---
title: Nordiske Smaadigte
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2019-04-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
## Til Norge.
**M**ens over Vove,Paa**Odins**HestFra Bøgeskove,Som**Nornegiæst,**Med**Gudrunskvider**Jeg til Dig riderI Levnets-Kveld,Derpaa jeg gjætter,Hvad mig forjætterDit høie Fjeld!PaaOrme-ReiseTil**Arthurs**Grav,Jeg saae Dig kneiseBag**Englands**Hav;Men tyst i Taagen,Og langt fraKaagen,Du graaned kun,Og aldrig satteJeg Fødder mattePaa**Norges**Grund!Dog ei vildfremmedJeg tænke kanMigKæmpe-HjemmetINørrestrand,Hvor tit med HelteJegspændte BælteI Hedenold,HvorBrage-LønnenMed**Sturle-Sønnen**Jegæskedbold.Med**Halvdan Svarte,**FuldmangenDrotSig lod opvarteAf mig saa smaat;Jeg hørde TordenI**Bukke-Fjorden**Den lumre Dag,Da**Uglehoved**Sin Trøie vovedIKæmpelag!Jeg var paa**Storden**Med**Adelsteen:**Vox-Lys iNordenMed Flamme reen;Saa godt jeg kunde,Til FolkemundeJeg hjalp den Sang,SomHakonpriste,Som Helten viisteTil**Gladhjems**Vang!I**Sulevaagen,**Bag**Eriks**Ryg,Jeg sad i KrogenI slemt Betryk,Blandt meer end Tigre,Hvor**Bue Digre**Sit Brøl slog op,Hvor Hex ogTroldeMed Byger koldePaa Trods holdt Trop!Paa**Ormen Lange,**Hvor stolte OrdAfKæmpermangeGik rundt om Bord,Jeg, knapt at regne,Var med at blegneDa Buen sprang,Den Overspændte,Som var at vente,Med Varsel-Klang!Jeg, som paa Vinge,I Kjortel rød,Saae**Olav**springeI Havets Skjød,Saae Helten dukke,Og Bølgen lukkeSig mørkeblaa;Men tænkde immer,Afklædt sin Glimmer,Han vil opstaae!Med**Norges Helgen**Jeg stred og bad,Men fulgdeElgenFra**Stiklestad,**HvorBjarkemaaletFik bratafstraaletBag kulsort Sky,Hvor NordmændgingeSig selv paa KlingeOg faldt med Gny!Dog som enBorre,Jeg hængde fastVed**Eisten Orre,**Hvis Skjold ei brast,Hvis Øxe-HammerSomMjølnersFlammerVar Anglers Skræk,HvorNorgesFlaade,Med**Haarderaade**Blevsynkelæk!Med**Barfod-Sønnen,**Den friske Fyr,Jegnapped RønnenPaa Æventyr,I Fred og Feide,Ombord fra**SaideSeideSejdeSeideGrundtvig anvender selv formen Saide senere i dette værk i digtet "Sigurd Jorsalfar" (s. 253). I korpus findes 'Saide' nævnt i 1842_477B, og Seide findes ikke. I dag hedder byen Sayda (tidligere Sidon). Stedet er opmærket til stedregisteret.**Til**Maglegaard,**Hvor han sit HovedMod Czarens vovedI Ungdoms-Aar!Jeg saae ham praleAfVittighed,Jeg saae ham daleI Daarskab ned!Med**Magnus Blinde**Jeg saae forsvindeDet**Yngling-Tal,**For**Harald Gille,**Den falskePilleIKonge-Hald!Det**gamle**Norge,Med Spir i Sky,Da tør vel borgeMig for det**Ny,**At der jeg finderMed gamle MinderOg Gjæstmildhed,Og aabne ØrenLangsoptil**Støren,**Ad**Trondhjems**Led!Hvor**Ormen Lange**PaaBedingstod,VistSkjalde-SangeHar fæstet Rod,For**Olavs**SædeSkal Ingen kvædeUhørt, omsonst,Sit Værk kun kroner,Hvor Harpen toner,Hans Bygnings-Konst!I**Olavs**DageKom**Norne-Giæst,**Den Søn af**Brage,**Paa**Odins**Hest,For Vind og VoveFra grønne SkoveTil**Nidaros,**Med Sang ogSageFra gamle Dage,Med Helte-Roes!Daunder LideFor første GangTilGudruns KvideLød Harpeklang,Sit Livslys tændteOg snart udbrændteDaNorne-Giæst,Hans Læber blaanedHan mat neddaaned,Kong**Olav**næst!Med ham blevjordetDet gamle Kuld,Som førde OrdetOm Oldtids Guld,Som kunde sjungeMed Folke-TungeSaa jævnt og klart,At Hjerte-DybetKun ei for KrybetBlevaabenbart!Men nu har StjernerEt Kredsløb endt,For Folke-HjernerKun lidt bevendt,En “gylden Alder”For Romer-SkvalderOg Morder-Staal,Men Trængsels DageFor Sang ogSageOg Modersmaal!Da lagdes JordenI Trælle-Baand,Da glemdeNordenSinKæmpeaand,Men vaagnet atterNu sammenfatterSigNorne-Giæst,Og Stjerners LederI Løn berederEn Folke-Fest!Ja Høitids-DageNu efter NatFor Sang ogSageOprinde brat;For FolkemundeHos Skjald og BondeEtGyldenaar,MinStavforkynder,Det først begynderPaaSkovbygaard!I klare Sange,Som Folk forstaaer,Da over VangeEt Lys opgaaer,Ja over Fjelde,Og Magt og Vælde,Og Krig og Fred,Som over Strande,Og alt hvad LandeKan blomstre ved!O hil Dig,**Norge,**Med Dal og Fjeld!Jo færre Borge,Desmere Held!Paa dine GaardeBlandt Klipper haardeEr Byrden let,DerGrandertryggeTil Bonde-LykkeHar Odelsret!Kunbraten**Skole**Paa**Nordisk**GrundMed LærestoleFor**Livet**kun,For**Nordmandslivet,**Som det er givetAf Himlens Gud!Lad Øren døveSig**Død**tilkjøbeMed Hovedbrudd!Dig selv Du ligne,Da faaer Du Priis,Dig Gud velsigne,Da blir Du viis!Lad**Tro**og**Tale**I alle DaleSig røre frit!Da Friheds Smykke,Da Liv og LykkeOg Lys er dit!## Fortale.
Det var ganske uventet, der aabnede sig en Leilighed for mig til at udgive en Samling af Smaadigte i **Norge,** men jeg greb den gjerne, da jeg under mine tredive henrundne Skribent-Aar har fundet saa stor en Deel af mine Læsere i Norge, at det var ikke meer end billigt, jeg efterlod en Erindring derom i saa smuk en lille Krands, som jeg for Øieblikket kunde samle. Det var da min Agt i to Bind at samle mine adspredte Smaavers om **Norge** og hvad der i mine Øine ligger hele Norden lige nær, og at lægge til hvad Øieblikkets Indskydelse kunde medføre, og det er Grunden, hvi Man i dette Bind finder lutter Stykker ældre end 1824, som er en Vendepunkt i mit Skjaldeløb; thi skjøndt jeg, efter min **historiske** Natur, nødig selv med Digte viger fra Tidsregningen, vilde dog mine Norske Læseres Tarv lettelig bragt mig dertil, hvis jeg havde formodet (hvad **Forlæggeren** nu finder rimeligt) at dette Bind turde blive det **Eneste.** Dog, maae kun Læserne i det Hele billige mit Valg, er der ingen Skade skeet, og hvis ikke, vilde vi vel endnu snarere været af ulige Mening om det Ny end om det Gamle, og i mit Fortalerim “til Norge” har jeg i alt Fald ladet see, hvad nu er Omkvædet paa min Kæmpevise, **lyslevende Fremskridt** nemlig til den virkelige **Borger-****Frihed****,** den **aandelige** hermed herlig overeensstemmende **Forbindelse** mellem Grande-Folkene, og den ægte, levende **Folke-Dannelse** og **Almeen-Oplysning,** hvortil de Nordiske Stammer fra Hedenold har viist et mageløst Anlæg, og maae i Tids-Omstændighederne finde den kraftigste Opfordring.
Herom stræbde jeg i et lille Flyveskrift “til Nordmænd om en Norsk Høiskole” i Korthed at samle mine Tanker, men om det end ikke havde mødt endeel Misforstand, kunde jeg dog ikke lade denne Leilighed ubenyttet til at bede mine Norske Læsere, for deres egen, for gamle Norges, for hele Nordens og for Menneske-Slægtens Skyld, at skjænke min Opfordring alvorlig Opmærksomhed og kjækt lægge Haand paa et **Storværk,** der vel er hele Christenhedens, men dog øiensynligst **Norges** Tarv, og ingensteds saa let at udføre som i “Kæmpers Fødeland,” hvor **Folke-Stemmen** er **Lands-Lov** og Vanskeligheder kun velkommen Leilighed til at udvikle det Mod og den Kraft, der hører til at overvinde dem. Ja, i **Norge** er det aabenbar, i Menneskehedens store Sag: **Livs-Oplysning** og ægte **Folke-Dannelse,** kun det **første** Skridt, der koster, kun Aflæggelsen af de **Papistiske** og **Pedantiske** Fordomme, der selv i Norden har stemplet **Latinen** til “Gudernes Sprog,” skjøndt det i sin Livstid var det mest djævleblændte Folks under Solen, og nu kun er Gravens og spøgende Gjengangeres, og at stemple den **Romerske,** den mest **tyranniske** saavelsom den ugudeligste, aandløseste og gemeneste Tankegang paa Jorden, stemple den til **grundig, videnskabelig, himmelsk** **Oplysning.** Dog, seer jeg ret, da trænger Man i **Norge** ei engang til at aflægge, men kun til at trodse, disse alt “Menneskeligt” og dobbelt alt **“Nordisk”** vanærende Fordomme; thi vel er sagtens i **Norge,** som allevegne, en enkelt **Rector** saa forblindet af Overtro paa **sin** egen Dannelses ubestridelige Værd og **sine** daglige Syslers mageløse Vigtighed, at han virkelig indbilder sig, den **“Latinske Grammatik”** er en “Siprianus,” hvormed Man kan trylle “tolv Mands Vidd” ind i hvert Kjødhoved, og uden hvilken derfor baade “Nordens Aand” og alle Aander er kun Sinker og Barbarer; og vel er det ogsaa mueligt, skjøndt neppe rimeligt, at en enkelt **“Latinsk Jurist”** i Norge, som saamangen En hos os, af allehaande let begribelige Grunde, holder paa **“Romer-Retten”** baade som et **Juridisk** Mesterværk og som et Mønster paa en **altomfattende** og **fiint adskillende** Lovgivning, vi vel ei tør haabe at naae, men maae dog bestandig have for Øie og stræbe af al Magt at nærme os; men det er aldeles umueligt, at **Norges Odelsmænd** skulde i mindste Grad elske eller dele disse det **Nordiske Folkeliv** og **Nordens Ære** lige fiendtlige Fordomme, og det er vel ligesaa umueligt, at deres **Præster** ei skulde finde, det var godt, om de havde lært **Norsk** istedenfor **Latin.** Kun en vis **Undseelse** og **Beskedenhed** kan det da være, der hindrer de ustuderede Nordmænd fra at løfte **Folke-Stemmen** mod det **Latinske** og **Romerske** Uvæsen, som derved i Norge vilde være tilintetgjort, og denne Beskedenhed er i sig selv saa elskværdig og i det Hele saa priselig, at gjaldt det ikke om “Liv og Død” i Aanden, og dermed om Alt, hvad der maa være Mennesket og Folkene dyrebart, da kunde ingen sand og oplyst Folkeven noget Øieblik ønske den tilsidesat, men nu maa den tilsidesættes, fordi tre Aarhundredes Erfaring klarlig viser, at de **“Studerede”** enten sløves af det Hovedbrudd, de løfte til Skyerne, eller de bruge ingenlunde den Klarhed, de vinde, til det “almindelige Bedste.” Grunden maa nemlig være hvad den vil, saa har **“Latinerne”** aldrig oprettet eller tilraadt Oprettelsen af en **folkelig Høiskole,** hvor **Kjernen** af Folket, som hverken kan eller vil lære **Latin,** fandt Leilighed til **saamegen** Dannelse og Oplysning, som “uden Latin” er muelig, og dermed har jo Latinerne soleklart beviist, at **enten** var **deres** Dannelse og Oplysning aldeles **død** og magtesløs, **eller** ogsaa var den **falsk,** saa de med Flid holdt **Folket i Vankundighed.** Lod nu det Sidste sig til nogen Tid undskylde, saa er det dog visselig ei nu, da Folket er kaldet til at raadslaae om alle sine borgerlige Anliggender og har Ret til selv at ordne dem, thi nu er det jo klart, at de **“Ustuderedes”** Mangel paa ægte folkelig Oplysning og Dannelse maae enten gjøre dem til blinde Redskaber i **“Latinernes”** Hænder, eller forlede dem til at forvirre og forstyrre den Borgerlige Orden og, mod deres Villie, ødelægge sig selv. Under saadanne Omstændigheder maa aabenbar et **frit Folk,** som det **Norske,** tage Mod til sig og følge ikke de fleste Stemmer i den dannede Verden, som er for den gamle Slendrian og **Skolemesterskabet,** men de Faa af deres Midte, som “uden Latin” øiensynlig har opsvunget sig til en langt mere levende Oplysning og folkelig Dannelse end Latinerne, og de endnu Færre af **Latinerne selv,** der har indseet Latinens, hele den Romerske Tankegangs og hele Bogorme-Væsenets Fordærvelighed, saavelsom ogsaa Herligheden af folkelig Dannelse paa Modersmaalet, og mellem disse nævner jeg med Stolthed mig selv, som den, der ikke blot i en heel Menneske-Alder urokket har vovet sin Mund og sin Pen for **Folkeligheden,** mod hele den “lærde Verden,” men har i en forsvarlig hjemlet **“Verdens Historie”** beviist, at det er **alle Folkefærds** Sag, han fører, **Aartusinders Erfaring,** han udtaler. Selv en Bogorm af Moders Liv, kun altfor bekjendt med **Latinen** fra Barnsbeen, Bogmager af Haandværk i en heel Menneske-Alder, og en **udenlands** hverken ubekjendt eller ringeagtet **Vidskabsmand,** er jeg vel i den nærværende Tid det gyldigste og meest upartiske Vidne, af Enkeltmand at være, om Tomheden af det **lærde Væsen,** som det hidtil dreves, og om den Ødelæggelses Vederstyggelighed, det baade indvortes og udvortes, baade i Tankegangen og i hele Levnetsløbet, maa udbrede, naar det staaer i **Modsætning** til **Modersmaalet** og dermed til alt det **Naturlige, Fri** og **Levende** i Folket og det Borgerlige Selskab, istedenfor, som det sig burde, at have sin Rod og sin Kilde i alt Dette, og agte det for sin Ære og sit Maal, at forsvare Det mod alle Angreb, at fremme Dets hensigtsmæssige Udvikling paa alle muelige Maader, og da omsider, naar det var tilstrækkelig skeet, at **forklare** dette **Folkeliv** af det almindelige, store **Menneske-Liv,** der naturligviis kun aabenbarer sig klart hos Ethvert af Hoved-Folkene i **Een** af sine **Hoved-Retninger,** som dette Folk er bestemt til at følge. Det kan og maa gjøre mig ondt, naar jeg misforstaaes saa grovelig, som om jeg ønskede Lærdom og grundig Videnskabelighed aflagt, Raahed og Barbari indført, men det maa ikke forvilde mig eller afholde mig fra ved enhver Leilighed, baade mundtlig og skriftlig, at opmuntre til Anstalter for “folkelig Dannelse paa Modersmaalet;” thi deels er hele mit Liv Beviis paa, at jeg mener det alvorlig og oprigtig med **“Oplysning”** i **alle** muelige **Grader** og **Retninger,** deels er det jo ligesaa latterligt, som uforskammet at kalde **Roms** Uvætte mere videnskabelig end **Nordens Aand,** der alt i Middelalderen skabde paa **Island** det mest kolossalske Universitet i hele Verden, og endelig er det jo soleklart, at **naar** et **frit Folk** maatte vælge Et af To, enten at undvære grundlærde Folk eller at **undvære** den **Dannelse** for **Livet** og den **Oplysning** om deres egen Natur og fælles Bedste i det Borgerlige Selskab, som de Alle behøve hver Dag de staae paa deres Been, at da maatte de langt heller lade det Første end det Sidste fare. Jeg gjentager det, at her er ingenlunde Talen om et saadant Valg, vi har ligesaavel i **videnskabelig** som i **folkelig** Henseende kun Valget mellem den fremmede, falske og døde og den naturlige, ægte og levende, eller mellem den **Latinske** og den **Nordiske** Oplysning og Dannelse; men da **Latinerne** dog bestandig sværge ved den **Capitolinske Jupiter** og alle Classiker, at al “grundig Lærdom” gaaer tilgrunde, naar Man ikke længer pidsker den Latinske Grammatik ind i en Hob Drenge og den Latinske Stil ud af deres Fingerender, eller saasnart Man vover at **oplyse Folk,** som **ei** kan **Latin,** om Dybden og Rigdommen i deres **Modersmaal,** om Beskaffenheden af deres egen **Natur,** af deres **Fæderneland,** af det **Borgerlige Selskab****,** og af Alt hvad enhver **fribaaren** Mand maa kjende, for at være sin Stilling voxen; da **Latinerne** gjør det og mene ærlig hvad de sige, fordi de tænke, **Latinen** er netop den **“grundige Lærdom,”** og da der naturligviis **ikke** kan blive grundige Videnskabsmænd **uden Latin,** hvor al Dannelse er bundet til Latinen, saa er der intet Udkomme med de Folk, uden at sige: velan, lad det da kun staae ved sit Værd, **om** den “grundige Lærdom” vil ødelægges af den folkelige Oplysning og Dannelse paa Modersmaalet eller ikke; thi **Denne** er dog lige **uundværlig,** og en grundig Lærdom, som **ikke** kan bestaae **dermed,** maa jo ethvert frit og forstandigt Folk ønske Pokker i Vold, jo før, jo heller. Staae vi derimod kun fast paa denne soleklare Sandhed, da skal **Latinerne** nødes til **enten** at bevise, **grundig Lærdom** kan ypperlig forenes med folkelig Dannelse og **Modersmaalets** naturlige **Herredømme, eller** de maae tilstaae, ethvert Folk er lovlig undskyldt, naar de ikke vil opoffre deres **Modersmaal,** deres **naturlige** Tankegang, **Folke-Stemmens** Gyldighed, og dermed det **almindelige Bedste,** blot for at have en Flok Latinere, og maaskee et Par grundlærde Mænd at stadse med.
Dog, skjøndt jeg ikke turde forsømme denne Leilighed til at gjentage en nødvendig Opmuntring og forsvare den mod de Angreb, den har mødt i somme **Norske** Blade, saa maa jeg dog ikke misbruge den til en Vidtløftighed, som her vilde være paa urette Sted, og jeg vil derfor afbryde med Tak til mine **Norske** Læsere for den Opmærksomhed, De i saa lang en Række af Aar har skjænket mig, og med den venlige Anmodning ei at unddrage mig den for Fremtiden, om De end stundum i min senere Skrift skulde støde paa Endeel, der ei tækkedes Dem! Jeg tør forudsætte, De troer, jeg altid skriver efter min bedste Overbeviisning, og De vil indsee, det er umueligt for en tænkende Mand at omgaaes hele sit Liv med Mennesker og Bøger, uden at lære Noget af dem, saa hvem min Skrift nogensinde tækkedes, vil, saalænge Kræfterne staae mig bi, aldrig fortryde at have læst mine Bøger med Opmærksomhed!
Christianshavn den 4de Mai 1838.
## Indhold.
Den Nordiske Jul 18091.SværdetTirfing18104.OdinogSaga63.Pillegrimen67.Korstoget70.Nødskrig 181573.TilSphinx181680.Strøtanker83.Joh. Nord. Brun100.Nik. Ed. Balle106.Bruneborg-Slaget119.Jaordet132.Bjarkemaalet1817135.Morten Luther138.Februarlilien143.Kiærmindebladet146.SagaogLysalfen160.Til KongFredrik den Sjette1818165.Til PrindsChristian Fredrik170.GefionsPlov175.Halvdan Hvidbeen176.Olav paa Gierestad177.Slaget vedSolskiel179.Slaget iBukkefjorden180.Gange-Rolv182.AdelsteensKrydstog183.HakonsDrapen185.AdelsteenogGraafel191.Hakon Jarl193.Erik Jarl198.Slaget iHjøringvaag201.Svolder-Slaget204.Slaget vedNæs1819208.Berse SkjaldsFarvel211.SighvatsReise213.Sarpsborg215.KongKnudsNorskeTog216.Erling SkjalgsensFald218.Stiklestad-Slaget222.SighvatsUndskyldning226.Hellig-OlavsSkrin228.Hellig-OlavsGravskrift231.Magnus GodesBarndom 1821232.SighvatsFrisprog233.MagnusogSven236.Magnus GodesGravskrift240.Harald Haardraade241.Englands-Toget245.HaraldsSkriftemaal248.Olav Kyrre249.Magnus Barfod1822251.Sigurd Jorsalfar253.Sigurdtil sin Broderkone254.TilBylowpaaSanderumgaard1820255.Gisselfeld261.Min Moders Grav 1822265.GrevDanneskjoldsDød 1823270.SaxosMinde278.Nattergalen285.Juletræet288.SagasPriis 1824293.## Den Nordiske Juul.
**H**øit udi Gudernes hvælvede SalStjernerne tindred saa vilde,Snekongen raadte paa Bierg og i Dal,Dræbte Smaablomsterne milde,Bølgerne dvæled i Mulm under Iis,Hvor dem ei Stjernerne funde,Klipperne gjalded af Klingernes Priis,Blodige Bækkene runde!Stjernerne blinked paa lysere GrundØstlig i Sommerens Rige,Blomsten sig aabned i Midnattens Stund,Himlen sig aabned tillige,Klarlig fra Skyen nedsused en Røst,Ei var det rullende Torden,Salige Aander forkyndte med Lyst:**Freden skal bygge paa Jorden!**Tiderne randt, det paa høihellig DagTusindfold gjenlød i**Norden:**Gud har i Mennesket fundet Behag,Freden skal bygge paa Jorden;Hjertet dog haded, mens Læberne kvadHøit om den milde**Forsoner;**Brødre sig tvætted i blodige BadMidt under Lovsangens Toner!Fredsælle Drotter dog Vaabnenes BragBlidelig stilled i**Norden,**Glade vi sjunge paa høihellig Dag:Freden skal bygge paa Jorden,Thi maae end Lande i Syd og i VestBæve for Menneske-Torden,Fredelig dog paa den hellige FestHjerterne banke i Norden!End os ei gjæsted det ny Gyldenaar,**Saga**dog svor, det oprinder,Aldrig hun sveeg, og som**Mimer**hun spaaer:Vaagne skal Heltenes Minder!**Nordmand**og**Gothe**og**Dansker**forsandStamfader have tilsammen,Fædrenes Aand skal i Fædrenes LandBrat sig forklare med Gammen!**Fimbultyrs**Runer og**Asernes**MaalSkal da i Norden gjenfindes,Vættelys brænde paa Blad og paa Naal,Krandsen af Egeløv vindes!Trods alle Jetter i Øst eller Vest,Kneise skal Nordbo i Vælde,Ærer han**Julens**den fredsælle Fest,Staaer han med Norriges Fjelde!MærkerMærkeden Tale hver Ædling i Nord!Gjemmer den trolig, I Kvinder!Priser om**Julen**med Englenes Chor**Ham,**om hvis Fødsel den minder!Lyser, I Præster, med Varme og VægtFred over Folket i Norden!Da skal end kysses fra Slægt og til Slægt**Retten**og**Freden**paa Jorden!## Sværdet Tirfing.
# (efter Hervors Saga).
# Første Kapitel.
# Durin og Dvalin.
**D**er var i gamle Dage, foruden **Aser** og **Mennesker,** ogsaa **Jetter** og **Dværge** i Norden, og det gav Anledning til mange underlige Hændelser, som vel maae synes utroelige nuomstunder, men er ikke desmindre godt værd at fortælle, og hvad det Utroelige angaaer, da siger **Odin** i Havamaal:
Hver nyde, som han nemmer!Da Ingen skeer Uskjel.Dværgene var, som Man veed, Bjerg-Puslinger, hvis Høvdinger hedd **Durin** og **Dvalin,** og de var meget nævenyttige, saa der fandtes ikke Mage til de Sværd og Ringe og allehaande Smykker, som de kunde smede og lave, ja, ikke Nok med det, men de var ogsaa udlærde **Rune-Mestere,** og forstod den sorte Konst fra Grunden af, hvorover det Smaatøi kom i stor Anseelse ikke blot hos Jetter, men selv hos Aser og Mennesker! Det lod ogsaa mangen Gang til, som Dværgene holdt hverken med Brud eller Beiler, men passede kun deres Dont, og tjende med lige god Villie Enhver, som skattede deres Konst og vilde fornøie dem for deres Umage, enten paa Fordelens eller paa Ærens Vegne, men i Grunden var de dog altid paa **Jetternes** Side, som Man ogsaa nok kan slutte sig til af den Daarlighed de havde, saa de kunde aldrig taale, Solen skinnede paa dem, men blev saa til Steen, som de stod. Naar de derfor selv med deres gode Villie gjorde noget Konstværk enten til Aser eller til Mennesker, var der dog gjerne en Hage ved, som ved Skaftet paa **Mjølner,** gjort saa **kort,** at **Thor** knap kunde faae Hold paa det og nødtes til at bukke sig, hvergang han slog til. Man veed jo nok, der er en heel Fortælling om, at det var en slem Spyflues Skyld, der satte sig paa Dværgens Næse, mens Mjølner var i Arbeide, og som han tilsidst ikke kunde bare sig for at smække til, hvorved han tabte et kostbart Øieblik; men det være nu som det vil, saa var der dog en slem Lyde ved alle de Konststykker, Aserne fik af de vittige Dværge, thi selv den berømte Snekke **Bladvending,** som havde altid Vinden med sig og kunde rumme alle Aser og Valhals Gjæster, skjøndt Man kunde lægge den sammen som en **Bog** og putte den i Lommen, vil Man sige, havde den Lyde, at hvem der først kom paa den, kom aldrig af den igjen.
Det var derfor intet Under, at hvem der **nødte** Dværgene til at trælle for sig, fik ogsaa Arbeide derefter, som kunde være baade deiligt og dygtigt nok, men kun til Eiermandens Ulykke, og derpaa er Sværdet **Tirfing** det største og klareste Beviis Man veed af at sige, saa det kan lære Folk at tage sig i Agt for de dagskye Dværge, og allenfalds ikke sætte dem Stolen for Døren, naar Man tænker at have Gavn af dem.
Der var nemlig en Konge i **Garderige,** der østerinde, mellem det hvide og det sorte Hav, og han skal gjerne have været en Sønnesøn af den store Hexemester, som i gamle Dage kom herind fra **Tyrkiet** og gav sig ud for den gamle **Odin,** der nu var staaet op igjen, og samme Konge i **Garderige,** de kaldte ham **Svafur-Lami,** satte engang paa Jagten saalænge efter en Hjort til Soel gik ned, og da han saae sig om, var han kommet til at staae imellem to Dværge og Dørren til deres Steen-Stue. Ha, ha, tænkte han, og gjorde Hammertegn, saa de kunde ikke slippe ind, og spurgte saa, med Sværdet over Hovedet paa dem, hvad de hedd? Det sagde de ham strax og bad for deres Liv, men han vilde have andet end gode Ord for det og kvad:
Velkommen,**Dvalin,**DværgenesFyrste,Velkommen,**Durin,**Dygtig ved Essen!Klingen I smedeSmidig og sei,Hjaltetog BalgenBlusse af Guld!Stene som KlædeKløve skal Sværdet,Aldrig det ruste,Eggenei døves,Hvad saa end mødes,Mæles og skeer!Seier det følgeSoel-Verdenrundt!Dermed var Kjøbet sluttet, thi Dværgene lovede Alt hvad han forlangde, og de holdt forsaavidt ærlig Ord, at ved næste Stævne-Møde i Mulm og Mørke, stod de for Stue-Døren med et splinternyt, funklende Sværd, som de strax rakde Kongen, da han kom, men imens han stod og betragtede den skjønne Foræring, trak de dem forsigtig tilbage og var allerede forsvundet for hans Øine, da han hørde det hvine ud igjennem Døren.
Hver Gang det blottes,Banehugfalde!NiddingsværktappertTrefolddet øve,Hvortil ei MageMindes paa Jorden!BanesaarvisseVolde det dig!Dette huede Svafur-Lami saa ilde, at han med stor Fornøielse vilde givet Dværgen Bane-Saar i Brage-Løn, men hvor godt end Sværdet beed paa Steen, stak det dog ei nær saa dybt, som dets Mester, og Man veed ikke, hvis Liv der maatte undgjælde, førstegang **Tirfing** blev trukket af Skede; men det ved man nok, at, da det enstund havde mesterlig draget Blod i Svafur-Lamis Hænder, gav det ham selv hans Livsbrød, som **Dvalin** spaade.
# Andet Kapitel.
# Andgrim Bærsærk.
**D**er boede i de Dage en Bærsærk oppe i **Helgeland** paa en Øe, som kaldtes **Bolm,** og selv hedd han **Andgrim** og var af Jette-Slægten, det vil sige: han nedstammede paa Faders Side oprindelig fra de gamle **Jetter** eller **Hrimthusser,** som laae i aaben Feide med **Aserne,** men En af dem havde gifted sig ind i Menneske-Slægten, saa hans Afkom blev en Blanding, der snart kaldes **Jetter,** for at give Arten tilkjende, og snart **Bærsærker,** for den Haardførhed, Dumdristighed og indtændte Arrigheds Skyld, som gjorde dem allevegne til en Gru og Pestilens. De brugde nemlig hverken Brynje eller Hjelm som andre Folk, for de havde saa haard en Hudd, at ingen almindelige Vaaben beed paa dem, og naar de blev arrige, var de ligesom de var bindegale og skyede hverken Ild eller Vand, men rasede frem med Hui i vilden Sky og slog ned for Fode, hvad de traf paa, baade Levende og Dødt, til de styrtede selv, eller deres Stalbrødre indeklemde dem mellem Skjoldene og bandt dem, mens Galskabet eller **Bærsærke-Gangen** gik over.
Saadan en Bærsærk og Halvtrold var nu **Andgrim** paa **Bolmø,** og, som en Viking af Handværk, kom han ogsaa engang til **Garderige** og holdt Tvekamp med **Svafur-Lami,** som ellers ogsaa kaldes **Volmer,** og gav ham hans Bane-Saar. Dermed gik det saaledes til, at da Svafur-Lami svang **Tirfing,** huggede han saa drøit til Andgrims store jernbundne Skjold, at det ikke blot kløvede Skjoldet midtad, men løb dybt ned i Jorden, og saa passede **Andgrim** sit Snit, vristede ham Sværdet af Haanden og flakde ham selv midtad.
Saaledes opfyldte da **Tirfing** sin Mesters Ønske og kom i Jettevold, men Man veed ikke, hvad dermed videre udrettedes, førend **Andgrims** Sønner blev voxne, som var en heel Tylvt, han avlede med **Eivora,** hvem Somme sige var **Svafur-Lamis,** men andre **Frode Fredegods** Daatter. **Andgrim** havde naturligviis ypperlige Vaaben i svære Mængde, som han havde taget fra dem, han fældte paa Val og i Kreds, og da han skiftede Arvegods imellem sine Sønner, fik de tre Ældste hver sit berømte Sværd: **Seming** fik **Mistelteen,** **Hjørvard Hrotte,** og **Angantyr,** som var den Førstefødte, **Tirfing.**
Disse **Andgrims** og **Eivoras** tolv Sønner blev saare navnkundige i hele Nørreleden, ikke for deres Dyds Skyld, men fordi, som det hedder i **Hyndlas** Sang,
Pine og PlagePattede med dem,Himmelhøit voxdeVilde Bærsærker,Og som en ond Tid,Ulykkes-Fugle,Foer de om Land.# Tredie Kapitel.
# Holmgangen paa Sams.
**P**aa samme Tid regjerede der En af den ny **Odins** Følgesvende, som hedd **Yngve,** i **Upsal,** og han havde en Daatter ved Navn **Ingeborg,** af hvis Deilighed der gik Ord i hele Nørreleden. Hendes Roes var da ogsaa kommet Bærsærkerne paa Bolm for Øre, og da de engang holdt **Juul** og tømde **Brage-Bægeret** paa deres Viis, da gjorde **Hjørvard** det Løfte, at han vilde aldrig gifte sig, uden han kunde faae Prindsesse **Ingeborg** i **Upsal,** men kæmpe for hende paa Liv og Død. Det varede nu heller ikke længe, før der i **Upsal** kom selvbudne Gjæster til Kongens Gaard, saa en Dag Kong **Yngve** sad til Høibords med alle sine Drabanter, traadte plusselig de tolv Brødre fra **Bolm** ind i Stuen, beilede studs og forlangde Beskeed lige paa Timen. Det smagde nu Kong **Yngve** paa og vidste ikke selv, hvad han skulde sige til de forvovne Kroppe, som det vel var en Skam at fire for, men ogsaa en farlig Sag at kives med, og hvad han ikke var raadvild, det blev han, da En af hans ypperste Kæmper, **Hjalmar Hugprud,** reiste sig, regnede sine Fortjenester op og beilede til **Ingeborg,** med den Anmærkning, at det var dog langt rimeligere at han fik hende, end En af de arge Bærsærker, som gjorde kun Ondt hvor de kom, i **Yngves** Land saavelsom andensteds. Kongen vidste da ikke bedre end at svare, at da begge Beilerne vare gjæve og høibaarne Herrer, vilde han Ingen af dem nægte sin Daatter, men lade hende selv vælge imellem dem. Da nu **Ingeborg** kom og skulde skille Trætten ad, gjorde hun kort Beskeed og sagde, det var ligefrem, at naar hendes Fader vilde have hende gift, hun da valgde den Mand, hun kjendte for Ædling, og ikke ham, hun kun kjendte af Rygte og det ikke endda af det Bedste; men saasnart **Hjørvard** hørde det, udæskede han **Hjalmar** til Tvekamp paa **Sams** og erklærede ham for hver Mands Nidding, hvis han ægtede Prindsessen, før Dysten var over! **Hjalmar** tog ogsaa strax imod Udfordringen og mødte til bestemte Tid paa **Sams,** som er en af de **Danske** Øer, fra Hedenold berømt af sære Sammenstød, thi ved **Ægers Gjæstebud** lader **Loke Odin** høre, at de i deres unge Dage var stødt sammen paa **Sams,** hvor de blev Patte-Brødre under eet Koe-Yver, og lovede da, at aldrig skulde den Ene af dem drikke tilpæls nogensteds, hvor den Anden stod med tør Mund. Her løb nu **Hjalmar** og hans tro Staldbroder **Odd** hin Vidfarne, eller **Orvar-Odd,** ind i **Yndevaag** med to Snekker, og gik strax iland for at udspeide Leiligheden, men imidlertid var Tylvten lagt ind i **Mindevaag** paa den anden Side af Øen, og da de mærkede, at Bærsærke-Gangen kom over dem, var de sprunget iland for at kjøle deres Hidsighed paa **Samsøes** Bøge, for det var engang hendtes dem, at de i Raseri havde nedsablet hele deres eget Mandskab. Hvor mange uskyldige Træer der ved denne Leilighed maatte undgjælde, veed Ingen, men da Bærsærkerne kom igjennem Skoven og fik Øie paa de to Snekker i **Yndevaag,** da huiede de i vilden Skye, beed i Skjoldene, fløi ombord og huggede ned for Fode, saa der blev ikke et levende Øie. Da green **Hjørvard** og sagde: nu kan jeg mærke, vor Fader gaaer i Barndom, for han vilde bilde os ind, at **Hjalmar** og **Orvar-Odd** var Kæmper af første Skuffe, og dog faldt de Alle her som Folk er flest. Hm, sagde **Angantyr,** Man skal i det Mindste aldrig græde over at man maa lede om sin Lige, og kanskee er **Hjalmars** og **Orvar-Odds** Øine ikke heller lukte endnu. Det sidste var et sandt Ord, og nu mødte Fostbrøderne Tylvten i det heldige Øieblik, strax efter Bærsærke-Gangen, da de var matte, men det vidste de endnu ikke dengang, derfor siger **Orvar-Odd** om sig selv:
Een gang for AlleAngest jeg blev:Da jeg paaMarkenMødtes med Tylvten!Ogsaa **Hjalmar** blev lidt beklemt om Hjertet, da han saae Bærsærkerne komme fra Borde med blodige Sværd og rasende Fagter, som der staaer i Visen:
Nidinger djærveDagesderhenne,Springe fra Borde,BlodbestænkteBlodbeskænkteRenskriften har t. Blodbeskænket findes ikke i ordbøgerne.;Tvillinger tappreTylvten ei magte,Bænken for BeggeBredes iValhald!Dertil svarede **Odd:**
Bedre, den bænkesBærsærker tolv,Helst saae jeg leveHeltene to!Skoven har Skygge,Skal vi eiflye?Utydsker sligeAldrig jeg saae.Nei, sagde **Hjalmar:**
Dragesmed DødenDøglingensømmer,Flygte fra ÆrenFlynderesÆt!Nu nærmede da Bærsærkerne sig, den Ene større end den Anden, heel overblødte, med dragne Sværd, og blændende straalede **Tirfing** i **Angantyrs** Haand, hvorpaa **Hjalmar** sagde til **Odd:** hvad vil du nu helst, kæmpe med **Angantyr** eller med hans elleve Brødre? Med **Angantyr,** sagde **Odd,** thi tungt falder **Tirfing** og jeg troer bedre min **Irske** Silke-Trøie end din Brynie. Nei, sagde **Hjalmar,** tykkes Kampen med **Angantyr** dig den farligste, da maa du vide, jeg er Hoved-Manden her, kongefødt og Beiler til Bruden, saa jeg kan umuelig sætte enten Dig eller Nogen i mit Sted. Der keiser du keitet, sagde **Odd,** men lod dog **Hjalmar** raade, og nu begyndte Kreds-Gangen med det Forord, at hvem der vandt Seier skulde jorde de Faldne og lade dem beholde deres fulde Rustning, og det var en Kæmpe-Dyst, som alle de Andre enstund fornøiede sig ved at see paa; men omsider fandt de dog, det var ogsaa Tid for dem at begynde, og da sagde **Odd** til de Elleve: Een imod Een, om ellers Hjertet sidder paa det rette Sted! Det fandt de rimeligt nok, men de faldt ogsaa ganske ordentlig den Ene efter den Anden: **Hjørvard, Hervard, Henne, Seming** og hele Resten, uden at noget Vaaben beed paa **Odd,** men træt og mødig var han tilgavns og kunde knap slæbe sig hen til **Hjalmar,** som vel omsider havde faaet Magt med sin Modstander, men sad dog selv paa Bane-Tuen, bleg som et Lig! Da sagde **Odd:**
Hvad skader dig,Hjalmar!Hvi skifter du Farve?Det volder desværreNok Vunderne dybe,Thibrusteter HjelmenOg Brynien kløvet,Længe vel neppeLivet du frister!**Hjalmar.**
Saar har jeg sextenOg sort seer det ud,Brynie-RingeBrastunder Øe,Dyppet i Edder,Aarlade-Jernet,**Tirfing,**tveegget,Traf mig i Bryst!Herremand var jeg,Havde i VangeFem Herregaarde,Fandt dog ei Hvile,Nu uden LivshaabLigger paa**Samsø**Jeg stille for stedse,Styrer ei mereSnekke paa Hav!Glimrendesidde,Glade i Hallen,Frimændtil HøibordsHos Fader min,KæmpernemangeMiøden fortumler,Mig gjorde svimmelSværdslag i Kvel!Huldt mig ledsagedLilie-VaandenAltud til PyntenAf**Agnafid,**Sandt mig da spaadeSpangenesDise,Vi saa's under SolenFor sidste Gang!Ringen GuldrødeRyk nu af Blegneb,Bring den tilUpsal,Til**Ingeborg**min!Den skal beseigleSagnet du fører,Indvie til KvideKjæreste min!Munter og lystigLetted jeg Anker,Mildt mig omsusedMøernes Sange;Hastværk jeg havdeHisset vedSota,Sagde da VennerSidste Farvel!See hvorsig rapperRavnen fra Trætop,Ørnen athindeHid under Sky,Sidste Gang GildeGjør jeg forValravn,Gjør jeg for ØrnenArveøldyrt!Bedre mighuger**Brage**med Harpen,Om minValkyrieKvadet i Sal;Salig i SangenSammen vi svæve,Møer iMidgaardMindes os vel!Dermed opgav **Hjalmar** Aanden, og **Orvar-Odd** havde nu i fjorten Dage Arbeide Nok med at faae Gravhøie kastede til alle Bærsærkerne, men sin Fostbroders Liig førde han hjem til **Sverrig,** og da **Ingeborg** saae hans Lig og hørde hans Svanesang, da sank hun død til Jord, og blev lagt ved hans Side i **Hjalmars-Høien** ved Upsal!
Dette var da **Tirfings** første berømte Mester-Stykke, at det i Livet skildte ad, hvad selv i Døden vilde sammen være, men nu laae det selv under Muld og havde intet Nidingsværk øvet, saa det tegnede til, at **Dvalin** tog mærkelig feil.
