---
title: Til Christne Venner
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2018-11-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Til Christne Venner.
**V**edMid-AftenDagen hælder,Og ved Jevndøgns-Tid iHøstLivets Efteraar sig melderVissest med vor egen Røst,Nævner kun i Klage-ToneMarkens Guld og Skovens Krone!Dog paa mig ei Straaler blankeSpillet har med Sommer-Glands,Født iHøsttilAxat sanke,Meer end Blomster til en Krands,Skabt til lønlig kun at glødeI en sildig Aften-Røde!Derfor ei som Skjald jeg skiælverFor den kolde, dunkle Tid:Deiligst blaa sigBuenhvælverOver Bøge-Toppen hvid,Høiest løfter da sin StemmeFuglen, hvor min Sang har hjemme!Ja, hvorKjæmpe-Aandenbygger,Under Bjerg og Bøg i Skjul,Der har Natten meer end Skygger,Vinter en høirøstet Fugl,I hvis Toner sammensmelteFortids Aar med deres Helte!Vel som Dødelig jeg sukker:Kun en Blomst er Manddoms-Aar,Kold er Haanden, som den plukkerSelv i Skjaldens Urtegaard,Barsk er, naar dens Aars-Tid skifter,Stormen som dens Støvhenvifter!Men, o Venner! I, som lyttedIkke blot til Skjaldens Sang,Men til hvad langt bedre nytted:*Ordets*Røstog Efter-Klang;I det veed, for mig er TrøstenTungen lidt kun er mod Røsten!”*Han*hvisRøst er over*Vandet**,*Aander Liv i os paa Ny,*Han,*hvis Haand har Kalken blandet,Som os løfter over Sky,*Han,*vorfuldtroVen i Nøden,*Han*vor*Udvei*er*fra Døden**!*Vi har godt paa gamle Dage,Netop naar*vor*Kraft forgaaer,Mægtigst*Han*er i de Svage,Kroner helst de hvide Haar:Over dem med Viisdoms-TalerHelst “den Gamles” Aand neddaler!Derfor lad med Fryd os sande:Store Ting for os har gjort*Han,*der skjænked alle Lande“Herrens Huus og Himlens Port,”Da osfaldt som Skjæl fra ØieMellemFædresKæmpe-Høie!Ikke blot vi see, hvad HænderNu hardtad kan føle paa,At med Hast til Jordens Ender*Navnet*seierrigt skal gaae,Som af*Ham*paa Gylden-StolenKaar tilfælles fik med*Solen!*Alle Kroner vi tilligeSee sig taarne paa vor Drot,*Hans*er hele Aandens Rige,Fiendens er kun Skam og Spot:Med det Hellige, detSøgne*“Sandheds”*Alt, undtagen*Løgne!*Det tilgavnsogfryder Øiet:Skole-Støvei skiller adHvad vor Konge sammenføiedTil sin prudeKlippe-Stad;Aldrig etLukafi SkolenGjør til Kirke Præd’ke-Stolen!Endelig vi saae ogkjendte,Hvad med Penne-Fier var dulgt,At den*Aand,*som*Han*udsendte,Troligog*Hans Ord*har fulgt;Troens*Ord,*som*Tunger*tale,Ei dets*Tegn,*som*Fingre*male!Ei for*Bogstav*meer vi knæle,Kun for*Aanden i Guds Ord***,**Som*gienføder*vore Sjæle,Bænker os ved Herrens Bord,*Ordet,*som skal ingenlundeMed al Verden gaae tilgrunde!*Det*kan røre som*Guds Finger,**Det*kan lyde som*Hans Røst,**Det*kan gaae paa*Veirets Vinger,**Det*kan boe i*Mande-Bryst,**Det*kan staae, naar Klipper vælte,Trodser Ild, naar Kloder smelte!*Det*er Kirkens*Lys*og*Stytte,**Det*er Kirkens*Skjold*og*Værn,*Tryk-Papir kun har sin Nytte,Alt somTræ og Steen og Jern,*Ordet*tidlig er og silde*Livets Kalk*og*Livets Kilde!*I Begyndelsen var*Ordet**,**Det*var*Gud*og*Liv*og*Aand,*Hvo har kunnet, hvo har turdetGjøre det til Streg af Haand!Hvo vil*Herrens Ord*formeneUdenStavat gaae alene!Hvo har vel fra*Guddoms-Ordet*Taget*Liv*og*Skaber-Magt,*Hvem har vundet dem ved Mordet,Hvem har dem i Pressen lagt,Hvem har kløgtig, trods Fornuften,Skabt en Sandheds-Aand af Luften!Ingen har, hvad Ingen kunde,*Ordet*med en*Finger*rørt,Hexe-Mestre ingenlundeLiv og Aand i Pennen ført,Ingen Gud det*Ord*har*skrevet,*Hvorved Alt er skabt, og blevet!Derfor lad kun Dagen skride!Lad kunHøstenVinter spaae!Lad kun Tungen sig opslide!Lad kun Læben vorde blaa,Muldet paade fire FjæleGive fattigt Efter-Mæle!Som i Himlen,saapaa Jorden,*Ordet*lever udenBaand,Som iØsten,saaiNorden,Altid*Lys*og*Liv*og*Aand,*Skaber*Troen,*naar Det klinger,*Haab*og*Trøst*med Engle-Vinger!Leg kun, Vind, med Blomster-Blade!Større Syn opleved vi,Rokkes ikke fra vort Stade,Hvad end ruller os forbi,Skal herefterogtilvisseSkue større Ting end disse!Derfor,mens vor Lampe brænder,Vente vi paa Morgen-Gry!Sanddrue Tunger, rene Hænder,Gammel Tro i Hjerter nye,“Glæde som den erom Høsten”Glæde over Guddoms-Røsten!*N. F. S. Grundtvig.*