---
title: Sang-Værk til den Danske Kirke
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2021-06-07
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
*Maa trykkes.*
*C. Reiersen*.
**Den**
**Christelig-Danske**
**Menighed**
og især
****Gunne Busck****
Ven og Embeds-Broder
i
Herrens Navn
kiærlig tilegnet
af
*Samleren.*
## Register.
Side**A**and over Aander kom ned fra det Høie749.Af Høiheden oprundet er296.Aften rød giør Morgen sød654.Al den ganske Christenhed470.Alle Christne Fødselsdag467.Alle Christne sig fryde nu405.Alle Ting er underlige417.Almindelig erChristiKirke765.Alt hvad Fornuften overgaaer409.Al Verdens Synd er sonet ud618.Al Verden under Død og Dom539.Anden Gang opstod i Aanden645.BethlehemEphrata366.Bethlehemi Juda-Egne371.Bisper og Præster som axled ved Daaben681.Bladet fra Munden177.Blomstre som en Rosengaard330.Bort Verden af mit Sind og Øie662.Bort Verden med din Glæde550.Bryd ud min Sjæl med Tak og siig258.Bøi dig for din Konge Sjæl450.Børne-Lærdoms Parter fem224.Christendom i Verdens Mund119.ChristiKirke lydt du kvæde703.ChristiKirkes Alderdom272.Christne med Skiel118.Christstod op af Døde601.Christuser vores med Ham har vi Alt115.Christusfuldstrag601.Christuskom tilbage691.Christusvor Gjenløser blid553.Dagene stækkes og mørkne i Nord464.Dag med Ære Dag med Ynde693.Dag uden Mage523.Danieli Løver-Kulen643.Davidsfaldefærdig Hytte432.Den bittre Død Dig trængde573.Den første Dag paa Jorden336.Den hellige Kirkes skiønne Navn37.Den Helt som knuste Dødens Magt664.Denne er Dagen som Herren har gjort335.Den signede Dag som vi nu seer64.Den yndigste Rose er fundet429.Der kneiser et Træ paaNorgesFjeld445.Der ligger en Stad i det Tyrkiske Land28.Der stander et Træ i vor GudsParadis263.Der var en Kæmpe stor og stærk140.Det er fuldbragt til Himmels foer667.Det hellige Kors vor Herre Han bar570.Det kimer nu til Julefest442.Det lakker nu ad Aften brat322.Det Ord som bestaaer94.24.Dig rumme ei Himle152.Din Aand o Gud har ført dit Ord176.Din Kirkemark o Gud168.Drag ind ad disse Porte734.DragJesusmig661.Du som gaaer ud fra den levende Gud715.Du som i Paaskedagningen639.Du Tøile paa Folerne vilde312.Dækker Gud nu Bord i Ørken255.Dødninggud er ei vor Drot632.Eenlighed er ei detBedstebedsteBedste er substantiveret og bør skrives med stort B (jf. vores retningslinjer afsnit 2.1). Det står også med stort B i salme 351, s. 704. Der kan rettes efter renskriften, som har hele registeret.Bedstebedste704.Engelen som Lynet499.Engel hvor jeg har dig kiær650.Engleherolder hør du dem385.Engle i Skare688.Enhver som troer og bliver døbt138.En Sædemand gik ud at saae359.En sød og salig Klang398.En Ædelsten er rosenrød571.Er Aand kun Luft er Ord kun Lyd146.Er det mueligt er det sandt85.Er du skriftklog paa Guds Rige177.Er som Faar vi uden Hyrde762.Et Barn er født iBethlehem391.Et Drømmesyn for Hedninger454.Et lidet Barn saa lystelig396.Fader Søn og Helligaand216.Fadervor er Herrens Bøn241.Fadervor i Himmerig231.Fat Mod du Jord vær frisk og glad675.Foragter ei de ringe Dage327.For al den Deel som Gud har gjort66.For Alle slagtet er Guds Lam547.For at dømme Verdens Dommer489.For den soleklare Gud489.For den store Fattigdom537.Fordum Alt var tomt og øde713.Fordum sønneløs og gold684.Forudsigelsen367.Forventningsfulde Sjæle728.Fra Himlen Herrens Aand nedfoer749.Fra Himlen høit kom jeg nu her386.Fra Himlen kom en Engel klar390.Fra Solens Vugge til Solens Grav375.Frelser under aaben Sky708.Fryd dig duChristiBrud209.Fryd dig ved Guds Behag413.Frydelig Himmel og Jord500.Frygter ikke thi Fryd jeg bringer458.Frygt mit Barn den sande Gud127.Følger med til Urtegaarden538.Gak underJesuKors at staae577.Gamle Surdei ud af Huset520.Gienlyd duny Jerusalem513.Giv Himlen nu din Stemme166.Giv mig Gud en Psalmetunge161.Glædelig Fest, glædelig Fest463.462.Glæden hun er født i Dag393.Guddommelige Tvillinger636.736.Gudfaders runde milde Haand730.Gudfaders Søn gik hjem til Sit727.Gudfader udsendte sit Naadens Ord671.Gudhelligaand i Tro os lær220.Gudhelligaand o kom711.Gudhelligaand opfyld med Lyst288.Guds Engel sidder paa Gravens Bredd600.Guds Engle sang i Stjernetal459.Guds Fred hvor I bygge1.Guds Huus med Livets Ord737.Guds Kirke er vor Klippeborg30.Guds Naadesoels Aarvaagenhed171.Guds Ord blev aldrig bundet198.199.Gud taler saa det skeer201.Gyldenaaret hør det runger718.Halleluja for Lysets Drot544.Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt629.Hedenskabets Frelsermand379.Hedenskabets Galilæer363.Held den Mand som frygter Gud368.Helgen her og Helgen hisset719.Helligaand med Velbehag712.Helligaand vor Sorg Du slukke712.Helten som os hjalp af Nød505.Her er Guds Huus og Himlens Dør39.Herlige Ting er talt om dig716.Herre Gud hvor agtes ringe357.Herre hvor skal vi gaae hen259.Herren af Søvne opvaagned opsprang496.Herren Han har besøgt sit Folk79.Herren Han sagde til Herre min98.Herrens Dag paa Aandens Sprog344.Herren sig hæver623.Herren strækker ud sin Arm723.Herrens Røst er over Vandet145.Herrens Veninder500.Herre vi elske dit Straalepalads683.Hil Dig Frelser og Forsoner510.Hil Dig vor Fane507.Himlene Herre fortælle din Ære309.Himlene Talsmand fortælle din Ære679.Himmelfarten saae i Løn535.Himmelske Brudgom at jeg var i Senge690.Hjelp Gud at jeg nu kunde568.Hos Gud før Verdens Grund blev lagt668.Hos Herren paa det Høie87.Hvad forklarer Rigets Gaade214.Hvad har Kirken her tilbage101.Hvad maa mit Hjerte sige427.Hvad nytter den Raaben193.Hvad skal den unyttige Tjener med Pundet690.Hvem seer jeg hist som Lammet gaae581.Hvi er dine Klæder saa røde504.Hvilende paa mig er Guds Aand677.Hvo kan troe som ei har hørt124.Hvor deilig skal Guds Kirke staae93.Hvor er dog din Naade46.Hvor er dog Paaske sød og blid609.Hvor er nu de gamle Stier593.Hyggelig rolig159.Hyrder som paa Marken her265.Høiere end Huus og Hald318.Høitidsdagen Høihedsgangen526.Høit udi Gudernes hvælvede Sal438.Hører I som græde610.Hører I Tyrannen byder434.Hører til I høie Himle574.Hørt det har jeg Han opstod628.Hør vor Helligaftens Bøn493.I Begyndelsen var Ordet150.I Dag med Haand og Mund til Giæst725.Idag opstod den HerreChrist565.Idag sukker Helved og klager494.I de gyldne Himmelsale473.I denne søde Juletid424.I dine Helgenes straalende Kiæde689.I DødenJesusblunded602.I Dødens Baand vor Frelser laae561.I eder selv paaminde355.335.I Graven laae den HerreChrist642.IHerrens Huusdet toner310.IJesuNavn179.I Kveld blev der banket paa Helvedes Dør530.Ind i HavenJesusgik557.I Verden mon være de Sygdomme to589.IVittenbergiSachsenland41.I vor HerresJesuNavn221.Jeg er saa underfuld en Magt24.Jeg som et Barn mig glæde vil450.Jeg veed et evigt Himmerig262.Jeg veed et lille Himmerig340.Jesus ChristDu gav mig Livet258.Jesus Christushar afvendt742.Jesus Christvi offre Dig667.Jesusdine dybe Vunder555.JesusDødens Overvinder134.Jesushvor er Du dog henne108.Jesusi din Død er Livet588.Jesuslever Graven brast617.JesusMosesogElias348.Kan gamle Folk gienfødes274.Kiender du Bordet254.Kirken det er et gammelt Huus77.Kirken er som Himmerige72.Kiærligheds og Sandheds Aand698.Klapper i Haand alle Folkefærd502.Klar op du Sky paa Øienbryn750.Klar op mit Hjerte Sjæl og Sind746.Klynke og klage271.Kom Gudfaders Aand fuldgod744.Kom Helligaand med Skabermagt722.Kom lader os bygge89.Kom lad os tømme et Bæger paany498.Kom med tilJordans Flod143.Kommer hid kun med de Smaa188.Kommer Sjæle dyrekiøbte533.Kom o Helligaand kom brat697.Kom skab os om Gudhelligaand695.KongChristusden Første regierer endnu211.Korsets hvide Seiersfane651.551.Kronprinds i Himlen og Konge paa Jorden361.Kun faa varParadisetsDage540.Kvinden saae din Frugt var skiøn687.Kæmpeskridt som ingen Anden529.Lad det klinge sødt i Sky396.Lad vaie høit vort Kongeflag504.Libanonsde høie Cedre672.Lilje guul hvad vil du her618.Lovet være DuJesus Christ389.Lov og Tak og evig Ære660.Lovsynger Herren min Mund og mit Indre164.Luk op dit Borgeled405.Lyse Morgen er oprunden627.Lyset og Livet er Tvillinger bolde345.Mariahun var en Jomfru skiær408.Med høi og festlig Jubelklang294.Med os det har slet ingen Nød286.Med sin Alabasterkrukke485.Menneske-Bolig501.507.Menneskens Søn og Troens Aand191.Mens i Krybben spæd du laae369.368.Mig rinder i Hu et lystigt Ord112.Mindes vi en fuldtro Ven726.Min Harpe jeg til Sang om Bjerget stemmer664.Min Mund og mit Hjerte289.Min Sjæl og Aand opsving du dig658.Min Soel min Lyst og Glæde420.Naglet til et Kors paa Jorden584.Navnet over alle Navne542.NazarethogBethlehem461.Nu bede vi den Helligaand95.Nu Bod vi fik for Synd og Død436.Nu fryde sig hver christen Mand548.Nu glæder ederAdamsBørn tilsammen404.Nu kom det rette Paaskelam563.Nu kom her Bud fra Englechor411.Nu lader os sjunge en Vise74.Nu nærmer sig vor Pindsefest745.Nu syng for Herren Psalmer ny730.O Du Guds Lam552.O Gud min Gud og Fader475.O havde jeg Vinger og var jeg en Fugl51.O Held os at vi kiende Dig588.O Helligaand som Pindsedag731.O Helt allerbedst284.O Helt som undertvang al Død614.O himmelske Udsigt fra Kirkebjerg727.O hjertenskiæreJesus Christ580.OJesus Christsom Manddom reen402.OJesusPræst i Evighed174.114.Det ligner et slidt ettal, og ikke et syvtal, som det burde være. Der står 114 i renskriftenOJesusvor Forsoner436.O kiender Du Daaben139.O kiæreste Sjæl op at vaage608.O lad din Aand nu med os være723.Op alle Christne stemmer i439.Op Hjerte op med fyrig Tro415.Ophold os Herre ved dit Ord324.Oprundet er vor Jubelfest70.Op Sjæl bryd Søvnen af603.Optaget er i Herlighed502.Op thi Dagen nu frembryder422.Op tilJerusalemvi gaae480.Ordet var fra Arildstid148.O saligt dog det Øienpar517.O store Gud vi love Dig58.O Storværk skiønt af Herrens Haand741.O søde Gud din Kiærlighed280.Over Krybben Korset svæver599.PaaJerusalemdet ny701.Paaskelammet fra Urtegaarden576.Paaskesoel med Pindseluer758.Paaske vi holde514.Paradisgaard ogFolkevang163.Reis Dig alle Drotters Drot544.Reis op dit Hoved al Christenhed770.Ruller Engle Stenen bort543.Salighedens Morgenrøde564.Samtlig her vi helligholde691.Sanddru og fredegod381.Seierkirkens Høvding bold720.Seierrig opstanden656.Sidder rolig iJerusalem680.Siig kun et Ord190.Sin Eenbaarne Gud har givet709.Sjunger alle Fugle sjunger761.SkiændigeJudassom fandt det uhyre487.Smuler under Herrens Bord256.Soel gaaer ned iVesterhav347.Solen vel i sorte Klæder576.Som den gyldne Soel frembryder605.Som den gyldne Soel udbryder32.Som Foraarssolen mild og blid96.Som Hjertet slaaer i Glædens Stund156.Som Hjorten med Tørst befangen325.Som Høieloftssale290.Som Hønen klukker mindelig155.Stat op bliv klar i Soel oprunden434.Stat op i Gry min Gud stat op481.484.Stene for mig raabe skal100.Stille stilleZionsDøttre smaa53.Stjernernes Skaber og Himmelens Drot378.Stolkongen over Himlens Hær299.Stolkonning i al Evighed527.Syndernes Forladelse767.Synger Himmel Jord og Hav729.Syng Guds-Folk med Hjertens Glæde306.Syng høit min Sjæl omJesuDød541.SødeJesusDavidsRod414.SødeJesusvi er her321.Søn varJudasaf de Øgleunger488.Søndag er vor Herres Dag337.Søndagmorgen fra de Døde334.Sønnen af Guds Faderhjerte377.Sørger ei for dem der sove772.Tag det sorte Kors fra Graven630.Takker den Herre som Sorgen omvendte709.Talsmand som paa Jorderige757.Tider skifte atter kom696.Tie alt Kiød for Aasyn Hans492.Til Helvede vor Drot nedfoer133.Til Himmels foer den Ærens Drot566.Til Himmels foer som Gud og Mand657.Til klart Guds Ansigt vi skal see247.Til vor Forsamlings Paulun685.Triumf, Triumf, vor Soel er nu oprunden613.Trods den beseiglede Steen287.Trods Længselens Smerte157.Troende Sjæle484.Tusind Aar stodChristiKirke61.Tusinde Hvirvler paa Tromme vi slaae717.Tvang til Tro er Snak i Taaget122.Tør end Nogen ihukomme55.Under Korset stod med Smerte508.Vaagner op I Folk som sove302.Vaagn op du Helgenkiæde320.Vaar i Guds Rige velkommen paany648.Vai nu Dannebrog paa Vove669.Var I ikke Galilæer83.Var Vandet alene768.VedBabylonsFloder44.Ved Kundskabstræet uretviis315.Ved Sæden som den falder353.Velkommen Aand fra Himmelen756.Velkommen igien Guds Engle smaa452.Velmødt I Christne fromme34.Venner lad os ihukomme233.Verden er som Man den tager119.Verdens Igienfødelse519.Vil du Kirkens Spir forgylde250.Vingaardsrygt og Agerdyrkning358.Virkeligt det nu er blevet705.Vi samles, for ditAasynAasyuher324.Vi stole paa den Helligaand754.Vi troe paa Gud-Fader130.Vi troe som vi ved Daaben svoer131.Vor Alderdomstrøst og Støttestav277.Vor Fader god i Himmerig228.Vor Frelser opstod fra de Døde546.Vor Frelser ved dit Naadebord724.Vor Gud som Moderfugl i Lund721.Vor Herre kom tilJordans Flod738.Vor Herres Røst187.Vor Herres Røst er Kirkens Aand184.VorJesuskan ei noget Herberg finde431.Vor Kirkedør vel lukkes op129.Vort Løsen er vor Tro og Daab181.Vuggens Engel kom til Jord649.Vær trøstigZionJesuBrudBrnd73.Ypperlig Høitid med aandelig Glæde656.Ære og Priis og Dyd399.Ømme Taarer Hjertetoner586.# *For-Spil*
# (af Nyaars-Morgen 1824.)
**G**uds Fred! hvor I byggePaa Mark og paa Fjeld,I Bøgenes Skygge,Ved Elvenes Væld!Guds Fred over Skoven,Hvor Stammerne staae!Guds Fred over Voven,Hvor Snekkerne gaae,Som ankre, som flagePaa festlige Dage,Som end tone Fædrenes Flag!Guds Fred, som den fandtesVed Fædrenes Barm!Guds Fred, som den vandtesVed Frelserens Arm!Guds Fred, som den throner,Hvor Kiærlighed boer!Guds Fred, som den tonerI Hytter af Jord,Somselvsetvjeg den nyder,Tilønsker og byderJeg Brødre og Frænder i Nord!Guds Fred og God-MorgenPaa Mark og paa Fjeld!Forvundet er Sorgen,Mig piinde i Kveld,I Mid-Nattens Mørke,Da Hel-Hanen goel,Da Mulmet iStørkeMørke'Mørke' giver ikke mening her rent semantisk. Strofen handler om, hvem der har den største styrke, lyset eller mørket. Fejlen kan forklares ved, at sætteren er kommet til at læse 'Mørke' efter verslinje 5. Der kan rettes til 'Størke' efter renskriften. Som yderligere belæg har følgende udgaver også 'Størke': Førsteudgaven, NyaarsMorgen 1824, 2. deloplag og B.StørkeStørkeSig værged mod Soel,Da Natten med Dagen,Michael med Dragen,Mig tykdes at kæmpe om Nord.Om drømt eller vaagetJeg haver i Nat,Om lukket var Laaget,Hvad heller opladt,Om sovet som Fugle,Om vaaget som Mænd,Jeg har i min Kule,Er dunkelt mig end,Men i mig dog GlødenVist droges med Døden,Som døende, ulmende Gnist.Jeg følde, at slagetAf Marken, paa FjeldAf Skygger bedragetJeg raved i Kveld;Bortblæst var min Størke,Og myrdet min Ro,Det tordned i Mørke:Og havde du TroTil Bjerge at flytte,Det kan ikke nytte,Naar Hjertet er steenhaardt og koldt.Mig tykdes, at StavenVar over mig brudt,Til værre end GravenAf Herren forskudt;Mit Støv jeg foragted,Min Sjæl var mig Alt,Jeg Døden betragtedI aandig Gestalt,Med Døden i HjerteJeg følde ei Smerte,Men blegned og giøs for mig selv.Da lærde jeg Arme,I Midvinter sval,At Lys uden VarmeEr Helvedes Kval;Ei græde jeg kundeFor Gud eller Ven,Kun grue og grundeOg grue igjen,Jeg kæmpe mig vildeTil Kiærligheds Kilde,Omskabe jeg vilde mig selv.Du Jord-Klimp! du Synder!Hvad tænker du paa!Hvad Kiødet begynderMaa Aanden forsmaae.Du Gud vil undvære,Til du er Ham lig,Nei, giv Ham sin Ære,Saa hjelper Han dig!Fra Døden til LivetKun Een det var givetPaa Vinger at hæve sig selv.Saa tugted mig**Aanden**Med trøstende Ord,Og bar mig paa HaandenTil Kirke i Chor;Der selv Han mig døbde,Til Anger og Bod,Og Han, som os kiøbdeFra Død med sit Blod,Han skiænked mig Livet,Som Ham det er givet,Med Kysset i Kiærligheds Kalk.Gak ud, sagde Aanden,Forkynd over Land,At**Daaben,**trods Haanden,Er Mere end Vand,At**Nadverens**Naade,I Viin og i Brød,Paa underfuld MaadeKan frelse fra Død!Ved Midvinters-TideDu selv fik at videHvad glimrende Skygger formaae.Mit Sværd dig har saaret,Min Haand dig har lægt,Til Kamp est du baaret,Til Maal og til Vægt;Stik Sværdet i Skeden,Som feil du har brugt!Tænk immer paa**Freden!**Saa strider du smukt.Mit Sværd jeg dig laaner,Hvad for det neddaanerDet vækker forklaret jeg op.Du Sværdet skal bæreI Sandhedens Gjord,Du Verden skal lære,At fast er mit**Ord.**Ja, Verden skal findePaa dig og din Færd,At ei gaaer iblinde,Den, jeg giver Sværd,At myrdes kan Ordet,Men aldrig ved MordetBerøves sit evige Liv!Slet intet du mægter,Kom vel det ihu!Saa ei du tilfægterDig Afmagt og Gru!Paa Gud skal du bie,Om og Han er seen,Det ellers maa svieTil Marv og til Been;Hans Timer og DageGaae frem og tilbage,Du Jord-Klimp! tie stille for Gud!Udraab kun, at Ordet,Som skrevet det staaer,Bogstavelig jordet,I Aanden opgaaer,Til Ham at afbilde,Som, efter sin Død,Beviiste med Snilde,At Ordet blev Kjød,Vil altid bevise,At Ordet er Spise,At Ordet er Liv og er Aand!Udraab kun, at StridenMed Raad og med Daad,Udraab kun, at Tiden,Med Smiil og med Graad,Skal Kronen forgyldeTil Kongen saa from,Som hid i dens FyldeMed Fred-Lyset kom,Som mildelig bier,Til Orgelet tier,Med Seglen og Dommens Basun!Udraab kun: hvert ØieSkal see ham i Glands,Hvert Knæ sig skal bøieI Kraft-Navnet Hans,Hver Menneske-Tunge,Som toner paa Jord,Skal vidne og sjunge:Den Herre er stor,Til Faderens ÆreVelsignet Han være,Vor Broder, vor Frelser, vor Gud!Lad Øiet kun stirrePaa Tidernes Tegn,Men ei sig forvirreI Mythernes Egn!Udraab hvad du skuer!Fortæl hvad du veed!Velsign mine Duer,Hvor de synke ned!Frygt aldrig for Fienden,Men vogt dig for Vinden,For Skinnet af hvad Jeg har sagt!Naar Lyset, du skimter,Af Ordet opstaaer,Da siig, hvor det glimter,Hvad sikkert det spaaer!Thi Himlen skal svindeOg Jorden forgaae,Men Ordet skal vindeOg Tegnet bestaae,Som Ordene lyder,Hvad Tegnet betyderMaa Aanden som gav det forstaae!Saa giør nu dit Bedste!Paa Ordet giv Agt!Jeg kun vil stadfæsteHvad selv jeg har sagt,Men skulde og HelteJeg skabe af Been,Og skulde jeg smelteMig Hjerter af Steen,Ei svigte skal Ordet,Men herlig, trods Mordet,I Aanden forklaret opstaae!Saa lød fra det Høie,Hvor stille jeg sad,Med Ordet for Øie,En Røst over Blad;Jeg lytted, jeg lovedDen Herre saa blid,Jeg ypped, jeg vovedDen standende Strid,Jeg høded, jeg hugged,Jeg sang og jeg sukked,Min Hu stod til Seier og Fred.Jeg tog nu mit StadeHvor Gud mig det gav:Paa Babylons Gade,Ved Daniels Grav,Hvor sidste Gang OrdetI Psalmer gienlød,Hvor****Luther****var jordet,Hvor Troen var død,Hvor Stenen alt kneiste,Som Saga opreisteTil Tegn ved hensmuldrede Been.Der stod uforfærdetJeg ikke som Steen,Men blottede Sværdet,Og var ikke seen,Med Straalen i StørkeAt vise paa Skjold,Han stred ei for Mørke,Den Kæmpe saa bold,Hans**Sværd**var en Straale,Som godt kunde taaleAt prøves i Helvedes Ild.Som Sværdet, saa**Huset,**Han bygged for Gud,Ei sank det i Gruset,Trods gloende Skud;Thi Grunden var ægte,Og Muren stod fast,Om ogsaa hver LægteI Luerne brast,Hvad Staalet kan skiære,Kan Baalet fortære,Men Haand og med Staalet fornye.Som Huset, saa**Harpen,**Han slog over Muld,Fra Elben til Sarpen,Med Strænge af Guld.Kast Harpen paa Baalet:Den Strænge-Leg gild,Som trodsede Staalet,Den taaler og Ild,Sit Offer den bringer,Og klarere klingerUdglødet den luttrede Stræng.Som Harpen, saa**Bogen,**Der bærer hans Navn,Og skimler i Krogen,I Skyggernes Favn;Hvad Haanden har maletI Røg kan opgaae,Hvad Tungen har taletSkal luttret opstaae,Paa glødende VingerFra Baal sig det svingerSom Stjerner til Himlen saa brat.Som Bogen, saa**Barnet,**Han avled paa Jord,Udviklet af Garnet,Oplært af Guds OrdSin Moder at ære,Og til hendes VærnAt træde og bæreSelv gloende Jern,Mens stille hun binderSin Krands af KiærminderMed Taarer ved Faderens Grav.Er Øiet og MaaletEi Grunde for Dyr,Skal Barnet paa BaaletBevise sin Byrd,For Barnet at braskeDet klæder kun slet,Men see, om hans AskeEi giver ham Ret,Saa af den sig hæver,Mens Baalet end bæver,Som Kæmpe hans Fader paa ny!Som Barnet, saa**Bordet,**Han dækked i Chor,Til Ære for Ordet,Som Barnet kun troer,Til Gavn og til GlædeFor alle de Smaa,Som gierne til SædePaa Skamlerne gaae,Og gierne staae SkrifteFor Ham, som vil stifteEt kiærligt, et evigt Forlig.Ja**Bordet,**som DaarerForagte nu saa,At det ikkun TaarerAt tolke formaae,Deraf kan I brændeMed Dugen hver Splint,Men om til den EndeI springe i Flint,Ei Sølvet og Guldet,Udluttret fra MuldetI Smelterens gloende Ovn!Saalænge end findesI Støvet et Savn,Der kun kan forvindesI Frelserens Favn,Saalænge skal Bordet,Med Sølv og med Guld,Med Troen paa Ordet,Staae høit over Muld,Og Hjerter forene,Som levende Stene,Til Piller i Faderens Huus.Ja, selv naar udtømmetEr Kalken paa Jord,Og atter indstrømmetI Englenes Chor,Skal selv i Guds RigeSig reise det Bord,Thi aldrig kan svigeEt Sandhedens Ord,Og sagde han ikke:Det Ny vil jeg drikkeMed eder i Faderens Land!Saa, ivrig med TungeOg dristig med Pen,Jeg Sværdet lod sjungeOm**Bibelens**Ven,Jeg Ordet lod virkePaa gammeldags ViisI Skole og Kirke,Til Fædrenes Priis,Jeg Ordet lod dømme,Og Aanden berømme,Som Ordet gav levende Kraft.Naar Røsten sig hæved,Som Stormen udfoer,Da fnøs eller bævedDens Fiender i Nord,Da lyttede Alle,Som troed Guds Ord,Med**Brun**og med**Balle,**De Gamle i Nord;Med Seier ivente,Paa Maalet de kiendteI Barnet hans Fader igien.Naar**Luther**hin lille,Som i mig opstod,Sad troende stilleOg Bogen oplod,Da saae jeg en KierteAf Ordet opgaae,Da legde i HjerteLys-Englene smaa,Da sang de: fra OvenVi komme til Skoven,Fra Himmelen høit kom vi her!Paa bølgende Buer,Paa Danne-Brogs Tegn,Jeg kiendte de DuerFra Lys-Havets Egn,Som Tidende bringerMedlevendesevendeRøst,MedsnehvidefnehvideVingerVtngerOg høirøde Bryst,Jeg maatte mig bøieFor Bud fra det Høie,For Aanden ærbødig til Jord.Alt hvad jeg da hørde,Hvad dunkelt jeg saae,Hvad inderlig rørdeLys-Englene smaa,Det gav jeg min Stemme,Skiøndt tit det var sært,Jeg kunde fornemme,Det Aanden var kiært,Og Ham, som mig døbdeTil Ham, som os kiøbde,Jeg skyldte min Røst og mit Liv.Da lød over Vange,Da lød over Nord,I Suk og i SangeEt underligt Ord,Fuldmørkt for de Fleste,Men rørende dog,Til Spot for det Meste,Naar ei det nedslog,Til Lyst, naar i DrømmeJeg Skygger lod svømmeSom Svaner paa Tidernes Hav.Nu kom der en DueMed Dannebrogs-Tegn,I bølgende Bue,Fra Lys-Havets Egn,Ei legde forindenLys-Englene smaa,Men strømmed paa Kinden,Som Bølger mon gaae,Det varslede Mørke,Thi Lys uden StørkeKun skaber en Tusmørke-Stund.“Med Godset du rutter,Og ødsler i Løn,Godt nok med den**Luther,**Ret smukt af hans Søn;Men min er Omsorgen,Mig selv er Jeg næst,Jeg ogsaa i MorgenVil byde til Giæst,Din Giæld Jeg dig skiænker,Men bie, til Jeg bænkerOg skiænker dig huld i min Hald!Gak nu til de**Daner**Og**Norbagger**smaa,Hvor Giengiæld du ahnerFor hvad Jeg nok saaeDu utro HusholderDem skiænked i Smug!Gak til dem, du Tolder!For snildelig BrugAf Pennen og FristenDe deres Jævn-ChristenTaknemmelig laane vel Huus.For Resten, vær rolig!Bliv vaagen! giv Agt!Jeg holder det troligAlt hvad Jeg har sagt,Hvad selv du i DrømmeHar seet eller hørtMaa Aanden bedømme,Som har det fremført,Maa selv du forsvareOg lade forklareVed Lyset med Tiden sig selv.”Saa mælede Duen,Og vilde nu bratUtrøstet paa TuenMig Arme forladt.Da greb i min VaandeOm Vingen jeg fast,Da kom jeg i AandeOg raabde med Hast:Jeg gjorde mit Bedste,Nu er jeg din Næste,Med Livet jeg slipper dig ei.Vist haver jeg Brøde,Hvo haver ei den?Men Frelseren døde,Og Gud er min Ven:I Sønnen er Livet,Paa Sønnen jeg troer,Og Gud mig har givetPaa Livet sit Ord;Han kan nu ei stødeMig ned til de Døde,Som mumle i Skyggernes Land.Gaaer Herren i RetteMed Støvet, da maaHan vinde sin TrætteOg Støvet forgaae;Men Jorderigs DommerHar svoret og sagt:For Retten ei kommerHvo med mig giør Pagt;Paa Ordet jeg lider,Med Ordet jeg strider,Med Livet jeg slipper dig ei.Saa lærde min FaderMig Kampen med Gud,Han Ingen forlader,Som holder den ud;Forlader ei SineI Skyggernes Land,Vil Sjælen til PineEi sætte i Band,Som lod sig forhaaneAf dem, som ei skaaneMen haane Hans hellige Ord.I Valmue-Taage,I klingrende Frost,At vente og vaage,Forsvare sin Post,Hvo det kan fuldbringe,Kan ogsaa fra JordTil Himlen sig svinge,Saa let som Guds Ord;Men Herren det nægter,At Nogen det mægter,Undtagen han selv og hans Aand.Han selv lod mig lære,At Støv kun i LønHar Eet at begiære,Med Suk og med Bøn,Det søgde jeg efter:At bygge og boe,Hvor Sjælen har KræfterOg Sindet har Ro,Hvor Gud alle DageEr stærk i de Svage:I Herrens det hellige Huus.Han veed det, som skuerHvad Hjertet attraaer,At bedre mig huerEn Dag i Hans Gaard,Om end i Nat-Røde,Af Fienden optændt,**Min Hytte maa gløde,****Naar Værket er endt,**End tusinde Døgne,Omtaagede, søgne,Kun skiønne paa Skyggernes Maal!Han veed det, som kienderMin inderste Lyst,At hvad sig end venderOg krymper i Bryst,Paa Tærskelen tagerJeg heller min Plads,End høit jeg fremragerI Verdens Palads,Før lavest paa Skamle,I Løn hos de Gamle,End høit i de Selv-Kloges Lag!Han ved sine SaleVist Rede og Ly,Til Spurv og til Svale,Vil skiænke paany,Han ei vil udjageDen ringeste Fugl,Som under Hans TageKun søger et Skjul,For der at udlægge,For der at udklækkeEt Kuld til hans Herligheds Priis!Han saae mine Tanker,Ved Dag og ved Nat,Hvor eensom jeg vanker,Af Verden forladt,Hvor Ingen mig kiender,Som under mig godt,En Fremmed blandt Frænder,Selv Drenge til Spot,Han veed, hvad der kvæger,Trods Malurtens Bæger,Mit Sind og mit Hjerte i Løn!De fremmede Frænder,Paa Mark og paa Fjeld,Som ikke mig kiender,Jeg spaaede Held;Mig tykdes iNordenJeg Helgene saaeOpstige af JordenOg Bølgerne blaa,For Vidne at bære,Til Frelserens Ære,Om Livet, Han Dødninger gav!Har Støvet og MindetAf Fædrenes OldMit Øie forblindetFor Runer paa Skjold,Saa Skygger af LivetFor Varsler jeg tog,Jeg dog vel med SivetMig selv kun bedrog,Jeg loved kun LykkeTil dem, som vil byggePaa Zions den prøvede Steen!Vist haver jeg feiletI Skiøn og i Skud,Dog altid i SpeiletJeg ledte om Gud,Og sikkert den KierteOpsteg af Hans Ord,Som trøsted mit HjerteMed Haabet om Nord,Den fløi mig i Haanden,Hvor herlig i AandenOpstod de hentørrede Been!Naar Lænderne bævedOg Hænderne sank,Mit Øie sig hævedTil Stjernen saa blank,Som stod over**Norden**Og størked min Tro;Skal nu under JordenJeg søge min Ro,Skal Haabet mig briste,Skal Huset jeg miste,O, gid jeg da laae under Muld!“Velan! du har vundet,(Saa Røsten nu lød)Du Naade har fundetI Liv og i Død.Vil ei du udvige,Velan da, saa bliv,Naar god du tør sigeFor Brødrenes Liv!Men Han, som paa GaaderForstaaer sig, dig raader:Gak ud og tie stille for Gud!Til Himmelens FaderDit Haab du har sat,Han ei dig forladerI Nød eller Nat.Den Fier, du har fattet,Behold den til Pen!Det vorder vel skattet,Som skrives med den;Guds Timer og DageGaae frem og tilbage,Vi samles, vi sees igien.Ja, end før du skuerIgien over BogDe bølgende Buer,Du mærker dem dog:Naar Fieren mon klinge,Jeg gav dig til Pen,Da rører min VingeDen savnede Ven,Da sødt sig forbinderPaarørende MinderI Hjerte, i Aand og i Ord!”Saa talede DuenOg svang sig da bratFuldhøit over Tuen,Og see, det var Nat,Mid-Vinter i Norden,Alt ligesom før,Ja, Vinter paa JordenI Sønder og Nør,Hin hjertelig kolde,Som Thusserne volde,Som varsler om Ragna-Roks Gny!# *Den Christne Kirke.*
## No. 1.
Jeg er saa underfuld en Magt,Hvor ret jeg kom tillive,At Pennen, selv med Aand i Pagt,Ei klart det kan beskrive.Usynlig er jeg frem for alt,Og dog saa nem at kiende,Som om i himmelhøi GestaltJeg saaes til Verdens Ende.Vel fremmed paa hver Plet af JordMan fundet har min Stemme,Dog overalt hvor**Sandhed**boer,Jeg har i Grunden hjemme.Som den Eenbaarne, jeg af MuldKun Tidsel har og Nælde,Og trindt om Land til Korsets BulMit Hoved jeg maa hælde;Men overalt, hvor gode OrdKan gode Steder finde,Jeg skaber Mark i Syd og Nord,Hvor Mælk og Honning rinde;Og naar jeg misted hvad af JordJeg**syndes**kun at have,Da blev min Magt og Ære storVed mine Venners Grave!Jeg Verden altid var forhadt,Og bar kun Torne-Krone,Men aldrig stod jeg dog forladt,Og aldrig faldt min Throne.Med Sølv og Guld min Kæmpe-TropJeg frister ei og fæster,Men siger blot: Guds Fred! stat opOg sid blandt Kongens Giæster!Dermed i attenhundred AarBefolked jeg mit Rige,Skiøndt altid i min Borge-GaardEt Kors var Ærens Stige.Min Gaade er et**Guddoms-Ord,**Som skaber hvad det nævner,Som fylder Dale trindt paa JordOg Klipperne udjævner!Med**Det**indvier jeg min**Daab,**Velsigner jeg mit**Bæger,**Saa hist udspringer Livets HaabOg her det vederkvæger!Med**Det**jeg skaber gode KaarFor mine Kæmper lave,Saa de kan lee ad Bane-SaarOg springe over Grave!Med**Det**jeg skaber Viin af VandOg Paradis af Ørke!Med**Det**jeg skaber Lys om Land,Mens Verden raaber: Mørke!Mit Rige kaldes**Christenhed,**Og Herren kiender Sine,Skiøndt ingen Mand paa Jorden veedhvormange ret er mine;Kun det er klart,**De**er det**ei,**Som selv sig det fralægge,Om end de sige:**Ja og Nei**Og halte mellem Begge!Da Lys i**Troens**dybe SagSig klarer ikkun silde,For**Over-Tro**til Domme-DagJeg maa vel høre ilde;Men dog saavist, som**Sandhed**kunMed Ord kan Alt beseire,Er**Sandhed**Ordet i min MundOg Gud i mine Leire!Jeg trodsed Dumhed, trodsed KløgtOg Verdens Aand i Vælde,Og Kiødets Lyst og Dødens Frygt,Jeg trodser Aar og Ælde!Jeg laae i Dvale mangen Gang,Men blev ei Orme-Føde,Og aldrig bølged nogen Vang,Hvis ikke Sæden døde.Lad hvisle kun i Orme-Gaard,At nu jeg er lagt øde,Jeg kroner ligefuldt mit AarMed Frugtbarhed og Grøde.Ja, op jeg staaer, som Ax i Vang,Som Mai i Bøge-Skove,Ja prægtig, under Fugle-Sang,Som Gylden-Soel af Vove!At**Lyset**er mit Klædebon,At Korset er min Ære,Og at mit**Ord**er**Liv**og**Aand,**Det skal nu Verden lære!Det kiendes skal, naar som en SoelJeg straaler brat i Størke,Adspredende fra Pol til PolAlt Hedenskabets Mørke;Opvækkende de tørre BeenTil Liv af**Jakobs**Grave,Fremlokkende af Stok og SteenEn deilig Blomster-Have;Udstraalende min Herres GlandsSom aabenbar kun døde,For at med Livets Rosen-KrandsJord-Klimpen**Ham**kan møde!Ja, naar**Han**kommer i det Blaa,Da er mit Værk tilende:Hvad**Troende**i Speilet saae,Skal**Salige**erkiende!Om**Han**end tøver, troe Ham dog!Han Ingen har bedraget,Som, trods al Prat om Billed-Sprog**Paa Ordet**Ham har taget!Ja, komme skal Han som et Lyn,For Alt at aabenbare,Af Guddoms-Glands for Sagn da SynSkal faae min Helgen-Skare!Ja, Christenhed! syng du kun frit:For Vid jeg vælger Lykken,Thi som Hans Ord er over mit,Han selv er over Skyggen!## No. 2.
Der ligger en Stad i det Tyrkiske Land,Som Christne bør ei at forglemme,Derfra gik vor Tro over bølgende Strand,Og der har vort Døbe-Navn hjemme,Den Stad ligger deilig og svinger sig opAd Bjerget, fra Floden til Borgen paa Top,Afbilder hvad Christne skal giøre.Ja, saa er den bygget,den hellige Stad,Som Gud kalder Byen paa Bjerget,Som Floden giør frugtbar og vandrig og glad,Som Aanden med Almagt har værget!Som Taarnet paa Tind ligger Huset paa Hald,Der synes at hælde og true med Fald,Men trodser dog Helvedes Porte!Den hellige Stad, med sin Løve i Skjold,Og Vægtere som ikke slumme,Ei vindes med List og ei tages med VoldAf Fienderne mange og grumme,Den tæller nu godt attenhundrede AarOg lovsynger Ham, der i Dag som i GaarKan Døden og Djævelen tvinge!Vor Hjelm er vort**Haab**og vort Skjold er vor**Tro,****Guds Ord**baade Sværdet og Luren,Vor**Bøn**i den Eenbaarnes Navn er vor Bro,**Taalmodighed**kalde vi Muren,Vor**Daab**er vor Flod, ja vor Nil-Strøm saa fiin,Paa**Bordet**vi fattes ei Brød eller Viin,Saa trodse vi Hungerens Plage!Lad Vittighed spille og glimre paa Skjold!Det slukker dog gloende Pile!Lad Grumheden rase mod Lavgiærde-Vold!Den lader sig ei overile!Lad Hjelmen nedsænkes til Stor-Havets Bund!Ja, lad den nedmanes til Helvedes Grund!Den himler dog ikke desmindre!O, hvem kan vel døve det lynende Sværd,Der klinger, som Skyerne brage!Og hvem kan vel slaae den usynlige HærDer kæmper for Kirkens de Svage!Ja, hvem er Hans Lige i Styrke og Mod,Som throner i Himlen, til under Hans FodAf Fienderne lægges den Sidste!Besmitte kan Tyrker den deilige Stad,Hvor Christendom havde sin Vugge,Men aldrig for Grumhed, for Haan eller HadDog “Byen paa Bjerget” skal bukke,Vor**Tro**og vort**Haab,**med**Guds**levende**Ord,**Trods Helvedes Porte skal throne paa JordTil Himmerigs Porte oplades!## No. 3.Fri Fordanskning af **Luthers** “Ein feste Burg ist unser Gott.”
Guds Kirke er vor Klippe-Borg,Den staaer paa Zions Bjerge!Kast kun, min Sjæl, paa Gud al Sorg!Han er vor Kirke-Værge!Som fordum, saa og nuHan kommer grant ihu,Den trænger til Hans Vagt,Omringet og belagtAf Mørkets Helved-Skare!Vor egen Kraft og Helte-ModDe er ei værd at nævne,Men derfor os en Kæmpe godHan gav med Guddoms-Evne;Med Verden ei forgaaerHans Priis, Hans Jubel-Aar,Det i al EvighedSkal tone:**Jesus**streedOg Seier har Han vundet!Ja, mylred Djævle end paa JordOg stormed Kirkens Volde,Vi stole dog paa Herrens Ord,Han Marken skal beholde!Lad fnyse Verdens Aand!Al Magt er i Guds Haand!Lad rase Mørkets DrotMed Løgn og Mord og Spot!Et Guds Ord kan ham binde!Han Ordet nok skal lade gaae,Og Utak dertil have,Det skal til Verdens Ende staaePaa sine Fienders Grave!Med List, med Vold og MordVort Gods og Liv paa JordOs Verden røve kan,I Christnes FædrelandVi Kronen dog beholde.**Guds Ord,**det er vort Arve-Gods,Det skal vor Afkoms være;Gud giv os i vor Grav den Roes,Vi holdt det høit i Ære!Det er vor Hjelp i Nød,Vor Trøst i Liv og Død;O, Gud! ihvor det gaaer,Lad dog, mens Verden staaer,Det i vor Æt nedarves!## No. 4.
Som den gyldne Soel udbryderGiennem den kulsorte Sky,Og sin Straale-Glands udskyder,Saa alt Mulm og Mørke flye,Saa igiennem Løgn og Tant,Da Guds Herre-Dag oprandt,**Ordet**brød med Lys og Ære,Herrens Navn velsignet være!Lover Gud, I Christne fromme,Giæster ved Hans Naade-Bord!Lad i Sang os ihukommeHerrens Gierninger paa Jord!Alter-Bordets klare GuldVar som sjunket under Muld,Men, trods Keiser, Band og Pave,Herren lod sit Guld opgrave!**Herrens Bog**var lagt paa Hylden,Æventyr i Kirken lød,For en Krone, for en GyldenHimmerig tilfals De bød,Sandheds Lys og Korsets OrdVar som sunket ned i Jord,At de skulde ei fordømmePave-Løgn og Munke-Drømme.Stærke dog er Herrens Domme,Liv og Aand er Herrens Ord,Lover Gud, I Christne fromme!Lover Gud, I Engle-Chor!Lyset kom og Mørket svandt,Paven tabde, Ordet vandt,Læs af Løgn, som Bjerg at skue,Vælted**Biblens**Myre-Tue!Herrens Raad ei Støv udgrunder,Verden aldrig dem forstaaer,I Guds Haand giør Smaating Under,Tigger-Munk giør Jubel-Aar;**Morten Luther**med Guds OrdTændte Lys igien paa Jord,Saa hans Navn skal gaae med Solen,StraaleundernnderNaade-Stolen!Lover Gud, I Folk, og sjunger:Guds Apostler trindt paa JordNu igien med**vore Tunger**Tale klart Guds rene Ord!Hjerte-Sproget nu paanyLyde skal i høien Sky,Tunger gløde, Hjerter brænde,Ved Guds Ord til Verdens Ende!Tak, vor Fader i det Høie!Tak i**Jesu Christi**Navn!Naade for dit Guddoms-ØieFandt vor ringe Føde-Stavn,Ordet over Bølgen blaaBød i Aandens Kraft Du gaae,Lod til Salighed det virkeJærtegn i vor lave Kirke!Aldrig, Gud, du det forandre!Lad i fromme Fædres Fjed,I dit Ansigts Lys os vandre,Lyses hjem til dig i Fred!Dagen hælder, hos os bliv,Du som er vort Lys og Liv!Mæt du os med Sjæle-Føde!Giør en liflig Aften-Røde!## No. 5.Omarbeidelse af den gammeldanske Reformations-Psalme: Lover Gud I Christne fromme.
Velmødt, I Christne fromme!Lad høres nu vort Kvad!Vor Lov-Sang lad opkommeTil Gud fra allen Stad,Fordi Hans Ord mon klingeSaa vidt nu over Land,Og alle Klokker ringeForChrist, vor Frelsermand!Gud haver af sin NaadeOpvakt en Christen Mand,Som lader Guds Ord raade,Dermed beviser han,At vi som kaldesChristneChrisne,For vore Præsters Skyld,Var kun som Blomster visne,Har længe faret vild.Det ringer for vort Øre,At kløgt og Mande-VidHar Fienden vidst at føreImod Guds Ord altid,Med falske Tegn og DrømmeHan os bedaared saa,At Guds Ord gik ad Glemme,Det kan vi nu forstaae.Han har og ladet skriveMod Guds Ord Lærdom ny,Dermed os at forgive,Saa Ordets Lys vi skye,Og slaae vor Lid til AndetEndChristiKors og Død,Og glemme Fædre-Landet,Hvor Hvilen hun er sød.Derpaa Man dem skal kiende,Som ei vil ære Gud,Hvortidt de sig omvendeDet gaaer paa Selv-Roes ud,Dem selv de vil og raadeOg staae paa Retten fast,Saa Ordet om Guds NaadeEr dem fuldbeesk og hvast.Thi lade vi dem fare,Som troe paa egen Kraft,For Mestre vel os vareSom dem, vi nu har havt;Trods Paven og hans PræsterVi sjunge dristelig:KunChristuser vor Mester,Han giver Himmerig!MedChristusSeier vindesNu og i allen Stund,I ham al Sandhed findes,Al Naade og Miskund,Ret Vei til HimmerigeEr Ingen uden han,Tør Nogen det modsige,Dem sætter Gud i Band!Det er og**Skriftens**Lære,Som efter Guds Behag,TilJesu ChristiÆre,Kom atter for en Dag;Naar med vor Herres ØieVi grandske ud dens Grund,Den lærer os fuldnøieGuds Raad i allen Stund.Vi havde os forsovet,Og drømde kun om Tant,Men Herren være lovet!Den rette Vei vi fandt.Gid, uden Gift og Galde,Vi nu kun Alle maaeVor Frelser fast paakalde,Og Saligheden naae!## No. 6.Omarbeidelse af **Hans Thomesens** Reformations-Psalme: Den christelige Kirkes skiønne Navn.
Den hellige Kirkes skiønne NavnMangfoldige Folk vil bære,Uagtet der ganger Syn for Savn,Slet ikke de vil det være:Papisten og selv den grumme Tyrk,Samt Jøder og Græker med Lærdom mørk,Guds Eiendoms-Folk sig kalde!Den hellige Kirke kaldes ret**Almindelig,**tag det vare!Saa alleslags Folk og Tanke-SætBefinde sig i den Skare:Til Hyrden sig flokke Hjordens FaarFra Hjørnerne alle, mens Verden staaer,Trods, Nogen det kan forhindre!Den hellige Kirke dog er een,Den samme i allen Stunde,IZioner lagt en Hjørne-Steen,Den kaster sig ingenlunde,Saa een er vor Herre, Tro og Daab,Og eet er tillige vort store Haab,I Himmerig det opfyldes.Den hellige Kirkes første TegnDet levende Ord mon være,Der falder paa Jord som Dugg og Regn,Til**Frelserens**Priis og Ære;Thi der er i Kraft Guds Høire-Haand,Det Ord, hvoriJesuser Liv og Aand,Det vender ei tomt tilbage!Hvor Frelseren lever, giv kun Agt,Du sikkerlig skal befinde,Der er uforvansket**Daabens Pagt**Og**Kalken**til**Jesu**Minde,Men slutte vi tør fuldvist og trygt,At hvor Man nedbryder hvad Gud har bygt,Man dømmer sig selv tildøde.Et gudeligt Liv iJesuTroKan Verden ei velbehage,Saa Kirken hun faaer ei Fred og RoI alle sit Levnets Dage,Og Korset er Kirkens Kiende-TegnPaa Jorderig under hver Himmel-Egn,Som Herren det forudsagde.Thi takke vi dig, OJesuChrist!Til din og Gud Faders Ære,Den hellige Kirke kan forvistBevises blandt os at være;Ved**Luther**Du tændte Lys paany,O, lad, til Du kommer med Glands i Sky,Det skinne hvor nu vi sjunge!## No. 7.
Her er Guds Huus og Himlens Dør,Og ellers ingensteder,I Øst og Vest, i Syd og Nør,Det er min Arilds-Hæder;Thi Herren vidner: her er Jeg,Guds Huses Dør, den rette VeiTil Himlens Høie-Lofte!Den Dør oplades i min Daab,Og hvem derad indganger,Dem møder Herlighedens Haab,OgParadisetsSanger,Men Dørren er slet ingen Port,Den efter Barne-Maal er gjort,Saa smal, saa lav og lille!Thi smiler englesødt, I Smaa!Hvor Sandhed selv mon sige,At kun paa Barne-Fod indgaaeMan kan i Himmerige!I Store! vorder smaa paany,Saa op til Herren over SkyI voxe kan med Ære!Ja, lær det dog, o Menighed!Dig dybt for Ham at bøie,Som trykker kun det Tomme ned,For rigtig at ophøie,Sig kalder selv en Konge-Ørn,Som bær paa Vinger sine BørnOp til sit høie Sæde!Ei skal I bævende, som før,I Pagtens gamle Dage,See til Guds Huus og Himlens Dør,Mismodige forsage;Thi de Gienfødte er Guds Æt,Og Han, der gav dem Børne-Ret,Er mægtig i de Svage!Nu i Hans Huus ei truer Død,Men evigt Liv tilbydes,Nu skal Hans Alters Skue-BrødAf hele Folket nydes,Og knæle I ved Kongens Bord,Med Barne-Tro paa Sandheds Ord,Da vorde I Hans Lige!Udstammer da ved Himlens DørVor Herres Priis, I Spæde!Udtryk, Guds Folk, som aldrig før,Nu klart Hans Huses Glæde!Thi aldrig før saa klart det blev,At skrevet har et Himmel-BrevGuds Finger i dit Hjerte!Guds Rige lignes ved et Frø,Det Mindste Man kan finde,Nedlagt i Muld ei til at døe,Men Død at overvinde,Opvoxende saa til et Træ,Som alle Fugle skiænker LæOg Lyst til sødt at sjunge!O Christenhed! kom det ihu!Troe Herren til det Bedste!Og beed, at Han sit Løfte nuVed Aanden vil stadfæste;Saa det maa høres paa vort Chor,At Himlens Fugle paa Guds JordFor Vuggerne har sjunget!## No. 8.
I**Vittenberg,**i Sachsen-LandDer er en Grav tilskue,Der hviler sig en from Guds-MandAlt under Kirke-Bue;Hvad her han hedd, det veed Enhver,Som har sin Gud og Bibel kiær,Men hvad han hedder nu hos Gud,Skal Engle for os sjunge ud,Naar vi med ham forsamles.Han lukked op den Herrens Bog,Som var saa fast forseiglet,Han saae, paa Herrens Syner klog,Guds Herlighed i Speilet,Med Mund og Pen paa Moders-MaalHan trodsed Band og Staal og Baal,Men hvad der trodsed Herrens Ord,Det sank i Aske, sank i Jord,For Herrens Torden-Kiler!Trods List og Vold, trods Band og Baal,Gik Ordet vidt om Lande,Med Liv paa Folkets Tunge-MaalAlt op til Nørre-Strande:Det lød ved**Donaus**Kilde-Væld,Det høit gienlød fra**Dovre-Fjeld,**Ved**Bloksbjerg**og ved**Hekla**klangDet liflig sødt i Kirke-Sang,Da var det Lyst at leve!Der han gik hjem, den fromme Mand,Til Fader i det Høie,Da sørged Christne vidt om Land,Saa vaadt var mangt et Øie,Han fulgdes til sit Hvile-StedAf lærde Mænd og Læge med,Ja, mangen Ridder, giæv og bold,Med Taarer salved da sit Skjold,Dog Herrens Ord dem trøsted!Naar Herren saaer sin gode Sæd,Sig Fienden ei forsømmer,Han Klinte strøer paa samme Sted,Mens Folket rolig drømmer:Mens Folket sov, de lærde MændOm Bogen streed med Mund og Pen,Da gik det, som det maatte gaae,At Klinten voxde høit paa Straa,Og Kornet krøb i Jorden.Trehundred Aar hinanden jog,Og daglig blev det værre,Saa Fiendens Tal hvert Aar tiltog,Og Vennerne blev færre!Den**Bibel**Synden tugter haardt,Den piner os, o, tag den bort!Saa hvisked det i mangen Vraa,Og deres Børn, som hvisked saa,De raabde høit det Samme.Der gik saa stadseligt et Tog,Af Høie og af Lave,De agtede vor Herres BogHos**Luther**at begrave,De To, saa raabde vilde Flok,Til Fædrene var gode nok,Men vi har Kraft og Dyd og Kløgt,Kom ei til os med Herrens Frygt!Vi voxet er fra Riset!Der gik fuldmange lærde MændI Spidsen af den Skare,De spotted kiækt med Mund og PenGuds Ord det dyrebare,Det var fuldynkelig en Gang,Forlorne Skjalde glade sang,Og Klerkene paa Skrømt kun lod,Som om de stod den Flok imod,De flygted eller fulgde!**Lutherus!**paa det høie NordProphetisk du har peget!Der, sagde du, skal boe Guds Ord,Naar det fra os er veget!Ak, vil dit Folk Guds Ord forsmaae,Da gid det sees, du kunde spaae!Bli'r Ordet huusvildt trindt om Land,Gid aldrig dog af Bøg og GranDet fattes her en Hytte!## No. 9.Efter den 137te Davids-Psalme.)
Ved Babylons FloderVi sørgende sad,Og græd for vor Moder,Den hellige Stad,Lod Harperne hænge,Med springende Strænge,I Pilenes Top.Da maned' for SangeOs Kæmper med Flid,Som tog os tilfange,Og førde os hid,Med Gammen og Glæde,De bad os at kvæde**Jerusalems**Sang.Ak, hvad skal vi sjunge?Kan,**Zion,**din SangFaae Tone paa TungeI Babylons Vang!Udlændigheds DageTil Suk og til KlageKun røre vort Sind.O, kunde jeg glemme,Jerusalem, dig,Min Høire sig glemme,Henvisne paa mig!Og mens jeg dig mindes,O Zion, der findesKun Sorg i min Sang.Ja, hvad skal jeg kvædeOg komme ihu?Min høieste Glæde,O Zion, er du,Vil Andet jeg sjunge,Da voxer min TungeTil Ganen mig fast.O, husk dog, vor Herre,Forstyrrelsens Dag!Da Ondt gjordes værreTil Edoms Behag.Udsletter, udjevner,Saa lød det, og levnerEi Steen over Støv!Ja, Babylons Daatter,Med bangeste Kaar!Den Tanke mig gotter,Din Time dog slaaer,Du undgaaer det ikkeDen Skaal at uddrikke,Du skiænkde for os!Med Helvedes Glæde,Det husker du nok,Du slog vore SpædeMod Steen og mod Stok;Fra Israels DommerGiengiældelsen kommer,Til Lykke med den!## No. 10.Efter den 74de Davids-Psalme.
Hvor er dog din Naade!Retfærdige Gud!Med Vreden hold Maade!Sluk Tanden ei ud!Lad Ulven ei ødeDen Hjord, Du gav Føde,De Lam, Du gav Mælk!En livegen StammeForhvervede Du,Bestandig den samme,O, kom det ihu!Gienløs, som Du pleier,Du store Selv-Eier,Din Odel nu brat!Løft Haanden, du Stærke,Og knyt den paany!Du maa jo dog mærke,Hvor Fienden blev kry,Du hørde hans PralenI Høielofts-Salen,Du saae hans Udaad.Ja, see, hvor sit StempelDen Onde har satPaa Kiærligheds Tempel,Af Kraften forladt;Hvor Øxen forvovenHar gjort, som i Skoven,I Kirken Beskeed!De hugged med LarmenDit Vaaben-Huus ned,Og**Dørren**fra KarmenSom Djævle de sleed,Med Øxe og HammerDe svovelblaa FlammerDa legde omkap.Saa opgik i LuerDit hellige Huus!De dristige BuerSank alle i Gruus!Skal Verden nu glemme,Hvor Navnet har hjemme,De hvælvedes i?Og De, som til AskeForvandled din Pragt,O, hør, hvor de braske,Med Døden i Pagt!Saa mæle de Mider:Hans**store Høitider**Afskaffede vi!Forgiæves i VeerVi vented paa Tegn,Der er ingen SeerI**Morias**Egn,Men fiendtlige SkjaldeVor Tempel-Brand kalde**Oplysningens**Gry!O Herre! hvorlængeSkal Krage og RavnForhaane og Vrænge,Bespotte dit Navn!Lad Retten faae Gænger!Sid dog ikke længerMed Hænder i Skiød!Du Gamle af Dage!Vor Gud og vor Drot!Som pleier at mageFor Dine det godt;O giør, som Du pleier,Saa vidt overveier,Din Frelse vor Nød!Du kan overvindeDet vildende Hav,Lod Sø-Dragen findeI Dybet sin Grav,Men baned paa BundenI Livsfare-Stunden,En Vei for dit Folk!Du Nat kalder Terne,Og Dag er din Træl,Dig hylder hver StjerneI Dagning og Kveld,Af Soel skinner Maane,Men Solen maa laaneHver Straale af Dig!Ja, Foraarets Ynde,Og Sommerens Pragt,Din Almagt forkynde,Med Godhed i Pagt,Du Rigerne stifter,Du Jordenudskifterndskifter,Blandt Menneskens Børn!Lad derfor ei haaneDit hellige Navn!Lad Fienderne daane,TilFrændernesVennernesIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.VennernesFrændernesFrændernesGavn!Lad Hjerterne frommeEi knuses, ei kommeI**Dyrenes**Vold!O, Du, som har MagtenOg evig er stor,Glem dog ikke**Pagten,**Du gjorde med Jord!Du seer, hvor det mulmer,Lad Gnisten, som ulmerI Asken ei døe!O, reis Dig i VældeOg rust Dig paa Stand,Til dem at giengjælde,Som hærged dit Land!O, glem dog ei SpottenMed Folket og**Drotten:**Vor daglige Drik!Som Torden høirøstetEr Fiendernes Hær,Modfalden, utrøstet,Dit Folk tier kvær,Vend Sorgen til Glæde,Og lær dem at kvædeEt Halleluja!## No. 11.
O, havde jeg Vinger, og var jeg en Fugl,Da flyve jeg vilde og bygge i Skjul,Hvor Lyng gav Ly,Ja, bygge min RedePaa vildende Hede,Langt borte fra Bulder og Gny.For længe jeg bygged', hvor Taarnene staae,Og Murene Kreds om Paladserne slaae,I stor Uro,Hvor Fienderne fnyse,Hvor Hjerterne fryse,Hvor pralende Blomster kun groe.O, vee mig, for Venskab og Troskab, jeg fandt!Med Taarer for Perler mit Time-Glas randt,Til Haar blev graat;Mig svege de Svorne,Mig svege de Baarne,Og Vennerne bøde mig Spot.Du Kongernes Konge, som boer over Sky!Giør nu efter Næde ei længer du NyMed Skaber-Magt!Er Tant det med Trøsten,Med Glæden om Høsten,Hvor Sæden med Graad er nedlagt?Saa sukker i Støvet den fremmede Giæst,Som haver paa Jorden for glædelig FestKun Faste-Dag,Har bygt over BjergeFor Kæmper og Dværge,Har selv over Hoved ei Tag.Fra Himmelen høit kom den Engel herned,Paa Tungen ham ligger den evige Fred,I Livets Ord,Men Faa den kun fatte,Og Færre den skatte,Thi**Død**er nu Trøsten paa Jord!Ja, hører det, Himle, og væmmes derved!Den Høiestes Afkom nu søger sin FredI Tomheds Skiød:Dem laaner kun StørkeDet yderste Mørke,Dem trøster den**evige Død!**Dog, Engel med Ordet om Saligheds**Ja!**O, giør dig ei Vinger at flyve herfra!Nei, løft din Røst!End Gnisterne ulme,End Hjerterne svulme,End savnes den evige Trøst.Lad straale, lad sjunge det himmelske Sværd!Lad mægtig det lyne mod Døden især,Som**Livets Ord!**Med Lov-Sang i MundenSig maier da Lunden,Og Klipper end smelte i Nord.Ja, høit skal det lyde, som hviskes i Løn:Hvorhen skal vi gaae fra Guds**eenbaarne**Søn,Vor**Frelser**bold,Som Fred os har givet,Som raader for Livet:Vor**Livs-Kraft,**vor Soel og vort Skjold!## No. 12.
Stille, stille,**Zions Døttre**smaa!Græder ei saa stride, bittre Taarer!Vrider dog Smaa-Hænderne ei saa!Ligner dog ei Verdens usle Daarer!Mindes dog, til Trøst i bange Kaar:Lægedom har Gud for alle Saar!Ligger bleg hun end paa Sotte-Sengen,Eders Moder under hvide Haar,Voxer end der ei paa Blomster-EngenNogen Urt for hendes Bane-Saar,Hjertet dog I kan for Ham udøse,Som er Fader til de Moderløse!Derfor, jamrer eder ikke saa!Dæmper, dysser dog de høie Klager!I en Fader har at stole paa,Som giør Alt, giør kun hvad Ham behager;Skulde nu vel for Hans egne SmaaEi den bedste Faders Hjerte slaae!Eders Moder prøved' mange Læger,Alt sit Gods har hun paa dem tilsat,Drak kun Sot af hvert et Sundheds-Bæger,Er af Konsten uden Haab forladt,Men hos Ham, til Hvem hun blev opgivet,Er ei Død, men Kilderne til Livet!Systre kiære! mon I ikke veed,Hvad os trøste kan i al vor Kummer?Om endog i Dødens kolde SveedØiet brister, Tungen slet forstummer,Hjertet nynner dog: var**Jesus**her,Ei hun døde, som er Herren kiær!Og hvorfor er**Jesus**her da ikke?Er vel nu hans Løfte blevet Tant,At hvor To i Bønnen Ham beskikke,Være brat Han vil der midt iblandt;Eller kan i Kirken meer ei**Tvende**Enes om til Himlen Bud at sende!Jo,**Han kommer,**hist som Morgen-Gry,Rødmer, lysner det saa blidt i Norden,Brat vi see ham i en Rosen-SkyYndefuld hensvæve over Jorden;Hvo Ham møder paa Hans Konge-Vei,Liv og Lægedom forfeiler ei.Sid da op, du alderstegne Kvinde!Brug til Krykker dine Døttre smaa!Kan et Skridt du kun fra Sengen vinde,Herren brat dig skal for Øine staae,Rører du blot Sømmen af Hans Klæde,Karsk igien du reiser dig med Glæde!Derfor smiler,**Zions Døttre**smaa!Smiler sødt igjennem Taare-Duggen!Snart med Glæde I skal Harpen slaae,Zions Sang skal klinge over Vuggen,Tone skal det under klaren Sky:Guddoms-Barnet er os født paany!Ja, den Gamle skal med Moder-GlædeSnart forglemme al sin Angst og Nød,Naar i Høie-Loft paa Dronning-SædeBørne-Børn hun vugger i sit Skjød,Synger jublende med Fryd: tilvisse,Det var**Herren selv,**som gav mig Disse!## No. 13.
Tør end Nogen ihukommeHjertets søde Morgen-Drøm,Mindes, trods al Verdens Domme,**Zion**med en Taare-Strøm!Mægter Nogen end at stemmeHarpen dybt til Orgel-Klang,Vover Nogen end at nemme,End at kvæde Zions Sang?Ja, saalænge Hjertet bankerKiærlig i en Christen-Barm,Rinder og med Himmel-TankerOver Zion Taaren varm,Og saalænge for Guds ThroneHøres Seraf-Harpens Klang,Skal i Christi Kirke toneTaareblandet Zions Sang.Trodser kun, I Kirke-Fiender!Larmer kun, I Edoms Børn!Lover kun, mens Taaren rinder,Giæstebud til Ulv og Ørn!Tone over eders GraveSkal dog Zions Fryde-Sang,Og er Harpen i Ulave,Læmpes til Basune-Klang!Samler eder tæt om Bjerget,Alle Zions Døttre smaa!Har end Fienden Sletten hærget,Herrens Bjerg han lod dog staae;Blev end Steen paa Steen ei levnet,**Hjørne-Stenen**laae dog fast,Er urokket og urevnet,Mod den alle Vaaben brast!Taare-Sky! ei saa du hængeOver Bjerget sortegraa!Skil dig ad, lad Straalen trængeUd dog under dunkle Braa,Saa vi skue den Skyklædte,Med sin favre Regnbu-Krands!I et Øie bedre stædteHerren aldrig Sole-Glands.Da skal løses brat vor Tunge,Som forstummed under Graad,Sødt om**Ædel-Stenen**sjunge,Som det var Guds vise RaadTil en Grundvold god at læggeI det stolte Zions-Slot,Som har Himlen til sit Dække,Guds Eenbaarne til sin Drot!Ja, paa**Ham**vi kaste Sorgen,Som og Synden for os bar,Høit om Syllen og om BorgenSjunge vi med Stemme klar,Og i Herrens Vingers Skygge,I en gylden Aften-Stund,Under Sang vi atter byggePaa den gamle Klippe-Grund!Ei skal Zions Borg sig høineDenne Gang med Spir og Taarn,Hyttelavt, i Verdens Øine,Bygges nu imod tilforn,Saa os efter Ham vi føie,Som har sagt, Han vilde boe,Hvor sig Stjerner for Ham bøie,Og hvor blye Kiær-Minder groe.Huset med de høie SaleTømres kun af Skaber-Haand,Maa fra Himmelen neddale,Som til Støvet Herrens Aand!Vi af bløde Bøge-Stammer,Under Nattergale-Sang,Bygge kun et Giæste-KammerTil en himmelsk Alter-Gang!Verdens Vise, Jordens Bolde,Vil vor Hytte vel forsmaae,Men**den Største**vil dog holde**Nadver**i den ringe Vraa;Tidlig Han sig myg har krummetBarneglad i Moder-Skiød,Han som laae i Krybbe-Rummet,Bryde vil i Hytten Brød!Thi skal Herligheden vordeStørre i vort Bonde-Huus,End i Det med Borge-Gaarde,Som nu sjunket er i Gruus!Hans er Sølvet, Hans er Guldet,Meer end Guld er**Herrens Fred,**Den er Himmel-Glands i Muldet,Den skal vi forklares ved!## No. 14.
O store Gud! vi love DigAf Hjertens Grund evindelig!I Naade seer Du til os ned,Og evig er din Miskundhed!Lov-Sangen fra den frelste JordSig blande med dit Engle-Chor!Ja,AdamsÆt istemmer gladCherubers og Serafers Kvad:Hellig, Kiærlig, Stærk og Viis!Evig Ære, Lov og Priis,Alle vide Vegne fra,Være Dig! Halleluja!Du skabde Himlen underskiøn,Og i dit Billed Støvets Søn!Du styrted Aanden stolt i Hu,Det faldne Støv opreiste Du!Propheters og Apostlers ChorLovsynger høit dit Naades-Ord,Martyrer vidne uden Svig,Det saligt er at døe for Dig!Og al den ganske ChristenhedVelsigner Dig for Liv og Fred!Ja, evig Tak, Gud Fader from!Med Fred Din Søn til Verden kom!Din Hellig-Aand med Guddoms-RøstI Kirken skaber Liv og Trøst!Du Ærens Drot! vor Frelser kiær!Velkommen og velsignet vær!Du lagde ned Dit HerredomI Kvinde-Skiød og Krybbe-Rum!Du vied ind vor Tjener-DragtTil Straale-Glands og Himmel-Pragt!Vor SyndDuDnbar, vort Aag Du brød,Vor Straf Du leed i Korsets Død!Du seierrig af Grav opstodOg dæmped Dødens Overmod!Til Himmels aabenlyst Du foerOg throner høit i Engle-Chor!Du sidder ved Guds høire Haand,Men i Din Kirke boer Din Aand!O**Hellig-Aand,**vort Hjerte kiær!Velkommen og velsignet vær!Du steg med Lue-Tunger nedAt tale om Guds Kiærlighed!Du vækker op til Liv og LystAlt Sandt og Godt i Christnes Bryst!Du samler Folket i din Favn,Og skaber Fred i**Jesu**Navn!I Dig vi har Guds Seigl og PantPaa Naadens Ord, at det er sandt!Du er det store Guddoms-Bliv,Som skaber evigt Lys og Liv!Halleluja! vor Sorg er sluktOs**Eden**er igjen oplukt!Halleluja! vor Fryd er stor,Guds Aand i Støvets Hytte boer.Halleluja! evindeligGud glæder os i Himmerig!O store Gud! vi love DigAf Hjertens Grund evindelig!Ja,AdamsÆt istemmer gladCherubers og Serafers Kvad:Hellig, Kiærlig, Stærk og Viis!Evig Ære, Lov og Priis,Alle vide Vegne fra,Være Dig! Halleluja!## No. 15.
# Mel. Som den gyldne Soel udbryder.
Tusind Aar stod Christi KirkePaa sin Klippe blandt os trygt!Tusind Aar vort DannevirkeVar den mod al Fiendens Frygt!Stormen sused, Vandløb kom,Styrted dog ei Huset om,Mesteren var af de Vise,Derfor skal Hans Værk Ham prise!Gud! for Dig, som aldrig ældes,Tiden som en Time gled,Men for Blad i Skov, som fældes,Aaret er en Evighed;Ogsaa vi bag Sommer blidAlle har en Løvfalds-Tid,Thi er tusind Aar os lange,Vaar og Høst for Slægter mange.For hvert Kuld af Christne FædreTak, vor Fader over Sky!Skiøndt Dig selv de takke bedreI dit Huus med Tunger nye!Tak for hver en Draabe godVi fik af det Hjerte-Blod,Som livsalig gjennemrinderDanne-Mænd og Danne-Kvinder!Tak for alle gode GaverPaa vor Mark i tusind Aar!Tak, fordi, trods alle Paver,Ordet lever, Skriften staaer!Lad i**Jesu Christi**Navn,Dig til Ære, os til Gavn,Ordet lyse, Hjertet brændeI vor Æt til Verdens Ende!Tak for disse grønne Lunde,Du os gav i Folke-Vang!Tak for alle Fugle-Munde,Du oplod til Psalme-Sang,For hver Læbe, som med FlidLøfted Røst i Naadens Tid!Tak, vor Fader! for dem Alle,Fra**Ansgarius**til**Balle!**Tak for mange Konger gode,Som blev under Kronen graa,Ja, for hver en Skjold og Frode,Igjenfødt Du lod opstaae,Siden Daab og ChristendomMed Kong Harald til os kom!Tusind Tak for**Christjan-Stammen,**Groet af dem alle sammen!Ja, for os faldt Maale-SnoreLiflig mellem Bølger blaa,Klart det blev, den evig**Store**Elsker meest paa Jord de**Smaa,**Lader her, til deres Tarv,Konge-Hjertet gaae i Arv,Lader sig i Fred forbinde**Christians**og**Fredriks**Minde!Tak da, hundredtusind Gange,Fader-Vor i Jesu Navn!Saa dig takke Slægter mangeEnd i Daners Føde-Stavn,Til i Dit**Jerusalem,**Hvor vi glemme Kiødets Hjem,Nyaars-Psalmen Christne sjungeAlle med hverandres Tunge!## No. 16.En Omarbeidelse af den gammeldanske Dag-Vise.
Den signede Dag, som vi nu seerMed Blide til os opkomme,Den lyse paa Himlen meer og meer,Os alle til Lyst og Fromme;Det kiendes paa os, som Barnet leer,At Natten hun er nu omme!Den salige Stund, den Midnats-Tid,Vor Herre han lod sig føde,Da klared det op i Øster-LidTil deiligste Morgen-Røde,Da Solen oprandt, saa mild og blid,Som vækker os op af Døde!Om levende blev hvert Træ i Skov,Og var saa hvert Blad en Tunge,De kunde dog ei Guds Naades LovMed værdelig Røst udsjunge;Thi evig skinner nu Livets LysFor Gamle og saa for Unge.Forgiæves det er med liden MagtAt ville mod Bjerg opspringe,Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,Naar Veiret ham bær paa Vinge,Og Lærken hun er en lille FuglKan lystig i Sky sig svinge!Med Suus og med Bruus den stride AaNedfuser fra Klippe-Tinde,Saa lydt ei mæle de Bække smaaMen risle dog fort og rinde,Saa frydelig snoe de sig i VraaOp under de grønne Linde!Saa takke vi Gud, vor Fader god,Som Lærken i Morgen-Røde,For Gylden-Aaret, Han dages lod,For Livet, Han gav af Døde,For Alt hvad paa Mark af Himmel-RodDer voxde til Sjæle-Føde!Nu sagtelig skrid, vor Høitids-Dag,Med Straaler i Krands om Tinde!Hver Time til Herrens VelbehagSom Bækkene smaa henrinde,Til frydelig de sig snoe i MagOp under de grønne Linde!Som aldrig saa lang er Dag i Nord,Det mørknes jo dog omsider,Saa haver det sig og trindt paa Jord,Med blomstrende Aar og Tider,Men sødest klinger dog Livets Ord,Naar det imod Aften lider!Som Guld er den aarle Morgen-Stund,Naar Dagen opstaaer af Døde,Dog kysser os og med Guld i MundDen liflige Aften-Røde,Da smelter og Malm i Hjerte-Grund,Saa blegnede Kinder gløde!Saa reise vi til vort Fædreland,Der ligger ei Dag i Dvale,Der stander en Borg saa prud og grand,Med Throner og gyldne Sale,Saa frydelig der i Livets LandMed Venner om Død vi tale!## No. 17.En Omarbeidelse af **Brorsons:** “Op al den Ting som Gud har gjort”.
For al den Deel, som Gud har gjort,Op, Sjæl, Ham at lovsjunge!Thi Alt hvad Han har skabt er stort,Og mindst er ei din Tunge!Gik alle Konger end paa Rad,Med Pral, i Glands og Vælde,De satte dog ei mindste BladPaa Rose eller Nælde;I Tusind-Tal vor Skabers HaandDog skiænker alle DageHver Blomst saa favert Klædebon,At Konger fik ei Mage!Al Verden ei den Viisdom harFuldklart ikkun at tale,Om mindste Kryb, som Jorden barPaa Bjerge og i Dale;Hvad skal vi sige, naar vi seeGuds Mester-Værk paa Jorden:See Kvinden græde, Barnet lee,Og høre Tungens Torden!Hvad skal vi sige om den Jord,Som Himlens Herre ligner,Som fører stolt det store Ord,Forbander og velsigner!Hvad skal vi sige om de Smaa,Som bygge Babels-Taarne,Som, skiøndt de til Hans Knæ ei naae,Tør trodse den Eenbaarne!Bryd ud, min Sjæl! o Rigdoms DybPaa Viisdom, Magt og Naade!IAandensAandersIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note. Førstetrykket SJ 438 (1826) har også 'Aanders'. Renskriften har 'Aandens'.AandersAandersKreds er jeg et Kryb,Mig selv er jeg en Gaade!Og tak saa Ham, som du kan bedst,Den Drot i Himmel-Sale,Der vilde som en fremmed GiæstTil Jorderig neddale!Guds egen Søn, o glem det ei!Sank til de Dødes Rige,Kun for at du paa Livets VeiTil Lysets Hjem kan stige!O priis din Fader! Søn af Muld!Han skabde Nyt paa Jorden:Et**Himmerig,**hvor høitidsfuldKun ruller Lovens Torden!O kald dig stolt, trods Verdens Spot,En Borger i Guds Rige!Lovsyng med Fryd Dets milde DrotSom Gud sin Faders Lige!Lovsyng det**Navn,**Ham Fader gav,Langt over alle Navne,Som over Hav og Bjerg og DalKom og til Danske Havne!Lovsyng det Navn, hvori hvert KnæFor Sønnen sig skal bøie,Det Navn, hver Fugl paa Livets TræSkal jublende ophøie!Lovsyng det Navn, Guds Almagts HaandHar straalende forklaret,Hvis Dyder**Kiærlighedens Aand**I Daad har aabenbaret!O hør, hvor Folk og Tunge-MaalDet**Frelser-Navn**lovsjunge!Ja, hør Dets Priis fra Blok og Baal,Fra piinte Vidners Tunge!Ja, hør den Lov-Sang, der alt naaerFra Hav til Hav paa Jorden,Og toned over tusind AarPaa Daners Mark i Norden!Syng høit i Sky, at for det Navn,Som Snekken bar saa vide,Maa tones Flag i hver en Stavn,Som skal lyksalig skride!Udraab det frit om hver en Stavn,Hvor stoltelig den bygges,Er**Jesus**glemt, til Himlens HavnDens Færd kan aldrig lykkes!Læg i dit Kvad et nyt BeviisTil Fædres Høitids-Sange,Som vidne høit, at**Jesu**PriisSlog Rod i**Dane-Vange!**Ja, i vor gamle Psalme-Bog,Som paa hver Baad og Snekke,Med Korset vaied Dannebrog,Trods Fiendens Odd og Egge!Saa vaie Den i tusind Aar,Om Verden staaer saa længe,Mens Nattergal i Lunden slaaer,Kiærminden groer i Enge!## No. 18.
# Mel. Nu nærmer sig vor Pindsefest.
Oprundet er vor Jubel-Fest,Gud Hellig-Aand! vær du vor Giæst,Saa Bod vi faae for alle SavnOg leve høit i Jesu Navn!Din Guddom er os velbekjendt,Thi til vor Trøst er du udsendt,Som Livets Lys og Ordets Tolk,At saliggiøre Herrens Folk!Du os gjenfødte i vor**Daab,**Til Børne-Ret og Helgen-Haab,Og voxe skal ved dig de Smaa,Til Engles Hoved de opnaae!Du Mælk os gav i Moder-Skiød,Du mætter os med Livets Brød,Og, som en Foster-Fader fiin,Du skiænker os med Glædens Viin!Du tænder Lyset i Guds OrdPaa Christi Kirkes Alter-Bord,Og for Dets Klarhed vi faae Syn,Kun naar du rører os som Lyn!Du lægger**Ordet**i vor Mund,Som uden dig er Bogstav kun,Kun du kan løse Dødens Baand,Thi evig Eet er**Liv**og**Aand!**Du er Hans**Røst****Rø**stdelvist fremhævet i A**,**som raaber: komTil Fristed mit for Død og Dom!Du sammenknytter, som Guds Haand,Hans Menighed med Hjerte-Baand!Du river ned hver Mellem-Væg,Som giør splidagtig Lærd og Læg,Du tugter Øie, Fod og HaandTil Enighed i Fredens Baand!Du skaber i os den Forstand,At**Christus**boer saa vidt om Land,Som i Hans Navn der knæles nedMed**Tro**og**Haab**og**Kiærlighed!**Kom,**Sandheds**Aand! og Vidne giv,At**Jesus Christus**er vort Liv,Saa aldrig vi af Andet veed,End Ham til Fred og Salighed!Paa**Klarheds-Veien**leed os saa,At ei vi Glip ad Maalet gaae,Ei fra vor Troes Klippe-GrundEt Haars-Bred vige nogen Stund!Kom,**Fredens, Kiærlighedens**Aand,Almægtig, som Guds Høire-Haand,Og gjør til Eet os fjern og nær,Som have Liv og Sandhed kiær!Med-Vider i Guds Fader-Raad!Du har begyndt den store Daad,Fuldend du den med Velbehag,Med Kraft i os til Christi Dag!Gjenfød os saa med Livets Ord,Ved Daabens Bad og Naadens Bord,At selv sig priser Støvets KaarI Christi Kirkes Gylden-Aar!## No. 19.
Kirken er som Himmerige,Meget kan den lignes ved,Skiøndt paa Jord den har ei Lige,Som Guds Naade og Guds Fred!Mest dog lig en Barne-Moder,Herren kalder den sin Brud,Ved dens Mælk opvoxe Poder,Som ved Bække Pile-Skud!Kirkens Favn og derfor kaldesRettelig et Moder-Skiød,Naar der sørges, naar der faldes,Altid der er Hvilen sød!Kastes Vrag paa Kirkens GoderAf den Sjæl, som dem har smagt,Da forhaaner Søn sin Moder,Og hans Dom er forudsagt.Angres det med ærlig Smerte,Vendes om med ydmyg Bøn,Kirken dog med Moder-HjerteFavner den forlorne Søn!## No. 20.En af **Kingos** bekiendte Psalmer efter Es. 60, lidt forandret.
Vær trøstig, Zion,**Jesu**Brud!Nok har du grædt og grundet:O giør dig rede, see herud!Dit Lys er nu oprundet,Ja, Glandsen af Guds HerlighedEr med din**Jesus**kommet ned,Nu har du Naade fundet.Vanvittighedens Mulm og Mørk'Er stort paa Jorderige,Folk gaae som i en taaget Ørk,Veed lidt af Gud at sige;Men**Jesus,**Verdens rette Soel,Opstod, da Morgen-Hanen goel,Nu maa al Mørkhed vige!Han vil for dem, som nu i SlumOg Sjæle-Blindhed vanke,Med Livets EvangeliumOplyse Sind og Tanke,Saa Hedninger paany attraaeI Skin af Herrens Lys at gaae,Og salig Trøst opsanke.Luk Øine op, giv nøie Agt,See, flokkeviis de kommeTil Herrens store Naade-Pagt,At dele med de Fromme,Som Sønner og som Døttre de,Skal Adgang faae til Gud at see,O dybe Herrens Domme!Stem op, o Zion! og bryd udI Lov-Sang med det Samme!Thi see du skal en christen BrudAf Hedensk Herre-Stamme,Hun skal med Virak og med GuldFor Herren knæle dybt i MuldOg glad Hans Smaa opamme!O**Jesus!**Du, som Manddom tog,Lær os at see og kiende,At Du os skrev i Livsens Bog!Gid vi og vel anvendeVort Guld og Gods, vor Fattigdom,Til Alt hvad bedst Du synes om,Til vore Dages Ende!## No. 21.Omarbeidelse af den gammeldanske “vor Herres Brude-Vise” efter den 45de Davids-Psalme.
Nu lader os sjunge en Vise,I Glædens Stund,Vor Drot og vor Dronning at priseRet udaf Hjertens Grund!Saa være nu Drotten vort SkjoldI Vee og i Vaade!Saa deilig Man saae ingen Kvinde,Saa mild og blid,Thi skal hun og Kiærlighed vinde,Alt indtil evig Tid!Saa være nu Drotten &c.Du vældige Fyrste og prude!Bind om dit Sværd,Og kæmp for den Bedste af Brude!Hun er fuldvel det værd.Saa være nu Drotten &c.Gak mandelig frem med din Lykke,I Sandheds Aand!Da øver et mesterligt StykkeDin høire Kæmpe-Haand!Saa være nu Drotten &c.Ei Nogen har skarpere Pile,Til Kæmpe-Dyst,Lad alle dem først finde HvileI Fiendens Barm og Bryst!Saa være nu Drotten &c.I Himmelen stander Din Throne,Til evig Tid,Paa Jorden for Spir og for KroneMed Æren giør din Flid!Saa være nu Drotten &c.Al Uret er langt fra dit Sæde,Dit Raad er godt,Thi salved din Gud Dig med GlædeTil alle Kongers Drot!Saa være nu Drotten &c.Af dandsende Jomfruer blideEr Salen fuld,Og Dronningen staaer ved din SideI Perlestik og Guld!Saa være nu Drotten &c.Til Dronningen lyder en Stemme,Som Klokken slaaer:Skiøn Jomfru! du maa nu forglemmeDit Folk og Faders Gaard!Saa være nu Drotten &c.Den ypperste Konge dig fæsterTil Dronning sin,Thi skiænker Han for sine GiæsterI Kalk den klare Viin!Saa være nu Drotten &c.Ja, vær nu din Herre og KonningSaa tro som Guld!Da lever paa Jord ingen DronningSaa prud og ærefuld!Saa være nu Drotten &c.For Kongen sig kaste de RigeI Støv og Muld,For dig de sig neie tilligeAlt med det røde Guld!Saa være nu Drotten &c.De favreste Møer dig følgeI Kongens Gaard,Hvor Skarlagens-Kaaberne bølge,For Styret prud du staaer!Saa være nu Drotten &c.Dig Sønner opvoxe med Ære,I Fædres Sted,Og Kroner de Alle skal bære,Det er din Herre**med!**Saa være nu Drotten &c.Livsaligt da bliver dit Minde,I mange Ledd,Ja, Ord af den skiønne FyrstindeDer gaaer i Evighed!Saa være nu Drotten vort SkjoldI Vee og i Vaade!## No. 22.
Kirken det er et gammelt Huus,Staaer, om end Taarnene falde,Taarne fuldmange sank i Gruus,Klokker end kime og kalde,Kalde paa Gammel og paa Ung,Mest dog paa Sjælen, træt og tung,Syg for den evige Hvile.Herren vor Gud vist ei beboerHuse, som Hænder mon bygge,Arke-Paulunet var paa JordKun af Hans Tempel en Skygge,Dog sig en Bolig underfuldBygde Han selv af Støv og Muld,Reiste af Gruset i Naade!Vi er Hans Huus og Kirke nu,Bygget af levende Stene,Som under Kors med ærlig Hu**Troen**og**Daaben**forene,Var vi paa Jord ei meer end To,Bygge dog vilde Han og boeHos os i hele sin Vælde!Hvor vi end mødes trindt paa Jord,Frelserens Navn vi paakalde,Flux Han med Lyd af Livets OrdKommer, som Aand over Skjalde,Nær som sit Ord, i allen Stund,Han er vort Hjerte og vor Mund,Drot over Tiden og Rummet!Samles vi kan da med vor DrotSelv i den laveste Hytte,Finde medPeder: der er godt,Tog ei al Verden i Bytte;Kirken og vi, som ærlig troe,Altid er Eet saavelsom To,Eet med vor Drot og hinanden!Husene dog med Kirke-Navn,Bygte til Frelserens Ære,Hvor Han de Smaa tog tit i Favn,Er os som Hjemmet saa kiære,Deilige Ting i dem er sagt,Sluttet har der med os sin PagtHan som os Himmerig skiænker!**Funten**os minder om vor**Daab,****Altret**om**Nadverens**Glæde,Hvor skulde før i Tro og HaabHerren viønskefindeIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.findefindeønsketilstæde,End hvor det for os præntet staaer:**Herren**i Dag er som i Gaar,Saa er og**Troen**og**Daaben!**Give da Gud, at hvor vi boe,Altid, naar Klokkerne ringe,Folket forsamles i**Jesu**Tro,Der hvor det pleied at klinge:Verden vel ei, men I mig seer,Alt hvad jeg siger, see, det skeer,**Fred**være med eder alle!Aldrig dog glemmes meer i NordKirken af levende Stene,Dem som i Kraften af**Guds Ord****Troen**og**Daaben**forene!Selv bygger Aanden Kirke bedst,Trænger saalidt til Drot som Præst,**Ordet**kun**helliger**Huset!## No. 23.
Herren han har besøgt sit Folk,Natten hun blev til Morgen,Menneskens Søn, Gud Faders Tolk,Slukket nu har al Sorgen!Med Guds Søn, med Livets Drot,Som giør Alting sødt og godt,Vi har Moder sammen,**Christus,**Herlighedens Glands,Han er vores, vi er Hans,Engle svare Amen!Kirken hun sad i Enke-Stand,Sørged for den Eenbaarne,Glemde, at Han i Gravens LandStormede Dødens Taarne!Ja, vor Moder, syg i Sind,Under Korset græd sig blind,Blind for Guddoms-Glandsen,Livets Fyrste, som et Liig,Hun udbar med Graad og SkrigUnder Dødning-Krandsen!Frelseren laae i sorten JordNætter, saavelsom Dage,Men det opstandne Livsens OrdDøden ei meer kan smage;Som et Legem uden AandLigger dog i Dødens BaandOrdet som det skrives,Fæster Man til det sin Lid,Aldrig dog af Mande-VidGuds Ord kan oplives.Deraf udsprang den bittre Sorg,Liig-Færd med Graad og Klage,Hulken for Sang paaZionsBorg,Nætter saavelsom Dage!Ja, vor Herre syndes død,Som et Barn i Moders Skiød,Som et Liig paa Baare,Troen græd for Livets Savn,Og med Over-Kongens NavnSpotted hver en Daare!Herren han er dog Sine tro,Ogsaa naar de fortvi'le,Roser han lod paa Torne groe,Lærde os saa at smile!Hvor Guds Ord de bar til Grav,**Trøsteren,**som Han os gav,Var med Kraft tilstæde,Vendte Bladet herlig om,Sagde til vor Moder from:Hvorfor vil du græde!Gloende Kul**den Hellig-Aand**Sanked saa paa vort Hoved,Embedet Hans paa egen HaandVores at troe vi voved.Han for Uraad vidste Raad,Stillede vor Moders Graad,Vakde op det Døde,Sagde: hør mig, Unger-Svend!Evig ung stat op igjen,Himlens Morgen-Røde!Levende blev i samme Stund,Lydelig hørt at tale,Ordet fra Herrens egen Mund,Laae ikke meer i Dvale!Det er et Vidunder stort,Større end vedNainsPort,Det vi veed tilvisse,Som han selv, der bød det skee,Fordum sagde: I skal seeStørre Ting end Disse!Sjunger da nu i høien Sky:Ordet stod op af Døde,Lyder i Aandens Kraft paa Ny,Tænder, saa Tunger gløde!Nu med Ordet er os nærHerren over Himlens Hær,I vor Mund og Hjerte;Hvor vi knæle i Hans Navn,Med vor Moder i Hans Favn,Døer al Sorg og Smerte!Lever nu op, I Christne smaa!Nu er her godt at være,Alle Guds Engle med os staae,Vil jer paa Hænder bære!Ei med Ferle, ei med Riis,Lære Børn vi Herrens Priis,Men med Paaske-Sange,Som en Fugl stod Ordet op,Svang sig over Bøge-TopGlad iDane-Vange!## No. 24.
