---
title: Skiøn Anne
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-04-03
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# *Skiøn Anne.*
# (Efter EngelskEfter en lille Bog af Præsten **Sharp** i **London**, udkommet 1836 under Titel *The Dream of Heaven, a fact and not a fiction*: Himmel-Drømmen, intet Digt, men en virkelig Tildragelse fra 1814.).
*S*kiøn**Anne**sig speiler og kruser sit Haar,Ei længer hun kan sig det skjule:For Roser, som rødmed i Ungdommens Vaar,Hun seer kun Høstlilier gule;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!IHøielofts-Salener Sang og er Dands,DidstunderSkiøn Annesaa saare,Fordunklet hun sidder af morgenrød Glands,I Øiet da perler en Taare;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!AltHanen har galet, og Lærkenaltslaaer,Skiøn Anne hun blunder og drømmer,Hun drømmer sig ind i den evige Vaar,Hvor Kiærlighed Alt giennemstrømmer;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Hun drømmer, hun er iden hellige By,Hvor hjemme har Freden og Fryden,Hvor Lyset og Livet i Skikkelser nyeDem prise for Evigheds-Dyden;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Hvor Guldet Man træder som Støv under Fod,Juveler tilhugges som Stene,Der vandrer Skiøn Annei Huen saa mod,Saa fremmed, tungsindig, alene;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Med Strømmen hun følger, med Strømmen af dem,Som haste til Herligheds-Borgen,Vidunderlig drevet med Helgene frem,Som Fangen, hun følger med Sorgen;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Ved Trappen hun standser, den Trappe saa prud,SaafaursomGuds Bue paa Himlen,Der stiger i Glands som enStolkonge-Brud,Hver Helgen i Kirkegangs-Vrimlen;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Skiøn Anne staaer længe som naglet til Jord,Hvor Kjærlighed vinker ogtvinger,Omsider hun hører saa saligt et Ord,At løftet hun bli'r som paa Vinger;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!IHøielofts-Salener Sang og er Dands,Men ei som i Verden Man kjender,Skiøn Anne sig skjuler for Himmerigs Glands,Afslaaer alle Helgenes Hænder;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Al Sang og al Dands er til Ære for Een,Som Alt i sin Kreds overstraaler,Saa deilig, saa kiærlig, men hellig og reen,SomKiødat beskue ei taaler;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Den Store det saae, hvor sig fjæled i Krog,Skiøn Anne, Han kom og Han kaldte:Hvorfor saa afsides? kom nærmere dogTilSang og til Dands med Udvalgte!Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Skiøn Anne hun staaer som Graniten i Glød,Hun brænder, men kan dog ei smelte,Ved Kiærligheds-Blikket og RøstenfuldsødAf Fyrsten for Himmerigs Helte!Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Skiøn Anne hun er i Fortvivlelsens Magt,Hun svarer som Stormene hvine:Ei kiender jeg Tonen, kan ei holde Takt,Ei synge og dandse med Dine;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Som Fugle i Torden,saatier nukværSangchoret, somloverden Høie,Hvorledes? hvad vil du, hvad gjør du da her?Han tordner med lynende Øie;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!Da aabner sig Gulvet iHøieloftssal,Hun synker fraStolkongensSide,Hun synker i Flammer, usigelig Kval,Og vaagner med Angest og Kvide;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Vor Anne! hviestdu saa dødningebleg?Saamæle nu Søstrene fromme,Blev leed dig al Verden med Lyst og med Leeg?Blev sande digTordnerensDomme?Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!Hun tier, de græde, de tigge: o tal,Vor Anne,fordølgei din Vaande!Da skildrer hun Glandsen iHøielofts-Sal,Og Lynet, som Skjaldeni Aande;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden er dog hendes Hjerte!De skælve, de grue, Skiøn Anne hun leer:“Har jeg ikke himmelske Drømme!”Skiøn Anne, hun æder, hun drikker ei meer,Seer stolt kun paa Søstrene ømme;Hos Verden, hos Verden, som byder Farvel,Hos Verden der er hendes Hjerte!En Morgen de mødes ved Sengen med Skrig:Vor Anne! o,kanstdu ei høre!Skiøn Anne er borte, der ligger et Liig,Basunen kun naaer til dets Øre!For Verden, for Verden, som byder Farvel,For Verdensaabrast hendes Hjerte!*N. F. S. Grundtvig.*