, tages ikke
under påkendelse 0g henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens $ 992.
Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder:
Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fastsat i medfør af straffelo-vens $ 293 a, 1. pkt., jf. 2
pkt., $ 276 a, jf. til dels $ 286, stk. 1, $ 266 og $ 291, stk. 1, lov om
euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. be-kendtgørelse om
euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2, bilag 1, liste B, nr. 66 og liste
A, nr. 1, våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1, nr. 1, og
færdselslovens 8 117,jf. 8 54, stk. 1, nr. 2, 8 117 a, stk 1, 8 117 d, stk 2,jf. 8
56, stk. 1, l.pkt., jf. til dels straffelovens $ 89.
Retten har lagt vægt på forholdenes karakter; herunder at der er tale om 4
indbrudstyverier fra private hjem 0g sommerhuse, at der er stjålet design-
møbler og tasker for betydelige værdier; og at indbrudstyverierne er begået i
forening og er planlagt 0g gennemført med et vist professionelt præg. Retten
har også lagt vægt på, at er dømt for besiddelse af euforiserende stoffer; her-
under ca. 8 gram kokain med henblik på videresalg 0g trusler omfattet af
straffeloven, og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 2 gange tidligere er straffet for overtrædelse af
lovgivning om euforiserende stoffer. I formilden-de retning har retten lagt vægt
på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har tilstået i umiddelbar forlængelse af, at han er blevet sigtet
for forholdene; at han ikke tidligere er straffet for berigelseskriminalitet af
betydning for sagens afgørelse og på hans personlige forhold.
Efter forholdenes karakter; er der ikke grundlag for at gøre nogen del af
straffen betinget, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf.
straffelovens 8 75, stk. 1 og 2
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
<anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale 60.246,25 kr; i erstat-ning til NemForsikring 0g 3.707 kr.
til <anonym>Forurettede 2</anonym> (forhold 23).
Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres 6,11 gram kokain; 0,43 gram kokain samt 0,97 gram
hash.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.
Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres 4,35 gram kokain; 38,28 gram hash, 3,45 gram
kokain; 14 gram skunk, 7,52 gram hash, 2,30 gram kokain; 0,48 gram kokain,
4,54 gram hash og 6,23 gram hash, 1.050 kr. samt et baseballbat og en
golfkølle
De tiltalte skal betale sagens omkostninger; således at de hver især skal beta-le
udgifterne til deres egen forsvarer.
Erstatningen skal betales inden 14 dage.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 23,685 | 25,983 |
||||
195 | Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 276a, indbrudstyveri og tyveri, straffelovens § 293a, brugstyveri af motorkøretøj, straffelovens § 276, forsøg på tyveri, straffelovens § 298, datab... Vis mere | Endelig | Straffesag | Retten i Aarhus | SS-6711/2020-ARH | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 141/22 | Formueforbrydelser; | Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; | 4200-77281-00123-20 | /
Retten i Aarhus
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 5. juli 2021
Rettens nr. 72-6711/2020
Politiets nr. 4200-77281-00123-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. juli 2020. Tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget 31. juli 2020. Tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 20. no-
vember 2020. Tillægsanklageskrift nr. 3 er modtaget den 14. juni 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1 ( 2 )
straffelovens § 276a, indbrudstyveri, ved mellem den 22. april 2020 kl. 2200
og den 23. april 2020 kl. 0200 i forening med Vidne 1 og Vidne 2 at have
skaffet sig uberettiget adgang til villaen,Adresse 1 i By, hvor de stjal 1 Lenovo
tablet,1 playstation 4, 4 controllere, 1 pung med dankort, 1 Sackit højttaler, 1
sølvsparegris, 1 iPad 4 og ca. 3500 i kontanter
2 (1)
straffelovens § 293a, brugstyveri af motorkøretøj, ved på ikke nærmere
fastlagte tidspunkter mellem den 27. april 2020 kl. 2100 og den 28. april 2020
kl. 1300 i forening med bl.a. Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, uberettiget at have
benyttet Fiat 500 per-sonbil, Reg. nr. 1, til kørsel af offentlige veje i By
3 (2.)
straffelovens § 276, jf. § 21, forsøg på tyveri, ved den 30. april 2020 kl. 0010
til kl. 0214, i forening med Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 for at stjæle i
garagen på ejendommen Adresse 2 i By at have gennemsøgt personbil Audi
med Reg. nr. 2, hvor de dog intet fandt at stjæle, men hvorfra de satte sig i
besiddelse af nøg-len til ejendommen
Std 75284
/
side 2
4 (3 )
straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 30. april 2020 kl. 00.10 til kl.
02.14 sammen med Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 2 med tillistet nøgle at have
skaffet sig uberettiget ad-gang til ejendommen Adresse 2 i By og stjålet 1 iPad,
1 iPhone 6, 1 dunjakke, 1 pung med sygesikringsbevis, 2 dankort , 1 træabe og
et mindre beløb i kontanter
5.
straffelovens § 276, tyveri, ved den 13. maj 2020 kl. 13.51 i Magasin, Im-
mervad 2, Århus i forening med Vidne 2 at have stjålet 2 flas-ker parfume til en
samlet værdi af 1410 kr.
6.
straffelovens § 298, nr. 3, ved den 2. juli 2020 kl. 22.17 i forening med Person
1 og Person 2, hvis forhold behandles særskilt, uden at betale at have forladt
restaurant Soya, Vestergade 36, Aarhus , hvor de hav-de spist og drukket for
838 kr.
7.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:34 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne dankort til kontaktløst køb for
66,95 kr., hvorved de retsstridigt på-virkede resultatet af en databehandling
8.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:40 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne dankort til kontaktløst køb for
141 kr., hvorved de retsstridigt påvir-kede resultatet af en databehandling
9.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:08 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 1's stjålne firmadankort til kontaktløst køb for 159
kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
10.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:33 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at
/
side 3
skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, at have anvendt Forurettede 1's
stjålne firmadankort til kontaktløst køb for 89,95 kr., hvorved de retsstridigt
påvirkede resultatet af en databehandling
11.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:33 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne firmadankort til kontaktløst
køb for 93 kr., hvorved de retsstri-digt påvirkede resultatet af en
databehandling
12.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:34 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne firmadankort til kontaktløst køb
for 46,50 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
13.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:40 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjkålne firmadankort til kontaktløst
køb for 179,80 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en
databehandling
14.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:38 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 150,95 kr., hvorved de rets-stridigt påvirkede resultatet af en
databehandling
15.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:41 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 93 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
16.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01:45 i
7-Eleven, Grenåvej 189 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale
/
side 4
med Vidne 1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt Forurettede 1's stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 168 kr., hvorved de retsstri-digt påvirkede resultatet af en
databehandling
17.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 06:11 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 2's stjålne mastercard til kontaktløst køb for 70 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
18.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 06:19 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 2's mastercard til kontaktløst køb for 64 kr., hvorved
de sigtede retsstridigt påvirkede resul-tatet af en databehandling
19.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 24. april 2020 kl. 14:12 i
Netto, Vericentret i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med Vidne
1 og Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 2's stjålne mastercard til forsøg på kontaktløst køb for
29 kr., idet de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling, hvilket
mislykkedes, da kortet var meldt stjålet
20.
-databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 26. april 2020 kl. 02:52 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1, for derigennem at skaffe sig eller andre en u-berettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 3's stjålne mastercard til for-søg på kontaktløst køb
for 179,90 kr., hvorved de retsstridig påvirkede resul-tatet af en
databehandling, hvilket mislykkedes, idet kortet var meldt stjålet
21.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 26. april 2020 kl. 02:52 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 1, for derigennem at skaffe sig eller andre en u-berettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 3's stjålne visakort til forsøg på kontaktløst køb for
179,90 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resulta-tet af en databehandling,
hvilket mislykkedes, idet kortet var meldt stjålet
22.
/
side 5
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 27. april 2020 kl. 05:51 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 4's stjålne visadankort til kontakt-løst køb for 93 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
23.
- forsøg på databedrageri efter straffelovens § 279a, jf. § 21, ved den 27.
april 2020 kl. 05:59 i Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter
forudgående aftale med Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en
uberettiget vinding, at have forsøgt at anvende Forurettede 4's visadankort til
kontaktløst køb for 116 kr., hvorved de retsstridigt forsøgte at påvirke resultatet
af en databehandling, hvilket dog mislykkedes, da pinkoden først skulle
indtastes
24.
- forsøg på databedrageri efter straffelovens § 279a, jf. § 21, ved den 27.
april 2020 kl. 06:03 i Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter
forudgående aftale med Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en
uberettiget vinding, at have forsøgt at anvende Forurettede 4's stjålne
visadankort til kontaktløst køb for 93 kr., hvorved de sigtede retsstri-digt
forsøgte at påvirke resultatet af en databehandling, hvilket dog mislykke-des,
da pinkoden først skulle indtastes
25.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 27. april 2020 kl. 05:51 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 4's stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 46,50
kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en data-behandling
26.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 27. april 2020 kl. 05:52 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 4's stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 64 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
27.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 27. april 2020 kl. 06:00 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 4's stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 116 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-
/
side 6
handling
28.
- databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 27. april 2020 kl. 06:01 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
Vidne 2, for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt Forurettede 4's stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 93 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
29.
straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, tyveri, ved den 21. oktober 2020 ca. kl.
13.30 i Kvickly i Bruuns Galleri på M.P. Bruuns Gade 25 i Aarhus at ha-ve
stjålet en sandwich og en flaske spiritus af mærket Cuba Ananas til en samlet
værdi af 144 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om fællesstraf med Ret-
ten på Frederiksbergs betingede dom af 29. september 2021.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4, men erkendt sig skyldig i forhold
5-29.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.
Tiltalte har forklaret, at hun ikke kan huske, hvor hun var natten mellem den
22. og 23. april 2020, men hun mener, at hun var hjemme ved sin mor på
Adresse 3 i Aarhus N. Hun har ikke væ-ret med til at begå indbrud på Adresse
1 i By. Tidligere på aftenen var hun sammen med Vidne 1 og Vidne 2, og de
fortalte hende om indbruddet.
Om forhold 2 forklarede tiltalte, at hun havde været passager i den stjålne Fiat
500. På det tidspunkt vidste hun ikke, at den var stjålet. De andre fortalte ikke,
at den var stjålet. De skrev blot til hende, om hun ville med ud at køre i By.
Vidne 1 købte og solgte ofte biler, så hun tænkte ikke nærmere over det. Men
hun syntes, det virkede mærkeligt med bilen. Hun kunne regne ud, at bilen var
stjålet, men da hun opdagede det, ville hun sættes af. Hun ville ikke køre mere.
Hun gik derfra.
Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at hun var hjemme ved sin mor
/
side 7
på gerningstidspunktet, den 30. april 2020, kl. 00.10 til 02.14. Tiltalte var ikke
med til at begå indbrud på Adresse 2 i By og ved ikke, hvor det er. Tiltalte er
veninder med Vidne 3.
Tiltalte kunne om forhold 5 bekræfte, at hun var i Magasin på det pågældende
tidspunkt med Vidne 2, hvor de stjal to parfumer. Der var en vagt, som greb
dem, hvorefter de ventede på, at politiet kom. Tiltalte kender ikke værdien af
parfumerne.
Om forhold 6 forklarede tiltalte, at hun var med Person 1 og Person 2 på
restaurant Soya. De gik uden at betale. Hun tænkte ikke rigtig nærmere over
det. Da de ville forlade restauranten modsatte ejeren sig, og situationen blev
tilspidset. Regningen lød på 838 kr.
Vedrørende forhold 7-19 forklarede tiltalte, at hun var med til at bruge kortene.
Det var Vidne 1, som havde medbragt dem. Tiltalte var klar over, at kortene var
stjålne.
Vedrørende forhold 20 og 21 forklarede tiltalte, at hun var fuld på det
pågældende tidspunkt. Hun var klar over, at disse kort var stjålet. Det var Vidne
2, som havde kortene med.
Om forhold 22-28 forklarede tiltalte, at hun var meget fuld. Hun var sammen
med Vidne 2. De skiftedes til at gå ind i butikken for at bruge kortene.
Om forhold 29 forklarede tiltalte, at hun på gerningstidspunktet var sammen
med sin bror og Person 1. De var i Kvickly i Bruuns Galleri, og hun fik
pludselig lyst til at tage en Cuba Ananas, da hun ikke havde smagt den før. Hun
fik også lyst til at tage en sandwich. De blev pågrebet af to civilklædte vagter,
der tog fat i hendes taske. Hun råbte, at de skulle slippe hende. Tiltalte og
hendes bror gik derfra, hvorefter hun smed flasken fra sig. Person 1 gik med
vagterne.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han lærte tiltalte at ken-de gennem tiltaltes
storebror. I april 2020 havde vidnet og tiltalte kendt hi-nanden i ca. et halvt år.
Vidnet kender også Vidne 1, men de er ikke venner længere. Vidnet har begået
indbrud med Vidne 1 og tiltalte. De valgte gerningsstedet ud fra, hvilke biler
der holdt parkeret i ind-kørslen, og hvordan hjemmet så ud.
Vidne 1 og vidnet gik tiltalte i møde og aftalte, at de skulle begå indbrud på
Adresse 1 i By. De stjal blandt andet en playstation og en sparebøsse. De var
alle tre inde i huset. De andre mente, at vidnet ikke kunne være stille, og han
skulle derfor blive uden for. Vidnet er sikker på, at tiltalte var med til at begå
indbruddet på Adresse 1 i By. Vidne 1 har ikke fortalt sandheden, da han er
bange for tiltaltes storebrors
/
side 8
far, der er tidligere medlem af Hells Angels.
Vidnet har ikke haft noget at gøre med tyveriet af bilen. Det var Vidne 1.
Tiltalte var med i bilen en enkelt gang. Tiltalte var klar over, at den var stjålet,
da hverken tiltalte eller Vidne 1 har bil, derfor kunne bilen enten være lånt eller
stjålet. Tiltalte var klar over, at Vidne 1 stjal biler. Vidnet er sikker på, at hun
vidste det.
Om indbruddet på Adresse 2 forklarede vidnet, at han var med til at begå dette.
Det var vidnet, der tog træaben. Han fik dog ikke del i overskuddet. Der var
fire inde i huset, vidnet, tiltalte, Vidne 1 og Vidne 3. Døren var ikke låst. De gik
kun ind i stuen, da de ikke ville vække ejerne. Vidnet kan ikke huske noget om
en Audi eller et indbrud i denne. De satte sig ikke i besiddelse af nøglen.
Vidnet og tiltalte var rund i området før indbruddet for at kigge efter, om der
var huse, som der kunne brydes ind i. Derefter ringede de til Vidne 1, der kom
til stedet. Da de havde læsset tyvekosterne i bilen, kørte Vidne 1 fra stedet, kun
med Vidne 3, men uden vidnet og tiltalte. De andre har forklaret, at tiltalte ikke
var med, da de fik kolde tæer.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har erkendt samtli-ge forhold i sin sag.
Det var vidnet alene, der begik indbruddet på Adresse 1 i By. Vidnet gik ind i
huset alene, mens de andre, heriblandt tiltal-te, ventede udenfor. Det var ikke
aftalt, at de andre skulle holde øje. Det var ikke på forhånd aftalt, at der skulle
begås et indbrud, eller de andre skulle holde øje, mens vidnet begik indbruddet.
Vidnet havde tidligere været rundt i området for at undersøge, hvor der kunne
begås indbrud. Foreholdt afhø-ringsrapport af vidnet af 1. maj 2020 kunne
vidnet dog også bekræfte, at vid-net havde forklaret til politiet, at tiltalte og
Vidne 2 havde deltaget i indbruddet.
Vidnet havde stjålet en Fiat 500. På et tidspunkt sad vidnet og tiltalte i bilen,
han kan ikke huske, hvor de var parkeret. De sad i bilen for at holde varmen.
Tiltalte vidste ikke, at bilen var stjålet, da vidnet ikke havde fortalt det til
tiltalte.
Det var vidnet, som begik indbrud på Adresse 2. Vidnet har ikke begået
indbrud i en Audi. Der var nogle personer uden for huset, deriblandt tiltalte.
Vidnet sagde til dem, at de skulle vente udenfor. De havde ikke på forhånd
aftalt at begå indbrud. Foreholdt afhøringsrapport af vidnet af 1. maj 2020
kunne vidnet dog også bekræfte, at vidnet har forklaret til politiet, at Vidne 2,
tiltalte, Person 3 og Vidne 3 gik ind i huset i hver deres rum for at stjæle. Bilen,
Fiat 500, holdt på en Circle K tankstation. Vidnet kan i dag ikke huske det i
detaljer.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun har erkendt samtlige forhold, som
vidnet har været tiltalt for. Der blev afsagt dom i vidnets sag
/
side 9
den 16. juni 2020. Vidnet har kørt som passager i den stjålne Fiat 500. Hun var
klar over, at den var stjålet, men det var tiltalte i denne sag ikke. Vidne 1, der
havde skaffet bilen, har tidligere stjålet biler. Det var kun Vidne 1's nære
venner, der var klar over dette. Vidnet fortalte det til Person 3, men ikke til
tiltalte. På et tidspunkt, da de sad i bilen, fortalte vidnet det til tiltalte, som blev
vred, ligesom tiltalte blev vred over, at Vidne 1 ville hente nogle veninder i
Vejle. Af de to grunde ville tiltalte sættes af. Vidnet steg ud af bilen sammen
med tiltalte. Vidnet beklagede over for til-talte, at hun ikke havde fortalt det.
Vidnet fulgte herefter tiltalte hjem. Det var den 30. april 2020 om aftenen. Da
vidnet havde fulgt tiltalte hjem, tog vidnet tilbage til Vidne 1 og Vidne 2,
hvorefter de begik indbrud. Foreholdt afhøringsrapport af 1. maj 2020 afviste
vidnet, at hun havde forklaret til politiet, at tiltalte havde været med i bilen.
Vidnet og de øvrige personer havde kørt rundt i By forud for indbruddet for at
finde et sted at bryde ind, men tiltalte havde ikke været med. Det forklarede
vidnet også til politiet.
Tiltalte er straffet senest ved:
- dom af 21. august 2019 med betinget fængsel blandt andet for overtrædelse af
straffelovens § 276 a
- dom af 29. september 2020 med betinget fængsel i 50 dage for overtrædel-se
af straffelovens § 244.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 og 4:
Efter Vidne 2's forklaring sammenholdt med Vidne 1's forklaring, er det bevist
at tiltalte begik indbrud på Adresse 1 og Adresse 2 i By. Tiltaltes forklaring
tilsidesættes herved som utro-værdig. Tiltalte er således skyldig i forhold 1 og
4.
Forhold 2
Retten finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sik-
kerhed bevist, at tiltalte var klar over eller accepterede, at bilen var stjålet.
Retten har herved lagt vægt på de for retten afgivne forklaringer, idet det be-
mærkes, at Vidne 2 ikke har redegjort nærmere for, hvorfor tiltalte skulle være
klar over, at bilen var stjålet.Tiltalte frifindes der-for for dette forhold.
Forhold 3:
Både tiltalte og samtlige vidner har benægtet at have forsøgt at stjæle i gara-
gen på Adresse 2 samt at have gennemsøgt den pågældende Audi. Herefter
finder retten, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne
sikkerhed er bevist, at tiltalte har begået indbrud. Tiltalte frifindes derfor for
dette forhold.
Forhold 5-29
/
side 10
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
forhold 5-29.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens §§ 276a og 279a.
Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 29. september 2020, jf.
straffelovens § 61, stk. 1.
2 måneder af straffen skal fuldbyrdes, og 2 måneder af straffen skal ikke fuld-
byrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf.
straffelovens § 58, stk. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren af kriminaliteten samt hurtig recidiv, men
også tiltaltes alder på gerningstidspunktet.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder.
2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis
tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ | Retten Aarhus
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 5.juli 2021
Rettens nr. 72-6711/2020
Politiets nr. 4200-77281-00123-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8.juli 2020. Tillægsanklageskrift nr. 1 er
modtaget 31.juli 2020. Tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 20.no-
vember 2020. Tillægsanklageskrift nr. 3 er modtaget den 14.juni 2021.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1 ( 2 )
straffelovens $ 276a, indbrudstyveri, ved mellem den 22. april 2020 kl. 2200
og den 23. april 2020 kl. 0200 i forening med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> at have
skaffet sig uberettiget adgang til villaen; <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> hvor de stjal 1 Lenovo
tablet,1 playstation 4, 4 controllere; 1 pung med dankort, 1 Sackit højttaler; 1
sølvsparegris, 1 iPad 4 og ca. 3500 i kontanter
2 (1)
straffelovens $ 293a, brugstyveri af motorkøretøj, ved på ikke nærmere
fastlagte tidspunkter mellem den 27. april 2020 kl. 2100 og den 28. april 2020
kl. 1300 i forening med bl.a. <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> uberettiget at have
benyttet Fiat 500 per-sonbil, <anonym>Reg nr. 1</anonym> til kørsel af offentlige veje i <anonym>By</anonym>
3 (2.)
straffelovens $ 276, jf. 8 21, forsøg på tyveri; ved den 30. april 2020 kl. 0010
til kl. 0214, i forening med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> for at stjæle i
garagen på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> at have gennemsøgt personbil Audi
med <anonym>Reg nr. 2</anonym> hvor de dog intet fandt at stjæle; men hvorfra de satte sig i
besiddelse af nøg-len til ejendommen
4 (3 )
straffelovens $ 276 a, indbrudstyveri, ved den 30. april 2020 kl. 00.10til kl.
02.14 sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> med tillistet nøgle at have
skaffet sig uberettiget ad-gang til ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> og stjålet 1 iPad,
1 iPhone 6, 1 dunjakke; 1 pung med sygesikringsbevis, 2 dankort 1 træabe 0g
et mindre beløb i kontanter
5
straffelovens $ 276, tyveri; ved den 13.maj 2020 kl. 13.51 i Magasin; Im-
mervad 2, Århus i forening med <anonym>Vidne 2</anonym> at have stjålet 2 flas-ker parfume til en
samlet værdi af 1410 kr.
6
straffelovens 8 298, nr. 3, ved den 2.juli 2020 kl. 22.17 i forening med <anonym>Person</anonym>
10g <anonym>Person 2</anonym> hvis forhold behandles særskilt, uden at betale at have forladt
restaurant Soya, Vestergade 36, Aarhus hvor de hav-de spist og drukket for
838 kr:
7
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.34i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne dankort til kontaktløst køb for
66,95 kr. 9 hvorved de retsstridigt på-virkede resultatet af en databehandling
8
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24 april 2020 kl. 01.40i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne dankort til kontaktløst køb for
141 kI. 9 hvorved de retsstridigt påvir-kede resultatet af en databehandling
9
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.08i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov; i forening og efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding at
have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne firmadankort til kontaktløst køb for 159
kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
10
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.33 i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at
skaffe sig eller andre en uberettiget vinding at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym>
stjålne firmadankort til kontaktløst køb for 89,95 kr., hvorved de retsstridigt
påvirkede resultatet af en databehandling
11.
databedrageri efter straffelovens 8 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.33 i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding; at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne firmadankort til kontaktløst
køb for 93 kr: 9 hvorved de retsstri-digt påvirkede resultatet af en
databehandling
12
databedrageri efter straffelovens 8 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.34i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne firmadankort til kontaktløst køb
for 46,50 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
13
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.40i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, 1 forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjkålne firmadankort til kontaktløst
køb for 179,80 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en
databehandling
14
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.38 i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 150,95 kr., hvorved de rets-stridigt påvirkede resultatet af en
databehandling
15
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24 april 2020 kl. 01.41i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 93 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
16.
databedrageri efter straffelovens 8 279a, ved den 24. april 2020 kl. 01.45 i
7-Eleven; Grenåvej 189 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale
med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget
vinding, at have anvendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> stjålne mastercard debit til kontaktløst
køb for 168 kr., hvorved de retsstri-digt påvirkede resultatet af en
databehandling
17.
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 06:11 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding at
have anvendt <anonym>Forurettede 2's</anonym> stjålne mastercard til kontaktløst køb for 70 kr.
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling
18.
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 06:19i
Circle K; Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding at
have anvendt <anonym>Forurettede 2's</anonym> mastercard til kontaktløst køb for 64 kr. hvorved
de sigtede retsstridigt påvirkede resul-tatet af en databehandling
19.
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 24. april 2020 kl. 14:12i
Netto, Vericentret i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med <anonym>Vidne</anonym>
10g <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, at
have anvendt <anonym>Forurettede 2's</anonym> stjålne mastercard til forsøg på kontaktløst køb for
29 kr., idet de retsstridigt påvirkede resultatet af en databehandling; hvilket
mislykkedes; da kortet var meldt stjålet
20
~databedrageri efter straffelovens 8 279a, ved den 26. april 2020 kl. 02.52 i
Circle K; Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en u-berettiget vinding, at
have anvendt <anonym>Forurettede 3 's</anonym> stjålne mastercard til for-søg på kontaktløst køb
for 179,90 kr. hvorved de retsstridig påvirkede resul-tatet af en
databehandling, hvilket mislykkedes, idet kortet var meldt stjålet
21
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 26. april 2020 kl. 02.52 i
Circle K; Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 1</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en u-berettiget vinding; at
have anvendt <anonym>Forurettede 3 's</anonym> stjålne visakort til forsøg på kontaktløst køb for
179,90 kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resulta-tet af en databehandling,
hvilket mislykkedes, idet kortet var meldt stjålet
22
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 27. april 2020 kl. 05.51i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding at
have anvendt <anonym>Forurettede 4's</anonym> stjålne visadankort til kontakt-løst køb for 93 kr:,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
23
forsøg på databedrageri efter straffelovens 8 279a, jf. $ 21, ved den 27.
april 2020 kl. 05.59 i Circle K; Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter
forudgående aftale med <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en
uberettiget vinding, at have forsøgt at anvende <anonym>Forurettede 4s</anonym> visadankort til
kontaktløst køb for 116 kr. hvorved de retsstridigt forsøgte at påvirke resultatet
af en databehandling, hvilket dog mislykkedes; da pinkoden først skulle
indtastes
24
forsøg på databedrageri efter straffelovens $ 279a, jf. 8 21, ved den 27.
april 2020 kl. 06.03 i Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter
forudgående aftale med <anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en
uberettiget vinding at have forsøgt at anvende <anonym>Forurettede 4s</anonym> stjålne
visadankort til kontaktløst køb for 93 kr., hvorved de sigtede retsstri-digt
forsøgte at påvirke resultatet af en databehandling hvilket dog mislykke-des,
da pinkoden først skulle indtastes
25
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 27 . april 2020 kl. 05.51i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening og efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding; at
have anvendt <anonym>Forurettede 4's</anonym> stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 46,50
kr., hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en data-behandling
26.
databedrageri efter straffelovens $ 279a, ved den 27. april 2020 kl. 05:52 i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding; at
have anvendt <anonym>Forurettede 4's</anonym> stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 64 kr.
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
27.
databedrageri efter straffelovens 8 2792, ved den 27. april 2020 kl. 06.00i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, i forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding, at
have anvendt <anonym>Forurettede 4's</anonym> stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 116 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-
handling
28.
databedrageri efter straffelovens 8 279a, ved den 27 . april 2020 kl. 06.01i
Circle K, Grenåvej 150 i Risskov, 1 forening 0g efter forudgående aftale med
<anonym>Vidne 2</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre en ube-rettiget vinding; at
have anvendt <anonym>Forurettede 4's</anonym> stjålne mastercard til kontakt-løst køb for 93 kr.,
hvorved de retsstridigt påvirkede resultatet af en databe-handling
29
straffelovens $ 276, jf. 8 287, stk. 1, tyveri, ved den 21. oktober 2020 ca. kl.
13.30i Kvickly i Bruuns Galleri på MP. Bruuns Gade 25 i Aarhus at ha-ve
stjålet en sandwich 0g en flaske spiritus af mærket Cuba Ananas til en samlet
værdi af 144 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om fællesstraf med Ret-
ten på Frederiksbergs betingede dom af 29. september 2021.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4, men erkendt sig skyldig i forhold
5-29.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at hun ikke kan huske, hvor hun var natten mellem den
22. og 23. april 2020, men hun mener, at hun var hjemme ved sin mor på
<anonym>Adresse 3</anonym> i Aarhus N. Hun har ikke væ-ret med til at begå indbrud på <anonym>Adresse</anonym>
i <anonym>By</anonym> Tidligere på aftenen var hun sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> 0g de
fortalte hende om indbruddet.
Om forhold 2 forklarede tiltalte; at hun havde været passager i den stjålne Fiat
500. På det tidspunkt vidste hun ikke; at den var stjålet. De andre fortalte ikke,
at den var stjålet. De skrev blot til hende, om hun ville med ud at køre i <anonym>By</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> købte og solgte ofte biler; så hun tænkte ikke nærmere over det. Men
hun syntes; det virkede mærkeligt med bilen. Hun kunne regne ud, at bilen var
stjålet; men da hun opdagede det, ville hun sættes af. Hun ville ikke køre mere.
Hun gik derfra.
Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at hun var hjemme ved sin mor
på gerningstidspunktet; den 30. april 2020, kl. 00.10 til 02.14. Tiltalte var ikke
med til at begå indbrud på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> og ved ikke, hvor det er. Tiltalte er
veninder med <anonym>Vidne 3</anonym>
Tiltalte kunne om forhold 5 bekræfte; at hun var i Magasin på det pågældende
tidspunkt med <anonym>Vidne 2</anonym> hvor de stjal to parfumer. Der var en vagt; som greb
dem, hvorefter de ventede på, at politiet kom. Tiltalte kender ikke værdien af
parfumerne.
Om forhold 6 forklarede tiltalte; at hun var med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> på
restaurant Soya. De gik uden at betale. Hun tænkte ikke rigtig nærmere over
det. Da de ville forlade restauranten modsatte ejeren sig og situationen blev
tilspidset. Regningen lød på 838 kr:
Vedrørende forhold 7-19 forklarede tiltalte, at hun var med til at bruge kortene.
Det var <anonym>Vidne 1</anonym> som havde medbragt dem. Tiltalte var klar over; at kortene var
stjålne.
Vedrørende forhold 20 og 21 forklarede tiltalte; at hun var fuld på det
pågældende tidspunkt. Hun var klar over, at disse kort var stjålet. Det var <anonym>Vidne</anonym>
2 som havde kortene med.
Om forhold 22-28 forklarede tiltalte, at hun var meget fuld. Hun var sammen
med <anonym>Vidne 2</anonym> De skiftedes til at gå ind i butikken for at bruge kortene.
Om forhold 29 forklarede tiltalte, at hun på gerningstidspunktet var sammen
med sin bror 0g <anonym>Person 1</anonym> De var i Kvickly i Bruuns Galleri, og hun fik
pludselig lyst til at tage en Cuba Ananas, da hun ikke havde smagt den før. Hun
fik også lyst til at tage en sandwich. De blev pågrebet af to civilklædte vagter;
der tog fat i hendes taske. Hun råbte, at de skulle slippe hende. Tiltalte og
hendes bror gik derfra, hvorefter hun smed flasken fra sig. <anonym>Person 1</anonym> gik med
vagterne.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han lærte tiltalte at ken-de gennem tiltaltes
storebror. I april 2020 havde vidnet og tiltalte kendt hi-nanden i ca. et halvt år
Vidnet kender også <anonym>Vidne 1</anonym> men de er ikke venner længere. Vidnet har begået
indbrud med <anonym>Vidne 1</anonym> og tiltalte. De valgte gerningsstedet ud fra, hvilke biler
der holdt parkeret i ind-kørslen; og hvordan hjemmet så ud.
<anonym>Vidne 1</anonym> og vidnet gik tiltalte i møde 0g aftalte, at de skulle begå indbrud på
<anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> De stjal blandt andet en playstation og en sparebøsse . De var
alle tre inde i huset. De andre mente, at vidnet ikke kunne være stille, og han
skulle derfor blive uden for. Vidnet er sikker på, at tiltalte var med til at begå
indbruddet på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke fortalt sandheden; da han er
bange for tiltaltes storebrors
far, der er tidligere medlem af Hells Angels.
Vidnet har ikke haft noget at gøre med tyveriet af bilen. Det var <anonym>Vidne 1</anonym>
Tiltalte var med i bilen en enkelt gang. Tiltalte var klar over; at den var stjålet,
da hverken tiltalte eller <anonym>Vidne 1</anonym> har bil, derfor kunne bilen enten være lånt eller
stjålet. Tiltalte var klar over; at <anonym>Vidne 1</anonym> stjal biler. Vidnet er sikker på, at hun
vidste det.
Om indbruddet på <anonym>Adresse 2</anonym> forklarede vidnet, at han var med til at begå dette.
Det var vidnet, der tog træaben. Han fik dog ikke del i overskuddet. Der var
fire inde i huset, vidnet, tiltalte, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> Døren var ikke låst. De gik
kun ind i stuen; da de ikke ville vække ejerne. Vidnet kan ikke huske noget om
en Audi eller et indbrud i denne. De satte sig ikke i besiddelse af nøglen
Vidnet og tiltalte var rund i området før indbruddet for at kigge efter; om der
var huse, som der kunne brydes ind i. Derefter ringede de til <anonym>Vidne 1</anonym> der kom
til stedet. Da de havde læsset tyvekosterne i bilen; kørte <anonym>Vidne 1</anonym> fra stedet, kun
med <anonym>Vidne 3</anonym> men uden vidnet og tiltalte. De andre har forklaret, at tiltalte ikke
var med, da de fik kolde tæer:
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han har erkendt samtli-ge forhold i sin sag.
Det var vidnet alene; der begik indbruddet på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Vidnet gik ind i
huset alene, mens de andre, heriblandt tiltal-te, ventede udenfor Det var ikke
aftalt, at de andre skulle holde øje. Det var ikke på forhånd aftalt, at der skulle
begås et indbrud, eller de andre skulle holde øje, mens vidnet begik indbruddet.
Vidnet havde tidligere været rundt i området for at undersøge, hvor der kunne
begås indbrud. Foreholdt afhø-ringsrapport af vidnet af 1. maj 2020 kunne
vidnet dog også bekræfte, at vid-net havde forklaret til politiet; at tiltalte og
<anonym>Vidne 2</anonym> havde deltaget i indbruddet.
Vidnet havde stjålet en Fiat 500. På et tidspunkt sad vidnet og tiltalte i bilen,
han kan ikke huske, hvor de var parkeret. De sad i bilen for at holde varmen.
Tiltalte vidste ikke; at bilen var stjålet, da vidnet ikke havde fortalt det til
tiltalte.
Det var vidnet, som begik indbrud på <anonym>Adresse 2</anonym> Vidnet har ikke begået
indbrud i en Audi. Der var nogle personer uden for huset, deriblandt tiltalte.
Vidnet sagde til dem; at de skulle vente udenfor. De havde ikke på forhånd
aftalt at begå indbrud. Foreholdt afhøringsrapport af vidnet af 1.maj 2020
kunne vidnet dog også bekræfte; at vidnet har forklaret til politiet, at <anonym>Vidne 2</anonym>
tiltalte, <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> gik ind i huset i hver deres rum for at stjæle. Bilen;
Fiat 500, holdt på en Circle K tankstation. Vidnet kan i dag ikke huske det i
detaljer
<anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret; at hun har erkendt samtlige forhold, som
vidnet har været tiltalt for. Der blev afsagt dom i vidnets sag
den 16.juni 2020. Vidnet har kørt som passager i den stjålne Fiat 500. Hun var
klar over; at den var stjålet, men det var tiltalte i denne sag ikke. <anonym>Vidne 1</anonym> der
havde skaffet bilen; har tidligere stjålet biler: Det var kun <anonym>Vidne 1's</anonym> nære
venner; der var klar over dette. Vidnet fortalte det til <anonym>Person 3</anonym> men ikke til
tiltalte. På et tidspunkt; da de sad i bilen; fortalte vidnet det til tiltalte, som blev
vred, ligesom tiltalte blev vred over; at <anonym>Vidne 1</anonym> ville hente nogle veninder i
Vejle. Af de to grunde ville tiltalte sættes af. Vidnet steg ud afbilen sammen
med tiltalte. Vidnet beklagede over for til-talte; at hun ikke havde fortalt det.
Vidnet fulgte herefter tiltalte hjem. Det var den 30. april 2020 om aftenen. Da
vidnet havde fulgt tiltalte hjem; tog vidnet tilbage til <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym>
hvorefter de begik indbrud. Foreholdt afhøringsrapport af 1.maj 2020 afviste
vidnet, at hun havde forklaret til politiet, at tiltalte havde været med i bilen.
Vidnet og de øvrige personer havde kørt rundt i <anonym>By</anonym> forud for indbruddet for at
finde et sted at bryde ind, men tiltalte havde ikke været med. Det forklarede
vidnet også til politiet;
Tiltalte er straffet senest ved:
dom af 21. august 2019 med betinget fængsel blandt andet for overtrædelse af
straffelovens 8 276 a
dom af 29. september 2020 med betinget fængsel i 50 dage for overtrædel-se
af straffelovens 8 244.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 og 4:
Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring sammenholdt med <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring, er det bevist
at tiltalte begik indbrud på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Tiltaltes forklaring
tilsidesættes herved som utro-værdig. Tiltalte er således skyldig i forhold 1 og
4
Forhold 2
Retten finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sik-
kerhed bevist; at tiltalte var klar over eller accepterede, at bilen var stjålet.
Retten har herved lagt vægt på de for retten afgivne forklaringer; idet det be -
mærkes, at <anonym>Vidne 2</anonym> ikke har redegjort nærmere for; hvorfor tiltalte skulle være
klar over; at bilen var stjålet Tiltalte frifindes der-for for dette forhold.
Forhold 3:
Både tiltalte og samtlige vidner har benægtet at have forsøgt at stjæle i gara-
gen på <anonym>Adresse 2</anonym> samt at have gennemsøgt den pågældende Audi. Herefter
finder retten, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne
sikkerhed er bevist; at tiltalte har begået indbrud. Tiltalte frifindes derfor for
dette forhold.
Forhold 5-29
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i
forhold 5-29 .
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder; jf. straffelovens 88 276a og 279a.
Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 29. september 2020,jf.
straffelovens $ 61, stk. 1.
2 måneder af straffen skal fuldbyrdes; og 2 måneder af straffen skal ikke fuld-
byrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf.
straffelovens 8 58, stk. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren af kriminaliteten samt hurtig recidiv, men
også tiltaltes alder på gerningstidspunktet.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 4 måneder:
2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis
tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/ | 21,723 | 23,892 |
||||||
196 | Sag om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse om tvangsadoption | Appelleret | Civilsag | Retten i Esbjerg | BS-41426/2019-ESB | Adoption | 1. instans | 160/21 | Familieret og personlige forhold; | Sagsøgte - Ankestyrelsen;
Advokat - Britt Reinwald;
Advokat - Jesper Brock;
Advokat - Signe Berg; | Nej | Nej | Nej | /
R E T T E N I E S B J E R G
D O M
afsagt den 1. juli 2020
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sag BS-41456/2019-ESB
Tvangsadoption af Barn
Mor og Far (advokat Jesper Brock)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Signe Berg)
Yderligere part:
Barn
(advokat Britt Reinwald)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 29. august 2019 truffet afgørelse om bortadoption af Barn,
født Dato 2018.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3.
Mor og Far har krævet, at Ankestyrelsen indbrin-ger afgørelsen for retten.
/
2
Mor og Far har fremsat påstand om, at Ankesty-relsens afgørelse ophæves.
Ankestyrelsens repræsentant har påstået afgørelsen opretholdt.
Den beskikkede advokat for Barn har tiltrådt Ankesty-relsens påstand.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Ankestyrelsens afgørelse er begrundet således:
”Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt,
herunder at det er sandsynliggjort, at Mor og Far varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for Barn.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler
for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive
bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Mor og Far har vanskelig-heder af omfattende og
varig karakter.
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 om
Mor, at hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og
visuelt. Hun antages at have vanskeligt ved at kun-ne understøtte et
barns sproglige udvikling og have vanskeligt ved at bearbejde ny og
ukendt information. Det er videre beskrevet, at hen-des
mentaliseringsevne er lav og hendes personlighedsstruktur vur-deres til
at være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usik-ker
tilknytningsevne, som vurderes ambivalent og undgående.
Om Far er det beskrevet i forældrekompetenceun-dersøgelsen af 6. juni
2018, at han fremstår med mange frustrationer og skiftende evne til
mentalisering. Når han bliver mødt med forstå-else og anerkendelse,
bliver han rolig og kan reflektere. Der er videre beskrevet, at han har
lav mentaliseringsevne, og at hans personlig-hedsstruktur formodes
grundlæggende forstyrret med træk af dysso-
/
3
cial karakter. Hans ønske om og motivation for forandring fremstår
lavt. Samlet vurderes det, at Fars tilknytningsstil er undgående.
Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen om Mor
og Far, at de ikke aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige
ressourcer og evner som forældre til at imødekomme et barns behov og
se barnet som et selvstændigt væ-sen. Deres udviklingspotentiale
vurderes lavt. Det vurderes, at foræl-drene ikke vil kunne udvikle sig
inden for en, for barnet, relevant tidshorisont, og ikke vil kunne
udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling
eller mistrives, såfremt de varetager den daglige omsorg for barnet.
Vi lægger desuden vægt på, at det i psykologisk undersøgelse af 30.
januar 2019 er konkluderet, at Mor og Far både hver for sig og
tilsammen har vanskeligheder i forhold til det relatio-nelle og
emotionelle samspil med Barn, samt at aflæse og handle på en måde,
der kan imødekomme Barns behov for en afstemt kontakt. Det
vurderes, at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg og
struktur og dette kun i fællesskab. Det vurderes, at Mor og Far hverken
sammen eller hver for sig har de for-nødne forældrekompetencer, der
skal til for at varetage Barns sikker-hed, sundhed, udvikling og trivsel.
Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale, som på sigt vil
kunne betyde, at de sammen el-ler hver for sig vil kunne udvikle
kompetencer, der i væsentlig højere grad vil gøre dem i stand til at
imødekomme Barns behov for om-sorg, udvikling og tilknytning.
Om Barn fremgår det, at han er født 5 uger for tidligt. Efter fødslen
modtager Barn sondemad og har dårlig temperaturudvikling. Det er
beskrevet, at han i plejefamilien udvikler sig, og der er god kontakt
mellem Barn og plejeforældrene. Barn er grundet sin for tidlige fød-sel
forsinket i sin udvikling, men sundhedsplejerske har udtalt, at han nok
skal indhente dette. Barn fremstår med god tilknytning til
plejefamilien.
Det fremgår desuden, at Far har egne ældre sær-børn, der har været
anbragt uden for hjemmet i flere år. Far har samvær med det yngste af
børnene på 7 år. Der er ikke samvær mellem Barn og Fars andre børn.
Vi er opmærksomme på, at der er beskrevet samvær mellem Barn og
Mor og Far, der forløber roligt, stabilt og med god
/
4
stemning. Dette ændrer ikke ved, at vi vurderer, at det er sandsynlig-
gjort, at Mor og Far varigt er uden forældreevne, også selvom Mor er
ung.
Vi henviser desuden til, at vi den 4. september 2018 tiltrådte børn og
unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af Barn uden for
hjemmet uden samtykke. Denne afgørelse blev ikke påklaget til ret-ten.
Der har ikke været afholdt reel børnesamtale med Barn grundet hans
unge alder.
Vi henviser desuden til, at betingelserne for anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke er opfyldt, anser vi dem for opfyldt, idet vi
vurderer, at der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil
lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved
ophold i hjemmet. Mor og Far kan på grund af begrænsede personlige
ressourcer ikke give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De
vurderes ej heller at kunne tilbyde Barn den ro, tryghed, stimulation og
støtte, som hun [han] særligt har brug for.
Vi henviser til, at kommunen den 31. august 2018 har afholdt samtale
med Mor og Far omkring adoption. Mor og Far har ikke givet
samtykke til adoption af Barn og kommunen har herefter påbegyndt
sag om adoption.
Ankestyrelsen har ved mødet den 29. august 2019 vejledt Mor og Barn
sammen med Advokatfuldmægtig om retsvirkningerne om adoption.
Oplysningerne om Mor fremgår særligt af
forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018, status fra samvær
ved Familiecenter af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra
30. juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7. april 2019.
Oplysningerne om Far fremgår særligt af
forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018, status fra samvær
ved Familiecenter af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra
30. juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7. april 2019.
/
5
Oplysningerne om Barn fremgår særligt af børnesamtale af 24. sep-
tember 2018, status fra plejefamilien af 8. februar 2019, behandlings-
plan fra fysioterapeut af 8. april 2019, børnesamtale af 9. juli 2019 og
status fra plejefamilien af 12. juli 2019.
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan der i særlige tilfælde meddeles bevilling af
adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra foræl-
drene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette.
Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal træffe afgørelse, hvis
barnet er anbragt uden for hjemmet.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn
kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for
hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt, og det er
sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at
varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuite-ten
og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også
betydningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en
adoption, samt om barnet er adopterbart.”
Ankestyrelsens repræsentant har oplyst, at Barn den 27. februar 2020 er place-ret
hos de godkendte adoptanter, jf. adoptionslovens § 32 a.
Forklaringer
Mor har forklaret, at hun er 22 år. Hun er i øjeblikket på uddannelseshjælp. Hun
vil gerne uddanne sig til social- og sundhedsassi-stent.
Den dag, hun fødte, kom en sagsbehandler med en handleplan om, at de skulle
have støtte, når de kom hjem. Det var det første, de fik at vide. De skulle have
støttekonsulenter ud hver dag.
Første gang hun var hos jordemoder under graviditeten, indberettede jordemo-
deren hende til kommunen, fordi Mor var blevet an-bragt som 13-årig, og fordi
hun røg meget tobak. Samtalen med jordemoderen tog kun en halv time.
Far og Mor indvilligede i inden fødslen at få lavet en
forældrekompetenceundersøgelse. Konklusionen på undersøgelsen var, at de aldrig
ville kunne udvikle sig.
/
6
Der var efter fødslen snak om, at de skulle have støtte i hjemmet. Men fem dage
senere fik de ny sagsbehandler, og samme dag kom de og fjernede Barn.
Sygehuset blev ved med at sige, at Barn lukkede sig ind i sig selv. Men hans øj-ne
var ikke udviklet ordentligt, så kan kiggede ikke særlig meget. Han er født fem
uger for tidligt. Sygehuset mente, at hun måske var ramt af en fødselsde-pression,
men det blev aldrig tjekket.
Barn blev fjernet og anbragt i en plejefamilie. Hun og Far havde samvær, men
allerede efter omkring to måneder, begyndte kommunen for første gang at snakke
om adoption. Sagsbehandleren mente, at det var det bedste for Barn. De sagde nej
til adoption. Spørgsmålet om adoption blev i 2018 behandlet i børn og unge-
udvalget, som gav afslag. Der skulle laves en observationsundersøgelse. To af de
gange, hvor de blev observeret med Barn, var de nede ved Familiecenter. Den
sidste gang var de hjemme hos sig selv uden plejefamilien eller nogen form for
støtte.
Samværet gik stille og roligt. Det blev bedre og bedre for hver gang. Hun var
usikker i starten, men det går meget bedre. Der er kontakt mellem hende og Barn. I
løbet af det sidste år har Barn vidst, hvem de var, og han har villet give dem kram
og smile til dem. Man kan se på Barn, at hun og Far spiller en rolle for ham. Hun
kan fornemme Barns behov og se, hvad han vil. Når han bli-ver ked af det, tager
hun ham op og trøster ham. Han falder nu mere til ro hos dem, end han gjorde for
to år siden.
Det blev forsøgt, at plejemoren forlod samværet. Barn græd i starten, og de trø-
stede ham. På et tidspunkt måtte de ringe efter plejemoren, fordi han var helt
utrøstelig. Men efterhånden blev han mere vant til det og havde ikke noget imod
det.
Samarbejdet med plejefamilien er godt. Der har ikke været jalousi over for ple-
jefamilien.
Spørgsmålet om adoption har bølget frem og tilbage i to år. Plejefamilien er og-så
rigtig kede af, at Barn muligvis skal bortadopteres.
Hvis det ender med, at Barn ikke skal bortadopteres, vil det være fint, hvis han er
hos plejefamilien det første stykke tid og derefter hos hende og Far. Hun vil
foretrække, at det er den nuværende plejefamilie.
Hun og Far har ikke rigtig fået at vide af kommunen, hvad de skal ændre. De har
ikke fået vejledning. Hun har flere gange spurgt kommunen, hvad de synes, der
skal ændres på. Hun får ikke rigtig noget svar.
/
7
Kommunen har ikke forsøgt at hjælpe hende og Far. Hun føler, at de ban-ker
hovederne mod en mur hele tiden.
Hun og Far har venner med børn, som de leger med. Far har også an-dre børn end
Barn. Særbarn 1 kommer også på samvær i hjemmet. Han er en dejlig dreng. Han
vil gerne lave ting sammen med hende. Kommunen ved godt, at Særbarn 1
kommer på samvær. Det har stået på, siden hun fandt sammen med Far. Ingen har
kritiseret samværet, og de kan godt styre Særbarn 1.
Barn har været midlertidigt adopteret siden februar. Hun har sidst set ham på
samvær den 2. marts. Hun har efterfølgende søgt om samvær hos Familierets-
huset, men har ikke fået svar.
Far har forklaret, at han er 38 år. Han arbejder ikke i øjeblikket, men vil gerne i
gang igen.
De bad ikke om, at Barn blev anbragt udenfor hjemmet. Begrundelsen for an-
bringelsen var, at Barn trak sig ind i sig selv. Det var ikke hans og Mors skyld,
men det skyldtes, at Barn blev født fem uger for tidligt. Nogen på syge-huset
mente ikke, at han og Mor kunne håndtere Barn. Nogle sygeplejesker roste dem,
mens andre kritiserede dem. Det gjorde det svært at finde ud af, hvad de skulle
gøre. Det endte med en anbringelse.
Han har to andre børn, Særbarn 1 på 8 år og Særbarn 2 på 16 år. Han har samvær
med Særbarn 1. Særbarn 1 har boet hos ham fra han var ½ til 1 år. Særbarn 2 er
vokset op hos ham det meste af sin barndom. Far har erfaringer som far, som han
kunne trække på, men det var åbenbart ikke nok.
Efter anbringelsen skete der en masse ting. Han og Mor blev spurgt, om de ville
tage imod familiekonsulenter. Det sagde de ja til. Familiekonsulenterne måtte
komme døgnet rundt. De har samarbejdet med kommunen efter bedste evne, men
de føler, at kommunen har dolket dem i ryggen.
Dialogen med kommunen var sparsom. De forsøgte at kontakte kommunen, men
de vendte ikke tilbage. Først efter en måned havde de tid til afsætte fem minutter
til at ringe.
Samværet med Barn gik stille og roligt. I starten var han helt lille og lå mest i
armen, fik sutteflaske og blev skiftet. De var noget, Far og Mor sørgede for. Da
Barn blev større, legede de med ham og spi-ste sammen og hyggede sig. Samværet
var på en time hver 14. dag. Det er be-grænset, hvad man kan nå på en time. De
har flere gange søgt om mere samvær, men de har ikke fået svar. De føler sig
ignoreret.
/
8
Under samværene var han i starten den, der tog sig mest af Barn. Han havde mest
erfaring med børn, så det var naturligt. Mor kom godt med. I dag er hun helt med.
Hun kan håndtere Særbarn 1 på 8 år. Han kan godt være ”en håndfuld” , da han er
ret sprælsk.
Samværet med Særbarn 1 er hver 14. dag hjemme hos Far og Mor. Nu er det sat
ned til en gang om måneden, fordi Særbarn 1 har fået af-lastningsophold.
Plejefamilien har rykket kommunen for, at Far får mere samvær med Særbarn 1,
fordi de kan mærke, at Særbarn 1 er mere ro-lig og medgørlig, når han har været
på samvær hos sin far. Han har haft samvær med Særbarn 1 i adskillige år. Han har
ikke meldt afbud bortset fra en perio-de, hvor han lå med rygproblemer. Han
bliver rost til skyerne af Særbarn 1's plejefa-milie.
Han ved ikke, hvorfor kommunen mente, at det var nødvendigt at lave foræl-
drekompetenceundersøgelserne. Han kan ikke huske alt det, kommunen har sagt til
ham. Han har hørt på meget vrøvl fra dem.
Hvis han måtte bestemme, skulle Barn bo hjemme hos plejefamilien, mens
samværet blev optrappet, så Far og Mor blev klar til, at Barn kunne komme hjem
til dem at bo.
De er helt afklaret med, at Barn bør bo hos plejefamilien først. Han synes ikke, at
kommunen har lyttet til ham og Mor. Han føler ikke, at kommunen har handlet ud
fra barnets tarv. Der er gået økonomi i den. Han synes ikke, at hans søn skal være
en del af det. Han ønsker, at de snart får ro.
Barn ved godt, hvem Far og Mor er. Hvis de og plejefamilien forsvinder fra hans
liv, går hans liv i stykker. Det vil ikke gavne Barn i hans opvækst og voksenliv.
Han vil nok miste tilliden og tvivle på sig selv og på, om han har gjort noget
forkert.
Barn bør blive hos plejefamilien, og Far og Mor bør have samvær, og så kan de
tage den derfra.
Parternes synspunkter
Mor og Far har anført,
at der ikke er tale om et særligt tilfælde, hvor væsentlige hensyn til,
hvad der er bedst for Barn, taler for adoption,
at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af
Barn uden for hjemmet på nuværende tidspunkt er opfyldt, men at for-
/
9
ældrene gerne vil modtage hjælp, og at de ønsker, at Barn, indtil han
kan komme hjem til dem, skal bo hos plejefamilien,
at det ikke er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand
til at varetage omsorgen for Barn, og
at det ligeledes ikke er sandsynliggjort, at adoption vil være det bed-ste
for Barn af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst.
Barn er således blevet flyttet fra plejefamilien, hvor han trivedes, til
adoptanterne.
Ankestyrelsens repræsentant har i Ankestyrelsens redegørelse anført følgende
anbringender:
” Til støtte for påstanden om opretholdelse gøres det gældende, at der
ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse af 29. august
2019 om, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, for
adoption uden samtykke af Barn er opfyldte.
Afgørelsen støttes på, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor væ-
sentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for en adoption, jf.
§ 9, stk. 2.
Hertil kommer, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for
anbringelse af Barn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke er
opfyldt, jf. § 9, stk. 3, 1. led.
Afgørelsen støttes videre på, at det findes sandsynliggjort, at Mor og
Far varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, jf. §
9, stk. 3, 2. led.
Endelig støttes afgørelsen på, at det må antages, at adoption af Barn vil
være det bedste for ham for at sikre kontinuitet og stabilitet i hans
opvækst, jf. , jf. § 9, stk. 3, 3. led.”
Den beskikkedes advokat for Barn har i påstandsdo-kumentet anført følgende
anbringender:
”Det gøres gældende, at en bortadoption må være til Barns bedste. Det
vil sikre kontinuitet og stabilitet i hans opvækst.
/
10
I øvrigt henvises til Ankestyrelsens begrundelse i Ankestyrelsens af-
gørelse samt de anbringender, som er gjort gældende af Ankestyrel-sen
i Ankestyrelsens redegørelse.”
Rettens begrundelse og resultat
Retten skal afgøre, om betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, for at
bortadoptere Barn uden forældrene Mor og Fars samtykke er opfyldt.
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med-
deles, selv om forældrene ikke vil give samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3 kan adoption meddel-es efter
stk. 2, hvis betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, for at anbringe
barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at for-ældrene varigt
vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn
til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.
Barn, der er født Dato 2018, har siden kort efter sin fødsel været anbragt uden for
hjemmet uden forældrenes samtykke i medfør af servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at Børn- og Ungeudvalgets afgørelse om
fortsat anbringelse af Barn uden for hjemmet, er tiltrådt af Anke-styrelsen den 4.
september 2018, og at afgørelsen er ikke indbragt for retten. Den beskikkede
advokat for forældrene har endvidere anført, at betingelserne i servicelovens § 58,
stk. 1, nr. 1, er opfyldt på nuværende tidspunkt. Det er der-for og efter
oplysningerne i sagen herunder oplysningerne om forældrene i for-
ældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 og psykologisk undersøgelse af 30.
januar 2019 godtgjort, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for
anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Retten har så-
ledes fundet, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af Barn
er en åbenbar risiko for, at hans sundhed eller udvikling ellers lider alvor-lig
skade.
Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til
adoptionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge
forældres fremtidige forældreevner.
Det anføres i forarbejderne bl.a., at bestemmelsen kan finde anvendelse i nær-mere
beskrevne situationer, hvor forældrene har massive misbrugsproblemer eller svær
og/eller kronisk psykisk sygdom. Det anføres videre, at adoption alle-rede fra
fødslen bør overvejes, hvor en undersøgelse af forældrenes forhold før barnets
fødsel - eksempelvis på baggrund af speciallægeerklæringer eller erklæ-ringer fra
en autoriseret psykolog - sandsynliggør, at de kommende forældre er
/
11
varigt uden forældreevne. Det anføres, at barnets alder har betydning, og at der alt
andet lige vil skulle mere til, hvis der er tale om et helt lille barn, men at det vil
kunne tillægges betydning, hvis det i forhold til ældre søskende har været vurderet,
at forælderen ikke havde forældreevne. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for
barnet, skal det endvidere indgå, i hvilket omfang forvaltningen har arbejdet for at
afhjælpe forældrenes problemer.
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018 om Mor, at
hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og visuelt. Hun antages
at have vanskeligt ved at kunne understøtte et barns sproglige udvikling og have
vanskeligt ved at bearbejde ny og ukendt in-formation. Det er videre beskrevet, at
hendes mentaliseringsevne er lav og hen-des personlighedsstruktur vurderes til at
være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usikker tilknytningsevne, som
vurderes ambivalent og undgå-ende.
Om Far er det beskrevet, at han fremstår med man-ge frustrationer og skiftende
evne til mentalisering. Når han bliver mødt med forståelse og anerkendelse, bliver
han rolig og kan reflektere. Der er videre be-skrevet, at han har lav
mentaliseringsevne, og at hans personlighedsstruktur formodes grundlæggende
forstyrret med træk af dyssocial karakter. Hans øn-ske om og motivation for
forandring fremstår lavt. Samlet vurderes det, at Fars tilknytningsstil er
undgående.
Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen, at Mor og Far ikke
aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige res-sourcer og evner som forældre
til at imødekomme et barns behov og se barnet som et selvstændigt væsen. Deres
udviklingspotentiale er vurderet lavt. Det er således vurderet, at de ikke vil kunne
udvikle sig inden for en, for barnet, rele-vant tidshorisont, og at de ikke vil kunne
udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling eller
mistrives, såfremt de varetager den dagli-ge omsorg for barnet.
I psykologisk undersøgelse af 30. januar 2019 er det konkluderet, at Mor og Far
både hver for sig og tilsammen har vanskeligheder i for-hold til det relationelle og
emotionelle samspil med Barn. De har vanskeligt ved at aflæse og handle på en
måde, der kan imødekomme Barns behov for en afstemt kontakt. Det er vurderet,
at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg og struktur og dette kun i
fællesskab. Det er videre vurderet, at de hverken sammen eller hver for sig har de
fornødne forældrekompetencer, der skal til for at varetage Barns sikkerhed,
sundhed, udvikling og trivsel. Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale,
som på sigt vil kunne betyde, at de sammen eller hver for sig vil kunne udvikle
kompetencer, der i væsentlig højere
/
12
grad vil gøre dem i stand til at imødekomme Barns behov for omsorg, udvik-ling
og tilknytning.
Det er endvidere oplyst, at Far har to ældre særbørn, der begge har været anbragt
uden for hjemmet i flere år, og at han alene har samvær med det ene af børnene.
Retten tiltræder på denne baggrund og af de grunde, der er anført af Ankesty-
relsen, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for, at adop-
tionsbevilling kan meddeles. Retten finder, at det efter konklusionerne i under-
søgelserne med en høj grad af sandsynlighed må antages, at forældrene varigt er
ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at de heller ikke med støt-
teforanstaltninger vil kunne blive i stand til dette. De positive beskrivelser af
forældrenes samvær med Barn kan ikke føre til en anden vurdering. Da det ef-ter
undersøgelserne tillige må lægges til grund, at forældrene heller ikke sam-men har
de fornødne forældrekompetencer, eller at de sammen har udsigt til at kunne opnå
disse, tiltræder retten, at bortadoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i
Barns opvækst vil være det bedste for ham. Alternativet til adoption vil således
være, at Barn med en høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin
barndom hos en professionel plejefamilie med den usikker-hed, dette indebærer,
bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt. Retten finder derfor, at der
foreligger sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets
bedste, at adoption uden samtykke kan ske.
En bortadoption uden forældrenes samtykke udgør endvidere ikke en krænkel-se
af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller af artikel 9, stk.
1, i FN Konventionen om Barnets Rettigheder. Retten har herved henset til, at
forældrene efter forældreansvarslovens § 20 a har mulighed for at få fast-sat
samvær med Barn.
Efter det anførte opretholdes Ankestyrelsens afgørelse.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 29. august 2019 om bortadop-tion
af Barn, født Dato 2018.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
/
/
/
div>
div> | RETTEN I ES BJERG
D0 M
afsagt den 1. juli 2020
<anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym>
Sag BS-41456/2019-ESB
Tvangsadoption af <anonym>Barn</anonym>
<anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> (advokat Jesper Brock)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Signe Berg)
Yderligere part:
<anonym>Barn</anonym>
(advokat Britt Reinwald)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 29. august 2019 truffet afgørelse om bortadoption af <anonym>Barn</anonym>
født <anonym>Dato</anonym> 2018.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens $ 9, stk. 2 0g 3
<anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har krævet; at Ankestyrelsen indbrin-ger afgørelsen for retten.
2
<anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har fremsat påstand om, at Ankesty-relsens afgørelse ophæves.
Ankestyrelsens repræsentant har påstået afgørelsen opretholdt.
Den beskikkede advokat for <anonym>Barn</anonym> har tiltrådt Ankesty-relsens påstand.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218
a.
Ankestyrelsens afgørelse er begrundet således:
9) 'Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer; at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt;
herunder at det er sandsynliggjort, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for <anonym>Barn</anonym>
Vi vurderer; at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> taler
for adoption; 0g at det må antages at være til gavn for <anonym>Barn</anonym> at blive
bortadopteret afhensyn til stabilitet 0g kontinuitet i hans opvækst.
Vi vurderer; at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke; er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har vanskelig-heder af omfattende og
varig karakter:
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6.juni 2018 om
<anonym>Mor</anonym> at hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og
visuelt. Hun antages at have vanskeligt ved at kun-ne understøtte et
barns sproglige udvikling 0g have vanskeligt ved at bearbejde ny 0g
ukendt information. Det er videre beskrevet, at hen-des
mentaliseringsevne er lav og hendes personlighedsstruktur vur-deres til
at være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usik-ker
tilknytningsevne; som vurderes ambivalent og undgående.
Om <anonym>Far</anonym> er det beskrevet i forældrekompetenceun-dersøgelsen af 6.juni
2018,at han fremstår med mange frustrationer og skiftende evne til
mentalisering. Når han bliver mødt med forstå-else 0g anerkendelse,
bliver han rolig og kan reflektere. Der er videre beskrevet, at han har
lav mentaliseringsevne; 0g at hans personlig-hedsstruktur formodes
grundlæggende forstyrret med træk af dysso-
3
cial karakter. Hans ønske om og motivation for forandring fremstår
lavt. Samlet vurderes det, at <anonym>Fars</anonym> tilknytningsstil er undgående.
Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen om <anonym>Mor</anonym>
0g <anonym>Far</anonym> at de ikke aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige
ressourcer 0g evner som forældre til at imødekomme et barns behov 0g
se barnet som et selvstændigt væ-sen. Deres udviklingspotentiale
vurderes lavt. Det vurderes; at foræl-drene ikke vil kunne udvikle sig
inden for en, for barnet, relevant tidshorisont; 0g ikke vil kunne
udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling
eller mistrives, såfremt de varetager den daglige omsorg for barnet.
Vi lægger desuden vægt på, at det i psykologisk undersøgelse af 30.
januar 2019 er konkluderet, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> både hver for sig og
tilsammen har vanskeligheder i forhold til det relatio-nelle 0g
emotionelle samspil med <anonym>Barn</anonym> samt at aflæse og handle på en måde,
der kan imødekomme <anonym>Barns</anonym> behov for en afstemt kontakt. Det
vurderes, at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg 0g
struktur og dette kun i fællesskab. Det vurderes, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> hverken
sammen eller hver for sig har de for-nødne forældrekompetencer; der
skal til for at varetage <anonym>Barns</anonym> sikker-hed, sundhed; udvikling 0g trivsel.
Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale; som på sigt vil
kunne betyde; at de sammen el-ler hver for sig vil kunne udvikle
kompetencer; der i væsentlig højere grad vil gøre dem i stand til at
imødekomme <anonym>Barns</anonym> behov for om-sorg, udvikling 0g tilknytning
Om <anonym>Barn</anonym> fremgår det, at han er født 5 uger for tidligt. Efter fødslen
modtager <anonym>Barn</anonym> sondemad og har dårlig temperaturudvikling. Det er
beskrevet; at han i plejefamilien udvikler sig, og der er god kontakt
mellem <anonym>Barn</anonym> 0g plejeforældrene. <anonym>Barn</anonym> er grundet sin for tidlige fød-sel
forsinket i sin udvikling men sundhedsplejerske har udtalt, at han nok
skal indhente dette. <anonym>Barn</anonym> fremstår med god tilknytning til
plejefamilien.
Det fremgår desuden; at <anonym>Far</anonym> har egne ældre sær-børn; der har været
anbragt uden for hjemmet i flere år. <anonym>Far</anonym> har samvær med det yngste af
børnene på 7 år Der er ikke samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Fars</anonym> andre børn_
Vi er opmærksomme på, at der er beskrevet samvær mellem <anonym>Barn</anonym> 0g
<anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> der forløber roligt, stabilt og med god
stemning. Dette ændrer ikke ved, at vi vurderer; at det er sandsynlig -
gjort, at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> varigt er uden forældreevne, også selvom <anonym>Mor</anonym> er
ung.
Vi henviser desuden til, at vi den 4. september 2018 tiltrådte børn og
unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for
hjemmet uden samtykke. Denne afgørelse blev ikke påklaget til ret-ten.
Der har ikke været afholdt reel børnesamtale med <anonym>Barn</anonym> grundet hans
unge alder.
Vi henviser desuden til, at betingelserne for anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke er opfyldt; anser vi dem for opfyldt; idet vi
vurderer; at der er åbenbar risiko for, at <anonym>Barns</anonym> sundhed og udvikling vil
lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for <anonym>Barn</anonym> ved
ophold i hjemmet. <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> kan på grund af begrænsede personlige
ressourcer ikke give <anonym>Barn</anonym> tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. De
vurderes ej heller at kunne tilbyde <anonym>Barn</anonym> den ro, tryghed, stimulation 0g
støtte, som hun [han] særligt har brug for.
Vi henviser til, at kommunen den 31. august 2018 har afholdt samtale
med <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> omkring adoption: <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> har ikke givet
samtykke til adoption af <anonym>Barn</anonym> og kommunen har herefter påbegyndt
sag om adoption:
Ankestyrelsen har ved mødet den 29. august 2019 vejledt <anonym>Mor</anonym> <anonym>Barn</anonym>
sammen med <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> om retsvirkningerne om adoption.
Oplysningerne om <anonym>Mor</anonym> fremgår særligt af
forældrekompetenceundersøgelse af 6. juni 2018, status fra samvær
ved <anonym>Familiecenter</anonym> af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra
30.juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7 _ april 2019.
Oplysningerne om <anonym>Far</anonym> fremgår særligt af
forældrekompetenceundersøgelse af 6.juni 2018, status fra samvær
ved <anonym>Familiecenter</anonym> af 18. september 2018, psykologisk undersøgelse fra
30.juni 2019 og beskrivelse af samvær af 7. april 2019
5
Oplysningerne om <anonym>Barn</anonym> fremgår særligt af børnesamtale af 24. sep-
tember 2018, status fra plejefamilien af 8. februar 2019, behandlings -
plan fra fysioterapeut af 8. april 2019, børnesamtale af 9. juli 2019 0g
status fra plejefamilien af 12. juli 2019.
Om reglerne
Efter adoptionsloven kan der i særlige tilfælde meddeles bevilling af
adoption af et barn; selv om der ikke foreligger samtykke fra foræl-
drene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette.
Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal træffe afgørelse; hvis
barnet er anbragt uden for hjemmet.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn
kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for
hjemmet i servicelovens 8 58, stk. 1, nr: 1 eller 2, er opfyldt; 0g det er
sandsynliggjort; at forældrene varigt vil være ude af stand til at
varetage omsorgen for barnet; 0g adoption af hensyn til kontinuite-ten
og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.
Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også
betydningen af, at barnet 0g eventuelle søskende stilles uens ved en
adoption; samt om barnet er adopterbart. 99
Ankestyrelsens repræsentant har oplyst; at <anonym>Barn</anonym> den 27. februar 2020 er 'place-ret
hos de godkendte adoptanter; jf. adoptionslovens $ 32 a.
Forklaringer
<anonym>Mor</anonym> har forklaret; at hun er 22 år Hun er i øjeblikket på uddannelseshjælp. Hun
vil gerne uddanne sig til social- og sundhedsassi-stent.
Den dag, hun fødte, kom en sagsbehandler med en handleplan om, at de skulle
have støtte, når de kom hjem. Det var det første, de fik at vide. De skulle have
støttekonsulenter ud hver dag.
Første gang hun var hos jordemoder under graviditeten; indberettede jordemo-
deren hende til kommunen; fordi <anonym>Mor</anonym> var blevet an-bragt som 13-årig og fordi
hun røg meget tobak. Samtalen med jordemoderen tog kun en halv time.
<anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> indvilligede i inden fødslen at få lavet en
forældrekompetenceundersøgelse. Konklusionen på undersøgelsen var; at de aldrig
ville kunne udvikle sig.
Der var efter fødslen snak om, at de skulle have støtte i hjemmet. Men fem dage
senere fik de ny sagsbehandler; og samme dag kom de og fjernede <anonym>Barn</anonym>
Sygehuset blev ved med at sige, at <anonym>Barn</anonym> lukkede sig ind i sig selv. Men hans øj-ne
var ikke udviklet ordentligt, så kan kiggede ikke særlig meget. Han er født fem
uger for 'tidligt. Sygehuset mente, at hun måske var ramt af en fødselsde-pression;
men det blev aldrig tjekket.
<anonym>Barn</anonym> blev fjernet og anbragt i en plejefamilie. Hun og <anonym>Far</anonym> havde samvær; men
allerede efter omkring to måneder, begyndte kommunen for første gang at snakke
om adoption: Sagsbehandleren mente, at det var det bedste for <anonym>Barn</anonym> De sagde nej
til adoption: Spørgsmålet om adoption blev i 2018 behandlet i bømn og unge-
udvalget, som gav afslag. Der skulle laves en observationsundersøgelse. To af de
gange, hvor de blev observeret med <anonym>Barn</anonym> var de nede ved <anonym>Familiecenter</anonym> Den
sidste gang var de hjemme hos sig selv uden plejefamilien eller nogen form for
støtte.
Samværet gik stille og roligt Det blev bedre og bedre for hver gang. Hun var
usikker i starten, men det går meget bedre. Der er kontakt mellem hende og <anonym>Barn</anonym>
løbet af det sidste år har <anonym>Barn</anonym> vidst, hvem de var; og han har villet give dem kram
og smile til dem. Man kan se på <anonym>Barn</anonym> at hun og <anonym>Far</anonym> spiller en rolle for ham. Hun
kan fornemme <anonym>Barns</anonym> behov 0g se, hvad han vil. Når han bli-ver ked af det, tager
hun ham op og trøster ham. Han falder nu mere til ro hos dem; end han gjorde for
to år siden:
Det blev forsøgt, at plejemoren forlod samværet. <anonym>Barn</anonym> græd i starten, og de trø-
stede ham: På et tidspunkt måtte de ringe efter plejemoren; fordi han var helt
utrøstelig. Men efterhånden blev han mere vant til det og havde ikke noget imod
det.
Samarbejdet med plejefamilien er godt. Der har ikke været jalousi over for ple -
jefamilien
Spørgsmålet om adoption har bølget frem og tilbage i to år Plejefamilien er og-så
rigtig kede af, at <anonym>Barn</anonym> muligvis skal bortadopteres .
Hvis det ender med, at <anonym>Barn</anonym> ikke skal bortadopteres; vil det være fint; hvis han er
hos plejefamilien det første stykke tid og derefter hos hende og <anonym>Far</anonym> Hun vil
foretrække; at det er den nuværende plejefamilie.
Hun 0g <anonym>Far</anonym> har ikke rigtig fået at vide afkommunen; hvad de skal ændre. De har
ikke fået vejledning. Hun har flere gange spurgt kommunen hvad de synes, der
skal ændres på. Hun får ikke rigtig noget svar.
Kommunen har ikke forsøgt at hjælpe hende og <anonym>Far</anonym> Hun føler; at de ban-ker
hovederne mod en mur hele tiden.
Hun og <anonym>Far</anonym> har venner med børn; som de leger med. <anonym>Far</anonym> har også an-dre børn end
<anonym>Barn</anonym> <anonym>Særbarn 1</anonym> kommer også på samvær i hjemmet. Han er en dejlig dreng. Han
vil gerne lave ting sammen med hende. Kommunen ved godt, at <anonym>Særbarn 1</anonym>
kommer på samvær. Det har stået på, siden hun fandt sammen med <anonym>Far</anonym> Ingen har
kritiseret samværet, og de kan godt styre <anonym>Særbarn 1</anonym>
<anonym>Barn</anonym> har været midlertidigt adopteret siden februar. Hun har sidst set ham på
samvær den 2 marts. Hun har efterfølgende søgt om samvær hos Familierets -
huset, men har ikke fået svar.
<anonym>Far</anonym> har forklaret; at han er 38 år. Han arbejder ikke i øjeblikket; men vil gerne i
gang igen.
De bad ikke om, at <anonym>Barn</anonym> blev anbragt udenfor hjemmet. Begrundelsen for an-
bringelsen var, at <anonym>Barn</anonym> trak sig ind i sig selv. Det var ikke hans og <anonym>Mors</anonym> skyld,
men det skyldtes; at <anonym>Barn</anonym> blev født fem uger for tidligt. Nogen på syge-huset
mente ikke, at han og <anonym>Mor</anonym> kunne håndtere <anonym>Barn</anonym> Nogle sygeplejesker roste dem;
mens andre kritiserede dem. Det gjorde det svært at finde ud af, hvad de skulle
gøre. Det endte med en anbringelse.
Han har to andre børn, <anonym>Særbarn 1</anonym> på 8 år 0g <anonym>Særbarn 2</anonym> på 16 år. Han har samvær
med <anonym>Særbarn 1</anonym> <anonym>Særbarn 1</anonym> har boet hos ham fra han var ' til 1 år. <anonym>Særbarn 2</anonym> er
vokset op hos ham det meste af sin barndom. <anonym>Far</anonym> har erfaringer som far, som han
kunne trække på, men det var åbenbart ikke nok.
Efter anbringelsen skete der en masse ting. Han og <anonym>Mor</anonym> blev spurgt; om de ville
tage imod familiekonsulenter. Det sagde de ja til. Familiekonsulenterne måtte
komme døgnet rundt. De har samarbejdet med kommunen efter bedste evne; men
de føler; at kommunen har dolket dem i ryggen.
Dialogen med kommunen var sparsom: De forsøgte at kontakte kommunen; men
de vendte ikke tilbage Først efter en måned havde de tid til afsætte fem minutter
til at ringe.
Samværet med <anonym>Barn</anonym> gik stille og roligt. I starten var han helt lille og lå mest i
armen; fik sutteflaske og blev skiftet. De var noget, <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> sørgede for. Da
<anonym>Barn</anonym> blev større, legede de med ham og spi-ste sammen og hyggede sig. Samværet
var på en time hver 14. dag. Det er be-grænset; hvad man kan nå på en time. De
har flere gange søgt om mere samvær; men de har ikke fået svar. De føler sig
ignoreret.
Under samværene var han i starten den, der tog sig mest af <anonym>Barn</anonym> Han havde mest
erfaring med børn; så det var naturligt. <anonym>Mor</anonym> kom godt med. Idag er hun helt med.
Hun kan håndtere <anonym>Særbarn 1</anonym> på 8 år Han kan godt være "en håndfuld?' da han er
ret sprælsk.
Samværet med <anonym>Særbarn 1</anonym> er hver 14.dag hjemme hos <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> Nu er det sat
ned til en gang om måneden; fordi <anonym>Særbarn 1</anonym> har fået af-lastningsophold.
Plejefamilien har rykket kommunen for, at <anonym>Far</anonym> får mere samvær med <anonym>Særbarn 1</anonym>
fordi de kan mærke, at <anonym>Særbarn 1</anonym> er mere ro-lig og medgørlig; når han har været
på samvær hos sin far. Han har haft samvær med <anonym>Særbarn 1</anonym> 1 adskillige år. Han har
ikke meldt afbud bortset fra en perio-de hvor han lå med rygproblemer. Han
bliver rost til skyerne af <anonym>Særbarn 1's</anonym> plejefa-milie.
Han ved ikke, hvorfor kommunen mente, at det var nødvendigt at lave foræl-
drekompetenceundersøgelserne . Han kan ikke huske alt det, kommunen har sagt til
ham. Han har hørt på meget vrøvl fra dem
Hvis han måtte bestemme, skulle <anonym>Barn</anonym> bo hjemme hos plejefamilien; mens
samværet blev optrappet; så <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> blev klar til, at <anonym>Barn</anonym> kunne komme hjem
til dem at bo.
De er helt afklaret med, at <anonym>Barn</anonym> bør bo hos plejefamilien først, Han synes ikke; at
kommunen har lyttet til ham og <anonym>Mor</anonym> Han føler ikke; at kommunen har handlet ud
fra barnets tarv. Der er gået økonomi i den. Han synes ikke; at hans søn skal være
en del af det. Han ønsker; at de snart får ro.
<anonym>Barn</anonym> ved godt, hvem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> er. Hvis de og plejefamilien forsvinder fra hans
liv går hans liv i stykker Det vil ikke gavne <anonym>Barn</anonym> i hans opvækst 0g voksenliv.
Han vil nok miste tilliden og tvivle på sig selv 0g på, om han har gjort noget
forkert.
<anonym>Barn</anonym> bør blive hos plejefamilien; og <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> bør have samvær; 0g så kan de
tage den derfra.
Parternes synspunkter
<anonym>Mor</anonym> og <anonym>Far</anonym> har anført,
at der ikke er tale om et særligt tilfælde, hvor væsentlige hensyn til,
hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> taler for adoption;
at betingelserne i servicelovens 8 58, stk. 1, nr: 1, for anbringelse af
<anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet på nuværende tidspunkt er opfyldt;, men at for-
ældrene gerne vil modtage hjælp, 0g at de ønsker; at <anonym>Barn</anonym> indtil han
kan komme hjem til dem; skal bo hos plejefamilien;
at det ikke er sandsynliggjort; at forældrene varigt vil være ude af stand
til at varetage omsorgen for <anonym>Barn</anonym> 0g
at det ligeledes ikke er sandsynliggjort; at adoption vil være det bed-ste
for <anonym>Barn</anonym> af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst.
<anonym>Barn</anonym> er således blevet flyttet fra plejefamilien; hvor han trivedes; til
adoptanterne.
Ankestyrelsens repræsentant har i Ankestyrelsens redegørelse anført følgende
anbringender:
Til støtte for påstanden om opretholdelse gøres det gældende; at der
ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse af 29. august
2019 om, at betingelserne i adoptionslovens $ 9, stk. 3,jf. stk. 2, for
adoption uden samtykke af <anonym>Barn</anonym> er opfyldte.
Afgørelsen støttes på, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor væ-
sentlige hensyn til, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> taler for en adoption; jf.
8 9, stk. 2
Hertil kommer; at betingelserne i servicelovens $ 58, stk. 1, nr. 1, for
anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet uden forældrenes samtykke er
opfyldt; jf: $ 9, stk. 3, 1.led.
Afgørelsen støttes videre på, at det findes sandsynliggjort; at <anonym>Mor</anonym> 0g
<anonym>Far</anonym> varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for <anonym>Barn</anonym> jf. 8
9, stk. 3,2. led.
Endelig støttes afgørelsen på, at det må antages, at adoption af <anonym>Barn</anonym> vil
være det bedste for ham for at sikre kontinuitet og stabilitet i hans
opvækst; jf. 9 jf:. 8 9, stk. 3,3. led. 99
Den beskikkedes advokat for <anonym>Barn</anonym> har i påstandsdo-kumentet anført følgende
anbringender:
"Det gøres gældende, at en bortadoption må være til <anonym>Barns</anonym> bedste. Det
vil sikre kontinuitet og stabilitet i hans opvækst.
10
I øvrigt henvises til Ankestyrelsens begrundelse i Ankestyrelsens af-
gørelse samt de anbringender; som er gjort gældende af Ankestyrel-sen
1 Ankestyrelsens redegørelse.
Rettens begrundelse og resultat
Retten skal afgøre om betingelserne i adoptionslovens 8 9, stk. 2 og 3, for at
bortadoptere <anonym>Barn</anonym> uden forældrene <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Fars</anonym> samtykke er opfyldt.
Efter adoptionslovens $ 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med-
deles, selv om forældrene ikke vil give samtykke; hvis væsentlige hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, taler for det. Efter $ 9, stk. 3 kan adoption meddel-es efter
stk. 2, hvis betingelserne i servicelovens 8 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, for at anbringe
barnet uden for hjemmet er opfyldt; og det er sandsynliggjort; at for-ældrene varigt
vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption afhensyn
til kontinuiteten 0g stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.
<anonym>Barn</anonym> der er født <anonym>Dato</anonym> 2018, har siden kort efter sin fødsel været anbragt uden for
hjemmet uden forældrenes samtykke i medfør af servicelovens $ 58, stk. 1, nr: 1.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse; at Børn- og Ungeudvalgets afgørelse om
fortsat anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet, er tiltrådt af Anke-styrelsen den 4.
september 2018, 0g at afgørelsen er ikke indbragt for retten. Den beskikkede
advokat for forældrene har endvidere anført, at betingelserne i servicelovens $ 58,
stk. 1, nr. 1, er opfyldt på nuværende tidspunkt. Det er der-for og efter
oplysningerne i sagen herunder oplysningerne om forældrene i for-
ældrekompetenceundersøgelse af 6.juni 2018 og psykologisk undersøgelse af 30.
januar 2019 godtgjort, at betingelserne i servicelovens $ 58, stk. 1, nr. 1, for
anbringelse af <anonym>Barn</anonym> uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Retten har så -
ledes fundet; at der på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af <anonym>Barn</anonym>
er en åbenbar risiko for; at hans sundhed eller udvikling ellers lider alvor-lig
skade.
Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort; at forældrene varigt vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til
adoptionslovens $ 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge
forældres fremtidige forældreevner:
Det anføres i forarbejdemne bl.a., at bestemmelsen kan finde anvendelse i nær-mere
beskrevne situationer; hvor forældrene har massive misbrugsproblemer eller svær
ogleller kronisk psykisk sygdom: Det anføres videre; at adoption alle-rede fra
fødslen bør overvejes, hvor en undersøgelse af forældrenes forhold før barnets
fødsel eksempelvis på baggrund af speciallægeerklæringer eller erklæ-ringer fra
en autoriseret psykolog sandsynliggør; at de kommende forældre er
11
varigt uden forældreevne. Det anføres; at barnets alder har betydning, og at der alt
andet lige vil skulle mere til, hvis der er tale om et helt lille barn, men at det vil
kunne tillægges betydning, hvis det i forhold til ældre søskende har været vurderet;
at forælderen ikke havde forældreevne. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for
barnet, skal det endvidere indgå, i hvilket omfang forvaltningen har arbejdet for at
afhjælpe forældrenes problemer;
Det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelse af 6.juni 2018 om <anonym>Mor</anonym> at
hun besidder lave intellektuelle ressourcer, både sprogligt og visuelt. Hun antages
at have vanskeligt ved at kunne understøtte et barns sproglige udvikling og have
vanskeligt ved at bearbejde ny og ukendt in-formation. Det er videre beskrevet, at
hendes mentaliseringsevne er lav og hen-des personlighedsstruktur vurderes til at
være ureflekteret og behovsstyret. Test peger på en usikker tilknytningsevne; som
vurderes ambivalent og undgå-ende.
Om <anonym>Far</anonym> er det beskrevet, at han fremstår med man-ge frustrationer og skiftende
evne til mentalisering. Når han bliver mødt med forståelse og anerkendelse; bliver
han rolig 0g kan reflektere. Der er videre be-skrevet; at han har lav
mentaliseringsevne; 0g at hans personlighedsstruktur formodes grundlæggende
forstyrret med træk af dyssocial karakter. Hans øn-ske om og motivation for
forandring fremstår lavt. Samlet vurderes det; at <anonym>Fars</anonym> tilknytningsstil er
undgående.
Det er samlet konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen; at <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> ikke
aktuelt har de fornødne personlighedsmæssige res-sourcer og evner som forældre
til at imødekomme et barns behov 0g se barnet som et selvstændigt væsen. Deres
udviklingspotentiale er vurderet lavt. Det er således vurderet; at de ikke vil kunne
udvikle sig inden for en, for barnet, rele-vant tidshorisont, og at de ikke vil kunne
udvikle sig hurtigt nok til, at barnet ikke vil lide skade, fejludvikling eller
mistrives; såfremt de varetager den dagli-ge omsorg for barnet.
I psykologisk undersøgelse af 30.januar 2019 er det konkluderet; at <anonym>Mor</anonym> <anonym>Far</anonym>
både hver for sig 0g tilsammen har vanskeligheder i for-hold til det relationelle 0g
emotionelle samspil med <anonym>Barn</anonym> De har vanskeligt ved at aflæse og handle på en
måde, der kan imødekomme <anonym>Barns</anonym> behov for en afstemt kontakt. Det er vurderet,
at deres forældreevne begrænser sig til basal omsorg 0g struktur og dette kun i
fællesskab. Det er videre vurderet, at de hverken sammen eller hver for sig har de
fornødne forældrekompetencer; der skal til for at varetage <anonym>Barns</anonym> sikkerhed,
sundhed, udvikling 0g trivsel. Ingen af forældrene rummer et udviklingspotentiale,
som på sigt vil kunne betyde, at de sammen eller hver for sig vil kunne udvikle
kompetencer; der i væsentlig højere
12
grad vil gøre dem i stand til at imødekomme <anonym>Barns</anonym> behov for omsorg, udvik-ling
og tilknytning.
Det er endvidere oplyst, at <anonym>Far</anonym> har to ældre særbørn; der begge har været anbragt
uden for hjemmet i flere år, og at han alene har samvær med det ene af børnene.
Retten tiltræder på denne baggrund og af de grunde; der er anført af Ankesty -
relsen; at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for <anonym>Barn</anonym> taler for, at adop-
tionsbevilling kan meddeles. Retten finder; at det efter konklusionerne i under-
søgelserne med en høj grad af sandsynlighed må antages, at forældrene varigt er
ude af stand til at varetage omsorgen for <anonym>Barn</anonym> og at de heller ikke med støt-
teforanstaltninger vil kunne blive i stand til dette. De positive beskrivelser af
forældrenes samvær med <anonym>Barn</anonym> kan ikke føre til en anden vurdering. Da det ef-ter
undersøgelserne tillige må lægges til grund, at forældrene heller ikke sam-men har
de fornødne forældrekompetencer; eller at de sammen har udsigt til at kunne opnå
disse, tiltræder retten; at bortadoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i
<anonym>Barns</anonym> opvækst vil være det bedste for ham: Alternativet til adoption vil således
være, at <anonym>Barn</anonym> med en høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin
barndom hos en professionel plejefamilie med den usikker-hed, dette indebærer;
bla. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt. Retten finder derfor; at der
foreligger sådanne helt særlige omstændigheder 0g tungtvejende hensyn til barnets
bedste; at adoption uden samtykke kan ske
En bortadoption uden forældrenes samtykke udgør endvidere ikke en krænkel-se
af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller af artikel 9, stk.
1,i FN Konventionen om Barnets Rettigheder. Retten har herved henset til, at
forældrene efter forældreansvarslovens $ 20 a har mulighed for at få fast-sat
samvær med <anonym>Barn</anonym>
Efter det anførte opretholdes Ankestyrelsens afgørelse.
THI KENDES FOR RET:
Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 29. august 2019 om bortadop-tion
af <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 2018.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
/
/
/div> | 24,920 | 27,932 |
||||
197 | Sag om, hvorvidt sagsøgte er rette sagsøgte og om sagsøgte har opgjort varme- og fordelingsregnskaber forkert i en årrække. | Appelleret | Civilsag | Retten i Herning | BS-491/2017-HER | Boligretssag | 1. instans | 105/22 | Aftaler;
Forsyning; | Nej | Nej | Nej | Retten i Herning
DOM
Afsagt den 7. februar 2019 i sag nr. BS 11-491/2017:
Sagsøger
Adresse 1
7400 Herning
mod
Sagsøgte
Adresse 2
7400 Herning
Sagens baggrund og parternes påstande
Stævning er modtaget den 4. juni 2017.
Sagen er en boligretssag, hvor parterne ikke har ønsket, at der medvirker
lægdommere under hovedforhandlingen.
Det er ved rettens kendelse af 15. september 2017 bestemt, at sagen ikke skal
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Sagsøgeren har haft advokatpålæg under sagens behandling.
Sagsøger, har overfor Sagsøgte, ifølge sin endelige påstand nedlagt påstand
om, at sagsøgte dømmes til betaling af 18.634,01 kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen, mod sagsøgtes protest, af-
skåret sagsøgeren fra at nedlægge en i påstandsdokumentet anført subsidiær
påstand, jf. retsplejelovens § 363.
Sagsøgeren er lejer af en lejlighed beliggende i afdeling 24 i Sagsøgte.
Sagsøgeren påstår, at Sagsøgte er hende det påstævnte beløb skyldig, fordi
Sagsøgte for årene 2006 - 2015 har opgjort varme- og fordelingsregnskaber-
ne for afdeling 24 forkert, ligesom hun har krav på friholdelse for de klage-
gebyrer, hun har afholdt til Beboerklagenævnet.
Det fremgår af sagen, at besvarelser af sagsøgerens klager til Beboerklage-
nævnet er foretaget af Sagsøgte, at udskiftning af de enkelte afdelingers leje-
mål administreres af Sagsøgte, at varsling af lejeændring foretages af
Sagsøgte, og at Sagsøgte forestår lejeopkrævningen vedrørende de enkelte
afde-lingers lejemål. Det fremgår endvidere, at Sagsøgte via huslejen
opkræver et administrationsgebyr på 50 kr. pr. måned.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 2/20
Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgeren, økonomichef i
Sagsøgte Vidne 1 og Vidne 2 fra Techem.
Forklaringerne er ikke medtaget i dommen, da de findes at være uden be-
tydning for sagens udfald. Dommen er således uden fuldstændig sagsfrem-
stilling, jf. princippet i retsplejelovens § 218a, stk. 2.
Den fulde ordlyd af sagsøgerens anbringender er sålydende:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende;
Vedr. rette sagsøgte
At det af Sagsøgtes hjemmeside under afsnittet ”At bo alment” fremgår, at
”
…..
hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, og
afdelingens økonomiske midler kan kun bruges af afdelingen selv.”
Hver enkelt afdeling er således tilsyneladende en selvstændig økonomisk enhed, men
ikke en selvstændig juridisk enhed.
Alle besvarelser, som er fremsendt jfr. bilag 7, 9, 11 og 13 m.fl. til
Beboerklagenævnet er fremsendt fra Sagsøgte og ikke fra afdelingen.
Udlejningen administreres fra Sagsøgte.
Varsling af lejeændring, se bilag 34, er foretaget af Sagsøgte.
Sagsøgte er ejer af den pågældende ejendom i henhold til tingbogen.
Sagsøgte opkræver endvidere gebyr på kr. 50,00 som administrationsgebyr via
huslejen.
Af kommentarerne til Almenboliglovens § 16, jf. bilag 68 i
materialesamlingen, herunder henvisningen til U2008.1983H, fremgår det, at
Højesteret ikke finder, at en afdeling kan anses for en selvstændig juridisk enhed,
men netop er en afdeling og således anses for en del af boligorganisationen.
Hertil kommer, at sagen ikke kan anlægges mod Energimidt. Vedlagt som
bilag 67 er Domstolsstyrelsens redegørelse for, hvorfor sagsøgte ikke kan
anlægge sagen mod energiselskabet.
Sagsøgte, og ikke underafdeling 24, er derfor rette sagsøgte.
Vedr. forældelse og passivitet
Det gøres gældende, at det følger af Forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. §, stk. 1, at
ingen af de krav, som vedrører perioden fra og med den 4. juni 2014, kan være
forældede. Da varmeregnskabet for 2013 først opgøres i 2014 udgør
værdien af periodens krav udgør kr. 9.080,89, jf. bilag 66.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 3/20
Hertil kommer, at det drejer sig om en yderst kompleks sag, hvor sagsøgte på ingen
har bidraget til at skabe en sådan klarhed over de korrekte, faktiske omstændigheder,
at sagsøger kunne fremsætte sit krav. Der har
været fejl ved varmeregnskaber, BBR-oplysninger, medregning af
uopvarmede kældre, medregning af ELO-afgifter, som var udgåede,
fordelingsnøgler og afregningsmetoder.
På den baggrund må sagsøgte anses for at have været i ubekendt med fordringen, og
dermed skal forældelse vurderes efter Forældelseslovens § 3, stk. 3. Dermed er heller
ingen af de krav som vedrører varmeregnskaberne
for perioden fra 2005-2012 forældede. Værdien af kravene udgør kr.
10.684,55, jf. bilag 65.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at det af Beboerklagenævnets
sagsoplysning fremgår det således, at man i sager vedrørende forbrug vedrørende
samme lejer har truffet afgørelse den 29. maj 2009, den 25.
november 2010 og den 2. april 2013, jf. bilag D, E, G, H, I, og J .
Herefter skriver man, jf. bilag I, ”Med henblik på at få klarhed over,
hvilke konkrete punkter lejer klager over i sin seneste henvendelse, har
Beboerklagenævnet valgt at indkalde lejer og repræsentant for udlejer til et møde i
Beboerklagenævnet den 6. maj 2015 jfr. nedennævnte referat fra dette møde.”
Hvis man havde troet, at det sagsøger klagede over i 2015 var det samme som man
tidligere har truffet afgørelse om, havde der ingen grund været til at indkalde til det
pågældende møde. Beboerklagenævnet var altså klar over, at der var tale om nye
klager, som vedrørte opgørelsen af forbruget og under de konkrete klagepunkter kan
man nu se, at sagsøger anfører klager svarende til denne sag.
Disse oplysninger og den indsigt, der havde gjort hende i stand til at klage, som det
skete ved mødet den 6. maj 2015, har sagsøger således først fået i 2015.
Vedrørende påstået endelig afgørelse fra Beboerklagenævnet, således at de
indsigelser, der er fremsat på nuværende tidspunkt, jf. bl.a. bilag 2 og 4,
også er afgjort ved Beboerklagenævnet eller i hvert fald afskåret fra
yderligere behandling, bestrides dette.
Som tidligere anført var det andre indsigelser og forbrugeren/sagsøger havde ingen
som helst mulighed for at foranstalte yderligere undersøgelser, end det hun har gjort.
Hele processen, herunder modpartens problemer med at forstå
indsigelserne, underbygger, at sagsøger ikke har udvist passivitet eller foranstaltet for
få undersøgelser, men tværtimod har ydet en overordentlig
stor indsats med hensyn til at belyse sagen, jf. bl.a. bilag 21, 22, 23 og 25.
Det forhold, at indsigelserne ikke har kunnet fremsættes tidligere,
understreger, at sagsøger ikke er afskåret fra at fremsætte dem overfor domstolene.
Spørgsmålet om forældelse af kravet om erstatning for udgifterne til
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 4/20
behandling i Beboerklagenævnet, kr. 834,00, skal vurderes på samme grundlag som
varmeregnskaberne, og det er derfor heller ikke forældet.
Endelig kan Almenlejelovens § 56 ikke antages at være til hinder for, at der
fremkommer og behandles indsigelser, som den pågældende forbruger ikke havde
mulighed for at fremføre, som følge af en sags kompleksitet.
Vedr. boligens størrelse/beregning
De juridiske argumenter, for at der er foretaget en forkert opgørelse, er følgende:
Punkt 1 – Lejlighedens størrelse.
Sagsøgers lejlighed skal kvadratmetermæssigt nedsættes til 109 kvm i henhold til
principperne for beregning af BBR, jf. bekendtgørelse af 2013-02-11 nr. 136 og den
tidligere bekendtgørelse nr. 1012 af 11. december 2002 for så vidt angår krav for
perioden 2006-2013.
Der fremlægges BBR meddelelsesnr. 657 143863 og 657 151270 jf. bilag
69, hvoraf fremgår, at Vej 10 samt 8, hvor der er seks lejligheder, som er nøjagtig
magen til sagsøgers lejlighed, er på 109 m2. Modparten er tidligere blevet opfordret
til at acceptere, at sagsøgers lejlighed er 109 m2, eftersom disse lejemål er nøjagtig
magen til sagsøgers lejemål.
Selvom de 2 ejendomme ligger på hvert sit matrikelnummer, er der tale om en samlet
ejendom, da driften, regnskabet (varme) og bestyrelsen er den samme, og da begge
ejendomme er en del af afdeling 24.
Ved en ejendom forstås jf. ejendomsbegrebet ”arealer som tilhører samme ejer og
udgør en driftsenhed” . Princippet fremgår også af BBR-instruksen.
Vedrørende bevisførelsen omkring dette forhold, henvises til side 44 i stævningen,
hvor der er fremsat tydelige provokationer.
Særligt 3.1., 3.2., 3.3. antages at være vigtige i den sammenhæng, særligt når henses
til, at sagsøgers lejligheds BBR har ændret sig fra 114 kvm til nu 111 kvm.
Punkt 2 – Opgørelse af forbrug.
Det gøres gældende, at så længe der anvendes Clorius fordampningsmålere i afd. 24,
så skal forbrugsopgørelsen opgøres efter kun 3 udgiftsposter, som får en fast
fordelingsnøgle på 80/20 %, som er det fordelingsprincip, der er teknisk egnet til
Clorius målere.
Dette støttes både af Højesterets dom i sag 212/2010 fremlagt som sagens bilag 70 og
71 i materialesamlingen, samt af
varmefordelingsmålerundersøgelse fra 1945 til 1947 hhv. 1947-1951 udgivet af
Indenrigsministeriet juni 1947 hhv. april 1952.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 5/20
En sådan opgørelse ud fra 3 udgiftsposter blev da også foretaget i afd. 24 til
og med år 1994, jf. sagens bilag 52. Siden er der dog blevet foretaget en
opgørelse efter 4 udgiftsposter, idet der fra og med år 1995 yderligere er blevet
opkrævet et grundgebyr.
Det gøres gældende, at denne opgørelsesmetode, der ikke egner sig til Clorius
fordampningsmålere, således er ulovlig som stridende mod både
Højesterets dom i sag nr. 212/2010, jf. bilag 70 og 71 i
materialesamlingen, og varmefordelingsmålerundersøgelsen fra 1945 til
1947 udgivet af Indenrigsministeriet juni 1947 samt af
varmefordelingsmålerundersøgelsen fra 1947 til 1951 udgivet af
Indenrigsministeriet april 1952.
Såfremt der skal foretages en opgørelse efter 4 udgiftsposter, som det har
været tilfældet i årene 1995-2015, bemærkes det endvidere, at
Målerbekendtgørelsen BEK. Nr. 563 af 02.06.2014 med tilhørende
vejledning nr. 11032 skal overholdes.
Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der til afregning over for
forsyningsvirksomheden kan anvendes varmeenergimålere eller
volumenmålere. Det følger endvidere af stk. 2, at for bygninger, der består
af flere bolig-eller erhvervsenheder, skal mindst 40 % af den
forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningerne afregnes efter
fordelingsmålere. Den forbrugsafhængige del omfatter faste udgifter til abonnement.
Det følger endvidere af målerbekendtgørelsens vejledning nr. 11032, ad § 8 på side 7,
at ”Baggrunden for den fastsatte andel er hensigten om, at beboerne selv skal betale
for forbruget til rumopvarmning, som ifølge undersøgelser udgør 40 % af bygningens
samlede varmeforbrug. 25 % er
varmetab i varmefordelingsanlægget og endelig går 35 % til varmt
brugsvand (både produktion og tab)” .
Denne fremgangsmåde er dog langt fra blevet overholdt. Som det fremgår
af stævningens s. 10-11, udgør det samlede varmeforbrug til
rumopvarmning 72 %, mens varmeforbruget til vand udgør 28 % af den samlede
varmeregning, dvs. i alt 100 %.
Hvis der tages udgangspunkt i EnergiMidts opkrævning for 2015, som gengivet på s.
10-11 i stævningen, fremgår det heraf, at den samlede udgift til varme udgør kr.
1.890.500, fordelt således:
Grundgebyr: kr. 789.473,00
Rumopvarmning: kr. 571.688,00
Haneandele: kr. 206.442,00
Varmvandsforbrug: kr. 322.897,00
I alt kr. 1.890.500,00
Omregnet til procent udgjorde fordelingsnøglen i år 2015 herefter:
Grundgebyr: 41,76 %
Rumopvarmning: 30,24 %
Haneandele: 19,92 %
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 6/20
Varmvandsforbrug: 17,08 %
I alt 100 %
Det kan herefter konstateres, at der af den samlede varmeregning i 2015 kunne
henregnes 52,7 % til faste udgifter, mens kun 47,3 % udgjorde variable udgifter.
De faste udgifter til opvarmning er således højere end selve opvarmningen, hvilket er
i strid med den fordeling, der følger af Målerbekendtgørelsens vejledning nr. 11032.
Det gøres dog, som anført, gældende, at der skal ske en varmeopgørelse efter 3
udgiftsposter, jf. ovenstående begrundelse, som det var tilfældet i 1994.
I år 1994 udgjorde det samlede fjernvarmebeløb, jf. bilag 52, kr.
809.184,00 fordelt således:
Måling af varme: kr. 534.384,00
Måling af varmt vand: kr. 164.640,00
Haneandele varmt vand: kr. 110.160,00
I alt kr. 809.184,00
Omregnet til procent udgjorde fordelingsnøglen i år 1994 herefter:
Måling af varme: 66,04 %
Måling af varmt vand: 20,35 %
Haneandele varmt vand: 13.61 %
I alt 100 %
Det gøres herefter gældende, at denne fordelingsnøgle, der blev anvendt i 1994, og
som er den egnede fordelingsnøgle til Clorius fordampningsmålere
fortsat skal anvendes i afd. 24, da der fortsat her anvendes Clorius
fordampningsmålere.
Ud fra denne fordelingsnøgle kan det samlede krav opgøres som anvist i
bilag 65 og bilag 66, jf. bilag 52, 53 og 55.
Modparten mener, at det er uklart og henviser til, at der er to forskellige
målerbekendtgørelser.
Det er sagsøgers opfattelse, at der ikke er forskel i de to
målerbekendtgørelser med hensyn til det, der er relevant i nærværende sag.
Afregning efter fordelingsmålere er naturligvis identisk med afregning efter
forbrug, eftersom fordelingsmålere udelukkende har til formål at vise forbruget.
Punkt 3 – Opkrævning af forbrug 2 gange
I forlængelse heraf gøres det gældende, at der for afdeling 024’s varmeopgørelser kun
må opkræves for varmeforbruget i KWh.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 7/20
Herved undgås, at der opkræves 2 gange for samme varmeforbrug målt på den
samme energimåler på det samme varmeanlæg.
EnergiMidts afregningsmetode siden 2012 er ulovlig, og disse krav er videreført til
sagsøger.
Ulovligheden fremgår af Energitilsynets afgørelse af 29. september 2018,
j.nr. 4/0920-8901-0201, jf. bilag 73 i materialesamlingen.
Her fremgår under praksis i pkt. 38, at beregningsgrundlaget for variable
omkostninger udtrykkes i MWh eller GJ eller forbrugt vandmængde efter m3
måling.
Man må ikke tage begge dele.
Dette fremgår ligeledes af bilag 74 i materialesamlingen, Udskrift af
monopol-ankenævnets kendelsesprotokol, jfr. afsnittet benævnt side 48,
kendelsens side 4 midtfor: ” Udvalget har ved behandlingen af konkrete
sager……………….kan finde sted i forhold til gennemstrømningen af varmt
vand målt i m3, eller på basis af afkølingen af vandet målt pr. Gcal, GJ eller
mWh. ”
Der henvises ligeledes til bilag 75 i materialesamlingen,
Energiklagenævnets afgørelse af 7. november 2001, hvoraf fremgår øverst
side 2, at fejlaflæsning af en fjernvarmemålers m3 forbrug ingen betydning
har, da fjernvarmen ikke afregnes efter m3.
Praksis med ikke at tage dobbelt følges således også af Hillerød
Fjernvarmeværk.
Som bilag 76, i materialesamlingen, fremlægges referat til udvalgsmøde
mandag den 15. juni 1987. Vedrørende dette bilag henvises særligt til pkt. 5
på side 3, afsnittet som starter: ” I sagen om Sønderborg
Fjernvarmeselskabs……………… ”Heraf fremgår det, at varmeværket uden
videre overførte kunder til m3-afregning ved for lav afkøling, hvilket man
kunne få kompensation for i forhold til den forudsatte afkøling.
Dette dokumenterer også, at der ikke må ske dobbeltafregning.
På side 4 i det pågældende bilag i afsnittet ”Imidlertid må man………”
fremgår det, at ved for ringe afkøling forlanges det, at den merbetaling, der
kræves, skal svare til dokumenterede/sandsynliggjorte meromkostninger.
Ved stævningen jf. bilag 59 fremgår det, at der ikke er nogen
ekstraomkostninger.
Det fremgår meget tydeligt: ” BKV’s beregningsmetode er i denne henseende
for unuanceret og i det konkrete tilfælde afkræves forbrugeren betaling for
dobbelt så mange energienheder som rent faktisk forbrugt.”
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 8/20
Se ligeledes Energitilsynets notat af 15. december 2003, j.nr. 3/1307-0300-
0065, ad. pkt. 1-6.
Endvidere fremgår det tydeligt af målerbekendtgørelsens vejledning nr.
11032, side 12-13, ad. § 8 ”Der kan anvendes varmeenergimåler eller
volumenmåler.”
Fra side 9 til side 36 i stævningen er disse argumenter nærmere uddybet. Der
henvises i øvrigt til bilag 37 og 37A, hvilket Excel ark beviser, at der
afregnes to gange for det samme forbrug.
Det gøres på den baggrund gældende, at EnergiMidts afregningsmetode med
KWh og m3 strider imod Almenlejelovens § 53, stk. 1 (side 40 i
stævningen), Almenlejelovens § 52, stk. 2 (side 22 i stævningen) og
Målerbekendtgørelse BEK nr. 563 af 02/06/2014 § 8, stk. 2 (side 36 i
stævningen).
Modpartens bemærkninger omkring at nyt varmeregnskab og nyt
fordelingsregnskab for afdeling 24 ikke medfører nogen ændring af sagsøgers
andel af varmeforbruget i afdeling 24 er ukorrekt og kunne naturligvis
understøttes, hvis modparten valgte at lave et fiktivt regnskab, hvilket man
har undladt at gøre.
Der henvises derimod til sagsøgers egne opgørelser og
tilbagebetalingskravet.
Opsummering:
Varmeregnskabet er ikke opgjort korrekt som følge af, at sagsøgers lejlighed
er registreret med et areal i BBR, og at udregningen af forbrugsopgørelserne
er sket på forkert vis, da man har anvendt Clorius fordampningsmålere i
afdeling 024.
Der er reelt blevet opkrævet to gange for det samme varmeforbrug, da
varmeopgørelserne kun burde være opkrævet i KWh.
Herudover er der blevet opkrævet grundgebyr pr. kvadratmeter areal for
uopvarmede kældre, men dette blev fjernet fra EnergiMidts varmeopgørelse i
2013, som følge af sagsøgers indsats, og det fremgår, at der således ikke er
medtaget noget tab vedrørende dette efter dette tidspunkt jf. bilag 65 og 66.
Det samlede krav udgør derfor, jf. bilag 65 og 66:
2011 = 1.706,84
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 9/20
2010 = 1.917,76
2009 = 1.603,22
2008 = 1.697,30
2007 = 1.096,28
2006 =~ ~ 530,72
________________
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~8.525,12 kr.
2012 = 2.132,43
2013 = 2.928,06
2014 = 2.986,95
2015 = 3.165,88
______________
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ 11.213,32 kr.
Vedr. klagegebyret
Hvad angår klagegebyret til Beboerklagenævnet på 834 kr. gøres det fortsat
gældende, at der er tale om et erstatningskrav, idet sagsøgte grundet fejlagtigt
udarbejdet forbrugsregnskab, har handlet erstatningspådragende, hvilket har
medført et adækvat og påregneligt tab på 834 kr. for sagsøger.
Sagsøgte er nærmest til at bære tabet, idet udgiften på de 834 kr. for sagsøgte
alene skyldes sagsøgers forhold.
Den fulde ordlyd af sagsøgtes anbringender er sålydende:
"Sagens formalitet – rette sagvolder:
Sagsøgte CVR nr. er ikke rette sagvolder.
Sagen vedrører efter sit indhold varmeforbrug og varmefordelingsopgørelse
for afdeling 24 i Sagsøgte, jf. eksempelvis bilag 3.
Sagsøgte CVR nr. - er administrator for alle afdelinger i Sagsøgte, der samlet
set er en almen boligorganisation omfattet af reglerne om almene boliger –
herunder almenlejeloven og almenboligloven.
Sagsøgte - skal derfor frifindes for sagsøgers krav, jf. eksempelvis
U2005.1038 V og U2011.1819 V.
Der henvises til almenboliglovens § 16, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1307/
2009 § 24 stk. 2 om drift af almene boliger – nu bekendtgørelse 70/2018 §
26, stk. 2, som er sålydende:
” Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser, medmindre
den har påtaget sig en sådan forpligtelse ” .
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 10/20
Det bestrides, at sagsøgers krav på tilbagebetaling i forhold til varmeforbrug
og fordelingsopgørelse, kan gøres gældende mod Sagsøgte.
Kravet skal gøres gældende mod afdeling 24 i Sagsøgte.
Hvis sagen var anlagt mod afdeling 24 eller der overfor Sagsøgte var nedlagt
en anerkendelsespåstand om, at Sagsøgte skal tilpligtes at lade afdeling 24
tilbagebetale varmeforbrug, da skal afdeling 24 og Sagsøgte også frifindes, jf.
nedenfor under sagens realitet.
Sagsøger er opfordret til at sagsøge afdeling 24, hvilket sagsøger er afstået
fra.
Sagsøgte er ikke rette sagvolder i forhold til et tilbagebetalingskrav.
Sagens realitet:
Sagen vedrører varme- og fordelingsregnskaber i Sagsøgte afdeling 24 for
årene 2006-2015.
Det gøres gældende, at de aflagte varme- og fordelingsregnskaber er
udarbejdet korrekt og efter gældende bemyndigelse og lovgivning.
Almenlejelovens bemyndigelse, jf. LAB § 54:
Sagsøgers indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne relaterer sig så
vidt ses til den fordeling, der foretages mellem de enkelte lejere i afdeling 24.
De aflagte varme- og fordelingsregnskaber er aflagt i overensstemmelse med
Almenlejelovens regler, og herunder, at fordeling sker:
” …….efter udlejers bestemmelser
på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede
varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang
” .
Det gøres gældende, at de aflagte varme- og fordelingsregnskaber er aflagt
efter udlejers bestemmelser, på grundlag af sædvanlige beregningsregler på
baggrund af egnede varmefordelingsmålere, og bruttoareal/rumfang.
De aflagte varme- og fordelingsregnskaber er således aflagt efter loven.
Gældende regler:
Sagsøgte, afdeling 24, er omfattet af Almenlejelovens § 52, stk. 1 og 2, idet
afdelingen – via EnergiMidt - står for levering af varme og varmt vand til
afdelingens beboere, som fordeles i et fordelingsregnskab.