Var I ikke Galilæer,Kaldte eder PharisæerEi med Haan ulærde Mænd,I, som bragde først paa TaleHvad vel nys laae dybt i Dvale,Men stod herlig op igien?JødelandsApostel-Skare!Hvad i Verden kan forklareKraften i dit gamle Ord,Som endnu giør Under-Værker,Har til stolte Mindes-MærkerKirker alle trindt paa Jord?Hvor kan vi med eder stemme,Som har dybt i Østen hjemme,Eders Billeder forstaae?Hvor kan vi, i fjerne Egne,Vidne om, paa eders Vegne,Hvad I hørde, hvad I saae?Ja, hvor kan, skiøndt I er døde,**Eders**Ord paa Tunger gløde,Trodse Vidd og Blok og Baal!Hvor kan**eders**Aand iNorden,Ja, i hver en Vraa paa Jorden,Tale**Folkets Moders-Maal!**Ei udlokke, ei udpineLader sig af søde VineSlig en**Kraft**med nogen Konst;Den hver Folke-Aand paa Jorden,Ogsaa Kæmpernes iNorden,Ønskede sig kun omsonst!**Herrens Ord**og**Pindse-Dagen,**Ikkun de forklare Sagen,Gav jer alle Tungers Aand,Aanden, som kan Alt udvirke,Som i**Jesu Christi**KirkeLøser alle Tunge-Baand!Ikke jer det er, som tale,Siger Han, som kan befale,Men det er min**Faders Aand!**Derfor, skiøndt I tidlig døde,Ordet lever, Tunger gløde,Jærtegn giør Guds Høire-Haand.Sandelig, det var Guds Finger,Som gav Bruden Ørne-Vinger,Midt i Ørken Huus og Gaard,Som gav Korsets Ord fra ØstenKæmpe-Kraften, Kvinde-Røsten,Her blandt os i tusind Aar!Døde Ordet i**Latinen,**Vaanded sig i Skiærsilds-PinenHjertet, som for Himlen slog;I en Paaske-MorgenrødeOrdet stod dog op af Døde,Engle Djævlene forjog!Giennemboret er nu Øret,Løftet er nu Taage-Sløret,Som tildækked Herrens Bog;Nu i Nord forstaae vi, bedreSelv end Kvad af vore Fædre,Østenshøie Billed-Sprog!Moders-Maalet dybt sig bøier,Let og liflig det sig føierEfter fremmed Tanke-Gang,Yndigt selv, men blødt derefter,Laaner Aand og Ild og KræfterDet afZionsHelte-Sang!Hvoraf gløde vore Tunger?Hvad er det, som i os sjunger,Naar vi prise**Jesu**Navn?Hvad hensmelter os i Ordet,Saa vor Sjæl ved Naade-BordetSynker sødt i**Jesu**Favn!Hvad kan mægte, hvad kan virkeDet der skeer iChristiKirke,Alt Umuelighed for os?Kun Hans Aand, som skabde Solen,Som paa Almagts-KongestolenByder Død og Djævel Trods!## No. 25.Efter den 124de og 126de Davids-Psalme.
Er det mueligt, er det sandt,Overstod vi Faren?Slap vor Sjæl, foruden Tant,Som en Fugl af Snaren?Blev til Drøm al Fiendens Daad,StrandedAchitofelsRaadPaa vor skjulte Klippe?Ja, saavist som Fugl er fri,Sidder meer ei fangen,Naar i Sky den, Skov forbi,Svinger sig med Sangen;Nu vor Sjæl i Fugle-SporSvinger sig med**Herrens Ord**Over Stjerner alle!Ordet laae i Bogstav-Baand,Drillet af hver Daare,Ordet nu, som Liv og Aand,Leer ad Orme-Gaar'e,Smutter giennem Hænder let,Bryder, som Guds Aande-Dræt,Alle Baand og Lænker!Endt erZionsFangenskab,Endt er Dødens Dage,Smil for Graad os Herren gav,Sang for Suk og Klage;Hvad vor Gud for os har gjortHedninger skal kalde stort,Christne aldrig glemme!For de store Ting vor GudGlade vi tilbede,Kilder Han lod springe udPaa den vilde Hede:Sjæle-Badet i Guds Ord,Samfunds-Kalken paa Hans Bord,Det er Livets Kilder!Matte vi bag Ploven gik,Sukkende vi saa'de,Voved knap til Sky et Blik,Lod dog Herren raade;Eiegode er Guds Raad,Saaed vi med Suk og Graad,Høste vi med Glæde.Lyd da høit, vor Fryde-Sang,Mens vi Negen binde!Frydelig iDane-VangOrdets Bække rinde,Sjunge sødt med Barne-Røst:Vaar og Sommer, gylden Høst,Vinter aldrig mere!## No. 26.
Hos Herren paa det HøieStodSimonJonæ-Søn,Som Solen var hans Øie,Som Lys hans Klædning skiøn.Det klang, som fjerne TonerAf Sang og Fløite-Lyd:Min Søn med Glands Jeg kroner,Adlyder ham med Fryd!Med Venner fra Guds BoligDa Herren skifted Ord,Om Kors og Død fuldrolig,Om Seng i sorten Jord!O hør mig, Drot, du Kiære!Udbrød daSimonglad,O, her er godt at være,Vi aldrigLad os eiIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Lad os eiVi aldrigVi aldrigskilles ad!O, havde vi kun Skygge,Var himmelsk her at boe,Lad Hytter tre os byggeTil Dig og Venner to!Vi sidde i det Lave,Vor Herre over Sol,Vi sidde mellem Grave,Han paa sin Faders Stol!Dog godt er her at være,Det volder Herrens Ord,Som virker til Hans ÆreVidunderlig paa Jord!Det lyder for vort Øre,Gienlyder i Vort Bryst,Da kan vort Hjerte høreMed Fryd Guds Fader-Røst!Da see med Sjælens ØieVi Herren i Hans Glands,See Englene sig bøieFor Ham med Straale-Krands!Med Venner i Guds BoligVor Aand da skifter Ord,Om Kors og Død fuldrolig,Om Seng i sorten Jord!Vort Kors er uden Jammer,Vor Død er uden Brodd,Vor Grav et Sove-Kammer,Og**Herrens**Liv vor Lodd!Med Ham vi Alle døde,I**Daabens**dybe Flod,Med Himlens Morgen-RødeNyfødte vi opstod!Thi vilde ei vi bytteMed Bjerg og Sole-Glands,Vor lave Tempel-HytteOg**Herrens**Seiers-Krands!Hans Aand er i vor Kiæde,Hans Ord er i vor Mund,Ham Selv vi see med GlædeNu om en liden Stund!Til**Jesu Christi**Ære,Det tone høit i Sky:Ja, her er godt at væreI Herrens Kirke-By!## No. 27.
Kom, lader os byggePaa**Slette**en Stad,Med Mure fuldtykke,Med Huse paa Rad,Og lad, som Høibaarne,Os Blokke paa Blokke,Som Bølger ei rokke,Til Himlen optaarne,OsOsindryk i Atil et udødeligt Navn!Saa mæled deJetter,Fuldstolte i Hu,PaaBabylonsSletter,En Udørken nu!Af Stenene strøgneI Tegl-Ovne bagte,Med Liim sammenlagte,I Dagene søgne,SigSigindryk i Ahæved og Taarnet paa Trods.Men Herren i Himlen,Som ene er stærk,Nedfoer over Vrimlen,At syne det Værk,Da Forskiel Han skabdePaa Menneske-Mæle,Paa Ord som paa Sjæle,De Fatningen tabde,AdspredtesAdspredtesindryk i Asom Avner i Blæst.Kom, lader os byggePaa**Bjerget**en Stad,Med Mure fuldtykke,Og Huse paa Rad,Og lad, som Høibaarne,Os Blokke paa Blokke,Som Bølger ei rokke,Til Himlen optaarne,OsOsindryk i Atil et udødeligt Navn!Saa mæled**de Trende,**Som evig giør Eet,Og Magt har i HændeTil mere end Det;Den Stad uden Mage,Af levende Stene,Som frit sig forene,Paa hellige Dage,OpbyggesOpbyggesindryk i Amed Kiærligheds Kalk!Ja, Kiærligheds-Aanden,Som Alting formaaer,Det giør efterhaanden,Som godt Han forstaaer;Den store Sprog-Mester,I Ildtunge-Flammen,Igien smelter sammen,Med Bisper og Præster,SomSomindryk i ASjæle saa Munde paa Jord!Vel Helvedes-Hunden,Den Død-Bider stærk,Opfoer fra Afgrunden,At spilde Guds Værk,Han ærlig forsøgde,Hvad Splid og hvad TrætteKan dertil udrette,Og tit gik det Rygte,Guds Stad sank i Aske og Gruus!Men Staden paa Bjerget,Som Aanden har bygt,Ubrændt og uhærget,Derpaa lider trygt,Gud raader for Lykken,Saa mødes skal ByenMed Herren i Skyen,Kun Skinnet og SkyggenKan falde i Dødbider-Haand.Naar Paver og Præster,Med Rør og med Straa,Den store Byg-MesterVil tjene paa Skraa,Da Aanden bedrøves,Da bygges til FlammenOg Fiendernes Gammen,Da Værktøiet sløves,Og Navnet forhaanes paa Jord;Dog deres er Skaden,Hvem Skylden er paa,Thi Taarnet og StadenUrokkelig staae!Hvad**Aanden**udretter,Kan aldrig forsvindeUndtagen for Blinde,Det selv sig fortsætter,Og vist kroner Herren sit Værk!## No. 28.Omarbeidelse af **Kingos** med samme Begyndelse.
Hvor deilig skal Guds Kirke staaeOg Yndest for Hans Øine faae,Naar alle Hjerter i Hans HaandFuldkommenhedens Rosen-BaandForbinder meer end Mange veed,Forener sødt i Kiærlighed!I Verdens Vold er Sjæl og Sind,Vor Tro er tom, som Veir og Vind,Og dødt vort Haab, og mørk vor Vei,Naar Kiærlighed os følger ei,Thi, som vi alle troer og veed,Gud Fader selv er Kiærlighed!Fra Den udgaaer det Guddoms-Bliv,Som skaber baade Lys og Liv,Ja skaber selv paa denne JordEt Himmerig ved Herrens Bord,Saa ene Den paa Helgen-FjeldEr Salighedens Kilde-Væld!Bort Had og Nag og Nid og Harm!I kan ei næres i den Barm,Hvor Gud i Fred og salig RoMed sin Velsignelse vil boe!Til Helvede, hvor I kom fra,Ei passer vort Halleluja!Til Gode Alt maa tjene Den,Som Himlens Herre har til Ven,Saa glad, trods alle Saar og Savn,Vi knæle kan iJesuNavn,Naar Kiærlighed, som Han har sagt,Beseigler kun vor Daabes Pagt.Han, som aftørrer da vor Graad,Er mageløs i Raad og Daad,Ham sniger Ingen sig forbiPaa Ondskabs hemmelige Sti,Og naar i Nød Han Fromhed seer,Om Hjelp Han taler, saa det skeer!O søde Gud! lad da kun saaVort Hjerte høit for Himlen slaae!Da lavt du boer hos os i Løn,Til hisset, i din Hald saa skiøn,Vi see dig klart og synge daVort evige Halleluja!## No. 29.
Det Ord, som bestaaer,Naar Verden forgaaer,Den Flod, som aftvætterVor Synde-Skylds Pletter,Ja, Urten mod DødenOg Evigheds-Føden,Hvor finder Man dem?Paa**Frelserens**Grund,I Sandhedens Mund,I Huset og GaardenAf høiere Orden:I**Kirken i Aanden,**I Kiærligheds-Haanden,flyttet fra verslinje tre i A; således også A2 og BOmbryderfejl. Rettelsen er nødvendig aht. rimfølgen og indholdet i det hele taget. Understøttes af samtlige senere udgaver. Der kan ikke rettes efter renskriften, da lægget med denne salme mangler.Der findes det Alt!## No. 30.Omarbeidelse af Luthers “Nun bitten wir den Heil'gen Geist.”
Nu bede vi den Hellig-Aand,Som Gud Faders Høire-Haand,Kirken at bevare,Vel til Verdens Ende,I al Nød og FareSkaden at afvende!Hjelpe os Gud!O Livets Lys! opklar os saa,At i sin Glands kan for os staaeHerren, vi tilbede,Han, den Elskelige,Som os vil indledeI Gud Faders Rige!Hjelpe os Gud!O Kiærlighedens Kraft! indgydOs Helgen-Livets høie Fryd,Saa vi glade vandreMed vor Drot hin fine,Elskende hverandre,Som Han elsker Sine!Hjelpe os Gud!O Tals-Mand! lad os finde Trøst,Som Barnet ved sin Moders Bryst,I din søde Stemme,Saa al vor ElendeSmilende vi glemme,Over salig Ende!Hjelpe os Gud!Ja, Sandheds Aand! sværg du os paa,At vi er af Gud Faders Smaa!Da er Sorgen slukket,Da er Perlen fundet,Paradisoplukket,Døden overvundet!Hjelpe os Gud!## No. 31.Efter den 85de Davids-Psalme.
Som Foraars-Solen mild og blid,Vor Trøster-Mand fra Arilds-Tid,Naar tit vi faldt i Fiende-Haand,Du løfted Aag, Du løste Baand,Saa brat sig Bladet vendte!Ja, Herre! Du var from og god,Du skjulde Brøst og Synd forlod,Du dæmped selv din Vredes Ild,Din Varme blev som Solens mild,Saa brat sig Bladet vendte!Som godt Du har begyndt, bliv ved!Vor Frelser-Mand! giv os din Fred!Vær dog ei vreed fra Slægt til Slægt!Lad Miskundhed faae Over-Vægt,Saa brat sig Bladet vender!Tilgiv os, som en gammel Ven,Og giør os levende igien!Lad Folket dit med Fryd paanyLovsynge dig i høien Sky,For brat sig Bladet vendte!Ja, fri og frels os, Herre kiær!Beviis, Du er vor Tillid værd!Lad høres det i allen Stad,Hvor Du dit Folk giør sjæleglad,Naar brat sig Bladet vender!Nu tys! lad ret os lytte til!Thi Herren med os tale vil;Ja, til sin hele Menighed,Med Hjerte-Rum, Han taler Fred,Saa brat sig Bladet vender!Ja, nu Hans Salighed er nærDet Hjerte-Folk, som har Ham kiær;For Skammen skjulde os som Vand,Skal Æren bølge i vort Land,Naar brat sig Bladet vender!O**Sandhed!**hvor det klinger sødt!Til**Naaden**siger du: velmødt!**Retfærdighed**da kysser**Fred,**Saa Hjerter smelte maae derved,Mens brat sig Bladet vender!Retfærdighed fra HimmerigSig bukker dybt og yndelig,For Sandhed af det mindste FrøSig skyder op paa Verdens Øe,Naar brat sig Bladet vender!Ja,DaIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note. Førstetrykket, SJ 567, har dog 'Ja,'. Skal det oplyses?DaJamed vor Herre stiger nedTil Jorden Guds Retfærdighed,Da blomstrer Haab, da voxer Trøst,Og vi faae en velsignet Høst,Naar brat sig Bladet vender!## No. 32.Efter den 84de **Davids-Psalme.**
Herren, Han sagde til Herre min:Thron ved min Side i Høihed din,Mens Jeg lægger Dig under FodHver en Jette, Dig staaer imod!For Du er Mig kiær over Alle.Spiret af Zion, det er Dig bragt,Thron mellem Fienderne uforsagt!Stor er Du paa din Kraftes Dag,Vidner mine giør klar din Sag,For Du er Mig kiær over Alle.Svoret Jeg har, og giør ei det om:Evigt er og dit**Præstedom;**Morgen-Stjernen er gammel nu,Før den skabdes, dog født er Du,Saa Du er Mig kiær over Alle.Herren i Kraft ved din høire HaandKæmperne tæmmer som Almagts Aand,Bli'r med Rette Han harmefuld,Konger blæser Han brat omkuld,For Du er Ham kiær over Alle.Folkenes Dommer er Han paa Jord,Hoveder bryder Han med sit Ord,Heltens Hoved dog synker ei,Kilden lædsker Ham paa Hans Vei,For Han er Dig kiær over Alle.Konge og Biskop til evig Tid!Sid paa din Throne, som Solen blid!**Retfærds Konge,**det er dit Navn,**Fredens**By er din Føde-Stavn;Saa Du er Mig kiær over Alle.## No. 33.
Stene for mig raabe skal,Sagde den Eenbaarne;Saa de giør i Stjerne-Tal,Med og uden Taarne.Stod de Alle Dør om Dør,**Kirkerne**paa Tue,Slig en Stor-Stad aldrig førSkinned under Bue.Raabde fra hvert Kirke-TaarnKlokke til sin Grande,Hørt ei var paa Jord tilfornSligt et**Hosianne!**Stod den**Kirke-Stad**paa JordNu end tom og øde,Klart dog viiste Livets Spor,Stort i den uddøde!Derfor end saa høit i**Rom,**Ligest Kirke-Staden,Raaber ud for ChristendomHver en Steen paa Gaden!Alle Kirker da paa JordByg i Tanken sammen!Fyld dem saa med**Livets Ord,**Og med Folkets**Amen!**Da det**ny Jerusalem,**Bygt paa**Edens**Høie,Som det Christne Folke-HjemSvæver dig for Øie!Kalk og Steen er Skygge-Værk,Saa ei**Tro og Tanke,**Naar i**Aanden,**evig stærk,De sig kiærlig sanke.Hvad da favnes, er i AandVirkelig tilstæde,Om det sine Rosen-BaandHjertet snoer med Glæde.Saa Man i hver Christen-Favn,Bedst hos fromme Kvinder,Bygt af**Aand**i Jesu Navn,**Kirke-Staden**finder!## No. 34.
Hvad har**Kirken**her tilbage,Som er værdt at sjunge om?Kalk og Disk og Lyse-Stage,Nøgne Vægge, Blokken tom;Sjelden Spir og høie Gavle,Døbe-Funt og Alter-Tavle,Som engang er Synet værd!Selv i Syden, hvor Man svimlerOver**Peders-Kirkens**Tag,Selv i Kirken, hvor Man himlerKonstig med den fine Smag,Hvor er Kirkens Gods og Værge?Hvor den Tro, som flytter Bjerge?Hvor den Konst, som skaber Guld?Før, da med trefoldig KronePaven sad paaKapitol,Og saa høi var ingen Throne,SomSanct PedersBispe-Stol,Da Choral og Kæmpe-ViseKunde vel ei noksom priseKorsets Glands og Kirkens Drot!Men nu har jo Pavens LykkeTøfler, som ei kysses, paa,**Kirkens Sværd**er kun en Skygge,Spir og Krone ligesaa,Stodder-Konge, Tigger-Munke,Dødning-Been og Bulle-Bunke,Er det værdt at kvæde om?Groe nu selv paa Træer grønneSkygger kun af Frugtens Guld,Hvor kan da de Tørre lønneSangens Fugl iNordensKuld!Hvor kan da en Harpe tone**Her**om Kirkens Gylden-Krone,Spir og Sværd og Moder-Skiød!Blev det**her**saavidt ei drevet,At af Alt, hvad**Kirkens**var,Kun**Optegnelsen**og BrevetVi beholdt til Kirke-Kar!Blomstre da, trods Band og Pave,Her nu Kirkens Rune-Stave:Skyggerne af**Arons**Stav!**Billedlig****Bi**ll**edlig**delvist fremhævet i Ata'r**Skriften**Svaret:“Hvo mon tro'r, hvad vi har hørt,Og for hvem er aabenbaretHerrens Haand, som os har ført?Søn bebuded vi, som Kviste,Sprungne frem, før Nogen vidste,Jordens Tørke-Baand til Trods.Verden finder ei ham fager,Savner Smil og Rosen-Kind,Men vor Skyld han paa sig tager,Taaler Sting i stille Sind,Taaler Spot og Tugt beskeden,Mægler os til Bedste Freden,Kiøber Læge-Konst med Saar!”Efter Esa. 53.
Ja, i Colossenser-Brevet,Frugtbart, naar det pløies**vaadt,**Til vort Svar staaer atter skrevet,Klart, naar**Øiet**kun er**godt:**Stod, i Paaske-Morgenrøde,I med**Christus**op af Døde,Husk da paa Hans Himmel-Fart!Eders Hjerte, eders Øie,Ile did, trods Jordens Baand,Hvor Han sidder i det Høie,Ved Gud Faders høire Haand!Søger det, som er foroven,Over Sky, som over Skoven,Ei hvad kiønt er kun paa Jord!Endelig dertil og Grunden,I et andet Sende-Brev2 Cor. 4.
,Fløi Apostelen af Munden,Da han til**Hellener**skrev:**Synligt**har sin Tid og Time,**Evigt**kan dermed sig rime,Kom, dog**ei tilsyne**her!Bundet blev den store Drage,Rugende paa Kirke-Guld,Hver sig skyndte da at tageHvad dem huged, Haanden fuld,Vi og tog hvad os behaged,Først og sidst hvad Andre vraged':Morten Luthers**Barne-Tro!****Kirken**her da har til Bedste**Barne-Tro**af Hjertens Grund,Lid tør vi til Løftet fæste,Herren gav med**Haand**og**Mund,**Vi Ham tør paa Ordet tage:Jeg er med jer alle Dage,Er I To, saa giør det Tre!Derfor godt vi har i Grunden,Alle gode Ting er tre,Sang har immer Barne-Munden,Kan og ret af Hjertet lee;Lod engang vi os besnakke,Tog med Steen for Brød tiltakke,Det giør Herren godt igjen.**Haand**og**Mund**hos Skiøde-BarnetHardtad ei kan skilles ad,Neppe mærked vi, at SkarnetMellem dem indskiød sit Had;Selv i Bog for “det betyder”Sagde vi “som Ordet lyder,”Herrens Ord af Haand i Mund!Bagvendt jo det var tilvisse,Ordet lød dog om**de Smaa:**Ringeagter aldrig disse!Høiest**deres Engle**staae.Som i Kiødet, saa i Aanden,Om end bagvendt, Barne-HaandenBringer let dog Mad til Mund!**Skriften,**læst med**Øine vaade,**Herrens Bog med**Barne-Tro,**Den er rig paa Lys og Naade,Den er fuld af Fred og Ro;Her, som hist i Blomster-Haven,Sidder hos Guds Ord i GravenEngle-Vagt med Himmel-Nyn!Dunkelt klang det for vort Øre,Som de sang “her ligger Han,”Let ei falder det at høreLydt i Gravens Taage-Land;**Som**vi hørde,**saa**vi tro'de,Tog, alt som de skrevet stode,**Stavene for**Herrens**Ord!**Det os kosted bittre Taarer,Thi**Bog-Staven**slaaer ihjel,For**Hvis**Skyld Man bliver Daarer,Det giør dog en stor Forskjel;Engle hjalp, saagodt de kunde,Han, som slap os ingenlunde,Hjalp os ud af Dødning-Drøm!Øret Han os gjennembored,Skabde saa os gode Kaar,Lydt det nu fra Engle-ChoretKlang omtrent som skrevet staaer:Søger ei iblandt de**Døde**Ham som ei blev Orme-Føde!Pas kun paa hvad**Han har sagt!**Vi forstod halvkvæden Vise,Fandt i**Kirken**brat**Guds Ord,**Fatted Mod til høit at priseHvad kun Barne-Hjertet tro'r,Fandt i**Ordet, som det lyder,**Alt hvad**Skriften**kun**betyder,**Evig Nok at kvæde om!Nu vi see: til Punkt og Prikke,Sandt det er, som skrevet staaer,Fik du Mindst, dig fattes ikke,Meer end Nok slet Ingen faaer;Arve-Ret til Himmel-GuldetFølger hele Børne-Kuldet:Hver, som**tro'r og bliver døbt!**Om Opstandnes Første-GrødeAltid Sagn maa gaae for Syn,Til de Levende og DødeSee Hans Blik som Himmel-Lyn,Da vi skal i Skyen mødeEvighedens Morgen-Røde,See i Glands hvad Han har sagt!Lad kun Elementer smelte!Herrens Ord skal ei forgaae,Over os Det hvælver TelteStjernestrø'de, himmelblaa,Under dem med Hjertens-GlædeOrdets Priis vi evig kvæde,**Ordets,**som er**Liv**og**Aand!**Hvad gav Støvet**Livets Krone?**Spørges lydt i Engle-Chor;Svares i den samme Tone:**Barne-Tro**paa**Herrens Ord,**Den har Støv fra Jordens DaleHævet op i Himmel-Sale,Gjort til Alt hvad Gud har sagt!## No. 35.
**Jesus!**hvor er Du dog henne?**Hjertet**søger Dig omsonst,Selv hvor Dig Apostel-PenneTegned af med himmelsk Konst,Som Du gik og stod hernede,Nem at finde, god at bede,Trofast Ven og Taler sød,Herre over Liv og Død!Alle Dage, har Du lovet,Være vil med dine Du,Paa dit Ord jeg Alt har vovet,Ak, men hvor er Du da nu?Lød det ude, lød det inde:Leder kun, saa skal I finde!Du, som høit i Himlen boer!Ak, jeg fandt dog kun dit Spor!Naar jeg lydt dit Navn bekiender,Guddoms-Navnet, paa dit Bud,Verden spodsk mig Ryggen vender,Spørger: hvor er nu din Gud?Har du Ham i Guddoms-Fylden?Staaer Han i din Bog paa Hylden?Taler der Han himmelsk sødt?Blæser der Han Liv i Dødt?Hørt jeg har af Kvinder fromme,Fabel var det sikkert ei,At til dem Du pleied kommeTit paa deres Kirke-Vei,Tit, hvor ikkun Hjertet flammer,I det dunkle Bede-Kammer,Selv jeg mindes dunkel sødt,Mig som Lille Du har mødt!Ja, der gaaer en deilig SageOm dit Møde trindt paa Jord,Som i hine Mellem-Dage,Før til Himmels Du opfoer,Da, ei mindre eller større,Du gik gjennem lukte Dørre,Lydt Guds Fred i Kredsen bød,Kjendtes, naar Du**Brødet brød!**Ak! men som en Fabel klingerSelv for mig den Sage nu,Sværmer-Flok paa Flue-VingerKommer brat min Sjæl ihu,Og vil jeg paa Bogstav bygge,Jeg omfavner kun din Skygge,Soleklar og englefrom,Men for Hjertet taus og tom!Engel ved min høire Side!Hvorfor skiænder Du saa smaat?Hvad er det, jeg selv maa vide,Naar jeg tro'r paa Kirkens Drot?Hvad var det, Han selv mig sagde,Da Han mig i Vuggen lagde?Hvad er det, jeg selv har sagt,Da med Ham jeg gik i Pagt?**Pagt!**ja Pagt med Hjertens Glæde,Nu et Lys for mig opgaaer,**Jesus!**Du var selv tilstæde,Nu jeg veed det**hvor**og**naar,**Haand Du paa mit Hoved lagde,Grandt jeg veed nu hvad Du sagde,Hvor jeg døbdes med dit Ord,Hvor Du bød mig til dit Bord!Ja, med**Ordet,**som os døber,Og bespiser ved dit Bord,Naar for Alt vi Perlen kiøber,**Dig**vi har:**Gud Faders Ord,**Og med dig din Aand og Tale,Plads og i din Faders Sale,Døden da har tabt sin Brodd,Evigt Liv er Ordets Lodd!**Lyd**er**Legem, Skrift**er**Skygge,**Ei i Bøger**Aanden**boer,Det var Børns og Kvinders Lykke,Naar de tog Dig paa dit Ord,Det var vores Skam og Skade:For din Mund vi trykde Blade,**Hørde ei din Guddoms-Røst,**Savned derfor Liv og Trøst!Nu staaer Sjælen op af Døde,For os lyser**Christus**nu,Daglig kan vi Herren møde,Kommende Hans**Røst**ihu,Og naar Klokken ringer sammen,Dybt vi føle da med Gammen:**Jesus**er, hvor To og TreTroe hvad kun Guds Engle see!**Jesus!**ja, nu har jeg vundet,Du er min og jeg er din!Nu jeg har din**Bolig**fundetMellem os saa faur og fiin;Du er med os alle Dage,Naar vi Dig paa**Ordet**tage,Som det**lever,**Død til Trods,Som det**lyder, sagt til os!**## No. 36.Efter den 45de Davids-Psalme og vor Lutherske “Bryllups-Vise om Christo og hans aandelige Brud”, begyndende: Mit Hjerte opgav et lystigt Ord.
Mig rinder i Hu et lystigt Ord,Det kvæde jeg vil for Kongens Bord,Thi spørges det skal i Kongens Gaard,At**Christi**Kirke fik**Gylden-Aar,**Ja, tone det skal over Skoven i Sky:Det ældgamle Folk er som født paa ny,Hvad kan vor Glæde ligne!Vor Sorg er slukt, vor Bøn opfyldt,Vort Kors er let, vor Kalk forgyldt,Saa vilde os Gud velsigne!Nu sige vi til vor Herre kiær:Du deilige Helt! bind om dit Sværd!Paa Læberne dine yndig boerAl Naadens Fylde, med Sandheds Ord,Saa deilig og diærv ingen Menneske-SønEr fundet, din Lige, af Adams Kiøn,Du “Kvindens Sæd” alene!Dit Ord er Liv, din Daad er Dyd,Din Lyst er Fred, din Lov er Fryd,Og Tanker Du har fuldrene!Du ruster Dig kun og gaaer i SlagFor Sandheds og Mildheds gode Sag,Thi høres med Fryd i Fruer-BurDit Skjolde-Brag og din Kæmpe-LurJa, alle smaa Piger, ved Belt og ved Sund,Skal synge med Fuglen i grønne Lund,Din favre Kæmpe-Vise;Med Seir i Haand og Seir i Fod,Og Seir i hvert et Ledemod,Du skinner, fuldværd at prise.Til Sværd Du bruger et vinget Ord,Dit Spyd er en Pen, som deraf groer,Din Hjelm er din Høihed aabenbar,Dit blanke Skjold er din Reenhed klar,Og Pilene dine er Sandhedens Lyn,Da times i Mørke fuldstolt et Syn,Naar Folk de gjennemfare!Dit Spir er Almagt underfuld,Din Krone Kiærlighedens Guld,Evindelig skal de vare!Du hader kun Løgn og elsker Godt,Thi salved, o Gud! din Gud Dig flotAf Glædskabens Olje-Krus forvist,Med Æren kaldes Du deraf**Christ,**Og hvor Du færdes, i Kveld eller Gry,Dig altid omdufter en Virak-Sky,Det kan ei mindre være;Dit Huus er ei af Kalk og Steen,Men af det skære Elfenbeen,Det skinner din Smag til Ære!Stor Glæde og Fryd er i din Hald,Prindsesser Man seer i Snese-Tal,Og Dronningen selv i Purpur reenMed Straale-Krandse af Ædelsteen,Til Hende det lyder, som Toner fra Sky:Dit Bryllup, det holdes i Dag paany,Med Giæster englerene;Betænk din Pagt og Dronning-Kaar!Forglem dit Folk og Faders Gaard,Og flam for din Drot alene!Da kommer fra**Zor**et Jomfru-Kuld,Med Gaver i Skiød, med Sølv og Guld,For Kongen paa Knæ ydmygelig,Saa bønlig skue de op til dig!I Spidsen af dem majestætisk fremgaaerPrindsessen fra**Hesbon,**vel svøbt i MaarMed yndig Gylden-Bræmme;Som Liljen hvid, som Rosen rød,De synge for dig med Stemme sød,De finde hos dig sig hjemme!I Fædrenes Sted, som du har mist,Dig skiænkes et Sønne-Kuld forvist,Som arte sig godt i Høiheds-Stand,Og Drotter vorde fuldvidt om Land!Dit Dronninge-Navn gaaer fra Slægt til Slægt,Med det farer Solen i Konge-Ægt,Og Himlens Hær det prise,Og Adams Kiøn, mens Verden staaer,Udraaber høit dit Gylden-AarOg synger din Bryllups-Vise!## No. 37.Efter Propheten **Esaias** 61.
**Christus**er vores, med Ham har vi Alt,Alt, hvad med Sandhed er ypperlig kaldt!Himmel og JordEr jo skabt af**Guds Ord,**Løfterne Guds allesammenJa er i**Jesus**og Amen!Høit skal det lyde, mod Latter paa Trods:Alle Propheter har spaaet om os!Stolkonge-Brud!I dit Purpur saa prud,Løft nu din deilige Stemme!Syng om hvad du har i Gjemme!Over mig svæver den Høiestes Aand,Salvet mig haver og Kiærligheds Haand;Ærende mitDerfor siger jeg frit,Børnene Guds allesammenDet er til Fryd og til Gammen!Læge kan jeg alle Hjerternes Saar,Jeg udbasuner et Frihedens Aar,Gyldent og stort,Sprænger Fængselets Port,Lydt mig velsigne de Blinde,Som sad i Lænker derinde!Sorgen i Zion jeg slukker fuldsødt,Ligklæde sort bliver Skarlagen rødt!Lystig i SkyLyder Sangen paany!Stæderne, som lagdes øde,Atter opstaae fra de Døde!Sønnerne mine faae kongeligt Kaar,Fremmede Folk vogte**Israels**Faar,Vingaard iflængNu med Ager og EngGrønnes og blomstre og bære,Det giør**Philisternes**Hære!Sønnerne mine, som Herren har sagt,Præster skal kaldes, med kongelig Magt,Hedningers MarvEr dem givet til Arv,Guldet i Grav og i Vange,Dermed de glimre og prange!Døttrene mine, mens Orglerne gaae,Krandsene binde og Harperne slaae,Synge i ChorOm den gienfødte Jord,Lære af Engle at kvædeLiflig om Himmerigs Glæde!Døttrene mine, med Øinene blaa,Gladelig skal om Guds Herlighed spaae,Pryde i LønDeres Bryst for Guds Søn,Dandse paa Roser til Graven,Bæres paa Hænder til**Haven**Eller ogsaa:
Dandse paa Roser herneden, Bæres paa Hænder til **Eden!**
!Saaledes vender nu Bladet sig om,Saa fælder Aanden paa Jorderig Dom!Hver tager Sit,Og det Bedste er mit:Løfterne Guds allesammen,Dermed den evige Gammen!Glæden hos mig skal nu bygge og boe,Hjerte, i Herren vær lystig og fro!Thi som sin BrudHan nu smykker mig ud,Brat skal, som Kroner og Krandse,Straaler i Kreds mig omdandse!Børnene mine skal flokkes paa Jord,Som i en Have staae Blomster i Flor,Splittes de ad,Kan ei dufte paa Rad,Øiet hver Enkelt opledeSkal dog som Blomsten paa Hede!Gud være lovet for saadanne Kaar!Melder, Herolder, mit Guldbryllups-Aar!Lystig paanyLad det tone i Sky,Kiendes paa Røsten og Livet,Ei har jeg**Aanden**opgivet!## No. 38.
Christne, med Skiel,Kaldes de vel,Alle, som Troen bekjender,Og som i DaabSaligheds HaabFik paa den Eenbaarnes Hænder;Christne for Gud,Børn af Hans Brud,Er dog kun Kiærligheds-Kuldet,Thi ikkun deTroe, til de seeGyldnere Skatte end Guldet!Christne paa SkrømtOrdet har dømt,Selv de sig kalde uægte,Troe til en Tid,Svigte i StridChristusomsider fornægte!## No. 39.
Christendom i Verdens MundEr hvad Man behager,Kun ei Tro af Hjertens-Grund,Den al Verden vrager,Kræves dog i Daabens Pagt,Har og, trods al Verdens Magt,Himmel-Haabet til os bragt,**Jesu**Navn forklaret!Christendom i Kirkens MundEr da, som den lyder,Christen Tro af Hjertens-Grund,Og hvad deraf flyder:Daab i**Jesu Christi**Navn,Styrelse til Himlens Havn,Barne-Smil i**Jesu**HerrensIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Herrens**Jesu****Jesu**Favn,Salighed af Naade!## No. 40.
Verden er, som Man den tager,Herlig stor og saare fager,Som den kom fra Herrens Haand,Vild og vanskabt efter Faldet,Fuul og fæl med Rette kaldet,Som den staaer mod Herrens Aand!Derfor i de sande SkrifterVerdens-Navnet Mening skifter,Efter hvad der tales om;Som sig vende Bibel-Blade,Verden elske, Verden hadeSiges Han, som har al Dom!Ja, i Bogen der staaer skrevet,Verden, som den vild er blevet,Elsked dog Gud-Fader saa,At sin Søn Han gav til Bedste,Saa hvad Lid til Ham vil fæsteSkal forklares, ei forgaae!Ondt er sagtens her det Meste,Alt for verdslige de Fleste,Herrens Ord dog høre Hver,At i Verden Han er kommenKun til Redning, ei til Dommen,Og som Han er vi og her!Ond er Verden, meer og mindre,Værst for os dog i vort Indre,Rense Hver sin egen Deel,Fægte ei med Verdens-Skyggen,Afsie ei med Omhu Myggen,Mens Kamelen sluges heel!Munke saa i gamle DageMeende Verden at forsage,Naar de krøb bag Kloster-Mur,Drømde Fred og ingen Fare,Faldt da brat i Fiendens Snare,Verden værst blev Munke-Bur!SaaTitIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.TitTitSaaend troes al Verden hængeHisset i Fiolens Strænge,Her i Mundens Ukvems-Ord,Mangengang kun ved den Finger,Som sig rører, mens det ringer:Lille Part af Verden stor!O, du blinde Pharisæer!Seer ei Skoven du for Træer?Grib dog i din egen Barm!See, hvorpaa dit Hjerte heier!See, hvorom sig Tanken dreier!Brug mod Verden der din Arm!Først forinden, saa foruden!Huset først, derefter Ruden!Det er Herrens gyldne Raad;Først dig selv og saa din NæsteSee at blanke med de Bedste,Det er Christnes Kæmpe-Daad!Meget da dig Verden plager,Men ei meer den dig bedragerDysset ind i verdslig Ro,Og tilsidst du glad befinder,Een er Verdens Overvinder,Det er**Jesu Christi**Tro!Hvad Man giør og hvad Man læser,Verden er, som Vinden blæser,Smuk og grim og mild og vreed;Som sin høie Herre-Stamme,**Christen-Tro,**altid den samme,Af Omskiftelse ei veed!Thi skal den trofaste KvindeVindspil-Kæmpen overvinde,Glimmer slaae med ægte Glands,Giennem Fiendens røde PileIndgaae til den store Hvile,Med en evig Straale-Krands!Derfor, Sjæl, ei meer du bruse!Sid hos Kvinden from tilhuse!Tag saa Verden, som den faldt!Hvad i Verden du skal lide,Den har dog sin gode Side,Ondt er kun i Helved Alt!## No. 41.
Tvang til Tro er Snak i Taaget,Hjertet værger sig med Fynd,Tvang til Skrømt, som Pave-Aaget,Det er Tvang til Løgn og Synd;Kun til Helved kan Man tvinges,Mens til Himlen blot der ringes,Frihed følger Sandheds Aand!**Fienden**byder Baand og Lænker,Truer os med Død og Dom,**Frelseren**os Livet skiænker,Bryder for os Mur og Bom,Kommer for at løse Fanger,Kvæder som en kronet SangerHøit om Friheds Gylden-Aar!**Jesus,**som den gode Hyrde,Leder om fortabte Faar,Vinker hver, som under ByrdeSyg i Sind nedbøiet gaaer,Beder dem til sig at ile,Byder dem den sande Hvile,Gavnligt Aag og Byrde let!Nægtes end Hans Ord og TaleIndpas, Sted og Hjerte-Rum,Ei vil Ondt med Ondt betaleFredens Evangelium,Kalder aldrig Ild fra Skyen,Gaaer som Han fra Uvens-ByenStille til et bedre Sted!Og, saavidt som Rygter fare,Ei for Sjæle-Friheds SagKæmped nogen Helte-SkareBoldt som, under Korsets Flag,Den fra**Stephanus**til**Luther,**Som med Krandsen Kiæden slutter,Triumferer overRom!Ak! at Herren skal behøveTil sit Folk at raabe end:Seer, I Blinde! hører, Døve!**Frelseren**er**Friheds**Ven!Hvem er det, som Mig forvandler,Trods mit Navn, til Slave-Handler?Det er Fienden, jag ham ud!At hos Mig er godt at være,Millioner sang tilforn,Af mit Huus, Mig til Vanære,I har gjort et Fange-Taarn;**Lukker op**og lader løbeHver, som ei har Lyst at kiøbeGuld hos Mig for alt sit Gods!Lukker op og lader fare!Nøle I, saa farer Jeg,Siger til min Engle-Skare:Op nu! lad os gaae vor Vei!Længe nok vi gjorde Prøve,Længe nok for Øren døveSødt I sang om Himmerig!## No. 42.
Hvo kan troe, som har ei hørt!Det er Aandens Tale,Herrens Ord i Pennen ført,Det er Aand i Dvale;**Troens Ord**er Tale dyr,Det er Hjertets VidnesbyrdGjennem Tunge-Maalet!Hvo vil troe, hvad vi har hørt,Underligt at sige,Har ham ei en Stemme rørtSom fra Himmerige,Har en ærlig Sjæl ham eiMundtlig mødt paa Livets Vei,Vidnet for hans Hjerte?Turde vel paa**Jesu**Ord,Verden du forsage,Hvis kun paa Papiret SporVar af Ham tilbage,Hvis det lød ei fra Hans Flok:Herrens Naade os er Nok,Stærk er Han i Svage!Troskabs-Pantet trindt paa JordEr jo**Troskabs-Eden,**Derfor vi om Troens OrdHøre**Menigheden,**Hører Nogen ikke den,Var han og vor bedste Ven,**Kirkens**er han**ikke!**Himmel skabde Gud og Jord,Ei med Pen i Haanden,Men med sine Læbers Ord,Som er Eet med Aanden!Som det Gamle, saa**det Ny**Skaber Gud da under SkyKun som**Ordet lyder!**Dødninger med Blæk og PenPrise deres Døde,Aanden fra vort Hjertes VenKom med Tunger røde,Aandens Kraft er Ordets Marv,Gaaer paa Tungen kun i ArvTil Guds Børne-Skare!Kjender du de døde SprogEnd til Punkt og Prikke,Ei forstaaer du Herrens Bog,Har du Aanden ikke,Han ei boer i Bog og Blad,Ham kun bær fra Stad til StadAande-Drættets Vinger!Snakked Paven udenom,Skal vi derfor glemme:Om den**ægte**ChristendomGiælder**Kirkens Stemme,**Var det ret og var det galt,Hvad den troet har og talt,**Aanden**var og**Livet!**Spurgde Man om**Kirkens Ord**Ei ved**Sjæle-Badet,**Og ved Herrens**Naade-Bord,**Men ved**Pave-Bladet,**Maae ei derfor**Tro**og**Daab**Være Eet, som Livets Haab,Alle Kirkens Dage!Foer med Snak og Løgn og TantFordum Klerke-Munde,Er det derfor mindre sandt,Vi vor Tro skal**grunde**Paa hvad meer end skrevet staaer:Hvad i**attenhundred**AarGjorde**Under-Værker!****Det**var**Troen**velbekjendt,Som end Ordet lyder,Det var**Tungen**velanvendt,Som end Hjertet fryder,Naar i Tale og i Sang,Sat af Aanden ret i Gang,**Christus**den forkynder!## No. 43.Ændring af: Mit Barn frygt den sande Gud.
Frygt, mit Barn, den sande Gud!Misbrug ei Hans Navn og Bud!Hellighold vor Herres Dag!Ær Forældre uden Nag!Sky Utugt og Vold og Mord!Stjæl ei, vær ei falsk i Ord!Flye Begiærlighed paa Jord!Vi paa**Gud Alfader**troer,Som Alt skabde med sit Ord,Og paa**Sønnen,**Gud og Mand,Præst, Prophet og Konge sand,Og paa**Aanden,**al vor Trøst,Som os læger for al Brøst,Reiser op til Livets Lyst!Fader-Vor i Himmel-Havn!Helligt være os dit Navn!Lad os ret dit Rige see!Lad i os din Vilje skee!Giv os Brød og vær ei vreed!Os i Fristelse ei leed!Fri os fra hvad Ondt Du veed!Du, som os af Naade storHar gienfødt med Vand og Ord!Hjelp, vi bær vort Christen-NavnDig til Ære, os til Gavn:Holde troe vor**Daabes Pagt,**Staae mod Fjenden godt paa Vagt,Faae med Synd og Døden Magt!Mæt vor Sjæl, o**Jesus**sød!Med dit Legem, Livets Brød!Vederkvæg os, Frelser god,Med Livs-Kalken i dit Blod!Brød og Viin med Ordets LydSkiænke Deel os i din Dyd,Og i Salighedens Fryd!## No. 44.
Vor Kirke-Dør vel lukkes opFor hver en Sjæl, som banker,Dog ind ei fares i Gallop,Der kræves Alvors-Tanker:Dør-Vogteren, med stadig Hu,Adspørger først:**forsager du,**Med alt hans Ude og hans Inde,Vor Herres og vor Troes**Fiende!**Dernæst vi spørge:**troer du,**Som vi og vore Fædre?Hvis ei, da er det Tid endnu,Gak, hvor du troer det bedre!Men**Fiendens**Væsen:**Løgn**og**Svig**Ei taales kan i Himmerig,Ei**Jaognei**er hos vor Herre,Og Hykleri giør Ondt kun værre!Men kan og vil vor**Tro**og**Daab**Som**ærlig**Mand du dele,Vi borge dig for Himlens Haab,Og Herren for det Hele,Han borger dig, som Ordet lød,For Seier over**Synd**og**Død,**For evigt Liv, og det vil sige:Guds Salighed i Himmerige!## No. 45.
Vi troe paa**Gud Fader,**Som Alt har i Vold,Som Himmelen skabdeOg Jorderigs Bold!Af Ham haver NavnetAl Faderlighed,Paa Kiærligheds-SavnetHan bødte derved,Og gav os Fortabte,Af Fienden forskabte,Til Frelser sin eenbaarne Søn!Vi troe paa**vor Herre,**Guds eenbaarne Søn,Paa**Jesus,**den**Christus,**Undfanget i Løn,Af Høihellig-Aanden,Men aabenbar fødAf Jomfru**Marie,**Thi Ordet blev Kiød,Af Pine og giæstet,Og underPilatuskorsfæstet.Ja, død, lagt i Jord,Til Helved Han nedfoer,Men tredie Dag Han opstod,Og traadte saa Død under Fod!Til Himmels opdraget,Han Sæde har taget,Mens Fienderne lægges i Baand,Til Høire ved Faderens Haand,Og derfra Han kommerIgien som en Dommer,I Faderens Sted,For Døde og Levende med!Vi troe og paa Aanden,Paa**Høihellig-Aanden,**Udsendt af Guds Lam,Og Allemands-**Kirken,**Høihellig i Ham,Og**Helgen-Samfundet,**I Aanden forbundet,Ved**Synders Forladelse**reent;**Opreisning af Kiødet,**Som Kornet først dødet,**Det evige Liv**for os Alle tilsammen,Ja, Amen,**I Jesu Navn,**Amen!## No. 46.
Vi troe, som vi ved Daaben svor,Paa Dig,**Gud Fader,**Livets Kilde,Hvis Hænder dannede vor Jord,Og hvælved Himlen, som Du vilde!Som Fader-Navn i Barne-Mund,Er Kiærlighed din Guddoms-Grund,Du Livet heller gav end tog,Derfor Du til din Søn os drog,Kun Satan, som vi har undsagt,Er Fiende ad Algodheds Magt!Vi troe paa din**eenbaarne Søn,**Som lod til Offer sig indvie,Undfanget af din Aand i Løn,Ham fødte her Jomfru**Marie!**Det er vor Herre**Jesus Christ,**En plaget Mand fra Først til Sidst,Korsfæstet, død og lagt i JordHan og til Helvede nedfoer;Men klarede dog al vor Sag,Stod herlig op den tredje Dag,Til Himmels foer og satte sig,Gud Fader! som Du bød, hos Dig,Vi see igien vor Herre fromVed Levendes og Dødes Dom!Vi troe og paa den**Hellig-Aand,**Som helliger vor Fælles-Kirke!Vort Helgen-Samfunds Hjerte-BaandDet er Hans Guddoms-Konst at virke!Hvor Han dit Seigl paa Støv har sat,Er Sorgen slukt og Synd forladt,Og hvor Hans Kirke-Klokker gaae,Skal Kiød i Aandens Kraft opstaae,Til evigt Liv, i Fred og Ro,Saa kroner Du vor**Christne Tro!**## No. 47.
Til Helvede vor Drot nedfoer,Da Han var død og lagt i Jord,En Prædikant paa Aanders Sprog,Lyslevende var Herren dog,Og som en Frelser did Han kom,At styrte Dødens Throne om,Ja, Fængselet Han fangen tog,Fra Helved i Triumf Han drogMed Fanger sjæleglade!Du Ledd af**Troen,**sært forhadt,Som Livets Lys af Dødens Nat,Kom til vort Hjerte!**der**endnuEr Nok af Nat og Dødens Gru.Neddæmp den stærke Fiendes Spot!Udløs hvad skiønne vil paa Godt,Naar frelst og frit, saa gladelig,Fra Helvede til Himmerig,Det i Triumf Dig følger!Om**Troens Ord**fra Arilds-TidMan pruttet har med Kiætter-Vid,Og budt os snart**“en Neder-Deel”**Og snart et Hul forHel-Hjemheel,Ja byder nu, med Overlæg,Os for vor Herres Nedfart Præk;Men Han**“til Helvede nedfoer”,**Og før afknappes skal et Ord,Til Himmels vi vil fare!Her spørges ei, hvad vi**forstaae,**Men kun, hvad**vi**er**døbte paa,**Som ærlig**bygge paa**vor**Daab**Vor**Børne-Ret**med Himmel-Haab!Her giælder det:**beviis**os**klart,**At Ham paaløiet er den Fart!Hvis ei, saa lad os smukt i Ro,Som med**vor Daab,**saa med**vor Tro,**Kun Herrens og vort Eget!## No. 48.
**Jesus,**Dødens Overvinder!Du, hvis**Ord**er**Liv**og**Aand,**Stat os bi mod Livets Fiender,Fri os ud af deres Haand,Høilig til en Helt vi trænge,Som kan Dødens Lænker sprænge!See vi til Vort eget Hjerte,Templet for din Aand paa Jord,Flux vi føle det med Smerte,Daanet der er Livets Ord,Øine Løfter, Skygger lige,Flagre i de Dødes Rige!Søge Kirken vi hernede,Legem dit med Guddoms-Kaar,Trindt vi see sig kun udbredeSørgelig din Kirke-Gaard,Dødens Herredømme sanderStenen der med Hoved-Pander!Rører i vort Hjerte-KammerLivet stundum sig endnu,Rører Læben sig og stammer:**Jesus,**i dit Ord er Du,Skogrende os Fienden haaner,Lyden døer og Læben blaaner!Derfor see til os i Naade,Herre ved Guds Høire-Haand?Løs dog snart den store Gaade,At dit**Ord**er**Liv**og**Aand!**Hos det Par, som for Dig græde,Viis, at Du er selv tilstæde!See, dit Ord er lagt i Graven,Muret ind med Kalk og Steen,Trindt omkring i Dødning-HavenSmuldre Helgen-Folkets Been,Vove Seiglet vi at bryde,Romer-Spyd os Spidsen byde!Selv Du veed, vi er ei Helte,Som de fordum saaes paa Jord,Stenen ei kan vi bortvælte,Ak, thi den er saare stor,Vel som Dværge vi, ei større,Stønne maae for Klippe-Dørre!Derfor lad en Engel dale,AltsomsomStraaler gaae fra Soel,Lægge Vagten dybt i Dvale,Giøre Stenen til sin Stol,Mens sig brat paa Lynets VingerOrdet fra sin Grav udsvinger!!Ja, lad opstaae fra de DødeOrdets Tugt og Ordets Trøst,Og lad Hjertet i os gløde,Mens vi lytte til din Røst!Lad os, naar Du Brødet bryder,See, det er, som Ordet lyder!Frit vi da skal drage Aande,Løst er da vort Tunge-Baand,Bod vi har da for al Vaande,Høit sig fryder Sjæl og Aand,Bryder ud med Toner søde:Vær velkommen fra de Døde!Ja, velkommen, sødt det klinger,Guddoms-Ordet, født paa Ny!Som paa Aande-Drættets VingerFarer, naar Du vil, i Sky,Kommer dog, som himmelfaldet,Overalt, som Du er kaldet!Aldrig meer Du os forlader,Jorden fik i Grav Du kiær,Vel gaaer hiem Du til din Fader,Men er os dog lige nær,Kalder frem i Sjæl og KirkeAlt hvad Liv og Aand kan virke!**Jesus!**ja, vi troe og haabe,Selv i Dødens Skygge-Dal,At Du hører, før vi raabe,Svarer, før vi bede: tal!Blev, til Liv for mange Døde,De Opstandnes Første-Grøde!Ja, vi troe, men Tvivl sig klæberSom en Øgle til vor Tro,Døden spiller os paa Læber,Hvor vi mellem Skygger boe,Haabet er, som mat det glimter,Naar bag Sky vi Maanen skimter!O, lad**Troen**sig nedsænkeDybt i**Jordans**rene Flod!Lad os ei med**Naman**tænke:Hver en Strøm er lige god!Lad ei Fienden os indskyde,Lidt det er**dit Ord**at lyde!Da gienfødes**Tro**saa fage,I det store Trilling-Navn,Vender moderlig tilbage,Med en**Gudsøn**i sin Favn,Som skal aldrig smage Døden:**Haabet,**Guddoms-Morgenrøden!Hans er Smilet, som udsmelterHjerte-Suk til Harpe-Klang!Han er Kæmpen, som bortvælterStenen under Engle-Sang!Han har Lyset, han har Aanden,Derfor Alt kan Barne-Haanden!**Jesus!**ja, Du vil jo væreI os**Herlighedens Haab,**Fødes, til Gud Faders Ære,Hos os i hver Barne-Daab,Voxe hos os allesammenOp i Sky med Fryd og Gammen!## No. 49.
Enhver, som tro'er og bliver døbt,Gaaer frit ind i Guds Rige,For de i**Christen-Tøi**er svøbt,Som giør Guds Søn dem Lige;Thi giælder det om**Troens Ord**Og Daabens godt at gjemme,Men først og sidst: om Troen boerHos dig, som hun var hjemme!Da skilles ad den tykke Sky,Som trued Myre-Tuen,Da Solen bryder frem paany,Og af den straaler**Buen;**Sig Hjertet føler glad i**Pagt**Med Ham, som Alt mon raade,Forventer vel sin Himmel-Dragt,Men nøies med**Guds Naade!**Saalænge derfor**Tro**og**Daab**I Kirken er de samme,Med Herlighedens store HaabVi ei skal staae tilskamme,Men**Vaar**og**Høst**skal følges ad,IChristiKonge-Rige,Saa Oldingen er barneglad,Men engleklog tillige!Til Psalmen er vor Røst for lav,Dog vil vi Herren prise,Med Fugle-Nebbet, Han os gav,Til Kvad og Kæmpe-Vise!Vi Jule-Vinter har i Nord,Og kime, til Han kommer,Os venter paa gjenfødte JordMed**Ham**en evig**Sommer!**## No. 50.
O, kjender du**Daaben,**Lidt bedre end Hoben,Som Porten tilZionsden hellige Stad,Da aldrig du slipperDet Ord, som ei glipper:**“Velsignelsen evig i himmelske Bad!”**O himmelske Tone!Som Pant paa den Krone,Vor Gud har til Børnene alle henlagt,Det aldrig kan feile,Vor Herre beseigleMed dig vil den dybe, den deilige Pagt!Ja, Herren du ligner,Med dig Han velsignerI Badet for evig de troende Smaa;Med dig Han indgyderDem Livet, som fryder,O langt over det, vi i Støvet forstaae!O Christne! af MindeLad aldrig forsvindeDet Løsen, os aabner den herlige Stad!Derind gaae med GlædeVi kun, som vi kvæde:**“Velsignelsen evig i himmelske Bad!”**## No. 51.2 Kong. B. 5.
Der var en Kæmpe, stor og stærk,Engang i gamle Dage,I Krig han gjorde Under-Værk,Bar dog Spedalskheds Plage,Til i en sær lyksalig StundHan hørde Ord af**Barne-Mund**Om**Jøde-Folkets**Læge.**Elisa**hedd den Seer from,Iført Elias-Aanden,Deri var Kraft til Lægedom,Med Munden og med Haanden,Og**Naman,**Syrer-Kæmpen stolt,Til Vogns for Seer-Porten holdt,Med Bøn om Gunst og Naade.Prophetens Ord til Kæmpen lød:I**Jordan**du dig bade!Da brat fornyer sig dit Kiød,Saa reent som Rosen-Blade.Jo vist! gjenmæled Kæmpen graa,Som om ei Floder himmelblaa,Trods**Jordan,**vi har hjemme!Med Hest og Vogn, i Hu fuldgram,Nu hjemad drog den Kæmpe,Han tygged Drøv paa Ord og Skam,Lod Tid dog Vreden dæmpe,Og da han gav godt Ord igjen,Det mærked brat hans Kiøre-Svend,Han var fuldsnild i Tale!God Herre stræng! er det ei saa,(Tog Kiøre-Svend til Orde)Om**svare**Ting dig lagdes paa,Du Alt for Sundhed gjorde!Hvi da ei hvad er barnelet?O prøv i**Jordans**Flod den Tvæt,Guds-Manden dig tilraadte!Som sagt, saa gjort, den stolte MandNu axled Barne-Skrudet,Og baded sig i**Jordans**Vand,Syvfold paa Seer-Budet,Og brat han fik, som Ordet lød,For sin Spedalskhed Barne-Kiød,Saa reent som Rosen-Blade!Spedalskhed er for Sjælen Synd,Hos Kæmper og hos Dværge,Og læges kun den kan med FyndAf Ham fra**Zions**Bjerge,Han siger: deel med mig min DaabI**Jordans**Flod, da Barne-HaabDu faaer om Himmerige!Da tænker mangen Daare stolt:Hvad nytter Vie-Vandet!Ja, vender brat sig stødt og koldt,Og siger:**intet Andet?**Kan Vandet i min egen BrøndEi fuldt saa godt aftvætte Synd,Som det i Døbe-Funten!Thi lyder det i Folke-Ring,Som Svenden tog til Orde:Om Herren kræved**svare Ting,**Du Synder det vel gjorde;Hvi da ei hvad er barnelet?O prøv dog**Jordans**Sjæle-Tvæt,Paa**Ordet,**som det**lyder!**Ved Funten mangen Kæmpe godHar axlet Barne-Skrudet,Og badet,**som**i**Jordans**Flod,Sig der paa Herre-Budet,Og glad fornummet,**Barne-Daab**Kan døde Synd og føde Haab,Og skiænke Himmerige!Lad derfor**Naman**for os staae,Naar Stolthed os vil friste!Lad ydmyg os til**Jordan**gaaeMed**Ham,**som Alting vidste!Lad daglig os, paa Barne-Fod,Neddukke dybt i Daabens Flod,I Guddoms-Trillingnavnet!## No. 52.Omarbeidelse af **Kingos:** Mig lyster nu at træde, Hen ned til Jordans Vand.
Kom med til Jordans Flod!Mig lyster nu at træde,Hvor Herrens Fødder stod,Og vente paa den GlædeHvorom mig fødtes Haab,Da Herren selv mig tvætted,Og med mig Pagt oprettedOm Himlen i min Daab!Gud Fader her i LønForkyndte over Daaben:Du er min kiære Søn,Ja, Himmelen stod aaben,Og i den dybe Dal,I Ly af Due-Vinger,Sig hvælvede Guds FingerEn herlig Ridder-Sal!Den Største, Øiet saae,Sig vilde her nedbøie,**Johannes!**du derpaaForundrer dig med Føie,At Han, af hvem du selv,Endskiøndt du er en Døber,At tvættes høit behøver,Kom saa til**Jordans**Elv!Ja, store Frelser-Mand!Vil Reenhed sig nu tvætte,Som Verdens-Hav i Spand?Er Du da ei “den Rette!”Mon Døberen saae feil,Da han i dig opdagedKun Alt hvad Gud behaged,Det sande Dydens Speil!Nei, Du i**Jordans**FlodVil ydmyg kun dig badeFor Kraft, som giver BodOs der at efterlade:Af Vandet med Guds OrdEt Sjæle-Bad at blande,Som tvætter trindt om LandeTil Sæde ved Guds Bord!## No. 53.
Herrens Røst er over Vandet,Sjæle-Badet i Guds Ord,**Vand**og**Aand**har sammenblandetHimmel-Skaberen paa Jord:Han, som haver Alt at sige,Han har sagt: til HimmerigeFødes kun af**Vand**og**Aand!**Herrens Aand er over Vandet,Støv ei følge kan Hans Fart,**Ordets Lyd**og intet AndetMærkes der af Himmel-Art;Men i Kuldet, som gienfødes,Kiødet med dets Lyster dødes,Aandens Frugt er Aandens Seigl!Herrens Ord er lagt til Vandet,**Ordets Dyb**er**Sjælens Daab,**Af den**Røst**fra Fædre-LandetFødes Borgerskabets Haab;Saa af Vand og Aand tilligeIndføds-Ret i HimmerigeDøbte faae, som Ordet troe!## No. 54.
Er Aand kun Luft, er Ord kun Lyd,Og Skrift et Tvistens Æble,Er Tro kun Tant, er Død kun Dyd,Vi Alle arme Djævle,Er Jorden Alt, er Himlen Damp,Er seierrig kun Dødens Kamp;O vee, at jeg saae Lyset!Saa klager vor betrængte Sjæl,I den**Opklarings**Dage,Som blev i Kiødet os en Pæl,Vor Gud vil ei borttage;Men fat kun Mod, du lille Flok!Guds Naade er os Alle Nok,Og stærkest i de Svage!Var Aand kun Luft og Ord kun Lyd,Og Skrift et Tvistens Æble,Og Tro kun Tant, og Død kun Dyd,Vi Alle arme Djævle;Hvem har da bygt vor Klippe-Borg?Og hvad har slukket Hjerte-SorgFra Slægt til Slægt paa Jorden?Var**Zions Borg**et Luft-Kastel,Som Rigerne paa JordenKun rysted for med samme Skiel,SomTroldenefor Torden;Mon**tom**da ogsaa var den Røst,Som lagde Staal i Kvinde-Bryst,Og smeltedNordensKæmper!Er**virkelig**da ei den Aand,Hvis**Værk**er uden Mage,Fordi ei med sin grove HaandVort Kiød derpaa kan tage!Ja, er for**Øret**Aandens**Ord**Ei nok saa klart, som sorten JordFor Krops de bedste**Øine!**Kan Nogen slaae**Guds Ord**ihjel,Og**Sandheds Aand**forknytte?Hvis ei, da reises atter velTil Borg vor lave Hytte!I Aandens Kraft et vinget OrdVel Prisen vinde tør paa JordIgien fra Gaase-Øine!Sig drømmer Verden alt saa klog,Som nogen Gud kan være,Endnu med Tiden sikkert dogDen Lidt af Gud kan lære,Ja, lære af Guds Høire-Haand,Den selv er skabt af**Ord**og**Aand,**Med alle sine Sandser!Ja, Verden, med Forundring stor,Skal see, Dens Gud:**Fornuften**Naar ei den fatter Livets Ord,Er kun et Greb i Luften,Er, selv med Tro paa Sandheds Aand,Dog kun en Pen i Dværge-HaandMod Ord, som flytte Bjerge!## No. 55.
**Ordet**var fra Arilds-Tid,Var og er og bliver,Hvad vor Sjæl giør vred og blid,Knuser og opliver:Ordet, som et Torden-Slag,Ordet, som et Favne-Tag,Ordet, som det lyder!Tungen ligger Hjertet nær,Talen i Dets Tone,Det er Aandens Liv og Sværd,Det er Støvets Krone,Ordet, som et Harpe-Slag,Ordet, som et Vaaben-Brag,Ordet, som det lyder!Talens Strøm er Livets Flod,Som den her kan rinde,Risle-Bæk ved Blomster-Fod,Fos fra Klippe-Tinde,Ordet, som en Bølge-Gang,Ordet, som en Havfru-Sang,Ordet, som det lyder!Ord ei blot fra Mund til MundGaaer til Verdens Ende,Farer og i allen StundMellem Verdner tvende,Ordet, som et Herre-Bud,Ordet, som en Bøn til Gud,Ordet, som det lyder!Livets Brød i allen Stund,Ogsaa midt i Ørken,Det er Ordet af Guds Mund,Det giør Sjæle-Styrken,Ordet, som et Ære-Skud,Ordet, som et Engle-Bud,Ordet, som det lyder!Af Guds Ord blev Jorden grøn,Af Det Bølger blaane,Af Guds Ord blev Himlen skiøn,Skinner Soel og Maane,Ordet, som er Lys og Liv,Ordet, som et Guddoms-Bliv,Ordet, som det lyder!Af Guds ord en Efter-KlangAlle Fugle sjunge,Af Det lagdes Ord og SangPaa vor bløde Tunge:Ordet, som en Bølge-Gang,Ordet, som en Havfru-Sang,Ordet, som det lyder!Om sig selv Oplysning skiønHar**Guds Ord**os givet:Det er Guds eenbaarne Søn,Sandheden og Livet:Ordet, som Guds Ja med Liv,Ordet, som et Almagts-Bliv,Ordet, som det lyder!**Aandens**Røst kun raader Gud,**Hjertets,**halv vor egen,Lyder med i Jule-Bud,Ligner Strænge-Legen,Svarer, som en Efter-KlangTil Guds Engles Jule-Sang,Alt som Ordet lyder!Sødt det klinger da: gak indTil din Herres Glæde;Hvor ei falmer Rosen-Kind,Hvor Serafer kvæde,Hvor det levende**Guds Ord,**Som paa Veirets Vinger foer,Evig Hjertet fryder!## No. 56.
I Begyndelsen var**Ordet,**Var hos Gud og Gud med Ham,Var med Aandens Kraft omgjordet,Foer i Lysets Fjeder-Ham,I det Høie, paa det Jævne,Skabde Alt, hvad Ord kan nævne,Skabde af sig selv forvistLyset først, og allersidstLyden paa vor Læbe!**Kiød**engang blev Guddoms-Ordet,Dog Dets Røst var Liv og**Aand,**Lød, selv da Dets Mund var jordet,Sidder ved Guds høire Haand,Vandrer om paa Veirets Vinger,Giør Mirakler med Guds Finger,Skaber Liv og Fred og Fryd,Immer af sin egen Dyd,Og Gud Faders Naade!I Begyndelsen var Ordet,Bliver sidst, hvad først det var,Altid med Guds Kraft omgjordet,Knuser Konger Det som Kar,Kommer end engang tilskue,Straaleklædt paa Himlens Bue,Dømmer Alt hvad Det har skabt,Samler op hvad Det har tabt,Binder hvad Det kaster!Os for dyb er Ordets Gaade,Som det paa vor Tunge groer,Dog vor Sjæl vilVil vor Sjæl daIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Vil**vor**Sjæl daDog vor Sjæl vilDog vor Sjæl vilfor Det raade,Som Det i Guds Hjerte boer!Kiødets Sands, som Støv-Fornuften,Gribe Aandens Drot i Luften,Sønderlemme paa sit BordBaade Guds og Folkets Ord,Mestre det med Pennen!I Begyndelsen hernedenKiendtes Ordets Skaber-Haand,Skjaldens Ord om Evigheden,Var hos Aanden og var Aand;Nu korsfæstet, dødt og jordet,Er i VerdenSkjalde-OrdetBilled-OrdetIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Billed-OrdetSkjalde-OrdetSkjalde-Ordet,Foer i Aanden og til Hel,Staaer dog op og himler vel,Ved sin**Skabers**Naade!Ja, saavist som Gaade-OrdetI Begyndelsen var Gud,Al Dets Odel, om end jordet,Skal opstaae paa Torden-Bud!Som Dets Himmel-Røst er Torden,Saa er Sang Dets Røst paa Jorden,Vist i Evighedens GryBegge mødes høit i Sky,Smelte kiærlig sammen!## No. 57.
Dig rumme ei Himle,Og Himlenes Himle,Vor Skaber fuldstor!Saa ei er at taleOmHøielofts-SaleHøieloftsSaleDer skal enten indsættes mellemrum her eller bindestreg. Vi finder bindestreg mest oplagt, da samme ord optræder med bindestreg i salmens strofe 4. Desuden er der 5 øvrige forekomster af ordet med bindestreg i Sang-Værk 1, og ingen med blot mellemrum. Og det endelige argument: Der er en bindestreg i R.Høielofts SaleHøielofts SaleHøielofts SaleFor Dig paa vor Jord.Du rører kun Støvet,Som Vind-Pust i Løvet,Du himmelske Giæst!Og Hytten i Barmen,Med Kiærligheds-Varmen,Behager Dig bedst!Men kneise paa Tue,Med Piller og Bue,Paladser for Jord,Er Mand dog kun Bæver,Hvis ikke sig hæverPalads for Guds Ord!Og har Du os givet,Til Redning, til Livet,Et Almagtens Ord,Til det at udtaleMaae Høielofts-SaleOpmylre paa Jord!Hvem vil ikke prise,Med Psalme og Vise,Din Kiærligheds-Røst!Hvor er dog det Øre,Som ikke vil høreDen evige Trøst!Thi bygge vi Kirker,Hvor Guds-Ordet virker,I Lys og i Løn,Hvor Hjertet sig fryder,Naar Hallen gienlyderAf Tak for Guds Søn!Ja, lægges de øde,Det volder de Døde,Som spøge i dem,Thi Alle medgivetEr Lysten til LivetI Glædernes Hjem!Ja, dødfødte SangeOg Taler, fuldmange,Din Kirke har tømt;Kald Ordet tillive!Da Kirken skal bliveSom fordum berømt!De slet Dig forstode,Som ei med det GodeBød Sjæle til Giæst:Med Svøbe og Tøile,Med Baand og med Bøile,Man giør ingen Fest!Lad Dødninger GraveTil Dødninger lave,Og true med Hel!Dit Ord at forkyndeMed Liv og med Ynde,Det tækkes Dig vel!Du leve os laderMed Dig, som med FaderDu lever i Løn;Saa leve vi ladeTilhørerne gladeMed os og Guds Søn!Saa Tungen vi brugeMed Aanden hver Uge,Til Glæde og Gavn,Saa Graat vi forgylde,Saa Huset vi fylde,Opbygt i dit Navn!Naar Øie Du fæsterDa paa dine Giæster,Og syner dit Bord,Hvis Klædning Du lasterDin Engel udkaster,Men kun paa dit Ord!Skiøndt Du er den Rene,Du Ingen vil stene,For Loven han brød,Du Giæsten kun vrager,Som ikke modtagerDet Purpur, Du bød!## No. 58.
Som Hønen klukker mindelig,Saa Kirke-Klokken ringer:O kommer, Smaae, nu brat til mig!See, hvor jeg breder Vinger,At vogte jer med Kraft og Flid,For Høg og Ræv til evig Tid,Som Hønen sine Spæde!Det Herren er, som kalder saa,Med klare Klokke-Toner,O, lad omkap til Ham os gaae,Vor kiærlige Forsoner!Hos Ham er Fred og Hvile ret,Hans Aag er godt, Hans Byrde let,Som Hønens for de Spæde!## No. 59.
Som Hjertet slaaer i Glædens Stund,Saa kimer det fra Taarne,Hvor opladt er en Præste-Mund,Til Priis for den Eenbaarne;Af Himmel-Ordets Orgel-KlangUndfanges der en Fryde-SangPaa Menighedens Tunge!Og naar Guds Kirke-Folk af JordPaa Engle-Tonen stammer,Da kimer det for Engle-ChorI Hjertets Bede-Kammer,Da flyve de til Kirke brat,Og synge som i Jule-NatFor Menighedens Øre!## No. 60.Efter Romer-Brevets 10de.
Trods Længselens Smerte,Siig ei i dit Hjerte:Hvo farer i Afgrunden ned,Min Frelser, den Søde,Mig op fra de DødeAt hente til Fryd og til Fred?Det kiønnere klinger:Hvo vil dog paa VingerOpfare til Himmerigs Slot,For os at nedhenteDen Herre, vi vente!Det klæder dog Christne ei godt.Vi ere, vi bleve,Vi røres, vi leveI Sønnen, Guds Ord og Guds Lam;Tag**Ordet**i Munden,Og elsk det fra Grunden!Saa har og saa finder du**Ham!**Ja,ThiIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.ThiJa,Ja,naar du med Munden,Som Saligheds-Grunden,Bekiender vor hellige**Tro,**Og har den i Hjerte,Da Længselens SmerteDig leder til Himmelens Ro!Ja,**troe og bekiende,**Til Dagenes Ende,Det er Saliggiørelsens Vei,Paa den lad os sjunge,Med Hjerte og Tunge:Vi har Ham, vi slippe Ham ei!Ja, saa lad os sjunge!Thi Hjerte og TungeEr**Herren**som**Ordet**saa nær,Som**Ordet,**der**høres,**Saa Hjerterne røresAf**Jesus,**vor Herre saa kiær!Han ligger paa Tunge,Hvor tale og sjungeVil troende Hjerter om Ham,Som stærk, i Dag-Røde,Opstod fra de Døde,Guds Søn og**Guds Ord**og Guds Lam!Han Hjertet husvaler,Som Tungen tiltaler,Der priser med Varme Hans Navn,Og slynge vi ArmeOm**Ordet**med Varme,Vor Herre vi tage i Favn!## No. 61.Efter den 84de **Davids-Psalme.**
Hyggelig, rolig,Gud! er din Bolig,Inderlig skiøn!O, hvor mit HjerteLænges med Smerte,Sukker i Løn,Efter at giæste din Helligdom prud,Efter at boe hos den levende Gud!Godhedens Kilde!Aarle og sildeGiæstmild er Du!Ved dine SaleSpurv møder Svale,Kom det ihu!Som ved dit Alter den kvidrende Fugl,Und dog i Templet din Tjener et Skjul!Hos Dig at bygge,Høieste LykkeKaldes med Ret,Der lyster TungeAltid at sjunge,Vorder ei træt,Til ikke lægger og tager ei fraGlædens det evige Halleluja!Alt dog hernedeLykkelig hedeSkal hvo Dig tro'r;I HimmerigeTør han indkigeFrit paa dit Ord,Ja, i hans Hjerte fra Taarernes DalTrappe Du bygger til Himmerigs Sal!Lykkes og trives,Styrkes, oplives,Skal dine Smaa,Voxe i Kræfter,Stige derefter,Høieloft naae,Himle, hvor Øiet, som græder ei meer,Gudernes Gud i sin Herlighed seer!Tusinde Døgne,Verdslige, søgne,Gyldne for Kiød,Kan de vel ligneEen Dag af dine,Som vi dem nød,Naar under Sang, med dit vingede Ord,Sjælen afby over Stjernerne foer?Ei vil jeg bytte,Gud, i din Hytte,Betlerens PladsBort for det Sæde,Stolte beklæde,Høit i Palads!Godt ikke fattes hvem Gud haver kiær!Lavt er ei bænket, hvem Du sidder nær!**Sandhed**og**Naade,**Det er din Gaade,Stor-Herre bold!Salig at priseEr den Retvise,Du er hans Skjold,Øie Du holder med salvede Smaa,Til for dit Ansigt de kronede staae!## No. 62.Efter den 92de **Davids-Psalme.**
Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge,Saa for Dig jeg ret kan sjunge,Høit og lydelig!Saa jeg føle kan med Glæde,Sødt det er om Dig at kvædeUden Skrømt og Svig!Himlene din Glands forkynde,Lad hver Morgen mig begyndeDagen med din Priis!Og naar Aften-Klokken ringer,Lad min Sang paa Lærke-VingerStige ligerviis!Aldrig noksom Dig kan loveMand paa Mark og Fugl i SkoveFor din Miskundhed,Lige god i Ny og Næde,Giør Du, os til Gavn og Glæde,Meer end Engle veed!Hvert dit Værk er stort Vidunder,I din Viisdom Ingen bunder,Som af den har øst,Kun en**Daare**tør det nægte,At hos Dig er Alting ægte,Alting mageløst!Græsset liig er hver en Synder,Ender, før han ret begynder,Visner i sin Vaar,Himle selv forgaae af Ælde,Men i grundfast Guddoms-VældeEvig Du bestaaer!Dine Fiender gaae tilgrunde,Ja, som Avner skal de OndeHvirvles, veires hen,Mens i Alderdommens DageHerlig Kræfterne tiltageHos din gode Ven!Fiender styrte, før de rave,Glade over deres GraveHøre vi dit Ord:Som en Palme, som en Ceder,Rank opgroer og sig udbrederRetviished paa Jord!Om end giennem Dage haarde,Blomstre skal i dine GaardeHvert et Hjerte-Skud,Bære Frugt paa gamle Dage,Medens Bjerg og Skov gientage:Eiegod er Gud!## No. 63.Efter den 96de **Davids-Psalme.**
Paradis-Gaard og Folke-Vang!Synger vor Drot en Nyaars-Sang!Kvæder for Herren, velsigner Hans Navn!Melder i Skynding, med Bud og med Bavn:Nær er den Frelse, Han sendte,Nær, ja, hver Time ivente!Ordet, som er Hans Æres Tolk,Fare som Lyn fra Folk til Folk!Lad det basunes blandt Hedninger ud:Underlig stor er den Gudernes Gud!Blæse med Afgude-Vrimlen!Herren, vor Gud, gjorde Himlen!Forløber Hans er Deilighed,Seier og Ære gaae i Hans Fjed!Hedninge-Stammer! med Gaver i Favn,Kommer og priser Hans hellige Navn!Iler, Hans Tempel at giæste!Offrer Ham Alle det Bedste!Vider, Han er en Herre stor!Verden Han skabde ved sit Ord!Afgrunden bæver, naar Han bliver vred,Kaster for Herren i Støvet jer ned!Knæler, før Regnskabet kommer!Han er al Jorderigs Dommer!Synger omkap, I Engle-Chor!Jubler med Fryd, I Folk paa Jord!Bølgerne rulle, som Klokkerne gaae!Blomsterne dufte, som Røg-Offre smaa!Løv-Træer alle med Kroner!Bruser med Vind-Harpetoner!## No. 64.Efter den 103die **Davids-Psalme.**
Lovsynger Herren, min Mund og mit Indre!Sjungende, Hjerte, tag Aanden i Favn!Tonerne spille, som Stjernerne tindre,Trindt om**Jehovahs**høihellige Navn!**Sjæl!**kom ihu, at Hans Pris du forkynder,Tidlig og seent, for Han evig er god,Han, som forlader i Skok dine Synder,Raader paa al din Elendighed Bod!Løskiøbt har Han dig blandt Helvedes Fanger,Krandser dig yndig, som Kongen sin Ven,Skiænker dig Alt hvad dit Hjerte forlanger,**Sol-Fuglen**lig, bliver ung du igjen!Høit, som til Himlen der findes fra Jorden,Voxe vor Herre lod Naaden i Hast!Langt, som fra Syden der maales tilNorden,Skildte fra os Han vor Skam og vor Last!Faderen tager vel Barnet til Naade,Saa tager trælbaarne Syndere Du!Gud! for Du kiender vor Skabelses Gaade,Støvtraade-Værket Du kommer ihu!Menneske-Liv er som Græssets i Enge,Blomsten vi ligne, som Mælk og som Blod,Stormene hvine og Bladene hænge,Visnet Man veed ikke meer hvor den stod!Evigheds-Blomst derimod er din Naade,Fryder dem alle, som frygte din Magt,Bliver end seent deres Afkom til Baade,Som holde hardt ved dit Bud og din Pagt!Herren, vor Herre, Han throner i Himlen,Enevolds-Konge er Han overalt!Stjernernes lig er om Høi-Sædet Vrimlen,Høvdinge-Skaren, blandt Tjenere talt!Lover Ham, Engle! som herlig udretteÆrende Hans, alt som Ordene lød!Priser Ham, Kræfter! som flux iværksætteHvad med et Vink kun den Vældige bød!Lovsynger Herren, Hans Værker i Klynge,Verdener alle! thi Riget er Hans!Glæd dig, min Sjæl! til for evig at syngeSkaberens Priis, hvor Han throner i Glands!## No. 65.**Kingos** “Op, op med Himmel-Stemme” forandret og forkortet.
Giv Himlen nu din Stemme,Mit Hjerte, Sjæl og Sind!Lad Verdens Sorger hjemme!Slaae dem i Veir og Vind!Mit Hjerte! slaae i TaktMed Klokken, som den ringer!Da rører dig Guds Finger,Ja, da faaer Aanden Magt!Kun alt for tit du giæsterDen Verdens Kirke-Gaard,Hvor Lysterne er Præster,Og Gud bag Dørren staaer,Da gaaer det lystig frem,Da kan som Fugl du flyve,Mens neppe du kan krybeTil GudsJerusalem!Har du ei Grunden mærket,Har du endnu ei lært,At Lysten driver Værket,At kiønt er Alt som kiært?Er Verdens-Lyst din Skat,Velan, saa følg med Vrimlen!Men har du Lyst til Himlen,Saa vaagne den nu brat!Ja, kom! lad dybt os sukkeTil Herrens gode Aand,Som Øren kan oplukke,Og løse Tunge-Baand!Han løfter Sjælen op,Saa den paa Fugle-VingerFra Tuen sig opsvingerTil Himmel-Bjergets Top!Ja, Aand! giv Sjælen Vinger,Laan den din Fjeder-Ham!Saa let den sig opsvingerFra Verdens Brask og Bram!Giv den det rette Sving,Saa Skyen den kan bryde,Og til Brænd-Offer bydeMit Hjertes skjulte Ting!Saa standse da og hvileAlt Verdens Tanke-Tøi,Mens jeg til Gud mon ile,Tilfjelds paaHimling-Høi!Forsvind, al Hang til Synd,Som Sjælens Maal forrykker,Og Støvet dybt nedtrykkerI Verdens Hænge-Dynd!Bort, Avind, Had og Vrede!Bort Alt hvad hindre kan,Hvor Aanden er tilredeMed Andagts Blus og Brand!O, drag engang dog hjemTil Himmerig, min Tanke!Ei meer du vild omvanke!Guds Aand dig hjelper frem!## No. 66.Efter **Kingos:** O Gud, hvor jammerlig, din Kirke-Ager sig, I disse Tider finder.
Din Kirke-Mark, o Gud!Hvor daarlig den seer ud!Alt Ukrud stolt oprinder,Det tegner til, det vinder,Paa Mark saavelsom Hede,Og overgroer din Hvede!Ja, alt sit Klinte-FrøFik Fienden Lov at strøe,Hvor Du hos os i NaadeDit Himmel-Byg udsaaede,Til Markens Frugt og Smykke,Til Folkets Fryd og Lykke!See, Klinten skyder opSin purpurkroned Top!See, hvor de Stilke brammer,Som det var Herre-Stammer,Vil knap ved deres SideNu længer Kornet lide!Dit Tjenerskab sov trygt,Ja, drømde, sovesygt,Om Fred og ingen Fare,Tog ei paa Marken vare,Ak, har nu, mens de blunded,Ei Klinte-Kongen vundet!Fuldtykt han strøede udEt Kiætter-Klintekrud,Som glimrer og som praler,Fulddeilig sig udmaler,Og mangen Siæl forvender,Som Guds Ords Sæd ei kiender!Sin Sæk han rysted udMed Frø som Rotte-Krud,Med Laster og med Lyder,Opsminkede til Dyder,Med hule Dødning-PanderBag deilige Gevander!Der kommer vel den Dag,Sig klare skal din Sag,Indhøstes godt din Hvede,Mens Klinte-Knipper hede,Og lyse op med Lue,I Helveds mørke Stue!Men tænker vi os om,Hvad er**vor**Christendom?Mens vi af Troen sprade,Hvad har vi meer end Blade?Sig Blomster vel udfolde,Men Axene er golde!Ei bølger Ret og SkielSom før, paa Mark og Fjeld,Og Kiærlighedens DyderKnap sees for Hjertets Lyder,Og Gud! hvor er din Ære?Ak! hvor mon den dog være!Hist voxer**Hovmod**frem,Her**Nedrighed**fuldslem,Snart veed ei meer en Pige,Hvad**Ærbarhed**vil sige,Al Synd, mod Tro og Love,Groer op som Naale-Skove!Vor Gud! saa viis, som god!Raad paa vor Jammer Bod!Betænk, din Kirke-AgerVar paa vor Mark saa fager,Men nu af Steen og TjørneDer vrimler i hvert Hjørne!O, store Ager-Mand!O, giør dog hvad Du kan!Alt paa din gamle Maade,Tal**blot et Ord**i Naade!Sig vælte alle SteneDa selv til Ager-Reene!Da gaaer i Bøge-SkovSom fordum godt din Plov,Da rulle flux de Bølger,Som Frugtbarheden følger,Og snart paa Mark og HedeDa bølger stolt din Hvede!Ja, Gud! befri dit OrdFra Fiendens Løgn og Mord!Tag Brodden fra al Lære,Som røver Dig din Ære!Lad os**Guds Ord**bekiendeMed Fynd til Verdens Ende!## No. 67.Efter Kingos “Guds Naade og Aarvaagenhed.”
Guds**Naade-Soels**Aarvaagenhed,Dens Omhu og dens Møie,Fra den stod op, til den gaaer ned,Kun seer Hans Forsyns Øie,Men iHans Vingaard, trindt paa Jord,De Kaldte see dog*Oplyste*see dog**Oplyser**sineIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note. NB! Her er forskel på 2. deloplag og B.**Oplyser**sineDe Kaldte see dogDe Kaldte see dogStraale-SporAfDogB's læsemåde er nødvendig at bringe her, da B's rettelse i linjen ovenfor ellers bliver uforståelig.Solen i det Høie!I Verdens Morgen-Stund opgikDet Lys, vi Livet skylde,Sin Middags-Glands og Kraft det fikDog først i**Tidens Fylde,**Da**Morgen-Røden,**evig from,Ved Midnats-Tid til Verden kom,Paany den at forgylde!Da planted sig en Vingaard nyGud Fader paa det Lave,Og Arbeids-Folk i Morgen-GryHan leied til sin Have,Men leier immer Fleer og Fleer,Som ledig Han paa Torvet seer,Dem lover Gunst og Gave!Det lakked alt mod Aften brat,Da ogsaa os han leide,Vel snart vi har den sorte Nat,Da Ingen kan arbeide;Vi ledig stod den hele Dag,Til Tidsfordriv vi sov i Mag,Naar ei vi laae i Feide!End er der dog paa Nattens RandEn Times-Tid tilbage,Og giør vi kun det Lidt, vi kan,Som gamle Folk og svage,Da faae vi hvad**Han**kalder**Ret,**Som, gavmild, sig forregner let,Vil heller gi'e end tage!Ja,**Vingaards-Manden,**hovedrig,Og fremfor Alt paa**Naade,**Den**Sidste**giør den**Første**liig,Det er en herlig Gaade,De Lærde ei den løse kan,Men alle**Smaa**har den Forstand,At**Nøglen**er**Guds Naade!**Ja, Gud! hvad er dog al vor Daad,Vor Tanke og vor Tale,Vort Anslag og vort Hjertes Raad,Naar deiligst vi dem male?Naar Du os i**dit Lys**beseer,Forvandles strax til Støv og LeerDet Guld, hvoraf vi prale!Og hvem har saa vel gjort det Leer?Og Hvem gav det Guld-Farve?Kan uden Liv vi flytte Fjer,End sige Plov og Harve?Kan**af os selv**med Kraft og Held,Vi slaae vor Synd og Død ihjel,Med**Selv-Tægt**Himlen arve!O Gud! vi er jo først og sidstEt Værk kun af din**Naade,**Thi maa den baade her og histFor vore Kaar vel raade,Og har til Redskab**Den**os brugt,Vi høste jo Dens Arbeids Frugt,Naar vi faae**Løn af Naade!**## No. 68.Efter **Kingos** med samme Begyndelse.
O**Jesus,**Præst i Evighed,AfMelchisedeksOrden!O, kom igien og lys din FredMed Fynd i Præste-Gaarden!See, Dørren er nu fast tillukt,Af Sorg er Nok herinde,Men Verdens Lys er dog ei slukt,Naar Du kun vil oprinde!Saa randt Du op i Øster-Lid,Alt som et**Lys**af Graven,Og bragde**Liv**ved Aftens-TidMed Dig fra Dødning-Haven;Ja,DuIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.DuJa,kom med Liv og Lys saa brat,Hvor dine Faa sad inde,Og giemde som en stjaalet SkatDit dyrebare Minde!O, det er sødt at dvæle ved,Her under Laas og Lukke,Hvor pludselig med dit**“Guds Fred!”**Du Livet kiøs af Sukke,Og vakde op hvad længe dødtStøv-Hjertet bar i Vaande:Guds Billed blegt, som rosenrødtDu giorde med din Aande!Du blæste paa de bange MændDa blev de Kæmper stærke,Da tog de stolt, med Dig til Ven,Dit**Kors**til**Skjolde-Mærke;**Det gjorde Alt din Faders**Aand,**Som med din**Fred**dem giæsted,Kun i Gud Faders Høire-HaandTil**Korset**Lid de fæsted!O, blæs dog saa engang endnu!Det kan vist hardt behøves,Thi hvo end kommer Dig ihu,Ved**Korset**dybt bedrøves,Seer ei det i din Faders Haand,Med Kalken, Du udtømde,Og rører ham din Faders Aand,Han tænker selv, han drømde!Dog hvad er det, du drømmer om,Min Sjæl, i Aften-Stunden?Skal atter nu den Herre fromOpstige fra Afgrunden?Dengang Han sprængde Dødens Port,Og tændte Livets Flamme,Har ikke da Han**fyldestgiort**For hver en Slægt og Stamme!Er ei Guds**Aande**i Hans**Ord,**Naar det kun ei forties,Som i vor Daab og ved Hans Bord,Saa, naar Hans**Præster vies!**Er**Herrens**Fred ei længer**Guds,**Og fik Hans Kors afstraalet,Da det med PræstenJohan**Huss**Til Himmels foer fra Baalet!O nei, det er vor Mistro kun,Til**Røsten, Ordets Vinge,**Naar ei Hans Ord i Aften-StundOs alle**Freden**bringe,Og naar Hans**Tjenerskab**ei meerOpklaret af**Hans Aande,**Guld-Kronen over**Korset**seer,Til Fryd i Dødens Vaande!## No. 69.Efter No. 371 i den Ny Psalmebog.
Din Aand, o Gud! har ført dit Ord,Din Finger rørt vort Hjerte,Opløftet Sjæl og Sind fra Jord,Neddulmet Sorg og Smerte,Paamindt os om vor Tro og Daab,Bestyrket os i Livets Haab,Og Lyst til Himmerige!Lad dette Ord ret kiendeligPaa os velsignet være!Vor Lov og Tak lad tækkes dig!Og hør hvad vi begiære:I**Jesu Navn**og**Jesu Tro,**Vi bede at dit Ord maa boeHos os til Verdens Ende!## No. 70.
Er du skriftklog paa**Guds Rige,**Underviist af Herrens Aand,Du af Ham dig lader sige,Vogter paa Hans milde Haand,Trøstig Bord i Ørken dækker,Tager Alt hvad Han dig rækker:Nyt og Gammelt, Surt og Sødt,Høit og Lavt og Haardt og Blødt,Rammer**saa**det Rette!Er du skriftklog kun paa**Tanker,**Som i Hjernen de gaae rundt,I det Smulle kast da Anker!Tal om Verden smukt og sundt!Men tie stille med**Guds Rige,**Du ei veed hvad Det vil sige!Tal ei om et**evigt Liv!**Det Guds Dyb, alt som Hans Bliv,Kun**Guds Aand**randsager!## No. 71.
Bladet fra Munden!Du, som ei tjener, paa Høi og i Lunden,Afguders brogede Vrimmel,Men i den hellige Kirke paa JordFaderens**levende Ord:**Skaber af dig og den stjernede Himmel!Tidlig og seent lad dig ringe for Øre:Tal ikke saa, at du**glemmer at høre!**Glem ei, at**høre**og**lyde**er**Eet!**Granskning i SkriftenTjener til Rustning, men er ei Bedriften!Spørgsmaal giør ei til de Døde,Men til den**Aand,**som ei Skrifterne blotKiender vidunderlig godt,Men ogsaa Dybet i**Græker**og**Jøde,**Aanden, som alle Guds Løndomme kiender,Vier os ind under**Brødrenes Hænder,**Naar deres**Amen**er Ja til**Guds Ord!**Bladet fra Munden!Det er**med Aanden**din Lov-Bog i Grunden!Ordet kan**du ikke**føre,**Aanden**erChristiStatholder paa Jord,Han kun kan føre Guds Ord,Sjælene gribe og Hjerterne røre!Giv Ham dit Hjerte og laan Ham din Tunge!Høie og Lave og Gamle og UngeLytte da,**som**de har**Sandheden**kiær.Røsten kan skingre,Naar du kan Bladene paa dine Fingre,Giælde kan du for en Taler;Men hvis ei selv dig bedrage du vil,Husk, at det er**din Postil,**Som Intet bygger, hvad end den afmaler!**Pen**er en Prøver, Man neppe kan miste,Altid en Pind dog til Talens Ligkiste,Taget paa Tunge, dens Helsot og Død!Bladet fra Munden!Glem ei, hvad Tale betyder i Grunden,At det er**Hjertet**paa**Tungen!**Glemme sig selv over Gavnet, Man giør,Det giør Man helst, naar Man tør,Texten Man læser sig selv kun nødtvungen!Tidlig og seent lad dig ringe for Øre:Tal ikke saa, at du glemmer at høre!Glem ei: at**høre**og**lyde**er Eet!Tindre som Stjerne,Evig paa Himlen, det lyster vor Hjerne,Jubler, naar**Daniel**vinker;Renses af Herren til Lighed med Ham,Dele Hans**Kalk**og hans**Skam,**Vil vi kun nødig og synes,**det**sinker!Tro ham dog ikke, den Helvedes Frister!Skyer du**Korset,**og**Kronen**du mister,Hvor den dig vented, du kommer for seent!## No. 72.Den Gamle opfrisket.
