Ving-Thors Hammer Ving-Thors Hammer Nicolai Frederik Severin Grundtvig Stine Holst Petersen Christian Alenkjær Frandsen Stine Kylsø Pedersen Josefine Rahbek 1.10 1.10 1.10.1 9 KB

© Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet

Faculty of Arts, Aarhus University Grundtvig Centeret, Vartov, København www.grundtvigsværker.dk, version 1.10, 1. maj 2017
Læsetekst Punktkommentar Indledning Tekstredegørelse Variant Festen for Thorvaldsen i Hôtel d'Angleterre den 7de October 1838 N.F.S. Grundtvig m.fl. [evt.] København Jens Hostrup Schultz 1838 Førstetrykket 1838 Poetiske Skrifter 6
lyrik digte lejligheder mytologi nordisk

Grundtvig Centeret er oprettet den 1. januar 2009.

Grundtvig Centeret arbejder med:

1. En digital og kommenteret udgave af Grundtvigs værker

2. En forskningsindsats på de felter, hvor Grundtvig særligt markerede sig

2.a. Teologi og kirke

2.b. Demokrati og folkelighed

2.c. Pædagogik og folkeoplysning

3. Videnudveksling, undervisning og formidling

Retningslinjer for punktkommentarer til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for transskribering af manuskripter til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for litteraturhenvisninger til Grundtvigs Værker

Retningslinjer for gengivelse af typografiske hierarkier i Grundtvigs Værker

Retningslinjer for tekstredegørelser til Grundtvigs Værker

Tekstkritiske retningslinjer for Grundtvigs Værker

Retningslinjer for XML-mærkning af Grundtvigs Værker

txt2tei indsat tekst fra http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/dokumenter/M18,26. Tilpasset html2tei 1. kollation påbegyndt d. 8/12-16 og færdiggjort d. 9/12-16. Der var en del problemer med kodningen, fx startmærker og slutmærker til verselinier som lå hulter til bulter, hvilket forårsagede en masse mæslinger. Det har jeg bragt i orden og fjernet alle mæslingerne (altså i "Ving-Thors Hammer"). Smårettelser, som elimering af mellemrum og spatieringer af ord, har jeg ikke noteret i filen, men blot foretaget stiltiende. Der var ikke lavet nogle page breaks i filen så det har jeg tilføjet, dog er nummereringen af faksimilerne sikkert ikke rigtig (det skal man lige huske at rette til), da jeg ikke har haft adgang til dem.

Ving-Thors Hammer.

(Fremsagt af Forfatteren).

Guder gjort med Hænder, Aand af Støvet skabt, Det jeg frit bekiender, Jeg har aldrig havt; Men hos Manden, i hvis Værker Liv og Aand har Mindesmærker, Immer jeg Guds Billed seer Ei i Marmor men i Leer. Ei har jeg mig solet Sydfor Alpefjeld, Ei paa Kapitolet Misundt Rom sit Held; Men at staae blandt dem i Aanden, Som med Munden og med Haanden Storværk øve trindt paa Jord, Det er Skjaldedrift i Nord, Og at følge Nordens Helte, Hvor med Kraft de spænde Belte, Hvor med Glands de vinde Seire, Det var dobbelt Lyst i Leire, Er og saa i Axelstad. Derfor, trods sit snevre Kammer, Skjalden tit stod der i Kveld, Hvor med Thors berømte Hammer Daglig hugged Dal i Fjeld Mod og Magne

Mod og Magne (Mod og Kraft) var, efter en Mythe, Thors Sønner, som skulde arve Mjølner.