Sagsøgte, afdeling 24, har alene krævet sine udgifter refunderet.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 11/20
Varmeregnskaberne og fordelingsregnskaberne for afdeling 24 er korrekt
udarbejdet og følger almenlejelovens regler - herunder blandt andet § 52, §
53 og § 54, jf. bilag 7.
Korrektion – Almenlejelovens § 59:
Det gøres gældende, at sagsøgers betalingspåstand er uegnet til at forfølge
sagsøgers synspunkter.
Sagsøgte (og afdeling 24 - som ikke er inddraget i denne retssag) skal
frifindes for sagsøgers betalingspåstand.
Det fremgår af almenlejelovens § 59, stk. 2, at for det tilfældes skyld, at
varme- og fordelingsregnskabet ikke er udarbejdet korrekt af Techem, da skal
Techem rette fejlen og udarbejde et nyt varme- og fordelingsregnskab for
afdelingen.
Et korrigeret varme- og fordelingsregnskab skal sendes til de berørte lejere –
konkret alle lejerne i afdeling 24 - hvor også sagsøger bor.
Metode for tillægsbetaling/ekstra betaling til lejerne i afdeling 24 fremgår af
almenlejelovens § 57.
Det bestrides, at Sagsøgte – (og/eller afdeling 24) - skal betale noget beløb til
sagsøger, men skal i henhold til lovgivningen drage omsorg for, at omfordele
udgifterne i et nyt varme- og fordelingsregnskab for afdeling 24.
Hvis sagsøgers tilbagebetalingskrav skulle følges, da vil samtlige øvrige
lejere i afdeling 24 kunne nedlægge en tilsvarende betalingspåstand om
tilbagebetaling. På grund af Almenlejelovgivningens regler om
balanceprincip – der skal være overensstemmelse mellem indtægter og
udgifter - da vil alle lejerne i afdeling 24 til næste år blive mødt med et
budget, hvor en sådan udgift til lejerne i afdeling 24 medtages som en direkte
lejeforhøjelse til de samme lejere i afdeling 24.
Konsekvenserne af nye varme- og fordelingsregnskaber kan først udledes,
når/hvis der foreligger en endelig dom, der fastslår, at varme- og
fordelingsregnskaberne er behæftet med fejl.
Samlet gøres gældende, at sagsøger som følge heraf ikke kan få medhold i
den nedlagte betalingspåstand mod hverken Sagsøgte eller afdeling 24.
Sagsøger har nedlagt en betalingspåstand mod Sagsøgte:
Betalingskravet er specificeret således:
2006: 530,72 kr.
2007: 1.096,28 kr.
2008: 1.697,30 kr.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 12/20
2009: 1.603,22 kr.
2010: 1.917,76 kr.
2011: 1.706,84 kr.
Samlet (fejlagtig sammentælling) 8.525,12 kr.
2012: 2.132,43 kr.
2013: 2.928,06 kr.
2014: 2.986,95 kr.
2015: 3.165,88 kr.
Samlet 11.213,32 kr.
Klagegebyr 6 x 139 kr.
for årene 2008, 2009,
2011, 2013, 2014 og 2015 samlet 834,00 kr.
Samlet betalingspåstand 20.572,44 kr.
Uopfyldte provokationer:
Sagsøger er forgæves opfordret til at specificere sin betalingspåstand for
hvert enkelt år – også af hensyn til forældelse for de enkelte år.
Forældelse:
Alle sagsøgers krav mod Sagsøgte og afdeling 24, der udspringer af
varmeregnskaber som er mere end 3 år gamle er forældede, jf. den
almindelige forældelseslov.
Forældelsesfristen er ikke suspenderet.
Suspension af forældelsesfristen skal begrundes i ukendskab til faktiske
forhold, jf. forældelseslovens almindelige suspensionsregel i § 3, stk. 2.
Ukendskab til loven eller lovens fortolkning suspenderer
ikke forældelsesfristen.
Sagsøger havde kendskab til alle faktiske omstændigheder, der begrunder
sagsøgers krav, jf. da også de varme- og fordelingsregnskaber, som sagsøger
løbende har indbragt for Beboerklagenævnet for 2014 og tidligere, jf.
eksempelvis bilag 26, bilag K og bilag L.
Alle krav, der udspringer af klager over benyttelse af Cloriusmålere og
fordelingsprincipperne, forældes senest 3 år efter Sagsøger har fået faktuelt
kendskab hertil – altså senest i august 2016.
Retssagen er anlagt i 2017.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 13/20
Lejlighedens størrelse vedrører faktiske forhold.
Sagsøger har siden indflytningen i lejemålet været bekendt med lejemålets
størrelse, jf. lejekontrakten og bilag A, B og C - samt bilag 7.6., jf. også
redegørelse i duplik og processkrift A.
Alle krav, der udspringer af klager over faktuelle opmålingsforhold hos
Herning Kommune, forældes senest 3 år efter Sagsøger har fået faktuelt
kendskab hertil i 2013 – altså senest i august 2016.
Retssagen er anlagt i 2017.
Et eventuelt krav på tilbagebetaling af gebyrer for årene indtil og med 2014
er forældet.
Sagsøger har haft positiv viden om sit mulige erstatningskrav (tilbagebetaling
af gebyret) fra det tidspunkt, beløbet blev indbetalt til Beboerklagenævnet.
Sagsøgers krav udgør ifølge sagsøger et erstatningskrav udenfor kontrakt.
Erstatningskrav forældes efter den almindelige forældelseslov 3 år efter den
erstatningspådragende handlings foretagelse.
Samlet gøres gældende, at sagsøger – på trods af positiv viden om lejemålets
størrelse/areal, fordelingsprincipperne og anvendelse af Clorius-målere og
løbende betaling af gebyrer til Beboerklagenævnet - ikke har gjort indsigelser
før stævningen i 2017.
Det gøres gældende, at en væsentlig del af sagsøgers krav er forældet, men
der er for sagsøgte ikke muligt at definere hvilke dele der er forældet, da
sagsøgers betalingspåstand for de enkelte år ikke er forståelig.
Passivitet:
Sagsøgers indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne er fortabt ved
passivitet.
Det fremgår af sagen, at sagsøger løbende har klaget over varme- og
fordelingsregnskaberne til udlejer og Beboerklagenævnet siden 2008.
En del af sagsøgers klager er afgjort i Beboerklagenævnet.
De indsigelser, sagsøger nu er fremkommet med, er fremkommet for sent
eller afgjort endeligt af Beboerklagenævnet.
Sagsøger har således indbragt en del af varme- og fordelingsregnskaberne for
Beboerklagenævnet, som har taget stilling i sagerne.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 14/20
I den udstrækning sagsøger ikke specifikt har klaget over
forbrugsregnskaberne og fordelingsregnskaberne inden 6 uger, jf.
almenlejelovens § 56, stk. 3, vedrørende de 3 forhold, sagsøger nu gør
gældende i sagen, er disse varme- og fordelingsregnskaber endelige.
I samtlige afgørelser fra Beboerklagenævnet er klagevejledning og
henvisning til, at fristen for anlæg af en retssag skal ske inden 4 uger.
Fristen for anlæggelse af retssag ved Boligretten i disse sager er ikke
overholdt.
Dermed er de nu fremsatte indsigelser fremsat for sent for alle tidligere år.
Klagegebyrer for årene 2008-2015:
Der er ikke hjemmel til at kræve klagegebyr betalt til Beboerklagenævnet
dækket/refunderet/
erstattet af Sagsøgte.
Krav, der relaterer sig til gebyrer betalt før juni 2014 og tidligere, er
forældede, jf. den almindelige forældelseslov.
Klagegebyret for 2015:
Sagen er afvist fra Beboerklagenævnet, og der er heller ikke af den grund
mulighed for at kræve klagegebyret for 2015 erstattet af Sagsøgte.
Sagsøger støtter sit krav på erstatningsretlige overvejelser.
Det bestrides, at der foreligger et erstatningsgrundlag for Sagsøgte.
Det bestrides, at Sagsøgte har optrådt erstatningspådragende. Sagsøgte har
fulgt almenlejelovens regler i sin helhed.
Det bestrides, at der er lidt et adækvat og påregneligt tab for sagsøger.
Sagsøgers konkrete indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne:
Sagsøgers lejlighed skal indgå med 109 m2 og ikke 111 m2.
Det bestrides, at sagsøgers lejlighed skal opmåles til 109 m2.
Sagsøgte har undersøgt forholdet hos Herning Kommune i 2013, jf. bilag 7.6.
Sagsøgers lejlighed er opmålt af Herning Kommune i medfør af lov om
bygnings- og boligregistrering (BBR).
Herning Kommunes opmåling skal lægges til grund i sagen.
Sagsøgers lejemål er – i lighed med øvrige lejemål i afdelingen – blevet
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 15/20
reguleret af Herning Kommune i år 2000, hvor blandt andet sagsøgers
lejemål blev reguleret fra 114 m2 til 111 m2 - herunder sammen med 21
øvrige, men identiske, lejemål, jf. bilag A.
Der er ikke sket yderligere afvigelser i perioden 2000 til 2013 – hvilket blev
meddelt til sagsøger, jf. bilag 7.6 i 2013.
Der henvises til brev fra Herning kommune af 19. april 2018, jf. bilag B med
underliggende bilag, og hvoraf fremgår, at Vej 10 er opmålt til 109 m2 og Vej
52 er opmålt til 111 m2.
Det fremgår af bilag C - mail af 23. september 2013 med opmåling af Vej 50,
med kommunens underliggende håndskrevne beregninger. På sidste side i
beregningerne fremgår også, at sagsøgers lejlighed kan opgøres til 111 m2.
Det bestrides, at alle lejligheder i afdeling 24 har samme størrelse, herunder
heller ikke lejlighederne Vej 10 og Vej 52.
Det bestrides, at sagsøgers lejlighed skal indgå i fordelingsregnskabet med
109 m2.
Punkt 2 - Byggeloven, Målerbekendtgørelsen og tilhørende vejledninger:
I sagen gør sagsøger gældende, at når der anvendes Clorius
fordampningsmålere, så burde fordelingen ske på en af sagsøger nærmere
bestemt defineret måde, hvor sagsøger gør gældende, at der skal anvendes en
bestemt fordelingsnøgle på 80/20.
Dette bestrides.
Det fremgår af gældende lovgivning – herunder målerbekendtgørelsen og
vejledning 11032 fra 2015 (målerbekendtgørelsen) - at 40 % af forbrug til
varme og varmt vand skal fordeles efter fordelingsmåling.
Det fremgår af bilag 3, at 42 % henholdsvis 61 % afregnes efter
radiatormålere og varmtvandsmålere.
Sagsøgte har i bilag 7 redegjort for fordelingen, som i sin helhed gøres
gældende er korrekt og i overensstemmelse med målerbekendtgørelsen og
almenlejelovens regler.
Byggeloven, Målerbekendtgørelsen og tilhørende vejledninger er løbende
ændret flere gange.
Sagsøger har i sagen opgjort krav for perioden 2006 til 2015.
Anvendelse af målere og udarbejdelse af fordelingsregnskaberne i Sagsøgte
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 16/20
forestås af Techem.
Techem skal afgive sagkyndig vidneforklaring i sagen.
I relation til sagsøgers indsigelser mod fordelingsregnskabet og
målerbekendtgørelsen, ser det ud til at være de samme synspunkter, der gøres
gældende for alle årene 2006 til 2015.
Det er uklart, hvad sagsøgers synspunkter går ud på for årene forud for
målerbekendtgørelse 563/2014 og tilhørende vejledning.
Forud for bekendtgørelse 563/2014 var bekendtgørelse 891/1996 gældende.
Der er forskelle i de to målerbekendtgørelser.
Det fremgår af gældende målerbekendtgørelse 563/2014, at mindst 40 % af
den forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningen afregnes efter
fordelingsmåling.
Det gøres gældende, at dette er sket.
Det fremgår af tidligere målerbekendtgørelse, 891/1996, at mindst 40 % af
den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter forbrug.
Det gøres gældende, at dette er sket.
Der henvises til Techems redegørelse over målt forbrug:
Den forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningen/betalingen
omfatter ikke grundgebyr, der ikke er forbrugsafhængig.
Grundgebyret betales af alle og fordeles efter udlejers bestemmelser, jf.
almenlejelovens § 54.
Fordeling af grundgebyr kan ske efter egnede målere eller efter
bruttoetageareal eller rumfang.
Udlejer har bestemt – i samråd med Techem – at fordeling af den forbrugs-
uafhængige del af varmeudgiften, herunder grundgebyret, i lighed med andre
almene boligforeninger i Danmark, skal fordeles efter bruttoareal.
Sagsøger er forgæves opfordret til via syn og skøn at dokumentere sine
synspunkter, og herunder til at dokumentere, at det udarbejdede varme- og
fordelingsregnskab ikke er udarbejdet korrekt.
Det gøres gældende, at varmeregnskaberne og fordelingsregnskaberne er
lovlige og gyldige og opfylder målerbekendtgørelsen.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 17/20
Punkt 3 – EnergiMidts afregning er ulovlig/ugyldig – opkrævning af
forbrug 2 gange:
Sagsøger gør gældende, at EnergiMidts afregningsmetode overfor afdeling
24 er ulovlig eller ugyldig, idet det gøres gældende, at der alene må opkræves
for varmeforbruget i KwH.
Dette bestrides. Det gøres gældende, at afregningen fra forsyningsværket er
lovlig og betalt af afdeling 24.
Sagsøger gør gældende, at der er opkrævet varmeforbrug 2 gange.
Dette bestrides. Det gøres gældende, at afregningen fra forsyningsværket kun
indeholder opkrævning af varmeforbrug 1 gang.
Generelt oplyses, at afdeling 24 har modtaget afregning fra
forsyningsselskabet, som indgår i afdelingens varme- og fordelingsregnskab,
jf. eksempelvis bilag 3.
Den samlede udgift til forsyningsværket er betalt af afdeling 24 – en gang.
De samlede udgifter er fordelt efter udlejers bestemmelser og i
overensstemmelse med målerbekendtgørelsen. Der er ikke opkrævet eller
betalt varmeforbrug 2 gange.
Sagsøgers synspunkt er ikke forståelig for sagsøgte.
Sagsøger er opfordret til at dokumentere sine synspunkter – herunder ved syn
og skøn.
Da sagsøger ikke har opfyldt disse relevante provokationer, gøres gældende,
at sagsøgers synspunkt om opkrævning 2 gange ikke kan tages til følge, jf. i
det hele bilag 7, hvor sagsøgers synspunkter er tilbagevist.
Sagkyndig vidneforklaring Techem:
Techem skal afgive sagkyndig erklæring i sagen.
Techem har besvaret sagsøgers indsigelser mod varme- og
fordelingsregnskabet således:
” Jeg har modtaget denne fra Person, og her er vores kommentarer til~Ad.2:
At Clorius fordampningsmålere kun skal afregnes med 3 udgiftsposter er
direkte forkert! Det er korrekt, at der er lavet en undersøgelse/rapport i 1945/
47 og at man gjorde dette i ”gamle dage” , men verden er en anden i dag. Jeg
mener ikke at varmeværkerne dengang opkrævede fast afgift, den er kommet
til senere (kan ikke huske hvornår, og tror måske også det kan være lidt
forskelligt fra varmeværk til varmeværk).
Det vi kalder grundgebyr, er det der svarer til varmeværkernes fastafgift/
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 18/20
effektbidrag – som er en slags tilslutningsafgift, varmeværkerne i DK
opkræver for at have lov til at kunne åbne for varmen. Den er ikke
forbrugsafhængig, og den opkræves udelukkende efter de kvadratmeter, som
kan aftage varme i ejendommen. Og da posten ikke er forbrugsafhængig er
den eneste korrekte måde at fordele den på, en særkilt post på
fordelingsregnskabet som ellers er forbrugs afhængigt – derfor er der nu 4
poster i fordelingen og det må også være derfor det er lavet om i afd.24
tilbage i 1995. Jeg vil selvfølgelig lave det på samme måde i dag. Jeg vil lige
nævne af fastaftgift/grundgebyr opkræves og fordeles af alle udbydere i dag –
uanset om der er fordampningsmålere, elektroniske målere eller energimålere
– igen fordi den er uafhængig af forbrug.
Fordeling af varmeudgiften iht. bekendtgørelse 563, mener jeg at advokaten
læser helt forkert – da 40 % af den forbrugsafhængige del skal ligge på
målerne – og igen fastafgift/effektbidrag er ikke forbrugsafhængig og
afregnes i en særskilt post.
Advokaten tager ikke højde for, at det er selve energien, der bruges til at
varme vandet op med, man betaler for, og det er uanset om det varme vand
går i radiatoren eller det går i den varme hane. Dvs. at 40 % af det samlede
forbrug skal ligge på målerne, uanset om det er varmtvandsmålerne eller
radiatormålerne. Så er der selvfølgelig nogle fordelingsprincipper man kan
forholde sig til, når man laver regnskabet, og heri ligger der en
usikkerhedsfaktor, der hedder varmetab i ejendommen.
Så grundlæggende bygges regnskabet op ud fra:
Fastafgift
Måling af radiatorvarme
Måling af varmtvand
Haneandele
Måling = 40 %.
Igen - jeg mener det er gjort korrekt, også iht. Bekendtgørelse 563, og der
skal fordeles 4 poster. ”
Techem skal også afgive sagkyndig forklaring omkring sagsøgers
synspunkter omkring opkrævning af forbrug 2 gange, som for Sagsøgte forsat
ikke er forståelig.
Bevisbyrder:
Det gøres gældende, at det er sagsøger, der har samtlige bevisbyrder i sagen.
Sagsøgers synspunkter, beregninger og fremlagte regneark bestrides i sin
helhed og er, jf. de fremlagte processkrifter, stadig uforståelige for sagsøgte.
Sagsøger har – på trods af 4 processkrifter/procedureindlæg efter
advokatpålæg – alene henvist til stævningens side 22-35, som ikke er
forståelig for Sagsøgte, jf. også indholdet af bilag 7. Derfor meddelte Retten
et advokatpålæg til sagsøger.
Sagsøger/sagsøgers advokat er opfordret til at dokumentere sine
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 19/20
betalingskrav ved syn og skøn ved provokationer i processkrifter fra
Sagsøgte, og herunder særligt ved syn og skøn:
a. at få lejligheden opmålt i henhold til gældende lovgivning
b. at fremkomme med specificerede indsigelser imod varme- og
fordelingsregnskaberne udarbejdet af Techem
c. at dokumentere, at de af Techem udarbejdede varme- og
fordelingsregnskaber ikke er lovlige/gyldige eller korrekte og
herunder
d. at dokumentere, at varme- og fordelingsregnskaberne er udarbejdet i
strid med de aktuelt gældende målerbekendtgørelser og herunder til at
dokumentere, at gældende målerbekendtgørelse ikke er overholdt
e. at benyttelse af cloriusmålere ikke er lovligt/gyldigt
f. at dokumentere den påberåbte 80/20 fordelingsregel, som er
uforståelig for Sagsøgte
g. at dokumentere, at afregning fra EnergiMidt er ulovlig/ugyldig, idet
sagsøgers synspunkter er uforståelige for Sagsøgte og
h. at dokumentere, at der opkræves forbrug 2 gange, idet sagsøgers
synspunkter er uforståelige for Sagsøgte
Sagsøger er afstået herfra og har alene forladt sig på egne bilag og egne
opgørelser.
Sagsøgers bilag og egne udarbejdede opgørelser bestrides i sin helhed.
Det gøres samlet gældende, at sagsøger ikke har løftet sine bevisbyrder."
Rettens begrundelse og afgørelse
En afdeling af en boligorganisation, her afdeling 24 af Sagsøgte er ikke en
selvstændig juridisk enhed. Det bevirker dog ikke, at boligorganisationen, her
Sagsøgte og afdeling 24 er således forbundne i juridisk og økonomisk
henseende, at boligorganisationen automatisk har partsevne for afdelingen
under et søgsmål eller, at boligorganisationen hæfter for afdelingens økono-
miske forpligtelser. Tværtimod er det fastslået, at en afdeling kan sagsøges
uafhængigt af en boligorganisation og vice versa. Endvidere kan en afdeling
og en boligorganisation erklæres konkurs uafhængigt af hinanden. Der ud-
over fremgår det af § 16, stk. 1, i lov om almenboliger, at en afdeling i en
boligorganisation er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og af § 26,
stk. 2, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. hedder det vide-re, at
"Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser, med-mindre
den har påtaget sig en sådan forpligtelse". Som følge af det ovenfor anførte
og allerede fordi, det ikke er bevist, at Sagsøgte som boligorganisati-on har
påtaget sig at hæfte for afdeling 24´s forpligtelser, samt fordi sagsø-gerens
påståede krav udspringer af de for afdeling 24 udarbejdede varme- og
fordelingsregskaber, frifindes Sagsøgte, der er sagsøgt i egenskab af boligor-
ganisation. Der er således ikke materielt taget stilling til sagsøgerens indsi-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 20/20
gelser vedrørende de enkelte varme- og fordelingsregnskaber eller til
spørgsmålene om forældelse og passivitet.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsøgtes udgifter til advokatbi-
stand. Ved beløbets fastsættelse er der taget særligt hensyn til, at sagen i det
væsentlige foranlediget af sagsøgerens forhold, har været ekstremt ressour-
cekrævende med adskillige forberedende møder og en ekstrakt på 525 sider,
som sagsøgte har skullet forholde sig til indholdet af. Der er derfor ved om-
kostningsfastsættelsen ikke taget udgangspunkt i de vejledende takster for
proceduresager, men i et skønnet fastsat minimalt timeforbrug. Beløbet er
fastsat inklusiv moms som nedenfor anført.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, frifindes i kraft af sin status som boligorganisation for den af
Sagsøger nedlagte påstand.
Inden 14 dage skal sagsøgeren til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat-
bistand betale 100.000 kr. Beløbet inkluderer moms.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62 | Retten i Herning
DOM
Afsagt den 7. februar 2019 i sag nr. BS 11-491/2017:
<anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
7400 Herning
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
7400 Herning
Sagens baggrund og parternes påstande
Stævning er modtaget den 4.juni 2017.
Sagen er en boligretssag, hvor parterne ikke har ønsket; at der medvirker
lægdommere under hovedforhandlingen.
Det er ved rettens kendelse af 15. september 2017 bestemt; at sagen ikke skal
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Sagsøgeren har haft advokatpålæg under sagens behandling
<anonym>Sagsøger</anonym> har overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> ifølge sin endelige påstand nedlagt påstand
om, at sagsøgte dømmes til betaling af 18.634,01 kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen; mod sagsøgtes protest; af-
skåret sagsøgeren fra at nedlægge en i påstandsdokumentet anført subsidiær
påstand, jf. retsplejelovens $ 363.
Sagsøgeren er lejer af en lejlighed beliggende i afdeling 24 i <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsøgeren påstår; at <anonym>Sagsøgte</anonym> er hende det påstævnte beløb skyldig, fordi
<anonym>Sagsøgte</anonym> for årene 2006 2015 har opgjort varme- og fordelingsregnskaber-
ne for afdeling 24 forkert, ligesom hun har krav på friholdelse for de klage -
gebyrer, hun har afholdt til Beboerklagenævnet.
Det fremgår af sagen; at besvarelser af sagsøgerens klager til Beboerklage -
nævnet er foretaget af <anonym>Sagsøgte</anonym> at udskiftning af de enkelte afdelingers leje -
mål administreres af <anonym>Sagsøgte</anonym> at varsling af lejeændring foretages af
<anonym>Sagsøgte</anonym> og at <anonym>Sagsøgte</anonym> forestår lejeopkrævningen vedrørende de enkelte
afde-lingers lejemål. Det fremgår endvidere; at <anonym>Sagsøgte</anonym> via huslejen
opkræver et administrationsgebyr på 50 kr: pr. måned.
Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgeren; økonomichef i
<anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> fra Techem.
Forklaringerne er ikke medtaget i dommen; da de findes at være uden be -
tydning for sagens udfald Dommen er således uden fuldstændig sagsfrem-
stilling, jf. princippet i retsplejelovens 8 218a, stk. 2
Den fulde ordlyd af sagsøgerens anbringender er sålydende:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende;
Vedr. rette sagsøgte
At det af <anonym>Sagsøgtes</anonym> hjemmeside under afsnittet At bo alment?' fremgår; at
99 hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed; 0g
afdelingens økonomiske midler kan kun bruges af afdelingen selv: 99
Hver enkelt afdeling er således tilsyneladende en selvstændig økonomisk enhed, men
ikke en selvstændig juridisk enhed.
Alle besvarelser; som er fremsendt jfr.
Beboerklagenævnet er fremsendt fra <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g ikke fra afdelingen:
Udlejningen administreres fra <anonym>Sagsøgte</anonym>
Varsling af lejeændring; se bilag 34, er foretaget af <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>Sagsøgte</anonym> er ejer af den pågældende ejendom i henhold til tingbogen:
<anonym>Sagsøgte</anonym> opkræver endvidere gebyr på kr. 50,00 som administrationsgebyr via
huslejen.
Af kommentarerne til Almenboliglovens $ 16,jf. bilag 68 i
materialesamlingen; herunder henvisningen til U2008.1983H, fremgår det; at
Højesteret ikke finder; at en afdeling kan anses for en selvstændig juridisk enhed,
men netop er en afdeling og således anses for en del af boligorganisationen.
Hertil kommer; at sagen ikke kan anlægges mod Energimidt. Vedlagt som
bilag 67 er Domstolsstyrelsens redegørelse for, hvorfor sagsøgte ikke kan
anlægge sagen mod energiselskabet.
<anonym>Sagsøgte</anonym> 0g ikke underafdeling 24, er derfor rette sagsøgte.
Vedr. forældelse og passivitet
Det gøres gældende; at det følger af Forældelseslovens $ 3, stk. 1,jf. 8, stk. 1, at
ingen af de krav, som vedrører perioden fra og med den 4.juni 2014, kan være
forældede: Da varmeregnskabet for 2013 først opgøres i 2014 udgør
værdien af periodens krav udgør kr. 9.080,89,jf.
Side 3/20
Hertil kommer , at det drejer sig om en yderst kompleks sag, hvor sagsøgte på ingen
har bidraget til at skabe en sådan klarhed over de korrekte, faktiske omstændigheder ,
at sagsøger kunne fremsætte sit krav . Der har
været fejl ved varmeregnskaber , BBR-oplysninger , medregning af
uopvarmede kældre, medregning af ELO-afgifter , som var udgåede,
fordelingsnøgler og afregningsmetoder .
På den baggrund må sagsøgte anses for at have været i ubekendt med fordringen, og
dermed skal forældelse vurderes efter Forældelseslovens § 3, stk. 3. Dermed er heller
ingen af de krav som vedrører varmeregnskaberne
for perioden fra 2005-2012 forældede. Værdien af kravene udgør kr .
10.684,55, jf. bilag 65.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at det af Beboerklagenævnets
sagsoplysning fremgår det således, at man i sager vedrørende forbrug vedrørende
samme lejer har truf fet afgørelse den 29. maj 2009, den 25.
november 2010 og den 2. april 2013, jf. bilag D, E, G, H, I, og J .
Herefter skriver man, jf. bilag I, ”Med henblik på at få klarhed over ,
hvilke konkrete punkter lejer klager over i sin seneste henvendelse, har
Beboerklagenævnet valgt at indkalde lejer og repræsentant for udlejer til et møde i
Beboerklagenævnet den 6. maj 2015 jfr . nedennævnte referat fra dette møde.”
Hvis man havde troet, at det sagsøger klagede over i 2015 var det samme som man
tidligere har truf fet afgørelse om, havde der ingen grund været til at indkalde til det
pågældende møde. Beboerklagenævnet var altså klar over , at der var tale om nye
klager , som vedrørte opgørelsen af forbruget og under de konkrete klagepunkter kan
man nu se, at sagsøger anfører klager svarende til denne sag.
Disse oplysninger og den indsigt, der havde gjort hende i stand til at klage, som det
skete ved mødet den 6. maj 2015, har sagsøger således først fået i 2015.
Vedrørende påstået endelig afgørelse fra Beboerklagenævnet, således at de
indsigelser , der er fremsat på nuværende tidspunkt, jf. bl.a. bilag 2 og 4,
også er afgjort ved Beboerklagenævnet eller i hvert fald afskåret fra
yderligere behandling, bestrides dette.
Som tidligere anført var det andre indsigelser og forbrugeren/sagsøger havde ingen
som helst mulighed for at foranstalte yderligere undersøgelser , end det hun har gjort.
Hele processen, herunder modpartens problemer med at forstå
indsigelserne, underbygger , at sagsøger ikke har udvist passivitet eller foranstaltet for
få undersøgelser , men tværtimod har ydet en overordentlig
stor indsats med hensyn til at belyse sagen, jf. bl.a. bilag 21, 22, 23 og 25.
Det forhold, at indsigelserne ikke har kunnet fremsættes tidligere,
understreger , at sagsøger ikke er afskåret fra at fremsætte dem overfor domstolene.
Spørgsmålet om forældelse af kravet om erstatning for udgifterne til
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
behandling i Beboerklagenævnet, kr. 834,00, skal vurderes på samme grundlag som
varmeregnskaberne, 0g det er derfor heller ikke forældet
Endelig kan Almenlejelovens $ 56 ikke antages at være til hinder for, at der
fremkommer og behandles indsigelser; som den pågældende forbruger ikke havde
mulighed for at fremføre, som følge af en sags kompleksitet.
Vedr. boligens størrelselberegning
De juridiske argumenter; for at der er foretaget en forkert opgørelse; er følgende:
Punkt 1 = Lejlighedens størrelse.
Sagsøgers lejlighed skal kvadratmetermæssigt nedsættes til 109 kvm i henhold til
principperne for beregning af BBR, jf. bekendtgørelse af 2013-02-11 nr. 136 og den
tidligere bekendtgørelse nr:. 1012 af 11. december 2002 for så vidt angår krav for
perioden 2006-2013.
Der fremlægges BBR meddelelsesnr. 657 143863 og 657 151270 jf.
69, hvoraf fremgår; at <anonym>Vej</anonym> 10 samt 8, hvor der er seks lejligheder; som er nøjagtig
magen til sagsøgers lejlighed, er på 109 m2. Modparten er tidligere blevet opfordret
til at acceptere; at sagsøgers lejlighed er 109 m2, eftersom disse lejemål er nøjagtig
magen til sagsøgers lejemål.
Selvom de 2 ejendomme ligger på hvert sit matrikelnummer; er der tale om en samlet
ejendom; da driften; regnskabet (varme) og bestyrelsen er den samme; og da begge
ejendomme er en del af afdeling 24.
Ved en ejendom forstås jf. ejendomsbegrebet 'arealer som tilhører samme ejer 0g
udgør en driftsenhed? Princippet fremgår også af BBR-instruksen.
Vedrørende bevisførelsen omkring dette forhold, henvises til side 44 i stævningen;
hvor der er fremsat tydelige provokationer
Særligt 3.1. 3.2., 3.3. antages at være vigtige i den sammenhæng særligt når henses
til, at sagsøgers lejligheds BBR har ændret sig fra 114 kvm tilnu 1l1 kvm.
Punkt 2 ~ Opgørelse af forbrug.
Det gøres gældende; at så længe der anvendes Clorius fordampningsmålere i afd. 24,
så skal forbrugsopgørelsen opgøres efter kun 3 udgiftsposter; som får en fast
fordelingsnøgle på 80/20 %, som er det fordelingsprincip, der er teknisk egnet til
Clorius målere.
Dette støttes både af Højesterets dom i sag 212/2010 fremlagt som sagens bilag 70 og
71i materialesamlingen, samt af
varmefordelingsmålerundersøgelse fra 1945 til 1947 hhv. 1947-1951 udgivet af
Indenrigsministeriet juni 1947 hhv. april 1952
En sådan opgørelse ud fra 3 udgiftsposter blev da også foretaget i afd. 24 til
og med år 1994, jf. sagens bilag 52. Siden er der dog blevet foretaget en
opgørelse efter 4 udgiftsposter; idet der fra og med år 1995 yderligere er blevet
opkrævet et grundgebyr.
Det gøres gældende, at denne opgørelsesmetode, der ikke egner sig til Clorius
fordampningsmålere; således er ulovlig som stridende mod både
Højesterets domisag nr. 212/2010,jf. bilag 70 og 71 i
materialesamlingen; 0g varmefordelingsmålerundersøgelsen fra 1945 til
1947 udgivet af Indenrigsministeriet juni 1947 samt af
varmefordelingsmålerundersøgelsen
Indenrigsministeriet april 1952.
Såfremt der skal foretages en opgørelse efter 4 udgiftsposter; som det har
været tilfældet i årene 1995-2015, bemærkes det endvidere, at
Målerbekendtgørelsen BEK. Nr. 563 af 02.06.2014 med tilhørende
vejledning nr. 11032 skal overholdes .
Det følger af bekendtgørelsens $ 8, stk. 1, at der til afregning over for
forsyningsvirksomheden kan anvendes varmeenergimålere eller
volumenmålere. Det følger endvidere af stk. 2, at for bygninger; der består
af flere bolig-eller erhvervsenheder; skal mindst 40 % af den
forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningerne afregnes efter
fordelingsmålere. Den forbrugsafhængige del omfatter faste udgifter til abonnement.
Det følger endvidere af målerbekendtgørelsens vejledning nr. 11032, ad $ 8 på side 7,
at "Baggrunden for den fastsatte andel er hensigten om;, at beboerne selv skal betale
for forbruget til rumopvarmning; som ifølge undersøgelser udgør 40 % af bygningens
samlede varmeforbrug. 25 % er
varmetab 1 varmefordelingsanlægget og endelig går 35 % til varmt
brugsvand (både produktion 0g tab)?
Denne fremgangsmåde er dog langt fra blevet overholdt. Som det fremgår
af stævningens s. 10-11, udgør det samlede varmeforbrug til
rumopvarmning 72 %, mens varmeforbruget til vand udgør 28 % af den samlede
varmeregning dvs. i alt 100 %
Hvis der tages udgangspunkt i EnergiMidts opkrævning for 2015, som gengivet på s
Io-Ili stævningen; fremgår det heraf, at den samlede udgift til varme udgør kr:
1.890.500, fordelt således:
Grundgebyr:
Rumopvarmning:
Haneandele:
Varmvandsforbrug:
Ialt
Omregnet til procent udgjorde fordelingsnøglen i år 2015 herefter:
Grundgebyr:
Rumopvarmning:
Haneandele:
Varmvandsforbrug:
Ialt
Det kan herefter konstateres; at der af den samlede varmeregning i 2015 kunne
henregnes 52,7 % til faste udgifter, mens kun 47,3 % udgjorde variable udgifter
De faste udgifter til opvarmning er således højere end selve opvarmningen; hvilket er
i strid med den fordeling; der følger af Målerbekendtgørelsens vejledning nr: 11032.
Det gøres dog; . som anført; gældende; at der skal ske en varmeopgørelse efter 3
udgiftsposter; jf. ovenstående begrundelse; som det var tilfældet i 1994.
I år 1994 udgjorde det samlede fjernvarmebeløb, jf. bilag 52, kr.
809.184,00 fordelt således:
Måling af varme:
Måling af varmt vand:
Haneandele varmt vand:
Ialt
Omregnet til procent udgjorde fordelingsnøglen i år 1994 herefter:
Måling af varme:
Måling af varmt vand:
Haneandele varmt vand:
Ialt
Det gøres herefter gældende; at denne fordelingsnøgle; der blev anvendt i 1994, 0g
som er den egnede fordelingsnøgle til Clorius fordampningsmålere
fortsat skal anvendes i afd. 24, da der fortsat her anvendes Clorius
fordampningsmålere.
Ud fra denne fordelingsnøgle kan det samlede krav opgøres som anvist i
bilag 65 og bilag 66, jf. bilag 52, 53 og 55.
Modparten mener; at det er uklart og henviser til, at der er to forskellige
målerbekendtgørelser.
Det er sagsøgers opfattelse at der ikke er forskel i de to
målerbekendtgørelser med hensyn til det, der er relevant i nærværende sag.
Afregning efter fordelingsmålere er naturligvis identisk med afregning efter
forbrug eftersom fordelingsmålere udelukkende har til formål at vise forbruget.
Punkt 3 = Opkrævning af forbrug 2 gange
I forlængelse heraf gøres det gældende; at der for afdeling 024's varmeopgørelser kun
må opkræves for varmeforbruget i KWh
Side 7/20
Herved undgås, at der opkræves 2 gange for samme varmeforbrug målt på den
samme ener gimåler på det samme varmeanlæg.
EnergiMidts afregningsmetode siden 2012 er ulovlig, og disse krav er videreført til
sagsøger .
Ulovligheden fremgår af Energitilsynets afgørelse af 29. september 2018,
j.nr. 4/0920-8901-0201, jf. bilag 73 i materialesamlingen.
Her fremgår under praksis i pkt. 38, at beregningsgrundlaget for variable
omkostninger udtrykkes i MWh eller GJ eller forbrugt vandmængde efter m3
måling.
Man må ikke tage begge dele.
Dette fremgår ligeledes af bilag 74 i materialesamlingen, Udskrift af
monopol-ankenævnets kendelsesprotokol, jfr . afsnittet benævnt side 48,
kendelsens side 4 midtfor: ” Udvalget har ved behandlingen af konkr ete
sager……………….kan finde sted i for hold til gennemstrømningen af varmt
vand målt i m3, eller på basis af afkølingen af vandet målt pr . Gcal, GJ eller
mWh. ”
Der henvises ligeledes til bilag 75 i materialesamlingen,
Energiklagenævnets afgørelse af 7. november 2001, hvoraf fremgår øverst
side 2, at fejlaflæsning af en fjernvarmemålers m3 forbrug ingen betydning
har, da fjernvarmen ikke afregnes efter m3.
Praksis med ikke at tage dobbelt følges således også af Hillerød
Fjernvarmeværk.
Som bilag 76, i materialesamlingen, fremlægges referat til udvalgsmøde
mandag den 15. juni 1987. V edrørende dette bilag henvises særligt til pkt. 5
på side 3, afsnittet som starter: ” I sagen om Sønderbor g
Fjernvarmeselskabs……………… ”Heraf fremgår det, at varmeværket uden
videre overførte kunder til m3-afregning ved for lav afkøling, hvilket man
kunne få kompensation for i forhold til den forudsatte afkøling.
Dette dokumenterer også, at der ikke må ske dobbeltafregning.
På side 4 i det pågældende bilag i afsnittet ” Imidlertid må man………”
fremgår det, at ved for ringe afkøling forlanges det, at den merbetaling, der
kræves, skal svare til dokumenterede/sandsynliggjorte meromkostninger .
Vedstævningen jf. bilag 59 fremgår det, at der ikke er nogen
ekstraomkostninger .
Det fremgår meget tydeligt: ” BKV’ s ber egningsmetode er i denne henseende
for unuancer et og i det konkr ete tilfælde afkræves forbruger en betaling for
dobbelt så mange ener gienheder som r ent faktisk forbrugt.”
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Side 8/20
Se ligeledes Energitilsynets notat af 15. december 2003, j.nr . 3/1307-0300-
0065, ad. pkt. 1-6.
Endvidere fremgår det tydeligt af målerbekendtgørelsens vejledning nr .
11032, side 12-13, ad. § 8 ”Der kan anvendes varmeener gimåler eller
volumenmåler .”
Fra side 9 til side 36 i stævningen er disse ar gumenter nærmere uddybet. Der
henvises i øvrigt til bilag 37 og 37A , hvilket Excel ark beviser , at der
afregnes to gange for det samme forbrug.
Det gøres på den baggrund gældende, at EnergiMidts afregningsmetode med
KWh og m3 strider imod Almenlejelovens § 53, stk. 1 (side 40 i
stævningen), Almenlejelovens § 52, stk. 2 (side 22 i stævningen) og
Målerbekendtgørelse BEK nr . 563 af 02/06/2014 § 8, stk. 2 (side 36 i
stævningen).
Modpartens bemærkninger omkring at nyt varmeregnskab og nyt
fordelingsregnskab for afdeling 24 ikke medfører nogen ændring af sagsøgers
andel af varmeforbruget i afdeling 24 er ukorrekt og kunne naturligvis
understøttes, hvis modparten valgte at lave et fiktivt regnskab, hvilket man
har undladt at gøre.
Der henvises derimod til sagsøgers egne opgørelser og
tilbagebetalingskravet.
Opsummering:
Varmeregnskabet er ikke opgjort korrekt som følge af, at sagsøgers lejlighed
er registreret med et areal i BBR, og at udregningen af forbrugsopgørelserne
er sket på forkert vis, da man har anvendt Clorius fordampningsmålere i
afdeling 024.
Der er reelt blevet opkrævet to gange for det samme varmeforbrug, da
varmeopgørelserne kun burde være opkrævet i KWh.
Herudover er der blevet opkrævet grundgebyr pr . kvadratmeter areal for
uopvarmede kældre, men dette blev fjernet fra EnergiMidts varmeopgørelse i
2013, som følge af sagsøgers indsats, og det fremgår , at der således ikke er
medtaget noget tab vedrørende dette efter dette tidspunkt jf. bilag 65 og 66.
Det samlede krav udgør derfor , jf. bilag 65 og 66 :
2011 = 1.706,84
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
2010 = 1.917,76
2009 = 1.603,22
2008 = 1.697,30
2007 = 1.096,28
2006 = ~ 530,72
~ ~ N N ~ 7 ~8.525,12 kr:
2012 = 2.132,43
2013 = 2.928,06
2014 = 2.986,95
2015 = 3.165,88
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ 11.213,32 kr:
Vedr. klagegebyret
Hvad angår klagegebyret til Beboerklagenævnet på 834 kr: gøres det fortsat
gældende; at der er tale om et erstatningskrav; idet sagsøgte grundet fejlagtigt
udarbejdet forbrugsregnskab, har handlet erstatningspådragende, hvilket har
medført et adækvat og påregneligt tab på 834 kr. for sagsøger.
Sagsøgte er nærmest til at bære tabet; idet udgiften på de 834 kr: for sagsøgte
alene skyldes sagsøgers forhold.
Den fulde ordlyd af sagsøgtes anbringender er sålydende:
"Sagens formalitet rette sagvolder:
<anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> er ikke rette sagvolder:
Sagen vedrører efter sit indhold varmeforbrug og varmefordelingsopgørelse
for afdeling 24 i <anonym>Sagsøgte</anonym> jf. eksempelvis bilag 3
<anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> er administrator for alle afdelinger 1 <anonym>Sagsøgte</anonym> der samlet
set er en almen boligorganisation omfattet af reglerne om almene boliger
herunder almenlejeloven og almenboligloven:
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal derfor frifindes for sagsøgers krav, jf. eksempelvis
U2005.1038 V og U2011.1819 V.
Der henvises til almenboliglovens $ 16, stk. 1, 0g bekendtgørelse nr. 1307/
2009 $ 24 stk. 2 om drift af almene boliger nu bekendtgørelse 70/2018 $
26, stk. 2, som er sålydende:
99 Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser; medmindre
den har påtaget sig en sådan forpligtelse 99
Det bestrides; at sagsøgers krav på tilbagebetaling i forhold til varmeforbrug
0g fordelingsopgørelse, kan gøres gældende mod <anonym>Sagsøgte</anonym>
Kravet skal gøres gældende mod afdeling 24 i <anonym>Sagsøgte</anonym>
Hvis sagen var anlagt mod afdeling 24 eller der overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> var nedlagt
en anerkendelsespåstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal tilpligtes at lade afdeling 24
tilbagebetale varmeforbrug, da skal afdeling 24 og <anonym>Sagsøgte</anonym> også frifindes; jf.
nedenfor under sagens realitet.
Sagsøger er opfordret til at sagsøge afdeling 24, hvilket sagsøger er afstået
fra.
<anonym>Sagsøgte</anonym> er ikke rette sagvolder i forhold til et tilbagebetalingskrav
Sagens realitet:
Sagen vedrører varme- og fordelingsregnskaber i <anonym>Sagsøgte</anonym> afdeling 24 for
årene 2006-2015.
Det gøres gældende; at de aflagte varme- og fordelingsregnskaber er
udarbejdet korrekt 0g efter gældende bemyndigelse 0g lovgivning.
Almenlejelovens bemyndigelse; jf. LAB $ 54:
Sagsøgers indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne relaterer sig så
vidt ses til den fordeling der foretages mellem de enkelte lejere i afdeling 24.
De aflagte varme- og fordelingsregnskaber er aflagt i overensstemmelse med
Almenlejelovens regler; og herunder; at fordeling sker:
efter udlejers bestemmelser
på grundlag af sædvanlige beregningsregler; enten efter egnede
varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang
Det gøres gældende; at de aflagte varme- og fordelingsregnskaber er aflagt
efter udlejers bestemmelser; på grundlag af sædvanlige beregningsregler på
baggrund af egnede varmefordelingsmålere, og bruttoarealrumfang.
De aflagte varme- og fordelingsregnskaber er således aflagt efter loven.
Gældende regler:
<anonym>Sagsøgte</anonym> afdeling 24, er omfattet af Almenlejelovens $ 52, stk. 1 og 2, idet
afdelingen ~ via EnergiMidt står for levering af varme 0g varmt vand til
afdelingens beboere; som fordeles i et fordelingsregnskab .
<anonym>Sagsøgte</anonym> afdeling 24, har alene krævet sine udgifter refunderet.
Varmeregnskaberne og fordelingsregnskaberne for afdeling 24 er korrekt
udarbejdet og følger almenlejelovens regler herunder blandt andet 8 52, 8
53 0g 8 54,jf. bilag 7
Korrektion Almenlejelovens $ 59:
Det gøres gældende; at sagsøgers betalingspåstand er uegnet til at forfølge
sagsøgers synspunkter:
Sagsøgte (0g afdeling 24 som ikke er inddraget i denne retssag) skal
frifindes for sagsøgers betalingspåstand.
Det fremgår af almenlejelovens 8 59, stk. 2, at for det tilfældes skyld, at
varme- 0g fordelingsregnskabet ikke er udarbejdet korrekt af Techem; da skal
Techem rette fejlen og udarbejde et nyt varme- 0g fordelingsregnskab for
afdelingen.
Et korrigeret varme- og fordelingsregnskab skal sendes til de berørte lejere
konkret alle lejerne i afdeling 24 hvor også sagsøger bor.
Metode for tillægsbetalinglekstra betaling til lejemne i afdeling 24 fremgår af
almenlejelovens 8 57.
Det bestrides; at <anonym>Sagsøgte</anonym> (ogleller afdeling 24) skal betale noget beløb til
sagsøger; men skal i henhold til lovgivningen drage omsorg for, at omfordele
udgifterne i et nyt varme- og fordelingsregnskab for afdeling 24.
Hvis sagsøgers tilbagebetalingskrav skulle følges, da vil samtlige øvrige
lejere i afdeling 24 kunne nedlægge en tilsvarende betalingspåstand om
tilbagebetaling. På grund af Almenlejelovgivningens regler om
balanceprincip der skal være overensstemmelse mellem indtægter og
udgifter da vil alle lejerne i afdeling 24 til næste år blive mødt med et
budget; hvor en sådan udgift til lejerne i afdeling 24 medtages som en direkte
lejeforhøjelse til de samme lejere i afdeling 24.
Konsekvenserne af nye varme- og fordelingsregnskaber kan først udledes,
nårlhvis der foreligger en endelig dom der fastslår; at varme- og
fordelingsregnskaberne er behæftet med fejl.
Samlet gøres gældende; at sagsøger som følge heraf ikke kan få medhold i
den nedlagte betalingspåstand mod hverken <anonym>Sagsøgte</anonym> eller afdeling 24.
Sagsøger har nedlagt en betalingspåstand mod <anonym>Sagsøgte</anonym>
Betalingskravet er specificeret således:
2006:
2007:
2008:
2009:
2010:
2011:
Samlet (fejlagtig sammentælling)
2012:
2013:
2014:
2015:
Samlet
Klagegebyr 6 x 139 kr.
for årene 2008, 2009,
2011,2013,2014 0g 2015 samlet
Samlet betalingspåstand
Uopfyldte provokationer:
Sagsøger er forgæves opfordret til at specificere sin betalingspåstand for
hvert enkelt år- ~ også af hensyn til forældelse for de enkelte år
Forældelse:
Alle sagsøgers krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g afdeling 24, der udspringer af
varmeregnskaber som er mere end 3 år gamle er forældede; jf. den
almindelige forældelseslov:
Forældelsesfristen er ikke suspenderet:.
Suspension af forældelsesfristen skal begrundes i ukendskab til faktiske
forhold, jf. forældelseslovens almindelige suspensionsregel i $ 3, stk 2
Ukendskab til loven eller lovens fortolkning suspenderer
ikke forældelsesfristen.
Sagsøger havde kendskab til alle faktiske omstændigheder; der begrunder
sagsøgers krav, jf. da også de varme- og fordelingsregnskaber; som sagsøger
løbende har indbragt for Beboerklagenævnet for 2014 0g tidligere; jf
eksempelvis bilag 26, bilag Kog bilag L
Alle krav; der udspringer af klager over benyttelse af Cloriusmålere og
fordelingsprincipperne, forældes senest 3 år efter <anonym>Sagsøger</anonym> har fået faktuelt
kendskab hertil altså senest i august 2016.
Retssagen er anlagt i 2017.
Lejlighedens størrelse vedrører faktiske forhold.
<anonym>Sagsøger</anonym> har siden indflytningen i lejemålet været bekendt med lejemålets
størrelse; jf. lejekontrakten og bilag A,B 0g C samt bilag 7.6.jf også
redegørelse i duplik 0g processkrift A.
Alle krav; der udspringer af klager over faktuelle opmålingsforhold hos
Herning Kommune, forældes senest 3 år efter <anonym>Sagsøger</anonym> har fået faktuelt
kendskab hertil i 2013 ~ altså senest i august 2016.
Retssagen er anlagt i 2017.
Et eventuelt krav på tilbagebetaling af gebyrer for årene indtil og med 2014
er forældet.
Sagsøger har haft positiv viden om sit mulige erstatningskrav (tilbagebetaling
af gebyret) fra det tidspunkt; beløbet blev indbetalt til Beboerklagenævnet.
Sagsøgers krav udgør ifølge sagsøger et erstatningskrav udenfor kontrakt;
Erstatningskrav forældes efter den almindelige forældelseslov 3 år efter den
erstatningspådragende handlings foretagelse.
Samlet gøres gældende; at sagsøger på trods af positiv viden om lejemålets
størrelselareal, fordelingsprincipperne og anvendelse af Clorius-målere og
løbende betaling af gebyrer til Beboerklagenævnet ikke har gjort indsigelser
før stævningen i2017.
Det gøres gældende; at en væsentlig del af sagsøgers krav er forældet; men
der er for sagsøgte ikke muligt at definere hvilke dele der er forældet, da
sagsøgers betalingspåstand for de enkelte år ikke er forståelig.
Passivitet:
Sagsøgers indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne er fortabt ved
passivitet.
Det fremgår af sagen, at sagsøger løbende har klaget over varme- og
fordelingsregnskaberne til udlejer og Beboerklagenævnet siden 2008.
En del af sagsøgers klager er afgjort i Beboerklagenævnet.
De indsigelser; sagsøger nu er fremkommet med, er fremkommet for sent
eller afgjort endeligt af Beboerklagenævnet.
Sagsøger har således indbragt en del af varme- og fordelingsregnskaberne for
Beboerklagenævnet, som har taget stilling i sagerne.
Iden udstrækning sagsøger ikke specifikt har klaget over
forbrugsregnskaberne og fordelingsregnskaberne inden 6 uger; jf.
almenlejelovens 8 56, stk. 3, vedrørende de 3 forhold, sagsøger nu gør
gældende i sagen; er disse varme- 0g fordelingsregnskaber endelige.
1 samtlige afgørelser fra Beboerklagenævnet er klagevejledning 0g
henvisning til, at fristen for anlæg af en retssag skal ske inden 4 uger
Fristen for anlæggelse af retssag ved Boligretten i disse sager er ikke
overholdt.
Dermed er de nu fremsatte indsigelser fremsat for sent for alle tidligere år.
Klagegebyrer for årene 2008-2015:
Der er ikke hjemmel til at kræve klagegebyr betalt til Beboerklagenævnet
dækketlrefunderet/
erstattet af <anonym>Sagsøgte</anonym>
Krav, der relaterer sig til gebyrer betalt før juni 2014 og tidligere, er
forældede; jf. den almindelige forældelseslov.
Klagegebyret for 2015:
Sagen er afvist fra Beboerklagenævnet; og der er heller ikke af den grund
mulighed for at kræve klagegebyret for 2015 erstattet af <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsøger støtter sit krav på erstatningsretlige overvejelser
Det bestrides; at der foreligger et erstatningsgrundlag for <anonym>Sagsøgte</anonym>
Det bestrides, at <anonym>Sagsøgte</anonym> har optrådt erstatningspådragende. <anonym>Sagsøgte</anonym> har
fulgt almenlejelovens regler i sin helhed.
Det bestrides; at der er lidt et adækvat og påregneligt tab for sagsøger:
Sagsøgers konkrete indsigelser mod varme- og fordelingsregnskaberne:
Sagsøgers lejlighed skal indgå med 109 m2 og ikke 111 m2.
Det bestrides; at sagsøgers lejlighed skal opmåles til 109 m2.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har undersøgt forholdet hos Herning Kommune i 2013,jf. bilag 7.6.
Sagsøgers lejlighed er opmålt af Herning Kommune i medfør af lov om
bygnings - og boligregistrering (BBR).
Herning Kommunes opmåling skal lægges til grund i sagen:
Sagsøgers lejemål er ~ 1 lighed med øvrige lejemål i afdelingen blevet
reguleret af Herning Kommune i år 2000, hvor blandt andet sagsøgers
lejemål blev reguleret fra 114 m2til 1l1 m2 herunder sammen med 21
øvrige, men identiske, lejemål, jf. bilag A.
Der er ikke sket yderligere afvigelser i perioden 2000 til 2013 -hvilket blev
meddelt til sagsøger; jf. bilag 7.6i2013.
Der henvises til brev fra Herning kommune af 19. april 2018,jf. bilag B med
underliggende bilag; og hvoraf fremgår, at <anonym>Vej</anonym> 10 er opmålt til 109 m2 og <anonym>Vej</anonym>
52 er opmålt til 111 m2.
Det fremgår af bilag C mail af 23. september 2013 med opmåling af <anonym>Vej</anonym> 50,
med kommunens underliggende håndskrevne beregninger. På sidste side i
beregningerne fremgår også, at sagsøgers lejlighed kan opgøres til 1l1 m2.
Det bestrides; at alle lejligheder i afdeling 24 har samme størrelse, herunder
heller ikke lejlighederne <anonym>Vej</anonym> 10 og <anonym>Vej</anonym> 52.
Det bestrides; at sagsøgers lejlighed skal indgå i fordelingsregnskabet med
109 m2
Punkt 2 Byggeloven; Målerbekendtgørelsen og tilhørende vejledninger:
Isagen gør sagsøger gældende; at når der anvendes Clorius
fordampningsmålere; så burde fordelingen ske på en af sagsøger nærmere
bestemt defineret måde, hvor sagsøger gør gældende; at der skal anvendes en
bestemt fordelingsnøgle på 80/20.
Dette bestrides.
Det fremgår af gældende lovgivning herunder målerbekendtgørelsen og
vejledning 11032 fra 2015 (målerbekendtgørelsen) at 40 % af forbrug til
varme 0g varmt vand skal fordeles efter fordelingsmåling.
Det fremgår af bilag 3, at 42 % henholdsvis 61 % afregnes efter
radiatormålere og varmtvandsmålere.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i bilag 7 redegjort for fordelingen; som i sin helhed gøres
gældende er korrekt og i overensstemmelse med målerbekendtgørelsen 0g
almenlejelovens regler
Byggeloven; Målerbekendtgørelsen og tilhørende vejledninger er løbende
ændret flere gange.
Sagsøger har i sagen opgjort krav for perioden 2006 til 2015.
Anvendelse af målere og udarbejdelse af fordelingsregnskaberne i <anonym>Sagsøgte</anonym>
Side 16/20
forestås af Techem .
Techem skal afgive sagkyndig vidneforklaring i sagen.
I relation til sagsøgers indsigelser mod fordelingsregnskabet og
målerbekendtgørelsen, ser det ud til at være de samme synspunkter , der gøres
gældende for alle årene 2006 til 2015.
Det er uklart, hvad sagsøgers synspunkter går ud på for årene forud for
målerbekendtgørelse 563/2014 og tilhørende vejledning.
