---
title: Den udödelige Danne-Konge
author: Nicolai Frederik Severin Grundtvig
date: 2020-05-01
publisher: Faculty of Arts, Aarhus University
---
# Den udödelige Danne-Konge.
**Frey**er den bedsteAf Fyrsterne alle,SomPurpur mon axleI**Asgaards**Sal;Han giør ingen MøEller Moder Fortræd,Hans Lyst er at løseDe Lænke-Bundne!***Ægers-Gildet.***
**D**er sidder en Konge i*Kjøbenhavn,*Hans Rige er eimedde Store,Dogvide omLandunder*Faders*NavnDen Kongeer kommet for Or’e,Og det er vor Tro paa de*Danske*Øer,At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,Hans Titel kunstædestil Jor’e!Han haver nu levet trehundred Aar,Mens Titlerne ni sank i Graven,Kong*Fredegod*kaldtes han før i Gaar,Varimmervor Fader, trods Paven,Og det er vor Tro paa de*Danske*Øer,At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,Hvortitsaahanlægger Guld-Staven!Han slumrer kun hen i hver Aften-Stund,Saa sødt som Kong*Christjan*den Rette,Og vaagner derefter som Fugl af Blund,Saa aarle som*Fredrik*den*Sjette!*Og det er vor Tro paa de*Danske*Øer,At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,Før vi er afGylden-Aarmætte!Det Værste Man ellers om Kongen veed,Og dermed om Folket i Grunden,Er, at noget længe de Begge leed,At bundet var*Kongen*og*Bonden;*Menlovedet maa baade Fod og Haand,AtMaadeder er dog medBast og Baand,Hvor Laas man har ikke for Munden!Ja, Mundensaabrugde den*Danske*Præst,Som Texten med Fynd kunde læse,At alle kan see, han forstod det bedst,Paa Laas og paa Lænker at blæse;Ja,lovedet maa baade Fod og Haand,At Munden han brugde paaBast og Baand,MedFrisprogforHerremænds Næse!Det først kom tilsyne paa*Kongens Slot,**Haand-Fæstningen*maatte da springe,Saa*fri*blev nu*Kongen,*og det var godtFor ham og for alle de Ringe;Ja, det er hvad Børnene glædes til,At Fader kan gjøre hvad Godt han vil,Til Ondt ham slet Ingen kan tvinge!Det fik man at findefuldmangenGang,Og fyndigst, jeg mener, forleden,DaStabelendandsed ogBøilensprang,I Skoven saavelsom paa Heden;Ja,*fri*er til Lykke den*Konge-Haand,*Som løste de*Sortes,*de*Hvides*Baand,Og slog kun for Retten og Freden!Man siger, nu graaner*Kong Fredegod,*Lad sølvgraa kun vorde Hans Isse!Des kiønnere klæder den gyldne Bod,Som Kronen Ham ydertilvisse;Thi det er vor Tro paa de*Danske*Øer,At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,Før større Ting dages end disse!Det føler den frieste Fader-Haand:Med Læmpe det Bedste kun lykkes,Og løses med Eet kan hvertTyngsels-Baand*Saalidet*som*Rom*kunde bygges;Thi er det vor Trøst paa de*Danske*Øer,At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,Ogmagerdet bedst, som Han tykkes!Saatakke vi*Herren*for*Konge-Held,*Han skiænke os det af sin Naade,AtsvaresaaRenter af al vor Giæld,At*Danmark*det bliver tilBaade!Da føler det paa sig vor Faders Haand,At frit den kan løse hvertTyngsels-Baand,Som Alt løser*Kiærligheds Gaade!**Stærk-Odder*hantaltetrehundred Aar,Og fleer kunde han ikke bære,Det hvilede tungt paa hans sølvgraa Haar,Han fik dem ei alle med Ære;Men*Phønix*han lever femhundred Aar,Ogsaaaf sin Ælde han ung opstaaer,Saaskal med vor Konge det være!Og Fader, som holder i Aar saa blid*Sølv-Bryllup*medKonninge-Navnet,Og haverad Aare*Guldbryllups-Tid,*For Alle som skiønne paa Gavnet,Hanholdesaamangen en Fødsels-Fest,Som Gud dem giver, Han under bedst,Han meervordelignetend savnet!I*Danmark*det kjendes fra Heden-Old:Der døe ikke Drotterne gode,I Mindet de leve med*Rolf*og*Skjold,*Paa Tungen de bæres med*Frode,*Saadet er vor Tro paa de*Danske*Øer,At selv naar Handaaner, Han dog ei døer,Somrandt med de Bedste af Rode!Ja, det er vor Tro paa de*Danske*Øer,Som ikke til Tro er for lærde,At*Kiærlighed*er hvad der aldrig døer,Naar ei den erSkrømtogGebærde,Og det er vort*Haab*om de*Danske*Øer,At Kiærlighed aldrig paa dem uddøer,Saalænge som Folk er paa Færde!*N. F. S. Grundtvig.*