, som den arved
Efter Ragnarokes Gru, Men ei rød med Blod den farved, Har med Glands forgyldt den nu!
Lad det Folk, som yndigst brammer, Stadselig bag Rhin Kvæde om den Karle-Hammer, Frankrig kalder sin: Hammeren fra Oldtids Dage, Som opveiet blev med Guld, Men nedsank, til Gallers Klage, Femten Mile under Muld; Brennus-Kiøllen fra Lombarte, Som stod op med Bonaparte, Knuste Been og Bjerg som Glar, Borgene som braadne Kar, Vandt med Lyn og Tordenbrag Prisen vel i hundred Slag, Før tilsidst, i Kamp med Aanden, Magtesløs den fløi af Haanden, Sank i sine gamle Spor Femten Mile under Jord! Lad den synke tusind Mile, Aldrig meer opstaae! Derad skal som Piger smile Nordens Bølger blaa; Thi vor Hammer, dybt begravet Med det gamle Heltekuld, Den stod op med Lyn paa Havet Og med Glands af sorten Muld! Ja, for aldrig meer at segne, Den stod op i vore Egne, Den fra Fædres Kæmpehøi Deres Æt ihænde fløi, Saa mangfoldig, som i Støvet Storværk er af Aanden øvet; Thi i Norden Præg af Aanden Bær selv Kæmpeværk af Haanden, Vor Stærkodder var med Priis Skjald og Kæmpe skifteviis! Derfor liflig Nordens Tunge Kan om Haandens Idræt sjunge, Juble trindt om Øresund: “Storværks Egn med Haand og Mund!” Derfor og i Skjaldesang Prud sig op af Graven svang Ving-Thors mageløse Hammer Med det gode Ry: Som den sigter, saa den rammer, Altid under Sky, Maa, for Fredens Skyld, tilvisse Stundum ramme Jetters Isse, Men er dog med Konsten gjort Til i Flamme Vist at ramme Alt hvad Aanden kalder Stort, Saa, ved Konst og Kraftens Ord, Storværk reiser sig i Nord, Som den sjunkne Kæmpetrop Stod i Gladhjem herlig op! Ja, da hist bag Alpefjelde, Under klangfuldt Hammerslag, Jason reiste sig med Vælde, Kæmpehøi paa Seirens Dag, Da i Kamp paa Kongedybet, Under Kvad om Age-Thor, Høit sig hæved over Krybet Vætten fra det gamle Nord, Spaaende med Tordenstemme Om Idrætter tusindfold, Som skal Jetter klart beskæmme, Straalekrandse Amlets Skjold, Sanke under Dannebroge Seierstegn fra alle Kroge, Som til Vink om hver Bedrift, Hist de stod i Billedskrift, Klynged sig om Mester-Haanden, Som udmærker Thorvalds Søn, Og afbilder Kæmpe-Aanden Tusindformet, immerskiøn! Derfor, skiøndt, som Eremiten, Jeg kun daarlig fra Graniten Kiender Marmelstenen fiin, Seer i Rune før i Sule Aandens Præg, som gamle Thule Kaldte Kæmpevætte sin; Ei desmindre jeg med Glæde Er et Led af denne Kiæde, Konstens hjemmegiorte Krands, Der sig som et Tonebelte Snoer om alle Nordens Helte, Og ombølger i sin Glands Ham, hvis Navn, naar Støvet blunder, Blive skal vor ny Vaulunder, Vandre saa i Nordens Skove, Vugges saa paa Tidens Vove, Tone saa i Danevang, Giennem mange Skjaldes Sang! Det forkynder denne Aften, Som bebuder meer endnu: Vei sig bryder Kæmpekraften, Kommer Fortids Daad ihu, Vil ei længer, som for længe, Naar den skaber Skjaldekvad, Riste kun om rørte Strænge Paa det stumme Flyveblad, Men i Ordet, som har Vinge, Og i Røsten, som har Klang, Over Isserne sig svinge, Som de gamle Skjaldes Sang, Trylle frem de svundne Dage Og hver Ædling med sin Daad, Som i Fædres Valhald Brage, Brydes kækt med Dødens Braad! Det har Kæmpeaanden villet Og indskudt i Skjaldens Barm, Som vor Konstner har fremstillet Døden skiøn i Livets Arm

Livets og Dødens Genius af Thorvaldsen (hos Thiele CLVI.) seet i det Forhold, som levende Folk maae ønske.

.
Ja, naar, med sit Kvad i Haanden, Giennemtrængt af Kæmpeaanden, Skjalden staaer i Frændelag, Med sin Moders Tungeslag, Og udtrykker hvad han tænker, Hvad hans Hjerte kalder sandt; See, da briste Dødens Lænker, Der om Tonerne sig vandt, Som ved Dommedags-Basunen Dødninger af Grav opstaae, Kækt sig hæver Tale-Runen, Svinger sig mod Skyer blaa, Jubler ud, til Gravens Harme, Dødens Bod i Livets Arme!

N. F. S. Grundtvig.