Forud for bekendtgørelse 563/2014 var bekendtgørelse 891/1996 gældende.
Der er forskelle i de to målerbekendtgørelser .
Det fremgår af gældende målerbekendtgørelse 563/2014, at mindst 40 % af
den forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningen afregnes efter
fordelingsmåling.
Det gøres gældende, at dette er sket.
Det fremgår af tidligere målerbekendtgørelse, 891/1996, at mindst 40 % af
den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter forbrug.
Det gøres gældende, at dette er sket.
Der henvises til Techems redegør else over målt forbrug:
Den forbrugsafhængige del af varmeforbrugsomkostningen/betalingen
omfatter ikke grundgebyr , der ikke er forbrugsafhængig.
Grundgebyret betales af alle og fordeles efter udlejers bestemmelser , jf.
almenlejelovens § 54.
Fordeling af grundgebyr kan ske efter egnede målere eller efter
bruttoetageareal eller rumfang.
Udlejer har bestemt – i samråd med Techem – at fordeling af den forbrugs-
uafhængige del af varmeudgiften, herunder grundgebyret, i lighed med andre
almene boligforeninger i Danmark, skal fordeles efter bruttoareal.
Sagsøger er for gæves opfordret til via syn og skøn at dokumentere sine
synspunkter , og herunder til at dokumentere, at det udarbejdede varme- og
fordelingsregnskab ikke er udarbejdet korrekt.
Det gøres gældende, at varmeregnskaberne og fordelingsregnskaberne er
lovlige og gyldige og opfylder målerbekendtgørelsen.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D62
Punkt 3 - EnergiMidts afregning er ulovliglugyldig ~ opkrævning af
forbrug 2 gange:
Sagsøger gør gældende; at EnergiMidts afregningsmetode overfor afdeling
24 er ulovlig eller ugyldig; idet det gøres gældende, at der alene må opkræves
for varmeforbruget i KwH.
Dette bestrides. Det gøres gældende, at afregningen fra forsyningsværket er
lovlig 0g betalt af afdeling 24.
Sagsøger gør gældende; at der er opkrævet varmeforbrug 2 gange.
Dette bestrides. Det gøres gældende; at afregningen fra forsyningsværket kun
indeholder opkrævning af varmeforbrug 1 gang.
Generelt oplyses; at afdeling 24 har modtaget afregning fra
forsyningsselskabet; som indgår i afdelingens varme - og fordelingsregnskab,
jf. eksempelvis bilag 3.
Den samlede udgift til forsyningsværket er betalt af afdeling 24 en gang.
De samlede udgifter er fordelt efter udlejers bestemmelser og i
overensstemmelse med målerbekendtgørelsen. Der er ikke opkrævet eller
betalt varmeforbrug 2 gange.
Sagsøgers synspunkt er ikke forståelig for sagsøgte.
Sagsøger er opfordret til at dokumentere sine synspunkter herunder ved syn
og skøn.
Da sagsøger ikke har opfyldt disse relevante provokationer; gøres gældende,
at sagsøgers synspunkt om opkrævning 2 gange ikke kan tages til følge jf. i
det hele bilag 7, hvor sagsøgers synspunkter er tilbagevist.
Sagkyndig vidneforklaring Techem:
Techem skal afgive sagkyndig erklæring i sagen.
Techem har besvaret sagsøgers indsigelser mod varme- 0g
fordelingsregnskabet således:
99 Jeg har modtaget denne fra <anonym>Person</anonym> og her er vores kommentarer til~Ad.2:
At Clorius fordampningsmålere kun skal afregnes med 3 udgiftsposter er
direkte forkert! Det er korrekt; at der er lavet en undersøgelselrapport i 1945/
47 og at man gjorde dette i "gamle dage?" 99
mener ikke at varmeværkerne dengang opkrævede fast afgift; den er kommet
til senere (kan ikke huske hvornår; og tror måske også det kan være lidt
forskelligt fra varmeværk til varmeværk) .
Det vi kalder grundgebyr; er det der svarer til varmeværkernes fastafgiftl
effektbidrag ~ ~ som er en slags tilslutningsafgift, varmeværkerne i DK
opkræver for at have lov til at kunne åbne for varmen. Den er ikke
forbrugsafhængig 0g den opkræves udelukkende efter de kvadratmeter; som
kan aftage varme i ejendommen: Og da posten ikke er forbrugsafhængig er
den eneste korrekte måde at fordele den på, en særkilt post på
fordelingsregnskabet som ellers er forbrugs afhængigt derfor er der nu 4
poster i fordelingen og det må også være derfor det er lavet om i afd.24
tilbage i 1995. Jeg vil selvfølgelig lave det på samme måde i dag; Jeg vil lige
nævne af fastaftgiftlgrundgebyr opkræves og fordeles af alle udbydere i dag
uanset om der er fordampningsmålere; elektroniske målere eller energimålere
igen fordi den er uafhængig af forbrug.
Fordeling af varmeudgiften iht. bekendtgørelse 563, mener jeg at advokaten
læser helt forkert da 40 % af den forbrugsafhængige del skal ligge på
målerne og igen fastafgiftleffektbidrag er ikke forbrugsafhængig 0g
afregnes i en særskilt post.
Advokaten tager ikke højde for; at det er selve energien; der bruges til at
varme vandet op med, man betaler for; og det er uanset om det varme vand
går i radiatoren eller det går i den varme hane. Dvs. at 40 % af det samlede
forbrug skal ligge på målerne, uanset om det er varmtvandsmålerne eller
radiatormålemne. Så er der selvfølgelig nogle fordelingsprincipper man kan
forholde sig til, når man laver regnskabet, og heri ligger der en
usikkerhedsfaktor; der hedder varmetab i ejendommen.
Så grundlæggende bygges regnskabet op ud fra:
Fastafgift
Måling af radiatorvarme
Måling af varmtvand
Haneandele
Måling = 40 %.
Igen jeg mener det er gjort korrekt, også iht. Bekendtgørelse 563,og der
skal fordeles 4 poster: "
Techem skal også afgive sagkyndig forklaring omkring sagsøgers
synspunkter omkring opkrævning af forbrug 2 gange; som for <anonym>Sagsøgte</anonym> forsat
ikke er forståelig
Bevisbyrder:
Det gøres gældende; at det er sagsøger; der har samtlige bevisbyrder i sagen.
Sagsøgers synspunkter; beregninger og fremlagte regneark bestrides i sin
helhed og er, jf. de fremlagte processkrifter; stadig uforståelige for sagsøgte.
Sagsøger har- ~ på trods af 4 processkrifterlprocedureindlæg efter
advokatpålæg alene henvist til stævningens side 22-35, som ikke er
forståelig for <anonym>Sagsøgte</anonym> jf. også indholdet af 'bilag 7.Derfor meddelte Retten
et advokatpålæg til sagsøger.
Sagsøgerlsagsøgers advokat er opfordret til at dokumentere sine
betalingskrav ved syn og skøn ved provokationer i processkrifter fra
<anonym>Sagsøgte</anonym> og herunder særligt ved syn og skøn:
a. at få lejligheden opmålt i henhold til gældende lovgivning
b. at fremkomme med specificerede indsigelser imod varme- 0g
fordelingsregnskaberne udarbejdet af Techem
C. at dokumentere, at de af Techem udarbejdede varme- og
fordelingsregnskaber ikke er lovligelgyldige eller korrekte og
herunder
d. at dokumentere; at varme- og fordelingsregnskaberne er udarbejdet i
strid med de aktuelt gældende målerbekendtgørelser og herunder til at
dokumentere, at gældende målerbekendtgørelse ikke er overholdt
e at benyttelse af cloriusmålere ikke er lovligtgyldigt
f. at dokumentere den påberåbte 80/20 fordelingsregel;, som er
uforståelig for <anonym>Sagsøgte</anonym>
g. at dokumentere; at afregning fra EnergiMidt er ulovliglugyldig; idet
sagsøgers synspunkter er uforståelige for <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g
h. at dokumentere; at der opkræves forbrug 2 gange, idet sagsøgers
synspunkter er uforståelige for <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsøger er afstået herfra og har alene forladt sig på egne bilag 0g egne
opgørelser
Sagsøgers bilag og egne udarbejdede opgørelser bestrides i sin helhed.
Det gøres samlet gældende; at sagsøger ikke har løftet sine bevisbyrder:"
Rettens begrundelse og afgørelse
En afdeling af en boligorganisation; her afdeling 24 af <anonym>Sagsøgte</anonym> er ikke en
selvstændig juridisk enhed. Det bevirker dog ikke; at boligorganisationen;, her
<anonym>Sagsøgte</anonym> 0g afdeling 24 er således forbundne i juridisk 0g økonomisk
henseende; at boligorganisationen automatisk har partsevne for afdelingen
under et søgsmål eller; at boligorganisationen hæfter for afdelingens økono-
miske forpligtelser; Tværtimod er det fastslået; at en afdeling kan sagsøges
uafhængigt af en boligorganisation 0g vice versa. Endvidere kan en afdeling
og en boligorganisation erklæres konkurs uafhængigt af hinanden. Der ud-
over fremgår det af $ 16, stk. 1,ilov om almenboliger; at en afdeling i en
boligorganisation er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og af $ 26,
stk. 2, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. hedder det vide-re, at
"Boligorganisationen hæfter ikke for en afdelings forpligtelser; med-mindre
den har påtaget sig en sådan forpligtelse" . Som følge af det ovenfor anførte
og allerede fordi, det ikke er bevist; at <anonym>Sagsøgte</anonym> som boligorganisati-on har
påtaget sig at hæfte for afdeling 24's forpligtelser; samt fordi sagsø-gerens
påståede krav udspringer af de for afdeling 24 udarbejdede varme- 0g
fordelingsregskaber; frifindes <anonym>Sagsøgte</anonym> der er sagsøgt i egenskab af boligor-
ganisation. Der er således ikke materielt taget stilling til sagsøgerens indsi-
gelser vedrørende de enkelte varme - og fordelingsregnskaber eller til
spørgsmålene om forældelse og passivitet
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsøgtes udgifter til advokatbi-
stand. Ved beløbets fastsættelse er der taget særligt hensyn til, at sagen i det
væsentlige foranlediget af sagsøgerens forhold, har været ekstremt ressour -
cekrævende med adskillige forberedende møder 0g en ekstrakt på 525 sider;
som sagsøgte har skullet forholde sig til indholdet af. Der er derfor ved om-
kostningsfastsættelsen ikke taget udgangspunkt i de vejledende takster for
proceduresager; men i et skønnet fastsat minimalt timeforbrug. Beløbet er
fastsat inklusiv moms som nedenfor anført.
Thi kendes for ret:
<anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes i kraft af sin status som boligorganisation for den af
<anonym>Sagsøger</anonym> nedlagte påstand.
Inden 14 dage skal sagsøgeren til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat-
bistand betale 100.000 kr. Beløbet inkluderer moms.
<anonym>Dommer</anonym>
| 40,931 | 40,636 |
|||||
198 | Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. | Straffesag | Østre Landsret | SS-2298/2017-OLR | Almindelig domsmandssag | 2. instans | 214/22 | Færdsel; | Nej | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 6. februar 2018 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Peter Thønnings, Tine Egelund Thomsen (kst:) og Louise Falkenberg
(kst.) med domsmænd).
2. afd. nr. $-2298-17:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Knud Vedelsby)
Københavns Byrets dom af 17. august 2017 (SS 2-26558/2016) er anket af anklagemyn-
digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tilta -
le, 0g at tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. samt frakendes retten til at føre motorkø-
retøj i et år.
har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g politibetjent
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at hun den pågældende dag var på arbejde
som statist i området omkring lufthavnen. Hun havde været på arbejde i 7-8 timer. Det var
ikke et fysisk krævende arbejde. Inden hun tog på arbejde, havde hun været hjemme. Da
hun kørte fra arbejdet, havde hun nogle venner med i bilen, som hun satte af ved et bus-
- 2 -
stoppested tæt på . Hun sagde til dem, at hun havde det underligt. Det var som om, at hun
havde lukkede øj ne, og det føltes, som om tiden gik, uden at hun kunne huske det. Hun
havde haft det underligt et par dage forinden , men ikke på samme måde. Hun kan huske, at
hun kørte i sin bil. Pludselig var det som om, at det hele lukkede sig omkring hende. Da
hun åbnede øjnene igen, så hun en masse gult lys, og så gik hun i panik. Hun blev bange
for, at hun ikke ville få sin søn at se igen. Hun har haft kørekort , siden hun var 20 år, og
hun er kørt forkert mange gange før. Normalt holder hun ind til siden og orienterer sig ,
inden hun kører videre . Hun kan ikke huske, hvor mange biler, der kørte forbi hende, men
hun kan huske, at der var ly s. Hun kan godt huske, at hun satte katastrofeblinket til. Hun
satte det til, fordi hun var panisk og havde brug for hjælp. Hun tror, at hun satte f arten ned,
fordi hun fornemmede, at den var helt galt. Hun k rydsede vejbanerne på motorvejen og
kørte o p på tilkørselsrampen mod trafikken , fordi hun skulle væk. Hun så, at der var lys, og
det kørte hun imod for at komme væk.
Hun fik ikke hjælp af politi et. Den ene betjent var meget flink, men den anden råbte af
hende. Hun var chokeret bagefter . Da hun kom hjem, lagde hun sig til at sove , og efter en
time vågnede hun badet i sved. Dagen efter ringede hun til sin psykiater og lagde en be -
sked. Hun kan ikke huske, at hun var på vej mod Sverige , da det skete. Hun var helt forvir -
ret og vidste ikke, hvor hun var. Det var første gang, hun var på arbejde det pågældende
sted, og hun er ikke vant til at køre i det område. Hun kan ikke huske, hvornår hun stoppe -
de med at tage F luoxetin , men hun stoppede, fordi hun begyndte at tabe håret. Hun har
aldrig tidligere og heller ikke efterfølgende oplevet noget lignende. Hun har heller ikke
tidligere haft lignende bivirkninger ved an den medicin. Hun har fået en ny psykiate r, der
har givet hende et nyt præparat. Hun spurgte sin tidligere psykiater, om hun måtte køre bil,
når hun indtog F luoxetin , og fik at vide, at det måtte hun gerne. Hun ved, at hun spurgte
om det , fordi hun kører sin søn til børnehave hver dag .
Som hun husker det, kom politiet, da hun var kørt væk fra tilkørselsrampen. Hun vendte
ikke om på motorvejen , fordi hun ikke ville køre til Sverige. Hun har fået at vide, at man
ikke skal betale broafgift, hvis man ved en fejl kører ad motorvejen til Sverige. Det var dog
ikke noget, der indgik i hendes overvejelser. Det er svært at forklare, hvad der skete, for
det giver ikke nogen mening. Da hun så det gule lys, var det som om, at noget væltede ind
over hende, og hun skulle bare væk.
har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte kørte i sin
bil på vej mod København, da de ankom til stedet. Der kørte en bil bagved tiltalte. Det var
vist anmelderen. De bragte tiltaltes bil til standsning efter ca. 1 km. Tiltalte virkede rystet.
Der var udrykningssignal på politibilen: De kunne mærke, at det virkede voldsomt på tiltal -
te, så de slukkede signalet. De testede tiltalte for alkohol og spiritus. Det tog ca. 15 minut-
ter, 0g i løbet af dette var tiltalte faldet til ro. Det var deres vurdering, at tiltalte herefter var
i stand til at køre videre. Tiltalte forklarede, at hun havde tastet sine adresseoplysninger ind
i bilens GPS, og at GPS?en efter kortere tids kørsel pludselig viste, at hun havde langt
hjem hvilket havde undret hende. Som han husker det; nævnte tiltalte ikke noget om, at
hun havde haft et angsttilfælde. Hun fortalte, at hun havde haft en lang dag på arbejde i
området omkring Kastrup.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder tiltaltes egen forklaring 0g de foreviste
videooptagelser fra Øresundsmotorvejen; findes det bevist; at tiltalte førte den omhandlede
personbil som beskrevet i anklageskriftet.
Det bemærkes indledningsvis vedrørende spørgsmålet om gerningen er begået af tiltalte i
utilregnelig tilstand, at bivirkningen "panikangst" efter det oplyste er registeret som en 99
"sjælden" bivirkning for præparatet "Fluoxetin" med en forekomst på 0,1-0,019, 0g at der
ikke er oplysninger om de nærmere følger af et anfald af panikangst.
Tiltaltes forklaring om sin tilstand er blandt andet, at hun i forbindelse med kørslen nær -
mest følte, at hun sov eller ikke registrerede, hvad der foregik og kun vågnede op i glimt;
og at hun på et tidspunkt gik i panik.
Det fremgår af videooptagelserne; at tiltalte kørte mod færdselsretningen i motorvejens
overhalingsspor 0g passerede ud af Øresundstunnellen med relativt høj hastighed og heref -
ter sænkede farten og i overhalingssporet fortsatte kørslen mod færdselsretningen i retning
mod København med lav hastighed og tændt katastrofeblink . Tiltalte har herom forklaret
blandt andet, at hun tændte bilens katastrofeblink og satte farten ned, da hun så lys fra
modkørende biler, og at hun kørte fra motorvejen på den førstkommende tilkørselsrampe
for at komme væk.
På baggrund af oplysningerne om bivirkningerne ved præparatet "Fluoxetin og når særligt
henses til karakteren af tiltaltes kørsel mod færdselsretningen samt til tiltaltes forklaring
om, at hun inden sin kørsel mod færdselsretningen havde registreret, at bilens GPS pludse-
lig viste; at hun ved fortsat kørsel havde langt hjem ~hvilket ifølge vidnet politibetjent
tillige var tiltaltes forklaring umiddelbart efter episoden finder landsretten; at
det kan afvises; at tiltalte på det pågældende tidspunkt som følge af indtag af lægeordineret
medicin befandt sig i en utilregnelig tilstand.
Tiltalte findes på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til en bøde på
2.000 kr., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1, 8 46, stk. 2, 0g $ 45, stk. 2,
med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage.
Landsretten finder, at tiltalte ved den beskrevne kørsel, hvor hun blandt andet over en læn-
gere strækning kørte mod færdselsretningen på Øresundsmotorvejen og mødte flere mod-
kørende biler, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller
ting ligesom kørslen i øvrigt er sket på en særlig hensynsløs måde. Landsretten finder der -
for, at tiltalte i medfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 5, skal frakendes førerretten ube -
tinget. Frakendelsestiden findes efter kørslens karakter passende at kunne fastsættes til 1
år, jf. færdselslovens $ 128.
Thi kende s for ret:
Byrettens dom i sagen mod
straffes med en bøde på 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert,
frakendes tiltalte for et tidsrum af et år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.
- 5 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 6. februar 2018 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Peter Thønnings, Tine Egelund Thomsen (kst:) og Louise Falkenberg
(kst.) med domsmænd).
2. afd. nr. $-2298-17:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Knud Vedelsby)
Københavns Byrets dom af 17. august 2017 (SS 2-26558/2016) er anket af anklagemyn-
digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tilta -
le, 0g at tiltalte straffes med en bøde på 2.000 kr. samt frakendes retten til at føre motorkø-
retøj i et år.
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g politibetjent <anonym>Vidnet</anonym>
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at hun den pågældende dag var på arbejde
som statist i området omkring lufthavnen. Hun havde været på arbejde i 7-8 timer. Det var
ikke et fysisk krævende arbejde. Inden hun tog på arbejde, havde hun været hjemme. Da
hun kørte fra arbejdet, havde hun nogle venner med i bilen, som hun satte af ved et bus-
- 2 -
stoppested tæt på . Hun sagde til dem, at hun havde det underligt. Det var som om, at hun
havde lukkede øj ne, og det føltes, som om tiden gik, uden at hun kunne huske det. Hun
havde haft det underligt et par dage forinden , men ikke på samme måde. Hun kan huske, at
hun kørte i sin bil. Pludselig var det som om, at det hele lukkede sig omkring hende. Da
hun åbnede øjnene igen, så hun en masse gult lys, og så gik hun i panik. Hun blev bange
for, at hun ikke ville få sin søn at se igen. Hun har haft kørekort , siden hun var 20 år, og
hun er kørt forkert mange gange før. Normalt holder hun ind til siden og orienterer sig ,
inden hun kører videre . Hun kan ikke huske, hvor mange biler, der kørte forbi hende, men
hun kan huske, at der var ly s. Hun kan godt huske, at hun satte katastrofeblinket til. Hun
satte det til, fordi hun var panisk og havde brug for hjælp. Hun tror, at hun satte f arten ned,
fordi hun fornemmede, at den var helt galt. Hun k rydsede vejbanerne på motorvejen og
kørte o p på tilkørselsrampen mod trafikken , fordi hun skulle væk. Hun så, at der var lys, og
det kørte hun imod for at komme væk.
Hun fik ikke hjælp af politi et. Den ene betjent var meget flink, men den anden råbte af
hende. Hun var chokeret bagefter . Da hun kom hjem, lagde hun sig til at sove , og efter en
time vågnede hun badet i sved. Dagen efter ringede hun til sin psykiater og lagde en be -
sked. Hun kan ikke huske, at hun var på vej mod Sverige , da det skete. Hun var helt forvir -
ret og vidste ikke, hvor hun var. Det var første gang, hun var på arbejde det pågældende
sted, og hun er ikke vant til at køre i det område. Hun kan ikke huske, hvornår hun stoppe -
de med at tage F luoxetin , men hun stoppede, fordi hun begyndte at tabe håret. Hun har
aldrig tidligere og heller ikke efterfølgende oplevet noget lignende. Hun har heller ikke
tidligere haft lignende bivirkninger ved an den medicin. Hun har fået en ny psykiate r, der
har givet hende et nyt præparat. Hun spurgte sin tidligere psykiater, om hun måtte køre bil,
når hun indtog F luoxetin , og fik at vide, at det måtte hun gerne. Hun ved, at hun spurgte
om det , fordi hun kører sin søn til børnehave hver dag .
Som hun husker det, kom politiet, da hun var kørt væk fra tilkørselsrampen. Hun vendte
ikke om på motorvejen , fordi hun ikke ville køre til Sverige. Hun har fået at vide, at man
ikke skal betale broafgift, hvis man ved en fejl kører ad motorvejen til Sverige. Det var dog
ikke noget, der indgik i hendes overvejelser. Det er svært at forklare, hvad der skete, for
det giver ikke nogen mening. Da hun så det gule lys, var det som om, at noget væltede ind
over hende, og hun skulle bare væk.
<anonym>Vidnet</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte kørte i sin
bil på vej mod København, da de ankom til stedet. Der kørte en bil bagved tiltalte. Det var
vist anmelderen. De bragte tiltaltes bil til standsning efter ca. 1 km. Tiltalte virkede rystet.
Der var udrykningssignal på politibilen: De kunne mærke, at det virkede voldsomt på tiltal -
te, så de slukkede signalet. De testede tiltalte for alkohol og spiritus. Det tog ca. 15 minut-
ter, 0g i løbet af dette var tiltalte faldet til ro. Det var deres vurdering, at tiltalte herefter var
i stand til at køre videre. Tiltalte forklarede, at hun havde tastet sine adresseoplysninger ind
i bilens GPS, og at GPS?en efter kortere tids kørsel pludselig viste, at hun havde langt
hjem hvilket havde undret hende. Som han husker det; nævnte tiltalte ikke noget om, at
hun havde haft et angsttilfælde. Hun fortalte, at hun havde haft en lang dag på arbejde i
området omkring Kastrup.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten; herunder tiltaltes egen forklaring 0g de foreviste
videooptagelser fra Øresundsmotorvejen; findes det bevist; at tiltalte førte den omhandlede
personbil som beskrevet i anklageskriftet.
Det bemærkes indledningsvis vedrørende spørgsmålet om gerningen er begået af tiltalte i
utilregnelig tilstand, at bivirkningen "panikangst" efter det oplyste er registeret som en 99
"sjælden" bivirkning for præparatet "Fluoxetin" med en forekomst på 0,1-0,019, 0g at der
ikke er oplysninger om de nærmere følger af et anfald af panikangst.
Tiltaltes forklaring om sin tilstand er blandt andet, at hun i forbindelse med kørslen nær -
mest følte, at hun sov eller ikke registrerede, hvad der foregik og kun vågnede op i glimt;
og at hun på et tidspunkt gik i panik.
Det fremgår af videooptagelserne; at tiltalte kørte mod færdselsretningen i motorvejens
overhalingsspor 0g passerede ud af Øresundstunnellen med relativt høj hastighed og heref -
ter sænkede farten og i overhalingssporet fortsatte kørslen mod færdselsretningen i retning
mod København med lav hastighed og tændt katastrofeblink . Tiltalte har herom forklaret
blandt andet, at hun tændte bilens katastrofeblink og satte farten ned, da hun så lys fra
modkørende biler, og at hun kørte fra motorvejen på den førstkommende tilkørselsrampe
for at komme væk.
På baggrund af oplysningerne om bivirkningerne ved præparatet "Fluoxetin og når særligt
henses til karakteren af tiltaltes kørsel mod færdselsretningen samt til tiltaltes forklaring
om, at hun inden sin kørsel mod færdselsretningen havde registreret, at bilens GPS pludse-
lig viste; at hun ved fortsat kørsel havde langt hjem ~hvilket ifølge vidnet politibetjent
<anonym>Vidnet</anonym> tillige var tiltaltes forklaring umiddelbart efter episoden finder landsretten; at
det kan afvises; at tiltalte på det pågældende tidspunkt som følge af indtag af lægeordineret
medicin befandt sig i en utilregnelig tilstand.
Tiltalte findes på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til en bøde på
2.000 kr., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. $ 4, stk. 1, 8 46, stk. 2, 0g $ 45, stk. 2,
med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage.
Landsretten finder, at tiltalte ved den beskrevne kørsel, hvor hun blandt andet over en læn-
gere strækning kørte mod færdselsretningen på Øresundsmotorvejen og mødte flere mod-
kørende biler, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller
ting ligesom kørslen i øvrigt er sket på en særlig hensynsløs måde. Landsretten finder der -
for, at tiltalte i medfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 5, skal frakendes førerretten ube -
tinget. Frakendelsestiden findes efter kørslens karakter passende at kunne fastsættes til 1
år, jf. færdselslovens $ 128.
Thi kende s for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym>
straffes med en bøde på 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert,
frakendes tiltalte for et tidsrum af et år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.
- 5 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den | 8,029 | 8,241 |
||||||||
199 | Spørgsmål om fuldbyrdelse af betinget dom | Appelleret | Straffesag | Københavns Byret | SS-19987/2017-KBH | Øvrige straffesager | 1. instans | 217/22 | Straffuldbyrdelse; | Nej | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 27. oktober 2017 i sag
SS 3-19987/2017
Anklagemyndigheden
mod
Sagens baggrund og parternes påstande
Ved Østre Landsrets dom af 21. oktober 2016 blev
idømt en tillægsstraf af fængsel i 7 måneder for overtrædelse af straffelovens
8 191, stk. 2,jf:. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf.
8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, li-
ste B, nr. 43 og nr. 119,jf. straffelovens $ 89. Fuldbyrdelsen af 5 måneder af
fængselsstraffen blev udsat og blandt andet gjort betinget af, at domfældte ik-
ke begik strafbart forhold inden for en prøvetid på 2 år regnet fra Køben-
havns Byrets dom af 21. august 2015, og at domfældte udførte ulønnet sam-
fundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 10 måneder.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den betingede del af den
idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes, da domfældte ikke har overholdt vilkå -
ret om samfundstjeneste, jf. straffelovens 8 66, stk. 1, nr. 1.
Domfældte har nedlagt påstand om; at den betingede dom opretholdes .
Oplysningerne i sagen
I Kriminalforsorgens indberetning af 15. august 2017 hedder det blandt an-
det:
Afdelingen kan beskrive forløbet som følgende:
Etablering af tilsyn; den 19.12.2016. møder i afdelingen som tilskrevet. Gældende
regler for tilsyn og afvikling gennemgås.
Den 3.1.2017 Talt med der oplyser; at han er indkaldt til afsoning af den ubetinge -
de del af dommen pr. 11.1.2017. Vi aftaler at iværksættelse af samfundstjeneste henligges
til umiddelbart efter løsladelse.
16.3.2017 opringning til der igen er løsladt. Aftalt tid til samtale her i afdelingen;
den 23.3.2017.
23.3.2017 _ beklager, at
han ikke er mødt. Han er netop vågnet. Ny tid, den 28.3.2017.
28.3.2017 møder orienteres atter
om iværksættelse og gældende regler for afvikling af samfundstjeneste. Der aftales for-
samtale på afviklingssted, den 4.4.2017.
4.4.2017 ringer afbud til forsamtale grundet sygdom:. Ny tid aftales til den 7.4.2017.
7.4.2017 afholdt forsamtale på afviklingsstedet. mødt. Aftalt start på afvikling u-
middelbart efter påske, den 18.4.2017.
18.4.2017 opringning fra der oplyser at være syg. Ny aftale om møde til afvikling;
den 26.4.2017 og i dagene efter hvor møder.
3.5.2017 - Kriminalforsorgen taler med afviklingsstedet, der fortæller; at kontaktede
dem samme morgen, idet han var blevet indkaldt til samtale på Jobcenteret. Man beder
møde ind inden samtalen 0g efterfølgende. De har en sms-dialog, hvoraf det frem-
går = at finder det "hovedløst at skulle møde ind for så kort tid. At han ikke gider
cykle 10 km for at arbejde gratis i 2 timer" . Samtidig har der dagen før været en episode
på afviklingsstedet; hvor man observere en person der ser meget søgende ud gå rundt på
stedet. Manden, der kører i en bil med tonede ruder og har tatoveringer op ad halsen 0g
på den ene kind skaber utryghed blandt personalet. Personalet kobler denne hændelse på
ingen måde se at hændelsen skulle have forbindelse til ham. Afviklingen drøftes. Afvik -
lingsstedet har svært ved at se samarbejdet med fungere, hvorfor undertegnede væl-
ger at afbryde for at finde nyt sted. har på dette tidspunkt formået at afvikle 9 timer
10 min
4.5.2017 møder fremstår
umiddelbart venlig men garderet. Ønsker ikke at dele ud fra privatsfæren. Afviklingen
drøftes . Vilkår indskærpes . angiver at være motiveret og indstillet på at få alle timer
afviklet indenfor udløb af længstetid.
9.5.2017 lavet aftale med nyt afviklingssted. Forsamtale, den 17.5.2017. orienteres
herom.
17.5.2017 skal møde første gang den
22.5.2017.
22.5.2017 besked fra at han er syg 0g derfor ikke kan møde til afvikling. Forespurgt
forventer han at kunne være rask i løbet af et par dage.
24.5.2017 ny kontakt fra orienteres om, at
han skal møde næste gang, den 29.5.2017 jf. aftale med afviklingsstedet.
sig atter
syg. Det vurderes på dette tidspunkt; at rent faktisk har et lavere funktionsniveau end
han vil vedkende sig. Samtidig er fortsat meget garderet omkring sin privatsfære;
hvilket gør det svært at finde mulige løsninger. Der laves aftale med afviklingsstedet om,
at timeantal nedsættes til 2 timer dagligt med mulighed for at tage ekstra timer på "gode
dage' orienteres om dette.
Den 2.6.2017 møder igen til afvikling. Men de kommende dage er hans mødestabili -
tet igen svingende og fremmødet upræcist.
20.6.2017 har undertegnede samtale med hvor han får en sidste indskærpelse. Sam-
talen forløber som gåtur efter aftale med idet han angiver at have mental og fysisk
uro deraf svært ved at sidde og koncentrerer sig. På gåturen fastholder at han er ind-
stillet på at forsøge at få samarbejdet omkring afvikling til at lykkes. Han ønsker på ingen
måde igen at skulle afsone. forklarer; at han den seneste periode har haft svært ved at
finde motivation fastholde struktur og indhold i hverdagen. Han har haft svært ved at so-
ve og heraf at komme op om morgenen: Han føler sig ikke rigtig glad - ligesom han end-
nu ikke er faldet til byen. Han har ingen netværk og finder det belastende at være alene i
sin 4 værelses lejlighed. (Kæresten flyttede, mens angiver; at han har
svært ved at genkende sig selv, idet han tidligere har været meget aktiv og har arbejdet
mange timerlugen i ordinær beskæftigelse.
ønsker ikke hjælp i forbindelse med konstateret ADHD . ønsker ingen bistand fra Kri-
minalforsorgen. Fastholder han er vant til at klare sig selv.
26.6.2017 melder afbud til afvikling; idet han har brækket hånden. Der er tale om et
kompliceret brud. vil dog gerne møde ind fra morgendagen; såfremt der kan findes
arbejdsopgaver med skånehensyn: oplyser; at han skal have hånden i gips de kom-
mende 4 uger. Han vil gerne forsøge at afvikle sine timer på trods; således at han kan und-
gå indberetning. Kriminalforsorgen taler med afviklingsstedet; der vil forsøge at finde al-
ternative arbejdsopgaver til
Den 5.7.2017 er status, at har afviklet 25,25 timer på stedet. Der er 6 uger til at få af-
viklet resten, som er 65,5 timer. orienteres om dette.
7.7.2017 taler Kriminalforsorgen med der oplyser, at han skal have gips af i næste
uge. mener selv det et realistisk; at han kan få afviklet alle timer inden ophør af
længstetid. Det aftales, at afvikler alle de timer han kan nå frem til 10.8 2017, hvor
efter Kriminalforsorgen igen gør status. orienteres om, at han skal afvikle minimum
12 timer ugen for at nå i mål tilkendegiver fortsat at have stor interesse i at få afvik-
let overstået.
11.7.2017 kontrol af samfundstjeneste . møder. Status på afviklet timer er 43 timer
og 30 min. Fra kontaktperson på stedet oplyses det; at det er svært at beskæftige men
man fortsat forsøger at finde små arbejdsopgaver til ham. (Samtidig oplyser at perio -
den med gips nu er forlænget med yderligere 3 uger.)
25.7.2017 aflægger Kriminalforsorgen i anden anledning kontrolbesøg på afviklingsstedet.
Får her oplyst; at afvikler sin samfundstjeneste i andet rum sovende.
I forlængelse af kontrol besøg 25.7.2017 taler Kriminalforsorgen, den 27.7.2017 med lede -
ren på stedet. Denne oplyser, at man ikke er tilfreds med Man mener ikke, at sam-
fundstjenesteafviklingen giver mening. Det oplyses, at angiver at have en særaftale
om ikke at skulle lave noget; men bare skal møde og fordrive timerne. Lederen mener ik-
ke; at hans ansatte skal stå med ansvar for at få i gang med at lave noget. Endvidere
mener lederen; at de ansatte er bange for da han ofte taler og tiltaler dem i en ubeha-
gelig tone. De ønsker derfor samarbejdet bragt til ophør: Dette imødekommes og Krimi -
nalforsorgen tager kontakt til oplyses om, at afviklingsstedet ikke
er tilfreds med samarbejdet, herunder arbejdsindsats hvorfor samarbejdet ophører.
mener, at problemet kun er opstået grundet normal kontaktper -
sons (på afviklingssted) ferie; da nogle af de andre medarbejdere har set sig sure på ham.
ikke skal møde mere_
(Vanlig sagsbehandler følger op, den 9.8.2917 efter endt ferie )
møder uanmeldt i afdelingen; den 27.7.2017. Han vil lave nye aftaler omkring tilsynl
afvikling. blev henvist til at tale med vanlig sagsbehandler efter dennes ferie.
angiver, at han ved at fremmøde i herværende afdeling kunne have fået ny aftale om ge-
noptagelse af afvikling, hvilket dog blev afvist
9.8.2017 kontaktes kan
på ingen måde genkende kritikken fra afviklingsstedet. gøres klart, at sagen nu gøres
klar til indberetning. _ tilkendegiver , at han er drønærgerlig: At det ikke var hans hen-
sigt; at samarbejdet skulle ende sådan her. Han er ked af det og vred. Føler han bliver et
offer for folks fordomme grundet sit udseende til trods for at han forsøger at være et
godt menneske og møde andre høflig og med et smil Han mener ikke at have været ube-
hagelig på nogen måde angiver, at han ser afbrydelsen som personligt begrundet;
idet den vikarierende kontaktperson ikke kan lide ham.
Uagtet forklaring ved partshøring fastholder Kriminalforsorgen; at sagen indberettes for
vilkårsovertrædelse, idet det ikke skønnes realistisk, at der inden udgangen af længsteti -
den kan findes et tredje afviklingssted. Endvidere har der været tale om et problematisk
forløb indeholdende megen sygdom og heraf ustabilitet hvilket naturligvis også har præ-
get samarbejdet omkring udmøntning af dom negativt.
Kriminalforsorgen har oplyst; at domfældte har afviklet 66,5 timers sam -
fundstjeneste.
Domfældte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Domfældte forklarede, at han godt kan genkende forløbsbeskrivelsen. Han
havde en svær periode psykisk. Han 0g hans ekskone gik fra hinanden; da
han afsonede. Hans ekskonen tømte deres lejlighed og tog alle hans ting; her -
under bilen, så han måtte starte helt forfra, da han blev løsladt. De flyttede til
Randers fra København i november måned 2016. Han kendte ingen i Ran-
ders.
Han synes selv, at kontakten til Kriminalforsorgen om afviklingen af sam-
fundstjenesten forløb godt. Det er rigtigt, at han ikke fortalte så meget om si-
ne private forhold, men han er ikke god til at snakke med mennesker; som
han ikke kender, om personlige ting;
Han startede afviklingen af samfundstjenesten i køkkenet i
Han er uddannet kok. På daværende tidspunkt var der en masse ting. Hans
dagsrytme var ikke god, fordi han ikke kunne falde i søvn og derfor havde
svært ved at komme op om morgenen. Han følte sig også ensom. Han gjorde
Kriminalforsorgen opmærksom på sine problemer, ogParoon spurgte også
til det, men han ønskede ikke at tale med dem om personlige problemer.
Det andet afviklingssted var i køkkenet på som er et ple -
jehjem. Det er rigtigt, at der var en dag; hvor han faldt hen. Det var; fordi
han sad uden at have noget at lave. Da han havde gips på hånden;, måtte han
ikke lave opgaver i køkkenet. Han støvsugede seks gange i kælderen og vas -
kede vinduer. Han spurgte også, om han kunne gå tur med de ældre for at la-
ve noget.
Ijuni-juli måned begyndte han at få styr på sit liv igen. Han fik nogle venner
og begyndte at træne igen. Han var uforstående over for indberetningen fra
Kriminalforsorgen. Han havde en fin dialog med der var leder i køkke-
net, men der var en anden; der hed Person som var utilfreds med ham. Han
kunne godt mærke; at hun ikke var helt tilfreds med, at han ikke lavede nok.
På det tidspunkt havde han brækket hånden; og han sagde til hende, at han
havde en aftale med Kriminalforsorgen om, at han skulle udføre andre opga -
ver, som han kunne udføre trods gipsen. Det er hans opfattelse, at Person 3 fra
starten ikke kunne lide ham, og han synes, at hun var lidt dømmende.
Han var ærgerlig over, at han havde brækket hånden; så han ikke kunne lave
køkkenarbejdet. I stedet støvsugede han; vaskede vinduer og lavede andre
småopgaver, men der var ikke ret meget at lave. Han spurgte selv efter flere
opgaver.
Fra næste måned har han fået et arbejde på en byggeplads i Århus som ar -
bejdsmand på fuld tid. Han bor stadig i Randers.
Adspurgt af forsvareren; advokat Jacob Kiil, forklarede domfældte, at han
ville have nået at afvikle alle samfundstjenestetimerne i køkkenet; hvis han ik-
ke havde brækket hånden.
Kriminalforsorgen vl har oplyst, at man havde gjort
meget og havde fundet de mest fleksible samfundstjenestesteder til domfæld-
te Kriminalforsorgen kunne ikke have gjort mere.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at det idømte vilkår om
samfundstjeneste er overtrådt; og at domfældte alene har afviklet 66,5 timer
af de idømte 100 timers samfundstjeneste inden for længstetiden.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten;, at der er
grundlag for fuldbyrdelse af den betingede del af den idømte fængselsstraf, jf.
straffelovens $ 66, stk. 1, nr. 1, men at det ikke er påkrævet, at hele den be-
tingede fængselsstraf fuldbyrdes, jf. straffelovens $ 66, stk. 2jf. $ 58, stk. 1.
Retten har herved lagt vægt på, på den ene side, at domfældte ved sin adfærd
som beskrevet i indberetningen har forårsaget afbrydelse af samarbejdet med
to samfundstjenestesteder; således at afviklingen af samfundstjenesten ikke
kunne nås, 0g, på den anden side, at det forhold, at domfældte brækkede
hånden; besværliggjorde afviklingen af samfundstjenesten; at der er afviklet
et relativt større antal timer i juli 2017 og på domfældtes nu positive indstil-
ling til at udføre samfundstjeneste. Det bemærkes herved, at retten; henset til,
at der ved Østre Landrets dom af 21. oktober 2016 blev fastsat en prøvetid
på 2 år, som udløb den 21. august 2017, ikke finder at have hjemmel til at
opretholde den betingede dom, jf. straffelovens $ 66, stk. 1, nr. 2,jf 8 63,
stk. 3, 1. pkt.
Da domfældte har udført samfundstjeneste i 66,5 timer, nedsættes den betin-
gede del af den idømte fængselsstraf i overensstemmelse med straffelovens $
66, stk. 3, 0g forarbejdemne hertil til fængsel i 83 dage.
Imedfør af straffelovens $ 66, stk. 2,jf. $ 58, stk. 1, og henset til sagens om-
stændigheder bestemmes; at 20 dage af denne fængselsstraf skal fuldbyrdes,
mens de resterende 63 dage af straffen gøres betinget som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Den straf af betinget fængsel i 5 måneder, som er
idømt ved dommen af 21. oktober 2016, nedsættes til fængsel i 83 dage,
hvoraf 20 dage fuldbyrdes.
Fuldbyrdelsen af de resterende 63 dage af fængselsstraffen udsættes og
bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af
at ikke begår strafbart forhold i prøvetiden;
at 1 prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminal -
forsorgen
at udfører ulønnet samfundstjeneste i 30 ti-
mer inden for en længstetid på 4 måneder.
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder salær på 3.380 kr.
med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer; advokat Jacob Kiil.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
side 7
Københavns Byret, den 15. juli 2019 | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 27. oktober 2017 i sag
SS 3-19987/2017
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte (D)</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
<anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Ved Østre Landsrets dom af 21. oktober 2016 blev <anonym>D</anonym>
idømt en tillægsstraf af fængsel i 7 måneder for overtrædelse af straffelovens
8 191, stk. 2,jf:. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf.
8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, li-
ste B, nr. 43 og nr. 119,jf. straffelovens $ 89. Fuldbyrdelsen af 5 måneder af
fængselsstraffen blev udsat og blandt andet gjort betinget af, at domfældte ik-
ke begik strafbart forhold inden for en prøvetid på 2 år regnet fra Køben-
havns Byrets dom af 21. august 2015, og at domfældte udførte ulønnet sam-
fundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 10 måneder.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den betingede del af den
idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes, da domfældte ikke har overholdt vilkå -
ret om samfundstjeneste, jf. straffelovens 8 66, stk. 1, nr. 1.
Domfældte har nedlagt påstand om; at den betingede dom opretholdes .
Oplysningerne i sagen
I Kriminalforsorgens indberetning af 15. august 2017 hedder det blandt an-
det:
Afdelingen kan beskrive forløbet som følgende:
Etablering af tilsyn; den 19.12.2016. <anonym>D</anonym> møder i afdelingen som tilskrevet. Gældende
regler for tilsyn og afvikling gennemgås.
Den 3.1.2017 Talt med <anonym>D</anonym> der oplyser; at han er indkaldt til afsoning af den ubetinge -
de del af dommen pr. 11.1.2017. Vi aftaler at iværksættelse af samfundstjeneste henligges
til umiddelbart efter løsladelse.
16.3.2017 opringning til <anonym>D</anonym> der igen er løsladt. Aftalt tid til samtale her i afdelingen;
den 23.3.2017.
23.3.2017 _ <anonym>D</anonym> ikke mødt som aftalt men ringer senere samme dag; <anonym>D</anonym> beklager, at
han ikke er mødt. Han er netop vågnet. Ny tid, den 28.3.2017.
28.3.2017 møder <anonym>D</anonym> som aftalt. Tilsyn genetableres efter afsoning. <anonym>D</anonym> orienteres atter
om iværksættelse og gældende regler for afvikling af samfundstjeneste. Der aftales for-
samtale på afviklingssted, den 4.4.2017.
4.4.2017 ringer <anonym>D</anonym> afbud til forsamtale grundet sygdom:. Ny tid aftales til den 7.4.2017.
7.4.2017 afholdt forsamtale på afviklingsstedet. mødt. Aftalt start på afvikling u-
middelbart efter påske, den 18.4.2017.
18.4.2017 opringning fra <anonym>D</anonym> der oplyser at være syg. Ny aftale om møde til afvikling;
den 26.4.2017 og i dagene efter hvor <anonym>D</anonym> møder.
3.5.2017 - Kriminalforsorgen taler med afviklingsstedet, der fortæller; at <anonym>D</anonym> kontaktede
dem samme morgen, idet han var blevet indkaldt til samtale på Jobcenteret. Man beder
<anonym>D</anonym> møde ind inden samtalen 0g efterfølgende. De har en sms-dialog, hvoraf det frem-
går = at <anonym>D</anonym> finder det "hovedløst at skulle møde ind for så kort tid. At han ikke gider
cykle 10 km for at arbejde gratis i 2 timer" . Samtidig har der dagen før været en episode
på afviklingsstedet; hvor man observere en person der ser meget søgende ud gå rundt på
stedet. Manden, der kører i en bil med tonede ruder og har tatoveringer op ad halsen 0g
på den ene kind skaber utryghed blandt personalet. Personalet kobler denne hændelse på
<anonym>D</anonym> tilknytning til stedet. Kriminalforsorgen drøfter situationen med <anonym>D</anonym>
ingen måde se at hændelsen skulle have forbindelse til ham. Afviklingen drøftes. Afvik -
lingsstedet har svært ved at se samarbejdet med <anonym>D</anonym> fungere, hvorfor undertegnede væl-
ger at afbryde for at finde nyt sted. <anonym>D</anonym> har på dette tidspunkt formået at afvikle 9 timer
10 min
4.5.2017 møder <anonym>D</anonym> til tilsynssamtale og planlægning af det videre forløb. <anonym>D</anonym> fremstår
umiddelbart venlig men garderet. Ønsker ikke at dele ud fra privatsfæren. Afviklingen
drøftes . Vilkår indskærpes . <anonym>D</anonym> angiver at være motiveret og indstillet på at få alle timer
afviklet indenfor udløb af længstetid.
9.5.2017 lavet aftale med nyt afviklingssted. Forsamtale, den 17.5.2017. <anonym>D</anonym> orienteres
herom.
17.5.2017 <anonym>D</anonym> mødt som aftalt. Samarbejde defineres. <anonym>D</anonym> skal møde første gang den
22.5.2017.
22.5.2017 besked fra <anonym>D</anonym> at han er syg 0g derfor ikke kan møde til afvikling. Forespurgt
forventer han at kunne være rask i løbet af et par dage.
24.5.2017 ny kontakt fra <anonym>D</anonym> der angiver fortsat at være syg. <anonym>D</anonym> orienteres om, at
han skal møde næste gang, den 29.5.2017 jf. aftale med afviklingsstedet.
<anonym>D</anonym> mødte, den 29.5.2017 og igen; den 30.5.2017. Den 1.6.2017 melder <anonym>D</anonym> sig atter
syg. Det vurderes på dette tidspunkt; at <anonym>D</anonym> rent faktisk har et lavere funktionsniveau end
han vil vedkende sig. Samtidig er fortsat meget garderet omkring sin privatsfære;
hvilket gør det svært at finde mulige løsninger. Der laves aftale med afviklingsstedet om,
at timeantal nedsættes til 2 timer dagligt med mulighed for at tage ekstra timer på "gode
dage' <anonym>D</anonym> orienteres om dette.
Den 2.6.2017 møder <anonym>D</anonym> igen til afvikling. Men de kommende dage er hans mødestabili -
tet igen svingende og fremmødet upræcist.
20.6.2017 har undertegnede samtale med <anonym>D</anonym> hvor han får en sidste indskærpelse. Sam-
talen forløber som gåtur efter aftale med <anonym>D</anonym> idet han angiver at have mental og fysisk
uro deraf svært ved at sidde og koncentrerer sig. På gåturen fastholder <anonym>D</anonym> at han er ind-
stillet på at forsøge at få samarbejdet omkring afvikling til at lykkes. Han ønsker på ingen
måde igen at skulle afsone. <anonym>D</anonym> forklarer; at han den seneste periode har haft svært ved at
finde motivation fastholde struktur og indhold i hverdagen. Han har haft svært ved at so-
ve og heraf at komme op om morgenen: Han føler sig ikke rigtig glad - ligesom han end-
nu ikke er faldet til byen. Han har ingen netværk og finder det belastende at være alene i
sin 4 værelses lejlighed. (Kæresten flyttede, mens <anonym>D</anonym> afsonede) <anonym>D</anonym> angiver; at han har
svært ved at genkende sig selv, idet han tidligere har været meget aktiv og har arbejdet
mange timerlugen i ordinær beskæftigelse. <anonym>D</anonym> fastholder han ikke ryger hash. <anonym>D</anonym>
ønsker ikke hjælp i forbindelse med konstateret ADHD . <anonym>D</anonym> ønsker ingen bistand fra Kri-
minalforsorgen. Fastholder han er vant til at klare sig selv.
26.6.2017 melder <anonym>D</anonym> afbud til afvikling; idet han har brækket hånden. Der er tale om et
kompliceret brud. <anonym>D</anonym> vil dog gerne møde ind fra morgendagen; såfremt der kan findes
arbejdsopgaver med skånehensyn: <anonym>D</anonym> oplyser; at han skal have hånden i gips de kom-
mende 4 uger. Han vil gerne forsøge at afvikle sine timer på trods; således at han kan und-
gå indberetning. Kriminalforsorgen taler med afviklingsstedet; der vil forsøge at finde al-
ternative arbejdsopgaver til <anonym>D</anonym>
Den 5.7.2017 er status, at <anonym>D</anonym> har afviklet 25,25 timer på stedet. Der er 6 uger til at få af-
viklet resten, som er 65,5 timer. <anonym>D</anonym> orienteres om dette.
7.7.2017 taler Kriminalforsorgen med <anonym>D</anonym> der oplyser, at han skal have gips af i næste
uge. <anonym>D</anonym> mener selv det et realistisk; at han kan få afviklet alle timer inden ophør af
længstetid. Det aftales, at <anonym>D</anonym> afvikler alle de timer han kan nå frem til 10.8 2017, hvor
efter Kriminalforsorgen igen gør status. <anonym>D</anonym> orienteres om, at han skal afvikle minimum
12 timer ugen for at nå i mål <anonym>D</anonym> tilkendegiver fortsat at have stor interesse i at få afvik-
let overstået.
11.7.2017 kontrol af samfundstjeneste . <anonym>D</anonym> møder. Status på afviklet timer er 43 timer
og 30 min. Fra kontaktperson på stedet oplyses det; at det er svært at beskæftige <anonym>D</anonym> men
man fortsat forsøger at finde små arbejdsopgaver til ham. (Samtidig oplyser <anonym>D</anonym> at perio -
den med gips nu er forlænget med yderligere 3 uger.)
25.7.2017 aflægger Kriminalforsorgen i anden anledning kontrolbesøg på afviklingsstedet.
Får her oplyst; at <anonym>D</anonym> afvikler sin samfundstjeneste i andet rum sovende.
I forlængelse af kontrol besøg 25.7.2017 taler Kriminalforsorgen, den 27.7.2017 med lede -
ren på stedet. Denne oplyser, at man ikke er tilfreds med <anonym>D</anonym> Man mener ikke, at sam-
fundstjenesteafviklingen giver mening. Det oplyses, at <anonym>D</anonym> angiver at have en særaftale
om ikke at skulle lave noget; men bare skal møde og fordrive timerne. Lederen mener ik-
ke; at hans ansatte skal stå med ansvar for at få <anonym>D</anonym> i gang med at lave noget. Endvidere
mener lederen; at de ansatte er bange for <anonym>D</anonym> da han ofte taler og tiltaler dem i en ubeha-
gelig tone. De ønsker derfor samarbejdet bragt til ophør: Dette imødekommes og Krimi -
nalforsorgen tager kontakt til <anonym>D</anonym> samme dag; <anonym>D</anonym> oplyses om, at afviklingsstedet ikke
er tilfreds med samarbejdet, herunder <anonym>D</anonym> arbejdsindsats hvorfor samarbejdet ophører.
<anonym>D</anonym> er uforstående. <anonym>D</anonym> mener, at problemet kun er opstået grundet normal kontaktper -
sons (på afviklingssted) ferie; da nogle af de andre medarbejdere har set sig sure på ham.
<anonym>D</anonym> er meget utilfreds og uenig men det gøres klart, at <anonym>D</anonym> ikke skal møde mere_
(Vanlig sagsbehandler følger op, den 9.8.2917 efter endt ferie )
<anonym>D</anonym> møder uanmeldt i afdelingen; den 27.7.2017. Han vil lave nye aftaler omkring tilsynl
afvikling. <anonym>D</anonym> blev henvist til at tale med vanlig sagsbehandler efter dennes ferie.
angiver, at han ved at fremmøde i herværende afdeling kunne have fået ny aftale om ge-
noptagelse af afvikling, hvilket dog blev afvist
9.8.2017 kontaktes <anonym>D</anonym> af vanlig sagsbehandler. <anonym>D</anonym> forholdes nævnte adfærd. <anonym>D</anonym> kan
på ingen måde genkende kritikken fra afviklingsstedet. <anonym>D</anonym> gøres klart, at sagen nu gøres
klar til indberetning. _ tilkendegiver , at han er drønærgerlig: At det ikke var hans hen-
sigt; at samarbejdet skulle ende sådan her. Han er ked af det og vred. Føler han bliver et
offer for folks fordomme grundet sit udseende til trods for at han forsøger at være et
godt menneske og møde andre høflig og med et smil Han mener ikke at have været ube-
hagelig på nogen måde angiver, at han ser afbrydelsen som personligt begrundet;
idet den vikarierende kontaktperson ikke kan lide ham.
Uagtet forklaring ved partshøring fastholder Kriminalforsorgen; at sagen indberettes for
vilkårsovertrædelse, idet det ikke skønnes realistisk, at der inden udgangen af længsteti -
den kan findes et tredje afviklingssted. Endvidere har der været tale om et problematisk
forløb indeholdende megen sygdom og heraf ustabilitet hvilket naturligvis også har præ-
get samarbejdet omkring udmøntning af dom negativt.
Kriminalforsorgen har oplyst; at domfældte har afviklet 66,5 timers sam -
fundstjeneste.
Domfældte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Domfældte forklarede, at han godt kan genkende forløbsbeskrivelsen. Han
havde en svær periode psykisk. Han 0g hans ekskone gik fra hinanden; da
han afsonede. Hans ekskonen tømte deres lejlighed og tog alle hans ting; her -
under bilen, så han måtte starte helt forfra, da han blev løsladt. De flyttede til
Randers fra København i november måned 2016. Han kendte ingen i Ran-
ders.
Han synes selv, at kontakten til Kriminalforsorgen om afviklingen af sam-
fundstjenesten forløb godt. Det er rigtigt, at han ikke fortalte så meget om si-
ne private forhold, men han er ikke god til at snakke med mennesker; som
han ikke kender, om personlige ting;
Han startede afviklingen af samfundstjenesten i køkkenet i <anonym>Arbejdsplads 1</anonym>
Han er uddannet kok. På daværende tidspunkt var der en masse ting. Hans
dagsrytme var ikke god, fordi han ikke kunne falde i søvn og derfor havde
svært ved at komme op om morgenen. Han følte sig også ensom. Han gjorde
Kriminalforsorgen opmærksom på sine problemer, ogParoon spurgte også
til det, men han ønskede ikke at tale med dem om personlige problemer.
Det andet afviklingssted var i køkkenet på <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> som er et ple -
jehjem. Det er rigtigt, at der var en dag; hvor han faldt hen. Det var; fordi
han sad uden at have noget at lave. Da han havde gips på hånden;, måtte han
ikke lave opgaver i køkkenet. Han støvsugede seks gange i kælderen og vas -
kede vinduer. Han spurgte også, om han kunne gå tur med de ældre for at la-
ve noget.