# Fjerde Kapitel.
# Tirfings Opstandelse.
**B**ærsærke-Tylvten havde ingen Sønner efterladt, men **Angantyr** var dog netop blevet gift før han døde med en Daatter af **Bjartmar** Jarl i **Ladogaborg,** som hedd **Svave,** og hun var frugtsommelig, da Holmgangen stod paa **Sams.** Det blev nu vel et Pigebarn, der kom til Verden, men saa snart hendes Morfader fæstede Øie paa hende, spaaede han, at blev hun fuldvoxen, vilde Man faae at see, der var Afkom endnu af **Andgrim** og **Eivora,** og hun vilde blive Stammoder til store Slægter. Hun blev kaldt **Hervor,** og Somme raadte vel til at tage Livet af hende, da det var umueligt, der kunde skabes **Kvinde-Hjerte** i **Andgrims** Æt, men det vilde **Bjartmar** ingenlunde tillade, og hos ham voxte hun nu op, deilig som en Kvinde, men stærk og vild som en Jettedreng og gladest, naar det gik ilde til. At sidde stille og sye og baldyre, var ikke **Hervors** Sag, men hendes Legetøi var Sværd og Bue, som hun ei sjelden gjorde Skade med, og da Jarlen engang revsede hende alvorlig, løb hun til Skovs, gjorde sig en Røverkule og drev Haandtering derefter, saa Jarlen maatte holde Klapjagt og fange hende, som et andet vildt Dyr, hvad dog kostede mangt et Liv, før det lykkedes. Hun kom nu tilbage til Jarlens Gaard, men da hun blev ved at gjøre alle de Ulykker, hun kunde, sagde engang En af Trællene til hende, at hun skulde nødig sætte Næsen saa høit, da hendes Fader ikke var andet end en **Svinedriver,** hvorpaa hun strax foer ind til Jarlen og kvad:
Pral ikke sømmerSelv Prindsernes Døttre,Kræfterne adleSom KongesaaTræl,Fader dog ahned jegÆdel af Byrd,**Vanraad**nu siger,Han vogtede Svin!Dertil svarede **Bjartmar:**
Meget Man lyver,Naar Lidt Man kun veed,Talt blandt de StoreOg stærk var din Fader,Tækketmed GræstørvGrønnes paa**Samsø**Ham over Hoved dogHøielofts-Salen!Kæmpen**Angantyr**Kjøbde forBladet,Gaarden og Grunden,Græsrige Vang,Sover med**Tirfing**Trygt i sin StueMørkt er der altid,Mærkhvad jeg siger!**Hervor.**
Noksom opfostret,Fuldvoxen er jeg,Arv efter FaderFattes migend,Tog han i GravenGierrig den med sig,Maa nu hansDaatterDødningen stævne!Blaane skalLinetLivetLinetOmarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A).Brat om min Tinding,Graane skal SærkenSom Saxen i Kveld,**Hervor**i Morgen,TilHærværkberedt,Daadsti betrædeTil Dødninge hjem!Og da hun kom for sin Moder at staae, kvad hun igjen:
Høibaarne Frue!Hør nu mit Ord!Du mig udstyreTil Daad som en Søn!Her ikkestilles,Stædesjeg kan,Drømmene stærkeDrive mig frem!**Hervor** lod sig nu Mands Klæder skjære, foer i Harnisk og gav sig i Ledtog med de første Vikinger, hun traf, og holdt sig saa kjækt, at da Høvdingen faldt, blev hun, under Navn af **Hervard,** hans Eftermand. Om hendes Bedrifter veed man for Resten kun, at hun styrede til **Sams** og vilde havt Vikingerne til at gjøre Landgang og randsage Kæmpe-HøieneKæmpe HøieneKæmpe-HøjeneOmarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A)., hvor hun forsikkrede dem, laae store Skatte begravede, men de var dertil ikke at formaae, for alt det Spøgeries Skyld, som Rygtet sagde, der gik, saa mellem de Høie var det værre at færdes ved høi lys Dag end andensteds ved Midnats-Tide. **Hervor** fik imidlertid dog Skibet lagt for Anker ved Indløbet til **Mindevaag,** og roede i Land med Baaden ganske alene i Solebjergs-Laget. Her mødte hun en Kohyrde, som hun udfrittede, men fik kun til Svar:
Fremmede!ihvoduestFrit mig ikke længer!See, du hitterendved DagHerberg langt fra Vangen.**Hervor.**
Giæstmildhed ikkeGaaer jeg at søge,Af disse ØboerIngen jeg kjender;Viis du mig bareBærsærkers Høie,Lær mig at kjendeKæmpernesHuus!**Hyrden.**
Spørg ei om SaadantISpøgelse-Timen!Vovehals er du,Vikinge-Drot!Men lad os løbeFør Lyset gaaer ud,Ingen er dygtigTilDraugerat slaae.**Hervor.**
Seer du, jeg byderDigBrysinga-MenFor mig at ledeTilLofdingersHøie!**Hyrden.**
Bød du mig,Kæmpe!Klenodier alle,Rygg jeg dig vendteTil Vangen i Kveld!Solenaltdukker,Dønnetaltstiger,Luer i LuftenLege nu brat!**Hervor.**
Ikke forSkraldetSkye vordeKæmper,Bange for LuensLeg under Sky!Lad os ei dirreFor Dødning-Helte,Skjælve forSkygger,Skinne deend!**Hyrden.**
Vanvittig er han,Den Vikinge Drot,Som vil i MulmetMødes medDrauger,Lygtemænd hoppeHøiene revne,Marken og MosenMylre af Blus!Dermed tog Hyrden Benene paa Nakken og løb af alle Livsens Kræfter, uden engang at turde see sig om, til han naaede sin Hytte, men **Hervor** kvad:
See, hvor denFæbinderFlyver til Skovs!Saa overtroiskTossen kan være!Skjold-MøenaldrigSkjælver for Saadant,Modet hos**Hervor**Sig hæver i Gny!Dermed gik hun dristig ud paa Næsset, hvor Høiene stod aabne, hver paa fire Ild-Støtter, og ændsede det ikke, at Luen legede om hendes Hæle ved hvert Fjed hun tog, og at kæmpehøie Gienfærd truede paa alle Kanter. Som en Røg skred hun gjennem Ilden midt ind i Kredsen af Bærsærke-Høiene, vendte sig til den Største og kvad:
Vaagn nu,**Angantyr!**Vækket af**Hervor,**Din og din**Svavas**Daattereenbaarne!Ræk mig fra HøienHjaltetmed Klingen,DøglingersBane,DværgenesKonstværk!**Hjørvard, Angantyr!****Hervard**og**Hrane!**Samtlig I vaagne,Vakte af Dvale!Stiger i Brynje,Med blinkende Hjelme,BukledeSkjoldeOg blodige Spyd!Blev under MuldeSaa magtesløseSønner af**Andgrim**Og af**Eivora,**At blandt dem AlleIngen med**Hervor**Mægter at taleVedMindevaag,Gid saa I pinesOg plages indvendig,Som mellemØglerI Orme-Gaarde,HvisendI dølgeDvalins-Klingen,Sværdet tilDraugerFor dyrebart!**Angantyr.**
**Hervor! Hervor**Høit du spiller,Runer rammeRister du!Gal, dumdristig,Daattermin,Mænd af MuldeDu maner op!Viking paa VildsporVenter sig Bytte,Mig ikke FaderOg Frænderbegrov;Tænker du,**Tirfing**To vilde miste,Drabsmænd det undeDraugeri Fred!**Hervor.**
Lurifaslyver,Lade dig **Odin****,**Har du eiVærget,Hvile i Fred!Odelmaa kræves,Krymp dig ei længer!Retmæssig ArvingEr den Eenbaarne!**Angantyr.**
GloendeSulerSalhusetbære,**Helgrind**er NavnetPaa Høienes Dør,Gjenfærd paa GløderGaae under Ildregn;Skynd dig til Skibet,Skjoldmøi Kveld!**Hervor.**
Kornmodn kaldeKæmperde Blus,Som over GrønsværGjøgleom Natten,**Hervor**ei kyseHelvedes Porte!Skjælve lad KrysterForSkyggeri Kveld!**Angantyr.**
Hør da min Tale,**Hervor**hin kloge!Vrag ikke SpaadomISpøgelse-Timen!Bidhvaser**Tirfing,**Bane det volder,Udrydder hartadHele din Æt!Barn skal du føde,Bred over Skulder,**Hedrik**den Store,Stolt af sin Vælde,UnderSkyteltenSkabt til at glimre,Han sig for**Tirfing**Tage i Agt!**Hervor.**
**Urdas**Runer:Ristog Ro,OverskjærerSkarp min PreenFor jer Alle,**Andgrims**Sønner,Faaer ei**Hervor****Hjalmars**Bane,Brynjers Pest!**Angantyr.**
Mø, du ei lignerMenneske-Børn,Pusler om NattenMed**Nagrinds**Laas,Graver med SpydetGuderuner,Maner og tryllerTrodsende Alt!**Hervor.**
Syng med de Fugle,Du færdes iblandt!Menneske lignerBlandt Mennesker jeg,Draugerblandt Døde,Og dølg nu ei længer,Røb mig og ræk migRødspættendin!**Angantyr.**
Mig under SkuldreSkarp ligger**Tirfing,**Gloende gnistrerGrebet ogKnappen,Mø over MuldeMøder du aldrig,Som har til FæstetFingre af Staal!**Hervor.**
Mø jeg dog kjender,Mødt har du hende,Som ikke blegnerFor blodige Sværd!Lygtemands-LuerLidt kun jeg regner,Spytter Man ad dem,Slukkes de brat!**Angantyr.**
Djærv er minDaatter,Dristig med Vanvid,Skyer ei Ilden,Skoggrer ad Døden!Bliv dog fra Høien!Hellerjeg rækkerMøen hin ungeMændenes Skræk!Med det Samme fløi **Tirfing Hervor** i Haanden, som hun stod, hvorover hun blev sjæleglad og sagde:
Velmødt i Kvelde,Vikinge-Fader!Tak nu for**Tirfing**Tusinde Gange!Rigere blev jeg,**Bragning!**ved Gaven,End om al**Norge**Var Odelen min!**Angantyr.**
Tand dog for TungeMed Taler forfløine!Godt veed nok Gaas, hvadHun glæder sig over!Troe, om du mægter:Trædsk er den Klinge,Udrydder hartadHele din Æt!**Hervor.**
Dands nu, som**Hilde,****Hervor,**paaTilje!Græs nu iGudhjemDin gyngendeHavhest!Lidt mig kun rager,Lofdungi Høien,Hvad Efter-SlægtenSlaaes om iMidgaard!**Angantyr.**
Ei du nu**Tirfing!**Ældes med Gammen!Glem eiGiembelte,Giem den i Balg!Rør ei densEgge,EdderludhærdedDen Menneske-FlækkerMageløs!Vel du nu fare,Faderligaflagt,Om du kan troe mig,Med tolv Mands Styrke,Djærvhed og Livskraft,Dyderne alleHos**Andgrims**ÆttenTil Arvegang!**Hervor.**
Hilsen og Venskab,HøilagteKæmper!Lidt mig kunhugeLuerne vilde,Maatte en VerdenMellem os være,Det var just Dyden,Det saae jeg helst!Nu skyndte **Hervor** sig da ned til Stranden, men borte var Snekken, thi da Vikingerne hørde Dønnet og saae Ilden, var de blevet bange og havde lettet, saa **Hervor** maatte blive paa **Sams,** til der kom Skibs-Leilighed, og Man hører nu ikke mere til hende før hun befandt sig hos Kong **Godmund** paa **Glæsmarken****,** hvor hun ogsaa gav sig ud for et Mandfolk og kaldte sig **Hervard.**
Om samme Kong **Godmund** paa **Glæsmarken** har der gaaet mange besynderlige Rygter baade i **Danmark** og **Norge,** saa Man veed snart ikke, hvad Man egenlig skal troe og tænke om ham. Somme vil sige, han boede oppe i **Helgeland** paa **Hindøen,** men efter Alt hvad der ellers fortælles om ham, er det rimeligere hvad Andre sige, at han boede paa **Grundet,** lige ved **Guldbroen** mellem **Midgaard** og **Jetteverden** og var en Slags Færgemand imellem Begge, immer ved Haanden og meget høflig imod alle Folk, saa det gjaldt kun om, naar Man gjæstede ham, ikke at tage mod alle hans gode Tilbud. Han skal nemlig have havt den deiligste Urtegaard, Man kan tænke sig, og tolv Døttre, Allesammen store Skjønheder, og hver af sine Gjæster tilbød han En af sine Døttre til Kone, og beskrev dem sin Urtegaard, som et sandt Paradis, saa hvem der kom ind, blev strax al Sygdom kvit og behøvede aldrig siden at frygte for Døden; men aldenstund de tolv Døttre var immer tilfals, maa han dog enten have havt en forskrækkelig Hob af dem, eller der har været noget Skielmeri under, og siden han selv omsider døde, hængde det allenfalds ikke rigtig sammen med hans Paradis eller **Odainsager,** som det kaldtes. Desuden har Man ogsaa ymtet om, at hvem der giftede sig med En af **Godmunds** Døttre, glemde paa Timen baade Fædreneland, Slægt og Venner, og i Haven glemde de sagtens, hvad de selv hedd, saa der har nok været en slem Hage for ordenlige Folk ved **Godmunds** som ved alle Jetters Gunst og Gave.
Dermed lade vi den Fugl flyve, og tage fat hvor vi slap, da **Hervor** kom til **Godmund,** som dengang skal have fyldt sine hundrede Aar, men var endnu rask og rørig. Her spillede hun da Kæmpe, og en Dag, da **Godmund** sad ved Tavle-Bordet og spurgde, om Nogen kunde give ham et godt Raad, for han var nær ved at blive skakmat, da var **Hervor** strax ved Haanden og vidste med et Par Mester-Træk at sætte Kongen i Sikkerhed og bringe Spillet i Ligevægt; men imidlertid havde En af **Godmunds** Hirdmænd for Løiers Skyld trukket **Tirfing** ud, som laae paa **Hervors** Sæde, og havde sin store Morskab af at see, hvor det glimrede. Det blev ham imidlertid en dyr Fornøielse, thi saasnart **Hervor** mærkede, at **Mandsbane** var blottet, foer hun hen og snappede **Tirfing** fra Hirdmanden og jog det igjennem ham. Dermed gik hun sin Vei, og vel vilde de andre Hirdmænd været ud efter hende, men **Godmund** bad dem slaae sig til Ro, dels fordi den saakaldte **Hervard** kun var en Kvinde, man ingen Ære havde af at fælde, og dels fordi hun, med saa ypperligt et Værge, sikkerlig kun solgde sit Liv i dyre Domme. Saaledes slap **Hervor** da fra det, og efter igien enstund at have tumlet sig tilsøes med Vikinger, drog hun hjem til sin Morfader, **Bjartmar** Jarl, og faldt i Stilhed ved Kvinde-Syssel og blev snart kaldt en Brud, mange Beilere værd baade for Skiønhed, Rigdom og Livsalighed. Derfor, da Kong **Godmunds** Søn, **Høvind,** gik paa Raad med sin Fader om et godt Giftermaal, gav **Godmund** ham Anslag paa **Hervor,** hvem han da ogsaa strax lod beile til og fik Ja paa af **Bjartmar,** uden at **Hervor** sagde enten fra eller til, men lod sin Morfader raade. Saaledes blev hun da gift og hjemført til **Glæsmarken** og havde siden to Sønner med **Høvind,** af hvilke den Ældste, **Angantyr,** var spag og stille, godmodig og livsalig, sin Fader op ad Dage, men den Yngste, ****Hedrik,**** slægtede Moderen og de gamle Bærsærker paa, saa han gjorde i sin Opvext ikke Andet end Fortræd.
# Femte Kapitel.
# Det første Nidingsværk med Tirfing.
****K**ong Høvind,** som ikke kunde døie ****Hedriks**** Kaadhed, lod ham opfostre uden Huset hos en Mand, der hedd **Gissur,** og bød ikke engang ham med, naar han gjorde Gilde, hvad **Hedrik** ærgrede sig over og kom derfor engang, da han var blevet voxen, selvbuden med det Forsæt at gjøre al den Fortræd, han kunde faa Lykke og Leilighed til. Han gjorde derfor sit Bedste ved Drikkebordet med at sætte Splid imellem Folk, og sagde reent ud, det var et daarligt Gilde, hvor der ikke blev spildt en Taar rød Vin paa Dugen, og det lykkedes ham saa vel, at En af Giæsterne tilsidst dræbde sin Sidemand. Kong **Høvind,** som satte sin Ære i den strængeste Retfærdighed, vilde ingenlunde for ****Hedriks**** Skyld bøie Retten, hvormeget end **Hervor** bad ham derom, men gjorde sin balstyrige Søn fredløs for Bane-Raad i Kongens Gaard. Paa Moderens Forbøn gav han imidlertidimidlertdimidlertidOmarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A). **Hedrik** endeel gode Raad med paa Reisen, sigende:
Aldrig hjelpe du den Svend,Som sinHosbondsviger!Aldrig du benaade ham,Som sin Næste myrder!Ikke lad du Hustru dinHjemmet tit besøge!Siig du aldrig Frille dinHvad ei Folk maae vide!Rid ei paa din bedste HestPaa en Hastværks Reise!For en Prinds med Krone-HaabVær ei Pleie-Fader,Bryd ei Freden du besvor!Frygt for Trælle-Følge!**Høvind** ventede imidlertid slet ikke at **Hedrik** vilde følge hans gode Raad, og da **Hedrik** hørde dem, gav han ogsaa strax at forstaae, han havde Andet i Sinde, men **Tirfing** tog han derimod af sin kiære Moder med Kyshaand. Han havde heller ikke gaaet ret langt før han følde en uimodstaaelig Lyst til at trække det af Skeden, hvorpaa Bærsærke-Gangen strax kom over ham, og da der ingen Anden var for hans Haand, end hans Broder **Angantyr,** som havde fulgt ham paa Vei, foer han til og myrdede ham, hvorved **Tirfing** øvede sit første Nidingsværk. Det fortrød nu vel **Hedrik** bitterlig, da han kom til sig selv igien, men han slog sig dog til Ro med den Tanke, at **Tirfing** maatte blive Mands Bane, hvergang det blottedes, og at gjort Gjerning staaer ikke til Ændring. **Hervor** magede det og saaledes, at der blev ikke sat efter **Hedrik,** før han var i Sikkerhed, og det Første Man saa hører til ham, er at han, paa Trods mod sin Faders gode Raad, løskiøbde to Misdædere, hvoraf den Ene havde forraadt sin Hosbond og den Anden dræbt sin Stalbroder, men han var dog klog nok til Ingen af dem at tage i sin Tjeneste.
# Sjette Kapitel.
# Det andet Nidings-Værk med Tirfing.
I **Reid-Gotland** var paa den Tid en Kong **Harald,** der paa sin Alderdom maatte skatte til et Par af sine egne Jarler, som havde gjort Oprør og slaaet ham af Marken. Til ham kom **Hedrik** efter enstund at have drevet Sørøveri og vundet Navnkundighed, og de bleve enige med hinanden om, at naar **Hedrik** kunde undertvinge de oprørske Jarler, skulde han have Kongens Daatter **Helga** og Hælvten af Riget i Medgift. Det vandt de ogsaa Begge ved, thi **Hedrik** gav ganske rigtig Jarlerne deres Baanesaar, men endeel Aar efter kom der Misvext i Landet, og da Spaamændene sagde, at Man for at forsone Guderne maatte offre den **ædleste Ungersvend** i Landet, gav det Anledning til en sær Trætte imellem **Hedrik** og **Harald;** thi de havde hver en eneste Søn, **Harald Halvdan** og **Hedrik Angantyr,** og nu vilde Ingen af dem have sin Søn anseet for den **ædleste** Ungersvend. Omsider blev de dog enige om at tage Kong **Høvind paa Glæsmarken** til Voldgiftsmand, da han havde Ord for aldrig enten for Vild eller Venskab at bøie Retten. Der afgik desaarsag et Gesandtskab til ham, som **Hedrik** selv stod i Spidsen for, og ved sin Moders Mægling blev han paa denne Reise ikke blot forligt med sin Fader, men fik ogsaa et Raad af ham, som han havde Lyst til at følge. For ret glimrende at bevise sin strænge Retfærdighed, dømde nemlig **Høvind,** at **Hedriks** Søn var den **ædleste** Ungersvend, men raadte ham saa i Hemmelighed, at naar det kom til Stykket med Offringen, skulde han staae fast paa, til Sikkerhed for sig som en sønneløs Udlænding, først at hyldes af hveranden Mand i Kongens Hær, og saa, sagde **Høvind,** forstaaer du vel en halvkvæden Vise. Det var dog engang et Raad, **Hedrik** fandt værdt at følge, og da Hælvden af **Haralds** Folk havde svoret ham Huldskab og Troskab mod Alle og Enhver, reiste han sit BannerBanuerBannerOmarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A). og gjorde vitterligt, at **Odin** havde Intet at klage, naar han, istedenfor **Angantyr,** fik baade **Harald** og **Halvdan** og alle de Kæmper, der faldt i et ordenligt Slag. Her hjalp nu ingen Indvendinger, og skiøndt **Harald** og **Halvdan,** da de omsider mærkede Uraad, kæmpede fortvivlet, faldt de dog Begge for **Tirfing,** og det var Dværge-Sværdets **andet** Nidingsværk.
# Syvende Kapitel.
# Hedrik og Blinde-Giæst.
****H**edrik** blev nu en vældig Herre, saa hans Lige fandtes ei i Nørreleden, men immer gjorde han heller Ondt end Godt og gjorde paa Trods Alt hvad hans Fader havde raadt ham fra, endskjøndt han derved tit kom i Vaade og Livsfare. Omsider blev han dog kied ad Krig og Orlog, slog sig til Ro i **Aarhjem** og gjorde det Løfte ved Børsterne af **Julegrisen,** at Ingen skulde fortørne ham saa meget, han jo kunde løse sit Liv med en Gaade, der overgik ****Hedriks**** Forstand. Det Løfte er blevet meget berømt, ikke saa meget fordi Mange prøvede deres Lykke og kom tilkort, som fordi **Hedrik** dog tilsidst fandt sin Overmand.
Der var nemlig i **Gothland** en **Herse,** de kaldte **Blinde-Giæst,** som var faldet i høieste Unaade hos Kong **Hedrik** og blev indstævnet af ham til at møde og enten holde Slag eller lide Dom, men **Giæst** havde ingen Lyst til nogen af Delene og søgde derfor med mange Bønner og store Løfter **Odin** paa Haand. Da hændte det sig, en Aften silde, at der blev banket paa Dørren hos **Blinde-Giæst,** og da han selv gik hen og lukkede op, traadte der en Fremmed ind, som ogsaa kaldte sig **Giæst,** og spurgde sin Vært, hvad det var han gik og grublede over? Da nu **Blinde-Giæst** aabenhiertig klagede sin Nød, sagde den Fremmede: vil du skifte Ham og Dragt med mig, saa vil jeg gjæste Kongen i dit Sted og prøve min Lykke. Det fik han gjerne Lov til, saa det Bytte var snart gjort, og **Blinde-Giæst** legede Skjul, mens den Fremmede gik og gjaldt for ham baade i og uden Huset, saa mesterlig vidste han at efterligne alle hans Manerer. Han indfandt sig da ogsaa til rette Tid i Kongens Gaard, og skiøndt **Hedrik** gloede ilde til ham, tabde han dog ikke Fatningen, men sagde meget frimodig: Herre, jeg kom hid for at blive forligt med Dig. Ja, sagde Kongen, vil du da underkaste dig mine Viismænds Dom? Hm, svarede den Fremmede, er der ellers ingen Redning? Jo vist er der, sagde Kongen, naar du kan sige mig en Gaade, som jeg ikke kan løse. Det er jeg kun daarlig skikket til, svarede **Giæst,** men det er ligemeget, før jeg vil lide Dom, vil jeg dog heller see til at hitte paa en Gaade.GaadeGaade.Omarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A).
Der blev nu sat to Stole til dem midt paa Gulvet, og Folk slog Kreds om dem og spidsede Øren for at høre Vidskab.
**Giæst.**
Jeg gad havt i DagHvad jeg havde i Gaar,Veed du hvad det var,Vittige**Hedrik?****Hedrik.**
God er din GaadeGiæst hin blinde!Mosten jeg kiender,Munde denhuger,Lukker dem entenOp eller i.**Giæst.**
Hid underveisVeie Nok saae jeg,Den Ene for høi,Og den Anden for lav,Vei allevegne,Vittige**Hedrik!****Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Bro gik du over,Brugde dit Øie,Fisken i Floden,Fuglen i Luften,Vel finde Veie,Veed du saa meer?**Giæst.**
Drages til Minde:Hvad drak jeg i Gaar?Vand var det ikke,Vin ikke heller,Hverken Øl eller Mjød,Eller Mosten af Frugt,Og dog blev jeg ledsket,Løs du mig det!**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Alt somi SkoveSkygge du søgde,Kiøled din Læbe,Leiret i Græsset,Kystespaa MundenAf Morgen-Dugg.**Giæst.**
Der gik en HøirøstetI Rykke-TalDen slagne VeiOg den slidte Sti,Og hvad han traadteHan trofastkystePaa deiligste Kind,Med dobbelt Mund.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Hammeren gaaerOver Guldetsaa,Naar det paa AmboltOverfares,Drøit den kysserOg kvæder høit!**Giæst.**
Stort VidunderJeg stirred paa,To om Budet,Begge døde,Aandeløse,Laae og pusted,Kogde GiftTil gamleKæmper!**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Blæse-BælgenEr bleg om Næse,Liv og AandeDen aldrig fik,Dog til KrigenMed Kraft den puster,Volder med BeenbrudBane-Saar!**Giæst.**
Stort VidunderJeg stirred paa,ForDellingsDørreEt Dyr jeg saae,Med Fødder otte,Med fire Øine,Og over HofteSig hæved Knæ.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Du kom fra Østen,Hvor op gaaer Solen,Og Edder-KoppenMedKonster sorteAf egne TarmeSig Traade spandt!**Giæst.**
Stort VidunderJeg stirred paa:ForDellingsDørreSig dreied særtHoved tilHel,Til Himlen Fod.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Lilie saae duMed Løg i Jorden,Stilken med BladeDog stak i Sky.**Giæst.**
Stort VidunderJeg stirred paa,Som Stenen haardt,Som Skjoldet blank,Som Ravnen sort,Som Speilet klart;Veed du min Mening,Vittige**Hedrik?****Hedrik.**
Svartdet numinkerMedMandevid,EnLava-SkiveLaae dig for Øie,Hvor Solen skinnedFraSkyhjemklar.**Giæst.**
Kvinderne tvendeMed kridhvidt HaarBar under AagetÆde til Hjemmet,Ei Maden og HusetMed Hænder var gjort,Men Konstneren byggerPaa Krydsunder Øe.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde,Kridhvide SvanerKrydsed i Luften,Hænder ei havde,Huse dog bygde,Bar saa til RedeBlommer i Æg.**Giæst.**
Var det ei Hexe,Hunnerne tvende,Som mellem FjeldeFaldt mig i Øie,Mand de ei havde,Møer de vare,Nikked dog dagligTilDaatterenfiin.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde,Kvinder ei saae du,Men**Kvanner**tvende,Mindst stod i MidtenHos Mødrene to.**Giæst.**
Søn af Blød-HjerteForhærdet jeg saaeFarende stileTil Strandkant ifjor,Dødning bar Dødning,Og deiligt det gik,BlindebukreedogPaaBlindebukstiv,Aldrig en Hest havdeHaardere Kaar.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Ørn sad paa AadselIiskold og blind,Dødninger beggeBar enIis-Kage,Fulgde med Strømmen,Stiled mod Kysten.**Giæst.**
Hvem er de Drotter,Som drage i Striden,Naar deres BønderIBøigdende sprede,Men Fællesskab giøre,Naar Folkene samles?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Det er Kong**Irak**Og**Andot**i Skak,Paa Brettet de kæmpe,Naar Brikkerne spredesI Posen de enes,Naar Alle forsamles.**Giæst.**
Hvem er denAskefis,Eensom i Vraa,Fader og moderløs,Født af en Steen,Fuldherligen Tjener,Som Herre Tyran?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde?Saaunder AskeUlmer jo Gnist,Fødtes af Flinten,Fænger paa Jord,En Perle i Lænker,Men løsladt en Gru.**Giæst.**
Hvem er den Sorte,Som Solen fordunkler,Søer og SkoveI Skumring opsluger,Trodser al Verden,PaaVindspilletnær?**Hedrik.**
Taagen opstigerFra Strand og fra Jord,Skjuler sin Vugge,Og skygger for Solen,Mørk er dens Vei,Og kun Vinde den skyer,Men meer end jeg troedeEnTræringestdu.**Giæst.**
Kiender du Dyret,SomDanskenværger,Blank under Bugen,Blodig paa Ryggen,Udsætter Livet,NaarLurengjalder,Ligger i LeirPaaLofdungsHaand?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Skjoldet**du mener,Skiærmenpaa Val.**Giæst.**
DandserinderI Dugg jeg saaeFrit sig svingeOg svæve let,Sorte SkjoldeOm Sommer-Dage,Men mælkehvideOm Vinter-NætterAlle debare,Hvad er saa det?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Ryper**de kaldesPaaRommerige,FjedernesortneOm Sommerdage,Vingerne hvidneIVinterlag.**Giæst.**
Møer jeg mødte,Mange i Flok,Med søegrønne Huer,Og snehvideLiin,Fader dem sporedTil Speideri,For dem sig vogteKan Vægter ei.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Rans**og**Ægers**De raske Døttre,Som ei sig vareKan Viking for,Bølger kaldesOgBrændinger.**Giæst.**
BørnekiærfordumBygde sig Hytte,Ligned en GaasSom en Giæsling omtrent,Af DrøvtyggersSkjoldeBeskiærmet hun blev,Havde tilHøieloftHjerneskal hans.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**And**gjorde RedeI Oxe-Hoved,Mellem dets KæberDenkuredeÆg.**Giæst.**
Stor saae jeg styreStørre endda,Selv paaHelveienHjelper han Folk,Naar ham ei svigterHans svorne Ven,Men Jorden han giverDog Hjerte-Saar.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Ankeret**helderTil**Hel**forvist,Saarer med GrenenGrønt og Sort,Bjerger dog tit,MedTougi Pagt,Havets HesteOg Høgens Ven.Snuere dogHar ei Snakker jeg fundet,Vel er du drevetIvittigeOrdspil.**Giæst.**
Lenser nu ganskePaa Gaader jeg snart,Alt Man dog vover,Naar Alt er paa Spil.Brude jeg mødtePaa Bredden af Havet,Ved Klipperne steile,Ved Klinter og Skiær,Leierne haardeDem lyster at prøve,Munterhed misteI Mags-Veir de let;VittigeKonge!Kiender du dem?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Havfruer dandse,PaaHøielofts-Bølger,Stille de vorde,Naar Stormene tie,Lavtunder LideDe ligge paa Steen!**Giæst.**
Hvad saae jeg i SommerPaaSoelbjerggaard?Ungdommen munterMed Mundgodt sig bælled,Bomstille dog deVed Bægeret tav,Mens Drikke-KarretGav Drøn og Suk!**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Grisene**pattedDen gryntende So.**Giæst.**
Hvem bygger høiestI Bjergeland?Hvem daler dybestIDanemark?Hvem lever forudenAandedræt?Hvem tier aldrigI Torden-Veir?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!Ørnen byggerPaa Bjergetind,Dugg fra HimlenHar dybest Fald,Fiske-LungerMan lederom,Fosse-TungenEi tie kan!**Giæst.**
Møer jeg skuedVed Muldet at ligne,I Sengen hos**Soelskiær****Sortsmutte**laae,Glimrende AfkomDe glæded sig til.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde,Blegrøde GløderGloed i Asken,Glimrende LuerLoved de sig.**Giæst.**
Fire var i Gang,Og Fire derved hang,To viste Vei,Og To stod paa Vagt,Skitmadseen,Skrinkelbeen,Drev alle DageDrattende bagefter.**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Ko**havde ØineAabne som du,Firbenet gik denMed fire Patter,Hornet i Panden,Med Hale for lang.**Giæst.**
Stort VidunderStirred jeg paa,ForDellingsDørre,En Dag i Høst,Ti var dets Tunger,Tyve dets Øine,FyrretiveDets Fødder tillige,Vrikkende dermed,Det vralted afsted.**Hedrik.**
Hvis ikkeSkilfingSkinnet bedrager,Meer end jeg vented,Vittigduest,Gaaderom GrynteOg Grise ufødte,So, før hunfaredMedSydskendeni.**Giæst.**
Hvem er de tvendeThingløber-Mønstre,Som har i AltKun Øine tre,Hjelpe sig beggeMed Hale een,Men ei med FødderFærre end ti?**Hedrik.**
God er din Gaade,Giæst hin blinde!**Odin**riderFuldraptilThings,Eenøiet er hanOg uden Hale,OttebenetEr**Odins**Hest.**Giæst.**
Eengang endnuOg aldrig mereVove jeg vilDitVidat prøve:Hvad sagde vel**Odin**Sagte til**Balder,**Førend den BoldePaa Baal var lagt?**Hedrik.**
Galder og SeidOgGandogTantSlider-Sladder,DuSludder-Mads,Men Ordene dineDog Ingen veed,Dig selv undtagen,Utyske leed!Ved disse Ord gik Jette-Naturen saa aldeles over Optugtelsen, at **Hedrik,** uden nogen anden Tanke, trak blank og huggede med **Tirfing** efter **Odin,** der imidlertid havde forvandlet sig til en **Falk** og fløi ud ad Lyren, men mistede dog de yderste Fjer af Halen, hvorfor Falken er stumprumpet endnu den Dag i Dag. En Hirdmand, der ulykkeligviis var nærmest ved Haanden, maatte for Resten betale Gildet med sit Hjerteblod, da **Tirfing** skulde være Mands Bane, hvergang det blottedes, og **Odin** raabde til Farvel:
Vee dig, Kong**Hedrik,**Som du hugger løs!Bryder du Løfte,Saabryder jeg Stav,Nappes nu, Trælle!Om Nidingens Liv!Det varede nu heller ikke længe, førend **Hedrik** fik sit Livsbrød, og dertil maatte det bidrage, at han trodsede alle sin Faders gode Raad og havde derfor ogsaa bestandig krigsfangne Trælle om sig, thi engang, da han reiste om og holdt Thing, og havde en Aftenstund, med et ringe Følge, slaaet Leir under **Havadsfjeld,** rottede ni fornemme Skotske Krigsfanger sig sammen, overrumplede ham om Natten i hans Telt og dræbde ham med hans eget Sværd. Det kalde Somme **Tirfings** tredie Nidingsværk, men de er aabenbar i Vildfarelse, baade for den Sags Skyld, at fribaaren Mand i Fangenskab er som Fuglen i Bure og frelser sig, som han kan bedst, og tillige fordi, som vi siden skal høre, **Tirfing** gjorde endnu meget værre Ting end det. Vel tog nemlig Fangerne det med sig paa Flugten, men saasnart **Angantyr** spurgde sin Faders Død, gjorde han det Løfte, aldrig at bestige Høisædet, før den var hevnet, og eenlig drog han omkring i den vide Verden, til han en Aftenstund, han gik langs med **Gripsaa,** saae tre Mænd i en Baad, og hørde at den Ene, i det han med et Sværd skar Hovedet af en Fisk, kvad saa smaat:
Det maa ved**Gripsaa**Gedden undgiælde,At under**Havad****Hedrik**blegned!Det var Ord Nok for **Angantyr,** og han passede nu Fiskerne op, overfaldt dem om Natten hvor de laae under Telt med deres Stalbrødre, slog dem alle Ni og førde **Tirfing** hjem i Triumf. Derpaa gjorde han sin Faders Arveøl med stort Bram i **Dampstad,** og vil Nogen vide, hvilke Konger, der paa den Tid var for Orde, da staaer der i Visen:
**Humle**da raadteFor**Hunelandet,**Og mellem**Gother****Gissur**throned,I**Danmark Valder,**Hos**Valer Kjar,**Og**Alfrik**hin djærveHos**Anglefolket!**# Ottende Kapitel.
# Tirfings sidste Nidingsværk.
**F**oruden **Angantyr** havde **Hedrik** efterladt sig en Frillesøn ved Navn **Hløder,** med Kong **Humles** Daatter **Sifka,** men som fødtes op hos sin Morfader i **Huneland,** hvor han fra Vuggen af ikke havde andet Legetøi end hvad der hører til Krig og Blodbad, som det lyder i Visen:
Født var**Hløder**IHunelandMed Kniv i Belte,Og Klinge hvas,Med Ringe-BrynjeOg Rytter-Hest!Saasnart nu **Hløder** spurgde sin Faders Død, gav han sig paa Vei til **Aarhjem** for med det Gode at giøre sin Arveret gjældende, og han kom der just da der blev drukket Arveøl, holdt stille i Gaarden, sagde hvem han var og bad en Tjener melde sig hos **Angantyr.** Tjeneren gik da strax ind, bukkede for Kongen og sagde:
GarderhøiI Gaarden holder,LangveisfraKom**Hløder**nu,Arv atæske,Ord at skifte,Brynje-Kløver,Med sin Broder,Har til StævneStunder knappe.Aldrig saasnart kom det for Kongens Øren, før han lod Kniven falde, sprang fra Sæde, foer i Harnisk, og gik ud med Freds-Skjold i den ene Haand og **Tirfing** i den Anden. Der blev da Oprør i Leiren, og alle Mand kom paa Benene for at høre hvad Ord og Tale **der** vilde falde.
**Angantyr.**
Vær velkommen,Velundfanget!Stands i Farten!Stig af Hesten!Kom, sid hos,HvorKæmperdrikkeÆres-ØlTilArve-Gilde,Faders PriisOg fælles Tarv!**Hløder.**
Andet end RuusMin Reise giælder,Hælvten af AltHvad**Hedrik**eied,MedEgg og med OddMedØelog Hank,Af Kiør og KalveOg Kildevæld,Af Trælle-KvinderOg Kværne med,Af Smalt og Bredt,Af Smaat og Stort,AfMagle-SkovenMed**Mørkveds**Navn,Af JettestuerVedAdelvei,AfDampstad-SulenFor Deilighed,Af Borg ogFæste,Af Bjerg og Dal,Af GyldensmykkerOg gode Ting,Af Alt hvad KongenHar efterladt!**Angantyr.**
Nei, før med**Humling**Halvt jeg deler,Og før itu jeg**Tirfing**hugger,Krysterisønder jegKridhvidt Skjold,Laderi GræssetGrammer bide,Byder dig, Broder!Brodden kold!Først jeg dog byderFaureSmykker,DresselmegenOg dyrebar,Tusind Svende,Og tusind Heste,Godt udstyretMed Guld og Staal;Mø skal følgeHver Mand, jeg sender,Med gyldne KiæderOg Klædebon;Og hvor du sidder,Dig Sølv omskinne,Og hvor dugangerDig Guldomgloe!Thron saa overTredie PartenAf**Gøtaland!**Det syndes den gamle **Gissur Gyrting** var for stor Gavmildhed og raabde:
Tag det med Kyshaand,Trælkvinde-Søn,Hælvten HøvdingOg hælvten Træl!AdelbørnSkalOdelskifte.Slegfred-SønnerSkalslikke Spid.Da **Hløder** nu hørde, at han skulde hedde Trælkvinde-Søn og Slegfredbarn, naar han tog mod sin Broders Tilbud, da blev han saa forbittret, at han paa Timen dreiede sin Hest og foer tilbage til **Huneland,** hvor Kong **Humle** blev ikke mindre bister ved at høre, Man kaldte hans Daatter Slavinde, og da kvad han:
Lystig nu leveLad os i Vinter,Dobbleog drikkeDyrebar Vin,**Hunnerne**læreLurenat følge,Alt opbydesFor Arvegangen,Tolvaars DrengeOg toaarsKlodde!Her vi sankeSom Havets Sand!Det blev heller ingen Løgn, thi alle Mand fra tolv Aar til Treds, som kunde bære Vaaben, kom paa Benene, saa der blev ikke mindre end tre og tredive Fylkinger, hver under sit Banner, og Femtusind i hver Fylking, men hvert Tusinde var Trettenhundrede, og hvert Hundrede var otte Snese. Med denne umaadelige Hær drog **Humle** og **Hløder** giennem **Mørkved,** som er den store Skov, der gør Skiel mellem **Hunner** og **Gother,** og her var bygt en Grændse-Fæstning, hvor ****Hedriks**** Daatter, **Hervor,** laae med en talrig Hær til Landeværn. Det var en Kvinde med Mands Mod og Hjerte, ligesom hendes Bedstemoder, saa hun veeg ikke af Pletten, men forsvarede sig til sidste Blods-Draabe. Hun og hendes Trop maatte imidlertid dog bukke for Overmagten, og da hun selv var faldet, tog Resten Flugten med hendes Fosterfader, **Orm,** i Spidsen, og da de naaede **Aarhjem,** sagde **Orm Angantyr** kort Beskeed i følgende Vers:
Sydfra jeg kommer,Sandsagnat føre,Lyst gjør iMørkvedLuerne vilde,**Gothland**svømmerI Sværdebad! —Segne maatteOgSysterdin,Dog ei blegnedRosensBlommen,Meer ei rødmerMø om Kinder,Naar med BeilerBly hun taler,Rækker MundI Maaneskin!Da **Angantyr** hørde det, skiftede han Farve og kom seent til Orde, men sagde saa: grueligt Broderskab med saa gæv en Syster! og i det han saae ud over Hirden, slet ikke talrig, kvad han:
Mange nok var viOm Mjøden at drikke,Færre vi er nuHvor Flere behøves!Lover mig Nogen,For Løn ellerBøn,Rank at rideMed rødmusset Skjold,**Hunner**atæskeTilHovedslag?Da svarede **Gissur** hin Gamle:
Ei dine SkillingerSkiøtter jeg om,Regner og ei paaDet røde Guld,Dog som HerolderDjærvt at mæleGlemde paa BænkeEnd**Gissur**ei;Siig du mig,Konning!Kun hvor dighugerFienden at stævneTil Styrke-PrøveI aaben Mark!**Angantyr.**
Stævn ham til**Dynge**Og**Dynehede,**EgnenomgiærdetAf**Jossar-Fjelde!**Der ligger GothersGamle Valplads,Seirene mangeDe mindes der.Med den Beskeed foer **Gissur** afsted, til han kom **Hunnehæren** saa nær, at han kunde raabe til den og da kvad han:
Fylkingenraver,Fanen synker,ViserenblegnerVred er**Odin!**Jeg eder stevnerTil Styrke-PrøvePaaDynge-AasOg paaDyne-Hede,I aaben MarkUnderJossar-Fjelde!Saa styre**Odin**Odde-Flugten,Spyde-LegenSpyde LegenSpyde-LegenOmarbejdet version, teksten er ikke lig med "Sværdet Tirfing" i Idunna (SJ 148A).,Som spaaet her!**Hløder** vilde havt **Gissur** taget til Fange, men det vilde **Humle** ikke tilstæde, og **Gissur** gav nu sin Hest af Sporerne med de Ord: Blæse være med alle **Hunners** Hornbuer! Da nu **Gissur** kom tilbage og fortalde hvad han havde seet, satte **Angantyr** Budstikken i Gang til alle Sider og sankede en vældig Hær, dog neppe halv saa stor som **Hunnernes** og med den mødte han Fienden paa Dyneheden.