I**Jesu**NavnMaa al vor Gierning skee,Om den skal være til vort sande Gavn,Og ei sidst til Spot og Spee.Al den Idræt,Som begyndes i detGodt Held og Fremgang faaer,Indtil den Maalet naaer,Saa den Gud til Ære skeer,Munden synger, Hjertet leerGavner, glæder meer og meerIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Gavner, glæder meer og meerMunden synger, Hjertet leer,Hvori SalighedVinding vorDeri VindingenIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note. NB! Her er forskel på 2. deloplag og B.Deri VindingenHvori Salighedbestaaer!IJesuNavnVi alle prise Gud,For i Hans Kirkes Skiød, i Herrens Navn,Hans Aand til os gaaer ud!Storværk paa JordØver daglig Guds Ord,Almægtig er Hans Arm,Miskundelig Hans Barm,Derfor vi i allen StundOffre Ham af Hjertens GrundLov og Tak og Taare varm!I**Jesu**NavnVi leve vil og døe,Thi evigt Liv vi finde i Hans Favn:Aanden lader Sjæl ei døe;Og ved Hans Røst,Til vor evige Trøst,Skal Støvet klart opstaae,Til Herlighed indgaae!Da vi skal, med Lyst og Fryd,Psalmen give Røst og Lyd,Som vi nu kun stamme paa!## No. 73.
**Vort Løsen**er vor**Tro**og**Daab,**Det er vor Samfunds-Kiæde,Deraf udspringer al vort Haab,Oprinder al vor Glæde,Og Ordet af vor Herres Mund,Det er vor Kirkes Klippe-Grund,Og**Hellig-Aandens**Sæde!Som Aanden vil, saa aander Han,Og Røsten kan du høre,Men ubemærket farer Han,Som Ordet har at føre,Han skjuler sig i Læbe-Lyd,Skiøndt Han er Ordets Kraft og Dyd,Som klinger i vort Øre!Kun Verdens Aand er stolt i Sind,Guds Aand sig dybt nedbøier,Sig ligner selv ved Veir og Vind,Mens**Ordet**Han ophøier!Dog født af**Aand**var selv**Guds Ord,**Som her Han gik og stod paa Jord,Og det Ham selv fornøier!Af**Aanden**fødes vi, som Han,Skiøndt syndige i Kiødet,Vi leve op, veed ei hvordan,I Kirke-Moderskiødet!Om Fødselen af Vand og AandVi tale kun med Tunge-Baand,Til det er overglødet!Men Alt er og paa rede Haand,For ret det hængde sammen,Saa vi i**Daaben**fik den Aand,Som bader sig i Flammen,Skiøndt Alt var der saa grumme smaat,Og Ordet tørt og Haaret vaadt,Og kun et Degne-Amen!Ja Han, som svæved over Hav,Hvor Alt var tomt og øde,Og Vandet Føde-Kraften gav,I Verdens Morgen-Røde,I Herrens andet Føde-LandGaaer gierne giennem**Ild**og**Vand**For Jordens Himmel-Grøde!Han elsker meer den**sagte Lyd,**End Storm og Torden-Braget,Opflammer dem med Hjertens Fryd,Som Tegnet har modtaget,Og med**Johannes**barneblyHar i den**sagte Lyd**fra SkyGud-Faders Røst opdaget!Lad Verdens Aand kun spids og stoltLad spids og stolt kun Verdens AandHer er et sammenbrud i rimskemaet. Der kan ikke rettes efter renskriften, da lægget med denne salme mangler. Vi supplerer blot med 2. deloplag og B's læsemåde.Lad spids og stolt kun Verdens AandLad Verdens Aand kun spids og stoltLad Verdens Aand kun spids og stoltOm**Vanddaabs-Aanden**tale,Slaae**hykkelsk**Vrag paa Kiød og Haand,Og af sin**Ild-Daab**prale!Hvad skader det, naar**“Han i os”**Dog byder**“ham i Verden”**Trods,Som Klippen Knold i Dale?Hvad skader det, naar Herrens AandTil stolte Mindes-Mærker,Af Gud vor Faders Høire-Haand,End føier Mester-Værker,Saa vi med Sang kan døve Staal,Og stige lukt i Sky fra Baal,Som glade Aften-Lærker!Hvad skader os al Spee og Spot,Naar vi, med fromme Fædre,Det har paa Jorden lyst og godt,IParadislangt bedre!Naar vi som Solen straale der,Vi mindes knap, vi kaldtes herGuds Faar og Lammets Vædre!Alt hvad da Præst og MenighedEnd sukker for af Aanden,Naar**Tro**og**Daab**vi holde ved,Oprinder efter Haanden,For Kys-Haand blot i**Jordans**BadMed Ridder-Slag iDavids StadOs adler Guddoms-Aanden!Guds Aand er end saa rund og riig,Som**Første-Pindsedagen,**Men dagligdags sparsommelig,Og taaler ingen Vragen,Saa, takke vi for**Vand**og**Brød,**Os**Vinen**skiænkes himmelsød,Vi smagde aldrig Magen!Thi dyrke vi den**Hellig-Aand,**Med**Faderen**og**Sønnen,**Og kysse ydmyg Ham paa Haand,I Psalmen og i Bønnen;Med**Haand**og**Mund,**skiøndt det er sært,Han skiænker Alt hvad os er kiært,Ja,**evigt Liv**er Lønnen!## No. 74.
Vor**Herres Røst**er Kirkens**Aand,**Dens**Sjæl**er**Barne-Troen,****Bekiendelsen**med Mund og HaandEr Bygningen og Broen,Er**Legemet**og Herrens Stad,Og kun ved**Døden**skilles adHvad Han med Forsyns-ØietHar konstig sammenføiet!**Usynlige**for Kiød og BeenEr**Sjæl**og**Aand**hernede,For**Tro**og**Tale**Kalk og SteenVi dog os maae frabede;Derfor det sig naturlig faldt,At**Kirken**blev**usynlig**kaldt,Men Daarer det forvende,Som Den var**ei at kiende!**Af**Legemet,**som Mund og HaandForenes om at virke,Det Meste er, med**Sjæl**og**Aand,****Usynligt**i Guds Kirke;Thi inderligst af Alt paa JordEr Hjertets**Slag**og Mundens**Ord,**Dog mødes Aand i**disse**Med**Legemet**tilvisse!Kun Lidt giør**Haand**i denne Egn,Og endnu Mindre**Armen,****Usynligt**er selv Korsets**Tegn**Paa Panden og paa Barmen,Og Alt hvad giøre kan for**Aand**IHerrens Huusen**synlig Haand,**Er, tro, paa Mundens Vegne,**Guds-Ordet**at**betegne!**Saa korser Haand vor Herres Smaa,Og saa dem Haanden væder,Med Brød og Kalk den**ligesaa**De Voxne sammenkiæder,Og naar**sig**Haanden bruger bedst,**Indvier**den vor**Bisp**og**Præst,**Men tjener dog kun**Munden,**Hvis**Røst**giør Alt i**Grunden!**Ja, lyder ei det**store Ord,**Os Gud har lagt i Munden,Ved**Daaben**og ved**Herrens Bord,**For**Hyrden**og for**Hunden,**Da nytter baade Viin og VandOg Haandens Fagter ei et Gran,Men Værket, nemt at fatte,Er Fjas af Abekatte!En**Tegning reen**med**Blæk**og**Pen,**Som har paa Jord ei Lige,Besørget har vor Herres Ven,Af Alt hvad**Han**vil sige:Af**Bispens**og af**Præstens**Ord,Som de med**Aanden**lød ifjor,Skal lyde, trods hver Daare,Iaar og end adaare!Den**Tegning**os er dyrebar,Thi den**for os**afbilderAlt hvad, vi i**Guds Rige**har,Af begge Naadens Kilder,Men havde ei vi**Ord**og**Aand,**Ei hjalp os noget Værk af**Haand;**Thi**Han,**som Alt fuldender,Ei boer i**Huus**af**Hænder!**Til**hele**Kirken hører dog,Med**Bispen**og med**Præsten,****Mund-Tegningen i Herrens Bog,**En Tviste-Punkt for Resten:Hver seer**sig selv**i Kirkens Speil,Men kun**Guds Aand**seer ikke feil,Med**Ham**et Lys med Styrke**Foruden:**hvilket Mørke!Thi bede vi den**Hellig-Aand,**At Han vil hos os blive,Omslynge os med Livets Baand,Til Sandheds-Maalet drive,Som**Faderens**og**Sønnens**Røst,Vort Tunge-Maal, vor Sjæle-Trøst,Vort Abba-Raab herneden,Vort**Liv**i Evigheden!## No. 75.
Vor Herres RøstEr skjult i Troens Ord,Men bryder frem i**Daaben**til vor Trøst,Lyder klart ved**Herrens Bord!**Dunkel og klar,Liv og Aand den dog har,Saa, høre vi ei blot,Men gjemme den fuldgodt,Engle synge lydt derom:“Barnet, svøbt i Krybbe-Rum,Det erChristusEngle-Drot!”Vor Herres Røst,Det er den Klippe-Grund,Hvorpaa Guds Huus, trods alle vore Brøst,Hviler fast i allen Stund;Helvedes PortHusker, hvad den har gjort,Forfølger den paa Krig,Med alskens Vold og Svig,Porten dog ei skal opnaaeMed vor Kirke Bugt at faae,Herrens Røst giør seierrig!Vor Herres RøstVelsigner os med**Fred,**Den Fred, som over Strid er evig Trøst!Fryder eder dog derved!Syng, lille Flok:Herrens Fred er mig Nok!Den Fred, som overgaaerAlt hvad min Sjæl forstaaer,Fred, som aldrig skal gaae tabt,Fred i Ham, som mig har skabt,**Jesu Christi**Hvile-Aar!## No. 76.
Kommer hid kun med de Smaa,Som ei Godt og Ondt forstaae,I hvis Mund ei findes Svig!Just for dem er Himmerig,Deres Sjæl er i Guds Haand,De bedrøve ei Hans Aand!Født af Kiødet er dog Kiød,Frugt af Synd og Sæd til Død;Fødsel kun af**Vand**og**Aand**Løser Synds og Dødens Baand,Kun i den oplukker sigDørren til Guds Himmerig!Døbe kan paa egen HaandJordklimp ei med Vand og Aand,Derfor kun i**Jesu Navn**Tage vi de Smaa i Favn,Døbe paa og**med Hans Ord!**Nyde hver, som**det**han troer!Bærer da de Smaa til Ham,Som borttog vor Synd og Skam,Som har Livet i sin Haand,Døber med den**Hellig-Aand,**Har fra Døden dyrekiøbtHver som troer og bliver døbt!Hvo tør dem i Veien staae!Selv Han kalder ad de Smaa,Aabner i sin Faders NavnFor de Smaa sin Frelser-Favn,**Lukker**i sit HimmerigFor Enhver, ei**dem**er lig!Han, vor Moders Søn saa fiin,Har**kun Gud**til**Fader**sin,Har til Himlen Arve-Ret,Deler med sin Moders Æt,**Skiænker**Troen i sin**Daab****Herlighedens**store**Haab!**Himmel! luk da op din FavnFor de Smaa, iJesuNavn!Due! dal til evig Trøst,Med Gud Faders egen Røst:Christus-Barnet, født i Dag!Jeg i dig har Velbehag.**Fader,****Søn**og**Hellig-Aand!**Eet for os i Troens Baand!Gak Du med de Smaa i PagtImod Synds og Dødens Magt!Sænk dem i dit Trilling-Navn!Før dem frelst til Fredens Havn!## No. 77.
Siig kun et Ord,Du, paa Hvem jeg troer!Da er Sygdommen hævet,Hvor for min Elskedes Liv jeg har bævet;Thi kan der selv af min daglige Snak,Af mit “kom” og mit “gak”Og mit “giør det,” en Gierning udbryde;Hvad ikke da af**dit Ord,**Herre fuldstor!Du, hvem selv Vinden og Voven adlyde!Saadan en TroVar der knap hos To,Da iJødelandsøgdeMange til Herren, som hørde Hans Rygte,Thi, sagde selv ikke Viisdommen sand,Om den hedenske Mand,Som i ypperste Strid havde vundet,Slog sig hos**Jesus**til Ro:Saadan en TroEnd har jeg ikke hosIsraelfundet!Saadan en TroDog hos Fleer end ToHar vor Herre vist fundet,Hvor paa det Jævne vor Slægt er oprundet,Thi kan endnu i vor selvkloge TidHerren drage os did,Hvad ei da i den barnlige Alder!Ja, at hos Faderen boerAlmagtens Ord,Børnene fromme høistrimeligt falder!Siig kun et Ord,Du, paa Hvem vi troer!Da er Frygten og hævetFor hendes Liv, som i Fare har svævet!Siig kun om**Kirken**i Fædrenes Land,At Du giør hvad Du kanFor Dens**Liv,**for Dens**Frihed**og**Lykke!**Da paa dit Ord vi med TroSlaae os til Ro;Hvem kan nedbryde, hvor Du vil opbygge!## No. 78.
**Menneskens Søn**og**Troens Aand**Er al vor Trøst hernede,Faderens Mund og Høire-HaandDem tør vi godt tilbede,Vi Gud, som det sig hører til,I**“Aand**og**Sandhed”**dyrke vil,Og**Ordet,**tør vi sige,Er**Sandhed Selv**tillige!Menneskens Søn og Troens Aand,De hjelpes ad med Glæde,Menneskens Kiøn i gyldne BaandMed Gud at sammenkiæde:I Fødselen af Vand og**Aand**Os rækker Gud sin**Fader-Haand,**Indlemmede i**Ordet,**Han kysser os ved**Bordet!**Menneskens Søn og Troens Aand,De flette saa hernedenKiærligheds Snor og Rosen-Baand,Indskyde Himmel-Freden,Og inderlig De frydes vedAt i**Gud-Faders**KiærlighedMed Ham, som Guddoms Helte,De evig sammensmelte!Menneskens Søn og Troens AandOs byde Selv at kaldeKiærligheds Snor det Rosen-Baand,Som aldrig skal affalde,Indprænte os det kongeligMed:**Fader-Vor**i Himmerig!Al Rigets Magt og ÆreFor evig**Dit**skal være!## No. 79.
Hvad nytter den RaabenPaa**Troen**og**Daaben,**Fra Dagning til Kveld?Mon deri sig dølger,Med lydende Bølger,Et Livets og Viisdommens Væld?Er**Troen**og**Daaben**Det ypperste VaabenTil Christendoms Værn;Velan! lad til PrøveDem Sværdene døveAf bidhvasse Ord, som af Jern!Er**Troen**og**Daaben**En Himmel-Dør aaben,Til Lys og til Liv;Velan da! saa stimlerTil Dørren og himler,Og spilder ei Tiden med Kiv!Saa lyder en Stemme,Hvor end den har hjemme,Ei uden al Grund,Men Røsten sin RaabenPaa**Troen**og**Daaben**Forsvare dog tør med sin Mund!At Hjelme og Skjolde,Som Mure og Volde,Maae prøves i Strid,Kun Daarer kan nægte,Men var da uægteIld-Prøven i**Romernes**Tid?Hvis Nogen sig kryerAf Dørre, han skyer,Han farer med Vind,Men maa i Guds RigeMan derfor ei sige:See! Dørren staaer aaben,**kom ind!**Og maa du ei lytte,Og Dørren benytte,Som Udraabet lød,Før du det opdager,Om Salen er fager,Hvortil dig Herolden indbød!Og stræbde Man længeI Sal at indtrænge,Hvor Dørren var ei,Maa den, som har Brystet,Ei raabe høirøstet:Kom her! jeg skal vise jer Vei!Og prales af Seier,Mens Kampen sig dreierOm Skygger i Vraa,Maa da ei med LurenMan kalde til Muren,Udraabe, hvor Slaget skal staae?Jo, vel maae vi raabe,Og godt tør vi haabeDen Vinding ei fiin,At endes skal SpasenMedBileamsAsen,Og med Gadarenernes Sviin!Det end er en**Større,**At ei Man om DørreSkal lede i Vraa,Mens**Barnet**iblindeKan Indgangen finde,Hvor Orglet og Klokkerne gaae!Dog er, uden Mage,Den Største tilbage,For dem som indgaae,Naar**Troen**og**Daaben**Er**Himmel**-Dør aaben,Som Herren os gav at forstaae!Ei meer vi da kivesOm hvad der beskrives,Men komme og see,Ja, lære af**Livet,**Hvad Gud os har givet,Af**Aanden**hvad end bør at skee!See, derfor vi raabe,Til Viismand og Taabe,Saa høit vi formaae:Troe selv hvad jer huer!Men om I end truer,**Vor Tro**vi ei heller fragaae!Og hvis eder lyster,Til Kys eller Dyster,At kiende vor Tro,Da spørg ei de Døde,Ei Tyrk eller Jøde!Søg Skoven**hvor**Træerne groe!Ja, hør til den EndeHvad høit vi bekiende,Besvare med Ja,Hvor Borgerskab vindes,Hvor Borgen der findesFor hvad vi vil aldrig gaae fra!**Kun der**kan I lære,Hvad vi maae begiæreAf Brødre for Gud,Hvad de maae anfægte,Som kalde uægte**Vor Tro**og vor Konge saa prud!**Kun det,**vi besværge,Vi**samtlig**skal værge,Vi**Alle**maae troe,Mens**Bispen**og**Præsten**Maa svare for Resten,Ei giøre dermed os Uro!For**Bogen**De raade,Men ei for Guds Naade,Og ei for vor Tro,Saa, løfte De VaabenMod**Troen**og**Daaben,**Vi følge de**himmelske To!**Ja,**Bispen**og Paven,Med Kronen og Staven,Er**Christus,**vor Drot,Som**Troen**og**Daaben,**Sin Himmel-Dør aaben,End mægter at værge fuldgodt.Og**Præsten**med Skriften,Med Tunge-Bedriften,Og Kalken saa skiær,Vor Trøster i Vaanden,Det er**Hellig-Aanden,**Som fører det flammende Sværd.See, derfor vi raabe,Og derfor vi haabe,Ja seire forvist;Thi vindes hernedenEi fuldelig Freden,Os vinker dog Palmerne hist!For**Freden**at stride,For**Palmen**at lide,Med Kiærligheds Ord,Det lærer os**Præsten,**Paa Ny-Pindsefesten,I**Hyrdens**velsignede Spor!## No. 80.
**Guds Ord blev aldrig bundet,**End ikke i den Nat,Da Mørket havde vundetSin største Seir og Skat,Da**Judas**hjalp vor FiendeVor Herre selv at bindeI Dødens Urtegaard!Midt i den mørke Time,Hvis Mage Ingen saae,Som Kirke-Klokker kime,Det klang**“lad Disse gaae!”**Og Ordet havde Kræfter,De retted sig derefter,Som Stænger bar og Blus!Ja, selv da Døden trængdeSig ind til Hjerte-Rod,Da Han paa**Korset**hængde,Det farved med sit Blod,**Guds Ord**var dog ei bundet,Det blev paa Tungen fundetEnd lige stærkt og sødt!Ei Kirke-Klokker kimeOm**Jule-Morgen**saa,Som i den sidste TimeDet klang fra Læber blaa:Idag, trods al Vanære,Du sandelig skal væreMed mig iParadis!Omvendte Røver kiære!Naar vi dig møde hist,Din Lovsang os vil lære,Hvad alt vi troe forvist,At hvor du maatte rødme,Ei mindre Kraft end SødmeDu fandt i Herrens Ord!O, hvor vil I da tænke,I Magter! hvosomhelst,At lægge Det i Lænke,Som har paa Korset frelst,Og stod saa op af Døde,I Paaske-Morgenrøde,Trods Romer-Sværd og Spyd!Er Mund ei Ordets Kilde,Nu og i allen Stund!Og hvem tør sig indbilde,At binde for**den Mund,**Som end, trods Døden, MæleBeholdt for arme SjæleI Helveds Orme-Gaard!Selv her paa Jorden lukkeHver Mund kan ingen Haand,Saa ei engang i SukkeFik Luft betrængte Aand,Men sæt endog, I kunde;Sig skabde Barne-MundeDa Gud af Stok og Steen!Thi raser ei iblinde,I Mægtige paa Jord!Ei mægte I at bindeDen store Konges Ord!Nei, for den**Samson**bristeMaae Reeb og seie Kviste,Som Traad og Siv og Straa!Hvad Fængslerne fuldtætte,Med firedobbelt Vagt,Mod Munde kan udrette,Der staae med Gud i Pagt;Som**Paulus,**saa og**Peder!**Det lærde Herren Eder,Og I al Jordens Kreds!Gud haver Bud at sendeTil sine Tunger brat,Som, uden Lys at tænde,Opklare sorten Nat,Han haver Fiil og Dirke,Til Laas for Mund og Kirke,Foruden Hammer-Slag!Thi skal paa Baand og Lænke,For Tanke, Tro og Ord,En Christen aldrig tænkeMed Frygt og Angest stor,Det har slet ingen Fare,At Gud jo vil bevare**Den Frihed,**Han har skabt!Og hvad Han selv i NaadeHar talt til Sjæle-Trøst,Paa ingen muelig MaadeKan fattes Kraft og Røst,Thi selv i Helved findesEi Lænken, hvormed bindesKan Haand og Mund paa Gud!SomPaulusi sin Lænke,Ved Satans Stol iRom,Vi sige skal og tænke,Med Tak til Gud, derom:**Guds Ord er ikke bundet,**Men har i Lænken fundetSin bedste Lede-Traad!## No. 81.
Gud taler, saa det skeer:Ved Ordet Alt er blevet,Af Det al Daad er drevet,Af Det al Skrift er skrevet!Min Sjæl! hvad vil du meer?Det er ei bart og blot,Al Magt er Ordet givet,I Det er Lys og Livet!Fra Solen indtil SivetDets Værk er saare godt!Thi leve af Guds Ord,Som er hvad Det vil være,Og lyse til Dets Ære,Med alle Himlens Hære,Vi Smaafolk paa Guds Jord!Ja, Ordet af Guds MundEr Alt, hvad sit Det nævner,Det stædes, hvor Det stævner,Og Aander er Dets Evner,Nu og i allen Stund!Før Morgen-Stjernen fød,Det er den Underfulde,For Fjender Vinter-Kulde,Men Varme for de Hulde,Er baade Aand og Kiød!Ældgammelt, dog ei graat,Bespottet, Sig til Ære,For Kiødet tungt at lære,For Aanden let at bære,Skiøndt alle Aanders Drot!Ja,**Ordet**er Guds Mund,Og**Røsten**er Hans Aande,Som Ordet gaaer tilhaande,Og trøster i Dets Vaande,Dets Ven af Hjertens-Grund!Gud-Faders Veir og VindMan godt kan Aanden nævne,Som farer paa det Jævne,Men holder Kirke-StævnePaa Himmel-Bjergets Tind!Den Vind er Ordets Lyd,Og Veiret er de Vinger,Hvorpaa sig Ordet svinger,Og Aanden er Guds Finger,I den er Almagts Dyd!Saa enes Aand og Ord,Og til Gud-Faders ÆreDe godt hinanden bære,Vil altid sammen være,I Himmel og paa Jord!Saa speiler sig i Muld,Paa hver en Støvets Tunge,Som tale kan og sjunge,Den Gamle, Evig-Unge,Hvis Navn er**Underfuld!**Saa fra vor Hjerte-Grund,Med Ordet, naar Det klinger,Og kraftig sig udsvingerPaa Aande-Drættets Vinger,Gaaer**Aand**ud af vor Mund!Det kommer af, at Gud,Som vi i Skriften læse,Saa naadig var at blæseLivs-Aande i vor Næse,Den gik af Munden ud!Da klang det**lille**Ord,Som Herren bød at stævneOg stige efter Evne,Og nøies med at nævneHvad mærkes kan paa Jord!Udsender Gud sin Aand,Da lyder Guddoms-Blivet,Da aabenbares Livet;Men hvad os Gud har givetEr altid i Hans Haand!Ja, kræver Sit igienAf Støvet Skaber-Haanden,Opgive maa Det Aanden,Og i Skilsmisse-VaandenDet trøster ingen Ven!Ak! Død er Syndens Sold!Og selv i Livets DageBlev Ordets Kræfter svage,Saa Støvet sank tilbageI Elementers Vold!Dog Ordet ei omsonst,Til evig sig at græmme,Gav Støvet Liv og Stemme,Han aldrig kunde glemmeDet Stor-Værk af sin Konst;I Aand med sagte LydHan ringed for det Øre,Han skabde til at høre,Og lod saa Læben røreVed Naadens Dyb og Dyd!Da klang et Spaadoms-OrdOm Guddoms-Ordets Gaade,Som Alting har at raade,Om**Sandhed**og om**Naade,**Velmødt paa faldne Jord.Som Vinter-Solen smuktDet styred Vandrings-Staven,Og kasted Lys paa Graven,Gienfødte dog ei HavenMed Livets Træ og Frugt!Som Solen i sin Glands,Det Ord, som Engle hylde,Dog vilde Graat forgylde,Kom selv i Tidens Fylde,**Blev Kiød**med Straale-Krands!Da sødt i Jule-NatSang Himlens Natter-Gale,Om Honning-Dugg i Dale,Mod**Ordets**egen TaleDen Sang var dog kun mat!Ei glemmes kan paa Jord,Og ei i Himmel-Sale,Hvor sært fra dybe Dale,I Bøn og Sang og Tale,Nu klang det**store Ord!**Ved Munden faur og fiinFik Jorden Bryllups-Dage,Og for dens Kys at smageSelv Vandet sig saa fageForædlede til Viin!Slog Han til Lyd ombord,Kun med sin lille Finger,Hvor underlig det klinger,Dog sænked Stormen Vinger,Og lytted til Hans Ord!Da fik de Blinde Syn,Og Hørelse de Døve,Opmærksomhed de Sløve,Thi Eet var Lam og LøveOg Soel og Dugg og Lyn!Da lærdes det paa Jord:Til Hjerterne at smelte,Som til at skabe Helte,Og Bjergene omvælte,Behøves kun Guds Ord!Hvor Guddoms-Røsten klang,Der blev den Folke-Føde,Der blomstrede det Øde,Der reiste sig de DødeAt skue Livets Gang!Og hvor den blev til Bøn,Til Venne-Graad og Klagen,En Gravlagt, Fjerde-Dagen,Kom, svøbt i Jorde-Lagen,At knæle for**Guds Søn!**Ny Viin de gamle Kar,Og overspændte StrængeSig selv, maa snarlig sprænge,Stor-Ordet derfor længeI Støvets Mund ei var!Thi sagde og Guds Ord:Slet Ingen mig henretter,Jeg selv mit Liv tilsætter!Den Tro os ei aftrætterHans Saar og Nagle-Spor!Dog Soel bar Sørge-DragtDa Skaberen i KiødetHudflettet, overblødet,Korsfæstet, skiændt og dødet,I Jordens Skiød blev lagt!Og Jordens Moder-SkjødDa bølged som et Lagen,Og indtil Tredje-DagenMaria-JammerklagenI Engle-Chor gienlød!I Helved hørdes Fryd,Dog kort iDjævle-Krogen,Thi**Sandhed**var lysvaagen,Og Porten brat med LaagenFløi op ved**Ordets Lyd!**Ja, sprængt blev Dødens Port,Fløi op og sprang af Hængsel!Saa fanger Man et Fængsel,Og stiller Gravens Længsel,Selv dødt var**Ordet stort!**Til Helved Ordet foer,Men kom dog brat tilbage,Med Seier uden Mage,Til mange Herre-DageDet løfted sig fra Jord!Tilhimmels Ordet foer,Men til vor Trøst i VaandenMed**Munden**og med**Haanden,**Som**Støvets**Pant paa**Aanden,**Velsigned Han vor Jord!Paa Første-Pindsedag**Tiljords,**paa Lynilds-Tunger,Den Røst, i Kirken runger,Den Røst, i Hjertet sjunger,Nedfoer med Torden-Brag!Nu er der Fred paa Jord!Som Vind i Æspe-Løvet,Guds Aande boer i Støvet,I Guld, syvgange prøvet,**I Troens lille Ord!**Ja, see Guds Underværk!Som Kiærligheden vilde,Det store Ord blev lille,Trods Døden Livets Kilde,En Barne-Gud fuldstærk!Den Store og de Smaa,Til alle Engles Gammen,I Kirken voxe sammen,Til Alt er**Ja og Amen**Paa Skyer himmelblaa!## No. 82.Den Gamle, nænsom ændret.
Fryd dig, du Christi Brud,Imod din Drot og Gud!Forhaanden er Hans Naade,Som dig Propheten spaa'de!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Gak ud af dit Paulun,Med Fløite og Basun,Vær glad, du Zions Dronning!Her rider Ærens Konning!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Et Asen Ham vel bær,Dog er det Herre-Færd!Hans Rustning synes ringe,Dog kan Han**Døden**tvinge!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Sagtmodig, from og godEr Han i Sind og Mod,Har Salighed at føre,Som Bruden skal tilhøre!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Lad op nu Port og DørSaa høit som aldrig før!Dig agter nu at giæsteDen Største og den Bedste!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Strø Mai paa Kongens VeiOg spar din Silke ei!Lad Folket bære Palmer,Og sjunge Takke-Psalmer!Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Umyndige og SmaaLad giøre ligesaa!Den hele Folke-SkareMed Fryd og Gammen svare:Hosjanna! Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!Hos Gud i HimmerigDer sjunger visselig,For det skal evig vare,Den hele Engle-Skare:Triumf og Hæder og ÆreSkal denne vor Konning være!## No. 83.
Kong**Christus**den**Første**regierer endnu,Som Enevolds-Drot af Guds Naade,Hans Navn vorde atter hans Fiender en Gru,Hans Venner en Trøst i al Vaade!Ja, atter det kiendes: ei skuffe Hans Ord,Et Himmerigs-Rige Han stifted paa Jord,Hvor frit kun adlydes,Hvor Freden ei brydes,Hvor Glæden ei døer!Opreist fra de Døde, til Himmels Han foer,Gud-Fader Ham Selv vilde krone,Og atten Aarhundreder skifted paa Jord,End sidder Han fast paa sin Throne,Og synes opløst nu Hans Rige om Land,Det kommer kun af, Man har ingen ForstandPaa hvad uden HinderHans**Christne**forbinderI Tro og i Haab!Det er ikke Lænker af Guld eller Staal,Det er ikke Paver og Præster,Er Bøger saalidet som Band eller Baal,Fra Skolen ei Dreng eller Mester,Det prøvedes Alt femtenhundrede Aar,Men løsere blev kun i Dag end i GaarDe Baand, som aleneKan Christne foreneI Tro og i Haab!Nu styrkes de atter, de himmelske Baand,Som os med vor Konge forene,I Grunden forvist kun Ham selv og Hans Aand,Men dog, hvad end Tvivlere mene,Vor**Pagt**og vor**Daab**med det vingede Ord,Som bærer**Guds Aand**mellem Himmel og Jord,Som Hierterne vinder,Og Sjæle forbinderI Tro og i Haab!De Første forbandt den Almægtiges Haand,Og**saa**vil Han binde de**Sidste,**Med**Pagtens**og**Daabens**de**levende**Baand,Der ei skal med Øinene briste!Da atter det kiendes: ei skuffe Guds Ord,Et Himmerigs-Rige Han stifted paa Jord,Hvor frit kun adlydes,Hvor Freden ei brydes,Hvor Glæden ei døer!Eet Baand vel er bedre, det som ved Guds BordOs ret skal med**Herren**forene,Det knytter Han selv i**Indstiftelsens Ord,**Men, hvad end de Skriftkloge mene,Han binder dog kun med**Fuldkommenheds**BaandDe Hjerter, som alt var forbundet i Aand,Saa Kiærligheds-KaabenOm**Troen**og**Daaben**Sig svøber i Ham!Saa lad det fra Tungen nu tone i Sky,Vor Enevolds-Konge til Glæde:Med Tro paa din Tale vi Pagten fornye,Kom, døb os til Himmerigs Spæde,Og lad os saa voxe med Aand og med Ord,Til Sæde med Æren vi faae ved dit Bord,Som værdige Giæster,Som Konger og Præster,Som Eet med vor Drot!Da skal blandt de**Sidste**det kommes ihu,Ja, kiendes paa Lyset og Livet,At**Christus**den**Første**regierer endnu,Har aldrig sit Støv-Folk opgivet,Har Hjertet endnu paa det selvsamme Sted,Som**Sine**til**Enden**Han elskede med,OgOguden indryk i Aer, alle Dage,SaaSaauden indryk i ASaa stærk i de Svage,SomSomuden indryk i ASom Tro paa Hans Ord!## No. 84.
Hvad forklarer Rigets Gaade,Vel usynligt, dog fuldstort?Det**Guds Sandhed**giør og**Naade,**Som har Selv det herliggjort,Det giør Drotters Drot alene,Som nedsteg kun for at tjene,Throner evig dog hos Gud!Ja, i Tjener-Dragt hernedenGaaer om Land Gud-Faders Ord,Over-Drot for EvighedenSom i Himmel, saa paa Jord,Og med**Ordet Aanden**følger,I Dets Lyd sig ydmyg dølger,I Dets Lys forklarer Alt!Derfor**Jesu Christi**RigeEr af denne Verden ei,Voxer ei ved Penne-Krige,Findes kun paa Fredens Vei,Værges ei med Sværd og Bue,Blomstrer ei som Jordens Tue,Styrkes ei af Mande-Vid!Ei Det er, hvor Fingren peger,Men kun hvor Guds Villje skeer,Selv i**Aandens**Penne-StregerØiet kun Dets Skygge seer;Kun i Ordet, som det lyder,Og forplanter Kongens Dyder,Kun i det er Riget selv!I, som Troskab svor ved DaabenFaders Ord og Faders Aand!Kaster bort nu alle Vaaben,Som kan**sees**i Kæmpe-Haand!Aandens Sværd er Guddoms-Ordet,Drages kun mod Sjæle-Mordet,Og til Hjerte-Friheds Værn!Vaabenløs mod Verdens-Magten**Sandhed,**skiøndt en Konge stor,Vandrer her i Tjener-Dragten,Hersker kun med**Naadens**Ord,Lader taalig sig bekrige,Værner kun om**Naadens Rige**Med “Guds Fred” i allen Stund!Derfor blues, alle Paver,Som, trods Herrens Tjener-Dragt,Ham til Konge over SlaverRaabde ud med Verdens-Magt!Blues hver, som fik i SindeMed en Sy-Traad kun at bindeNogen Krop til Aandens Kreds!**Sandheds Aand**med Korsets BannerFra sig skyder hver en Træl,Frit sig kun til Kæmpe dannerHvem der vil sit eget Vel,Byder Fred og skiænker Naade,Vidner: Frihed er min Gaade,Dens Opløsning Kiærlighed!Ja, i**Sandhed**sig ombelterHerrens Aand med**Kiærlighed,**Saa**Retfærdigheden**smelterSammen i et Kys med**Fred,**Og deraf undfanges**Glæde:**Daatter fiin til Dronning-SædeI**Guds Rige**her og hist!Vov da aldrig meer at sige,Mund, som haver Sandhed kiær,At udbrede kan Guds RigeVerdslig Arm og Lovens Sværd!Aldrig voxe kan dervedGuds**Retfærdighed**og**Fred,**Himmeriges**Glæde!**## No. 85.
**Fader, Søn**og**Hellig-Aand!**Tør om Eder Støvet sjunge?Kan de løses her, de Baand,Som indvikle Støvets Tunge,Naar den vil, med Kløgt af Kryb,Maale Evighedens Dyb,Skielne klart fra Skygge-DalenKonge-Lys Stjerne-Salen?Ei udgrunder nogen TidStøv, som stolt derpaa vil stile,**Aandens**Værk og**Sønnens**Vid,Mindre da**Gud-Faders**Hvile;Dog, med Engle uden Tal,Støvet derom sjunge skal,Her, som trofast aabenbaret,Hist, som fuldelig forklaret!**Frihed**Sjælen er i Daad,Støv begriber kun dens**Skygge,**Aanden i Guds skjulte RaadFatter kun Dens fulde Lykke,Han er fri, men from og god,Vil ei giøre Gud imod,Men almægtig sammenkiædeAlting til Gud-Faders Glæde!**Sandhed**er den gyldne Soel,Over-Drot i Aandens Rige,Vilde fra sin Konge-StolYdmyg dog til os nedstige,Bær sin Herlighed i Løn,Vidner vel, Han er**Guds Søn,**Men, som**Navnet**os skal lære,Søger kun**Gud-Faders**Ære!**Kiærlighed**er Livets Væld,Overalt hvor Liv sig rører,For al Daad og Glands og Held,Æren evig den tilhører,Kilden dyb til Kræfters Elv,Det er**Kiærligheden Selv,**Ja, Gud-Fader, evig ÆreHam**“i Aand og Sandhed”**være!**Friheds**Tid er nu paa Jord,Det er**Aandens**Dage,Salig kun, hvo paa Hans OrdHam vil troe og tage!**Tvivle**kan Enhver som**vil,**Tænke, Aand er ikke til,**Tro**kun, naar den kaldes Fabel,Græder Blod paa Jord som**Abel!****Sandheds**Tid har bedre Kaar,**Sønnen**da har seiret,Med sin Hær iMagle-GaardTroens Drot sig leiret,Tusind-Aaret, i en Sum,Kaldes**Haabets**Mellem-Rum,Da det groer fra Skygge-DaleOp til Himlens Ridder-Sale!Saa er Tidens Dage taltTil**Gud-Faders**Rige,Da er**Kiærligheden**Alt,All i Alt tillige,Da er død al Sorg og Nød,Udelukt al Synd og Død,Og hvor Ingen meer kan græde,Der er evig Lyst og Glæde!Evig, som vi da skal see,Trods al Daare-Vrimlen,Guddom sig bevidste**Tre**Vidne bær i Himlen,Mens**Guds Aand,**som Lysets Liv,Røsten af Gud-Faders Bliv,Kun med**Vand og Blod**hernedenVidner om Tre-Enigheden!Derfor synge vi: hilsæl,Herrens Aand i Støvet!Gud med os Immanuel!Daaden Du har øvet!Med Gud-Fader og Guds SønDu forbinder os i Løn,Og naar Du giør Folke-Fester,I dit Tempel De os giæster!Ja, med Almagt Du i Løn,Under**Daabens**Naade,Os indpoder i**Guds Søn,**Efter Troens Maade,Leder os i**Jesu**NavnVarlig til**Gud-Faders**Favn,Hvor den sig ved**Naade-Bordet**Aabner mild for Guddoms-Ordet!Du er**Troens**Liv og Lyst,**Haab**dit Liv i**Sønnen,**Livet dit i**Fader-Bryst,****Kiærlighed,**er Lønnen!Saa vi, til din Guddoms Priis,Himlen kiende stykkeviis,Maae med Dig dog efterhigeHeel den i**Gud Faders**Rige!## No. 86.Den Velbekjendte, næsten uforandret.
Gud Hellig-Aand! i Tro os lærVor Frelser-Mand aleneAf Hjertet ret at have kiær,Og Hannem saa at tjene,At vi fra Dødens Grumhed maaeI Herrens Liv den Redning faae,Hans Død os dyrt fortjende!Giv, at din sunde Lærdoms KraftI Hjertet ret fornemmes!Af Ordets Brød og søde SaftVor Salighed lad fremmes,Ja, giør vor Siæl fra Synden død,Og ny igjen til Himlen fød,I Troen Frugt at bære!Naar Liv og Aande vil forgaae,I Dødens bittre Stunde,O, at vi da din Virkning saaI Hjertet føle kunde,At glade vi vor Sjæl og AandBefale maae i**Jesu**Haand,I Himmerig at gjemmes!## No. 87.
I vor**Herres Jesu**NavnAlt vi skal begynde,Da kun Godt vi giør og Gavn,Da kan ei vi synde,Da vor Sjæl er i Guds Haand,Ærlig kun den**Hellig-Aand**Kalder**Jesus Herre!**I den**Herres Jesu**NavnVore Knæ vi bøie,Da kun til sin Fader-FavnGud os vil ophøie!Krye vi os, det er kun Spot,Om vi kalde**Jesus Drot**Til Gud-Faders Ære!I vor**Herres Jesu**NavnNaade vi begiære,Da Han i sin Faders FavnVil vor Talsmand være,Da Han, med sin Faders Magt,Giøre vil, som Han har sagt,Alt hvad vi forlange!I vor**Herres Jesu**NavnVi skal sammensmelte,Da Han i sin Føde-StavnOver os slaaer Telte!Da vi kan i Liv og DødSjunge: vi har ingen Nød,Herren er vor Hyrde!I den**Herres Jesu**NavnOs et Haar ei krummes,Det er**Sandheds**store Favn,Hvori Alt kan rummes,Alt hvad ægte er og sandt,Alt undtagen Løgn og Tant,Ingenting i Grunden!Ja, vor HerresJesuNavnEr en himmelsk Gaade,Sønnen i Guds**Fader-Favn****Sandhed er og **Naade****Naa**dedelvist fremhævet i A,**Saa Han til vor Føde-StavnDaled i sin**Faders**Navn,Kom ei i sit Eget.Ja, i**Kiærlighedens**Navn**Sandhed**bød os**Naade,**Saa i Herrens**Frelser-**FavnLøser sig vor Gaade,Klart vi see, det glipper ei,Sandhed er den rette VeiTil Gud-Faders Naade!I vor**Herres Jesu**Navn,Søg, min Sjæl, din Hvile!Hjertet da i**Livets**FavnLeer ad**Dødens**Pile!Stol paa**Frelser**-Navnet trygt!**Naadens**Huus, paa**Sandhed**bygt,Trodser Helveds Porte!I vor**Herres Jesu**Navn,Raab det ud med Blide:Vil I til Guds Fader-FavnLøngangs-Stien vide,Graver ei i Skole-Gruus,Men gaaer op tilHerrens Huus!Hører Fryde-Sangen!I vor**Herres Jesu**Navn**Sandhed**du berømme,Kommet fra sin Faders FavnEi for Støv at dømme,Men for i sin Faders Aand,Med almægtig Frelser-Haand,Støvet at forklare!I vor**Herres Jesu**NavnBeed nu alle Dage**Hellig-Aanden,**til dit Gavn,Det med dig saa mage,At du luttres meer og meer,Klares, til du klarlig seerGud sin Søn omfavne!## No. 88.
Børne-Lærdoms Parterfemfrem'frem' giver ikke mening; der må skulle stå 'fem' (børnelærdommens fem dele). Der rettes efter renskriften. 2.-udgaven har også 'fem'.femfem!**Aandens Sandser**see i dem!Kom dem ikke blot ihu,Som vel og de huskes nu,Men indprænt dem i dit Bryst!Stav dem der med Hjertens Lyst!Læg dem sammen i Guds Røst!**Ørkens Røst**med Torden-BragRuller frem til Domme-Dag,Den forskrækker**Christne**ei,Men bereder Herrens Vei,Giennemborer Øret godt,Giennemryster Fiendens Slot,Giennemlyner Stort og Smaat!Kun hvad du i Grunden veed,Ængster hver**Samvittighed,**Og hvad vi**forsage**maae,Naar med Gud i**Pagt**vi gaae,I**Jehovas**Konge-Bud,Under Skyens Ære-Skud,Raabes for Hans Throne ud!Luren drøner saa til StridImod Fienden og hans Iid,Alt**hans**Væsen her paa Jord,Som er Gud for**Løgn**og**Mord,**Falsknerens og Tyvens Haand,**Døds**og**Unaturens**Aand,Aare-Kræft for**Blodets Baand.****Troen**er den anden Part,Følger af den Første snart,Som af Kamp paa Liv og DødLængsel efter Hvile sød,Som, i Strid med Overmagt,Lyst til brat at see fuldbragtMed den Stærkeste sin Pagt!Derfor Tro er**Hjertets**Sag,Lysten blev dog alt for svag,Om ei Gud med Fader-MagtDrog os til den dyre Pagt,Vidned for vor Sjæl i Løn:**Jesus Christus**er min Søn,Og min**Aand**er**Troens**Løn!Prut ei med den Guders GudOm Hans Tro og om Hans Bud!Han har sin bestemte Priis,Slaaer ei af paa Kræmmer-Viis!Pagten vinder du kun ved,Til at skiænke**Liv**og**Fred**Søger Han kun Leilighed!**Daaben**er den næste Part,Der det bliver aabenbart,Sprængt er Dødens Torden-Sky,Livets Soel brudt frem paany,**Fødselen**af**Vand**og**Aand,****Pagtens Seigl**med Mund og Haand,Løser Synds og Dødens Baand!Fadder-Gaven i vor Daab,Aflad sand og saligt Haab,Bringer, fra**Gud-Faders**Favn,**Aanden**Hans i**Sønnens**Navn,Synger under Kirke-Tag:Søn og Daatter, født i Dag!Jeg i dig har Velbehag!Ja, til Himlens Børne-Kaar,Og til evigt Gylden-Aar,Hvor de Tre Personer boe,Paa den gamle Christne Tro,Døbes, fødes vi, paa TrodsMod Guds Fiende og vor Klods,Synge trøstig:**Gud med os!****Fjerde**Part af Lærdom skiønEr vor**Herres Jesu Bøn,**Giort af Ham, som kunde spaae,Til ufødte Syskne smaa,Kort og kiøn og sød og rar,Himmeldyb og dog saa klar,Som knap Engle Røsten har!Barne-Troen før sin DaabStammer vel paa Abba-Raab,Finder, uden**Barne-Kaar,**Dog for dristigt**Fader-Vor,**Fattes og den Tillid stor,Som er Sjælen i det Ord:Skee din Vilje med vor Jord!Først naar Fader-Aanden godSætter os paa Barne-Fod,Med den Guders Gud og Drot,Som giør Alting saare godt,Hjertet kan med Stemme fiinEfternynne Herre sin:Skee din Vilje,**ikke min!**Født af**Troen**i vor**Daab,**Herlighedens store**Haab**Voxer, under**Herrens Bøn,**Op i**Aanden**til**Guds Søn,**Og naar Sønnen bliver stor,Alt som Prindserne paa Jord,Spiser han ved Kongens Bord!Bordet er den**femte Part,****Kalk**og**Krone**mødes snart,Har du først ædt**Livets Brød,**Dig ihjel slaaer ingen Død,Har i**Livets Kalk**du smagt**Kiærlighedens**Guddoms-Magt,Da Farvel, al Verdens Pragt!Saa er baade her og hist,**Kiærligheden**først og sidst,Kiærligheden,**Fader**kaldt,I Guds Rige Eet og Alt,Kiærlighed til**Liv**og**Fred,**Som i**Sandhed**bliver ved,Kiærlighed til Kiærlighed!Hvilken Kiæde, lille Flok!Kort og godt og evig Nok:Herrens Ord og Herrens Fred,Tro og Haab og Kiærlighed,Fødselen af Vand og Aand,Førelsen ved Fader-Haand,Seier over Synd og Død,Livets Krone, Hvile sødMed Guds Søn i Faders Skiød!Med den Lærdom, Himlens Smaa!Smukt I nu til Kirke gaae!Der det Hele, Part for Part,Klares op i Hjertet snart,Saa, fra Støvets Aande-Bad,Under Sang med Hjerte glad,Vi tilbords kan følges ad!## No. 89.Luthers “Vater Unser im Himmelreich” frit oversat.
Vor Fader god i Himmerig,Som bød os leve broderlig,Og Dig med Flid at kalde paa,Du loved os at høre saa,Naar ei allene bad vor Mund,Men og vor Sjæl af Hjertens Grund!Os helligt være Navnet dit!Lad Ordet lyde reent og frit,Og lad med Levnet christeligOs ære smukt dit Navn og Dig!Fordærv den falske Lærdoms Spil!Omvend din Hjord, som farer vild!Dit Rige komme til os her,Og lad os evig blive der!Din**Hellig-Aand,**vor Trøster bold,Med sine Gaver mangefold,Indprænte os dit Riges Dyd:Retfærdighed og Fred og Fryd!Din Vilje skee saa fuldeligPaa Jorden, som i Himmerig!I Ham, som for os Døden leed,Giv os en god Taalmodighed,Og Hjerte til at bede modVor egen Lyst: vort Kjød og Blod!Giv du os dagligt Brød i DagOg paa din Godhed rigtig Smag!Fri os fra Nærighed og Nid,Fra Hunger og den dyre Tid,Fra Gierrighed: al Ondskabs Rod!Ja, giør vor Time fredegod!Forlad os, Herre, al vor Skyld,Og tryk ei paa den ømme Byld,Som vore Skyldnere og viVil lade mildt gaae Ram forbi!Hver Time lad os frydes ved,At**evig**er din Miskundhed!I Fristelse, o Fader mild!Os ikke leed, os ikke hild!Paa høire og paa venstre HaandBeskiærme os din Hellig-Aand!Med Troens Skjold og Haabets HjelmTilskamme giør den gamle Skielm!Fri os fra Ondt i allen Stund,Og kom ihu, vor Tid er ond!Opreis os Fader, naar vi faldt!Og fra det Værste, fremfor Alt,Os fri og frels i Liv og Død;Til Himlens Fred, til Hvilen sød!Da, Fader i det Høie! daVi sjunge klart Halleluja!Dit Riget er i Evighed,Med Magt og Ære, Fryd og Fred!Ja, Amen! frelst er hvad der faldt,Og Kiærlighed er Alt i Alt!## No. 90.
Fader-Vor i Himmerig!Bedevi saa mindelig,Som din Aand os rører!Fader-Vor i Himmel-Havn!I vor Herres**Jesu**Navn,Vi det troe, Du hører!Helligt være os dit Navn:Sandheds Gud med**Fader-Favn,**Som dig Aanden kalder!Lad os komme godt ihu,At kun**Sandhed**elsker Du,Hader Løgn og Skvalder!Til os komme Rige dit,Sødt og saligt, godt og frit,Kiærlighedens Rige,Her i Aanden, som det kan,Hist i Livets FædrelandAabenlyst tillige!Skee din Vilje paa dit Ord,Som i Himmel, saa paa Jord!Paa al Splid giør Ende!Alle Mennesker med FredLære da af SalighedSandhed din at kiende!Til det skeer, vor Fader from!Dan os i din HelligdomTil vort Kors at bære,Giøre Godt og lide Ondt,Smile, naar din Kalk gaaer rundt,Tilvor FrelsersÆre!Giv i Dag os dagligt Brød,Med den Trøst, det ingen NødHave skal i Morgen!Mæt vor Sjæl med**Livets Brød!****Kirke-Vinen,**stærk og sød,Slukke Hjerte-Sorgen!Al vor Giæld Du eftergav,Kasted bag din Rygg i HavDommen, som ugyldig,Lagde dog det Vilkaar til:Om vi eftergive vilHvad Man os er skyldig!Ak! vort Hjerte er saa haardt,Kiære Fader, tag det bort,Skab i os**dit Eget!**Det er eiegodt og blødt,Det er reent og det er sødt,Det har aldrig sveget!I den Fristelse, Du veed,Vi maae falde, os ei leed!Ryk os før tilbage!For den**Store,**fremfor Alt,Som din Søn den Selv har kaldt,Skaan os Smaa og Svage!Fra det Onde Du os fri,Og fra Fienden midt deri!Stor engang er Nøden!Hjelp os ind, hvor der er godt,Hvor af Livets faste SlotUdelukt er Døden!Giør det Alt i**Herrens**Navn:Veien til din Fader-Favn,Kun for Sønnen aaben!Drag os med dit Lede-Baand!Giør det ved den**Hellig-Aand,**Du os gav i**Daaben!**Begge To de sige frit:Riget er for evig dit,Med al Magt og Ære!Dem er al vor Lærdom fra,Derfor: Amen, Amen! ja,Ja, det skal saa være!## No. 91.
Venner! lad os ihukommeHvede-Kornet, i os saa't,Ogvor FrelsersBønner frommeI den Nat, Han blev forraadt!Svane-Sangen paa Hans TungeVenner! lad os eftersjunge!Endt var Herrens Afskeds-Tale,Pagtens gamle Aar forbi,Giennem Grav til Himmel-SaleGik Hans Rosentorne-Sti,Kun hvo den vil kiækt betræde,Indgaaer til vor Herres Glæde.Sat paa Fod var Konge-Bordet,Til den store Minde-Fest,Hvor med Drotten, død og jordet,Hjertet sidder end til Giæst,Og, hvor sært end Røsten lyder,Æder, drikker, hvad Han byder!Da opløfted Han sit Øie,Did, hvor Kronen straaled klar,For sin Fader i det Høie,Bønne-Offer Han frembar,End paa Jorden ei udbrændteDen Guds Ild, som det antændte!I Hans Navn vi eftersige,Som vi kan, vor Herres Bøn:Fader-Min i Himmerige!Herliggiør du nu din Søn!Timen slog, betænk min Ære,Som og evig din skal være!Skiænket har Du mig at raadeOver Alt, saa giv nu migAlt at skiænke af din NaadeHvad i Løn jeg fik af Dig,Saa de Troende, med Livet,Faae Alt hvad Du mig har givet!**Evigt Liv**er hvad de vente,Hvad jeg loved i dit Navn!Kiende Dig og Ham, Du sendte,Som Vi ere, Favn i Favn,Det, Du veed, kun det er Livet,Som Du mild har mig det givet!Dig har jeg rakt Straale-Krandsen,Endt det Værk, Du foreskrev,Giv til Mine mig nu Glandsen,Som var min, før Verden blev!Fader! i dit Huus de findeAlt hvad Skiønt Du har derinde!Jeg dit Navn har aabenbaretDem fra Verden, Du gav mig,Og dit Ord de har bevaret,Troe, at Alt jeg fik af Dig;Lad det kiendes da paa Mine,De oprindelig var dine!Ordet, som til Tro dem rørde,Var og det, som Du mig gav,Jeg kun taled, hvad jeg hørde,For min egen Part jeg tav,Paa dit Ord, som jeg bekiendte,Fast de troe, Du mig udsendte!Hjem til Dig igien jeg vender,Vandrer ei i Verden meer,Vogt Du dem, som bedst Du kiender,Dem, hvis Tro paa mig Du seer,Lad dem føle veltilmode:Vi om Alt er lige gode!Mens jeg var hos dem paa Jor'en,I dit Navn jeg vogted dem,Ingen af dem gik forloren,Uden han fra Fiendens Hjem,Ham, jeg kun til Skriftens ÆreLod, skiøndt fremmed, hos mig være!Før jeg gaaer at tage SædeHos Dig, løfter jeg min Røst,Beder, at min fulde GlædeBygge maa i deres Bryst,Der, som vi, til fælles Gammen,I mit Navn vil smelte sammen!De, saavelsom jeg, min Fader!Er af denne Verden ei,Giennem Verden, som os hader,Tornefuld er deres Vei;Død dem ønskes ingenlunde,Men bevar dem fra det Onde!Fader! hellig er din Flamme,Sandhed er dit eget Ord,Helliggiør dem i den Samme,Klar dem i din Sandheds Spor!Som Du mig paa Vidne-Færden,Saa jeg dem har sendt til Verden!Helliggiort paa deres Vegne,Beder jeg, de ogsaa maaeHelligheden sig tilegne,Og i Sandhed den opnaae,De ei blot, hvem nu jeg sender,Men hvert Kuld, til Rækken ender!Ja, jeg beder i det HeleFor dem Alle, trindt paa Jord,Som Apostel-Troen dele,Fæste Lid til Mines Ord,Dem, trods alle Anstøds-Stene,Du i Kiærlighed forene!O, lad Eet med os dem være,Eet som vi, o før det ud,Saa dog Verdens Folk maae lære,At jeg var dit Sende-Bud,Og at dem Du har saa kiære,Som mig selv det kunde være!Fader, ja, lad, som mig huer,Hvor jeg er, dem være der,Saa hvert Øie klarlig skuer,Hvad Du agtede mig værd,Seer, at Du, før Verdens-Aaret,Kiærlighed til mig har baaret!I dit Navn jeg dem kundgjorde**Fader-Navnet**evig blidt,Sidst jeg tager nu til Orde,Dem at aabenbare frit,At, for jeg i dem vil være,Dem som mig Du haver kiære!Venner! vi er langt tilbage,Har endnu kun lidt ForstandPaa de ægte Barne-DageI Forkrænkeligheds Land,Mindre da paa Barne-SprogetUnder Guddoms-Øielaaget.Hvad dog falder flux i Øie,Al vor Stærblindhed til Trods,Er Hans Ydmyghed, den Høie,Og Hans Kiærlighed til os,Til de Faldne, for hvis BrødeHan blev Kiød og leed og døde!Hvad Han stræber at forgiætte,Er hvad**Han**for os har gjort,Hvad Han vilde Selv tilsætte:Livet saligt, reent og stort!Bliv os dog, som Intet, ringeHvert et Offer, vi kan bringe!Hvad Hans Hjerte efterhiger,Hvad Hans Tanke dvæler ved,Tungen himmelsødt udsiger,Det er kun vor Salighed,Kun den himmeldybe Gaade,Støv i Guddoms-Glands af Naade!Ingen Naade, Gunst og Hyldest,Ingen evig Miskundhed,Giør for os hans Hjerte fyldest,Er hvad Han kan æres ved,Naar sin Herlighed, den Hele,Ei Han maa med Støvet dele!Har da Hjerter vi saa kolde,Er saa jordet vor Forstand,At vi**for os selv**beholdeVil af Vort det mindste Gran;Vil vort Legem ei opgive,For et Lem paa Hans at blive!Nei, som Børne-Kuldet ægteAf den Fader, Ham har født,Med os selv vi vil fornægteAlt vort Eget, frit, unødt,Saa vi ret tilgavns kan lære,Hvad det er med Ham at være!Ja, hvergang ved**Naade-Bordet,**Livets Træ i Dødens Land,Til os lyder Gaade-OrdetFra vor Frelser,**Gud**og**Mand,**Vi med himmelsk Egen-NytteGiøre vil det gode Bytte!Da vi, end før Støvet falder,Føle skal med Glæde sød,At hvad svækkes kan af Alder,Og hvad trues kan af Død,Det er**Hans**paa egen Fare,Vort det Visse, evig Klare!Naar med Troen, vel bevaret,Da vort Levnets-Løb er endt,Vi, som os er aabenbaret,Gaae til Ham, som os har sendt,Over Alt hvad der er indeVist vort Støv os gaaer af Minde!Men Hans Aand, som os udsendte,Byder os, før vi gaae hjem,Med den Ild som i Ham brændte,Bønnen Hans at bære frem,For det Støv, som smuldrer fage,Og for dem, som er tilbage!Da i himmelsk Aften-Svale,I vor Herres**Jesu**Navn,Skal vi med Gud-Fader taleOm Støv-Hjertet i vor Favn,Om det Øie og den Tunge,Som os hjalp Hans Priis at sjunge!For det Støv, vel fordum Vores,Nu Hans Søns, men evig Hans,Bedevi, hvor end det aares,Det forynges maa i Glands:Al den Glands, det kan udkræveMed vor Aand at sammensvæve!Ogsaa de, vi her forlade,Verden fremmede som vi,Giør dem, Fader, sjælegladeMens dem Verden gaaer forbi,Til vi samles med Guds-FredenHos vor Drot i Herligheden!## No. 92.
Fader-Vor er**Herrens Bøn,**Passer sig kun for Guds Søn,Som Sig os tilregner,Og for Brødre, Systre smaa,Som, med Barne-Tro derpaa,Ham sig kiækt tilegner!Men hvor er nu**Tro**og**Haab,**Som de lyde ved vor**Daab,**Hvem har dem nu inde?Fattes ei de Liv og Aand,Selv hvor de med Barne-HaandDrages end til Minde!Derfor**læses**Fader-Vor,Som i Bog det skrevet staaer,Sjelden kun det**bedes,**Sættes lavt mod**egne Ord,**Regnes knap ved**Herrens Bord,**Naar til Fest der redes!Som det gaaer med Herrens Bøn,Saa med**Navnet**paa Guds Søn,Rod til Bønnens Dyder:Faa kun lyder saa i FavnNu vor Herres**Jesu**Navn,At det Hjertet fryder!Vel hver Bøn med ærligt SindKommer for Guds Throne ind,Engle den frembære,Undres selv dog høilig paa,At ei længer nu de Smaa**Fader-Vor**kan lære!Lederen paa Livets Vei,**Herrens Aand**dog undres ei,Dybt Han kun bedrøves,Sukker: hvi kom jeg hernedTil den hele Menighed,Hvis jeg ei**behøves!**O Du gode Hellig-Aand!Aldrig kan dit Lede-BaandHerrens Folk undvære,Ei til Himmels fare Børn,Hvis paa Vinger ei som ØrnDu os did vil bære!Bliv ei vreed, vi sov saa haardt,Kirke-Livet sov vi bort,Og med Livet Trøsten,Aar for Aar blev Hjertet sløvt,Dag for Dag blev Øret døvtDa for**Himmel-Røsten!**Men nu vaagned vi igjen,Som en Død, hvis bedste VenVed hans Baare sukked,Da**dit Suk**blev Hjertets Trøst,Atter for din Guddoms-RøstØret sig oplukked!**Herrens Bøn og Troens Grund**Hørde af din egen MundVi da brat med Gammen,Hørde saa og Herrens Ord,Ved vor Daab og ved Hans Bord,Sagde Alle Amen!Op vi med det**Amen**fikMunden, som i Baglaas gik,Mens vi sov paa Bogen,Var maaskee det lidt for høit,Lød vort Amen lidt for drøit,Saa kun bli'r man vaagen!Nu vi komme grandt ihu,At vor**Talsmand**kaldtes Du,Før vi randt af Rode,Talsmand i vor**Herres Navn,**Ham til Ære, os til Gavn,**Faders**Aand, den Gode!Derfor sagte nynne vi:Talsmand! staae os kraftig bi!Lær Du os at bede,Som Guds Søn, der, uden Bog,Himlens rette Barne-SprogHusked godt hernede!Trøstens**Aand**paa Jorderig!Troen**lever**kun af Dig,Giv den Mod og Evne,Saa i Navnet af Guds SønVi kan bede**Herrens Bøn,**Gud vor Fader nævne!Uden Dig det klinger dødt,Haardt og stivt, ei blødt og sødt,**Jesus**Drot at kalde,Lær os Smaa nu, i din Favn,I vor**Herres****Jesu Navn**Ret paa Knæ at falde!Slaae et**Kors**med Herrens RøstFor vort Ansigt og vort Bryst,Saa vi kan fornemme,At**vor Jesus,**det er Ham,Som, trods Korsets Død og Skam,Har Gud-Faders Stemme!Da vi hørde Troens Ord,Vel med**Ja**og**Amen**svorVi til Korsets Fane,Men kun paa det Vilkaar godt,Vei til vor og Korsets DrotDu os vilde bane!Der var Himmel-Vidner TreTil vor Daab, vel ei at see,Alle dog at høre;Med din egen Mund de ToDig i Pant til Moder TroSatte for vort Øre!Ja, det er en afgjort Sag,Dig pantsatte til sin DagHerren i sin Kirke;Godt begyndt er halv fuldendt,Saa det Værk, Du erudsendtudsendManglende rim. Der rettes efter renskriften, som har et tydeligt t, se desuden andenudgaven, B.udsendtudsendtudsendtTil som Gud at virke!Selv den store Snog at slaae,Selv tilParadisat gaae,Os er over Magten,Havde derfor Herren glemt,Hvad Han loved os bestemt,Selv Han brød jo Pagten!Men kan Moder glemme Søn,Os ei glemmer Han i Løn,Som os dyrekiøbde,Som os, til en evig Trøst,Med sin Faders Aand og RøstKorsede og døbde!Skiøndt vi brød den gode Pagt,Stod mod Fienden slet paa Vagt,Sov fra al vor Glæde,Han til Enden elsked dogDem, Han skrev i Livets Bog,Elskede som Spæde!Han os kaldte med sit Kluk,Han os vakde med dit Suk,Trøster med din Tale,Bøier i sit Frelser-Navn,Løfter til sin Faders FavnHøit i Himmel-Sale!End vi stamme paa den Bøn,Der kun passer paa Guds Søn,Som Sig os tilregner,Og paa Brødre, Systre smaa,Som, med Barne-Tro derpaa,Ham sig kiækt tilegner!Væxt vi alle har behov,Levende dog, Gud skee Lov!Stamme vi i**Aanden!**Kommer Tid, da kommer Raad,Stemmen giennem Sang og GraadStyrkes efterhaanden.Da Guds Aand af Hjertens GrundLægger Bønnen i vor Mund,**Fader-Vor**vi sige,I vor**Herres Jesu**Navn,Saa os i Hans Faders FavnAabnes Himmerige!## No. 93.Efter 1 Cor. 13.
Til klart Guds Ansigt vi skal see,Og ret Hans Hjerte kiende,Paa Jorden, som i Himlen, TreGuds Gierninger fuldende,I Naade kom de ovenned,Og**Tro**og**Haab**og**Kiærlighed**Er Navnet paa de Trende!I Verden tales vidt og bredtOm Grund-Forskielligheden,I Kirken immer de giør Eet,Fra Oven og fra Neden;Thi vi gienfødes i vor**Daab**MedPeders**Tro**tilPauli**Haab,****Johannes-Kiærligheden!**Vor Tro er ei paa hvadsomhelst,Man Christendom vil nævne,Men kunKun paaMen paaIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note. NB! Her er forskel på 2. deloplag og B.Men paaMen kunMen kunHvad os har skabt og frelstOg fører paa det Jævne,Og saa paa Alt hvad**Troens****Sandheds**Intet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.**Sandheds****Troens****Troens****Aand**Os leder til med kiærlig Haand,Alt efter Hjertets Evne!Vort**Haab**er ei paa Drømme bygt,I Luften ei det svæver,Men hviler paa Guds-Ordet trygt,Og paa hvad Hjertet kræver:Om evigt Liv for Sjæl og KropDet reiser til vort Hoved op,Det os til Himlen**Saa**Kraftens Aand detIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.**Saa**Kraftens Aand detDet os til HimlenDet os til Himlenhæver!Vor**Kiærlighed**ei blusser vild,I Røg sig ei indsvøber,Men brænder lyst med Lue mild,For Ham, som dyrt os kiøber:Med Ja og Amen til Hans Ord,Den følger fromt Hans lyse SporOg i Hans Dyd sig øver!Det klinger sært, at**Kiærlighed**Skal ene evigEvindelig skalIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Evindelig skalSkal ene evigSkal ene evigvare,Vort Hjerte ømmer sig dervedAt lade**Haabet**fare,Og selv den fromme Barne-TroTil Evighedens Fryd og RoVil kiækt sin Ret forsvare!Men Aanden smiler ad de Smaa,Og siger: hør mig nøie!Mon Nogen troer og haaber paaHvad klart ham staaer for Øie?Og tykkes end det Hjernen sært,Vort Hjerte er dog Svaret kiært,Saa det sig lader nøie!Men voxe vi en Smule til,Saa vi lidt meer kan fatte,Han gierne os meddele vilAf sine Viisdoms-Skatte:Vort**Hjertes Øine,**trods vor Krop,Han lukker og Han lyser op,Er de end her kun matte!Da skimte vi, at naar vor TroHar Verden overvundet,Og Støv er, efter Gravens Ro,Med Aanden klart forbundet,Da, til Triumf for**Troen**just!Er, som Guds dunkle Aande-Pust,Dens Time-Glas udrundet!Paa Jord, som vor Gudmoder blind,Hun gaaer kun efter Røsten,Og bærer os i Kirken ind,Til Daaben og til Trøsten,Men, skiøndt hun selv det ikke veed,I Grunden**Tro**er**Kiærlighed,**Thi Værket driver Lysten!Vor**Kiærlighed,**den Blomme fiin,Gud-Faders yngste Daatter,Som kaldes alt i Vugge sinEn Dronning over Drotter,Med himmelsk Ild i Jomfru-BrystHun følger**blindt**sin Brudgoms Røst,Skiøndt Vantro leer og spotter!Hun favner ømt det lyse**Haab,**Kun som sin Tvilling-Broder,For Begge**Tro**holdt under**Daab,**De Troen kalde Moder,Forklaret dog hun seer det hist,At**Haabet**var den lille**Christ,**Vor store Kirke-Broder!Om**Julen**synger**Troen**bedstMed Engle-Toner søde,Mens**Haabet**har sin høie FestI**Paaske-**Morgenrøde,Og**Kiærlighed**i Bølge-GangSig fryder høit med**Pindse**-Sang,Naar vore Tunger gløde!## No. 94.Efter Ephes. 1.
Vil du**Kirkens**Spir forgylde,Kom ihu, at den er kaldt**Herrens Legem,****Ordets Fylde,**Som opfylder Alt i Alt,Nævnet saa af Sandheds Mund,Paa den soleklare Grund:**Høvdingen**for**hele Livet**Er til**Hoved Kirken**givet.Derfor Kirken ei afladerHer og hist at prise Dig,Gud, vor Herres**Jesu**Fader,Fader-Vor i Himmerig!Dig, som, førend Aar blev talt,I din Søn har os udvalgtTil din Helgen-Slægt i Daaben,Rene under Purpur-Kaaben!Ja, det var din gamle Tanke,End før Bjergene blev skabt,I din Søn Du vilde sankeOgsaa hvad der gjaldt for tabt,Sanke i dit Hoved-OrdAlt i Himmel og paa Jord;Ene vi det Forsæt skyldeNaadens Værk i Tidens Fylde!Du, som haver Alt at raade,Raadte paa vor Jammer Bod!Du gienløste os i Naade,Med din Søns det dyre Blod,Lyste os med Dig i Æt,Gav i Ham os Børne-Ret:Ret til**Naadens Væld**herneden,Ret til**Fader-Kiærligheden!**Ja, i**Ham**osDu i Ham kunIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Du i Ham kunJa, i**Ham**osJa, i**Ham**osDyden mødte,Som er Kiærligheden værd,Han for os paa Korset blødte,Lagt i Baand af Mørkets Hær,Kiøbde os med Livs Forliis!Derfor skee Ham evig Priis!Priis af Dig og alt det Skabte,Dobbelt Priis af os Fortabte!Han, den fuldtro Ven i Nøden,Giæsted os paa faldne Jord,Hilste os som Morgen-Røden,Da vi hørde**Pagtens Ord:**Fader-Røsten fra vor Gud,Salighedens Jule-Bud,Hørde hvad kun Engle skued,Troed hvad os prægtig hued!Ja, med Fryd den store GaadeTroed vi, som Ordet lød:Synds-Forladelse af Naade,Seier over Sorg og Død,Lige Vilkaar med Guds Søn,Arve-Ret til Himlen skiøn,Død for Støv kun Vinter-Dvale,Evigt Liv i Himmel-Sale!Paa det Løfte trykde**Seiglet**Gud, Du med din Fader-Haand,Som vi saae i Gaade-Speilet,Født paany af**Vand**og**Aand,**Ja, din**Aand**vi fik i PantPaa dit Løfte vist og sandt,At, din Søn til evig Ære,Ogsaa vi skal Kronen bære!Fader til al Herligheden!Fader til vor Frelser-Mand!Lad os voxe nu hernedenVed din Aand i ret Forstand!Med din Salve, med dit Lyn,Skiærp du ret vort**Hjertes Syn,**Saa sig for dets Øine klare**Kiærlighed**kan aabenbare!Da først ret vi kan opdageHerligheden i vort Haab,Rigdoms-Dybet uden Mage,I vor Arv, som i vor Daab,Almagts-Kraften i dit Ord,Lønlig men dog lige stor,Hvormed i den sande KirkeAanden din mon Alting virke!Ja, i Tidens Aften-RødeKlares skal det Under-Værk,At vor Drot stod op af Døde,Bandt den sidste Fiende stærk,Satte Sig paa Konge-Stol,Hos Dig over Sky og Soel,Med et Navn, som faaer ei Mage,Selv i Evighedens Dage!Saa vil**Troen**Du ophøieOver Viisdom og Forstand,Skiænke den det bedste Øie,Som var blind i Støvets Land,Fulgde blindt din Fader-Røst,Favned blindt din Himmel-Trøst,Fatted, blind og lam herneden,Haab om Guddoms-Herligheden!## No. 95.
Kiender du Bordet,Hvor Man af OrdetÆder og drikker for evig sig mæt;Lad paa**“det Sande”**Falskheden strande!**Sandhed**har altid guddommelig Ret!**Brødet,**Man bryder,**Altid betyder**Sjælenes Føde: det himmelske Brød;Af alle BægteHimmel-Brød**ægte**Er dog kun**Ordet,**som end bliver**Kiød!**Skjuler ei Skalken!Saligheds-KalkenVinen**betyder**saa vide om Land,**Er**det dog ikke,Uden vi drikkeBlod af det**Ord,**som er**Vin-Stokken sand!**At os for TaaberVerden udraaber,Er i sin Orden, som Verden og vi,Men lod vi bare**Sandheden**fare,**Sandhed**blev**Raabet,**thi**den**foer deri!## No. 96.
Dækker Gud nu Bord i Ørken,Som det før i Psalmen lød!FølerDelerIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.DelerFølerStøv nu Aande-Styrken?Smager Jord nu Himmel-Brød?Ja, thi Han, som Støvet byderTil sit Bord, som Ordet lyder,Han er Himmel-Brødet selv!Skiænkes Viin der nu i Bæger,Som giør Jordens Møie let,Viin, som himmelsk vederkvæger,Slukker Hjerte-Sorgen ret?Ja, thi her er Drue-Saften,Hvoraf Livets Træ fik Kraften,Det er Skaber-Ordets Blod!Ja,NaarIntet meningssammenbrud, derfor blot en add-note.Naarvor Drot, som Skaber-Ordet,Selv velsigner Brød og Viin,**Herrens Røst**er Sjæle-Bordet,Selv for Engle Spise fiin,**Ordet**dog, som os har vundet,Til vort Legems Tarv forbundetHar sin Kraft med Brød og Viin!## No. 97.
Smuler under Herrens BordHunde smaa opsanke,Det er, efter Herrens Ord,Bedste Hedning-Tanke,Og den Hedning-Kvinde from,Som med den til Herren kom,Kiendte vore Fædre,Ligned Ingen bedre!Ja, med Hedning-Kvindens Ord,Vore fromme FædreKnæled under Herrens Bord,Loved sig at bedre,Takked for hver Smule fiin,Og hver Draabe Kirke-Viin,Sukked, saa det mindes:Hvo kan værdig findes!Stor er Troen, Kvindelil!Det er Hjerte-Dyden,Gid det gaae dig, som du vil!Det er Hjertens-Fryden.Samme Herrens gode OrdAldrig faldt i bedre Jord,End i hendes Hjerte,Som os bar med Smerte!Gaaer det, Herre, som jeg vil,Maa mit Hjerte raade,Da, saalænge jeg er til,Trøster mig din Naade,Siden i dit HimmerigSidder jeg til Bords med Dig,Og hos Dig og DineGlemmer Død og Pine!Det var Moders gode Ord,Som os bar med Smerte,Naar hun gik fra Herrens Bord,Trøstet i sit Hjerte,Naar hun gik fraHerrens HuusI en salig Glædes-Ruus,For hun kunde mærke,Naadig er den Stærke!Moders Tro end i os boer,Derfor vi ei vrageSmuler under Herrens Bord,Men til Takke tage,Bedekun vor Himmel-Ven,Tage saa med os igien,Og med sine DyderSkjule vore Lyder!Men vor Moders dybe LystTil i Himme-Rige,Hvilende ved Herrens Bryst,**Værdig**Tak at sige,Den**forstærke**Herrens Aand,Saa den sprænger alle BaandHerlig overvinderHvad end er til Hinder!Da os vinke rundt om BordDavids-BorgensStole,Da i Glandsen af Guds OrdSkal sig Støvet sole,Hjertet, med Forundring stor,Lære alt paa denne Jord,Naar Han er hos Sine,Glemmes Død og Pine!## No. 98.Af **Kingos** “O Jesu, søde Jesu, dig.”
Bryd ud, min Sjæl, med Tak, og siig:O hvor er nu jeg blevet riig!Min**Jesus**i mit Hjerte boer!Et Himmerig er det paa Jord!## No. 99.Efter No. 398 i den Ny Psalmebog.
Jesus Christ! Du gav mig Livet,Dødens Magt Du overvandt!Ved dit Bord Du mig har givetSalighedens visse Pant;Styrk mig nu i Bøn og Tro,Saa med Fryd og Sjæle-RoKiærlig jeg din Ære fremmer,Over Dig al Verden glemmer!## No. 100.Efter Joh. 6.
Herre! hvor skal vi gaae hen!Gaae fra Dig, vor Sjæle-Ven,Fra den levende Guds Søn,Fra vor Troes den store Løn,Fra den Eneste paa Jord,I hvis Mund er**Livets Ord!**Nei, om end det klinger haardt,Ei dit Ord os kyser bort,Dybt vi føle, at paa Jord**Døden**er det**haarde Ord,**Hvad der giør det let og blødt,Er kun stærkt og sært og sødt!Lad da kun de Andre gaae!Lad os være faa og smaa!Vi ophøie ved dit BordDog dit stærke Guddoms-Ord,Som er baade**Liv**og**Aand,**Sprænger alle Dødens Baand!**Æd mit Kiød og drik mit Blod!**Siger Du, vor Herre god,Frelser bold og Broder fiin!Da, som jeg med Fader min,Leve skal og du med migI mit søde Himmerig!Lyt, min Sjæl, din Lænke brast!Slip**dig selv**og hold Ham fast!Glem al Verdens Sorg og Nød!Glem**dig selv**med Synd og Død!Fryd dig, Lille, i Guds Ord!Bliv i Herren evig stor!Evigt Liv i Himmerig!Sang Man det i Svøb for dig?Guddoms-Liv med Sønnen fiin,Som Han har med Fader sin!Tænker du, det er et Rov?Har da Gud vel dig behov?Æd mit Kiød og drik mit Blod!Siger Livets Fyrste god.Nyd mit Ord med Brød og Viin!Da**for dig**var Døden min,Og**for dig**af sorten JordJeg opstod, til Himmels foer!Hør det,**Hjerte,**hvor du slaaerI mit Bryst med bange Kaar!Byt dit Kiød ved Herrens Bord!Da opstaaer du paa Hans Ord!Skynd dig, bland med Herren Blod!Da med Ham du alt opstod!Ja, tag**Sandheds**Ord i Pant,Hans, som Døden overvandt!Da i**Aanden**alt du harBolig fast med Rude klar,Smager, hvad end rives ned,Aldrig Dødens Bitterhed!**Sjæl**og**Legem,**begge To!Enes kiønt i**Hjertets Tro!**Enes om at troe**Guds Ord,**Hvori**legemlig**Han boer,Guders Gud og Fader kaldt,Som er evig Alt i Alt!Da som Eet, i Glæde stor,Leve skal I med**Guds Ord,**Som, hvad Alt der end forgaaer,Salig, seierrig bestaaer,Straaler i den Guddoms-Glands,Som fra Evighed er Hans!Herre, Frelser, Sjæle-Ven!Ja, vi veed, hvor Du gik hen,Veien kiender vi og godtTil din Faders høie Slot:Veien er som Livet Du,Den med Dig i os er nu!## No. 101.Den Gamle opfrisket.
Jeg veed et evigt Himmerig,Hvor ei for Guld det rødeMan græder meer, men fryder sigKun ved Guds Ord det søde!Der boer vor allerbedste Ven,Os beer til Sig at komme,O lad os alle gaae derhenTil Ham, Guds Søn den Fromme!Vi er jo Pillegrimme her,Og Skumpel-Skud, hvad Andet!Ei fares kan en bedre Færd,End hjem til Fædre-Landet!Vort Pas Guds Søn os med sit BlodHar løst i dyre Domme,Og for Hans Skyld en Fader godI Gud har alle Fromme!Vi vil ei slaae os selv ihjel,For vi maae Ingen myrde;Men Verden sige vi Farvel,Og følges med vor Hyrde!Med Ham vi hos den gode Gud,Endnu vel kun i Aanden,Dog virkelig gaae ind og ud;Han føder os af Haanden!Og om en saare liden StundOs Verden seer ei mere,Med Foden fast paa Himlens Grund,Vi da skal triumfere!## No. 102.
Der stander et Træ i vor GudsParadis,Det haver saa deilige Blade,Og alle smaa Fugle de sjunge dets Priis,Kun Perle-Dugdraaber det bade,Og aldrig har Løvfald det yndige Træ,Som blomstrer og bærer i Ly og i LæAf skytakde, grønklædte Bjerge!Langt mere end Bjerge, det volder den Flod,Som rinder mod himmelblaa Vande,Den haver sin Kilde i Livs-Træets Rod,Og aldrig den løber til Strande,Men syv Gange slaaer den om Træet sin Bugt,Afbilder dets Krone med Blomster og Frugt,Indløber saa hvor den udspringer!En Ceder saa høi og saa rank over Muld,End ei har paaLibanonStade,Der er ingen Eeg med saa vældig en Bul,Ei Bøg med saa yndige Blade!Sig Blomsterne snoe til en syvfoldig KrandsOg Farverne alle har Regnbue-GIands,Og Frugten er himmelske Druer!Og alle Smaa-Fugle i GudsParadisDe klækkedes ud i dets Grene,De kviddre, de fløite, de slaae til dets Pris,I smeltende Toner og rene,De bruge ei Søvn og de bære ei Had,De leve af Perle-Dugdraaber paa Blad,De skade ei Blomst eller Drue!I Skyggen sig fryder en Dyre-Flok tam,Blandt Blomster af alle de Bedste,Men der uden Skrømt leger Løve med Lam,Og der lege Ulve med Heste,De smage ei Græs, thi de leve af Luft:Af alle Smaa-Blomsters den liflige Duft,Og Flodens de rindende Bække!O, Hvem kan os vise tilParadisVei!Herolderne kun, som udraabe:Saa siger**vor Herre:****Vin-Træet**er**Jeg:**I er mine Grene tilhobeOg**Faderen**Selv er den**Urtegaards-Mand,**Som lover at giøre hvad Almagten kan,Og**“lyve”**er hvad Han**kan ikke!**O Brødre og Systre, saa mange, saa faa,Som troe det,**hvorpaa**vi er**døbte,**Og vil i Guds Rige indgaae med de Smaa,Vor Moder i Christen-Tøi svøbde!O, tre Gange Naade og syv Gange Held!Vi drak af det dybe, det himmelblaa Væld,Hvoraf stiger Solen den klare!Med**Aanden**vi er i vor GudsParadis,Almægtige Ord er ei tomme,Og leger vort Hjerte til Faderens Priis,Med**Legemet**skal vi der komme!Hvad dunkelt men sødt vi i Støvet fornamDa Ansigt til Ansigt vi skue med**Ham,**Som virker alt Godt i os Alle!## No. 103.
Hyrder, som paa Marken her,Over Hjorden himmelkiær,Natte-Vagten holde,Tælle trindt omDavids By,Under Høsttids vaade Sky,Ævret-Nætter kolde!Lytter til den lille Fugl,Der end kviddrer smaat i SkjulOm hvad Nat mon volde!Nyaars-Dagen, sommervarm,Brudgom bold for Jordens Barm,Drot i høie Sale,Er oprundet med det Navn,At dens Soel i Bølge-FavnAldrig meer skal dale,Men for Jorden aabenbar,Speile sig i Bølgen klar,Der sin Glands afmale!Hvoraf kommer da paa Jord,Trods det klare Guddoms-Ord,Nat i Aandens Rige?Hvoraf hos den lille Hjord,Tidligfødt til Sommer-Kaar,Vinter-Kuld tillige,Saa fra Mark for munter Sang,Fløite-Spil og Harpe-Klang,Suk der kun opstige!Ak, det giør den gamle Skielm,Skarnet under Skygge-Hjelm,Drot for Død og Mørke!Konstig han forvandler bratSommer-Dag til Vinter-Nat,Paradistil Ørke,Men hos Folk medChristen BlodChristen-BlodMangler der mpske en bindestreg her? Ellers skal 'christen' være med lille. Vi kan ikke rigtig rette efter R, for bindestregen er meget svag her, hvis den overhovedet er der (i forlængelse af n'et, måske). Måske er der en metrisk grund til, at der ikke er sat bindestreg: Der skal være bitryk på 'christen' og hovedtryk på 'blod'? Vi supplerer blot med Bs læsemåde.Christen-BlodChristen BlodChristen BlodSøvnen kun ham giver Mod,Vantro Kraft og Styrke!Aanden sagde: vogt dig vel!Viid at skiønne paa dit Held,Jomfru i det Grønne!Anderledes vil den Snog,Som paa Ondt og Godt er klog,Lære dig at skiønne,Saa han lærdeAdamsViv,Men det kosted Manges Liv,Død maa Synd belønne!At i Vidskab, ei i TroAanden vil hos Støvet boe,Aabne Livets Kilde,Det var tidlig Slangens Ord,Dødens Sæd paa denne Jord,Bliver det end silde,Det i Kirkens Moder-SkiødOgsaa fødte Søvn og Død,Ak, hvor det var ilde!Barnet svøbt, i Krybben lagt,**Engle-Ord**til**Hyrder**sagt,Det er Kiende-Tegnet!Barnet der for Barne-TroHar til ØineSoleto,Nemt det er udregnet,De giør under Kirke-TagBrat en dobbelt Sommer-Dag,Himmerig tilegnet!**Krybben**først er**Troens Ord,**Som fra Mund til Mund paa Jord,Det har fulgt med**Daaben,**Favn du den med Barne-Tro,Beed den smukt hos dig at boe,Putden under Kaaben!Er den i dit Hjerte sat,Livets Kilde vidner brat:Himlen staaer dig aaben!Det er Barne-Sværmeri,Skammeligt at gribes i,Hvidsler Arild-Snogen,Mener du, den store AandLigge vil i Troens BaandOg i Hjerte-Krogen?Nei, i Himmel og paa JordViisdoms Aand i Vidskab boer,Læs i Viisdoms-Bogen!Hyrder, det har I jo gjort,Sprængde dog ei Dødens Port,Fandt ei Rosen-Haven,Fandt kun i den kolde NatHelligdommens Lampe matOver Helgen-Graven!Mellem Skyggerne af AltTungt det Virkelige faldt,Det var Hyrde-Staven!Fandt I ved et sjeldent HeldI jert**Indre**Livets Væld,Krybberum med Barnet,Det dog maatte græde Blod,Lam paa Haand og halt paa Fod,Under Snære-Garnet,Halv til Latter, hvor Det kom,Som en Kiælling-Christendom,Ynket stolt af Skarnet!Var I kiække end og troe,Slog jer ei med Skin til Ro,Vaaged over Hjorden,Sommer-Dagen kom dog ei,For I spærred selv dens Vei,Med en bagvendt Orden,Søgde Herlighedens HaabEi i Barne-Tro og Daab,Men paa Kirke-Gaarden!Selv med Barnet i mit Bryst,Tunghør dog for Herrens Røst,Saa jeg halted længe,Fryded mig, naar Barnet sang,Saa det lød med Himmel-KlangGiennem Harpe-Strænge,Men forstod dog Sangen ei,Spærred immer Livets VeiOver Mark og Enge!Det var en Guds Engel vist,Som jeg ret skal takke hist,Barne-Troens Værge,Som, da jeg sad mod i Hu,Hvisked: glemmer ogsaa du,Hvad der flytted Bjerge,Hvad det er, vor Herres SmaaFor i Himlen at indgaae,Love maae og sværge!Da jeg saae, i Himmel-Glands,Engelen med Straale-KrandsMellem Hyrder blinde,Hørde ret, hvad tit var sagt,Barnesvøbt, i Krybbe lagt,Herren I skal finde,Søgde da ogDavidsHjemFlux i KirkensBethlehem,Fandt hans Søn derinde!Ja, i Barne-Troens OrdFandt jeg Ham, som ogsaa boerLønlig i mit Hjerte,Ham, som er min faste Borg,Ham, der slukked al min Sorg,Dulmede min Smerte,Frygter, trættes, skuffes ei,Er paa Livets Konge-VeiKraft og Stav og Kierte!Af mit Hjerte vil og kanEi min Gud og FrelsermandJeg med Magt udrive,Kun et**Billed**af Guds Ord,Som Det i mit Hjerte boer,Ordet mit kan give,Vidnesbyrd om Liv og Aand,**Spor**kun af Guds Høire-Haand,Bringe ei tillive!Anderledes Troens Grund,Ordet af Guds egen Mund,Det har Liv at føre!Tag det, som det til os kom,Talt i Herrens Helligdom,For hvert aabent Øre!Det erChristusi en Sum,Giv med Tro Ham Hjerte-Rum!Brat Han sig vil røre.Saa, I Hyrder! Dag og VaarFødes til et Gylden-Aar,Som vor Jord forynger!Da vi Hjorden lædske kanMed det klare Kilde-Vand,Hvori Livet gynger,Da med Liv og Lys i Skjul,Som ved Pindse, saa ved Jul,Natter-Galen synger!## No. 104.
Klynke og klage,Nætter og Dage,Maa hvem der vaagner paa Afgrundens Rand,Hører kun LovenTordne fra Oven:Døe eller giør hvad en Synder ei kan!Sjunge og kvæde,Græde af Glæde,Maa hvem der Hviler i**Frelserens**Favn,Finder sig trøstet,Føler i BrystetNaade for Naade og Bod for alt Savn!Smilende døieTrængsel og Møie,Juble ved Korset i**Frelserens**Spor,Det efterhaandenLærer**os Aanden,**Lærer os Mund-Smag af Himlen paa Jord!## No. 105.Af **Thomas Hygoms** Svanesang “Herre, jeg er nu gammel og graa.”
ChristiKirkes AlderdomVi flittig maae betænke,Alders Brøst og den paakomOg truer at forkrænke,I denne Verdens sidste Tid,Da Fienden bruger al sin Flid,Med Vold og Magt og Rænke!Voldsmænd, Kætteri og Svig,Med slemme Synder mange,**Troen**giorde skrøbelig,Ja tog hardtad til Fange,Hun fik en daarlig Støtte-Stav,Saa daglig meer for Død og GravBlev Kirke-Folket bange!Alvor glemde over TantSom Herrer saa og Svende,Gammel Kraft og Styrke svandt,Og svag er Verdens Ende,Ja svag er Strid og svag er Fred,Og svag er Tro og Kiærlighed,Det kan Man klarlig kiende!Du dog loved, Herre from!At støtte og at bæreKirken i sin Alderdom,Hvor graa hun saa mon være,Og holde saa for hende Vagt,At Helveds-Porten ei faaer Magt;Det giælder og din Ære!**Jesus Christ,**som Mand saa Gud,Af Hjertet vi Dig bede:See dog til din gamle Brud,Har hun end Rynker lede!Den megen Graad tilgode hold,Og over Brøst din Kaabe boldMiskundelig Du brede!Varm Du hende med din Mund,Saa godt**dit Ord**hun giemmer,From i Sind, i Troen sund,Ei Kiærlighed forglemmer,Men takker kiønt, og med godt TaalGiør Skiel i Lægens bittre Skaal,Til Sødmen hun fornemmer!Brudgom, Herre! Gud forvist!O hør, hvad vi begiære!Udfri din Brud, trods Fiendens ListOg Vold og Kiætter-Lære!Lad Trøsten groe i Graadens Dal!Hjemfør din Brud til Himlens SalTil evig Fryd og Ære!## No. 106.