Ijuni-juli måned begyndte han at få styr på sit liv igen. Han fik nogle venner
og begyndte at træne igen. Han var uforstående over for indberetningen fra
Kriminalforsorgen. Han havde en fin dialog med <anonym>P2</anonym> der var leder i køkke-
net, men der var en anden; der hed Person som var utilfreds med ham. Han
kunne godt mærke; at hun ikke var helt tilfreds med, at han ikke lavede nok.
På det tidspunkt havde han brækket hånden; og han sagde til hende, at han
havde en aftale med Kriminalforsorgen om, at han skulle udføre andre opga -
ver, som han kunne udføre trods gipsen. Det er hans opfattelse, at Person 3 fra
starten ikke kunne lide ham, og han synes, at hun var lidt dømmende.
Han var ærgerlig over, at han havde brækket hånden; så han ikke kunne lave
køkkenarbejdet. I stedet støvsugede han; vaskede vinduer og lavede andre
småopgaver, men der var ikke ret meget at lave. Han spurgte selv efter flere
opgaver.
Fra næste måned har han fået et arbejde på en byggeplads i Århus som ar -
bejdsmand på fuld tid. Han bor stadig i Randers.
Adspurgt af forsvareren; advokat Jacob Kiil, forklarede domfældte, at han
ville have nået at afvikle alle samfundstjenestetimerne i køkkenet; hvis han ik-
ke havde brækket hånden.
Kriminalforsorgen vl <anonym>Person 4</anonym> har oplyst, at man havde gjort
meget og havde fundet de mest fleksible samfundstjenestesteder til domfæld-
te Kriminalforsorgen kunne ikke have gjort mere.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at det idømte vilkår om
samfundstjeneste er overtrådt; og at domfældte alene har afviklet 66,5 timer
af de idømte 100 timers samfundstjeneste inden for længstetiden.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten;, at der er
grundlag for fuldbyrdelse af den betingede del af den idømte fængselsstraf, jf.
straffelovens $ 66, stk. 1, nr. 1, men at det ikke er påkrævet, at hele den be-
tingede fængselsstraf fuldbyrdes, jf. straffelovens $ 66, stk. 2jf. $ 58, stk. 1.
Retten har herved lagt vægt på, på den ene side, at domfældte ved sin adfærd
som beskrevet i indberetningen har forårsaget afbrydelse af samarbejdet med
to samfundstjenestesteder; således at afviklingen af samfundstjenesten ikke
kunne nås, 0g, på den anden side, at det forhold, at domfældte brækkede
hånden; besværliggjorde afviklingen af samfundstjenesten; at der er afviklet
et relativt større antal timer i juli 2017 og på domfældtes nu positive indstil-
ling til at udføre samfundstjeneste. Det bemærkes herved, at retten; henset til,
at der ved Østre Landrets dom af 21. oktober 2016 blev fastsat en prøvetid
på 2 år, som udløb den 21. august 2017, ikke finder at have hjemmel til at
opretholde den betingede dom, jf. straffelovens $ 66, stk. 1, nr. 2,jf 8 63,
stk. 3, 1. pkt.
Da domfældte har udført samfundstjeneste i 66,5 timer, nedsættes den betin-
gede del af den idømte fængselsstraf i overensstemmelse med straffelovens $
66, stk. 3, 0g forarbejdemne hertil til fængsel i 83 dage.
Imedfør af straffelovens $ 66, stk. 2,jf. $ 58, stk. 1, og henset til sagens om-
stændigheder bestemmes; at 20 dage af denne fængselsstraf skal fuldbyrdes,
mens de resterende 63 dage af straffen gøres betinget som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Den straf af betinget fængsel i 5 måneder, som <anonym>D</anonym> er
idømt ved dommen af 21. oktober 2016, nedsættes til fængsel i 83 dage,
hvoraf 20 dage fuldbyrdes.
Fuldbyrdelsen af de resterende 63 dage af fængselsstraffen udsættes og
bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af
at <anonym>D</anonym> ikke begår strafbart forhold i prøvetiden;
at <anonym>D</anonym> 1 prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminal -
forsorgen
at <anonym>D</anonym> udfører ulønnet samfundstjeneste i 30 ti-
mer inden for en længstetid på 4 måneder.
Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder salær på 3.380 kr.
med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer; advokat Jacob Kiil.
<anonym>Dommer</anonym>
Udskriftens rigtighed bekræftes.
side 7
Københavns Byret, den 15. juli 2019 | 14,922 | 17,075 |
|||||||
200 | Tiltale for kørsel mod kørselsretningen på motorvej | Appelleret | Straffesag | Københavns Byret | SS-26558/2016-KBH | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 215/22 | Færdsel; | Nej | Adv. DS 0100-81033-00086-16 | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 17. august 2017 i sag
SS 2-26558/2016
Anklagemyndigheden
mod
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 11.november 2016.
er tiltalt for
1
overtrædelse af færdselslovens 4 stk L og 8 46 stk 2 jf 8 118 stk 1
nLL
ved den 05. marts 2016 ca. kl. 23.30 at have ført personbil ad
Øresundsmotorvejen i vestlig retning 0g herunder forsætligt at have frem -
kaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting eller i øvrigt kørt
på særlig hensynsløs måde, idet hun i Øresundstunnelen foretage en vending
og fortsatte mod færdselsretning ad Øresundsmotorvejen tilbage igennem
tunnelen; hvor der ikke er nødspor 0g fortsatte kørslen i vestlig retning mod
færdselsretningen på Øresundsmotorvejen i yderste spor på en strækning på
ikke under 1600 meter, hvorunder tiltalte passerede ikke under 12 modkø-
rende bilister; der kørte mod Sverige på Øresundsmotorvejen.
2
overtrædelse af færdselslovens 8 118 stk Lnr Ljf 8 45 stk 2
ved i forlængelse af forhold 1 at have ført personbil ad Øresunds -
motorvejen mod færdselsretning og herunder at have kørt tværs over motor -
vejen for at komme fra motorvejen; samt herefter at have fortsat kørslen mod
færdselsretning i nødsporet ad motorvejstilkørselsrampe nr. 15.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør
af færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 5,jf. $ 128, stk. 1, frakendes førerretten
ubetinget.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært påstået frifindelse for
påstanden om førerretsfrakendelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede, at hun havde været på arbejde som statisk på baneområ -
det bag Københavns Lufthavn. Hun satte sig ind i bilen, for at køre hjem til
Hun følte sig helt blank inde i hovedet, det var nærmest som om, at
hun sov og kun vågnede op i glimt. Hun fortalte det i bilen til de andre; som
hun satte af på vejen. Hun benyttede gps for at finde hjem Hun troede; at
hun var på rette vej, men pludselig viste gps'en; at hun havde 50 minutter
hjem og i det samme så hun noget gult lys. Hun blev forvirret; da hun ikke
vidste; hvor hun var. Hun stoppede bilen; det skete vist midt ude på vejen
Hun mærkede en trykke for brystet; og fik den tanke; at hun ikke ville kom-
me hjem; og at hun aldrig mere skulle se sin søn. Hun kunne ikke få vejret.
Hun vendte bilen og kørte tilbage ad den samme vej . Hun kørte i højre side af
vejen. Hun havde sat katastrofeblinket til. Hun kørte langsomt. Det næste
hun husker var, at hun blev stoppet af_ politiet. Hun vidste ikke, hvor hun var,
da hun blev stoppet, og hun var meget forvirret. Hun har aldrig før prøvet
noget lignende. Hun har prøvet at være ængstelig, men ikke noget der ligne -
de det, hun oplevede den aften. Hun har ingen sammenhængende erindring
om den aften; men husker den glimtvis . Vedrørende kørslen husker hun; at
hun så lys fra den modkørende færdsel, og at hun fandt en afkørsel. Hun kan
ikke sige noget nærmere om hastigheden: Hun vil tro, at hun kørte i nødspo-
ret.
På det tidspunkt fik hun præparatet Fluoxetin mod depression 0g angst, da
hun havde fået konstateret ADD. Hun var lige startet behandlingen Psykia-
teren havde sagt, at der ikke var problemer med at køre; når hun tog medici -
nen. Som bivirkning havde hun et par dage inden kørslen oplevet hukommel-
seshuller. Senere begyndte hun at tabe håret, hvorefter hun stoppede med at
tage præparatet. Hun har siden teenager-alderen lidt af depression; haft svært
ved at sidde stille og haft tankemylder; men hun fik først konstateret ADD
kort før den pågældende dag; Psykiateren fortalte, at medicinen krævede til-
vænning og at den ville virke afslappende. Om søndagen efter kørslen kon-
taktede hun psykiateren; der fortalte; at hun havde oplevet panikangst; 0g at
dette kunne skyldes medicinen; men det var en sjælden bivirkning. Hun forts -
atte med medicinen et par måneder efter kørslen; og hun kørte også i denne
periode.
Hun er uddannet som makeupartist, men arbejder som receptionist:. Hun har
haft kørekort i 11 år.
har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede; at han 0g en kollega blev kaldt til Øresundsmotorvejen
med melding om en spøgelsesbilist: Da de nærmede sig, fik de oplyst; at bilen
var komme op fra motorvejen og igen kørte i den rigtige side af vejen. Han
har ikke set bilen køre mod færdselsretningen. Det er vidnets indtryk; at det
er tydeligt på gerningsstedet at se, at der er tale om en motorvej. Det var
mørkt og vådt føre den aften. De så bilen, der holdt stille. Vidnet satte sig ind
ved siden af føreren. Vidnet kollega havde først glemt at slå udrykningssigna -
let fra, hvilket tydeligt påvirkede vidnet. Vidnet virkede temmelig rystet. De
foretog test for alkohol og stoffer, hvilke begge var negative. Tiltalte forkla -
rede, at hun havde kørt efter gps' anvisninger, 0g at hun der havde set; at
køretiden pludselig blev ændret. Hun sagde; at hun hele dagen havde arbejdet
som statist; og hun fortalte, at hun havde indtaget depressions medicin. Efter
endt afhøring fik tiltalte lov til selv at køre videre.
Øvrige oplysninger sagen
Der er dokumenteret erklæring af 15. marts 2017 fra speciallæge i psykiatri
hvoraf blandt andet fremgår:
blev henvist til mig fra sin egen læge og jeg så hende
første gang 10. februar 2016.
Iløbet af februar måned vurderede jeg, at hun havde behandlingskrævende moderate de -
pressive symptomer.
Jeg foreslog behandling med Fluoxetin og behandling med dette præparat blev iværksat
den 22. februar 2016 og hun begyndte på 20 mg taget en gang dagligt om morgenen.
Hun havde en opfølgende tid hos mig den 4. marts 2016, men kom ikke - jeg ringede til
hende forgæves.
Den 7 marts 2016 ringede hun og fortalte; at hun havde vendt om på motorvejen på vej til
Sverige hun var blevet ramt af angsts umiddelbart førend hændelsen.
Hun havde samme lørdag været statist i en reklamefilm 0g var både træt og sulten da hæn -
delsen på motorvejen fandt sted. Samtidigt havde hun i 12 dage fået 20 mg Fluoxetin dag-
ligt.
Jeg så til konsultation og hun berettede om megen
angst.
Langsomt blev angsten mindre over martslapril måned 2016 og medicinen blev i øvrigt
trappet op.
I forbindelse med jeres spørgsmål omkring medicinen spørger I medicinens generelle bi-
virkninger herunder hyppigheden heraf:
Det er mit kliniske indtryk; at angst i opstartsfasen af en SSRI præparat (som Fluoxetin) er
ret almindeligt ~ såfremt det indtræffer reduceres angsten som regel efter omkring 14 da-
ge. Det passer med, at i 12 dage inden hændelsen havde
fået medicinen.
Uagtet min kliniske erfaring har jeg i den forbindelse konsulteret MedicinInfo
(lægemiddelrådgivningen i Region Hovedstaden; Bispebjerg Hospital) og vedlægger; efter
aftale med MedicinInfo, Læge svar på min forespørgsel.
Der er dokumenteret erklæring af 13. marts 2017 fra MedicinInfo Læge-
middelrådgivningen i Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, hvoraf blandt
andet fremgår:
Case Beskrivelse:
31-årig kvinde. Behandles for depression med fluoxetin 20 mg 12 dage efter start behand-
ling oplever hun panikangst, som resulterer i at hun vender bilen på motorvejen. Ifølge
pro.medicin er frekvensen af panikangst 0,01%-0,1%, men psykiateren har klinisk indtryk
af, at angst er væsentligt hyppigere bivirkning: Har vi data på frekvensen af panikangst og
angst for fluoxetin?
Spørgsmål:
Hvad er frekvensen af panikangst 0g angst som bivirkning til fluoxetin?
Baggrundsinformation:
Produktresuméer beskriver et bestemt lægemiddels egenskaber og de betingelser, der knyt-
ter sig til brugen af det. Det er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og oplyser bL.a. om: Ind-
holdsstoffer (deklaration), lægemiddelform og styrke; godkendt anvendelsesområdet
(indikationer), bivirkninger, advarsler og forsigtighedsregler, holdbarhed, opbevaringsbe -
tingelser; producentlimportør.
Produktresuméer kan findes på www.produktresume.dk eller på EMAs hjemmeside http:/
Iwww ema.europa.eulemal .
Ifølge pro.medicin (1) og ifølge produktresuméet for Fluoxetin "Orifarm" (2) er angst en
kendt; almindelig bivirkning med frekvensen 1-10%, og panikangst er en kendt; sjælden
bivirkning med frekvensen 0,01-0,1%.
Opslag i "Meyler's Side effect of drugs' bidrager ikke med yderligere (3).
Konklusion:
Angst er en kendt, almindelig bivirkning til fluoxetin med frekvensen 1-10%.
Panikangst er en kendt, sjælden bivirkning til fluoxetin med frekvensen 0,01-0,1%.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet:
Rettens begrundelse og afgørelse
forhold Log 2
Efter tiltaltes egen forklaring sammenholdt med videooptagelser fra Øre -
sundsmotorvejen; og sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger
finder retten det bevist; at tiltalte har ført den omhandlede bil som beskrevet i
anklageskriftet.
Tiltalte har forklaret, at hun i forbindelse med kørslen havde angst, følte sig
helt blank i hovedet, 0g at det nærmest var som om hun sov og kun vågnede
op i glimt. Efter tiltaltes forklaring og sammenholdt med speciallægeerklæ -
ringen af 15.marts 2017 lægger retten til grund, at tiltalte inden kørslen hav-
de indtaget lægeordineret Fluoxetin 20 mg. mod depression; og at behandlin -
gen med dette præparat var iværksat den 22. februar 2016. Retten lægger vi-
dere til grund, at tiltalte ikke havde indtaget andre lægemidler; alkohol eller
bevidsthedspåvirkende stoffer. Efter de lægelige oplysninger lægges det vide-
re til grund, at angst og panikangst er kendte bivirkninger til Fluoxetin. På
denne baggrund, og sammenholdt med, at der i sagen ikke foreligger yderli -
gere lægelige oplysninger om blandt andet angst og panikangst; herunder ud-
talelse fra Retslægerådet, finder retten ikke at kunne udelukke; at tiltalte un-
der kørslen som følge af medicinindtagelsen har oplevet et alvorligt angstti] -
fælde; der har medført, at den beskrevne kørsel, ikke kan tilregnes tiltalte
som forsætlig eller uagtsom. Der er i den forbindelse endvidere lagt vægt på,
at medicinen ikke var påført advarsel mod benyttelse i forbindelse med kør-
sel. Herefter vil tiltalte være at frifinde for de rejste tiltaler og herunder på -
standen om førerretsfrakendelse.
Thi kendes for ret:
frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 8.000 kr: + moms i
salær til den beskikkede forsvarer; advokat Knud Vedelsby
Udskriftens rigtighed bekræftes .
Københavns Byret, den 15.juli 2019 | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 17. august 2017 i sag
SS 2-26558/2016
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
<anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 11.november 2016.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1
overtrædelse af færdselslovens 4 stk L og 8 46 stk 2 jf 8 118 stk 1
nLL
ved den 05. marts 2016 ca. kl. 23.30 at have ført personbil <anonym>Reg nr</anonym> ad
Øresundsmotorvejen i vestlig retning 0g herunder forsætligt at have frem -
kaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting eller i øvrigt kørt
på særlig hensynsløs måde, idet hun i Øresundstunnelen foretage en vending
og fortsatte mod færdselsretning ad Øresundsmotorvejen tilbage igennem
tunnelen; hvor der ikke er nødspor 0g fortsatte kørslen i vestlig retning mod
færdselsretningen på Øresundsmotorvejen i yderste spor på en strækning på
ikke under 1600 meter, hvorunder tiltalte passerede ikke under 12 modkø-
rende bilister; der kørte mod Sverige på Øresundsmotorvejen.
2
overtrædelse af færdselslovens 8 118 stk Lnr Ljf 8 45 stk 2
ved i forlængelse af forhold 1 at have ført personbil <anonym>Reg- nr</anonym> ad Øresunds -
motorvejen mod færdselsretning og herunder at have kørt tværs over motor -
vejen for at komme fra motorvejen; samt herefter at have fortsat kørslen mod
færdselsretning i nødsporet ad motorvejstilkørselsrampe nr. 15.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør
af færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 5,jf. $ 128, stk. 1, frakendes førerretten
ubetinget.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært påstået frifindelse for
påstanden om førerretsfrakendelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g <anonym>Vidnet</anonym>
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede, at hun havde været på arbejde som statisk på baneområ -
det bag Københavns Lufthavn. Hun satte sig ind i bilen, for at køre hjem til
<anonym>By</anonym> Hun følte sig helt blank inde i hovedet, det var nærmest som om, at
hun sov og kun vågnede op i glimt. Hun fortalte det i bilen til de andre; som
hun satte af på vejen. Hun benyttede gps for at finde hjem Hun troede; at
hun var på rette vej, men pludselig viste gps'en; at hun havde 50 minutter
hjem og i det samme så hun noget gult lys. Hun blev forvirret; da hun ikke
vidste; hvor hun var. Hun stoppede bilen; det skete vist midt ude på vejen
Hun mærkede en trykke for brystet; og fik den tanke; at hun ikke ville kom-
me hjem; og at hun aldrig mere skulle se sin søn. Hun kunne ikke få vejret.
Hun vendte bilen og kørte tilbage ad den samme vej . Hun kørte i højre side af
vejen. Hun havde sat katastrofeblinket til. Hun kørte langsomt. Det næste
hun husker var, at hun blev stoppet af_ politiet. Hun vidste ikke, hvor hun var,
da hun blev stoppet, og hun var meget forvirret. Hun har aldrig før prøvet
noget lignende. Hun har prøvet at være ængstelig, men ikke noget der ligne -
de det, hun oplevede den aften. Hun har ingen sammenhængende erindring
om den aften; men husker den glimtvis . Vedrørende kørslen husker hun; at
hun så lys fra den modkørende færdsel, og at hun fandt en afkørsel. Hun kan
ikke sige noget nærmere om hastigheden: Hun vil tro, at hun kørte i nødspo-
ret.
På det tidspunkt fik hun præparatet Fluoxetin mod depression 0g angst, da
hun havde fået konstateret ADD. Hun var lige startet behandlingen Psykia-
teren havde sagt, at der ikke var problemer med at køre; når hun tog medici -
nen. Som bivirkning havde hun et par dage inden kørslen oplevet hukommel-
seshuller. Senere begyndte hun at tabe håret, hvorefter hun stoppede med at
tage præparatet. Hun har siden teenager-alderen lidt af depression; haft svært
ved at sidde stille og haft tankemylder; men hun fik først konstateret ADD
kort før den pågældende dag; Psykiateren fortalte, at medicinen krævede til-
vænning og at den ville virke afslappende. Om søndagen efter kørslen kon-
taktede hun psykiateren; der fortalte; at hun havde oplevet panikangst; 0g at
dette kunne skyldes medicinen; men det var en sjælden bivirkning. Hun forts -
atte med medicinen et par måneder efter kørslen; og hun kørte også i denne
periode.
Hun er uddannet som makeupartist, men arbejder som receptionist:. Hun har
haft kørekort i 11 år.
<anonym>Vidnet</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede; at han 0g en kollega blev kaldt til Øresundsmotorvejen
med melding om en spøgelsesbilist: Da de nærmede sig, fik de oplyst; at bilen
var komme op fra motorvejen og igen kørte i den rigtige side af vejen. Han
har ikke set bilen køre mod færdselsretningen. Det er vidnets indtryk; at det
er tydeligt på gerningsstedet at se, at der er tale om en motorvej. Det var
mørkt og vådt føre den aften. De så bilen, der holdt stille. Vidnet satte sig ind
ved siden af føreren. Vidnet kollega havde først glemt at slå udrykningssigna -
let fra, hvilket tydeligt påvirkede vidnet. Vidnet virkede temmelig rystet. De
foretog test for alkohol og stoffer, hvilke begge var negative. Tiltalte forkla -
rede, at hun havde kørt efter gps' anvisninger, 0g at hun der havde set; at
køretiden pludselig blev ændret. Hun sagde; at hun hele dagen havde arbejdet
som statist; og hun fortalte, at hun havde indtaget depressions medicin. Efter
endt afhøring fik tiltalte lov til selv at køre videre.
Øvrige oplysninger sagen
Der er dokumenteret erklæring af 15. marts 2017 fra speciallæge i psykiatri
<anonym>Person 1</anonym> hvoraf blandt andet fremgår:
<anonym>Tiltalte</anonym> blev henvist til mig fra sin egen læge og jeg så hende
første gang 10. februar 2016.
Iløbet af februar måned vurderede jeg, at hun havde behandlingskrævende moderate de -
pressive symptomer.
Jeg foreslog behandling med Fluoxetin og behandling med dette præparat blev iværksat
den 22. februar 2016 og hun begyndte på 20 mg taget en gang dagligt om morgenen.
Hun havde en opfølgende tid hos mig den 4. marts 2016, men kom ikke - jeg ringede til
hende forgæves.
Den 7 marts 2016 ringede hun og fortalte; at hun havde vendt om på motorvejen på vej til
Sverige hun var blevet ramt af angsts umiddelbart førend hændelsen.
Hun havde samme lørdag været statist i en reklamefilm 0g var både træt og sulten da hæn -
delsen på motorvejen fandt sted. Samtidigt havde hun i 12 dage fået 20 mg Fluoxetin dag-
ligt.
Jeg så <anonym>Tiltalte</anonym> til konsultation og hun berettede om megen
angst.
Langsomt blev angsten mindre over martslapril måned 2016 og medicinen blev i øvrigt
trappet op.
I forbindelse med jeres spørgsmål omkring medicinen spørger I medicinens generelle bi-
virkninger herunder hyppigheden heraf:
Det er mit kliniske indtryk; at angst i opstartsfasen af en SSRI præparat (som Fluoxetin) er
ret almindeligt ~ såfremt det indtræffer reduceres angsten som regel efter omkring 14 da-
ge. Det passer med, at <anonym>Tiltalte</anonym> i 12 dage inden hændelsen havde
fået medicinen.
Uagtet min kliniske erfaring har jeg i den forbindelse konsulteret MedicinInfo
(lægemiddelrådgivningen i Region Hovedstaden; Bispebjerg Hospital) og vedlægger; efter
aftale med MedicinInfo, Læge <anonym>Person 2</anonym> svar på min forespørgsel.
Der er dokumenteret erklæring af 13. marts 2017 fra MedicinInfo Læge-
middelrådgivningen i Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, hvoraf blandt
andet fremgår:
Case Beskrivelse:
31-årig kvinde. Behandles for depression med fluoxetin 20 mg 12 dage efter start behand-
ling oplever hun panikangst, som resulterer i at hun vender bilen på motorvejen. Ifølge
pro.medicin er frekvensen af panikangst 0,01%-0,1%, men psykiateren har klinisk indtryk
af, at angst er væsentligt hyppigere bivirkning: Har vi data på frekvensen af panikangst og
angst for fluoxetin?
Spørgsmål:
Hvad er frekvensen af panikangst 0g angst som bivirkning til fluoxetin?
Baggrundsinformation:
Produktresuméer beskriver et bestemt lægemiddels egenskaber og de betingelser, der knyt-
ter sig til brugen af det. Det er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og oplyser bL.a. om: Ind-
holdsstoffer (deklaration), lægemiddelform og styrke; godkendt anvendelsesområdet
(indikationer), bivirkninger, advarsler og forsigtighedsregler, holdbarhed, opbevaringsbe -
tingelser; producentlimportør.
Produktresuméer kan findes på www.produktresume.dk eller på EMAs hjemmeside http:/
Iwww ema.europa.eulemal .
Ifølge pro.medicin (1) og ifølge produktresuméet for Fluoxetin "Orifarm" (2) er angst en
kendt; almindelig bivirkning med frekvensen 1-10%, og panikangst er en kendt; sjælden
bivirkning med frekvensen 0,01-0,1%.
Opslag i "Meyler's Side effect of drugs' bidrager ikke med yderligere (3).
Konklusion:
Angst er en kendt, almindelig bivirkning til fluoxetin med frekvensen 1-10%.
Panikangst er en kendt, sjælden bivirkning til fluoxetin med frekvensen 0,01-0,1%.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet:
Rettens begrundelse og afgørelse
forhold Log 2
Efter tiltaltes egen forklaring sammenholdt med videooptagelser fra Øre -
sundsmotorvejen; og sammenholdt med de i øvrigt foreliggende oplysninger
finder retten det bevist; at tiltalte har ført den omhandlede bil som beskrevet i
anklageskriftet.
Tiltalte har forklaret, at hun i forbindelse med kørslen havde angst, følte sig
helt blank i hovedet, 0g at det nærmest var som om hun sov og kun vågnede
op i glimt. Efter tiltaltes forklaring og sammenholdt med speciallægeerklæ -
ringen af 15.marts 2017 lægger retten til grund, at tiltalte inden kørslen hav-
de indtaget lægeordineret Fluoxetin 20 mg. mod depression; og at behandlin -
gen med dette præparat var iværksat den 22. februar 2016. Retten lægger vi-
dere til grund, at tiltalte ikke havde indtaget andre lægemidler; alkohol eller
bevidsthedspåvirkende stoffer. Efter de lægelige oplysninger lægges det vide-
re til grund, at angst og panikangst er kendte bivirkninger til Fluoxetin. På
denne baggrund, og sammenholdt med, at der i sagen ikke foreligger yderli -
gere lægelige oplysninger om blandt andet angst og panikangst; herunder ud-
talelse fra Retslægerådet, finder retten ikke at kunne udelukke; at tiltalte un-
der kørslen som følge af medicinindtagelsen har oplevet et alvorligt angstti] -
fælde; der har medført, at den beskrevne kørsel, ikke kan tilregnes tiltalte
som forsætlig eller uagtsom. Der er i den forbindelse endvidere lagt vægt på,
at medicinen ikke var påført advarsel mod benyttelse i forbindelse med kør-
sel. Herefter vil tiltalte være at frifinde for de rejste tiltaler og herunder på -
standen om førerretsfrakendelse.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 8.000 kr: + moms i
salær til den beskikkede forsvarer; advokat Knud Vedelsby
<anonym>Dommer</anonym>
Udskriftens rigtighed bekræftes .
Københavns Byret, den 15.juli 2019 | 10,590 | 10,991 |
||||||
201 | Spørgsmål om fuldbyrdelse af betinget dom | Endelig | Straffesag | Østre Landsret | SS-3176/2017-OLR | Øvrige straffesager | 2. instans | 219/22 | Straffuldbyrdelse; | Nej | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 8. juni 2018 af Østre Landsrets 6. afdeling
(landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted 0g Kristian Porsager Seierøe (kst.)).
6. afd. nr. $-3176-17:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Jacob Kiil, besk.)
Københavns Byrets dom af 27. oktober 2017 (SS 3-19987/2017) er anket af
med påstand om opretholdelse af Østre Landsrets delvist betingede ankedom
af 21. oktober 2016 og forlængelse af den ved dommen fastsatte prøvetid og længstetid for
udførelse af samfundstjeneste.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således; at den betingede del af tillægsstraffen
idømt ved Østre Landsrets dom gøres ubetinget med fradrag for allerede udført samfunds -
tjeneste
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
har forklaret blandt andet, at han efter byrettens dom har stabili -
seret sit liv i Jylland. Han har fået en kæreste 0g en omgangskreds . Han har fået arbejde
- 2 -
med anlæg af kompositterrasser fra mandag den 4. juni 2018. Han har planer om at spare
penge sammen , så han senere kan åbne en smørrebrød sbutik . Han er fortsat indstillet på at
udføre samfundstjeneste. Hans mange afbud over for Kriminalforsorgen og samfundstjene -
stested er skyldes, at han ikke havde det godt psykisk. Han har det bedre nu, og han vil sag -
tens kunne overholde afvikling en af den resterende sam fundstjeneste . Han havde ikk e et
forbrug af stoffer , mens han afviklede samfundstjeneste. Han holdt op med kokain i 2014
eller 2015, og han holdt op med at ryge hash , mens han afsonede i 2017.
Retsgrundlag
Af Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste (betænkning nr. 1211/1990 ) - delbe -
tænkning II om sanktionsspørgsmål - fremgår på side 177f i relation til overtrædelser af
vilkår om samfundstjeneste blandt andet følgende:
”15.5.2. Ligesom med hensyn til de ovenfor under 15.4 nævnte tilfælde – den
oprindelige domssituation – er der i Straffelovrådet enighed om, at en kombi -
nation af samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf i almindelighed vil være
uheldig, men at der på den anden side kan forekomme tilfælde, hvor den ikke
bør være udelukket.
Om de nærmere konsekvenser af diss e udgangspunkter er der imidlertid ikke
enighed …
Standpunkterne kan herefter fremstilles således:
Flertallet lægger bet ydelig vægt på, at samfundstjeneste og strafafsoning også i
disse relationer som hovedregel er uforenelige. Der bør derfor kun kunne b live
tale om fortsat samfundstjeneste, såfremt den ubetingede frihedsstraf er en kort
straf, hvorved afbrydelsen af samfundstjeneste begrænses til det, som dens
formål og forløb kan tåle, svarende til en ferieafbrydelse, der er et normalt led i
fuldbyrdels en. I alle de tilfælde, som falder uden for denne regel, vil samfunds -
tjenesten ophøre, og anvendelsen af en ubetinget delstraf får den konsekvens,
at den øvrige forskyldte straf overgår til at være en almindelig betinget delstraf
efter kapitel 7. Dette gæ lder både med hensyn til straf i anledning af vilkårs -
overtrædelser og straf i de til § 61 svarende situationer, hvor der foreligger ny
eller nyopdaget ældre kriminalitet til pådømmelse.
Mindretallet ønsker at åbne en noget videre mulighed for at kombiner e fortsat
samfundstjeneste med ubetinget frihedsstraf. Den ubetingede strafdel kan efter
mindretallets forslag have en varighed af indtil 3 måneder, et maksimum som
også i de her omhandlede situationer træder i stedet for det 6 måneders maksi -
mum , der er f oreslået i § 58, stk. 1. Men i øvrigt vil regl en også efter mindretal -
lets forslag være den, at såfremt hjemmelen til kombination af fortsat sam -
fundstjeneste og ubetinget frihedsstraf ikke kan eller bør benyttes, vil en ube -
tinget delstraf have den konsek vens, at den betingede del af straffen ændres fra
- 3 -
et være en dom til samfundstjeneste til at være en betinget delstraf efter kapitel
7 om almindelige betingede domme.”
Flertallet s henholdsvis mindretallets udkast til straffelovens § 66, stk. 2, 3. pkt., fik på den -
ne baggrund følgende ordlyd (betænkningens side 185):
”Stk. 2. (Flertallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbindelse
med fortsat samfundstjeneste idømmes en kort ubetinget frihedsstraf. ”
”Stk. 2 (Mindretallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbin -
delse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget frihedsstraf på indtil
3 måneder.”
I det fremsatte lovforslag (Folketingstidende 199 1-92, Tillæg A, sp. 1829ff , lovforslag nr.
L 84) tog justits ministeren udgangspunkt i mindretallets forslag til affattelse af bestemmel -
sen, og af de almindelige bemærkninger fremgår blandt andet følgende (sp. 1890) :
”Justitsministeriet kan til træde mindretallets synspunkter og forslag til lovre -
gel, idet der lægges vægt p å, at domstolene i hvert enkelt tilfælde nøje må vur -
dere, om en ubetinget frihedsstraf kan udmåles for et begrænset tidsrum i kom -
bination med fortsat samfundstjeneste. Der må herved tages hensyn til, hvad
den igangværende samfundstjenestes formål og forl øb kan tåle.”
I de specielle bemærkninger til forslaget til ny affattelse af straffelovens § 66 beskrives
forslaget som følge r (sp. 1904f) :
”Efter forslaget kan der som hovedregel ikke ske en kombination af straffuld -
byrdelse og fortsat samfundstjenes te. I stedet vil § 58, stk. 1, finde direkte an -
vendelse, således at »en betinget delstraf efter denne bestemmelse træder i ste -
det for dommen til samfundstjeneste«. Afgørelsen vil derfor være en kombina -
tion af to elementer. Det ene er en ubetinget delstr af (på højst 6 måneder) inden
for den straf, der var forskyldt ved dommen til samfundstjeneste. Det andet er
en betinget delstraf, i hvilken vilkåret om samfundstjeneste er bortfaldet.
I stk. 2’s sidste punktum gives dog mulighed for en kombination af u betinget
delstraf og fortsat samfundstjeneste. I lighed med indholdet af § 64 foreslås det,
at den ubetingede delstraf, som kan gives i kombination med fortsat samfunds -
tjeneste, kan have en varighed på indtil 3 måneder.”
Landsrettens begrundelse og resultat
I straffelovens § 66, stk. 1, nr. 2, er bestemt, at hvis den dømte overtræder vilkåret om sam -
fundstjeneste eller andet vilkår , kan retten bestemme, at betinget dom skal opretholdes ,
eventuel t i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for s amfundstjeneste og af prø -
vetiden inden for den i 8 63 nævnte grænse. Af straffelovens 8 63, stk. 3, 1. pkt., fremgår,
at prøvetiden højst kan udgøre to år.
Ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016 blev der for den betingede del af til-
lægsstraffen fastsat en prøvetid på t0 år, der skulle regnes fra Københavns Byrets dom af
21. august 2015.
Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er hjemmel til i den foreliggende sag at oprethol-
de den betingede dom.
På baggrund af sagens oplysninger; herunder navnlig oplysningerne i indberetningen af 15.
august 2017 fra Kriminalforsorgen; tiltræder landsretten endvidere, at der er grundlag for
fuldbyrdelse af den betingede del af den ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016
idømte tillægsstraf.
Landsretten tiltræder ydermere af de i dommen anførte grunde samt henset til, at
som følge af prøvetidens fastsættelse i Østre Landsrets ankedom af 21.
oktober 2016 havde forholdsvis kort tid til at udføre de 100 timers samfundstjeneste uden
mulighed for forlængelse af længstetiden; at det ikke er påkrævet, at hele den betingede del
af tillægsstraffen med fradrag for udført samfundstjeneste fuldbyrdes. Landsretten har
herved også lagt vægt på, at inden for længstetiden på 10 måne-
der afsonede den ubetingede del af den idømte tillægsstraf.
Landsretten finder, at længden af den del af den betingede tillægsstraf, som byretten har
bestemt nu skal fuldbyrdes, det vil sige 20 dage; er passende.
Spørgsmålet er herefter, om den resterende del af tillægsstraffen på 63 dages fængsel skal
gøres rent betinget; eller om den skal være betinget med vilkår om udførelse af yderligere
samfundstjeneste.
På baggrund af ordlyden af og forarbejderne til straffelovens $ 66, stk. 2, finder landsret-
ten; at bestemmelsen skal forstås sådan; at det er hovedreglen; at der i forbindelse med en
kombinationsdom til fuldbyrdelse af betinget straf på grund af overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste ikke skal fastsættes vilkår om yderligere samfundstjeneste for den betin-
gede del af straffen. Der skal således kun undtagelsesvis efter en konkret vurdering fastsæt-
tes vilkår om udførelse af yderligere samfundstjeneste.
Landsretten finder efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, at der i den fo-
religgende sag ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved siden af den
delstraf, der skal fuldbyrdes; idømmes rent betinget delstraf.
Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at de 63 dage af den betingede tillægs -
straf, der er idømt ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016, 0g som ikke skal
afsones nu, gøres betinget udelukkende af straffri vandel.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at fuld-
byrdelsen af de resterende 63 dage af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prø -
vetid på 1 år alene på betingelse af, at ikke begår strafbart forhold
1 prøvetiden.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 8. juni 2018 af Østre Landsrets 6. afdeling
(landsdommerne Sanne Kolmos, Kåre Mønsted 0g Kristian Porsager Seierøe (kst.)).
6. afd. nr. $-3176-17:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Jacob Kiil, besk.)
Københavns Byrets dom af 27. oktober 2017 (SS 3-19987/2017) er anket af <anonym>Domfældte</anonym>
med påstand om opretholdelse af Østre Landsrets delvist betingede ankedom
af 21. oktober 2016 og forlængelse af den ved dommen fastsatte prøvetid og længstetid for
udførelse af samfundstjeneste.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således; at den betingede del af tillægsstraffen
idømt ved Østre Landsrets dom gøres ubetinget med fradrag for allerede udført samfunds -
tjeneste
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Domfældte</anonym>
<anonym>Domfældte</anonym> har forklaret blandt andet, at han efter byrettens dom har stabili -
seret sit liv i Jylland. Han har fået en kæreste 0g en omgangskreds . Han har fået arbejde
- 2 -
med anlæg af kompositterrasser fra mandag den 4. juni 2018. Han har planer om at spare
penge sammen , så han senere kan åbne en smørrebrød sbutik . Han er fortsat indstillet på at
udføre samfundstjeneste. Hans mange afbud over for Kriminalforsorgen og samfundstjene -
stested er skyldes, at han ikke havde det godt psykisk. Han har det bedre nu, og han vil sag -
tens kunne overholde afvikling en af den resterende sam fundstjeneste . Han havde ikk e et
forbrug af stoffer , mens han afviklede samfundstjeneste. Han holdt op med kokain i 2014
eller 2015, og han holdt op med at ryge hash , mens han afsonede i 2017.
Retsgrundlag
Af Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste (betænkning nr. 1211/1990 ) - delbe -
tænkning II om sanktionsspørgsmål - fremgår på side 177f i relation til overtrædelser af
vilkår om samfundstjeneste blandt andet følgende:
”15.5.2. Ligesom med hensyn til de ovenfor under 15.4 nævnte tilfælde – den
oprindelige domssituation – er der i Straffelovrådet enighed om, at en kombi -
nation af samfundstjeneste og ubetinget frihedsstraf i almindelighed vil være
uheldig, men at der på den anden side kan forekomme tilfælde, hvor den ikke
bør være udelukket.
Om de nærmere konsekvenser af diss e udgangspunkter er der imidlertid ikke
enighed …
Standpunkterne kan herefter fremstilles således:
Flertallet lægger bet ydelig vægt på, at samfundstjeneste og strafafsoning også i
disse relationer som hovedregel er uforenelige. Der bør derfor kun kunne b live
tale om fortsat samfundstjeneste, såfremt den ubetingede frihedsstraf er en kort
straf, hvorved afbrydelsen af samfundstjeneste begrænses til det, som dens
formål og forløb kan tåle, svarende til en ferieafbrydelse, der er et normalt led i
fuldbyrdels en. I alle de tilfælde, som falder uden for denne regel, vil samfunds -
tjenesten ophøre, og anvendelsen af en ubetinget delstraf får den konsekvens,
at den øvrige forskyldte straf overgår til at være en almindelig betinget delstraf
efter kapitel 7. Dette gæ lder både med hensyn til straf i anledning af vilkårs -
overtrædelser og straf i de til § 61 svarende situationer, hvor der foreligger ny
eller nyopdaget ældre kriminalitet til pådømmelse.
Mindretallet ønsker at åbne en noget videre mulighed for at kombiner e fortsat
samfundstjeneste med ubetinget frihedsstraf. Den ubetingede strafdel kan efter
mindretallets forslag have en varighed af indtil 3 måneder, et maksimum som
også i de her omhandlede situationer træder i stedet for det 6 måneders maksi -
mum , der er f oreslået i § 58, stk. 1. Men i øvrigt vil regl en også efter mindretal -
lets forslag være den, at såfremt hjemmelen til kombination af fortsat sam -
fundstjeneste og ubetinget frihedsstraf ikke kan eller bør benyttes, vil en ube -
tinget delstraf have den konsek vens, at den betingede del af straffen ændres fra
- 3 -
et være en dom til samfundstjeneste til at være en betinget delstraf efter kapitel
7 om almindelige betingede domme.”
Flertallet s henholdsvis mindretallets udkast til straffelovens § 66, stk. 2, 3. pkt., fik på den -
ne baggrund følgende ordlyd (betænkningens side 185):
”Stk. 2. (Flertallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbindelse
med fortsat samfundstjeneste idømmes en kort ubetinget frihedsstraf. ”
”Stk. 2 (Mindretallets forslag) … Uanset disse bestemmelser kan der i forbin -
delse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget frihedsstraf på indtil
3 måneder.”
I det fremsatte lovforslag (Folketingstidende 199 1-92, Tillæg A, sp. 1829ff , lovforslag nr.
L 84) tog justits ministeren udgangspunkt i mindretallets forslag til affattelse af bestemmel -
sen, og af de almindelige bemærkninger fremgår blandt andet følgende (sp. 1890) :
”Justitsministeriet kan til træde mindretallets synspunkter og forslag til lovre -
gel, idet der lægges vægt p å, at domstolene i hvert enkelt tilfælde nøje må vur -
dere, om en ubetinget frihedsstraf kan udmåles for et begrænset tidsrum i kom -
bination med fortsat samfundstjeneste. Der må herved tages hensyn til, hvad
den igangværende samfundstjenestes formål og forl øb kan tåle.”
I de specielle bemærkninger til forslaget til ny affattelse af straffelovens § 66 beskrives
forslaget som følge r (sp. 1904f) :
”Efter forslaget kan der som hovedregel ikke ske en kombination af straffuld -
byrdelse og fortsat samfundstjenes te. I stedet vil § 58, stk. 1, finde direkte an -
vendelse, således at »en betinget delstraf efter denne bestemmelse træder i ste -
det for dommen til samfundstjeneste«. Afgørelsen vil derfor være en kombina -
tion af to elementer. Det ene er en ubetinget delstr af (på højst 6 måneder) inden
for den straf, der var forskyldt ved dommen til samfundstjeneste. Det andet er
en betinget delstraf, i hvilken vilkåret om samfundstjeneste er bortfaldet.
I stk. 2’s sidste punktum gives dog mulighed for en kombination af u betinget
delstraf og fortsat samfundstjeneste. I lighed med indholdet af § 64 foreslås det,
at den ubetingede delstraf, som kan gives i kombination med fortsat samfunds -
tjeneste, kan have en varighed på indtil 3 måneder.”
Landsrettens begrundelse og resultat
I straffelovens § 66, stk. 1, nr. 2, er bestemt, at hvis den dømte overtræder vilkåret om sam -
fundstjeneste eller andet vilkår , kan retten bestemme, at betinget dom skal opretholdes ,
eventuel t i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for s amfundstjeneste og af prø -
vetiden inden for den i 8 63 nævnte grænse. Af straffelovens 8 63, stk. 3, 1. pkt., fremgår,
at prøvetiden højst kan udgøre to år.
Ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016 blev der for den betingede del af til-
lægsstraffen fastsat en prøvetid på t0 år, der skulle regnes fra Københavns Byrets dom af
21. august 2015.
Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er hjemmel til i den foreliggende sag at oprethol-
de den betingede dom.
På baggrund af sagens oplysninger; herunder navnlig oplysningerne i indberetningen af 15.
august 2017 fra Kriminalforsorgen; tiltræder landsretten endvidere, at der er grundlag for
fuldbyrdelse af den betingede del af den ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016
idømte tillægsstraf.
Landsretten tiltræder ydermere af de i dommen anførte grunde samt henset til, at
<anonym>Domfældte</anonym> som følge af prøvetidens fastsættelse i Østre Landsrets ankedom af 21.
oktober 2016 havde forholdsvis kort tid til at udføre de 100 timers samfundstjeneste uden
mulighed for forlængelse af længstetiden; at det ikke er påkrævet, at hele den betingede del
af tillægsstraffen med fradrag for udført samfundstjeneste fuldbyrdes. Landsretten har
herved også lagt vægt på, at <anonym>Domfældte</anonym> inden for længstetiden på 10 måne-
der afsonede den ubetingede del af den idømte tillægsstraf.
Landsretten finder, at længden af den del af den betingede tillægsstraf, som byretten har
bestemt nu skal fuldbyrdes, det vil sige 20 dage; er passende.
Spørgsmålet er herefter, om den resterende del af tillægsstraffen på 63 dages fængsel skal
gøres rent betinget; eller om den skal være betinget med vilkår om udførelse af yderligere
samfundstjeneste.
På baggrund af ordlyden af og forarbejderne til straffelovens $ 66, stk. 2, finder landsret-
ten; at bestemmelsen skal forstås sådan; at det er hovedreglen; at der i forbindelse med en
kombinationsdom til fuldbyrdelse af betinget straf på grund af overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste ikke skal fastsættes vilkår om yderligere samfundstjeneste for den betin-
gede del af straffen. Der skal således kun undtagelsesvis efter en konkret vurdering fastsæt-
tes vilkår om udførelse af yderligere samfundstjeneste.
Landsretten finder efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, at der i den fo-
religgende sag ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved siden af den
delstraf, der skal fuldbyrdes; idømmes rent betinget delstraf.
Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at de 63 dage af den betingede tillægs -
straf, der er idømt ved Østre Landsrets ankedom af 21. oktober 2016, 0g som ikke skal
afsones nu, gøres betinget udelukkende af straffri vandel.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Domfældte</anonym> stadfæstes med den ændring, at fuld-
byrdelsen af de resterende 63 dage af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prø -
vetid på 1 år alene på betingelse af, at <anonym>Domfældte</anonym> ikke begår strafbart forhold
1 prøvetiden.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den | 9,502 | 9,733 |
|||||||
202 | Tiltale for forsøg på hæleri og ulovlig omgang med hittegods. Påstand om behandling på psykiatrisk afdeling og påstand om udvisning | Straffesag | Københavns Byret | SS-5004/2016-KBH | Almindelig domsmandssag | 1. instans | 218/22 | Formueforbrydelser;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge; | Udvisning; | Nej | Adv. DØ 0100-76402-00001-12 | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 3.juli 2017 i sag
SS 2-5004/2016
Anklagemyndigheden
mod
clo
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27.juni 2017.
er tiltalt for af
1
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens 290 stk
2 if stk Ljf 8 21
ved i perioden fra den 15. april 2010 til den 3. december 2010 uberettiget at
have skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovo-
vertrædelse, idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 3.413.070 kr., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse;
idet pengene, hidrørte fra indtægter i selskabet der undlod
at afregne i alt 1.612.348 kr. i moms; A-skat 0g bidrag heraf.
2
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens_ 290 stk.
2 jf stk Lif 8 21
ved i perioden fra den 24. november 2010 til den 23.juni 2011 uberettiget at
have skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovo -
vertrædelse, idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 6.889.039 kr., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse,
idet pengene hidrørte fra indtægter i selskabet
der undlod at afregne i alt 3.457.753 kr. i moms; A-skat og bidrag he-
raf.
3
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens 290 stk
2 jf stk L if 8 21
ved i perioden fra den 1.juli 2011 til den 1.december 2011 uberettiget at ha -
ve skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovover-
trædelse; idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 10.748.329 kI., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse,
idet pengene hidrørte fra indtægter i selskabet der
undlod at afregne i alt 3.794.345 kr. imoms, A-skat og bidrag heraf.
4
ulovlig omgang med hittegods efter straffelovens_ 271
ved den 24. februar 2012 omkring kl. 12.21 i Arbejdemnes Landsbank, Falko-
ner Allé 32 på Frederiksberg, for derigennem at skaffe sig eller andre uberet-
tiget vinding at have tilegnet sig 100.000 kr., som på tilfældig vis var kom -
met i hans varetægt, ved at kassemedarbejderen; da han den 24. februar 2012
omkring kl. 11.39 i Arbejdernes Landsbank i Sydhavnen hævede 50.000 kr.
på ved en fejl i stedet indsatte beløbet på kontoen; hvo-
refter han henvendte sig og hævede 146.000 kr. på kontoen; hvilket medfør-
te, at saldoen på kontoen udgjorde 363,28 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes behandling
på psykiatrisk afdeling med tilsyn og mulighed for genindlæggelse.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 22, nr. 6 og $ 32, stk. 1, udvises med
indrejseforbud i mindst 6 år, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 3, subsidiært at
der sker betinget udvisning jf. 8 24b.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt
om dom til ambulant psykiatrisk behandling:
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen
Udlændingestyrelsen har den 21_ marts 2016 udtalt sig om udvisnings -
spørgsmålet;, herunder:
Det er til sagen oplyst; at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt omkring 2 år
og 6 måneders fængsel.
Opholdsgrundlag og længde
Længden af lovlige ophold i relation til udvisningsbe-
stemmelserne regnes fra den 21. december 1994, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregi -
steret; jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1, 0g har
således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 3 måneder, jf. udlændingelovens $ 27.
8 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af
kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 12. september 2012.
Heraf fremgår blandt andet følgende:
indrejste i Danmark i 1994.
har arbejdet i perioder i Danmark; indtil han blev
ramt af en diskusprolaps.
har 4 børn, der bor i Danmark.
er fraskilt.
er født og opvokset på Vestbreden:
har familie i Saudi Arabien og i Israel, men ikke i
Jordan.
modtager sygedagpengelkontanthjælp.
har en måneds skolegang;
har ingen problemer med at være i Jordan.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvist; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk.
2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at
den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på 2 år og 6 måneders varighed sammen-
holdt med de i udlændingelovens 8 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen til-
træde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.
Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udvisning i med-
før af udlændingelovens $ 24 b, skal gøres betinget; hvis der ikke er grundlag for at udvise
den pågældende efter $ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser; jf. $ 26, stk. 2_
Personlige oplysninger
Der er dokumenteret erklæring af uddrag af Retspsykiatrisk erklæring af 9.
marts 2017, 9 hvoraf blandt andet fremgår:
Observanden findes herefter sindssyg; men i lyset af; at perioden for de påsigtede forhold
ligger en del år tilbage, kan det ikke sandsynliggøres, men ej heller afvises, at han i denne
side 4
periode var sindssyg. Der er ikke oplysninger om, a t han skulle have været påvirket af rus-
midler i perioden for de påsigtede forhold, men om dette skulle være, har man ikke mis-
tanke om, at en abnorm rustilstand har foreligget. Han er normalt begavet og lider ikke af
epilepsi.
Observanden har fra sit 48. leveår været i regelmæs sig psykiatrisk behandling, det er i
denne forbindelse beskrevet, at der var holdepunkte r for svær posttraumatisk belastnings-
tilstand, kompliceret med vedvarende personlighedsf orandringer med social tilbagetræk-
ning, mistro, indprentnings- og hukommelsesbesvær. Denne tilstand er blevet yderligere
kompliceret af psykose i form af forfølgelsesforest illinger. Han påbegyndte i behandling
med antipsykotisk virkende medicin medio 2015.
Observanden findes under alle omstændigheder omfatt et af straffelovens § 69, men det
kan ikke ganske udelukkes, at han tidvist i periode n for de påsigtede forhold var omfattet
af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt ha n findes skyldig, som mest formålstjenlig
foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af ha ns psykiske helbredstilstand afhængig,
risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. sa mme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til be-
handling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af krim inalforsorgen i forbindelse med afde-
lingen under udskrivning, således at kriminalforsor gen sammen med overlægen kan træffe
bestemmelse om genindlæggelse.
..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
forhold 1-3
Ved og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyl-
dig i overensstemmelse med tiltalen.
forhold 4
Ved tiltaltes forklaring og de i øvrigt foreliggend e oplysninger finder retten,
atdet må have stået ham klart og i hvert fald været overvejende sandsynligt
for ham, at det beløb, han hævede i Arbejdernes Lan dsbank, Frederiksberg
afdeling, den 24. februar 2012 ved en fejl var post eret som indestående i for-
bindelse med hans hævning af 50.000 kr. mindre end en time tidligere. Heref-
ter, da det er bevist, at beløbet, tiltalte hævede, er 146.000 kr., anses tiltalte
for skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straff elovens § 290, stk. 2, jf. stk.
1, jf. § 21 og § 277.
Idet de lægelige oplysninger lægges til grund, anse s det for godtgjort, at til-
talte er omfattet af straffelovens § 69.
På baggrund af de lægelige oplysninger om, at tilta lte siden 2015 er relevant
psykiatrisk udredt og behandlet, herunder medicinsk og efter det oplyste al-
drig under indlæggelse, sammenholdt med forholdenes karakter, alder og dét
faktum, at tiltalte hverken før eller siden er set involveret i nogen form for
kriminalitet, anser retten det for unødvendigt for at forebygge yderligere lo-
vovertrædelser; at tiltalte idømmes en behandlingsdom som påstået af ankla -
gemyndigheden; idet retten finder at det er tilstrækkeligt og formålstjenligt;
at tiltalte skal undergives ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk af-
deling med tilsyn af Kriminalforsorgen; således at Kriminalforsorgen sammen
med overlægenkan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for
foranstaltningen er 5 år fra endelig dom:
Da udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens $ 26, stk. 2, udvises udlændingen ikke. Da forholdene er
begået for 7-5 år siden, tiltalte har været sigtet siden 2012, det første ankla-
geskrift er udarbejdet i februar 2016,det sidste den 27.juni 2017 og tiltalte
hverken før eller siden har været sigtet eller dømt for andre forhold, og da
han siden 2015 har været i relevant psykiatrisk, herunder medicinsk behand-
ling har stabile personlige forhold og tæt kontakt med sine 4 børn; hvoraf 2
er mindreårige, finder retten undtagelsesvis grundlag for at undlade betinget
udvisning i medfør af udlændingelovens 8 24 b, stk 1.
Thi kendes for ret:
dømmes til at undergive sig ambu-
lant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalfor -
sorgen; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be -
stemmelse om indlæggelse.
Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år.
Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger; herunder 18.000 kr. + moms
isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Kasper Bech Pilgaard.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 15.juli 2019 | Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D0O M
afsagt den 3.juli 2017 i sag
SS 2-5004/2016
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
clo <anonym>Person</anonym>
<anonym>Adresse</anonym>
<anonym>By</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27.juni 2017.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for af
1
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens 290 stk
2 if stk Ljf 8 21
ved i perioden fra den 15. april 2010 til den 3. december 2010 uberettiget at
have skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovo-
vertrædelse, idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 3.413.070 kr., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse;
idet pengene, hidrørte fra indtægter i selskabet <anonym>vIrksomnea ApS</anonym> der undlod
at afregne i alt 1.612.348 kr. i moms; A-skat 0g bidrag heraf.
2
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens_ 290 stk.
2 jf stk Lif 8 21
ved i perioden fra den 24. november 2010 til den 23.juni 2011 uberettiget at
have skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovo -
vertrædelse, idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 6.889.039 kr., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse,
idet pengene hidrørte fra indtægter i selskabet <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym>
der undlod at afregne i alt 3.457.753 kr. i moms; A-skat og bidrag he-
raf.
3
forsøg på hæleri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens 290 stk
2 jf stk L if 8 21
ved i perioden fra den 1.juli 2011 til den 1.december 2011 uberettiget at ha -
ve skaffet sig eller andre del i udbytte; der er opnået ved en strafbar lovover-
trædelse; idet han via udbetalinger fra vekselbureauet Money Group ApS,
Nørrebrogade i København uberettiget modtog i alt 10.748.329 kI., som han
vidste eller bestemt formodede stammede fra en strafbar lovovertrædelse,
idet pengene hidrørte fra indtægter i selskabet <anonym>Virksomhed</anonym> der
undlod at afregne i alt 3.794.345 kr. imoms, A-skat og bidrag heraf.
