---
title: Hr. Jetsmark og ‘Foreningen’
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2022-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Hr. Jetsmark og “Foreningen”.
Man maatte vist heller have alle de Feil, en ærlig Mand kan have, end **anonym** sværte en **navngiven** Mand, saa “Foreningen” kunde, efter mine Tanker, aldrig faaet et uheldigere Forsvar end det i “Dagen” (N*o* 45) om Anonymen end ei med sin forulykkede Vittighed havde berømt Foreningen for en Overholdelse af Principer, som **jeg** lastede, altsaa af et Princip, **“som Godt** vil **hemme”.**
Naar det imidlertid er **ganske nøiagtigt,** hvad “Foreningen” har kundgjort om Hr. **Jetsmarks** og Sammes Mellemværende, da har han vist nok Uret i at ville have Andres Nød afhjulpet ved **den**deu**,** **saalænge**saalæuge der endnu ere **Mødre** med spæde Børn **uhjulpne,** men Foreningen har aabenbar ligesaamegen Uret i **ei** at ville hjelpe **saamange Mødre** med spæde Børn, som de kan for **Øieblikket,** da **det** jo fra Begyndelsen var deres paatagne hæderlige Hverv, uden Spørgsmaal om, **hvorlænge** de milde Gaver vilde sætte dem istand dertil. Foreningen har nemlig derved, langtfra strængt at følge det **Princip,** der ligger i Sagens Natur, vilkaarlig bestemt, at de, der traf til at melde sig **først,** skulde **sikkres** en **varig** Understøttelse paa deres Bekostning, der meldte sig efter “Tusindtallet” var fuldt, istedenfor at alle trængende Mødre med spæde Børn som for Øieblikket kunde hjelpes, skulde være hjulpne, i det Haab, at **Gavmildheden** vilde være ligesaa **varig** som Vinteren. Naar imidlertid kun denne Feil rettes **i samme Øieblik** den opdages, da er den lovlig undskyldt ved den skæve Tankegang, der nødvendig udbredes ved det sørgelige **tvungne Fattigvæsen,** hvis erkiendte **Princip** er den **Umuelighed** at **sikkre** alle dem, Man **indskriver** i Protokollen deres Ophold for Livstid, og medens vi nu Allesammen, uden at kives eller bebreide hinanden Noget, skulde gjøre vort Bedste for at afhjelpe **Øieblikkets** Nød, tør vi haabe, denne Vinter vil blive det **tvungne** Fattigvæsens Sidste i **Kjøbenhavn.** I saa Fald vil vi have dobbelt Aarsag til at takke Gud for en Frost, hvorunder Hjertet tøede op i mangen Barm, da det blev øiensynligt, at det **tvungne** Fattigvæsen, istedenfor at giøre Gavmildheden overflødig, har gjort Nøden saa stor, at den er uoverkommelig.
**N. F. S. Grundtvig.**