Her stod da nu det blodigste Slag, Man i Nørreleden veed af at sige, og det varede i ni samfulde Dage, thi **Hunnerne** vidste, der var ingen Redning for dem, om de tabte, og **Gotherne** streed for Frihed og Fædreneland. Den niende Dag var endnu alle Høvdinger ilive, men da brød **Angantyr** sin Skjoldborg og gik selv i Spidsen med **Tirfing,** som da, blandt Andet, gav baade **Humle** og **Hløder** Banesaar. Da vendte **Hunnerne** Rygg og faldt som Fluer, men da **Angantyr** lod Dagen efter Valen randsage og fandt sin Broders Liig paa en Knold, blev han dog underlig tilmode og kvad:
Broder! jeg bød digBorg ogFæste,Røden GuldOg grønne Skove,Meer du kræved,Misted Alt,Livets LysMed Land og Folk!Broder-BaneBlev jeg nødig,Mindes maaHvad mindst mighuger;Saa giør UlykkenLast og Skam,Skylden maa skydesPaa Skæbnens Dom!Derpaa lod **Angantyr** sin Broder begrave hvor han laae, og var siden en vældig Konge til sin Dødsdag, og han var Tipolderfader til Kong **Ivar Vidfadme,** som regjerede baade over **Danmark** og **Sverrig, Esthland** og **Kurland** lige ud til **Garderige.** Somme vil imidlertid sige, at hvad der i gamle Dage kaldtes **Reid-Gothland** og **Hunneland,** det hedder nu **Tydskland** og er tolv Gange saa stort som hele **Norge.**
Hermed ender det gamle Sagn om Sværdet **Tirfing,** og Ingen veed, hvor det blev af, da det havde endt sit Nidingsværk, saa det maa regnes for en Fabel, hvad Man siden har fortalt, at mange hundrede Aar derefter blev Odden af det fundet ved en Høi midt ude i **Tydskland,** og deraf blev gjort en Penne-Kniv, som endnu gaaer i Arv der sønderude i al Hemmelighed, og har den Egenskab, at alle de Penne, der skiæres med den, giør stor Ulykke i Verden og giver paa en skjult Maade mangen Mand sit Banesaar. Der er endogsaa dem, der vil paastaae, at de veed **tre store** Nidingsværker af de samme **Tirfings-Penne,** hvoraf Man kan see, de er ægte; men alt Saadant er aabenbar ikke andet end en skjelmsk Udtydning af det gamle Sagn og kan ingenlunde komme i Betragtning som nogen ordenlig Fortsættelse deraf.
## Odin og Saga.
**J**eg veed saa underfuldt et Land,Der maae vi Alle bygge,Enddog det er, som Soel i Vand,Af Hjemmet kun en Skygge:Fuldvidt mon bygge**Askurs**Æt,Dog seer kun hver den lille Plet,Hvorpaa hans Fødder stande!Tilbage ei vi skue kan,For Taagen, som os følger,Og for os staaer en ligedan,Som Alt for Øiet dølger;Dog vandred vore Fædre hist,Og foran os vi veed jo vist,Skal vore Sønner bygge!O, maatte vi ei reent forgaaeI dette snevre Fængsel,Om ingen Bod vi kunde faaeFor al vor dybe Længsel,Som, glemme vi det end fuldtit,Dog siger os ved hvert et SkridtHer har vi ikke hjemme?Jeg veed en Bæk saa underfuld,Som giennemrinder Landet,Hvor Alt, som lagdes under Muld,End speiler sig i Vandet;Den kommer fra vort Fædreland,Vort Billed skal i klare VandOg vore Sønner skue!Er Foden din af Vandring træt,Paa Bækkens Bredd du hvile,Hvor Fædre-Skygger trindt og tætVemodig til os smile;Hver Blomst der stod paa Bækkens Rand,Sig speiler i det klare Vand,Og blinker os imøde!Dog stille kan den Bæk ei staae,Den stadig maa henrinde,Og Skyggerne den følge maae,De komme og de svinde,Saa Barmen vorder tung og heed,Og Vemods-Taarer trille nedAlt som i Bæk vi stirre!Jeg veed en Borg, saa høi og prud,De Suler, som den bære,Af Marmel-Steen ei skares ud,Af Straaler de kun ere,Som sprang fra Bækkens dybe Bund,Dog har den Borg saa fast en Grund,Den kan vist aldrig synke!I Høieloftets Ridder-SalDer seer Man Taagen svinde,Der overskuer Bjerg og DalEn himmelsk Asa-Kvinde,Hun**Saga**nævnes i vort Nord,Og skiøndt Hun vandred vidt paa Jord,Hos os har Hun dog hjemme!I Bægre tvende øser HunAf Bækkens klare Bølger,Og Runer staae paa Rand og Bund,Dem sælsom Styrke følger:Dem**Heimdal**skar med konstig HaandDe brat kan løse Tunge-Baand,Og Synet kan de klare!Ved**Saga**sidder**Odin**næst,Fuldkløgtig falder Talen,Den**Askurs**Søn, de unde bedst,Ham vinke de til Salen,Ham lædske de med**Mimers**DrikDa faaer han Syn og Saga-Blik,Da faaer han Mimers Mæle!Da sjunges der saa lysteligOm Fædrenes Bedrifter,Og Tiderne udfolde sigI klare Saga-Skrifter;Sig Taagen løfter meer og meer,Saa tindrende vort Øie seerDen store Samfunds-Kiæde!OsOgverslinjen findes ikke i a148A.selv vi see paa Skiød, paa Hu,I**Fortids**Svøb, det dunkle,Og Glimtene, som fødes nu,Paa**Fremtids**Himmel funkle,Og hvad i Livets HelligdomMed**Saga Odin**taler omBegynde vi at høre!Saa rind nu, Bæk, kun os forbi,Med Skygge-Hær i Følge!En Fylking ny forsamle viTil Havfru-Dands paa Bølge.Vi see dit Væld, vi see dit Maal;Paa et lyksaligt Løb, din Skaal!Guld-Bægeret vi tømme!## Pillegrimen.
**H**vem monne det være, der ganger saa hvastMed Stav over Bjerge og Dale?Hvem monne det være, der raaber saa fast?Det gungrer i Høielofts Sale:O, sikkerlig er det en Vandrings-Mand,Som kommer nu hjem fra det hellige Land,Hvad Tidender monne han bære?Saa spørger i Gaarde den liden Smaadreng,Saa spørger den Ridder i Sale,Og Skarer sig flokke paa Mark og paa Eng,At høre den Pillegrims Tale;Ham Aanden indskyder letvingede Ord,Med Vinden de fare som Luer paa Jord,Som Lys brænde Stammer i Skove!O, hører dog Brødre! den hellige GravEr meer ei paa Jorden at finde,Forgiæves mod Østen I flytte jer StavOg speide paa Bjergenes Tinde,For Hedninger gjorde med Helvede PagtAt drive fra Graven og Naaden med MagtDen arme, bodfærdige Synder.O, seer mine Arme, o seer mine Been!Saa have mig Lænkerne skaaret,Dog, knælende først paa Opreisningens Steen,Med Glæden jeg dem haver baaret.Men hør, hvor de sukke i Asialand,Som fandt ingen Naade bag bølgende Strand,Kun Tigre og Løver og Lænker!Hvor Frelseren med sit livsalige OrdPaany blæste Aande i Støvet,Hvor Han, som gienløste den syndige Jord,Paa Korset nedhængde bedrøvet,Der træde nu Hedninger Kors under Fod,Med Latter udgyde de Helliges Blod,Som**Abels**det raaber fra Jorden!Det raaber om Hevn over Hedninger vist,Men hvad over eder som sove?Med Læben bekiende I Troen paa Christ,Men hvad har for Christ I at vove?Og hvad har ivente uværdige Giæst?Herud, raabe Engle, fra Himmerigs Fest,Til Graaden og Tændernes Gnidsel.Guds Moder, som hører de Helliges Bøn,Har nu sig for mig aabenbaret,Paa Armen hun bar sin forklarede Søn,Og straalede selv som forklaret,Hun bød mig omvandre fra Syd og til Nord,Opvække af Søvne hver Christen paa Jord,Til Kamp for de hellige Steder!O, haver end Nogen sin Frelsermand kiær,Som Døden for os vilde lide,Da farer i Harnisk med Spyd og med Sværd,For Korset og Graven at stride!O, frygter slet ikke for Helvedes Magt!Med Himlenes Herre vi stande i Pagt,Og Han haver Alting at raade.Til Kampen, I Christne! opholder mig ei!Om Sjælenes Frelse det giælder.Fuldstort er mit Kald og fuldlang er min Vei,Saa saare mod Aften det hælder;Saa længe jeg er fra den hellige Stad,Kun Vand er min Drik og kun Urter min Mad,Mig styrker den Gud, mig udsendte!Farvel, I som laande mig Øre i Dag!Lad rygtes det brat, I mon ile!Hvad ændse I Bjerge og Bulder og Brag,Som gaae til den evige Hvile?Dit Korsbanner, Drot! er vor Kiep og vor Stav!Adskil dig, du røde, du brusende Hav!Til Zion vi gaae giennem Ørken!## Kors-Toget.
**H**er er saa stille, her er saa tyst,I Borgegaard,Ei Vaabenleg, ei Spil og LystMan høre faaer;Ei vrinsker Hest og ei glammer Hund,Kun Uglen tuder i allen Stund,Ei lyster mig her at dvæle!Men hisset byder mig til sig indDen store Stad,For Een med Taarestrøm paa KindEr Mangen glad,Der Alt sig dreier i Hui og Hast,Og lystig bærer hvad end ei brast,Der glemmes al Jordens Møie.O vee, mon Pesten sig rundt i StadHar sneget om,Saa Huus paa Huus i Ring og RadBlev Lade tom,Hvad heller finder ved høilys DagDet Borgerskab kun i Søvn BehagOg sjunger med Natte-Ravne?Dog tys, hvad toner fra Kirken histSaa sørgelig?En Sjæle-Messe der holdes vistFor Stadens Lig;Fra Kirke kommer en Kvinde-Flok,Kun Gubber følge med iisgraa LokOg Poge med Falde-Hatte!Fortæl mig, Gamle, med Issen hvid,Hvor Slaget stod,Thi sikkert flød der i skarpen StridEn Strøm af Blod —Du græder! vist er den Lodd og tungTil Grav at følge hver kraftig Ung,Og vakle ved Stav alene!Hvor har du hjemme, du Vandrings-Mand;I Syd, i Nord?Hvor lukke Bølger det skjulte LandPaa Folke Jord,Som ei gienlyder af Himlens RøstOg Vaaben-Gnyet fra Vest til Øst,Af Kampen til Korsets Ære!Jeg græder ikke for Ungkarls Død,Men for i VraaJeg dvæle maatte, skiøndt Hornet lød,Jeg er saa graa,Jeg kan ei svinge det tunge Sværd,Jeg kan ei drage i HerrefærdFor Korsets og Gravens Ære!Men du, som er i din gyldne Tid,Hvi tøver du?Skyd op dit Hjerte, Farvel, til Strid!Kom Gud ihu!Og trættes Armen paa Kampens Dag,Tænk paa mig Gamle og slaa et SlagFor Gubben, hvis Hænder ryste!Og hvis du vinder til Herrens GravI Østerland,Glem ei det gode Raad dig gavDen gamle Mand!Forbarm dig over mit hvide Haar,For mig beed ogsaa et Fadervor,Hvor alle Guds Engle svæve.## Nødskrig fra Kæmpehøien.
# (Med Prøverne af Saxo og Snorro.)
**S**ving dig over Mark og Skove,Sving dig over blanken Vove,Sving dig over Fjeld, min Sang,Tolk som Torden Tidens Brøde,Sænk dig saa i Toner søde!Hjerter smelte ved din Klang!Hist paa Fjeld og her i Skove,Vidt og bredt paa blanke VoveFærdedes en Slægt saa god,Høit vi sande maae og sjunge,At paa dobbelt Viis udsprungeBørnene af**deres Blod.**Deres Blod af slagne AareSprang og sprudede saa saareHøit paa Val og vidt paa Søe,Bølged som en Grav om BorgeBredt om Dannemark og Norge,Værged Lund og Fjeld og Øe!Ei saa vidt som Havet bølger,Ei saa vidt os Saga følger,Findes skal et Folk paa Jord,Hvem det undtes saa at byggeUnder Skye og Skjold saa trygge,Som det Tvilling-Folk i Nord.Intet Folk og sine FædreStræbde saa i Grav at hædre,Kom saa flittelig ihu,Derfor klinger Sang og SageGjennem mange tunge DageLystelig til os endnu.Men, lyd høit i Nord min Klage,Som en Røst fra gamle Dage,Som et Vee fra Fædres Grav!Kun for døve Øren klingeTonerne, som Bud os bringeFra vort Hjem med Klang og Stav.See, der ligge Fædres Skrifter,Bind om Fædrenes Bedrifter,Jordede i Mulm og Støv!Slægten stirrer kun paa Muldet,Lytter efter Klang af Guldet,Er for**Modersmaalet**døv.Stumme flyve Oldtids Fugle,Finde ikke meer paa ThuleLye i Lund og Lyst til Sang,Visnet er den gamle Stamme,Vakler kun sin Rod til Skamme,Over Vove, Fjeld og Vang.Hører mig, I høie Fjelde,Vidnerne til Fortids Vælde,Vidner og om dens Bedrift;I, hvis haarde Klippe-GavleFædre glattede til Tavle,Tunged ud med Runeskrift!Hører mig, I gamle Lunde,Som mens Aldrene henrundeHørde Oldtids Fuglesang,Som i eders EgebarmeGjemde troe med Lyst og VarmeGjenlyd af den søde Klang!Hører mig, I dybe Bølger,Som i eders Hjerte dølgerStavnespor fra Hedenold,Af den Stavn, som Norges SysterSøgde paa de danske Kyster,Af den Stavn, som bar Kong SkjoldDen gamle Mythe om Fornioters Sønner Nor og Gor, der ledte om deres Syster rundt i Norden, og fandt i det mindste gamle Frænder paa de danske Øer, findes i **Funden-Noregur,** og om Skjolds Skib kan læses i Kjøbenhavns Skilderie No. 60 1815.
!Sover I, hvor kan I sove?Vaagner Lund og Fjeld og Vove!Vaagner, vaagner, raaber Vee!Vee den Slægt, som her har hjemme,Som kan slige Fædre glemme,Kan ad slige Minder lee!Ja, I Fædre hisset oppe,I, hvis Gulv er Stjernetoppe,I, hvis Sjæl er i Guds Haand;I det Vee maae selv istemme,Over dem, som eder glemme,Som fornægte eders Aand.Eder ingen Glemsel skader,Hvor I boe hos Aanders Fader,Dog I tordne maae som Han:Ær din Fader og din Moder,Om du længe Livets GoderNyde vil i Fædres Land!Hører det, I Folk i Norden!Fædres Ak og Vee i TordenRuller høit med Brag og Døn,Echo er for aabne ØreLydt i Lund og Fjeld at høre,Og i Bølgens hule Drøn.Sover I, hvor kan I sove?Luft og Lund og Fjeld og VoveTordne ud det Vee med Brag,Brat sig flokke Lyn i Flamme,Flække, knuse visne StammeI et Vredens Tordenslag.Hører dog Trompeten galeHøit og hardt fra Kirkesvale,Og foragter ei dens Kald!Ogsaa mig paa Zions VoldeBødes flittig Vagt at holde,Vagt som Præst og Vagt som Skjald.Med Trompeten for min GaneHvad jeg skue kan og ahne,Høit forkynder jeg i Nord:Lugen leger over Lande,Røde Sværd i Luften standeAtter**over Lunde-Chor.**Sagnet lader sig forlydeMed hvad Tegnet maa betyde:Blodig**Broderkamp**i NordSee Roeskilde-Saga S. 30.
,Ak, naar man foragter Fædre,Brødre elsker man ei bedre,Kroner Synd med**Brodermord.**Hører mig, I Folk, som byggeTrindt i Dovres brede Skygge,Trindt i gamle Daneland!Hører mig, I kjære Frænder!See! jeg tvætter mine HænderHer i helligt Vievand!Jeg har ahnet, jeg har skuet,Jeg har varslet, jeg har truet,Og jeg beder end med Graad:**Vender om til fromme Fædre!**Da vil Gud end Brøsten bedre,Stande bi med Raad og Daad.See, jeg staaer ved Fædres GraveMed de gamle Runestave,Ristede af Fædres Haand;Med de gamle Saga-Skrifter,Hvori Fædrenes BedrifterPræged sig med Fædres Aand.Skal jeg stande her alene,Stirre paa de RunesteneSukkende og sorrigfuld!Skal jeg riste underneden:**Fædres Aand er foret heden,**Synker, Stene, ned i Muld!Skal jeg her fra KirkesvaleHøre Midnats Hanen galeOver Fædres kjære Land,See ved Lyn, hvor Sværde mødes,See ved Lyn, hvor Landet ødes,See den visne Stammes Brand!Nei, o nei, I kjære Frænder!Rækker mig dog BroderhænderOver Belt og Sund og Hav!Lad mig dog ei saa aleneLøfte paa de BautasteneOver vore Fædres Grav!Kommer! hjelper! lad os løfteHøit dem over Svælg og KløfteLad os stave dem med Lyst,Stirre paa de Rune-BelterStadelig, til Hjertet smelter,Glødende ved Broderbryst!Frænder! Brødre, o saa hørerDog hvor Fædres Aand sig rørerI mit Hjerte og mit Ord!Kan I stande kolde, døve?Vil I Fædres Aand bedrøve?**Skal han flygte bort fra Nord?**Vi paa Fjeld, i Dal og EngeSaaede i Kjødet længe,Høsten blev og Sæden liig;Vinteren er fast forhaanden,Venner! lad os saae i Aanden!O, da vorder Høsten riig.Spildt vi har paa vilde VeieFædres Odel, Arv og Eie,Haandens Fylde, Hjertets Fred;Aldrig komme bedre Dage,Har vi ei en Gnist tilbageEnd af Fædres Kjærlighed.Sving dig da, min Fugl, saa fageMed et Blad af Nordens SageGjennem Luft paa Aanders Vei!Kald med Kvad og vift med Vinge,Vil da Gnisten ei udspringe,Ak, da er den der vel ei.Flyv, min Fugl, nu ud saa fage!Fædres Gud vil dig ledsage,Trøste dig for Spot og Had;Bede vil jeg alle Dage:Give Gud du kom tilbageMed et grønt**Oliven-Blad!**## Til Sphinx.
**E**i har jeg glemt, at naar Gravklokken gaaer,Da først udringes mine Skoleaar,Og aldrig har som Mester jeg mig brystet;Men lært jeg har i tunge PrøveaarAt føle Meer end nogen Sphinx forstaaer,Og**af mit Ærme**har jeg Barnet rystet.Hvo høit vil flyve, falder gjerne ned,Hvo høit sig drømmer, svimler kun derved,Thi sætter jeg mig lavt paa Runestene;Stat du for mig, saa høi du kan, i Fred!Men hvis hovmodig du paa mig seer ned,Da visselig du staaer ei**paa det Rene.**Du pukker, hører jeg, paa dine Aar!Men blegedes paa**Lysets Vei**dit Haar,Saa det omskinner dig som Retfærds Krone?Du praler, hører jeg, af dine Saar!Dem fikst du vel i Verdens Ormegaard,Men fik du dem i Kamp for**Lysets Throne?**Min Gaade, hører jeg, du kløgtig nam!Var det dengang du lydt med DaareglamMig for en Hykler og en Djævel skjældte!For**Ingenting din Gaade**jeg ansaae!Det siger du, men kan du da forstaae,At jeg i**Intet**saae Orions Belte?Hvis om din Gaade jeg har gjættet feil,Fordi jeg kiged kun i**Sandheds Speil,**Da har i det du ikke seet din Gaade,Og jeg tør give under Haand og Seigl,At ikkun da du tager ikke feil,Naar du den gjætter paa min**simple Maade.**Du mener, hører jeg, det var dig nemtAt knegte mig i Alvor og i Skjemt,Og ydmyg dale til mit Barne-Sæde!Om det er sandt, jeg veed vel ei bestemt,Men nok jeg veed, at**tro'r du det er nemt,**Da avler Stolthed kun en dødfødt Glæde.Om**virkelig**du staaer paa TempeltindOg om jeg op til dig har mange Trin,Det klarer sig engang vel paa det sidste,Men seer jeg ret ved Ordets Lampeskin,Jeg mod din Høide ikke gjør et Trin,Og aldrig skal din**Modenhed**mig friste.At Lyset bo'r ei i din Hjerneskal,Men hist i Kjærlighedens Gaadehal,Det har jeg lært af Ham, som Engle dyrke;Og i Hans Ord, som Lysets Arvetal,Jeg fandt, at hverken kan ei heller skalDer**Samfund**være**mellem Lys og Mørke.**Som Digter, mener du, paa Gravsens BredDu og dit Liv er ei at spøge med,Og det er netop hvad jeg vilde sige;Men at**for Alvor**jeg tog Skjemten med,Hvor Alvorsord ei funde bedre Sted,Det var dog nok ei**Næsviished**saa lige.See, stolte Sphinx! det er mit Davus-Svar,En bunden Tale, baade kold og klar,Tillukt med Flid for Tonen i mit Hjerte;Nu er jeg seen som jeg var fordum snarTil**Vægterhaanden,**du bespyttet har,At række dig i Skin af Danmarks Kjerte.Jeg lod dig rase,**ældre**Broder min!Og paa min Kappe slagte dine Sviin,Jeg vilde dig ophidse ei, men kjøle.Nu est du kold og stolt med Hjertens Lyst,Kom nu! saa vove vi en Alvorsdyst,Og væmmes skal du vist ei ved min Søle.Dog, ingen Handske kaster jeg til dig,Jeg kun optager den du rakde mig,Og som jeg dengang ikke maatte røre;Afbryder jeg med**Fienderne**min Krig,Og venter jeg en**Sandheds Ven**i dig,Hvor kan mod dig med Lyst jeg Krigen føre!Nei visselig, som Dannemand og PræstSelv midt i Strid jeg huer Freden bedstOg gjerne Hjertet vilde kjærlig tale;Men til du seer, at ei jeg**leger Hest,**Skjøndt Barn jeg er, det tjener os nok bedst,I Stilhed Gud hinanden at befale.Dog, Hjerteordet lader sig ei tvinge,Gid,**Baggesen!**du mesterlig fuldbringeHvad jeg har kjækt og ærlig fusket paa!Da veed jeg vist, at under Lysets VingeMin Broderhaand, mit Venneraad saa ringeDu nænner ei at haane og forsmaae.## Afbrudte Strøtanker
# ved Brevet til Vali-Magni.
**H**vem kalder? hvem kalder?Hvem kalder i Kveld?Hvem græder for Balder,For Balder i Hel?Hvem kalder paa Vale?Hvem søger i**Nord**De**vestlige**Sale,Hvor Helten opgroer,Hvem aner vel**Rinde**I Lundens Kjærminde?Hvordan? har KjærmindenNu røbet for VindenHvad i hende giærer,Hvad lønlig hun bærerI Barmen indsvøbt,Den levende Kierte,Der alt under HjerteAf Aanden er døbt,Der voxen udvinderAf Svøbet sig brat,Som Maanen oprinderI bælgmørke Nat,Den Spæde, som gløderI Fødselens Stund,Og leder om**Høder**Paa Mark og i Lund,Og læser i StjernenDen Blindebuks Færd,Og kløver ham HjernenMed blinkende Sværd;Ja driver og nøderSelv Skyggen af**Høder**Til op af sin GravAt vandre i Blinde,Hvor Sønnen af**Rinde**Ham leder ved Stav,Til**Balder**at gjæste,Og Synet stadfæsteSom blind han beloe,Og kalde det LykkeHos**Balder**at byggeOg blindt ham at troe;Troe blindt paa den Samme,Han blind har forskudt,Og blind det annamme,Han blind har forbrudt,Troe stadig i blindeHos**Balder**at findeDet Syn, som paa SvigHam**Loke**forjætted,Naar Tuen han pletted,Og Balder laae Liig,Troe, Lyset først seirerOg kommer tilsyne,Naar Søvnen sig leirerPaa**Arvakurs**Bryne,Troe**Alsvid**maa kiøles,Om Gløden skal følesOg skues i Støv!Hvem er det som kalderPaa**Magne**saa fast!Mon Hornet alt gjalder,Mon Broen alt brast!Er Ormen alt revnetOg**Aka-Thor**kvalt,Er Valfader hevnetOg Dagrækken talt?Fandt**Vidar**alt**Mode**Og**Balder**hin Gode!Skal Aka-Thors SønnerAlt hamre det Slag,Som evig giendønnerI gnidslende Brag!Skal Porten af HængselNu springe saa bratOg**Ginnunggabs**FængselUdfolde sin Nat,Den Nat, hvor kun glødeDe Gnister saa dødeAf Hammer og Staal;Hvor Lyset, der vinder,Sig for sine FienderForvandler til Baal!Hvem kalder? hvem voverAt vække i KveldDen Vætte, der soverI Lund og paa Fjeld!Hvem vover at stjæleDen Slumrendes Mæle!Hvem vover at legeMed Løvet af Ege!Hvem vover at spøgeMed Maien af Bøge!Hvem vover at giøgleMed Dannevirks Nøgle?Hvem vover at spilleMed Nattergals Trille!Hvem vover at stødeI Hornet saa hvast!Hvem vover at hødeOg hamre saa fast!Hvem synger i BlindeOm Lyset saa lyst,Som om dets KiærmindeHam bygged i Bryst!Hvem nemmed den Tone,Hvem lærte den Sang,Som Bøgenes KroneI Kveld giennemklang!Ak, stundum en Jette,En Hrimthurse-Trold,Skiøndt aldrig med Rette,Fik Kiedlen i Vold;Ak, daares**Gunløde**Af Smiger og Guld,Saa hun med det SødeHam skjænker saa huld,Da løses hans TungeTil liflig at sjungeDe Toner, som**Kvaser,**I Høisangens Tid,Hos**Vaner**og**Aser**Indsamled med Flid;I Honninge-Vove,I**Blodet**de sove,Og hver, hvem**Gunløde**Meddeler det Søde,Han mindes den**Kierte,**Som lyste engang,Som blødende HjerteAttraaer i Sang;Han Visen kan tone,Som Bøgenes KroneBevæger saa sødt,At Hjertet maa smelteI Piger og Helte,Og Staal vorde blødt,Saa Klippen maa høre,Og Toner sig røreI Malm og i Steen.Ak! est du,**Gunløde!**I Hrimthursevold!Ak har med det SødeDu skiænket en Trold!Ak! da gav til JetterDu Asernes Arv,Da**Nidhøg**du mætterMed**Ygdrasills**Marv.Nei, retvise NorneDet aldrig tilstæder,At Honnindug væderUfrugtbare Torne,At Jetter sig lædskeMed**Ygdrasills**Vædske,At Hrimthurser sjungeMed Nattergal-Tunge,At søde KiærminderOprinde i BrystHos Gudernes Fiender,Og dufte til Lyst.Nei, Hammeren stjæleKan**Thrymer**og fjæleDen dybt under Jord,Men er dog for ringeTil**Mjølner**at svinge,Det mægter kun**Thor!**Hvad ei han kan eie,Det ruger han paa,Men Livet i LeieBetale han maa,Naar**Thor**sig forsonerMed**Freia**paa nye,Naar Hammeren tonerMed Brag under Skye.Vel**Idun**forvovenKan vandre i KveldTil Vildbane-Skoven,Og synke i Fjeld;Men sidder hun Dage,Og sidder hun Aar,De Æbler at smageDog**Thjasse**ei faaer,Og naar kun til**Freie**De Aser hentye,Da aabne sig VeieSaa høit under Skye,Da Loke sig svingerPaa Kiærligheds VingerTil Jetteland brat,Og fører tilbage**Idunne**til**Brage,**Med Asernes Skat!Dem Thjasse forfølgerTil Asernes Gaard,Men luende BølgerHans Vinger omslaaer,Og hvad han ei venter,Det times saa brat,Med Livet forrenterHun Asernes Skat.Saa kan vel og DværgeMed**Kvaser**faae Magt,Naar ei han paa BjergeSig tager i Agt,Men drømmer at kundeDet Dybe udgrunde,Og frister sin Stjerne,Og bryder sin HjerneLangt meer end omsonstMed Dværgenes Konst.De Dværge med ListeHam fritte og fristeOm**Aka-Thors**Hammer,Hvi Dønnet saa flammer?Om**Brysinge-Smykket**Hvi det er mislykket?Om Skibet, som evnerAt gaae hvor det stævner,Og Kaasen forfølge,Mod Vind og mod Bølge.Da sortner det saareOm Halvgudens Stjerne,Da springer en AareI svulmende Hjerne;Hans Blod maa nedrindeI Dvergenes Haande,Og listig de bindeDen himmelske Aande,Og Mjøden de blandeI hellige Vande,I Duggen hin reneFra**Ygdrasills**Grene,Som Bifluen skjulerI vexede Huler;Naar Kagerne segne,Og Bierne daane,Sig Dværge tilegne,For Svovlet de laane,Det Søde i Leie;Kan blande og lave,Men aldrig dog eieDen herlige GaveSaa kraftig og sød!Dem**Suttung**afnødeKan Møden i Krig,Og kalde**Gunløde**Sin Daatter med Svig;Han kan sig beruseI Bobler, som bruseI vindaabne Mon,I Bodn og i Son:Son (Forligelsemaal eller Ligkiøb) og Bodn (Tilbud eller Selvbud) var to aabne Træboller, hvori naturligviis kun var **Efterdrikke.**
Kan drømme om Dage,Da og han skal smageDet Søde, som giærerI Løn under Laag,En Kalk af**Odhrærer**Odhrærer (Sindsrørende) heed **Kiedelen** med den ægte Mød.
I Gudernes Sprog;Men ikkun i DrømmeHan, blot til sin Pine,En Draabe kan tømmeAf Møden hin fine!Af Norner udkaaretTil Møden at arve,Men blind og bedaaret,Med blegnende Farve,Blaaøiet**Gunløde**Nu sidder i Fjeld,Og vogter det søde,Det hellige Væld.Hun mindes end SprogetFra ældgammel TidOg løfter ei LaagetAf Kiedelen viid,Før hun kan fornemme,Paa Tone og Stemme,Paa mindelig Bøn,Paa Gang og paa Sæde,At der er tilstædeEn ægtefødt Søn!Hun tør ham kun bydeDen perlende Kalk,For Løftet, at brydeDen mørknende Balk,Paa Troe og paa LoveAt kæk han vil voveMod Suttung en Dyst,Ja stride til DødenFor Blomsten og GlødenHam gives i Bryst,For Tone og Minde,Som vaagne derinde,For Synerne klare,Der sig aabenbare,For**Nornerne**milde,For**Ygdrasills**Kilde,For**Guldtavlens**Alder,For**Gimle**og**Balder,**For**Alfader**Selv.Hvem kalder? hvem kalder?Hvem raaber i Kveld!Hvem græder for**Balder,**For**Balder**i**Hel!**Hvem kalder paa**Vale,**Paa Dug over Dale,Med underlig Røst;Paa**Magne**og**Mjølner**Til Kamp imod**Jølner,****Gunløde**til Trøst!Saa Ingen kan stødeI Hornet med Magt,Som ei med**Gunløde**Mon træde i Pagt!Saa Ingen kan sjunge,Hvem ikke sin TungeDet undtes at lædskeMed hellige Vædske!Saa Ingen opstemmer,Som ei i sit HjerteEt Minde fornemmerOm hellige Kierte!Har**Bølværk**nu atterDa strøget med LatterDe Jettefolks Segle,Og seet ved en Side,Hvor Steen dog kan bidePaa Marken de Snegle,Og høstet for JettenSom ni eller tretten?Har**Bauge**nu boretMed Nauren saa smal?Er**Bølværk**nedforetSom Slange i Hald?Har der han med Sproget**Gunløde**bedraget,Bedaaret, saa LaagetHun flux har aftaget?Har Kiærligheds-EdenHan svoret paa Skrømt,Og vil flyve heden,Naar Karret er tømt?Er Stødet, som kalder,Kun Mundsvær og Gand?Er Graaden for**Balder**Kun Tænder i Vand?Vil**Odin**sit ØieNu sætte i PandtFor**Gunlød**at bøieTil Troe paa hans Tant?Vil nu som en DrankerHan fare med Svig,Og i**sine Tanker**Med eet vorde riig?Vil**alle tre**Haande,Mens han er i Aande,Han tømme med List,Og lade**Gunløde**Sig sørge til DødeMens han flyver hist?Vil Kampen han svigte,Og prøve at digteSig selv til en Gud?Vil Ravne han vinde,I**Hu**og i**Minde,**Til troldkloge Bud?Vil**Fjølner**sig svingeFra**Hvidebjerg**opPaa Nidinge-VingeTil Hekkenfelds Top?O, vee da den DaareMed rænkefuldt Sind!O, rind da min TaarePaa blegnende Kind!Vel Nornerne spotteMed Daaren, som tænker,At hellige GrotteKan plyndres med Rænker,Og mener omsonstAt kunne med SnildeDet Hellige spilde,Udtømme med Konst;Vel vender tilbageI Kiedlen saa fageDen Kraft og den Lyst,Som aldrig kan byggeI svigefuldt Bryst,Hvis glimrende SkyggeKun Daarerne blænder,Hvis Minde med SmerteEt svigefuldt HjerteKun piner og brænder,Mens Daarer istemme:Nu let er at nemmeDen herlige Kunst!Mens**Odin**sig byggerEn Verden af Skygger,Et**Valhal af**Dunst,Da sidder**Gunløde**Veemodig i Fjeld,Og angrer sin Brøde,Og sukker i KveldOm Hevn over Sønnen,Som Moderen sveeg,Og Helteværks-LønnenMed Falsk sig tilsneg;Det hører de NornerSaa høit over Jord,Det lyner og tordnerSaa høit over Nord,Og Fjeldene revne,Som Straalerne stævne;Da springer tilsideDen ældgamle Dør,Som Faa ikkun videEr falset i Nør;Da aabner sig GrottenSom giemmer det Søde,Da nærmer sig DrottenSom frelser**Gunløde.**Paa Kæmperid-SletteVigrid.
Sig løfter saa boldDa**Odan**hin retteMed Krone i Skjold,Med Løver og Hjerter,Med Kiedelen skiøn,Med Søvætte-Kierter,Og Linden saa grøn,Med favre GuldbrikkerPaa Bunden saa blaa,Med Tavl og med Prikker,Som Faa kun forstaae.See Kæmpevisen: De vare siv og sivsindstive.
Han hører det lydeI Bjerge saa sødt,Det mon ham betydeAt Liv erieiia297_5 har 'i' (s. 104). Førstetrykket og rettelseslisten i Nordiske Smaadigte stemmer overens.idødt,Han hører det klinge,Og rider, som VingeHan havde for Ros,De straalesky Dværge,Som pusle i Bjerge,Han byder kun Trods.Naar Solen i FjeldeIndstraaler med Vælde,Da haver**Gunløde**Forvundet sin Harm,Hun føler det glødeI kølnede Barm,Hun væder sin TungeMed Møden hin klare,Og Læberne sjunge,Og Stenene svare;Fra Sølvet i StrimeGaaer Klang imod Skye,Som Sølvklokker kimeVed Juledags Gry;Og**Odan**hin retteHan følger det KaldPaa Kæmperid-SletteTil sande**Val-Hald,**For Kalken at smage,Og hente tilbage,Som**Bølværk**i DrømmeKun meende at tømme,Som aldrig en RøverKan tage med Vold,Som giærer, og tøverTil Helten saa bold**Ad Døren**indstævner,Indsniger sig ei,Ad Ridser og RevnerPaa Tyvenes Vei.Saa**Odan**mon rideTil Gilde forgyldt,Mens**Bølværk**i KvideFaaer Løn som forskyldt,Heel liflig for BrudenEr Skyernes Brag,MenMedMeda297_5 har 'Med' (s. 105). 'Men' giver bedst mening, da det angiver modsætingen mellem, hvad skyernes brag er for bruden og afguden.Mensdet for AfgudenEr Dommedag-Slag,Da springe som Tvinde,Da briste som Bast,De Lænker, der binde**Ulv-Fenris**saa fast,Og Lynet adsplitterDet**Valhal**af Dunst,Som praled med Flitter,Og prisede**Konst;**Ei hjelper nu**Gungner**Den Afgud et Gran,Og Brynien bugnerFor Mordulvens Tand,Ja Ulvenes FøderMed Livet da bøderI sit**Ragnaroke**For Pagten med**Loke,**Med Mordulvens FaderOg Himmelens Hader,Med Fyrsten for TyveOg alle som lyve,Med ham som behændeDet prøved igienSom Tyv at tilvendeSig**Brysinge-Men.**## Johan Nordahl Bruuns Amindelse.
Seer du ei hist ved Hakons Helle nærDen matte Kiæmpe med det sjunkne Sværd!**Der**fødtes han, der sukker han i Vaande,**Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?**Heimdal.**H**vad runger saa i Fjelde,Hvad dønner over Søe?Hvad gialder saa med VældeFra Bjerg til Mark og Øe?Hvad varsler vel den Torden?Hvad vækker vel den Gru?Hvad brast der vel i Norden?Brast**Einars Bue**nu?Hvi higer du tilbageMin Aand, mod Østen hen,Til Davids høie KlageFor Jonathan sin Ven?Ak, Døn! ak vilst du sigeTil gamle Olavs Aand,At nu brast Norges RigeUdaf hans Kongehaand!Ak, skal nu Olav springeFra Bord i Kjortel rød!Skal over Grav det klinge:Ak! Jonathan er død!Skal Hedninger sig glædeOg fange Overhaand?Philistres Døttre kvædeI Gath og Askalan!Nei, Aand, lad af at grue!Det toner over Strand:Ei raader Einars Bue,Men Gud for Norges Land.Kun milde Taarer rindeVed Olavs Hedenfart!Livsaligt er hans Minde,Hans Støv opstander klart.Lad Harpen liflig toneOm Nordahl Jonathan!Nu fandt han Norges KroneI Christnes Fædreland!Lad Vantroe glad istemme:Nu død er Christi Ven!Den snart dog skal fornemme,At Christus lever end.Ja, snart den skal fornemme,At Nordahl Bruun! din AandEr end i Norden hjemmeSom i sin Frelsers Haand.I Fred skal Støvet sove,Din Sjæl i Herrens Favn,Og Trods, om Tidens VoveOpsluge kan dit Navn!Nei som en venlig StjerneDet blinker over Bjerg,Forlyster Venner fjerne,Forfærder Trold og Dværg.Naar Vikingen kuldseiler,Den smiler giennem Sky,Og klar i Sø sig speilerVed næste Morgengry.Ja end i Tider fjerneFra**høie Kirkestavn**Skal Norges Morgen-StjerneMan speide i dit Navn!Naar Kirken høit sig hæverI Kæmpers Fødeland,Din Aand med Sang nedsvæverTil Fjeldets høie Gran.Da skal forklaret rungeI Fjeld din Kæmperøst,Din Aand det Kvad udsjungeSom kvaldes i dit Bryst.Da skal sig og forklareDet Kvad om Jonathan,Og Klipperne skal svareTil Klang fra Bøg og Gran!Dog,minmin,Aand, flyv hid tilbage!Breed ei Vinge, løft ei Bryn,Stir ei saa paa fjerne Dage!Døgnet spotter kun dit Syn!Skjul din Vinge, luk dit Øie,Suk din Sang som Herrens Ord!Ingen Toner fra det HøieHøre vil nu Mænd af Jord.Over Svælget stir bedrøvetHen paa Kirke-Kæmpens Grav,See nu sank med ham i StøvetNorges gamle Bispestav,Saae den nye du under Stjerne,Ak, det var dog i det Fjerne!Nær, og rede til at myrdeUlven staar ved Hyrdens Grav,Hjorden drømmer sig til Hyrde,Tager Skyggen for en Stav,Ulven inderlig sig glæder,Skjærer flux sig Faare-Klæder!Nei Aand, ikke saa!Lad Ulvene gaae!Grib ei til UtideDen henlagde Stav!Endnu maa vel skrideEt Skrud over Grav,Før atter du svingeSkal Staven i Nord,Mod Ulvenes BringeI blodige Spor.Lad hvile da Staven!Tag Harpen i Haand,Og hils over GravenDen salige Aand!Ja, hil dig som svingerDe lyslette VingerSaa høit over Muld!Du Kaasen har fundet,Du Krandsen har vundet,Ja Kronen af Guld.O, hil dig, du Gamle!Gud Fader os samleI Himmerigs Hald!Jeg veed at med GlædeDu hørde mig kvæde,Som christelig Skjald,Jeg veed, hvor du bygger,Der svandt alle Skygger,Der faldt alle Skjæl,Der skuer du funkleHvad her i det DunkleDu miskjendte vel.Hvad end du ei ynder,Det er mine Synder,Dem tilgive Gud,I Navnet det milde,Som aarle og sildeDu stammede ud,I**Navnet,**der kunde,Som**Grund over Grunde**“*In principio principiorum* (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham), ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige Velsignelse paa Hans 70de Fødselsdag beføier og forpligter mig til at tale saa ved Hans Grav.