4
ulovlig omgang med hittegods efter straffelovens_ 271
ved den 24. februar 2012 omkring kl. 12.21 i Arbejdemnes Landsbank, Falko-
ner Allé 32 på Frederiksberg, for derigennem at skaffe sig eller andre uberet-
tiget vinding at have tilegnet sig 100.000 kr., som på tilfældig vis var kom -
met i hans varetægt, ved at kassemedarbejderen; da han den 24. februar 2012
omkring kl. 11.39 i Arbejdernes Landsbank i Sydhavnen hævede 50.000 kr.
på <anonym>Kontonummer</anonym> ved en fejl i stedet indsatte beløbet på kontoen; hvo-
refter han henvendte sig og hævede 146.000 kr. på kontoen; hvilket medfør-
te, at saldoen på kontoen udgjorde 363,28 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes behandling
på psykiatrisk afdeling med tilsyn og mulighed for genindlæggelse.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 22, nr. 6 og $ 32, stk. 1, udvises med
indrejseforbud i mindst 6 år, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 3, subsidiært at
der sker betinget udvisning jf. 8 24b.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt
om dom til ambulant psykiatrisk behandling:
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen
Udlændingestyrelsen har den 21_ marts 2016 udtalt sig om udvisnings -
spørgsmålet;, herunder:
Det er til sagen oplyst; at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt omkring 2 år
og 6 måneders fængsel.
Opholdsgrundlag og længde
Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbe-
stemmelserne regnes fra den 21. december 1994, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregi -
steret; jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> har
således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 3 måneder, jf. udlændingelovens $ 27.
8 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym>
kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 12. september 2012.
Heraf fremgår blandt andet følgende:
<anonym>Tiltalte</anonym> indrejste i Danmark i 1994.
<anonym>Tiltalte</anonym> har arbejdet i perioder i Danmark; indtil han blev
ramt af en diskusprolaps.
<anonym>Tiltalte</anonym> har 4 børn, der bor i Danmark.
<anonym>Tiltalte</anonym> er fraskilt.
<anonym>Tiltalte</anonym> er født og opvokset på Vestbreden:
<anonym>Tiltalte</anonym> har familie i Saudi Arabien og i Israel, men ikke i
Jordan.
<anonym>Tiltalte</anonym> modtager sygedagpengelkontanthjælp.
<anonym>Tiltalte</anonym> har en måneds skolegang;
<anonym>Tiltalte</anonym> har ingen problemer med at være i Jordan.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvist; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk.
2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at
den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på 2 år og 6 måneders varighed sammen-
holdt med de i udlændingelovens 8 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen til-
træde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.
Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udvisning i med-
før af udlændingelovens $ 24 b, skal gøres betinget; hvis der ikke er grundlag for at udvise
den pågældende efter $ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser; jf. $ 26, stk. 2_
Personlige oplysninger
Der er dokumenteret erklæring af uddrag af Retspsykiatrisk erklæring af 9.
marts 2017, 9 hvoraf blandt andet fremgår:
Observanden findes herefter sindssyg; men i lyset af; at perioden for de påsigtede forhold
ligger en del år tilbage, kan det ikke sandsynliggøres, men ej heller afvises, at han i denne
side 4
periode var sindssyg. Der er ikke oplysninger om, a t han skulle have været påvirket af rus-
midler i perioden for de påsigtede forhold, men om dette skulle være, har man ikke mis-
tanke om, at en abnorm rustilstand har foreligget. Han er normalt begavet og lider ikke af
epilepsi.
Observanden har fra sit 48. leveår været i regelmæs sig psykiatrisk behandling, det er i
denne forbindelse beskrevet, at der var holdepunkte r for svær posttraumatisk belastnings-
tilstand, kompliceret med vedvarende personlighedsf orandringer med social tilbagetræk-
ning, mistro, indprentnings- og hukommelsesbesvær. Denne tilstand er blevet yderligere
kompliceret af psykose i form af forfølgelsesforest illinger. Han påbegyndte i behandling
med antipsykotisk virkende medicin medio 2015.
Observanden findes under alle omstændigheder omfatt et af straffelovens § 69, men det
kan ikke ganske udelukkes, at han tidvist i periode n for de påsigtede forhold var omfattet
af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt ha n findes skyldig, som mest formålstjenlig
foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af ha ns psykiske helbredstilstand afhængig,
risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. sa mme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til be-
handling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af krim inalforsorgen i forbindelse med afde-
lingen under udskrivning, således at kriminalforsor gen sammen med overlægen kan træffe
bestemmelse om genindlæggelse.
..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
forhold 1-3
Ved og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyl-
dig i overensstemmelse med tiltalen.
forhold 4
Ved tiltaltes forklaring og de i øvrigt foreliggend e oplysninger finder retten,
atdet må have stået ham klart og i hvert fald været overvejende sandsynligt
for ham, at det beløb, han hævede i Arbejdernes Lan dsbank, Frederiksberg
afdeling, den 24. februar 2012 ved en fejl var post eret som indestående i for-
bindelse med hans hævning af 50.000 kr. mindre end en time tidligere. Heref-
ter, da det er bevist, at beløbet, tiltalte hævede, er 146.000 kr., anses tiltalte
for skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straff elovens § 290, stk. 2, jf. stk.
1, jf. § 21 og § 277.
Idet de lægelige oplysninger lægges til grund, anse s det for godtgjort, at til-
talte er omfattet af straffelovens § 69.
På baggrund af de lægelige oplysninger om, at tilta lte siden 2015 er relevant
psykiatrisk udredt og behandlet, herunder medicinsk og efter det oplyste al-
drig under indlæggelse, sammenholdt med forholdenes karakter, alder og dét
faktum, at tiltalte hverken før eller siden er set involveret i nogen form for
kriminalitet, anser retten det for unødvendigt for at forebygge yderligere lo-
vovertrædelser; at tiltalte idømmes en behandlingsdom som påstået af ankla -
gemyndigheden; idet retten finder at det er tilstrækkeligt og formålstjenligt;
at tiltalte skal undergives ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk af-
deling med tilsyn af Kriminalforsorgen; således at Kriminalforsorgen sammen
med overlægenkan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetiden for
foranstaltningen er 5 år fra endelig dom:
Da udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens $ 26, stk. 2, udvises udlændingen ikke. Da forholdene er
begået for 7-5 år siden, tiltalte har været sigtet siden 2012, det første ankla-
geskrift er udarbejdet i februar 2016,det sidste den 27.juni 2017 og tiltalte
hverken før eller siden har været sigtet eller dømt for andre forhold, og da
han siden 2015 har været i relevant psykiatrisk, herunder medicinsk behand-
ling har stabile personlige forhold og tæt kontakt med sine 4 børn; hvoraf 2
er mindreårige, finder retten undtagelsesvis grundlag for at undlade betinget
udvisning i medfør af udlændingelovens 8 24 b, stk 1.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> dømmes til at undergive sig ambu-
lant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalfor -
sorgen; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be -
stemmelse om indlæggelse.
Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år.
Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger; herunder 18.000 kr. + moms
isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Kasper Bech Pilgaard.
<anonym>Dommer</anonym>
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 15.juli 2019 | 10,259 | 10,866 |
||||||
203 | Byrettens dom stadfæstedes med den ændring, at tiltalte udvises af Danmark betinget. | Endelig | Straffesag | Østre Landsret | SS-1966/2017-OLR | Almindelig domsmandssag | 2. instans | 220/22 | Formueforbrydelser;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge; | Udvisning; | Nej | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 20.november 2017 af Østre Landsrets 8. afdeling
(landsdommerne Bo Østergaard, M. Lerche 0g Julie Skat Rørdam med domsmænd).
8. afd. nr. S-1966-17:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Kasper Bech Pilgaard, besk.)
Københavns Byrets dom af 3.juli 2017 (SS 2-5004/2016) er anket af anklagemyndigheden
med påstand om skærpelse, navnlig således at pågældende idømmes en behandlingsdom;
der ikke er ambulant, og udvises af Danmark, subsidiært udvises betinget.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Personlige forhold
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han ikke længere er gift.
Han blev skilt for 9 år siden. Der var i ægteskabet 4 børn på nu 12, 17,21 0g 23 år. Han
har tæt kontakt med sine børn; som ofte besøger tiltalte. Det yngste barn; en dreng på 12 år,
har brug for meget hjælp og bistand fra tiltalte. Kommunen har foreslået ham; at det yngste
barn bliver indmeldt i en klub. Tiltalte sørger for, at sønnen kommer i skole. Sønnen 0g
barnet på 17 år bor hos tiltaltes tidligere hustru: Han forstår og taler noget dansk; men har
behov for tolkebistand, når han er i retten. Han er fortsat i ambulant psykiatrisk behandling
0g ser en psykiater 1-2 gange om måneden:. Han har fået at vide; at han er i bedring. Han
- 2 -
har ikke været indlagt på grund af sine psykiske problemer. Hans venstre nyre har nedsat
funktion med 13 %.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte alene er dømt til at undergive sig
ambulant psykiatrisk behandling som i øvrigt bestemt af byretten.
Tiltalte er jordan sk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år. Han er ef-
ter straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt. , idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulig-
hed for indlæggelse for blandt andet overtrædelser af straffelovens § 290, stk. 2 , jf. stk. 1,
jf. § 21 , der utvivlsomt ville have medført ubetinget friheds straf, hvis tiltalte ikke var idømt
foranstaltning . Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 6, for at udvise
ham opfyldt. Det betyder efter lovens § 26, stk. 2, at han skal udvises ubetinget, medmin-
dre det vil være i strid med Danmarks i nternationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om ud-
visning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Tiltalte, der er 51 år og jo rdansk statsborger, har som nævnt haft lovligt ophold i Da nmark
i ca. 23 år. De forhold, der begrunder udvisning, er begået i perioden april 2010 til decem-
ber 2011. Der er ikke oplysninger om andre strafbare forhold. Efter de foreligge nde oplys-
ninger fra tiltalte – herunder levnedsbeskrivelsen i den retspsykiatriske erklæring af 9.
marts 2017 – lægges endvidere til grund, at han har været gift og samlevende fra 1995 til
2009 med en kvinde, der som ung var kommet til Danmark som flygtning fra Me llemøsten.
I dette ægteskab er der fire børn på nu henholdsvis 2 3, 21, 17 og 12 år. Alle børnene bor i
Danmark , de to yngste hos deres mor . Tiltalte har ifølge sine egne oplysninger god kontakt
med alle børnene, især det yn gste barn, som han blandt andet hjælper med lektier og følger
i skole . Tiltalte arbejdede efter indrejsen i Danmark som bager og havde i en periode eget
bageri. Han har siden 2001, hvor han blev opereret for en d iskosprolaps i ryggen , ikke
kunnet arbejde og har levet af overførselsindkomster. Tiltalte har familie i Israel og Saudi
Arabien, men ikke i sit hjemland.
Efter en samlet bedømme lse af ovennævnte forhold finder landsretten, at udvisning af til-
talte vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privat - og familie liv og således være
i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte frifindes
derfor for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Anklagemyndighedens subsidiære påstand om betinget udvisning; der i den foreliggende
situation er en lovbestemt følge; jf. udlændingelovens $ 24 b, stk. 1, 1. pkt., tages herefter
til følge som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f 0 r r e t:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den æn-
dring, at tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid på 2 år fra en-
delig dom ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlæn-
dingelovens 88 22 2 24.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den | ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 20.november 2017 af Østre Landsrets 8. afdeling
(landsdommerne Bo Østergaard, M. Lerche 0g Julie Skat Rørdam med domsmænd).
8. afd. nr. S-1966-17:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Kasper Bech Pilgaard, besk.)
Københavns Byrets dom af 3.juli 2017 (SS 2-5004/2016) er anket af anklagemyndigheden
med påstand om skærpelse, navnlig således at pågældende idømmes en behandlingsdom;
der ikke er ambulant, og udvises af Danmark, subsidiært udvises betinget.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Personlige forhold
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han ikke længere er gift.
Han blev skilt for 9 år siden. Der var i ægteskabet 4 børn på nu 12, 17,21 0g 23 år. Han
har tæt kontakt med sine børn; som ofte besøger tiltalte. Det yngste barn; en dreng på 12 år,
har brug for meget hjælp og bistand fra tiltalte. Kommunen har foreslået ham; at det yngste
barn bliver indmeldt i en klub. Tiltalte sørger for, at sønnen kommer i skole. Sønnen 0g
barnet på 17 år bor hos tiltaltes tidligere hustru: Han forstår og taler noget dansk; men har
behov for tolkebistand, når han er i retten. Han er fortsat i ambulant psykiatrisk behandling
0g ser en psykiater 1-2 gange om måneden:. Han har fået at vide; at han er i bedring. Han
- 2 -
har ikke været indlagt på grund af sine psykiske problemer. Hans venstre nyre har nedsat
funktion med 13 %.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte alene er dømt til at undergive sig
ambulant psykiatrisk behandling som i øvrigt bestemt af byretten.
Tiltalte er jordan sk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år. Han er ef-
ter straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt. , idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulig-
hed for indlæggelse for blandt andet overtrædelser af straffelovens § 290, stk. 2 , jf. stk. 1,
jf. § 21 , der utvivlsomt ville have medført ubetinget friheds straf, hvis tiltalte ikke var idømt
foranstaltning . Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 6, for at udvise
ham opfyldt. Det betyder efter lovens § 26, stk. 2, at han skal udvises ubetinget, medmin-
dre det vil være i strid med Danmarks i nternationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om ud-
visning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Tiltalte, der er 51 år og jo rdansk statsborger, har som nævnt haft lovligt ophold i Da nmark
i ca. 23 år. De forhold, der begrunder udvisning, er begået i perioden april 2010 til decem-
ber 2011. Der er ikke oplysninger om andre strafbare forhold. Efter de foreligge nde oplys-
ninger fra tiltalte – herunder levnedsbeskrivelsen i den retspsykiatriske erklæring af 9.
marts 2017 – lægges endvidere til grund, at han har været gift og samlevende fra 1995 til
2009 med en kvinde, der som ung var kommet til Danmark som flygtning fra Me llemøsten.
I dette ægteskab er der fire børn på nu henholdsvis 2 3, 21, 17 og 12 år. Alle børnene bor i
Danmark , de to yngste hos deres mor . Tiltalte har ifølge sine egne oplysninger god kontakt
med alle børnene, især det yn gste barn, som han blandt andet hjælper med lektier og følger
i skole . Tiltalte arbejdede efter indrejsen i Danmark som bager og havde i en periode eget
bageri. Han har siden 2001, hvor han blev opereret for en d iskosprolaps i ryggen , ikke
kunnet arbejde og har levet af overførselsindkomster. Tiltalte har familie i Israel og Saudi
Arabien, men ikke i sit hjemland.
Efter en samlet bedømme lse af ovennævnte forhold finder landsretten, at udvisning af til-
talte vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privat - og familie liv og således være
i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte frifindes
derfor for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Anklagemyndighedens subsidiære påstand om betinget udvisning; der i den foreliggende
situation er en lovbestemt følge; jf. udlændingelovens $ 24 b, stk. 1, 1. pkt., tages herefter
til følge som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f 0 r r e t:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den æn-
dring, at tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid på 2 år fra en-
delig dom ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlæn-
dingelovens 88 22 2 24.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den | 4,511 | 4,584 |
||||||
204 | Byrettens dom ændret, således at appellanten blev frifundet | Endelig | Civilsag | Vestre Landsret | BS-460/2012-VLR | Almindelig civil sag | 2. instans | 224/22 | Almindelige emner;
Entreprise og håndværkere; | Nej | Nej | Nej | afsagt den 6. februar 2014 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Annette Dellgren,
Elisabeth Mejnertz og Marie L. Boel Ubbesen (kst.)) i ankesag
VL. B 0460-12
Ejerforeningen Strand
(advokat Flemming Dahl, Aarhus)
mod
0g
(advokat Hans Henrik Wurlitzer; Gråsten)
Retten i Sønderborg har den 3. februar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS CIO -
660 2011).
Påstande
For landsretten har appellanten, Ejerforeningen Strand, gentaget sin pastand om frifindelse
for indstævntes pastand 1_
De indstævnte; 0g Part
stet.
Supplcrende sagsfremstilling
For landsretten har der været udmeldt syn 0g skøn; og skønsmanden, ingeniør
har i erklæringer af 17. november 2012 0g 10. april 2013 besvaret de stillede spørgs -
mål således:
Spørgsmål 1:
På grundlag af en gennemgang af sagens akter; en besigtigelsesforretning
samt yderligere oplysninger, som skønsmanden skønner nødvendige; bedes
skønsmanden anvise; hvorledes der fra et fællesareal mest hensigtsmæssigt
kan etableres adgang til det af sagen omhandlede ventilationsanlæg; Skøns-
manden bedes den forbindelse anslå de dermed forbundne omkostninger.
Svar:
Ventilationsanlæggct er anbragt i et lofirum under taget. Dctte loftrum
grænser op til sagsøgtes lejlighcd den ene ende 0g op til et fællesareal i
den anden ende. Adgangen til ventilationsanlægget kan pa nuværendc tids -
punkt hun ske genncm en lem fra sagsøgtes lejlighed.
Der kan relativt lcl ctableres en adgang til ventilationsanlægget fra fælles -
arealet i den modsatte ende af ventilationsrummet; men adgangen til dette
fællesareal kan kun ske gennem nabolejligheden; hvorved "problemet
flyttcs til nabolejligheden. Omkostningerne ved at lukkc den nuværcnde ad-
gang 0g til at etablere en ny adgang via nabolejligheden anslås til 10.OOOkr.
inkl. momıs. Det skal bemærkes, at der ikke var adgang til nabolejligheden
ved besigtigelsen.
En anden mulighed cr at ctablerc en ny adgang til loftrummct gennem tagct
via en sakaldt handværkerudgang; I givet Jald skal adgangen til ventilati-
onsrummet ske via en lifi, Udgifterne til ctablering af denne adgang anslås
til 40.000 kz. inkl. monıs.
Ekstraudgifier til leje af lifi ved serviccbesøg m.v: anslas til 2-3.000 kr. pr
gang inkl. moms.
Ved besigtigelsen blev muligheden for adgang genncm trappetårncts tag-
konstruktion undersøgt, sc bilag 19. Pa grund af dc nıeget trange pladsfor-
hold trappetarnets tagkonstruktion anses dcnne mulighed ikke for rclevant.
Spørgsmål A
Syns- og skønsmanden oplyser, at de skønnede ekstraudgifter til leje af lift
ved servicebesøg m.v. anslås til kr. 2-3.000,00 pr. gang inkL. moms.
Syns- og skønsmanden bedes oplyse; om følgende forhold skal iagttages ved
udførelse af serviceeftersyn gennem 'håndværkerudgang'
1 . Vil serviceeftersyn ved brug af lift medføre; at serviceeftersynet skal
udføres af mere end én person og i bekræftende fald, hvad merom-
kostningerne skønnes at udgøre?
2. Skal der udlægges køreplader til liften og i bekræftende fald; hvad er
omkostningeme hertil?
Svar:
Der skal ved eftersyn fra lift være en fodmand ved liften: Udgiften til denne
fodmand er ikke medtaget i den første skønserklæring . Ekstraudgiften anslås
til 1.000 kr. inkl. moms pr. eftersyn.
Bemærk, skønsmanden er efter besvarelsen af spørgsmål 1 det oprindelige
skønstema blevet opmærksom på, at en adgang fra lift til ventilationsrum-
met gennem en håndværkerlem kun må ske efter en dispensation fia Ar-
bejdstilsynet.
Det skønnes ikke nødvendigt at udlægge køreplader, hvis eftersynet udføres
på tidspunkter, hvor jorden ikke er opblødt:.
Spørgsmål B
Det bedes oplyst; om der er andre installationer; eksempelvis brandinstalla -
tioner; jf:. bygningsreglementet BRIO, kap. 5.4., eller elinstallationer, jf,
stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, i rummet; hvor ventilationsanlægget
er placeret, og om etablering af adgang gennem en håndværkerlem vil op-
fylde de krav; der stilles til adgang til sådanne installationer.
Svar:
Den beskrevne adgang gennem en håndværkerlem er tilstrækkelig for ser-
vicering af elinstallationerne;
Spørgsmål C
Skønsmanden bedes oplyse om ventilationsanlægget kan placeres på taget
og hvilke udgifter der givet fald vil være forbundet dermed.
Svar:
Selve ventilatoren kan placeres på taget, men der er brandspjæld og andre
installationer, som ikke kan flyttes op på taget, og hvor der stadig skal være
adgang til, hvorfor det ikke har noget formål at flytte ventilatoren.
Forklaringer
For landsretten har afgivet forklaring 0g har af-
givet supplerende forklaring Endvidere har afgivet
forklaring
har forklaret; at han købte sin lejlighed, der ligger i stueplan; i eftersom-
meren 2004 efter at have set en annonce. De havde mulighed for at følge med under byg-
geriet. På et tidspunkt blev købere indkaldt til et møde angående valg af fliser etc ,~ og i
forbindelse hermed fik køberne tilbud om at købe supplementer, herunder hemse mv. Kø-
berkredsen besluttede på et tidspunkt at etablere en køberforening og rekvirerede tegninger
hos kommunen; hvoraf det fremgik, at der var projekteret fælles udsugning fra badeværel -
sere Motorerne hertil havde ca. samme placering; som motorerne til den fælles udsug-
ning har i det færdige byggeri. De oprindeligt projekterede udtræk til de individuelle ud-
sugninger til emhætter var på tegningen placeret der, hvor der nu er hemse eller frilagt til
kip. Der er nu 6 adgangslåger fra lejligheder til fælles loftsarealer, heraf 2 adgangslåger til
motorer til udsugningsanlæg 0g der er kun 1 loftsrum; der ikke er adgang til. Ejerforenin-
gen har kun 1 gang fået udført service på udsugningsanlægget.
har supplerende forklaret; at de nævnte skader forbindelse med
teknikerbesøget ikke var omkring lemmen; men på de skrå vægge. Lejligheden var oprin-
delig solgt til en anden køber; som sprang fra; 0g da hun og hendes ægtefælle købte lejlig-
heden, var det besluttet; at der skulle være hems, hvilket de også geme ville have. Hun og
hendes ægtefælle bestilte for egen regning den tegning fra arkitekten; som er fremlagt som
sagens bilag 4, og på den tegning fremgår det; at rørene til udsugning går uden om lejlig-
heden. På det tidspunkt havde de stadig indflydelse på, at der kunne foretages ændringer.
På et tidligt tidspunkt under byggeriet så hun ikke en lem; men et hul der, hvor lemmen nu
er; og de fik at vide af bygherrens daværende direktør; at det var en mid-
lertidig adgang for händværkerne under byggeriet. Først da de så den nuværende lem; fik
de at vide af at det var en lem; der skulle anvendes ved servicering af ud-
sugningsanlægget:. De protesterede straks over dette. De er ikke på noget tidspunkt blevet
spurgt; om de ønskede etablering af adgang til udsugningsanlægget udefira; og det er såle-
des ikke korrekt; som det fremgår af brev af 20. marts 2007 fra bygherrens advokat til ejer-
foreningens advokat; at de ikke har ønsket sådan adgang.
har forklaret, at varigheden af et servicceftersyn via en taglem vil være 1-2
timer. Han blev opmærksom på kravet om dispensation i forbindelse med, at han ringede
til Arbejdstilsynet vedrørende kravet til en fodmand ved stigen: Oplysningen kom spontant
fra den pågældende medarbejder i Arbejdstilsynet; 0g pågældende gav udtryk for, at di-
spensation kun ville blive givet, hvis det var eneste mulighed for adgang Der er også elin-
stallationer i loftsrummet, som har forbindelse med udsugningsanlægget. Han finder det
mest sandsynligt; at ejendommen fra starten er projekteret med et fælles ventilationsanlæg
fra badeværelserne. Han finder; at det ville være unaturligt ikke at projektere med adgang
indefia til fælles anlæg især når der som her er tale om et skråt tag. Han har tidligere set
tegningen fremlagt som bilag 4. De rør, der er indtegnet; er efter hans opfattelse rørene til
det fælles udsugningsanlæg
Proccdure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i
overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og rcsultat
Det fremgår af ejerlejlighedslovens 5, stk. 2, at "Ejeren skal give adgang til sin lejlighed ,
når dette er nødvendigt afhensyn til eflersyn og reparationer"' . [ betænkning nr. 395 '1965
angående ejerlejligheder m.v. hedder det om bestemmelsen: "Afhensyn til at kunne opnå
fogdens bistand ; tilfælde, hvor en enkelt ejer modsætter sig, &t håndværkere fðr adgang til
hans lejlighed for at reparere fælles installationer etc , er det fundet ønskeligt at medtage en
udtrykkelig lovbestemmelse om dette spørgsmål" . På denne baggrund finder landsretten; at
bestemmelsen hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne er begrænset til reparationer og
eftersyn inde i lejligheden; men at bestemmelsen også omfatter en situation som den fore -
liggende; hvor den eneste adgang til installationen er via en af ejerlejlighederne i ejerlejlig-
hedsejendommen.
Som udgangspunkt skal 0g Part 2
til eflersyn og reparation af ventilationsanlægget via deres ejerlejlighed, hvis betingelsen
om nødvendighed er opfyldt; medmindre ejerforeningen på andet grundlag er blevet afskå-
ret herfra.
Det er ubestridt; at der aktuelt ikke er anden fysisk adgang til ventilationsanlægsinstallatio-
nen end gennem ejerlejligheden. Efter skønserklæringerne ægger landsretten til grund, at
det vil være muligt at etablere adgang via en taglem for en etableringsudgift på ca. 40.000
kr. inkl. moms, og at ekstraudgiften ved servicebesøg til leje af lift og til fodmand ved lif-
ten vil udgøre ca, 3,-4,000 kr. inkl. moms pr. gang. Imidlertid må adgang via en taglem
kun ske efter en dispensation fia Arbejdstilsynet; og det er uafklaret; om ejerforeningen
kan opnå en sådan dispensation. Herudover vil der kunne etableres adgang via en anden
ejerlejlighed, men det er uafklaret; om ejeren af denne vil tillade dette Efter det oplyste vil
der være tale om et årligt servicebesøg.
Efter anlæggets karakter 0g betydning for de ejerlejligheder; som er tilsluttet dette; er det
nødvendigt; at der er adgang til reparation og eftersyn af installationen:. Efter en afvejning
af vanskelighedere for ejerforeningen med at opnå adgang til ventilationsanlægget på an-
den måde over for de ulemper; adgang til ventilationsanlægget ca. 1 gang om året vil inde-
bære for 0g Part
landsretten herefter, at betingelsen om nødvendighed er opfyldt;
Det er oplyst; at ejerforeningen i forbindelse med afleveringen af byggeriet medtog
Part
Jationsanlægget via en lem fra hemsen i deres lejlighed, på listen over mangler. Det er op-
lyst; at bygherren på et tidspunkt har stillet sig positivt over for at etablere anden adgang
men at bygherren gik konkurs uden at have etableret anden adgang Det fiemgår videre af
den syns - 0g skønserklæring; som blev afgivet forbindelse med en sag om mangler ved
byggeriet, at "Det er syns- og skønsmandens opfattelse; at der er sikret adgang til ventilati-
onsanlæggene; således at der kan foretages almindelig service m.v: Skønsmanden nær-
værende sag har endvidere forklaret; at han anser det som unaturligt ikke at etablere en
adgangsvej til det fælles anlæg indefra. Det forhold, at adgangsvejen er etableret fra en
ejerlejlighed som sket; kan herefter ikke karakteriseres som en bygningsmæssig mangel.
Under disse omstændigheder har ejerforeningen ikke ved håndteringen af indsigelserne
mod adgangsvejen gennem ejerlejligheden på andet grundlag afskåret foreningen fra at gå
frem efler ejerlejlighedslovens $ 5,stk 2
Landsretten tager derfor ejerforeningens påstand om frifindelse til følge
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal
betale sagsomkostninger for begge retter til Ejerforeningen Strand med i
alt 55.100 kr. Beløbet omfatter 5.100 kr: til retsafgint og 50.000 kr, til udgifter til advokat-
bistand.
Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Ejcrforeningen Strand
ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens
økonomiske værdi 0g dens omfang
Ihi_kendes for_Le:
Appellanten; Ejerforeningen Strand, frifindes.
De indstævnte 02 Part
sagens omkostninger for begge retter til Ejerforeningen Strand med 55.100 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Annette Dellgren
Udskriften udstedes uden betaling:
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret;
Viborg den 6. februar 2014 | afsagt den 6. februar 2014 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Annette Dellgren,
Elisabeth Mejnertz og Marie L. Boel Ubbesen (kst.)) i ankesag
VL. B 0460-12
Ejerforeningen Strand
(advokat Flemming Dahl, Aarhus)
mod
0g
<anonym>Part 2</anonym>
(advokat Hans Henrik Wurlitzer; Gråsten)
Retten i Sønderborg har den 3. februar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS CIO -
660 2011).
Påstande
For landsretten har appellanten, Ejerforeningen Strand, gentaget sin pastand om frifindelse
for indstævntes pastand 1_
De indstævnte; 0g Part
stet.
Supplcrende sagsfremstilling
For landsretten har der været udmeldt syn 0g skøn; og skønsmanden, ingeniør <anonym>Skønsmand</anonym>
har i erklæringer af 17. november 2012 0g 10. april 2013 besvaret de stillede spørgs -
mål således:
Spørgsmål 1:
På grundlag af en gennemgang af sagens akter; en besigtigelsesforretning
samt yderligere oplysninger, som skønsmanden skønner nødvendige; bedes
skønsmanden anvise; hvorledes der fra et fællesareal mest hensigtsmæssigt
kan etableres adgang til det af sagen omhandlede ventilationsanlæg; Skøns-
manden bedes den forbindelse anslå de dermed forbundne omkostninger.
Svar:
Ventilationsanlæggct er anbragt i et lofirum under taget. Dctte loftrum
grænser op til sagsøgtes lejlighcd den ene ende 0g op til et fællesareal i
den anden ende. Adgangen til ventilationsanlægget kan pa nuværendc tids -
punkt hun ske genncm en lem fra sagsøgtes lejlighed.
Der kan relativt lcl ctableres en adgang til ventilationsanlægget fra fælles -
arealet i den modsatte ende af ventilationsrummet; men adgangen til dette
fællesareal kan kun ske gennem nabolejligheden; hvorved "problemet
flyttcs til nabolejligheden. Omkostningerne ved at lukkc den nuværcnde ad-
gang 0g til at etablere en ny adgang via nabolejligheden anslås til 10.OOOkr.
inkl. momıs. Det skal bemærkes, at der ikke var adgang til nabolejligheden
ved besigtigelsen.
En anden mulighed cr at ctablerc en ny adgang til loftrummct gennem tagct
via en sakaldt handværkerudgang; I givet Jald skal adgangen til ventilati-
onsrummet ske via en lifi, Udgifterne til ctablering af denne adgang anslås
til 40.000 kz. inkl. monıs.
Ekstraudgifier til leje af lifi ved serviccbesøg m.v: anslas til 2-3.000 kr. pr
gang inkl. moms.
Ved besigtigelsen blev muligheden for adgang genncm trappetårncts tag-
konstruktion undersøgt, sc bilag 19. Pa grund af dc nıeget trange pladsfor-
hold trappetarnets tagkonstruktion anses dcnne mulighed ikke for rclevant.
Spørgsmål A
Syns- og skønsmanden oplyser, at de skønnede ekstraudgifter til leje af lift
ved servicebesøg m.v. anslås til kr. 2-3.000,00 pr. gang inkL. moms.
Syns- og skønsmanden bedes oplyse; om følgende forhold skal iagttages ved
udførelse af serviceeftersyn gennem 'håndværkerudgang'
1 . Vil serviceeftersyn ved brug af lift medføre; at serviceeftersynet skal
udføres af mere end én person og i bekræftende fald, hvad merom-
kostningerne skønnes at udgøre?
2. Skal der udlægges køreplader til liften og i bekræftende fald; hvad er
omkostningeme hertil?
Svar:
Der skal ved eftersyn fra lift være en fodmand ved liften: Udgiften til denne
fodmand er ikke medtaget i den første skønserklæring . Ekstraudgiften anslås
til 1.000 kr. inkl. moms pr. eftersyn.
Bemærk, skønsmanden er efter besvarelsen af spørgsmål 1 det oprindelige
skønstema blevet opmærksom på, at en adgang fra lift til ventilationsrum-
met gennem en håndværkerlem kun må ske efter en dispensation fia Ar-
bejdstilsynet.
Det skønnes ikke nødvendigt at udlægge køreplader, hvis eftersynet udføres
på tidspunkter, hvor jorden ikke er opblødt:.
Spørgsmål B
Det bedes oplyst; om der er andre installationer; eksempelvis brandinstalla -
tioner; jf:. bygningsreglementet BRIO, kap. 5.4., eller elinstallationer, jf,
stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, i rummet; hvor ventilationsanlægget
er placeret, og om etablering af adgang gennem en håndværkerlem vil op-
fylde de krav; der stilles til adgang til sådanne installationer.
Svar:
Den beskrevne adgang gennem en håndværkerlem er tilstrækkelig for ser-
vicering af elinstallationerne;
Spørgsmål C
Skønsmanden bedes oplyse om ventilationsanlægget kan placeres på taget
og hvilke udgifter der givet fald vil være forbundet dermed.
Svar:
Selve ventilatoren kan placeres på taget, men der er brandspjæld og andre
installationer, som ikke kan flyttes op på taget, og hvor der stadig skal være
adgang til, hvorfor det ikke har noget formål at flytte ventilatoren.
Forklaringer
For landsretten har afgivet forklaring 0g har af-
givet supplerende forklaring Endvidere har <anonym>Skønsmand</anonym> afgivet
forklaring
<anonym>dne 2</anonym> har forklaret; at han købte sin lejlighed, der ligger i stueplan; i eftersom-
meren 2004 efter at have set en annonce. De havde mulighed for at følge med under byg-
geriet. På et tidspunkt blev købere indkaldt til et møde angående valg af fliser etc ,~ og i
forbindelse hermed fik køberne tilbud om at købe supplementer, herunder hemse mv. Kø-
berkredsen besluttede på et tidspunkt at etablere en køberforening og rekvirerede tegninger
hos kommunen; hvoraf det fremgik, at der var projekteret fælles udsugning fra badeværel -
sere Motorerne hertil havde ca. samme placering; som motorerne til den fælles udsug-
ning har i det færdige byggeri. De oprindeligt projekterede udtræk til de individuelle ud-
sugninger til emhætter var på tegningen placeret der, hvor der nu er hemse eller frilagt til
kip. Der er nu 6 adgangslåger fra lejligheder til fælles loftsarealer, heraf 2 adgangslåger til
motorer til udsugningsanlæg 0g der er kun 1 loftsrum; der ikke er adgang til. Ejerforenin-
gen har kun 1 gang fået udført service på udsugningsanlægget.
har supplerende forklaret; at de nævnte skader forbindelse med
teknikerbesøget ikke var omkring lemmen; men på de skrå vægge. Lejligheden var oprin-
delig solgt til en anden køber; som sprang fra; 0g da hun og hendes ægtefælle købte lejlig-
heden, var det besluttet; at der skulle være hems, hvilket de også geme ville have. Hun og
hendes ægtefælle bestilte for egen regning den tegning fra arkitekten; som er fremlagt som
sagens bilag 4, og på den tegning fremgår det; at rørene til udsugning går uden om lejlig-
heden. På det tidspunkt havde de stadig indflydelse på, at der kunne foretages ændringer.
På et tidligt tidspunkt under byggeriet så hun ikke en lem; men et hul der, hvor lemmen nu
er; og de fik at vide af bygherrens daværende direktør; at det var en mid-
lertidig adgang for händværkerne under byggeriet. Først da de så den nuværende lem; fik
de at vide af <anonym>Person 2</anonym> at det var en lem; der skulle anvendes ved servicering af ud-
sugningsanlægget:. De protesterede straks over dette. De er ikke på noget tidspunkt blevet
spurgt; om de ønskede etablering af adgang til udsugningsanlægget udefira; og det er såle-
des ikke korrekt; som det fremgår af brev af 20. marts 2007 fra bygherrens advokat til ejer-
foreningens advokat; at de ikke har ønsket sådan adgang.
<anonym>Skønsmand</anonym> har forklaret, at varigheden af et servicceftersyn via en taglem vil være 1-2
timer. Han blev opmærksom på kravet om dispensation i forbindelse med, at han ringede
til Arbejdstilsynet vedrørende kravet til en fodmand ved stigen: Oplysningen kom spontant
fra den pågældende medarbejder i Arbejdstilsynet; 0g pågældende gav udtryk for, at di-
spensation kun ville blive givet, hvis det var eneste mulighed for adgang Der er også elin-
stallationer i loftsrummet, som har forbindelse med udsugningsanlægget. Han finder det
mest sandsynligt; at ejendommen fra starten er projekteret med et fælles ventilationsanlæg
fra badeværelserne. Han finder; at det ville være unaturligt ikke at projektere med adgang
indefia til fælles anlæg især når der som her er tale om et skråt tag. Han har tidligere set
tegningen fremlagt som bilag 4. De rør, der er indtegnet; er efter hans opfattelse rørene til
det fælles udsugningsanlæg
Proccdure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i
overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og rcsultat
Det fremgår af ejerlejlighedslovens 5, stk. 2, at "Ejeren skal give adgang til sin lejlighed ,
når dette er nødvendigt afhensyn til eflersyn og reparationer"' . [ betænkning nr. 395 '1965
angående ejerlejligheder m.v. hedder det om bestemmelsen: "Afhensyn til at kunne opnå
fogdens bistand ; tilfælde, hvor en enkelt ejer modsætter sig, &t håndværkere fðr adgang til
hans lejlighed for at reparere fælles installationer etc , er det fundet ønskeligt at medtage en
udtrykkelig lovbestemmelse om dette spørgsmål" . På denne baggrund finder landsretten; at
bestemmelsen hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne er begrænset til reparationer og
eftersyn inde i lejligheden; men at bestemmelsen også omfatter en situation som den fore -
liggende; hvor den eneste adgang til installationen er via en af ejerlejlighederne i ejerlejlig-
hedsejendommen.
Som udgangspunkt skal 0g Part 2
til eflersyn og reparation af ventilationsanlægget via deres ejerlejlighed, hvis betingelsen
om nødvendighed er opfyldt; medmindre ejerforeningen på andet grundlag er blevet afskå-
ret herfra.
Det er ubestridt; at der aktuelt ikke er anden fysisk adgang til ventilationsanlægsinstallatio-
nen end gennem ejerlejligheden. Efter skønserklæringerne ægger landsretten til grund, at
det vil være muligt at etablere adgang via en taglem for en etableringsudgift på ca. 40.000
kr. inkl. moms, og at ekstraudgiften ved servicebesøg til leje af lift og til fodmand ved lif-
ten vil udgøre ca, 3,-4,000 kr. inkl. moms pr. gang. Imidlertid må adgang via en taglem
kun ske efter en dispensation fia Arbejdstilsynet; og det er uafklaret; om ejerforeningen
kan opnå en sådan dispensation. Herudover vil der kunne etableres adgang via en anden
ejerlejlighed, men det er uafklaret; om ejeren af denne vil tillade dette Efter det oplyste vil
der være tale om et årligt servicebesøg.
Efter anlæggets karakter 0g betydning for de ejerlejligheder; som er tilsluttet dette; er det
nødvendigt; at der er adgang til reparation og eftersyn af installationen:. Efter en afvejning
af vanskelighedere for ejerforeningen med at opnå adgang til ventilationsanlægget på an-
den måde over for de ulemper; adgang til ventilationsanlægget ca. 1 gang om året vil inde-
bære for 0g Part
landsretten herefter, at betingelsen om nødvendighed er opfyldt;
Det er oplyst; at ejerforeningen i forbindelse med afleveringen af byggeriet medtog
Part
Jationsanlægget via en lem fra hemsen i deres lejlighed, på listen over mangler. Det er op-
lyst; at bygherren på et tidspunkt har stillet sig positivt over for at etablere anden adgang
men at bygherren gik konkurs uden at have etableret anden adgang Det fiemgår videre af
den syns - 0g skønserklæring; som blev afgivet forbindelse med en sag om mangler ved
byggeriet, at "Det er syns- og skønsmandens opfattelse; at der er sikret adgang til ventilati-
onsanlæggene; således at der kan foretages almindelig service m.v: Skønsmanden nær-
værende sag har endvidere forklaret; at han anser det som unaturligt ikke at etablere en
adgangsvej til det fælles anlæg indefra. Det forhold, at adgangsvejen er etableret fra en
ejerlejlighed som sket; kan herefter ikke karakteriseres som en bygningsmæssig mangel.
Under disse omstændigheder har ejerforeningen ikke ved håndteringen af indsigelserne
mod adgangsvejen gennem ejerlejligheden på andet grundlag afskåret foreningen fra at gå
frem efler ejerlejlighedslovens $ 5,stk 2
Landsretten tager derfor ejerforeningens påstand om frifindelse til følge
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal
betale sagsomkostninger for begge retter til Ejerforeningen Strand med i
alt 55.100 kr. Beløbet omfatter 5.100 kr: til retsafgint og 50.000 kr, til udgifter til advokat-
bistand.
Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Ejcrforeningen Strand
ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens
økonomiske værdi 0g dens omfang
Ihi_kendes for_Le:
Appellanten; Ejerforeningen Strand, frifindes.
De indstævnte <anonym>Part 1</anonym> 02 Part
sagens omkostninger for begge retter til Ejerforeningen Strand med 55.100 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
Annette Dellgren
Udskriften udstedes uden betaling:
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret;
Viborg den 6. februar 2014 | 12,293 | 12,464 |
|||||
205 | Sag om adgang til fælles ventilationsanlæg | Appelleret | Civilsag | Retten i Sønderborg | BS-660/2011-SON | Almindelig civil sag | 1. instans | 221/22 | Almindelige emner;
Entreprise og håndværkere; | Nej | Nej | Nej | RETTEN SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. februar 2012 i sag nr. BS C10-660/2011:
6400 Sønderborg
og
6400 Sønderborg
mod
Ejerforeningen Strand
vlformand
6400 Sønderborg
Parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 6. apri] 2011, har sagsøgerne,
0g nedlagt påstand om, at sagsøgte; Ejer-
foreningen Strand ved formand skal anerkende; at adgang til det
fælles ventilationsanlæg i loftrummet ved siden af sagsøgernes ejerlejlighed
med henblik på service, reparationer og montering af enhver art ikke må fin-
de sted gennem sagsøgernes ejerlejlighed, Sønderborg; ejerlej -
lighed beliggende 6400 Sønderborg.
Ejerforeningen Strand skal endvidere tilpligtes at etablere adgangsvej til
ventilationsanlægget udenom sagsøgers ejerlejlighed.
Ejerforeningen Strand har påstäet frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retspleje-
lovens $ 218 a, stk. 2 Herunder indeholder dommen ingen gengivelse af
parts - og vidneforklaringer.
Sagen drejer sig om et ejerlejlighedskompleks; hvor sagsøgeme købte deres
lejlighed på projektstadiet. Det er omtvistet; hvornår bygherren besluttede; at
der skulle være fælles ventilationsanlæg for lejlighederne. Først under byg-
geriet konstaterede sagsøgerne; at bygherren i lejlighedens hems havde etab-
leret en lem, der gav adgang til det fælles ventilationsanlæg. Sagsøgernes
advokat protesterede herover inden overtagelsen overfor bygherren. Efter
udstedelse af skøde tilskrev bygherrens advokat den 1. februar 2007 sagsø -
gernes advokat blandt andet således:
t
Tilbud om etablering af udvendig servicelem er fremkommet fra
min klients side, idet ejerforeningen oplyste; at blandt andet
Deres klient ikke kunne acceptere; at servicering af ventilations-
anlægget skulle ske gennem Deres klients lejlighed desuagtet, at
servicering af blandt andet andre dele af serviceanlægget 0g
brandspjæld m.v; rent faktisk sker gennem de enkelte lejligheder.
For at undga videre drøjielser herom er min klient påbegyndt
projektering og udførelse af udvendig servicelem:
Ved brev af 13.januar 2009 meddelte ejerforeningen Strands advokat over-
for bygherren; at sagsøgeren efter aftale med ejerforeningen Strand havde
accepteret; at byghenen fik adgang gennem sagsøgernes lejlighed med hen-
blik på anlæggets reparation. Samtidig præciseredes det dog; at sagsøgerne
kun accepterede denne adgangsvej i dette enkelte tilfælde; 0g at der ikke vil-
le blive givet adgang via lejligheden med henblik pa eventuelle fremtidige
reparationer.
Byghenen er efterfølgende gået konkurs,
2art
Under sagen har formand for ejerforeningen;
afgivet forklaringer. Forklaringerne gengives ikke.
Procedure
Sagsøgerne; 0g har deres pa
standsdokument blandt andet anført følgende:
ANBRINGENDER
Sagsøger gor gældende,
at sagsøger har købt ejerlejligheden uden at modtage oplysnin-
ger om, at der skulle være adgangsvej til et fælles ventilations-
anlæg gennem sagsøgers ejerlejlighed
at adgangsvejen skulle have været tinglyst som en servitut på
ejendommen; såfremt denne shulle respekteres af sagsøger
at det er et fællesanliggende i ejerforeningen at skaffe adgang til
ventilationsanlægget uden om de enkelte ejerlejligheder , nar
bygherren ikke kan eller ikke vil overholde sine forpligtelser
vedrørende byggeriet,
at det er forbundet med en varig ulempe af reel betydning for
sagsøger, hvis der tillades adgang; idet vejen til anlægget går
gennem hele lejligheden; herunder stue og hems,
at åbning til lofisrummet for reparation 0g service gennem hem-
sen giver støvgener i ejerlejligheden; omrokering af møbler,
skrammer på møbler og vægge i stue og hems samt krænker den
private sfære,
at det således strider mod den almindelige lighedsgrundsætning,
såfremt et enkelt medlem af ejerforeningen skal tåle væsentlige
gener fra et anlæg; der tjener fællesskabet ,
at det ligeledes strider mod den almindelige lighedsgrundsæt-
ning; safremt en enkelt ejer skal tåle den værdiforringelse; som
en adgangsvej gennem ejerlejligheden indebærer,
at ejerforeningen andre tilfælde har afhjulpet mangler, der
skyldes bygherren; til gavn for enkelte beboere,
at ejerforeningen saledes ma sørge for adgang til ventilations
anlægget uden om sagsøgers ejerlejlighed, hvilket er muligt,
at ejerforeningen har accepteret 0g givet sagsøger tilsagn om, at
en tidligere benyttelse af lejligheden som adgangsvej alene skete
som et engangstilfælde;
at der uden væsentlige omkostninger for den enkelte ejer kan
etableres adgangsvej uden om sagsogers ejerlejlighed,
at ejerlejlighedslovens $ 5 stk 2 ikke omfatter adgang til fælles
ventilationsanlæg, som befinder sig et fællesområde, men alene
adgang til de enkelte ejerlejligheders teknikskakt ,
at skønserklæringen fra sagen mellem ejerforeningen 0g Søn
derborg Strand ApS alene konstaterer, at der er adgang til ser -
vice. Større reparationer 0g udskifitning af anlægget kan deri -
mod ikke finde sted gennem sagsøgerens ejerlejlighed 0g
at aflevering af nøgle til ejerforeningens bestyrelse handværkere
i perioder, hvor sagsøger måtte være på rejse, er krænkende for
privatlivet.
Sagsøgtc, Ejerforeningen Strand ved formand har i sit pà-
standsdokument blandt andet anført følgende:
Anbringender
Til støtte for _ 'påstanden gør sagsøgte gældende;
at sagsøgeren medfør ejerlejlighedslovens $ 5, stk 2, er pligtig
til at give sagsøgte adgang gennem sagsøgerens lejlighed; idet
den enkelte ejer
nar dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn 0g reparationer' t
at sagsøgte ikke har pligt til at gennemføre gennemgribende 0g
omkostningskrævende bygningsmæssige ændringer med henblik
på at skaffe alternativ adgang til at udføre reparation 0g vedli-
geholdelse af ventilationsanlægget, Endvidere bemærkes; at
etablering af adgang gennem taget vil medføre betydelige øgede
omkostninger til at gennemføre service og reparationer pa venti -
lationsanlægget, idet adgangen herefier alene kan ske ved brug
af lifi,
at det bestrides; at sagsøgtes ret efter $ S, tsk 2, til at få adgang
gennem sagsøgerens lejlighed skulle stride mod lighedsgrunds -
ætningen med den konsekvens, at sagsøgte alligevel ikke kan ud-
nytte retten efter $ 5, stk 2.
Da det ikke; jf syn og skønnet, kan betragtes som en handværks
mæssig eller projekteringsmæssig fejl, at adgangen til ventilati-
onsanlægget skal ske gennem sagsøgerens lejlighed foreligger
der ikke en mangel ved fællesejendommen; således at sagsøgte
ikke kan gøre krav gældende mod Sønderborg Strand ApS med
henblik på etablering af anden adgang
Endelig bestrides det, at sagsøgte ud fra en betragtning om, al
sagsøgte i andre tilfælde har afhjulpet mangler, skulle være
pligtig til at etablere anden adgang, og sagsøgte bestrider Ov _
rigt; at sagsøgte har givet sagsøgeren tilsagn om at ville etable-
re en anden adgang til ventilationsanlægget.
Rettens begrundelse og afgorelse
Det må anses for ubestridt; at
købte lejligheden Sønderborg: på projekt- og skitseni -
veau. Det er omtvistet, hvornår bygherren besluttede at etablere fælles venti -
lationsanlæg; og denne beslutning har bygherren muligvis først træffet under
selve byggeriet. er imidlertid
under alle omstændigheder ikke blevet gjort bekendt med, at det var bygher-
rens hensigt; at der skulle skabes adgang til det fælles ventilationsanlæg via
deres lejlighed.
Således som det fremgår af bygherrens advokats brev af 1. februar 2007 til
advokat må det lægges til
grund, at bygherren har anerkendt indsigelsen; og at bygherren påbegyndte
projektering 0g udførelse af udvendig servicelem. Dette blev imidlertid ef-
ter det oplyste - aldrig påbegyndt; da bygherren gik konkurs.
Den etablerede adgangsvej via
lejlighed er således helt ukontraktmæssig.
Det er uden betydning; hvorvidt adgangslemmen er lovlig; eller om adgangs-
vejen er udført projektsmæssigt eller handværksmæssigt uden fejl, idet det
relevante for sagen er, at adgangsvejen til ventilationslemmen ikke er aftalt.
Ejerlejlighedslovens $ 5 finder således ikke anvendelse på forholdet; dels da
der ikke er tale om fælles installationer "i" sagsøgernes ejerlejlighed, dels da
adgangsvejen ikke har været forudgående aftalt mellem sagsøgerne og byg -
herren. Hertil kommer, at der er andre muligheder for at skabe en adgangs-
vej til ventilationsanlægget; eventuelt via etablering af en udvendig adgangs-
vej
er således berettiget til at af-
spærre og nægte adgang til ventilationsanlægget via deres lejlighed.
Det påhviler herefter ejerforeningen Strand at overveje; hvorledes en alter-
nativ adgangsvej til service og reparation af ventilationsanlægget kan ske;
hvilket for så vidt er sagsøgerne uvedkommende
Som følge heraf tages første
pàstand til følge, mens ejerforeningen Strand frifindes for den anden del af
påstanden vedrørende etablering af anden adgangsvej. Det er således ejerfo-
reningens beslutning; hvorvidt der skal etableres en adgangsvej til ventilati -
onsanlægget.
Vedrørende sagens omkostninger har retten henset til sagens karakter; tvi-
stens skønnede værdi og hovedforhandlingens varighed. Sagsøgte; Ejerfore -
ningen Strand ved formand skal betale et til retsafgiften svaren-
de beløb med 1.110 kr; mens resten går til dækning af advokatudgifter.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Ejerforeningen Strand ved formand skal anerkende; at
adgang til det fælles ventilationsanlæg i loftrummet ved siden af sagsøgerne;
ejerlejlighed med henblik på
service; reparationer og montering af enhver art, ikke må finde sted gennem
sagsøgeme, ejerlejlighed,
6400 Sønderborg.
Sagsøgte, Ejerforeningen Strand ved formand frifindes for sag-
søgere; påstand om, at ejerfo-
reningen Strand samtidig skal etablere adgangsvej til ventilationsanlægget
udenom sagsøgers ejerlejlighed.
Inden 14 dage skal sagsøgte, ejerforeningen Strand ved formand
betale sagens omkostninger til sagsøgerne, og
Part
til statskassen.
~~OoOoo--
Bilag med redegørelse efter retsplejelovens 218a, stk. 3 er vedhæftet som
retsbog.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Sønderborg; den 22. februar 2012 | RETTEN SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. februar 2012 i sag nr. BS C10-660/2011:
<anonym>Part 1</anonym>
<anonym>HUIE336</anonym>
6400 Sønderborg
og
<anonym>Part 2</anonym>
6400 Sønderborg
mod
Ejerforeningen Strand
vlformand <anonym>Person 1</anonym>
6400 Sønderborg
Parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 6. apri] 2011, har sagsøgerne,
0g nedlagt påstand om, at sagsøgte; Ejer-
foreningen Strand ved formand <anonym>Person 1</anonym> skal anerkende; at adgang til det
fælles ventilationsanlæg i loftrummet ved siden af sagsøgernes ejerlejlighed
med henblik på service, reparationer og montering af enhver art ikke må fin-
de sted gennem sagsøgernes ejerlejlighed, <anonym>Matr.nr.</anonym> Sønderborg; ejerlej -
lighed beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 6400 Sønderborg.
Ejerforeningen Strand skal endvidere tilpligtes at etablere adgangsvej til
ventilationsanlægget udenom sagsøgers ejerlejlighed.
Ejerforeningen Strand har påstäet frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retspleje-
lovens $ 218 a, stk. 2 Herunder indeholder dommen ingen gengivelse af
parts - og vidneforklaringer.
Sagen drejer sig om et ejerlejlighedskompleks; hvor sagsøgeme købte deres
lejlighed på projektstadiet. Det er omtvistet; hvornår bygherren besluttede; at
der skulle være fælles ventilationsanlæg for lejlighederne. Først under byg-
geriet konstaterede sagsøgerne; at bygherren i lejlighedens hems havde etab-
leret en lem, der gav adgang til det fælles ventilationsanlæg. Sagsøgernes
advokat protesterede herover inden overtagelsen overfor bygherren. Efter
udstedelse af skøde tilskrev bygherrens advokat den 1. februar 2007 sagsø -
gernes advokat blandt andet således:
t
Tilbud om etablering af udvendig servicelem er fremkommet fra
min klients side, idet ejerforeningen oplyste; at blandt andet
Deres klient ikke kunne acceptere; at servicering af ventilations-
anlægget skulle ske gennem Deres klients lejlighed desuagtet, at
servicering af blandt andet andre dele af serviceanlægget 0g
brandspjæld m.v; rent faktisk sker gennem de enkelte lejligheder.
For at undga videre drøjielser herom er min klient påbegyndt
projektering og udførelse af udvendig servicelem:
Ved brev af 13.januar 2009 meddelte ejerforeningen Strands advokat over-
for bygherren; at sagsøgeren efter aftale med ejerforeningen Strand havde
accepteret; at byghenen fik adgang gennem sagsøgernes lejlighed med hen-
blik på anlæggets reparation. Samtidig præciseredes det dog; at sagsøgerne
kun accepterede denne adgangsvej i dette enkelte tilfælde; 0g at der ikke vil-
le blive givet adgang via lejligheden med henblik pa eventuelle fremtidige
reparationer.
Byghenen er efterfølgende gået konkurs,
2art
Under sagen har formand for ejerforeningen;
<anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vıdne 1</anonym> afgivet forklaringer. Forklaringerne gengives ikke.
