---
title: Ving-Thors Hammer
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2017-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Ving-Thors Hammer.
*(Fremsagt af Forfatteren).*
**G**uder gjort med Hænder,Aand af Støvet skabt,Det jeg frit bekiender,Jeg har aldrig havt;Men hos Manden, i hvis VærkerLiv og Aand har Mindesmærker,Immer jeg Guds Billed seerEi i Marmor men iLeer.Ei har jeg mig soletSydforAlpefjeld,Ei paaKapitoletMisundtRomsit Held;Men at staae blandt dem i Aanden,Som med Munden og med HaandenStorværk øve trindt paa Jord,Det er Skjaldedrift iNord,Og at følge**Nordens**Helte,Hvor med Kraft de spænde Belte,Hvor med Glands de vinde Seire,Det vardobbeltLyst i**Leire**,Erog saai**Axelstad**.Derfor, trods sit snevre Kammer,Skjalden tit stod der i Kveld,Hvor medThorsberømte HammerDaglig hugged Dal i Fjeld**Mod**og**Magne**Mod og Magne (Mod og Kraft) var, efter en Mythe, Thors Sønner, som skulde arve **Mjølner**.
, som den arvedEfterRagnarokesGru,Men ei rød med Blod den farved,Har med Glands forgyldt den nu!Lad det Folk, som yndigstbrammer,Stadselig bagRhinKvæde om denKarle-Hammer,**Frankrig**kalder sin:Hammeren fra Oldtids Dage,Som opveiet blev med Guld,Men nedsank, til**Gallers**Klage,Femten Mile under Muld;Brennus-Kiøllenfra**Lombarte**,Som stod op med**Bonaparte**,Knuste Been og Bjerg somGlar,Borgene som braadne Kar,Vandt med Lyn og TordenbragPrisen vel i hundred Slag,Før tilsidst, i Kamp med**Aanden**,Magtesløs den fløi af Haanden,Sank i sine gamle SporFemten Mile under Jord!Lad den synke tusind Mile,Aldrig meer opstaae!Derad skal som Piger smileNordensBølger blaa;Thi**vor**Hammer, dybt begravetMed det gamle Heltekuld,Den stod op med Lyn paa HavetOg med Glands af sorten Muld!Ja, for aldrig meer at segne,Den stod op i vore Egne,Den fra Fædres KæmpehøiDeres Æt ihænde fløi,Saa mangfoldig, som i StøvetStorværk er af Aanden øvet;Thi iNordenPræg af AandenBærselvKæmpeværkaf Haanden,Vor**Stærkodder**var med PriisSkjald ogKæmpeskifteviis!Derfor lifligNordensTungeKan om HaandensIdrætsjunge,Juble trindt omØresund:“Storværks Egn med Haand og Mund!”Derforogi SkjaldesangPrud sig op af Graven svangVing-Thorsmageløse HammerMed det gode Ry:Som den sigter,saaden rammer,Altid under Sky,Maa, for Fredens Skyld,tilvisseStundum rammeJettersIsse,Men er dog med Konsten gjortTil i FlammeVist at rammeAlt hvad**Aanden**kalder**Stort**,Saa, ved Konst og Kraftens Ord,**Storværk**reiser sig iNord,Som densjunkneKæmpetropStod i**Gladhjem**herlig op!Ja, da hist bagAlpefjelde,Under klangfuldt Hammerslag,**Jason**reiste sig med Vælde,Kæmpehøipaa Seirens Dag,Da i Kamp paa**Kongedybet**,Under Kvad omAge-Thor,Høit sig hæved over KrybetVættenfra det gamle Nord,Spaaende med TordenstemmeOmIdrættertusindfold,Som skalJetterklart beskæmme,Straalekrandse**Amlets**Skjold,Sanke under**Dannebroge**Seierstegn fra alle Kroge,Som til Vink om hver Bedrift,Hist de stod i Billedskrift,Klynged sig om**Mester**-Haanden,Som udmærker**Thorvalds**Søn,Og afbilderKæmpe-AandenTusindformet, immerskiøn!Derfor, skiøndt, som Eremiten,Jeg kun daarlig fra GranitenKienderMarmelstenenfiin,Seer i Rune før i**Sule**Aandens Præg, som gamle**Thule**KaldteKæmpevættesin;Ei desmindre jeg med GlædeEr et Led af denne Kiæde,Konstens hjemmegiorte Krands,Der sig som etTonebelteSnoer om alleNordensHelte,Og ombølger i sin Glands**Ham**, hvis Navn, naar Støvet blunder,Blive skal vor ny**Vaulunder**,Vandresaai**Nordens**Skove,Vuggessaapaa Tidens Vove,TonesaaiDanevang,Giennem mange Skjaldes Sang!Det forkynder denne Aften,Som bebuder meer endnu:Vei sig bryderKæmpekraften,Kommer Fortids Daad ihu,Vil ei længer, som for længe,Naar den skaber Skjaldekvad,Riste**kun**omrørte StrængePaa det stummeFlyveblad,Men i Ordet, som har Vinge,Og i Røsten, som har Klang,Over Isserne sig svinge,Som de gamle Skjaldes Sang,Trylle frem de svundne DageOg hverÆdlingmed sin Daad,Som i FædresValhald**Brage**,Brydes kækt medDødens Braad!Det harKæmpeaandenvilletOg indskudt i SkjaldensBarm,Som vor Konstner har fremstillet**Døden**skiøn i**Livets Arm**Livets og Dødens Genius af **Thorvaldsen** (hos Thiele CLVI.) seet i det Forhold, som **levende** Folk maae ønske.
.Ja, naar, med sit Kvad i Haanden,Giennemtrængt afKæmpeaanden,Skjalden staaer iFrændelag,Med sin ModersTungeslag,Og udtrykker hvad han tænker,Hvad hans Hjerte kalder sandt;See, da briste Dødens Lænker,Der om Tonerne sigvandt,Som ved Dommedags-BasunenDødninger af Grav opstaae,Kækt sig hæver Tale-Runen,Svinger sig mod Skyer blaa,Jubler ud, til Gravens Harme,Dødens Bod i Livets Arme!N. F. S. Grundtvig.