Under denne Titel vil anden Deel af min “Haand-Bog i Verdens-Historien” som nu trykkes, udkomme særskilt, da det lader sig formode, at endeel Læsere, hvis Leilighed det ikke er at anskaffe sig hele Værket, kunde ønske denne Deel, der omfatter hele Middel-Alderen fra Jerusalems Forstyrrelse til Konstantinopels Indtagelse.

Middel-Alderens Historie er nemlig her første Gang bearbeidet efter Kilderne paa Dansk, og havde de Fremmedes Arbeider end ikke andre Mangler, saa er dog deres fælles Mangel paa fortroeligt Bekjendskab med Nordens Historie, stor nok, ei blot til at støde Nordiske Læsere, men ogsaa til at vanskabe og forvirre Beskrivelsen af den Tids-Alder, hvori Norden med sine Udvandringer netop spiller en Hoved-Rolle. Naar derfor en Mand, der er hjemme i Nordens Historie, blot har ligesaa meget Blik for Menneske-Livet som andre taalelige Historie-Skrivere, og han giør sig Flid, da maa der i hans Beskrivelse af Middel-Alderen, trods al Ufuldkommendhed, tændes langt mere Lys og findes langt mere Indhold end i de forrige Haand-Bøger, saa den vil være høilig at anbefale, til den, hvad Man altid maa ønske, fortrænges af en Bedre.

Under disse Omstændigheder tør jeg da haabe, at Forlæggerens billige Ønske ved en klækkelig Subskription vil blive opfyldt, og jeg vil gribe Leiligheden til at giøre den Bemærkning, at vil den Danske Læse-Verden, som er kun lille, desuagtet have, hvad selv den Mindste behøver, en eiendommelig og agtværdig Bog-Skat, da maa den ikke kræve store Opoffrelser enten af Forfattere eller Forlæggere, men gierne med et lille Offer kiøbe en god Bog, selv naar den for Øieblikket synes unødvendig. Forfattere, som har baade Villie og Evne til standhaftig at opoffre sig for det almindelige Bedste, var nemlig selv i de største Riger en Sjeldenhed, og Bog-Handlere er Handels-Mænd, som det er Synd at forlange skal bebyrde sig med uafsættelige Vahre.

Angaaende nu endelig min egen Ringhed, da har jeg været Skribent længe nok til at giøre hvad jeg kunde for min Navnkundighed, og længe nok til at finde Banen lidt tornet, hvor Man gierne vilde dandse paa Roser; men dog føler jeg ikke blot, at den Boglærdes Efteraar ret egenlig bør være Oplysningen helliget; nei, jeg sætter ogsaa virkelig en Ære i at skrive Danske Bøger, der lade sig nævne ved Siden ad de Fremmedes. Var jeg derfor en bemidlet Mand, vilde jeg gjøre det blot for min egen Fornøielse, som Skribent og Dannemand, uden at bryde mig om Afsætningen, men da det nu er langt fra, maa jeg finde mig i ordenlig at bede vor lille Læse-Verden om en Smule Understøttelse, saa jeg kan giøregiore det Samme ved den nyere Tids, ved Nordens, Englands, Poesiens, Ord-Sprogenes og andre Mærkeligheders Historie, som jeg har gjort ved Old-Tidens, og giør nu ved Middel-Alderens. Hindredes Dette blot af Mangel paa Afsætning, vilde det dog uden Tvivl engang blive lagt mine Samtidige til Last, og hvor ærgierrig jeg end ellers kan være, vil jeg dog meget heller skrive, mens jeg lever, end roses, naar jeg er død, paa Deres Bekostning!

2den Septbr. 1835.

Nik. Fred. Sev. Grundtvig.