,Forene os her,Trods Bølger og Banker,I Aar og i Tanker,Trods Grunde og Skjær;Det Navn, du kan sjungeMed aandelig TungeNu gladelig hist,Som Gud os vil undeAt sjunge saalunde**Eenstemmig**forvist!## Nikolai Edinger Balles Amindelse.
**D**er stod en Gran saa rank og skjøn,Saa vintergrøn,Den stod paa Norges Fjelde;Sin Top den løfted kæk i Sky,I Herrens Ly,Trods Vind og Staal og Ælde.Der stod en Bøg i Danelund,Paa Fædres Grund,Alt med sin hvalvte Bue,Trods Hagelveir og Hvirvelkast,Den stod dog fast,Saa det var Lyst at skue.Men ak! det gaaer hver Stamme gild,Som**Ygdrasill,**Den trøskes og den falder,Det volder**Nidhøgs**Ormetand,Hver Bøg og GranSom Asken har sin Alder.Hør Lundens Suk og Klippens Drøn!Hver Nordens SønEn modig Taare fælde!Thi, ak! paa Rad de faldt paa Stand,Den Bøg, den Gran,Som pryded Mark og Fjelde!Nu sidder fattig Fugl i Støv,Paa brune Løv,Hvor skal vel han sig hvile?Hvor skal han kvidre nu i VangSin Aftensang?Paa Tidsel, Tjørn og Pile?Ak, skal da slige Stammer toEi meer opgroe,Paa Fjeldet og i Skoven!Skal Klang ei meer, fra Top og Green,Fra Lund og Steen,Nu mødes over Voven?Skal fattig Fugl i øde Lund,Om Aftenstund,Kun sjunge for de Døde?Skal Sangen tone sorrigfuld:Ak! under MuldNu hviler Nordens Grøde!Ak, skal nu savne Kvist og SkjulDen Himmel-Fugl,Som sang for vore Fædre!Da svinger den fra Boigd og BySig over Sky,Ak! ak! det Gud os bedre!O Brødre dog! den samme FuglSaa sødt om JuulOg sang for vores Vugge;Ak, skal nu vore arme SmaaAt høre faaeFor Sang kun hule Sukke!O Vugge-Vise dyb og sød!Som Nyn du lødPaa Tonen, Engle sjunge;O Skam og Skade, blodig Synd!Skal disse NynUddøe paa Danmarks Tunge!O nei, Fuld-Sødskende i Nord!Det ved sit OrdI Naade Gud forbyde!Den gamle Rod Han skiænke Held,Paa Mark og Fjeld,Til Kvist og Top at skyde!O, Sødskende! den Stub nu tør,MenfrodigfrodrigFejlsat type. a306 (Nikolai Edinger Balles Amindelse) har også 'frodig'(s. 51).før,Vi vil med Taarer væde;Da avles under HjertesukSaa mild en Dugg,Som Taarer, Engle græde.O Dugg! hvis Hjem ei Verden veed,O fald hernedPaa Stub med Kraft fra Oven!Da skyde skal til Dane-Bod,Som Jesse-Rod,Den Stub i Dane-Skoven.O Himmel-Fugl! forlad os ei!Den trange VeiGaaer let, naar sødt du sjunger;O bliv hos os! og læg din Sang,Med liflig Klang,Paa danske Barne-Tunger!Ak, ingen Bøg, og ingen Gran,Vi har i Land,Som værdig kan dig bære!Men o, forsmaa ei snevre BurI Hjerteskur!Saa skal dig Stammen ære.O Sødskende! forstaaer min Sang,Med sælsom Klang,Ei blot om**Bruun**og**Balle!**Om dem og deres Rod jeg sang,I Danevang,Og Stubben er vi alle.Det var de sidste Krone-Skud,Som nu gik ud,Paa gamle Træ i Norden;Paa Stammen, som ved**Luthers**Haand,Med hellig Aand,Sig hæved høit fra Jorden.Ad Aare falder Jubelfest,For Herrens Præst,Ja holdes i Guds Rige,Thi skyndte sig de Bisper to,Nu og saa fro,I Choret at opstige.Der skal de staae i høien Chor,For Alterbord,Paa danske Bispe-Stade,Og sjunge høit med Englemund,Af Hjertens Grund,Med**Hersleb, Brochmand, Plade.**De takke skal, som Bud fra Nord,For Herrens Ord,Paa**Morten Luthers**Tunge;For Røsten, som i JulesangPaa den udklang,Skal**Kingo**Psalmer sjunge.Det er en Lyst at tænke paa,Hvor de mon staae,Langt meer dog der at være;Det Andet er end, over GruusAf Herrens Huus,At græde for Hans Ære.O vee! o hvilken Jubelfest,For Herrens Præst,Kan vi paa Gruset holde!Hans Aand forsvandt, hans Kraft og Tro,Mon de vel boeI Hjerter, vantro, kolde?O vel da dem, de Luther-Mænd!At de sov hen,Før Jubel-Festens Dage!Her tegner kun til slig en Fest,Hvor Graad er bedst,Hvor Sang er Suk og Klage.Dog Aand! hvi bølger, bruser du,Saa mod i Hu?Lad ikkun Herren raade!Ei gjælder Tegn, ei værger MagtImod Hans Agt,Og evig er Hans Naade.Er Formiddag end sort som Nat,Kan Soel dog bratI Kraft bestraale Jorden;Saa dages kan, for Herrens Præst,En Jubelfest,Mens Aar gaaer om i Norden.Vi haabe tør: HallelujaSkal klinge da,Fra Hjerte, Mund og Tunge,Saa Lov og Tak for**Wittenberg,**I Lund, paa Bjerg,Med**Kingo**høit vi sjunge.Danske Christne! hvor I findes,Flokkes ved vor Biskops Liig!Lad os her det Svundne mindes!Mindes Gud og Himmerig!Gud og Himlen, som med TaarerVi maa sige, svandt fra Jord,Svandt for Tant af usle Daarer,Som omtaaged Sandheds Ord;Svandt, thi Gud er fra os svundet,Naar i**Hjertet**ei Han boer,Havde vi saa end udgrundetAlt hans Raad, og hvert hans Ord!**Himlen,**naar vi ei fornemme,Gjennem Aandens Guddoms-Stemme,Hvad den er, i Himmel-Smag,Da for os den er forsvundet,Havde vi saa end udgrundetSkyens Lyn og Torden-Brag!Tanke, Vidskab,Viisdom,ViisdomsViisdom,a306 (Nikolai Edinger Balles Amindelse) har 'Viisdom,' (s. 56). Rettelseslistens form 'Viisdoms' er kodet som supplerende note.Visdom,Ord,Trods al Daare-Kløgt paa Jord,Alt som Stave i en Bog**I og for sig selv**er døde,Kun naar**Aanden**dem mon føde,Leve de i**Hjerte-Sprog!**Hvad er**selvklog**Vidskabs VærkerUden Tant og Tankespil!Hvor er**Kraftens**Mindes-Mærker,Som ei Hjertet hører til!**Vidskab!**mægted du at vælteStenen bort fra Slægtens Grav?Var det dig, som skabde Helte,Styred Skib paa Tidens Hav!Tør den Vinge**din**du kalde,Hvorpaa Aand i Sky sig svang?Var det dig, som fostred Skjalde,Gav dem Aand og Syn og Sang?Var det dig, som Christi KrybbeHvalvde til en Kirkeborg,Eller kunde du kun yppeKiv og Tvist til Kirkens Sorg!Gavst**du**Mod og Kraft og Tunge,Til at trodse Ild og Staal!Lærde**du**Martyrer sjungeSeierskvad paa Rist og Baal!Havde**du**Lutherus hærdetImod Acht og Kirkeband?Gik ved**dig**han uforfærdetSjungende paa Baalets Rand!Var det**dig**han ledte efter,Da paa Gløder krum han gik;Var det**dig,**som gav ham KræfterTil at hæve sjunkne Blik,Kræfter til, som Hjordens Kæmpe,Ulvene at byde Trods,Til den Storm og Strøm at dæmpe,Som har nu henrevet os!Var det**dig,**som lærde**Balle**Diærvt at slaae med Sandheds Ord,Kæk at staae som een for alle,Værge mandig Bog og Chor!Gav vel du paa Kirke-GrusetPinte Gubbe Haab og Trøst?Dæmped du den Strøm der brusedMod og i hans eget Bryst!Var du Styrmand paa hans Snekke,Saa trods Strøm og HvirvelvindFredens Kyst den kunde række,Svømme jævnt i Havnen ind,Ja, med**Dannebraag**i StavnSvømme ind i Himlens Havn!Vidskab! ja, har**du**vel tonetDanmarks Flag i Balles Stavn,Du med Dannebraage kronetKæmpens Snekke, Bryst og Navn!Er det dig, om jeg tør spørge,Som har gjort, at Ordet gaaer:Thurser over**Balle**sørge,Som om**Balder**kvædet staaer!Eller, var det**dig,**som gjordeAt, med Øie venlig vaadt,**Fyrster følge ham til Jorde,****Som var Drenge før til Spot!****Vidskab!**ja tilvisse**Du**Reiste dig de Mindes-Mærker,Men**ei**som med**selvklog**HuDu i Mande-Hoved værker;Nei, men som i**Sandheds**BrystVed Guds høire Haand du throner,Som i Aandens Guddoms-RøstGjennem Sandheds Ord du toner;Som**den Vidskab,**der udbryder:**Intet af mig selv**jeg veed,Som min**Faders**Stemme lyder,Taler jeg i Evighed;Derfor kan mig Intet tvinge,Og mit Ord er Kraft og Liv,Skiænker, som et Skaber-Bliv,Sjæle Aand og Lys og Vinge,Giør enhver, som mig annammer,Til en Kæmpe kæk og bold,Værger ham mod Staal og Flammer,Med et evigt Demantskjold,Lærer ham med Kraft at bæreKors og Sværd i Graadens Dal,Giennem Spot til evig Ære,Op til mig i Glædens Sal,Hvor med evig Klarhed luer**Lyset i Guds Kiærlighed,**Hvor forklaret han beskuer,Hvad i Verden Ingen veed,Hvad i Tid kun**Tro**kan**fatte,**Aand i Evighed kun skatte!Ja, hvor er en selvklog Daare,Som tør sige, han**begreb**Helgen-Skarens Sang og Taare,**Vidnesbyrdet,**som den skrev,Som sig aldrig lader dølge,Hvordan Vind og Strøm end gaae,Tindrer klart paa Tidens Bølge,Alt som Stjerner i det Blaa!Hør mig,**Vidskab!**stolt i Støvet!Hør og svar nu,**Mande-Vid!**Har**du**Helgen-Daaden øvet,Eller var den**Daarskabs Iid?**Er den din, da øv den atterSom en Mand et Børneværk!Kanst du ei, da**bliv til Latter!**Da er**Daarskab**jo kun**stærk;**Da har du Hans Ord jo sandet,**Som din Stolthed har forbandet,**Du beviist det**Aandens**Ord,At**Guds Daarskab**har paa JordHvad omsonst af alle Kræfter**Verdslig Vidskab**leder efter:**Liv**og**Kraft,**som ei forsvinde,**Som kan Døden overvinde.**Ja, det staaer paa Bølgen skrevet:**Daarskab Vid**har overlevet,Ja det staaer paa Bølgen bundet:**Daarskab Død**har overvundet;Dybt i Grav sank Verdens Daarer,Herrens Vid dem overvandt,Døden veeg for Herrens Daarer,Verdens Vid de overvandt!**Blindfødt Tro paa Sandheds Tale,****Den**var ene Helgen-Vid,**Den**har hvælvet Kirkens Sale,Øvet al dens Kæmpe-Id,**Den**to Gange**Roma**knuste,**Den**var**Luthers**faste Borg,**Den**gav Roe, naar Bølger bruste,**Den**gav Trøst og Fryd i Sorg.**Ene den,**det veed vi alle,**Styrted, trøsted, kroned Balle;****Ene den**har Krandsen bundetHvormed Urnen staaer omvundet,**Ene den**i ham har tonetKirkens, Danmarks gamle Flag,Bryst og Navn og Snekke kronet,Trods al Storm og Bølge-Brag!**Den**har gjort, at Fyrster følgeStøvet til sit Hvilested,**Den**har gjort, at sig maa dølgeVantroe, for hans Minde ræd,**Den**har gjort, at Harpen tonerVed hans Kiste høitidsfuld,**Den**har gjort, at MillionerSigne skal ham under Muld,**Den**har gjort, at Danmarks KirkeSank ei ned som Gruus i Grav,Og i den paa Danne-VirkeStraale skal hans Bispe-Stav!Høit skal tone ved hans MindeTit som nu i Danelund:**“Salig hvo som troer i Blinde****Sikkre Ord af Sandheds Mund!”**Balle! ja, her ved din KisteStander jeg i Ungdoms Aar,Meget, som Du aldrig**vidste,**Klarligt for mit Øie staaer,Alt som næste Slægt skal finde,Meget jeg kun tro'r i Blinde;Men jeg vidner høit og sjunger:Spotte mig kun Daare-Tunger,Hykle, hvo som vil, kun Gru!Gid jeg her i Støvets DaleTrodse maa paa**Sandheds**Tale**Mere blindt**endnu end Du!Ja, din Aand, som nu fornemmer,Hvad dig her for sælsomt klang,At, henrykt af Engle-Stemmer,**Kingo**og**Lutherus**sang,Sanded, hvis den mæle kunde,Hvad, mens end den var i Muld,Jeg fortied ingenlunde,Men udsagde veemodsfuld:Større var din Hæder blevet,Lysere du havde levet,Lagt dig gladere til Roe,Hvis i Intet, som i MegetTidens Aand Du havde veget,Som forhaanede din Troe;Levet kun og døet paaHvad Du**troed,****men ei saae.**## Bruneborg-Slaget.
# (Efter det Angelsachsiske.)
**D**et var Kongen i Engeland,Paa Guldet saa gad han ei spare,Det var Herren, Kong**Adelstan,**Ham fulgde de Grever i Skare.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!**Edmund**Ædling og**Adelstan,**De Sønner af**Edvard**saa kjække,Hielme og Skjolde de skar som Vand,Thi Helte saa vare de begge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Herlig var deres Høvdingsfærd,De Æbler af ædelig Stamme,Mur om Land deres Heltesværd,Saa Fjenderne bleve til Skamme.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Skjolde bugned, og**Skotter**faldt,Med Vikinger stolte fra Norden,Kæmper var det, som Faldet gjaldt,Det maatte vel dundre i Jorden.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Soel om Morgen saa klar opstod,Da blinkede Kæmpernes Skjolde,Soel om Aften gik ned som Blod,Og blege laae Kæmperne bolde.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Segnet laae da saa mangen Svend,For Staalet saa maatte han bukke,Der i Dynge laae Danske Mænd,Og Skytter i bølgende Vugge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Stille hviled de raske Mænd,Saa havde dem Sværdene tæmmet,Skjoldet bar nu sin hulde Ven,Men bar ham dog ikke til Hjemmet.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Fugl i Flugten er end ei fri,Som han flyver Pilen af Bue,**Sachsen**raabde til Rytter: bie,Tag Ærende med til din Frue!Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Stene sprang for den**Sachsers**Sværd,Det legde med Brynie-Ringe,Feig Mands Nakke er mindre værd,Hans Hoved det maatte vel springe.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!**Markmand**haver saa haard en Hud,Det voldte, som vel er at mærke,Mangen Kæmpe lidt Hovedbrud,Hans Haandtryk de vare saa stærke.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Ingen negtede han sin Haand,Af**Anlavs**det modige Følge,Som til**Humber**i Dødens BaandHendroges paa rullende Bølge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Konger unge, ja fem i Tal,Med Jarlerne syv af de bedste,Slagne hviled paa røden Val,For de vilde**Adelstan**giæste.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Jarler syv og saa Konger fem,Med Skotter og Vikinger mange,Tænker nogen at tælle dem,Han tælle de Straaer i Vange!Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!**Normænds**Konning paa Flugt sig gav,Og tælle han kunde sit Følge,Hurtig Snekken han skød i Hav,Ham redded den rullende Bølge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Snild var Kongen, Herr**Constantin,**Og graa han med Æren var blevet,Kom dog ikkun til Arne sin,Som Skytte af Marken fordrevet.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Rose Gildet vist ei han vil,Hvor Kiødet blev skaaret med Klinge,Reddet blev han som Brand af Ild,Som Fuglen med stækkede Vinge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Mangen Frænde og trofast VenHan der maatte lade med Smerte,Søn tillige, den Ungersvend,Saa ramde ham Staalet i Hjerte.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Rose skulde den Gubbe gildMed**Anlav**sig ikke af Legen,Var han gammel og var han snild,Saa blev han af Lykken dog svegen.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Ikke prale de skal i Sal,Af Seieren de have vundet,Hvad de vunde i Gaar paa Val,Det har deres Frænder vel fundet.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Hvad de vandt i det Vaabengny,Fra Engelands Herrer saa bolde,Var kun Æren, af Mark at flye,Den maae de og gierne beholde.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!**Normænd**toge den Ære fiinOmbord i den bugede Snekke,Bølgen bærer dem til**Dublin,**I Skjul for de bidhvasse Egge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Seierrige til Høienloft,Nu drage de Brødre med Ære,Bag sig lade de Liig paa Toft,Til Føde for Fuglenes Hære.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!**Edmund**Ædling og**Adelstan,**De haste til Høielofts-Salen,Dyr og Fugle med Næb og TandNu Kæmperne giæste paa Valen.Udødelig Ære ved**BruneborgBrunebruga306 (Kæmpevise om Bruneborg-Slaget) har også Bruneborg (s. 86).**De Ædlinge have sig vundet!Sorten Ravn er saa hjerteglad,Og hugger de Kæmper i Øie,Spraglet Tudse fik ogsaa Brad,Som Glenten foruden al Møie.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Ørnen daler fra høien Skye,At drikke af Helteblods Kilde,Ulven lakker fra Skovens Ly,Han lugter et kongeligt Gilde.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Læs i Bøger og lyd paa Sagn,Om Slag baade store og mange!Neppe hører du Slagets Navn,Som fedte saa Ulven i Vange.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Snekker førde, i fordum Tid,De**Sachser**og**Angler**saa bolde,Vidt paa Havet fra Østen hid,Stor Sorrig de**Britter**at volde.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Hid saa kom de med Herreskiold,Og Valerne maatte dem vige,Før de finge det Land i Vold,Dog drabelig maatte de krige.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!Ei dog, siden de hid paa SøeHengleed over rullende Bølge,Slige Drotter i Slag paa Øe,Nedsank med saa talrig et Følge.Udødelig Ære ved**Bruneborg**De Ædlinger have sig vundet!## Efter-Klangen.
Saa kvad den Skjald i Kongesal,Alt for de Kæmper haarde,Og Hjertet var med ham paa Val,Og Haand sad fast om Kaarde,Og trindt i Sal det høit gjenlød:Saa spænde Kæmper Belte,Og Qvinders Kind blev luerød,Hvis Mænd var af de Helte,Og Pigen fiin, saa bange, bly,Som bæved for det Vaabengny,Hvor Blodet saa var rundet,Dog tænkde: hvilken Ungersvend,Der slig en Priis af Sangens VenPaa Valen havde vundet!Der var slet Ingen i den Sal,Som lasted Skjaldens Tunge,Om end han meget saae paa Val,Som ei han hørde sjunge;Men fik han Blik og Mund til Kvad,Da sang han, hvis han kunde,End bedre om det Birtingsbad,Og Fjendens Gang til Grunde.Her sidder jeg i eensom Vraa,Er neppeSkjaldSjalda306 (Efter-Klangen [til Kæmpevise om Bruneborg-Slaget]) har Skjald (s. 88). Sjald findes ikke i ODS.at nævne,At see hvad**Panden støder paa,**Er al min Skue-Evne.Som Stodder jeg til Verden kom,Jeg ei et Straasbred aatteI Borgen, Harper tone om,I Skjaldes Gylden-Slotte.En Pose kun og BettelstavI Vuggen mig blev givet,Med den jeg Stodder til min GravMig tigger giennem Livet.Jeg gaaer omkring fra Dør til Dør,Og banker paa med Staven,Og helst hvor jeg har**været før,**Der undes bedst mig Gaven.Jeg gaaer til Hytte og til Slot,Til Kro og Krambod ikke,Skal der mig times noget Godt,De maae i**Gruset**ligge.Jeg gaaer ei blot til Bur og Sal,Hvor Levende er inde,Jeg gaaer til Høi og Kæmpe-Val,Og**seer hvad jeg kan**finde.Saa sætter jeg mig tankefuldPaa Fædres Minde-Stene,At skille Sølv og Guld fra Muld,Og Frændeting forene.Saa pønser, grunder jeg derpaa,Et Seierværk at bygge,Som**Timer**vise kan og slaae,Og spille hver sit Stykke.Jeg smelter, støber som jeg kan,I Former som jeg finder,Jeg bygger, som jeg har Forstand,Som Time-Glasset rinder.Jeg støber Klokker mange, smaa,Og lader Stav dem røre,Og prøver om de ret kan slaae,Saa Timen jeg kan høre.De Klokker skulde**Timer**slaae,**Ei Tal,**som Bud kun bringe,Til Kald i Vang de skulde gaaeSom Kirke-Klokker ringe.Derfor hver Klokke støbes maaAlt paa sin egen Maade,Ja Timen selv, som den skal slaae,Maa og for Klokken raade.Hver Times Aand, hvor saa han boer,Man maa med Flid oplede,Opfange Lyden af hans Ord,Om Klokke-Malm ham bede.Til slig en møisom StoddergangJeg Posen fik og Staven,Men Veien er mig alt for lang,Thi den gaaer**over Graven.**Thi gaaer jeg kun saavidt jeg kan,Og langt er det vel ikke,Men Kort er langt for stakket Mand,Hver i sit Maal sig skikke.Hvad ei gaaer op i**Nor og Dan,**Det veed jeg ei at skatte,Og det gaaer over min Forstand,Hvad Nor og Dan kan fatte.Vel har jeg lyttet mangen GangTil Fædre-Aandens Tale,Og fundet Malm til Efterklang,I Høie og i Sale;Men ingenlunde er det let,At høre ret og**svare,**Saa Aander efter Klokke-SlætI Kveld sig aabenbare.Jeg hører som en fremmed Giæst,Og støber midt i Støvet,Og naar det lykkes allerbedst,Gaaer meget dog i Løbet.Dog, Aand paa Jord er altid Giæst,Og Skjalden saa i Støvet,Og naar han skued allerbedst,Saa var dog Synet sløvet.Naar Aander hørde Skjaldens Sang,Som svæved i det Høie,De savned vist den rene Klang,Det klare, sikkre Øie.Naar Skjalden sang hvad Aanden saae,Til Frænders Gavn og Glæde,Da tænkde hver en Muldvarp saa:De lyve kiønt som kvæde.Hvis Aander høit i StjernevangFik Klokken min at høre,Da skurrede dens EfterklangOg i det fine Øre.Dog mener jeg, mit KlokkespilKan Frænde-Hjerter røre,Skiøndt hver en Muldvarp sige vil,De ikkun Bjelder høre.Vort Kiød er Høe og vorder Muld,Det Ord kan aldrig svige,Og Kiødets Værk, som Kiødets Kuld,Det vorder Muld tillige.Derfor da og i Tidens GravEr**Fædre-Muld**for Haanden,Hvori man røre kan med Stav,Og sige:**det er Aanden.**I Muldet ligger mangt et Sværd,Med Spyd og Spore-Kringle,Og naar dem Staven kommer nær,Det rasle kan og ringle.Naar Muldvarp hører slig en Lyd,Den raaber:**det er Aanden,**Og det er Fædre-Aandens Dyd,At den er nær ved Haanden.Det har vi hørt saamangen Gang,Saa man kan sagtens vide,At mine Klokkers EfterklangKan ingen Muldvarp lide.Kun Fædres Aand, ei Fædres Muld,I Klangen er at høre,Og ingen Sjæl af Muldvarp-KuldFor Aandens Røst har Øre.Det er kun Lyden af mit Støv,Mit Tungeslag de nemme,Og hviske saa, som Døv til Døv:Det er**hans egen**Stemme.Nu vel! jeg kan i Aanden gaaeTil Fædre-Aanders Sale,Med Bettelstav, og banke paa,Og tigge deres Tale.Men at gaae ud af eget Skind,Og boe i Fædres Grave,Dertil jeg har slet ikke Sind,Det maa en Muldvarp have.Kun Fædres Aand saa vennehuldMig hielper til at sjunge,Men tog i Mund jeg Fædres Muld,Da bundet var min Tunge.At rasle med det Muld i Mund,Det faaer man**Gienlyd**kalde,Men Gienlyd dog af Muldet kun,Og ei af Oldtids Skjalde.Det stander fast i min Forstand,Derfra mig Ingen rokker,Og trøstig da, saa godt jeg kan,Jeg støber mine Klokker.Lad Dannemarks og Norges AandI Spot kun**min**man kalde!Jeg skiærer dog for TungebaandDe gamle, vakkre Skjalde.Man stjæle Æren kun for SangTil mig fra gamle Skjalde!Mit Kvad sig selv en**Efterklang**Skal lige ærlig kalde.Ja I, som har min tørre StavTil frugtbar Kvist oplivet!Hvad var jeg vel, hvis jeg fortav,At I mig Aand har givet!Hvad var jeg, hvis kun Ordets MuldJeg eder trædsk tilregned,Og eders Aand og ægte GuldMig selv som Rov tilegned!For Verden blev da Æren min,Og Skam fik I til Takke,Men naar saa hver fik Lønnen sin,Fik Skam jeg paa min Nakke.Hvad Skjald jeg er, om heel, om halv,Jeg dog vil høit erklære,Jeg pløier med de Gamles Kalv,Der ligger al min Ære.Mit Kvad er kun en**Efterklang**Af**Fædres Kæmpevise,**Og derfor strækker kun min Sang,Til Fædrene at prise.## Jaordet,
# (et Leilighedsvers.)
**H**vem kjender ei Vaarens de yndige Dage,Naar Jorden sig bader i Solen med Lyst,Naar Sangfuglen vender i Skoven tilbage,Naar Haabet sig bølgende hæver i Bryst,Udskyder i Havet den dristige Snekke,Uddriver paa Marken den furende Plov,Opblomstrer i Enge, henrisler i Bække,Udspringer som Mai i den tonende Skov!Hvem kjender ei Maien, som venlig forbinderVort smilende Haab med livsalige Minder!Hvem kjender den ikke! og dog maa vi sige:Den kjendes kun halv og i Skygge af hver,Som ei kjender Vaaren i Kjærligheds Rige,De himmelske Kræfter, som røre sig der,Den Snekke, som der breder bølgende Vinger,Den Fugl, som i Barmen sig rører med Sang,Det Træ, som i Hjertet saa løvfuldt udspringer,Den Bæk, som henrisler med Strengeleegs Klang!Kun hvo som har drukket af Kjærligheds Kilde,Kan føle, hvad Vaar-Solens Værker afbilde!Vi vide det alle, som Kiærlighed kiende,Som føle dens Kræfter i svulmende Barm,I føle det varmest, I Piger og Svende!Som nys finge Sæde i vingede Karm;Thi hvad hos de Gamle kun lever i Minde,Det gløder hos eder i Fylde og Haab,Vi sjungende flyve mod Saligheds Tinde,Naar Hjerterne smelte i Kjærligheds Daab!Hil eder, I Unge! med Fuglen i Barmen!Hil eder, som flyve i Kjærligheds-Karmen!Men, hører mig, Venner, og lytter, Veninder!Ja, lytter med Skjalden til Fortidens Røst!Skal Roserne gjemmes i Skjød af Kjærminder,Skal Sommeren avle en frydefuld Høst,Da glemmer ei Høsten i Vaar og i Sommer!Ja glemmer, for Sangen, ei Alvor og Daad!Thi haard er den Vinter som uventet kommer,Og dyrekjøbt Sangen, som endes med Graad.O, synger i Vaar, saa I venlig kan taleOm Sangen i Høst, naar sig Dagene svale!Da skal i eder, mens Dagene rinde,Fædre og Mødre med Gammen opstaae,Skue den Vaar, som gik aldrig af Minde,Klar over Sønner og Døttre opgaae;Da, som Forældre, med Hjertet tilstedeVære I kan i de kommende Aar,Naar I see Børnene lytte med GlædeDer, hvor det toner om Kiærligheds Vaar.Kunde min Haand da end Strængene røre,Da skulde jublende Toner I høre.Fædre og Mødre! som skue herindeKlar over Børnene Vaaren opgaae,Haabe vi vil, at en venlig KjærmindeSander engang, hvad nu Roserne spaae!Han, som har ene al Kiærligheds Fylde,Derfor al Viisdom, og derfor al Magt,Han deres graanende Lokker forgylde,Som slutte blomstrende Kjærligheds Pagt!Fromme de hige mod ham i det Høie,Indtil de see ham med Kjærligheds Øie!## Bjarkemaalets Danske Efterklang.
**S**oel er oppe,Skovens ToppeGlimre alt som Gimles Tag;Bud os bringerHane-Vinger,Hanegal om klaren Dag.Vaagner, vaagner, Danske Helte!Springer op og spænder Belte!Morgenstund har Guld i Mund!Høit det gjalder,Luren kalderKæmper op af Morgen-Blund,Stolper knage,Luer brage,Blusse over grønne Lund;Vaagner! ei til Gammens-Tale,Viin og Smiil i Konge-Sale!**Hildurs**Leeg er nu for Haand.Vaagner! skuerBorgens Buer,I den røde Buegang!Luren gjalder,**Leire**falder,Under Skuldes Jubelsang;**Hjartvar**Ild i Skoven tænder,Bladet falmer, Bøgen brænder,Vaagne maa selv**Dan og Skjold.**Op nu fage,For**Rolf Krage**Kiækt at løfte Skjold og Sværd!Vel for LuerEi han gruer,Men for Syn af Nidingsfærd.Ring med Glands og Sværd med EggeMild han gav med Hænder begge,Hvem tør nu slaae Ring om ham!I sin Bolig,Tryg og rolig,Slumred sødt den Drot saa bold,Falske LuerEnd han kuer,Med sit brede Dane-Skjold;Men ak! dog han staaer paa Gløder,Tryllesværd og trindt han møder,Hvem tør skyde Skjold for ham!Den som kaldte;Det tør**Hjalte,**Det tør**Sællands**Bondeknøs;Det tør**Biarke,**Om i Marke**Fenris-Ulv**end selv var løs,Lyst han har til med god**Løve,****Bølværk**selv at naae og kløve;**Bodvar Bjarke**slaaer tilbunds.**Rolf**kan blegne,**Bjarke**segne,**Hjalte**svømme i sit Blod,Leires BuerKan i Luer,Synke ned for**Hjartvars**Fod;Han dog Marken ei beholde,Før de Emmer vorde kolde,Dræber ham den sidste Gnist!Soel er oppe,Skovens ToppeGlimre alt som Gimles Tag,Bud os bringerHane-Vinger,Hanegal om klaren Dag;Vaagner! vaagner danske Helte!Springer op og spænder Belte!Morgenstund har Guld i Mund.## Morten Luthers Minde.
****M**orten Luther!**kanst du høre,Hvad som klinger under Sky,Da skal og min Røst dig røreI et sælsomt Morgen-Gry,Mens til Høire Lys jeg skuer,Og til Venstre falske Luer,Tvivler mellem Smiil og Graad.Elsker end jeg Bøge-Skoven,Og Kiær-Minden i dens Ly,Dane-Marken, Dane-Voven,**Sællands**Konge-Kilde-By,O, saa er dog**Danne-Virke**Mig kun Tant, naar**Christi**KirkeSætter ei derpaa sit Spiir.**Danmarks**Vise-Toner sødeLigge vel mit Hjerte nær,Mine Kinder og maa glødeUnder Kvad om Herrefærd,Ja, naar**Bjarke-Maalet**dønner,Mellem gamle Nordens Sønner,Lytter jeg med sælsom Lyst;Dog, o**Luther!**vist jeg priserHøiere din Kæmpe-Gang,Og langt meer end alle ViserEr mig dine Psalmers Klang:Choret sang du op af Grave,Og med lutter Ceder-StaveHegnede du Kirken ind!O! hvis end i Dane-VangenReddet er en Brand fra Baal,Hører der man Efter-KlangenAf Martyrers Bjarke-Maal,Hvem, næst Gud, paa Hjertets VegneSkal vor Tunge det tilegne,**Morten Luther!**uden dig!Ja, o**Luther!**vil i BlindeDine Fodspor trindt man skye,Altid skal dog en KiærmindeFor dig groe i Bøge-Ly,Groe, til sidste Bøg henvisner,Sidste Dane-Hjerte isner,Med Guds Hjelp, til Domme-Dag!Ja, saalænge**Danmarks**TungeTale kan af Hjertens Grund,Om din Færd skal Fuglen sjungeSødt paa Kvist i grønne Lund,Danmarks Sang og Danmarks SageRegne skal fra dine DageKirkens andet Jubel-Aar!**Jubel-Aar!**her stritter Runen,Som om Liv og Død det gialdt,Over Skoven har BasunenOs forkyndt, det vendes alt,Ja, ved Sommer-Soelhverv skriderAaret jo til begge Sider,Endes nu ei dine Aar?Nei, lad Vind og Fløi sig vende,Dagen stækkes, som den maa!Dine Aar faae aldrig Ende,Medens Dagene bestaae,Med Guds Kirkes Aar de vare,Og det har slet ingen Fare,Den jo varer Verden ud!Ingen Fare, thi**Han**raader,Som er hos Guds høire Haand,Leer kun ad de lette Gaader,Som ham byder Verdens Aand,Løser dem, som Solen Skyer,Naar den kiæk sit Lys fornyer,Løser op dem,**Sig**til Glands!Lad kun Maanen sig umage,For at mørkne Kirkens Dag!Lad kun Torden-Skyer brage!Lad kun lyne, Slag i Slag!Lad kun Baal paa Graven tændes!**Luthers**Been skal ei opbrændes,Lynet dem opliver kun.Ja, det Lyn, som Skyen bryder,Slaaer til Verdens Gru kun ned,**Liv og Lys**det mildt indgyderHerrens kiøbte Menighed,Midt i et ægyptisk MørkeEn nedlynet Soel med StyrkeStraale skal i Gosen-Land.**Fimbul-Vinter**over JordenStrækker ud sit Iistap-Spir,Tillagt snart er**Isse-Fiorden,**Og den himmelblaa Saphir,Som i Havfru-Kronen funkled,Blegnet, graanet og fordunklet,Kan ei favne Solen meer!Vinter-Soelhverv er for Haanden,Da er**Ragna-Roke**nær.Kan ei Sjælen fatte Aanden,Ingen staaer for**Surturs**Sværd!Men i**Bibel-Trykkeriet**Saga-Sjælen blev indvietTil at fatte**Adams**Aand!Lad da**Ragna-Roke**komme!Det er kun en**Advents-Nat;**Thi naar**Mortens-Dag**er omme,Lakker det mod**Julen**brat,**Paven**skal forgaae med**Tyrken**Ved den høie**Røst i Ørken:**Jævner, baner Herrens Vei!Vend dig,**Jordan!**løb tilbage!Løft dig op fra**Edens**Mark!Atter komme**Josvas**Dage,Plads for Herren og hans Ark!Sol! stat stille over Leiren!See paa Israel og Seiren!Vær kun skiult for Mørkets Hær!**Jericho!**med dine Mure**Israel**giør kort Beskeed,Guds Basun og Sagas LureBlæse dem som Løv-Værk ned!Seiren følger hver en Dommer,Og naar da Kong**David**kommer,Vinde vi**Jerusalem!**Dog, hvorhen paa spinkle Vinger,Vover du dig, spæde Fugl!Nyn!Nyn:Nyn:jf. udgavemøde 19/3-2019mens du dig brat nedsvinger,Mindes Mortens-Dag til Juul!Stræber! stræber! Guds er Kraften!Stakket Dag og hellig Aften!Nadveren er alt beredt!## Februar-Lilien!
# (Til A. S. Ørsted.)
**T**roe mig, Ædling!**hun**er ikke død,Kun i Skumringen det saa mon lade,Rød og hvid hun slumrer i dit Skjød,Blaanende kun af Kiærminde-Blade!Vaagn,**Sophia!**vaagn i Herrens Navn!See, din Søvn har vakt et bittert Savn!Kom med Lyset! seer du, ædle Mand!End hun aander! see, hvor Luen bæver!See det Smiil, den Blomst fra Glædens Land!See, hvor seierrigt sig Øiet hæver!See, der staaer hun jo i Kjortel**blaa,**Alt som**Valborg**hun i Hjertet saae!Sværmer jeg! o Ædling! siig det ei!Lad dit Hoved i dit Hjerte granske!Reis til**Roskild**ad den Konge-VeiSaga banet har for ægte**Danske!**Hør den lille Fugl i Isse-Fjord!Lavt den synger som Kiærminden groer!Naar du kommer da til**Fredriksberg,**Spørg veemodig kun om din Veninde!Plant Kiærminder paa**Sophies**Bjerg!Lad kun Taaren over Støvet rinde!Ret forklaret i den høie Glug,Veemods-Taaren er Kiærminde-Dugg!Men, o Ædling! husk saa hvad du veed!Plante, vande, kan kun vi i Støvet,Vexten, Livet, kommer oven ned,Af Velsignelse kun grønnes Løvet,Af Velsignelsen, som Ingen saae,Lysner kun Kiærminden himmelblaa!Løft da Øiet over**Bjerg**som**Dal,**Op mod Buen, som kun Bønnen rækker!God er Gartneren i Blaamai-Sal,Gierne Blomst af Stilke Han udklækker!Beed og bie! ja, beed i**Jesu**Navn!Da faaer Bod du for dit dybe Savn!Din**Sophies**Bjerg du from har lagtUnder Kirke-Spiret, langt fra Flokken;Dermed har dit Hjerte vist udsagt:Der er Trøst**for dig**i Kirke-Klokken!Hør!**den**svarer fra det Høie: “Søn!Tak din Gud! thi Han har hørt din Bøn!**Din Sophie**sank i Graven ei,Hun med**mig**af Grav opstod forklaret!Far kun frem paa Sagas Konge-Vei!Der hun brat dig vorder aabenbaret!Hør den lille Fugl i Isse-Fjord!Som den synger, og Kiærminden groer!”Hør da, Ædling, paa den lille Fugl,Som kun har sit**Fædre-Land**for Oven,Men i Bøgelund dog Spurve-Skjul,Over**Moder-Skjødet:**Hjerte-Voven!Den for Verden kun er askegraa,Men i danske Øine himmelblaa!Spørger, Ædling! du om Fuglens Navn,Kan kun**Fugle-Kongen**ret dig svare,Men at Danne-Bod for Dane-SavnSangen er, kan Saga aabenbare;Vist og har den Turteldue-Bryst,Og paa Moders-Maalet Svane-Røst!Lyt da, Ædling, til den søde Sang,Som kan**Minder**give Liv og Vinger:Skikkelse, som over Dane-VangSolen tegner med sin Rosen-Finger,Naar dens**Billed-Skrift,**med Seigl for Ravn,Skaber om til Længsel blid vort Savn!Glad da**føler**du:**hun**er ei død:Naar din Længsels Billede sig hæver;Himmelblaa, og hvid og rosenrød,I dit Hjerte-Kammer hun indsvæver,Lærer dig, med Varme og med Klang:**Intet Skygge-Spil er Billed-Sang!**Spørg ei, Ædling, hvem de Strænge rører,Og fortag dig ei paa noget Navn,Sandheds Røst kun Sandhed Selv tilhører,Med**sig selv**man bøder ei paa Savn!Let om Hiertet kan du det fornemme,Hvis dig rører her en Sandheds Stemme!## Kiærminde-Bladet.