Kan gamle Folk gienfødesIChristiKirke-By,Den gamle**Adam**dødes,Afløses af den Ny,Af Ham, Hvem det er givetI Sig at finde Livet,Livs-Kilden i sig Selv?Vor Herre, Ja og Amen,Han klarlig siger ja,Vor Mening allesammen,Den giør ei til, ei fra;Er end, som tit desværre,Vor Mening mod vor Herre,Han giør dog hvad Han vil!Som Vinden reiser Bølger,Skiøndt Øiet seer den ei,I Tale-Strømmen dølgerSig**Aandens**Konge-Vei,Dog giennem Øre-SundetEr Aanden nær forbundetMed Hjertets Konge-Dyb!Det er et stort Vid-UnderAt fødes anden Gang,Men naar derpaa Man grunder,Med Barne-Tro i Vang,Det soleklart dog bliver,Ei bedre Man begriber,Hvordan Man først blev til!Vil Gud paany velsigne,Paany og fødes Alt,Vi fødes til at ligneDen Første, før han faldt,Vi vinde, hvad han tabde,Hvem i sit Billed skabdeVor Gud af Støv og Muld!Det er jo vist en Gaade,Vidunderligst dervedDog er vor Skabers Naade,Og ei Hans skjulte Fjed,Hvis Vei i Røstens BølgerSig kun som Skibets dølger,Som Kiølens Fjed paa Hav!Er Sønnen Ja og Amen,Det levende**Guds Ord,**Hvorved det blev AltsammenI Himmel og paa Jord,Det Brudte dog vel bøde,Det Tabte vel gienfødeKan samme Skaber-Ord!Kun Synder vi paa RenteHar hos den sande Gud,Kun Død og Dom iventeAf alle Lovens Bud,For Ret Han lover**Naade,**Det er den store Gaade,Som vi skal undres paa!For Herrens Tro og LoveHar Borgen vi fuldstærk,Hvi skulde vi ei voveAt troe et Under-Værk,Som klarlig er fornøden,Om Syndere, for Døden,Skal times evigt Liv!**Gienfødes**og**fornyes,**Det er vor sande Tarv,Om Helved skal undflyes,Og vi faae Himmel-Arv,Thi Arv er**Børne-Retten,**Vi blive maae af Ætten,Før vi har mindste Krav!Hvordan nu Gud det magerMed sin eenbaarne Søn,Saa Han i Favn os tagerTil Deel i Arven skiøn,Det er jo vist en Gaade,Langt større dog Guds NaadeOgChristiKiærlighed!Paa dem vort**Haab**vi grunde,Og Haabet skuffer ei:Naar vi kun nogenlundeVil følge Faders Vei,Vi finde alt hernedenSaa himmelsk Kiærligheden,At**Haab**slaaer**Frygt**ihjel!## No. 107.
Vor Alderdoms Trøst og Støtte-Stav,Det er den**Aand**alene,Som**Frelseren**os til**Trøster**gav,Med stærke Ord og rene,Han over Verdens stolte AandOs giver Trøst og Overhaand,Hvad vil vi meer forlange?Ham Tidernes Tand ei bider paa,Hans Kræfter aldrig svækkes,I Barndom vel vi**selv**kan gaae,Men det just**Aanden**tækkes:Han immer kiæler for de Smaa,Langt bedre Ord end de forstaaeHan lægger dem i Munden!Trods Fiendernes Ynk og bittre Spot,Han veed det saa at mage,Den hellige Kirke har det godtPaa sine gamle Dage:Et himmelsk-kiærligt Brude-Sind,I Hjertet Fred, og Smil paa Kind,MedParadisfor Øine!Af Tummelen her i Grunden kied,Men trøstet over Møden,Hvi Brudgommen tøver, godt Hun veed,Og ønsker sig ei Døden,Men handler smukt og taler frit,Og sukker smaat og græder lidt,Med Himlen i sit Hjerte!I Døttrene sine, from og bold,Sig speiled tit vor Dronning,Hvis Brodd er, som Biens, Spyd for Skjold,Hvis Værk er Vox og Honning,Som Bølgen dyb, som Perlen klar,Som Blomsten fiin, som Fuglen snar,Som Kiærlighed elskværdig!Hun speiled sig tit paa Jorden saaI alderstegne Kvinder,Med Øinene klare, himmelblaa,Med store Ungdoms-Minder,Med Hjerte varmt og Hoved lyst,Med prøvet Tro, med Væsen tyst,Med Mildheds-Majestæten!Lyslevende skal Hun vandre saaI Tusind-Tal herefter,Med Øinene sorte, blaa og graa,Ja selv med Kæmpe-Kræfter,I Ungt og Gammelt, Stort og Smaat,I Stærkt og Svagt men Eiegodt,I Mænd saavelsom Kvinder!Den dannede Verden, fiin og klog,Dem kalder spids de**Fromme,**Men hemmelig dem beundrer dog,Som lee ad Verdens Domme,Ei for de fattes Vidd og Smag,Men for de vente Herrens Dag,Og troe paa Himme-Rige!Saa graaner da kun, I gule Haar!Og kiølnes, Sommer-Dage!Udmatter os kun, I Efter-Aar!I skal os vel behage;Thi mens det Gamle tæres hen,Da voxer op der Nyt igien,Og det er meget bedre!For Svendene faa af Kæmpe-ArtDet er vel lidt til Hinder,Kun nødig de taale aabenbartAt skiældes ud for Kvinder,Men nærme vi os Jordens Skiød,Vi tænke paa vor Moder sød,Og kysse Kiærling-Navnet!Saa hjelpes de ad, den stærke**Aand,**Som Børnene velsigner,Og**Mødrene-Hjertet**i Hans Haand,Som hver en Kæmpe ligner,Af Løve-Sæd at skabe Lam,Hvis Stolthed er at ligne Ham,Som bar al Verdens Synder!## No. 108.**Kingos** med samme Begyndelse omarbeidet.
O søde Gud! din KiærlighedDen haver ingen Lige,Min Sjæl og Mund og Tunge veedKun lidt deraf at sige;Skiøndt soleklar, jeg mægter eiDen meer at giennemskue,End Havets Dyb paa Hvalens VeiOg Himlens hvalvte Bue!Ja, Du har elsket Verden saa,Som Sandheds Mund forkynder,At før den skulde undergaaeTil Straf for store Synder,Din Søn Du Selv i Døden gav,For Verdens Skyld at bløde,Saa Uskyld sank med Sorg i GravFor min og Manges Brøde!O, hvad mon dog bevæged digTil, hjerteGud og Fader,Saa inderlig at elske mig,Endskiøndt min Synd Du hader?Hvad var der i vor Hytte lavAt skue og at finde,Som derpaa havde mindste Krav,Din Kiærlighed at vinde!Det ikke var vor Deilighed,Den er som Blomster-Blade,Og, som vort eget Hjerte veed,Den giør kun Daarer glade!Af Dig er ikke Øiens-Lyst,Det skal og Ingen nægte,At tit var i en Krøblings BrystDin Kiærlighed just ægte!Det nytter ei at tale omVor høie Byrd og Stamme,Thi vel fra Dig vor Aande kom,Men dybt vi os maae skamme,Vi sank ei blot i Støvet ned,Vi blanded os med Skarnet,Saa al din Fader-KiærlighedForspildte Adams-Barnet!Paa Jorden vel det røde GuldKan Hjerter saa besnære,At Grimhed synes yndefuld,Og Skændsel kaldes Ære,Men eied vi af Guld hvert Grand,Du er den Hoved-Rige,Som ei al Verden friste kanTil efter Meer at hige!Det lære ogsaa trindt om LandDe Ringe og de Arme,At ei Du efter Byrd og StandUddeler Lys og Varme,Din Naade-Soel giør Sommer blidI Hytterne fuldofte,Mens bælgmørk Nat og Vinters TidDet er i Høie-Lofte!Af Dyd og gode GierningerTør Verdens Folk nok bramme,Alligevel ved dem isærMed Føie vi os skamme;Hvem er vel god undtagen Du,Et Lys foruden Mørke!Og hvad er Dyd med ureen Hu!Hvad Forsæt uden Størke!Din kiære Søn, som kom herned,Desuden ei forkynderRetfærdige din Kiærlighed,Men just den arme Synder,Som blues ved hans Liv og Lyst,Og bryder ud tvivlraadig,Idet han slaaer sig for sit Bryst:Gud vær mig Synder naadig!Ja, hvis ei Naade gik for Ret,Af Faldet hjalp paa Fode,Slet ingen Mand iAdamsÆtBlev elsket af den Gode,Det ene var din Miskundhed,Dit bundløs gode Hjerte,Som saae i Naade til os ned,Og Fryd os gav for Smerte!O Glæde over Glæde her!O Naade uden Ende!Du har den største Synder kiær,Vil han sig kun omvende;Vil han, der stak i bundløs Giæld,Kun ret paa Naaden skiønne,Med Kalken sød af Livets VældDu Naaden vil belønne!Ja, det er ikke Drøm og Tant,Hvorved han da sig glæder,Nei, det er baade vist og sandtHamJesuUskyld klæder,Vor Dom, vor Død, vor Synd saa leedSig**Jesus**lod tilregne,Kun for at Hans RetfærdighedVi skulde os tilegne!Lad os kun elske Ham igien,Der gik for os i Døden,Vi da med Ham, vor fuldtro Ven,Opstaae som Morgen-Røden,Og vandre med Ham, født paa Ny,Ad Livets Vei hin trange,Men høre med Ham over SkyHærskarens Seier-Sange!## No. 109.Den gamle, kiære Psalme “Herre Jesu Christ, Min Frelser du est” læmpelig omsat.
O Helt allerbedst!Vor**Frelser**Du est,Paa Dig haabe vi alene!Vor Hjelper saa rig!Du veed, uden SvigVi troer paa Dig,Os trøste dit Ord det rene!Som selv Du det vil,Vor Sag du bestil,DuIsraelsLys i Mørke!Du Mester saa prud!Lær os dine Bud,Og lad, som vor Gud,Os Dig, Herre**Jesus,**dyrke!Vi høre Dig til,Og være vi vil,Hvor selv Du os helst vil have;Med Kiærlighed blind,Vi lukke Dig ind,I Hjerte og Sind,Med Naaden, din Fæstens-Gave!Saa inderlig godtVi troe Dig, vor Drot!Og stole saa paa din Naade,Som Vennen i Nød;For os, Herre sød!Fuldhaard var din Død,Du frelser af alskens Vaade!Ja, nu og altid,Vor faste TillidVi have hos os tilstæde:I Fare og BrøstDit Ord er vor Trøst,Din levende RøstVi høre med Hjertens-Glæde!Gaaer Sorgen os paa,Dit Hjertes AttraaEr altid os at husvale;Hvad Fare er der,Hvor Du sidder nær,Og Sjæl tør sig Dig befale!Nu veed vi det vist,VelsignedeChrist!Du aldrig vil os forlade!Ja, det er vor Pagt,Og Selv har Du sagt,Du haver al Magt,Saa kan os ei Døden skade!O, give det Gud,Vi, efter dit Bud,Saa voxe med Dig tilsammen,At oplades kan,For Kvinde og Mand,De Levendes Land,Hvor Glæden er evig, Amen!## No. 110Efter den Gamle “Hvad kan os komme til for Nød” og den 23de **Davids-Psalme.**.
Med os det har slet ingen Nød,Mens Herren er vor Hyrde,Bespiser os med Himmel-Brød,Og letter al vor Byrde;Vor Sjæle-Tørst og lædsker HanMed Livets klare Kilde-Vand:Med**Hellig-Aandens**Naade!Ja, gode Gud! din Hellig-AandFor os med Suk fremtræder,Og holder over os sin Haand,I Sorger og i Glæder,Derfor vi har saa frit et Mod,Om end for Øine Døden stod,Thi Du est med os, Herre!Er Kiødets Gang end tung tilsidst,I Dødens Skygge-Dale,Din Hyrde-Kiep og Stav forvistDog skal vor Sjæl husvale;Thi med din Kiep er og din Haand,Din Kraft, dit Lys, din gode Aand,Som leder paa det Jævne!Naar Sorg og Modgang er for Haand,Naar alle Djævle true,Da taler sødt den Hellig-AandOm Himlens Lege-Stue,Og af al Fare, som en Gud,Uventet river Han os ud,Trods dem, det vil forhindre!Du har og dækket os et Bord,Som os maa vel behage,Thi der, i Troen paa dit Ord,Din Salighed vi smage;Da tier hver en Trængers Røst,Da hvile vi ved Herrens Bryst,Da kan vi Døden taale!Din Kalk er meer end honningsød,Den Hjertet vederkvæger,Den trøster over Synd og Død,For Bane-Saar den læger!Du salver ei til Dødens Dal,Men kongelig til Himlens Sal,Med Glædens Olje-Strømme!Saa med din Tale, mild og blid,Du holder os ilive,Fra nu og indtil evig TidIHerrens Huusvi blive:Her i din Kirkes Lys og Fred,Og, efter Dødens Usselhed,I Himmerig med Ære!## No. 111.Efter **Gammel-Græske** Paaske-Vers.
Trods den beseiglede Steen,Trods alle Spyde og Skjolde,Hvormed de Kæmper saa bolde.Vogted den Helliges Been,Christusopstod af sin Grav,Dødninger Livet Han gav,Derfor de Himmelske alleHam den**Livsalige**kalde;Saa giør hver Menneske-Tunge,Alle med Glæden vi sjunge:**Jesus!**mod Døden vort Skjold!Ære fra Old og til OldMed din Opstandelse bold!Ære, vi sjunge tillige,Menneske-Ven! med dit Rige!## No. 112Efter det berømte **Latinske** Vers *“Veni Sancte Spiritus.”*.
Gud**Hellig-Aand!**opfyld med LystDin troende Forsamlings Bryst!Med Himlens Ild du os antænde,Af**Christ**i Kiærlighed at brænde!For Hjerterne Dig aabenbar!Oplys dem med din Lampe klar!Saa alle Tunger trindt paa JordEenstemmig prise Troens Ord,Og sjunge som i Engle-Chor:Halleluja, Halleluja,Halleluja!## No. 113.
Min Mund og mit HjerteDe gjorde en Pagt,I Fryd og i Smerte,Af al deres Magt,Hinanden at følge,Og aldrig fordølge,Hvad i dem er levende lagt!I Hjerter og Munde,Paa Mark og paa Fjeld,Er mest af det Onde,Det mærker Man vel,Og hver faaer det Hele,Naar Alt de vil deleOprigtig fra Dagning til Kveld!Men i vore Munde,Med Tungen saa rød,Har Han, som det kunde,Har Faderen sød,Lagt Bod for al Vaande,Med Kiærligheds Aande,Lagt Ordet, som frelser fra Død!Thi frydes ved PagtenNu Hjerte og Mund,Og mødes i TaktenAf Sang allen Stund,Opmuntre hinandenTil over ForstandenAt prise vor Saligheds Grund!Guddommelig Ære,Med**Fader**i Løn,Af Hjertet da være**Guds**eenbaarne**Søn,**Og saa**Hellig-Aanden,**Vor Trøster i Vaanden,Vor Kraft og vort Liv og vor Løn!## No. 114.
Som Høielofts-Sale,Hvis Buer hensmuldre,Kun reist til at prale,Mens Hamrene buldre,Saa skryller al TalePaa Munds-Veirets Skuldre,Naar Aanden ei, den Levende,Besjæler Tunge-Maalet!Som Hvælvinger øde,Med Spøgelse-SkyggerAf Kongerne døde,Af Dronninge-Smykker,Af Tonerne søde,Af Alt hvad henrykker,Er Sang af Aand, den Levende,Som staaer kun paa Papiret!At Døds og Livs-Lyden,At Skiæl-Blink og Flamme,At Skinnet og Dyden,Er Eet og det Samme,Udraaber med Skryden,Sin Tomhed til Skamme,Al Sang, naar ei den LevendeBesjæler Tunge-Maalet!Dog værst under BuerFor Evigheds-Tonen,For Kiærligheds Luer,For Hjertelivs-Kronen,Sig Lyden opskruerPaa Tungemaals-Thronen,Naar Kongen ei, den Levende,Har Lyd tilDronning kaaretDronningkaaretVi retter som GV, da det er en banal fejl, men rettelsen understøttes af både førstetrykket, SJ 1837_572, og af Gr.s håndskrevne noter i Thorkelins gaveekspl., KB!I Syden og Vesten,I Østen og Norden,Med Rime-Helhesten,Med Trolde i Torden,Med Ordgyder-Pesten,Nedsynk da i Jorden,Al Sang, som ei den LevendeIndskyder og besjæler!Men vaagner, I Røster,Som længe har blundet,I Menneske-Bryster,Men Hvile ei fundet!Nu Himlen jer trøster:I Helvede bundetEr Dragen, som DødbidereTil Røgsky-Sang antændte!Opvaagnet er RøstenAf Evigheds-Ordet,Til Glæden om HøstenI Vaaren kun jordet;Opvaagnet med TrøstenVed**Kilden**og**Bordet,**Er Aanden selv, den Levende,Som skabde Tunge-Maalet!Nu brat sig gienføde,Med Kirke-Høisangen,De Aandelig-DødeI Menneske-Vangen,Sang-Røster, som lødeMed Hjertelivs-Klangen,Da Folke-Aander levendeBehersked Folke-Tunger!Som Høielofts-Sale,Af Fienden lagt øde,Med Buer og Svale,Opstaae fra de Døde,Saa gienfødes Tale,Paa Tungerne røde,Ved Aandens Kraft, den Levende,Som skabde Tunge-Maalet!Lad Bog-Orme hvæse,Og mumle i Støvet,Naar Gud kun vil blæse,Hvad os var berøvet,Paany i vor Næse,Som Vind-Pust i Løvet,Et Pust af Aand, den Levende,Som skabde Tunge-Maalet!Med Psalme og Vise,Med Hjerte og Tunge,Til Glæde og Lise,Vi tale, vi sjunge,Vi love og priseDen Gamle, den Unge,Sang-Mesteren, den Levende,Som skabde Tunge-Maalet!Ja, Engen og Skoven,Og Bjerget og Vangen,Og Søen og Voven,Og Tiden forgangen,Og Himlen foroven,Sig fryde ved SangenTil Priis for Aand, den Levende,Som skabde Tunge-Maalet!## No. 115.Efter No. 123 i den Ny Psalme-Bog.
Med høi og festlig Jubel-KlangSkal de Gienløstes Fryde-SangDig,**Jesus Christus!**ære;Du sank fra Himlens HerlighedTil Jordens faldne Slægter ned,Dit Navn velsignet være!Dybt DuDaled,Lod dig føde,Leed og døde,For din heleHerlighed med os at dele!Oplysning foer med Dig herned,Du Guddoms-Lys fra Evighed,Du Himlens Morgen-Røde!Ja, Mørket veeg for Lyset brat,Som høilys Dag blev Midje-Nat,Saasnart Du Dig lod føde!Soel-Skin,Lys-Hav,Mat kun maleLysets Tale,Himmel-GlandsenAf hver Dyd i Straale-Krandsen!Vel herlig under Fugle-SangFra Vaar til Høst er Solens Gang,Som varmer og velsigner,Dog Banen din, til Kors og Grav,Og over Tidens vilde Hav,Kun skyggeviis den ligner!Glandsfuldt,Frugtbart,Levnets-LøbetDit iDitaiStøvetSvagt udtrykke,Det har skabt os evig Lykke!Din Faders store Øiemed,Med Guddoms-Kraft og Kiærlighed,Standhaftig Du opfyldte!Ja, Livets Fyrste, from og god,For Dødninger Du Livet lod,Og leed hvad vi forskyldte;Blod-Sveed,Kors-Død,Helved-Kvaler,LuemalerKiærligheden,Som os kiøbde Himmel-Freden!Med høi og festlig Jubel-KlangSkal de Gienløstes Fryde-SangDig,**Jesus Christus,**ære;Du opfoer til din Herlighed,Men bliver dog i Aanden vedIblandt dit Folk at være!Lyn-Snar,Soel-Klar,Verdens Dommer!Hid Du kommer,Fra det Høie,Alles Knæ for Dig sig bøie!## No. 116DenDeu Gamle forandret saa lidt som mueligt..
Af Høiheden oprundet erEn Morgen-Røde klar og skiær,Guds**Sandhed**og Guds**Naade!**Du Himlens Morgen-Røde skiøn,Gud Faders ogMariasSøn,Mig fryder overmaade,Liflig,Venlig,Stor og herlig,Hjertens-kiærlig,Med Du haverLys og Liv til Nyaars-Gaver!Du Kvindens Sæd ogDavidsSøn,Som bær Almægtighed i Løn,O Du høibaarne Konning!En Throne er dit Krybbe-Rum,Dit Riges EvangeliumEr sødt som Mælk og Honning!Herre,Kiære!Hjertets Manna!Hosianna!Dig til ÆreGlad i Aanden vil jeg være!Du Soel, som smelter Hjertets Iis,Lad Livets Flod nu til din PriisI Brystet mit udspringe,Saa,**Jesus,**Dig i allen StundJeg elsker ret af Hjertens Grund,Din Kiærlighed mig tvinge,Saa jegEvigDig maa bæreTak og Ære,For du vildeLædske mig af Livets Kilde!Ja, i min Gud jeg fryder mig,Naar Du til mig seer mildelig,Med din Miskundheds Øie,OJesuChrist, min Frelser god!Dit Ord, med Aand og Vand og Blod,Mig til dit Bryst ophøie!Tag mig!Favn mig!Aand i BarmenHimmel-Varmen,Saa din NaadeEr mig Nok i alskens Vaade!Gud-Fader! Du, min Skaber blid,I Sønnen din fra evig TidSaa inderlig mig elskte;Du med din Søn troloved mig,Jeg er Hans Brud forunderlig,Han mig fra Døden frelste!Eia!Eia!Som jeg hører,Han hjemførerMig med GlædeI dit Huus til Dronning-Sæde!Frisk op med Instrumenters Lyd,Trompet, Basun til Lyst og Fryd!For Dronning jeg skal være!Trolovet har mig sandeligMed Kongens Søn af HimmerigGuds Aand i Tugt og Ære!Høi-Sang!Bryd ud!Jubilerer!Triumferer!Himlens Hære!Alle til min Brudgoms Ære!O Gud skee Lov! jeg skal ei døe!Min Frelsermand er A og Ø,Begyndelse og Ende!Han fører mig paa Brudgoms-ViisTil Himmerig, tilParadis,Fra Jammer og Elende!Amen!Amen!Kom, Du Milde,Ei for silde!Kom, Du Kiære!KunKunuden indryk i Ahos Dig er godt at være!## No. 117.
Stol-Kongen over Himlens HærUddraget er i Herre-Færd,Den Soel, som ei skal dale,Som overstraaler Bjerg og Vang,Og liver op hver Fugl til SangI Skovens grønne Sale!Seer du!Syng nu,Fugle-Unge!Fik du Tunge,Nyaars-Sangen,Klart i Takt med Orgel-Klangen!Du Blomster-Flor med Duften sød!Hvi sover du i Jordens Skiød;Vaagn op ved Jule-Tider!Kom Rose rød! kom blaa Fiol!Skiær-Sommer giør den Vinter-Soel,Som nu paa Himlen skrider!Pryd dig!Fryd dig!Herrens Have!Helgen-Grave!Jer omvinderJul med himmelblaa Kiærminder!Ja Lys, som Gud har sagt, er godt,Naar deilig det ei skinner blot,Men varmer og opliver,Saa giør det Lys, som brænder nu,Kom, Hjerte, glad med Tak ihu,At evigt Liv Det giver!Soel-Brud!Bryd ud!Priis med Sange,Tusind Gange,Lysets Dyder,Livets Lys, som evig fryder!Det Lys, med Livets Kraft i Løn,O, det er Guds eenbaarne Søn,Marias dog tillige,Ja, det er Gud i Himmerig,Et Moders-Barn, som alle vi,Foruden Synd at sige!JesusChristus,Guddoms-Manden,Ingen Anden,Til os kommerJule-Nat med Dag og Sommer!Med Engle-Chor fra Lysets Hjem,For Barnet født i Bethlehem,Til Jordens Lyst og Gammen,Vi synge: Ære være Gud,Som førde os fra Mørket ud!Halleluja og Amen!Jesus,Christus,Skal med ÆrePrisen bære,Lys med Livet,Som Han er, Han os har givet!Vor Jul, vort Lys, vort Liv, vor Fryd,Trompeters og Basuners LydMed os skal høit forkynde;Det kimed sødt i Morgen-Gry,Med Sang og Klang i høien SkyVort Nyaar vi begynde!Hil dig!Hæv dig!Skiøn og herlig,Klar og kiærlig,Morgen-Røde,Som i os vil evig gløde!Ja, Du med Himlens Rosen-Krands!Vor Moders Søn med Guddoms-Glands!Vor**Midler**i det Høie!Med Lys og Liv Du kom herned,For os i Tid og EvighedMed Dig at sammenføie!Held os!Vel os!Fra det Lave,Op af Grave,Høit vi stige,Høit med Dig til Himmerige!## No. 118.
Vaagner op, I Folk, som sove!Vaagn, du gamle Christenhed!Lille Fugl i Bøge-SkoveSjunger om den sande Fred,Som er ei i Søvn og Død,Ei i Jordens Favn og Skiød,Men i Himlens Morgen-Røde,Som paany stod op af Døde!Ak, I Arme! hardt I sove,Hyllet ned iHerrens Grav!Ingen Fugl i Palme-Skove,Trindt det storeMiddel-Hav,Hvor for Hyrder Engle sang,Og hvor Davids-Harpen klang,Hvor**Guds Ord**blev født og baaret,Bod os bragt for Bane-Saaret!O! I favre Rosen-Lunde,Viet ind til Jubel-Sang,Høre nu i Folke-MundeKun den døde Efter-Klang!Under**Saracen**og**Tyrk**Paradisetblev en Ørk!Marken, rig paa Viin og Hvede,Under**Romer-Aag**en Hede!Skal kun Syn for os udbryde,**Zion!**af din Billed-Bog?Skal ei**Hellas**meer gienlydeAf**Apostlers**Yndlings-Sprog?Er nu der, hvor Paven boer,Evig glemt Sanct**Povels**Ord?Glemt i**Mailand**og**Hippone**Hver en Hjertets Psalme-Tone?Nei, saalænge Stene-RaabetEnd forkynder Herrens Priis,End i Løn dog lever**Haabet,**LeverChristusskyggeviis,Maa den gamle Christen-TroEnd i mangt et Hjerte boe,Ulmer under Aske Ilden,Lædsker i det Skjulte Kilden!Lyde skal i Morgen-RødeDet da vist, som skrevet staaer:Vaagner, ja, staaer op af Døde!**Jorsal, Rom**og**Maglegaard!**Livets Lys, trods Dødens Sky,Klarlig bryde frem paany!Kun de Sidste kan forklare,Af hvad Art de Første vare!Vaagne først dog Hvad kun daanedHist paa**Vester-Havets Øe,**Og hvad Pestilensen skaanedPaa din Strand-Bredd,**Øster-Sø!**Vaagne først hvad slumred sidst!Det er Herrens Orden vist.Vaagner I, som skal opvækkeKirkens gamle Folke-Række!Sover I? hvor kan I sove!I, som hørde end i KveldEders Mødre Herren love,Saa det klang i Skov og Fjeld,I som, trods hver Romer-Trop,Stod med**Luther**tidlig op,Daaned kun og blev som Døde,For I fik kun**Fugle-Føde!**Ja, vi sære Fugle-Unger,Som kom senest ud af Skal,For hvis Øren det end sjunger,Som for**Morten**Bibel-Skjald,Vi, hvor Blomst og Bøge groe,Nøies kan med Lidt i Kro,Og, med Syn for HimlensPalmer,Leve hardtad blot af Psalmer!Saa det er, for vi paa VingerJorden skue ovenfra,Og for os i Øret klingerSkabningens Halleluja!Skrift**for os**er halvveis Ord,Vinge-Slag af Engle-Chor,Som i**Jesus-**Navnet stigeOp og ned fra Himmerige!Ikke saa dog med de Andre,Bundne til den sorte Jord,Uden Vinger maae de vandre,Mærke lidt til Engle-Chor,Bære Troen som et Aag,Sove ind ved Herrens Bog,Hvis ei daglig dem mon fødeHan, som opstod fra de Døde!Men nu er Han atter fundetI det lille**Troens Ord,**Hvor Han, fast med Aand forbundet,Alle Dage hos os boer,Føder, styrker os i Løn,Svarer til hver Hjerte-Bøn!Rygtes lad det rundt paa Kloden:Der**ved Kilden**ligger**Roden!**Ja, vor Drot, Hvem Djævle frygte,Engle tjene med al Flid!Lad udbrede sig det RygteTrindt om Land med Sangværks-Lyd,Finde Vei til hver en Vraa,Hvor for Himlen Hjerter slaae,Vække, fryde alle Sjæle,Som i Navnet dit end knæle!Da ad Fiendens Lue-Pile,Under**Troens**Demant-Skjold,Som de Gamle vi kan smile,Give glad os Gud i Vold,For vi veed vort Blive-Sted,For vi føle, Du er med,For vi staae paa Klippe-Blokke,Hele Helved ei kan rokke!Da vi see Dig, som Du svæverMellem os i**Troens Ord!**Da det sees, at for Dig bæverHan som haaner Lysets Spor!Da vi trindt paa JorderigLeve samtlig op i Dig,Smelte til dit Legem sammenI din Aand, som Ja og Amen!## No. 119.
Syng, Guds Folk! med Hjertens Glæde!Verden see, Han er tilstæde,Som kan trøste over den!Atter det paa Jorden kiendes:Som Han vinker, Alting vendes,**Zions**Konge,**Christnes**Ven!Grønnes lad en visnet Palme!Syng hver gammel Kirke-Psalme,Som den først var gjort i Gaar!Derpaa Verden bedst kan mærke,For**din Aand,**den evig Stærke,Som en Dag er tusind Aar!Tak din Gud med gamle TalerFor hvad Nyt din Sjæl husvaler,For hvad først blev skabt i Dag!Dermed endes Trætter langeOm de gamle Kirke-SangeOg KongDavidsHarpe-Slag!Ja, udbryd, som nys befriet:Efter Herren har jeg biet,Og til mig Han sig nedlod!Han har hørt min Bøn fra Hulen,Trak mig op af Rakker-Kulen,Og den fule Mødding-Flod!Af den 40de **Davids-Psalme.**
Paa en**Klippe**Han mig satte,Styrked mine Fødder matte,Styred dem til sikker Gang,Lagde nu i Aften-StundenMig et Nyaars-Vers i Munden,For vor Gud en Høitids-Sang!Mange det skal see og frygte,Voxe skal vor Herres Rygte,Verden see, det er dog sandt:Held den Mand, som paa Ham stoler,Som med ingen Afgud boler,Blæser kun ad Løgn og Tant!Ja, vor Herre! hvem udgrunderHvem kan tælle de Vidunder,Du har gjort saa mangelund!Blandt de Unge, blandt de Gamle,Hvem kan dine Tanker samle;Spørger frit din Tjeners Mund.Ei Du vil, vi Dig skal hædreNu med Kid og Lam og Vædre,Offer-Meel og Skue-Brød;Men, hvorom Du før lod skrive,**Legem**bragde Du tillive,Som udretter hvad Du bød!Jeg din Lyst mig har tilegnet,I mit Bryst din Lov er tegnet,Har sin Bog i Hjerte mit;Læben aldrig jeg vil hindreFra din Sandhed i mit IndreAt udtale høit og frit!Intet vil af Dit jeg skjule,Aldrig nogen Røver-KuleGiør jeg af mit Hjerte-Rum,Aldrig om din Sandheds Gaade,Din**Retfærdighed**og**Naade,**Findes skal din Tjener stum!Ja, Guds Folk, lad saa det lydeOg læg til: det skal betyde**Jesus Christus,**Ærens Drot,Han som**Sandhed**er og**Naade,**Han som løste Livets Gaade,Han, som Alting gjorde godt!## No. 120.Af den 19de Davids-Psalme.
Himlene, Herre, fortælle din Ære,Mesteren priser det hvælvede Blaa,Solen og Maanen og Stjernernes HæreVise os, hvad dine Hænder formaae,Men i dit Huus, i din Kirke paa Jorden,Der tale Dage med Dage om Dig,Der sig forklare din Soel og din Torden,Der paa Oplysning selv Natten er rig!Ei er i Sandhed der Ord eller Tanke,Som i dit Huus jo fik Mæle og Røst,Og alt saa vide, som Stjernerne vanke,Bringe paa Jord de Oplysning og Trøst,**Ordet**med Solen i skiftende TiderUdgaaer som Brudgom i morgenrød Glands,Straalende frem ad sin Bane det skrider,Krones som Helten med aftenrød Krands!Saa paa sin Bane din Soel i det Høie,Lyset i Sandhed, omreiser vor Jord,Intet i Verden er skjult for dens Øie,Aldrig udslettes dens straalende Spor,Reen som et Guld er den Lov, Du har givet,Omvender Sjæle, som agte derpaa,Trofast**dit Vidnesbyrd**fører til Livet,Viismænd det giør af vankundige Smaa!## No. 121.Af Math. 5. som i den gamle Kirke hørde til **hver Søndag.**
IHerrens Huusdet tonerPaa hver Forsamlings Dag,Fra Sønnen, vor Forsoner,Med Aandens Tunge-Slag:Frygt ei, du lille Hjord!Saa siger Fader-Vor:Det Folk med Korsets FarveMit Himmerig skal arve!Held dem, som fattig findePaa Aand sig uden Mig!For dem er Aand herinde,Med hele Himmerig!Held dem, som komme herMed Hjerte-Sorgen svær!For dem i Guddoms-RøstenEr bundløs Himmel-Trøsten!Held dem, som blye og spageMed Lidt vil nøies her!De skal for Intet tageTil Arv min Jord især!Held dem, som finde sletSelv deres bedste Ret!Dem lædsker Jeg og mætterMed mine Herre-Retter!Held dem med Hjerter ømme,Som ynkes over Nød!For dem Jeg Naade-StrømmePaa Korsets Træ udgiød!Held dem, som uden SvigVil Hjertet offre Mig!De skal, naar Fiender true,Guds milde Ansigt skue!Held dem, som fredegodeGuds-Fred gaaer over Alt!De føle veltilmodeSig efter Mig opkaldt!Held dem, som lønnes sletFor Sandhed og for Ret!I Himlen, til mig bundet,De Borgerskab har vundet!Held eder, naar af HineI høste Ondt for Godt,For I er Venner mine,Og taale Had og Spot!Jo meer I lyves paa,Desmeer I frydes maae,Des større vorder LønnenHos Gud, hvor Jeg er Sønnen!Lad i mit Huus indgange,Lad til Mig komme nær,Hver fattig Sjæl og bange,Som søger Hjelpen her!Med Naade dem for RetJeg giver Byrden let,Og i min søde HvileDe græde skal og smile!Nu synger Ære-VæreFor**Gud**vor**Fader**god,Og**Sønnen**Hans, den Kiære,Som kom med Vand og Blod,Og**Aanden,**Talsmand kaldt,Som virker Alt i Alt,Hist oppe, som herneden!Hil Guds-Treenigheden!## No. 122.Denne ældgamle **Græske** Kirke-Levning anseer jeg for en **Vexel-Sang** ved Børnenes Confirmation og har afdeelt den derefter.
**Menigheden.**
Du Tøile paa Folerne vilde!Du Vinge for Fuglene stille!Du Barnligheds trofaste Styre!Du Konge-Lams kiærlige Hyrde!Med alle de Unge og GamleDu Børnene fromme forsamle,For Barnet, som Faderen kroner,Vor Børne-Floks himmelske Drot,Med hellige Tunger og TonerAt love og prise fuldgodt!**Børnene.**
Helgen-Drot stor,Faders almægtige Ord,Viisdommens Rod,Lidelsens Mod,Frelsende Dyd,Evigheds Fryd,Læge for Dødningers Gru,**Jesus!**er Du!Du og Tømme er og Roer,Dyrker af den gode Jord,Vinge for den lille Fugl,Hjordens Kraft og Lyst og Skjul,Fisker midt i Fiende-Strand,Fisker i det falske Vand!Livets Sødme paa din KrogRene Fiske fanger dog,Tunge-Fisk iØre-Sund,Salig hver, Du tog i Mund!**Menigheden.**
Du Fanger af Fiske med Sjæle!Du Hyrde for Hjord, som har Mæle!Du Konge for Børnene søde,Som Løftet og Pagten ei brøde!Du Hellige! tag dem ved Haanden!Ledsag dem i Christ-Barnets Spor!Vær hos dem, som Lyset i Aanden,Du Faderens levende Ord!**Børnene.**
Himmel-Vei sand!Ordet, som rindende Vand!Tid, som er aldrig fuldendt!Lys, som er aldrig udbrændt!Miskundheds Væld!Frelser! hilsæl!Liv uden Feil!Dydernes SpeilI din Menighed prud,Naar den lovsynger Gud!Mælken fuldsødVi, som Du bød,Suged med LystAf den Yndiges Bryst,Som Du, Viisdommens Hav!Til vor Moder os gav!Vi umyndige Smaa,Der som Diende laaeVed et Jomfru-Bryst,Med en faderlig Røst,Med et moderligt Kluk,Med en aandelig Dugg,Nu uden SvigLovsynge Dig,**Jesus!**vor Drot!Tag Du for godtVor oprigtige Sang,Som en Takoffer-Klang,Som en Løn for det Ord,Hvori Livs-Aande boer!Eenstemmig lyd da, vor Sang,Simpel med hjertelig Klang,Høisang for Helten i Aand,Med den barnlige Haand!Synge-Chor med Herrens Fred!Al den ganske Christenhed!Viisdoms-Folk! med os bryd ud:Ære være Fredens Gud!## No. 123.Gammel-Græsk Søndags-Psalme, frit fordansket.
Ved Kundskabs-Træet, uretviis,Vor Fiende ud afParadisVor Fader fik forjaget;Fra Korsets Træ, ved Herrens Gunst,IParadisigien omsonstEr Røveren inddraget!O, tænk paa os, Korsfæstede!nu er Du i dit Rige!Vi knæle under Korset dit,For Verden vi bekiende frit,Vi troe, Du er opstanden,Med Røveren ogAdamviAf Hjertets Fylde stemme iTil Dig, som Frelser-Manden:O, tænk paa os, Korsfæstede!nu er Du i dit Rige!Korsfæstet blev Du uden SagOg holdt i Graven Hvile-Dag,Men kun for selv Du vilde,Og da paany Du klar opstod,For Døden Du gav**Adam**Bod,Med Drik af Livets Kilde!O, tænk paa os, Korsfæstede!nu er Du i dit Rige!Dit Legems Tempel, tredje Dag,Var færdig bygt med Tag og Fag,Som Du det forudsagde,MedAdamheleAdamsKiønDu,Christus, Guds eenbaarne Søn,Opstandelsen tillagde!O, tænk paa os, Korsfæstede!nu er Du i dit Rige!Med Salve fiin, med Suk og Graad,Ukiendte med Guds skjulte Raad,Kom Kvinderne til Graven,Der raabde Englen, klædt i Hvidt:Nu græder ei! jeg siger frit,Han nys gik ud af Haven!O, lad til os, som Kvinderne,saa mildt din Engel tale!Apostlerne paa Bjergets Top,Da til din Fader Du foer op,Dig skued og tilbade,Og gik i Herlighedens HaabTil Verden ud med**Tro**og**Daab,**som Du dem bød, fuldglade!O, lad os med Apostlernedin Himmelfart forkynde!O, Du som indgiød himmelsk TrøstI den omvendte Røvers Bryst,Gav Kvinder Engle-Glæde,O, tænk paa os med Tro og Daab!Ja,Christus! Herlighedens Haab!Vær selv hos os tilstæde!O, hør Du os, Korsfæstede!Opstandne, Himmelfarne!Far, Verden, vel med Sorg og Fryd,Med Jammers og med Glædskabs Lyd!Vaagn op, vor Psalme-Tone!Vi Christne, efter Sandheds Ord,Skal ligne Cherubim paa Jord,Med Lov-Sang for Guds Throne!Ja, tregang Hellig synge vinu for Treenigheden!Den Ærens Konge, from og god,Lad værdig nu os tage modMed “lovet Herren være!”Halleluja, Halleluja!Usynlig drager til og fraVor Drot med Engle-Hære!Ja, Ærens Drot fra Himlene,vor Frelser, lovet være!## No. 124.Af den **Angel-Sachsiske** Messiade i Exeter-Bogen.
Høiere end Huus og Hald,Drot i Himmel-Sale!Mærk vor Nød og hør vort Kald!Vi os Dig befale!See i Naade til dit Huus!Ynkes over Tempel-Gruus,Lov-Sang lagt i Dvale!Selv er Du den Ædel-Steen,Som i gamle DageMestrene med Hjerne-MeenVovede at vrage;Viis det nu, o vær saa blid,Nu det er den høie Tid,Du er uden Mage!Lad nu brat sig Kridt og FlintKonstig sammenføie,Kirke-Væg som Klippe-KlintStaae for Verdens Øie!Saa det mærker Hver og Een,Du som Hoved-HjørnesteenKan dit Huus ophøie!Ja, paa Spil din Ære staaer,Sanddru uden Lige!Viis, i Dag er som i GaarDu den Seierrige!Trods dit gamle gode Lov,Nu det giøres hardt behov,Du maa selv nedstige!Saa forfaldent er dit Huus,Ingen det kan lave,Uden Du, som kan af GruusHele Verden skabe,Du med Kæmpe-Armen stærk,Som har gjort det Mester-Værk,Kan ei Magten tabe!Kom da Selv, Du Livsens Drot!Giør os Arme glade!Lad med Skaden høste SpotAlle, som os hade!Nøgel har Du til hver Dør,Viis, Du kan endnu som førLukke og oplade!Haabet vel for Andre brast,Drages vi til Minde,Vi dog troe det fuldt og fast,Vi skal Seier vinde;Selv Du sagde, Sorg og NødKaste maae vi i dit Skiød,Saa skal de forsvinde!Vi i Fængsels mørke NatSee ei Soel og Maane,Som paa Himlen Du har sat,Til os Lys at laane,Dog vi haabe paa dit Ord,Som med Himmel og med JordSkal ei døe og daane!Du er Evighedens Soel,Livets Morgen-Røde,Og da Morgen-Hanen goel,Du stod op af Døde;Lad nu af din Straale-KrandsVore Øine laane Glands,Vore Tunger gløde!Da er Nat og Nød forbi,Da er Sorgen slukket,Vi er stærke, vi er frie,Fængslets Dør oplukket!Da er Kirken reist paany!Sig med Lov-Sang høit i SkySvinger Hjerte-Sukket!## No. 125.Den **Engelske** Søndags-Sang *“Awake, ye Saints, awake”* frit fordansket.
Vaagn op, du Helgen-Kiæde!Velsign vor Herres Dag!Bryd ud med hellig GlædeChrist-Kirkens Venne-Lag:Velkommen, Morgen, med Guds Fred,Til Hvilens Dag i Evighed!I Søndags-MorgenrødenStod Livets Herre op,Med Seier over DødenOg Mørkets hele Trop,Og skiøndt Han i det Høie boerHans Øie hviler dog paa Jord!Hil være Dig, Forsoner!Lad det Halleluja,Som Himlen giennemtoner,Gienlyde nedenfra!Din Helte-Daad i HerrefærdEr evig Priis og Ære værd!Drag Sværdet nu af Skede!Bestig din høie Hest!Lær Kæmperne hernede,Dem Freden tjener bedst!Lad mange Vaaben lægges nedFor Almagts Fod i Kiærlighed!## No. 126.Oprindelig den **Tydske** “Liebster Jesu, wir sind hier.”
SødeJesus! vi er her,Af din Mund dit Ord at høre,Forbereed Du og omskiærSelv vort Hjerte og vort Øre,Saa os falde maa paa SindeHvert dit Ord og Bifald vinde!Vor Forstand i Mørkets BaandAldrig kan Guds Sandhed kiende,Uden din den gode AandVil for os sit Lys antænde,Sjæl kun lyder Dig og ligner,Som Du selv dit Ord velsigner.O Du Herlighedens Glands!Skin da vort Hjerte-Kammer!Lad fordunkles Kiødets Sands,Medens Aandens høit opflammer!Bøn og Sang lad liflig klinge!Fugle-Neb dem giv og Vinge!## No. 127.Den Tydske “Ach bleib bey uns, Herr Jesu Christ, Weil es nun Abend worden ist.”
Det lakker nu ad Aften brat,Bliv hos os, Herre, Dag og Nat!Lad Ordets Lys, din Lampe skiøn,Uslukket fryde os i Løn!Vor Tid er ond, som bedst Du veed,Giv Du vor Tro Bestandighed,Saa aldrig vorder os fravendtDit Guddoms-Ord og Sakrament!Ophold din Kirke,**Jesus**sød!Trods al vor Kulde, Søvn og Død,Saa trindt om Lande Ordet ditMaa vandre kækt og lyde frit!O Gud, hvor det gaaer daarlig til!Nu Fienden har paa Jord sit Spil!Saa er din Kirke i Forfald,Paa Secter meer veed Ingen Tal!Nedstyrt de stærke Aanders Trop,Som høit i Luften sværmer op,Thi ellers gammel Christen-TroFor Lærdom ny faaer aldrig Ro!Det giælder jo dog, HerreChrist!Vor Ære ei, men din forvist,Staae derfor bi den lille Flok,Som i dit Ord har evig Nok!Ja, Ordet af din egen Mund,Det er vort Skjold og Kirkens Grund,O, lad derved, hvad saa end brast,Til Døden troe os holde fast!Ja, lad os**leve i dit Ord,**Hver Dag, vi see paa denne Jord,Og fare op fra Graadens DalMed Det til Himlens Fryde-Sal!## No. 128.**Luthers** “Erhalt uns, Herr, bey deinem Wort.”
Ophold os Herre, ved dit Ord,Trods Pavens Løgn og Tyrkens Mord,Som styrte vil fra Thronen nedDig, Kongen i al Evighed!Beviis dem klart, med Liv og Aand,Du sidder ved Guds høire Haand!Og lær din arme Christenhed,Du raader ene for Guds Fred!Ja, Trøster from, Gud Hellig-Aand,Foreen Guds Folk i Fredens Baand!Vær os en trofast Ven i Nød!Hold os i Live trods vor Død!## No. 129.Efter No. 374 i den Ny Psalmebog.
Vi samles for dit Aasyn her,Stol-Kongen over Alle!Du selv har sagt, Du dem er nær,Som ærlig Dig paakalde,Kom, Herre**Jesus!**det ihu!Vi samtlig kalde paa Dig nu,Vær Selv blandt os tilstæde!## No. 130.Af den 41de og 42de **Davids-Psalme.**
Som Hjorten, med Tørst befangen,Sig vaander ved Tungens Brand,Saa skriger i Aften-SangenMin Sjæl efter Livets Vand.Ja, hør mig, Du levende Gud!O, hør din elendige Brud!Naar skal jeg for Øine Dig trædeOg skue dit Ansigt med Glæde!Med modige Taarer, stride,Jeg mætter mig Nat og Dag,Min Herre, Du maa dog vide,Til Dig har jeg skudt min Sag!Hver Dag Man basuner det ud:Skiøn Jomfru! hvor er nu din Gud;Hvor er nu din Brudgom hin bolde,Som alle Ting haver i Volde?Det være dog uforgiættet,Og give jeg maa det Røst,Hvad Du haver mig forjættet,Det være mit Hjertes Trøst!Ad Løn-Gange føres jeg skal,Min Gud! til din Høielofts-Hald,Som Bryllupper holdes i Vange,Med Fryd og med festlige Sange!Hvi er da min Sjæl saa bange?Hvi bruser mit Hjerte saa?Hvad kan jeg dog meer forlange,End Sandhed at stole paa?Naar Han paa Almægtigheds Stol,Naar Gud er mit Ansigtes Soel,Hvor kan nogen Time jeg tvivleDerpaa, at jeg evig skal smile?O Gud! hvor saa mildt de trille,De Bølger i**Jordans**Flod,Og saa paa dit Bjerg, det lille,Hvor ofte jeg henrykt stod,Der fryder dit Løfte mig vel,Dog visner mit Hjerte i Kveld,Naar Stor-Havets brusende VoverMig true og skylle mig over.Naar Afgrund til Afgrund brøler,Det er, som din Miskundhed,Den godt jeg om Dagen føler,Med Solen i Hav gik ned!Om Natten da sukker din Brud:O hør mig, Du levende Gud!Omringet af Fienderne slemme,Min Hjelper! hvor kan Du mig glemme!O, saae Du, min Gud, da ikke,Hvad Sjælen saa dybt nedslog:Den Haanhed, jeg maatte drikke,Hvergang kun et Suk jeg drog,At Fienden basuned det ud,Og raabde: hvor er nu din Gud?Lod Dage det raabe til Dage,Saa Lemmerne maatte vel knage!Dit Lys og din Sandhed ledteMig før til din Bolig hen,O send mig dem nu, Tilbedte!Min Gud og min Ungdoms Ven!Da skal for dit Alter jeg staae,Guld-Harpen saa gladelig slaae,Med Tonerne klare og mildeLovsynge Dig aarle og silde!Ja, Du paa dit høie SædeEi glemmer din ringe Brud,Saa prise jeg skal med GlædeMit Ansigtes Soel, min Gud!Saa stol da, min Sjæl, nu paa Ham!Med Frygt giør ei Frelseren Skam!O, bruus ikke længer, mit Hjerte!Hans Kiærlighed dulme din Smerte!## No. 131.Efter Propheten **Sacharias** 4.
Foragter ei de ringe Dage!Saa klang det over Tempel-Gruus,Fra Herrens Mund, da Hænder svageArbeided paa det andet Huus,En Hytte kun at ligne vedKongSalomonsi Herlighed!Foragter ei de ringe Dage!Her Intet skeer ved Kæmpe-Haand,Her virkes ei med Bulder fage,Men Alt i Stilhed af min Aand!Saa siger Herren, stærk og bold,Som ene Alting har i Vold!Forskrækkes ei for Bjerge høie,Som Kæmper selv maae studse ved!Thi end for Sorobabels ØieDe synke skal til Sletten ned,Og selv giør Jeg til Grundvold reenDen**gamle Hoved-Hjørnesteen!**Foragter ei de ringe Dage!I Vandrings-Mænd paa Kirke-Gruus!Foragter ei de Hænder svage,Som bygge op paaHerrens Huus!Foragter ei den Hytte lav,Vi danne overHerrens Grav!Foragter ei de Midler ringe!Her Intet skeer ved Kæmpe-Haand,Her Intet lader sig fremtvinge,I Stilhed virker her Guds Aand!Her lavt er Alt og seent det gaaer,Som Hjertet sidder, Hjertet slaaer!De høie Bjerge, som vor HytteEnd true stolt med Undergang,Dem vil ei Aanden for os flytte,Men jævne lig den grønne Vang,Som Havets Bjerge tit vi saaeSig jævne ud til Bølger blaa!Alt som det dunkle Hjerte-Kammer,Saa er vor Kirke-Hytte lav,Dog Marmor skiønt, med lyse Flammer,Til Kirke-Væg os Aanden gav,Og, til en Grundvold fast og reen,Den**gamle Hoved-Hjørnesteen!**Og Lampen med de syv Guld-Arme,Det er en herlig Kirke-Skat,Den skiænker baade Lys og Varme,Den brænder baade Dag og Nat,Sig bøier ned, med Fedme reen,Til hver en Arm en Olje-Green!Ja, som dem Aanden bød at svæveFor Seer-Øiet, Lampen nær,Sig i vor lille Kirke hæveTil Piller**tvende Olje-Træ'r,**De nære Lampen Nat og Dag,Og Kronen er vort Kirke-Tag!Det er de**Naade-Midler**tvende,Hver Barne-Mund at nævne veed,Hvis Dyder give sig tilkiendeI**Tro**og**Haab**og**Kiærlighed,**Og Lampen, Livets Lys i Svøb,Det er Guds Kirkes Levnets-Løb!Foragter ei de ringe Dage!Det lykkes stal, som skrevet staaer:Velsignes skal de Hænder svage,Som lagde Grund med bange Kaar,De sætte skal paa Taget Krands,Og folde sig i Lampens Glands!## No. 132.Efter Propheten **Esaias** 35.
Blomstre som en Rosen-GaardSkal de øde Vange,Blomstre i et Gylden-Aar,Under Fugle-Sange!Mødes skal i Straale-Dands**Libanons**og**Karmels**Glands,**Sarons**Yndigheder!Prises skal fra Strand til Strand**Jordans**øde Slette,Hæders-Krandse trindt om LandSkal til den Man flette,For med Guddoms-HerlighedDer den Høie daled ned,Lod sig klart tilsyne.Ryste meer ei noget Knæ!Lad ei Hænder synke!Skyde hvert udgaaet Træ!Glatte sig hver Rynke!Reise sig det faldne Mod!Rinde let uroligt Blod!Frygt og Sorg forsvinde!Herren kommer, Gud med os!Troen paa Ham bier!Byde vil Han Fienden Trods,Som sit Folks Befrier,Alt betales paa eet Bret:Fienden skeer sin fulde Ret,Folket times Naade!Skiæres for den sorte StærSkal da Øine mange,Døve Øren fjern og nærHøre Fryde-Sange!Som en Hind da springer Halt,Stammer, som for maalløs gjaldt,Løfter klart sin Stemme!Saa i Herrens Helligdom**Esaias**spaa'de,Tiden randt og Dagen komMed Guds Lys og Naade,Ja, med**Guds**og**Davids Søn,**Som giør end i Lys og LønParadisaf Ørke!Vidtberømt da gjorde Han**Jordans**øde Slette,End til den vi trindt om LandHæders-Krandse flette:Der vor Gud, i Bad og Bøn,Fandt sin elskelige**Søn,**Favned Ham i**Aanden!**Da tilgavns fik Blinde Syn,Stumme Røst og Mæle,Springe, fare, kan som LynNu vanføre Sjæle,Hvad engang paa Støv blev seet,Tusindfold i Aand er skeet,Skeer til Verdens Ende!Ja, vor Frelser og vor Drot,**Jesus,**den Eenbaarne,Alting gjorde nyt og godt,Selv hos Uomskaarne:Aand Han blæser i vort Støv,Lydhør bliver da hver Døv,Stamihak en Taler!Nys vel syndes Naadens TidPaa vor Jord udrundet,Herrens Aand af MandevidKlarlig overvundet;Trindt i Kirken, hvor Man saae,Daglig gik en Mund i Staa,Blev to Øren døve!Mode blev det, trindt paa Jord,Herren at fornægte,Og af alle**Jesu**OrdEet kun syndes ægte,Eet kun lagt i**Sandheds**Mund,Ordet: om en liden StundSeer Man mig ei længer!Hurtig dog sig vendte Blad,Slukket er nu Sorgen,Det i hver en christen Stad**Aften**blev og**Morgen,**Medens vi, som tale end,Troed, tvivled, traf igienHerrens Aand i Støvet!Ære med vor høie Drot!Med Hans Aand tillige!Begge de giør Alting godtI vort Himme-Rige,Døve, selv paa Gravsens Bredd,Øren faae at høre med,Stumme Læber sjunge!Ja, det store “Hephata”Atter kraftig lyder!Daglig vort HallelujaStærkere udbryder!Halte Been giør sikkre Trin!Op sig lukker Sjæl og SindFor Guds-Mundens Aande!Høit bebude Gylden-AarGlade Nyaars-Sange!Blomstre som en Rosen-GaardSkal de øde Vange!Mødes skal i Straale-Dands**Libanons**og**Karmels**Glands**Sarons**Yndigheder!## No. 133.
Søndag-Morgen fra de DødeJesusseierrig opstod!Hver en Søndags Morgen-RødeBringer nu for Døden Bod,Kalder underfuld tilbageAlle Herrens Leve-Dage!Tusindtunget Herrens TaleDa gienfødes vidt om Land:Vaagn nu op af Søvn og DvaleØre hvert, som høre kan!Stander, Sjæle, op af Døde!Hilser Paaske-Morgenrøde!Hver en Søndag Døden gyser,Mørket skælver under Jord,For med Glands da**Christus lyser,**Kæmpe-Røst har Livets Ord,Seiersalig de bekrigeDødens Drot og Mørkets Rige!## No. 134.
Denne er Dagen, som Herren har gjort!Den skal Hans Tjenere fryde,Op Han i Dag lukked Himmerigs Port,Saa skal hver Søndag det lyde;Thi i dens hellige TimerHerlig af Graven opstod**Guds Ord,**Naadig fra Himlen**Guds Aand**nedfoer!Veed I nu, hvorfor det kimer?Frels da nu, Herre, giv Lykke og Held!Værket i Dag er dit eget!Lad Millioner Dig takke i Kveld,For Du dem har vederkvæget!Ja, lad dem prise med Glæde**Aanden,**som taler og trøster frit,Folket velsigner i Navnet dit,Viser, din Fred er tilstæde!Herre, vor Gud, ja besøg os i Glands,Hvor i din Kirke vi mødes!Tungerne binde dig Krands over Krands,Alt som vort Hjerte opglødes!Høitiden voxe med Dagen!**Paaske**og**Pindse**udsprang af**Juul,**Saa lad og Glæden af Tro i SkjulSpørge forgæves om Magen!Ja, lad saa virke dit**Bad**og dit**Bord,**Med de indviede Tunger,At det kan høres, din Aand og dit OrdEr det, som taler og sjunger!Lad os det føle og smage:**Aanden**er bedre end Kiød og Blod,**Herren**er liflig og eiegod,Christne har kronede Dage!## No. 135.
Den første Dag paa JordHver Søndag er tilstæde!Det første Herrens Ord:Bliv Lys! til Gavn og Glæde,Opfyldes end hver Gang,I Prædiken og Sang,Paa Aande-Drættets Vinger,Et Ord for Dagen bringer,Fra dybe Dunkelhed,Hvad før kun Aanden veed!Gud-Faders Hjerte-Lag,Som Aanden kun randsager,Paa hver en Herrens DagAf Ordet Lys modtager,Hvor høit det raabes ud:Miskundelig er Gud,Sin Søn Han os har givet,I Sønnen Guddoms-Livet,Saa vi, trods Synd og Død,Skal finde Hvilen sød!Støv-Hjertets Løndom stor,Dets Nød i Mørkets Fængsel,Guds dybe Finger-Spor,Dets underlige Længsel,Dets Tro og Lue-Daab,Dets igienfødte Haab,Dets Smeltning ved Guds Naade,Med hele Livets Gaade,Det kommer for en Dag,I lydt Mund-Harpeslag!## No. 136.
Søndag er vor Herres Dag,Ei, som Daarer mene,Fordi Salighedens SagEr den Dags alene,Men for eet Vidunder stortEr af To i Søndags gjort:Bragt for Lyset Guddoms-Livet,Sprængt af Ordet, Guddoms-Blivet,Mørkets Mur og Dødens Port!Ja, i Søndags Himlens GudTalede og sagde:Lys, hvor est du? spring herud!Lys for Dagen lagde!Sagde og til Engel reen:Vælt du bort den store Steen,Under Seigl i Blomster-Haven,Over**Liv**og**Lys**i Graven,Over Guddoms-Mandens Been!Dog end meer, ei Nok med det,Kronet blev først Værket,Da af**Tre**Han gjorde**Eet:**Søndags-Mindesmærket,Rakde os sin Fader-Haand,Udgiød over Støv sin Aand,Sendte Jorden Tunger røde,Af hvis Lue Hjerter gløde,Skar sit Folk for Tunge-Baand!Syng det, Himmel! føl det, Jord!Mal det, Alter-Flamme!Tunger skabde sig**Guds Ord,**Herberg med det Samme,Paa den store**Pindse-Fest,**Da Guds Aand blev Støvets Giæst,Da til Verden kom den**Kirke,**Som hos Gud kan Alt udvirke,Med den**Hellig-Aand**til**Præst!**Far nu brat til Himmels, Jord!Syng i Sky din Psalme!I dit Skiød er Livets Ord,Evighedens Palme!Ja,**Guds Tunge**er paa Jord,Og paa den Guds**Skaber-Ord!**Lyset, Livet, Himmel-Freden,**Aanden, Ordet, Kiærligheden,****Gud,**i Støvets Hytte boer!**Almind-Kirke!**bær da Blus!Lad dit Spir forgylde!Gud er med dig, Alt er Guds,Jorden og dens Fylde!Hver en Søndag trindt om LandHan i dig giør Viin af Vand,Samler Alt i**Jesus-Navnet,**Giør til Eet hvad Han har favnet,Skænker Kiærlighed Forstand!Kunde Glimt af Herrens DagPatriarken fryde,Hvad da Herrens Venne-Lag,Som Ham selv kan nyde!Hvad da Herrens egen Brud,I hvis Huus gaaer ind og udHver en Søndag Guddoms-Ordet,Skjult i Bad og klart ved BordetSkænker Fællesskab med Gud!Derfor vaie Konge-FlagHøit fra alle Kirke-Taarne,Paa vor store Høitids-Dag,Mageløs, som den Eenbaarne!**Lyset**paa sin Konge-Stol,**Herren,**er dens gyldne Soel!Hvor Propheter kom til Orde,For “den Dag, som Herren gjorde”**Aand**som Morgen-Hane goel!Derfor paa vor Herres DagMenighedens Lov-Sang tone,Som en Engle-Stemme svag,Børne-Psalme for Guds Throne,For vor Drot i Glands og Skjul,Som for**Paaske,**saa for**Juul,**Sidst og bedst for**Hellig-Aanden,****Pindse-Giæst**med Bod for Vaanden:Livets Kraft og Lysets Fugl!## No. 137.
Jeg veed et lille Himmerig,Det er saa nemt at finde,Hvor**Tro**og**Daab**ei fuldeligGik Hjerterne af Minde!Det findes under Hytte-Tag,Som under Høie-Lofte,Hvor Christne sig paa Herrens DagForsamle tit og ofte!Thi Han, om Hvem Guds Engle sang,I Kraft er Selv tilstæde,Guds Børne-Flok med liflig KlangDer raaber høit af Glæde!Der hører Man Guds eget Ord,Men ei med Torden-Stemme,En sagte Lyd, med Guddoms-Spor,Vi gladelig fornemme!Det er Gud-Faders Jule-Bud,Til alle Smaa hernede,Om Sønnen Hans, den lille Gud,I Krybben at oplede!Det bli'r vi aldrig kiede ad,At høre og at føre,Det**Bethlehem,**den**Davids Stad,**Er himmelsk for vort Øre!Det er de Christnes Føde-By,Paa Grændsen af Guds Rige,Thi der er født den**Adam ny,**Som skal til Himlen stige!Vi fandt Ham svøbt, i Krybbe lagt,Foruden og forinden,Og gjorde med den Lille PagtMod Døden og mod Fienden!Vi saae det nok, at Verden loe,Men blev dog ei ret bange,Thi rundt omkring vor Barne-TroVi hørde Engle-Sange!Og Han, som fødtes i en Stald,Blev tidlig stærk i Aanden,Tog til med Vext i Dage-Tal,Blev vittig efterhaanden!Har ei han fyldt sit**tolvte**Aar,Forvindelig er Sorgen,For hvad Han ei har fyldt i Gaar,Det fylder Han i Morgen!Derfor det er vor store Lyst,Hvor**efter Troen**tales,Naar Herren ved sin Tjeners RøstLyslevende afmales!Det himmelsk er at høre paa,Hvordan Guds Søn i Støvet,Som spæd engang i Krybbe laae,Udførde Levnets-Løbet!Det himmelsk er at tænke paa,At Han, som dyrt os kiøbde,Guddommelig vil vandre saaI alle sine Døbte!Det er slet intet Hjerne-Spind,Det kan vi godt fornemme,I**Daaben**finder**Troen blind**En himmelsk Barne-Stemme!Det**“Ordet”**er, Guds egen Søn,I**Jesu**spæde Alder,Og Hjertets**“Haab”**i Lys og Løn,Sin**Gudsøn**Tro ham kalder!Han kalder**Tro**sin Moder sød,Hun kiender Ham paa Røsten,Og føler dybt i Liv og Død,Hans Ord er Himmel-Trøsten!Ved hvert et Herrens Skridt paa Jord,Han hvisker til sin Amme:Ja, Moder, naar jeg bliver stor,Jeg giøre vil det Samme!Ved hver en Gierning, stor og god,Den Lille det gientager,Og sukker selv ved Korsets Fod**Kun**over**Syndens**Plager!Kun naar vor Frelser bryder ud:Hvi vil mig Gud undfalde!Han hvisker: lovet være Gud,Det**een Gang**var for Alle!Og naar det lyder: Han opstod,Og Fængslet tog Han fangen,Den Lille raaber: Moder god!Istem nu Seiers-Sangen!Den Barne-Stemme, himmelsk sød,Det saligt er at høre,Thi er ved Herrens Liv og DødOg**Troen**lutter Øre!Dermed og**Haabet**voxer bedst,Men det er**Søndags**Klage,Den tit er en**Marie-Fest**Kun efter**Marthe-Dage!**## No. 138.
Herrens Dag, paa Aandens Sprog,Dommens er tillige,Meget meer den Naadens dogEr paa Jorderige,Har af Domme-Dag hardtadKun hvad der giør Hjertet glad:Vækkelsen af Dødens Dvale,Reisen op til Stjerne-Sale,Borgerskab i Herrens Stad!Alt som i en Sommer-Nat,Efter Regn og Torden,Blomsterne i Enge bratMylre op af Jorden,Saa skal Christne, trods al Død,Mylre op af Jordens Skiød,Fugleviis i Skyen mødeHimlens rette Morgen-Røde,Som Bælgmørket giennembrød!Saa hver Herrens Dag paa Jord,Naar Basunen lyder,Findes og i Kirken SporAf dens Vække-Dyder:Dødninger fra Hjerte-Grav,Reist ved Troens Kiep og Stav,Fjedres brat paa Tunger røde,Flyve Herren glad imøde,Smelte Sky til Tone-Hav!## No. 139.
**Lyset**og**Livet**er Tvillinger bolde,Døden alene kan skille dem ad!Lyset fra Oven og Livet iTroldeKun til hinanden bær dødeligt Had,For de tilhøre to fiendtlige Riger,Som i al Evighed Ingen forliger,Himmel og Helved, og Sandhed og Løgn!**Lyset**og**Livet,**som de er tilskue,Mødes hver Morgen, naar Solen opstaaer,Yndigst, naar høit under Himmelens BueLærken sig svinger og Trillerne slaaer;Rigtig herneden, som**Glandsen**og**Varmen,**Mødes de dog kun i Menneske-Barmen,Og paa de glødende Tunger i Mund!**Lyset og Livet,**som trøste i Vaanden,Det er Guds Naades det levende Ord,Det er guddommelig**Sønnen**og**Aanden,**Hjerternes Midler og Trøster paa Jord,Og hvad end Døden adskiller herneden,De kun adskildtes**Lang-Fredag**forleden,Kun da den Eenbaarne opgav sin Aand!**Lyset**og**Livet**i Frelserens Kirke,Som de giør Eet i**Guds mundtlige Ord,**Tidlig opstod, for end sildig at virke,Og med de glødende Tunger nedfoer!Begge forener, som Glandsen og Varmen,**Faderens**Aand nu i Menneske-Barmen,Og paa de glødende Tunger i Mund!**Lyset**og**Livet,**hvor Tungerne gløde,Fødsels-Dag holde hver Uge paa Jord,**Søndag**det var, de opstod fra de Døde,**Søndag**det var, de med Aanden nedfoer,**Søndag**det var, da de sammen paa JordenVandred fra Østen i Vest og tilNorden,Lys-Dag og Liv-Dag er Ingen som Den!**Lyset**og**Livet,**som**Pennen**og**Munden,**Tit vel adskilles paa Jorderig end,Men kun hvor**Døden**regierer i Grunden,Trofaste Venner adskiller kun**Den,**Ellers fuldkonstig, til Kirke-Bedriften,**Aanden**som**Eet**bruger**Røsten**og**Skriften,**Bringer saa Livet for Lyset i Daad!**Lyset**og**Livet,**i Frelserens Kirke,Mødes hver Søndag, som**Tale**og**Sang!**Saa skal i Aanden med Præst sammenvirkeMenighed frit, uden Knur eller Tvang:Lyset skal tale, med Livet for Øie,Livet i Sangen skal Lysetophøieoyhøie;Begge skal ære den levende Gud!**Lyset**og**Livet,**i Dagene søgne,Synes adskildte, men er det dog ei,Læse og skrive med**Livet**for Øine,Det lære Præster paa**Bibelens**Vei;Vandre i Lyset, og lysende virke,Det lære Alle i Frelserens Kirke,**Kiærligheds Aand**er de**Levendes Lys!****Lyset**og**Livet**vi glade velsigne,Ydmyg tilbede**Guds Søn**og**Guds Aand,**Som os vil lære**Gud-Fader**at ligne,Knytte til Ham med**Fuldkommenheds**Baand,Lære med Kys og Formaninger milde,Hvad der er Glandsens og Kræfternes Kilde:Evigheds-Lyset i Kiærligheds Dyb!## No. 140.
Soel gaaer ned iVester-Hav,Kæmpende med Døden,Staaer dog op foruden Stav,Stærk i Morgen-Røden,Som en Brudgom glad og varm,Som en Helt med Kæmpe-Arm,Straalekrandst med Hevn i Hu,Dødens Skræk og Mørkets Gru!Verdens Lys, vor Frelsermand,Lukked Sole-Øiet,Ødelagde Dødens Land,Sidder, høit ophøiet,Over alleSolenu,Dødens Skræk og Mørkets Gru,Livets Fyrste, Lysets Væld,Himlens Fryd og Jordens Held!Livets Ord om Lysets Drot,Herren selv i Aanden,Som i Kirken har sit Slot,Mod sig Verdens-Haanden,Synker tit i Vaaben-Brag,Staaer dog op hver Herrens Dag,Er, som Herren, og endnuDødens Skræk og Mørkets Gru!## No. 141.
**Jesus, Moses**og**Elias,**I Sky-Telten soleklar,Talde høit om hvadMessiasTaalde og paa Korset bar,Talde klart paaThaborsHøieOm hvad dem kun stod for Øie:Sorgen dyb og Kampen svar,Seiren vis og Glæden klar,Der var godt at være!Saa i Kirken falder LøvetAf det store Livets Træ,Saa paa Jord forklares StøvetI Sky-Støttens Ly og Læ,Saa i Glands, ved Konge-Bordet,Synker, stiger Himmel-Ordet,Trøstes af vor Herre fromKirken i sin Alderdom!Der er godt at være!**Jesus, Moses**og**Elias**Vandrer under grønne Lind,Menigheden, som**Tobias,**Blev i Alderdommen blind,Saae ei paa de store FesterSine høie Himmel-Giæster!Nys fra Øiet faldt dog Skiæl,Alt vi see i Maane-Kveld:Her er godt at være!**Moses,**draget op af**Vandet,**Han fik Syn paa Herrens**Ild,**GrovÆgyptereni Sandet,Foer med Gud i Ørken vild,Skulde Ham paa Bjerget giæste,Som en syndig Mand sin Næste,Under Skyggen af Guds HaandSkimte Ham i Støvets Baand!Det er godt at giemme!Fast sig paa Hans Pande satteGlands af hvad for Øine stod,Aldrig blev de Øine matte,Aldrig ham hans Kraft forlod!Himmelsk sød i Svane-SangenAf Guds Røst var Efter-Klangen,Mellem Skyer kun i GravLagde han sin Vandrings-Stav!Det er godt at giemme!Himmelfalden stod**Elias**Mellem Afguds-Altre op,Stort Forbilled afMessias:Daleren fra Stjerne-Top!**Vand**og**Brød**ham Engle bragde,Æd og drik, Guds Engel sagde,Lang er Veien, du skal gaae,Høi er Toppen, du skal naae!Der er godt at være!Frem han gik i Faste-Tiden,Smagde Mad ei i sin Mund,Til han stod paa Klippe-Siden,Moses-Bjerget, hellig Grund!Storm og Lyn-Ild, Luftens Helte,Tordnerenpaa Flugten meldte,Jorden skjalv, mens Himlens FrydAfbrudt klang med “sagte Lyd!”Det var godt at høre!Godt at høre, for UdøbteEnd dog ingen Fader-Røst,Hoved sit i Kappen svøbdeHan med Frygt i Barne-Bryst;Kongens Vogn og Ridder-SkareDog med ham til Himmels fare,Paa et Ord af Kongens Mund,Skulde om en liden Stund!Det er godt at giemme!**Jesus**dog er Hoved-Manden,Gud og Mand i een Person!**Jesus Christus,**ingen Anden,Arilds-Kirkens Skyts-Patron,**Ordet**kun kan daglig fareOp og ned med Engle-Skare,Som i Himmel, saa paa Jord,Sidde ved sin Faders Bord!Der er godt at være!**Ordet**elsker, som sin Næste,Hver som tro'r og bliver døbt,Vil os og ved Bordet giæste,I sin Faders Aande svøbt!**Aanden**godt Ham kan beværteMed et Suk fra Brudens Hjerte,Træder og i Alles StedGuddomsdristig frem dermed!Det er godt at høre!**Jesus, Moses**og**Elias,**De vil aldrig skilles ad,Med HerolderneMessiasRider ind iZionsStad,Peger paa dem for vort Øre,Som**to Vidner,**vi skal høre,Om hvor let Man sig fra JordDeilig svinger med**Guds Ord!**Det er godt at høre!Godt at høre for de Svøbte,Sammenvugget med**Guds Ord**For de Troende og Døbte,Giæsterne ved Herrens Bord,At, har Sind vi til at lideKorsets Død ved Kongens Side,Han os krone vil med PriisSamme Dag iParadis!Der er godt at være!Død for Liv og Kors for Kronen,Det er Herrens Røver-Kiøb,Jord-Vei saa til Himmel-ThronenBanet har Hans Levnets-Løb,Og som Han, paa Himmel-Færden,Er og vi i denne Verden:Voxe, vandre vil**Guds Ord**Hos os i sit eget Spor!Det er godt at høre!Lidelser kan ei behage,Støv kun lider, hvad det maa;Leve og see gode DageDet er dog vor Sjæls Attraa!Skaalen er og efter Evne,Lidt kun vilde**Jesus**levne,Lidt af Helved lære maaHimmerig at skiønne paa!Der er godt at være!Ingen kan til Himmels fare,Uden hvo derfra nedfoer,Og selv Himlens Engle-SkareVinge laaner af**Guds Ord,**Men i**Badet**og ved**Bordet**Vi blev Eet med**Guddoms-Ordet,**Blev af Bruden hver en LemHende fører Kongen hjem!Der er godt at være!## No. 142.Omarbeidelse af **Kingos** “O Herre Gud, din Lære, din Sæd, dit rene Ord.”
Ved Sæden, som den falder,Sig ligner selv Guds Ord,Og Folke-Hjerter kalderDet med al Føie Jord,Beklager at det finder,Hvor det sig lader strøe,Saameget tit til Hinder,At det omsonst maa døe!Som Fugle-Neb det meie,Og føre ind i Kro,Hvad vel paa slagne VeieKan saaes men ei groe;Saa Helved-Ravne raneHvad Gud i Hjerter saaer,Hvor Ondskabs Rende-BaneSom Alfarvei er haard!I Jord-Lag tyndt paa SteneVel Sæden spirer strax,Dog skal Man aldrig meneDer voxer Korn i Ax,Saa gaaer det tit med GrødeI Tro og Christendom,Opdyrket men dog øde,Afmægtig, tør og tom!Naar Torne Kraften stjæleFra ellers frugtbar Jord,Omsider reent de kvæleHvad Godt imellem groer,Saa denne Verdens Lyster,Det slemme Tjørne-Krat,Har kvalt i mange BrysterHvad alt var kiernesat!Trods Tjørne, Steen og Klipper,Dog af den gode JordOpskyde Ax og Vipper,Med Kierne fast og stor,Trods hvad der er til Hinder,Paa Kirkens Agre med,Det gode Ord dog finderEndnu sit gode Sted!Ved Himlens Dugg og Væde,Og Naade-Solens Kraft,Da voxer op til GlædeGuds Sæd med Hjerte-Saft,Da bære Kirkens VangeSelv midt paa Hede gold,Ei immer lige mangeMen altid mange Fold!## No. 143.**Kingos** “Ak, lader eder minde” efter 2 Cor. 6. omarbeidet.
I eder selv paaminde,Som tugte med Guds Ord,Da skal og Trøst I finde,Som den i Himlen boer,Da vil jer Aanden lære,I Gud er til Behag,Da skal I Kronen bærePaa Salighedens Dag!Ja, nøies med Guds Naade,Taalmodige i Nød,I Trængsel, Vee og Vaade,I Baand og Slag og Stød,I Arbeid, Flid og Møie,Staaer altid som paa Vagt!Til alskens Ondt at døieGavChristuseder Magt!I aldrig Løn forlange!***Guds Kraft* er eders Sold!**Og værer aldrig bange,Naar I har Troens Skjold!Et Haars-Breed ei I vigeFra hvad for Gud er sandt!Da kan og Trods I sigeMed Fynd til Løgn og Tant!Hvad Ære og VanæreMan lægger eder paa,I skal som Smaating bære,Gud prøver eder saa!Det uforskyldte Rygte,Hvor fælt det lyde kan,Ei mere I skal frygte,End Skygge-Spil i Vand!Om Løgnens Brænde-MærkeMan vil paa eder slaae,I kan dog lige stærkeI Sandheds Rustning staae!I hugges og I stødes,Men holder godt det ud,Om end I daglig dødes,I lever dog med Gud!Har I just ei saa ligeHver Time dagligt Brød,I giør dog Mange rige,Og Gavmildhed er sød,Og Aanden Jer vil lære,For ingen Ting, omsonst,I Sorgen glad at være;Det er en Guddoms-Konst!Vor Mester os hernedeHar laant sin Vandrings-Stav,Ei lovet Fugle-Rede,End sige Ræve-Grav;Men Svende! tør I boldeKun følge Herrens Spor,Med Ham I Alt beholdeI Himmel og paa Jord!## No. 144.Ændring af **Kingos,** med samme Begyndelse, efter 1 Cor. 4.
Herre Gud! hvor agtes ringeNu dit Kirke-Tjenerskab,Som ei meer din Røst og VingeKald og Kraft og Ly dem gav,Skiøndt Du selv dem har indsatTil at vogte Himlens Skat,Og, dem ei til liden Ære,Troe Husholdere at være!SødeJesus! Over-Hyrde!Ræk dem dog din Høire-Haand!Giør dem let den tunge ByrdeVed din Faders gode Aand,Saa det klarlig findes maa,I de store Ting og smaa,At, trods Verdens vrange Domme,Til Velsignelse de komme!Omendskiøndt de ikke bærePaa en ond Samvittighed,Rene kan de ikke være,Det med Fryd al Verden veed,Herre! Du, som Alting seer,Kiender godt vort Støv og Leer,Lad din Menighed dog læreDig i Tjenerne at ære!Lad dem ei for hastig dømmeMellem Veien smal og breed,Laste her og hist berømme,Før de vide ret Beskeed,Bie heller paa den Dag,Som skal klare Kirkens Sag,Blotte Alt hvad Mørket dølger,Lønne hver, som Lys han følger!Dog, I, Herrens Kierte-Svende,Viede til Troens Ord,Som end skal til Verdens EndeLyset holde ved Hans Bord!Bryder jer kun lidet omUbesindig Folke-Dom!I, som skal for Andre svare,Værer frie paa egen Fare!## No. 145.
Vingaards-Røgt og Ager-DyrkningSkaffe Mennesker paa JordLeve-Brød og Hjerte-StyrkningFremforalt paa Herrens Bord;Thi hvor under Ordets TelteJord og Himmel sammensmelte,Hvo paa**Ordet,**som det**lyder,**Herren tager, salig nyderNektar og Ambrosia!**Hvede-Kornet**og**Vin-Ranken**Selv sig kalder Herre min,Saa med Flid Han fører TankenHen til Bordets**Brød**og**Viin,**Hvor det Himmelske i Aanden,Og det Jordiske i Haanden,Sammensmelte, Eet i Grunden,Som i Ordet, saa i Munden,Til vor**Sjæls**og**Legems**Tarv!Hvede-Kagen, Drue-Saften,Findes paa hver Konges Bord,Men paa Herrens kun med Kraften,Som er i Guds Aand og Ord!Ikkun der, ved Kirke-Mødet,Eviggiøres Leve-Brødet!Ikkun der har Drue-SaftenHimmel-Smag og Guddoms-Kraften,Virker salig Hjertens-Fryd!## No. 146.
En Sæde-Mand gik ud at saae,Og strøede rundt med begge Hænder,For overalt det skulde naae,Imellem begge Ager-Ender!Der faldt Endeel paa Alfar-Vei,Hvor ingen Sæd kan fæste Rødder,Hvad Luftens Fugle raned ei,Det traadtes under Heste-Fødder!Der faldt Endeel i Jord-Lag tyndt,Som Solen alt i Blad forbrændte,Saa Vexten, pludselig begyndt,Med Visning hovedkulds sig endte!Der faldt Endeel i Tjørne-Krat,Kom op, men havde Kaar fuldtrange,Thi i sin Vext blev Straa forsat,Og Axene blev hardtad svange!Men Resten faldt i Venne-Vold,I Muld-Jord god, den favnedybe,Den Ypperste gav hundred Fold,Den Voveste gav ti og tyve!Den samme Skæbne og Guds OrdHar under alle Himmel-Egne,Saamange Slags, som der er Jord,Er der og Hjerter allevegne!Hvor Hjertet er som Alfarvei,Saa steenhaardt og saa ligegyldigt,Der**Troen**sig indfinder ei,Men Ordet er deri uskyldigt.Hvor Hjertet vel som Vox er blødt,Men dog til Verden solgt i Grunden,Naar Verden truer, flux er dødtDet**Haab,**der leved kun i Munden!Hvor Hjertet vel er halvveis godt,Men deelt foroven og forneden,Der tornekrones Ærens Drot,Thi halte kan ei**Kiærligheden!**Hvor Hjertets Lyst er**Liv**og**Fred,**Som Perlen, der for Alt maa kiøbes,I Tro og Haab og KiærlighedDet Maal opnaaes, hvortil der løbes!Med Grad-Forskiel i Herlighed,Vor Faders Huus har Sale mange,Men overalt er**Liv**og**Fred,**Og evigsøde Fryde-Sange!## No. 147.Efter den 72de **Davids-Psalme.**
Kron-Prinds i Himlen og Konge paa Jorden!Hil Dig! fra Gud kom Du retviis herned,Bringer dit Rige i skiønneste Orden,Bringer det Bjerge og Høie af Fred,Dømmer dit Folk efter Billigheds Maade,Saa for den Fattige Byrden er let,Seer til de Smaa og de Ringe i Naade,Men lader Blod-Igler skee deres Ret!Solen og Maanen paa Himmelens BueSkinne for Slægter fuldmange i Tal,Altid de skal Dig paa Thronen dog skue,Liflig som Duggen i deiligste Fald,Ja, som den sildige Regn over Enge,Du bringer Grøde og Blomster paany,Retten og Freden, i Mark og i Vænge,Blomstre og frugte i Septerets Ly!Jorderig dit skal Man regne fra FlodenIndtil det yderste, brusende Hav,Ja, overalt skal Du herske paa Kloden,Hyldes med Sølv og med Guld og med Rav!Øer som Fastland, og Sorte som Hvide,Konger med Trælle, og Fiende med Ven,Knælende seer Man da Side om Side,Hvor til din Gunst beile Kvinder og Mænd!Prise Dig høit skal de Usle og Arme,Dyrebar er Dig den Ringe især,Over Betrængte Du vil Dig forbarme,Frie dem fra Plage, fra Lænker og Sværd!Hjelpeløs aldrig forgiæves Dig søger,Altid hos Dig findes Vennen i Nød,Derfor hver Time din Ære forøger,Trindt Du velsignes i Liv og i Død!Grunde Du skal Dig en Fæstning paa Klippe,Bygge Dig og en berømmelig Stad,Begge som Agre med Ax og med Vippe,Enge og Skove med Blomster og Blad!Høit overLibanonFrugten skal stige,Saa er din Magt paa Velsignelse riig,Evig velsignes dit Navn og dit Rige,Ja,**alle Folk sig velsigne i Dig!**Du, som alene giør ægte Vidunder,Herre og Konge! ja,IsraelsGud!For hvad Du bygger, og for hvad Du grunder,Lovet og priset gak ind og gak ud!Lovet og priset evindelig væreDu og dit store, dit**herlige Navn!**Jorderig vorde for trang for din Ære,**Fredegod**Fyrste, med Bod for alt Savn!## No. 148.Af **Esaias** i det 7de, 9de og 11te, sammenføiet.
Hedenskabets Galilæer,Sabulon og Naphtali!Midt iblandt afhugne TræerEet endnu er Grøde i:JesseStub ogDavidsRodFange skal og give Bod!Fryder eder Alle!Vaagner I, som boe og byggeTrindt omkring den lille Strand,Sidde midt i Dødens Skygge,Fattig-Folk i Mørkets Land!Seer I Straale-Skiær paa Kyst!Deilig brat det vorder lyst!Fryder eder Alle!Trindt skal Glæde nu oprinde,Strand-Kant! ved dit store Lys,Som i Høst, naar Piger binde,Traver rulle rask tilbyes;Som naar Bytte rigt i VangDeles under Seier-Sang!Fryder eder Alle!Som paaMidjansDag henflydeFienden skal, i Hjertet skudt!Trindt om Lande skal det lyde:Knust er Aaget, Svøben brudt!I sin Knibe hver en FligFienden gav til godt Forlig!Fryder eder Alle!Derfor sødt mon**Barnet**smile,Født til meer end Laurbær-Krands,Throner paa Hans Skuldre hvile,Underfuldt er Navnet Hans:Guds Raadgiver fredegod,Tidens Fader, Folke-Bod!Fryder eder Alle!Saa stormægtig er den Bolde,Saa retviis denDavidsSøn,At for evig Han beholdeSpiret skal, som Dydens Løn!Ja, Hans Throne og Hans FredVarer i al Evighed!Fryder eder Alle!Han paa Jord ei finder Mage,**Jomfru**fødte Ham i Kveld,Nævnes skal Han alle DageGud med os, Immanuel!Før om Ondt Ham blev fortalt,Har det Gode Han udvalt!Fryder eder Alle!Paa Ham skal Guds Aand neddale,Hvile paa Hans Isse glad,Der opbygge Viisdoms-Sale,Raads og Styrkes Hoved-Stad,Fylde Ham, den Guddoms-Mand,Med al Kundskab og Forstand!Fryder eder Alle!Lyset ei behøver Lygte,Vidnesbyrd eiDavidsSøn,Han ei straffer efter Rygte,Han ei dømmer efter Skiøn,Ham beklæder op og nedSandhed og Retfærdighed!Fryder eder Alle!Gylden Fred, derpaa I lide,Blomstre skal i Sandheds Tid,Spag gaaer Ulv ved Lammets Side,Parder græsse skal med Kid,Løve gaaer med Kalv i Eng,Drives af en lille Dreng!Fryder eder Alle!Bjørn og Ko er Perle-Venner,Lege smukt skal deres Smaa,Fare om skal Børne-HænderLystig mellem Øgler graa,Ja de Spæde kækt til VægTrilleBasiliskensÆg!Fryder eder Alle!Saa fra Gud skal Ordet lyde,Høres godt og følges vel:Intet Væsen Freden bryde,Ondt ei skee paa Helgen-Fjeld!Jeg min Kundskab Jorden gav,Sagde: skjul den som et Hav!Fryder eder Alle!## No. 149.Af Propheten Michas det 5te.
BethlehemEphrata!Synes du end mellem Sydskende ringe,Dog skal om dig over Jorden det klinge:IsraelsKonge udgik derfra,Udspringet Hans gaaer dog langt tilbage,Ophav fra Evigheds Dage!Zion!Jerusalem!Falde I maae vel i Fiendernes Hænder,Dog med en**Fødsels-Dag**Bladet sig vender,Ja, med det Barsel iBethlehem!Da skal tilIsraelsBørn saa fageBrødrene vende tilbage!Hyrden fraBethlehem!Hjorden af Ham som af Herren oplives,Ja, i Guds Herligheds Navn skal den trives!Mandelig vogter den Stærke dem,Saa deres Priis under Hyrdens HænderRækker til Jorderigs Ender!## No. 150.Den **Gammel-Græske** Juleaftens-Sang.
ForudsigelsenChrist! af dit Komme til Verdens Øe,Kiøds-Paatagelsen,Fødselen din af den hellige Mø,Fødselen din, som er Altings Begyndelse,Fødsel til vor Igienfødelse:Spaadommen vedEsaiasOm vorMessias,Det var den**Hellig-Aands**Røst!Jødefolks-StjernenHellig-Trekongerne kiendte grandt,Pillegrims-StavenStandsed da ei, før de Frelseren fandt!ØsterlandsVise saa saare da ilede,Ikke de sov eller hvilede,Før de for Ham fra det HøieKunde sig bøie,Saae Ham i**Bethlehem**født!Hele SkabningenSynge da med os vor Aften-Sang,Jule-Meldelsen,Barnet til Priis, som er Solens Opgang!Gaadefuld han, af en Jomfru oprindende,Født af sin Fader før Stjernerne,Kommer nu til os i Kiødet,Vugget i Skiødet!Synger Guds Miskundheds Priis!## No. 151.Efterligning af det **Græske** Indgangs-Kvad paa Jule-Festen, med den 112te Davids-Psalme.
Held den Mand, som frygter Gud,Og hvis Lyst er Herrens Bud!Mægtig vorder Slægten hans,Straale skal hans Æt i Glands!Til ham regner Guldet ned,Ret han faaer i Evighed!Søn af Gud i Barne-Dragt,Verden ved en Jomfru bragt!Frels os, HerreJesus Christ!Nu de Fromme Seier vandt,Lys i Mørket nu oprandt,Ei som Lynet grumt og vildt,Men oprigtig, blidt og mildt,Født før Morgen-Stjernen klar,Naade-Solen aabenbar!Søn af Gud i Barne-Dragt,Verden ved en Jomfru bragt!Frels os, HerreJesus Christ!Dig, Retfærdighedens Soel,Rundet op, før Hanen goel,De som tjende Himlens HærAf din Stjerne, Synet værd,Lærde at tilbede godt,Lærde, Du er Lysets Drot!Søn af Gud i Barne-Dragt,Verden ved en Jomfru bragt!Frels os, HerreJesus Christ!## No. 152.Sammensat efter **Græske** Jule-Vers.
Mens i Krybben spæd Du laae,Dig fra Marken ødeBragde snild Guds Himmel blaaDog en Første-Grøde,Vinked, med et Morgen-Skær,Dem, der tjende Himlens Hær,**Jesus!**til din Vugge!ØstensVise paa den FærdFandt ei Spir og Krone,Konge-Moder havde derGulvet kun til Throne,Verdens Skaber laae i Svøb,Dog igiennem Jordens StøvGlimted Himmel-Glandsen!Til den sorte Armod kunSyndes skabt den Hule,Dog sig Rigdom uden BundVilde i den skjule!Her laae Han i Stodder-Dragt,Som gav Himlen al dens Pragt,Engle Røst og Vinger!Viismænd gik i Stjerne-Spor,Solen at oplede,Engle-Skaren fløi til Jord,Barnet at tilbede!Ære være Ham i Svøb,Som for vores Skyld i StøvSvøbde Guddoms-Glandsen!Lyd, Halleluja, for Ham,For Guds Søn, den Spæde!Skjule vilde Han vor Skam,Skiænke Straale-Klæde!Vi, som knæle i Hans Navn,Føres til Gud-Faders FavnI Hans Svøb med Ære!## No. 153.Ligeledes sammensat efter **Græske** Julevers.
