Christoffer Columbus

Christoffer Columbus. (Skrevet i London.) Mens Aar-Tusinder henskred, Helte-Slægterne uddøde, Over Hav i Vester-Leed Saaes en gylden Aften-Røde, Skabde tit hos Mand af Muld Morgen-Drøm om røden Guld! Der, saa drømde mangen Skjald, Under Bølgen tusind Mile, I guldtakte Sølver-Hall Sole Drotten gaaer til Hvile, Badet der i Livets Flod, Op han staaer som Mælk og Blod! Der, i Kveld og Morgen-Gry, Drotten, naar han gaaer og kommer, Skaber Haven under Sky, Som har daglig Vaar og Sommer, Gylden Høst og Gammens Kaar: Hesperiders Abild-Gaard! Hellas med sit Himmel-Blaa, Sit Arkadien og Tempe, Fri dog ei for Skyer graae, Kunde Længselen kun dæmpe, Hvor den nøiet, Aar for Aar, Var med Sommerfuglens Kaar! Hvor den sig med Ørnen svang, Stak i Sky paa stærke Vinger, Bedre end af Vox i Vang Danned' dem en Vølunds-Finger, Melkarths Suler, som din Høi, Hellas, vidt den overfløi! Mens Aar-Tusinder henrandt, Dykked' Fugl i Tidens Strømme, Til man regnede for Tant Alle Skjaldes Morgen-Drømme, Alt hvad mellem Vogn og Pram Sukked' for en Fjeder-Ham! Dog end over Spanske-Sø Staaer en gylden Aften-Røde, Og for Hesperiders Øe Kinder paa dens Kyster gløde, Skjalden faldt, men Kæmpen staaer Modig end med Rim i Haar. Seer du hist den Vandrings-Mand Med sin blege Søn ved Haanden, Saa i Muldvarp-Tid om Land Med sit Haab gaaer altid Aanden, Med sit himmelvendte Blik Leder om en Lædske-Drik! Hvad er Nød, naar Hjælp er nær! Klostret viet til vor Frue, Hist i Aften-Rødens Skiær Blinker under Himmel-Bue, Bank kun paa, du Vandrings-Mand, Der faaer Aanden Brød og Vand! Porten aabnes, Haanden med, Drengens matte Øine tindre, Faderens paa Havets Bredd Under hvalvte Bryn ei mindre, Lede bag den Spanske Søe Efter Hesperiders Øe! Vandrings-Mand! Guds Fred med dig, Hvor du staaer i dybe Tanker! Staaer din Hu dertil, da siig, Hvo du est, og hvor du vanker! Saa fra milde Læber klang Hilsen god i Kloster-Vang! Bænket sad isadbogstavet i mangler i alle kollationerede eksemplarer af A. Der er afsat plads til bogstavet. Metrikken taler også for et manglende ord på en stavelse. ODS har ikke eksempler på brug af sidde uden præposition. Rettelseslisten forbigår denne tekstfejl. Kloster-Hall Giæsten som en Drot paa Thronen, Det var Helten Christoval, Beilende til Konge-Kronen, Det var, med et gammelt Ord, Fjerdings-Fyrsten paa vor Jord. I den Sommer-Aftenstund Tiden fik med Ordet Vinger, Saa han maled' med sin Mund, Saa han tegned' med sin Finger, Som om hjemme havde han Selv i Vestens Gaade-Land; Hvor med Blaamænd gik i Bad Ferdinand og Isabelle, Der kom Bud og der kom Blad Fra den snevre Kloster-Celle; Til Cordovas Konge-Hall Der kom Nyt med Christoval! Ingensteds vel mere Lyst Var til Guld og grønne Skove, Der og i et Dronning-Bryst Tanker høie kom til Hove, De sig over Bjerg og Søe Svang til Hesperiders Øe! Hør, du sære Vandrings-Mand, Vaaben-Brag og Klang af Lure! Styrtende du seer paa Stand Granadas de stolte Mure; Da, med Silke-Seil i Raa, Far, saavidt som Sky er blaa! Muren sank, og Haabet steg, Meer end seile Kæmpen turde, Kongen rød og Hofmand bleg Blev, da saa han tog til Orde: DrotDrot! hvor dig jeg baner Vei, Throner du og raader jeg! Seer du ham med Rim i Haar, Rynker i den ædle Pande, Kæmpen med de bange Kaar Skal hans store Planer strande? Bærer ham, for Hest paa Hav, Nu kun Mulen til hans