# (Til **Ingemann** udenlands.)
****F**arvel!**o hvem kan dette Ord udtale?Naar toner i sin Fylde det paa Jord!Kun naar Guds Børn, i Livets Aften-Svale,Det høre jubles ud af Engle-Chor;Kun naar de fare, alt som Ordet lyder,De føle fuldelig hvad det betyder!**Vi**sige bedst**Farvel,**naar dybt vi sukke,Og svare saa til Vægten af vor Gield;Selv med et Suk vist over Barnets VuggeUdnynner Engelen et ømt Farvel,Thi Taaren maa som Honning-Dugg nedrindePaa Hjerte-Grundens falmede Kiærminde!Kun de, som aldrig have faret ilde,Som, hvor de færdes, fare vel med Gud,Kun Regnbue-Straalerne fra Lysets Kilde,Kun Englene, som Naadens Sendebud,Kun de kan smilende, med Himmel-Tunge**Farvel! Farvel!**hinanden høit tilsiunge!O Ven! o vent da ei af mig at høreDet dybe Ord, jeg ei udtale kan,Og endnu mindre lade**Pennen**føre,Som**Tunge-Skyggens**kolde**Færgemand;**Kun taarekvalt Farvellet lidt betyder,Og Vand er Taare-Perlen, naar den flyder!O, var**hun**vaagen nu, mit Hjertes Broder!Hvis Hjerte-Suk var Sang, hvis Graad var Guld,O, var hun vaagen nu, vor søde Moder!Ja, Moder til saa mangt et bedre Kuld,Som røber os i Skin af Sagas KierteAt hende laae en ædel Steen paa Hjerte!O, var hun vaagen nu, den Danne-Kvinde,Som skiød ved Arnen sig livsalig frem,Og vinked med saamangen blaa Kiærminde**Skjoldungen**til sit underfulde Hjem,Ja, førde did ham under Slør tilbage,Hvor Marken blomstrede om Vinter-Dage!O, var hun vaagen nu, hun sikkert vildeTilhulke dig det ømmeste**Farvel,**Som kan udrisle af en Hierte-KildeHvis Liv og Lyst er kun dens Afkoms Held,Hvis Bølge er en Taare fra det Høie,Neddryppet af en**Barne-Engels**Øie!Men ak! hun sover under Bøge-Løvet,Som visnet skjuler hendes hvide Bryst,At vække hende jeg omsonst har prøvet,Skiøndt jeg med Graad opløftede min Røst;Utrøstet har det Yderste jeg vovet,Hun sover, ak! som den, der er hensovet!Ak, er det mueligt! trøstesløse Tanke!Har Børne-Sorg i Graven hende lagt!Holdt virkelig det Hjerte op at banke,Som slog for Støvets Held i Himmel-Takt,Ak! er det brustet nu, det Himling-Øie,Hvis Liv og Lyst var Glandsen i det Høie!O, lod maaskee af Fordom jeg mig blænde?O skuffed mig det kiære Moder-Navn,Saa Navnet er det eneste af hende,Som blev tilbage i vor Fødestavn,Da sorrigfuld hun over salten VoveBortsvømmede engang fra**Danmarks**Skove!O, drog maaskee for hende at opsøgeMan fordum skareviis fra Norden ud,Og plantede i Syd de røde Bøge,Til Taare-Minder over**Ottars**Brud!Hvad heller foer hun over Land og Bølge,Som Skjoldmøe, selv med Ledingstrop i Følge!O, er det saa! o lever i det FjerneVor hulde Moder under Slør i Løn,O, vinkede hun med sin milde StjerneTil Syden ned sin kiære, yngste Søn;Da far, da flyv med Kys i hendes Arme!Der bryder ud i Blomst din bundne Varme!Dog bie, o bie! thi Stjerner kan bedrage,Ja Giøgle-Blus i Luften lege tit,Og Skinnet let vort Øie kan indtage,Kun dunkelt Hjertet skielner Løst og Frit,Og i de dunkle, favre Farve-BækkeDer spille Luft-Æoner under Dække!O bie, og hør et Ord af bange Broder!Han har vel ei et Hjerte ømt som dit,Men elsker trofast dog den fælles Moder,Og saae i Speilet hendes Aasyn tit:I Saga-Speilet, som kan aldrig blænde,Naar ret for Lyset vi kun Rammen vende!O, troe mig! ei med**Ebbe**og med**Aage**Vor bedste Moder drog af Landet ud,Ei bort hun stævnede i**Anglers**Kaage,Med**Lodbrogs**Sønner eller Gamle-**Knud;**Hun lever kun, hvor levende hun mindes,I**Danmark**eller ingensteds hun findes!Hun drog ei ud med nogen Kiæmpe-Skare,Som skiæfted Spyd for Lyst med Ask og Bøg,Hun hader Vold og skyer gierne Fare,Kun nødig parres Nattergal med Høg,Hun slog ei Snekken løs for Vind og Vove,Naar Nattergalen slog i grønne Skove!Vel drog hun ud i Oltids fjerne Dage,Som vi i Gaade-Speilet skimte end,Da veemodsfuld hun ledte om sin Mage:Om sin forfløine, faldne Hjertensven;Men rørt hun standsed, da om Danmarks SkoveSig bøied, belted hendes Hjerte-Vove!Hun drog ei ud med Flokke eller Hære,Thi aldrig nænde Hun for nogen PriisSit Havfru-Belte grum at overskiære,Ubodeligt var hende dets Forliis,Ei daarlig haabed hun sin Ven at finde,Ved Vold at giøre paa hans søde Minde!Hun drog ei ud for Lyst, og ei for Trængsel,Men hvad hun savned i sit Havfru-Skiød,Hun oppebied med vemodig Længsel,Til Aanden hende det i Tro indgiød,Og**da**hun, i sin Hosbonds Himmel-Aande,Fik Haab til Bod for Sorgens dybe Vaande!Hun drog ei ud, thi hvad sig end forandrer,Det ligge tungt paa Grund, det svømme let,Af Legemet dog Hjertet ei udvandrer,End ikke i det sidste Aandedræt,Thi længere endnu end Tungen stammer,Det ømt sig krymper i det snevre Kammer!Hun drog ei ud, den huustro Danne-Kvinde,Ei over Marke-Skiel i Heden-Old,Thi kun hun selv har giemt i kiærligt MindeDe Førstefødte:**Humble, Dan og Skjold,**Og hjemme var hun jo, den Fredegode,Da Marken rundt hun Støvet bar af**Frode!**Hun drog ei ud med**Svender**og med**Knuder,**Ja ikke selv med**Erik Eiegod;**Naar Aften-Røden maled Kirkens Ruder,Hun hjemme baded sig i**Jordans**Flod,Og naar for Alter-Bord Høi-Messen toned,Hun følde sødt sig med sin Gud forsonet!Hun drog ei ud, thi var ei selv hun hjemme,Da**Hellig-Knud**hensov i hendes Skiød,Da**Bent,**henrevet sødt af hendes Stemme,Nedsank i Konge-Smykke rosenrød,Da rørt hun sang: o det er Engle-Gammen,Naar Brødre saa paa Jorden smelte sammen!Hun drog ei ud med kjække**Valdemarer,**Ja ei engang med**Absalon**paa Tog,Hun hjemme korsed sig for Hedning-Skarer,Og fældte Taarer under**Dannebrog;**I Sæk og Aske hun paa Baaren segned,Da**Abel**rødmede og**Erik**blegned!Hun drog ei ud: hun laae som Liig paa Baare,Som Saga laae paa Saxos Pergament,Paa Kinden perlede en styrknet Taare,Tillukt var Øiet, men dog himmelvendt;Man saae det grandt, hvor Danmarks Himmel graaned,Da, som paa**Hel,**paa**Freia**Læben blaaned!Hun drog ei ud, ei bort fra Kilde-Vangen,Hun syndes død, men leved dog i Løn,Thi selv jo tonende hun Klage-Sangen,Som sødt end rører hendes yngste Søn:Hun var her, thi i Sommer-AftenstundenSom Nattergal hun slog i Bøge-Lunden!Hun drog ei ud i**Morten Luthers**Dage,Hun drog ei ud i vores Jevndøgns-Nat,I Luther-Dagene hun vaagned fage,I Jevndøgns-Natten hun indslumred mat;Men hjemme blev hun, vaagen og i Slummer,I Danmark er hun, om og død af Kummer!Paa Baaren daaned, laae i Vaaben-HusetVor Moder bleg, med Barnet i sin Arm,Da Livsens Aande over Marken sused,Hun vaagned, hævede sig hjertevarm,Gik ind i Kirken under Havfru-Kaaben,Og bar med Fryd sin bedste Søn til Daaben!Den Søn opvoxde under Kirkens Vinger,I Tidens Løb han blev og præstelærd,Sig rakde, syndes det, hans Tommel-FingerAlt efter Grebet paa hans Faders Sværd,Og dannet var af Moders Liv hans TungeTil Davids-Psalmen sødelig at sjunge!Hun drog ei ud, saalænge Sønnen troligI Kirke-Skolen sig til Bogen holdt,Om Vinter-Aftner, i sin Enke-Bolig,Hun vel beklaged, at det blev saa koldt,Men Vadmel dog, og sommersanket Brænde,Holdt Blodet flydende i ham og hende!Hvad blev han til, vor gamle Moders Støtte!Hvor blev han af, den Dannekvinde-Søn!Har han sin Stav fra Marken maattet flytte,Og skjule sig blandt Klipperne i Løn!Hvad heller glemde Tonen han fra Oven,Og tuder vildt med Ulvene i Skoven!Ak! har Dan Goddreng under Vinters-HjerteSin Herkomst og sit Moders-Maal forgiæt,Ak, da vor Moder, sønderknust af Smerte,Udvandret er med sidste Aandedræt;Ak, da forgiæves lyder kun vor Klage,Hun kommer aldrig, aldrig meer tilbage!Dog nei, o nei, forvildes og forføresDet kan, som hver en Dødelig, og**Dan,**Men holde op ved Moders Røst at røres,Gaae hende kold forbi paa Gravens Rand,Det kan han ei, thi Aanden er ham givet,Som Blomsten, kun i Kraft af Moders-Livet!Ja, var det mueligt, kunde**Dan**forhærdetEnd drage Aande ved den**sorte Konst,**Og kalde trodselig paa Dommer-Sværdet,Da lytted rundt paa Jordens Kreds omsonstMan efter Klagesang ved**Danas**Baare:Udrundet var den sidste Vemods-Taare!O! toner da endnu en Klage-StemmePaa Moders-Maalet, for vor Moders Kval,O, da gik end hun dog ei**Dan**ad Glemme,Og sank ei ned i Dødens Skygge-Dal;Da, skiøndt paa Baaren hun er bleg neddaanet,Er hendes Liv i Sønnen dog forskaanet!Hvor lyde Suk, hvor tone Klage-SangeFor**Dana, Dagmar, Thyra Dannebod!**Hvor, uden hist og her i Danmarks Vange,I Havfru-Borgen og ved Bøgens Rod!Forstummed ikke, midt i**Dagmars-**Kvide,Selv Klippe-Tungen under Nørre-Lide!O her, kun her, hvor end paa Moders-MaaletDog stundom løfter sig vor Moders Røst,Trods Lunge-Soten, og trods Morder-Staalet,Her Mindet lever end i Sønne-Bryst!Her sover, ak, sin Kraft, sin Krands berøvet,Men dog ei død, vor Moder under Løvet!O Ven! o vent da aldrig hist at finde,I**Alpers**Skiød, ved**Apenniners**Fod,Din Længsels Moder og din Sangs Præstinde,Den Savnede, den sande Dannebod!O bliv her, bliv! du kanst dog ei undværeDin**Blanca, Thorkild,**alle dine Kiære!Men ak! forgiæves løfter sig min Stemme!Hvor er min Ven? o hvor er**Blancas**Skjald!Han er, jeg veed ei hvor, kun ikke hjemme,Ei i Kong**Frodes**grønne Bøge-Hald!Ak! medens jeg paa Klage-Brevet staved,I Stavnen foer min Broder over Havet!Forgiæves dog er ingen Ting paa Jorden,Forgiæves lyder intet kiærligt Ord,Forgiæves et Kiærmindeblad fra NordenKan aldrig svømme i**Sesrumners**Spor,Og**Afrodite**skal min Ven ei giækkeTil at forlade**Signe-Freias**Snekke!Saa svøm kun bly, men trøstig, over Havet,Kiærminde-Blad! som det vor Moder bød!Thi kun paa Følge-Sedlen**jeg**har stavet,Du selv udsprang jo af vor Moders Skiød,Og finder Venskab, hvor du finder Tungen,Som af vor Moders Hjerte er udsprungen!Udsprunget, siger jeg, men ei løsrevet,Thi var den det, da var den stum og død,Da var for den ei Bladet meer end Brevet;En Boble kun i Bogstav-Bølgens Skiød;Den Tunge, som kun Hjertet kan besjæle,Fra Hjertet skilt, og mister flux sit Mæle!See, til en Fier af**Urda-Svanens**VingeJeg dig betroer paa det vilde Hav,Den skal til**Reinald Fuglekiær**dig bringe,End før han staaer ved Helgen-Skarens Grav:Ved Marmel-Buerne til Hines Minde,Som strømmeviis**lod**Martyr-Blodet rinde!O, naar og hvor du kommer ham for Øie,Hvor tit han møder, finder dig igien:Ved**Maros**Grav, paa**Romas**Taage-Høie,Da hils ham kiærligst, ei blot fra en Ven,Men fra den Mark, hvis himmelblaa KiærmindeVed dig sig lægge vil ham sødt paa Sinde!Ja, møder du ham hos**Vaulunders**Broder,Som tegner**Jupiter,**og hugger**Thor,**Da hils dem begge fra vor hulde Moder:Fra Maler-Dronningen ved Isse-Fjord!Da lægger Hjertet**Reinald**vist i Munden,Hvad Natter-Galen slog kun paa i Lunden!Modtag da, Ven! hvad jeg formaaer at sende:Et venligt Ord og et Kiærminde-Blad!Det Ord mig faldt i Mund, det Blad i Hænde,Da i det brune Bøge-Løv jeg sad,Og stirred paa Kiærminden, som du kjender,Opskudt af Moders sammenlagde Hænder!O, kunde jeg den Blomster-Busk omspænde,Og sammenslynge til en Brude-Krands:Til en Guldbryllups-Mindekrands for hende,Hvis Øie sænked sig i Himmel-Glands!O! gid jeg kunde det, og Krandsen rækkeTil Dig, og til hver Frænde af os begge!Da skulde levende vor Moders MindeOpkomme og opstaae i Alles Bryst,Med**Freias**Rosenbaand os sammenbindeI Een til Eet: til fælleds Værk og Trøst!Da midt iblandt os skulde, ved et Under,Opreises**Hun,**som under Løvet blunder!Dog, Ønsker favre er ei altid fromme,Og ret kun ønsker, hvo sig selv har glemt!Vort Ønske være da:**Guds Rige komme,****Ihvor**og**naar,**og**som**det er bestemt!Som Villien er i Gud, saa er vor Evne,Vort eget Værk er ikke værdt at nævne!Kiærminde-Busken ei jeg kan omspænde,Ei sammenslynge den med værdig Konst,Og over Marke-Skiel den at udsende,Det var, om ei forvovent, vel omsonst,Thi Krandsen har, kan Saga os forvisse,Kun Liv og Glands paa**Danas**Sølver-Isse!At plante ud den Busk, jeg seer i Aanden,Er hvad jeg kan ved Herrens Kraft formaae,Med Bøn til Ham, at saa den efterhaandenI christen Jord maa Hjerte-Rødder slaae!Da, hjertedannet, skal i Bøge-SkyggeDen vist engang vor Moders Hoved smykke!Ja, naar i Lund de himmelblaa KiærminderOmbølge duftende vor Moder tæt,Da staaer hun op med hvide Rosen-Kinder,Og krandses favert af en kiærlig Æt:I Isse-Fjorden skal da Maanen gløde,Omblaanet sødt i Tidens Aften-Røde!O, det er Fromheds Løn: selv lagt paa Baare,I Minde-Blik den smiler engleglad!I Øiet perlede en Veemods-Taare,I Haanden drypped et Kiærminde-Blad,Det, tænkde jeg, kan dog din Ven du sende,Og Roden vist paa Bladet er at kiende!O! er det saa, kan hist i fjerne EgneDet lille Blad, fra Bøgelund udsendt,Vor Moders Øie venligt dig betegne,Med Taare-Perlen, klart og himmelvendt,Da skal det Blad end fastere dig bindeTil Bøge-Lunden og til Dans Kiærminde!O! hvo som staaer, see til han ikke falder,Thi kun for hvem som ræddes, er der Raad!Fortørnes ei, min Ven, men tænk paa**Balder,**Paa**Lokes**Argelist, paa**Friggas**Graad!Ak! alle Vætter hun omsonst besværger,Naar**Urdas**Skjold det ømme Sted ei værger!Hvad gavned fordum det vel**Langobarden,**At**Frigga**sikkrede ham**Odins**Gunst!I Støvet dog han sank med**Savoiarden**For Billed-Skygger og for**Romas**Konst!For Rosen-Skyggerne paa Skiøge-KinderHan skrev i Glemme-Bogen**Dans**Kiærminder!Om under Kind igien han satte Haanden,Og kom ihu sin Ungdoms Kiærlighed,Ak, tabt var dog hans Fyrighed i Aanden,Trods Fjeder-Hammen sank dog halvt han ned;Fra Ørne-Blik paa Kampen og paa SeirenTil Hierne-Spind om Eventyr i Leiren!Hvad hialp**Normannen**selv det, at saa længeHan kom ihu det Danske Tungemaal!Han tabte ligefuldt i Blomster-SengeSit**Danske**Guld, om ei sit**Norske**Staal;Og blev end Ridder han af Danner-Sproget,I Sadlen dog han sad kun løst og kroget!O, hvor du færdes da, og hvor du stædes:I Rosen-Lunden og paa Fjelde-Tind,Hvor sødt der smiles og hvor ømt der grædes,O, blændes ikke af det favre Skin!O, aldrig glemme**Blanca-Freias**Sanger,At**Danmark**er Historiens**Folkevanger!**Kun Daarer den Paamindelse behøve,At ikke alt det Glimrende er Guld;Men at for dyrt man kan selv Guldet kiøbe,Fordi det Ædleste af Jord er Muld,Det føler man sig fristet til at glemme,Hvor Glands og Klang har,**som det lader,**hjemme!O, kom ihu, at paa sit Sted er GlandsenKun hvor med Tiden ei den slides af,Kun hvor den straaler paa Kiærminde-Krandsen,I Sagas Hænder over Rosens Grav;Vel Kiødet kan enstund med den opfarves,Men kun i**Aand**og**Sandhed**kan den arves!O, kom ihu, at Velklang har kun hjemme,Hvor ei den trænger til et Fugle-Bryst,Hvor uforgiængelig i Sagas Stemme,Den giennemtoner Folkets Daad og Røst;Kun leiet er den, hvor den koster Noget,Thi der ei hører den til Hjerte-Sproget!O mærk det vel, at hvad i**Rom**man skuer,Det er ei**Aandens,**men kun**Haandens**Konst,Som i dens Krønike, saa i dens Buer,Man søger Aand og Hjerte kun omsonst;Og Haandens Værk, er det vel meer i GrundenEnd Vidnesbyrd om hvad der gik fra Munden!Med Farver kan man ingen**Christus**male,End sige Ham af Stene hugge ud,Kun**Ordet**skildrer Ham, naar**Aander**tale,Og billedlig han sees kun i sin Brud;Og Bruden, som hun dannes efterhaanden,I Sagas Speil sig viser kun for Aanden!Ja, Skjalden kun kan Mennesket afmale,Opreist af Støv i Himmellegems-Dragt,Thi kun i**Ord**kan**Aander**sig**udtale,**Og Mennesket er Aand med Støv i Pagt:Kun Saga er den sande Billed-Hugger,Hun danner Billeder ei Drage-Dukker!Jeg veed det godt, at, i den**sorte Skole**Enhver, som ei det kalder Salighed,Med Klang og Farve og med Steen at bole,Til Konstens Helvede fordømmes ned,At tage Lod med**Scyther**og**Barbarer,**Og Faare-Hovedernes fromme Skarer!Jeg veed det godt, men ikke stort jeg regnerDe sorte Brætter og de spodske Smiil,Jeg som Barbar mig trøstig selv betegner,Og kaarer tryg den gamle Kirkes Stiil;Jeg siger: det er Fæiskhed, naar SjæleSig bøie for hvad ei engang kan mæle!Jeg siger høit, at hvad den fine**Verden**Nu**kalder**Sands for**Konst og Poesie,**Netop, naar det af Andagt har Geberden,Er et opsminket, fuult Afguderie;Det**Classisk**er, at Kiødets Lyst hernedeVil under Skin af Aand sig selv tilbede!## Saga og Lys-Alfen.
**Saga.**
**K**iender du Sangen,Sælsom og kold:**Balder**i VangenVækkes ei bold,Hvis ei med Folkene Stokke og Stene,Stjerner og Dyr sig i Taarer forene?Kiender du**Loke**Listig og kold!Altid en**Toke**Eier den Trold,Tokerne mange han har i vor Alder,Tørøiet græder hveranden for Balder!Næmmed du Sangen,Sælsom og sød:Fred over Vangen!Frelse fra Død!Hvo som af**Hjertet**for**Balder**vil græde,Hos ham er**Vale**i**Aanden**tilstæde?Gienlyder SangenSødt i dit Bryst,Kiendes i KlangenKiærligheds Røst,Ei hos**de Døde**om**Livet**du leder,Af den**Opstandne**du faaer som du beder!Gierne jeg vækker,Vinker Han kun,Helte i RækkerHurtig af Blund;Viid kun, at skeer det, da**løses**og**Loke,**Hardt det og lakker imod**Ragnaroke!****Lys-Alfen.**
Alfader vinker,Alfen adlyder,Færdes med Vinden,Farer som Lyn!**Urd-Vældet**skummer,**Ygdrasil**bæver,Alle ValkyrierVingerne ryste,Thurserne venteThor-Maaneds Ende,**Naglfare**skrider,**Nornerne**pege,Seiren er**Balders,****Saga!**forstaae mig!**Saga.**
Mon Blændværk det være,Som bæres mig for,At Dødninger sporeDe springende Heste!Hvad heller skal**Ormen**Nu**Age-Thor**møde?Hvad heller mon HjemlovEr**Hildinger**givet?**Lys-Alfen.**
Kald ikke det Blændværk,Som bæres dig for,Og tænk ei at AskenHar endt sine Dage,Skiøndt Dødninger sporeDe springende Heste,Men Hjemlov en TimeEr**Hildinger**givet!**Nornerne**tømmeTidernes Væld,**Ygdrasils**GreneGrønnes i Toppen,Klingerne øveKlare Bedrifter,Svanerne kvædeSvipdagurs Sang,Guldkammet HaneGaler i**Valhald,**Sodbrun i**Helhjem,**Hæs efteraberBiarkemaals-Tonen,Bjerg-Slottets Fugl!**Saga.**
Bladet sig vender,Blikket sig hæver,Aldrene skifte,Skyggerne svinde,Kæmperne vaagne,Kræfterne løses,Tungerne tale,Tegnene svare,Mosgro'de SteneMæle i Vangen,Døden forbausetDaaden beskriver!Brister nu fageBautastens-Høie!Vaagner af Dvale,Dværge og Kæmper!Vaagner og virkerVide paa JordAlle I Aander,Onde og gode,Som har i**Midgaard**Manddom bedrevet,Ivrig i StøvetStundet og higetEfter**Idunnas**Æbler at smage,Efter at dele**Asernes**Kaar!Timerne tælles!Tankerne veies!Hjerner afbildeHjerternes Ganning!Fremtiden løseFortidens Gaade,**Lys-Alfer**klareLege i**Mørkvid,**Og med hverandreVittig afhandleNætter og Dage**Nornernes**Raad!## Til Kong Fredrik den Sjette.
# (Med Danmarks Krønike.)
**H**er steile ei Klipper, her voxer ei Guld,Og her har ei Roserne hjemme,Nei, Danmark, o Konge! har Mai kun og Muld,Og Minder om Godt ei at glemme.O! Danmark er lille og Danmark er lav,Din Stol er en Græsbænk paa Holme i Hav!Af Ask er, o Dannemænds Konge! Dit Spir,Din Krone en Krands af Kiærminder!Dit Rigs-Æble ingen Smaragd og Saphir,Men kun som i Skov man det finder!O Konge! o kanst Du, for Throner af Guld,Det være bekiendt, at Din Throne er Muld!O! maa Du ei rødme i Konninge-Lag,Ved Dannemarks Krone at bære,Ja, blegne for Spiret, som taaler ei Slag,For Æblet, som Orm kan fortære!Ak! arved Du,**Fredrik!**med Konninge-NavnAf Konninge-Skiebne kun Konninge-Savn?Det mener kanskee, hvem der knæler for Guld,Og kneiser paa Hovmodens Fjelde:Den Daare, som glemmer, at Mand er kun Muld,Og Drot ikkun Manden i Vælde;At Spiret af Staal, om og ildfast det var,For Nornernes Aande mon' springe som Glar!Men Skjalden, o Konge! maa kalde Din LoddDen bedste af Kongers paa Jorden,Slet ikke man vinder med Egg eller Odd,Men arver kun sælsomt i NordenDin blaanende Krone, Din graanende Stav,Og Stolen, som grønnes paa Holme i Hav!Af Muld er Din Throne, thi Hjertet er Muld,Og Hjertet er Skjoldunge-Stolen,Naar Heden opløser de Stole af Guld,Din Muld-Throne grønnes i Solen;Ja, Konge! Din Græs-Bænk paa Holmene staaer,Saalænge som Hjertet i Dannemænd slaaer!Af Ask er Dit Spir, men for Sceptre af GuldDet ei sig behøver at skamme:Opelsket det er over Mark, over Muld,Paa**Ygdrasills**hellige Stamme;Det grønnes saalænge paa Marken til Læ,Som**Nornerne**vande Bedrifternes Træ!Dit Æble, o Konge! end sidder og groerPaa ældgamle Abild i Skoven,Jeg kalder det Tvistens Guld-Æble i Nord,Som Frugt af en Kiærne fra Oven;Afplukkes ei kan det til Glimmer og Pral,Men Gubber forynge i Høielofts-Sal!Af Paradiis-Æbler, i Bøgenes Læ,**Idunna**har plantet en Kiærne,Af den er oprundet i Skoven et Træ,I Samfund med Dannemarks Stjerne;Det groede vildt, men i Tidernes FristIndpodet deri blev den hellige Kvist!Da skabdes det Æble, og voxde i Løn,Som haver i Verden ei Mage,I Arv har det gaaet fra Fader til SønI trende Stærk-Odderes Dage;Ei stikker det, om saa han springer i Flint!Selv Ormen, som snoer om Midgaard sig trindt!Din Krone, o Konge! er deilig og klar,Sig Himlen deri monne speile,Og hvo som den slynget om Tindingen har,Til andre paa Jord kan ei beile;Med Staal-Handsker vindes og tages den ei,Men findes, usøgt, paa Livsaligheds Vei!Lyksalig, vi læse, er Kongen forsand,Naar over ham**blomstrer**hans Krone!Og her, i Kiær-Mindernes Fædreneland,Her haver den Konge sin Throne;Ja, Lykken, som Ordet mon love, er Hans:Til Krone han har af Kiær-Minder en Krands!Paa Græsbænken voxde Kiær-Minderne blaa,Paa**Skjoldungers**Throner og Grave,Saalænge ei Stol-Konger Arven forsmaae,De voxe i**Rosenborg-Have;**Og Saga, med Løv-Værk, fra Old og til Old,Afbilder den blomstrende Krone paa Skjold!De Billeder alle: de gamle og nye,De dunkle saavelsom de klare,Hver**Skjoldung**tilhøre, som skjænker dem Lye,Og tager paa Scepteret Vare;Med Kronen de følge som Krone med Stoel,Som Klokkerne følge den vandrende Soel!Tilegnes maa Dannemarks Konninge-SkjoldDen**Skjoldung,**som Vaabenet eier,Thi rakde og**Saxo,**den Skjold-Mand saa bold,Det aarle til**Valdemar Seier;**Det glemte ei heller Kong Frederiks Præst,At**Kongen i Danmark er Krøniken næst!**Hvad**Saxo**og**Vedel**paa Dansk og Latin,Indførde er altid det Rette,Thi kaldes og derfor nu Krøniken Din,Høibaarne Kong**Fredrik den Sjette!**Med Dannemarks Krone den gange i Arv,Mens Bøgen har Mai, og mens Eegen har Marv!Kong**Frederiks Dronning!**den ogsaa er**Din,**Som**Din**er og Dannemarks Krone,Men**Saga**og kalder med Kongen**Dig**sin:**Sit Billed**paa Dannemarks Throne;Selv Spiret ei fattes, med Knappen af Rav,Med Kiærligheds Haandtryk**Dig**Kongen det gav!O kiærlige, kronede, krandsede ParPaa Dannemarks Konninge-Sæde!Annammer det Skjold, som fra Hedenold varLivsalige**Skjoldungers**Glæde!O! skjænker med kjærlige Blik det en KnagI Høielofts-Salen ved Dannemarks Flag!Ja, sammen de høre i Alder og Aand:Fra Skyerne begge tilsammenForunderlig faldt i Kong**Valdemars**Haand,Til Dannemarks Gjærdsel og Gammen,Der Skjoldet bekrandsede Kongernes Høi,Nedsvæved derover det hellige Fløi!Som Banner, i sex Gange hundrede Aar,Det vaied paa Land og paa Bølge,Og tit fik vi Bod for de bangeste Kaar,Med Skjold og med Banner i Følge,Ja, mens**den**i Skjold under Dannebrog staaer,Faaer**Dannemarks Løve**ei dødeligt Saar!Saa elsker, o Ædle! det Liggendefæ,Med Skjold-Mærker unge og gamle,Som her under Dannemarks Flag sig i LæTil Skjoldborg om Thronen forsamle!**Som Dannemarks Vaaben,**dem holder i StandVel Skjoldets i Hjerter udtungede Rand!De Skjold-Mærker gamle, som Runer paa Steen,Kun dunkelt os Kronen afbilde,Thi snildt at omgaaes med Pensel og Preen,Det nemmed vor Hav-Fru kun silde,Men at det dog altid var Hjertets AttraaKiær-Minder at tegne, det kan man forstaae!Ja, hvem er i Skoven om Hjertet saa kold,At Konstens de favreste VærkerHan valgte for hine Kiær-Minder paa Skjold:For Krandsen af Dane-Skovmærker,Som enkelte rundt i Almindingen fandtVor**Saxo,**og sirlig med Silke**forbandt!**Maa briste den Silke, maa savnes den Traad,Som ret binder**Hjarne**til**Brage;**De Mærker dog vidne om Havfruens GraadFor**Frode,**for**Balder**og**Krage!**De vidne, de minde om**Hjertet i Skjold,**Om**Løvernes**Kreds-Gang mod Iis-Havets Trold!## Til Prinds Christian Frederik af Dannemark.
# (Med Oversættelsen af Heimskringla.)
****C**hristjan Fredrik!**til dig stevner,Over Stav for fulde Seil,Snekken, som sig dristig nævner**Norges**gamle**Konge-Speil,**Vimpel-Snekken af Guds NaadeFor den Norske**Hoved-Flaade!**Ingen veed, trods**Halfreds**Sange,Hvor Kong**Olav**fandt sin Grav,Ingen kvad, hvor**Ormen Lange**Kantred eller sank i Hav,Man kun veed, der saaes ei MageSelv i**Gamle-Hakons**Dage!Dog i**Gamle-Hakons**DageTømret blev den Snekke stolt,Som fandt end i Nord ei Mage,Og har mangen Storm udholdt,Mens sex hundred Gange AaretTidens Strøm har overskaaret!End med Kjøl den**Elivaga**Kløver under hvide Liin,Søn af**Odin**og af**Saga**Var dens Tømmermand saa fiin,Som**Skydbladner,**let at bære,Rummer godt den Kæmpe-Hære!Reist den blev paa BankestokkenMellem Iis paa**Reikaholt,**Men løb ud i**Skribla-Dokken,**Hvor det varme Bad har voldt,At, skjøndt Isen er dens Grande,Bedst den gaaer i varme Vande!Det er denne Vimpel-Snekke,Med sit klare Konge-Speil,Som vil ind ad Fjorden læggeUnder**Fyen**for fulde Seil,Venter der, mens Andre strande,Vinterlag i lune Vande!Tømmermanden høit anskrevetStod iNordensNordenDigtet er omarbejdet, så a336A (bd. 1) har ikke denne verslinje.Kongehald,Førde, efter Maale-Brevet,Navn af Islands**Hoved-Skjald,**Var, som**Drost,**paa Dansk at tale,Sættevært i Konge-Sale!Men kan og derpaa man lide,At, endskjøndt paa anden Haand,Snekken dog, som her mon skride,Er et Værk af**Snorres**Aand,Ei et Fusker-Værk, Man sankerSlet paa ny af gamle Planker?**Prinds af Danmark!**ei jeg dølger,Snekken mangt et Knug og KnækFik af Nordhavs Vinter-Bølger,Blev dog aldrig synkelæk,Fører klarlig end paa Stavnen,Sagas Skjold og Odins-Ravnen!Taklet til med**Danske**Hænder,Spredt for Vinden**Danske**Seil,Det jeg har, som flux**Du**kiender,Men hvis ei jeg tager feil,Snekkens Avindsmand kun laster**Danske**Seil paa**Norske Master!****Christjan Fredrik!**Dig mishageMaatte et aftaklet Vrag,Men Du naadig vil modtageSnekken under**Danmarks**Flag,Høit i Stavnen staaer det kronet,Som**Din Fader**det har tonet!**Ham**det var, paa Kongens Vegne,Som til Hove**Snorro**bød,Under kolde HimmelegneFor hans Snekke Isen brød,Saa til**Kongedyb**kom Stavnen,Iset ud af**Flatøe**Havnen!Dig det var, som, da jeg svævedMellem Frygt og Haab ved Strand,Ordet tog og Stemmen hæved,Trøsted ringe Færgemand!Kun ved Bud fra**Odins-Borgen**Bod jeg fik for Vinter-Sorgen!Derfor trøstig gynger StavnenOver Hav og ind ad Fjord,Thi det Skib har Brev paa Havnen,Som har Høvdings Gods ombord,Og er Rammen ei forfeilet,**Dit**jeg kalder**Konge-Speilet!**Ja, har med Din Herre-Stamme**Saga**selv ei taget feil,Sidder ret i Danmarks RammeNorges gamle Konge-Speil,Mens paa Marken vi forbinde**Christjans Haab**med**Fredriks-Minde!**Nidinger og Hørgabrude,Lad dem løse, om de kan,Saga-Bæltets Haarde-Knude,Som forbinder**Nor**og**Dan,**Til at kløve den for ringeVar selv**Alexanders**Klinge!Synke kan**Hlorridas**HammerFemten Mile under Jord,Lege kan selv**Muspels**FlammerOver Bifraust-Bro i Nord,Ja, naar**Gjallar-Hornet**klinger,Løs paa**Odin Fenris**springer!Alle Tegn for**Ragnaroke**True kan med Blus og Brag,**Nagelfare,**ført af**Loke,**Prange Seil og tone Flag,Sammen binder Askens**Norne**Dog**Skydbladner**og**Hringhorne!**Altid banker Danas HjerteHøit for**Hakon Adelsteen,**Tænder fromt i**Soer**sin KierteOver sidste**Olavs**Been,Seer i**Trygges**Søn den BoldeLynet over Torden-Skjolde!Altid funkler Norges Øie,Daler som et Stjerne-Skud,Mellem**Rolvs**og**Frodes**Høie,Under Altret hos Kong**Knud,**I Capellet, hvor Man finder**Christians**og**Fredriks-Minder**!**Christjan-Fredrik!**Fred i Norden!Spade vorde hvert et Spyd!Trolde knuser Himlens Torden,Sjunge vi vil høit med Fryd,Løfte paa vor Løbe-BaneSagas Skjold og Korsets Fane!## Gefions Plov.
# (efter Brage hin Gamle.)
**K**ong**Gylfe,**han aatte vel Bunker af GuldI Kiste, i Skab og paa Hylde,Men**Gefion**pløied en Fure i Muld,Som der vilde Meer til at fylde,Thi Ploven gik saa giennem Flint og Kamp,At**Kullen**den hylled i Røg og Damp!Saa gik hendes Plov, som Man seiler i Sø,Hvor nu ganger Helten med Smelten,Hun pløied fra**Gylfe**den yndige Øe,Med tvende Par Kalve af Vælten,Med Øinene otte de saae den Gang,Da**Sælland**de lagde til**Danevang!**## Halvdan Hvidbeens Gravskrift.
# (efter **Thjodolf** fra **Hvine****.**)
****H**alvdan**HvideEr**Oplands**Kvide,Som Mand, saa Muld,De maae nu savneDen Fryd at favneEn Drot saa huld!Det var paa**Toten**At Hel med SotenTog Guldknap-StavenFra Gubben kiær,Men Konge-GravenEr ikke der;I brede Skygger,I dyben DalKong**Halvdan bygger**Ved**Skirings-Sal!**## Olav paa Gierestad.
# (efter Thjodolf fra Hvine.)
**E**n Elv udrandtAf Kraftens Væld,Og Sne den fandtPaa Dovre-Fjeld!Den Strøm fra**Thor,**Den Elv blev storMed Foss imellem Fjelde!Det var Kong**Alv,**Saa bold, saa brav,For ham Man skjalvTil Vesterhav,Saa stout og vidt,Med Kæmpe-Skridt,Gik frem den Drot i Vælde!Ei Sværd og Piil,Men Sot i TaaDen Herres IilMan hemme saae,Det mægted**Værk**Den Kæmpe stærkPaa Havets Bredd at fælde!Saa vendes BladI allen Stund:Paa**Gierestad**Med Muld i Mund,Nu ligger løiDen Helt i Høi,Forgangen er hans Vælde!Men Søn dog harDen Konge-Mand,Og Ingen barEt Navn som han,Det bedste Navn,Hvoraf gaaer SavnSaa vidt, som Himlen blaaner!Af Brand gaaer Røg,Af Kæmper Ord,Og**Himmelhøi**Jeg kalder stor,I Konge-StavnDet Kiendings-NavnHar**Røgnvald**Rune-Raader!## Slaget ved Solskiel.
# (efter Hornklove.)
****H**arald**først i Hede-Skoven,Saa paa Voven,**Konge-Veie**overskar;Hakked op hos**Ørkedølen,**Før med Kiølen**Nøkkes**nu han kløvet har!Gny han vakde først i Skoven,Saa paa VovenKiærling-Graad og Kæmpe-Sang;Helte tog i Skov sig Heste,Reed at giæsteBlæsenborg i Bølgevang!Hisset fra, hvor Ulve bygge,Drage-RyggeHelte bar til Himmelblaa,Hvor de stærke Tyre brumle,Vildt sig tumle,Trættes om, hvo**for**skal gaae!Ved det store Døgling-MødeOrd ei løde,Som de boe i Mande-Bryst:Torden-Skyer Tungen rørde,Ordet førdeAlt som**Sværde-**Lynets Røst!## Slaget i Bukkefjord.
# (efter Hornklove.)
**V**ed**V**eed**V**eeda336A (bd. 1) har også 'Veed' (s. 90). Det er ortografiske varianter jf. ODS og anføres derfor som en supplerende note if. regulativet. Gr. anvender dog konsekvent 'veed' i Nordiske Smaadigte. Jeg har fundet et tidligere tilfælde i corpus, hvor 'ved' er rettet til 'veed' i et app-element (1813_208), men her går rettelsen primært på et fejlsat komma. Spørgsmål: Har i forslag til, hvordan Gr.s brug af ved/veed kan søges frem?du Nyt! ja, har du spurgtRygtet, som sig selv har gjort,Rygtet om den varme Dag,Sagnet om det hede Slag,Hvoraf skal som Blus gaae Ord;Bulderet i**Bukkefjord!**Snekker hid fra ØsterleedBrammende paa Bølgen gled,Praled med bestukne Seil,Pænt udhugne Agterspeil,Lovede, i Drage-Hamm,**Thrønde-Kongen**Last og Skam.Vestens Kæmper løfted herHvide Skjolde, Vælske Sværd,Lysten efter**Hilde-Leeg,**Brølende Bærsærken skreg,Hilsed kun paa Ulvemaal,Sprang i Flint og beed i Staal.Prøve vilde Kæmper nuKlippe-Drot, om han var dru,Vidt gaaer af hans**Viisdom**Ry:Kæmper**lærde**han at flye,Studs en stund vel**Thore**stod,Svømmed dog fra Bord i Blod!**Ugle-Hoved**om sig beed,Tyre-Hals deraf blev kied,**Kiøtver,**han var**pengestærk,**Krøb i Skjul bag Plankeværk,**Harald,**han er**dyrebar,**Værket sit nu kronet har!Blinkende paa Kæmpe-BagSaae Man**Valhals**blanke Tag,Steen og Been da fløi omkap,Flygtning taaler godt en Rap,Skjold paa Rygg i slig en FærdRoes er meer end Kæmpen værd!Bukkespring fra**Bukkefjord,**Kæmpeskridt til Drikkebord,Skrutter underbukletbukketbukleta336A (bd. 1): buklet (s. 91).Skjold,Saae Man her saa mangefold;**Jæddrens**Mjød, Man tænke kan,Søgning tog fra salte Vand!## Gange-Rolv.
# (efter Hilde.)
**G**amle**Rolvs**den prude NavnerDømmer du til Ulve-Kaar!Mener du, din**Hjord**det gavner,Han til Skovs med**Ulve**gaaer?Naar med Ulv Man færdes længe,Lærer Man hans Tungemaal;Rør ei Konge, ved de Strænge,Er ei Øre dit af Staal!## Hakon Adelsteens Krydstog.