Bethlehemi Juda-Egne!Vær nu stolt og sjæleglad!Himlens Engle dig betegneSom vor Herres Hoved-Stad!Ei med Stjerner Ære bytteKan nuDavidsfaldne Hytte;Han med Stjernerne i Haand,Cherubim til Skulder-Baand,Christus, Guddoms-Ære værd,Himlen hellig, Jorden kiær,Fødtes af din Jomfru skiær!Hvad er Morgen-Stjernens Alder,Om end tidligfødt i Løn,Vel mod Hans, Gud Fader kalderEvig sin eenbaarne Søn!Han, i Fader-Favn opglødet,Trang ei har til Moder-Skiødet,Der dog spæd Han krummer sig,Faderløs paa Jorderig;Det beundrer Himlens Hær,Kalder dobbelt Ære værdBarnet af den Jomfru skiær!Lidt er Ydmyghed i Støvet,Lignet ved et Stjerne-Skud,Men her ligger Han i Svøbet,Som er alle Stjerners Gud!Han, som skal al Verden dømme,Holder Himlens Hær i Tømme,Lagde nu, i Svøbet krum,Tømmen ned i Krybbe-Rum,Lod nu af en Jomfru skiærSig taalmodig binde her,Evig Priis og Ære værd!Men hvad løser dog den Gaade!Hvad vil Gud med Barne-Haand?Løse vil Guds Søn af NaadeAlle Synds og Dødens Baand;Derfor lader Han sig binde,Lader sig med Svøb omvinde,Som i trange Krybbe-Rum,Saa i Graven mørk og tom!Derfor toner fjern og nær:Frelser og Gienløser kiær!I vort Støv velkommen vær!**Jordens Adam,**hvem Livs-AandenGav i Guddoms-Ordet Lodd,Gled og faldt ved Kvinde-Haanden,Ramdes dybt af Dødens Brodd,Finder nu i Moder-SkiødetGuddoms-Ordet, svøbt i Kiødet,Kvindens Sæd med Guddoms-Magt,Dommer sin med Støv i Pagt,Jubler høit: velkommen vær,Herre hellig, Frelser kiær!Naadens Balg om Rettens Sværd!**Himlens Adam,**som ved KiødetDeeltog i vort Leerfads Kaar,Viedes i Moder-SkiødetInd til Gravens Orme-Gaard,Aanded, som det Ham var givet,Dog i Støvet Guddoms-Livet,Bygged Hytten op paanyTil Guds Borg med Spir i Sky!Juble derfor En og Hver:Herre hellig, Frelser kiær!Gud med os! velkommen vær!Jubler, alle Dødens Fanger!Reis dig, faldneAdamsKiøn!Blive nu hvert Barn en SangerOm sin Broder, om Guds Søn!Faldt vor Moder hist i Haven,Drog vor Fader med i Graven,Født har hun nu Søn i Dag,Som kan klare Støvets Sag!Held dig, Moder, Jomfru skiær!Held os alle, fjern og nær!Gud med os! velkommen vær!Ja, Velsignede blandt Kvinder!Du som Naade fandt for Gud,Af hvis Moder-Skiød oprinder**Livets Træ**med Himmel-Skud!Dig velsigne, som du sjunger,Alle Slægter, alle Tunger,For indpode det sig lodI din dybe Hjerte-Rod,Træet over alle Træer,Som er evig Ære værd,Salighedens Frugter bær!**Bethlehem!**i dig et**Eden**Planted Gud igien fra Øst!Støv med Aand paany hernedenHøre kan med Fryd Guds Røst!Nøgne er ei meer de Døbte,Herren os i sig indsvøbde,Da Cherub med Palme-KvistLokkede os Smaa til**Christ,**Lærde os med Flid især:Hosianna! Herre kiær!Gud med os! velkommen vær!Født er Barnet af vor Moder,Af den gamleAdamsKiøn!Alle dem, som troe, til BroderGivet erMariasSøn,Han, som Fyrste er og FaderFor den Tid, som ei aflader,Er, i Raad og Daad og BudAlt det Skabtes Drot og Gud,Baaret af en Jomfru skiær,Herre hellig, Frelser kiær,Evig Priis og Ære værd!## No. 154.Den gamle Latinske Jule-Sang *“A solis ortus cardine”* som laae til Grund for **Luthers** “Christum wir sollen loben schon.”
Fra Solens Vugge til Solens Grav,FraØster-LidetilVester-Hav,Skal Lov-Sang stigeTil Himmerige,For**Jesus Christus,**vor Moders Søn,Vor Gud i Løn!I Kiød sig klædte vor Skaber-MandOg lod sig finde i Trælle-Stand,Til selv at bødeFor Kiødets Brøde,Saa vindes kunde vor tabte SagPaa Domme-Dag!Undfanget blev da i Moders-Liv**Guds Ord,**det evige Almagts-Bliv,Af Engle-Munden,Guds Aand i Grunden,Og under Hjerte den Løndom svarEn Jomfru bar!Saa gav i Hænder os Gud den Tro,At Han i Naade hos Kiød vil boe,Nu Gude-Virke,Den gamle Kirke,Det faldne Tempel i Hjerte-By,Er reist paany!I Engle-Munden kom hid**Guds Ord,**Og før tilsyne Han blev paa Jord,I Honning-Kuben,I Hjerte-Gruben,Johannes-Barnet, for spæd til Sang,Af Glæde sprang!Dog Stald og Krybbe og Svøb og StraaDen Store vilde ei her forsmaae,Og Han, som maderSelv Høg og Skader,Nu ydmyg died med Barne-LystSin Moders Bryst!Det saae Guds Engle med Hjertens Fryd,Og dybt beundred vor Herres Dyd,I Blomster-Vange,Med Ære-Sange,De Hyrder meldte, sig føde lodNu Hyrden god!Med Sang da prise vi trindt om LandDen Hyrde-Skaber, den Gud og MandSom ei forsmaa'deVor Leve-Maade,For os at bænke engang hos SigI Himmerig!## No. 155.Den Latinske *“Corde natus ex parentis”* paa Gammeldansk, uden Riim “Christus af Gud Faders Hjerte.”
Sønnen af Guds Fader-Hjerte,Født før Tid og Verden blev,Som den Første, er den Sidste,Hjulet, som Storværket drev;For det Gamle, for det NyHan er Kveld og Morgen-Gry,Ophav, Maal og Ende!Hil dig, fromme Barsel-Kvinde,Frugtbar af den Hellig-Aand!Som har Verdens Frelser baaret,Hil dig, favre Lilje-Vaand!Som i en lyksalig StundHar til Verden født Guds Mund,Fuld af Naade-Strømme!Syng med Fryd, du Himmel-Hvælving!Synger, alle Engle-Chor!Synge Alt, hvad synge mægter,For Gud-Fader og Hans Ord!Alle Munde her som eenSjunge Priis med Stemme reen!Tungen Taus forbryder!Han, om Hvem for gamle SlægterSpaamænd sang fra Arilds-Tid,Han, paa Hvem i Hellig-SkriftenAanden peged med stor Flid,Længe ventet, kom nu brat,Kvindefødt i Jule-Nat!Jubler Ham imøde!Ja, de Unge med de Gamle,Rollinger, som knap kan gaae,Enken med de ømme Mødre,Jomfruer og Piger smaa,Stemme op samdrægtelig,Synge,**Jesus Christus,**Dig,Lov og Tak og Ære!## No. 156.Den **Ambrosianske** *“Conditor alme siderum”* paa Gammel-Dansk “O Stjerners Skaber i himmelske Huus.”
Stjernernes Skaber og Himmelens Drot!Evige Lys-Hav trods Vantroens Spot!**Christus!**som haver os alle gienløst,Hør dine Troendes bønlige Røst!Inderlig rørdes af Medynk du vedMenneske-Livets Forkrænkelighed;Spilled os Døden paa Læberne end,Levendegjorde din Konst os igien!Verden var gammel og raved i Kveld,Du kom med Lyset, med Kraft og med Held,Kom som en Brudgom, saa hvid og saa rød,Herlig udsprunget af Jomfruens Skiød!Ære Dig times, som vel Du er værd,Bøie sig maae i dit Navn alle Knæ'r,Himmel og Jord har nu selvsamme Skik,Vogte med Flid paa dit Vink og dit Nik!Bleg vorder Maane og rød vorder Soel,Naar de Dig skue paa Herligheds Stoel,Aldrig Planeter omvanke saa vidt,At med din Vilje de holde jo Skridt!Hellige Konge og Herre saa from,Du som af Faderen haver al Dom!Glæd Du vor Sjæl med dit salige Smiil!Vogt os for Djævelens gloende Piil!Hæder og Ære og Lovsang med FrydVære, vor Herre! dit Navn og din Dyd;For, med Gud-Faders og din Hellig-Aand,Os saliggiør din almægtige Haand!## No. 157.Den Ambrosianske *“Veni redemtor gentium”* eller “Kom Hedningers Frelser sand.”
Hedenskabets Frelser-Mand,Født af Mø iJødeland,Saa “eenbaaren” er Guds Ord,Som i Himmel, saa paa Jord!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Ja, lad Vantro holde Styr!Som din Æt er og din Byrd,Livsens Frugt i Hjerte-GrundEr Guds Ord af Engle-Mund!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Ord blev Kiød, men Kiød ei Ord,Moder kun har Aand paa Jord,Føde maatte under SkySøn af Gud en Jomfru bly!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Solen stiger morgenrød,Som en Helt af Jomfru-Skiød,Saa af Bølgen himmelblaaMaatte ogsaa Du opstaae!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Paa sin Bane, prud og væn,Soel gaaer ned, staaer op igien,Saa og Du vidunderligFra og til dit Himmerig!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Evig Aanders Fader lig,Du vort Kiød tilegned Dig,Lagde i det Aandens Kraft,Gav til Blod os Livets Saft,Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Hvi har**Krybben**Sole-Glands?Hvi fik**Natten**Straale-Krands?For Du vil i Nat og NødVære Troens Morgen rød!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!Du, som her paa Verdens ØeFødtes afMariaMø,Søn af Jordens Lilje-Vaand!Gud med Fader og med Aand!Vær velkommen til os Smaa,Fra det Blaa!## No. 158.Af den **Angel-Sachsiske** Messiade i Exeter-Bogen.
Sanddru og Fredegod!Frelser med Gudoms-Blod!Alle Kongers Konning!**Christus!**vor Drot forsand!Fyrste i Fredens Land,Fuldt af Mælk og Honning!Hvordan i HimmerigHemmelig fødte DigEvighedsAlfader,Jordbo ei grunder ud,Høster af Hoved-BruddHaar i tomme Lader!Ordet fra Arilds-Tid,Aarsag til Mande-Vid,Gaaer det længst tilbage,Lidt dog kun her forslaaer,Skielner kun Verdens-AarEfter Skaber-Dage!Frasagnet, først af AltFyndig paa Jord fortalt,Om den Gud, vi dyrke,Grundherren, Livets Væld,Er Han: i Gry som Kveld,Kløved Lys og Mørke!See, førend Stjerner sang,Søn var Du alt dengang,Skabde med din Fader!Skorte paa Livs-ForstandMaa det i Dødning-LandMat den os forlader!Kan nu din Fader-ÆtKiendes paa Jorden retKun af Dig, Alvise;Dølg ei din Moder-Slægt,Læg paa den Løndom Vægt,Lær os den at prise!Vidunder, saare stort,Vel er den gyldne Port,Vei for dig alene,Vantro giør Hjertet ræd,Mægtig den spotter medMø den himmelrene!Vantro er Fiendens Værk,Var-Ulvens, jettestærk,Som din Hjord skambider,Hjorden, som, Hyrde god!Kosted dit Hjerte-Blod,Kaad han sønderslider!Taal ei den Overlast!Tru ham, den lede Gast,Kys ham med din Torden!Kiør ham i Helved ned!Bind ham, som bedst Du veed!Bod da faaer al Jorden!Er vi den Fule kvit,Aande paany vi frit,Da skal Troen kvæde,Krands forMariaMøBinde paa Bjerg og Sø,Bære frem med Glæde!Mø! ja, med Hjertens-Fryd,Mønster paa Kvinde-Dyd!Lykke størst at ligne,Løser din Søn os brat,Dronning! vi Dag og NatDig skal lydt velsigne!Om dig en stor ProfetSyn har i Aanden seet,Spaaet langt tilbage:Spærret med Bom og SlaaPorten af Guld han saae,Prægtig uden Mage!Der, sagde Jule-Bud,Ikkun vor Drot og GudGiennem-Gang skal finde,Ezechiel 44.
Færdes skal sikkert eiKækt paa den Konge-VeiKæmper nogensinde!Talt var det Ord med Skiel,Thi, sagdeGabriel:Fager i Guds Øie,Føde skal du**Guds Søn,**Frugtbar dig giør i LønFader i det Høie!## No. 159.Den **Engelske Kirkes** Jule-Sang *“Hark, the herald angels sing.”*
Engle-Herolder, hør du dem!Kongen er født iBethlehem!Nu er der Fred paa Jorderig,Gud har med Synd're gjort Forlig!Jubler, I Folk, i Morgen-Gry!Synger med Engle høit i Sky:Ære nu være Guders Gud,Med vor nyfødte Konning prud!Engle-Herolder, hør du dem!Kongen er født iBethlehem!**Christus,**tilbedt i Stjerne-Slot,**Christus,**evindelig vor Drot,Kom nu i Kveld til Verdens Øe,Moderen Hans fuldskiær en Mø!Hil være**Ordet,**som blev Kiød,Guddommen, svøbt i Jomfru-Skiød,Jesus, vor Drot, Immanuel!Mennesket tækkes Gud nu vel!Engle-Herolder, hør du dem!Kongen er født iBethlehem!Hil være Ham, Freds-Fyrsten skiøn,Sandhedens Soel, den Godes Søn!Vingede Ord fra Ham giør sund,Lyset med Liv er i Hans Mund!Dulgt haver Han sit Dommer-Sværd,Døe skal ei den, som Ham har kiær!Fødes skal Folk med Ham paany!Mødes skal Folk med Ham i Sky!Engle-Herolder, hør du dem!Kongen er født iBethlehem!## No. 160.En ny Fordanskning af **Luthers** “Vom Himmel hoch da komm ich her” læmpet efter den Gamle.
Fra Himlen høit kom jeg nu herMed Nyt til Slægter, fjern og nær,Med Nyt og Godt saa mangefold,Til Lyst og Fryd paa Jordens Bold!Guds Søn, den Lille, hvid og rød,Han ligger nu i Jomfru-Skiød,Den Konning spæd, saa faur og fiin,Vil være Lyst og Glæde din!Det er vor Gud og Herre sød,Som dig vil frie af al din Nød,Han være vil din Frelser-Mand,Og løse dig af Lovens Band!Hvad Gud dig før beredte tilHans Søn dig Selv nu bringe vil,Saa du med os i HimmerigSkal leve godt evindelig!Saa giver nu vel Agt derpaa,At strax tilBethlehemI gaae,Hvor Han, som Alt har i sin Magt,Er som et Barn i Krybben lagt!Saa kvæder sødt om Jule-NatGuds Engel klar, og hos ham bratFra Engle smaa i Tusind-ViisGienlyder høit vor Herres Priis!Som Hyrderne med Barne-Sind,Kom, lad os gaae til Barnet ind,Og see den Jule-Gave skiøn,Gud-Faders Skænk, Hans egen Søn!O see, hvor spæd Han til os kom,Hvor fattig svøbt i Krybbe-Rum!Og husk, vor Frelser hedder Han,Vor**Jesus Christus,**Gud og Mand!O, vær velkommen, ædle Giæst!For Synd'res Skyld Du kommen est,I Stodder-Dragt herned til migO, naar kan jeg fuldtakke Dig!Hvorfor, al Verdens Skaber god,Kom Du til os i sort Armod,I Stalden født, at lægges nedPaa Hø og Straa i Usselhed?Var Verden nok saa vid og lang,Hun Dig var dog en Vugge trang,Og Dig ei værd, var hun og fuldAf Perler, Ædelsteen og Guld!Ei Fløiel dyrt, ei Silke fiin,En Pjalt er Vugge-Pude din,Dog Naadens Glands, som følger Dig,Giør Krybben til et Himmerig!Saaledes det behaged DigDen Sandhed at forkynde mig,At Verdens Ære, Guld og PragtGuds Børn er kun til dyb Foragt!Nu kiære HerreJesus Christ!Giør Dig en Vugge i mit Bryst,Saa under Hjerte-Kamrets TagDu er at finde Nat og Dag!Om mig bedrøver nogen Ting,Jeg har da Glædens Kilde-Spring,Din Priis er altid i min Mund,Med lystig Sang af Hjertens-Grund!O Gud skee Lov til evig Tid!Guds Søn er nu vor Broder blid;Thi lover Engle-Sang i SkyOs Himmerig med Nyaars-Ny!## No. 161.**Luthers** “Gelobet seyst du, Jesu Christ.”
Lovet være Du,**Jesus Christ,**At Du Menneske vorden estFødt af en Jomfru reen og skiær,Gladelig hilst af Himlens Hær,O, Gud skee Lov!Du, Gud-Faders eenbaarne Søn,Mand i Lys men dog Gud i Løn,Underlig skjult af Kiød og Blod,Kom paa vor Brøst at raade Bod!O, Gud skee Lov!Verden gaaer i dit Lede-Baand,Dig dog svøber en Jomfru-Haand!Du, som har skabt og styrer Alt,Blev dog paa Jord Barnlille kaldt!O, Gud skee Lov!Himlens Lys kom til Jord i Dig,Alt i Samme forandrer sig,Nu vi kan selv ved Midnats-TidKiende som Børn vor Fader blid!O, Gud skee Lov!Konning er Du af Arten bedst,Blev paa Jord dog en fremmed Giæst,Fører os hjem fra Graadens Dal,Op til din lyse Konge-Sal!O, Gud skee Lov!Fattig kom Du til Jorden ned,Os at trøste i Usselhed,Fattig Du gjorde Dig med Flid,Rige blev vi til evig Tid!O, Gud skee Lov!## No. 162.**Luthers** “Vom Himmel kam der Engel-Schaar.”
Fra Himlen kom en Engel klar,For Hyrders Øine aabenbar,Han sang saa sødt: nu giver AgtPaa Barnet svøbt, i Krybben lagt!IBethlehem, iDavids Stad,Som skrevet stod paa Spaadoms-Blad,Der fødtes nu den Herre bold,Som være vil jer Soel og Skjold!Det er den Herre**Jesus Christ,**Og juble maae I ganske vist,Thi Eet er blevet Gud og Mand,Saa eders Broder er nu Han!Hvad mægter nu vel Synd og Død,Naar Hjertet er Guds Moder-Skjød!Lad storme nu al Helveds Magt!Guds Søn med eder staaer i Pagt!Slaaer nu til Ham kun al jer Lid,Han svigter ei til evig Tid!Byd dem kun Trods, som prøve paaImellem Bark og Træ at gaae!Lad fnyse her, lad rase hist!**Guds Slægt**dog seire maa tilsidst!O, tak da Gud af Hjertens Grund,Taalmodig, glad i allen Stund!End toner sødt den Efter-KlangAf Engle-Skarens Jule-Sang,Gud! glæd hans Sjæl i Himmerig,Som sang for os saa frydelig!## No. 163.Ny Bearbeidelse af vor gamle Jule-Sang, oprindelig paa Munke-Latin *“Puer, natus in Bethlehem.”*
Et Barn er født i Bethlehem,Bethlehem,Thi glæde sig Jerusalem!Halleluja, Halleluja!En fattig Jomfru sad i Løn,sad i Løn,Og fødte Himlens Konge-Søn!Halleluja, Halleluja!Han lagdes i et Krybbe-Rum,Krybbe-Rum,Guds Engle sang med Fryd derom:Halleluja, Halleluja!Og Østens Vise offred der,offred der,Guld, Røgelse og Myrrha skiær,Halleluja, Halleluja!Forvundet er nu al vor Nød,al vor Nød,Os er i Dag en Frelser fød!Halleluja, Halleluja!I Kiød og Blod blev Han os lig,Han os lig,Og giør os til Guds Børn med sig!Halleluja, Halleluja!Guds kiære Børn vi blev paany,blev paany,Skal lege Jul i Himmel-By!Halleluja, Halleluja!Paa Stjerne-Tepper lyseblaa,lyseblaa,Skal glade vi til Kirke gaae,Halleluja, Halleluja!Guds Engle der os lære brat,lære brat,At sjunge, som de sang inat:Halleluja, Halleluja!Da vorde Engle vi som de,vi som de,Gud-Faders Ansigt vi skal see,Halleluja, Halleluja!For Frelser bold og Broder blid,Broder blid,Vi synge da til evig Tid:Halleluja, Halleluja!## No. 164.Den i Norden fordum saa yndede Jule-Sang *“Dies est lætitiæ,”* frit fordansket.
Glæden, hun er født i Dag,Himmeriges Glæde,Nu Gud-Fader VelbehagHar til Jordens Spæde!Han, som var frygtelig,Og utilgiængelig,I sin høie Bolig,Han nu i Barne-DragtHar sig i Krybben lagt,Blev med Støv fortrolig!Undres Alle, fjern og nær,Gud sig føde lader!Moder hun er Daatter her,Født har hun sin Fader!Drot over HerrerneTjener nu Trællene,Af sin Gunst og Naade!Nærved og langt herfraEr Han, Halleluja!Det er Julens Gaade!Han er født ved Midnats-Tid,Skabde Soel og Maane!Han som eier Verden vid,Huus i Stald vil laane!Han, som paa SkyerneAger blandt Stjernerne,Svøbes nu som Spæde!Han, som til Domme-DagTaler med Torden-Brag,Nu man hører græde!Født er af en Jomfru skiærSøn med Guddoms-Vilje,Til Forundring springer herRose ud af Lilje!Her af en PigelilFødes Begyndelsen,Han som Alting volder!Mælken af Kvinde-BrystEr nu Hans Liv og Lyst,Som alt Liv opholder!Solen gaaer igiennem Glar,Giør det ingen Skade,Saa det med Hans Fødsel var,Som os giør saa glade,Almagten virkede,Aand giennemstraaledeStøvet saa herneden,Fader kun over SkyHavde vor**Adam**ny,Alt som han i**Eden!**Hyrder, som paa Natte-VagtLaae i Blomster-Vange,Bud der blev fra Himlen bragtMildt med Engle-Sange:Født var paa JorderigKongen af Himmerig,Skiøn som Morgen-Røden,Laae med sit HerredomUssel i Krybbe-RumDog som Pjalte-Jøden!Saa Han fødtes i en Stald,Blev i Mand-Tal skrevet,Som paa Plads i Engle-TalGav os Konge-Brevet!Engle dog sjungendeRøbed den HerligeMed et Ære-VæreHam som i MiskundhedJorden gav Fryd og Fred,Med Hans Søn den kiære!Herre! dine Hænders VærkEr vi allesammen,Vi er svage, Du er stærk,Du er Ja og Amen;For os Du dalede,For os Du blegnede,Lad os ei forfare!Blod Du for os udgiød,Lær Du os Sangen sødMed din Engle-Skare!## No. 165.**Luthers** Vers “Ein Kindelein so löbelich.”
Et lidet Barn saa lysteligEr født for os paa Jorden,Af Moder-Mø saa yndelig,Han er vor Frelser vorden!Var ei den Søn af Jomfru reen,Vi gik forloren, hver og Een,Paa Ham alt Haab vi grunde!O søde HerreJesuChrist!Du, som er Gud og Mand forvist!O fri os fra den Onde!## No. 166.Efter det Latinske Jule-Vers *“Resonet in laudibus.”*
Lad det klinge sødt i Sky:Længe leve Kongen ny,ZionsKonge, barnebly!Nu er skeet til Jordens HeldHvad os meldteGabriel!Eia, Eia!Født er Herren af en Mø!Vi ei fødes til at døe!Gud med os, Immanuel!Synger med os, alle Smaa!Børn i Vugge! stammer paaHvad selv Engle knap forstaae!Nu er skeet til Jordens HeldHvad os meldteGabriel!Eia, Eia!Født er Herren af en Mø!Vi ei fødes til at døe!Gud med os, Immanuel!Lad det spørges trindt om Land:Født er os en Frelser-Mand,**Jesus Christus**hedder Han!Nu er skeet til Jordens HeldHvad os meldteGabriel!Eia, Eia!Født er Herren af en Mø!Vi ei fødes til at døe!Gud med os, Immanuel!## No. 167.Efter den Tydsk-Latinske Jule-Sang *“In dulci jubilo,* Nun singet und seyd froh.”
En sød og liflig KlangEr i vor Jule-Sang,Vor Trøst og Hjelp i Nøden,Vor Gud med Frelser-Navn,Med Glands som Morgen-Røden,Er i vor Moders Favn,Os Smaa til evigt Gavn!O lilleJesusmin!Saa faver og saa fiin!Om Dig Guds Engle kvædeI Himlen Dag og Nat,Vær Du min Lyst og Glæde!Vær Du mit Hjertes Skat!Saa faaer jeg Kronen fat!O store Kiærlighed,At Du kom til os ned!Vi var jo reent fortabte,Ved Fald og slem Udyd,Nu bringer Den os skabdeDog Fred med Engle-Lyd!O det er Hjertens-Fryd!O hvor er Glæden sand?I Jesu Fædreland,Hvor Engle-Skarer mangeOphøie Gud især,Med glade Takke-Sange,For Han de Smaa har kiær!O, var vi Alle der!## No. 168.Vor Dansk-Latinske Jule-Sang “Priis og Ære og Dyd, ganske meget, *Summo Jesu Christo, pro isto.”*
Ære og Priis og Dyd!Vi med FrydOs barnlig paa Gud-FaderForlader:Vi var i Nød saa længe,Dog hørde Han vor Bøn,Og som Han saae os trænge,Han sendte os sin Søn!Thi ville vi nu sjungeMed Hjerte og med TungeHans Priis, saa godt vi kan!Sjunger, alle Mand!Engelen bar os Trøst,Med sin Røst,Guds-Fred han bød i StuenJomfruen,Han sagde: med dig væreVor Herre, Jomfru skiøn!Undfang i Dyd og ÆreOg fød Guds egen Søn!Det vildeEvagierne,Men havde ei den Stjerne!Nu op fløi Naadens Dør,Lukket var den før!Himmel er skabt og JordAf**Guds Ord,**Dog voldte under HjerteEi SmerteDen himmelhøie Kæmpe,Da Ham en Jomfru bar;Saa veed Han sig at læmpe,Er aldrig Byrde svar,For Han fra HimmerigeKom til os, som vor Lige,Kom hid paa Barneviis!Gud skee Lov og Priis!Ret i en salig TidKom Han hid,Da glemde deres MødeDe Døde,For de fik det at vide,At født var Folkets Ven,Som tog vor Sorg og Kvide,Og gav os Fryd igien,Paatog sig Verdens-MødenOg kom med Raad for Døden!Det Barn af Hjertens-GrundPriser allenstund!Vel os, at vi er skabt,Ufortabt,Nu Bod paa Alt mon raadeGuds Naade,Thi love vi saa gierneVor Drot fraBethlehem,Som vil os mægtig værneOg føre salig hjem,Lovsynge Morgen-Røden,Som frelste os fra Døden!Med Ham fra Stjerne-TopLivets Soel stod op!Sorg er til Glæde vendt,Klagen endt,I Lov-Sang kiendes FrydenPaa Lyden;Var Han ei født og baaret,Guds Søn i Moder-Skiød,Os Arme var beskaaretDen bittre, haarde Død,Ved Jomfruen benaadetPaa Vaanden Bod er raadet,Nu takker gladeligGud i Himmerig!Født haver Mø en Søn,Faur og skiøn,Gienfødt blev Yndigheden,Herneden,Ved Sang af Engle-SkareOm Herrens Fødsels-Dag,Om Verden frelst af Fare,Guds Fred og Velbehag,Som vilde Sorgen vendeTil Glæde uden Ende,Os bær paa BarneviisInd iParadis!## No. 169.Vor bekiendte Jule-Sang “O Jesu Christ, som Manddom tog.”
OJesuChrist, som Manddom reenPaatog i Jomfru-Livet,Som En af os med Kiød og Been,Til Haab og Trøst os givet,Stor Kiærlighed Dig saa neddrog,For Synd os lokked, Død os tog,Og Helved stod os aaben!Derover Du forbarmed Dig,Og vilde det ei lide,At Djævelen os tog til sig,Men tappert ham bestride,Begav Dig saa i Verden ned,Og kiøbde os en evig FredAlt med din Død og Pine!I Naade Du os siger til,Saa vidt som Skyer blaane,At Du, vor Herre god og mild,Os frelse vil og skaane,Naar vi vor Tro kun sætte paa,At det med os skal være saa,Som dine Ord de lyde!Du blevet er vor Broder kiær,Os til stor Pris og Ære,Og altid vil os være nær,Hvad kan vi meer begiære!Saa liflig er vor Lodd og skiøn,Vi Broderskab har med Guds Søn!Hvad kan os nu fordærve?Dig være Pris evindelig,O kiære Broder, Christe!For vi har Brev paa Himmerig,Naar Dig vi ei vil miste!Ved Dig Guds Børn i allen StadVi takke Ham nu sjæleglad,Han er vor kiære Fader!See, derfor er paa Jorden JulDen rette Glædens Moder,Hun bringer os i Troens SkjulEn Fader og en Broder,Som aldrig døe, men naadeligOs leve lade godt med sigI Himmeriges Rige!## No. 170Ogsaa et gammeldansk Jule-Vers, lidt forandret..
Nu glæder eder,AdamsBørn, allesammen,Og lader ei Hjertet grue!En Kæmpe har vi faa't til Fryd og til Gammen,Han Djævelen godt kan kue!Vor Angest er endt,Vor Fiende er skiændt,For Ret er os Naade bragt,Guds Venskab er os vist tilsagt;Thi staaer vor HuTil Lov-Sang nu!OJesuChrist!Vor Broder vist!Du vilde Dig kiærlig forbarme!Du varst saa from,Al din RigdomDu skænked os Usle og Arme!## No. 171.Ogsaa et gammelt Jule-Vers.
Alle Christne sig fryde nu,Og glædes denne Tid,For Gud-Faders eenbaarne SønTil os er kommet hid!Glæde og FredKom herned,Med din Søn,Jomfru skiøn!Os til FrommeHam lod kommeGud i Himlen,Mens vi sov!Gud skee Lov!## No. 172.Jule-Sangen “Dine Øine, o Christendom” ændret og afkortet.
Luk op dit Borge-Led,Dit Øie, Christenhed!Byd ind Guds Søn den fromme,Som vilde til dig komme:Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Det var en Jule-Nat,Da fødtes Han saa brat,Som Verden kan ei rumme,I Stalden hos de Stumme!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!En Oxe derhos stod,Den faldt Ham flux til Fod,Kun Asnet vil ei vigeFor Gud fra Himmerige!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Stor Kummer, Frost og KuldDu leed, vor Broder huld,Landflygtig vilde blive,For Himlen os at give!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Stor Kiærlighed Dig drog,Du Aaget Dig paatog,Og for vor Last og BrødeUdgiød dit Blod det røde!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!TilChristiFødsels-FestBereed dig paa den Giæst,Saa ei din Jul udbæreSkal han, hvem Engle ære!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Hans Vugge er en Barm,Af Kiærligheden varm,Det Svøb, Han i vil sove,Er Hjertets Tro og Love!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Hans Kammer-Dør med Pind,Det er et ærligt Sind!Hans Silke-Overklæde,Det er vor Jule-Glæde!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!End blive ei forgiætHans Konge-Lov og Ret,Med Lovsangs-Toner sødeAt kommes brat imøde!Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Os Engle-Chorets LydForkynder Himlens Fryd;Maae da ei meget mereVi Syndere hovere:Velkommen,Jesuslille!For os Du fødes vilde!Nu i al Evighed,I Himmeriges Fred,Vi juble vil og sjunge,Med Hjerte, Mund og Tunge:Tak skee dig,Jesusmilde!Som blev for os den Lille!## No. 173.En gammel Marie-Vise, fordum og nu “christelig forvendt.”
Mariehun var en Jomfru skiær,Som Kirken mon bevise,Hun fødte en Søn, al Ære værd,Og Hannem vil vi prise;Han har for os alle sit Blod udøst,Fra Døden gienløst,Og giver os evigLise!Stod Mestrene alle paa en Plet,Det var saa faur en Skare,De kunde dog ei med Klogskab retHans Godhed aabenbare,Af Sandhed og Naade er Han saa fuld,Han være os huld,Naar vi skal af Verden fare!Propheterne, udaf Aandens Drift,Langt meer end selv de vidste,Forkyndte med Ord og hellig Skrift:Sin Brodd skal Døden miste,Og finde skal Livet i Herrens Navn,I Frelserens Favn,De Troende, som ei tviste!AfIsaisStub den rette Kvist,OgJakobsklare Stjerne,O**Jesus,**vor Drot, er Du forvist,Dig priser jeg saa gierne,For naadelig reiste afAdamsFaldDu Skabningen al,Du vogte os vil og værne!O kunde jeg alskens Tunge-MaalOg Skriftens Dyb udfinde,Og var saa min Tunge gjort af Staal,Var Engle-Røst derinde,Da vilde din Godhed og Viisdom storJeg klare med Ord,Og drages det Alt til Minde!## No. 174.**Kingos,** efter Propheten Esaias i det 7de, lidt forandret.
Alt hvad Fornuften overgaaerEi skal utroeligt være,Thi Alt den store Gud formaaer,Det er Hans Skaber-Ære,Og vi, som af Hans sanddrue Ord,Saa af Hans Gjerninger paa Jord,Hans Herlighed skal lære!NaarAchasei vil Herren troe,At Han ham kan udføreAf Angest, Trængsel og Uro,Da faaer han flux at høre,At han et Tegn begiære maa,Fra Lysets Hjem, fra Mørkets Vraa,Saa vil hans Gud det giøre!Og troes end Guds Løfter slet,Hvad saa Propheter sige,Ei bli'r dog Gud af Under træt,Vil fra sin Skik ei vige,Men vidner: Tegn Jeg giøre vil,Som aldrig hørdes Magen til,Og finder aldrig Lige!Thi see! en Jomfru uden MandUndfange skal og føde,Ja, Blomsten fin i Herrens Land,Som Træ skal bære Grøde,Da fødes skal**Immanuel,**Med hvem det skal gaae Alle vel,Som ei sig paa Ham støde!O vær velkommen i vort Kiød!Vi ønske høit til LykkeDet Jomfru-Liv og Moder-Skiød,Guds Aand vil overskygge!Vi takke for det Naades-Tegn,Som under hver en Himmel-EgnGienføder Fred og Lykke!## No. 175.**Kingos,** med samme Begyndelse, forandret.
Nu kom her Bud fra Engle-Chor,Opgangen vil nedstige,Guds Søn, som i det Høie boer,Sin kiære Faders Lige,Vor Skabning sig vil tage paa,Og som de SmaaBesøge Jorde-Rige!TilNazarethdet Bud udgaaer,Som Gud sin Engel byder,En Jomfru der en Hilsen faaer,Vidunderlig den lyder;Som Lyn indtræder**Gabriel**Med et Hilsæl,Som skrækker, skiøndt det fryder!Velsignede afEvasKiøn!Gud seer til dig i Naade,Du føde skal Hans egen Søn,AltAdamsKiøn til Baade,Og sidde dog i Jomfru-BurFuldreen og pur,Det er en himmelsk Gaade!Udgrunde kan ei Støv Guds Spor,Begriber ei Hans Vælde,Dog aldrig glippe skal Guds Ord,Men evig gaae og giælde,Guds Søn vil hvile i din Favn,Med**Jesus**-Navn,Det har jeg dig at melde!Den Hellig-Aand dig vier ind,Med Kraften fra det Høie,Med Rose rød paa Lilje-Kind,Og Soel-Glands i det Høie;Guds Søn og din, med Septer godt,Er evig Drot,Sig Engle for Ham bøie!O søde Gud! din Høire-HaandMit Hjerte overskygge,Et Tempel der den Hellig-AandI Naade sig opbygge,Saa aandelig undfanges kan,Som Gud og Mand,Min Frelser, mig til Lykke!Ja, lad din Himmel hos mig herI Aandens Kraft begynde,Saa Hjertet taber sin BegiærTil med mit Kiød at synde!Min Sjæl, en Barne-Engel lig,Til HimmerigSaa frydelig sig skynde!## No. 176.**Kingos** “Fryd dig i Guds Behag,” lidt forandret.
Fryd dig ved Guds Behag,Paa Jesu Fødsels-Dag,Du Zions Brude-Skare!Dit Ansigt lad opklare!Din Soel er nu tilstæde,Udstraaler Jule-Glæde!I Gaader taled' Gud,Ved mange Sende-Bud,Til vore gamle Fædre,Om Støvets Kaar at bedre,Nu Hjelpen er tilstæde:Guds Søn med Jule-Glæde!Kun billedlig bekiendtI gamle Testament,Han nu er født og baaret,Nu har vi Gylden-Aaret,Nu er hos os tilstæde**Guds Ord**med Jule-Glæde!I sidste Verdens TidVar os vor Gud saa blid,Vort Hjerte at husvaleMed**Jesu Mund**og**Tale,**Som, hvor de er tilstæde,Giør altid Jule-Glæde!Det spæde Jomfru-NoerEr dog en Herre stor,Almagten Ham er givet,Og os Han skænker Livet,Saa vi med Jule-Glæde,Kan Døden undertræde!O, vor**Immanuel!**Oplys nu Sind og Sjæl,Saa vi til Krybben gange,I Aanden dig undfange,Af Hjertet dig omkvædeMed evig Jule-Glæde!## No. 177.Taget af **Kingos** “Store Gud og Frelsermand” med lidt Forandring.
Søde Jesus, Davids Rod!Kæmpestærk og Barnegod!Høvding stor i Englehjem!Barnefødt i Bethlehem!Du, som giver Nyaar bedst!Kom herind og vær vor Giæst!Giør en liflig Jule-Fest!## No. 178.**Kingos,** forandret og forkortet.
Op, Hjerte, op med fyrig Tro,Lev op i Aandens Fryd og Ro!Bort, Verdens Vee og Vaande!Det store Seigl, det er nu brudt!Den visne Stub paany har skudt!Stort Nyt er nu forhaande!JordenVordenEr din Lige,Himmerige!Det udretted'Barnet, som os var forjættet!O Under-Barn med Guddoms-Kraft!Du fordum har din Moder skabt,Er nu dit Fosters Pode!Ad Dig som Gud jeg Ære giør,Og ærer hende, som jeg bør,Der fødte Verdens Gode!Helligt,SaligtModers-Livet,Som har givetDig at die!Jomfru-Dronning storMarie!Saa est Du da, vor**Frelser,**fød,Da Verden droges med sin Død,Sig kunde selv ei redde,Da Trængsel, Sorg og Længsels NødFor Herrens Folk i Skaalen flød,Snart over alle Bredde!Bud komFraRom,Folk at skatteOg udmatte,Da blev fundenHimlens Skat paa Krybbe-Bunden!Klag nu, Guds Folk! end ikke da,Naar Verden klart dig falder fra,Din Armod daglig stiger!Her er den Store dalet ned,Som Raad for alle Uraad veed,Hans Armod dig beriger!Føi dig!Bøi dig!Ham til ÆreArm Du være!Ham du eier,Hvem al Verden ei opveier!Nu evig Priis og Ære skee,Vor Gud, den Aller-Høieste,Som vilde Sig forbindeMed Jorden til en evig Fred,Sin egen Søn i KiærlighedTil Moder gav en Kvinde!Til Moder gav en Kvinde!Hjertet,Ydmygt,Tro hengivet,Moders-LivetNu med ÆreSkal for Herren altid være!## No. 179.**Kingos,** noget anderledes.
Alle Ting er underlige,Ingen kan det granske ud,At Gud vil til Jord nedstige,For at fæste sig en Brud!Han fra Himlens Konge-SalSynker ned til Graadens Dal,Der hos Støv i Dødens SkyggeLivets Lys vil boe og bygge!Himlen sank til Jord i Naade,Kvindefødt og barnesvøbt,Det er Salighedens Gaade,Hvor Man troer og bliver døbt,Lys oprinder paa hvert Sted,Hvor Han sætter sine Fjed,Og en Himmel Hjertet bliverSom sig til Hans Bolig giver!Fædrene var snart forgræmmed,Inden Du,**Messias!**kom,Der Du kom, Du blevst dog fremmed,Saadan vendtes Bladet om;Dig dit eget Folk forskiød,Og slet ingen Ære bød,Neppe fikst Du Lov at liggeSom hvem der gaaer om at tigge!Naade-Solen fra dit ØieAldrig før paa Jorden stak,End Forfølgelse og MøieBlev paa Jord din første Tak;Løgneren om Lande løb,Vilde i dit Barne-SvøbOm han kunde, Sandhed kvæle,Før den ret fik Røst og Mæle.I din Hjem-Stavn var der ikkeEen af Ti, som kiendte Dig,Men de Fleste vilde stikkeEfter Dig forræderlig!Myrde vilde en TyranHele Verdens Frelser-Mand,**Bethlehem!**med dine Spæde,Hele Jordens Jule-Glæde!Du som Kvindens Sæd Dig lagdeI det rene Jomfru-Skiød,Der Du Frænderne mishagde,Haan og Spot de Dig kun bød!Alskens Sygdom, Sorg og SyndLægde Du med Ordets Fynd,Men din Løn blev Steen og Avind,Svøber, Torne, Kors og Glavind!Ræven i sin Røver-KuleHaver bedre Leilighed,Og paa Kvisten vilde Fugle,End paa Jorden af Du veed!Af dit eget Folke-FærdAgtes Du kun Døden værd,Kaldes kun paa Korsets ThroneKonge under Torne-Krone!Søde**Jesus!**er din LykkeHos dit eget Folk saa slet,Værdiges hos mig at bygge!Jeg vil afstaae al min RetTil mig selv og give DigHjerte-Rum evindelig,Ja, alt Mit vil jeg Dig give,Naar Du min igien vil blive!Sjælen er jo og din egen,Kroppen dannede din Haand,Derfor er din Ret saamegenTil mit Støv og til min Aand,Tag mig da, besid mig heel,Men vær Du mit Hjertes Deel!Mig til Fryd og Dig til ÆreLad mig din Livegen være!## No. 180.**Kingos** “Min Soel, min Lyst, min Glæde” forandret.
Min Soel, min Lyst og Glæde!Min Drot i Barne-Dragt!Lad mig til Krybben træde,Hvor Du i Svøb er lagt!Jeg har en Jule-SangI Hjertet til din Ære,Lad Tungen den frembæreMed liflig Harpe-Klang!Man siger, Du som liggerSaa lavt paa Hø og Straa,Er Barnet af en Tigger,Som skal med Staven gaae,En Lyd fra Livets LandMig tykkes dog at høre,Det ringer for mit Øre,Du er af bedre Stand!Saa underlig det klinger,Hvor end jeg gaaer og staaer,Som Lyd af Engle-Vinger,Om dine Konge-Kaar,Da hvisker det i Løn:Lad Krybben dig ei støde!Den stakkels lille JødeEr Guds eenbaarne Søn!Man siger, Kors Dig følger,Med al Elendighed,I Modgangs dybe BølgerEr dine Fode-Fjed,Saa hvo Dig følge vil,Sig giver selv i FareMod Verdens Kæmpe-Skare,Mod Død og Helved til;Det tit mig vel forhindrer,Det isner i mit Blod,Dog er der Lidt, som lindrerI Hjertets dybe Rod,Jeg veed ei, hvad det er,Som føder Lyst og LængselTil, trods al Verdens Trængsel,Dig ret at komme nær!Du seer nok, hvad mig strækker,O, raad Du Bod derpaa!Min egen Kraft ei strækkerTil i dit Spor at gaae!O drag mig efter Dig!Jeg troer dog, uden SvøbeJeg efter Dig vil løbe,Naar Du kun hjelper mig!Man ved din Haand vist glemmerSom Smaating Blok og Baal,Ja, Satan og hans Lemmer,Med Bulder, Skrig og Skraal!Det siger jo ei stortMed Sorg som føder Glæde!Hvo vil til Liv ei trædeIgiennem Dødens Port!Imens Du da er Lille,Lad saa os blande Blod,At ei os kan adskilleSelv Helveds Lue-Flod!Da skal i Himmerig,Med Aands og Hjertes Glæde,Jeg Jule-Psalmer kvædeFor Fader og for Dig!## No. 181.**Brorsons** med samme Begyndelse, ændret og forkortet.
Op, thi Dagen nu frembryder,Som den hele Verden fryder!Op, thi Naadens Gylden-AarNu med Lys og Liv indgaaer,Som Forfædrene saa saareVented paa med Længsels Taare!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Det, som Fortids Majestæter,Fromme Præster og Propheter,Vilde nok saa gierne seet,See, hvert Øie! det er skeet:Herlig, yndig til os kommerNaadens Soel med Vaar og Sommer!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Han som fordum kun var lovet,Menighedens Drot og Hoved,**Jakobs**Stjerne, Soel og Lyst,Hele Hedenskabets Trøst,See, Han dagedes omsider,Sagtelig tilZionskrider!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Skygger nu sig maa bortvende,Nu har Billed-Værket Ende,Nu af Lilje-Knoppen udSprang det ranke Palme-Skud!Hvad har Pagtens Ark at sigeMidt i Naadens Himmerige!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Frydefuld i Naade-Solen,Ei Man savner Naade-Stolen;Virak, Lampe, Manna-Kruus,Løvværk trindt iHerrens Huus,Nu, da Herren selv oprinder,Flux som Dugg for Solen svinder!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Mose-Loven nu ophører,Frihed Aanden med sig fører,Far nu vel, al Trældoms-Frygt!Vi paa Naaden lide trygt,Naar, som Aanden os mon lære,Fader vi og Moder ære!Klart nu skinner Nyaars-Ny!Derfor,Zion, op at sjunge,Som med Hjerte, saa med Tunge!Kongen, som du hører til,Thronen med dig dele vil,Som Hans Brud, med Dronning-Kaaret,Priis du Ham i Gylden-Aaret!Klart nu skinner Nyaars-Ny!## No. 182.**Brorsons** Velbekiendte, næsten uforandret.
I denne søde Jule-TidMaae vi os ret fornøie,Og bruge al vor Konst og FlidGuds Naade at ophøie!Ved Ham, som er i Krybben lagtVi hjertelig af al vor MagtI Aanden os forlyste,Din Priis skal lyde, Frelser-Mand,Saa vidt og bredt i alle Land,At Bjergene maae ryste!Det lille Skud af Davids Rod,Det er Guds Søn tillige,Som for vor Jammers Skyld forlodSit søde Himmerige;Det var Ham svart at tænke paa,Al Verden skulde undergaae,Det skar Ham i Hans Hjerte,Og af sin store Kiærlighed,Han kom til os paa Jorden ned,At lindre al vor Smerte!Vor Tak vi vil frembære da,Endskiøndt den er kun ringe,Hosjanna og HallelujaSkal allevegne klinge;Guds Ark er kommet i vor Leir,Thi sjunge vi med Fryd om Seir,Mens Tungen sig kan røre,Vi sjunge om den søde Fred,Saa Helvede maa skælve vedVor Jule-Sang at høre!Gud er nu ikke længer vred,Det kan vi deraf vide,At Han har sendt sin Søn herned,For Verdens Synd at lide;Ja, Gud har hørt de Frommes Bøn,Og sendt os sin eenbaarne Søn,At frelse os af Vaade,Hvem vilde nu ei være froOg trøstig lade Alt beroePaa Guds vor Faders Naade!Som Natten aldrig er saa sort,Den jo for Solen svinder,Saa farer al min Kummer bort,Naar jeg mig ret besinder,Og tænker paa, hvor inderligGuds egen Søn har elsket migOg er min Broder vorden;Fuldt trygt jeg stoler paa det Ord,Som klang i Julens Engle-Chor:Nu er der Fred paa Jorden!Vel blandes end min Fryde-SangMed Graad og hule Sukke,Dog skal om Julen Korsets TvangMig aldrig Munden lukke,Naar Hjertet sidder mest beklemt,Da bliver Frydens Harpe stemt,Saa den kan bedre klinge,Og knuste Hjerter føle bedst,At Julens store Børne-FestHar Lægedom at bringe!Halleluja! vor Strid er endt,Hvo vilde mere klage!Hvo vilde mere gaae bespændtI disse Fryde-Dage!Syng høit i Sky, Guds Kirke-Flok!Halleluja! nu har jeg NokDen Lyst er uden Lige!Halleluja, Halleluja!Guds Søn er min, jeg gaaer herfraMed Ham til Himmerige!## No. 183.Taget af **Brorsons** “Mit Hjerte altid vanker.”
Hvad maa mit Hjerte sige,Naar ret jeg tænker paaAt Gud af HimmerigeI Krybben ligge maa,At Himlens Fryd og Ære,Det store Skaber-Ord,Skal saa foragtet værePaa denne usle Jord!En Perle ei forgiættes,Men ledes smaalig op,Den blanke Demant sættesI Kronens gyldne Top,Man kaster ei en DrueBlandt visne Grene ned;Skal jeg min Gud da skueI slig en Usselhed!Hvi skulde Herre-SaleEi for Dig prydet staae?Du havde at befale,Hvor kun Du peged paa!Hvi lod Du Dig ei svøbeI Morgen-Rødens Baand,Saa Konger maatte løbeAt kysse Dig paa Haand!Hvi lod Du ei udspændeEn Himmel til din Telt,Og Straale-Fakler brændeFor Evighedens Helt,Hvi ei engang opdukkeAf Jordens rige SkiødEn gylden Barne-Vugge,Med Roser overstrø'd!Selv Tiggere dog pleie,Nu i den glade Juul,At finde bedre Leie,End Du i Krybbe-Skjul,Det gjaldt ei for dit EgetDet Hø, hvori Du laae,Du havde ei saa meget,Du kunde hvile paa!O kom, jeg vil oplukkeMit Hjerte, Sjæl og Sind,O hør de Længsels Sukke,O**Jesus!**kom herind!Det er Din egen Bolig,Du har den skabt og kiøbt,Der skal Du hvile roligI Tro og Tak indsvøbt!## No. 184.**Brorsons,** lidt mere udarbeidet.
Den yndigste Rose er fundetBlandt stiveste Torne oprundet,Ja, Himlens den deiligste PodeI Jorderigs Vildernis groede!Alt længe henvisnet med**Eden**Var Livs-Træets Spire herneden,Til Vinter gav Sommer kun Føden,Saa gyldent kun høstede Døden!Da lod Gud en Rose opskyde,Hvis Duft kan oplive og fryde,Hvis Saft kan for Døden helbrede,Gienføde Livs-Træet hernede!Nu blomstrer Guds Kirke med Ære,Og Saligheds Frugter mon bære,Thi**Jesus**dens Grøde opliver,Naar Sjælen i Alle Han bliver!Al Verden nu burde sig fryde,I Lov-Sang om Julen henflyde,Men Mange har aldrig fornummet,At Rosen til Verden er kommet!Forhærdede Tidsel-Gemytter!Saa stive som Torne og Støtter!Hvi holde I eder saa rankeI Hovmods den Helvedes Tanke?I Hjerner som Bobble og Blære,Hvor kan I saa daarlige være?Kan eder vel lære FornuftenAt finde Livs-Træet i Luften?O søger de lavlændte Steder!Der smile de barnlige Glæder!Der faae I Guds-Barnet i Tale,Thi Roserne voxe i Dale!O**Jesus!**for immer Du væreMin Rose, mit Liv og min Ære!Din Deilighed Hjertet indtage!Din Sødme selv Tungerne smage!Maa Verden mig Alting betage,Skal Tornene rive og nage,Maa Hjertet end bugne og briste,Kun aldrig min Rose jeg miste!Omsonst Man da kaster mig Graven,Jeg gaaer med min Rose til Haven,Og hører selv i ParadisetAf alle Smaa-Blomster den priset!## No. 185.**Brorsons,** omgjort for Tonens og Begyndelsens Skyld.
Vor**Jesus**kan ei noget Herberg findeI**Bethlehem,**sin Konge-Faders By!O, gik Kong**David**da saa reent af Minde,At til Hans Søn er kun i Stalden Ly?Maria! ja, du maa vel sukke:ForDavidsSøn og GudsEn Krybbe kun til Vugge!At Ærens Vei er steil paa Jorde-Rige,Blandt alle Kæmper lærde**David**bedst;Men dybt at dale, for tilgavns at stige,Os lærde først den underfulde Giæst,Som var med Krybbe-Rum fornøiet,Og ved Guds høire HaandNu sidder høit ophøiet!Af mig, Han siger, lærer Ydmygheden,Den Ærens Drot, i Stalden barnefød,Og Navnet værd er Høihed ei herneden,Mod Hans, som evig Guddoms-Ære nød!Vil derfor Støv sig selv ophøie,Til Hel det synker nedI Barne-Gudens Øie!Men vil kun Mand fra drømte Bjerge-ToppeNeddale til sin Bedste-Moders Skiød,Og være for vor Herre en Græshoppe,Og troe paa Navnet, som fra Himlen lød,Da regner Gud det ei saa nøie,Vil til sin høire HaandMed**Jesus**ham ophøie!Saa kan i Himlen vi et Herberg finde,Langt bedre end i Fader-Huus paa Jord,Naar**Sønnen**os berede vil derindeEt Sted, og derfor Han til Himmels foer!Vor Gud i os vil Sønnen ære!O, huusvildt lad Hans NavnDa aldrig blandt os være!## No. 186.Fru **Boies,** i den Guldbergske Psalme-Bog No. 16, gjort lidt istand.
Davidsfaldefærdig' Hytte!Synker du nu reent i Gruus?Konge-Spir! skal du nu flytteEvig bort fra Juda-Huus?Nei, da glipped jo Guds Ord!**Bethlehem!**saa bliv da stor!Lad det kiendes paa din Fyrste,At af Smaat udsprang det Største!Glade Aander! Engle-Hære!I, som med Forundring saaeSoel og Maane fordum læreVei og Sti paa Himlens Blaa,Saae al Stjerne-Hallens PragtVed Guds Ord og Bliv frembragt,Nu I see dog Nyt i Svøbet,Mere sært end Himmel-Løbet!Skabningen I har omvanket,Saae ved Tidens Fødsel godtStøvet i Guds Hænder sanket,Af Hans Aand til Jordens Drot!Manden faldt og Engle græd,Haabed dog paa Kvindens Sæd,Synge nu: Guds Søn forblummetLigger svøbt i Krybbe-Rummet!Skue-Plads for ny MiraklerBlevet er den faldne Jord!Engle der nu bære FaklerFor et Barn ved Navn:**Guds Ord!**Guddoms-Blivet anden GangPriser Morgen-Stjerners Sang!Nu paa Marken samme ToneLyder sødt, som for Guds Throne!Reist erDavidsfaldne HytteNu af**Gabriel**i Løn!Aldrig skal nu Spiret flytte,Evig throner**Davids**Søn!**Bethlehem!**din Giæste-StaldEr, som Himlens Stjerne-Hald,Uden Gylden-Spir og Taarne,Throne-Sal for den Eenbaarne!## No. 187.**Nordahl Bruns** Jule-Vers “Stat op, bliv klar! dit Lys er runden,” lidt forandret.
Stat op, bliv klar, i Soel oprunden!Nu skinner Herrens Herlighed!Med Hjertens-Fryd, med Jul i Munden,Modtag, min Sjæl, nu Herrens Fred!En Engel klar godt Budskab fører!Enhver, som Øren har, nu hører!## No. 188.**Nordahl Bruns** “Keiseren Augustus byder” lidt forandret.
Hører I, Tyrannen byder,DavidsHuus skal svare Skat!Svaghed Over-Magten lyder,SeptretJudahar forladt;Men den Skat,**Marie**bar,Vægtig til Gienløsning var,Styrted og Tyranners Throner!Det var**Christus,**vor Forsoner!Just da Herrens Arv maa klage:Trældoms Aag er Sjælen svart,Rinder op i vore DageFriheds Lys med**Jesus**klart,Som en Jule-Dag fuldskiøn,Natlig født med Møens Søn!Folket Jule-Morgen kiender!Den i Møde Hjertet brænder!I Herberget der var Trængsel,Hvor Guds Søn til Verden kom;Hjerte med den dybe Længsel!Giv Ham i dit Kammer Rum!Fattig fødes, svøbes Han,Alle Sjæles Frelser-Mand;Mød med Fattigdom i Aanden!Naadens Rigdom er for Haanden!Hyrder! I som vogted HjordenI det klare Maane-Skin,Hørde Himlens Ridder-OrdenSynge Jule-Festen ind!Skal dog ikke jeg engangOgsaa høre Engle-Sang,Og i Himmel-Aanders KiædeFinde salig Jule-Glæde!Jo, min Frelser! denne GlædeEr i Dag og blevet min!I vor Dragt Du Dig lod klæde,Kun for os at skænke din!Derfor, meer end Engle lig,Frelser! jeg skal ligne Dig,Dele med Dig Fryd og Ære,Naar Dig love Himlens Hære!Tak, o Tak fra lave Stade,Du som i det Høie boer!Fred paa Jorden! Olje-BladeTrindt om Ærens Krone groer!I os Smaa fra Jule-DagHar**Gud Fader**Velbehag!Ham og**Dig**og**Aanden**væreLov og Tak og evig Ære!## No. 189.**Nordahl Bruns** Jule-Vers “Min Sjæl er frelst fra Synd og Død” lidt anderledes.
Nu Bod vi fik for Synd og Død,Med Engle vi istemme:Os er i Dag en**Frelser**fød!Hans**Navn**vi ei kan glemme!En Fader har og vi nu der,Hvor liflig sjunger Himlens Hær!**Guds Søn**er nu vor Broder!Hans Himmel er vort Fædre-Land,Hans Aand vor Fred og Trøster-Mand;Hans Kirke er vor Moder!## No. 190.Efter No. 138 i den Ny Psalmebog.
OJesus! vor Forsoner!Guds Søn fra Himmerig!Med glade Velkomst-TonerVi hilse, prise Dig!O store Kiærlighed!Selv Klipper det maa bøie:Fra Thronen i det HøieDu sank i Krybben ned!Gaaer ud i Verdens Riger,I Himlens Jule-Bud!Til alle Sjæle siger,Hvad os er skeet af Gud!Os er en Frelser fød,En Kæmpe uden Mage,Han bringer Fred tilbage:Guds Fred i Liv og Død!O Glæde uden Lige!O Morgen himmelskiøn!I Herlighedens RigeLovsynges Støvets Søn!Ei ruller nu Guds Torden,Men Chor fra Engle-HjemLovsynge høit paa JordenEt Barn iBethlehem!O, vær os da velkommen,Du Herrens Salvede!Du oplod Helligdommen,Da Du blev Menneske!Velkommen, Gud og Mand!Histoppe og hernedenMed Dig vi har, som Freden,Saa fælles Føde-Land!Lov, Tak og Priis og ÆreDig skee evindelig!Vor Stolthed nu det væreAt tækkes, ligne Dig!Ja, lad os, her og hist,Dig tækkes, love, ligne,Af Hjertens Grund velsigne,Vor Herre**Jesus Christ!**## No. 191.Brudstykke af en verdslig Jule-Sang fra 1809.
Høit udi Gudernes hvælvede SalStjernerne tindred saa vilde,Sne-Kongen raadte i Eng og i Dal,Dræbde Smaa-Blomsterne milde,Bølgerne rulled saa tungt under Iis,Stjernerne dem ikke funde,Klipperne gjalded af Kæmpernes Priis,Blodige Bækkene runde!Stjernerne blinked paa lysere Grund,Hisset i Sommerens Rige,Blomsten sig aabned i Midnattens Stund,Himlen sig aabned tillige;Klarlig fra Skyen nedsused en Røst,Ei var det rullende Torden,Salige Aander forkyndte med Lyst:Freden skal bygge paa Jorden!Tiderne randt, paa den hellige DagToned i dybeste Norden:Gud har i Mennesket fundet Behag,Freden skal bygge paa Jorden,Hjertet ei vidste hvad Læberne kvadHøit om den store Forsoner,Brødre sig tvætted i blodige Bad,Midt under Lov-Sangens Toner!Fredsælle Drotter har Vaabnenes BragBlidelig stillet i Norden,Glade vi sjunge paa hellige Dag:Freden skal bygge paa Jorden!Maae end de Lande i Syd og i VestBæve for Menneske-Torden,Kiærlig skal Sangen paa hellige FestTone hos Brødre i Norden!## No. 192.Forsøg paa en Jule-Sang 1810, forkortet.
Op, alle Christne, stemmer i!Om**Christus**vil vi sjunge,Med Sjæl og Hjerte sjunge vi,Alt som med Mund og Tunge,Og prise Herrens Kiærlighed,Som sendte os fra Himlen nedSin elskede Eenbaarne!Naar saae Man før det Underværk,At Stjerner maae nedskride,For Soel opgaaer saa klar og stærkVed dybe Midnats-Tide!O Midnat! lysere du er,End nogen Dag med Straale-Skiær,Fra Verdens første Morgen!O Foraars-Soel! din Magt er stor,Naar Sneen du mon smelte,Du løser ud den fangne JordAf Isens haarde Bælte,Alt paa din Straales Venne-BudAf Kvisten springer Knoppen ud,Og Blomsten op af Jorden;Dog aldrig med den Vinter-SoelDu vove dig at maale,Som klar, da Midnats-Hanen goel,Opgik med Gylden-Straale!Kun Billed er din stolte Pragt,Kun Skygge er din store Magt,Af Jule-Midnatsolens!Den Soel er Du, o**Jesus**sød!Dig fulgde Guddoms-Styrke,Med den Du Syndens Lænker brød,Adsplitted Satans Mørke,Og Dødens Iis, saa stærk og bold,Den onde Fiendes Herre-Skjold,Du med din Naade smelted!Der er slet ingen Vraa saa mørk,Du kan den jo oplyse,Saa vildsom er slet ingen Ørk,At Vei jo Du kan vise,Saa lys er ingen Konge-Hald,Saa lys er ingen Hjerne-Skal,At Dig de kan undvære!Saa skin da, Gylden-Soel fuldklar,Foruden Aar og Alder!Din Straale og den Styrke har,At Blomster den opkalder;Thi Kiærlighed og Haab og Tro,Det er den Blomst, som nu mon groeTrefoldig, høit mod Himlen!Saa hav da Tak, o Herre from!For Lys og Blomst tillige,Ja, for Du som en Frelser komTil faldne Jorderige!O, lad os paa din Fødsels-FestDig takke, som Du takkes bedst,Med Tro i rene Hjerter!Og, Frelser! naar saamangen GangI Midnats-Mulm vi vanke,Forført af Lysters Trolddoms-Sang,Forvildet af vor Tanke;O, fødes da hos os paany!Forsmaa ei Hjertets ringe Ly!Tilgiv hver daarlig Tanke!Ja, derfor Du, o Frelser-Mand!Dig lod i Krybben lægge,Imellem Dyr med Uforstand,Alt inden ringe Vægge;Dit Tegn det var i svundne Tid,Hvergang Du Dig gienfødte blid!Du altid**saa**vil fødes!## No. 193.Jule-Sang fra 1817, efter **Luther,** forkortet.
Det kimer nu til Jule-Fest,Det kimer for den høie Giæst,Som steg til lave Hytter ned,Med Nyaars-Gaver: Fryd og Fred!O, kommer med til Davids By,Hvor Engle kvæde høit i Sky!O følger med paa Marken ud,Hvor Hyrder høre Nyt fra Gud!See hist i Lysets KlædebonBlandt Hytte-Børn en Himmel-Aand!Hør Paradisets NattergalSlaae Jubel-Slag i Graadens Dal!Hvor Rachel græd for sine Smaa,Det klinger nu, som Orgler gaae:Vær glad i Gud og græd ei saa!De Døde skal igien opstaae!Hvor David gik i Ungdoms AarSom salvet Drot og vogted Faar,Der aabenbares Hyrder nuHvad Aanden David skiød i Hu!Ved Natte-Tid i Hyrde-LagForkynde Engle Herrens Dag;Hør efter, hør, og føl i Bryst,Nu Støvet skal faae Engle-Røst!O, hør den store Glædes Tolk,Som vederfares skal Guds Folk:I Bethlehem, i Davids By,Giør Naade-Solen Morgen-Gry!I Bethlehem er**Christus**fød,Vor Frelser-Mand fra Synd og Død!Nu kom den store Løvsals-Fest,Nu blev**Jehovah**Hyttens Giæst!I Klude svøbt, i Krybbe lagt,Er Han, som giver Lys til Dragt!O, ton fra Himmel, ton fra JordHalleluja i fulde Chor!Her prises af Ufaldnes ChorGuds Naade mod den faldne Jord;Den Synder, som vil tie her,Er Naaden ei men Dommen værd!O, vær velkommen, ædle Giæst!Fra Himlen høit Du kommen est!Giv Selv min Tak en værdig Tolk,Du Naade-Soel for Gravens Folk!O Rigmands Søn af Evighed!Hvor komst Du fattig dog herned,For mig utro, giældbundne SvendAt giøre hovedrig igien!Al Verden, nok saa vid og lang,Til Vugge var jo Dig for trang,For ringe, om med Guld tilredt,Og perlestukket, silkebredt!Men for af Smaat at giøre Stort,Af Stort Du her saa Lidt har gjort,I Krybbe lagt, i Klude svøbt,En Himmel-Seng Du mig har kiøbt!Velan, min Sjæl, saa vær nu glad,Og hold din Jul i Davids Stad!Ja, priis din Gud i allen StundMed liflig Sang af Hjertens Grund!O, fryd dig, Mark, syng høit du Skov!I Muldet gaaer nu Herrens Plov,Og selv Han lægger Sæd i JordTil Himmel-Brød paa Alter-Bord!Ja, sjunge hver, som stamme kan:Nu tændtes Lys i Skyggers Land,Og ret som Midnats-Hanen goel,Blev Jakobs Stjerne til en Soel!Nu kom Han, Patriarkers Haab,Med Nyaars-Vers og Himmel-Daab,Og Barnet tyder nu i VangHvad**David**dunkelt saae og sang!Kom**Jesus!**vær vor Hytte-Giæst!Hold selv i os din Jule-Fest!Da skal med Davids Harpe-KlangDig takke høit vor Nyaars-Sang!## No. 194.En Kæmpe-Vise om Julen fra 1823.
Der kneiser et Træ paaNorgesFjeld,Det groer og paa Dannemarks Sletter,Med Lys det smykkes til**Jule-Kveld,**Som Hugen, jeg har, mig forjætter!Vi takke maae Gud for Vinter-Grønt,Naar Bjelder i Skoven kun lyde,For**Hjertet**er det dog aldrig kiønt,Naar meer det ei har at betyde!Vi støbe af Vox de Kierter smaae,Og sætte dem vittig paa Naale,Dog selv, naar Konsten vi bedst forstaae,Ei støbes den**levende**Straale!Sang-Fluer vi giør med Fjeder-Ham,Som Stemme kan faae efter Haanden,Men Fugl i Haand er dog alt for tam,Og Lyd er kun Legem for Aanden!Hvo Hjerte kun har for Skue-Spil,Med**Skinnet**vel lader sig nøie,Men meer hos**Daner**staaer Hugen tilEnd hvad der kun stikker i Øie!Saa komme da med, hvo dybt i BrystEnd savner den**levende**Glæde!Lad did os drage, hvor**Liv**og**Lyst**I straalende Glands er tilstæde!Det deilige Land i Øster-LeedVel dybt sig bag Taagerne dølger,Dog did, o Venner! en Vei jeg veedAlt over de brusende Bølger!Der ligger et Skib i Isse-Fjord,I Læ under venlige Skove,Og Styr-Mand god har det Skib ombord,Gaaer aldrig for Vind og for Vove!Der vaier i Top et deiligt Flag,Som Dannebrog er det at skue,Men**Korset**straaler der Nat og DagI Glands af saa lønlig en Lue!Den Snekke har Bør mod Vind og Strøm,Hvor Styr-Manden lyster at fare,Saa her opfyldes den gamle DrømOm Gudernes Skib aabenbare!Den Snekke har Rum til Folk i Flok,Saamange som helst det skal være,Men skiøndt den aldrig fik Ladning Nok,Kun Smaa-Folk den lyster at bære!For, stiler en Kæmpe stolt om Bord,Det lyder fra Oven saa fage:Du kanst vel vade saa godt som**Thor,**Om Vandet end gaaer til din Hage!Men kommer et Barn i Lede-Baand,Da toner saa kiærlig en Stemme:Kom, sæt, du Lille, dig paa min Haand!Jeg haver i Paradis hjemme!Saa komme da, hvo til**Moders Bryst**Vemodig sig ønsker tilbage,For ret at nyde med Liv og LystDe smilende, deilige Dage!Vi Frænder af Muld maae vel forstaae,Kun Drøm er vor**Storhed i Aanden,**Saa vaagne maae vi som Dværge smaae,Om voxe vi vil efterhaanden!Det lærde os Han, der var saa stor,Som Gudernes Gud kan udtrykke,Og Selv stadfæsted Han klart sit Ord,Da lille Han blev til vor Lykke!Da lille Han blev, da fik vi**Jul,**Ja, da blev der Glæde paa Jorden,Da Stolthed tabde sit Skalke-Skjul,Det følde selv Kæmper i Norden!Sig skjuler det Smaa bag store Ord,Men er nu alt Paaskud berøvet,Da Han, som er over Stjerner stor,Sig skjulde saa smaalig i Svøbet!Saa komme da med, hvo**Jul**har kiær,Og ønsker den**Største**at ligne!Os Aanden vinker til Pilgrims-Færd,De Smaa vil Han alle velsigne!Han fører os frit paa Snekke sin,Alt over den brusende Bølge,Og Nok Han haver af**Brød**og**Vin**Til hele sit fattige Følge!Han fører os frit til**Jøde-Land,**Han lærer os deilige Sange,Og Fjeder-Hamme vi faae paa Stand,Saa aldrig kan Tyrken os fange!Saa fare vi flux til**Bethlehem,**Langt borte fra Afgude-Vrimlen,Der i Paulunet vi gaae til Sem,Og see med Hans Øie til Himlen!Da sender os Gud et**Jule-Træ,**Det selv sig rodfæster i Jorden,Og brat vi sande med bøiet Knæ,At**Østen**er bedre end**Norden!**Vi skue, for Gran, en Palme skiønOmslynget af Roser og Ranker,Ei er saa faver, saa liflig grønSelv Bøgen i Dannemænds Tanker!Der sidder et Lys paa hvert et Blad,Det sidder slet ikke paa Naale,Man paa den Klarhed kan see sig glad,Thi det er en levende Straale!Der sidder en Fugl paa hvert et Blad,I**Paradis**have de hjemme,Og Hjertet hører saa barneglad,De sjunge med Englenes Stemme!De sjunge Hans Priis, Hvem over SkyVelsigner den evige Psalme,For, god, Han planted til Vext paanyI Støvet en Paradis-Palme!Saa kom da, hver Søn af**Fredegod,**Hvem Sandhedens Lys er det bedste!Og kom, hver Daatter af**Dannebod,**Som Tro tør til Kiærlighed fæste!Saa løse vi nu vort Fæste brat,Og see os slet ikke tilbage,Hvor Engle sjunge om Jule-Nat,Giør**Frelseren**kronede Dage!## No. 195.Af **Ingemanns** “Glæd dig Zion, glæd dig Jord.”
Bøi dig for din Konge, Sjæl!Verdens Konger! bøier eder!Stolte Magt og Høihed! knæl!Thronen for Guds Søn bereder!See, i Aanders store LandKonge-Spiret fører Han;Mørkets Magter for Ham vige,Hans er Salighedens Rige!Over de Gienløstes LandHan paa Naadens Stol er Dommer!Evig lovet være Han!I Gud-Faders Navn Han kommer!Sjung, hver Sjæl, med Tak og Bøn:Hosianna, Davids Søn!Sjung, mens alle Knæ sig bøie,Hosianna i det Høie!## No. 196.**Ingemanns Jule-Sang** med et Par Smaa-Ændringer.
Jeg som et Barn mig glæde vil,Og sjunge i det Høie:Idag ei Sorg paa Jord er til,Som kan min Sjæl nedbøie!Idag er fattigst Betler rig!EtParadiser Jorden mig,Guds Engle til mig kvæde:Idag er dig en Frelser fød!Idag al Jordens Sorg er død,Og født al Jordens Glæde!Ei Synd og Død i Verden meerMig knuge skal og kyse:Jeg Naadens Sol oprundet seer,Og den skal evig lyse!En Konge er idag mig fød:Det lidet Barn paa Moders SkiødAl Verdens Nød betvinger!Hans Rige Himmel er og Jord;Den Konge evig Tro jeg svor,Og Han min Sjæl gav Vinger!Flyv høit, min Sjæl, da barnefro!Forlyst dig i Hans Rige,Med Kiærlighed, med Haab og Tro!Hans Ord skal aldrig svige!I Klude svøbt, i Krybbe lagt,Det Barn har over Stormen Magt,Og over Havets Bølger;Ei**Jord,**ei**Luft,**ei**Ild,**ei**Vand,**Ei Mørkets Magter skade kanDen Sjæl, som Barnet følger!Ei Verdens Glands og Klogskab meerForblinde skal mit Øie:HvorØstensVise Stjernen seer,Vil jeg mig dybt nedbøie:Mig ei forarge skal det Straa,Hvor Kongen spæd i Stalden laae,Som stifted Naadens Rige!O, viis er den, som troer paa Ham!Enfoldig Hyrde først fornam,Hvad Engle kun udsige!Kom, Høie, Lave, Store, Smaa,Enfoldige og Vise!Lad os til**Jesu**Krybbe gaae,Og Verdens Frelser prise!Forgiæves lyse Stjernen ei!See, Konger følge Hyrdens Vei!Hør, Himlens Engle kvæde!Idag er os en Frelser fød!Idag al Jordens Sorg er dødOg født al Jordens Glæde!## No. 197.
Velkommen igien, Guds Engle smaa,Fra høie Himmel-Sale,Med deilige Solskins-Klæder paa,I Jordens Skygge-Dale!Trods klingrende Frost godt Aar I spaaeFor Fugl og Sæd i Dvale!Velmødt under Sky paa Kirke-Sti,Paa Sne ved Midnats-Tide!Udbære vor Jul ei nænner I,Derpaa tør vi nok lide,O ganger dog ei vor Dør forbi,Os volder ei den Kvide!Vor Hytte er lav og saa vor Dør,Kun Armod er derinde,Men giæstet I har en Hytte før,Det drages vi til Minde,Er Kruset af Leer og Kagen tør,Deri sig Engle finde!Med venlige Øine himmelblaa,I Vugger og i Senge,Vi Rollinger har i hver en Vraa,Som Blomster groe i Enge;O, synger for dem, som Lærker slaae,Som hørt de har ei længe!Saa drømme de sødt om**Bethlehem,**Og er det end forblummet,De drømme dog sandt om Barnets Hjem,Som laae i Krybbe-Rummet,I Drømme de lege Jul med dem,Hvis Sang de har fornummet!Da vaagne de mildt i Morgen-Gry,Og tælle meer ei Timer,Da nynne de Jule-Sang paany,Der sig med Hjertet rimer,Da klinger det sødt fra Morgen-Sky,Naar Kirke-Klokken kimer!Da vandre Guds Engle op og nedPaa Psalmens Tone-Stige,Da siger vor Herre Selv “Guds Fred”Til dem, den efterhige,Da aabner sig Himlens Borge-Led,Da kommer ret Guds Rige!O, maatte vi kun den Glæde see,Før vore Øine lukkes!Da skal, som en Barne-Moders Vee,Vor Smerte sødt bortvugges!Vor Fader i Himlen! lad det skee!Lad Jule-Sorgen slukkes!## No. 198.
Et Drømme-Syn for Hedningeroprandt om**Dagens Moder:**Ham føder**Nat,**den himmelske,til mange**Dunkles**Broder!Den Drøm var af de Lysestei Dødens Skygge-Dale,Saa bedre Ingen billedligkan**Christi Fødsel**male!Han**Dagen**er fra Evighed,den sande Morgen-Røde,Dog lod Han til en Dødeligi Dunkelhed sig føde!Med Ham oprandt og kiendeligen**Nyaars-Dag**paa Jorden,Med Morgen rød i Østerledog Aften sød i Norden!Den Nyaars-Dag guddommelig,hvis Glands maa Støv forgylde,Som Søn af**Jord,**den natlige,blev født i Tidens Fylde!Den**Dag,**som Engle frydes ved,i Kraft skal evig funkle,Da**Broder**blev paa Jorderigtil Millioner**Dunkle!**Som**Jule-Dag****Jule-Da**gdelvist fremhævet i Aer Broder tilde Mørkeste i Norden,Saa**Herren**selv til Mennesket,det Dunkleste paa Jorden!Ei nogen Nat var skumlerefor Aanden paa vor Klode,End Keiser-Dagen glimrende,for Helved kun den Gode;Hvor**Lampen,**den guldarmede,i**Helligdommen**brændte,Sig Dagens Lys, det himmelske,i Løn dog selv antændte!Hvor Gienlyd af Propheterneend hvidsked Trøst i Vaanden,Der Moder-Hjertet Frelserenundfangede af Aanden!Den Barne-Moder lykkelig,hos hvem i Løn Han hviled,Af Skjalde maa og lignes veden Nat med Dagning-Smilet!Og som en Dronning smilende,med sammenlagde Hænder,Hun Kongers Konge billedligi Barne-Svøb omspænder!Saa giennemklinge Tiderne**Marias**Lovsangs-Toner,Hvor hun med Hjerte-Straalernesit Hoved ydmyg kroner!Og for at Alt sig lysteligmed Drømmen kunde rime,I dunkle Vraa ved Nattetidslog Herrens Fødsels-Time!Da gjordes alle vitterligaf himmelske Herolder,At Nattens Slør nu svøbde sigom Dag i lyse Folder!Brat i en Engels Skikkelseblev Morgen-Gry tilskue,Som Lyn i Mulm, saa Hyrdernepaa Marken maatte grue!Dog grue kun, til glædeligdet klang fra Tone-Skyen:I Dag en Frelser hemmeliger født i Davids-Byen!Det Herren er,**Guds Salvede,**den Ranke sig har krummet,I Barne-Svøb, i**Bethlehem,**ham favner Krybbe-Rummet.Saa Herrens Byrd høitidelighans Fader lod forklare,Og om Herolden straalendesang lydt en Engle-Skare!Til Ære for den Høieste,nu er der Fred paa Jorden,Nu er der Fryd i Mennesket,som Soelskin efter Torden!Et Tone-Hav opbrusende,det ligned fra det Fjerne,Fra Dagning-Skyer hvidligeomkring en Morgen-Stjerne!I Norden-Skov vidunderliggientages Tone-Mødet,Og melder Nyaars-Dagningeni Jule-Moderskiødet!Her atter i en Lignelse,det lyder nu forblummet:Sig skjuler Straale-Skydereni Svøb i Krybbe-Rummet!Hvor Hjertet favner brændende**Guds Ord**i Kirke-Vangen,Der toner og for Hyrdernei Dag-Skiær Engle-Sangen!Saa Dagen, født i Bethlehem,ved Jule-Midnatstide,End svøber Nat, den himmelske,i Morgen-Skyer hvide!Saa svæver Han for Tankerne,til alle Skyer gløde,Da vi skal see grandgiveligden gyldne**Morgen-Røde!**## No. 199.
Frygter ikke! thi Fryd jeg bringer,Sanddru forkynder Glæde stor,Folket at times trindt paa Jord!Rygtet farer paa Engle-Vinger:Han, som giør evig sjæleglad,**Jesus**er født iDavids Stad!Hyrder! har I min Røst fornummet,Mærker da vel det Kiende-Tegn:Under hver Julens Himmel-EgnBarnet ligger i Krybbe-Rummet!Seer i den Lille Herren stor,Stemmer saa i med Engle-Chor!Ære være nu, i det Høie,Fader og Søn og Hellig-Aand,Eet i Fuldkommenhedens Baand!Fred paa Jorden med al dens Møie!Trods alle Taarer Livets Lyst,Glæde og Fryd i Mande-Bryst!## No. 200.
Guds Engle sang i Stjerne-Tal,Stjerne-Tal:Nu Gud skee Lov i høien Hald!Halleluja, Halleluja!Fuldsødt det klang i Engle-Chor,Engle-Chor:Guds Fred! Guds Fred! Guds Fred paa Jord!Halleluja, Halleluja!NuAdamsBørn skal lege Jul,Lege Jul,Guds Søn i Svøbet leger Skjul!Halleluja, Halleluja!Tak, Engle-Chor, for Jule-Bud,Jule-Bud!Med eder vi vil love Gud:Halleluja, Halleluja!O, Gud skee Lov for Jule-Nat,Jule-Nat!Nu kommer Nyaars-Morgen brat!Halleluja, Halleluja!Saa voxe vi i Lys og Løn,Lys og Løn,Til Guds Behag medDavidsSøn!Halleluja, Halleluja!Og som Guds Engle kom til Mænd,kom til Mænd,Saa komme vi til dem igien,Halleluja, Halleluja!FraBethlehemtil Stjerne-Slot,Stjerne-Slot,Vi kiende Engle-Veien godt!Halleluja, Halleluja!Thi**Jesus**er den Himmel-Vei,Himmel-Vei,Som skinner klart og sviger ei!Halleluja, Halleluja!Den førde Engle ned til Jord,ned til Jord!Den fører os til Engle-Chor!Halleluja, Halleluja!Der deilige Guld-Kroner smaa,Kroner smaa,Vi af Guds Søn, vor Broder, faaeHalleluja, Halleluja!Thi skee Gud-Fader Lov og Priis,Lov og Priis!Guds Søn og Aanden ligerviisHalleluja, Halleluja!## No. 201.
NazarethogBethlehem!**Jesu**Vugge,**Christi**Hjem!BethlehemogNazareth!Foster-By og Føde-PletFor vor Drot fra Himmel-Sale,Naadens Soel i Duggens Dale!Har af eder og af denVi kun Skyggerne igien?Er det Tyrke-Rygte sandt,At med Tiden I forsvandt!Kalde derfor allerbedstJulen vi en Barne-Fest,For det er kun Hjerner spædeBlændværk skuffer, Skygger glæde,Til Forstanden slaaer en StregOver Barnets Jule-Leg?Nei, det er ei Hjerne-Spind,Fabel Børn at bilde ind,At end under Himmel-BlaaSjunge Jule-Engle smaa,At end her i Duggens DaleFalder Lys fra Himmel-Sale,At end paa vor usle JordFindes lagt i Svøb**Guds Ord!**Hvergang, ved vort Jule-Bud,Hjertet hører Nyt fra Gud,Da indtræder**Gabriel,**Med sit himmelske Hilsæl!Aandens Kraft dig overskygge!Fød en Søn med Konge-Lykke!Kald ham**Jesus,**faur og fiin,Sønnen Guds og Sønnen din!Hvergang Hjertet jubler vedLysningen af “Herrens Fred,”Hører det fra Engle-Chor:Gud til Ære, Fred paa Jord!Finder da, om før ei fundet,Frelseren med Svøb omvundet,Finder “Herlighedens Haab”Født og svøbt i**Tro**og**Daab!**NazarethogBethlehem,**Jesu**Vugge,**Christi**Hjem,Moder Hans og Engle-Chor,Følge Troen og Guds Ord!Med Hans Aand og i Hans Kirke,Som de nyde, saa de virkeJule-Glæde, Hjerte-Fred,Himmel-Haab og Salighed!Saa det sandes, som det lødFra din Læbe, Herre sød!Thi, med Hænder vidtudstrakt,Sanddru, kiærlig har du sagt:I dem Alle er min**Moder,**Er min**Syster**og min**Broder,**I dem Alle, som paa JordHøre, elske**Faders Ord!**## No. 202.
Glædelig Fest! Glædelig Fest!Glædelig Jul og lyksaligt Nyaar,Det faae de bedst,Som paa den Tidende lide,Gud haver ladet os vide;Hver den, som hører og troer:Engelens lønlige Ord!Fare med Fred, Fare med Fred,Fare med Fred, som dem Aanden har meldt,Trøstes derved,Født er den Himmelske Helt,Skal de, som Hovedet bøieFor hvad de Prøvedes Øie,**Annas**og**Simeons,**saae,Tvivlene dermed nedslaae!Stjernen i Øst, Stjernen i Øst,Stjernen i Øst over Jødernes Drot,Vidskabens Røst,Rimer med Bøgerne godt,Derved dog Liv kun**formodes,**Frygter og fnyser**Herodes,**Den giver Hjertet ei Bod,Den koster Børnenes Blod!Glædelig Fest, Glædelig Fest,Glædelig Jul og lyksaligt Nyaar,Engelen bedstByder med Hyrdernes Kaar,Naar, med Fornuften til Fange,Flux vi tilBethlehemgange,Og i den barnlige TroSøge vor Drot og vor Ro!## No. 203.
Dagene stækkes og mørkne i Nord,Til knap der er Dag-Skiær tilbage,Alt som det gik paa vor syndige Jord,I Heden-Olds Efteraars-Dage;Heltene døde og Guderne med,Røvere saaes med Spøgelser lege,Sygelig kun paa “det hellige Sted”Glimted en Lampe med døende Væge,Svæved en Skygge af Dag-Kongens Glands!Selv dog naar Solen forsvinder i Nord,Kan Seier dog Mørket ei vinde,Mælke-Vei mister ei Dag-Kongens Spor,Og Nord-Lys om Soel-Glandsen minde,Mindet iNordener Moder til Haab,Mørket iNordensom Helvede hadet,Gammelt som Bavnen og Julen det Raab:Velkommen Lys-Helt fra Iiskampe-Badet!Velkommen Soel-Hverv i Steen-Bukkens Tegn!Her da fra Heden-Old legedes Jul,INordenhar Lys-Glæden hjemme,Børnene her har med Solen legt Skjul,Da Engle gav Jule-Nat Stemme,Derfor hver Tale om Lyset i LønAltid iNordensaa gierne Man hører,Derfor hver Sang om den lille Guds Søn,Soel-Gud i Svøb, os saa inderlig rører,Skille vi kan ikke Glæde fra Jul!Kom da den Dag, nei, den bælgmørke Nat,Da meer vi ei hørde med Glæde,Hvordan ved Mid-Nat det lysned saa brat,At Fuglene tog til at kvæde,Himmelen sang: nu er Frelseren fød,Ønskede Jorden med Lyset til Lykke;Nattergal da var iNordenuddød,Bøge-Blad meer ei paa Klinten et Smykke,Kiærlighed meer os ei Lyset i Løn!Krøb da end Evigheds-Solen i Skjul,Fortørnet af Døgnets Unoder,Immer i Nord Man dog legede Jul,Og Glæde den kaldte sin Moder!Vinter-Soelhverven i tusinde AarSignede Dagen, som fødtes i Østen,Og selv da Jul havde knappeste Kaar,Svang sig fra Bjerg over Slette dog Røsten:**“Lys er oprundet, stat op og bliv klar!”****Lys**er**oprundet, stat op og bliv klar!**Som fordum det toned fra Bavne,Høiest i Nord, naar Man Budskabet bar,Ei Solen de meer skulde savne;Som det gienlød i den mørkeste Tid,Julen har fristet paa Fjeld og i Dale,Nu, da i Vente er Vaaren saa blid,Høit skal udsjunges i Hytter og Sale,Hjerterne bringe en glædelig Fest!**Lys er oprundet, stat op og bliv klar!**Ja, det er vort Løsen iNorden!Vor Jul og vor Glæde af Lyset vi har,**Oplysning**skal voxe paa Jorden,Voxe, som Barnet i Krybben nedlagt,Evigheds-Solen i Støvtraade-Svøbet,Langsomt udvikle sin himmelske Pragt,Klare med sig baade Bølgen og Støvet,Klarheden naae paa Forklarelsens Vei!Velkommen,**Lys!**som har**Liv,**som har**Aand,****Guds Ord,**som har Tunge og Mæle!Velkommen, Gud med den barnlige Haand!Sig fryde nu Menneske-Sjæle!Lys i dit Lys, Herre**Jesus!**vi see:Solen, som steeg for ei mere at dale!Kiækt kan ad Natten nu Børnene lee,Oldingen glad hilse Vinterens Svale,Jule-Leg kun er nu Dødninge-Dands!## No. 204.Med Hensyn paa **Esaias** 66.
Alle**Christne**Fødsels-DagHar med**Christus**sammen,Derfor i Hans Venne-LagStor er**Julens**Gammen,Ja, det hele Folke-Færd,Nyt og Gammelt, fjern og nær,Fødtes med sin Konge!**Esaias!**nu er skeetHvad i gamle DageKun Propheter havde seet:Under uden Mage!**Zion,**fik Man nu at see,Fødte uden Fødsels-VeeBørn som Stjerner mange!Fordum vel med**Noah**fødBlev fuldstor en Skare,Dem dog immer Synd og DødHoldt i Frygt og Fare,Og fra**Babels**Dag til nuEi sin fælles Byrd ihuMeer kom Noa-Folket!Men da, ved sit Engle-Bud,Fader i det HøieFæsted sig paa Jord en Brud,Yndig for Hans Øie,Da, ved Aandens Kraft i Løn,Mø undfanged med Guds SønHele Christen-Folket!Hver af os sin Fødsels-DagHar til Verdens-Møden,Har til Kamp og Nederlag,Først og sidst til Døden,Men til Liv og Fred og FrydJule-Nat med Engle-LydEr vor Fødsels-Time!Derfor, efter Herrens Ord,Som vor Tvilling-Broder,**Fader ei**vi har paa Jord,Men, som Han,**kun Moder,**Kun Hans Moder, Jomfru skiær,Underlig Gud-Fader kiær,Frugtbar af Hans Naade!Hun er som den lette Sky,Skiønt til Dugg udsmeltet,Hun i Ørken er paanyArk med Himmel-Teltet,Hun er Tempel-Porten skiøn,Aaben kun forDavidsSøn,Som er Guds tillige!Haanlige er**Vantroes**OrdOm den faure Kvinde,**Overtro**deraf paa JordSkaber en Gudinde,**Troen**bær taalmodig Spot,Trøster sig ved Naadens Drot,Er den store Moder!Brat nu klarer sig den Sag,Som var dunkel længe,At vor Herre Fødsels-DagHar med Blomst i Enge,Har med os, som Frelser huld,Moder sin i Støv og Muld,EvasKvinde-Hjerte!**Hjerte ømt,**som**troer**Gud,Er fra Skaber-DageKonge-Moder, Keiser-Brud,Dronning uden Mage,Jomfru skiær iBethlehem,ZionogJerusalem,Alles vores Moder!Høiest**Hjertet**slog paa Jord,Himmelvendt, og blødte,Da fra Himlen med**Guds Ord****Gabriel**det mødte,Da undfanged det i LønBaade Guds ogDavidsSøn,Aandelig trolovet!Nu det er paa Jorderig**Kirkens Moder-Hjerte,**Som forglemmer hasteligAl sin Sorg og Smerte,Naar Guds-Mennesket er fød,Skiøn som Livets Morgen rød,Født til Himmerige!Hvor nu hos en Moder fiin,Snart som hosMarie,Meer til Gud end Manden sinHjertet sig lod vie,Der med sødt og saligt HaabSønnen, christenfødt i Daab,Hun som**Jesus**favner!Derfor Kvinde-Hjertet ømt,Som paa Gud mon bie,Vorde skal paa Jord berømt,Hardtad som**Marie,**Og med hendes Dronning-NavnTage skal de Smaa i Favn**Kirken**alle Dage!## No. 205.Efter Propheten **Esaias** 53.
Al den ganske ChristenhedPriser Guds Barmhjertighed,Af Hans store KiærlighedDet er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Engle har os Budskab ført,Aanden har vort Hjerte rørt,Troens Ord har Sjælen hørt,Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Barnlig kom til os**Guds Ord,**Af den tørre, sprukne JordLivets Træ i Kveld opfoer!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Verden saae Guds lille Søn,Fandt ham dog ei faur og skiøn,Lasted Ham i Lys og Løn!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Ei var Han til Øiens-Lyst,Verden hørde ei Hans Røst,Vraged Tale Hans og Trøst!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Han, den Mand saa pinefuld,Glimred ei af Sølv og Guld,Var kun de Ydmyge huld!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Hen i Veir Hans Ord Man slog,Men vor Frelser blev han dog,Al vor Sot Han paa sig tog!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Ved Hans Vunder vi fik Bod,Han for os sig plage lod,For vor Synd udgiød sit Blod!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**For os hyrdeløse FaarHan forlod sin Faders Gaard,Lægde os med sine Saar!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Som et Faar og som et LamMan til Slagter-Bænken HamFørde taus og spag og tam!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**For Ham gjaldt ei Slaa og Bom,Sært Han gik og sært Han kom!Hvo kan tale ret derom?Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Svig ei fandtes i Hans Mund,God var Han af Hjertens-Grund,Englereen i allen Stund!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Døden leed den Herre boldFor sit Folk, som Syndens Sold,Saae sin Grav i Fiendens Vold!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**En Misdæder blev Han kaldt,Blandt de Værste blev Han talt,For de Mange leed Han Alt!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Helten med de sære Kaar,Revet bort i Ungdoms-Aar,Æt dog har, som ei forgaaer!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**I sit Ansigts Purpur-SvedTjende meer end Mange veedHerren, vor Retfærdighed!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**Arven Hans er stor og skiøn,Lys og Liv Han fik til LønFor det hele Adams-Kiøn!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!****Jesus Christus!**Frelser god!Tvæt os rene i dit Blod!Raad paa al vor Vaande Bod!Det er nu skeet, som spaaet havde**Esaias!**## No. 206.Efter den 16de Davids-Psalme.
I de gyldne Himmel-SaleHoldes Raad om Jordens Nød,Lytter til den dybe Tale,Som den giennem Støvet lød,Giennem Støvet, ført af**Aanden,**Fordum til at lindre Vaanden,Nu til Fryd og Takke-Sang!Aandernes og Støvets**Fader**Raadslaaer eiegod i Løn,Siger: Jeg mig trygt forladerPaa din Bistand, Drot og Søn!Herre-Navnet er din Gaade,Du ei trænger til min Naade,Jeg nu trænger til din Hjelp!Helgen-Folket i det LaveKan ei frelses, uden DuUnderfuld dem vil begaveMed min Lyst i Sind og Hu,Daarlig deres Sag de stiled,Sørgelig sig overiled,Sank til Jord i Afmagt ned!Blod-Skyld ved dem alle klæber,Jeg kan dem ei bænke her,Og at boe paa mine LæberDeres Navne er ei værd,Du kun er min Arv, mit Bæger,Herre, Du Mig vederkvæger,Du gienløser Mig mit Folk!Rose vil Jeg da mit Rige,Kalde Arven liflig, skiøn,Rose vil Jeg da tilligeMin Raadgiver, Drot og Søn,Ja, Jeg forudseer i AandenHerre, Dig ved Høire-Haanden,Hjelper min og Støtte-Stav!**Sønnen**svarer: Fryd og GlædeGløder, synger i mit Bryst,Tungen skal din Priis og kvæde,Du i**Kiødet**er min Trøst,Ei min Sjæl i Hel Du glemmer,Lader ei din Helgens LemmerSee Forraadnelse i Grav!Giennem Dødens Skygge-DaleDu har viist mig Livets Sti,Saa i dine gyldne SaleAtter glade mødes Vi,Mætte vil Du mig med Glæde,Skikke lystelig til SædeEvig ved din Høire-Haand!## No. 207.Den 22de Davids-Psalme, frit oversat.