Grav! Alt i trende Snese Aar Banket har det store Hjerte, Plantet Haab i Kongers Gaard, Drømt om Fryd og høstet Smerte, Sidder dog til Heltens Død, Lige høit i Lyst og Nød! Dronning! saa i Sal det klang, Helten, som tør Alting vove, Finder vist den Drot engang, Som tør lidt for meget love; Husk, en Verden bydes fal, Prut ei meer med Christoval! Høit det lyder: Hei og Ho! Byt din Mule for en Tofte! Dronningen fra Pinos-Bro Vinker dig til Høie-Lofte; Hvor du lander, kom ihu, Throner hun, og raader du! Seer du, hvad et Syn er værd: Konge-Flag paa Pære-Skuden, Skibene til Langveis-Færd Eet med Dæk, og to foruden, Roret ligt en Konge-Vaand I den kiække Styrmands Haand! Naar af dunkle Moder-Skjød Tidens Lys-Alf, Dag, udspringer, Før end Soel gjør Kinden rød, Hanen ryster sine Vinger, Mæler høit i Morgen-Gry: Brat opstaaer en Verden ny! Saa gjør Christoval i Stavn, Knevrer høit med Snekke-Vinger, Styrer ud af Palos Havn, Før end Morgen-Klokken ringer, Under Hurra-Raab i Sky Dages brat en Verden ny! Syv GangeGangmetrisk (stilistisk) rettelse. Udføres ikke, men gengives som supplerende note. Ifølge PS 5, s. 506 har renskriftet også ordlyden: Gang. Det er i øvrigt et bevinget ord, dannet af Thomas Thaarup i 1790. Ti er Støvets Aar, Syv Gang Ti var Prøvens Dage, Snekken med de store Kaar Fløi som Fugl i Luft saa fage; Een endnu kun under Sky Ventede en Verden ny! Det var ham, hvis Helte-Aand Stod i Pagt med Aften-Røden, Og med Ham, hvis høire Haand Udvei bane kan fra Døden, Vinker aldrig til en Grav Sine ud paa vildne Hav! Kast den Kogler overbord! Længe nok han kikked' Stjerner, Længe nok med Trolddoms-Ord Han forvirred' Folke-Hjerner; Høre han kun selv derpaa! Saa det lød i hver en Vraa. Seer I hist den Fisk paa Hav, Som kun under Klippen leger, Her den pænt udskaarne Stav, Som dog vel paa Fingre peger? Saa fra Heltens Læber flød Talen mellem Liv og Død! Over Bølgen som et Speil I den milde Aften-Svale Skibet gik for fulde Seil, Ondskab laae med Frygt i Dvale, Helten kiæk i Lyfting stod, Stirred' efter Vaande-Bod! PederPedrostilistisk rettelse. Rettelseslisten har desuden udeladt kommaet, som afslutter den indskudte bisætning: han kom. Rettelseslisten medtager kontekst for hvert rettet lemma. Lemma sættes med fed schwabacher. Der er ikke schwabacher ved "han kom". Udeladelsen af kommaet er derfor formentlig en sætterfejlPedro, hvisked' han kom hid!, hvidsked' han, kom hid! Kom, Rodrigo! med det Samme, Stirrer begge med mig did, Hvor jeg seer den blege Flamme, Er det Blink fra Sky, fra Strand, Eller mon ei Lys i Land? Lys i Land, om vi har Syn, Begge med hinanden svare, Under Heltens hvalvte Bryn Tindred' da to Stjerner klare, Tykdes sige: Morgen-Soel Melder bedst, hvi Hanen goel! Dølge sig til Soel gik op Dog for Dagskjær Land ei kunde, Land! det lød fra Mærse-Top, Land! gjenlød fra alle Munde; Ære-Skud da kvad i Sky, Født er os en Verden ny! Seer Du Helten purpurrød, Som i Kaabe saa paa Kinder, Kongeprud og kvindeblødKonge prud og Kvinde blødLæsefejl eller hørefejl: de to unormale adjektiver blev opfattet som substantiver. Med A's ordlyd har den første hovedsætning i strofe tre substantiver, som alle er direkte objekter: Helten, en konge og en kvinde. Rettelseslisten ændrer de to sidste substantiver til adjektiver. Kongeprud og kvindeblød lægger sig til Helten. A giver grammatisk mening, men