# (efter Guttorm Gnistring.)
**J**eg kiender en Regnbue, faver og blaa,Den malede**Hakon**med Aarerne graa,SaaVandeneRandenegjordes fuldhvide!Han reiste et Snefog, den Herre saa mild,Og mangen et Øie det lukkede til,Som Iisslag det fandtes at bide!Der gjaldt det at staae, og der gjaldt det at flyeFor**Jyder,**som fandt under Skjoldet ei Ly,For**Hakon**det gjaldt at forfølge!Som Konger sig gotte med Vinen i Sal,Saa Ulykkes-Fuglen sig gotted paa Val,Ham vinked den høirøde Bølge!Jeg kiender en Odde, saa blommet og skjøn,I Regnbuen blaa svømmer Odden saa grøn,Paa**Sælland**saa monne den findes,Den Rytter, hvis Bue gjør Byger som Skud,Han reed under Øe, alt som Beiler til Brud,Med Odden dog**Sælland**ei vindes.Den Herre han havde kun Gangere to,De elleve Løbere dog ikke loe,De baaded slet ikke ved Dysten;Det sused og brused, den Rytter var gram,Stak**Daner**af Sadlen, saa godt han fik Ram,Og bandt saa en Krands sig paa Kysten!Jeg kiender en Heire, som lasted ei Vand,Thi svømme hun kunde paa vildene Strand,Det Fiskene maatte bekiende:Hun angled om**Sælland**med Kløer af Staal,Ved**Skaane**hun stanged de**Vendiske**Aal,De snoed sig, men ei fra hende!Jeg kiender en Foged, som reiste om Land,Og krævede Skat af saamangen en Mand,Deraf skal ei**Gotherne**prale,Med Staalhandsker sanked den Gavmilde Guld,Til mangen en Tønde blev toppende fuld,Den Reise sig kunde betale!Jeg kiender en Eng, baade lystig og grøn,Hvor**Dansken**sin Hest vilde græsse i Løn,For Gab var paa**Vigmarkens**Giærde,Der planted Kong**Hakon**en haabefuld Eeg,Som ei lod sig rokke og heller ei veeg,Hvad Nyt der saa end var paafærde.Jeg kiender en Jomfru, saa faver og prud,Og Beilere mange der er til den Brud,Med**Trygge**er nu hun**trolovet,**Med Svanesang er han fortrolig bekiendtOg daarlig det blev med de**Irer**bevendt,Som Trods ham at byde har vovet!## Hakons-Drapen.
# (efter Eivind Skaldaspiller.)
****S**køgul**hin rige,**Gøndul**tillige,Sendtes at jævne paa ValYnglinge-Trætten,Kaare af ÆttenKonge til Hærfaders Sal.Alt var ved**Fidje**Sværdet i Midje,Da kom**Valkyrier**did,Fandt under FaneKæmpernes Bane,Broder til**Farmanden**blid.Da faldt om Barmen,Da faldt om ArmenBrynjen den Høvding for trang,**Hakon**den krængdeAf sig og slængde,End førend Pilene sang.Høi under Mærke,Høit paa den StærkeKaldte nu Kongen saa bold,Folk, som ei glipper,**Normænd**som Klipper,Havde Kong**Hakon**i Sold!**Hilde**sig hæved,Spydene bæved,Fienderne nikked og sank,**Danerne**dirred,Alt som de stirredEfter Guldhjelmen saa blank!Munter tilmode,**Hakon**den GodeStod som med Frænder i Leg;Staal skulde værgeStol over Bjerge,**Steen-Bider**Drotten ei sveg.Brat sønderspringeBrynie-RingeMaatte for Klingen saa bold,Og alt som SnekkerBølgerne flækker**Steenbider**foer giennem Skjold!Nede det bruste,Oppe det suste,Det var en stormende Dag,Ned faldt som IleIisslag af Pile,Trindt var kun Bulder og Brag!Vunderne brændte,Iis dem antændte,Kold og af Heden Man blev;Kinderne blegned,Kæmperne segned,Elvfossen strid dem henrev!Øxerne bukked,Hjelmene sukked,Men ei den modige Hær,Skjoldet var stækket,Pandseret knækket,Smalt blev det skaarede Sværd!Haglen var hoftet,Lyst under LoftetVar det, og luftigt paa Val,Bænke dog stode,Fleer end Man tro'de,Bredte i skjoldtakte Sal!**Gøndul**nu brummed,Let hun sig krummed,Lænet paa Spyd, over Hest:**Aser!**det lykkes,**Valhal**bebygges,**Hakon**er Hærfaders Giæst!Valheste-RyggeRanke og tryggeKneised**Valkyrier**paa,Bleghvide SkjoldeSkjulde de Kolde,Hjelme, som Skyerne graa!Let over ValenSusede Talen,**Hakon**den vittig forstod,Ei han dog bæved,Røsten sig hæved,Kinderne rødmed som Blod!**Hakon.**
Efter BedrifterDaarlig udskifter,**Skøgul,**du Seier i Slag;Vi den fortjende,Flokkeviis sendteGuder vi Giæster i Dag!**Skøgul.**
Alt som vi peged,Kæmperne leged,Vel har vi styret paa Val;Helten har vundet,Kongen er fundet,Æren ham venter i Sal!Syster! nu fageOm og tilbage,Hjem til den maigrønne Vang,**Odin**at melde,**Hakon**i VældeStiler til**Valhal**sin Gang!**Odin.**
**Hermod**og**Brage!**Ud at modtageVenlig den Ridder fra Val!**Norriges Balder**Helten jeg kalder,Høit skal han bænkes i Sal.Blegnet og blodigMeldte stormodig**Hakon**ved Hærfaders-Dør:Lad ham kun true!Ei dog vi grue,Gram var os**Odin**alt før!**Brage**til HarpenSang da som**Sarpen:**Tryg er**Enheriers**Fred;Naaleskovs Jæger!**Asernes**BægerFrit kan du trøste dig ved!Brødre herindeNok vil du finde,De sidde otte paa Rad!Saa kunde**Brage**Dog det ei mage,At han fik Konningen glad.Ilde tilmode,**Hakon**den GodeSvarede**Brage**dernæst:Vaaben og VærgeKæmper skal bjærge,Sværdet er Staldbroder bedst!Dog det for DagenKom, at Kong**Hagen**Gudniding ei var paa Jord;Velkommen væreBød ham med ÆreGudernes herlige Chor!Salig den Fader,Sig efterladerMage til ypperlig Søn!Drot! kan du vindeAdelsteens Minde,Aldrig du mister din Løn!Ak, før til**Hagen****Norge**faaer Magen,**Fenris-Ulv**farer om Land;Aldrig saa herlig,Høiviis og kiærlig,Fødes en Drot os som han!**Døden**i VældeDale og FjeldeDækker med Gravtaagen mørk,Frænderne isne,Granerne visneBrat har for Land vi kun Ørk!**Hakon**den GodeBænked hos**Frode,**Throner ved Gudernes Bord:**Heden-Old**kalderKæmpen hans Alder:**Heden**med Heldet han foer!## Adelsteen og Graafel.
# (efter Eivind.)
**F**ordum, ja, i Heden-Old,Alle**Hakons**Dage,**Krages**Sæd paa**Fyrresvold**Blomstrede for**Brage;**Billed-Urtens PleiemændSoel-Blomst fik, ei Nælde,Og med Fryd vi planted denHøit paa Falke-Fjelde!Nu paa**Guldet**anden PriisSætter Man i Sale:**Frodes Meel,**som troldomsviisJette-Kvinder male,Folkets**Stridsmand**i sit SkiødBærer nu til Høie,Jette-Fiendens Moders KiødSkal det Meel fordøie!Fordum saae Man**Fyllas Bind,**Hvormed hun mon prydeBryne-Dalens Fjelde-Tind,Straaler trindt udskyde,Vaiende som Snekke-FløiOver Kiøl hos**Brage,**Vinkende til Skjalde-Høi,Alle**Hakons**Dage!Nu er anden Drot paa Stol,Fjeldet han udhuler,Elve-Hjemmets Gylden-SoelUnder Muld han skjuler;Nu skal**Ving-Thors**Moders LigHimmel-Glandsen favne!I sin Daad Man speiler sig,Aadsler elske Ravne!Huldskab loved jeg engangHøvdingen, mig hued,Fulgde ham med Daad og SangTrolig, som jeg dued;Nu jeg skal, som Asken graa,Bukke for en Anden,Skulde jeg den Tredje faae,Gik jeg fra Forstanden!Gamle Folk har Gammelt kiært,Jeg om**Hakon**sjunger,Aldrig jeg gad lidt og lærtSang med tvende Tunger!Tænk da,**Graafel! Hakons**SkjaldVed hans Gravhøi kvæder,Fylder kun dit Skjalde-TalI de gamle Klæder!## Hakon Jarl.
# (Efter Einar Skalaglam og Thorleif.)
**M**ed Kæmper i Følge,Med**Gøndul**fortroelig,Paa skummende Bølge**Ung-Hakon**stod rolig,Hans Øine de spilled af Fryd,Naar Spyd-Stormen susedOg Saar-Bølgen brused,I Chor med Staal-Buernes Lyd!I Masten ophængdeHan blodrøde Skjolde,Mod Konger i MængdeHan Stand turde holde,Gav Ravne med Glæde en Fest!Saa stridbare LøverEi Sukken behøver,Ei Spore den villige Hest!Heel kiækt han sig værgedMed funklende Sværde,Og Livet han bjergedBag Skjoldenes Giærde,Ja, han stod i Uveiret bold,Som Draaber og Fluer,Saa Hagel fra BuerHan rysted af Brynje og Skjold!Ja, Skjoldborgens Lilje,Til bort fra sit Rige,Ved Gudernes VilljeHan nødtes at vige,Man tit saae i Valstrømmens Egn,Paa rosenrødt StadeAt ryste af BladeDen iiskolde øsende Regn!Sjunket dybt var Offer-Huset,Ledigt stod hvad lavt ei laae,Atter reistes nu af GrusetAltret mellem Klipper graa;Derfor Jette-Fjendens HammerAlle**Hakons**Fjender rammer,Rundt paa Hav, hvor snildt de dukke,For den maae de bukke!Skjolde-Farveren paa**Hlade,**Han er alle**Aser**god,Tempel-Væg og Billed-StadeRødme end af Offer-Blod;For den Farve godt han lønnes,Dalene saa deilig grønnes,Høit som Altre kneise VipperMellem Norges Klipper!**Hakon**hylder Guder høie,Folket hylder ham igien,Ned til**Lindesnæs**sig bøieNorges Knæ for**Asers**Ven,Guder milde viste GrødeNed hvor nys var goldt og øde,Derfor Vinden over VangenVifter Skjalde-Sangen!Under Norges raske DrotSkummed Havets Hoppe,Bar ham ned til**Danmark**godtOver Bølge-Toppe!**Harald**vidste nok, hvor han**Hakon**skulde sætte,Han paa**Dovret**for sit LandStilled**Norges**Vætte!Mod den stolte Keiser-Hær,Hist fra**Romer-Rige**Skulde**Hlade-Jarlens**SværdVærge**Danmarks**Rige!**Hakon**var fuldhaard en Hals,Det skal Ingen nægte,Men og sande allenfals,Prøven, hun var ægte!Intet Gab dog**Tydsken**saae,Heller ingen Stænte,Kun forgiæves brød han paa,I hvor godt han nænte!Vind ei vælter grundfast Borg,Vand ei Klippe-Banker,Det bekiendte her med Sorg**Vender, Friser, Franker!****Otto**paa den høie HestRysted flink sin Landse,Dog omkuld den Keiser-BlæstSlog ei**Danmarks**Skandse!Knald og Fald de fulgdes ad,Som naar Torden brager,**Ørne-Maderen**ei gadLænger mætte Krager;Kiede af den Odde-Leg**Otto**og hans**Sachser**Rappe nok tilbeens bestegBølgernes**Hrimfaxer!****Hakon**værged Volden godt,Slemt han brød de Brydske,Saa for**Normænd**løb med SpotSønderud de**Tydske!**Maanen vandrer vidt om Land,Fandt dog, tør jeg sige,**Hakon!**ei din OvermandMellem Jarler rige!Naar har af sit Skiød vel**Ran**Rask opskudt med VældeMage til den Kæmpe-GranOver**Norges**Fjelde?Intet Under, at dit NavnVidt og bredt Man kiender!Intet Under, at i FavnMeget du omspænder!Rose maa dig Ravn paa Val,Godt ham smagde Marven,Drotter**ni**til Odins SalGik for dig fra Arven!Syng det, Fugl, paa hver en GreenHvad jeg nu vil sige:**Sexten**Jarler tjene Een,Giæt, i hvilket Rige!Der, hvor først til Verden komRy om**Hakons**Vælde,Som gaaer nu al Verden om,Priser**Norges**Fjelde!## Erik Jarl.
# (Efter **Eiulf** Daadskjald.)
**D**et var den Ungersvend saa hvas,Og saa den haarde**Skofte,**De mødtes seent, men ret tilpas,Med lige Flok paa Tofte!Forgangen var den klare Dag,Og Soel var knap tilsyne,Da**Erik**lod det, Slag paa Slag,Paa**Skoftes**Skjoldmark lyne.Her kæmped**Fornioters**Børn,Her kæmped**Kar**og**Æger,**Alt under Sang af Ravn og ØrnOm Ulves Vederkvæger!Hvor Natte-Ravn den Aften-LegGav Herse-Kiød at æde;Det Høie sank, det Lave steg,Saa bølger Skæbnens Kiæde!Men var end**Erik Hakons**Søn,Holdt han dog mest ad**Skofte,**Saa Øre-Tuderen i LønFortrænger Helten ofte!Thi gjorde**Erik**kort Besked,Og flygted med sin Seier,Paa Drage-Rygg i Spring han redTil Drage-Gulvets Feier!Paa**Blaatans**Grund i BøgelæGuld-Grimen var tilrede,Hos Odelsmand til DannefæFor Giæst er godt at bede!I Drikke-Sal den Vinter koldFuldgodt har**Erik**skovet;Thi hjem han kom med Hjelm og Skjold,Til Odins Brud trolovet!Berømt er Grev Erik om LandeAf glimrende Seire, ei faa,Han vandt, da han foer over Strande,For Æren, ham følger, at naae!Til**Gulland**da styred den GiæveOg hærjed den fremmede Øe,For Mild-Øie da maatte bæveDe brusende Hvirvler paa Sø!De Hav-Kiør ved**Staure**han mødte,Om Hornet den Herremand greb,Til Stilhed dem alle han nødteOg siden dem for sig han drev!Paa Tungen**saa**mødtes da Sværde,At Saar-Havets Maage blev glad,Hun tryg sad paa Vikingers Hærde,Der vanked fuldkostelig Brad!Hvad Andet kan derom Man sige,End**Erik**den Herre saa bold,Til Nytte for**Norriges**RigeVar dækket af Gudernes Skjold!Den Herre, som Sværd lader lyne,Han fløi som en Fugl over Strand,**Hvorfor?**kom med Sværdet tilsyneTil Sorg for Kong**Valdemars**Land!Ja, vist skal Man sande i**Gaarde,**At der kom en Kæmpe til Huus,Med Hænder og Sværde fuldhaarde,**Aldeigiaborg**sank i Grus!Med Røg over Bølgerne rødeSig hvirvled og Luen med Lyst,Da Snekkerne fire blev ødeAf Koldbrand i Kæmpernes Bryst!Fra**Danmark**de Kæmper udginge,Dem fældte Grev**Erik**saa bold,Hans Øie var mildt, men hans KlingeVar bister paa Brynje og Skjold!Han kløved den kneisende Bølge,Han flakde og Folkenes Fred,Og**Gotherne**kan det ei dølge,Den**Normand**dem gjorde Fortred!Saa foer mellem Kyster og HavneMed Hæder den Herre saa bold,For**Norge**at glæde og gavne,Ham dækkede Gudernes Skiold!## Slaget i Hjøring-Vaag.
# (Efter **Thord** Kolbeensøn og **Finn** Halkieldsøn.)
**D**er kom Nyt med Sønden-Vær:**Norge**staaer i Fare,**Jomsborgs**Kæmper hvæsse Sværd,**Hakon!**tag dig vare!Hurtig ruller Skib i SøPaa de**Danske**Kyster,Orlogs-Snekken under ØeSom et Bjerg sig bryster!Der kom Bud fra**Jarlens**Gaard!Nu er Freden ude,Sanker brat, hvor Laxen gaaer,Snekke, Kaag og Skude!**Jarlen**seiler under Land,Skjaldens Kvad ham følger,Skibe myldre ud paa StandTykt og tæt som Bølger!**Hakon,**uforsagt i Hu,Sætter Bølge-RavneImod**Sigvalds**stærke Tru,Høie Vikings Stavne!Da fuldmangt et Aare-BladSkjalv paa bratte Bølge,Medens uforfærdet sadJarlen med hans Følge!**Dans**Havfruer blotted BrystOver Bølger kolde,Dandsed frem nu til en DystMed de Maager bolde!Under**Møre**Jarlen dogGjorde klart paa Dække,Barske Nordvind og forslogMangen Viking-Snekke!Vinden blæste hvas og kold,Vakt ved Bue-Strænge,Giennemtrængde mangt et SkjoldOver Fyrre-Senge!Uden Læ og uden LyKneiste Klippe-Karlen,Nøgen med det kolde GnyLeged**Hlade-Jarlen!**Sønder sprang i Norden-VærRundt om Bryst og SkuldrePandseret for Pil og Sværd,Alt som Klimper smuldre!Jarlen kiæk paa Toften ned,Over braadne PanderBrustne Malle-Krave smed,Stod som Klippe-Grander!Næsvis Fisk i Middags-Stund,Mens den Solskin slikker,Nemt en Krog kan faae i Mund,Saa den dybt ei stikker!**Hugins**Mader og Man saaeFange, som Man giækker,**Vende-**Hvaler ikke faa,Fem og tyve Snekker!Dog til Hval vil meer end Krog,Det fik Folk at føle,Da i Land Man langsom drog**Vende-**Hærens Kiøle!## Svolder-Slaget.
# (Efter **Halfred** Vanraadskjald og **Haldor** Hedning.)
****O**lav**alt til Sønder-LedenSeilet var med Mod i Bryst,Da en Hær med Had til FredenStævned ud fra**Svenske**Kyst,Ti for Een til Drab paa BølgeHavde**Erik**Lyst at følge,Han da og i dyben SkaalSkiænked Ravne bredfuldt Maal!Sønderfra med Snekker mangeDrog Kong**Olav,**giæv og gild,Talte mild i Ægirs VangeSyv Gang ti og een dertil,Fandt dog Fleer, hvor Kæmper blødte,Høvdinger hinanden mødte,Færre ham paa Kampens DagKrandsede i Konge-Slag!Dog, Man veed, paa**Ormen Lange,**Hvor de gyldne Spyde sang,Kæmper rask i Timer mangeHoldt de skarpe Sværd i Gang,Men naar Thrønde-Jarlen vinked,Trindt fra alle Sider blinkedOm hans eget, i den Færd,**Dannemænds**og**Gothers**Sværd!**Olav**foer paa Ormen LangeUnder gyldent Hoved-BindDid, hvor hærske Snekker mangeMødtes brat til Vaaben-Thing;Ormen skulde**Erik**arve,Maatte først dog Pennen farve,Hvormed Nornen venlig skrevHam det lange Skifte-Brev!Sagtens**Olav**savned herMange**Thrøndske**Svende,Dog ei Faa for Kongens SværdMaatte Ryggen vende!To om Een er ingen Sag,Her var**Tre**om Helten,Vitterligt det blev den Dag:**Olav**var af Vælten!Ordet mig af Kæmper meldtMindes jeg med Føie,Som det lød fra**Norges**Helt,Med sin Død for Øie;**Normand,**med sin Drot om Bord,Gjør til Flugt ei Mine!Leve det Stolkonge-OrdMellem Kæmper fine!Bidhvas gik med freidigt Mod**Thorkild**giennem Slaget,Farvede sit Sværd i Blod,Værged Bølge-Taget,Stædtes der, til øde laae**Dragerne**med**Tranen,**Da han først paa Bølgen blaaSvømmed bort med Svanen!Vel en Høvding kiæk og bravEnd med**Ormen**farer,Stolt den skrider end paa Hav,Under Kæmpe-Skarer;Hvor den skrider med sit GuldOg de høie Stavne,Den Kong**Olavs**Helte-KuldLænge dog skal savne!Skal om den Rovfugle-Mætter jeg kvæde,Som om en Høvding, der end skuer Soel,Eller skal jeg som hensovet begrædeGuldets Udskifter paa Konninge-Stol?Vist ikkun veed jeg, hvad Alle tilstode,Blodig var Kongen paa Bulderets Dag,Meget at fritte, det giør ingen Gode,Tro kan i**Norge**Hver efter Behag.Den Mand, som mig det meldte,At Kongen lever end,Var, mens han gik blandt Helte,Den**sanddru Olavs**Ven;Fra Slaget slap den Herre,Det var den Ædlings Ord,Man meget har, desværre,Af Løgn og Tant paa Jord.**Umueligt,**vil Man sige,Og det gjør Trætten kort,Fra Kæmpe-Skarer sligeDet var at komme bort,Sin Skæbne at betvingeSlet Ingen nemmet har,Hvad**rimeligt**mon klinge,Giør dog ei Sagen klar!Fra**Østen**Sagn er baaret,Troværdig jeg det fandt,Om Kongen, farlig saaret,Som brat paa Hav forsvandt,Fra**Syd**kom Sagn for ØreMig om hans**Giemmested,**Paa Kiærling-Snak at høre,Det kan ei godt jeg med!## Slaget ved Næs.
# (Efter **Sighvat** Thordsøn.)
****O**lav**paa den varme Dag,Da hans Kors, de hvide,Svedte Blod, det første SlagSlog til Jarlens Kvide,Uden Skaansel han fuldrapGiæsted**Svenn**i Havnen,Stunder fik hans Kæmper knapTil at tøire Stavnen.Mellem Stridens Ørne trindtOrd mon gaae paa VingeAf, hvor klods da Karle-KlintJarlen slog for Bringe,Ei saa frygted Norges DrotFor at fryse inde,Dertil kiendte han for godtValens Norden-Vinde!Dog, kun seent i Larmen vildKunde det sig vise,Til hvad Side vennemildSmiled Seirens Dise;Jarle-Svend og Konge-MandGik med Liv i Hænde,Værre sig ei stæde kanBlodskye Unger-Svende!Da i Heden glad jeg saae,Under**Olavs**Mærke,Kæmper over Skuldre slaaeSvale Brynje-Særke,Og min sorte Lok, den Skielm,Lykken maatte love,Lumsk den under**Vælske**HjelmLoe ad Vind og Vove!Stolt, jeg mener, var det Syn,Da med Gylden-StageOver Bølgen foer som Lyn**Olavs**Kæmper strage,Da de**Gønduls**Spillemænd,Mellem hvasse Egge,Rask for**Olav**op til**Svenn**Sprang fra Konge-Snekke!Hilsen der og god de fik,Men med Skede-Tunger,Visen ei saa liflig gik,Som naar Møen sjunger!Skaalen var ei nær saa sødVed det Sømands-Gilde,Som naar Hirdmænd Viin og MjødRækker Møer milde!Der var Gny og Vaaben-Brag,Vrede Folk om Borde,Skjolde brast for Klinge-Slag,Kæmpe-Skridt vi gjorde,De Skibbrudnes Hob blev storUnder Sværde-Næsset,Mangen Bonde over BordGik, med Saar forlæsset!Dog, hvor**Odins**Fugle sangI Kong**Olavs**Følge,Ikke blot for Ravne sprangHøit den røde Bølge,Farve skifted i den Færd,Mellem Kæmper bolde,Malede med sløve Sværd,Vore hvide Skjolde!Det var**Svenn,**han kappe lodHurtig sorten Klampe,Før den reiste, med ham stodSnekken slemt i Stampe;Medens vi for sorten RavnGjorde Giæstebude,Humped med skamferet StavnBort den Ravne-Skude!## Berse Skjalds “Farvel” til Kong Olav.
# (Efter ham selv.)
**K**ongen bad i LeiervoldSkjalden**vel**at**fare,**Skjalden, ei for Æren kold,Hurtig maatte svare!Længe da at veie OrdGjorde ingen Gode,Finhed smeed vi over Bord,Da paa Grund vi stode!Hvad man hører, lærer Man,Lige gaaer for lige,Gjerne Ord af fornem MandHver vil eftersige.**Svenn**og jeg saamangen GangSide gik om Side,Hvor de skarpe Tunger sangHøit om Kæmpe-Kvide!Sagtens maatte gaae mig nærDa min Vens Ulykke,Som med Skam fra HerrefærdBrat sig maatte rygge!End jeg sværger: ei paa Land,Ei paa svalen Bølge,Selv hans bedste OvermandLyster mig at følge!Aldrig, Konge, falder jegDig saa myg til Fode,At jeg elsker, priser ei**Svenn,**den hjertensgode!Sving kun Sværd, sving om igien!Kald kun**Svenn**din Fiende!Aldrig dog min Ungdoms-VenGanger mig af Minde!## Sighvat Skjalds Svenske Reise.
# (Efter ham selv.)
**T**iden gaaer og vi gaaer med,Alleslags Man prøver,Hirdmand, efter gammel Sædd,Alskens Idræt øver!Landet laae saa yndefuldt,Nogen Tid tilbage,Veiret godt og Vandet smult,Lange Sommer-Dage!Hesten svømmed da i SøUnder Purpur-Dækken,Sagte med os under ØeVugged Konge-Snekken!Nu i Høst paa fire BeenHesten med mig humper,Over Stok og over Steen,Vugger ei, men skumper!Ogsaa dog i Snekke-SkovRed jeg Bølge-Hesten,Hvor med Takkel og med TovVi var slemt i Blæsten!Lige lystig allen StundSaae mig dog de Bolde,Lige altid skal i MundHirdmænd Tungen holde!Over Elv, over Fjeld,Over Klipper i Kveld,Gaaer min Vei,Det er eiSom at ride paa**Dannemarks**Sletter!Hesten tramper saa tungt med Fod,Gyngerne briste saa fage,Midnat prøver nu Hovmands Mod,Mørke saa mødes to Dage!Klepperten tygger paa Mile i Mund,Længes nu hardt efter Havren,Alt fra den tidlige MorgenstundTære han maatte paa Davren,Takten tramper han til min Sang:**Skara-Leden**er lang og trang!Heisa nu, i kort Galop!Fruerne maae vide,At tilbyes en Hovmands-TropKommer, som kan ride,Kappes skal alt Kiønt i By,Derfor tør jeg borge,Ud at skimte giennem SkyRytterne fra**Norge!**## Sarpsborg.
# (Efter Sighvat.)
**S**kiønt betrukket er din Hald,Drot, med Hirdmænd bolde:Folk, som slibe Klingen smal,Smal og tynd paa Skjolde!Op ad Stolperne jegsaasaaesaaea336A (bd. 2): saae (s. 131) og har dermed det samme som rettelseslisten. Saa/saae er ortografiske varianter, derfor kan der argumenteres for en supplerende note jf. regulativet. 'Saae' fungerer dog bedre med hensyn til rimet. Jeg har ikke fundet tidligere eksempler på, at saa er rettet til saae i corpus. Spørgsmål: Hvordan kan man finde frem til Gr.s brug af saa/saae på en smart måde? Har han skrevet 'saae' uden e?,Skued ned ad Vægge,Klare Hatte, Kjortle graaHængde tæt i Række;Bedre Boskab ingen DrotHar i Ungdoms-Alder,Et saa vel oppyntet SlotTyvefrit jeg kalder!Hør mig, Hird, som tjener boldKongen over**Sarpen!**Om min Reise, vaad og kold,Slaaer jeg nu Mund-Harpen.Kiendes skal i mine Spor,Ei saa let var Gangen,Som da vi paa Skøiter foerOver Svane-Vangen!## Kong Knuds Norske Tog.
# (Efter Thoraren Lovtunge.)
**D**et var Kong**Knud,**Min kiære Ven,Den Drot saa prudFor Danemænd,Med Styrke stor,Med Seil i TopFra**Lime-Fjord**Han styred op.Paa**Agde-Skiær**Man hued eiDen HerrefærdAd Svanevei,Dog Gyldne StavnTog Kæmpe-Skridt,Og over SavnGik Synet vidt!Der kronebredMed**Knuds**Forlov,Fra**Lister**skredDen Maste-Skov,Da Sværd blev flaktPaa**Ægers**Grund,Med Bord belagtBlev**Egersund!**Forbi vi fløi,Med Fred i Sind,**Hornalens**HøiMed Graahaars-Tind,Ei gjorde matOs Bølgen steil,End ei for**Stat**Strøg Helten Seil!Nei, Bølgen brat,Trods Brag og Larm,Aftørned matPaa Snekke-Barm,Og skovfødt HvalBar**Knud**med RoesTil Konge-SalI**Nidaros!**Sin Frænde han,Den rige Drot,Gav**Norges**Land,Med Bjerg og Slot;Men Sønnen, rund,Den grønne Sal:Sangfugle-LundI Svane-Dal!## Erling Skjalgsøns Fald.
# (Efter Sighvat.)
**P**aa høien Hald sad Ørnen tit,Med Purpur-Fod,For**Ærling**gik med Kæmpe-SkridtOg aarelod;Forvoven nu, det veed Enhver,Den Helt uddrog i HerrefærdMod Kongen selv!For Snekke-Hær og OvermagtEi frygted han,Fuldtæt omringet, hardt belagt,Holdt**Erling**Stand,Med Kongen selv han lagde bi,Da hørdes Døn paa Sværde-Sti,Med Slag i Slag.Ved**Tungenæs**Man leged eiPaa Børneviis,Dog baned**Olav**kiækt sig Vei,Han vandt og Pris,Da frem paa**Skeiden**gram han brød,Og farved Tiljen rosenrødMed Mande-Blod!Hvor**Jedder-Folk**i Dynge laaeMed dødbleg Kind,Der vandrende Man**Olav**saae,Med Harm i Sind,Han farved Bord og Bølge rød,Alt som en Bæk i Havet flødDen dyre Saft!Da alle Mand nu laae som EenFor**Olavs**Fod,Kun**Erling,**som en Bautasteen,Urokket stod,Ja, langt fra Venner, længe saaeI Løfting ham Man ene staaePaa øde**Skeid!**Der stod den Kæmpe, haard som FlintMod Staal og Jern,Mod bidhvas Bølge som en Klint,Fra Rædsel fjern!Af Spyd og Pile hørdes Gny,Af**Erling**ei det mindste Kny,End sige Suk!Ei mæled han om Fred et Ord,Men førde Strid,Saa Magen sees i**Bukkefjord**Knap nogentid;Thi**Erling**staaer ei meer for Skud,Han sank paa Sø for HovedbrudOg Øxeblad!Ja, som en Helt han sank til Jord,End mindes godtVed**Udsteen**vist hans muntre OrdTil**Norges**Drot:Hos Ørne følger Neb med Klo.Det viiste de og begge ToVed**Tungenæs!**Ved**Erlings**Fald, om Nogen vandt,Det ei jeg veed,Men Tabet stort vist Mange fandt,Som**Norge**leed;Lad**Herser**døe i Snesetal,En bedre dog ei savnes skal,End**Erling**var!Fra Død ei frelser Kraft og Mod,Det saae Man her,Thi bedre ingen Mand forstodAt bruge Sværd,End han, der i et ØieblikFør han det vidste, faldt og fikSit Banesaar!Saa hovedkulds sank**Horders**VærnFor**Olavs**Fod,Men**Aslak**farved HuggejernI Frænde-Blod,Sig vogte skulde dog hver Mand,Ei puste, hvor af Ildebrand,Er meer end Nok!De Svorne sveg, de Baarne ei,Det gyldne OrdPaa Modersmaal til os fandt VeiFra gamle Nord,Det,**Aslak!**ei betænkte du,At Frænde værst er Frænde nu,Dit Hug har viist!## Stiklestad-Slaget.
# (Efter Sighvat.)
**E**i om Fred var længer Talen,Da fra Bjergene i Nord,Ned at vække Døn i Dalen,Brynjeklædte Kæmper foer,Under Hjelme gyldenklare,Fylket tykt og tæt paa Rad,Lod de huult i Klippen svareSkjolde-Brag paa**Stiklestad!**Større end blev Støi paa Valen,Dengang**Thord**af Skjoldborg-LyKæk udsprang i Kæmpe-Dalen,Løfted Banner høit i Sky;Hvor, trods Storm og striden Bølge,Drotten min, som nu er bleg,Turde godt sit Banner følge,Fremmerst gaae i Hildes Leeg!Ja,**Thord Foldsøn,**ædelmodigVar, som Konge-Vennen, du,Bane din blev kun saa blodig,For du Fromhed kom ihu,Da du bar for**Olavs**BringeBanneret paa Gyldenstang,Gjorde for de gylden RingeFyldest med din Kæmpegang!Oprørs-Mod blev sat paa Prøve,Og bestod som Løv i Blæst,Dengang**Norges**Gylden-LøveGik med Lyn sit Mærke næst.I hans Blik stod Ormen Lange,I hver Mine Herse-Drot,Thrønderne fornam da bange,Stirre tør ei Ondt paa Godt!Rystende for Hevner-Sværdet,Rødmed Pandser, Hjelm og Skjold,Hvor med Staal et Folk forhærdetSøgde Folke-Kongen bold!Nem for Thrønderne at finde**Olav**var i Herrefærd,Under deres Hjerne-HindeFarved han sit Kæmpe-Sværd!Dog, det maatte**Norges Løve**Lære i den Herrefærd,**Finne-Konst**formaaer at døveSelv det bedste Helte-Sværd:Trodsende paa Trylle-Kofte**Thore**Drotten gik imod,**Olav**hugged tit og ofte,Staalet gled og**Hunden**stod!Sort det nu saae ud paa Valen,**Hunden**beed og**Bjørnen**sank,Lærde godt dog før sin Dalen**Staller**hver at stande rank,Skjalden maa det Lov ham give:Fremmerst gik han, hvor det gjaldt,Kongen næst han stod i Live,Kongen næst han ogsaa faldt!Aldrig før Man hørde Magen,Under-Værk for Mande-Vid,Natten kæmpede med DagenOg vandt Seir ved Middags-Tid,Ingen Sky formørked Solen,Dog den mistede sin Glands,Varsled over Konge-StolenOm den Frommes Dødning-Dands!**Dag**tog Flugten, men undvigeVilde**Norges**Viser ei,Over Torne til Guds RigeFremad gik hans Konge-Vei;Sværd paa Val ei meer han svinger,Kløvet blev hans Kæmpe-Skjold,Men fra Val paa Engle-VingerHøit sig svang den Herre bold!Derom sang ei Fugl paa Kviste,Hvad Man saae nu hertillands,At med Brasken paa det SidsteSpurven gik af Trane-Dands;Slig en Helt i Kraft og Vælde,Med saamangen Ædling god,Skulde Stodder-Unger fælde,Bade sig i Helte-Blod!Dog, at Sild kan Hvalen trykke,Naar i Tal de kun er Nok,Det var Bonde-Hærens Lykke,Mod Kong**Olavs**Faa i Flok;Det betænkde ei den Bolde,Derfor klage maa jeg her:Alt for lidt han regned Skjolde,Derfor sprang hans gyldne Sværd!## Sighvat Skjalds Undskyldning.
# (Efter ham selv.)
**H**viden**Christ,**som Han har Magt,Mig til Ilden dømme,Om det var min Lyst og AgtFra min Drot at rømme,Mangen Mand med mig det veed,At hin bittre MorgenVandrede jeg langt af LeedSyd til Romer-Borgen!Sværdet, som mig Kongen gav,Med det gyldne Hjalte,Bytted jeg med Pilgrim-Stav,Tykdes,**Rom**mig kaldte;Medens Andre skar med SværdBradd for Ulv paa Valen,Stævned, træt af Herrefærd,Jeg til Palme-Dalen!Der, fra Bjerg i Morgen-Glands,Saae jeg Dalen smile,Medens her i Dødning-DandsRødmedRød meda336A bd. 3 har ikke denne verslinje.Brynjer side,Hørde seent, hvad under SkySelv jeg sidst gad melde,Gjenlyd af det værste GnyMellem**Norges**Fjelde!Dengang i min Alders Vaar,Ungdoms Blomster-Dage,Fader min blev lagt paa Baar,**Norges**var tilbage;Men ak, nu med Haaret graatStander jeg alene,Og al Norge for sin DrotHar kun Bauta-Stene!Harmefuldt ved Hirdmænds LegHjertet hartad brister,Og alt som et Lig saa blegBrat jeg mig bortlister,For jeg mindes mig den Tid,Da med os saa ofte**Olav,**hæderkrandset, blid,Legede paa Tofte!Gik jeg i den snevre Dal,Reed jeg over Bølgen sval,I Kong**Olavs**Dage,Syndes mig, i Gry og Kveld,Et Høisæde paa hvert FjeldLøfte sig for**Brage!**Vel endnu er Havet blaat,Men ei meer en Helgen-DrotEr i Stavn at skue,For mig nu hver Klippe staaerSom en Væg i**Geirods-Gaard,**Skummel Jette-Stue!## Hellig Olavs Skrin.
# (Efter Thoraren Lovtunge.)
**S**at Sig til SædeHar Stol-Kongen ny,Throner med GlædeI Thrøndernes By,Gid han med ÆreKronen maa bæreTalrige Aar!Stolen forledenKong**Olav**besad,Før han drog hedenTil Englenes Stad,Glæder end Byen,Hvor ham til SkyenLøftede**Svenn!**Høit sig vel hævedDen Helgen fra Jord,Dog han nedsvævedTil Sangernes Chor,Tog, til vor Glæde,Der imod Sæde,Alt som Guds Søn!Her sig nu hvilerDen Helliges Been,Livlig end smilerDen Herre saa reen,End paa den DødeStande i GrødeNegle og Haar!Stumt mellem FjeldeEi stander hans Skrin,Lyd som af Bjelde,Saa liflig og fiin,Alt uden Ringer,Klukkende klingerDaglig i Chor!Selv sig og tænderPaa Altret i LønLyset og brænderTil Lyst for Guds Søn;Det skal betyde:Klar, uden Lyde,Kongen sov hen!Halte og BlindeNu veed det saa godt,Hvor de skal findeDen hellige Drot,Til ham de krybe,Fra ham de flyve,Friske og froe!Konge! du bedeDa nu den Guds Mand,At han hernedeVelsigner dit Land!Over at raadeHar af Guds NaadeFred han og Frugt!Ja, af Guds Naade,I løbende Aar,**Olav**mon raadeFor Huus og for Gaard,Hvor du i BøgerBønner opsøger,Læser i Chor!## Hellig-Olavs Gravskrift.
# (Efter Sighvat.)
****O**lav**sad ved**Norges**Roer**Femten**Aar at regne,Før han, isseprud, til JordMaatte træt nedsegne,Dog, de Aar kun lidt forslaaeNaar, trods store Navne,Norden aldrig Mage saaeTil den Drot, vi savne!Hæren mønstred han, som vandtPriis i**tyve**Dyster,Forskiel paa sit Folk han fandt,Saae dog ingen Kryster;Gaaer til Høire, sagde han,I, som**Christus**ære!Gud den fromme Konge-MandDerfor naadig være!## Magnus den Godes Barndom.
# (Efter Arner Jarleskjald.)
**F**ødt til at farve de bidhvasse Egge,End før han fyldte sit ellevte Aar,Styred**Ung-Magnus**den straalende Snekke,Styred og Kæmper med Høvdinge-Kaar!Længer ei skulde ham**Garderig**dølge,Kæmper sprang lette med Brynje ombord,Og som en Pil gjennem kløvede BølgeKiølen med Kongen til**Sigtuna**foer.## Sighvats Frisprog.
# (Efter ham selv.)
**D**er fødtes en Konning til Folke-GavnI**Norges**Land,Hin**Gode**han kaldtes med Kiendings-NavnAf Barn og Mand;Han faldt, desværre, ved**Fitjegaard,**Men neppe falder, mens Norge staaer,Den Pind, han satte for Ran og Rov,Thi Bønder mindes Kong**Hakons**LovPaa**Gulø**og saa paa**Frosten!**Der kom to Konger, som**Olav**hedI**Norges**Land,Dem hylded Herser, saavidt jeg veed,Og Menig-Mand,Ei før de loved Enhver isærHans Gods at frede med Rettens Sværd,De gav og Love, de Konger to,Der gjaldt saa vide, som Normænd boe,Men**Lov**var for dem og**Løfte!**Tillad, Kong**Magnus,**jeg taler frit,Ta'r Blad fra Mund!Man siger ei saa om**Løfte**dit,I**Ulvesund.**Paa rigtig Ære har slet ForstandDen Drot, som vredes paa fremsagt Mand,Hvis Bønder lyve, saa løi og jeg,Men høit de sige, du holder eiO**Døgling,**hvad du har lovet.Hvem raadte dig saa at rygge Ord,Med Klap paa Sværd?Husk, vænsæl vorder ei Drot i NordVed troløs Færd!Med Sværd i Belte og Kraft i Arm**Sit Ord**Man ære, trods Hevn og Harm!For skiørt er Staalet i Konge-HaandTil tit at prøves paa Løfte-Baand,Det lægge hver Drot paa Hjerte!Hvi keiser Kongen i Bondens GaardSig Slagtefæ?Det Hærværk Høvding kun slet anstaaerI Hjemmets Læ,Det Raad Man aldrig, end ei bag Dør,Gav unge Drotter i Norden før,Og vogt dig, Konge! det hændes kan,At Hirdmænd kiedes ved Rov og Ran,Saa vel som de gamle Bønder!De stille Vande har dybest Grund,Derfor, pas paa!Naar**Thingmænd**høde med Haand paa Mund,Da**til**de slaae;Naar Gubber hviske, som nu i Ring,De Ryggen krumme, som Kat til Spring,Hvor under Sneen Man lugter Ild,Seer brat Man Luen sig boltre vild,Og høit monne Bjerge sprude!Ja, hør nu, Konge, her af din**Ven**Det værste Ord,Der lyder om dig blandt gæve Mænd,Om Land, om Bord!Paa**Frimænds Odel**du kaster Krog,Som Vodd Man trækker i fredlyst Vaag,En**Dom**du smækker vel af paa Stand,Dit**Nam**dog kalde de Sønner**Ran,**Som drives fra Fædres Gaarde!## Magnus den Gode og Svenn Æstridsøn.