Procedure
Sagsøgerne; 0g <anonym>Part 2</anonym> har deres pa
standsdokument blandt andet anført følgende:
ANBRINGENDER
Sagsøger gor gældende,
at sagsøger har købt ejerlejligheden uden at modtage oplysnin-
ger om, at der skulle være adgangsvej til et fælles ventilations-
anlæg gennem sagsøgers ejerlejlighed
at adgangsvejen skulle have været tinglyst som en servitut på
ejendommen; såfremt denne shulle respekteres af sagsøger
at det er et fællesanliggende i ejerforeningen at skaffe adgang til
ventilationsanlægget uden om de enkelte ejerlejligheder , nar
bygherren ikke kan eller ikke vil overholde sine forpligtelser
vedrørende byggeriet,
at det er forbundet med en varig ulempe af reel betydning for
sagsøger, hvis der tillades adgang; idet vejen til anlægget går
gennem hele lejligheden; herunder stue og hems,
at åbning til lofisrummet for reparation 0g service gennem hem-
sen giver støvgener i ejerlejligheden; omrokering af møbler,
skrammer på møbler og vægge i stue og hems samt krænker den
private sfære,
at det således strider mod den almindelige lighedsgrundsætning,
såfremt et enkelt medlem af ejerforeningen skal tåle væsentlige
gener fra et anlæg; der tjener fællesskabet ,
at det ligeledes strider mod den almindelige lighedsgrundsæt-
ning; safremt en enkelt ejer skal tåle den værdiforringelse; som
en adgangsvej gennem ejerlejligheden indebærer,
at ejerforeningen andre tilfælde har afhjulpet mangler, der
skyldes bygherren; til gavn for enkelte beboere,
at ejerforeningen saledes ma sørge for adgang til ventilations
anlægget uden om sagsøgers ejerlejlighed, hvilket er muligt,
at ejerforeningen har accepteret 0g givet sagsøger tilsagn om, at
en tidligere benyttelse af lejligheden som adgangsvej alene skete
som et engangstilfælde;
at der uden væsentlige omkostninger for den enkelte ejer kan
etableres adgangsvej uden om sagsogers ejerlejlighed,
at ejerlejlighedslovens $ 5 stk 2 ikke omfatter adgang til fælles
ventilationsanlæg, som befinder sig et fællesområde, men alene
adgang til de enkelte ejerlejligheders teknikskakt ,
at skønserklæringen fra sagen mellem ejerforeningen 0g Søn
derborg Strand ApS alene konstaterer, at der er adgang til ser -
vice. Større reparationer 0g udskifitning af anlægget kan deri -
mod ikke finde sted gennem sagsøgerens ejerlejlighed 0g
at aflevering af nøgle til ejerforeningens bestyrelse handværkere
i perioder, hvor sagsøger måtte være på rejse, er krænkende for
privatlivet.
Sagsøgtc, Ejerforeningen Strand ved formand har i sit pà-
standsdokument blandt andet anført følgende:
Anbringender
Til støtte for _ 'påstanden gør sagsøgte gældende;
at sagsøgeren medfør ejerlejlighedslovens $ 5, stk 2, er pligtig
til at give sagsøgte adgang gennem sagsøgerens lejlighed; idet
den enkelte ejer
nar dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn 0g reparationer' t
at sagsøgte ikke har pligt til at gennemføre gennemgribende 0g
omkostningskrævende bygningsmæssige ændringer med henblik
på at skaffe alternativ adgang til at udføre reparation 0g vedli-
geholdelse af ventilationsanlægget, Endvidere bemærkes; at
etablering af adgang gennem taget vil medføre betydelige øgede
omkostninger til at gennemføre service og reparationer pa venti -
lationsanlægget, idet adgangen herefier alene kan ske ved brug
af lifi,
at det bestrides; at sagsøgtes ret efter $ S, tsk 2, til at få adgang
gennem sagsøgerens lejlighed skulle stride mod lighedsgrunds -
ætningen med den konsekvens, at sagsøgte alligevel ikke kan ud-
nytte retten efter $ 5, stk 2.
Da det ikke; jf syn og skønnet, kan betragtes som en handværks
mæssig eller projekteringsmæssig fejl, at adgangen til ventilati-
onsanlægget skal ske gennem sagsøgerens lejlighed foreligger
der ikke en mangel ved fællesejendommen; således at sagsøgte
ikke kan gøre krav gældende mod Sønderborg Strand ApS med
henblik på etablering af anden adgang
Endelig bestrides det, at sagsøgte ud fra en betragtning om, al
sagsøgte i andre tilfælde har afhjulpet mangler, skulle være
pligtig til at etablere anden adgang, og sagsøgte bestrider Ov _
rigt; at sagsøgte har givet sagsøgeren tilsagn om at ville etable-
re en anden adgang til ventilationsanlægget.
Rettens begrundelse og afgorelse
Det må anses for ubestridt; at <anonym>Part 1</anonym> Og <anonym>Part 2</anonym>
købte lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> Sønderborg: på projekt- og skitseni -
veau. Det er omtvistet, hvornår bygherren besluttede at etablere fælles venti -
lationsanlæg; og denne beslutning har bygherren muligvis først træffet under
selve byggeriet. <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> er imidlertid
under alle omstændigheder ikke blevet gjort bekendt med, at det var bygher-
rens hensigt; at der skulle skabes adgang til det fælles ventilationsanlæg via
deres lejlighed.
Således som det fremgår af bygherrens advokats brev af 1. februar 2007 til
<anonym>Part 1</anonym> og <anonym>Part 2's</anonym> advokat må det lægges til
grund, at bygherren har anerkendt indsigelsen; og at bygherren påbegyndte
projektering 0g udførelse af udvendig servicelem. Dette blev imidlertid ef-
ter det oplyste - aldrig påbegyndt; da bygherren gik konkurs.
Den etablerede adgangsvej via <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2's</anonym>
lejlighed er således helt ukontraktmæssig.
Det er uden betydning; hvorvidt adgangslemmen er lovlig; eller om adgangs-
vejen er udført projektsmæssigt eller handværksmæssigt uden fejl, idet det
relevante for sagen er, at adgangsvejen til ventilationslemmen ikke er aftalt.
Ejerlejlighedslovens $ 5 finder således ikke anvendelse på forholdet; dels da
der ikke er tale om fælles installationer "i" sagsøgernes ejerlejlighed, dels da
adgangsvejen ikke har været forudgående aftalt mellem sagsøgerne og byg -
herren. Hertil kommer, at der er andre muligheder for at skabe en adgangs-
vej til ventilationsanlægget; eventuelt via etablering af en udvendig adgangs-
vej
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> er således berettiget til at af-
spærre og nægte adgang til ventilationsanlægget via deres lejlighed.
Det påhviler herefter ejerforeningen Strand at overveje; hvorledes en alter-
nativ adgangsvej til service og reparation af ventilationsanlægget kan ske;
hvilket for så vidt er sagsøgerne uvedkommende
Som følge heraf tages <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2's</anonym> første
pàstand til følge, mens ejerforeningen Strand frifindes for den anden del af
påstanden vedrørende etablering af anden adgangsvej. Det er således ejerfo-
reningens beslutning; hvorvidt der skal etableres en adgangsvej til ventilati -
onsanlægget.
Vedrørende sagens omkostninger har retten henset til sagens karakter; tvi-
stens skønnede værdi og hovedforhandlingens varighed. Sagsøgte; Ejerfore -
ningen Strand ved formand <anonym>Person 1</anonym> skal betale et til retsafgiften svaren-
de beløb med 1.110 kr; mens resten går til dækning af advokatudgifter.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Ejerforeningen Strand ved formand <anonym>Person 1</anonym> skal anerkende; at
adgang til det fælles ventilationsanlæg i loftrummet ved siden af sagsøgerne;
<anonym>Part 1</anonym> og <anonym>Part 2 S</anonym> ejerlejlighed med henblik på
service; reparationer og montering af enhver art, ikke må finde sted gennem
sagsøgeme, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2's</anonym> ejerlejlighed,
<anonym>Matr .nr .</anonym> Sønderborg; ejerlejlighed <anonym>Nr.</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym>
6400 Sønderborg.
Sagsøgte, Ejerforeningen Strand ved formand <anonym>Person 1</anonym> frifindes for sag-
søgere; <anonym>Part 1</anonym> og <anonym>Part 2's</anonym> påstand om, at ejerfo-
reningen Strand samtidig skal etablere adgangsvej til ventilationsanlægget
udenom sagsøgers ejerlejlighed.
Inden 14 dage skal sagsøgte, ejerforeningen Strand ved formand <anonym>Person 1</anonym>
betale sagens omkostninger til sagsøgerne, <anonym>art 1</anonym> og
Part
til statskassen.
<anonym>Dommer</anonym>
~~OoOoo--
Bilag med redegørelse efter retsplejelovens 218a, stk. 3 er vedhæftet som
retsbog.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Sønderborg; den 22. februar 2012 | 10,048 | 11,040 |
|||||
206 | Sagen drejer sig om erstatning efter færdselsuheld | Appelleret | Civilsag | Retten i Viborg | BS-820/2005-VIB | Almindelig civil sag | 1. instans | 226/22 | Erstatning uden for kontrakt;
Færdsel og parkering; | Nej | Nej | Nej | RETTEN | VIBORG
DOM
Afsagt den 15.januar 2007 i sag nr. BS 69-89-820/2005:
mod
Møldrup Kommune
Nørregade 15
9632 Møldrup
9g
9632 Møldrup
Sagens baggrund og parternes påstande
Den 28. august 2003 kl. 15.15 forulykkede
i sin bil i en højresvingskurve på Herredsvejen; mellem Møldrup 0g Vi -
borg; 1 Møldrup Kommune ud for nr. 132. Dagen forinden havde
havareret med sin traktor på samme vejstrækning, hvor-
ved traktoren spildte knapt 20 liter olie over en længere strækning
Sagsøgeren har under sagen; der er anlagt den 22. december 2005,principalt
nedlagt om, at sagsøgte Møldrup Kommune og
tilpligtes enten in solidum altemativ hver for sig; at betale sagsøger
199.133,40 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker,
subsidiært et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrenter fra sa-
gens anlæg til betaling sker.
Møldrup Kommune har nedlagt påstand om frifindelse I forhold til
har Møldrup Kommune nedlagt påstand om, at han til-
pligtes at friholde kommunen for et hvert krav, som kommunen matte blive
dømt til at betale sagsøgeren.
har nedlagt påstand om frifindelse og har over for Møld-
rup Kommune nedlagt påstand om friholdelse for et hvert krav, som han
måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren.
Denne dom vedrører alene ansvarsgrundlaget; der med parternes samtykke
udskilt til særskilt behandling:
Oplysningerne sagen
Efter uheldet spredte sand eller jord på vejen og kontak -
tede vejformand fra Møldrup Kommune. Han opsatte ikke ad-
varselsskilte.
Viborg Politi; der kom til stede efter uheldet; bar afsluttet efterforskningen i
sagen uden at rejse tiltale mod N~ 2
Af politiets anmeldelsesrapport af 28. august 2003 fremgår blandt andet at
føret var vådt-glat; at der var sigtbart og dagslys; samt at det regnede. Det
fremgår yderligere:
1 vognbanen for færdslen mod vest sås der i højresvingskurven 0g ef-
ter denne et tyndt lag olie på kørebanen. Oven på olien var der strøet
sand; Sandet var som følge af færdselen på stedet kørt sammen; såle-
des der ikke længere var sand, der hvor bilisternes hjulpar normalt kø-
rer. Sandet là saledes i to striber; Den ene là pà kørebanens midte;
mens den anden lå midt i den nordlige vognbane.
Patruljen vurderede at kørebanen var mere galt hvor der havde ligget
olie og sand end der; hvor kørebanen blot var våd efter regn
Færdselsuheldet har været anmeldt til de sagsøgtes forsikringsselskaber; der
begge har afvist erstatningspligten.
Der er under sagen afgivet forklaring af
0g politiassistent Ticpo
har forklaret; at hun kører pà strækningen dagligt
Hun havde ikke travlt:. Hun havde sikkerhedssele på. Da bilen begyndte at
skride tog den af, fordi hun var gravid. Hun kørte ikke over den tilladte ha-
stighed. Hun trOr; at det småregnede. Der er gode oversigtsforhold pa stedet.
Hun observerede ikke noget særlig inden uheldet. Der blev ikke konstateret
fejl på bilen efterfølgende. Der var gode dæk pà bilen; der var godt et par år
gammel på uheldstidspunktet. Hun har i dag konstant hovedpine 0g er syge -
meldt men i arbejdsprøvning. Hun vil anslä, at hun kørte med 60 kmlt. Hun
havde ikke set sand på strækningen.
har forklaret; at kardanakslen på traktoren brækkede ved
gearkassen og slog bundkaret i stykker, så motorolien løb ud og blev spredt
over 150-200 meter. Der kan være knapt 20 liter pà motoren: Han parkerede
traktoren og länte en skovl, som han brugte til at sprede sand fra vejkanten;
Sandet; som om vinteren bruges til glatførebekæmpelse; var ikke blevet
blandet med jord. Det tog en time Han vil tro, at han var færdig ved mid-
dagstid. Hans mor eller en anden hentede ham. De kørte omkring materiel-
gården, hvor han ingen traf. Han kørte derhen igen kl. 15.45. Han mødte
'r2 inden ved købmanden i Bjerggrav og forklarede bam situatio -
nen. Han bad og følge med hen at se på stedet De besigtigede
stedet sammen lidt før kI. 16. lidrc |sagde, at det så godt nok ud. Al
olien var dækket til i sand. bad ham ikke om, at foretage yderli -
gere. Han tænkte ikke på at sætte advarselsskilte op eller kontakte brandvæ-
senet eller politiet Han var i besiddelse af to skilte. Foreholdt at han ifølge
afhøringsrapporten skulle have ringet til kommunen forklarede, han, at ban
kun kørte ned på materielgården: Han er bekendt med vejstrækningen; Det
er en farlig kurve, hvor der er sket flere uheld
har forklaret; at han har været ansat i Møldrup Kommune siden
1. januar 1987. Han er vejformand. De er 5 mand i vejafdelingen; som hol-
der til pà Materielgården i Bjerggrav. De har tilsyn med 250 km vej- Tilsy-
net føres ikke efter en fast plan men løbende og ved at folk ringer ind.
kontaktede ham ved 15.30-tiden ved Købmanden i Bjerggrav .
Saasoate 2 sagde at "han havde_spildt lidt olien på vejen" - 20 liter er ikke;
hvad han forstàr som lidt olie [ancnnte 'Jortalte; at han havde strøet sand pà
olien. De var ikke oppe at se på det sammen. Han hørte næste gang til olien
dagen efter ved 17-18 tiden: Politiet spurgte ham; om kommunen havde
gjort noget. Han fortalte dem, at det ikke var tilfældet: Foreholdt at han iføl-
ge anmeldelsesrapporten skulle have besigtiget stedet benægtede vidnet det-
te. Han besigtigede stedet efter uheldet ved 19-tiden for at hjælpe med at
fjerne olien. Han har efterfølgende drøftet sagen med' som oplyste;
at han troede, at de havde været derude. Han har efterfølgende gjort politiet
opmærksom pà, at oplysningen i rapporten er forkert.
Som vejformand har han det daglige overordnede tilsyn af kommunens veje,
men han foretog sig ikke noget, da han ud fra det oplyste vurderede, at
Saqsoqte 2
allerede havde gjort tilstrækkeligt. Det svarede til, hvad kommunen
ville havde gjort ved et lille olieudslip. Det havde betydning; at oplysningen
kom fra Sansante hvis maskinstation blandt andet laver opgaver for kommu-
nen. Han spurgte ikke ind til, hvor olien var blevet spildt.
har forklaret; at han bor 1/-2 km fra uheldsstedet:. Han har
i de sidste 20 år kørt på vejstrækningen 3 gange om dagen; Dagen før ulyk-
ken kørte han på vejen 0g bemærkede olien pä vejen og traktoren. Om afte-
nen ved 19-tiden var han selv ved at skride ud, idet "den kurrede lidt med
forenden 11 Han stoppede ikke op og foretog sig ikke yderligere. Han så, at
der var "lerklumper" på vejen fra rabatten. Han husker ikke; om han også
skred ud om efitermiddagen.
Den 28. om morgenen kørte han sin datter i børnehave. Da han hentede hen-
de, så han, at [var forulykket Der er en del trafik på Herredsvejen;
Der er før sket uheld i svinget ud for nr. 132
Brandinspektør har forklaret at han på daværen-
de tidspunkt bavde arbejdet som indsatsleder i 5 &r. De blev rekvireret at Vi-
borg Brandvæsen: Der var tale om kørsel 2, svarende til: hurtigst muligt 4 -
den udrykning; Der var ingen politi på stedet ved ankomsten. Han havde
kommandoen på stedet:. Han kunne således være nået frem til at der var gjort
tilstrækkeligt hvis dette havde været tilfældet. Han konstaterede oliesplid pà
vejbanen; og den var fedtet; Der var rester efter "lette jordmaterialer" Det
var ikke sand, men støvagtig jord. Der havde været regnskyl og var derfor
kun jordrester. Han tilkaldte vejmanden; der kom med traktorkost; sandspre -
der 0g skilte. 4 mand rengjorde vejbanen med sprøjte og sæbe til at affedte.
Der blev ogsà brugt almindelige koste. Efterfølgende blev vejen højtryksren -
set Det var over en strækning på 150 meter. Til sidst blev der spredt sand og
sat skilte op i begge ender af strækningen: Afværgeforanstaltningere dagen
forinden havde ikke været tilstrækkelige; Det spredte materiale blev mudret
ved regnen; Han ville under alle omstændigheder have gjort rent som sket,
også selv om det ikke havde regnet:
Pa. har forklaret at han blev kaldt ud til et færdselsuheld, De
konstaterede; at en bil var kørt galt i en kurve og en kvinde var kommet til
skade. Ved besigtigelsen säs olie på vejbanen; der var delvist dækket af
sand iblandet jord, som var taget fia vejkanten. Han ved ikke; om det var til-
strækkelig dækket men kørebanen var mere glat end, hvis det ikke havde
været der. Kørebanen var yderligere glat som følge af, at den var våd efter
regn. Han kender ikke til, at vejstrækningen skulle være særlig farlig:
På stedet afhørte kollegaen et vidne og efterfølgende kørte de ud til ejeren af
traktoren; som fortalte; at den var havareret dagen forinden; 0g at han havde
strøget sand og kontaktet kommunens vejformand Derefter kontaktede de
vejformanden som fortalte, at han havde været derude og besigtige afdæk-
ningen 0g godkendt den;
Forhold side 4, 2 afs. oplyste vidnet; at han ikke kan huske hele episoden i
dag. Hans forklaring er støttet på det der stär i rapporten; men han er overbe-
vist om; at han har skrevet forklaringen; som han har opfattet den;
Parternes synspunkter
advokat har i et påstandsdokument anført følgende
hovedanbringender; der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:
at sagsøgte 1 0g sagsøgte 2 enten in solidum eller hver for sig er erstat -
ningsansvarlig for den sagsøger overgåede personskade den 28. august
2003
at sagsøgte 1 har besigtiget 0g godkendt de utilstrækkelige afværgefo-
ranstaltninger; som sagsøgte 2 udførte efter at have spildt olie over en
længere vejstrækning den 27. august 2003, jf. bilag 1, 0g således bar
bandlet culpøst ved at ikke bave fjemet oliespildet 0g opsætte advarsels-
skilte på vejstrækningen;
at sagsøgte 2 er erstatningsansvarlig i medfør af færdselslovens $ 102 ved
at have handlet culpøst
at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 burde have indset; at den foretagne afværge -
foranstaltning med sandfjord var utilstrækkelig til at nedsætte risikoen for
færdselsulykker,
at den utilstrækkelige afværgeforanstaltning er skyld i, at sagsøger pådrog
sig en alvorlig personskade ved færdselsulykken den 28. august 2003
at der således er årsagssammenhæng mellem sagsøgers personskade 0g
sagsøgte 2's utilstrækkelige afværgeforanstaltning,
at sagsøgte 1 såfremt det af retten lægges til grund, at sagsøgte bar
godkendt den af sagsøgte 2 foretagne afværgeforanstaltning tillige €r er-
statningsansvarlig, enten in solidum med sagsøgte 2 eller alene; safremt
retten finder, at sagsøgte 1's godkendelse fritager sagsøgte 2 for erstat -
pingsansvar.
Møldrup Kommunes advokat har i et påstandsdokument anført følgende
bovedanbringender; der er gentaget 0g uddybet under domsforhandlingen;
Det bestrides; at Møldrup Koimune eller nogen for hvis handlinger kom-
munen hæfter; har handlet ansvarspådragende i relation til sagsøgerens til-
skadekomst den 28. august 2003.
Det bestrides, at denne ulykke kan henføres til forhold; der kan tilregnes
kommunen som vejbestyrelse.
Det er oplyst, at vejbanen; muligt på grund af olierester; kombineret med
nedbør; var glat.
Kommunens vejformand, var dagen før uheldet blevet kontak-
tet af der oplyste; at han havde spildt lidt olie på vejba -
nen 0g at han selv havde rettet for sig i overensstemmelse med de forpligtel-
ser, der gælder efter færdselsloven.
Vejfomanden havde ingen som helst anledning til at betvivle, at de givne
oplysninger var korekte; 0g at de udbedringsforanstaltninger, 1 som
havde udført; var forsvarlige og tilstrækkelige; 0g der var ikke an-
ledning til, som led henvendelsen. at foretage et særligt udvidet tilsyn.
Det bestrides; at kommunens vejformand på stedet over for
Iskulle have godkendt den af ham angiveligt foretagne udbedring
Det gøres gældende; at ansvaret i det hele bør påhvile jf
ogsà færdselslovens $ 101 hvortil bemærkes, at denne sagsøgte er den
egentiige skadevolder; 0g at et eventuelt erstatningsansvar bør påhvile den -
ne; om ikke andet så i sidste ende,jf. erstatningsansvarslovens $ 25.
Det gøres gældende, at eventuelt ansvar i sagen bør nedsættes henset til sag
søgers forhold; idet denne efter det oplyste ikke har afpasset hastigheden ef-
ter forholdene i kurven og dette har været årsag til at hun; i modsætning til
andre bilister; forulykkede på stedet fI
Jadvokat har i et pästandsdokument anført følgende ho -
vedanbringender; der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:
"Det gøres gældende,
at sagsøgte 2 ikke er erstatningsansvarlig for sagsøgers soloulykke den
28. august 2003
at sagsøgers soloulykke den 28. august 2003 beror pà sagsøgers egne for -
hold,
at sagsøgte 2 efter oliespildet den 27. august 2004 har foretaget nødven-
dig og tilstrækkelig afværgeforanstaltninger,
at sagsøgte 2 ikke har handlet culpøst; jf. færdselslovens $ 102, 0g
at sagsøgers tilskadekomst i forbindelse med soloulykken den 28. august
2003 i forbindelse med, at sagsøgers bil skred pà grund af vådt 0g glat fø-
're i forbindelse med regnvejr, ikke er en påregnelig følge af sagsøgtes oli -
espild dagen før.
I forhold til sagsøgte 1 gøres det gældende,
at sagsøgte 1 er ansvarlig vejmyndighed for den pågældende kommune-
vej,
at sagsøgte 1 som ansvarlig vejmyndighed har pligt til at sikre vejens be-
skaffenhed herunder; vis det lægges til grund, at sagsøgers færdselsu-
held skyldes sagsøgte 2's oliespild, hvilket bestrides har haft pligt til
som tilsynsmyndighed at give sagsøgte 2 pålæg om at foretage yderligere
oprydning; henholdsvis iværksætte en forsvarlig oprydning for sagsøgte
2's regning
at sagsøgte 1 ved vejformand har besigtiget og godkendt den
af sagsøgte 2 foretagne afværgeforanstaltninglglatførebekæmpelse i for -
bindelse med; at sagsøgte 2 strøede sand over den spildte olie,
at det beror på sagsøgte 1's forhold, at sagsøgte 1 hvis det fandtes nød-
vendigt ikke har krævet yderligere afrensning 0g leller glatførebekæm-
pelse; henholdsvis foretaget oprensning af vejstrækningen pä sagsøgte 2's
bekostning jfr. vejloven; og
At sagsøgte 1 derfor skal bære det endelige erstatningsretlige ansvar, idet
omfang der overhovedet måtte være et sädant; " 11
Rettens begrundelse og afgørelse
Efier vidneforklaringere af navnlig brandinspektør
0g politiassistent findes det godtgjort; at de afværgeforanstalt-
ninger, som foretog efter havariet den 27. august 2003 ,
vaI utilstrækkelige til at nedsætte risikoen for færdselsulykker, og at han
burde have indset det. har således handlet culpøst 0g er
erstatningsansvarlig i medfør af færdselslovens $ 102.
Som følge af de nævnte vidner og forklaring om ve -
jens beskaffenhed pà uheldstidspunktet findes dct godtgjort; at der er årsags -
sammenhæng mellem oliespildet og ulykken: Der er derimod ikke godtgjort,
at har udvist egen skyld i et omfang; som berettiger til
en nedsættelse af erstatningen.
Uanset
besigtigede vejstrækningen sammen; findes det mod benægtel
se ikke bevist; at dette er tilfældet. Det er i den forbindelse ikke tillagt afgø-
rende betydning at det tilsvarende er tilført anmeldelsesrapporten, som poli-
tiet optog den 28. august 2003. Der er herved lagt vægt pà at der ikke i den
forbindelse blev foretaget en egentlig afhøring &f ligesom han
på daværende tidspunkt ikke blev gjort orienteret om, hvad der blev tilført
rapporten samt at han protesterede mod rapportens oplysninger herom; da
han efterfølgende blev gjort bekendt med dem
Retten lægger herefter til grund, at mødte
ved købmanden den 27. august 2003 om eftermiddagen: Det er ikke %odt-
gjort; at i den forbindelse gjorde det klart for Tidne
at der var blevet spildt op imod 20 liter olie på vejbanen. Der findes ligele-
des ikke godtgjort; at vejformanden havde nogen anledning til at betvivle; at
de udbedringsforanstaltninger, som havde udført, var for-
svarlige og tilstrækkelige, og der var ikke anledning til, som led i henven-
delsen; at foretage en besigtigelse.
Som følge heraf frifindes sagsøgte Møldrup Kommune (nu Viborg Kommu-
ne)
Da afgørelsen ikke slutter sagen mellem N
tages der på nuværende tidspunkt ikke stilling til sagsomkostnin-
gerne mellem disse parter .
I forholdet mellem og Møldrup Kommune er sagsom-
kostningerne fastsat til kr. 25.000 kI., svarende til et passende beløb til dæk-
ning af udgifter til advokatbistand. Der er herved lagt vægt pà sagens værdi
og karakter.
Thi kendes for ret:
er erstatningsansvarlig for den personskade,
som sagsøgeren pådrog sig ved uheldet den 28. august 2003.
Sagsøgte, Møldrup Kommune (nu Viborg Kommune), frifindes.
betaler inden 14 dage til sagsøgte, Møld-
rup Kommune (nu Viborg Kommune) sagens omkostninger med 25.000 kr.
| RETTEN | VIBORG
DOM
Afsagt den 15.januar 2007 i sag nr. BS 69-89-820/2005:
<anonym>(sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By</anonym>
mod
Møldrup Kommune
Nørregade 15
9632 Møldrup
9g
<anonym>Part B (Sagsøgte '2)</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
9632 Møldrup
Sagens baggrund og parternes påstande
Den 28. august 2003 kl. 15.15 forulykkede <anonym>Fall</anonym>
i sin bil i en højresvingskurve på Herredsvejen; mellem Møldrup 0g Vi -
borg; 1 Møldrup Kommune ud for nr. 132. Dagen forinden havde
<anonym>Part B</anonym> havareret med sin traktor på samme vejstrækning, hvor-
ved traktoren spildte knapt 20 liter olie over en længere strækning
Sagsøgeren har under sagen; der er anlagt den 22. december 2005,principalt
nedlagt om, at sagsøgte Møldrup Kommune og <anonym>Part B</anonym>
tilpligtes enten in solidum altemativ hver for sig; at betale sagsøger
199.133,40 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker,
subsidiært et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrenter fra sa-
gens anlæg til betaling sker.
Møldrup Kommune har nedlagt påstand om frifindelse I forhold til
<anonym>Part B</anonym> har Møldrup Kommune nedlagt påstand om, at han til-
pligtes at friholde kommunen for et hvert krav, som kommunen matte blive
dømt til at betale sagsøgeren.
<anonym>Part B</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse og har over for Møld-
rup Kommune nedlagt påstand om friholdelse for et hvert krav, som han
måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren.
Denne dom vedrører alene ansvarsgrundlaget; der med parternes samtykke
udskilt til særskilt behandling:
Oplysningerne sagen
Efter uheldet spredte <anonym>Part B</anonym> sand eller jord på vejen og kontak -
tede vejformand <anonym>Vıdne 1</anonym> fra Møldrup Kommune. Han opsatte ikke ad-
varselsskilte.
Viborg Politi; der kom til stede efter uheldet; bar afsluttet efterforskningen i
sagen uden at rejse tiltale mod <anonym>FdL| N</anonym> N~ 2
Af politiets anmeldelsesrapport af 28. august 2003 fremgår blandt andet at
føret var vådt-glat; at der var sigtbart og dagslys; samt at det regnede. Det
fremgår yderligere:
1 vognbanen for færdslen mod vest sås der i højresvingskurven 0g ef-
ter denne et tyndt lag olie på kørebanen. Oven på olien var der strøet
sand; Sandet var som følge af færdselen på stedet kørt sammen; såle-
des der ikke længere var sand, der hvor bilisternes hjulpar normalt kø-
rer. Sandet là saledes i to striber; Den ene là pà kørebanens midte;
mens den anden lå midt i den nordlige vognbane.
Patruljen vurderede at kørebanen var mere galt hvor der havde ligget
olie og sand end der; hvor kørebanen blot var våd efter regn
Færdselsuheldet har været anmeldt til de sagsøgtes forsikringsselskaber; der
begge har afvist erstatningspligten.
Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Part 1</anonym>
<anonym>Part B</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> brandinspektør <anonym>Vıdne 3</anonym>
0g politiassistent <anonym>V IulIC 7</anonym> Ticpo
<anonym>Fdrl</anonym> har forklaret; at hun kører pà strækningen dagligt
Hun havde ikke travlt:. Hun havde sikkerhedssele på. Da bilen begyndte at
skride tog den af, fordi hun var gravid. Hun kørte ikke over den tilladte ha-
stighed. Hun trOr; at det småregnede. Der er gode oversigtsforhold pa stedet.
Hun observerede ikke noget særlig inden uheldet. Der blev ikke konstateret
fejl på bilen efterfølgende. Der var gode dæk pà bilen; der var godt et par år
gammel på uheldstidspunktet. Hun har i dag konstant hovedpine 0g er syge -
meldt men i arbejdsprøvning. Hun vil anslä, at hun kørte med 60 kmlt. Hun
havde ikke set sand på strækningen.
<anonym>Part B</anonym> har forklaret; at kardanakslen på traktoren brækkede ved
gearkassen og slog bundkaret i stykker, så motorolien løb ud og blev spredt
over 150-200 meter. Der kan være knapt 20 liter pà motoren: Han parkerede
traktoren og länte en skovl, som han brugte til at sprede sand fra vejkanten;
Sandet; som om vinteren bruges til glatførebekæmpelse; var ikke blevet
blandet med jord. Det tog en time Han vil tro, at han var færdig ved mid-
dagstid. Hans mor eller en anden hentede ham. De kørte omkring materiel-
gården, hvor han ingen traf. Han kørte derhen igen kl. 15.45. Han mødte
<anonym>V 1{ ] [ 11</anonym> 'r2 inden ved købmanden i Bjerggrav og forklarede bam situatio -
nen. Han bad <anonym>dne 1</anonym> og følge med hen at se på stedet De besigtigede
stedet sammen lidt før kI. 16. <anonym>V 1{ 11 IF</anonym> lidrc |sagde, at det så godt nok ud. Al
olien var dækket til i sand. bad ham ikke om, at foretage yderli -
gere. Han tænkte ikke på at sætte advarselsskilte op eller kontakte brandvæ-
senet eller politiet Han var i besiddelse af to skilte. Foreholdt at han ifølge
afhøringsrapporten skulle have ringet til kommunen forklarede, han, at ban
kun kørte ned på materielgården: Han er bekendt med vejstrækningen; Det
er en farlig kurve, hvor der er sket flere uheld
<anonym>Vıdne 1</anonym> har forklaret; at han har været ansat i Møldrup Kommune siden
1. januar 1987. Han er vejformand. De er 5 mand i vejafdelingen; som hol-
der til pà Materielgården i Bjerggrav. De har tilsyn med 250 km vej- Tilsy-
net føres ikke efter en fast plan men løbende og ved at folk ringer ind.
<anonym>Sagsøgte 2</anonym> kontaktede ham ved 15.30-tiden ved Købmanden i Bjerggrav .
Saasoate 2 sagde at "han havde_spildt lidt olien på vejen" - 20 liter er ikke;
hvad han forstàr som lidt olie [ancnnte <anonym>Y 9</anonym> 'Jortalte; at han havde strøet sand pà
olien. De var ikke oppe at se på det sammen. Han hørte næste gang til olien
dagen efter ved 17-18 tiden: Politiet spurgte ham; om kommunen havde
gjort noget. Han fortalte dem, at det ikke var tilfældet: Foreholdt at han iføl-
ge anmeldelsesrapporten skulle have besigtiget stedet benægtede vidnet det-
te. Han besigtigede stedet efter uheldet ved 19-tiden for at hjælpe med at
fjerne olien. Han har efterfølgende drøftet sagen med' <anonym>Odysbyle 4</anonym> som oplyste;
at han troede, at de havde været derude. Han har efterfølgende gjort politiet
opmærksom pà, at oplysningen i rapporten er forkert.
Som vejformand har han det daglige overordnede tilsyn af kommunens veje,
men han foretog sig ikke noget, da han ud fra det oplyste vurderede, at
Saqsoqte 2
allerede havde gjort tilstrækkeligt. Det svarede til, hvad kommunen
ville havde gjort ved et lille olieudslip. Det havde betydning; at oplysningen
kom fra <anonym>9 9</anonym> Sansante hvis maskinstation blandt andet laver opgaver for kommu-
nen. Han spurgte ikke ind til, hvor olien var blevet spildt.
har forklaret; at han bor 1/-2 km fra uheldsstedet:. Han har
i de sidste 20 år kørt på vejstrækningen 3 gange om dagen; Dagen før ulyk-
ken kørte han på vejen 0g bemærkede olien pä vejen og traktoren. Om afte-
nen ved 19-tiden var han selv ved at skride ud, idet "den kurrede lidt med
forenden 11 Han stoppede ikke op og foretog sig ikke yderligere. Han så, at
der var "lerklumper" på vejen fra rabatten. Han husker ikke; om han også
skred ud om efitermiddagen.
Den 28. om morgenen kørte han sin datter i børnehave. Da han hentede hen-
de, så han, at <anonym>Fan</anonym> [var forulykket Der er en del trafik på Herredsvejen;
Der er før sket uheld i svinget ud for nr. 132
Brandinspektør <anonym>dne 3</anonym> har forklaret at han på daværen-
de tidspunkt bavde arbejdet som indsatsleder i 5 &r. De blev rekvireret at Vi-
borg Brandvæsen: Der var tale om kørsel 2, svarende til: hurtigst muligt 4 -
den udrykning; Der var ingen politi på stedet ved ankomsten. Han havde
kommandoen på stedet:. Han kunne således være nået frem til at der var gjort
tilstrækkeligt hvis dette havde været tilfældet. Han konstaterede oliesplid pà
vejbanen; og den var fedtet; Der var rester efter "lette jordmaterialer" Det
var ikke sand, men støvagtig jord. Der havde været regnskyl og var derfor
kun jordrester. Han tilkaldte vejmanden; der kom med traktorkost; sandspre -
der 0g skilte. 4 mand rengjorde vejbanen med sprøjte og sæbe til at affedte.
Der blev ogsà brugt almindelige koste. Efterfølgende blev vejen højtryksren -
set Det var over en strækning på 150 meter. Til sidst blev der spredt sand og
sat skilte op i begge ender af strækningen: Afværgeforanstaltningere dagen
forinden havde ikke været tilstrækkelige; Det spredte materiale blev mudret
ved regnen; Han ville under alle omstændigheder have gjort rent som sket,
også selv om det ikke havde regnet:
Pa. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret at han blev kaldt ud til et færdselsuheld, De
konstaterede; at en bil var kørt galt i en kurve og en kvinde var kommet til
skade. Ved besigtigelsen säs olie på vejbanen; der var delvist dækket af
sand iblandet jord, som var taget fia vejkanten. Han ved ikke; om det var til-
strækkelig dækket men kørebanen var mere glat end, hvis det ikke havde
været der. Kørebanen var yderligere glat som følge af, at den var våd efter
regn. Han kender ikke til, at vejstrækningen skulle være særlig farlig:
På stedet afhørte kollegaen et vidne og efterfølgende kørte de ud til ejeren af
traktoren; som fortalte; at den var havareret dagen forinden; 0g at han havde
strøget sand og kontaktet kommunens vejformand Derefter kontaktede de
vejformanden som fortalte, at han havde været derude og besigtige afdæk-
ningen 0g godkendt den;
Forhold side 4, 2 afs. oplyste vidnet; at han ikke kan huske hele episoden i
dag. Hans forklaring er støttet på det der stär i rapporten; men han er overbe-
vist om; at han har skrevet forklaringen; som han har opfattet den;
Parternes synspunkter
advokat har i et påstandsdokument anført følgende
hovedanbringender; der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:
at sagsøgte 1 0g sagsøgte 2 enten in solidum eller hver for sig er erstat -
ningsansvarlig for den sagsøger overgåede personskade den 28. august
2003
at sagsøgte 1 har besigtiget 0g godkendt de utilstrækkelige afværgefo-
ranstaltninger; som sagsøgte 2 udførte efter at have spildt olie over en
længere vejstrækning den 27. august 2003, jf. bilag 1, 0g således bar
bandlet culpøst ved at ikke bave fjemet oliespildet 0g opsætte advarsels-
skilte på vejstrækningen;
at sagsøgte 2 er erstatningsansvarlig i medfør af færdselslovens $ 102 ved
at have handlet culpøst
at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 burde have indset; at den foretagne afværge -
foranstaltning med sandfjord var utilstrækkelig til at nedsætte risikoen for
færdselsulykker,
at den utilstrækkelige afværgeforanstaltning er skyld i, at sagsøger pådrog
sig en alvorlig personskade ved færdselsulykken den 28. august 2003
at der således er årsagssammenhæng mellem sagsøgers personskade 0g
sagsøgte 2's utilstrækkelige afværgeforanstaltning,
at sagsøgte 1 såfremt det af retten lægges til grund, at sagsøgte bar
godkendt den af sagsøgte 2 foretagne afværgeforanstaltning tillige €r er-
statningsansvarlig, enten in solidum med sagsøgte 2 eller alene; safremt
retten finder, at sagsøgte 1's godkendelse fritager sagsøgte 2 for erstat -
pingsansvar.
Møldrup Kommunes advokat har i et påstandsdokument anført følgende
bovedanbringender; der er gentaget 0g uddybet under domsforhandlingen;
Det bestrides; at Møldrup Koimune eller nogen for hvis handlinger kom-
munen hæfter; har handlet ansvarspådragende i relation til sagsøgerens til-
skadekomst den 28. august 2003.
Det bestrides, at denne ulykke kan henføres til forhold; der kan tilregnes
kommunen som vejbestyrelse.
Det er oplyst, at vejbanen; muligt på grund af olierester; kombineret med
nedbør; var glat.
Kommunens vejformand, <anonym>VIGI /6</anonym> var dagen før uheldet blevet kontak-
tet af <anonym>Part B</anonym> der oplyste; at han havde spildt lidt olie på vejba -
nen 0g at han selv havde rettet for sig i overensstemmelse med de forpligtel-
ser, der gælder efter færdselsloven.
Vejfomanden havde ingen som helst anledning til at betvivle, at de givne
oplysninger var korekte; 0g at de udbedringsforanstaltninger, 1 som
<anonym>Part B</anonym> havde udført; var forsvarlige og tilstrækkelige; 0g der var ikke an-
ledning til, som led henvendelsen. at foretage et særligt udvidet tilsyn.
Det bestrides; at kommunens vejformand på stedet over for <anonym>Part B</anonym>
Iskulle have godkendt den af ham angiveligt foretagne udbedring
Det gøres gældende; at ansvaret i det hele bør påhvile <anonym>Part B</anonym> jf
ogsà færdselslovens $ 101 hvortil bemærkes, at denne sagsøgte er den
egentiige skadevolder; 0g at et eventuelt erstatningsansvar bør påhvile den -
ne; om ikke andet så i sidste ende,jf. erstatningsansvarslovens $ 25.
Det gøres gældende, at eventuelt ansvar i sagen bør nedsættes henset til sag
søgers forhold; idet denne efter det oplyste ikke har afpasset hastigheden ef-
ter forholdene i kurven og dette har været årsag til at hun; i modsætning til
andre bilister; forulykkede på stedet fI
<anonym>FdnI D</anonym> Jadvokat har i et pästandsdokument anført følgende ho -
vedanbringender; der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:
"Det gøres gældende,
at sagsøgte 2 ikke er erstatningsansvarlig for sagsøgers soloulykke den
28. august 2003
at sagsøgers soloulykke den 28. august 2003 beror pà sagsøgers egne for -
hold,
at sagsøgte 2 efter oliespildet den 27. august 2004 har foretaget nødven-
dig og tilstrækkelig afværgeforanstaltninger,
at sagsøgte 2 ikke har handlet culpøst; jf. færdselslovens $ 102, 0g
at sagsøgers tilskadekomst i forbindelse med soloulykken den 28. august
2003 i forbindelse med, at sagsøgers bil skred pà grund af vådt 0g glat fø-
're i forbindelse med regnvejr, ikke er en påregnelig følge af sagsøgtes oli -
espild dagen før.
I forhold til sagsøgte 1 gøres det gældende,
at sagsøgte 1 er ansvarlig vejmyndighed for den pågældende kommune-
vej,
at sagsøgte 1 som ansvarlig vejmyndighed har pligt til at sikre vejens be-
skaffenhed herunder; vis det lægges til grund, at sagsøgers færdselsu-
held skyldes sagsøgte 2's oliespild, hvilket bestrides har haft pligt til
som tilsynsmyndighed at give sagsøgte 2 pålæg om at foretage yderligere
oprydning; henholdsvis iværksætte en forsvarlig oprydning for sagsøgte
2's regning
at sagsøgte 1 ved vejformand <anonym>VIUIIe</anonym> har besigtiget og godkendt den
af sagsøgte 2 foretagne afværgeforanstaltninglglatførebekæmpelse i for -
bindelse med; at sagsøgte 2 strøede sand over den spildte olie,
at det beror på sagsøgte 1's forhold, at sagsøgte 1 hvis det fandtes nød-
vendigt ikke har krævet yderligere afrensning 0g leller glatførebekæm-
pelse; henholdsvis foretaget oprensning af vejstrækningen pä sagsøgte 2's
bekostning jfr. vejloven; og
At sagsøgte 1 derfor skal bære det endelige erstatningsretlige ansvar, idet
omfang der overhovedet måtte være et sädant; " 11
Rettens begrundelse og afgørelse
Efier vidneforklaringere af navnlig brandinspektør
0g politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> findes det godtgjort; at de afværgeforanstalt-
ninger, som <anonym>Part B</anonym> foretog efter havariet den 27. august 2003 ,
vaI utilstrækkelige til at nedsætte risikoen for færdselsulykker, og at han
burde have indset det. <anonym>Part B</anonym> har således handlet culpøst 0g er
erstatningsansvarlig i medfør af færdselslovens $ 102.
Som følge af de nævnte vidner og <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring om ve -
jens beskaffenhed pà uheldstidspunktet findes dct godtgjort; at der er årsags -
sammenhæng mellem oliespildet og ulykken: Der er derimod ikke godtgjort,
at <anonym>Part 1</anonym> har udvist egen skyld i et omfang; som berettiger til
en nedsættelse af erstatningen.
Uanset <anonym>Part Bs</anonym> forklaring om, at han og vejformand <anonym>VIUI €</anonym>
besigtigede vejstrækningen sammen; findes det mod <anonym>Vıdne 1 S</anonym> benægtel
se ikke bevist; at dette er tilfældet. Det er i den forbindelse ikke tillagt afgø-
rende betydning at det tilsvarende er tilført anmeldelsesrapporten, som poli-
tiet optog den 28. august 2003. Der er herved lagt vægt pà at der ikke i den
forbindelse blev foretaget en egentlig afhøring &f <anonym>VIUne</anonym> ligesom han
på daværende tidspunkt ikke blev gjort orienteret om, hvad der blev tilført
rapporten samt at han protesterede mod rapportens oplysninger herom; da
han efterfølgende blev gjort bekendt med dem
Retten lægger herefter til grund, at mødte <anonym>Part B</anonym>
ved købmanden den 27. august 2003 om eftermiddagen: Det er ikke %odt-
gjort; at <anonym>Part B</anonym> i den forbindelse gjorde det klart for Tidne
at der var blevet spildt op imod 20 liter olie på vejbanen. Der findes ligele-
des ikke godtgjort; at vejformanden havde nogen anledning til at betvivle; at
de udbedringsforanstaltninger, som <anonym>Part B</anonym> havde udført, var for-
svarlige og tilstrækkelige, og der var ikke anledning til, som led i henven-
delsen; at foretage en besigtigelse.
Som følge heraf frifindes sagsøgte Møldrup Kommune (nu Viborg Kommu-
ne)
Da afgørelsen ikke slutter sagen mellem <anonym>Fan</anonym> N
<anonym>Part B</anonym> tages der på nuværende tidspunkt ikke stilling til sagsomkostnin-
gerne mellem disse parter .
I forholdet mellem <anonym>aI L</anonym> og Møldrup Kommune er sagsom-
kostningerne fastsat til kr. 25.000 kI., svarende til et passende beløb til dæk-
ning af udgifter til advokatbistand. Der er herved lagt vægt pà sagens værdi
og karakter.
Thi kendes for ret:
er erstatningsansvarlig for den personskade,
som sagsøgeren pådrog sig ved uheldet den 28. august 2003.
Sagsøgte, Møldrup Kommune (nu Viborg Kommune), frifindes.
betaler inden 14 dage til sagsøgte, Møld-
rup Kommune (nu Viborg Kommune) sagens omkostninger med 25.000 kr.
<anonym>Dommer</anonym> | 16,254 | 17,608 |
|||||
207 | Sag om kommunens refusionspligt | Appelleret | Civilsag | Retten i Viborg | BS-1534/2012-VIB | Øvrige sager | 1. instans | 227/22 | Erstatning uden for kontrakt;
Forvaltningsret; | Nej | Nej | Nej | RETTEN / VIBORG
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 4. februar 2014 i sag nr. BS 1-1534/2012:
Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens
mod
Skive Kommune
Torvegade 10
7800 Skive
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag der er anlagt den 2 oktober 2012, drejer sig om, hvorvidt
sagsøgte; Skive Kommune; er refusionspligtig overfor sagsøgeren; Assens
Kommune; vedrørende refusionsberettigede udgifter til
der er handicappet; og herunder; om Skive Kommune er forpligtet af sit
oprindelige refusionstilsagn givet den 1. november 1995 og om, hvorvidt
efterfølgende interne flytning i Assens Kommune har
betydning for Skive Kommunes refusionsforpligtelse;
Assens Kommunes påstand er, at Skive Kommune skal anerkende fortsat at
være refusionspligtig efter den 1- apri] 2011 for sà vidt angår refusions-
berettigede udgifter vedrørende
Skive Kommunes påstand er fiifindelse
Skive Kommune har nedlagt en selvstændig påstand om, at Assens Kom-
mune tilpligtes at betale 1.887.375,90 kr. til Skive Kommune med tillæg af
renter fia den 10. december 2012.
Overfor denne påstand har Assens Kommune påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Det er oplyst; at kom alvorligt ti] skade sidst i 1994 i
forbindelse med udøvelsen af sportsgymnastik. Det fremgår af Skive
Kommunes journalark; at kommunen i første gang blev orienteret om sagen
af det sygehus, Viborg Sygehus, hvor var blevet indlagt
efter ulykken; idet sygehuset oplyste kommunen om, at
højest sandsynligt ville blive permanent kørestolsbruger, Ifølge journalop-
tegnelserne ansøgte sygehusets socialrådgiver den 12. juni 1995 på vegne
om ansættelse af hjælpere i henhold til bistandslovens $
48, stk. 4. Af optegnelseme fremgår under datoen den 19. juni 1995, at et til
den 23. juni 1995 planlagt møde aflystes; idet havde
besluttet at flytte til Fyn. Videre fremgår det under datoen den 14. juli 1995,
at telefonisk havde meddelt at han ville flytte til
på Fyn.
Det fremgår videre af jouraltilførslerne; at der herefter hos kommunen var
interne drøftelser af spørgsmålet om bistand til 0g at
kommunen bl.a. rådførte sig med amtets jurist, Resultatet af kommunens
overvejelser blev meddelt i form af et brev af den 11.
august 1995 til Viborg Sygehus. Heri siges det bl.a.
"På vegne har Paraplegifunktionen i brev af 1. august
1995 anmodet Skive kommune om
1. at indlede samarbejde med Tommerup og Vissenbjerg kommuner for at
fremskaffe midlertidige lejebolig 0g
2. at tage stilling til ansøgning om ansættelse af private hjælpere i henhold
til bistandslovens $ 48, stk 4.
er tilmeldt folkeregisteret i Skive Kommune, og det er
social- og sundhedsforvaltningens opfattelse; at der vil kunne tilbydes
en kvalificeret bolig i Skive Kommune.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det social- 0g sundheds-
forvaltningens opfattelse; at opfylder betingelserne iht.
bistandslovens $ 48, stk. 4. Ordningen ville kunne effektueres i forhold til en
kvalificeret bolig Skive.
Imidlertid har tilkendegivet, at han ikke ønsker at bo i
Skive fremover, hıvorfor det er formålsløst at ansætte hjælpere i Skive.
Såfremt således vælger at etablere sig i anden kommune,
er det selvstændige beslutning; som er Skive Kommune
uvedkommende
Som aktuel handlekommune er Vissenbjerg og Tommerup kommuner g.d.
blevet kontaktet mh.t. fremskaffelse af "fortrinsstilling i almennyttig bolig-
byggeri n} Vissenbjerg kommune ønsker ikke at gøre noget sådant for
borgere; der ikke bor i kommunen
Tommerup kommune ønskede fremsendt kopi af sagsakter, hvilket vil ske
snarest herfra. Det blev dog tilkendegivet, at det vil være urealistisk at
forvente evt. nødvendige forandringer ved lejemål, sålænge der er tale om
midlertidig bolig:
Dette er en realistisk vurdering; hvilket bør orienteres
om. Skive kommune tager herefter ikke yderligere skridt til samarbejde om
fremskaffelse af midlertidig lejebolig udenfor Skive kommune men er fortsat
til rådighed m. h.t. fremskaffelse af varig kvalificeret bolig i Skive
kommune. "
Af senere joumaltilførsler fremgår det, at der løbende var kontakter mellem
sygehuset og Skive Kommune. Herunder fremgår det af en tilførsel_for den
28. september 1995, at sygehusets socialrådgiver oplyste; at
sammen med fysio-og ergoterapeut fra afdelingen skulle besig-
tige et rækkehus i den 6. oktober 1995. I en joumnaltilførsel for
datoen den 29. september 1995 siges det:
"På baggrund af afdelingens "medvirken t ved evt. boligændringer i
Vissenbjerg kommune, drøfies sagen igen med juristen. Endvidere
orienteres
fortolkes; at Skive kommune vil blive refusionskommune i.h.t. BL $ Il,stk 1
nr. ]
Ved at indtræde nu, vil kommunen endvidere kunne få indflydelse pa
ombygningsplanerne; før huset er endelig færdigbygget; hvis huset "kan
godkendes til formålet
Derfor vælges samarbejdslinien.
Skive Kommune meddelte herefter sygehuset, at man var indstillet på at
medvirke til flytning til Vissenbjerg Kommune. Ved
brev af 17. oktober 1995 accepterede Skive Kommune et håndværkertilbud
om ændringer i den midlertidige bolig ~s2
havde valgt; og ved brev af 27. oktober 1995 bevilgede
Skive Kommune henhold til bistandslovens $ 48, stk, 4 ansættelse af
private bjælpere til
Herefter meddelte Skive Kommune refusionstilsagn til Vissenbjerg
Kommune med refusionsstart den 1. november 1995.
1 forbindelse med at 1 1997 flyttede fra sin midlertidige
bolig og til det hus; han i mellemtiden havde ladet opføre; betalte Skive
Kommune udgiftere hertil og fik 1 forlængelse heraf tinglyst pant 1
ejendommen i fomm af et pantebrev på 170.000 kr.
Ved brev af 24. oktober 2008 anmodede Assens Kommune; som Vissen-
bjerg Kommune ved kommunalreformen i 2007 var blevet en del af, Skive
Kommune om refusion af førtidspension; som var blevet udbetalt af
Vissenbjerg Kommune siden 1. oktober 1995. Idet Skive Kommune ikke
umiddelbart var indstillet på at refundere førtidspensionen; foregik der
herefter en korrespondance mellem de to kommuner, hvorunder
retsgrundlaget blev diskuteret. Skive Kommune accepterede afslutningsvis
ved brev af 12. august 2009 refusionspligt og betalingspligt 3 år tilbage,
således at man indgik på at refundere førtidspension fra den 1. september
2005.
Ved brev af 21. februar 2011 tog Skive Kommune handlepligten hjem.
Ved brev af 13. april 2011 tilskrev Skive Kommune Assens Kommune
således:
"Skive Kommune er, efter vedlagte svar fra Socialministeriet, blevet op-
mærksom på, at de af 0s faldne betalinger for er faldet
på fejlagtigt grundlag;
Skive Kommune er ikke pligtig at betale refusion for_ til
Assens Kommune, det retssikkerhedslovens $ 9c, ikke indebærer ret for
Assens Kommune til at modtage mellemkommunal refusion fra Skive
Kommune i denne givne situation; se "svar på spørgsmål nr. 178" s 2
Skive Kommune træffer hermed afgørelse om at stoppe betalingen
fremadrettet 0g vil snarest vende tilbage til Assens Kommune vedrørende et
evt. tilbagebetalingskrav for så vidt angår allerede fejlagtigt erlagt
refusion:
Skive Kommune skal hermed gøre opmærksom på at både handle- 0g
betalingsforpligtelsen for herefter påhviler Assens
Kommune.
Assens Kommune indbragte Skive Kommunes afgørelse for Det Sociale
Nævn; der ved en afgørelse af den 22. december 2011 stadfæstede Skive
Kommunes afgørelse Nævnets afgørelse indeholder følgende begrundelse:
"Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer; at der ikke har været den fornødne medvirken i forbindelse med
interne flytning i Assens Kommune
Hvad har været afgørende for resultatet
Det er en betingelse for at stoppe en løbende refusion; at betalings-
kommunen dokumenterer; at der ikke længere er hjemmel til at yde refusion,
jf Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som R-6-08.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som 83-11, at
der ikke af forarbejderne til retssikkerhedsloven eller senere ændringer er
holdepunkter for, at fortolkningen af medvirken skal forståes anderledes end
efter reglerne om social bistand. Det fremgår endvidere; at der foreligger
medvirken; når der er bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt; der
muliggør flytning; men 1 visse tilfælde også når der ydes rådgivning og
bistand 1 øvrigt feks. til at blive skrevet op til en lejlighed 1 en anden
kommune.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som R-2-06, at
en kommunes bevilling af boligændringer til en borgers nyerhvervede bolig
i en anden kommune ikke havde haft et sådant omfang, at kravet om
medvirken var opfyldt. Det fremgår endvidere af afgørelsen; at en
kommunes refusionspligt som følge af medvirken til en borgers flytning i ny
bolig måtte forudsætte; at kommunen eller anden offentlig myndighed ! et
vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslutning om erhvervelse af
eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny bolig:
Vi har lagt til grund, at Skive Kommune har medvirket til
flytning fra Skive til Assens Kommune i 1995.
Vi har lagt vægt på, at i foråret 1996 købte en bygge-
grund i Assens Kommune, 0g at Assens Kommune den 8. april 1997
bevilligede boligændringer i den nye bolig.
Vi har endvidere lagt vægt_ på, at selv løbende afholdte
alle udgifter til byggeriet.
Vi har endvidere lagt vægt på; at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at
hverken Assens Kommune eller Skive Kommune har medvirket til gældende
beslutning om erhvervelse af byggegrunden. Endvidere; at hverken Skive
Kommune eller Assens Kommune anses for at have ydet rådgivning eller
bistand, bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggjorde
fytningen.