O Gud, min Gud og Fader!O bliv dog hos mig nu!O vee, Du mig forlader,Mig kommer ei ihu!O Gud! hvor jeg er bange!Det er de Synder mange,Som skille vidt os ad!O, kan Du dog ei høre,Jeg raaber Dag og Nat?Nei, Du har intet ØreFor mig, i Nød forladt,Skiøndt Vidnesbyrd langt bedreDig gav de gamle Fædre,Du Miskundhedens Gud!Da holdt Du Dig ei fremmed,Hvor Hjertet sig udgiød,Du Haabet ei beskiæmmed,Men frelste brat af Nød;Men ak! ei meer hernedeJeg Menneske kan hede,Kun Orm er jeg i Støv!Slet Ingen mig vil skaane,Saamange som mig see,De Alle mig forhaaneOg spotte med min Vee,De lee ad den Forladte,Fordi sit Haab Han satteTil Dig, Du Guders Gud!Ja, Hoveder de ryste,Og sige: see nu til,Om det din Gud mon lyste,Om Han dig frelse vil!Det er paa høie Tide,Nu faae vi brat at vide,Hvor ømt Han elsker Dig!Min Gud fra Moders Hjerte!Ved Moders Bryst mit Haab!O, see dog til min Smerte,O, hør mit Angest-Raab!Blandt Hundene uhyre,Og de uvane Tyre,Hvi har Du mig forladt?Omkring mig Løver brøle,Vil sluge mig paa Stand,Kun Afmagt kan jeg føle,Opløst jeg er som Vand,Hvert Been, som sammenæltet,Mit Hjerte som hensmeltetForsmægter i mit Bryst!Saa bastet er min Læbe,Som Grydens sorte Bund,Til Ganen fast mon klæbeMin Tunge i min Mund,Saa yderlig er Nøden,Jeg drages alt med Døden,Det sortner for mit Blik!Hvor jeg mit Øie vender,Jeg seer kun Skam og Last,Med Fødder og med HænderJeg gjordes nagelfast!De deelde efter TykkeAlt hvert mit Klædning-Stykke,Trak Lod om Kjortel min!O Gud, kom fra det Fjerne,Kom til min Bistand nær!Thi kløve vil min HjerneDen grumme Fiendes Sværd,O frels mig fra den TørningMed Løve og Enhjørning!O frels min arme Sjæl!Da vil dit Navn jeg mindesI Brødre-Flokken stor,Da skal din Lov-Sang findesHos mig i Kirke-Chor!O hører mig, I Fromme!Lovsynger Herrens Domme!Ær Ham, alJakobsSæd!Nu frygter Gud tilhobe!Han ei foragter Bøn,De Ringe, naar de raabe,Han hører blid i Løn!Ei kom jeg Ham af Øie,Han svared fra det HøieNu paa mit Angest-Raab!Nu vil jeg Gud betaleDe Løfter, jeg har gjort,Og lydt fra Kirke-Svale,I Selskab saare stort,Blandt alle dem, Ham frygte,Hans gode Fader-RygteUdbrede med min Sang!De Hungrige skal ædeOg mættes visselig,Og love ham med GlædeHver Dyrker uden Svig,De Frommes**Hjerter**ømmeSkal**Livet**giennemstrømmeEnd i al Evighed!Nu skal til Verdens Ende,Fra hver en Himmel-Egn,Sig Folk til Gud omvende,Og mærke paa Hans Tegn,Saa alle Folke-StammerI lønligt Bede-KammerSkal for Ham knæle ned!Ja, falde Ham til FodeSkal Folk i deres Glands,Bekiende med det Gode,At Riget er dog Hans!Hans Brød de skal nu æde,Og Sjælen min med GlædeSkal leve i Hans Aand!Min Æt Ham tro skal tjene,Den fjerne Efter-SlægtSig til Hans Navn skal læne,Og paa det lægge Vægt,Hans Ret med Flid indprænteDet Folk, som er ivente,Hans egne Hænders Værk!## No. 208.Efter en **Græsk** Faste-Sang.
Op til**Jerusalem**vi gaae,Saa sagde Han til Sine,Og der I skal med Mig forstaae,Mig venter Død og Pine;Forraades i Løn,Hudstryges, korsfæstes for Spotternes Øie,Skal Menneskens Søn,Som Skriften afbilder fuldnøie!O, lad os alle gaae med HamTil Korset og til Graven,At dele med Ham Korsets Skam,Afdøe fra Vellyst-Haven!Den herligste Løn,Som Støvet kan nyde, os møder da fage:Med Menneskens SønOpstaae vi til kronede Dage!Op til**Jerusalem**vi gaae,Han siger da til Sine,Men der I skal med mig forstaae,Ei findes Død og Pine;Til Staden i Løn,Gud-Faders, opfarer med eder til GlædeNu Menneskens Søn,Sin Throne med Glands at beklæde!## No. 209.Den 68de Davids-Psalme, christelig benyttet.
Stat op i Gry, min Gud! stat op!Adspredes, flygt, du Fiende-Trop!Lær, hvad det er at grue!Forsvind som Røg i Luftens Skiød!Hensmelt som Vox for Ild og Glød!Kan du Guds Ansigt skue?Op, glædes Alle, glædes nu,Og kommer Sorg ei meer ihu,Retsindige og Fromme!O, bryder flux i Lov-Sang ud,For eders Herre, eders GudVed Navn at ihukomme!Saa Haand paa Værket! nøler ei,Men baner for den Konge Vei,Som farer paa det Jævne,Han er de Faderløses Trøst,Han hører naadig Enkens Røst,Og Han har Guddoms-Evne!Han laaner Huus til hver Forladt,Af Lænker Han udløser brat,Og hjelper op af Grave;Til Marken gold den Herre godUdspringe bød en Naade-Flod,Nu bli'r den som Guds Have!Den fylder Han med Liv og Lyst,Og planter for de Arme Trøst,Som de har længdes efter,Og dem, som bære Jule-BudIndskyder Du, al Naadens Gud!Et Ord med Kæmpe-Kræfter!I Herrens Lyst-Huus Bytte godtMan deler ud, til Fiendens Spot,Sig Smaa til Stort nu sove;Og**Due-Vingen**yndefuld,Som Sølvet, sprængt med røden Guld,Den er fuldværd at love!Skiønt sammenflydt af lutter Smaat,Dog**Herrens Bjerg**er ogsaa godt,Og frugtbart overmaade!O skeler ei, I Klipper, saa!Det Bjerg, vor Drot vil bygge paa,Er Bjerget af**Guds Naade!**Med Vogne i Titusind-TalVor Drot opfoer til høien Hald,Med Fængslet til sin Fange,Og hvad Han vandt i Mande-Skrud,Til Mennesker han deelde ud,Til Vantroe selv fuldmange!Velsignet være Gud, vor Drot!Med Salighed, af Naade blot,Det har nu gode Veie;Thi hos vor Gud og Herre sødEr Udvei fra den bittre Død,Fra Gravens mørke Leie!Fuldmajestætisk er Hans Gang,Med Følge-Skaren prud og lang,Igiennem Helligdommen!Imellem Sang og Harpe-SlagSmaa-Piger reise Torden-Brag,De røre Kæmpe-Trommen!Lovsynger Ham i Gry og Kveld,Med Livets Strøm afJakobsVæld,I**Kirker**allesammen!Istem for Ham, vor Gud, vor Drot,Hvert Folk paa Jorden, stort og smaat,Halleluja og Amen!O, jubler for Ham! seer I ei,Igiennem Himle gaaer Hans Vei,Med Solens Løb fra Østen!En Strøm af Lys er Heltens Spor,Og Guddoms-Kraft er i Hans Ord,O, lytter dog til Røsten!Og stirrer vist paaØster-Leed!Der skinner Herrens Herlighed,I Skyerne Han svæver!**Israels**Gud, saa vennehuld,I hver sin Helgen underfuld,Sit Folk op til Sig hæver!## No. 210.Samlet af **Græske** Faste-Vers.
Troende Sjæle!Kom, lad os dvæleFromt ved Forsonerens Lidelses-Minde,Trøsten at finde!Ei vil vi Pinen og Døden begræde,Som os har skiænket det salige Haab,Men vi vil ære vor Frelser og kvæde:Tak for den dybe, den hellige Daab,Hvor vi korsfæstes og døe og begravesMed Dig, for af Dig med Liv at begaves,Du, som opstod fra de Døde igien!Menneske-Ven!Vi som vor Gud og vor Herre Dig ære,Evig velsignet, høilovet Du være,For af MedlidenhedDøden Du leed,Vil os af Syndefalds-Døden oplive,Himmerig give,Døde for os, saa vi leve med Dig!## No. 211.Efter den **Græske** Sang i Dimmel-Ugen.
Med sin Alabaster-Krukke,Fuld af Salve dyrebar,Hun som maatte skamfuld sukke:Herre, ynkes! Herre, spar!Kom, med Hjertet sønderknuset,Ind i Pharisæer-Huset,Hvor tilbords den**Rene**sad!Synderinden kom med Rødme,Krukken brat hun sønderbrød,Salven dyrebar med SødmeOver Herren hun udgiød,Lod og sine Taare-StrømmeHerrens Fødder oversvømme,Tørred med sit Hoved-Haar!I min Barm, som denne Kvinde,Hjertet føler Banghed stor,Sniger, som den Synderinde,Sig til Dig ved Naadens Bord,Rødmer, blegner, føler Vaanden,Eftergiør det Alt i Aanden,Sukker: Herre, ynkes, spar!Som min Gud jeg Dig vil dyrke,Som en Soel for mig oprind!I min Sjæl er Mulm og Mørke,Midnat uden Maane-Skin,See dog til mig fra det Høie!Speile sig dit Sole-ØieI min stille Taare-Flod!Himlen sig til Jorden bukked,Dengang Du blev Støvets Søn,Bøi Dig nu til Hjerte-Sukket,Øre dit til Angers Bøn!Dine Fødder jeg med GlædeVil i dine Fodspor væde,Tørre med mit Hoved-Haar!For din Røst i Kveld fuldbange,Skjulde sig, iParadis,Evamed de Lokker lange,Jeg dem giver nu til Priis,Mig ei meer jeg vil undskylde,Men med al min Konst forgyldeKorset paa din Konge-Vei!Mine Synder, dine Domme,Bundløst Dyb at tænke paa,Lad din Naade til dem komme,Og i Dybde overgaae,Naar af den jeg er oplivet,Hun, som Meget er tilgivet,Elske vil Dig evig ømt!Laae Du under Moder-Hjerte,Har Du diet Moder-Bryst,Kiender Du og Kvindens Smerte,Kvinde-Hjertets Liv og Lyst!O,**Marias**Søn, du Bolde,Døm mig ei med Læber kolde!Skjul mig i din Kiærlighed!## No. 212.Efterligning af de **Græske** Vers om Judas.
**Skiændige Judas,**som fandt det uhyre,Ikke at skiønne paa Salven hin dyre,Skatted du den Uskatteerlige da?Solgde du Ham for de tredive Penge,For at de Fattige skulde ei trænge?Store Guds Under, vi maae svare Ja;Dog sagde jo Han, som i Hjertet os seer:O, vee ham, den Niding, som giør at det skeer!**Skiændige Judas,**som saae for dit ØieKvinden for**Sandhed**til Jord sig nedbøie,Kysse Hans Fødder saa bange og bly,Du vil, med**Falskhedens Fyrste**forbunden,Kysse din Ven og din Herre paa Munden,Af dit Bekiendskab og Trædskheden kry!Hil være dig, Mester! uskyldig det lød,Ham ønsked til Lykke, indvied til Død!**Skiændige Judas,**som drak af Hans Bæger,Aad af det Brød, som vor Sjæl vederkvæger,Du Ham forraadte! O Helvedes Skam!Han vilde ydmyg dig Fødderne tvætte,Du med din Falskhed den Rene besætte,Skyde med Kysset al Skylden paa Ham!Til Falskhedens Skam, men til Sandhedens Ære,O store Guds Under! Han vilde den bære!**Skiændige Judas,**som Kiærligheds-TegnetHavde paa Sandhedens Værste beregnet,Tænkde at skuffe Alvidenhed selv!Meensvorne Biskop! forræderske Pave!Du maatte ønsket, med Steen til din Krave,Før du var sænket i dybeste Elv!O, Sjælenes Frelser! Dig anraabe vi:Fra**Falskhedens**Afgrund os Alle Du frie!## No. 213.Et Græsk Vers.
Søn varJudasaf de Øgle-Unger,Som bagtalde Gud med deres Tunger,Mens Hans**Manna**var i deres Mund,Thi, med Himmel-Brødets Smag i Munden,Gik han ud med Dragen fra Afgrunden,Solgde Herren i den samme Stund!Lad os Du, som Mennesket har skabt,Med Umennesket ei gaae fortabt!## No. 214.Ligeledes.
For at dømme Verdens Dommer,Raadet hurtig sammenkommer!Han som dømmer paa sin DagBaade Levende og Døde,Skal nu, uden Skyld og Sag,ForPilatiDomstol møde!Vantro rækker Ulov Haand,Lægger Retfærd selv i Baand!Ære være, Frelser, Dig!Sande maa den hele Jord,Din Langmodighed er stor!Vær Du os miskundelig!## No. 215.Efter Græske Vers.
For den soleklare Gud**Adam**blind miskiendte,Dreves han af**Eden**ud,Som han det fortjende!Atter kom iParadisRøveren, for han retviisKiendte Gud i Taage!Lukt ved Kundskabs-Træets Rod,Sprang saa op ved Korsets FodParadisetsLaage!Slangen spyed hist i LæGift i**Evas**Øre,Kvindens Sæd paa Korsets TræLærde Støv at høre,Lod udstrømme over JordVand og Blod i Naadens Ord,Lærde Folk tillige,Med den Røver lykkelig,At udraabe: tænk paa mig,Herre i dit Rige!Før dit Sole-Øie brast,Ypperste blandt Helte!Nagled Du til Korset fastDommen, som os fældte:Naglen, med din rene Haand,Giennembored Lovens Baand,Helveds Hold og Skiøde!Ja, korsfæstet blev med Dig,I Hvis Mund ei fandtes Svig,Lovens Band, og døde!Som et stille Offer-LamGik vor Drot i Døden,Ændsed ikke Korsets Skam,Bar uskyldig Brøden,Vendte ei sit Ansigt bortFra al Verdens Vee og Tort,Vilde Alt udsone;Gjorde i et Gylden-AarJorden til en Rosen-Gaard,Under Torne-Krone!**Moses,**underviist af**Gud,**Gjorde, som**Han**vilde,Strakde begge Arme ud,Korset at afbilde!Da om Himlens Hjelp det gjaldt,Under Kors**Amalek**faldt,Steg kun, naar det daled;Staae og falde maae paa Jord**Kirken**saa med**Korsets Ord,**Det blev der afmalet!**Christne!**derfor Alle herSamle eder Røsten!Ei af plumret Brønd og KiærMeer I øse Trøsten,Men af Naadens klare Flod,Sprunget ud ved Korsets Fod,Og af Klippe-Graven!Korsets Ord er Syndens Død,Livets Røst fra Graven lød,Lukked op Guds-Haven!## No. 216.Ligeledes efter det Græske.
Tie, alt Kiød, for Aasyn Hans,Som paa Korset blegner!Solen mistet har sin Glands,For Hans Hoved segner,Jorden bæver, Dødelige!Jordisk Lyst fra Hjertet vigeHer for Himmelsk Ære-Frygt!Kongers Konge, Drotters Drot,Selv er Offer-Lammet,Giæstebudet, evig godt,Er idag berammet,Thi Hans Kiød er Siæle-Føde,Og Hans Blod er Liv af Døde,Herrens Bord er Himmerig!Hvor til Altret under KrandsDet**Guds Lam**mon fare,Foran gaaer, med Sky om Glands,Himlens Engle-Skare,Cherubim med Øine blide,Seraphim med Vinger hvide,Dæmpet, dybt Halleluja!Øine lukke ved det SynSoel og Seraphimer,Tør ei see paa Vredens Lyn,I de mørke Timer;Giøre saa og frelste Sjæle,Øine lukke, troe og knæle,Sukke dybt Halleluja!Viisdom blev forvendt paa Jord,Fandt Guds Viisdom ringe,Derfor nu Guds Naades OrdMaa som Daarskab klinge;Hvo ei Himmerig vil savne,Gud maa i Hans Daarskab favne,Sukke dybt Halleluja!## No. 217.Græker-Sangen Paaske-Løverdag.
Hør vor Hellig-Aftens Bøn!Hør os, Guds eenbaarne Søn!Hør Du os i Paaske-Kveld!Eftergiv os al vor Giæld;Saa, opstandne fra de Døde,Glad vor Mester vi kan møde!**Christenhed!**stat op, vær glad!Gak nu rundt iZionsStad,Lovsyng Herren, from og god,For Han døde og opstod,Døde for hvad vi bedreve,Og opstod, for vi skal leve!Kom da, lad os ret engangPrøve paa en Takke-Sang,Knæle dybt i**Jesu**Navn,Som os rev af Dødens Favn,Som forsoned al vor Brøde,Stod med Naaden op af Døde!Hellighold, Guds Venne-Lag,Herrens store**Hvile-Dag,**Hvilen efter Storm og Strid,Efter fuldendt Frelser-Id!Med Udødelighed kronerSeierrig os vor Forsoner!**Christus!**Ære være Dig!Takke-Sang evindelig!Ved Korsfæstelsen i GaarLægde Du vort Bane-Saar!Ved Opstandelsen i MorgenSlukker Du al Dødning-Sorgen!## No. 218.En **Græsk** Sang, frit oversat.
I Dag sukker Helved og klager:O, gid Han dog aldrig var fød,Den Søn af**Marie,**min Plager!O gid Han dog aldrig var død!Hvor er mine Kæmper saa bolde?Hvor er mine Porte og Volde!Hvor er nu min Styrke saa prud!Han sprængde det Alt som en Gud!Ære være Guddoms-Manden,Korsfæstet og opstanden!I Dag sukker Helved og klager:O vee, at jeg tog Ham i Favn!O vee, hvor dog Skinnet bedrager,Hans Taarer, Hans Farve, Hans Navn!Han kaldte sig**Menneske-Sønnen,**Jeg troed Ham, høster nu Lønnen!Som Fuglen til Buret Han kom,Nu fløi Han og Reden er tom!Ære være Guddoms-Manden,Korsfæstet og opstanden!I Dag sukker Helved og klager:Jeg før var saa rund og saa feed,Nu blev jeg en Beenrad fuldmager,Hvorfor, den**“Lyslevende”**veed,Min Mad i utallige DageJeg maatte nu give tilbage!Her sidder jeg nøgen og krum,O vee, hvor den Kæmpe var grum!Ære være Guddoms-Manden,Korsfæstet og opstanden!I Dag sukker Helved og klager:Ak,**Adam**og hele hans KiønNu trodsig i Skare uddrager,Gienløst af den skjulte Guds Søn!Jeg sanked dem smaalig med Gammen,Nu røved Han dem Allesammen,Nu, paa den Korsfæstedes Ord,Fra Helved til Himmels de foer!Ære være Guddoms-Manden,Korsfæstet og opstanden!I Dag sukker Helved og klager:O Død, du min eenbaarne Søn!Hvad nytter det, du dig umager!Kun Spot er dit Arbeides Løn!De lee, naar du Haanden udstrækker,De veed, Han dem alle opvækker!O vee mig! paa Krogen jeg beed!O vee mig, at Han kom herned!Ære være Guddoms-Manden,Korsfæstet og opstanden!## No. 219.
Herren af Søvne opvaagned, opsprang,Hører du, Helved, vor Morgen-Sang:Christusopstod fra de Døde!Op stod nu Gud og Hans Fiender adspredtes,Kraften som Vox over Gløderne bredtes!Christusopstod fra de Døde!Denne er Dagen, som Herren har gjort,Lover Ham, Christne! Hans Værk er stort,Christusopstod fra de Døde!Kirkerne alle velsigne den Milde,Drikke med Fryd nu afIsraelsKilde,Kilden til Liv fra de Døde!Dandser for Herren! Lovsynger Hans Navn!Herlig vor Frelser, med Bod for Savn,Christusopstod fra de Døde!Kommer, I Hedninger alle, og kienderSaligheds-Veien til Jorderigs Ender:**Jesus**opstod fra de Døde!Det var for Engle et lysteligt Syn,Helvede sprængdes af Himlens Lyn,Christusopstod fra de Døde!Da i Hans Spor de saae Dødninge-Hære,Alle de raabde: velkommen med Ære,**Livs-Aander**god fra de Døde!Det er hvert dødeligt Menneskes FrydDet er paa Jorden en himmelsk Lyd:Christusopstod fra de Døde!Han i sin Død traadte Døden paa Nakke,Hvem der med Naaden vil tage til Takke,Reiser Han op fra de Døde!Derfor Halleluja tusindefoldFølger det Budskab, fra Old til Old:Christusopstod fra de Døde!Og, før Han tog i det Høie sit Sæde,Saaed paa Jord Han den evige Glæde:Vi skal opstaae fra de Døde!## No. 220.En Græsk Paaske-Sang, frit oversat.
Kom, lad os tømme et Bæger paany,Ei af det Væld, som udsprang under Staven,Men af den levende Kilde fra Graven,Saligheds-Kilden, som springer i Sky:Jesus, vor Livs-Kraft, som Hjerterne styrker!Lys overalt nu i Fylde opgaaer,Himlen og Jorden og Helvede klares,Alle Tings Grundvold i Hast aabenbares,**Paaske-Fest**nu hele Skabningen faaer,Føler ved**Ordets**Opreisning sig styrket!**Christus,**vor Frelser, som Gud saa og Mand!Med Dig korsfæstet, begravet forleden,Skal vi opstaae, og som Lys alt hernedenSkinne med Dig i de Levendes Land,Du for vort Hjerte er Klippen og Styrken!Pludselig, Herre, blandt Dine Du stod,Bød dem Guds Fred og gav Trøst dem i Vaanden,Nyskabde i dem et Tempel for Aanden,Skiænked dem Livet, hvormed Du opstod!Stor er din Naade, vort Lys og vor Styrke!Som Du begyndte, vor Frelser, bliv ved!Kom og til os giennem Dørrene lukte!Bliv ved den Skik, Du indførde og brugde:Lov os din Glæde og giv os din Fred,Naadig indblæs os dit Liv og din Styrke!Vige det Gamle da skal for det Ny,Som Du paa Korset os vandt og har givet,Saa vi fornyes til Evigheds-Livet,Vandre derefter og møde i SkyDig, som er evig vort Liv og vor Styrke!## No. 221.Et **Græsk** Paaske-Vers.
Engelen som Lynet,Frygtelig for Synet,Havde Ord at taleAlt som Dugg i Dale,Sagde: Kvinder fromme!I med Salver komme,Søge blandt de DødeLivets Morgen-Røde;Hulen Han forlod,Herlig Han opstod!Døden for Ham rømde,Gravene Han tømde,Den UdødeligeI de Dødes Rige!Siger: det er stort,Hvad vor Gud har gjort,Adamsfaldne KiønReiste nu Guds Søn!## No. 222.Ligeledes.
Frydelig Himmel og JordSynger i Chor:Han med den vældige ArmStyred paa Døden sin Harm!Første-Født i Dødens Rige,Han gienfødte os tillige,Gjorde ved et Almagts-BlivSvælget til et Moders-Liv,Afgrund til et Naadens Dyb!## No. 223.Sammensat af **Græske** Paaske-Vers.
Herrens Veninder!Apostelinder!Salige prise vi eder i Dag:Lys fra Graven,Rosen fra Dødninge-Haven,Bragde først I under Sørgehus-Tag!Gyldneste TaleKlang da i Sale,Det var Opstandelsens levende Røst:Frelser-Manden,Jesus, vor Ven, er opstanden!Jubled I lydt til al Jorderigs Trøst!Engle jer røbedGlæden i Svøbet,Selv lagde Herren jer Glæden i Favn,Den paa Vinge,Brat til Apostler at bringe:Glæden fra Grav i den Levendes Navn!Aldrig vi glemme,Kvindernes StemmeLaae paa Apostlernes Tunger til Grund,Første-GrødeVar den af Liv fra de Døde,Kvindefødt er da Opstandelsens Mund!Herrens Veninder!Salige Kvinder!I bad Apostler udraabe paa StandPaaske-Dagen,Smilet ad Sorgen og Klagen,Vidnesbyrd stort fra Forglemmelsens Land!## No. 224.Et **Græsk** Paaske-Vers.
Menneske-Bolig!Bæve du maatte, da Frelseren døde;Men i Opstandelsens Morgen-RødeDa blev du rolig!Ja, ved Opstandelsens levende Ord,Blev du beroliget, Jord,Der, hvor du bæved saalænge med Smerte,Dybt i det blødende Hjerte!Halleluja!## No. 225.Efter **Græske** Himmelfarts-Vers.
Klapper i Haand, alle Folke-Færd!Synger med Fryd, baade fjern og nær:Himmelfaren er Menneske-Sønnen!Kongernes Konge og Drotters Drot**Jesus**nu hedder i Himlens Slot,Himmelfaren er Menneske-Sønnen!Gud i det Høie opfoer med Fryd,Herren opfoer med Basuners Lyd!Himmelfaren er Menneske-Sønnen!Kalder nu**Jesus**al Jordens Gud!Lover og priser vor Drot saa prud!Himmelfaren er Menneske-Sønnen!## No. 226.Ligeledes.
Optaget er i HerlighedDu, som i Naade kom herned,Vor Gud og Frelser kiære!Velsignelsen Du efterlod,Med Løftet om den Trøster god,Som evig her skal være!Fuldendt er nu dit store Værk,Vor Frelser god og Kæmpe stærk,Selv Døden overvundet!Du Guddoms-Helt, med Ære stor,Nu har den mørke, faldne JordMed Himmelen forbundet!Du til din Herlighed opfoer,Men raaber til dit Folk paa JordFra Himlens Konge-Sæde:Paakalder Mig af Hjertens Grund!Jeg er hos eder allenstund,Med Lys, med Fred og Glæde!Du gik og os beredte Sted,Ja, Du til Himmels tog os med,Nu kom vort Støv til Ære,Nu herliggjort blevAdamsKiøn,Vort Kiød og Been nu med Guds SønSkal Kronen evig bære!Guds Engle saae Dig stige op,I Støvets Dragt, med Sjæl og Krop,Det var dem sært at skue,Beundrende Guds skjulte Raad,De lydt besang din Helte-DaadPaa Jordens Myre-Tue!I Skyer! lad i EvighedVelsignelsen nu dryppe nedPaa Eng og Mark og Skove!Som Cherubimer foer paa SkyVor Moders Søn med Konsten ny!Med Engle I Ham love!## No. 227.Et **Græsk** Himmelfarts-Vers.
Hvi er dine Klæder saa røde!Det Omkvæd fløi Herren imødeFra alle de himmelske Chor,Da Vagten fra Himmelborgs-TindenHam skued med Rose paa KindenOpfare til Himmels fra Jord!Hvi er dine Klæder saa røde!Saa Englene raabde imødeGuds Søn i Hans Menneske-Dragt,Da Han, efter endte Storværker,Med Legem og Lidelses-Mærker,Indgik til den himmelske Pragt!## No. 228.Den **Latinske** *“Vexilla Regis prodeunt”* omarbeidet.
Lad vaie høit vort Konge-Flag!Lad flyve Korsets Banner!Til Helte-Død paa Seirens DagDet sine Kæmper danner!Paamind os kun, vort Seiers-Tegn,Om Herrens Død og Pine!Thi under hver en Himmel-EgnDerved Han frelste Sine!Afbild os kun det Korsets Træ,Hvorpaa vor Frelser hængde!Derunder kun det Ly og LæVi fandt, hvortil vi trængde!Paa Dødens Hovedpande-Fjeld,Alt med Hans Hænder rene,Vor Haand-Skrift for en bundløs GieldBlev naglet til dets Grene!Og da med Vand udrandt Hans Blod,Af giennemboret Side,Det Væld udsprang af Træets Rod,Hvori vi tvættes hvide!Korsfæstelsen af Synd og DødEr Helte-Daad til Livet,Til Trøst og Haab i al vor NødEr Tro derpaa os givet!Saa vai da høit, vort Konge-Flag!Spred Vinge, Korsets Banner!Til Helte-Død paa Seirens DagDu dine Kæmper danner!## No. 229.Den Latinske *“Eia, recolamus laudibus”* ændret.
Helten, som os hjalp af Nød,Høilig vi berømme,Ham, som fra den bittre DødTog dens Herredømme!For vor Kæmpe,**Kvindens Sæd,**Afgrund skjalv og Døden græd,Helved faldt til Føie!Varsel for Hans Daad der gik,Thi ved Midnats-Tide,I Hans Fødsels Øieblik,Lys fraØster-LideSteg med meer end Sole-Glands,Spredte sig til Straale-Dands,Sang med Engle-Stemme!Han til Helveds Orme-GaardGik med Lys og Lygte,Der sin “Penning” og sit “Faar”Flittig Han opsøgde,Mørket tabde, Lyset vandt,Hvad Han ledte om, Han fandt,Kom med Fryd tilbage!Helten under Straale-HjelmGiæsted Mørkhjems-Drotten,Skuffet blev den gamle Skjelm,Skaden fulgde Spotten;Bundet blev denJettestærk,Løst hans Hjelm og Brynje-Særk,Plyndret blev hans Bolig!Fanget i sit eget Garn,Tabt har han al Vinding,Kvindens Sæd,MariasBarn,Knuste Slangens Tinding,Deelde Byttet blandt de Smaa,Vinker til sin Himmel blaaOs med Seiers-Tegnet!## No. 230.Af den **Latinske** *“Salve crux arbor.”*
Hil dig, vor Fane!Kors-Banner hvidt!Holde paa BaneMed dig vi Skridt,Vis er os Glandsen,Evigheds-Krandsen,Liv for Bekymringer frit!Fienderne grue,Meer end for Sværd,Ved dig at skue,Plantet dem nær;Hvor du dig hæver,Seier omsvæverKors-Herrens signede Hær!Høit dig at bære,Gav**Constantin**Hæder og Ære,Guld-Krone fin;Dog i Guds RigeHøiere stigeSkal end Berømmelse din!Stærkere Fiender,Kors! i dit Fjed,Støv overvinder,Studser derved,Vinder tilligeHimmerigs Rige,Har under Kors det med Fred!## No. 231.Af den berømte *“Stabat mater dolorosa”* efterlignet.
Under Korset stod med Smerte,Stod med giennemboret Hjerte,**Jesu**Moder, dødningbleg!Solen sortned, da Han daaned,Sorte Hjerter Ham forhaaned,Pine Hans var dem en Leg.Rumme kan en Moders SmerteKun det ømme Moder-Hjerte,Som begribes kun af Gud,Dog er det kun Djævle-Øie,Den kan ei til Taarer bøie,Før endnu den bryder ud!**Kirken,**med sit Moder-Hjerte,Kiender bedst**Marias**Smerte,Under Kors og Verdens Spot,Men Eens Død for Alles BrødeGalden nu dog kan forsøde,Alting gjorde**Jesus**godt!Grandt Han saae sin Moders Smerte,Før den knuste hendes Hjerte,Saae med Ynk det knakte Rør,Har paa Korset hende givetSøn, som ei skal miste Livet:Den Discipel, som ei døer!Ja, for Kirkens Moder-HjerteFryd i Sorg og Trøst i Smerte,Er det Guddoms-Ord især:Leve skal, til herlig kommerZionsBrudgom, Verdens Dommer,Den Discipel, Han har kiær!Brist da aldrig, Moder-Hjerte!Drukne kan du al din SmerteI din Frelsers Kiærlighed!Hvad end Sønnerne maae lide,En Guds Søn er ved din Side,Og Hans Brødre døe i Fred!Saa har i sin Moders Hjerte**Jesus**dulmet Dødens Smerte,Med sin dybe Kiærlighed,Derfor kun Han vilde bløde,Derfor stod Han op af Døde,Efterlod paa Jord sin Fred!**Freden**til sin Moders Hjerte**Jesus**vandt ved Dødens Smerte,Den er Kirkens Skat og Priis,For den Fred Hans Kæmper strede,Med den Fred Hans Vidner lede,Gaae med den tilParadis!Vær velsignet, Moder-Hjerte!Vær velsignet, Moder-Smerte!Vær velsignet, Kvinde-Bryst!I for Gud har fundet Naade,Vandt, vedChristiKorses Gaade,Hvad I savned:**evig**Trøst!## No. 232.Den hellige **Bernhards** *“Salve mundi salutare”* frit oversat.
Hil dig, Frelser og Forsoner!Verden Dig med Torne kroner,Du det seer, jeg har isindeRosen-Krands om Kors at vinde,Giv dertil mig Mod og Held!For Dit Ansigt vil jeg træde,Thi jeg troer, Du er tilstæde;Jeg tilbeder Dig i Støvet,Fordi reen, som Guldet prøvet,Du er dog miskundelig!I Dit røde Hav jeg havner,Øine Fødder jeg omfavner,Thi ei stolt Du mig foragter,Mig fra Korsets Træ betragterDu med dyb Medlidenhed!Ak, hvor fattig! ak, hvor nøgen!Gruelig er med Dig Spøgen!Men jeg veed, for det at lide,Født Du blev ved Midnats-Tide,Selv Du valgde Korsets Skam!Hvad har Dig hos Gud bedrøvet?Og hvad elsked Du hos Støvet,At Du vilde Alt opgive,For at holde os ilive,Os Dig at meddele heel?Kiærligheden, Hjerte-Gløden,Stærkere var her end Døden,Heller giver Du end tager,Ene derfor Dig behagerKorsets Død i vores Sted!Ak! nu føler jeg tilfuldeHjertets Haardhed, Hjertets Kulde!Hvad udsprang af disse Fjelde,Navnet værdt, til at giengældeFrelser-Mand, din Kiærlighed?Dog jeg troer, af dine VunderVæld udsprang til stort Vidunder,Mægtig til hver Steen at vælte,Til Iis-Bjerge selv at smelte,Til at tvætte Hjertet reent!Derfor beder jeg med Taarer:Leed den ind i mine Aarer,Floden, som kan Klipper vælte,Floden, som kan Iis-Bjerg smelte,Som kan Blod-Skyld tvætte af!Du, som har Dig selv mig givet,Lad i Dig mig elske Livet,Saa for Dig kun Hjertet banker,Saa kun Du i mine TankerEr den dybe Sammenhæng!Skiøndt jeg maa som Blomsten visne,Skiøndt min Haand og Barm maa isne,Du, jeg troer, kan det saa mage,At jeg Døden ei skal smage,Du betalde Syndens Sold!Ja, jeg troer paa Korsets Gaade,Giør det, Frelser, af din Naade!Staae mig bi, naar Fienden frister!Ræk mig Haand, naar Øiet brister!Siig: vi gaae til**Paradis!**## No. 233.Den **Latinske** *“Chorus novæ Jerusalem.”*
Gienlyd, duny Jerusalem,Som Livets Land og Glædens Hjem,Af Psalmer nye, i Takt paa JordMed alle Himles Engle-Chor!ThiChriststod op af Døde!O! Himmel-Helten, Løvemod,Nu Slangen traadte under Fod,Ved Livets Røst i Dødens LandDe Døde reiste sig paa Stand,Stod op med Livets Fyrste!Vor Frelser Dødens Fange-BurNu sprængde med sin Kæmpe-Lur,Gienløste flux i Tusind-TalHam fulgde til den høie Hald,Da Han stod op af Døde!Triumphen Hans har Sole-Glands,Den er Ham værd, Hans Helte-Krands,Han Døden har tillive bragt,Den hele Jord til Himlen lagt,Det er Hans Konge-Rige!Thi bede, paa Hans Æres-Dag,Vi Helten bold om Ridder-Slag,Og, som Drabanter, om en PladsI Himlens herlige Palads,Hvor Engle-Skarer sjunge!Han sidder ved Guds Høire-Haand!Han sendte os sin Faders Aand,I Liv og Død vor Sjæle-Ven,Og naar Han kommer selv igien,Vort Støv staaer op af Døde!## No. 234.Den **Latinske** Paaske-Sang *“Vita sanctorum”* frit oversat.
Paaske vi holdeAlle vide vegne;Varme og kolde,Lune Himmel-EgneSamtlig berømme som bedstOpstandelsens Fest!Thi, med hinanden,Alle vi maae hadeHelved-Tyrannen,Som giør Orme glade,Ham under Muld, HerreChrist!Du fældte forvist!Udraab fra Taget,Rygte tusindmundet:Død tabde Slaget,Liv har Seier vundet,Han, der saa eenlig sov hen,Kom talrig igien!Han sig har svungetFra, hvor Orme vrimle,Evig besjunget,Over alle Himle,Dødninger mange i GravHan Livet og gav!Nu fra Hans ØieStraaler Guddoms-Glandsen,Og fra det HøieHan, med Seiers-Krandsen,Dages som Dommer paany,I guldbræmmet Sky!Christ! fra dit Sæde,Høire-Haandens Throne,Send Du os Glæde,Sang med Engle-Tone!Livet for os Du jo lod,For os Du opstod!Doms-Hornet lyderSikkert paa det Sidste,Og, som Du byder,Alle Grave briste,Men ak, desværre, ei FaaTil Doms kun opstaae!Flyv da til Himlen,Hjerte, Rod at fæste,Saa ei med VrimlenHelved du skal giæste,Synke, med Afgrundens Kryb,I bundløse Dyb!## No. 235.Efter det Latinske Paaske-Vers *“Victimæ Paschali”* i vor gamle Oversættelse “Jesus Christus, for os offret.”
Paaske-Lammet fra Urte-GaardenChristne offre Lov igien,Det Guds Lam gienløste Hjorden,Gav Gud-Fader os til Ven!Død og Liv i Kredsen gik,Bane-Saar vel Livet fik,Over Død dog Seier vandt,Og med Paaske-Soel oprandt!Siig,Marie Magdalene,Mens du stod ved Graven ene,Hvad saae du, i Morgen-Stunden,Siig os det, med Guld i Munden!Jeg saae Grav og Jordelin,Engel klar og Engel fin,Jeg saae**Jesus,**som var død,Liljehvid og rosenrød,**Jesus,**som paa Korset leed,Klart opreist i Herlighed!Han, vort Haab, stod op med Priis!Møder jer iParadis!SanddruMarie!Hvad er Vagtens Løgn, som flyer,Tør ei Lyset oppebie,Mod dit ægte Vidnesbyrd!Vist opstanden er vort Haab,Som det vidnes ved vor Daab,**Jesus,**Guds ogDavidsSøn,Lever hos os nu i Løn,Synlig vi med Lov og PrisMøde Ham iParadis!Trods al Jøde-Løgn og Snak,Gud skee evig Lov og Tak!**Jesus**er opstanden!## No. 236.Af den **Latinske** Paaske-Sang *“Mane prima sabbathi.”*
O, saligt dog det Øine-Par,som først saae Lys i Graven,Saae Livets Træ vidunderligopskudt i Dødning-Haven,Saae Ham, som nys paa Korset leed,Oplivet af Guds Herlighed!O, det var din Lyksalighed,**Marie Magdalene!**Men var maaskee oprindeligdu af de Engle-Rene,Med Gud for Øine, hvor de gaae,Som vi paa Jord kan aldrig naae?Nei, til vor Trøst, evindelig,du var en Synderinde,Saa gruelig vildfarende,som nogen kiærlig Kvinde,Kun ved din Tro, paa Ham som leed,Fik Syn du for Guds Herlighed!Kun som Hans Efterfølgerske,af Hjertet angergiven,Kom nær du i Lyksalighed**Maria,**Jomfru-Viven,Saa alle Slægter prise maaeDig salig for hvad først du saae!Ja, ydmyg Frelser-Moderensdin Ære efterstræber,For Ordet om Opstandelsenblev født paa dine Læber;Hun fødte Ham, som Liv kom fra,Du Skabningens Halleluja!## No. 237.Den Latinske Paaske-Sang *“Mundi renovatio.”*
Verdens IgienfødelseGlæden igienføder,Skiønt forynget, Skabningenden Opstandne møder!Øst og Vest og Syd og Nord,Ild og Vand og Luft og Jord,Sjunge Paaske-Psalmer!Seer du op til Hvælvingen,Skyerne sig klare,Lytter du til Bølgerne,blidelig de svare,Mellem Begge morgengladTumler sig, med muntert Kvad,Hele Fugle-Choret!Seer du, hvor i Skovenealle Træer skyde!Mærker du, hvor Engenesig i Vaaren fryde!Nu det Visne vorder grønt,Nu det Stygge vorder skiønt,Det giør Paaske-Morgen!Livets Varme, seirendeover Dødens Kulde,Priser Ham, som straalendereiste sig af Mulde;Dødens Fyrste Ham tog heel,Havde i Ham ingen Deel,Misted hvad han havde!Fundet har nu MennesketBod for alt Forliset,Sværdet nu, det lynende,svandt fraParadiset,Der Cheruben løfter gladOlje-Green med Palme-Blad,Vinker os til Haven!## No. 238.Den Latinske Paaske-Sang *“Zyma vetus expurgetur”* efterlignet.
Gamle Surdei! ud af Huset!Bort alt Surt og Skarpt og Dødt!Hvede-Meel af Enke-KrusetBage vi til Brødet sødt,Paaske-Brød til Fryd i Livet,Til den Vin, som os er givet,Det er Salighedens Kalk!Far nu vel,ÆgyptensGryder,Pharaoners Trældoms-Aag!Øver selv nu Slave-Dyder,Efter eders Kaage-Bog:Dyd i Dynd og Dyd paa Straa,Dyd paa Tværs og Dyd paa Skraa,Dyd i Pyramider!Skyggeviis alt Moses-HaandenHar betegnet Herrens Daad,Virkelig os Christus-AandenAabenbarer Himlens Raad,Bryder vore Slave-Kiæder,Skaber Sjæle-Friheds Glæder,Lægger Jubel i vor Mund!Frelse hver fra Aag og Plage,Naade hver og Lægedom,Som Guds Folk i gamle DageStudsed ved og kvæded om,Nu i**Aand**og**Sandhed**møderHedninger saavelsom Jøder,HeleChristiMenighed!**Isak**laae paa Vedden bundet,Livet hængde i et Haar,Dog blev Offer-Lammet fundet,Han gienløst til Fyrste-Kaar!Saa**Guds Lam,**vor Trøst i Nøden,Gik for os i Offer-Døden,Har til Kronen os gienløst!**Joseph**var en ussel Fange,Blev dog Kongens Høire-Haand,Tilgav Synd, holdt Liv i Mange,Med sin Gunst og Viisdoms-Aand!Saa udgaaer, med Viisdoms-Aanden,Liv fra Guddoms-Høirehaanden,Før i Dødens Fangenskab!**Jonas**selv sig lod udkaste,Leviathan slugde ham,Maatte dog ham paa det FasteKaste op igien med Skam!**Jesus,**hvad kun Ham var givet,Af sig selv tilsatte Livet,Tog fra Døden det igien!**Samson**i Philister-FældeFængsels-Porten rykde op,Bar den i sin Kæmpe-VældeMagelig til Bjerge-Top;Men til Bjerget over SkyenPorten svar fra Helved-ByenBar vor Frelser i Triumf!Mageløst var Kæmpe-Slaget:Livet seired under Muld!Glædeligt var Nederlaget,Død kun styrtedes omkuld!Sjunger, alle Paaske-Dage:Natten randt med Graad og Klage,Soel opstod med Fryde-Sang!## No. 239.Paaske-Sangen *“Ecce dies celebris”* frit oversat.
Dag uden Mage!Evigheds Morgen!Bane for Sorgen!Helvedes Plage!Himmelens Ære!Hilset Du være!Hilset med Fryd,Sang-Klokkers Lyd,Smeltende Hjerters Halleluja!Natten er omme,Mørket forsvinder,Lyset oprinder,Liflig opkommeStraaler guldrøde,Bjergene gløde,Livet opstaaer,Døden forgaaer,Skyggerne flygte for Straale-Skud!Nyt er paa Færde,Fortiden viger,Fremtiden stiger,Lynende SværdeBlegne ved Freden,Ruste i Skeden,Blomsterne blyStræbe i Sky,Fuglene vinke ad Systre smaa!Helvede bæver,Gravene græde,Dødninger kvæde,Hoved sig hæver,Haabet dets LemmerAldrig beskæmmer,Kraftig, urædd,Hver følger med,Christus, vort Hoved, os baner Vei!Solkæmpe-Navnet**Samson**har fundet,**Jesus**har vundetStraalende favnet!“Fraadser gav Føde,Bomstærk det Søde”Fiendens Forliis,Det er Hans Priis,Fuldkomment blev ved Hans Helte-Død!**Elskelig**kaldtes**David**i Vrimlen,**Jesus**i Himlen,Folket ei taltes,Bjørne og LøverLam Han berøver,Og da det gjaldt,**Goliath**faldt,Bethlehemiten har frelst sit Folk!**Canaans**DruerSpeiderne priste,Korset os viiste,Godt de os huer,Presset, os kvægerMosten i Bæger,Sorgerne flye,Vinen den nyØrken omskaber tilParadis!Grav-Steen for HuleOpsatte Haanden,Gjorde Lys-AandenOm til enSule,Sig til et Sæde,Derfra med GlædeRaaber han lydt:Helvede! pyt!Hvor er nu Seiren, du praled af?Fienden er fældet,Seiren er vundet,Freden er fundet,Og for GiengieldetMorderen frygter,Morderen flygter,Haabløs i Hu,Mærket til Gru,Tegnet som**Kain**til langsom Kval!Menneske-Gielden,Naglet til Brettet,Christusudsletted,Men dog, trods Ælden,Blomstrer den sammeMenneske-Stamme,Top er og RodFrelseren god,Gammelt og Nyt er iChristusEet!**Haand**sig oprører,Maa det dog lære,Hæder og Ære**Hoved**tilhører!Smukt alle DeleTjene det Hele!Da, skiøndt vi faldt,Alle har Alt,Alle opreiste iAdamny!## No. 240.Himmelfarts-Sangen *“Festum nunc celebre, magnaque Gaudia”* frit oversat og forkortet.
Høitids-Dagen, Høiheds-Gangen,Vække, hæve Fryde-Sangen,Høi er Thronen, Han bestiger,Som forener begge Riger:Stjerne-Land og Blomster-Vang!**Jesus**i det Høie throner,Ham lovsynge Millioner,Som paa Jorden, saa i Himlen,Engle-Chor med Folke-Vrimlen,Seier-Herren fredegod!Milde Drot! igien Du kommer,Som al Verdens strænge Dommer,Alle Skyer Flammer sprude,Da er Naadens Time ude,Alle Engle raabe Vee!Hør os nu i Naadens Fylde!Straf os ei som vi forskylde!Vogt vor Sjæl fra Skam og Skade!Rør os, bøi os, giør os glade!Lad os see din Herlighed!## No. 241.Himmelfarts-Sangen *“Æterne Rex altissime”* frit oversat.
Stol-Konning i al Evighed,Veileder for de Blinde!Du daled fra det Høie ned,Besteg nu Ærens Tinde!De store Konge-Riger tre,Med selvbevidste Sjæle,Ja, Himmel, Jord og Helvede,I Jesus-Navnet knæle!Herefter Kiød i Engle-ChorSkal Aander ei beskæmme,Vort Kiød sig med Forundring storI Himlen finder hjemme!O Du med Naadens milde Dyd,Paa Herlighedens Sæde,Lad i vort Hjerte Himlens FrydFordunkle Verdens Glæde!Og lad i Domme-Dagens Gry,Naar alle Kæmper daane,Os rødme under Rosen-Sky,Ei under Lynild blaane!Lad da, ved Verdens Undergang,Os finde Livets Krone,Og ære Dig med Takke-SangPaa Fader-Rigets Throne!## No. 242.Af den **Latinske** *“Summi triumphum Regis proseqvamur”* med Hensyn paa **Høisangens** 2det.
Kæmpe-Skridt, som ingen Anden,TagerChristus, Guddoms-Manden,Alle Bjerge som paa VingerDrabelig Han overspringer,Evig deraf bærer SporHimmel, Helvede og Jord!Først fra Solbjerg, over Skyen,Sprang Han ned til Davids-Byen,Sprang fra Guddoms-HerlighedenTil et Barne-Svøb herneden,Det med Engle kalde fritAdamsBørn et Kæmpe-Skridt!Saa Han sprang fra Blomster-TuenDristig ned i Mørke-Stuen,Brød ei Hals, ei Been og Arme,Kom til Hel med Liv og Varme,Det med Suk selv Djævle titKalde maae et Kæmpe-Skridt!Sidst Han sprang fraDjævle-Krogen,Lukt igiennem Helved-Taagen,Jord forbi, op over Solen,Op paa Himmel-Kongestolen,Og med Gud vi kalde fritMageløst det Kæmpe-Skridt!## No. 243.Efter **Angel-Sachseren** hos Cædmon.
I Kveld blev der banket paa Helvedes Port,Saa dundrer den rullende Torden,Herolden var stærk og Hans Budskab fuldstort,Thi lyttede Alt under Jorden!Fra Himlen jeg melder nu Helvedes Kryb:Fra Jorden nedstiger en Kæmpe,Han springer i Gry over svælgende Dyb,For Graad selv i Helved at dæmpe!Han vandrer paa Gløder som Jomfru paa Gulv,Han tramper paa Øgler og Drager,Hug-Ormen Han knuser, og Helvedes UlvHan binder, mens Afgrunden brager!Paa Albu sig reiste hver Fange saa brat,Det kunde ei Djævle afværge,Som Storme de hyled i bælgmørke Nat,Og fnøs som ildsprudende Bjerge!Paa Albu sig reiste hver Fange saa brat,Ei før blev i Helvede lyttet,De lured om Dag og de lured om Nat,De ændsed ei Ilddrage-Spyttet!Og Tredie-Dagen, da Hel-Hanen goel,Og Gienfærd kom alle tilbage,Da skinned i Helvede Himmerigs Soel,I Drømme slet ingen saae Mage!Som Skyerne hvide med Stjerne-Hob bleg,Gik Englene foran den Bolde,Og brat som en Soel Han fra Dybet opsteg,Med guldrøde Skyer til Skjolde.I Helvede skinned Guds Herligheds Glands,Guldfarved de Djævle kulsorte,Men Murene revned for Straaler i Dands,Af Hængsel fløi Helvedes Porte!Sig reiste de Fanger nu alle paa Stand,Men dog kun for dybt at nedknæle,Velkommen, velsignet, vor Frelser-Mand!Det lød fra utallige Sjæle!Nu**“Adam,**hvor er du?” blev hørt med en Røst,Som Lærkens en Pindsedags-Morgen,Da fødtes i Helved den evige Trøst,Sin Hel-Sot fik Menneske-Sorgen!Da**Eva**tog Ordet, gik Frelseren nær,Og sagde: min Søn og min Herre!Jeg ene det voldte, at vi ligge her,For jeg lod mig daare, desværre!Den Slange, som krymper i Flammer sig nu,Sig bugted om Kløgt-Træets Grene,Den glimred som Guld, og den skiød mig i Hu:Vi raadte for Verden alene!I raade for Himmel, I raade for Jord,Saa hvidsled den smigrende Stemme;Da blege og blaa vi til Helvede foer,Langt andet vi fik at fornemme!Men est Du den Sæd, mig blev lovet til Bod,Undfanget og født af en Kvinde,Da falder ei Moder omsonst Dig til Fod,Forlades ei grusom herinde!Fra Soel-Øine milde to Taarer nu faldt,Og underfuldt var det at skue,Med deilige Farver i Krone-GestaltSig danned om**Eva**en Bue!Saa kyssed sin Moder Guds Herligheds Glands,Til Under for alle de Døde,Og op stod, som Dronning, med Regnbue-KrandsSkiøn**Eva,**som angred sin Brøde.Titusinde Mile end dybere nedSank Djævle, da**Eva**sig hæved,De turde ei hyle, i Læbe sig beed,Og sittred, saa Jorderig bæved!Fra Helvede steg nu den Herre saa bold,Ham fulgde saa faver en Skare,Som Solen paa Skyer, Han sattes paa Skjold,Propheterne alle Ham bare!Triumph blev der nu, hvor kun Graad hørdes før,Kun Død sad i Helved bedrøvet,Cheruben oplod den forseiglede Dør,Skjold-Vagten sig kasted i Støvet!Saa herlig opstod paa den tredie DagVor Frelser, uskyldig korsfæstet,Thi er det paa Jord nu en Saligheds-Sag:Guds Søn haver Helvede giæstet!## No. 244.Af den Angelsachsiske Messiade i Exeter-Bogen.
Kommer Sjæle, dyrekiøbte,Og til meer end Engle døbte,Sydskende tilDavidsSøn!Lad os med Guds Engle-SkareOg med Ham til Himmels fare,See den Frommes store Løn!Hører I de Toner søde,Stigende som Liv af Døde,Himmel-Hærens Velkomst-SangTil den ædle Straale-Skytte,Som med Seier, Priis og Bytte,Kom fra Hel og Blomster-Vang!Trindt det lyder Ham i Møde:Vær velkommen fra de Døde,Alle Djævles Skræk og Gru!Over dem gaae Flamme-Bølger,Folket igienløst Dig følger,Før fortabt, men fundet nu!Kæmper, I, som Borgen værne,Borgen over Sky og Stjerne,Aabner brat den høie Port!Seierrig fra Dybet kommerVerdens Skaber, Verdens Dommer,Navnet Hans er evig stort!Møder Ham med gyldne Kroner,Ham og mange Millioner,Dyrekiøbte med Hans Blod,Stigende fra Jammer-DaleNu med Ham til Fryde-Sale!Takker Ham, for Han er god!Mellem Engle Mænd nu tælles,Har med Herren Alt tilfælles:Aand og Støv og Liv og Blod,Troen, Haabet, Kiærligheden,Lyset, Glandsen, Glæden, Freden,Livets Træ og Livets Flod!Vælge kan igien og vrageJordens Slægter, alle Dage,Vælge mellem Liv og Død,Dagens Lys og Nattens Mørke,Paradisog vilde Ørke,Helved hedt og Himmel sød!Ære være Frelser-Manden,Med et Navn, som ingen Anden,Løseren af Dødens Baand!Lov og Tak og evig ÆreI Tre-Enigheden væreFader, Søn og Hellig-Aand!## No. 245.Af Messiaden i Exeter-Bogen, med Hensyn paa **Høisangens** 2det.
Himmel-Farten saae i Løn**Salomon,**KongDavidsSøn,Havde den for Øie,Da han sang: alt som en HindSpringer Han fra Tind til Tind,Hist paa**Bethels**Høie!Ogsaa vi vil synge fritOm Hans Spring og Kæmpe-Skridt,Over Bjerg og Dale,Afgrunds-Svælg og Klippe-Top,For os Smaa at hente opTil de høie Sale!Fra sin Throne, morgenrød,Sprang Han ned i Jomfru-Skiød,Og i Krybbe-Rummet,Deraf Folk i Blomster-Vang,Som Guds Barne-Engel sang,Glæde har fornummet!Saa Han sprang fra Verdens HavOp paa Kors og ned i Grav,Evig det skal mindes,Om fra Liv til Død Hans SkridtSynes kort og glemmes tit,Kostbart maa det findes!Skik det er paa Verdens Øe,Hvad der fødes, skal og døe,Død ved Synden hefter,Men paa Korset døde Han,Som er Drot i Livets Land,Hvo giør Ham det efter!Endt var dog ei Heltens Færd,Og det sidste Spring isærViste Guddoms-Evne;Thi fra Helved sprang paanyLukt Han over Jord og Sky,Det er værdt at nævne!Saa kom Helten atter hjem,Og i GudsJerusalemBlev der Fryd og Gammen,Om Hans Kæmpe-Skridt og SpringSang om Kap og sang i RingEngle allesammen!Høit vi sjunge og Hans Priis,For vi skal paa Smaa-Folks ViisSpringet efterligne,Trin for Trin fra dyben DalStige op til Stjerne-Sal,Og vor Drot velsigne!Med**vort Legem**foer Han opOver Himmel-Bjergets Top,Fylder saa Guld-Thronen;Saa og vi med**Aanden Hans**Stige skal fra Glands til Glands,Til vi naae Guld-Kronen!## No. 246.Den **Engelske** *“By thy birth and early years”* frit oversat.
For den store Fattigdom,Hvormed Du til Verden kom,For din lange Faste-Tid,For din svare Kamp og Strid,For din Seir i Ørken vildOver Fristeren saa snild,**Jesus,**Guds ogDavidsSøn!Skaan os, hør vor Suk og Bøn!For paa Korset nagelfastDu holdt ud, til Hjertet brast,For Slagt-Offeret fuldbragt,Seiglet paa den nye Pagt,For Du bold i Jordens SkiødOvervandt den grumme Død,**Jesus,**Guds ogDavidsSøn!Skaan os, hør vor Suk og Bøn!## No. 247.**Montgomerys** *“Go to dark Gethsemane”* frit oversat.
Følger med til Urtegaarden,I som fristedes og faldt!See, hvor drabelig for HjordenHyrden stred, da ret det gjaldt!See Hans Kval og hør Hans Bøn!Lær at bede af Guds Søn!Følger med og seer paa ThingetVerdens Dommer, skiændt og skiældt,Trindt af Avinds-Mænd omringet,Døds-Dom over**Sandhed**fældt!Væn dig, Sjæl, til Verdens Løn!Lær at lide af Guds Søn!Følger med til Retter-Stedet!Seer Hans Kors og seer Hans Blik!Seer Hans tørre Læbe vædetYnkelig med Galde-Drik!See Ham rolig, mild og skiøn!Lær at døe afDavidsSøn!Følger med til Klippe-Graven,I den aarle Morgen-Stund!Mørkt der er i Dødning-Haven,Lysner dog om Engle-Mund:Rødt stod op hvad blegnet laae,Lær os, Herre, at opstaae!## No. 248.Montgomerys *“The world in condemnation lay”* frit oversat.
Al Verden under Død og DomBlev lagt ved**Adams**Brøde,Indtil den store Løser kom,Uskyldig leed og døde,Da misted Synd og Død sin Magt,Med os vor Dommer gjorde Pagt,Giv, Synder, Ham din Sag i Hænde!Han for din Tro vil dig frikiende!Lad os til Ham i Krybben gaae,Og følge Ham i Ørken!Lad Kors Ham kun os lægge paa,Thi med det følger Styrken!Lad Ham os kun ei vige fraPaa Olje-Bjerg ogGolgatha:Paa**Zion**skiænker Han os Hvile,Saa vi ad Død kan evig smile!## No. 249.Sammes *“The days of Paradise were few”* lidt anderledes.
Kun faa varParadisetsDage,Fuldkort Uskyldighedens Stand,Vi synded, sank i Støv tilbage,Vi hjemme fik i Gravens Land!Vort Hjerte blev en Røver-Kule,Den gamleAdami os boer,Vi for vor Skabers Aasyn skule,I Skjul vi krybe for**Guds Ord!**Til Enden Han dog elsker Sine,Vor Skaber vi skal see med Fryd,Thi Han for os leed Død og Pine,Os klæder op med al sin Dyd!Han søgde smaalig det Forlorne,Han lægde os med sine Saar,Han kroned sig med Jordens Torne,Og gav os Himlens Rosengaard!Gud-Fader! af din store NaadeDu os gav din eenbaarne Søn,O, drag os paa al mulig Maade,Og giv**Ham os,**det er vor Bøn!Er vi kun Hans, er vi og Dine,Hans Lodd er vores ligerviis,Da røres ei vor Sjæl af Pine,Da er vort Hjem i**Paradis!**## No. 250.Watts *“I sing my Saviour's wondrous death”* frit oversat.
Syng høit, min Sjæl, om**Jesu**Død!Han faldt ei seierløs,Thi Hans “fuldbragt” saa mægtig lød,At Helved skjalv og giøs!Den er fuldført, det feiler ei,Den Naadens Verden ny,Og banet er Hans Konge-VeiTil Thronen over Sky!Det Kors, der rødmer af Hans Blod,Som vidste ei af Svig,En Trappe er til Thronens Fod,Som staaer urokkelig!Syng høit, Guds Folk: det er fuldbragt,Min Frelser Prisen vandt,Al Verden Ham er underlagt,Hvis Blod paa Korset randt!For**Jesu**Navn Hans Fiender flye,Og styrte for Hans Sværd,Mens Kronen vinker over SkyDen Mindste, Ham har kiær!## No. 251.Watts *“Dearest of all the names above”* frit oversat.
Navnet over alle Navne,Jesus, baade Gud og Mand!Før mig, til i Dig at havne,Over Verdens vilde Strand!Hvor Du throner i det Høie,Fader-Smilet er dit Værk,Og hvor lavt vi Knæ mon bøie,Kun din Aand giør fri og stærk!Til som En af os vi skueHimlens Gud i jordisk Dragt,For den Hellige vi grue,Dommeren, som har al Magt!Men som Knop paa Kvist udspringer,Saa vor Fred, vort Haab og Held,Naar det i vort Hjerte klinger:**Gud med os,**Immanuel!Lad kun derfor**Jøder**fnyse!Lad kun**Græker**drive Spot!Ei fra**Jesus**de os kyse,Korsets Ord giør Alting godt!## No. 252.Den **Engelske** *“Angels, roll the rock away”* frit oversat.
Ruller, Engle, Stenen bort!Død i Slaget kom tilkort:Han, som dødbleg var i GaarMorgenrød i Dag opstaaer!Frelst er nu den faldne Jord!Jubler, alle Engle-Chor!Svar, istem, gienlyd deraf,Jordens Bold og Verdens Hav!See, Han stiger op af Muld,Reen og klar, som prøvet Guld!Engle-Skarer, fjern og nær,Sjunge om Hans Herre-Færd!Over Solens Kreds opfløiÆre-Porten vid og høi,Ag nu ind paa Rosen-Sky,Guddoms-Helt, i Gammens-By!Med Guld-Harperne i Hald,Engle-Tunger, uden Tal,Tone ud med evig KlangFor Dig Livets Seier-Sang!## No. 253.Den Engelske *“Come thou mighty King of kings.”*
Reis Dig, alle Drotters Drot,Som med Døden driver Spot,Bringer op fra Orme-GaardLægedom for Bane-Saar!Øst og Vest og Syd og NordLænges efter Livets Ord,Fredens Fyrste, Livets Drot!Med et Ord giør Alting godt!Prises skal paa Jordens BoldDa dit Navn fra Old til Old,Alle Sjæle frydes vedHerren: vor Retfærdighed!Kiære Frelser! kron dit Værk!Send os Aanden guddomsstærk!Uden Ham, trods Vid og Konst,Al vor Gierning er omsonst!## No. 254.Watts *“Hosanna to the Prince of Light.”*
Halleluja for Lysets Drot!Hans Kæmpe-Værk er stort:Han giæsted Dødning-Kongens Slot,Og sprængde Helveds Port!I Mørket skinned Livets Soel,Og Frelseren opstod,Da styrted Dødens Konge-Stol,Da faldt Tyrannens Mod!Med Helte-Fryd, i Straale-Skrud,Med Arr af lægte Saar,Da stævned Seier-Herren prudOp til sin Faders Gaard!Der høit ophøiet throner Han,Vor Frelser og vor Gud,Velsignelserne trindt om LandRundhaandet strøer Han ud!I Støvets Børn med Bane-Saar!Lovsynger Livets Drot!Hans Gave er et Gylden-Aar,Livsaligt, evig godt!I Lysets Aander, Engle-Chor!Lovsynger “Gud med os,”Som reiste op den faldne Jord,Al Mørkheds Magt til Trods!## No. 255.*Wesley's “Our Lord is risen from the dead”* lidt anderledes.
Vor Frelser opstod fra de Døde,Vor Herre til Himmels opfoer,Fordærvelsens Hjem er lagt øde,Gienfødt er den frugtbare Jord!Triumphen, o, hvor den er fager!Hvor det er et lysteligt Syn:Paa Solstraale-Karmen Han ager,Guds Engle Ham følge som Lyn!I skyhøie Toner de sjunge:Opspringer, I Porte, paa Stand!Thi her ager Herligheds Konge,Med Byttet fra Dødninge-Land!Hvem er vel den Herligheds Konge,Som iler til Faderens Favn?Det Himlen og Jorden udsjunge,Sig bøier hvert Knæ i Hans Navn!Hans Navn skal de Diende lære,Og Oldinger prise i Bøn,Thi Herren til Faderens ÆreEr**Jesus,**er Menneskens Søn!## No. 256.Den **Engelske Kirkes** Paaske-Sang *“Since Christ, our passover, is slain.”*
For Alle slagtet er Guds Lam,Vort Paaske-Lam det bolde,Lad derfor nu, med Tak til Ham,Os alle Høitid holde,Ei med den gamle Surdei rød,Med Hykleri og Tant,Men med et Hvidt, usyret Brød,Saa Alt er reent og sandt!Gud-Faders Majestæt opvaktHar**Christus**fra de Døde,Nu smiler kun ad Dødens MagtOpstandnes Første-Grøde;Een Gang for Alle døde Han,For os til Sjæle-Fred,Men lever nu i Glædens LandFor Gud i Evighed!Saa skal og vi fra Synden døe,Opreises af Guds Naade,Og leve, skiøndt vort Kiød er Hø,For Gud iligemaade!Gud-Fader, Søn og Hellig-Aand,Som brækked Vredens Riis,Og løste for os Dødens Baand,Skee evig Lov og Priis!## No. 257.Morten **Luthers** “Nun freut euch, lieben Christen g'mein” frit oversat.
Nu fryde sig hver Christen Mand,Og springe høit af Glæde!Ja, lad os Alle, trindt om Land,Med Liv og Lyst nu kvæde,For Gud, saa god, som Han er stærk,Har gjort et herligt Underværk,Ei regnet, hvad det kosted!Jeg faldet var i Fiendens Vold,I Synden født og baaret,Mig knuged Død, den grumme Trold,Og gav mig Bane-Saaret,Ak, med mig selv jeg laae i Kiv,Jo meer jeg kæmped for mit Liv,Des haardere blev Døden!Min Dyd ei hjalp mig for et Haar,Den var ei værd en Hægte,Min gode Vilje laae paa Baar,Og kun min Synd var ægte,Det lærde mig min Fjende klog,Og trak mig ned i Djævle-Krog,Der evig at fortvivle!Det saae min Gud i Himmerig,Den Gode og den Fromme,Og kiøbde fri, miskundelig,Min Sjæl i dyre Domme,Det var for Ham slet ingen Skiemt,Han kostede paa mig bestemtDet Kiæreste, Han havde!Til Frelser min Han taled saa:Vi faaer os dog forbarme,Far ned, min Søn, og Hjelp de Smaa,De Usle og de Arme!Gienløs Du dem fra Synd og Nød,Og slaae ihjel den bittre Død!Lad dem med Dig saa leve!Alt som Du vil, min Fader kiær!Det svared Søn med Blide,Og fødtes af en Jomfru skiær,Ved Jule-Midnatstide,Som En af os,**Marias**SønSin Guddoms-Vælde bar i Løn,Den gamle Ræv at fange!Hold dig til Mig, nu sagde Han,Saa har det ingen Fare,Alt hvad Jeg vil, Jeg ogsaa kan,Og Jeg for dig vil klare,Vær du kun min, saa er Jeg din,Og Eet er Jeg med Fader min,Trods den, os kan adskille!For dig Jeg lade vil mit Liv,Og med mit Blod dig kiøbe,Mit Kors du paa dit Bryst kun skriv,Fat Tro og lad dig døbe!Da er din Synd og Død du kvit,Din Død er min, mit Liv er dit,Min Salighed tillige!Saa gaaer Jeg til min Fader hjem,Med Bytte stort i Hænde,For idet ny JerusalemMin Aand dig at tilsende,I alskens Nød din Trøster-Mand,Han giver dig paa Liv Forstand,Til Himlen dig ledsager!Som Jeg i denne Verden var,Saa skal og du nu være,Klenodiet i Leerjords-KarSkal bæres til Guds Ære!Lad fare Angst og Trældoms-Frygt,Men vogt dig vel for Verdens Kløgt!Det er min sidste Vilje!## No. 258.Den **Tydske** “Weg, Welt, mit deinen Freuden” frit oversat og forkortet.
Bort, Verden, med din GlædeOg al din Lystighed!Jeg vil til Korset træde,Hvor**Jesus**for mig leed;I rette Følge-SvendeMan Herren skal gienkiende.O see, hvor Han sig vaanderI Lystens Urtegaard!O hør, hvor tungt Han aander,For Døden er saa haard!Dog vil, for os det kvæger,Han tømme Smertens Bæger!Ham solgde en Forræder,Det var Hans egen Svend,Og smeddet har Hans KiæderEnhver Hans falske Ven;For os dog, from i Sinde,Sig lader Sandhed binde!Høimodige Forsoner,Som giver bort din Ret!Med Torne Man Dig kroner,O, hvor Du takkes slet!Ak, tit, selv under KnælenDig spotter Daare-Sjælen!O, store Lære-MesterI ret Sagtmodighed!Den Haand, som Dig korsfæster,Selv den giør Dig ei vreed,Du beder, from i Sinde:Tilgive Gud de Blinde!Dig elsked ømt din Fader,Før Bjergene opkom,Dog her Han dig forlader,Dig knuser Vredens Dom,Fordi, al Dyds Begynder,Du bærer Verdens Synder!Saa rødmer Du og blegnerFor hvad jeg giør saa tit,Dit skiønne Hoved segnerKun for at reise mit;Med vidtudstrakte ArmeNu Gud vil sig forbarme!Velsignet være Munden,Som sagde “det er skeet!”Igiennem Side-VundenDit Hjerte jeg har seet;Lad mig paa Torne-VeieDet faae til Arv og Eie!## No. 259.Efter det Gamle *“Agnus Dei”* og “Christe, du Lamm Gottes.”
O, Du Guds Lam!Med Korsets Skam,Du bar al Verdens Synder,Derfra al Trøst begynder;Miskundelig,Forbarm Du Dig!O, Du Guds Lam!Med Korsets Skam,Du bar al Verdens Synder,Dermed al Fred begynder;Af KiærlighedGiv os din Fred!O, Du Guds Lam!Med Korsets Skam,Du bar al Verdens Synder,Derfra vort Liv begynder;Vor Død til Trods,Opliv Du os!## No. 260.De Bøhmiske Brødres “Christus, der uns selig macht” frit oversat og afkortet.
Christus, vor Gienløser blid,Uden Synd begangen,Dog for os ved Natte-TidSom en Tyv blev fangen,Dømdes, uden Skyld og Sag,Mellem Djævel-Unger,Taalde Haan og Hug og Slag,Spot af onde Tunger!I den aarle Morgen-StundDe Ham, uforskammet,Førde til en hedensk Hund,Taus Han gik som Lammet,Vel uskyldig blev Han kaldt,Han dog ei løslodes,Sendtes, for at prøve Alt,Ogsaa tilHerodes!Klokken ni, med Riis og Vaand,Lod Han sig hudflette,Og af raa Soldaters HaandKrone tung paasætte;Purpurklædt, til Spee og Spot,Ryggesløse SvendeHilsed Ham, som Jøde-Drot,Med et Rør i Hænde!Klokken tolv Han, bar og blot,Blev til Korset naglet,Der Han Galde drak og Spot,Duggen rød nedhagled,Hovedet var bidt af Skam,Røver-Pak Ham haaned,Soel dog, ved at see paa Ham,Sortnede og daaned!Klokken tre Han gav et Skrig,Han sin Fader savned,Fandt af Ham dog faderligBrat sin Sjæl omfavnet;Afgrund skjalv og Klipper brast,Sonen var fuldkommen,Teppet revned i en HastDa for Helligdommen!Lær os Frelser, Livets Væld,Hvad din Død betyder,Saa vi til dit Kors med SkielNagle vore Lyder!Lær i Aanden os at saaeGrædende herneden,Saa Du Lov-Sang høste maae,Naar vi fare heden!## No. 261.**Heermans** ogsaa hos os velbekiendte “Jesu, deine tiefe Wunden,” frit oversat.
Jesus! dine dybe VunderOg din smertefulde Død,Som din Kiærligheds Vidunder,Trøster mig i al min Nød,Og naar Synd mig falder ind,Strax den støder i mit SindPaa din Pine, som forbyderMig at skiemte med Udyder!Vil med Vellyst sig fornøieMit forvendte Kiød og Blod,Strax dit Kors mig staaer for Øie,Hjertet røres og giør Bod;Sætter Satan an paa mig,Som mit Skjold jeg viser Dig,Dine Suk og Taare-Strømme,Snart maa han da Marken rømme!Vil mig Verdens Aand udlokkePaa den rosenstrø'de Vei,Hvor Man under Blomster-FlokkeSeer de skjulte Slanger ei,Paa din Torne-Sti jeg tænkerGiennem Verdens Urtegaard,Da sig blotte Fiendens Rænker,Vinke mig min Frelsers Kaar!Saa mod Alt hvad Hjertet krænkerGive dine Vunder Kraft,Naar min Sjæl sig i dem sænker,Drager den ny Leve-Saft,Deler jeg Din Kval og Død,Da forsvinder al min Nød,Naar dit Blod i mig indflyder,Glædens Kilde-Spring udbryder!Paa dit Kors mit Haab er grundet,I din Grav jeg Hvile faaer,Thi din Død har Døden bundet,Den har lægt mit Bane-Saar,Deel i Dig er evig Trøst,Freden boer i Dines Bryst,Og med Dig det os er givet,At staae op til Lys og Livet!Har kun Dig jeg i mit Hjerte,Salighedens Kilde-Spring,Da jeg føler ingen Smerte,Selv ved Dødens Edder-Sting,Skjuler jeg mig kun hos Dig,Røre kan ei Fienden mig,Døden har i Dig jeg fundetSødt af Livet overvundet!## No. 262.Af Stockman's “Jesu Leiden, Pein und Tod.”
Ind i Haven**Jesus**gik,Sørgelig tilmode,Faldt saa med et Himmel-BlikFader sin tilfode;Mærk det, Christen, vaag og beed!Far ei til forvoven!Kun til hvem der knæler ned,Daler Kraft fra Oven!Tages maa og tømmes udLidelsernes Bæger,Men et himmelsk Sende-BudHjertet vederkvæger;Christen! saa i Dødens StridHimmelen dig vinker,Saa din Sjæl kun higer did,Kaster hvad den sinker!**Jesus,**uden Skyld og Sag,Blev i Haven bundet,Dertil Synden, Nat og Dag,Rebet havde spundet;Men vil nu den fule AandMig for Synden binde,Han i**Jesu**bundne HaandSkal min Løser finde!Mellem Djævle og UdyrJesusstaaer taalmodig,Under falske VidnesbyrdSlaaes Han blaa og blodig;Vil da som min Herre huldVerden mig begegne,For en Tjener syndefuldHvad er det at regne!Peder! saae du, hvor det gik?Vi er ingen Helte,Os kun Herrens Frelser-BlikStyrke kan og smelte,Derfor, Herre, tab mig eiNogentid af Syne,Og gaaer jeg paa Vantroes Vei,Mig dit Blik nedlyne!ChristiKors kun nødig barSimonaf Cyrene,Herrens Byrde tykkes svar,Ei for ham alene,Men naar jeg betænker ret,Hvem mig Korset rækker,Som en Palme-Green det letSig mod Himlen strækker!Paa sit Kors blev nagelfastHimmerigs Fribaarne,Da for mange Trælle brastBolt og Fange-Taarne,Igienløste kan nu viOs med Ham forbinde,Som giør Sine evig fri,Hvor Guds Søn er inde!Til dit Folk, Du Jøde-Drot,Vil jeg mig da regne,Skiønt Dig times Kval og SpotMest af dine Egne,Jeg mig føler vis derpaa,At naar Stjerner falde,Skal din Throne dog bestaae,Du mig Broder kalde!I dit Ord “det er fuldbragt”Har min Sjæl sig hvilet,Havde ei det Ord Du sagt,Længst var jeg fortvi'let,Men det Ord i Sandheds MundSige vil saameget:Tro og haab og elsk Mig kun!Regningen er streget!Sortnet var den gyldne Soel,Da min Frelser, rolig,Gud i Vold sin Aand befoel,Som en Søn fortrolig;Saa skal jeg i**Jesu**Navn,Hvad end før jeg frister,Siælen lægge Gud i Favn,Naar mit Øie brister!Da det sidste Suk Han gav,Hele Jorden bæved,Klipper revned, og i GravDødninger sig hæved;Giør Hans Suk det Underværk,Hvad da Hersker-Tonen!Er paa Korset Han saa stærk,Hvad da ei paa Thronen!Ned Han sank vel under Muld,Blev dog ufortæret,Throner nu paa meer end Guld,Som Gud-Fader æret,Derfor, Christen, krymp dig eiNu ved Orme-Gaarden!God er**Jesu**Konge-Vei,Christ-Naturens Orden!**Jesu**Pine, Kors og Død,Er min Lyst og Glæde,Derom jeg i al min NødVil som Fuglen kvæde,Thi jeg veed, hvor Herren er,Skal Hans Tjener være,Og hvem Sønnen haver kiær,Vil Gud-Fader ære!Uvist synes det mig tit,Om jeg elsker, Herre!At jeg elsker Dig for lidt,Vist er det, desværre!Men om end al Verden leerAd mit Lidt ivente,Aldrig jeg mig ønsker meerEnd Du mig fortjende!## No. 263.**Luthers** Paaske-Sang “Christ lag in Todes Banden” paany fordansket.
I Dødens Baand vor Frelser laae,For vores Skyld hengivet,Men herlig kunde Han opstaae,Og skænked mild os Livet,Thi er Hans Folk nu sjæleglad,Og takker Gud i allen Stad,Og synger for**Jesus Christus:**Halleluja!Det var fuldstort et Kæmpe-VærkDen Død at overvinde,For Syndens Skyld ei før saa stærkVar Mand paa Jord at finde;Thi traadte Død os under Fod,Men**Jesus**gav den Bod for Mod,Forstyrret har Han dens Rige!Halleluja!Som En af os vor Synd Han bar,Men Han var selv uskyldig,Dermed Han Døden fældet har,Gjort al dens Krav ugyldig,For os, som**Jesus**har til Drot,Den er sit eget Gienfærd blot,Sin Brodd Haver Død forloret!Halleluja!Det var en Tvekamp underfuld,Da Liv og Død de brødes,Og Kredsen skreves under Muld,Hvor Riget var de Dødes,Men Livet fik dog Overhaand,Saa, fængslet i sit eget Baand,Til Spot er nu Døden blevet!Halleluja!Det gik, som det var forudspaa'd,Skiøndt det er sært at sige:Den ene Død den Anden aad,Det Lige var for Lige;Den store Fraadser kom tilkort,Vor Herres Kiød var alt for haardt,Det kunde han ei fordøie!Halleluja!Thi fryde vi os ved Livets Fest,Som Død har overvundet,Og prise den Kæmpe allerbedst,Som har den Stærke bundet,Han sidder nu paa Ærens Stoel,Og er for os den gyldne Soel,Døds-Natten, hun er forgangen!Halleluja!## No. 264.Udtaget af den Foregaaende.
Nu kom det rette Paaske-Lam,Hvis Been ei maatte brydes,Og ihvor grumt de slagted Ham,Vi ved Hans Død dog frydes,Thi nu vort Hjertes Kammer-Dør,For Morder-Englen aaben før,Guds Lam med sit Blod forseigled!Halleluja!I Sandhed Mad er Lammets Kiød,Til evigt Liv og Glæde,Naar vi med ret usyret BrødI Kiærlighed det æde;Thi fei den gamle Surdei ud,Bag Paaske-Brød, duChristiBrud!Syng evig til Lammets Ære:Halleluja!## No. 265.Franck's “Dieses ist der Tag der Wonne” med lidt Omstilling, frit oversat.
Salighedens Morgen-Røde,Steget op af sorten Jord!De Opstandnes Første-Grøde!Livets Soel med Straale-Spor!Jesus, Dødens Overvinder!Thron nu tryg blandt dine Fiender!I, som vilde Graven spærreMed Steen-Lukke, Seigl og Vagt,Blinde-Bukke! seer, vor HerreHar og over eder Magt,Blæser bort, naar Vei Han savner,Kampe-Steen, som Straa og Avner!Grumme Død! skær du kun TænderBrøl kun, Løve, i dit Bur!Hyl kun, Helved, og vrid HænderOver Gruset af din Mur!Trøster, om I kan, hinandenOver Frelseren opstanden!Død! hvor er din Brodd nu henne?Helvede! hvor er din Seir?Aldrig var en Dag som denneLys-Triumf i Livets Leir;Aldrig kom saa klart for Dagen:Guders Gud har dømt i Sagen!Kun Forvarsel, I Philistre!Var for Dette**Samsons**Færd,Og at**Goliath**hin bistreBlødte for sit eget Sværd;Dødbleg Davids-Sønnen fældteFaderen til eders Helte!Pharao paa Lynilds-Karmen,Med sin Hær i Morgen-Gry,Rørt af Almagts-Kæmpearmen,Sank til Havsens Bund som Bly,Men i Paaske-MorgenstundenDragen drukned i Afgrunden!Store Høitid! vær velkommen!Vær velsignet, Paaske-Soel!Over Død faldt nu Døds-Dommen,Faldt Lys-Fiendens Konge-Stol!Dræbt er Døden, har opgivetMed sin Aand sin Strid mod Livet!## No. 266.Oprindelig paa Munke-Latin *“Surrexit Christus hodie”* hos os “Fra Døde opstod den Herre Christ.”
Idag opstod den HerreChrist,HerreChrist,Til alle Slægters Trøst forvist!Halleluja, Halleluja!Han døde først i Overgaar,Overgaar,Ei tælles kan Hans Leve-Aar!Halleluja, Halleluja!I Kvinder kom med Sorg i Hu,Sorg i Hu,Men værer sjæleglade nu!Halleluja, Halleluja!Gaaer til Hans Venner skyndelig,skyndelig,Forkynder: Herren reiste Sig!Halleluja, Halleluja!Nu Herren er vor Soel og Skjold,Soel og Skjold,Velsignet være Helten bold!Halleluja, Halleluja!Gud-Fader, Søn og Hellig-Aand,Hellig-Aand,Nu løste os af Dødens Baand!Halleluja, Halleluja!## No. 267.Den gamle *“Cælos ascendit hodie”* lidt udvidet.
Til Himmels foer den Ærens Drot,Ærens Drot,Som gjorde Alt paa Jorden godt,Halleluja, Halleluja!Hvad er Hans Navn, den Kæmpe skiøn,Kæmpe skiøn?Det**Jesus**er,**Marias**Søn!Halleluja, Halleluja!Med Kiød og Been, som Gud og Mand,Gud og Mand,Opstod, opfoer og throner Han!Halleluja, Halleluja!Nu er opfyldt KongDavidsSang,DavidsSang!Hans Søn paa Thronen sig opsvang!Halleluja, Halleluja!Høilovet være Herren god,Herren god,Med Død og Djævel under Fod!Halleluja, Halleluja!**Han**ved**Gud-Faders**Høire-Haand,Høire-Haand,Tilsender Støv den**Hellig-Aand!**Halleluja, Halleluja!Guds Engle stige op og ned,Op og ned,Med Folkets Sang og Kongens Fred!Halleluja, Halleluja!Imorgen kommer Han paany,Han paany,Med Straale-Krands paa Rosen-Sky!Halleluja, Halleluja!## No. 268.Vor egen Gamle, med samme Begyndelse gjort i **Fængsel,** nu læmpelig ændret.
Hjelp Gud, at jeg nu kunde,Du ædle Skaber min,Forkynde nogenlundeMiskundelighed din!Jeg gladelig begynde vilMed Sang af Hjertens Grunde,Din Aand vil hjelpe til!Derved saa skal det blive,Som Du lod fordum spaae,LodEsaiasskrive,At før skal plat forgaaeDin Himmel skiøn og saa vor Jord,End Nogen skal giendriveDet mindste Guddoms-Ord!Din Søn kom hid til Verden,Han var Guds-Ordet boldt,Al Dyd var Levnets-Færden,Men nedrig blev Han solgt,AfJudas, som aad Brød med Ham,Saa gik det her i VerdenDet lydesløse Lam!Saasnart i UrtegaardenHan havde gjort sin Bøn,De satte HellebaardenFor Brystet paa Guds Søn,Gud hjelpe os, for Ret Han nød,Uskyldig, mod al Orden,De dømde Ham til Død!Paa Korsets Træ ophængdesNu den høibaarne Drot,Derefter Han forlængdesAt giøre Alting godt,At tjene os en salig Løn,Derfor af Tørst Han trængdes,Han var vor Moders Søn!Sit Hoved Han nedbøiedOg saa opgav sin Aand,Han, som det saae med Øiet,Gav os derpaa sin Haand.Steendød Han blev i Graven lagt,Men skiød dog Jorde-Tøiet,Som før Han havde sagt.Kun indtil Tredje-DagenHan laae i Jorde-Lin,Da hist Man saae Hans Lagen,Her Svede-Dugen fiin,Men Herren selv var ikke der,Han opstod, det er Sagen,Trods Vagtens Spyd og Sværd!Nu lærde sine SvendeVor Herre Livets Ord,Som skal til Verdens EndeGaae rundt paa denne Jord,Enhver som tro'r og bliver døbt,Naar han sig vil omvende,Til Liv er dyrekiøbt!HvadLukasend mon skriveOmChristiHimmelfart,Dog vil hos os Han blive,Med sin den bedste Part,Det er alt med sit Guddoms-Ord,Som Ingen kan giendriveOg slaae ihjel paa Jord!En Trøster Han os sendte,Det er den**Hellig-Aand,**Med Ham vi har iventeAlt Godt fra Fader-Haand,Naar Ham vi trolig holde paa,Hvad Frelseren fortjende,Altsammen vi skal faae!## No. 269.Gammel-Dansk fra Middel-Alderen, ændret paany.
Det hellige Kors, vor Herre, Han bar,Hans blodige Saar og Pine,Hans bittre Død uden Lak og LydeDeraf allene vi Godt skal nyde!VarJomfru MarieModer tilChrist,Med alle Guds Helgen hun forvistKun himled salig paa samme Maade,ForJesuSkyld af Gud-Faders Naade!Du værdige Hellig-Aand, som Guds Tolk,Opliv og oplys det Christne Folk,Og leed os Alle paa Herrens Bane,Fra Verdens Kløgt og vor gamle Vane!Al Ære og Priis den eneste Gud,Som sendte sin Søn til Verden ud!Han styr' og raade os allesammen,Saa vi ham frygte og elske, Amen!## No. 270.Sammensat af Hr. **Mikkels** Rim i Korthed, hvad før blev langt i den gamle “Nu lader os af Hjertens Grund.”
En Ædel-Steen er rosenrød,I Troens Krone,ChristiDød,Med Pine svar og Plage,Sæt du den høit af Hjertens-Grund,Og see dertil i allen Stund,Vil du Hans Sødhed smage!Han hang paa Korset bleg og rød,For dig Han leed den store Nød,Hudstrøget, tornekronet,Der svæved mellem Himmel og Jord,Han, dem har skabt, Gud-Faders Ord,Saa blev din Synd afsonet!Stor Harm det var og Ynk at see,De slog Ham fast med Nagler tre,De ændsed ei Hans Pine,Da mægtig Han stod op af Grav,Han bar endda de Naglegab,Og teede dem for Sine!Fuldkommet blev til Mande-BodBogstavelig hvad skrevet stod,Og spaaet var forleden,Han leed al Syndens Straf og Tvang,Ham Pinen gjorde Fredag lang,Til os saa vandt Han Freden!Da Han sit Hoved bøied ned,Al Verden gav sig svart derved,Gav Suk for Synder sine,Mens Jorden skjalv, ved Middags-TidBlev mørk som Nat al Verden vid,For**Jesu**Død og Pine!Han sagde: Fader, i din HaandBefaler jeg min Manddoms-Aand,Hos Dig hun tør vel blive,Hvad Du mig bød, det har jeg gjort,Fuldført dit Værk og holdt dit Ord,Denstund jeg var ilive!IParadisden Mand af Jord,Os avled, brød vor Herres Ord,Os alle til stor Kvide;Betænk, hver Sjæl, da**Jesu**Død!Den frelste dig af evig Nød,Som var din Dom at lide!Saa hav da Tak til evig Tid,Min**Jesus,**for Du tog saa blidFra mig de Kaar fuldtunge!Helbred mig nu med dine Saar!Giv Glæden mig, som ei forgaaer!Saa vil jeg Dig lovsjunge!## No. 271.Et Vers af **Palladius** efter det Latinske *“Laus tibi Christe.”*
Den bittre Død Dig trængde,Vor Herre**Jesus Christ!**Da Du paa Korset hængde,Al Pine havde frist;Nu sidder hos din FaderDu høit i Himmel-Chor,Og Synderne forladerPaa denne usle Jord!O, lad din Aand forbindeVor Sjæl med Himmerig!Lad føle Mand og Kvinde:Gud har forbarmet Sig!## No. 272.**Kingos** med samme Begyndelse, i Udtryk endeel forandret.
Hører til, I høie Himle!Hører til, I Engle-Chor!Lytter, alle Folke-Vrimle,Hvor I bygge, trindt paa Jord!Standser, Storm og Bølge-Gang!Ton ei længer, Fugle-Sang!Tier kvær, selv Engle-Tunger!Lytter Alle,**Jesus**sjunger!O du Guds Apostel-Skare!Himmelsødt din Hjerte-GrundRøres maatte til at svarePaa den Sang af**Jesu**Mund,Trindt det Helligaftens-Bord,Med Halleluja i Chor,For Udgangen fra de Døde,Frelst i Paaske-Morgenrøde!Thi, o søde Himmel-Sanger!Tone maatte i din RøstFor de arme Dødens Fanger,Underlig den store Trøst,At de Frihed skulde faae,I Guds Canaan indgaae,For dit Kors og for din Smerte,Sone-Blodet fra dit Hjerte!O, hvem kan det Dyb udgrunde,Naadens Dyb i Frelser-Bryst?Da for os Du gik tilgrunde,Kvad en**Lov-Sang**Du med Lyst;Af Guds-Haven gik med GraadAdam, ramt af Dødens Braad,Du igien med Sang oplukkerParadis, kun Slangen sukker!Rør nu, Frelser, selv mit Hjerte,Rør min Tunge, Sjæl og Aand,Til at smelte ved din Smerte!Stem mig med din Guddoms Haand!Saa din Lov-Sang blive maaAlt hvad Sjælen nynner paa,Saa jeg, med din Død paa Læbe,Min Døds-Angest kækt kan dræbe!Syng da Sjæl, saa Man kan høreDer er Glæde i din Graad,For dig hvisket har i Øre**Jesu**Aand Guds skjulte Raad!Syng om Ham, som for dig leedMeer end nogen Engel veed!Døe med Sang, saa du kan stigeOp med Sang til Himmerige!## No. 273.**Holger Paulis** “Solen udi mørke Klæder” omgjort.
Solen vel i sorte KlæderFølger os til Korset hen,Men til Flokken, Ham begræder,Siger dog vor Sjæle-Ven:Græde Ingen over Mig!Græde heller hver for sig!Speiler eder, visne Stammer,I hvad her den Grønne rammer!See vi hen til Herrens Fiender,De kan aldrig græde nok,Thi naar Vredens Dag oprinder,Raabe skal den hele Flok:Hvo kan byde Almagt Trods!Falder, Bjerge, skjuler os!Men hvor hardt de Øiet lukke,See de skal, i Hvem de stukke!Planter kun for dem Cypresser,Alle I, som elske Gud!Skiønt al Verdens Sjæle-MesserEi af Helved fri'r dem ud;Men begræder ei den Helt,Der, som Aanden havde meldt,Trods hvert Edder-Sting i Hæle,Skulde for os Slangen kvæle!Hvo som vil sin Frelser følge,Viske da kun Taaren af,Hvorfor skal vi Glæden dølgeVed Hans Kors og ved Hans Grav?Da kun vorde Smil til Graad,Naar vort Ord er uden Daad!Kun naar Verden har vort Hjerte,ChristiKors os volde Smerte!Korsets Træ er Naadens Throne,Thi det Blod, som der udrandt,For al Verdens Synd en Sone,Død og Helved overvandt,Der, for Liget som var mit,Herren gav mig Legem sit,Saa skal jeg ved Korset græde,Græde kun jeg kan af Glæde!## No. 274.**Kingos** Velbekiendte, med lidt Sprog-Forandring.