# (Efter Thjodolph Skjald.)
**F**raadende den Søhund vild,Som har Mund og Smag for Ild,Satte Tand i Lue-Bul,Gabed over Løftings-Guld,Da du, under Takkel-Hvin,Styred Orlogs-Flaade dinFra**Stavanger,**til Man SynPaa Guldtoppen som et LynFik paa**Danmarks**Sletter!Det er hvad jeg melde maaeOm hvordan, med Seil i Raa,Og med hviden Bov paa Hæld,**Visund**bar fra Norges Fjeld**Magnus**over Kattegat,Hvem og**Jyder**hylded brat,For de saae hans TrækkenaalBar og blank af hamret Staal,Under Gyldenfløiet!Søn af**Ulv**til**Elven**drog,**Olavs**Søn ham blidt modtog,**Svenn,**med Haand paa Helgen-Skrin,Loved Tro med Tale fin,Men hans Troskab dog bestodKortere end kiønt det lod,Danske-Jarlen fandt forgodtSig at kalde**Danne-Drot,**Det var meget ilde!Hurtig nu mødtes med Hilsen huulKongens og Jarlens de høie Hjul,Saadant et Bulder, som der blev nuGamle Kæmper ei komihuihn,Godt i Vane med Vaabengny,Hørde de dog en Tone ny,Visen skal gaae derefter.Til Vaaben brugdes Alt hvad der beed,Den megen Travlhed til Mange sveed,Og hvem der loe, det var Ravnen,Fra Stride-Klemmen fuldmangen Steen,I Kreds af Spyde, til Skjolde-MeenI Luft sig svang over Stavnen.Nok aldrig spændtes med større IilDen bløde Hør for den blanke PiilTil haardere Ting at udrette;Saa brugdes Buer den Søgnedag,At Kæmper stode som under TagAf Pile-Rader fuldtætte!Høit til Ære**Magnus**svangSig paa Bølge-Ravnen,Ord der gaaer af Kongens GangFrem i Snekke-Stavnen,Følge-Svende fleer og fikKongen alt, som frem han gik,Jarlen fik desfærre!Neppe vorder mod i HuSelv den blødeste blandt Kvinder,Naar til**Sogn**Man spørger nuTidende om**Norges**Fiender,Og hvordan Kong**Magnus**gladSnekker klared, syv paa Rad!Udlærd blev han paa den Konst,Det maa just hans Fiender sande,Hvem han sinked, vist omsonstStræbe skal hos**Svenn**at lande,Raaber Hoved end til Been,Vorder Samlingen dog seen!Vinger fik paa Hav i GaarLispundsvære Kampe-Stene,Voldte dybe Ulivs-Saar,Gjorde Rum for Kæmper rene,Vakte Bølgens Sang i DagOver strandet Kæmpe-Vrag!**Sællands**Mø fik nemt at vide,Hvem der bar det røde Skjold,Dengang Flygtninger med KvideHopped over Steen og Knold,Stræbde, farlige at hinde,Brat til**Ringsted**vel at vinde!Glemme skal vist ei i HastFolk fra**Dane-Vange,**At med**Magnus**de i KastGav sig trende Gange!**Fyen**er smukke Pigers Land,Det sig kan betaleDer for Mænd at holde Stand,Mod med Sværd afmale!Hvor end Sværdet blev sat i Gang,Lykken vendtes, som**Magnus**vilde,Hvergang Ørnen fik Drikke-Gilde,Tømmer fik jeg til Seiers-Sang!Trønde-Kongen med Klippe-ModSagtens nu, efter Seire trende,Hvor at æske han haver Bod,Buen høit maa for Alvor spænde!## Magnus den Godes Gravskrift.
# (Efter **Odd** Kikinaskjald.)
**F**or**Magnus**den MildeI Norriges LandBrast mangen en KildeMed rindende Vand,Fuldmangen en Kæmpe,Om Kinderne vaad,Ei mægted at dæmpeDen hulkende Graad!Den Folkenes Hyrde,Som rundhaandet gav,Var tungeste ByrdeAt bære til Grav,Og kort var ei Kviden,Som oftest ugladVed Bægeret sidenHans Tjenerskab sad!## Harald Haardraade.
# (Efter Bølværk, Thiodolf og Andre.)
**H**eftig rased Skjolde-Brand,Hvor ved**Houg**du under Lide,(Brander i Bulgare-Land!)Broder stod som Helt ved Side!Fyldt du var kun femten Aar,For at holdes selv ilive,Fra hans Lig, med dybe Saar,Neppe lod du dig løsrive!I Toppen vaiedDe sorte Flag,Og vildt de svaiedI Bølge-Brag,Da brynjet Snekke,Paa Hav fuldprud,Bar Kæmper kækkeMed Gylden-Skrud!Der stod den HøieMed Helte-Kaar,Slog op sit Øie,Saae**Maglegaard,**Hvor fagerbrystetFuldmangen StavnBlev kiærlig krystetI Borge-Favn!Den unge Guld-Skifter med høirødt SværdTil**Morland**drog,Og otti Borge i HerrefærdHan der indtog,Før som en Helt, over høien Sø,Til**Sikel-Øe**Han stævned og ypped en Leg fuldhaardTil Keiserens Priis i**Maglegaard!****Agde-Konningen**saa prudFik hvad han attraa’de:Konge-Daatteren til Brud,Tønder Guld at raade!Bedre Ladning, faur og fin,Aldrig kom i Snekke,End fra**Garderig**i din,Drot, med Guld i Sække!Hvor for Styret du stod rank,Stormene sig reiste,Men hvor Brændingerne sank,**Sigtun**for dig kneiste!Du stævned fra**Norge**alt næste AarOg savned ei glimrende Følge,Paa stavnhøie Snekker, da Saar paa SaarFik Meer end den brummende Bølge;Ei stode de**Danske**saa godt paa Land,Som du paa de gyngende Planker,Da, Herremand paa den sortladne Strand,Ved**Jylland**du lagde for Anker!Til dine Orlogs-PlankerDe**Danske**Mø’r i KveldAf Ost dig skar et Anker,Du kom i deres Giæld;Men da i Morgen-StundenDe Møer fik at see,At Jernet laae paa Bunden,De glemde flux at lee!Da giennem**Horneskoven,**Du Drot fra**Filefjeld,**Bagbundet drev til VovenDen Mø, som loe i Kveld,Ei tørt blev hendes Øie,Før**Dottes**Fader huldDig lærde at fornøieMed Sølv og røden Guld!Det var Kong**Svenn,**saa brav en Mand,Som under**Midgaard**fødes kan,Han**Dovres**Drot bød op paa KystTil Vaaben-Tag og Kæmpe-Dyst,Men**Harald**svared uforsagt:Om**Danmarks**grønne SkoveJeg kæmper med din hele Magt,Men kun paa blanken Vove!Fuldklar Beskeed mig og er bragtOm**Svenn,**som gjorde paa**Normænd**Jagt,Og om den anden høibaarne Drot,Hvis hele Bytte blev hurtig flot,Fuld mangen Snekke saa overbratUdlosset da blev i**Kattegat!**Sidde skal paa Naale nu,Eller staae paa Pinde,Tjener hver, som har i HuHerregunst at vinde;Bukker Hirdmand sig til Jord,Det er intet Under,**“Ja”**og intet andet OrdGiælder nuomstunder!## Englands-Toget.
**Ulf Staller.**
**H**os Kong**Harald**Staller-Navn,Mener jeg, kun bæreFolk, som tør i høien StavnSøge Gods og Ære;Før een**Thingmand**To gjør skyeAf os gamle Svende,Lære om jeg maa paany,Kæmpe-Kaaben vende!**Trold-Hexen.**
**Harald,**han drager i Herrefærd,Ham følger saa faver en Flaade,Valravn, han sidder paa Snekke hver,Og fryder sig over al Maade,Gilde han venter og vælger Rov,Det maa jeg lide, nu gaaer min Plov!Jeg gaaer med og holder paa,Jeg gaaer med og holder paa.Hvor Hanen galerPaa Hjelme-Tind,Man Skjolde malerMed Purpur-Skin,Min Ulv jeg føderMed Kæmpe-Kiød,Det brat udbrederDen samme Lød!Af Trold-Brud gramFaaer**Harald**Skam,Det seer jeg nok,Det seer jeg nok!**Kong Harald.**
MigMinMiga336A bd. 3, s. 134 har "Mig lærde Hilde".lærde**Hilde:**I VaabengnyDet klæder ildeAt søge LyBag Skjold for de hvinende Klinger,Men kiønt at bæreSin Kæmpe-Hat,Hvor Staal mon skiærePaa Kiød sig mat,Mens Skjoldet i Luften springer!**Thjodolf.**
For Lykken raader al Magtens Gud,Men det vil jeg love og holde:Skal her end falde min Høvding prud,Ei svigter jeg Sønnerne bolde;De Kongebaarne med Kæmpe-SindVel glemme ei Fader at hævne,Paa Ørne-Vinger i Maane-SkinTil Valen vi da skal stævne!**Arner Jarleskjald.**
Med udækket Barm,Men dog med ubævende Hjerte,Med fnysende HarmHan rysted sin gnistrende Kierte;Sig egned den FærdFor Hersernes Mester tilvisse,Med lynende SværdHan skrev det paa Kæmpernes Isse!**Thjodolf.**
Ilde fylket er den Hær,Som sit Hoved savner!**Haralds**sidste Ledingsfærd**Normænd**aldrig gavner,Ak, vor Konning, stemmet saaBlev paa Val din Aande,At vi alle, hvor vi staae,Stædte er i Vaande!## Harald Haardraades Skriftemaal.
# (Efter ham selv.)
**E**lleve, og To endnu;Om jeg kommer ret ihu,Segnende ved Eggedaad,Døde paa mit gode Raad!I det Grove falder velStundum Skiemten med mit Held,Ligefuldt mig lyster endOndt at giælde godt igien,Ræv med Ræv at fange!## Olav Kyrre.
# (Efter **Steen** Herdisesøn.)
**D**er sidder en Herre i Kjøbing fiin,Hvor høit sig hæver**Sanct Olavs**Skrin,Det mægter den Høvding saa prud fuldvelMod**Svenn**at værne om Dal og Fjeld!Giør Ulve-Sønnen paa Riget Krav,Hvor**Norges**Helgen er lagt i Grav,Det nytter ikke, den Helgen godDet bedre under sit eget Blod!Jeg de gamle Kongers SønHøit i Sang mon love,Gavmild han i Lys og LønSkifter Guld til Hove,Klinge prud og Snekke fiinSkiænker han paa Borge,Hvem kan slig en Konge sinNævne uden**Norge!**Rig er han til Folke-Gavn,Rund til Alles Glæde,Som i Kæmpers FødestavnHirdmands-Bænken klæde;Paa Rundhaanden seer Man godt,Født er i Fuldmaane**Normænds**Fader,**Norges**Drot,For hvem**Angler**daane!Ham af Hænder glider glat,Som han ei det vidste,Brynje-Særk og Hjelme-Hat,Nok har han at miste;Glimrende fra Taa til Top,Skifting, hvo ei skiønner:Drot, der saa ham klæder op,Kongelig belønner!Med Guld-Nøgel til hver Barm**Olav**Vei har fundet,Dæmpet Nid og stillet Harm,Alles Hjerter vundet!Høit det lyde trindt om Land:Knap paa Konge-StolenMage til den HøvedsmandFindes under Solen!## Magnus Barfods Elskov.
# (Efter ham selv.)
**H**vor Sværdene skiære den Brynje haardSom bløden Lin,Hvor Ravnene drikke af Kæmpe-SaarDen røde Vin,Der løfter en PigeSit blanke Skjold,Der værger sit RigeEn Mø saa bold,Der skinner**Mathilde**i SønderleedMed Haar som Guld,Den faureste Mø under Soel jeg veed,Saa væn, saa huld,At for hende giøres mig Kinden blegOg Lysten forgaaer mig til Vaabenleg,Og rolig jeg kan ei sove!Slet Intet jeg veed, er i Verden tilSom overgaaer,Saa fager, livsalig en Pigelil,Som jeg attraaer,Mens Timerne skrideFuldseent i VangOg Længselens KvideGiør Dagen lang!Fra Thinge jeg Sorgen med mig hjembærTil høien Hald,Thi aldrig vel Møen, som jeg har kiær,Jeg møde skal,Og Pigen saa væn, min Hu staaer paaRet aldrig i Verden jeg favne maa,Det volde Uvenner fuldgramme!Dog glemmes ei skalHvad den Pige saa skiønOm elskende SkjaldHaver hvisket i Løn,Derom sang en Fugl i det Fjerne:Mig kaarede hunMed Rosensmund,Som jeg hørde mere end gierne!Den Liljevaand,Forgyldt om Haand,Ei her under Purpur jeg skuer,De Kiærligheds Ord,Det vides i Nord,Dog meer end det Meste mig huer!## Sigurd Jorsalfar.
# (Efter **Einer Skulesøn.**)
**D**rotten prud, som Skjalden maaPrise høit og love,Pløiede, med Seil i Raa,**Græklands-Havets**Vove,Indtil Anker-Grund han fandtUnder**Akre-Borgen,**Hvor for ham og hans oprandtEn livsalig Morgen!Helten, under LuftkastelAabenbar den Bedste,Naaed nu med Priis det Held**Jorsalheim**at giæste,Han, som røden Guld forsmaaer,Fandt med HeltefølgeGlands, som Guldets overgaaer:**Jordans**klare Bølge!Korset bar og Kæmpen godtDet blev spurgt herhjemme:**Saide**sank for**Norges**Drot,Det gaaer seent ad Glemme;Blider brummed, Taarne sank,Gab der blev paa Muren,Klippe-Kongen granerankFulgde Kæmpe-Luren!## Kong Sigurd til sin Broderkone.
# (Efter ham selv.)
**A**arle Skjalden rask i Hu,Derfor dog ei træt endnu,Trodsed Odins-Blæsten,Skjoldet bar paa Val han da,Hvidt dertil og rødt derfra,Raade Gud for Resten!Ja, for Seier som for Slag,Raader Gud den Dag i Dag,Men hvor Blaamænd bygge,Sikker var jeg paa min Haand,Slog paa Munden, Lilievaand!Manden din med Lykke!## Til Johan Bylov paa Sanderum-Gaard.
# (Med Bjovulfs-Drape.)
**F**or hver en StammePaa Midtgaards Bold,Med Runer rammePaa Norners Skjold,Er Stadet hegnet,Og Dommen tegnet,Og Tiden fat!Paa Folke-GaaderVel giættes kan,Men ret dem raaderDog ingen Mand,Før Norne-SkriftenI Livs-BedriftenEr fuldt udtrykt.Heel mangen SageI Hjemmet glemt,Fra gamle Dage,Har**Angul**gjemt:Om**Gother**bolde,Om Dane-SkjoldeOg Svea-Riis!Ei**Gother**finde,I Hjemmet trindt,Nu**Bjovulfs**MindePaa**Hrone-Klint,**Men see kun StadetI Kæmpe-KvadetFra**AngulsAngnls**Øe!Paa**Anguls**TungeLaae Kvad i Lag,Vel værd at sjungeTil Domme-Dag;Men reent at glemmeSin Skjalde-StemmeBlev**Anguls**Lodd!Om Gud for Oven,Om**Gothe-**DaadPaa Saga-Voven,Om**Skjoldung-**Graad,For hvem mon sjungeDa**Anguls**Tunge,I Hjemmet glemt?For**Skjoldung-Folket,**Hvem Nornen skrev,Alt halv udtolket,Et Vente-Brev:Et Arve-SkiødePaa hvad de DødeMon falde fra!Os Gother giæste,Naar Jetter døe,Med Saga-FæsteFra**Nykke**-Sø;Hvad**Drauger**miste,Naar Høie briste,Er Dannefæ!Det tit sig hænderI Bøge-Lund,At**Grændels**FrænderI Aften-StundMon**Daner**daareTil Søvn at kaareFor Natte-Vagt;Men aldrig ØieDog fattes maaFor Kæmpe-Høie,Med Luer blaa,For Saga-StavePaa Skatte-Grave,Og Vætte-Lys!Thi lyste FlammenFra**Bjovulfs**GravTil**Skjoldung-Stammen,**Alt over Hav:En Skat den meldte,I Støv af HelteMan jorded her!Skjøndt Øine lukdes,Som Luen saae,Ei Flammen slukdes,Hvor Guldet laae,Og altid ØieFor Blus paa HøieDer blev i Lund.Naar Danmark eierEi meer en Slægt,Som Guldet veierPaa Oldtids Vægt;Er Landet øde,Er plat uddødeDets Adels-Mænd!Ei Mark og SkoveJeg Ondt vil spaae,Men heller loveDen**Ridder blaa,**Som flink holdtØieØia353A, s. XI: Øie.Med Kæmpe-Høie,Da**Suhm**nedsank!Ja**Saga**tegnerDen**Ridder hvid,**Som**Kaasisk**regnerI Kræmmer-Tid,Paa Skjoldet gjerneMed Storkors-StjerneAf**Danne-Brog!**Som Een for MangeAf Adels-Kuld,I Dane-VangeHan skifted Guld,Kun for at vindeI Dans Kiær-MindeEn Broder-Lodd!Naar**Danmarks Skole,**Ved Kæmpe-Tog,Faaer Lære-StoleFor hvert et Sprog,Som Aander førde,Som Hjerter rørde,Fra Pol til Pol;Med Konge-FædresDa skal Dit Navn,O**Bylow!**hædresI Saga-Stavn,Hver Folke-TungeOm Daaden sjunge,Som Du har deelt!Ei, naar det dagesI Dane-Vang,Skal heller vrages,Hvad her jeg sang,Paa Moders-Maalet,Om Gothe-StaaletOg Dannefæ;Da skal Dig regnesOg det til Roes,At Dig tilegnes,Som Ridder-Gods,Hvad her fra Baalet,Paa Moders-Maalet,Blev heldig frelst!Da og gjentageMan skal i Bog,At i de Dage,Jeg kaldtes Pog,Da man mig visteTil Daare-Kiste,Med Skrift og Sang;Med Gunst og GaveMig**Bylow**tvang,Til ret at staveDen stolte Sang,Og eftersjunge,Hvad**Anguls**TungeSom**Brage**kvad!## Gisselfeld.
# (Sølvbryllups-Dagen den 30te November.)
**H**il dig, Borg fra bedre Dage!Givet blevst du Gud i Vold!Derfor dine høie Tage,Under Daners gamle Skjold,Medens, offrede til Døden,Slotte styrted trindt om Øe,Skinner end i Aften-RødenOver Bøg og blanken Søe!End det gamle Brude-BelteYndig blaaner om dit Liv,Siger: det var Søn af Helte,Som dig fæstede til Viv!Tusindfarvet, skiønt omslyngerBlomster-Krandsen dine Haar,Klarlig dig dens Duft forynger,I et blidt Sølvbryllups-Aar!Taarnet blevst du over Voven,Fast, med Svar i Skjoldmø-BrystPaa hvad høit der lød i Skoven,Som for Alvor, saa for Lyst;Blev nu hæs din klare Stemme?Blev du døv for Gammens Lyd?Vil i Dag dig selv du glemme:Nægte Svar til Høitids-Fryd?Dem, som dit**Sølvbryllup**gjorde,Som foryngede din Glands,Saa igien du kom til Orde,Gienfødt under Blomster-Krands,Vil paa**Deres**du ei svareRenter af din store Giæld,Ei med Blomst og Klang bevareDeres Gunst for**Gisselfeld!**Jo, du venlige Kiærminde,Kyst, i fem og tyve Aar,Af en ædel Mand og Kvinde,Ømt i Sommer, som i Vaar,Selv naar deres Lokker graane,Naar, gid seent! De see dig ei,Dem til Ære vilst du blaaneSødt ved**Daners Adel-Vei!**Ak! de Kiære er ei hiemme!Du forstummer kun af Sorg,Tænker: De kan ei din StemmeHøre til**Augustenborg!**Over Bølger, som alt isne,Blomster sende tørst du ei:Frygter for, de skal henvisnePaa den lange Vinter-Vei!Arme Borg! din Sorg mig tvingerTaaren halvt i Øiet frem;Jeg dig laaner Røst og Vinger,Far i Herrens Navn med demBedre Røst der er i Skoven,Vingerne er og kun smaa;Flagre kan du over VovenDog med Nyn, og Maalet naae!Giør dig klar! det er alt silde,Far kun, som du for mig staaer,Skabt til deilig at afbildeBlomstrende Sølvbryllups-Aar:Med**Peer Oxes**gamle Have,Og med**Danneskjolds**den Ny,Svane-Søe og Borge-Grave,Bakke, Bøg og Kirke-Bye!Glem ei dem, du skiænked Glæde,Og hvis Skiønsomhed du vandt!Naar de alle er tilstæde,Staaer og jeg der midt iblandt,Slaae en Bugt! tag**Hjalmars-Bøgen,**Fuglen med, som sang deri!Snap en Fjer af Kiæmpe-Høgen,Mens du iler ham forbi!Minder vaagne skal til Glæde,Naar du for de Ædle staaer,De igien med Stammer spædeSpøge i din Urte-Gaard!Ja,**Dem**Mindet skal forynge,Saa de føle, Haand i Haand,Rosen-Kiæderne indslyngeSødt sig i Kiærminde-Baand!Gløde skal de Ædles Kinder,Høit det rørte Hjerte slaae,Medens Perle-Dugg nedrinderOver Blomsten himmelblaa,Medens**Christian**og**Lovise**Speile sig i Perlen fiin;Medens Alle**Herren**prise:Hver for Hjelm og Perle sin!Ahne**Sagas**Mester-VærkerSkal**De**hvor, i nyfødt Glands,Om de gamle Skjolde-MærkerSlynger sig en Rosen-Krands;Lydt velsigne den Kiær-Minde,Som skal knytte Old til Old,Fastere hvert Aar forbinde**Oldenborg og Danneskjold!**## Ved min Moders Grav.
**S**aa er nu brudt din Vandringsstav,Dit Timeglas udrundet!Saa har du i den mørke GravDin sidste Bolig fundet!Saa har jeg da, o Hjertestød!En Moder kun i Gravens Skjød!Saa holdt nu Hjertet op at slaae,Hvorunder jeg har hvilet!Ei meer i Moder-Øine blaaeJeg skuer Taare-Smilet!I dybe Suk fra klemte BrystHendøde, kvalt, min Moders Røst!Nu hun er lagt i Ormegaard,Nu er den Læbe tavnet,Som kjærlig i de spæde AarMig lærde Fader-Navnet,Mig lærde paa den mørke JordAt finde Lys i Herrens Ord!Mens Bølgen under**Hrone-Klint**Sin Havfru-Sang istemmer,Snart, med din Kistes sidste Splint,Hensmuldre dine Lemmer,Ja, dele nu alt bange KaarMed**Præstøe-Pyntens**Kirkegaard!Ak! Moder kjær! ak! fra Din GravDet Ord med sælsom VældeUdfarer over Bugt og Hav,Vil Manges Moder gjælde;Vil tone som en KlagesangVed Dronning-Liig i Dane-Vang!Ja, gamle**Dagmar Danebod!**Du ogsaa var en Præste-Kvinde,Med Taare-Smil og Adels-Blod,Med Skjoldmø-Hegn om bly Kjærminde;Du mangt et Hjertestød forvandt,Og seent dit Timeglas udrandt!Men, ak, tilsidst det dog udrandt,Og knækket er nu Vandringsstaven,Det sidste Herberg Du og fandtI Ormegaarden,Dødning-HavenDødning-HavnenDødning-Havena370 (s. 1218) har 'Dødning-Haven'.;I dybe Suk, fra klemte Bryst,Hendøde, kvalt, din søde Røst!Dog, Øie! Tak end i Din Grav,For hvad Du har udstraalet!Tak, Læber, som dog, før I tav,Mig lærde Moders-Maalet!Tak, Du, som fødte mig til Daab,Indpræntede mig Livets Haab!Min**Frelser lever, og jeg veed,****Han vil til Støv nedtræde,****Hvor dybt end Ormetand mig beed,****Skal jeg ham see med Glæde!**O! dybt det Ord Du prænted ind,Paa Moders-Maal i Barne-Sind!Det**Livets Ord**jeg bygger paa,Trods Orme, Vind og Vove:Af Muld skal Dødninger opstaaeOg Frelseren høilove,Naar Luren drøner saa i Sky,At Stjerner falde, Bjerge flye!Naar Herren under HovedguldFra Himlen aabenbares,For i sit hele Helgen-KuldPaa Jorden at forklares,Alt, hvad med Ham var Eet i Aand,Opstaaer i Lysets Klædebon!Det er et Haab, o Moder fiin!Som Hjertet kan husvale,Et Varsel er det Jordeliin,Du lagdes med i Dvale,For Straale-Kjortlen let og prud,Du bære skal som Christi Brud!Dit**Taaresmiil**ei sank i Grav,Din Afkom det skal arve;Min spæde Søn Du mild det gav,Med Hjertets Regnbue-Farve;Det følge ham, og Ætten hans,Til det opgaaer i Soleglands!Saa er Din**Røst**ei heller død,Hvor Hjerte raader Tunge,Din Æt med den i Lyst og NødSkal tale, bede,sjungesjunkesjungea370 (s. 1219) har 'sjunge'.!Dit Hjertesuk, med Psalmeklang,Forklares skal iJubelklangJubel-Sanga370 (s. 1220) har 'Jubel-Sang'. Enderim ødelægges af klang/klang. Jubelklang findes ikke i ODS, men findes ellers to gange i corpus, og der er eksempler på brug af ordet ved søgning i googlebooks. Førstetrykkets form er anført som supplerende note.!O, Moder! løst fra Sotteseng,Igjen hos Fader hjemme,Du aander paa min Harpestreng,Det kan jeg grandt benemme;Det toner over Bugt og HavOm alle**Danskes**Moder-Grav!Ja, Olde-Moder favr og fiin!I Dødens SkyggedaleDu lagdes med dit Jorde-LiinKun og i Vinter-Dvale;Til Venne-Fryd og Fiende-SkamDu stiger snart i Svaneham!Naar Lynet knitrer, Luren gaaer,Forkynder Herrens Komme,Af Graven Du med Fryd opstaaer,At høre Herrens Domme,Og, ret oplyst af**Sandheds Aand,**Iføre**Lysets**Klædebon!Vel faldt Dit Maal paa Sotteseng,Men sank dog ei i Graven,Det gjenlød i Din Psalterstreng,Laae skjult i Rime-Staven,Der fandtes det af ham, Du blidGav Taare-Smiil i Nødens Tid!Det klinger nu paa KirkegaardFra Sønnesønnens Tunge,Som gladelig, naar Du opstaaer,Skal Svane-Psalmen sjunge,Paa gammelt Dansk, til over SkyHan nemmer i Guds Huus det Nye!Saa priis, min Sjæl, den Herres Navn,Som**endte Dødens Dage,**Som kom fra Graven, os til Gavn,Med Lys og Liv tilbage,Som med sit Ord, før vi det veed,Opvækker Støv til Herlighed!Omsvævet af min Moders Aand,Jeg føler det med Glæde,At hvad der er i Herrens Haand,Er altid nær tilstede,Med Livets Haab, med Lys og Trøst,Hvor Hjertet slaaer i Christen-Bryst.O,**Moder-Støv**og**Moder-Aand,**Mit Hjertes Tak**Du**have,Som lærde mig i Ledebaand,Paa Herrens Ord at stave,At stave, grunde, bygge paaDet Ord, som aldrig skal forgaae!!## Ved Grev Danneskjolds Død
# (paa hans Fødselsdag 11te Juni.)
****G**litnir**med de gyldne Suler,Og det blanke Sølver-Tag;Borg, som er, hvad Navnet skjuler,Efter-Skin af**Balders-Hag!**Ak! hvi er din Glands forsvundet!Har mod dig nu**Loke**fundetUraad, som mod**Breidablik?**Alle Skovens gode Vætter,Svævende om**Gissel-Borg!**Hvor er han, som jævned Trætter,Lindred Gude-Folkets Sorg?Hvi omleire Nattens SkyggerBorgen, hvor**Forsete**byggerI et venligt Aften-Skiær?Har maaskee paa vilde VeieHovedør jeg Tiden spildt?Har mig Løgn om**Glitners**LeieFalske Lygtemænd indbildt?Hvor af Skygger jeg omsvæves,Søger jeg maaskee forgiævesKun hvad intet Øie saae!Nei, ved Faklen, som jeg følger:Minde-Blus paa Adel-Vei,Lygte-Mænd paa Mark og BølgerMig, jeg veed, forvilde ei;Her er Borgen, skiøndt den blegner,Her er**Glitner,**skiøndt det tegnerEi til Glands paa**Gissel-Feld.**Er maaskee da, mens jeg blunded,Et Aartusinde henglidt,Saa jeg vel har Borgen fundet,Men ei hvad den kaldte Sit,Saa ei meer deraf tilbagePilegrim fra gamle DageVente kan at finde her?Har da Timen, som nu skrider,End maaskee det gamle Navn,Søger dog jeg gamle TiderKun forgieves i dens Favn,Som naar titelfagre BøgerSkiænker os af hvad vi søgerSkygger kun i tomme Ord.Intet Under da, at lukketEr i Laas nu Port og Dør,Intet Under, at nu slukketEr hvert Lys, som brændte før,At i Lunden og i BorgenHverken Aften eller MorgenHar den gamle Fødsels-Dag!**Aser**vel, hvis fulde AlderEr det store Maane-Aar,Synke først, naar Asken falder,Knust ved Solens Bane-Saar;Men naar Aarene dem tynge,Og dem Æblerne forynge,Skifte dog de Fødsels-Dag.Saa i hver en Adel-Stamme,Spiret op til Folke-Gavn,**Aanden**altid er den samme,Levende i Stamme-Navn;Tit den dog, for Alders Tynge,Maa i Ætten sig forynge,Skifte Støv og Fødsels-Dag!Skal da Hammeren jeg røre,Banke paa den gamle Borg,For af Portneren at høreSkogger-Latter ved min Sorg,Drilles diærvt, fordi jeg mindesLevende hvad meer ei findesUdenfor mit Hjertes Vraa!Skal jeg stimes med den Kaade,Pukke paa saamangt et Navn,At jeg vorder ham en Gaade,Som en**Odins**Natte-Ravn;Saa man leder, til der findesNavn paa mig og hvad jeg mindesI en mølædt Saga Bog?Boer**Forsete**kun paa Borgen,Tvivler han da end i Kveld,Troe han sikkert dog i Morgen,Naar ham lædsker**Mimers**Væld;Thi, skiøndt Aser og kan glemme,Stærkt i dem er Mindets Stemme,Det er**deres**Moders-Maal!Saa i hver en ædel Stamme,I hvor tit den skifter Blad,Marven altid er den samme,Mindes altid Roden glad;Det er nordisk Adels-Prøve,Altid man en**Gylden-Løve**Skue maa i**Dane-Skjold!**Hvorfor mon da Haanden tøver,Hvi mon den tilbage foer?Ak, den Tanke mig bedrøver,Om en Thurs i Taarnet boer;Thi hvor end**Forsete**bygger,Kan vel der de sorte SkyggerSkjule**Glitners**Sølver-Tag!Trindt den samme Overflade,Ved hvert Skridt bekiendte Spor,Samme Bark og samme Blade,Urte-Bed og Blomster-Flor,Finde kan jeg alle Dele,Savner dog i dem det Hele,Som ved Skyggen af en Ven!Det er Fimbul-Vinters Mærke,Det er Thurse-Vældens Spor,Som med Koglerier stærkeKan fortrylle Alt af Jord,Skygger hærde saa og stive,At de eens maae altid blive,Og forlyste**Ymers**Æt.Stille! Taagen sig nu letter;Nattergalen slaaer i Lund,Lys og Liflighed forjætter,Ei af Ymers Slægt er**Hun,**Som fra Salen hist nedtræderFavr og fiin i Sørge-Klæder,Vist er det**Forsetes**Viv!Ja, i Sandhed, det er Hende,Tankefuld, med Graad paa Kind,Hun er god, ja god at kjende,Mild og from, skiøndt syg i Sind;Speile sig i Taarer blideDøttrene ved hendes Side,Der er Hjertens-Deilighed!Ikke vil jeg**Disen**følgeTil den dunkle Aske-Lund,Hvor den mørke Taare-BølgeRuller strid i Midnats-Stund,Vente vil jeg, til Hun venderHid igien, hvor Faklen brænder,Som er tændt ved Solens Ild!See, Hun kommer, hendes TaarerVidne, som en Perle-Flod,At i Hendes Hjerte-AarerRinde ægte**Dise-Blod,**Lyse Tanker Øiet klarer,Hendes Blik det aabenbarerAt af Kiød er Aanden ei!Saa med sine Døttre vanker**Freia,**from og længselsfuld,Mild imellem mørke Tanker,Græder høit, men græder Guld,Seer fra Broen, som forbinder**Var**og**Vorder,**Haab og Minder,Morgen-Stjernens favre Skin!Spørg ei, hvad er skedt paa Borgen!Hvo som har**Forsete**kiær,Følge, stue, dele Sorgen,Han er mange Taarer værd;Thi aftørret har Han mange,Vakt for Hulken Fryde-Sange,Jævnet Trætter, dæmpet Kiv!Død er Han dog ingenlunde,Lever vist i mange Led,Ei, før Asken gaaer til Grunde,Tabe sig Hans**Asa-Fjed!**Hvor Han blunder, skal man skrive:Salig, hvo som helst vil give!Salig, hvo som stifter Fred!Ja, skiøndt Sørge-Fanen svæverOver**Glitners**Sølver-Tag,Og skiøndt Harpe-Strængen bæverPaa den dunkle Fødsels-Dag;Dog med Svane-Røst og VingeOver Hallen høit sig svinge:**Længe leve Daneskjold!**Længe leve Han i MinderOm de ægte Adelsmænd,I hvem Asa-Blodet rinder!Gid Han fødes tit igjen!Og hver Gang man Ham opkalder,Krones Han, i Kraftens Alder,Med en klar Sølvbryllups-Krands!Dog, forgiæves overspænderJeg den gamle Mythe-Stræng;Alt den brast i mine Hænder,Ved den sorte Bue-Seng,Og giør jeg end Vold paa Sorgen,Hulkes dog der trindt i Borgen:**Død**er**vores**Danneskjold!Men, I Ædle! som ved BaarenStaae i Hjertets Sørge-Dragt!Ei vil jeg forhindre Taaren,Som kun**Een**har i sin Magt.Kun, hvad mueligt var, jeg vilde:Eders Sorg et Gran formildeVed det gamle Harpe-Slag.Og jeg vilde, hvad jeg skulde,Sanddru kvæde Ham til Lov,Som ei Mage over MuldeHar for mig i Dane-Skov;Hvem, næst Drotten over Lunden,Skyldig mest jeg er i Grunden,Skyldig meer end Sølv og Guld!Og maaskee, naar Jorden skiulerØinene, som græde nu,Sangen om de gyldne SulerKommes kan paa Mark ihu;**Da**en Taare vist skal rindeEnd paa Ædles Kind til MindeOm**Forsete-Danneskjold!**## Saxos Minde.
**Ø**m over ældgamle**Dannemarks**Ære,**Absalons Saxo!**det var du som Faa,Meer end**Stærk-Odder**og**Frodernes Hære**Du den udbredte paa Bølgerne blaa:Du den udbredte med Heltenes Minde,Som i dit vingede OrdVidt over Tidernes Strømme henfoer,Stræber end Prisen og Kronen at vinde!**Dannemarks**Længsel er**Dannemarks**Ære,Dyb som det bølgende, sortladne Hav,Ja, som det Hav, hvorpaa Folkenes HæreDrev deres Idræt, og fandt deres Grav;Derfor, i Heltenes Række, den følger,Altid paa Land og paa Søe,Stjernen, som vinker til Kiærligheds Øe,Evigheds-Strømmen i Tidernes Bølger!Dannemands Længsel er Dannemands-Kiende,Aldrig den stilles ved timeligt Held,Hvad den begjærer, maa aldrig faae Ende,Maa være Livets og Kiærligheds Væld;Den er oprundet af Paradis-Minde;Derfor, i Lys og i Løn**Dana**sig teer for hver heltelig SønSom en vidunderlig**Paradis-Kvinde!**Altid naar**Hadding**i Høielofts StuenSlynger om**Ragnild**i Dvale sin Arm,Pludselig øiner han**Kvinden**ved Gruen,Stirrer paa Blomsterne i hendes Barm,Synker med hende i Dybet saa saare,Giennem den taagende Dal,Skyggernes Rige og Valfaders Sal,Hvor kun med Blænd-Værk sig Kæmperne daare!Soelklare Vange forlyste hans Øie,Vinter-Grønt er ham en ønskelig Krands;Kvinden dog lærer ham: ret kun**fornøie**Duftende Blomster og levende Glands,Standser kun med ham ved Paradis-Haven,Hvor, med et Nattergal-SlagLiflig bebudes den evige Dag,Vidnes om Liv, som ei gjækker bag Graven!Derfor maa Dannemarks Helte og finde:Lidt er**Beundring**i Liv og i Død;Kiærligheds Kys og et levende MindeEr hvad dem huger i Lyst og i Nød:Derfor langt stoltere Helte Man finder,Men aldrig Helte paa Jord,Om de fra**Hellas**til**Iishavet**foer,Fandt saa høimodige, kiærlige**Kvinder!**Derfor har**Røgnvald,**den Helt over Bjerge,**Thjodolf**af**Hvine**til Skjald for sin Æt,Bauta-Steen prud, som mod Glemsel kan værge,Ristet med galdrende Runer fuldtæt;Hvem der fik Øie for hvad de betegneSeer, ved Valkyriers Kvad,Steendøde Kæmper opstande paa Rad,Og som Einherier strides og segne!Ingen som**Brage**kan sjunge paa Vale,Skiolde-Brag svarer til Sværd-Tunge-Slag,Ingen som**Snorro**kan Kæmper afmale,Ret som de færdes ved Nat og ved Dag,Ret som de stode paa**Ormen hin Lange,**Og som de sad over Bord,Skifted saa mangent et skjemtefuld Ord,Beiled og lytted, til Skjaldenes Sange!Ei kan en**Skjoldunge-Drape**vi samle,Der sig tør ligne ved**Ynglinge-Tal:**Lidt kun er**Hjarne**mod**Brage hin Gamle,**Naaer ham til Skuldrene neppe, som Skjald;Men naar han kvæder om**Dannemarks Frode,**Da er det Kiærligheds Sang:Hjerte, som banker mod Hjerte med Klang;Da er**udødelig**for ham den**Gode!****Brage**i**Valhald**selv**Adelsteen**bænker,Hjertet i Norge kun føler hans**Savn;****Hjarne**en Bolig i Hjerterne skjænkerHver, som blandt Daner vandt**Fredegods**Navn!Dannemark skjænker hans Minde Sang-Kronen,Bærer i Hjertet om Land**Frode**saalænge, til selv over StrandAtter, i Sønnen, han stiger paa Thronen!**Saxo,**du følde, det var ikke Skvalder,Hvad liden Fugl mellem Bøgene sang!Tak for de Toner fra Heltenes Alder,Som sig i dig over Bølgerne svang!Ja, for Din Kjærlighed takket du være!Altid skal Priis efter SpotTimes den Mand, der har sørget saa godtFor de Ufødte til Fædrenes Ære!Tak for den Aske fra**Brand-Old**du gjemde,Gav os i Urnerne, som du den fandt!Dannemark vel, i sin Dvale-Tid, glemde,At det er Guld-Støv, med Perler iblandt,Men naar af Asken**den Gamle**sig hæver,Smykket med Perler og Guld,Og med de Blomster, hun fandt under Muld,Tone skal sødt, hvad i Harpen nu bæver!Tak for hver Levning af**Høi-Oldens**Kæmper,Frodes**Stærk-Odder,**hidført over Strand!Tak for Du skarred med List og med Læmpe!Tak for hans Tunge, og Tak for hans Tand!Tak for hvert Ledd og hver Lem af den Bolde!Glipped det end for din Haand,Hvad kun kan lykkes for Tidernes Aand,Du gav til Sankning dog Tøi som kan holde!Vel os fortælle de skruttede Dværge:Kæmper mod dem er kun Puslinger smaa,Tuerne vorde de høieste Bjerge,Naar de kun sige, det synes dem saa;Men, kommer Dag, kommer Glands i vort Øie,Gjæster os Aanden paa Nye,See dine Kæmper vi kneise i Sky,Stige med Glæde paa Skuldrene høie!Tak for dit Billed af**Ylfinge-**Trætten!Skinner det ikke, er Skylden ei din;Men om end Ulven er synligst i Ætten,Skimtes dog**Skjoldunge-Datteren**fiin;Tone skal Kvad, end i kommende Dage,Liflig om**Villum**og**Svenn,**Deilig vemodig om**Knud**og hans Mænd,Og om Kong**Valdemars**Fader med Klage!Han som slog Harpen for**Erik hin Milde,**Slog den før Daner i Hytte og Hald,Tonerne bølgede, dybe, men vilde,Endte i stormende, brusende Fald;Sværd-Tid og Ulv-Tid paa Marken de fødte:Favnetag, Tempel og SlotFandtes til Blodbad ei længer for godt,Frænder hinanden og Odelen ødte!Tak for den Skildring af**Valdemars**Dage,Du udarbeided, fuldsikker paa Haand!Klart den os viser, at Meget tilbageEnd var paa Marken af Fædrenes Aand:**Meget hos Faa,**men kun Lidt hos de Fleste;Meget hos**Axel**og**Dig,**Lidt kun i Folket til Sørøver-Krig,Saa den med**Eder**hensov for det Meste.Langt er det Sagn om de**Vendiske**Krige,Længere vist, end det huger Enhver,Tungere falder din Tale tillige,**Hjarne**ei kvæder om Vikinge-Færd;Dog ei det Mindste Du nænner at glemme,Dertil var**Axel**for kjær:Ord af hans Læber og Slag af hans Sværd,Alle tilhobe Du skjænked Din Stemme!Dog, intet Under, du elsked den Bolde(Sildefødt Søn af det ædelste Kuld)Vilde hans Navn paa de svømmende SkjoldeRiste med storladne Runer i Guld;Strid paa sin Snekke, og øm i sin Kirke,Han jo, med Sværd og med Stav,Heltenes Minde og Heltenes GravStræbde at skjænke et nyt**Danne-Virke!**Stod, som for dig, os kun Helten for Øie,Kraftig og kjærlig, oprigtig og klog,Deel vi vel tog i hvad han maatte døie,Fandt, han var stor paa de smaalige Tog;Saae det med Sorg, at hans Redskab var ringe,Saae det paa**Vendernes**Spor:Æren var liden, men Seiren var stor;Rovdyr det gjaldt om til Freden at tvinge!Tak da, du Kjære! for Alt hvad Du skjænked,For hvad du selv kaldte**Absalons**Værk!Tak, fordi ham mellem Helte Dubænkedlænkedbænkeda335A bd. 3: bænked (s. [X]).,Som var for Danmark en Støtte fuldstærk,Ham, ved hvis Aande det saa blev omgjærdet,At i den søvnige OldMarken og Mindet dog sov under Skjold!Hil være**Axel**med Staven og Sværdet!## Nattergalen.