får strofens betydning til at bryde sammen. Begge hovedsætninger i strofen forudsætter én person (... han Thronen finder... hans Tunges Ære-Skud), ikke tre personer.Kongeprud og kvindeblød, efter renskriftet, Knæle, hvor han Thronen finder! Hør hans Tunges Ære-Skud Høit i Sky for Guders Gud! See nu staaer han op fra Muld, Som Jord-Klimpen, Guds Aand danner, Folder ud med Kors og Guld Glad sin Dronnings Hoved-Banner, Svinger prud det Helte-Sværd, Gud ham gav til Herre-Færd! Seer Du Snekken, som et Vrag, Som en Spaan paa Verdens-Havet! Seer Du Liget under Brag I Vox-Lagen svøbt, begravet! Heltens Haab sit Liv har endt, Efterladt sit Testament! Skal da, efter Nornens Dom, Kun en æventyrlig Sage Seile i en Tønde tom Fra Amerika tilbage, Som om for den Verden ny Helten favned' kun en Sky? Nei, see hist i Konge-Hall, Hvor de studse, hvor de lytte, Medens Helten Christoval Skildrer dem Caciquens Hytte, Vester-Ledens Feelands-Kaar, Hesperiders Abildgaard! Vel endnu paa Teios Bredd Avind lurer, Dolken truer, Men paa Slangerne urædd Som paa Dybet Helten skuer, Og ved Konge-Blikkets Lyn Avind taber Sands og Syn! Ja, see hist, i Palos Havn Atter vaier Konge-Flaget, Og med meer end Konge-Navn Seier-Herren staaer paa Vraget, Medens Klokker høit i Sky Kime for en Verden ny! Seer Du Snekkerne i Flok, Hvor Columbus foer alene, Seer Du glimre meer end nok Sølv og Guld og Ædel-Stene, Til den gamle Verden bly Bøier dybt sig for den Ny! Efter tre Gang hundred' Aar, Vel med Suk maa Skjalden sande, Hesperiders Abildgaard Laae ei bag de store Vande, Kasted' kun sin Skygge breed Over Hav, hvor Soel gaaer ned! Yndig Vaar og gylden Høst, Sølv og Guld og Ædelstene Skabe ingen Skjalde-Røst, Hvad end Støvets Trælle mene, Skabe ikkun skyggeviis Skinnet af et Paradiis! Ligefuldt dog Christoval! Mens Aar-Tusinder henrinde, Om dit Navn i Helte-Tal Slynge sig et Ære-Minde! I dit Kjøl-Vand Mange foer, Faa kun traadte i dit Spoer! Underfulde Kæmpe-Kaar Har de straalende Bedrifter, Storværk Manddoms-Vexten naaer Kun i mange Maane-Skifter, Haand i Haand hos Kæmpen gaaer Soel i Blik og Rim i Haar. Alle hartad nu som Een Drømme dog i Barne-Ælde, At dem reiste Bauta-Steen Storværk i sin hele Vælde, Drømme, at til evig Tid Mindes skal en Times Iid! Derfor kun med Trække-Naal Sammenkiædes nu Idrætter, Drapen kun i Dværge-Maal Som for Knøse Krandsen fletter, Og paa Skuespiller-Viis Førend Helten døer hans Priis! Hvor er nu de Gude-Børn, Hvor er nu de Kæmpe-Sjæle, Der sig aarle svang mod Øenmed Ørndobbelt læsefejl: o for e (mOd) samt e for r (ØEn). Øen fungerer imidlertid fint og henviser til Hesperidernes Ø, der optræder igennem hele digtet. For en rettelsesnote: Aanden svinger sig også "med Ørnen" i strofe 5, og ørn giver i kombination med Muld en mere hinsides himmelsk fornemmelse. Det er dog nuancer, ingen væsensforskel og slet intet meningsssammenbrud. Derfor supplerende note i stedet for rettelsesnotemed Ørnmed Ørn Over Muldets Grændse-Pæle, Slog i sildig Aften-Stund, Høit med Lærken, graae som hun! Ak, de svæve over Sky Og de hvile under Mulde! Naar skal Dagen atter grye, Som fordriver Dødens Kulde, Naar skal atter paa vor Jord Daaden gjøre Drapen stor? Naar i Skyen rosenrød Aanderne til os neddale, Og fra Jordens Moder-Skjød Heltene staae op af Dvale, Aldrig før i Morgen-Gry Dages kan en Verden ny!

N. F. S. Grundtvig.