Assens Kommunes bevilling af boligændringerne 0g Skive Kommunes
betaling for boligændringerne; havde således ikke et sådan omfang; at
kravet om medvirken var 'opfyldt;
Shive Kommune har således dokumenteret; at hverken Skive Kommune eller
anden offentlig myndighed har medvirket til den interne flytning i Assens
Kommune; og at der som følge heraf ikke længere foreligger hjemmel til at
yde refusion til Assens Kommune for udgifter vedrørende
Der er ikke afgivet forklaringer under sagen,
Parternes synspunkter
Assens Kommune har til støtte for sine 'påstande i det væsentlige procederet
i overensstemmelse med påstandsdokument af 14. november 2013, der er
sålydende:
Parterne er uenige om, hvorvidt Skive Kommune er forpligtet af sit oprinde-
lige refusionstilsagn af den 1 november 1995 .
Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt efterfølgen -
de intere flytning i Assens Kommune har betydning for Skive Kommunes
refusionsforpligtelse
oprindelige flytning:
kom den 8. december 1994 til skade ved udøvelse af
gymnastik; hvorved han brækkede nakken. På daværende tidspunkt var
flyttede i
1995 fra Skive Kommune til en midlertidig ejerbolig i nuvæ -
rende Assens Kommune, Skive Kommune var bekendt med, at der var tale
om en midlertidig bolig jf. bilag L, side 4, idet først
skulle bo i en midlertidig bolig; indtil hans permanente ejerbolig var indret-
tet til hans særlige behov.
Det fremgår af bilag L, at Skive Kommune forinden afgivelse af refusions-
tilsagn var meget opmærksom pà, at kommunens "medvirken" til flytningen
ville medføre; at kommunen var refusionspligtig for fiemtidige udgifter.
Det fremgår imidlertid tydeligt af bilag L, side 6, at man vælger at
"medvirke' både ved at fà indflydelse på boligændringer ombygningspla-
ner; ved at stille chefterapeut til rådighed i forbindelse med indretningen;
ved at deltage i besigtigelse af huset i før Vissenbjerg anmodes
om at være handlekommune; ved at hjælpe med økonomisk flyttehjælp; pak-
keudgifer og rengøring af bolig; som fraflyttes.
Skive Kommune tilkendegiver således klart; at man vil medvirke til flytning
til Vissenbjerg Kommune; jf. bilag L, side 7.
Efterfølgende tager Skive Kommune kontakt til entreprenørforretning, jf.
bilag 17, med henblik på at fà et tilbud angående ændringer i den fremtidige
permanente ejerbolig i Vissenbjerg Kommune; 0g Skive Kommune accepte -
rer tilbuddet fra entreprenørforretningen.
Skive Kommune bevilger endvidere økonomisk hjælp til døgnforanstaltning
vedrørende praktisk bistand m.v, jf. bilag J, forinden der afgives refusions-
tilsagn til Vissenbjerg Kommune.
Der afgives den 1_ november 1995,jf. bilag 1, refusionstilsagn overfor Vis-
senbjerg Kommune uden forbehold.
Parterne har efterfølgende; i 2009, korresponderet vedrørende refusionstil -
sagnet, jf bilag 14. Også på daværende tidspunkt meddelte Skive Kommu-
ne; at man accepterede at være refusionspligtig
Skive Kommune har således også i tiden efter 1995 kontinuerligt vedstået
sig sit oprindelige refusionstilsagn.
Skive Kommune har siden 1995 været i besiddelse af samtlige oplysninger;
der har dannet grundlag for det oprindelige afgivne refusionstilsagn.
Skive Kommune er allerede på baggrund af den udviste passivitet bundet af
tilsagnet om refusion; dette både for så vidt angår allerede afholdte; samt
fremadrettede udgifter vedrørende
Subsidiært gøres gældende; at Skive Kommune i lovens forstand har med-
virket til flytning i 1995, hvorfor Skive Kommune 0g-
så pà denne baggrund er refusionspligtig i henhold til det oprindelige afgiv-
ne refusionstilsagn.
Det Sociale Nævn har i afgørelse af 22. december 2011, jfr bilag 6 vurderet,
at Skive Kommune har medvirket til oprindelige flyt -
ning
interne flytning i Assens Kommune:
Som det fremgår af 'bilag Log refusionstilsagnet;, jf. bilag 1, var Skive Kom-
mune allerede ved flytning bekendt med, at
1 første omgang flyttede til en midlertidig bolig; imens den per -
manente bolig blev indrettet efter hans særlige behov.
Det gøres gældende; at det ikke har betydning for refusionsforpligtelsen; om
den refusionsydende kommune har medvirket til flytning i det tilfælde; hvor
der er tale om en intem flytning i kommunen; når der som i dette tilfælde er
tale om et ubrudt behandlingsforløb; og hvor behovet for hjælp er uændret.
I den forbindelse gøres opmærksom på, at der mellem parteme er enighed
om, at der er tale om et ubrudt behandlingsforløb; og der er enighed om, at
behovet for hjælp er uændret.
Det gøres endvidere gældende; at Ankestyrelsens afgørelse 118-12 er udtryk
for, at den hidtidige fortolkning af loven ikke var korrekt; H
Skive Kommune har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med påstandsdokument af 12. november 2013, der er så-
lydende:
11
2. Anbningender til støtte for frifindelsespåstanden
Skive Kommune gør gældende; at de var berettiget til at stoppe betalingerne
til Assens Kommune; jf. Skive Kommunes afgørelse af 13. april 2011 (bilag
2)
Skive Kommune var og er ikke pligtig til at betale refusion for
efter dennes flytning til Assens Kommune.
Det gøres gældende; at Skive Kommune hverken har medvirket ved den op-
rindelige flytning til Assens Kommune (punkt 2.1, nedenfor) eller ved den
senere interne flytning (punkt 2.2, nedenfor), ligesom det bestrides; at det
oprindeligt afgivne refusionstilsagn skulle kunne være bindende alene ud fira
en passivitetsbetragtning (punkt 2.3 nedenfor) .
Hvis Skive Kommune fr medhold i, at de ikke har medvirket til den oprin -
delige flytning; er det uden betydning; hvorledes Ankestyrelsen senere har
forholdt sig til spørgsmålet om intern flytning i kommunen; idet refusions-
pligten i så fald allerede var ophørt forud for den interne flytninglaldrig har
været der.
2.1 Den oprindelige flytning (handle- og betalingskommune)
Skive Kommune bestrider; at de skulle have medvirket til
flytning fa Skive Kommune til Assens Kommune i 1995. Derfor er
betingelserne for refusion; jf. retssikkerhedslovens $ 9 c, ikke opfyldt:.
Det var selv, der ville flytte til Assens Kommune; 0g
Skive Kommune var ikke involveret i denne beslutningsproces; jf. også bıl-
ag B. Skive Kommune gav heller ikke vejledning i den anledning Her mà
det også fremhæves; at beslutningen blev truffet, mens
fortsat lå indlagt på Viborg Sygehus; efter trampolinulykken 1 december
1994.
Der foreligger som udgangspunkt alene medvirken; hvis der er bevilget øko-
nomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggør flytning:
Herom kan der henvises til Det Sociale Nævns afgørelse af 22. december
2011 (bilag 6, side 2, øverst), jf. Ankestyrelsens principafgørelse 83-11
(bilag D).
Der kan også henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 156-12 (bilag E)
ifølge hvilken støtte til boligindretning og anden hjælp ikke kan begrunde en
refusionspligt; hvis ikke kommunen aktivt har påvirket borgerens beslutning
om at erhverve en bolig - eller har medvirket til at anskaffe en ny bolig i en
anden kommune.
Der skal meget til, før rådgivning og bistand isoleret set er nok til at statuere
medvirken.
Da Skive Kommune ikke har været involveret flyt-
ning; kan Skive Kommune heller ikke siges at have medvirket til flytningen;
som forudsat retssikkerhedslovens $ 9 c, stk. 2 Der er derfor allerede af
den grund ikke adgang til at rejse krav om refusion mod Skive Kommune
efter regleme i retssikkerhedslovens $ 9 c.
Det Sociale Nævn lagde i sin afgørelse i bilag 6 til grund, at Skive Kommu -
ne havde medvirket ved den oprindelige flytning fra Skive Kommune til As-
sens Kommune i 1995, 0g tog herefter alene stilling til spørgsmålet om den
efterfølgende; interne flytning:
Afgørelsen i bilag 6 må forstås således, at nævnet ikke har realitetsbehandlet
spørgsmålet om den oprindelige flytning Dette fremgår implicit af, at det
under 'sådan vurderer vi sagen pà side 1 anføres: 'Vi vurderer; at der ikke
har været den fornødne medvirken i forbindelse med inz
Lerne flytning Assens Kommune"
Afgørelsen handler kun om Skive Kommunes ophør af mellemkommunal
refusion i 2011, ikke om hvorvidt kommunen var refusionspligtig tilbage i
1995.
Således kan Det Sociale Nævns afgørelse ikke tillægges nogen betydning for
rettens vurdering af spørgsmålet om den oprindelige flytning:
2.2 Den inteme flytning
Skive Kommune gør desuden gældende; at de heller ikke medvirkede til
interne flytning i Assens Kommune
Det underbygges også af afgørelsen fra Det Sociale Nævn (bilag 6). Nævnet
stadfæstede Skive Kommunes afgørelse om ophør af refusion.
Der fandtes ikke længere at være hjemmel til at pålægge Skive Kommune at
yde refusion til Assens Kommune.
Nævnet henviste til, at Skive Kommune ikke havde medvirket til
beslutning om at erhverve en byggegrund, ligesom de heller ik-
ke ydede rådgivning eller bistand, herunder økonomisk hjælp eller hjælp i
øvrigt; som muliggjorde flytningen (se bilag 6, side 2).
Skive Kommunes synspunkter støttes også af Ankestyrelsens praksis i øv-
rigt;, jf. blandt andet principafgørelsen i bilag F.
2.2.1 Principafgørelse 118-12 (bilag 7)
Det forhold, at Ankestyrelsen i september 2012 1 principafgørelse 118-12
Side10/15
nårfremtil,atreffisionsforpligtelsen fortsætter, selvomborgeren flytterin
terntidennyekommune -hvorderertaleometubrudt,reftisionsbærende
forløb,hvorbehovetforhjælperstortsetuændret -ændrerikkeved,atSki
veKommune varberettiget tilatstopperefusionen i2011.
Ankestyrelsens prineipafgørelse harkunvirkning forpraksisfratidspunktet
foroffentliggørelsen ogfremefter. Principafgorelsen kanikkeanvendes til
vurdering afomeninternflytning i1997 —15årtidligere —harhaftden
konsekvens, atrefiisionspligten erophørt.Detvilleværemegetgeimemgri
bendeogvilleiøvrigtMomfattende oguoverskuelige konsekvenser for
kommunerne, derisåfaldvilleskulleindogrevurdere alle“gamle”sager
(sager,hvorbeslutningen omrefusionertruffetfør2012).
Derkanalenegøresundtagelse frareglenom,atprincipafgorelser kunhar
virkningfremadrettet, hvisdertidligereharværettaleomenforkertfortolk
ningafloven(enretsvildfarelse) ellerenulovligpraksis.DeterAssens
Kommune, derharbevisbyrden for,atdetharværettilfældet, ogdenerikke
løftether,hvorudfaldetafprincipafgørelse 118-12berorpåenændretfor-
tolkningafretssikkerhedslovens §9c-ikkepåenretsvildfarelse ellerenu
lovligpraksis.
SkiveKommune gørsåledesgældende, atdetharbetydning forretiisions
pligten,omSkiveKommune harmedvirket tildeninterneflytning iAssens
Kommune, uansetomderharværettaleometubrudtbehandlingsforløb,
hvorbehovetforhjælperuændret, jf.iøvrigtAnkestyrelsens Pdncipafgø
relseR-2-06.
DetharSkiveKommune ikkejf.ovenforpunkt2.2.
2.3Passivitet
Detbestrides, atSkiveKommune skullehaveudvistpassivitet overforAs
sensKommune, herunder atdetteisoleretsetskullekunnestatuereenrefusi
onspligt.
Hermåvisenærmere påforholdene, datilsagnet blevgiveti1995,samtpå
omstændighederne datilsagnetblevtrukkettilbagei2011.
2.3.1Omstændighederne, darefiasionstilsagnet blevgiveti1995
SkiveKommune afgavi1995reftisionstilsagn (bilag1).
Detvarpådettidspunlct SkiveKommunes opfattelse, atdeikkevarreflisi
onspligtige, sådansomdetogsåklartfremgårafjournalnotat af29.septem
ber1995(bilag12)samtafbilagBogI.
Foratværeheltsikrepå,atdenneopfattelse varkorrekt,herunder atSkive
5TD061446SO! STOK94-TiLO-MflO-\027
Kommune i den pågældende situation ikke ville blive refusionskommune,
kontaktedes Socialministeriet; sådan som det også fremgår afbilag 12
Socialministeriet oplyste, at Skive Kommune i den pågældende situation vil -
le blive refusionspligtig og på den baggrund traf Skive Kommune afgørelse
om det refusionstilsagn; der er fremlagt som bilag 1 .
Skive Kommune indgik således ikke en "frivillig afitale" om refusion vedrø-
rende men traf den beslutning som de rettelig måtte på -
regne var den korrekte i henhold til Socialministeriets svar. Skive Kommune
gjorde således, hvad de var nødt til at gøre for ikke at "Iøbe fra ansvaret?" .
2.3.2 Arsagen til at Skive Kommune i 2011 opdagede "fejlen"
Skive Kommune hjemtog i 2011 handlepligten for Det
skete som følge af ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og lov om social service
Lovændringen fremgår af LÆ nr. 550 af 26/05/2010, hvor det af $ 3 frem-
går; at der for borgere; der pr. 1. august 2010 havde opholdt sig i en boform
mv. omfattet af $ 9, stk. 7-9og $ 9a, stk. 7, i lov om retssikkerhed 0g admi-
nistration på det sociale område, og som pr. 1. januar 2011 fortsat opholdt
sig der, som hovedregel ville ske et skift af handlekommune pr, 1. januar
2011
For disse borgere overgik handlepligten fra deres nuværende opholdskom-
mune til den tidligere opholdskommune; Skive Kommune har således ikke
aktivt hjemkaldt handlepligten. Det skete automatisk som følge af en lo-
vændring
Det var i den forbindelse; at kommunen blev opmærksom på, at de betalte
refusion i en sag hvor de ikke burde gøre det. Først på det tidspunkt fik Ski-
ve Kommune indsigt i de papirer; der gjorde; at de kunne se, at de ydede re-
fusion på et forkert grundlag;
Indtil januar 2011 var det Assens Kommune; der var handlekommune for
1 praksis betød det, at sagsbehandlingen blev foretaget i
Assens Kommune, og det eneste; Skive Kommune havde at gøre med sagen;
var betaling af regningerne. Denne betaling sker automatisk; når der forelig-
ger et refusionstilsagn. Økonomiafdelingen i Skive kommune påser således
ikke løbende; at grundlaget for tilsagnet er korrekt;
Da handlepligten gik tilbage til Skive Kommune, blev det Skive Kommunes
ansvar at foretage sagsbehandlingen i relation til 0g
først her blev der set på indholdet af refsionstilsagnet på ny.
Først på det tidspunkt blev Skive Kommune klar over; at de ikke var refusi -
onspligtige; hvorefter de straks traf afgørelse om at stoppe betalingen firem-
adrettet og tog forbehold for et tilbagebetalingskrav for så vidt angik allere -
de fejlagtigt erlagt refusion (bilag 2). Forudsætningerne for refusionstilsag -
net var bristet; og Skive Kommune reagerede; så snart de blev opmærksom
på, at grundlaget for refusionstilsagnet var fejlagtigt;,
Skive Kommune har således før 2011 befundet sig i en vildfarelse; for sà
vidt angår refusionsforpligtelsen en vildfarelse som Socialministeriets svar
Var årsagen til.
Det bestrides; at Skive Kommune har udvist retsfortabende passivitet; oglel-
ler i øvrigt at et uberettiget refusionstilsagn skulle kunne stå ved magt som
følge af Skive Kommunes handlinger ogleller mangel på samme.
Som følge af ovennævnte punkt 2.1-2.3 bør Skive Kommune frifindes; idet
de ikke kan anses for at være bundet af refusionstilsagnet, afgivet i 1995.
3 Anbringendectilstatte for Skive Kommunes_selvstændige_påstand over
for Assens Kommune
3.1 Ingen medvirken til den oprindelige flytning
Da i 1995 flyttede til Assens Kommune uden medvirken
fra Skive Kommune; har Assens Kommune ikke på noget tidspunkt været
berettiget til refusion for udgifter vedrørende
Opkrævningere fra Assens Kommune for udgifter til ansættelse af private
hjælpere har derfor ikke haft hjemmel i reglere om mellemkommunal refu-
sion.
Opkrævningerne har derfor været uberettigede; og det gælder opkrævninger -
ne i hele perioden siden 1995.
Følgelig har Skive Kommune krav på refusion for den fejlagtigt ydede refu -
sion
Assens Kommune har heller ikke bestridt adgangen til tilbagesøgning
(forudsat, at Skive Kommune får medhold i, at det er afgørende; om der har
været medvirket til flytningerne) ligesom der heller ikke er fremsat indsigel -
ser vedrørende størelsen af kravet (se her duplikken; 3. afsnit).
3.2 Heller ingen medvirken til den efterfølgende; inteme flytning
Hvis ikke Skive Kommune får medhold i, at de ikke har medvirket til den
oprindelige flytning gøres det subsidiært gældende; at de ikke har medvirket
til den efterfølgende; interne flytning; og at dette også fører til, at refusions-
pligten ophørte senest i 1997 (jf. det ovenfor under punkt 2.2-2.2.1 anførte)
Den part; som uberettiget har betalt et beløb; har et tilbagebetalingskrav.
Det er dette krav, der udgør Skive Kommunes selvstændige betalingspå -
stand.
Skive Kommune har kun krævet tilbagebetaling for så vidt angår udgifter af-
holdt i perioden 10. december 2009 til dato; under hensyn til forældelsesreg-
lerne It
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter jouralnotaterne fra Skive Kommune til grund, at
i juli 1995, efter at Skive Kommune havde tilbudt ham en bolig
på eget initiativ traf beslutning om at ville flytte til Vissenbjerg Kommune
(nu Assens Kommune) hvor han ville købe en ejerbolig. Uanset at Skive
Kommune efterfølgende bevilgede økonomisk hjælp til
ændringer i en midlertidig bolig som han først flyttede til
inden han flyttede ind i ejerboligen; og til døgnforanstaltning vedrørende
praktisk bistand mv, finder retten ikke; at Skive Kommune medvirkede til
flytningen i retssikkerhedslovens $ 9 cs forstand. Retten har herved lagt
vægt på, at Skive Kommunes medvirken i form af betaling af flyttetilskud
m.v. ikke var en nødvendig betingelse for flytningen og på, at hensynet bag
$ 9 c er at beskytte kommuner mod såkaldt eksport af sociale klienter; men
modsat ikke er at beskytte kommuner mod udgifter vedrørende personer; der
på eget initiativ tager ophold i den pågældende kommune.
Skive Kommune blev derfor ikke refusionspligtig overfor Assens Kommune
i forbindelse med flytning i 1995.
Skive Kommune valgte dog den 1 november 1995 at afgive et
refusionstilsagn uden forbehold til Assens Kommune, selv om man ifølge
joumalnotaterne var i tvivl om, hvorvidt dette var rigtigt.
[ 2009 rettede Assens Kommune henvendelse til Skive Kommune 1
anledning af, at man var blevet opmærksom på, at man ikke havde fået
refunderet udgifter til førtidspension på baggrund af
refusionstilsagnet: Skive Kommune genovervejede ; den forbindelse sagen
0g accepterede at have pligt til at refundere udgiften til førtidspension:
Først 1 2011, da handlepligten efter en lovændring gik tilbage til Skive
Kommune, blev kommunen opmærksom på at man ikke var
refusionspligtig; hvilket kommunen i april 2011 tilkendegav overfor Assens
Kommune; og man standsede herefter de fremtidige betalinger.
Skive Kommunes beslutning om at standse refusionsbetalingen blev
indbragt for Det Sociale Nævn, der dog ikke realitetsbehandlede
spørgsmålet om, hvorvidt Skive Kommune medvirkede ved flytningen 1
1995, men alene tog stilling til betydningen af den senere interne flytning
hvor flyttede fta sin midlertidige bolig 0g over i det
hus; som han havde ladet opføre.
Retten finder herefter; at Skive Kommune; der allerede i 1995 var i tvivl om,
hvorvidt man var refusionspligtig overfor Assens Kommune; og som på ny
var blevet konfronteret med problemstillingen om refusion i forbindelse med
Assens Kommunes henvendelse i 2009, på et langt tidligere tidspunkt havde
anledning til 0g mulighed for at få afklaret; hvorvidt kommunen faktisk var
refusionspligtig Skive Kommunes krav på tilbagebetaling for perioden
forud for april 2011 er derfor fortabt ved passivitet.
Da Skive Kommune ikke blev refusionspligtig i forbindelse med flytningen i
1995, var det derfor berettiget; at man stoppede betalingerne i april 2011, 0g
af samme grund har den interne flytning ikke betydning for refusionspligten.
Det følger heraf; at Assens Kommune intet krav har på refusion af udgifter
efter 1. april 2011 angående ,
Skive Kommune fiifindes på den baggrund for den anerkendelsespåstand,
som Assens Kommune har nedlagt, og Assens Kommune frifindes for den
selvstændige betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt.
Efter dette resultat anses Skive Kommune for at have vundet sagen. Assens
Kommune skal derfor betale sagsomkostninger til Skive Kommune.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes efter sagens udfald; værdi og omfang til
150.000 kr. (ink]. moms), som vedrører rimelige udgifter til advokatbistand.
Thl kendes for ret:
Skive Kommune fiifindes for den anerkendelsespåstand, som Assens
Kommune har nedlagt og Assens Kommune frifindes for den selvstændige
betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt.
[ sagsomkostninger skal Assens Kommune inden 14 dage betale 150.000 kr.
(inkl. moms) til Skive Kommune.
Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens 8 8a.
| RETTEN / VIBORG
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 4. februar 2014 i sag nr. BS 1-1534/2012:
Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens
mod
Skive Kommune
Torvegade 10
7800 Skive
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag der er anlagt den 2 oktober 2012, drejer sig om, hvorvidt
sagsøgte; Skive Kommune; er refusionspligtig overfor sagsøgeren; Assens
Kommune; vedrørende refusionsberettigede udgifter til <anonym>Person 1</anonym>
der er handicappet; og herunder; om Skive Kommune er forpligtet af sit
oprindelige refusionstilsagn givet den 1. november 1995 og om, hvorvidt
<anonym>rerson s</anonym> efterfølgende interne flytning i Assens Kommune har
betydning for Skive Kommunes refusionsforpligtelse;
Assens Kommunes påstand er, at Skive Kommune skal anerkende fortsat at
være refusionspligtig efter den 1- apri] 2011 for sà vidt angår refusions-
berettigede udgifter vedrørende <anonym>Person 1</anonym>
Skive Kommunes påstand er fiifindelse
Skive Kommune har nedlagt en selvstændig påstand om, at Assens Kom-
mune tilpligtes at betale 1.887.375,90 kr. til Skive Kommune med tillæg af
renter fia den 10. december 2012.
Overfor denne påstand har Assens Kommune påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Det er oplyst; at <anonym>Person 1</anonym> kom alvorligt ti] skade sidst i 1994 i
forbindelse med udøvelsen af sportsgymnastik. Det fremgår af Skive
Kommunes journalark; at kommunen i første gang blev orienteret om sagen
af det sygehus, Viborg Sygehus, hvor <anonym>Person 1</anonym> var blevet indlagt
efter ulykken; idet sygehuset oplyste kommunen om, at <anonym>Person 1</anonym>
højest sandsynligt ville blive permanent kørestolsbruger, Ifølge journalop-
tegnelserne ansøgte sygehusets socialrådgiver den 12. juni 1995 på vegne
<anonym>Person 1</anonym> om ansættelse af hjælpere i henhold til bistandslovens $
48, stk. 4. Af optegnelseme fremgår under datoen den 19. juni 1995, at et til
den 23. juni 1995 planlagt møde aflystes; idet <anonym>Person 1</anonym> havde
besluttet at flytte til Fyn. Videre fremgår det under datoen den 14. juli 1995,
at <anonym>Person 1</anonym> telefonisk havde meddelt at han ville flytte til
<anonym>By</anonym> på Fyn.
Det fremgår videre af jouraltilførslerne; at der herefter hos kommunen var
interne drøftelser af spørgsmålet om bistand til <anonym>Person 1</anonym> 0g at
kommunen bl.a. rådførte sig med amtets jurist, Resultatet af kommunens
overvejelser blev meddelt <anonym>Person 1</anonym> i form af et brev af den 11.
august 1995 til Viborg Sygehus. Heri siges det bl.a.
"På <anonym>Person 1's</anonym> vegne har Paraplegifunktionen i brev af 1. august
1995 anmodet Skive kommune om
1. at indlede samarbejde med Tommerup og Vissenbjerg kommuner for at
fremskaffe midlertidige lejebolig 0g
2. at tage stilling til ansøgning om ansættelse af private hjælpere i henhold
til bistandslovens $ 48, stk 4.
<anonym>Person 1</anonym> er tilmeldt folkeregisteret i Skive Kommune, og det er
social- og sundhedsforvaltningens opfattelse; at der vil kunne tilbydes
<anonym>Person 1</anonym> en kvalificeret bolig i Skive Kommune.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det social- 0g sundheds-
forvaltningens opfattelse; at <anonym>Person 1</anonym> opfylder betingelserne iht.
bistandslovens $ 48, stk. 4. Ordningen ville kunne effektueres i forhold til en
kvalificeret bolig Skive.
Imidlertid har <anonym>Person 1</anonym> tilkendegivet, at han ikke ønsker at bo i
Skive fremover, hıvorfor det er formålsløst at ansætte hjælpere i Skive.
Såfremt <anonym>Person 1</anonym> således vælger at etablere sig i anden kommune,
er det <anonym>Person 1's</anonym> selvstændige beslutning; som er Skive Kommune
uvedkommende
Som aktuel handlekommune er Vissenbjerg og Tommerup kommuner g.d.
blevet kontaktet mh.t. fremskaffelse af "fortrinsstilling i almennyttig bolig-
byggeri n} Vissenbjerg kommune ønsker ikke at gøre noget sådant for
borgere; der ikke bor i kommunen
Tommerup kommune ønskede fremsendt kopi af sagsakter, hvilket vil ske
snarest herfra. Det blev dog tilkendegivet, at det vil være urealistisk at
forvente evt. nødvendige forandringer ved lejemål, sålænge der er tale om
midlertidig bolig:
Dette er en realistisk vurdering; hvilket <anonym>Person 1</anonym> bør orienteres
om. Skive kommune tager herefter ikke yderligere skridt til samarbejde om
fremskaffelse af midlertidig lejebolig udenfor Skive kommune men er fortsat
til rådighed m. h.t. fremskaffelse af varig kvalificeret bolig i Skive
kommune. "
Af senere joumaltilførsler fremgår det, at der løbende var kontakter mellem
sygehuset og Skive Kommune. Herunder fremgår det af en tilførsel_for den
28. september 1995, at sygehusets socialrådgiver oplyste; at <anonym>Person 1</anonym>
sammen med fysio-og ergoterapeut fra afdelingen skulle besig-
tige et rækkehus i <anonym>Byen</anonym> den 6. oktober 1995. I en joumnaltilførsel for
datoen den 29. september 1995 siges det:
"På baggrund af afdelingens "medvirken t ved evt. boligændringer i
Vissenbjerg kommune, drøfies sagen igen med juristen. Endvidere
orienteres <anonym>Ano</anonym> om sagen. Der tages kontakt til Socialministeriet; hvor det <anonym>ymiseret (Ano)</anonym>
fortolkes; at Skive kommune vil blive refusionskommune i.h.t. BL $ Il,stk 1
nr. ]
Ved at indtræde nu, vil kommunen endvidere kunne få indflydelse pa
ombygningsplanerne; før huset er endelig færdigbygget; hvis huset "kan
godkendes til formålet
Derfor vælges samarbejdslinien.
Skive Kommune meddelte herefter sygehuset, at man var indstillet på at
medvirke til <anonym>Person 1 S</anonym> flytning til Vissenbjerg Kommune. Ved
brev af 17. oktober 1995 accepterede Skive Kommune et håndværkertilbud
om ændringer i den midlertidige bolig <anonym>Auikssk</anonym> ~s2
<anonym>FeiSUI</anonym> havde valgt; og ved brev af 27. oktober 1995 bevilgede
Skive Kommune henhold til bistandslovens $ 48, stk, 4 ansættelse af
private bjælpere til <anonym>Person 1</anonym>
Herefter meddelte Skive Kommune refusionstilsagn til Vissenbjerg
Kommune med refusionsstart den 1. november 1995.
1 forbindelse med at <anonym>Person 1</anonym> 1 1997 flyttede fra sin midlertidige
bolig og til det hus; han i mellemtiden havde ladet opføre; betalte Skive
Kommune udgiftere hertil og fik 1 forlængelse heraf tinglyst pant 1
ejendommen i fomm af et pantebrev på 170.000 kr.
Ved brev af 24. oktober 2008 anmodede Assens Kommune; som Vissen-
bjerg Kommune ved kommunalreformen i 2007 var blevet en del af, Skive
Kommune om refusion af førtidspension; som var blevet udbetalt af
Vissenbjerg Kommune siden 1. oktober 1995. Idet Skive Kommune ikke
umiddelbart var indstillet på at refundere førtidspensionen; foregik der
herefter en korrespondance mellem de to kommuner, hvorunder
retsgrundlaget blev diskuteret. Skive Kommune accepterede afslutningsvis
ved brev af 12. august 2009 refusionspligt og betalingspligt 3 år tilbage,
således at man indgik på at refundere førtidspension fra den 1. september
2005.
Ved brev af 21. februar 2011 tog Skive Kommune handlepligten hjem.
Ved brev af 13. april 2011 tilskrev Skive Kommune Assens Kommune
således:
"Skive Kommune er, efter vedlagte svar fra Socialministeriet, blevet op-
mærksom på, at de af 0s faldne betalinger for <anonym>Person 1</anonym> er faldet
på fejlagtigt grundlag;
Skive Kommune er ikke pligtig at betale refusion for_ <anonym>Person 1</anonym> til
Assens Kommune, det retssikkerhedslovens $ 9c, ikke indebærer ret for
Assens Kommune til at modtage mellemkommunal refusion fra Skive
Kommune i denne givne situation; se "svar på spørgsmål nr. 178" s 2
Skive Kommune træffer hermed afgørelse om at stoppe betalingen
fremadrettet 0g vil snarest vende tilbage til Assens Kommune vedrørende et
evt. tilbagebetalingskrav for så vidt angår allerede fejlagtigt erlagt
refusion:
Skive Kommune skal hermed gøre opmærksom på at både handle- 0g
betalingsforpligtelsen for <anonym>Person 1</anonym> herefter påhviler Assens
Kommune.
Assens Kommune indbragte Skive Kommunes afgørelse for Det Sociale
Nævn; der ved en afgørelse af den 22. december 2011 stadfæstede Skive
Kommunes afgørelse Nævnets afgørelse indeholder følgende begrundelse:
"Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer; at der ikke har været den fornødne medvirken i forbindelse med
<anonym>Person 1's</anonym> interne flytning i Assens Kommune
Hvad har været afgørende for resultatet
Det er en betingelse for at stoppe en løbende refusion; at betalings-
kommunen dokumenterer; at der ikke længere er hjemmel til at yde refusion,
jf Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som R-6-08.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som 83-11, at
der ikke af forarbejderne til retssikkerhedsloven eller senere ændringer er
holdepunkter for, at fortolkningen af medvirken skal forståes anderledes end
efter reglerne om social bistand. Det fremgår endvidere; at der foreligger
medvirken; når der er bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt; der
muliggør flytning; men 1 visse tilfælde også når der ydes rådgivning og
bistand 1 øvrigt feks. til at blive skrevet op til en lejlighed 1 en anden
kommune.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse offentliggjort som R-2-06, at
en kommunes bevilling af boligændringer til en borgers nyerhvervede bolig
i en anden kommune ikke havde haft et sådant omfang, at kravet om
medvirken var opfyldt. Det fremgår endvidere af afgørelsen; at en
kommunes refusionspligt som følge af medvirken til en borgers flytning i ny
bolig måtte forudsætte; at kommunen eller anden offentlig myndighed ! et
vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslutning om erhvervelse af
eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny bolig:
Vi har lagt til grund, at Skive Kommune har medvirket til <anonym>erson 1's</anonym>
flytning fra Skive til Assens Kommune i 1995.
Vi har lagt vægt på, at <anonym>Person 1</anonym> i foråret 1996 købte en bygge-
grund i Assens Kommune, 0g at Assens Kommune den 8. april 1997
bevilligede boligændringer i den nye bolig.
Vi har endvidere lagt vægt_ på, at <anonym>Person 1</anonym> selv løbende afholdte
alle udgifter til byggeriet.
Vi har endvidere lagt vægt på; at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at
hverken Assens Kommune eller Skive Kommune har medvirket til gældende
beslutning om erhvervelse af byggegrunden. Endvidere; at hverken Skive
Kommune eller Assens Kommune anses for at have ydet rådgivning eller
bistand, bevilliget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggjorde
fytningen.
Assens Kommunes bevilling af boligændringerne 0g Skive Kommunes
betaling for boligændringerne; havde således ikke et sådan omfang; at
kravet om medvirken var 'opfyldt;
Shive Kommune har således dokumenteret; at hverken Skive Kommune eller
anden offentlig myndighed har medvirket til den interne flytning i Assens
Kommune; og at der som følge heraf ikke længere foreligger hjemmel til at
yde refusion til Assens Kommune for udgifter vedrørende
Der er ikke afgivet forklaringer under sagen,
Parternes synspunkter
Assens Kommune har til støtte for sine 'påstande i det væsentlige procederet
i overensstemmelse med påstandsdokument af 14. november 2013, der er
sålydende:
Parterne er uenige om, hvorvidt Skive Kommune er forpligtet af sit oprinde-
lige refusionstilsagn af den 1 november 1995 .
Parterne er endvidere uenige om, hvorvidt <anonym>Person 1 S</anonym> efterfølgen -
de intere flytning i Assens Kommune har betydning for Skive Kommunes
refusionsforpligtelse
<anonym>Person 1 S</anonym> oprindelige flytning:
kom den 8. december 1994 til skade ved udøvelse af
gymnastik; hvorved han brækkede nakken. På daværende tidspunkt var
<anonym>Person 1</anonym> bosat i Skive Kommune. <anonym>Person 1</anonym> flyttede i
1995 fra Skive Kommune til en midlertidig ejerbolig i <anonym>yen</anonym> nuvæ -
rende Assens Kommune, Skive Kommune var bekendt med, at der var tale
om en midlertidig bolig jf. bilag L, side 4, idet <anonym>Person 1</anonym> først
skulle bo i en midlertidig bolig; indtil hans permanente ejerbolig var indret-
tet til hans særlige behov.
Det fremgår af bilag L, at Skive Kommune forinden afgivelse af refusions-
tilsagn var meget opmærksom pà, at kommunens "medvirken" til flytningen
ville medføre; at kommunen var refusionspligtig for fiemtidige udgifter.
Det fremgår imidlertid tydeligt af bilag L, side 6, at man vælger at
"medvirke' både ved at fà indflydelse på boligændringer ombygningspla-
ner; ved at stille chefterapeut til rådighed i forbindelse med indretningen;
ved at deltage i besigtigelse af huset i <anonym>Byen</anonym> før Vissenbjerg anmodes
om at være handlekommune; ved at hjælpe med økonomisk flyttehjælp; pak-
keudgifer og rengøring af bolig; som fraflyttes.
Skive Kommune tilkendegiver således klart; at man vil medvirke til flytning
til Vissenbjerg Kommune; jf. bilag L, side 7.
Efterfølgende tager Skive Kommune kontakt til entreprenørforretning, jf.
bilag 17, med henblik på at fà et tilbud angående ændringer i den fremtidige
permanente ejerbolig i Vissenbjerg Kommune; 0g Skive Kommune accepte -
rer tilbuddet fra entreprenørforretningen.
Skive Kommune bevilger endvidere økonomisk hjælp til døgnforanstaltning
vedrørende praktisk bistand m.v, jf. bilag J, forinden der afgives refusions-
tilsagn til Vissenbjerg Kommune.
Der afgives den 1_ november 1995,jf. bilag 1, refusionstilsagn overfor Vis-
senbjerg Kommune uden forbehold.
Parterne har efterfølgende; i 2009, korresponderet vedrørende refusionstil -
sagnet, jf bilag 14. Også på daværende tidspunkt meddelte Skive Kommu-
ne; at man accepterede at være refusionspligtig
Skive Kommune har således også i tiden efter 1995 kontinuerligt vedstået
sig sit oprindelige refusionstilsagn.
Skive Kommune har siden 1995 været i besiddelse af samtlige oplysninger;
der har dannet grundlag for det oprindelige afgivne refusionstilsagn.
Skive Kommune er allerede på baggrund af den udviste passivitet bundet af
tilsagnet om refusion; dette både for så vidt angår allerede afholdte; samt
fremadrettede udgifter vedrørende <anonym>Person 1</anonym>
Subsidiært gøres gældende; at Skive Kommune i lovens forstand har med-
virket til <anonym>Person 1 S</anonym> flytning i 1995, hvorfor Skive Kommune 0g-
så pà denne baggrund er refusionspligtig i henhold til det oprindelige afgiv-
ne refusionstilsagn.
Det Sociale Nævn har i afgørelse af 22. december 2011, jfr bilag 6 vurderet,
at Skive Kommune har medvirket til <anonym>Person 1 S</anonym> oprindelige flyt -
ning
<anonym>Person 1's</anonym> interne flytning i Assens Kommune:
Som det fremgår af 'bilag Log refusionstilsagnet;, jf. bilag 1, var Skive Kom-
mune allerede ved <anonym>Person 1's</anonym> flytning bekendt med, at
1 første omgang flyttede til en midlertidig bolig; imens den per -
manente bolig blev indrettet efter hans særlige behov.
Det gøres gældende; at det ikke har betydning for refusionsforpligtelsen; om
den refusionsydende kommune har medvirket til flytning i det tilfælde; hvor
der er tale om en intem flytning i kommunen; når der som i dette tilfælde er
tale om et ubrudt behandlingsforløb; og hvor behovet for hjælp er uændret.
I den forbindelse gøres opmærksom på, at der mellem parteme er enighed
om, at der er tale om et ubrudt behandlingsforløb; og der er enighed om, at
behovet for hjælp er uændret.
Det gøres endvidere gældende; at Ankestyrelsens afgørelse 118-12 er udtryk
for, at den hidtidige fortolkning af loven ikke var korrekt; H
Skive Kommune har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i
overensstemmelse med påstandsdokument af 12. november 2013, der er så-
lydende:
11
2. Anbningender til støtte for frifindelsespåstanden
Skive Kommune gør gældende; at de var berettiget til at stoppe betalingerne
til Assens Kommune; jf. Skive Kommunes afgørelse af 13. april 2011 (bilag
2)
Skive Kommune var og er ikke pligtig til at betale refusion for <anonym>Person 1</anonym>
efter dennes flytning til Assens Kommune.
Det gøres gældende; at Skive Kommune hverken har medvirket ved den op-
rindelige flytning til Assens Kommune (punkt 2.1, nedenfor) eller ved den
senere interne flytning (punkt 2.2, nedenfor), ligesom det bestrides; at det
oprindeligt afgivne refusionstilsagn skulle kunne være bindende alene ud fira
en passivitetsbetragtning (punkt 2.3 nedenfor) .
Hvis Skive Kommune fr medhold i, at de ikke har medvirket til den oprin -
delige flytning; er det uden betydning; hvorledes Ankestyrelsen senere har
forholdt sig til spørgsmålet om intern flytning i kommunen; idet refusions-
pligten i så fald allerede var ophørt forud for den interne flytninglaldrig har
været der.
2.1 Den oprindelige flytning (handle- og betalingskommune)
Skive Kommune bestrider; at de skulle have medvirket til <anonym>Person 1's</anonym>
flytning fa Skive Kommune til Assens Kommune i 1995. Derfor er
betingelserne for refusion; jf. retssikkerhedslovens $ 9 c, ikke opfyldt:.
Det var <anonym>Person 1</anonym> selv, der ville flytte til Assens Kommune; 0g
Skive Kommune var ikke involveret i denne beslutningsproces; jf. også bıl-
ag B. Skive Kommune gav heller ikke vejledning i den anledning Her mà
det også fremhæves; at beslutningen blev truffet, mens <anonym>Person 1</anonym>
fortsat lå indlagt på Viborg Sygehus; efter trampolinulykken 1 december
1994.
Der foreligger som udgangspunkt alene medvirken; hvis der er bevilget øko-
nomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggør flytning:
Herom kan der henvises til Det Sociale Nævns afgørelse af 22. december
2011 (bilag 6, side 2, øverst), jf. Ankestyrelsens principafgørelse 83-11
(bilag D).
Der kan også henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 156-12 (bilag E)
ifølge hvilken støtte til boligindretning og anden hjælp ikke kan begrunde en
refusionspligt; hvis ikke kommunen aktivt har påvirket borgerens beslutning
om at erhverve en bolig - eller har medvirket til at anskaffe en ny bolig i en
anden kommune.
Der skal meget til, før rådgivning og bistand isoleret set er nok til at statuere
medvirken.
Da Skive Kommune ikke har været involveret <anonym>Person 1's</anonym> flyt-
ning; kan Skive Kommune heller ikke siges at have medvirket til flytningen;
som forudsat retssikkerhedslovens $ 9 c, stk. 2 Der er derfor allerede af
den grund ikke adgang til at rejse krav om refusion mod Skive Kommune
efter regleme i retssikkerhedslovens $ 9 c.
Det Sociale Nævn lagde i sin afgørelse i bilag 6 til grund, at Skive Kommu -
ne havde medvirket ved den oprindelige flytning fra Skive Kommune til As-
sens Kommune i 1995, 0g tog herefter alene stilling til spørgsmålet om den
efterfølgende; interne flytning:
Afgørelsen i bilag 6 må forstås således, at nævnet ikke har realitetsbehandlet
spørgsmålet om den oprindelige flytning Dette fremgår implicit af, at det
under 'sådan vurderer vi sagen pà side 1 anføres: 'Vi vurderer; at der ikke
har været den fornødne medvirken i forbindelse med <anonym>Person 1's</anonym> inz
Lerne flytning Assens Kommune"
Afgørelsen handler kun om Skive Kommunes ophør af mellemkommunal
refusion i 2011, ikke om hvorvidt kommunen var refusionspligtig tilbage i
1995.
Således kan Det Sociale Nævns afgørelse ikke tillægges nogen betydning for
rettens vurdering af spørgsmålet om den oprindelige flytning:
2.2 Den inteme flytning
Skive Kommune gør desuden gældende; at de heller ikke medvirkede til
<anonym>Person 1's</anonym> interne flytning i Assens Kommune
Det underbygges også af afgørelsen fra Det Sociale Nævn (bilag 6). Nævnet
stadfæstede Skive Kommunes afgørelse om ophør af refusion.
Der fandtes ikke længere at være hjemmel til at pålægge Skive Kommune at
yde refusion til Assens Kommune.
Nævnet henviste til, at Skive Kommune ikke havde medvirket til
beslutning om at erhverve en byggegrund, ligesom de heller ik-
ke ydede rådgivning eller bistand, herunder økonomisk hjælp eller hjælp i
øvrigt; som muliggjorde flytningen (se bilag 6, side 2).
Skive Kommunes synspunkter støttes også af Ankestyrelsens praksis i øv-
rigt;, jf. blandt andet principafgørelsen i bilag F.
2.2.1 Principafgørelse 118-12 (bilag 7)
Det forhold, at Ankestyrelsen i september 2012 1 principafgørelse 118-12
Side10/15
nårfremtil,atreffisionsforpligtelsen fortsætter, selvomborgeren flytterin
terntidennyekommune -hvorderertaleometubrudt,reftisionsbærende
forløb,hvorbehovetforhjælperstortsetuændret -ændrerikkeved,atSki
veKommune varberettiget tilatstopperefusionen i2011.
Ankestyrelsens prineipafgørelse harkunvirkning forpraksisfratidspunktet
foroffentliggørelsen ogfremefter. Principafgorelsen kanikkeanvendes til
vurdering afomeninternflytning i1997 —15årtidligere —harhaftden
konsekvens, atrefiisionspligten erophørt.Detvilleværemegetgeimemgri
bendeogvilleiøvrigtMomfattende oguoverskuelige konsekvenser for
kommunerne, derisåfaldvilleskulleindogrevurdere alle“gamle”sager
(sager,hvorbeslutningen omrefusionertruffetfør2012).
Derkanalenegøresundtagelse frareglenom,atprincipafgorelser kunhar
virkningfremadrettet, hvisdertidligereharværettaleomenforkertfortolk
ningafloven(enretsvildfarelse) ellerenulovligpraksis.DeterAssens
Kommune, derharbevisbyrden for,atdetharværettilfældet, ogdenerikke
løftether,hvorudfaldetafprincipafgørelse 118-12berorpåenændretfor-
tolkningafretssikkerhedslovens §9c-ikkepåenretsvildfarelse ellerenu
lovligpraksis.
SkiveKommune gørsåledesgældende, atdetharbetydning forretiisions
pligten,omSkiveKommune harmedvirket tildeninterneflytning iAssens
Kommune, uansetomderharværettaleometubrudtbehandlingsforløb,
hvorbehovetforhjælperuændret, jf.iøvrigtAnkestyrelsens Pdncipafgø
relseR-2-06.
DetharSkiveKommune ikkejf.ovenforpunkt2.2.
2.3Passivitet
Detbestrides, atSkiveKommune skullehaveudvistpassivitet overforAs
sensKommune, herunder atdetteisoleretsetskullekunnestatuereenrefusi
onspligt.
Hermåvisenærmere påforholdene, datilsagnet blevgiveti1995,samtpå
omstændighederne datilsagnetblevtrukkettilbagei2011.
2.3.1Omstændighederne, darefiasionstilsagnet blevgiveti1995
SkiveKommune afgavi1995reftisionstilsagn (bilag1).
Detvarpådettidspunlct SkiveKommunes opfattelse, atdeikkevarreflisi
onspligtige, sådansomdetogsåklartfremgårafjournalnotat af29.septem
ber1995(bilag12)samtafbilagBogI.
Foratværeheltsikrepå,atdenneopfattelse varkorrekt,herunder atSkive
5TD061446SO! STOK94-TiLO-MflO-\027
Kommune i den pågældende situation ikke ville blive refusionskommune,
kontaktedes Socialministeriet; sådan som det også fremgår afbilag 12
Socialministeriet oplyste, at Skive Kommune i den pågældende situation vil -
le blive refusionspligtig og på den baggrund traf Skive Kommune afgørelse
om det refusionstilsagn; der er fremlagt som bilag 1 .
Skive Kommune indgik således ikke en "frivillig afitale" om refusion vedrø-
rende <anonym>Person 1</anonym> men traf den beslutning som de rettelig måtte på -
regne var den korrekte i henhold til Socialministeriets svar. Skive Kommune
gjorde således, hvad de var nødt til at gøre for ikke at "Iøbe fra ansvaret?" .
2.3.2 Arsagen til at Skive Kommune i 2011 opdagede "fejlen"
Skive Kommune hjemtog i 2011 handlepligten for <anonym>Person 1</anonym> Det
skete som følge af ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og lov om social service
Lovændringen fremgår af LÆ nr. 550 af 26/05/2010, hvor det af $ 3 frem-
går; at der for borgere; der pr. 1. august 2010 havde opholdt sig i en boform
mv. omfattet af $ 9, stk. 7-9og $ 9a, stk. 7, i lov om retssikkerhed 0g admi-
nistration på det sociale område, og som pr. 1. januar 2011 fortsat opholdt
sig der, som hovedregel ville ske et skift af handlekommune pr, 1. januar
2011
For disse borgere overgik handlepligten fra deres nuværende opholdskom-
mune til den tidligere opholdskommune; Skive Kommune har således ikke
aktivt hjemkaldt handlepligten. Det skete automatisk som følge af en lo-
vændring
Det var i den forbindelse; at kommunen blev opmærksom på, at de betalte
refusion i en sag hvor de ikke burde gøre det. Først på det tidspunkt fik Ski-
ve Kommune indsigt i de papirer; der gjorde; at de kunne se, at de ydede re-
fusion på et forkert grundlag;
Indtil januar 2011 var det Assens Kommune; der var handlekommune for
<anonym>Person 1</anonym> 1 praksis betød det, at sagsbehandlingen blev foretaget i
Assens Kommune, og det eneste; Skive Kommune havde at gøre med sagen;
var betaling af regningerne. Denne betaling sker automatisk; når der forelig-
ger et refusionstilsagn. Økonomiafdelingen i Skive kommune påser således
ikke løbende; at grundlaget for tilsagnet er korrekt;
Da handlepligten gik tilbage til Skive Kommune, blev det Skive Kommunes
ansvar at foretage sagsbehandlingen i relation til <anonym>Person 1</anonym> 0g
først her blev der set på indholdet af refsionstilsagnet på ny.
Først på det tidspunkt blev Skive Kommune klar over; at de ikke var refusi -
onspligtige; hvorefter de straks traf afgørelse om at stoppe betalingen firem-
adrettet og tog forbehold for et tilbagebetalingskrav for så vidt angik allere -
de fejlagtigt erlagt refusion (bilag 2). Forudsætningerne for refusionstilsag -
net var bristet; og Skive Kommune reagerede; så snart de blev opmærksom
på, at grundlaget for refusionstilsagnet var fejlagtigt;,
Skive Kommune har således før 2011 befundet sig i en vildfarelse; for sà
vidt angår refusionsforpligtelsen en vildfarelse som Socialministeriets svar
Var årsagen til.
Det bestrides; at Skive Kommune har udvist retsfortabende passivitet; oglel-
ler i øvrigt at et uberettiget refusionstilsagn skulle kunne stå ved magt som
følge af Skive Kommunes handlinger ogleller mangel på samme.
Som følge af ovennævnte punkt 2.1-2.3 bør Skive Kommune frifindes; idet
de ikke kan anses for at være bundet af refusionstilsagnet, afgivet i 1995.
3 Anbringendectilstatte for Skive Kommunes_selvstændige_påstand over
for Assens Kommune
3.1 Ingen medvirken til den oprindelige flytning
Da <anonym>Person 1</anonym> i 1995 flyttede til Assens Kommune uden medvirken
fra Skive Kommune; har Assens Kommune ikke på noget tidspunkt været
berettiget til refusion for udgifter vedrørende <anonym>Person 1</anonym>
Opkrævningere fra Assens Kommune for udgifter til ansættelse af private
hjælpere har derfor ikke haft hjemmel i reglere om mellemkommunal refu-
sion.
Opkrævningerne har derfor været uberettigede; og det gælder opkrævninger -
ne i hele perioden siden 1995.
Følgelig har Skive Kommune krav på refusion for den fejlagtigt ydede refu -
sion
Assens Kommune har heller ikke bestridt adgangen til tilbagesøgning
(forudsat, at Skive Kommune får medhold i, at det er afgørende; om der har
været medvirket til flytningerne) ligesom der heller ikke er fremsat indsigel -
ser vedrørende størelsen af kravet (se her duplikken; 3. afsnit).
3.2 Heller ingen medvirken til den efterfølgende; inteme flytning
Hvis ikke Skive Kommune får medhold i, at de ikke har medvirket til den
oprindelige flytning gøres det subsidiært gældende; at de ikke har medvirket
til den efterfølgende; interne flytning; og at dette også fører til, at refusions-
pligten ophørte senest i 1997 (jf. det ovenfor under punkt 2.2-2.2.1 anførte)
Den part; som uberettiget har betalt et beløb; har et tilbagebetalingskrav.
Det er dette krav, der udgør Skive Kommunes selvstændige betalingspå -
stand.
Skive Kommune har kun krævet tilbagebetaling for så vidt angår udgifter af-
holdt i perioden 10. december 2009 til dato; under hensyn til forældelsesreg-
lerne It
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter jouralnotaterne fra Skive Kommune til grund, at
i juli 1995, efter at Skive Kommune havde tilbudt ham en bolig
på eget initiativ traf beslutning om at ville flytte til Vissenbjerg Kommune
(nu Assens Kommune) hvor han ville købe en ejerbolig. Uanset at Skive
Kommune efterfølgende bevilgede <anonym>Person 1</anonym> økonomisk hjælp til
ændringer i en midlertidig bolig <anonym>Byen</anonym> som han først flyttede til
inden han flyttede ind i ejerboligen; og til døgnforanstaltning vedrørende
praktisk bistand mv, finder retten ikke; at Skive Kommune medvirkede til
flytningen i retssikkerhedslovens $ 9 cs forstand. Retten har herved lagt
vægt på, at Skive Kommunes medvirken i form af betaling af flyttetilskud
m.v. ikke var en nødvendig betingelse for flytningen og på, at hensynet bag
$ 9 c er at beskytte kommuner mod såkaldt eksport af sociale klienter; men
modsat ikke er at beskytte kommuner mod udgifter vedrørende personer; der
på eget initiativ tager ophold i den pågældende kommune.
Skive Kommune blev derfor ikke refusionspligtig overfor Assens Kommune
i forbindelse med <anonym>Person 1 s</anonym> flytning i 1995.
Skive Kommune valgte dog den 1 november 1995 at afgive et
refusionstilsagn uden forbehold til Assens Kommune, selv om man ifølge
joumalnotaterne var i tvivl om, hvorvidt dette var rigtigt.
[ 2009 rettede Assens Kommune henvendelse til Skive Kommune 1
anledning af, at man var blevet opmærksom på, at man ikke havde fået
refunderet udgifter til <anonym>Person 1's</anonym> førtidspension på baggrund af
refusionstilsagnet: Skive Kommune genovervejede ; den forbindelse sagen
0g accepterede at have pligt til at refundere udgiften til førtidspension:
Først 1 2011, da handlepligten efter en lovændring gik tilbage til Skive
Kommune, blev kommunen opmærksom på at man ikke var
refusionspligtig; hvilket kommunen i april 2011 tilkendegav overfor Assens
Kommune; og man standsede herefter de fremtidige betalinger.
Skive Kommunes beslutning om at standse refusionsbetalingen blev
indbragt for Det Sociale Nævn, der dog ikke realitetsbehandlede
spørgsmålet om, hvorvidt Skive Kommune medvirkede ved flytningen 1
1995, men alene tog stilling til betydningen af den senere interne flytning
hvor <anonym>Person 1</anonym> flyttede fta sin midlertidige bolig 0g over i det
hus; som han havde ladet opføre.
Retten finder herefter; at Skive Kommune; der allerede i 1995 var i tvivl om,
hvorvidt man var refusionspligtig overfor Assens Kommune; og som på ny
var blevet konfronteret med problemstillingen om refusion i forbindelse med
Assens Kommunes henvendelse i 2009, på et langt tidligere tidspunkt havde
anledning til 0g mulighed for at få afklaret; hvorvidt kommunen faktisk var
refusionspligtig Skive Kommunes krav på tilbagebetaling for perioden
forud for april 2011 er derfor fortabt ved passivitet.
Da Skive Kommune ikke blev refusionspligtig i forbindelse med flytningen i
1995, var det derfor berettiget; at man stoppede betalingerne i april 2011, 0g
af samme grund har den interne flytning ikke betydning for refusionspligten.
Det følger heraf; at Assens Kommune intet krav har på refusion af udgifter
efter 1. april 2011 angående , <anonym>Person 1</anonym>
Skive Kommune fiifindes på den baggrund for den anerkendelsespåstand,
som Assens Kommune har nedlagt, og Assens Kommune frifindes for den
selvstændige betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt.
Efter dette resultat anses Skive Kommune for at have vundet sagen. Assens
Kommune skal derfor betale sagsomkostninger til Skive Kommune.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes efter sagens udfald; værdi og omfang til
150.000 kr. (ink]. moms), som vedrører rimelige udgifter til advokatbistand.
Thl kendes for ret:
Skive Kommune fiifindes for den anerkendelsespåstand, som Assens
Kommune har nedlagt og Assens Kommune frifindes for den selvstændige
betalingspåstand, som Skive Kommune har nedlagt.
[ sagsomkostninger skal Assens Kommune inden 14 dage betale 150.000 kr.
(inkl. moms) til Skive Kommune.
Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens 8 8a.
<anonym>Dommer 1</anonym> | 29,638 | 31,431 |
Subsets and Splits