**D**er bygger en Fugl i Dane-Vang,Den haver ei pralende Fjere;Men smeltende sød er Fuglens Sang,Og det er for Hjertet langt mere;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:**Lad Fuglen ei døe!**Den sidder som helst paa Bøg og Ell,Hvor Kvisten sig bøier mod Jorden,Der sjunger den sødt i Gry og Kveld,Mens Natten er Skumring i Norden,Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Nu tier i Lund den Fugl saa kvær,Og mindes vel neppelig Sangen,Nu hænger med Næb den Fugl saa kiær,Og hopper urolig i Vangen;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Den leder om Korn i Ager-Reen;Og søger i Vipperne Trøsten,Den hakker sig mat i Muld og Steen,Og længes saa hart efter Høsten;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!O vogte dig vel, du Fattig-Fugl!I Renen gak aldrig til Sæde!IBøgenesVøgenesa381 (Nærings-Sorgen) har 'Bøgenes' (s. 974).Ly er bedre Skjul,O, hvil, hvor du agter at kvæde!Forgiæves kun ellers vi sukke paa Øe:Lad Fuglen ei døe!Her lusker i Kveld en Jæger vild,Hans Tanker de ere fuldhule,Han sætter sit Garn i Renen snild,Og lokker de sjungende Fugle;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Der er ingen Røst i Verden til,At han den jo kan efterabe,Thi Mester han er i Kogle-Spil,I Toner af Luften at skabe;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!O, vogt dig for ham, du Fugl saa kjær!Og bliv fra de bølgende Agre!Til Nattergal-Fangst er Skytten nær,Med Toner fuld sledske og fagre;Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Er Kroen og tom, er Vingen svag,O, flyv dog tilbage til Skoven,Hvor nylig du sang: endnu i DagDer sidder en Herre for Oven,Han hører, naar Hjerterne sukke paa Øe:Lad Fuglen ei døe!Er blevet for høi dig Bøgen nu,Hvor ellers du lysted at bygge,Saa sæt dig kun lavt i Lund paa Hu,I Bøgenes blommede Skygge;For høit har til Himlen ei Sukket fra Øe:Lad Fuglen ei døe!Kjærminden saa væn i Kjortel blaa,Hvortil hun ei Traad haver spundet,Da hvisker i Løn: de Fugle smaaHar Føde i Skoven og fundet,Og Hjertet end sukker paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen ei døe!Alt Leerne klang fuldlydt i Eng,Det Blomsterne maatte undgjælde,Hver Dyne saa blød i Fugle-SengDen maatte nu Fjerene fælde;Men Hjertet end sukker paa Bøgenes Øe:Lad Fuglen eidøeoøe!Snart raser i Vang den Meie-Reed,Saa Vipper og Ax monne bæve,Paa mangen en Vei, som Faa kun veed,Da flygtige Kierner omsvæve,De regne da ned, hvor der sukkes paa Øe:Lad Fuglen ei døe!Da Fuglen, som før, paa Bøg og Ell,Skal mellem Kjærminderne sjungeOg lytte skal**Dan,**i Gry og Kveld,Til Slaget af Nattergal-Tunge,Og sukke til Himlen, fra Bøgenes Øe:**Lad Fuglen ei døe!!**## Jule-Træet.
**D**er stander et Træ paa Norges Fjeld,Det groer og paa Dannemarks Sletter,Med Lys det smykkes til Jule-Kveld,Som Hugen, jeg har, mig forjætter!Vi takke maae Gud for Vinter-Grønt,Naar Bjelder i Skoven kun lyde,For Hjertet er det dog aldrig kiønt,Naar meer det ei har at betyde!Vi støbe af Vox de Kjerter smaa,Og sætte dem vittig paa Naale,Dog, selv naar Konsten vi bedst forstaae,Ei støbes den**levende**Straale!Vi Fugle os gjør med Fjeder-Ham,Og Røster de faae efter**Haanden,**Men Fugl i Haand er dog alt for tam,Og Luft er kun lidt imod Aanden!Hvo Hjerte kun har for Skue-Spil,Med Skinnet vel lader sig nøie,Men Meer hos**Dana**staaer Hugen tilEnd hvad der kun stikker i Øie!Saa komme da med, hvo dybt i BrystEnd savner den levende Glæde!Vi did vil reise, hvor Liv og LystI straalende Glands er tilstæde!Det deilige Land i Øster-LeedVel dybt sig bag Taagerne dølger,Dog did, o Venner! en Vei jeg veed,Alt over de brusende Bølger.Der ligger et Skib i Isse-Fjord,I Læ under venlige Skove,En Styr-Mand haver det Skib ombord,Hvis Liv kommer aldrig i Vove!Der vaier i Stavn et deiligt Flag,Som**Dannebrog**er det at skue,Men Korset hæver sig, Nat og Dag,I Glands af saa lønlig en Lue!Den Snekke har Bør mod Vind og Strøm,Hvor Styr-Manden lyster at fare,Saa her opfyldes den gamle DrømOm Dværgenes Skib aabenbare!Den Snekke har Rum til Folk i Flok,Saamange som helst det skal være,Men skjønt den aldrig fik Byrde Nok,Kun**Smaafolk**den lyster at bære!Hver Kæmpe derfor, som vil ombord,Tiltales fra Oven saa fage:Du kanst vel vade, du est saa stor,Han springer i Vand til sin Hage;Men kommer et Barn i Lede-Baand,Da toner saa kjærlig en Stemme:Kom, sæt, du Lille, dig paa min Haand,I Paradis haver du hjemme!Saa komme da, hvo til Moder-BrystVeemodig sig ønsker tilbage,For ret at bruge, med Liv og Lyst,De smilende, deilige Dage!Vi Frænder af Muld maae vel forstaae,Kun Drøm er vor Storhed i Aanden,Saa vaagne maae vi, og vorde smaa,Om voxe vi vil efterhaanden!Saa lærde os Han, der selv var stor,Ja, større end Støv kan udtrykke,Og Selv stadfæsted Han klart sit Ord,Da lille Han blev os til Lykke!Da lille Han blev, da fik vi**Jul,**Ja, da blev der Glæde paa Jorden,Da Stolthed tabde sit Skalke-Skjul,Det følde selv Kæmper i Norden!Sig skjuler det Smaa i store Ord,Men maa jo sin Daarskab begræde,Da Han, som Ordet gjør evig stor,Sig skjulde i Ringhedens Klæde!Saa komme da med, hvo**Jul**har kjær,Og ønsker den**Største**at ligne!Os**Aanden**vinker til Pilgrims-Færd,De Smaa vil Han alle velsigne!Han fører os frit paa Snekke sin,Alt over den brusende Bølge,Og Nok han haver af Brød og ViinTil hele det fattige Følge!Han fører os frit til**Jøde-Land,**Og lærer os deilige Sange,Der Fjeder-Hamme vi faae paa Stand,Saa aldrig kan**Tyrken**os fange!Saa fare vi fort til**Bethlehem,**Langt borte fra Hedninge-Vrimlen,Der i Paulunet vi gaae til**Sem,**Og see med hans Øie til Himlen!Da sender os Gud et**Jule-Træ,**Som selv sig rodfæster i Jorden,Og brat vi sande, med bøiet Knæ,At Østen er bedre end Norden!Her stander, for Gran, en Palme skiøn,Omkrandset af Roser og Ranker,Den er saa faver, saa liflig grøn,Som Bøgen i Dannemænds Tanker!Der sidder et Lys paa hvert et Blad,Det sidder slet ikke paa Naale,Man paa den Klarhed kan see sig glad,Thi det er en**levende**Straale!Der sidder en Fugl paa hvert et Blad,I Paradis have de hjemme,Dem Hjertet hører saa barneglad,De sjunge med Menneske-Stemme!De sjunge Hans Priis, som over SkyUdkvæder den evige Psalme,Som naadig planted, til Vext paa Ny,I Støvet en Paradis-Palme!Saa sjunge de Lys i Fugle-Ham,Og Hjerterne hoppe saa glade;Med Ære dækket er Støvets Skam,Med Palmens de straalende Blade!Saa kom da hver Søn af**Fredegod,**Hvem Sandhedens Lov er den bedste!Saa kom hver Daatter af**Dannebod,**Som Tro vil til Kiærlighed fæste!Saa sætte vi ud fra Land saa brat:Farvel nu, I trykkende Byrder!Vi helligholde en Jule-NatMed**Bethlehems**troende Hyrder!!## Sagas Priis.
*Fama superstes erit, nec in ullum decidit ævum*
*Qvod perfecta suo patravit tempore virtus.*
*Biarkemaal.*
.......... og saaledes faldt der, samme Aften, mange besynderlige Taler over Bord, og mange livsalige Ord af Kongens Mund, og det var intet Under, aldenstund man veed, det var i alle Maader Folk af Vælgten, som her sad til Høibords, og **Rolf** var navnkundig trindt om Land for sine dybe Betænkninger, alt som for Venlighed og skjemtefulde Taler. Det gaaer og gjerne saa med alle klare milde Øine, at de spille fagrest Timen før de briste, og lyse saa at sige, Fred over Vennelag, som Solen, naar hun daler, og siger Mark og Skov og alle Smaafugle venlig Godnat. Da vil Somme sige, det omsider kom paa Tale, hvem Konger og Kjæmper vel maatte ønske helst at roses af, og Hver sagde Sit, som ham syntes. **Bjarke** vilde roses af de **Kjækkeste, Hjalte** af de **Kjønneste, Hjartvar** af de **Klogeste,** men da det kom til **Rolf,** sagde han: jeg tænker dog, det var os Alle kjærest at roses af den **Længstlevende.** Ja, sagde **Hjartvar,** med Skjælmen bag Øret, det er i Grunden ogsaa mine Ord; men det sagde Alle med een Mund, at Kongens Svar bar Prisen, som det pleiede. **Vigge** var den Eneste, som ingen Ting sagde, men sad med begge Albuerne paa Bordet og stirrede paa Kongen. Nu **Vigge,** sagde **Rolf,** hvad grunder du paa? Jeg, sagde **Vigge,** som gjerne havde for Skik at rende med Gammen og slaae Alvor paa, jeg grunder paa Kongens gode Egebord, thi det tænker jeg, kan vare mig ud, og meer til. Ja, det kan nok være, sagde **Rolf,** men hvad kommer saa det vor Snak ved? Vel ikke synderligt, sagde **Vigge,** som jeg da ikke heller har nødig at bryde mit Hoved med, hvem jeg helst vil roses af, naar jeg ikke længer kan rose mig selv, men det faldt mig dog, i den Anledning ind, hvem der vel skulde sidde sidst tilbords herinde, og hvad de Godtfolk vilde føre paa Tale? Saamæn, sagde **Rolf,** det var ikke saa dumt, men tænker Du da, de vil tale om os? Det var hvad jeg gad vidst, sagde **Vigge,** og Kongen kunde hjælpe mig godt paa Spor, naar han vilde sige mig, **hvem** der bliver den **Længstlevende.** Af os vel Du, sagde **Rolf,** og af alle den, der har meest at gjøre, og sig dog aldrig forhaster. Ja, sagde **Vigge,** dovne kan jeg som den Bedste, naar jeg maae faae Lov, men endda er jeg lige klog, og om jeg ogsaa først døde af Annesot, var det dog kun en tynd Lykke at roses sidst af mig; men hvem af Guderne mon lever længst? **Thor,** sagde **Bjarke,** thi ham er der Tømmer i, som kan holde. Nei, sagde **Hjartvar,** dertil siger **Rolf** er han for hastig, og dertil siger jeg, er **Loke** for **klog.** Da skulde jeg dog mene, sagde **Bjarke,** at Ærlighed varer længst. Det er som den bruges til, sagde **Hjartvar,** men hvad der snoer sig bedst, det slider mindst. Ja saa, sagde **Bjarke,** saa vil jeg dog heller nøies med at roses af den Kjækkeste, end af den Længstlevende. Siig ikke det, sagde **Rolf,** thi naar Trædsk hitter Viis, er han om en Hals, og saa gaaer det **Loke** med **Heimdal!** End du **Vigge,** hvem mener du, lever længst? Det gjør vel **Balder,** sagde **Vigge,** han staaer jo først op, naar de Andre gaae til Sengs. Nei, sagde **Rolf,** han lever nok sidst, men han døer længst! Det er jo ogsaa sandt, sagde **Vigge,** men hvem lever da længst? Det gjør vel **Saga,** tænker jeg, sagde **Rolf,** som de Gamle sang:
Død under MuldSynker Æt som Guld,Nidinger frygte!Godt Navn og RygteAldrig uddøer!Død under MuldSynker Æt som Guld,Synker En og Hver,Paa en Eneste nær,Kun**Efter-Mæle**Kan Ingen kvæleHun aldrig døer!Ære med Kongens Ord, raabde alle med een Mund, men dog kunde **Hjartvar** ei bare sig for at smidske i Skiægget, og da Kong **Rolf** det saae, sagde han: lad os høre, Svoger Huul! hvad du har bag Øret? Det faldt mig ind, sagde **Hjartvar,** at hvor godt det Kvad end klinger i alle gjæve Kongers Øren, saa kommer det dog paa en Prøve an, om det vil holde Stik, og da nu Ingen af os lever længe nok til at gjøre den Prøve, kunde man vel sige, at een Fugl i Haanden er bedre end ti i Luften; men derfor siger jeg ligefuldt af Hjertens Grund, Ære med Kongens Ord, thi det er vist, at saalænge man nævner **Rolf,** skal de berømmes, og Ingen under vist ham et **længere Efter-Mæle** end jeg. Det gik glat, sagde **Bjarke,** men, Kongens Ord i Ære, og mine ikke bag Døren, jeg saae dog helst, at **Brage** kom til at leve længst; thi naar han er borte, bliver dog vort Efter-Mæle, paa en Maade, Kiærling-Snak, og det kan man dog knap kalde godt Navn og Rygte. Ja, min kjære Norske Bjørn! sagde **Hjalte,** der seer du Frugterne af Kvinde-Had, thi nu er du nok bange for, at **Saga** skal bruge Mund med dine Næver, naar de er bundet; men tag du dig derfor i Agt, og kys Riset i Tide; thi **Rolf** faaer sikkert Ret. **Kysse,** sagde **Bjarke,** nei, det overlader jeg til dig, men varst du ikke saa brav en Karl for Resten, skulde jeg snart vise dig, jeg dog endnu har Hænder paa Skaftet. Dog neppe til at lukke **Sagas** Mund, sagde **Hjalte,** thi her slaaer det til, som man siger, at der skal lange Arme til at lukke alles Mund; men det er ellers ligemeget, jeg skal da ogsaa, for Venskabs Skyld, kysse to Gange, og bede **Saga** lade vort Eftermæle flyde sammen, saa det Ene kan bøde paa det Andet. Det er et Ord, sagde **Bjarke,** og Skam faae den, os skiller ad, naar vi ei meer, med Ryg mod Ryg, kan selv sørge for at holde Stalbroderskabet vedlige; men, som sagt, jeg saae dog helst, at **Brage** kunde blive ved at føre Ordet, og hvad siger Kongen dertil? Han siger, sagde **Rolf,** det er vel tungt at skille dem ad, som gjerne tilsammen ville være; men naar alle Kæmper ere døde, og Drapen udsjunget, da er **Brages** Tid forbi, og han maae love, **Saga** lever, ellers fik **han** intet Eftermæle. Men, sagde **Vigge,** saa lever jo dog **Brage** ogsaa i sit Efter-Mæle! Ja, med **Saga,** sagde **Rolf,** som vi alle, saamange hun, naar Ondt er borte, og **Balder** opstaaer, og Jord, eviggrøn, opblomstrer af Bølgen, end lyster at mindes. Det er en Lyst, sagde **Vigge,** og det mærke alle **Rolfs** Mænd, at naar vi sjunge **Bjarke-Maal,** skal Omkvædet være:
Fru Efter-MæleKan Ingen kvæle,Hun aldrig døer!**Skjoldung-Kragens**Ord i Ære!De, saalænge Verden staaer,Mellem Helte Prisen bære,Som i Leire-Kongens Gaard!Kæmper tidt i Hugde rindedu vinde,Under**Brages**Harpe-Slag!Tidt oplive deres MindeDane-Kongers Fødsels-Dag!Blænd-Værk kun er Roes af**Brage,**I hvor liflig den saa klang,Naar ei**Saga**vil gjentageOmkvæds-Rimet af hans Sang!Derfor, laan mig,**Skalda-Spilder!**Harpen, du, paa sanddru Viis,Slog ved**Hakons**Grav og Gilder!Tone skal den**Sagas**Priis.**Hav-Fru!**du som bly dig hævedOp af Dybet, første Gang,Da kun Harpe-Strænge bæved,Og da Morgen-Stjerner sang,Du, som da, i Morgen-Røden,Drak af**Nornens**Gylden-Skaal,Kilde-Vand, som trodser Døden,Nemmed**Odins Havamaal!**Du, som blegned uden Brøde,Du, som blev med Æren graae,Du, med hvem de Dvale-DødeSkal forklarede opstaae,Du, som Livets Strøm kun følger,Smiler, naar dig overgaaerSkum af Øieblikkets Bølger,Som forsølver kun dit Haar!Du, som altid Solen følger,Og i Aften-Rødens Skiær,Gyngende paa gyldne Bølger,Maler af dens Herre-Færd,Du, som, naar du dybest dukker,Hæver dig ved**Gladhjems**Kyst,Hvor det jubler, som nu sukker,Sukker dybt i Helte-Bryst!Du, som lindrer Støvets Vaande,Naar det stunder til sin Grav!**Saga,**født, ved Herrens Aande,Af det sære**Middel-Hav,**Hvor kun Tanke-Snekker seile,Hvor hver kraftig Aand paa JordVade over**Mimers**Veile**Mimer,** det Angelsachsiske *meamor* og Latinske *memor,* **hukommelig,** og saaledes er hele **Nordens Mythologie** en levende Anskuelse af det Aandelige hos Mennesket, og dets Helte-Kamp med det Kiødelige i Tidens Løb.
Maa til Things som,**Asa-Thor!**Du, som vandre skal med Solen,Aabenbare skjulte Raad,Dømme frit, paa Dronning-Stolen,Alle Drotters Færd og Daad,Ja, med Klippen til din Tavle,Og med Kridt af**Mimers**Klint,Riste ret med Hænder travle,Om hver Trold end sprang i Flint!O, hvor boe de milde**Vaner,**Som har kjær din Runestav,Vil med Lyst de tamme SvanerSpænde for din Karm af Rav,Svanerne, som alle DageSvømmed under**Ygdrasill,**Skal til**Asgaard**Karmen drageUnder Sang som Klokke-Spil!Ak, ei**Paven**blot og**Tyrken**Ønske før dig lagt paa Baal,Saa, hvem Sandheds Røst i ØrkenLaane vil sit Tunge-Maal,Afkald maa paa Rosen give,Som de Fleste beile til,For udødelig at bliveSætte Livets Lyst paa Spil!Sikkert dog ensteds paa JordenFolke-Hjertet for dig slog,Ja, det slog for dig i**Norden,**Moders-Maalet du indtog,Saa, før Tungen du kan miste,Mangle Hjem ved**Østersøe**Først maa Nordens Hjerte briste,Alle**Asgaards**Kæmper døe!Her, hvor du, fra**Humbles**Dage,Dandset har paa Tilje blaa,Hvor til Sky dig løfted**Brage,**Saa du blevst med Æren graa,Hvor dig hylded**Skjold**og**Frode!****Rolf**dig saae i al din Glands,Hvor du Drotter fredegodeKroned med Kiærminde-Krands!Her, hvor**Snorro**var din Staller,Her, hvor**Saxo**var din Præst,Som, i Salen af Koraller,Ordned dig en Folke-Fest;Her, hvor du kan Drotter dømme,Retviis, til et evigt Navn,Her, paa**Nordens**Folke-Strømme,Her har du din**Fredrigs-Havn!**Her, som Havfru, du og spaa’deAltid**Danmark Atter-Dag:**Dag paa Ny, af Himlens Naade,Snekker ny for gamle Vrag;Du i Dybet saae**Margrethe,**Perlen skabt for Dane-Land,Bølge-Varslet og udbredteDu om**Fjerde Christian!**Altid vore Konge-StammerElsked dig af Hjertens Grund,Derfor dine Alter-FlammerBlusse end i Bøge-Lund;Drotter fra de sidste DageKomme skal du glad i Hu,Som af dig vor**Skjold**og**Krage**Mindes levende endnu!Ja, du mindes det, med GlædeOver**Danmarks**gode Kaar,At i dette Ny og NædeFylder alt trehundred Aar**Første Fredriks**Konge-Stamme,Fredegod i**Axel-Stad**Det var 1524, den 16 Jan., Kong **Frederik I** holdt sit Indtog i Kiøbenhavn, og samme Aar udkom det første Danske Ny Testamente: **den hellige Historie,** der paa ingen Throne fandt saa gode Venner, som paa den Kong **Frederik** grundede. **De staae og falde med hinanden!!**
Nærer end din Alter-FlammeTager mild fra Mund dig Blad!Ja, den Herre-Stamme vidste,Som**Rolf Krage,**det er bedstRet at roses paa det**Sidste,**Paa den store Jubel-Fest;Derfor valgte den at knæleDybt i**Sagas**Helligdom,Og med Sandheds Eftermæle**Første Fredrik**til os kom!Længe leve**Han,**som fylderStammens**Trilling-Jubelaar,**Indtil Aften-Soel forgylderKrone-Skjoldet i hans Gaard!**Leve Frederik den Sjette,**Sagakjær til Dane-Gavn!Ingen Alder skal udsletteMinde-Runen ved hans Navn!Haardt I sove, gamle Daner!I den lange Vinter-Nat,Drømme knap om**Sagas Svaner,**Dog I vaagne skal nu brat;Høit skal Morgen-Hanen gale,Ryste Vingerne med Gny,Naar i hellig MorgensvaleSolen sprænger sorten Sky!Da skal**Saga**atter findeAf den gamle Slægt et Kuld,Glødende ved Fædres Minde,Hævende sig over Muld!Ja, det Kuld af ægte Daner,Ammed op ved Bølge-Barm,**Urdur-Søens**tamme SvanerSpænde skal for**Sagas**Karm!## Anmærkninger.
# Sværdet Tirfing.
**D**enne Fortælling efter **Hervors** Saga (trykt i Idunna, Nyaarsgave for 1811) var den Første, hvori jeg stræbde at opfriske et oldnordisk Sagn, en Bestræbelse jeg ingenlunde anseer for spildt, skjøndt andre Sysler har hindret mig i at fortsætte den med Eftertryk, og da Sagnet selv er poetisk, har jeg længe ærgret mig lidt over den Stivhed, jeg gav det, ved en urimelig Efterligning af den gamle **Sagastil.** Ikke som om denne Stil i sig selv nu var mig mindre kjær og beundringsværdig end for tredive Aar siden, men fordi jeg snart følde og stedse klarere indsaae at saadanne Efterligninger af en meer eller mindre fremmed Stil, selv naar de lykkes allerbedst, er stive og døde, medens Alt hvad der falder os naturligt er livligt og flydende og derfor, med alle dets Feil, naturlige Læsere langt lettere og behageligere end det bedste Mosaik. Uagtet jeg derfor ingenlunde vil rose **min** fortællende Stil, som kunde behøvet megen Uddannelse og har næsten slet ingen faaet, troer jeg dog, Sagnet har vundet ved at oversættes deri, og jeg tør haabe Læseren vil i det Mindste finde Saameget vundet ved Omskrivningen, som der nu findes mere af det gamle, i sit Slags udmærkede Kvad om “Gaade-Kampen” mellem **Odin** (som Gjæst) og Kong **Hedrik.**
Vil Man ellers vide mine Tanker om Hervor-Sagnets mythiske Værd, da maa det søges andensteds,Nordens Mythologi (1832) S. 606. men det gaaer naturligviis med det **Nordiske** som med det **Græske** og ethvert andet **Billed-Sprog,** at det maa finde sig i at udtrykke allehaande efter Tid og Omstændigheder, og her spilles da paa Ligheden mellem det forhexede **Tirfing,** der altid maatte lædskes med Mandeblod, og den **Tydske Critik,** ei mindre dødsvanger i **Aandens** Rige, en Lignelse, der kun alt for godt lod sig giennemføre.
# Pillegrimen og Korstoget.
Disse Smaastykker (ogsaa fra 1810) skulde kun været Forspil til en Poetisk Fremstilling af det store **“Korstog****,”** som dengang svævede saare tiltrækkende for mig; men skjøndt Man af min Haandbog i “Middelalderens Historie” kan see, jeg ingenlunde har tabt Begeistringen for dette Christenhedens “Trojanske Tog”, saa staaer dog nu ethvert Konstværk til Dets Ære for mig ligesom “Tassos Jerusalem” eller en “Iliade efter Homer.” En ganske anden Sag er det med **Kæmpeviser** eller “Kvidder” om de enkelte store og forunderlige Bedrifter, som i mine Øine vilde være en stor Vinding, og som jeg i en ny Udgave af mine “Krønike-Rim” sagtens prøver min Lykke med, da Slægtens Storværk aldrig kan blive enten Smaa eller Store for kiært og anskueligt.
# Nødskrig fra Kæmpehøien.
Dette Navn har jeg givet hvad der, i Følge med “Prøverne af Saxo og Snorro” kaldtes “Mindesang paa Fædres Gravhøi,” deels fordi det ligner et **Skrig** mere end en **Sang,** og deels fordi det var mig selv langt meer nødvendigt end det var Fædrenes Ihukommelse nyttigt. Hvor treven jeg nemlig end har været til at troe det, kan jeg dog nu ikke længer dølge for mig selv, at Oversættelsen af “Saxo og Snorro” hidtil har været saagodtsom overflødig, og vil neppe nogensinde giøre Gavn Nok til at opveie de **syv** Aar, jeg næsten udelukkende anvendte og de Kræfter jeg tilsatte paa den og **Bjovulfs-Drapen.** Det var nemlig ingenlunde, som jeg meende, en stor Steen jeg væltede fra Kæmpe-Begravelsen og aabnede den dermed til ærefuld Opstandelse, nei, dertil hørde det levende, **mundtlige Ord** paa Modersmaalet, som ene kan vælte Stenen fra Hjertekulen, hvor Kæmpe-Aanden ligger begravet, saa her var det ganske simpelt mig selv, der sank ned i Kæmpehøien, ligesom “Asmund,” drevet af det samme Sværmeri om Fostbroderskab i “Liv og Død,” og lønnet derfor, ligesom han, saa det gjaldt mig selv hvad jeg sang i hans Navn:
Hvad Under, at bleg jeg er vorden om Kind,I Grube, i Gru og i Kvalme,For Gravlandets giftige dræbende VindMaae Ungdommens Roser vel falme,Ja, mellem de Døde, i Gravmulmen skjult,Hvert levende Øie maa vel vorde huult!I feireste Huus er ei Fryd eller MagFor Menneske-Afkom at finde,Naar alt som den eenlige Spurv under TagI Tomhed Man sidder derinde,Nei, ynkelig faren og stædt er den Mand,Som vanker forladt i de Levendes Land!Men jeg sad i Dybet, saa øde, saa tyst,I Hulen, i Mulm og i Mørke,Hvor Kvalmen saa lummer omspændte mit Bryst,Og Ligluft fortæred min Styrke,Der ene jeg sad, uden Haab eller Trøst,Med Lyset berøvet al Øinenes Lyst!Desuden jeg havde en Kamp at bestaae,En Dødskamp med isnende Kulde,Det svart er i Kreds med de Døde at gaae,Naar op de sig reise af Mulde,Med**Asvid,**som reiste af Støvet sig brat,Jeg brydes jo maatte i bælgmørke Nat!Ei Rede dertil kan jeg vide og Skiel,Hvordan der kom Liv i den Døde,Hvorlunde hans Aand kunde vinde fra Hel,Med Kraft til mig Kamp at afnøde,Men skæmmes og blegne, det kan jeg forstaae,I Dødninge-Hænder alt Levende maa!Umættelig var han, den selvbudne Giæst,Med Kløer som skarpeste Segle,Først sled han og slugde min Hund og min Hest,Og slog saa i mig sine Negle,Ei Hud eller Kiød kunde der holde Stik,Og fløiten et Øre i Flaaningen gik!Saxos Danmarks-Krønike I. 284.
Kunde jeg anvendt hine Ungdomsaar (1816—23) og de Kæmpe-Kræfter, jeg klarlig kan spore i Arbeidet, paa en **levende Virksomhed,** til at forplante og udbrede min historisk-poetiske Anskuelse af Menneske-Livet og Tidens Løb, da vilde jeg deraf høstet megen Glæde og mine Landsmænd Nytte; men da det, baade ved min egen og Andres Skyld, var umueligt, kan jeg ikke angre et Vovestykke, der, da det ved et stort Vidunder, løb taaleligt af, gjorde mig en heel Deel klogere, og det var et Trælle-Arbeide, som sagtens maatte giøres og kunde maaskee blevet opsat for længe, hvis jeg ikke havde taget det over Tvært. Jeg anmærker derfor det Urimelige, Dødsfarlige og Tidspildende, det for en Poetisk Natur var, med en philologisk og grammatikalsk Flid, som Man nok engang opdager, at ville blæse Liv i saa vanskelige Værker paa tre, allesammen for mig **døde** Sprog, kun for at undskylde min Gnavenhed, som en uundgaaelig Følge af mine velmeente men forvovne Misgreb, og for at pege paa **Grund-Vildfarelsen,** som jeg deelde med alle **Nyaarstidens** Historiske Videnskabsmænd, den nemlig, at Man, ved at fordybe sig i Oldtiden, kunde og skulde gienføde dens Glands. Hvad jeg prøvede paa, kaldte Man Daarskab, fordi det ikke var den saakaldte “Classiske Tid” og især Keiser Augusti “Guld-Alder,” men **Nordens** Hedenold og Middelalder, jeg stræbde at opmane, men, Et af To, var det dog meget rimeligere, baade at vore egne Fædre kunde opstaae i os, og at vi vilde være godt tjent dermed, end at vi reent kunde gaae ud af vort eget gode Skind og krybe i de Græske og Romerske Classikers, og vinde ved Byttet, saa **mod** den lærde Verden havde jeg aabenbar Ret og maatte derfor være seen til at troe, jeg dog ligefuldt i Grunden havde Uret, og ovenikjøbet den Skam at fældes af mine egne Vaaben, da Krebsgang til Fordeel er ligesaa umuelig paa Dansk og Norsk, som paa Græsk og Latin, og Nordiske **Penne** ligesaa uduelige som de Tydske, til at **føre Ordet,** det levende, vingede Ord, som Pennen umuelig kan meer end **pege paa.** Kommer jeg til at skrive **“Nyaarstidens”** Historie, da vil jeg finde Leilighed nok til at vise baade Tidens og min Daarskab, men det nyttede naturligviis ikke, naar jeg skulde blive ene om den Klogskab, og jeg kan da kun spase med det, fordi jeg daglig klarere seer Bladet vende sig og tør haabe endnu at bidrage endeel til en sund Vurdering af Oldtiden, baade andre Hoved-Folks og vor egen, som vist nok baade er en **Livs-Kilde** og et **Lys-Stof,** kun Daarer foragte, men er begge Dele, ingenlunde i de **steendøde** Bøger, som trænge selv til al den **Oplivelse** og **Oplysning,** de kan faae, men i det store “Levnets-Løb” fra Slægt til Slægt, hvori det ene og samme Menneske og Folke-Liv giennemgaaer den samme Udvikling, som **Enkeltmanden** for sin Part, fra Moders-Liv til Gravens Skjød eller ogsaa til Paradis.
# Til Sphinx og fra den saakaldte Vali-Magni.
Disse to Brudstykker af Staal-Handskerne, jeg engang (1815 og 16) trak i Takt med **“Jens Baggesen,”** har jeg optaget, fordi de syndes mig at have noget, af Striden uafhængigt, poetisk Værd, men de burde dog maaskee været udeladte, da jeg allermindst kan tænke, mine **Norske** Læsere skulde være inde i, hvad selv de **Danske** vel er udenfor, og da jeg her slet ikke tør begynde paa at oplyse den ellers ganske mærkværdige Sammenhæng. Kun Saameget til den nødvendigste Oplysning, at vel var det ingenlunde af Drenge-Kaadhed, jeg med mine “Rimelige Strøtanker” og “Gaade-Gjætningen” udæskede **Baggesen,** men det var dog sagtens mest af Overmod jeg saaledes paanødte ham mit Bekjendtskab, da jeg, af hans mere Spark end Sidehug i hans “Poetiske Epistler,” tydelig nok kunde see, han kjendte mig ikke. Æventyret lykkedes for Resten til stor Forundring i Øieblikkets Læseverden, saa **Baggesen** og jeg blev virkelig saa vel bekjendte og forligte med hinanden, som det, efter Omstændighederne, paa nogen Maade var mueligt, men om derved enten for Nogen af os eller for vore Læsere var det Mindste vundet, finder Efterslægten det maaskee ikke engang værdt at tænke paa, og dog kan kun den afgiøre det.
Hvad der har bevæget mig til at optage Versene her er egenlig den **Livlighed** og **Velklang,** jeg fandt i dem, fornemmelig i Svaret paa Danfana-Brevet til den saakaldte Vali-Magni; thi disse Egenskaber giør ikke blot, at Man med en Slags Fornøielse kan læse selv det Dunkleste, men er, efter min Forstand, ogsaa et sikkert Pant paa at der svævede noget Deiligt for Skjalden, skjøndt han hverken var istand til at klare det for sig eller for Læseren. Var derfor **Nordens** gamle **Billedsprog** ei blevet Nordboer fremmed i samme Grad som de gjorde sig fortrolige med den **Romerske** Røvers, da troer jeg, hverken Dette eller Noget af mine mythiske Kvad vilde trænge til Undskyldning, men nu vil maaskee selv den bedste være utilstrækkelig; thi det er den, at Mythe-Kvadet aabenbar falder baade mig naturligt og Modersmaalet hjemligt, og at jeg ved mine læselige Udsigter over Nordens Mythologi har gjort det saa nemt, som jeg kunde, at fornye Bekjendtskabet med det Billedsprog, **Nordens Aand** selv har skabt og vil derfor aldrig kunne vrage.Da jeg ikke veed, om min “Nordens Mythologi” af 1832 er blevet mine **Norske** Læsere bekjendt, vil jeg gribe Leiligheden til at anbefale den. Den Mythe jeg her spiller paa, hører for Resten til de Bekjendteste i den ny Læseverden, da det er den, **Baggesen** i sine **“Ungdomsarbeider”** behandlede som en “Comisk Fortælling” om “Poesiens Oprindelse,” og hvad mit Svar dreier sig om, seer Man strax, er det Spørgsmaal, hvorvidt **Baggesen** nu, som han lod, vilde tage det **alvorligt** med **Nordens** **Myther** og med en Anvendelse af Poesien, der var dens ægte Oprindelse værdig? Nornen synes imidlertid at have gjækkedes lidt med os Begge ved denne Leilighed, thi Mythen om “Gunløde” er aabenbar en oldnordisk Forestilling om **Æsthetikens** og **Konst-Poesiens** Oprindelse, som Ingen vel havde mindre Lyst til at gjøre latterlig end **Baggesen,** og heller Ingen mindre Sind til at ophøie end jeg, saa vi narrede os begge To selv. Havde vi derimod byttet Rolle, vilde begge Dele faldet meget naturligere, og vi havde Begge havt Ret: jeg i at spase med vor **Oltids Konst-Poesi** (det **Islandske** Skjaldskab) og han i at spaae om **Storværk** af Fremtidens **Nordiske Konst-Poesi,** som virkelig er opsteget til eller optaget af Kæmpe-Aanden og vil sikkert færdes og virke derefter. Da det imidlertid kan være Læseverdenen ligegyldigt, hvad de Karle hedd, der holdt paa Pennen, vil den kunne have samme Nytte og Fornøielse af Stykkerne, som om de var kommet fra den rette Haand, og har ovenikjøbet det Moerskab at kunne lee lidt paa vor Bekostning.
# Bruneborg-Slaget med Efterklang.
Kæmpevisen selv om Kong **Adelstans** berømte Seier over et frygteligt Forbund af den **Skotske** Konge med den **“Norske”** og mange Vikinger, er taget af **Sachse-Krøniken** og trykt i **Dannevirke,** et glemt Tidsskrift, hvori jeg engang (1816—17) begravede endeel Toner og Tanker, som ikke alle fortjene deres tunge Skæbne. Kæmpevisen er dog alt for en Tid siden smuttet op af Graven, og Efterklangen syndes mig, som en Selvbetragtning i Ensomheden, der flyder godt, burde nu gjøre Selskab.
# Saga og Lysalfen.
Dette lille Kvæk om den forestaaende Folke-Vækkelse og Opstandelse, hver i sin gamle Aand, er Alt hvad jeg fandt brugeligt af et langt Æventyr i **Dannevirke,** som jeg troer hedd **“Ragnaroke,”** thi vel kunde det Hele vist være ganske morsomt for Læsere, i Et og Alt som jeg er selv, men da jeg har tabt baade Haabet om at kunne og Lysten til at ville forplante mig paa den Maade, overlader jeg helst til Andre at pille ud, hvad der huer dem.
# Versene af Heimskringle.
Af disse Vers har jeg valgt en Slump, maaskee vel stor, deels fordi det morede mig at see ligesom en lille **Norsk Rim-Krønike** falde ned fra Skyerne eller dukke op af Havet, og deels fordi jeg tænker, mine **Norske** Læsere kjende kun faa af dem og vil dog naturlig være vel stemte for en Krands, hvortil Blomsterne voxde trindt i Norges Dale i Rigets to glimrende Aarhundrede (900—1100). Om min Maade at oversætte eller efterligne gamle og da især **Islandske** Vers og Viser paa, har jeg i sin Tid klamredes noksom med de Lærde, og vil kun simpelt bemærke, at lade Versene sig kun godt læse og gjøre Forestillingen om de længst henrundne Tider og Bedrifterne i dem, mere lys og livlig, da har Man vel ikke stort at takke men dog endnu mindre at udhutle mig for, da jeg altid har sagt, **kun det** var mit Øiemed, medens jeg gjerne overlader Andre Æren baade for bogstavelig Troskab og prosodisk Konst. Duer Versene derimod til ingen Ting, da er jeg at laste, og naturligviis mere saa, jo bedre de var, jeg havde misforstaaet eller forkvaklet, men da Ingen har angrebet fra denne Side, finder jeg alt Forsvar overflødigt.
For Resten veed Man nok, jeg sætter ikke synderlig **poetisk** Priis paa de **Islandske** Skjaldevers, saa jeg troer selv, Omplantningen har kostet meget mere Umage end den er værd, men Noget, som duer, finder Man dog immer, og Gjennemlæsningen fandt jeg saa let, at den kan betales med Lidt; medens alle de **Islandske** Vers her aabenbar tjene til at sætte den **Norske** Hakons-Drape og Skalda**-Spilderen** i det allerfordelagtigste Lys.
# Til Bylow paa Sanderumgaard.
Denne **“Tilegnelse”** kan vel ikke hos mine **Norske** Læsere vente samme Deeltagelse, som hos de **Danske,** der veed, at **Bylow** ikke blot paa en god Maade tvang mig til at oversætte **Bjovulfs-Drapen,** men var i mange Aar næsten den eneste Privat-Mand iblandt Os, der havde Noget tilovers for Understøttelse af Konst og Vidskab; men hvis de kjende **Bjovulfs-Drapen**Den er udkommet i Kjøbenhavn 1820. er jeg dog vis paa, de nødig vilde undvære den, og kjende de den ikke, vil de ved denne Leilighed kunne gjøre et nyt Bekjendtskab, de ikke vil fortryde. Naar jeg nemlig nu ærgrer mig lidt over den Tid og Kraft, jeg bortødslede paa dette **Angelsachsiske Heltedigt,** da er det kun, fordi jeg troer, det kunde blevet ligesaagodt og maaskee bedre til **sit Brug,** uden synderlig Umage; thi ellers vilde jeg ansee Alt hvad Man kunde overkomme for velanvendt paa et Heltedigt, der i det Mindste har **det** tilfælles med de **Homeriske,** at det godt et tusind Aar kan more baade Børn og gamle Folk, om ikke just i hele Verden, saa dog i **Norden.**
## Rettelser.
Side18Linie20.Blaane skal**Linet**—66—1.**Os**selv vi see paa Skiød—97—19.At Liv er**i**Dødt—99—4.**Men**det for Afguden—108—14.Men**frodig**før—112—1.Tanke, Vidskab,**Viisdoms**Ord—171—14.Stod i**Nordens**Kongehald—180—3.**Veed**du Nyt—181—15.Skrutter under**buklet**Skjold—215—7.Op ad Stolperne jeg**saae**—226—22.**Rødmed**Brynjer side—246—10.**Mig**lærde Hilde—266—16.I Ormegaarden, Dødning**-Haven**—267—28.Skal tale, bede,**sjunge**—283—27.Tak, fordi ham mellem Helte du**bænked**