Gak under Jesu Kors at staae,O kiære Sjæl, og med AttraaKys Ham paa Foden og giv AgtPaa hvad Han har til Afsked sagt:Han først for sine Fiender bad:O kiære Fader! dem forlad!Thi hvad de giør, det veed de ei,Gaae blinde paa den brede Vei.Dernæst Han til sin Moder saae,Hvor sorrigfuld hun monne staae,Som stødt igiennem Sjæl og LivMed Morder-Sværd og Offer-Kniv!En anden Søn Han hende gavTil Lindring, Trøst og Støtte-Stav:**Johannes,**tag dig hendes Sag,Som Moders, an fra denne Dag!Naar jeg, min**Jesus,**og skal staaeForladt, forhadt, med Korset paa,Som Moder din i Enke-Stand,Send et Guds Barn, som ta'r mig an!Den Røver, som i Dødens StridTil**Jesu**Naade slog sin Lid,Og æred Ham paa Konge-Viis,Han fast tilsagde Paradis!O Frelser, i min sidste Stund,Lad mig og høre af din Mund:Du være skal i Dag med MigI Paradis, i Himmerig!Det fjerde Ord var gyseligt,Og aldrig hørde Himlen Sligt:Min Gud, min Gud! hvi haver DuI al den Kval forladt mig nu?For vor Skyld kun Du blev forladtEn liden Stund, i Nød og Nat,Dermed Du vandt os Fryd i KvalOg Lys i Dødens Skygge-Dal!Al Verdens Synd bar det Guds Lam,Og Vredens Ild udtæred Ham,Mig tørster, sagde Han, men fikAf Verden kun en Malurt-Drik!Saa tømde i den bittre SkaalDu Kalken ud med bredfuldt Maal,Den søde Gift drak**Adam**først,Og Du fik Galden i din Tørst!Da sagde Han: det er fuldbragt!Et bedre Ord blev aldrig sagt:Opfyldt er Lov og Propheti,Forbandelsen er nu forbi!Det sidste Suk, min**Jesus**gav,Det stiller Storm paa Verdens Hav,Han sagde: Fader! i din HaandBefaler jeg min Sjæl og Aand!Det Afskeds-Ord sig trænge indMed Liv og Aand i Sjæl og Sind,Saa ogsaa mit det sidste OrdDet blive maa paa denne Jord!## No. 275.“O hjertekiære Jesu Christ” forkortet og nænsom ændret.
O hjertenskiære**Jesus Christ,**Som skuffed Slangens Argelist,Du som et fromt, uskyldigt Lam,Leed Hjerte-Angst og Verdens Skam,Og endelig ved Korsets DødForløste mig fra evig Nød!Lad, sødeste Immanuel,Din Død ei spildes paa min Sjæl!Lad dine rene Lemmers BaandMig frie af mine Fienders Haand!Din Døds-Kamp og din Angest-SveedMig give Seir til Salighed!Lad mig betænke al min TidDin Død, og takke Dig med Flid,Saa sødt det kan husvale migAt Du mig frelste naadelig,Og kaldte mig med Sjæle-FredTil Himmeriges Herlighed!Og naar den Time kommer da,At jeg skal nøgen gaae herfra,Da lad min Sjæl, som dyrekiøbt,Sig føle i din Kaabe svøbt,Saa Dødens Kulde, Mørkets Gru,Jeg kommer aldrig meer ihu!Jeg er din Eiendom og Arv,Du kiender bedst min Trang og Tarv,Min Afmagt og mit Vankelmod,Og har Du kiøbt mig med dit Blod,Saa vil Du ei bortkaste mig,Al min Fortrøstning staaer til Dig!Til Dig vil jeg betroe min Sjæl,O Frelser, giem du hende vel!Tag hende altid godt i AgtFor Slangens List og Helveds Magt!Giør hendes Afskeds-Time sød,Som Barnets i sin Moders Skiød!O da fra denne Jammer-Dal,Hjembaaret til din Fryde-Sal,Hvor ei er Tvang og Kiedsomhed,Men Fred og Fryd og Herlighed,Hun for din Fod og i din FavnVelsigner evig**Jesu****Je**sudelvist fremhævet i ANavn!## No. 276.**Brorsons** “Her seer jeg da et Lam at gaae” forkortet og omsat.
Hvem seer jeg hist som Lammet gaaeTil Slagter-Bænk spagfærdig,Vist ei det Kors, Han bærer paa,Men Spir og Krone værdig?Er det den Kæmpe, tro og huld,Er det den Frelser underfuld,Propheterne forkynder?Er detMessias, er det Ham,Johanneskaldte det Guds Lam,Som bær al Verdens Synder?Det er vor Herre, from og stærk,Ja, Gud og Mand forbundet,Som af sin Fader til det VærkBlev ene dygtig fundet;Gak, sagde Han, min Søn, og lidHvadAdamsKiøn til evig TidFor Synden skulde smage!Det er et Helved at udstaae,Men Verdens Vel beroer derpaa,Vil Du saa Kalken tage?Ja, kiære Fader! paa dit Ord,Var Sønnens Svar tilrede,Jeg daler til den faldne Jord,Og ærer Dig dernede,Jeg giør Alt hvad der giøres kan,I Ydmyghed, af Gud og Mand,Af Sønnen, Du udsender,Jeg lider Alt hvad lides maa,For Kronen glad at sætte paaDet Værk af dine Hænder!Hvem kiendte før slig Kiærlighed,Og maalde Helligdommen,Saa høi og dyb, saa lang og breed,Med Skikkelse fuldkommen!Hvem tænkde, Gud kan svinde indTil Patte-Barn med Rosen-Kind,Vor Smaahed sig tilegne,End sige, friste Fange-Kaar,Paa Korsets Træ, med Suk og Saar,I Røver-Selskab blegne!O Frelser-Mand! hvad skal jeg dogFor min Gienløsning give?For fattigt er mit Billed-Sprog,Dit Offer at beskrive,Det er og mig, som vinder vedAt være din i Evighed,Din Ven i Fryd og Smerte!Men Selv har Du i Naade sagt:Jeg slutte vil med dig en Pagt,For Alt giv Mig dit Hjerte!Din Helte-Daad jeg Dag og NatMed Fryde-Sang vil love,Din Naade være skal min Skat,Mit Guld og grønne Skove!Min Tanke, Ord og Gierning skalI dine Fodspors Rosen-DalSom stille Bække rinde,Og i mit Bryst en hellig Ild,Som Lampe klar med Lue mild,Skal brænde til dit Minde!Min Purpur-Kaabe er dit Blod,Deri jeg mig vil klæde,Og sidde stolt ved Korsets Fod,Som paa et Konge-Sæde,Til Du mig naadig kalder did,Hvorfra Du kom til Verden hid,Mig vinker med Guld-Kronen,Da jeg skal med Forundring seeAt der endnu til Fleer end TreEr Rum paa Himmel-Thronen.## No. 277.No. 422 i den **Guldbergske** Psalmebog, sparsomt ændret.
Naglet til et Kors paa Jorden,Hænger under Lovens TordenHimlens Herre og Guds Søn,Selv Hans eiegode FaderHam i bittrest Kval forlader,Tier til Hans Suk og Bøn!O, hvor ængstet, Trøst berøvet,Og til Døden dybt bedrøvet,Er min Frelsers ømme Sjæl,Vredens fulde Kalk uddrikkeMaa Han, vil Han, ellers ikkeFrelses kan min arme Sjæl!Hvo kan tænke paa den SmerteUden med et saaret Hjerte,Om endog en Synder leed,Men her leed den Evighøie,Smelt, mit Hjerte, græd, mit Øie!For os lider Hellighed!For al Verdens Feil og BrødeGrusomt maatte**Jesus**bøde,Nagelfast med Fod og Haand,Skille ad sig maatte, vilde,Livets Flod og Livets Kilde,Og Guds Søn opgav sin Aand!Kiære Frelser! kan jeg taaleKraften af en Guddoms-Straale,O, saa skyd den ovenned!Giennemglød og smelt mig Barmen,Saa jeg føler Guddoms-Varmen,Deler Himlens Kiærlighed!Aldrig skal da nogensindeKorsets Træ mig gaae af Minde,Pinen din og Byrde svar,Men dit Kors, din Død og Smerte,Altid sjunge for mit HjerteHvad min Frelse kostet har!I dit Fodspor da jeg træder,Og mig stedse varsom glæderVed min Fred og Salighed,Kiøbt jeg blev dit Navn til Ære,Dyrekiøbt, o, lad det væreTanken ved hvert Fode-Fjed!Giv mig Hjertelag og Kræfter,Saa jeg skikker mig derefter,Elsker, følger, lever Dig!Daglig hendøe Synder-Livet!Voxe det, Du mig har givet:Det som glad opoffrer sig!Ja, Forsoner! lad mig væreOffret Dig til Tak og Ære,Leve Dig til Velbehag!Da jeg smile skal ad Døden,For jeg skuer Morgen-RødenAf en evig høilys Dag!## No. 278.**Nordahl Bruns** “Ømme Taarer, bange Toner” lidt ændret og afkortet.
Ømme Taarer, Hjerte-Toner,Vemodblandet Glædes-Røst,Offrer jeg Dig, min Forsoner!Kilden min til evig Trøst!Egenkiærlig! hør og skiælv!Han opoffrede sig Selv!Haarde Hjerter, vorder bløde!Af Medlidenhed Han døde,Her er det en Lyst at græde,Thi her mødes Gud og Mand,Strid og Seier, Sorg og Glæde,Liv og Død i Støvets Land!Med min Frelsers Øie luktSynes Lyset for mig slukt,Klar dog straaler i det HøieNaade-Solen fra Hans Øie!Gyse maa jeg, naar jeg tænkerPaa min velforskyldte Løn,Paa de grumme Dødens Lænker,Sprængte for mig af Guds Søn,Tænker paa, at uden HamSkulde Mørkheds Fyrste gram,Kæmpestærk ved Støvets Brøde,Hele Jorderig lagt øde!Men ved**Jesu**Død vi leve!Knust er Slangens Hoved nu!Alle vore Pante-Breve,Frelser-Mand, indløste Du!Vor Forsoner er vor Gud,Kiærlighed er kun Hans Bud,Saligt er hvert Christen-Hjerte,Som slaaer ømt ved Næstens Smerte!## No. 279.Efter No. 150 i den Ny Psalmebog.
O Held os, at vi kiende Dig,Korsfæstede Forsoner!Som Døden leed paa Jorderig,Og nu i Himlen throner!For os Du døde og opstod,O lad os nu, trods Kiød og Blod,Med Dig kun døe og leve!Naar da vi lide, skal der eiOs fattes Mod og Styrke,Thi paa din egen Himmel-VeiEr Du et Lys i Mørke,Du er vort Skjold mod Fiendens Piil,I Smertens Stund er Du vort Smiil,Vort Liv er Du i Døden!## No. 280.Efter No. 163 i Samme.
**Jesus,**i din Død er Livet,I dit Liv er Salighed,Din Forsonings-Død har givetSjælen Kraft og Hjertet Fred!Brudt er Syndens Slaveri,Dødens Rædsel er forbi!Sinai! du Skræk-Udbreder!Golgathadit Lyn afleder!Naar sig Graven nu oplader,**Jesus**tager mig i Favn,Og jeg raaber til Gud-Fader:Fader-Vor i**Jesu**Navn!I din milde Almagts-HaandJeg opgiver Sjæl og Aand!Det da læses i hver Mine:I Guds Haand er ingen Pine!## No. 281.Aandelig Kæmpe-Vise fra 1812.
I Verden mon være de Sygdomme to,Som Verden kan aldrig helbrede,Og den, som de pine, dog Rist eller RoEi har, mens han færdes hernede,Og mindre forsandI Dødninge-Land,Thi**Synden**og**Døden**de hede!Den Første er Moder, den Anden er Søn,De ere fuldgamle af Alder,Dog synes den Kvinde saa ung og saa skiøn,Hun kurrer, Hun lokker og kalder,Hun reder saa blødt,Og smiler saa sødt,Hver Kæmpe som flyer ei, han falder!Heel listig den Skiøge forvender sit Navn,Hun kalder sig Gammen og Glæde,Sin Slave hun kryster og kiærlig i Favn,Paa Roser hun byder ham træde,Hvert Kys er en PiilMed Helvedes Smiil,Det er paa Guds Roser han træder!Med blegnede Kinder og rynkede BrynDa vorder den Synder saa bange,Thi for ham sig løfter et grueligt Syn,En Beenrad han seer at fremgange!See, det er min Søn,Hun hvisker i Løn,Giør Knæfald, for du er hans Fange!Han haver ei Bue, han haver ei Sværd,Hans Vaaben er Fingrene kolde,Men komme de Fingre til Hjerterne nær,Da bæve de Kæmper saa bolde,Og ham til ForagtEr keiserlig Vagt,Han leer kun ad Mure og Volde!Den Synder han byder det rødeste Guld,For Lægedom i sin Elende,Til Øinene briste, han stirrer paa Muld,Hvor Ormen sig kalder hans Frænde,Mod Døden dog groerEi Urter paa Jord,Det maae alle Læger bekiende!O Synder! du maa da for Beenraden flye,Men ikkun omsonst er din Møie,Han følger dig fast, naar du reiser af By,Du seer ham med lukkede Øie!Dog hør, om du vil,Et underligt Spil,Med ham, som ei Taarer kan bøie!Ja, troe mig, jeg veed dog, hvor Urter mon groe,Med synderlig Styrke og Evne,Som mægte at læge de Sygdomme to,Kun maa til det Fjerne du stævne,Thi de voxe eiPaa Alfare-Vei,Ei heller paa Marken hin jævne!Paa skaldede Hede der stander et TræMed Grene fuldtørre og tunge,Der spirer og blomstrer en Urt i dets Læ,Hvis Kræfter Guds Engle besjunge!Dog er den ei sød,Den Valmue rød,Den bider og brænder paa Tunge!Men lad den kun brænde og bide fuldhvast,Rod-Saften giør Tungerne rene,Paa Golgathas Hede oprandt den i Hast,Ved Duggen fra Kors-Træets Grene,Som Purpur saa skiøn,Ved Blod af Guds Søn,Som Helbred os vilde forlene!Det er dog ei Urten, som brænder dig saa,Men Giften fra forrige Dage,Med Synd er den kommet, med Sorg maa den gaae,O, lad dig kun ikke bedrage!Det hvisker fuldtit:Den Urt, du har bidt,Udspyt den, saa stilles din Plage!Vær døv, om du ellers din Sjæl haver kiær!De Stemmer fra Afgrunden komme!Ved Golgatha ligger en Urtegaard nær,Der voxer den lifligste Blomme!Ydmyget i Sind,Gak med mig derind!Det dages, Døds-Natten er omme!See vist paa den Grav! den er hugget i Steen!Mon Blomster kan voxe derinde?Det klinger heel sært, mellem Dødninge-BeenEn Urt imod Døden at finde;Dog, tvivl ei, men troe!I Grav maa den groe,Om Livet skal Død overvinde!I Graven sig hviled en Herre saa bold,Fra Korset paa Golgathas Hede,Han for vore Synder tog Døden i Sold,Og planted Livs-Urten hernede:Da klar Han opstod,Sig under Hans FodKors-Lilien saaes udbrede!Dens Duft over Blomsternes alle er sød,Dens Blade, o see, hvor de prange!De straale, saa huusvild den dagskye DødEr vorden i Skyggedals-Vange;Tag Blomsten i HaandMed haabefuld Aand,Da hører du Paradis-Sange!## No. 282.
Hvor er nu de**gamle Stier,**Kirke-Stierne, som førDristig selv om Bjørne-HierSlynged sig til Kirke-Dør,Dristig over Bjerg og Dale,Elve-Mund og Havmands-Hale,Yndig giennem Mark og Enge,Fugle-Reder, Blomster-Senge,Banede som Haand er bag,Vrimlende hver Hellig-Dag?Hvor er nu den**gamle Faste,**Med sin dybe Ærbarhed,Da selv de, der ellers raste,Sank i Sæk og Aske ned?Dimmel-Ugen, Gravens Billed,Da kun Død paa Læben spilled,Hvor, histude og herindeEr den med Langfredags-Minde,Pilgrims-Gangen til og fraOlje-Bjerg ogGolgatha?Hvor er nu de**gamle Præster,**Torden-Slag og Torden-Regn?Hvor er nu de store Fester,Under hver en Himmel-Egn:**Julen**med sin Barne-Glæde,Leg i Flok og Sang i Kiæde,**Paasken**med sin Helte-Mine,Kæmpe-Trods mod Død og Pine,**Pindse**med sin dybe Fred,Som selv Graven blomstred ved!Hvor er nu de**gamle Psalmer,**Som de sang med Hjertens-Fryd,Der nu under**Edens**PalmerPrise Gud med Engle-Lyd?Hvor er nu hvad selv de FrommeKun med Skaansel ihukomme:Kirkens gamle Bryllups-Klæder,Christen-Folkets Kirke-Sæder?Giør ei nybagt ChristendomHjertet koldt og Kirken tom!Det var før mit Hjertes Klage,Til mig ret i Hu det randt,Hvor nu er de gamle Dage,Som i Tidens Strøm forsvandt,Til jeg saae, al HerlighedenSom er**Folke-Værk**herneden,Om den ei med Løvet falder,Har som Træet dog sin Alder,Og naar den er visnet hen,Blomstrer aldrig op igien!Nu jeg seer med roligt ØiePaa den gamle Kirke-Gaard,Som paa Fædres Kæmpe-Høie,Og paa Slægtens Blomster-Kaar;Thi hvad**Gud har skabt**herneden,Det er skabt for Evigheden,Skifter ikkun Dragt og Farve,Til det fuldt kan Glandsen arve,Klares ved hvert Svøb, som faldt,Vinder ved hver ny Gestalt!Lad paa**vore**Kirke-StierMos kun groe fra Nord til Syd!Lad forstumme Litanier,Faste-Dag faae Fløite-Lyd!Lad kun med de gamle PræsterJordes Kirke-Aarets Fester,Psalme-Bøger, Bønne-Kiæder,Kirke-Skikke, Kloster-Sæder,Messe-Hagel, Messe-Særk,Alt hvad kun er Folke-Værk!**Kirke-Veien**er den samme,**Jesus Christus,**Livets Vei!Kirkens Lamper altid flamme,Hvor kun Olje fattes ei,**Aanden**brat dem Alle tænder,Lægger Kraft i Dværge-Hænder,Saa med Konst iChristiKirkeDe kan meer end Kæmper virke,Kan saa vende Alt med Vid,Det med Æren staaer sin Tid!Alt sig vender,**Paaske-Maane**Nu er Kirkens**Nyaars-Ny,**Kvinder juble, Kæmper daane,I det store Morgen-Gry!Hil dig, gyldne Morgen-Røde!**Ordet**opstod fra de Døde,Engle-Sang for Kvinde-KlageKlinger alle Herrens Dage,**Søndag**hver den store PræstDøber til en**Paaske-Fest!**Har nu ret kun Straale-SkyttenJorden ramt med Pilen sin,Brat og smykker Have-HyttenSig med**Pindse-Lilje**fiin,Mens sig over Bøgen svingerSangfugl hver paa lette Vinger,Lover høit i Jubel-TonerAlle Blomsternes Forsoner,Som dem, trods den sorte Død,Kaldte op af Jordens Skiød!Saa udvikler Kirke-SommerSig nu brat af Kirke-Vaar,Menigheden ihukommerKun det gamle Kirke-Aar,For at prise**Aandens**Styrke,Himmel-Lys i Midnats-Mørke,Varmer under Vinters-Hjerte,Trøster over Dødens Smerte,Som har selv i Gravens Nat**Christi Legem**ei forladt!Alt som her ved Pindse-TideMylre op de Blomster smaa,Saa i Klæder liljehvide,Under Øine himmelblaa,Voxe op ved Livets KildeSydskende nu til den Milde,Som i sine Barne-DageKunde Verden selv indtage,Fyldte med sin Yndes PriisGalilæasParadis!Derved Menigheden times,Aaret om, en varig**Jul,**Da Guds-Barnet, mens der times,Leger tusindfoldig Skjul,Lader ei**de Ældste**hvile,Før de sødt som Barnet smile,Og i tusind Rim og KvæderMindes deres Barne-Glæder,Slynge dermed Tone-KrandsOm Smaa-Engles Jule-Dands!Christne af Erfaring kiendeMeer ei nogen**Advents-Nat,**Thi ved Æble-Høstens EndeSluttes Kirke-Aaret brat,Med de**Allehelgens-Dage,**Da hver maa sit Kors optage,Vandre langs med Tørve-GravenAd den smalle Sti til Haven,Under Bøn og Faste-SangDrive Sviin af Kirke-Vang!**Førend Fasten**da herefterLænge kommer**Paaske-Dag,**Giver Dværge Kæmpe-Kræfter,Giver Jord-Klimp Himmel-Smag;Længe og med Pindse-TungerHjertet gløder, Aanden sjunger,Før Skiær-Thorsdag maa oprinde,Med et sødt Langfredags-Minde,Som giør**Purpur-Kaaben**klar,**Torne-Kronen**dyrebar!## No. 283.
Over Krybben Korset svæver,Som ved Daaben Korsets Tegn,Kiød og Blod det seer, og bæverUnder hver en Himmel-Egn,Men beseet med Liv og Aand,Korset er en Konge-Vaand,Rettens Spir til Jordens Ender,Nagelfast i**Jesu**Hænder!For med Spiret Kronen følger,Korset giver paa den Brev,Konge-Navnet ei sig dølger,Staae skal hvad**Pilatus**skrev,Kongelig skal tages opKorset med sin Krone-Top;ChristiAand vil Støvet læreSømmelig Hans Spir at bære!Kongelig paa Tungen bæreAlle Christne “Korsets Ord,”Den Korsfæstede til Ære,Knælende ved “Herrens Bord,”Og naar virkelig vi BlodBlande med vor Konning god,I vor Sjæl, som i vor Mine,Kronen adler Korsets Pine!## No. 284.Vor Gamle “Guds Engel sidder hos Graven” lidt udvidet.
Guds Engel sidder paa Gravens Bredd,I Hvidt med Straale-Krandsen,Og Kvinde-Skaren da studser rædd,Forfærdet over Glandsen,Men Engelen tager til Orde brat:I lade Frygten fare!Den Herre, som her sig har hviilt i Nat,Opstod nu aabenbare,Afstrøget er nu al Korsets Skam,For Menneskens Kiøn stod op med Ham,Halleluja!Paa Korset død og i Graven lagtDen Herre var for eder;Thi lover Herren nu af al Magt,Velsigner og tilbeder!Tilbeder med Glæde den Herre prud,Som opstod fra de Døde,Evindelig er Han al Jordens GudOg Himlens Morgen-Røde,Som Menneskens Søn nu op Han stod,Gav Menneskens Kiøn for Døden Bod!Halleluja!## No. 285.Vort ældgamle Paaske-Vers “Christ have Lov.”
Christusfuldstrag,Keiser høi over alle Konger,Han er opstanden, Christne sjunger:Lovet være vor Herres Dag!Christraade for os!Christvære med os!Halleluja!## No. 286.Den **Gamle** efterlignet.
Christstod op af Døde,Vi gaae Ham i Møde,Menigheden, sjæleglad,Lover Ham i allen Stad,Vi har Seier vundet!Blev Han hos de Døde,Lagdes Verden øde,Men da Han af Grav opstod,Da for Bane vi fik Bod!Vi har Naade fundet!Sjunger Allesammen:Nu er Ja og Amen,Død og Helvede til Trods,Alt hvad Han har lovet os!Vi har Seier vundet!## No. 287.Søren **Jonesøns** Velbekiendte, lidt ændret.
I Døden Jesus blunded',I Graven lagdes ned,Har nu dog overvundetAl Dødens Bitterhed;Nu rinder op saa klarDen Soel med Lys og Glæde,Som i sit Jorde-KlædeSaa slet formørket var!I Gry, ved Engle-Styrke,Er Stenen væltet hen,Af Gravens Vraa, den mørke,Opstod vor Sjæle-Ven!Seer I med Had i Hu,Som Jesum nys ombragde,Som Ham paa Korset strakde,Han lever dog endnu!Vor Lovsang kæk udbrydeOm Jesu Herlighed!Den hele Jord sig fryde,Som skælved, da Han leed!Hans Løfte er nu vist,Thi sjunger, alle Munde,Af dybe Hjertens-Grunde:Tak skee Dig, Herre Christ!Nu fik Man det at vide:Den Skam og Død, Du leed,Din Sjæle-Angst og KvideVar for vor Salighed,Vi Seier fik ved Dig,Thi vil vi Dig nu møde,I Paaske-Morgenrøde,Med Sang og Seiers-Skrig!Almægtig Seier-Herre,Som Fiendens hele Magt,Dit Frelser-Navn til Ære,Har under Fødder lagt!Lær os at kæmpe saa,At naar vor Strid har Ende,Vi Palmer kan ihændeMed Livets Krone faae!## No. 288.**Kingos** Udmærkede, lidt omsat.
Op, Sjæl, bryd Søvnen af,Og see til**Jesu**Grav,Hvor Han fra Himmel-SaleNedsank i Dødens Dvale,Men staaer dog op med Ære!Hans Navn velsignet være!Bort, du beseigled Steen,Som gienner**Jesu**Been!Du kanst Ham ei indlukke,Guds Søn ei saa vil bukke,At springe til Hans ÆreGuds Engel dig skal lære!Hver Hjerte-Steen og StødSkal nu ved Jesu DødOg Livets Seier vige,Thi Død og Satans RigeEr ødelagt med Ære,Guds Navn velsignet være!O, prægtig Morgen-Glands,Som overgaaer al Sands!Guds Søn, vor Soel, er oppe,Og giennem Dødens TroppeHar kæmpet sig med Ære,Hans Navn velsignet være!O salig Paaske-Dag!Nu vi har vundet Sag!Lang-Fredags bittre MindeMaa nu saa sødt hensvinde,Thi Jesus vandt med Ære,Hans Navn velsignet være!Trods dig, du Dødens Brodd,Nu har du mist din Odd!Trods, alle Romer-Vagter!Trods, alle Mørkets Magter!I tabde med Vanære,Guds Navn velsignet være!Ei frygter jeg nu Død,Ei Gravens kolde Skiød,Mit Støv vil Jesus vække,Og herlig overdækkeMed Himmel-Glands og Ære,Hans Navn velsignet være!Op, kiære Sjæl, stig opTil Himlens Stjerne-Top,Triumph og Lov at sjunge,Med Hjerte, Mund og Tunge!Dig,**Jesus!**Dig skee Ære!Dit Navn velsignet være!## No. 289.**Kingos** Berømte, for en Deel omsat.
Som den gyldne Soel frembryderGiennem den kulsorte Sky,Og sin Straale-Glands udskyder,Medens Mørk og Mulm maa flye,Saa min**Jesus**af sin Grav,Af det ravnesorte Hav,Opstod herlig fra de DødeI en Paaske-Morgenrøde!Tak, Du store Seier-Herre!Tak, Du Livets Himmel-Helt,Som ei lod dit Støv indspærreI det helvedmørke Telt!Tak, for tidlig op Du stod,Traadte Døden under Fod!Ei min Tunge kan den GlædeMed tilbørlig Lov udkvæde!Jeg kan finde i mit Hjerte,At min Sjæl har Trøst deraf,Som kan læge al min Smerte,Naar jeg mindes kun den Grav,Hvor med Engle-Vagt Du laae,Tændte Lys i mørke Vraa,Og stod op med Kraft og Ære!Hvad kan større Glæde være!Snubler jeg paa glatte Veie,Synker jeg i Armod ned,Ligger jeg paa Syge-Leie,Vaandes jeg i Usselhed,Ligger jeg fortrængt, forhadt,Og af Verden slet forladt,Skal jeg Huus i Graven tage,O, der er dog Haab tilbage!Synd og Død og alle Pile,Som fra Helved skydes kan,Ligge brudte ved din HvileI det skumle Dødens Land,Der begrov Du dem, og gavMig en sikker Støtte-Stav,Thi til din Opreisnings ÆrePalmer jeg skal evig bære!Som min Frelser jeg Dig kiender,Og seer Din Almægtighed,Din**Opstandelse**indspænderHvad jeg troer og hvad jeg veed,Sprunget ud af den min**Daab**Bringer Salighedens Haab,Saa af den til mig udspringerEvigt Liv med Engle-Vinger!Lad kun Muldet mig bedække,Lad kun smuldre mine Been!Dog mig skal din Røst opvække,Reise op foruden Meen;Selv i Fiendens Orme-GaardTalt er mine Hoved-Haar,Og forklaret denne TungeEvig skal din Priis udsjunge!Tak da for al Jule-Glæde!Tak for hvert dit Guddoms-Ord!Tak for Daabens Himmel-Væde!Tak for Sædet ved dit Bord!Tak for Dødens bittre Vee!Tak for din Opstandelse!Tak, for Dig i Himlen indeSalig jeg skal see og finde!## No. 290.**Kingos,** lidt ændret.
O, kiæreste Siæl, op at vaage!Thi Dødens og Helvedes TaageVed Solens Opgang er forsvundet,Og Seiren for evig er vundet!Bort, Synder og Laster og Lyder!Fremskinner, I hellige Dyder!SigJesusi Dødninge-HaveLod med vore Synder begrave!Et Offer-Lam for os er blevetTil Slagter-Bænk ynkelig drevet,VorChristus, vor Glæde og Ære,Han vilde vort Paaske-Lam være!Hver rense sin Surdei af Hjerte!Kun kort er den tidlige Smerte,Og sødt er hvad Herren behager,Det kaldes usyrede Kager!Med dem skal da kække og boldeVi Paaske-Fest gladelig holde,Med Psalme og aandelig ViseVort Paaske-Lam ære og prise!Ja, Reenhed vort Hjerte skal smykke,Sig Sandhed i Sjælen aftrykke,Da Spot kan med Døden vi drive,For vi er med**Jesus**ilive!## No. 291.**Brorsons** med samme Begyndelse, sammentrukket og omsat.
Hvor er dog Paaske sød og blidFor dem der kiende Naadens TidOg elske Korsets Minde!I**Jesu**aabne Grav vi see,At alle Engle til os leeOg Seiers-Krandse binde,Den Dag vor SagOg Elende fik god Ende;Op af Døde**Jesus**stod i Morgen-Røde!For vore Synder var Han død,For vor Retfærdighed Han brødDe stærke Dødens Porte,At Han opstod, det viser grandt,At selv i Helved overvandtDen hvide Helt de Sorte!Den Helt har fældtFiender vore, stolte, store,Op af Døde**Jesus**stod i Morgen-Røde!Han er opstanden, det er stort,Thi dermed Han har Ende gjortPaa Dødens Keiser-Rige!Han er opstanden, det er godt,Vor Frelser-Mand er Livets Drot,Hvo vil os nu bekrige!I Kveld: Farvel,Død! vi sige, Grav! tillige,Op af Døde**Jesus**stod i Morgen-Røde!Han er opstanden, det er Nok,Vor Vei gaaer over Steen og StokTilParadisets Have,Vi hjemme har i Livets Land,Og Han har viist, Han vil og kanOpreise Kiød af Grave!Spot, Spee, Værk, Vee,Dødens Fagter, vi foragter,Op af Døde**Jesus**stod i Morgen-Røde!## No. 292.**Brorsons** med samme Begyndelse, tildeels omarbeidet.
Hører, I, som græde,Og med Taarer vædeJesuHvile-Sted!Bort med Graad og Klage!Her er gode Dage,Her er Fryd og Fred,**Jesus**alt har brugt Gevalt,Kløvet alle Fiendens Skjolde,Stormet Mur og Volde!Standet op af Døde,Brat Han jer vil møde,Helten ærefuld,Engle kun I finde,Hvor Han lukdes inde,I det sorte Muld;Hvor Han laae, nu Engle smaaNynne venlig for hinanden:**Jesus**er opstanden!Lader Sorgen hvile,Hvor Guds Engle smile,Ved Hans Jorde-Tøi!Iler bort fra Graven!Svæver ud af Haven!Farer, som I fløi!Siger Hver, som Ham har kiær,Hans Discipler, ingen Anden:**Jesus**er opstanden!Verden har sin Nykke,Verden har sin Lykke,Gaaer sin skiæve Gang,Har ei Tid og StunderTil om Guds VidunderNu at høre Sang,Skib og Plov, og Fugl i Skov,Bringe, hvor de er tilstæde,VerdenVerdenuden indryk i AForaars-Glæde!Men de ømme Kvinder,Som med søde MinderSøgeParadis,Og de Mænd, som grue,For de klarlig skueHimmerigs Forliis,Bring dem Nyt, og sjunger lydt:Liflig Vaar og evig Sommer,Den Opstandne kommer!Tager det til Hjerte!Glemmer eders Smerte!Det har ingen Nød,**Jesus,**Guddoms-Manden,Er for os opstanden,Trods al Synd og Død!Dem med Skiel Han bar til Hel,Hvor de Afskum havde hjemme,GudGududen indryk i Avil dem nu glemme!Livet allevegneKan vi os tilegne,Med**Hans**Kiød og Blod,Som for os har vundet,Som for os har blundet,Som for os opstod!**Jesu**Navn er nu en Favn,Hvor vi alle, Mand og Kvinde,Paradisetfinde!Grav! hvor er din Fælde,Helvede, din Nælde?Død! hvor er din Brodd?Synden er afsonet,Døden har afthronet,Skiøn er Støvets Lodd!Synger da Halleluja,Jord og Himmel med hinanden!**Jesus**er opstanden!## No. 293.Af **Brorsons** med samme Begyndelse og Tanke-Gang.
Triumf! Triumf! vor Soel er nu oprunden,Med Foraars-Kraft og Morgen-Skiær!Om Ham, som laae i Jorde-Linet bunden,Nu siger Grav: Han er ei her!Han er opstanden! Du maa for Ham vige,Blev du end gal og sprang i Flint,Du Drot i alle sorte Konsters Rige!Af Thronen ned! afsted, gesvindt!Han er opstanden! tør endnu I bramme,I, som i Graven Ham har lagt!Her staae I nu med eders List til Skamme,Hvor blev nu de, der stod paa Vagt!Hvad blev der nu af Stenen og af Seiglet,Hvormed I Ham til Mørket bandt!Hvad er nu ved Opstandelsen forfeilet?Hvad**kan**nu**ikke**være sandt?Var Han ei rigtig død, laae kun i Dvale,Og sneg sig ud mens Vagten sov?Lad Verden saa kun hen i Veiret tale!Vor Frelser lever, Gud skee Lov!**Han lever**rigtig, det er Hoved-Sagen,Og blæser nu ad List og Vold,Han spøger ikke i sit Jorde-Lagen,Men virker i os tusindfold!Triumf! Triumf! vor Frelser er opstanden,Vi har Ham, skiøndt Han gik herfra,Vi leve høit med Ham og med hinanden,Triumf! Triumf!Victoria!## No. 294.No. 187 i den **Guldbergske** Psalmebog, sparsom ændret.
O Helt, som undertvang al Død,Og Gravens Fæstning giennembrød,For dødningblege Hære,I Aanden ved dit Hvile-StedJeg henrykt seer de Kæmpe-Fjed,Som straale, Dig til Ære!Glandsfuld fra MuldDu Dig hæved, Jorden bæved,Romer-VagtenDaaned mat for Overmagten!Som Lynild slog din Engel ned,Og baned Konge-Veien breed,Skiød Steen og Vagt til Side,Som Solen fra det stille HavStod morgenrød Du op af Grav,Udgik som Straaler skride!Som sagt, fuldbragtBlev nu Ordet af en Jordet:Jeg, hengivet,Er Opstandelsen og Livet!Opstandne! ja, jeg nu for DigTilbedende nedkaster mig,Thi Du med Kraft beviiste,At Du er Guds eenbaarne Søn,Som leed forAdamsfaldne KiønEn Død, som Himlen priste!SkiøndtSkiøndtuden indryk i Adød, Du bødDøden vige, Helveds RigeSlippe Rovet!Evig være Du høilovet!Fuldreen er nu min Borgens Fod,Som sagde for al Verden god,Og blev for Giælden hæftet;Gud-Fader Selv har løst Hans Baand,Og med Retfærdighedens HaandAfskrivningen bekræftet!Reent ud har GudOs tilgivet, skænket Livet,Sødt forsonet,Selv Han har vor Frelser kronet!Ved Dig, Du Dødens Overmand,Hos Dig i Troen jeg nu kanFaae Bod for al min Jammer,Jeg øiner Havn paa Dødens Hav,Jeg seer en Udgang af min Grav,Som af et Sove-Kammer!O Trøst! din RøstStøvet rækker, og opvækker,Som dit Eget,Kun til Glands i Graven bleget!O stolt udførte Naadens Raad!Hvor er nu, grumme Død, din Braad,Hvor, Helvede, din Seier?Jeg er forløst af al min Nød,Ved Helveds Suk og Dødens Død,Jeg Livets Fyrste eier!Mig sin, Sig minTrods al Skvalder,**Jesus**kalder!Evig Ære!Hvad kan Sjælen meer begiære!Forlyst dig da, min Sjæl, i Gud,Som førde din Forløser udAf Gravens skumle Fængsel!Ved Siden ad den Herlighed,Som alle Christne vandt derved,Forsvinder Verdens Trængsel,Liv hist, fuldvist,Vi begiære; Liv og Ære**Jesus**skænker,Meer end Verden seer og tænker!## No. 295.**Nordahl Bruns,** lidt ændret.
**Jesus**lever, Graven brast,Han stod op med Guddoms-Vælde!Trøsten nu er klippefast,At Hans Kors og Død skal giælde!Lynet blinked, Jorden bæved,Seierrig sig**Jesus**hæved!For os Alle**Jesus**vandt,Vores Liv er Heltens Seier,Lyset Mørkheds Fyrste bandt,Fri er den, som Herren eier,Aaben har vi Himlen fundet,**Jesus**vandt og vi har vundet!## No. 296.No. 177 i den Ny Psalmebog.
Al Verdens Synd er sonet ud,Thi, som en kiærlig Fader, GudSig lod med os forlige;Vor**Jesus**har fuldkommet Alt,Opreist al Skabningen som faldt,Og kiøbt os Himmerige!Døds-Hav! Orm-Grav!I kan true, vi ei grue,Hans vi bleve,Som med Sig bød Sine leve!## No. 297.Paaske-Lørdagssang fra 1817.
Lilje guul, hvad vil du her?Bonde-Blomst fra Landsby-Have,Uden Duft og Pragt og Skær!Hvem est du velkommen Gave?Hvem mon, tænker du, har LystDig at trykke ømt til Bryst!Mener du, en Fugl tør voveSang om dig i Danmarks Skove?Mener du, om Harpe-StrængEnd jeg slaaer med dig for Øie,Nogen vil fra Blomster-EngØre til de Toner bøie!Veedst du ei, at her i HavnDu er kun et Øge-Navn?Mener du, at jeg har ViljeTil at kaldes**“Paaske-Lilje!”**Ja, du veed, til hvem du kom,Vær velkommen, Paaske-Minde!Du mit Hjertes HelligdomAldrig skal tillukket finde;Tone skal med Klokke-KlangOver dig min bedste Sang!Tone skal den i min Hytte,Døve sig, hvo ei vil lytte!Lever op i Sind og Hu,Stander op af eders Grave,Barne-Dage, følger nuMed mig ud i Faders Have!Lad mig under Paaske-Sang,Kirke-Klokkens Høitids-Klang,Liljen til mit Hjerte trykke,Bryst og Hoved med den smykke!Vinter-Blomst! du melder Vaar,Fold dig ud i stille Kammer!Ved Guds Værk og egne KaarSig kun Verdens Daare skammer,Spottes end din ringe Dragt,Uden Glands og Farve-Pragt,Jeg dog paa den sorte TiljeSelv mig kalder Paaske-Lilje!Ei i liflig Sommer-LuftSpired jeg paa Blomster-Stade,Ei saa fik jeg Rosen-Duft,Og ei Liljens Sølver-Blade;Under Vinter-Storm og RegnFrem jeg sprang til Foraars-Tegn,Ved mit Syn kun den sig fryder,Som har kiær hvad jeg**betyder!****Paaske-Blomst!**men er det sandt,Har vi noget at betyde?Er vort Billed-Sprog ei Tant!Kan de Døde Graven bryde?Stod**“Han”**op, som Ordet gaaer?Mon**“Hans Ord”**igien opstaaer!Springer klart af gule LagenLivet ud med Paaske-Dagen?Kan de Døde ei opstaae,Intet har vi at betyde,Visne brat da hen i Vraa,Skal ei nogen Have pryde;Glemmes maae vi under Muld,Vil ei Voxet underfuldSmelte, støbes i det DunkleOg som Lys paa Graven funkle!Paaske-Blomst! en Draabe stærkDrak jeg af dit gule Bæger,Og som ved et Underværk,Den mig hæver, vederkvæger,Svane-Vinge, Svane-Sang,Synes mig af den udsprang,Vaagnende jeg seer de DødeI en Paaske-Morgenrøde!Sværmer jeg? ja, sværmer du,Havfru over Tidens Bølger?Dig det var, jeg kom ihu,Flyver kun, naar dig jeg følger.Dronning over Gravens Folk!Er ei du**den Dødes**Tolk,Saa hvis Døde ei opvækkes,Maa med Spot dit Spir og brækkes!Har du ei din Borg saa boldUnder sorte Marmor-Tilje!Fører selv ei i dit SkjoldDu den gule Paaske-Lilje!Ligger ei din Glands, dit Guld,Og din Fjeder-Ham i Muld!Kan ei brat de Graven bryde,Intet har du at betyde.Hvis sig over denne NatEi en**Paaske-Morgen**hæver,Som et Gienfærd, tomt og mat,Du paa Kirke-Gaarden svæver,Snart og skal Afgrundens TroldBlæse bort dit Arilds-Skjold,Mane dig med al din LængselNed i evigt Mørkes Fængsel!Havfru! men du saae jo grandt**Frelseren**staae op af Døde,Det er hver Lang-Fredags PantPaa en Paaske-Morgenrøde:Hvad er Seigl og Sværd og SkjoldMod den Herre kæk og bold?Avner kun, naar Han vil aande,**Han,**som svor os Bod for Vaande.Hviil da, Blomst, ved dette Bryst,Som endnu dig barnlig mindes!Deel med mig den søde Trøst:Verdens Spot skal overvindes!Kan ei her vi Dagen naae,Da det Døde skal opstaae,Nu, vi gaae dog glade hedenOg staae herlig op i**Eden!**Dog, hvad siger jeg! opnaae?Har ei Dagen jeg opnaaet!Er som en Kærminde blaaIkke Dødt i mig opstaaet!Føler ei jeg i mit Bryst,Hvordan, under salig Lyst,Fædrene staae op derinde,Vaagne i livsaligt Minde!## No. 298.Drømme-Kvad ved Graven Paaske-Morgen 1817.
**Gabriel.**
Herren sig hæver!Hedninger! bæver!Graven er aaben,Griber til Vaaben,Stridsvante Knegte!Staaer, om I mægte!Styrter i Støvet!Sværdet er døvet,Døden er nær!Flygter, I Helte!Giemmer i BelteBlinkende Sværd!Lysten I dæmpeTil at bekæmpeStol-Kongen her!Gaaer og forkynder,Hvem der er Synder,Hvem der er Gud!Men tørrer, I Kvinder,Kun Taare af Kinder,Thi Herren er nær,Er der, hvor**Han sagde!**Ei hvor de Ham lagde,Kun Graven er der!Opstanden af DødeEr Frelseren Christ,Paa Veien I mødeVor Herre forvist!Blikket fra Jorden,Op i det Blaa!Jer skal i NordenLyset opgaae!**Engle-Chor.**
Dragen er bundet,Døden har mistet sin Brodd,Løven har vundet,Liv er de Troendes Lodd!Vaagner, I Fromme!Ugen er omme,Natten er endt,Lys var jer Længsel,Sprænger jert Fængsel,Lyset er tændt!Dybt giennemglødeLyset de DødeNu paa Guds Bud!Brat sig forsamleBeen af de Gamle!**Christus**er**Gud!**Revner, I Stene!Hvad tør formeneLivet sin Gang?Gud er i Haven,Ton nu fra Graven,Takkende Sang!Priser, I Fromme,Miskundheds Domme!Vidner paa Jord!Troer, I Slægter!Trods ikkun nægterGrav-Folkets Ord.Store Forsoner,Faderen lig!Dybt alle ThronerSynke for Dig!Lyd nu fra Syden til Norden,Ton over Jorden,Frelserens hellige Navn!Gienlyd fra Norden til Syden!Hjertet hensmelte i Lyden,Leve i Frelserens Navn!**Jesus,**den Rene,**Jesus,**som offred for Jorden sit Blod,**Jesus**nu herlig af Graven opstod!**Jesus**er Navnet, som eneKan give Hjerterne Fred,Himmelens Fred!Morgen-Røde!Lys og Liv fra de Døde!Sjungende love vi Dig!Glade paa lyslette VingeSjungende did vi os svinge,Hvor Du er Faderen lig!Brudt er nu, Død, dine Vaaben,Graven er aaben,Vidner det, Himle, og troe det, du Jord!**Jesus**har sandet sit Ord,Svang sig fra Graven paa lyslette Vinge,Som vi os svingeDid, hvor Han boer,Høit i det hellige Chor!Tid, paa din Bølge,Talrige Tusinder følgeKiækt i Hans Spor,Svinge sig gladeOp til vort Stade,Høit i det hellige Chor;Derfor med Jubel vi flyve herfra,Sjunge i Skyen vort Halleluja,Halleluja!Af Døde opstod den Herre Christ,Herre Christ,Hans Troende skal see Ham hist,Halleluja!Syng, Adams Kiøn, o, syng med os:Halleluja!Byd Graven Spot og Døden TrodsI**Jesu**Navn og syng med os:Halleluja!## No. 299.Af **Ingemans** Paaske-Sang uforandret.
Lyse Morgen er oprunden,Endt er Verdens-Dødens Nat,See, i Paaske-MorgenstundenSolen har sin Grav forladt!Hæv dig, Aand, med Priis til Gud!Gak fra Dødens Skygger ud!Drag mod Øst til Urte-Haven!Følg med Kvinderne til Graven!Salve vil de Herren bringe,Vil Ham ære i Hans Grav,Medens skjulte Hymner klingeGiennem Himmel, Jord og Hav!Mens Han alt paa Lysets VingeOverfarer Jord og Hav!
Gravens Steen er stor og svær,Den opløfter Ingen her,O, men see, den er borttagen,Graven skinner lys som Dagen!Englen i de hvide KlæderLyser fra den tomme Grav!Glæd dig nu, hver Sjæl, som græder!Glæd dig, Himmel, Jord og Hav!Bryd i store Lovsang ud!Frelste Verden, priis din Gud!Priis din Frelser og Forsoner!Engle-Røst fra Graven toner!## No. 300.Ogsaa **IngemansIugemans** uforandret.
Hørt det har jeg, Han opstod,Graven ei min Frelser giemmer,Tvivl ei, Sjæl, med sjunkne Mod!Herren ei dit Haab beskiæmmer!Med Hans Vidner vil jeg følge,Dagens Lys kan ei sig dølge.Herren lyser paa min Vei,Ei forblindet Sjæl Ham kiender,Vankelmodig vakler jeg,Ordets store Lys Han tænder,Han mig Skrifterne oplader,Haabets Straale Sjælen bader.Hvad jeg hører, veed jeg ei,Sælsomt dog sig Hjertet rører,Underfuld paa Herrens VeiJeg Forjættelserne hører,Mægtigt Hjertet i mig brænder,Til jeg den Opstandne kiender.Herre, lad i hellig StundTaagen falde fra mit Øie!Aande-Synet mig forund,Aande-Synet fra det Høie!Staae for Sjælen aabenbaret,Salig, hellig og forklaret!## No. 301.Ogsaa af **Ingemans** uforandret.
Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt,Og er for Glæde Døren luktI mørke Hjerte-Kammer,O Frelser, til bekymret Sind,Du gaaer ad lukte Dørre ind,Du ender al min Jammer.Du bringer Lys, Du bringer Fred,Du bringer Haab og Kiærlighed,Du bringer Trøst i Nøden,Korsnaglet Haand udrækker Du,Jeg troer, og kommer Dig ihuI Livet og i Døden!Opstandne, naar jeg Dig kun seer,Ei sørger jeg og frygter meer,Hvad end jeg her skal lide,De største Sorger blev mig smaa,Naar dine Naglegab jeg saae,Og Vunden i din Side!Men ak, er Lyset længe slukt,Ak, er fra Dig jeg udelukt,Og skuer ei dit Komme,O, lær mig troe hvad ei jeg saae!Dit Ord jeg trøstig lide paa,Lær mig at troe hvad ei jeg saae,Og Vidnesbyrd at lide paa.
Til Savnets Tid er omme!## No. 302.
Tag det sorte Kors fra Graven!Plant en Lilje, hvor det stod!Ved hvert Skridt i Dødning-HavenBlomster spire for vor Fod!Engle-Vinger paa vor GravFor den brudte Vandrings-Stav!Palme-Fugl for Aske-Krukke!Fryde-Sang for hule Sukke!Solen sortned, da Han blegned,Som os kiøbde med sit Blod,Graven skinned, Mørket segned,Da forklaret Han opstod;Ton, vor Lovsang, høit i Sky,Sødt i Paaske-Morgengry:**Jesus Christus**er opstanden!Evig lever Guddoms-Manden!See**Marie Magdalene!**Hænder nys hun vred i Gru,Sukked til at røre Stene:Hvor, ak, hvor er Herren nu?See, af Øiets Taare-FlodMorgen-Solen mildt opstod!I den Grav, hvor Han har hvilet,Hun har fundet Engle-Smilet!Brister, alle Helgen-Grave!Herrens Røst, i Dæmring sval,Lyder i de Dødes Have,Skaber Lys i Skygge-Dal!Herren kalder, men ei nu:Synder!**Adam!**hvor er du?Sødt det toner, Engle tie,“Her er Frelseren, Marie!”Ja, Han er her, Guddoms-Manden,Sprængde er nu Dødens Baand!Han er visselig opstanden,Hvert Hans Ord er Liv og Aand!Bod vi fik for alle Savn;Staaer nu op i**Jesu**Navn,Alle Herrens Dvale-Døde,Med den gyldne Morgenrøde!Stander op og seer Guds FingerI den klare Vidne-Krands!Iler did paa Ørne-Vinger,Hvor Han straaler i sin Glands!Iler did i Herrens Fjed,Hvor Han os beredte Sted,Hvor sig aabner i det HøieHimlens Dyb for Støvets Øie!Jord, som af din Vinter-DvaleVaagner i den milde Vaar!Nu du aarlig skal afmaleDine Barne-Hjerters Kaar,I din Kjortel lysegrøn,Virket, som vort Haab, i Løn,Med din Duft, hvor Roser vrimle,Med din Røst, hvor Lærker himle!## No. 303.
Dødning-Gud er ei vor Drot,Han er Livets Herre,Graven, gjort af Ham til Spot,Ei Ham kan indspærre,Den, da Morgen-Hanen goel,Brast for Ham, som Sky for Soel,Fængslet Han tog fangen!Derfor skyder nu kun tilAlle Kirke-Grave!Giører kun, som Verden vil,Kirke-Gaard til Have!Bygt er over Dødning-BeenKirken ei til Bauta-Steen,Men til Seiers-Bue!Op i Klokke-Taarnet svangMalmen sig fra Gruben,Der, med sin nyfødte Klang,Raaber den af Struben:**Kirkens Aand**er trindt paa JordDet opstandne**Livets Ord,**Dødens Overvinder!Livet trods den bittre Død,Trods al Stumhed Mæle,Priste høit, som Klokken lød,Igienfødte Sjæle;Derom taler Nat med Dag,I de høie**Bede-Slag,**Aarle end og silde!Venner! hvor vil I da henMed skrinlagte Præster?**Grav-Skrift**jo den bedste**Pen**Over*Ordet*fæster;Kun i Livets Haand af GravReiser sig den døde Stav,Som en Seiers-Palme!Hund med Liv er Kæmpe storMod den døde Løve,Saa er Aandens mindste OrdMod hver Penne-Prøve;Mod al Malm i Klippe-Skiød,Klokken, ihvor lavt den lød,Stærk er dog at nævne!Og saalidt som kime kanKlokke-Malm i Gruben,Tro forplante kan om LandOrd af Penne-Struben,Kirken, sig til Kraft og Trøst,Laane af det Stumme Røst,Laane Liv af Døden!Tændte med en Pen paa JordLys og Ild vor Mester,Og betroed vel sit OrdHan til stumme Præster!Flød ei Talen fra Hans**Mund!**Lagde til sit Huus ei GrundHan med**Lue-Tunger!**Har af Folk og TungemaalHan da bygt sin Kirke,Pen saalidt som Guld og Staal,**Daad**deri kan**virke,**Følger kun i Herrefærd,Som dets Skygge, Aandens Sværd,Daaden at beskrive!Lad da, Venner, os som troe,Tale Folk tillive!Da skal Daad paa Jord opgroe,Værdig at beskrive,Vise klart og lære godt:**Livets Fyrste**er vor Drot,Laande os sin Tunge!Brat for Liv af Døde daHjerte-KlokkemalmenKimer sit Halleluja,Klart i Kirke-Psalmen,Mangen Tone og ved StavReiser sig af skumle Grav,For den Lyst at dele!Dog, langt meer end det formaaerKirkens Lue-Tunge,Som, trods Sjælens Bane-Saar,Lærer den at sjunge;Vaagne skal ved Livets OrdDødens Fanger trindt paa Jord,**Jesu**Priis istemme!Ja, som Storken over Hav**Lydelig**sig svinger,Fare skal foruden StavAand paa Tone-Vinger,Verden rundt, og**Ordets Dyd**Sjunge ud til Folke-Fryd,Døden dybt beskiæmme!Derfor lovet være Du,Som stod op af Døde,Kalder Dig, til Gravens Gru,Kun dens**Første-Grøde,**Vil engang, som nu i Aand,Synlig løse Dødens BaandPaa den hele Klode!## No. 304.
Guddommelige Tvillinger,som deelde Sorg og Gammen,I Himmerig og Helvede,kun for at blive sammen!Er Skygger I af ingen Ting,Kun Spindel-Væv af Løgne,Hvi flagred I saa vidt omkring,Alt Millioner Døgne?Hvi staae I end saa glimrendefor Millioners Øine?Hvi sattes I blandt Stjernerne,til Lykken uden Mage,At huse Straale-Skydereni høi Skiær-Sommers Dage;Hvi gaaer han Krebs-Gang end, saasnartI To ei meer ham favne?Hvi raabde under Snekke-FartMan mest paa eders Navne,Hvis ikke I er Skyggerneaf hvad der mest kan gavne!Guddommelige Tvillinger,som styre Lykke-Skibet,Hos Guder og hos Mennesker,I**Lyset**er og**Livet:**Som Tvillinger I følges adPaa Bjerge og i Dale,Men Venne-Laget, lige gladI Hytter og i Sale,Dog findes brudt bedrøveligi**Tanke**og i**Tale!**Dem fødte Munden ligerviis,som Tvillinger i Støvet,Men**Tanken,**som en Dødelig,fik Bane-Saar i Svøbet;Thi Syndens allerførste SoldVar Død i**Tankens**Rige,Saa**Lyset**kom i**Mørkets**Vold,Skiøndt det er sært at sige,Og**Talen**om alt**Aandeligt**en Dødning blev tillige!Men derved netop straalendedet saaes, til Begges Ære,At**Lys**og**Liv**evindeligvil med hinanden være;Thi**Guddoms-Lys**og**Liv**i Pagt,Som evig Sammen-Svorne,Med Straale-Krands i Støvets DragtTil Korset gik paa Torne,Gik under Eet til Helvedeat søge det Forlorne!Ja,**Guddoms-Lyset,**Frelseren,gik for vort Liv i Døden,Og**Guddoms-Livet,**Trøsteren,stod trolig bi i Nøden;Saa**Sønnen**og den**Hellig-Aand,**Skiøndt det er sært at sige,Som Tvilling-Brødre, Haand i Haand,Gik til de Dødes Rige,For brat igien fra Helvedetil Himmels at opstige!Og fra den Time, Trøstereni**Jesu**Navn udsendtes,Af**Livet Lys**vidunderligfra Skyggedal ophentes,Saa nu hver hellig Dag og søgnMon glimrende stadfæste:Det var ei Tant, end sige Løgn,Men Billed-Sprog det bedste,At skifteviis to Tvillingermon Hel og Himmel giæste!Saa sidde vi forstummede,skiøndt**levende i Aanden,**I Himmel-Lysets Helvede,med Bøgerne i Haanden,Men mødes vi paa Herrens DagI Kirkens Himmerige,Da, under glade Tunge-Slag,Fra Helvede opstige,Som himmelbaarne Tvillinger,flux**Lys**og**Liv**tillige!Saa gaaer det og med**Tankerne,**som fødes i vor Hjerne,Den Bedste og den Lysesteer kun en Dødning-Stjerne,Men giver den sig Gud i Vold,Til Daab i Frelser-Navnet,Den vorder ei i Graven kold,Men faaer hvad den har savnet,Og røber brat,**lyslevende,**at**Livet**den har favnet!## No. 305.
Du, som i Paaske-Dagningenstod herlig op af Døde,Du er den rosenfingrede,aarvaagne Morgen-Røde;Ja, Du er Morgenrøden sand,Neddalet fra det Høie,Saa deilig, som til dyben StrandSig ingen Soel kan bøie,Du Lyset er i Livets LandOg Evighedens Øie!Dengang Du, Selv udødelig,kom fra de Dødes Rige,Hvor Døden Du udplyndrede,gav Bane-Saar tillige,Som Blomster i den milde VaarAf Jordens Skiød opvrimle,Man ud af Dybets Orme-GaardLivs-Fangerne saae stimle,For i det store Gylden-AarMed Frelseren at himle!Da studsed alle Stjernerne,og Himlene gienløde:Hil være Dig,**Liv-Salige!**velkommen med de Døde!Saa raabdes ud med Fynd og KlemHvad evig Du skal hede:Livsalig, ja, istem, istem,Hver Tunge det hernede,For Ham, der selv i Dødens HjemEr god om Liv at bede!Syng høit med Fryd, du hvælvede,du stjernestrøede Himmel,Og dands paa Roser duftende,du**Adams**Børne-Vrimmel,Fordi almægtig, eiegod,Kun evig at fuldtakke,Vor Frelser med sin Kæmpe-FodHar Døden traadt paa Nakke,Og givet os for Afgrund BodPaa Livets Kirke-Bakke!Din Lynilds-Dragt var frygtelig,Du Bud fra Himmel-Sale,Som Morgen-Duggen kvægendeDog var din Straffe-Tale:Hvi løbe vild om Livets DrotI her i Dødning-Haven?Han Dødens Brodd har gjort til Spot,Stod op og tømde Graven!I brat Ham see, og Alt er godt,Thi Liv er Nyaars-Gaven!Som Fugle smaa i Dagningen,en deilig Sommer-Morgen,Kom Græde-Kvinder sjungendefra Grav, med Bod for Sorgen,Og tykdes end for tidlig fødtDen Sang Apostel-Skaren,Det var dog sandt, som det var sødt:Forsvundet var Døds-Faren,Det leved Alt, som før var dødt,Udplyndret var Barbaren!Velsignet være Kvinderne,hvis Ord end Kæmper fryde!De altid er lettroende,hvor Engle-Stemmer lyde,Og Skinnet stundum skuffer vel,Som hist i Rosen-Haven,Men**Jomfruen**af**Gabriel**Fik Bod med Fæstens-Gaven,Og stort var siden Kvinde-HeldVed Vuggen og ved Graven!De see hver Aften, sukkende,Bundløset Glandsen favne,Og altid mellem SkyggerneDe**Lys**og**Liv**mon savne;Derfor dem Glæden mangen GangHar mødt i Morgen-Stunden:Naar kækt de fulgde Hjertets Trang,At salve Bane-Vunden,Dem lærde Himlens Fugle-Sang,At Solen var oprunden!## No. 306.
I Graven laae den HerreChrist,HerreChrist,Men Han opstanden er forvist!Halleluja, Halleluja!Hans Grav-Høi var en Klippe-Green,Klippe-Green,Dog stødte Fod Han ei paa Steen!Halleluja, Halleluja!Guds Engle bar Ham ind og ud,ind og ud,For Han var baade Mand og Gud!Halleluja, Halleluja!Iveien laae en Steen fuldsvar,Steen fuldsvar,Den vælted bort en Engel klar,Halleluja, Halleluja!Der stod en Vagt for Gud i Muld,Gud i Muld,Den blæste Engelen omkuld,Halleluja, Halleluja!Som Straale-Skytten morgenrød,morgenrød,Saa stod Han op af Jordens Skiød,Halleluja, Halleluja!I Graven blev Hans Jorde-Lin,Jorde-Lin,Det er os en Lig-Skjorte fiin,Halleluja, Halleluja!Alt Kiød, som axler**Jesu**Skrud,**Jesu**Skrud,Det bærer Engle ind og ud,Halleluja, Halleluja!Vi leve vil og døe medChrist,døe medChrist,SomSolevi opstaae forvist,Halleluja, Halleluja!## No. 307.
Danieli Løver-KulenSlumred under Kongens Seigl,Og uskadt han steg af Hulen,For hos ham ei fandtes Feil,Lukkede var Løvers Munde,Bide, brøle ei de kunde,En Guds Engel saa dem bandt!Han opstod, da sank hans Fiender,Og opladt var Løvers Mund,Den dem slugde uden Hinder,De kom ei til Hulens Bund;Vidt om Land gik med det RygteKongens Lov, den Gud at frygte,Som beskærmed**Daniel!**Frelseren i Orme-GaardenSlumred under Fiendens Seigl,Men mod Synd-Naturens OrdenFri var Han for alle Feil,Derfor Ham ei Orme-Munde,Ei Opløsning røre kunde,Sødt udhviilt, stod faur Han op!Jorden rundt paa Rygtets VingerGik og gaaer det Naadens Ord,Engle-Muren saa omringerJesuVenner under Jord,Sødt i Orme-Gaard de hvile,Kan i Kveld ad Døden smile,Skal i Gry opstaae med Glands!## No. 308.
Anden Gang opstod i Aanden,Dødning kaldt, vor Kæmpe stærk,Anden Gang Gud lagde HaandenPaa sin Godheds Mester-Værk:Paradisi Ørkens Øde,Lys af Mørke, Liv af Døde,I vor Herres**Jesu**Navn!**Troens Ord**om Guddoms-Manden,Om Hans**Fader**og Hans**Aand,**Yderlig paa Læbe-RandenAltid true Dødens Baand,Det paa spinkle Due-VingerMellem Verdner to sig svingerDristig dog i**Jesu**Navn!Mens Det**lever**i Hans Kirke,Kiækt det lyder:**her er Han,**For langt større Ting at virkeEnd i sin Fornedrings-Stand,Kommer, Døde! her i Daaben,Herrens Grav, staaer Dørren aabenTil Guds Rige, Livets Land!Døer**Guds Ord**paa Praste-Læbe,Dødt det lyder: her**Han var,**Syndere! jer selv I dræbe!Da godt Haab om Liv I har;Thi engang, som der staaer skrevet,Klarlig i Korinther-Brevet,Han jer vækker op igien!Saa i mange Herrens TiderKoldt og dødt var Livets Ord,Alt som Vinter-Solen skriderAlderstegen over Jord,Har af Liv kun Efter-Glandsen,Peger kun med Glimmer-LandsenPaa sin Helte-Daad i Vaar!Men naar Præste-Læben tierOm den store**Gud**og**Mand,**Og de smalle Kirke-StierOver Grav til Livets Land,Da er steendødt Kirke-Ordet;Dog, korsfæstet, dødt og jordet,Stod blandt os Det op igien!I de fromme Kvinders HjerteLaae begravet**Troens Ord,**Paverne, til deres Smerte,Høit Opstandelsen forsvor,Rusted ud med spidse PenneTusinde Latiner-SvendeTil en Vagt ved**Ordets Grav!**Værst dog lukked Kampe-Stenen,Kaldt Guds Huus af Kalk og Steen,Under Seigl med Palme-GrenenOver tørre Helgen-Been;Seiglet bryde, Stenen rokke,Strides med Latiner-Flokke,Tænkde Kiød, kan ingen Aand!**Jesus,**i din Død er Livet!Sukked Kvinderne endnu,Neppe dem det blev tilgivet,At de kom Hans Navn ihu,Men hvor Kvinde-Tro hin storeFor Guds Aasyn er at spore,Livets Ord staaer altid op!Væltet er nu Kampe-Stenen,I et helligt Morgen-Gry!Engelen med Palme-GrenenPeger paa den Rosen-Sky,Der skal Herren aabenbare,Ligesom Han saaes opfare:Skyen, vi skal rødme i!Kvinder, I, som taareblændteUnder-Værket saae ved Lyn,Hjem fra Graven trøstig vendte,For jer mødte Engle-Syn,Er Disciplerne end trægeTil at troe hvad jer mon kvæge,Sjunger dog Halleluja!Vaagnet op af Dødens Dvale,Staaet op i Aandens Kraft,Er, med Herrens egen Tale,Han, som har vort Samfund skabt,For lyslevende at virkeAlle Dage i sin KirkeHimmelsk Lys og evigt Liv!## No. 309.
Vaar i Guds Rige, velkommen paany,**Sjæle-Opstandelsens**liflige Time!Om dig skal Lærkerne sjunge i Sky,For dig til Pindse skal Klokkerne kime,Af dig udspringe skal Myrthe og Mai!Paasken om Land kommer tidlig i Aar,Kort gjorde Herren os Faste hin lange,Verden har Vinter, mens Kirken har Vaar,Ørnene sukke ved Lærkernes Sange,Stormene hyle ved Klokkernes Klang!Tykt i Guds Have Fiolerne staae,Træerne grønnes og Roserne skyde,Godt er paa Veie Kiærminderne blaa,Alle smaa Fugle med Kvidren sig fryde,Mens over Verden det hagler og sneer!Paaske-Fest kiær under korsdannet Flag!Liflige Vaar under Vinterens Hjerte!Varsler du saa for den yderste Dag,Evigheds Fryd under Øiebliks Smerte,Haabets Triumf over Vantroens Hyl?Ja, naar du dages, du Evigheds-Vaar!**Legems-Opstandelsens**liflige Time,Da times Verden de bangeste Kaar,Mens under Kors alle Klokkerne kime,Verden har Suk, medens Kirken har Sang!Lykkelig, hvo med de Første opstaaer!Han ingenlunde skal døe med de Sidste,Sjæl, som oplevet har Evigheds Vaar,Ei skal sit Liv men sit Fængsel kun miste,Flyver fra Vintren som Storken i Høst!## No. 310.
**Vuggens**Engel kom til JordStore**Jule-Aften,**Dunkle er den Frommes Spor,Lønlig bær hun Kraften,Naar hun synger for de Smaa,Blidt de lukke Øine blaa,Smile sødt i Drømme!**Gravens**Engel brat nedfoerStore**Paaske-Morgen,**Klipper revne i hans Spor,Slukt er Dødning-Sorgen;Hvor han kaster ind sit Lyn,Der faaer Sjælen Falke-Syn,Hjertet Kæmpe-Styrke!Herrens Aand modtog paa Jord**Pindse-Middagsstunden,**Over Tungen gaae hans SporDybt til Hjerte-Grunden;Naadens Fylde er Hans Ret,Evigt Liv Hans Aande-Dræt,Himmerig Hans Glæde!## No. 311.
Engel, hvor jeg har dig kiær,Du som i det DunkleDaled, svøbt i Morgen-Skiær,For i Grav at funkle,Og at vælte bort den SteenOver mine Dødning-Been,Som mit Hjerte knuste!Engel, ja, du er det værd,Vi om dig skal kvæde,For du tog som Morgen-SkiærPaa vor Lig-Steen Sæde,Slaaer i Graven ned som Lyn,Saa, trods Mørket, vi faae SynPaa Guds Vei i Dybet!Engel, ja, dit Morgen-SkiærLægger det for Dagen,At vi er slet ikke der,Hos vort Jorde-Lagen,Thi hos**Ham,**som bød for osKors og Grav og Helved Trods,Er vi alle Dage!## No. 312.
Korsets hvide Seiers-Fane,Som kan Helved byde Trods!Syndens Læge, Dødens Bane,Midler mellem Gud og os!Gud og Mand, for Støv at hæveDid, hvor Lysets Aander svæve!Himlen kiædet saa til Jord,Hvilken Tanke, guddomsstor!Var den Tro ei mod Fornuften,Og al sand Oplysnings Grav,Var ei grebet Alt af Luften,Hvad I sige, Himlen gav;Alle vilde vi med ederTroe paa ham, som I tilbeder,Men at troe, hvad Tant Man veed,Det er klar Umuelighed.Mageløst er Christus-Livet,Stort og skiønt og underfuldt,Som af Gud til Mønster givet,Opad vinker det saa huldt;Men skal Livets Krone vindes,Maa Forløberen og hindes,Skal vi naae til Ærens Top,Selv vi stige maae derop!Hvad har I med Ham at skifte,Som blev hængt paa Korsets Træ?Gaaer til Alters, gaaer til Skrifte,Korser jer og bøier Knæ!Aldrig, tør vi dog vel mene,I kan**virkelig**foreneJer med Ham i Sind og Skind,Og hvad nytter Hjernespind!I de spæde Barne-DageDunkelt vi maae stole paa,Sødt at tænke sig tilbage,Hvor ved Moders Bryst Man laae,Men sig voxen der at lægge,Sømmer dog sig kun for Giække,Som, i vor oplyste Tid,**Barne-Tro**med fast Tillid!Det er**Verdens-Kløgtens**Stemme,Naar den finest klinger nu,Og det Verden skal fornemme,Ei den fylder os med Gru,Slige Pile nuomtideNed som Straa ad Skjoldet glide,For vi veed, paa**Hvem**vi troer,**Liv**og**Aand**er**Jesu Ord!**Til mig sagde Han i**Daaben:**Dødning! ved min Haand stat op!Og ved**Konge-Bordet**aaben:**Din er Jeg**med Sjæl og Krop,Saa, naar jeg skal Sandhed skrifte,Alt jeg har med Ham at skifte,Og hvad**selv**mig hører til,Han maa tage, naar Han vil!Ja, jeg veed, Han har det taget,Sank ved Byrden dybt i Knæ,Skyed dog ei Nederlaget,Bar det fromt paa Korsets Træ,Bar det ned til Løgnens Fader,Som at lyve ei aflader,Siger trodsig: naar jeg vil,Jeg**mig selv**kun hører til!Og jeg veed,**for mig**opstandenEr den Bolde reen og klar,Thi ved Tro paa Guddoms-Manden,Fred og Liv og Lys jeg har:Født med Ham ved Jule-Tide,Groer jeg op, for Ham at lide,Ei med Angest, Suk og Graad,Men med Smil ad Dødens Braad!Christne! saa det nu skal være,**Op**vi**stande**i vor Daab,I os, til Gud-Faders Ære,Voxer**Herlighedens Haab,**I sin Favn ved Naade-BordetOs forener Guddoms-Ordet,Da er Verden os korsfæst,Dens Farvel os huger bedst!Derfor Ingen Korset gribe,Før med Herren han opstod!Være maa Man først ilive,Før Man føler Kraft og Mod!Kiøbe skal vi ogsaa Tiden,Voxe først og kæmpe siden,**Herren selv,**med Støvets Kaar,Voxde**ti og tyve Aar!**Giør vi det, da kan vi skrifte,Selv, som**Stephanus,**paa Knæ,Hvad vi har med Ham at skifte,Som blev hængt paa Korsets Træ,Men os vinker nu med Blide,Til Sig ved Guds høire Side,Skrifte det med Ord som Lyn;Thi for Sagnet da gaaer Syn!## No. 313.
Aften rød giør Morgen sød,Derfor, Christne, bort med Sorgen!Var Lang-Fredags Aften rød,Himmelsød var Paaske-Morgen;Saa fra Slægt til Slægt det gaaer,I Guds Huus, mens Verden staaer,Til, bag sidste Aften-Røde,Stiger Immer-Dag hin søde!Under hver en Himmel-EgnSaa, i Billed-Skrift paa Bue,Christus-Tidens Himmel-Tegn,**Straale-Korset,**kan vi skue,SidenChristusaf sin GravSteg som Gylden-Soel af Hav,Tændte, til som den at virke,Lyse-Kronen i sin Kirke!Skjult er**Jesu**Konge-Stol,Skiøndt Han throner i det Høie,Skjult den gyldne Kirke-SoelSkrider og fra Verdens Øie,Som Han sagde: ikke meerLyset i mig Verden seer;Dog for**Sine**ei sig dølgerLyset, som med Livet følger!Livets Ord i**Jesu**NavnTænder Lys i Mulm og Mørke,Som en Dugg i Straale-FavnSkaber Mark det midt i Ørke;Vidt i Vest og høit i Nord,Gik med Solen**Troens Ord,**Danned, alt som det blev favnet,Straale-Krands om Frelser-Navnet!Kun med Kors, med Ild og Sværd,Bringes kan Det til at rødme,Breder ud da fjern og nærRosen-Duft med Himmel-Sødme,Stiger afdet røde Hav,Som vor Herre af sin Grav,Og fra Middags-Stedet senderStraaler ud til Jordens Ender!Kom da kun, Langfredag rød,Store Allehelgen-Prøve!Paaske-Dagen i dit SkiødSlumrer som en bjergfødt Løve,Reiser sig med Harm i Hu,Skygge-Dal til Skam og Gru,Evig toner Fugle-Sangen:Fryd dig, Natten er forgangen!## No. 314.Himmelfarts-Verset *“Postqvam resurrexit”* eller “Christ til Himmels mon fare.”
Seierrig opstanden,Himler Frelser-Manden,Sender os i allen StundVenne-Gaver mangelund;Gud skee Lov og Takke!## No. 315.Fordum “den ypperste Høitid og stor aandelig Glæde” efter *“Festum nunc celebre.”*
Ypperlig Høitid, med aandelig Glæde,Tvinger vor Tunge til lystig at kvæde,ThiChristmed Sjæl og KropNu foer til Himmels op,Vor Fyrste og Frelser at være!Kongelig saaes den Herre opfare,Helgene fulgde Ham glade i SkareOg alle Engle-ChorModtog med Ære storDen Helt, som har Døden betvunget!Høit Han opfoer med det fangede Fængsel,Trøster nu Sine i al deres Trængsel,Og kommer snart igien,Som deres fuldtroe VenDet Verden skal faae at fornemme!Da naar Han kommer i Skyerne klareHemmelighederne at aabenbare,Da Lykken vi har fat,Vor Synd er os forladt,I Glemselens Afgrund begravet!## No. 316.Den gamle “Triumf-Sang” som før begyndte “Til Himmels foer den Herre sand.”
Til Himmels foer, som Gud og Mand,Gud og Mand,Vor Herre from, vor Mester sand,Halleluja, Halleluja!Han sidder ved Guds høire Haand,høire Haand,For Ham kun Bast er Dødens Baand,Halleluja, Halleluja!Hvad KonningDavidkvæder om,kvæder om,Fuldherlig nu for Dagen kom,Halleluja, Halleluja!Nu sagde Drot til Drotten min,Drotten min:Ved Side min staaer Throne din!Halleluja, Halleluja!Ja, ved vor Herres Himmelfærd,Himmelfærd,Vi sjunge Alle, fjern og nær:Halleluja, Halleluja!Gud-Fader, Søn og Hellig-Aand,Hellig-Aand,Eet i Fuldkommenhedens Baand!Halleluja, Halleluja!## No. 317.**Kingos** “Min Sjæl og Aand, opmuntre dig.”
Min Sjæl og Aand! opsving du digI Haabet til det Himmerig,Hvor Frelser din opstiger!Det være hvad du mest attraaer,Da Engle-Vinger snart du faaer,Hvormed du efterhigerOg i Hans Glands indkiger.Du Sky, som Ham af Syne tog,Dig skimter jeg, og tænker dog,Du skal Ham ei bedække,Kan ei jeg til Ham trænge ind,Med Tro og Haab i Sjæl og Sind,Han vil sin Haand udstrækkeOg giennem Sky mig række!Sneehvide Par af Engle-Kuld!I vidne, at igien til MuldMin Frelser skal nedfare,Da skal af Graven jeg opstaaeSom I, med hvide Klæder paa,Thi Han vil mig forklareSom Himlens Engle-Skare!Til Himlen foer mit Hoved op,Og som en Lem paa Jesu KropJeg sjæleglad maa være,Thi ogsaa mig indfører HanI Canaans det skiønne Land,Til Kronen der at bæreMed evig Fryd og Ære!Velsignet vær, du Engle-Ord:Som synlig Han til Himmels foer,Saa skal Han atter komme!O kom da, søde**Jesus,**kom,At aabne Himlens HelligdomFor alle dine Fromme!Gid Længslens Tid var omme!## No. 318.**Kingos** velbekiendte, lidt anderledes, med Tilsætning af Slutnings-Verset i “Som den gyldne Soel frembryder.”
Lov og Tak og evig ÆreSkee Dig, Guds eenbaarne Søn,Som en Tjener vilde væreFor det arme Adams Kiøn!Søde Jesus, lær Du migTro igien at tjene Dig!Lad mig i dit Fod-Spor træde,Indgaae til min Herres Glæde!Lad mig aldrig Dig forsage,Om end Kors og Kummer migMaa i denne Verden plage,Men ret hjertens inderligElske Dig indtil min Død,Og forsøde al min NødMed dit Navn og med din Naade,Daglig Trøst og evig Baade!Tak for Julens Barne-Glæde!Tak for Livets Guddoms-Ord!Tak for Daabens Himmel-Væde!Tak for Mad ved Naadens Bord!Tak for Dødens bittre Vee!Tak for din Opstandelse!Tak for, hvor Du nu er inde,Jeg i Himlen Dig skal finde!## No. 319.**Brorsons** med samme Begyndelse, saa smaat forandret.
Drag, Jesus, migOp efter Dig,Alt som Du seer min LængselStige efter at undflyeVerdens Lyst og Trængsel!Drag, Jesus, migOp efter Dig,Fra Verdens Myre-Tue!Lad mit Øie aldrig meerTil dens Glimmer skue!Drag, Jesus, migOp efter DigTil Himlens faste Bolig!Verden er for dine SmaaVildsom og urolig.Drag, Jesus, migOp efter Dig,Med Zions Brude-Skare!Aldrig meer til Skygge-DalJeg med Sorg nedfare!Drag, Jesus, migOp efter Dig,Alt som Du saaes opfare!Disse mine Øine see,Støv Du kan forklare!## No. 320.No. 234 i den Guldbergske Psalmebog, sparsomt ændret.
Bort, Verden, af mit Sind og Øie!Din Herlighed ei staaer mig an,Og mig ei mere kan fornøie,End Lege-Tøi en sindig Mand!Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Han er min Rigdom og min Ære,Min Videnskab og Hjertens Lyst,Med Ham jeg veltilfreds mon væreOg trænger ei til Verdens Trøst.Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Naar Munden Smag og Smilet mister,Og mumler kun om mørken Grav,Naar Læben blaaner, Øiet brister,Hvor bliver Verdens Lyst da af?Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.I Svaghed føler jeg Hans Styrke,Han giør al Jordens Møie sød!Han er mit Lys i Nattens Mørke,Han sviger ei i Liv og Død!Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Saavidt som Kreaturer vrimle,Hans Herredom og Septer naaer,For Ham sig bøie alle HimleOg evig fast Hans Throne staaer.Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Hans Borg kan ingen Magt nedbryde,Den staaer paa Sandheds Klippe-Grund,Tør Nogen Trods den Stærke byde,Ham fælder Sværdet af Hans Mund!Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Hans Herlighed er uden Lige,Han har Alt hvad Han ønske vil,Og al Hans Rigdom, sært at sige,Den hører og Hans Venner til.Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.Lad mig kun her foragtet være,Som Han i sin Fornedrings Stand!I Himlen kommer jeg til ÆreOg Høihed med min Frelser-Mand!Hver elske hvad hans Hu staaer til!Jeg kun min**Jesus**elske vil.## No. 321.Af Fru **Boies** “Saa knuste Christus Dødens Magt.”
Den Helt, som knuste Dødens Magt,Han gik, alt som Han havde sagt,Til Faderen tilbage,Da efter Paaske-MorgengryHan vandret havde her paanyI fyrretive Dage;Kom, Sjæl! troe! knælFor den største Seiers-Fyrste!See Ham stigeOp til Herlighedens Rige!Følg Ham til Bjergets Top, urædd,Som**Elisæus**fulgde medDen elskede**Elias!**Beed saa indstændig, som han bad,O lad os aldrig skilles ad,Forklarede**Messias!**Hans Svar du har:Vær kun rolig! følg kun trolig!Spar din Klage!Jeg er med dig alle Dage!## No. 322.**Nordahl Bruns** “Min Harpe Leeg om Oljebjerg istemmer.”
Min Harpe jeg til Sang om Bjerget stemmer,Den Syners Høi, hvor jeg al Jorden glemmer,Mens Himlens Dyb jeg staaer og stirrer paa.Her**Jesus**stod den sidste Gang med Sine,Og svang herfra sig med forklaret MineOp i det Blaa!Al Magt har Jeg, histoppe og hernede,Saa sagde Han, som trøstig vi tilbede,Gaaer til al Verden ud med Livets Ord!**Gud-Fader, Søn**og**Hellig-Aand**til Ære,I Deres Navn I døbe skal og læreMit Folk paa Jord!Guds Aand med Kraft skal giennem eder tale,Opvække Slægt paa Slægt af Dødens Dvale,Og skiøndt ei meer mit Ansigt skues her,Naar Aanden taler, skal dog Hjertet brændeOg føle dybt, at Jeg til Verdens EndeEr eder nær!Saa taler Han, og løfter op de Hænder,Hvor Nagle-Gabene endnu Man kiender,Mens Skyen daler over Bjerge-Top,Til sidste Glimt Sig selv vor Frelser ligner,Ham Skyen hæver, Sine Han velsigner,Og farer op!Man seer saa langt, som Øiesyn kan række,Men intet Syn sig kan til Dybet strække,Hvor Han, som er vort Lys og Liv, forsvandt;Dog, Gud skee Lov! Ham Tankerne kan følge,Og trods hver Sky, som vil vor Frelser dølge,Ham Hjertet fandt!Saa stig, min Aand, da op til Guddoms-Thronen,Hvor Jordens Kæmpe bærer Seiers-Kronen,Hvor Himle sjunge om den Guddoms-Mand,OmJesuKors og Død, Hans Kamp og Seier,Og om den Arv, du paa hans Regning eierI Glædens Land!Bort, Verden, bort med hvad du kalder Glæde!Jeg heller vil den trange Sti betrædeOg tage Korset af min Frelsers Haand!OgJesusda, naar Døden jeg skal friste,Da frels min Sjæl! bønhør mit Ord det sidste:Annam min Aand!Da ogsaa jeg skal glad til Himmels fareOg see Dig der, og see den Engle-Skare,Som tjener Dig, og tælle mig blandt dem,Og see den Stad, som bygdes ei med Hænder,Og see det Lys, som klart og evig brænderI Glædens Hjem!## No. 323.No. 180 i den Ny Psalmebog.
Det er fuldbragt, til Himmels foerMin Frelser og Forsoner,Der over alle Engle-ChorI Herlighed Han throner!O syng med dem, forløste Aand:Han sidder ved Guds høire Haand,Tilbedt af Himlens Hære!Al Verden er Ham underlagt,Ham være Priis, som Han har Magt,Taksigelse og Ære!## No. 324.Efter No. 188 i Samme.
Jesus Christ! vi offre DigLov og Priis evindelig;Kiærlig kom Du til os ned,Vinker til din Herlighed,For Du, fattig, barnesvøbt,Død paa Korset, dyrt har kiøbtHver som troer og bliver døbt!For dit Septer bøie sigHvert et Knæ ydmygelig!Verdens Riger skal forgaae,Men din Throne skal bestaae,Selv naar Stjerner falde ned,Og dit Venne-Lag, jeg veed,Dele skal din Herlighed.## No. 325.Ingemanns Himmelfarts-Sang “Fuldendt er Naadens store Værk” med Udeladelse af første Vers.
Hos Gud, før Verdens Grund blev lagt,I Lys og Herlighed og Magt,Han Tiden giennemskued,Han Verden saae, før den blev fød,Han saae dens Fald, Han saae dens Nød,Og Døden, som os trued.Store, dybe Frelser-Naade!Retfærds GaadeEr udgrundet,Frelsens Vei er seet, er fundet!Det er fuldendt: fra Jordens Nød,Fra Trængsel, Armod, Kors og Død,Gaaer Herren til Guds Ære!Den Haand, som trued Storm og Hav,Den Haand, som **tæmmed** Storm og Hav.
Den Haand, som sprængde Verdens Grav,Skal Himmel-Spiret bære!Salig, Frelser, Du opstiger,Jorden viger,Himlen blinker,Herlighedens Krone vinker!Himlen **vinker,** Herlighedens Krone **blinker.**
Alt Skyens Glands omstraaler Dig,Du end Velsigner Jorderig,Og mægtig Arm udbreder!Velsignelse paa Jorderig endnu din Haand udbreder.
Bebudet har du os Din Aand,**Forjættet** har Du os din Aand.
Naar ved din Faders høire HaandDig Engles Hær tilbeder!Herre! stig Du til din Throne!Herre! stig **da paa** din Throne.
Salig toneEngle-Stemmer:**Jesus Christus**os ei glemmer!Jesus **aldrig Jorden**glemmer.
## No. 326.
Vai nu, Dannebrog, paa Vove!Rul nu, Bølge himmelblaa!Spring nu ud, hver Bøg i Skove!Sjunger, alle Fugle smaa!Lilier i Dronning-Dragt,Som fordunkler Kongers Pragt!Samler eder, som vi sjunge,Som i Enge, saa paa Tunge!Han, der under Vinters-HjerteFødtes under Hytte-Tag,Han, der vaanded sig i Smerte,Under Jævndøgn-Stormens Brag,Støvets Søn med Kiød og Blod,Han af Jordens Skiød opstod,Ja opstod, som Blomst udspringer,Stak i Sky paa Ørne-Vinger!Glæd dig, Jord, af al din Styrke!Syng for Herren høit i Sky:Alle Himlens Engle dyrkeBarnet, født i**Davids**By!Evig throner Støv med AandSalig ved Guds høire Haand,Sender fra sit Herre-SædeModer-Jorden Himmel-Glæde!Han, som var paa Jorden lille,Sidder nu Gud-Fader næst,Derfor skal hvert Sang-Værk spillePaa den store**Pindse-Fest!**Alle**Tunger**stemme daSammen i Halleluja,For den Ild, som, naar de gløde,Skaber Himmel-Flammer søde!Føle skal det Folke-Vrimlen,Ja og Amen er Guds Ord,Jorden løftet er til Himlen,Himlen dalet er til Jord,Stigen reist til Engle-GangUnder Støvets Fryde-Sang:Tone-Stigen fra vor TungeDidop, hvor Serafer sjunge!See, vort Hoved er deroppe!**Jesus**Christ, vor Moders Søn,Over alle Stjerne-ToppeThroner høit i Lys og Løn,Kalder os, som troe Hans Ord,**Legem sit**og Lys paa Jord!Lydt blandt Engle det fortælles:Støv med Gud har Aand tilfælles!Derfor kommer Han tilbageAabenlyst, som Han opfoer,Kroner herlig sine Dage,Kalder Støvet op af Jord,Vinker mildt, med Kalken ny,Legem sit til Sig i Sky,Peger paa sit Ære-Sæde,Siger: deel din Herres Glæde!## No. 327.
Gud-Fader udsendte sit Naadens-Ord,Og Menneske blev den Eenbaarne,Da skabdes og spurgdes der Nyt paa Jord,Vidunder selv for de Omskaarne;I**Hebrons**og**Jordans**og**Karmels**EgnFordunkledes alle de gamle TegnAf Menneske-Sønnens Dage!**Gud-Fader**Han kroned en Mand af Muld,Og gav ham guddommelig Ære,Den Nyhed tykdes saa underfuldFor alle de himmelske Hære;Den forrige Verden, med Soel og Sky,Af Englene glemdes da for den Ny,Hvor Lammet er Lys alene!**Gud-Fader**udsendte sin**Hellig-Aand,**Til Himmel og Jord at forbinde,Og daglig nu væves der**gyldne**BaandAf Traade, som Engle dem spinde,Alt Himlen og Jorden blandt os og demLovsynges nu som den Eenbaarnes Hjem,Hans Fødeland er de Begge!Vi søge vort Hjem over høien Sky,Og Englene deres derunder,Og Begge forvente den Verden ny,Guds Aand kun alene udgrunder,Da Alting er samlet, som i en Sum,I Barnet, som lagdes i Krybbe-Rum,I Himmels og Jords**Eenbaarne!**## No. 328.Propheten **Ezechiel** i det 17de, **christelig** forklaret.
**Libanons**de høie Cedre,Vidtberømte paa vor Jord!Og du Fugl med lange Fjedre!Sært om eder lød Guds Ord,Dunkel falder Billed-TalenOm den Ceder-Top i Dalen,Som til Vinstok blev omskabt.Men vor Drot, som boer histoppe,Over Bjerg, som over Dal,Siger: see af Ceder-ToppeJeg vil bryde uden PralHjerte-Skud, det allerbedste,Paa mit Bjerg det at rodfæsteTil et herligt Ceder-Træ.Have skal det med sig Lykke,Skyde Krone himmelhøi,Saa ei der skal savne SkyggeNogen Fugl, i Luften fløi!Varigt skal det ogsaa vorde,Frister end det Vintre haarde,Altid fryde sig i Vaar!Saa skal Slægter alle skiønne:Mig al Magten hører til;Jeg giør visne Stammer grønne,Lader visne hvad Jeg vil;Jeg fra Sky til Jord nedbøier,Jeg fra Jord til Sky ophøier,Alt hos Mig som sagt, saa gjort!Sjunger liflig, alle Fugle,Om vor Herres Ceder-Træ,Som, fra**Maglegaard**til**Thule,**Gav for Storme Ly og Læ!Lover Herren, alle Slægter,For Han vil, som godt Han mægter,Frede om vort Stamme-Træ!**Salomons**de bedste KlæderVar mod Liljens Vadmel kun,TempletHans af glatte BræderFra den gamle Ceder-LundMindre dog endnu kan taaleMed den**Ceder**sig at maale,Som er**Christnes**Kirke-Tag!Under Livets Træ vi bygge,Paa Guds Kirke-Bjerg, det Ny,Der er baade Lys og Skygge,Der er Kiølighed og Ly,Der er Udsigt i det Fjerne,Over Hav og over Stjerne,Til det evige Palads!**Israel**den gamle CederVar paa HerrensLibanon,Den, som nu sig vidt udbreder,Og som selv er Liv og Aand,Nyt og Gammelt godt forliger,Thi med Frelseren**nedstiger**Ogsaa Den fra**Abraham!**## No. 329.Propheten **Joels** Spaadom i det 2det og 3die, forklaret efter Ap. G. 2det.
Fat Mod, du Jord, vær frisk og glad!Nu skifter Tid, nu vendes Blad,Nu vil dig Gud velsigne,Nu Mark og Skov, med Ax og Træ,Skal blomstre op i Kirke-Læ,Guds Have du skal ligne!Op,ZionsBørn, lad Glædskabs-LydUdtrykke eders Sjæle-Fryd,I Herren, eders Glæde!I mættes skal med Brød fuldhvidt;Med Himmel-Dug og Regn fuldtitVil Gud sin Ager væde!Nu sees det skal paa eders Lo,Hvor deilig Hveden her kan groeOg fylde skiønt i Lade,Og Perserne til Most og Viin,Med Perserne til Olje fiin,Skal kappes sjæleglade!Den Grøde giennem mange Aar,Som Orme-Flokken, Plage haard,Kun deelde med Græs-Hoppen,Den kræver, skænker Jeg igienTil Folket, der som Dugg svandt hen.Lad faste Orme-Troppen!Thi skal, med Bod for alle Savn,I love høit mit Herre-NavnFor mine Under-Værker!At Æres-Redning god I fandt,For eder Jeg staaer midt iblandt,Det er, hvad nu I mærker!Ja Herren, eders Gud, er Jeg,Og uden Mig der herskes ei,Mit Folk skal ei beskæmmes,See, nu oplader Jeg min Haand,See, nu udgyder Jeg min**Aand,**Saa det skal aldrig glemmes!Alt Kiød min Aand skal falde paa,Som Sønner skal og Døttre spaae,Om hvad der er for Haanden,De Gamle times Drømme-Syn,De Unge Lysning, som af Lyn,Og Alt er det af Aanden!Endogsaa de af Trælle-Æt,Som Naade min for Himmel-Ret,Min Tro for Sandhed tage,Ja, Slave-Folk af begge KiønI Aandens Mynt faae Naade-LønI Gavmildhedens Dage!Paa Himlen Tegn, paa Jorden Kamp,Paa Vandet Ild, i Luften Damp,Skal Domme-Dag bebude;Men sortne skal dog Soel som Sod,Og Maane males rød som Blod,Før Tidens Løb er ude!Og finde skal en Rednings-HavnPaakalder hver af Herrens Navn:**Jerusalem**staaer aaben;Paa**Zion**throner Frelsens Gud,Og Han med sine visse Bud,Dem tager under Kaaben!## No. 330.Propheten Esaias Spaadom i det 61de, forklaret efter Lucas i det 4de.
Hvilende paa mig er**Guds Aand,**Salvet har mig Hans høire Haand,Sendt mig Han har med Glædens RøstFattige Folk til Hjelp og Trøst,Læge god for dem især,Som har Sting og Hjertefærd!Prædiken min giør Fanger frie,Blinde jeg staaer med Syn og bi,Sørgende spaaer jeg gode Kaar:Glædelig Fest og Gylden-Aar,Hvidt for Sort og Sang for Graad,Salve skiøn for Dødens Braad!Riig er min Trøst forZionsSmaa:Kapper dem skiæres himmelblaa,Kaldes de skal, med Adels-Kaar,Planter i Herrens Urtegaard,Og for god BestandighedEgen de skal lignes ved!Over det gamle Tempels GruusBygge de skal et nyt Guds Huus,Ved deres Hænder skal opstaaeStæder igien, som øde laae:Øde laae fra Old til Old,Staae nu op med Port og Vold!Israel! i dit Gylden-AarFremmede Folk lad vogte Faar!Overlad til Philister trygtPløining og Sæd og Vingaards-Rygt!Mætte eder Hedning-Marv!Præste-Kald er eders Arv!Arve skal Jorden I paany,Løftes af Hedning-Folk i Sky,Kosteligt Smykke:**evig Fryd,**Have I skal til Hoved-Pryd,Derom Den, som har al Magt,Giør med eder evig Pagt!Det er den Herre Zebaoth,Det er vor Frelser og vor Drot,Han, der i Dag er som i Gaar,Og som i attenhundred AarLøfte sit med Mund og HaandLøste ind med**Ord**og**Aand!**## No. 331.Af **Græske** Pindse-Vers, knyttede til den 19de **Davids-Psalme.**
Himlene,**Talsmand!**fortælle din Ære,Og den udstrakte Befæstning din Magt,Dagene alle den Tidende bære:Nætter din Viisdom for Lyset har bragt!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen Dig bringer Halleluja!Sandhedens Udtryk i Skrift og i TaleGiver Du Stemme og laaner Du Røst,Over al Verden i Hytter og SaleOrdet blev hørt med den evige Trøst!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen dig bringer Halleluja!Hellig-Aand! Du, som med glødende Tunger,Folkene deler og samler paany,Væk Du og stil alle Sjælenes Hunger,Som strømme hid ved dit herlige Ry!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen Dig bringer Halleluja!Menneske-Fiskere kaldes Saamange,Faa dog paa Dybet kan drage en Dræt,Lær vore Præster med Livet at fangeFolke-Havs Fiske, opdrage dem ret!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen Dig bringer Halleluja!**Hellig-Aand!**Du med guddommelig EvneGiør hvad Du vil, og din Vilje er god,Leed til det Høie Du os paa det Jævne,Nyskab vort Hjerte og ophold vort Mod!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen Dig bringer Halleluja!Herligheds-Kraften! fra Jorderigs EnderSanker, som Skyer, Du Folk til Guds Stad,Lad, medens Evigheds-Nyet sig tænder,Rolige, klare, dem skille sig ad!Evige Trøster! o viig ikke fra,Hvor Sangen dig bringer Halleluja!## No. 332.Efter det Græske.
Sidder rolig iJerusalem,Sagde, Herre, Du til Dine,Til Jeg sender jer fra Lysets HjemSaalerne og Klæder mineMed en Trøster, som til mig er Mage,Og som jer til Enden skal ledsage,Være eders Soel og Skjold!Kom, Du Faderens og Sønnens Aand!Reis afby og giæst vor Hytte,Sammenknyt igien med Lue-Baand,Medens alle Stammer lytte,Tungerne, som før Du maatte dele,For sin Vei fordærvede det Hele!Skab et stort Halleluja!Skab et Apostolisk Tungemaal,Glødende af Guddoms-Ordet,Blødt som Olie og haardt som Staal,Hjerteligt, med Kraft omgjordet,Saa forstumme maae de tomme Triller,Tonesatte efter Hedning-Griller,Ved vort Chors Halleluja!## No. 333.En **Græsk** Allehelgens-Sang, efterlignet.
Bisper og Præster, som axled ved DaabenHelligdags-Kjortlen og Altergangs-Kaaben,Tjenende Herren ved Badet og Bordet,Prisende Aanden og prydende Ordet,Alle, som gik i Apostlernes Spor,Mindes, velsigne vi Christne i Chor!Blomstrende Skiønhed af Kiærligheds KildeEder omstraalede aarle og silde,Tindrende Stjerner, som aldrig misledte,Vinked til**Duen,**som Vinger udbredte,Svandt I, saa staaer Ihukommelsen dogMed eders Navn i de Levendes Bog!Frelserens Kirke til Skyen I hæved,Og mens I talde, os Engle omsvæved,Himlene lytted, thi Englenes MesterTungerne rørde hos Frelserens Præster;Glæde jer Gud i den evige Ro,For i Hans Huus I arbeidede troe!Stenen I fandt, som de Selvkloge vraged,Men som til Grundvold**Gud-Fader**behaged,Paa den I stræbde, som udvalgte Stene,Eder med Folket til Eet at forene;I Eders Svaghed den Store var stærk,Luen fortærer ei Ild-Tungers Værk!Ved det omskabes, med Vandet og Aanden,Og med det Blod, som udrandt i Guds-Vaanden,Jorden paa Kirkens de hellige Agre,Saa den bær Evigheds-Blomster guldfagre;Deilige Krandse vi binde deraf,Aldrig de visne paa Tungernes Grav!Vidner i Skare om Guds-Ordets Kræfter,Vidner om Freden og Livet derefter,Klædte i Purpur, som aldrig affalmer,Salige Kæmper med EvighedsPalmer!Rødmer som Skyer om Solen i Vest!Aftenrød er alle Helgenes Fest!Vidnerne alle i Purpur det rødeDe er den hellige første Afgrøde,Som Dig dit Folk, ved de ypperste Præster,Offrer, velsignede Herre og Mester!For den velsign med din levende RøstHele din Menigheds evige Høst!Du dine Præster har lovt at iklædeSaligheds-Kaaben, den evige Glæde,Og Du har lovt alle Helgene dineFryde-Sang ny med Forklarelsens Mine,Hold da i Himlenes Himle dit Ord!Giør deres Minde velsignet paa Jord!## No. 334.Samlet af **Græske** Vers paa **Kirke-Festen**i September.
Herre! vi elske dit Straale-Palads,Din majestætiske Borg i det Høie,Og dit Paulun paa den lavlændte Plads,Deiligt i dit og din Menigheds Øie,Fienden det truer med Vold og med Svig,Fæst det med Kiærligheds-Snorer til Dig!Over din**Kirke,**med Himmerigs Dør,Fnyse vel maae de usalige Aander,Dog under Veerne mere end førGuds-Barnets Moder slet ikke sig vaander,For hendes Hytte, hun veed, er Dig kiær,Og hendes Kors ei din Herlighed værd!Ikke paa Sand men paa Evigheds FjeldBygdes, hvad Du paa dit Ord haver grundet,Og med dit Kors Du beskærmer fuldvelHytten, som Naade for Dig haver fundet,Ja, i den Høiestes Skygge staaer trygtTemplet, som Du til din Aand har opbygt!Ogsaa den Bue, Du hvælved i LønOver dit Tempel i Menneske-Vange,Som den udstrakte Befæstning er skiøn,Tindrer og funkler af Himmel-Lys mange,Og som en Dronning Du pryder din Brud:Ædelsteens-Smykket giør Skiønheden prud!Derfor, du**Hedninge-Kirke,**hilsæl!Herren dig elsker og aldrig forlader,I dig gienfødes fuldmangen en Træl,Som kalder evig den Høieste Fader,For Han har løst alle Trældommens Baand,Skiænket os sønlig Udkaarelses Aand!## No. 335.Af **Græske** Vers paa Christi Daabs-Fest i Januar.
Fordum sønneløs og gold,Nu en frugtbar Konge-Moder,**Zion!**priis din Brudgom boldOg dit Børne-Kulds Gud-Broder,Syng ved**Daaben:**ikkun Een,Herren min er god og reen!Fryd dig, favre Lilje-Vaand!Børne-Flokke, Herren lige,Fødes dig af Vand og AandTil at arve Himmerige!Syng ved**Daaben:**Under stort,Herrens Huusog Himlens Port!Trods Søløvens Overvold,**Jonas**kom igien til Live,For Gienfødelsens HeroldSkulde han paa Jorden blive!Syng ved**Daaben:**født paanyAdamblev i**Davids**By!## No. 336.En **Græsk** Sang om **Kirke-Fædrene** **“christelig** forvendt.”
Til vor Forsamlings PaulunKomme Enhver, som Livet har kiær,Høre den store Basun,Skue den Soel, der omvankerLigesaavidt som Guds Tanker,Favne det levendegiørende Ord:Himlenes Himle i Hytter af Jord!Her er, med Liv og med Aand,Ypperlig Daad, og Saligheds Raad,Her er Fuldkommenheds Baand,Solesaamange som Stjerner,Hjerter oplyste som Hjerner,Her er det levendegiørende Ord:Himlenes Himle i Hytter af Jord!Her i Paulunet for GudOpfriskes Alt, af Jordens Salt,Her springer Livs-Træet ud,Bær, hvor sig Livs-Strømmen bugter,Og paradisiske Frugter!Her er det levendegiørende Ord:Himlenes Himle i Hytter af Jord!I som forkynde Guds Ord,Frelseren sand, saa vide om Land,Kiækt i Apostlernes Spor!Tjener vor Herre med Glæde!Trøster dem alle, som græde!Lyser med levendegiørende OrdHerrens Velsignelse, Freden, paa Jord!Seer til den evige Løn,I, som med Ild udtrykke kun vilHvad I har hørt af Guds Søn!Kongelig Han, naar det kvelder,Off'ret med Krandsen giengiælder,I Sig, det levendegiørende Ord,Samler de Tunger, Ham tjende paa Jord!Herlighed, Glands over Glands,Solstraale-Pragt og Saligheds Dragt,Kaldes Guds Helgenes Krands,Og, triumferer, I Præster!Tjeneren er som hans Mester,Tungen i Himmel som Tungen paa JordEet med det levendegiørende Ord!## No. 337.Efter det **Græske.**
Kvinden saae, din Frugt var skiøn,Du**Kundskabs-Træ**hint gamle!Deraf døer hverAdamsSøn,Hvad Kløgt han end mon samle!Bedraget saa af Viisdoms Skin,Hun lukked Død i Verden ind!O Moder! det var ilde!Kvinden troer, dit Ord er sandt,Vor Frelser i det Høie!Du som Døden overvandtVil os Dig selv tilføie!Hun ændser ikke Viisdoms Skin,Men lukker Liv i Hjertet ind!O Moder! det er Snilde!Frelser! er den Frugt ei skiøn,Du ved dit Bord os byder!**Livets Træ**er Du i Løn,Det lærer hvo Dig nyder;Den Frugt giør og hver Daare klogPaa meer end Himlens Løb og Bog:Paa Livet fra de Døde!Paa den Dag, du æder, døe!Det var Guds Ord i Haven;Frugten trindt paa Verdens ØeBlev Steen paa Hjerte-Graven!Ak, Liv paa Jord kun blev et Skin,Da Døden kom i Verden ind,For Mand som Blomst i Enge!Paa den Dag, du æder, lev!Var Herrens Ord ved Bordet;Stenen da afvæltet blevFor hver, som troed Ordet!Nu Død paa Jord er kun et Skin,For hvem, der lukker Livet ind,Med**Jesus,**den Opstandne!## No. 338.Et **Græsk** Altergangs-Vers, efterlignet.
Engle i SkareGlade nedfare,Knæle med os omkring Bordet,Hvergang i**Ordet**Ypperste-Præsten i Choret indgaaer,Hyrden opoffrer sig selv for sin Hjord;Med os istemme de lystelig da:Gud være lovet! Halleluja!Troende Sjæle!Lad os da knæleTidig til Maden paa Bordet:Herren i Ordet,Æde og drikke Hans Kiød og Hans Blod,Saa vi kan smage at Herren er god!Alle vi sjunge med Engle da:Gud være lovet! Halleluja!Ham vi velsigne,Salig at ligne,Altid os ligger paa TungeHvad vi nu sjunge:Smagt har vi alle at Herren er god,Drukket vi har af Guds Saligheds Flod,Alle med Engle vi fare herfra!Gud være lovet! Halleluja!## No. 339.Et **Græsk** Vers.
I dine Helgenes straalende KiædeHvor kan jeg Usling indtræde,Komme med Himmelens Konge til Ords?Vover jeg ind over Tærskel at skride,Sætter endog jeg mig nederst til Bords;Ak, mine Klæder, de er ikke hvide!Maa da ei Læben forstumme for Gud!Vil ikke Englene kaste mig ud!Rens mig, o Herre, imens det er Tid!Tvæt mig min Kjortel som Lyset saa hvid!Bænk mig saa naadig ved Bordet igien,Menneske-Ven!## No. 340.Et **Græsk** Vers.
Himmelske Brudgom! ak, jeg var i Senge,Har i min Dorskhed vist sovet for længe!Slukket er Lampen, ak, hvor skal jeg hen?Skal nu omsonst, for mig Olje at kiøbe,Jeg med de daarlige Jomfruer løbe,Staae udelukt, naar jeg kommer igien?Nei dog, o nei, barmhjertige Herre!Ei vil for mig Du dit Himmerig spærre!Ryst mig og væk mig, imens det er Tid,Saa med de Jomfruer kloge, som gløde,Jeg med min Lampe kan Brudgommen møde,Indgaae i Salen til Glæden saa blid,Hvor i de rene, de festlige TonerEvig det lyder: vor store Forsoner!Ære Dig være med**Fader**og**Aand!**Du os gienløste af Fjendernes Haand,Halleluja! Halleluja! Halleluja!## No. 341.Ligeledes.
Hvad skal den unyttige Tjener med Pundet!Tag bort hvad han skiønner ei paa,Og kaster, I Engle, den Usling bagbundetHistud i den bælgmørke Vraa!O hør det, min Sjæl, og bliv bange!O**skjul ei din Tro**paa det himmelske Ord!Forkynd det med glade Lov-Sange,At Herren er underfuld stor,Saa Naaden kan groe baade ude og inde,Saa Herren kan Offer paa Læberne finde,Saa du til din Herres den evige GlædeKan salig indtræde!## No. 342.Det Latinske Pindse-VersLatinskePindse-Vers *“Christus nos revisit.”*
**Christus**kom tilbage,Er her alle Dage,Med den**Hellig-Aand,**Kalder Gud sin Fader,ParadisopladerMed sin skjulte Haand!## No. 343.Den **Latinske Søndags-Sang** *“Omnes una celebremus.”*
Samtlig her vi helligholdeChristnes Høitids-Dag hin bolde,Bøie Knæ iJesuNavn;Denne er Guds Dag, den Store,Som med Lys og Liv Han gjorde,Sig til Ære, os til Gavn!Søndag blev i Tider fjerneAlle Dages Morgen-Stjerne,Thi paa den er**Lyset**skabt!Den Udødeligheds-KrandsenBragde os med Morgen-Glandsen,Thi paa den gav Døden tabt!Hvor Apostel-Skaren sukked,Hjerteangst sig indelukked,Søndag bragde Herrens Fred,Den og bragde Tunger røde,Som af Naadens Luer gløde;Thi paa den foer**Aanden**ned!Den os bringer Kirke-Røsten,Hjerte-Freden, Himmel-Trøsten,Med KongDavidsHarpe-Slag!Kun paa den og ingen AndenAanden vier Opsyns-Manden,Bispelig er Herrens Dag!Herre! hvor Du selv er inde,Lad din Kirke-Røst os mindeOm din Dommedags Basun,Saa, naar Verdens Kæmper græde,Vi den høre kan med GlædeI dit rolige Paulun!## No. 344.Den **Latinske** Pindse-Sang *“Lux jucunda, lux insignis”* i Korthed efterlignet.
Dag med Ære, Dag med Ynde!Rosen-Krands om Lilje-Vaand!Paa dig vilde skiønt begyndeVærket sit den**Hellig-Aand:**Tunger tænde, Hjerter smelte,Slynge Kiærlighedens BælteOm al Jordens Folkefærd!Nu sin Brud til Livets DronningGjorde Han, som holder Ord,Udaf Klippen Jomfru-HonningSprang i Kilde-Vældets Spor!Fæstens-Gaven med det Samme:Himmel-Templets Alter-Flamme,Sænked sig i Brudens Skiød!Loven kom med Lyn og Torden,Blegne maatte hvo den brød!Jule-Budet kom til JordenSom en Vaar-Soel morgenrød,Gjorde blege Kinder røde,Aanded Livs-Kraft i de Døde,Og beseired Ondt med Godt!O, taalmodig oppebiet,Hvilken liflig Høitids-Dag,Da**Guds Kirke**blev indviet,Ei med rædsom Torden-Brag,Men som tusind Harper suse,Tone-Havets Bølger bruse,Stjerner kvæde lydt i Chor!Offret af den første GrødeStraaled nu i Middags-Glands:**Hvede-Kornet,**som nys dødeBar alt frem sin Axe-Krands,Jorden god, foruden Mage,Paa halvtredsindstyve DageBar alt Frugt:**tretusind**Fold!Jordens Vin-Træ, himmelsk podetAf den store Vingaards-Mand,Nu udøste Drue-BlodetOverChristiFøde-Land!Som sig bør til nye Vine,Skabdes Kar der ny og fineTil den ædle Drue-Saft!Til den Vin, som os henrykker,Skabdes Kiærlighedens Skaal,Og den Aand, som Alt udtrykker,Samled alle Tungemaal,Skabde deraf, stjernebroget,Himmelfarvet, Kirke-Sproget,**Christen-Folkets Moders-Maal!**Derfor vi kun værdig nydeVinen stærk og sød og reen,Naar vi alle sammenflydeI Guld-Bægeret til Een,Saa med alle Christnes TungerModer-Hjertet sødt udsjungerEet og samme Guddoms-Ord!Bæger, som og selv er Haanden,Dan os alle efter dig!Tunge, som og selv er Aanden,Skab os om guddommelig!**Hellig-Aand!**i dine Arme,Med din Røst, med Liv og Varme,Lad os love Guders Gud!## No. 345.Den Latinske Pindse-Sang *“Veni creator, Spiritus”* tillagt **Karl** den Store, og os velbekiendt, efter **Luthers** Bearbeidelse, som “Kom, Gud Skaber, o Hellig-Aand,” nu frit oversat og forkortet.
Kom, skab os om,**Gud-Helligaand!**Du kiender Hjertets dybe Grund!Vær gavmild som Guds runde Haand,Saa Lov-Sang bølger i vor Mund!Du er vor Trøster, gæv og gild,Du er den ægte Livets Flod,Du er den rene Alter-Ild,Og Glædens Olje, fiin og god!Syvfoldigt virker Du paa JordGuds Naades store Underværk,Du altid er i Livets OrdIld-Tungen sød og kæmpestærk!Vær Du i os den Tunge god,Som taler Liv og Aand og Fred!Giv os vor Herres Kiød og Blod!Giv os Gud-Faders Kiærlighed!Besjæl os alle Mand som Een!Da kiende vi de store**Tre,**Og Hun af Herrens Kiød og Been,Hans Brud, har samme Aand som De!## No. 346.Den Latinske Pindse-Sang *“Beata nobis gaudia”* efterlignet.
Tider skifte, atter komTil os Himlens Glæde!Hos Discipler Aanden fromMed den tager Sæde!Aandens Gave tunget udVar som Lys og Lue,Livets Strøm fra Lysets GudLod deri sig skue!Hvo som i den Drikke-SkaalVædet har sin Tunge,Han paa alle TungemaalTale kan og sjunge!Kom da, Ordets Over-Præst,Med de Tunger røde!Moders-Maalet kan Du bedst,Tal det, saa vi gløde!Lær os paa vor Pindse-Fest,Hvordan Aanden kvæder!Væn os, vise Himmel-Giæst,Til de stille Glæder!## No. 347.Den Latinske Pindse-Sang *“Veni, Sancte Spiritus, et emitte cælitus”* efterlignet.
Kom, o**Hellig-Aand,**kom brat!Giennembryd den mørke NatMed Guds Morgen-Røde!I vort Hjerte Lærke-SlagHilse Herrens klare Dag!Vore Tunger gløde!Sjæle-Sørger allerbedst!Hjerte-Kamrets ædle Giæst!Vær hos os tilstædeMed Guds Fred i Storm og Strid,Evig Trøst i Trængsels Tid!Sluk vor Sorg med Glæde!Saligheden, Tvivl til Trods,Giør indlysende for os,Som ved Aand os trøste,Føle dybt, at uden DigTomt er Alt paa Jorderig,Avner kun at høste.Styrk og bøi os med din Arm!Giør den kolde Kundskab varm!Dæmp og Luer vilde!Rens os med dit Hjerte-Suk!Lædsk os med din Morgen-Dugg:Vemods-Taarer milde!Lad for os, som paa Dig troe,Livets Blomster overgroeGravens mørke Tilje;Og ved Kirke-Gaardens PortVift fra os hver Skygge sortMed din hvide Lilje!## No. 348.Den Latinske Pindse-Sang *“Qui procedis ab utroqve”* omsat og forkortet.
Kiærligheds og Sandheds Aand!Jords og Himmels Hjerte-BaandKnytter Du alene;Os forlene deilig Røst,Os opgløde, dybt i Bryst,Dine Flammer rene!Lad det kiendes aabenbart:Lyset dit er mildt og klart,Det er Hjerte-Glandsen,Du er Kiærligheds Forstand,Dyden din er Reenhed sand,Salighed er Krandsen!Kun den Fromme Du giør snild,Kalder kun den Gode gild,Styrker kun den Spage;Thi din Konge-Vei er Fred,Al din Færd Retfærdighed,List og Vold din Plage!Hvor Du lyser, Mørket flyer,Al Uteerlighed Dig skyer,Spotter med din Naade;**Sandhed,**som den klare Dag,Krandser i dit Venne-Lag**Kiærlighedens**Gaade!I det store Sjæle-Bad,Og i Hjertets Drik og Mad,Du er Guddoms-Kraften,I hver Green og i hver KvistPaa det sande Vin-Træ:**Christ,**Du er Leve-Saften!Med en god SamvittighedTil de Smaa Du daler ned,Skaber rene Glæder,Lyser op og renser ud,Til de staae for Lysets GudI snehvide Klæder!Aldrig tænder Baal din Ild,Blusser ei med Lue vildOp til Hoved-Heden,Gløder, flammer, smelter kun,Mildt i Hjerte, sødt i Mund,Som Guds-Kiærligheden!Du, som af den “liden Flok,”Svag og bly og bange nok,Gjorde Kæmper stærke,Skab nu og af os en Hær,Som tør svinge Aandens Sværd,Under Korsets Mærke!Kiærlighed til denne JordSeer du, ak, er saare stor,Vildt dens Lue brænder;Sluk den ud med Duggen mild,Lad os blusse af den Ild,Du for Himlen tænder!Paa vort Eget Nat og DagStirre vi med Velbehag,Det forstyrrer Freden;Lad os**Jesus**Een og HverSom vort Liv og Lys faae kiær!Det giør Enigheden!## No. 349.Den Latinske Sang ved Kirke-Vielse *“Urbs beata Jerusalem”* blanket op.
Paa**Jerusalem**det ny,Paa den store Konges By,Lad os alle bygge,Med Guds Aand og med Guds Søn,Under Sang og Suk og Bøn,I Guds Vingers Skygge!Stadens Grundvold fast og reen,Kirkens Hoved-Hjørnesteen,Prise vi saa gierne,Det er Herren**Jesus Christ,**Som urokket staaer forvist,Falder end hver Stjerne!Baade**Sandhed,****Liv**og**Vei,**Steendød er den Grundvold ei,Dødt vil den ei bære,Huus af Syll, som Træ af Rod,Og af Væld den klare Flod,Voxer op med Ære!Marmor godt har Kongen kiøbt,Huset staaer, som det var støbt,Liv og Aand er Balken,Trængsler gaae for Rasp og Fiil,Blanke-Tøi er Engle-Smiil,Alt forener Kalken!Konge-Staden underfuldBrolagt er med røden Guld,Som et Speil at skue,Trindt sig snoer foruden MeenMur af Guld og Ædelsteen,Perle-Port og Bue!Sammen stemme Mur og ByTil med Tone-Flugt i SkySkaberen at love,Strenge-Leg og Orgel-KlangSammensmelte her med SangFra al Jordens Skove!Lad det kiendes, Herre god!Huset her staaer saa i FodPaa den sande Klippe!Leve lad dets Blomster-Krands,Straale lad det i din Glands!Aldrig lad det glippe!Regn os til dit Venne-Lag,Under vort det ringe TagVærdiges at træde!Hør vor Bøn og hør vor Sang!Giv**“din Fred”**sin rette Klang,Os vor Herres Glæde!## No. 350.*“Psallat ecclesia, mater illibata”* ligeledes.
ChristiKirke! lydt du kvæde,Som en Barne-Moder prud!Sagte nynne du med Glæde,Som den unge Brud!Stærk og gammel, ung og viis,Det er du til Herrens Priis:Evig Drot, som Engle hylde,Født i Tidens Fylde!Dig berømme vi i Støvet,Helgene i Hvilen sød,Som med Glands fuldendte Løbet,Prise end dit Skiød;Saa du med vor Herre boerHøit i Himmel, lavt paa Jord,Knæler som den Mindstes Lige,Krones i Guds Rige!Som**Maria**Jomfru-Moder,Hjertereen som prøvet Guld,Føder Aand du unge Poder,**Christne,**Kuld paa Kuld!Fra det Høie Engle-BudKalder dig din Herres Brud,Alt og favner du med**Ordet**Ham ved Naade-Bordet!Under alle Himmel-EgneHvad du beder om, du faaer!Hvad du lover paa Hans VegneSom Hans Throne staaer!Han ved dig forlader Synd,Taler Naadens Ord med Fynd,Lyser Fred og skaber Glæde,Med sin Aand tilstæde!## No. 351.Af den Latinske Kirke-Sang *“Jerusalem & Sion filiæ.”*
Eenlighed er ei det Bedste!Paa det Ord, mens**Adam**sov,Gud ham skabde Brud at fæste,Adamsang da: Gud skee Lov!Af sit Kiød og Been en KvindeHar nu Manden til Veninde,Moder sødAl min Afkom hjerteblød!Længe, Moder kun til Døde,Evafor sin Afkom græd,Saae Opreisning dog imøde,Haabende paa “Kvindens Sæd,”Gud nu og med Ham har givetOs en Moder sød til Livet,Gud skee Lov!Skabt hun blev, mens Herren sov!Alle Christne det skal vide,Skabt igien har Guders Gud**Eva**fiin af**Adams**Side,Det er**Kirken, Christi Brud,**Sært men sandt det er at sige:Dronning er hun i Guds Rige,SkiærSkiæruden indryk i Aog reen,Skabt af Herrens Kiød og Been!Hør det, Syster, hør det, Broder,Hør det, HerrensIsrael!Ær din Fader og din Moder,For at det kan gaae dig vel,Du kan leve, boe og byggeEvig i Guds Vingers Skygge,Ham til Priis,Som dig skiænkedParadis!## No. 352.Af den Latinske Kirke-Sang *“Qvam dilecta Tabernacula.”*
Virkeligt det nu er blevetAlt hvad der var forudskrevetOg betegnet billedlig;Alt hvad fordum saaes forblummet,Nu udsprang af Krybberummet,Daadfuldt nu opklarer sig!**Arken**var et stort Mirakel,Arken i Guds Tabernakel,Arken paa det vilde Hav,Dog den sande**Ark**er**Daaben,**Himlens Havn for den staaer aaben,Udvei god fra Syndflods Grav!Verden vel umuelig kalderBarsel i saa høi en Alder,Som da**Sara**Moder blev,Ung var hun dog mod den Kvinde,Som i Hjerte-Kamret inde,Har paa mange Sønner Brev!Hvergang hun, med Piger sine,Gaaer at bade Lemmer fineI den himmelfaldne Strøm,Sig forklarer**Moses**-Navnet:Frelst af Vandet, kiærlig favnet,Finder Spæd en Moder øm!I de længst henfarne TiderSom en Mur paa begge SiderReiste sigdet røde Hav,Frelste**Israel**af Faren,Skabde til Ægypter-SkarenI sit Skiød en aaben Grav!Saa gaaer**Troen**giennem**Daaben:**Livets Dør til Himlen aaben,I den store Leders Fjed,Medens Vantro, som forfølger,Drukner i de dybe Bølger,Synker i Afgrunden ned!**Dronningen**fra Verdens EndeKom, med Gylden-Skiænk i Hænde,For at høre**Salomon,**Saa det ædle Hedning-HjerteKiøber dyrt sig nu til KierteOrdet, som er Liv og Aand!**Salomons**Jehova-Tempel,Med al jordisk Høiheds Stempel,Sank i Aske vel og Gruus,Men da**Christus**kom med**Freden,**Himmelsk blev dog HerlighedenI det lave Bede-Huus!Kirken med de høie Taarne,Verdslig talt, for den Eenbaarne,Smuldred efter Støvets Art,Men i Hytten til Hans ÆreAlle Jule-Mærker lære,I sin Glands Han kommer snart!Klart Hans Herlighed skal kiendes,Naar alt Vand til Viin omvendesPaa den store Bryllups-Fest,Grændseløs er Brudens Glæde,Thi som Brudgom tager SædeHan, der var i**Cana Giæst!**## No. 353.Den Latinske Daabs-Sang *“Veterem hominem renovans Salvator”* efterlignet.
Frelser! under aaben SkyVed din**Daab**Dig saaes at giæsteHan som vil til Alles BedsteJordens Skikkelse fornye!Du opnaaed din Forløber,Ved dit Lys da blegned hans,Vær Du, sagde han, min Døber!Lad mig smelte i din Glands!Alt igien var skjult med Vand,Men derover Aanden svæved,Op sig Verdens-Lyset hævedBrat i**Jesus,**Gud og Mand,Himlens Due kom at byggeHvor dens Soel holdt Morgen-Bøn,Og**Gud-Fader**Sig til LykkeØnsked med**Marias**Søn!Reent blev Vandet da paany;Under Due-Fod tilvisseVie-Vand fra Herrens IsseSammenrandt med Røst fra Sky,Da udsprang den Sundheds-KildeFra Guds Huus paa høire Haand,Som i sine Bølger mildeGiemmer himmelsk Liv og Aand!## No. 354.Efter den Latinske Altergangs-Sang *“Pange lingva gloriosi.”*
Sin Eenbaarne Gud hengivetHar forAdamsfaldne Kiøn,Os for evig skiænket Livet,Guddoms-Livet i Hans Søn,Ubegribelig er Naaden,Glæden mageløs som Gaaden!Selv Guds Søn har Sig hengivetSom et Korn i Jorden saa't,Med Sig Selv Han gav os LivetI den Nat, Han blev forraadt,Saa Han vidste Sig at dele,Troen altid faaer det Hele!**Ordet**er hvad Det vil være,Kiød og Blod og Vin og Brød,Herren til Gud Faders Ære,Aand og Støv og Liv og Død,Og for os paa Naade-Bordet**Evigt Liv**er Guddoms-Ordet!## No. 355.Af den Angel-Sachsiske Messiade i Exeter-Bogen.
Takker den Herre, som Sorgen omvendteNaadig til Glæde og Sukket til Sang,Sukket, hvormed sig saa sørgelig endteMai-Lærkeslaget i Paradis-Vang!Muld er din Moder, til Muld skal du vorde,Orme til Føde og Fiender til Spot,Saa over**Adam**faldt Dommen den haarde,Herren dog gjorde det Altsammen godt!Aand er din Fader, til Aand skal du blive,Engle til Glæde og Fiender til Trods,Saa kalder Herren nu Støvet tillive,Saa siger Han til sin**Kirke**med os!Solen og Maanen, som skinne paa Bue,Skamme sig maae nu i Dagning og Kveld,Skiønnere Klarhed og stærkere LueFødtes til Verden af Kiærligheds Væld!Evigheds-Solen er Herren med Ære,Stjerner som Han er og Tjenere Hans,**Evigheds-Maane**Han kalder sin Kiære,**Kirken**af Ham laaner evig sin Glands!Herren opfoer, men sin Glands Han nedsendte,Den, med Hans**Aand,**haver**Kirken**i Skiød,Dermed et Lys Han til Nætterne tændte,Tungernes Flamme og Hjerternes Glød!Fienderne Maanen med Blod overstænke,Farlig er Trængslen, men Trøsten er sød:Laugværge god haver Lys-Kongens Enke,Stiger af Blod-Bad som Aften-Soel rød!## No. 356.En Engelsk Pindse-Sang *“Come Holy Spirit, come”* frit oversat.
Gud-Helligaand! o komMed Klarhed fra det Høie!Driv Sorgen fra vor SjælOg Taagen fra vort Øie!Lys op vor Synd som Lyn,Guds Naades Dyb som Solen!Veileed som Maane-SkinOs blid til Naade-Stolen!Alt som en Due hvidDu bragde Himmel-Brevet,MedJesuRosen-BlodPaa Folke-Tunger skrevet;Neddæmp hos os al TvivlOmJesuTro og Love!Indgyd den Kiærlighed,Som aldrig skal hensove!Du, som til**Abraham**Kan skabe Børn af Stene,Indplant i os hans Sæd,Og skab os Hjerter rene!Ja, byg og boe hos os!Thi vilde Du bortflytte,Da var vor Fred forbi,Og vi blev Fiendens Bytte!## No. 357.Pindse-Sangen *“Holy Ghost, dispel our sadness”* frit oversat og forkortet.
Hellig-Aand! vor Sorg Du slukke!Al vor Dunkelhed giør klar!Livets Kilde Du oplukke!Davids-Nøgelen Du har.Giv os, Trøster i al Nød,Lys for Mørke, Liv for Død!Du, den nye Verdens Skaber!Viis i os hvad Du formaaer!Kæmp, saa Verdens Fyrste taber!Kæmp, saaChristiKirke staaer!Fyld Guds Huus med Himmel-Lyst!Byg dit Tempel i vort Bryst!## No. 358.**Montgomerys** *“Lord God, the Holy Ghost”* frit oversat.
**Hellig-Aand!**med VelbehagLad i Kraft nu træde,Som den store Pindse-Dag,Løftet, os til Glæde,At i Aanden med sit OrdVære vil vor Drot paa Jord,Aabenbare Guddoms-Kræfter,Virke Helte-Daad derefter!Som sig efter Veir og VindRette Bølger svale,Efter Driften din vort SindStige lad og dale!Tændte af din Lue mild,Lad os tale Sandt med Ild!Giv de Gamle med de UngeBarne-Tro og Viismands-Tunge!Himmel-Barnlighedens Aand,Som Du selv Dig kalder!Dan vort Hjerte i din HaandTil hver Livets Alder!Kiendes lad paa Herrens Folk:**Sandheds**Aand erChristiTolk,Lysets Aand, som aabenbarer,Og fra Glands til Glands forklarer!## No. 359.Bathurst's *“Ere the world with light invested”* efterlignet.
Fordum Alt var tomt og øde,Hyllet ind i Mulm og Stank,Under Vande, dorske, døde,Arilds-Bjerge sammensank,Stort fra Smaat var ei at kiende,Virvar uden Maal og Ende!Da udfoer Guds Aand og svæved,Som en vinget Guddoms-Røst,Vandet bølged, Klipper bæved,Hjertet slog i Dybets Bryst,Lys og Liv, deri begravet,Skiønhed ny opsteg af Havet!Saa i Mennesket, fordærvet,Er en Verden ødelagt,Men ved**Jesu**Dyd forhvervetEr Guds Aand med Skaber-Magt,Hvor Han svæver, som paa Vinger,Lys med Liv sig brat opsvinger!**Hellig-Aand!**derfor vi bedeTrøstig nu i**Jesu**Navn:Over os Du Vinger sprede,Raade Bod paa alle Savn,Vække Liv med Lys og Styrke,Hvor kun før var Død og Mørke!Aldrig trindt paa JorderigeMeer forvirret saae det ud,Jord og Himmel dog opstigeSkal af Dybet paa dit Bud,I det Blanke og det BoldeÆgte Skiønhed sig udfolde!## No. 360.**Montgomerys** *“O Spirit of the Living God”* efterlignet.
Du, som gaaer ud fra den levende Gud,Aandernes Aand i det Høie!Menneskens Kiøn mod Guds eenbaarne SønStridende staaer Dig for Øie,Men for din Naade, o bliv dog her!Natten er skummel og den er nær!Tunger af Ild, og dog Prædiken mild,Giv dem, Du salver og sender!Saligheds Ord, i Apostlernes Spor,Vandre til Jorderigs Ender,Saa ingen Menneske-Fod har rørtPletten, hvor ikke dets Røst blev hørt!Glæde og Lys med dem komme tilbyes,Blomstre lad Muld, hvor de træde!Styrke og Mod bringe Svaghed paa Fod!Trøst finde Alle som græde!Ved Evangeliets milde RøstMiskundhed vaagne i hvert et Bryst!Skin over Vang, som en Morgen med Sang,Morgen i Mai naar det grønnes!Liflighed Magt giøre Dorskhed opvakt,Saa paa Guds Naade der skiønnes!Tonerne dybe i Gry og KveldRøre selv Hjertet, saa haardt som Fjeld!Pindselig Daab, til Guds Herligheds Haab,Folkefærd alle gienføde!Tale og Skrift omvor FrelsersBedriftBlomstre som Roserne røde!Livstræet skyde af Korsets Rod!Smage lad Alle, vor Drot er god!Saligheds Fryd, for Gienløserens Dyd,Times lad Mennesker alle!**Faderens**Raad og den**Hellig-Aands**DaadSammen i**Frelseren**falde!Saa af det Hele, som Gud har skabt,Gaaer kun Fortabelsens Æt fortabt!## No. 361.Kirke-Sangen *“Glorious things of thee are spoken”* frit oversat.
Herlige Ting er talt om dig,ZionsStad i Guds Vingers Skygge!Herren, som ei fortaler Sig,Sagde: her vil Jeg boe og bygge.Grundvold din har Sandheds Dyd,Ringmur din er Fred og Fryd!Levende Vand i Strømme gaaerTil hver Hytte fra Livets Kilde,Kongeligt er hver Indfødts Kaar,Sjæle-Glæde er dagligt Gilde;Herren har fuldgod en Skik,Skiænker evig Lædske-Drik!Har vi kun vundet Borgerskab,Zion, indenfor dine Volde,Os er al Verden intet Tab,Prægtig kan vi dens Spot udholde,Ægte Guld og evigt RyFindes kun i Herrens By!## No. 362.**Moore's** *“Sound the loud timbrel o'er Egypt's dark sea”* efterlignet.
Tusinde Hvirvler paa Tromme vi slaae,Pharao bunded i Bølgerne blaa,Heste og Vogne forgik med den Praler,Vor Konge har vundet og Folket er frit,Kæmper i Flok mod den himmelske Taler,De mægte ei meget, de mægte ei lidt!Ære med Helten, som Ære er værd!Lyn var Hans Pil og Hans Ordsprog et Sværd,Plads! var Hans Ord til de brusende Bølger,Og Konge-Vei blev der i Hav paa Hans Bud!Lynblik fra Ham, som medIsraelfølger,I Dybet nedhvirvled Hærskaren saa prud!## No. 363.**Montgomerys** *“Hark, the song of jubilee”* efterlignet.
Gylden-Aaret! hør, det runger,Høit som mangeTordnersBrag!Gylden-Aaret! hør, det sjunger,Som mod Klippen Bølge-Slag!Folke-Kredsen, Stjerne-Vrimlen,Verdens-Havet, Jorden, Himlen,Synge Chor: Halleluja!ChristiKors! Halleluja!Korsets Banner! see, det funklerLiljehvidt i Rosen-Sky!Kroner alle det fordunklerMed sin Straale-Krands paany!Ordet lød, sig Bjerget bøied,Ordet lød, sig Dal ophøied,Sangen toner trindt om Land:**Jesus Christus,**Gud og Mand!**Jesus Christus,**Sønnen, Ordet,Verdens-Lyset, Livets Soel,Himlet er Han, som var jordet,Holder Dom paa Naadens Stol!Himle skal som Bøger lukkes,Blus for Ham dog aldrig slukkes,Folke-Ven er evig Han,**Jesus,**Dødens Bane-Mand!## No. 364.Ch. Wesleys *“The saints on earth and those above”* frit oversat og forøget.
Helgen her og Helgen hissetEr i samme Menighed,Derom haver os forvissetHan, som alle Dybder veed!**Helgen-Samfund**af Guds NaadeEr vi i Hans Kiærlighed,Her og hist er**Sønnens**GaadeSteget op og dalet ned!Sammen boe vi i Guds-Haven,Skildt kun ved det lille Belt,Til at flyve over**Graven**Vinge laaner os vor Helt!Hæren, som vor Høvding danner,Talrig af det samme Blod,Stammeviis med Korsets BannerSætter over**Jordans**Flod!Millioner alt bebyggeØnske-Landets**Palme-Stad,**Vi end gaae i**Basans**Skygge,Herrens Folk i**Gilead!**Næste Gang vor Flok dog følger,**Josva**brat os kalder ad,Hvor sig aabne**Jordans**Bølger,Banet see vi**Arke-Vad!**Til vi samles efter**Haanden,**Ret i Livets Kilde-Vang,Mødes her og hist i**Aanden**Daglig vi med**Moses**Sang!## No. 365.Decourcys *“Head of the church triumphant”* fordansket og klaret.
Seier-Kirkens Høvding bold!Til vi Dig mon skue,Vi med dem i Ærens HjemSjunge under Bue,Løfte paa de Glades ViisHænderne som Vinger,Løfte Stemmen til din Priis,Som i Sky det klinger!Skiøndt vi er i Trængsels Ovn,Gaae igiennem Ilden,Uforbrændt, med Engel sendt,Love vi Livs-Kilden:Som de Tre iBabels Land,Fire med den Fine,Sjunge om vor FrelsermandVi med Engle-Mine!Giennem Ild og giennem VandGaaer for Dig med Glæde,Afgrunds Bredd, naar Du er med,Trøstig vi betræde;Ogsaa idet røde HavJævn er Giennem-Gangen,Over**Pharaoners**GravToner**Moses-Sangen!**Veien over Stok og SteenGaaer i øde Egne,Men om end vi skulde seeStene paa os regne,Skiønne var dog**Stephans**Kaar,Og derpaa vi stole,Da vi see Dig, hvor Du staaer,Over alleSole!## No. 366.***Cowper's*** *“As birds their infant brood protect”proteet”* fordansket og forlænget.
Vor Gud, som Moder-Fugl i Lund,Om Unger smaa i Rede,Med Vinge-Slag i allen StundOmZionsBy vil frede!Og hvor er nu velZionsBy,Som har saa god en Værge,Hvor erJerusalemdet ny,Guds Stad paa Juda-Bjerge?HvorHerrens Huusstaaer ret i Fod,Paa Hoved-Hjørnestenen,Med Stolen rød af Lammets Blod,Derover Palme-Grenen;Her erdet ny Jerusalem,Stol-Kongens Stad herneden,Her er de Lykkeliges Hjem,Som Naaden gav Guds-Freden!Lad flokkes Fiender trindtomkring!Her Hvide staae mod Sorte,Om Kirken slaae Guds Engle RingOg sprænge Helveds Porte!Fortvivl da, Helved! Jord, vend om!Ei Almagt du bekrige!Vor Drot sagtmodig er og from,Lyksaligt er Hans Rige!**Guds Værelse**er Stadens Navn,Hvor Christne boe og bygge,Med Udsigt skiøn til Fredens Havn,Med Løfte paa Guds Lykke.## No. 367.En Engelsk Daabs-Sang *“Come, Holy Ghost, descend from high.”*
Kom, Hellig-Aand, med Skaber-Magt!Her hjelper intet Andet,Sæt Kongens Seigl paa Daabens PagtTil Vidnesbyrd med Vandet!Beviis din Kraft, Guds Høire-Haand!Forny, medChrist, den Spæde,Til**Fader,****Søn**og**Hellig-Aand**For Øine glad at træde!## No. 368.Ligeledes *“Welcome to the Saviours breast.”*
Herren strækker ud sin Arm,Smaa vil Han velsigne,Kommer, Smaa, til**Jesu**Barm,Lærer Ham at ligne!Døb, gienfød dem, Herre from,Dybt i Livets Kilde!Aldrig de til Død og DomSig fra Dig forvilde!## No. 369.Ligeledes *“Jesus, we lift our souls to Thee.”*
O lad din Aand nu med os være,VorJesus Christus, Herre sød,Saa Børnene, vi til Dig bære,Maae døbes til din Seier-Død!Vi efter Dig dem her opkalde,O lad dem i dit Navn opstaae!Om end de snuble, ei de falde,Men fare fort og Maalet naae!Er Løbet langt, lad dem ei mattes!Graahærdet Tjener kom ihu!Er Løbet kort, lad ei dem fattesEn Plads, hvor hjemme Selv er Du!O skriv dit Navn i deres Hjerte,Og deres i din høire Haand,Saa de med Dig har Fryd og SmerteTilfælles i den**Hellig-Aand!**For Vuggen lyde Engle-Toner,Lad dem ei døe paa Gravens Bredd:Alt som Du korser, saa Du kroner,I Skygge-Dalen Du gaaer med!## No. 370.*Doddridge's “Lord Jesus, is thy table spread.”*
Vor Frelser! ved dit Naade-BordHver christen Sjæl sig fryde,Og lad vort Bæger paa dit OrdAf Glæde overflyde!Du Fremmede fra Øst og Vest,Fra Syd og Nord indbyde,Og lad enhver**ynkværdig**GiæstHvad evig mætter nyde!Opliv hvad nu er Døden nær,Dit Kirke-Folk det gamle!Lad af dit Blod til Herre-FærdPaany os Kræfter samle!Ja, lad sig i vor Svaghed teeDin Kraft, din Fred og Glæde,Og lad paa os al Verden see,At Selv Du er tilstæde!## No. 371.Efter *Mason's “Today the Lord of hosts invites.”*
I Dag med Haand og Mund til GiæstOs Himlens Konge byder,Det er vedJesuKronings-FestDen Ære Støvet nyder!Min Sjæl, lad staae ved Bjergets Fod,Lad fare Nærings-Sorgen,Og troe: sit eget Kiød og BlodEi glemmer Gud i Morgen!Ved Kongens Bord, til Lykke din,Du drager Himmel-Aande,Og ved Hans Christitaare-ViinDu glemmer al din Vaande!Nu, Tro og Haab og Kiærlighed,Opvaagner! Røsten kalder,Tiltænkt mig Kongen har, jeg veed,En Krands, som ei affalder!## No. 372.Efter *“If human kindness meets return.”*
Mindes vi en fuldtro VenI det Fjerne alle Dage,Ønskende, han snart igienVende maa med Fryd tilbage;Frelser, i dit Venne-LagMindet er en Hovedsag.For vor Trang Du sank til Jord,Gik for vores Skyld i Døden,Til vort Gavn Du høit opfoer,Kommer os til Hjelp i Nøden,Bad os Selv udtrykkelig:Venner mine! mindes Mig!Naar da om dit Nadver-BordTrindt og tæt vi tage Sæde,Med den Tro, at i dit OrdDu er sandelig tilstæde,Minde dit er Glød i Bryst,Har paa Læben Engle-Røst!**Jesus Christus!**fuldtro Ven!Skab da i os Hjerter fromme,Som, til snart vi sees igien,Saa Dig altid ihukomme,Søge Livet i dit Navn,Finde Glæden i din Favn!## No. 373.En Engelsk Sang *“Oh for the eye of faith divine”* efterlignet.
O himmelske Udsigt fra Kirke-Bjerg!Du rækker til Saligheds-Byen,Og Døden, han er kun en lidenDværgMod Kæmpen histoppe i Skyen!Den Kæmpe ledsager mig i min Grav,Af Kiærlighed kan ikke andet,I Badet vi gjorde Fostbroderskab,Og Blod vi har visselig blandet!Naar Dværgen det seer, at vi følges ad,Han synker med Hyl i Afgrunden,I Løngangen vandrer jeg**sjæleglad**Med Kæmpen til Paradis-Lunden!Mit Støv sig udhviler i Ro og Mag,For Kors over Knoklerne svæver,Det reiser sig klart paa den yderste Dag,I Sky sig til Frelseren hæver!## No. 374.*Mason's “My Saviour is gone up to heaven.”*
Gud-Faders Søn gik hjem til Sit,Os at berede Sted,Thi hvor Han boer, for evig fritHans Tjenere boe med!For Troens Øine er vor GravEn Smelte-Digel rar,Hvor Gruus og Sindre falder af,Saa Malmen vorder klar!Jeg har de bedste Venner hist,Jeg døer for dem at see,Og de, mig elske her iChrist,Det Samme giør og de!Frygt ei Basunens Tordenlyd,Frygt ei for Domme-Dag!Thi venter Herren du med Fryd,Du vundet har din Sag!## No. 375.Efter **Wesley's** *“Ye virgin souls, arise.”*
Forventningsfulde Sjæle,Det er en afgjort Sag:Som Tyve sig indstjæle,Saa kommer Herrens Dag;Med Lampen klar, i lette Blund,Til Hane-Gal og Morgen-Stund,De lure og de lytte!Naar da Basunen lyder,For Kongen, Han er nær,Som Brude-Pigen fryderSig Sjæl til Høitids-Færd;Lad bæve dem i Morgen-GrySom ei med Bruden sang i Sky:Kom, Frelser, med det Første!Hans Venner, længselsfulde!Op til Ham i det Blaa!Der er ei Morgen-Kulde,Hvor Solene opstaae!Der uden Taage, uden Slør,I see Hans Ansigt, som ei døer,Hans Glands, som I skal dele!I Døren see opspringePaa Evigheds Palads,Slet Ingen var saa ringe,Han finder jo sin Plads;Med Fryde-Sang, i Sole-Dragt,I skal, som Sandheds Mund har sagt,Indgaae til Herrens Glæde!## No. 376.Biskop Kenn's berømte Ærevers *“Praise God, from whom all blessings flow.”*
Synger, Himmel, Jord og Hav!Priser Ham, som Alt os gav:Kiærlighed med Mund og Haand,Fader, Søn og Hellig-Aand!## No. 377.**Alber's** Pindse-Sang “Ein neues Lied dem Herrn Christ.”
Nu syng for Herren Psalmer ny,Af Hjertens Grund syng høit i Sky!Paa**Aandens**Fest, i Hjertets Ruus,Med Lovsang fylderHerrens Huus!Os sender fra Guds Høire-HaandNu Frelseren den**Hellig-Aand,**Som giver Ordet Ild og Røst,Og giver Hjertet evig Trøst!Af Ham faaer Troen Liv og Kraft,Han er det sande Vintræes Saft,Taalmodigheds og Trøstens Gud,Han giver Haab, som holder ud!Thi lover høit vor Herre kiær,I Kiødet fjern, i Aanden nær!Lovsynger Ham paa Jorden saa,At det i Himlen høres maa!## No. 378.**Alber's** “Gar manche schöne Gottes-Gab” lidt klaret.
Gud-Faders runde, milde HaandI Sandhed er den**Hellig-Aand,**Guds gode Gaver mangelundUddeler Han i allen Stund!Sin Søn Gud-Fader os har sendt,Men aldrig vorder Sønnen kiendt,Om ei Guds Aand vor Sjæl fornyer,Og giver Troen Vidnesbyrd!Guds Børne-Flok opdrager Han,Vor Foster-Fader sød og sand,Hvad**Jesus**tjende med sin Død,I Ham Han over os udgiød!O Himmel-Ven for Herrens Brud,Guds Aande-Dræt, som selv er Gud!Gienfød, opelsk, hos os i LønGud-Faders elskelige Søn!## No. 379.**Schirmer's** “O heilger Geist, kehr bey uns ein” frit fordansket.
O**Hellig-Aand!**som Pindse-Dag,Gak naadig under lave TagInd i vort Hjerte-Kammer,Og tænd der med din Straale mildEt Alter-Lys, en Offer-Ild,Som himmelsk os opflammer!Herlig, kiærlig, uden Ende,Luen brænde,Mens du træderFrem for os i Præste-Klæder!Giv Ordet Liv og Kraft og Fynd,I Tungens Raab og Hjertets Nyn,Saa glade vi tilbedeGud-Fader og Hans kiære Søn,Og Dig, vort Pant, vor store Løn,Alvirkeren hernede!Troen, Roen, Himmel-Freden,Kiærligheden,Du grundfæste,Sjæle-Sørger allerbedste!Kun Du paa hele Jordens RingEr Viisdoms rette Kilde-Spring;O, giør Du os retvise,Saa vi den samme Tro og Daab,Og samme Herlighedens Haab,Bevare og lovprise,Brede, sprede, trindt om Lande,Tro den sande,Til dens Ære,Elske ømt og overbære!Staae Du os bi med gode Raad!Kom os til Hjelp med Helte-Daad,Saa, hvad vi end skal lide,Med Ordet, Troens faste Grund,Guds Ord i Hjerte og i Mund,For Kronen kiækt vi stride!Templet, stemplet med Ild-Tunge,Som kan sjungeMellem Luer,Reis igien med Himmel-Buer!Giv under Korsets hvide FlagI Kongens Navn os Ridder-Slag,Og Rustning god derefter,Og Himlens Balsom, der formaaerAt læge alle Bane-Saar,Gienføde alle Kræfter!Lystig, trøstig, lad os lide!Lad os stride!Lad os vindeHelte-Krands og Helgen-Minde!Udlok af Herrens Kirke-FjeldTil os det honningsøde Væld,De sande Glæders Kilde,Saa for al Verdens Gods og Magt,Dens Ære, Viisdom, Lyst og Pragt,Vi Dig ei miste vilde!Tone, throne, lad i BarmenGuddoms-Varmen,Fast omfavnetMed din Ild i**Jesus-Navnet!**Alt hvad i**Jesu**Navn vi saae,Lad Naade-Solen skinne paaOg Himmel-Duggen væde,Saa det, skiøndt Jorden før var gold,Maa groe og give mange FoldAf Frihed, Lys og Glæde!Lydig, dydig, kiær ad Freden,Menigheden,Med din Styrke,Skinne som et Lys i Mørke!Lad**Sandhed**os for Øine staae,Og Barne-Hjertet kiærlig slaaeVed Alt hvad vi begynde!Giv kiendelig hvert Christen-Værk,Som vidner om, vor Aand er stærk,Beskedenhedens Ynde!Rør os, før os, lad os stævneEfter Evne!Lad os stigeSagte op til Himmerige!## No. 380.**P. Gerhard's** “Zeuch ein zu meinen Thoren” forkortet og frit fordansket.
Drag ind ad disse Porte,Vor høie Pindse-Giæst!Forjag de Skygger sorte,Som skjule vil din Fest,Og giør det soleklart,At Hedninger som Jøder,I Daaben Du gienføderTil Støvets Himmelfart!Kom ind og lad mig smageHvad Engle kalde Viin,Med Sødhed uden Mage,Med Guddoms-Kraften din,Den Drik saa underfuld,Der Synderne forgiver,Men Dyderne opliver,Som lagdes under Muld!Da skal Man Druer sanke,Som Støv giør sjæleglad,Paa Skovens vilde Ranke,Hvor før kun voxde Blad,Skiøndt i Vin-Stokken,Christ,Den, under Himmel aaben,Mens den var spæd, i Daaben,Indpodet er forvist!Kom og med Olje-KrukkenOg salv mig, syg i Sind,Til hvad Du alt i VuggenMig aarle vied ind,Og ymted om i Løn:Til Præst, Prophet og Konning,Som født afZionsDronning,Heel-Broder til Guds Søn!Da nemmer jeg at tale,Da lærer jeg at spaae,Og Bjerget at befale,Saa det adlyde maa!Da lærer jeg den Bøn,Som naaer Gud-Faders Øre,Som kan Hans Hjerte røre,Som Han har lært sin Søn!Da faaer jeg ret at vide,Hvoraf det kommer sig,Du Klynken ei kan lide,Naar Man har fundet Dig;Da seer jeg Nøglen fiin,Hvormed, saa tit Du sukker,Du glædelig oplukkerUdødeligheds Land!Da lærer jeg tillige,Hvad daarlig kun jeg veed,Hvad Gud i HimmerigeForstaaer ved Kiærlighed,Hvor dyb, hvor høi og vid,Langt over Himmel-Buen,Sig hvælver Hjerte-Luen,Grund-Solen, evig blid!Da lærer jeg at virke,Med Dig, Gud-Helligaand,I**Jesu Christi**Kirke,Fuldkommenhedens Baand,Som slynge skal paanySig tæt om alle Sjæle,Der end paa Jorden knæleFor Herren over Sky!Ja, styrter, alle Vægge,Som skille Christne ad!Forener jer, I Bække,Og glæder Herrens Stad!Foreen dem,**Hellig-Aand!**Thi Hjerterne saamange,Som offre Dig Lov-Sange,Er Bække i din Haand!## No. 381.Af **Starck's** “Ihr Christen kommt herbey,” og “So lang die Sonne scheint.”
Guds Huus med Livets Ord,Du skal slet ikke mene,Man finde kan paa Jord,Opbygt af Kalk og Stene,Guds Kirke er Hans Folk,Og kun sin**Hellig-Aand**Han har til Præst og Tolk!Derfor den Sag er reen,Som Gud og som Hans Aand,Hans Kirke er kun een,I Broderskabets Baand,Een Herre, Tro og Daab,Eet Himmerig paa Jord,Eet Herlighedens Haab!Fra Aanden kom herned,Guds Gierning god at virke,Med**Jesu Christi**FredUrokket stod Guds Kirke,Naar mindst var Herrens Flok,Mod Verden og dens Drot,Den dog var mægtig nok!Det Huus, Guds Aand beboer,**Usynligt**her Man kalder,For Støv ei seer**Guds Ord,**Før Skiæl fra Øiet falder,Og Aanden ene veedMed Tro af Hjertens GrundOg Bolig sin Beskeed!Det er dog**synligt**nok,Og bli'r til Verdens Ende:Der er en lille Flok,Som**Jesus**tør bekiende,Som elske Troens Ord,Som prise Aandens Bad,Lovsynge Herrens Bord!## No. 382.**Luther's** “Christ unser Herr zum Jordan kam” frit fordansket.
Vor Herre kom tilJordans Flod,Alt som Gud-Fader vilde,Og af**Sanct Hans**Sig døbe lod,Da udsprang Livets Kilde,Da blanded Han et Sjæle-Bad,Som Synd og Død i allen StadKan herlig oversvømme;I**Daaben**vi**gienfødes!**Saa lægger nu ret Mærke tilGuds eget Ord om**Daaben,**Saa I fordærve Fiendens SpilOg undflye Kiætter-Hoben!Udtrykkelig vor Gud og DrotTil Daaben**Vand**udkræver,Men Vandet er ei bart og blot,Hvor**Hellig-Aanden**svæver,Guds Aand det er, os døber!Fra**Jordan**spurgde himmelsk NytMan trindt paa Jorderige,Gud-Faders Stemme aabenlydtMan hørde der udsige,Hvad hidtil hos Sig selv i LønHan holdt fra gamle Dage:Du er min elskelige Søn,Som Mig mon velbehage!Med**Jesu**Daab vi døbes!**Guds**egen**Søn**i Støvets BaandVed**Jordan**var at skue,**Der**sig nedlod den**Hellig-Aand,**Alt som**Gud-Faders**Due,Saa, skiøndt kun Vand og Støv vi see,Vi lære skal med Glæde,De Himmelske Personer treI Aanden er tilstæde,Vil hos os boe og bygge!Vor Herre sagde til de Tolv,Hans visse Bud hernede:Gaaer ud, gaaer trindt paa Jordens Bold,Fortabte at oplede,Og døber i Guds Trilling-NavnDem med min Faders Stemme,Og lærer dem i kiærlig FavnMit Vidnesbyrd at giemme!Jeg følger med til Enden!Ja, Salighedens store Haab,Som vinde kan og vare,Han bundet har til**Tro**og**Daab**Med visse Ord og klare:Kun født paany af Vand og Aand,Gud-Fader vi behage,Men naar vor Sjæl er i Guds Haand,Vi Døden ei kan smage,Thi Himmerig vi arve!Hvor Støvets Øie seer kun Vand,Guds Ord dog Øret hører,Og**Jesus Christus,**Gud og Mand,Med**Aanden**Vandet rører,Da Sjælen seer en Purpur-FlodMed Korsets ægte Farve,Som skiænker den for Døden BodOg Ret til Gud at arve!Godt Pant er**Hellig-Aanden!**## No. 383.Af **P. Gerhard's** “Du Volk das du getaufet bist” med lidt Ændring.
O Storværk skiønt af Herrens Haand,Som opstod fra de Døde:I Daabens Bad med Vand og Aand,Til Livet at gienføde!Til evigt Liv i Himmerig,Som os forkynder uden Svig,Hans Mund, som ei kan lyve!Tænk ei, det er et Vandbad kun,Som Mennesker kan blande,Men see paa Herrens Skaber-Mund,Hvis Ord er Livsens Vande!Nedsænk dig i Guds Trilling Navn!Da finder du i Aandens FavnDet Liv, din Frelser loved!Saa hold det Bad al Ære værd,Som din Spedalskhed læger,Og muntrer op dit Sind især,Naar intet Andet kvæger,I Dødens Strid og bange Stund,Da kun et Ord af Herrens MundTil dig kan Hjertet trøste!Hvo badet er, skal tvætte**Fod!**Hvo Øren har, han høre!Saa efter Daab en**Vandring**godOs skal til Maalet føre,Hvor Han, Hvem givet er al Magt,Til Sine giemmer Straale-Dragt,Og rækker Livets Krone!## No. 384.**Luthers** “Jesus Christus, unser Heyland” frit fordansket.
Jesus Christushar afvendtVredens Lyn, af Synden tændt,Korset, farvet med Hans Blod,Er en Torden-Leder god!For at i al EvighedOs kan hjelpe hvad Han leed,Skiænker Han med Brød og ViinVed sit Bord os Manddom sin!Naar du gaaer til Herrens Bord,Husk da paaSanct PovelsOrd,At hvo did uværdig kom,Aad og drak sig selv til Dom!Offre saa Gud-Fader Priis,For det lukteParadisHan, som er alene god,Dig miskundelig oplod!Troe saa uden Tvivl og Skrømt:Sønnen elsked dig saa ømt,At**for dig**sin Aand opgavHan paa Kors og sank i Grav!Føl, det gjordes hardt behov,For din Sjæl var Fiendens Rov!Thi til Læge trænger kunFarlig Syg, ei Frisk og Sund!Synes om dig selv du godt,Driv da ei med Frelsen Spot,Bliv fra Ham, Hvis Hu jo staaerKun til de fortabte Faar!**Troe**da, du er Et af dem,Ønsk dig til din Hyrde hjemOg**bekiend**den Hyrde god,Som dig kiøbde med sit Blod!Da er du en værdig GiæstVed den store Offer-Fest,Kræfter, som kan trodse Død,Faaer du da af**Livets Brød!**Kiærlighed du drikker ind,Herren lig i Sjæl og Sind,Sætter, naar din Frelser vil,Gierne for Ham Livet til.## No. 385.Den Gamle “Kom Hellig-Aand o Herre Gud”, klaret.
Kom, Gud-Faders Aand fuldgod!Kom med Lys, med Kraft og Mod,Himmelsk Smil og salig Graad!Stat os bi med Raad og Daad!Talsmand, Trøster allerbedst!Til den store Bryllups-FestMed Guds Viisdom os bereed,Voxende i Kiærlighed!Byg dit Tempel i vort Bryst!Giør med Flid det Mørke lyst,Haardhed blød og Kulde varm,Døden husvild i vor Barm!Lad det kiendes hos os nu:Alle Tungemaal kan Du,Og, som Guldet regner ned,Himmelsk er din Gavmildhed!Fiender vore tæm Du saa,At vi Freden nyde maa,**Herrens Fred,**den store Skat,Helten os har efterladt!Giør Gud-Faders Hjerte-LagFor os som den klare Dag,Sønnen paa sin Konge-StolStraalende som Livets Soel!Giv os, med din Ydmyghed,Om Dig Selv og ret Beskeed,Prænt os levende i Hu:Som**Du vil,**saa**virker**Du!## No. 386.**Kingos** med samme Begyndelse, lidt ændret og forkortet.
Nu nærmer sig vor Pindse-Fest,Gud-Helligaand! vær Du vor Giæst,Som kraftig i hvert Kirke-AarFra Gud-Fader og Søn udgaaer!O kom, Guds Aand, og Vidne givI os, at**Jesus**er vort Liv,Som de, der ei af Andet veedEnd**Jesu**Navn til Salighed!Kom, Sandheds Aand, og leed os saa,At vi paa Klarheds Veie gaae,Men aldrig dog fra Troens GrundEt Haarsbred vige nogen Stund!I Kors og Kummer, Trang og Nød,I Fare, Fristelse og Død,Til Trøster Du os given est,Vor Tarv Du kiender ogsaa bedst!Om derfor end, med Korset paa,Vi Torne-Stien træde maae,Dog vinde vi til Livsens Land,For Du er med, vor Trøster-Mand!O Hellig-Aand, o søde Gud!Styrk os, saa vi kan holde ud!Opvarm os med din Naades Glød,Og giør os trøstig i vor Død!Er Nøden haard og Kampen svær,Da lad os see, din Hjelp er nær,Og lad os see den Krone skiøn,Som er i Himlen Troskabs Løn!## No. 387.**Kingos** med samme Begyndelse, lidt ændret.
Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind!Det er Gud-Faders Veir og VindSom suser og som bruser nu,Og skyder Herrens Folk i Hu,At Ja og Amen er det Ord,Hvormed Han løfterig opfoer!O**Hellig-Aand!**hvor Du gaaer ud,Der lever Støv, der lyser Gud,Og sendt af den eenbaarne Søn,Du tændte Pindse-Ild saa skiøn,At hele Jorderig dervedOplysning fik til Salighed!I Tungers brændende GestaltDu paa Apostel-Skaren faldt,Strax**Jesus**dem paa Tungen laae,De kunde tale og forstaaeHvert Tungemaal, hvorhen de komAt brede ud Hans Herredom!Almægtig Lue, fald og ned,Og tænd os an i Kiærlighed,Saa Hjertet gløder i vor Barm,For evig Sandhed luevarm,Og Tungen gløder i vor MundTil**Jesu**Priis i allen Stund!Vor gamle Sjæl, som født af Kiød,Til Aandens Værk er kold og død,Men, Guddoms-Lue, brænd den ud!Da bli'r paany den skiær og prud,Da skyder op fra Hjerte-RodSig bedre Ting end Kiød og Blod!Da skal i Guddoms-Solens GlandsVi vandre frem med Aandens Sands,Saa ved hvert Skridt det mærkes kan,At Du har klaret vor Forstand,Og at med Dig i**Jesu**SporEr baade Liv og Lys Guds Ord!Om Fristelse os kommer paa,Naar vi af Verden skal udgaae,Og Helvedes urene AandStaaer trodsig ved vor høire Haand,O, lys da over os Guds Fred,Og skjul os med din Hellighed!Lad ei os i vor sidste StundFortale os, men lad vor MundOg Tunge da bestyrkes afVelsignelsen, Du Selv os gav,Dengang vi døbdes i dit Navn!Tænk paa det Forbund os til Gavn!Oplys i Dødens Nat vor Grav,Og ræk vor Sjæl den Kiep og Stav,Hvormed den giennem Skygge-LandTil Paradis hensvæve kan,Hvor i Guds Haand den Hvile faaerTil Evighedens Gylden-Aar!Da skal Høitiden ret angaae,Naar Sjæl og Legem sammen naae,Og med Guds Øine klart vi seeEen Guddom i Personer tre,Istemme evig glade daAl Skabningens Halleluja!## No. 388.Af **Nordahl Bruns** med samme Begyndelse.
Aand over Aander! kom ned fra det Høie,Evig med Fader og Sønnen vor Gud!Kom, vore Hjerter tilsammen at føie,Kom at berede den himmelske Brud:Kalde, forsamle og**Jesus**forklare,Bygge Guds Kirke, oplyse Hans Folk!O lad vort Hjerte din Almagt erfare,Sandhedens Vidne og Kiærligheds Tolk!## No. 389.**Ingemanns** Pindse-Sang uforandret.
Fra Himlen Herrens Aand nedfoer,Jeg glædes vil og sjunge:Nu har Guds Kraft paa Jorden OrdOg Ordet Flamme-Tunge!Paa Veirets Vinger kom med Brag,Som giennem Torden Lynets Slag,Det Lys Gud-Herren sendte!Det lyner giennem Sjæl og Sind,Sig Herrens Lue tænder,I Øiet farer Straalen ind,Paa Issen Flammen brænder;Flyv høit, min Sjæl, i Lys dig sving!Guds store, underlige TingDe løste Tunger tale.Hvad Herrens store Vidner saae,Al Verden skal fornemme,Guds Ord skal Verdens Grændser naae,Med tusind Tungers Stemme:Velkommen, Krafts og Friheds Aand!Du løser alle Tungers Baand,Og alle Sjæles Lænker!Fra Sandheds høie Hjem Du kom,Al Sandhed Du os lærer;Om Synd, Retfærdighed og DomDu mægtigt Vidne bærer;Men o, Du ogsaa Ordet veedOm Naade, Kiærlighed og Fred,Forkynd det for al Verden!Velkommen, Aand, med Tugtens Røst,Med Kiærlighedens Stemme!O straf og lær, forman og trøst!Bliv evig hos os hjemme!O lys og brænd i Sjæl og Bryst,Indtil Basunens store RøstTil Naadens Dom os kalder!## No. 390.
Klar op, du Sky paa Øien-Bryn,Som skjuler Solen for vort Syn!Bestraal, du Soel, det Mesterværk,Som vidner høit, Guds Haand er stærk,Og Hans det gode Ord bestaaerAlt som en Dag, saa tusind Aar!Vor Pindse-Fest vi holde nu,Os rinde sødt, o Gud, ihu,Hvad paa den Høitid, stor og skiøn,Du virket har i Lys og Løn,Hos Folk og Stammer trindt paa Jord,Som Du lod høre Livets Ord!I røde Tungers Ild-GestaltDin Aand paa**Jesu**Venner faldt,Saa hvad de hørde, hvad de saae,Dem levende paa Tungen laae,Og Læben blev din Naades TolkMed Ild og Lys for alle Folk!Din Aand Du og til os udgiød,Pust op vort Lys, giør Gnist til Glød,Og skiær os med din Mester-HaandI Kiærlighed for Tunge-Baand!Læg os med Liv dit Ord i MundTil Herrens Priis i allen Stund!Først da det sees, at Han i osTør byde ham i Verden Trods,Naar kiækt vi svinge Aandens Sværd,Mod Mørkets Fyrste og hans Hær,Mens Barne-Troens faste SkjoldGiør Mordbrands-Pilen mat og kold!Dog prise vil vi, som vi kan,Din Godhed over**Daneland,**Hvor**Jesu Christi**Kirke staaerUrokket alt i tusind Aar,Saa klart det er, i grønne Lund,Den savned ei**sin**Klippe-Grund!Og prise vil vi, som vi skal,Vor Lykke-Soel i Stjerne-Tal,Som paa en liflig Pindse-FestOs gav**Ansgar**til Jule-Giæst,Den Isra'lit foruden Svig,Hvis Fædreland var Himmerig!Alt fra den gamle Martyr-OldTil**Morten Luther,**kiæk og bold,Det glade Budskab Faa kun barSaa apostolisk som**Ansgar,**Det fik blandt Ørkens Hedning-FolkI tusind Aar ei bedre Tolk!Han troelig fulgde Herrens Raad,Han strø'de Sæden ud med Graad,Og trøsted sig, paa Herrens Ord,Naar Stormen over Heden foer,Med Haabet, dog sin Neg engangAt bære hjem med Frydesang!Ja, herligt var, o Gud, det Haab,Du gav din Tjener ved vor Daab,At Kirken, som nu hos os staaerMed Æren alt i tusind Aar,Ei rokkes skulde fra sit Sted,Før Jord og Himmel fulgde med!Opfyld det Haab, vor Fader god!Som slog i Daners Hjerte Rod,Og avlet har alt mangen GangPaa Daners Tunge Frydesang!Læg**Amen**til det gode Ord,Som trøster end dit Folk i Nord!Lad Pindse-Mai af Bøge-SkovI Kirken plantes Dig til Lov,Og Moders-Maalet paa sin ViisForkynde lydt din Godheds Priis,Saalænge under Hytte-TagEnd helligholdes Pindse-Dag!Forøg til Verdens Ende saa,Paa Marken, lukt med Bølgen blaa,Den Hvede-Høst, som hist engang**Ansgar**skal see med Frydesang,Og bind os i den Neg saa skiøn,Som fryder din eenbaarne Søn!Til evigt Liv en sælsom LystFra Vuggen bølged os i Bryst,O dan vort Hjerte i din HaandTil Bolig for din**Hellig-Aand,**Saa det, i Livets Kilde døbt,Fra Død sig føler dyrekiøbt!## No. 391.
Vi stole paa den**Hellig-Aand,**Det giør kun Faa, desværre,Han er Gud-Faders Høire-Haand,Thi er hos Ham vor Herre!Som Den, der kom i Herrens Navn,Velsignet skal Han være,Som Armen til Gud-Faders FavnHam egner Guddoms-Ære!Han er Byg-Mesteren fuldviisFor**Jesu Christi**Kirke,Og ene Han, til Herrens Priis,Kan Alt i Alle virke!Han Almagt har til, som Han vil,At binde og at løse,Hos Ham maae Alle laane Ild,Med Ham af Kilden øse!Hos Ham kun findes Naadens Røst,Og Kiærlighedens Stemme,Med Salighedens høie Trøst,Som har i Himlen hjemme!MedJesus, som Guds skjulte Haand,Os alle Han forbinder,Og kun et**Legem uden Aand**Er vi, naar Han forsvinder!Ja, uden Ham er Alt en DøsI**Jesu Christi**Kirke,Thi Troen død og magtesløs,Umuelig Daad kan virke!Thi bede vi, o**Hellig-Aand!**At Du hos os vil blive,Saa enige i Fredens Baand,Vi holdes kan ilive!O giør det for vor Salighed,Hvad ei Du giør for Ære,At hvad nu hardtad Ingen veed,Vi allesammen lære:At Priis og Ære skyldes DigI Psalmen og i Bønnen,For Gud Du est evindeligMed**Faderen**og**Sønnen!**Hvor nys der, til at blues ved,Var Feighed, Død og Mørke,Opblomstre skal da Liv og Fred,Med Lys og Mod og Styrke!Da ogsaa os med Vinen sødDu himmelsk vil beruse,Og Ordet skal, som Blus fra Glød,Forgylde Herrens Huse!## No. 392.
Velkommen, Aand fra Himmelen,med dine Tunger røde,Paa Jorden skal nu Hjerterneaf Himmel-Luer gløde,Og hvad i Dybet skjult der laae,Foroven og forneden,Paa Folke-Tunger skal opstaae,I Christus-Menigheden!At i den Stores Billedevar skabt Græshoppe-Kuldet,Med hver en Blomst henvisnendesank dybere i Muldet,Men med et Pust henveirer Du,Guds Aand! hvad Ordet dækker,Hvert Sandsagn Du til Dødens Gru,Lyslevende opvækker!At Guders Gud og Mennesketkan have Liv tilfælles,Trods Sønnens Kiødspaatagelse,blandt mørke Taler tælles;Men med et Pust, Man gløder ved,Du Gaaden aabenbarer,Og af Gud-Faders KiærlighedDen mesterlig forklarer!## No. 393.
Talsmand! som paa JorderigeMed et Suk kan Alt udsige,Hvad vi evig trænge til,I et Kys kan Alt udtrykke,Hvad for evig giør vor Lykke,Du, som kan Alt hvad Du vil!Værdiges til os at dale,Om Guds Storværk med os talePaa vort jævne Moders-Maal!Kun hvad Du har seet, Du maler,O vær Du vor store Taler,**Kiærligheds**og**Sandheds**Aand!Du, som skiænker hvad Du nævner,Giør os, trods de svage Evner,Visere end**Salomon:**Visere til Daad at øve,Visere til Aande-Prøve,Visere til Salighed!Sjæle-Sørger fra det Høie!Hold med os et vaagent Øie,Vogt de Smaa for Falk og Høg!Væk de Dorske, styrk de Svage,Tugt de Trygge, fryd de Spage,Giør os daglig Huus-Besøg!Dan vort Hjerte, løs vor Tunge,Saa vi bede, saa vi sjungeYndelig iJesuNavn!Trøster over Alt, som truer,Alt, hvorfor vort Hjerte gruer,Trøster over alle Tab!Skiænk os, skiøndt vi boe paa Sletten,I det Høie Indføds-Retten,I Guds Rige Borgerskab,Saa, naar Man os vil forjage,Glade vi herfra kan drageDid, hvor vi har evig Fred!Store, himmelske Ledsager,Som for Støvet Dig umagerGiennem Ild og giennem Vand!Før os, bøiet, liljehaandet,Som de Smaa i Lede-Baandet,Til Forjættelsernes Land,Saa os altid Kronen blinkerSkiønt imøde, yndig vinker,Giør selv Dødning-Dandsen let!## No. 394.
Paaske-Soel med Pindse-LuerStraaled fra sit Middags-Sted,Livets Vintræ modne DruerBar, og spæde Blomster med;Blade sig og Kaaber vende,Kinder dog til Verdens EndeRødme af den Drue-Saft!Verdens Viismænd længe grundedPaa, om Aand var meer end Luft,Har omsider dog udfundet,**Aand**er netop**Kiød-Fornuft,**Som med Hænder sig forfægter,Og alt Aandeligt fornægter,Spotter med hvert Underværk!Saae du Glimt af Pindse-Luer,Smagde du en Draabe kunAf den Saft, de modne DruerGav til Priis i allen Stund,Lært du har iChristiKirke:Aand er hvad den selv kan virke,**Aand**er**Ordet**i sin**Kraft!**Deraf sikkert du kan vide,Naar dit Ord er magtesløst,Ei saameget som en MideEr af Aand paa dig udøst,Mens paa**Jesu Christi**Kirke,Som med**Ordet**Alt kan virke,Hviler Herlighedens Aand!Storme raste, Bølger brusedMod den Kirke allen Stund,Stolt sig hæver dog Guds-HusetPaa sin jævne Klippe-Grund,Syndes kun engang at rave,Da Man Storme slog med Stave,Lagde Baand paa Bølge-Slag!Derfor, Christne, Mod i Bringe!Fiendens Seier-Skrig var Tant,Ordet alt, som Fugl paa Vinge,Vidner:**Kirke-Aanden**vandt,Brat det skal i Pindse-LuerSlaae i Sky saa kiække Buer,At selv Verden korser sig!Vind og Strøm Guds Ord kan binde,Giør det og paa Domme-Dag,Men vil først dem overvindeHer i aaben Mark og Slag,Siger: lad os gaae i Rette,Alle I, som vil aftrætteMig min Faders Spir og Magt!Derfor, Christne, lad nu bristeAlle Verdens Tunge-Baand,Alle Aander Lykken friste,Styrke prøve med**vor Aand!**Da først Selv Han Buen spænder,Da først Tungen klart Han tænder,Svøber Ordet i sin Glands!Aldrig skal den Dag oprinde,Da al Verdens Konst og KlygtDeres Ord kan overvinde,Som paa**Jesus**stole trygt,**Mund**og**Viisdom,**som Han sagde,Mageløse Han og lagdeMed sin**Aand**i Kirkens Skiød!## No. 395.
Sjunger, alle Fugle, sjungerI det grønne Mai-Palads!Gløder, alle Fugle-Tunger!Vendt er**Solens**Time-Glas,Har, udrundet,Atter vundet,Alt det Levende til Trøst,Sommer blid og gylden Høst!Sjunger, alle Christne, sjunger,Paa Guds Riges Sommer-Dag!Gløder, alle Folke-Tunger,Under Herrens Kirke-Tag!Som forsvundet,Atter fundetEr, de Troende til Trøst,Kirkens Mund og Herrens Røst!Lytter, alle Øren, lytter!Aanden til Guds MenighedTaler høit om Palme-Hytter,Aabenlyst om Liv og Fred,Som Han byder,Som det lyder,Saa det fylder os med Lyst,Saa det skabes i vort Bryst!Blomstrer yndig, Mark og Enge!Vinter-Sæden bølge smukt!Træ'r i Abildgaard og Vænge!Blomstrer med og bærer Frugt!Frugt fuldmoden,Thi ved RodenLigger Øxen, hvas og stærk,Moden til sit Mester-Værk!Blomstret har vi Hedning-Stammer,Men bar da kun Døden Frugt,Kun naar vi ved den os skammer,Vi paany kan blomstre smukt,Ved Guds Gave,I Hans Have,Pleiet med Hans egen Haand,Bære Frugt til Liv og Aand!Knap er Tiden, kort er Fristen,Fristelsen for Dørren alt,Svart oplives kun den Christen,Som i Fødselen blev kvalt,Dog os LivetGud har givet,Kan vi troe og knæle ned,See vi skal Guds Herlighed!## No. 396.
Er som Faar vi uden Hyrde?Kan den store Ulv os myrde,Som et Lam paa vilden Sti?Da vi løs os rev fra PavenBlev da kun for Hyrde-StavenOg Velsignelsen vi fri?Var den**Munk**en Anti-Christen,Vi har sat paa Helgen-Listen,Som**Sanct Peders**Eftermand?Er den Vantro, vi beklage,Al vor Sygdom, al vor Plage,Kun en Frugt af Kirkens Band?Nei, hvad end med Suk vi savne,Det er dog ei Helgen-Navne,Aflads-Brev og Pavedom;Deri stikker dog ei Brøden,At os løs vi rev fra DødenOg fra Djævelen iRom!Som en Dødning sidder Paven,Høisat paa Apostel-Graven,Kronen er af Guld-Papir,Riget er en Røver-Rede,Han til Sværd har kun en Skede,Og en opslidt Pen til Spir!Alting tørt som visne Grene,Alting koldt og dødt som Stene,Hvad end giælde skal for Aand,Saa Bansættelse det ligner,Hvergang Paven Folk velsignerMed sin tørre, tomme Haand!Os dog trøster end i VaandenOg velsigner**Hellig-Aanden,**Stænker med sit Vie-Vand!Christenhedens ægte Pave,Guds Fuldmægtig i det Lave,Aldrig satte os i Band!Nei, os Lykken var langt bedre,Herrens Aand med vore FædreLøs sig rev fra Kirkens Lig,Skabde, under Graad og Smerte,Af det ømme, svage Hjerte,Legem nyt vidunderlig!Herren i det Skjulte:**Ordet,**Leved op, trods Legems-Mordet,Kraftig i den**Hellig-Aand,**Friheds Prædikant i FængselLøfted Helveds Port af HængselMed Guds skjulte Høire-Haand.Verden, som i Kiødet hænger,Seer Ham nu vel ikke længer,Kiender**Aandens Legem**ei,Men, gienfødte af det Høie,Vi Ham see med Hjertets Øie,Bane os til Skyen Vei!Vi Ham see, som Lyset fager,Mellem sine Lyse-StagerVandre virkelig omkring,Sødt vi føle,**Efter-Livet**Med Hans Aande os er givet,Voxer af de skjulte Ting!Og hvor Herrens Aand er inde,Hvad os fattes, brat vi finde,Frihed først og Kronen sidst,Midt imellem Rosen-Kiæden,Broderskabet, Sjæle-Glæden:Forsmag her paa Fryden hist!## No. 397.
Almindelig erChristiKirke:Et Bede-Huus for alle Folk,I dem vil Aanden altid virkePaa Jord som Himmeriges Tolk;Almindelig, saa aldrig skifterDen**Tro**og**Daab,**saalidt som**Stifter,**Forjættelser saalidt som Aand!O mærker det, hver Folk og Stamme,Som knæle vil i**Jesu**Navn!Var Moder-Skiødet ei det samme,Ei heller saa var Faders Favn,Har eders Kirke Grundvold skiftet,Guds Søn ei**eders**Samfund stifted,Thi evig fast staaer Sandheds Ord!Og mærker det, Med-Christne kiære,Som har tilfælles Tro og Daab,Og Herren til Gud Faders Ære,Med Herlighedens store Haab!O lader synke brat og faldeDe Skillerum og Skandser alle,Som giør splidagtigtHerrens Huus!Hvad Guders Gud har sammenføiet,Adskille maa ei Folke-Haand,Kun hvor alt**Enkelt**sig har bøiet,Det**Hele**er i**Herrens Aand,**Og kun hvor Aanden, som Han evner,I Kiærlighed hverBalkudjævner,Kun der gaaer Herren ind og ud!Giør**Skoler**høie, Skoler lave,Som Nemmet er og Vext og Kald!Hver har sin egen Naade-Gave,Og Graderne er uden Tal,Men**Huset,**hvor vi**Livet**finde,Er**Kirken,**hvor Guds Aand er inde,Med Tro og Haab og Kiærlighed.Om Himlen her vi Kundskab samle,Som Manna-Gryn paa Ørkens Sand,Og vorde vi end nok saa gamle,Er Unge dog i Livs-Forstand;Men kalde Intet vi “vort Eget”Da skiøndt slet Ingen har for meget,Tilsammen har vi Alle Nok!Thi al**Erkiendelse**hernedenAf**Livet**i Guds Himmerig,Den giælder ei for Evigheden,Er dunkel kun og billedlig,Forsvinde skal den som en SkyggeFor Glandsen hist, hvor vi vor LykkeSkal med vor Herres Øine see!O lad da i vor Lære-TimeAlt Timeligt os bruge saa,Som det sig allerbedst kan rimeMed hvad der evig skal bestaae!Det er, hvad Hjertet godt fornemmer,Har for sig alle Himlens Stemmer:**Uegennyttig Kiærlighed!**## No. 398.
Syndernes ForladelseRosen udelukker,Vee dig, du Benaadede,om paa Dyd du Pukker!Lægde Gud vel Bylden sin?Var ei hele Skylden din,Eller var det Dyd af dig,Du ei vraged Himmerig?Syndernes ForladelseKnuden overhugger,Til den føles, ynkeligBarne-Hjertet sukker;Tænker det sig Pinen kort,Tænker det al Straffen bort,Immer dog er Fader vred,Immer fattes dog Guds Fred!Syndernes ForladelseHjerte-Sorgen slukker,Thi ved den sig uformærktParadisoplukker:Den udfrier af Dødens Vold,Thi vor Død var Syndens Sold!Den i Gud giør Sjælen glad,Thi kun Synd dem skildte ad!## No. 399.
Var Vandet aleneMed Menneske-Bud,Det gjorde UreneEi faure for Gud,Det gjorde kun vaade,Det gav ingen Naade,Det fødte ei Haab,Det var ingen Daab!Men Ordet med Vandet,Paa Frelserens Bud,Det er noget Andet,Thi Ordet er Gud,Hans Ord, som det lyder,Er hvad det betyder,Saa lidet, saa stort,Som sagt, saa og gjort!Det Vand-Bad i Ordet,Som Herren, vort Haab,Med Almagt omgjordet,Gav Navn af sin Daab,Vor Syndighed døder,Guds Billed gienføder,Saa vist som Guds OrdEr**Jesus**paa Jord!Som Badet, saa Bordet:Al Viin og alt Brød,Som fattes Livs-Ordet,Ei frelse fra Død,Ei Kiærlighed føde,Men før lægge øde,De kosted i KivMangfoldige Liv!Men Vinen og BrødetI Guddommens Haand,Med Ordet i Kiødet,Som Liv er og Aand,Foreviger StøvetI Kiærligheds-Svøbet,Giør Alle til Een:Hans Kiød og Hans Been!Paa**Troen**beroerDog Naaden berømt,Thi hvo som ei troer,Af Sandhed er dømt,Ham nytter ei**Daaben,**Ei Himmelen aaben,Til Dom han kun fikGuds Kiærligheds-Drik!## No. 400.I Tonen af den Gamle “Løft op dit Hoved, al Christendom.”
Reis op dit Hoved, al Christenhed!Opløft dit Øie, slaae ei det ned!I Himlen du har hjemme;Der er dit Hjerte, der er din Skat,Derfra Han kommer med Æren bratHvem du kan aldrig glemme!Reis op dit Hoved og stir i Sky!Der skinner saa blidt dit Nyaars-Ny,Veltændt ved Jule-Tide!Siig, hvad dig lyster i Aarets Løb!Det Alt du fanger for Røver-Kiøb,For Hans paa høire Side!Reis op dit Hoved! af Hjertet siigTil Korsets Høvding: o tænk paa mig,Nu er Du i dit Rige!Da Skiæl der falder fra Øie dit,Du mægter, som du har ønsket tit,IParadisat kige!Der seer i Haven du Livets Træ,Og Himlens**Fugle**i Lun og LæDu hører liflig sjunge,Om Herre-Færden i høien Sky,Om Jord og Himmel de splinterny,Om Christne evig unge!Ei meer du gruer for Domme-Dag,Du veed, din Dommer har ført din Sag,Og fra sig Selv den vundet;Desmeer du længes hvert Morgen-Gry,Til Herren dages paa Rosen-Sky,Naar Nat er heel udrundet!Og naar da under hver Himmel-EgnDu seer din Konges det visse Tegn,Ja Tegn i Soel og Maane,Da funkler frydelig Øie dit,Da reiser Hoved du kiækt og frit,Mens Stjerner døe og daane!Thi er om Vaaren os Sommer nær,Naar Bøg, som Figen og all Træ'r,De knoppes og udspringe,Den Slægt, som lever, naar Tegnet skeer,Forgaaer slet ikke, før Ham den seer,Som Lynet har til Vinge!Men skiøndt du længes, o Christenhed!Saa glem dog ikke, at godt du veed,Hvad Herren tøver efter,Og beed Ham aldrig, før Timen kom,Til Jordens Gru og al Verdens DomAt røre Himlens Kræfter!Du veed, du tjener en Herre mild,Som ikkun nødig med Himlens IldHjemsøger Jordens Lyder!Som**“Vennen”**dristig for**Sodom**bad,Saa beed og du for den store Stad,Til Selv Han Staven bryder!Ja, beed for**Babel,**til grandt bu seer,At Bøn og Sukke ei baade meerMod Undergangens Bølge!Da raaber Herren: Jeg kommer snart,Og Bruden svarer: med Lynets FartI Sky jeg Dig skal følge!Da gjalder Luren for sidste Gang,Da luer Bavnen i Blomster-Vang,Da styrter Dødens Throne,Da luttres herlig den gamle Jord,I Skiærs-Ilds Luer paa Herrens Ord,Da straaler Livets Krone!## No. 401.
Sørger ei for dem, der soveMed Guds Fred i Gravens Skiød!De paany skal Herren love,Takke høit for Hvile sød,Ja for Seier over Døden,Ungdoms-Liv i Morgen-Røden,Gildes-Færd ad Konge-VeiTil den Sal, som synker ei!Selv Han os har aabenbaret,Til de ømme Hjerters Trøst,At naar Han i Sky forklaretSkrider frem med Torden-Røst,Først Han, som Basunen gjalder,Gravens Folk til Lyset kalder,Vinker saa fra Mark og ByAlle Sine op i Sky!Christne! hvilken Morgen-Røde,Mange mørke Timer værd,Naar vi, Levende og Døde,Mødes med vor Herre kiær,Skal i Himlens Glands og ÆreEvig hos vor Frelser være,Love Gud med Engle-Røst!Husker, det er**Herrens Trøst!**